<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra sidste mde er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , p side 18 i protokollen str der , at jeg har anmodet hr . Imbeni om at indtage en holdning , nu hvor han er i Cuba .
Det drejer sig imidlertid om , at hr . Imbeni afgiver en redegrelse p vegne af Parlamentet i overensstemmelse med de beslutninger , som Parlamentet altid har truffet med hensyn til Cuba .
Den 11. marts 1999 var sidste gang , at Parlamentet gjorde det .
Hr . Imbeni erklrede , og det drejede det sprgsml sig om , som Barn Crespo stillede mig p side 19 , den 21. marts til Agence Presse , at han ikke havde til hensigt at afgive en erklring .
Hr . Imbeni aflgger ikke et privatbesg , men et besg p vegne af Parlamentet .
Derfor insisterer vi p , at han afgiver en erklring om menneskerettighedssituationen i Cuba .
Man kan afgive flotte erklringer i Parlamentet , men det er mere modigt at gre det p stedet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr. kollega , det har jeg noteret .
Jeg kan huske , at formanden allerede i gr lovede Dem , at hun ville tage sig af det .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , jeg beklager , at dette sprgsml endnu en gang er blevet rejst .
I gr ppegede vores gruppeformand , at Renzo Imbeni uforbeholdent udtaler sig om menneskerettighederne bde i denne sag og i alle andre hvor som helst i verden .
Vi beklager endvidere , at der igen rettes kritik mod nstformanden , uden at han er til stede og kan forsvare sig .
Jeg beder om , at dette indlg fres til protokol .
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kollega .
Jeg har ikke i sinde at tillade en debat om dette emne .
Hvis der er flere , der beder om ordet om dette emne , vil jeg ikke efterkomme nsket .
Formanden forklarede i gr klart , hvad hun ville gre .
Dermed er sagen afsluttet .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , jeg har ingen bemrkninger til protokollen , men jeg gik desvrre glip af en stor del af denne interessante debat , fordi der ikke var en nederlandsk tolk .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Jeg beklager , fru Buitenweg , men det er svrt at ndre p , i hvert fald med tilbagevirkende kraft .
<P>
<P>
Hvis der ikke findes nogen nederlandsk oversttelse , s vil jeg bede vores tjenester her om at tage sig af det .
Mere kan jeg ikke gre i jeblikket .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om anmodning om uopsttelighed for forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1251 / 1999 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder ( KOM ( 2001 ) 87 - C5-0083 / 2001 - 2001 / 0043 ( CNS ) ) .
<P>
For forslaget taler nu hr . Graefe zu Baringdorf , formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<SPEAKER ID=9 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , denne anmodning om uopsttelighed drejer sig om , at der allerede i r skal dyrkes proteinfoder eller blgplanter p braklgningsarealerne .
Der er tale om et gammelt krav fra Parlamentet , som nu endelig kommer igennem .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har frt forhandlinger med rdsformandskabet om , at denne ordning skal indfres allerede i r .
Derfor sttter vores udvalg denne anmodning om uopsttelighed .
Dette er ogs en mulighed for at give de kvgavlere , som er ramt af den oksekdskrise , der er udlst af BSE , en konomisk kompensation , uden at det belaster budgettet yderligere - jeg understreger yderligere - og disse bedrifter fr alligevel en indkomststtte ved at anvende afgrden til foder .
Det vil glde kommissr Schreyer .
Jeg beder Parlamentet stemme for dette forslag .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Da der ikke er nogen , der vil tale imod anmodningen om uopsttelighed , gr vi nu over til afstemning .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=3>
Budgetretningslinjer 2002 / Finansielle overslag
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0102 / 2001 af Costa Neves for Budgetudvalget om retningslinjerne for 2002-budgetproceduren - Sektion III - Kommissionen ( 2000 / 2324 ( BUD ) ) ;
<P>
A5-0103 / 2001 af Buitenweg for Budgetudvalget om retningslinjerne for 2002-budgetproceduren - Sektion II-Rdet , Sektion IV-Domstolen , Sektion V-Revisionsretten , Sektion VI-Det konomiske og Sociale Udvalg , Sektion VI-Regionsudvalget , Sektion VIII-Den Europiske Ombudsmand og Europa-Parlamentets forelbige forslag til budgetoverslag ( Sektion I ) ( 2000 / 2325 ( BUD ) ) ;
<P>
A5-0110 / 2001 af Colom i Naval for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentet og Rdets afgrelse om tilpasning af de finansielle overslag efter bevillingsudnyttelsen ( forelagt af Kommissionen for Europa-Parlamentet og Rdet i henhold til punkt 16-18 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 ) ( KOM ( 2001 ) 0149 - C5-0117 / 2001 ) - 2001 / 0075 ( ACI ) ) .
<SPEAKER ID=12 NAME="Costa Neves">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , de retningslinjer , som Budgetudvalget har foreslet , og som her er til debat , har vi bestrbt os p skal vre s klare og koncise som muligt , s de kan vre en hjlp i bedmmelsen af budgetforslaget for 2002 . Det er i denne forbindelse vores hb , at de giver udtryk for det , som for tiden optager borgerne mest , nemlig at Europa-Parlamentet skal vre det sted , hvor borgernes interesser varetages , og hvor den dertil modsvarende politiske vilje og demokratiske handling stter sig igennem .
Det er med det som udgangspunkt , at vi opstiller flgende prioriteringer :
<P>
For det frste fdevaresikkerhed og genoprettelse af forbrugernes tillid i forbindelse med en yderligere reform af den flles landbrugspolitik .
BSE- og kogalskabskrisen giver os anledning til mange overvejelser .
Den europiske fdevaresikkerhedsmyndighed m snarest trde i funktion og forlenes med reelle befjelser .
Samtidig nres der store forventninger til Veterinrinspektionskontoret og de beslutninger , som skal komme herfra .
De nvnte forhold betyder sammen med den kommende udvidelse og den nye forhandlingsrunde i WTO , at der m ske en reorientering af landbrugsproduktionen .
Vi m hurtigt finde ud af , hvor vi skal hen , og hvorfor vi skal det .
Vi m tage hul p den debat fr den 15. september .
Lad os gre dette punkt tydeligere og sige , at det , som vi nsker inden den dato , er at stte gang i de overvejelser , der skal lede frem til reorienteringen af den flles landbrugspolitik , og ikke selve reformen .
Det er imidlertid vigtigt at vre klar over , at mange landmnd vil f store vanskeligheder , og at drage de ndvendige konsekvenser heraf .
Europa-Parlamentet skal vide alt om alt , hvilket meget drligt gr i spand med , at vi ikke kan trffe beslutninger om langt hovedparten af udgifterne p landbrugsomrdet , hvilket er dybt antidemokratisk .
Vi vil have flles beslutningsprocedure om landbrugspolitikken , og vi mener , at sondringen mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter har betydning for kontrollen med en vsentlig del af EU ' s udgifter .
<P>
For det andet get stringens , effektivitet og benhed i gennemfrelsen af budgettet .
Vi lgger den strste vgt p kontrollen med budgettets gennemfrelse og p , at der skabes en effektiv forbindelse mellem denne evaluering og tillgsbudgetterne samt det flgende rs budget .
Deraf nsket om , at Europa-Parlamentet gennem sine forskellige fagudvalg skal udfre denne opgave .
I denne sammenhng fremhver jeg den rapport , som Kommissionen skal forelgge i juni 2001 .
<P>
For det tredje effektiv gennemfrelse af EU ' s eksterne aktion ud fra de forud opstillede ml .
Vi finder EU ' s eksterne aktion vigtig dels i forhold til nabolandene i Middelhavsomrdet og p Balkan samt Rusland , dels i forhold til andre dele af verden , som vi traditionelt samarbejder med , og dels i form af den udviklingssttte , som ydes til tredjelande .
De muligheder , der ligger i EU ' s eksterne aktion , retfrdiggr , at der stilles de ndvendige midler til rdighed , og at der stilles krav om strre effektivitet .
<P>
For det fjerde oprettelse af et gte omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , sdan som det blev defineret i 1999 af Det Europiske Rd i Tampere .
Det trkker ud med lovgivning og administrative foranstaltninger samt de dertil hrende bevillinger i budgettet , herunder gennemfrelse af en effektiv asyl- og indvandringspolitik , der ogs kan imdeg den alvorlige bekymring , som den ulovlige indvandring berettiget giver anledning til .
Menneskehandel er en kendsgerning , og det er ogs den sociale udstdelse af millioner af ulovlige indvandrere , og vi m derfor gennem flerstrengede tiltag virkelig stte ind mod disse fortvivlende forhold .
<P>
For det femte beslutsom gennemfrelse af de ml , der blev opstillet p Det Europiske Rd i Lissabon , ikke mindst en effektiv indsats for mere og bedre beskftigelse og strre social samhrighed .
Borgerne m rustes til at kunne leve og arbejde i informations- og videnssamfundet . EU m ptage sig en ledende rolle p dette felt .
Det vigtige initiativ med e  learning m vre ambitist .
Fra de indledende velser m man nu komme videre med vedtagelsen af det retsgrundlag , der kan sikre dette initiativ en fremtrdende plads .
Jeg er fra et samfund , der i traktatens artikel 299 karakteriseres ved sin fjerne beliggenhed .
Jeg ved derfor , hvad geografiske barrierer betyder , og hvor meget EU kan bidrage til at mindske dem .
Men lige s begrnsende som de geografiske barrierer , der jo let lader sig konstatere , er imidlertid ogs mange andre , der er mere skjulte , men som jeg alligevel fler inden for EU .
Evnen til at overvinde disse er afgrende for , hvor holdbart dette projekt bliver , der aldrig m anses for hverken givet eller frdigt .
Vi m vise , at vi kan holde ud .
<P>
Jeg slutter af med at vende mig til de andre institutioner og udtrykke mit nske om strre samarbejde og bedre samordning i budgetproceduren .
<SPEAKER ID=13 NAME="Buitenweg">
Hr. formand , vi str ved begyndelsen af budgetproceduren .
Den foreliggende betnkning gr endnu ikke i detaljer , men angiver i store trk Parlamentets indsats .
Jeg vil gerne takke kollegerne for , at de har respekteret denne begrnsning og ikke har medtaget en lang rkke detaljer i betnkningen , selv om det er fristende .
Inden lnge skal vi udarbejde budgettet for regnskabsr 2002 for de vrige institutioner nrmere .
Jeg vil yde en indsats for , at det gode samarbejde med Dem fortsttes .
Hvilke punkter er de vigtigste i betnkningen ?
<P>
For det frste udvidelsen .
Det vil ikke overraske nogen , at dette ogs for Budgetudvalget er den strste udfordring i de kommende r .
Vi kan ikke sidde med foldede hnder og vente p , at det sker .
Institutionerne skal vre parate til at modtage ansgerlandene .
Derfor , og det er meget vigtigt , anmoder vi alle institutionerne om at udvikle flerrsplaner , hvor flgerne af udvidelsen kortlgges , bl.a. med hensyn til nye bygninger , det pkrvede personale og isr for oversttelsestjenesterne .
Forberedelserne koster penge , allerede fr udvidelsen er en kendsgerning .
De finansielle overslag skal derfor vre rummelige nok til at dkke de nye behov .
<P>
Effektiviteten er et andet vigtigt punkt .
Vi skylder skatteyderne en stram budgetdisciplin og en fornuftig finansforordning .
Aktivitetsbaseret management og aktivitetsbaseret budgettering bidrager hertil .
Derfor anmoder vi institutionerne om p denne mde at gre deres budget mere gennemskueligt .
Interinstitutionelt samarbejde kan endvidere bidrage til en mere effektiv anvendelse af midlerne , og hvor muligt skal det ogs forbedres og uddybes .
Derfor vil vi ogs i det kommende r udarbejde en rkke forslag .
<P>
Institutionerne skal vise mere end budgetdisciplin .
De skal foreg med et godt eksempel .
Jeg vil gerne nvne to omrder , som jeg mener er meget vigtige .
Ligestilling , ikke kun mellem mnd og kvinder , men endvidere i lyset af alle de forskelsbehandlingsgrunde , som nvnes i traktatens artikel 13 .
Ligestilling skal vre grundlaget for vores personalepolitik .
Jeg anmoder derfor institutionerne om at undersge , hvilke hindringer der er for ligestilling , hvilke foranstaltninger der er ndvendige for at overvinde de hindringer , og hvilke flgevirkninger disse har for budgettet .
<P>
Jeg udelukker ikke , at miljbevidstgrelsen af institutionerne p kort sigt krver ndringer i budgettet .
Men hvor vi i miljhandlingsprogrammet kun taler om statens eksempel , kan vi her fre ordene ud i livet .
Institutionerne skal anvende ndringerne i EMAS-forordningen , hvorved nu ogs organisationer ssom Parlamentet kan deltage i en fllesskabsordning for miljstyring og miljrevision .
I den forbindelse skal vi se p vores egne bygninger og de materialer , som vi anvender .
Vi skal udvikle mobilitetsplaner .
<P>
Jeg ville gerne gennemg alle 35 punkter i betnkningen udfrligt med Dem , og jeg ved , at De ogs mener , at det er et interessant emne , men jeg m begrnse mig . Ikke kun ud fra et humant synspunkt , for kollegerne har allerede hrt det flere gange , men endvidere ud fra et budgetmssigt synspunkt .
I den sidste ende skal det alt sammen oversttes og derefter uddeles .
Vi opfordrer de andre institutioner til at udarbejde planer for at bekmpe den uhmmede vkst i oversttelsestjenesternes arbejde .
Et godt eksempel har positive flger .
<P>
Jeg begrnser mig derfor til kort at behandle en rkke sager ssom betydningen af hurtigst mulig afbetaling af bygningerne gennem kapitalindsprjtninger , udarbejdelse af en vedtgt for de europiske politiske partier og en vedtgt for medarbejderne .
Jeg vil endvidere kort sige noget om Rdets budget .
<P>
Budgettet vokser strkt .
Jeg bengter ikke , at der internt finder omstruktureringer sted , og at man overholder en stram budgetdisciplin .
Det er imidlertid sledes , at Rdet stadigvk medtager operationelle udgifter i sit budget , og sledes opstr der langsomt , men sikkert en skyggekommission . En anden institution , hvor udvelsen af den europiske politik finder sted .
Det er en beklagelig udvikling .
Parlamentet skal ikke lade sig tilsidestte p grund af , at disse udgifter medtages i Rdets budget og af angst for at bryde en gentlemanaftale .
Det er meget vigtigt , at udgifterne til den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik gres mere gennemskuelige .
Det kan om ndvendigt ogs lade sig gre gennem Rdets budget ved at indfje et separat kapitel .
Kun med et gennemskueligt budget kan Parlamentet udve demokratisk kontrol med anvendelsen af de europiske midler .
Dette emne viser endnu en gang , at budgettet ikke i s hj grad er et teknisk-finansielt , men isr et politisk sprgsml .
<SPEAKER ID=14 NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , jeg befinder mig i en lidt underlig og ubehagelig situation , for jeg er overbevist om , at jeg , til trods for at jeg har hele Budgetudvalgets sttte , ved middagstid m anmode om , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Hvorfor det ?
Fordi Rdet , samtidig med at vi diskuterer betnkningen her , ogs diskuterer dette forslag , og hvis det nr til enighed , er det muligt , at vi ikke kan stemme om beslutningen i dag , men er ndt til at anmode om , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling , s aftalen med Rdet kan blive godkendt og sat under afstemning den 2. og 3. maj .
<P>
Mine damer og herrer , emnet for betnkningen kan synes overmde teknisk . Det drejer sig om tilpasning af de finansielle overslag efter bevillingsudnyttelsen .
Tilpasningen har , som navnet siger , at gre med , hvordan strukturfondene i de tidligere regnskabsr er blevet udnyttet , da belbene i udgiftsomrde 2 i de finansielle overslag ikke kun er et udgiftsloft , men ogs et udgiftsml .
<P>
Fordi 2000 var det frste r i den nye programmeringsperiode , blev hele 14 milliarder euro fra strukturfondene ikke udnyttet . Af disse blev ca .
8 milliarder genopfrt p budgettet i 2001 , og der mangler derfor at blive genopfrt rundt regnet 6 milliarder . Disse 6 milliarder kan genopfres , men vi m vre klar over , at det er sidste gang , vi kan lave denne transaktion p grund af de nye regler for strukturfondene .
Og derfor kan det , der ikke udnyttes i de kommende r , meget let g til spilde .
Derfor er vi bekymrede .
<P>
Vi har interesse i , at alt udnyttes korrekt , og at programmeringen ikke forsinkes .
Jeg tror , at det er et ml , som Kommissionen , Rdet - hvis fravr jeg beklager , men forstr , fordi Rdet er samlet i Bruxelles og diskuterer det samme - og Parlamentet er enige om .
<P>
De uenigheder , vi har haft hidtil , vedrrer to emner .
Den mindste uenighed vedrrer sprgsmlet om , hvorvidt der ogs skal ske en genopfrelse af betalingsbevillinger .
Vi mener , at det er vigtigt for at undg de problemer , som vi har haft i tidligere r .
De andre institutioner er ikke enige .
Det bliver ikke det store sprgsml .
<P>
Den anden uenighed drejer sig om denne nye budgetteringsprofil .
Kommissionen gik oprindeligt ind for en mere liner budgettering .
Ud fra vores erfaringer og efter rd fra Udvalget om Regionalpolitik og Udvalget om Sociale Anliggender foreslog vi en ny budgettering af forpligtelsesbevillingerne , som er mere klokkeformet , nemlig det , der teknisk set er kendt som back-loading , alts at tillade , at den store oprindelige portion udnyttes nu , og at en noget strre bevilling udnyttes p et senere tidspunkt i programmeringsperioden .
For erfaringen siger , at bevillingerne ikke vil kunne udnyttes det efterflgende r , som Kommissionen foreslr .
<P>
Vi mener , at denne fremgangsmde kan sikre en mere harmonisk udvikling i udnyttelsen af strukturfondene .
Vi gr ikke de konkrete tal , som vi har foreslet , til et principielt sprgsml .
Det principielle sprgsml er udgifternes profil .
Og det er p det omrde , at vi , efter mdet i gr - hvor vi i et indlg fra Kommissionen hrte nrmere om forhandlingerne om de nye programmeringer - mener , at vi sagtens kan opn en aftale inden for en rimelig tidsfrist , som Rdet kan godtage , og som vil lse de problemer , som isr Grkenland , Spanien og Italien har med de fremtidige programmer .
<P>
Jeg vil ganske enkelt argumentere for disse holdninger og sige , at det i en nd af loyalt samarbejde mellem institutioner ikke ville vre en overtrdelse af nogen artikel i traktaten , hvis den dato , der er angivet i den interinstitutionelle aftale , den 1. maj - som desuden ikke er en hverdag - blev ndret til den 2. maj , som er den dag , hvor Parlamentet holder mde .
I mellemtiden holder Budgetudvalget mde den 24. og 25. april , og hvis Rdet indgr en aftale i formiddag , vil Budgetudvalget kunne vedtage aftalen endeligt , og aftalen vil s kunne vedtages uden forhandling under mdeperioden den 2. og 3. maj .
<SPEAKER ID=15 NAME="Deva">
Hr. formand , det glder mig , at mit indlg kommer efter hr .
Colom i Navals glimrende tale . Jeg taler ogs p vegne af min kollega hr .
Wijkman , som ikke er til stede .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde er meget bekymret over , at EUF stadig ikke er budgetteret .
Der findes nu noget , der hedder Den Blandede Paritetiske Forsamling AVS / EU , den eneste blandede paritetiske forsamling i verden , som ikke har et budget .
Det er det glade vanvid , at denne situation fr lov at fortstte .
<P>
Hvis vi skal gennemfre sektorml inden for udviklingsbudgettet har vi behov for et budget , hvor den resultatorienterede strategi er indbygget i selve budgettet , s de landestrategier , som Udviklingskommissionen prver at f p plads , kan decentraliseres og give strre kontrol til vores delegationer .
Ellers str vi med et gammeldags budget over for en ny konomistyringsmodel .
<P>
Noget andet , jeg gerne vil nvne , er informationsteknologi og bredygtig energi i udviklingsbudgettet .
Transport og telekommunikation er gammeldags poster , der har vret p budgettet r efter r , men der findes nye teknologier , som vi ogs skal tage hjde for .
<P>
Endelig er der behov for at overveje at budgettere en global fond til bekmpelse af aids .
Det er ikke nok bare at bede de kemiske virksomheder og lgemiddelvirksomhederne om at snke priserne .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=16 NAME="Pronk">
Hr. formand , p vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vil jeg gerne takke ordfrerne hr . Costa Neves og hr .
Colom i Naval for deres arbejde . Jeg hber , at vi inden alt for lnge kan afslutte Colom i Naval-betnkningen med en aftale med Rdet .
Jeg hber , at der i den forbindelse tages hensyn til nskerne hos Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Med hensyn til Costa Neves-betnkningen mener jeg , at ordfreren har lavet et godt oplg .
P dette tidspunkt er det dog altid lidt vanskeligt at vre alt for konkret , s lnge vi endnu ikke har modtaget Kommissionens meddelelse .
Jeg vil imidlertid benytte denne lejlighed til at kommentere beskftigelsesprogrammerne .
I de seneste r har Parlamentet , Kommissionen og Rdet udviklet en lang rkke beskftigelsesprogrammer .
Jeg mener , at vi i r skal evaluere og forsge at komme frem til nogle konklusioner .
Hr. formand , jeg er p det sidste blevet meget bekymret , fordi Kommissionen med hensyn til ben koordination har tendens til kun at lytte til Rdet og i for hj grad glemmer , at budgettet omfattes af begge budgetmyndighedsparternes kompetence .
Det er naturligvis Rdets opgave at udfylde den bne koordination nrmere , men i budgetsprgsmlet er begge budgetmyndighedsparter kompetente .
Det har Kommissionen og isr Rdet tendens til at glemme .
Jeg har indtryk af , at Rdet opfrer sig lidt som mafiabosserne i USA , der bytter deres forskellige arbejdsomrder med hinanden , og ikke s meget som den ansvarlige budgetmyndighed , som Rdet burde vre .
Det fremgr endvidere af , at Rdet ikke er til stede i dag .
Det er faktisk en meget vigtig debat , selv om den ikke er helt overskuelig .
Vi vil i hvert fald generelt studere beskftigelsesprojekterne og sprgsmlene med hensyn til den bne koordination grundigt og fremlgge vores konklusioner .
<SPEAKER ID=17 NAME="Deprez">
Hr. formand , Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har i sin udtalelse til Budgetudvalget lagt vgt p en rkke prioriteringer , som man i vrigt for de flestes vedkommende genfinder i hr . Costa Neves ' betnkning , hvilket jeg gerne vil takke ham for .
<P>
Jeg vil frst og fremmest erindre om den strategiske betydning , som oprettelsen af et egentligt europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed har for EU .
Denne prioritering , der hjtideligt blev bekrftet i Tampere , har afstedkommet et gigantisk arbejdsprogram for Kommissionen , med meget bindende tidsfrister .
Det er derfor i vores jne vigtigt , og her henvender jeg mig isr til kommissren , at sektoren for retlige og indre anliggender fremover rder over de ndvendige menneskelige ressourcer og administrative virkemidler til effektivt og inden for de aftalte frister at kunne arbejde sig igennem det bjerg af opgaver , der venter den .
Det er klart , at asyl- og indvandringspolitikken inklusive bekmpelsen af forbrydernetvrkene spiller en central rolle her , og i den forbindelse vil jeg gerne takke hovedordfreren for at have gentaget det expressis verbis i sit beslutningsforslag .
<P>
Til sidst vil jeg gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p de store vanskeligheder , som en effektiv ydre EU-grnsekontrol for fremtiden vil skabe for EU .
Unionens grnser , som allerede i dag er meget vidstrakte og vanskelige at kontrollere , bliver endnu vanskeligere at kontrollere for fremtiden , nr de lande , som i dag er ansgerlande , og hvorfra Unionen modtager mange indvandrere , for fremtiden bliver adgangslande til EU ' s territorium .
<P>
Derfor mener vi , fru kommissr , at De i budgettet for 2002 burde forberede nogle njagtige retningslinjer , der giver os mulighed for at mde denne udfordring .
Unionen skal ikke vre et fort , men den skal heller ikke vre hullet som en ost i menneskesmuglernes jne .
<SPEAKER ID=18 NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke hr . Costa Neves for hans samarbejde , lyknske ham med hans betnkning og sige til ham , at prioriteterne for udenrigspolitikken er helt klare : udvidelsen , som ikke indgr i udgiftsomrde 4 , forebyggelse af konflikter og krisestyring , genopbygning af Balkanlandene , EU ' s Middelhavspolitik , den nordlige dimension naturligvis og samarbejde og forbedring p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Jeg vil srligt understrege , at Udvalget om Udenrigsanliggender har anmodet om - budgetkommissren og jeg havde lejlighed til at tale med hr . Patten om det i sidste uge i Santiago de Chile - at der tages hensyn til den prioritering , som det andet topmde for stats- og regeringscheferne i EU og Latinamerika vil reprsentere , og de nye aftaler , der er ved at blive forhandlet p plads med Chile og med Mercosur .
Udvalget om Udenrigsanliggender lgger derfor vgt p disse prioriteringer , naturligvis med strst mulig effektivitet i forvaltningen og gennemsigtighed .
Vi hber , at samarbejdet med ordfreren bliver lige s godt ved frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=19 NAME="Messner">
Hr. formand , da budgetret 2002 er meget vigtigt - ja , sgar enormt vigtigt - p grund af udvidelsen , som nu gr ind i den afgrende fase , da vi har store problemer inden for den flles landbrugspolitik , og strukturfondene hidtil ikke er blevet udnyttet fuldt ud , foreslr Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme tre centrale punkter .
Strukturinitiativerne i fllesskabsinitiativerne Interreg , Leader , Equal og Urban er meget vigtige for os , ligesom de innovative initiativer .
Vi lgger vgt p , at i det mindste nogle TEN bliver udvidet , s flaskehalse kan blive fjernet .
P langt sigt skal milj- og beskftigelsespolitikken forbedres , og der skal fokuseres p en kologisering af budgettet , som der hidtil ikke er blevet taget hensyn til .
<P>
Vi tager det ikke s tragisk , at der hidtil ikke er nogen af vores udvalgs konklusioner , som er blevet indarbejdet i direktiverne , men vi hber , at det vil ske i fremtiden .
Jeg vil som bjergbestiger i parentes bemrke , at det br afspejles i budgettet , at 2002 er bjergenes r .
I vrigt accepterer og sttter jeg direktiverne .
<SPEAKER ID=20 NAME="Grlach">
rdgivende ordfrer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
( DE ) Hr. formand , kre kolleger , nr man hrer hovedordfreren Costa Neves , kunne man f det indtryk , at budgetproceduren i r hovedsageligt vil best af forhandlingen om landbrugsbudgettet . Jeg vil gerne takke ham for , at han har valgt dette fokus .
Men konkret ville det betyde , at budgettet 2002 - som vi gerne vil have det - allerede viser frem mod den forestende reform af landbrugspolitikken , men at dette ville blive noget mindre tydeligt , fordi budgettet 2002 sandsynligvis vil blive overskygget af hndteringen af BSE- og mund- og klovsygekrisen .
Jeg vil gerne p vegne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter bede om , at vi virkelig tager den forestende opgave meget alvorligt og derfor ogs srger for at skabe mulighed for at samle ikke-benyttede midler - ogs fra det obligatoriske omrde - i form af en fond til dyresygdomme og katastrofer inden for markeds- og forbrugssektoren , s vi virkelig har tilstrkkelige midler til sammen med medlemsstaterne at bekmpe krisen , som har net et katastrofalt omfang .
<P>
Vi vil under ingen omstndigheder acceptere , som det blev diskuteret i forbindelse med det forrige budget , at man forsger at behandle problemer med linere nedskringer .
Vi beder om , at man denne gang undlader sdanne forehavender i Kommissionens overvejelser om det forelbige budgetforslag for 2002 .
<P>
Nr det glder eksportsttten og en ny landbrugspolitik i EU , som vi jo str over for , br vi ogs forsge fortsat at reducere udgifterne til eksport p de omrder , hvor de stadig er meget hje .
Det vil ikke kun gre det lettere for os at forsvare vores synspunkter aggressivt p WTO-niveau , det vil ogs generelt hjlpe os med fleksibiliteten p landbrugsomrdet og i landomrderne .
Med andre ord : Trods alle problemerne med den krise , som vi i jeblikket befinder os i p grund af BSE og mund- og klovsygen , vil vi gerne se de frste positive skridt til den ndvendige reform af landbrugspolitikken i Kommissionens forelbige budgetforslag .
<SPEAKER ID=21 NAME="Kuckelkorn">
Hr. formand , kre kolleger , lad mig prsentere prioriteringerne fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml for det almindelige budget 2002 .
Det frste punkt vedrrer problematikken med den statistiske information eller rettere dens utilstrkkelighed .
Statistiske informationer er meget vigtige for arbejdet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Igen og igen oplever vi , at de statistikker , som vi har til rdighed for vores arbejde , ganske enkelt er fuldstndig utilstrkkelige .
Jeg vil blot nvne eksemplet med strukturindikatorerne .
Udvalget krver derfor , at der afsttes tilstrkkelige midler i budgettet under posten " statistisk information " .
<P>
For det andet krver vi , at der stilles tilstrkkelig risikovillig kapital til rdighed for isr sm og mellemstore virksomheder .
<P>
<P>
For det tredje er det meget vigtigt for os , at der er tilstrkkelige ressourcer til at gennemfre handlingsplanen for det finansielle indre marked .
Det samme glder naturligvis ogs for Kommissionen .
Her reagerer vi p Lamfalussy-rapporten .
Det er bedre at tage fat p dette punkt end at gennemfre lovgivningsprocessen alt for langsomt .
<P>
For det fjerde understreger vi , at Kommissionens forskellige generaldirektorater skal have mere personale .
Endelig krver vi en undersgelse af , om programmet Prince kan viderefres i de frste seks mneder af 2002 isr for sm og mellemstore virksomheder , som endnu ikke har haft mulighed for at forberede sig tilstrkkeligt p omstillingen - bl.a. p grund af deres konomiske ressourcer - som de store virksomheder og bankerne har gjort det .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=22 NAME="Gill">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med at have foretaget nogle klare prioriteringer .
Jeg bifalder navnlig den vgt , der lgges p fdevaresikkerhed og forbrugertillid samt forbedret gennemfrelse af EU-budgettet .
P vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi m jeg dog udtrykke bekymring over , at ingen af dette udvalgs vigtigste prioriteringsomrder er medtaget i retningslinjerne .
Udvalgets udtalelse er vedfjet , men jeg opfordrer kraftigt ordfreren og kommissren til at give flgende omrder strre vgt i budgetproceduren for i r .
<P>
For det frste svarer bevillingen til informationssamfundet ikke rigtig til den betydning , det blev tillagt af regeringscheferne , da det under stor sthej blev introduceret i Lissabon .
Informationssamfundet er et omrde , der virkelig interesserer EU-borgerne , og de vil se resultater , men i EU-budgettet er det blot en eftertanke .
Hvis vi virkelig skal skabe forbindelse mellem EU og dets borgere , m vi stte handling bag vores ord .
Vi m indse , at det er her , de fremtidige job i EU skal findes .
Men EU , og hvad vigtigere er , EU-budgettet , har aldrig for alvor erkendt dette .
<P>
Vi m ogs tage hjde for muligheden for , at der opstr et digitalt skel i EU .
Vi m gre alt , hvad der str i vores magt , for at forhindre , at der opstr en informationsunderklasse .
Det ville drive en stor kile ind mellem dem , der er en del af informationssamfundet , og dem , der er udenfor .
Jeg opfordrer derfor kraftigt kommissren til at tage initiativ til at sikre , at der stilles yderligere ressourcer til rdighed for at sikre , at informationssamfundet overholder lighedsprincippet , hvad angr bde tilgngelighed og muligheder .
<P>
For det andet er der energien .
Det er klart , at vi er for afhngige af eksterne ressourcer .
Vi m ge EU ' s kapacitet af vedvarende energi .
Vi skal undg at komme i samme situation som sidste r , hvor industrien i hele Europa blev sat i st af en lille gruppe mennesker .
Vi skal derfor se p alternative energikilder ud fra et virksomhedssynspunkt .
<P>
Endelig vil jeg sige , at det , jeg prver at opn , ikke er en dosmerseddel over prioriteter for disse retningslinjer . Jeg prver derimod at sikre , at der stilles tilstrkkelig sttte og tilstrkkelige ressourcer til rdighed for de omrder , der er grundlaget for EU ' s fremtidige konomiske succes .
<SPEAKER ID=23 NAME="Perry">
Hr. formand , jeg taler p vegne af Udvalget for Andragender , som ganske vist ikke ligefrem kan siges at vre et udgiftstungt udvalg , men har en vigtig funktion , nemlig at beskytte de borgeres rettigheder , som appellerer til dette Parlament om at sikre deres rettigheder .
<P>
Vi har to meget beskedne anmodninger til budgettet , som findes i Buitenweg-betnkningen .
Den ene er , at der skal etableres en egentlig database , s borgerne kan flge deres andragender p internettet .
Vi forventer at vre oppe at kre inden udgangen af nste r , og vi nsker , at der afsttes penge til det .
For det andet skal der i forbindelse med forberedelserne til udvidelsen , og uanset hvilken sprogordning vi vlger , trffes foranstaltninger til at sikre , at borgerne i ansgerlandene kan fremstte deres andragender til Parlamentet p deres eget sprog .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , at Udvalget for Andragender ikke krver penge , men at det har brug for Parlamentets , Kommissionens og Rdets sttte , s det kan f aktindsigt .
Det er gratis .
Det koster ingenting .
Men jeg kan fortlle Dem , at der i jeblikket foreligger en rkke andragender - f.eks. Lloyds-andragendet - hvor Kommissionen og Rdet ngter Parlamentet aktindsigt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi taler i dag om principperne for budgettet .
Det vil sige , at det drejer sig om , hvilke politiske punkter vi budgetmssigt , alts i budgettet for det kommende r , vil faststte som centrale .
Jeg vil gerne sige helt klart , at det ikke er alle emner i Europa , som er et emne for Europa .
Og selv ikke ethvert emne for Europa er et emne for budgettet .
Det er absolut ting , som man skal holde ude fra hinanden .
Derfor vil jeg koncentrere mig om et par vsentlige punkter .
<P>
Det vigtigste emne er naturligvis sprgsmlet om , hvad vi budgetmssigt kan gre ved krisen med mund- og klovsygen og BSE - og det pvirker alt sammen budgettet - for at f et bredygtigt landbrug og for at sikre forbrugernes sikkerhed optimalt , og s vi ogs kan slge de produkter , der produceres i Europa , i andre dele af verden .
Det er alfa og omega for vores landbrug .
Her har vi en stor flles opgave at lse , ogs i forbindelse med budget 2002 .
<P>
Det nste punkt er , at EU fr stadig strre betydning i takt med , at der overtages ansvar inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg synes efterhnden ikke lngere , at det er acceptabelt , at de 15 udenrigsministre i EU - her m man i vrigt ogs overveje , om vi overhovedet har brug for s mange - rejser rundt i verden og alle vegne ser af Europas overfldighedshorn og afgiver lfter , som vi i sidste ende skal gennemfre med mje og besvr og store budgetmssige tricks .
Det kan ikke vre rigtigt .
Her m Rdet overveje , om alt , hvad det gr og laver , nu ogs er klogt .
<P>
Det tredje centrale punkt er , at vi er kommet til den helt konkrete fase i udvidelsesforhandlingerne .
Og jo mere konkret vi marcherer fremad mod udvidelsen , jo strre effekt fr det p budgettet .
Ogs her m man helt klart konstatere , at det ikke er nok at rejse gennem hovedstderne i ansgerlandene , klappe alle p skuldrene og sige : " Det gr godt " .
Men nr det kommer til at stille penge og instrumenter til rdighed , s stter Rdet hlene i og er mere end nrigt , nr der skal uddeles midler .
Det gr ikke !
<P>
Det sidste emne , jeg vil nvne , fordi vi ogs har diskuteret det i Budgetudvalget , er rets- og indenrigspolitikken .
Dette er naturligvis et centralt politisk emne , hvor det imidlertid kun drejer sig om et par stillinger til hr . Vitorino .
Det har ikke nogen effekt p budgettet .
Rets- og indenrigspolitikken har ikke nogen effekt p budgettet .
Det m man konstatere helt ngternt .
Derfor br vi skelne mellem politisk vigtige emner , som rets- og indenrigspolitikken hrer til i det kommende r .
Men dette omrde har ikke topprioritet for budgetprincipperne , da det ikke er af stor betydning .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne omtale emnet forvaltningsbudgetter .
Jeg sprger Dem helt klart : Hvem er forvaltningen til for ?
Ikke for sin egen skyld , men tvrtimod , for at det , som skal sikres via de forskellige institutioner , ogs kan sikres organisatorisk .
Derfor br vi i Europa-Parlamentet nu , midtvejs i valgperioden - som vi jo nr med udgangen af dette r - overveje , om vores arbejdsgang er korrekt p alle omrder .
Jeg giver ikke meget for , at vi nedstter det ene underudvalg efter det andet - det er f.eks. p tale inden for forbrugerbeskyttelsen - i stedet for at overveje , hvordan vi kan tilpasse de eksisterende udvalgsstrukturer , s vi bedre kan hndtere det lovgivningsmssige ansvar .
Det er ting , som vi bliver ndt til at tale om i dette r . Det pvirker naturligvis ogs budgettet .
<P>
Vi taler jo ogs om det finansielle overslag .
I lbet af 2002 kommer vi ogs til at drage budgetmssige konsekvenser af WTO .
Jeg har nvnt udvidelsen og udenrigspolitikken , hvor vi nu p tredje r krer med srordninger .
Vi diskuterer det sjette forskningsrammeprogram , som vi vil have flere penge til .
Vi taler om , at forvaltningsbudgetterne vokser .
Rdet vil nu have 10 millioner euro ekstra .
Vi kommer alts ogs under et massivt pres med forvaltningsudgifterne .
Det betyder samlet set , at alt det , som stats- og regeringscheferne lovede s flot i marts 1999 i Berlin , nemlig at Europas handleevne var sikret frem til 2006 , to r senere viser sig at vre urealistisk og usandt .
Derfor m jeg bede Rdet om at lade figenbladet falde og ndre det finansielle overslag , da vi ellers ikke vil vre i stand til p langt sigt at opfylde kravene og forventningerne til Europa budgetmssigt .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Hr . Ferber , af anstndighedsgrunde m jeg afvise Deres sidste forslag !
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , fru kommissr , tak for formandens bemrkning , for det sparer mig for at sige det samme .
Nr Markus Ferber stiller den slags forslag , er det naturligvis fristende at g ind p dem .
Det er ganske vist ikke noget specielt fristende perspektiv at se ham uden figenblad , men forslaget om at tage emnet op til diskussion er naturligvis ikke helt ved siden af .
For man m trods alt tnke p , at et forslag som det , der er blevet stillet her , nemlig at gennemg det finansielle overslag , bestemt er et serist forslag eller en seris tanke .
<P>
Man skal imidlertid ogs vre klar over , at vi naturligvis har at gre med skatteydernes penge .
Vi har med skattepenge at gre .
Det er ikke let at stille sig op og sige : " Det , som I har sat jer som ramme , er helt tosset , det fejer vi bare til side , der skal mere til !
" Det er let at sige bagefter .
Naturligvis har verden udviklet sig i de sidste uger og mneder , og jeg lgger ikke skjul p , at jeg ogs i de sidste r flere gange har spurgt , om der virkelig var afsat nok penge i det ene eller det andet tilflde , set i lyset af de helt akutte problemstillinger , vi str over for .
<P>
De akutte problemstillinger er en del af det , som socialdemokraterne vil vre opmrksomme p under budgetforhandlingerne .
Akutte problemstillinger er naturligvis ogs forbrugertillid og fdevarekvalitet .
Det er to af de helt store prioriteringer , som har fet et alvorligt knk i de seneste uger og mneder p grund af begivenheder inden for landbrugspolitikken , inden for fdevareforsyningen til borgerne , som ikke kunne forudses .
Men vi kan ikke stille os hen og lade som om , de ikke var der , stikke hovedet i busken og sige , at alt fortstter som fr , og det , som blev besluttet dengang , er rigtigt i al evighed !
Vi m virkelig gre sprgsmlet om forbrugerbeskyttelse og fdevarekvalitet i forbindelse med en fornyelse af landbrugspolitikken til et af de hjest prioriterede omrder .
<P>
Et andet hjt prioriteret og akut ndvendigt emne - og jeg insisterer p , at vi ikke glemmer det og skubber det til side , efter at vi nu gennem to r har kmpet s hrdt for det - er sprgsmlet om freden i Europa og helt konkret freden p Balkan .
Det er ikke et emne , som man kan skubbe til side , bare fordi der er opstet et nyt og endnu alvorligere problem , som mske berrer os mere direkte .
Genopbygningen af Balkan og sikringen af freden , sttten til befolkningen dr , er ogs et sprgsml om vores europiske kontinents fremtid !
Alt det , vi ikke gr i dag for at opbygge fredelige strukturer p Balkan , kan indhente os igen p et eller andet tidspunkt .
Hvem af Dem kan garantere , at vi ikke kommer ud i krigeriske sammenstd igen , hvis vi giver folk indtryk af , at de faktisk har strst fordel af at bekrige hinanden ?
I jeblikket er det benbart ikke mere fordelagtigt end at samarbejde med os om at opbygge et fredeligt kontinent .
<P>
Et andet akut behov , som ogs er et resultat af de foregende r , men som ogs peger ind i fremtiden , er bekmpelsen af arbejdslsheden .
Her har vi tidligere haft succes p det europiske kontinent , i EU .
Arbejdslsheden faldt sidste r fra 8,7 % til 8 % .
EU har naturligvis ikke bret den strste del af byrden p sine skuldre , men alligevel er vi med vores forslag og initiativer en integreret del af de fremskridt , der er opnet .
Hvis man tager den skaldte sociale inddragelse , social inclusion , i befolkningen alvorligt og ikke vil acceptere , at dele af befolkningen er udelukket fra at deltage f.eks. i arbejdsmarkedet , s m man ogs arbejde imod det .
Befolkningen har krav p , at vi bekmper arbejdslsheden meget intensivt .
Social inclusion betyder imidlertid ogs - min kollega Neena Gill nvnte det - at alle skal have mulighed for at deltage i samfundet p den nye teknologis betingelser .
Det m ikke afhnge af , om man har penge nok til at kbe sig en turbocomputer og lre brnene at bruge den , vi skal vre meget opmrksomme p at inddrage alle .
<P>
Et punkt , som nok er meget vigtigere politisk end budgetteknisk - Markus Ferber udtrykte det prcist - er sprgsmlet om vandringsbevgelser .
Jeg er glad for , at vi i Budgetudvalget er blevet enige om , at vi vil behandle dette emne under begrebet " vandringer " og begrebet hjlp .
Hvordan kan vi forme den vandring , som enten er kommet unsket , eller som vi fr brug for p et eller andet tidspunkt i fremtiden ?
Det drejer sig ikke om at kriminalisere eller kalde p flelser , men vi m diskutere emnet .
Jeg synes , det er meget positivt , at vi har kunnet bringe det i overensstemmelse med formuleringerne i hr . Costa Neves ' udkast til betnkning .
<P>
Det nste punkt er den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Ogs et vigtigt punkt , som ganske vist ikke vejer s tungt p budgettet endnu , men som er politisk vigtigt .
Her kan det ikke lngere handle om , at vi p europisk niveau gr os tanker om , hvordan vi kan forbedre samordningen af militre strukturer , hvordan vi skaffer flere militre enheder , sikkerhedspolitik for det europiske kontinent betyder ogs nedrustning , betyder ogs destruktion af massedelggelsesvben , som truer os .
Det kan ikke kun handle om at opbygge p den ene side , det m ogs vre i vores interesse at bidrage til reduktion af massdelggelsesvben i hele verden .
Det er et punkt , som vi m prioritere hjt .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at vi vil acceptere betnkningen , som hr . Costa Neves har fremlagt , og som efter vores mening er god .
Der skal ganske vist forbedringer til nogle steder , men derfor har vi stillet ndringsforslag , og jeg ved , at man vil vre meget imdekommende over for dem , hvilket jeg virkelig er taknemmelig for .
Vi vil ikke kun i r , men ogs fremover altid betragte budgettet ud fra den synsvinkel , om vi som Parlament har indflydelse p hele budgettet eller kun p en del af det .
For os kan der kun findes et samlet budget , uden skelnen mellem obligatorisk og ikke-obligatorisk , og det skal omfatte svel indtgts- som udgiftssiden .
S er budgetproceduren komplet , og det er vores krav p langt sigt !
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , frst vil jeg takke hr . Costa Neves og fru Buitenweg for nogle srdeles gode betnkninger .
Budgetretningslinjer 2002 omfatter klare retningslinjer for den budgetpolitik , som Europa-Parlamentet skal fre .
Parlamentet nsker at effektivisere og forenkle EU ' s administration , fremhve stillingtageres individuelle ansvar , forbedre gennemfrelsen af budgettet og styrke den konomiske udvikling samt fremme det bredygtige landbrug .
<P>
De centrale ml er en reform af Kommissionen og en effektivisering af administrationen .
Dette strber man efter ved at overg til aktivitetsbaseret budgetlgning og forvaltning .
Man skal vre ansvarlig for sine handlinger , hvad angr svel aktiviteters effektivitet som de konomiske aspekter .
Man skal vre personligt ansvarlig for forsinkelser og ligeledes for , at pengene overfres smidigt og lovligt .
I den henseende henviser betnkningerne klart til den langsomme behandling af strukturfondsprogrammerne i Kommissionen .
Denne sag skal vi vende tilbage til i forbindelse med decharge for 2000 .
<P>
I betnkningen udgr den nye forordning om budgetdisciplin , hvis reform er en uopsttelig foranstaltning , nglen til en velfungerende , effektiv og ansvarsfuld forvaltning .
Parlamentet krver ogs afvikling af forsinkelser og efterslb .
Min gruppe krver , at afviklingen af efterslb skal ske effektivt , og uindfriede forpligtelser skal vre afklaret i lbet af en bestemt periode .
<P>
Et specielt problem er landbrugsbudgettet .
Margenen i finansieringsoverslaget er nsten opbrugt p grund af BSE-krisen .
Tanken om besparelser p landbrugsbudgettet , som var p dagsordenen i Berlin , ser ikke ud til at vre aktuel .
BSE-krisen udgr en trussel for hele budgettet p grund af forget oplagring og eksportbehov .
I denne forbindelse kan jeg personligt imidlertid ikke tilslutte mig kravet om beskring af sttten , som kommissr Schreyer offentligt har stillet .
Landmndene er den eneste befolkningsgruppe i Europa , hvis indkomstniveau EU kan bestemme direkte .
Derfor skal de ikke betale personligt for BSE-krisen .
Sttten til landbruget opfordrer ikke til overproduktion , fordi denne ikke er afhngig af produktionens omfang og baseres p arealer og kreaturantallet .
Vi skal huske , at vores strste konkurrent , USA , sttter landbruget betydeligt mere end EU .
Det er vigtigt , at ogs Kommissionen binder sig til lsningen i Agenda 2000 .
<P>
For fremtiden er det centrale sprgsml udgiftsomrde 5 , udviklingen af de administrative udgifter .
Rdet er i gang med at udvikle sin militre krisestyringsorganisation og har i det andet tillgs- og ndringsbudget bl.a. krvet 51 nye stillinger midt i budgetret .
Hvad angr krisestyring , er der klart tale om aktivitetsudgifter .
Derfor skal Rdet komme med en mere klar redegrelse for , hvad det drejer sig om , nemlig om Rdet er i gang med at skabe en " ny kommission " for EU ' s anden sjle , en kommission , der str uden for Parlamentets budgetmagt .
Fordi der her klart er tale om ikke-obligatoriske udgifter , kan Parlamentet ikke acceptere disse planer .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne p min gruppes vegne takke ordfrerne for det gode forarbejde , for det gode arbejde i det hele taget .
Jeg vil koncentrere mine bemrkninger om Costa Neves-betnkningen . Ordfreren har allerede sagt , hvad der skulle siges om Buitenweg-betnkningen .
Hun har naturligvis vores gruppes fulde sttte . Jeg vil isr gerne fremhve hendes bemrkninger om omrdet " flerrsplaner " .
Vi har brug for en langsigtet planlgning inden for Parlamentets forvaltning .
<P>
Ogs Costa Neves-betnkningen er vi langt hen ad vejen indforstet med , isr sttter vi dens klare prioritering .
Guidelines skal naturligvis ikke gengive detaljer , de skal prcisere EU ' s prioriteringer for nste r , for budgetret 2002 .
Prioriteringen - f.eks. inden for landbrugspolitikken - anser vi for rigtig .
Mund- og klovsygen viser , at EU befinder sig i en dyb krise inden for landbrugspolitikken .
Vi hber , at revisionen af Agenda 2000 , den midtvejsstatus , som nu skal gres op , frer til de ndvendige reformskridt og ogs til , at Parlamentet i hjere grad bliver inddraget i udformningen af landbrugspolitikken .
Det mener vi isr er ndvendigt , fordi landbrugspolitikken frer til et bredt tillidstab i befolkningen .
Det m vi tage hnd om ved at ndre kurs til fordel for flere programmer for landdistrikterne , vi m vk fra markedssttteordningerne , og vi skal have strre medbestemmelse til Parlamentet .
Der er ikke frst og fremmest brug for flere penge , men for en omfattende reform .
<P>
Det andet centrale punkt er udvidelsen mod st . Ogs her str EU over for store udfordringer .
Vi hber meget , at de midler , som allerede er stillet til rdighed for 2000 , ogs bliver brugt .
Disse midler br vi udnytte .
Alene nr vi tnker p miljpolitikken i udvidelseslandene , str det klart , at der er behov for meget store midler .
Her hber jeg p strre sttte i udvalget - her vil jeg ogs tage hr . Ferber p ordet , han har jo allerede lovet denne sttte .
Jeg tror , at vi her m g forrest som udvalg og stille disse krav , for alt det , som vi ikke tager fat p nu i tide , vil hvne sig senere .
Netop p dette omrde er der akut behov for en reform af EU ' s politikker , s udvidelsen mod st p langt sigt kan betales og mestres .
<P>
Jeg tror , at kravet om en revision af det finansielle overslag er berettiget .
Vi ved alle , hvilke problemer vi havde sidste r med finansieringen af stabilitetspagten for Balkan , med finansieringen af Meda .
Her er vi ogs forpligtet til netop inden for de eksterne politikker fortsat at vre meget opmrksomme p det og srge for , at der bliver ydet et godt stykke arbejde p dette omrde , netop med henblik p konfliktforebyggelse .
Men det kan ikke frst og fremmest kun dreje sig om flere penge .
Netop p det omrde m vi efter min mening vre mere opmrksomme p effektivitet .
I de eksterne politikker er der et ptrngende reformbehov p forskellige omrder .
Vi hber , at det ekstra personale , som Kommissionen fik sidste r , ogs vil bidrage til , at der opns strre effektivitet p omrdet .
Alt i alt sttter vi - det vil jeg gerne gentage - alle tre betnkninger . Nr det glder udvidelsen mod st , br vi imidlertid stte os sammen og formulere noget mere konkret .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , fru kommissr , hr .
Costa Neves har udarbejdet en betydningsfuld betnkning om budgetretningslinjerne for 2002 , men desvrre med en vis inkonsekvens visse steder .
<P>
Der er frst og fremmest inkonsekvens i valget af prioriteringer .
Det sociale omrde , som ligger vores medborgere meget nrt , er ikke en af dem .
Beskftigelsen , som Det Europiske Rd lovede at dedicere sit seneste topmde i Stockholm til , hvilket med al tydelighed viser , at det er et centralt indsatsomrde for Europa - som hr . Pronk og fru Gill i vrigt allerede har nvnt - findes heller ikke p prioriteringslisten .
Og udvidelsen , som om noget er en strukturerende ambition , mangler ogs p prioriteringslisten . Det forstr jeg helt rligt ikke .
<P>
Der er ogs inkonsekvens mellem betnkningens erklrede mlstninger og de finansielle midler , som er afsat til at gennemfre dem .
Sledes mener jeg ikke , at den naturligvis korrekte intention om at lgge vgt p fdevaresikkerhed og sttte til landbrugssektoren , set i lyset af konsekvenserne af BSE-krisen og mund- og klovsygen , er kompatibel med det fornyede lfte om at opretholde budgetdisciplinen , med den totale mangel p evaluering af omkostningerne i forbindelse med BSE-krisen og med afslaget p min gruppes forslag om at skabe en srlig stttereserve i forbindelse med BSE . Hr .
Virrankoski har ligeledes understreget dette problem .
<P>
Endelig og mere generelt er der en vis inkonsekvens i denne tendens til frst og fremmest at undersge enhver politisk EU-ambition ud fra et udgiftssnkningsperspektiv .
Vi m forberede en reform af den flles landbrugspolitik , siger ordfreren , med henblik p den nste WTO-forhandlingsrunde og konsekvenserne af udvidelsen .
Vi ved godt , hvad det betyder .
Hvad angr aktioner uden for Unionen , skal man iflge ordfreren frst fastlgge resultatmlene .
Hvilken konkret betydning kan et sdant krav f for Balkanlandene , den nre Orient og vores partnere i det sydlige Middelhavsomrde , hvis ikke det skulle vre en forventning om nedskringer eller omfordeling af ressourcerne i de forskellige programmer i tilflde af en utilfredsstillende costbenefitfordeling ?
<P>
Med hensyn til udgifterne i forbindelse med frtiltrdelsen understreger ordfreren endnu en gang , at man br gennemfre en nje undersgelse af deres effektivitet med hensyn til at f ansgerlandenes konomier til at konvergere med medlemsstaternes .
Klog mand fatter halvkvdet vise !
Der er kun et omrde , der synes at finde nde for ordfrerens jne , nemlig det europiske forsvar .
P det omrde - og udelukkende p det omrde - opstiller han i forblommede vendinger hypotesen om en revision af de finansielle overslag , hvilket har vret et tabuemne under alle tidligere budgetforhandlinger .
<P>
Dette er uden tvivl nogle af grundene til , at en tredjedel af de tilstedevrende medlemmer af Budgetudvalget uden videre har ngtet at godkende denne betnkning .
Stillet over for de omfattende udfordringer i vore dages Europa kan vi faktisk ikke acceptere , at vi skal vre s tilbageholdende .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfrerne for deres arbejde .
Jeg ville gerne have , at dette rs budget var lidt mere langsigtet end sidste rs budget , hvor vi bad om en bevilling til det , der viste sig at blive en international krise , nemlig BSE .
Nu er denne krise efterhnden nsten blevet en kollektiv neurose , og det fr alle os politikere til at forst , at vi , som man siger , skal tage fat om nldens rod og forsge at skabe sikkerhed for borgerne p fdevareomrdet .
<P>
Med hensyn til budgettet vil jeg gerne understrege , at det p den ene side er hensigtsmssigt for EKSF at forsge at f de rlige formueindtgter medtaget fuldstndigt i det almindelige budget for at overholde finansforordningens og den interinstitutionelle aftales bestemmelser , og at det p den anden side er ndvendigt at oprette en srlig budgetpost for parterne , nr det glder budgetindtgter og -udgifter .
Hvad kulturen angr , br man fuldt ud sttte forbedringen af skoleuddannelserne og de faglige uddannelser .
Hvad angr landbruget , som er af afgrende vigtighed , br man i stadig strre grad sttte det , navnlig i betragtning af den efterhnden nrt forestende udvidelse , og det glder ogs de sm og mellemstore virksomheder , der er selve kernen i europisk konomi .
<P>
Vi skal gre os klart , hvor vores konomiske svaghed ligger i jeblikket , og vi skal forsge at fre en budgetpolitik , som puster nyt liv i vores konomi og udvikling .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , " i begrnsningens kunst viser den sande mester sig " . Dette ordsprog af Goethe har hr .
Colom i Naval bestemt ikke gjort til sit eget . I sin betnkning om de finansielle overslag angiver han ganske rigtigt den betydelige underudnyttelse af bevillinger til strukturelle foranstaltninger i 2000 .
I det r blev 14.190 millioner euro til forpligtelsesbevillinger og 7.988 millioner euro til betalingsbevillinger ikke benyttet .
Hermed skitseres et stort problem , som har eksisteret i mange r .
<P>
Men jeg er enig med ordfreren i , at en ndring er ndvendig .
Den politik , som er frt indtil nu , kan ikke slges til borgerne .
Men hvad ser jeg til min overraskelse ?
Bde Kommissionen og hr . Colom foreslr som ndring p ny at afstte de ubenyttede belb p budgettet for 2002 .
Det vil jeg ikke vre med til .
Der er god grund til at analysere dette problem til bunds .
Hvad er f.eks. rsagen til , at betalingerne er s meget bagud ved forpligtelserne ?
Er det ikke , fordi Kommissionens tjenester ikke er i stand til at gennemfre en god forvaltning af alle de forpligtelser , som budgetmyndigheden i de forlbne r har bebyrdet Kommissionen med ?
Har man simpelthen ikke bare budgetteret for meget ?
<P>
Lsningen ligger efter min mening i Goethe-citatet .
Vi skal tage ved lre af fortidens fejltagelser , og Parlamentet skal begrnse sig .
De ubenyttede bevillinger skal ikke hver gang overfres til efterflgende r .
Vi skal tilpasse bevillingerne til Kommissionens gennemfrelseskapacitet .
Unionen skal desuden begrnse sig til de politiske omrder , hvor europisk optrden har en klar mervrdi .
Uhensigtsmssige programmer skal fjernes .
<P>
Costa Neves-betnkningen bliver hngende i uklarheder . Den kan bruges til hvad som helst .
Jeg ville gerne have haft et klart billede af hans planer .
Det er helt uforsteligt , at udvidelsen , som er topprioriteten i de kommende r , ikke er med i hr . Costa Neves ' politiske prioriteringer .
Jeg foreslr , at denne vigtige udvikling medtages .
<P>
Endelig , hr. formand , er vi imod kommissionsforslaget om vedtgten for og finansieringen af europiske politiske partier .
Det er ikke Europa , men partierne , som skal bestemme , i hvilken sammenhng de vil organisere sig .
De er selv ansvarlige for deres indtgter .
Desuden vil europisk organiserede partier udvide klften mellem borgerne og den europiske politik .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg vil gerne ligesom flere andre lyknske vores to ordfrere med introduktionen af budgetterne for 2002 , og med hensyn til hr .
Costa Neves ' betnkning , som mit indlg frst og fremmest drejer sig om , vil jeg sige til hr . Wurtz , at han virkelig har fundet den rette balance i prioriteringen af EU ' s ansvarsomrder - og her har landbruget en central plads - og sociale sprgsml , som vi bemrkede op til Lissabon-topmdet og efterflgende i Stockholm i sidste uge .
Der er i alt vsentligt tale om nationale ansvarsomrder , nationale budgetter .
Vi kan p EU-plan kun gre meget lidt for at indfre store sociale programmer af den type , som jeg tror , De talte om .
<P>
Det , der slr mig mest i disse to budgetter , er det interinstitutionelle samarbejde , som for 10 r siden nok var mere nsketnkning end praksis .
Jeg har foran mig Rdets prioriteter , selv om der for frste gang i historien ikke er nogen reprsentant for Rdet til stede .
Det er lidt ironisk , at der i frste afsnit af Rdets dokument str , at Rdet bifalder den samarbejdsnd , som herskede under udarbejdelsen , og at det understreger vigtigheden af at fortstte det gode samarbejde mellem budgetmyndighedens to parter og Kommissionen .
Man m ikke desto mindre tage for plydende , at Rdet nsker en grundig analyse af den rapport , som Kommissionen skal forelgge inden 30. juni 2001 , om , hvor langt man er net med at nedbringe udestende forpligtelser til et normalt niveau .
De , der var til stede i december sidste r , husker nok , at ingen i Rdet ligefrem bifaldt den flles erklring , som Parlamentet fremsatte .
Tvrtimod lod de nrmest til at vre fjendtligt indstillet over for dem .
S jeg er virkelig glad for at hre , at de nsker at samarbejde med os om at nedbringe de udestende forpligtelser , om at sikre en bedre sammenhng mellem de lovgivnings- og budgetmssige procedurer og om at opstille prstationsml , navnlig i udgiftsomrde 4 for den eksterne politik .
<P>
Et andet omrde , som afspejler det interinstitutionelle samarbejde , der er fremtrdende i hr . Costa Neves ' betnkning , er informationspolitikken , hvor vi i revis har prvet at f valuta for pengene , hvilket i al den tid mildt sagt ikke er lykkedes srlig godt .
Det er ikke s srt , at 50 % af informationsbevillingerne stadig er hensat , stadig venter p Kommissionens forslag .
Jeg opfordrer kraftigt Kommissionen til at stille disse forslag hurtigst muligt , efter at den forhbentlig har gennemdrftet dem med Parlamentets egen administration .
<P>
Endelig , hvad angr den eksterne politik , har vores ordfrer antydet et behov for at opstille prioriteter . Vi ved , at de knappe ressourcer p budgettet vil vre til rdighed i en overskuelig fremtid .
I Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik har man en vldig god id , men den er ikke med i hr .
Costa Neves ' betnkning i jeblikket . Den gr ud p , at vi br sge rd udefra om , hvordan vi opstiller udenrigspolitiske prioriteringer , s vi kan opstille en langsigtet plan for , hvordan vores penge skal bruges .
Det br vi se nrmere p .
<P>
Hvad angr Buitenweg-betnkningen , vil jeg ogs gerne fremhve de tydelige tegn p interinstitutionelt samarbejde p milj- og transportomrdet samt et interinstitutionelt rekrutteringskontor , som jeg hber snart vil vre oppe at kre for at sikre , at EU-borgerne fr mest muligt for deres penge .
<P>
Der er et par omrder , hvor der kan opst problemer med det interinstitutionelle samarbejde , og det glder ikke mindst frtidspensionering .
Det sttter vi fuldt ud , men vi foretrkker et obligatorisk system , hvis det er muligt under statutten .
Vi har diskuteret dette i forbindelse med 2001-budgettet , og vi vil helt bestemt arbejde p at f disse forslag gennemfrt i Parlamentet , hvis det er muligt .
<P>
Men det vigtigste - og her henvender jeg mig til Parlamentets generalsekretr - er det brev , som formanden for min gruppe sendte til Parlamentets formand i gr om det absolutte behov for at have en flerrig plan for udvidelsen p plads inden frstebehandlingen af Parlamentets budget , s vi kan f en id om , hvad vi kan forvente af udgifter til sprogtjenester og en lang rkke andre sager .
De m ikke forvente , at vi godkender eventuelle forslag senere p sommeren uden en fuldstndig forhandling med de politiske grupper .
Det er hjst usandsynligt , medmindre vi fr tid til en grundig gennemgang .
<P>
Til sidst vil jeg gerne udtrykke min glde over den interinstitutionelle nd , som breder sig .
Det vil vi gerne fremme , samtidig med at vi respekterer , at de enkelte institutioner har ret til at trffe deres egne beslutninger .
Jeg hber , at vi nr frem til de rigtige beslutninger , s EU-borgerne fr noget for deres penge .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de to ordfrere , fru Buitenweg og hr . Costa Neves , for deres store indsats for at udfrdige disse retningslinjer p s kort tid .
De er relativt nye i vores udvalg , og de har vist , at de forstr , hvad udvalget str for .
Med denne type retningslinjer kan det ikke g helt galt i rets lb .
<P>
Jeg vil gerne kommentere flere punkter .
For det frste hr . Costa Neves ' betnkning og Kommissionens budget .
Udgiftsomrde 4 har vret det store problem i de sidste to r , isr Balkanlandene , hvor vi har prvet at f det korrekte belb , hvor vi har skndtes med Rdet , hvor vi har brugt fleksibilitetsinstrumentet og alt i alt ikke haft en tilfredsstillende procedure .
Disse problemer vil forhbentlig blive lst , s vi ikke str i samme situation nste r .
Desuden venter vi stadig p Verdensbankens rapport om Serbiens behov .
Men da ad hoc-delegationen tog til Serbien tidligere p ret , og vi drftede dette med Verdensbanken , udtalte de , at de ville se p udbudssiden for at fastsl Serbiens behov .
Efter hvad jeg har forstet , betyder det , at vi frst vil se , hvad donorerne kan give , fr vi fastslr , hvad behovet er .
Selv med den type udtalelse er vi ikke i samme situation , nr vi skal prve at finde midlerne til udgiftsomrde 4 for nste r .
<P>
Der vil opst problemer med udgiftsomrde 5 fremover .
Det nuvrende TB 2 for 2001 , som Markus Ferber nvnte tidligere , giver anledning til visse bekymringer , og ikke kun over Rdets behov i dette TB , men ogs over , hvad det vil stille op med margenen i udgiftsomrde 5 .
Under trialogen sidste torsdag lyttede det svenske formandskab til os og var meget velvilligt indstillet over for det .
Vi understregede , at der er behov for , at de tre institutioner snarest muligt samles for at drfte margenerne - isr i udgiftsomrde 5 , men vi m ogs begynde at se p udgiftsomrde 3 og 4 .
<P>
Hvad angr udgiftsomrde 1 , raser bde BSE-krisen og nu ogs mund- og klovsygen , hvis man kan bruge det udtryk .
Mund- og klovsygen raser i hvert fald i den medlemsstat , jeg kommer fra , og i den region , jeg reprsenterer .
Rdet og Kommissionen har gjort det helt klart , at der ikke afsttes flere penge til udgiftsomrde 1 nste r .
Uanset konsekvenserne af de to sygdomme skal pengene findes i udgiftsomrde 1 .
Medlemmerne skal gres opmrksom p det , s de ikke bare forventer , at Rdet stiller flere penge til rdighed .
<P>
Det fjerde punkt i Costa Neves-betnkningen er reformen af Kommissionen , som omtales i afsnit 7 , 8 og 9 .
Den er meget vigtig .
M jeg bede Rdet komme med en indikation af , hvad de vil foresl som retsgrundlag for frtidspensionsordningen ?
Fr vi ved det , kan vi ikke tage stilling til , hvad vi br sttte nste r .
<P>
Hvad angr Buitenweg-betnkningen , m jeg sige , at udvidelsen er et problem .
Iflge den interinstitutionelle aftale vil eventuelle behov i forbindelse med udvidelsen blive dkket ved en revision af det finansielle overslag .
Hvad gr vi s , nr vi vil planlgge sproguddannelse , nyansttelser eller ombygninger ? Hr .
Elles kom ind p dette , og jeg prver at vre mere subtil , nr jeg siger , at vi skal se p behovene i forbindelse med udvidelsen og endnu en gang tale med de vrige institutioner om at se p en revision i forbindelse med udvidelsen .
De tre institutioner skal lse dette i fllesskab .
Det er et problem , som ikke forsvinder af sig selv , og for hver uge kommer det nrmere og nrmere .
<P>
Colom i Naval-betnkningen lader til at have givet en masse problemer i den senere tid , men vi finder forhbentlig snart en lsning , s de personer i medlemsstaterne , som har vret i gang med at ringe rundt , og de personer i Kommissionen , som har vret ved at g i panik , hvis jeg m bruge det udtryk , kan slappe af .
<P>
Endelig er der Haug-betnkningen , som ingen andre har nvnt , men som jeg er ndt til at nvne .
Hvis jeg ikke var formand for Budgetudvalget , men bare menigt medlem , ville jeg have mine tvivl med hensyn til fru Haugs betnkning , og jeg ville ikke stemme for ndringsforslag 3 .
Men jeg er jo formand , og jeg m ikke sige sdan noget , s det vil jeg lade vre med .
<SPEAKER ID=34 NAME="Jensen">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke de tre ordfrere for gode betnkninger og sige , at jeg bestemt synes , at de viser , at vi betragter budgettet som et politisk instrument .
Der er fastlagt en rkke klare politiske prioriteter i de tre betnkninger .
Srlig vil jeg fremhve hr . Costa Neves ' betnkning .
Den indeholder en opflgning af den beslutning , der blev truffet p Lissabon-topmdet i fjor og bekrftet p topmdet i Stockholm om , at vi inden for de kommende 10 r skal skabe den mest konkurrencedygtige konomi i EU .
Det synes jeg er en flot prioritet , og vi skal sikre os , at det afspejles i budgettet , srlig inden for det , der hedder EU ' s interne politikker .
Jeg er ogs glad for , at vi arbejder videre med at sikre , at der flges op p bevillingerne til strukturfondene , sdan at det , vi forpligter os til , ogs er det , der fres ud i livet , og sledes at der er et rimeligt forhold mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger .
<P>
Sammen med den liberale gruppe har jeg stillet ndringsforslag om , at vi skal fortstte reformen af de tilskud , der gives under de skaldte " A 30-linjer " .
Der er organisationer , som fr tilskud r efter r og ligefrem bliver afhngige af tilskuddene .
Det er noget , vi m forholde os til .
Som parlamentsmedlem mener jeg , vi m sttte Kommissionens arbejde med at sikre en gennemskuelig forvaltning af pengene , sdan at skatteborgerne har sikkerhed for , at der er effektivitet , og at de politiske ml ns .
Argumentet om , at " vi plejer at f tilskud " , m ikke vre afgrende , der skal vre mulighed for fornyelse og for nye tiltag .
Endelig vil jeg sige , at det er vigtigt , at vi fortsat sttter Kommissionens reform gennem vores prioritering af budgettet .
Det er vigtigt for EU , at Kommissionen har et godt image udadtil , og at der ikke hersker tvivl om , at vi har en god og stabil administration .
I den forbindelse er det klart , at vi skal tage hjde for , hvad udvidelsen kommer til at betyde for vores administation i de kommende r .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Caullery">
Hr. formand , kre kolleger , p trods af at vi sttter hovedparten af budgetretningslinjerne for 2002 som f.eks. de retningslinjer , der prioriterer fdevaresikkerhed og BSE-krisen samt visse globale indvandrerprogrammer , lider beslutningen desvrre under nogle overdrevne udskejelser , som vores gruppe ikke kan st bag , eftersom det er til skade for landmndene .
Faktisk er det at betvivle den flles landbrugspolitik p grund af kogalskabskrisen ikke blot ubilligt , det er det samme som at ngte at drage hele konsekvensen af de undladelser og forstillelser , som er mere end 15 r gamle , og som er skyld i , at vi sidder i denne situation i dag .
<P>
Vores gruppe stemmer sledes imod beslutningens stk . 11 , som ikke blot krver , at man ophver den sondring , der er mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter , men ogs at lovgivningen for den flles landbrugspolitik nu skal lgges ind under den flles beslutningsprocedure .
<P>
Hvad angr Buitenweg-betnkningen , er der nogle af hendes bestemmelser , der er uacceptable .
At krve , at der anvendes opdelte bevillinger i forbindelse med administrationsudgifterne , er det samme som at bne op for en jeblikkelig og omfattende vkst af nye uudnyttede bevillinger .
<P>
Til slut en enkelt bemrkning til Colom i Naval-betnkningen .
De foreslede forhjelser gr os skeptiske med hensyn til deres fordeling , ligesom det foreslede skema ikke vil forhindre , at vi ender med nogle omfattende uudnyttede bevillinger .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , at fdevaresikkerhed og -kvalitet , forbrugerbeskyttelse og bredygtigt landbrug br vre EU ' s fremmeste erhvervspolitiske ml , er der nppe nogen , som for alvor vil stte sprgsmlstegn ved .
Men eftersom vi alle ved , at mange veje frer til Rom , er sprgsmlet om , hvordan vi konkret vil n frem til dette ml , nok vigtigere .
Man anvender ofte patentopskrifter for at n politiske mlstninger . Sledes nvner man i Costa Neves-betnkningen ogs den nye europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed .
<P>
Vi ved alle , at nye myndigheder krver ekstra budgetmidler , som vi imidlertid nppe har .
Hvis vi virkelig vil sikre og opn det nvnte erhvervspolitiske ml , kan vi ikke forlade os p , at vi virkelig kan n det ved at oprette en ny myndighed .
Tvrtimod m vi reformere hele landbrugspolitikken for at n dette ml , naturligvis ogs med henblik p den planlagte udvidelse mod st .
I de forlbne valgperioder har vi fremmet de store landbrugsbedrifter p bekostning af smbrugsstrukturerne .
Denne fejl skal rettes hurtigt , s de resterende smbrug , som altid har produceret fdevarer af hj kvalitet , igen kan f en indkomst , som sikrer deres konomiske overlevelse , for kun p den mde vil vi kunne gennemfre disse ml .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , mine damer og herrer , Gruppen for Det Europiske Folkeparti accepterer med stor tilfredshed Carlos Costa Neves ' budgetretningslinjer . Frst og fremmest fordi de over for Kommissionen og Rdet markerer et selvstndigt princip for udarbejdelsen af budgettet for 2002 .
<P>
Vi har altid argumenteret for , at interinstitutionelt samarbejde er den bedste mde , hvorp der kan gres fremskridt i en budgetforhandling .
Det har vi ogs gjort p de tidspunkter , hvor forholdet mellem Rdet og Europa-Parlamentet har vret mest anspndt .
Erfaringen viser imidlertid , at klare og meget konkrete retningslinjer fremmer enigheden i Parlamentet .
Derfor er der s f ndringsforslag , og de fremmer desuden det budskab , som vi ved procedurens begyndelse br sende , isr til den anden gren af budgetmyndigheden .
<P>
P den anden side er tilpasningen af de finansielle overslag p grund af manglende gennemfrelse af budgettet for 2000 blevet et afgrende sprgsml for Parlamentet .
Det konsensusforslag , som Kommissionen stiller , lever op til begge budgetmyndigheders krav . For det frste hves det samlede belb for betalinger ikke fr slutningen af programmeringsperioden , som Rdet , der er forpligtet af medlemsstaternes budgetbegrnsninger , nsker det , og for det andet overfres strstedelen af forpligtelsesbevillingerne til slutningen af perioden , noget , som bidrager til opfyldelsen af det , der blev aftalt i Berlin , som Parlamentet forlangte .
<P>
Vi hber derfor , at Rdet kan godkende dette forslag , som Parlamentet allerede gennem Budgetudvalget har bifaldet .
Det er rigtigt , at en ndring af forpligtelsesbevillingernes strrelse kunne give Kommissionen visse forhandlingsproblemer med nogle medlemsstater , srligt hvad angr programmer inden for ml 1 , som endnu ikke er godkendt .
Men i den aftale , der kan indgs , vil der vre en mned mere til forhandlinger mellem de to institutioner , og desuden vil der vre fire uger mere til godkendelse i Bruxelles af disse nye programmer , srligt dem , der vedrrer ml 1 .
<P>
Vi gentager , mine damer og herrer , at det drligste valg ville vre ikke at have mulighed for genopfrelse p budgettet , for det ville betyde et strre tab af bevillinger til strukturforanstaltninger , som sandsynligvis ville mangle i slutningen af perioden .
Hvis Rdet indgr en aftale i dag , burde vi ikke f problemer med at opn en endelig aftale , og jeg understreger , at vi under alle omstndigheder har tid nok indtil den 3. maj til , at denne aftale kan bre frugt .
<P>
Vi vil takke Kommissionen for den rolle , den har spillet som mgler mellem de to andre institutioner .
Vi kan af og til - her i Parlamentet - beklage os over Kommissionens manglende initiativ , som skyldes , at den er fanget mellem to andre institutioner , der har meget forskellige holdninger , og derfor har den meget f handlemuligheder .
Men noget , man aldrig kan ngte Kommissionen , er dens evne til at mgle og skabe kompromiser , der munder ud i fornuftige forslag .
<P>
Til sidst vil jeg lyknske fru Buitenweg med hendes retningslinjer for andre institutioners budgetter , som der er bred enighed om , hvilket gr , at vi alle sammen og hun selv kan f en tilstrkkeligt frugtbar , fredelig og rolig budgetforhandling .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Hr. formand , jeg vil ogs begynde med at lyknske fru Buitenweg med betnkningen og den mde , hvorp hun har forsgt at tage hensyn til og integrere forskellige holdninger .
Jeg er enig i vigtigheden af at vedtage en aktivitetsbaseret budgetopstilling , fordi jeg mener , at det er afgrende for den fremtidige gennemsigtighed i alle EU-institutioner og vil pvirke disses mde at arbejde p .
Min gruppe bifalder navnlig henvisningen til bistandsstatutten og bevillingerne til de politiske partier .
Jeg er ogs helt enig i den vgt , som udvidelsen og konsekvenserne af beslutningerne i Nice tillgges i disse retningslinjer .
<P>
Jeg er dog bekymret over , at ingen af institutionerne indtil videre har set p de budgetmssige konsekvenser af denne sag i sammenhng .
Der er , som det fremgr af betnkningen , behov for en flles sammenhngende strategi , som omfatter alle aspekter af udvidelsen p kort svel som langt sigt .
Det er afgrende , at vi forudser og evaluerer de budgetmssige konsekvenser af udvidelsen for alle institutionerne , for hvis vi ikke gr det , vil det vre svrt at opretholde den budgetmssige disciplin og effektivitet .
Vi har derfor bedt de enkelte institutioner fremlgge en strategi , som beskriver konsekvenserne af udvidelsen for deres tjenestegrene .
<P>
Der er behov for en radikal strategi , navnlig for sprog- og oversttelsestjenesterne , da de sandsynligvis bliver de strste vkstomrder . Vi risikerer at komme op p hen imod 60.000 ansatte , og det giver nppe skatteyderne i EU valuta for pengene .
Min gruppe er derfor meget bekymret over afsnit 12 , som opfordrer til , at der indsttes tal i det forelbige budgetforslag , fr vi har forhandlet en strategi .
Det er da den omvendte verden .
<P>
For det andet er jeg heller ikke sikker p , hvor klogt det er at medtage afsnit 19 i disse retningslinjer , fordi det krver en fuldstndig midtvejsrapport for alle stende udvalg i Parlamentet .
Alt dette vil skabe strre uro og forvirring , og det strider imod det nskede planlgningsniveau i institutionerne , som er nvnt andetsteds i betnkningen .
Jeg opfordrer derfor kraftigt vores kolleger i PPE-DE til at trkke disse ndringsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , fllesskabsbudgettet er livsnerven i en bredygtig flles landbrugspolitik .
Landbruget og EU ' s landmnd har aldrig stet over for strre udfordringer end nu .
BSE og mund- og klovsyge har tilfjet en ny og uventet dimension til EU ' s dagsorden .
Den psykologiske effekt p landmnd og landbrugssamfund er betydelig .
Konsekvenserne for landbrugsindkomsterne og dermed ogs for landbrugsbudgettet er uoverskuelige i jeblikket .
Sprgsmlet om , hvorvidt landbruget er en bredygtig karrieremulighed for nye landmnd , er igen kommet i sgelyset .
Forbrugerne er stadig forvirrede og desorienterede .
Der misinformeres fortsat i vidt omfang om fdevaresikkerheden , isr hvad angr kdprodukter .
Deraf den bekymrende nedgang i kdforbruget .
<P>
P denne baggrund vil jeg gerne advare mod forsg p radikalt at ndre administrationen og strukturen i det landbrugsbudget , der blev vedtaget i Berlin .
Hvad angr BSE og mund- og klovsyge , er landmndene i det store hele uskyldige ofre for omstndigheder , de ikke har kontrol over .
Det ville vre en alvorlig fejltagelse , hvis vi p grund af panikken over den nuvrende krise indfrte drastiske budgetndringer , som modvirker bredygtigheden af de europiske familielandbrug .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige , at vi ofte diskuterer budgettet , som om det var et ml i sig selv .
Vi diskuterer ndringsforslag , som den europiske offentlighed ikke forstr .
Vi drfter forskellen mellem forpligtelser og bevillinger og alle mulige tekniske detaljer , som ikke giver nogen mening for borgerne i EU .
Det er ndvendigt , men det skal ikke vre det billede , som den EU-borgerne prsenteres for .
EU-borgerne nsker et budget , som tjener deres interesser , og et budget , som fremmer EU ' s politiske mlstninger .
Det er meget vigtigt .
Budgettet skal p bedst mulig mde bidrage til opfyldelsen af EU ' s langsigtede mlstninger .
Ved udarbejdelsen af de langsigtede planer skal vi tage hensyn til Unionens interesser , til dens kohsion , solidaritet og indflydelse her i verden .
<P>
Vi bliver i jeblikket frt p vildspor af hele sprgsmlet om budgettets strrelse . Hr .
Wynn siger , at Rdet siger , at der ikke er flere penge . Sikke noget sludder !
Der var engang en begrnsning p 1,1 % .
Jeg rejste rundt i EU sammen med hr . Colom i Naval og andre , og vi bad om godkendelse af en budgetudvidelse p 1,27 % , som vi havde brug for p det tidspunkt .
Vi fik den , og ansvarlige som vi er , brugte vi ikke pengene .
Pengene er der endnu .
Der er nu krise specielt i landbruget , og der skal gres noget ved den krise .
<P>
I Berlin foruds vi ikke en mund- og klovsygekrise , og vi foruds heller ikke BSE-krisen .
Vi befinder os derfor i en ny situation , og det er vildledende og forkert at sige , at der ikke er penge til at lse den .
Da der var svinepest , gav vi 800 millioner euro til tyske og nederlandske landmnd .
I dag , hvor de britiske landmnd har et stort problem , skal vi s ndre spillets regler og ngte at yde de britiske landmnd den hjlp , de har krav p iflge traktaterne ?
Deres egen regering har slagtet dem ved at ngte dem adgang til den flles valuta .
Vi kan ikke ndre reglerne , og vi kan ikke ngte dem hjlp .
EU kan ikke fje spot til skade ved at sige , at det ikke er EU ' s ansvar , og at de har et alvorligt mund- og klovsygeproblem .
Hvis Rdet insisterer p en begrnsning , m vi insistere p , at den er p 1,27 % .
Der er masser af penge til at lse problemet de nste to r , og derefter kan vi stadig f de 1,27 % , som forhbentlig kan finansiere udvidelsen .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , jeg fler , at det er overordentligt vigtigt , at man tager de store og vigtige emner op i udarbejdelsen af budgetretningslinjerne .
Vi har faktisk ptaget os at tage imod de nye medlemslande inden valget til Europa-Parlamentet i 2004 , og de fleste af os er nok enige om , at dette er en bde stor og historisk forpligtelse , hvilket ogs br afspejle sig i budgetretningslinjerne .
Jeg mener ikke , at dette fremgr tilstrkkelig tydeligt i den del , der angr Kommissionen .
<P>
Vores forpligtelse over for de lande , som nu forhandler om medlemskab , betyder , at de tiltrdelseslande , der opfylder Kbenhavnskriterierne , ogs har ret til at blive medlemmer .
Dette indeholder selvflgelig en betydelig usikkerhed .
Vi ved ikke , hvilke lande det kommer til at dreje sig om , eller hvor mange de vil blive .
Vi ved derfor heller ikke , for at relatere sprgsmlet til fru Buitenwegs budgetretningslinjer , hvor mange nye sprog der skal tolkes og oversttes til og fra .
Punktet er vrd at understrege , eftersom dette scenario ligger bare tre r fremme i tiden .
<P>
Udvidelsesprocessen skaber ikke udelukkende forpligtelser for ansgerlandene , men ogs for EU .
I denne sammenhng tror jeg , at der er to ting , der skal gennemfres med jeblikkelig virkning .
Den ene er , at Kommissionen m vende tilbage med udregninger af budgetvirkninger af forskellige varianter af udvidelsen , alt efter hvilke og hvor mange lande det drejer sig om .
Den anden ting er , at vi ikke lngere kan udskyde sprogsprgsmlet , men nu bliver ndt til for alvor at tage fat p det .
Fru Buitenweg har behandlet sprgsmlet p udmrket vis i sine retningslinjer .
Jeg gr ud fra , at det dermed ogs i lbet af ret vil f en omhyggelig behandling .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , hvert r ved budgetprocedurens begyndelse str vi over for den udfordring at skulle imdekomme en offentlighed , der med rette er bekymret , den udfordring at finde ud af , om vi er i stand til at opn en seris og effektiv ligevgt og dermed planlgge det kommende budget , sledes at bidragyderne ved , p hvad , hvordan og hvorfor EU vil bruge sine penge .
<P>
Jeg vil allerfrst udtrykke min tilfredshed med hovedordfreren , Carlos Costa Neves ' , fremragende arbejde og lyknske fru Buitenweg og hr . Colom og nske dem held og lykke med hurtigst muligt at opn den aftale , som vi alle sammen har brug for .
<P>
Vores borgere er bekymrede , og med rette , ikke bare for , om der opns en finansforordning , der tilfredsstiller Parlamentets legitime krav , men ogs over Unionens politiske vilje til at gre noget ved den ulovlige indvandring .
<P>
Jeg takker hr .
Costa Neves , der har haft politisk engagement til budgetmssigt at sttte denne prioritering , og jeg anmoder Kommissionen og Rdet om at udvise samme interesse og engagement , som br give sig udslag i programmer til fremme af reel integration , til effektiv sttte af oprindelsesregionerne , til gennemfrelse af en flles indvandringspolitik , der sttter og letter staternes arbejde p dette omrde .
<P>
Og hvis indvandringen , udvidelsens flger for landbrugsudgifterne , dyresundhedskrisen og forbrugerbeskyttelsen skaber uro og ngstelse i hele EU , br disse budgetretningslinjer ogs indeholde en lsning p sektorproblemerne .
<P>
Jeg anmoder om solidaritet med Spaniens og Portugals fiskerisektorer .
Tusinder af arbejdstagere og hundreder af fartjer venter p , at bestemmelsen om bevarelse fra Det Europiske Rd i Nice opfyldes med sttte til omstilling af fllesskabsflden , som ikke har kunnet arbejde .
EU br reagere solidarisk og effektivt p den klart fjendtlige holdning , som Marokko har udvist under hele forhandlingsprocessen .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p to omrder .
Allerfrst vil jeg gerne takke hr . Costa Neves og fru Buitenweg for deres klare redegrelser og deres indledende arbejde .
<P>
Jeg begynder med fiskeriet .
Bl.a. som ordfrer for fiskeriet konstaterer jeg , at fiskeriet er i en vanskelig situation .
Jeg henviser til torskegenopretningsplanen for Nordsen , som har alvorlige konsekvenser for de omkringboende fiskere .
Udeblivelsen af en aftale med Marokko har ligeledes store flger for de spanske og portugisiske fiskere .
Den berettigede kritik af finansieringen af aftaler med tredjelande med Fllesskabets midler er voksende .
Der er for lidt tilsyn med anvendelsen af disse midler , isr i udviklingslandene .
Desuden kaster grnbogen sin skygge fremad , og den kan bruges som et middel til i hjere grad at involvere fiskerisektoren i en bredygtig forvaltning af fiskebestandene og modernisering af flden .
Sprgsmlet er derfor , om et braklgningsprogram , inklusive naturpleje , som det anvendes i landbruget , ogs kan bruges i fiskeriet .
Der er faktisk ikke plads p fiskeribudgettet .
Der er endvidere ikke plads til nye udgifter med hensyn til social- og omskolingspolitikken i fiskeriet , og slet ikke til nye investeringer i arbejdsforholdene og sikkerheden p fiskerkutterne .
I denne uge er der en betnkning p dagsordenen , hvoraf det helt klart fremgr , at der i fiskerisektoren hvert r er ikke mindre end 24.000 ddsfald i forbindelse med arbejdsulykker .
<P>
I landbruget er det klart , at krisen i oksekdssektoren krver en grundig debat om reformen af landbrugspolitikken .
Her er det meget vigtigt , at fdevarer er en livsndvendighed .
Der skal vre en strk vekselvirkning mellem landmndene og forbrugerne , og staten er her et uundvrligt led .
Det muliggr den nuvrende politik ikke i tilstrkkelig grad , og sprgsmlet er , om Berlin-aftalen i tilstrkkelig grad tilgodeser en sdan omstilling .
Hvis det ikke er tilfldet , skal vi undersge , hvordan finansieringen s kan finde sted , og det er sprgsmlet , om f.eks. et forbrugertillg for bredygtigt producerede fdevarer ikke burde medtages i EU-politikken , i betragtning af at et sdant tillg lnge er blevet anvendt for mange andre produkter .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvorfor nsker Rdet et konkurrencedygtigt Europa ?
Og hvorfor sttter vi dette ml ?
For os drejer det sig om at sikre arbejdspladserne i Europa og skabe nye interessante arbejdspladser .
Det har hjeste prioritet .
Landbrugskrisen som flge af BSE og andre sygdomme vil betyde , at der bliver problemer med arbejdspladser i landbruget , p slagterierne og i mange andre virksomheder .
Det betyder , at vi m overveje , hvordan vi sikrer fremtiden og skaber nye chancer for arbejdskraften .
<P>
Her findes der to gammelkendte midler til at fremme det , nemlig investeringer i uddannelse og videreuddannelse samt i forskning .
Inden for forskningen br der isr investeres i markedsforskningen - forskning i , hvilke produkter forbrugerne kber - men naturligvis ogs i produktforskningen - forskning i , hvordan kan man eksempelvis producerer vedvarende energi i landbruget og dermed mindsker Europas afhngighed af import .
Vi har to omrder , hvor der i fremtiden intensivt vil opst ny beskftigelse .
P den ene side har vi edb-omrdet , hard- og softwareudvikling , informationsteknologien i fremtiden , og p den anden side nsker vi alle at blive gamle ved godt helbred , vi har alts brug for social kompetence , vi har brug for forskning i bioteknologi , s vi ogs kan leve sundt i alderdommen .
Til dette forml har vi brug for access to finance , alts adgang til finansiering , isr for de mindste virksomheder .
I dag er det nsten umuligt for en virksomhed med under 10 ansatte at skaffe penge uden en kaution fra familien .
Her m vi konkret gre noget , da virksomheder med under 250 ansatte trods alt producerer 60 % af bruttonationalproduktet og udgr 60 % af beskftigelsen i Europa .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Dover">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske de to ordfrere , hr . Costa Neves og fru Buitenweg , med deres glimrende prsentation af forventningerne til nste r .
Jeg er sikker p , at der er tilstrkkelig kontrol med Parlamentet i den periode .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om et enkelt emne i dag , nemlig strukturfondene .
Hvorfor er de endnu ikke udnyttet fuldt ud , og hvad skal der ske med dem i fremtiden ?
Jeg nsker at vre bde kontroversiel og konstruktiv .
Vi er bagud med at bruge bevillingerne til strukturfondene bde til bykerner og landdistrikter , og det skyldes enten drlig administration eller forsinket planlgning af , hvad der skal ske , og hvad der skal godkendes af EU-myndighederne , eventuelt i samarbejde med de nationale myndigheder .
<P>
Nu vil jeg vre kontroversiel , og jeg fremhver det ord , for jeg er ikke enig i , at vi bare skal udstte forbruget , s vi fr en enorm sum om 4-5 r .
Vi skal se fremad .
Nr udvidelsen trder i kraft , forventer de nye lande i EU bevillinger til strukturfonde - de bevillinger , som de eksisterende medlemmer gr glip af , fordi de ikke fr noget ud af det , hvis vi skal opfylde t budget for strukturfonde .
<P>
De nye medlemslande vil med andre ord forvente , og de br ogs modtage bevillinger til at dkke deres behov .
Mit lsningsforslag er her , at de bevillinger , der endnu ikke er brugt , skal ud af systemet .
Som vi har hrt , er det hensigten .
Men hvorfor ikke udnytte det straks ?
Hvorfor ikke returnere de penge , der ikke er blevet brugt , til de lande , som har bidraget med dem ?
Det drejer sig navnlig om de lande , som er ramt af mund- og klovsyge .
De har brug for de penge til at kompensere for krisen i landdistrikterne .
<SPEAKER ID=46 NAME="Bowe">
Hr. formand , p vegne af Miljudvalget vil jeg gerne tilfje nogle afsluttende bemrkninger , inden kommissren runder af .
Vi har med interesse fulgt budgetproceduren indtil videre , og vi takker de to ordfrere , som har udfrdiget en god betnkning med det rette indhold .
Men jeg vil gerne fremhve et par punkter , og jeg hber , at fru Schreyer vil tage dem op og forsge at sikre , at de behandles i Kommissionen .
<P>
For det frste har vi lnge opfordret Kommissionen til at gre mere for at gre budgettet mere grnt .
Landbrugsomrdet er stort set urrt , og der skal gres meget mere for at gre strukturfondene og andre af Kommissionens aktivitetsomrder mere grnne .
Vi ville stte pris p et nyt initiativ fra Kommissionen p dette omrde , og at Kommissionen sikrer , at pengene bruges p en bredygtig mde .
<P>
Med hensyn til at bruge penge uden for Unionen , navnlig i st- og Centraleuropa , hber vi , at Kommissionen vil fokusere p programmer som Phare og andre programmer , der garanterer gennemfrelse og hndhvelse af EU-lovgivningen .
Disse lande har tilsluttet sig EU ' s acquis , og vi forventer , at de opfylder kravene deri , inden de bliver medlemmer af Unionen .
Vi kan ikke g p kompromis med miljstandarderne p de omrder .
Jeg hber , at der afsttes penge til at sikre det .
<P>
Hvad angr folkesundheden , som er et kompetenceomrde , der blev udvidet i Amsterdam-traktaten , og som er ved at gennemg en reform , hber vi , at resultatet af reformen bliver et udvidet program for folkesundhedssprgsml , og at Kommissionen accepterer det og afstter de ndvendige midler , og det vil uundgeligt vre mere , end der afsttes nu .
Der hersker ingen tvivl om retsgrundlaget for indsatsen p folkesundhedsomrdet , men der hersker stadig uklarhed om retsgrundlaget for andre af Kommissionens indsatsomrder .
Jeg vil gerne bede Kommissionen gre en fornyet indsats for at klarlgge retsgrundlaget for visse indsatsomrder i forbindelse med miljet .
<P>
Jeg vil gerne henlede Kommissionens opmrksomhed p to andre vigtige sprgsml .
For det frste hersker der forvirring om bevillingerne til visse ngo ' er og de penge , som Kommissionen afstter til dem .
Det vil vi gerne have afklaret .
Endelig har vi lnge her i Parlamentet talt om problemet med at yde sttte til tobaksproduktion i Sydeuropa samt andre sprgsml i forbindelse med tobaksproduktion .
Kommissionen m komme med et nyt initiativ p dette omrde .
Det er tid til at komme videre .
Det er uacceptabelt , at der stadig bruges penge p denne mde .
Jeg hber , at Kommissionen tager dette til efterretning .
<SPEAKER ID=47 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , den aktuelle krise i landbruget - BSE-krisen , udbruddet af mund- og klovsyge - har frt til en voksende offentlig interesse for det europiske budget .
Der bliver hele tiden sat sprgsmlstegn ved det . Kan det finansieres , eller bliver det europiske budget sprngt ?
Disse sprgsml viser , at EU ' s budget skal vre fleksibelt nok til at kunne dkke uforudsete udgifter .
P den anden side skal de udgifter , som der findes et retskrav p , naturligvis finansieres , de flerrige programmer skal opfyldes , og der skal ogs vre plads til nye opgaver .
<P>
I dag diskuterer vi prioriteringerne for budget 2002 , og det er frste gang , som det er blevet understreget , at alle de tre institutioner , som deltager i budgetproceduren - Rdet , Parlamentet og Kommissionen - har sat navn p deres prioriteringer p dette tidspunkt .
Jeg vil gerne takke det fravrende Rd for denne nye samarbejdsform , Rdet ( almindelige anliggender ) , som allerede i januar diskuterede udenrigspolitikken i sine prioriteringer , og KOFIN-Rdet , som i marts diskuterede prioriteringerne for budget 2002 generelt .
Jeg vil ogs hjerteligt takke Europa-Parlamentet , isr Dem , hr . Costa Neves , som hovedordfrer for det kommende r .
<P>
Prioriteringen , hr . Costa Neves , er frste brik i samarbejdet om et rs budget .
Det omfatter vedtagelsen af budgettet og derefter hele budgetret i forbindelse med gennemfrelsen .
Jeg vil fra min side tilbyde Dem fuldt samarbejde , s vi fr et godt budget og derefter ogs en god gennemfrelse af budgettet i 2002 .
<P>
Rammen for det kommende rs budget er sat med den finansielle planlgning , den meget omtalte Agenda 2000 .
I henhold til denne finansielle planlgning kan de nye konomiske forpligtelser , som kan indgs nste r , stige med i alt 2,9 % i forhold til i r .
For betalingsmidlerne ville den finansielle planlgning give plads til en langt strre stigning , nemlig 7 % , og hvor meget af det , der er behov for , vil blive konkretiseret med opstillingen af det forelbige budgetforslag og i den videre budgetprocedure .
<P>
Iflge den finansielle planlgning kan de strste stigninger finde sted inden for landbrugsudgifterne .
Det fremhver jeg , fordi det har spillet en rolle i mange indlg .
I henhold til den finansielle planlgning er der faktisk mulighed for en stigning i de absolutte udgifter til landbrugspolitikken p 2,5 milliarder euro i forhold til i r .
Det er ikke smpenge , virkelig ikke !
Men naturligvis m man sprge , om vi kan klare os med denne stigning uden at mtte trffe beslutninger om strukturelle besparelser .
Vi ved alle , at dette afhnger af markedsudviklingen og naturligvis ogs af bestemte beslutninger om markedsordninger , som endnu str bne . Jeg vil her blot nvne sukkermarkedsordningen eller bomuldsmarkedsordningen .
Det ligger stadig i Rdet .
<P>
Men det afhnger naturligvis ogs i hj grad af , hvordan sidste rs budget for landbrugspolitikken ser ud , og hvordan den videre udvikling af mund- og klovsygen kommer til at se ud .
De ved , at EU ' s budget skal refundere 60 % af visse udgifter , som opstr i medlemsstaterne p grund af sygdommen .
Gennem nogle uger har en arbejdsgruppe fra generaldirektoraterne for landbrug , budget og sundheds- og forbrugerbeskyttelse nsten ugentligt vurderet omkostningsudviklingen , og jeg m sige , at denne udgiftskurve p grund af mund- og klovsygen naturligvis viser en stejl stigning .
Allerede for en uge siden nede disse sknnede udgifter op over 100 millioner .
Denne refusion skal finde sted nste r i budgettet for 2002 og skal naturligvis sikres , njagtig som de udgifter , som der m trffes beslutning om p grund af BSE-krisen i form af anden initiativpakke til bekmpelse af konsekvenserne af BSE-krisen .
<P>
Emnet " midtvejsstatus i landbrugspolitikken " er blevet berrt .
Det er en proces , som begynder nu , for kritisk at gennemg landbrugspolitikken .
P alle politiske omrder , ogs inden for landbrugspolitikken , m vi konstant se kritisk p , om alle udgifter er fornuftige .
Og for nogle udgifter , som vi m kalkulere med for f.eks. at komme af med overskud , m man sprge sig selv , om man virkelig bruger pengene det rigtige sted , eller om man ikke hellere skulle bruge dem p et andet punkt for ogs inden for landbruget f.eks. at opfylde mlene inden for forbruger- , milj- , dyre- og landskabsbeskyttelse samt strukturelle forbedringer i landdistrikterne .
<P>
For landbrugsbudgettet glder det - jeg fremhver det igen , og det blev ogs bekrftet i Stockholm - at det loft , der er fastsat i den finansielle planlgning , skal overholdes , og derfor ville man eventuelt sammen med det forelbige forslag til budget 2002 mtte vedtage et forslag om strukturelle besparelser .
Det undersges for tiden , om dette bliver ndvendigt eller ej .
<P>
n ting er imidlertid klar , og her tror jeg , jeg kan tale for alle de involverede parter i budgetproceduren .
Programmerne til fremme af udviklingen af landdistrikterne bliver under ingen omstndigheder beskret ! Det ville jo vre helt kontraproduktivt , hvis dette program blev skret ned midt i krisen , hvor alle taler om reformen , hvor alle taler om mere miljbeskyttelse , f.eks. mere landskabsbeskyttelse .
Her tror jeg virkelig , man kan sige , at der er fuld enighed i EU om , at det ikke kommer p tale .
<P>
Krisen har rystet forbrugernes tillid til fdevaresikkerheden , og kommissionsformand Prodi understregede allerede i sin frste tale her som formand for Kommissionen , hvilken betydning fdevaresikkerhed ville have for Kommissionens arbejde . For Parlamentets vedkommende har De , hr .
Costa Neves , bde i Deres betnkning og i Deres tale - og det blev ogs fremhvet meget tydeligt i andre indlg i formiddagens lb - gjort det klart , hvor vigtigt dette omrde er ogs for det kommende budget .
<P>
I dag tror jeg kun , vi definitivt kan sige , at den europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed bliver oprettet i begyndelsen af nste r , og p budgetsiden ser der ud til at vre fuld enighed om , at midlerne - bde de operative midler og stillingerne til den europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed - bliver afsat i budget 2002 .
Jeg tror , det er en god nyhed for forbrugerne !
<P>
De vigtige programmer til forbedring af strukturen medtages naturligvis i fuldt omfang i budgettet .
Den nye sttteperiode begyndte sidste r , og p grund af den samlede omstilling var det ikke alle programmer , som kunne blive bevilget til tiden sammen med de tilhrende midler .
Derfor var man ogs s forudseende , at man i 1999 i den interinstitutionelle aftale fastholdt enigheden om , at midler , som ikke kunne bindes sidste r , kunne overfres .
Der er tale om 6,15 milliarder euro .
Det har hr . Colom i Naval redegjort for .
Naturligvis skal man finde den mest praktiske lsning for denne ombudgettering og tilpasning af det finansielle overslag .
<P>
Jeg beklager ogs , at det endnu ikke er lykkedes at samle alt under t , s vi allerede i dag kunne beslutte tallene .
Jeg tror imidlertid , det er godt p vej , og beslutningen skal iflge den interinstitutionelle aftale trffes inden 1. maj .
Da 1. maj er helligdag , tror jeg , 2. maj vil vre en lige s god dag at trffe beslutningen .
<P>
Hr . Costa Neves , De nvnte for Parlamentets vedkommende andre prioriteringer for det nste budget , som jeg gerne vil komme ind p .
For det frste problemerne med den illegale indvandring .
Her vil jeg gerne endnu en gang pege p , at der allerede i budget 2001 er afsat penge til en aktion , som skal yde oplysnings- og informationsarbejde i oprindelseslandene for at tage fat p problemet ved roden .
Mange mennesker bringes hertil af menneskesmuglere .
Der er i virkeligheden tale om menneskehandel , og her m man gre alt for at bekmpe dette .
Naturligvis er det ogs rigtigt , som det er blevet sagt , at det inden for retspolitikken ikke altid drejer sig om at skabe nye operationelle midler , det ndvendige personale skal ogs vre der , og hr . Vitorinos generaldirektorat , som det hrer under , har hidtil fet flere stillinger ved alle stillingsfordelingsrunder .
<P>
For det andet er der e-learning-omrdet .
Der er blevet peget p den betydning , som dette emne har for mlstningen om at udvikle Europa til en vidensbaseret konomi .
<P>
Naturligvis er sprgsmlet om at udstyre klasselokalerne med computere eller skolernes adgang til internettet frst og fremmest et sprgsml , som hrer under medlemsstaternes subsidire ansvar .
Det skal man lige holde fast i .
Samtidig er det naturligvis godt , hvis alle medlemsstaterne beslutter ambitise ml .
Til at sttte disse ml str der stttemidler til rdighed i flere EU-programmer , og dette br gres mere synligt for at gre det klart for borgerne , hvad deres penge bliver brugt til p EU-niveau .
Lad mig sige det lidt forenklet . Netop dette eksempel viser , at skattepengene p EU-niveau ikke kun bliver brugt til ndaktioner som destruktionen af kvg , men ogs bliver investeret i fremtiden for den nye generation .
<P>
Det ser ikke ud til , at det bliver ndvendigt at forhje de belb , der er afsat til udenrigspolitiske projekter nste r , takket vre vores front loading af Balkan-programmet i de seneste to r .
Dette mangler endnu at blive bekrftet af Verdensbankens undersgelse , som hr .
Wynn nvnte . Programmet for Middelhavsomrdet vil Kommissionen prioritere hjt , ikke s meget i form af nye forpligtelser som for at omstte de hidtidige forpligtelser til konkrete og synlige projekter , som er til gavn for borgerne .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at understrege , hvor vigtigt det er for Kommissionens reform , at peer group-evalueringen bliver afsluttet positivt , s de 317 endnu udestende stillinger til Kommissionen kan anvendes p hjt prioriterede omrder .
Derfor vil vi p ny bede budgetmyndigheden om disse stillinger .
<P>
I jeblikket har vi i alt 27.700 stillinger i EU ' s stillingsplan .
Jeg tror , det er et tal , der br nvnes en gang i mellem , for i befolkningens forestilling svver der nogle gange langt strre tal .
Heraf findes 18.400 i Kommissionen , 2.650 i Rdet og 4.260 i Parlamentet .
Jeg takker ordfrer Buitenweg for hendes betnkning , hvoraf det fremgr , at margenen inden for forvaltningsudgifterne ikke er srlig komfortabel , og der derfor er behov for godt samarbejde for ogs fremover at kunne klare sig med denne ramme .
Jeg er helt enig med hende i , at forberedelsen af udvidelsen p det administrative omrde nu m gres i fllesskab af alle institutionerne , og at det virkelig er et omrde for srdeles fornuftigt interinstitutionelt samarbejde .
<P>
Jeg vil komme med en kort bemrkning om udvidelsen , om sprgsmlet om udgiftsomrde 8 .
Disse midler er til rdighed , hvis der kommer nye udvidelsesstater . Hvis der ikke kommer nogen udvidelse , s vil disse midler naturligvis heller ikke st til rdighed .
Jeg tror ikke , det i jeblikket giver mening at tale om en forhjelse af frtiltrdelsessttten .
<P>
Jeg har en sidste bemrkning . Budgetproceduren bestr ikke af en beslutning om tal , det drejer sig naturligvis om at gre tallene til god politik .
Derfor har man i Rdets , Parlamentets og Kommissionens prioriteringer med rette nvnt gennemfrelsessprgsmlene .
Nedbringelse af gamle forpligtelser , nedbringelse af forsinkede betalinger , mere gennemskuelighed for budgetbeslutninger er vigtige hjrnesten og vil vre genstand for Kommissionens fremskridtsrapport til Parlamentet .
Med beslutningen om , at budgetmyndigheden ugentligt skal have forelagt tallene om budgettets gennemfrelse , siger jeg med stolthed , at Kommissionen dermed virkelig str i spidsen for , at vi bevger os i retning af strre budgetgennemsigtighed .
Vi arbejder ogs p skridt for skridt at gre budgettet mere lseligt , s det ikke kun giver mening for budgeteksperter , men ogs for offentligheden .
<P>
Sidste r indfrte vi den formlsorienterede budgetopstilling , i r etablerer vi en synlig forbindelse mellem de strategiske mlstninger og tildelingen af ressourcer - isr ogs stillinger .
Dermed bliver budgetproceduren mere gennemsigtig , og budgettet bliver skridt for skridt i hjere grad det , som det br vre , nemlig et udtryk for de flles politiske prioriteringer .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted - og hr . Colom i Navals betnkning bliver muligvis taget tilbage - i dag kl .
12 . <CHAPTER ID=4>
Faststtelsen af medlemsstaternes bidrag til de momsbaserede egne indtgter
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0101 / 2001 ) af Haug for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2223 / 96 for s vidt angr anvendelsen af ENS 95 ved faststtelsen af medlemsstaternes bidrag til de momsbaserede egne indtgter ( KOM ( 2000 ) 583 - C5-0469 / 2000 - 2000 / 0241 ( COD ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til fru Haug .
<SPEAKER ID=50 NAME="Haug">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , siden Rdets forordning fra 1996 om det europiske national- og regionalregnskabssystem i Det Europiske Fllesskab har vi haft et nyt revideret system , ENS 95 .
Dette nye system skulle imidlertid frst anvendes p beregningen af budgettet og de egne indtgter med den nye beslutning om systemet for de egne indtgter .
I sin tid gik man ud fra , at den nye beslutning om de egne indtgter ville blive vedtaget i 1999 .
I dag ved vi , at det frst skete i september 2000 .
Det trder vel s i kraft , hvis medlemsstaterne er hurtige med ratificeringen , pr . 1. januar 2002 .
Det er den retlige situation .
<P>
Det er klart , at medlemsstaterne nu har tilpasset deres nationalregnskabssystemer , og at 1979-data ikke lngere er tilgngelige .
Det betyder , at vi med Kommissionens forslag om ndring af forordningen om faststtelsen af medlemsstaternes bidrag til de momsbaserede egne indtgter kun tilpasser teksten til den faktiske praksis .
Vi , det samlede Budgetudvalg , gr ud fra , at omstillingen fra ENS 79 til ENS 95 ikke vil f indflydelse p strrelsen af de egne indtgter , hverken hvad angr saldi mellem medlemsstaterne eller de samlede egne indtgter .
S vidt , s godt .
En noget tr sag , tnker kollegerne mske , men vi har ogs benyttet lejligheden i denne flles beslutningsprocedure , og man br ikke lade en eneste lejlighed g sin nse forbi til at gre opmrksom p de egne indtgters betydning ved opstillingen af budgettet og det finansielle overslag for EU .
S er det pludselig ikke helt s trt lngere , for det er ingen hemmelighed , at vi som Parlament , som en del af budgetmyndigheden , naturligvis vil have fuld budgetret , alts ikke kun medbestemmelse om udgiftssiden , men ogs om indtgtssiden .
<P>
Derfor forsger vi nu at komme et lillebitte skridt videre ad vejen mod dette ml .
Kommissionen er villig til at hjlpe os med denne opgave .
Det takker jeg den udtrykkeligt og virkelig inderligt for .
Den er villig til ved begyndelsen af en budgetprocedure at fremlgge et arbejdsdokument om status for opkrvning af de egne indtgter .
Dette dokument vil ogs indeholde informationer om den gode og den ikke s fremragende praksis for opkrvning fra medlemsstaternes side .
Dermed vil vi f et godt diskussionsgrundlag for at kunne drfte EU ' s indtgter med Rdet .
<P>
Det er imidlertid heller ikke nogen hemmelighed , at Rdet i denne sag er lige s ufremkommeligt som den temmelig lange titel p den forordning , hvis ndring vi netop taler om .
Ikke bare overvejer Rdet end ikke , som vi kunne se i Nice , at trffe afgrelser om de egne indtgter sammen med Parlamentet , nej , det vil ikke engang tale med os om det , hverken i en formel eller en uformel trilog .
Her er vel at mrke ikke tale om en forhandling , nej , det drejer sig kun om en samtale !
Rdet ngter simpelthen at tale med Parlamentet , men det ngter ogs Parlamentet dets parlamentariske rettigheder .
<P>
Det glder imidlertid ikke kun budgettet , det er benbart i hj kurs i jeblikket .
Kollegerne skal kmpe for deres parlamentariske rettigheder i rammelovgivningen om finansielle tjenesteydelser .
Vi m kmpe i forbindelse med direktivet om det europiske aktieselskab .
Vi m kmpe om personalet til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Min liste gr ikke krav p at vre fuldstndig , men n ting str klart : Heller ikke i 2001 er det en selvflge , at parlamentariske rettigheder respekteres , det er altid kun resultatet af parlamentsmedlemmernes egen kamp .
Derfor er jeg fast overbevist om , at alle mine kolleger , ogs formanden for Budgetudvalget , str fast ved vores side , nr vi insisterer p i det mindste at f en samtale med Rdet om vores egne indtgter .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , vores gruppe er enig i fru Haugs betnkning om de finansielle bidrag til de momsbaserede egne indtgter .
Parlamentet har med alle midler forsgt at f indflydelse p Rdets nye afgrelse om egne indtgter .
Til trods for at fru Haug sidste r blev bde hovedordfrer for budgettet for 2001 og Europa-Parlamentets faste ordfrer for de egne indtgter , opnede vi desvrre ikke tilfredsstillende fremskridt i forligsproceduren med Rdet .
Rdet betragter fortsat indtgterne som dets egenhndige privilegium , og det tillader ikke nogen fremskridt af betydning i Parlamentets deltagelse .
Det er en kedelig situation , som vi , der beskftiger os med de egne indtgter , befinder os i .
Vores funktion er udelukkende rdgivende , og vi mener , at dette pvirker selve definitionen af Parlamentets befjelser .
Justeringen af det europiske national- og regionalregnskabssystem , fra det gamle system fra 1979 til det mere reprsentative fra 1995 , er en god foranstaltning , som muliggr en mere reel og reprsentativ opkrvning , fordi der gives et mere trovrdigt billede af de enkelte medlemsstaters regnskabssituation .
Vi accepterer fuldt ud det frste ndringsforslag , isr fordi det refererer til neutraliteten i denne ndring af regnskabssystemet .
Og da vores funktioner som parlamentsmedlemmer er s begrnsede , hvad angr egne indtgter , vil ordfrerens anmodning om mere , endda kvartalsvis , information forbedre vores stilling .
Derfor er det andet ndringsforslag ogs helt anbefalelsesvrdigt .
Det tredje ndringsforslag kan , nr man tager udvalgsformand Wynns udtalelser i betragtning , blive en smule vanskeligere , men jeg mener , at vi br stemme for dette ndringsforslag , s fr vi resultatet at se senere .
Det bliver sandsynligvis det sdvanlige : at de ikke tager os alvorligt .
<P>
Den interinstitutionelle aftale fra 1999 giver os i hvert fald mulighed for at f en dialog om de egne indtgter .
Disse ndringsforslag udvider muligheden for den dialog , og derfor skal de accepteres .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , den foreliggende Haug-betnkning drejer sig om en teknisk ndring , hvorved der faststtes en mere prcis begrundelse for opkrvning af medlemsstaternes bidrag til de momsbaserede egne indtgter .
Jeg takker ordfreren for et godt arbejde .
<P>
Opkrvningssystemet for medlemsbidrag er et kompliceret politisk spil , og som resultat af det prver medlemsstaterne at maksimere deres interesser og minimere egne bidrag .
Selv om andelen af EU ' s udgifter defineres som en del af bruttonationalproduktet , er sammenstningen af medlemsbidraget meget forskellig fra land til land .
I medlemsstater , der har store havne , er toldindtgterne hje , og derfor spiller andelen af toldafgifter en stor rolle for medlemsbidraget .
<P>
I Berlin udgjorde medlemsbidragene et langvarigt diskussionsemne .
Som resultat af det er EU ' s finansiering i hjere grad end tidligere ved at blive afhngig af det fjerde betalingsinstrument , direkte budgetoverfrsler vedtaget af de nationale parlamenter .
Forhjelsen af toldafgifterne fra 10 % til 25 % var en klar indrmmelse til lande med store havne .
Det hul , som opstr i EU ' s budget , dkkes med en forhjet andel af bruttonationalproduktet .
Den anden ndring er en gradvis reduktion af mervrdiafgiften , hvilket ogs er med til at forhje andelen af bruttonationalproduktet .
Dette er ved at fre til , at EU ' s medlemsbidrag mere og mere bliver bundet til enkelte medlemsstaters budgetoverfrsel og bruttonationalprodukt , hvilket vi s nu skal kunne anse som vrende retfrdigt .
<P>
I fremtiden forbliver kun en reduktion af Det Forenede Kongedriges medlemsbidrag ben .
Udvidelsen mod st vil fremover forrsage en omvltning i EU ' s budget .
De nye medlemsstater har 100 millioner indbyggere , men reprsenterer kun 4 % af bruttonationalproduktet .
Som flge af dette skal de gamle medlemsstaters medlemsbidrag klart forhjes , endda fordobles .
Ved de kommende afgrelser skal man sikre , at forhjelsen af medlemsbidrag ikke bringer udviklingen i de gamle medlemsstater i fare specielt i form af gede regionale og sociale forskelle .
<SPEAKER ID=54 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , fru ordfrer , fru Haug , vi har netop talt om budgettets udgiftsside , nu taler vi kort om indtgtssiden , dog kun hvad angr det statistiske grundlag , nemlig ud fra det europiske national- og regionalregnskabssystem .
For budgetproceduren spiller disse data , som indsamles i nationalregnskabssystemet , en vigtig rolle for forskellige forml , eksempelvis for maksimumsgrnsen for de egne indtgter , for beregningen af bruttonationalprodukter , den andel , ud fra hvilken medlemsstaternes bidrag kan opkrves , og for faststtelse af medlemsstaternes momsbaserede bidrag .
Det er det sidstnvnte anvendelsesforml , der er tale om i det retsgrundlag , som bliver diskuteret i jeblikket .
<P>
Her drejer det sig om at anvende det nye statistiske grundlag i stedet for det gamle grundlag fra 1979 og undg statistiske dobbeltregistreringer eller besvrlige tilbageregninger , som giver anledning til mange fejl .
I Parlamentet har Budgetudvalget og Udvalget om konomi og Valutasprgsml behandlet emnet .
Sidstnvnte udvalg sttter Kommissionens forslag uden forbehold , mens Budgetudvalget har formuleret forskellige ndringsforslag .
ndringsforslag 2 og 3 vedrrer ikke dette forslag om det statistiske grundlag , men forlanger for det frste fremlggelse af et dokument om opkrvning af de egne indtgter , og for det andet krver ndringsforslag 3 isr en trilog om de egne indtgter .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere disse to ndringsforslag , selv om vi , fru Haug , jo har lovet , at vi kan opfylde Parlamentets , Budgetudvalgets , nske om mere information om opkrvningen af de egne indtgter i et arbejdsdokument .
Nu vil der komme en forsinkelse i hele beslutningsproceduren .
Kommissionen beklager dette , isr da Revisionsretten og Budgetkontroludvalget flere gange har kritiseret Kommissionen , fordi man stadig anvender det gamle statistiske grundlag ved opkrvningen af de egne indtgter , af momsandelen .
<P>
I 2002 vil situationen vre afklaret med ratificeringen af beslutningen om de egne indtgter .
Alligevel ville Kommissionen have foretrukket , hvis denne statistiske forenkling og forbedring , som Kommissionen fremlagde som forslag i september , kunne vre trdt i kraft rettidigt .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
<P>
<CHAPTER ID=5>
Decharge
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0112 / 2001 af Stauner for Budgetkontroludvalget om Kommissionens opflgningsrapport om de foranstaltninger , den har truffet for at efterkomme bemrkningerne i Europa-Parlamentets beslutning om decharge for regnskabsret 1998 ( KOM ( 2000 ) 558 - C5-0560 / 2000 - 2000 / 2263 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0113 / 01 af Blak for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 ( SEK ( 2000 ) 537 - C5-0310 / 2000 - 2000 / 2155 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0099 / 2001 af Folias for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 - Sektion I - Europa-Parlamentet / Ombudsmanden ( SEK ( 2000 ) 539 - C5-0312 / 2000 - 2000 / 2157 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0108 / 2001 af van der Laan for Budgetkontroludvalget
<P>
I. om decharge for regnskabsret 1999 til Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene , Dublin ( C5-0686 / 2000 - 2000 / 2166 ( DEC ) ) ;
<P>
II. om decharge for regnskabsret 1999 til Det Europiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse , Thessaloniki ( C5-0687 / 2000 - 2000 / 2165 ( DEC ) ) ;
<P>
III. om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 , Sektion IV - Domstolen , Sektion V - Revisionsretten , Sektion VI - del B - Regionsudvalget ( SEK ( 2000 ) 539 - C5-0312 / 2000 - C5-0617 / 2000 - 2000 / 2156 ( DEC ) ) ;
<P>
IV. om udsttelse af afgrelsen om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1999 , Sektion VI - del A - Det konomiske og Sociale Udvalg ( SEK ( 2000 ) 539 - C5-0312 / 2000 - C5-0617 / 2000 - 2000 / 2156 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0097 / 2001 af Seppnen for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Det Europiske Kul- og Stlfllesskabs budget for regnskabsret 1999 ( C5-0654 / 2000 - 2000 / 2167 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0109 / 2001 af Rhle for Budgetkontroludvalget om decharge for den konomiske forvaltning af 6 .
, 7. og 8 . Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 1999 ( KOM ( 2000 ) 357 - C5-0257 / 2000 - 2000 / 2164 ( DEC ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til fru Theato , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=57 NAME="Theato">
Hr. formand , jeg ville sprge , hvordan det svenske rdsformandskab er reprsenteret i dag her hos os i anledning af denne vigtige forhandling .
Kan De nvne mig et navn ?
For i gr fik jeg at vide af den ansvarlige statssekretr , hr . Malmberg , at han til sin store beklagelse ikke kunne vre her .
Jeg beklager det endnu mere , for man diskuterer vel det nationale budget i Sverige , og han vil ikke vre her hos os .
Kan De venligst meddele os , hvem der som stedfortrder for ham deltager i forhandlingen i dag for rdsformandskabet p politisk niveau ?
Mange tak !
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Fru Theato , De er som altid velinformeret .
Og da De er velinformeret , ser De , hvor tydeligt det er , at Rdet er fravrende .
Jeg vil heller ikke kritisere Rdet .
Det vil give os en forklaring p det rette tidspunkt .
Vi noterer os dette fravr .
<P>
Jeg giver ordet til fru Theato , som har endnu et indlg til forretningsordenen .
Jeg hber , at det er det sidste , fru Theato .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , jeg takker for Deres bestrbelser , og jeg vil gerne bede om , at det bliver optaget i protokollen , at Parlamentet beklager , at rdsformandskabet ikke er reprsenteret ved denne vigtige forhandling !
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Deres ord vil fremg af protokollen .
<P>
Jeg giver ordet til fru Stauner .
<SPEAKER ID=61 NAME="Stauner">
Hr. formand , kre kolleger , min betnkning skal stte det endelige punktum for dechargeproceduren for 1998 .
Den var , som det frste , Prodi-Kommissionen skulle stille op til , fyldt med spndinger .
Det , som blev opnet ved at udstte dechargen for 1998 i april 2000 og ved at give dechargen i juli 2000 , lader imidlertid meget tilbage at nske .
<P>
Jeg vil kun tage tre emner op , som isr giver anledning til bekymring .
I 1998 ngtede Revisionsretten for femte gang i trk at give Kommissionen en positiv revisionserklring , alts at attestere , at den forvaltede de europiske skatteyderes penge omhyggeligt og sparsommeligt .
Parlamentet gjorde derfor mere end klogt i at forpligte Kommissionen til at opn en positiv revisionserklring senest for regnskabsret 2003 .
<P>
Desvrre har Kommissionen endnu ikke fastsat konkrete , mlelige mellemstationer p denne vej .
Kommissionens gentagne henvisning til det generelle reformprogram er ikke nok her .
Derfor sprger jeg Kommissionen : Er omhyggelig forvaltning af de europiske skatteyderes penge ikke et emne , som m have hjeste prioritet for Kommissionen ?
Eller vil Kommissionen mske fejre 10-rs jubilum for manglende positiv revisionserklring i 2003 ?
Vi mler Kommissionen p dens gerninger , ikke p dens ord .
Derfor er jeg meget glad for de frister , som vi nu stter for Dem i betnkningen for at opn dette ml .
Isr Flchard-sagen har gjort det tydeligt , at den uafhngige finansinspektrs rolle er afgrende for , om et tilflde af svig bliver kendt eller ej .
Denne uafhngige finansinspektr vil De nu afskaffe og som en del af reformprogrammet hierarkisk stille ham under den pgldende fagligt kompetente generaldirektr .
Det kan vi ikke p nogen mde acceptere ! Resultatet ville med sikkerhed vre et eklatant fald i antallet af fejl , men vel ikke fordi der ikke lngere blev beget fejl eller bedragerier , men fordi de anvisningsberettigede generaldirektrer vil srge for , at den slags ting slet ikke kom frem .
<P>
Oprettelsen af et uafhngigt disciplinrkammer , som er i stand til at gennemfre retfrdige og neutrale disciplinrsager , med tilsvarende konsekvenser for de ansvarlige embedsmnd , er ligeledes et gammelt krav fra Parlamentet , som Kommissionen ikke har opfyldt .
Lige s lidt arbejder den serist p at f indfrt en europisk anklagemyndighed , som kan forflge tilflde af svig .
<P>
Hvad angr parlamentsmedlemmers adgang til informationer og dokumenter , sprger jeg i fuld alvor kommissren : Hvordan skal vi kunne kontrollere , hvis De ikke vil give os informationerne og dokumenterne ?
Da Kommissionen tiltrdte , proklamerede den gennemsigtighed og benhed .
Jeg har selv i dechargeproceduren for 1998 oplevet , hvordan der her er et stort gab mellem teori og praksis .
Der er heller ikke sket nogen vsentlig bedring i dechargeproceduren for 1999 .
Et blik p bilag I og II til Blak-betnkningen viser , at ordfreren har modtaget 22 rekvirerede undersgelsesrapporter , og at der siger og skriver er 11 undersgelsesrapporter , som han ikke har modtaget !
Disse tal taler for sig selv , skulle jeg mene .
<P>
Den manglende adgang til informationer bliver p fatal vis stttet af rammeaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet .
Den blev , som De ved , vedtaget her i salen i juli 2000 , uden at vi havde haft lejlighed til at diskutere den .
Denne rammeaftale driver en kile ind mellem medlemmerne og skaber et Parlament af to klasser .
Den virker befordrende p en del og hersk-politik .
Det kan vi lige s lidt tolerere som den manglende indsigt i generelle dokumenter .
<P>
Jeg vil ogs minde om , at vi i Morgan-betnkningen i december besluttede , at vi fremover ville udstte dechargen , hvis ikke Kommissionen fremlagde alle de krvede dokumenter .
Denne situation er faktisk indtrdt hurtigere , end mange havde ventet .
<P>
Om Flchard-sagen vil jeg gerne helt tydeligt gentage , at Kommissionen ikke bare kan blive ved at smyge sig uden om at indrmme , at proceduren i sin tid var uretfrdig , og at der fremover m gres alt for at sikre , at der ikke en gang til trffes en sdan retsstridig beslutning .
De , fru Schreyer , har som ansvarlig kommissr mulighed for at komme med en sdan udtalelse .
Benyt Dem af denne mulighed i dag !
Jeg vil sige det helt klart : Min afgrelse om decharge eller ej vil afhnge af , hvordan De udtaler Dem i dag .
<SPEAKER ID=62 NAME="Blak">
. Hr. formand , det er frste gang i mange r , at dechargen - forunderlig - nok vil blive givet til tiden .
Derfor vil det vre et stort jeblik , bde for Parlamentet og Kommissionen , nr vi stemmer i morgen .
Har Kommissionen s levet op til forventningerne ?
Mske ikke helt endnu , men jeg tror , der er sket et holdningsskift generelt i Kommissionen .
Det gik som en chockblge gennem systemet , da Santer-Kommissionen blev afsat i 1999 .
Kommissionen er nu klar over , at truslen er reel .
Parlamentet kan og vil bruge dechargen til at afstte Kommissionen , hvis den ikke lever op til forventningerne .
<P>
Der er enkelte medlemmer , som vil ngte at give decharge i r .
Det mener jeg vil vre en meget stor fejltagelse .
Det skal vi kun gre i srlige tilflde , nr vi har rigtig gode argumenter .
Hvis vi gr det hvert r , s har truslen jo ingen vrdi .
Vi skal samarbejde med alle de krfter , som nsker at gre det europiske samarbejde mere effektivt og bent .
Det tror jeg de fleste her i Parlamentet nsker .
Jeg har derfor samarbejdet med alle de politiske grupper , der er reprsenteret i udvalget .
Det har ganske afgjort forbedret betnkningen . Det har ogs forbedret stemningen i udvalget .
Den nye Kommission har sat en omfattende reform i gang .
Kinnock har lovet os verdens bedste forvaltning .
Nu skal vi se , om de fine ord kan omsttes i praksis .
<P>
Jeg har lavet en betnkning , som er meget kritisk , men konstruktiv .
Den anerkender ogs , at Kommissionen er i gang med en omfattende reform , men stter ogs fingerne p de mme punkter .
I 1999 var der ganske enkelt ikke orden i tingene .
Der var ikke overblik over de interne og eksterne revisionsrapporter , der var ogs en del rod i arkivet .
Det m vi hbe , reformen kan rde bod p .
Jeg har opstillet en 10-punkts plan , som i det store og hele bygger p nden i reformen , men som p nogle omrder gr videre .
Jeg glder mig til at hre Kommissionens respons p mine forslag .
Vi har fet megen information i r .
Vi kunne have nsket os en mere omfattende og hurtigere information , men mange af forsinkelserne skyldes rammeaftalen .
Mine erfaringer viser , at den er noget skidt .
Den bruges til at holde dokumenter tilbage og til at holde dokumenter fortrolige . Det er nemlig Kommissionen , som i sidste ende bestemmer , om et dokument er fortroligt .
Jeg har respekteret rammeaftalen , fordi den glder i jeblikket , men jeg mener , at den br revideres .
Jeg synes , at vi skal arbejde for , at den bliver genforhandlet .
<P>
En af de strste farer ved aftalen er , at almindelige medlemmer af udvalget bliver reduceret til andenrangsmedlemmer .
Megen information bliver kun udleveret til ordfreren og til formanden for udvalget , og det giver ikke skatteborgerne den optimale garanti for , at intet bliver holdt hemmeligt eller fejet ind under gulvtppet , det vil aldrig blive opdaget .
Men Parlamentet skal bestemt ogs " gribe i egen barm " .
Hvorfor har vi endnu ikke fet oprettet et sikkert arkiv , hvor medlemmerne kan komme og lse fortrolige dokumenter under ordnede forhold ?
Vi skal derfor srge for , at Kommissionen kan have tillid til os .
Jeg er glad for , at Kommissionen har haft tillid til mig som ordfrer .
Vi har fet mere information end nogensinde tidligere i decharge-historien , og det vil jeg gerne rose Kommissionen for .
Kommissionen har vret interesseret i at f decharge til tiden , det har vi mrket .
Vi er nogle medlemmer , som kun kan bekrfte dette .
<P>
Alt i alt har Kommissionen taget dechargen meget serist i r .
Det er frste gang , s mange kommissrer har vret til stede i udvalget .
Vi har haft hele 12 kommissrer i udvalget .
Det viser , at den nye Kommission har interesse i og respekt for decharge-proceduren .
Men jeg er ikke helt enig med Kommissionen i , hvad Parlamentets decharge skal bygge p .
Kommissionen mener grundlggende , at dechargen skal bygge p Revisionsrettens forskellige rapporter , og det er jeg ikke enig i .
Parlamentet skal ikke vre detektivbureau .
Vi skal primrt fokusere p strukturelle problemer , men vi skal have samme adgang til information som Revisionsretten .
Parlamentet skal give decharge til Kommissionen , og det er derfor , vi primrt skal holde Kommissionen ansvarlig .
<P>
Kommissionen eksisterer imidlertid i et komplekst samspil med Rdet , Parlamentet , Revisionsretten , OLAF og medlemsstaterne .
Derfor har jeg gjort en del ud af at inddrage alle institutionerne i min betnkning .
Bde Rdet og Parlamentet stter rammer for Kommissionens arbejde .
Landbrugspolitikken er et godt eksempel .
Kommissionen har kmpet hrdt for at reformere landbrugspolitikken .
Gang p gang har de fremlagt forslag , der skal modarbejde uregelmssigheder , svindel og overpriser , og gang p gang , er de blevet nedstemt af Parlamentet og Rdet .
Eksemplerne er desvre mange , f.eks. inden for sektorerne hr , mlk og smr .
Rdet har hvert r givet Kommissionen grnt lys i deres decharge , s jeg blev nysgerrig .
Hvad diskuterer de egentlig bag de lukkede dre i Rdet ?
Jeg sendte et brev til det svenske formandskab og bad om lov til at overvre kofin-mdet , hvor man vedtager dechargen .
Jeg blev meget skuffet over svenskerne , som ellers bryster sig af benhed .
De sendte mig et afslag , til gengld var jeg meget imponeret over at f afslaget p alle 11 fllesskabssprog .
Jeg har flere ting at sige , men det vender jeg tilbage til ved forhandlingens afslutning .
<SPEAKER ID=63 NAME="Folias">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed med , at min betnkning om decharge for gennemfrelsen af Parlamentets budget for 1999 blev vedtaget enstemmigt i vores udvalg og desuden sttes under forhandling og afstemning i plenarforsamlingen i dag uden nogen ndringsforslag . Jeg har fet at vide , at dette ikke er sket i revis .
Jeg hber , det bliver proceduren fremover .
<P>
Vi har alle samarbejdet om forsget p at udarbejde en konstruktiv betnkning , og vores arbejde har vret koncentreret om to centrale sider af sagen , nemlig den kvalitative og den kvantitative .
Hvad den kvantitative side angr , anvendte vi den klassiske metode til kontrol af budgettets gennemfrelse . Vi har konstateret ting , som var tilfredsstillende og gldelige .
Vi har konstateret , at udgifterne til transport mellem Luxembourg og Bruxelles har en nedadgende tendens , at de hele tiden mindskes .
Vi har set , at der er kommet strre kontrol med , at medarbejderne har taget bopl der , hvor de er blevet udsendt , og at der ikke hersker tvivl herom .
Vi ser , at der efterhnden indgs flere kontrakter ved hjlp af offentligt udbud , hvilket er positivt , og vi hber , denne udvikling forstrkes fremover .
Registreringen af depoterne , af inventaret , er ganske vist blevet forsinket , men synes at skride fremad og g bedre .
Noget , som p ingen mde er gldeligt og bemrkelsesvrdigt , er , at der stadig ikke er sat en pris p den bygning , som vi har arbejdet i i nsten halvandet r .
Vi kender stadig ikke dens vrdi , vi kender ikke omkostningerne og ved ikke , hvor vi i det hele taget str , og det ville vre godt , hvis alle de involverede tog dette i betragtning .
<P>
Hvis vi nu gr til den kvalitative side , har vi konstateret , at der findes et stort budget , som forvaltes af Parlamentet .
Men hvad kommer der ud af den anden ende , hvad er produktet , hvad er billedet af Parlamentet udadtil , af et s stort og serist organs funktion ?
Det er jo trttende , at vi kun skal lse kritiske kommentarer og kritiske artikler i aviserne , nr der gres et s stort og s vigtigt arbejde her i huset . Derfor forsger vi netop i denne betnkning at hjlpe med at ge gennemsigtigheden , anerkendelsesmulighederne og forstelsen for , hvad der foregr og frembringes i dette demokratiets hus .
<P>
Det , vi gerne vil , er at kunne vurdere Europa-Parlamentets bidrag til De Europiske Fllesskabers lovgivningsarbejde .
Vi vil gerne fra nu af gre brug af den mening , som de grupper , der kommer p besg i Parlamentet , har .
Det er godt at vide , hvad de borgere , for hvis skyld vi har afsat et stort belb p budgettet , s de kan besge Parlamentet og lre det at kende , forstr angende Parlamentet , s de kan lede os ind p en bedre kurs .
Vi vil gre de informationskontorer , vi har i de forskellige hovedstader i de 15 medlemslande , mere effektive . Det er i denne retning , vi gr .
Og vi vil ogs gerne have Parlamentets tjenestegrenes og Budgetkontroludvalgets vedvarende sttte til at gennemfre , hvad vi beslutter , og hvad vi vedtager .
<P>
Derfor er vores forslag og beslutning , at der oprettes et fast udvalg bestende af ordfreren for decharge og det ansvarlige medlem for Parlamentets administration , der sammen med Parlamentets eksperter skal flge udviklingen og gennemfrelsen af de foranstaltninger , som foresls , og som vi skal stemme om her i morgen .
P denne mde bliver decharge ikke et enkeltstende anliggende , men en vedvarende , konstruktiv procedure .
<P>
Og det , vi nsker , er , at tjenestemndene , de eksperter , der arbejder med konomiske anliggender i Europa-Parlamentet , fr en vedvarende uddannelse og efteruddannelse og indfres i de nye teknologier , s vi fr det bedst mulige resultat .
Til sidst vil jeg gerne takke alle medlemmer og alle andre , som har medvirket ved udarbejdelsen af denne betnkning , og sige , at jeg synes , der er gjort et fremragende stykke arbejde , og jeg vil nske , det kan gres efter p alle niveauer .
<SPEAKER ID=64 NAME="Van der Laan">
Hr. formand , den lave stemmedeltagelse ved valget kunne give indtryk af , at Parlamentet ikke har meget at skulle sige .
Intet er mindre sandt , og den rlige debat om decharge gr det p ny klart .
<P>
Afsttelsen af Santer-Kommissionen var et vendepunkt i Unionens finansforvaltning .
Hvor Rdet uden videre gav den samme Santer-Kommission decharge , tog Parlamentet sit ansvar .
Herigennem er ikke kun dechargens politiske betydning steget , men samtidig har der fundet en omvltning sted fra en regnskabsmssig synsvinkel til en , der tager sigte p indhold og effektivitet .
<P>
Parlamentet skal ikke kun kontrollere , om alle kvitteringerne er til stede , men endvidere om skattepengene anvendes nyttigt , og om der er resultater .
I den forbindelse fr vi hjlp af Revisionsretten .
Budgetkontroludvalget mener imidlertid , at kontrollen kan vre meget mere effektiv .
For at opn det skal Revisionsretten konsekvent nvne navne og kritisere , det vil sige offentligt stte de medlemsstater i gabestokken , som ikke har orden i sagerne .
<P>
Derudover slr vi til lyd for , at fejlprocenterne p nationalt og sektoralt plan skal kvantificeres klart for at f bedre indsigt i problemerne ved anvendelserne .
Hvis det ikke lykkes , skal Revisionsretten i hvert fald skelne mellem store og sm fejl ved hjlp af indfrelsen af en skaldt Richter-skala over fejl .
Revisionsretten skal endvidere vre klar over , at den ikke selv str over loven .
Den skal ophre med at modstte sig en egentlig revision af sig selv , og den skal offentliggre sine finansielle interesser p internettet .
<P>
Desvrre m vi gang p gang konstatere , at europerne fra st til vest og fra nord til syd har meget lidt tillid til Unionens regnskab .
Alle , som beskftiger sig med finansiel kontrol med de europiske udgifter , har pligt til at genvinde de europiske borgeres tillid .
Denne tillid er en betingelse for den europiske integrations videre politiske succes , og tilliden kan kun genvindes , hvis vi krver maksimal benhed .
Europerne vil have sikkerhed for , at deres penge anvendes optimalt , og hvor det ikke sker , skal der gribes ind over for de involverede organisationer og medlemsstater .
<P>
Der er endnu en institution , der tror , at den ikke er omfattet af Parlamentets kontrol , og det er ikke den ringeste , nemlig Rdet , der i dag p ny ikke fandt det ndvendigt at vre til stede .
Gennem en skaldt gentlemanaftale har Parlamentet og Rdet aftalt ikke at kontrollere hinandens udgifter .
Hvis du ikke kontrollerer mig , s kritiserer jeg ikke dig .
Det er indlysende , at det ikke bidrager meget til at genvinde tilliden .
S lnge det drejede sig om rent administrative udgifter , var det p sin vis acceptabelt .
<P>
Nu ser vi imidlertid , at Rdet trkker stadig mere operationelt ansvar til sig .
Det undergraver ikke kun Kommissionens stilling , men er heller ikke underkastet virkelig demokratisk kontrol .
Derfor har Budgetkontroludvalget konkluderet , at aftalen skal revideres .
Revisionsretten skal offentliggre en rapport om Rdets udgifter p samme mde , som den gr for de andre institutioner .
Den mde , som Rdet i det skjulte tiltrkker magt p uden at skulle st til ansvar , er i strid med alle demokratiske grundprincipper .
<P>
Budgetretten og kompetencerne med hensyn til budgetkontrollen har altid vret strke vben for Parlamentet , nr de forskellige demokratiske huller skulle lukkes .
Over for vlgerne har vi pligt til , hvor det er muligt , at udve demokratisk kontrol .
Isr med hensyn til Rdet , hvor det demokratiske hul er strst og er p vej til at blive strre , kan denne form for kontrol slet ikke undvres .
Det er derfor et vigtigt valg , ogs som et signal fra Parlamentet til de andre institutioner .
<P>
Jeg kan gre det kort om udvalgene og agenturerne .
Europa er stadigvk under opbygning og som alle dynamiske processer underkastet forandring .
Derfor er det ganske logisk fra tid til anden at tage strukturer op til revision med henblik p forandringer .
Alle europiske institutioner skal fortsat bevise deres mervrdi .
De skal aflgge regnskab for , at den europiske skatteyders penge anvendes p en god mde .
Hvilken indflydelse har de p lovgivningen ?
Opererer de effektivt ?
Det er naturligvis beklageligt , at dechargen til Det konomiske og Sociale Udvalg er blevet udsat for fjerde gang i trk p grund af svig med ikke-eksisterende flybilletter .
Det kapitel skal simpelthen afsluttes nu .
<P>
Endelig vil jeg gerne lyknske de mange kolleger , der har beskftiget sig med dechargen , med deres betnkninger .
Budgetkontroludvalget har handlet tilbageholdent og fornuftigt ved at give Kommissionen decharge , men ogs knytte strenge betingelser hertil .
Vi slr endvidere til lyd for reformer inden for Parlamentet .
Vi kan kun fortsat vre en trovrdig reformmotor , hvis vi internt plgger os selv de samme strenge krav , som vi forventer , at de andre institutioner skal opfylde .
<SPEAKER ID=65 NAME="Seppnen">
Hr. formand , man er ved at kre Det Europiske Kul- og Stlfllesskab i snk .
Det slutter sin virksomhed som fastsat ved tidligere beslutninger i juli 2002 .
Der er taget hjde for virksomhedens afvikling , og EKSF har ikke mere i de senere r opkrvet skattelignende afgifter fra virksomhederne i kul- og stlsektoren til finansiering af Fllesskabets aktiviteter .
<P>
I det seneste rti har EKSF ' s aktiviteter mindet om en bankvirksomhed .
Det har optaget ln , som det har udlnt til fordel for udvikling i kul- og stlsektoren .
Af disse ln fik lntagerne en form for rentegodtgrelse , hvis betydning for sektorens udvikling ikke m overvurderes .
Betydningen af rentegodtgrelsen er der ikke forsket i , men den m vre s beskeden , at det er begrundet at bringe EKSF ' s aktiviteter til ophr .
Fra 1999 er der ikke mere bevilget nye ln , og EKSF ' s aktiviteter udgres hovedsageligt af opkrvninger af tilbagebetaling af lnene og forvaltning af tilbagebetalinger af dets egne ln samt provenu af reserver .
<P>
Kommissionen har vret ansvarlig for EKSF ' s aktiviteter .
I de senere r har man taget hjde for , at aktiviteterne udlber i juli 2002 .
P det tidspunkt har EKSF stadig tilgodehavender fra ln , det har bevilget , men dets egne indln skal vre udbetalt p davrende tidspunkt .
Efter tilbagebetaling af gld vurderes det , at EKSF vil have et overskud p over n milliard euro , som overfres fra EKSF ' s egen balance til EU ' s flles balance .
I overensstemmelse med tidligere beslutninger overgr disse aktiver til Forskningsfonden , som forvaltes af Kommissionen .
Forskningsfonden yder sttte til aktiviteter i tilknytning til EKSF ' s vigtigste erhvervsomrder .
Der bliver sikkert ikke mangel p forskningsemner .
<P>
Udvalget mener , at der ogs er grund til at forske i , hvorledes den sttte , som nogle medlemsstater yder til kulindustrien , pvirker den indbyrdes konkurrence mellem energiformerne .
Budgetkontroludvalgets vigtigste iagttagelse i 1999-kontiene var , at det ikke har vret i stand til at vurdere effekten af Kommissionens virksomhed i forvaltningen af EKSF ' s midler .
Nr man vurderer effektiviteten af EKSF ' s forvaltning , der har ageret som en bank , skal man kende de reelle afkast af investering af midlerne samt andelen af administrative omkostninger ved fremskaffelse af dette afkast .
I dag er den form for oplysninger ikke tilgngelige .
Kommissionen har dog lovet udvalget , at Kommissionen kommer med en sdan oplysning for 2000 , hvorefter det bliver muligt at sammenligne afkast af Kommissionens investeringer med eventuelle andre indtgter fra markedet .
<P>
Der er i lbet af rtierne ogs ydet ln til EKSF ' s tjenestemnd fra EKSF ' s midler .
Disse ln overgr efter udlb af EKSF-traktaten til EU ' s balance og skal forvaltes af Kommissionen .
Derefter skylder EU-medarbejdere penge til EU .
At EU skal fungere som en bank for boligln til sit personale , er ikke formlstjenligt .
Udvalget mener , at disse ln skal overg til bankerne .
Udvalget giver denne stillingtagen til Kommissionens overvejelse i forbindelse med meddelelsen af decharge .
Vi vender tilbage til sagen i forbindelse med decharge i de kommende r .
EU kan ikke vre en personalebank .
<P>
I forbindelse med decharge vurderes sledes ogs Kommissionens virksomhed ud fra en administrativ rationalisering .
Sm uregelmssigheder fundet i EKSF ' s regnskaber for tidligere r er korrigeret efter 1999 , og udvalget har ikke noget at bemrke med hensyn til meddelelsen af decharge .
<SPEAKER ID=66 NAME="Rhle">
Hr. formand , jeg vil gerne klart tilslutte mig fru Theatos indlg .
Jeg synes ogs , det er et kmpeproblem , at Rdet ikke er til stede ved denne diskussion .
Hvis man s ogs ser p Rdets rapport om dechargen , s fr man virkelig det indtryk , at Rdet p mange omrder ikke har nogen anelse om , hvad det er , det skriver om .
Netop nr det glder udviklingsfondene , har man f.eks. det indtryk , at Rdet simpelthen har genoptrykt de udtalelser , som det kom med for flere r siden , i stedet for virkelig at beskftige sig med emnet .
Det synes jeg er en skandale , isr fordi Rdet netop p dette omrde har et medansvar for , at der er problemer .
Der er stadig uafklarede kompetencekonflikter mellem medlemsstaterne og Kommissionen .
Her forventer jeg , at Rdet viser noget strre ansvarsbevidsthed og ptager sig et strre ansvar .
<P>
Parlamentet gr sig umage for i denne decharge at foretage en meget nje afvejning mellem de helt ndvendige kontrolopgaver og det , som p den anden side naturligvis er lige s vigtigt , nemlig at undg et yderligere tillidstab for de europiske institutioner .
Derfor overvejede jeg som ordfrer for udviklingsfonden meget lnge , om jeg virkelig kunne g ind for en udsttelse .
Men afgrelsen er klar , og jeg har ogs fuld opbakning fra Budgetkontroludvalget .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne endnu en gang udtrykkeligt understrege , at vi ikke ngter at give decharge , som det f.eks. stod i en avis i dag , men at vi udstter dechargen .
Vi nsker denne udsttelse af dechargen , fordi vi mener , at Kommissionen absolut er p rette vej , men at der stadig er brug for et vist pres for at sikre , at man p tilfredsstillende vis holder retningen .
Der er alts ikke tale om mistillid til den ansvarlige kommissr , men udsttelsen skal gre det klart , at den handlingsplan , som han udarbejdede for et r siden under dechargen for 1998 sammen med Parlamentet , netop er det rigtige svar p de foreliggende problemer , men at vi som ansvarligt udvalg og som Parlament nsker at inddrage de frste resultater af denne handlingsplan i vores dechargeprocedure .
Da de frste resultater kan forventes i april / maj , foreslr vi , at dechargen udsttes til dette tidspunkt .
<P>
En anden grund til , at vi betragter dette som meget ndvendigt , er , at der netop i forbindelse med udviklingsfonden eller med forvaltningen af udviklingsfonden stadig skal foretages mange forbedringer , hvad revision og samarbejde med medlemsstaterne angr .
I denne forbindelse vil jeg ogs gerne endnu en gang takke for det gode samarbejde med Revisionsretten , som har vret meget hjlpsom med sin vurdering af forvaltningen af udviklingsfonden .
Jeg vil gerne pege p , at den positive revisionserklring , som str i Revisionsrettens beretning , skal bedmmes relativt , fordi ogs Revisionsretten efter foresprgsel mundtligt og skriftligt har gjort opmrksom p , at den naturligvis har problemer og ikke kan undersge 77 lande og 250 projekter , at den p dette omrde er afhngig af samarbejdet med de stater , som modtager hjlpen , og at der her stadig er meget arbejde tilbage at gre .
For det frste skal de lokale delegationer styrkes , men for det andet skal ogs forvaltningsstrukturerne i landene styrkes , der skal gennemfres flles projekter , hvor de ansvarlige fra disse stater ogs kan f informationer i Europa hos Revisionsretten , samt udvekslingsprojekter for de ansvarlige i forvaltningsstrukturerne i AVS-staterne med Revisionsretten .
Vi har hrdt brug for en forbedring af forvaltningsstrukturen for at kune lse opgaverne omkring udviklingshjlpen .
<P>
Jeg foreslr imidlertid ogs udsttelse af dechargen - det vil jeg gerne understrege - fordi der netop p mit omrde har manglet gennemsigtighed .
Kommissren har p mit omrde p mange enkeltomrder vret meget tvende og ngstelig , jeg har som ordfrer modtaget informationer for sent eller efter fristens udlb , eller de er slet ikke kommet .
Jeg synes heller ikke , at hans medarbejderes henvisninger til rammeaftalen med Parlamentet er srlig gavnlige , nr det glder om at give ordfreren tillid og udvirke , at vi kan n frem til et konstruktivt samarbejde p dette punkt .
Her m Kommissionen fremover agere mere gennemsigtigt og mere suvernt vise Parlamentet strre tillid , s vi i fllesskab kan f en tilfredsstillende afslutning p denne decharge .
<P>
Jeg vil ogs gerne gentage , at der netop omkring udviklingsfonden er mange ting , der skal forbedres .
Kommissren str over for vanskelige opgaver .
Der er nogle gamle forpligtelser , som han har arvet fra den gamle Kommission .
Der er uhensigtsmssige forvaltningsstrukturer og for lidt personale .
I landene selv er der problemer med krige og kriser - alt dette tager vi med i vores vurdering .
Vi er absolut ogs villige til at indrmme , at sprgsmlet om kontrol skal tages noget mere differentieret p dette omrde .
Kontrollen i et udviklingsland m tage udgangspunkt i , at der altid er korruption involveret i udviklingshjlp , og at man m afveje , hvordan man agerer netop i disse lande .
<P>
Det betyder , at vi absolut er villige til at komme Kommissionen i mde p dette punkt og godt kan se , at der er store problemer .
Vi vil imidlertid gerne endnu en gang understrege , at EU og Kommissionen , hvis den vil skabe tillid i befolkningen for den vigtige opgave , som udviklingshjlpen er , naturligvis ogs i sin forvaltningsstruktur skal leve op til plggene .
Det skal understreges , at puklen af betalingsforpligtelser efterhnden har antaget en foruroligende strrelse .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Rhle .
<P>
Da afstemningstiden er nrt forestende , afbryder vi denne forhandling under t . Den bliver genoptaget kl .
15 , hvor kommissr Schreyer vil vre til stede og tale . <CHAPTER ID=6>
Afstemning
<SPEAKER ID=68 NAME="Henstilling (A5-0085/2001) af Matikainen-Kallstrm for Udvalget om Industripolitik, Eksterne konomiske Forbindelser, Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om Det Europiske Fllesskabs tiltrdelse af FN's konomiske Kommission for Europas regulativ nr. 13-H vedrrende typegodkendelse af personbiler for s vidt angr deres bremser (10143/2000 - KOM(1999) 660 - C5-0672/2000 - 1999/0263(AVC)).">
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) Betnkning ( A5-0089 / 2001 ) af Medina Ortega for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1911 / 91 om anvendelse af fllesskabsretten p De Kanariske er ( KOM ( 2001 ) 76 - C5-0076 / 2001 - 2001 / 0038 ( CNS ) ) .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0107 / 2001 ) af Ford for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets beslutning om indgelsen p Det Europiske Fllesskabs vegne af en brevveksling om bekrftelse af den flles forstelse af , at Republikken Korea tiltrder principperne for internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde inden for intelligente fremstillingssystemer ( IMS ) mellem Det Europiske Fllesskab og Amerikas Forenede Stater , Japan , Australien , Canada samt EFTA-landene Norge og Schweiz ( KOM ( 2000 ) 728 - C5-0697 / 2000 - 2000 / 0288 ( CNS ) ) .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0095 / 2001 ) af Roth-Behrendt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om syvende ndring af Rdets direktiv 76 / 768 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler ( KOM ( 2000 ) 189 - C5-0244 / 2000 - 2000 / 0077 ( COD ) ) .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0101 / 2001 ) af Haug for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2223 / 96 for s vidt angr anvendelsen af ENS 95 ved faststtelsen af medlemsstaternes bidrag til de momsbaserede egne indtgter ( KOM ( 2000 ) 583 - C5-0469 / 2000 - 2000 / 0241 ( COD ) ) .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

Betnkning ( A5-0110 / 2001 ) af Colom i Naval for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om tilpasning af de finansielle overslag efter bevillingsudnyttelsen ( forelagt af Kommissionen for Europa-Parlamentet og Rdet i henhold til punkt 16 - 18 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 ) ( KOM ( 2001 ) 149 - C5-0117 / 2001 - 2001 / 0075 ( ACI ) ) .

<P>
Colom i Naval ( PSE ) , ordfrer .
( ES ) Fru formand , som jeg sagde under forhandlingen , og som vores udvalgsformand , hr .
Wynn , ogs sagde ved afstemningstidens begyndelse , anmoder jeg om , at denne betnkning henvises til fornyet behandling i Budgetudvalget , da der er sket store fremskridt i forhandlingerne mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet , men Rdet er ikke i stand til at give sit samtykke nu .
Fristen vil endnu ikke vre udlbet under mdeperioden den 2. og 3. maj , og Budgetudvalget kunne i mellemtiden bekrfte aftalen p dets mder den 24. og 25. april .
Det forventes , at aftalen kommer i stand , men det skal Rdet bekrfte i aften .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Er der en taler imod dette forslag ?
<P>
Eftersom det ikke er tilfldet , vil jeg stte anmodningen om udsttelse af afstemningen under afstemning .
<P>
( Anmodningen godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0106 / 2001 ) af Katiforis for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om ajourfring af investeringsservicedirektivet ( 93 / 22 / EF ) ( KOM ( 2000 ) 729 - C5-0069 / 2001 - 2001 / 2039 ( COS ) ) .
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0105 / 2001 ) af Kauppi for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om meddelelse fra Kommissionen om gennemfrelsen af reglerne for god forretningsskik i henhold til artikel 11 i investeringsservicedirektivet ( 93 / 22 / EF ) ( KOM ( 2000 ) 722 - C5-0068 / 2001 - 2001 / 2038 ( COS ) ) .
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0092 / 2001 ) af Sacconi for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens grnbog om miljaspekterne i forbindelse med PVC ( KOM ( 2000 ) 469 - C5-0633 / 2000 - 2000 / 2297 ( COS ) ) .
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0102 / 2001 ) af Costa Neves for Budgetudvalget om retningslinjerne for 2002-budgetproceduren - Sektion III - Kommissionen ( 2000 / 2324 ( BUD ) ) .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 2
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Fru formand , vi har efter aftale med ordfreren forbedret ndringsforslaget yderligere et enkelt sted .
Det lyder som flger : " Hopes that true to the rules of social dialogue the Commission will continue to consult with the parties concerned " .
ndringen ligger i continue .
Det er den eneste ndring , og den er som sagt aftalt med ordfreren og sledes ogs accepteret af ham .
<SPEAKER ID=71 NAME="Costa Neves">
Fru formand , jeg foreslr ogs , at denne ndring , hvis den vedtages , betragtes som en tilfjelse til punkt 7 og ikke som et selvstndigt punkt .
<P>
( Afgivelse af mundtligt ndringsforslag vedtoges )
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 13
<SPEAKER ID=72 NAME="Costa Neves">
Fru formand , jeg er enig i denne ndring , men af tekniske rsager anmoder jeg om , at den behandles som en introduktion til et underkapitel , som vi kunne kalde " Det Europiske Kul- og Stlfllesskab " , s der bliver sammenhng i teksten .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Hr . Turchi har stillet et ndringsforslag , og eftersom der ikke er nogen indsigelser mod det , vil jeg stte det af ordfreren ndrede ndringsforslag 13 under afstemning .
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0103 / 2001 ) af Buitenweg for Budgetudvalget om retningslinjerne for 2002-budgetproceduren , Sektion II-Rdet , Sektion IV-Domstolen , Sektion V-Revisionsretten , Sektion VI-Det konomiske og Sociale Udvalg , Sektion VII-Regionsudvalget , Sektion VIII-Den Europiske Ombudsmand og Europa-Parlamentets forelbige forslag til budgetoverslag ( Sektion I ) ( 2000 ) 2325 ( BUD ) )
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGERBetnkning af Roth-Behrendt ( A5-0095 / 2001 )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg gjorde allerede i gr rede for mange af grundene til min stemme om denne betnkning , men her til morgen vil jeg gerne tilfje , at venstrefljens , De Grnnes og fru Roth-Behrendts nsker og forventninger efter min mening aldrig bliver opfyldt .
Kvinderne m vlge mellem makeuppen og hensynet til dyrene .
Og her er jeg ikke i tvivl om , at de desvrre foretrkker makeuppen for at se yngre ud .
Jeg vil derfor gerne gre Parlamentet opmrksomt p , at jeg undlod at stemme om denne betnkning , men at de pensionerede kvinder har fortalt mig , at de er villige til at give afkald p enhver form for kosmetik , hvis medlemsstaternes regeringer og EU beslutter at trkke fem r fra deres alder i deres pas , s der str , at de er fdt fem r senere , og s de sledes bliver fem r yngre uden at gre brug af nogen form for kosmetik .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME=" McKenna">
Fru formand , i modstning til den foregende taler mener jeg ikke , at dette sprgsml br trivialiseres p denne mde .
Jeg var forblffet over hr .
Fatuzzos tale i gr aftes . Dette er et sprgsml om dyrplageri .
Det er ikke noget at le ad .
Vi br ikke lave sjov med disse sprgsml .
Det er et meget vigtigt sprgsml , og hykleriet er meget udbredt her i Parlamentet .
I gr aftes blev det brugt som en undskyldning , at der er behov for flere test , men at vi skal vre sikre p , at vi ikke skader brn , og at vi beskytter dem .
Det er ironisk , at det var de samme mennesker , som stemte imod vores ndringsforslag i udvalget om anvendelse af parfume i babyartikler .
Hvis vi virkelig nsker at beskytte brn , s burde disse mennesker da have stemt for et forbud mod anvendelse af parfume i babyartikler .
Det er fuldstndig undvendigt , og det betyder , at spdbrn udsttes for undig risiko .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at dette ikke er et trivielt sprgsml .
Det er yderst alvorligt .
EU ' s borgere er meget imod brug af dyr til noget , der er fuldstndig undvendigt .
Det drejer sig dybest set om kosmetik - alts ting , der er beregnet p at stive folks ego af , og som giver kosmetikindustrien enorme fortjenester .
Vi br virkelig tage hensyn til dyrenes velfrd .
Det er uacceptabelt , at vi i det 21. rhundrede bruger sdanne forhistoriske metoder .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Fru formand , jeg vil gerne kort forklare , hvorfor jeg stttede ndringsforslag 35 , der kan beskrives som et " delggende " ndringsforslag .
Det var ikke hensigten med ndringsforslaget at delgge direktivet , men fordi de ndringer , som Parlamentet nsker foretaget i direktivet , er s grundlggende , vil vi gerne sende det tilbage til Kommissionen , s de kan skrive det om p en sdan mde , at det tager hjde for markedsfringsforbuddet og ser mere realistisk p eventuelle alternative testmetoder , hvor der ikke bruges dyr .
Jeg hber derfor ikke , at min eller andre gruppemedlemmers stemme misfortolkes .
Det Forenede Kongerige har allerede forbudt dyreforsg .
Vi vil gerne have , at det foregr p en realistisk og praktisk mde .
<SPEAKER ID=77 NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Vores gruppe har besluttet at undlade at stemme af flgende grunde :
<P>
For det frste fordi vi har stillet et forslag om , at Parlamentet skal afvise Kommissionens forslag , fordi det ikke lever op til Parlamentets minimumsforventninger .
PPE ' s ndringsforslag blev nedstemt med en forskel p 11 stemmer , og derfor mener vi , at det er i overensstemmelse med vores oprindelige holdning at undlade at stemme ved den sidste afstemning om teksten .
<P>
For det andet har vores gruppe fundet det ndvendigt at undlade at stemme , da dens to ndringsforslag om frister for ophr med markedsfring og forsg ikke blev vedtaget .
Da vores gruppe gr ind for faststtelse af datoer for ophr med bde markedsfring og forsg , mener den , at det er hensigtsmssigt at forlnge de frister , som ordfreren har foreslet , sledes at forbuddet mod markedsfring trder i kraft 10 r efter ndringens godkendelse , og fristen for forbud mod forsg forlnges med to r , hvis der ikke findes alternative tilgngelige metoder i de tilflde , hvor bestanddele , eller blandinger af disse , kan forrsage alvorlige hud- eller jenskader .
<SPEAKER ID=78 NAME="De Rossa">
Jeg bifalder Europa-Parlamentets vedtagelse af det tyske socialdemokratiske medlem Dagmar Roth-Behrendts betnkning , som lgger op til et forbud mod dyreforsg og indfrelse af egentlig mrkning , s forbrugerne kan trffe et informeret valg .
<P>
I en tid , hvor folk krver hjere standarder i fdevareindustrien , markedsfrer kosmetikindustrien fortsat produkter , som indeholder potentielt skadelige stoffer .
<P>
Dagens forhandling om en betnkning om dyreforsg og bestanddele i kosmetik og toiletartikler giver anledning til bekymring over anvendelsen af allergifremkaldende bestanddele og stoffer i kosmetiske midler , som er blevet forbundet med krft og hormonale problemer .
<P>
EU-lovgivningen indeholder skrappe regler for brug af visse kemiske stoffer i kosmetiske midler , men de garanterer ikke , at forbrugeren ikke tager skade af at bruge dem .
Tiden er nu inde til fuldstndigt at revidere anvendelsen af kemiske stoffer , som man ved , er skadelige , eller som mistnkes for at vre skadelige .
I Sverige og Japan er brug af formaldehyd helt forbudt , fordi det hvdes at vre krftfremkaldende .
Men i EU er det almindeligt brugt i hrshampoo til hele familien .
Ikke nok med , at det ikke er forbudt i resten af Europa , nu hrer vi ogs , at det findes i de produkter , vi kber .
<P>
Ud over at visse bestanddele br forbydes , br kosmetik og toiletartikler mrkes bedre , s forbrugeren kan trffe et informeret valg .
<SPEAKER ID=79 NAME="Whitehead">
Vi vil gerne begrunde nrmere , hvorfor vi sttter hovedprincipperne i Roth-Behrendt-betnkningen i dag .
Vi mener , at den p enestende vis demonstrerer over for Kommissionen og medlemsstaterne , hvor forbitret offentligheden er over , at det trkker ud med at f afskaffet testning af kosmetiske midler p levende dyr .
Vi er sikre p , at medlemsstaterne vil notere sig det overvldende flertal , som kommer til udtryk her .
Der er tale om en afstemning om at forbyde anvendelse af produkter , der har vret testet p dyr , hvor der findes alternative testmetoder , at afskaffe dyreforsg i lbet af de nste fire r og at indfre et markedsfringsforbud i en aftalt periode derefter .
<P>
Vi hber , at industrien generelt vil tage hensyn til disse forslag .
Nogle af de frende producenter har allerede gjort det .
Vi forstr , at ca. en tredjedel af de vigtigste test allerede nu kan foretages ved hjlp af alternative metoder , en tredjedel er ndret , og en tredjedel afventer en effektiv lsning .
Vi mener , at vores forslag vil fremskynde den ndvendige forskning , hvis det tages alvorligt .
Industrien har alt at vinde og intet at tabe ved at bruge sine betydelige ressourcer p at fremme alternative testmetoder i stedet for at fre dyre kampagner for at trkke tiden ud .
De kosmetiske produkter vil ligeledes vinde ved korrekt mrkning , s offentligheden advares om mulige allergener .
Vi er overbevist om , at dagens afstemning i det lange lb vil gavne den europiske kosmetikindustris levedygtighed og lnsomhed , ligesom den vil gavne offentligheden .
<SPEAKER ID=80 NAME="Meijer">
Mange mennesker har i rhundreder betragtet dyr som en brugsgenstand , som man m pine eller misbruge . En genstand til fornjelse , arbejde , fde eller forsg .
Vi er i mellemtiden blevet mere civiliserede og mere dyrevenlige , men ikke nr der kan tjenes penge .
I Europa anvendes rligt 38.000 dyr til testning af nye bestanddele og slutprodukter til den kosmetiske industri , hvorefter de systematisk sls ihjel .
Allerede i 1993 vedtog Parlamentet et salgsforbud imod kosmetik , som er testet p dyr , men under pres fra industrien udsttes indfrelsen hele tiden .
Nu vil Kommissionen begrnse dette handelsforbud til kun at forbyde forsg inden for EU-landene , s der fortsat kan slges produkter , som ved hjlp af dyreforsg er testet andre steder .
Hvis det sker , flyttes forsgene til andre lande .
Er der da intet , der er vigtigere end s lave produktionsudgifter som muligt , fri handel og WTO-regler ?
Ulemperne er drlige arbejdsforhold og lnninger , yderligere nedbrydning af miljet og tiltagende dyrelidelser .
Det er p hje tid , at det europiske marked lukkes for import af alle produkter , som fabrikeres p en uacceptabel mde .
Mit udgangspunkt ved afstemningen var udtalelserne fra Eurogroup for Animal Welfare .
<P>
Betnkning af Haug ( A5-0101 / 2001 )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , tillad mig at svare fru McKenna , at vi er over 600 forskellige mennesker - og 600 forskellige hjerner - her i Parlamentet , og at Fatuzzo er yderst alvorlig , nr han laver sjov , og yderst sjov , nr han er alvorlig .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne sige om fru Haugs betnkning , som jeg stemte for , at det ville vre fornuftigt at give EU flere finansielle midler .
Det egentlige budget , som vi rder over , er alt for begrnset .
Medlemsstaterne skal beslutte sig til , om de nsker EU eller ej , og hvis de nsker EU , skal de give det de ndvendige midler til , at det kan fungere p en ordentlig og hensigtsmssig mde .
<P>
Betnkning af Katiforis ( A5-0106 / 2001 )
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for hr . Katiforis ' glimrende og vigtige betnkning om meddelelse fra Kommissionen om ajourfring af investeringsservicedirektivet .
Efter min mening br vi fortstte med EU-reguleringen af vores valutas bevgelser og af udviklingen inden for finansiel investeringsservice , indtil vi kan oprette en flles europisk brs .
Jeg ved godt , at denne brs ikke eksisterer p nuvrende tidspunkt , men nu har vi fet en europisk valuta , et EU-flag og et Europa-Parlament , s lad os fortstte i denne retning og bestrbe os p ogs at skabe en flles europisk brs , der uden tvivl vil blive mere betydningsfuld end Stock Exchange i New York .

<P>
Betnkning af Kauppi ( A5-0105 / 2001 )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , p den europiske brs , som jeg gerne ville have , at man oprettede , burde man efter min mening ogs notere de offentlige pensionsfonde i Europa , og jeg beklager , at dette forslag ikke er medtaget i Piia-Noora Kauppis betnkning , som jeg stemte for .
Det er efter min mening vigtigt for arbejdstagernes fremtid at vide , at de bidrag - som de indbetaler med det forml at f dem igen , nr de bliver gamle og hber p at kunne leve af deres pension , s de ikke skal arbejde - er fonde og bidrag , der bliver investeret ordentligt , og som bliver investeret i en europisk brs , s den europiske pension bliver meget bedre og meget strre end medlemsstaternes pensioner .
<SPEAKER ID=84 NAME="Bonde og Sandbk">
. JuniBevgelsen vil ikke stemme for regler , der indebrer , at embedsmnd fr mulighed for at lovgive i stedet for folkevalgte i bne kontrollerbare forsamlinger .
<P>
Betnkning af Sacconi ( A5-0092 / 2001 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte imod hr . Sacconis betnkning om miljaspekterne i forbindelse med pvc .
Disse aspekter vedrrer sledes ogs affaldssorteringen . Tillad mig at fortlle her i Parlamentets vigtige mdesal , hvad nogle pensionister fra Bergamo foreslog mig , da de fik at vide , at jeg skulle tale om det vsentlige emne , der hedder affaldssortering .
De sagde flgende til mig : " Hvis jeg fik dobbelt s meget i pension , ville jeg personligt - selv om jeg er pensionist - tage rundt til alle husene i alle de sm byer omkring Bergamo for at indsamle det sorterede affald , ogs det affald , der indeholder pvc og alt muligt andet .
Jeg ville med glde bidrage til dette genbrug , hvis bare jeg fik en hjere pension " .
Nu gentager jeg s dette forslag her i salen .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg er meget skuffet over Parlamentets behandling af pvc-betnkningen .
Hvorfor er jeg det ?
Fordi man har stemt med meget lidt kendskab til tingene .
Jeg vil gerne nvne en rkke eksempler .
For det frste udelukkelsen af pvc i bygninger .
Fru formand , hvis man havde anvendt pvc i f.eks. lufthavnen i Dsseldorf , s ville bygningen ikke vre brndt s hurtigt .
Det , der psts her , er alts noget vrvl .
<P>
Fru formand , det samme glder for en rkke bemrkninger om forbrndingen .
Det er ikke pvc , men isr grntsags- , frugt- og haveaffald , som forrsager klorforbindelserne .
Det skuffer mig isr , at der , hvor man nemt og hurtigt kan lave lovgivning ved hjlp af selvregulering - det vil industrien gerne - har flertallet i Parlamentet stemt imod , isr Den Liberale Gruppe , hvor jeg bestemt troede , at jeg kunne f sttte p dette punkt .
<P>
Fru formand , det er et drligt resultat , og jeg sttter mig til det , Kommissionen sagde i gr om , at den ikke vil udarbejde nrmere lovgivning , men kun kommer med en meddelelse .
<SPEAKER ID=87 NAME="Meijer">
Gennem strstedelen af menneskets historie har vi skullet lave vores brugsredskaber af tr , metal og sten .
Opfindelsen af kunststoffer og udviklingen af en kemisk industri s lnge ud til at indeholde ukendte muligheder .
Nu ved vi , at en lang rkke nye og i begyndelsen generelt accepterede stoffer ssom asbest og pvc ikke duer .
De negative flger fremgr frst bagefter .
Pvc afgiver med tiden klor og derefter ftalater og andre bldgrere , samt bly eller kadmium , som bruges som stabilisatorer .
Allerede ved produktionen og tilstningen af stoffer udledes der gift .
Ved genbrug udledes der p ny giftige stoffer , og der opstr et indtil nu kvalitativt drligt produkt .
Ved forbrndingen udledes der klor og dioxiner .
Deponeringen af pvc-affald er tilsyneladende den eneste lsning , men ogs dr udledes der forurenende stoffer .
Bde Kommissionen og ordfreren tager udgangspunkt i frivillige aftaler med industrien for at begrnse ulemperne .
Et importforbud imod pvc med en kvalitet , som ikke opfylder disse frivillige aftaler , tr man endnu ikke gennemfre , fordi det ville vre i strid med WTO-reglerne .
Ordfreren slr med rette til lyd for en nedsttelse af brugen af pvc og flere undersgelser af alternativer .
Det sttter jeg ham i , men jeg mener , at forslagene er utilstrkkelige til virkeligt at lse problemet .
<P>
Betnkning af Costa Neves ( A5-0102 / 2001 )
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg stemte for hr . Costa Neves ' betnkning om Kommissionens budgetretningslinjer for 2002 .
Fru formand , det ville glde mig meget , om Kommissionen fik flere penge til sit eget budget .
Og hvad mener hr . Fatuzzo s , at Kommissionen skulle gre med disse ekstra penge , som forhbentlig bliver bevilget i 2002 ?
Jeg ville gerne have , at der blev oprettet et nyt direktorat , som udelukkende har til opgave at finde ud af , hvordan man kan forbedre de ldres og pensionisternes levevilkr i hele EU og i de lande , som snart bliver optaget i EU .
Der er meget , der skal gres , foresls og ivrksttes i Europa , navnlig nr det glder lgehjlp , hospitalsbehandling og hjemmehjlp til ldre mennesker , isr til de ldre , der ikke kan klare sig selv .
<SPEAKER ID=89 NAME="Berthu">
Betnkningerne om de frste retningslinjer for EU-institutionernes 2002-budget forekommer os ufrdige eller uklare p tre hovedpunkter .
<P>
Det frste punkt er landbruget .
Kogalskabskrisen vil skabe nye , tunge udgifter til landbruget , samtidig med at man retteligt ikke nsker at revidere samtlige finansielle overslag fra 1999 .
Hvordan kan man forene disse to krav ?
Iflge betnkningerne br vi bestrbe os p at finde de ndvendige midler gennem en intern omfordeling af udgiftsomrde 1 ( landbrug ) , hvilket synes umuligt i betragtning af de indgede forpligtelser .
Som vi allerede har givet udtryk for under vores seneste budgetrevision 2001 , vil vi gerne have , at man undersger mulighederne for et strre bidrag fra udgiftsomrde 2 ( strukturforanstaltninger ) .
<P>
Det andet punkt er udvidelsen .
Budgetretningslinjerne for 2002 forekommer os at vre alt for vage med hensyn til udvidelsesomkostningerne .
Konsekvenserne for landbruget eller strukturfondene er endnu ikke afdkket , men det kommer .
Til gengld skal de finansielle konsekvenser for forvaltningen af EU-institutionerne undersges allerede fra i dag .
De burde faktisk indskrives i en flerrig plan om det stigende styrketal , der skulle starte i 2002 .
<P>
Det tredje punkt er Nice-traktaten .
Man hrer forskellige politiske udmeldinger om , at Nice-traktaten skal vre ratificeret af alle inden udgangen af 2001 .
I vrigt skal EKSF-protokollen , som er vedlagt som bilag til traktaten , gennemfres i juli 2002 .
Vi stiller os skeptiske over for overholdelsen af denne tidsplan , men eftersom det ser ud til , at man har afgivet dette lfte , br man i det mindste medtage en vurdering af omkostningerne i forbindelse med traktatens nye bestemmelser i budgetretningslinjerne for 2002 .
Men vi kan ikke f je p dem .
Ikke desto mindre bliver de omtalte udgifter ikke ubetydelige , hvad enten det ( bl.a. ) drejer sig om parlamentsmedlemmernes flles statut , finansiering af de skaldte europiske politiske partier over fllesskabsbudgettet eller samme budgets dkning af administrative udgifter i forbindelse med de hurtige udrykningsstyrker til gennemfrelse af artikel 28 , stk . 2 , i traktaten om Den Europiske Union .
Man vil som sdvanlig f medlemsstaterne til at ratificere nogle nye bestemmelser , hvis omkostninger man nok skal srge for at holde tt til kroppen .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt imod budgetretningslinjerne i denne betnkning som i de flgende betnkninger . For det er et budget , der udelukkende er rettet mod at tilfredsstille finanskoncerner , industri- og landbrugslobbyer og desuden mod at finansiere den udenrigspolitik , som Europas storkapital finder nyttig for sine interesser .
<P>
Det enkelte EU-land reducerer den udlignede del af sine udgifter p budgettet ved at skre ned p udgifter til de offentlige tjenester , hospitaler , uddannelse og transport og begrnse de sociale udgifter kraftigt for bedre at kunne fungere som pengeudsuger for de store virksomheder .
<P>
EU ' s budget strkker denne tendens endnu mere under dkke af nrhedsprincippet ved at reducere de sociale udgifter til en ubetydelighed .
Det er et af resultaterne af EU ' s modvilje mod at arbejde for udligning ovenfra af de sociale sikringssystemer og ydelser samt lnninger i hele Unionen .
<P>
Eftersom staternes og Unionens finansiering er ulseligt forbundet med hinanden , vil vi gerne endnu en gang understrege vores modvilje mod enhver form for indtgt p budgettet , der hovedsagelig rammer de arbejdende klasser , som f.eks. forbrugsskatter ( moms osv . ) , og mod alle former for udgifter til fordel for de store virksomheder og overklassen ( subsidier , sttte , skattelettelser osv .
) .
<SPEAKER ID=91 NAME="Miranda">
Sdan som de finansielle overslag er sat op , vil budgettet for 2002 ikke overskride loftet p 1,1 % af Fllesskabets BNP , hvorfor vi kan se frem til endnu et sparebudget .
<P>
Ordfreren affinder sig jo med dette forhold , sledes at han som vigtige prioriteringer for nste r har gennemfrelsesniveau og udgifternes kvalitet , mens emner som beskftigelse og sociale sprgsml samt de budgetmssige flger af udvidelsen og euroens ibrugtagning henvises til fodnoterne .
<P>
Fdevaresikkerhed nvnes - p baggrund af BSE-krisen og mund- og klovsygen - og der tales for en langsigtet strategi , men der foretages ikke nogen vurdering af , hvilken betydning disse kriser fr for landbrugsudgifterne , ligesom der hverken regnes med nogen kompensationsforanstaltninger til landmndene - sledes som vi har foreslet det gennem oprettelse af en srlig reserve til BSE-problematikken - eller overvejes , hvorledes en uundgelig vre grnse for stttemidlerne under den flles landbrugsordning kan indfres .
<P>
I mellemtiden mener vi , at ombudgetteringen af strukturfondene helt afgjort br gennemfres snarest muligt , sledes at budgetmidlerne kan sikres hensigtsmssig anvendelse .
Vi erindrer i denne forbindelse om , at vi ved Agenda 2000 modsatte os , at der blev rrt ved udgiftsmlet efter 2001 .
<P>
Endelig finder vi det srlig bekymrende , at ordfreren i sin betnkning eksplicit beklager , at beslutningerne om finansforordningen frst bliver taget med kvalificerede flertalsafgrelser fra 2007 , idet han " glemmer " , at landet allerede nu , hvis det ikke var sdan , ville miste et afgrende redskab - enstemmigheden - ved fastlggelsen af den nste finansieringsramme , herunder den del , der vedrrer strukturfondene og samhrighedsfonden .
<SPEAKER ID=92 NAME="Sacrdeus">
I punkt 25 i beslutningen , hvor der tales om e-learning ( computerassisteret uddannelse ) opfordres Kommissionen til at undersge mulighederne for at opbygge en hensigtsmssig lovramme for at supplere medlemsstaternes foranstaltninger og skabe en reel europisk mervrdi .
<P>
Jeg har stemt imod denne opfordring ud fra de svenske kristelige demokraters syn p og omsorg for det i Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten stadfstede nrhedsprincip , da det ikke kan vre EU ' s opgave at lovgive i sprgsml om uddannelse og i dette tilflde e-learning .
<P>
At begrunde denne anmodning om udvidet lovgivningskompetence for EU med europisk mervrdi er en velkendt mde at forsge at vinde forstelse for yderligere magt og lovgivningsfunktioner til EU p , og det er en udvikling i centralistisk retning .
Det er ikke desto mindre et uholdbart argument .
EU ' s mandat gr i stedet ud p at afgrnse sine opgaver og fokusere p sine kerneomrder .
<P>
Betnkning af Buitenweg ( A5-0103 / 2001 )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte ogs for fru Buitenwegs betnkning om Europa-Parlamentets forelbige forslag til budgetoverslag 2002 for Parlamentets og dets organers forskellige aktivitetsomrder .
<P>
Jeg stemte for denne betnkning , men jeg tnkte p noget , jeg altid tnker p her i Parlamentet , navnlig nr jeg i ny og n - og det sker faktisk ikke ret til - hrer antydninger af kritik , fordi man mener , at jeg spilder Parlamentets tid med mine stemmeforklaringer .
Jeg tnker sledes p alle de forhandlinger og afstemninger , vi holder - og som De leder p s udmrket vis , fru formand - om Kommissionens udtalelser , synspunkter og forslag , det vil sige om alle ikke-lovgivningsmssige forslag .
Jeg tror , at vi br beslutte os til at overlade disse forhandlinger af mindre juridisk vigtighed til Parlamentets udvalg i stedet for at lade det vre plenarforsamlingens opgave .
<SPEAKER ID=94 NAME="Berthu">
Under forhandlingen om budgetretningslinjerne for 2002 har vi hrt nogle medlemmer nske tillykke med de lave omkostninger p EU-budgettet for indfrelse af den flles mnt .
Det er efter vores mening en smule kynisk , fordi en relativt omfattende del af omkostningerne bres af detailhandlen , som nppe kan drage nogen fordel heraf , og som ingen er interesseret i at hjlpe .
<P>
Mange andre sm virksomheder befinder sig i vrigt i samme situation .
Derimod vil de store virksomheder , der opererer p EU-plan , drage direkte eller indirekte nytte af overgangen til euroen , og de vil derfor vre i stand til at dkke omkostningerne ved den medflgende omorganisering og investering .
Men hvordan skal de andre klare sig ?
<P>
Dette srlige aspekt - men man kunne finde mange andre i samme genre - viser , i hvilken grad denne operation siden begyndelsen har vret tnkt som et middel til at lse visse problemer for de store , men ikke for de sm .
<P>
Derfor er det efter vores mening bydende ndvendigt , at Unionen - eller medlemsstaterne pr. delegation - yder en direkte finansieringssttte til i hvert fald detailhandlen .
Det er ikke acceptabelt , at medlemsstaterne og EU-institutionerne tager dyre beslutninger , som skal betales af andre .
I sidste ende risikerer den materielle overgang til euroen i form af mnter og sedler at blive besvrliggjort af de samme mennesker , som har indfrt euroen .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.05 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Decharge ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om seks betnkninger for Budgetkontroludvalget om decharge .
<SPEAKER ID=96 NAME="Schreyer">

Hr. formand , mine damer og herrer , budgetproceduren for et budgetr begynder med prioriteringen - i formiddags diskuterede vi prioriteringerne for budget 2002 - og den ender med Europa-Parlamentets decharge , som vi i dag diskuterer for regnskabet for 1999 .
Dechargebeslutningen er et helt afgrende jeblik for Kommissionen og Parlamentet , da det er her , Parlamentets demokratiske kontrolbefjelser virkelig bliver brugt .
<P>
Denne kontrol vedrrer rigtig mange omrder , for EU ' s budget er omfangsrigt - i 1999 var det p 84 milliarder euro - og isr omfatter det meget forskelligartede aktivitetsomrder , som gr lige fra sttte til olivenolie , ndder og skolemlk til studenterudveksling , fra udvikling af benzinbesparende biler til rumforskning eller fra information om euroen og sttte til kvinders uddannelse i Afrika til ombygning af fiskerflden eller fdevarehjlp efter et jordsklv eller efter en borgerkrig .
<P>
Som flge af dette brede spektrum , som jeg blot har nvnt som eksempel , vedrrer budgetprocedurens kontrol nsten alle Kommissionens aktiviteter .
Hr . Blak , som er hovedordfrer for dechargen , har netop valgt dette udgangspunkt med den omfangsrige kontrol med de mest forskelligartede politiske omrder , hvor der anvendes offentlige midler .
Det har vret hrdt arbejde for alle involverede .
Det dokumenteres ogs af de udfrlige sprgeskemaer , men det dokumenteres isr af den foreliggende betnkning .
<P>
Hr . Blak , De har ry for at vre en meget skarp kritiker af drlig forvaltning .
Jeg kan efter disse mneders samarbejde virkelig bekrfte og bevidne , at De har levet op til Deres ry .
Samtidig vil jeg gerne takke for den balance og fairness samt for det klare udgangspunkt , som De har fulgt , og som havde som ml p alle omrder at vise , hvor noget gr godt , og hvor noget gr drligt , og i Deres beslutninger og initiativer at insistere p , at der bliver sat gang i en forbedring af fllesskabspolitikken .
<P>
Kommissionen vil lade de vigtigste resultater af Deres arbejde flge af handling .
Som alle gode kokke ved , er den rigtige blanding og den rigtige temperatur p komfuret nglen til den kulinariske succes .
Udvalget har investeret mange mdetimer i dechargeproceduren og isr gennemfrt diverse hringer med de ansvarlige kommissrer .
Jeg vil ogs p Kommissionens vegne takke udvalget og udvalgsformanden fru Theato for dette gode samarbejde .
<P>
Grundlaget for den rlige dechargeprocedure er Revisionsrettens rsberetning .
For 1999 havde Revisionsretten givet Kommissionen en positiv revisionserklring for indtgtssiden , for forpligtelsesbevillingerne og for forvaltningsudgifterne , men ikke for de vrige betalingstransaktioner , ligesom det har vret tilfldet i de foregende r .
Udvalget og ordfreren har imidlertid ikke kun stttet sig til Revisionsrettens professionelle arbejde i forbindelse med deres betnkninger , men ogs til Kommissionens informationsmateriale , til de udfrlige svar , til flere omfangsrige sprgeskemaer samt til sammenfatningen af en mngde revisionsrapporter og til selve revisionsrapporterne .
Over 60 dokumenter , som Kommissionen havde fremsendt , i alt flere tusinde sider , har ordfreren hr . Blak gennemget til brug for sin betnkning .
<P>
Et af de dokumenter , som er vigtige for den samlede dechargeprocedure , er Kommissionens handlingsplan om dechargeproceduren .
Her beskriver Kommissionen konkret de skridt , den foretager for at imdeg Revisionsrettens kritik .
Der er ikke tale om luftige hensigtserklringer , det oplyses konkret , hvad der vil blive gjort , og hvornr det vil blive gjort .
Det glder ogs for opflgningsrapporten - i alt 48 sider - om Europa-Parlamentets dechargebeslutning for budgettet 1998 .
Her refereres der detaljeret til kravene fra fru Stauners betnkning fra sidste r .
Handlinger , som er baseret p disse krav , beskrives , s de kan efterprves .
<P>
For at gennemfre handlingsplanen for den Europiske Udviklingsfond tog Kommissionen sidste r fat p det ndvendige arbejde i samarbejde med Parlamentet .
Jeg vil gerne takke ordfreren , fru Rhle , for hendes arbejde og for at have prciseret , at dechargen for den Europiske Udviklingsfond ikke er ngtet , men udsat .
Forslaget om at udstte dechargen er naturligvis alligevel beklageligt for Kommissionen , fordi Kommissionen p eget initiativ har foretaget en betydelig udvidelse af undersgelsen af den makrokonomiske hjlp f.eks. i Afrika for at komme til bunds i nogle af problemerne p dette omrde .
Fru Rhle har anerkendt , at det er et skridt i den rigtige retning .
Alt i alt er forvaltningen af midlerne fra den Europiske Udviklingsfond nok heller ikke drligere end forvaltningen af den udviklingspolitiske sttte fra EU ' s budget .
Men under alle omstndigheder kan jeg love fru Rhle , at Kommissionen nu vil vide at udnytte tiden til hurtigt at frdiggre de nskede dokumenter og indlede de ndvendige skridt .
<P>
Her vil jeg ogs gerne takke ordfrer fru van der Laan og ordfrer hr . Seppnen .
EKSF-traktaten udlber ganske vist nste r , men forskningsaktiviteterne viderefres .
Derfor er revisionsbemrkningerne ogs her af strste vigtighed .
<P>
Mit ml og Kommissionens ml er at forbedre den konomiske forvaltning , at mindske forekomsten af svig , at undg fejl , hvad enten det er rent formelle fejl eller fejl med konsekvenser for budgettet , samt at hjne effektiviteten ved anvendelsen af offentlige midler .
Det er meget vigtige ml , som krver flles bestrbelser , hvis de skal ns .
Det er isr flles bestrbelser fra Kommissionens og medlemsstaternes side , for 83 % af EU-midlerne forvaltes af medlemsstaterne .
Den primre kontrol phviler dem .
Vi har nu ogs diskuteret disse opgaver i medlemsstaterne udfrligt i KOFIN-Rdet .
Jeg kan imidlertid endnu ikke sige , at jeg var helt tilfreds med medlemsstaternes svar p Revisionsrettens rapport , men trods alt har vi nu mere udfrlige informationer om , hvad medlemsstaterne har gjort i de forlbne r for at bekmpe svig .
<P>
Nogle udgiftsomrder inden for fllesskabspolitikken , som medlemsstaterne gennemfrer , er - som vi alle ved - ogs meget udsat for svig .
Som eksempel vil jeg her nvne eksportrestitutionerne inden for landbruget .
Her er det ikke kun selve transaktionerne , men ogs kontrolmekanismerne , der konstant m kontrolleres , for kontrolsystemerne bliver ikke kun blde - som fordommen nogle gange lyder - under sydens sol , der kan ogs konstateres en laissez faire-attitude i kontrolsystemerne i nogle egne , hvor man gerne bryster sig af prjsiske dyder .
Her satser Kommissionen ikke kun p egne revisioner , men ogs p medlemsstaternes konkrete pengepunge , og dermed mener jeg finansielle sanktioner , alts nedskringer i betalingerne til medlemsstaterne .
Det frer nogle gange - eller sgar relativt hyppigt - til lange og nogle gange ogs retlige konfrontationer .
Det miskrediterer imidlertid efter min mening ikke instrumentet , det er sdan , det foregr i en retsstat .
Det vigtige er , at Kommissionen s ogs forsger at stte sin holdning igennem med retlige midler .
<P>
Eksportrestitutionerne er ogs et eksempel p , at retsgrundlagene nogle gange er s detaljerede og specificerede , at de ligefrem kan virke som et incitament til svigagtig adfrd .
Derfor blev det ogs vedtaget i forvaltningsreformen , at Kommissionens forordningsforslag fremover skal kontrolleres grundigt for at konstatere , hvor udsatte de er for svig .
Her anmoder jeg ogs om et tttere samarbejde fra Parlamentets side som lovgiver og om isr Budgetudvalgets sttte , for det er ikke altid , skrpede kontrolbestemmelser mder begejstret samtykke i de kompetente fagudvalg eller de berrte lande .
<P>
Samarbejdet med lovgiverne er absolut ndvendigt for at opn en god konomisk forvaltning .
Jeg vil nvne et helt aktuelt eksempel . I Stockholm besluttede Rdet - det skulle egentlig vre noget positivt , i det mindste efter Rdets opfattelse - at det sjette forskningsrammeprogram bliver vedtaget i juni 2002 , men skal begynde allerede den 1. januar 2003 .
Det er imidlertid ganske enkelt ikke tilstrkkelig tid til at gennemfre licitationen og forberedelserne ordentligt .
Hvis denne tidsplan bliver opretholdt , s lber vi med bne jne lige ind i de fejl , som Revisionsretten og isr ogs Parlamentet kom med kritiske bemrkninger til i forbindelse med det sidste rammeprogram , og det m efter min mening ikke gentage sig .
Vi m lre af fejlene .
<P>
Eksport af overskudssmr som hjlp til den davrende Sovjetunion , det var ogs udgangspunktet for den skaldte Flchard-affre .
Her er der tale om beslutninger , som blev truffet af den foregende Kommission for perioden fra 1991-1994 .
Parlamentet har undersgt sagen med stor grundighed .
Revisionsretten har analyseret sagen i detaljer , UCLAF og OLAF har gennemfrt diverse undersgelser , og den nuvrende Kommission har belyst sagen fra alle sider og givet Dem som dechargemyndighed indsigt i alle de informationer , vi har .
Vi er alle enige om , at situationen fra dengang ikke kan gres ugjort .
Derfor stiller De som dechargemyndighed det berettigede sprgsml : Hvad ville der ske i dag , hvis der kom en lignende sag ?
<P>
Siden 1994 er mange ordninger blevet ndret .
Forordningen om regnskabsaflggelse inden for landbruget er blevet ndret , regnskabsafdelingen i det ansvarlige generaldirektorat er organisatorisk blevet skilt ud .
I 1995 blev forordningen til beskyttelse af de finansielle interesser vedtaget , den skaldte sorte liste blev indfrt , hvor medlemsstaterne skal stte de virksomheder p , som groft uagtsomt eller forstligt har skadet EU ' s finansielle interesser .
Hr . Blak presser p for at f forbedret proceduren for udarbejdelse af denne sorte liste .
Jeg kan love Dem , at vi er ved at forberede dette .
S - det var et vigtigt skridt - blev OLAF oprettet som Fllesskabets uafhngige undersgelsesmyndighed .
<P>
Med henblik p fremtiden er det ikke kun forvaltningsreformen , der har sat vigtige ndringer i gang , ogs revisionen af finansforordningen vil bringe klarere ordninger , netop om tilbagebetaling af udbetalinger .
Efter de nye regler vil tilbagebetalinger kun kunne eftergives helt eller delvis , hvis den ansvarlige generaldirektr beslutter det , og isr skal en sdan beslutning begrundes .
I tvivlstilflde skal Kommissionen trffe afgrelsen .
I lbet af debatterne har Kommissionen desuden lovet Parlamentet , at den vil opstille klare , solide og gennemsigtige principper for anvendelsen af proportionalitetsprincippet .
<P>
Det var det lange svar p sprgsmlet om , hvorvidt Kommissionen i dag ville behandle en lignende sag p samme mde .
Det korte svar lyder : nej !
Den vil i dag g anderledes frem i lignende sager .
<P>
Kommissionens forvaltningsreform har det klare ml at forbedre den finansielle forvaltning .
Derfor er kontrolafdelingerne i de enkelte generaldirektorater blevet styrket , derfor opbygges den interne revisionstjeneste , derfor er der udviklet en central konomisk tjeneste , det skaldte early warning system er blevet styrket , og organisationen for tilbagebetaling er blevet strammet op .
Vi forbedrer gennemfrelsen af udgiftsprogrammerne , og vi styrker kontrolnettet og tver ikke med at udstede konomiske sanktioner .
De 10 punkter p den sorte liste i den foreliggende betnkning om reformen vil vre en sttte for os under de kommende skridt .
Jeg kan p Kommissionens vegne love Dem , at Parlamentets beslutning om en decharge inden for fristen vil vre et strkt incitament for Kommissionen til at gennemfre reformerne og ikke slkke p bestrbelserne .
<SPEAKER ID=97 NAME="Laschet">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , kommissren talte om , at dette budget reprsenterer et bredt spektrum .
<P>
Til dette brede spektrum af europiske penge hrer ogs udenrigspolitikken .
Europa er en stor aktr p den udenrigspolitiske scene , srligt inden for civil krisestyring , og udvalget ved , at der dukker andre problemer op i forbindelse med denne budgetpost end i forbindelse med penge , som forvaltes inden for EU af medlemsstaterne .
Derfor har Udvalget om Udenrigsanliggender lagt vgt p , at de beslutninger , som Parlamentet trffer , ogs bliver gennemfrt .
Det m ikke ske , at milliarder af euro r efter r ikke bliver brugt , fordi tjenesterne , samarbejdet med generaldirektoratet ikke fungerer .
Det er vores kritik i denne budgetprocedure .
<P>
Der er sket omstruktureringer i den nye Kommission .
Europe Aid er blevet skabt , og vi forventer , at det vil betyde , at de programmer , der bliver vedtaget af Parlamentet , fremover vil blive gennemfrt hurtigere .
Men vi forventer samtidig af Kommissionen , at den ikke opbygger en selvstndig ny gennemfrelsesorganisation , men at den benytter sig af kompetencen i medlemsstaterne , som ogs skal vre aktive p dette omrde .
Vi nsker , at den politiske styring af alle disse programmer udfres i Europa , men vi nsker ogs , at de penge , der bliver stillet til rdighed , bliver brugt .
<P>
Om et r vil vi mle Dem p , hvad De har gjort med de mange nye stillinger , som er blevet skabt , og i den nste budgetprocedure - ogs i dechargeproceduren - vil dette sprgsml helt sikkert spille en rolle igen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Deprez">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest p vegne af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender sige tak for det imponerende og bemrkelsesvrdige stykke arbejde , som hr . Blak har udfrt , og isr for at han har taget behrigt hensyn til ordfrernes arbejde i de srlige udvalg .
<P>
Blak-betnkningen lgger med rette , og som vi selv har gjort det i vores betnkning , vgt p tre problemer inden for omrdet for retlige og indre anliggender .
<P>
For det frste den indlysende mangel p forvaltning , der rammer visse budgetposter , hvor gennemfrelsesgraden med hensyn til forpligtelser er mindre end 50 % .
For det andet Det Europiske Observationsorgan for Racisme og Fremmedhads behov for at modernisere sine teknikker og stramme op p sin forvaltning .
Og for det tredje behovet for at vide , hvad der reelt foregr i Europisk Indvandrerforum : Drejer det sig udelukkende om sjusk , om egentlig drlig forvaltning eller om ren og skr svindel ?
<P>
Disse tre betnkninger br vre genstand for en nje opflgning fra Kommissionens og Parlamentets side .
Det skal vi nok srge for .
<SPEAKER ID=99 NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg taler p vegne af ordfreren fru Matikainen-Kallstrm , som ikke kan vre til stede i dag .
Udvalget indtog en flles holdning i sin udtalelse om behovet for at forbedre kvaliteten af indsats og prstation for at sikre , at skatteyderne fr mere valuta for pengene .
Vi nsker f.eks. at minde Kommissionen om behovet for hjere revisionsstandarder i forskningsprogrammerne , isr i forbindelse med forslag om det europiske forskningsrum .
<P>
Vi forventer ogs , at Kommissionen forbedrer forvaltningen af kontrakter fra Det Flles Forskningscenter .
Dette er et problem , vi kender fra tidligere .
Vi nsker en bedre forvaltning af Tacis og andre programmer om nuklear sikkerhed i Central- og steuropa .
Vi foreslr oprettelse af en separat budgetpost til styrkelse af samarbejdet om nuklear sikkerhed i det nordlige Europa .
Vi noterer os , at Synergy-programmet ikke lngere lader til at have s hj prioritet i Kommissionen , og vi nsker , at dette program viderefres p en vellykket mde .
Vi nsker flere midler til Synergy .
<P>
Jeg gr nu videre til den anden betnkning om kul- og stldelen af budgettet .
Udvalget er meget opsat p at sikre strst mulig benhed om vrdien af EKSF ' s aktiver .
Vi noterer os Kommissionens garanti for information om disse aktiver og forventer , at denne information stilles til rdighed .
<SPEAKER ID=100 NAME="Perry">
Hr. formand , kulturen prioriteres ikke srligt hjt i Parlamentet og Kommissionen .
Vi er meget heldige , hvis vi fr noget i retning af 0,5 % af budgettet , og jeg fr kun et minut til at fremlgge vores sag .
<P>
Det er utroligt vigtigt , at det meget lille belb , vi har til rdighed , bruges effektivt .
Heldigvis lider vi normalt ikke under de anklager om svig og drlig ledelse , som vi ser andre steder , men vi har et problem med , om de organisationer , som nsker og fortjener sttte fra Parlamentet , faktisk ogs modtager pengene .
Jeg kan kort nvne tre eksempler fra regnskabsret 1999 , som vi drfter her : Det europiske ungdomsorkester , det europiske ungdomsparlament og Yehudi Menuhin-fonden modtog frst deres tilskud fra Europa-Kommissionen i rets sidste dage .
Det giver disse organisationer reelle problemer .
Vi accepterede det for 1999 , men jeg hber ikke , at det gentager sig i 2000 .
Jeg vil gerne bede kommissren sikre , at hvis vi yder sttte , s gr vi det effektivt , s det gavner den europiske sag i stedet for at skade den .
<SPEAKER ID=101 NAME="Howitt">
Hr. formand , Udvalget om Udvikling og Samarbejde har i arbejdet med dechargen fokuseret p det allervigtigste punkt , nemlig om Kommissionen opfylder sin udtrykkelige mlstning om at bruge udviklingsbistandsbudgettet til fattigdomsbekmpelse ved at overfre betydelige ekstra ressourcer til grundlggende sundhed og uddannelse i udviklingslandene .
Jeg m med beklagelse sige , at tallene for 1999 viser , at det var det frste r nogensinde , hvor de mindst udviklede lande fik under 50 % af den udviklingsbistand , som forvaltes af Kommissionen .
Det er en tendens , som vi omgende m vende .
Som der str i afsnit 8 og 19 i hr . Blaks beslutning - og jeg takker ham for den - har 880 millioner mennesker i verden ikke adgang til sundhedstjenester , og kun 1 % af Kommissionens budget gik til ekstern bistand til sundhed i 1999 , og vi har slet ingen tal for uddannelse .
<P>
Er dette et dechargesprgsml ?
Ja , det er det helt sikkert , nr der i Fllesskabets handlingsplan som svar p vores parlamentariske beslutning om 1998-dechargen stod , at da der vil blive lagt get vgt p sundhed og uddannelse , betyder det , at der bevilges flere penge til disse sektorer end hidtil .
Der str ligeledes , at vedtagelse af OECD-standarder om rapportering br vre muligt i 2001 .
Fru Schreyer , vi insisterer p , at Kommissionen indfrier disse lfter .
Deres skaldte forbehold over for udbudsml , som Parlamentet behrigt har stemt om netop for at ge udgifterne til grundlggende sundhed og uddannelse , er i modstrid med det vedtagne budget .
Uanset hvad der sker i r , kan De ikke forvente , at der gives decharge for 2001 , medmindre disse ml ns .
Hvad angr den ndvendige rapportering og brug af Komiten for Udviklingsbistands metodologi til at fokusere p fattigdom , er vi mere bekymrede over , om dette sker for Asien og Latinamerika , end over vores bistand til AVS-landene .
<P>
Derfor stemte Udvalget om Udvikling og Samarbejde ikke for at udstte dechargen for Den Europiske Udviklingsfond .
Vi ville ikke sende det forkerte signal om vores kraftige sttte til reformprocessen .
Men hvis dechargen udsttes , takker jeg fru Rhle for , at hun har insisteret p , at de seneste tal overfres inden maj ved hjlp af DAC-metodologien .
Dette sikrer , at de fattigste mennesker faktisk modtager bistanden .
Jeg vil modsige enhver , som siger noget andet .
<SPEAKER ID=102 NAME="Grner">
Hr. formand , fru kommissr , Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder mener , at resultatet af gennemfrelsen af budgettet inden for fremme af lige muligheder har vret tilfredsstillende .
Vi har imidlertid ikke nogen budgetpost for den tvrgende politik gender mainstreaming , alts for at realisere princippet om gennemgende hensyntagen til mlet om lige muligheder for mnd og kvinder p alle politiske omrder .
Derfor opfordrer vi Dem til fortsat at prioritere dette politikomrde hjt og foretage en knsspecifik vurdering af udgifterne , isr inden for strukturfondene , forskningsprogrammet og alle investeringer inden for informationssamfundet .
<P>
Jeg mener , det er vigtigt , at vi her fr njagtige data for , hvordan midlerne anvendes , og derfor opfordrer vi fra Kvindeudvalget Revisionsretten til at udarbejde en srberetning om , hvordan gender mainstreaming bliver gennemfrt .
Det havde vi allerede i 1998 . Dengang kunne man nje aflse politiske initiativer af denne beretning .
S kan vi bedre indrette vores politik p det .
<SPEAKER ID=103 NAME="Bowe">
Hr. formand , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har i praksis ikke meget kontrol over store dele af budgettet .
Men vi udtrykker vores bekymringer over de budgetposter , som vi har kontrol over , ligesom vi altid har gjort .
Jeg glder mig over , at p grund af vores bekymringer over Life-programmet skal de belb , som bruges til Life-programmet bde i og uden for Unionen , nu gennemgs af Revisionsretten .
Jeg har forstet , at Revisionsretten ser p denne budgetpost for i r , og p det grundlag vil vi gerne , trods vores forbehold , give decharge eller anbefale , at der gives decharge .
<P>
Hvad angr de vrige poster , er vi ikke srligt bekymrede over forbrugerposter , hvor vi kan se , at indsatsen er ganske effektiv , men jeg vil gerne henlede Parlamentets og Kommissionens opmrksomhed p sundhedsprogrammet og sundhedsbudgetposten .
Selv om dette program er under revision og skal omstruktureres , var det vores opfattelse , da vi gennemgik det sidste r , at der var mange sm projekter , som var temmelig uklare og rodede .
Vi udtrykte en vis bekymring over dette , men samtidig er vi parat til at sttte iden om decharge , fordi den nye chef for Generaldirektoratet for Sundhed skal undersge disse sprgsml og fremlgge en rapport for Parlamentet .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , jeg bifalder de forskellige betnkninger af Blak , Stauner , Folias , Seppnen , van der Laan og Rhle , fordi jeg ved , hvor mange krfter der er lagt i dem .
Jeg begrnser mine kommenterer til Freddy Blaks glimrende betnkning om Kommissionens decharge for 1999 .
<P>
1999 - sikke et r .
Det var ikke blot det r , jeg blev valgt - og De m gerne prve , om De kan undertrykke Deres begejstring - det var ogs et fascinerende r , hvad angr budgetkontrol .
Det var ret , hvor vi havde tre slags Kommissioner : to mneder med den gamle Kommission , der , som vi alle ved , havde en rkke problemer , seks mneder uden en Kommission , fordi der ikke blev truffet nogen ledelsesbeslutninger , og s resten af ret med den nye Kommission , som ikke havde tid til at gennemfre nogen af reformerne .
1999 - endnu et r med en fejlmargen p ca . 5 % eller omkring 4,5 milliarder euro .
1999 - det sjette r i trk , hvor Revisionsretten ngtede at godkende regnskaberne .
1999 - det r , hvor Freddy Blak fandt enorme mngder fejl , svig og problemer i regnskaberne - alt sammen skandaler , f.eks. den forunderlige Washington-delegation , som krvede to hele afsnit i betnkningen . Jeg mener , at kommissren kan bekrfte , at bygningen blev kbt for 0,5 millioner amerikanske dollars , istandsat for ca .
2,2 millioner amerikanske dollars - det er fire gange kbsprisen - samtidig med at man mtte leje lokaler andetsteds for ca . 18.000 amerikanske dollars om mneden , hvilket dog var billigere end Kommissionens tidligere residens , som vist var hotel Four Seasons .
<P>
Der var andre problemer med IRELA , hr og Flchard , og her i Parlamentet behver vi bare at se p vores tidligere betnkninger .
Vi har konsekvent sagt , at hvis fejlmargenen ikke blev forbedret i 1999 , kunne og burde vi ikke godkende disse regnskaber .
Fejlmargenen er ikke forbedret .
Jeg har checket det med Revisionsretten , og de bekrftede , at fejlmargenen var den samme eller lidt vrre .
<P>
Hvilke konklusioner kan vi s drage ? Det er ret indlysende .
Fejlmargenen blev ikke forbedret , 4,5 milliarder euro er tabt , forsvundet eller brugt forkert - det betyder , at vi ikke giver decharge .
Jeg kan forst , at socialdemokraterne og andre grupper faktisk tnker p at give decharge , men jeg kan ikke forst hvorfor .
Hvordan i alverden skal vi forklare det derhjemme ?
De m ikke lade Dem skrmme af , at Kommissionen mske bliver ndt til at g af , hvis De ikke giver decharge , for det sker ikke .
Der er intet i traktaterne om , at det er ndvendigt .
Denne Kommission er ikke ansvarlig for 1999 .
<P>
De skal i stedet sende et signal til Kommissionen og vlgerne - kan De huske dem - nogle af dem kommer faktisk og besger os en gang imellem - om , at vi er urokkelige i vores modstand mod spild , svig og drlig ledelse , at vi trkker grnsen her , at det , der skete fr 1999 , var fuldstndigt uacceptabelt , og at der skal ske forbedringer nu og i fremtiden .
Fru kommissr , jeg vil gerne have et svar vedrrende Washington-delegationen , for det er hjst besynderligt , at der ikke kommer tal p bordet i denne sag , fr vi selv beder om dem .
Jeg vil ogs bede Dem love os , at fejlmargenen vil blive forbedret .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten">
Hr. formand , efter mine beregninger indeholdt hr .
Heaton-Harris ' indlg en fejlmargen p ca . 50 % , og jeg hber , det lykkes ham at f den ned inden nste rs forhandling om decharge .
<P>
Hr. formand , jeg sttter af tre grunde forslaget om at give Kommissionen decharge .
For det frste gr det bedre .
Det har Revisionsretten og Parlamentet fastslet .
De frste resultater af reformen af Kommissionen bliver nu synlige , isr med hensyn til finansforvaltningen og kontrollen .
<P>
For det andet har Kommissionen arbejdet godt .
Der har fundet gode forhandlinger sted mellem de forskellige ordfrere og Kommissionen , og Kommissionen har taget Parlamentet alvorligt .
Jeg mener , at der er tale om et trendbrud sammenlignet med den forrige Kommission , som ikke tog dechargeproceduren og Parlamentet tilstrkkeligt alvorligt .
<P>
For det tredje mener jeg , at Parlamentet skal bruge dechargevbenet selektivt og ikke bare uden videre anvende ksemetoden , sdan som man af og til mener i Parlamentet , men den kirurgiske kniv , som hr .
Blak foreslr . Hermed opnr vi flere resultater .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p en rkke punkter .
For det frste vil der snart vre tale om en adskillelse af den finansielle kontrol og den interne revision inden for Kommissionen .
Det stemmer Parlamentet om p torsdag .
Det er en af de vigtigste anbefalinger fra Den Uafhngige Ekspertgruppe .
Det er endvidere den frste reform , som faststtes ved lov .
Reformen finder ikke kun anvendelse p Kommissionen , men ligeledes p Rdet og Parlamentet .
Generalsekretren er til stede i dag , og jeg anmoder ogs ham om at gennemfre denne reform i Parlamentet hurtigst muligt .
De vrige institutioner skal ogs se alvorligt p dette .
<P>
Dechargemidlet skal for det andet yderligere skrpes og politiseres .
DAS , revisionserklringen , skal forbedres .
Vi skal arbejde mere sektororienteret for at kunne skelne mellem de forskellige politiske omrder .
Vi skal isr nvne de medlemsstater , der begr fejl - det sker forhbentligt med et ndringsforslag til Blak-betnkningen - og vi skal ikke kun se p tallene , men endvidere p politikkens kvalitet .
Fru van der Laan giver ganske rigtigt startskuddet hertil i sin betnkning om de vrige institutioner , som jeg i vrigt vil lyknske med deres politik .
Vi udstter dechargen for Det konomiske og Sociale Udvalg , men jeg forventer , at den ogs kan gives inden lnge .
<P>
For det tredje skal der gribes ind over for de embedsmnd , der begr fejl inden for Kommissionen og de vrige institutioner , nr det drejer sig om finansielle problemer .
Vi slr til lyd for oprettelsen af et udvalg om finansielle uregelmssigheder , som kan stte den type sager p dagsordenen og kan henvise til den disciplinre procedure .
<P>
Endelig - og det sagde fru van der Laan allerede under forhandlingen i morges - er det ndvendigt , at Rdet ogs drages til ansvar .
Rdets budget bliver stadig mere omfangsrigt .
P omrder som retlige og indre anliggender og udenrigspolitik har Rdet nsten eneret .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi i denne dechargeprocedure , hvor vi ikke kun undersger tallene , men ogs politikkens kvalitet , ikke undersger Rdets budget , som hele tiden bliver strre og mere og mere unddrager sig den demokratiske kontrol .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , hvert eneste r er dechargen rets hjdepunkt i Budgetkontroludvalget .
Jeg vil gerne lyknske alle ordfrerne med deres arbejde , isr hr . Blak , som sandsynligvis srger for , at der for frste gang i mange r gives decharge til Kommissionen til tiden .
Det nsker jeg ham held og lykke med i morgen .
Jeg hber desuden , at han med tilfredshed har lst svarene p sine mange sprgsml .
Det var nrmest bogvrker , som af og til blev for meget for mig .
<P>
Det vigtigste punkt ogs i dette budget er , at revisionserklringen endnu ikke er positiv .
Den skal blive positiv , og Parlamentet skal endvidere vre i stand til at bedmme , om der gres fremskridt .
Vi sttter som gruppe alle forsg p at specificere revisionserklringen , og vi mener , at den skal udvides til alle sektorer eller mske alle generaldirektorater .
<P>
Nu flger en rkke generelle punkter .
De tal , som vi kender , viser , at landbruget klarer sig betydeligt bedre end de andre dele af budgettet .
Det er meget godt .
Sammenlignet med de andre sektorer kan landbruget vre tilfreds med en fejlprocent p 3 % , selv om det mske stadigvk er alt for hjt .
Kommissionen skal hurtigst muligt tilpasse dette til de andre dele af politikken , og de andre kommissrer skal flge hr . Fischler .
<P>
Lige noget om superafgiften i landbruget .
Vi kender alle mlkekvotesystemet .
Alle landmnd i Europa betaler ekstra , hvis de producerer for meget mlk .
Et land er en undtagelse , og det er Italien .
Den italienske regering betaler for landmndene .
Er det ikke konkurrenceforvridning ?
Skal Kommissionen ikke hurtigt gre noget ved det ?
<P>
Jeg er glad for kommissrens svar i forbindelse med den skaldte Flchard-sag .
Selv om vi ikke ved alt om det , der skete i perioden 1991-1994 , fremgr det klart , at det ikke var acceptabelt .
Vi er glade for , at den nuvrende Kommission tager afstand fra det , og at den hurtigst muligt stiller forslag til bl.a. den mde , som proportionalitetsprincippet kan anvendes p .
Hvilket ansvar har embedsmndene i den henseende ?
Hvornr skal det bedmmes af Kommissionen eller kommissren osv .
? Hvordan er procedurerne prcist i det tilflde ?
<P>
Med hensyn til hr er der stadigvk en rkke uklarheder .
I det tilflde er det vigtigt for Parlamentet , hvilken definitiv finansiel korrektion Kommissionen vil anvende p de involverede lande .
Det er sandsynligvis flere lande end kun Spanien .
<P>
Min gruppes konklusion er , at vi giver decharge .
Vi er klar over , at det er det sidste r , som Kommissionen kan sige , at den ikke er ansvarlig for .
Den er helt ansvarlig for 2000 . Det bliver det frste sandhedens r .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil koncentrere mig om hr . Blaks udmrkede betnkning .
Budgetkontroludvalget har arbejdet hrdt og holdt mde i et hjt tempo i fire mneder .
Vi tenderer imod at give Kommissionen decharge for budgettet for 1999 .
Betyder det , kre kolleger , at alt ser lyserdt ud ? Betyder det , at der ikke begs fejl ?
Nej . Situationen er sdan , at Revisionsretten for sjette gang i trk ngter at garantere , at betalingerne generelt set var lovmssige og regelmssige .
Fru kommissr , det er vi meget utilfredse med .
Vi anmoder Dem derfor om at srge for , at De senest i 2003 fr en positiv revisionserklring af Revisionsretten .
<P>
Alt dette , kre kolleger , m ikke f os til at glemme , at mere end 80 % af alle udgifter afholdes af medlemsstaterne .
Jeg beklager endnu en gang , at Rdet ikke er til stede , og den letsindighed , som Rdet ( konomi og finans ) omgs dechargen p .
Det er for drligt . Det er userist .
Medlemsstaterne er stadigvk ikke tilstrkkeligt bevidste om svigproblematikken .
Jeg tilslutter mig derfor opfordringen til det irske , luxembourgske og belgiske parlament om at ratificere konventionen om beskyttelse af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser , som blev indget i 1995 .
Jeg starter i dag en kampagne hos mine nationale kolleger for at f denne konvention ratificeret i Belgien fr juli i r .
Det er efter min mening absolut ndvendigt , hvis det belgiske formandskab vil opbygge nogen form for trovrdighed med hensyn til antisvigpolitikken .
Blak-betnkningen indeholder en del positive meddelelser til Kommissionen .
Som permanent ordfrer for det tidligere Jugoslavien kan jeg bevidne det udmrkede arbejde , som vores delegation i Sarajevo udfrer . Vi skal imidlertid ogs koncentrere os om mindre positive sager .
Der er sagen om hr , hvor den seneste udvikling endnu ikke kendes . Der er mafiasagen om kunstigt smr , og s er der naturligvis Flchard-sagen .
<P>
Fru kommissr , De har ganske rigtigt sagt , at vi har fokuseret meget p denne problematik .
Denne sag er ulden , og jeg har lyttet meget godt til Deres redegrelse og de lfter , som De gav .
Med et klart og tydeligt nej sagde De , at noget tilsvarende aldrig vil ske igen .
De lovede et solidt grundlag for anvendelsen af proportionalitetsprincippet .
De lovede endvidere at ville omgs opkrvningen af gld p en anden mde .
Hvad min gruppe angr , opfylder De dermed de betingelser , som str i punkt 8 , i. d ) i Blak-forslaget til beslutning , og p vegne af min gruppe kan jeg meddele , at vi giver Dem decharge .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , Revisionsretten har ikke anbefalet decharge til Kommissionen for 1999 , i lighed med tidligere r , hvor den heller ikke har gjort det .
Da Santer-Kommissionen trods sttten fra Den Socialidemokratiske Gruppe mtte afg i forbindelse med forhandlingen om decharge for 1997 , var GUE / NGL-Gruppen konsekvent for fyringen .
Der var for mange uregelmssigheder og en forkert forvaltningskultur .
Situationen for 1999 er anderledes .
Ansvaret fordeler sig ujvnt mellem den afgede Santer-Kommission og den nye Kommission .
Det er svrt at placere ansvaret indbyrdes mellem disse to .
Nu er det svrere at forklare , p hvilken detaljeret begrundelse decharge ikke meddeles .
Budgetkontroludvalget har ikke afslret sdanne store misforhold eller uklarheder , at det ikke var muligt at vende tilbage til dem i forbindelse med decharge for 2000 .
Ved decharge for 2000 har man vished for , at den nuvrende Kommission er ansvarlig for det hele , ogs for de aspekter , som forblev uafsluttet vedrrende regnskabet for 1999 .
Flertallet i vores gruppe vil meddele decharge til Kommissionen .
<P>
Hvad angr Parlamentets egen decharge , lgges der mrke til svig , som er beget af politiske grupper til finansiering af europiske partier .
Der tales undvendigt diskret om dem .
Jeg er enig med ordfrer Stauner : Rammeaftalen er ikke nok til aktindsigt i Kommissionens anliggender .
Nu skal vi samle erfaringer og vende tilbage til sagen i forbindelse med decharge for 2000 .
<SPEAKER ID=109 NAME="Camre">
Hr. formand , vi har vurderet meget nje , hvilken stilling vi ville tage til dechargen for 1999 .
Det drejer sig om et r , hvor denne Kommission kun har haft indflydelse i rets sidste kvartal og derfor ikke kan gres ansvarlig for ret meget .
Nr vi har besluttet at stemme nej til dechargen , er det fordi der ogs i dette r har vret tale om s mange tilflde af uforsvarlig forvaltning af borgernes penge , at det ikke br have det bl stempel , som en decharge er .
Jeg har ikke taletid nok til at nvne alle skandalerne , men m henvise til min gode kollega , hr . Heaton-Harris , og mine andre dygtige kolleger fra Budgetkontroludvalget , som har nvnt en rkke af de problemer , vi har vret konfronteret med .
Min gode kollega , Freddy Blak , har skrevet en glimrende betnkning , og jeg er egentlig kun uenig med ham i selve konklusionen , nemlig , at der gives decharge .
<P>
Hr . Blak har udfrt et stort arbejde med at skaffe svar p talrige sprgsml .
De mere ufarlige sprgsml er besvaret , men de undvigende eller manglende svar p andre sprgsml er uacceptable .
Vi venter stadig p en klar ansvarsplacering og p , at der drages konsekvenser over for de ansvarlige for de fejl , der er beget .
<P>
Bygningspolitik , udviklingssttte , modernisering og effektivisering af svel landbrug som struktursttte er altsammen omrder , hvor Kommissionen endnu ikke har gjort tilstrkkelige fremskridt .
Kommissr fru Schreyer sagde , at man havde lavet en sort liste over svigagtige virksomheder .
Jeg m konstatere , at denne liste benbart mangler navnet " Flchard " , eftersom dette foretagende nu for anden gang oplyses at vre part i en alvorlig konomisk og sundhedsmssig svindelsag .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , ordfrer Blak bemrker , at det at give decharge er en politisk beslutning af frste rang .
P den mde fr man indtryk af , at kendsgerningerne ikke har betydning .
Det er naturligvis ikke rigtigt .
P grundlag af kendsgerningerne drager medlemmerne af Parlamentet forskellige konklusioner .
Det skyldes fortolkningen af kendsgerningerne og tilliden til Kommissionen .
<P>
Den nuvrende Kommission stod ved dens tiltrdelse i 1999 over for en stor udfordring , nemlig ndvendige reformer af forvaltningsapparatet , imageforbedring og behandling af gamle svigsager .
Ved dechargen for 1998 og den for 1999 er sprgsmlet , hvorvidt vi kan gre den nye Kommission ansvarlig for den gamles politik .
Fakta er klare : svig med sttte til hr i Spanien , svig med kunstigt smr i Italien , svig med ESF-midler i Nederlandene .
Fortolkningen er mere vanskelig .
De nvnte svigsager har alle fundet sted lige for jnene af medlemsstaterne , og derfor er det isr dem , der skal straffes .
<P>
Det er et problem for Kommissionen , at Revisionsretten har ngtet at afgive en revisionserklring .
En almindelig virksomhed ville hermed vre truet i sin eksistens .
<P>
Hvis Kommissionen i alt dette kunne skabe tillid til , at den kender sit politiske ansvar og i den henseende gr i gang med arbejdet , ville jeg give decharge .
Kommissionens optrden under Budgetkontroludvalgets hringer var imidlertid utilfredsstillende .
Min tillid er desvrre aftaget proportionalt , og derfor slr jeg til lyd for en udsttelse af dechargen .
<P>
Med undtagelse af hr .
Patten , som tager sit politiske ansvar ved at standse sttten til IRELA , har isr fru Schreyer og hr . Lamy vist , at de er meget gode til at tale uden egentlig at sige noget .
Mens hr . Fischler erkender , at Kommissionens optrden i Flchard-sagen ikke fortjener nogen sknhedspris , ngtede fru Schreyer at erklre , at en tilsvarende sag ikke tolereres i fremtiden .
Jeg stter pris p det , hun sagde i starten af dette eftermiddagsmde , men afgivelse af en sdan erklring under pres om udsttelse af dechargen er ikke trovrdigt !
<P>
Kommissionen fik ved sin tiltrdelse Parlamentets tillid .
Det er nu p hje tid , at vi i ord og handling ser , at den er tilliden vrdig .
<P>
Det kan for fru de Palacio betyde , at hun skal g af , hvis det viser sig , at hun rent faktisk havde kendskab til sviget med hr i Spanien .
Hele Kommissionen kan g i gang med de 10 punkter i forslaget til beslutning om decharge !
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg glder mig ogs over de betnkninger , som vi har fet fremlagt , isr over den fremragende betnkning af hr . Blak , som fortjener ros for den blanding af alvor og positive tanker , som han har lagt i sit arbejde .
<P>
Vi m overbevise os selv om , at decharge ikke er et sprgsml om populistisk angiveri , men at den , fra det jeblik Kommissionen har fet fuldmagt fra os og sledes har vores tillid - indtil vi har kritiseret den - er en kollektiv forhandlingsopgave mellem aktrer i god tro , der sger at forbedre Unionens budgetforvaltning .
Vi m vre bevidst om , at decharge er en fastlagt velse , begrnset i tid - nemlig af finansret - og med en fastlagt rkkevidde . Vi kan give decharge , og vi kan udstte den , men vi kan aldrig definitivt ngte den , medmindre vi helt vil afbryde en sammenkdning af saldiene .
Endelig sigter dechargen ikke mod at gentage budgetgodkendelsen .
Det er ikke en bekvem handling , men derimod en handling , der straffer uregelmssigheden og eventuelt forvaltningens manglende succes .
Det er en ramme , som vi m holde os til , hvis vi vil undg flere psykologiske dramaer .
<P>
Personligt er jeg godt tilfreds med alt dette .
Jeg vil komme med tre kommentarer til det , der er sket i r .
For det frste kan jeg konstatere , at der er et alvorligt problem , nemlig med ubalancen mellem Kommissionens og medlemsstaternes ansvar for dechargen .
80 % af bevillingerne bruges af medlemsstaterne , og det er Kommissionen , vi giver decharge .
Heraf opstr vanskeligheden , hvor vi str , ved at gennemfre et tilstrkkeligt effektivt krav om forbedring af en positiv revisionserklring .
Vi straffer nogen , der kun er delvist ansvarlige for , hvad der sker med dem .
Jeg ville nske , at euroskeptikerne rundt omkring ville acceptere en mere omfattende kontrol hos dem selv af den mde , hvorp udgifterne forvaltes i medlemsstaterne , fr de straffede Kommissionen .
<P>
Min anden kommentar - jeg skal nok skynde mig - angr forbindelserne mellem OLAF og Europa-Parlamentet , som ikke er blevet stabiliseret .
Man m i denne sag forlige gennemsigtighedsprincippet med fortrolig behandling af visse oplysninger og indsigelsesrettighederne .
Det sker ikke altid .
Endelig lider vi under en meget strk ubalance med hensyn til svig , som fastholdes mellem et hovedsageligt administrativt , undertrykkende apparat og et domstols- og retsapparat , som endnu er i sin vorden .
Dette er den egentlige skandale bag Flchard-sagen .
Misforstelserne i Flchard-sagen kan forklares med , at vi , EU og Kommissionen , var i stand til at straffe nogen administrativt , uden at tage hensyn til indsigelsesrettighederne .
Det er tvingende ndvendigt at f rettet denne ubalance , nr vi opbygger vores domstolskontrol .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , kre kolleger , der var en stning i hr . Blaks betnkning , som jeg syntes srligt godt om .
P side 41 i sin begrundelse skriver han , at dechargeproceduren ideelt set br ende i en skaldt win-win-situation .
Det vil sige , at alle involverede vinder , den kontrollerede Kommission svel som det kontrollerende Parlament og dermed naturligvis skatteyderne , hvoraf nogle sidder deroppe i tilhrerlogen .
Det forudstter imidlertid , at man ogs indimellem overvinder sig selv .
Det har Kommission desvrre langtfra gjort p alle omrder , men dog i det mindste p det omrde , som jeg beskftiger mig lidt mere indgende med , nemlig bekmpelsen af svig .
<P>
Det er ikke tre uger siden , at vi her i Strasbourg vedtog en beslutning , hvor vi forlangte indsigt i en hel rkke undersgelsesrapporter fra OLAF , Kontoret til Bekmpelse af Svig .
Hidtil har man systematisk ngtet os indsigt i sdanne rapporter .
I mellemtiden har hr . Brner , direktr for svigbekmpelseskontoret , givet os indsigt i dem alle sammen .
Dermed har han ogs sat sig igennem over for de krfter i Kommissionen , som vil kre Parlamentets information efter devisen " s lidt som muligt , og det s sent som muligt " .
Det har jo hidtil ogs vre holdningen hos den juridiske tjeneste i Kommissionen , som nogle gange forekommer at vre almgtig , og vi kan kun hbe , at den forestende udskiftning i toppen af denne tjeneste vil betyde starten p en nytnkning i denne henseende .
<P>
Hvad fr vi s at vide i disse OLAF-rapporter ?
Selv for n , som har beskftiget sig med dette omrde i lang tid , er det hver gang forblffende at se , i hvilket omfang og hvor raffineret der organiseres svig mod EU-budgettet p tvrs af grnserne i hele Europa .
Lad os som eksempel tage det forfalskede smr .
Det blev fremstillet af en blanding af oksetalg og kemiske substanser under kontrol af den italienske mafia , men det blev isr markedsfrt af virksomheder i Frankrig , og til dels ad omveje , f.eks. via et firma i London , for at slre denne stort anlagte svindel yderligere og slette sporene .
<P>
Alt det var s at sige forudstningen for , at den i art og omfang hidtil usete svindel kunne fungere i revis .
Eller tag den skaldte hrsag .
Frst drejede det sig kun om Spanien .
S mtte vi konstatere , at ogs andre medlemsstater er berrt , og at svindelen i Spanien i sidste ende kun kunne finde sted , fordi et firma i Belgien udstedte aftagercertifikater for fiktive leveringer .
Jeg er glad for , at vi trods de heftige politiske diskussioner i Spanien om denne sag kan fastholde , at samarbejdet mellem de spanske myndigheder og OLAF benbart fungerer godt og er prget af viljen til at opklare sagerne og straffe de ansvarlige .
<P>
Svagest - og ogs det m man sige klart og tydeligt - er OLAF stadig ofte , nr det drejer sig om at undersge interne uregelmssigheder .
Det ser vi tydeligst i sagen med de angiveligt forsvundne protokoller i Flchard-sagen .
Denne sag har man kun rrt med fingerspidserne .
Det kan jeg godt forst .
Hvis man undersger denne sag konsekvent , kunne det jo komme frem , at hjt- og hjeststende embedsmnd slet og ret havde ljet .
Det er en forklaring , men det retfrdiggr det ikke .
Nr OLAF efterforsker hurtigt og effektivt , som i sagen med delegationen i Stockholm , s har Kommissionen pfaldende svrt ved at drage de ndvendige disciplinre konsekvenser .
Derfor er kravet om , at man hurtigt kommer i gang med frste fase af den europiske anklagemyndighed , s vigtigt .
Vi har brug for den skaldte interne anklagemyndighed , s undersgelserne i institutionerne kan blive frt med tilstrkkeligt eftertryk , og s der kan drages tilsvarende konsekvenser .
Det handler ikke mindst om Kommissionens trovrdighed .
Derfor , fru Schreyer , beder jeg Dem om hurtigst muligt at prsentere et sdant lovforslag for Parlamentet .
<SPEAKER ID=113 NAME="Busk">
Hr. formand , fru kommissr , m jeg frst gratulere Freddy Blak med en srdeles god betnkning og samtidig sige tak for det gode samarbejde , vi har haft undervejs .
Danmark har fet en anmrkning i dechargen , som er en snderlemmende kritik af den mde , det danske ministerium for fdevarer , fiskeri og landbrug hndterer eksportstttebetalingerne p .
Det er ganske uhrt , at der i Danmark ligger sager helt tilbage fra 1996 , hvilket betyder , at danske eksportvirksomheder i jeblikket er strkt hmmet , og at der er tale om en kraftig konkurrenceforvridning i forhold til andre EU-lande .
Det er uden sammenligning den groveste kritik , Danmark nogensinde har fet , og her er der vel at mrke tale om , at det er statsadministrationen , som svigter .
Derfor skal jeg opfordre Kommissionen til at srge for , at de danske eksportsttteregler hurtigst muligt bliver normaliseret .
<SPEAKER ID=114 NAME="Theato">
Hr. formand , Kommissionen skal i denne uge have decharge for 1999 .
Det anbefalede Budgetkontroludvalget i sidste uge med klart flertal . Udvalget flger dermed forslaget fra vores ordfrer Freddy Blak , som jeg her gerne vil rose for hans fremragende arbejde .
Anbefalingen blev imidlertid udsendt i sidste uge i den forventning , at nogle punkter ville blive prciseret umisforsteligt fra Kommissionens side .
Jeg ved , at nogle kollegers afgrelse i plenarforsamlingen afhnger af dette , og det gr min egen ogs .
<P>
Hvad drejer det sig isr om ?
Jeg har fire stikord .
Det frste er Flchard-sagen .
Fru Schreyer , De har netop tydeligt sagt , at Kommissionen ikke ville handle p samme mde i dag .
Det noterer jeg med tilfredshed .
Jeg vil imidlertid gerne minde om , at hvor godt det end var , at De alle kom til os i udvalget - det takker jeg udtrykkeligt for - s var det alligevel noget irriterende , at De ikke kunne komme med et s tydeligt svar allerede i udvalget .
Det ville have gjort meget lettere for os , for begge parter .
Alligevel m jeg sige , at vi ser fremad , at vi styrker tilliden bedre gennem benhed end ved at tale om det med store ord og i grunden ikke lngere vide , hvad vi egentlig skal forst ved det .
<P>
Mit andet stikord er revisionserklringen .
For sjette gang i trk har Revisionsretten afgivet en negativ revisionserklring , trods visse forbedringer p nogle omrder .
Det er ikke nok , at Kommissionen efter Parlamentets gentagne krav om en reduktion af fejlprocenten forsikrer , at den vil gre sit bedste .
Nej , her vil vi have fakta .
Revisionserklringen skal vre positiv senest i 2002 .
Parlamentet er indstillet p at arbejde p dette ml sammen med Kommissionen og Revisionsretten .
<P>
Det tredje stikord er adgang til informationer .
De forhbninger , som mange havde til rammeaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet , er blevet skuffet .
Jeg var skeptisk fra starten , men har som formand for udvalget holdt je med , at aftalens bestemmelser nje blev overholdt .
Alligevel har Kommissionen langtfra udleveret alle de udbedte informationer .
Den lange liste i bilaget til Blak-betnkningen over de rapporter , som man har anmodet om , men endnu ikke modtaget , taler for sig selv .
<P>
Som Kommission , fru Schreyer , saver De p den mde den gren over , De selv sidder p .
I tvivlstilflde kan De da ikke regne med , at Parlamentet vil stille sig op og beskytte Dem mod uretfrdige angreb , hvis De ikke frst giver os de ndvendige informationer .
<P>
Sidste punkt er , at Parlamentet gentagne gange og med bredt flertal har opfordret Kommissionen til at stille forslag om omgende at oprette en europisk anklagemyndighed .
Denne anklagemyndighed skal i frste omgang have kompetence til at behandle tilflde af svig inden for de europiske institutioner .
De foregende talere har ogs nvnt dette emne .
Under denne forudstning ville anklagemyndigheden kunne indfres straks og uden ndring af traktaterne .
Det har de fem eksperter anbefalet i deres rapport om Kommissionens reform , og ogs OLAF ' s overvgningsudvalg har anbefalet det .
Parlamentet havde sat en frist for Kommissionen til udgangen af marts til at komme med en udtalelse om dette sprgsml .
Fru Schreyer , jeg stillede Dem samme sprgsml ved sidste plenarmde .
Fr jeg endelig en tydelig udtalelse fra Dem i dag ?
<P>
Der foreligger fem andre betnkninger fra Budgetkontroludvalget til decharge .
Jeg vil gerne lyknske alle ordfrerne med deres fortrffelige arbejde .
Fru Stauners flgebetnkning om dechargen 1998 fortjener srlig opmrksomhed .
Vi m samvittighedsfuldt kontrollere , om vores krav fra sidste r er blevet opfyldt af Kommissionen , for at styrke den gensidige tillid , benhed og ansvar .
Desvrre er der stadig nogle uafklarede punkter , isr det allerede omtalte sprgsml om en positiv revisionserklring , men ogs sprgsmlet om information til Parlamentet .
<P>
Ikke mindst har dette svage punkt frt til ordfreren fru Rhles anbefaling om at udstte dechargen for udviklingsfonden , og med rette , mener jeg .
Folias-betnkningen er gennemtnkt og kohrent .
Betnkningerne af fru van der Laan og hr .
Seppnen blev vedtaget positivt i udvalget .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne">
Hr. formand , rammeaftalen om fremsendelse af informationer til Parlamentet er blevet nvnt i flere indlg .
Jeg kan klart pege p , at socialdemokraterne i Budgetkontroludvalget kan opvise et godt resultat i den afstemning ved navneoprb , som i sin tid fandt sted om Parlamentets informationsfrihed .
Det glder mske ikke for alle de grupper , der er til stede her i salen .
Men jeg tror , det er p sin plads at pege p det .
<P>
Jeg har en bemrkning til Kommissionen .
De br gre Dem klart , at vi tager det alvorligt , at vi forventer , at Kommissionen ikke skyr nogen anstrengelse for at sikre , at der i 2003 kan afgives en positiv revisionserklring .
I forventning om det , som man har hrt om nogle af ndringsforslagene for i morgen - de forel endnu ikke skriftligt , da eftermiddagsmdet begyndte - kan jeg sige , at vi ikke vil vre med til at indfre en automatik , som s at sige lader os som Parlament afgive vores egen ret som den afgrende instans i sprgsmlet om decharge og gr os til en slags sekretariat for Revisionsretten .
<P>
Her m PPE-DE-Gruppen efter min mening ogs blive enig med sig selv om , hvad den mener .
Man kan ikke stille forslag , som gr ud p at indfre en sdan automatik , og samtidig - som fru Theato har gjort flere gange - p udvalgsmderne understrege , at der skal vre plads til det politiske skn , nr der skal gives decharge .
Det er en klar modstning , som en gruppe bedes afklare med sig selv .
Vi vil i hvert fald ikke aflevere Parlamentets ret til at trffe sin egen beslutning om dechargen i garderoben .
<P>
Jeg har en differentieret holdning til hr . Heaton-Harris ' indlg .
Hvis Revisionsretten officielt ikke - hvilket han har gjort - offentliggr en fejlkvote , s kan man beklage det , man kan diskutere det med Revisionsretten .
Men for Parlamentet som institution er det relevant , at den ikke har gjort det .
Vi i Parlamentet er ikke opmnd for interne trakasserier i Revisionsretten og skal ikke bedmme , hvad enkelte medlemmer af Revisionsretten meddeler andre folk i korridorerne om , hvad fejlkvoterne er .
Hvis sdanne findes , s forventer vi en klar udtalelse fra Revisionsretten om det .
<P>
Men hr . Heaton-Harris , De nvnte et punkt , hvor jeg er helt enig med Dem , og som Kommissionen br bide mrke i .
Dechargeprocedurens politiske karakter , som jeg netop henviste til , er ikke nogen garanti for , at der - nrmest uendeligt - findes en bunke , hvor Kommissionen bare kan lgge uindfriede lfter .
Branden kan risikere helt ukontrolleret at bryde ud i lys lue p grund af en eller anden lille gnist .
Her har De helt ret .
Jeg er imidlertid ikke enig i Deres lille forsg p at forfre Parlamentet ved at sige : I kan roligt ngte at give decharge , det har ingen retlige konsekvenser , det str der jo ikke noget om i traktaten !
Ogs her m jeg minde Dem om , at der i Deres gruppe er forskellige opfattelser af dette emne .
Jeg fik klar tilslutning fra Deres gruppe , da jeg sagde , at denne rlige dechargeprocedure har fet politisk karakter siden begivenhederne i 1998 / 1999 .
Det er nemlig en rlig politisk tillidsafstemning om Kommissionen , og derfor indebrer det lidt mere , hvis man ngter at give decharge , end at sige , det kan I roligt gre , det har jo ingen retlige konsekvenser !
<P>
Jeg tror , at alle i salen er klar over , hvilke politiske konsekvenser det ville have , hvis dechargen blev ngtet under de nuvrende omstndigheder .
Netop af disse grunde vil vi efter de erklringer , som i dag er blevet afgivet fra Kommissionens side , give dechargen i morgen .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , jeg vil indlede med at nvne Rdets fravr ved denne forhandling , som vores udvalgsformand , fru Theato , s rigtigt har gjort opmrksom p .
Det er uacceptabelt , at Rdet ikke er til stede under en forhandling , hvor vi vil tale om det .
Parlamentets generalsekretr er her , kommissren , som reprsenterer Kommissionen , er her , men hvor er Rdet ?
<P>
Jeg kan forst , at denne forhandling finder sted samtidig med en budgetforhandling i Sverige , og mske har det svenske formandskab ikke meget at gre med det pgldende regnskabsr , men jeg mener , at Rdet ogs har en generalsekretr . Hr .
Solana siger altid til os , at han ikke alene er hr . FUSP , men ogs Rdets generalsekretr .
S m han da komme .
Eller udnvne en hr . FUSP for at kunne vre til stede her og hre , hvad vi siger .
Jeg synes , at hans fravr er uacceptabelt , og jeg anmoder Dem om , hr. formand , at meddele hr . Solana , Rdets generalsekretr , at der burde vre nogen til stede her , som reprsenterer Rdet , hvad enten det phviler det svenske formandskab eller ej .
<P>
For det andet vil jeg lyknske alle ordfrerne og ogs hr . Blak - vores gode ven Freddy Blak - for han har - som god cyklist og beundrer af den femdobbelte mester Indurain , min landsmand - forstet at fre denne betnkning sikkert i havn og skabe et godt teamwork , for der var bred enighed om hans betnkning i udvalget .
<P>
Jeg er enig i betnkningen , som er en seris , krvende og hrd betnkning , og jeg er ogs enig i den sidste del , hvor der gives decharge , for , som det er blevet sagt her fra forskellig side , bestrber Kommissionen sig p at gre tingene bedre .
Og i regnskabsret 1999 , der , som hr . Heaton-Harris s rigtigt sagde , har vret lidt specielt , et interregnum , viser den i praksis , at den forbedrer overvgningen af den finansielle forvaltning og ogs af personalepolitikken .
<P>
Men jeg m sige , at den efter min beskedne mening gr det meget langsomt , og det skaber usikkerhed og tilflde af improvisationer , og det demotiverer ogs personalet .
Jeg synes , at De skulle se at komme i omdrejninger og gennemfre den lovede reform p en lettere mde og med strre ambitioner , for jeg er alvorligt bange for , at den forbliver en p nsten alle omrder ikke srlig ambitis reform , og mske ikke den reform , som man havde tnkt sig at gennemfre fra starten .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , i eftermiddag forhandler vi heldigvis p grundlag af en enighed om , at hr . Blaks fremragende betnkning ledsages af den entusiasme , som han har videregivet til vores udvalg under udarbejdelsen , og det glder vi os alle sammen over .
<P>
Fru kommissr , jeg havde tnkt mig at indlede mit indlg med et sprgsml : Har Kommissionen ikke noget at kritisere sig selv for ?
Efter at have hrt Dem sige , at Kommissionens optrden ikke ville vre den samme som tidligere , og at det juridiske og komitologiske grundlag med henblik p samarbejde om god finansiel forvaltning skal forbedres , giver jeg min kollega van Hulten ret , for jeg tror , at vi er vidne til en ndring i Kommissionens optrden og holdning .
Jeg fortolker Deres ord som en selvkritik af Kommissionen .
<P>
Jeg har nrmet mig denne betnkning p grund af sprgsmlet om hr .
De utallige lkker , der er sket , fr mig til at anmode om , at denne betnkning afklassificeres , og som et af de medlemmer , der har lst den , kan jeg forsikre Dem om , at det ikke ville f nogen negative flger , at den blev afklassificeret og kom til offentlighedens kundskab .
Vi nsker en tilbundsgende , uafhngig og effektiv undersgelse , hvad enten der er ansvarlige medlemmer af Kommissionen eller ej , for i hr . Blaks betnkning er der en meget vigtig ting , og det er , at der anmodes om , at penge , som er blevet modtaget uretmssigt eller svigagtigt , tilbagesges , og at der ivrksttes strenge sanktioner i sdanne tilflde .
Derfor kan vi uden skrupler sige , at vi gr ind for afklassificering .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske alle ordfrerne og isr hr . Blak med hans store indsats med denne betnkning .
Jeg kan huske , dengang Budgetkontroludvalget bare var et underudvalg under Budgetudvalget . Hr .
Aigner kmpede som formand for , at det skulle vre et egentligt udvalg , og han kmpede ogs for oprettelsen af Revisionsretten , hvilket jo lykkedes .
I renes lb har vi fet reel kontrol og mulighed for at pvirke forvaltningen af EU ' s ressourcer .
<P>
Men vi risikerer at spille for hjt spil .
Jo mere vi rber op om svig og korruption , desto mindre alvorligt bliver vi taget , medmindre det er absolut ndvendigt , og medmindre vi ved njagtigt , hvad vi taler om .
Jeg vil gerne advare mod det , for i Budgetkontroludvalget har vi altid ment , at vi samarbejdede med Kommissionen om at forbedre ressourceforvaltningen , men nu er der alt for mange , der mener , at vi modarbejder Kommissionen , og jeg vil gerne advare mod denne uheldige tendens .
<P>
Jeg vil ogs nvne sprgsmlet om revisionserklringen og dechargen .
Revisionsretten blev oprettet for at gennemfre regnskabsprocedurer .
Den ser p , hvordan pengene bruges .
Den ser p tallene , og den kommer frem til en konklusion om , at alt ikke er , som det skal vre , og at den ikke kan give decharge .
Vores ansvar er et helt andet .
Hvis De ser p de lister , som blev nvnt fr - om det s er italienske mlkekvoter , olivenolie i Middelhavsomrdet , fr i Det Forenede Kongerige og Irland eller antallet af kvg p Korsika - s vil De se , at fejlen i hvert eneste tilflde var medlemsstatens og ikke Europa-Kommissionens .
Jeg siger ikke , at Kommissionen er perfekt , men vi kan ikke forvente , at bare Kommissionen knipser med fingrene , gr alle medlemsstaterne i EU , som de skal , for det sker ikke .
Alle , der kender EU ' s korte historie og Europas lange historie , ved , at stolte stater ikke bare gr noget , fordi Europa-Kommissionen siger , at de skal .
Men vi kan arbejde p det , og vi er da ogs tttere p mlet .
<P>
Vi vil skabe en sammenhngende Union , men vi skal indtage en ansvarlig holdning til sprgsmlet om , hvor der forstligt begs svig , og hvor der bare begs fejltagelser , som ikke kan undgs p kort sigt .
<SPEAKER ID=119 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg vil bruge mine sidste tre minutter p at tale om de store sager fra i r .
Frst vil jeg starte med de skandinaviske lande .
Administrationen af Stockholm-kontoret har vist sig at vre en skandale .
Vi m vente p resultatet af disciplinrsagen , men jeg vil gerne sprge Kommissionen , hvornr den vil vre afsluttet , og jeg vil gerne vide , om den har taget skridt til at suspendere ansatte efter modtagelsen af OLAF-rapporten ?
Der har ogs vret store problemer , som Niels Busk sagde , i Danmark .
Problemet med garantibetalingerne i Danmark , som endnu ikke er afklaret , er en skandale af dimensioner .
Det er flovt , at jeg som dansk ordfrer skal sige dette , men sdan forholder det sig .
<P>
Med hensyn til hrsagen i Spanien , er jeg utrolig glad for , at det er lykkedes at finde et kompromis .
Jeg har ikke villet deltage i et internt spansk slagsml .
Jeg har undersgt , om Kommissionen har svigtet sin kontrolfunktion , og det mener jeg ikke den har p dette omrde .
Men jeg vil gerne takke de spanske kolleger i begge lejre for deres samarbejdsvilje og deres forstelse for synspunkterne .
<P>
Jeg vil gerne nvne " Flchard-sagen " , som har haft hovedinteressen i r .
Vi fr aldrig mere at vide , end vi ved nu .
Vi har haft nedsat et srligt udvalg , vi har sendt flere sprgeskemaer til Kommissionen , vi har haft fem nye og gamle kommissrer til hring i udvalget .
OLAF , ekspertudvalget , Revisonsretten har kigget p sagen .
Og hvad har vi s fundet ud af ?
Vi har fundet ud af , at Delors-Kommissionen tog en beslutning , som der ikke var retsgrundlag for .
Der var under ingen omstndigheder retsgrundlag for at nedstte bden fra seks til tre millioner , det har bde Revisionsretten , ekspertgruppen og OLAF konkluderet .
Kommissionen reagerede mske p pres fra den franske regering og foretog sig alle mulige krumspring for at redde et firma , der til og med efter al sandsynlighed har vret involveret i svindelen fra starten .
Det fandt man bare ikke ud af , fordi man ikke undersgte sagen til bunds .
Resultatet fra mdet , hvor beslutningerne blev truffet , er forsvundet og er aldrig blevet nedskrevet .
OLAF har netop afsluttet en meget grundig efterforskning , og deres konklusioner er klare : De filer bliver aldrig fundet .
Hvordan skulle medlemmer af Parlamentet s finde dem , hvis OLAF ikke kan ?
<P>
Nu m vi kigge fremad , og jeg er utrolig glad for , at fru Schreyer har sagt s tydeligt , at " Flchard-sagen " ikke gentager sig .
Den nye Kommissionen har for frste gang indrmmet , at man godt kunne kritisere beslutningen om at nedstte bden , og at man skulle have gennemfrt en grundigere undersgelse .
De har ogs lovet at lave om p reglerne , s den slags beslutninger ikke kan tages af embedsmnd fremover .
Jeg synes derfor , vi skal overveje at lukke sagen , og s " bruge krudtet " p at holde Kommissionen fast p dens lfter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke alle , der har vre med til at lave et rigtig godt stykke arbejde , Kommissionen , de ansatte i Kommissionen , vores folk i Parlamentet , og specielt Asadbeg og Marina Buk Kristensen , har vret fremragende i dette arbejde - det skal de have stort tak for .

<P>
Til de tre af mine kolleger , som ikke vil give decharge , vil jeg sige , at jeg var virkelig blevet nervs , hvis de havde sagt , at de ville give decharge .
S havde min betnkning ikke vret god nok .
For nogle er det en livsstil at vre imod og at vre p tvrs af det hele .
Det er helt fint , det accepterer jeg , og jeg accepterer dem som rigtig gode kolleger .
Det er helt OK , at tre grupper siger nej til dette , s tager vi andre ansvaret .
<SPEAKER ID=120 NAME="Folias">
Hr. formand , med en taletid p et minut er jeg ndt til at g lige til sagen .
Jeg vil gerne komplimentere fru van der Laan for hendes betnkning og sige et par ord om Cedefop , der har hjemsted i Thessaloniki .
Jeg vil gerne meddele , at en vedtagelse i morgen af denne betnkning er en anerkendelse af , at Cedefop nu fungerer , sdan som vi nsker det , en anerkendelse af de positive data om dets funktion og resultater og en konstatering af den hastighed , hvormed opfrelsen af Cedefop-bygningen er foreget , idet bygningen blev frdig fr tiden og oven i kbet med en besparelse p 1,2 millioner euro .
Det , jeg gerne vil ppege , er , at vi br srge for , at de folk , der gr s positivt en indsats i Cedefop , ikke behver vre bange for , at de en dag bliver ndt til at flytte fra Thessaloniki til et andet sted , sdan som de for nogle r siden flyttede fra Berlin til Thessaloniki .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Turmes">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne ved afslutningen af denne forhandling endnu en gang komme ind p et delaspekt af 1999-budgettet , som ogs rkker ind i 2000 og 2001 .
Det drejer sig om projektet Synergy .
Dette energiprogram blev i december 1999 stoppet af den nye generaldirektr for Generaldirektoratet for Energi og Transport .
Der er uenighed om mindstebelbet for dette program .
Generaldirektren vil kun godkende programmer p 400.000 euro og derover , Rdets faggruppe " Energi " har lagt sig fast p 200.000 euro .
<P>
P grund af denne strid har gennemfrelsen af Synergy nu vret blokeret i halvandet r .
Sagen er ved at blive grotesk , fordi man nu ikke engang kan blive enige p de faste reprsentanters niveau , og emnet sgar er landet p udenrigsministrenes dagsorden den 9. april .
Vi risikerer sgar at miste midlerne fra 2001 , og s ville vi have den situation , at vi ikke havde gennemfrt to tredjedele af energibudgettet .
Parlamentet br opfordre Kommissionen til at stte sprgsmlstegn ved den nye generaldirektr hr . Lamoureux ' uhyggeligt stejle holdning og forsge at n frem til en mindelig lsning .
<SPEAKER ID=122 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , da det er blevet s sent , vil jeg her til slut kun komme med et par korte bemrkninger efter denne forhandling .
For det frste , hvordan vil Kommissionen behandle tilflde af opdaget eller formodet svig ?
Til det forml har vi heldigvis siden 1999 haft OLAF , og det er naturligvis allerede en anden fremgangsmde ogs for et sammenligneligt tilflde , som det vi havde i 1991 i Flchard-sagen .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at et sammenligneligt tilflde ikke ville blive hndteret p samme mde , og der ville ikke blive truffet de samme beslutninger .
De enkelte punkter er naturligvis ogs vigtige .
Vi har lige talt om en sort liste .
Her har vi den situation , at man hidtil kun har kunnet stte virksomheder p denne sorte liste , nr de er blevet dmt , og kun hvis medlemsstaterne stter dem p listen .
Det er naturligvis et svagt punkt , og her arbejder vi p et forslag om , at ogs Kommissionen skal have ret til at stte virksomheder p denne liste .
Men samtidig m jeg sige , at det er en forordning fra Rdet .
Vi vil naturligvis flge debatten om det .
<P>
S til sprgsmlet om , hvordan medlemsstaternes domstole agerer , nr et tilflde af svig er blevet opdaget , og der er blevet rejst anklage .
Ja , vi ved det godt .
Der ageres forskelligt , bde hvad angr hurtighed , og hvad angr grundighed .
Jeg vil ikke skyde nogen enkelt medlemsstat noget i skoene , det er kun en konstatering .
Derfor str emnet anklagemyndighed naturligvis fortsat p dagsordenen .
Jeg vil gerne gentage , at vi efter vores opfattelse ikke har noget retsgrundlag for at oprette en anklagemyndighed , medmindre traktaten bliver ndret .
Vi vil fremlgge grnbogen , vi vil ogs forsge at udve et strkere pres med et direktiv svarende til forordningen om beskyttelse af de finansielle interesser , vi vil alts holde emnet varmt .
Jeg er endnu ikke pessimistisk med hensyn til , at man i det mindste for den nste regeringskonference - som forhbentlig hedder noget andet til den tid , mske for den nste forsamling - opnr , at dette emne fr en anden behandling og afgrelse .
<P>
Hvad der ogs er vigtigt i denne forbindelse , er , at vi har fremlagt en meddelelse om ndring af den disciplinre procedure , og jeg vil ogs gerne endnu en gang pege p , at Kommissionen under dechargeproceduren forelgger Parlamentet en liste over de disciplinre sager - inklusive resultaterne - som er blevet indledt eller afsluttet i et enkelt r .
Jeg er ikke bekendt med , at man i nogen medlemsstat har en s vidtgende information til Parlamentet om sine egne problemer og behandlingen af dem , heller ikke ndvendigvis i de medlemsstater , som nogle gange bryster sig af at have stor gennemsigtighed .
<P>
Et andet punkt , som blev nvnt , er gennemfrelsen af budgettet .
Det blev fra flere sider nvnt , at det kniber med budgetgennemfrelsen , alts med at omstte budgetmyndighedens beslutninger til konkret politik , mske isr p det udenrigspolitiske omrde .
Sidste r var gennemfrelsen f.eks. drlig i strukturfondene .
Det m jeg sige , fordi det nye program ikke kunne bevilges og gennemfres overalt .
Inden for udenrigspolitikken er der sket store forbedringer , bl.a. fordi man f.eks. med genopbygningsagenturet for Kosovo i overensstemmelse med Parlamentets beslutninger har valgt en anden administrativ vej , som hidtil virkelig har vist sig at vre positiv .
Derfor er det naturligvis noget , som vi m inddrage i hele overvejelsen om reformer .
I forbindelse med gennemfrelsen af budgettet vil jeg gerne gentage , at vi nu vil forelgge Parlamentet data om gennemfrelsen af budgettet hver uge , og heller ikke her kender jeg til nogen medlemsstat , som giver Parlamentet s aktuel information , som det s vil vre tilfldet .
<P>
Nu til emnet positiv revisionserklring . Som budgetkommissr med ansvar for dechargeproceduren s jeg naturligvis hellere en positiv revisionserklring i dag end i morgen .
Det er klart !
Men jeg ved naturligvis ogs , at man ikke kan opn en revisionserklring fra Revisionsretten - og det er jo dens beslutning , og den har ikke lagt sig fast p , hvornr den vil give den - med en enkelt aktion eller et par smaktioner og forbedringer , men at der m arbejdes over en bred front , fordi vanskelighederne med at nedbringe svig og fejl p de enkelte omrder krver helt forskellige tiltag , om det nu er strukturfonden , landbrugspolitikken eller forskningspolitikken .
Det viser Blak-betnkningen ogs meget tydeligt .
Det er virkelig et meget bredt omrde , og ogs forbedring af budgetgennemfrelsen , nedbringelse af fejl og forebyggelse af svig er nogle gange et minefelt , for nu at blive i sprogbrugen .
Kommissionens handlingsplan og forvaltningsreformen er i den forstand ogs et minerydningsprogram , s budgetmyndighedens budgetbeslutninger fremover kan falde p frugtbar og ikke mineret jord .
<P>
Jeg kan endnu en gang p Kommissionens vegne love Parlamentet , at vi ikke vil lne os tilbage efter dechargebeslutningen , men tvrtimod vil smge rmerne op og arbejde endnu hrdere .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Mund- og klovesyge
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
- Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om mund- og klovsyge .
<SPEAKER ID=125 NAME="Byrne">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , det glder mig at kunne ajourfre Dem om det igangvrende udbrud af mund- og klovsyge .
Udbruddet har indtil nu stort set vret begrnset til Det Forenede Kongerige , hvor nsten 99 % af de til dato registrerede tilflde er opstet .
Udbruddet begyndte med , at der blev konstateret to tilflde den 20. februar .
I de flgende uger steg antallet af tilflde imidlertid eksponentielt , undertiden med 50 eller flere tilflde om dagen .
Netop nu er antallet af tilflde i Det Forenede Kongerige oppe p over 900 .
<P>
Situationen i de andre berrte medlemsstater er heldigvis ikke lige s alvorlig .
Der har vret to tilflde i Frankrig , 12 i Nederlandene og et enkelt tilflde i Irland , men vi skal fortsat vre meget ppasselige .
Alle medlemsstaterne bruger enorme ressourcer p bekmpelsen af det nuvrende udbrud .
Det glder isr de medlemsstater , hvor der er registreret tilflde , og navnlig Det Forenede Kongerige .
Der har vret udvist en hj grad af solidaritet og samarbejde mellem medlemsstaterne i den aktuelle vanskelige situation .
<P>
Kommissionens krisestrategi gr ud p at handle beslutsomt og hurtigt .
Det er vores ml at hjlpe medlemsstaterne med at udrydde mund- og klovsyge .
Der er enighed om dette ml .
Andre og meget vigtige hensyn som flge af krisen m vente , til dette ml er net .
Vi srger for en hj grad af koordinering og samarbejde med medlemsstaterne . Eksempelvis har der vret afholdt otte mder i Den Stende Veterinrkomit siden krisens start , og det niende mde afholdes netop nu i Bruxelles , ligesom der er afholdt to yderligere mder med laboratorieeksperter i mund- og klovsyge og dyr i zoologiske haver .
<P>
Der er utallige daglige kontakter og informationsudvekslinger med medlemsstaterne .
Vi handler straks , nr der kommer nye oplysninger .
Kommissionen har f.eks. indfrt restriktioner p eksport og transport af dyr fra ramte medlemsstater og regioner inden for 24 timer efter , at et udbrud er konstateret .
Kommissionen har truffet ikke mindre end 18 beslutninger siden krisens start .
Vi tilstrber strst mulig benhed i vores handlinger .
Ud over mderne i Den Stende Veterinrkomit er krisen blevet drftet to gange i Rdet ( landbrug ) og fem gange i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , i Det Europiske Rd , i COPA og med professionelle organisationer samt ved utallige pressekonferencer og tekniske mder .
Det er nu tredje gang , at jeg ajourfrer Parlamentet om situationen .
Jeg har ogs bedt mine embedsmnd vre til rdighed konstant for at holde Dem orienteret om , hvordan udbruddet udvikler sig .
<P>
Vi behandler s vidt muligt nye udbrud ud fra en regionaliseret synsvinkel for p denne mde at sikre , at handlen ikke gr i st , uanset hvor strenge sikkerhedsforanstaltninger der trffes for at forhindre , at sygdommen spredes yderligere .
Kommissionen har arbejdet ihrdigt p at overbevise tredjelande om , at eksporten fra Fllesskabet er sikker og ikke udgr en risiko .
Jeg mdtes med den amerikanske landbrugsminister Ann Veneman i Washington i sidste uge , og hun har lovet at se p situationen med jvne mellemrum .
P grund af vores indsats begynder store eksportmarkeder som Japan at anerkende denne regionaliserede fremgangsmde .
Jeg er stadig overbevist om , at de sikkerhedsforanstaltninger , der er truffet , er tilstrkkelige til at forhindre eksport af denne virus til tredjelande , og jeg gentager min opfordring til at hve undvendige og uberettigede restriktioner .
<P>
Jeg vil nu gennemg alle de fllesskabsforanstaltninger , der er truffet .
Som jeg nvnte tidligere , har Kommissionen til dato truffet ikke mindre end 18 beslutninger , og den vil uden tvivl trffe flere .
De kan deles op i to kategorier , nemlig EU-dkkende foranstaltninger og foranstaltninger , som dkker enkeltlande .
<P>
I den frste kategori , det vil sige foranstaltninger , der dkker hele EU undtagen Det Forenede Kongerige , er der fortsat meget betydelige restriktioner p flytning af levende dyr og dyr , der kan vre smittet .
Med nogle f undtagelser krves der tilladelse til at flytte dyr fra stald til slagteri eller en anden stald .
I begge tilflde skal transporten godkendes af de kompetente myndigheder bde der , hvor de flyttes fra , og der , hvor de flyttes hen .
Det har vist sig at vre ndvendigt for at undg mulig spredning af sygdommen p kontinentet .
En anden vigtig foranstaltning var kravet om at slagte alle fr , der blev importeret fra Det Forenede Kongerige mellem 1. og 21. februar .
Dette har i kraft af det franske udbruds epidemiologi to uger senere , nemlig den 13. marts , vist sig at vre den vigtigste beslutning for at undg yderligere smitte p det europiske fastland .
<P>
Der er ogs indfrt vigtige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre , at transporterede dyr ikke kan komme i kontakt med dyr fra andre stalde , undtagen for at blive slagtet med det samme .
Kretjerne rengres og desinficeres , der gives tilstrkkeligt varsel om transporter , og der er ikke flyttet dyr , der kan vre smittet , til afsenderstalden inden for de foregende 30 dage .
<P>
Endelig er mellemstationerne nu suspenderet , uden at den maksimale transporttid forlnges .
Disse mellemstationer er beregnet til , at levende dyr , som transporteres , kan hvile , drikke og de , men de giver samtidig mulighed for , at dyr kan blive smittet af andre dyr .
<P>
Jeg vil nu gennemg EU-foranstaltningerne over for enkeltlande .
For Det Forenede Kongerige er der totalforbud mod eksport af levende dyr i risikogruppen , af ubehandlet kd og kdprodukter .
Nordirland er imidlertid undtaget fra dette forbud fra i dag med to vigtige undtagelser .
Levende dyr i risikogruppen m ikke eksporteres , og de nuvrende restriktioner i Newry og Mourne ndres ikke . Det var her , det eneste tilflde af mund- og klovsyge i Nordirland blev konstateret for nsten fem uger siden .
<P>
For Frankrig , Nederlandene og Irland er der forbud mod eksport af levende dyr i risikogruppen .
Der er ogs forbud mod eksport af ubehandlet kd og kdprodukter , mlk og mlkeprodukter fra de ramte omrder i Irland ( et amt ) , i Nederlandene ( fire provinser ) og i Frankrig ( tre departementer ) .
Disse restriktioner tilpasses i takt med udviklingen .
I Frankrig vil forbuddet mod eksport af dyr i risikogruppen derfor glde til 12. april , mens restriktionerne p eksport af ubehandlet kd og kdprodukter fra i dag og efter grundige analyser af smittesituationen kun glder de tre departementer , hvor det andet tilflde blev konstateret den 23. marts .
<P>
De eksisterende restriktioner for Irland glder indtil 19. april .
Den Stende Veterinrkomit ser i dag og i morgen p situationen i Nederlandene , hvor der i alt er konstateret 12 tilflde siden det frste tilflde den 21. marts .
I begge disse medlemsstater er produktrestriktionerne begrnset til de regioner , hvor tilfldene er konstateret .
Det er i korte trk situationen med hensyn til eksport og flytning af dyr .
<P>
Jeg vil nu se p to andre vigtige foranstaltninger , som er truffet i de seneste dage .
Det drejer sig om Kommissionens beslutning om at godkende vaccination under klart definerede omstndigheder i Nederlandene og Det Forenede Kongerige .
Beslutningen for Nederlandene glder suppressiv vaccination .
<P>
Dette indebrer vaccination af dyr , inden de sls ned og destrueres , for at forhindre yderligere smittespredning .
Det er en mulighed , nr der ikke er tilstrkkelig kapacitet til at sl dyrene ned og slagte dem hurtigt nok til at forhindre yderligere spredning af sygdommen .
Nederlandene befinder sig i denne uheldige situation , og Kommissionen og medlemsstaterne i Den Stende Veterinrkomit har forstelse for situationen .
Det er derfor hensigtsmssigt at tillade vaccination under disse omstndigheder .
<P>
Beslutningen vedrrende Det Forenede Kongerige er mere kompliceret .
Den er begrnset til kvg i amterne Cumbria og Devon .
Andre arter skal ikke vaccineres , men sls ned inden for en vis sikkerhedsradius omkring det sted , hvor smitten er opstet .
I modstning til den nuvrende politik i Nederlandene skal det vaccinerede kvg ikke ndvendigvis sls ned og destrueres .
Men der glder meget strenge restriktioner for dette kvg , frst og fremmest malkeker , som i realiteten holder det inden for de berrte omrder .
Der glder ogs betydelige restriktioner for transport af mlk og mlkeprodukter fra disse dyr , og nr de til sidst bliver slagtet , for kd og kdprodukter fra dem .
<P>
P grund af konsekvenserne af vaccination har Det Forenede Kongerige endnu ikke besluttet , om det vil benytte sig af Kommissionens beslutning under de foreliggende omstndigheder .
Nederlandene overvejer i jeblikket en anmodning om et revideret vaccinationsprogram i stil med det , der er godkendt i Det Forenede Kongerige .
Den Stende Veterinrkomit drfter anmodningen netop nu .
<P>
Jeg har fuld forstelse for , at vaccination er et meget flelsesbetonet emne .
Det virker umiddelbart som et godt alternativ til at slagte og destruere dyr .
Men virkeligheden er en helt anden .
I virkeligheden er vaccinationsmulighederne meget begrnsede , og der er stadig ikke bred tilslutning til denne politik .
Medlemsstaterne , herunder Nederlandene og Det Forenede Kongerige , har ikke bedt om en generel vaccinationspolitik .
Det har Det Europiske Rd , som drftede krisen i Stockholm for nylig , heller ikke .
Heller ikke landbruget har anmodet om en vaccinationspolitik , og jeg har heller ikke her tredje gang , jeg er i Parlamentet , hrt nogen anmode om , at der indfres en sdan politik .
<P>
I virkeligheden er det et meget kompliceret sprgsml , som byder p enorme udfordringer .
Jeg har fr talt til Dem om nogle af disse udfordringer og vil gentage dem her .
Der er ingen godkendt test , som kan skelne mellem individuelt vaccinerede dyr og smittede dyr .
Det betyder , at sygdommen kan leve videre i bestanden .
Der findes syv serotyper af mund- og klovsyge , som hver har flere understammer .
Vaccination virker kun p den stamme , den er beregnet p , og kun i en begrnset periode .
Da sygdommen ikke er endemisk i EU , er der ingen garanti for , at man vlger den rigtige vaccine .
Der er i EU over 300 millioner dyr i risikogruppen - kvg , fr og svin - som i givet fald skal vaccineres for at opn fuld dkning , og det vil skade handlen mellem medlemsstaterne og med visse lande , som insisterer p kun at importere fra lande , som er erklret fri for mund- og klovsyge , og som ikke vaccinerer .
P denne baggrund er der stadig enighed om , at man bedst bekmper det nuvrende udbrud uden at indfre en generel vaccinationspolitik .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg gerne sige , at nr dette udbrud er standset , vil vi foretage en meget grundig analyse af alle de faktorer , der har medvirket til det nuvrende udbrud , samt konsekvenserne deraf .
Det drejer sig f.eks. om flgende sprgsml , som hrer ind under mit eget ansvarsomrde , nemlig problemer med at spore dyr , isr fr og svin , dyretransporter og navnlig foranstaltninger , som tillader smitte mellem levende dyr p tvrs af landegrnser , vaccination , samt om der er behov for at g bort fra den nuvrende ikke-vaccinationspolitik , og i s fald under hvilke omstndigheder og betingelser den skal gennemfres , sanitre importkontrolforanstaltninger , idet vi skal huske p , at de eksisterende EU-bestemmelser er tilstrkkelige , hvis de overholdes , ikke blot til at holde virussen ude , men ogs til at sikre , at folkesundhedskravene overholdes fuldt og helt .
<P>
Der er dog andre mere generelle sprgsml , som ogs skal overvejes .
For omkostningerne glder , at det nuvrende udbrud allerede potentielt belaster EU-budgettet med op til 170 millioner euro alene til udryddelsesforanstaltninger .
Dernst kommer forskning i nye markrvacciner og test , som gr det muligt p en nem mde at skelne vaccinerede dyr fra smittede dyr , s forebyggende vaccination i hjere grad bliver en mulighed .
Der er allerede sket store fremskridt p dette omrde , og indsatsen skal intensiveres .
Yderligere drftelser i de relevante internationale instanser , isr OIE , om den nuvrende bekmpelse af virussen , og mske det allervigtigste sprgsml , der er rejst , nemlig de nuvrende produktionssystemer i landbruget og deres interaktion med andre erhverv i landdistrikterne , som har lidt enorme tab i de seneste uger .
<P>
Disse sprgsml kan dog frst besvares , nr den nuvrende krise er bragt under kontrol .
Jeg hber , at det snart sker .
Jeg takker for Deres opmrksomhed og glder mig til at hre Deres mening .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Jeg konstaterer , hr. kommissr , at De i hvert fald har bevget Dem lidt i retning af en politik , hvor smitte og vaccination ikke frer til jeblikkelig slagtning .
Det er mske en begyndelse , men min gruppe og jeg mener , at det mske er utilstrkkeligt .
Vi kan ikke bengte , at den nuvrende fremgangsmde til bekmpelse af mund- og klovsyge med hensyn til effektivitet og konomisk , samfundsmssigt og etisk set er uacceptabel .
Sygdommen breder sig fortsat i Storbritannien , hvilket forrsager store massegrave og store tab .
I Nederlandene har 12 tilflde i en bestemt region frt til slagtning af nsten 100.000 dyr .
Samfundet i et stort omrde er endvidere blevet delvis forstyrret , og andre sektorer ssom de sm og mellemstore virksomheder lider store tab .
I mit land er der tale om mere end 100 millioner euro .
Det glder ogs for landdistrikterne langt fra den ramte region .
Derfor kan man sige , at midlet imod sygdommen , nemlig bekmpelse ved hjlp af destruktion , er vrre end sygdommen .
I den forbindelse har jeg flgende sprgsml til Kommissionen .
Hvorfor bruger Kommissionen og Rdet ikke erfaringerne fra bl.a. Sydafrika og Argentina , hvor en kraftig vaccination ved sygdommens udbrud gav resultat ?
Hvorfor bruger Kommissionen ikke den rapport , som blev offentliggjort i 1999 , om testning af vaccinerede dyr ?
<P>
Hvad vil Kommissionen gre nu , hvor det klart fremgr , at den konomiske skade uden for landbruget er meget stor , og befolkningen med rette er meget utilfreds med det uacceptable dyrplageri , med disse oplysninger med henblik p en grundig evaluering af den nuvrende ikke-vaccinationspolitik ?
Mener Kommissionen , at det er acceptabelt , at der for hvert dyr med mund- og klovsyge slagtes og destrueres titusinder andre ofte sunde dyr ?
Mit sprgsml passer inden for rammerne af BSE-bekmpelsen , fordi det er velkendt , at vi taler meget om oksekd .
Jeg vil gerne hre , om Kommissionen mener , at denne fremgangsmde med hensyn til mund- og klovsygen absolut ikke har noget at gre med BSE-politikken , hvor man gr ud fra , at dyrene skal slagtes og destrueres .
<P>
Hr. formand , p grundlag af ovenstende mener jeg at kunne konstatere , at den nuvrende bekmpelsespolitik for mund- og klovsyge ikke lngere kan forsvares , hverken etisk eller konomisk , og jeg afventer Deres svar .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans meget detaljerede indlg , som efter min mening , uden at jeg p nogen mde vil nedgre de delggende konsekvenser af dette udbrud , br modvirke noget af det hysteri , vi har oplevet .
<P>
Der var fuldstndig enighed om , at nedslagtning og isolation var den mest effektive politik , da sygdommen brd ud .
Hvis det ikke havde vret for den britiske regerings hurtige indsats for at indfre eksportforbud og transportrestriktioner samt varsle de vrige medlemsstater , ville situationen p kontinentet og i Storbritannien have vret meget vrre .
Tv-indslagene har ikke just get befolkningens forstelse for denne komplicerede sygdom , tvrtimod , hvilket De mske oplevede for lidt siden , hr. kommissr .
Vaccination er ikke s enkel en lsning , som nogle tror .
Jeg lyknsker kommissren , fordi han har gjort det s klart og dermed undergravet nogle af de herskende myter .
Den Stende Veterinrkomit er kun get med til vaccination med det forbehold , at karantne , nedslagtning og destruktion fortsat er de mest effektive midler til at udrydde sygdommen .
Det er det klare budskab , som Parlamentet br udsende .
<P>
Der er ingen risiko for mennesker .
Langt strsteparten af de britiske landdistrikter er sygdomsfri , og livet kan g videre som normalt , hvis nogle fornuftige forholdsregler om at holde sig vk fra landbrugsjord og -dyr overholdes .
<P>
Dette udbrud vil forstte et godt stykke tid endnu og skal , som kommissren lige sagde , flges op af en fuldstndig undersgelse .
Der er ingen tvivl om , at virussens ondartethed og den omfattende transport af fr lige inden udbruddet har medvirket kraftigt til sygdommens spredning .
Men vi m vide mere om inkubationstiden , virussens epidemiologi , og hvordan landbrugsmetoderne har bidraget .
Jeg er glad for kommissrens lfte om , at alle disse og andre faktorer vil blive undersgt .
<P>
Doceren og lappelsninger uden en egentlig undersgelse nytter ikke noget .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , i en rkke EU-medlemsstater og isr i mit eget land Nederlandene er det den alvorligste landbrugskrise i mange r .
Jeg vil gerne udtrykke min medflelse for de ramte landbrugsfamilier og andre mennesker , som ogs rammes af flgerne .
<P>
Den Liberale Gruppe sttter politikken om ndvaccinationer , hvorved man kan begrnse udbrud og spredning af virussen .
Vi mener , at det i sidste ende skal fre til udryddelse af mund- og klovvirussen i hele Unionen .
<P>
Vi kan ikke ignorere den store tvivl , som eksisterer i hele Europa om ikke-vaccinationspolitikken .
Kommissrens indlg i eftermiddags var godt , men det skal gres mere klart for offentligheden .
Hvilke flgevirkninger har det , hvis vi opgiver den nuvrende politik ?
Hvilke flger har det for markederne i Europa ?
Hvilke flger har det for landbrugsfamiliernes indtgter , hvis vi afskaffer denne politik ?
Dette budskab skal videregives .
<P>
Et andet punkt er , at der i jeblikket finder en meget streng kontrol sted i lufthavnene og andre indrejsesteder .
Den kontrol skal ikke vre midlertidig , men permanent .
Vi skal tage ved lre af USA og Australien , hvor disse kontroller har eksisteret i revis .
Kommissren sagde en rkke ting om transportpolitikken i Europa .
Sprgsmlet er , om vi ikke kan oprette bestemte karantnezoner i hele Unionen , s dyrene ikke lngere kan smitte hinanden p de skaldte bestende hvilesteder .
<P>
Endelig et lille punkt .
Landmnd i forskellige lande har ikke vret i stand til at levere mlk i et par dage .
Er det muligt , at Kommissionen reviderer sin beslutning om at trkke dette fra landmndenes kvote ?
De skal have en ekstra mlkekvote , s de ikke lider strre tab , end de allerede har gjort .
De dage , hvor de ikke kunne levere , skal lgges til deres kvote .
<SPEAKER ID=129 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr , De har meget tydeligt fortalt os , hvilke initiativer Kommissionen har taget .
Det er vores indtryk , at det kommer noget for sent .
Man skulle nok have taget disse initiativer i fredstid , hvis jeg m kalde det det .
Kommissionens og nogle medlemsstaters sorglshed med hensyn til smittefaren har vret himmelrbende , og man har indtryk af , at der heller ikke har vret srget for at lgge en flles bekmpelsesplan .
Man har indtryk af , at politikerne overbyder hinanden med radikale krav og anvisninger , men nr det glder bekmpelse af sygdommen , har de efter min mening ikke vret srlig effektive .
<P>
Men det egentlige sprgsml er naturligvis , om man skal satse p at sl dyrene ned eller p vaccination .
Jeg vil gerne gre det klart her i Parlamentet , at der ikke er tale om at vende tilbage til en kontinuerlig profylaktisk vaccination , men om , hvorvidt sygdomsudbruddet nu kan indgrnses med nd- , ring- og forebyggende vaccinationer .
Det nste sprgsml er , hvad der s sker med dyrene .
De har jo tilladt vaccinationen , men med den restriktion , at dyrene skal sls ned .
Det vvede De noget rundt om i Deres indlg i dag , men lad os sige det klart : Det er en skandale !
De sunde dyr , som bliver vaccineret , behver ikke sls ned for at inddmme sygdommen , de kan anvendes .
Der findes lande , som viser , at de driver eksportpolitik - som Argentina bl.a. med EU - selv om de har tilflde af mund- og klovsyge i deres lande .
Alligevel overfrer de ikke sygdommen .
<P>
Vi forventer af Dem - og jeg hber , at beslutningen i morgen vil vise det - at De ikke bliver ved med at komme med argumenter for , hvorfor det er ndvendigt at sl dyrene ned - det har jeg allerede hrt fra Deres underordnede !
Man opbyder al sin fantasi for at forklare , hvorfor det er ndvendigt , men man bruger meget lidt fantasi p at komme vk fra denne stive holdning om , at dyrene skal sls ned .
Jeg forventer af Dem , at De forklarer , hvordan De vil forhandle p internationalt niveau , s vi nr frem til en fornuftig sygdomsbekmpelse og alligevel kan drive handel med tredjelande .
<P>
Denne modstning skal ophves , begge dele m vre muligt , bde handel og en fornuftig sygdomspolitik .
Vaccination er ikke kun et flelsesmssigt problem , ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) ( Bifald )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , mund- og klovsygen , som raser i Storbritannien , og spredningen til kontinentet gr det klart , at sygdommens fremmarch benbart ikke kan standses med den hidtidige sygdomsstrategi .
Jeg mener ikke , at vi er kommet over det vrste .
<P>
Kommissionen gik efter det frste tilflde af mund- og klovsyge ind for slagtning af lam og brndende destruktionsbl og lod sig ikke begejstre for andre bekmpelsesmetoder for mund- og klovsygen , som kunne have vret besluttet nationalt .
Et stort politisk teater - det mener jeg - eftersom det er svrt at forklare costbenefitforholdet .
Det rigtige ville have vret at satse p konomien fra starten .
Vaccination i de frste dage efter udbruddet af mund- og klovsygen ville have sparet mange penge , men isr megen menneskelig lidelse .
Det sknnes , at 200 millioner husdyr hvert r transporteres gennem Europa .
Det er altid problematisk og usikkert at g tilbage i denne handelskde i den ndvendige rkkeflge .
Allerede i normale r , uden BSE- og mund- og klovsygekrise , er fejlprocenten stor .
Den flles landbrugspolitik er en tung damper , som er vanskelig at standse , hvis den frst er kommet i fart .
<P>
Derfor skulle man til bekmpelsen af mund- og klovsygen have anvendt flere alternativer , som kunne gennemfres i praksis .
Den nuvrende form er udtryk for middelmdighed og ufornuft - det glder mig , at det skal ndres !
<P>
Forbruget af oksekd er faldet til det halve .
Priserne er helt i bund , og mnedslnningerne kan ikke lngere tjenes ind gennem oksekdsproduktionen .
Hr . Fischlers kompensationsprogram br suppleres med et punkt 8 , nemlig en ophvelse af strafbonussen for mlkekvoten .
Det vil vre fornuftigt , eftersom kvgsalget er stoppet .
Eksistensgrundlag og arbejdspladser str p spil i landbruget , i fdevaresektoren og i den forberedende sektor , og turismen i landsbyerne er get i st , ogs i de omrder , der ikke er ramt af mund- og klovsyge .
Selv slgtninge bliver hjemme .
Det kommer til at tage r at rette op p alt det i et skalt genopretningsprogram .
Nr alt kommer til alt , producerer man jo ikke en ko fra den ene dag til den anden .
<P>
Vaccinationen skal i hele Europa udnyttes bedre som et normalt instrument til bekmpelse af sygdomme .
Det skal naturligvis sikres , at vaccinerede klovdyr og deres produkter stadig kan handles , alts markedsfres , uden handelsbegrnsninger .
Der skal arbejdes intensivt p at udvikle test , som kan skille vaccinerede dyr fra inficerede dyr .
S ville det ogs vre lettere for Kommissionen at give nationalstaterne strre frirum end hidtil i medbestemmelsen om beskyttelse mod smitsomme sygdomme og bekmpelse af dem .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Berlato">
Hr. formand , vi hrte kommissrens udtalelser om situationen i Storbritannien . Der har vret 900 tilflde , og det lader ikke til , at situationen er under kontrol .
Det var den situation , man ridsede op for os .
Derfor mener jeg ikke , at de initiativer , der er blevet taget hidtil , er tilstrkkelige .
Desuden har vi hrt - ogs i Landbrugsudvalget - at de indgreb , man foretog i Det Forenede Kongerige , ikke var hurtige nok , eftersom der gik tre uger , fra man opdagede et tilflde af mund- og klovsyge , til det syge dyr blev slet ned .
Det er sledes ndvendigt at skabe betingelserne for , at Kommissionen kan bruge alle de metoder , den har til rdighed , til at gribe ind , srge for en strre hurtighed og srge for , at man endelig forstr ndvendigheden af en vaccination , som ikke er nogen endelig lsning p problemet , men som uden tvivl er et tegn p , at man nsker at ndre kurs og ikke bare njes med at sl dyrene ned .
Derfor er det klart , at det er ndvendigt at skabe betingelserne for nogle mere omfattende kontroller , s vi kan undg , at mund- og klovsygen ogs spredes til de andre lande .
<SPEAKER ID=132 NAME="Berni">
Hr. formand , det er p tide , at politikerne giver en klar udmelding om sttte til landbruget , som er hrdt ramt af de gentagne kriser .
<P>
Der peges fingre ad landmndene , men i virkeligheden er de ofre for systemet .
Den massive aflivning - som gennemfres i henhold til det famse forsigtighedsprincip - accepteres mindre og mindre , da dette offer ikke har vret fulgt op af nogen form for genetablering af forbrugernes tillid .
Tillid er ikke noget , man krver , men noget , man gr sig fortjent til .
Den burde genetableres via en effektiv oplysningskampagne .
<P>
Vores eksport er lammet af ikke-mlrettede embargoer .
Kommissionens forhandling med USA er slet fejl .
Det er kun nogle enkelte regioner , der er ramt af mund- og klovsygen , men det er hele Europa , der straffes for det . Det er utilladeligt , og det skal vi have rettet op p .
De russiske og japanske markeder har ogs lukket af for import .
Hvor str vores forhandlinger ?
<P>
Vi har brug for , at Unionen tager et fast standpunkt med hensyn til regionaliseringen .
Hvorfor gennemfrer vi ikke i lyset af denne konomiske og sociale katastrofe en beskyttelsesvaccination uden af den grund at ty til fornyet aflivning ?
Systematisk aflivning frer bde til , at de involverede opdrttere gr konkurs , og at den genetiske arv forsvinder .
Europa er rig p lokale racer , og vi br give os selv mulighed for at beskytte dem ved at give tilladelse til vaccination .
<P>
Landmndene skal have fuld erstatning for at f mulighed for at genetablere bestningerne , og erstatningen skal falde hurtigt , for en langsommelig administration er utilgiveligt under denne krise .
Erstatningen skal ogs omfatte fremtidige aktiviteter og andre landbrugsaktiviteter som f.eks. fjerkr- og vildtopdrt samt de utallige turistaktiviteter .
For selv om disse ikke er ramt af sygdommen , taber de alligevel markedsandele p grund af den omgivende psykose .
<P>
Endvidere har vi brug for hurtigst muligt at oprette psykologiske sttteafdelinger .
Nr man ser bort fra de finansielle aspekter , er der s nogen , der i dag bekymrer sig om de ulykkelige landmnd , som er blevet frarvet en del af deres ejendom ?
Vi m , stillet over for et sdant menneskeligt drama , udvise fuldstndig solidaritet .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissr med ansvar for forbrug , og jeg sagde forbrug , ikke landbrug , mund- og klovsygesagen , som optager os s voldsomt , er opstet p det rigtige tidspunkt .
P det rigtige tidspunkt i forhold til udvidelsen mod st og p det rigtige tidspunkt i forhold til WTO-forhandlingerne .
I forhold til udvidelsen mod st , frst og fremmest fordi vi selvflgelig har brug for at reducere vores landbrugsudgifter , p grund af at den rlige landbrugspulje skal fordeles p 21 lande i stedet for p 15 , og den enkelte del derfor vil blive reduceret , medmindre man reducerer antallet af landmnd .
<P>
Og i forhold til WTO-forhandlingerne , fordi vi skal skabe plads p markedet til produkterne fra den sydlige halvkugle , til produkterne fra Cairns-gruppen - hvilket allerede er sket med vin , frugt og grntsager - men der er ogs New Zealand og Australien , som tilfldigvis producerer fr !
Hvordan kan vi p en gang reducere landbrugsudgifterne til steuropa og skabe plads til produkterne fra den sydlige halvkugle ?
Ganske enkelt ved at reducere antallet af opdrttere og bestningernes strrelse !
Hvordan kan vi reducere antallet af opdrttere og bestninger ?
Ganske enkelt ved at skabe et drama omkring en simpel mund- og klovsygesag , forstrket af medieshowet Apocalypse Now , med ligbl , massegrave , bulldozere , karantneafsprringer , militrindsats og bjerge af brndende fr , kvg og grise .
<P>
FAO har i mnedsvis vret i beredskab imod mund- og klovsyge i Anatolien , Korea , Japan og endda Sydafrika , og sidste r var det i Grkenland .
Advarselslamperne blinker rdt over hele verden , og EU har ikke rrt en finger !
Mund- og klovsygen slr ned , og den slr som ved et tilflde ned i Storbritannien , som har den strste bestand i hele Europa .
Man burde vaccinere .
Men hvad gr man ?
Man undlader at vaccinere .
Og det fordi vi skal holdes sygdomsfri , rent eksportteknisk , fordi der er 3 millioner hveder , fordi det vil koste 100 millioner euro , fordi man ikke lngere vil kunne eksportere - p trods af , at der ikke er nogen eksport overhovedet - og epidemien spreder sig .
<P>
Konsekvensen er , at opdrttere p 55 r og opefter , hvis bestning er blevet slet ned , gr p pension .
Opdrtterne , som ndvendigvis har et likviditetsproblem , eftersom salget er styrtdykket , forsvinder .
Men hvis opdrtterne sledes forsvinder , opnr vi de budgetbesparelser , som vi har behov for .
Hvis den britiske bestand relades , er der fri adgang for frene fra den sydlige halvkugle , og i s fald er New Zealand og Australien rede til at underskrive WTO-aftalen .
<P>
Udvidelsen mod st kan lade sig gre rent budgetmssigt , fordi landbrugsudgifterne er skret bort .
<P>
Alt i alt har mund- og klovsygen skabt tre mirakler oven p BSE-krisen .
Det frste mirakel er , at der er frre budgetmssige hindringer for en udvidelse mod st .
Det andet mirakel er , at Cairns-gruppen , som glder sig over de europiske opdrtteres offer , er rede til at underskrive WTO-aftalen .
Det tredje mirakel er , at vi kan reformere den flles landbrugspolitik bag ryggen p landmndene , som medierne har givet skylden for at forgifte kerne og smitte frene .
<P>
Selvflgelig er det alt sammen tilfldighedernes spil .
Det er ogs tilfldigt , at Stephen Dorell i 1996 indrmmede , at BSE kunne overfres til mennesker , prcis samtidig med sagen om det amerikanske hormonkd !
Det er tilfldigt , at man har ladet virussen sprede sig .
Det er tilfldigt , at man igennem 10 r ikke har gjort noget som helst for at undg BSE .
Og det er tilfldigt , at de internationale medier er p amerikanske hnder .
S , hr. formand , vi m udnvne tilfldet til europisk kommissr p lige fod med hr . Lamy .
Det vil gennemfre WTO-forhandlingerne efter at have opgivet sojaen ved Blair House-forhandlingerne , og derefter bliver det opdrtternes tur .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil benytte lejligheden til under denne mund- og klovsygeforhandling frst og fremmest at give udtryk for min dybeste medflelse med alle aktrer i de forskellige opdrtterbrancher , som allerede er voldsomt ramt af BSE-krisen , der har vendt op og ned p markedet , og isr med alle kvgopdrtterne , der for langt de flestes vedkommende selvsagt arbejder efter strenge normer , som bde respekterer miljet og de dyr , de opdrtter , og som nu ser sig ramt p det voldsomste af denne nye krise , der har skabt totalt kaos .
<P>
Jeg vil gerne have , at man skelner nje mellem p den ene side hasteforanstaltninger mod den aktuelle epidemi p et meget flsomt tidspunkt , set i lyset af EU ' s vaccinationsstop i 1991 , og p den anden side de fremtidige foranstaltninger , der skal trffes , nr den aktuelle epidemi er under kontrol , for at undg , at en sdan katastrofe gentager sig .
<P>
Hvad skal der gres ?
Frst m vi ivrkstte nogle grundige overvejelser om den udvikling inden for opdrt , som har gjort sdanne epizootier mulige .
Har vi haft ret i at tillade en sdan koncentration af bestningerne , som er blevet stadig flere , stadig mere specialiserede og stadig mere kunstige ?
Har vi haft ret i at opfordre til en ekstrem koncentration af slagterierne , som , idet de har tvunget de lokale slagterier til at lukke , har fremmet koncentrationen af bestningerne og systematiseret dyretransporten p lange distancer ?
<P>
Derefter m vi kulegrave de internationale regler fra Det Internationale Kontor for Epizootier , som i deres nuvrende udformning forekommer absurde og forldede .
Som reglerne er nu , fratager et levende dyr , som er vaccineret mod mund- og klovsyge i et land , dette land dets status som mund- og klovsygefrit og nedkalder derfor et totalt eksportforbud over landet .
Hvem kan undg at se , at denne vilkrlige regel favoriserer USA p det groveste ?
<P>
Vi m ligeledes behandle de bilaterale aftaler , eftersom det str ethvert land frit for at forhandle eksportbetingelser med Rusland , Japan eller andre lande .
Vi m ogs regionalisere .
Der er ingen grund til , at en hvilken som helst medlemsstat og a fortiori EU i sin helhed betragtes som en homogen strrelse .
Der er ingen grund til , at et tilflde af mund- og klovsyge i Bretagne berrer Alsace , eller at et land med 1.000 smittekilder , som f.eks. Storbritannien , og et land med to smittekilder , som f.eks. Frankrig , skal behandles ens .
<P>
Vi m desuden sprge os selv , om forbuddet mod den forebyggende vaccine , som har vret gldende siden 1991 i Fllesskabet , virkelig var en god id .
Burde vi ikke tillade i det mindste vaccination af sjldne dyr , af avlsdyr , og hvorfor ikke af malkekvg ?
For at gre det muligt er det bydende ndvendigt at fremme forskning og udvikling inden for markrvacciner , der giver mulighed for at skelne et vaccineret dyr fra et inficeret dyr .
<P>
Endelig skal vi finde de ndvendige midler til at sttte bedrifterne og isr de sm og mellemstore bedrifter , der praktiserer ungdyropdrt og opfedning samme sted og derfor reducerer risikoen for spredning af epizootier , eftersom det at samle opdrt , husdyrhold og bearbejdning i samme bedrift udgr en vsentlig forebyggelsesfaktor .
Deres rolle skal anerkendes fuldt ud inden for rammerne af den flles politik .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , hr. kommissr , det er helt klart , at der i dag ikke kan blive tale om total vaccination , alene af den grund , at der ikke findes nok vaccine .
Jeg vil ogs tilfje , at manglende hygiejne og forebyggelse ikke m slres med vaccination .
Men lige s klart ser det i dag virkelig ud til at vre , at den frste store prve for den nye mund- og klovsygepolitik siden indfrelsen af det indre marked ser ud til at ende med en katastrofe .
Jeg tilfjer i stor alvor , hr. kommissr , at internationale aftaler - bindinger , ogs bindinger , som man selv er get ind p gennem OIE-kriterier - p den anden side betyder , at ingen i Europa kan holde til at viderefre den hidtidige politik , hverken Kommissionen eller de andre europiske institutioner !
Blot at fortstte med at sl dyrene ned er p langt sigt hverken intelligent eller hensigtsmssigt .
Jeg vil tilfje , hr. kommissr , at man her kommer i berring med sprgsml om dyrebeskyttelse , princippet om ejendomsgaranti og ogs proportionalitetsprincippet , som er en konstant del af Domstolens afgrelser .
Derfor synes jeg , det er godt , at de berrte begynder at f disse retlige sprgsml afklaret ved domstolene .
<P>
Og , hr. kommissr , p sprgsmlet om , hvordan vi nu kommer videre med en ny strategi , som ikke bare giver kb p veldokumenterede profylaktiske elementer , flger automatisk sprgsmlet om , hvad Kommissionen har gjort for at gennemfre rapporten fra Det Videnskabelige Udvalg fra marts 1999 med hensyn til regionaliseringsforhandlinger p internationalt niveau , med hensyn til validering af testen og med hensyn til vurdering af kriterierne for , hvornr der er behov for ndvaccinationer i truede omrder .
<P>
Som en sidste bemrkning vil jeg sige , at den generelle nedvurdering af vaccinationer i Europa og i verden m hre op ! Det vil vi kmpe for med al kraft og beslutsomhed !
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , under den sidste mdeperiode i Europa-Parlamentet talte jeg om min regions bekymring for en spredning af mund- og klovsygevirussen .
<P>
I dag vil jeg give udtryk for en generel lettelse over , at det er lykkedes os p lokalt plan at inddmme smitten og at fastsl , at situationen er under kontrol med hensyn til den anden smittekilde , som er konstateret og behandlet i Frankrig , ca . 300 km fra den frste .
<P>
Hvis vi kan njes med disse to tilflde i mit land , kan vi uden tvivl konkludere , at fllesskabsstrategien til bekmpelse af mund- og klovsygevirussen er effektiv og fint tilpasset , nr den er baseret p ekstrem rvgenhed og yderst strenge krav til ivrksttelse af den .
<P>
Jeg mener dog ikke , at denne tilfredsstillelse ved at have vundet det frste slag af den grund giver os lov til at drage nogle endelige konklusioner .
Jeg vil ogs understrege , at vi m afvente den totale udryddelse af virussen , fr vi gr det meget omfattende regnskab op p alle omrder , bde med hensyn til sundhed , konomi , sjl og budget .
Men uden at afvente disse etaper vil jeg gerne gre opmrksom p de problemer , som vi m lse med det samme .
<P>
Opdrttere har fungeret som skjold ved at ofre deres bestninger for at sikre samfundets beskyttelse .
Det europiske og nationale samfund m ogs lette deres sjlelige lidelser og srge for en total dkning af deres konomiske tab .
Branchen er destabiliseret og truet .
Situationen skal hastebehandles efter behov af medlemsstaterne og EU .
<P>
Offentligheden viser ofte sin uforstende holdning over for de massive nedslagtninger af dyr , i betragtning af at virussen ikke er farlig for mennesker .
Vi m sledes ivrkstte en srlig oplysningskampagne for at informere vores medborgere om de sundhedsmssige og konomiske aspekter af kampen og om den mulige udvikling af sundhedsstrategien med fokus p den teknologiske udvikling inden for f.eks. vaccine .
<P>
Hr. kommissr , vi befinder os i en ekstraordinr situation , der krver brug af ekstraordinre metoder .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , den foregende taler , hr . Garot , sagde , at sygdommen efterhnden er ved at vre under kontrol .
Jeg hber det .
Vi skal alts se fremad .
Dyresygdomme spredes via dyretransporterne , hvorfor vi br undg transport af dyr over grnserne i det hele taget .
De br i hvert fald ikke tilskyndes konomisk p nogen mde .
Desuden skal kontrollen af transporterne vre i orden i alle EU ' s medlemsstater og ansgerlande .
<P>
Der er t problem , der er knyttet til auktion af dyr , kreaturer i srdeleshed .
Jeg mener , at man fuldkomment skal opgive dem .
Handel med dyr skal med den nuvrende teknik ske direkte p grdene eller fra grden til slagterhuset .
Jeg ppeger ogs vigtigheden af en forebyggende politik .
At overholde reglerne for hygiejne og transport nje danner absolut grundlaget for hele landbrugshandlen og dermed ogs produktionskden .
Eventuelle vaccinationer skal foretages af EU , sledes at de lande , hvor der ikke findes smitte og sygdomme , ikke lider urimeligt under dette .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , efter at vi har set , hvordan mund- og klovsygen har pvirket de lokalsamfund , som direkte og indirekte er berrt af udbruddet , er det afgrende , at vi lrer af de fejl , der er beget i forbindelse med hndteringen af det udbrud , som har haft s delggende konsekvenser for mange dele af samfundet .
Driftstabene for dem , der er direkte og indirekte berrt af sygdommen , har indtil videre vret enorme . Det drejer sig om speditionsvirksomheder , slagterier , turisme , kulturbegivenheder , skoler og sm virksomheder , som alle er hrdt ramt .
Landmnd , hvis bestand ikke berres direkte af mund- og klovsyge , men som ikke kan transportere dyrene til markederne , lider ogs store tab , som yderligere forvrres af forbuddet mod salg af kvg over 30 mneder efter BSE-krisen .
<P>
Hr. kommissr , i sidste uge hrte jeg fra en af mine kolleger , at hvis Det Forenede Kongerige tilbyder statssttte til dem , der er berrt af krisen , s er det ikke en overtrdelse af EU ' s konkurrencepolitik .
Jeg vil gerne have , at Kommissionen redegr nrmere for dette .
Vi m ogs igen opfordre til , at de lokale slagterier genetableres , og til , at dyretransporterne over lange afstande nedbringes , da de uden tvivl var strkt medvirkende til den hurtige spredning .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis">
Hr. formand , den seneste udvikling , hvad angr mund- og klovsyge i en rkke EU-lande , beviser , at de systemer , som skal sikre en effektiv veterinrmedicinsk kontrol , er i en uacceptabel tilstand .
Dette skyldes de multinationale selskaber i EU og deres krav om varernes absolut frie bevgelighed inden for Fllesskabet , et krav , der gennemfrer det flles indre marked .
Inden for dette marked er den veterinre sundhedskontrol ved grnserne blevet afskaffet , s dyr og landbrugsvarer kan cirkulere mellem EU-landene .
Dette har givet strre mulighed for smitte fra det ene land til det andet og gjort det vanskeligt , for ikke at sige umuligt , at kontrollere sygdommene .
<P>
Samtidig er godkendelsen af de transporterede dyrs og landbrugsvarers sundhedstilstand blevet mere symbolsk end reel . Dette bekrftes ved at se p de uacceptable forhold inden for de veterinre tjenestegrene , som ikke engang er tilstrkkeligt organiseret p et grundlggende niveau til at opfylde de strre kvantitative og kvalitative krav inden for rammerne af det flles indre marked .
Dette er den naturlige konsekvens af de multinationale virksomheders krav om ophvelse af alle hindringer og om fleksibel kontrol , som i realiteten overlades til virksomhederne selv , sdan som vi har set det med de andre problemer , der har vret for nylig , dioxin , BSE osv .
<P>
Den aktuelle situation er sledes prisen for den politik , der etablerer det flles indre marked , og for kravene om stadig mindre kontrol .
Dette beviser , at det er ndvendigt at genindfre kontrollen ved de indre fllesskabsgrnser , s man hindrer , at der opstr generelle epidemier , og at yde landmndene erstatning for de tab , de har lidt .
Denne erstatning m ikke kdes sammen med nedskringer af fllesskabsbudgetter for andre landbrugsprodukter , og slet ikke produkter fra lande , som ikke har noget ansvar for fremkomsten og omfanget af det aktuelle problem .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , under sidste mneds ndforhandling om mund- og klovsyge sagde jeg , at der ikke var noget vundet ved at skyde skylden p andre , og at jeg virkelig flte med de britiske landmnd .
Jeg har ikke skiftet mening i mellemtiden , men jeg m desvrre konstatere , at den frygtede virus siden har spredt sig til mit land med delggende konsekvenser for landmnd i kontrolzonen , som udgres af Cooley-halven , og med foruroligende konsekvenser for Irlands landbrug og landdistrikter .
<P>
Nr det drejer sig om s frygtet en virus , er man lidt tilbageholdende med at tale om succes , men jeg m sige , at takket vre Irlands hurtige reaktion , der undertiden er blevet betragtet som overdreven , er det indtil videre lykkedes at begrnse sygdommen til et enkelt udbrud .
Men Irland betaler en enorm pris for dette ene tilflde .
Det pvirker ikke blot landmndene , men ogs turismen og beskftigelsen .
<P>
Jeg m dog stadig stte sprgsmlstegn ved effektiviteten af kontrolforanstaltningerne op til udbruddet af det frste sygdomstilflde .
Det er klart , at det frste udbrud i Storbritannien stammede fra et sted uden for Fllesskabet , og jeg m nu stte sprgsmlstegn ved , om tredjelande , som eksporterer til os , overholder de betingelser , vi har plagt dem .
Det er noget , som EU ' s Levnedsmiddel- og Veterinrkontor m se p i den nrmeste fremtid .
<P>
For det andet m vi sprge , om der svindles med mrkningen af kd , der importeres til EU .
Er inspektionsprocedurerne og testordningerne ved import til EU tilstrkkelige ?
Jeg beder i dag kommissren , som har gjort en fantastisk indsats , om til en begyndelse at overveje at ge testniveauet .
<P>
I mit indlg i sidste mned opfordrede jeg til , at der blev nedsat en EU-specialgruppe , der skulle overvge gennemfrelsen og hndhvelsen af bestemmelser i de pgldende lande .
I dag sprger jeg , om vi er sikre p , at der gres nok .
Hvad med destruktionsmetoden - er det videnskabeligt bevist , at det er ndvendigt at brnde dde dyr i stedet for at begrave dem p en sikker mde ?
Har vi en holdning til den psykologiske virkning , det har ikke blot p landmndene , men p hele EU ' s befolkning , unge som gamle , nr fjernsynet uafbrudt viser billeder af lastbiler fyldt med dde og rdnende dyr ?
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , p et landbrug i min kommune konstaterede man i sidste uge mund- og klovsyge .
I en radius omkring denne virksomhed finder der nu ndvaccination sted , og 90.000 dyr slagtes i de kommende uger .
Det er en katastrofe af uhrt omfang , som rammer de 200 landmandsfamilier i landsbyen og mange andre .
I betragtning af tilladelsen til ndvaccination havde jeg hbet , at Kommissionen var blevet opmrksom p den etiske side af landbruget .
Men ndvaccinationen er kun en udsttelse af slagtningen af sunde dyr .
Denne destruktion er uacceptabel , og der findes alternativer , f.eks. dem , der foresls i beslutningsforslaget .
<P>
Ker , fr og grise er mere end bare produktionsenheder .
De er skabt af Gud , og derfor skal vi opfre os som ansvarlige forvaltere .
De foranstaltninger , som Kommissionen trffer , er kun baseret p tvivlsomme konomiske motiver , nemlig bevarelsen af fjerne eksportmarkeder .
<P>
Ikke-vaccinationspolitikken tog hjde for et begrnset udbrud hvert femte eller 10. r .
Den nuvrende epidemi er ikke begrnset !
Ikke-vaccinationspolitikken er baseret p falske scenarier og skal revideres .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om at revidere sin politik i etisk henseende .
Sunde vaccinerede dyr kan anvendes p det indre marked .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , hr . Byrne er kommet med en meget klar udtalelse i dag om et emne , der krvede afklaring .
I Cumbria , hvor udbruddet var ude af kontrol , fortalte vi landmndene , at de var ndt til at nedslagte sunde dyr som forebyggelse .
De gik modvilligt ind p kravet , og nedslagtningen af sunde dyr er begyndt .
Nu ser det ud til , at vi har skiftet mening , s vi nu , fordi vi ikke har tilstrkkelige veterinre ressourcer til at tage sig af alle de dyr , der skal slagtes og destrueres , siger , at vi vil finde andre lsninger og bruge disse dyrlger til en massevaccinationspolitik .
<P>
Denne ubeslutsomhed har vret kendetegnende for hele sygdomsforlbet .
Det er noget sludder at sige , at den britiske regering har vret beslutsom . Den kunne ikke beslutte sig til , om hren skulle indkaldes .
Den kunne ikke beslutte sig til , om man skulle brnde de dde dyr i stedet for at begrave dem .
Og nu kan den ikke beslutte sig til , om der skal vaccineres .
Jeg vil gerne sige her , at vaccination ikke er vejen frem . Efter hvad hr .
Byrne har fortalt os , er det forbi med vores landbrugskonomi , hvis vi indfrer vaccinationspolitikken .
Vi ville afskre os fra al eksport af animalske produkter fra de omrder , hvor der er benyttet vaccination .
<P>
Vaccination er ikke en fornuftig lsning p nuvrende tidspunkt af epidemien .
Vi ved , at man i Saudi-Arabien har vaccineret i de sidste to r , og alligevel har der vret seks udbrud af mund- og klovsyge .
Vi ved , at nr man vaccinerer kvg , kan det tage op til 14 dage , fr de udvikler immunitet .
For svin tager det syv dage .
I den tid kan sygdommen spredes .
Jeg vil gerne stille et enkelt sprgsml til hr .
Byrne , fr jeg slutter . Han talte om hele omrder i Holland og Frankrig og Irland , hvor restriktionerne bliver ophvet .
Vil disse restriktioner ogs blive ophvet i de omrder af Det Forenede Kongerige , som ikke er berrt af sygdommen ?
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , hr . Byrne , der er et vsentligt punkt , hvor jeg ikke er enig med Dem , nemlig at vi ikke allerede i dag taler om de initiativer , der skal tages , nr krisen er overstet .
Jeg mener det stik modsatte .
Jeg mener , at hvis De ikke i dag , hvor alle medlemslande endnu bver af angst for at der skal udbryde mund- og klovsyge , taler om , hvad der skal ske i morgen og i overmorgen , s fr De igen den situation , at medlemslandene , nr det hele er faldet lidt til ro igen , lner sig lettede tilbage .
Derfor er det nu , De skal handle anderledes .
<P>
Det er f.eks. i dag , De sammen med Deres kollega Fischler br arbejde for , at der indfres et opflgningssystem for fr og svin , og det skal ske med omgende virkning , s prmiebetalingerne ikke kobles til skringsdagsbestemmelserne .
Derfor er det ikke ndvendigt at transportere fr og svin tvrs gennem EU , s de p det rigtige tidspunkt kan vre der , hvor de bliver talt , s der er penge til det .
<P>
Jeg mener ogs , at De nu m vre modig og trkke en streg i sandet .
Hvorfor siger De ikke : Transport af levende dyr forbydes !
Enhver transport af levende dyr skal ske med en undtagelsesordning .
Hvorfor kan dyr ikke transporteres i slagtet tilstand ?
Prv det !
Hvorfor siger De ikke i dag , p dette tidspunkt : Vi har brug for en anden politik for smitsomme sygdomme !
St Dem ned sammen med OIE i Paris og sig , at den internationale politik for smitsomme sygdomme skal ndres i dag , sammen med alle de andre samarbejdspartnere i OIE .
<P>
Afslutningsvis : Hvad har De egentlig imod giraffer ?
Mange mennesker har spurgt mig : Hvad har kommissren imod giraffer ?
Hvorfor forbyder han de zoologiske haver at vaccinere forebyggende ?
Hvorfor srger han for , at alle zoologiske haver bliver lukket , eller at de zoologiske haver i EU skal g og frygte et udbrud af hvad som helst , fordi vi ikke har frt nogen anstndig sygdomspolitik , og dyr pludselig m sls ned ?
Alts hr . Byrne , fortl os , hvad De har imod giraffer .
Jeg beder Dem , st initiativer i gang i dag .
Vr mere modig i dag , lad vre med at vente til i overmorgen !
<SPEAKER ID=144 NAME="Busk">
Hr. kommissr , tak for Deres indlg .
Jeg m strkt opfordre Dem til ikke at vakle med hensyn til den ikke-vaccinationspolitik , som Kommissionen har fulgt siden frst i 90 ' erne .
Jeg vil gerne sprge Dem , hr. kommissr , om det ikke er korrekt , at det , da vi gennemfrte det indre marked i 1992 , var en aftale , at de nationale veterinre grnser skulle vre gldende i tilflde af , at der udbrd sygdom i nogle af medlemslandene .
Hvis det forholder sig sdan , vil jeg strkt opfordre til , at Kommissionen , og dermed De og handelskommissren , gr en langt strre indsats for , at nogle af de lande , som virkelig er afhngige af eksport ud af EU - her tnker jeg frst og fremmest p Danmark - igen kan komme til at eksportere til USA , Japan , Rusland og de mange andre lande , som har standset importen fra EU , hvilket egentlig er en teknisk handelshindring .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , p grund af eksportinteresser slagtes i jeblikket hundredtusinder sunde dyr .
Det vil befolkningen i mit land ikke finde sig i lngere .
Dele af den resterende konomi str ogs stille .
Skaden er mange gange strre . Hr .
Byrnes holdning er utrolig ond .
Han skulle have taget initiativ til at vaccinere dyr i zoologiske haver , men han gjorde ikke noget .
Han kunne have taget initiativ til at vaccinere sjldne dyr i naturen .
Det initiativ tog ministrene Knast og Brinkhorst .
Hr . Byrne burde have taget initiativ til omfattende ringvaccination .
Eksportinteresser er ikke hellige .
Lad de ramte lande vaccinere deres dyr og ikke ofre dem undigt .
<P>
Endelig anmoder jeg Kommissionen om at nedstte tidsfristen for transport af levende kvg fra 30 timer til hjst 4 timer .
Det vil indskrnke et fremtidigt udbrud af mund- og klovsyge til n region i stedet for , som det nu er tilfldet , at ramme halvdelen af Europa .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. kommissr , min kollega Bge har allerede sagt noget af det , jeg ville sige , eftersom han allerede har vret inde p sprgsmlets metode .
<P>
Jeg vil gerne komme med tre meget korte bemrkninger .
Min frste bemrkning er , at den dyresundhedspolitik , som EU vedtog i 90 ' erne , efter min mening var en fornuftig politik .
Det , som vi ser her i de frste mneder af 2001 , er s afgjort en usdvanlig begivenhed , der dog br f os til at tnke efter .
Vi troede ikke , at mund- og klovsygen var s udbredt , men efter de meldinger , vi har fet fra en stor del af hele kloden , bliver vi nu ndt til at ndre vores synspunkt . Situationen i Mongoliet er nemlig vanskelig , og der er visse problemer i Afrika og Argentina .
Det betyder , at vi sandsynligvis bliver ndt til at gre os nogle overvejelser og trffe nogle forholdsregler p sundhedsomrdet inden for Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer landbrugssektoren .
Det er under alle omstndigheder altid landbrugssektoren , der bliver ramt af nogle forfrdelige begivenheder , som forrsager et - om jeg s m sige - svimlende og utroligt fald i landmndenes indtgter .
<P>
Min tredje bemrkning er , at vi har behov for nogle elastiske politikker .
De zoologiske haver og de sjldne dyr br efter min mening behandles som et problem for sig selv , nr det glder mund- og klovsyge .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , mund- og klovsyge efterlader et dybt spor af sorg og magteslshed .
I bekmpelsen af virussen skal alle vben anvendes .
Den europiske ikke-vaccinationspolitik er nu blevet et handicap , som vi har plagt os selv .
Det er meget vigtigt , at vi optrder i fllesskab i denne krise , og at vi holder os til en europisk fremgangsmde .
Nu bliver skyggesiden af ikke-vaccinationspolitikken imidlertid synlig , f.eks. dyrenes velfrd .
Destruktionen eller slagtningen af sunde dyr vkker stor modstand .
Et andet eksempel er dyrene i de zoologiske haver .
Det er uforklarligt , hvorfor dyrene i de zoologiske haver og i naturomrderne ikke m vaccineres .
De nvner desuden tvivl om effektiviteten .
De omfattende slagtninger kunne ikke forebygge , at mund- og klovsygevirussen spredte sig til hele England .
De drakoniske foranstaltninger i Nederlandene kunne ikke forhindre , at sygdommen brd ud stadig oftere , og at virussen nu har spredt sig til Tyskland .
Hr. kommissr , situationen er meget alvorlig .
Vi slr til lyd for en flles fremgangsmde , og derfor har jeg to sprgsml til Dem .
<P>
For det frste , hvornr erkender De , at den europiske strategi er slet fejl ?
Jeg gr ud fra , at De ikke venter , indtil hele kvgbestanden er blevet slagtet , men hvor stter De grnsen ?
For det andet , er det muligt , at der hurtigt i et begrnset omfang gennemfres vaccinationer af malkekvg , hvor identifikations- og registreringssystemet kan sikre , at kd- og mejeriprodukterne bliver inden for deres egen region og holdes uden for eksporten ?
<P>
P langt sigt slr vi ikke uden videre til lyd for en tilbagevenden til politikken om forebyggende vaccination .
Eksperterne slr til lyd for strategisk vaccination ved udbrud , selvflgelig med vandtt registrering .
<P>
Endelig , hr. kommissr , jeg modtog i dag 350 underskrifter fra brn i Amsterdam .
De anmoder om , at dyrene i deres zoologiske have , Artis , bliver vaccineret .
Jeg vil gerne give Dem disse 350 underskrifter , og jeg hber p et positivt svar p deres anmodning .
Det vedlagte brev har jeg allerede givet Dem , og mske kan De bruge lidt tid p det .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , kommissren har fortalt os , at ingen har bedt om vaccination .
Der bliver bedt om det i dag her i Parlamentet .
Det er ikke er nogen nem beslutning at indfre vaccination .
Jeg kan forst , at mange landmnd er utilbjelige til at vlge vaccinationsmuligheden , men dette udbrud berrer ikke blot landbruget , men ogs speditrer , hoteller og en lang rkke turistaktiviteter , som lider under krisen uden at f kompensation .
Kommissren fortalte os , at sygdommen har kostet 170 millioner euro til udryddelsesforanstaltninger .
Den koster meget mere p grund af mistede indtgter .
Hvis videnskaben gr det muligt at skelne mellem dyr , som er vaccineret , og dyr , som er smittet , s skal vaccination tillades , nr det nskes .
<P>
Det , vi har set i Det Forenede Kongerige , er et utilstrkkeligt beredskab , et utilstrkkeligt antal dyrlger p grund af nedskringer samt en utilstrkkelig mngde arbejdskraft og materialer .
Jeg vil gerne stille kommissren tre sprgsml .
Er De tilfreds med Det Forenede Kongeriges hndtering af sygdommen ?
Kan De bekrfte , at De ikke hrte om sygdommen i Det Forenede Kongerige fr den 20. februar , eller havde Deres tjenestegrene faktisk hrt om et muligt udbrud nogle uger tidligere ?
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , kl . 12 i dag var der i London en stor protestdemonstration uden for ministeriet for landbrug , fiskeri og fdevarer mod den meningslse nedslagtning af millioner af sunde dyr .
Budskabet til den britiske regering var helt klart . For at hjlpe med at forhindre nedslagtning af millioner af sunde dyr og redde landmndene og turisterhvervet fra konomisk ruin m regeringen hurtigst muligt standse sygdommen ved at ivrkstte et program til " brandbltevaccination " .
<P>
P lngere sigt skal EU ' s landbrug blive mere uafhngigt af international handel og i hjere grad kunne klare sig selv .
Det er det glade vanvid , at vi p samme tid eksporterer og importerer njagtigt samme produkt til og fra det samme land , og det er klart , at den britiske regering ikke prioriterer beskyttelsen af de sm landmnd , dyrenes velfrd og turisterhvervet , men udelukkende kdeksporten .
<P>
Kommissr Byrne , De talte ogs om ikke at vaccinere for at sikre handlen , men denne dystre konomiske begrundelse for storstilet nedslagtning af sunde dyr holder ikke .
Iflge den britiske landmandssammenslutning tjener Det Forenede Kongerige kun 633 millioner engelske pund om ret p kd- og mejerieksport .
Det tal skal sammenholdes med de sknnede udgifter til mund- og klovsygeepidemien p 9 milliarder engelske pund .
Vi opfordrer derfor p det kraftigste kommissren til at revidere EU-strategien , som gr ud p for enhver pris at opretholde dets status som fri for mund- og klovsyge , og til at erkende , at destruktion af sunde dyr er bde inhumant og ineffektivt .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Hr. formand , for at undg gentagelser vil jeg blot sige , at jeg er enig med nsten samtlige andre talere , og i srdeleshed med hr . Bge .
Men jeg vil gerne bede hr .
Byrne om for det frste at prcisere sit regionale synspunkt , for jeg tror , at det er et synspunkt , der skal forsvares og implementeres jeblikkeligt . For det andet er der resultatet af undersgelserne .
Og her vil jeg gerne understrege , hr. kommissr , ogs over for Rdet , at mund- og klovsygen ganske rigtigt er en af de smitsomme sygdomme , der hrger hele verden . Vi vil opleve flere og flere smitsomme sygdomme , ikke blot hos dyr , men ogs hos mennesker , p grund af den samlede befolkning , der rejser mere og mere - hvilket er logisk , da billetter koster mindre og mindre .
Det er , hvad mund- og klovsygekrisen fortller os .
<P>
Hr. kommissr , er De rede til sammen med Verdenssundhedsorganisationen at overveje konsekvenserne af alle disse sygdomme , som vi vil komme til at opleve i fremtiden , fordi Europa bliver mere og mere bent som flge af de beslutninger , der er truffet med hensyn til de mindst udviklede lande for 2006 og 2009 , som giver fri bevgelighed for alle varer undtagen vben i hele Europa ?
Hr. kommissr , er De rede til at trffe foranstaltninger - og for en gangs skyld vil jeg ikke give udtryk for en grundlggende antiamerikansk holdning - p linje med USA for at indfre en langt strengere lufthavnskontrol med samtlige produkter fra hele verden og fra de forskellige lande ?
Har De sammen med Rdet og Kommissionen overvejet , hvilke nye foranstaltninger der skal trffes for de rejsende og for lufthavnene ?
Jeg retter reelt en hjtidelig appel mod Kommissionen , Parlamentet og regeringerne .
<P>
Og jeg vil gerne runde af med ogs at sige , hr. kommissr , at den europiske nd , der har bragt os her til Parlamentet , ogs byder os at anmode Rdet og Parlamentet om at trffe ekstraordinre foranstaltninger for opdrtterne og samtlige berrte konomiske zoner og regioner i Europa , for ellers kan jeg ikke se , hvad den europiske konstruktion skulle vre til for .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="PT" NAME="Campos">
Hr. kommissr , jeg er mlls over det , De lige har sagt , og jeg skal sige Dem hvorfor .
Og s frer De Dem frem over for Parlamentet , som om De var selveste Hans Majestt Kongen af Eksportlandbruget , nr De siger , at De ikke kan g med til at vaccinere , fordi De i s fald skader eksporten .
Jamen , det hnger jo overhovedet ikke sammen !
Det er nemlig t af to , og De er ndt til at trffe et valg .
Enten bakker De producenterne op , og s m De vlge at vaccinere i de omrder , hvor der findes det strste antal syge dyr , eller ogs tager de eksportindustriens parti , hvor De ofrer producenterne for industriens skyld .
De kan ikke gre begge dele p n gang , og jeg vil derfor gerne vide , p hvis side De str , om det er p eksportindustriens eller p producenternes .
<P>
Mit andet sprgsml drejer sig om endnu en ting , der heller ikke hnger sammen . Holland har et dusin tilflde , men Storbritannien har 900 .
Storbritannien har slet hundredtusindvis af dyr ned , og Holland har slet nogle f tusind ned .
I det ene land bruger man vaccine , men hvad det andet angr , hvor det virkelig brnder p , kommer De her og vil ikke tage stilling for hverken det ene eller det andet !
Det gr bare ikke , hr. kommissr !
De m fortlle os , om De mener , at der skal vaccineres .
Nok et sprgsml : Jeg vil gerne vide , hvorfor man slr dyr ned , efter at de er blevet vaccineret .
Det m De forklare os . Hvilke tekniske eller videnskabelige begrundelser er der for at befale dyr slet ned , efter at de er blevet vaccineret ?
Jeg vil ogs gerne stille et sidste sprgsml : Kender Deres Veterinrkomit en sikker vaccine , ved den , hvilken vaccinationstype det er ?
Hvorfor blive ved med at sprede forvirring og sige , at vi teknisk og videnskabeligt ikke kan klare denne katastrofe ved at vaccinere ?
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg mener , at vi skal revidere vaccinationspolitikken .
Fru Roth-Behrendt har ret .
Vi skal gre det nu og ikke i morgen .
Jeg har lst en rkke udtalelser af virologer og dyrlger , som siger , at manglende vaccination i denne verden er en tikkende bombe .
Der er tilsyneladende en rkke sygdomme , som vi endnu ikke har kontrol over . Svinepest og nu mund- og klovsyge .
Derfor skal vi undersge alle elementer p ny . Der er de menneskelige aspekter .
Man kan ikke sige til landmndene efter en vis rkke r , at de har arbejdet hrdt , men nu truer en sygdom , s vi er ndt til at lukke deres virksomheder .
Vi skal se p dyrenes velfrd .
De videnskabelige argumenter er tilsyneladende heller ikke helt frdige .
Alle konomiske argumenter skal gennemgs p ny , for ved hver eneste krise falder det interne forbrug ogs drastisk .
Tag det med i beregningerne , omkostningerne ved alle disse kriser .
Hvis man kun ser p det indre marked , slges svin nu i Nederlandene til 50 francs pr. kg , i Belgien for 80 francs pr. kg .
Hvornr kommer de frste beretninger om smugling ?
<P>
Alle disse sager skal alts undersges .
Befolkningen , isr i mit land , har mindre og mindre forstelse for Deres politik .
De skal alts endnu en gang tydeligt redegre for , hvad det drejer sig om .
De siger , at ikke et eneste land anmoder om vaccination , men ingen ministre tr i jeblikket sprge , hvornr der startes en rigtig europisk politisk debat herom .
Holdningerne ndrer sig .
Hvornr starter vi en debat herom p hjeste plan ?
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , den aktuelle kogalskabskrise m vre en anledning til at tage EU ' s veterinre politik op til overvejelse .
For det frste forstr man ikke , hvorfor Unionen har s svrt ved at reagere og finde en strategi til bekmpelse af sygdommen .
Den Veterinre Komit har sledes vret lnge om at tillade vaccination , Rdet ( landbrug ) har virket , som om det bekymrer sig mere om udenrigshandlen end om at f situationen under kontrol , og Det Europiske Rd i Stockholm listede uden om krisen som katten om den varme grd og valgte at sende omkostningerne over i den finansieringsramme , der er blevet defineret i Berlin .
For det andet kan man nu se , at visse lande har svrt ved at finde midler til at bekmpe sygdomme hos dyr .
EU har aldrig haft nogen egentlig flles veterinr politik , og i mit eget land har man kunnet konstatere en nedgang for sundhedspolitikken , med forsinkede udbetalinger til de af EU medfinansierede sundhedsforanstaltninger .
Endelig vil jeg gerne fremhve , hvor vigtigt det er , at vi trffer beslutning om den strategi , vi skal flge .
Vi erkender , at det ikke er let , og at der er bde fordele og ulemper ved svel vaccination som ikke-vaccination .
Sagen er imidlertid , at den vurdering , der blev foretaget for 10 r siden , og som frte til , at det blev besluttet ikke at vaccinere , nu m genovervejes i lyset af de store forandringer , der siden da er sket i det europiske landbrug , ikke mindst den kendsgerning , at det er blevet en del af den globaliserede konomi , hvilket mangedobler risikoen for smitte .
<P>
Prventiv vaccination i udvalgte omrder eller afskrmende vaccination i visse regioner m vre alternativer , som medlemsstaterne m kunne tillade afhngigt af situationen .
Uden dt risikerer vi , at en fremtidig krise af strre omfang kommer ud af kontrol , eller at vi mister uerstatteligt genetisk arvemateriale , sledes som det synes at ske i visse lande for bestemte lokale racer .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , kommissr Byrne , nogle af os har forstelse for Deres dilemma og Deres modvilje mod at trffe forhastede beslutninger .
Hvis der fandtes en enkel lsning p denne tragedie , ville vi have fundet den nu .
I Det Forenede Kongerige advarede vi tidligt Frankrig , Irland og Nederlandene , og de handlede omgende .
Vi roste dem for deres indsats .
Men i et minefelt kommer det tidlige varsel fra den frste , der trder p minen , og det var Det Forenede Kongerige .
Vi har lidt meget under dette .
<P>
Kan kommissren bekrfte , at denne krise i alt vsentligt handler om transport ?
Vil han i modstning til formanden for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter acceptere , at vaccinerede dyr kan vre smittebrere ?
Ellers giver den beslutning , som Kommissionen endelig traf den 14. marts , om at udelukke argentinske landbrugsprodukter , ingen mening .
Vil han sammen med Den Stende Veterinrkomit undersge problemet med ikke-registrerede dyretransporter over lange afstande , hvor dyrene nrmest behandles som varer , og som har vret den vigtigste rsag til spredningen af mund- og klovsyge ?
Mske skulle EU overveje handel med slagtekroppe .
<P>
Til sidst vil jeg gerne hre Den Stende Veterinrkomits holdning til de forskellige destruktionsmetoder i Det Forenede Kongerige , hvor 1 million dyr nu er slet ned .
Kan han afvise de falske rygter , der har vret i omlb i Det Forenede Kongerige , om , at Kommissionen oprindeligt nedlagde veto mod disse metoder ?
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil sige helt bent , at jeg ikke er srlig glad for , at vi endnu en gang vedtager en beslutning .
Jeg synes , at situationen for alle de berrte er alt for alvorlig til , at vi kan bruge den til at fre daglig politik med .
Forst mig nu ret . Jeg vil p ingen mde forhindre , at den dramatiske situation for landmndene og landbefolkningen fr den ndvendige opmrksomhed p europisk plan , tvrtimod !
Min bekymring gr mere p , at hvis denne diskussion ikke bliver frt serist , vil vores borgere blive endnu mere usikre .
Denne tragedie for landmndene krver mere end overskrifter .
Der er tale om eksistensgrundlaget for et helt erhverv .
Selv om landmndene i jeblikket fr op til 30 % mindre for deres kvg , koster 1 kg kd i butikkerne njagtig det samme , til dels mere .
Og det sgar i mit medlemsland , hvor vi indtil nu heldigvis endnu ikke har haft nogen tilflde af mund- og klovsyge .
Situationen i de omrder , hvor der har vret tilflde af mund- og klovsyge , er virkelig dramatisk .
Ikke kun landmndene er berrt , det er alle mennesker i samtlige landdistrikter , inklusive turismen og tusinder af arbejdspladser .
<P>
Lad mig her udtrykke min medflelse med de berrte landmnd og befolkningen , som m lide under denne epidemi .
Jeg hber , at alle er klar over , hvilke tab der opstr for landmndene , og at det vil krve mange rs avlsarbejde at genopbygge disse kvgbestande .
<P>
Om vaccinationspolitikken vil jeg sige , at jeg sttter initiativerne til ndvaccination for at fratage virus muligheden for at sprede sig .
Men vi m ikke bilde folk ind , at dyrene s er sunde , og at vi ikke behver sl flere dyr ned .
Det tror jeg , vi bliver ndt til at gre , hvis vi fortsat vil have status som mund- og klovsygefrit omrde .
<P>
Jeg hber ogs , at ikke kun Kommissionen lser sine opgaver , men isr ogs medlemsstaterne .
Jeg m gang p gang konstatere , at der i dag i lufthavnene i hele EU ikke findes epidemitpper .
Dette hygiejneproblem accepteres af medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , det er nu klart , at det hb , vi alle nrede om , at mund- og klovsygen ville vre midlertidig og kortvarig , ikke er blevet indfriet .
I Republikken Irland har vi indtil videre vret s heldige , at udbruddet har vret begrnset til et enkelt omrde nr grnsen til Nordirland .
Men selv om sygdommen kun er brudt ud i fire medlemsstater , kan vi ikke vre sikre p , at den ikke spreder sig yderligere .
P denne baggrund m vi sikre os , at de lokale restriktioner ikke pvirker andre vigtige erhverv og samfundet urimeligt .
Det sagde jeg ogs i sidste mned .
Jeg hber , at De lytter til det , jeg siger , i denne mned i betragtning af de vgtige udtalelser , vi har hrt her i dag .
<P>
De nuvrende drastiske restriktioner p folks bevgelsesfrihed kan ikke fortstte .
Vi kan ikke med rimelighed forvente , at landbrugssamfundet skal kunne se s objektivt p dette sprgsml , som det vrige samfund krver .
Det er politikerne , der skal trffe disse objektive valg .
Jeg tnker isr p turisterhvervet i Irland , som er 4 milliarder euro vrd .
Den irske hotelsammenslutning har allerede rapporteret om et tab p 55 millioner euro i sidste mned med benbare konsekvenser for beskftigelsen .
<P>
Det skal ogs gres klart , at samvittighedslse personers ulovlige transport af fr ikke tolereres .
Der m gres en ende p sdanne transporter i grnseomrdet mellem Nordirland og Republikken Irland , og de involveredes licens skal inddrages .
<P>
Jeg vil gerne til sidst sttte mine kollegers opfordring til , at der nedsttes en EU-specialgruppe , som ikke blot skal overvge den aktuelle situation , men som ogs skal have til opgave at overvge og godkende et EU-program til udryddelse af sygdommen .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , der er blevet stillet mange sprgsml i dag , og tiden tillader ikke , at jeg gentager dem , isr de sprgsml , som mine kolleger Liam Hyland og hr . De Rossa har stillet om hndteringen af situationen .
Kunne dette udbrud have vret forhindret ?
Vil forbrugerne miste tilliden til fdevarerne ?
Er vores regler om dyretransport og sporing af dyr , som de skal vre ?
Har landmndene rd til at tilkalde en dyrlge , hvis de er i tvivl , og har Europa-Kommissionens og de nationale myndigheders indsats vret tilstrkkelig ?
Der bliver mere tid til disse sprgsml senere .
<P>
S er der det komplekse sprgsml om vaccination , som ganske vist ikke er p den irske dagsorden .
I de sidste 18 mneder har 34 lande rapporteret om udbrud .
For at et land kan opretholde sin status som sygdomsfrit , m der ikke vre udbrud af mund- og klovsyge i mindst 12 mneder , der skal findes et effektivt overvgningssystem , og alle de lovpligtige foranstaltninger til forebyggelse og kontrol af mund- og klovsyge skal vre gennemfrt .
Et program for strategisk vaccination i en ring omkring et udbrudsomrde kan vre hensigtsmssigt under visse omstndigheder , selv om vi endnu ikke kan skelne kommercielt mellem inficerede og vaccinerede dyr .
<P>
Jeg kan godt se , at Nederlandene f.eks. har et srligt problem med at bortskaffe de dde slagtekroppe , s for dem er vaccination mske en mulighed for at inddmme sygdommen .
Her taler jeg udelukkende om " brandbltevaccination " .
Efter tragedierne med mund- og klovsyge , BSE og svinepest er vi ndt til at revidere den flles landbrugspolitik p en rationel mde .
Vi ved , at mund- og klovsyge har eksisteret i 400 r , s vi kan ikke give de moderne landbrugsmetoder skylden for denne ondartede sygdom , men dyrenes mobilitet i dag giver anledning til strre og hurtigere smittefare .
Det br principielt sikres , at dyr slagtes s tt som muligt p produktionsstedet .
<P>
Sygdommen har enorme konsekvenser for Irland , og ligesom landmndene lider kraftigt under restriktionerne p transport og slagtning , lider andre erhverv , isr turist- og transporterhvervet , ogs under krisen .
Vi har allerede mistet turistindtgter p 200 millioner irske pund siden udbruddet af mund- og klovsyge i Det Forenede Kongerige for nogle uger siden .
Vores oversiske markeder er alvorligt truet , og der har endda kun vret et enkelt tilflde hos os .
<P>
Til sidst vil jeg nvne , at vi kun bruger 1 % ud af de 1,2 % af BNP , som er til rdighed .
Der findes andre foranstaltninger til at kompensere sektorerne generelt p budgettet .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , i 1991 stemte jeg her i Parlamentet sammen med andre kolleger mod at afskaffe vaccinationen p davrende tidspunkt .
Jeg tror , at vi p baggrund af udvidelsen mod st generelt bliver tvunget til at overveje situationen .
I sidste uge slog man i min region 4.000 dyr ned - forebyggende . Der var ankommet hollandske smgrise fra karantneomrder i Holland .
<P>
Siden kl . 14.00 i dag har mund- og klovsygen muligvis net Tyskland - min hjemegn , Mnsterland - ved den hollandske grnse .
Hvis denne mistanke bliver bekrftet , hr. kommissr , s er sygdommen i Tyskland brudt ud i et omrde , som betragtes som Nordrhein-Westfalens kdblte .
EU ' s ikke-vaccinationspolitik er altid blevet begrundet med tredjelandseksporten .
Mit sprgsml lyder , hr . Byrne : Har denne strategi ikke virkelig spillet fallit nu ?
Jeg sprger Dem , hvad tjener Europa konomisk p eksporten , og jeg sprger Dem , hvad koster denne epidemi Europa ?
Kommissionen br lgge disse tal p bordet for Rdet .
Det krvede jeg allerede for to uger siden i Landbrugsudvalget .
Lg tallene p bordet , og det hurtigt !
S br Rdet trffe en afgrelse , og s br Rdet forsvare sin politik .
<P>
Europa-Parlamentet vil sikkert fastlgge sin opfattelse i beslutningen i morgen .
Jeg gr ind for nd- , ring- og forebyggende vaccination , og det straks .
Jeg mener , at den nuvrende situation er helt ubrlig for landmndene .
Hvad er der blevet af det etiske ansvar i vores politik i Europa ?
Jeg beder Dem inderligt , hr. kommissr , giv os svar p de sprgsml , der er blevet stillet , og lad vre med at lse den frdige tekst op , som De har med , for ellers er hele denne debat nyttesls !
Mange tak !
<SPEAKER ID=159 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil prve at besvare alle sprgsmlene p den tid , jeg har til rdighed , men jeg er ret sikker p , at det ikke kan lade sig gre .
De m tilgive mig , hvis det ikke lykkes .
<P>
Mange af Dem - ja , mske alle - har talt om vaccination og argumenteret for en mere udbredt vaccinationspolitik .
Lad mig klart gentage , hvad jeg sagde tidligere .
Kommissionen er enig i , at vaccination har en berettigelse .
Jeg har sagt det ved flere tidligere lejligheder i Parlamentet og ved andre lejligheder andre steder .
Det var vist endda mig , der frst brugte udtrykket " brandbltevaccination " her i Parlamentet !
Jeg har haft dette i baghovedet lige fra starten .
Det forklarer , hvorfor det allerede er godkendt som forebyggende foranstaltning i Det Forenede Kongerige og Nederlandene .
Det er dog fortsat et faktum , at ingen medlemsstater har bedt Kommissionen tillade et generelt forebyggende vaccinationsprogram .
Der er faktisk enighed om ikke at benytte denne mulighed , senest udtrykt p Stockholm-topmdet i sidste uge .
Det skyldes en erkendelse af begrnsningerne ved vaccination , som jeg allerede har gjort rede for og ikke vil gentage .
<P>
Lad mig give Dem nogle specifikke eksempler p disse begrnsninger , som stammer fra den aktuelle situation .
Sygdommen i Det Forenede Kongerige brd oprindeligt ud blandt svin .
S spredte den sig til fr , og nogle af disse blev desvrre eksporteret til andre medlemsstater , inden virussen blev opdaget .
Det er disse fr , der har vret den strste smittebrer .
Men fr man indfrte ikke-vaccinationspolitikken i EU i 1991 , var det kun kvg , der blev vaccineret .
Med andre ord ville skaden have vret lige s stor , hvis vi havde haft en vaccinationspolitik som den , vi havde inden 1991 .
Svinene i Heddon i England , hvor sygdommen brd ud , ville stadig vre blevet smittet .
De ville stadig have overfrt smitten til frene .
Nogle af disse fr ville stadig vre blevet eksporteret til Frankrig og Irland , hvor de ville have overfrt smitten til kalve p vej til Nederlandene .
Med andre ord ville sygdommen nsten helt sikkert vre brudt ud i alle fire medlemsstater p grund af den mde , den begyndte p .
<P>
Hvis De endnu ikke er overbevist , kan jeg ogs sprge , hvad der ville vre sket , hvis dyrene havde vret vaccineret mod den forkerte virus .
Det str helt klart , at det er nsten lige s svrt at finde den rigtige vaccine som at vinde i lotteriet , som jeg sagde tidligere .
Man kan vre heldig at vlge den rigtige , men det er mere sandsynligt , at man vlger den forkerte , da der er syv at vlge imellem , som hver isr har flere undertyper .
<P>
Ja , vaccination har en berettigelse , men kun brugt p den mde , jeg allerede har beskrevet , nemlig under veldefinerede omstndigheder for at bringe et udbrud under kontrol .
Dette kan ndre sig , hvis der findes nye og mere effektive vacciner , og isr hvis der udvikles en markrvaccine , som gr det muligt at skelne mellem vaccinerede og smittede dyr .
En sdan vaccine findes ikke endnu .
Der er flere af Dem , som har sagt dette tidligere , og de har helt ret .
Jeg er helt enig i det .
Indtil vi har en sdan vaccine , m vi bruge de begrnsede muligheder , vi har i dag .
<P>
Lad mig svare p nogle af de individuelle sprgsml .
Hvorfor udnytter Kommissionen ikke erfaringerne fra Afrika og Argentina ?
Der er ikke tale om fortilflde her .
I Argentina er situationen i jeblikket den , at de har en vaccinationspolitik nogle steder , men ikke andre , og sygdommen er spredt til andre omrder .
Handel var tilladt fra de omrder , der var erklret sygdomsfrie .
Handlen med USA , EU og andre lande er nu stoppet , s det er ikke nogen lsning .
Jeg er enig i , at mund- og klovsyge skal hndteres anderledes end BSE .
Det er p alle mder et andet problem .
<P>
Hvorfor har vi ikke indfrt suppressiv vaccination , som endeligt kan udrydde sygdommen ?
Som sprgeren sagde , stillede han sig meget tvivlende over for dette .
Jeg sagde , at indfrelsen af " brandbltevaccination " ville have begrnset effekt under omstndigheder , hvor det ikke var muligt at sl et dyr ned eller destruere det inden for kort tid .
Jeg sagde , at vaccinationen ikke ville vre effektiv fr efter 6-10 dage . Jeg tror , det var hr .
Bge , som sagde 15 dage , og det kan meget vel vre rigtigt , men det er i hvert fald noget i den strrelsesorden .
<P>
Det , jeg siger , og som jeg har sagt tidligere , er , at dyrene smitter i den periode .
S hvis De mener , at lsningen p problemet er i morgen at vaccinere et dyr , fordi det kan vre smittet gennem kontakt med et andet dyr , og De s tror , at dyret ikke lngere smitter , men frit kan komme i kontakt med andre dyr , s lber De en enorm risiko for , at sygdommen spredes til hele bestanden .
Det er efter min mening en utilstrkkelig lsning , fordi den ikke tager hjde for alle de situationer , der kan opst .
Men det kan vre lsningen under visse omstndigheder , hvis man flger de samme retningslinjer , som anvendes i Nederlandene , og som er under overvejelse i Det Forenede Kongerige .
<P>
Men det krver inddmning .
Det krver meget streng overvgning , og det kan kun fungere under omstndigheder , hvor det udgr en slags brandblte , som forhindrer sygdommen i at sprede sig yderligere til omrder , der ikke er smitteramt .

Jeg blev bedt om at overveje en reduktion af mlkekvoterne , men det hrer jo ind under min kollega Franz Fischler , s jeg vil nvne for ham , at sprgsmlet blev rejst i Parlamentet i dag .

<P>
Det er ogs blevet sagt , at Kommissionen handlede for sent .
Jeg kan forsikre Dem om , at det ikke er tilfldet .
Vi fik oplysningen den 20. februar , og vi handlede , inden der var get 12 timer . Kommissionen holdt faktisk mde nste dag .
Vi fik besked tirsdag aften , og jeg tog det op p mdet i Kommissionen om onsdagen .
S det er forkert og urimeligt at sige , at Kommissionen ikke handlede med det samme .
Kommissionen handlede faktisk meget hurtigt i denne sag
<P>
Medmindre det , De siger , er , at Kommissionen skulle have handlet fr udbruddet . Hvis det er det , De siger , mener De alts , at der skulle have vret indfrt en generel vaccinationspolitik for hele EU .
Vi taler om 300 millioner dyr , syv forskellige vaccinationer hver sjette mned , og jeg tror ikke , at nogen virkelig mener , at det forslag skal gennemfres .
Det blev ogs sagt , at vaccination kun er tilladt , hvis dyrene slagtes umiddelbart efter .
Det er ikke rigtigt .
Der er givet tilladelse i Det Forenede Kongerige uden krav om nedslagtning , hvis vaccinationerne gives til ker , som stadig malkes , og hvis mlk behandles p en sdan mde , at mennesker beskyttes .
Deres kd kommer ikke ind i fdekden , men kun i behandlet form under helt bestemte omstndigheder og under streng kontrol .
<P>
Hr .
Berlato nvnte ogs , at Kommissionen ikke handler hurtigt nok , og jeg m gentage mit svar til hr .
Graefe zu Baringdorf .
Jeg har fet fortalt , at landmndene nsker en vaccinationsordning .
Uanset hvad jeg sagde fr , er der en rkke andre landmnd , som siger det modsatte .
De er kommet til mig og har sagt " vaccination - nej tak " .
Jeg har holdt mder med landbrugsforbundene . De har forskellige holdninger , men mange landmnd mener ikke , at der br indfres en vaccinationspolitik .
Jeg fr mere at vide om dette sprgsml om lidt .
Jeg skal mdes med COPA igen om en halv time for at drfte dette sprgsml nrmere . Men landbrugssamfundet har ikke en flles holdning til dette sprgsml .
<P>

Som svar p hr .

Wyns sprgsml om statssttte kan jeg bekrfte , at hvis Kommissionen bliver opfordret til at yde den type sttte , kan der vedtages en pakkelsning , og det er faktisk min opfattelse , at der allerede er vedtaget en pakkelsning .

<P>
Hr . Hyland stillede mig tre sprgsml om tredjelande og Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret .
Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret gr naturligvis sit arbejde , og det er forpligtet til at gre det omhyggeligt .
Der var i dette tilflde tale om ulovlig import af inficeret kd , som selvflgelig aldrig ville vre blevet opdaget ved Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets inspektioner .
Der var tale om en ulovlig aktivitet . Det er interessant , at den franske landbrugsminister ogs har sagt , at udbruddet i Frankrig var resultatet af en ulovlig aktivitet , og den irske landbrugsminister har faktisk sagt njagtigt det samme .
Det betyder derfor , at lovgivningen findes , sikkerhedsforanstaltningerne er p plads , men folk overholder ikke loven , og derfor er sygdommen brudt ud i Det Forenede Kongerige , Frankrig og Irland .
Udbruddet i Nederlandene er et direkte resultat af udbruddet i Frankrig . Alle disse udbrud kan spores tilbage til ulovlige aktiviteter i hvert fald i de tre lande og mske i alle fire .
<P>
To af Dem nvnte EU-specialgruppen , og jeg ved , at hr . Hyland har nvnt den tidligere .
Der er noget , vi br overveje . Jeg vil tage det op med mine rdgivere og se nrmere p sprgsmlet .
Hr . Stevenson sagde noget meget vigtigt om vaccinationer , nemlig at Saudi-Arabien vaccinerer .
Der er en rkke lande i verden , hvor mund- og klovsyge er endemisk , og hvor man vaccinerer . Men der kommer hele tiden nye udbrud af nye typer mund- og klovsyge i det land , s igen kan jeg sige , at vaccination ikke er lsningen .
Til sprgsmlet om , hvorvidt restriktionerne vil blive ophvet i Det Forenede Kongerige , kan jeg sige , at en af restriktionerne allerede er ophvet i Nordirland , hvor omstndighederne tillod dette .
<P>
Jeg blev spurgt om , hvorfor zoologiske haver bliver lukket .
Jeg kan kun konkludere , at det sker af forsigtighedshensyn . Jeg har forstet , at elefanter , kameler , antiloper og giraffer kan risikere at f sygdommen .
Jeg gr ud fra , at ejerne af de zoologiske haver s tnker , at de hellere m holde deres haver lukket under de omstndigheder .
Jeg ved ogs , at dette sprgsml drftes med Den Stende Veterinrkomit i eftermiddag , og jeg forventer , at der trffes en beslutning i dag om betingelserne for vaccination af dyr i zoologiske haver .
<P>
Fru Corbey spurgte mig , om jeg mente , at EU-strategien var ved at sl fejl . Det mener jeg ikke , for hvis De ser p sygdommens udbredelse p kontinentet i jeblikket , s er der kun to tilflde i Frankrig , 12 i Nederlandene og et tilflde i Irland .
De restriktioner , der er indfrt i Irland , som er det land , der er tttest p hovedudbruddet i Det Forenede Kongerige , ser ud til at virke , og der bruges ikke vaccination .
Derimod er der indfrt strenge sikkerhedsforanstaltninger , og da der kun har vret et udbrud nogle f kilometer fra udbruddet i Nordirland , lader det til , at denne strategi virker .
<P>
Hr .
Watson bad mig bekrfte , hvornr Det Forenede Kongerige informerede Kommissionen om udbruddet , og jeg kan bekrfte , at det skete den 20. februar .
Den dag , udbruddet blev konstateret i Det Forenede Kongerige , blev Kommissionen straks informeret . Der var overhovedet ikke tale om , at Kommissionen fik noget at vide inden den dato , og som jeg sagde for lidt siden , reagerede Kommissionen inden for f timer p et mde i Kommissionen .
<P>
Som svar p hr .
Dauls sprgsml kan jeg sige , at jeg er helt enig med ham i , at vi skal udnytte erfaringerne fra dette udbrud i forbindelse med smitsomme sygdomme , som rammer mennesker .
<P>
Fru Lucas nvnte den britiske landmandssammenslutning .
S vidt jeg kan forst fra mine kontakter med sammenslutningen , nsker de ikke indfrelse af en vaccinationspolitik i Det Forenede Kongerige .
Det er i hvert fald det , de gav udtryk for , da jeg mdtes med dem for nylig , ellers skulle de da have skiftet mening i mellemtiden .
<P>
Hr . Campos spurgte s , hvorfor vi altid skal vre afhngige af forskerne .
Hvorfor kan vi ikke selv trffe en beslutning i dag og komme videre ?
Siden jeg tiltrdte denne stilling , har jeg s vidt muligt forsgt at trffe mine beslutninger p et videnskabeligt grundlag .
Hvis vi ikke gr det , er vi efter min mening fortabt . Vi ender med at trffe beslutninger p grundlag af subjektive analyser i stedet for objektive kriterier .
Det er ikke vejen frem , og jeg mener ikke , det er den rette mde at hndtere en situation som denne p .
<P>
Jeg er enig i det , hr .
Whitehead sagde om , at der er en krise i forbindelse med transport af dyr , og at ogs vaccinerede dyr kan vre smittebrere .
Det var netop det , jeg sagde tidligere .


Det er en alvorlig sag , som der skal tages hjde for , nr vi overvejer vaccination .


Det er ikke s enkelt at gennemfre vaccination af dyr som at vaccinere brn mod f.eks. polio .
Det er mere kompliceret , og resultatet bliver slet ikke det samme .
<P>
Hr .
De Rossa spurgte mig ogs om vaccination , og jeg sprger bare : Hvor skal vi vaccinere ? Hvis vi indfrer en vaccinationspolitik i Frankrig , Nederlandene eller Irland , hvor skal vi s begynde ?
Skal det vre en generel politik , eller skal den vre lokal ?
Hvor lokal ?
Hvilket omrde ?
P hvilket grundlag ?
I jeblikket er en lokal form for vaccination faktisk tilladt i to medlemsstater . Er det tilfredsstillende ?
Er det det , De siger ?
Skal der mere til ?
Det er ikke s enkelt . Hvis De stiller sprgsmlet om vaccination uden at prcisere , hvad De har i tankerne , kan jeg faktisk hverken sige ja eller nej .
Men ud fra det , jeg allerede har sagt , har De sikkert forstet , at jeg kan tilslutte mig en vaccinationspolitik under visse begrnsede omstndigheder , som jeg allerede har beskrevet , men ikke p et generelt grundlag , ligeledes af de grunde , jeg allerede har nvnt .
<P>
Endelig sagde fru Keppelhoff-Wiechert , at hun i 1991 havde den holdning , at vi skulle have en ikke-vaccinationspolitik , men at tiden nu er moden til at revidere den holdning .
Som jeg sagde for et par timer siden i mit indlg til Parlamentet , er jeg enig i , at det er noget , vi m se p , nr krisen er overstet .
Men det kan kun gennemfres , hvis vaccinationen og det videnskabelige grundlag er blevet mere effektivt , s vi kan f det bedst mulige resultat ud af at indfre en vaccinationspolitik .
Derved undgr vi at skabe en situation , hvor vi har vaccineret en masse dyr , men nr vi undersger dem , kan vi ikke se , om de er positive eller negative , om de reagerer p vaccinationen eller p selve sygdommen .
Her m videnskaben trde til , og nr de har fundet en lsning , kan vi komme videre .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget otte beslutningsforslag i medfr af forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Bge , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , jeg vil ikke sinke tingene , men i lyset af det , der blev sagt til sidst , vil jeg indtrngende bede Kommissionen om ved det nste mde i udvalget at dokumentere , hvilke interne og eksterne aktiviteter den har foretaget sig for at forankre anbefalingen fra Det Videnskabelige Udvalg for Dyresundhed og Dyrebeskyttelse af 10. maj 1999 i svel Kommissionens politik som p internationalt niveau .
Jeg vil gerne bede om , at vi fr en fyldestgrende rapport om det p det nste udvalgsmde .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bge .
<P>
Kommissionen tager det til efterretning og mder op i Landbrugsudvalget p et tidspunkt .
<P>
<P>
<P>
Formanden .
Jeg giver ordet til hr . Posselt , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil bare sprge , hvornr den ordinre sprgetid med de forberedende sprgsml begynder .
Den var jo planlagt til kl . 18.00 .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , i dag er jeg virkelig bekymret , for vi er tre kvarter forsinkede .
Jeg forstr Deres indlg , og jeg vil forelgge sprgsmlet om de stadige forsinkelser af sprgetiden for Parlamentets Prsidium og Formandskonferencen .
<CHAPTER ID=9>
Beretning om forberedelserne til indfrelsen af sedler og mnter i euro
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om beretningen om forberedelserne til indfrelse af sedler og mnter i euro .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Solbes .
<SPEAKER ID=166 NAME="Solbes">
Hr. formand , mine damer og herrer , euroen blev indfrt 1. januar 1999 , og sedler og mnter bliver indfrt om 272 dage .
Dermed fuldfrer vi den historiske plan om at g fra i hvert enkelt land at have en valuta til at vre flles om den samme valuta inden for Den konomiske og Monetre Union .
<P>
De to frste r med euroen har konsolideret de gode konomiske resultater og medfrt vsentlige fremskridt .
Jeg vil ikke gentage tallene for vkst og inflation eller tale om , i hvilket omfang den monetre politik har bidraget til vksten eller til konvergensen af vores konomier , ej heller om den beskyttelse , som euroen har givet mod kriser i tredjelande .
Det er i hvert fald helt sikkert , at euroen har haft en stor indflydelse p den finansielle integration og har skabt betingelser for et omfattende europisk marked med god likviditet .
<P>
Det er rigtigt , at denne nye situation giver os mulighed for at tage andre udfordringer op , f.eks. at undg , at budgetpolitikken bliver procyklisk , at forberede os p de risici , som befolkningens aldring medfrer , at fremskynde vores strukturreformer for at forbedre vores vkstpotentiale , at gre fremskridt inden for finansiel lovgivning for at integrere markederne bedre eller at fuldfre den forhbentlig succesfulde proces med indfrelse af sedler og mnter den 1. januar nste r .
<P>
Der er ingen tvivl om , at indfrelsen bliver en historisk begivenhed .
Vi skal alle sammen , virksomheder , forbrugere og forvaltninger , vnne os til denne nye situation , og den meddelelse , der forelgges i dag , bestr af en beretning om , hvordan det str til med forberedelserne til indfrelse af sedler og mnter , men ud over en status over den generelle situation indeholder den to andre elementer : For det frste vurderes det , i hvilket omfang Kommissionens henstilling af 11. oktober 2000 er blevet efterkommet af medlemsstaterne , og for det andet fastlgges der en rkke eksempler p god praksis , som kan bidrage til at lette overgangen til den nye valuta .
<P>
Denne meddelelse bliver muligvis Kommissionens sidste meddelelse til Rdet .
Og jeg siger muligvis , fordi vi ikke vil udelukke , at vi laver en i oktober i r , hvis der er noget , der taler for det .
Jeg vil i hvert fald svare p de to sprgsml , der rejses i dette dokument : Hvordan er situationen i dag , og hvilke nye praksisser foresls der ?
Opgrelsen over forberedelserne afspejler en situation , som jeg vil betegne som uensartet .
Situationen er hverken hvid eller sort , det er en gr situation , og i visse tilflde er den gr farve for mrk , men det er nu kun i meget f tilflde .
<P>
Hvad angr virksomhederne , har de store virksomheder som helhed gjort tilfredsstillende fremskridt med forberedelsen , men de sm og mellemstore virksomheder halter stadig noget bagefter .
Omtrent halvdelen af dem har allerede forbedret situationen , men den anden halvdel har stadig ingen handlingsplan for overgangen til euroen den 1. januar nste r .
Og hvad vrre er : Hver tredje af dem er stadig ikke klar over , at alle deres transaktioner skal foreg i euro fra den 1. januar 2002 .
Derfor er bevidstgrelsen af de sm og mellemstore virksomheder stadig et af vores hovedproblemer i denne meddelelse .
<P>
Eurobarometeret for januar belyser forbrugernes syn p euroen , og det m erkendes , at det i visse tilflde er temmelig forvirrende .
F.eks. tror hver fjerde ( 25 % ) , at sedler og mnter i euro , der udstedes af et land , kun vil vre lovlige betalingsmidler i det pgldende land , hvilket viser , at noget s grundlggende som eksistensen af en flles valuta endnu ikke er forstet fuldt ud .
Men hver femte ved f.eks. ikke , at indfrelsen af euroen betyder , at de gamle sedler og mnter tages ud af omlb , og selv om der er sket fremskridt , hvad angr kendskabet til tidsplanen , kender 40 % af borgerne stadig ikke den prcise dato for indfrelsen af sedler og mnter i euro .
<P>
De mange informationskampagner har haft begrnset virkning , men det er svrt at f forbrugerne til at interessere sig for en begivenhed , som de synes ligger langt ude i fremtiden .
Der er masser af dokumentation , men det er sandt , at dokumentationen til tider ikke bliver lst .
Vi er overbevist om , at denne situation vil ndre sig i begyndelsen af andet halvr , nr fakturaer fra store virksomheder , bankkontoer og pengelse betalingsmidler angives i euro .
Det vil bidrage til , at de nye realiteter lidt efter lidt gr op for forbrugerne .
De offentlige forvaltninger er stort set velforberedte og giver borgerne mulighed for at bruge euroen ved en lang rkke transaktioner , men det er rigtigt , at de kunne spille en strre rolle , der kunne f indvirkning p hele konomien , hvis de f.eks. angav offentlige kontrakter eller tjenestemnds lnninger i euro , noget som nogle , men ikke alle , medlemsstater har gjort .
<P>
Bankerne samarbejder godt . De gennemfrer overgangen i god tid , hvad angr kundekontakter , tilpasningen af pengeautomaterne i 2002 sker sandsynligvis meget hurtigt eller jeblikkeligt i de fleste medlemsstater , de vil isr stte sm pengesedler i omlb og p den mde bidrage til at mindske problemerne med byttepenge ved handelstransaktioner .
Ombytningen af nationale sedler med euro bliver gratis og ubegrnset i de fleste deltagende stater i perioden med to valutaer i omlb .
Bankerne er i praksis blevet en af drivkrfterne bag overgangen til euroen , og deres politik om overgang i god tid bidrager aktivt til at skabe bevidsthed om euroen hos de konomiske aktrer .
<P>
Vi har ogs udarbejdet en rkke eksempler p god praksis , der blot er en rkke simple , konkrete og enkle ider , som allerede anvendes i nogle medlemsstater , og som formidles til de vrige , s de ogs kan tage dem i anvendelse .
I meddelelsen i dag foreslr Kommissionen 20 nye praksisser , 10 , der skal ivrksttes fr indfrelsen af sedler og mnter den 1. januar , og 10 , der kan ivrksttes senere .
Foranstaltningerne er ikke anvendelige for alle Den konomiske og Monetre Unions medlemsstater , men det er en samling ider , som de enkelte medlemsstater kan overveje at tage i anvendelse , hvis de finder det hensigtsmssigt .
Jeg vil nvne nogle af de , som sagt , forholdsvis simple ider : uddeling til sm forretninger af instrumenter til beregning af byttepenge i den periode , hvor der benyttes bde national valuta og euro .
Eller udvikling og uddeling af instrumenter til beregning af sm virksomheders likviditetsbehov , noget , der er ndvendigt for at kunne anmode om front loading af sedler og mnter til sin tid .
Udbetaling i slutningen af ret af en del af lnningerne i mntpakker i euro efter aftale med forbrugerne og arbejdsgiverne , noget , som er muligt .
<P>
Efter indfrelsen af sedler og mnter den 1. januar 2002 kan der gres andre ting .
F.eks. anbefaler vi , at udsalg ikke , som de plejer i nogle medlemsstater , starter den 2. januar , for det ville skabe en uhndterlig situation for disse forretninger .
Vi anbefaler f.eks. ogs , at det tillades at makulere de nationale sedler i visse virksomheder , sledes at vi p den mde nedbringer transportrisiciene .
Vi foreslr f.eks. ogs , at der skabes specifikke forudtilpassede instrumenter til gamle mnter , som det er sket i Frankrig , sledes at indleveringen af de nationale mnter kan ske let og smertefrit .
<P>
Endelig er der en rkke efter vores mening nyttige ider , som allerede er blevet taget i anvendelse i nogle medlemsstater , og som uden tvivl vil medvirke til , at indfrelsen af sedler og mnter for 300 millioner europere sker s problemfrit som muligt .
Den logistiske operation er meget vigtig , og vi skal forsge at lse strstedelen af problemerne fr den 1. januar , s disse eventuelle praktiske problemer , der kommer i anden rkke og er mindre vigtige , ikke overskygger det , sagen drejer sig om , nemlig indfrelsen af sedler og mnter i euro .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. kommissr , det er altid nyttigt med anbefalinger om de praktiske sider ved euroen , men jeg sidder tilbage med det indtryk , at De ikke er bekymret .
Jeg , derimod , er temmelig bekymret , for jeg mener , at der stadig er vigtige ting , som ikke er p plads . Folk har ikke viden nok om , hvad der skal ske i praksis , virksomhederne ved ikke nok , og den enkelte borger kender ikke den nye valuta .
Mener De virkelig , at der ikke er behov for konkrete foranstaltninger ?
Jeg vil ogs gerne sprge , hvad der reelt foregr med overfrslerne mellem landene i eurozonen .
Hvornr skal vi ikke mere betale omkostningerne ved overfrsler inden for eurozonen ?
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , som De ved , er dette et vigtigt anliggende for mig som ordfrer for dette emne .
I den meddelelse , De lige er kommet med , og som forhbentlig er mere omfattende og differentieret i den skriftlige version end det , vi lige har hrt , ser jeg to centrale problemer . For det frste , hvordan kontrollerer De , at EU-midlerne til informationskampagnen bliver anvendt effektivt og konstruktivt i medlemsstaterne i overensstemmelse med principperne og anbefalingerne og det grundlggende politiske budskab ?
Jeg sprger Dem , fordi jeg har p fornemmelsen , at vi nrmest er blevet til en gennemgangsstation for EU-midler og under dkke af subsidiaritetsprincippet har opgivet vores ledende rolle i informationskampagnen .
<P>
Det andet sprgsml er , hvad De har tnkt Dem at gre for bindende og ikke kun vejledende at involvere og overbevise de kompetente ministre , isr KOFIN-Rdet , i denne ndvendige offensiv i informationskampagnen ?
<SPEAKER ID=170 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil sige til fru Torres Marques , at jeg har pligt til ikke at vre urolig .
Det er min opgave at lse problemerne og se vanskelighederne lidt p afstand .
<P>
Jeg tror , at vi kan have et fordrejet billede af virkeligheden .
Nr De lser meddelelsen , vil De kunne se , hvor langt de enkelte medlemsstater er net med beslutningerne , og hvor mange informationer man rder over p nationalt plan .
Jeg tror , at de borgere , som har nsket at blive informeret , er blevet det , virksomhederne er forholdsvis velinformerede og de offentlige forvaltninger er ogs godt i gang .
<P>
Det er imidlertid rigtigt , at kampagnen om sedler og mnter ikke er get i gang endnu , men den vsentligste del af den vil g i gang i juni , og den vil blive intensiveret i september .
Der vil vre nationale kampagner , ligesom Den Europiske Centralbanks kampagne , der uden tvivl vil vre direkte mntet p sedler og mnter og disses tekniske karakteristika , herunder sikkerhedskarakteristika , hvilket vil ske i takt med , at vi nrmer os den sidste fase , og betyde , at alle fr et overblik over situationen .
<P>
Et andet problem , som De nvner , er et temmelig komplekst sprgsml , som De har et godt kendskab til , og som er behandlet p side 46 i vores meddelelse .
Jeg kan stadig ikke give Dem en endelig lsning .
Der vil De kunne se , hvordan vi gr fremskridt p de forskellige omrder , og hvordan sammenslutningen af banker siden november 2000 allerede har lanceret STEP 1 , som er det frste projekt , der giver mulighed for et tvrnationalt clearingsystem , som kan medvirke til at nedbringe udgifterne ved disse operationer , der for bde Dem og os er et srligt problem .
<P>
Det bliver meget vanskeligt for borgere , der efter 1. januar anvender euro i forskellige lande , at forst , at en check i portugisiske euro betalt i Portugal ikke koster det samme som en check i portugisiske euro betalt i Belgien eller omvendt .
Derfor skal dette problem lses , men lsningen af det forudstter , at der eksisterer et tvrnationalt clearingsystem , der svarer til de nationale clearingsystemer .
I meddelelsen vil De kunne se , hvilke vanskeligheder dette sprgsml medfrer , og vi er rede til at gre alt , hvad der er ndvendigt for at gennemfre dette projekt , for vi er enige i , at det er et vsentligt problem .
<P>
Til hr . Karas vil jeg sige , at retningslinjerne er blevet fastlagt sammen med Kommissionen i de forskellige aftaler , der er indget med de enkelte medlemsstater , og derfor er vi overbevist om , at der ikke vil opst nogen problemer , hvis de aftaler , der er indget om overfrsler af ressourcer , overholdes .
<P>
Jeg ville sige det samme til de respektive ministre , hvad angr deres nationale programmer .
De nationale programmer er alle sammen nvnt i meddelelsen .
Der er henvisninger til de enkelte nationale programmer , ogs kommunikationssprgsml , herunder de enkelte medlemsstaters websteder , og via denne meddelelse kan man f njagtigt at vide , hvilke aktioner de enkelte medlemsstater har planlagt .
Under alle omstndigheder str vi til rdighed med relevante oplysninger , hvis Parlamentet eller De selv har sprgsml til et bestemt program .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , hr. kommissr , to korte sprgsml .
For det frste skal den 9. maj ogs overbevise de unge mennesker i EU om , at deres fremtid ligger i Euroland .
Hvad gr De , hvad gr Kommissionen , hvad aftaler De med medlemsstaterne , for at der bliver afholdt en europrojektdag i alle skoler endnu i r ?
Vil De tage et bestemt initiativ her ?
<P>
For det andet , i hvilken form kan man bidrage til , at forbrugertilliden bliver styrket , og der ikke er grund til at frygte , at der fra et forbrugerbeskyttelsessynspunkt opstr prisforvridninger ved omregningen og manglende gennemsigtighed ved priskalkuleringen ?
<P>
For det tredje , vil De viderefre euroinformationskampagnen i det mindste i det frste halvr af nste r sammen med medlemsstaterne , og i hvilken form ?
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er ikke s negativ som en rkke af mine kolleger .
Jeg mener , at det i det store hele gr godt .
Vi har stadigvk nogle mneder .
Jeg tror , at isr de almindelige forbrugere og sm virksomheder ikke planlgger i s hj grad , og at informationen frst forsts og trnger igennem hos dem , nr de indser , at det er alvorligt , og at det er p tide at gre noget .
Vi kan naturligvis hjlpe dem lidt p vej , og det har jeg to forslag til .
<P>
Med hensyn til de sm og mellemstore virksomheder mener jeg , at de skal have incitamenter , s de er frdige til tiden .
Indtil nu er der rigtig mange sm og mellemstore virksomheder , isr de , der arbejder for det lokale marked , der kun kan se ulemperne .
De skal investere for at kunne arbejde med euroen , men har ingen direkte fordele .
Er det muligt , at Kommissionen kan opfordre medlemsstaterne til at give f.eks. sm skattemssige incitamenter til de sm og mellemstore virksomheder , s de kan forberede sig og gre det i tide .
<P>
Det er endvidere vigtigt , at forbrugerne informeres om , at mnterne ikke kan anvendes i alle medlemsstater .
Fremmede mnter skal anvendes , og det er vigtigt , at befolkningen ved det , inden det bliver sommer .
De skal alts underrettes i tide .
For det andet skal der tages initiativ til p lokalt plan at indsamle alle mnter og mske give dem til et godt forml .
Det er bedre end at smide dem i skraldespanden .
<SPEAKER ID=173 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil sige flgende til fru Randzio-Plath :
<P>
For det frste , hvad angr aktiviteterne den 9. maj , som De kender til , er vi sammen med formanden for Eurogruppen blevet enige om at give KOFIN i Malm besked om initiativet for skoler den 9. maj , og Kommissionen vil trykke 400.000 sm pas , som vores delegationer kan stille til rdighed for skolerne , s skolebrnene begynder at komme i berring med denne situation .
<P>
For det andet , hvad angr forbrugernes vanskeligheder med priserne , anviser vi i denne meddelelse nogle nyttige metoder til at sikre , at afrunding af priser p varer ikke bliver til slgers fordel .
Vi opfordrer desuden til , at nationale forvaltninger , f.eks. ved betaling af skat , runder belbene ned og ikke op - som den belgiske forvaltning har gjort det - s de kan vre de frste til at vise , at euroen ikke br skabe inflation , men netop det modsatte .
<P>
For det tredje er det grundlggende problem ved informationskampagnerne - som De ved - at de er nationale .
Det betyder , at en del af midlerne for 2002 kan bruges til finansiering af nogle af de allerede eksisterende forpligtelser .
Kampagnerne er ikke udelukkende blevet gennemfrt i henhold til kalenderrene .
Men hvis der er noget tilovers af disse ressourcer , burde vi naturligvis serist overveje at anvende dem til at fremme det politiske budskab om , hvad euroen medfrer , f.eks. ndring af vores vaner , og om den grundlggende betydning , som den europiske integrationsproces har .
<P>
Til fru Thyssen vil jeg frst sige , at jeg er enig med hende i , at de sm og mellemstore virksomheder og forbrugerne ikke vil tilpasse sig fr i sidste jeblik .
Om der skal vre skattefordele eller ej er op til de enkelte medlemsstater .
P det omrde glder subsidiaritetsprincippet , og vi kan ikke blande os i det .
<P>
I eksemplerne p god praksis har vi lagt vgt p , at den konomiske fordel som flge af valutabyrden ved den debitering , som centralbankerne foretager over for forretningsbankerne , ogs delvist skal overfres til virksomhederne , s denne type transaktioner ikke bliver en ekstraudgift for virksomhederne .
<P>
Hvad angr mnterne , er det , De siger , indlysende .
Vi har ikke tnkt over muligheden for indsamling af mnter , men det er det element , som til at begynde med vil blive anvendt hurtigst .
Jeg vil huske p Deres forslag om , at der p lokalt plan br tages et initiativ af denne art , der - som De siger - kan anvendes til et godt forml .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , hr. kommissr , et enkelt sprgsml . Behovet for denne informationskampagne er sikkert ikke begrnset til de 12 kommende eurolande .
Isr i Central- og steuropa har vi jo milliardbelb i omlb isr i D-mark , og ogs i visse dele af Balkan er D-mark enten officielt eller de facto-betalingsmiddel .
Fra den ene dag til den anden bliver ogs menneskene dr konfronteret med euroen .
Mit sprgsml er , hvordan De vil formidle informationen dr .
Samarbejder De med de lokale nationalbanker ?
Skal nationalbankerne mske ogs fungere som udleveringssteder ?
Hvordan vil De forhindre , at eventuelle ondsindede fidusmagere narrer folk med den mde , de veksler penge p ?
Jeg tror , der er et stort behov her .
<SPEAKER ID=175 NAME="Solbes">
Hvis vi har ressourcer tilovers , vil vi arrangere en konference i Budapest for at oplyse ansgerlandene om indfrelsen af euroen .
<P>
Hvad angr det specifikke problem , De rejser , har Den Europiske Centralbank imidlertid accepteret muligheden for front loading , ogs for europiske bankfilialer i lande uden for euroomrdet netop af hensyn til , at en stor del af de tyske pengesedler befinder sig uden for Tyskland .
Der bliver arbejdet med det problem , og Den Europiske Centralbank har ment , at det er den bedste mde at lse det p .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Dette punkt p dagsordenen er afsluttet .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0163 / 2001 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=179 NAME="Avril Doyle">
Sprgsml nr . 29 af ( H-0263 / 01 ) :
<P>
Om : Vold mod kvinder i Sierra Leone Der er i de seneste mneder fremkommet tilrige beretninger om seksuel vold og voldtgt mod kvinder og piger beget af Den Revolutionre Forenede Fronts styrker i Sierra Leone . Kan Kommissionen redegre for , hvilke foranstaltninger den har truffet for at holde je med situationen i Sierra Leone , og hvilke aktioner den har gennemfrt ?
<P>
Kan Kommissionen ogs bekrfte , at der gres alt for at hjlpe Sierra Leones regering med at bekmpe overtrdelserne af menneskerettighederne i landet ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Nielson">
Europa-Kommissionen er opmrksom p beretningerne om Den Revolutionre Forenede Fronts vold mod kvinder og piger og deler det rede medlems bekymring .
<P>
De Forenede Nationer har i r gennem Hjkommissariatet for Menneskerettigheder etableret et informationssystem i Sierra Leone , der har til forml at samle oplysninger fra kvinder og piger i lejre for internt fordrevne i hele landet , for at fastsl omfanget af seksuel vold mod kvinder og piger .
De oplysninger , der bliver indsamlet , vil blive brugt til at argumentere for bedre beskyttelse og bedre programmer p stedet .
Der , hvor det er passende , kan disse oplysninger ogs deles med den sandheds- og forsoningskomit , som regeringen er ved at oprette , og den srlige domstol under FN , som der er stillet forslag om .
<P>
Kommissionen har via ECHO siden september 2000 stttet FN ' s Hjkommissariat for Menneskerettigheder med en bevilling p 30.000 euro .
Dette har til forml at ge den generelle opmrksomhed ikke blot i regeringen , men i hele samfundet , omkring menneskerettighederne i Sierra Leone og i srdeleshed problemet med vold mod kvinder og piger .
Man er ved at skaffe midler i et omfang af 50.000 euro til trningskurser for ndhjlpsarbejdere om menneskerettigheder og international menneskerettighedslovgivning , herunder vold mod kvinder .
Menneskerettighedsafdelingen af FN ' s fredsbevarende styrke er ved at stte dette program i vrk .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=184 NAME="Olivier Dupuis">
Sprgsml nr . 30 af ( H-0300 / 01 ) :
<P>
Om : Humanitr bistand til befolkningen i Tjetjenien Uden at jeg her nsker at g til bunds i sprgsmlet om Kommissionens humanitre bistand til Tjetjenien , vil jeg dog bede den oplyse , om den , trods det den gentagne gange har understreget vanskelighederne ved at arbejde i Tjetjenien , er rede til at sttte gennemfrelsen af humanitre projekter i Georgien og Aserbajdsjan - frst og fremmest lgehjlp - til fordel for det tjetjenske folk ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Nielson">
Siden udbruddet af den aktuelle krise i oktober 1999 har Kommissionen via ECHO bevilget mere end 25 millioner euro i humanitr bistand til ofrene for denne konflikt .
ECHO lgger vgt p indgriben i den nordlige Kaukasusregion , hvor det store flertal af internt fordrevne tjetjenere befinder sig , fordi det er her , det strste problem findes .
Op til 360.000 internt fordrevne i Ossetien , Dagestan og selve Tjetjenien sammenlignet med et tal , der ansls til at ligge p 5.000 til 7.000 flygtninge i Pankisidalen i Georgien .
Forholdene i det nordlige Kaukasus er stadig vanskelige , srlig med hensyn til sikkerhed .
Men det samme glder Georgien , hvor hjlp til de tjetjenske flygtninge i Pankisidalen mtte afbrydes i nogen tid sidste r som reaktion p bortfrelsen af udstationerede ndhjlpssarbejdere .
<P>
Til dato andrager bevillingerne i forbindelse med den tjetjenske krise til gavn for tjetjenske flygtninge i Georgien i alt ca . 820.000 euro .
De initiativer , der finansieres , drejer sig isr om basal sundhedspleje .
De har f.eks. bestet i distribution af ndvendig medicin til sundhedspersonale , instruktion af lger i fornuftig brug af medicin , genetablering af basale sundhedsfaciliteter og uddeling af hygiejnepakker .
<P>
I betragtning af mngden af internt fordrevne i det nordlige Kaukasus og de begrnsede ressourcer , der er til rdighed , vil ECHO fortsat koncentrere sin humanitre indsats om konfliktens ofre i dette omrde .
Men afhngig af , hvordan situationen udvikler sig , kunne der stilles begrnsede midler til rdighed til at fortstte et sundhedsprogram i Georgien .
<P>
Man forudser ikke nogen srlig humanitr bistand til Aserbajdsjan , da der i jeblikket ikke er rapporter om noget vsentligt antal flygtninge fra Tjetjenien i Aserbajdsjan .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. kommissr , jeg takker Dem for Deres svar , selv om jeg finder det en smule undvigende .
Jeg kender nogle kvalificerede personer , i srdeleshed sundhedsministeren under Maskhadov-regeringen , hr . Oumar Khembiev , der personligt mener , at Georgien og Aserbajdsjan har nogle behov , der skal dkkes , hvilket ikke tager noget fra de behov , som De har afdkket i selve Tjetjenien og i den del af Rusland , der har taget imod andre tjetjenske flygninge .
Nr det er sagt , vil jeg gerne vide , om De er rede til at mde sundhedsministeren , hr . Oumar Khembiev , for sammen med ham at drfte og aftale de konkrete muligheder for hurtig opbygning af to felthospitaler i Georgien og Aserbajdsjan .
<SPEAKER ID=187 NAME="Nielson">
Vi har vret meget omhyggelige med at afstemme og prioritere det , vi gr for at komme s tt som muligt p de strste ndlidende grupper , der er ramt af konflikten i Tjetjenien .
Vi finansierer ogs distributionen af fdevarer og medicin til Tjetjenien .
Det er de rigtige ting , vi prioriterer .
Hvad De nvner i Deres tillgssprgsml lyder mere som sundhedsfremme , som ikke er specifikt rettet mod ofrene for konflikten .
Under alle omstndigheder er de ting , som jeg i mit frste svar nvnte , at vi prioriterer , det bedste svar , vi kan give nu .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. kommissr , jeg vil gerne sprge , om De nu via de russiske medier kan henvende Dem direkte til den tjetjenske befolkning , for jeg har lst rapporter fra ECHO , som siger , at den russiske regering ikke har givet denne adgang , isr p radioomrdet .
Kan De det , og er dette til hjlp for Dem med hensyn til den humanitre bistand for at komme i direkte kontakt med civilbefolkningen ?
I tilknytning hertil vil jeg gerne sprge , om ikke De mener , det er ndvendigt , at Kommissionen officielt besger flygtningelejre i Georgien og de vrige nabolande og knytter kontakter her .
<SPEAKER ID=189 NAME="Nielson">
Jeg vil ikke gentage antallet af flygtninge i de forskellige regioner .
Det er ikke vores egne tal .
De er fra forskellige internationale organisationer , der arbejder med dette .
Realiteten er , at i selve Tjetjenien arbejder vi med 170.000 internt fordrevne , samme antal i Ossetien og et lille antal p 20.000 i Dagestan .
<P>
Vi retter vores hjlp mod de omrder , hvor den strste koncentration af ndlidende findes .
Det er ikke let at finde de rette kanaler at gre dette igennem .
Det br noteres , at Kommissionen via ECHO er langt den strste donor af humanitr bistand i denne konflikt .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=191 NAME="Marie Anne Isler Bguin">
Sprgsml nr . 31 af ( H-0260 / 01 ) :
<P>
Om : Ikke-forurenende kretjer Den tredje oliekrise , som Den Europiske Union har vret udsat for igennem det seneste kvartal , stiller os over for en rkke sprgsml med hensyn til EU ' s transport- og energipolitik , dens flger og dens ubetydelige indvirkning p bekmpelse af drivhusgas .
<P>
Hvad gr Kommissionen for at sttte og fremme konstruktionen af kretjer , der ikke bruger oliebaseret brndstof ?
<P>
Hvor mange undersgelser er der blevet gennemfrt p dette omrde ?
<P>
Er der endvidere blevet taget hensyn til alle patentprojekter vedrrende ikke-forurenende teknikker , og hvilke konklusioner kan der drages heraf ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Busquin">
Mine damer og herrer , hvidbogen om den flles transportpolitik vil meget snart gre det muligt at bne nye forhandlinger om bredygtig udvikling .
Her vil vi undersge mulighederne for alternative brndstoffer .
Vi er i frd med at udarbejde en meddelelse om biobrndstoffer for at afdkke , i hvilket omfang de kan vre et svar p politiske kerneproblemer som f.eks. transportsektorens afhngighed af olieprodukter og energiforsyningssikkerhed samt dens problemer i forbindelse med udslip af drivhusgasser og forurening .
<P>
Desuden vil Kommissionen inden sommeren 2001 stille et direktivforslag om indfrelse af et forholdsmssigt mindsteforbrug af miljbrndstoffer p transportomrdet .
Kommissionen har igennem de sidste 20 r stttet et stort antal projekter om brndstoffer og alternative kretjer via sine programmer for forskning og teknologisk udvikling .
Disse projekter har omfattet omtrent samtlige alternative brndstoffer .
P trods af denne massive sttte er disse brndstofformer og kretjer indtil videre ikke rigtigt trngt igennem p markedet , hvor den strste barriere som oftest er de ekstraomkostninger , som de medfrer .
<P>
Hvad angr patenter , er der blevet anmeldt et stort antal patenter som et resultat af disse projekter , men de indgr i den intellektuelle ejendom , der tilhrer de industrielle og universitre partnere , som har deltaget i de samfinansierede projekter .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. kommissr , jeg har en kommentar til Deres sidste udtalelse om patenterne .
Faktisk interesserer en stor del af vores medborgere sig for at reducere udslippet af drivhusgasser , og de foreslr os endda helt igennem interessante projekter i den henseende , men desvrre er vi ikke i stand til at forst og analysere disse projekter p et teknisk plan .
<P>
Jeg vil gerne vide , om Kommissionen har bnet en slags rdgivningstjeneste , hvor disse personer kan henvende sig . Hvis disse personer ikke er videnskabsmnd eller tilhrer et universitetsmilj , har de reelt ikke mulighed for at vinde gehr for deres projekter .
<SPEAKER ID=194 NAME="Busquin">
Hvad angr det direkte sprgsml til transportomrdet , vil jeg give det videre til fru de Palacio for at hre , om der virkelig findes en sdan rdgivningstjeneste , men angende alle forskningsforslagene kan jeg sige , at det er klart , at vi med jvne mellemrum modtager breve fra opfindere , fra mennesker , der mener , at de har fundet en lsning . Det siger sig selv , at vi lader disse breve g videre til administrationen .
Lad os dog ikke glemme , at der ogs findes et nrhedsprincip , og at det med hensyn til de forslag , der behandles via de europiske projekter , selvflgelig er ndvendigt med en struktur , der omfatter flere europiske partnere .
Vi er sledes af den overbevisning , at projekterne skal undersges af de forskellige forsknings- og innovationsstrukturer , som findes p bde regionalt og nationalt plan .
<P>
Jeg vil videregive Deres forslag til fru de Palacio for at undersge , i hvor hj grad der findes et direkte svar p forslagene inden for disse omrder .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mit sprgsml vedrrer grnbogen om effektive priser i trafikken .
Da udledningen af skadelige stoffer er et vigtigt ml for , hvordan trafikken og mobiliteten skal reguleres fremover , har man s egentlig planer for inden for forskningen at overveje at gennemfre costbenefitanalyser af , p hvilke trafikomrder et lavt indhold af skadelige stoffer eller ingen skadelige stoffer overhovedet ville gre strst gavn ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Busquin">
Der har allerede vret gennemfrt utallige undersgelser p omrdet , og den grnbog , som fru de Palacio forelagde p vegne af Kommissionen , bner op for en debat om alle disse sprgsml .
Vi har allerede finansieret undersgelser om transportmekanismerne for at finde frem til de bedste mekanismer under de nuvrende omstndigheder .
F.eks. har vi via varme- og energiprogrammerne stttet lsningen af transportproblemer i byerne , og for jeblikket sttter vi ogs et forsg med busser , der krer p brndstofceller , i forskellige byer i Europa .
Det er et forslag , som vi har stttet , og som nu er ved at blive ivrksat .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=198 NAME="Marie-Arlette Carlotti">
Sprgsml nr . 32 af ( H-0281 / 01 ) :
<P>
Om : Den internationale handel og bekmpelse af aids Da der ikke findes international mobilisering og koordinering med henblik p en samordnet indsats for at lette de sydlige landes adgang til behandling , er beskyttelsesklausulerne i de internationale handelsaftaler ( TRIPS ) ( Trade Related Aspects of Intellectuel Proporty Rights ) et uundvrligt redskab med henblik p at nedbringe ddeligheden som flge af aids .
<P>
Den restriktive fortolkning af de internationale aftaler er imidlertid en trussel mod de nationale aids-bekmpelsesprogrammer i visse lande , som de klager , der for nylig er indgivet mod Sydafrika og Brasilien , er et vidnedsbyrd om .
<P>
Hvad er Kommissionens holdning til dette sprgsml ?
Hvilke foranstaltninger har Kommissionen til hensigt at trffe for at sttte de berrte lande ?
<P>
Andel del
<P>
Sprgsml til Philippe Busquin
<SPEAKER ID=199 NAME="Lamy">
Offentlighedens opmrksomhed har ganske rigtigt igennem de seneste uger vret rettet mod en sag i Sydafrika mod lgemiddelindustrien og den sydafrikanske regering samt mod en amerikansk anklage mod Brasilien .
<P>
Jeg vil ikke kommentere disse sager , som er under domsbehandling , men jeg mener , at det er ndvendigt at forklare Kommissionens politik p dette omrde , der dkker problemet omkring programmer for infektionssygdomme i udviklingslandene .
<P>
Vi har behandlet sprgsmlet siden sidste sommer , og vi har forsgt at vre bde ambitise og generse i vores behandling .
Vi har organiseret en international rundbordskonference i Bruxelles i september , der resulterede i en rkke henstillinger med udgangspunkt i en diagnose , der fastslr , at sprgsmlet om adgang til livsvigtig medicin bde omfatter de lokale behandlingssystemer , forebyggende foranstaltninger og selvflgelig prisen og dermed finansieringen af medicinen .
<P>
Vi er blevet enige om en global indgangsvinkel , der hviler p tre sjler . Frst skal vi styrke vores indsats p omrdet igennem udviklingspolitikken .
Dernst skal vi snke priserne p livsvigtig medicin . Og endelig skal vi genoptage forskningen p hjt niveau , sledes at den offentlige forskning bliver et supplement til den private forskning p omrdet .
Vi har for meget kort tid siden vedtaget et prcist handlingsprogram , der hviler p disse aftaler , og som indgr i WHO ' s , FN ' s , UNICEF ' s , ONPI ' s ( Det Nationale Institut for Intellektuel Ejendomsret ) og WTO ' s samlede bestrbelser p omrdet .
Jeg tror , at vi fra nu af og allerede i dag ser de frste konkrete virkninger i form af lfter om prissnkninger fra en rkke medicinalfirmaer .
<P>
Men hvilken plads indtager den intellektuelle ejendomsret i denne sag ?
I vores jne indtager den en meget vigtig plads , for den intellektuelle ejendomsret er ndvendig for at stimulere bde innovation og forskning .
Det er WTO ' s aftale om intellektuelle rettigheder , der srger for det , og vi har altid givet klart udtryk for , at vi forsvarede denne opfattelse .
Men vi har givet og giver lige s klart udtryk for , at der er tilflde , hvor det er tilladt at afvige fra patentretten - det , man kalder tvangslicenser - af hensyn til den offentlige sundhed og helbredsmssige ndsituationer .
Vi henleder opmrksomheden p denne fleksibilitet i WTO ' s aftale om intellektuelle rettigheder .
Det samme glder i vrigt parallelimporten , eftersom aftalen overlader det til WTO ' s medlemmer at beslutte , hvad der kan eller ikke kan lade sig gre p omrdet .
Vi er for vrigt for vores vedkommende rede til p unionsplan at g videre med sprgsmlet , hvis det kan lade sig gre at komme videre med srbehandlingsproblematikken .
<P>
De juridiske bestemmelser , som fru Carlotti nvner , er sledes ikke nogen hindring .
Derimod kan fortolkningen af dem visse steder volde problemer .
Vi har givet klart udtryk for vores egen fortolkning .
Mske er den en smule bredere , end visse andre WTO-medlemmer nsker , men sdan er det , og vi har forpligtet os til under forberedelserne til mdet i Doha at fremme konsensus omkring EU ' s fleksible fortolkning af WTO ' s bestemmelser bde i ONPI og i WTO .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Jeg takker kommissren for hans meget njagtige svar og for hans tolkning af sprgsmlet .
Jeg tror , at vi er enige herom .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Da sprgsml 33 og 34 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=202 NAME="Christine De Veyrac">
Sprgsml nr . 33 af ( H-0279 / 01 ) :
<P>
Om : Det europiske forskningsrum og luftfartssektoren Luftfartssektoren , som er Den Europiske Unions strste eksportindustri ( 22 mia euro ) , er ogs en central sektor , hvad beskftigelse ( 400.000 direkte arbejdspladser og 1,5 millioner indirekte ) og omstning ( 65 mia euro i 1999 ) angr .
<P>
Sknt luftfartssektoren er et eksempel p integration p det industrielle niveau , er forskningen p dette omrde spredt mellem de forskellige medlemsstater .
Denne industris konkurrencedygtighed afhnger imidlertid af forskning .
<P>
Europa kan ikke lngere tillade sig at spilde sine ressourcer gennem overlapning og manglende koordinering af sine aktiviteter .
Kommissionen har flgelig nsket at trffe alle relevante foranstaltninger , for at luftfartsindustrien kan blive " et eksempel for gennemfrelsen af det europiske forskningsrum " .
<P>
I det nye rammeprogram for forskning og innovation er " luftfartsindustrien og rummet " et af de syv prioriterede tematiske omrder .
Kan Kommissionen give mere konkrete oplysninger om , hvilke midler der er mobiliseret , og hvilken strategi der er valgt , for at luftfartsindustrien kan blive et eksempel for Den Europiske Union p forskningsomrdet ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Gary Titley">
Sprgsml nr . 34 af ( H-0287 / 01 ) :
<P>
Om : Europisk luftfart Kommissionen har for kort tid siden offentliggjort en rapport om europisk luftfart : Perspektiver for 2020 med detaljerede oplysninger om en forsknings- og udviklingsstrategi inden for civil luftfart .
Kommissionen bedes anfre , hvilke konkrete skridt den agter at tage for at gennemfre denne strategi , hvorledes medlemsstaternes regeringer har reageret herp , og om en sdan strategi er forenelig med WTO .
<P>
Sprgsml til Antonio Vitorino
<SPEAKER ID=204 NAME="Busquin">
Fru De Veyracs og hr . Titleys sprgsml vedrrer Kommissionens forsknings- og udviklingsstrategi for luftfartssektoren samt de ptnkte etaper og foranstaltninger til gennemfrelse af denne .
<P>
Jeg vil derfor gerne forklare , hvilke initiativer vi har taget .
Kommissionen betragter luftfartssektoren som et af de bedste eksempler p etableringen af et europisk forskningsrum inden for en gren af den industrielle sektor .
Set i lyset af den internationale konkurrence og luftfartens betydning for de europiske borgere finder Kommissionen det ndvendigt at forbedre effektiviteten af den forskningsindsats , der ydes p luftfartsomrdet . De initiativer , der ivrksttes p forskellige niveauer - p nationalt , europisk og privat niveau - br koordineres bedre og integrationen ges med udgangspunkt i en flles vision .
<P>
I andet halvr 2000 nedsatte jeg en gruppe , som fik til opgave at udarbejde denne vision . Gruppen talte reprsentanter for alle grene af luftfarten : fabrikanter og konstruktrer , lufthavnsledelse , luftfartsselskaber , regulerende myndigheder , flyveledere og forskere .
<P>
Den omtalte rapport , Perspektiver for 2020 , som er et resultat af dette arbejde , prciserer de overordnede teknologiske mlstninger , sektoren har sat sig for en 20-rs periode , samt de foranstaltninger , der ptnkes ivrksat for at opfylde disse mlstninger .
Rapporten understreger ikke mindst behovet for en bedre samordning af den aktuelle forskningsindsats p forskellige niveauer .
Rapporten anbefaler , at der oprettes et rdgivende europisk forskningsrd for luftfartssektoren ( Advisory Council for Aeronautic Research in Europe , ACAR ) .
Forskningsrdet skal primrt vre sammensat af reprsentanter for de nationale forskningsprogrammer , industrien , forskersamfundet og Kommissionen .
Rdet skal have til opgave at udarbejde en strategisk forskningsdagsorden , som alle aktrer inden for luftfartssektoren kan tilslutte sig , og som skal afspejles i de forskningsmssige prioriteringer , der foretages i forbindelse med de nationale og europiske programmer .
<P>
Kommissionen vil gre sit yderste for at sikre , at det omtalte forskningsrd oprettes allerede medio 2001 .
Medlemmerne af forskningsrdet skulle vre udpeget inden udgangen af maj mned , idet rdets frste mde planlgges afholdt i lbet af juni mned .
Der ventes at foreligge en forelbig strategisk dagsorden i begyndelsen af 2002 .
Hringen af medlemsstaterne og sektorens forskellige aktrer vedrrende det omhandlede forskningsrds kompetencer og mandat er pbegyndt og har allerede vakt medlemsstaternes interesse .
Alle landene nsker at deltage i det omhandlede initiativ .
<P>
I det nye rammeprogram opereres med et budget p 1 milliard euro til luft- og rumfartssektoren .
De fire prioriterede omrder , nemlig konkurrencedygtighed , milj , sikkerhed og lufttransportsystemets kapacitet , svarer allerede til de overordnede mlstninger , som anfres i fromtalte rapport , Perspektiver for 2020 .
Kommissionen agter primrt at anvende tre instrumenter for at opfylde disse mlstninger .
For det frste ekspertnetvrk . Den allerede eksisterende koordinering mellem forskningscentrene inden for luftfartssektoren skulle gre det nemmere at f etableret disse netvrk .
For det andet samordnede projekter . Det drejer sig frst og fremmest om at viderefre og udbygge den flles aktion , der beror p den hidtidige model i form af teknologiske platforme .
Og endelig som det tredje instrument EU ' s deltagelse i programmer , som gennemfres af flere medlemsstater i fllesskab , og som er af interesse for Fllesskabet , eksempelvis i henhold til traktatens artikel 169 som nvnt i forbindelse med vores drftelser om det nye rammeprogram .
<P>
Kommissionens aktion har til forml ogs p lngere sigt at fremme koordineringen af forskningsindsatsen p forskellige niveauer , idet rammeprogrammets instrumenter og disses samordnende virkning udnyttes . Aktionen er sledes fuldt ud forenelig med WTO-aftalerne , idet de omhandlede forskningsinitiativer er srdeles konkurrencedygtige .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Kommissren besvarede faktisk ikke mit sprgsml om , hvad prcis reaktionen har vret fra medlemsstaternes regeringer .
Desuden noterer jeg i forbindelse med WTO , at rapporten lgger stor vgt p , at USA yder et vsentligt bidrag til forskningen i indenrigsflyvning .
Det er lige prcis det , der er det centrale i uenigheden om 1992-aftalen om bygning af store flyvemaskiner .
Ser kommissren dette program som endnu en mulighed for os til at f en konflikt med USA ?
<P>
Er der endelig ikke chance for positiv indvirkning p forsvarsomrdet fra dette forskningsprogram i betragtning af , at en s stor del af forsvarsudgifterne falder inden for luftfartsomrdet ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Busquin">
Forslaget til dette program bygger p fromtalte rapport , Perspektiver for 2020 , som opstiller tre mlstninger , nemlig at mindske stjen , at ge sikkerheden og at reducere forureningen .
Der er sledes tale om forskningsaktiviteter af almen interesse og aktiviteter , der , som anfrt i mit frste indlg , grundlggende er konkurrencedygtige . Disse br sledes ikke sammenlignes med udviklingsprogrammer om specifikke flytyper .
<P>
Jeg mener derfor ikke , der vil vre problemer p dette felt . Programmet er i overensstemmelse med de aftaler , der er indget i WTO , og mlstningerne er vigtige og har i vrigt betydning for svel livskvaliteten for alle EU ' s borgere som for sikkerheden i det europiske luftrum .
Det er sledes helt legitimt , at disse forskningsaktiviteter ses i dette perspektiv .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Busquin .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=209 NAME="Ole Krarup">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0266 / 01 ) :
<P>
Om : Danmarks RIA-undtagelse TEF afsnit IV glder ikke for Danmark .
Ikke desto mindre glder en rkke af de vedtagelser , der er truffet i medfr af afsnit IV , for Danmark , nemlig i kraft af mellemstatslige overenskomster .
Danmarks regering har sledes tilkendegivet vilje til at deltage i EURODAC-forordningen , konkursforordningen , Bruxelles I & II-forordningerne samt forordningen om forkyndelse af dokumenter i civile og kommercielle anliggender .
Den danske holdning er baseret p en forudstning om dansk valgfrihed , idet beslutninger om deltagelse tages fra sag til sag .
<P>
Kan Kommissionen bekrfte , at Danmark har valgfrihed med hensyn til deltagelse i de vedtagelser , der trffes i medfr af TEF afsnit IV , sledes at f.eks. visse dele af de vedtagelser , der trffes inden for asyl- og indvandringsomrdet - ogs i fremtiden - kan tiltrdes af Danmark , samtidig med at Danmark bibeholder nationale srordninger inden for andre dele af asyl- og indvandringspolitikken ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Vitorino">
Hr. formand , som det fremgr af tillgsprotokollen til Amsterdam-traktaten , glder de omrder , der er omfattet af traktatens afsnit IV , ikke for Danmark .
Samme protokols artikel 3 , der integrerer Schengen-reglerne i EU , bestemmer , at Danmark med hensyn til afgrelser om udbygning af Schengen-reglerne kan beslutte , om det vil gennemfre disse afgrelser i sin nationale lovgivning , idet en sdan beslutning vil skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de vrige medlemsstater .
Hvad angr de fllesskabsretlige omrder , har Danmark forbeholdt sig ret til i overensstemmelse med sine forfatningsmssige bestemmelser og efter forudgende demokratisk debat at give afkald p at benytte sig af disse undtagelsesbestemmelser .
Den danske regering har dog for nylig forespurgt Kommissionen om muligheden for at lade visse regler inden for det retlige samarbejde gennemfre via parallelle folkeretlige aftaler .
Dette sprgsml er under drftelse p teknisk plan mellem Danmark og Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og Indre Anliggender .
Nr den fase er overstet - og srlig nr problemerne ved disse parallelle aftaler er blevet identificeret - er det min hensigt at forelgge Kommissionen , det samlede kommissrkollegium , hele sagen i lyset af de forberedende tekniske diskussioner , der nu pgr , og efter denne politiske debat at fastlgge Kommissionens fremtidige holdning i sin egenskab af traktaternes vogter .
<SPEAKER ID=211 NAME="Krarup">
En meget begrnset tak , for jeg blev ikke s forfrdelig meget klogere .
Der er en diskussion i Danmark om den danske holdning .
Vi har som bekendt , som kommissren ogs redegjorde for , denne undtagelse i artikel 5 og artikel 7 i protokollen om Danmarks stilling .
Artikel 5 er en enkel regel , gende ud p , at hvis man blandt de vrige medlemsstater , som er bundet af dette afsnit IV i traktaten , vedtager en udbygning af Schengen-reglerne , s kan den danske regering og det danske parlament i overensstemmelse med forfatningen inden for en frist p et halvt r beslutte , om man vil deltage eller ikke vil deltage .
Sprgsmlet er , hvad udbygning af Schengen-reglerne betyder .
Vi har et aktuelt sprgsml om EURODAC-forordningen , som efter mine begreber hnger meget tt sammen med Schengen-samarbejdet og Schengen-systemet , og p tilsvarende mde kan man jo sige , at asyl og indvandring er knyttet nje sammen med Schengen-problematikken og Schengen-systemet .
Sprgsmlet er s , hvor langt man vil g i retning af at anvende denne artikel 5 i forbindelse med en udbygning af Schengen-reglerne .
<SPEAKER ID=212 NAME="Vitorino">
Hr .
Krarup , efter Kommissionens opfattelse baserer hverken EURODAC-forordningen eller den kommende fllesskabsforordning , der skal trde i stedet for Dublin-konventionen , sig p Schengen-reglerne , men derimod direkte p afsnit IV , artikel 63 i traktaten om Det Europiske Fllesskab .
Derfor er vi i frd med tekniske undersgelser af , om EURODAC-forordningen og den kommende Dublin-forordning kan gennemfres p grundlag af en parallel aftale med Danmark , en folkeretlig aftale , men en aftale , der ikke baserer sig p Schengen-konventionen , men derimod direkte p afsnit IV og p muligheden af at gennemfre en parallel aftale som international ret .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=214 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 36 af ( H-0276 / 01 ) :
<P>
Om : Pas for svenskere ved rejser i Norden Den 25. marts 2001 gr Sverige og de vrige nordiske lande med i Schengen-samarbejdet .
De nuvrende identitetskort i Sverige opfylder ikke kravene til identifikation iflge Schengen  bestemmelserne .
Et nyt nationalt identitetskort i Sverige kan erstatte det svenske pas nste r .
<P>
Hvad sker der i mellemtiden ?
I henhold til Rdets svar p mit sprgsml H-0145 / 01 er tillempningen af Schengen-aftalen hverken i modstrid med eller til hinder for den nordiske pasunion .
I Schengen-aftalens artikel 45 str der imidlertid , at hotelgster i et Schengen-land skal kunne identificere sig og bevise sit statsborgerskab .
Det eneste dokument , som en svensk statsborger er i besiddelse af , og som beviser hans statsborgerskab , er passet .
<P>
Mener Kommissionen , at svenske statsborgere efter den 25. marts 2001 er tvunget til at medbringe deres pas ved rejser i de nordiske lande , indtil de modtager de nye svenske identitetskort ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Vitorino">
Hr. formand , for det frste skal det fremhves , at enhver EU-borger iflge fllesskabsretten kan betrde en medlemsstats territorium og forlade det igen , hvis vedkommende er i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas .
Ifald passet er det eneste gyldige udrejsedokument , sledes som tilfldet er i flere medlemsstater , hvor der ikke findes identitetskort , m passets gyldighedsperiode ikke vre mindre end fem r .
Det tilkommer medlemsstaterne at faststte bestemmelserne for udstedelse og gyldighed af deres borgeres identitetsdokumenter .
Integrationen af Schengen-reglerne i EU har ikke betydet nogen ndring i s henseende .
Iflge de oplysninger , som Kommissionen rder over , agter Sverige at udstede et identitetskort med status af rejsedokument , sledes som dette forsts i Fllesskabets direktiver .
<P>
For det andet skal der erindres om , at artikel 45 i Schengen-konventionen faststter , at personer , der nsker at overnatte p et hotel , skal kunne identificere sig med et gyldigt identitetsdokument .
Det br her bemrkes , at Schengen-reglerne ikke definerer typen af ndvendigt identitetsdokument .
Flgelig og som sammenfatning kan begrebet gyldigt identitetsdokument forsts sledes , at alle de identitetsdokumenter , der hidtil er blevet accepteret af de nordiske stater som identitetsbevisende , fremover kan benyttes , nr man skal indskrives p et hotel .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker kommissren for svaret .
Hvis jeg har forstet det ret , s skal en svensker ikke have identitetspapirer p sig , som viser , at han er svensk statsborger , p trods af at det af artikel 45 fremgr , at man skal kontrollere , om de rejsende er statsborgere i et Schengen-land .
Flgelig er de svenske statsborgere alts i dag undtaget fra den regel , nr de rejser i andre nordiske lande .
Er det rigtigt ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Vitorino">
Jeg er bange for , at situationen slet ikke er klar , formentlig p grund af oversttelsen .
Der er ingen forandringer med hensyn til den status , svenskernes identitetsdokument har ved indskrivning p hoteller .
S hvis dokumentet var gyldigt ved indskrivning p et hotel i et nordisk land , vil det fortsat vre gyldigt til samme forml .
<P>
Det , jeg sagde , var , at de svenske myndigheder , s vidt jeg ved , indtil nu ikke har givet meddelelse om noget srligt identitetskort , som skal anerkendes af alle medlemsstater som rejsedokument i henhold til direktiv 68 / 360 .
Jeg hber , det nu er klart , er der ikke er nogen forandringer med hensyn til muligheden for at benytte det nuvrende svenske identitetskort ved indskrivning p et hotel .
<SPEAKER ID=218 NAME="Krarup">
Vi husker vel alle sammen , at det under forhandlingerne om Schengen blev fremhvet som en meget vigtig forudstning for de nordiske lande , at den nsten 50 r gamle nordiske pasunion , som sikrer , at nordiske statsborgere kan rejse frit uden at medbringe pas - og for den sags skyld andre identitetspapirer - ikke blev berrt af Schengen-samarbejdet .
Nu m jeg alts forst kommissrens svar p den mde , at det alligevel er ndvendigt at indfre pastvang for rejser mellem de nordiske lande indbyrdes , hvilket , sagt med andre ord , betyder , at den nordiske pasunion ikke lngere eksisterer .
Den pasfrihed , vi har haft i snart 50 r , glder ikke lngere .
<SPEAKER ID=219 NAME="Vitorino">
Jeg er bange for , at jeg ikke deler Deres synspunkt .
Deres frihed er blevet udvidet , idet vi nu har et omrde med fri bevgelighed i hele Schengen-omrdet , hvilket er grunden til , at f.eks. Norge og Island , som udgjorde en del af det nordiske omrde for fri bevgelighed , har underskrevet en parallel aftale med Unionen for at garantere , at de ogs kan drage fordel af dette omrde med fri bevgelighed , som Schengen-omrdet udgr .
Jeg kender Deres politiske mening om dette sprgsml , og De kender min .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg hber , at kommissr Vitorino ikke fler sig besvret med alt for mange sprgsml om Schengen-aftalen og den nordiske pasfrihed , men jeg ville gerne flge op p det , der blev sagt af kollegerne Sjstedt og Krarup .
<P>
Svenske identitetspapirer angiver ikke statsborgerskab , men har trods dette kunnet anvendes inden for Norden .
Indebrer Schengen-aftalen , at de svenske identitetspapirer for fremtiden ikke er relevante og anvendelige inden for Schengen-omrdet ?
I s fald medfrer dette en forandring og en forvrring for svenske statsborgere .
Har jeg forstet dette korrekt ?
Jeg kan ikke tolke Vitorinos svar p nogen anden mde .
<SPEAKER ID=221 NAME="Vitorino">
Det eneste , jeg gerne vil sige , er , at nogle afgrelser falder ind under Kommissionens kompetence , andre under den svenske regerings .
Hvad jeg sagde , og hvad jeg gerne vil gentage , er , at de svenske myndigheder indtil nu ikke har givet meddelelse om noget srligt identitsdokument , der skal anerkendes af alle medlemsstater som rejsedokument i henhold til direktiv 68 / 360 , hvilket ikke betyder , at den svenske regering har til hensigt at indfre ndringer af deres identitetskort af den grund , som De har nvnt .
Der er ikke nogen srlig angivelse af nationalitet p dette dokument .
Min vurdering er , at acquis communautaire om Schengen ikke indfrer nogen ndring af nationale rejsedokumenter , fordi det , s vidt jeg ved , fuldt ud forbliver under medlemsstaternes ansvarsomrde .
Derfor hber jeg , at vi inden for de nrmeste mneder vil vre i stand til at f opklaret den svenske regerings hensigter med hensyn til identitetskort og den bedste fortolkning af acquis communautaire om Schengen .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at det politiske ml med dette er at lette den frie bevgelighed for personer , ikke at vanskeliggre den .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=223 NAME="Karin Riis-Jrgensen">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0311 / 01 ) :
<P>
Om : Attest for medbringelse af medikamenter ved rejser mellem lande i Schengen-omrdet Den danske regering har for nylig fremsat et lovforslag vedrrende behovet for at indhente en attest , nr man nsker at medbringe medikamenter til privat forbrug ved rejser inden for Schengen-omrdet .
I den forbindelse hersker der stor tvivl om , hvad der krves i EU-lovgivningen , og hvad der blot er udtryk for et krav i den danske nationale lovgivning .
<P>
Hvorledes fortolker Kommissionen reglerne for at medbringe medikamenter til privat brug inden for Schengen-omrdet ?
Endvidere , findes der i EU-lovgivningen et krav om en sdan attest , og hvorledes er reglerne p dette omrde i de vrige EU-lande ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Vitorino">
Artikel 75 i konventionen til gennemfrelse af Schengen-aftalen skal sikre , at rejsende har mulighed for at medbringe narkotika og psykotrope stoffer , som er ndvendige af hensyn til den rejsendes medicinske behandling .
Den rejsende skal i s fald medbringe en attest udstedt af en kompetent national myndighed .
Eksekutivkomiten under Schengen-aftalen har ved sin afgrelse af 22. december 1994 godkendt form og indhold af omhandlede attest og vilkr for dennes udstedelse .
Det er flgelig Kommissionens opfattelse , at et dansk lovforslag med det af sprgeren anfrte indhold er i overensstemmelse med frnvnte aftales bestemmelser .
<SPEAKER ID=225 NAME="Riis-Jrgensen">
Tak , hr. kommissr .
Kunne De svare p de to andre sprgsml , jeg har stillet , om , hvordan reglerne i de andre lande er blevet fortolket ?
Det vil jeg meget gerne hre , da den danske debat og de forslag , der er blevet fremsat i Danmark ligner " en aprilsnar " .
Det var den 1. april i sndags , men nu m vi se at komme videre , s derfor er jeg interesseret i at hre , hvordan andre lande har tacklet det her sprgsml med artikel 75 .
<SPEAKER ID=226 NAME="Vitorino">
Jeg m over for sprgeren ppege , at fortolkningen af artikel 75 i Schengen-aftalen er fastslet ved en afgrelse truffet den 22. december 1994 af eksekutivkomiten under Schengen-aftalen .
Afgrelsen skal gennemfres p ensartet vis i alle Schengen-landene og str at lse i dokumentet SCH / Com-ex ( 94 ) 28 rev . , offentliggjort i De Europiske Fllesskabers Tidende af 22. september 2000 .
Reglerne er sledes identiske i alle lande , og den flles formular skal anvendes for at godtgre den rejsendes behov for medicinsk behandling og heraf flgende behov for at medbringe de af sprgeren omtalte stoffer .
Der er tale om ensartet gennemfrelse af en afgrelse truffet af eksekutivkomiten under Schengen-aftalen .
<SPEAKER ID=227 NAME="Krarup">
Det er bemrkelsesvrdigt at hre kommissrens svar .
Jeg vil gerne have bekrftet , at der p dette punkt , med hensyn til artikel 75 , er tale om en udbygning af Schengen-reglerne .
Vi er alts inde i protokollen om Danmark , artikel 5 , stk . 2 , og jeg forstr kommissrens svar p den mde , at de regler , som er truffet med hensyn til medbringelse af attester , skal besluttes enstemmigt , at hvis man ikke kan blive enige , hvis Danmark har en anden holdning , s m parterne optage forhandlinger .
I princippet er der tale om en udbygning af Schengen-reglerne , hvilket jeg gerne vil have bekrftet , og nr man siger , at der er tale om en udvidelse af friheden , s er det for mig personligt et ironisk apropos , for efter min mening bliver det en meget stor byrde for os , der rejser rundt med mange euforiserende stoffer i rejsetasken af hensyn til vores skrbelige helbred .
<SPEAKER ID=228 NAME="Vitorino">
Jeg respekterer fuldt ud Deres synspunkt . Det er imidlertid min opfattelse , at en dansk lov med det af sprgeren anfrte indhold ikke er i modstrid med Schengen-reglerne .
Jeg ser i denne sammenhng ingen grund til at henvise til protokol 5 . Der er intet modstningsforhold mellem den afgrelse , der er truffet af eksekutivkomiten , og Kongeriget Danmarks frie og suverne afgrelse .
Der er ikke tale om en undtagelse , men om sikkerhed for ensartet gennemfrelse af den omhandlede bestemmelse .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=230 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 38 af ( H-0320 / 01 ) :
<P>
Om : EU-grnsebevogtning Er Kommissionen indstillet p at gennemfre en forundersgelse vedrrende etablering af en EU-grnsebevogtning ved de ydre grnser , og hvor langt er man p nuvrende tidspunkt kommet med den administrative etablering af det europiske politiakademi ?
<P>
Sprgsml til Chris Patten
<SPEAKER ID=231 NAME="Vitorino">
Hr. formand , som det vil vre Europa-Parlamentet og i srdeleshed hr . Posselt bekendt , er principperne om kontrol og bevogtning af EU ' s ydre grnser for medlemsstater , som er omfattet af afsnit 4 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , fastlagt i fllesskabsretten i overensstemmelse med protokollen om integration af Schengen-reglerne i EU , som bestemt ved Amsterdam-traktaten .
<P>
Det er min og Kommissionens opfattelse , at flere forhold i dag taler for , at vi overvejer at oprette et europisk korps til varetagelse af bevogtningen af EU ' s ydre grnser .
Flere medlemsstater nsker i vrigt en udvikling i denne retning med henblik p at styrke indsatsen mod ulovlig indvandring .
<P>
Ansgerlandene nsker - p lngere sigt - at overtage Schengen-reglerne og EU ' s acquis fuldt og helt , herunder de afsnit , der vedrrer kontrollen ved EU ' s ydre grnser og den frie bevgelighed for personer uden kontrol ved de indre grnser .
Ogs set i lyset af udviklingen af fllesskabsretten kan det konstateres , at kontrollen ved grnserne ikke udelukkende har til forml at sikre kontrol med indvandringen .
Kontrollen har ogs til forml at sikre EU ' s ydre grnser med henblik p bekmpelse af kriminalitet , gennemfrelse af toldbestemmelser eller overholdelse af visse tekniske forskrifter , som finder anvendelse p kretjer eller p farlige eller ulovlige varer .
<P>
Jeg kan sledes bekrfte , at den italienske regering har anmodet Kommissionen om sttte til at undersge , hvorvidt det vil vre muligt at oprette et europisk korps til bevogtning af grnserne .
Initiativet stttes i vrigt af flere andre medlemsstater , og Kommissionen ser herp med velvilje .
Som De ved , trffes alle afgrelser af forvaltningskomiten , nr det glder et sdant program , der stttes af Odysseus-programmet .
Jeg kan imidlertid oplyse , at Kommissionen sttter det italienske initiativ .
<P>
Hvad angr det europiske politiakademi , som oprettes i henhold til Rdets afgrelse af 22. december 2000 - hvortil Europa-Parlamentet i vrigt bidrog med en betnkning udarbejdet af hr . Posselt - kan jeg om de organisatoriske forhold oplyse , at akademiets forretningsorden vil blive forelagt Rdet til orientering .
Placeringen af akademiets sekretariat vil blive fastlagt p grundlag af den afgrelse , Rdet snarest ventes at trffe desangende .
Ligeledes skal driftsbudgettet fastlgges .
Jeg kan oplyse , at akademiets bestyrelse den 23. marts godkendte et udkast til finansregulativ . Dette skal nu forelgges Rdet til godkendelse .
<P>
Hvad angr akademiets arbejdsprogram , tager man udgangspunkt i den omstndighed , at politiakademiet ikke skal finansiere eksisterende nationale aktioner , men skal koncentrere sig om visse prioriterede omrder , som man allerede er i gang med at fastlgge .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg takker for det meget prcise og gode svar .
Jeg har kun et enkelt tillgssprgsml . Hvornr tror De , der kan fremlgges en realitetsundersgelse om et europisk grnsepoliti ?
Som De ved , stillede Parlamentet for tre r siden p grundlag af en betnkning af mig forslag om at oprette et sdant politi .
<SPEAKER ID=233 NAME="Vitorino">
Ja , jeg er helt enig .
Jeg husker udmrket Europa-Parlamentets forslag .
Det er mit hb , at det italienske forslag snarest vil kunne godkendes .
Forslag skulle , som De vil vide , vre fremsat senest 31. marts .
Forvaltningskomiten skal nu afholde et mde og trffe sin afgrelse .
Jeg hber , forslaget bliver godkendt , sledes at det kan gennemfres i lbet af 2001 .
Forhbentlig vil den italienske regering kunne fremlgge resultaterne af feasibility-undersgelsen inden dette rs udgang . Det sker i vrigt i nrt samrd med adskillige andre regeringer , som allerede har tilkendegivet , at de sttter tankerne om at etablere en flles bevogtning af EU ' s grnser .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=235 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 39 af ( H-0249 / 01 ) :
<P>
Om : Krisen p Balkan Som det fremgr af den seneste udvikling i Balkankrisen , er der fortsat en del tvivl , bde direkte og indirekte , omkring anerkendelsen af grnserne mellem mange stater i omrdet .
Dette er for eksempel tilfldet med grnserne mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ( FYROM ) og Serbien , som de to stater er blevet indbyrdes enige om , men som albanske kredse i selve Den Tidligere Republik Makedonien og i Kosovo ngter at anerkende .
<P>
Hvordan vurderer Kommissionen den hidtidige udvikling , og hvordan imdegr Kommissionen sprgsmlet om anerkendelse af grnserne , der er et af elementerne i stabiliseringen af krisen p Balkan ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg glder mig meget over muligheden for at besvare dette sprgsml , og jeg er taknemmelig for , hvad De sagde for et jeblik siden .
Mit afrejsetidspunkt er for en stor del bestemt af , at det tog mig lige indtil kl . 5 i morges at komme tilbage fra Makedonien , som er emnet for dette sprgsml .
<P>
Som det rede medlem ved , nede regeringerne i Skopje og Beograd for nylig til enighed om grnsedragningen mellem Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
EU glder sig meget over denne aftale .
Siden de bevbnede albanske ekstremister dukkede op , har Unionen gjort det klart , at den meget strkt sttter Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens suvernitet og territoriale integritet , og vi har ligeledes gjort det klart , at vi sttter grnsernes ukrnkelighed .
Vi har fordmt vold , og vi har lidenskabeligt argumenteret for , at man m tage fat p problemerne via de demokratiske institutioner , som det f.eks. skete ved Det Europiske Rds mde i sidste weekend .
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er p vej imod Europa .
Som det rede medlem vil vide , ser vi frem til underskrivelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale med de makedonske ledere i begyndelsen af nste uge .
<P>
EU har vret intensivt involveret i forsget p at hndtere og forhindre denne krise .
Vi har alle arbejdet meget tt sammen - formandskabet , den hjtstende reprsentant , medlemsstaterne og Kommissionen - og vi har ogs arbejdet tt sammen med NATO . Min seneste rejse til Skopje fandt sted i gr .
Jeg tog af sted for anden gang p ca .
10 dage sammen med den hjtstende reprsentant .
Det var hans tredje rejse i denne periode .
Vi har endnu en gang gjort det klart , at den albanske befolkning m se den reelle mulighed for at forflge mlene med politiske midler .
Vi er meget glade for det forsg , prsident Trajkovski har gjort p at f en dialog i gang i Skopje .
Det frste mde mellem de politiske ledere , som han samlede , fandt sted i gr .
Vi er parat til at hjlpe med denne dialog , men jeg har gjort det klart , at vi ikke betragter det som vores rolle at mgle .
Det er vores rolle at hjlpe folk til at f tingene i bevgelse , men det er ikke vores opgave at fratage dem ansvaret .
<P>
Vi appellerede i gr til partiet PDP om i fremtiden at tage til mder under denne dialog .
Vi havde individuelle mder med alle partiledere .
De fleste gav udtryk for deres faste demokratiske overbevisning .
De gav alle udtryk for , at de ville forpligte sig til at indg i en dialog .
De gav alle udtryk for , at de var fast besluttede p at slutte sig til den europiske familie .
S vi ser nu hen til , at de skal indfri de lfter , de gav os i gr .
Vi hber , at de vil tale sammen via de kanaler , som prsident Trajkovski har etableret .
Vi hber , at de alle , inklusive oppositionen , vil deltage i ceremonien i anledning af underskrivelse af stabiliserings- og associeringsaftalen i nste uge .
<P>
Vi har sagt , at vi i Kommissionen er parate til at sttte processen med at opbygge et succesrigt multietnisk samfund via vores Cards-program osv .
Vi har gjort det klart for de albanske ledere i Kosovo , at donorsamfundets tlmodighed ikke er ubegrnset , og at de klart m vise , at de selv helt og holdent afskyr vold under forsget p at bevge sig bort fra ekstremisme .
Jeg tror , vi har gjort alt , hvad vi kan , men de politiske ledere i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien m nu vise det lederskab , der er ndvendigt , for at de kan f deres land igennem denne vanskelige periode .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Mange tak , hr. kommissr , for Deres detaljerede svar .
Jeg vil gerne sige , at jeg er enig i den mde , De har fremlagt tingene p , men der er flgende problem : Som De selv sagde : " ...
forflge mlene med politiske midler ... " .
<P>
De ved jo godt , at der findes det scenario , som man taler meget om , nemlig at der med institutionelle og forfatningsmssige ndringer i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , helt konkret dens omdannelse til en form for fderation eller konfderation , vil kunne opst et pres fra politisk hold - og navnlig i drlige tider som de nuvrende - for en efterflgende lsrivelse .
Det er en model , som vi , desvrre , har set visse lande sttte i det tidligere Jugoslavien .
Derfor kunne jeg godt tnke mig , at De gjorde det helt klart - De har ganske vist sagt det allerede , mener jeg , men hvis De kunne understrege det lidt mere - at der ikke kan vre tale om en sdan udvej for yderligtgende holdninger i dette land og , hvad De udmrket godt ved , uden for landet , for politiske krfter i Kosovo .
<SPEAKER ID=238 NAME="Patten">
Jeg vil gerne g endnu videre , hvis jeg m .
<P>
For det frste m det vre vejen frem for Sydsteuropa , at de en gang for alle vender ryggen til vold og forsget p at opn politiske ndringer ved blodsudgydelse , delggelser , bomber og kugler .
Det er vejen til Europa .
Det er det , jeg igen i morgen vil drfte , nr jeg er i Kroatien , hvor de efter min mening har vendt ansigtet mod demokrati og ryggen til vold .
Det er det , jeg vil fremhve i Albanien p torsdag , nr vi har mde i den hjtplacerede styringsgruppe , som skal drfte stabiliserings- og associeringsprocessen for Albanien .
Jeg vil gerne her udtrykke min anerkendelse af de utvetydige udtalelser , som de politiske ledere af den albanske stat har fremsat i de sidste dage .
Men jeg vil g endnu videre .
<P>
De , der tror , at vi kan sikre fred og velstand i Sydsteuropa ved at pille lidt ved grnserne her og der , narrer sig selv , og det ganske alvorligt .
Der er ikke bare n Presevodal i Sydsteuropa .
Der er , for at sige det politisk og billedligt , adskillige .
S hvis man begynder at pille ved grnserne her , ender man med at pille ved grnserne overalt .
Hver gang , man gr det , opmuntrer man dem , der tror , at de kan n deres egne politiske ml ved at sprnge huse , busser og uskyldige kvinder og brn i luften eller skyde politifolk , som varetager deres lovlige forpligtelser .
<P>
Jeg er enig i , hvad det rede medlem siger , men jeg vil gerne g et skridt videre .
Der har vret gldelige tegn i Sydsteuropa i de sidste 18 mneder p , at folk bevger sig tilbage mod den demokratiske familie .
Jeg glder mig i srdeleshed over at se p radiostation B92 ' s hjemmeside i weekenden , hvor man havde overskriften " Slobo i spjldet " .
Jeg tnkte , at vi er net meget langt i det sidste par r .
Jeg ved , at der af og til er problemer , og at ikke alt forlber glat , men jeg hber meget , at vi ikke taber det , vi har net i de sidste 18 mneder .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
I hvilken grad er kommissren enig med mig i , at oprindelsen til den nuvrende krise i Makedonien ganske simpelt skal findes i det , som kriminelle bander foretager sig for at beskytte deres smugleraktiviteter og drage fordel af den ringe sikkerhed ved grnserne til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , og at det , der er brug for , er at sl hrdere ned p de forbrydere , der har benyttet udstedelsen af mindretalsrettigheder som brndsel til at holde deres bl af utilfredshed i gang for at dkke over deres aktiviteter ?
Det , der str p spil her , er , at gangstere forsger at underminere demokrati og fred og stabilitet for at berige sig selv .
Vi m frst og fremmest g hrdt til vrks for at forhindre denne ulovlige aktivitet , s den politiske situation kan stabiliseres .
<SPEAKER ID=240 NAME="Patten">
Jeg hrte engang i en anden del af Europa , hvor jeg ledede et udvalg om overvgning og sikkerhed , hvad der forekom mig at vre en besynderlig skelnen mellem , hvad de beskrev som " god gammeldags rlig kriminalitet " , og politisk ekstremisme med bomber og kugler .
Det er en kendsgerning , at der ikke findes nogen god gammeldags rlig kriminalitet , men der er masser af eksempler p , at organiseret kriminalitet og organiseret kriminel adfrd bliver sammenvvet med politisk ekstremisme og dens manifestationer i form af organiseret vold .
<P>
Vi har set det i s mange dele af Europa , og nu ser vi det igen i det sydstlige Europa , herunder uden tvivl ved grnserne mellem Kosovo og Makedonien og mellem Kosovo og Serbien .
Der er utvivlsomt nogle , der tilslutter sig politisk ekstremisme af politiske grunde , men der er andre , der ser det som en fordel , fordi det kan slre kriminelle aktiviteter - narkotikahandel , handel med smuglercigaretter og mennesker . De ser politiske mrkesager som en mde , hvorp de kan skaffe sig et vrn til at beskytte denne kriminalitet .
Hvad det end skyldes , s er det forkert , det m holde op , det er sdan , fortiden har vret i Sydsteuropa .
Vi m gre alt , hvad vi kan i EU , for at sikre , at fremtiden bliver meget anderledes .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Er kommissren overbevist om , at KFOR i tilstrkkelig grad kontrollerer grnsen mellem Kosovo og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og har held med at forhindre , at guerillaer og vben kan bevge sig over denne ?
<SPEAKER ID=242 NAME="Patten">
Jeg havde mulighed for at drfte dette sprgsml med den svenske udenrigsminister , Anna Lindh , i Rdets formandskab , og den hjtstende reprsentant for KFOR i Pristina for ca . 10 dage siden , og med den srlige reprsentant , hr .
Hkkerup , der gr sdan et udmrket arbejde , og ogs med KFOR og KFOR ' s verstkommanderende . De forsikrede os , at de var ved at skrpe sikkerheden ved grnsen .
<P>
Det er , som ved en masse andre grnser , vanskeligt at give nagelfaste sikkerhedsgarantier for muligheden for at g fra den ene side til den anden .
Det er meget bjergrigt terrn , som det rede medlem sandsynligvis ved , men ikke desto mindre er jeg sikker p , at KFOR fortsat m gre mere .
De stter flere tropper ind .
De gr sig strre anstrengelser .
Det er helt afgrende , at de gr dette , for der er slet ingen tvivl om , at folk har bevget sig frem og tilbage over grnsen , og de politiske konsekvenser i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien af , at ekstremister bevger sig fra Kosovo ind i Makedonien , gr det , som har vret en vanskelig krise for dem at se i jnene , endnu mere politisk og derfor mere vanskeligt .
<P>
S , ja , jeg hber , at KFOR vil kunne gre mere .
Vi har i hvert fald haft en dialog med dem om dette , og jeg hber meget , at de forsikringer , de har givet , vil manifestere sig p stedet .
Det er en vanskelig opgave , men jeg hber , at de vil blive i stand til at lse den endnu bedre .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 40 .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=245 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 41 af ( H-0274 / 01 ) :
<P>
Om : Den kvindefjendske fundamentalisme i Saudi-Arabien Den gldende lovgivning i Saudi-Arabien forskelsbehandler kvinderne .
Utro kvinder drbes ved stening , og kvindelige religionsforngtere idmmes ddsstraf .
Siden 1990 er 28 kvinder blevet henrettet , andre diskrimineres eller ringeagtes af staten .
Kvinder udelukkes fra det offentlige liv , arresteres og fngsles vilkrligt , sttes under overvgning af komiten for sdelighedskontrol eller det religise politi al Mutawa , osv .
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen foresl med henblik p at forbedre menneskerettighedssituationen for kvinderne i Saudi-Arabien ?
<SPEAKER ID=246 NAME="Patten">
Situationen for kvinder i Saudi-Arabien giver anledning til betydelig bekymring .
EU har rejst dette sprgsml ved flere lejligheder inden for rammerne af den samlede menneskerettighedssituation i Saudi-Arabien .
Det har vi gjort ved diplomatiske henvendelser , vi har gjort det i politisk dialog , og vi har gjort det i udtalelser om menneskerettighedspolitikken .
I nogle r har der fundet en udveksling af synspunkter om menneskerettighederne sted mellem EU og landene i Golfstaternes Samarbejdsrd , herunder Saudi-Arabien .
Situationen for kvinder er blevet nvnt af EU inden for rammerne af den politiske dialog mellem EU og Golfstaternes Samarbejdsrd .
<P>
Sprgsmlet er ogs blevet rejst af Kommissionen under forhandlinger om en frihandelsaftale med landene i Golfstaternes Samarbejdsrd , hvori der vil blive medtaget en artikel om menneskerettigheder og demokratiske principper .
Desuden har EU rejst sprgsmlet om menneskerettighedssituationen i Saudi-Arabien i FN ' s Menneskerettighedskommission .
Sidste r frte det til nogle beskedne , men dog positive skridt fra Saudi-Arabiens side , som jeg kan vende tilbage til , hvis det rede medlem vil have det .
Jeg hber , at disse relativt positive signaler p menneskerettighedsomrdet , som vi har set fra Saudi-Arabien sidste r , vil blive fulgt op af positiv handling i den saudiarabiske lovgivning , men jeg m sige , at efter at jeg f.eks. har lst rapporten fra Amnesty International og andre rapporter om situationen , kan jeg udmrket forst , hvorfor det rede medlem har stillet dette sprgsml .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. kommissr , kunne De konkretisere Deres svar lidt mere og fortlle mig , om Kommissionen har stillet et konkret forslag p omrdet ?
Jeg vil ogs gerne vide , om Kommissionen i den eksisterende politiske dialog er rede til at rejse sprgsmlet om overholdelse af de saudiarabiske kvinders menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=248 NAME="Patten">
Hvis jeg ikke fik gjort det helt klart , hvad jeg mener , s lad mig understrege , at Kommissionen er overordentlig bekymret over visse tilflde af overtrdelser af menneskerettighederne , herunder situationen for kvinder .
Jeg nvnte f.eks. den srlige rapport fra Amnesty International .
Jeg kunne ogs have nvnt EU ' s udtalelse i FN ' s Menneskerettighedskommission .
Men vi har ingen reprsentation i Saudi-Arabien eller i Golfen .
Vi har heller ingen kompetence til at trffe srlige foranstaltninger eller tage stilling p individuelt plan i disse sager .
Men vi deltager i EU ' s dmarches , som man enes om vedrrende menneskerettighedssprgsmlene inden for rammerne af FUSP .
<P>
S det rede medlem gr ret i at rejse dette sprgsml .
Jeg gentager , at det er et sprgsml inden for rammerne af den politiske dialog , som vi har med Saudi-Arabien og landene i Golfstaternes Samarbejdsrd , og sdan vil det ogs vre fremover .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=250 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 42 af ( H-0277 / 01 ) :
<P>
Om : Opstilling af russiske atomvben i Kaliningrad I henhold til flere p hinanden flgende oplysninger i velrenommerede nordiske medier , f.eks. den svenske radios nyhedsprogram " Ekot " samt dagbladet " Aftenposten " i Oslo , har det russiske militr planer om eller allerede opstillet et betydeligt antal atomvben i Kaliningrad-omrdet .
<P>
En sdan russisk foranstaltning ville i alvorlig grad pvirke den militre afspnding i hele stersomrdet , fordi den ville indebre en radikal ndring af det militre trusselsbillede for en rkke af EU ' s medlemsstater og flere af ansgerlandene .
<P>
Den russiske udenrigsminister , Igor Ivanov , har afgivet hjtidelig forsikring til Chris Patten , medlem af Kommissionen , om , at man hverken har opstillet eller ptnker at opstille russiske atomvben .
<P>
P hvilken mde flger Kommissionen udviklingen i dette for hele stersomrdet s vigtige sprgsml , og hvilke oplysninger har EU i den seneste tid modtaget fra Ruslands ansvarlige politiske reprsentanter , ssom prsidenten , udenrigsministeren eller forsvarsministeren ?
<SPEAKER ID=251 NAME="Patten">
Kommissionen deler den opfattelse , at hvis der blev opstillet russiske atomvben i den russiske enklave Kaliningrad , ville det have meget alvorlig indvirkning p samarbejdet i stersomrdet , srlig for vores politik vedrrende den nordlige dimension .
Det ville ogs stride mod den politik , Rusland har sagt , det vil fre i det pgldende omrde .
<P>
Under det besg , vi aflagde i februar i Moskva og Kaliningrad - jeg tog af sted sammen med formandskabet , med udenrigsminister Anna Lindh - blev sprgsmlet rejst .
Russerne bengtede kategorisk de pstande , der er blevet offentliggjort i medierne .
Russerne afgav forsikringer om , at der ikke var nogen planer om opstilling af atomvben i Kaliningrad .
Jeg har set de presse- og nyhedsrapporter , som det rede medlem henleder opmrksomheden p .
Det er grunden til , at vi tog sprgsmlet op med Rusland , men jeg gentager de forsikringer , de har givet os .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg m takke kommissr Patten for hans tydelige svar .
Jeg har i en anden og mere uformel nordisk sammenhng haft den glde at kunne drfte dette alvorlige problem med kommissren .
Jeg opfatter det sledes , at Kommissionen fra hjeste russiske niveau er blevet forsikret om , at der ikke har fundet nogen anbringelser sted .
Jeg ville dog gerne flge op p dette med to sprgsml . Hvordan er disse oplysninger net ud til medier med en meget stor trovrdighed , og var dette overhovedet p dagsordenen ved forhandlingerne med prsident Putin p Det Europiske Rds mde i Stockholm ?
<SPEAKER ID=253 NAME="Patten">
Hr . Putin sagde en hel masse p Det Europiske Rds mde i Stockholm , herunder at han gav de makedonske ledere det rd at gre , som han havde gjort i Tjetjenien , hvilket jeg ndvendigvis m sige ikke forekommer mig at vre et srlig klogt rd at give dem .
Det forekommer mig , at det sidste , nogen br gre , er at forsge at f Tetovo til at se ud som Groznyj .
Jeg var ikke enig i disse bemrkninger fra prsident Putin .
<P>
Kommissionen har naturligvis ikke midler til at overvge , at Rusland lever op til de forsikringer , vi har fet , men jeg forventer , at medlemsstaterne kommer frem med alle oplysninger , der tyder p det modsatte , i de rette fora i EU .
Vi vil sidelbende med mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) i begyndelsen af nste uge have en drftelse af den nordlige dimension p basis af de forslag , der er blevet stillet af Kommissionen .
Denne drftelse vil ikke kun involvere medlemsstaterne i EU , men ogs lande , der pvirkes af vores politikker og planer vedrrende den nordlige dimension , herunder naturligvis Den Russiske Fderation .
Og jeg hber , at Den Russiske Fderation endnu en gang vil gre det klart , at disse forlydender i pressen og medierne ikke er sande .
<P>
En central del af politikkerne for vores nordlige dimension er at forsge at finde veje til bde at hjlpe Kaliningrad til at hndtere konsekvenserne af udvidelsen - det vil sige at vre omringet af Polen og Litauen som medlemmer af EU , og vi har ogs foreslet noget lidt andet , nemlig mder , hvorp man kan hjlpe Kaliningrad til at hndtere problemer , der ikke har noget med udvidelsen at gre , men som pvirker hele omrdet .
Vi er ivrige efter at yde vores del af hjlpen til Kaliningrad , og det ville slet ikke vre til nogen nytte , hvis disse forlydender i pressen viste sig at vre bare den mindste smule sande .
<SPEAKER ID=254 NAME=" Formanden">
Vi takker hr . Patten for hans samarbejde og nsker ham held og lykke p Balkan .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Kommissionen , er udlbet , besvares sprgsml nr . 43-74 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.00 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Handicappede personer
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0084 / 2001 ) af Hermange for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - P vej mod et Europa uden barrierer for handicappede ( KOM ( 2000 ) 284 - C5-0632 / 2000 - 2000 / 2296 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=256 NAME="Hermange">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , kre venner og reprsentanter for de forskellige foreninger , som nu tager plads i tilhrerlogen , jeg hber , der vil vre forstelse for , at jeg i dag taler lidt langsomt , idet Europa-Parlamentets forhandlinger i dag for frste gang tolkes til tegnsprog . Jeg kan endvidere meddele Kommissionen , at jeg har foranlediget den foreliggende betnkning oversat til punktskrift .
Det er frste gang , en parlamentarisk forsamling tager initiativer af denne art . Betnkningen vil via Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender blive fremsendt til alle berrte foreninger i medlemsstaterne .
<P>
Jeg finder det gldeligt og tilfredsstillende og i vrigt ogs lfterigt i aften i Europa-Parlamentet at kunne forelgge denne betnkning , som er udarbejdet som svar p Kommissionens meddelelse .
Jeg finder det gldeligt , eftersom jeg fler , denne betnkning i hjere grad end andre , eller i alt fald mere direkte har betydning for den europiske integration , som jeg inderligt nsker m blive det menneskelige Europa , vi alle er involveret i og alle nsker at skabe . Vi ved , at vi i det 21. rhundrede skylder at skabe et sdant Europa , nu hvor den frie samhandel og det monetre Europa er en realitet .
Arbejdet med udarbejdelsen af den foreliggende betnkning har bestyrket mig i min opfattelse . Vi kan ikke sikre et mere menneskeligt Europa , medmindre vi bygger p solidaritet , retfrdighed og respekt for den enkelte .
<P>
Jeg finder det ogs tilfredsstillende at kunne forelgge denne betnkning , fordi den , om end den brer mit navn , er resultatet af en ny arbejdsmetode , som har omfattet talrige , frugtbare kontakter til handicaporganisationerne . Disse har medvirket til udarbejdelsen af betnkningen i srdeleshed via det europiske forum for handicappede , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for det srdeles vrdifulde bidrag , dette forum har ydet til arbejdet .
Jeg finder det endvidere tilfredsstillende , at kollegerne her i Europa-Parlamentet har vist s stor interesse for arbejdet . Der er sledes fremsat mere end 100 ndringsforslag til det oprindelige udkast .
Jeg kan i denne sammenhng oplyse , at jeg , nr det glder de senest fremsatte forslag , kan acceptere to ndringsforslag , som er fremsat af Den Socialdemokratiske Gruppe .
Jeg vil endvidere gerne takke Kommissionens generaldirektorat for Uddannelse og Kultur samt Det Europiske Agentur for Udvikling af Specialundervisning , som har hjemsted i Kbenhavn .
<P>
Endelig finder jeg den foreliggende betnkning lfterig . Vedtages den af Europa-Parlamentet , vil den bne mange dre for de 37 millioner handicappede medborgere .
Betnkningen tager udgangspunkt i fire temaer , nemlig for det frste mainstreaming og ret til forskellighed . For det andet familie og handicap , eftersom enhver handicappet , hvad enten det drejer sig om et spdbarn eller en olding , altid er barn af eller slgtning til nogen og henter sin vsentligste sttte inden for familiens rammer .
For det tredje sprgsmlet om at overvinde blokeringer og adgangsproblemer .
For det fjerde samordning og oplysning .
<P>
Med udgangspunkt i disse ngleomrder har vi formuleret en rkke forslag .
For det frste har vi selvsagt beskftiget os med 2003 , der som drftet i forbindelse topmdet i Nice ptnkes udrbt til europisk handicapr . Vi har arbejdet med forslag til , hvorledes dette udmntes i praksis .
Endvidere finder vi det vigtigt , at der trffes forskellige foranstaltninger med henblik p at sikre adgang til ydelser .
Sfremt en italiensk , fransk , belgisk eller grsk arbejdstager rejser til et andet land for at arbejde , skal han fortsat kunne opn de ydelser , han har ret til som flge af sit handicap .
Det er endvidere et sprgsml om at sikre gensidig anerkendelse af handicapkort overalt i Europa .
Adgang drejer sig ogs om adgang til undervisning .
Vi ved alle , at den undervisningsmssige integration ikke gennemfres p fuldt tilfredsstillende vis , nr det glder handicappede .
Det er baggrunden for , at der den 26. november 2001 i Paris , i det franske senat , for frste gang afholdes et mde p europisk plan om emnet undervisning og handicap i samarbejde med det europiske medicinske akademi .
<P>
Adgang er ogs et sprgsml om adgang til offentlig transport og offentlige bygninger .
Vi har alle hrt Brian Crowleys vidnesbyrd i forbindelse med indvielsen af denne bygning .
Vi kan i denne forbindelse oplyse , at der eksempelvis inden lnge vil blive udarbejdet et direktiv om elevatorer .
Det er mit nske , at direktivet faststter bindende standarder , nr det glder foranstaltninger for handicappede .
<P>
Dette var i al korthed mine bemrkninger til den betnkning , som i dag forelgges for Europa-Parlamentet , idet jeg vil understrege , at den bde betegner en afslutning og en begyndelse .
Der tales ofte om lobbyvirksomhed , og det er mit hb , at jeg med henblik p handicapret 2003 sammen med de mange foreninger kan pvirke alle instanser i tilknytning til Kommissionen og Rdet til at omstte disse anbefalinger , eller i det mindste nogle af disse , til direktiver og dermed sikre , at der udvikles en europisk handicappolitik .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne lyknske fru Hermange med det arbejde , hun har udfrt , nr det glder et Europa uden barrierer for handicappede .
Det er efter min mening ndvendigt at udbygge strategien for medtagelsen af de handicappedes rettigheder i EU-politikkerne , navnlig hvad angr transportsektoren , adgangen til bygninger , informationssamfundet og forbrugerpolitikken .
Jeg er dog overbevist om , at sprgsmlet om en konkret integration af de handicappede ikke alene skal lses ved at overvinde de klassiske hindringer , f.eks. de arkitektoniske barrierer p offentlige steder eller transportproblemet , men ogs og ikke mindst ved , at almindelige mennesker fr et nyt syn p de handicappedes dagligdag .
I disse tilflde er der ingen tvivl om , at det psykologiske aspekt og folks fordomme kan udgre nogle meget strre hindringer end dem , som de arkitektoniske barrierer skaber .
<P>
Et andet vigtigt emne , der skal understreges , og som ogs var medtaget i formandskabets konklusioner fra Stockholm , er de handicappedes integrering p arbejdsmarkedet .
Vi skal g bort fra virksomhedernes pligt til at anstte et vist antal handicappede og i stedet fremme de handicappedes ansttelse ved hjlp af en betydelig reduktion eller en afskaffelse af udgifterne , bde bidrags- og skatteudgifterne .
Det ville have den positive virkning , at vi kunne benytte os af hele dette samfundsmssige potentiale , som kun bliver delvist udnyttet i dag , og det ville vre en fordel for hele konomien .
Der er i jeblikket 37 millioner europiske borgere , som lider af en eller anden form for invaliditet , og deres ledighedsprocent er tre gange strre end gennemsnitssatsen .
Vi m desuden ikke glemme , at mlstningen om fuld beskftigelse i Unionen ikke kun er ensbetydende med , at vi skal koncentrere os om at skabe nye arbejdspladser , men ogs , at vi skal koncentrere os om at skabe bedre arbejdspladser for alle , ogs for de handicappede .
<P>
Endelig er det efter min mening ndvendigt , at EU ' s forskning spiller en vsentlig rolle i kraft af sine centre , s der udvikles nogle teknologier , der kan forbedre de handicappedes livskvalitet .
P denne mde lykkes det os mske at indhente USA ' s forspring .
<P>
Til sidst vil jeg gerne lgge vgt p den rolle , som medlemsstaterne skal spille , idet de skal fremme uddannelsen og den specifikke faguddannelse af de mennesker , der gr en indsats inden for frivilligt arbejde og i sociale foreninger , s de fr en passende faguddannelse , som svarer til de forskellige former for invaliditet .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , i lrdags deltog jeg i et mde for handicappede p Trafalgar Square i London , som blev kaldt " Rettigheder nu " , hvor handicappede talere fortalte os om , hvordan hospitalslger ngtede dem lgebehandling , fordi deres livskvalitet ikke var lige s god som hos folk uden handicap .
Den nye prispolitik for sociale ydelser forhindrer dem effektivt i at drage nytte af disse helt ndvendige tjenester .
Sexisme og racisme er velkendte termer , men diskrimination mod handicappede nvnes s at sige ikke i den offentlige debat .
<P>
Jeg vil indlede mit indlg med denne dystre vurdering , for under vores berettigede nske om at sttte Kommissionens meddelelse om et Europa uden barrierer for handicappede , og fru Hermange i hendes udmrkede svar , risikerer vi at glemme den helt reelle udelukkelse fra ethvert aspekt af det offentlige liv , som er en daglig realitet for handicappede i vores samfund .
I den strke enighed , vi har net om at sttte de fleste af disse forslag , br vi huske , at vi vil mde virkelige konflikter , hvis vi skal leve op til de ml , vi er enedes om .
<P>
Vi glder os over forslaget fra Kommissionen om at gre 2003 til de handicappede medborgeres r , men virkningen heraf vil blive formindsket , hvis ikke Kommissionen i samme r udsteder et generelt direktiv mod diskrimination af handicappede , som giver omfattende borgerrettigheder til de handicappede i Europa p samme mde som i den amerikanske handicaplov p den anden siden af Atlanten .
<P>
Det glder os , at Sokrates-programmet giver ekstra sttte til handicappede deltagere , men vi m ppege , at der er lang vej , fr de ekstra omkostninger ved handicap , tilvejebringelse af srlig transport , personlig bistand og tegnsprogstolke bliver stillet til rdighed i alle almindelige europiske programmer for at virkeliggre den lige deltagelse .
Jeg glder mig over , at der foregr tegnsprogstolkning bde her i salen og i tilhrerlogen .
Jeg nsker bare , at dette skete regelmssigt i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi understreger , at de srlige og generelle bestemmelser kan g hnd i hnd og supplere hinanden , at tabet af bindingerne ved forsknings- og udviklingsprogrammet ikke fuldt ud er erstattet af mainstreaming , og at der inden for rammerne af det sjette rammeprogram , der nu er til drftelse , br bevilges en srlig afdeling for handicapomrdet .
<P>
Vi ppeger , at de smukke ord om fri bevgelighed ikke fuldt ud kan realiseres , fr man kan tage fat p vanskelige sprgsml for medlemsstaterne , herunder beskyttelsen af sociale ydelser til handicappede arbejdstagere , der krydser vores grnser .
Vi holder omhyggeligt je med situationen , nr snakken om samarbejde mellem Kommissionens afdelinger , f.eks. om offentlige indkb , viser stdig modstand fra Generaldirektoratet for Det Indre Marked mod at give offentlige kontrakter med fuld hensyntagen til , om firmaerne har skabt lige beskftigelsesmuligheder .
<P>
Vi beder kommissren for beskftigelse om at faststte en klar tidsplan for indfrelse af bindende normer for handicappedes adgang til bygninger mv. og ligeledes om at sikre problemfri adgang for handicappede til alle former for offentlig transport .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere fru Hermange for en udmrket betnkning .
Jeg vil ogs gerne komplimentere hende for , at hun har gjort den tilgngelig i braille og via tegnsprogstolke .
Det er sdan en god betnkning p grund af hendes tvrpolitiske samarbejde , der minder om det tvrpolitiske samarbejde , der var om artiklen om antidiskrimination , og p grund af bidraget fra de handicappedes egne organisationer .
Vi har haft 97 ndringsforslag i udvalget , og vi har kun fem her til plenarmdet .
Det viser , at vi alle har samarbejdet , og i srdeleshed at fru Hermange har lyttet til det , der er blevet sagt til hende , og har medtaget det i betnkningen .
<P>
Jeg hber ogs , at denne betnkning vil virke som et springbrt til 2003 , de handicappedes r , men forhbentlig kan vi f vedtaget det handicapdirektiv , som hr . Howitt lige har nvnt , i det r , s vi faktisk forpligter os til et positivt handicapdirektiv .
<P>
Denne betnkning drejer sig om at nedbryde barriererne for de handicappede , at slippe af med de fordomme , som handicappede str over for i deres daglige tilvrelse i hele EU .
Det er det , vi sger at opn .
Det er skammeligt , at vi har brug for denne betnkning , at handicappede ikke bliver behandlet som andre mennesker .
Vi m sikre os , at de handicappede bliver en del af det almindelige samfund , at de ikke bliver krt ud p sidelinjen , at man tager hensyn til dem i alle sektorer - i informationssamfundet , ved offentlige indkb , ved beskftigelse .
Som hr . Mantovani har sagt , er arbejdslshedsprocenten tre gange hjere for handicappede .
Lad os hbe , at denne betnkning sammen med beskftigelsesdirektivet vil tage fat p dette sprgsml .
Vi m tage fat p alle problemerne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne igen sige til fru Hermange , at hun har fremlagt en glimrende betnkning , men en betnkning , som vi m sikre os , at vi omstter til praksis .
Smukke ord er en ting , at sikre , at handicappede i praksis behandles p njagtig samme mde som alle andre , er noget andet .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , hvis jeg havde en time i stedet for et minut , kunne jeg mske berre nogle af de vigtigste punkter , men her i Parlamentet m vi nu engang arbejde inden for de givne rammer .
Til at begynde med vil jeg gerne komplimentere og takke fru Hermange for hendes indlg for handicappede og i srdeleshed for hendes vilje til at medtage nye ider om at skabe et Europa uden grnser .
<P>
Ethvert charter med rettigheder , enhver forfatning fortller n , at alle er fdt lige , men ikke desto mindre bliver handicappede i EU hver eneste dag behandlet som ulige .
Faktisk bliver de inden for mange omrder behandlet som mindrevrdige vsener i forhold til resten af samfundet .
Jeg kan give hundreder af eksempler p diskrimination og uvidenhed , tusinder af eksempler p fordomme .
Nr vi taler om et Europa uden grnser for handicappede , fokuserer vi isr p lovgivning , p nye initiativer til bygninger eller adgang til transport .
Det er alt sammen vigtige og afgrende elementer , men den frste barriere , vi m forcere , er en psykologisk barriere og fordommene hos os alle sammen .
Nr vi ser nogen med et handicap , s lad os i stedet for at fokusere p dette handicap behandle dem som ligestillede , fokusere p deres evner og give dem redskaber til at f information , oplring , uddannelse og mulighed for virkelig at vise , hvilke evner de faktisk har .
<P>
Jeg anbefaler denne betnkning til Parlamentet og vil anmode om , at den ikke blot skal give udtryk for gode hensigter eller for samvittigheden hos medlemmerne af Parlamentet eller Kommissionen , men fre til praktisk handling fr 2003 , s vi , nr vi fejrer det europiske handicapr , faktisk kan sige , at vi har gjort fremskridt og bevget os ud over nogle af disse grnser .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske fru Hermange med kvaliteten af hendes betnkning og ogs med hendes vilje til at acceptere de ndringsforslag , der blev stillet i udvalget , som har bidraget til at forbedre betnkningen , men isr med hendes vilje til at inddrage de forskellige holdninger til foranstaltninger til bekmpelse af en mulig situation med ulighed : den , der skyldes handicap .
<P>
Selv om vi mske ikke lgger mrke til det , kan vi uden at vre bange for at tage fejl konstatere , at antallet af personer i EU , der er berrt af en eller anden form for handicap , er omkring 10 % af den samlede befolkning , og det er en procent , der for nrvrende svarer til ca . 37 millioner mennesker , og vi kan ogs konstatere , at de handicappede ikke udgr en ensartet gruppe .
<P>
Vi kunne sige , at der ikke er handicap , men handicappede personer , og dermed synlige eller skjulte , svre eller milde , enkelte eller multiple , kroniske eller periodisk tilbagevendende handicap , som pvirker bevgelsen , hrelsen , synet eller talen , men de personer - jeg gentager : personer - der er berrt af en af disse begrnsninger , stder alle sammen p barrierer , der er vanskelige at forcere , nr de forsger at f adgang til alle aspekter eller omrder af samfundslivet .
<P>
Jeg vil srligt nvne beskftigelsesomrdet i den politik , som tager sigte p at skabe et Europa uden barrierer og desuden et Europa med et hjt beskftigelsesniveau .
Og derfor er det ndvendigt , uden at det er udtmmende , at tale om tilpasning af undersgelses- og prveprocedurerne til handicappede ansgeres behov , adgang til srlig uddannelse for handicappede ansatte i almindelighed og mske tjenestemnd i srdeleshed , fastholdelsesforanstaltninger for personale , der er blevet handicappet under udfrelse af arbejdet , reorganisering af arbejdet og fleksibel arbejdstid , deltidsansttelse osv .
<P>
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at 2003 bliver udrbt til Europisk r for Handicappede Borgere .
Jeg mener , at det er lige s vigtigt - hvis ikke vigtigere - at vi hver dag styrker hinanden i bevidstheden om , at alle handicappede personer er nogle borgere mere , nogle europere mere af de nsten 400 millioner europere , der er omfattet af artikel 13 i EF-traktaten , og at de forventer specifikke initiativer , samordning af politikkerne i EU og bevidstgrelse , begrebsdannelse og dannelse mske , fordi den frste barriere meget vel kan vre begrebsmssig .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke ordfreren for en god betnkning og for den lydhrhed , hun har udvist ved at inddrage argumenter fra de forskellige politiske grupper og lytte til handicapbevgelserne og handicaporganisationerne .
Hun har udfrt sit hverv som ordfrer forbilledligt .
<P>
Handicappede bliver diskrimineret i vore dage .
Den frie bevgelighed , som er et grundlag for vores samarbejde , er betydeligt svrere at udnytte for handicappede personer , hvad angr at sge arbejde og for de unge mennesker at studere i udlandet .
Diskriminationen p dette omrde er tydelig .
Det samme glder arbejdsmarkedet .
Arbejdslsheden blandt handicappede er meget hj .
Den adgang til information , som vi s ofte diskuterer i dag , er ogs svrere at opn for handicappede .
<P>
Vi m indtage en offensiv holdning . Alt dette kan nemlig forhindres .
Handicap er ikke et statisk fnomen .
Det er det omgivende milj , som svigter , og det kan man ndre p .
I dag har vi f.eks. tolkning til tegnsprog .
Vi kan udforme bygninger anderledes , og vi kan udforme arbejdspladser anderledes og gre dem mere tilgngelige for handicappede .
Dette kan gennemfres , eftersom det handler om ndringer af miljet .
Vi kan ndre forholdene .
<P>
ndringen skal desuden ramme alle de politiske omrder .
Vi kan ikke blot ndre socialpolitikken , transportpolitikken eller arbejdsmarkedspolitikken , vi m ndre p alle omrder .
P arbejdsmarkedsomrdet , hvor arbejdslsheden er ca. tre gange s stor for handicappede , er det vigtigt , at vi , nr vi udarbejder indikatorer for at forbedre forskellige gruppers muligheder for at f arbejde - ldre , kvinder og andre - ogs inkluderer handicappede .
<P>
Mange har sagt , at et vigtigt led i integrationen er at ndre samfundets holdninger .
Jeg kommer selv fra skoleverdenen .
Det er vigtigt , at handicappede ikke gemmes vk , men befinder sig i skolemiljet , sledes at alle kan f undervisning og uddannelse p lige vilkr , og sledes at vi ser , at personer med forskellige forudstninger kan fungere sammen .
Det er yderst vigtigt for at ndre holdningerne .
<P>
Endelig er det vigtigt at integrere handicaporganisationerne og de frivillige organisationer i arbejdet .
Lad handicapret blive et udgangspunkt for en offensiv , hvor vi udarbejder nye direktiver og et nyt handlingsprogram , s vi kan f et Europa uden hindringer og med lige muligheder for alle .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , Hermange-betnkningen er et godt holdepunkt for den oplysningskampagne , Kommissionen har foreslet ivrksat i 2003 , der er udrbt til europisk handicapr .
Der er behov for en holdningsndring , men jeg tror , det er vigtigt at stille forslag om en rkke konkrete foranstaltninger med henblik p en antidiskriminationspolitik , sdan som fru Hermange ogs har gjort .
Anerkendelse af svel forskelligheder som retten til lige behandling er den tankegang , der ligger til grund for samtlige forslag om bl.a. uhindret adgang til arbejdssteder og offentlige steder samt mulighed for at overfre handicapydelser medlemslandene imellem , nr det glder arbejdstagere og personer uden for arbejdsstyrken , eller forslaget om gensidig anerkendelse af nationale handicapkort .
<P>
Betnkningen lgger endvidere vgt p kravet om solidaritet , nr det glder lige behandling p arbejdsmarkedet , i forhold til erhvervsuddannelserne og skoleundervisningen .
Den erhvervsmssige integration ses sledes i sammenhng med den sociale integration .
Betnkningen anfrer i denne sammenhng , at vrdien af handicappedes arbejdsindsats ikke udelukkende br mles i konkurrenceevne .
<P>
Disse overordnede holdninger er efter min opfattelse ambitise . De vidner klart om det berrte parlamentariske udvalgs flles overvejelser og afspejler handicaporganisationernes nsker .
Jeg finder det i vrigt srdeles positivt , at der foresls opflgning og evaluering af de foranstaltninger , der ivrksttes , ligesom der stilles forslag om en overgang fra den rent mellemstatslige politik til en fllesskabspolitik p dette omrde .
<P>
Betnkningen har efter min opfattelse blot to svagheder .
For det frste vidner betnkningen om en holdning til virksomhederne , som efter min mening ikke er tilstrkkelig forpligtende , nr det glder disses ansttelse af handicappede . Endvidere er forslaget utilstrkkeligt , nr det glder aflnning af handicappede , som er i beskftigelse , idet betnkningen taler om " en indtgt , der som minimum svarer til ydelserne til personer uden arbejde " .
For det andet br punkt 20 efter min opfattelse prciseres , hvad angr den del af teksten , der vedrrer forskning i behandlingsmuligheder ved livets begyndelse . Dette er baggrunden for det ndringsforslag , der er stillet af GUE / NGL-Gruppen .
I vrigt var der behov for denne betnkning , og jeg finder som mine kolleger , at det foreliggende resultat er srdeles tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , da jeg lyttede til talerne fr mig , som jeg er helt enig med , skiftede jeg mening og blev ndt til at ndre indholdet i det indlg , jeg havde forberedt til denne forhandling .
<P>
Kan De se , hvor enige vi alle sammen er om dette sprgsml , hr. formand ?
Der ingen uenighed , eftersom vi alle nsker , at samfundet skal give de handicappede det , som det er rimeligt , at de fr .
Nu har jeg dog hrt p denne snak i de sidste 35 r , og vi har stadig ikke gjort nogen konkret indsats .
Hvem er efter Deres mening ansvarlig , kommissr Diamantopoulou ?
Det kan vi tydeligt se , eftersom de pladser , Rdet normalt sidder p , er tomme .
Det er regeringerne , som ikke vil give de handicappede det , som det er rimeligt at give dem .
EU ' s Ministerrd har befjelse til at gre noget ved det , og det viser det ved sit fravr her i aften .
Og det er endda det svenske formandskab , som vi alle anser for at vre et af de mest klarsynede !
Derfor vil jeg gerne sige til Dem , kommissr Diamantopoulou - jeg er nemlig sikker p , at De er den bedste ambassadr for og en strk tilhnger af de handicappedes rettigheder - at det er regeringerne og EU ' s Ministerrd , der skal gennemfre det , som vi alle nsker at f gennemfrt .
Nr det ikke er sket hidtil , er det , fordi vores 15 landes regeringschefer er dve , blinde og stumme .
De er de egentlige handicappede i det europiske samfund !
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , meddelelsen er et udtryk for Europa-Kommissionens hensigt om aktiv opretholdelse og yderligere fremme af politikken for en Europisk Union uden barrierer .
Nu m vi blot se , i hvor hj grad den lever op til de alvorlige intentioner frem til 2003 .
En sdan politik kan kun realiseres , hvis det sker med et konkret handlingsprogram med evaluering af ml , med statistiske beskrivelser og konkrete tidsmssige forpligtelser .
Fru Hermanges betnkning er uden at overdrive et dokument af ganske srlig betydning , fordi det med den strste klarhed beskriver problemet i hele dets omfang og foreslr en samlet politik p alle niveauer og med alle mulige udvidelser , idet der opstilles konkrete ml .
<P>
I denne grundlggende holdning br der lgges srlig vgt p handicappede personer , uanset hvilket handicap der kendetegner dem , og p samtlige deres behov som borgere , som producenter og som forbrugere .
Vi er enige i , at initiativerne i dette nye tiltag ikke er en indrmmelse eller udtryk for rundhndethed , og de vurderes ikke kun som en udgift , men indgr i vores produktionssystem , som de fremmer , og i vores samfundsmodel , som de styrker .
Dette er den nye id , som ogs br karakterisere de tilsvarende politikker i medlemsstaterne .
Sprgsmlet er , i hvilken udstrkning medlemsstaterne er parate til at se sagen fra denne synsvinkel .
Det er et vanskeligt arbejde .
Hvis det skal lykkes , m vi vende faste , modstridende opfattelser og mobilisere de ansvarlige inden for offentlige indsatsomrder for at bevise , at en politik for uddannelse , kultur , sport , beskftigelse og andre omrder kun er vellykket , hvis den inddrager handicappedes problemer .
<P>
Budskabet er derfor , at vi tager udgangspunkt i vores bevidsthed om det , der er ndvendigt , og at mlet er at sikre disse personers fulde deltagelse i det konomiske og sociale liv .
Nr det kommer til stykket , betyder det voksende antal personer , hvis handicap skyldes frdselsuheld eller arbejdsulykker , at vi alle potentielt tilhrer denne kategori af personer , og at sprgsmlet ikke kun vedrrer et antal p forhnd definerede ulykkelige personer , men os alle .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , betnkningen vender sig med rette mod den forskelsbehandling , EU ' s 37 millioner handicappede borgere udsttes for .
nsker vi at skabe et Europa uden hindringer for handicappede , nsker vi at sikre disse mulighed for at leve og arbejde som alle vrige borgere , krver det andet og mere end gode hensigter .
<P>
Nr indsatsen p undervisningsomrdet er klart utilstrkkelig , nr de mest elementre faciliteter mangler p offentlige steder og p transportomrdet , for nu blot at nvne disse eksempler , skyldes det , at staterne ikke afstter de forndne midler til denne helt grundlggende form for solidaritet , men i stedet anvender midlerne til sttte og tilskud til arbejdsgiverne .
Hvordan kan vi acceptere , at forsikringsselskaberne ngter at forsikre handicappede eller opkrver tillgsprmier af handicappede , hvilket ogs er en form for forskelsbehandling ?
<P>
Nr man i betnkningen blot anmoder Kommissionen om at foresl medlemsstaterne , at de tilskynder virksomhederne til at anstte handicappede , m det betegnes som et fromt nske .
Imidlertid kan man konstatere , at selv i medlemsstater , hvor der er fastsat konomiske sanktioner , sfremt arbejdsgiverne ikke opfylder en vis ansttelseskvote , foretrkker virksomhederne at betale bden frem for at anstte handicappede .
Nr det glder kommercielle aftaler , er man imidlertid i stand til at faststte prceptive lovregler .
Bestemmelser , der vedrrer arbejdsgivere , som ngter at anstte handicappede , eller som ikke tilvejebringer de forndne faciliteter for handicappede , br hndhves med tilsvarende konsekvens .
<SPEAKER ID=269 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne rose fru Hermange for hendes fyldige betnkning og gre opmrksom p , at den , i lighed med mange medlemmer , fremhver to grundlggende og centrale sider af problemet .
Den frste er forebyggelse , som vedrrer kulturelle og politiske ndringer , og den anden er ndvendigheden af lige muligheder og lige adgang til aktiviteter af enhver art .
Det andet af disse ml , lige adgang , betyder konkrete politikker for 12 % af Europas borgere .
For at give et konkret talmssigt billede kan vi sige , at de 37 millioner handicappede svarer til ca . 9 lande af Danmarks strrelse .
Bde i Kommissionens meddelelse og i fru Hermanges betnkning fremhves den horisontale behandling af handicapsprgsmlet , det vil sige ndvendigheden af at inddrage denne synsvinkel i alle politikker og tage dette aspekt i betragtning i alle former for beslutninger . Derfor omtaler meddelelsen konkret handicappedes behov for adgang til bygninger , det arkitektoniske aspekt , beskftigelse , kommunikation , forskning , teknologi , uddannelse og sundhed .
<P>
Jeg m gre opmrksom p , at vi i det korte tidsrum , der er get fra Kommissionens meddelelse til betnkningen , har set tre interessante eksempler .
For det frste den indsats , der er gjort for flyselskabernes passagerer og disses rettigheder .
Dels en hring p europisk plan , som skal godkendes , hvor bde flyselskaberne , Kommissionen og handicapforeningerne deltog , og som skal munde ud i , at vi fr konkrete , bindende forpligtelser , der befster alle passagerers rettigheder , ogs handicappede .
Et andet interessant eksempel er initiativet eEurope , som p konkret vis og med fem forskellige indfaldsvinkler fastslr ndvendigheden af , at handicappede har adgang til alle de nye teknologier og alle informatiksystemer .
Og det tredje eksempel er det forsknings- og teknologiprogram , som blev annonceret for nylig , og som ligeledes omfatter srlige forpligtelser , hvad angr de srlige teknologier , der anvendes til de maskiner og apparater , som er hjlpemidler for handicappede , svel som samfundsundersgelser og -studier .
<P>
Som det ganske rigtigt er blevet ppeget , er der brug for konkret handling , og naturligvis br vi tage i betragtning , at der p europisk plan er mulighed for at ge vrdien af nationalstaternes politikker , eftersom dette omrde stadig , nsten udelukkende , hrer under medlemsstaternes jurisdiktion .
Til trods herfor finder jeg det interessant , at vi omtaler konkrete sprgsml som lovgivningen .
For nylig lykkedes det os takket vre den rolle som katalysator , som Parlamentet spillede , p rekordtid at vedtage direktivet , der forbyder forskelsbehandling af handicappede p arbejdspladsen .
Dette direktiv er virkelig en historisk beslutning truffet af EU-organerne , og den store udfordring bestr nu i at gennemfre det p den rette mde .
Endvidere er der i alle de handlingsprogrammer , som netop nu er under udvikling , og som Kommissionen har annonceret , en srlig henvisning til og forpligtelse , hvad angr handicappede , og dette glder bde for fllesskabetsinitiativet Equal , programmet mod forskelsbehandling og programmet mod udstdelse , men ogs det femte program om kvinder .
Jeg synes ogs , det er af interesse at omtale politikken for beskftigelsesstrategien .
Sidste r accepterede Kommissionen Parlamentets forslag om at opstille ml for handicappedes deltagelse i uddannelse og i beskftigelsesstrategien , men dette blev ikke accepteret af Rdet .
Vi vender tilbage i r og opstiller konkrete kvantitative ml p europisk og nationalt plan for handicappedes deltagelse i programmet for beskftigelsesstrategien , hvad enten der er tale om uddannelse , livslang uddannelse , adgang til de nye teknologier eller sttte til arbejdspladser .
Dette er ogs noget , vi selv vil prioritere hjt nste r .
Desuden m jeg gre opmrksom p , at Kommissionen er ved at udarbejde en meddelelse om virksomhedernes sociale ansvar .
I denne meddelelse lgges srlig vgt p - og til dette forml samarbejder vi p nuvrende tidspunkt med srlige virksomhedsnetvrk - det individuelle srlige ansvar , som den enkelte virksomhed har for at gennemfre sociale politikker og politikker for integrering af handicappede .
<P>
For nylig aflagde jeg besg p de virksomheder , som Kommissionen sidste r belnnede for at have inddraget handicappede i deres menneskelige ressourcer , og det var faktisk en meget positiv overraskelse . Her kan man opleve i praksis , hvordan en lille eller mellemstor virksomhed ger sit overskud ved at anvende de hjt udviklede srlige muligheder hos handicappede .
Jeg vil gerne komme ind p det konkrete problem med overfrsel af sociale ydelser til alle andre lande og ppege , hvor vanskeligt det er at lse dette problem , eftersom der er voldsomme forskelle , bde hvad angr ordningernes struktur , og hvad angr ydelsernes strrelse .
Forordning 1408 / 71 giver faktisk ikke mulighed for at overfre ydelser eller drfte sprgsmlet om overfrsel af handicappedes ydelser .
Og jeg m sige , at der for jeblikket er stor modstand i mange lande mod overfrsel af disse ydelser , da det ville indebre enorme konomiske omkostninger .
<P>
Til sidst m jeg ppege , at 2003 bliver en stor udfordring .
Lige nu drfter vi de politiske rammer for 2003 .
Vi vil naturligvis tage det op med Parlamentet , s vi kan f et samlet forslag , men 2003 bliver en stor udfordring for os alle , eftersom vi skal fremvise resultater og ikke kun ord .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Anna Diamantopoulou .
<P>
Jeg vil gerne p vegne af Europa-Parlamentets medlemmer takke vores tegnsprogstolk for hendes fremragende indsats under dette mde , der har muliggjort en mere lige adgang til vores forhandling for alle .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl .
11.30 .
<CHAPTER ID=12> Program for Fllesskabets indsats for folkesundheden
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0104 / 2001 ) af Trakatellis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om vedtagelse af et program for Fllesskabets indsats for folkesundheden ( 2001-2006 ) ( KOM ( 2000 ) 285 - C5 - 0299 / 2000 - 2000 / 0119 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=272 NAME="Trakatellis">
Hr. formand , det program for sundhed , som skal vedtages , er EU ' s frste fuldstndige indsats p dette omrde .
Det fremlgges p et gunstigt tidspunkt , dels p grund af den store udvikling af teknologi til indsamling og spredning af information , og dels fordi de europiske borgere er mere opmrksomme p livskvalitet , som beskyttelsen af sundheden har en afgrende indflydelse p .
I det nye program antages en global opfattelse bde af sundhedsbeskyttelsen og af midler , mekanismer og fremgangsmder til at hndtere problemerne p .
<P>
Sledes opstilles der i programmet tre mlstninger , som opfyldes med et snvert samarbejde mellem medlemsstaterne , bde globalt og bilateralt .
Frste ml er indsamling , bearbejdning og formidling af medicinske data , informationer , fremgangsmder og viden fra alle kilder .
Andet ml er udvikling af en mekanisme til direkte , hurtig og koordineret reaktion fra Fllesskabets side i forbindelse med trusler mod sundheden .
Tredje ml er behandling af faktorer , som har afgrende indflydelse p sundheden og er forbundet med livsstil , sociokonomiske forhold og miljet .
<P>
Undersgelsen af disse ml skal fre til udformningen af en strategi og politikker med henblik p at sikre kvaliteten af de enkelte aktioner og gre sundhedsbeskyttelsen mere effektiv .
Den store svaghed i programmet ligger imidlertid i , at der ikke findes et koordineringscenter , hvilket er absolut uundvrligt i en indsats , som er s omfattende og kompliceret , og som inddrager de nationale tjenester i medlemslandene , ikke-statslige organisationer , internationale instanser , Kommissionens tjenestegrene , net med eksisterende programmer , net , som skal udvikles i henhold til programmets forslag , og mange andre elementer .
Denne mangel har jeg vret srlig opmrksom p , og jeg er efter studier og en rkke forhandlinger net frem til et forslag om oprettelse af et Europisk Koordinerings- og Overvgningscenter for Sundhedsomrdet . Det foresls , at dette center skal fungere inden for Fllesskabets , det vil sige Europa-Kommissionens , og programmets rammer og bists af et udvalg bestende af reprsentanter for medlemsstaterne .
Dette er den bedste mde til at sikre , at alle mlene ns .
<P>
Ud over koordinering er der tilfjet en rkke karakteristiske elementer , som vedrrer indfrelse af en integreret strategi for sundhedsomrdet gennem udvikling af en tvrsektoriel politik ved fastlggelsen og gennemfrelsen af alle Fllesskabets politikker og aktioner .
Til indholdet af programmet for behandling af de faktorer , der har afgrende indflydelse p sundheden , foresls desuden udvikling af strategier og foranstaltninger for de genetiske , prnatale og biologiske faktorer , som uden tvivl har indflydelse p sundheden .
Desuden udgr sttte til aktioner med henblik p at finde frem til og fastlgge god praksis og retningslinjer for sundhedsomrdet et grundlggende element ved sikringen af et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau og for forebyggelse af sygdomme hos mennesker .
Det er indlysende , at hvis oplysningerne ikke er sammenlignelige , elementerne ikke er kompatible , og de systemer og net , som findes , eller som vil blive udviklet inden for rammerne af programmet , ikke kan fungere indbyrdes , vil effekten af aktionerne vre begrnset , og Fllesskabets indsats vil ikke kunne blive effektiv .
Af denne grund indfres bindende bestemmelser med henblik p udvikling af sammenlignelige sundhedsdata og kompatible informationssystemer , og der faststtes streng beskyttelse af oplysninger af personlig karakter .
<P>
Et andet element , som jeg finder er meget vigtigt , er budgettet .
Der br altid vre overensstemmelse mellem de ml , som faststtes , og de midler , der er til rdighed med henblik p at n dem .
Denne overensstemmelse er efter min mening ikke sikret i det foreslede program af to grunde : For det frste er de aktioner , som beskrives i programmet , usdvanligt omfattende og ambitise , og for det andet optager den forlngelse af de eksisterende programmer p sundhedsomrdet , som blev vedtaget i december sidste r , allerede ca . 80 millioner euro af det oprindelige budget p 300 millioner euro .
<P>
P baggrund af ovenstende stilles ndringsforslag , som skal gre det muligt at n programmets ml .
Det m i vrigt heller ikke et jeblik glemmes , at folkesundheden efter de p hinanden flgende kriser - BSE , dioxin , mund- og klovsyge - udgr et af EU ' s vigtigste prioriterede omrder , endog i forhold til alle de andre politikker .
<P>
Dette program fremlgges p et meget passende tidspunkt samtidig med den kolossale udvikling , der foregr p informatikomrdet , og de overraskende resultater inden for molekylrbiologi og gen- og bioteknologi . Disse ting vil medfre radikale ndringer af det medicinske forebyggelsesarbejde og vil vre af afgrende betydning for forebyggelse af sygdomme .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at konsolideringen af grundlaget for opbygningen af Europa forudstter konvergens , ikke kun p strategisk niveau og inden for politikker p det konomiske og det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde , men ogs p specifikke omrder som sundhed , uddannelse osv . Det drejer sig om nye former for integration , som jeg kalder nye former for konvergens , som udvider og uddyber integrationsprocesserne .
Jeg finder derfor , at det nye program udgr begyndelsen til en sdan konvergensprocedure p det livsvigtige omrde , som sundhedsomrdet er .
<SPEAKER ID=273 NAME="Jns">
, rdgivende ordfrer for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
( DE ) Hr. formand , kre kolleger , allerfrst vil jeg gerne takke hr . Trakatellis for hans fremragende betnkning .
Takken glder imidlertid ogs det ordfrende udvalg , som har overtaget alle 16 ndringsforslag fra Kvindeudvalget .
Det viser , at Parlamentet endnu en gang er kommet meget lngere , end nogle medlemsstater er kommet med deres sundhedspolitik .
<P>
Selv om vi kvinder udgr flertallet af befolkningen , og selv om den dobbelt eller tredobbelte belastning af kvinderne gennem erhvervsarbejde , familie og pleje af familiemedlemmer beviseligt krver en hj helbredsmssig pris , er man stadig ikke opmrksom nok p kvindespecifikke aspekter i sundhedspolitikken .
Vores sundhedssystemer er i reglen blinde for knsforskelle .
I de nationale afrapporteringer mangler der for det meste en inddeling efter kn .
Selv om det burde mane til eftertanke , at flertallet af alle de mennesker , der er afhngige af medicin i Europa og andre steder , er kvinder , i Tyskland er det beviseligt 70 % .
<P>
Vi har alts strkt brug for et mere solidt datagrundlag i hele Europa og isr for en overordnet sundhedsbetragtning .
Knspolitik skal fremover ogs have en central plads i sundhedspolitikken inden for forskning , forebyggelse og behandling .
Det nye program for en indsats for folkesundheden kan her vise vejen .
<P>
Hvert 20. minut dr en kvinde i Europa af brystkrft .
Hver niende kvinde rammes af sygdommen .
Sandsynligheden for at blive ramt stiger for hvert r .
Brystkrft kan imidlertid helbredes , hvis sygdommen opdages rettidigt og bliver behandlet rigtigt .
Derfor er der ogs her behov for at anvende bedste praksis .
Vi m srge for , at det ikke kun er fremskridt inden for tidlig konstatering , som udbredes i hele EU .
Efter at der er udarbejdet europiske principper for mammografi , drejer det sig nu om ogs at udforske og udbrede bedste praksis for behandlingen .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionens forslag til et program for Fllesskabets indsats for folkesundheden for perioden 2001-2006 er et velment forsg p at overvinde den hidtidige opsplitning af den europiske sundhedspolitik i mange enkeltstende programmer .
Mange kollegers bestrbelser p at komme med talrige supplerende anliggender i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , forsg p at forbedre Kommissionens tekst , og vores ordfrer hr .
Trakatellis ' rlige og arbejdskrvende bestrbelser p at tage hensyn til alle disse nsker har ikke kun givet os mange ndringsforslag , de har efter min mening ogs frt til en tekst , som ikke er bredygtig som Parlamentets udtalelse i den foreliggende form .
Der er utallige gentagelser , dobbelte formuleringer , uoverskuelige passager , selvmodsigende udsagn , krav , som er i modstrid med subsidiaritetsprincippet , selv om man bedyrer det modsatte .
<P>
Indholdsmssigt har jeg betnkeligheder ved Kommissionens prioritering , som bl.a. dokumenteres af inddelingen af midler .
Her kan jeg sttte ordfrerens ndringsforslag .
Men jeg har fortsat de allerstrste betnkeligheder ved det sikkert velmente forslag , hvor Kommissionen opfordres til at oprette , udvikle og drive et center for koordination og overvgning af sundhedsvsenet .
Jeg vil stemme imod alle disse ndringsforsalg og protesterer ogs udtrykkeligt imod , at vi behandler denne betnkning i plenarforsamlingen i denne uge , selv om oversttelsen frst forel mandag i denne uge .
<P>
Et rammeprogram ville kunne skabe den ndvendige gennemsigtighed for Fllesskabets sundhedsmssige aktiviteter og sikre den ndvendige fleksibilitet til at foretage prioriteringer i aktuelle situationer .
P den mde ville man kunne anvende de begrnsede midler fornuftigt og mlrettet .
Dette forudstter imidlertid et klart og umisforsteligt opdrag til Kommissionen , som efter min mening ikke foreligger med denne tekst .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Hr. formand , i dag har vi et af de vigtigste af de sprgsml , som optager de europiske borgere , til frstebehandling , nemlig handlingsprogrammet for folkesundheden .
For frste gang beskrives udviklingen i den europiske politik p sundhedsomrdet , resultater og svagheder ppeges , og der dannes et frste billede af de vanskeligheder , der er forbundet med gennemfrelsen af en sammenhngende fllesskabspolitik .
<P>
Europa-Parlamentet br med en vedtagelse af den relevante betnkning bevise sit engagement i indsatsen for at fremme sundheden , i princippet om forebyggelse og i forbedringen af de lgelige ydelser p alle planer .
Det str klart , at omrder som forskning og milj hnger direkte sammen med folkesundheden og br tages alvorligt i betragtning i handlingsprogrammerne .
Ogs samarbejdet mellem EU og de globale organisationer og ikke-statslige sundhedsorganisationer betragtes som uundvrligt , hvis der skal vre en kontinuerlig strm af oplysninger og udveksling af erfaringer med henblik p direkte respons p de alvorlige trusler .
Det br ligeledes understreges , hvor vigtigt det er , at offentligheden engageres og deltager aktivt i sundhedssprgsml .
For at genvinde de europiske borgeres tillid til fllesskabspolitikkerne p omrder , der vedrrer dem , br srlige problemer , der har direkte eller indirekte tilknytning til sundhed , tages op i god tid til rettidig og gennemsigtig behandling .
I det nye handlingsprogram erstatter tre globale ml de otte programmer , som er i gang nu .
Vi hber , at valget af de nye srlige ml ikke sker lsrevet fra sammenhngen og ud fra et pres , men p grundlag af de prioriteter , som opstilles af Verdenssundhedsorganisationen og andre organisationer , der beskftiger sig med dette omrde .
<P>
Hvad angr oprettelsen af et europisk overvgningscenter for folkesundheden , mener jeg , at det br fungere inden for rammerne af Kommissionen og gennemfre programmer for prioriterede omrder p sundhedsomrdet , idet der tages hjde for de internationale omstndigheder .
Desuden skal det indsamle , overvge og evaluere de relevante informationer med henblik p at foresl strategier og foranstaltninger , som det ogs skal koordinere .
Jeg vil gerne understrege , at indsamlingen af data br foreg under overholdelse af fortrolighedsprincippet , hvad angr personlige data om enkeltpersoner og grupper af personer .
Jeg finder det meget vigtigt , at den mentale sundhed for frste gang omtales som indsatsomrde i et folkesundhedsprogram .
Jeg vil gerne takke kommissren , fordi han engagerede sig personligt i dette emne og imdekom vores opfordring til at inddrage emnet i forslaget .
De videnskabelige fakta viser helt klart de neuropsykologiske sygdommes omfang og alvor , og vores respons skal vre direkte og effektiv , selv om den kommer med forsinkelse .
<P>
Endelig , hvad budgettet angr , mener jeg ganske vist ikke , at finansieringen skal vre sparsom p dette omrde , men da jeg er bekendt med de objektive budgetvanskeligheder , mener jeg , at forhjelsen p 80 millioner euro , som svarer til det belb , der bruges til forlngelsen af de eksisterende programmer , er meget realistisk .
Jeg nrer en optimistisk tro p , at Europa-Kommissionen og Rdet trods alle vanskeligheder vil blive enige om nvnte forhjelse , og til sidst vil jeg gerne takke ordfreren for det arbejde , han har gjort for at finde kompromiser , som virkelig har forbedret det oprindelige forslag .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg siger varmt tak til vores ordfrer , professor Trakatellis for , at han meget dygtigt har navigeret betnkningen gennem udvalget . Betnkningen har vakt stor interesse , den er meget vigtig , og den bliver derfor udsat for flere hundreder ndringsforslag , som vi har stillet .
<P>
Jeg vil specielt gerne ppege , at det er sjldent , at der under udvalgsarbejdet samarbejdes s meget mellem de politiske grupper , og ordfreren skal have en uforbeholden tak for det . Nr hr .
Schleicher kritiserede denne betnkning for , at den ikke koncentrerer sig tilstrkkeligt om vsentlige aspekter , og at den har for mange velmenende aspekter , kan jeg til gengld konstatere , at slutresultatet meget vel kunne have vret mere broget .
Betnkningen kunne have omfattet mange flere forskellige nsker .
Jeg mener , at ordfreren har srget for , at den alligevel udgr en helhed . Hvad angr hr .
Schleichers egen gruppe , tilfjede den her f.eks. et helt nyt prioriteringsomrde .
Hans gruppe krver , at der indfres et femte specialml med tilknytning til genterapi og diagnosticering af genetiske sygdomme , kloning osv .
Min gruppe mente virkelig ikke , at denne tilfjelse var ndvendig .
<P>
Folkesundhed er absolut et essentielt arbejdsomrde for Unionen af den grund , at Amsterdam-traktaten faktisk forpligter Unionen til at tage hensyn til sundheden p alle arbejdsomrder .
P den mde bliver vi stillet over for meget krvende udfordringer .
Min gruppe vil specielt gerne fremhve vigtigheden af denne integration , og Kommissionen vil f en stor opgave med at tilpasse landbrugspolitikken efter sundhedskravene .
Tnk f.eks. p den mad , vi spiser .
Det vil sikkert betyde , at vi i fremtiden producerer og spiser lidt mere vegetarmad og lidt mindre kd .
I industripolitikken betyder det , at nr vi laver strategier for kemikalier , skal vi have meget klare udgangspunkter med hensyn til folkesundheden .
Det betyder , at fdevareindustrien skal acceptere , at der er strammere bestemmelser for f.eks. fdevarernes saltindhold .
Mange konflikter er p vej , og vi kan hbe , at Kommissionen bearbejder disse forslag videre , og s kan Ministerrdet og Parlamentet afklare situationen ved andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , det kan synes overraskende , at vi fra venstre side af salen lyknsker ordfreren og bifalder hans betnkning , men det er fordi , den overbeviser os .
For hr . Trakatellis taler om et princip , som vi er enige i : Sundhed er ikke en vare , man kan handle med .
Og han taler om to ml : sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse , og hele hans forslag drejer sig om disse to ml , og det er absolut ndvendigt , at de ns med et sundhedsprogram .
I begyndelsen taler han om den ndvendige samordning , ikke kun i de netvrk , der beskftiger sig med sundhed , men med medlemsstaterne og ogs med de ikke-statslige organisationer .
Og i slutningen taler han ogs om et forslag , som vi er enige i : forslaget om at oprette et Koordinerings- og Overvgningscenter for Sundhedsomrdet .
<P>
Vi er ogs enige i , at der br vre en mulighed for at reagere hurtigt p trusler mod sundheden , der har vret for nylig og fortsat eksisterer .
Og ulighederne skal ogs overvindes . Der er stadig uligheder mellem medlemsstaterne og inden for medlemsstaterne , og ordfreren og Miljudvalget minder om , at disse uligheder br overvindes , og de lgger meget vgt p vedvarende uddannelse af lger og sundhedspersonale , men ogs p sundhedsmssig uddannelse og undervisning af skolebrn .
Og det mener vi er afgrende .
<P>
Og han undlader ikke at tale om risici , der i dag bekymrer befolkningen meget , og som har at gre med mobiltelefoners og mobiltelefonis indvirkning p helbredet , med de hje master , der skyder op i byerne i jeblikket og udsender elektromagnetiske blger .
Og ogs om risici ved radioaktivitet og konkret om det , der ogs blev talt om - og det er en diskussion , der ikke br hre op - om sundhedsrisiciene ved forarmet uran og andre risici .
Jeg synes , at det er en god betnkning , og at den fortjener at blive vedtaget af Parlamentet i morgen .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg glder mig over denne betnkning og de tre hovedelementer i den , som vi allerede er opmrksomme p .
Jeg sttter fuldt ud den holdning , som kommissren for sundhed og forbrugerbeskyttelse , hr . Byrne , indtager , nr han siger , at det er farligt at antage , at en medlemsstat kan beskytte sine borgeres sundhed ved egne anstrengelser alene .
Han har helt ret heri .
Vi ved , at der er et flles marked , hvor der er fri bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital inden for Den Europiske Unions territorium .
Smitsomme sygdomme , der pvirker vores borgeres sundhed , standser ikke ved grnserne .
<P>
Borgere i hver enkelt medlemsstat m have adgang til de mange informationer om faktorer , der pvirker deres sundhed , og om den mde , hvorp det offentlige sundhedssystem i det pgldende land dkker deres behov .
Forslaget dkker ogs vigtige lovgivningsmssige initiativer p omrder ssom sikkerhed for blod og blodprodukter samt gennemfrelsen af mere vidtspndende antirygningskampagner .
<P>
Kommissionen m have en central , koordinerende rolle inden for folkesundheden for at hndtere sygdomme , lige fra at opdage deres begyndelse til praktisk behandling .
Det er meget vigtigt , at homopati ogs medtages som en medicinsk behandling inden for Fllesskabets handlingsplan for folkesundhed .
Endelig br EU ogs bevilge flere finansielle ressourcer til undersgelse af rsagerne til og en mulig kur mod Alzheimers sygdom .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , sidste r afsluttede jeg mit indlg i debatten om forlngelsen af de europiske folkesundhedsprogrammer med at sige , at udviklingen p folkesundhedsomrdet i Unionen gr for vidt .
Folkesundhed er national politik , og det skal den fortsat vre .
Jeg er derfor imod folkesundhedsprogrammer , som bruges til at angribe de nationale politikker , mens de foreliggende programmer faktisk ikke har nogen mervrdi i forhold til medlemsstaternes anstrengelser .
<P>
Nu , hvor der diskuteres et nyt folkesundhedsprogram , bliver jeg endnu mere bekymret .
Formelt siger man , at subsidiaritetsprincippet skal overholdes , men det er et tomt lfte .
Miljudvalget har udvidet og pyntet programmet med alt , hvad der kan vedrre folkesundheden .
Derudover er budgettet hvet fra 300 til 500 millioner euro , hvormed der bl.a. skal oprettes et Europisk Koordinerings- og Overvgningscenter for Sundhedsomrdet .
Sdan et koordineringscenter er ikke blot undvendigt , men endvidere unskeligt , fordi jeg forventer , at det vil blive brugt til at udvikle en europisk i stedet for en national folkesundhedspolitik .
<P>
Hvis Unionens institutioner vil sende et klart signal med hensyn til folkesundhed , skal de fjerne sttten til tobaksdyrkningen helt .
Det giver Unionen penge , i stedet for at den bruger penge p projekter , som medlemsstaterne selv kan gennemfre og finansiere .
Med hensyn til alkohol og narkotika er det medlemsstaterne , som skal fre en restriktiv politik .
<P>
Desuden kan EU inden for rammerne af fremme af folkesundheden gre mere for ansgerlandene , hvor sgar basissundhedsplejen er mangelfuld .
Med relativt f penge kan forskellige sygdomme bekmpes effektivt .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , jeg formoder , det er passende , at denne foranstaltning er net frem til dette plenarmde i verdenssundhedsugen , med dens srlige vgt p den mentale sundhed .
I forrige uge offentliggjorde vi her i Parlamentet hvidbogen om epilepsi . Ca .
15 millioner af vores europiske medborgere vil blive ramt af denne sygdom i lbet af deres liv , og det vil koste ca . 20 milliarder euro om ret plus omkostningerne for den enkelte og dennes familie i form af tabt indkomst og omkostningerne for medlemsstaterne i form af mistede skatteindtgter .
Hvis man ganger dette med alle sygdomme og forstyrrelser af fysisk og mental art og dertil lgger virkningen af afslutningen p det kommunistiske system i steuropa og det forhold , at sundhedsproblemerne krydser grnserne i begge retninger , lige fra miljforurening til seksuelt overfrte og narkotikarelaterede sygdomme , vil man se , at den konomiske virkning af sundhedsproblemerne er kolossal .
<P>
EU har ingen kompetence , hvad angr sundhedssektoren , men har altid haft kompetence med hensyn til sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen samt folkesundhed og smitsomme sygdomme , der ikke respekterer nationale grnser .
P det sidste har EU fet kompetence til fremme af sundhed og forebyggelse af sygdomme og vurdering af sundhedsmssige risici .
Nu m vi g videre med dette sammen med reformen af vores handlingsprogram for sundhed , som denne betnkning lgger op til .
Jeg anbefaler betnkningen , ordfrerens arbejde og det , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har tilfjet til dette arbejde .
Vi skal hve sundhedsstandarderne i EU , ikke ved hjlp af direktiver , men ved hjlp af forskning og uddannelse og ved at finde frem til , hvad der er god praksis , samt ved at udbrede kendskabet hertil .
Det vil ikke koste skatteyderne det hvide ud af jnene , kun 83 millioner om ret , hvis vores flles holdning godkendes - en ringe sum i forhold til en massiv udfordring .
<P>
Man fortller os , at Rdet ikke vil acceptere 83 millioner euro om ret i seks r , men 63 millioner euro om ret er det , der blev brugt under det gamle program .
Hvis man blot lgger ca . 5 % til i seks r , bliver det 83 millioner euro .
Hvis man tager Kommissionens forslag om 50 millioner euro og reducerer det med samme belb , kan man beskre sundhedsbudgettet til 37 millioner euro i faste priser for dette nye ansvarsomrde .
<P>
Hvis de gr det , s lad det komme over deres samvittighed , at de har stemt imod 20 millioner euro om ret til sundhed , samtidig med at de har godkendt et rsbudget p over 1 milliard euro til sttte for tobaksdyrkning .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , dette forslag til et handlingsprogram om folkesundhed er noget , som Parlamentet i hj grad m hilse velkomment .
Sundheden er et sprgsml , som meningsmling efter meningsmling viser , er det , som vores borgere i hele EU prioriterer hjest .
Dette sprgsml har betydning for almindelige mennesker . Folk forstr det , nr man taler om sundhed .
Det br vi ikke et jeblik glemme , mens vi drfter denne betnkning her til aften .
Vi taler ofte om at komme tttere p borgerne , og med en elendig valgdeltagelse i hele Unionen ved de sidste valg til Parlamentet br vi ikke glemme , hvad der er vigtigt for vores borgere .
<P>
Som vi alle ved , tillgger artikel 152 folkesundheden strre betydning end nogensinde fr , s der nu skal tages hensyn til sundheden under overvejelsen af alle EU ' s politiske omrder .
Med dette program kan vi direkte forge livskvaliteten for borgerne i EU .
Ved at anlgge en horisontal tilgang til folkesundheden kan vi drage den bedste nytte af de begrnsede ressourcer .
Med en hurtig varslingsenhed til at hndtere smitsomme sygdomme kan vi handle langt mere effektivt .
Med en vurdering af de sundhedsmssige virkninger kan vi opdage , hvad der virker , og hvad der ikke gr det .
Med mere oplysning om sundhed til vores borgere vil deres livskvalitet bestemt blive forbedret .
<P>
Selv om jeg sttter meget af det , ordfreren foreslr , er jeg stadig bekymret over det centrale sprgsml .
Jeg frygter , at dette sprgsml kan forsinke hele programmet p grund af de juridiske sprgsml , der indgr i det .
Derudover er jeg ogs bange for , at et sdant center vil sluge meget af budgettet og kun efterlade meget lidt til det arbejde , der faktisk effektivt har forbindelse til vores borgere .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at sundhed har at gre med borgerne .
Vi m garantere , at dette forslag , der skal glde for de nste fem r , bliver effektivt .
Vi m levere varen med hensyn til sundhed og trivsel .
Vi m jo tnke p , kre kolleger , at valget til Europa-Parlamentet ikke er s langt borte !
<SPEAKER ID=282 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er ordfreren , professor Trakatellis , og medlemmerne af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og andre involverede udvalg meget taknemmelig for alt deres arbejde med dette vigtige og ambitise program , som er et afgrende element i Fllesskabets samlede sundhedsstrategi .
<P>
Programmet reprsenterer et afgrende fremskridt med hensyn til udvikling af en effektiv europisk sundhedspolitik .
Det er vigtigt , fordi beskyttelse og forbedring af folkesundheden er det helt centrale for vores borgere og for vores forventninger og det , der optager os .
Som vi alle er opmrksomme p , er relevansen af sundhedspolitikken hurtigt ved at blive en lakmusprve p EU ' s trovrdighed over for vores borgere .
Programmet vil tage fat p disse hensyn ved at tilvejebringe yderligere sttte og flere initiativer p disse omrder , hvor Fllesskabet kan gre en virkelig forskel , sdan som det er planlagt i artikel 152 med ndringsforslag fra Amsterdam-traktaten .
<P>
Det program , vi har til overvejelse i dag , giver et omfattende svar p de bekymringer , som Parlamentet , Kommissionen og Rdet er flles om , og hvor de tidligere har udtalt sig om manglerne ved de hidtidige programmer .
Som flge deraf bevger vi os bort fra fortidens fragmenterede , sygdomsfokuserede og projektcentrerede foranstaltninger , hvor ressourcerne blev spredt over et stort omrde , s virkningen for folkesundheden blev forringet , og kravene til konomisk styring blev mangedoblet .
I stedet arbejder vi hen imod at forbedre fokus for sundhedspolitikken og gre projektstyringen mere strmlinjet , hvilket vil minimere bureaukratiet , forbedre koordineringen , forge gennemskueligheden og maksimere virkningen .
Dette programs nye opbygning vil ogs sikre en vis fleksibilitet , s vi kan reagere p uforudsete sundhedspolitiske problemer , nr og hvis de opstr .
Den giver en horisontal ramme , som vil gre det muligt i fremtiden at basere sig p politiske initiativer p grundlag af en bred vurdering af folkesundheden .
Med andre ord vil programmet yde uvurderlig sttte til udformningen af sundhedspolitikken i Fllesskabet .
<P>
Dette program peger p tre handlingsstrategier , som tilsammen stter os i stand til at finde frem til og hndtere de vsentligste sundhedsproblemer , som vi str over .
For det frste ved at forbedre kendskabet til folks helbred samt til sundhedsmssige indgreb og den mde , sundhedssystemet fungerer p .
For det andet ved at forudse og reagere hurtigt p de vsentligste trusler mod sundheden .
For det tredje ved at tage fat p de afgrende underliggende rsager til drligt helbred , der ikke alene har forbindelse med personlig livsstil , men ogs andre afgrende rsager : sociale , konomiske og miljmssige faktorer osv .
<P>
Det glder mig at se , at srdeles mange af de ndringsforslag , De drfter , er p linje med dette generelle syn p folkesundheden og den mde , vi p fllesskabsplan br hndtere den p .
Vi kan derfor fuldt ud acceptere 61 ndringsforslag .
Der er yderligere 24 ndringsforslag , der indeholder vrdifulde ider , som vi kan tilslutte os , men som ikke er helt acceptable i dens nuvrende form .
Det skyldes enten , at de indeholder specifikke og substantielle enkeltheder , der er i konflikt med programmets holdning , eller at de rejser vanskelige sprgsml .
Med s mange ndringsforslag er det ikke muligt for mig at kommentere hvert enkelt af dem .
Jeg vil derfor koncentrere mig om fire afgrende omrder , hvor der er adskillige ndringsforslag , som vi ikke kan acceptere , og hvor jeg tror , at det vil vre srlig nyttigt at gre Kommissionens holdning klar .
<P>
For det frste vedrrende programmets rkkevidde og struktur .
Selv om de fleste ndringsforslag respekterer og styrker programmets horisontale eller politikbaserede tilgang , er der adskillige , ssom ndringsforslag 12 , 65 , 66 , 85 , 91 , 100 , 111 , 112 og 113 , der gr imod denne holdning .
De indfrer i beslutningen henvisning enten til srlige sygdomme og betingelser eller til meget prcise initiativer , der skal tages .
<P>
Det kan vre nyttigt at give en illustration af nogle vsentlige sundhedsbyrder og aktiviteter i en betragtning , men man m vre meget forsigtig med at sikre , at programmet ikke bliver s overfyldt med prioriteringer og aktioner , at det ikke blot mister sin generelle orientering , men ogs den ndvendige fleksibilitet til effektivt at reagere p nye udviklinger og trusler , efterhnden som de opstr .
Begivenheder fra de senere r har klart vist behovet for at bevare en sdan fleksibilitet .
Derfor er det vigtigt at fokusere p ngleomrder , hvor der kan opns reelle forbedringer .
Aktiviteter , der gentager andre fllesskabsprogrammer , br undgs , og herved vil man ogs undg undvendig brug af sparsomme ressourcer .
Af denne grund er ndringsforslag 86 , 88 , 89 , 92 , 94 og 110 ikke acceptable .
De berrer alle emner , der dkkes af andre fllesskabsprogrammer , ssom etablering af programmer i steuropa , vold mod kvinder , risiko ved mobiltelefoner , supplerende behandlingsmetoder og forskning .
<P>
Parlamentet har bestrbt sig p ikke at overtrde subsidiaritetsprincippet , det vil sige medlemsstaternes ansvar inden for sundhedsomrdet .
Programmet har en klar rolle i relation til information om , hvordan sundhedssystemerne virker , men det br ikke fortolkes sdan , at Fllesskabet har en rolle at spille ved driften af specifikke sundhedstjenester .
De henhrer under medlemsstaterne .
Derfor er ndringsforslag 79 , 99 og 102 , der drejer sig om at beskytte patienters rettigheder og etablere videnscentre for miljtoksikologi og genterapi og kloning , ikke acceptable . Og selv om jeg tilsluttede mig , at patienters ret til enkel , klar og videnskabeligt plidelig information om deres sygdom i sig selv er et vrdifuldt ml , har Fllesskabet desvrre begrnset kompetence under artikel 152 i EF-traktaten .
<P>
Jeg gr nu over til et andet sprgsml i forbindelse med programmets grundlggende struktur og rkkevidde .
ndringsforslag 106 , som vi har fet forelagt i dag , formulerer nogle aktioner , der har til hensigt at bygge bro mellem programmet og andre politikker .
De ider , det indeholder , f.eks. om vurdering af de sundhedsmssige virkninger , m man hilse velkomne , men s vidt jeg kan se , br man ikke tage fat p dette arbejde for sig selv , isoleret fra de andre initiativer i programmet .
Faktisk er sundhedsaspektet af andre politikker et grundlggende trk i hele den samlede sundhedsstrategi .
Aktiviteter , der har at gre med vurdering af de sundhedsmssige virkninger , br derfor placeres sikkert inden for den struktur , der er foreslet i programmet , og ikke hgtes p som et yderligere srligt handlingsomrde .
For at vre konsekvent br inddragelse af sundhed i andre politikker udgre en del af kernen i vores tre programmer .
Derfor er ndringsforslaget kun delvis acceptabelt .
<P>
For det andet vil jeg sige noget om gennemfrelsen .
Forudstningen for , at alle disse ml kan ns , er , at kapaciteten til at gennemfre dem er til stede . Lad mig straks sige , at jeg fuldt ud accepterer , at Kommissionen i jeblikket ikke har den tekniske kapacitet til at mde udfordringen fra gennemfrelsen .
Der er ingen tvivl om , at vi kommer til at gre os vsentlige bestrbelser p at f koordinering , overvgning og implementering af kapaciteten p plads p en mde , der svarer til den tekniske udfordring , som programmet udgr . Uden tvivl er sprgsmlet af afgrende betydning for de tre institutioner i denne proces .
<P>
Programmets succes vil i hj grad afhnge af vores evne til at kombinere de ndvendige ressourcer og den ndvendige ekspertise p fllesskabsniveau , inden for medlemsstaterne og i internationale organisationer .
Kommissionen vil gre alt , hvad den kan , for at sikre , at programmet fungerer gnidningslst , ved at skabe en effektiv koordinering og overvgningskapacitet , som er af afgrende betydning for , at programmet kan f succes .
<P>
I jeblikket er jeg ved at undersge forskellige muligheder for at sikre denne kapacitet , f.eks. mder , hvorp man kan styrke den indre kapacitet , eller de nye muligheder , som eksternaliseringsinitiativet frembyder for at etablere et eller flere specialiserede organer til forskellige gennemfrelsesopgaver .
Men ndringsforslagene indbefatter en stor mngde henvisninger til oprettelsen af sundhedskoordinering og overvgningscentre i beslutningen om programmet .
<P>
Lad mig helt klart give udtryk for vores holdning til dette .
Som jeg har sagt , er jeg helt enig i ndvendigheden af en mekanisme , der kan sikre effektiv koordinering og overvgning , for at programmet kan f succes .
Jeg er ogs enig i , at det m ske under Kommissionens auspicier . Men Parlamentets forslag om at etablere et center inden for Kommissionen , som nvnes i en rkke ndringsforslag til beslutning om programmet , rejser en rkke alvorlige juridiske og institutionelle vanskeligheder .
I srdeleshed er det i konflikt med Kommissionens ret til selv at bestemme , hvordan den skal organiseres . Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 11 og 49 og heller ikke de dele af andre ndringsforslag , der indeholder en henvisning til et " Koordinerings- og Overvgningscenter for Sundhedsomrdet " .
<P>


For at opsummere vores holdning , mener jeg , at vi stort set er enige om , hvad det er ndvendigt at gre , men vi m tnke omhyggeligt over , hvordan vi kan n dette , under hensyntagen til de juridiske , institutionelle og budgetmssige implikationer .
Lad mig i overensstemmelse med disse ml , som der er enighed om , bekrfte , at jeg fler mig forpligtet til at arbejde aktivt sammen med Parlamentet og Rdet i de kommende uger for at finde frem til lsninger , s der kan vre tilstrkkelige strukturer , ekspertise og ressourcer til rdighed til en ordentlig gennemfrelse af programmet .
<P>
Det bringer mig til det tredje punkt , nemlig budgettet .
Kommissionens forslag er et totalt budget p 300 millioner euro over en periode p seks r . Der er to ndringsforslag til overvejelse i dag om at forge dette belb til henholdsvis 500 millioner euro - ndringsforslag 72 - og 380 millioner euro - ndringsforslag 109 .
Afgrelsen om dette er op til Rdet og Europa-Parlamentet som budgetmyndighed .
P dette stadium vil jeg simpelthen sige , at Kommissionen holder sig til sit oprindelige forslag .
Det blev udformet p basis af en vurdering af omkostningerne ved de initiativer , der er medtaget i programmet , og stemmer overens med de finansielle overslag . Det er klart , at ethvert forslag om at fje noget til de initiativer , der er lagt op til , vil have budgetmssige implikationer .
<P>
Jeg kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 37 , 72 og 109 om det samlede budget til programmet .
Derudover forsger ndringsforslag 72 , 103 og 109 at stte grnser for , hvordan vi kan anvende budgettet til programmet .
ndringsforslag 72 og 109 fastslr , at hvert enkelt delprogram skal have mindst 25 % af budgettet .
ndringsforslag 103 foreslr en begrnsning af anvendelsen af licitation og hver derudover loftet for den procentdel af et projekts omkostninger , der kan dkkes ved sttte .
Sdanne restriktioner underminerer det centrale princip , at programmet skal vre fleksibelt og i stand til at reagere p nye udfordringer , nye risici og bekymringer i offentligheden , der mtte vise sig i de kommende seks r .
<P>

Derfor kan jeg heller ikke acceptere et minimumsbelb for udgifterne til hvert enkelt delprogram eller en begrnsning af brugen af licitation .
Jeg er dog parat til at hve grnsen for sttte til de 70 % , der er tilladt under de finansielle regler , Kommissionen har fastlagt , men jeg kan ikke g derudover .
<P>
Endelig er der med hensyn til komitologi en rkke ndringsforslag , der drejer sig om , hvilken type udvalg der skal nedsttes . Vi havde oprindelig foreslet et rdgivende udvalg , da det ville minimere det bureaukrati og proceduremssige arbejde , der var ndvendigt .
ndringsforslag 42 og 73 lgger op til et udvalg , der skal kombinere forvaltnings- og rdgivningsproceduren . Fra vores eksisterende sundhedsprogrammer har vi erfaring med at arbejde med et udvalg med blandet procedure .
Desuden er dette p linje med Rdets afgrelse 1999 / 468 .
Derfor kan Kommissionen acceptere disse ndringsforslag .
<P>
Men i ndringsforslag 74 specificeres en lang rkke opgaver , som udvalget skal udfre i sin egenskab af forvaltningsorgan .
Selve antallet af disse opgaver ville virke mod deres hensigt , hvad angr fleksibilitet , nr man skulle gennemfre programmet og sikre , at udvalget fungerer ordentligt .
Derfor er der nogle af bestemmelserne i dette ndringsforslag , f.eks. om rsbudgettet og arrangementer og procedurer til at udvlge og finansiere projekter , jeg ikke kan g ind for , da Kommissionen i henhold til artikel 234 i EF-traktaten er ansvarlig for gennemfrelsen af budgettet .
Derfor kan jeg kun acceptere det delvis .
<P>
Desuden kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 105 om forelggelse af et rligt arbejdsprogram for Parlamentet til udtalelse .
Men jeg kan acceptere at forelgge det til underretning , som det er formuleret i ndringsforslag 46 .
<P>
For at opsummere er 28 ndringsforslag af de grunde , jeg har nvnt , ikke acceptable . Det er ndringsforslag 33 , 36 , 37 , 41 , 62 , 65 , 66 , 71 , 72 , 83 , 85 , 86 , 88 , 89 , 91 , 92 , 94 , 97 , 99 , 100 , 102 , 104 , 105 , 109 , 110 , 111 , 112 og 113 .
Jeg kan kun delvis acceptere ndringsforslag 6 , 11 , 12 , 14 , 27 , 29 , 32 , 44 , 48 , 49 , 50 , 51 , 54 , 57 , 63 , 70 , 74 , 76 , 77 , 79 , 80 , 93 , 103 og 106 . P den anden side kan jeg , som jeg har antydet , fuldt ud acceptere de vrige 61 ndringsforslag .
<P>
Jeg gentager min psknnelse af alt det konstruktive arbejde , som ordfreren og udvalget har lagt i dette .
Mange af ndringsforslagene vil forbedre forslaget . Med hensyn til de punkter , hvor der er vanskeligheder tilbage , er Kommissionen parat og villig til at hjlpe med hurtigt at finde lsninger .
Jeg er sikker p , at vi kan arbejde sammen om at lse de tilbagevrende problemer under samrdsproceduren .
Faktisk viser det forhold , at Kommissionen delvis kan acceptere 85 af de 113 ndringsforslag , vores vilje til at tage Parlamentets vsentlige politiske bidrag med og vores tillid til , at vi sammen vil vre i stand til at f gang i dette vigtige program s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr David Byrne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Golden Share
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0166 / 2001 af Galeote Quecedo m.fl. for PPE-DE-Gruppen til Kommissionen om " Golden-share " ;
<P>
B5-0167 / 2001 af Gasliba i Bhm og Huhne for ELDR-Gruppen til Kommissionen om " Golden-share " .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , i 1997 vedtog Kommissionen en fortolkende meddelelse - og jeg understreger fortolkende - om EU-interne investeringer , som den hverken forelagde for Europa-Parlamentet eller Rdet .
Og p baggrund af den meddelelse har Kommissionen anlagt sag mod indtil videre ni af de 15 medlemsstater , hvis vi ikke tager meget fejl .
<P>
Ingen stter sprgsmlstegn ved Kommissionens ansvar for at retsforflge formodede overtrdelser af fllesskabsretten .
Det , som PPE-DE-Gruppen kritiserer , er , at Kommissionen under henvisning til den fortolkende meddelelse ensidigt har fastsat spillereglerne p et meget vigtigt omrde , og det bevises af det faktum , at Det Europiske Rd i Stockholm har beskftiget sig med det og efter vores mening p den mde har frarvet Parlamentet og Rdet lovgivningskompetence .
<P>
Jeg gr ud fra , at kommissr Bolkestein husker , at Domstolen allerede har skabt prcedens for ophvelse af en lignende fortolkende meddelelse om pensionsfonde , netop fordi Kommissionen overskred sine befjelser .
Men sagen er , hr. kommissr , at denne meddelelse fra 1997 desuden er blevet forldet p grund af den seneste konomiske udvikling .
Af disse rsager er det vigtigt for Parlamentet , at kommissren svarer klart p , om han agter at gre brug af sine befjelser og stille Parlamentet og Rdet et forslag til retsakt om EU-interne investeringer .
Min gruppe mener naturligvis , at det er helt ndvendigt i lyset af de nuvrende omstndigheder , og jeg er forvisset om , at kommissren ved afslutningen p denne forhandling vil vre overbevist om , at langt strstedelen af Parlamentet mener det samme .
<P>
Efter at have talt om disse interessante omstndigheder vil jeg g over til at tale om bningen af nationale markeder p ngleomrder inden for konomien , hvor der stadig inden for EU er monopolsituationer , som skaber en asymmetrisk virkelighed .
Visse medlemsstater har faktisk fulgt Fllesskabets retningslinjer og gjort sig store bestrbelser p at bne deres telekommunikationsmarkeder eller andre markeder for konkurrence .
Andre medlemsstater har imidlertid ikke truffet lignende foranstaltninger , og deres markeder er derfor stadig lukkede for konkurrence udefra .
<P>
Det er set i den sammenhng , at PPE-Gruppen mener , at der br indfres forebyggende mekanismer som " Golden Share " , for ellers ville der vre forudstning for objektiv forskelsbehandling .
Og derfor sprger jeg kommissren , hvad Kommissionen agter at foresl for at gre det muligt for de medlemsstater , der er i gang med at privatisere og bne deres konomier for fri konkurrence , at fastholde mlet med den privatisering .
<P>
Hr. kommissr , p torsdag vil Parlamentet stemme om en beslutning , der afspejler dets holdning ved forhandlingens afslutning .
Jeg er overbevist om , at Kommissionen til enhver tid vil henholde sig til den interinstitutionelle aftale , som knytter os sammen , og at De , hr. kommissr , vil handle derefter og benytte Deres lovgivningsinitiativ , og at De derfor vil stille Parlamentet et konkret forslag jeblikkeligt .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , hr. kommissr Bolkestein , mine damer og herrer , vores gruppe har i sit forslag , der tilslutter sig PPE-DE-Gruppens bekymring , givet udtryk for dens utilpashed ved den konkurrenceforvridende situation , der eksisterer i praksis , og som - det er blevet nvnt - p en eller anden mde bringer netop de omrder , hvorp visse medlemsstater har bnet op for konkurrence , har liberaliseret deres virksomheder , i en forsvarsls situation , og s str vi over for en uligevgtig situation , hvor virksomheder , der stadig nyder godt af at vre offentlige virksomheder med det deraf flgende monopol i en medlemsstat , benytter sig af bningen af det eksterne marked og udver illoyal konkurrence over for virksomheder , der har underkastet sig det , vi kunne kalde markedskrfternes frie spil .
<P>
Som hr . Galeote sagde , har der vret og er der retssager i gang mod Belgien , Frankrig , Italien , Spanien , Portugal og Det Forenede Kongerige , og der er ivrksat overtrdelsesprocedurer mod Danmark , Tyskland og Holland .
Det er alts en generel situation , der viser , at principperne for meddelelsen fra 1997 , som der er blevet henvist til , ikke lngere er gyldige .
Derfor forlanger vi , at der sker en ajourfring p det relevante lovgivningsplan med Parlamentets behrige deltagelse , og at denne lovgivning ajourfres for p den ene side at fjerne disse privilegier og p den anden side give garantier til de medlemsstater , der har handlet i overensstemmelse med processen for bning af markederne . De er ved at liberalisere dem , og de skal have de tilsvarende garantier , sledes at virksomheder , som trder ind p dette europiske indre marked , fr alle de garantier , som deltagelsen i det indebrer .
<SPEAKER ID=287 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke bde hr .
Galeote Quecedo og hr . Gasliba i Bhm for de sprgsml , de har stillet , og som berrer et vigtigt aspekt af det indre marked .
<P>
M jeg begynde med at sige , at meddelelsen af 19. juli 1997 om visse juridiske aspekter af investeringer inden for EU , som begge talerne har henvist til , ligesom en rkke andre meddelelser blev vedtaget af Kommissionen p basis af dens enekompetence , der er afledt af dens rolle som traktaternes vogter .
Som det er specificeret i selve meddelelsen , er mlet med den at angive over for de nationale myndigheder og erhvervsdrivende i medlemsstaterne , hvordan Kommissionen fortolker traktatens bestemmelser om kapitalbevgelser og retten til etablering for at reducere risikoen for divergerende juridiske fortolkninger .
<P>
De principper , der er formuleret i denne meddelelse , bygger basalt p Domstolens jura , og den er naturligvis fortsat den eneste kompetente institution , der kan give definitive fortolkninger af fllesskabslovgivningen .
<P>
I overensstemmelse med artikel 56 i EF-traktaten er alle restriktioner for kapitalbevgelse mellem medlemsstaterne forbudt , hvad enten de er diskriminerende eller ikke-diskriminerende .
Meddelelsen , der drejer sig om investeringer inden for Fllesskabet , gr dybere ind i sprgsmlet om respekt for dette fundamentale princip , hvad angr to former for kapitalbevgelse : erhvervelse af indenlandske vrdipapirer og direkte investeringer .
Alle restriktioner , der drejer sig om disse kapitalbevgelser , kan frembyde problemer med kompatibilitet , i srdeleshed med artikel 56 , der handler om fri bevgelighed af kapital , og artikel 43 , der drejer sig om fri etableringsret .
Den meddelelse , jeg henviste til for lidt siden , siger , at borgere fra andre medlemsstater i EU i overensstemmelse med selve iden om direkte investeringer skal have ret til at opkbe aktiemajoriteter og udve den stemmeret , der knytter sig hertil , og forvalte virksomheder i en anden medlemsstat p samme betingelser , som glder for dennes egne borgere .
<P>
Mens den frie etableringsret og frie kapitalbevgelse er blandt de fundamentale frihedsrettigheder i traktaten , er der visse undtagelser fra de generelle regler , som tillader medlemsstaterne at indfre visse restriktioner .
Hvad angr den frie etableringsret , kan disse restriktioner vre motiveret med udvelsen af offentlig myndighed eller hensyn til national politik , offentlig sikkerhed eller folkesundhed - artikel 46 .
Hvad angr den frie bevgelighed for kapital , kan de retfrdiggres p grundlag af ndvendige foranstaltninger p skatteomrdet af hensyn til god overvgning eller anvendelsen af anmeldelsesprocedurer eller af overvejelser , der drejer sig om national politik eller offentlig sikkerhed - artikel 58 .
Endelig kan medlemsstaterne trffe foranstaltninger , som de finder helt ndvendige af hensyn til deres sikkerhed i forbindelse med forsvarssektoren - artikel 296 .
<P>
I overensstemmelse med de juridiske fortolkninger fra Domstolen er det ndvendigt at fortolke disse undtagelser snvert for at tilfredsstille kriteriet om proportionalitet .
Alle fortolkninger , der er baseret p konomiske kriterier , br udelukkes .
En undtagelse m ikke vre et middel til arbitrr forskelsbehandling eller en skjult restriktion over for de frie kapitalbevgelser .
I lyset af de principper , jeg lige har skitseret , og under hensyntagen til at traktaten er neutral over for , om virksomheder er offentlige eller private , er det klart , at alle restriktioner , der har til forml at forhindre senere opkb fra investorer i andre medlemsstater af en aktiemajoritet i privatiserede selskaber under pskud af , at disse investorers kapital i forskelligt omfang er offentligt ejet , ikke kan retfrdiggres ud fra de undtagelsesbestemmelser i traktaten om kapitalbevgelser eller etableringsret , som jeg skitserede for et jeblik siden .
<P>
M jeg afslutningsvis sige , at som medlemmerne af Parlamentet mske ved , vil Kommissionen inden lnge holde en debat om restriktioner for investeringer inden for Fllesskabet .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den beslutning , som vi taler om i aften , giver anledning til to sprgsml .
Frst er der problemet med Fllesskabets lovgivning .
Hvis vi ser p Fllesskabets retskilder , har vi p den ene side den oprindelige lovgivning i traktaten , og p den anden side direktiver og forordninger , som udstedes under Rdets og Parlamentets medvirken .
Men mellem de to har der indlejret sig noget , som ofte betragtes som retskilde , nemlig meddelelserne .
Det er en af disse meddelelser , vi taler om i dag .
<P>
Hr. kommissr , De gjorde med rette opmrksom p , at denne meddelelse kun er en fortolkning og ogs er baseret p Domstolens domspraksis .
Men ofte kan det se ud , som om det var Kommissionen , som fortolkede lovgivningen alene , uden medvirken fra Rdet og Europa-Parlamentet .
Kommissionen optrder som enelovgiver , sdan som det var tilfldet i det gamle Byzans p kejser Konstantins tid .
Min juralrer i Freiburg betegnede engang denne fremgangsmde fra Kommissionens side som den kejserlig-byzantinske lovgivningsmetode .
<P>
Derfor tror jeg , at det i den slags vigtige sager er absolut ndvendigt , at der virkelig ogs fremlgges direktiver eller forordninger , som udstedes under medvirken af Parlamentet og Rdet , som det sig hr og br .
<P>
Det problem , vi taler om , bringer et andet sprgsml op , nemlig sprgsmlet om konkurrence i EU .
Liberaliseringen , alts afskaffelsen af monopolerne , er en af EU ' s succeshistorier .
Inden for telekommunikationen har vi set , at nedsttelsen af omkostninger og priser rent faktisk har medfrt fordele for borgerne .
Men her er der en meget stor risiko .
Vi str over for den situation , at nogle liberaliserer og bner konkurrencen , mens andre ikke gr det .
Vi kan s iagttage , at de , som ikke har gjort det , nogle gange sgar vinder med monopol , idet de opkber de andre , indtil der i stedet for det gamle , offentlige monopol er trdt et privat monopol .
Borgeren str s nu som fr over for et monopol , og fordelene ved liberaliseringen kommer ham ikke til gode .
Jeg tror , at Kommissionen fremover br vre mere opmrksom p dette forhold , nr den agerer .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer . Jeg er ikke sikker p , at Konstantin var byzantiner , han befandt sig vist p grnsen mellem Byzans og Romerriget .
Hvis det var Justinian , ville det naturligvis have vret noget andet .
Men under alle omstndigheder er det sprgsml , vi beskftiger os med i aften , i hvilken udstrkning en medlemsstat har lov til i henhold til en traktat at indfre restriktioner for borgere i andre medlemsstater eller , formoder jeg , for egne borgere med hensyn til at foretage investeringer inden for EU ' s konomiske omrde .
<P>
Sprgsmlet er srlig relevant for de investeringer i privatisering , som medlemsstaterne foretager .
Sprgsmlet er af fundamental betydning for det europiske indre markeds korrekte funktion , og jeg vil gerne takke kollegerne for , at de har bragt dette emne p bane ved denne lejlighed , i betragtning af det antal sager , som Kommissionen har henvist til Domstolen i de seneste r .
<P>
Som nvnt af hr . Bolkestein skaber den traktat , som etablerer De Europiske Fllesskaber , i artikel 43 om etableringsret og artikel 56 om fri kapitalbevgelse helt klart en ordning , iflge hvilken borgere i en hvilken som helst medlemsstat har ret til at investere i andre medlemsstater .
Det en ret , som et meget stort antal enkeltpersoner og virksomheder har benyttet sig af , efterhnden som EU har udviklet sig .
<P>
Investeringerne inden for EU er vokset i et enormt omfang i de seneste r .
I 1998 belb denne slags investeringer sig i alt til over 132 milliarder euro , og i 1999 var det vokset med over 80 % til over 240 milliarder euro .
Vi kan med rimelighed forvente , at disse tal let vil blive overget , og at tempoet i forgelsen vil blive opretholdt , efterhnden som etableringen af euroen reducerer antallet af transaktioner inden for EU samt eliminerer kursrisiko og vekselgebyrer for virksomhederne , samtidig med at det forger investeringsmulighederne inden for Fllesskabet .
S stor er den succes , det europiske konomiske projekt og etableringen af euroen har haft .
<P>
Men vi kan altid tilstrbe forbedringer .
Der er stadig mange opgaver for frdiggrelsen af det europiske indre marked , og en af disse er naturligvis den gradvise afvikling af statslig involvering i virksomhederne .
Denne afvikling har kun kunnet forflges med stort politisk mod og alvorlige politiske risici .
Ofte har man net den gennem juridiske garantier , som regeringerne har givet om deres fortsatte overvgning af og srlige interesser i den strategiske styring af de foretagender , der privatiseres .
Sdanne juridiske garantier er kommet i mange former ssom golden share , s der formodentlig kan argumenteres for , at den gyldne aktie ikke altid har vret en forhindring , men faktisk politisk har fremmet privatiseringsprocessen .
<P>
I sin meddelelse fra 1997 fastlagde Kommissionen sine retningslinjer for udstedelsen af disse juridiske garantier .
Det gjorde den p en meget lidt gennemskuelig mde via en meddelelse , der hverken blev drftet i Parlamentet eller af Rdet .
De juridiske garantier , som regeringerne havde givet , blev p den anden side fastlagt i offentlighedens fulde lys og med den offentlige debat , som ndvendigvis m eksistere under privatiseringsprocessen .
Det er virkelig en ubehagelig situation , at der er opstet en sdan forskel mellem etableringen af de grundlggende fllesskabsregler og medlemsstaternes statslige lovgivning .
<P>
Kommissionen har siden med udgangspunkt i sin meddelelse anlagt sag mod seks medlemsstater ved Domstolen og indledt overtrdelsesprocedure mod de andre .
Ingen af disse sager er endnu afsluttet .
Det kan ikke vre rigtigt , at Kommissionen har etableret sit eget regelst , i henhold til hvilket den har anlagt sag mod medlemsstaterne , der har gennemget enorme vanskeligheder for at fremme de ndvendige privatiseringsprogrammer .
<P>
Jeg er enig med Kommissionen , nr den siger , at argumentet om , at nationale interesser kan bruges til at retfrdiggre sdanne juridiske garantier fra medlemsstaternes side , som det ofte er sket , ikke kan accepteres som en tilstrkkelig begrundelse for sdanne foranstaltninger .
Argumentet om nationale interesser er simpelthen ikke tilstrkkelig gennemskueligt , eftersom det kan dkke en lang rkke konomiske og / eller ikke-konomiske kriterier .
Men jeg kan ogs vre enig med de af vores kolleger , der argumenterer for , at ogs Kommissionen har handlet p en ikke srlig gennemskuelig mde , hvad angr nedbrydningen af de interne barrierer for investeringer inden for EU .
Jeg tilslutter mig dem , nr de anmoder om , at Kommissionen opdaterer sin politik p dette omrde med et direktivforslag , ikke bare af hensyn til intrainstitutionel gennemskuelighed , men ogs for at vejlede medlemsstaterne , s man kan undg langtrukne retssager ved Domstolen .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr. kommissr , med de indlg , jeg har hrt , og ikke mindst med vores kollega hr . Galeotes indlg , tror jeg , at vi risikerer at skabe en misforstelse , nemlig at Parlamentet p en mde beder Kommissionen om at styrke golden share , det vil sige styrke statens srlige magt , s det p en mde bliver muligt at beskytte de liberaliserede markeder mod de markeder , hvor monopolvirksomheder , der risikerer at stte sig p de liberaliserede markeder , opererer med en betydelig likvid kapital .
Det ville efter min mening vre en misforstelse . Jeg er tvrtimod af den opfattelse , at Parlamentet skal give kraftigt udtryk for sin modstand mod golden share og alle de instrumenter , som forhindrer , at der opstr et sandt og dynamisk indre marked inden for de sektorer , som staten traditionelt har siddet p i Europa i de sidste rtier .
<P>
Jeg taler p vegne af de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien .
I 1997 udskrev vi i Italien en folkeafstemning om afskaffelsen af den lov fra 1994 , der indfrte de srlige golden share-befjelser i Italien .
Ved denne folkeafstemning stemte 80 % af vlgerne - nsten 10 millioner italienere - ja til afskaffelsen af denne lov . Sdan som vi nskede , bad de om en ophvelse af de bestemmelser , der forhindrede - og stadig forhindrer - at der opstr en gte konkurrence p markedet for kapital til de privatiserede virksomheder .
Ligesom det tit er tilfldet , gik disse stemmer desvrre i glemmebogen i Italien , hvor situationen er sdan , at forfatningen og borgernes ord ofte bliver tilsidesat .
<P>
I 1998 blev den regering , som den nuvrende kommissionsformand Romano Prodi var regeringschef for , genstand for en overtrdelsesprocedure , som blev indledt af den tidligere kommissr for det indre marked , professor Mario Monti , p grund af brugen af denne golden share .
I 1999 blev der udstedt et dekret , som ndrede den italienske version af golden share uden at ndre det egentlige indhold af denne .
Jeg mener dog , at traktatens artikler m vre tilstrkkelige til at udelukke , at en statsejet virksomhed , der opererer i en monopolsituation , opkber en virksomhed p det liberaliserede marked .
Der er tale om misbrug af en dominerende stilling og om statssttte .
Det er ikke ndvendigt at srge for , at virksomheder fr en golden share for at forhindre , at de blive opkbt af en statsejet virksomhed i en anden medlemsstat .
Ellers giver man med dette alibi - sdan som det tit er tilfldet - i virkeligheden medlemsstaternes regeringer og flertalspartierne vetoret , nr det glder offentlige virksomheders frie salg p markedet . Man forhindrer , at det bliver finansmarkederne , som fastlgger den bedste , mest effektive og optimale placering af kontrollen og dermed af ledelsen af virksomheder inden for nogle meget betydelige , afgrende og strategiske sektorer for Europa .
Her drejer det sig isr om telekommunikations- og energisektoren . Med en golden share giver de virksomheder , der bliver sat til salg , desuden frre penge til de offentlige budgetter , eftersom man kber en virksomhed , hvor folk , der ikke har investeret s meget som en krone , kan trffe beslutning om de strategiske valg .
Man mister penge ved at privatisere golden share .
Med en golden share risikerer man ligeledes at nationalisere den private opsparing . Borgerne og investorerne kber virksomheder , som staten , regeringerne - og sledes partierne - bevarer kontrollen med .
<P>
Golden share skaber en srlig interessekonflikt mellem den stat , der forbliver administrator og p en mde ejer af de liberaliserede virksomheder , og den stat , der tvrtimod udelukkende br vre en konkurrencesikrende reguleringsmyndighed for at beskytte borgernes interesser .
Det er en af de mder , hvorp nogle af EU-landene - og her tnker jeg p Italien - rent faktisk bliver ved med at administrere store dele af landets konomi og forhindrer , at vi inden for disse sektorer - nemlig telekommunikation og energi - fr nogle konkurrencedygtige og effektive virksomheder og markeder , det vil sige virksomheder , der kan klare sig i den internationale konkurrence .
Det , at Enel i Italien , Deutsche Post i Tyskland eller France Tlcom udnytter deres monopolstilling til at stte sig p liberaliserede omrder p andre landes markeder , skal bekmpes , fordi der er tale om en dominerende stilling og om statssttte , men det m ikke vre et alibi for , at lande , der bner deres markeder , fr lov til stadig at have noget at skulle have sagt i de virksomheder , som man tvrtimod nsker at privatisere .
<P>
Golden share var og er faktisk en hindring for oprettelsen af gte europiske virksomheder inden for offentlige tjenesteydelser .
Golden share hindrer sledes virksomhederne i at vre underlagt markedsmekanismerne , og regeringerne bliver ved med at blande sig og tro , at de ved bedst , hvem der skal kbe en virksomhed . Dette er en tankegang , hvor der ikke er taget hjde for markedseffektiviteten , og det gr sledes ud over borgerne .
Man kunne tro , at regeringerne er ndt til at forskanse sig bag en golden share for at forhindre , at virksomhederne bliver kbt p markedet , og for at lade de private virksomheder blive opkbt af venligtsindede koncerner . I det lange lb frer sdan noget nemlig til markeder , hvor der er meget lidt konkurrence .
<P>
Jeg er derfor lidt i tvivl om det beslutningsforslag , vi skal stemme om p torsdag .
Parlamentet br efter min mening give sin mening kraftigt til kende - og om muligt undlade at indg et kompromis - s der opstr en diskussion mellem liberaliseringstilhngere og -modstandere . Parlamentet skal sige hjt og tydeligt , at traktatens artikler om kapitalens bevgelighed og etableringsfrihed skal gennemfres fuldt ud i lyset af de konomiske markedsbetingelser , som de er i dag , og ikke som de var for 40 r siden .
<P>
Der er risiko for , at de statsejede monopolvirksomheder , som eksisterer endnu , spiller herskere p de liberaliserede markeder i Europa , og denne risiko skyldes statssttte og misbrug af en dominerende stilling .
Det er det , vi skal gre noget ved .
<SPEAKER ID=291 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , m jeg igen takke Dem , fordi De har givet mig mulighed for at svare p nogle af de kommentarer , medlemmerne har fremsat .
<P>
Hr. von Wogau sagde , hvis jeg forstod det korrekt , at den meddelelse , som medlemmerne har henvist til , og som jeg selv nvnte , er en retskilde .
Sdan ser jeg det ikke .
Retskilden er traktaten .
Traktaten er klar .
Kommissionen er traktatens vogter og overalt anerkendt som sdan .
Den udsendte meddelelsen i 1997 for at opklare visse misforstelser i forbindelse med de relevante artikler i traktaten .
<P>
Det gjorde den ikke uden grund .
Jeg vil nvne to tilflde .
Frst forsgte Det Forenede Kongerige i 1991 at bruge golden share for at modvirke , at aktier i visse britiske selskaber , der var blevet privatiseret , blev opkbt af offentlige organer , offentlige selskaber , i andre medlemsstater .
P det tidspunkt , i 1991 , blev dette omtalt som " Lilley-doktrinen " .
Kommissionen greb energisk ind .
Det Forenede Kongerige ndrede sin politik .
<P>
Det andet eksempel er af nyere dato .
P internationalt plan mtte min kollega , hr . Lamy , modstte sig et lignende amerikansk initiativ , der blev taget mod visse offentlige europiske selskaber p telekommunikationsomrdet .
S i begge disse tilflde ser man , at Kommissionen har grebet ind over for forsg p at blokere for private eller offentlige udenlandske virksomheders investeringer i privatiserede selskaber i hjemstaten , hvad enten disse forsg er gjort af en medlemsstat eller , som det er tilfldet med USA , af tredjepart .
<P>
For at vende tilbage til det vsentligste punkt , der er til drftelse , s har Kommissionen ikke gjort andet end at fortolke de relevante artikler i traktaten - grundlggende artikel 56 og 43 .
<P>
Det er , hvad der er fastlagt i fortolkningen i meddelelsen .
S man kan ikke , som hr . Katiforis gjorde tidligere her til aften , sige , at Kommissionen er ved at opbygge sit eget regelst .
Lad mig for syvende og sidste gang gentage , at Kommissionen har fet betroet det hverv at virke som traktatens vogter .
I rene op til 1997 var der usikkerhed om , hvorledes artikel 43 og 56 skulle fortolkes .
Det er grunden til den fortolkende meddelelse .
Den endelige instans til at afgre , hvad der er rigtigt eller forkert , lovligt eller ulovligt , er Domstolen .
Naturligvis er det i sidste instans ikke Kommissionen , der afgr , hvordan det juridisk forholder sig .
Det er Domstolens ansvar .
Men fr Domstolen kan tage stilling til sagen , m nogen henlede dens opmrksomhed p den .
Det er det , Kommissionen har gjort .
Kommissionen har spillet en vis rolle her og har anlagt sag mod en rkke medlemsstater for at benytte golden share .
<P>
S jeg m afvise den bebrejdelse , man kommer med over for Kommissionen , om , at den har tiltaget sig en vis kompetence , som den ikke har , at den er ved at oprette sit eget regelst .
Nej , Kommissionen fortolker bare og fortller , hvad loven siger .
Det er grunden til , at den har anlagt sag mod nogle medlemsstater .
Forhbentlig vil vi snart f at se , hvad Domstolen har at sige .
<P>
Jeg blev spurgt , om jeg ville udstede et direktiv .
Der er ikke behov for noget direktiv .
Vi har en traktat .
Kommissionen fortolker traktaten , og Domstolen bestemmer .
S vi behver ikke noget direktiv .
Nr det er sagt , skal Kommissionen inden lnge have en debat om hele dette sprgsml .
Efter at den har fundet sted , kan jeg mske fortlle Parlamentet noget mere . Men i jeblikket ser jeg ingen grund til at ndre den udtalelse , som jeg lige er kommet med .
<SPEAKER ID=292 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Frederik Bolkestein .
<P>
Jeg har i overensstemmmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , modtaget fire forslag til beslutning .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.15 )
