<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Fru formand , i sidste mned vedtog Europa-Parlamentet et beslutningsforslag , der fordmte , at FLEC havde taget otte portugisere som gidsler .
I gr lslod FLEC et af disse portugisiske gidsler , og jeg vil gerne hilse dette positive skridt fra FLEC ' s side velkomment og appelere om , at yderligere syv positive skridt m flge , s de andre syv portugisiske gidsler ogs bliver givet fri .
<P>
Vi fordmmer gidseltagning som politisk middel , og det vil vi ogs gerne understrege nu .
Vi nsker , at De , fru formand , bliver vores talsmand i flgende initiativ . Eftersom det portugisiske gidsel , der netop er frigivet , helbredsmssigt befinder sig i en ganske svkket tilstand , beder vi Dem om at rette henvendelse til FLEC , s denne tillader , at en international organisation , eksempelvis Rde Kors , straks fr adgang til at vurdere sundhedstilstanden hos de andre syv portugisere , der endnu er gidsler i Cabinda-enklaven .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Som De ved , hr . Seguro , har jeg grebet ind , og jeg flger sagen nje .
Jeg har tnkt mig at flge Deres rd .
<CHAPTER ID=1>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Med hensyn til valg af nstformanden , som skal finde sted i dag , skal jeg informere Dem om , at jeg fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe har modtaget fru Lalumires kandidatur .
<CHAPTER ID=2>
Resultaterne af Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts i Stockholm og situationen i Mellemsten
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets beretning og Kommissionens redegrelse om resultaterne af Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts 2001 i Stockholm og situationen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=5 NAME="Persson">
Fru formand , kre medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg skal fremlgge mit og formandskabets vurdering af topmdet i Stockholm .
Mdet bestod af to dele , dels en opflgning p Lissabon-processen og dels en diskussion om Unionens udenrigsanliggender .
Der var endvidere en kortere diskussion om landbrugspolitikken .
Frst vil jeg kommentere Lissabon-processen .
<P>
Topmdet i Lissabon viste , at EU har fokus p at skabe en konkurrencedygtig , verdensfrende og dynamisk konomi med socialt sammenhold .
P topmdet i Stockholm fjede vi fire forskellige omrder til Lissabon-processen .
Det frste handler om den demografiske udvikling i Europa , der fr stor betydning for den sociale dagsorden , der skal opstilles for Europa .
Den demografiske udfordring vil efterhnden komme til at best af bde bekymring over de offentlige budgetter og mangel p arbejdskraft .
Det er en flles udfordring for alle 15 medlemsstater .
Det er ndvendigt med en stor indsats , ikke mindst p det sociale omrde .
Dernst kan vi ogs henvise til den sociale dagsorden , som det franske formandskab havde stor succes med at prsentere i Nice .
De demografiske sprgsml bliver alts fjet til Lissabon-processen .
<P>
Det andet nye omrde er bioteknologien .
I Lissabon blev der lagt stor vgt p informationsteknologien .
Det er fortsat vigtigt at bevare fokus p dette omrde , men vi skal ogs tilfje bioteknologien , hvis vi skal vre et omrde og en del af verden , der frer an i den konomiske udvikling .
I s fald skal dette omrde ogs vre et prioriteret sprgsml for Unionen .
Vi skal ikke vige udenom de vanskelige , moralske og etiske sprgsml , der er forbundet med denne teknologi .
De skal ogs besvares .
<P>
Det tredje nye omrde er en sammenkobling af den sociale udvikling , den konomiske udvikling og den kologiske udvikling , det vil sige , at en holdbar social sammenhrighed og en vedvarende konomiske vkst skal bygge p en kologisk afbalanceret samfundsudvikling .
<P>
Den fjerde tilfjelse er ansgerlandenes fortsatte deltagelse i Lissabon-processen .
<P>
Disse fire elementer er alts nye , men Lissabon-processen er selvflgelig netop en proces og en udvikling .
Det er derfor vigtigt for os at indse , at vi ikke kan gennemfre hele den sociale dagsorden og den konomiske liberalisering p n gang .
Det skal ske gradvist .
Kursen er afstukket , og den blev bekrftet p Det Europiske Rds mde i Stockholm .
Den gldende mlstning er fuld beskftigelse og aktive velfrdsstater .
<P>
Hvad angr den konomiske liberalisering , tog vi yderligere et skridt i den rigtige retning i Stockholm .
Det blev ikke s langt et skridt , som formandskabet havde nsket , men det var bestemt et skridt i den rigtige retning .
<P>
For det frste er der oprettelsen af et indre europisk marked for finansielle tjenester .
KOFIN-Rdets mde i Stockholm gav et stort gennembrud p omrdet for finansielle tjenester og risikokapital , og det blev senere bekrftet i forbindelse med Det Europiske Rds mde .
<P>
Vi blev enige om at g videre med direktivet om posttjenester .
Vi blev ogs enige om at afvikle monopolerne og bne for konkurrencen p gas- og elmarkederne .
Vi fik ikke den nskede fartplan , men det bliver gennemfrt , og vi understreger vores nske om at bevge os i den retning .
Det Europiske Rd havde en livlig debat om flgende emner : Hvis visse medlemsstater bner for fri konkurrence p markederne for gas og el , er det i lngden en uholdbar situation , at andre medlemsstater undlader at gre det .
S havner man nemlig efterhnden i en situation , hvor visse virksomheder p monopolmarkederne skaber sig gevinster , som senere bruges til markedsoffensiver i andre lande , der har bnet deres markeder .
Det vil skabe spndinger i Unionen , som bliver vanskelige at hndtere .
Derfor er det vigtigt at fortstte liberaliseringen af gas- og elmarkederne , sdan som vi principielt har foreslet , men det skal ogs ske i henhold til fartplanen .
<P>
Sprgsmlet om det europiske luftrum bliver genoptaget i Gteborg i juni .
Vi har gjort fremskridt med denne diskussion , og ogs p dette omrde tror jeg p , at vi nr til enighed om the single European sky , inden afslutningen p det svenske formandskab .
<P>
P det konomiske omrde skal man ogs gennemfre direktiverne om det indre marked i den nationale lovgivning , og 98,5 % af direktiverne skal vre vedtaget inden 2002 .
<P>
Vi vil ogs indlede en ny WTO-runde .
Vi har fremhvet betydningen af at gre al den aktivitet , der er forbundet med eEurope , mere sikker .
I Stockholm sagde vi ogs , at vi vil g videre med Galileo-projektet .
Det er vigtigt .
Der er stadig nogle ting , der skal klares , f.eks. med hensyn til finansieringen , men vi mener , at det er et samfundsnyttigt projekt , der skal gennemfres hurtigst muligt .
Allerede i morgen vil vores transportministre diskutere sagen yderligere .
<P>
Vi besluttede ogs , at den konkurrenceforvridende statssttte , der findes p det indre marked , skal reduceres senest i 2003 .
Inden da skal der udarbejdes en resultattavle - et scoreboard - der skal vre tilgngelig for alle .
<P>
Det var i hovedtrk indholdet af diskussionerne om konomiske sprgsml i Stockholm .
Det er som sagt et skridt i den rigtige retning , men vi er endnu ikke fremme ved mlet .
Der er tale om en proces , der bevger sig i en bestemt retning .
Det er den side af Lissabon-processen , der handler om konomi .
<P>
Den anden side af processen er den sociale dagsorden .
Det nye Europa , der vokser frem , kan ikke bare baseres p en liberalisering af markederne .
Der skal ogs findes udtryk for en politisk vilje til at fordele den voksende velstand i Europa p en retfrdig mde , s vores medborgere kan leve et rigt liv .
Det svenske formandskab har i konklusionerne fra mdet i Stockholm bestrbt sig p at skabe balance mellem den konomiske liberalisering og det sociale ansvar .
<P>
P det sociale omrde er der opstillet et nyt ml for beskftigelsen . Det er meget vigtigt , at vi koncentrerer os om den del af den europiske arbejdsstyrke , der er 55 r og ldre .
I 2010 skal 50 % af denne gruppe vre i beskftigelse sammenlignet med 38 % i dag .
Vi har et nyt delml for den almene beskftigelsesgrad i 2005 : 67 % for alle og 57 % for kvinder .
<P>
I 2052 skal vi have en indikator for brneomsorgen for at bidrage til en social dagsorden , der gr det muligt for unge mnd og kvinder at kombinere ansvaret for en professionel karriere med ansvaret for familie og brn .
<P>
P ligestillingsomrdet tilstrber vi at skabe ikke bare et socialt Europa , men ogs et moderne Europa .
Diskriminerende lnforskelle skal bekmpes .
Derfor fremhves indikatorer herp , s disse forskelle synliggres .
Ligebehandlingsdirektivet skal vedtages og skrpes allerede i r , hvilket ogs er et resultat af topmdet i Stockholm .
<P>
For at skabe kvalitet i arbejdet - det vil sige , at mennesker skal kunne blive lngere p arbejdspladserne uden at tvinges ud i frtidspension - skal arbejdspladserne udvikles , s de mennesker , der ikke er helt raske eller rrige , ogs finder deres plads i arbejdslivet .
For at g fra en situation med massearbejdslshed i Europa til en udvikling , der giver mangel p arbejdskraft , samtidig med at man bevarer muligheden for fortsat konomisk vkst , skal man udnytte de modne , ldre menneskers erfaringer .
Arbejdspladserne skal ogs kvalitetsudvikles .
Det er vigtigt at tnke p flgende : livslang lring , ligestilling mellem mnd og kvinder , behandlingen af alle , der er kommet til Europa i de seneste r - mske som flygtninge , det vil sige bekmpelse af segregering og diskriminering ogs p arbejdspladserne .
<P>
I Gteborg vil vi vende tilbage med en frste vurdering af de europiske pensionssystemer .
Er der noget , der bekymrer de almindelige lnmodtagere , tjenestemnd og arbejdstagere , s er det netop sprgsmlet om , hvorvidt man har en stabil indkomst som pensionist .
Hvordan hndterer vi pensionssystemerne i Europa i en situation , hvor der bliver stadig frre i den aktive alder og stadig flere pensionister ?
Ogs dette br inden for rammerne af den bne koordinationsmetode vre noget , som vi diskuterer sammen .
Det vil vi vende tilbage til i Gteborg .
<P>
Sdan er den sociale dagsorden opbygget , og p denne mde udgr de to dele en helhed : p den ene side konomisk liberalisering og p den anden side social ansvarlighed og solidaritet .
Sammenlagt bliver det en politik , der skal gre Europa til den mest konkurrencedygtige , dynamiske og socialt samhrige region i verden .
Det er vores vision .
<P>
Det var disse punkter , der blev talt om vedrrende Lissabon-processen p topmdet .
Ud over Lissabon-processen diskuterede vi ogs udenrigsanliggender .
Det drejede sig primrt om fire sager .
For det frste vores forhold til Rusland .
Prsident Putin var inviteret med til mdet . Han mdte gruppen med de 15 stats- og regeringschefer i en direkte debat .
Samtidig med , at prsident Putin mdte os , sad udenrigsminister Ivanov i mde med udenrigsministrene .
Naturligvis gentog vi vores bekymring over udviklingen i Tjetjenien og andre fnomener i det russiske samfund , som vi finder uacceptable .
Diskussionen handlede primrt om den konomiske udvikling i Rusland og mulighederne for et konomisk samarbejde mellem Rusland og EU .
<P>
Der blev skabt visse konkrete resultater .
For det frste gav vi Rusland mulighed for at optage EIB-ln - ganske vist i begrnset omfang , men det er et gennembrud for miljinstanserne .
<P>
For det andet skal vi give Rusland al mulig sttte i forberedelserne til deres WTO-medlemskab .
WTO bner det russiske marked for en retfrdig konkurrence og giver mulighed for at lse gamle handelskonflikter mellem EU ' s medlemslande og Rusland .
Vi vil give Rusland al mulig sttte i denne proces .
<P>
For det tredje har vi sagt , at vi aktivt vil deltage i det kommende jubilum i Sankt Petersborg i 2003 .
Det er en blndende smuk europisk by , som atter arbejder p at genfinde sin gamle sknhed og sikkert ogs sin gamle stilling i et europisk samarbejde .
Der er et klart signal fra EU om , at det ogs er vores anliggende .
Det blev diskuteret med prsident Putin .
Jeg vil understrege , at diskussionerne primrt handlede om konomi , men vi gentog naturligvis vores bekymring over udviklingen i Tjetjenien .
<P>
Vi havde ogs besg af prsident Trajkovski fra Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Han var primrt indbudt af solidaritetsmssige hensyn .
Nr stats- og regeringscheferne samledes var det naturligt set i lyset af den aktuelle krisesituation i Makedonien at mde ham og vise vores solidaritet og understrege betydningen af , at de forskellige befolkningsgrupper i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fr en behandling , s de alle fler , at de har en plads i og ret til at deltage i samfundet .
Vi understregede ogs betydningen af at undg vold , samtidig med at udenrigsministrene kunne stille konkrete forslag p bistandsomrdet .
Det er en del af en Balkan-strategi .
Her i april bliver stabiliseringsaftalen for Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien klar til underskrivning .
Der vil blive fulgt op med en lignende aftale med Kroatien .
Det viser , at EU spiller en rolle p Balkan , og at der ogs begynder at tegne sig en fremtid for de mennesker , der bor p Balkan .
Prsident Trajkovskis besg var et udtryk for vores engagement i Balkan .
<P>
Mine kolleger gav mig ogs til opgave at rejse til Koreahalven .
Det sker , fordi vi vil udtrykke vores sttte til den igangvrende forsonings- og afspndingsproces p Koreahalven .
Der finder vi jo den sidste store tilbagevrende konflikt fra den kolde krig og efterbyrden fra Anden Verdenskrig med umenneskelige lidelser for alle involverede parter og en meget stor risiko for et militrt perspektiv .
Hvis vi kan gre noget for at fremskynde og sttte processen , er det naturligvis et flles anliggende .
Ogs p dette omrde kunne EU samles omkring vores flles principper og flles engagement og give mig til opgave sammen med Javier Solana og Chris Patten at rejse til Koreahalven i lbet af dette halvr for at forhandle direkte med de politiske ledere fra bde Nord- og Sydkorea om processen , menneskerettigheder , afspnding og nedrustning .
<P>
Det fjerde udenrigspolitiske sprgsml , der blev behandlet , var situationen i Mellemsten , som jo konstant er nrvrende i alle politisk engagerede europeres hverdag .
Mellemsten er vores naboregion .
Vi har et kmpe ansvar for atter at f fredsprocessen i gang .
Freden og sikkerheden er i denne forbindelse uadskillelige .
Krig , konflikt og delggelse er noget , som ogs rammer os .
Uanset hvilket EU-land vi bor i , har vi alle et dybt personligt engagement i denne del af verden .
EU ' s medlemslande har glimrende bilaterale relationer med regionen og ofte med begge parter i konflikten .
Derimod har EU ikke hidtil spillet nogen stor rolle som initiativtager til lsning af konflikten eller til indfrelse af forskellige foranstaltninger til hndtering af den smerte , som mennesker oplever i hverdagen i Mellemsten .
<P>
I Stockholm bad vi Javier Solana om senest p topmdet i Gteborg - men gerne tidligere - at stille forslag om , hvordan EU kan fremme sin tilstedevrelse og forbedre sin indsats i omrdet , samt hvordan EU kan medvirke til at f sat fredsprocessen i gang igen - selvflgelig gerne i samarbejde med USA , men altid med udgangspunkt i , at det er konfliktens parter , der skal fremstte et nske om vores deltagelse .
Det er ikke usandsynligt , at vi fr en sdan henvendelse .
S skal EU ogs vre parat til at tage sit ansvar .
Det var alts de fire sprgsml p den internationale dagsorden - en mde hvorp man i praksis , men uden de store armbevgelser kan give udtryk for en flles udenrigspolitik i Unionen .
<P>
Fru formand , vi diskuterede naturligvis ogs situationen i det europiske landbrug .
Vi udtrykte solidaritet med de berrte landmnd , vi udtrykte tillid over for de veterinre myndigheder og over for vores landbrugsministres evne til at hndtere situationen . Vi understregede betydningen af sikre fdevarer , og vi sagde , at EU ' s budget p dette omrde ikke ligger urokkeligt fast .
I Stockholm mente vi ikke , at kredsen af stats- og regeringschefer var i stand til at tage en debat om landbrugspolitikken .
Det tror vi , at vores landbrugsministre allerede har gjort .
Man er ogs i frd med at forberede en revision af den flles landbrugspolitik inden 2003 .
P den baggrund var der ingen grund til , at vi startede en stor debat , men vi ville udtrykke vores solidaritet med de berrte parter og naturligvis ogs anerkende , at landbrugsministrene , veterinrmyndighederne og Kommissionen gr en ekstraordinr indsats i denne forbindelse .
<P>
Endelig talte vi ogs om klimaforhandlingerne .
Det er uacceptabelt , at nogen trkker sig ud af Kyoto-forhandlingerne .
<P>
Kyoto-forhandlingerne er vores instrument til hndtering af den forandring af de grundlggende livsbetingelser , som netop klimaet reprsenterer .
Vi kan ikke acceptere , at man specielt i USA udsender et sdant signal .
Jeg har sammen med Kommissionens formand skrevet til den amerikanske prsident for at give udtryk for vores bekymring .
Netop nu er den svenske miljminister og kommissren med ansvar for miljsprgsml i USA , og bagefter fortstter de til Iran , Japan og Kina for at fortstte forhandlingerne der .
Vi har ogs al mulig grund til at fremhve den redegrelse , som Det Europiske Rd vedtog i Stockholm som et bilag til konklusionerne , s Kyoto-protokollen gres gldende .
Det er sledes denne proces , vi skal holde os til .
<P>
Det er i korthed , hvad topmdet i Stockholm handlede om . Det var et mde , som atter gjorde det til hverdag for EU .
Vi vendte tilbage til sprgsml , der berrer mennesker i deres hverdag . Vi har haft en intensiv periode med mange interne beslutninger .
Det franske formandskab havde held til at lse problemer med Unionens fremtidige beslutningstagning og ansvarstagning .
Nu udvider vi atter perspektivet og retter blikket mod de ting , der berrer mennesker direkte i deres hverdag .
Der var ikke fremgang p alle omrder , men der hersker ingen tvivl om , i hvilken retning EU bevger sig . Sdan er det , nr politik er bedst : Man gr p kompromis , gr fremskridt og skaber resultater .
Det er ogs den ambition , vi har haft med det svenske formandskab .
<P>
Jeg er ogs helt overbevist om , at Spanien som det nste formandsland vil gre yderligere fremskridt .

P den mde skaber vi den Union , vi har drmt om - en dynamisk og succesrig Union , som vi holder sammen socialt .
Vi indser , at vi ikke overlever uden at tage hensyn til de kologiske betingelser .

<P>
( Bifald )

<SPEAKER ID=6 NAME="Prodi">
Fru formand , hr. statsminister , mine damer og herrer , sidste gang , jeg talte her i Parlamentet , var i forbindelse med min redegrelse for Kommissionens frste " forrsrapport " til Det Europiske Rd .
Som De husker , gr vi i vores rapport status over de fremskridt , Europa har gjort , nr det glder gennemfrelsen af den konomiske og sociale dagsorden , vi vedtog i Lissabon .
Topmdet i Stockholm var det frste topmde , der specifikt tog sigte p en vurdering af disse fremskridt og p fastlggelsen af prioriteterne for de kommende 12 mneder .
Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at takke statsminister Persson for hans faste , rolige og energiske mde at lede og tilrettelgge arbejdet i Stockholm p .
Jeg var desuden meget glad for , at han gav os lejlighed til at mde prsident Putin og drfte partnerskabet mellem EU og Rusland med ham .
Dette mde var meget opmuntrende , og det bekrftede Ruslands strategiske rolle .
Prsident Putin forsikrede os nemlig for , at Rusland og EU bygger p flles vrdier .
<P>
For vores vedkommende gjorde vi det klart , at vi nsker at bidrage til Ruslands fulde integration i vores vrdifllesskab . Vi nsker at finde de mest velegnede samarbejdsinstrumenter , ikke bare p det konomiske omrde og p milj- og energiomrdet , men ogs nr det glder sikkerhed , forsvar og beskyttelse af de demokratiske rettigheder .
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at selv om vi i gr gldede os over , at Rusland bebudede endnu et reformprogram , kan vi ikke lgge skjul p vores bekymring over , at der samtidig er en tendens til en gradvis kontrol med fjernsynskanalerne fra regeringens side .
Som statsminister Persson sagde , drejede drftelserne sig frst og fremmest om de konomiske reformer i Rusland , men vi kom ogs ind p situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Det Europiske Rd forsikrede som planlagt prsident Trajkovski for sin fulde sttte til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens territoriale integretitet , men samtidig bad Unionen prsident Trajkovski om at tage hensyn til kravene fra det albanske mindretal i landet .
Det ville dog vre forkert at lade den aktuelle krise i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien g ud over vores mlstning om at fremme dette lands integration i EU .
<P>
Den nrt forestende undertegnelse af den frste stabiliserings- og associseringsaftale med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er netop i trd med denne tankegang .
Jeg vil gerne understrege , at EU ' s trovrdighed i hj grad er afhngig af vores evne til ikke blot at opstille politiske og strategiske mlstninger , men ogs til at gre en hurtig og effektiv indsats i omrdet .
Samtidig skal vi arbejde p at skabe stabilitet i Balkanomrdet p langt sigt , og det betyder , at vi skal bruge alle de instrumenter , vi har til rdighed , for gradvist at integrere hele omrdet i EU .
Milosevics fald er et vigtigt skridt i den retning , og flere rs had og krig er nu slut .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til drftelserne om den konomiske og sociale dagsorden i Det Europiske Rd .
Jeg er enig med statsminister Persson i , at der herskede en begrundet optimisme blandt stats- og regeringscheferne i Stockholm .
P mdet i Lissabon for et r siden havde vi stadig en form for mindrevrdskompleks over for den strke amerikanske konomi .
<P>
I dag har tingene ndret sig , og vi kan konstatere , at Europa str strkt p tre punkter .
For det frste er vi begyndt at modernisere vores konomi , for det andet har vi en social dagsorden , der tager sigte p at rekonstruere den europiske socialmodel uden at ndre dens karakter , og for det tredje gr vi en seris indsats for at n frem til en bredygtig udvikling , hvor der ogs er taget hjde for det miljmssige aspekt .
<P>
Den holdning , som USA indtog for nylig i den forbindelse , er bekymrende .
Vores bekymring kommer til udtryk i et brev , som statsminister Persson og jeg har underskrevet , og som er blevet sendt til prsident Bush .
Europa skal under alle omstndigheder blive ved med at opfre sig p en konsekvent mde , og det er Europas pligt at g foran p dette yderst vigtige omrde .
<P>
For en mned siden havde jeg her i Parlamentet lejlighed til at understrege problemet med arbejdsfordelingen og den sociale udstdelse .
Det er sledes ndvendigt , at vi gr en strre indsats for at modernisere den europiske socialmodel inden for rammerne af den dagsorden , vi vedtog i Nice .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne endnu en gang understrege ndvendigheden af at vedtage nogle klarere strategier for at lse problemet med samfundets aldring .
Kommissionen har netop gjort en indsats i den retning , idet den har bebudet offentliggrelsen af en meddelelse om pensionernes kvalitet og bredygtighed set i lyset af de demografiske ndringer .
Ud fra disse forudstninger har Kommissionen opfordret Det Europiske Rd til at f medlemsstaterne til at tage et initiativ p mindst seks ngleomrder , som det er ndvendigt at puste nyt liv i .
<P>
For det frste skal vi stadig styrke kvalifikationerne og uddannelsen p IT-omrdet .
I onsdags vedtog Kommissionen i vrigt handlingsplanen for e-learning , hvor der tages hjde for specifikke foranstaltninger i forbindelse med undervisernes uddannelse og partnerskaber mellem lreanstalter , virksomheder og industrier .
<P>
For det andet er der Galileo-programmet .
I Stockholm ridsede jeg situationen op for Det Europiske Rd og fortalte bl.a. om den private sektors nye lfte om straks at stille en finansiering til rdighed p 200 millioner euro .
Det betyder , at der ikke lngere br vre nogen grund til tven fra medlemsstaternes side .
Stats- og regeringscheferne har sledes afgivet et klart og enstemmigt politisk lfte om en hurtig gennemfrelse af dette projekt .
Jeg vil ogs gerne benytte mig af denne lejlighed til at sl fast , at vi ikke lngere m trkke tiden ud , for et projekt , der er s strategisk vigtigt for alle europiske borgere i de nste 20 r , m ikke forsinkes af diskussioner om uvsentlige detaljer .
Det , som stats- og premierministrene beslutter , br gennemfres af ministrene for det pgldende omrde , som skal st for den praktiske gennemfrelse af projekterne .
<P>
<P>
For det tredje er der finansmarkederne .
Kommissionen har lnge vret af den opfattelse , at det er ndvendigt med et integreret finansmarked p europisk plan .
Vi har brug for et lovsystem , der gr det muligt for os at holde trit med dette markeds hurtige udvikling .
Derfor glder det mig , at Rdet understregede denne sektors betydning og dens meget store muligheder for at skabe arbejdspladser og reducere omkostningerne .
<P>
Sdan som det anbefales , vil der blive nedsat et vrdipapirudvalg , som Kommissionen er formand for .
Dette organ kommer til at fungere som et forskriftsudvalg og skal bist Kommissionen i dens beslutninger om , hvilke foranstaltninger der skal trffes for konkret at gennemfre de retsakter , som Rdet og Parlamentet vedtager i den flles beslutningsprocedure .
P denne mde kan vi alle sammen styrke vores indsats for at skabe et integreret vrdipapirmarked , som er en af de vsentligste mangler ved det indre marked .
Inden sommer vil Kommissionen derfor stille nogle vigtige forslag p dette omrde , og jeg vil gerne appellere til Parlamentet om at behandle disse forslag hurtigt .
Det er efter min mening ndvendigt , at debatten om dette sprgsml fortstter inden for rammerne af den flles beslutningsprocedure og en vedtagelse med kvalificeret flertal .
<P>
For det fjerde er der EF-patentet .
P trods af de fremskridt , der er sket p dette omrde , har nogle medlemsstater givet udtryk for deres bekymring over flere aspekter , lige fra det sproglige aspekt til reduktionen af de nationale patentkontorers indtgter .
Jeg m sige , at disse nationale holdninger tilsyneladende er i uoverensstemmelse med de erhvervsdrivendes interesser i medlemsstaterne , eftersom de beder os indtrngende om et enkelt og klart EF-patent til en konkurrencedygtig pris .
Jeg hber rligt talt , at vi finder en lsning p denne situation .
Rdet og Parlamentet br snarest vedtage nogle konkrete initiativer for at omstte de lfter , der blev givet i Lissabon , til handling .
<P>
For det femte er der det flles europiske luftrum .
Som bekendt er der i jeblikket en lang rkke vigtige forslag , der ligger stille , mens vi venter p , at Spanien og Det Forenede Kongerige nr frem til en bilateral aftale om Gibraltar .
Naturligvis vil Kommissionen selv bidrage til en hurtig lsning p dette problem .
De to medlemsstater har i vrigt accepteret at genoptage forhandlingerne i den forbindelse .
<P>
For det sjette er der posttjenesterne .
De skal dereguleres inden udgangen af 2001 , og liberaliseringen af energimarkederne fortstter p baggrund af de forslag , vi allerede har stillet , og som er yderst klare og prcise .
<P>
Hvad den demografiske udfordring angr , anerkendte Det Europiske Rd vigtigheden af at sikre , at de offentlige finanser , de sociale ydelser , sundhedssektoren og pensionerne bliver bredygtige p langt sigt .
Bredygtighedsproblematikken skal under alle omstndigheder tages op inden for rammerne af en mere generel europisk strategi for den bredygtige udvikling , som bliver et af hovedemnerne p topmdet i Gteborg i juni .
Desuden vil Kommissionen fremover medtage den bredygtige udvikling i sin rlige forrsrapport .
<P>
Fra det topmde , der finder sted nste forr , vil Kommissionen nemlig - og dette er et meget vigtigt punkt - njes med at fremlgge en enkelt rapport for at gre det forberedende arbejde mere gennemsigtigt og klart .
P den mde kan vi endelig koncentrere os om de politiske aspekter i stedet for de tekniske detaljer , og vi gr det , der str p spil , mere forsteligt for befolkningen , hvilket er endnu vigtigere .
<P>
Mine damer og herrer , topmdet i Stockholm har givet os et glimrende grundlag for vores indsats i lbet af de nste 12 mneder .
Som jeg allerede har sagt - og som jeg vil blive ved med at gentage - er den eneste mde , vi kan f befolkningens sttte til det europiske projekt p , en effektiv indsats fra EU ' s side .
Den bedste mde at miste denne sttte p er at ge antallet af lfter , der ikke bliver holdt .
Vi skal srge for , at der i EU bliver overensstemmelse mellem ord og handling .
Der er ingen tvivl om , at det er nyttigt og ndvendigt at opstille mlstninger , nedstte arbejdsgrupper , udarbejde indikatorer og strategiske visioner , men det er kendsgerningerne , der tller , nemlig oprettelsen af arbejdspladser , udbredelsen af nye kvalifikationer , ansttelsen og uddannelsen af undervisere , de nationale parlamenters foranstaltninger for at reducere bureaukratiet og regeringernes og industriens indsats for at investere i menneskelige ressourcer .
<P>
Borgerne nsker et EU , der holder sine lfter , og det vil Kommissionen fortstte med p en energisk og yderst engageret mde , men det er vores alle sammens opgave , det vil sige alle institutionernes opgave - ikke mindst Europa-Parlamentets - og medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters opgave at srge for , at vores ord bliver til handling efter mdet i Stockholm .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Det Europiske Rd , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger . Hr. formand for Det Europiske Rd , vores gruppe hilser det velkomment , at De er her i dag .
Nr De ogs kommer til stede p plenarmdet efter topmdet i Gteborg , hvad vi naturligvis forventer , har De vret her tre gange .
Det er et godt signal .
Jeg hber , de kommende formandskaber vil tage dette som et eksempel .
Men gld Dem ikke for tidligt , der vil ogs falde kritiske bemrkninger .
Men jeg understreger endnu en gang , at vi er glade for , at De er her .
Vi forstr ogs , at Deres tilstedevrelse i dag - efter tre mneder - for Dem personligt er frste gang , De indgr i en dialog med alle grupper i Europa-Parlamentet , ligesom vi tidligere har gjort det med Deres udenrigsminister og ogs med hr . Danielsson .
<P>
Men ogs for Dem er det forhbentlig en begyndelse i dag .
De har stadigvk en stor chance for i de resterende tre mneder at gennemfre det , som Sverige str for , nemlig gennemsigtighed .
Vi er jo netop for jeblikket i gang med at forhandle om aktindsigt i dokumenter .
Jeg beder Dem om at gre en aktiv indsats her og ptage Dem ledelsen i Rdet , s vi kan f et resultat , der kommer Parlamentet i mde , det vil sige , at Parlamentet kan vre tilfreds med det resultat , der opns sammen med Rdet .
Jeg beder Dem om at gre en indsats her .
<P>
<P>
Topmdet i Stockholm har - ligesom topmdet i Lissabon - brugt et meget ambitist ordvalg , som forekommer mig en smule overdrevent .
Lidt mere beskedenhed ville vre p sin plads .
Man taler om Unionen som den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede konomi i verden .
Nr man vlger s ambitise ord , bliver man naturligvis mlt p sine gerninger .
De har jo selv kritisk sagt , at De beklager , at man ikke har bnet posttjenesterne og energimarkederne og ikke har fastsat et tidspunkt for denne bning .
Jeg vil ikke undlade at nvne , at dette skete , fordi et bestemt medlemsland , nemlig Frankrig , ikke nskede nogen dato og blev stttet heri af Forbundsrepublikken Tyskland .
Det er et negativt og blokerende partnerskab .
Sdan forestiller vi os ikke det fransk-tyske partnerskab .
Det skal ikke benyttes til at skabe forhindringer , men til at fremme udviklingen i Europa . Den opfordring videregiver jeg til den franske og tyske regering .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr. formand for Det Europiske Rd , De er jo ikke kendt som en person , der stter fllesskabsmetoden srlig hjt .
De foretrkker tvrtimod samarbejdet mellem regeringerne .
Men det er netop , hvad vi opnr , nr vi kun lgger vgt p samarbejdet mellem regeringerne og ikke p fllesskabsmetoden .
S kommer blokeringerne .
I sidste ende er det de sm lande , der er taberne , fordi de store lande i s fald dominerer Europa og ikke bringer det videre .
<P>
( Bifald )
<P>
Det glder os meget , at vi er kommet videre i sprgsmlet om vrdipapirmarkedet og de finansielle tjenesteydelser .
Vi takker Dem ogs for Deres engagement , men vi siger helt klart - det glder bde Rdet og Kommissionen - at vi forventer , at Europa-Parlamentets lovgivningsmssige kompetence respekteres , og at det p passende mde inddrages i de fremtidige lovgivningsmssige beslutninger .
Det insisterer vi p , og det siger jeg med adresse til bde Rdet og Kommissionen .
<P>
En kritisk bemrkning til sprgsmlet om de udenrigspolitiske problemer , hr. formand for Det Europiske Rd .
I gr besgte Andrej Sakharovs enke , Jelena Bonner , vores gruppe .
Da hun ankom til gruppen , modtog vi netop i samme jeblik meddelelsen om , at den sidste frie fjernsynsstation i Rusland var overget til statsligt regi .
Det er fuldstndig uacceptabelt for os .
Pressefrihed og frie medier er et af de grundlggende elementer i demokratiet , ikke kun i EU , men ogs i Rusland .
De udtalelser om Tjetjenien , som hr . Putin , Ruslands prsident - jeg hilser det velkomment , at De inviterede ham - fremkom med foran fjernsynskameraerne , var en hn ikke kun mod befolkningen i Tjetjenien , med mod menneskeheden i det hele taget .
Vi havde gerne set , at De straks havde taget til genmle mod ham foran de tilstedevrende medier .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi ser med stor alvor p det , Rusland har indviklet sig i , for vi er enige med Dem i , at stabilitet i Europa i dette 21. rhundrede kun er mulig , hvis vi p den ene side har et strkt og handledygtigt EU og p den anden side et stabilt og forhbentlig demokratisk Rusland .
Rusland symboliseres jo ikke kun af denne smukke by - det giver jeg Dem ret i - St .
Petersborg , men fremtidens Rusland er symboliseret ved , at der findes demokrati , pressefrihed og menneskerettigheder . Det skal vi sige meget klart til den russiske ledelse .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p endnu et punkt , nemlig udviklingen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Jeg sttter kraftigt , at den hjtstende reprsentant , Javier Solana , og Chris Patten , medlem af Europa-Kommissionen , men ogs den svenske udenrigsminister , Anna Lindh , som formand for Rdet prioriterer dette omrde hjt i deres arbejde og benbart ogs alle arbejder godt sammen - trods alle de komplikationer , som dette medfrer mellem institutionerne .
Men det skal vi ikke beskftige os med nu .
Det er i det tidligere Jugoslavien , det skal vise sig , om vi er vores opgave voksen , nemlig om det vil lykkes os at bidrage til fred og stabilitet her .
Hvis vi kommer til kort her , kan vi opgive ethvert krav om at spille en aktiv rolle i international politik .
Vi skal prioritere dette hjt i Europa og for jeblikket specielt i det tidligere Jugoslavien .
<P>
Jeg kommer nu til mit sidste punkt .
I Gteborg fr De besg af den amerikanske prsident , George W . Bush .
Vores gruppe betragter sig som en nr ven af og partner med USA . Det har vi altid vret .
Netop derfor siger vi ogs til vores amerikanske venner , at vi ikke kan acceptere , at USA trkker sig ud af Kyoto-aftalen .
Det kritiserer vi med al tydelighed .
Vi accepterer , at USA krver burden sharing i sikkerheds- og forsvarspolitikken og forlanger , at vi europere gr noget mere .
Men der eksisterer ogs en burden sharing inden for miljbeskyttelsen .
Man kan ikke overlade ansvaret til nogle lande , mens andre lgger ansvaret fra sig .
Begrebet burden sharing glder ogs i miljpolitikken .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil gerne opfordre Dem til , at vi tydeligt hver vores stemme . Vi reprsenterer Europa og vores vrdier .
Hvis De fortsat fr succes - i Gteborg forhbentlig endnu mere end i Stockholm - s er det vores flles succes .
Denne succes nsker jeg bde for Dem og for os .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke formanden for Rdet for , at han for anden gang mder op i Parlamentet og fremstter en klar og koncis redegrelse .
Vi har konstateret , at han har et godt boldje , for sportens Europa er ogs et Europa , som vi skal skabe i fllesskab .
Jeg lyknsker ham med den aftale .
<P>
Jeg vil understrege , at der er kommet en ekstra dimension i vores forhold , nemlig at De har mulighed for at ajourfre forbindelserne mellem Parlamentet og Rdet .
Vi er stadig p fllesaktsplan : Vi har en flles beslutningsprocedure , og vi har en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og vi hber at kunne blive enige med Dem om et afbalanceret forhold mellem Rdet og Parlamentet p lovgivningsomrdet .
<P>
Hvad angr Deres beretning , mener vi , at det er positivt , at der fortsttes ad Lissabon-vejen . Det er en lang vej , og den skabes , mens man gr , som digteren Antonio Machado sagde .
For os er ligevgten mellem jobskabelse , konkurrenceevne og social samhrighed helt afgrende .
De har tilfjet noget meget relevant : behovet for , at vi europere tnker over vores grnende demografiske virkelighed , at vi gennemfrer en indvandringspolitik , og at vi tnker p pensionerne .
Det er efter min mening den ramme , som vi sammen skal arbejde inden for , og jeg vil isr takke det svenske formandskab for , at det altid lgger vgt p social samhrighed , for jeg mener , at den er en grundlggende vrdi for europerne .
<P>
Der er nogle uafklarede sprgsml : Hvad angr bredygtig udvikling , kan De regne med vores sttte . Hvad angr liberaliseringen af kapitalmarkedet , som vi finder ndvendig , har De stttet Lamfalussy-rapporten , og De har anvist en vej , der ikke giver Parlamentet mulighed for at udfre demokratisk kontrol af de bestemmelser , der udarbejdes .
Bortset fra det , mener jeg , at vi er p rette vej .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe mener , at liberaliseringen af tjenesteydelser , energi og gas ud over dens iboende vrdi rejser et vigtigt sprgsml , nemlig sprgsmlet om magtforholdene i samfundet og i konomien .
Vi skal tage hensyn til borgerne og til forpligtelsen til at levere forsyningspligtydelser .
Vi nsker ikke , at de offentlige monopoler erstattes af private monopoler .
Vi kritiserer USA voldsomt , fordi prsident Bush ensidigt har afvist Kyoto-protokollen , men vi sprger aldrig os selv , hvorfor han har gjort det .
Hvis De ser , hvordan den amerikanske valgkampagne er blevet finansieret , vil De forst , hvorfor USA ' s prsident har givet efter for de store olieselskabers interesser : fordi han har modtaget massiv sttte fra dem .
Det problem str vi ogs over for , nu hvor vi diskuterer statutten for de politiske partier .
Det er det , der kaldes " soft money " og " hard money " .
Finansieringen br have begrnsninger , og et grundlggende princip for demokratiet er , at der ikke m vre magtkoncentration .
For os er det vsentligt , at der ikke er ubegrnsede konomiske magtfaktorer .
<P>
Hvad angr vores forbindelser udadtil , er vi meget bekymrede , ikke kun fordi USA ensidigt har afvist Kyoto-protokollen , men ogs fordi vi kan konstatere , at USA i stigende grad fr et ensidigt syn p sprgsml , der berrer det internationale samfund .
Det sker med Mellemsten og Balkan , og jeg mener , at det er vigtigt , at vi europere i dette grundlggende transatlantiske forhold gr vores partner opmrksom p , at vi ikke er enige i denne udvikling i de internationale forbindelser .
Vi br gre det i begyndelsen af den amerikanske prsidentperiode for at opn et ligevgtigt og positivt forhold .
<P>
Og tillad mig til sidst at tale om Europas fremtid .
Det svenske formandskab har ansvaret for at organisere den demokratiske og gennemsigtige debat om Europas fremtid i overensstemmelse med god svensk tradition .
De har indledt den virtuelle debat p webstedet , vi gjorde det en uge fr , men vi er enige med Dem .
Men en debat er mere end et websted .
En seris og ben debat skal inddrage det civile samfund , de sociale og politiske krfter , men vi skal ogs vre bevidste om , hvordan vi nsker at trffe beslutning om og organisere Europas fremtid .
Og p det omrde er der et forslag , som Kommissionen og Parlamentet er enige om , og det er forslaget om at organisere debatten i tre faser med en arbejdsmetode , der tager udgangspunkt i mder og kulminerer i en kort og afgrende konference .
Det svenske formandskab br overveje , sttte og forbedre dette forslag p Det Europiske Rds mde i Gteborg .
<SPEAKER ID=9 NAME="Haarder">
P den liberale gruppes vegne vil jeg gerne takke det svenske formandskab for kompetent ledelse og en god start .
Vi har store forventninger til de svenske mrkesager , og vi hber , at Sverige ogs vil gre benhed til en mrkesag .
P det punkt kan vi alle lre af Sverige .
Vi skal have adgang til flere dokumenter , og det er helt uantageligt , at vi sidder her i Parlamentet , uden at vide hvad vores egne ministre siger og gr i Rdet , nr de lovgiver .
Det skal ndres .
<P>
Vi fryder os over at se den svenske udenrigsminister , som jo kommer fra et neutralt alliancefrit land , rejse rundt med sine nye rejsekammerater , udenrigskommissr Patten og NATO ' s tidligere generalsekretr Solana , og vi fryder os , nr vi i dag hrer den svenske statsminister tale for en flles udenrigspolitik .
Vi hber , at han ogs vil opdage vrdien af at benytte de europiske institutioner , alts fllesskabsmetoden , frem for den mellemstatslige , som han hidtil har vret lidt for glad for .
<P>
I Makedonien hber vi inderligt , at det vil lykkes at sikre get ligestilling for albanerne .
Det er den eneste vej til fred .
Men gid vi ogs kunne lre at vre aktive , fr ekstremister begynder at bruge vold , sledes at det bliver de moderate og ikke de voldelige , der fr ren for resultaterne .
<P>
Angende udvidelsen , som ogs er en svensk prioritet , ser vi gerne et endnu strre svensk engagement .
Det er vigtigere end alt andet for fred , frihed og velfrd i Europa .
Det er ogs p hje tid at forberede den helt ndvendige reform af landbrugspolitikken .
Vi hber i den liberale gruppe , at De vil lytte til vores kollega , Karl Erik Olsson , som har foreslet Dem at afholde en rundbordskonference med de nye lande angende den fremtidige landbrugspolitik .
Det er p hje tid at tage fat .
Vi nsker Dem held og lykke , hr . Persson , og med hensyn til Lissabon-processen vil min liberale kollega senere tage ordet og kommentere , hvad De har sagt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg mener , at der er positive elementer i redegrelserne fra Rdets og Kommissionens formand , navnlig med hensyn til hr . Perssons skarpe udtalelser om USA ' s holdning til Kyoto-aftalen og hr .
Prodis pmindelse om det , der virkelig str p spil i Lissabon-processen , nemlig en strategi , der er integreret konomisk , socialt og miljmssigt .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg ogs nvne , at for en gangs skyld ser vi her i Parlamentet en flles beslutning , der bakkes op socialdemokrater , De Grnne og Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe .
<P>
Denne beslutning er et klart politisk signal til bde til Rdet og Kommissionen . Den baserer sig p et faktum , hr .
Persson og hr .
Prodi . Den europiske konomi er godt nok konkurrencedygtig , men den er hverken bredygtig eller tilstrkkelig solidarisk i jeblikket .
Dette er ikke blot en erklring . Adskillige advarselslamper blinker bde inden for bredygtig udvikling , transport , energi - for ikke at tale om den flles landbrugspolitik - eller p det sociale omrde , hvor strstedelen af de nye arbejdspladser , der skabes , er usikre , og hvor lnmodtagernes andel i overskuddet er utilstrkkeligt .
I denne forbindelse kan man blot lse den seneste rapport fra Det Europiske Miljagentur .
<P>
Med hensyn til udviklingen m vi alts ndre kurs . Udviklingen skal gres mere bredygtig og solidarisk .
Dette er den egentlige udfordring i den 21. rhundrede , og i denne forbindelse vil jeg stille nogle forslag . Hr .
Bolkenstein , hvad sker der med hensyn til beskatningen af virksomheder og Primarolo-grupppen ? Der br vre rammer for konkurrencen , hr .
Persson . Der skal vre forpligtelser for den offentlige service .
Hr . Solbes , store offentlige investeringer er ndvendige for at n mlstningerne fra Lissabon , navnlig med hensyn til uddannelse , men ogs med hensyn til f.eks. transport og fornuftig anvendelse af energi .
Fru Diamantopoulou , hvis arbejdsmarkedets dialog om tidsbegrnset arbejde mislykkes , er det Kommissionens ansvar at stille lovforslag , der gr det muligt for borgerne at fre et vrdigt liv i kraft af deres arbejde .
Jeg hrte en kvinde - en kvindelig medarbejder fra Danone - opfordre til solidaritet med ordene " man br boykotte Danones produkter " .
Jeg mener , det ville vre mere fornuftigt , hvis EU gennem lovgivning ptvinger virksomhederne sociale og kologiske forpligtelser .
Det afhnger vores fremtid ogs af .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , andre medlemmer af min gruppe vil komme med indlg om forskellige emner fra Det Europiske Rds mde i Stockholm .
Jeg for mit vedkommende vil holde mig til et enkelt punkt , der i princippet burde vre i centrum p topmdet , nemlig beskftigelsen .
<P>
Blkket var ikke engang trt i EU ' s sluterklring , hvori De stadfstede vigtigheden af fuld beskftigelse og gldede Dem over de initiativer , der er truffet for at fremme virksomhedernes sociale ansvar , fr man offentliggjorde nedlggelsen af 1.780 arbejdspladser i koncernen Danone i Europa og lukningen af alle Marks & Spencer-butikker uden for Storbritannien .
Disse to tilflde er de seneste eksempler p shareholder value og illustrerer efter Michelin , Ericsson , Nokia , Telefonica og mange andre en praksis , der ikke lngere er acceptabel .
<P>
Jeg sprger Dem nu , hr. rdsformand , hvad De vil stille op over for de virksomhedsledere , der p brutal vis fejer Deres intentioner til side ?
Til juni vil Kommissionen , som De skriver i konklusionerne fra topmdet i Stockholm , fremlgge en grnbog om det sociale ansvar og opfordre til en bred meningsudveksling med det forml at fremme nye initiativer p dette omrde .
Udmrket . Vil De i lyset af disse nye fakta prcisere Kommissionens mandat ?
Og skal vi i Parlament se til med gevr ved fod ?
<P>
Jeg foreslr , at vi f.eks. inden for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender opretter en ny stende instans - som vi kan kalde underudvalget , eftersom det er vores jargon - der skal have til opgave at overvge de store europiske koncerners strategier , et underudvalg , hvor fagforeningerne , virksomhedsudvalgene , forbrugerorganisationerne og de folkevalgte kan komme med deres bidrag .
<P>
Vi vil sledes p vores niveau kunne vre med til at udarbejde et serist overvgningsvrktj og give de forelbige ml for beskftigelse , som Det Europiske Rd i Stockholm lige har fastsat , et konkret indhold .
De frste lnmodtagere , der skal hres , er fundet . Det er de ansatte i den franske landbrugsfdevarekoncern , som jeg nvnte , og hvis aktionrer netop har kunnet konstatere , at deres aktier er steget med 17 % , og de ansatte i den britiske kde , hvis aktier i jeblikket er rdgldende p brsen i London .
<P>
Nr vi angriber de store koncerners hellige ret til at afskedige folk efter forgodtbefindende , forsvarer vi nr alt kommer til alt blot et gte europisk projekt og et Parlament , der er tttere p borgeren .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , topmdet i Stockholm var just ikke den strste diplomatiske prstation , nr det glder EU ' s udvikling , men det arbejde , der blev gjort ved Stockholm-topmdet , afspejler helt bestemt det , der sker i EU lige nu .
EU-lederne udviste solidaritet , nr det glder det mund- og klovsygeproblem , der p.t. truer den europiske landbrugssektor .
De europiske ledere agerede som en styrke for fred p Balkan ved at tilbyde betimelig sttte til den makedonske regering , og der var en fuld politisk og konomisk dialog med Ruslands prsident Putin .
<P>
Der blev da ogs gjort nogle fremskridt med at n de ml , der blev sat i Lissabon sidste r , om at gre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede konomi i verden inden 2010 .
EU-medlemsstaterne er fuldt ud engagerede i at n mlet om fuld beskftigelse , og vi ser ogs fuldfrelsen af dette ml som en vsentlig mde til at imdeg den udfordring , at der bliver stadig flere ldre i EU .
<P>
Mlet for erhvervsfrekvensen i EU , der skal ns inden 2010 , betyder , at der skal gres et stt fremskridt i perioden , hvis disse ml skal ns .
En get erhvervsfrekvens krver en aktiv gennemfrelse af beskftigelsespolitikkerne som fastsat i de europiske retningslinjer for beskftigelsen .
<P>
Vi nsker ikke at skabe et todelt EU - et EU for de rige og et EU for de fattige .
Vi nsker at sikre , at alle borgere i Unionen fr mulighed for at blive fuldt ud integrerede p arbejdspladserne , og her m vi srge for en intensivering af de almene og de erhvervsfaglige uddannelser for dem uden kompetencer , og vi m skabe omskolingsmuligheder for den eksisterende arbejdsstyrke .
<P>
Der er helt bestemt blevet gjort store fremskridt i de sidste 12 mneder med hensyn til uddannelse af den europiske arbejdsstyrke i de muligheder , der ligger bne for os alle med internettet og den deraf flgende e-handel .
Det Europiske Rd beskftigede sig med den demografiske udfordring med en stadig ldre befolkning , hvoraf de erhvervsaktive udgr en stadig mindre andel .
Sprgsmlet om , hvordan Unionen p bedste vis kan tage sig af fremtidige offentlige og private pensionsordninger er en alvorlig sag , som alle EU-medlemsstater br prioritere .
<P>
Man nede ikke til enighed om , hvordan man bedst kunne liberalisere gas- og elektricietssektorerne i Europa .
Strukturen er der imidlertid allerede til at tage sig af disse udestende problemer p basis af samarbejde mellem Unionens medlemsstater .
Hvad dette sidste punkt angr , m enhver yderligere liberalisering af posttjenesterne i Europa vre fair og afbalanceret , for posttjenesterne udver en vigtig konomisk funktion i byer og landsbyer i Unionens landdistrikter .
Jeg vil helt bestemt ikke sttte en struktur , hvorved posttjenesterne liberaliseres i Europa , og dette kun frer til , at deres kvalitet bliver forringet inden for Unionens omrde .
<P>
Jeg vil bestemt heller ikke sttte en situation , hvor posttjenesterne bliver omhyggeligt udvalgt af private operatrer , der kun servicerer nogle f vsentlige lukrative byomrder , der vil nyde gavn af sdanne reformprogrammer p bekostning af landdistrikterne .
<P>
Endelig var en af prstationerne ved Rdets mde i Stockholm , at man nede til enighed om en hurtig udvikling af en flles tilgang til regulering af de finansielle tjenester i Unionen .
Gennemfrelsen af denne plan er blevet forsinket , hvilket tidligere har forhindret Europa i at udnytte fordelene ved det indre marked til fulde .
<SPEAKER ID=13 NAME="Bonde">
Fru formand . Det svenske formandskab startede flot , men skriver sig nu ind i historien med svenske navne under mere fortrolighed og mindre demokrati .
Lamfallussy-rapporten overlader lovgivningsmagt for folkevalgte i bne forsamlinger til embedsmnd i lukkede komiter .
Sverige har benhed som mrkesag og en benhedskultur , som vi alle kan lre af , men i forhandlingerne om benhed har Sverige nu , i stedet for mere benhed , akcepteret et nyt internt regelst om mere fortrolighed .
<P>
Den 19. marts besluttede Rdet tilmed , at fremtidige lempelser i fortrolighedsreglerne skal vedtages med kvalificeret flertal , og ikke som i dag med simpelt flertal .
Dermed vil der aldrig kunne lempes i reglerne , s lnge Spanien , Frankrig og Tyskland ikke nsker det .
Det er de tre lande , der er skurkene i forhandlingerne om benhed .
Det br offentligheden i landene vide .
Hvordan kan en tysk , grn udenrigsminister tage ansvar for lukkethed ?
Rdets nye regler om fortrolighed er klart ulovlige .
Rdet kan ikke selv ndre traktatens bestemmelser for simpelt til kvalificeret flertal .
De nye regler griber direkte ind i Amsterdam-traktatens lfteparagraf om nye benhedsregler .
Alligevel har det svenske formandskab ikke forelagt reglerne for Europa-Parlamentet .
Vi m appellere til vores kolleger fra Spanien , Frankrig og Tyskland om nu at sl et slag for benheden .
De tre lande har bragt det svenske formandskab i en s udmyg situation , at de m svigte deres egne mrkesager om benhed og levere lukkethed i stedet .
<P>
Vi har stadig et EU , hvor hverken Ombudsmand , Revisionsret eller Budgetkontroludvalg kan f alle bilag til gennemsyn .
Vi trnger i den grad til de gode svenske regler om aktindsigt og meddelerfrihed .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , kommissionsformand Prodi gav udtryk for sin bekymring over pressens og massemediernes situation i Rusland .
Efter min mening grder kommissionsformanden over spildt mlk .
Han grder over noget , der er konsekvensen af en politik , som han selv har vret med til at skabe .
Denne EU-politik over for Rusland er en tolerancepolitik fra " det tolerante hus " , hr. formand .
Det , som vi ser med massemedierne i dag , kan vi allerede se i Centralasien i de tidligere sovjetiske lande , hvor prsident Putin er ved at genindfre en postkolonial politik . Det er et omrde , som ikke har nogen strategisk vigtighed for Europa eller EU , ligesom Kaukasusomrdet heller ikke har det .
<P>
Jeg vil gerne takke gruppeformand Poettering , som gav udtryk for PPE-DE-Gruppens bekymring . Jeg vil dog gerne opfordre hr .
Poettering til at tale med vores kollega Oostlander , som har udarbejdet en betnkning , der i hj grad gik i retning af den politik , som Kommissionen foreslr , nemlig en politik , der bygger fuldstndigt p , at Unionen frst og fremmest skal sikre Ruslands olie- og gasforsyninger , mens opbygningen og styrkelsen af retsstaten i Rusland kommer i anden rkke .
<P>
Hr. kommissionsformand , her i Parlamentet bad jeg i gr for 117. gang - sammen med hr . Posselt - kommissr Nielson om endelig at fre en politik for Tjetjenien , en politik , som i det mindste skal vre humanitr , hr. formand .
Vi har i flere mneder - eller rettere sagt i halvandet r - bedt kommissr Nielson om at rejse til Tjetjenien .
Alt , hvad vi beder ham om , er at rejse til Tjetjenien .
Kommissr Nielson fortller os hele tiden , at situationen ikke gr dette muligt .
Eftersom han er bekymret over dette , bad jeg ham i gr om at rejse til Georgien og Aserbajdsjan for i det mindste at bne nogle hospitaler i disse omrder - som ikke er under Ruslands direkte indflydelse - sdan som den tjetjenske sundhedsminister Umarkambjev beder os om , s tjetjenerne fr deres eget sundhedsvsen i stedet for at skulle betale tusindvis af dollars for at blive indlagt p et hospital i Baku .
Kommissr Nielson svarede ikke p dette sprgsml .
Hr. kommissionsformand , jeg er virkelig trt af denne situation , og jeg beder Dem formelt om at fratage kommissr Nielson det ansvarsomrde , der hedder humanitr sttte .
Kommissr Nielson er en bureaukrat , hr. formand .
Hans rejsekalender er allerede fastlagt for de nste 4-5 r , og han rejser lidt rundt for at sikre gennemfrelsen af Kommissionens udviklingssamarbejdspolitik , men han er slet ikke engageret i de sande humanitre problemer .
Jeg beder Dem ikke om at smide ham ud af Kommissionen , men blot om at fratage ham denne porteflje og give den til en , som har dette engagement , og som endelig er i stand til at tage Tjetjenien-sprgsmlet op .
<P>
Det , der sker i Tjetjenien i dag , er skandalst .
Det adskiller sig overhovedet ikke fra det , der skete i Bosnien og i Kosovo , og som Parlamentet og EU endelig gjorde oprr imod efter flere r . Hr. rdsformand , hr .
Persson , vi skal investere p det politiske plan .
Jeg ville gerne have , at vi gik bort fra den ydmygende praksis , vi bruger over for medlemmerne af prsident Masjkadovs regering .
Det kan ikke vre rigtigt , at en minister fra Masjkadov-regeringen skal ansge om visum mned efter mned .
Det kan ikke vre rigtigt , at EU ikke er i stand til at give opholdstilladelse p ubestemt tid til dem , vi skal besge fremover og overbevise om , at de skal forhandle med russerne .
De er fremtidens dialogpartnere , og vi kan ikke finde p andet end at behandle dem p en ydmygende mde .
Og alt dette finder sted , mens USA ' s udenrigsministerium - sdan som det gjorde i sidste uge - fr besg af Akhmadov , den tjetjenske regerings udenrigsminister .
Territorial integritet er ikke et teoretisk begreb , men et praktisk begreb , hvor integriteten betyder , at hele territoriet skal sikres , og at alt ikke er tilladt .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , kre kolleger , Rdet har sat sig det ambitise ml at opn fuld beskftigelse i Europa inden 2010 .
Ganske vist br Rdet s ogs gre sig klart , at skabelsen af arbejdspladser er betinget af , at der konsekvent gennemfres konomiske reformer .
Det , der blev pbegyndt i Lissabon og proklameret i Nice , er ikke blevet viderefrt i Stockholm .
I Stockholm vandt de , der vil bremse udviklingen .
I den forbindelse er det skuffende , at der ikke blev opnet enighed om fllesskabspatentet .
Det er en alvorlig bremseklods for det europiske erhvervsliv , at der ikke findes et europisk patent . Det er jeg blevet bestyrket i i talrige samtaler med amerikanske forskergrupper .
<P>
Hvis man nsker et Europa , hvor privat ejendomsret , risikovillighed og ivrkstternd skal fremmes , skal man foretage disse for lngst ndvendige skridt til en liberalisering .
Konkurrenceforvridende sttteordninger skal s vidt muligt forhindres . Der skal endelig gennemfres et indre marked for tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson, Gunilla">
Fru formand , det er dejligt atter at kunne byde statsministeren velkommen og se , at han har taget flere af de svenske ministre med .
I de svenske medier har statsministeren konkluderet , at Det Europiske Rds mde i Stockholm var et europisk topmde , nr det er bedst .
Nr man tnker p det magre resultat , vil jeg ndig tnke p , hvordan et mislykket topmde ser ud .
<P>
For os , der lser aviserne og konklusionerne , er det usikkert , om der skete andet , end at Putin besgte topmdet .
Det endelige dokument p 15 sider beskriver i hovedtrk , hvad man agter at beslutte ved en senere lejlighed .
<P>
Man bestemte helt sikkert at konkurrere om , hvilket land , der har flest brn i vuggestuer og brnehaver , og man blev ligeledes enige om , at Kommissionen skal fuldfre de projekter , den allerede har pbegyndt .
Mest tydeligt er imidlertid , hvad man ikke opnede . Man fik ikke fastsat en konkret dato for en liberalisering af el- og gasmarkederne i EU .
Det svenske formandskab har fuldstndig opgivet sprgsmlet om en liberalisering af postvsenet , og det blev som bekendt ikke til noget med EU-patenterne .
Man brugte lngere tid p at spille fodbold end p at diskutere det sprgsml , der i jeblikket ligger europerne mest p sinde , nemlig landbrugskrisen .
<P>
Jeg mener , at Rdet br vurdere og kontrollere , hvilken rolle disse topmder skal have .
Skal de spille en vigtig institutionel rolle og kunne trffe afgrelser i vigtige sprgsml , som andre rd ikke har kunnet lse , eller skal de udvikles til et hallj med stadigt mere vage og afdmpede konklusioner ?
<P>
Det er betnkeligt , at Lissabon-processen , der fik en god start for et r siden , nu svkkes .
Det kommende spanske formandskab har en vigtig opgave med at srge for , at konklusionerne fra Lissabon fr en konkret betydning og ikke blot bliver ord p papiret .
Situationen er netop sdan , som Rdets formand har konkluderet . Arbejdet skrider ikke tilstrkkeligt hurtigt frem til , at man kan opretholde forandringstempoet .
<P>
Nr man lytter til hr . Barn Crespo , forstr man , at socialdemokraterne i Europa ikke har det specielt let netop nu .
Nr konomien i Europa afmattes , er der ingen grund til at standse reformen .
I stedet burde man udvise mere handlingskraft for at fremme konkurrenceevnen og ge velstanden .
<P>
Jeg har to sprgsml til Rdets formand .
I et punkt i konklusionerne behandles de kommende WTO-forhandlinger , og jeg er enig i det , der bliver fremfrt .
Jeg vil derfor gentage det sprgsml , som sidste gang blev affrdiget som vrende alt for nationalt , og som handler om Tobin-skatten .
Har formandskabet nogen mening om Tobin-skatten , eller skal vi tolke de svenske ministres ublu omgang med Attac-bevgelsen som om , at man gr ind for en international skat p valutatransaktioner ?
<P>
Mit andet sprgsml handler om udvidelsen .
Det siges , at udvidelsesforhandlingerne skrider fremad , og at de er en af formandskabets vigtigste prioriteringer .
Bliver mlstningerne opfyldt ?
Hvad menes der konkret med et " politisk gennembrud " i forhandlingerne ?
<P>
Kan formandskabet p topmdet i Gteborg fremlgge EU ' s standpunkt om de resterende flsomme og vanskelige omrder , s man kan afslutte forhandlingerne med de mest fremgangsrige ansgerlande i lbet af 2001 ?
<SPEAKER ID=17 NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , det oplftende vrbrud p topmdet i Stockholm skal set fra Parlamentets synsvinkel hilses velkomment .
n ting str klart , nemlig at forrstopmdet vil blive normal praksis i fremtiden , hvis vi ikke skal njes med at satse p et fremtidsorienteret , vidensbaseret samfund , men ogs fre det ud i livet .
Vi har behov for en ambitis strategi for de ndringer , der blev besluttet i Lissabon .
Vi skal effektivisere dem og gre dem dynamiske . Det har Stockholm ydet endnu et bidrag til .
Det er ogs ndvendigt , nr vi ser p rystelserne i de internationale konjunkturer , de skygger , der hviler over den europiske konomiske udvikling , og kursfaldene p brserne .
<P>
Vi skal ikke undervurdere resultaterne i 2000 med den kraftige vkst , de sunde finanser , de lave inflationsrater og renter og de 2,5 millioner nye arbejdspladser .
Disse resultater taler for , at vi viderefrer processen med den bne koordination og integration af konomisk politik , beskftigelsespolitik og socialpolitik .
Det skal vi fastholde , for ellers vil der ikke ske yderligere fremskridt .
Vi skal ogs nedflde dette i de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker for 2001 .
Her skal vi fortsat kunne hste frugterne , selv om Europa stadigvk har svaghedstegn , der skal overvindes , ssom for lav og ustabil vkst , en arbejdslshed , der ikke er acceptabel , og udstdelse af alt for mange mennesker .
<P>
Det var rigtigt , at det europiske topmde satsede p konomiske reformer , velfungerende markeder og regulering p de omrder , hvor kvalitative kriterier er ndvendige af hensyn til menneskene .
Derfor glder det os , at topmdet ikke kun var et liberaliserings- og dereguleringstopmde , men at der samtidig ogs blev satset p regulering p europisk plan , hvor denne er ndvendig af hensyn til udbuddet af universelle tjenesteydelser , en retfrdig fordeling og forbrugerbeskyttelse .
<P>
Ogs fremme af erhvervsinitiativer med srligt fokus p sm og mellemstore virksomheder og den for disse uundvrlige risikokapital og startfinansiering str frst ved sin begyndelse .
Det var rigtigt , at man p EU-topmdet tog behrigt hensyn til , at forskning , innovation og nye teknologier er vigtige for at skabe arbejdspladser og velstand .
I den forbindelse skal det siges klart og tydeligt , at man ved analysen og anvendelsen af de offentlige finanser og deres kvalitet - herunder ogs kvaliteten af den offentlige sttte - i hjere grad skal undersge , hvilken virkning de har for beskftigelsen .
<P>
Efter min mening skal der ogs investeres endnu mere i mennesker og i et bedre arbejdsmilj .
En yderligere omlgning fra passiv til aktiv beskftigelsespolitik ud over de hidtidige ml for den europiske beskftigelsespolitik str fortsat p dagsordenen .
<P>
Hr. rdsformand , rdsformandskabet har lovet mere demokrati og gennemsigtighed i den konomiske politik .
Men hvor finder vi dette i forbindelse med den finansielle handlingsplan og reguleringen af vrdipapirmarkederne ?
Europa-Parlamentet nsker - ligesom De - fleksibilitet og hjere tempo i lovgivningsarbejdet og hilser Lamfalussy-rapporten velkommen .
Men vi insisterer p fuld gennemsigtighed og ogs p , at symmetrien mellem institutionerne respekteres i den flles beslutningsprocedure .
De rettigheder , som Rdet nu har , nsker vi ogs i Europa-Parlamentet .
Her beder vi om Deres hjlp og ogs om Deres , hr. kommissionsformand , s dette bliver muligt .
<P>
Endnu en ting . Vi nsker ogs mere demokrati og et gte partnerskab ved vedtagelsen af de overordnede retningslinjer for de konomiske politikker .
Her kan Kommissionen og ogs Rdet vre til stor hjlp . Det opfordrer jeg Dem hermed til .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , som min gruppeflle , hr . Haarder , sagde i sit indlg , vil jeg koncentrere mig om opflgningen p Det Europiske Rd i Lissabon .
P det omrde er vores gruppe kritisk , fordi den mener , at resultaterne er magre .
<P>
I Lissabon blev man enige om en konomisk liberaliseringsproces , en strukturreformproces , en konsolidering af det europiske indre marked og en udvikling mod et indre marked for tjenesteydelser med ambitionen om at gre den europiske konomi til verdens mest konkurrencedygtige i 2010 , naturligvis uden at give afkald p dens sociale dimension eller det velfrdsniveau , som karakteriserer samfundene i Unionen .
<P>
P dette Europiske Rd har vi imidlertid mttet konstatere , at medlemsstaternes egne interesser har blokeret for ndvendige liberaliseringsprocesser .
Andre har p grund af interne stridigheder , som den svenske statsminister og formand for Rdet sagde , ikke kunnet opn den ndvendige enighed om et flles europisk luftrum , og sledes har de gode intentioner fra Lissabon ikke kunnet fres ud i livet .
Derfor er vores vurdering kritisk , og derfor mener vi , at resultaterne har vre magre .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hvis Europa vil betyde mere i verden , skal der vre mere Europa , men Europa skal ogs vre mere demokratisk og gennemsigtigt .
Det har mange kolleger sagt .
Jeg siger ogs til Dem , at medlemsstaternes Europa ikke er europisk nok .
Bag ved dette skjuler sig ogs stadig regionernes Europa .
De taler f.eks. om mangel p arbejdskraft , men der er regioner i Europa med en arbejdslshed p 6 % eller endog 16 % og 20 % .
Her svigter Europa og ogs medlemsstaterne .
Samtidig er der brug for mere Europa til at omstte Unionens konomiske vgt til politisk indflydelse til fordel for stabilitet og fred .
Der er her talt om Makedonien .
Det er ndvendigt , at alle ved , at andenrangsborgere altid frer til vanskeligheder .
<P>
Jeg vil til sidst sige noget om Mellemsten , hvor en eskalerende konflikt afspiller sig med ddsofre hver dag i Palstina .
Vi har vret med til at arbejde for freden , men vi ser den hver dag g mere og mere i stykker .
Vi er trods alt en stor donor for palstinenserne , og vi har tilkendt Israel privilegerede forbindelser .
Men vi gr en utilstrkkelig indsats for palstinensernes selvbestemmelsesret .
Vi udver et utilstrkkeligt pres for at skabe fred .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , efter min opfattelse l vgten p Stockholm-mdet p at udvikle det indre marked , alts p den tidligere nvnte konomiske liberalisering .
De sociale sprgsml - specielt sprgsmlet om arbejdslshed - forblev nsten urrte .
<P>
Gran Persson , det var jo meningen , at mdet primrt skulle handle om beskftigelse og beskftigelsespolitik .
Der findes imidlertid to forskellige former for beskftigelsespolitik .
Den ene skal ge udbudet p arbejdsmarkedet ved at ge arbejdsstyrken , det vil sige den skaldte beskftigelseskvote , og den anden skal nedbringe arbejdslsheden .
Det er to forskellige politikker .
<P>
I Stockholm satsede man udelukkende p at udvide arbejdsstyrken ved at hente nye grupper ind p arbejdsmarkedet .
Det skulle ske ved at reducere antallet af hjemmegende kvinder i Europa samt ved at beholde de ldre p arbejdsmarkedet i nogle flere r .
Jeg har i og for sig ikke noget imod foranstaltninger , der ger arbejdsstyrken , men ingen kan pst , at de gr nogen direkte gavn for de arbejdslse .
De betyder tvrtimod , at de 14-15 millioner arbejdslse fr yderligere konkurrence om jobbene fra de nye grupper , samtidig med at lnniveauet presses ned .
<P>
Man kunne have kombineret disse to beskftigelsespolitiske omrder , med hvilke man alts bde vil ge den samlede beskftigelse og bekmpe arbejdslsheden , hvis man samtidig havde foreslet at snke arbejdstiden til 35 timer om ugen eller seks timer om dagen .
Det er blevet fremfrt , at en arbejdstidssnkning ikke vil skabe nye job , men det glder ikke for de lavtlnnede job , hvor der er en meget klar sammenhng mellem reduceret arbejdstid og flere arbejdspladser .
En arbejdstidssnkning er desuden til glde for alle dem , der allerede har arbejde , idet de fr lettere ved at kombinere arbejde og familieliv .
<P>
Jeg efterlyser faktisk foranstaltninger for de arbejdslse .
Det er endnu ikke for sent , da der stadig er nogle mneder tilbage af det svenske formandskab .
Jeg efterlyser foranstaltninger , som specielt retter sig mod de arbejdslse , og som hjlper dem her og nu .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Hr. formand , jeg lyttede meget opmrksomt til det , som kommissionsformanden fortalte , og som vi i vrigt har fet at vide i pressen . Jeg vil gerne stille ham et sprgsml .
Kommissionsformand Prodi understreger med rette , at glasset er halvfuldt eller halvtomt , og at man har net nogle resultater , selv om man ikke har net dem alle .
Det har han ret i .
Men jeg ville gerne have , at han meget beslutsomt og modigt mindede om - sdan som han har gjort fr - at den flles valuta trder i kraft nste r , og hvis vi ikke inden da samtidig tager hjde for nogle vigtige reformer , som ikke blev foretaget i Stockholm , risikerer vi at f en valuta uden en styring af konomien , hvilket fr de konsekvenser , vi allerede kan se i Europa og i resten af verden i dag .
<P>
Energien , energiens liberalisering og det flles patent er vigtige emner .
Kommissionsformand Prodi , jeg tror , at De ville gre Europa en stor tjeneste , hvis De p en ben , meget modig og beslutsom mde sagde - og det er jeg sikker p , at De gr - at der er tale om vsentlige ting , som skal gres med det samme i alle de europiske landes interesse .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , det er et fuldstndigt politisk paradoks .
Sdan kan vi kalde undertegnelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem EU og Makedonien p mandag i Luxembourg .
De to parters vedvarende bestrbelser p at forhindre en etnisk splittelse af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( FYROM ) beviser dette .
<P>
I det samme lys br vi se det europiske nske om , at lederne af alle partier , der er reprsenteret i det makedonske parlament - alts slaviske og albanske makedoniere - kaster glans over den nvnte hjtidelighed .
Den symbolske virkning er tydelig .
Alle de makedoniske politikere ville p den mde vise , at de vlger en fredelig europisk kurs .
<P>
Vildledende og derfor farlig symbolpolitik fra europisk side ?
Den tydelige beretning fra Det Europiske Rds mde i Stockholm synes at modsige denne negative fortolkning . Det glder i lige s hj grad for hr .
Solanas og hr . Pattens travle penduldiplomati over for Makedonien og Kosovo .
NATO ' s rolle er uomtvistelig i denne europiske politik for krisestyring .
<P>
I dette opmuntrende billede passer den presseinformation , som jeg fik i gr , imidlertid drligt .
Iflge denne meddelelse har kommissr Patten anmodet om seks ekstra KFOR-kompagnier til forstrkelse af grnsekontrollen mellem Kosovo og Makedonien . En anmodning , som for vrigt fuldstndigt er i overensstemmelse med beretningen fra Det Europiske Rds mde i Stockholm .
Iflge pressemeddelelsen skulle der derimod kun vre tre lande , som har imdekommet hr . Pattens anmodning .
<P>
Hr. formand , hvis Europa efter evne vil forhindre et jugoslavisk scenario for Makedonien , skal europiske og amerikanske pressionsmidler virkelig anvendes optimalt .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , p Rdets mde i Stockholm fastsatte man p det konomiske og sociale omrde en stor strategisk mlstning , nemlig at klarlgge de vigtigste betingelser for at gre Europa til et konkurrencedygtigt omrde med fuld beskftigelse .
Men Rdets konklusioner giver et ret underligt og tvetydigt indtryk af umdeholden indgriben p den ene side og en laden st til p den anden side .
<P>
Med hensyn til den mangesidede indgriben bemrker man , at der nppe findes et emne inden for det konomiske og sociale omrde , der ikke er blevet behandlet , i vrigt selv om der ikke er sket noget nyt inden for emnet .
Resultatet er , at man har svrt ved at se kraftlinjerne , og at man ikke lngere kan skelne mellem det , der henhrer under europisk kompetence og det , der henhrer under den nationale kompetence .
<P>
P Rdets mde i Stockholm beskftigede man sig sledes med de sociale beskyttelsessystemers bredygtighed , der er et emne , som man p Rdets mde i Nice udtrykkeligt havde forbeholdt de nationale kompetencer .
Det er nok med en lille bemrkning , gemt i en stning , om den ndvendige overholdelse af nrhedsprincippet , og maskineriet kan fortstte , som om intet var hndt .
<P>
Denne metode til allestedsnrvrelse rejser ikke blot sprgsmlet om nrhedsprincippet , men ogs om effektiviteten i Rdets arbejde .
Vi tvivler meget strkt p , at stats- og regeringscheferne virkelig har kunnet beskftige sig med alle disse emner , og vi tvivler meget strk p , at man kan opn nogen form for gennemfrelse ved hjlp af disse metoder .
<P>
Den store mngde af behandlede emner viser blot med endnu strre tydelighed den nrmest manglende tilstedevrelse af euroen , som dog blev prsenteret som den vigtigste prioritet for at opn et konkurrencedygtigt Europa , der var det primre ml p Rdets mde i Stockholm .
Af konklusionerne fra Rdets mde fremgr det , druknet i omfanget , at om mindre end 300 dage skal euroen sttes i omlb som sedler og mnter , men der str intet om de organisationsreformer , som skulle kunne afhjlpe dens nuvrende svaghed p valutamarkederne .
Der str intet i Kommissionens seneste meddelelse om dette emne , der tilsyneladende er tilsidesat .
<P>
Men hvis euroen ikke stiger , hr. formand , ender det med , at borgerne mister troen p den .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , formandskabets statsminister , kommissionsformand Prodi , p forsiden af Financial Times fra i gr giver generalsekretren for Den Internationale Valutafond , Horst Khler , de politiske ledere i Europa en pn , helsides lektion .
Med en henvisning til den konomiske situation siger han : En snkning af renten i Den Europiske Centralbank vil uden tvivl vre til hjlp for den europiske konomi , men det er mindst lige s vigtigt , at Europa mere ambitist gennemfrer sine reformer .
Nr han i samme forbindelse nvner , at Valutafonden sandsynligvis vil nedstte forudsigelserne om euroomrdets vkst for i r til 2,5 % , kan vi se , at de konomiske aktrer har modtaget den totale mangel p beslutninger ved topmdet i Stockholm med lige s stor skuffelse som min egen PPE-DE-gruppe her i Parlamentet .
I Europa er vi alts allerede faldet under den 3 % ' s vkst , som blev sat som ml p langt sigt , og p basis af hvilken beskftigelsen og den sociale sikkerhed kan opretholdes og forbedres i Europa .
<P>
Det Europiske Rds mde i Stockholm var som et mini-Nice uden sknderier .
Ingen havde lyst til at forsvare de flleseuropiske interesser , og strstedelen af regeringerne holdt fast ved deres indbildte interesser .
Sdan gik det p trods af formandskabets sikkert store anstrengelser for at opn resultater .
Tidligere i r var der n , der vittigt sagde , at mlstningerne fra Lissabon er blevet til Nikita Khrusjtjovs lfter .
Han fortalte nemlig i begyndelsen af 60 ' erne , at Sovjetunionen p 10 r ville overhale USA ' s konomiske overtag .
Efter Stockholm er halvdelen af denne vits ved at vre sand .
Vi skal nemlig huske p , at de beslutninger , som nu krves om liberalisering af konkurrencen inden for EF-patenter , el- og gasselskaber og postvsener , for at f en mere fleksibel flytrafik , for at f indfrt et Galileo-system osv . , frst medfrer virkelige ndringer ca .
4-10 r efter den politiske afgrelse .
<P>
Jeg vil dog konstatere , at der er en positiv konklusion fra Stockholm .
Der blev endelig besluttet nogle f konkrete handlinger for den nordlige dimensions politik .
Forhbentlig opmuntrer det ikke kun os i Unionen , men ogs russerne til at lede efter og finde egnede samarbejdsomrder ogs i andre regioner .
Som finne vil jeg sprge statsministeren i vores kre naboland og formandskabet : I konklusionerne fra Stockholm er der noteret , at den langvarige , gode konomiske situation i Unionen ikke havde vret mulig uden Den konomiske og Monetre Union .
Har den svenske regering pbegyndt forberedelserne til opfyldelsen af sine fllesskabsforpligtelser til at tilslutte sig til den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union ?
Och p svenska : Sverige r alltid vlkommen i klubben !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne vil jeg sige et par ord om de udenrigspolitiske beslutninger i Stockholm .
Vi har alle sammen i den forlbne weekend kunnet se fjernsynsbilleder af de spndinger , der herskede omkring arrestationen af den tidligere prsident Milosevic .
Vores gruppe , bestemt ligesom mange andre her , bifalder denne arrestation .
Vi har ogs stor respekt for den mde , hvorp myndighederne i Det Tidligere Jugoslavien har gjort dette .
Det m have vret et yderst vanskeligt anliggende .
Man kunne se , at der var store spndinger .
Den kendsgerning , at man i sidste instans har taget dette skridt , viser , at man endnu en gang har taget et skridt hen imod strre integration inden for vores retsfllesskab , ogs her i Europa .
Samtidig nsker vi naturligvis stadig i sidste instans at se hr . Milosevic stillet for Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag .
Vi gr fortsat ud fra , at EU vedbliver at stille krav derom , og at Den Internationale Krigsforbryderdomstol i sidste instans vil vre det sted , hvor han skal st til endeligt regnskab for sine handlinger .
<P>
Samtidig har vi set mange spndinger , sandsynligvis flere end nogle af os havde forventet , i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens grnseomrder .
Vi m sige , at vi med alle de problemer , der har vret , alligevel har stor respekt for den mde , hvorp Chris Patten og Javier Solana har fungeret der sammen med det svenske formandskab .
Naturligvis er systemerne til hurtig varsling endnu ikke helt p plads .
Vi kunne mske p nogle punkter have reageret tidligere .
P nogle omrder passer forhandlingsstrukturerne heller ikke helt endnu , men der findes alligevel flere end tidligere .
Vi er bedre i stand til at operere der , og noget , der ligner en flles udenrigspolitik , begynder da at blive synligt , og det vil vi gerne kraftigt tilskynde til .
Ogs associeringsaftalen kan i den forbindelse endnu en gang vre et udmrket middel .
Her i Parlamentet er vi parate til ogs at godkende den hurtigst muligt , og vi tilskynder til alt , hvad der muliggr fremskridt p dette omrde .
<P>
Hvad angr Mellemsten , er det i dag meningen , at ministrene Perez og Nabil Shaath fra Den Palstinensiske Myndighed mder hinanden i Athen .
Egentlig ser vi , at hver dag er et skridt p vej mod mere vold , selv om vi vil tilbage til de gamle aftaler om , at de to parter i det mindste kontrollerer deres egne grupperinger og begrnser denne vold .
FN-resolutionerne , Oslo-aftalerne , det ser ud , som om nogle ting slet ikke eksisterer lngere , og begge parter gr meget uansvarligt til vrks . Vi hber , at det lykkes hr .
Moratinos , vores reprsentant , sammen med hr . Solana og det svenske formandskab i det mindste at f disse parter til forhandlingsbordet igen , for der er ikke noget alternativ .
Enten skal man tale sammen og forhandle - og s tages de ting , som blev sagt i Camp David , og de forskellige muligheder igen op - eller ogs kommer vi i en situation , hvori denne voldsspiral , som s mange af de ekstreme grupperinger p begge sider har interesse i , i sidste instans fr en chance igen og igen .
<P>
Nu kommer jeg til mit tredje punkt .
Vi er glade for , at det svenske formandskab ogs har kunnet tage de nordiske dimensioner som helhed op igen .
Skt . Petersborg er nvnt .
For os er det et vigtigt punkt .
De har forbindelser og kontakter der , som giver ekstra muligheder .
<P>
Jeg kommer nu til det sidste punkt .
Det svenske formandskab har traditionelt altid spillet en meget klar rolle , ikke som svensk formand , men Sverige som medlem af FN ' s Sikkerhedsrd .
Det er tydeligt , at der er en risiko for , at nogle vil opfre sig anderledes i verden under Bush-perioden .
Det er vigtigt , at Europa selv spiller en selvbevidst rolle - det sagde hr . Barn Crespo ogs p vores gruppes vegne .
Ikke s meget en antiholdning .
Vi m heller ikke fra vores side basere os p de gamle billeder .
Verden er en global village . Vi har brug for globalt partnerskab .
P dette punkt kan det ikke accepteres , at USA ensidigt trkker sig tilbage fra Kyoto-aftalen eller vender tilbage til andre strategier , f.eks. p omrdet raketforsvarssystemer .
Som alternativ til dette m vi i Europa fre en intelligent politik for partnerskab , og jeg forventer , at det svenske formandskab og vores tidligere kollega , Pierre Schori , p det svenske formandskabs vegne kan spille en glimrende rolle i Sikkerhedsrdet p dette omrde .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , frst vil jeg nske Rdets formand tillykke med et vel gennemfrt topmde i Stockholm .
Jeg tror , at der var flere svenskere end mig , der gldede sig over , at Sverige endelig var vrt for EU ' s ledere .
<P>
I Stockholm skulle det handle om at skabe et konkurrencedygtigt Europa .
Nu var det handling og ikke EU-retorik , der stod p dagsordenen , men blev det frt ud i livet ?
Nej , desvrre ikke i tilstrkkeligt omfang , hvilket ogs Rdets formand har indrmmet .
Reformeringen af EU gr for langsomt .
Det var en fiasko , at man i Stockholm ikke kunne blive enige om en tidsplan for en liberalisering af energimarkederne .
Derimod blev man enige om at skabe et flles finansmarked , hvilket var ventet med lngsel .
<P>
Vi liberale regner nu med , at Rdet er villigt til at handle , s vi fr en lsning , som ogs kan accepteres af Parlamentet .
Hr. rdsformand , det handler om demokratisk forankring og benhed .
Det svenske formandskab har en overordnet vision om at bringe EU nrmere borgerne .
Det er en ganske udmrket ambition .
Det undrer mig derfor , at man p topmdet i Stockholm ikke tog det frste skridt mod en gennemgribende reform af landbrugs- og fdevareindustrien , da det nok er det sprgsml , der diskuteres mest omkring de europiske morgenborde , og s vidt jeg ved endda ogs hjemme hos statsministeren .
<P>
Til slut vil jeg ppege , at det nu er halvleg for det svenske formandskab .
n ting str dermed mere klart : Det bliver stadigt vanskeligere for Sverige at st uden for MU ' en .
Mit sprgsml til Rdets formand lyder derfor sledes : Hvilke problemer mener Rdet , at det vil give for et sammenhngende EU , at Storbritannien , Danmark og Sverige i lang tid str uden for MU ' en ?
Jeg nsker ikke et indenrigspolitisk svar , men en mere principiel stillingtagning ud fra et EU  perspektiv .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg bifalder udtalelsen om , at de fremtidige topmder i forret vil vre bredygtige topmder og takker det svenske formandskab for deres virkelige lederskab i denne henseende .
Men hvis vi s ordentlig p verden , ville alle vores topmder handle om bredygtighed .
De miljmssige og sociale virkninger af liberaliseringen af energisektoren er f.eks. bredygtige sprgsml .
Liberalisering alene vil ikke hjlpe os med at n vores ret s beskedne Kyoto-ml .
Hvordan vil liberaliseringen sikre , at alle mennesker har rd til varme hjem , hvis de ikke har en tilstrkkelig basisindkomst ?
<P>
Vil udviklingen af vores handel med Rusland blot ribbe dette land for dets naturrigdomme til den lavest mulige pris ?
Hvordan vil det sikre dets bredygtige udvikling i fremtiden ?
<P>
Bredygtighed er ikke kun et internt anliggende .
Det er et internationalt koncept , der gr p tvrs af generationer .
Hvis vi skal tage det alvorligt , vil det ndre EU ' s dagsorden radikalt , og det vil gre den meget mere relevant og spndende , end folk finder den i dag .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , palstinenserne og israelernes dage og ntter vil fortsat vre prget af lidelser og tragedier , hvis det internationale samfund og EU ikke beslutter sig for at foretage et afgrende indgreb for at genskabe de internationale rettigheder og menneskerettighederne , som den israelske regering krnker . Vi str over for to parter med samme betydning .
P den ene side har vi en stat , som aldrig har defineret sine grnser , som koloniserer , og som har en af de strkeste hre i verden .
Og p den anden side har vi et besat folk og et besat omrde , som hverken har nogen stat eller nogen hr , og som ikke kan udve nogen som helst kontrol , ikke engang med importen af bnner og da slet ikke med grnserne . Siden den 29. september er dette folk blevet belejret , bombet og sprret inde i landsbyerne , hvor syge mennesker dr ved militrets check points , hvor lger og sygeplejersker bliver overfaldet , og hvor parlamentsmedlemmerne ikke har mulighed for at forsamles .
<P>
Der er ikke nogen EU-diplomater , som ikke siger ligeud , at den israelske regering overtrder de internationale bestemmelser .
Menneskerettighedsorganisationerne gr opmrksom p det samme , bde FN , Amnesty International og israelske organisationer som Betrelem .
Vi skal arbejde p at genskabe mulighederne for fred og gre en ende p voldens onde cirkel .
Den Palstinensiske Myndighed skal stte alle sine krfter ind p at standse de palstinensiske ekstremisters terrorisme , men Israels Sharon-regering sender ingen signaler om fred . Den str tvrtimod bag eksterritoriale drab , bombeangreb , flere bosttelser og frie hnder til de bosttere , som med deres bomber har delagt arkitektoniske vrker , der er en del af menneskehedens kulturarv , i Hebrons centrum .
Det er p tide , at EU begynder at bruge et overbevisende middel over for den israelske regering , og det skal ikke vre sanktioner eller embargo - eftersom denne strategi har haft nogle katastrofale konsekvenser - men i det mindste en indstilling af associeringsaftalen mellem EU og Israel . Iflge israelske organisationer som " Rabbinere for fred " og andre organisationer ville dette mske vre tilstrkkeligt .
Jeg tror , at dette er meget vigtigt , for vi skal skabe fred , men det skal vre en fred med respekt for alle ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , den overdrevne optimisme efter mdet i Stockholm og de mange mlstninger p dagsordenen er efter vores mening vanskelige at forene med den bitre og nedslende virkelighed .
Efter topmdet i Stockholm fremgr det ikke klart , hvordan EU har tnkt sig p en rationel og konkret mde at tage det meget alvorlige problem op med befolkningens aldring og den heraf flgende reduktion af arbejdsstyrken , hvis man samtidig nsker at bevare et tilstrkkeligt velfrdsniveau .
De skandalse og vedvarende mangler inden for den sociale sektor , de diskriminerende pensioner og den stadig mere udbredte fattigdom i Europa krver nogle klare og modige valg . Det er med andre ord ikke nok med en flles valuta uden en reform af finansmarkedet .
Og det er ikke nok at strbe efter et stabilt EU uden en egentlig og effektiv udenrigspolitik .
Som kommissionsformand Prodi s rigtigt siger , er det EU ' s egen trovrdighed , der str p spil .
Der er for mange lfter , som ikke er blevet holdt efter de seneste EU-topmder , og der er mange forventninger , som ikke er blevet indfriet .
Hvis man ikke straks gr en viljefast indsats , vil topmdet i Stockholm g over i historien som endnu en formlsls etape i et langt og trttende forlb , hvor man forsger at give europerne det Europa , man havde lovet dem .
<SPEAKER ID=30 NAME="Brok">
ordfrer for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik . ( DE ) Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg vil gerne stille sprgsml til tre punkter .
Er de store kriser , vi har set i Makedonien , ikke i sidste ende en flge af den mangelfulde koordination af vores politik i Kosovo ? Skyldes de ikke , at vi ikke har vret i stand til reelt at varetage vores opgaver dr , at man ikke har afvbnet UCK , at ansvarsomrderne har vret opsplittet mellem mange internationale organisationer og ogs inden for EU selv , og at alene det , at vi ikke kan lse vores opgaver dr , gr , at krisen fortsat griber om sig ?
<P>
Jeg har endnu et sprgsml .
Hr. rdsformand , det er ganske vist ikke Deres ansvar alene p baggrund af dette topmde , men hvordan mener De , at rdsmder og mder i Det Europiske Rd i fremtiden efter udvidelsen skal kunne fungere med 27 medlemmer , nr der tales om hver eneste detalje i Det Europiske Rd ?
Det Europiske Rd blev opfundet , for at stats- og regeringscheferne kunne diskutere principielle sprgsml .
Nu str der undertiden 30 , 40 , 50 punkter p dagsordenen .
Ligger det ikke under regeringschefernes niveau at ptage sig ansvaret for hver eneste detalje , og undergraver det ikke i sidste ende autoriteten af deres eget arbejde og Det Europiske Rds autoritet ?
<P>
Det tredje punkt , som jeg vil komme ind p , angr Rdet selv .
Hvis vi vil gennemfre en reformproces , skal Ministerrdet efter min mening vre mere gennemsigtigt , mere effektivt og mere offentligt .
At alting skal forelgges Det Europiske Rd , skyldes jo ineffektivitet og manglende beslutningsdygtighed i det svageste organ , vi har i EU , nemlig Ministerrdet .
Det kan det ikke selv drages til ansvar for , det er et struktursprgsml , som vi nu er ndt til at tage op .
Derfor mener jeg , at vi nu , hvor vi er p vej mod et EU med 27 medlemmer , m rejse sprgsmlet om offentlighed i lovgivningen .
Det angr Rdet , nr det fungerer som lovgivende organ . Det skal dermed blive tydeligt , at der foregr en interaktion i den politiske debat i Europa .
Ansvarsomrder skal tydeliggres , og det m vre klart , at vi her skal have beslutningsmekanismer , som ogs frer til resultater .
Det m ikke alt sammen lsses over p cheferne , p Dem , for s fr vi ikke nogen lsning .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil starte med endnu en gang at byde Sveriges statsminister velkommen i Europa-Parlamentet .
Jeg vil ogs nske tillykke med et vellykket mde i Stockholm .
<P>
Jeg vil dvle lidt ved Lissabon-processen .
Man har diskuteret , hvorvidt processen er vellykket eller ej , og fra hjrefljens side har man kritiseret de manglende fremskridt .
Det afhnger imidlertid af , hvordan man betragter Rdets mde .
Hvis man udelukkende bedmmer det fremtidige Europas fremskridt i liberaliseringer , blev der nok ikke gjort de store fremskridt p mdet .
Jeg er ogs tilhnger af en liberalisering , og jeg s gerne , at vi var net lngere i den retning .
Det vigtigste med mdet i Stockholm var imidlertid en afbalancering , det vil sige , at de liberaliseringer , der trods alt blev gennemfrt , blev modsvaret af en politik for beskftigelse , social tryghed og retfrdighed .
Vi kan aldrig skabe et Europa for borgerne , hvis ikke disse ingredienser ogs findes .
<P>
Gunilla Carlsson sagde , at de socialdemokratiske partier i Europa har problemer .
Jeg vil gerne stte navn p disse " problemer " , der i virkeligheden drejer sig om , at socialdemokratiet skaber en ganske god konomisk udvikling og har ansvaret for den politiske udvikling i nsten alle EU ' s lande .
De virkelige problemer skal nok snarere findes et andet sted p den politiske skala , nemlig blandt Gunilla Carlssons venner .
<P>
Jeg synes , at mdet i Stockholm var vellykket , ikke mindst i forhold til Kommissionens udkast , idet balancen nu er genoprettet .
Der findes klare ml for beskftigelsen , delml , beskftigelsesml for ldre , og - det er rettet til Herman Schmid - der er ganske rigtigt en sammenhng mellem reduceret arbejdslshed og get beskftigelse !
Jeg vil pst , at beskftigelsesml er vigtigere end arbejdslshedsml , sknt begge er vigtige .
I Sverige har vi kombineret arbejdslshedsml og beskftigelsesml .
Dette - kombineret med en aktiv arbejdsmarkedspolitik - giver et strre udbud af arbejdskraft , men ogs mindre arbejdslshed .
Det er vigtigt , at man er net frem til det .
<P>
Det er ogs vigtigt , at brnepleje indfres som en social rettighed under forskellige former i forskellige lande , ogs for at give mnd og kvinder mulighed for at deltage p arbejdsmarkederne .
Det handler om kvalitetsarbejde - ikke blot om at skabe flere arbejdspladser , men arbejdspladser , hvor sundheden og sikkerheden er i orden , hvor der er stor medarbejderindflydelse , og hvor det er muligt at udvikle frdigheder og arbejdslivet som sdan .
<P>
Alle disse ingredienser fandtes p mdet i Stockholm .
Det har vret et frste skridt i en proces , der kommer til at vare mange r .
Det var desuden srligt vigtigt , fordi dette skridt ogs betyder , at processen kan fortstte i Barcelona .
<P>
Til sidst vil jeg efterlyse en kobling til mdet i Gteborg og den kologiske dimension , der er nste skridt .
Hvis det kobles sammen med den bne samordningsmetode , fr vi en helstbt politik .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , formand for Rdet , jeg glder mig over tilfjelsen til Stockholmsmdets dagsorden , der betyder , at en bredygtig udvikling og miljrigtig vkst skal indfres i Lissabon-strategien .
<P>
Jeg synes , at tillgget er et anstndighedsminimum .
Hvad betyder det egentlig konkret politisk ?
Er det mske bare ord ?
I bde Rdets beslutning og Kommissionens diskussionsgrundlag for bredygtig udvikling , der blev prsenteret efter topmdet i Stockholm , lgges der alt for stor vgt p den konomiske politik og p konkurrencebaseret vkst .
<P>
KOFIN-Rdets strukturelle indikatorer blev fuldt ud vedtaget , men ikke n eneste miljindikator blev medtaget , ikke engang Kommissionens forslag om indikatorer for energieffektivitet eller indikatorer for udslip af drivhusgasser .
I den forstand blev topmdet i Stockholm en skuffelse .
At USA nu truer med at forlade Kyoto-aftalen er skandalst , og EU ' s ledere br overveje mrkbare foranstaltninger for at vise ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , frst og fremmest vil jeg gerne nske rdsformanden tillykke med resultaterne fra topmdet i Stockholm .
Selvflgelig vil vi have mere , men der er ogs opnet gode resultater .
Alligevel vil jeg gerne understrege en rkke af de advarsler , som ogs hr . Prodi har fremsat .
Vi lber en stadig strre risiko for , at topmdet bliver en mediebegivenhed .
Nu har vi haft hr . Putin , nste gang fr vi prsident Bush , og dermed bliver de andre emner naturligvis skubbet i baggrunden .
<P>
Jeg vil egentlig gerne sprge rdsformanden om flgende : I gr havde vi hr .
Sakharovs enke p besg i vores gruppe .
Fru Sakharov fremsatte flgende udtalelse : " I Rusland er situationen i jeblikket sdan , at der faktisk er tale om eksisterende demokratiske institutioner og pressefrihed , men det fungerer ikke lngere ordentligt .
" Jeg vil sprge Dem , om den slags bekymringer , som findes inden for EU , ogs blev taget op i samtalen med hr . Putin .
<P>
Mit andet sprgsml til Dem er flgende : Vi er alle sammen taknemmelige over , at Milosevic sidder bag tremmerne .
Det drejer sig naturligvis ikke om , hvorvidt Bush-diplomatiet har vundet .
Det drejer sig om , at EU kan hjlpe Det Tidligere Jugoslavien , nemlig Serbien og Montenegro , med at bekmpe fattigdommen og med de konomiske reformer . Disse skal finde sted , og de skal give befolkningen et perspektiv .
Kunne Rdet ikke p dette punkt tage et initiativ til ogs at vise befolkningen , at det virkelig kan betale sig , at Milosevic er sat bag tremmerne ?
<P>
Min sidste bemrkning er om topmdet i Gteborg . Lad det ikke blive overskygget af prsident Bush ' tilstedevrelse , men lad os frst og fremmest koncentrere os om udvidelsen .
Dette er rets sidste topmde , som skulle dreje sig om udvidelsen .
Lad os fjerne hindringerne .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , mdet i Stockholm var et hjdepunkt i forbindelse med mindst tre emner , som jeg nu vil omtale .
<P>
Hvad angr fremskridtene i og betingelserne for den konomiske vkst i Europa , mener jeg , at der er sendt vigtige signaler , og jeg har hrt visse kolleger her til morgen kritisere den stopper , der kunne sttes for nogle former for liberalisering .
Jeg mener , at det i betragtning af situationen med Ericsson i Sverige og Marks & Spencer eller Danone i Frankrig er p tide at stte sprgsmlstegn ved omkostningerne for den vkst , vi er i gang med at gennemfre .
Jeg hrte , hr. kommissionsformand , Deres opfordring til Europa om at holde sine lfter . Det kan Europa ikke , hvis man smider tusindvis af lnmodtagere p porten .
S De tilslutter Dem tilsyneladende , hr. rdsformand , nr De opfordrer til at finde en balance mellem liberaliseringen og det sociale ansvar , den gte bekymring , der findes blandt vores medborgere .
<P>
Set ud fra dette synspunkt mener jeg - og det er det andet punkt - at ethvert fremskridt inden for struktureringen af vores tjenestegrene af almen interesse er vigtigt .
Vi har dette udkast til rammedirektiv .
Vi forventer , at det skrider hurtigt frem . For hvad skal det gre godt for , nr frst vi har liberaliseret alle sektorer ?
Vi er allerede sakket langt bagud . Det er p tide , at vi handler , og at vi strukturerer disse sektorer .
<P>
Mit andet punkt handler om metoden .
Der er mange , der allerede har sagt det . Mdet i Lissabon var en milepl , som mdet i Stockholm tager til efterretning .
Det forekommer mig at vre vsentligt , at de konklusioner , som De har vedtaget om strre sammenhng mellem Luxembourg-processen , den sociale agenda , Lissabon-processen og de overordnede konomiske retningslinjer , vil gre det muligt for Rdet her i forret at finde eller genfinde dets rette kald om orientering p grundlag af Kommissionens forberedende arbejde , der giver alle parter mulighed for at finde deres bestemte roller - Kommissionen sin igangsttende rolle og Rdet sin orienterende rolle .
For hvis alle vil gre alt , kan det virke som om , at tingene bliver lidt nemmere , men det er ogs mindre effektivt .
<P>
I forbindelse med metoderne mener vi desuden , at hvis vi vil tage det sociale ansvar , som De talte om , hr. formand , i betragtning , m vi ogs ndre vores indikatorer .
Vi kan ikke prcist aflse de sociale situationer .
Vi har ganske rigtigt gjort fremskridt siden Luxembourg , men hvad ved vi om den egentlige deling af overskuddet ?
Hvad ved vi om hensyntagen til lnmodtagernes kvalifikationer og deres mobilitet ?
Hvad ved vi om vores midler til at bekmpe afskedigelser , som ikke kun er konomiske afskedigelser , men som bliver finansielle afskedigelser ?
Det er helt bestemt ikke det Europa , vi nsker .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , det var godt , at hr . Trajkovski , Makedoniens prsident , var til stede i Stockholm .
Han er en mand , der er strkt engageret i , at etniske grupper kan leve sammen .
Men hvis man analyserer situationen i Makedonien , m man komme til det resultat , at rsagen til de ekstremistiske begivenheder ikke s meget ligger i Makedonien som i , at Vesten tver med at handle i Kosovo . Hvordan er de faktiske forhold i Makedonien ?
Mindretalsbestemmelserne for den valakiske befolkningsgruppe , serberne , romanibefolkningen og tyrkerne er forbilledlige . Adskillige lande i regionen kunne lre af dette eksempel .
<P>
For det andet har det albanske mindretal p ca . 28 % naturligvis behov for en srlig behandling .
Det har fire ministre p ngleposter i den nuvrende regering .
Den tidligere regering var desvrre ikke opmrksom p sprgsmlet om den hjere skoleuddannelse for disse mennesker og lsningen af problemet med universitetet i Tetovo .
Alt dette har denne regering nu trods Kosovo-krisen bragt i orden , og netop i dette jeblik kommer s ekstremister udefra og bringer det hele i fare .
Jeg opfordrer Rdet til , at det hjlper denne regering med at fortstte sin kurs , og at det ogs opfordrer oppositionen i Makedonien til at sttte den .
Jeg opfordrer ligeledes landene til at sttte universitetet i Tetovo konomisk , s det kan begynde det nye undervisningsr .
<P>
Hvad Kosovo angr , opfordrer jeg indtrngende til , at grnsen til Serbien og Makedonien lukkes for ekstremister .
Det kan vi sandsynligvis gre nu med den hjlp , der er skaffet til veje .
Men UNMIK skal nu endelig faststte en valgdato for Kosovo , s valgte albanske politiske reprsentanter selv kan tage ansvar for dets skbne og stte ekstremisterne inden for egne rkker stolen for dren .
<P>
Vestlige regeringer skal endelig forst , at problemer skal anskues konsekvent og fres frem til en lsning .
Nr vi altid standser p halvvejen , opstr der nye operationsmuligheder for ekstremisterne .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har indtryk af , at de , som under forhandlingen meget gerne understreger , at Stockholm var et lunkent topmde med megen retorik og f resultater , meget gerne vil have os til at glemme , at der i Stockholm blev taget en rkke vsentlige skridt for p ny at bringe den europiske politik , som vi strber efter p det sociale og kologiske omrde , i balance .
Hr. rdsformand , De henviste for lidt siden i Deres tale til det spanske formandskab .
Jeg vil gerne henvise til det belgiske formandskab , for Stockholm har givet det belgiske formandskab en rkke meget vsentlige konkrete mandater .
Frst og fremmest omsider mandatet til at formulere mlstninger for p europisk plan konkret at indlede bekmpelsen af fattigdom og social udelukkelse .
Jeg synes , at det er en meget vigtig opgave .
Jeg hber for vrigt , ligesom min gruppe , at diskussionen om en fattigdomsnorm og en ordentlig indkomst til alle EU ' s borgere p ny kan sttes p dagsordenen ved denne lejlighed .
<P>
For det andet er der den demografiske udvikling , som De selv henviste til .
Jeg er glad for , at den europiske pensionsdebat ikke lngere kun fres af finansministrene inden for rammerne af sunde offentlige finanser , men ogs af socialministrene som led i garantien for en ordentlig pension til alle .
Solidaritet mellem generationerne , solidaritet inden for generationen af ldre og sledes prioritering af en garanti for pensionssystemernes kvalitet . Ogs det bliver en meget vigtig opgave og et meget vigtigt ansvar for det belgiske formandskab , ganske vist efter at hjemmearbejdet er afleveret i Gteborg .
Inden for disse rammer sttter min gruppe for vrigt ogs fuldt ud beslutningen om at formulere konkrete mlstninger om beskftigelse for ldre arbejdstagere .
Men ogs der , hr. rdsformand , kre kolleger , skal der foretages valg . For mig er det tydeligt .
Dette valg bestr ikke i brutalt at afskaffe frtidspensioner eller forhje pensionsalderen , men i at vlge indfrelsen af fleksible ordninger for en afslutning af karrieren og en forbedring af arbejdets kvalitet .
<P>
Nu kommer jeg til mit sidste punkt , hr. rdsformand , arbejdets kvalitet .
Ogs her forventer vi temmelig meget af Rdet og Kommissionen . Kommissionen skal fastlgge indikatorer , for at denne bne koordination ikke blot skal resultere i flere job , men ogs for bedre job .
Arbejdets kvalitet , kre kolleger , er imidlertid ikke blot et sprgsml om indikatorer og ben koordination .
Det er ogs et sprgsml om lovgivning .
Vi forventer sledes , at bde Kommissionen og Rdet gr en ekstra indsats for at forelgge et revideret direktiv om europiske samarbejdsudvalg inden for rammerne af de omstruktureringer , som vi nu igen oplever , og for hurtigst muligt at arbejde p et direktiv om information og hring .
Ogs dette giver garantier for arbejdets kvalitet , og her regner vi med det svenske og det belgiske formandskab .
<SPEAKER ID=37 NAME="Persson">
Hr. formand , lad mig kort kommentere det sagte .
Frst vil jeg takke for Deres sttte til det svenske formandskab og det arbejde , vi har gennemfrt med Dem og naturligvis med Kommissionen , som gav os et vldig godt udgangspunkt inden topmdet i Stockholm .
Der var p den mde gode forudstninger .
Jeg vil kommentere Deres indlg ud fra to dimensioner .
Frst vil jeg tale om udenrigsanliggender og derefter om Lissabon-processen , da mit indledende indlg primrt var disponeret p denne mde .
<P>
Hvad angr udenrigsanliggenderne , er jeg glad for , at s mange af de tilstedevrende kan se , at formandskabet har ambitioner om , at EU ' s medlemsstater skal handle i fllesskab , der hvor de kan handle i fllesskab .
Det bygger p konsensus , enighed .
Det er en kendt sag , at vi ikke er enige om alt i EU , men i dette sprgsml er vi .
Nr vi kan blive enige om flles principper , skal vi naturligvis ogs handle i fllesskab .
<P>
Vi fr naturligvis stor opmrksomhed i medierne , nr vi fr besg af prsident Putin .
Det vil ikke overraske mig , hvis medierne viser os endnu strre opmrksomhed , nr vi fr besg af prsident Bush , men den , der tror , at vi tager imod disse gster , fordi vi nsker at komme i medierne , tager naturligvis fejl af EU ' s grundlggende opgaver .
Vi har pligt og ret til at tage et initiativ , nr det glder vores forhold til bde USA og Rusland .
Forholdene skal uddybes og udvikles , og dialogen skal vre ben .
Den skal vre rlig og kritisk , men vi skal naturligvis med udgangspunkt i vores strrelse og styrke fre denne dialog med meget stor selvtillid .
Det er det , det handler om .
Jeg er glad for , at De har bemrket , at vi under det svenske formandskab nsker at lgge mere vgt p flles udenrigsrelationer - ogs inden for rammerne af EU og Rdet .
Det er ikke uvsentligt .
<P>
S vil jeg sige nogle ord om Lissabon-processen .
Frst har jeg nogle kommentarer til liberaliseringen .
<P>
Jeg er statsminister i et land , der har bnet mange markeder , og som har liberaliseret og dereguleret .
Jeg ser primrt positive virkninger heraf , men jeg ville vre en meget drlig politiker , hvis jeg ikke ogs sagde , at der ogs er problemer forbundet med at gennemfre en sdan proces .
Det er en meget stor og grundlggende omstilling .
Den er ikke enkel .
Jeg har meget stor respekt for de kolleger , som i deres respektive lande skal starte denne proces p en rkke centrale omrder og hndtere den politiske debat , som mange af os allerede har haft i vores lande .
Det er ingen let debat .
Jeg tror , at det er en meget stor misforstelse at begynde at fremtvinge beslutninger for dermed at skabe en situation , hvor disse grundlggende forandringer i mange lande umiddelbart vil give meget voldsomme nationale modreaktioner .
Derfor tror jeg , at den metode , vi anvender ved Lissabon-processen , er overlegen med hensyn til denne slags grundlggende forandringer af de konomiske og politiske forudstninger .
Jeg siger dette som et svar til hr . Poettering fra Den Konservative Gruppe , da jeg kan se , hvordan processen udvikles med tiden .
Processen bevger sig i den rigtige retning , og vi hndterer den p en mde , der giver os sttte fra den nationale politiske opinion i de enkelte lande .
Det m vi aldrig se bort fra .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at jeg ikke nsker deregulering og liberalisering , medmindre de opnede fordele og den gede vkst bruges til at give almindelige mennesker mulighed for at leve et bedre og rigere liv .
Man skal hele tiden bevare denne balance .
Jeg henvender mig til dem , der mener , at vi ikke har truffet foranstaltninger mod arbejdslsheden .
Fremgangsmden gennemsyres af det faktum , at arbejdslshed skal bekmpes med konomisk vkst og konomisk udvikling .
Uden en voksende produktion har vi heller ingen mulighed for en vellykket bekmpelse af arbejdslsheden .
Vi kan skabe forskellige programmer , forkorte arbejdstiden , gre en rkke forskellige indsatser - men for de mennesker , der er hrdest trngt , vil det altid vre defensive programmer .
Hvis vi skal lse arbejdslshedsproblemet p en offensiv mde , skal det ske ved , at kagen vokser p grund af den konomiske udvikling .
I Stockholm udarbejdede vi de vejledende principper herfor .
<P>
Flere talere har nvnt udvidelsen af EU .
I jeblikket frer vi intensive forhandlinger med en meget aktiv Kommission .
S vidt jeg kan vurdere , er forhandlingerne vanskelige , men vellykkede .
Min opgave som Rdets formand bestr i at srge for , at EU ' s regler hndhves under forhandlingerne , og at forhandlingerne forandrer lovgivningen , markederne og det politiske system i de lande , der nu sger om optagelse i EU .
Disse ndringer skal indfres s smertefrit og vellykket som muligt .
Det er vanskelige forhandlinger , og vi befinder os midt i dem .
Jeg hber , at forrets forhandlinger under det svenske formandskab bliver s vellykkede , at vi vil kunne beskrive dem som et gennembrud .
<P>
Med hensyn til benheden har vi en alliance mellem formandskabet og Parlamentet .
Jeg hber , at vi nr vores ml .
Jeg er enig i Bertel Haarders kritik af situationen .
Det er ikke rimelige forudstninger for et politisk arbejde , og vi skal skabe strre benhed , s vores medborgere fr strre mulighed for direkte at forst det , der udgr grundlaget for de politiske beslutninger .
<P>
Jeg ville ogs gerne diskutere forudstningerne for , hvad det lille land Sverige kan gre med hensyn til MU-sprgsmlene og andre sager , men jeg nsker ikke at lgge beslag p Parlamentets tid .
Jeg vender gerne tilbage til sprgsmlene om bilaterale forbindelser .
Det vigtigste for os er nu i fllesskab at srge for , at EU ' s konomi er i s god stand som overhovedet muligt , nr den flles valuta indfres om knapt et r .
Det har vi alle en flles interesse i , uanset om vi deltager i valutasamarbejdet fra starten , eller om vi senere tiltrder det .
Et fremskridt - hvilket vi tilstrber - vil vre til fordel for hele Europas konomi .
<P>
Hr. formand , endnu en gang tak for mange konstruktive bidrag og synspunkter .
Ogs tak til Kommissionen for et godt samarbejde inden topmdet i Stockholm .
Jeg ser frem til at trffe Parlamentet igen efter topmdet i Gteborg , og jeg hber , at vi kan sige , at vi har taget et skridt fremad med hensyn til udvidelsen , ogs selv om der resterer en del arbejde p dette punkt .
<SPEAKER ID=38 NAME="Prodi">
Hr. formand , mit svar bliver meget kort , eftersom det i det store og hele er i trd med statsminister Perssons svar .
<P>
Flles for nsten alle indlggene var den beskedne optimisme over dette topmde , idet man dog samtidig er bevidst om , at vi har net nogle vanskelige mlstninger , og flles for alle indlggene var ogs enigheden om , at det er ndvendigt at gre fremskridt i den kommende tid , og at det i endnu hjere grad er ndvendigt at vre opmrksom p kendsgerningerne og de beslutninger , der trffes .
Her vil jeg gerne tilslutte mig de indsigelser og bemrkninger , som mange parlamentsmedlemmer kom med om beslutningsprocedurerne og ndvendigheden af at ndre disse beslutningsprocedurer . Det fremgik klart af hr .
Broks , hr .
Poetterings og hr . Segnis indlg om de forskellige punkter , at beslutningsprocedurerne - bde for topmderne og for alle vores andre aktiviteter - br vre genstand for en meget grundig reform i den lange revideringsproces , vi er begyndt p , og som bliver afsluttet mellem udgangen af 2003 og begyndelsen af 2004 .
Dette er et klart lfte fra Parlamentets side og fra vores alle sammens side .
<P>
Der var desuden et andet generelt emne , som mange af talerne tog op , nemlig at man p den ene side er overbevist om globaliseringens absolutte ndvendighed og positive betydning for Europa , mens der p den anden side ogs er en alvorlig og begrundet frygt for visse af globaliseringens konsekvenser .
Her kan jeg ikke lade vre med at fortlle Parlamentet om min dybe bekymring over , at den fantastiske konomiske fremgang og vksten i beskftigelsen i Europa i de seneste r desvrre er ledsaget af en strre ulighed i indkomstfordelingen , hvilket man i grunden kunne kalde et tegn p social uretfrdighed , og som ikke ndvendigvis flger i klvandet p globaliseringen .
Vi har tvrtimod mulighed for at rette op p situationen og forene globaliseringen med social retfrdighed .
Det er et sprgsml , der krver nogle meget grundige overvejelser , for vi blander alt for tit de to ting sammen . Vi tror nemlig , at globaliseringen og bningen af vores konomier ndvendigvis bliver efterfulgt af en mere uretfrdig og strkere differentieret indkomstfordeling .
Dette er absolut ikke en ubetinget konsekvens .
<P>
Desuden var der enighed om et andet punkt - som har at gre med det kommende topmde i Gteborg - nemlig en flles holdning til Kyoto-protokollen .
Der er absolut ikke tale om nogen polemik med hensyn til USA , men ganske enkelt om , at vores handlinger skal vre prget af ansvarsflelse .
Og som europere skal vi have en global ansvarsflelse for alle verdens borgere .
<P>
Jeg vil slutte af med en bemrkning , der mske kan virke mere teknisk , men som efter min mening er yderst vigtig .
Det er et punkt , som vedrrer et af de vigtigste emner , der bliver truffet beslutning om p topmdet i Stockholm , nemlig konsekvenserne af finansmarkedets udvidelse og de heraf flgende forbindelser mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Fru Randzio-Plath tog med rette dette sprgsml op , og det vil jeg gerne besvare kort netop her i Parlamentet , da det er yderst vigtigt .
<P>
Jeg vil gerne sl fast , at den aftale , som blev indget i Stockholm , henviser til en komitologisk afgrelse , der er en njagtig gentagelse af afgrelsen fra 1999 - den skaldte " aerosolsag " , som den kaldes p jargon - og som medtog erklringerne i denne afgrelse og Kommissionens erklring .
I den forbindelse udtalte Kommissionen ikke i Stockholm , at hele vrdipapirsektoren skal betragtes som en vanskelig sektor , sdan som nogle af medlemsstaterne bad om . Kommissionen lovede til gengld at lade vre med at g imod medlemsstaternes fremherskende holdninger i tilflde af - og udelukkende i tilflde af - nogle srligt vanskelige gennemfrelsesbestemmelser .
Det vil navnlig sige , at Kommissionen vurderer de enkelte tilflde , og derfor er der efter min mening ikke nogen grund til at ndre den eksisterende ligevgt mellem institutionerne , nr det glder institutionernes befjelser .
Parlamentet kan faktisk give udtryk for sin holdning til sondringen mellem de vsentlige elementer og de tekniske bestemmelser i de foranstaltninger , som Kommissionen foreslr .
Denne sondring skal naturligvis fastlgges efter Parlamentets og Rdets almindelige flles beslutningsprocedure .
Kommissionen vil og skal desuden holde Parlamentet lbende underrettet om vrdipapirudvalgets aktiviteter , og sfremt Parlamentet er af den opfattelse , at Kommissionens forslag til gennemfrelsesforanstaltning gr ud over befjelserne , har Kommissionen lovet straks at behandle forslagene til gennemfrelsesforanstaltninger og tage mest muligt hensyn til Parlamentets holdning .
<P>
Vi skal sledes trffe beslutninger med udgangspunkt i den flles beslutningsprocedure og p baggrund af nogle konkrete lovgivningsmssige forslag .
Jeg ville gerne understrege dette punkt , for jeg vil ikke have , at denne vigtige beslutning , der blev truffet i Stockholm - og som var den vigtigste beslutning i Stockholm - bliver forsinket af vores proceduremssige problemer eller af vores vanskeligheder med at n frem til en flles holdning . Dette m ikke ske .
Vi skal g klart fremad , netop fordi de europiske borgere forventer , at de beslutninger , der trffes af den hje forsamling , som Rdet er , herefter bliver hurtigt gennemfrt . Ellers bliver trovrdigheden nemlig endnu mindre .
Og dette bliver yderst vigtigt p Rdet i Gteborg .
Jeg hber , at det bliver forberedt med samme omhu og med samme benhed som topmdet i Stockholm , for topmdet i Gteborg er i grunden anden del af Rdets mde i Stockholm . Det afslutter sledes den rkke reformer , der blev planlagt i Lissabon , og p dette topmde skal vi sledes vurdere disse reformers bredygtighed p langt sigt , hvilket vi ikke lngere er vant til at gre .
Men hvis vi ikke lrer ogs at gre dette , kommer vi til at tage alle vores beslutninger op til revision igen i fremtiden .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , det var ikke kun hfligt af den svenske statsminister at komme her , det var ogs ret s modigt .
Som s mange talere har sagt , var topmdet i Stockholm en stor skuffelse p den konomiske front .
Endnu en gang kunne regeringslederne kun enes om at faststte teoretiske frister for ministrenes liberalisering af markeder i fremtiden frem for rent faktisk at stte deres undrskrift under aftaler , der allerede burde vret indget , eller selv n frem til disse aftaler .
<P>
Om jeg s m sige , er liberaliseringstalen kun snak og ingen handling .
Vi er vidne til alvorlige underprstationer efter standarder , som Europas socialdemokratiske ledere selv har fastsat .
Det er alt sammen et langt spring fra den indremarkedsnd , der herskede , da centrumhjre regerede Europa .
En af de store fiaskoer ved Stockholm-topmdet var p udenrigsomrdet .
Med de store begivenheder , der finder sted i verden , var det , som om Stockholm-topmdet ignorerede dem .
F.eks. besluttede Rdet ( almindelige anliggender ) den 19. marts endnu en gang ikke at fremstte en kritisk resolution i FN ' s underudvalg i Genve om krnkelser af menneskerettighederne i Kina .
Indtil 1997 gjorde EU dette hvert r .
Nu svigter socialdemokraterne . Alt er , som det plejer .
<P>
Hvad endnu vigtigere er , s hrte PPE-DE-gruppen i gr aftes - som hr . Poettering fortalte forsamlingen tidligere , og andre talere har ogs nvnt det - Yelena Bonner beskrive situationen i Rusland i dag .
Hr .
Putin kom til Stockholm , hr .
Persson gav ham en check p 100 millioner euro , og samme uge slr hr . Putin endnu en gang hrdt ned p medierne .
Der findes nu ikke en eneste uafhngig mediekanal i Rusland . Det er en skandale .
Jeg er virkelig meget skuffet over , at hr . Persson ikke benyttede sig af lejligheden her til formiddag til at kritisere prsident Putin for den mde , hvorp han undertrykker medierne i Rusland , og den mde , hvorp demokratiet bliver rendt over ende .
Dette er vores store nabo i st .
Vi m gre noget ved det p et praktisk og politisk grundlag , men med oprigtighed og beslutsomhed .
Gud hjlpe os , hvis socialdemokraterne havde regeret Europa under den kolde krig .
<P>
( Kraftigt bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , Gud hjlpe os , hvis de konservative skulle komme til magten i Europa igen .
<P>
Jeg vil gerne koncentrere mig om to sprgsml , som jeg ved , at Parlamentet anser for at vre af strste betydning , nemlig Galileo-projektet og posttjenesternes fremtid .
At f lejlighed til at udtale mig i denne debat giver mig en chance for ikke blot at bifalde Rdets konklusioner om skabelsen af et flles europisk luftrum , men ogs dets beslutsomhed , nr det glder om at stille forslag om tildeling af afgangs- og ankomsttidspunkter i Fllesskabets lufthavne til Parlamentet inden juni .
<P>
Hvad Galileo angr , er det vrd at huske p , at dette program rent faktisk blev til p foranledning af Rdet i marts 1998 .
Dette engagement blev understreget af Rdet ved dets mder i Kln og Feira , hvor det blev udtalt , at der skulle trffes strategiske beslutninger inden december 2000 .
Men da fik Rdet , for at sige det rent ud - formentlig under pres fra finansministrene - kolde fdder .
Jeg kan g med til , at udgifterne til Galileo belber sig til omkring 3 milliarder euro , hvilket betyder , at det er vsentligt , at den private sektor inddrages , men fordelene for Europa bde konomisk og socialt set vil vre enorme .
Vi har et tilsagn fra de strste europiske virksomheder i denne sektor .
Det , vi nu har brug for , er et politisk engagement fra medlemsstaterne ikke kun for at komme videre med Galileo , men for at komme videre p en positiv og beslutsom mde side om side med den private sektor .
<P>
Tidligere p dagen kritiserede hr . Poettering Rdet for ikke at give nogen tidsplan for liberaliseringen af posttjenesterne .
Jeg er faktisk enig med Rdet heri og vil gerne minde ikke blot hr . Poettering , men ogs kommissr Bolkestein om den holdning , som Parlamentet indtog ved frstebehandlingen om posttjenesterne for et par mneder siden .
Med overvldende flertal stemte det for en kontrolleret og gradvis liberalisering ned til 150.000 uden nogen slutdato for liberaliseringen .
S da jeg lste i konklusionerne fra Rdets mde i Stockholm , at Rdet nsker at samarbejde med Parlamentet , hilste jeg dette velkomment .
Men jeg vil gerne minde Rdet om , at Parlamentets holdning er klar og utvetydig , og at vi er net frem til denne med en klar politisk konsensus p tvrs af politiske skel .
<P>
Hvad posten angr , har Parlamentet ikke noget problem .
Det har Rdet imidlertid .
Denne lsning er klar : accepter Parlamentets holdning , opgiv de ekstreme politikker , der er foreslet af kommissr Bolkestein , og jeg er sikker p , at vi kan n frem til enighed om posttjenesternes fremtid p nogle f dage .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , jeg vil indlede med at understrege , at det er positivt , at Det Europiske Rd i Stockholm har holdt fast ved strategien fra Lissabon og endda har suppleret og styrket den p konkrete omrder .
<P>
Det er uden tvivl meget positivt , at der er blevet lagt s stor vgt p den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden og isr p de sociale sikringsordninger og sundhedssektoren , p faststtelse af beskftigelsesfrekvensen , p viljen til at nedstte niveauet for statssttte - selv om jeg gerne havde set , at vi var get lngere - p udvikling af nye teknologier eller p beslutningen om at oprette en europisk fdevaremyndighed .
<P>
Hvad angr liberaliseringsprocesserne , hr. kommissionsformand Prodi , er der derimod ved at opst store asymmetrier inden for EU , og derfor er der behov for straks at udarbejde et forslag til retsakt , der regulerer EU-interne investeringer , hvilket nsten alle de parlamentariske grupper gjorde hr . Bolkestein opmrksom p i gr .
<P>
I den forbindelse vil jeg slutte af med at nvne den hensigt om at oprette et flles europisk luftrum , som svel Rdets formandskab som Kommissionen har givet udtryk for , og jeg vil sige til kommissionsformand Prodi , at vi har tiltro til , at Kommissionen p det omrde vil optrde med forndent engagement og omtanke i overensstemmelse med de opnede kompromiser og under alle omstndigheder i henhold til fllesskabsretten .
Og fllesskabsret , hr . Prodi , er Gibraltar-klausulen , som ikke stammer fra det 18. rhundrede , men fra en aftale fra 1987 mellem Det Forenede Kongeriges og Spaniens regeringer , som vi fortsat br gre fremskridt med for at kunne f denne aftale p plads i Gteborg .
<P>
Formanden .
Da det er blevet afstemningstid , udsttes mdet nu , og det genoptages kl . 15.00 .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Pacheco Pereira">
Hr. formand , jeg vil gerne oplyse Prsidiet om , at det initiativ , som Europa-Parlamentet har taget for at f frigivet de portugisiske gidsler , der har vret tilbageholdt i Cabinda-omrdet , har haft som flge , at et af disse gidsler i gr blev sat fri .
Jeg vil ogs gerne sige til Dem , hr. formand , at Parlamentets initiativ har vret vsentligt for frigivelsen af dette gidsel , og at vi fortsat br udfolde vores anstrengelser for , at de vrige portugisiske gidsler , der befinder sig i Cabinda , endelig bliver frigivet .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Jeg glder mig over det resultat , vi har net hidtil .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
I henhold til forretningsordenens artikel 15 og 18 skal vi nu vlge en nstformand .
Eftersom der kun er n ledig post , og eftersom jeg kun har modtaget t kandidatur , nemlig Catherine Lalumires , foreslr jeg , at hun vlges med akklamation .
<P>
( Catherine Lalumire valgtes med akklamation ) Jeg erklrer hermed Catherine Lalumire for nstformand i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at den nye nstformand indtager sin forgngers plads i nstformndenes rangflge .
<P>
Jeg vil gerne nske fru Lalumire tillykke med valget og nske hende held og lykke med udvelsen af sit mandat .
<P>
( Vedvarende bifald )
<P>
Procedure uden betnkning om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 738 / 93 om ndring af den overgangsordning for den flles markedsordning for korn og ris i Portugal , der blev indfrt ved forordning ( EF ) nr .
3653 / 90 ( KOM ( 2000 ) 763 - C5-0716 / 2000 - 2000 / 0295 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0104 / 2001 ) af Trakatellis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et program for Fllesskabets indsats for folkesundheden ( 2001-2006 ) ( KOM ( 2000 ) 285 - C5-0299 / 2000 - 2000 / 0119 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0112 / 2001 ) af Stauner for Budgetkontroludvalget om Kommissionens opflgningsrapport om de foranstaltninger , den har truffet for at efterkomme bemrkningerne i Europa-Parlamentets beslutning om decharge for regnskabsret 1998 ( KOM ( 2000 ) 558 - C5-0560 / 2000 - 2000 / 2263 ( DEC ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 og genoptaget kl .
12.35 )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0113 / 2001 ) af Blak for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 - Del 2 : Arbejdsdokumenter , udtalelser ( SEK ( 2000 ) 537 - C5-0310 / 2000 - 2000 / 2155 ( DEC ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne">
Hr. formand , normalt meddeles det , fr en afstemning begynder , om der er rettelser i de forskellige sprogversioner .
Jeg er informeret om , at der er behov for en rettelse i den spanske version .
Er Prsidiet bekendt med dette ?
I bekrftende fald vil jeg vre taknemmelig for , at det bliver meddelt .
Jeg har fet oplyst , at der er et sted i den spanske version , som ikke er blevet tilpasset til den generelle grundlggende version , som er p engelsk .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , jeg vil i lighed med min kollega understrege , at det i Blak-betnkningens beslutningsforslag - og jeg taler naturligvis efter at have konsulteret ordfreren - for det frste er den engelske udgave , der glder . Og for det andet br der i konklusion nr .
8 ii ) , med overskriften Hr , foretages en sproglig rettelse , ikke bare for det spanske sprogs vedkommende , men for strstedelen af sprogenes , idet det engelske " competent authorities " p spansk br oversttes til " autoridades competentes " og tilsvarende p de vrige sprog .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , jeg er enig i , at det er den engelske udgave , der glder , og hvad angr hr . Izquierdos sidste udtalelse , vil jeg sige , at " autoridades competentes " og " autoridades de control " for os er det samme , i begge tilflde er det de selvstyrende regioner , men hvis der i den engelske udgave str " autoridades competentes " , er vi enige i , at det br vre sdan .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , jeg vil gentage , at der er blevet forhandlet om dette forslag p spansk og engelsk , og at hr . Poms ' indlg udelukkende var et forsg p at skabe forvirring .
Jeg fastholder , at den korrekte spanske oversttelse af den engelske tekst er " autoridades competentes " , for det er sandheden , og det er det korrekte .
<SPEAKER ID=49 NAME="Theato">
Hr. formand , denne misforstelse er allerede ryddet af vejen i Budgetkontroludvalget , og derfor er jeg meget forbavset over , at den nu dukker op igen .
Vi talte helt entydigt om den ved afstemningen i Budgetkontroludvalget .
Dermed var sagen afklaret , og derfor mente jeg ogs , det var afklaret for plenarmdet , at det er den engelske udgave , der glder , og at der ogs p de andre sprog str " den kompetente myndighed " .
Derfor er det en smule uforsteligt for mig , at det nu bringes frem igen .
<P>
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0099 / 2001 ) af Folias for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 - Sektion I - Europa-Parlamentet / Ombudsmanden ( SEK ( 00 ) 539 - C5-0312 / 2000 - 2000 / 2157 ( DEC ) )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , jeg tror , at der har vret nogle problemer med oversttelserne til spansk , for i Folias-betnkningen er der ogs tydelige forskelle mellem den engelske tekst , som er den , der glder , og den spanske tekst .
Jeg vil isr anmode om , at oversttelsen af punkt 19 revideres .
Der kan vre problemer i almindelighed , men isr er den spanske version af punkt 19 helt forskellig fra den engelske original .
<SPEAKER ID=51 NAME="Folias">
Hr. formand , jeg er helt enig .
Men jeg vil gerne prcisere , at tekstens originalsprog er grsk og ikke engelsk .
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0108 / 2001 ) af van der Laan for Budgetkontroludvalget om
<P>
I. decharge for regnskabsret 1999 til Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene , Dublin ( C5-0686 / 2000 - 2000 / 2166 ( DEC ) ) ;
<P>
II decharge for regnskabsret 1999 til Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse , Thessaloniki ( C5-687 / 2000 - 2000 / 2165 ( DEC ) ) ;
<P>
III. decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 , Sektion IV - Domstolen , Sektion V - Revisionsretten , Sektion VI - del B - Regionsudvalget ( SEK ( 00 ) 539 - C5-0312 / 2000 - C5-0617 / 2000 - 2000 / 2156 ( DEC ) ) ;
<P>
IV. udsttelse af afgrelsen om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 , Sektion VI - del A - Det konomiske og Sociale Udvalg ( SEK ( 00 ) 539 - C5-0312 / 2000 - C5-0617 / 2000 - 2000 / 2156 ( DEC ) )
<SPEAKER ID=52 NAME="Van der Laan">
Hr. formand , jeg vil kun lige sige noget om ndringsforslagene .
Jeg tror , at der er givet en forkert meddelelse herom til Mdetjenesten .
Jeg sttter som ordfrer alle ndringsforslagene .
Det vil jeg lige sige for at undg misforstelser .
Jeg vil benytte lejligheden til at takke alle mine kolleger , ogs for disse ndringsforslag .
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges forslagene til afgrelse og forslaget til beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0097 / 2001 ) af Seppnen for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs budget for regnskabsret 1999 ( C5-654 / 2000 - C5-0654 / 2000 - 2000 / 2167 ( DEC ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0109 / 2001 ) af Rhle for Budgetkontroludvalget om decharge for den konomiske forvaltning af 6 . , 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 1999 ( KOM ( 2000 ) 357 - C5-0257 / 2000 - 2000 / 2164 ( DEC ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0084 / 2001 ) af Hermange for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - P vej mod et Europa uden barrierer for handicappede ( KOM ( 2000 ) 284 - C5-0632 / 2000 - 2000 / 2296 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGERDen flles markedsordning for korn og ris i Portugal ( C5-0716 / 2000 )
<SPEAKER ID=53 NAME="Figueiredo">
Dette forslag til forordning sigter p midlertidigt at stabilisere faldet i den specifikke sttte til korn i Portugal , sledes at der for hsten 2001 / 2002 fastholdes det samme sttteniveau som ret fr .
Det er en beslutning taget under det portugisiske formandskab , som vi var enige i , og som sigter p at opretholde medfinansieringen af sttten et r mere og derved kompensere de portugisiske landmnd for indkomstnedgang .
P grund af presset fra den flles landbrugsordning p landmndenes indkomst og af hensyn til de portugisiske landmnds behov m stabiliseringen af faldet imidlertid omfatte hele perioden for den aktuelle finansieringsramme , alts hsten 2005 / 2006 inklusive .
<P>
P den anden side m der vre et vre loft for stabiliseringen af den medfinansierede sttte , f.eks. det dobbelte af loftet for den forenklede ordning , sledes at der kan skabes en konomisk situation , der kan finansiere en forlngelse af stabiliseringen , oprettelse af stttemekanismer for produktionen af proteinafgrder og gennemfrelse af et program til indfrelse af alternative afgrder til produktion af korn og til udnyttelse af jorde med mindre brugsevne .
Det er vrd at erindre , at mange landmnd med sm brug i Portugal ikke kan modtage omtalte sttte , fordi de ikke markedsfrer hele deres produktion .
Disse burde kunne anvende produktionen til eget forbrug , men med ret til sttte , f.eks. p grundlag af den indkomstklasse , som deres brug tilhrer .
<P>
Betnkning af Trakatellis ( A5-0104 / 2001 )
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , som den britiske Labour-delegations talsmand for sundhed vil jeg gerne afgive en stemmeforklaring , hvad angr Trakatellis-betnkningen .
Selv om der er mange gode trk i denne betnkning , som fortjener sttte - og vi sttter dem - har vi som flge af stemmelistemetoden med samlet afstemning fulgt PSE ' s holdning hele vejen igennem .
Men jeg vil gerne gre det klart , at forslaget om det center , der nvnes i Trakatellis-betnkningen , i hj grad bekymrer os .
Vi finder , at dette forslag er drligt gennemtnkt , de udgiftsmssige konsekvenser uovervejede , og de retlige konsekvenser vil formentlig forsinke alt det gode i denne betnkning .
Som jeg sagde i gr aftes og vil sige igen , er sundhed et sprgsml , som interesserer borgerne .
Det er derfor vigtigt , at vi fr dette sprgsml igennem s hurtigt som muligt .
Jeg ser frem til andenbehandling .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som Pensionistpartiets reprsentant her i Parlamentet forklarer jeg med glde , hvorfor jeg stemte for denne vigtige betnkning af hr . Trakatellis .
Jeg var bekymret over , hvordan jeg skulle begrunde min jastemme , for jeg drmte absolut ingenting i nat , og da jeg vgnede , var jeg meget trt . Men netop fordi jeg var meget trt , lukkede jeg jnene for lidt siden og fik en vision .
Som i en drm s jeg hr .
Trakatellis , men han havde samme form som en pille . Og p denne pille stod der " mod hjerte-kar-sygdomme " , mens der p andre piller - og det var stadig hr .
Trakatellis - stod " mod neuropsykiatriske lidelser " , " mod brnesygdomme " osv .
I forbindelse med denne vigtige betnkning s jeg med andre ord hr . Trakatellis som den eneste mulighed for at helbrede alle Europas borgere for sygdomme .
Jeg vil derfor gerne lyknske hr . Trakatellis !
<SPEAKER ID=56 NAME="Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Vi mener , at beslutninger om folkesundhed og sundhedspleje skal trffes p nationalt og regionalt plan .
Vi vil derfor ikke udvikle EU ' s arbejde p omrdet til noget , der i stadig hjere grad styrer nationernes arbejde . Vi mener , at hr .
Trakatellis ' betnkning gr i denne retning med gede budgetbevillinger og oprettelsen af et nyt overvgningscenter p omrdet .
Vi har derfor stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=57 NAME="Korakas">
Begivenheder for nylig og deres meget alvorlige flger for borgernes sundhed og fdekden , ssom kogalskabskrisen , dioxinudslippene , bomberne af forarmet uran , som blev kastet over Jugoslavien , og en rkke andre hndelser , har gjort os yderst skeptiske over EU ' s tilsyneladende interesse og strm af proklamationer og gode hensigter for borgernes sundhed .
Det er ogs fuldt ud bekrftet , at ethvert af EU ' s indgreb er kendetegnet ved et forsg p at dmpe befolkningens bekymring i stedet for at bekmpe de problemer , som Unionen med sine politikker selv skaber for meget brede befolkningslag .
<P>
EU ' s hensigter med den srligt mtlelige , offentlige sundhedssektor viser sig tydeligt i konklusionerne fra det netop afholdte topmde i Stockholm . Mens man p forhnd adviserer om et sandt angreb p en rkke af lnmodtagernes helt afgrende landvindinger ( udgiftsnedskringer , finansiel lydighed , personligt ansvar osv .
) , bekendtgr man samtidig den skaldte " modernisering af den europiske socialmodel " , hvilket p sundhedsomrdet kan oversttes som et sammenbrud af sundhedssektorens offentlige karakter og en styrkelse af det personlige ansvar for behandling . Det er til gavn for det private initiativ og de store konomiske interesser , der er inden for sundhedssektoren og forsikringssystemerne .
<P>
Med det specifikke handlingsprogram for den offentlige sundhedssektor for perioden 2001-2006 kommer EU til at opfylde de ml og behov , som storkapitalen og monopolerne inden for sundhedssektoren har .
Det er ikke tilfldigt , at man overhovedet ikke omtaler eller prciserer statens forpligtelser over for nogen som helst sektor eller tilsvarende emner .
EU ' s strategi underlgger fuldstndigt sundhedssektoren markedslovene og er udelukkende lavet med henblik p omkostninger , udbytte og effektivitet .
Sundhedssystemerne behandles nu som en byrde for de nationale budgetter - og ikke som en investering i det menneskelige potentiale - som skal tilpasses den finansielle lydigheds betingelser .
Omsat til Fllesskabets dagligdagssprog betyder det nedskringer af de offentlige udgifter til sundhedssektoren , overfrsel af ansvar og omkostninger til borgerne selv og styrkelse af det private initiativ , idet det ndrer sundhedsplejen til en indbringende aktivitet . Mlet er at ndre sundhedssektoren til et " konkurrencemarked " og sikre de strke monopoler bedre betingelser for at trnge ind og erobre markedet samtidig med , at lnarbejdernes arbejdsmssige og sociale rettigheder og landvindinger inden for sundhedssektoren udhules , og at statens udgifter til denne sektor formindskes .
<P>
Europa-Parlamentets ordfrer handler i samme nd som Kommissionen .
Selv om han ganske rigtigt omtaler de alvorlige problemer , der fortsat er , nvner han intet som helst om de reelle , sociale rsager og de forhold , som belaster borgernes sundhed og truer deres liv , f.eks. de forvrrede arbejdsforhold , skifteholds- og natarbejde , det drastiske fald i store befolkningslags levestandard , den stigende fattigdom og arbejdslshed , den grnselse markedsliberaliserings flger for fdekden i profittens navn , forvrringen af miljet og andet .
<P>
" Sundheden kan ikke betragtes som en handelsvare og kan som flge heraf ikke gres til genstand for kompromiser p politisk eller finansielt plan " , skriver ordfreren selv , og det er vi helt enige med ham i .
Desvrre ophver han selv sine gode hensigter ved i sin betnkning at bifalde og styrke EU ' s folkefjendske og aggressive politik p det offentlige sundhedsomrde .
<P>
Af disse grunde vil vi ikke stemme for betnkningen , da vi stiller os p lnarbejdernes side og gr ind for , at de organiserer en modstands- og kampfront i kravet om en reel , offentlig sundhedssektor p hjt niveau i borgernes tjeneste .
<SPEAKER ID=58 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi er enige med ordfreren for dette udkast p to punkter .
P den ene side vil en harmonisering af sundhedspolitikkerne i de europiske lande vre en fornuftig beslutning , hvis den tager udgangspunkt i de bedste sundhedspolitikker , og p den anden side er det budget , der er fastsat for en sundhedspolitik p europisk plan , latterligt .
<P>
Forebyggelse og opdagelse i tide af krft eller enhver anden alvorlig sygdom , hvor en tidlig indgriben kan nedstte risiciene , burde vre et af EU ' s grundprincipper , hvis Unionen bekymrede sig mere om mennesker end om fri bevgelighed for varer og kapital .
Men dette er ikke tilfldet .
<P>
De ndringsforslag , som Parlamentet har stillet , hvoraf nogle gr i den rigtige retning , er ikke tilstrkkelige , selv om de blev vedtaget , til at gre den politik , som Kommissionen anbefaler , acceptabel .
En holdbar sundhedspolitik krver midler , som Kommissionen ngter at tildele sig .
<P>
Derfor har vi afstet fra at stemme om denne betnkning , selv om vi har stemt for visse forslag .
<SPEAKER ID=59 NAME="Figueiredo">
Sundhedsprogrammet for 2001  2006 er et godt teoretisk dokument , der udtrykker eurokraternes folkesundhedsfilosofi , om end noget spagt i visse sprgsml , deriblandt flgende :
<P>
Sundhed er af afgrende betydning for menneskets bredygtige udvikling , hvorfor al offentlig og privat lgehjlp br vre tilgngelig .
Den regionale koordinering og finansiering m klart afspejle folkesundhedens vigtighed , men det overordnede ansvar m ligge hos staten .
<P>
Terapeutiske og diagnostiske aktiviteter m ikke anskues udelukkende ud fra et kommercielt eller industrielt perspektiv .
Det skal bemrkes , at denne del af folkesundheden er blevet et srskilt kommercielt omrde og nu kontrolleres af multinationale interesser , hvilket er til skade for nationale og regionale interesser , af hvilken rsag det ikke lader sig gre at gennemfre et godt program for folkesundheden uden at ndre p denne situation .
<P>
Programmet omtaler ikke de sundhedspvirkende faktorer p arbejdspladsen og de arbejdsbetingede sygdomme .
Man m imidlertid ikke tage udgangspunkt i det princip , at man skal lade samfundet betale de direkte og indirekte arbejdssygdomme , s kapitalisterne fr get profit ud af arbejde under sdanne vilkr .
<P>
Endelig skal det nvnes , at der m trffes yderligere foranstaltninger til styrkelse af folkesundheden , herunder en bedre finansiering af programmet , sledes som formuleret i de ndringsforslag , som vi har stemt for .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Schleicher">
Jeg stemte imod Trakatellis-betnkningen og begrunder ogs dette p vegne af mine kolleger fra Den Kristelig-Sociale Union i Bayern . Det Europiske Fllesskab har stadigvk ingen kompetence p sundhedsomrdet og kan derfor kun koordinere .
Parlamentet krver i sit forslag , at der oprettes , drives og udvikles et " Koordinerings- og Overvgningscenter for Sundhedsomrdet " ( KOS ) .
Dette afviser vi kategorisk , da det er medlemsstaternes opgave .
Desuden findes der en rkke krav , som strider mod subsidiaritetsprincippet , f.eks. henstillinger om pensum i skolerne , kvalitetsstandarder i sundhedsvsenet og krav om uddannelse og efteruddannelse .
<P>
Desuden ser jeg det som en mangel ved det forslag , Parlamentet har stemt om , at de midler , som kun i begrnset omfang str til rdighed , ikke anvendes fornuftigt og mlrettet .
<P>
Betnkning af Stauner ( A5-0112 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg stemte for hr . Stauners betnkning , selv om jeg gerne ville have stemt med lidt strre overbevisning .
Hvorfor det ?
Fordi pensionisten hr . Rossi altid sprger mig om flgende , hver gang jeg mder ham i Bergamo : " Hvad laver I egentlig i Europa-Parlamentet ?
" Og om eftermiddagen stiller pensionisten hr . Verdi mig altid dette sprgsml : " I bruger s mange penge - hvad bliver pengene brugt til ?
" Sdan fortstter det hele dagen .
Borgerne og ikke mindst pensionisterne sprger mig kort sagt hele tiden , hvad vi bruger EU ' s penge til .
Derfor vil jeg gerne anmode om , at man fremover ogs kontrollerer alle de penge , vi bruger .
Vi bruger dem selvflgelig fornuftigt , men hvad bruger vi dem p ?
Man skal sledes kontrollere , om de konkret bliver brugt p noget , der er til gavn for de europiske borgere .
<P>
Betnkning af Blak ( A5-0113 / 001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg stemte for decharge til Kommissionen for regnskabsret 1999 , og hvorfor gjorde jeg det ?
Det gjorde jeg , fordi jeg hber , at Kommissionen vil gre en meget , meget strre indsats for at lse de ldres og pensionisternes problemer i Europa .
P hvilken mde skal den s gre det ?
Det skal den p en helt anden mde end den , man desvrre bliver ved med at tale om , ikke bare i Kommissionen , men ogs her i Parlamentet og i Rdet .
I denne stemmeforklaring vil jeg gerne sl fast , at arbejdstagerne ikke har noget nske om at arbejde hele livet . Arbejdstagerne vil gerne g tidligt p pension og modtage en pn pension , der er tilstrkkelig til at leve for , s de kan give plads til de unge .
Pensionistpartiet er absolut modstander af de europiske regeringers og EU ' s planer om at forlnge borgernes arbejdsperiode .
Vi beder tvrtimod om en reduktion af arbejdsperioden og om en forlngelse af den obligatoriske periode , hvor borgerne ikke skal g p arbejde , og hvor de skal have det godt .
<SPEAKER ID=61 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har naturligvis stemt imod enhver decharge til Europa-Kommissionen .
Vi gr hverken ind for de foregende budgetter eller for det kommende budget eller for selve princippet om en Kommission , der udelukkende er til for industrielle og finansielle koncerner .
<P>
Vores forkastelse af de forskellige punkter er blot en forlngelse af denne generelle mistillid .
<SPEAKER ID=62 NAME="Meijer">
I hr . Blaks betnkning finder jeg meget kritik af EU ' s udgifter og ansvaret herfor .
Iflge hans anbefalinger skal der stadig ndres meget .
Den logiske konklusion p denne berettigede kritik ville vre , at Parlamentet atter ngter decharge for det foregende regnskabsr .
At ngte decharge er det eneste magtmiddel , som Parlamentet har til at gennemtvinge forandring og bekmpe Rdets og Kommissionens arrogance .
Decharge , ledsaget af en rkke bnfaldelser , er ikke et sdant magtmiddel .
Det er kun et signal om , at alt bare kan fortstte , ogs hvis der i sidste instans kun ndres lidt eller ingenting .
Betyder decharge , at vi , efter nogle nsker og kritiske bemrkninger , lader en rkke sager om svig ligge ? Ssom tilfldet med hrsvig i Spanien , som OLAF netop har forelagt en rapport om ?
Jeg er frst villig til at give decharge , nr der er fundet en lsning p disse tilflde af svig , nr der er idmt en bde , og der er betalt tilbage .
I afventning deraf er det ikke formlstjenligt at stole p de gode hensigter , som den i efterret 1999 tiltrdte nye Kommission har .
Det overrasker mig i hj grad , at den ellers s kritiske ordfrer foreslr at give decharge nu , og jeg sttter ham ikke heri .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Stauner">
Jeg stemte imod meddelelsen af decharge af flgende grunde : Jeg er glad for budgetkommissrens erklring p Parlamentets plenarmde den 3. april 2001 om Flchard-sagen .
Det er dog ikke nok til at kunne betragtes som en ny begyndelse i Kommissionens politik ved hndteringen af bedragerisager .
Der mangler et entydigt udsagn om , at behandlingen af sagen i januar 1994 var ulovlig .
<P>
Kommissionens manglende informationspolitik over for Parlamentet har ligeledes ikke ndret sig vsentligt sammenlignet med decharge-proceduren i 1998 .
Jeg kan ikke acceptere , at budgetmyndigheden - som ordfreren detaljeret har redegjort for i bilag 2 til sin betnkning - har anmodet om 11 revisionsrapporter , men ikke fet dem .
Denne mangelfulde informationspolitik fra Kommissionens side skrpes yderligere af rammeaftalen , som jo kun giver ordfreren aktindsigt i dokumenter .
<P>
Jeg fler mig ogs bundet af plenarmdets beslutning , som vi traf i december 2000 i forbindelse med den skaldte Morgan-betnkning , nemlig at meddelelsen af decharge i fremtiden skal udskydes , hvis Kommissionen ikke har fremlagt alle krvede dokumenter .
Dette tilflde er iflge ordfrerens egne oplysninger indtruffet .
<P>
Betnkning af van der Laan ( A5-0108 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning om en regulering og vurdering af dechargen til forskellige EU-organer , og jeg vil gerne forklare , hvorfor jeg stemte for en specifik sektion , nemlig udgifterne til Regionsudvalget .
Der er nogle - og jeg vil ogs gerne sige hvem , nemlig de engelske konservative i srdeleshed - som nsker at afskaffe Regionsudvalget .
Det er jeg ikke enig i .
Efter min mening br Europas regioner tvrtimod revurderes , deres vigtighed br understreges , og de br opprioriteres , for Europas fremtid ligger efter min opfattelse dels i EU og dels i Europas regioner .
Medlemsstaterne br beslutte sig for at trkke sig lidt tilbage .
Vi kan ikke f det hele . Derfor skal vi have mindre af medlemsstaterne og mere af regionerne og EU .
<P>
Betnkning af Seppnen ( A5-0097 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , hr . Seppnens betnkning omhandler afviklingen af EKSF .
Jeg , som har vret europer med stort E , siden jeg var 10 r gammel , bliver trist , nr jeg lser denne betnkning , hvor man drfter afviklingen af EKSF , Det Europiske Kul- og Stlfllesskab .
Selv om jeg bekrfter , at jeg stemte for betnkningen , vil jeg derfor gerne foresl hr . Seppnen , at vi arrangerer en dag , hvor man p en festlig , fornjelig , sjov og fremsynet mde mindes det vigtige indledende skridt , som undertegnelsen af EKSF- og Euratom-aftalen var .
<P>
Betnkning af Rhle ( A5-0109 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg sagde for lidt siden , at jeg faldt i svn .
Jeg drmte en slags drm - men ikke en rigtig drm - om netop fru Rhles betnkning , og den gav mig lejlighed til at forklare , hvorfor jeg stemte for .
Jeg var en meget lille Gulliver-Fatuzzo , der var omringet af kmpestore mennesker .
Hvem var disse kmper ?
Det var en afrikaner , en asiat , en sydamerikaner og en indbygger fra Bahamas . Der var med andre ord tale om indbyggerne i de udviklingslande , som denne betnkning omhandler .
Disse kmpestore mennesker bjede sig ned mod dvrgen Fatuzzo og sagde : " Kig godt efter . Tror du , at vi er de lande , der har behov for at udvikle sig , eller er det i virkeligheden jer , de europiske og moderne befolkninger , som lader til at vre udviklede , men som i virkeligheden har en meget lille hjerne ?
Srg hellere for at udvikle jer selv , for vi er faktisk alt for udviklede !
"
<P>
Betnkning af Hermange ( A5-0084 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , i mit indlg i gr forklarede jeg fru Diamantopoulou , at jeg gerne ville have , at hun gjorde sig til talsmand for de anmodninger , som hele Parlamentet retter til medlemsstaterne for at f indfrt en reel ligestilling i Europa for de handicappede .
Da jeg blundede her til morgen , sdan som jeg allerede har fortalt Dem , drmte jeg faktisk , at jeg spiste middag med fru Diamantopoulou , som endnu ikke har accepteret den invitation , jeg i sin tid gav hende .
I drmmen spiste vi dog middag sammen , og hun sagde flgende til mig : " Fatuzzo , ved du godt , at det er lykkedes mig at f ophvet Italiens lov om , at der ikke udbetales pension til handicappede over 65 r ?
Fatuzzo , ved du godt , at det er lykkedes mig at f EU til at vedtage den forordning , der gr det muligt for de handicappede at rejse rundt inden for EU uden at miste deres pension ?
"
<P>
Det var i sandhed en drm , hr. formand !
<SPEAKER ID=64 NAME="Korakas">
Europa-Kommissionens forslag er gennemsyret af den herskende klasses kendte tankegang om en skaldt sikring af handicappedes lige muligheder og frie adgang , sdan som det i vrigt ogs fremgr af betnkningens titel " P vej mod et Europa uden barrierer for handicappede " .
Det er tydeligt , at man forsger at tilslre problemets klassemssige kendetegn .
Hvilke lige muligheder kan et handicappet barn fra den fattige del af befolkningen have i forhold til et barn fra en rig familie under kapitalismen ? Denne tilslring er ikke tilfldig .
Alle de positive foranstaltninger , der foresls i betnkningen ( standardisering af tekniske hjlpemidler , udvikling af nye faciliteter osv . ) , kan stort set kun handicappede fra de velstillede befolkningslag nyde godt af .
Endelig er kommercialiseringen af de handicappedes behov inden for alle sektorer meget interessant , f.eks. med hensyn til uddannelse , markedet for tekniske hjlpemidler , sikringen af en billig arbejdsressource osv . Andre positive delforanstaltninger , ssom adgang til transportmidler , fri bevgelighed inden for alle EU ' s medlemslande eller overfrsel af understttelse fra t land til et andet , ndrer ikke ved den ovenfor omtalte konstatering .
<P>
De handicappede er de frste og mest tragiske ofre for politikken om nedskringer af de offentlige udgifter til sundheds- og forsorgssektoren og oplsningen af de sociale forsikringssystemer .
Det er karakteristisk , at man ikke i nogen af EU ' s tekster omtaler de sociale udgifters betydning for en forbedring af de handicappedes forhold . Endnu en gang overlades behandlingen af de handicappedes meget alvorlige , sociale problemer til de skaldte ngo ' er , frivillige institutioner og familien .
Sknt man til overml taler om nye faciliteter , tekniske hjlpemidler osv . , nvnes der ingen steder noget om , hvorvidt disse ting bliver stillet gratis til rdighed , eller om der ydes tilskud til kb af dem .
Man interesserer sig kun for tilskuddet til de arbejdsgivere , som skal beskftige en handicappet .
Men selv om disse beskftigelsestilskudsprogrammer har eksisteret i revis , er arbejdslsheden blandt handicappede tt p 70 % iflge de undersgelser af uafhngige organisationer , som undertiden er blevet offentliggjort .
<P>
Hvis vi undtager enkelte , generelt positive forslag om videregende uddannelse , der dog ikke har bindende karakter , er teksten om srbehandling og uddannelse gennemsyret af den uvidenskabelige tankegang om , at handicappede elever skal optages i almindelige skoler for , som de kalder det , at inkorporere dem i hele samfundet .
De , der har sammenfattet betnkningen , kender sikkert til fiaskoen i Tyskland og Frankrig , hvor man lukkede en rkke specialskoler i starten af 1980 ' erne for at genbne dem i slutningen af det samme rti for at undg sociale brydninger .
Hvorledes skal den dve , den blinde eller den lamme kunne flge undervisningen i de forringede , offentlige skoler , hvordan skal han kunne lege osv . , nr specialisterne fortller os , at der skal vre specialbger til blinde og dve ?
I England har man ikke engang vovet at indfre disse foranstaltninger , fordi der kom voldsomme reaktioner fra universiteter , handicaporganisationer osv . Tanken om optagelse har bund i forringelsen af de sociale udgifter , overfrelsen af omkostningerne til familien selv og de handicappedes forringede uddannelse .
<P>
Af ovenfor anfrte grunde vil parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=65 NAME="Bushill-Matthews">
Jeg lyknsker min franske konservative kollega , fru Hermange , med hendes idrige og konstruktive betnkning .
De britiske konservative har stemt for den .
<P>
Medlemsstaterne br vre meget mere proaktive , nr det glder om at anerkende de handicappedes behov , og vi hber , at de i hj grad vil tage tilgangen og nogle af de srlige ider i denne betnkning til sig .
Men vi henstiller til , at betnkningen ikke bliver brugt som et middel til at forsge at harmonisere socialsikringsydelserne i EU . Dette omrde br forblive en kompetence , der tilfalder medlemsstaterne .
<P>
Vi bifalder navnlig to nyheder i dag , nemlig udarbejdelsen af betnkningen i blindeskrift p tre sprog og brugen af tegnsprog under debatten .
PPE-DE-gruppen taler ikke kun om de handicappedes behov . Vi gr rent faktisk ogs noget ved sagen .
<SPEAKER ID=66 NAME="Crowley">
Nr vi taler om sprgsmlet om handicappede i Europa , br vi altid g ud fra den prmis , at dette sprgsml frst og fremmest er et civilt sprgsml og et menneskerettighedssprgsml .
<P>
Vi har pligt til ikke kun at prdike om rettigheder , men aktivt at tilskynde til adgang til almen uddannelse , erhvervsuddannelse , beskftigelse og muligheder .
<P>
Vi kan se tilbage p en rkke tidligere beslutningsforslag og betnkninger fra Europa-Parlamentet om handicappede .
<P>
Men de samme grundlggende barrierer og problemer eksisterer stadig .
Nogle medlemsstater og ngo ' er har tappert fremsat nyskabende initiativer med henblik p at fjerne barrierer og hindringer for lige muligheder for alle .
Men der er stadig nogen , som ser dette som en srlig sektor frem for som et resultat af vores samfunds manglende evne til at give lige muligheder til alle .
Ved indgangen til det 21. rhundrede br vi sende et budskab til verden om , at EU anerkender alles evner , retten til ligebehandling og lige muligheder .
<P>
Ved at sttte denne betnkning anbefaler jeg medlemmerne punkterne om den rolle , som spilles af handicaporganisationer og andre ngo ' er , som har vret magtfulde fortalere p deres vegne , som har lyttet til folkets stemme , og som benytter sig af lejligheden til at ndre verden til vores alles bedste .
<P>
Vi br arbejde p at sikre dette inden 2003 , som er det europiske handicapr . Vi har garanteret , at de fleste af disse barrierer vil vre fjernet .
<SPEAKER ID=67 NAME="Titley">
Jeg bifalder varmt fru Hermanges betnkning om et Europa uden barrierer for handicappede .
Det er meget vigtigt , at vi i Europa-Parlamentet sttter sdanne vigtige foranstaltninger for at ge ligestillingen af handicappede .
<P>
Denne betnkning opfordrer til , at der vedtages et direktiv om ligestilling , der omfatter en lang rkke omrder ssom beskftigelse , almen uddannelse og erhvervsuddannelse , transport , informationssamfundet og forbrugerpolitik .
Den understreger ligeledes behovet for at integrere handicaptemaerne i alle politikker .
<P>
Ved topmderne i Lissabon og Stockholm var det EU ' s stats- og regeringschefers ml at skabe den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensdrevne konomi i verden . Den skulle vre i stand til at skabe en bredygtig konomisk vkst ledsaget af en kvantitativ og kvalitativ forbedring af beskftigelsen og strre social samhrighed .
Men vi str med en desperat mangel p fagfolk i IT-sektoren over hele EU .
Det er bestemt ren sund fornuft at uddanne og gre brug af alle vores borgere , sledes at vi har en mere kvalificeret arbejdsstyrke til at opfylde denne ambition .
Jeg tror fuldt og fast p , at de handicappede vil vre uundvrlige i denne sektor .
Arbejdskraften er der , vi har blot behov for at gennemfre en effektiv uddannelse og sikre , at der ikke foregr nogen forskelsbehandling ved tildelingen af jobbene .
Behovet er der , arbejdskraften er der - vi m benytte os af lejligheden og imdeg denne udfordring fra en ny konomi .
<P>
Jeg sttter fuldt ud foranstaltninger til forbedring af de handicappedes adgang til alle omrder i livet lige fra beskftigelse til IT .
Dette vil ikke blot forandre livet for mange handicappede , der nu vil fle sig tilskyndet til at spille en lige s fuld rolle i samfundet som alle andre , men det vil ogs forandre EU ' s konomi og i sandhed gre den til den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede konomi i verden baseret p strre social samhrighed .
<SPEAKER ID=68 NAME="Ducarme">
Jeg glder mig over , at man med meddelelsen ivrkstter erklring 22 knyttet til Amsterdam-traktaten , nemlig hensyntagen til handicappedes behov i forbindelse med udarbejdelse af foranstaltninger til gennemfrelse af det indre marked .
Den henviser til meddelelse af 1996 om lige muligheder for handicappede og anerkender handicappedes rettigheder frem for en opfattelse af handicappede som vrende personer med behov for velgrenhed .
Det er en grundlggende holdningsndring , som skal understreges .
<P>
Dette initiativ sigter mod at afhjlpe manglerne i en strategi for integration af de handicappedes rettigheder i Fllesskabets politikker . Disse mangler findes bl.a. p omrderne transport , adgang til bygninger , informationssamfundet og forbrugerpolitik .
Begrebet handicappet dkker over alle former for handicap , svel fysiske som mentale eller sansehandicap .
Det er en anden grundlggende ndring .
<P>
Man har siden 1998 vret klar over mangelen p statistikker om dette omrde .
For at afhjlpe dette vil Eurostat udarbejde 3 undersgelser : et nyt modul i arbejdsstyrkeundersgelsen inden marts 2003 , udgivelsen i starten af 2001 af indikatorer , som vil kunne danne grundlag for en undersgelse af niveauet for handicappedes deltagelse i arbejdsmarkedet og kulturlivet og en udvidelse af EF ' s Husholdningspanels undersgelsesomrdet om de daglige barrierer i de enkelte husholdninger .
<P>
Rapporten understreger med god grund , at de frste barrierer for de handicappede viser sig i barndommen .
I henhold til Luxembourg-chartret om uddannelse for alle br forldrene sikres en central plads , s de fr reelle muligheder for at trffe valg , der er i overensstemmelse med deres vrdier og familietraditioner .
<P>
( Indlgget er forkortet i henhold til artikel 137 i forretningsordenen )
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.12 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Resultaterne af Det Europiske Rds mde den 23.-24. marts i Stockholm og situationen i Mellemsten ( fortsat )
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om resultatet af Det Europiske Rds mde i Stockholm den 23.-24. marts 2001 , herunder situationen i Mellemsten .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , kre kolleger , jeg beklager meget , at vi ikke nede at afslutte denne debat i formiddags , hvilket sikkert ville have vret ndvendigt for at f et klart overblik .
Efter min mening har topmdet i Stockholm foretaget forkerte prioriteringer .
For meget social- og uddannelsespolitik - ting , som iflge traktaterne slet ikke angr EU - og alt for lidt liberalisering af markederne .
<P>
Liberaliseringen af energimarkederne blev blokeret af mit eget land og af Frankrig .
Ved liberaliseringen af luftrummet skndes vi stadigvk om , hvordan lufthavnen p Gibraltar skal behandles . Derfor vil der ogs denne sommer vre titusindvis af turister , som sidder fast i lufthavnene p grund af flyforsinkelser .
Men i Stockholm blev der fastsat ml for social- og uddannelsespolitikken .
<P>
Det er ikke acceptabelt .
Det er den forkerte mde at gribe Europa an p .
Liberaliseringspolitikken skal viderefres , s markederne udvikler sig til gavn for forbrugerne .
Det er ogs forbruger- og socialpolitik , da der ved mere konkurrence kan opns billigere priser .
<P>
Ved den egentlige social- og uddannelsespolitik br vi igen strengt overholde subsidiaritetsprincippet og overlade det til medlemsstaterne at fylde disse begreber med liv .
Europa er kulturelt set ikke homogent og skal heller ikke vre det .
Det er vores styrke , for Europa lever tvrtimod i kraft af sin mangfoldighed .
Jeg mener ikke , Europa skal sprede sig over for mange opgaver , og det skal igen koncentrere sig om de opgaver , hvor det kan udrette noget .
<P>
Ved det nste Europiske Rd i Gteborg har stats- og regeringscheferne en chance herfor .
Jeg hber s , de vil udnytte den til gavn for Europa .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , ved begyndelsen af denne diskussion erindrede hr . Dupuis mig lige om , hvor dybt jeg var sunket moralsk p grund af min betnkning om Rusland .
Jeg synes dog stadig , at han er sympatisk , og denne dobbeltsporede politik hndhver jeg ogs inden for politik .
<P>
Med hensyn til Den Russiske Fderation er det efter min opfattelse srdeles godt at fortstte med altid at vre helt tydelig , ogs nr det drejer sig om Tjetjenien .
Vi beklager derfor , at formandskabet i Stockholm har forsmt med det samme at tilbagevise udtalelserne fremsat af hr . Putin , som foretager sammenligninger mellem striden i Makedonien og striden i Tjetjenien , og kommentere dem tydeligt .
Jeg tror , at strke ord forsts bedre af vores russiske kolleger end undvigende adfrd .
<P>
Endvidere forekommer det mig overordentligt vigtigt at understrege over for Rusland , hvor vigtige anliggender som den nordiske dimension er - det behver jeg ikke overbevise svenskerne om - men ogs , hvor vigtig Kaliningrad er ved at blive , navnlig fordi byen vil udgre en enklave i EU , hvor reglerne for indbyggerne skal tilpasses , sledes at de ogs f.eks. kan nyde godt af resultatet af Schengen-konventionen .
I denne tid , hvor navnlig Schengen i stadig hjere grad er computeriseret , m det vre en smal sag , og opnelsen af visa m kunne klares , sledes at ogs borgerne i Kaliningrad kan have fordel af det .
<P>
Med hensyn til Balkan , hr. formand , er jeg overordentlig glad for , at det serbiske politi havde mod til at arrestere Milosevic .
Jeg vil nske , at SFOR vil have samme mod ved arrestationen af Karadzic , for nu , hvor Beograd har taget dette skridt , kan vi absolut ikke halte bagefter i Bosnien .
Rdet m sledes lgge pres p alle dem , som er ansvarlige for SFOR , for at de skal arrestere Karadzic .
Det er ogs tydeligt , at Serbiens statsoverhoved ikke kan behandles anderledes end andre statsoverhoveder i dette omrde , simpelthen fordi han har gjort mere skade .
Jeg synes , det er absolut ndvendigt , at han overfres til Haag , og at vi bestemt ikke m gre nogen undtagelse for Serbien p dette punkt .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , de forslag , som Alexander Lamfalussy har stillet om formen af lovgivningsproceduren ved gennemfrelsen af pakken om de finansielle tjenesteydelser , peger i den rigtige retning , for her skelnes der for frste gang klart mellem den lov , det direktiv og den forordning , som kommer i stand ved Rdets og Parlamentets medvirken , og den tekniske gennemfrelse af denne lovgivning .
Derved opns det , at tilpasningen til nye forhold p det tekniske omrde kan foreg langt hurtigere , end det tidligere har vret tilfldet .
<P>
Stats- og regeringscheferne har jo besluttet , at vi i Europa vil have den mest moderne og konkurrencedygtige konomi , og hertil hrer netop ogs en moderne form for lovgivning .
Hvis det , der tnkes p her , senere viser sig at fungere , kan det ogs finde anvendelse p andre omrder , inden for teknisk lovgivning og mske ogs inden for landbruget .
<P>
Men hvori ligger problemet ?
Problemet ligger i , at der ofte ogs kan skjule sig problemer for borgerne i den tekniske gennemfrelse , alts i de bekendtgrelser , som udstedes p dette grundlag .
Her skal politikerne have mulighed for at gribe ind og hente disse punkter tilbage i den politiske beslutningsproces .
Ved denne lejlighed , hvor vi jo befinder os i den flles beslutningsprocedure , skal Europa-Parlamentet have de samme rettigheder som Rdet . Det , der blev aftalt i Stockholm , er en god aftale mellem Kommissionen og Rdet .
Parlamentet blev her holdt udenfor . Derfor er det ndvendigt , at der fres yderligere forhandlinger for her at komme frem til resultater , der ogs kan vre tilfredsstillende for Parlamentet .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , jeg er helt enig i hr. von Wogaus indlg , og jeg har nogle supplerende bemrkninger .
Lamfalussy-rapporten tager udgangspunkt i et faktum , nemlig at den lovgivningsprocedure , vi har , er for langsom og forhindrer os i at tilpasse lovgivningen i tide og i overensstemmelse med markedets behov .
Det , som Lamfalussy-rapporten ikke siger , er , at det er i Rdet , at beslutningerne om dette sprgsml normalt gr i st .
Derfor mener jeg , at det er de forkerte , der bliver trukket i rerne .
Desuden gres der i Lamfalussy-rapporten forsg p at lse dette problem ved at delegere udarbejdelsen af gennemfrelsesforanstaltninger ud til et vrdipapirudvalg , hvor Rdet og Kommissionen ikke mister en tddel af den magt , de havde , mens Parlamentets indflydelse begrnses .
Den lsning , der foresls , kan efter min mening skabe en mistillid , der i det lange lb kan give sig udslag i en strre trghed end den , vi har haft hidtil .
Det , som Parlamentet anmoder om , er , at nr en gennemfrelsesbestemmelse er for vidtgende i forhold til de generelle principper , er den ikke bindende , men ulovlig .
Vi anmoder ikke om , at Kommissionen tager vores holdning i betragtning : Hvis bestemmelsen er for vidtgende , eksisterer den ikke .
Det er , hvad der forsts ved mandatteorien , som jeg lrte om i romerretten , eller ved teorien om uddelegering af befjelser , som jeg lrte om i politisk ret .
Men den vigtigste retning i Lamfalussy-rapporten , som er blevet stttet af Rdet i Stockholm , er mske den mellemstatslige retning p bekostning af fllesskabsmetoden ved udarbejdelse af bestemmelser , og desuden - hvilket er vigtigere - nsket om at stte skub i liberaliseringen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser uden samtidig at tilpasse bestemmelserne og kontrol- og beskyttelsesforanstaltningerne .
Under sdanne omstndigheder kunne vi f et supermarked uden politisk kontrol , hvor de nationale stater underordnes halvpolitiske beslutninger truffet af erhvervsdrivende , som kunne bevge sig helt frit p Unionens omrde .
Vi befinder os mere eller mindre i den samme situation som fr Den Europiske Flles Akt , hvor fru Thatchers teorier heldigvis ikke sejrede .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , i morgen skal der trffes en skbnesvanger beslutning for Europa og dets informationssamfund .
Jeg stoler p et ja til Galileo og p fornuften hos Rdet ( transport ) .
Vi har brug for et enstemmigt politisk votum og ikke flere verbale udflugter .
Til de kritikere , som stadig findes , skal det siges , at et partnerskab mellem offentligt og privat kan fres ud i livet , hvis det politiske votum er klart .
En militr udnyttelse er en mulighed , men ikke en forudstning .
Den infrastruktur , der skabes ved hjlp af Galileo , har i fremtiden en betydelig hjere mervrdi end andre hidtidige infrastrukturforanstaltninger .
En teknologisk interesseret ungdom i Europa fr p grund af Galileo attraktive nye arbejdspladser .
Den europiske hjteknologi vil blive frende i verden inden for denne fremtidssektor .
<P>
Den skaldte markedsvrdi af Galileo ges omvendt proportionalt med den krvede startkapital .
Ogs p dette omrde m vi kunne forudstte , at princippet burden sharing glder for aktioner p europisk plan .
Det br under disse omstndigheder ikke vre vanskeligt for medlemsstaterne at mdes , det br kunne ske let og smertefrit .
Denne gang m vi ikke gre tingene halvt .
I morgen er det for sent .
Den store konkurrent , USA , smiler skadefro og glder sig over enhver forsinkelse ved udviklingen i Europa .
Til en indfrelse p markedet behver vi trods alt syv til otte r .
<P>
Rdsformand Persson og kommissionsformand Prodi omtalte og understregede i morges ved mdets start med rette denne nye chance for en teknologisk udvikling til gavn for et moderne Europa . Jeg gentager det gerne .
Galileo er en gateway til et europisk informationssamfund . Jeg forventer , at Rdet ( transport ) ogs ser sdan p det i morgen .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Foster">
Hr. formand , hvad Galileo-projektet angr , vil jeg gerne bede om en afklaring fra Kommissionen og Rdet af en rkke vigtige sprgsml , som der br gres noget ved , inden projektets endelige fase kan godkendes .
<P>
Hensigtserklringen om yderligere finansiering fra private organer til et belb af 200 millioner euro br forklares yderligere .
Kunne Kommissionen derfor give nogle konkrete eksempler p nogle af de virksomheder , der er get med til finansieringen ?
Kunne Kommissionen ogs bekrfte forlydender om , at disse forpligtelser til finansiering fra den private sektor vil falde p gulvet , hvis der ikke trffes en fast politisk beslutning om den endelige fase inden juni 2001 ?
Kunne Kommissionen ogs her kommentere det manglende politiske engagement ved Stockholm-topmdet ?
Vage ord er nppe nok , nr milliarder af euro str p spil , og fristen iflge Kommissionens tidsplan er mindre en tre mneder vk ?
<P>
M jeg for benhedens skyld anmode Kommissionen om absolut klart at forklare sine intentioner med hensyn til finansieringen af dette projekt , og ogs forklare om den i mangel af betydelig interesse fra den private sektor vil finansiere projektet udelukkende fra EU-budgettet , herunder de 220 millioner euro , det vil koste at holde projektet i gang pr. r ?
Kunne Kommissionen ogs give en ajourfrt fordeling af de planlagte bidrag fra de enkelte medlemsstater ?
Hvad udviklingen angr , er Kommissionen s klar over , at USA , mens EU har brugt millioner p Galileo , har ajourfrt sin eksisterende teknologi ?
Kunne Kommissionen begrunde , hvorfor Galileo kun vil blive brugt til civile forml , da det synes absurd , at EU beslutter at bygge sit eget satellitnavigationssystem , men ikke vil gre brug af dets militre kapacitet ?
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at opsendelse af satellitter er en meget dyr aktivitet .
Vi m have faste forsikringer om , at investeringer i Galileo-projektet vil give et passende afkast .
Grundlggende sprgsml og under tre mneder tilbage .
Medmindre Kommissionen straks kommer frem med nogle svar om projektet , lber vi i EU en risiko for at fremst som en flok uansvarlige amatrer .
Jeg vil derfor opfordre Kommissionen og Rdet til at overveje disse punkter .
Med en milliardudgift for skatteyderne , som vi er direkte ansvarlige over for , har vi ret til nogle svar .
<SPEAKER ID=77 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget 17 beslutningsforslag i henhold til artikel 37 , stk . 2 i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen .
<CHAPTER ID=5>
Omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om
<P>
to mundtlige foresprgsler af Posselt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Rdet ( B5-0157 / 2001 ) og Kommissionen ( B5-0158 / 2001 ) om den rlige drftelse 2000 om omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed ;
<P>
redegrelser fra Rdet og Kommissionen om grundstdningen af fartjet East Sea og ulovlig indvandring .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi beskftiger os i dag med den rlige rapport om omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som blev oprettet i oktober 1999 p topmdet i Tampere .
Efter min mening br man egentlig hellere tale om et omrde med ret , frihed og sikkerhed . Retten er nemlig fundamentet for EU , som opfatter sig selv som et retssamfund .
I Nice gjorde vi to vsentlige fremskridt , som vi hilser velkomne , nemlig for det frste vedtagelsen af chartret om grundlggende rettigheder , som nu imidlertid ogs skal gres juridisk bindende , og for det andet reformen af EF-Domstolen , som hrer til de centrale punkter i Nice-traktaten .
<P>
Alligevel har Europa som retssamfund stadig et vsentligt behov for videreudvikling . Her vil jeg frst og fremmest nvne det grnseoverskridende retlige samarbejde p det civil- og strafferetlige omrde , men ogs - og det anser jeg for helt vsentligt - omrdet menneske- og borgerrettigheder , netop fordi dette charter om grundlggende rettigheder endnu er uforpligtende .
Til et retssamfund hrer naturligvis ogs , at man ikke kun krver af ansgerlandene , at de skal overholde acquis communautaire , men at vi ogs gennemfrer og overholder vores egne beslutninger og vores egne retsakter .
Derfor er vores centrale sprgsml til Rdet og Kommissionen , hvordan det gr med gennemfrelsen af de aftaler og beslutninger , som er en del af acquis communautaire . Hvordan er tidsplanen her , og hvorfor er der opstet adskillige forsinkelser p dette omrde ?
<P>
For det andet taler vi om frihed .
Frihed er en flge af retten .
Frihed er baseret p menneskets vrdighed .
Men for at friheden ikke skal misbruges , har vi behov for sikkerhed , for uden sikkerhed og uden ret er frihed den strkes ret .
Vi nsker ikke den strkes ret , men vi nsker ogs den svages ret . Derfor har vi brug for en sikkerhedspolitik , der er baseret p retten .
Her er der betydelige mangler i den grnseoverskridende bekmpelse af kriminalitet , i samarbejdet p det strafferetlige omrde og i harmoniseringen af lovgivningen .
Derfor opfordrer jeg Rdet til ufortvet at fortstte udbygningen af Europol , omsider at fremskynde sagen om Europa-Parlamentets parlamentariske kontrol med Europol , endnu i de nste uger endegyldigt at etablere Det Europiske Politiakademi - ogs her har der jo vret forsinkelser , selv om kommissren i gr kunne give os positive nyheder - samt at srge for , at der oprettes et flles europisk grnsepoliti .
Det foreslog Europa-Parlamentet allerede for tre r siden p mit initiativ .
Jeg er taknemmelig for , at nogle medlemsstater nu presser p i Rdet for at f en sdan grnsepolitienhed ved EU ' s ydre grnser .
<P>
Men vi vil ligeledes i denne vigtige debat sprge Rdet , hvordan det egentlig har det med sit ansvar over for Europa-Parlamentet .
Vi har indledt et fremragende samarbejde med Kommissionen og kommissr Vitorino , men vi konstaterer benlyse mangler , hvad samarbejdet inden for retsvsen og indre anliggender angr .
Vi afholder vores debat i dag uden en skriftlig rsrapport og uden noget som helst dokument fra Rdet om , hvad der er sket og skal ske p dette centrale politikomrde .
Kommissionens scoreboard er her forbilledligt .
Men der foreligger ikke nogen rsrapport fra Rdet om , hvad der er sket p dette centrale omrde i 2000 .
Jeg mener , det er ndvendigt p en behrig mde at informere og tage hensyn til Parlamentet og at fremme parlamentariseringen af dette centrale omrde , retsvsen og indre anliggender .
Her ser vi afgrende mangler hos Rdet .
Det er ikke muligt at ville oprette et borgernes Europa og gre dette uden om de valgte reprsentanter for borgerne , nemlig parlamentsmedlemmerne .
<P>
Til sidst skal jeg berre asylrettens flsomme omrde .
Her savner vi - som i det hele taget inden for omrdet retsvsen og indre anliggender - et strategisk koncept fra Rdets side .
Vi har en mngde initiativer fra enkeltstater , som endda ofte er i modstrid med hinanden .
Vi har en mngde enkelttiltag , men der mangler et strategisk koncept for en flles asylpolitik , en flles indvandringspolitik og ogs en byrdefordeling , en byrdefordeling mellem medlemsstaterne om antallet af personer .
Vi opfordrer Rdet til at afhjlpe disse mangler .
<SPEAKER ID=80 NAME="Bodstrm">
Hr. formand , kre medlemmer af Europa-Parlamentet , mine damer og herrer . Tak , fordi De har inviteret mig og min kollega Klingvall .
Det er en stor re at f lov til at tale for denne forsamling .
Europa-Parlamentet er en meget betydningsfuld aktr i den europiske integration , og det svenske formandskab finder det meget vigtigt at have et godt forhold til Dem .
Vi hber , at vi har kunnet vise en del af denne ambition , ikke mindst i forbindelse med udvalgsmderne i Stockholm .
<P>
Det er et meget vigtigt omrde , der diskuteres .
Undersgelser viser tydeligt , at det retlige samarbejde ligger de europiske borgere meget p sinde .
<P>
Nutidens organiserede kriminalitet er i hj grad grnseoverskridende , ikke mindst p grund af udviklingen af den moderne teknik .
De europiske borgere har berettigede krav og hje forventninger til , at vi virkelig leverer resultater , bde p det retlige omrde og p indenrigsomrdet .
<P>
Som De sikkert ved , har vi i dag p det retlige omrde det tungeste lovgivningsprogram i hele EU .
Med Amsterdam-traktaten og konklusionerne fra topmdet i Tampere har EU fremlagt en meget ambitis plan for , hvordan man kan oprette et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Som De ved , er gennemfrelsen nu inde i en meget intensiv fase .
<P>
Som De ogs ved , skal Europa-Parlamentet iflge EU-traktaten hvert r afholde en debat om de fremskridt , der er gjort p det omrde , der omfattes af EU-traktatens afsnit VI .
Selv om traktaten kun omtaler den tredje sjle , vil jeg og min kollega ikke udelukkende begrnse debatten til sprgsml om den tredje sjle .
Ofte findes der jo en tt sammenhng mellem sprgsmlene under frste og tredje sjle .
<P>
Generelt kan man vel sige , at 2000 , som vi i dag skal rapportere om , er r et i post-Tampere-tiden .
Som jeg nvnte , var Tampere et stort skridt fremad for de retlige og indre anliggender , og der blev udarbejdet et meget ambitist program .
<P>
Frst vil jeg gerne kort nvne nogle af fremskridtene p det retlige omrde i 2000 .
I lbet af dette r vedtog Rdet ( retlige og indre anliggender ) en snes retsakter , heriblandt otte forordninger og tre konventionsinstrumenter .
Der er vedtaget handlingsplaner for s godt som alle virksomhedsomrder for retlige og indre anliggender .
Rdet vedtog desuden mere end 30 konklusioner , resolutioner , henstillinger eller rapporter .
<P>
Det meget succesrige franske og portugisiske formandskab har lst adskillige problemer .
Der blev truffet beslutninger p flere vigtige omrder i bekmpelsen af konomisk kriminalitet .
Der blev truffet beslutninger om at beskytte euroen , og p det flles mde RIF / KOFIN-Rdet i Luxembourg den 17. oktober blev der truffet en rkke vigtige beslutninger , f.eks. om hvidvaskning af penge .
Vi tog det frste skridt i processen mod oprettelse af Eurojust , som vi ser som et meget vigtigt indslag i bekmpelsen af den organiserede kriminalitet .
Vi gjorde os store anstrengelser for at bekmpe IT-kriminalitet , f.eks. ved at vedtage en beslutning om bekmpelse af brnepornografi p internettet .
Endvidere lykkedes det os at udvikle princippet om gensidig anerkendelse gennem vedtagelse af et handlingsprogram om gensidig anerkendelse af straffedomme .
<P>
Der blev ogs truffet flere beslutninger om at forbedre det civilretlige samarbejde , f.eks. om forkyndelse , insolvens samt anerkendelse og gennemfrelse af sprgsml vedrrende skilsmisser .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg fokusere p sprgsmlet fra hr . Posselt .
Jeg vil forsge at besvare de dele , der vedrrer det retlige og politimssige samarbejde , mens min kollega Klingvall vil besvare sprgsml om asyl og migration .
<P>
Hr. formand , en del af sprgsmlet handler om dialogen mellem institutionerne og de planlagte foranstaltninger til effektivisering af denne dialog samt en mere tydelig definition af forholdet mellem institutionerne , medlemsstaterne og f.eks. Europol og Eurojust .
<P>
Amsterdam-traktaten og konklusionerne fra Tampere har betydet store ndringer for de retlige og indre anliggender .
Som tidligere nvnt er der udarbejdet meget ambitise planer , og arbejdstempoet er steget .
Ikke bare omfanget , men ogs karakteren af samarbejdet er ndret .
Institutionerne har fet nye roller , og man er ved at udvikle nye arbejdsmetoder .
Vi befinder os midt i gennemfrelsen af Tampere , og vi kan identificere visse omrder , hvor samtlige institutioner er ved at tilpasse sig de nye betingelser .
<P>
Jeg er helt overbevist om , at oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er betinget af et forstrket samarbejde mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet , og det er det , som det svenske formandskab vil arbejde for .
<P>
Traktaten opstiller en klar ramme for de formelle forhold mellem Rdet og Europa-Parlamentet , nr de benytter sig af retsakter og andre instrumenter i forbindelse med retlige og indre anliggender .
Rdet er fuldt medvidende om , at det ambitise arbejde p dette omrde ogs indebrer en betydelig arbejdsbyrde for Europa-Parlamentet .
Rdets tidsrammer for Europa-Parlamentets udtalelse skal faststtes gennem en balanceret afvejning af en hurtig sagsbehandling p den ene side og Europa-Parlamentets arbejdsbyrde p den anden side .
<P>
Her skal vi tage et flles ansvar for EU ' s fremtid .
Det er vigtigt , at vi fokuserer p det vsentlige og koncentrerer vores tid og energi om de centrale sprgsml om Unionens udvikling .
<P>
Det svenske formandskab har indledt en diskussion om Rdets arbejdsformer .
P det uformelle Rdsmde den 8. og 9. februar , hvor vi ogs havde fornjelsen at mde hr . Watson , var vi alle enige om ndvendigheden af at effektivisere Rdets arbejde , hvis vi skal n de ml , der blev opstillet i Tampere .
<P>
Et sprgsml , der bliver behandlet i forbindelse med den aktuelle revision , er det stadigt voksende antal initiativer p omrdet for retlige og indre anliggender .
Jeg er overbevist om , at man skal skabe en bedre forudseenhed og koordinering i forbindelse med nye lovgivningsinitiativer .
En sdan forbedring vil lette institutionernes flles arbejde betydeligt .
<P>
Jeg vil ogs nvne noget om forholdet mellem institutionerne Europol og Eurojust .
Formandskabet er overbevist om , at Parlamentets indsigt i og muligheder for at flge f.eks. Europols virksomhed kan og br forbedres .
Formandskabet overvejer , hvordan det kan gennemfres i praksis .
Der kan findes foranstaltninger , der hurtigt kan vedtages , og som ikke krver regelndringer .
<P>
Hvad angr Eurojust , har Rdet endnu ikke indledt diskussionerne om , hvordan Parlamentet og Kommissionen skal involveres i arbejdet og f mulighed for at flge foranstaltningerne .
Det er imidlertid klart , at sprgsml om forholdet mellem Eurojust , Kommissionen og Parlamentet vil blive diskuteret under forhandlingerne .
Det forslag til Rdets beslutning , som Parlamentet skal udtale sig om , er baseret p den regulering , der findes i Europol-konventionen , bde med hensyn til Kommissionens deltagelse og Parlamentets kontrolmuligheder .
Jeg vil imidlertid ogs i denne forbindelse understrege , at vi skal overveje muligheden for yderligere at forbedre Parlamentets forudstninger for at f indsigt .
<P>
Inden jeg gr videre til nste sprgsml , vil jeg understrege , at vi nsker at bevare det gode forhold til Parlamentet .
For at understrege dette , har vi i dag afleveret en skriftlig rapport til Dem , som klart og tydeligt redegr for Rdets arbejde med retlige og indre anliggender i det forlbne r .
<P>
Hr . Posselt nvner ogs princippet om gensidig anerkendelse og de planlagte foranstaltninger til forbedring af den gensidige anerkendelse af domme p det strafferetlige omrde .
<P>
Gensidig anerkendelse af beslutninger i straffesager og det traditionelle strafferetlige samarbejde har samme ml : At samarbejdet mellem staterne skal forbedres , s man kan f et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
I december 2000 vedtog Rdet p baggrund af konklusionerne fra Tampere et handlingsprogram om gennemfrelse af principperne om gensidig anerkendelse .
Handlingsprogrammet er ambitist og omfattende .
Det indeholder et stort antal foranstaltninger , der skal gennemfres .
Princippet om gensidig anerkendelse , der kommer til udtryk i handlingsprogrammet , omfatter beslutninger inden dommen , om selve dommen og beslutninger efter dommen .
<P>
P baggrund heraf har Sverige sammen med Belgien og Frankrig taget initiativ til et instrument om beslutning inden dommen .
Det handler om gensidig anerkendelse af beslutninger , fastfrysning af aktiver og bevismateriale .
Instrumentet skal hurtigst muligt forhindre , at aktiver og bevismateriale bliver fjernet fra de kriminalitetsbekmpende myndigheder .
Instrumentet blev positivt modtaget , og forhandlingerne starter i lbet af forret under det svenske formandskab .
<P>
I lbet af forret kommer der formentlig et initiativ om gensidig anerkendelse og opfyldelse af bdedomme .
Arbejdet starter med anerkendelse og opfyldelse af selve dommen .
<P>
Jeg vil ogs nvne samarbejdet p det civilretlige omrde , specielt det arbejde , der er ivrksat for at skabe et EF-tvangsfuldbyrdelsesdokument i forbindelse med ubestridte krav .
Et EF-tvangsfuldbyrdelsesdokument skal til forskel fra et national fuldbyrdelsesdokument vre muligt at gennemfre i alle medlemsstater uden nogen form for mellemstatslig kontrol .
Det er et frste vigtigt skridt p vej mod vores ml , nemlig at domme fra en medlemsstat skal kunne anerkendes og gennemfres direkte i hele Unionen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg besvare hr . Posselts sprgsml om gennemfrelse af lovgivningen p vores omrde og sprgsmlet om en rlig rapport om gennemfrelsen .
<P>
I arbejdet med at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er vi i hj grad afhngige af retlige instrumenter , der skal omsttes til medlemsstaternes nationale lovgivning .
Et flertal af de instrumenter , som vi blev enige om i slutningen af 1990 ' erne , er allerede trdt i kraft .
I dag er det muligt at anvende flere instrumenter , sknt de ikke er trdt i kraft i alle medlemsstater .
Efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse er der ogs vedtaget flere fllesskabsretsakter - f.eks. forordninger - for retlige og indre anliggender .
Flere af disse instrumenter er allerede trdt i kraft eller er p vej til at trde i kraft .
Et konkret eksempel er den skaldte Bruxelles II-forordning om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager .
<P>
Indledningsvis nvnte vi ogs , at vi er i frd med at gennemg vores arbejdsmetoder ved retlige og indre anliggender .
Sprgsmlet om medlemsstaternes gennemfrelse af indgede forpligtelser om retlige og indre anliggender er et af de sprgsml , som behandles i denne sammenhng .
Jeg udelukker ikke , at der kan vre behov for yderligere foranstaltninger , for at medlemsstaterne bedre kan leve op til deres forpligtelser over for Rdet .
En kontrol med gennemfrelsen kan vre med til at presse os alle til at leve op til vores forpligtelser .
<P>
I jeblikket har formandskabet ingen frdige lsninger p , hvordan en sdan mekanisme skal se ud .
Forslaget om en rlig rapport , der nvnes i sprgsmlet , er en mulighed , men her vil Rdet senere vende tilbage med et mere konkret svar .
<SPEAKER ID=81 NAME="Klingvall">
Hr. formand , kre medlemmer af Europa-Parlamentet , mine damer og herrer .

<P>
Frst vil jeg takke for , at jeg har fet mulighed for at deltage i denne rlige drftelse .
Jeg er her for at rapportere om udviklingen i sprgsml om asyl og indvandring .
Som De ved , er vi nu inde i en meget intensiv fase hen imod en get harmonisering af medlemsstaternes asyl- og indvandringspolitik .

<P>
Der hersker ingen tvivl om , at disse sprgsml hrer hjemme p fllesskabsplan .
Arbejdet med at udvikle en flles asyl- og indvandringspolitik er vigtigt af flere rsager . Det skal medvirke til at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed inden for EU .
Endvidere skal asylansgere og andre , der vil bostte sig i vores lande , sikres en ensartet modtagelse og en ensartet bedmmelse af deres motiver , uanset hvilken medlemsstat , de sger til . S kan vi ogs f en mere ensartet ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne .
Vi kan i fllesskab bekrfte internationale forpligtelser og vurderinger som solidaritet , humanitet og retssikkerhed . I dette arbejde har FN ' s flygtningekommissariat en vigtig rdgivende rolle .
<P>
Der hersker ingen tvivl om , at vi er p rette vej . Mlene og handlingsplanerne blev fastlagt i Amsterdam , Wien og Tampere , ligesom Kommissionens resultattavle blev det .
Kommissionen har arbejdet intensivt , mange forslag er stillet i lbet af det seneste r .
Det er nu op til os i Rdet at viderefre arbejdet , og i dette arbejde er Deres synspunkter vigtige .
<P>
I rets lb har Rdet truffet afgrelser i en rkke sager om asyl og indvandring .
Den Europiske Flygtningefond blev godkendt p ministerrdsmdet den 28. september 2000 .
Medlemsstaterne har sgt om midler fra fonden for 2000 og 2001 til forskellige projekter vedrrende modtagelse , integration og tilbagevenden .
<P>
Rdet har ogs truffet to afgrelser baseret p Dublin-konventionen .
Den 11. december 2000 vedtog man den skaldte Eurodac-forordning . Vi hber , at det vil bidrage til en mere effektiv anvendelse af Dublin-konventionen .
P det seneste rdsmde den 15.-16. marts kunne Rdet ogs beslutte , at Norge og Island tilknyttes Dublin-konventionen og Eurodac . Vi ser nu frem til Kommissionens forslag om et fllesskabsretligt instrument , der skal erstatte Dublin-konventionen .
<P>
P det forrige rdsmde vedtog Rdet visumforordningen , der giver os helt harmoniserede regler for , hvilke landes borgere der er fritaget for visumkrav , og hvilke lande der fortsat har visumpligt . Forordningen betyder , at Bulgarien , Hongkong og Macao - og p et senere tidspunkt ogs Rumnien - kan komme p listen over visumfri lande .
<P>
Jeg hber , at vi - inden det svenske formandskab er ovre - p denne liste over afgrelser om flles regler , ogs kan tilfje direktivet om midlertidig beskyttelse i tilflde af massetilstrmning af fordrevne personer samt direktivet om familiesammenfring .
<P>

Hvad angr midlertidig beskyttelse , viser erfaringerne fra Bosnien-Hercegovina og Kosovo , at vi skal tage et samlet og solidarisk ansvar , nste gang vi fr en massetilstrmning af fordrevne personer til EU .
<P>
Sprgsmlet om familiesammenfring er ogs vigtigt .
Vi skal kunne give alle , der bor i vores lande , mulighed for at leve med deres nre slgtninge .
Vi hber ogs , at man p rdsmdet i maj i r kan opn enighed om gensidig anerkendelse af afgrelser om afvisning og udvisning .
<P>
Rdet har i lbet af ret ogs haft andre vigtige og udbytterige diskussioner . I sprgsmlet om flles mindstebestemmelser for modtagelse af asylansgere frte Rdet principielle diskussioner om en rkke vigtige delsprgsml - bl.a. adgang til arbejdsmarkedet , retten til fri bevgelighed og anvendelsesomrdet .
Vi ser nu frem til Kommissionens forslag , der formentlig bliver fremlagt inden for kort tid .
<P>
Rdet har ogs behandlet to forslag - et direktiv og en rammeafgrelse om flles regler for bekmpelse af menneskesmugling og hjlp til ulovligt ophold i vores lande .
Diskussionerne handlede om en rkke principielle sprgsml , nemlig en humanitr klausul , minimale maksimumsstraffe og det strafferetlige anvendelsesomrde .
<P>
P rdsmdet den 30. november - 1. december 2000 diskuterede man et fransk initiativ om harmonisering af de konomiske sanktioner som en del af transportvirksomhedernes ansvar .
P det tidspunkt kunne vi ikke opn politisk enighed om forslaget .
Det svenske formandskab undersger i jeblikket forudstningerne for at n frem til en politisk aftale . Jeg er udmrket klar over Parlamentets holdning til bl.a. disse sprgsml , og det tager vi naturligvis hensyn til i vores fortsatte arbejde .
<P>


Andre vigtige sprgsml er en mere sikker og sammenlignelig statistik samt Kommissionens forslag om rettigheder for permanent bosatte statsborgere fra tredjelande .
<P>
Der er ogs afholdt mere tvrgende diskussioner p flere uformelle ministerrdsmder .
I Lissabon diskuterede vi bl.a. , hvordan vi ud fra Kommissionens resultattavle skulle flge op p topmdet i Tampere .
I Marseille var der fokus p den langsigtede indvandring til Europa .
Og i Stockholm diskuterede vi dels , hvordan vi kan effektivisere arbejdet med at implementere konklusionerne fra topmdet i Tampere , og dels hvordan vi ud fra Kommissionens meddelelse om asyl kan fremme arbejdet med at udvikle et flles europisk asylsystem .
<P>
Sprgsml om asyl og indvandring ligger borgerne meget p sinde og vkker ofte strke flelser . I det forlbne r har vi ved flere lejligheder set billeder fra tragedier i forbindelse med , at mennesker har forsgt at slippe ind i vores lande .
Det stiller store krav til os om hurtigst muligt at udforme en flles politik , der stter os i stand til at hndtere indvandringspresset mod EU ' s medlemsstater .
Vi skal tage ansvaret for flygtninge og andre , der har brug for beskyttelse i vores lande .
Vi skal ogs have regler , der fremmer besgsudveksling , og som tillader visse andre former for indvandring .
Det er vigtigt , at vi har en moderne indvandringspolitik , hvor vi bde arbejder p at fjerne de grundlggende rsager til ufrivillig migration , forebygger ulovlig indvandring , garanterer beskyttelse af dem , der har behov herfor , og tilbyder en retfrdig behandling af indvandrere med permanent opholdstilladelse i vores lande . Det er netop det , Tampere-konklusionerne handler om .
<P>
Det er derfor vigtigt , at vi ser p arbejdet med at harmonisere medlemsstaternes asyl- og indvandringspolitik ud fra et helhedsperspektiv .
Under det svenske formandskab kommer alle Kommissionens forslag p asylomrdet til at ligge p Rdets bord , og det samme glder ogs for strstedelen af forslagene p migrations- og visumdagsordenerne . Vi fr derfor mulighed for tydeligere at se den helhed , der er ndvendig for at f en afbalanceret og afvejet flles politik .
Dermed ikke vre sagt , at vi ikke hurtigst muligt skal forsge at blive enige om de forslag , der ligger p Rdets bord . Det skal imidlertid ske inden for rammerne for de visioner og den strategi , der er afstukket i Amsterdam-traktaten og Tampere-konklusionerne .
<P>
Forudstningerne for indvandring til vores lande ndres med tiden .
Jeg ser derfor frem til det kommende belgiske formandskabs fokus p bl.a. sprgsmlet om indvandring til EU i beskftigelsesjemed .
Jeg tror , at dette sprgsml vil f stadig strre betydning i de kommende r .
<P>
Hvad angr de skriftlige sprgsml , vil jeg frst svare p sprgsmlet om de forelbige resultater af tiltrdelsesforhandlingerne med ansgerlandene med hensyn til frihed , retfrdighed og sikkerhed , og under hvilke former Rdet nsker at fortstte forhandlingerne , specielt behandlingen af kapitel 24 . Dette kapitel blev bnet for Luxembourg-gruppen i den sidste periode af det portugisiske formandskab .
Landene i Helsinki-gruppen har endnu ikke bnet kapitlet . Der foreligger formentlig et udkast til en flles forhandlingsposition for fem af Helsinki-landene i starten af maj .
Revisioner heraf kan forventes i midten af juni for Luxembourg-landene - alt sammen iflge Kommissionens tidsplan . Det bliver ikke aktuelt med en lukning af kapitlet for noget land under det svenske formandskab .
<P>
Kommissionen gennemfrte tekniske konsultationer med alle berrte ansgerlande i februar og marts for at gennemg regelvrket og lse eventuelle problemer .
Iflge Kommissionens tidsplan skal der foreligge en opdateret forhandlingsposition for Luxembourg-landene i juni .
For Helsinki-landene skal et frste udkast vre frdigt i lbet af maj .
<P>
Det har nppe undget nogens opmrksomhed , at udvidelsen er en af den svenske regerings tre vigtigste prioriteringer . Det er en historisk udfordring og et historisk tilflde .
Det handler i bund og grund om at skabe et grundlag for fred , frihed og demokrati i hele Europa . Vi har lovet at gre vores yderste for i de kommende mneder at medvirke til at bane vejen for et politisk gennembrud i udvidelsesforhandlingerne .
<P>
Det glder i hjeste grad ogs de retlige og indre anliggender , som jo er en af hovedhjrnestenene i forhandlingsprocessen .
Overholdelse af retsstatsprincipperne er en forudstning for medlemskab af EU .
<P>
Ingen kan i dag sige , hvordan forhandlingerne i praksis kommer til at forme sig med hensyn til retlige og indre anliggender .
Det er faktisk frste gang nogensinde , at der fres reelle forhandlinger p dette omrde inden en udvidelse af EU .
n ting str imidlertid klart allerede nu : Ud over kravene i det formelle regelvrk findes der hje forventninger af mere praktisk karakter .
Vi lgger stor vgt p , at ansgerlandene vedtager konkrete foranstaltninger for at sikre bde den administrative kapacitet og implementeringen af den vedtagne lovgivning .
<P>
Ansgerlandene har et ansvar for at bevare tempoet i tilpasningsarbejdet , s der kan findes acceptable forhandlingslsninger .
Medlemsstaterne har et ansvar for at hjlpe ansgerlandene med dette arbejde . Det svenske formandskab finder det vigtigt at involvere ansgerlandene i EU ' s samarbejde p et tidligt stadium .
Den skaldte pr-tiltrdelsesstrategi mod organiseret kriminalitet samt de horisontale Phare-programmer for asyl , migration , visum og grnsekontrol er gode eksempler p , at ansgerlandene og medlemsstaterne allerede nu samarbejder .
Et tillidsfuldt forhold og forstelse for hinandens vilkr og situation er en grundlggende forudstning for et godt fremtidigt samarbejde .
<P>
Derfor har vi ogs inviteret reprsentanter fra ansgerlandene med til en rkke forskellige mder og seminarer i vores formandsperiode .
Senest mdtes medlemsstaternes og ansgerlandenes justits- og indenrigsministre p et uformelt mde den 16. marts .
Der handlede diskussionerne om , hvordan vi kan styrke det gensidige praktiske samarbejde allerede inden tilslutningen . P det ene punkt efter det andet kunne vi konstatere , at der allerede er indledt et samarbejde , og at kursen nu afstikkes for , hvordan vi kan uddybe dette samarbejde yderligere .
<P>
Det andet sprgsml handler om , hvilke foranstaltninger Rdet planlgger for at skabe en flles indvandringspolitik , og hvilke tidsfrister der faststtes .
<P>
EU ' s indvandringspolitik omfatter dels den indvandring , der skyldes menneskers behov for beskyttelse , og dels den indvandring , der f.eks. foregr , fordi splittede familier nsker at blive genforenet , eller fordi mennesker vil skaffe sig bedre konomiske forudstninger eller en god uddannelse .
Indvandringspolitik i en mere snver betydning udelukker imidlertid den indvandring , der skyldes menneskers behov for beskyttelse , da den hrer ind under asylpolitikken .

<P>
Der findes allerede en rkke ikke-bindende retsakter , der blev vedtaget , inden politikken blev overfrt til fllesskabsretten . De frste skridt hen imod en tilnrmelse af de nationale bestemmelser blev nemlig allerede taget under afsnit VI .
Arbejdet er sidenhen fortsat , og de gamle retsakter bliver efterhnden erstattet af fllesskabsretlige instrumenter .
I jeblikket behandles f.eks. retten til familiesammenfring . Formandskabet forventer at n til politisk enighed om forslaget i lbet af indevrende halvr .
<P>
Endvidere vedtog Kommissionen i marts 2001 et direktivforslag om status for tredjelandes statsborgere , der har boet lnge i en medlemsstat .
En vigtig del af dette forslag er retten til at etablere sig i en anden medlemsstat .
Frstebehandlingen af forslaget vil kunne starte under det svenske formandskab .
<P>
Direktivet om vilkr for indrejse og bosttelse i forbindelse med ansttelse og egen konomisk aktivitet bliver fremlagt i frste halvr af 2001 .
Dette direktiv bliver srlig interessant p baggrund af den aktuelle debat i EU i anledning af medlemsstaternes gede behov for arbejdskraft .
Den bliver viderefrt i efterret 2001 , hvor Belgien som formandsland vil afholde et seminar om dette emne .
Desuden fremlgger Kommissionen i lbet af efterret 2001 et forslag om betingelser for indrejse og ophold i forbindelse med studier eller faglig uddannelse og et forslag om ulnnede aktiviteter .
<P>
Det igangvrende arbejde viser tydeligt , at vi inden for EU frer en aktiv indvandringspolitik . Grundprincippet i denne politik skal vre , at de personer , der bevilges ret til indrejse og ophold , og som opholder sig lovligt i en medlemsstat , br have stort set de samme rettigheder og forpligtelser som EU-borgerne .
Det fremgr ogs tydeligt af konklusionerne fra topmdet i Tampere . Det siges ogs , at en vigtig del af Unionens politik p dette omrde er en effektiv hndtering af migration i alle dens faser , og at samarbejdet med oprindelseslandene skal udgre en vigtig del af dette arbejde .
<P>
Det sidste sprgsml handler om , hvorvidt Rdet finder det tnkeligt , at man inden for rammerne for en flles asylpolitik kan indfre en personantalsbaseret omkostningsfordeling mellem medlemsstaterne for modtagelse af asylansgere .
Sprgsmlet om , hvorvidt ansvarsfordelingen skal vre en del af den flles europiske asylpolitik , kan besvares ud fra to forskellige udgangspunkter , dels ud fra et perspektiv , der koncentreres om konkrete direktivforslag , dels ud fra et mere generelt perspektiv om ansvarsfordeling som et resultat af asylpolitikken .
<P>
I Amsterdam-traktaten kan man bl.a. lse om grundlaget for indfrelse af et flles asylsystem og om ansvarsfordelingen mellem EU ' s medlemsstater i artikel 63 , stk . 2 , litra b ) .
Denne artikel fastslr bl.a. , at Rdet skal arbejde for fremme af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af flygtninge og fordrevne og flgerne heraf . Denne tanke blev ogs bekrftet af stats- og regeringscheferne i Tampere .
<P>
Jeg vil ogs nvne , at Rdet den 28. september 2000 godkendte Den Europiske Flygtningefond , der har til forml at fremme ansvarsfordelingen inden for EU , bde strukturelt og i akutte situationer .
Der er ogs direktivforslaget om midlertidig beskyttelse i tilflde af massetilstrmning , hvor et kapitel handler om solidaritet , det vil sige foranstaltninger , der skal lette ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne , hvilket medlemsstaterne ogs lgger stor vgt p .
<P>
Mlet med det aktuelle intensive lovgivningsarbejde er at skabe et flles europisk asylsystem , der kan give strre forudsigelighed og retssikkerhed for individer og asylansgere og sikre en ensartet behandling i alle medlemsstater . Jeg tror , at et sdant flles system naturligt vil give en mere afbalanceret ansvarsfordeling mellem EU ' s medlemsstater .
<P>
Til slut vil jeg p Deres opfordring se p et aktuelt eksempel p hensynsls menneskesmugling , der atter viser , at vi skal handle hurtigt .
<P>
Det handler om forliset af fartjet East Sea uden for den franske by St .
Raphael i februar med omkring 1000 asylansgere ombord .
Hndelsen undersges nu af de franske myndigheder , og eventuelle sanktioner mod de ansvarlige vil blive udmlt efter fransk lovgivning .
<P>
Parlamentet har fremsat et nske om , at Rdet skal afgive en udtalelse om denne hndelse .
Rdet som institution kan imidlertid nppe udtale sig i et tilflde , der primrt vedrrer en national regering . Samtidig er det vigtigt , at vi inden for EU er enige i vores bestrbelser p at gribe ind imod denne form for organiseret kriminalitet .
Det er derfor vigtigt , at det afspejles i vores bedmmelse af strafbarheden af sdanne handlinger .
<P>
Rdet arbejder hrdt for at skabe flles bestemmelser med hensyn til strafferetlige rammer for at bekmpe medvirken til ulovlig indrejse og ophold . Rdet sger en acceptabel tekst med en klar sondring mellem p den ene side menneskesmuglere , der udnytter udsatte mennesker , og p den anden side kirker , kendte frivillige organisationer og andre , der handler ud fra humanitre eller idealistiske motiver .
Jeg vil understrege , at der er stor enighed blandt medlemsstaterne om , at vi ikke skal kriminalisere handlinger med et humanitrt motiv .
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs nvne , at Rdet allerede har udviklet et system for hurtig varsling , der gr det muligt for medlemsstaterne bl.a. at informere hinanden om potentielle flygtningestrmme .
Medlemslandene bidrager ogs med oplysninger til dette system .
<P>
Blandt Rdets vrige foranstaltninger til bekmpelse af ulovlig indvandring , kan nvnes direktivet om transportvirksomhedernes ansvar , som ikke kan ses som et isoleret instrument , men som en del af en strre og mere overordnet politik .
Rdet undersger ogs muligheden for at etablere et netvrk af forbindelsesofficerer .
<P>
Efter min mening forebygger man bedst ulovlig indvandring ved at samarbejde med de lande , der i dag fungerer som transitlande .
Ved at styrke deres asylsystem bidrager vi dels til at styrke mulighederne for at beskytte flygtninge og dels til at gre disse lande mindre interessante for menneskesmuglere .
<P>
P lngere sigt undgr man kun menneskesmuglingens tragedier ved at lse de bagvedliggende rsager til ufrivillig migration .
Derfor er det meget vigtigt , at vi anlgger det helhedsperspektiv , som hele harmoniseringsprocessen bygger p .
<SPEAKER ID=82 NAME="Vitorino">
Hr. formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , medlemmer af Rdet , jeg vil frst gerne takke Bernd Posselt for den mundtlige foresprgsel , som er udgangspunktet for denne debat .
I mit svar p hans sprgsml vil jeg ikke lgge vgt p resultaterne fra 2000 , fordi Rdets reprsentanter grundigt og udtmmende har redegjort for dem , men derimod isr udpege de vigtigste punkter , som vi skal n inden Det Europiske Rd i Laeken , som er det tidspunkt , der er valgt for den frste dybtgende evaluering af , hvor langt vi er kommet i gennemfrelsen af mlstningen fra Tampere .
1999 var et vendepunkt for de retlige og indre anliggender .
2000 var ret , hvor gennemfrelsen af mlstningen fra Tampere blev indledt .
<P>
Efter Kommissionens mening er det ingen overdrivelse at sige , at vi er godt begyndt .
Vi har foreslet en resultattavle , hvis struktur og indhold Parlamentets medlemmer kender , s jeg ikke behver dvle ved dt , men det er via resultattavlen , at vi med gennemsigtighed , klarhed og ansvarlighed kan konstatere , i hvilket omfang det gr fremad - men ogs om der er forsinkelser - med at gennemfre mandatet fra Tampere .
Jeg vil derfor ikke komme ind p resultattavlens indhold , men jeg vil gerne begynde med Bernd Posselts sprgsml om udarbejdelsen af en rsrapport om konsolideringen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Sdan som Kommissionen ser det , indfrier en dynamisk resultattavle Bernd Posselts nsker , men jeg tror , at vi kan forbedre den i to henseender .
For det frste kan vi i introduktionen til de enkelte reviderede udgaver ved afslutningen af hvert formandskab styrke den politiske dimension i vurderingen af de opnede resultater .
For det andet kan vi i de kommende udgaver af resultattavlen justere dens struktur , isr efter resultaterne fra Det Europiske Rd i Laeken , s den ogs kommer til at afspejle , hvorledes den enkelte medlemsstat transformerer fllesskabsretten til national ret .
<P>
Jeg erkender , at man dog , selv om vi er godt begyndt , kan have sine tvivl om Unionens beslutningsevne p dette omrde , hvor der er to problemer , som vi gr klogt i ikke at se bort fra .
Det frste ligger i den myriade af initiativer , der kommer fra medlemsstaterne , men hvis logik vi ikke altid kan f je p .
Jeg stter ikke sprgsmlstegn ved medlemsstaternes initiativret .
Konsolideringen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed kan kun opns , hvis der et snvert samarbejde mellem alle Unionens institutioner , men ogs - og mske frem for alt - mellem medlemsstaterne .
Kommissionen deler imidlertid Parlamentets bekymring over den undertiden ret s fragmenterede fremgangsmde , der styrer en stor del af medlemsstaternes initiativer , hvilket risikerer ikke at tilfre det flles projekt get vrdi .
Jeg stter ikke sprgsmlstegn ved den gode hensigt bag disse initiativer , men de peger ofte i forskellige retninger .
Hvis de flger den flles europiske dagsordens prioriteringer , er de velkomne , men hvis det er initiativer , der blot udspringer af den enkelte medlemsstats aktuelle indenrigspolitiske prioriteringer , frygter jeg , at de ikke vil bidrage til indfrielsen af det krvende program fra Tampere .
<P>
Derfor er Kommissionen parat til at afprve alle mder til bedre at samarbejde med medlemsstaterne omkring udvelsen af lovgivningsinitiativet .
For det andet - og det er passende at sige det i dag , forud for Laeken - lber vi den risiko , at vi bliver forsinkede i forhold til tidsplanen fra Tampere .
Hvis ikke Rdets tempo og beslutningsevne ges , alts , hvis den nuvrende hastighed holdes , nr vi frem til Laeken langt fra de ml , der blev opstillet i Tampere .
Derfor er det meget opmuntrende , at det svenske formandskab - som jeg bringer min hilsen - p det uformelle rdsmde i Stockholm tog initiativ til overvejelser om at stte mere fart p beslutningsprocessen og forbedre Rdets arbejdsmetoder .
Kommissionen er parat til under det svenske formandskabs ledelse at samarbejde om disse overvejelser og rationaliseringen af Rdets arbejde .
<P>
Hvad angr Bernd Posselts konkrete sprgsml , skal jeg fatte mig i overordentlig korthed .
Om transformationen af fllesskabsretten til national ret m det vedrrende konventionerne under den tredje sjle konstateres , at kun n konvention er blevet undertegnet og ratificeret af alle medlemsstaterne , nemlig Europol-konventionen .
Alle de andre konventioner afventer undertegnelse og ratificering i alle femten medlemsstater .
Hvad angr rammebeslutningerne , er det for tidligt at tale om transformation , fordi de ikke har s lang tid p bagen , og der er endnu for f til , at det kan svare sig at udarbejde en evalueringsrapport .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml om den flles indvandringspolitik har Kommissionen ydet et vsentlige bidrag hertil ved at formulere et europisk indvandringsbegreb og en samlet indvandringspolitik i den meddelelse , som blev forelagt Rdet og Parlamentet i november sidste r .
I denne meddelelse udpeger vi to ml .
Det ene er en rkke lovgivningsinitiativer , der skal skabe en samlet fllesskabslovgivning , det andet er igangsttelse af en ben koordinationsproces p rdsniveau for politisk at f samordnet hndteringen af indvandringsstrmmene .
Vi har stillet forslag om familiesammenfring , som jeg hber kan blive vedtaget under det svenske formandskab .
Vi har stillet forslag om rettigheder og pligter for herboende tredjelandsborgere .
Til juli stiller vi forslag om indrejsebetingelser for arbejdssgende indvandrere , og inden rets udgang stiller vi et supplerende forslag om indrejsebetingelser for tredjelandsborgere , der nsker ophold til studier , uddannelse eller lignende .
<P>
Kommissionen agter til juli at stille forslag til operationalisering af den bne koordinationsmetode for indvandringspolitikken , der skal sttes i vrk allerede i 2002 , sidelbende med det svenske formandskabs initiativ til at forbedre den eksisterende statistiske behandling af indvandringen .
P samme mde vil det nye program Odysseus gre det muligt at tage hul p et program for administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne , og vi hber at kunne lgge grunden til en flles grnsepolititjeneste , sledes som Bernd Posselt har nvnt .
P indvandringsomrdet mener jeg , at vi ogs m prioritere en proaktiv politik til integrering af indvandrersamfundene i modtagersamfundet , og til det forml er det vigtigt at udnytte alle de muligheder , der ligger i den antidiskriminationspakke , som Kommissionen fremlagde sidste r , samt at udvikle indvandringsdelen i Lissabon-strategien , sledes som dette blev bekrftet i Stockholm i forbindelse med bekmpelsen af social udstdelse .
Denne integrationspolitik forudstter engagement og sttte fra medlemsstaternes regionale og lokale myndigheder .
Om den ulovlige indvandring har Kommissionen stillet to forslag til rammebeslutning om menneskehandel og agter at forelgge to meddelelser , n om kampen mod den ulovlige indvandring og en anden om repatrieringspolitik .
Jeg afslutter dette punkt med at fremhve , at jeg hber , at det efter den konference , som det belgiske formandskab lader afholde , vil vre muligt for Rdet i Laeken at n frem til en politisk aftale om en samlet europisk indvandringpolitik , s der derefter ikke vil vre flere undskyldninger for , at den manglende flles vision forhindrer os i at trffe konkrete lovgivningsforanstaltninger .
<P>
Med hensyn til asylpolitikken vil jeg gerne erindre om , at Kommissionen har antaget solidaritetsprincippet svel i dens forslag om en europisk flygtningefond som i dens forslag om midlertidig beskyttelse , baseret p den skaldte dobbelte frivillighed .
Jeg hber , at det under det svenske formandskab kan lade sig gre at f skruet en politiske aftale sammen om midlertidig beskyttelse .
Jeg erkender imidlertid ligesom Bernd Posselt , at debatterne i Rdet ikke har vist nogen strre bning over for en styrkelse af solidaritetens finansielle dimension , ligesom de heller ikke synes at vise , at det bliver let at n frem til en obligatorisk fordeling af asylansgerne mellem medlemsstaterne .
Den bedste lsning med hensyn til ansvarsfordelingen vil vre en flles europisk asylordning efter de store linjer i Kommissionens meddelelse fra november sidste r .
<P>
Med hensyn til den gensidige anerkendelse af retsafgrelser vil jeg gerne oplyse Parlamentet om , at vi forbereder en vigtig pakke om udlevering og en europisk eftersgnings- og anholdelsesbegring .
Inden for civilretten vil vi inden rets udgang have gennemfrt initiativet " Bruxelles  I " med et forslag om et europisk civilretligt eksekutionsfundament og med supplerende initiativer under " Bruxelles  II " om gensidig anerkendelse af familieretlige afgrelser i gteskabs- og forldremyndighedssager , og desuden vil vi have offentliggjort forslag om anerkendelse af sm ln og ubetvivlet kredit .
<P>
Med hensyn til den interinstitutionelle dialog , hr. formand , nsker Kommissionen her at bekrfte , at dialogen mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet er afgrende for , at vores forehavender krones med succes .
Her er det vigtigt at styrke Kommissionens og Parlamentets deltagelse i den demokratiske kontrol med Europol , hvilket Kommissionen vil tage initiativ til i r .
Vi str over for et ambitist program .
Jeg har tillid til , at det svenske og det belgiske formandskab vil sikre et passende tempo , s vi kan n et godt resultat i Laeken .
Som afslutning vil jeg gerne over for Parlamentet , i srdeleshed over for Udvalget Borgernes Friheder og Rettigheder qua dets formand , Graham Watson , give udtryk for , at Kommissionen psknner , hvorledes man bestrber sig p inden for undertiden ekstremt korte frister at besvare henvendelser om forslag fra Kommissionen og fra medlemsstaterne .
Hvis der er forsinkelser , vil de givetvis ikke skyldes mangel p forslag eller udtalelser fra Parlamentet .
For det andet vil jeg gerne over for Dem bekrfte Kommissionens vilje til at uddybe den politiske dialog med Europa-Parlamentet , s vi i fllesskab kan finde de bedste lsninger , der her kan regne med bred politisk sttte fra de forskellige politiske familier i vores lande .
Jeg respekterer de forskellige politiske og ideologiske opfattelser i Parlamentet , men vi har det flles ml at give borgerne et klart politisk budskab , der lever op til deres forventninger . Dette budskab er enkelt .
Det bestr i , at de europiske institutioner bidrager afgrende til , at frihed , sikkerhed og retfrdighed hvdes som vrdier , der hnger ulseligt sammen , og som udgr selve fundamentet i chartret om de grundlggende rettigheder , det fundament , som vi er flles om og stolte over .
Vi er stolte over den europiske identitet .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , rede reprsentanter for Rdet , rede hr. kommissr , bifaldet viser Dem , at vi i hj grad vrdstter Deres arbejde og Deres bestrbelser p at finde gode , pragmatiske lsninger i samarbejde med Parlamentet og ogs de fremskridt , De peger p i Deres score board .
Jeg glder mig ogs over det svenske formandskabs engagement , selv om der er ganske mange ting , der endnu ikke er lst .
<P>
Men lad mig derudover i dag gre opmrksom p tre problemomrder , som delvist allerede er berrt , nemlig for det frste de generelle mangler , vi selv har , for det andet de manglende lsninger , som skyldes , at forslagene ikke er realistiske , og for det tredje de ukoordinerede initiativer i medlemsstaterne .
<P>
Jeg begynder med det sidste og vil gerne sttte Dem , hr. kommissr .
De siger , at vi her har brug for nye fremgangsmder .
Vi bruger en masse tid p initiativer , som er parallelle og ofte savner retsgrundlag , og hvor vi meget tit har en formodning om , at de snarere er begrundet i nationale forhold end reelt strber efter at finde europiske lsninger .
Vi har brug for en mere effektiv mekanisme til reelt at fremme de ting , der er positive .
<P>
Det andet punkt er , at vi i EU oplever en dramatisk udvikling i narkotikaforbruget , men ogs i narkotikaproduktionen , navnlig hvad de syntetiske stoffer angr .
P nuvrende tidspunkt tager over 5 millioner unge syntetiske stoffer .
EU er blevet den strste producent og eksportr af syntetiske stoffer i verden .
Nr vi ser p dette scoreboard , ser vi ikke alt for mange foranstaltninger p dette omrde .
Der blev fremlagt en initiativplan i 2000 , men ingen yderligere foranstaltninger .
Her beder jeg om en ny prioritering .
<P>
Afslutningsvis skal jeg nvne endnu en ting .
Manglende realitetssans , som ved familiesammenfringen , ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , til analysen af dette r 0 for Tampere-perioden har vi for frste gang et overordentlig vrdifuldt instrument , i dag og i fremtiden , nemlig den resultattavle , som Kommissionen har oprettet , og som i de kommende r br inddrage alle fremskridt , der er sket i Rdet og i de enkelte medlemsstater .
<P>
Nr vi sammenligner de oprindelige skn og den sidste revision af resultattavlen , kan vi f.eks. se , at vi har gjort - efter min mening store - fremskridt i det retlige samarbejde .
Vi har tiltro til Eurojusts fremtid , og Parlamentet bifalder Rdets beslutninger og initiativerne i medlemsstaterne , som inden for det retlige samarbejde har tilsluttet sig Kommissionens forslag og dermed skabt en cirkel , der br bevares i fremtiden .
<P>
Min gruppe psknner ogs vigtigheden - og vigtig er den - af Kommissionens meddelelse om gensidig anerkendelse af domme p det strafferetlige omrde .
Den hber , at den bliver et solidt grundlag for bekmpelse af kriminalitet , srligt i dens barskeste og mest uacceptable former , f.eks. terrorisme .
<P>
Fru minister , hr. minister , vi ved udmrket , hvad Europa-Kommissionen har forelagt i det seneste r , hvad angr Tampere-dagsordenen .
Det fremgr af resultattavlen . Men vi ved ikke , hvad Rdet i den nrmeste fremtid agter at gre ved det .
Vi har derimod set konkrete og fragmentariske forslag - og jeg vil ikke genoptage diskussionen fra det foregende plenarmde - fra de enkelte medlemsstater , som vi i det tilflde p ingen mde kan eller vil kunne acceptere .
<P>
I dag skal vi ogs tale om den bestyrtelse , som East Seas ankomst til Europa vakte .
Den vakte bestyrtelse , og jeg tror , at bestyrtelsen havde vret endnu strre , hvis borgerne vidste , at vi allerede inden Tampere udstyrede os med noget , der , nu vi taler om samarbejde med hjemlande , kaldes en handlingsplan for det nordlige Irak , ls : kurdere .
Men det ved borgerne ikke .
Ligesom borgerne i mit land ikke ved , at vi har udstyret os med en handlingsplan for Marokko , og de sprger sig selv , hvad EU laver , mens de finder lig af vores unge naboer p deres strande .
Faktisk giver pressen det indtryk , at vores regering ikke engang ved det .
<P>
Laeken bliver en ny mulighed for den flles asyl- og indvandringspolitik .
Vr venlig ikke igen at bekrfte beslutningerne fra Tampere .
Fortl os , hvordan De agter at g frem .
Vr venlig ikke igen at sige , at De er p rette vej .
Overbevis Dem selv om , at Deres egne beslutninger er gode , og fasthold dem med klarhed , beslutsomhed og mod .
Parlamentet - og p dette omrde sikkert ogs borgerne - vil flge Dem .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , vores bestrbelser p at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed er spredte og ret s usammenhngende .
For det frste er de spredt over et halvt dusin afsnit i traktaterne - fra artikler under tredje sjle om mellemstatsligt politi- og retligt samarbejde over bestemmelserne om asyl og indvandring til andre spredte artikler om grundlggende rettigheder , ikke-forskelsbehandling , EU-borgerskab og fri bevgelighed .
Inden for dette meget vigtige omrde for skabelse af et borgernes Europa er vores udgangspunkt nogle temmelig usammenhngende rammer .
Vores procedurer er ogs utilstrkkelige . Oven i dette har vi den mde , hvorp medlemsstaterne har overst os med en lang rkke ukoordinerede initiativer , og det er ikke overraskende , at vi to r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden har en masse febrilsk aktivitet , men ikke nok virkelige fremskridt .
<P>
Vi har store sprgsml at tage os af - lige fra en immigrationspolitik til bekmpelse af racisme og fremmedhad og til den enorme uretfrdighed , at der er 20 millioner mennesker , der bor i Europa , men som ikke har ret til at bevge sig , fordi de er tredjelandsstatsborgere .
<P>
Hvad asylpolitikken angr , er det af stor betydning , at vi absolut overholder humanitre forpligtelser og praktiserer sammenhngende tnkning .
Hvordan kan vi tale nedsttende om de 1.000 irakiske kurdere p fartjet East Sea som ulovlige konomiske indvandrere , nr NATO-medlemmer , herunder mit eget land , er tilstrkkeligt bevidste om deres srbarhed over for Saddam Husseins forflgelser , som det tidligere er pvist , til at hndhve en flyveforbudszone i det nordlige Irak ?
Vi har virkelig ikke meget sammenhngende tnkning p dette omrde .
<P>
Vi m ndre den mde , vi arbejder p , s vi gr omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed lige s synligt for borgerne , som det er politisk .
Mske kunne vi s have en debat , der kunne tiltrkke flere medlemmer til salen og videreformidle noget af den passion og vision , som vi hrte fra prsidenten for Forbundsrepublikken Tyskland her til formiddag .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , natten til den 31. marts gik endnu en bd med illegale flygtninge p grund nordst for Athen . Fuldstndig som det skete den 18. februar , hvor kurdiske flygtninge gik p grund ud for Frankrigs sydkyst .
Dette er ikke et nationalt problem .
Det sker regelmssigt , at flygtninge gr i land ved Europas port - Gibraltar , Calais eller andre steder .
Med fare for deres liv flygter de fra diktatorer , konflikter og elendighed .
Og alligevel er de illegale flygtninge , og de ved det .
Man kan blot se p tallene i Frankrig . 94 % af asylansgningerne bliver afslet .
Men asylretten er en grundlggende og uafhndelig rettighed .
En europisk fond skal afhjlpe konsekvenserne af denne modtagelse .
Overvejer Rdet en vurdering af anvendelsen af fondens midler for at opn strre effektivitet ?
<P>
At handle p europisk niveau er ikke blot at afslre og dmme dem , der tjener penge p elendigheden , som det blev sagt . Kun en samlet lsning , hvor der bde lgges vgt p samarbejde i udlndingepolitikken og en egentlig integrationspolitik , der anerkender alle borgeres lige rettigheder , vil kunne lse problemerne .
Mener Rdet da ikke , at det er vigtigt , at Unionen fr et effektivt lovgivningsinstrument i form af et rammedirektiv , som vil muliggre lovligt ophold for alle illegale indvandrere for at f et mere realistisk og humant syn p indvandringen ?
I jeblikket undersger man to mekanismer ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , vi ved godt , at det ikke lngere er nok at fordmme de situationer , der jager hele familier p flugt , som det skete for de 908 mennesker , der var stuvet sammen i lastrummet p East Sea - p jagt efter et bedre liv og p flugt fra krig , vold eller elendighed - nogle gange det hele .
Fremover m vi handle .
<P>
I marts , da Parlamentet heldigvis forkastede flere initiativer fra Rdet , undrede jeg mig over , hvornr vi ville se Rdet udarbejde initiativer og direktivforslag , der er kendetegnet af tolerance , gstfrihed og humanisme snarere end af en udelukkende sikkerhedsmssig vision .
Ja , Europa har en initiativpligt , men det m ikke betyde , at man skaber en solidaritetsforbrydelse eller indfrer sanktioner , der vil g ud over transportsektoren .
<P>
Til gengld er der i en flles indvandringspolitik behov for ambitise initiativer , der baseres p en forbedring og styrkelse af asylretten , en garanti af retten til fri bevgelighed og af vrdige modtagelsesbetingelser , som er i overensstemmelse med menneskerettighederne .
Der er ogs behov for forpligtende og strafferetlige foranstaltninger ikke over for ofrene , men over for menneskesmuglerne .
S hvornr ser vi et udvisningsstop , opholdstilladelse til de illegale indvandrere , der lever i Europa og stemmeret til tredjelandsstatsborgere ved lokalvalg ?
Disse sprgsml kan ikke ignoreres , hvis vi nsker en mere retfrdig , human og effektiv politik .
<SPEAKER ID=88 NAME="Krarup">
Jeg har tre bemrkninger i forbindelse med denne foresprgsel .
Frst en bemrkning om det semantiske .
Bde traktaten og foresprgslen taler om at indfre et " omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed " .
Man kunne f det indtryk , at der ikke eksisterede frihed , sikkerhed og retfrdighed i medlemslandene , som om man befandt sig i et retstomt rum .
Men det er ikke tilfldet .
Situationen er jo , at vi har en lang rkke meget traditionelle og rodfstede retssystemer , som frst og fremmest udmrker sig ved at vre overordentlig forskellige .
Det er ikke for meget sagt , at det dominerende system er et system , der er baseret p romersk lov , men derudover findes der jo common law-systemet , som er vsentligt anderledes , der findes en germansk og sgar en skandinavisk retstradition , og disse retstraditioner adskiller sig p afgrende punkter fra hinanden .
At indfre et omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed er semantisk set en absurditet .
<P>
Men selvflgelig er mlet ogs et andet , og det er min anden bemrkning , som vedrrer det retlige .
Det , der er tale om , er , at man vil etablere t omrde , at man vil homogenisere disse retsomrder i EU-stilen - " hug en hl og klip en t " for at f skoen til at passe - sledes at de fr n flles strafferet og bliver t fllesretsomrde .
Endelig har jeg en politisk bemrkning .
Dette imperiebyggeri gennem etableringen af et retssystem reprsenterer et af verdenshistoriens mest repressive undertrykkelsessystemer .
Det , der er etableret i lyset af disse udtryk " frihed , sikkerhed og retfrdighed " , er et overvgnings- og kontrolsystem , som savner sidestykke i verdenshistorien .
Man opbygger et system , som suspenderer fundamental retssikkerhed p de helt afgrende punkter .
Man kan ogs vende sig mod denne afsporing af sproget , der jo gerne skulle afspejle virkeligheden s njagtigt som muligt .
Det gr det langt fra .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , hvor mange minutters stilhed har Parlamentet efterhnden dedikeret til ETA ' s ofre og til fordmmelse af terrorisme ?
Hvor mange mennesker har ladet livet i forsget p at betrde europisk jord ved de andalusiske kyster , i Dover , ved kysterne i Sydfrankrig eller i Italien ?
Hvor mange kvinder og mindrerige er blevet og bliver udnyttet af kriminelle organisationer , som handler ustraffet , og det er det alvorlige , p det europiske omrde ?
Det er p hje tid , at disse sprgsml besvares .
Bekmpelsen af organiseret kriminalitet , terrorisme , narkotika- og menneskehandel krver nye politimetoder , en ny tilpasning af retsreglerne og en jeblikkelig tilpasning af politisamarbejdet og det retlige samarbejde til det nye europiske omrde .
Hverken terrorister , narkohandlere eller menneskehandlere kan finde ly i en medlemsstat .
Og det haster , som kommissren sagde , med at ivrkstte ordren om europisk eftersgning og anholdelse af disse fjender af frihed og sikkerhed .
Og jeg vil srligt takke Dem , hr. kommissr , for den interesse , De har udvist for at f ivrksat denne eftersgnings- og anholdelsesordre .
<P>
I Spanien er terrorisme og indvandring iflge en ny opinionsundersgelse blevet de spanske borgeres to strste bekymringer .
Og disse bekymringer krver ogs europiske svar .
Vi skal have to store forhandlinger i de kommende mneder : en betnkning om terrorisme og en om indvandring og asyl .
Jeg hber , at parlamentsmedlemmerne , Kommissionen og Rdet er p hjde med situationen og opnr at give de europiske borgere og dem , der lovligt nsker at opholde sig i vores omrde , det , som vi netop har fastlagt i det nye charter om grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , det er et faktum , at der er pbegyndt et meget ambitist og serist arbejde med at opstille lsninger for den europiske borgers dagligdag . Hvis det lykkes , vil det bidrage til at styrke den europiske harmoniserings politiske dimension , for en europisk harmonisering og et flleseuropisk omrde kan ikke udelukkende eksistere p basis af et flles marked og en flles mnt .
Derfor skal vi styrke borgernes flelse af sikkerhed , bekmpe den organiserede kriminalitet og styrke det politimssige og juridiske samarbejde . Der skal vre gensidig anerkendelse af domsafsigelser , vi skal udforme en samlet og levedygtig indvandringspolitik ud fra vores flles europiske vrdinormer , og vi skal bekmpe racismen og fremmedhadet i EU .
<P>
Nr vi i dag vurderer den udvikling , som reelt begyndte i oktober 1999 , m vi konstatere alvorlige forsinkelser og tilbagegang i realiseringen af vores ml .
Og det skyldes , at vi p den ene side har en energisk Kommission og en kreativ kommissr og p den anden side et Rd , som ikke kan trffe afgrelser , og som virker uvilligt til at realisere de ting , som regeringerne har besluttet .
Derfor oplever vi fragmentariske og ukoordinerede initiativer til delsprgsml fra medlemslandenes side og initiativer , som ofte ligger uden for den ramme , vi aftalte ved mdet i Tampere .
Vi ved , at denne situation skaber alvorlige problemer bde for Kommissionens arbejde , da den ikke har de forndne menneskelige ressourcer til at leve op til alle disse initiativer , og for Europa-Parlamentets arbejde og planlgning .
Vi m naturligvis kreditere Rdet for dets afgrelse i 2000 om at oprette en flygtningefond og den gensidige anerkendelse af civilretsdomme , ssom skilsmisse .
Blandt de positive ting i opgrelsen for 2000 m man ogs regne godkendelsen af chartret om borgernes grundlggende rettigheder fra Nice , selv om det ikke blev i den form , som Parlamentet nskede .
<P>
Jeg vil ogs gerne komplimentere det svenske formandskab for dets arbejde og forsg p at styrke den politiske dimension i skabelsen af et flles omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed i Unionen , men jeg vil isr gerne lyknske det for den aktivitet , det lgger for dagen , for at Rdet p forslag af Kommissionen skal beslutte en ramme for bekmpelse af menneskehandel , seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi .
Med hensyn til indvandringspolitikken har visse lande , bl.a. Grkenland , besluttet at udfylde det store tomrum , der findes p omrdet , med nationale lovgivninger inden for rammerne af dagsordenen fra topmdet i Tampere .
I sidste uge godkendte det grske parlament sledes en lov om indvandring , som legaliserer og optager tusindvis af indvandrere , der er kommet til Grkenland i det sidste rti , i det grske samfund , og som giver positive lsninger p store problemer , som Rdet stdigt lader st uafklarede hen .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , som det medlem , der har ren af at vre formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , vil jeg gerne takke kommissr Vitorino og ministrene Bodstm og Klingvall for den loyale samarbejdsnd , hvori de har grebet etableringen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed an .
<P>
Der er blevet gjort fremskridt med at finde mder , hvorp man kan samarbejde inden for et politisk omrde , hvor traktaterne er alt andet end tilfredsstillende .
Men at sige dette kaster et vist lys over de vanskeligheder , som vi er stdt p i de 18 mneder , der er get siden topmdet i Tampere - vanskeligheder ssom behovet for srlige retlige ordninger under frste og tredje sjle ; behovet for at imdekomme lande , som er med i Schengen-samarbejdet , og lande , der ikke er det ; den deprimerende tilbjelighed , som nogle medlemsstater har til at kaste sig hovedkulds ud i individuelle initiativer , inden institutionerne fuldt ud har drftet en overordnet tilgang .
<P>
Det hus , vi bygger for vores borgere , skal vre i stand til at klare et jordsklv .
Lad os lgge den mest solide grund - sdan som vi kender den fra fllesskabsrammerne , hvor arkitekter , bygherrer og landmlere arbejder sammen i bedste fordragelighed .
Parlamentet har bedt om en rsberetning om gennemfrelsen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Idet jeg bifalder den beretning , som jeg lige har modtaget fra formandskabet , bemrker jeg , at den i alt vsentligt er en liste over foranstaltninger .
Det , vi har brug for , er en vurdering af indvirkningen af de trufne foranstaltninger .
Minister Klingvall sagde , at det er vanskeligt at komme med kommentarer om East Sea , fordi det er et sprgsml , der henhrer under de enkelte medlemsstater .
Det er mske tilfldet for de frste 24 timers vedkommende . Derefter er det et sprgsml , der angr os alle .
For det er da vel , hr. minister , hele essensen bag omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed ?
Medlemsstaterne m forst , at dette er et omrde , hvor borgerne nsker mere Europa .
Vi m vre denne udfordring voksen og ikke vre dem , der byder i en deprimerende hollandsk auktion om rettigheder for vores borgere eller dem , der kommer udefra .
<P>
Chartret om de grundlggende rettigheder er nok den vigtigste udvikling , vi har set .
Vi m have indarbejdet det i Unionens lovgivning , for der er ikke noget omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed uden rettigheder , og der er ingen rettigheder uden dommere .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , hvis EU ' s fstningspolitik gr skvt , sker der katastrofer , som vi har oplevet det i Frankrig , og som det netop nu igen er sket i Grkenland , og som sandsynligvis vil krve endnu mange flere menneskeliv .
Sprgsmlet er flgende : Hvis vi virkelig nsker mere frihed , sikkerhed og retfrdighed , hvad skal vi s gre , for at ikke endnu flere mennesker bliver ofre for denne politik ?
For det frste opnr man frihed ved at give mennesker mulighed for frit at vlge , hvor de vil leve .
For det andet giver man folk sikkerhed ved , at man giver dem et pas i hnden og giver dem en legal mulighed for at udfolde deres liv der , hvor de har lyst til det .
Det frer s ogs til mere ret og mere retfrdighed , for det er jo netop de globale konomiske betingelser , som industrilandene har vltet over p verden , som frst og fremmest gr mange mennesker til flygtninge .
Derfor opfordrer jeg Rdet til at tage forebyggelsen alvorligt .
En flles fremgangsmde - ja ! Kom nu i gang med et initiativ til en legalisering , for det er den eneste konsekvente politik imod racisme .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , East Sea , der gik p grund ud for den franske kyst , er p tragisk vis med til at rejse en dobbelt problemstilling om undertrykte nationer p den ene side og bekmpelsen af flygtningestrmmen p den anden .
I dag udsttes den kurdiske befolkning , der er spredt i mange lande , for en ndesls undertrykkelse , der gr kampen for at tvinge regeringen til at anerkende retten til selvbestemmelse og det nationale mindretal aktuel .
<P>
Desuden m de tragedier , vi kender fra spanske strande eller fra Dover , fre til en fordmmelse af menneskesmuglerne .
Schengen-omrdet er et fort , der tvinger ofre for sult eller politiske diktatorer ud i ulovligheder .
Men politimssige foranstaltninger - og det ved enhver - kan ikke stoppe folk , der er i livsfare .
Menneskesmuglerne profiterer i dag af disse strenge love , der i vrigt er en overtrdelse af Genve-konventionen .
Det er p tide at bne grnserne for menneskers frie bevgelighed , ligesom vi allerede har gjort med hensyn til kapitalen .
Vi vil ikke lngere se hele familier stte livet p spil p sm plimsollere , som de har betalt dyrt for , for at komme ind i Europa .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , af hensyn til den korte taletid vil jeg tage det vigtigste frst .
<P>
Minister Klingvall har netop meddelt , at hun agter at medvirke til at skabe enighed p netop de tre omrder , hvor Europa-Parlamentet har sagt nej . Vi har nemlig stemt imod hr .
Ceyhuns , hr .
Nassauers og hr . Kirkhopes betnkninger .
Det er meget foruroligende , at formandskabet ikke respekterer Parlamentets holdning . Jeg synes selv , at det er indlysende efter dagens forhandling , at ansvaret for en overordnet politik p dette omrde br ligge hos Kommissionen .
<P>
Tallene for befolkningsudviklingen er alarmerende - Europa svinder ind .
Befolkningstallet forventes at falde med 10 % i medlemsstaterne og 20 % i ansgerlandene .
Vi fr mangel p bde mere og mindre kvalificeret arbejdskraft p bde kort og langt sigt .
Vores ydre grnser er under voldsomt pres .
At Europa skal bne for indvandring af arbejdskraft er en konklusion , som selv de hrdeste modstandere har taget til sig .
Vi fr imidlertid ingen oplysninger om , hvordan dette skal foreg - om systemets udformning , om kvotesystemer eller green card eller hvorvidt det udelukkende skal glde for hjtuddannede eller ogs for lavtuddannede .
<P>
Har Rdet ingen konkrete lsninger p dette omrde ?
Skal kriminaliteten og de barske realiteter have lov til at bestemme ?
Vi glder os til at se Kommissionens forslag p dette omrde .
Kommissionen synes nemlig at st bedst rustet til at lse dette problem .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil takke ministrene fra Sverige samt Kommissionen for deres indlg .
<P>
Mange beskriver EU som et omrde , der udelukker andre .
De ynder at kalde det " Fort Europa " .
Vi andre , der vil skabe et humant Europa , der tager hensyn til mennesker med behov for beskyttelse , og som nsker en human asyl- og indvandringspolitik , anvender begrebet frihed , retfrdighed og sikkerhed .
Jeg er enig med bde Kommissionen og formandskabet i , at de aktuelle mangler p asyl- og flygtningeomrdet hnger sammen med problemet med , at vi ikke har nogen flles politik .
I jeblikket findes der forskellige politikker i de forskellige lande .
Den politik , vi skal opbygge , skal baseres p internationale konventioner , behov for beskyttelse og familiesammenfring .
For vrigt bemrkede jeg , at formandskabet med hensyn til transportvirksomhedernes ansvar , der var genstand for indgende forhandlinger i Parlamentet i sidste mdeperiode , agter at tage hensyn til Parlamentets synspunkter .
Sdan forstod jeg i det mindste indlgget .
<P>
Endvidere synes jeg , at vi skal skelne mellem indvandring af arbejdskraft og asyl- og indvandringspolitik .
Sidstnvnte bygger p menneskers behov for beskyttelse .
Det frste handler om , at vi nu pludseligt ser , at vi i de kommende r kommer til at mangle arbejdskraft , og det handler sledes om vores behov for arbejdskraft .
I denne forbindelse taler vi alt for lidt om integrationspolitik , da humlen i asyl- og indvandringspolitikken er en integrationspolitik , hvor vi tager os af de mennesker , der kommer hertil med et behov for beskyttelse .
I dag ser vi imidlertid , at disse mennesker i hj grad str uden for samfundet , at de ikke har samme rettigheder , og at de ikke benyttes p arbejdsmarkedet .
De er i hj grad at finde blandt de 14 millioner arbejdslse .
<P>
I frste omgang ser jeg gerne , at vi , inden vi taler om indvandring af arbejdskraft - det er muligt , at der ogs kan blive tale om en sdan - lgger vgt p integrationspolitikken samt en flles asyl- og indvandringspolitik .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , det er rrende , hvor loyalt den svenske minister modtager den ensrettede EU-liturgis propagandasprog .
Frihed , sikkerhed og retfrdighed - men det findes jo ikke !
Frihed ved Gibraltar for dem , der drukner , nr de vil ind i EU ?
Frihed ved Polens stlige grnse , hvor man nu fysisk benytter sig af den sovjetiske grnse , for at den i praksis skal fungere som EU ' s ydre grnse ?
Er det frihed ?
<P>
Sikkerhed - nr vi alle overvges af SIS-registret , der ved alt , selv om vores eventuelle seksuelle ejendommeligheder ?
<P>
Retfrdighed - nr alle betjente , der arbejder med dette , siger , at den identitetskontrol , der bliver obligatorisk p grund af Schengen-konventionen , kommer til at ramme folk med et ikke-europisk udseende ?
<P>
Hr . Klingvall og hr .
Bodstrm ! Der findes et dkkende udtryk for dette - " Fort Europa " !
Det er det , De er i frd med at bygge og det , De lovede ikke at bygge !
Hvad om De gik i en anden retning i stedet for bare at flge trop med fderalisterne og stormagtsbyggerne ?
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Hr. formand , kre kolleger , i aviserne lser vi nsten dagligt meddelelser om flygtninge , der er strandet p Europas kyster .
S sent som i sndags landede 447 kurdiske flygtninge i Grkenland .
I februar strandede fragtskibet East Sea med nsten 1.000 kurdiske flygtninge om bord , herunder over 300 brn , i den franske by St . Rafael .
10 dage varede odysseen til Europa under umenneskelige forhold .
Under disse betingelser nedkom tre kvinder .
Flygtningene slger alt , hvad de ejer , for at f rd til billetten til Europa .
<P>
At flygtninge i stadig hjere grad stter livet p spil , er en flge af EU ' s afskrmningspolitik .
Det kan ikke accepteres .
Europas grnser skal vre bne for mennesker i nd , som flygter fra deres hjemland .
Hvorfor forlader folk deres hjemland ?
Hvilken flygtning forlader frivilligt sit hjemland ?
Ingen forlader frivilligt sit hjemland , medmindre vedkommende er politisk forfulgt og frygter tortur og mishandling .
Jeg gr derfor ind for , at rsagerne til flugt skal bekmpes .
En aktiv menneskerettighedspolitik , en kursndring i vbeneksporten og konomisk bistand til fattige lande og regioner er efter min mening ndvendigt , for at mennesker ikke behver at flygte .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen , Rdet og EU ' s regeringer til at flge denne politik og fre den ud i livet .
Europa har ikke kun behov for et konomisk , men ogs et menneskeligt ansigt .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Hr. formand , EU ' s mde at handle p er inkonsekvent . Man indrmmer , at det er ndvendigt med et EU , der er tttere p borgerne , og at EU derfor skal vise , at det er i stand til at sikre borgernes rettigheder , frihed og sikkerhed , men nr disse hensigter skal fres ud i livet , har medlemsstaternes regeringer 1000 ting , der skal tages hensyn til , de kan ikke beslutte sig , og de er mere interesserede i deres egne befjelser end i alles rettigheder .
Man vedtager sledes et charter om grundlggende rettigheder , men medtager det ikke i traktaten , og man skriver i traktaterne , at Unionen skal vre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , men herefter gr de gode hensigter tabt i konventioner , der ikke ratificeres , i beslutninger , der ikke gennemfres , og i den forvirring , der opstr p grund af spredningen i befjelser , initiativer og procedurer .
Regeringerne gav ny nring til forventningerne i Tampere , men herefter skuffede de disse forventninger , fordi de ikke nsker at overlade gennemfrelsen heraf til dem , der har det job at beskftige sig med EU og ikke med de enkelte medlemsstaters interne anliggender .
Man gr en sen og ineffektiv indsats , fordi fllesskabsinitiativerne bremses af , at det strafferetlige samarbejde stadig er et mellemstatsligt anliggende .
<P>
Vi skal vre modigere i vores beskyttelse af borgernes rettigheder .
Efter min mening er der kun n rigtig lsning , som jeg hber bliver vedtaget med den nste traktat , nemlig at hele opbygningen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed bliver et EU-omrde , sdan som det allerede er tilfldet med det civilretlige samarbejde .
Der er ikke noget at vre bange for med denne lsning , for fordelingen af befjelser mellem EU og medlemsstaterne vil vre den samme , og de ensartede procedurer sikrer politikkernes konsekvens . Heller ikke EU ' s planlagte udvidelse ville vre en hindring - sdan som den ellers risikerer at blive - for den rettidige beskyttelse af borgernes rettigheder .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand , jeg vil fremhve nogle sprgsml , der , selv om de er indlysende og er blevet gentaget under forhandlingen , ikke er mindre vigtige .
<P>
For det frste vil jeg gre Rdet opmrksomt p trgheden og den manglende koordinering af nogle af dets beslutninger om det , der blev vedtaget i Tampere , og jeg vil understrege , at denne situation kan fre til , at den dagsorden , som De selv vedtog , ikke bliver opfyldt .
Der er behov for en ny tilskyndelse og en strre politisk vilje for at kunne opfylde dagsordenen og de ml , som vi har fastlagt .
<P>
For det andet opfordrer jeg Dem ligeledes til at videreudvikle forslagene fra Tampere og ikke medlemsstaternes initiativer , der , selv om de er meget rimelige , efter Parlamentets opfattelse er usammenhngende , ufrdige i form og indhold og styret af de enkelte landes konjunktur og de bidrager desuden p ingen mde til at give det samlede overblik , som er ndvendigt p dette omrde .
<P>
Derfor tillader jeg mig at minde Dem om , at vi allerede har et program med initiativer fra Kommissionen , som efter min mening opfylder disse krav .
Hvorfor koncentrerer vi os ikke alle sammen om det program ?
Jeg vil understrege ndvendigheden af , at indsmugling af indvandrere bekmpes , og det ndvendige i alle de aktioner , der gennemfres for at undg menneskehandel og de fortsatte ddsfald i Gibraltar-strdet og for at bekmpe mafiaorganisationer og arbejdsmssig og konomisk udnyttelse af disse mennesker .
Alt det sttter vi , men vi m ikke glemme ndvendigheden af at vedtage en afbalanceret politik om migrationssprgsmlet , og derfor br vi ogs alle sammen , og naturligvis Rdet , med samme vgt og vilje udvikle og ivrkstte politikker for virkelig integration af de borgere , der lever blandt os , og p den mde undg de racistiske og fremmedhadske handlinger , der desvrre finder sted i EU , og som vi skammer os over .
Vi vil undg de tragedier , der dagligt finder sted ved de sydspanske kyster med skibe lastet med mennesker , der kommer til vores kyster , og ddsfald i skibenes lastrum .
Og til det forml er der brug for en klar politisk vilje og en tilstrkkelig budgetbevilling .
<P>
Det opfordrer jeg Dem til , og jeg er sikker p , at vi p denne mde vil bidrage til oprettelsen af det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som vi nsker , og at vi kan regne med de europiske borgeres forstelse for og sttte til denne vigtige opgave .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Lang">
Hr. formand , jag vil prata franska ( jeg vil tale fransk ) . Alt gik fint i den bedste af alle verdener .
Alle var klar over , at der var flere millioner illegale indvandrere i steuropa .
Alle vidste , at de hver dag kom ind over de gennemhullede grnser , og at de kommer fra hele verden . Alle kender til kanalerne og de strste modtagerlande , men i det mindste er dette hidtil foreget i al diskretion for at ikke forstyrre den gode borgerlige samvittighed og delgge de velmenendes svn .
<P>
Alle var i vrigt ganske tilfredse med dette . Indvandrerforeningerne kan sledes retfrdiggre deres eksistens og den offentlige sttte , de modtager .
Staterne ender med at give opholdstilladelse til alle eller nsten alle og viser , hvor stor betydning de tillgger vrdier som tolerance , menneskerettighederne og benhed over for andre .
Prsterne kan fylde de hblst tomme kirker med illegale indvandrere .
Industriens fagforeningsfolk finder i indvandrerne den styrke , som de har brug for til at kompensere for de europiske arbejdstageres manglende interesse . Og selvflgelig glder arbejdsgiverne sig over denne friske arbejdskraft , som findes p markedet .
<P>
Kort sagt var det til alles fordel , men s sker katastrofen pludselig .
Den 17. februar gik fragtskibet East Sea med vilje p grund ud for den franske kyst med 912 illegale flygtninge ombord , heraf 420 brn .
Dernst gik de i land , og nu er de her , eller rettere , de var her . For det sprgsml , vi nu stiller os selv - ud over hvorfor og hvordan de gik p grund - er , hvor de er blevet af ?
De er forsvundet , spredt i naturen , mere end 600 af disse illegale flygtninge er p mirakuls vis forsvundet , de er stukket af .
For blot at tage et eksempel skulle 449 personer tages i forvaring , da prfekten i Var lukkede en lejr den 1. marts .
Bagefter var mere end 200 af dem forsvundet .
I Modane , der var et af bestemmelsesstederne efter Frjus , undslap 40 af de 82 kurdere .
<P>
Men hvorfor det ?
Hvorfor nu det , nr hele det politiske spektrum , sm politiske grupper og andre , med n stemme opfordrede til permanent ophold for disse indvandrere ?
Hvorfor , nr nu den franske regering havde srget for en opholdstilladelse p otte dage , og sledes gjort det muligt at opfylde kravene for at opn en officiel status som politisk flygtning ?
Svaret er simpelthen , at disse illegale indvandrere foretrak at anvende ulovlige netvrk til indtrngen i og hjemsendelse fra Frankrig .
<P>
Det var et psykologisk chok , der var stor opstandelse mellem de velmenende .
Men denne sag er desvrre kun symbolsk , for man kan ikke se skoven for trer . Det lykkes hver mned tusindvis af illegale indvandrere at komme ind i Frankrig .
Men flere vil flge efter , millioner vil ankomme til fods og i tog .
Vores problem er at organisere en tilbagevendelse til landet , s de kan fre et vrdigt liv og arbejde i landet .
<SPEAKER ID=101 NAME="Klingvall">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , jeg vil starte med at takke for en meget interessant forhandling med mange interessante sprgsml , men frem for alt vil jeg takke for Deres store engagement i retlige og indre anliggender .
Jeg vil forsge at konkludere og kommentere Deres synspunkter og sprgsml .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at vi arbejder for en Union prget af frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Ingen af os er interesseret i at bygge et " Fort Europa " .
I stedet prges vores arbejde af en meget strk dynamik og et uddybet samarbejde i et EU , som vi nsker at udvide .
<P>
Udvidelsen er et af det svenske formandskabs vigtigste ml .
Vi nsker at gre omrdet strre og involvere flere lande i et udvidet samarbejde , ikke bare for frihed , retfrdighed og sikkerhed , men ogs for fred .
Med til dette arbejde hrer naturligvis en meget stor dynamik .
Vi arbejder med landene omkring Middelhavet , og vi arbejder p at udvide samarbejdet med Rusland og Kina - for bare at nvne nogle eksempler p den aktuelle proces og p EU ' s aktive engagement i samarbejdet og i arbejdet med at udvide dette omrde .
<P>
Det prger naturligvis ogs arbejdet for en harmoniseret asyl- og indvandringspolitik .
Det prger ogs det helhedsperspektiv , vi anlgger over for det harmoniseringsarbejde , der udgr fra Amsterdam-traktaten og Tampere-konklusionerne .
Vi nsker en moderne indvandringspolitik , hvor vi arbejder p at fjerne de vsentligste rsager til ufrivillig indvandring og samtidig garanterer beskyttelse af dem , der har behov herfor .
<P>
Vi er alle dybt berrte og optagede af de tragedier og katastrofer , vi har set p vores fjernsynsskrme .
Handlen fortstter og vkker afsky .
Den udnytter mennesker i nd .
Det er noget , som vi p det kraftigste skal bekmpe .
Vi skal imidlertid gre det p flere forskellige mder - n mde er ikke nok .
Derfor er det f.eks. meget vigtigt at intensivere samarbejdet med ansgerlandene og arbejdet med at give disse lande en god lovgivning og et godt asylsystem , hvis man skal forebygge den ulovlige indvandring og hindre disse tragedier .
Vi skal finde en lsning p de bagvedliggende rsager til den ufrivillige migration .
<P>
I sidste uge besgte jeg Balkan sammen med kommissr Vitorino og den belgiske indenrigsminister Duquesne .
Vi mdte reprsentanter fra fem af Balkanlandene , for at diskutere netop disse sprgsml .
Vi vedtog en vidtrkkende deklaration , der rummer netop dette helhedsperspektiv om bde et retssikkert asyl- , modtagelses- og integrationssystem og foranstaltninger vedrrende en god grnsekontrol og en velfungerende visumpolitik .
<P>
Nu handler det om nogle af de konkrete sprgsml om , hvad vi gr , og hvilke hensyn vi tager til udtalelserne fra Europa-Parlamentet .
Lad mig bare se nrmere p to sprgsml .
Med hensyn til menneskesmugling vil vi foretage en klar sondring mellem menneskesmuglere , der udnytter udsatte mennesker , og de skaldte humanitre handlinger .
Humanitre handlinger skal ikke vre strafbare .
Vi arbejder med en humanitr klausul i forbindelse med ulovlig indrejse .
Vi har bestemt , at med hensyn til ulovligt ophold , skal profithensyn udgre en grnse for , at humanitre handlinger ikke skal kunne straffes .
Strafferammerne skal vre betydelige .
Vi er endnu ikke net til enighed , men i jeblikket diskuterer vi et vigtigt forslag om en mindste maksimumsstraf p seks r .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om transportvirksomhedernes ansvar , vil jeg kraftigt tilbagevise det , som fru Cederschild sagde .
I vores aktuelle arbejde med at sondere er der forudstningerne for , at vi kan n til enighed om dette i henhold til retningslinjerne fra det franske formandskab .
Der findes bl.a. to synspunkter fra Europa-Parlamentet , som jeg som formand ogs har fremfrt i diskussionerne .
Det frste sprgsml handler om , at transportvirksomheder ikke skal straffes i de tilflde , hvor en asylansger fr opholdstilladelse , eller hvor en person fr opholdstilladelse af andre rsager .
Det vil betyde , at man udskyder opkrvelsen af bder fra de personer , som trods manglende dokumentation alligevel kommer til EU og sger asyl .
Frst nr asylprocessen er klar , skal man opkrve bder af de personer , der ikke fr lov til at blive .
<P>
Det andet sprgsml var ogs med i Europa-Parlamentets udtalelse . Det handler om , at luftfartsselskaber og rederier kun kan forventes at opdage benbart forfalskede dokumenter samt personer , som slet ikke er i besiddelse af rejsedokumenter .
Samtidig er det selvflgelig rimeligt , at vi stiller krav om , at transportvirksomheder kontrollerer pas og eventuelle visa .
Sanktionerne m imidlertid ikke vre uforholdsmssigt strenge straffe .
Vi ved endnu ikke , om vi finder frem til en lsning , der kan accepteres af alle , men vi undersger betingelserne .
<P>
Flere af indlggene under forhandlingen - bl.a. indlggene fra fru Terrn i Cus og fru Ludford - handlede om det fortsatte arbejde .
Man spurgte sig selv : " Hvad sker der egentlig ?
De har denne vision og mlene fra Tampere , men hvad gr De egentlig ? " .
Jeg aflagde rapport om nogle af de trufne beslutninger .
Jeg rapporterede ogs om status for nogle af de aktuelle direktiver .
Jeg vil gerne understrege , at vi hber , at vi p vores mde i maj kan trffe en afgrelse om direktivet om midlertidig beskyttelse og direktivet om familiesammenfring .
I jeblikket gr det godt med forhandlingerne om disse direktiver .
Vi hber sledes at kunne trffe en afgrelse i maj .
<P>
Vi er ogs net langt med hensyn til at sstte Eurodac-systemet .
Prvekrslerne starter sidst p sommeren i r .
Vi tror , at dette system kan give os en mere effektiv anvendelse af Dublin-konventionen .
<P>
Hvad angr forslaget om rettigheder for tredjelandes statsborgere , er dette blevet prcist fremfrt .
Vi ser imidlertid frem til ogs at starte arbejdet med dette direktiv .
<P>
Jeg har ogs tidligere under forhandlingen nvnt , at det belgiske formandskab vil fokusere p indvandringspolitikken , og at det vil arrangere et migrationsseminar i oktober 2001 .
Ogs Spanien har allerede inden sit formandskab varslet et ministermde om migrationsstrmmene fra Asien .
<P>
Vi arbejder tlmodigt og trin for trin for at kunne realisere den foreslede resultattavle , det skaldte scoreboard , for at gennemfre konklusionerne fra Rdets mde i Tampere .
Vi arbejder stadig med det indledende gennemfrelsesarbejde , men vi klr p og vil selvflgelig hurtigst muligt trffe en afgrelse .
<SPEAKER ID=102 NAME="Bodstrm">
Hr. formand , kriminaliteten bliver stadig mere international .
Den eneste mulighed for at bekmpe denne tendens er , at politiet og anklagemyndigheden samarbejder og arbejder mere internationalt .
<P>
Alt politiarbejde indebrer integritetskrnkelser for den person , der mistnkes for en kriminel handling .
Det sker bde nationalt og internationalt .
Det glder bl.a. for efterlyste personer .
For at kunne debattere emnet er det vigtigt at have det rette grundlag .
Det glder f.eks. det , hr . Gahrton nvnte , nemlig SIS-systemet , som bruges til efterlyste personer .
Hr . Gahrton sagde , at det internationale SIS-system kortlgger menneskers seksuelle tilbjeligheder .
Det passer ikke !
Der findes ikke sdanne flsomme oplysninger i dette system .
Det indeholder oplysninger om efterlyste personer , om de er bevbnede , deres signalement m.v. samt oplysninger om andre ting ssom stjlne biler .
Der findes alts ingen flsomme oplysninger , og det er et meget vigtigt instrument til bekmpelse af den internationale kriminalitet .
<P>
Der findes flere former for kriminelle handlinger , der kun kan bekmpes internationalt - f.eks. menneskehandel , konomisk kriminalitet , IT-kriminalitet , eller narkotikakriminaliteten , som hr . Pirker nvnte .
De eneste , der nyder godt af det manglende internationale samarbejde , er de kriminelle .
<P>
Med hensyn til narkotikakriminaliteten , som hr . Pirker nvnte , er jeg enig i , at det er meget vigtigt med en konkret indsats , s man ikke njes med flotte udtalelser , men faktisk skrider til handling .
To utroligt vigtige betingelser for at opn dette , er det , der debatteres i dag , det vil sige udviklingen af Europol , samt at der hurtigst muligt etableres et internationalt samarbejde gennem Eurojust .
<P>
Jeg vil ogs nvne det igangvrende samarbejde for at n frem til en lsning med hensyn til syntetisk narkotika .
Jeg ved , at fru Cederschild har gjort en stor indsats p dette omrde , og forhbentlig kan vi f en politisk aftale i hus i maj .
<P>
Blandt andre hr . Watson og fru Terrn i Cus har vret inde p , hvordan vi kan blive mere effektive , hvilket naturligvis er vigtigt .
Det er bl.a. vigtigt , nr der stilles forslag fra medlemsstaterne , og nr der tages initiativ til forskellige sprgsml .
Det er vigtigt , at det sker p den rigtige mde , og at man ikke tnker p kortsigtet fremgang - f.eks. p det indenlandske plan .
Det er i alles interesse , at samarbejdet fungerer og effektiviseres .
Alle vinder - ogs ud fra et indenrigssynspunkt , hvis det fungerer , som det skal .
<P>
Det samme glder samarbejdet mellem medlemsstaterne , Rdet , Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Hvis det ikke fungerer , giver det et negativt billede .
Borgerne mister tilliden til os , og uden borgernes tillid er der ingen forankring for EU , hvorefter EU heller ikke fungerer .
Derfor er det vigtigt , at denne meget konstruktive og vigtige debat fortstter p samme mde som i dag .
Til sidst vil jeg atter takke jer alle for debatten samt for , at jeg fik lov at komme .
<SPEAKER ID=103 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil gerne takke medlemmerne af Parlamentet for det engagement , de har udvist i opflgelsen af den meget udfordrende og krvende dagsorden fra Tampere , og ogs bevidne og rose det svenske formandskabs bestrbelser p at n frem til konkrete resultater i den frste halvdel af dette r .
Det fremgr ret klart , at det svenske formandskab virkelig nsker en afbalanceret tilgang til politikkerne inden for dette omrde - en balance mellem de initiativer , der beskftiger sig med de repressive aspekter , og de initiativer , som har et proaktivt sigte , der gr ud p at tilskynde til et positivt syn p asylindvandring i vores samfund .
Derfor hber jeg , at vi ved afslutningen af det svenske formandskab vil have konkrete og gode resultater , som vi kan arbejde videre med .
<P>
Jeg vil meget kort komme ind p to punkter . Frst hvad angr handlingsplanen for Irak , vil jeg sige , at jeg er enig i , at det er yderst vanskeligt at gennemfre denne handlingsplan .
Jo fr , vi f en mere detaljeret vurdering af de konkrete resultater af en sdan handlingsplan , jo bedre .
Vi m ogs huske p , at et ansgerland , Tyrkiet , grnser op til Irak .
S vi br inddrage Tyrkiet mere serist i drftelserne om den kurdiske situation og effekten af ulovlig indvandring i omrdet .
<P>
Det andet punkt er at sige til hr . Pirker , at jeg ikke kom ind p sprgsmlet om narkotika i mit indlg , fordi der ikke var stillet nogen sprgsml om det .
Men jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p , at vi er ved at implementere handlingsplanen for perioden 2000-2004 .
Der har vret et meget vigtigt svensk initiativ om syntetiske stoffer .
Vi havde en ben drftelse i Rdet om narkotika , og Kommissionen har i sinde at fremstte to hovedinstrumenter : det ene , rammebeslutningen om harmonisering af strafferetten i forbindelse med bekmpelse af narkotikahandel , vil blive fremsat i nste mned .
Det andet er at forelgge , hvad vi kalder en opflgningstabel for handlingsplanen for narkotika for Rdet og Parlamentet .
I denne opflgningstabel vil vi medtage alle de foranstaltninger , der br trffes af Unionen , og ogs identificere alle konkrete foranstaltninger , som br trffes af de enkelte medlemsstater .
S vi forsmmer ikke narkotikasprgsmlet .
Vi kom ikke ind p dette punkt , fordi De ikke nvnte det i de formelle sprgsml , men jeg er glad for at fortlle Dem om vores program til bekmpelse af narkotika .
<P>
Det er mit endelige nske og hb , at vi mske til nste r kan have en mere opmuntrende debat om situationen inden for omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Lad os alle samarbejde om at n dette .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted den 16. maj .
<CHAPTER ID=6>
FN ' s konference om de mindst udviklede lande
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0155 / 2001 af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Rdet om FN ' s konference om de mindst udviklede lande ( den 14.-20. maj 2001 ) ;
<P>
B5-0156 / 2001 af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Kommissionen om FN ' s konference om de mindst udviklede lande ( den 14.-20. maj 2001 ) .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr Lamy , her op til FN ' s tredje konference om de mindst udviklede lande , der skal finde sted i Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles midt i maj , mener vi , at vi m drfte den strategi igennem , som EU skal st for i denne sammenhng .
De mundtlige foresprgsler , som vi i dag retter til Rdet og Kommissionen , har netop dette forml , og med det beslutningsforslag , som vi ogs har fremlagt , er det vores hensigt at bidrage hertil .
<P>
Vi er alle - hber jeg - klar over den dramatiske situation , som disse lande befinder sig i .
Et BNP pr. indbygger p 100 gange mindre end i de udviklede lande , en realvkst kun en smule over nul , hvis vi tager befolkningstilvksten i betragtning , et prisfald p rvarer p ca .
30 % i 1998-1999 , en middellevealder p kun 51 r , ca . 50 % analfabeter , og listen kunne forlnges i det uendelige .
<P>
Det vrste er imidlertid , at man ikke kan f je p noget lys for enden af tunnellen , fordi mange af disse lande , ca .
1 / 3 , ogs hrges af endelse konflikter , der tmmer dem for alle de ressourcer , som de har , og mere til .
Vi mener derfor , at denne konference ikke blot m gentage den diagnose , som er blevet stillet s mange gange fr , og heller ikke tage form af en mere eller mindre fuldstndig erklring af de gode hensigter , som helt systematisk ikke er blevet indfriet .
Der m og skal trffes konkrete foranstaltninger inden for rammerne af en global strategi , der stter en ny konomisk verdensorden , og som bestrber sig p at opfylde og styrke FN ' s erklring fra 1986 , der anerkender retten til bredygtig udvikling som en umistelig menneskeret . Lige s vigtigt er det , at EU og de enkelte medlemsstater indtager en klar holdning og kmper for , at den aktuelle tendens til , at de industrialiserede lande skrer ned i den konomiske bistand , bliver vendt , og at der opstilles en tidsplan for , at denne hjlp kommer op p 0,7 % af BNP .
Vi m desuden gre en indsats for , at forpligtelser fra Rio de Janeiro 1992 fastholdtes , og at glden , der helt tydeligt er ved at kvle disse lande , bliver eftergivet , ligesom vi m g ind med konfliktforebyggelse , med fokus rettet ikke mindst mod vbenhandlen , som m bekmpes , og vi m holde op med at se alting ud fra et markedsliberaliseringsperspektiv , men derimod arbejde for en dybtgende ndring i WTO ' s regler og bestemmelser , som er til skade for disse lande .
<P>
I denne sammenhng m man ogs bemrke , at kun 12 af de mindst udviklede lande er reprsenteret i Genve , og man skal ligeledes vre klar over , at markedsadgang i sig selv ikke udgr nogen tilstrkkelig betingelse for konomisk vkst , og heller ikke i sig selv automatisk frer til en ligelig udvikling .
Lige s vigtigt eller mere vigtigt end markedsadgang er det for disse lande at sikre deres selvforsyning , og at de i det hele taget kan brdfde sig selv .
Derfor har de ret til at beskytte deres produktion og deres landbefolkning , i hvilken forbindelse jeg gerne kort vil omtale initiativet " alt andet end vben " , som vi fr lejlighed til at diskutere grundigt p et af de kommende mder , ogs selv om Rdet har truffet den uacceptable beslutning ikke at ville hre Europa-Parlamentet i denne sag .
<P>
Jeg vil blot gerne fremhve , at det er et positivt initiativ , om end af begrnset vrdi og med behov for at blive justeret .
Fordi det kun er et frste skridt , sdan som det er blevet sagt , m det suppleres med andre foranstaltninger af forskellig karakter i den retning , som vi har nvnt .
<P>
Endelig og p et tidspunkt , hvor man taler s meget om at bekmpe fattigdommen , skal to srskilte ml understreges og gentages , nemlig uddannelse og sundhed .
Som vi siger det i vores beslutningsforslag , m de industrialiserede lande yde deres meget vsentlige bidrag til , at programmerne p disse felter kan fortstte , og der m , som vi for nylig har vedtaget , gres en srlig indsats for anerkendelsen af , at de lande , der er hrdest ramt af aids og andre epidemier , har ret til at fremstille og markedsfre den ndvendige medicin eller importere den uden omkostninger til patenthavere .
Det er om disse sprgsml , hvoraf mange har fet en mere udfrlig behandling i vores beslutningsforslag , at vi nu afventer at hre Rdets og Kommissionens mening .
<SPEAKER ID=107 NAME="Danielsson">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , i retningslinjerne for deltagelse i FN ' s tredje konference om de mindst udviklede lande , som Rdet vedtog den 22. december 2000 , bekrfter Unionen , at den har til hensigt at gre , hvad den kan , for at FN ' s handlingsplan fr en bredygtig udvikling i de mindst udviklede lande samt for , at en gradvis inkorporering af disse lande i verdenskonomien skal omfatte konkrete og operative politiske retningslinjer og foranstaltninger , der bygger p tre faktorer .
<P>
For det frste : de nationale myndigheders , det civile samfunds , den private sektors og de lokale aktrers aktive og ansvarsfulde deltagelse i de mindst udviklede lande .
<P>
For det andet : et verdensomspndende partnerskab for de mindst udviklede lande , som bl.a. betyder , at man mobiliserer hele det internationale samfund , og at man ger koordineringen mellem alle , der arbejder med udviklingssprgsml p internationalt , regionalt og nationalt plan .
<P>
For det tredje : en effektiv vurdering af resultaterne af den handlingsplan , der blev vedtaget i 1990 , samt en analyse af behovene og forventningerne i de mindst udviklede lande , sdan som det blev bestemt under forberedelserne inden konferencen .
<P>
Inden for rammerne for EU ' s bistandspolitik sknkes en meget stor del af sttten til netop de mindst udviklede lande , specielt gennem AVS / EU-konventionerne .
Man skal huske p , at 40 af de 49 mindst udviklede lande ogs findes i gruppen af AVS-stater .
EU mener , at udryddelsen af fattigdom i disse lande br vre konferencens centrale ml .
EU sttter det styrkede HIPC-initiativ og dets gennemfrelse , det vil sige i overensstemmelse med de i Kln 1999 styrkede betingelser , der betyder , at flere lande hurtigere kan f mindsket glden , samtidig med at der kommer get fokus p fattigdomsbekmpelse , idet de ressourcer , der frigives ved gldsafskrivninger inden for HIPC , skal bruges til fattigdomsbekmpelse .
<P>
EU kan ikke acceptere tilsagn og / eller forpligtelser om gldsafskrivelser , der gr ud over de betingelser , der glder under HIPC-initiativet .
Det betyder sledes , at man ikke kan acceptere eventuelle krav om henstand med gldsbetalinger , inden skyldnerlandene nr den skaldte afslutning og / eller 100 % ' s gldsafskrivning .
Fattige lande , der ikke kvalificerer sig til gldslettelser i henhold til de vilkr , der er gldende for HIPC-initiativet , men som har betalingsvanskeligheder , henvises i stedet til at forsge at genforhandle deres gld med Parisklubben , Londonklubben eller andre relevante kreditorer .
<P>
De ressourcer , der frigres under HIPC-initiativet , skal bruges til fattigdomsbekmpelse i overensstemmelse med landenes fattigdomsstrategier .
<P>
Den 28. februar 2001 vedtog Rdet en forordning om at udvide toldfriheden uden nogen kvantitativ begrnsning til at omfatte alle produkter , der stammer fra de 49 mindst udviklede lande i verden , med undtagelse af vben og ammunition , det skaldte " alt andet end vben " initiativ .
Forordningen er gldende fra den 5. marts i r .
Diskussionen om dette sprgsml startede med , at Kommissionen stillede et forslag i oktober 2000 .
Jeg er glad for at kunne bekrfte , at de vigtigste principper i Kommissionens forslag er bevaret i den endeligt vedtagne tekst . Det vil sige , at Fllesskabet br vedtage betydningsfulde foranstaltninger for at forbedre den konomiske situation i de mindst udviklede lande ved at garantere fri adgang til sine markeder for alle sdanne produkter , ogs hvis det indebrer ekstraudgifter for Fllesskabet .
I nsten alle tilflde trder dette i kraft fra og med den 5. marts 2000 .
Kun for bananer , sukker og ris blev det besluttet , at bestemmelserne skulle trde i kraft p en senere dato .
Det var imidlertid afgrende , at man for disse produkter blev enige om en bestemt tidsfrist og tidsplan for fuld tiltrdelse til markederne .
Fra og med 2006 vil markedet vre fuldt liberaliseret for bananer , og markederne for sukker og ris vil vre liberaliseret i hhv. juli 2009 og september 2009 .
Med tiden snkes toldsatserne p disse tre produkter , og der bliver fastlagt toldfri kvoter for sukker og ris .
<P>
Forordningen har derfor stor konomisk betydning for de mindst udviklede lande .
Men den har desuden en endnu strre politisk og konomisk betydning for forberedelserne inden nste forhandlingsrunde i WTO .
Det har utrolig stor symbolsk vrdi , at det nu primrt er udviklingsprioriteringerne , der ligger til grund for beslutninger i handelsanliggender .
Beslutningen viser vores partnere i WTO-forhandlingerne - udviklingslande svel som industrilande - at EU tager sine forpligtelser om at inkorporere udviklingssprgsml i disse forhandlinger alvorligt .
Det viser , at vi ikke bare gr ind i forhandlingerne for at pleje vores egne interesser , men at vi ogs tager hensyn til de mest trngende medlemmer af verdenssamfundet - specielt de mindst udviklede lande .
Det viser , at EU fuldt ud ptager sig et moralsk og konomisk ansvar , der skal stemme overens med EU ' s position som verdens strste handelsblok .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lamy">
Hr. formand , som formanden for Rdet sagde for et jeblik siden , vil FN ' s tredje konference om de mindst udviklede lande finde sted i maj i Bruxelles .
Formlet med denne konference er frst og fremmest at evaluere resultaterne af de handlingsprogrammer , der blev ivrksat i 1990 , og at stte fokus p det , der er udrettet i mellemtiden med hensyn til udviklingsbistand , gldsnedsttelse , investering og handel .
Desuden skal der faststtes et nyt handlingsprogram for de kommende 10 r , og vi er blevet enige om - i en flles aftale med FN - at man skal behandle nogle foranstaltninger med jeblikkelig virkning , sledes at man ikke falder for fristelsen til at begrave sig i for mange generelle sprgsml .
<P>
Forberedelserne til konferencen er i gang .
Eftersom Unionen er medvrt , har vi selvflgelig en srlig interesse i , at den bliver en succes . Kommissionens tropper og nogle kommissrer arbejder side om side i denne sag .
<P>
Vi vil forsge at srge for , at konferencen munder ud i et solidt handlingsprogram , sledes at vi opnr nogle rammer for ansporing med hensyn til en indsats for udviklingen i disse 49 eller 50 lande og samtidig forsger at gre dette s konkret som muligt .
<P>
I denne forbindelse har vi - og Kommissionen takker det svenske formandskab herfor - srget for , at beslutningerne omkring initiativet " alt andet end vben " er truffet i god tid , s det kan blive EU ' s acquis p konferencen i maj .
P nuvrende tidspunkt er det sandsynligvis den mest virkningsfulde foranstaltning , denne konference vil kunne medfre eller fremskynde , og det er ikke s lidt . Vi skal nu forsge at anvende konferencen som en lftestang med henblik p at anspore andre handelspartnere i verden til at forbedre adgangen til de mindst udviklede landes eksportmarkeder .
<P>
Selv om vi finder dette initiativ vigtigt , mener vi ikke , at det er nok i sig selv .
Det str klart , at uden hjlp fra omgivelserne og uden anden hensigtsmssig bistand er strstedelen af de mindst udviklede lande ikke i stand til at gennemfre de handelsmssige tiltag p tilfredsstillende vis .
Vi m alts supplere dette strke signal - det arbejde , vi har pbegyndt - med andre foranstaltninger , der sigter mod p effektiv vis at ge de pgldende landes eksportevne og hjlpe dem til at komme med i den multilaterale aftale om verdenshandel .
<P>
Vi agter alts at supplere dette initiativ med andre foranstaltninger , hvoraf en del skal omhandle handel , gennem teknisk bistand til den administrative kapacitet i landene og gennem en forgelse af den indsats , der foretages inden for de flles midler , vi har til rdighed med IMF , Verdensbanken og WTO med en teknisk bistand , der skal omhandle handelssprgsmlene fra Genve .
Nr det er sagt , er der ogs andre handelsmssige instrumenter , som skal undersges for at sikre , at de ikke bremser eller begrnser bningen af markederne for de mindst udviklede lande for meget .
Jeg tnker navnlig p sundhedsstandarder og fytosanitre standarder eller p de forskellige forhindringer for handel , hvor vi ikke skal nedstte de standarder , vi har fastsat , fordi vores befolkninger forlanger dem , men vi skal sikre os , at vores tekniske bistand faktisk styres p en sdan mde , at det er mulig for disse lande at opfylde standarderne .
Jeg tnker navnlig p det sundhedsmssige og fytosanitre .
<P>
Vi mener , at disse adgangsbetingelser til markedet kan forbedre omfanget af udenlandske investeringer i landene , s snart de sammenkobles med en egentlig eksportstigning , og vi nsker i forbindelse med denne konference at g endnu lngere for at ge investeringerne i landene , bl.a. gennem en bedre anvendelse af de eksisterende multilaterale instrumenter og en mere aktiv anvendelse af det , der allerede er til rdighed i forbindelse med en investeringsgaranti til de mindst udviklede lande .
<P>
Nr det er sagt , vil vi ikke gemme os bag en politisk korrekthed .
Man skal ogs vre klar .
Det er op til disse lande at skabe et mere fordelagtigt milj for investorerne gennem interne politikker , som vi kan sttte , og som vi kan rdgive om , men det skal ske gennem interne politiske beslutninger , der nogle gange er vanskelige at trffe , og disse vanskeligheder kan vi ikke hjlpe med .
Ud fra dette synspunkt er det ndvendigt , at alle har klart definerede roller .
<P>
Lad os huske p , at disse foranstaltninger , som jeg lige har omtalt , og som er med jeblikkelig virkning , kun er en del af resultatet .
De skal sledes give handlingsprogrammer for det nste rti en vis trovrdighed .
Dette handlingsprogram skal anvendes som en retningslinje .
Jeg mener , at det er meget vigtigt at have retningslinjer p dette omrde , og at man kan kontrollere det sammen .
Det er min holdning - og mine kolleger i Kommissionen deler dette synspunkt - at kun gennem et strkere flles pres kan vi fremme udryddelsen af fattigdom og en varig udvikling i disse lande , s man mske - for at bruge hr . Mirandas udtryk - kan skimte lyset for enden af tunnellen .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , jeg vil gerne bifalde hr . Mirandas initiativ ved at stille dette sprgsml , og jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at lyknske kommissr Lamy med hans fremragende " alt andet end vben ' -initiativ , som vi blev forbundet med i Parlamentet , men som vi ikke har haft meget at gre med .
Det m ppeges , at de fattigste og mindst udviklede lande br tildeles srlig opmrksomhed , og i processen br afskaffelse af ekstrem fattigdom vre det primre ml .
I henhold til UNCTAD ' s beregninger voksede BNP p globalt plan med mere end 2,5 % pr. r , mens BNP for 49 af de mindst udviklede lande steg med blot 0,9 % pr. r i reelle tal mellem 1990 og 1998 .
<P>
Forsvarlige styreformer er meget vsentlige i de mindst udviklede lande .
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden her til at ppege , at der er mange lande , som er demokratiske af navn , men hvor der som flge af deres mangel p et effektivt og retfrdigt retssystem ikke er nogen frihed for deres folk .
Vi her i Parlamentet br fremme retsprincipperne som et vsentligt kriterium , nr vi ser p kriterier for gode styreformer .
Det er ligeledes en kendsgerning , at den andel af vores bistandsbudgetter , der gr til de mindst udviklede lande , er faldet , mens den andel , der gr til gennemsnitsbistandsmodtagerlande ssom Marokko og Algeriet , er get .
Dette er absolut forkert .
Bistandsbudgettet m koncentrere sig om de fattigste .
Det er det , vores borgere forventer og krver .
At bruge bistandsbudgettet som en slags underhndsimmigrationspolitik er forkert .
Hav dog for alt i verden en antiimmigrationspolitik , men vr rlig med hensyn til det .
Vi m ikke berve de fattigste lande for at opfylde vores egne politiske ml .
<P>
Der er strkt behov for en drastisk nedbringelse af de tungt forgldede fattige landes gldsbyrder , eftersom de foranstaltninger , der hidtil er truffet i forbindelse med HIPC-initiativet , som flge af faldende priser p rmaterialer vil vre fuldstndigt utilstrkkelige , nr det glder om at skabe en bredygtig finansiel afhjlpning .
Jeg m ogs understrege behovet for at garantere , at der afsttes midler eller suppleres med yderligere midler for at tilskynde til strre private finansieringer og gennemfrelse af foranstaltninger til tilskyndelse til sm lneordninger ssom dem , der er indfrt af Gramien Bank i Bangladesh .
<P>
Endelig m vi gre alt , hvad vi kan , for at forebygge konflikter .
Konfliktforebyggelse er nglen , nr det glder om at hjlpe de mindst udviklede lande til at vokse .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock">
Hr. formand , som andre allerede har nvnt , taler kendsgerningerne for sig selv .
De fleste af de 640 millioner mennesker , der lever i de mindst udviklede lande , lidt over en tiendedel af verdens samlede befolkning , kmper for at overleve for under to dollars om dagen .
Deres gennemsnitslevetid er 50 r .
Halvdelen er analfabeter , og to tredjedele af verdens brn , strsteparten sm piger , modtager ikke nogen form for grundskoleundervisning .
De mindst udviklede lande har oplevet et alvorligt fald i kapitalbevgelserne - p 45 % - siden 1990 , og den officielle udviklingsbistand falder fortsat og er faldet med 30 % siden 1990 .
<P>
Som rdsformanden har nvnt , er der kun kommet meget langsomme og for sene resultater ud af HIPC-initiativet .
Alt for mange af de mindst udviklede lande kmper med helt uholdbare gldsbyrder .
Mange af de mindst udviklede lande , ssom Zambia , som jeg besgte for nylig , bruger stadig dobbelt s meget p renter og afdrag , som de bruger p sundhed og uddannelse .
<P>
FN-konferencen br derfor handle om en konomisk genrejsning for de mindst udviklede lande - n , der fremmer konomisk vkst , fattigdomslempelse og bredygtig udvikling . Som hr .
Lamy vil vide , vil der blive afholdt et temamde om handel , som jeg ved , at han vil forvente bliver udnyttet af de mindst udviklede lande som en platform til forberedelse af ministermdet i Qatar .
Jeg er sikker p , at de vil give rigelige beviser p faldet i varepriserne - de er faldet med 30 % fra 1998 til 1999 - og vi m anerkende , at globaliseringen og liberaliseringen har haft meget blandede resultater .
" Alt andet end vben " udgr et betydeligt fremskridt .
Jeg gad vide , om kommissr Lamy vil vre i stand til at sp om , hvorvidt andre lande ssom USA og Japan vil vre rede til at flge hans fremragende eksempel .
Jeg synes , jeg kan se ham smile , og det kunne betyde vanskeligheder for os .
<P>
Her ville det vre interessant at hre fra kommissr Lamy , hvilke af de mindst udviklede lande der isr kunne tnkes at eksportere vben , eftersom titlen p dette initiativ er lidt forvirrende .
<P>
Endelig handler denne konference om at analysere , hvad vi kan gre for de mindst udviklede lande , nr millioner af mennesker er ude af stand til at behandle lungebetndelse , diarr , tuberkulose eller aids , nr man ikke har nogen medicin at give sit syge barn eller sin dende hustru , nr ens barn gr i skole under et tr og forsger at lre at skrive sit navn med en kvist .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , klften mellem de fattigste lande og andre lande bliver strre i stedet for mindre .
Det sidste tir er bistanden til udviklingslandene faldet med 24 % og til de fattigste blandt dem endda med 45 % .
Dette er absolut uacceptabelt .
FN-konferencen er meningsls , hvis den ikke nr lngere end til smukke lfter og vage erklringer .
Kun meget konkrete , bindende aftaler bringer de fattigste lande videre .
Handelsindrmmelser alene er ikke nok .
De rige lande skal foretage en omfattende reduktion af gldsbyrden .
Afbetalingen p denne betyder , at enhver udvikling p forhnd frustreres i mange lande .
Det er meget vigtigt , at der fres en srskilt eftergivelsespolitik for hvert udviklingsland .
<P>
Det er fuldstndig rimeligt at opstille betingelser i vores glds- og stttepolitik med hensyn til bekmpelse af fattigdommen , ordentligt management og sund forvaltning af de offentlige finanser .
En reduktion af gldsbyrden har ingen mening , hvis der hele tiden stiftes ny gld .
Kommissionens politik skal derfor fremme en opbygning af kapaciteten og en fornuftig finansiel forvaltning .
Kun da kan landene udvikle undervisning og sundhedsvsen , og kun da kan der opfordres til at investere .
<P>
I mange af de fattigste udviklingslande str det meget drligt til med fordelingen af magten og de disponible rigdomme .
Hvis der ikke er nogen skarp adskillelse mellem politisk og konomisk magt , er det egentlig kun korruptionen , der dominerer .
Bekmpelse af fattigdom er hbls , hvis de pgldende lande fortsat er indviklet i voldelige konflikter .
Lad os vre rlige : Uansvarlige lederes magtbegr og grnselse havesyge er lige s vigtige rsager til manglende udvikling som manglende bistand .
Klften mellem rig og fattig kan der kun bygges bro over , hvis vores bistandsbestrbelser ges betydeligt , og hvis landene ledes bedre .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil begrnse mig til nogle f sprgsml .
Hvor rlige er vi egentlig , nr vi siger , at vi frst og fremmest skal bekmpe fattigdommen i de mindst udviklede lande ?
Vores kolleger har udfrligt illustreret dette .
Desuden konstaterer vi , at vores bistand ikke engang nr frem til de fattige mennesker i de fattige lande , og det er da det , det drejer sig om , for disse fortstter med at vre fattige .
Hvor sammenhngende er vores politik egentlig ?
Hvor rlige er vi , nr vi siger , at vi vil lade de fattige lande importere alt undtagen vben ?
Er dette ikke frst og fremmest en goodwilloperation for ogs at f de sydlige lande med i en ny WTO-runde ?
Det sprger jeg mig selv om , for jeg konstaterer , at vi stadig handler usammenhngende .
Som eksempel nvner jeg udsttelsen af importen af sukker : Det er da en skndsel !
Skal vi virkelig stadig sttte vores egen sukkerproduktion ?
Det er der da overhovedet ingen grund til !
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , hvad er faktum med hensyn til bistanden til udviklingslandene og navnlig til de skaldte mindst udviklede lande ?
<P>
Vi har lige hrt dette faktum .
Mandatet for FN ' s tredje konference omfatter isr den offentlige bistand til udvikling , gld og handel .
I denne forbindelse kan vi ikke komme uden om flgende konstatering : De forpligtelser , der blev indget i forrige rti , er ikke blevet overholdt .
Det er blevet sagt ofte , men det br gentages . Nedsttelse af den offentlige udviklingsbistand er uacceptabel .
Bistanden er sledes nedsat med mere end halvdelen i lbet af 10 r og er kun 0,05 % af bidragydernes BNP , hvilket er langt fra mlet p 0,7 % , der er fastsat af FN .
I Europa har kun de skandinaviske lande overholdt forpligtelserne .
Desuden er andelen af den offentlige udviklingsbistand til den konomiske infrastruktur og produktionssektoren faldet .
<P>
Hvilken fremtid har disse lande , hvis de ikke kan n et udviklingsniveau , der gr det muligt at trffe egentlige uafhngige valg ?
Man skal ikke lede lnge efter grunden til de opnede resultater .
Alene faldet i gennemsnitsalderen til 51 r viser katastrofens omfang .
Bag eksperternes rapporter findes mnd og kvinder , der lever i ekstrem fattigdom . 614 millioner mennesker eller 1 / 10 af verdens befolkning har mindre end to dollars om dagen .
<P>
Det vrste er , at de mindst udviklede lande er fanget i en forfrdelig spiral , som UNCTAD beskriver . Det er en ond cirkel af konomisk tilbagegang , sociale spndinger og vold , der forstrkes gensidigt .
Sledes er forarbejdningssektorens andel i landenes BNP ikke steget , den er endda faldet i visse tilflde .
De mindst udviklede lande er ofte afhngige af eksport af en eller to rvarer , men produktionskapaciteten er svkket i visse lande .
Sledes bemrker det forberedende udvalg for den tredje konference endda , at de industrier , der skal forsyne det interne marked , ofte er blevet udryddet af den stadig mere bitre importkonkurrence , der er et resultat af liberaliseringen af handlen .
<P>
FN ' s tredje konference m ikke blive endnu en hjmesse , og jeg mener , at EU , der p en mde er vrt ved topmdet , br bidrage til , at det ikke gr sdan .
Europa vinder sin politiske autoritet ved at turde mde en grdig globalisering , der kun styres af markedslovene og penge .
Udviklingspolitikken skal mles i konkrete handlinger , og der er metoder , der br undersges hurtigt , som annullering af glden , jeblikkelig indgriben med henblik p at give lande , der er ramt af f.eks. aids , lov til at fremstille og slge den ndvendige medicin , bidrag til den betydningsfulde udvikling af menneskelige ressourcer gennem offentlige tjenester til effektive uddannelser og hjlp til disse lande til at sikre en fdevaremssig uafhngighed .
<P>
Jeg mener ikke , at udvikling blot er at organisere handelsmssige forbindelser ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , sprgsmlet er , hvad der forhindrer de udviklede lande i at hjlpe de fattige lande p en mere effektiv mde .
Den procentdel af BNP , som de rige lande bruger p udviklingen af de fattige lande , bliver stadig mindre .
Som bekendt er det i mange tilflde netop de rige lande , der oversvmmer de fattige lande med giftigt affald eller tillader nogle tvivlsomme forretninger , ogs inden for turismen .
Vores gruppe har stillet et forslag om en genintegration af disse landes studerende , som har lst p de europiske universiteter , og som nsker at arbejde i deres hjemland , for at forhindre den hjerneflugt , der gr s hrdt ud over udviklingen i dag .
Det koster mske kun et par dollars at helbrede en patient , og det koster mske endnu mindre at helbrede sygdommen , men aids bliver mere og mere udbredt , fordi den politiske vilje og den konomiske indsats mangler .
Globaliseringen viser sig at vre en tragedie for de fattige og bestemt ikke en ressource for de rige .
<SPEAKER ID=115 NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg hber virkelig , at Kommissionen vil medvirke til , at man ikke gemmer sig bag snak og som sdvanlig ender med at vedtage resolutioner , der bestr af uforpligtende udsagn i form af gentagelse af tekster , som landene er blevet enige om p andre internationale mder .
Hvis foranstaltninger skal have umiddelbar virkning , som Kommissionen nsker , s m EU indse , at HIPC-aftalen er helt utilstrkkelig .
Der er brug for en international aftale , der sigter mod reelt at eftergive udviklingslandenes gld ved bl.a. at integrere de internationale fattigdomsml , sledes at en bredygtig gld defineres ud fra landenes behov for fattigdomsbekmpelse .
I dag defineres bredygtig gld i HIPC-initiativet ud fra ikke-dokumenterede bredygtighedsvrdier , og de fleste af de lande , der har fet gldslettelse , betaler mere af p gld , end de bruger p sundhed og uddannelse .
<P>
EU br kort sagt srge for sammenhng i udviklingspolitikken og ligeledes supplere med en effektiv sttte til opbygningen af infrastrukturen i udviklingslandene , s de kan skabe sig en plads p verdensmarkedet .
Der er opgaver nok at tage fat p .
De er allerede veldefinerede .
Det , vi har brug for nu , er ikke flere ord , men handling , forhbentlig en handling , der ikke ender ligesom initiativet med " alt andet end vben " , hvor Kommissionen kommer med et flot udspil , og det s beklageligvis bliver fuldstndig delagt af Rdet , som udskyder aftalen om ris , sukker og bananer til r 2009 .
Det er simpelthen skandalst . Det kan vi ikke leve med her i EU .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , af de 50 stater , som hrer til disse fattigste lande , er det i de sidste 25 r kun lykkedes for t land , nemlig Botswana , at bryde ud af denne fattigdomsspiral . Det beviser , at det grundlggende system er forkert .
konomisk bistand , som kun tilsyneladende har en social virkning , og selv en radikal gldslettelse for disse lande er kun kosmetiske foranstaltninger uden varig virkning .
<P>
Multinationale koncerner har i samarbejde med tidligere kolonimagter og andre industrilande etableret et udbytningssystem over for disse lande , som i grusomhed ikke str tilbage for det i kolonitiden .
Det er pfaldende , at det ofte er de lande , der er mest rige p rstoffer , som har den fattigste befolkning .
Tag f.eks. Angola .
Her ser vi , at der ligger en hensigt bag systemet .
Det mest rstofrige land i Afrika var engang den strste kaffeeksportr i verden . I dag ville man med den rigdom uden problemer kunne ernre 12 millioner mennesker dr .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , beslutningen om at give de allerfattigste lande fri adgang til det europiske marked er en god begyndelse .
Lad os hbe , at resten af den industrialiserede verden overtager dette initiativ .
Men der er behov for meget mere , og i den forbindelse tnker jeg p et sundhedsinitiativ for de mindst udviklede lande - All but aids .
95 % af de aids-ramte lever i udviklingslande .
Ogs sygdomme som malaria og tuberkulose krver hvert r for mange ofre .
Sundhedsvsenet i de fattigste lande kmper med alt for ringe finansiering .
De mindst udviklede lande viser sig kun at anvende 8 dollar pr. person til sundhedsvsenet .
WHO siger , at dette br vre 8-9 gange s meget .
Derfor skal vi i EU have mod til at tage ensidige initiativer p den tredje FN-konference i maj .
Jeg nvner blot et par af dem :
<P>
For det frste skal der ikke stilles betingelser for den europiske bistand p det sundhedsmssige omrde , sledes at de fattigste lande med vores bistandspenge i f.eks. Indien kan kbe billig medicin mod aids .
<P>
For det andet skal EU anmode medlemsstaterne om at afskaffe eksportafgiften p medicin til de sygdomme som flger af fattigdom .
<P>
For det tredje skal vi p EU-budgettet for 2001 fordoble sttten til den grundlggende sundhedspleje .
Halvdelen deraf skal overfres til fonde for de mindst udviklede lande .
<P>
For det fjerde skal den europiske lovgivning for lgemidler mod sjldne sygdomme tilpasses udviklingslandenes behov , sledes at den farmaceutiske industri i Europa opmuntres til ogs at producere medicin til de fattige lande ssom lgemidler mod aids , malaria osv .
<P>
For det femte skal EU bent give udtryk for sin sttte til Brasilien og Sydafrika , nr de anklages .
<P>
For det sjette skal vi forsvare holdningen om billig medicin og ret til parallelimport , ogs i internationale fora , og anmode om tilpasning af TRIPs-aftalen .
<P>
Endelig for det syvende skal alle medlemsstater i fllesskab p EU-plan kraftigt sttte en international sundheds- og fattigdomsfond , en fond , som kan finansiere en international , strategisk politik p langt sigt .
Europa skal endvidere stille ekstra penge til rdighed for denne fond .
Et sdant sammenhngende initiativ - all but aids - ville , hr. formand , vre et fantastisk bidrag fra Kommissionens side til foruden " alt andet end vben " konkret at vise , at vi selv kan tage et unilateralt skridt .
Et sdant unilateralt skridt fra Europas side ville gre et meget strre indtryk , netop i den nye Bush-periode , end alle mulige almene erklringer .
Vi har brug for konkrete resultater .
Jeg er overbevist om , at EU og hr . Lamy har forudstningerne herfor .
<SPEAKER ID=118 NAME="Danielsson">
Hr. formand , jeg vil takke parlamentsmedlemmerne for de vigtige indlg i denne forhandling .
Jeg vil specielt takke hr . Miranda , fordi han med sit sprgsml giver os mulighed for p denne omhyggelige og indtrngende mde at diskutere de vigtige sprgsml , der skal behandles p den tredje konference om de mindst udviklede lande , der finder sted i Bruxelles i nste mned .
<P>
Jeg hber , at denne konference vil give et svar p det meget relevante og centrale sprgsml fra fru Maes om , hvor rlige vi egentlig er i vores bestrbelser p at bist de mindst udviklede lande .
Det er netop det , vi hber , at konferencen i Bruxelles vil give et meget konkret svar p . Det skal ikke bare vre smukke ord .
<P>
Jeg har stor respekt for fru Sandbks beskrivelse af " alt andet end vben " initiativet , men jeg ser imidlertid denne beslutning som et vigtigt skridt p vejen .
Det er en mulighed for at vise , at EU er rlig i sine bestrbelser p at hjlpe de mindst udviklede lande .
<P>
Det er et vigtigt frste skridt , og som jeg nvnte i starten , viser det , at EU faktisk er indstillet p at lade udviklingshensyn styre prioriteringerne i handelssprgsmlene .
Jeg er enig i , at det var godt , om vi kunne have get endnu lngere , men lad os ikke forklejne dette frste skridt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot svare hr . Deva , at jeg er glad for , at han nvner sprgsmlet om konfliktforebyggelse som en vigtig del af vores fortsatte indsats for at hjlpe de mindst udviklede lande .
Det svenske formandskab har gjort konfliktforebyggelse til en af sine mrkesager .
Vi har ogs fra Rdets side bedt om at f lov til at vende tilbage til Parlamentet senere p forret for at diskutere konfliktforebyggelse .
<P>
Konfliktforebyggelse bliver ogs et vigtigt sprgsml p Det Europiske Rds mde i Gteborg i juni .
Jeg hber , at vi dermed p en rimelig mde kan vise , at konfliktforebyggelse og indsatsen for at hjlpe de mindst udviklede lande hnger tt sammen .
<SPEAKER ID=119 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg har tre bemrkninger til debatten .
<P>
Den frste omhandler det sprgsml , som Rdets formand berrte .
Jeg mener ogs - i vrigt i lighed med de fleste blandt Dem - at udviklingen er et resultat af en til tider meget mystisk mikstur , hvis ingredienser er ret lette at benvne , men hvis blandingsforhold er meget vanskeligt .
Som hr . Deva og formanden mener jeg , at freden bestemt er den vigtigste af disse ingredienser , og ogs vigtigere end f.eks. bekmpelse af korruption .
Der er mange andre ingredienser , men jeg ville nske , at vi ikke fik det til at se ud , som om udviklingslandene har monopol p vanskelighederne og plagerne .
Jeg mener ikke altid , at vi selv bliver sparet .
<P>
Forslaget " alt andet end vben " , fru Sandbk , er en konkret handling , som vi under vores ven Leif Pagrotskis formandskab har mttet kmpe hrdt for at opn et kvalificeret flertal for .
Og hvad ville De have sagt til , at dette var mislykkedes ?
Disse konkrete beslutninger blev truffet og vil nu blive gennemfrt .
<P>
Fru Kinnock spurgte om , hvilke andre lande der vil flge efter .
Listen er ikke srlig fyldestgrende .
Jeg mener , at konferencen om de mindst udviklede lande vil gre det muligt at lgge et vist pres .
Chile og New Zealand er kommet med gode dispositioner .
Japan - det ved vi godt - vil ikke flge efter , i hvert fald ikke p dette stadium , af hensyn til landets import og navnlig p grund af problemer med risen .
Der er ikke desto mindre allerede med hensyn til de industrielle tariffer truffet foranstaltninger , der gr i den rigtige retning .
Endelig skal USA i r ndre sit generelle prferencesystem , og vi vil , ved hjlp af de forskellige lobbymuligheder vi har i Kongressen , srge for , at amerikanerne i forbindelse med ndringen af deres generaliserede prferencesystem har vores initiativ i erindringen .
<P>
Desuden vil jeg gerne udrydde enhver opfattelse af , at vi p nogen mde skulle have kbt aftalen med de mindst udviklede lande for at organisere en forhandlingsrunde til fordel for os , men uden interesse for dem .
Dette er en helt ubegrundet opfattelse .
Frst og fremmest er denne forhandlingsrunde fordelagtig for de mindst udviklede lande alene af den grund , at en forhandlingsrunde , som vil fastlgge nye regler , forekommer at vre et bedre alternativ end den junglelov , der hersker inden for den ureglementerede internationale handel .
Desuden drejer det sig isr om at gre vores egen holdning trovrdigt og vise , at inden for rammerne af vores overordnede politik - og dette er mit svar til fru Maes - kan vi , uden at skulle have noget til gengld , ptage os at lse de interne politiske vanskeligheder med henblik p at g i den rigtige retning .
<P>
Min tredje og sidste bemrkning omhandler adgangen til medicin .
Dette punkt blev rejst af hr . Miranda , fru Boudjenah og fru van den Berg .
P dette punkt - og jeg svarede i vrigt i gr i Parlamentet p et sprgsml fra fru Carlotti om emnet - har vi inden for Kommissionen lagt en udtmmende handlingsplan p bordet , der bde dkker finansieringsmuligheder med hensyn til udviklingsbistand , problemerne omkring ekstra ansporing til offentlig forskning samt problemerne omkring de kommercielle aspekter , der er forbundet med den intellektuelle ejendomsret og adgangen til medicin .
Hele denne plan er nu p bordet .
De kender den , og den er til Deres rdighed .
Den vil vre genstand for en diskussion i Rdet ( almindelige anliggender ) fra den 14. maj , og sledes er der god tid til , at konklusionerne fra Rdets mde kan prsenteres p konferencen om de mindst udviklede lande , der skal afholdes i slutningen af maj .
<P>
S som De kan se , har vi alle - herunder formandskabet , der , som dets reprsentant netop sagde , har gjort det til en prioritet - forsgt at srge for , at et vist antal forslag fra Kommissionen omformes til handlinger efter vedtagelse i Rdet og Parlamentet , sledes at man i det mindste kan indlede konferencen med god samvittighed .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget to beslutningsforslag i henhold til artikel 42 , stk . 5 , i forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen .
<CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0163 / 2001 ) .
<P>
Da sprgsml 1 , 2 og 3 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=122 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0248 / 01 )
<P>
Om : Krisen p Balkan Som det fremgr af den seneste udvikling i Balkankrisen , er der fortsat en del tvivl , bde direkte og indirekte , omkring anerkendelsen af grnserne mellem mange stater i omrdet .
Dette er for eksempel tilfldet med grnserne mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( FYROM ) og Serbien , som de to stater er blevet indbyrdes enige om , men som albanske kredse i selve Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og i Kosovo ngter at anerkende .
<P>
Hvordan vurderer Rdet den hidtidige udvikling , og hvordan imdegr Rdet sprgsmlet om anerkendelse af grnserne , der er et af elementerne i stabiliseringen af krisen p Balkan ?
<SPEAKER ID=123 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0259 / 01 )
<P>
Om : Ekstremistiske organisationers ukontrollable virksomhed i Sydserbien De albanske ekstremisters terrorvirksomhed i Sydserbien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og endda i det KFOR-kontrollerede omrde er blevet helt ukontrollable .
Der berettes dagligt om terroraktioner , kampe , endog med anvendelse af tunge vben .
Den jugoslaviske plan om at skabe fred i Presevo er principielt blevet positivt modtaget .
<P>
Er Rdet enigt i , at den ovennvnte fredsplan udgr et tilstrkkeligt forhandlingsgrundlag ?
Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe for at f de politiske ledere for den albanske befolkning i Sydserbien samt de jugoslaviske ledere til at indlede forhandlinger ?
<SPEAKER ID=124 NAME="Efstratios Korakas">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0306 / 01 )
<P>
Om : Situationen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og den generelle genopblussen af uroen i Balkanomrdet De bevbnede og morderiske angreb p Makedonien , som udfres af den ulovlige hr af lejesoldater , der er blevet stttet og udstyret af NATO , er taget til og truer med yderligere destabilisering og genopblussen af uroen i Balkanomrdet .
KFOR ' s tilstedevrelse i Makedonien har ikke vist sig at vre til gavn for stabiliteten og har tvrtimod frt til en almindelig destabilisering , hvad der fremgr af rapporter i medierne om , at bevbnede lejesoldater uhindret trnger igennem den tyske og amerikanske sektor .
Alle disse angreb og udviklinger er et resultat af den del og hersk-politik som NATO og EU har frt ved at sttte og udnytte nationalisme og eksisterende lsrivelsestendenser og -grupper , med det ml at oprette protektorater i omrder , hvor de lettere kan udnytte omrdets ressourcer og befolkningen .
<P>
Hvilke konkrete skridt vil Rdet tage for at f gennemfrt FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1244 / 99 , sikre Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens territorielle suvernitet og ophr med enhver form for fremmed indblanding i situationen p Balkan ?
<SPEAKER ID=125 NAME="Danielsson">
Rdet har gentagne gange udtrykt sin store bekymring over de alvorlige spndinger og den omfattende vold i Sydserbien og det gede antal sammenstd i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , isr ved grnsen til Forbundsrepublikken Jugoslavien , sammenstd , som Rdet strkt fordmte i konklusionerne af den 26. februar .
Ved samme lejlighed gentog Rdet , at det helt og holdent str fast p princippet om , at alle grnser i omrdet er ukrnkelige .
Siden da har EU vret aktivt engageret i at forsge at lse krisen i tt samarbejde med myndighederne i Forbundsrepublikken Jugoslavien , med NATO / KFOR og med myndighederne i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<P>
Rdet har ogs givet udtryk for , at det er parat til fortsat at give konkret sttte til bestrbelserne p at opn en fredelig lsning p konflikten med fuld respekt for Forbundsrepublikken Jugoslaviens suvernitet og territoriale integritet .
Derfor bifaldt Unionen den hjtstende reprsentant Javiers Solanas beslutning om at sende yderligere et betydeligt antal observatrer til omrdet - op til 30 styk - fra Unionens observatrmission i Sydserbien . Det sker efter , at han p mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 19. marts efter kontakter med NATO og efter undertegningen af en aftale om vbenhvile med parterne bedmte , at observatrernes sikkerhed var tilfredsstillende garanteret .
<P>
Rdet sttter i konklusionerne af den 19. marts myndighederne i Beograds initiativ til at finde en fredelig og varig lsning p den nuvrende situation i Sydserbien .
Initiativet , der blev prsenteret for EU ' s Udvalg om Udenrigs- og Sikkerhedspolitik af Serbiens vicepremierminister Covic og Forbundsrepublikken Jugoslaviens udenrigsminister Svilanovic , er et passende grundlag for det fortsatte arbejde .
Ved samme lejlighed meddelte Kommissionen , at den vil fordoble sin konomiske sttte i Presevo-dalen .
Sttten belber sig nu til ca . 2 millioner euro .
Kommissionen overvejer ogs , hvilke bidrag der kan gives p langt sigt under euro-programmet p 240 millioner for Serbien i 2001 .
<P>
Som en bekrftelse p Rdets engagement br de rede parlamentsmedlemmer vre opmrksomme p , at en reprsentant for den hjtstende reprsentant Solana deltog aktivt - sammen med en reprsentant for NATO ' s generalsekretr - i de forhandlinger , der den 13. marts 2001 resulterede i , at de serbiske og albanske reprsentanter underskrev vbenhvilen , og i at der blev indledt en dialog mellem de jugoslavisk-serbiske myndigheder og de presevoalbanske reprsentanter den 23. marts .
<P>
Rdet bifaldt hr .
Solanas situationsrapport , der blev prsenteret den 19. marts , om yderligere EU-foranstaltninger i det sydstlige Serbien , og Rdet opfordrede hr . Solana til at fortstte sit arbejde med en EU-strategi for dette omrde i samarbejde med formandskabet og Kommissionen for at sttte processen i regionen og bidrage til internationale bestrbelser for at n frem til en fredelig lsning .
<P>
Rdet reagerede hurtigt og klart p de alvorlige hndelser , der fandt sted for nylig i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Ministertrojkaen besgte Skopje den 22. marts , og Javier Solana besgte Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien yderligere to gange , den 20. og den 26.-27. marts .
Rdet tilbageviser fuldt ud de tendentise og ubegrundede pstande i det rede parlamentsmedlems sprgsml nr . 306 om NATO ' s og KFOR ' s rolle i krisen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
EU ' s holdning kommer tydeligt til udtryk i erklringen fra Rdets mde i Stockholm den 23. marts .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg er her p vegne af Mihail Papayannakis .
Jeg takker Ministerrdet for svaret , som jeg p mange mder synes var godt .
Jeg har et supplerende sprgsml om de krav , der nu stilles fra den albanske minoritet i Makedonien om get indflydelse og en form for selvstyre eller fderation i Makedonien .
Har Ministerrdet en holdning til kravene fra den albanske minoritet i Makedonien ?
<SPEAKER ID=127 NAME="Danielsson">
Som jeg sagde indledningsvis , skal grundlaget for enhver lsning af de konflikter , vi nu ser , vre respekt for territorial integritet og suvernitet .
Det er ogs blevet slet fast af bde Rdet og Det Europiske Rd flere gange .
<P>
Derimod er det dog selvflgelig meget vigtigt p forskellig vis at f en intensivering af den interetniske dialog i stand .
Det er bl.a. for netop at fremme denne interetniske dialog inden for rammerne af respekten for territorial integritet og suvernitet , at vi har haft en permanent tilstedevrelse af reprsentanter for Unionen i omrdet i de seneste uger .
Generelt set br Unionen efter Rdets mening fortstte med at gre alt for at fremme denne dialog og hele tiden have disse grundlggende principper i erindringen .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg skal lade ligge , at Deres svar var noget af en lovsang til Javier Solana .
Fem gange omtalte De hans navn , og det er mske ikke s heldigt at nvne ham s ofte , nr vi taler om Balkanomrdet .
Men nu skal jeg komme til kernen i mit sprgsml .
Der er et positivt element i Deres indstilling , nemlig Rdets konsekvente fastholden af , at grnserne i omrdet ikke m overtrdes .
For at vre prcis og ikke lege med ordene vil jeg gerne sprge , om vi her i Parlamentet forudstter og mener , at det samlede Jugoslaviens grnser , et Jugoslavien uden Milosevic , et Jugoslavien med Milosevic i fngsel , ogs indbefatter Kosovo ?
Jeg nvner dette , hr. formand , idet jeg tnker p de fremsatte bemrkninger om , at vi fortsat vil have ustabilitet i omrdet , hvis problemet ikke bliver lst .
<SPEAKER ID=129 NAME="Danielsson">
Jeg ved ikke , om det var en lovsang til Javier Solana .
Hvis det var en lovsang , s var det til noget , som jeg vil betragte som en meget aktiv politik fra Unionen for at forsge at bidrage til en lsning af de allersvreste konflikter p vores kontinent .
Jeg m sige , at selv om vi ser mange menneskelige lidelser i de aktuelle omrder , mener jeg dog , at Unionens meget aktive indsats har bidraget til at begrnse lidelserne og til , at vi nu , efter nogle meget besvrlige uger , faktisk kan se lys i en ellers meget dyster situation .
<P>
Jeg vil derfor gerne sige , at vi i Unionen , hvilket ogs inkluderer Javier Solana , som virkelig har arbejdet hrdt med dette sprgsml sammen med Chris Patten og det svenske formandskab , faktisk kan vre stolte over , men ikke tilfredse med , resultatet af vores arbejde .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , tillad mig at sige , at jeg er aldeles utilfreds med det svar , som reprsentanten fra Rdet gav os .
Frst og fremmest var mit sprgsml tydeligt .
Hvordan gr det med gennemfrelsen af FN ' s Sikkerhedsrds resolution 1244 / 99 , som skal sikre , at Kosovo bliver en serbisk provins , at de forbryderiske UCK-tropper bliver afvbnet , og at grnserne bliver sikret af Jugoslaviens hr ? Tvrtimod har KFOR ' s tilstedevrelse med EU ' s og NATO ' s velsignelse lettet angrebene p Sydserbien , i Presevo og de forbryderiske UCK-troppers invasion af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Sprgsmlet er herefter , hr. formand , hvem der gav hr . Robertson , NATO ' s generalsekretr , ret til at rejse dertil og presse Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering til at indlede forhandlinger med forbryderne .
Det samme har ogs hr .
Solana gjort . Er det at fastholde en sikring af grnserne ?
Og fortl os s , om Kosovo er en serbisk provins eller en suvern stat ?
Desuden , hr. formand , blev jeg forblffet over formandens udtalelse om , at Presevo ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=131 NAME="Danielsson">
Jeg forstr , at hr . Korakas ikke er tilfreds med mit svar .
Jeg m endnu en gang p Rdets vegne tilbagevise en del af pstandene i hr . Korakas ' sprgsml som tendentise .
<P>
Hvem er det , der skal srge for , at FN ' s Sikkerhedsrds beslutninger flges ?
Ja , det er naturligvis FN ' s Sikkerhedsrd , men der er mange internationale organisationer , der samarbejder om at gre dette inden for rammerne af den beslutning , som FN ' s Sikkerhedsrd har truffet .
Unionen er en af de vigtigste aktrer i den henseende , og jeg hber og tror , at Unionen fortsat vil vre aktiv .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , hr. rdsformand , jeg er bange for , at vi str over for en alvorlig optrapning p Balkan .
Jeg vil gerne omtale en forestende debat i den bulgarske nationalforsamling om fri passage for NATO ' s tropper uden forudgende godkendelse af Parlamentet . Det er frste gang , det sker i et land , der ikke er medlem af NATO .
Der bliver ogs forhandlet om opstilling af amerikanske fly uden piloter p bulgarsk territorium .
Man kan sprge sig selv , om NATO har til hensigt at bruge Bulgarien mod Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , ligesom de brugte Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien mod Jugoslavien .
Samtidig er der ogs i Bulgarien indledt forflgelser af dem , der protesterer mod landets involvering i NATO , og der er forekommet arrestationer af demonstranter fra den nyfolkelige organisation " Che Guevara " , der stilles for retten anklaget for hooliganisme .
Alt dette viser , at der er risiko for , at krisen breder sig til Bulgarien .
Jeg vil gerne sprge , om Rdet har behandlet en sdan eventuel ekspansion , og om det har tnkt p nogle modforanstaltninger .
<SPEAKER ID=133 NAME="Danielsson">
Det rede medlem sttter sig til spekulationer , som Rdet ikke har mulighed for at kommentere nrmere .
Jeg vil bare udtrykke et hb om , at den samlede indsats , som Unionen gr sammen med andre for at begrnse konflikten og for at f en udvikling hen imod stabilitet og demokrati , vil give resultater , s det rede medlems spekulationer aldrig bliver en realitet .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Jeg lader Rdets formand vre i fred og henvender mig til vores grske kolleger for at sprge , om de kan kommentere de rygter , der er om Grkenlands anmodning om tiltrdelse til Jugoslavien .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Da sprgsml 4 og 5 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=136 NAME="Brian Crowley">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0290 / 01 ) :
<P>
Om : Den Internationale Straffedomstol Rdet bedes anfre , hvilken holdning det indtager til den langsomme ratificeringsproces for den foreslede internationale straffedomstol i betragtning af , at den kun formelt kan oprettes , nr 60 lande har ratificeret Rom-statutten fra regeringskonferencen , og at Dominica i februar 2001 var den 29. stat , der ratificerede statutten .
<SPEAKER ID=137 NAME="Olivier Dupuis">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0299 / 01 ) :
<P>
Om : Den Internationale Straffedomstol I sit svar af 24. oktober 2000 p mundtlig foresprgsel H-0763 / 00 om ratificeringsprocessen i forbindelse med Den Internationale Straffedomstols statut udtalte Rdets formandskab bl.a. , at man kunne forestille sig betydelige fremskridt i nr fremtid , eftersom otte andre medlemsstater havde vret forholdsvis fortrstningsfulde med hensyn til en ratificering inden rets udgang .
Imidlertid har kun fire andre medlemsstater ratificeret statutten , sknt vi allerede er tre mneder inde i ret 2001 .
Desuden ppegede Rdet i sit svar , at tre andre medlemsstater havde gentaget deres hensigt om at ratificere ( sic ! ) , men havde gjort opmrksom p , at de stadig havde en rkke procedure- og forfatningsmssige problemer at lse .
Kan Rdet oplyse , hvilken type problemer af procedure- eller forfatningsmssig art disse medlemsstater str overfor , hvor langt i raticiferingsproceduren man er kommet i hver enkelt af de medlemsstater , der endnu ikke har ratificeret statutten ( Sverige , Irland , Grkenland , Portugal , Det Forenede Kongerige , Nederlandene og Danmark ) , samt hvorledes det vurderer mulighederne for , at ratificeringsprocessen i disse syv medlemsstater er afsluttet den 18. juli i r , p trersdagen ( sic !
) for afslutningen af Rom-konferencen ?
<SPEAKER ID=138 NAME="Danielsson">
Holdningen i Unionen er , at en straffrihedskultur ikke kan tolereres , og isr ikke nr det glder grove overtrdelser af international ret , f.eks. folkemord , krigsforbrydelser og krnkelser af menneskerettighederne .
Nr de nationale domstole ikke kan eller vil agere , har det internationale samfund det endelige ansvar for at garantere , at retfrdigheden sker fyldest .
Unionen mener derfor , at det er ndvendigt , at Den Internationale Straffedomstol etableres i en nr fremtid for at ge respekten for international humanitr ret og menneskerettighederne .
Ved at afskaffe straffriheden vil domstolen ge fortrinsretten for lov og ret og bidrage til at befste verdensfreden .
<P>
Unionen anbefaler strkt , at Den Internationale Straffedomstol etableres i en nr fremtid .
Med dette ml i sigte indledte Unionen en international indsats for at opmuntre s mange stater som muligt til at underskrive Rom-statutten , inden tidsfristen for underskrivelse lb ud den 31. december 2000 .
Unionen har ogs ptaget sig at bidrage til , at de lande , som er associerede med Unionen , underskriver eller ratificerer statutten , og Unionen tilbyder sin ekspertise p dette omrde til alle interesserede lande .
Desuden er Unionen fast besluttet p at give sin sttte til domstolens faktiske indretning .
<P>
Unionen regner med , at Rom-statutten trder i kraft inden for en nr fremtid , nr de 60 ratificeringer , der krves , er opnet , deriblandt af alle Unionens medlemsstater .
Italien , Frankrig , Belgien , Spanien , Tyskland , strig , Luxembourg og Finland har allerede ratificeret Rom-statutten .
De vrige medlemsstater har alle indledt ratificeringsprocessen , og for flertallets vedkommende br den snart vre afsluttet , alt efter den nationale fremgangsmde .
<P>
I denne sammenhng br det noteres , at gennemfrelsen af Rom-statutten i national lovgivning er en krvende opgave , der i nogle tilflde til og med krver en grundlovsndring .
<P>
Status for ratificeringen af Rom-statutten i Unionen bliver regelmssigt taget op af formandskabet ved mder i Rdets arbejdsgruppe for folkeret .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar og vil gerne oplyse ham om nogle ting , som han mske ikke er klar over .
Den irske regering har bebudet sin hensigt om at afholde en folkeafstemning den 31. maj 2001 med henblik p ratificeringen af Den Internationale Straffedomstol og en ndring af vores forfatning med henblik herp .
Jeg vil gerne vide , hvilke positive eller proaktive foranstaltninger formandskabet er ved at trffe for at sikre ratificering , ikke kun af de eksisterende EU-medlemsstater , men ogs af de lande med associeret medlemskab , nemlig i alt 27 , som kunne bist med at komme op over de 60 lande , der skal til for at have en formel ratificering og gennemfrelse af Den Internationale Straffedomstol .
I fortsttelse heraf ved jeg godt , at det mske ikke er rdsformandens eksakte rolle her i Parlamentet , men han kunne mske informere os om de problemer , Sverige har haft , og som kunne opst med hensyn til ratificeringen af Den Internationale Straffedomstol i andre lande .
<SPEAKER ID=140 NAME="Danielsson">
Som jeg nvnte i mit svar , har Unionen ptaget sig at hjlpe alle de lande , der er associerede med Unionen , og srge for , at de kan underskrive eller ratificere statutten .
Vi stiller desuden teknisk ekspertise til rdighed .
Jeg er derfor overbevist om , at Unionen med denne forpligtelse vil bidrage til , at ikke kun de 15 medlemslande , men ogs de associerede lande s hurtigt som muligt kan deltage fuldt ud i dette vigtige instrument .
<P>
Parlamentsmedlemmet spurgte til de eventuelle nationale vanskeligheder for mit eget land , Sverige .
Som jeg sagde indledningsvis , er det i mange lande , inklusive mit eget , en ganske omfattende proces .
Men jeg kan glde det rede medlem med at sige , at Sverige , i den periode , hvor vi har formandskabet , vil kunne deponere ratifikationsinstrumenterne , sledes at ogs vi slutter os til den skare af lande , der allerede har ratificeret - og dette s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand for Rdet , jeg har lidt p fornemmelsen , at man skal hive ordene ud af Dem .
Hr . Crowley kom med en god nyhed , nemlig om Irlands ratifikation .
De kom selv lige med en anden god nyhed om Deres land , Sverige , hvor ratifikationen vil ske inden rets udgang .
Har de ogs godt nyt om de fem andre lande - Portugal , Grkenland , Storbritannien , Nederlandene og Danmark ?
De talte om en lang proces , men tre r m siges at vre meget lang tid !
<SPEAKER ID=142 NAME="Danielsson">
Jeg troede , at formlet med denne sprgetid netop var at afkrve Rdet svar , og derfor er jeg meget glad for at kunne svare yderligere p hr . Dupuis ' sprgsml .
<P>
Med hensyn til Portugal ved jeg , at man fra portugisisk side hber at kunne afslutte processen med at udarbejde de ndvendige tillg til den portugisiske forfatning fr sommerferien .
Med hensyn til Danmark har man allerede sidste efterr haft sprgsmlet oppe til frstebehandling i det danske Folketing .
Man regner med , at anden- og tredjebehandlingen vil kunne finde sted inden sommerferien .
<P>
I Grkenland er det ndvendigt at ndre landets strafferet .
Man regner med , at disse ndringer vil tage yderligere nogle mneder .
Man har endnu ikke turdet give en prcis dato for ratifikationen .
<P>
I Storbritannien er problemet i hj grad , om parlamentet har tid - jeg er sikker p , at det rede medlem kender til den diskussion , der er i Det Forenede Kongerige , om et muligt parlamentsvalg - men fra britisk side er der hb om , at man alligevel vil kunne vedtage den ndvendige lovgivning i den indevrende mdeperiode .
<P>
Endelig er det i Nederlandene ndvendigt at have to tredjedeles majoritet i parlamentet .
Der er dog hb om , at man inden for kort tid vil kunne vedtage den ndvendige lovgivning .
<P>
Som jeg sagde i mit svar - hvor jeg forsgte at spare lidt tid , men jeg uddyber det meget gerne - er jeg overbevist om , at alle Unionens medlemsstater inden for en ikke alt for fjern fremtid vil have foretaget den ndvendige ratifikation .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg ville gerne sprge rdsformanden om Grkenlands situation .
Men nu har han givet svaret . Men s vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige til hr .
Dupuis i forbindelse med det tidligere sprgsml , at han skal vre mere afdmpet . Han skal vre meget mere afdmpet !
Man kunne anklage ham for at ville g ind i hr . Le Pens parti , som han er i gruppe med .
Han skal vre meget mere afdmpet og ikke anvende sdanne ord .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=145 NAME="Andrew Nicholas Duff">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0251 / 01 ) :
<P>
Om : EU-chartret om grundlggende rettigheder Statssekretren fortalte den 13. februar Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , at Rdet ikke i alle henseender betragtede EU-chartret om grundlggende rettigheder som bindende , til trods for at det var " hjtideligt proklameret " .
<P>
For at undg en uklar retssituation og politisk forvirring bedes Rdets formand derfor klart redegre for , hvilke dele af chartret Rdet anser for bindende og hvilke ikke .
<SPEAKER ID=146 NAME="Danielsson">
Unionens lov om de grundlggende rettigheder er underskrevet af Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
P det stadium , hvor vi nu befinder os , har de tre institutioner erkendt dokumentets politiske vrdi for Unionens handlingsramme .
<P>
Hvis mlstningen er at gre de eksisterende rettigheder mere synlige , s findes visse af de rettigheder , der proklameres i chartret , imidlertid allerede i internationale konventioner eller i nationale konstitutionelle traditioner .
Det faktum , at disse rettigheder forekommer i chartret , ndrer ikke den juridiske vrdi , de har , uafhngigt af chartret , eftersom grundlaget for deres efterlevelse i Unionsretten hviler p artikel 6 , stk . 2 , i traktaten om Den Europiske Union .
At rettighederne er formuleret i chartret , pvirker sledes ikke deres vrdi .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om , hvorvidt chartret i dets helhed skal betragtes som juridisk bindende , vedtog - hvilket det rede medlem allerede ved - regeringskonferencen i Nice i december 2000 en erklring om Unionens fremtid . Der str der , at sprgsmlet om chartrets status er et af de sprgsml , der skal tages op i forbindelse med det forberedende arbejde , der skal gennemfres fr 2004 .
<P>
Man er blevet enige om , at nr dette arbejde er gennemfrt , bliver der indkaldt til en ny regeringskonference for bl.a. at diskutere chartrets status .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Ministeren vil vre klar over , at Domstolen allerede anvender chartret temmelig bredt i sin retspraksis .
Det er min bekymring , at vi str over for en situation , hvor Kommissionen , Parlamentet og Domstolen betragter chartret som bindende , men hvor Rdet ikke gr det , hvilket vil skabe en situation , der kun kan fre til politisk og retlig forvirring .
Vil De love , at Rdet i det mindste nje vil overvge chartrets indvirkning og gennemg dets status lbende ?
<SPEAKER ID=148 NAME="Danielsson">
Rdet har pligt til at flge , diskutere og overvge sprgsml om chartrets stilling .
Det har Det Europiske Rd bestemt i Nice , og Rdet skal naturligvis flge den beslutning .
<P>
Lad mig erindre om , at de forskellige artikler i chartret delvist bygger p en rkke rettigheder , der er hentet i andre allerede eksisterende instrumenter .
Flere af disse rettigheder kan allerede indbringes for en domstol , det vil sige , at de kan danne et brugbart grundlag for en afgrelse i en retslig instans . Dog ikke p grund af , at de indgr i chartret om grundlggende rettigheder , men fordi de er hentet fra andre instrumenter .
<P>
Chartret indeholder ogs en rkke artikler , der nrmest er udtryk for almene politiske ml , eksempelvis artikel 37 og 38 om milj- og forbrugerbeskyttelse .
De er ikke udformet p en sdan mde , at de umiddelbart vil kunne indbringes for en domstol .
<P>
Jeg er imidlertid enig med det rede medlem i , at det er en vigtig opgave for Rdet , Parlamentet og Kommissionen at fortstte med at overvge dette sprgsml i overensstemmelse med aftalen fra Det Europiske Rds mde i Nice .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg har lyttet opmrksomt til Dem , men jeg tror , at mange parlamentsmedlemmer og mange europiske borgere har fet en drlig smag i munden ved synet af resultaterne af det seneste topmde i Nice , hvor chartret om menneskerettigheder ikke blev vedtaget , og jeg ved ikke , hvorfor reprsentanterne for medlemsstaternes regeringer ikke ville vedtage det .
<P>
Men n ting er sikker : Jeg har stillet et sprgsml , et konkret sprgsml om menneskerettigheder , der vedrrer brugen af baskisk - af det skaldte lingua navarrorum - i den selvstyrende region Navarra , og Kommissionen har svaret mig , at sprogrettigheder , som er et emne , der ikke berres i chartret om menneskerettigheder p europisk plan , kun kan gres gldende over for nationale institutioner og domstole .
<P>
Jeg vil sprge Dem , om De er enig i en sdan forklaring , eller om de europiske borgere har ret til strre beskyttelse fra de europiske institutioners side .
<SPEAKER ID=150 NAME="Danielsson">
Rdet har ikke mulighed for at bedmme det specielle tilflde , som det rede medlem tager op .
<P>
Lad mig sige to ting : For det frste sagde De , at chartret ikke blev vedtaget .
Sandheden er , at det blev hjtideligt proklameret .
For det andet vil jeg gerne sige , at nr det drejer sig om minoritetssprog , har en anden vigtig institution , der i vrigt geografisk befinder sig tt p Parlamentet , nemlig Europardet , udarbejdet en konvention om minoritetssprogenes stilling .
Dette , mener jeg ogs , illustrerer vigtigheden af , at vi i diskussionen om Unionens charter om grundlggende rettigheder ogs tnker p andre vigtige instrumenter p omrdet , f.eks. Europardets konvention om menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , m jeg bede rdsformanden om at gentage endnu en gang , s alle kan hre det , at chartret om grundlggende rettigheder er en ikke-bindende politisk erklring , som blev godkendt af stats- og regeringscheferne i Nice ?
Hvis Domstolen eller en hvilken som helst anden domstol i EU bruger det til at binde medlemsstater , enkeltpersoner eller foreninger til en fortolkning af dette charter , s gr de dette med urette bde lovgivningsmssigt , retligt og med hensyn til fortolkning af lovgivningen .
Det eneste charter om grundlggende rettigheder , der kan anvendes af medlemsstaternes domstole eller for den sags skyld af EF-Domstolen som autoritativ snarere end bindende er den europiske menneskerettighedskonvention , som er et Europardsdokument .
<SPEAKER ID=152 NAME="Danielsson">
Det rede medlem beder om en gentagelse .
Jeg kan ikke lide at gentage mig selv , men jeg str til Parlamentets tjeneste .
<P>
Lad mig forklare flgende : Chartret er efter vores opfattelse en politisk deklaration og er kun politisk bindende .
Store dele af indholdet af chartret findes dog allerede i bindende konventioner , frst og fremmest i Europakonventionen om menneskerettigheder .
Chartret hverken tilfrer eller fratager disse konventioner noget , men det har betydning som en tydeliggrelse og en politisk manifestation .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=154 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0252 / 01 ) :
<P>
Om : Hensigtserklring / Rammeaftale Hvilke resultater er der net som led i den hensigtserklring / rammeaftale om oprettelse af et internt marked for indkb af forsvarsmateriel , der blev undertegnet sidste sommer af seks medlemsstaters regeringer ?
<SPEAKER ID=155 NAME="Danielsson">
I juli 1998 undertegnede forsvarsministrene for Frankrig , Tyskland , Italien , Spanien , Storbritannien og mit eget land , Sverige , en hensigtserklring om foranstaltninger til at lette den strukturelle omlgning af den europiske forsvarsindustri .
<P>
To r senere , i juli 2000 , undertegnede disse seks stater rammeaftalen om foranstaltninger til at lette den strukturelle omlgning af den europiske forsvarsindustri og dens mde at fungere p .
<P>
Det rede parlamentsmedlem sprger , hvad der er opnet med hensigtserklringen og rammeaftalen .
Rdet har ingen part i det samarbejde , der er mellem de seks stater , og er derfor ikke i stand til at give direkte information om status , og om , hvad der er opnet p dette omrde .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Jeg forstr de tekniske detaljer og takker ministeren for dette .
Men ville Rdet vre for en ophvelse af artikel 296 i EF-traktaten og med andre ord lade undtagelsen fra bestemmelserne om oprettelse af et indre marked bortfalde og sledes indfre konkurrence , nr det glder indkb af forsvarsmateriel ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Danielsson">
Rdet har ikke haft lejlighed til at diskutere dette sprgsml .
Jeg er endnu en gang i den situation , at jeg ikke kan give et klart svar p det sprgsml , som det rede parlamentsmedlem stiller .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg modtager ofte foresprgsler fra borgere , som transporterer vben ind i Europa .
Det drejer sig om jgere og sportsskytter , som rejser til konkurrencer .
Her findes der meget forskelligartede ordninger .
Det er klager , som br tages alvorligt , og man bliver spurgt , hvorfor det indre marked endnu ikke fungerer p dette omrde .
Har De i sinde at tage initiativer p dette omrde ?
<SPEAKER ID=159 NAME="Danielsson">
Nej , det har vi ikke .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , jeg benytter min tilstedevrelse under ogs denne debat til at sprge formanden for Rdet , om han klar over , at den spanske statsvirksomhed Santa Barbara lige er blevet solgt til det amerikanske firma General Dynamics , mens man afslog et andet tilbud fra et tysk firma , selv om Santa Barbara netop har kontrakt om at bygge hundreder af Leopard-kampvogne af tysk patent .
Den spanske regering traf denne beslutning p tvrs af de eksisterende aftaler om at udvikle den europisk forsvarsindustri , som dette sprgsml handler om .
Jeg vil gerne vide , om De mener , at den spanske regering handlede rigtigt , da den solgte en offentlig virksomhed til et amerikansk firma .
<SPEAKER ID=161 NAME="Danielsson">
Rdets formand har ikke mulighed for at kommentere den enkeltstende sag , som det rede parlamentsmedlem tager op .
Lad mig blot helt kort oplyse om den juridiske stilling for denne aftale , eftersom jeg tilfldigvis er borger i et af de lande , der har underskrevet aftalen .
<P>
Rammeaftalen skal nu ratificeres af signatarstaterne .
Den er ikke trdt i kraft endnu , s ogs i den henseende er det sprgsml , som det rede medlem stiller , endnu ikke relevant .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=163 NAME="Bart Staes">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0253 / 01 ) :
<P>
Om : Konkurrenceforvridning forrsaget af national konomisk kompensation ved indkb til de vbnede styrker De belgiske myndigheder vedtog den 15. december , at der ikke lngere skulle vre nogen sammenkdning af indkb til de vbnede styrker og konomisk kompensation til virksomheder i Flandern og Vallonien .
I en meddelelse fra Ministerrdet om bestilling af natkikkerter hedder det : " Rdet ( det vil sige det belgiske ministerrd ) bekrfter , at der i forbindelse med fremtidige ordrer ikke lngere glder klausuler om konomisk kompensation .
" Tidligere bestrbte regeringen sig p ved indkb i milliardklassen at placere s mange ordrer som muligt hos belgiske virksomheder .
Disse kompensationer blev altid ydet i en atmosfre af protektionisme og sammenblanding af konomiske og politiske interesser , fordi beslutningstagningen ikke var omfattet af markedsmekanismerne .
<P>
Hvilke initiativer vil Rdet tage som led i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik for at sikre , at de femten EU-medlemsstater flger det belgiske eksempel og gr en ende p praksis med national konomisk kompensation ved indkb til de vbnede styrker ?
<SPEAKER ID=164 NAME="Danielsson">
Det sprgsml , som det rede medlem tager op , er aldrig blevet forelagt Rdet .
<P>
Under alle omstndigheder har Rdet under de nuvrende forhold ingen befjelse til at overvge eller blande sig i nationale beslutninger om kb af militrt udstyr .
Dette er ogs et svar p det tillgssprgsml , der blev stillet af den foregende taler .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Jeg m takke formanden for Rdet for hans meget omstndelige og udfrlige svar , som ganske vist kunne sammenfattes i nppe mere end to stninger .
Er dette til at grine eller grde over ?
Mens hele Europa sprger sig selv , hvordan vi skal begynde at optrde som en enhed p forsvarsomrdet , f.eks. efter krigen i Kosovo , kommer De med et sdant svar .
Jeg begynder virkelig at spekulere p , hvad vi skal med Rdet .
De var fravrende under forhandlingen om mund- og klovsyge .
De var ikke til stede under forhandlingen om decharge . Den decharge , som Rdet har meddelt , var simpelthen noget rod .
Jeg forstr ikke , at De spiser os af med et sdant svar .
I artikel 296 i traktaten om Den Europiske Union str der faktisk , at De har nogle begrnsninger p dette punkt .
De kunne imidlertid ogs anvende artikel 296 , stk . 2 , og i det mindste anmode Kommissionen om at srge for , at De kan gribe ind p dette omrde .
P et tidspunkt , hvor en medlemsstat endelig gr bort fra konomiske kompensationer og endelig tager afstand fra dunkle intriger , synes jeg , det er uacceptabelt , at Rdet behandler os sdan .
<SPEAKER ID=166 NAME="Danielsson">
Jeg har egentlig ikke noget at tilfje til det , jeg sagde i mit indledende svar .
<P>
Jeg m tage afstand fra en del af de grundlse pstande , som det rede medlem fremfrer , og jeg kan blot konstatere , at Rdet ikke har befjelse til hverken at overvge eller blande sig i nationale beslutninger om kb af militrt udstyr .
Det er Rdets opgave at flge traktaten .
Det er det , vi gr .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=168 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0257 / 01 ) :
<P>
Om : BSE-problemet og finansiering af hasteforanstaltninger til lsning heraf Er Rdet enig i , at de begrnsninger , som de finansielle overslag i Agenda 2000 lgger p budgettet for den flles landbrugspolitik , ikke p kort sigt m hindre en lsning af dette alvorlige problem , medens man afventer den ndvendige reform af den flles landbrugspolitik ?
<SPEAKER ID=169 NAME="Danielsson">
Den 12. marts i r vedtog Rdet retningslinjerne for budgettet for 2002 .
I konklusionerne til disse bekrfter Rdet , at det til fulde vil realisere den interinstitutionelle aftale af den 6. maj 1999 .
Rdet understreger imidlertid , at det er vigtigt , nr budgettet vedtages , at have en tilstrkkelig stor margen ved de forskellige lofter i budgettet .
<P>
Nr det glder de finansielle konsekvenser af BSE-krisen , vil Rdet gerne , i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Nice , erindre om , at bde de finansielle overslag og Rdets forordning om budgetdisciplin skal flges , ogs selv om der krves nye foranstaltninger og tillgsforanstaltninger .
<P>
Rdet mener ikke , at den budgetramme , som Det Europiske Rd enedes om i Berlin , og som blev bekrftet i Nice , er til hinder for , at der bliver truffet effektive foranstaltninger med henblik p at lse de problemer , der i jeblikket rammer oksekdsmarkedet .
<P>
Budgetrammen har ikke hindret Rdet i at enes om vigtige foranstaltninger vedrrende folkesundhed med henblik p at genvinde forbrugernes tillid .
I srdeleshed vedtog Rdet i februar en flles holdning om en forordning om faststtelse af bestemmelser for forebyggelse og kontrol af visse overfrbare spongiforme encephalopatier .
Nr denne er blevet vedtaget af Rdet og Europa-Parlamentet , vil den udstikke en ramme for bredygtig produktion .
<P>
Rdet diskuterer i jeblikket den foranstaltningspakke , som Kommissionen lagde frem i februar . Foranstaltningspakken har til forml bde kortsigtet og langsigtet at hjne kvaliteten og at tage fat p ubalancen p markedet for oksekd inden for Unionen .
<P>
I den finansieringsoversigt , der er vedlagt forslaget , viser Kommissionen , hvor de finansielle flger af sdanne foranstaltninger kan placeres i de finansielle overslag .
Ved mdet i KOFIN-Rdet den 12. februar i forbindelse med Rdets vedtagelse af forslaget til tillgs- og ndringsbudget 1 / 2001 vedrrende BSE-relaterede foranstaltninger sagde kommissr Michaele Schreyer , at Kommissionen , alt efter udviklingen p markedet , vil overveje lovgivningsinitiativer for at dkke eventuelle yderligere udgifter i budgettet i den hensigt at iagttage de finansielle rammer i Agenda 2000 .
Rdet mener derfor , at Kommissionen br kunne gennemfre reformen af den flles landbrugspolitik , uden at BSE pvirker dette .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , jeg synes ikke , at vi kan tillade , at vi , hver gang EU skal trffe en vidtgende beslutning , sdan som i Nice , og som det nu er tilfldet med kogalskaben og mund- og klovsygen , gribes af handlingslammelse p grund af manglerne ved det politiske , sociale og konomiske projekt , som Europa har brug for , og som borgerne forlanger .
EU og isr Rdet m i denne situation ikke stikke hovedet i busken for ikke at se kendsgerningerne i jnene og forst , at et s vigtigt sprgsml som reformen af den flles landbrugsordning ikke kan vente til 2006 , og at denne reform fordrer ndringer i Fllesskabernes budgetstruktur og dybtgende modifikationer i Agenda 2000 ' s finansielle overslag .
Er Rdet virkelig parat til at lave om p Agenda 2000 , hvis det er ndvendigt p grund af de konkrete problemer med f.eks. kogalskaben , som isr visse lande lider under , deriblandt mit eget , Galicien , s Unionen p den mde kan undg at ngte sig selv at benytte de politiske vben , som den rder over , men til borgernes store forblffelse ikke tager i brug ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Danielsson">
Jeg vil blot huske det rede medlem p , at der i beslutningen om Agenda 2000 fra 1999 ogs indgr et skaldt midterm review af den flles landbrugspolitik , der skal gennemfres i 2002 og 2003 .
Jeg gr ud fra , at Rdet forinden p passende vis vil diskutere de sprgsml , som det rede medlem tager op .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=173 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0264 / 01 ) :
<P>
Om : Skat p finansielle transaktioner , jf. artikel 56 EF-traktatens artikel 56 har flgende ordlyd :
<P>
1 .
Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for kapitalbevgelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt .
<P>
2 .
Inden for rammerne af bestemmelserne i dette kapitel er alle restriktioner for betalinger mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande forbudt . "
<P>
Kommissionen svarede ( H-0024 / 01 ) , at dersom en medlemsstat indfrer en generel skat i den form , som i sin tid blev foreslet af professor Tobin ( den skaldte Tobinskat ) , vil dette sandsynligvis stride mod artikel 56 og artikel 12 , 39 , 43 og 49 samt de tilsvarende artikler i ES-aftalen , ligesom en sdan skat , dersom den indfrtes p fllesskabsniveau , nppe vil vre i overensstemmelse med EF  traktatens artikel 57 , stk . 2 , eftersom denne artikel kun rummer mulighed for at indfre restriktive foranstaltninger p et begrnset antal omrder .
<P>
Anser Rdet en skat p finansielle transaktioner , den skaldte Tobinskat , for at vre i strid med EF  traktatens artikel 56 ?
Har nogen medlemsstat foreslet , at traktaten skal ndres , s det blive muligt at indfre Tobinskatten ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Danielsson">
Rdet har hidtil ikke diskuteret muligheden for at indfre en skat af den art , der engang blev foreslet af professor Tobin .
Kommissionen har ikke stillet forslag eller fremlagt initiativer til behandling i Rdet .
<P>
Med hensyn til hr . Sjstedts andet sprgsml blev der , s vidt vi kan huske , ikke stillet forslag om ndring af artikel 56 i traktaten ved den seneste regeringskonference .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg har to supplerende sprgsml til Ministerrdet .
Det frste er , om Rdet er enig med Kommissionen i , at EU-traktaten umuliggr en transaktionsbeskatning efter professor Tobins model , det vil sige , at en Tobinskat skulle vre forbudt i henhold til artikel 56 i EU-traktaten .
Er dette ogs Ministerrdets mening ?
<P>
Mit andet sprgsml handler om , at mange i den svenske regering efter sigende er positive over for en Tobinskat .
Har Sverige som medlemsland planer om at tage dette sprgsml op i EU ' s Ministerrd , eller er den positive indstilling til skatten mere principiel end praktisk ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Danielsson">
Rdet kan ikke besvare hr . Sjstedts frste sprgsml , eftersom der ikke har vret nogen diskussion i Rdet om den holdning fra Kommissionen , som han henviser til .
<P>
Det er , som hr . Sjstedt siger , rigtigt , at reprsentanter for den svenske regering har udtalt , at en Tobinskat ville vre en sympatisk id - en formulering , som en handelsminister , som vi begge kender , har brugt .
<P>
Nr et land har formandskabet , br det , inden det tager et sprgsml op , bedmme , hvorvidt det er muligt at opn den enighed , der krves .
Formandskabet er af den opfattelse , at der i dag ikke er forudstninger for at opn en sdan enighed , og har derfor ingen planer om at tage sprgsmlet op til diskussion .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Jeg vil gerne stille et sprgsml til Rdet om den lille tendens til en Tobinskat , som Sverige indfrte mellem 1986 og 1991 , det vil sige skat p aktietransaktioner .
Hvad var resultatet af denne type transaktionsskat ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Danielsson">
Jeg er ikke sikker p , at det er Rdsformandens opgave p Rdets vegne at forsge at vurdere en skat , som det rede medlem kalder et forsg p en Tobinskat .
<P>
For det frste tror jeg ikke , at det er foreneligt med min rolle at forsge at give en vurdering , og for det andet er jeg ikke enig i beskrivelsen af denne skat som et forsg p en Tobinskat .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=180 NAME="Ole Krarup">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0265 / 01 ) :
<P>
Om : Danmarks RIA-undtagelse TEF afsnit IV glder ikke for Danmark .
Ikke desto mindre glder en rkke af de vedtagelser , der er truffet i medfr af afsnit IV , for Danmark , nemlig i kraft af mellemstatslige overenskomster .
Danmarks regering har sledes tilkendegivet vilje til at deltage i EURODAC-forordningen , konkursforordningen , Bruxelles I & II-forordningerne samt forordningen om forkyndelse af dokumenter i civile og kommercielle anliggender .
Den danske holdning er baseret p en forudstning om dansk valgfrihed , idet beslutninger om deltagelse tages fra sag til sag .
<P>
Kan Rdet bekrfte , at Danmark har valgfrihed med hensyn til deltagelse i de vedtagelser , der trffes i medfr af TEF afsnit IV , sledes at f.eks. visse dele af de vedtagelser , der trffes inden for asyl- og indvandringsomrdet - ogs i fremtiden - kan tiltrdes af Danmark , samtidig med at Danmark bibeholder nationale srordninger inden for andre dele af asyl- og indvandringspolitikken ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Danielsson">
Rdet vil gerne minde om , at parterne ved Amsterdam-traktatens indgelse oprettede en protokol om Danmarks stilling , der blev tilfjet traktaten om Den Europiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab .
<P>
Iflge denne protokol skal Danmark ikke deltage i Rdets beslutninger om foreslede foranstaltninger i overensstemmelse med afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab .
Ingen bestemmelser , ingen foranstaltninger og ingen internationale aftaler , der er indget af Fllesskabet i henhold til afsnit IV , og ingen af Domstolens afgrelser , der indebrer en fortolkning af en sdan bestemmelse , foranstaltning eller lignende beslutninger , vil vre bindende for Danmark .
Artikel 4 og 5 angiver dog undtagelser for disse almene regler og vilkrene for disse undtagelser .
Nr det drejer sig om f.eks. foranstaltninger til udbygning af Schengen-reglerne , skal Danmark , inden seks mneder efter , at Rdet har vedtaget dem , beslutte , hvorvidt Danmark vil gennemfre disse foranstaltninger i sin nationale lovgivning .
<P>
Der er blevet stillet sprgsml om , hvorvidt det kan tnkes , at indholdet af visse foranstaltninger , som Fllesskabet har taget beslutning om inden for rammerne af afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , kan gres anvendeligt for Danmark p en eller anden mde .
<P>
P nuvrende tidspunkt er der ikke blevet stillet et sdant forslag til Rdet , og Rdet er sledes ikke blevet opfordret til at tage stilling til dette sprgsml .
<SPEAKER ID=182 NAME="Krarup">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for den selektive oplsning fra protokollen om Danmarks stilling .
Jeg kender udmrket denne protokol og behver ikke denne retsbelring .
Sprgsmlet drejer sig om noget meget centralt .
I den danske debat hedder det , at Danmark har mulighed for via mellemstatslige aftaler at tilslutte sig dele af den skaldte sjle 3 , alts dele af dette afsnit i traktaten om Det Europiske Fllesskab , og jeg kan forst p Rdets formand , at der ikke er truffet nogen afgrelse .
Rdet har ikke indget en sdan aftale indtil nu , men jeg er bekendt med - og rdsformanden kan formentlig bekrfte det - at i hvert fald for s vidt angr et enkelt centralt emne , nemlig Eurodac-systemet , er der forhandlinger mellem EU ' s institutioner og Danmark .
Skal jeg forst svaret p den mde , at Rdet er ubekendt med disse forhandlinger ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Danielsson">
Jeg har ikke meget at tilfje til mit oprindelige svar .
Det er ikke muligt for Rdsformanden at bedmme indholdet af en national debat som den , det rede parlamentsmedlem refererer til .
Jeg har forsgt at forklare de retlige rsager til Rdets handlemde .
Jeg er ked af , hvis det rede medlem betragter det som en kedelig oplsning af traktaten , men det er faktisk det eneste , som Rdsformanden kan gre som svar p et sprgsml som dette .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=185 NAME="Esko Olavi Seppnen">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0271 / 01 ) :
<P>
Om : De " strigske " vismnds ln I forbindelse med Rdets forberedelse af ophvelsen af sanktionerne mod strig nedsattes en srlig vismandsgruppe med tre medlemmer .
Da jeg stillede en skriftlig foresprgsel til Kommissionen for at f oplyst , hvem der betalte disse personer - og hvor meget , foreslog Kommissionen mig at sprge Rdet .
Og da jeg stillede Rdet samme sprgsml , svarede man mig , at det vidste Rdet ikke .
Hvordan er det muligt , at Rdet ikke vidste det ?
Ved Rdets formandskab , hvor meget dette organ kostede , og hvor store lnningerne var ?
Har medlemsstaterne i Rdet en hemmelig konto , hvorfra sdanne penge kan udbetales , uden at alle medlemmer i Rdet har kendskab hertil ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Danielsson">
Rdet havde allerede i et svar p et sprgsml , der blev stillet sidste r , nr . 3304 af samme rede parlamentsmedlem , lejlighed til at meddele ham , at Rdet ikke har vret involveret i denne gruppes funktion , og at fllesskabsbudgettet ikke p nogen mde har vret anvendt .
strigs 14 partnere i Unionen har over deres nationale budgetter stet for samtlige udgifter til finansieringen af opgaven med at vurdere situationen i strig .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , kre minister , sprgsmlene vedrrende sanktionerne mod strig har vre forlagt i Det Europiske Rd .
Det vkker forundring , at formandskabsstaten , der ogs var medlem af Rdet p det tidspunkt , da disse anliggender blev forhandlet , ikke er klar over , hvilke honorarer der blev udbetalt til vismandsgruppen , som havde fet opgaven at forberede ophvelsen af sanktionerne .
Jeg sprger de nationale reprsentanter for det svenske formandskab , som har deltaget i arbejdet for de 14 lande , om I lader som om , I ikke ved , hvilke honorarer der er betalt til vismndende .
Hvis I ikke ved det som reprsentanter for Rdet , s ved I det mske som reprsentanter for Sverige ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Danielsson">
Endnu en gang m jeg svare , at jeg str her som rdsformand , og eftersom Rdet ikke har beskftiget sig med sprgsmlet , har jeg ikke mulighed for at svare p de sprgsml , som det rede parlamentsmedlem stiller .
Derimod vil jeg gerne uden for denne sprgetid tale om , hvor meget Sverige og alle andre lande har bidraget med over de nationale budgetter .
Men som sagt , Rdet har ingen rolle i denne sag - og dette er en sprgetid med sprgsml til Rdet .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=190 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0273 / 01 ) :
<P>
Om : Den kvindefjendske fundamentalisme i Saudi-Arabien Den gldende lovgivning i Saudi-Arabien forskelsbehandler kvinderne .
Utro kvinder drbes ved stening , og kvindelige religionsforngtere idmmes ddsstraf .
Siden 1990 er 28 kvinder blevet henrettet , andre diskrimineres eller ringeagtes af staten .
Kvinder udelukkes fra det offentlige liv , arresteres og fngsles vilkrligt , sttes under overvgning af komiten for sdelighedskontrol eller det religise politi al Mutawa osv .
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Rdet foresl med henblik p at forbedre menneskerettighedssituationen for kvinderne i Saudi-Arabien ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Danielsson">
Rdet er enig med det rede medlem i , at situationen med kvinders menneskerettigheder i Saudi-Arabien er langtfra tilfredsstillende .
Unionen drfter sprgsml om menneskerettigheder , inklusive kvindernes situation , med Saudi-Arabien og andre stater , der er medlem af Golfstaternes Samarbejdsrd ( Gulf States Cooporation Council ) inden for rammerne for mder p alle niveauer mellem EU og GCC .
<P>
Da Saudi-Arabien i 2000 overtog formandskabet for GCC , blev der holdt to sdanne mder p ministerniveau . Et i det flles rd EU-GCC , og et andet i forbindelse med FN ' s Generalforsamling i september .
Menneskerettighederne blev ogs diskuteret p mdet mellem Unionen og GCC ' s regionale chefer i Bruxelles den 23. marts .
<P>
EU vil fortsat med eftertryk understrege over for GCC ' s medlemmer , at det er ndvendigt at forbedre situationen for menneskerettighederne i deres lande og at samarbejde med FN og internationale menneskerettighedsorganisationer .
Unionen vil ogs flge op p sprgsmlet om en forstrket dialog om menneskerettighederne .
<P>
Rdet vil dog minde om , at der ikke er nogen aftaler eller nogen separat politisk dialog mellem Unionen og Saudi-Arabien .
EU og GCC forhandler i jeblikket om en frihandelsaftale .
I overensstemmelse med Unionens politik om at indarbejde sprgsml om menneskerettighederne i aftaler med tredjelande vil respekten for menneskerettighederne komme til at udgre en vsentlig del af en sdan aftale .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg vil takke formanden for Rdet for hans prcise svar p mit sprgsml .
Jeg vil stille Dem et tillgssprgsml , nemlig om De mener , at den saudi-arabiske regerings systematiske krnkelse af kvindernes menneskerettigheder er forkastelig .
<SPEAKER ID=193 NAME="Danielsson">
Svaret p det rede medlems sprgsml er i princippet " ja " .
<P>
Lad mig citere fra den tale , som formandskabet holdt den 29. marts ved FN ' s Menneskerettighedskommission .
Der meddeler Unionen , at man bifalder , at Saudi-Arabien har ratificeret konventionen om diskrimination af kvinder , men man siger ogs , at " EU fortsat er meget bekymret over rapporter om tortur og andre mishandlinger og afstraffelser , den stigende anvendelse af ddsstraf og amputationer , diskriminerende love og forbud mod eller restriktioner p fundamentale borgerrettigheder som ytringsfrihed , forsamlingsfrihed og religionsfrihed " . ( " The EU continues to be deeply concerned about reports of torture and other inhuman treatments and punishment , the increasing use of the death penalty and amputations , discriminatory laws and prohibitions of , or restrictions on , fundamental freedoms including freedom of expression , assembly association and religion .
" ) . Unionen har alts tydeligt og klart markeret , hvad vi mener om situationen i Saudi-Arabien p dette omrde .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , det ser ud til at religise konflikter meget ofte medfrer overtrdelser af menneskerettighederne i verden .
Mener Rdet , at det er ndvendigt , at EU har en srlig ombudsmand for menneskerettigheder , der kan sikre hndhvelsen af menneskerettighederne i EU ' s andre politikker ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Danielsson">
Rdet har ikke haft mulighed for at diskutere en srlig funktion for menneskerettigheder .
Jeg vil minde om det observatorium , der ligger i Wien , og som er et af Unionens instrumenter til at overvge , at menneskerettighederne bliver overholdt .
Ikke mindst skal det sprgsml , som det rede medlem tager op , overvges , nemlig risikoen for get religis intolerance , som vi ser det mange steder i verden .
<P>
Jeg tror , at det er Rdets opfattelse , at det at yde sttte til de eksisterende internationale organisationer , der beskftiger sig med sprgsml som disse , er den bedste mde at arbejde p p dette omrde .
Sdanne organisationer findes frst og fremmest i FN-regi .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=197 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0278 / 01 ) :
<P>
Om : Menneskerettighederne i Nederlandene Den Europiske Menneskerettighedskonvention , artikel 2 , stk . 1 , ( ret til livet ) og det europiske charter om grundlggende rettigheder , der hjtideligt blev erklret i Nice den 18. december 2000 , artikel 1 , ( menneskelig vrdighed ) og artikel 2 , ( ret til livet ) samt den holdning , Den Europiske Union indtog i 2000 som en Union , der bygger p vrdier , i forbindelse med strig-sagen , er grundlggende menneskerettighedsdokumenter og politiske holdninger , der indtages med henblik p forsvaret af den menneskelige vrdighed og livet .
<P>
P baggrund af disse dokumenter og Den Europiske Unions politiske aktioner kan Rdet da oplyse , om det har fulgt , er blevet underrettet om og har undersgt de fremtidige flgevirkninger af den foreslede lov i Nederlandene om lgeassisterede selvmord , som vil blive behandlet i det hollandske senat den 10. april 2001 ?
<SPEAKER ID=198 NAME="Danielsson">
Fllesskabets ansvar p folkesundhedsomrdet er fastsat i artikel 152 i traktaten .
I punkt 5 i denne artikel str der , at " Fllesskabets indsats p folkesundhedsomrdet fuldt ud respekterer medlemsstaternes ansvar for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling .
" Rdet har derfor ingen befjelser , nr det drejer sig om de skaldte lgeassisterede selvmord .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg vil gerne takke hr . Danielsson for dette svar .
Jeg er ikke p nogen mde overrasket over denne tydelige distinktion i EU ' s kompetenceomrder , den er i sig selv korrekt og rigtig .
Jeg vil alligevel minde om , at forslaget til en ny lov om lgeassisterede selvmord i Nederlandene vkker stor uro i mange lande .
Historisk kan man se faren ved en sdan udvikling .
Jeg vil pege p , at dette lovforslag faktisk giver mulighed for , at brn fra 12-rsalderen med forldrenes samtykke kan udsttes for lgeassisterede selvmord , og desuden er der selvbestemmelse for brn fra 16-rsalderen , der kan f udfrt lgeassisterede selvmord uden forldrenes samtykke .
Dette er et sprgsml , som vi ikke kan vre blinde for i et Europa , hvor strigsdebatten har vakt sprgsml om menneskets vrdi .
<P>
Jeg vil meget gerne have en kommentar om , hvorvidt denne lov i Nederlandene p nogen mde er relevant for vrdidebatten i EU .
<SPEAKER ID=200 NAME="Danielsson">
Det er naturligvis et vigtigt sprgsml , som hr . Sacrdeus tager op .
Det vedrrer ogs vrdisprgsml , men Rdet kan kun beskftige sig med disse sprgsml i henhold til traktaten . Og traktaten er , som vi ser det , utvetydig p dette punkt .
Dette er nemlig et sprgsml , hvor der i traktaten tydeligt str , at det er subsidiaritetsprincippet , der skal anvendes , det vil sige , at det er et nationalt sprgsml .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=202 NAME="Josu Ortuondo Larrea">
Sprgsml nr . 15 af ( H-0280 / 01 ) :
<P>
Om : Fiskeri af nordlig kulmule : forskelsbehandling i forbindelse med distribution af den samlede tilladte fangstmngde pr. havomrde Den nordlige kulmule forefindes i farvandet fra Baskerlandets til Norges kyster , og fiskeriet heraf er opdelt i havomrder ( ICES-afsnit IIIa , underafsnit IV , VI og VII samt afsnit VIIIa og b ) .
<P>
Hvorledes kan man begrunde , at Rdets forslag om forvaltningen af ressourcerne af nordlig kulmule og dets endelige beslutning frer til en opdeling af dette fiskeri pr. havomrde , nr ICES betragter denne kulmulebestand som en forvaltningsenhed , hvorover Den Rdgivende Komit for Forvaltning af Fiskeriet , som er oprettet inden for rammerne af ICES , giver et videnskabeligt rd den samlede forvaltning uden henstillinger om opdeling pr. havomrde ?
Er dette ikke diskriminerende over for fiskerflderne alt efter deres geografiske fordeling og sdvanlige fiskepladser ?
Ville det ikke vre mere retfrdigt , hvis fiskerne foretog deres fiskeri i overensstemmelse med deres respektive fangstkvoter og i n enkelt fiskerizone ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Danielsson">
Rdet formoder , at det rede parlamentsmedlem sigter til den forordning om total allowable catch og kvoter , som Rdet vedtog i december 2000 .
P grundlag af den videnskabelige udtalelse fra Det Internationale Havforskningsrd med en anbefaling om at holde fast ved lavest mulige fangster i 2001 og om at gennemfre en ophjlpningsplan for denne bestand har Rdet fastsat en samlet tilladt fangst af nordlig kulmule p 22.623 t - " og 4 kg " .
P grundlag af artikel 15 i Rdets forordning 3760 / 92 overvejer Kommissionen i jeblikket en rkke foranstaltninger til bestandens ophjlpning .
<P>
Rdet vil minde om , at den nordlige bestand er et biologisk begreb .
Medlemsstaternes fangstkvoter er opdelt i henhold til Det Internationale Havforskningsrds forvaltningsomrder i den hensigt at flge det princip om relativ stabilitet , der er fastsat i ovennvnte forordning og i tiltrdelsesakten af 1985 .
I henhold til dette princip er det kun Danmark og Sverige , der m fiske i det omrde , der bestr af Skagerrak og Kattegat , og kun Belgien , Danmark , Tyskland , Frankrig , Nederlandene og Det Forenede Kongerige , der m fiske i de omrder , der omfatter Nordsen .
<P>
I artikel 161 i tiltrdelsesakten af 1985 faststtes Spaniens andel af nordlig kulmule fra omrderne Vb , VI , VII og VIIIab , det vil sige de vestlige vande inklusive Biscayabugten , til 30 % .
Spanien har ingen rettigheder i de omrder , der omfatter Skagerrak , Kattegat og Nordsen .
<P>
I artikel 349 i tiltrdelsesakten begrnses Portugals adgang til bestanden af sydlig kulmule .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand for Rdet , den videnskabelige bedmmelse af ressourcerne af nordlig kulmule har fra starten omfattet den samlede bestand , og der er i jeblikket ikke grundlag for at skelne mellem forskellige dele af den .
Som De nvnte , er der imidlertid med de samlede tilladte fangstmngder og kvoter for 2001 , som Rdet ( fiskeri ) fastsatte i december sidste r , blevet indfrt noget nyt : De tilladte fangstmngder i Biscayabugten er procentvist blevet nedsat mere end i alle de vrige omrder for fiskeri af nordlig kulmule .
<P>
Jeg vil sprge Dem , hvad rsagen er til denne forskelsbehandling af Biscayabugten .
<SPEAKER ID=205 NAME="Danielsson">
Alle vurderinger om kvoter baseres p videnskabelig og biologisk rdgivning .
Der bliver lbende samlet data ind fra forskningsfartjer .
Selv erhvervsfiskeres rapportering spiller en vigtig rolle ved vurderingerne .
Det er disse faktorer , der ligger til grund for Det Internationale Havforskningsrds anbefalinger , som derefter udgr den biologiske rdgivning til vores fiskeriministre .
<P>
Det er alts biologiske kendsgerninger , der ligger til grund for de foranstaltninger , der bliver foreslet .
Det er ikke hensigten at diskriminere nogen som helst kategori af fiskere , men nr man str i en situation , hvor en bestand vurderes at vre tt p , hvad man kalder kommerciel kollaps , kan man i en ophjlpningsperiode ikke tage hensyn til fiskeriets drift og fordeling .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=207 NAME="Richard Howitt">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0286 / 01 ) , overtaget af Robert J.E. Evans .
<P>
Om : Rdets direktiv 2000 / 78 / EF om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv P grundlag af Amsterdam-traktatens artikel 13 , som definerer princippet om ikke-forskelsbehandling p grund af handicap , hrte Rdet i februar 2000 Europa-Parlamentet om forslag til dette direktiv .
Rdet og Parlamentet er enige i definitionen i artikel 2 p direkte eller indirekte forskelsbehandling . Disse definitioner er tilsyneladende blevet glemt i forbindelse med den almindelige udvlgelsesprve KOM / A / 12 / 98 , hvis resultater hrer under det nye direktiv .
Blandt de 645 personer , der blev opfrt p reservelisterne , er der sledes ingen handicappede .
Der deltog ogs blinde kandidater i denne udvlgelsesprve , men p grund af Kommissionens bedmmelsessystem , som giver de skriftlige og grafiske prver dobbelt s meget vgt som den logiske eller mundtlige del , sker der en betydelig nedsttelse af det samlede resultat .
Finder Rdet ikke , at det i dette tilflde drejer sig om indirekte forskelsbehandling mod denne gruppe personer ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Danielsson">
Rdet minder det rede parlamentsmedlem om , at direktiv 2000 / 78 / EF er rettet mod medlemsstaterne , og at datoen for medlemsstaternes gennemfrelse af direktivet i national lovgivning er fastsat til den 2. december 2003 .
<P>
Desuden blev den udvlgelsesprve , som sprgsmlet glder , arrangeret af Kommissionen og ikke Rdet , som derfor ikke kan svare p sprgsmlet .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , rdsformanden siger , at det ikke er Rdets men medlemsstaternes ansvar .
Men hvad er Rdet , hvis det ikke er medlemsstaterne ?
Jeg er ikke sikker p , at det virkelig er et tilfredsstillende svar .
Han sagde ogs , at det ikke trder i kraft fr 2003 .
Det kan da godt vre , men hvis vi arbejder frem imod ligebehandling af handicappede og blinde , s m vi da begynde at gre fremskridt nu , og vi kan ikke have en tilfldig begyndelsesdato i modstning til en skringsdato .
Jeg accepterer , at det , der henvises til her , er Kommissionen , men Rdet har da vel nogen kompetence over , hvad Kommissionen gr .
Kommissionen m have et eller andet forhold til Rdet , og jeg hber p et mere tilfredsstillende svar .
<SPEAKER ID=210 NAME="Danielsson">
Det formelle svar m blive det , som jeg lige har afgivet .
<P>
Jeg er dog enig med det rede medlem i , at det er meget vsentligt , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet gr alt for at srge for , at man p forskellig vis undgr , at handicappede diskrimineres i arbejdslivet .
<P>
S sent som p Det Europiske Rds mde i Stockholm blev der p formandskabets initiativ indfrt et srligt punkt i konklusionerne , der belyser ndvendigheden af , at alle medlemsstaterne og Kommissionen p alle mder respekterer de handicappedes muligheder for fuldt ud at deltage i arbejdslivet .
<P>
Det er en politisk opfordring , der ikke er juridisk bindende , men det er yderligere et tegn p , at Rdet tager det principielle sprgsml , som det rede medlem tager op , alvorligt .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=212 NAME="Pat the Cope Gallagher">
Sprgsml nr . 17 af ( H-0288 / 01 ) :
<P>
Om : Fiskeri og det svenske formandskab Efter at halvdelen af tiden for det svenske formandskab er get , bedes Rdet redegre for , hvorledes det har fremmet fiskernes og fiskeindustriens interesser , bde ved kysterne og p det bne hav , under dets nuvrende formandskab .
<SPEAKER ID=213 NAME="Danielsson">
Lad mig minde om , at jeg havde lejlighed til at redegre for det svenske formandskabs prioriteringer i sprgsml om fiskeri i mit svar ved Europa-Parlamentets mdeperiode i januar .
Formandskabet har ogs haft den fordel at deltage i Parlamentets Fiskeriudvalgs mde den 6. februar 2001 , hvor vi gav en udtmmende prsentation af vores prioriteringer for fiskerisektoren .
<P>
Sprgsmlet om , hvad formandskabet har gjort for at fremme fiskernes og fiskeindustriens interesser , er p den ene side meget omfattende og generelt , eftersom sprgeren ikke prioriterer nogen foranstaltninger eller politikomrder .
P den anden side er sprgsmlet ogs begrnset , eftersom den flles fiskeripolitik gerne skulle indeholde mere omfattende overvejelser end fiskernes og fiskeindustriens interesser her og nu .
<P>
Det svenske formandskabs altoverskyggende prioritet er og bliver at srge for , at fiskerisektoren fr en bredygtig og livskraftig udvikling ved , at der genoprettes en balance mellem fldekapacitet og fiskeaktivitet p den ene side og tilgngelige fiskeressourcer p den anden side .
Den svenske landbrugs- og fiskeriminister forklarede indgende i februar , hvor vigtigt det er med en gennemgang af den flles fiskeripolitik , en mere effektiv politik for fiskerflden , efter at de nuvrende flerrige udviklingsprogrammer ikke glder lngere , udarbejdelse af en strategi for at integrere miljhensyn i den flles fiskeripolitik , anvendelse af forsigtighedsprincipper samt flerrige strategier for at faststte totale tilladte fangstmngder .
<P>
Kommissionen fremlagde den 20. marts sin grnbog om de flerrige udviklingsprogrammers fremtid , og den 16. marts fremlagde den sin meddelelse om integrering af miljbeskyttelseskrav i de flerrige udviklingsprogrammer .
En foranstaltningsplan for biologisk mangfoldighed i fiskerierhvervet forventes at vre tilgngelig fra den 28. marts , alts i sidste uge .
Desuden indledte Rdet p mdet i december 2000 debatten om Kommissionens meddelelse om anvendelsen af forsigtighedsprincippet og flerrige overenskomster for faststtelse af rlige tilladte fangstkvoter .
<P>
Det er formandskabets hensigt at komme s langt som muligt med dette arbejde p Rdets mde hhv. den 25. april og den 18. juni 2001 .
Vi hber ogs , at vi p Det Europiske Rds mde i Gteborg i juni vil kunne fremlgge dele af en integrationsstrategi .
<P>
Efter Rdets mde i december 2000 er arbejdet med at faststte ophjlpningsplaner for torsk og kulmuler i Fllesskabets vande get fremad .
Kommissionens forordninger om torsk i Nordsen eksisterer allerede , og foranstaltninger for kulmuler er under overvejelse .
Vi gr snart ind i fase to i arbejdet med at faststte forbedrede tekniske foranstaltninger for disse arter .
<P>
Rdet har godkendt en forordning om faststtelse af foranstaltninger , der skal indfres i 2001 , for torskebestandens ophjlpning i de irske farvande , og Rdet vil inden lnge godkende en yderligere ndring af forordningen om vise tekniske foranstaltninger for bevarelse af fiskeressourcerne .
Via denne vil strre selektivitet i fiskeriet og beskyttelse af ungfisk blive sikret .
<P>
For nylig har Rdet ogs godkendt Kommissionens mandat til forhandling af en samarbejdsaftale om fiskeri med Den Russiske Fderation .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , m jeg p grund af den begrnsede tid , som De har afsat , og som giver mine kolleger en chance for at f deres sprgsml besvaret , meget hurtigt takke rdsformanden for hans svar .
Mske var timingen ikke rigtig , mske burde jeg stille dette sprgsml igen i juni , sledes at han kan angive i endnu strre trk , hvad Rdet burde have gjort , og redegre for dets styring over en seks mneders periode .
<P>
Jeg vil naturligvis benytte mig af lejligheden til at bifalde grnbogen om en revision af den flles fiskeripolitik , som er meget vigtig navnlig for mit eget land .
Det vil De vre klar over , hr. formand , da De jo tidligere har vret et aktivt medlem af Fiskeriudvalget .
Det er vigtigt at rette op p tidligere tiders skvheder .
Kvoterne og de samlede tilladte fangstmngder , som irerne , der deler deres produktive fangstpladser med strre lande , bliver tildelt , var ikke noget at rbe hurra for .
Jeg hber , at vi i lbet af de nste par mneder vil f lejlighed til at f vores kolleger i Parlamentet og ministrene i de forskellige medlemsstater til at forst , hvilken betydning dette har for os .
<P>
P grund af den begrnsede tid vil jeg holde her og ikke bede ministeren om at give mig et svar af hensyn til hr . Fitzsimons .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , besvares sprgsml nr . 18 skriftligt .
<SPEAKER ID=216 NAME="James (Jim) Fitzsimons">
Sprgsml nr . 19 af ( H-0294 / 01 ) :
<P>
Om : Menneskeskabte klimandringer En videnskabelig arbejdsgruppe under FN vedtog i januar i Shanghai en rapport , i hvilken man konkluderede , at strstedelen af den iagttagne opvarmning i de seneste 50 r skyldtes menneskelige aktiviteter .
En anden gruppe , som holdt mde i Genve , konkluderede , at de nuvrende omfattende menneskeskabte klimandringer ville f uoprettelige flger , f.eks. ville isdkket smelte , floder i Europa ville i hjere grad g over deres bredder , og der ville vre get risiko for oversvmmelser i kystomrder samt erosion .
Virkningen ville mrkes mest af de folk i udviklingslandene i Asien og Afrika , som var mindst i stand til at beskytte sig selv mod stigende vandstand i havene , mere sygdom og fald i landbrugsproduktionen .
Hvad er Rdets reaktion p disse konklusioner ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Danielsson">
Rdet er naturligvis opmrksom p de forfrdelige og strkt foruroligende konsekvenser af klimandringerne , sdan som de beskrives i den tredje evalueringsrapport fra Det Mellemstatslige Panel for Klimandringer , som det rede parlamentsmedlem ogs henviser til .
<P>
Unionens holdninger til denne sag er veldokumenterede , ikke mindst p grund af mediernes bevgenhed , nr det glder klimandringer , og Rdet behver nppe at minde om , at EF og dets medlemsstater har spillet , og fortsat vil spille , en meget aktiv rolle i de internationale forhandlinger om klimandringer .
Et af vores vigtigste og gentagne gange udtalte forml med de igangvrende forhandlinger er at bane vej for en hurtig ratificering af Kyoto-protokollen , s den kan trde i kraft senest i 2002 og medfre en formindskning af udslippet af drivhusgasser .
<P>
Ogs inden for Fllesskabet bliver der truffet konkrete foranstaltninger .
I denne henseende er det arbejde , der er i gang i Kommissionen , f.eks. med det europiske klimandringsprogram og arbejdet , der bygger p en grnbog om handel med emissioner af drivhusgasser inden for EU , srdeles vigtigt .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for , at han i sit svar nvnte Kyoto-protokollen .
Hvad er Rdets reaktion p prsident Bush ' udtalelse om , at USA har besluttet ikke at gennemfre Kyoto-protokollen ?
Hvad betyder denne beslutning for verdenssamfundet ?
Hvilke skridt kan der tages for at sikre , at Kyoto-protokollen forbliver det solide grundlag for fremtidige forhandlinger og foranstaltninger til reduktion af emissioner ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Danielsson">
Det Europiske Rds formand , den svenske statsminister , skrev sammen med Kommissionens formand , hr . Prodi , et brev dateret den 22. marts 2001 til USA ' s prsident , hvori man udtrykte stor bekymring over de udmeldinger , den amerikanske regering er kommet med om Kyoto-protokollen .
<P>
Dette blev senere fulgt op af en deklaration fra Det Europiske Rds mde i Stockholm , hvori Det Europiske Rd udtrykte samme store bekymring .
<P>
Desuden har formanden for Rdet ( milj ) , den svenske statsminister , sammen med miljkommissr Wallstrm besgt Washington for at fremstte Unionens bekymring direkte til den amerikanske regering og diskutere , hvordan den amerikanske regering kan forms til at genoptage diskussionerne om Kyoto-protokollen .
<P>
Jeg ved , at den svenske miljminister lander i Stockholm netop nu .
Jeg har derfor ikke haft mulighed for at f en vurdering af resultatet af besget direkte fra ham , men jeg kan forsikre , at Rdet vil gre alt for at sikre , at Kyoto-protokollen , som jo er et af de allervigtigste instrumenter i vores arbejde for en bredygtig udvikling i Europa , virkelig bliver en realitet og bliver ratificeret .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
P grund af manglende tid vil sprgsml nr . 20-28 blive besvaret skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.17 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=8>
Luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilflde af ulykker
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0093 / 2001 ) af Sanders-ten Holte for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2027 / 97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilflde af ulykker ( KOM ( 2000 ) 340 - C5-0294 / 2000 - 2000 / 0145 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=222 NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , reglerne om erstatningsansvar inden for international luftfart har hidtil frem for alt hrt ind under Warszawa-konventionen fra 1929 .
Disse grnser er nu alt for lave .
De fleste internationale luftfartsselskaber erkender dette og har i 1995 undertegnet en frivillig kontrakt , hvori de tager afstand fra vilkrlige grnser for erstatning .
Dette udgjorde inspirationen til den oprindelige forordning ( EF ) 2027 / 97 .
Hermed blev presset p det internationale samfund get for at f det til at undertegne Montreal-konventionen i 1999 , hvormed det nye altomfattende , verdensomspndende system for erstatningsansvar blev en kendsgerning .
Takket vre Montreal-konventionen , som ved hjlp af denne forordning omsttes i europisk lovgivning , opstr der moderniserede og ensartede rammer .
Dette er en betydelig forbedring i sammenligning med det nuvrende internationale system .
<P>
Jeg vil her i aften tage seks punkter op .
For det frste sttter jeg Kommissionens ml , nemlig inden for rammerne af udviklingen af et charter om luftfartspassagerer at beskytte passagerernes rettigheder og informere dem herom .
De nuvrende transportbetingelser inden for luftfartsindustrien er begrnsende og forbigr passagerernes lovmssige rettigheder .
Konkurrencen i denne sektor er strk , men succes og et indbringende foretagende skal bygges p mere og bedre , og ikke p drligere , kundeservice .
Nogle luftfartsselskaber har over for mig beklaget sig over den kendsgerning , at information af passagerer frer til bureaukrati .
De vil forst , at jeg ikke deler deres mening .
De omkostninger og det besvr , der er forbundet med informationen af passagerer , er betydeligt mindre end den umage , som luftfartsselskaberne gr sig for at informere mulige kunder om nye flyvninger , som de tilbyder .
<P>
For det andet er medlemsstaterne blevet enige om , at Fllesskabet selv undertegner Montreal-konventionen .
Jeg betragter dette som et vigtigt fremskridt i afhjlpningen af manglerne i den flles transportpolitik i Unionen i betragtning af , at det hermed anerkendes , at EU har befjelser inden for internationale luftfartsanliggender .
<P>
For det tredje var der nogen bekymring over konsekvenserne af den sag , som IATA havde anlagt ved hjesteretten i Det Forenede Kongerige mod den britiske regering om den mde , hvorp den gennemfrte forordning 2027 / 97 .
Dommeren konkluderede , at forordningen fortsat skulle glde , men at den indeholdt nogle punkter , som var uforenelige med de forpligtelser , som medlemsstaterne havde indget p grundlag af tidligere tilsagn i overensstemmelse med internationale konventioner .
Efter min opfattelse er der ikke lngere grundlag for denne klage , nu da forordningen er ndret og fuldstndig bragt i overensstemmelse med det nye internationale system for erstatningsansvar .
<P>
For det fjerde har jeg ved udarbejdelsen af denne betnkning og de 18 ndringsforslag , som jeg har anbefalet Kommissionen , sgt juridisk rdgivning hos forskellige jurister og eksperter for at undg , at der i fremtiden opstr tvivl p det juridiske omrde .
Samtidig har jeg kraftigt forsgt at bibeholde passagerernes ret til information .
ndringsforslagene blev vedtaget enstemmigt i Transportudvalget . De kan groft inddeles i tre kategorier .
For det frste forbedring af Kommissionens tekst .
For det andet en forenkling af forslaget og garanti for fuldstndig konsistens med Montreal-konventionen . For det tredje en styrkelse af bestemmelserne om information af passagerer .
<P>
Vores udvalg anbefaler navnlig Parlamentet at tilfje et bilag til forordningen med teksten i den informationsformular , som er pkrvet i kraft af artikel 6 , stk .
2. Det er nyt .
P denne mde kan luftfartsselskaber tilbyde denne information ensartet .
Teksten sammenfatter forordningens bestemmelser klart og tydeligt uden juridisk jargon .
Nr denne forordning frst er trdt i kraft - og jeg hber , at dette er tilfldet hen imod slutningen af nste r , samtidig med Montreal-konventionens forventede ikrafttrdelse - s vil alle luftfartsselskaber i EU vre forpligtede til at stille disse oplysninger til rdighed for deres passagerer .
Teksten vil vre affattet i et enslydende og forsteligt sprog . Det er tydeligt for forbrugerne .
Luftfartsselskaber fra lande , som ikke hrer ind under EU , er ikke desto mindre forpligtede til at producere noget lignende for det erstatningsansvarssystem , som de anvender .
<P>
Nr jeg betragter sagen endnu en gang , mener jeg , at Unionen har ret til at forpligte alle luftfartsselskaber , som slger billetter i EU , til at give deres passagerer information om deres ret til skadeserstatning , ikke blot for at passagererne kender deres rettigheder , men ogs for at de kan tegne yderligere forsikringer , hvis det er ndvendigt .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 9 til artikel 3 , har jeg flgende bemrkning til Kommissionen : I kommissionsforslaget henvises der til en rkke artikler i Montreal-konventionen .
Jeg savnede imidlertid forskellige relevante artikler .
Der bliver noget at g i gang med for jurister i retssalen .
Transportudvalget og jeg er tilhngere af en forenkling af teksten , sledes at enhver risiko for fejl undgs .
Desuden erkender Kommissionen ved selv at ratificere Montreal-konventionen , at Unionen har befjelser p dette omrde .
<P>
Til sidst vil jeg anbefale de frste 18 ndringsforslag .
ndringsforslag 19 og 20 kan jeg ikke anbefale , fordi de indebrer , at tredjelande ikke behver opfylde forpligtelsen om at informere passagerer , selv om disse kber billetter i EU .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne bede om disciplin i aften .
For hvis alle talerne overskrider med et minut , kre frue , s m vi arbejde 40 minutter lngere , og s kommer vi til at sidde her til kl . 1.00 i stedet for til midnat .
Men det var en meget interessant tale , De holdt .
<SPEAKER ID=224 NAME="Bradbourn">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at hylde det arbejde , som ordfreren , fru Sanders-ten Holte har lagt i noget , der har vist sig at vre en yderst kompleks betnkning , og hendes tlmodighed og samarbejdsnd , nr der gjaldt om at tage en rkke punkter med , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked rejste i sin detaljerede udtalelse om de forslag , der er blevet stillet her i aften .
<P>
I mine bemrkninger vil jeg gerne anbefale betnkningen for Parlamentet .
Jeg tror p , at den vil fre til en get beskyttelse af flypassagererne .
Fra et personligt synspunkt m jeg imidlertid sige , at der er et par sprgsml , som endnu ikke er lst til min egen tilfredshed .
Det er grunden til , at jeg sammen med min kollega , fru Foster , stiller to ndringsforslag , som afspejler behovet for , at disse problemer bliver lst .
Dette samler sig i alt vsentligt om den tvist , som fru Sanders-ten Holte har henvist til , og som opstod i mit eget land , Det Forenede Kongerige , og handlede om gyldigheden af den oprindelige forordning , som de nye forslag relaterer til .
Jeg mener , at betnkningen br stilles i bero , indtil denne retstvist er lst p tilfredsstillende vis .
Denne situation er kompliceret af to faktorer .
<P>
For det frste , at Montreal-konventionen , som styrer disse sprgsml p globalt plan , endnu ikke er blevet ratificeret af tilstrkkeligt mange lande til at f bindende effekt .
Og det ser heller ikke ud til at blive tilfldet i nogle r fremover .
<P>
For det andet er der som nvnt af ordfreren sprgsmlet om eksterritorialret .
Mens en rkke af de ndringsforslag , der er stillet til betnkningen , til en vis grad forbedrer situationen , er der stadig et par sprgsml , som der efter min mening br gres noget ved .
<P>
Vi m undg plggelsen af enhver regulerende tvang p luftfartsselskaber , som samtidig med at de med rette beskytter passagerernes rettigheder , rent faktisk fr den eksakt modsatte effekt ved at plgge regler , som gr europiske luftfartsselskaber mindre konkurrencedygtige end resten af branchen .
Desvrre er der stadig nogle bestemmelser i forordningen , som vil fre til netop en sdan situation .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil godkende ndringsforslagene som en fordel for passagererne .
Jeg anbefaler betnkningen i sin helhed for Parlamentet .
<SPEAKER ID=225 NAME="Whitehead">
Hr. formand , ogs jeg vil p vegne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik varmt lyknske fru Sanders-ten Holte med hendes betnkning , som helt bestemt har antaget nden fra de ndringsforslag , som vi har stillet .
Det var hensigten med disse ndringsforslag at forbedre forordning 2027 / 97 og forsvare forbrugernes rettigheder .
Jeg vil derfor gerne isr udtrykke min sttte for ndringsforslag 1 , 4 , 8 , 13 og 18 , der gr i denne retning .
<P>
Den foregende taler , der kommer fra mit eget land - vi brer i det mindste det samme pas , selv om vi har forskellige synspunkter - henviste til situationen i Det Forenede Kongerige .
Det er sandt , at IATA har bragt den britiske regering for retten for den eventuelle udvidelse af kompetencen ud over , hvad der ligger i den retlige stilling .
Dommer Jowitt fandt , at der faktisk forel en uoverensstemmelse mellem forordningen og Warszawa-konventionen .
Men jeg vil gerne ppege over for min britiske kollega , at han var enig med den britiske regering i , at artikel 234 i traktaten rent faktisk gjorde denne uoverensstemmelse ugyldig .
Forordningen blev derfor fundet at vre gyldig .
IATA tabte sagen , og den er da heller ikke blevet bragt for EU-Domstolen .
Jeg anser derfor dette for at vre en retlig afledningsmanvre og vil foretrkke at koncentrere mig om fru Sanders-ten Holtes fremragende forslag , for de vil give forbrugere , der rejser med fly , rettigheder , som ikke har eksisteret i lang tid .
<P>
Warszawa-konventionen er 70 r gammel .
Hvis De befinder Dem strandet i en lufthavn med Deres bagage forsvundet , Deres fly forsinket eller mske ophugget , fr De et lille stykke papir udleveret , hvor der str , at Deres rettigheder har hjemmel i Warszawa-konventionen .
Disse rettigheder er minimale .
Det , vi her gr , er at udvide praksis , hvilket vil gre det muligt for os at beskytte forbrugerne .
Det er , hvad vi br gre her i aften .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , lad mig frst takke ordfreren for et udmrket arbejde .
Som skyggeordfrer er det altid rart at have en god dialog med en ordfrer , der er modtagelig for de synspunkter og forslag , der bliver fremfrt .
<P>
Det er givetvis vigtigt at varetage flypassagerernes interesser i denne sag .
Jeg synes derfor , at det endelige resultat af betnkningen er srdeles positivt .
De ndringsforslag , der blev godkendt af udvalget , kommer for en stor dels vedkommende fra PPE-DE-Gruppen , og de har styrket passagerernes stilling .
Vi har allerede en forordning , der faststter grnserne for flyselskabernes erstatningsansvar ved ddsfald og kvstelser .
Dette var et meget vigtigt skridt , eftersom det niveau , der er i Warszawa-konventionen fra 1929 , er sat alt for lavt .
<P>
Hensigten med det nuvrende forslag er at tilpasse EU-reglerne til den nye Montreal-konvention , der forhbentlig vil trde i kraft i slutningen af 2002 .
Nr den reviderede forordning trder i kraft , vil de europiske flypassagerer vre betydeligt bedre beskyttet .
Nr de flyver med udenlandske flyselskaber , kan de dog stadig blive konfronteret med et begrnset erstatningsansvar i henhold til Warszawa-konventionen , eftersom denne stadig vil glde i de lande , der ikke har ratificeret Montreal-konventionen .
Derfor str vi over for det problem , der altid er der , nr det handler om internationale konventioner , eftersom vi i en overgangsperiode vil have to overlappende systemer .
Derfor er det srdeles vigtigt , at vores medlemsstater ratificerer Montreal-konventionen s hurtigt som overhovedet muligt .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , jeg tager ordet for at sttte betnkningen af fru Sanders-ten Holte .
Vi har haft et meget frugtbart samarbejde i vores parlamentariske udvalg .
ndringsforslagene er blevet vedtaget enstemmigt og omfatter ider fra andre grupper , og lige fra starten kunne jeg konstatere , at fru Sanders-ten Holte , nr et parlamentsmedlem rejste et juridisk tvivlssprgsml , var bevidst om , at vi skulle fortstte fremad og undg sinkende taktikker , fordi vi frst og fremmest skulle varetage passagerernes interesser .
Parlamentet har gjort fremskridt uden forsinkelser , og vi er netop i gang med at tilslutte os Montreal-konventionen , der indeholder en rkke positive elementer for passagererne , og som EU derfor br sttte .
<P>
Vi br fremhve det strre antal deltagerlande og de nye muligheder , stigningen i erstatningernes strrelse p de forskellige omrder , der behandles i betnkningen , den vigtige indfrelse af sprgsml om bagage og forsinkelser og information til passagererne .
<P>
Vi mener , at informationen til passagererne er meget vigtig .
Den er vigtig , og den er muligvis ikke inddraget i fru Sanders-ten Holtes betnkning helt s meget , som vi kunne nske , for vi nskede , at selskaberne jeblikkeligt skulle svare meget nje p forbrugernes klager . Men betnkningen er utvivlsomt et fremskridt , og vi sttter den .
<P>
Hendes anbefaling om ndringsforslagene vil vi ogs sttte fuldt ud , og dermed vil dette samarbejde fortstte til det sidste . Vi vil sttte alle de ndringsforslag , som fru Sanders-ten Holte har stillet , og vi vil afvise ndringsforslag 19 og 20 .
Vi mener alts , at dette er et eksempel p godt parlamentarisk arbejde , som vil blive til gavn for borgerne .
Hvis borgerne en dag modtager erstatning for forsinkelser fra luftfartsselskaberne , vil vi vre meget mere trovrdige .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru Sanders-ten Holte , allerfrst tillykke med denne revision af forordningen , og det glder for vrigt ogs for Kommissionen .
Jeg tror , at vi i aften taler om passagerernes rettigheder p baggrund af en rkke problemer , som faktisk har forbindelse med kvaliteten af luftfartsselskabernes service .
Jeg tnker i denne forbindelse p skade ved forsinkelse , tab , beskadigelse osv . , for slet ikke at tale om ulykker .
<P>
Vi taler her om erstatningsansvar og information af forbrugerne .
Jeg vil udtrykkeligt sttte fru Sanders-ten Holtes forslag om erstatningsansvar og ogs forslagene om forbrugerinformation .
Hvad der imidlertid sandsynligvis ikke lykkes os , er p denne mde at gre noget ved kvaliteten af servicen .
Sprgsmlet er ogs , om det fr en forebyggende virkning , navnlig ved forsinkelser og lign .
<P>
I jeblikket befinder vi os i en situation , hvor vi i Europa er forsikrede .
Man kunne sledes sige : Flyv i Europa , s er De forsikret , men det er mske alligevel bedre at tage med hjhastighedstoget .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , fru kommissr , forskellige transportformer overskrider meget ofte landegrnser .
Denne overskridelse af grnser m ikke have til flge , at krav og betingelser hele tiden ndres .
Derfor er det for disse transportformer nskeligt , at der kommer regler p internationalt plan .
<P>
Regler om flypassagerers stilling br derfor helst have en global karakter .
Warszawa-konventionen , som stadig glder , har en sdan global status , og dens efterflger , Montreal-konventionen , fr ogs denne status .
Dette betyder , at ordfrerens holdning tiltaler mig meget .
Hendes indsats for at koble EU-lovgivningen direkte til Montreal-konventionen forekommer mig at vre absolut den bedste lsning .
Desuden er en styrkelse og tydeliggrelse af passagerers rettigheder , i betragtning af den nuvrende praksis , bestemt ikke nogen overfldig luksus .
<P>
Kort sagt , ogs efter vores opfattelse har fru Sanders-ten Holte forelagt en glimrende betnkning , som jeg gerne vil takke hende for og give hende en kompliment for .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , kre kolleger , de finske racerkrere kendes ved benvnelsen Flying Finns , hvilket er noget helt andet end den flyvende hollnder , men alle vi , der flyver meget , kan tale med om lufttransporten ogs af egen erfaring .
Selv om hver flypassager kan tegne en privat forsikring , er det alligevel rimeligt , at alle er sikret et vist grundlggende erstatningsniveau , nr uheldet er ude .
<P>
Den generelle Montreal-konvention om bestemmelser for erstatning ved tab , beskadigelse eller delggelse af bagage og ved tab , som skyldes forsinkelse , skal inkluderes i EU-bestemmelserne .
Det er godt .
Generelt tror jeg imidlertid ikke p en justering p langt sigt , for flyselskaberne skal ogs have tilstrkkelig bevgelsesfrihed .
Hvis alle flyselskaber tvinges ind i den samme model , bliver hensyntagen til visse passagergruppers behov mere besvrligt .
Funktionsmulighederne for svel billige flyselskaber som selskaber , der yder mere service , skal sikres med en tilstrkkelig fleksibel lovgivning .
Dette er fordelagtigt bde for virksomheder og forbrugere , fordi de ekstra krav kan ses p billetpriserne .
Denne grundlggende sandhed glemmes ofte af de fanatiske forbrugerorganisationer .
<P>
En srlig indskrivning i forbindelse med klareringen er vigtig for flyselskaberne .
Ved indskrivningen sikres passagererne en erstatning p hjere niveau .
Herved skal man absolut prve at undg undvendigt bureaukrati .
Jeg mener , at det er rimeligt , at flyselskaberne krver indskrivningen inden flyvningen .
Forordningens klarhed begrnses af , at de af Montreal-konventionens punkter , som forordningen henviser til , alligevel ikke er til at finde i forordningen .
Udgangspunktet skal vre , at lovgivningen skal vre letforstelig , og det er nu ikke helt tilfldet her .
Dog betyder forordningen i kraft af sit indhold et skridt fremad , og vi har grund til at glde os over , at den forldede Warszawa-konvention er ved at trde ud af kraft .
Selv den mest moderne lov kan dog ikke sikre , at dagen lykkes for en travl passager .
I er klar over , hvad jeg mener : morgenmad i Rom , frokost i Paris , aftensmad i Helsinki og bagage i Moskva .
<SPEAKER ID=231 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil lyknske fru Sanders-ten Holte med hendes glimrende betnkning , som understreger ndvendigheden af hurtigt at tage Montreal-konventionen i anvendelse og informere passagererne grundigt om de rettigheder , den giver dem .
<P>
Kommissionen er helt enig i betnkningens indhold , da den understtter vores nske om at give flypassagerer et hjere beskyttelsesniveau i tilflde af ulykker , strber efter at modernisere bestemmelserne om erstatningsansvar ved forsinkelser og ved bagagebeskadigelse og isr strber efter at forbedre informationen til brugerne om deres rettigheder , da problemet ofte er , at brugerne ikke kender dem .
<P>
Det er mig en glde at kunne meddele Dem , at Rdet ( transport ) p dets mde i morgen vil vedtage en afgrelse om at ratificere konventionen og om , at Fllesskabet skal ratificere konventionen samtidig med medlemsstaterne .
<P>
Desuden br Fllesskabet tilpasse dets bestemmelser om luftfartsselskabernes erstatningsansvar til bestemmelserne i Montreal-konventionen , hvilket er formlet med dette forslag .
<P>
De vigtigste af de stillede ndringsforslag er mske dem , der vedrrer den information , som passagererne br modtage om bestemmelser om luftfartsselskabernes erstatningsansvar .
I sit forslag forlanger Kommissionen af selskaberne , at de skal informere passagererne indgende .
I betnkningen styrkes formuleringen af bestemmelsen ved , at Fllesskabets selskaber forpligtes til at give de oplysninger , der foresls i bilaget .
Dette vil sikre , at luftfartsselskaberne giver passagererne den ndvendige information p en tydelig mde , noget som erfaringsmssigt ikke altid sker .
<P>
Derfor , mine damer og herrer , accepterer Kommissionen ndringsforslag 13 og 18 .
<P>
De andre to ndringsforslag - 19 og 20 - ville , hvis de blev vedtaget , betyde , at selskaber fra tredjelande var fritaget for forpligtelsen til at informere deres passagerer om reglerne om selskabernes erstatningsansvar . Vi kan ikke acceptere denne forskelsbehandling , og derfor afviser vi de to ndringsforslag .
<P>
Vi er imidlertid noget usikre p ndringsforslag 9 og 10 , da luftfartsselskabernes erstatningsansvar iflge dem er underlagt alle de relevante bestemmelser i Montreal-konventionen , uden at de pgldende artikler er nvnt .
Af Kommissionens forslag fremgr det , at erstatningsansvaret er underlagt bestemmelserne i syv artikler i Montreal-konventionen , som er tydeligt angivet .
Mine damer og herrer , en ndring af dette kunne blive mdt med modstand fra nogle medlemsstaters side , og den efterflgende debat ville forhale vedtagelsen af forordningen til skade for passagererne .
Derfor kan vi ikke acceptere ndringsforslag 9 og 10 .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 11 , for man kan ikke lade artiklen udg , hvis teksten stadig refererer til konkrete artikler i Montreal-konventionen , alts set i sammenhng med den foregende afvisning .
<P>
Kommissionen kan imidlertid acceptere alle de resterende ndringsforslag , som styrker eller tydeliggr teksten .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , fru ordfrer , jeg har netop resumeret Kommissionens holdning til denne betnkning .
Jeg vil igen takke fru Sanders-ten Holte for hendes fremragende betnkning og sttte til snarlig indfrelse af Montreal-konventionen i fllesskabslovgivningen , og hun har helt ret , for denne nye indfrelse svarer til at g fra den internationale ordning , som blev vedtaget for 72 r siden - og som i virkeligheden havde til forml at begrnse luftfartsselskabernes erstatningsansvar - til en moderne ordning , der netop har det modsatte forml : i hjere grad at beskytte passagerernes rettigheder .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr de Palacio !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Sttte til samordning af transport ad jernbane , landevej og indre vandveje
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0096 / 2001 ) af Camisn Asensio for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om sttte til samordning af transport ad jernbane , landevej og indre vandveje ( KOM ( 2000 ) 5 - C5-0402 / 2000 - 2000 / 0023 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=234 NAME="Camisn Asensio">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , det er en kendt sag , at traktaternes artikel 73 til trods for gentagne ndringer stadig er gldende , hvilket betyder , at samordning af de forskellige transportformer stadig er en fllesskabsforpligtelse .
Det kan ikke vre p anden mde , for i modsat fald ville det mest sandsynlige i betragtning af de tendenser , vi ser dagligt , vre , at landevejene bliver fyldt til bristepunktet med lastvogne .
<P>
Samordningen af de forskellige former for transport blev udvet gennem en 30 r gammel forordning , der var stivnet .
Dette er rsagen til Kommissionens glimrende mulighed for at stille dette forslag , der til sin tid vil erstatte den gamle forordning .
Det har vret Kommissionens hensigt , som vi bifalder .
<P>
Alligevel mener vi , at Kommissionen i sit forslag har udvist en vis forsigtighed .
Den har gjort fremskridt , men med for stor forsigtighed .
Hvad mere er , alt tyder p , at strstedelen af Parlamentets politiske grupper mener det samme , for det kan udledes af indholdet af og det store antal af ndringsforslag - 116 - som er blevet stillet og diskuteret i Transportudvalget , og som nsten alle sammen peger i samme retning : at denne mulighed skal udnyttes til at styrke den ndvendige og hensigtsmssige omlgning af trafikken mod mere miljvenlige transportformer , et nskvrdigt ml , der efter min mening i hj grad er blevet net som resultat af den udmattende afstemning , der fandt sted i udvalget .
Derfor vil jeg som ordfrer lyknske de medlemmer , der har stillet ndringsforslagene , for der er bred enighed om det resultat , der er opnet - og som i dag forelgges for Parlamentet som en flles indsats .
<P>
Jeg benytter lejligheden til at gre Kommissionen opmrksom p dette forhold , nr vores ndringsforslag skal godkendes eller afvises .
Vi nsker en rimelig grad af forstelse mellem Parlamentet og Kommissionen .
<P>
Vores debat har bl.a. inddraget flgende forhold : En vigtig forpligtelse fra Kyoto gr ud p at nedbringe vores emissioner af forurenende luftarter med 8 % inden 2010 , men hvis der ikke sker en ndring i fordelingen mellem de forskellige transportmidler , sknnes det , at transportsektoren i den periode vil f disse emissioner til at stige med 40 % .
Det er ogs blevet regnet ud , at det krver fire gange mindre energi at transportere gods med jernbane end ad landevej .
Noget lignende kan siges om transport ad indre vandveje .
Tog kan i hjere grad gre brug af vedvarende energi .
Hvis der ikke handles i tide , vil transporten ad landevej blive fordoblet fra i dag til 2010 .
<P>
Vil det sige , at det er ndvendigt lidt efter lidt at g bort fra landevejstransport ?
P ingen mde .
Det er muligt , at der er et sammenfald af modsatrettede interesser mellem de forskellige transportformer , det kan ikke vre anderledes , men den indlysende flge er , at samordningen mellem de forskellige transportformer stadig er tvingende ndvendig .
<P>
Der er netop formlet med det forslag , som vi diskuterer i dag , for gennem det kan der ske en fornuftigere omfordeling af de respektive kvoter for de enkelte transportformer .
Det skal siges , at Kommissionen i sit forslag har optrdt ganske afbalanceret over for denne intermodale konflikt .
<P>
Uden p noget tidspunkt at glemme den nskede ligevgt har vi gjort fremskridt , men hele tiden sledes , at vi kun har trdt p speederen , nr det har drejet sig om det , jeg ville kalde presserende forhold , det vil sige ml , der ikke kan vente lngere .
F.eks. at acceptere , at omladninger mellem landevejstransport og stransport , og ligeledes cabotage , i praksis har et vigtigt " land " element og derfor ikke br udelades af dette direktiv .
At lgge vgt p reelle og varige fremskridt og p forskning og udvikling .
At styrke kombineret transport , bagatel-begrebet for at undg bureaukrati og det kontraktlige forhold for at sikre omlgningen af trafikken fra en form til en anden mere gavnlig .
<P>
Og endelig , hvad er der at sige til de eksterne omkostninger ?
Vi ved , at meget kompetente rdgivere f.eks. har pstet , at de eksterne omkostninger , inklusive trafikpropper , stiger til 10 % af det europiske bruttonationalprodukt , et tal , der kan diskuteres , men som i hvert fald gr indtryk .
<P>
I betragtning af det mener vi , at det er Kommissionen , der nu br tage fat p problemet .
Vi opfordrer Kommissionen til at udarbejde et forslag om vurderingen af de eksterne omkostninger , s de efterflgende kan internaliseres , og s vil vi have gjort et kmpe fremskridt p det omrde .
<SPEAKER ID=235 NAME="Van Dam">
Hr. formand , jeg vil fre ordet p vegne af den rdgivende ordfrer for Udvalget om konomi og Valutasprgsml , hr . Blokland .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har bedmt kommissionsforslaget ud fra konkurrenceaspekter og konkurrenceneutralitet .
<P>
Udgangspunktet er , at en forskydning mod mere bredygtig transport allerfrst br ske gennem en rlig modregning af omkostningerne for de enkelte transportformer .
De eksterne omkostninger og srlige infrastrukturomkostninger er imidlertid endnu ikke optaget i den pris , brugerne skal betale .
Medlemsstaterne skal derfor kunne kompensere for dette i forhold til de konkurrerende transportformer .
Denne mulighed for offentlig sttte i form af kompensation tilbydes gennem det foreliggende forslag til forordning .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har i sin udtalelse kraftigt stttet rlig konkurrence .
Med henblik herp anmoder det om en skrpelse af definitionerne af srlige infrastrukturomkostninger og eksterne omkostninger .
Ogs definitionen af udtrykket " almen interesse " fortjener opmrksomhed .
Kommissionen vil jo tillade sttte , for s vidt som det ikke er i strid med den flles interesse .
Mere korrekte definitioner br forhindre utydelighed ved fortolkningen og p denne mde sikre rlig konkurrence .
<P>
Betnkningen omfatter et konomisk flsomt emne , nemlig sttte , som gr videre end kompensation for ikke-modregnede omkostninger .
Konkurrenceneutraliteten kan derved komme i fare .
For at skabe samme betingelser for transportformerne og frem for alt virksomhederne er gennemsigtighed vsentligt i dette tilflde .
Den rdgivende ordfrer havde gerne set , at der blev lagt strre vgt herp i udkastet til betnkning , fordi der deri opfordres til aktiv sttte , som gr videre end kompensation .
Uden videre at fritage terminalerne for kombineret transport for information er ikke nrliggende i denne forbindelse .
<P>
Forordningens tekst er ved frste jekast noget utilgngelig , men den anvender rlig konkurrence som det passende middel til at tilvejebringe mere bredygtig transport .
Skrpede definitioner bidrager til , at Kommissionens holdning til lige betingelser og gennemsigtighed bliver tydeligere .
Det giver den ndvendige forudsigelighed i Kommissionens bedmmelse af stttebestemmelserne .
Uigennemsigtig sttte og ulighed mellem virksomheder m jo ikke udgre nogen hindringer for en bredygtig transport .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru nstformand , kre kolleger , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne p min gruppes vegne takke min kollega Felipe Camisn Asensio hjerteligt for hans betnkning .
Han har lavet den meget omhyggeligt .
Han er ikke faldet for fristelsen til at bne porten for subsidier endnu mere op , han har holdt den dr , hvor nstformanden havde foreslet det .
Nstformanden og hr . Camisn Asensio har vret langt forud for Det Europiske Rd .
Men alligevel m man citere Det Europiske Rd .
Det Europiske Rd erklrede i Stockholm , at det var ndvendigt at mindske omfanget af statssttte i EU og gre stttesystemet mere gennemsigtigt .
Det er netop det , der er mlet her .
Jeg tror , at vi ved at lade den nye forordning aflse den gamle forordning 1107 / 70 har gjort systemet mere gennemsigtigt .
<P>
Hvad udnyttelsen angr , s tror jeg , at sttten , for s vidt det drejer sig om udbygning af infrastrukturerne samt benyttelse af de trafikale infrastrukturer , kun udligner de skaldte udkkede omkostninger .
Her har vi endnu et problem , fordi det slet ikke er klart , hvad de eksterne omkostninger egentlig er .
Lad mig give Dem et eksempel . Teorien om , at det af miljhensyn altid er bedre at flytte godstransporten fra landevejen til jernbanen , er ikke automatisk rigtig .
Vi diskuterer netop larm i nrheden af lufthavne . Vi er i frd med at forbyde natteflyvning .
Tnk p , hvordan et rigtig dejligt godstog lyder om natten , det larmer , det stinker og bremserne hviner .
<P>
Dermed vil jeg sige , at nr det glder sprgsmlene om , hvad eksterne udgifter er , hvordan man registrerer dem videnskabeligt , og hvordan man konterer dem , har vi stadig meget tilbage at gre .
Jeg er glad for , at vi har gjort opmrksom p det i betnkningen .
Det er en opgave , som det er op til Kommissionen at lse .
Jeg krydser fingre for , at Kommissionen snart vil kunne klare det .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne p min gruppes vegne takke ordfreren .
Han har vret meget samarbejdsvillig under udarbejdelsen af sin betnkning .
Principielt glder det for det indre marked , at sttte forvrider konkurrencen og derfor er forbudt .
Den forrige taler var inde p det .
Undtagelser fra denne regel krver en srlig begrundelse .
I den foreliggende forordning hedder denne begrundelse koordinering af landtransporten .
Sttten p dette omrde skal i frste rkke give mulighed for en fair konkurrence mellem landevej , jernbane og indre vandveje .
Kun p denne mde kan det samlede europiske transportsystem optimeres p langt sigt , srligt inden for godstransporten .
Kun p den mde kan de hjtbesungne intermodale transportkder realiseres .
For at gre disse transportkder s fleksible som muligt vil vi udvide forordningen til ogs at glde for stransport over korte strkninger .
Statslige midler til bygning , vedligeholdelse og drift af transportveje falder ikke ind under sttteforbudet , hvis de uden diskriminering str til rdighed for alle brugere .
Det br glde uanset hvilken retsform , operatren for infrastrukturen har .
Kun p den mde kan man ligestille jernbaner og havne med landevejen .
<P>
Nu til sttten til benyttelse af infrastrukturen .
Sttte til benyttelse af transportvejene br afspejle de forskellige belastninger , som opstr for samfundet p grund af valget af transportmiddel .
Det vil sige , at infrastruktur og eksterne udgifter skal indg i sttteberegningen .
Der kan opns lige konkurrencevilkr mellem transportmidlerne , hvis differencen mellem de udgifter for to transportmidler , som ikke dkkes af brugerne , overfres til det mest sociale og miljvenlige transportmiddel som sttte for at gre det billigere og mere attraktivt at benytte det .
Desvrre findes der , som det allerede er blevet nvnt , ikke nogen politisk legitimeret model for beregningen af disse omkostninger p europisk niveau . Derfor har jeg efter mange overvejelser frem og tilbage stemt for den supplerende model , som medfrer en forskydning af transporter fra landevejen til jernbanen og de indre vandveje ved hjlp af kontrakter .
Det udtrykkes i ndringsforslag 48 , og jeg beder om kollegernes tilslutning .
Denne model m imidlertid kun vre mulig i en overgangsperiode , for den er trods alle gode ambitioner i modstrid med grundprincippet i forordningen , som sigter mod konkurrencelighed .
<P>
Nu til notificeringen . Notificering af sttte er ndvendig , men det bureaukratiske arbejde br begrnses mest muligt .
Vi foreslr derfor undtagelser for terminaler , som er planlagt i en national eller europisk udviklingsplan , eller som hrer til det transeuropiske godstransportnet .
Vi gr ogs ind for en de minimis-ordning p 100.000 euro i lbet af tre r .
Hvad angr sttten til benyttelse af transportvejene , krver vi en femrig varighed og mulighed for fornyelse .
<P>
Alt i alt vil forordningen bidrage til en klarere struktur ved tildelingen af sttte til koordinering af landtransporten og hjlpe med til at mindske konkurrenceforvridningen - ogs mellem medlemsstater .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Camisn Asensio , for at have redt trdene ud p et meget vanskeligt omrde , og herefter vil jeg ogs p min gruppes vegne give udtryk for vores sttte til den grundlggende indfaldsvinkel i forordningen .
Netop fordi vi er af den opfattelse , at man br fremme liberaliseringsprocessserne for transporttjenesterne og -markederne , mener vi , at der er plads til , at medlemsstaterne i nogle f tilflde bevarer retten og pligten til at gribe ind for at sikre , at man forflger mlstningerne om fysisk planlgning i byerne eller opfyldelsen af sociale og miljmssige krav .
<P>
Blandt disse krav er der ingen tvivl om , at sttten til en bredygtig mobilitet er en historisk mlstning , der br forflges i jeblikket . Ud fra dette synspunkt skal man sledes ogs acceptere sttten til virksomheders brug af infrastrukturer .
Denne sttte tager sigte p at kompensere for de udkkede forskelle i de interne og eksterne omkostninger for de konkurrerende transportformer . Vi er ndt til at benytte os af denne lsning , eftersom det , der er taget hjde for i forordningens artikel 4 , udelukkende skyldes mangelen p en generel fllesskabslovgivning om fastlggelsen , mlingen og fordelingen af udgifterne til brugen af infrastruktur , hvad enten der er tale om interne eller eksterne udgifter .
Det er et emne , som Parlamentet allerede har udtalt sig om med en betnkning , som jeg havde den re at vre ordfrer for .
<P>
Derfor er det efter min mening kun , mens vi venter p Kommissionens forslag - og her er jeg mindre skeptisk end vores kollega Jarzembowski , for jeg hber , eller rettere er sikker p , at Kommissionen vil komme med nogle tekniske foranstaltninger og former , som lser mange af de teoretiske problemer , der stadig eksisterer - at man br sttte forslaget i ndringsforslag 26 , 40 og 48 om en tydelig forbindelse mellem statssttte og mlstningerne om en reel overfrsel af gods til mere bredygtige transportformer .
Jeg er kort sagt af den opfattelse , at den midlertidige " kontrakt " , man nsker at indg med dem , der gr en reel indsats for at sttte den bredygtige udvikling , er et punkt , der kan anvendes , mens vi venter p nogle mere generelle bestemmelser .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , fru kommissr , den forordning , som Kommissionen har foreslet , udgr en bemrkelsesvrdig forenkling i forhold til de hidtidige ordninger .
Undtagelsesordninger for sttte er vigtige og absolut ndvendige , da udbygning , drift , vedligeholdelse og / eller udbydelse af trafikal infrastruktur krver ekstra sttte . P den anden side skal fragtforretningen med bane , indre vandveje eller kombineret trafik have en udligning for ikke-dkkede omkostninger i den konkurrerende landevejstransport for at lade specifikke hensyn som miljvenlighed og regionalt potentiale indg i trafikpolitikken .
<P>
En strategi , som udelukkende sigter mod at undg en eventuel konkurrenceforvridning og ikke medtager miljpolitiske , sociale og regionale aspekter , er ikke acceptabel .
Ordfreren , som skal have tak for sit srdeles gode arbejde , og udvalget stter mere vidtgende vigtige prmisser , som stttes af min gruppe , f.eks. medinddragelse af sttten til stransport over korte strkninger , inklusive transportforretninger i kombineret trafik i shavne ; sttten skal vre uafhngig af , om virksomhederne kres offentligt eller privat ; minimering af de administrative omkostninger ved at indfre nogle minimumsgrnser , hvor der ikke krves kontrol eller notificering fra Kommissionens side ; forlngelse af sttteperioden samt mulighed for at forlnge sttteordningen .
Denne forordning vil vre en yderligere mulighed for f flyttet transporten til miljvenlige transportmidler .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Grosch">
Hr. formand , fru nstformand , ogs jeg vil gerne takke ordfreren for hans betnkning .
De mange ndringsforslag er isr et udtryk for interessen for hans betnkning .
Det var vigtigt at f en sttteordning for transportinfrastruktur og -benyttelse , for det vil ge gennemsigtigheden , og rent bortset fra det kan vi med dette direktiv ogs forvente strre effektivitet samt miljvenlig og sikker transport , selv om det kommer til at ske med sm skridt .
Selv om dette direktiv ikke srligt favoriserer nogen bestemt transportart , s forventer vi dog , at det vil vre muligt at aflaste landevejene .
Det kan imidlertid kun ske , hvis der ikke finder nogen falsk konkurrence sted mellem de forskellige transportmidler .
<P>
Denne forordning sender efter min mening nye signaler , og udvalget har ogs udarbejdet forskellige ndringer , som gr i to retninger .
For det frste er det - som kollega Jarzembowski allerede har forklaret - efter vores mening vigtigt , at begrebet eksterne omkostninger bliver defineret mere njagtigt .
Det gr ikke an , at det fortolkes forskelligt fra land til land eller fra region til region , for p den mde ville der virkelig vre tale om forvridning .
<P>
For det andet gr vi ogs ud fra , at konkurrenceforvridning kan undgs ved at behandle transportmidlerne ens .
Hvis en stat investerer i den trafikale infrastruktur , som skal vre lige tilgngelig for alle , s br der ikke gres forskel mellem disse transportmidler .
Uanset om denne hjlp nu er tiltnkt jernbanen , landevejen eller en flodhavn , s skal sttten mles p kriteriet om infrastrukturens tilgngelighed for brugerne for p den mde at sikre en fair konkurrence .
Derfor kan vi heller ikke indse - og det er det , ndringsforslagene drejer sig om - hvorfor multimodale platforme eller flodhavne de facto kan belastes med en notificering .
Vi forventer enklere forvaltningsveje og dermed ens behandling af alle transportmidler .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , fru kommissr , ogs jeg vil takke ordfreren for hans betnkning , og i store trk tilslutter jeg mig , hvad hr .
Costa har sagt . Alligevel er der stadig et punkt , som jeg og ogs de andre medlemmer af det hollandske parti VVD har indvendinger imod , nemlig flgende :
<P>
I betragtning 14 og artikel 4 bnes der mulighed for offentlig sttte til brug af infrastruktur .
I kraft af ndringsforslagene er det muligt .
Denne undtagelse fra forbuddet mod offentlig sttte finder vi unsket .
For det frste fordi udgangspunktet er forkert , for transport ad landevej betaler allerede for en stor del de eksterne omkostninger .
For det andet er det ikke rigtigt at yde ekstra sttte til brugen af jernbanen , fordi omkostningerne ikke er den vigtigste rsag til , at transportvirksomheder ikke vlger jernbanen .
Der er behov for en kraftig forbedring af kvaliteten og for plidelighed , og s er markedets disciplin det bedste incitament .
Jeg er bange for , at dette incitament til en omlgning til andre transportformer , som vi naturligvis gr ind for , virker mod hensigten , forvrider konkurrencen og undergraver det arbejde , som er gjort inden for rammerne af jernbaneinfrastrukturpakken .
Vi vil sledes stemme imod betragtning 14 og artikel 4 .
Disse hrer ikke hjemme her .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , i en tid , der er prget af de togulykker , der er sket i Storbritannien , og som har illustreret den pris , som samfundet m betale for at tilfredsstille jernbaneselskabernes jagt p profit , overvejer de europiske institutioner at tillade staterne at yde sttte for at forbedre infrastrukturen .
EU , der pstr at vre modstander af national statssttte , der kan undergrave konkurrencen i Europa , gr i den forelagte betnkning klar til at blse p sine egne forslag for at kunne fortstte privatiseringspolitikken i den offentlige sektor .
<P>
S jernbaneselskaberne , der har inkasseret indtgter fra de linjer , som de har haft ansvar for uden at bekymre sig om at anvende blot et minimum af udgifter p at vedligeholde og forny jernbanemateriellet , opnr ikke blot syndsforladelse , de modtager ogs ekstra sttte for at leve op til de investeringsforpligtelser , de burde have ptaget sig .
<P>
Vi understreger vores modstand mod privatiseringen af de offentlige tjenester og mod enhver id om rentabilitet for tjenester , der er uundvrlige for hele befolkningen .
En forvaltning , der tager hensyn til retten til privat profit , er lige s katastrofal for hele konomien , som den er for jernbanesektoren .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , fru nstformand , forordningen om sttte til samordning af jernbanetrafikken , landevejstrafikken og trafikken p de indre vandveje forsger at gre godt , forsger med en ny sttteordning at bidrage til , at alle sndagstalernes pne ord om trafikken kan blive til noget , nemlig at trafikken , isr godstrafikken , flyttes over p mere miljvenlige trafikmidler , isr fra landevejen til jernbane , fragtskibe osv . Det er som sagt alt sammen godt og prisvrdigt .
Godt er det ogs , hvad vores ordfrer i et omhyggeligt og detaljeret arbejde har udarbejdet om dette forslag , inklusive det , som udvalget har tilfjet i en lang rkke ndringsforslag , nemlig inddragelse af stransport over korte strkninger , inddragelse af kombinerede transportforretninger , manglende hensyntagen til transportmidlets retlige natur , offentligt eller privat , og ikke at forglemme en de minimis-regel , som skal begrnse uforholdsmssigt store forvaltningsudgifter .
<P>
Det skal med beklagelse ogs nvnes , hvad der ikke kunne opns med denne forordning .
Hr . Camisn Asensio var selv inde p det .
Vi lever fortsat med trafikpolitiske principper fra forrige rhundrede , ganske vist fra midten og anden halvdel af det 20. rhundrede , men virkelig ikke med fremtidsrettede modeller for det 21. rhundrede .
<P>
Hvis vi virkelig nsker at dmme op for trafiklavinen p vejene , m vi gre mere end blot at ndre et par sttteordninger til fordel for jernbane og skibsfart .
Og hvis vi gr mere , br vi gre det konsekvent .
Kommissionen har i disse dage stillet et forslag om , at man i aftalen om transittrafikken gennem strig sletter den kvantitative maksimumsgrnse p 108 % uden at stte noget andet i stedet .
Jeg tillader mig at betvivle , at det er i trd med nden i Camisn Asensio-betnkningen .
Den kommende diskussion om dette nye forslag vil give os lejlighed til at afklare dette sprgsml .
<SPEAKER ID=244 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke ordfreren , hr . Camisn , for hans fremragende arbejde og Parlamentet for dets indsats for at forbedre dette forslag , hvilket de forskellige forslag stillet af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og ogs forslag stillet og argumenteret for under plenarmdet i dag vidner om .
<P>
Dette forslag til forordning om statssttte til sektoren for landtransport er en videreudvikling af traktatens artikel 73 , der fastslr , at sttte til samordning af transport er forenelig med fllesskabsretten .
Det er derfor vores nske at skabe en gennemsigtig , sammenhngende og klar ramme , der forhindrer forvridninger p markedet .
Det er ligeledes vigtigt , at det er de samme regler , der glder for de forskellige former for landtransport , som konkurrerer indbyrdes .
Derfor fastlgges der i Kommissionens forslag flles kriterier for fritagelser , som anvendes ens for alle former for landtransport .
<P>
Ca. halvdelen af ndringsforslagene stemmer overens med Kommissionens holdning og kan derfor accepteres .
Nogle af dem gr imidlertid i en helt anden retning , og derfor kan vi ikke acceptere dem .
Jeg vil nvne nogle af dem .
<P>
For det frste er begrebet statssttte hjrnestenen i Unionens konkurrencepolitik .
I henhold til det begreb betragtes enhver form for offentlig sttte til en virksomhed , der har en konomisk aktivitet , uanset dens retlige status , som statssttte , der er underlagt traktatens bestemmelser .
Hverken ndringsforslag 21 eller 37 kan ndre p dette grundlggende princip i fllesskabsretten .
<P>
Flere ndringsforslag har til forml at fremme jernbanetransport og kombineret transport gennem offentlig sttte p bekostning af andre transportformer .
Vi er ikke enige i de forslag , selv om vi deler bekymringen og er enige i , at jernbanetransport skal fremmes .
Men , mine damer og herrer , det opnr vi , hvis jernbanen kan tilbyde et hjt serviceniveau og dermed vre konkurrencedygtig , og til det forml mener jeg , at vores foranstaltninger er de bedste .
<P>
Et hovedelement i forslaget er at skabe lige betingelser , sledes at der er en retfrdig konkurrence mellem virksomheder baseret p princippet om , at brugeren betaler , der tager hjde for eksterne omkostninger og infrastrukturomkostninger .
Som flge heraf br offentlig sttte begrnses til at dkke visse eksterne omkostninger , og det skal ske inden for rammerne af loyal konkurrence .
Sttte , der gr ud over disse omkostninger , og som ikke kontrolleres , ansporer ikke disse virksomheder til at forbedre effektivitet og konkurrenceevne .
<P>
Andre forslag gr ud p , at sttte til omladningsanlg med terminaler til brug for kombineret transport br undtages fra enhver anmeldelsesprocedure , men da terminalerne ofte drives af private virksomheder og konkurrerer med andre terminaler for at tiltrkke transportstrmme , er der en benbar risiko for konkurrenceforvridning .
Derfor kan vi heller ikke acceptere , at de ikke bliver anmeldt .
<P>
Det er ogs blevet foreslet , at virksomheder , der udfrer personbefordring , kan ansge om sttte til kompensation af eksterne omkostninger og infrastrukturomkostninger .
Sttte til personbefordring i henhold til artikel 73 er imidlertid reguleret i Kommissionens bestemmelser om offentlige tjenesteydelser , der indeholder en samlet og hensigtsmssig ramme for den mde , hvorp offentlige myndigheder kan sttte intern personbefordring .
Formlet med disse ndringsforslag er i sidste instans at ndre disse bestemmelser , og derfor kan Kommissionen ikke acceptere dem .
<P>
I et ndringsforslag anmodes der ogs om , at der fastlgges kriterier for ordninger til kompensation for eksterne omkostninger og infrastrukturomkostninger .
Vurderingen af de eksterne omkostninger er et evigt diskussionsemne , som hr . Jarzembowski har sagt .
I dag er der metoder , som kan anvendes ved vurderingen , men til trods for Kommissionens bestrbelser , er medlemsstaterne meget uvillige til at vedtage en flles fremgangsmde .
<P>
Kommissionen afviser slet ikke , at den i fremtiden vil stille et forslag om det , og jeg vil igen takke for det arbejde , som hr . Costa udfrte med sin betnkning om emnet .
Men vi kan under ingen omstndigheder gre behovet for at vurdere konkrete planer for offentlig sttte afhngigt af en aftale mellem de europiske institutioner om flles bestemmelser .
Med et pragmatisk udgangspunkt og i henhold til subsidaritetsprincippet og s lnge vi ikke har nogle bestemmelser , som alle kan acceptere , overlader Kommissionen det til medlemsstaterne at vlge metoden til vurdering af disse omkostninger i de enkelte tilflde .
<P>
Ud fra disse betragtninger accepterer Kommissionen ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 13 , 16 , 18 ( anden del ) , 19 , 20 , 24 , 27 , 33 , 36 , 40 , 44 , 45 og 51 .
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 9 , 10 , 11 , 12 , 14 , 15 , 17 , 18 ( frste del ) , 21 , 22 , 23 , 25 , 26 , 28 , 29 , 30 , 31 , 32 , 34 , 35 , 37 , 38 , 39 , 42 , 43 , 46 , 47 , 48 , 49 og 52 .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne komme med en kompliment til tolkene . De kunne overstte det i nsten samme tempo !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Shavne , flod- og kanalhavne og intermodale terminaler
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0111 / 2001 ) af Piecyk for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning nr . 1692 / 96 / EF for s vidt angr shavne , flod- og kanalhavne og intermodale terminaler samt projekt nr .
8 bilag III - Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget ( C5-0050 / 2001 - 1997 / 0358 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=247 NAME="Piecyk">
Hr. formand , jeg m tilst , at det er en hjtidelig fornemmelse at mtte tale for sdan et massepublikum p denne tid , og endnu mere hjtideligt vil det mske vre i morgen , nr der efter lang tid endelig bliver vedtaget en betnkning , for det har vret en lang vej .
I 1996 , efter afslutningen af forligsproceduren , kom Kommissionens meddelelse om , at havnene ville blive udbedret i forbindelse med de transeuropiske net .
Der kom s meget sent et forslag , og i marts 1999 havde vi frstebehandling . Da skulle vi egentlig allerede have diskuteret revisionen af TEN .
Rdet gav sig derefter god tid .
I oktober 2000 kom s andenbehandlingen , og frst under presset fra forligsproceduren nede vi s frem til virkelige diskussioner og tilnrmelser fra Rdets side .
Det kunne man have gjort enklere og hurtigere , i mellemtiden skriver vi nu 2001 .
Alligevel mener jeg , vi kan vre resultatet bekendt .
<P>
Vi har nu en fornuftig opdeling af havnene i internationale - fllesskabshavnene - og regionale havne med acceptable kategorier for tonnage og passagermngder .
Det samme glder for flod- og kanalhavne med en trafikmngde p 500.000 t , en ordentlig strrelsesorden , synes jeg .
Vi har principielt forankret havnene og flod- og kanalhavnene som knudepunkter i de transeuropiske net , de skal alts fungere som knudepunkter for de vrige transeuropiske forbindelser .
Vi har forankret de intermodale terminaler , s den kombinerede trafik som trafikmiddel sttter jernbane og vandveje og understreger deres srlige betydning .
<P>
Efter lang diskussion har vi ogs en meget ordentlig og passabel definition af , hvad infrastruktur er , og hvad der kan stttes i havne og flod- og kanalhavne , og hvad ikke .
Desuden har vi ndret projekt nr . 8 , et af de store projekter fra Det Europiske Rd i Essen , som senere blev bekrftet i Dublin , og det er sket i idel harmoni ogs i den flles beslutningsprocedure , hvilket i sin tid var meget vanskeligt .
Jeg er isr glad for , at Kommissionen har lovet p ny at foresl Elben-Lbeck-kanalen i ndringen .
Fru kommissr , jeg vil ogs gerne takke for Deres medkombattanter i Kommissionen , som var meget hjlpsomme i slutfasen og hele tiden kom med nye forslag , s vi endte med at undg den egentlige forligsprocedure og i stedet kunne blive enige p forhnd .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at de transeuropiske net efter min mening fra starten har vret lidt for ambitise .
Vi har sagt i udvalget og i Parlamentet : Lad os skrue det lidt ned !
Men ved revisionen br man ikke gentage sdanne fejl .
I startfasen af forhandlingerne om de transeuropiske net var der nogle rigtig gode forslag fra Kommissionen . Dem br man vende tilbage til .
Det betyder ikke kun sammenstning af det , som medlemsstaterne kommer med , men at Kommissionen foretager sin egen prioritering .
Eftersom vi her taler s meget om specialsager , om jernbane , om vand , kunne jeg nske , fru kommissr , at prioriteringen af jernbane og vand ogs blev afspejlet i de transeuropiske net i Kommissionens forslag .
<P>
Jeg tror , at vi alt i alt har udfrt et godt stykke arbejde , selv om det har taget nogen tid .
Jeg takker alle , som har medvirket , kollegerne i Parlamentet , Kommissionen og det franske rdsformandskab , som fik bragt det til en vellykket afslutning !
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru nstformand , kre kolleger , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke ordfreren .
Han har bragt denne vanskelige sag , som var forbundet med en vanskelig kamp i Rdet , gennem to instanser og forligsudvalget , og det er meget vigtigt .
Som ordfrer skal man ganske enkelt have mod til at vre standhaftig .
Han har bevist , at han havde dette mod , og dermed har han ogs opnet resultater .
Jeg tilslutter mig ogs hans tak til det franske rdsformandskab , som i sidste jeblik alligevel arbejdede for at opn et kompromis .
Jeg takker ogs nstformanden og hendes kontorer , som har vret meget behjlpelige , da kompromiset skulle forhandles p plads .
Derfor ogs en hjertelig tak til Kommissionen .
<P>
Ogs jeg vil forsge at fatte mig i korthed p denne smukke aften . Derfor kun tre punkter .
For det frste drejede det sig om at stte sprgsmlet om havnene , flod- og kanalhavnene , shavnene og de intermodale terminaler i det rette lys i et forslag om transeuropiske net . Derfor har vi sagt , at det skal vre havne og flod- og kanalhavne , som har en baglandsforbindelse , som er integreret i nettet , og ikke enkeltstende havne , som kan vre meget smukke , men som ikke har nogen transeuropisk betydning .
Jeg tror , at den inddeling , som vi er net frem til sammen med Rdet , er rigtig god .
<P>
For det andet drejede det sig om at afgrnse mellem infrastruktur og suprastruktur .
For ikke-fagfolk lyder det forfrdeligt , men det er essensen i sprgsmlet om konkurrencelighed mellem havnene eller sprgsmlet om utilladelige konkurrenceforvridninger .
P den ene side var det vigtigt at prcisere , hvad infrastruktur er .
Hvad skal staten alts gre og betale , uden at Fllesskabet intervenerer , uden notificeringspligt ?
Et typisk sprgsml er f.eks. , om udgravning af en tilkrselsvej til havnen er notificeringspligtig eller ej ?
Her har der jo ogs vret en rkke vanskeligheder mellem medlemsstaterne og Kommissionen .
Men det afgrende har vret at prcisere definitionen af suprastruktur i forhold til infrastruktur for at sikre , at der ikke gives konkurrenceforvridende sttte .
Jeg tror , det er lykkedes godt .
<P>
Lad mig pege p et tredje punkt .
Fru nstformand , hvis De venligst vil bemrke det - det er for frste gang lykkedes Parlamentet at vre med til at tage beslutninger om prioriterede projekter i proceduren med flles beslutningstagning .
For de vise stats- og regeringschefer sagde efter Essen og Dublin , det er os , der bestemmer , hvad der er prioriterede projekter !
Hvad er Parlamentet , nr det kommer til stykket ?
Vi har i dette tilflde med ordfrerens hjlp fet gennemfrt , at Rdet og Parlamentet i fllesskab trffer afgrelse om prioriterede projekter . Det br vi tnke p i forbindelse med revisionen .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre medlemmer , ligesom hver gang en lang proces fr en lykkelig slutning , m vi ogs nu udtrykke vores tilfredshed , eftersom forhandlingerne er endt med et resultat for shavnene , flod- og kanalhavnene og de intermodale terminaler .
<P>
Som parlamentsmedlemmer m vi vre endnu mere tilfredse , eftersom de fleste af Parlamentets grundlggende ndringsforslag , der er blevet fremsat under de forudgende behandlinger , er blevet godkendt .
For at skabe lige betingelser - hvilket er det nskvrdige - for alle Unionens havne med hensyn til investeringsbetingelser , for at gennemfre strengere kriterier og forudstninger for optagelsen af shavne i det europiske net og for at sttte flod- og kanalhavnene godkendtes flgende som optagelseskriterier :
<P>
Internationale shavne , hvis rlige trafikmngde er lig med eller mere end 1,5 millioner t fragt eller 2 millioner passagerer om ret , og som har intermodale forbindelser med resten af nettet .
<P>
Fllesskabets shavne , hvis rlige trafikmngde er lig med eller mere end 500.000 t fragt eller mellem 100.000 og 200.000 passagerer .
<P>
Flod- og kanalhavne , som har en trafikmngde p 500.000 t fragt .
<P>
Jeg synes , det er vigtigt , at man tager yderligere sigte p ogs at inkorporere de havne , som godt nok ikke opfylder ovenstende kriterier , men som er beliggende i - eller randomrder eller i fjerntliggende omrder . Det er et krav , som vi vedholdende har fremfrt , fordi vi anser det for retfrdigt , for p den mde sikrer man objektive karakteristika .
Vi vil ogs gerne ppege , at Kommissionen br rette de kort , som er vedlagt den udsendte tekst , idet visse havne er udeladt , selv om de opfylder de forudstninger , jeg anfrte ovenfor .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke og lyknske alle de medlemmer , der har deltaget i processen , personer i det franske formandskab og Kommissionen samt naturligvis frst og fremmest hr . Piecyk .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , havnene er en af de vigtigste infrastrukturer i omrderne .
Hvis disse omrder tillige ligger langt vk , bliver denne vigtighed strategisk .
Derfor ser vi med interesse p Rdets forslag om ndring af denne beslutning , som blev vedtaget i 1996 .
Siden da har der vret modstridende holdninger mellem Rdets oprindelige forslag og Europa-Parlamentet , nr shavnene skulle klassificeres i de transeuropiske transportnet i henhold til kriterier baseret p rlig godstransport eller antallet af befordrede passagerer .
<P>
Under denne revision er der opnet enighed om lsninger , som paradoksalt nok kan f srprgede flger for EU ' s regioner i den yderste periferi - hr . Mastorakis har allerede ppeget det - for der er risiko for , at visse shavne i ernes hovedstder , i hvert fald for De Kanariske ers vedkommende , placeres i en kategori , der ikke er kategorien for turisthavne , fordi der anvendes misvisende tal for fragt , eller fordi indenrigsbefordringen af passagerer tages i betragtning .
Derfor skal der trffes alle mulige foranstaltninger for at undg fejl ved fastlggelsen af de typer af projekter , som havnene kan f adgang til gennem denne klassificering , som jeg opfatter som midlertidig , indtil vi har ajourfrte data , og desuden m vi ikke glemme andre krav , der kan gres gldende , som forbindelsen med veje i de transeuropiske net eller udrustning med en rkke installationer .
<P>
Jeg mener imidlertid , at det vigtigste er , at disse havne er en del af de transeuropiske transportnet med de fordele , som det medfrer .
<P>
Jeg vil slutte med at lyknske ordfreren med hans arbejde .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at lyknske hr . Piecyk , fordi hans arbejde er fuldfrt to r efter frstebehandlingen af dette dokument .
<P>
Jeg beklager , at Rdet fortsat undersger p nationalt plan , hvilke intermodale terminaler der skal inddrages i det europiske kombinerede transportnet , og jeg glder mig over ndringen af det srlige projekt nr . 8 i bilaget vedrrende den tidligere benvnte " motorvej Lissabon-Valladolid " , der nu benvnes som " multimodal forbindelse mellem Portugal / Spanien og det vrige Europa " til styring af jernbane- , landevejs- , sfarts- og luftfartsforbindelser i de tre iberiske korridorer mellem Galicien og Portugal , mellem Portugal og Sevilla / Andalusien og mellem Irn ( i Baskerlandet ) og Portugal , som forhbentlig vil omfatte et hjhastighedstog , ligesom den finansielle sttte forhbentlig ogs omfatter det skaldte baskiske " Y " , der , ligesom enhver anden jernbanelinje , ud over de konomiske fordele skaber store miljfordele .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , god aften !
P dette sene tidspunkt diskuterer vi et vigtigt emne for Europas kyster .
Vi har flere forhandlinger og en forligsprocedure bag os , og jeg vil sige , at det er endt godt .
Frst vil jeg takke min vrdsatte kollega Willy Piecyk for hans overbevisende arbejde .
Han har engageret sig i vores havne , og det skal han have vores tak for .
Jeg talte ogs om en god afslutning .
Med denne happy end mener jeg naturligvis ogs det forhold - det vil De tilgive mig - at min hjemhavn Cuxhaven er blevet optaget i kategori A .
<P>
Jeg m tilst , at jeg ikke var begejstret for , at der blev fastsat en trafikmngde p mindst 1,5 millioner t for optagelse i kategori A .
Jeg er nu som fr bange for , at vi dermed isr forfordeler omrder i udkanten af Unionen , som jeg imidlertid i lige s hj grad vil tilskrive international betydning som Rotterdam og Hamburg .
Jeg taler her vel at mrke ikke om havne for vandcykler , men om havne med en rlig trafikmngde p over 1 million t gods .
Jeg mener , det er vigtigt ogs at stte sm havne ind i den internationale ramme .
Hvorfor taler vi om globalisering , hvis vi bagefter opdeler vores havne efter princippet " du m spille med internationalt , men du m ikke " ?
Vi br tvrtimod glde os over , at vi i EU har s mange knudepunkter med international tilknytning .
<P>
Transeuropiske net og tilsvarende investeringer giver kun mening , hvis vi spnder et gte havnenet ud over Europa , som inkluderer og ikke ekskluderer .
I de forlbne r har de europiske havne gennemfrt en substantiel modernisering for at leve op til de nye krav i den maritime trafik og inden for den maritime teknologi .
<P>
Jeg tror p fremtiden for vores europiske havne i al deres mangfoldighed . Jeg hber , mine kolleger vil sttte det ogs i fremtiden !
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren , hr . Piecyk , for hans fremragende arbejde .
Det glder mig meget , at han rent faktisk har srget for , at det sidste stykke af det transeuropiske transportnetpuslespil nu er blevet lagt rigtigt p plads .
I betragtning af , at strsteparten af verdenshandlen foregr til ss , har det nemlig altid vret en vsentlig forsmmelse , at havnene i de transeuropiske net aldrig var del af beslutningen om de transeuropiske net .
Det bliver der nu gjort noget for at rette op p .
Det glder mig endog mere , eftersom sfartssektoren formentlig er den mest miljmssigt bredygtige del af det transeuropiske net .
<P>
Det er en skam , at det har taget s lang tid .
Den lre , som Parlamentet , Kommissionen og Rdet kan drage i transportanliggender , er , at vi i fremtiden br gre mindre , men gre det bedre .
Jeg hber , at det er budskabet , som vi kan sttte her i aften .
Det vil vre et velkomment skub for havne i hele EU .
I min region vil f.eks. havnen i Dover blive tilskyndet til at skifte over til at sende flere varer med jernbane i stedet for ad landevej .
Havne ssom Newhaven vil f det velkomne skub , som de har haft s stort behov for , for at forsge at sikre sig en rolle i fremtiden .
Vi vil alle drage fordel af denne beslutning , men vi m have jnene rettet mod fremtiden .
Vi vil meget snart st foran et forslag om at revidere de transeuropiske net i deres helhed .
<P>
Jeg hber , at vi kan sikre , at disse revisioner af de transeuropiske net tager ordentlig hjde for havnene og sikrer , at der er frre undersgelser , flere jernbaneprojekter , flere sfartsprojekter og frre veje .
<P>
Jeg vil slutte af med atter at takke ordfreren .
Jeg hber , at vi nu kan sikre , at disse projekter bliver gennemfrt over hele EU , og at de kommer til at spille deres rolle med at sikre , at sfartssektoren nr sit fulde potentiale .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , hr . Piecyk , allerfrst tillykke med denne revision af beslutningen .
Ved en situation som den nuvrende kan man se tilbage eller fremad .
Jeg har allerede hrt et par mennesker fremstte vigtige bemrkninger .
<P>
Vi taler her om net , om net af vandveje og om intermodale net .
Miljinteresserne er tydelige , effektivitetsinteresserne er tydelige , men hvad vi stadig savner , er den ene eller anden form for dynamisering .
Hvad vi nu fastlgger i faste antal , som er bedre end , hvad Rdet foreslr , skal gribes anderledes an .
Nr vi taler om en revision af direktiverne om de transeuropiske transportnet , skal man efter min mening se p varestrmme , varestrmme , der overfres til andre transportformer , og den mde , hvorp vi i samrd med medlemsstaterne kan ve indflydelse p de investeringer , som br finde sted .
Jeg er derfor meget spndt p , hvad vi vil gre ved det .
<SPEAKER ID=255 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil allerfrst lyknske hr . Piecyk og alle dem , der har deltaget i forhandlingen , og ogs Rdet for at indg dette forlig , som vi alle sammen nskede indget hurtigst muligt .
Der er i tre r blevet arbejdet p vedtagelsen af dette forslag om inddragelse af knudepunkterne i de transeuropiske net .
<P>
Kommissionen er mere end tilfreds med at kunne bekrfte , at det transeuropiske transportnet med denne ndring endelig er fuldendt , og endelig inddrages der noget , som er vsentligt i et gte intermodalt transeuropisk net : havnene . Inddragelsen af iden om knudepunkterne som sdan er ensbetydende med at anerkende den nye opfattelse af transport som et multimodalt system .
<P>
I shavnene og i flod- og kanalhavnene besluttes det , hvordan varerne skal n frem til de europiske borgere : med jernbane , ad landevej eller ad indre vandveje .
Knudepunkterne , som er udstyret med omladningsinstallationer , der gr det muligt at leve op til Fllesskabets retningslinjer om udvikling af det transeuropiske transportnet , vil sikre , at de enkelte transportformer anvendes alt efter fordelene ved dem , og derfor gr de det lettere at udfre multimodal transport og isr at benytte alternativer til simpel landevejstransport .
<P>
Inddragelsen af havnene i de transeuropiske net er overordnet set noget helt vsentligt og er srlig relevant for EU ' s regioner i den yderste periferi .
At Porto Santo eller Porto Funchal p Madeira , Ponta Delgada p Azorerne , Santa Cruz de Tenerife , Cristianos , Santa Cruz de la Palma , San Sebastin de la Gomera , Las Palmas eller Arrecife p De Kanariske er , Pointe des Galets p Runion , Pointe--Pitre p Guadeloupe eller Fort de France og Basse Terre p Martinique inddrages , viser tydeligt , hvor vigtigt det er for disse grupper , at deres havne en gang for alle inddrages som vsentlige elementer i de transeuropiske net , hvilket bringer disse regioner i den yderste periferi tttere p resten af EU .
<P>
Desuden ndres bilag III , og benvnelsen motorvej Lissabon-Valladolid , som var en meget indskrnkende definition , der omfattede et eneste transportmiddel , ndres til multimodal forbindelse mellem Portugal / Spanien og det vrige Europa .
Jeg synes , at denne formulering passer meget bedre til behovet for , at Den Iberiske Halv integreres i resten af det europiske kontinent .
<P>
Rdet ( transport ) vil i morgen trffe beslutning om denne sag , og jeg hber , at den kan afsluttes endeligt p en tilfredsstillende mde .
Desuden vil Kommissionen forsat arbejde med bde revidering af de transeuropiske net og fremme af programmer for intermodalitet og kystcabotage .
Jeg mener ogs , at alle disse fremskridt vil blive sikret af vores forslag om at indfre mere konkurrence i shavne og mere sikkerhed i sfartssektoren - De husker nok det store arbejde sidste r med Erika I- og Erika II-pakkerne - forenkling af den administrative behandling og andre fremtidige foranstaltninger med henblik p at lette cabotage eller stransport generelt og transport ad indre vandveje .
<P>
Jeg takker igen ordfreren og nsker ham tillykke .
Og mange tak til Dem alle sammen for Deres yderst konstruktive bidrag .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr de Palacio !
De har vret her s lnge , nu har De fri .
De kan nu gre , hvad De vil !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Hvidvaskning af penge
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0090 / 2001 ) fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Rdets flles holdning ( 12469 / 1 / 2000 - C5-0678 / 2000 - 1999 / 0152 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 91 / 308 / EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge ( Ordfrer : Lehne ) .
<SPEAKER ID=258 NAME="Lehne">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne p denne aften byde Dem rigtig hjertelig velkommen i denne fortrolige kreds .
Vi skal i dag behandle et vigtigt emne .
Det handler om bekmpelse af hvidvaskning af penge , og der er nje sammenhng mellem hvidvaskning af penge og international kriminalitet .
International kriminalitet - isr organiseret kriminalitet - kan ikke betale sig , hvis det ikke er muligt at hvidvaske penge . Derfor har det fra starten vret afgrende for Europa-Parlamentet at bekmpe hvidvaskning af penge intensivt .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at vi i 1995 - dengang var jeg ordfrer for emnet for frste gang her i Europa-Parlamentet - i den davrende betnkning om Kommissionens rapport om anvendelse af det frste direktiv om bekmpelse af hvidvaskning af penge krvede , at Kommissionen fremsatte et nyt forslag til et andet direkiv om bekmpelse af hvidvaskning af penge , fordi det frste direktiv ikke var tilstrkkeligt , idet det kun angav minimumsstandarder .
Vi bekrftede det igen f r senere i en betnkning af vores kollega hr . Newman - dengang var jeg skyggeordfrer i min gruppe .
Vi vil derfor gerne takke Kommissionen for , at den har igangsat denne lovgivningsprocedure .
<P>
Vi har forsgt , hvilket man ogs krvede p topmdet i Tampere , at afslutte denne lovgivningsprocedure s hurtigt som muligt .
Parlamentet og isr ordfreren - det vil sige jeg - har derfor gjort sig store bestrbelser for allerede som led i proceduren , som finder sted i henhold til Amsterdam-traktaten , at f direktivet vedtaget efter frstebehandlingen .
Det var ikke muligt dengang , da det ikke lykkedes Rdet at blive enigt om , hvad det egentlig ville , inden sidste sommer .
<P>
Vi afsluttede derefter frstebehandlingen p Rdets anmodning . Forhandlingerne fortsatte .
Desvrre var det heller ikke muligt at n til enighed om Parlamentets og Rdets holdning , inden Rdet skulle fastlgge den flles holdning .
Den afgrende rsag hertil er , at det ikke var justits- og indenrigsministrene , der var de ansvarlige i Rdet , men derimod desvrre finansministrene , der i en rkke vigtige sprgsml ikke udviste den forndne opmrksomhed .
<P>
Resultatet er , at vi under andenbehandlingen nu m stille 27 ndringsforslag fra frstebehandlingen igen . Det er vi ndsaget til , fordi Rdet praktisk talt ikke har taget hensyn til Parlamentets holdninger .
Derfor er det en direkte hn , nr der i Rdets begrundelse str , at strstedelen af Parlamentets argumenter og holdninger er medtaget !
<P>
Hvad er det store problem ?
Det store problem er ikke sprgsmlet om forbud mod hvidvaskning af penge .
Det er afgjort for lnge siden .
I alle medlemsstater har der i mange , mange r eksisteret love , der forbyder hvidvaskning af penge , og det glder for alle mennesker , uanset om vedkommende er forbryder , advokat , bankier eller andet .
<P>
Det handler her om , at der fastlgges indberetningspligter .
Det str helt klart , at hvis der inddrages nye erhvervsgrupper i anvendelsesomrdet for hvidvaskning , vil det til dels forrsage problemer , fordi disse erhvervsgrupper er forpligtet til bestemte foranstaltninger .
Sledes har f.eks. advokater tavshedspligt , tavshedspligt med hensyn til , hvad de fr at vide af deres klienter i fortrolighed .
Det hrer til klienternes grundlggende rettigheder , som bl.a. blev nedfldet i det europiske charter om grundlggende rettigheder , som netop er blevet vedtaget hjtideligt i Nice .
<P>
Derfor kan jeg kun sige , at det , Rdet ( konomi og finans ) har besluttet p dette punkt , gr for vidt og langt videre , end hvad der er foreneligt med de grundlggende rettigheder .
Derfor var det nrmest tvingende ndvendigt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder at srge for , at der blev stillet passende ndringsforslag i plenarforsamlingen under andenbehandlingen .
<P>
Jeg vil ogs gerne henvise til , at bestemmelserne i artikel 6 , stk . 3 , i deres nuvrende ordlyd , der refererer til en vurdering af retssituationen , fortolkes meget anderledes af bde de pgldende delegationer i Rdet og af Kommissionen , og det krver absolut en afklaring .
De identifikationspligter , der er indeholdt i direktivet , sdan som det for jeblikket fremgr af den flles holdning , er umdeligt bureaukratiske og ubrugelige .
De betyder f.eks. , at der forekommer komplekse identifikationspligter blot ved en retstvist om bagateller , selv om advokat og klient befinder sig hundreder af kilometer fra hinanden .
<P>
Parlamentet mener , at det jo handler om at forhindre hvidvaskning af penge , og at det selvflgelig derfor er tilstrkkeligt , at indentifikationspligten frst udlses fra en bestemt grnse og kun i forbindelse med finansielle transaktioner .
<P>
Mit sidste punkt angr ligebehandling .
Vi str i den situation , at de forskellige frie erhverv behandles helt forskelligt i den flles holdning , selv om der findes medlemsstater , i hvilke de til dels kan have et partnerskabssamarbejde .
Og man kan jo ikke forestille sig , at der i samme firma s at sige glder regel x for den ene og en streng regel y for den anden .
Det vil ikke fungere , og derfor er det ogs p sin plads at foretage nogle ndringer her .
<P>
Europa-Parlamentet vil fortsat kmpe for , at direktivet bliver vedtaget hurtigt .
Men vi forventer en vilje til samarbejde fra Rdets side og ikke finansministrenes obstruktion i forligsproceduren !
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i henhold til Europols vurdering ved vi , at ca . 30 % af al kriminalitet er organiseret kriminalitet .
Vi ved , at den organiserede kriminalitet nu omstter for milliarder af euro p forskellige forretningsomrder . Eksempelvis tjener - og disse tal stammer igen fra plidelig kilde - alene menneskesmuglerne ca .
1,1 milliard euro p deres forretning , nemlig at f illegale indvandrere over grnsen , og ca . 51 milliarder euro i form af narkopenge fra stlande bliver hvert r hvidvasket i EU .
<P>
Alle disse penge - og det er det dramatiske - bliver imidlertid optaget i det legale konomiske kredslb .
Hvis de bliver optaget dr , skader det den legale konomi og underminerer i sidste ende vores flles samfundssystem .
Til alle disse aktiviteter har den organiserede kriminalitet brug for instrumenter til hvidvaskning af penge .
Til dette forml er der indfrt nye metoder , fordi de gamle ikke lngere fungerede .
Der er benyttet , misbrugt og i hvert tilflde involveret nye erhvervsgrene .
De nye omstndigheder har samlet set betydet , at det har vret ndvendigt at skabe et nyt instrument , da vi ikke lngere kunne klare os med det gamle direktiv fra 1991 .
<P>
Derfor forslaget til dette nye direktiv , hvor kataloget over forlbere til hvidvaskning ikke lngere er relateret til narkokriminalitet , men derimod udvides til alle former for organiseret kriminalitet , og selvflgelig tages der ogs hensyn til alle erhvervsgrene og brancher , hvor der er risiko for at blive involveret i hvidvaskning af penge .
<P>
Men hvis vi udarbejder dette nye direktiv , er der n ting , vi ikke m miste af syne , nemlig at mlet er bekmpelse af organiseret kriminalitet , og at det , der skabes i form af instrumenter , skal kunne gennemfres i praksis . Derfor sttter jeg udtrykkeligt det , hr .
Lehne har skrevet i sin betnkning , fordi han har forfulgt netop disse ml , til dels i modstning til Rdet , der har ladt noget ude af betragtning , og som i hvert fald ikke lngere lader til at vre opmrksomt p , hvad der kan gennemfres i praksis . Hr .
Lehnes forslag er - det har hr .
Lehne ogs selv ppeget - et forslag , der ikke er til besvr for den normale borger , nr han sger efter en lejlighed et eller andet sted . Forslaget siger derimod , at det frst er ndvendigt at forlange identifikation , nr en forretning skal gennemfres .
Forslaget gr efter strrelser , der er relevante for hvidvaskning af penge , og vedrrer ikke den lille borger , der gr i banken et eller andet sted .
Det omfatter alle erhverv , hvor der gres brug af tjenesteydelser som f.eks. bankernes .
Det vil sige , at der er tale om et forslag , der kan gennemfres i praksis . Jeg hber derfor p Parlamentets fulde og brede sttte , fordi der derved kan skabes et effektivt instrument til bekmpelse af organiseret kriminalitet .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Schmid, Gerhard">
Hr. formand , hvidvaskning af penge betyder , at man skjuler ulovligt erhvervede penges oprindelse , sledes at de kan fremst som indtgt for en lovligt arbejdende virksomhed .
De , der kan vanskeliggre , forstyrre eller forbyde hvidvaskning af penge , lgger - her er jeg enig med den foregende taler - den organiserede kriminalitet hindringer i vejen i dens strben efter profit .
EF vedtog p et meget tidligt tidspunkt et direktiv om bekmpelse af hvidvaskning af penge , som udlste love i medlemsstater , som indtil da ikke havde haft nogen tilsvarende lovgivning p omrdet .
Dengang var loven god , i dag er den renoveringsmoden p samme mde som ldre bygninger , for der er ikke nogen hjerne , der er mere opfindsom end den kriminelle .
<P>
Hvis direktivet vedtages , sdan som hr . Lehne og udvalget har udfrdiget det , vil EU f den mest moderne , den bedste og den strengeste antihvidvaskningslov i verden .
Der er faktisk kun to problemer forbundet med direktivets gennemfrelse . Det frste problem bestr i en vis usikkerhed i Europa-Parlamentet , nr det handler om , hvordan man skal forholde sig til det srlige forhold , f.eks. mellem advokat og klient , fordi man jo har indberetningspligt , hvis man har mistanke om hvidvaskning af penge .
Det forslag , hr . Lehne og udvalget s har udarbejdet , er et godt forslag .
Det er et enkelt forslag , der kan gennemfres i praksis .
Det gr grundlggende ud p flgende : Hvis en advokat udver juridisk bistand , er tillidsforholdet mellem klienten og advokaten fortsat beskyttet .
Hvis han p en eller anden mde er involveret i overfrsel af penge - kb , investering eller andet - er han ikke lngere omfattet af denne beskyttelse og er forpligtet til at foretage indberetning .
Dermed bde beskytter man tillidsforholdet og efterkommer kravene om bekmpelse af kriminalitet .
<P>
Det andet problem er Rdet , og det findes der ingen lsning p for jeblikket .
Der er vsentlige forslag , som Rdet ikke har accepteret .
rsagen er mske - det har hr . Lehne ppeget - at det er finansministrene , der er de ansvarlige , og som for det frste ikke har srlig meget erfaring med lovgivning inden for proceduren med flles beslutningstagning og for det andet slet ikke har erfaring med bekmpelse af kriminalitet .
Parlamentet har alts kun den mulighed , der blev foreslet , nemlig at opretholde forslagene fra frstebehandlingen .
Vi fr en samrdsprocedure .
Da der er reprsentanter for Rdet til stede , vil jeg gerne sige flgende til dem : Kld Dem godt p til samrdsproceduren .
Vi tillader ikke , at et virkelig godt lovforslag delgges af dilettanter p kriminalitetsbekmpelsens mark !
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , jeg er bange for , at jeg kommer til at bryde den enighed , der har hersket hidtil .
Ordfreren har arbejdet hrdt , og jeg er derfor srlig ked af at mtte sige , at Den Liberale Gruppe desvrre ikke kan sttte strsteparten af ndringsforslagene .
Det er p tide at lade retorikken om bekmpelse af hvidvaskning af penge flge af knaldhrd handling .
<P>
Som n , der reprsenterer London , og herunder City of London , sttter jeg naturligvis en liberalisering af de finansielle tjenesteydelser .
Men den frie bevgelighed for kapital m ikke udnyttes til unskede forml .
Penge erhvervet ved kriminalitet kunne give liberaliseringen et drligt navn .
Dette betyder , at finansieringsvirksomheder har en interesse i at f beskyttelsesforanstaltningerne til at fungere , men det samme har revisorer og advokater , som er srbare over for at blive brugt som uagtsomme kanaler for sorte penge .
Europa-Parlamentet har selv fremsat et strkt krav om udvidelse af et eksisterende , 10 r gammelt direktiv til ogs at omfatte ikke-finansielle aktiviteter og erhverv .
Efterhnden som bankernes forsvarssystemer mod hvidvaskning af penge er blevet styrket , har de kriminelle sgt nye mder at skjule deres penge p .
Det er derfor rimeligt ogs at opfordre andre erhverv til at identificere deres kunder ordentligt og aflgge rapport om mistnkelige transaktioner uden at komme nrmere ind p rkkevidden af de relevante aktiviteter .
Derfor kan vi ikke flge hr . Lehne i hans ndringsforslag om regnskabskyndige og revisorer .
<P>
Hvad advokater angr , fr de med rette srbehandling .
Direktivets forpligtelser vil kun finde anvendelse med hensyn til visse finansielle aktiviteter og aktiviteter i henhold til selskabsretten , og min gruppe mener , at beskyttelsen af advokat-klientforholdet , som er absolut vigtigt , er passende i Rdets flles holdning .
Advokatorganisationernes lobbyisme mod denne flles holdning har vret noget overdrevet .
Derfor vil vi i Den Liberale Gruppe ikke sttte hr . Lehnes ndringsforslag , for vi er yderst ivrige efter ikke at svkke reglerne .
Der er en rkke af hr . Lehnes ndringsforslag , som er fuldt ud fornuftige , og dem vil vi sttte , men jeg er bange for , at vi ikke kan sttte flertallet af dem .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , Lehne-betnkningen , som vores gruppe sttter , krver en bemrkning , som ikke kan misforsts .
Tilsyneladende fatter Rdet ikke , at bekmpelsen af hvidvaskning af penge for det frste og hurtigst muligt skal ske gennem bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
I den forbindelse kan man ikke fortsat holde fast ved den nationale suvernitet .
Forbrydere bekymrer sig jo ikke om landegrnser , og uden en strk flles optrden giver Europa ikke blot den organiserede kriminalitet frie hnder , men stimulerer effektivt sdanne metoder .
<P>
Indfrelsen af euroen er ogs en flot gave til kriminaliteten .
Desuden er Europa s klog at udgive sedler p 500 euro .
Hvidvaskningen af penge bliver tilmed nemmere , fordi vekslingen til dollar ikke lngere er ndvendig .
Det kan snart alt sammen lade sig gre i euro .
For at sige det med journalisten Geoffrey Robinsons ord : Hvis den organiserede kriminalitet af en fe fik lov at fremstte et nske , ville den nske Europa .
Europa vil i de kommende r opleve en enorm stigning i antallet af internationale kriminalitetsaktiviteter .
Europa befinder sig blot ved begyndelsen af udviklingen .
Det er et uopdyrket , jomfrueligt land .
Organiseret kriminalitet er et uhyre med 1000 hoveder , hvis finansielle hjerte og lunger man skal fjerne .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , fra den frste til anden behandling er der foreget en mrkbar udvikling i Rdet , men det er endnu ikke nok .
Hvis Europa-Parlamentet str fast p det vsentlige , ender Rdet - tror jeg - med at flytte sig i det vrige .
Den krnkelse af advokaters og andres tavshedspligt , der fortsat findes , er uacceptabel , for det er en tavshedspligt , som myndighederne ikke m rre ved .
Rdet , der synes besat af nsket om at trnge ind p de omrder , som tavshedspligten afskrmer , bevger sig stadig uden for det , der burde vre det centrale , nr direktivet skal revideres , nemlig bekmpelsen af den internationale organiserede kriminalitet , som det ikke sknker den forndne opmrksomhed .
Advokaters og lignende erhvervs tavshedspligt er ikke et sprgsml af mindre betydning ; det er et afgrende sprgsml for vores kultur og civilisation .
Det er fuldstndigt utleligt i en retsstat , der nsker at leve op til denne betegnelse , at advokaten gres til en lovbefalet angiver .
Det er overraskende , hvorledes Rdet i en tid med s mange grundlggende rettigheder tver i denne sag og tillader sig at krnke en basal sikkerhed for borgeren .
<P>
Det nye forslag er ikke s slemt som det foregende , men det er ikke godt nok .
Tavshedspligten er ukrnkelig ikke kun i forbindelse med verserende retssager , men ogs ved juridisk rdgivning .
Der ligger ikke i dt noget privilegium for advokater , som kan og br retsforflges , hvis de er direkte indblandet i kriminelle forhold eller mistnkes for at vre det .
Men der m ikke ske det , at de retsforflges p grund af klienter , der opsger dem , og de m endnu mindre gres til angivere af deres klienter .
Forslaget indeholder ogs andre sm flder , der kan bne dren for medlemsstaterne til at udvide advokaternes angiveri til andre omrder , hvilket gr Rdets tekst srdeles farlig og anstdelig .
Direktivet skal sikre tavshedspligten , som ikke er nogen sikring for advokaterne , men for samfundet , for retsstaten og for borgerne .
Og det m skille det , der er advokatvirksomhed i egentlig forstand , herunder den juridiske rdgivning , fra andre handlinger , som en advokat kan udfre , men hvor handlingen materielt set ikke er advokatvirksomhed i egentlig forstand .
I det frste tilflde er tavshedspligten ukrnkelig ; i det andet kan advokaten altid retsforflges , hvis han overtrder loven , ligesom en hvilken som helst anden borger .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , kre kolleger , reprsentanterne for de frie erhverv - skatterevisorer , advokater og notarer - er bevidste om faren ved hvidvaskning af penge , nr det handler om staternes sociale , finansielle og konomiske stabilitet , og fordmmer de kolleger inden for deres erhverv , som forstligt deltager i deres klienters kriminelle aktiviteter .
Alligevel er alle mod Rdets forslag og bifalder Parlamentets forslag .
<P>
Det er nemlig ikke en opgave for os , og her mener jeg skatterevisorerne , som jeg mener at tilhre , at udspionere og eventuelt indberette vores klienter . Det er snarere vores opgave at rdgive dem p et lovligt grundlag og ved hjlp af prventiv oplysning forhindre , at de udver kriminelle aktiviteter .
Vi fratages imidlertid denne oplysningsfunktion , hvis Rdets forslag vedtages , og klienterne fremover m frygte , at vi indberetter dem efter en fortrolig samtale .
<P>
Borgernes ret til fortrolig rdgivning hrer til retsstatens elementre principper og skal forblive uantastet !
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="IT" NAME="Andria">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Lehnes forslag til direktiv er virkelig betydningsfuldt og velformuleret , men jeg vil gerne understrege tre punkter i dette forslag , nemlig udvidelsen af begrebet prdikatforbrydelser i forbindelse med hvidvaskning af penge , identifikation af kunder ved fjerntransaktioner og de modtagne oplysningers fortrolighed .
<P>
Med hensyn til det frste punkt foresls der med den flles holdning en tekst , som definerer organiseret kriminalitet og udvider definitionen af prdikatforbrydelser i forbindelse med hvidvaskning af penge til ogs at omfatte forbrydelser i forbindelse med organiseret kriminalitet .
Denne udvidelse af definitionen kan man kun bifalde .
Til gengld bifalder jeg ikke den efterflgende medtagelse af andre forbrydelser - svig og korruption , i det mindste i de alvorlige tilflde - eftersom alvorligheden bestemmes ud fra det omfang , disse forbrydelser gr ud over EU ' s konomiske interesser og sledes falder ind under artikel 1 , litra e ) , i anden protokol tilkonventionen om beskyttelse af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser .
Alvorlighedens bestemmelse sker sledes ud fra en henvisning , der ikke er srligt klar .
<P>
Det andet punkt er , at man i teksten endnu en gang foreslr en procedure for identifikation af kunder ved fjerntransaktioner , efter at man med rette havde fjernet bestemmelsen om en specifik , kompleks og vanskeligt gennemfrlig procedure fra den tidligere flles holdnings tekst .
Den nye formulering er efter min mening overdreven , og det burde udelukkende vre de enkelte lande , der vedtager bestemmelser for de forskellige former for praksis , som benyttes .
P dette punkt drejer min bekymring sig om en eventuel udstedelse af specifikke og ufravigelige EU-bestemmelser , der har at gre med gennemfrelsen af nogle stive og vanskeligt gennemfrlige procedurer .
<P>
Det tredje punkt er de modtagne oplysningers fortrolighed .
Alt for ofte behandles de modtagne oplysninger om mistnkelige operationer ikke med den forndne fortrolighed , hvilket udgr en klar risiko for dem , der kommer med disse oplysninger .
Derfor er det ndvendigt at vedtage nogle strenge fortrolighedsbestemmelser , nr det glder oplysninger om mistnkelige transaktioner .
Det er i den forbindelse ndvendigt at undg en overdreven udlevering af oplysninger til informationsbrug , f.eks. i banker , til mglere , inden for erhvervskategorier og til foreningsreprsentanter .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert">
Hr. formand , dette er en meget vigtig betnkning , og den behandler et vanskeligt emne .
Til trods for de bedste bestrbelser fra ordfrerens side vil der stadig vre dem , der vil sge at omg reglerne , og som vil sge at finde alle mulige mder at fortstte deres beskidte virksomhed p .
Baronesse Ludford talte endog med rette om de virkninger dette vil f for City of London og advokaterhvervet .
Hun er jurist eller advokat af profession og burde mske have erklret en interesse .
Hun vil vide , at alle disse erhverv og de beslgtede erhverv - regnskabskyndige og revisorer - vil sge at finde enhver mulighed , hvorp de kan hjlpe deres klienter .
Disse klienter kan vre involveret i alle mulige slags risikable transaktioner .
De br omfattes .
Kun ved en samordnet indsats fra alle de berrte parter p internationalt plan vil vi vre i stand til at gre noget ved pengehvidvaskningsindustrien .
Jeg vil ogs gerne gre noget ved pengeudlningen , men det er en anden sag .
<P>
Jeg har vret udsat for alvorlig lobbyisme fra de britiske bankers side vedrrende ndringsforslag 17 , som de ikke kan lide , fordi det forsger at forhindre folk , som de ikke kender i at indbetale kmpemssige kontantbelb .
Det er netop denne type ting , vi skal gre noget ved , hvis hvidvaskningen af penge skal tackles ordentligt .
Hvis det berrer internet-banking , som de hvder , s m der vre andre mder , hvorp de kan kontrollere legitimationen hos de folk , der ansger om konti .
<P>
Hvidvaskning af penge er forbundet med organiseret kriminalitet .
Det ved vi .
Det er forbundet med narkotikasmugling , terrorisme og forfalskning af pengesedler .
Jeg er enig med fru Srensen .
Det er planen , at der skal indfres en 500 euroseddel - ca . 300 engelske pund og godt 10 gange mere end den nominelle vrdi af den strste seddel , der er i almindelig omlb i Storbritannien .
Vi har en 50 pundseddel , som er ca . 80 euro vrd , men den er meget sjlden .
S hvis jeg var en falskmntner , ville jeg nu begynde at forfalske 500 eurosedler og have en stor dag , indtil folk fandt sig til rette med den .
Der er smuthuller i dette system .
Vi m gre alt , hvad vi kan for at bekmpe dem .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , i reglerne for EF ' s advokater str der , at det indgr i advokatens erhvervsaktivitet , at hans klient giver ham fortrolige oplysninger , og at han modtager andre fortrolige meddelelser .
Hvis denne fortrolighed ikke er garanteret , kan der ikke skabes tillid .
Derfor er tavshedspligten bde en grundlggende rettighed og en grundlggende pligt for advokaten .
Denne grundlggende pligt , der glder og skal glde analogt for alle , der arbejder inden for retsvsenet , er samtidig en grundlggende rettighed for dem , der har brug for rdgivning , alts potentielt alle og enhver .
<P>
Vi gr ikke med til en yderligere forringelse af de grundlggende rettigheder , heller ikke hvis det begrundes med , at det er ndvendigt af hensyn til den organiserede kriminalitet . Derfor tilslutter vi os , hvad dette forslag angr , hr .
Lehne og stemmer for ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=268 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , dette emne er med rette genstand for stor opmrksomhed bde her i Parlamentet og andre steder .
Jeg vil gerne forsikre medlemmerne om , at disse forhandlinger er genstand for stor opmrksomhed i institutioner uden for Parlamentet , som beskftiger sig med bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Mske flger pengevaskerne selv med i disse forhandlinger med stor interesse , eftersom det ville vre et gldeligt resultat af vores drftelser , hvis deres forehavende blev gjort mere vanskeligt .
<P>
Bortset fra det vil jeg frst og fremmest gerne takke ordfreren , hr . Lehne , og ogs Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for deres vedvarende bestrbelser p at n frem til en hurtig vedtagelse af dette vigtige , men hjst flsomme forslag .
Bekmpelsen af hvidvaskning af penge er , som flere medlemmer har fremhvet , nu en integreret del af kampagnen imod alvorlig organiseret kriminalitet .
<P>
Det internationale pres ges mod tredjelande og mod offshore-finanscentre , som ikke findes at vre tilstrkkeligt samarbejdsvillige inden for dette omrde .
Samtidig m EU , der altid er get i spidsen for de internationale bestrbelser p at bekmpe hvidvaskning af penge opnet ved kriminalitet , fortstte med at vise vej ved at udvikle ved at fordle sine indre forsvarsmekanismer mod hvidvaskning af penge .
<P>
Dette var rsonnementet bag de klare opfordringer fra Europa-Parlamentet og medlemsstaterne til et forslag om at ajourfre og udvide direktivet om bekmpelse af hvidvaskning af penge fra 1991 .
Kommissionen finder , at den flles holdning , der blev vedtaget enstemmigt i november sidste r , udgr et rimeligt kompromis med hensyn til sprgsmlet om den omfattede kriminelle aktivitet - det er sprgsmlet om de skaldte prdikate forbrydelser - og ogs med hensyn til beskyttelsesforanstaltningerne med inddragelse af de liberale erhverv og navnlig advokater inden for direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Som svar p bekymringer udtrykt i Parlamentet om sager , hvor advokaten forsvarer eller reprsenterer en klient i forbindelse med retsforflgninger eller hjlper en klient med at fastsl hans retsstilling , vil jeg gerne understrege , at der ikke er tale om nogen forpligtelse til at indberette mistanke om hvidvaskning af penge .
Det forekommer mig , at de nvnte grundlggende menneskerettigheder er beskyttet .
De vil ikke blive berrt , nr dette forslag bliver en realitet .
Jeg er enig med Baronesse Ludford i , at forslaget i denne henseende er et godt kompromis mellem at beskytte de grundlggende rettigheder , nr advokaterne forsvarer deres klienter i retten eller hjlper klienterne med at fastsl deres retsstilling , men ikke nr de deltager i forberedelser , der frer frem til en aktivitet omfattet af dette direktiv .
Jeg vil ogs gerne erindre om , at vores arbejde er genstand for betydelig international opmrksomhed , f.eks. inden for G7 eller Den Finansielle Aktionsgruppe .
Det internationale samfund ser mod Europa for at finde lsninger p disse vanskelige sprgsml .
<P>
Jeg vil nu gerne vende mig til de enkelte ndringsforslag i forslaget til indstilling ved andenbehandling .
ndringsforslag 1 og 10 omhandler prdikate forbrydelser og udgr et betydeligt tilbageskridt fra den ambitise flles holdning .
Det blev besluttet at bevge sig gradvist henimod dkning af al alvorlig kriminalitet .
Da Kommissionen er get ind p denne brede dkning , kan den ikke acceptere disse ndringsforslag .
ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 8 , 12 , 13 og 22 omhandler i al vsentligt behandlingen af de liberale erhverv .
Kommissionen er beklageligvis ude af stand til at acceptere ndringsforslagene i deres nuvrende ordlyd .
Efter dens opfattelse udgr de liberale erhverv et srtilflde og krver srbehandling .
<P>
Kommissionen kan derfor ikke g ind for princippet om at give alle liberale erhverv eksakt samme behandling som den , der er planlagt for advokater og notarer .
Dette gr f.eks. p de aktiviteter , der bringer disse erhverv ind under dette direktivs anvendelsesomrde .
<P>
Kommissionen stiller sig ogs tvende til at give en medlemsstat mulighed for at give alle erhverv mulighed for at indberette mistnkelige transaktioner til et professionelt organ , men den bakker bestemt op om at give denne mulighed til det juridiske erhverv .
Hvad det vanskelige sprgsml om rdgivning angr , mener Kommissionen fortsat , at finansielle investeringer og selskabsrdgivning br falde ind under direktivets anvendelsesomrde , nr blot der ikke er nogen forbindelse til igangvrende eller potentielle retsforflgninger eller til et nske fra klientens side om at f fastslet sin retsstilling .
<P>
Kommissionen indrmmer selvflgelig , at det mske ikke altid er nemt at trkke denne linje .
Men den str ikke desto mindre ogs fast p dette punkt .
Jeg sprger medlemmerne , hvad de ville mene , hvis en advokat havde mistanke om , at hans klient forberedte en aktivitet til hvidvaskning af penge ?
Hvad ville medlemmerne mene , hvis denne advokat besluttede ikke at indberette sin mistanke f.eks. til advokatrdet i sit land ?
Det har ikke noget at gre med menneskerettigheder . Det har alt muligt at gre med en effektiv kampagne til bekmpelse af hvidvaskning af penge , som er en alvorlig sag .
Det vil jeg gerne , at medlemmerne af Parlamentet bevarer i deres erindring .
<P>
ndringsforslag 7 og 11 omhandler de kompetente myndigheders rolle .
Kommissionen finder , at teksten i den flles holdning er klar og tilfredsstillende og kan derfor ikke acceptere disse to ndringsforslag .
ndringsforslag 9 vil udvide definitionen af finansinstitutter til ogs at omfatte visse tilsynsmyndigheder .
Kommissionen finder ikke en sdan udvidelse hensigtsmssig .
ndringsforslag 14 vil ndre dkningen af ikke-finansielle aktiviteter p en mde , der ikke er acceptabel for Kommissionen .
<P>
ndringsforslag 15 og 16 omhandler klientidentifikation .
Der blev fremfrt nogle bemrkninger tidligere her i aften om , at klientidentifikation kan vre urimeligt besvrlig og bureaukratisk .
Jeg vil gerne lse artikel 3 i forslaget op for Dem , hvori det str , at " Medlemsstaterne srger for , at de af direktivet omfattede institutter og personer krver , at deres kunder legitimerer sig ved hjlp af et retskraftigt dokument , nr der optages forretningsmssig forbindelse med dem " .
Dette handler ikke om en klient , der ringer op efter et prospekt eller noget i den retning . Det handler om at optage forretningsmssige forbindelser .
<P>
Kan nogen her forestille sig , at en bank eller et andet finansinstitut ville indg forretningsforbindelser uden frst at forvisse sig om deres kundes identitet ?
Det kan jeg ikke .
Hvis jeg skulle indg forretningsforbindelser , ville jeg sikre mig meget grundigt , at jeg vidste , hvem jeg havde med at gre , hvor de boede , deres nationalitet osv .
Jeg kan absolut ikke se , hvorfor dette er urimeligt bureaukratisk eller besvrligt .
Kommissionen finder derfor , at den flles holdning i denne henseende giver den tilstrkkelige grad af fleksibilitet .
<P>
ndringsforslag 17 og 28 - hvoraf det sidstnvnte frst nede frem til os i dag - omhandler identifikation , hvor der ikke er tale om nogen personlig kontakt .
Kommissionen er bange for , at ndringsforslag 17 vil gre teksten for ufleksibel med mulige negative indvirkninger p e-handel .
ndringsforslag 28 bevarer den fleksibilitet , som Kommissionen nsker , men den prcise ordlyd rejser stadig visse problemer .
Derfor er ndringsforslaget , som det nu er stillet , desvrre ikke acceptabelt .
<P>
ndringsforslag 18 sger at ndre undtagelserne fra klientidentifikation for visse forsikringsaftaler .
Det vil efter Kommissionens opfattelse vre ndvendigt med en nrmere teknisk undersgelse af dette sprgsml , inden disse belb vil kunne revideres .
ndringsforslag 19 og 20 omhandler identifikationskrav for kasinokunder .
Kommissionen finder ikke , at disse ndringsforslag forbedrer den flles holdning .
<P>
Kommissionen finder , at ndringsforslag 21 og 24 er i strid med den grundlggende regel for bekmpelse af hvidvaskning af penge om , at den kunde , som bliver indberettet , ikke br advares .
Kommissionen ville ikke kunne acceptere dette .
ndringsforslag 23 og 25 ndrer bestemmelserne i direktivet fra 1991 om indberetning af mistnkelige transaktioner , som ikke hidtil har givet anledning til nogen problemer . Kommissionen finder derfor ikke , at disse ndringsforslag er ndvendige .
<P>
Endelig nvner ndringsforslag 26 og 27 OLAF .
Ved at fjerne enhver henvisning til OLAF i den flles holdning opfordrede Rdet Kommissionen til at stille et srskilt forslag i henhold til artikel 280 .
Kommissionen arbejder for nrvrende p dette forslag .
Derfor er disse ndringsforslag efter Kommissionens mening undvendige .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Fllesskabsprogrammer / Retligt netvrk
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0091 / 2001 af Keler for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets beslutning om oprettelse af et europisk retligt netvrk for civil- og handelssager ( KOM ( 2000 ) 592 - C5-0561 / 2000 - 2000 / 0240 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0094 / 2001 af Keler for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>
I. forslag til Rdets beslutning om indfrelse af anden fase af tilskyndelses- , udvekslings- , uddannelses- og samarbejdsprogrammet for aktrerne inden for retsvsenet ( Grotius II , p det generelle og strafferetlige omrde ) ( KOM ( 2000 ) 0828 - C5-0754 / 2000 - 2000 / 0339 ( CNS ) ) ;
<P>
II. forslag til Rdets beslutning om indfrelse af anden fase af tilskyndelses- , udvekslings- , uddannelses- og samarbejdsprogrammet for de retshndhvende myndigheder i EU ' s medlemsstater ( Oisin II ) ( KOM ( 2000 ) 0828 - C5-0755 / 2000 - 2000 / 0340 ( CNS ) ) ;
<P>
III. forslag til Rdets beslutning om indfrelse af anden fase af et tilskyndelses- , udvekslings- , uddannelses- og samarbejdsprogram for personer med ansvar for bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn ( Stop II ) ( KOM ( 2000 ) 0828 - C5-7565 / 2000 - 2000 / 0341 ( CNS ) ) ;
<P>
IV. forslag til Rdets beslutning om indfrelse af et tilskyndelses- , udvekslings- , uddannelses- og samarbejdsprogram inden for forebyggelse af kriminalitet ( Hippokrates ) ( KOM ( 2000 ) 0786 - C5-0753 / 2000 - 2000 / 0304 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=271 NAME="Keler">
Hr. formand , jeg skal gre mig umage .
Det drejer sig om Rdets forslag om fire programmer , der beskftiger sig med samarbejde og netvrk p det politimssige og retlige omrde i straffesager .
Jeg kan endnu en gang sige flgende helt kort om programmerne : Grotius vedrrer samarbejde mellem aktrerne inden for retsvsenet , hvor der str 8,8 millioner euro til rdighed .
Oisin handler om samarbejde mellem de retshndhvende myndigheder , hvor der str 8 millioner euro til rdighed .
Stop vedrrer koordinering af foranstaltninger til bekmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af brn , hvor der str 6,5 millioner euro til rdighed . Hippokrates er et nyt program , der hovedsageligt beskftiger sig med uddannelse inden for forebyggelse af kriminalitet , og her skal der bevilges 2 millioner euro .
Det er hensigtsmssigt at inddrage Hippokrates , da vsentlige aspekter i programmet ssom lbetid , adgang til og regulering af finansieringen er i overensstemmelse med forslagene i de vrige programmer .
<P>
Kommissionen har foreslet , at de flerrige programmer Grotius , Oisin og Stop forlnges yderligere to r .
Principielt gr jeg ind for en viderefrelse af programmerne , da de har vist sig at vre velegnede - ogs selv om ikke alle medlemsstater deltager i dem - til at bidrage til et effektivt samarbejde som led i bekmpelse og forebyggelse af kriminalitet og dermed ogs til at gennemfre konklusionerne fra Tampere .
<P>
Kommissionens gennemfrelsesrapporter bekrfter , at programmernes ml er net .
En ekstern undersgelse har imidlertid ogs ppeget svage punkter i gennemfrelsen af de tre programmer , f.eks. vedrrende styring og videreformidling af projektresultater .
Det er ogs tvivlsomt , om en nedsttelse af samfinansieringsgrnsen fra 80 % til 70 % virkelig mobiliserer de projektansvarlige bedre .
<P>
Jeg gr ind for en s tidlig inddragelse af ansgerlandene i disse programmer som muligt , fordi omstruktureringen af politiet og retsvsenet i disse stater ganske enkelt lader meget tilbage at nske , og jeg nsker en s tidlig inddragelse som muligt .
<P>
Mit eneste forbehold over for Kommissionens forslag er tidsplanen .
Jeg kunne godt tnke mig , at der allerede p nuvrende tidspunkt forel bare et enkelt rammeprogram .
Jeg er overbevist om , at det havde kunnet lade sig gre med et strre engagement fra Kommissionens side .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender nskede et mere omfattende og ambitist program fra Kommissionens side .
<P>
Flgende grunde taler mod at viderefre forskellige finansieringsprogrammer separat : Tildelingen af et projekt til et konkret finansieringsprogram vanskeliggres , hvis et projekt vedrrer et generelt emne , f.eks. chartret om grundlggende rettigheder , eller flere fagomrder p samme tid eller inddrager medlemslande og ansgerlande p samme tid .
<P>
Ophobningen af enkelte programmer ger sandsynligheden for mlkonflikter , vanskeliggr den finansielle evaluering og en gennemgang af de enkelte programmers sammenhng med Unionens generelle ml .
Det bliver vanskeligere for Parlamentet at kontrollere tingene .
<P>
Den kendsgerning , at det frst og fremmest er tredjemands projekter , der finansieres , rejser sprgsmlet om , hvorvidt institutionerne ikke har deres egne prioriteter , der har behov for finansiering .
Jeg tnker f.eks. p asylansgere , ofre for strafbare handlinger eller projekter til forbedring af infrastrukturen .
Der foresls tillige et srskilt budget for pilotprojekter .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender foreslr sledes plenarforsamlingen at sttte Kommissionens forslag , men samtidig opfordrer vi Kommissionen til i god tid fr udgangen af 2001 at stille et forslag om konsolidering af alle initiativer , der har til forml at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , og som er baseret p afsnit VI i trakten om Den Europiske Union og afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , for at styrke borgerrettighederne og de grundlggende rettigheder .
S meget til dette emne .
<P>
Nu kommer jeg til det europiske retligte netvrk for civil- og handelssager .
Allerede i 1998 blev det vedtaget at oprette et retligt netvrk i straffesager .
Dette opererer via nationale kontaktsteder , der bistr de lokale myndigheder med rdgivning .
Netvrket bidrager nu efter begyndervanskeligheder , der hovedsageligt var af teknisk og sproglig karakter , i afgrende grad til en forenkling af efterforskningen af grnseoverskridende strafferetlige handlinger .
<P>
Iflge Kommissionens forslag skal metoden til samarbejde mellem nationale kontaktsteder udvides til ogs at omfatte civil- og handelssager . En foranstaltning , der efter min mening har vret pkrvet lnge .
Jeg bifalder projektet som en mulighed for at forenkle retssamarbejdet mellem medlemsstaterne og isr at lette afviklingen af grnseoverskridende retsprocedurer .
Netvrkets aktiviteter skal jo komme borgerne til gode , og en forbedring af retssamarbejdet er udelukkende et mellemliggende ml til i sidste ende at skabe et omrde med retfrdighed for borgerne . Derfor specificeres det i udvalgets ndringsforslag , at borgerne kan henvende sig til domstolene og myndighederne i ethvert andet medlemsland lige s let , som hvis det havde vret deres eget land .
Dermed medtages mlstningen , som Det Europiske Rd formulerede i konklusionerne fra Tampere , i forslaget . Det grundlggende ml skal vre at sikre en effektiv adgang til domstolene samt et hurtigt og plideligt procedureforlb .
<P>
Jeg kan forestille mig , at dette netvrk ogs kan vre et ledsagende instrument til at gennemfre Bruxelles II-konventionen .
For at lre af erfaringerne fra allerede eksisterende retlige netvrk i straffesager skal det nye netvrk arbejde tt sammen med kontaktstederne for det retlige netvrk i straffesager .
Det er ogs hensigtsmssigt , at det nye sikre elektroniske informationsudvekslingssystem baseres p det eksisterende elektroniske dataudvekslingsprogram for forvaltningen .
Ogs her vil jeg gerne understrege betydningen af , at ansgerlandene inddrages hurtigst muligt .
<P>
Oprettelsen af et centralt elektronisk kartotek over retssager i EU og en database med et register over domme ville vre af uvurderlig vrdi for domstole og personer , der sger oplysninger om retssager .
Der foreligger allerede et detaljeret forslag p det punkt .
Jeg vil gerne takke fru Wallis for ndringsforslagene , der har bidraget til at prcisere teksten , og jeg vil ogs gerne takke for udvalgets sttte til mine forslag .
Jeg kan ikke tilslutte mig forslag 8 om begrnsning af deltagerantallet og er alts p det punkt enig med Kommissionen .
Ingen har kunnet f mig til at g ind for forslag 13 om et pilotprojekt inden for dette netvrk .
<SPEAKER ID=272 NAME="Wuermeling">
Hr. formand , mine damer og herrer , kl. er 23.15 , de mrke skikkelsers nat begynder .
I Strasbourg , i Bruxelles , ja , i hele Europa , i hele verden , bliver der i nat beget grnseoverskridende kriminalitet , mennesker kommer til skade , formuer bliver beskadiget .
Set ud fra den betragtning er det det rigtige tidspunkt at tale om Grotius-programmet .
<P>
Jeg vil gerne rette en stor tak til ordfreren , fru Keler , for det grundige forarbejde til en analyse af Grotius-programmet .
Efter min mening udgr programmet , hr . Vitorino , en af de essentielle bestanddele af et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Jeg vil ogs gerne p min gruppes vegne give udtryk for min anerkendelse af , at Kommissionen engagerer sig med et sdant program p et omrde , der faktisk er forholdsvis nyt for den i forhold til dens oprindelige opgaver .
<P>
Med Grotius-programmet skabes der , om jeg s m sige , er af kompetence inden for retsanvendelse , som vi kan udvide bid for bid , og som langsomt komprimeres , for vi kan vedtage lige s mange direktiver , forordninger og aftaler p dette omrde , som vi vil .
Men hvis de ikke anvendes , falder alle disse bestrbelser til jorden . Netop omrdet hvidvaskning af penge , som vi lige har talt om , er jo et omrde , hvor de retlige forudstninger for en bekmpelse faktisk allerede er relativt langt fremme , ogs p europisk plan .
Problemet er dog , at der , nr det kommer til stykket , ikke bliver gjort tilstrkkeligt brug af disse instrumenter .
<P>
Grotius-programmet bidrager til , at europisk lovgivning ikke kun er law in the books , men ogs law in action .
P min gruppes vegne kan jeg derfor sige , at vi giver vores fulde sttte til en viderefrelse af Grotius-programmet , og derudover vil jeg gerne sige , at der er tale om en ualmindelig god investering af europiske midler .
<P>
Vi bifalder de grundlggende tiltag i programmet , for de er helt i overensstemmelse med retsanvendelsens krav .
Uddannelsesforanstaltninger , udvekslingsprogrammer , undersgelser , seminarer , offentliggrelser , det er netop det , der stter vores retspraksis i stand til at gre brug af europisk lovgivning , af europiske muligheder .
Alligevel vil jeg ogs gerne sige til Dem , at kravene i retspraksis er hjst forskellige .
Det skyldes , at uddannelsessystemerne er forskellige , at man er meget forskelligt ramt i EU ' s forskellige regioner , og at de statslige retssystemer naturligvis definerer opgaverne for de enkelte erhvervsgrupper , f.eks. dommere , offentlige anklagere , advokater osv . , meget forskelligt .
Det har i vrigt ogs vret den enstemmige opfattelse i Retsudvalget , p hvis vegne jeg ogs taler her . Retsudvalget tller jo mange , der arbejder inden for retsvsenet .
<P>
Jeg vil ogs belyse det med et helt konkret eksempel .
I storbyer som Frankfurt , London og Paris er uddannelse inden for europiske bestemmelser om hvidvaskning af penge mske af helt afgrende betydning , mens det i regioner , der f.eks. ligger ved grnsen mellem Tyskland og Frankrig eller Italien og Frankrig , er et forholdsvis lille problem . Derfor er - og det er det punkt , som tller srligt meget for mig - fleksibiliteten inden for Grotius-programmet af afgrende betydning for programmets succes .
<P>
Hvis den ene eller den anden foranstaltning i en medlemsstat opfylder behovene helt , kan det vre , at den skyder helt forbi behovene i en anden region . Derfor har vi i diskussionerne ogs givet udtryk for vores tvivl om , hvorvidt det er hensigtsmssigt , at Kommissionen fastlgger de afgrende punkter for uddannelse osv. i de rlige programmer .
Vi mener , det er mere hensigtsmssigt at skabe nogle fleksible , pragmatiske og gennemfrlige rammer , inden for hvilke de , der nsker at uddanne sig inden for europisk lovgivning , har mulighed for selv at bestemme indholdet og tilpasse de forskellige foranstaltninger i overensstemmelse hermed .
<P>
Vi sttter programmet og nsker , at det fortsat vil give gode resultater for EU ' s retspraksis .
<SPEAKER ID=273 NAME="Wallis">
Hr. formand , jeg taler p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked specifikt om forslaget om et europisk retligt netvrk .
<P>
I dag holdt vi her i Parlamentet den rlige debat om det europiske omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Mrkeligt nok blev dette tema om vores borgeres adgang til retfrdighed i civil- og handelssager ikke nvnt .
Dette er meget mrkeligt i et indre marked , hvor vi aktivt tilskynder vores borgere og virksomheder til at rejse og handle p tvrs af grnserne .
Der hviler derfor et tungt ansvar p vores skuldre , nr det glder om at srge for adgang til retfrdighed , nr ting slr fejl .
<P>
Dette forslag fastslr , at det er mlet at skabe et europisk retligt omrde , som vil give alle borgere fordele , der er til at tage og fle p .
Jeg hber ikke , at det bliver en skuffelse .
Det er et forslag p to niveauer .
For det frste et netvrk af retsmyndigheder og -personale , der skal lette procedurer i grnseoverskridende civil- og handelssager .
Men det er det andet niveau , der interesserer mig : At give information til vores borgere om , hvordan man frer grnseoverskridende retstvister .
<P>
Dette er vanskeligt og br ikke overvejes uden kompetent og specialiseret juridisk rdgivning .
Vores borgere finder sig i stigende grad inddraget i komplekse grnseoverskridende problemer , f.eks. trafikulykker og kb af en ejendom eller en timeshare , og det er virkelige problemer , som vores borgere str over for .
Samtidig med at vi bevger os henimod udenretslige tvangsmidler , m vi ogs sikre , at de retslige tvangsmidler er inden for rkkevidde .
Det er grunden til , at min gruppe vil sttte ndringsforslaget , der blev stttet af Udvalget om Retlige Anliggender , om at sikre et pilotprogram om adgang til specialiseret juridisk rdgivning .
Dette br vre centralt for dette netvrk - et netvrk af retspersonale er n ting , men et netvrk , der virkelig srger for grnseoverskridende adgang til retfrdighed ville vre den bedste mde til at anerkende fremskridt henimod et virkeligt omrde for retfrdighed i Europa for vores borgere , og dette p dagen for den rlige debat om dette emne .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , som det allerede er blevet sagt , udstrkker vi med dette initiativ den erfaring , som vi har opbygget gennem det strafferetlige netvrk , til det civil- og handelsretlige omrde .
Vi har frem for alt lagt vgt p betydningen af samarbejde og udveksling af informationer mellem medlemsstaternes retsmyndigheder i relation til mlet om at oprette et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Fru Kelers betnkning , som jeg takker for p grund af det fine arbejde , hun har lagt i den , fortjener vores sttte , s meget mere som den indeholder gode forslag ikke mindst om samarbejdet mellem dette nye netvrk og det allerede eksisterende p det strafferetlige omrde , om ansgerlandenes deltagelse , om den nskelige og ndvendige benhed omkring netvrkets virksomhed , men i srdeleshed om den forbedrede oplysning til borgerne .
Det er vigtigt at holde sig for je , at det overordnede ml er at sikre , at EU-borgerne kan henvende sig til domstole og myndigheder i en hvilken som helst medlemsstat lige s let , som de kan gre det i deres eget land .
Med dette ml er det vigtigt , at der ogs findes et offentligt tilgngeligt informationssystem , som kan oplyse borgerne om deres rettigheder .
Vi mener , at der p dette punkt mangler oplysninger , mangler klarhed . Vi hilser ogs derfor kommissr Antnio Vitorinos nye befjelser velkommen som ansvarlig for udformningen af bedre kommunikations- og informationsstrategier hos Kommissionen .
Jeg hber , at de kvaliteter , som han altid har vist , kan skaffe forbedringer p dette vanskelige og flsomme omrde , forbedringer , som vi alle mener er srdeles ptrngende .
<P>
Sluttelig et par ord om de programmer , der ogs er til debat .
Vi er alle enige om , at de er vigtige , og vi er ogs enige i ordfrerens forslag om , at de forskellige programmer br samles i t rammeprogram . Der ligger ingen fordele i en spredning , og jeg mener , at vi derved vinder i synergi og klarhed .
Om dette sprgsml vil vi ogs gerne hre kommissr Antnio Vitorinos mening .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg nske fru Keler tillykke med hendes to betnkninger .
Jeg ville gerne citere nogle fragmenter af et interview , som for kort tid siden blev offentliggjort i et nederlandsk tidsskrift .
Den internationale organiserede kriminalitet er mere succesfuld , mgtigere og farlige end nogensinde .
I mellemtiden mister retsvsenet overalt i verden nsten hele kontrollen med den store transnationale kriminalitet .
Mens narkohandlerne , menneskesmuglerne og vbenhandlerne fuldt ud udnytter globaliseringen , forbliver retsvsenet hblst fanget bag sine egne landegrnser .
Dette bliver gyldne tider for den internationale kriminalitet .
De internationale kriminelle organisationer i dag er globale foretagender .
De gr , hvad de har lrt p Harvard School of Business om , hvad globalt opererende virksomheder skal gre . Tnk internationalt , dan joint ventures og indg strategiske alliancer .
EU , Europa , bliver t stort Disneyland for den organiserede kriminalitet .
Det er derfor overmde vigtigt , at der hurtigt gres noget ved et europisk retligt netvrk .
Ikke blot for kriminelle anliggender , men lige s meget for de borgerlige og handelsmssige anliggender .
Det er bde uopstteligt og ndvendigt , at Europa , frst og fremmest hvad retsanliggender angr , organiserer sig professionelt .
I den forbindelse m den organiserede kriminalitet mske tjene som eksempel for os .
Vores gruppe sttter de to betnkninger , som fru Keler har forelagt .
<SPEAKER ID=276 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke formanden og medlemmerne af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og ordfreren , fru Keler , for at have stttet Kommissionens forslag og for at informere om strategien for omlgning af programmerne , der i vrigt fremgik af Kommissionens egen begrundelse .
<P>
Sledes agter Kommissionen at fortstte med de eksisterende programmer i to r endnu og i samme periode indlede programmet Hippokrates , isr fordi man ikke nsker at afbryde finansieringskilderne og for at undg manglende kontinuitet i aktionen , hvilket ville svkke projekterne og de fastsatte mlstninger .
Den reelle situation er , at disse programmer blev afsluttet i 2000 .
Det er tvingende ndvendigt at forny dem s snart som muligt .
<P>
Med hensyn til det nye Hippokrates-program om forebyggelse af kriminalitet , der er et af de vigtigste aspekter i bekmpelsen af kriminalitet , stammer navnet fra den grske lge , der hellere ville forebygge end helbrede , og er baseret p Kommissionens erfaringer fra andre programmer , der er omfattet af afsnit VI .
<P>
Tilpasningen af retsgrundlaget for og forvaltningsmetoderne i det nye Hippokrates-program til andre programmer vil efter min overbevisning muliggre en forenkling af forvaltningen og en anvendelse af finansieringsmetoder , der efter fem rs erfaring p omrdet er finjusterede .
<P>
I fru Kelers udkast til betnkning omtales muligheden for en sammenlgning af forskellige programmer inden for en frist , der faktisk er i overensstemmelse med den , Kommissionen nsker .
Denne metode gr det i vrigt muligt for Kommissionen fremover at fortstte arbejdet mod en rationalisering af forvaltningen og medtage programmerne i en samlet ramme inden for et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som efterstrbes i traktaterne , handlingsplanen fra Wien og konklusionerne fra Rdets mde i Tampere .
<P>
Kommissionens mlstning er alts en medtagelse af alle programmerne i de sammenhngende blokke og vil eventuelt kunne fre til udarbejdelsen af rammeprogrammer i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europiske Union og afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab og af et andet rammeprogram p asyl- og indvandringsomrdet , der efter min mening bestemt fortjener en anderledes behandling end de andre mlstninger .
Jeg er sikker p , at denne sammenlgningsstrategi vil styrke effektiviteten i forvaltningen , gre den mere gennemsigtig og ogs muliggre en forbedring af informationen til Europa-Parlamentet om det , der efterflgende sker .
<P>
Kommissionen er alts helt og holdent p blgelngde med Europa-Parlamentet , og det kan jeg kun glde mig over , men det , der optager os , er naturligvis en korrekt forberedelse af denne koordinering .
Derfor fortstter Kommissionen i den retning , den allerede havde taget , og vil bruge tiden p at udlede de vsentligste elementer .
Fra nu og til udgangen af 2001 vil vi stille forslag om en konsolideret ramme for programmerne i henhold til de retningslinjer , fru Keler nvner i betnkningen .
<P>
Vi regner med en konstruktiv dialog med og sttte fra Parlamentet for at gennemfre dette .
<P>
Jeg gr nu over til Kommissionens forslag til Rdets beslutning om oprettelse af et europisk retligt netvrk for civil- og handelssager .
Som De ved , fremgr dette af artikel 2 i traktaten om EU som en mlstning til vedligeholdelse og udvikling af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
I handlingsplanen fra Wien og konklusionerne fra Rdets mde i Tampere anerkendes det , at borgerne kun kan opn frihed i et veritabelt omrde med retfrdighed , hvor alle borgere kan henvende sig til domstolene og til myndighederne i alle medlemstaterne lige s nemt som i deres eget land .
I et ndringsforslag foreslr De i vrigt med rette en prcisering af dette i den beslutning , som vi forhandler om i dag .
<P>
I Wien og Tampere var man meget prcise med hensyn til det omtalte omrde , og vi blev bedt om at undersge muligheden for at udvide princippet om et retligt netvrk til det civile omrde og at oprette et informationssystem , der skulle vre let tilgngeligt for borgerne , og som skulle vedligeholdes af de nationale myndigheder .
<P>
Vi skal alts bedmme det beslutningsforslag , som vi diskuterer i dag , i denne kontekst og set lyset af traktaten og topmderne i Wien og Tampere .
<P>
Vi efterstrber isr en mrkbar fordel for borgerne .
Vi nsker , at de skal kunne henvende sig til domstolene i en hvilken som helst stat , lige s let som de kan det i deres hjemland , for at gre det muligt for enkeltpersoner og virksomheder at opn deres rettigheder .
Og det skal ske ved hjlp af ivrksttelsen af en todelt mekanisme - to dele , som jeg vil understrege , for de er efter vores mening lige vigtige .
<P>
For det frste drejer det sig om at opbygge en fleksibel og ikke-buraukratisk struktur , der letter det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne , som det allerede er tilfldet inden for det strafferetlige omrde , hvor vi har gjort os lrerige erfaringer .
For det andet , og det er ogs meget vigtigt , drejer det sig om at g endnu lngere , end vi har gjort p det strafferetlige omrde , og oprette et system , der giver alle borgere let forstelige og let tilgngelige informationer , der i hvert fald hjlper dem til at overkomme deres forbehold mod at forsvare deres rettigheder i en anden medlemsstat end hjemlandet , og som letter adgang til domstolene i den anden medlemsstat .
<P>
Jeg vil takke fru Keler , ordfreren , og ordfrerne for udtalelserne , fru Wallis og fru Wenzel-Perillo , for den sttte , de har givet vores initiativ .
<P>
Med hensyn til de ndringsforslag , der er indeholdt i forslaget til lovgivningsmssig beslutning , kan jeg frst og fremmest acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 5 og 9 .
Jeg vil dog understrege med hensyn til ndringsforslag 3 , at vi ikke kan se en hindring for , at fremtidige instrumenter kan faststte specifikke samarbejdsmekanismer .
Vedrrende ndringsforslag 9 er det p den anden side hensigtsmssigt at muliggre en vis fleksibilitet i anvendelsen heraf .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 4 , har Kommissionen sin tvivl .
Dette vil dog ikke sige , at den forkaster iden om at udvikle databaser inden for retligt samarbejde med hensyn til civil- og handelssager .
Tvrtimod kunne vi godt tnke os at udvikle sdanne databaser p omrdet , hvis de f.eks. kunne vre en stor hjlp til en opflgning af gennemfrelsen af vedtagne eller kommende instrumenter .
Vi vil i vrigt anse netvrket som en meget nyttig aktr for dette forml .
S selv om vi ikke kan acceptere ndringen i denne udformning , vil jeg i overensstemmelse med Parlamentets nsker sl fast i betragtningerne , at netvrket kan bidrage til udviklingen af specifikke projekter p omrdet , alts veldefinerede projekter , hvis prioriteter p behrig vis er udarbejdet i lyset af jeblikkelige aktioner inden for det retlige netvrk for civilsager .
<P>
En anden ndring , som Kommissionen ikke kan godkende lige nu , men hvis grundlggende tankegang kan genfindes i beslutningen , er ndringsforslag 7 .
Kommissionen s sledes gerne , at netvrket s vidt muligt kunne anvende de tjenester , der tilbydes med IDA-programmet .
<P>
Kommissionen kan desuden delvist acceptere ndringsforslag 10 og 11 , men vil understrege , at den fastsatte frist p tre r lber fra den effektive ivrksttelse af netvrket .
Dog m jeg indrmme , at den rlige fremsttelse af statistiske rapporter forekommer os at vre en for stor opgave for netvrket selv .
<P>
Derimod gr Kommissionen ikke ind for ndringsforslag 8 og tvivler p ndringsforslag 6 med hensyn til samarbejdet med det strafferetlige netvrk .
Vi vil sledes gre alt , der er i vores magt , for at dette samarbejde finder sted i praksis .
Men p grund af forskellen i retsgrundlaget for det retlige samarbejde i civile sager og samarbejdet i strafferetlige sager , mener vi ikke , at det er hensigtsmssigt at medtage det , der , efter min overbevisning , under alle omstndigheder vil kunne gres i praksis , i denne tekst .
<P>
Min afsluttende bemrkning , hr. formand og mine damer og herrer , er , at vi ved hjlp af dette forslag vil ivrkstte et effektivt instrument for at n vores ultimative ml , nemlig oprettelse af et europisk retligt omrde for civil- og handelssager , der er vigtigt ikke blot for vores medborgeres nsker og dagligdag , men ogs for en god funktion af det indre marked .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Mange tak , kommissr Vitorino .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Sttteordning for producenter af visse markafgrder
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0117 / 2001 ) af Auroi for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1251 / 1999 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder ( KOM ( 2001 ) 87 - C5-0083 / 2001 - 2001 / 0043 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=279 NAME="Auroi">
Hr. formand , det var i sidste jeblik , hvis man skal kunne hste efter den 15. august 2001 med de vanskelige betingelser , som kogalskaben medfrer , at De , hr. kommissr , stillede forslag om en ndring af Rdets forordning , hvormed indfres en sttteordning for producenterne af visse markafgrder .
Denne foranstaltning , der er det ene af syv hastepunkter , vil gre det muligt at genoptage dyrkningen af planter - som klver - p jord , der i dag er braklagt .
<P>
Beslutningen om en jeblikkelig ndring af forordningen skal af opdrtterne opfattes som et tegn p hb .
Europa lader dem ikke i stikken og vil ikke give dem skylden for en situation , hvor det ofte er dem , der er ofrene .
<P>
Ndsituation eller ej , denne beslutning skal ses som en direkte fortsttelse af hvidbogen om fdevaresikkerhed , der medtog alle de problemer , der er forbundet med produktionen af dyrefoder .
<P>
Desuden gr forslaget det muligt at komme ind p problemet med produktionen af vegetabilske proteiner , der er ndvendige i godt foder til kvg .
Denne produktion er utilstrkkelig i Europa bl.a. p grund af Blair House-aftalen .
Fastfrysningen af jord har medfrt braklgning af marker , selv om kvget bliver fodret med dyreproteiner , der nogle gange stammer fra benmel fra dde dyr .
Hvis man vil genindfre en sundere fodring af hele den samlede kvgbestand og lse kogalskabskrisen , forekommer en ndring af hele denne ordning om fastfrysning af jord , der kunne anvendes til dyrkning af foderplanter , faktisk uundvrlig .
<P>
Deres forslag , hr. kommissr , gr i den rigtige retning , men De foreslr kun en lille ndring af den samlede forordning .
Den har en enkelt symbolvrdi , men vi kan g endnu lngere og give forslaget en selvforstrkende vrdi i forbindelse med en overvejelse , der p langt sigt frer til en ndring af Agenda 2000 .
<P>
Tanken bag de forslede foranstaltninger er for det frste at g fra fastfrysning af jord og over til foranstaltninger , der sigter mod at udvide den enkelte kologiske landmands vekselbrug .
Effekten af en sdan foranstaltning ville vre en forbedring af visse fastfrosne jorde ved hjlp af dyrkning af bnner , hestebnner , linser , rter , kikrter , lupin , vikke , lucerne , bukkehorn , stenklver , klver , hvid klver og jeg kunne blive ved .
Dette ville have en positiv effekt p genindfrelsen af et mere naturligt opdrt , fordi det ville dreje sig om produktion af dyrefoder .
Desuden ville der vre en god miljmssig effekt , for vi ved i dag , at braklgninger ofte er skadelige for miljet .
<P>
I stedet for at opmuntre til dyrkning af proteinplanter og olieholdige afgrder eller masseproduktion og at fremme vekseldrift gennem prmier , der er afhngige af overfladen eller af kvantiteten , vil ndringen af forslaget muliggre en delvis ophvelse af fastfrysningerne til fordel for foderblgfrugter , der ikke kan bruges som fde til mennesker .
<P>
ndringen gr i retning af en ndring af den flles landbrugspolitik mod kvalitetsopdrt og udbredelse , som vi alle nsker .
Sprgsmlet er , om man skal begrnse ndringen ved kun at give en hjlpende hnd til kolandbruget , der er baseret p forordning 2092 / 1991 , eller om det er muligt at g endnu lngere .
I sidstnvnte tilflde m man p langt sigt give det traditionelle landbrug de samme muligheder , hvis det accepterer at begrnse sig til kun at dyrke foderplanter p fastfrossen jord .
<P>
Sledes kan en obligatorisk vekselvirkning mellem korn- og blgavl og foderplanter for at opn understttelse bidrage til oprettelsen af kologiske omrder og bidrage til , at jorden bliver bedre .
Denne forpligtelse , der er forbundet med en tankegang om god landmandspraksis , ville gre det muligt at genskabe en god dyrkningsrotation , som findes i kologiske landbrug .
<P>
Men hvis vi begrnser os til at ophve fastfrysningen af jord for kologiske landbrug alene , er det kun en kosmetisk handling .
Kommissionen har gjort forslaget for restriktivt ved at foresl en tilbagevenden til et braklgningslandbrug for kolandbruget . Det er ikke af beundring for kolandmndene , men fordi den ikke vil pille ved WTO-aftalerne ved at trffe fordelagtige foranstaltninger for alle former for landbrug i EU .
Efter krisen i fdevaresikkerheden vil en ndring , der er styret af staterne i henhold til WTO-aftalerne ikke udgre et brud p disse aftaler , som det konomiske og sociale udvalg i vrigt understreger .
<P>
Nr det drejer sig om forbrugersundhed og landmndenes overlevelse , m man i vrigt have mod til at ndre disse bermte aftaler . Hr .
George Bush Junior betnker sig ikke p samme mde i forbindelse med Kyoto-protokollen om klimandringer !
Det vsentlige i dag er at trffe en hurtig beslutning med henblik p at tillade landmndene at s allerede fra denne hstperiode .
Det bedste ville have vret , at alle traditionelle landbrug kunne tils de braklagte omrder med olieholdige afgrder inden den 15. august 2001 , men det accepterer Kommissionen ikke .
<P>
Men Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har ogs stillet forslag , hr. kommissr , for 2001 . Ud over det kologiske landbrug vedrrer det alle former for landbrug , som anvender et program for miljvenligt landbrug .
Fra 2002 vil denne foranstaltning i hjere grad vre ben for den traditionelle sektor .
<P>
Dette forslag er blot det frste skridt mod en mere fuldstndig reform af den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i det foreliggende forslag om ndring af forordning om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder sger Kommissionen at fremme kologisk landbrug gennem dyrkning af blgplanter til foderbrug p braklagte arealer .
Dette skal dog kun vre muligt for landbrug , der med deres produktion er omfattet af forordning ( EF ) nr . 2092 / 91 , det vil sige er biologiske landbrug .
Det er dette , vi kritiserer , og sdan ser Rdet ogs p det p flere omrder .
Det vil jeg gerne understrege .
Vi krver , at det ikke kun er biologiske landbrug , der fr lov til at dyrke blgplanter p braklagte arealer , men p baggrund af BSE og mund- og klovsyge alle dyrehold .
P denne mde kunne de mange dyrehold f en lille kompensation for de jo til dels virkelig dramatiske konomiske tab , som BSE og mund- og klovsygen har forrsaget .
I det mindste br man dog ud over de biologiske landbrug ogs tage hensyn til de landbrug , der er omfattet af landbrugsmiljprogrammerne , det vil sige landbrug , der som led i forordning 1257 / 99 er omfattet af nationale miljprogrammer , der er godkendt af Kommissionen .
<P>
Vi kan afgjort ikke flge Kommissionens argument om , at braklgningsinstrumentet vil g tabt som flge af vores forslag .
Det str klart for enhver landmand , der er hrdt ramt af BSE og mund- og klovsyge , og som deltager i disse sttteforanstaltninger , at EU ikke bner for en ny pose penge her .
Han vil snarere vre taknemmelig og se det som en meget klog fortolkning af det lille spillerum , vi har for dyreholdene i den aktuelle fortvivlende situation .
<P>
Desuden fremfrer Kommissionen selv , at dyrkningen af blgplanter til foderbrug frer til den nskede genskabelse af jordens frugtbarhed .
Jeg kan ikke forst , hvorfor det kun er biologiske landbrug , der skal nyde godt heraf .
Efter forbuddet mod at anvende kdmel til foder er det hensigtsmssigt at fremme dyrkningen af blgplanter med et stort indhold af ggehvidekulturer .
Vi kommer til at bruge meget mere af det , end vi producerer for jeblikket .
Sojaimporten kan mske medregnes .
Men hvis vi tager det alvorligt med et bredygtigt landbrug , bliver vi ndt til at tage et skridt fremad p dette omrde .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , i betragtning af et meget minimalistisk udkast til forordning , er det gode ved fru Aurois betnkning , at den kommer med et konkret forslag , selv om det er et ret beskedent forslag , til , hvordan vi reducerer vores enorme mangel p olieholdige afgrder .
<P>
Selv om strstedelen af landbrugene har begge dele , foreslr Kommissionen , at muligheden for at dyrke disse foderafgrder p braklagt jord skal begrnses til kun at omfatte landbrug , der er 100 % kologiske , det vil sige knapt 2 % af den dyrkede jord i EU - alts p mindre end 10 % af deres SCOP .
<P>
Fru Auroi foreslr at udvide denne mulighed til ogs at omfatte traditionelle landbrug og navnlig opdrt , og hun har ret .
Men selv efter denne ndring er forslaget tydeligvis ikke p hjde med det problem , vi skal lse .
Vores mangel p olieholdige afgrder , der er blevet betydelig strre p grund af Blair House , var p over 35 millioner t selv inden forbudet mod dyremel til enmavede dyr .
Der skal importeres ca . 300.000 t ekstra om mneden .
<P>
Alene en ambitis " proteinplan " vil alts gre det muligt at komme p ret kl og efterkomme forbrugernes krav om sporbarhed .
Derfor er jeg nedslet over at se Kommissionens opgivende holdning i meddelelsen af 16. marts , hvor en kortsigtet frihandel gr det ud for politik .
Jeg vil vende tilbage til det i forhandlingen i morgen .
<SPEAKER ID=282 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne indlede med at rette en hjertelig tak til Dem , fru Auroi .
P samme mde vil jeg gerne takke medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for den hurtige og grundige gennemgang af de forslag , jeg stillede plenarforsamlingen allerede som led i syvpunkt-pakken om anvendelse af braklagte arealer til biologiske landbrug .
<P>
Jeg vil dog gerne klart give udtryk for , at den foreslede foranstaltning ikke tager sigte p at erstatte det kdmel , der for jeblikket er forbudt i foderstoffer .
Vi fr i morgen tidlig lejlighed til at diskutere dette aspekt .
Vores ml - Kommissionens ml - er et helt andet , nemlig at etablere en supplerende sttte til kologisk landbrug , for biologiske landmnd er i hjere grad end traditionelle landmnd henvist til dyrkning af blgplanter til foderbrug ssom klver og lucerne .
Jeg mener derfor , at den mulighed for de biologiske landmnd , som Kommissionen har foreslet , vil vre meget gavnlig .
<P>
Vi m imidlertid heller ikke glemme , at der er gode grunde til at begrnse det til biologiske landbrug .
For det frste skal det sikres , at braklgningen forbliver et effektivt instrument til produktionskontrol med henblik p at holde vores akvakultursttte i the blue box .
For det andet er en vis begunstigelse af biologiske landbrug p sin plads , fordi de ellers ville have langt vanskeligere ved at opfylde produktionskravene .
Det tilrdes at holde sig disse argumenter for je , nr forholdet mellem udbud og eftersprgsel ved ggehvidekulturer bliver diskuteret i morgen .
<P>
Derfor m jeg forkaste de ndringsforslag , der tager sigte p at anvende braklagte arealer til dyrkning af alle former for blgplanter til foderbrug og ggehvideplanter , og en udvidelse til andre former for landbrug bortset fra biologiske landbrug . ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 og 5 tager sigte p forholdet mellem udbud og eftersprgsel ved ggehvidekulturer .
Dette sprgsml blev gennemget og afsluttet af mit personale , efter at Kommissionen havde fet det til opgave af Rdet i december og som led i Nice-topmdet .
Jeg afgiver en erklring herom i morgen formiddag i plenarforsamlingen .
Derfor vil jeg ikke komme nrmere ind p det i dag .
<P>
Jeg har en sidste nrliggende bemrkning til det forslag , vi diskuterer i dag . Kun hvis Rdet kan trffe en hurtig beslutning , kan de biologiske landmnd udnytte muligheden i r , for vores forslag tager hjde for braklgningsperioden fra den 15. januar 2001 og glder herefter .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Nu har formanden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter bedt om ordet for en kort bemrkning .
Hr. formand , vrsgo !
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg vil gerne referere til artikel 122 , som vedrrer personlige bemrkninger .
Heri str der , at et medlem kan fremstte en personlig bemrkning , hvis der under forhandlingen falder udtalelser om hans person .
Det , jeg nu kan beklage , er , at der overhovedet ikke er faldet nogen udtalelser om min person .
Mske kan jeg alligevel fremstte en personlig bemrkning .
Jeg ville nemlig gerne have hrt , at nogen havde sagt , at formanden for Landbrugsudvalget opfylder det , som Kommissionen har foreslet , og som vi derefter har undersgt indgende og foreslet , med stor fornjelse .
Ingen har sagt , at vi nu i revis - og jeg i srdeleshed - har beskftiget os med dette arbejde , og at vi glder os over , at kommissr Fischler nu har stillet dette forslag , og at vi - selv om vi ikke medtager alle forslag - alligevel tilslutter os udnyttelsen af braklgningen og den kologiske opgradering af vekseldrift .
Det var det , jeg ville sige som en personlig bemrkning .
Mange tak , hr. formand , fordi De gav mig mulighed for det .
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden">
Vores kollega har heller ikke i sin nye egenskab af formand glemt , hvilke tricks man kan bruge for at f ordet .
Men det , De sagde , hr. udvalgsformand Graefe zu Baringdorf , var interessant !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Jeg vil gerne takke alle , der har holdt ud s lnge , isr kommissrerne og deres tjenestemnd !
<P>
( Mdet hvet kl . 23.50 )
<CHAPTER ID=15>
Tale af Johannes Rau , Forbundsrepublikken Tysklands prsident
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Det er med stor re og glde , at Europa-Parlamentet modtager prsidenten for det nye Tyskland , der p eksemplarisk vis gennemfrte den nationale genforening , inden vi gik ind i det nye rhundrede .
<P>
Dette nye Tyskland har efter Berlin-murens fredelige fald villet fastsl sin genforening med en styrkelse af den europiske samhrighed og har udsendt strke signaler navnlig ved at engagere sig i den flles mnt p trods af landets tilknytning til D-marken og stoltheden over den fremgang og stabilitet , som D-marken havde opnet .
<P>
I dette nye Tyskland mener de nye generationer med rette ikke , at de skal tage ansvaret for de mrke r , som de aldrig selv har oplevet .
<P>
I forbindelse med de rdsler , der udspillede sig i Kosovo , tog det nye Tyskland et historisk skridt og deltog i det internationale samfunds styrker , der forsvarede de grundlggende menneskerettigheder , og i dag spiller det en vigtig rolle i oprettelsen af en europisk sikkerhedsstyrke til fordel for freden .
<P>
Med Nice-traktaten anerkendes Tysklands demografiske betydning inden for Unionen , og alle de andre medlemslande , navnlig de mindst befolkede , forventer , at Tyskland sammen med de andre store lande fortsat vil srge for , at fllesskabsnden vil gre sig gldende i de europiske beslutningsprocesser med hensyn til vgtningen .
<P>
Med sin geografiske beliggenhed og sin konomiske styrke vil Tyskland g forrest i hele kontinentets kommende forening i EU .
Landet har mere end andre en nylig erfaring med den strke entusiasme , men ogs med de krav , vanskeligheder og midlertidige frustrationer , som en sdan proces vil medfre .
<P>
Ud over Tysklands erfaring med en fderal organisation vil Deres land , hr. prsident , ogs spille en enestende rolle i den store kommende overvejelse , som blev indledt p topmdet i Nice - p Tysklands og Italiens initiativ - med erklringen om Unionens fremtid , s vi sammen kan omdefinere den nye kvalitative opbygning af en udvidet Union gennem en bedre balance mellem det europiske , det nationale og det regionale niveau .
<P>


<P>
I lbet af de frste 50 r af Europas opbygning har Tysklands finansielle bidrag til den flles solidaritet , hvad enten det drejede sig om den flles landbrugspolitik eller Samhrighedsfonden , vret fremragende .
Jeg beundrer de forskellige kanslere , som har bevaret denne solidaritet , der vidner om deres faste vilje til at samle Europa , og nrmere betegnet i de seneste rtier kansler Schmidt , kansler Kohl og i dag kansler Schrder .
<P>
I dag krver ansgerlandenes konomiske og strukturelle tilpasning allerede - og vil ogs fremover krve - et forget finansielt bidrag fra Unionen .
Det er i disse landes interesse , men ogs i vores , for det er ikke nok at gennemfre udvidelsen , den skal ogs vre succesfuld .
<P>
Selv om byrden skal deles ligeligt , tvivler jeg ikke p , at Tyskland fortsat vil vre meget opmrksom p , at den nye sttte , der skal ydes til nogle lande , ikke blot skal tages fra andre lande .
I denne forbindelse tnker jeg navnlig p bevarelsen af den interne regionale samhrighed i Unionen , p en gte solidarisk forvaltning af de konomiske , men frst og fremmest menneskelige tragedier , som i dag finder sted i nogle af medlemslandene p grund af kogalskaben og mund- og klovsygen og p den sttte , som Unionen yder til landene sydp , der fortsat plages af underudvikling og epidemier , der er lige s utlelige for vores samvittighed , som de er farlige for stabiliteten og verdensfreden p lngere sigt .

<P>
Som afslutning vil jeg understrege , at Tyskland altid er get forrest blandt de lande , der har bidraget til anerkendelsen af Europa-Parlamentets vigtige rolle i forbindelse med en demokratisk union .
Vi har stadig et stort arbejde foran os , og vi kunne godt nske , at vi var net lngere p topmdet i Nice . Jeg ved , at De i dag agter at opridse de store linjer for topmdet , bl.a. med hensyn til det ambitise projekt om en europisk forfatning , og jeg er Dem taknemmelig for , hr. prsident , at De vil gre det foran Parlamentet .
Jeg overlader Dem nu ordet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=287 NAME="Rau">
Fru formand , mine damer og herrer , hjertelig tak , fru formand , for invitationen til i dag at fremlgge mine tanker om Europas fremtidige udformning for Europa-Parlamentet .
<P>
Europa vil blive stadig mere konkret , stadig mere hndgribelig for sine borgere , fordi det angr dem p en stadig mere direkte mde .
Om 271 dage fr borgerne i 12 europiske lande den flles valuta i hnden .
Vi rejser frit i Europa , fra Nordkap til Gibraltar .
Men fler vi os ogs som europere ?
<P>
Jeg fler det sdan , som en stor europisk journalist , italieneren Luigi Barzini , engang formulerede det , " ...
at vi trods den ubestridelige store mangfoldighed og forskellighed i grunden alle tilhrer samme gruppe mennesker ...
" .
<P>
Vi har en rig beholdning af flles traditioner , det sagde ogs Winston Churchill i sin bermte tale i Zrich i september 1946 .
For ham bestod den flles europiske arv i den kristne tro og den kristne etik , i kulturen , kunsten , filosofien og videnskaben fra antikken til vores tid .
<P>
Vi kender ogs alle sammen helt aktuelle eksempler p , at vi har flles interesser i Europa .
Tvinger ikke i den seneste tid globaliseringen os europere til at blive bevidste om , at mangfoldigheden i vores kulturelle rigdom ikke m blive en kastebold eller g til grunde i den verdensomspndende uniformering som flge af de globale mediers magt ? Fundamentalister og etniske udrensninger i Europa er en udfordring til vores vrdier , som krver et flles svar .
Og markedet m ikke udfolde sig uden begrnsninger , men skal vre bundet af sociale og kologiske forpligtelser .
<P>
Vi oplever i dag , at EU har stor tiltrkningskraft p mange lande .
Det har bestemt helt praktiske rsager , og det er jo rigtigt , at medlemskab af EU giver mange fordele .
Men EU er ogs mere end en praktisk foranstaltning .
Europa er en bestemt forestilling om menneskelig eksistens , om fllesskab mellem mennesker .
Derfor bestrber vi os hele tiden p at skabe ligevgt mellem individets frihed og dets ansvar over for samfundet og fllesskabet .
<P>
Selv de mest visionre skikkelser i 1950 ' erne kunne ikke forestille sig , hvad den europiske integration konkret ville fre til , og hvor mange omrder den ville komme til at dkke .
Resultaterne af den flles indsats br bestyrke os i at bne os for nye tider .
Men vi skal vre selvkritiske og sl fast , at der trods bred accept hos mange borgere ogs findes skepsis , ja ligefrem mistro og afvisning af det europiske integrationsprojekt .
<P>
Det forekommer mig at vre vigtigt , at tvivlen og kritikken ikke s meget er rettet mod konkrete skridt og deres virkninger .
De allerfleste er bevidste om , hvor meget det betyder , at vi efter rhundreders strid lever sammen i fred , at det er lykkedes os i fllesskab at ge vores velstand , at det indre marked giver vores virksomheder mange fordele , at forskningen har langt bedre vilkr i det europiske samarbejde , at det er et fremskridt , at vi uden strre vanskeligheder kan etablere os i andre europiske lande , og at stadig flere eksamensbeviser anerkendes p europisk plan .
<P>
Nr menneskene i Europa er betnkelige , skyldes det usikkerhed om , hvordan den vanskeligt gennemskuelige integrationsproces skal organiseres , og at de ikke synes , de har indflydelse p den .
Mange borgere sprger med rette , hvem der egentlig styrer det lokomotiv , der trkker det europiske integrationstog .
Hvilke hastighedsbestemmelser glder for dette tog ?
Hvordan og hvor afstikkes dets rute ?
Hvilke vogne skal kobles til eller fra , og hvor gr rejsen hen ?
<P>
Det er ikke akademiske sprgsml .
Det er sprgsml , som stilles af den suverne magthaver i alle europiske lande , nemlig befolkningen .
Der kan ikke herske tvivl om , at kun den suverne magthaver i hvert af vores europiske demokratier , nemlig befolkningen , kan trffe beslutning om alle disse sprgsml .
<P>
Nu hrer jeg sommetider , at en demokratisk proces i traditionel forstand ikke er mulig i Europa , fordi der ikke findes et flles folk , som er tilknyttet en stat .
Det er rigtigt , at der ikke findes et flles europisk folk og ingen europisk offentlighed af samme kvalitet som i de enkelte medlemsstater af EU .
Men det br ikke forhindre os i at styrke de demokratiske processer p europisk plan .
<P>
<P>
Demokrati betyder ret beset jo heller ikke andet , end at mennesker , som vil foretage flles handlinger med et bestemt forml , skaber flles regler og fremgangsmder herfor .
Det er ikke i modstrid med , at disse mennesker i vrigt har helt forskellige interesser , og at de ogs nsker at bevare disse forskelle .
<P>
Det er netop det , det drejer sig om i Europa .
Vi nsker i fllesskab at forflge bestemte ml og interesser og samtidig bevare mangfoldigheden i de europiske lande og nationer , som er grundlaget og det berigende srkende for EU .
Det skal der heller ikke ndres ved i fremtiden .
<P>
Vi skal alts besvare flgende sprgsml : Hvordan kan EU organiseres sdan , at borgerne finder sig bedre tilpas i det ?
Hvad skal vi gre , for at EU ' s afgrelser har en bredere legitimitet p europisk plan ?
Hvordan skal endelig den organisatoriske ramme se ud ?
Svaret p dette kan efter min faste overbevisning kun vre , at vi skal have en europisk forfatning .
<P>
( Bifald )
<P>
Den europiske forfatning er ikke slutstenen p det europiske bygningsvrk , den skal vre dets fundament .
Den europiske forfatning br fastlgge , at Europa ikke skal vre en centralistisk superstat , men at vi opbygger en " fderation af nationalstater " .
Jeg er klar over , at ordene " forfatning " og " fderation " for mange i Europa har en mistnkelig klang .
Men er det ikke ofte kun en strid om ord ?
Jeg nrer fortrstning til , at det er lettere for os at blive enige om indholdet i det , der menes , end om disse ord .
Men s m vi diskutere indholdet i stedet for at skndes om ord .
<P>
( Bifald )
<P>
Den europiske forfatning skal vre resultatet af en bred diskussion i alle landene .
I debatten er der skeptiske og kritiske stemmer .
Der er mange vgtige indvendinger , som ogs jeg tager alvorligt , selv om jeg har en anden opfattelse .
Jeg vil i dag komme ind p nogle af dem , og jeg vil forklare Dem , hvordan jeg forestiller mig en europisk forfatning og vejen til den .
<P>
Et argument , der hyppigt fremfres mod en forfatning , er , at ethvert yderligere skridt i integrationsprocessen er et skridt hen imod en europisk " superstat " og afskaffelse af nationalstaterne .
Men de , der som jeg gr ind for en fderation af nationalstater , nsker det stik modsatte .
Nr vi nsker , at EU skal vre en fderation af nationalstater , s forbedrer vi den demokratiske legitimitet af de flles handlinger og beskytter samtidig nationalstaternes kompetencer , som de vil og skal beholde .
Nye kompetencer kan kun overdrages til Europa , hvis alle medlemmer i fderationen bliver enige om det i en gennemsigtig og demokratisk kontrolleret proces .
<P>
Bevare det opnede , forhindre det unskede og forblive ben over for det nye - det er grundlaget for en forfatning for en fderation af nationalstater . Det vil jeg gerne tale om .
<P>
Ingen vil afskaffe nationalstaterne og deres suvernitet - tvrtimod . Vi vil i lang tid endnu stadig have brug for dem som garanter for mangfoldigheden i Europa .
Men er fderationen af nationalstater s i virkeligheden ikke et Europa " a la Forbundsrepublikken Tyskland " ? Sdan lyder et argument , som sommetider fremfres skjult , sommetider bent .
Men hvis man ser nrmere efter , bliver det tydeligt , at der er helt andre grunde til , at iden om en fderation finder tilslutning .
De forskellige statsformer i de europiske lande er baseret p historiske traditioner , eller - sagt p en anden mde - de er forskellige , men ligevrdige demokratiske svar p bestemte historiske udviklinger .
Og netop fordi den europiske udvikling ikke gr og ikke skal g i retning af en enhedsstat , skal vi finde et overordnet princip , som svarer til dette nske , respekterer vores forskellige traditioner og samtidig er i pagt med tiden .
Dette overordnede princip er fderationen .
<P>
En fderation er karakteriseret ved , at hver medlemsstat bestemmer suvernt over sin forfatning og sin statsform .
Jeg nsker ikke , at der skal trffes afgrelser i Europa om den interne opbygning af Forbundsrepublikken Tyskland , men lige s lidt vil jeg foreskrive andre , hvordan de organiserer deres eget land .
Intet ville ligge mig fjernere end at propagandere for , at f.eks. Kongeriget Danmark , Den Hellenske Republik , Kongeriget Spanien eller til sin tid Republikken Ungarn skulle have et fderalt system , som de ikke nsker .
Vi behver alts netop en forfatning , fordi vi ikke nsker en enhedsstat .
<P>
Hvilken funktion har en forfatning for et politisk samfund ?
En " grammatik for friheden " og - netop hos os i Europa - ogs en " grammatik for solidariteten " .
Med en forfatning fastlgger den suverne magthaver , folket , hvilke vrdier den vil forpligte sig til , p hvilke omrder og til hvem den delegerer magt , og hvordan den vil organisere og begrnse denne magt .
Endelig regulerer en forfatning sprgsmlet om , hvem der har kompetence for hvad .
Dette er ogs elementerne i en forfatning for en europisk fderation af nationalstater .
Den skal best af tre dele .
Frste del br vre det charter om grundlggende rettigheder , der er proklameret p det europiske topmde i Nice .
<P>
( Bifald )
<P>
Det skal binde de europiske institutioners handlinger , det skal binde medlemsstaterne p de omrder , hvor de gennemfrer europisk lovgivning .
Medlemsstaternes kataloger over grundlovssikrede rettigheder og Den Europiske Menneskerettighedskonvention berres ikke heraf .
Anden del af en europisk forfatning skal med den forndne klarhed afgrnse kompetencerne mellem medlemsstaterne p den ene side og EU p den anden side . Den bestemmer dermed i det vsentlige forholdet mellem medlemsstaterne og fderationen .
Vi br her bestrbe os p at give subsidiaritetsprincippet en bredere forankring .
P europisk plan br der kun trffes afgrelse om det , der ikke bedre kan bestemmes i medlemsstaterne .
Det skal vre ledetrden .
Alt det , som ikke i forfatningen udtrykkeligt er opfrt som europisk kompetence , skal alts forblive inden for den nationale kompetence .
For at imdeg frygten for en snigende centralisering i Europa , mener jeg ogs , det er vrd at overveje et yderligere skridt , nemlig at der udtrykkeligt fastlgges de kompetencer , der er forbeholdt medlemsstaterne .
Her vil jeg gerne nvne to eksempler .
Medlemsstaterne skal have mulighed for at g deres egne veje , f.eks. inden for rammerne af en europisk socialpolitik ved udformningen af alderdomsforsikringen eller inden for rammerne af miljpolitikken ved sttten til vedvarende energikilder .
<P>
( Bifald )
<P>
Her ved jeg naturligvis godt , at selv den mest perfekte kompetenceafgrnsning ikke sparer os for konflikter i fremtiden .
Jeg er enig med premierminister Jean-Claude Juncker og mange andre europere i , at vi ikke br fastlgge , hvad EU aldrig m gre .
Forfatningen skal give mulighed for , at kompetencerne kan reguleres p en anden mde , hvis det besluttes enstemmigt af fderationens medlemmer .
Ud over chartret om grundlggende rettigheder og reguleringen af kompetencerne br forfatningen i et tredje afsnit fastlgge den fremtidige institutionelle struktur i Europa .
<P>
Jeg talte indledningsvis om , at mange borgere fler et ubehag , fordi de har gjort den erfaring eller har p fornemmelsen , at de har for lidt indflydelse p , hvor hurtigt , i hvilken retning og mod hvilket ml det europiske tog krer .
De mener , at demokratiske rettigheder tilsidesttes . Derfor skal vi gre sprgsmlet om Europas demokratiske legitimitet til det centrale punkt i denne diskussion .
<P>
( Bifald )
<P>
Parlamentet og Ministerrdet br efter min mening udvikles til et gte parlament med to kamre .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Ministerrdet skal vre landenes kammer , hvor hvert land stemmer , reprsenteret af sin regering .
Dette kammer varetager nationalstaternes suvernitet .
Europa-Parlamentet - De , mine damer og herrer - skal vre det kammer , der reprsentere borgerne .
Begge kamre br trffe afgrelse , ligevrdigt og ligeberettiget , p alle omrder , hvor der stiftes ret .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Meget af kritikken mod Europa er vendt mod Kommissionen , sommetider med rette .
Men ofte gres Kommissionen blot til syndebuk , og jagten p syndebukke er jo den mest populre jagtform overhovedet .
<P>
( Munterhed , bifald )
<P>
Jeg kender tilbjeligheden hos nsten alle regeringer til at stemple beslutninger , de selv har vret med til at trffe p europisk plan , som et udslag af det europiske reguleringsvanvid , ...
<P>
( Kraftigt bifald ) ...
nr det stder p modstand i deres eget land . Dette er bestemt heller ikke ukendt for Dem .
Men det ndrer ikke ved den berettigede kritik , at Kommissionen i betragtning af sin betydning savner demokratisk legitimitet for sit arbejde . Det skal vi ndre .
<P>
De ved , at der her findes to modeller , nemlig at Kommissionen vlges direkte af befolkningen , eller at kommissionsformanden vlges af Parlamentets to kamre .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Jeg foretrkker den parlamentariske model , hvor Kommissionen sttter sig p et parlamentarisk flertal .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Men uanset , hvilken vej vi slr ind p i en forfatning , kan et sledes styrket parlament med to kamre og en Kommission med en bedre demokratisk legitimitet give den europiske id nye og afgrende impulser .
<P>
Europas borgere vil blive mere interesseret i , hvad der foregr i Bruxelles , i Strasbourg og i Luxembourg , og de vil ogs i hjere grad fle , at det vedrrer dem , selv om de ikke er enige i alle beslutninger .
Et styrket parlament ville efter min overbevisning ogs bidrage til , at partierne ikke kun er europiske af navn , men ogs af gavn .
<P>
( Bifald )
<P>
Reformen af de europiske institutioner vil ogs bidrage til , at der udvikles en bredere europisk offentlighed . Det har vi brug for .
Der findes jo allerede nu emner , som engagerer befolkningen overalt i Europa .
Tnk p euroen , dens indre stabilitet og dens internationale vrdi .
Vi kan ogs tnke p fred i vores nabolande , nsket om sunde fdevarer eller reglerne for , hvordan fodboldspillere m skifte klub i Europa .
<P>
I forfatningsdiskussionen skal vi ogs srge for , at Kommissionen fortsat er talsmand for Fllesskabets interesser .
<P>
( Bifald )
<P>
Dette anker i den europiske integrationsproces , Kommissionens initiativret , skal bevares .
<P>
( Bifald )
<P>
De sidste mneders debatter har imidlertid vist , at den mellemstatslige metode er net til grnsen for , hvad den kan prstere .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Og vi befinder os endda stadig i et Europa bestende af De 15 .
Vi ved alle , at i politik glder det ikke kun om at have de rigtige ml , men ogs om , hvordan man bedst nr dem .
Hvordan skal alts vejen hen imod en europisk forfatning se ud , denne " proces for Europas fremtid " , som den s rammende er kaldt ?
<P>
Debatten om Europas fremtid br fres p en bredere platform end i en traditionel regeringskonference .
<P>
( Bifald )
<P>
Da konventet til forberedelse af det europiske charter om grundlggende rettigheder blev nedsat i 1999 , var der mange , der var skeptiske .
De vil sikkert give mig ret i , at sjldent i de foregende r har et europisk organ arbejdet s godt som dette konvent .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg betragter det som forbilledligt .
Derfor br vi drfte Europas fremtid i et bredt sammensat organ , hvori ud over reprsentanter for regeringerne ogs medlemmer af de nationale parlamenter og naturligvis Europa-Parlamentet skal spille en vigtig rolle .
<P>
( Bifald )
<P>
Der br de ndvendige beslutninger forberedes s vidtgende som muligt .
<P>
Vi br bruge al vores omhu og al vores energi p , at debatten om Europas fremtid ikke kun fres af eksperterne .
Vi skal inddrage alle interesserede borgere .
Jeg er enig med min italienske kollega , prsident Ciampi , og mange andre i , at vi ogs skal inddrage borgerne i ansgerlandene i denne debat .
<P>
( Bifald )
<P>
Den kommende europiske forfatning bliver afgrende for den fremtidige opbygning .
<P>
Mine damer og herrer , udnyt Deres rettigheder som frit valgte parlamentsmedlemmer .
Udnyt Deres muligheder for at skabe Europas fremtid .
De har mere indflydelse , end mange tror .
Giv Deres bidrag til , at Europa opleves som vedkommende af borgerne i vores lande .
De har allerede opnet meget .
Fortst ad denne vej .
De har min fulde sttte .
<P>
( Stende kraftigt og langvarigt bifald )
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
- For et par mneder siden var jeg p officielt besg i Tyskland , hvor jeg mdte Dem , hr. prsident , og De var s venlig at tage imod den invitation , som jeg gav Dem , til at besge Europa-Parlamentet , og jeg husker , at De sagde , at De havde ider om Europas fremtid , som De gerne ville dele med os .
Jeg tror , jeg taler for alle , nr jeg takker Dem af hele mit hjerte for den tale , De netop har holdt .
<P>
Vi har netop hrt en stor europer - en europer med visioner . Og vi har hrdt brug for visioner .
<P>
( Bifald ) De har kunnet mrke , hr. prsident , hvordan en meget stor del af kollegerne i Europa-Parlamentet deler den overbevisning , som De har givet udtryk for .
De har opridset konturerne for den europiske forfatning , som vi hber p . Det har De gjort med prcision , talent og endnu en gang med visioner .
De understregede den demokratiske legitimitet .
De har ogs opridset konturerne for fderationen af stater og alt dette med umdeligt meget mod og overbevisning .
De er her til morgen kommet med et vigtigt bidrag til denne overvejelse .
Endnu en gang tak - tusind tak !
<P>
( Bifald )
<P>
( Hjtideligt mde hvet kl . 12.30 )
