<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 15. marts 2001 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er endnu en gang min triste pligt at bne vores mdeperiode med en fordmmelse af ETA ' s voldelige terrorisme i Spanien .
<P>
Som De ved , er der siden den 15. marts ulykkeligvis blevet tilfjet to nye ofre til den uudholdelige liste over dem , der har mistet livet ved attentater i Spanien .
<P>
Natten til den 17. marts blev Santos Santamara , medlem af Mosso d ' esquadra , som er det regionale katalanske politi , drbt af en bilbombe i Rosas .
Den 20. marts blev Froiln Elespe , medlem af kommunalbestyrelsen for socialistpartiet i Lasarte , drbt af to skud i hovedet .
<P>
ETA beviser med disse mord endnu en gang , i hvor hj grad de foragter demokratiet . De trusler , de kom med for kort tid siden mod turisterne , er ogs et led i samme modbydelige plan .
<P>
Jeg har ved hver af disse srgelige lejligheder lagt vgt p at understrege min og Europa-Parlamentets strste sympati med ofrenes familier og sende dem mine dybflte kondolencer .
Jeg har ligeledes erklret vores sttte til de spanske myndigheder .
<P>
Jeg beder Dem iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen . Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen ( p mdet den 29. marts 2001 ) i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .
<P>
Torsdag :
<P>
Formanden .
Der er foreslet to ndringer til torsdagens debat om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning under punktet menneskerettigheder .
Med hensyn til det frste underpunkt med overskriften " Iran " har jeg modtaget et forslag fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti og fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , der gerne vil have dette underpunkt taget af dagsordenen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg vil gerne kort forklare vores nske .
Det drejer sig ikke om , at vi er mildere stemt , hvad situationen i Iran angr , men det drejer sig om , at der for tiden foregr vanskelige samtaler og forhandlinger i Iran for at forbedre skbnen for nogle iranske statsborgere , som arbejder i den tyske ambassade .
Jeg tror ikke , at vi p nuvrende tidspunkt skal forstyrre denne proces , som finder sted i Iran - f.eks. gennem en beslutning .
Vi har vores faste mening , hvad angr menneskerettighedskrnkelserne , men jeg tror ikke , at vi i dette tilflde - jeg understreger p nuvrende tidspunkt - br fre en diskussion og vedtage en beslutning !
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Er der nogen , der nsker at udtale sig til fordel for bevarelse af dette punkt ?
<P>
Da det ikke er tilfldet , stter jeg nu forslaget under afstemning .
<P>
( Forslaget godkendtes )
<P>
<P>
<P>
Formanden .
Det andet forslag angr det tredje underpunkt med overskriften " Voldelige overgreb mod katolske nonner " . Det er stillet af Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater , der anmoder om at f dette underpunkt taget af dagsordenen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Fru formand , det drejer sig om et alvorligt problem , men det er begrnset .
Det vedrrer i sidste ende , at nogle prster i Afrika har opfrt sig absolut forkert , og det sttter vi ikke .
Vi m imidlertid ikke generalisere , for det var ikke Pavens politik .
Det vedrrer heller ikke en hastesag , for det omfatter tilflde fra perioden 1994-1995 .
Vatikanet har i mellemtiden truffet foranstaltninger og ivrksat en undersgelse .
Endvidere har man truffet foranstaltninger imod de pgldende prster , og oplysningerne er offentliggjort .
Min gruppe foreslr derfor , at dette emne ikke behandles under den aktuelle og uopsttelige debat .
Det er naturligvis helt logisk , og det vil vi ogs stte pris p , hvis emnet behandles nrmere i Parlamentets udvalg , for det er det rigtige sted og ikke i den aktuelle og uopsttelige debat .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Er der nogen , der nsker at udtale sig til fordel for dette punkt ?
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Fru formand , min gruppe har forstelse for , at det er et meget flsomt emne .
Det foreliggende beslutningsforslag er endvidere lidt for omfattende og burde begrnses til punktet om voldtgten af kvinder .
Jeg mener , at det henhrer under den aktuelle og uopsttelige debat , for det er frst blevet offentliggjort for nylig , nemlig i sidste uge , at denne krnkelse af kvinders rettigheder ikke kun har fundet sted i Afrika , men i 23 lande verden over .
Det m alts ikke marginaliseres .
Det , Parlamentet i den forbindelse skal klargre , er ikke s meget , at det er sket - det finder nemlig sted i alle samfund , uanset religion , bde i den vestlige verden og andre steder - men at det bortforklares .
Man har i revis ngtet , at der var et problem .
Jeg mener , at Parlamentet skal udtale sig herom .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang sige , at den foreliggende tekst indeholder elementer , som ikke hrer hjemme i beslutningsforslaget . De skal derfor fjernes , s det bliver et prcist beslutningsforslag , hvor problemet krnkelse af kvinders rettigheder verden over af katolske prster behandles .
Jeg hber , at De er enig .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , jeg har ikke noget forslag til den aktuelle og uopsttelige debat , men jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p punktet " Overholdelse af Kyoto-konferencens ml " , der har antaget nye dimensioner i lbet af de sidste par dage efter prsident Bushs mildt sagt uheldige udtalelser .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt , at Kommissionen og Rdet er reprsenteret p vrdig vis under denne forhandling - der desvrre finder sted torsdag eftermiddag , det vil sige p et tidspunkt , hvor kun f kolleger er til stede - og at Europa-Parlamentet er bevidst om , at prsident Bushs udtalelser ikke kun er betydningsfulde , hvad angr Kyoto-protokollen , men ogs stter sprgsmlstegn ved selve arten af de srlige forbindelser , som EU har med USA .
<P>
Jeg mener , at de europiske institutioner over for en s knusende , unilateral holdning , der delgger det politiske klima - kan man roligt sige - mellem Europa og USA , skylder sig selv at svare igen , ikke med en verbal optrapning af konflikten , men med en strk politisk reaktion .
Jeg mener , at indholdet af det transatlantiske konomiske partnerskab og den transatlantiske dialog , som vi frer med USA , risikerer at blive kompromitteret , hvis sidstnvnte ikke ndrer holdning .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Lannoye , som De ved , deler jeg Deres holdning , og derfor mente jeg ogs , at jeg kunne handle meget hurtigt i henhold til lige prcis det , som De nu beder om .
Hvad angr torsdagens forhandling , har Kommissionen hrt Deres nske om , at den var reprsenteret , som det sig hr og br , p hjeste niveau .
Det samme glder Rdet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Fru formand , der er et andet alvorligt problem , som er blevet behandlet kort .
Nu , hvor der er tid til det , kan det mske f lidt opmrksomhed . Hr .
Imbeni er som nstformand for Parlamentet p vores vegne til stede ved det interparlamentariske mde i Cuba . Hr .
Imbeni har sagt , at han ikke er villig til at fremstte en erklring om hverken demokrati eller krnkelse af menneskerettighederne i Cuba .
Fru formand , det er efter min gruppes mening ikke acceptabelt , og hr . Imbeni skal plgges , p vegne af Dem og os , hvis der bliver lejlighed til det - og det bliver der under pressekonferencen - at tage stilling til krnkelsen af demokratiet og menneskerettighederne i Cuba .
Jeg anmoder Dem derfor om enten at stte dette p dagsordenen p torsdag under den aktuelle og uopsttelige debat eller afgive erklring i morgen , for det interparlamentariske mde varer til senest den 7. april .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Tak , hr. van Velzen .
Det aftaler jeg med hr . Imbeni .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , Deres tavshed efter hr. van Velzens ubetimelige indlg tvinger mig til at tage ordet , ikke bare fordi hr . Imbeni er medlem af min gruppe , men fordi han er nstformand for Parlamentet og et menneske , der altid har optrdt vrdigt som parlamentsmedlem og som nstformand i forsvaret af vores flles vrdier , og jeg er sikker p , at hr .
Imbeni , som ikke er her nu , i Cuba og i Conchinchina til enhver tid vil forsvare Europa-Parlamentets beslutninger og optrde vrdigt .
<P>
Jeg anmoder hr. van Velzen om at trkke sine ord tilbage og om , hvis han vil trkke dem tilbage , at gre det , nr hr . Imbeni er til stede .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , jeg gr Dem opmrksom p , at jeg straks s efter , om hr .
Imbeni var til stede , og mente , at det var vanskeligt at pbegynde forhandlingen , nr hr . Imbeni nu ikke var til stede .
Nr dette er sagt , lover jeg at finde en mindelig lsning p problemet .
<P>
Arbejdsplanen fastsattes sledes .
<P>
<P>
<P>
Indlg til proceduren
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ">
Fru formand , vi er net til et punkt , hvor man , nr man taler offentligt om situationen i Baskerlandet , ikke ved , hvilke flger det kan f .
Jeg vil benytte lejligheden til at hylde alle medlemmerne af Parlamentet .
<P>
Montaigne sagde , at de fleste af verdens onder skyldes nerie , et ord , der ikke kan oversttes til spansk , men som kommer af asen .
Jeg synes ikke , at det er vrd at spilde tid p at svare nogle kriminelle asener .
Mange tak .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Fru formand , jeg vil gerne henlede Deres og Parlamentets opmrksomhed p to meget alvorlige beslutninger , der lige er blevet truffet af to europiske koncerner , og som har vakt stort rre p arbejdsmarkedet .
<P>
Som De ved , har Danone-koncernen lige besluttet at nedlgge flere fabrikker i Europa og derved smide flere tusinde arbejdere p gaden , samtidig med at samme koncern for kort tid siden informerede os om , at den havde opnet et pnt overskud sidste r .
<P>
Desuden har Marks & Spencer-koncernen lige besluttet at nedlgge alle europiske fabrikker uden for Storbritannien .
Denne beslutning ser ikke ud til at vre lovlig , eftersom fagforeningerne og samarbejdsudvalgene ikke er blevet varskoet , og eftersom arbejderne har hrt om deres fyringer i radioen .
<P>
Jeg vil derfor gerne vide , fru formand , om De og Parlamentet har mulighed for - eventuelt under den nste mdeperiode - at tage stilling til disse utlelige foranstaltninger , som p den ene side stiller det sociale Europa , som flere af os nsker at opbygge , i et drligt lys og p den anden side reprsenterer en retsvgring og et angreb p arbejdsmarkedets vrdighed .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Tak , hr . Krivine .
Jeg tvivler ikke p , at Formandskonferencen , der samles torsdag under denne mdeperiode , vil undersge sprgsmlet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , jeg vil gerne give udtryk for vores harme over to begivenheder , som for nyligt er foreget p Balkan .
Den ene er arrestationen af Jugoslaviens tidligere prsident , Slobodan Milosevic , og den anden er den forestende aftale mellem Bulgarien og NATO om fri passage for NATO ' s tropper .
<P>
Det kostede amerikanerne , NATO og EU tilsammen 100 millioner dollars at f vltet prsident Milosevic .
For 100 millioner mere sikrede de sig hans arrestation for at f ham stillet for den skaldte krigsforbryderdomstol i Haag , som er oprettet af imperialisterne for at retfrdiggre dennes forbrydelser .
<P>
Det er kun folket selv , der har ret til at dmme sine ledere , og ingen anden .
Prsident Milosevic ville ikke vre blevet arresteret , hvis han havde givet efter for NATO ' s ordrer .
Det er alts straffen for at gre modstand .
Men ogs de , som har givet alting til imperialisterne , ssom Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , bliver udsat for vbnet intervention af NATO ' s udvalgte tropper .
<P>
Udviklingen p Balkan viser tydeligt , at vi endnu ikke har set krigens slutning .
Frst nr NATO forlader omrdet , kan dets befolkninger hbe p at leve i fred .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg skylder mig selv at komme med et indlg , og jeg er ked af , at det skal komme lige efter et af mine gruppemedlemmers indlg .
<P>
Jeg har frst og fremmest tnkt mig at give udtryk for en holdning , som hovedparten af min gruppe sttter , nemlig at arrestationen af Milosevic var ndvendig .
<P>
<P>
Jeg mener desuden ikke , at denne arrestation er en krnkelse af det serbiske og jugoslaviske folk , men derimod en lettelse , for den giver folket og nationen , som ganske vist har en yderst respektabel og ofte refuld fortid , men ogs en knap s refuld nr fortid , mulighed for definitivt og for jnene af hele verden at begynde p en frisk og sl en streg over deres tyngende fortid .
<P>
Til slut og til gengld vil jeg sige , at jeg finder de amerikanske lederes pression mod de nye jugoslaviske ledere yderst malplaceret , uansvarlig og farlig .
Jeg mener , at man skal vide , hvad man vil .
Hvis man vil give ny nring til nationalismen og de nostalgiske tilhngere af fortiden , s er fremgangsmden i orden .
Men hvis man derimod vil give de demokratiske serbiske og jugoslaviske styrker den chance , de har krav p , skal man lade de energiske ledere ptage sig det fulde ansvar .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=21 NAME="Bonde">
Fru formand , jeg vil gerne henlede opmrksomheden p Rdets beslutning af 19. marts , hvori man i stedet for den lovede benhedsforordning , som skulle vre trdt i kraft den 1. maj , vedtog et st interne regler , hvor man bryder med traktatens regler om vedtagelse af forretningsordenen , hvortil der som bekendt krves simpelt flertal .
Nu indfrer man den regel , at der fremover skal kvalificeret flertal til for at indfre strre benhed i Rdet , og man har ikke konsulteret Parlamentet i den anledning .
Jeg vil gerne opfordre Dem , fru formand , til at tage dette sprgsml op nste gang , De mdes med Rdet .
P Formandskonferencen i torsdags besluttede vi at lade Den Juridiske Tjeneste se p , om der er baggrund for en eventuel retssag , men under alle omstndigheder synes jeg , De br drfte sagen med Rdet , og jeg synes , at Rdet anstndigvis burde trkke sin vedtagelse tilbage , indtil man har fet en benhedsforordning forhandlet p plads med Parlamentet .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Hr . Bonde , som De sagde , er der afgivet en juridisk udtalelse om sprgsmlet , og det vil blive behandlet denne uge p Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Fru formand , De aflgger snart et officielt besg i Nederlandene , hvilket jeg er meget glad for .
Det er imidlertid beklageligt , at De ikke benytter lejligheden til at tale med parlamentsmedlemmerne , hverken Parlamentets eller det nationale parlaments .
Hvorfor kontakter De som reprsentant for et parlament ikke parlamentsmedlemmer , nr De besger medlemsstaterne ?
Hvorfor tale De kun med regeringsfunktionrerne ?
Jeg er selv medlem af et regeringsparti , men jeg ved , at oppositionen ogs har mange interessante ting at sige .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Det undrer mig meget , for jeg har ikke gennemfrt et eneste officielt besg uden nsten som det frste , fristes jeg til at sige , at mde formndene for de nationale forsamlinger i de lande , jeg besger .
De er mine mest direkte forhandlingspartnere .
At et sdant mde eventuelt ikke skulle vre programsat , kommer fuldstndig bag p mig , men jeg er overbevist om , at der naturligvis er planlagt et mde med formndene for de forskellige forsamlinger , som alle andre steder . Og med premierministeren og regeringsmyndighederne .
Der er nogle personer , der er uomgngelige , bl.a. selvsagt formndene for de nationale forsamlinger .
<P>
Jeg vil tilfje , at under de nuvrende omstndigheder , det vil sige den frste overvejelsesfase efter Nice , er kontakten til reprsentanterne for de nationale forsamlinger endnu vigtigere og endnu mere vrdifuld end under normale omstndigheder .
Jeg tror , at det m bero p en misforstelse , men jeg vil gerne informere Dem om mit endelige besgsprogram .
<CHAPTER ID=4>
Investeringsservice
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0106 / 2001 af Katiforis for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om ajourfring af investeringsservicedirektivet ( 93 / 22 / EF ) ;
<P>
A5-0105 / 2001 af Kauppi for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om meddelelse fra Kommissionen om gennemfrelsen af reglerne for god forretningsskik i henhold til artikel 11 i investeringsservicedirektivet ( 93 / 22 / EF ) .
<SPEAKER ID=26 NAME="Katiforis">
Fru formand , mine damer og herrer , betnkningen , som jeg har den re at prsentere for Parlamentet , drejer sig om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet om ajourfring af investeringsservicedirektivet ( 93 / 22 / EF ) .
<P>
Kommissionen har offentliggjort sin meddelelse inden for rammerne af en bredere handlingsplan for de finansielle tjenesteydelser for at ivrkstte beslutningerne fra Det Europiske Rds mde i Lissabon om harmonisering af de europiske penge- og kapitalmarkeder .
Harmoniseringen af disse markeder er en del af gennemfrelsen af det indre marked .
Ved det sidste topmde i Stockholm kom man igen ind p sprgsmlet , idet man nsker , at handlingsplanen skal vre fuldt ud implementeret inden 2005 , s alle de involverede parter skal p enhver mde bestrbe sig p at opn et flles vrdipapirmarked inden slutningen af 2003 .
Investeringsservicen er helt sikkert et vigtigt instrument , mske det vigtigste , for vrdipapirmarkedernes drift .
<P>
Det er tydeligt , at Det Europiske Rd har stemplet alle initiativerne desangende som " hastesager " og sledes ogs det , der er indeholdt i Kommissionens meddelelse , som jeg har den re at prsentere for Dem .
Kommissionens meddelelse er ikke en lovgivningstekst .
Men derfor er den ikke mindre vigtig , for den gder p forhnd jorden for de ndvendige reformer , s nr forslaget til lovgivningsmssig beslutning fremsttes , om kort tid er jeg sikker p , vil Parlamentet vre parat til hurtigt og forhbentligt nsten enstemmigt at godkende de ndvendige ndringsforslag til det oprindelige direktiv .
P den mde tror jeg ogs , at vi kan fremvise et eksempel i hurtighed og effektivitet i vores lovgivningsmssige procedure , som i den senere tid desvrre er blevet betvivlet i visse betnkninger ssom Lamfalussy-rapporten .
<P>
rede medlemmer , De Europiske Socialdemokraters Gruppes ml med den konomiske politik hverken er eller har nogensinde udelukkende og kun vret en mere retfrdig fordeling af indtgter og rigdom og en formindskelse af ulighederne i samfundet .
Samtidig med dette ml , som er selve kernen i vores politik , har vi ogs altid tilstrbt at styrke produktionen af forbrugsgoder , for de skal produceres , inden de kan blive fordelt s retfrdigt som muligt .
Ud fra denne tanke har Den Socialdemokratiske Gruppe konstant stttet gennemfrelsen af det indre marked og harmoniseringen af de finansielle markeder i Europa .
Vi mener , at et fremskridt p disse punkter vil styrke den europiske konomis produktionspotentiale , og det er til gavn for alle .
Vi mener ligeledes ikke , at markedet selv kan skabe de ndringer , der er ndvendige til dette forml , ud fra sine egne selvstndige og automatiske processer .
Den selvstndige udvikling af markedets institutioner fastholder ofte konomien i uproduktive tilstande , skaber monopoler og befster de interesser , som et ftal af personer har opnet p bekostning af samfundet .
Derfor er det alts ndvendigt , at politikken griber ind , s konomien kan opn de rammer , der skal til for at liberalisere markedet , s det kan give et reelt produktionsresultat .
<P>
Med min betnkning om ajourfring af direktivet har jeg den re at forelgge sdanne revisionsindgreb for Dem .
Hensigten med direktivet var oprindeligt i 1993 at fremme harmoniseringen af markederne ved at bekmpe den nationale protektionisme i de finansielle tjenesteydelser .
Den centrale id var , at alle medlemslandene gensidigt skulle anerkende de driftstilladelser , som et hvilket som helst medlemsland gav til en finansvirksomhed , det bermte europiske pas .
Det var en strlende ide , men den blev i hj grad ophvet gennem medlemslandenes mulighed for hver isr at indfre sine egne regler for disse selskabers tjenesteydelser .
Det var utvivlsomt et fremskridt , at et finansieringsselskab efter det oprindelige direktiv ikke lngere behvede at udfylde 15 ansgninger og f 15 tilladelser for at operere i hele Europa , men blot en enkelt , men det mistede dog en stor del af sin vrdi , da selskabet alligevel var ndt til at forholde sig til 15 forskellige lovgivningssystemer .
Denne tilstand har vret en vigtig national regelbarriere for en uhindret trafik af finansielle tjenesteydelser og for harmoniseringen af markederne i Europa .
<P>
Jeg foreslr nu , og det glder mig , at ordfreren for Gruppen for Det Europiske Folkeparti , fru Kauppi , er enig , at vi afskaffer denne barriere ved at krve , at der i stedet for 15 reguleringssystemer kun skal glde et system , nemlig det system , der er gldende i det medlemsland , der udsteder tilladelsen .
Det vil ogs vre et stort skridt i retning af et flles marked , nr harmoniseringen af visse sider af brsvirksomheden bliver gennemfrt , isr harmoniseringen af clearing og ordningen om settlement af handel med vrdipapirer .
<P>
I USA , som vi kan lre meget af i disse sprgsml , fungerer der en eneste central clearing for hele landet .
I Europa har vi betydeligt flere end en .
Da man inden for clearing kan opn relativt store besparelser , og da omkostningerne til medarbejdere , der jo er vsentligt hjere hos os end i USA , p den mde kan nedbringes , vil det vre godt , hvis direktivet kan lette harmoniseringen af disse funktioner .
Det kan naturligvis ikke plgge brsfusioner , men jeg vil foresl Dem , at vi kan srge for , at handlerne har ret til at vlge clearings- og ordningssystem efter eget valg , selv om det er forskelligt fra det , som er gldende p den brs , hvor handlen er foreget .
Ved p den mde at styrke konkurrencen inden for den brsfusionsproces , som euroen fremmer , kan vi hbe p , at det bliver selskaberne med de laveste omkostninger , der til sidst vil sejre i harmoniseringen , og ikke de selskaber , der har de strkeste , monopolistiske forbindelser .
<P>
Desuden , rede medlemmer , br man med direktivet vre opmrksom p de ndringer , som det teknologiske fremskridt til stadighed medfrer .
I dag har de regulerede markeder mistet deres infrastrukturelle karakter og er blevet til handelsvirksomheder , mens mange store finansselskaber , der er udstyret med elektroniske midler , er ndret fra at vre markedets mellemhandlere til at blive indre vrdipapirmarkeder .
Ogs de regulerende regler skal korrigeres tilsvarende .
Mange af reglerne om markedernes integritet , f.eks. bekmpelse af insider dealing , br udvides til ogs at glde for selskabernes eksterne handelssamkvem , mens andre regler , som engang kun angik selskaberne , regler om forholdet til kunden , ogs br glde for brserne .
Det er et svrt emne at tackle , og mske er det en af de sager , som vi kun br korrigere i generelle linjer og overlade detaljerne for deres anvendelse til de regulerende myndigheder i hvert enkelt land eller Europa , nr de engang kommer til at eksistere .
<P>
Til sidst , rede medlemmer , vil jeg gerne betone , at De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter harmoniseringen af de finansielle markeder , idet vi tager sigte p en styrkelse af de investeringer , der er ndvendige for at opn fuld beskftigelse i Europa .
Vi sttter naturligvis ikke og er selvflgelig imod brsernes profitfeber , som kan skabe sprngfarlige og delggende tilstande for realkonomien . Derfor beder vi Kommissionen om s hurtigt som muligt at fremstte sit forslag til sikring af markedernes integritet .
Vi er naturligvis ikke s naive at tro , at en forordning kan f spekulation til at forsvinde .
Men vi nsker i det mindste at styrke princippet om rlig handel , netop fordi spekulation gr fristelserne til uhderlig aktivitet strre , mens brserne styrker deres position mere og mere inden for vores samfunds pensionsvirke .
Betingelserne for , hvordan de europiske brser kan f midler fra lnarbejdernes pensionskasser , skal i hvert fald vre strengere end dem , der gjaldt , dengang brserne blot var et kasino for rigmnd .
En styrkelse af brsernes lydighed og retmssige drift er et af de vigtigste punkter i handlingsplanen om de finansielle markeder .
<SPEAKER ID=27 NAME="Kauppi">
Fru formand , kommissr Bolkestein , kre kolleger , frst af alt vil jeg gerne udtrykke min tak til Kommissionen .
Udtalelsen var ligefrem s kunstfrdigt udarbejdet , at vi i Parlamentet kunne vre enige svel under udvalgsbehandlingen som her i plenarforsamlingen .
Der er ikke lavet en eneste ndring i min betnkning , hvilket jeg er meget glad for .
<P>
En revision af artikel 11 i direktivet om investeringsservice er ndvendig for at eliminere den retlige usikkerhed og de overlappende og modstridende regler , som i jeblikket hersker p det europiske investeringsmarked .
Sdanne usikkerhedsfaktorer besvrliggr et frugtbart arbejde inden for investeringsmarkedet og medfrer betydelige ekstraudgifter , som de europiske investorer i sidste ende kommer til at betale .
Alle investorer skal sikres mulighed for at deltage i det indre marked for investeringsservice i forvisning om , at den europiske lovgivning giver dem de behrige friheder og om ndvendigt en tilstrkkelig beskyttelse .
I min betnkning er jeg get ud fra , at en anskueliggrelse af artikel 11 vil lykkes bedst , hvis man anvender det skaldte oprindelseslandsprincip i forhold til enhver form for grnseoverskridende investeringsservice .
<P>
For de professionelle investorers vedkommende er det muligt at foretage en hurtig overgang til oprindelseslandsprincippet , men for forbrugernes vedkommende forudstter anvendelsen af princippet et fortsat harmoniseringsarbejde inden for reglerne om god forretningsskik i forhold til forbrugerne .
Der er god fart p dette arbejde i FESCO .
En fuld harmonisering er dog ingen forudstning for , at man kan anvende oprindelseslandsprincippet ogs i forhold til private investorer inden for investeringsservicens detailhandel .
Denne lsning flger samme linje som det direktiv om elektronisk handel , som blev vedtaget sidste forr , og som medlemslandene er forpligtede til at lade indg i deres egen lovgivning inden 1.1.2002. Hvis ikke disse to direktiver har samme udgangspunkt , str de kunder , som kber investeringsservice elektronisk , i en anden situation end de forbrugere , som fr deres service gennem de traditionelle kanaler .
Grundtanken i inddelingen af investorer i grupper er , at de forskellige investorer p den ene side har behov for forskellig beskyttelse og p den anden side er berettigede til at krve strre friheder i takt med deres erfaring .
De europiske lovgivere br ogs srge for at anvende en lettere forretningsskik i forhold til de professionelle investorer end i forhold til de private investorer , som har behov for strre beskyttelse gennem lovgivningen .
<P>
Begrnsninger i det frie serviceudbud kan kun godkendes , nr de anvendes i samfundsmssige interessers navn .
F.eks. br man ikke krve regler af samfundsmssig interesse ved arbejde mellem professionelle investorer .
En afgrnsning af markedet begrundet med hensynet til den almene velfrd er i hovedreglen heller ikke mulig .
I fortolkningen af artikel 11 i investeringsservicedirektivet m man i hvert tilflde efterleve samme linje som i artikel 3 , punkt 4 og 5 , i direktivet om elektronisk handel .
Den modtagende stat kan sledes kun begrnse den frie bevgelighed for service for at beskytte investorerne i enkeltstende tilflde og efter en srlig procedure og opfyldelse af en liste over specifikke betingelser .
<P>
rede kommissr , hvad angr FESCO ' s tretrinsklassificering , indeholder min betnkning nogle forbehold .
For stramme regler for klassificering kan skabe undige vanskeligheder for investeringsvirksomheder inden for de skaldte mellemkategorier p det indre marked , isr nr vi er ved at give denne kategori mulighed for at vlge et hjere niveau af beskyttelse , hvis den nsker det .
Der hersker ogs uklarhed om , hvilke kategorier der er berettigede til at drage nytte af oprindeseslandsprincippet .
Kommissionen burde afklare denne sag og foresl , at for princippets skyld burde alle , der har valgt de professionelle investorers beskyttelsesniveau - det vil sige investorer , der har valgt en lettere beskyttelse - altid kunne drage nytte af oprindelseslandssystemet ved grnseoverskridende serviceydelser .
En anden sag , som krver yderligere overvejelse fra Kommissionens side , er anvendelsen af reglerne for markedsfring og reklame .
Allerede efter det nuvrende investeringsservicedirektiv kan man udelukkende begrnse retten til at markedsfre serviceydelser p det indre marked under hensyn til den almene velfrd .
P trods af dette har mange medlemslande indfjet markedsfringsregler som en del af reglerne for god forretningsskik ved finansielle transaktioner .
Dette kan medfre overlappende regelstrukturer .
<P>
Til sidst vil jeg desuden nvne , at hvad angr Lamfalussy-udvalgets forslag , ville en revision og ajourfring af investeringsservicedirektiverne p mange mder vre et ideelt eksempel p et lovgivningsinitiativ , hvor man kunne anvende den nye procedure , som hr . Lamfalussy foreslr .
Det nuvrende investeringsservicedirektivs problemer er nrmest forrsaget af fortolkningsvanskeligheder , hvorfor det for at opn et godt resultat er yderst vigtigt at sikre en konsekvent national gennemfrelse af det ndrede direktiv .
Et godt og sagligt direktiv alene er sledes ikke tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Fru formand , jeg bifalder og sttter begge de betnkninger , som vi drfter i dag .
De er fremragende , og jeg lyknsker begge ordfrere med det store arbejde , de har gjort .
Det er srdeles vigtigt at f investeringsservicedirektivet p plads , da gevinsten vil vre et get afkast til opsparerne og billigere produkter til forbrugerne .
Men jeg er bange for , at ISD i hj grad symboliserer meget bde godt og skidt i EU-lovgivningen .
I teorien er det en god id , men det er endnu ikke omsat til praksis .
Det har skabt et indre marked p papiret , men endnu ikke et indre marked i virkeligheden .
Det skulle have givet en virksomhed , der overholder reglerne i hjemlandet , adgang til at handle i hele EU .
Det er endnu ikke sket i praksis som flge af medlemsstaternes forskellige fortolkninger og hndhvelse samt drlig gennemfrelse .
<P>
Det kan alts ikke accepteres , at der stadig nsten otte r efter vedtagelsen er medlemsstater , der forsger at finde ud af , hvordan de skal hndhve dette direktiv .
Resultatet har undergravet bde oprindelseslandsprincippet og princippet om det flles pas , da de erhvervsdrivende stadig str over for mange overlappende og til tider modstridende regelst , nr de handler i EU - lige netop det problem , som ISD skulle tackle .
<P>
Dette er et typisk tilflde , hvor lovgivningen i det indre marked ikke har slet til .
Vi har en get administrativ og bureaukratisk byrde , som gr , at virksomhederne stadig er oppe imod 15 forskellige retssystemer og regelordninger .
Medlemsstaterne har brugt reglerne for god forretningsskik til at plgge deres egne regler i vrtslandet , hvor de hverken er ndvendige eller nskelige , og Det Forenede Kongerige er med i denne gruppe .
Disse regler for god forretningsskik svel som reglerne for salg og annoncering har vret anvendt til at beskytte markederne snarere end forbrugerne , og Kommissionen br sl hrdt ned p dette .
<P>
Jeg bifalder i hj grad opfordringen i de to betnkninger til at g over til et oprindelseslandsprincip i forbindelse med regler om god forretningsskik , regler for salg og annoncering , private investorer og engrosinvestorer .
Jeg hber , at Kommissionen tager det , Parlamentet har sagt , til efterretning , for er der noget , Kommissionen kan kritiseres for i forbindelse med ajourfringen , s er det , at den er for forsigtig i disse vigtige sprgsml .
Der br ligge et oprindelseslandsprincip til grund for dette direktiv .
<P>
Jeg kan ikke se , hvorfor vi ikke kan overlade det til forbrugerne at vlge et produkt fra andre EU-lande og vre beskyttet af myndighederne inden for finansielle tjenesteydelser i disse EU-lande .
Forbrugerne er behrigt beskyttet af forskellige lande , som har haft disse meget ttte forbindelser i nsten 50 r .
Det er meget vigtigt at sikre , at vi overholder reglerne i direktivet om elektronisk handel , og at oprindelseslandsprincippet er foreneligt med direktivet om elektronisk handel , hvis vi vedtager det i investeringsservicedirektivet .
<P>
Undtagelser fra oprindelseslandsprincippet , det vre sig i ISD eller direktivet om elektronisk handel , skal fortolkes strengt og snvert og skal afskaffes hurtigst muligt .
<P>
Mindre ajourfringer af ISD er naturligvis velkomne , men vi har fremfor alt brug for en kulturndring .
Kommissionen har vret alt for forsigtig i sin hndhvelse .
Det er uacceptabelt , at mange lande i mange r ikke har skelnet ordentligt mellem professionelle investorer og forbrugerinvestorer som krvet i ISD .
Jeg ser gerne , at Kommissionen udnytter sine hndhvelsesbefjelser fuldt ud for at sikre , at medlemsstaterne hndhver den nuvrende version af ISD ordentligt og s sandelig , at de ogs hndhver den nste version ordentligt .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , hr. kommissr Bolkestein , mine damer og herrer , det glder mig at kunne meddele , at vores gruppe sttter betnkningerne af vores kolleger Katiforis og Kauppi , hvis forslag er et stort fremskridt i gennemfrelsen af et indre marked for finansielle tjenesteydelser i overensstemmelse med Kommissionens egne forslag i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
<P>
I euroens Europa er det helt ndvendigt at fjerne hindringerne for de finansielle markeder i medlemsstaterne og dermed udnytte alle de muligheder , som en flles europisk valuta giver .
Lad mig igen fremhve , at det , vi nu gr p det finansielle og monetre omrde , er det , som vi for 10 r siden gjorde , da vi oprettede det europiske indre marked for varer og tjenesteydelser og dermed sikrede den frie bevgelighed for kapital , arbejdskraft og varer .
Vi har fastsat en deadline , som er 2005 , og vores kollegers forslag er efter min mening et skridt i den rigtige retning .
De sttter Kommissionens forslag , de understreger behovet for at gennemfre det , og samtidig gr de opmrksom p konkrete forhold .
Jeg mener , at punkt 16 i fru Kauppis betnkning om de anvendte og foreslede redskaber - som Kommissionen allerede har ivrksat - til udenretlig bilggelse af tvister om finansielle tjenesteydelser p tvrs af grnserne er afgrende for , at eventuelle svagheder i medlemsstaterne overvindes .
Dette system og denne bekymring er ogs nvnt i hr . Katiforis ' betnkning .
Jeg lyknsker dem begge med deres arbejde og gentager vores sttte .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg glder mig frst og fremmest p begge ordfreres vegne over , at de to betnkninger har s bred en tilslutning , ikke kun i udvalget , men ogs her i plenarforsamlingen .
Det er et tegn p , at vi alle er af den opfattelse , at et get tempo i forbindelse med forandringerne p de europiske indre finansmarkeder ogs m f konsekvenser for det politiske arbejde .
Dette blev jo ogs fremhvet i vismandsrapporten om regulering af de europiske vrdipapirmarkeder under hr . Lamfalussys formandskab , som vi vil diskutere i denne uge .
<P>
Et andet bevis p denne forandring er den eksponentielle vkst i aktievolumenet , over 30 % pr. r fra 1995 til 1999 .
Som flge af velfungerende finansmarkeders strategiske betydning for stigningen i den konomiske velstand i EU er dette af overordentlig stor betydning .
Ajourfringen af investeringsservicedirektivet skal have tre ml for je p n gang , for det frste en hurtigere markedsintegration , for det andet en bedre beskyttelse af investorerne og for det tredje markedsstabilitet .
Dette gavner p den ene side markederne og beskytter p den anden side investorerne .
Sledes bliver ogs finansstabiliteten tilgodeset i fremtiden .
<P>
Jeg har yderligere to vsentlige anliggender , som ogs allerede er blevet nvnt .
For det frste skal der skaffes et fuldt dkkende europisk pas for investeringsselskaber .
For at udnytte denne chance og fjerne de bestende hindringer har vi hrdt brug for at g over til oprindelseslandsprincippet .
For de store investorers vedkommende br det ske s snart som muligt og for de sm investorers vedkommende - fru Kauppi har allerede henvist til det - er princippet ligeledes rigtigt , men det er sandsynligvis ndvendigt med overgangsbestemmelser .
Et yderligere omrde i denne forbindelse er harmoniseringen af reglerne for god forretningsskik , som er en forudstning for et fungerende indre marked .
<P>
Mit andet anliggende er en gte konkurrence mellem brser og handelsplatforme .
For at muliggre en fair konkurrence skal der skabes et formlstjenligt og effektivt tilsyn .
Det br derfor undgs , at konkurrencen fastlgges og dermed forvrides af forskellige bestemmelser og den dermed forbundne sgning efter de mere gunstige bestemmelser .
<P>
Tendensen gr i retning af stadigt stigende investeringer i vrdipapirer , ogs i forbindelse med pensionsfondene taler vi om det .
Derfor anbefaler jeg en hurtig vedtagelse og gennemfrelse - forhbentlig fr 2005 - ogs det ville vre i overensstemmelse med Lamfalussy-rapporten .
<SPEAKER ID=31 NAME="Bolkestein">
Jeg takker bde hr . Katiforis og fru Kauppi for deres betnkninger .
De afspejler meget stor enighed .
Det er godt at hre , at talerne sttter de to betnkninger .
Kommissionen har ogs med stor glde taget dem til efterretning .
<P>
Det er velkendt , at investeringsservicedirektivet er fundamentet for EU ' s lovgivningsmssige rammer p vrdipapirmarkederne .
Direktivet definerer flles lovgivningsmssige parametre for beskyttelse af investorer og ordnede markeder .
Fem r efter ikrafttrdelsen er tiden nu kommet til at teste dets vrdi .
Kommissionen mener , at dommen skal mildnes .
Selv om der har vret store forbedringer , er den grnseoverskridende investeringsservice fortsat forfulgt af juridisk uklarhed og hindringer .
Vrdipapirhandlen har i bund og grund oplevet store skift , som udgr nye udfordringer for EU-lovgivningen .
<P>
Kommissionen bifalder Europa-Parlamentets rettidige og konsekvente reaktioner p de to meddelelser om investeringsservicedirektivet .
Betnkningerne indeholder klare fingerpeg til Kommissionen , nr den udarbejder sit forslag til en ndring af ISD , som skal vedtages sidst p ret .
<P>
Jeg vil nu nvne et par specifikke punkter i fru Kauppis betnkning .
Det umiddelbare og mest hndgribelige ml med ISD er fortsat et flles pas for investeringsselskaber .
Kauppi-betnkningen behandler meget rammende den primre forhindring , som skal overvindes , nemlig de overlappende og modstridende nationale regler for god forretningsskik .
Den tilgang , der er skitseret i meddelelsen i artikel 11 , har vret begrnset af den iboende flertydighed i tilvejebringelsen og mangelen p relevant retslre i EF-Domstolen .
Trods dette sender meddelelsen en klar besked om , at den grnseoverskridende investeringsservice til professionelle investorer kun br underkastes hjemlandets regler for god forretningsskik .
Kommissionens definition af professionelle investorer , fremsat p baggrund af enighed blandt de nationale tilsynsmyndigheder og FESCO , er et godt udgangspunkt .
<P>
Fr jeg kommer ind p de elementer , som er specifikke for den betnkning , der er udarbejdet af hr . Katiforis , vil jeg gerne nvne nogle aspekter , der er flles for betnkningerne .
<P>
Den kommende revision af ISD giver mulighed for at prcisere betingelserne for virksomheders og investorers grnseoverskridende handel .
Kommissionen er overbevist om , at det kun er den tilgang , der sls til lyd for i de to betnkninger , der er forenelig med et indre marked .
Den sikrer desuden , at bde online- og offlineinvesteringsservice har lige stor gavn af oprindelseslandsprincippet i direktivet om elektronisk handel .
Udfordringen bestr i at n dette ml p en mde , der yder den private sektor tilstrkkelig beskyttelse .
ISD-meddelelsen antyder , at dette forudstter yderligere konvergens mellem reglerne for god forretningsskik og reglerne om salg og annoncering for de private investorer .
Kommissionen hber at opn denne konvergens inden for forholdsvis kort tid .
<P>
Jeg kommer nu til et par punkter , der er specifikke for hr . Katiforis ' betnkning .
Kommissionen mener , at konkurrence og infrastrukturer i forbindelse med grnseoverskridende vrdipapirhandel rejser nye og vigtige lovgivningsmssige sprgsml .
Disse er ikke i tilstrkkelig grad omhandlet i det nuvrende ISD .
Katiforis-betnkningen advarer mod omfattende ndringer p nuvrende tidspunkt .
Kommissionen er meget bevidst om behovet for ikke at gre skade og om risiciene i forbindelse med at handle p et tidspunkt , hvor markederne er underkastet stadige forandringer .
Gennemgribende ndringer i organiseringen af handelsinfrastrukturen og get engagement hos de private investorer i vrdipapirinvesteringer krver dog nytnkning .
Kommissionen deler Katiforis-betnkningens synspunkt om , at prciseringen af bestemmelserne i ISD vedrrende markeder og handelssystemer skal vre koncentreret om risiciene for markedsintegriteten .
Kommissionen er ogs enig i , at der primrt skal fokuseres p aktiemarkeder , hvor de private investorer er mest udsat . Hr .
Katiforis sagde i sit indlg , at han nskede et forslag fra Kommissionen vedrrende markedsintegriteten hurtigst muligt .
Han er muligvis bekendt med , at Kommissionen er ved at lgge sidste hnd p et forslag om markedsmisbrug .
Det offentliggres forhbentlig om et par uger .
<P>
Et styrket ISD hindrer ikke i sig selv de omfattende markedsreguleringer , som vi har vret vidne til i de seneste uger .
Et revideret ISD kan dog bidrage til at bremse overfloden p markederne ved at fremme gennemskueligheden , beskytte integriteten og sikre , at investeringsselskaberne altid handler i kundernes bedste interesse .
Det kan desuden sikre , at investorer i hele EU nyder denne beskyttelse , uanset det kbte vrdipapirs oprindelse eller markedet for transaktionen .
Uden sdanne rammer bliver Lissabon-mlet om et flles integreret kapitalmarked , som vi alle nsker og behver , ikke til noget .
<P>
Jeg vil nu svare mere fyldestgrende p to punkter : Det frste vedrrer kritikken af aftalen i FESCO om definitionen af professionelle investorer , og det andet er svar p det , fru Kauppi sagde om forbindelsen mellem dette sprgsml og Lamfalussy-rapporten .
<P>
Hvad angr det frste punkt om kritikken af FESCO ' s definition af professionelle investorer , har EF-Domstolen endnu ikke givet begrebet professionel investor juridisk indhold .
FESCO-aftalen er et frste uformelt forsg p at udarbejde et flles europisk synspunkt vedrrende dette begreb og br hilses velkomment som et vrdifuldt frste skridt mod en prcisering af dette vigtige operationelle begreb .
Kommissionen er naturligvis bekendt med den omfattende bekymring for , om FESCO-aftalen er for restriktiv i sin fastlggelse af , hvilke investorer der automatisk kvalificeres som professionelle .
Dette berver mange store og sofistikerede investorer fordelene ved at operere inden for en flles - det vil sige i hjemlandet - begrnset tilsynsordning .
I kraft af usikkerheden omkring begrebet " professionel investor " mener Kommissionen ikke desto mindre , at det klogeste er at benytte en fremgangsmde , som alle de nationale vrdipapirmyndigheder bifalder .
Den foreslede fremgangsmde i forbindelse med definitionen af professionelle investorer , som angivet i begge betnkninger , giver tilsyneladende yderligere fordele i perspektivet af et velfungerende flles pas .
Kommissionen vil omhyggeligt undersge disse forslag i forbindelse med revisionen af ISD .
<P>
Hvad angr berringsfladen mellem dette forslag og den velkendte Lamfalussy-plan , noterer Kommissionen endelig fru Kauppis bemrkning i sin begrundelse , at det reviderede ISD er - jeg citerer - " det frste emne , der vedtages og gennemfres i overensstemmelse med enhver ny strategi , der kan blive enighed om i lyset af Lamfalussy-rapporten " .
Kommissionen deler dette synspunkt .
Meddelelsen om investeringsservicedirektivet angiver klart , at den manglende kapacitet til at udstede juridisk bindende retningslinjer for gennemfrelsen af bestemmelserne i ISD-direktivet har vret en af de primre faktorer , der har bidraget til manglerne og den uens gennemfrelse , som har plaget investeringsservicedirektivet .
I lyset af dets gede omfang og kompleksitet lider et revideret investeringsservicedirektiv sandsynligvis mere under sdanne mangler . Heraf flger Lamfalussy-rapportens betydning for dette sprgsml som for en rkke andre .
<P>
Jeg vil afslutningsvis endnu en gang gerne takke begge ordfrere for det store arbejde , de har udfrt .
Jeg vil ogs gerne takke de vrige medlemmer af Parlamentet , som har deltaget , isr hr . Gasliba i Bhm og hr .
Karas . Kommissionen kan forsikre Parlamentet om , at den handler i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Kosmetiske midler
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0095 / 2001 ) af Roth-Behrendt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om syvende ndring af Rdets direktiv 76 / 768 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler ( KOM ( 2000 ) 189 - C5-0244 / 2000 - 2000 / 0077 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=34 NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , kre kolleger , nr vi her i Parlamentet vedtager love , gr vi altid ud fra , at det skal vre en forbedring i sammenligning med den nuvrende situation .
Derfor har jeg som ordfrer ogs det krav , at den syvende ndring af kosmetikdirektivet skal vre en forbedring sammenlignet med den aktuelle situation .
Og er den nu det ?
- det sprger jeg bde mig selv og ogs Dem om .
Mange her i Parlamentet vil sige sammen med mig : Nej , det er den ikke .
Den sjette ndring af kosmetikdirektivet , som jeg selv ligeledes for nogle r siden fik lov til at vre ordfrer for , fastlgger i nogle trin , at der f.eks. for dyreforsg til kosmetik skal vre en absolut slutdato , hvorefter der ikke mere skal finde dyreforsg sted .
<P>
Jeg beder os alle huske p , at der i dag findes over 8.000 testede indholdsstoffer , som man udmrket kan anvende .
Nu lyder sprgsmlet blot : Hvad sker der med nye stoffer ?
<P>
Dette test- og markedsfringsforbud , med andre ord salgsforbud , fra den sjette ndring har Kommissionen omdannet til et rent testforbud p EU ' s territorium .
Det betyder alts , at man i fremtiden udmrket kan udfre dyreforsg , s lnge man har lyst , ganske vist et par kilometer vk .
Nu hrer jeg alle vegne , ogs fra Kommissionen , hvor sympatisk og venligt de ser p mine ndringer , som de dog desvrre ikke kan acceptere , fordi kommercielle forhold taler imod det .
Er det korrekt ?
Nej , det er det ikke .
Ingen har hidtil kunnet sige , om et eller andet tilflde ville falde positivt eller negativt ud , hvis Verdenshandelsorganisationen blev inddraget , fordi der endnu ikke findes et tilflde , som er blevet afgjort ud fra dyrebeskyttelses- og moralske hensyn .
S meget desto mere er det et sprgsml , om Kommissionens handelsargument overhovedet ville kunne holde , da USA i mellemtiden selv for nogle mneder siden besluttede i deres Cat and Dog Fur Act at vedtage love , som kun er baseret p dyrebeskyttelse og p befolkningens moralske flelser .
<P>
Derfor indbyder jeg Kommissionen til at vise noget mere mod og at tydeliggre deres politiske prioriteringer . Hr .
Liikanen - De ved , hvor hjt jeg vrdstter Dem - De skal bekende kulr og vedkende Dem Deres politiske ansvar , kmp mod Deres kollega Lamy og andre , eller forklar dem , at de tager fejl .
<P>
Hvad betyder i det hele taget et markedsfringsforbud en eller anden gang ?
Naturligvis gr jeg ogs ud fra sikre produkter .
Jeg tvinger ingen til at smre et usikkert produkt p sin eller sine brns hud eller endog at brste tnder med en usikker tandpasta .
Det ville jeg aldrig forlange .
<P>
Derfor har jeg en strategi , som jeg anser for at vre meget fornuftig , og som blev stttet af mange kolleger i udvalget , hvilket jeg er taknemmelig for .
Ja , der skal vre et testforbud .
Ja , der skal vre et formidlings- , alts et salgsforbud , dr , hvor alternativer allerede er blevet evalueret .
P et eller andet tidspunkt senere - fem r med mit ndringsforslag , mske ogs senere - skal der komme et fuldstndigt salgsforbud .
I denne tid har industrien ogs mulighed for at udvikle alternativer og at investere i forskning .
I mellemtiden skal der s vre en mrkning , for at forbrugerne retfrdigvis ved , om de kber produkter , som er blevet testet p dyr .
<P>
S skal den syvende ndring naturligvis bringe endnu flere forbedringer .
Kan det s vre , at Det Videnskabelige Udvalg for Kosmetologi i EU konstaterer , at indholdsstoffer , duftstoffer , fremkalder allergier , og at disse duftstoffer s ikke mrkes ?
Det m ikke forekomme .
Det kolliderer med de principper , som vi har i EU , nemlig at produkter skal vre sikre , men ogs tydelige og sande .
Alts skal de mrkes .
Hverken mere eller mindre foreslr jeg .
<P>
S er det vel ogs kun ret og rimeligt , at forbrugerne i EU , nr de kber et produkt , kender holdbarheden og ved , hvor lnge de aktive stoffer bevares ?
Hvor lnge smager tandpastaen godt , og hvor lnge er parfumen eller hudcremen i orden og ikke harsk ?
Derfor foreslr jeg ogs med udvalgets sttte Europa-Parlamentet , at vi udvikler et symbol , og at Kommissionen foreskriver en tydelig mrkning til produkter med en holdbarhed p over 30 mneder .
Hvor lang er holdbarheden efter bning ?
<P>
Det er efter min mening alt sammen forslag , som forbedrer den sjette ndring - det er jo derfor , vi er her - og som bedre beskytter forbrugerne , men ogs informerer dem bedre og giver dem ret til en valgmulighed .
Det er til frstebehandling af et lovforslag prcis det , som vi alle vil have og skal have .
For vi skal ogs g ind i andenbehandlingen med et vist potentiale .
Jeg er af den overbevisning , at ikke kun forbrugerne kan vre tilfredse med det , men ogs reprsentanterne for kosmetikindustrien , ogs selv om de stadigvk giver indtryk af , at de er slet og pint .
Jeg tror , at de senest efter denne behandling og ogs efter andenbehandlingen vil indse , at vi skal finde sammen og f renset luften .
Det indbyder jeg Dem til her i dag .
<SPEAKER ID=35 NAME="Seppnen">
Hr. formand , et sromrde for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi er anliggender inden for industripolitik , udenrigshandel og videnskabelig forskning .
I udvalgets udtalelse koncentrerer man sig om at anskue forbuddet mod dyreforsg inden for testning af kosmetik specielt ud fra disse synspunkter .
<P>
Det ser ikke ud til , at den verdensomspndende kosmetikindustri har formet at frembringe nye forsgsmetoder som alternativ til dyreforsg s hurtigt , som Europa-Parlamentet havde hbet .
Samarbejdet mellem industrien og forskerne har ikke fungeret , og forskerne har ikke i tilstrkkelig grad benyttet EU ' s femte rammeprogram for forskning ved udvikling af alternative metoder .
<P>
For at fremskynde de alternative procedurer , foreslr udvalget at forbyde dyreforsg ved testning af svel slutprodukter som bestanddele af kosmetik efter en hurtigere tidsplan end Komissionen .
Hvad angr forslaget fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om et forbud mod markedsfring af produkterne , er det efter de oplysninger Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har fet muligt , at et forbud mod markedsfring og salg af kosmetiske produkter testet ved dyreforsg vil vre i strid med WTO ' s bestemmelser .
Det er dog ikke helt sikkert , for der er ingen fortilflde .
Som srudvalg p omrdet foreslr Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi ikke noget salgsforbud .
Det , at man ikke foreslr det , er det samme som en advarsel til Parlamentet .
Det er muligt , at et salgsforbud af kosmetik testet ved dyreforsg uden for EU vil fre til modforanstaltninger i WTO .
<P>
Som forfatter til udtalelsen fra Udvalget ser jeg et problem , som kan opst , men jeg forstr ogs den holdning , der udtrykkes af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , nemlig at man m afprve WTO ' s grnser .
Nr der er tale om etiske principper i forhold til mennesker og natur , skal EU ' s industriblok kunne normere den konomiske aktivitet og industrien .
Udvalget sttter ogs forbrugernes ret til mrkning af produkter , der ikke er blevet til ved dyreforsg .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , jeg vil indlede med at gre opmrksom p , at den korrekte version af ndringsforslag 33 , som fru Mller og jeg selv har underskrevet , er den engelske .
Der er benbart sket en fejl ved oversttelsen .
<P>
Jeg vil ikke begynde at gre rede for argumenterne for eller imod dyreforsg , som vi alle kender , og som naturligvis sammen med markedsfringsforbuddet er centrum for forhandlingen om denne syvende ndring af direktivet .
<P>
Men som alternativ ordfrer vil jeg sige , at jeg har kunnet fornemme , at der i alle Parlamentets grupper er et stort flertal , som gr ind for forbud p begge omrder : markedsfring og forsg .
<P>
Alligevel mener jeg , at det er ndvendigt at nvne bekymringen hos nogle af Parlamentets medlemmer , som for flertallets vedkommende er ansete videnskabsmnd , der er rystede over totalforbuddet mod forsg p de vilkr og inden for de frister , der er angivet i fru Roth-Behrendts ndringsforslag , fordi gennemfrelsen af det efter deres mening kan bringe sikkerheden af midlerne i fare eller stte en stopper for fremskridtet inden for videnskabelig forskning i kosmetiske midler .
<P>
Jeg synes , at det er en holdning , der i det mindste br tages i betragtning og s vidt muligt indarbejdes i teksten , for vi m ikke glemme , at det br vre lovgiverens ml at skabe ligevgt mellem to vrdier : forbrugernes sikkerhed og dyrenes beskyttelse .
I forsget p at opn den ligevgt skal vi ikke blot tage konomiske , sociokulturelle og dyrebeskyttelsesmssige aspekter i betragtning , men ogs videnskabelige og juridiske .
<P>
Jeg er helt enig med ordfreren i behovet for at stoppe dyreforsgene .
Men p nuvrende tidspunkt er forskningsmiljet som sagt ikke helt enigt i , at et mere eller mindre jeblikkeligt forbud vil gavne forbrugersikkerheden .
<P>
Jeg mener imidlertid , at det er meget vigtigt at skabe lovlige , og isr praktiske , incitamenter , der kan fremskynde forskningsprocedurerne , s vi i nr fremtid kan sige , at dyreforsg er et levn fra fortiden .
<P>
Derfor sttter jeg fuldt ud tanken om at forbyde dyreforsg , og jeg er enig med ordfreren i , at der br faststtes en dato for at fremskynde denne procedure .
Jeg mener dog , at de frister , som ordfreren har angivet , burde vre mere fleksible , i betragtning af at Kommissionen - hvis jeg ikke tager meget fejl - ved den sidste forhandling i Parlamentet sagde , at om ca . 10 r ville de ndvendige alternative metoder vre udviklet .
<P>
Under alle omstndigheder m jeg sige , at den revision , som Kommissionen foreslr , efter min gruppes mening ikke lser de problemer , der allerede blev rejst ved den sjette ndring , navnlig problemerne i forbindelse med Verdenshandelsorganisationen , men at Kommissionen begrnser sig til at afskaffe bestemmelsen om markedsfringsforbud og forlnge fristen for forbud mod forsg .
<P>
Det Europiske Folkeparti er bekymret over Kommissionens forslag , fordi det er i modstning til Kommissionens egen tidligere holdning , ikke lser problemerne med Verdenshandelsorganisationen , som har eksisteret i revis , og begrnser sig til at forlnge nogle frister for forbud mod dyreforsg .
<P>
Derfor nsker vores gruppe at sttte ndringsforslag 21 , hvori Parlamentet foresls at afvise Kommissionens forslag i sin helhed .
Kommissionen br nok lse p lektien en gang til og derefter forelgge en mere sammenhngende tekst og isr en tekst med lsninger p problemerne .
<P>
Et andet sprgsml , som jeg vil nvne , er listen over allergifremkaldende stoffer . Fru Roth-Behrendt anfrer en lang liste , og vores gruppe indskrnker stofferne til 13 , der allerede er blevet betegnet som farlige , fordi vi ikke mener , at det er hensigtsmssigt at lave en meget lang liste over stoffer , som i de fleste tilflde udgr en minimal risiko , med den deraf flgende forvirring af forbrugeren , som ikke vil kunne skelne mellem det , der kan vre farligt for ham , og det , der ikke er det .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , tak til ordfreren for betnkningen , Dagmar Roth-Behrendt , hun har udfrt et virkelig godt og grundigt arbejde .
Jeg vil ogs takke betnkningen for dens realisme , men samtidig for dens overholdelse af tidsplaner .
Mlet br vre , at man inden for EU hurtigst muligt gennemfrer et forbud mod svel testning som markedsfring af dyreforsg .
Ordfreren for betnkningen har , forhbentlig ogs i Rdet , fundet en linje , der krver hurtige foranstaltninger i form af et jeblikkeligt forbud mod salg af produkter testet p dyr .
Undtagelser udgr de produkter , hvor der ikke eksisterer nogen alternativer til dyreforsg .
<P>
Ordfreren for betnkningen bemrker ganske rigtigt , at hverken Kommissionen eller Rdet har handlet tilstrkkelig effektivt for at f gennemfrt den allerede eksisterende lovgivning om et salgsforbud .
Man har for let givet efter for pres fra WTO .
Nr vi taler om nye produkter , kan man sprge , hvor mange flere nye produkter vi har brug for .
Har vi brug for flere produkter , som kun adskiller sig fra hinanden ved reklamen ?
Naturligvis m vi srge for , at produkterne for forbrugernes skyld er risikofrie .
Ansvaret for at udvikle alternative forsgsformer ligger , specielt for udgifternes vedkommende , efter min mening hovedsageligt hos industrien .
Naturligvis kan vi , nr vi taler generelt om de vigtigste linjer i forhold til forbrugerne , ogs anvende sttte fra Fllesskabet .
Mrkningen skal vre klar , og man m tage hensyn til allergi specielt ved produkter beregnet til brn .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , Kommissionens forslag om et forbud mod dyreforsg til prvning af kosmetiske midler - men kun i EU - er helt utilstrkkeligt .
Jeg er fuldstndig enig med ordfreren .
Det giver os mulighed for at lade som om , vi gr noget for at forhindre dyrplageri , men samtidig med en fastholdelse af de samme krav til prvning , er der ikke frre dyr , der kommer til at lide .
Ved at opfordre til et forbud mod salg og markedsfring fastholder ordfreren og udvalget derimod det tidligere signal og den moralske rettesnor for forholdet mellem mennesker og dyr : At vi ikke accepterer dyrplageri i forbindelse med fremstilling af produkter , som i hj grad er ligegyldige og fremstillet for at pleje vores forfngelighed .
<P>
Udvalget har behandlet en rkke falske sprgsml fremsat af industrien , f.eks. de mulige sundhedsmssige fordele ved nye produkter , som iflge industrien kunne omklassificeres til lgemidler .
Vi lgger vgten p , at industrien burde bruge lidt frre penge p markedsfring og langt flere penge p udviklingen af alternative forsgsmetoder .
Trods industriens hjlydte protester , med 8.000 produkter p markedet allerede , med forretningshylder , der bugner af deodoranter og shampooer , makeup og hrgeler osv . , er det nppe sandsynligt , at der bliver ret mange tabere , hvis der indfres et markedsfringsforbud .
<P>
Kernen i denne debat er problemet med Verdenshandelsorganisationen .
Sandheden er , at vi ikke ved , om eventuelle indsigelser kan fastholdes .
Der er i givet fald brug for ndringer .
Uanset om det er denne sag eller miljet eller anvendelse af forsigtighedsprincippet , skal vi have demokratisk frihed til at kunne insistere p en rkke mindstestandarder , som flertallet af borgerne kan acceptere .
Det er fuldstndigt uacceptabelt , at Kommissionen skal anmode dem , som forsger at forbedre dyrevelfrden , om at hejse det hvide flag og flygte fra slagmarken , endnu fr vi ved , om fjenden er bevbnet .
Det indikerer ikke sund dmmekraft , men ussel fejhed og er et udtryk for total mangel p sand lederevne .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hendes og udvalgets arbejde .
Det er en stor forbedring af Kommissionens forslag , som ikke alene har grundlggende mangler , men ogs er srdeles skuffende .
Skrinlggelsen af salgsforbuddet er en ren skandale , foruden at det skulle vre trdt i kraft i 1998 .
<P>
Kommissionen har ikke just indfriet lfterne med hensyn til forbuddet mod forsg , hvilket hr . Davies allerede har ppeget .
Det er en sand falliterklring , da forbuddet mod dyreforsg blot sikrer , at de multinationale selskaber i EU foretager dyreforsg uden for EU , men produkterne slges her stadig .
Det , vi har brug for , er bde et markedsfringsforbud og et forbud mod forsg , og det skal vre nu .
<P>
Argumentet om frygt for en udfordring af Verdenshandelsorganisationen er fuldstndigt ubegrundet .
Der er ingen grund til , at beskyttelsen af dyr ikke er en legitim rsag til at vedtage handelsbegrnsende foranstaltninger .
WTO bekrftede endda over for os for nylig , at USA er helt enig , da dette er det grundlag , de bruger til at forbyde import og salg af hunde- og kattepels .
Argumentet om WTO er blot en undskyldning for ikke at indfri de oprindelige lfter .
<P>
Der er en rkke meget vigtige forbedringer i betnkningen i forhold til forbrugerne og forbrugeroplysning .
Bestanddelene i kosmetiske midler skal nu angives fuldt ud , herunder bestanddelene i parfume , hvilket er oplysninger , som endnu ikke har vret tilgngelige .
Det er fremragende , at offentligheden fr adgang til disse oplysninger , da undskyldningerne mod dette hidtil har vret drlige .
Kosmetiske midler , der indeholder 26 parfumer over en vis grnse , skal mrkes med advarslen " Kan fremkalde allergisk reaktion " .
Vi havde gerne set et totalt forbud mod disse parfumer , men det var der desvrre ikke opbakning til i udvalget .
Det burde have vret den valgte kurs . Hvis de er farlige , br de forbydes , i stedet for at man siger , at de kan give problemer .
<P>
Hvad angr brugen af parfume i babyartikler eller intimhygiejneprodukter , havde vi gerne set et totalt forbud mod parfume i babyartikler .
Det er fuldstndigt undvendigt og udstter babyer og brn , som er meget srbare , for undvendige risici .
<P>
Farlige stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller toksiske , m overhovedet ikke bruges i kosmetiske midler i henhold til det nuvrende forslag , medmindre en videnskabelig komit efter vurdering finder dem acceptable .
Dette tilskynder faktisk til flere dyreforsg .
Normalt tager jeg ikke notits af de lobby-oplysninger jeg fr her i Parlamentet , isr fra industrien , men jeg blev forblffet over " Cosmetics - your choice , our responsibility " fra Forbindelsesudvalget for Parfume- og Kosmetikindustriens Europiske Foreninger . Som hr .
Davies netop har ppeget , forsger det at pleje vores forfngelighed ved at foresl , at vi er ndt til at fortstte dyreforsgene for at forblive rene , s vi kan rette op p kropslugte . Med andre ord , s vi kan forbedre naturen og ndre vores ydre .
Det er grotesk og fuldstndigt uacceptabelt , at dyr tortureres med denne undskyldning .
Hvis man betragter industriens oplysninger , er der ikke et eneste foto af , hvad dyreforsgene virkelig indebrer , og det br forbrugerne ogs kende til .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i denne debat om dyrebeskyttelse kan jeg ikke undg at tnke p mund- og klovsygekrisen .
Titusinder af sunde dyr slagtes p grund af den internationale handel .
Set i det lys er kosmetiske forsg med dyr ingenting , men emnet er alligevel vigtigt .
Jeg tror , at alle disse dyr er skabt af Gud , og derfor skal de beskyttes .
Endvidere har vi fet disse dyr til at bruge til vores daglige fde .
<P>
Ved dyreforsg drejer det sig om noget helt andet .
Dyreforsg kan accepteres med hensyn til udvikling og afprvning af ndvendige lgemidler .
Dyreforsg anvendes imidlertid til meget mindre vigtige ting , herunder efter min mening kosmetiske produkter .
<P>
Vi ved alle , at Parlamentet har slet til lyd for et forbud imod kosmetiske forsg med dyr efter pres fra samfundet .
Efter alle de udsttelser , som den kosmetiske industri har fet , er det p tide , at der skabes klarhed i denne sag .
Derfor sttter jeg Roth-Behrendt-betnkningen .
Sprgsmlet er , om vi overhovedet skal ndre direktivet , idet den bestende lovgivning er klar og tydelig , og videre udsttelse er ikke nskeligt eller acceptabelt .
<P>
Med hensyn til duftstoffer mener jeg ikke , at de skal afprves p dyr med hensyn til eventuelle allergiske reaktioner .
En advarsel p etiketterne om , at disse duftstoffer kan forrsage en allergisk reaktion , er efter min mening tilstrkkelig .
Derudover er der naturligvis importen af kosmetik fra lande uden for Unionen og de internationale regler i den forbindelse .
Jeg mener imidlertid ikke , at det m vre en hindring .
Forhbentligt sttes der ogs i resten af verden en bred diskussion i gang p hjt plan , hvor man indser , at vi ikke kan gre hvad som helst med dyr .
Hvis det frer til et mere begrnset produktudvalg , skal det accepteres .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , ndringen af direktivet om kosmetiske midler har vakt en stor debat om dyreforsg .
Direktivet er tilsyneladende get bort fra iden om at forbyde markedsfring af nye kosmetiske midler , der er testet p dyr . Den foretrkker at njes med at forbyde at teste de kosmetiske midler p dyr inden for EU .
<P>
Der er selvflgelig ingen , der er tilhngere af dyreforsg .
Men ikke desto mindre m vi i denne sag udvise realistisk sans og kohrens .
Dyreforsg udgr kun en forsvindende lille del af forsg med kosmetiske midler og er i vrigt dmt til at forsvinde inden for de nste 10 r takket vre forsgslaboratoriernes forskning i forskellige nye forsgsformer .
Men som sagerne str , findes der ingen tilstrkkeligt plidelige alternativer .
Desuden synes den heftighed , hvormed man indimellem har forsgt at gennemfre et definitivt og jeblikkeligt forbud mod dyreforsg , noget malplaceret , nr mange tusinde dyr samtidig sls ned uden betnkeligheder p vores grde for at bekmpe en mund- og klovsyge , som kunne have vret udryddet med en simpel vaccination .
Ligger der ikke en rent ud sagt uheldig selvmodsigelse i denne dagsorden ?
<P>
For vrigt kunne et jeblikkeligt forbud mod dyreforsg f laboratorierne til at gennemfre deres forsg p mennesker , som p grund af fattigdom er tvunget til at acceptere ligegyldigt hvad for at overleve .
S er det ikke lngere billeder af kaniner med rde jne , som De skal begrde , men derimod billeder af kvinder fra den tredje verden , som er vansirede af allergier .
Som sdvanlig er det de fattigste , der kommer til at lide under vores lovgivningsmssige luner .
<P>
Sprgsmlet er ikke , hvorvidt vi er tilhngere af dyrevelfrd eller ej , men om dyrevelfrd vejer tungere end fattige menneskers velbefindende .
Hvorom alting er , er det sdan , at hvis vi stiller for store hindringer i vejen for vores industrier , vil de flytte deres aktiviteter uden for EU for at kunne konkurrere med udlandet og i srdeleshed USA , eftersom dyreforsg her ikke vil blive forbudt .
Risikerer tusindvis af arbejdere s ikke at miste deres job ?
Svaret er jo , og endnu en gang bliver det de drligst stillede , der kommer til at betale regningen !
<P>
Er det det sociale Europa , kre kolleger , som De strber efter ?
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic">
Hr. formand , jeg bifalder fru Roth-Behrendts konsekvens i udarbejdelsen af sin betnkning og ikke mindst kravet om at afslutte en debat , der efterhnden har varet i mange r .
Jeg deler ogs offentlighedens bekymringer over dyreforsg . Nr der er tale om gentagelser af forsg med ingredienser og aktive bestanddele , der har vret kendt i revis , og som allerede er i handlen , er det absolut undvendigt at ofre nye dyr .
Men nr der - sdan som jeg slr fast i det ndringsforslag , som over 50 parlamentsmedlemmer har underskrevet , hr. kommissr - er tale om nye kosmetiske midler , der indeholder nye ingredienser , hvis giftighed aldrig er blevet testet p forsgsdyr fr , er jeg som videnskabsmand overbevist om , at det er ndvendigt med en indledende fase med dyreforsg , fr midlerne anvendes til mennesker , og fr de markedsfres .
Jeg vil gerne sl meget klart fast , at hvis man ikke tester nye kosmetiske midler p dyr , risikerer der at opst potentielle giftvirkninger for svel brn , kvinder og mnd , en potentiel hepato- og nefrotoksicitet , en potentiel neurotoksicitet og endda krftfremkaldende virkninger .
Hvem er s ansvarlig , hr. kommissr ?
Af alle disse grunde hber jeg inderligt , at Parlamentet vedtager det ndringsforslag , som jeg har stillet sammen med 50 andre parlamentsmedlemmer , og som ogs tager sigte p ikke at bremse videnskabens fremskridt .
<P>
Som videnskabsmand vil jeg ogs gerne fremstte en anden bemrkning , hr. kommissr , nemlig at det selvflgelig er vigtigt at videreudvikle , styrke og finansiere de alternative metoder , men at de aldrig nogensinde - og det siger jeg som videnskabsmand og som en , der har arbejdet p et laboratorium i 35 r - vil kunne erstatte en dyre- eller menneskeorganismes komplekse karakter .
<P>
Lige en sidste bemrkning . Det forekommer mig desuden absurd - bde set ud fra et videnskabeligt synspunkt og i betragtning af de eksisterende internationale aftaler - at forbyde markedsfringen i Europa af de kosmetiske midler , der netop er de sikreste , fordi de tidligere er blevet testet p dyr .
<P>
Af alle disse grunde er jeg enig i Deres forslag , hr. kommissr , det vil sige i Kommissionens forslag , som ikke er rodet , men derimod udarbejdet efter retningslinjerne fra et internationalt videnskabeligt udvalg .
Jeg godkender sledes forslaget , og jeg hber , at vi i Parlamentet vedtager de forbedrende ndringsforslag , s vi endelig kan vedtage hele betnkningen og gre en ende p disse drftelser .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , fru Roth-Behrendt har gjort det kortfattet .
ndringsforslag 7 er et skridt bagud - det ved vi alle .
Det er ikke engang status quo .
Men nr man ser p nogle af kosmetikindustriens erklringer , skulle man tro , at direktivet er nyt .
Det er det ikke .
Vi har haft det i mange r , og vi har i mange r hbet og troet , at et effektivt forbud mod forsg , betinget af en gradvis indfrelse af alternative metoder , var undervejs .
Flere kolleger kender flgende ordsprog fra biblen : " Forventning trukket i langdrag gr hjertet sygt " .
Hvis vi er syge om hjertet i dag , skyldes det udsttelsens art .
De , som trak vores forventninger i langdrag , br hre efter nu .
<P>
Mange i industrien ikke alene accepterer behovet for at gre en ende p dyreforsg , de har ogs brugt egne ressourcer til formlet . Jeg har bestemt haft gavn af drftelserne med dem .
Det er ogs sandt , for at flge hr . Nistic , at nogle af de forsg , der kan udfres i stedet for , involverer frivillige , vv fra mennesker og dyr og in vitro-test .
Denne udvikling i de senere r har vret et stort skridt fremad .
Men nu skal industrien pvise , at den har en realistisk tidsplan for udviklingen af alternative forsg .
Det er ganske enkelt ikke godt nok at sige , som denne flotte publikation , at man ikke kan opstille sdanne tidsplaner , da det ville vre det samme som at meddele en dato for en kur mod krft .
Det er slet ikke tilfldet .
Vi ser her p den mde , de mske i dette rti nr til det punkt , vi og offentligheden nsker , og de gr det kun med den forestende tilskyndelse til et markedsfringsforbud .
<P>
Hvis vi tilsvarende specificerer allergenerne i disse parfumer , tvinges de ikke vk fra markedet .
Det er en ndvendig sikkerhedsforanstaltning , som ikke br true et enkelt gyldigt produkt .
Vi har gjort det andre steder til stor fordel for menneskets sundhed .
S meget desto mere grund er der til at gre det for produkter , som , hvilket jeg accepterer fuldt ud , bidrager til menneskets glde og velfrd .
Vi vil alle vre endnu gladere , nr vi kan bruge dem med ren samvittighed velvidende , at dyreforsg er et afsluttet kapitel .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , rede kolleger , Roth-Behrendt-betnkningen er udmrket , og jeg er glad for begrnsningen af dyreforsg .
<P>
Roth-Behrendt foreslr endvidere et totalt markedsfringsforbud mod dyretestede kosmetiske midler , som skal trde i kraft fem r efter direktivets vedtagelse , uafhngigt af om der findes nogen tilgngelige alternative forsgsmetoder .
Denne linje risikerer mske midlertidigt at begrnse produktudviklingen i kosmetikindustrien , men den vil ge incitamentet strkt til at udvikle alternative forsgsmetoder , som ikke indbefatter dyreforsg .
Det foreslede forbud mod dyreforsg er dog ikke nok i sig selv , eftersom industrien ganske enkelt kan flytte forsgene uden for EU ' s grnser .
Derfor er der ogs brug for et markedsfringsforbud .
Et sdant forbud forhindrer , at producenter i lande uden for EU fr markedsfordele ved fortsat anvendelse af dyreforsg .
Tvrtimod ville konkurrencen medfre , at man ville udvikle andre metoder .
<P>
Som liberal politiker gr jeg strkt ind for individets ret .
Jeg tillader mig endda at indbefatte dyrs ret til ikke at skulle udsttes for undvendig lidelse .
Jeg gr ogs strkt ind for forbrugerens frie og informerede valg .
Det er derfor vigtigt , at borgerne omgende fr mulighed for selv at tage stilling gennem udfrlig og korrekt mrkning .
Jeg beder Dem , kre kolleger , om i denne henseende at vre srligt opmrksomme p ndringsforslag 39 , som fastlgger , at dyretestede produkter skal mrkes " Testet p dyr " .
<P>
Med et markedsfringsforbud og et forbud mod dyreforsg samt vrige foranstaltninger , som Miljudvalget str bag , tror jeg , at vi er net et godt stykke af vejen , og det glder jeg mig over .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med en meget god betnkning .
Det var ogs en udmrket drftelse i udvalget .
<P>
Sprgsmlet om dyreforsg har i lang tid skabt bekymring i Parlamentet og afspejles ogs i niveauet af lobby-virksomheden blandt vlgere , der nsker at beholde forbuddet mod markedsfring af kosmetiske midler .
Det er p tide , at vi sikrer , at der gres noget , at der tages hensyn til bekymringen blandt borgerne og de mennesker , som interesserer sig for dyrevelfrd , i form af et totalt forbud mod salg af kosmetiske midler , der har vret testet p dyr , og et forbud mod forsg .
Som andre medlemmer har sagt , har der vret nok udsttelser : fra 1998 til 2000 og derefter til 2002 .
Vi skal faststte en dato og holde fast i den .
Intet retfrdiggr dyrs lidelser ved forsg , nr det er bevist , at der findes effektive og sikre alternative forsgsmetoder , og 8.000 kosmetiske midler allerede er i brug .
Og vi taler om kosmetiske midler , ikke lgemidler , vi taler om shampoo og antirynkecreme , og som hr . Davies sagde tidligere , er der bestemt ikke mangel p disse i forretningerne .
<P>
Forbrugerne skal have ret til at vlge , om de produkter , de kber , er afprvet p dyr , og til at blive advaret om det , hvis sdanne produkter indeholder allergener . Derfor er sprgsmlet om mrkning vigtigt .
Vi havde som gruppe gerne set en yderligere styrkelse af betnkningen i form af vedtagelsen af et forbud mod brugen af allergener , isr i babyartikler .
<P>
Jeg opfordrer derfor medlemmerne til at sttte betnkningen , som er i overensstemmelse med kravene hos strstedelen af de mennesker , vi reprsenterer i Europa .
Det bringer ikke forbrugersikkerheden i fare og tvinger i allerhjeste grad kosmetikindustrien til at fremskynde udviklingen af alternativer , som vi ved findes , og som kan udvikles ved alternative forsgsmetoder i fremtiden .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , i 1992 prsenterede dyrevrnsgrupper fra hele Europa Europa-Parlamentet for det strste andragende , der nogensinde var blevet indgivet , nemlig et andragende med underskrifter fra 2,5 millioner mennesker , som med deres underskrift stttede et forbud mod dyreforsg i kosmetikindustrien .
Kre hr. kommissr , jeg ved godt , at nr man besidder et s hjt embede , skal man ikke lngere vlges direkte af borgerne .
Men jeg er helt sikker p , at det ogs gr et stort indtryk p Dem , og at De vil vre klar over , at en meget stor del af den europiske befolkning str bag dette nske .
<P>
Grunden til den nylige udsttelse af markedsfringsforbuddet er slet og ret Kommissionens frygt for WTO .
Og s foreslr man os nu at erstatte markedsfringsforbuddet for kosmetikprodukter med et forbud mod dyreforsg i EU .
Tror man virkelig , at de 2,5 millioner mennesker i Europa , de vrige borgere og ogs dette Parlament ikke begriber , hvad man her foreslr os ?
Det er lidt beskmmende .
Hvis vi ikke engang kan klare at tage kampen op med WTO i en s latterlig anledning som kosmetik og at formulere vores egne vrdiforestillinger , hvordan vil det s ikke blive i forbindelse med vigtigere sager som f.eks. hormonerne i et eller andet dyreprodukt ?
Hvad vil vi s gre ?
S vil vi vre endnu mere bange .
<P>
Tillad mig at konstatere , at det ikke drejer sig om medicinske produkter - det bliver nogle gange sagt indirekte - men at det kun drejer sig om nye produkter .
Alt , hvad der allerede er p markedet - hvad De kan se i enhver lufthavn , fra Elizabeth Arden til Ellen Betrix - alt det m fortsat slges og markedsfres .
Og til videnskabsmndene her i salen : Dyreforsg er ikke 100 % sikre .
Enhver videnskabsmand indrmmer , at det er sandt .
<P>
Tillad mig til slut at citere en meget stor europer , som mske var en af de strste italienere , der nogensinde har levet , nemlig Leonardo da Vinci , som allerede for lang tid siden sagde : Hvad vi mennesker gr mod dyrene , det vil de generationer , som lever efter os , med gysen tage til efterretning .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , jeg sttter fru Roth-Behrendts betnkning og lyknsker ordfreren med kvaliteten af og grundigheden i denne .
Jeg bemrker ogs med glde , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vedtaget alle ndringsforslag , undtagen et , stillet af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
<P>
Kre kolleger , der er uden tvivl stor og velbegrundet afsky i offentligheden mod dyreforsg i forbindelse med kosmetiske midler , og alle involverede nsker bedre beskyttelse af dyr verden over .
Dette har vret afspejlet i den konsekvente linje , Parlamentet har frt hidtil .
<P>
Kosmetikindustrien handler om markedsfring af glamour , drmme og illusioner , og jeg er ikke s kritisk som en rkke tidligere talere .
En stor del af den ansvarlige sektor i kosmetikindustrien har uden tvivl gjort store fremskridt og bevget sig mod frre dyreforsg , men offentlighedens mening er velbegrundet , og det er godt , at den har vret afspejlet , ikke kun frhen , men ogs kraftigt understreget og styrket i Roth-Behrendt-betnkningen .
<P>
Vi kan ikke vide med WTO .
Der har endnu ikke vret en udfordring , og USA ' s argumenter om den eventuelle forsmmelse af vores internationale forpligtelser i samme uge , som prsident Bush offentligt har ngtet at anerkende Kyoto-aftalen om klimandringer , er efter min mening lidt hule .
Den internationale kosmetikindustri kan ikke desto mindre meget vel trkke sig tilbage fra en WTO-udfordring , hvis de ved , at offentlighedens samlede opmrksomhed er rettet mod prvning af midler p dyr .
<P>
Vi viger med rette ikke .
Denne betnkning er gennemarbejdet .
Hvis den medfrer en udfordring af WTO-reglerne , m vi fra EU virkelig tale vores sag .
Hvis vi lytter til de argumenter , ville vi nsten ikke lave noget i Parlamentet .
Det er ikke sdan , at vi uflsomme over for de argumenter , men vi anbringer dem i en strre og bedre sammenhng .
Jeg anbefaler Dem fru Roth-Behrendts betnkning .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , nglen til og det flelsesmssige sprgsml i denne drftelse og dette direktiv er , hvordan brn og voksnes sundhed beskyttes , samtidig med en gradvis indstilling af dyreforsg inden for en rimelig periode .
Som vi ved , er kosmetik , p linje med kemikalier , pesticider og medicin , underlagt streng afprvning fr markedsfring til brug af mennesker .
En kosmetikproducent er juridisk forpligtet til at sikre , at dennes produkter er sikre , bde til normal anvendelse og forudsigeligt misbrug .
Den Videnskabelige Komit for Kosmetiske Produkter opstiller retningslinjer for den slags prvninger , som br foretages , og disse omfatter dyreforsg .
Nglen er at f inkorporeret prvningen og eventuelle alternativer til nuvrende prvninger i bilag 5 til direktivet om farlige stoffer .
<P>
I vores strben efter at gre en ende p dyreforsg skal vi ogs tage hensyn til menneskelige interesser .
Det ville vre skrkkeligt , hvis et barn skulle lide eller endog d som flge af , at et utilstrkkeligt afprvet produkt blev tilladt p markedet . Vi skal ogs huske p , at produkter som tandpasta og medicinsk shampoo er klassificeret som kosmetik .
Det skal retfrdigvis siges , at industrien har gjort store bestrbelser p at reducere bde antallet af dyreforsg og antallet af dyr i sdanne forsg .
De har i visse tilflde udskiftet prvningen , i visse har de forbedret den for at mindske lidelserne , og i nogle har de reduceret antallet af dyr .
Det tager op til 10 r at finde en alternativ metode .
Godkendelsen , finansieringen og udfrelsen af et forskningsprojekt samt ECVAM ' s efterflgende validering , godkendt af Den Videnskabelige Komit og inkorporeret i bilag 5 , forudstter en sdan tidsramme .
<P>
Nr vi ser p Kommissionens forslag , er vi ndt til at sprge : Er det effektivt , og er det realistisk ?
Jeg er bange for , at svaret p begge sprgsml er nej .
Kommissionens forslag ville forbyde dyreforsg i EU , men det sender blot sdanne forsg til lande uden for EU , hvor dyrevelfrdsstandarderne kan vre meget lavere .
Ordfreren har kmpet , som kun Dagmar Roth-Behrendt kan , for at finde et alternativ , og hvis hendes alternativ er at forbyde markedsfringen af produkter , der er afprvet p dyr , s er det i orden . Men det kan i sig selv gre en ende p forskning og forbedringer , herunder forbedringer af sundheden for brn og voksne , hvis der ikke findes et alternativ .
<P>
Ikke at gre noget er heller ikke et alternativ , da det ikke ville presse nogen til at sge alternativer .
Vi er ndt til at holde presset .
Af de 12 prvninger , der krves i forbindelse med kosmetiske midler , er der nu alternativer til tre af dem , et fjerde er under forberedelse , yderligere fire er forbedret eller reduceret , og fire mangler alternativer , ogs p langt sigt .
Vi skal for hver opstille realistiske datoer for markedsfring og ophr med forsg .
Vi skal krve , at der benyttes alternative metoder , lige s snart sdanne er valideret .
Vi skal skelne mellem makeup og kosmetiske midler med et medicinsk forml .
Vi skal stoppe producenter og forhandlere , som pstr , at deres produkter ikke er afprvet p dyr , nr en eller flere bestanddele er afprvet p dyr .
Og jeg er bange for , at vi er ndt til at anmode Kommissionen om at tage forslaget af bordet og starte forfra .
<SPEAKER ID=49 NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , jeg har nu det privilegium at f lov til at tale p min gruppes vegne og det privilegium at kunne komme ind p nogle af Deres argumenter .
Lad mig gre det !
Jeg er den allerfrste , som ikke kun vil stemme for sikre produkter p dette europiske marked , men ogs p verdensplan .
Det har jeg gjort , fra jeg kom ind i dette Parlament , i forbindelse med levnedsmidler , men ogs i forbindelse med kosmetik .
Hr . Nistic , naturligvis skal de eksisterende produkter ogs efter et salgsforbud p et eller andet tidspunkt slges som sikre produkter .
Der skal s kun ikke slges produkter , som der blev gennemfrt dyreforsg p efter denne skringsdag .
<P>
Deres ndringsforslag 42 , hr . Nistic , som beskftiger sig med finished products , frdigvarer , er der allerede taget hensyn til i bestende ret .
Det har vi allerede talt om i udvalget .
Nogle kolleger , isr fru Garca-Orcoyen Tormo og andre , har henvist til , at vi ogs skal tage videnskabsmndenes betnkeligheder alvorligt .
Naturligvis vil jeg det , og jeg har ikke planer om , John Bowis , at bringe et eller andet barn i fare eller nogen som helst ldre , i det hele taget ingen .
Jeg er kun af den overbevisning , at vi med de indholdsstoffer , som eksisterer i testet udgave , allerede i dag kan fremstille enhver tandpasta i verden og ogs hver eneste af de lbestifter , som jeg er glad for .
<P>
Men jeg tror ogs , at vi fra et bestemt tidspunkt , om det nu er efter fem r eller efter 10 r , som De foreslr , fru Garca-Orcoyen Tormo , m sige : fra da af ikke mere .
Enten anvender man de indholdsstoffer , som findes , eller der testes alternativt nye indholdsstoffer .
Hvis det ikke gr , s m man tage dem , som findes allerede . Og hr .
Davies har i udvalget " udviklet " de vises sten .
Han har svkket et hrdtslende argument .
Han har sagt ganske tydeligt : S skal vi mske igen se p grnsen mellem kosmetik og farmaceutiske midler , hvis denne nye supervigtige solcreme beskytter os alle mod hudkrft .
Godt , udvalget har godkendt det , hvilket sikkert er efter Deres hoved , hr . Nistic .
<P>
S har nogle sagt : Der findes jo allerede test .
Ja , de findes , der findes kunstigt vv , som der foretages in vitro-test med .
Der er rigtig mange forsg , og hvor end De vender Dem - hr . Nistic , De har de bedste forbindelser , men ogs andre - hrer De , at videnskabsmndene siger , at de har for f penge .
Lad os stille penge til rdighed til det i det sjette forskningsrammeprogram , men lad os ogs opfordre industrien til at investere mere end hidtil .
<P>
Til sidst endnu et punkt . Hvis vi i dag vedtager et forbud mod test , men ogs et markedsfringsforbud om nogle r , skal vi have en mrkningsbestemmelse for tiden indimellem .
Derfor opfordrer jeg Dem endnu en gang , ogs fru Garca-Orcoyen Tormo , skyggeordfrer for de kristelige demokrater , til at se p ndringsforslag 39 .
Det er i kombination med Deres eller ogs med mine ndringsforslag af strste betydning .
<P>
Kre kolleger , til sidst vil jeg gerne takke Dem for det meget fair og meget kollegiale samarbejde fr udvalgsbehandlingerne , under afstemningen i udvalget og ogs her i plenarforsamlingen i dag .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , mine damer og herrer , der findes i Tyskland et gammelt ordsprog , som siger : " Man m lide for sknheden " .
Men hvad angr det nye kosmetikdirektiv glder for os prcis det modsatte : Sknhed , hygiejne og velbefindende uden risiko .
For mig er tre punkter srlig vigtige , nemlig en optimal beskyttelse af forbrugerne , en entydig mrkning og generelt en undgelse af dyreforsg .
Optimal pleje skal vre forbundet med maksimal forbrugerbeskyttelse .
Denne optimale sikkerhed kan vi kun garantere gennem talrige videnskabelige test .
<P>
Videnskaben forsker energisk i nye testmetoder , som leverer plidelige forskningsresultater og samtidig undgr , at dyr lider .
Det er vores erklrede ml at ende dyreforsgenes epoke .
Vi skal fremme alle videnskabelige tiltag i denne retning .
Der m i fremtiden ikke vre dyreforsg for produkter og deres indholdsstoffer , som allerede er blevet undersgt n gang , og som der allerede foreligger bindende resultater for .
Beskyttelsen af forbrugerne og produktsikkerheden str dog i fokus .
Derfor skal vi i undtagelsestilflde , hvor der mangler alternativer , indtil videre tillade dyreforsg , frst og fremmest dr , hvor det drejer sig om den optimale beskyttelse af spdbrn , brn , syge og ldre mennesker , og herunder ogs hvad angr shampoo og cremer .
Derfor skal vi tillade medlemsstaterne at tillade dyreforsg for kosmetik i to r mere end foreskrevet , forudsat at der ikke eksisterer alternativer .
I bestemte tilflde er det ganske enkelt ndvendigt at gennemfre dyreforsg , frst og fremmest ved akutte hud- og jenreaktioner
<P>
Det er ogs vigtigt for forbrugeren at vide , hvilke produkter der kan forrsage allergier .
Det ville dog vre markedsskadeligt og diskriminerende af den grund at mrke alle de kosmetiske duftstoffer , som er listet i bilag 2 .
Derfor skal kun sdanne produkter vre forsynet med advarsel , som tidligere ogs er fastlagt som sdanne af Det Videnskabelige Udvalg .
Meget vigtigt for forbrugersikkerheden er en tydelig , synlig angivelse af den maksimale og minimale produktholdbarhed efter bning .
Etiketten skal ogs informere forbrugerne tydeligt og forsteligt om den korrekte anvendelse .
Det drejer sig om forbrugernes beskyttelse og sikkerhed med et minimum af dyreforsg og en forcering af alternativerne .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , tillad mig at lyknske fru Roth-Behrendt med hendes store indsats - som jeg bifalder , og som jeg beundrer hende for - der tager sigte p at forhindre , at brugen af kosmetik og parfume indebrer dyreforsg .
Som parlamentsmedlem er jeg meget glad for dyr , og et bevis p dette er , at jeg har to hunde , tre katte og et marsvin derhjemme .
<P>
Eftersom jeg var meget engageret i denne betnkning , som jeg skulle sige noget om i dag , sagde jeg i gr eftermiddags til min kone derhjemme , Graziella Fatuzzo , fdt Spallina : " Vis mig de cremer , du bruger !
" Efter at have kigget p etiketten tilfjede jeg : " Ved du godt , at denne creme ligefrem bliver lavet af moderkage ? " " Er det virkelig rigtigt ?
Ja , det er det ogs .
Det var da ikke s rart !
" , svarede hun , og s fortsatte hun med at smre sig med cremen .
<P>
Da vi gik i seng om aftenen - sdan som vi altid gr - vendte jeg mig om imod hende , fordi jeg havde lyst til hende .
Men hun havde taget en ildelugtende natcreme p , og s sagde jeg til hende : " Ved du godt , at den slags cremer bliver testet p dyr ?
" " Jeg ved det godt , Carlo , jeg ved det godt " , svarede hun , men hun gik ikke ud for at vaske sig . Jeg kunne se frem til en svnls nat .
Jeg faldt dog alligevel i svn , og jeg drmte om fru Roth-Behrendt .
I drmmen var hun min svigermor , og vi spiste middag sammen . Middagen bestod af svampe .
Derfor spurgte jeg hende om flgende : " Er vi nu sikre p , at disse svampe ikke er giftige ?
" " De er skam ikke giftige , de er gode " , svarede hun . " Lad os prve at teste dem p katten !
" , foreslog jeg .
" Nej " , skreg hun , " ikke p katten eller p dyrene !
" Efter at have spist svampene fik fru Roth-Behrendt - selvflgelig stadigvk kun i drmmen - nogle forfrdelige kramper , og hun blev bragt p hospitalet , hvor man dog reddede hende med en udpumpning , og hvor hun lidende sagde til mig : " Husk at stemme imod min betnkning i morgen og at forlange , at produkter testes p dyr , fr de bliver brugt i kosmetiske midler .
Jeg har nemlig ikke lyst til at ende p samme mde i virkeligheden , som jeg er endt i denne drm . "
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , vores gruppe mener , at Roth-Behrendt har gjort et godt stykke arbejde .
Vi sttter alle de vigtige dele af betnkningen .
Vi mener , at dette sprgsml , hvis man ser p hovedsprgsmlet om dyreforsg , har fet lov at trkke alt for lnge ud .
Beslutningen om et effektivt forbud mod dyreforsg med kosmetiske midler burde vre truffet for flere r siden .
Det er ikke forsvarligt - etisk og over for vlgerne - at teste kosmetiske midler p dyr . Det er til dels en slags " luksuslsning " .
Der rder heller ingen tvivl om den almindelige mening om denne sag .
<P>
Jeg tror desuden , at hvis vi skal tvinge producenterne til at finde alternative metoder - de har haft mange r til at udvikle sdanne metoder - skal de vide , at der er fastsat en frist for forbuddets ikrafttrden .
Vi ved , at der udvikles alternative metoder p flere omrder , og at der findes tusindvis af ingredienser at vlge imellem i de tilflde , hvor disse metoder ikke er helt frdigudviklede .
Vi sttter derfor et totalt forbud mod disse forsg .
For at et sdant forbud skal blive effektivt , er det dog ndvendigt at kombinere det med et markedsfringsforbud .
Kun en kombination af markedsfringsforbud og testforbud kan blive virkelig effektiv , og derfor sttter vi selvflgelig ogs dette forbud .
<P>
Som modargument hrer vi , at WTO skulle kunne komme med indvendinger mod dette .
Vi mener dels , at det overhovedet ikke er sikkert , og dels , at man ikke bare kan acceptere , at WTO i s fald skulle vre en hindring for , at der indfres strengere dyrebeskyttelses- og forbrugerbeskyttelsesbestemmelser .
Det er jo den slags ting , man m kmpe for , nemlig retten til en strengere og mere progressiv lovgivning !
Vi synes alts ikke , at det kan vre et argument for ikke at g videre med sprgsmlet .
Tvrtimod kan der ske det , at der bnes op for en global udvikling , hvis EU gennemfrer dette forbud , som indebrer , at flere lande kan flge efter og vedtage den lovgivning , som vi har , og de metoder , som vi har udviklet , frem for alternative testmetoder .
<P>
Vi sttter ogs de andre dele af betnkningen .
Vi synes , at man skal tage strre hensyn til allergikere .
Allergi er et stort og voksende problem , som ikke bare rammer dem , der direkte anvender produkterne , men ogs personer i deres omgangskreds , hvis disse er overflsomme .
Derfor sttter vi forslaget om at stramme op p anvendelsen af allergifremkaldende stoffer .
<P>
Vi mener endvidere , at det er rimeligt , at der findes strenge regler for varedeklarationer , og at varen skal vre mrket med bde fremstillingsdato og anvendes inden-dato .
<P>
Med disse ord vil jeg sige , at vi i GUE / NGL-Gruppen vil stemme for alle vsentlige punkter i denne betnkning .
<SPEAKER ID=53 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Kommissionen takke fru Roth-Behrendt og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for dets sttte og for drftelsen i dag .
Kommissionen er helt p det rene med , at debatten om dyreforsg er meget vanskelig og flsom .
Den har givet og giver anledning til stor bekymring i offentligheden , hvilket mange har nvnt her i dag .
Emnet berrer mange politiske omrder , som alle skal tages i betragtning , herunder folkesundhed , forbrugerbeskyttelse samt ndvendigheden af , at vi overholder vores internationale forpligtelser .
Jeg har derfor haft et vedvarende og tt samarbejde med mine kolleger David Byrne og Pascal Lamy med ansvar for henholdsvis forbrugerbeskyttelse og handel .
<P>
Jeg vil gerne lyknske fru Roth-Behrendt og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik med de mange forslag i betnkningen , som strber efter at forbedre sundheden og forbrugerbeskyttelsen , ikke mindst ved at give forbrugerne mere relevante oplysninger .
Kommissionen bifalder isr ndringsforslagene vedrrende en rkke produktkategorier , f.eks. produkter beregnet til brn og intimhygiejneprodukter .
Der foresls en forbedring af sikkerhedskravene til disse produkter samt en udvidelse af kravet om datoen for mindsteholdbarhed for alle kosmetiske midler , som ville vre til klar fordel for forbrugerne .
<P>
Vi deler Europa-Parlamentets bekymring over brugen af stoffer , der er klassificeret som krftfremkaldende , mutagene eller toksiske , til reproduktion .
Kommissionen har foreslet nye tiltag i forbindelse med disse produkter i hvidbogen om den nye kemikaliepolitik , som er til offentlig hring .
Personligt tror jeg , at det er vigtigt , at strre dele af industrien gres ansvarlige for udviklingen af nye alternative forsgsmetoder .
Hele sprgsmlet om kemikaliepolitikker er af afgrende betydning , fordi der er brug for flere og flere nye forsg , og vi er derfor ndt til snarest at udarbejde alternative metoder .
Det kan ikke kun udfres af en del af industrien .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om parfumeallergi , bifalder Kommissionen indfrelsen af et mrkningssystem for allergifremkaldende parfumestoffer .
Det vil vre en positiv forbedring af de nuvrende mrkningskrav , hvorved forbrugere , der er overflsomme over for visse stoffer , kan undg produkter , som indeholder disse .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om dyreforsg , forstr og deler Kommissionen Parlamentets ml om at mindske de lidelser , dyr udsttes for under forsg .
Lad mig gentage rsagerne til Kommissionens forslag .
Mlet er at forbyde dyreforsg med kosmetiske midler i EU og gre brugen af alternative metoder obligatorisk ved frst givne lejlighed , samtidig med at vores internationale forpligtelser overholdes .
Men et yderligere hovedml er at yde de europiske borgere strst mulig sikkerhed ved alle de produkter , de bruger .
Dette forslag har den fordel , at det nr disse ml ved at opstille foranstaltninger , der kan hndhves juridisk og i praksis uden at give anledning til eventuelle handelstvister .
<P>
I modstning hertil vil et markedsfringsforbud give anledning til alvorlige vanskeligheder iflge Kommissionens juridiske og handelsmssige eksperter .
Det ville indvirke kraftigt p handlen og udgre en alvorlig risiko for en udfordring af WTO ' s tvistbilggelsessystem , da det uundgeligt vil fre til diskriminerende behandling af importerede og indenlandske produkter .
Fllesskabet skal overholde sine internationale forpligtelser .
En sdan ensidig foranstaltning vil vre i strid med EU ' s nuvrende politik i WTO om at strbe efter at f medtaget dyrevelfrdssprgsml under drftelserne i nste runde .
Kun en koordineret fremgangsmde p internationalt plan kan forbedre dyrevelfrden overordnet set .
I mellemtiden vil Kommissionen fortstte sine bestrbelser p at f afskaffet dyreforsg bde i EU og internationalt .
Jeg er overbevist om , at yderligere tt samarbejde om dette meget vanskelige og flsomme emne i sidste ende frer til en afbalanceret lsning , som tilbyder store fordele for dyrevelfrden , samtidig med at forbrugernes sundhed beskyttes .
<P>
Kommissionen kan i princippet acceptere ndringsforslag 1 ( frste del ) , 2 , 4 , 5 , 7 ( anden del ) , 9 , 10 , 11 , 12 , 14 ( anden og tredje del ) , 15 ( anden del , undtagen den foreslede hring af Europa-Parlamentet ) , 16 , 17 , 18 , 19 , 22 , 23 ( anden del ) , 26 , 29 ( anden del ) , 30 , 31 ( anden del med samme bemrkning som fr ) , 32 , 33 ( anden del ) , 34 ( anden og tredje del ) , 38 ( anden del ) , 41 og 49 ( anden del ) .
<P>
Kommissionen kan i modstning hertil ikke acceptere ndringsforslag 1 ( anden del ) , 3 , 6 , 7 ( frste del ) , 8 , stk . 3 , 14 ( frste del ) , 15 ( frste del ) , 20 , 21 , 23 ( frste del ) , 24 , 25 , 27 , 29 ( frste og tredje del ) , 31 ( frste del ) , 33 ( frste og tredje del ) , 34 ( frste del ) , 35 , 36 , 37 , 38 ( frste og tredje del ) , 39 , 40 , 42 , 48 og 49 ( frste og tredje del ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Miljproblemer med pvc
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0092 / 2001 ) af Sacconi for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens grnbog om miljaspekterne i forbindelse med pvc .
<SPEAKER ID=56 NAME="Sacconi">
Hr. formand , grnbogen om miljaspekterne i forbindelse med pvc , som vi drfter i dag , blev fremlagt af Kommissionen i juli 2000 i trd med bestemmelserne i direktivet om udrangerede kretjer , hvor man tager en ny metode i brug , der indebrer producenternes ansvar for hele et produkts livscyklus , lige fra produktet udtnkes og til dets bortskaffelse .
<P>
Denne indfaldsvinkel , som tager sigte p at f producenterne til at designe nogle mere sikre og ikke mindst mere genbrugsvenlige produkter og materialer , er ogs den grundlggende tankegang i grnbogen om pvc .
Selv om man i grnbogen ikke direkte behandler sprgsmlet om produktionen og brugen af pvc , rejser man nemlig en rkke klare sprgsml om bortskaffelsen af affald , og disse sprgsml ender med at berre dette produkt direkte .
Jeg vil gerne udtrykke mig helt klart i den forbindelse .
Selv om pvc har vret genstand for en heftig debat i de senere r , og selv om visse af dette produkts karakteristika - f.eks. dets store indhold af klor - gr det srligt vanskeligt at forvalte pvc , nr frst det er blevet til affald , er formlet med min betnkning ikke at gre det til syndebuk i forhold til andre plastikmaterialer .
I min betnkning har jeg tvrtimod udtrykkeligt bedt Kommissionen om at tage de specifikke problemer op i forbindelse med dette materiale inden for rammerne af en overordnet strategi for plastikmaterialer og om snarest muligt at tage sprgsmlet om affaldssortering op p europisk plan .
Ogs hvad mrkningen angr , har jeg anmodet om , at denne foranstaltning kommer til at glde for alle plastikmaterialer , og det er netop for at undg komarketing .
<P>
Med hensyn til pvc-industriens frivillige indsats er jeg desuden af den opfattelse , at den er meget vigtig . Den er dog ikke tilstrkkelig .
Det er den for det frste ikke , fordi Parlamentet i sin beslutning fra juli 1997 slog fast , at det ikke lngere er villigt til at acceptere frivillige aftaler , der indgs uden noget EU-retsgrundlag . Og det er den for det andet ikke , fordi de mlstninger , der opstillet i denne aftale , rligt talt er utilstrkkelige , vanskelige at mle og sledes vanskelige at kontrollere .
Denne aftale har dog et yderst vigtigt kendetegn , nemlig at den har fet fagforeningsreprsentanterne og det altovervejende flertal af de aktrer , der er involveret i fremstillings- , forarbejdnings- og genbrugsprocessen , til at stte sig ned og finde nogle flles strategier og forslag til , hvordan den nuvrende situation kan ndres .
Denne gode vilje fra industriens side er et positivt aspekt , som vi ikke m glemme i vores iver efter at lovgive om alting .
Derfor har jeg bedt Kommissionen om snarest muligt at stille et forslag til et retsgrundlag , der kan tjene som referenceramme for alle kommende frivillige aftaler .
Og derfor har jeg ogs foreslet en ny lovgivningsform , hvor der vedtages en bestemmelse , som dog kun trder i kraft , sfremt man ikke nr nogle forud fastsatte mlstninger for virksomhederne .
Jeg er overbevist om , at vi ikke kan se bort fra en dialog og et samarbejde med virksomhederne , hvis vi nsker at indfre en virkeligt bredygtig udvikling .
<P>
Der er mange punkter i min betnkning , som jeg ogs gerne vil komme ind p , men jeg vil njes med at nvne to af dem , nemlig afskaffelsen af farlige stoffer , frst og fremmest kadmium , bly og ftalater , og den sammensatte strategi for pvc-bortskaffelse .
Hvad det frste punkt angr , vil jeg blot understrege , hvor vigtig den gradvise afskaffelse af disse stoffer er for de europiske borgeres sundhed her og nu , og den er mske endnu vigtigere for beskyttelsen af det naturlige milj .
<P>
Endelig vil jeg med hensyn til affaldsbortskaffelsen gerne sige , at en af de ting , der er pvc ' s styrke , nemlig dets holdbarhed , ogs gr dets bortskaffelse virkelig kompliceret . Mit forslag gr ud p at tage dette sprgsml op p en multilateral mde .
For det frste skal vi ge den del , der genanvendes , ved at tage udgangspunkt i visse emner ssom vindueskarme , store rr og bekldninger , idet vi ivrkstter nogle genvindingssystemer med lukket kredslb . For det andet skal vi begrnse pvc-forbrndingen til moderne anlg , der opfylder kravene i den nye EU-lovgivning , og anvende princippet om , at forureneren betaler .
Og for det tredje skal vi deponere det resterende pvc p lossepladsen og ogs i dette tilflde tage hjde for den nye lovgivning , der trder i kraft i 2002 .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg gerne takke alle de kolleger , som via deres ndringsforslag i udvalget har vret med til at forbedre min betnkning . Den tekst , der blev vedtaget i udvalget , er efter min mening meget velafbalanceret .
ndringerne i mange af de ndringsforslag , som blev forkastet i udvalget , og som bliver sat under afstemning p plenarmdet , risikerer at g alvorligt ud over denne balance .
<SPEAKER ID=57 NAME="Seppnen">
Hr. formand , flertallet i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har en anden opfattelse end Miljudvalget af mange af problemerne med pvc og forebyggelsen af disse .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi tror fast p pvc-industriens selvkontrol og evne til at svare for pvc ' s skader gennem hele dens livscyklus .
<P>
Som ordfrer for udtalelsen konstaterer jeg , at pvc-industrien har vret temmelig aggressiv i sin lobbyisme .
Den hverken ser eller erkender noget som helst problem .
P det punkt er standpunkterne i modstrid med nden i Kommissionens grnbog .
Pvc-industrien nsker ikke yderligere forskning foretaget af personer udefra til sttte for dens synspunkter .
Industrien kritiserer , at man i grnbogen koncentrerer sig om at undersge afslutningen af pvc-produkternes livscyklus .
Det er imidlertid begrundet , idet problemerne begynder at vise sig i den fase , hvor ansvaret for produktet er flyttet fra industrien selv over til samfundet .
De offentlige myndigheder , som er ansvarlige for nedbrydning af produkterne og den endelige deponering af dem , m vre interesseret i de mulige skader forrsaget af pvc .
Industrien derimod er bange for disse problemer , da de kan f indflydelse p anvendelsen af pvc og alternative produkter .
<P>
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har foretaget en bedmmelse af grnbogen , som efter min mening i hj grad er blevet pvirket af pvc-industriens aggressivitet .
Et flertal i udvalget har stemt for en udtalelse , hvori hensynet til miljet og sundheden forenes med strategien om industriens frivillige tilsagn .
EU ' s nuvrende bestemmelser om produktmrkning , affaldsforbrnding og deponering af affald p lossepladser er tilstrkkelige for et flertal i udvalget .
Som ordfrer for udtalelsen oplyser jeg , at jeg er p mindretallets side .
Problemerne med afslutningen af pvc ' s livscyklus m lses , og industrien kan ikke klare det selv eller alene .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at takke hr .
Sacconi . Han har i hvert fald gjort et forsg p at finde et kompromis .
I mellemtiden er man dog afveget s meget fra en bestemt linje , at betnkningen er blevet til et bde-og-dokument , og det er ikke kun hr . Sacconis skyld , men hele Kommissionens .
I hvert fald tak for forhandlingerne .
<P>
Hr. formand , pvc har i den seneste tid ofte vret midtpunktet i en kontroversiel debat .
Meningerne om pvc og stoffets indvirkning p sundheden og miljet er meget forskellige .
En rkke medlemsstater har allerede truffet foranstaltninger om specifikke aspekter i pvc ' s livscyklus .
Disse foranstaltninger er ikke ens overalt og kan derfor have flger for det indre marked .
PPE-DE-Gruppen hilser grnbogen velkommen og mener , at der skal udvikles en fremgangsmde , som p den ene side beskytter miljet og sundheden , og p den anden side sikrer det indre marked , men som endvidere tager hensyn til betydningen af beskftigelse .
<P>
Pvc adskiller sig fra andre kunststoffer gennem den store mngde tilsat klor , nemlig 25-50 % , og endvidere gennem de mange andre additiver , som anvendes i pvc .
Pvc er med hensyn til anvendelsen - og det glemte vi nsten i hele debatten - et meget godt materiale .
Ren pvc er et hrdt materiale med en stor mekanisk styrke , som er modstandsdygtig over for vejr og vand og kemiske produkter .
Det er alts godt , isr til medicinal anvendelse , at der findes pvc .
De miljtekniske og sundhedsmssige problemer med pvc tager derfor isr sigte p tilstedevrelsen af additiver og den mde , som man behandler pvc-affald p .
<P>
Jeg nvner nogle f additiver .
For det frste bldgrerne .
Ved anvendelser med bld pvc skal der tilsttes op til 60 % bldgrere , for det meste ftalater , for at gre materialet fleksibelt .
Ftalater tilsttes nsten aldrig i andre kunststoffer , og den klart vigtigste anvendelse af ftalater finder alts sted i bld pvc .
Den eventuelt bestende virkning af ftalater p levende organismer diskuteres stadigvk .
<P>
S et andet punkt , nemlig kadmium .
Med hensyn til kadmium har industrien , mener jeg , p frivilligt grundlag indget en rkke gode aftaler .
Kadmium udfases , s hvad det angr , er grnbogen faktisk umoderne .
Situationen er en anden med hensyn til bly .
Blystabilisatorer , eller sagt bedre , organiske tin- og blyforbindelser , er de mest relevante , og her er miljrisiciene ogs strre , isr for blystabilisatorerne .
Efter affaldsforbrndingen bidrager blyadditiver fra pvc med ca . 10 % til et unsket hjt blyindhold i affaldsforbrndingsanlggenes reststoffer , og det ndvendiggr , at der ogs p det punkt fres en strengere politik .
<P>
S er der produktion og forbrnding generelt .
Med hensyn til produktionen har industrien indget en rkke frivillige aftaler om at indfre meget strenge begrnsninger med hensyn til den klor , der frigres .
Desuden er disse selvplagte emissionsvrdier iflge undersgelser tilsyneladende opnet meget godt .
<P>
Nr pvc ikke genbruges , forbrndes det generelt i et forbrndingsanlg .
Et vigtigt aspekt i den forbindelse er det hje klorindhold .
Ved affaldsforbrnding er der tale om to kilder . P den ene side er der GFH , som vi kalder det p nederlandsk , nemlig grntsags- , frugt- og haveaffald , som ogs indeholder en stor mngde klor , og p den anden side pvc .
Det betyder , at man skal vre meget opmrksom p affaldet i forbrndingsanlg og p den eventuelle udledning af dioxiner .
Det er alts vigtigt at eliminere pvc fra affaldsforbrndingsanlg .
Det drejer sig i vrigt her ikke kun om forbrnding af affald og de heraf flgende emissioner . Klor pvirker i affaldsforbrndingsanlgget endvidere genvindingen af energi .
Det skal der alts ogs tages hjde for .
<P>
Hr. formand , vi slr til lyd for , at Kommissionen sammen med industrien undersger , hvordan vi inden for rammerne af selvregulering kan indg gode og klare aftaler p kort sigt .
Det er industrien villig til , og jeg anmoder Kommissionen om at undersge det .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for betnkningen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , hr . Sacconi , for en virkelig god betnkning .
<P>
Pvc ' s sundheds- og miljproblemer hnger sammen med frigivelsen af klor , stabilisatorer og bldgrere .
Disse produkters livscyklus er lang , og de bevares lnge i kosystemerne , hvorfor man i jeblikket kun kan gtte p omfanget af miljproblemerne .
<P>
Mngden af pvc-affald fortstter dog med at vokse .
Vi har brug for forskning hurtigst muligt , og - som hr . Seppnen ganske rigtigt bragte p bane - ogs anden forskning end industriens egen .
Vi har brug for upartisk forskning i skaderne , sledes at vi kan forhindre en belastning af kosystemerne og en svkkelse af menneskers sundhed .
<P>
Problemerne ved bortskaffelsen er blevet nvnt .
Omfanget af problemet illustreres af , at der ved forbrnding af pvc kan opst endog endnu farligere affald end den oprindelige mngde affald , og da pvc er lnge om at nedbrydes i kosystemet , er ogs lossepladsen en drlig lsning til dette affald .
Vi har sledes virkelig brug for forskning .
<P>
Efter min mening kan vi ikke stole alene p industriens egne frivillige aftaler .
Som vi allerede har bemrket , m der p baggrund af forskningen gennemfres foranstaltninger for at f forbudt de farlige stoffer .
Hertil har vi brug for lovgivning p europisk niveau .
Vi m som europiske lovgivere tnke p borgernes sundhed og beskyttelsen af naturens mangfoldighed
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , hvad skal vi gre ved pvc ?
Nogle medlemmer vil have det til at se ud , som om dette materiale er folkefjende nr .
1. Det kan vi ikke forene os med .
Hvorvidt pvc medfrer milj- eller sundhedsproblemer , som ikke opvejer fordelene , er sprgsmlet .
Det er muligt .
Pvc har som materiale tilsyneladende visse fordele , herunder poserne til blodtransfusioner , som ofte nvnes .
<P>
Politikerne skal ikke vurdere fordelene .
Men vi skal overveje , hvordan vi vil forholde os til pvc , hvis det viser sig , at nogle aspekter ved brugen er usikre eller skadelige for miljet .
Hvilke foranstaltninger skal vi trffe ?
Hvilke konsekvenser har de foranstaltninger ? P de punkter er grnbogen efter vores mening mangelfuld , isr fordi alternativerne til pvc lades ude af betragtning .
Det er en tget diskussion , som tilhngerne og modstanderne nsten frer som en religis debat . Ligesom hr .
Sacconi vil vi ikke basere vores valg p de myter , som prsenteres af tilhngerne og modstanderne , og som ikke har overbevist nogen af os helt , men p grundig undersgelse og brugbart sammenligningsmateriale .
S lnge det ikke er til disposition , kan det ikke forventes , at vi udarbejder lovgivning .
<P>
I mellemtiden nsker vi ikke at forbyde pvc , men at behandle det med omhu .
Det pbyder forsigtighedsprincippet os .
Det er godt , at industrien allerede er i gang med at udfase kadmiumstabilisatorer .
Noget tilsvarende skal finde sted med hensyn til bly og tin .
Vi mener generelt , at industriens frivillige aftaler er positive og skal stttes af en europisk rammeretsakt , s der kan udvikles sanktionsmuligheder , mens man indholdsmssigt tilslutter sig det , der er muligt .
<P>
Risiciene i affaldsfasen er store , fordi vi ikke kan komme af med de skadelige stoffer i pvc .
En af de f muligheder er genbrug , hvor de skadelige stoffer bliver i produktet .
I jeblikket finder der imidlertid s lidt genbrug sted , at det faktisk ikke bidrager til en lsning .
P det omrde kan industrien godt yde en ekstra indsats .
<P>
Hr. formand , jeg overdrev , hvis jeg sagde , at vi nsten ikke kan vente p Kommissionens lovforslag .
Den nuvrende grnbog giver i den henseende et utilstrkkeligt grundlag .
Der er meget , der skal redegres for frst .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , pvc er det nstmest benyttede plastik .
Det medfrer vsentlige milj- og sundhedsfarer gennem hele materialets levetid .
Disse farer kan altid relateres til de samme to rsager . Pvc indeholder klorin , og for at vre brugbart krver det tilstning af store mngder af en lang rkke farlige additiver .
<P>
De videnskabelige undersgelser , som Kommissionen har ivrksat , pegede p en rkke alvorlige farer i forbindelse med pvc , isr ved bortskaffelse .
Deponering p deponeringsanlg er en tikkende bombe , da der frigives farlige pvc-additiver , og der kan dannes dioxin ved brande p deponeringsanlg .
Forbrnding af pvc forvrrer problemet yderligere , da der ud over risikoen for dioxindannelse er risiko for , at farligt affald fra pvc-forbrnding overskrider mngderne af pvc , som skal forbrndes .
Genvinding kan ikke lse problemet , da genvindingskvoterne ud fra kologiske kriterier kun skal udgre 5 % i 2020 .
Problemet bliver strre fremover , da affaldsmngderne vil stige betydeligt i lbet af de nste rtier .
<P>
P en offentlig hring , som blev afholdt af Europa-Kommissionen i oktober sidste r , blev der fremsat et meget strkt og entydigt krav om , at der skulle findes en substitution for pvc .
Dette krav blev ikke kun fremsat af miljaktivisterne , men ogs af en gruppe fra industrien , affaldsforvaltningen , lokale og nationale myndigheder samt milj- , sundheds- og forbrugerinteresser .
Man gik meget strkt ind for at finde en substitution for pvc .
Kommissionen og EU er forpligtet til at imdekomme krav , der fremsttes af strstedelen af befolkningen .
Det tyder p , at der er en stor opbakning til substitution , mens kun pvc-industrien er tilbageholdende .
Hvis interesser skal prioriteres ?
Det m vre de folks , som deltog i Kommissionens hring .
<P>
I betnkningen om substitution krves , at der indfres substitutionspolitikker for bestemte produktgrupper .
Vi mener , at det er et godt udgangspunkt , men det br ikke stoppe der .
Vi ser gerne , at de omfatter alle grupper og ikke blot nogle f .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , pvc har nogle enestende egenskaber .
Det er strkt og holdbart , hvilket gr det velegnet til brug p en rkke omrder .
Pvc har imidlertid ogs andre egenskaber , nemlig at det giver usdvanligt farligt affald .
Klor er en af hovedbestanddelene , man anvender bly og kadmium som stabilisatorer og tilstter ftalater for at bldgre materialet .
Dette skaber meget store miljproblemer p affaldsstadiet .
<P>
Vi synes , at det er positivt , at vi har fet en grnbog p omrdet , men hber , at denne snart bliver fulgt op af et mere dkkende lovinitiativ .
Jeg tror , at Sacconi-betnkningen kan blive et meget vrdifuldt bidrag til et sdant lovinitiativ fra Kommissionen .
<P>
Vi er overbeviste om , at det ikke er tilstrkkeligt med frivillige aftaler , men at der krves en egentlig lovgivning .
Hvad br der s gres ?
Jo , for det frste m man reducere den totale brug af pvc , samtidig med at brugen af erstatningsmaterialer fremmes .
Det er den eneste mde , hvorp affaldsmngden kan reduceres .
For det andet m man indfre et system , der medfrer , at producenter ptager sig bde ansvaret for og omkostningerne ved genvinding .
Man m snarest muligt forbyde farlige stabilisatorer som f.eks. tungmetallerne bly og kadmium .
Det er vigtigt at kombinere dette med et importstop , s foranstaltningerne bliver altomfattende .
I forbindelse hermed dukker sprgsmlet om frivillige aftaler op .
En frivillig aftale kan jo ikke indebre et importstop .
Det betyder , at det faktisk vil vre den mest moderne industri , der tjener p et importstop og lovgivning p omrdet , eftersom de har en sikkerhed i en mere miljvenlig produktion .
Det bliver mere effektivt og mere miljvenligt end en frivillig aftale .
<P>
Vi nsker , at man overvger og helst reducerer anvendelsen af ftalater .
Det glder isr anvendelsen i visse former for hospitalsudstyr .
<P>
Vi nsker desuden , at man udvider mulighederne for genvinding .
Dette krver dog et fungerende mrkningssystem , og vi m bare indse , at den genvinding , vi har i dag , p mange punkter er mislykkedes .
<P>
I det store og hele er vi meget tilfredse med Sacconi-betnkningen .
Vi har derfor kun stillet nogle f ndringsforslag .
Vi synes , at det er rimeligt , at der sttes en frist for kadmiumafviklingen , prcis som man har gjort for bly .
rsagen er , som jeg tidligere nvnte , at der , hvis der ikke er nogen lovgivning p omrdet , og hvis man ikke kombinerer det med et importstop , er en risiko for , at foranstaltningerne ikke bliver tilstrkkeligt effektive .
Det ville derfor vre mere konsekvent at faststte et rstal for kadmium , ligesom man gr det for bly i betnkningen .
<P>
Jeg har ogs udarbejdet et ndringsforslag i samarbejde med De Grnne , som omhandler erstatningsprincippet , det vil sige , at man skal erstatte kemikalier med mindre farlige stoffer .
Jeg tror , at det er vigtigt at fastsl det som et af de grundlggende principper for hele Unionens kemikaliepolitik .
Det er derfor p sin plads at nvne erstatningsprincippet ogs i denne sammenhng .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for en god betnkning og for et godt samarbejde med andre grupper .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , pvc er et plastik med mange industrielle og kommercielle anvendelsesmuligheder .
Plastik benyttes primrt inden for byggeri ( 57 % af den samlede anvendelse ) , emballering , husholdningsapparater og biler .
Industrien omfatter mere end 21.000 firmaer med 530.000 job , der giver en omstning p over 72 milliarder euro .
<P>
I henhold til Kommissionens grnbog er der ikke gennemfrt en fuldstndig vurdering af risiciene ved brugen af blybaserede produkter , som omfatter pvc-stabilisatorer .
Derfor er miljforurening mulig i produktionsfasen samt i affaldsfasen efter anvendelsen af pvc .
Dette krver forebyggende og beskyttende foranstaltninger , s arbejdstagernes udsttelse for pvc reduceres .
Der findes ingen oplysninger om affald med stort pvc-indhold p deponeringsanlg .
I medfr af det europiske direktiv anmoder jeg Kommissionen om at foretage en mere dybdegende undersgelse af de mulige konsekvenser for den offentlige sundhed af pvc-produkter , som deponeres p deponeringsanlg i Europa .
Pvc-affaldsmngden vil formentlig stige med ca . 80 % i lbet af de nste 20 r p grund af stigningen i visse pvc-produkters , f.eks. vinduesrammers , gennemsnitlige levetid .
<P>
Kommissionen skal centralisere oplysningerne om virkningerne af pvc i vores samfund , s der kan trffes passende foranstaltninger p nationalt og europisk plan til at reducere pvc-anvendelsens mulige konsekvenser for den offentlige sundhed .
Den europiske pvc-industri har underskrevet et frivilligt tilsagn om bredygtig udvikling af pvc , og dette program skal gennemfres i r .
Jeg sttter generelt frivillige tilsagn , men er de ikke effektive , har regeringerne og institutionerne i EU ikke andet valg end at lovgive p omrdet .
Kommissionen br sikre , at der ikke er bivirkninger for den offentlige sundhed ved ukontrolleret genvinding af pvc-produkter .
Endelig er det vigtigt at sttte brugen af alternativer til pvc-produkter .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , Kommissionen kommer i pvc-grnbogen desvrre ikke meget videre end en beskrivelse af situationen og de bestende problemer , mens der nsten ikke fremlgges lsninger .
Hermed angives det klart , hvor vanskelig og forvirrende hele diskussionen om pvc er .
Vi har at gre med forskellige holdninger , som varierer fra fremme af pvc-industrien til et forbud imod pvc .
<P>
Pvc er et meget vigtigt materiale i vores samfund .
Det er forarbejdet i mange produkter , fordi pvc er billigt og strkt og desuden holdbart .
I overvejelserne om en erstatningspolitik skal vi isr tage hensyn til de ideelle egenskaber , som pvc har , og som der ikke er alternativer til .
I den sammenlignende livscyklusanalyse skal der findes en balance mellem miljbeskyttelse og produktets levetid .
I den forbindelse skal forskellene mellem hrd og bld pvc tages i betragtning .
<P>
Produktionen af pvc er ansvarlig , hvis de strenge emissionskrav opfyldes .
Tilstningen af stabilisatorer , isr tungmetaller , er for det meste ikke et problem i brugsfasen , idet disse additiver opbevares sikkert i materialets struktur .
Problemet med pvc opstr i affaldsfasen , isr p grund af emissionerne af tungmetaller og klorforbindelser , samt de store restmngder .
I beslutningsforslaget rammer man plet ved at sl til lyd for en styrkelse af den europiske affaldsstrategi .
<P>
Desvrre er det svrt at f gang i genbrugen af pvc . Derfor er der brug for incitamenter .
Her skal vi begynde med det nemmeste , nemlig at gre det nemmere at indsamle pvc i store mngder .
Det drejer sig om bulk-pvc ssom ledningssystemer , rr , byggeprofiler , karme , tagplader og andet affald fra byggesektoren .
Betingelsen for genbrug er , at problemet med tungmetallerne skal lses , og at emissionerne skal begrnses .
<P>
Med hensyn til forbuddet imod kadmium skal industriens frivillige aftale have en chance .
Nedsttelsen af brugen af bly er ogs godt , men med hensyn til forbuddet skal vi frst afvente resultaterne af undersgelsen .
Forbuddet imod tinholdige forbindelser er efter min mening forhastet .
Tinholdige forbindelser er ndvendige for produktionen af pvc-film , og der findes ikke et lige s godt alternativ .
Jeg er desuden endnu ikke overbevist om , at et forbud er berettiget p grund af den eventuelle skadelighed .
Det samme glder for ftalater .
<P>
Det ville vre nyttigt , hvis vi kunne indsamle plastik separat , men om det er muligt , skal undersges . Derfor er det bedre at vente med en obligatorisk mrkning , indtil undersgelsens resultater foreligger .
<P>
Jeg er meget foruroliget over punkt 31 i beslutningsforslaget , hvori det mere eller mindre konkluderes , at pvc skal deponeres .
Lsningen skal imidlertid findes i separat lagring , mens man afventer den fremtidige udvidelse af genbrugskapaciteten .
<P>
Hr. formand , jeg hber , at Kommissionens tilsagte meddelelse for i r kommer hurtigt efter , at Parlamentets har udtalt sig .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , kre kolleger , pvc er uden tvivl et materiale , som har bde fordele og ulemper .
Det er helt sikkert forkert udelukkende at begrnse sig til problemerne med bortskaffelse af pvc .
Man skal snarere vurdere hele pvc ' s livscyklus fra forskellige synsvinkler , nemlig med henblik p produktionen af rstoffet , fremstillingen , anvendelsen og forarbejdningen samt genbrug og i sidste ende bortskaffelse .
Pvc imponerer frem for alt gennem sine mange anvendelsesmuligheder og sin lange levetid og finder derfor isr bred anvendelse i byggesektoren ligesom inden for mange andre omrder , herunder det medicinske .
<P>
Kommissionens grnbog og hr . Sacconis betnkning fokuserer ogs srligt p additiverne , specielt p kadmium- og blyholdige stabilisatorer .
Industrien giver allerede i dag frivilligt afkald p kadmium i pvc-produkter .
Ogs anvendelsen af bly reduceres i stigende grad .
I bestemte produktgrupper , som f.eks. vinduesrammer , erstattes denne stabilisator i mange firmaer allerede i dag af calcium-zink-forbindelser .
<P>
Denne vilje hos virksomheder til innovation og miljbeskyttelse br vi belnne ved fortsat at flge og fremme systemet med frivillige aftaler .
Der br frst skrides til bindende lovgivning , nr aftalte ml til reduktion af tungmetaller eller til forgelse af genbrugsraten tydeligt misligholdes .
Et generelt forbud mod pvc-produkter ville ligefrem vre fatalt for 530.000 beskftigede i pvc-branchen i hele Europa , heraf 170.000 alene i Tyskland .
<P>
Ved udviklingen af substitutionsforanstaltninger for pvc skal der derfor frst og fremmest tages hensyn til de sociokonomiske flger .
At krve et pvc-moratorium ville p denne baggrund vre uforsvarligt .
Ogs en forpligtende mrkning af pvc-produkter ville fre til en betydelig konkurrenceforvridning .
Den ville hverken kunne anvendes ensartet p alle produkter , ej heller ville den medfre en mrkbar gevinst for miljet .
Indfrelsen af et pvc-gebyr , sondringen mellem hrd og bld pvc og forbuddet mod pvc i byggeriet belaster isr de sm og mellemstore virksomheder i hele Europa .
Alene i EU er 21.000 mellemstore virksomheder berrt .
<P>
Pvc som materiale skal underkastes en grundig evaluering med hensyn til hele sin livscyklus .
Problemerne og fordelene skal kritisk vejes op mod hinanden .
Et generelt forbud mod pvc er med den nuvrende tingenes tilstand hverken muligt eller fornuftigt og skal derfor heller ikke vre en mlstning i denne grnbog .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , hr. kommissr , fru Mller , jeg er enig med Dem i , at vi skal underkaste pvc en integreret og samlet livscyklusanalyse .
Af den vil det fremg , at f.eks. vinduer og vinduesrammer af pvc eller vandrr af pvc er produkter , som vi vil anvende p grund af produktegenskaberne .
F.eks. ogs blodposen , selv om det er et pvc-produkt med kort levetid , men som p grund af sine produktegenskaber er det bedst egnede .
Ganske vist , mener jeg - i modstning til Dem - br vi have opmrksomheden henledt p at gre alt , hvad vi kan , for at pvc p grund af de farlige egenskaber ikke havner i en ukontrolleret affaldsbortskaffelse .
For s vidt har vi brug for forstrkede bestrbelser p virkelig at indfre materiel genvinding for alle pvc-produkter .
Der findes absolut flere fornuftige indfaldsvinkler .
Men s m man lgge meget mere beslutsomhed for dagen og udve langt mere pression , for at der virkelig opstr lukkede kredslb .
<P>
Til det forml , fru Mller , har vi ogs brug for mrkningen . Ikke for at der skal st " Pas p , pvc !
" , men for , at det kan blive indsamlet efter sorter , s vi virkelig kan genbruge det fornuftigt .
Det drejer sig i sidste ende ved siden af forsget p en livscyklusanalyse om ogs at sikre borgerne , at pvc bliver genbrugt .
Derfor adskilt indsamling og adskilt mrkning af pvc !
<P>
I forbindelse med afgrelserne om pvc ' s fremtid skal vi ogs sikre , at lnmodtagerorganisationerne inddrages .
Vi skal g grnbogen en smule efter og srge for , at pvc-strategien gennemfres i ansgerlandene s hurtigt som muligt .
<P>
Da hr .
Sacconi fik betnkningen , vidste jeg , at det ville blive et fremragende stykke arbejde . Det har vi ogs fet bekrftet .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at vi igen og igen er ndt til at vre bevidste om , at problemerne med pvc er enestende .
Der findes ikke noget andet produkt , som produceres af klor og producerer s store mngder af milj- og sundhedstruende tilstningsstoffer .
Der findes absolut alternativer .
Hvad jeg finder absolut uforsvarligt , er panikken over arbejdspladserne .
Vores opgave som lovgivere er at srge for , at miljet og sundheden beskyttes .
Det er virkelig ikke vores opgave at gengive industriens panikargumenter om arbejdspladserne .
<P>
Vi skal gre os klart , at 96 % af arbejdspladserne i pvc-industrien ligger i konverteringssektoren .
Det betyder , at disse producenter lige s godt kunne benytte andre materialer .
Vi ved jo , at de frende producenter af pvc lige s godt kan producere alternativerne .
Derfor er det efter min mening ikke rimeligt , at vi hopper p limpinden og tror p disse lgnagtige argumenter .
Vi skal endnu en gang gre os risiciene klart .
De fem kommissionsundersgelser har tydeliggjort , at der ganske enkelt er kmpeproblemer , isr med hensyn til forbrndingen af affald , hvorigennem der opstr endnu mere farligt affald .
<P>
Lad mig desuden komme ind p industriens argument , den frivillige forpligtelse .
Industrien har haft rtier til at udvikle en strategi om frivillige tilsagn .
Det er netop blevet tydeligt , at den frst bragte den frivillige forpligtelse p tale , da den mrkede , at vi som lovgivere langt om lnge vil indlede en strategi , som erstatter pvc .
Faktisk forelgger den heller ikke nogen alternativer , den pviser eksempelvis ingen problemlsning for deponering , den stter ikke sprgsmlstegn ved forbrndingen , som er s problematisk .
Jeg finder det ligefrem smudsigt , at den gr genbrugskvoten afhngig af de indsamlede mngder , men ikke selv vil deltage i indsamlingen .
Her bliver det tydeligt , at det er ren makulatur , et tgestrejf .
Vi skal ikke hoppe p limpinden .
Vores ansvar skal snarere vre langt om lnge at foresl en erstatningslsning og ikke gre knfald for industrien .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , vi er omgivet af kemikalier i vores dagligdag .
Selv naturlige produkter som lderet p disse borde eller tr er behandlet med kemikalier . Vi indtager naturligvis ogs kemikalier bde i form af tilstningsstoffer i fdevarer og restprodukter fra pesticider , og vi bruger kosmetik , nogle mere end andre , som kommer i tt kontakt med kroppen .
<P>
Der har vret stor opmrksomhed om pvc , og selv om det har eksisteret i over 40 r tilsyneladende uden at vre forbundet med sundhedsfare , er pvc-spgelset nu blevet vkket .
Jeg spekulerer p , om pvc mske ikke er blevet undigt dmoniseret for at finde en fjende , som De Grnne kan bruge i deres kampagner .
<P>
Parlamentet har allerede drftet problemet med ftalater - det stof , som bruges til bldgring af plastik - i forbindelse med legetj til brn .
Problemet var dengang at afgre , hvor store mngder af disse kemikalier der optages i kroppen .
Der findes ingen bevgelsestest , som viser , hvor stor en del af disse kemikalier der optages i kroppen .
Dette er naturligvis ogs relevant for anvendelsen af pvc i lgemidler .
Jeg nsker ikke , at en blodpose til blodtransfusion eller en slange , som indsttes i min krop , indeholder giftstoffer , men jeg nsker heller ikke , at der anvendes et produkt , som ikke fungerer lige s godt til formlet .
<P>
Andre pvc-produkter behandles med stabilisatorer , s de ikke nedbrydes af varme og lys .
Der har isr vret tale om vinduesrammer .
Kadmium , som gradvist udfases , og bly er ogs nvnt i denne sammenhng .
Blyforbindelser er giftige ved indtagelse , men ingen vil pst , at det er risikabelt at befinde sig i et lokale med pvc-vinduer . Det er et inaktivt stof .
Problemet opstr , nr vi nr slutningen af pvc ' ets levetid , som fru McKenna nvnte .
Vi skal bestrbe os p at opn en hjere genvinding af pvc .
Pvc-vinduer har en lang levetid . Hidtil er ingen pvc-vinduer blevet genvundet , fordi de har net slutningen af deres levetid , men kun , fordi bygninger er revet ned , eller moden har ndret sig .
Der er tale om en levetid p 60 r .
Hvis vi forbyder brugen af bly i nye vinduer , vil vi ikke vre i stand til at genvinde de gamle vinduer , nr de kommer ind i affaldskredslbet .
Det er teknologisk muligt at sikre , at vinduer af gammelt blyholdigt pvc fr en ny pvc-belgning , s folk undgr kontakt med det gamle pvc .
<P>
Fr noget forbydes , br vi se p helheden .
Hvad er de reelle risici , isr risikoen ved optagelse , nr vi benytter disse produkter , og hvad er risiciene ved alternative produkter ?
Mit hus har trvinduer , og vi skal male dem hvert tredje r , s der er risici selv ved tr . Firmaer , som markedsfrer alternative produkter , vil naturligvis gre et stort nummer ud af disse risici .
Endelig br vi vre meget omhyggelige med , hvordan vi benytter forsigtighedsprincippet , da det kan vre farligt . Det er godt , hvis det bruges korrekt , men hvis det bruges til at begrunde handlinger uden videnskabeligt belg i politiske kampagner , er det et meget farligt princip .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg bifalder denne betnkning som et meget vigtigt skridt til at indlede en meget vigtig forhandling .
Ordfreren har arbejdet hrdt for at samle os om dette emne , og jeg anbefaler hans arbejde til Parlamentet .
Han har virkelig forsgt at f Parlamentet til at sttte sine ider i morgen .
<P>
Alle ved , at der er stor bekymring over pvc i vores samfund .
Men vi skal huske , at det er et billigt plastik , som er lavet af salt og naturgas .
Problemerne opstr , nr pvc benyttes til produkter , hvor det ikke er bedst egnet , f.eks. emballage eller legetj til brn .
Nr pvc anvendes optimalt , nr dets naturlige egenskaber udnyttes optimalt og ikke skal ndres , f.eks. i bygningsmaterialer og i specialprodukter som blodposer , er det et yderst anvendeligt og meget vigtigt plastik , som er meget vanskeligt at erstatte .
<P>
Vi har dog problemer med bortskaffelse , da miljet kan lide stor skade ved forkert bortskaffelse , og vi skal trffe fornuftige foranstaltninger i denne henseende .
Jeg er helt enig i store dele af Sacconi-betnkningen .
Jeg sttter en gradvis udfasning af farlige og undvendige additiver .
Jeg mener , at de frivillige tilsagn om genvinding skal styrkes og gres til juridisk bindende aftaler .
Men jeg mener , at pvc bortskaffes korrekt ved forbrnding ved hje temperaturer i et forbrndingsanlg .
Forslagene om , at pvc br deponeres p deponeringsanlg , er en stor og meget alvorlig fejltagelse , og jeg er glad for , at fru McKenna , som talte p vegne af De Grnne tidligere i aftes , var enig med mig heri .
<P>
Dette er begyndelsen p en meget lang forhandling , fr vi nr lovgivningsstadiet .
Det skal vre en vidtrkkende og bred forhandling , som skal fre til konklusioner , der er tilfredsstillende for offentligheden , som har udtrykt bekymring , men samfundets industrielle behov skal ogs opfyldes .
Jeg bifalder hr . Sacconis betnkning som det frste skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg glder mig udtrykkeligt over udarbejdelsen af en grnbog om pvc , men jeg m ogs med det samme sige , at denne grnbog har skuffet mig , for den baner vejen for panik - ikke for panik over arbejdskraft , men for panik over dette materiale pvc .
Det har vi mrket ganske tydeligt her i dag .
Om hr . Sacconi vil jeg gerne sige , at han har forsgt at rette op p noget igen , hvilket sikkert delvist er lykkedes for ham , men ikke p alle omrder .
Jeg tror , at vi stadig har meget at gre .
For t m vi tage til efterretning : Nr der her diskuteres en frasortering eller en erstatning af pvc , gr vi en forkert vej .
Pvc er et materiale , som vi mder dagligt , som vi har brug for og kan anvende p mange omrder i vores liv .
Det vil efter mit skn ogs forholde sig sdan i den nrmeste tid .
At der derved skal lses problemer , det har vi ogs p ethvert andet omrde , ved ethvert andet materiale .
<P>
Grnbogens svage punkter bestr i , at der tales om ting - om kadmium , om bly - alts om produkter , som egentlig nsten slet ikke mere anvendes af industrien i pvc-produktionen .
Jeg er selv net frem til en mening om , hvordan foranstaltningerne inden for rammerne af den frivillige forpligtelse indledes i virksomhederne .
Jeg er ikke selv tilhnger af den frivillige forpligtelse , den har jeg altid bekmpet intenst .
For vi har brug for lovgivning for at opn noget , men her var det ikke nogen lobbyflde , som det for nogle minutter siden blev sagt heroppe foran , men en erkendelse , jeg selv er net frem til .
Disse erkendelser , industrien er net frem til , dem br vi tilegne os og ikke sporadisk gtte p erstatningsstoffer eller krve sdanne , som vi selv endnu ikke har prvet , som vi selv ikke ved , hvad vi skal mene om .
<P>
Det er alts ting , som absolut skal tages i betragtning , og grnbogen skal korrigeres her .
I forbindelse med lovgivning siger vi altid , at vi skal skride frem hurtigt , vi skal have udsyn .
Hele lovgivningen om genbrug af pvc - forbrndingsdirektiv , deponeringsdirektiv - dette lovmssige grundlag kan vi ogs tage fat p , hvis vi vil genbruge og frasortere netop dette materiale .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Rosemarie">
Hr. formand , mine damer og herrer , den forelagte grnbog har i mine jne opfyldt sit forml .
Alle aktrer - Kommissionen , Parlamentet , firmaerne og organisationerne - har i de sidste mneder intensivt diskuteret fordele og ulemper ved materialet pvc .
Det krav , som igen og igen fremfres af industrien , at bestemte delomrder ikke skal inddrages i overvejelserne , f.eks. substitutionen af pvc med alternativer eller substitutionen af stabilisatorerne kadmium og bly , skal afvises .
Jeg mener , at der inden for rammerne af en grnbog ikke m vre nogen tnkeforbud , og delomrder m heller ikke holdes udenfor , hvis vi vil have et solidt beslutningsgrundlag for en samlet strategi .
<P>
Hr . Sacconis betnkning fjerner velovervejet de eksisterende mangler ved den forelagte grnbog .
Sledes evalueres ikke kun de kritiske punkter ved affaldet , men ogs pvc ' s samlede livscyklus og mulige alternativer .
Det er ogs vigtigt for mig , at den sociale dimension , alts flgerne for arbejdspladserne , vil vinde indpas i denne betragtning ved siden af den kologiske og den konomiske dimension .
Pvc har p grund af sin lange levetid bestemt fordele i nogle produkter , som dog reduceres gennem brugen af stabilisatorer .
En substitution af begge disse giftige stoffer br derfor hurtigt tilstrbes .
Desuden skal genbrugskvoten sttes i vejret .
<P>
Diskussionen om ftalaterne , som vi allerede frte i forbindelse med legetj , skal hurtigt afsluttes gennem en uafhngig videnskabelig risikoevaluering .
Jeg hber , at den udestende erklring vil indg i evalueringen af bld pvc inden for rammerne af grnbogen .
Alt i alt tror jeg , at vi , hvis vi i morgen trffer den rigtige beslutning , vil have et godt grundlag for en samlet strategi for pvc .
<SPEAKER ID=72 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil takke Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for dets betnkning og specielt ordfrer hr . Sacconi for hans fortrinlige og objektive arbejdsindsats i denne sag .
<P>
Hovedformlet med grnbogen var at indlede en bred offentlig drftelse p europisk niveau , som er tilbundsgende og alsidig .
Mlet med hringen var at f alle interessegrupper med i beslutningsprocessen p et tidligt stade for at sikre benhed i forberedelsen af sagen .
<P>
Min kollega Margot Wahlstrm og jeg organiserede i oktober 2000 en offentlig hring med deltagelse af reprsentanter for alle interessegrupperne .
I grnbogen opfordrede man ogs til at fremstte skriftlige udtalelser om de stillede sprgsml .
Der kom kolossal respons .
Vi har modtaget over 30.000 e-mails , fax og brev .
Strstedelen er kommet fra ansatte i pvc-industrien og fra virksomheder inden for omrdet , men vi har ogs modtaget mange svar fra ngo ' er og deres sttter .
Desuden har Kommissionen modtaget udtryk for officiel stillingtagen fra flere medlemslande .
<P>
Det forslag til en udtalelse , som prsenteres for Europa-Parlamentet , omfatter alle vsentlige anliggender , og det er en vigtig rettesnor for Kommissionen , nr den skal udarbejde en meddelelse , hvori man fremstter Kommissionens strategi for pvc .
Kommissionen koncentrerer sig i sin bedmmelse hovedsageligt om visse tilstningsstoffer i pvc , anvendelsen af bly , kadmium og ftalater samt behandlingen af pvc-affald i overensstemmelse med den forpligtelse , som Kommissionen opstillede i sit forslag til et direktiv om udrangerede kretjer .
Disse to sprgsml er miljsprgsml , som forudstter foranstaltninger , og dem er der en klar holdning til i udvalgets betnkning .
<P>
Kommissionen bemrker betnkningens synspunkt om , at anvendelsen af pvc br undersges som helhed , ved at man evaluerer livscyklussen for de produkter , der er fremstillet af pvc og af alternative materialer , lige indgende .
Kommissionen bemrker til sin tilfredshed udvalgets forslag om i den fremtidige strategi at benytte en kombination af lovgivning og frivillighed .
Interessant er ogs forslaget om at skabe en pvc-lovgivning , som kun skal trde i kraft , hvis aktrerne ikke formr at opn de opstillede mlstninger gennem frivillige aftaler .
Der forklares mere om en sdan sikkerhedsmekanisme og andre metoder i en meddelelse om frivillige aftaler , som Kommissionen netop nu er ved at forberede .
<P>
Jeg vil yderligere understrege , at grundlaget for Kommissionens arbejde er en bredygtig udvikling i hver af de tre dimensioner , som er samfundet , konomien og miljet .
Europa-Parlamentet holdes nje ajour med udviklingen , og inden for de nrmeste mneder fremlgger Kommissionen grnbogen og en meddelelse baseret p de indlg , der fremkommer under hringsproceduren , hvori man definerer Fllesskabets strategi i pvc-relaterede miljsprgsml .
Denne strategi skal danne rammen om kommende pvc-relaterede initiativer .
<CHAPTER ID=7>
Pensionsordninger
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0165 / 2001 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml til Kommissionen om EU-initiativer vedrrende de fremtidige pensionsordninger , herunder pensionsfonde i Europa .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , Udvalget om konomi og Valutasprgsml beskftiger sig i jeblikket med et af de vigtige emner , som str p den europiske dagsorden og ogs stod i centrum af Det Europiske Rds drftelser i Stockholm , nemlig sprgsmlene om den demografiske udvikling , kombineret med en omfatttende social beskyttelse , og sprgsmlene om pensionsordningerne inden for EU .
<P>
I jeblikket foreligger Kommissionens forslag om supplerende arbejdsmarkedsorienteret pension .
Dette er isr ud fra europiske integrationsovervejelser helt sikkert et meget vigtigt forslag , som skal supplere den lovpligtige folkepension og sammen med en privat pension s at sige skal danne de tre sjler som grundlag for en sikrere pensionsordning i EU .
<P>
Den anden sjle , den supplerende arbejdsmarkedsorienterede pension , vil sikkert spille en stadig strre rolle i EU ' s medlemsstater .
Det har naturligvis dels noget at gre med , at de offentlige pensionsordninger som flge af den demografiske forandring har problemer med finansieringen , men frem for alt med , at vi vil have pensioner , der sikrer vores fremtid .
<P>
I denne forbindelse m man konstatere , at Kommissionen hidtil ikke som lovet sidste r har forelagt Europa-Parlamentet et direktivforslag , som omfatter hele den pakke , som er ndvendig til en arbejdsmarkedsorienteret pension , men kun en del .
I Kommissionens direktivforslag mangler referencen til skattemssige reguleringer .
For os er det meget vigtigt at vide , hvorvidt de hidtidige bestemmelser skal suppleres med skattemssige harmoniseringsforslag eller med skattemssige reguleringsforslag .
Hr. kommissr , De har bebudet , at der snart vil komme en meddelelse .
For rent faktisk ogs at kunne bedmme den samlede pakke er det for os meget vigtigt , hvorvidt princippet om den frie bevgelighed for arbejdskraften ikke forpurres af divergerende national beskatning , af forskellig beskatning af bidragene ogs til den arbejdsmarkedsorienterede pension , af forskellig beskatning af pensionerne som sdanne , fordi vi netop i mange medlemsstater har en beskatningsform , hvor beskatningen sker efter udbetaling .
Alle disse sprgsml er bne og hnger ganske nje sammen med det tilstrbte resultat af Deres direktivforslag .
<P>
Jeg har endnu en bemrkning Det m ikke ske , at der finder en diskriminering af arbejdstagere sted alene p grund af stedet , hvor de hver denne pension .
Hverken skatteunddragelse eller unfair skattekonkurrence eller manglende informationsudveksling p skatteomrdet kan vre en lsning p disse problemer .
Vi har her i virkeligheden brug for en koordinering af skattepolitikkerne , som begyndte s fulde af hb med Monti-pakken .
Ogs i de arbejdstageres interesse , som vil udve de grnseoverskridende aktiviteter , som traktaten fastlgger , skal vi muliggre disse .
Derfor er det for Europa-Parlamentet uhyre vigtigt - fr vores behandling afsluttes - at f svarene fra Dem p , i hvilken form den skattemssige koordinering p dette omrde skal finde sted .
<SPEAKER ID=75 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , fru Randzio-Plath har for Udvalget om konomi og Valutasprgsml fremsat en foresprgsel om et srligt vigtigt emne , nemlig EU-initiativer vedrrende de fremtidige pensionsordninger .
<P>
Jeg er enig med fru Randzio-Plath i hendes frste sprgsml .
Forslaget om et direktiv om pensionskassers aktiviteter er det frste vigtige skridt mod grnseoverskridende medlemskab af pensionsordninger , og det skal flges op med flere initiativer .
Iflge begrundelsen for det foreslede direktiv br det i forbindelse med grnseoverskridende medlemskab vre muligt for selskaber og arbejdstagere at opn skattelettelser for bidrag betalt til pensionsordninger i andre medlemsstater .
Dette aspekt vil blive behandlet separat af Kommissionen .
<P>
Det andet sprgsml er , hvilke initiativer Kommissionen vil tage for at gennemfre grnseoverskridende medlemskab af pensionsordninger i praksis .
Frst og fremmest skal direktivet om pensionskassers aktiviteter vedtages af Rdet og Parlamentet .
Men som en naturlig flge af direktivet om pensionskassers aktiviteter vil Kommissionen vedtage en meddelelse om fjernelse af skattemssige hindringer for grnseoverskridende arbejdsmarkedsorienterede pensionskasser .
Det er planen , at meddelelsen skal vedtages om to uger .
Det er ndvendigt at sikre , at der ikke diskrimineres mod pensionskasser i andre medlemsstater .
<P>
Mange medlemsstater begunstiger ordninger , der forvaltes af pensionskasser inden for deres eget omrde , i form af skattelettelser i forbindelse med bidrag og beskatning af ydelser .
Dette udgr en stor hindring for arbejdskraftens og europiske selskabers bevgelighed p tvrs af grnserne og lukker effektivt mange medlemsstaters pensionsmarkeder .
Desuden sprger fru Randzio-Plath , om Kommissionen ptnker at fremstte juridisk bindende initiativer , og i bengtende fald , hvordan Kommissionen vil sikre , at grnseoverskridende medlemskab bliver en realitet .
Som jeg nvnte , er Kommissionen i frd med at vedtage en meddelelse .
Iflge denne meddelelse kan de mest presserende problemer i forbindelse med arbejdskraftens bevgelighed og grnseoverskridende pensionsordninger lses uden afledt lovgivning ved at hndhve de bestemmelser i traktaten , som allerede er p plads .
Jeg hber , at De kan acceptere , at jeg ikke vil komme ind p de nrmere detaljer i meddelelsen , fr den er vedtaget af Kommissionen .
Jeg vil gerne diskutere indholdet med Dem , og hvordan meddelelsen br og kan gennemfres , nr Kommissionen har vedtaget den .
Jeg kan dog forsikre Dem for , at fjernelsen af skattemssige hindringer for arbejdskraftens bevgelighed og grnseoverskridende pensionsordninger str verst p min dagsorden .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg er meget glad for , at det i dag er kommet til denne forhandling , fordi det i forbindelse med betnkningen om den arbejdsmarkedsorienterede pension , alts den anden sjle , naturligvis drejer sig om nogle begrebsdefinitioner .
Nogle siger , at det drejer sig om et direktiv , som nu engang skal placeres inden for omrdet finansielle tjenesteydelser .
Andre mener , man skal anvende direktivet straks for med det at dkke den anden sjles samlede pakke ufravigeligt , fra det skattemssige sprgsml over den sociale sikkerhed og dermed de biometriske risici .
De har nu engang forklaret , at det er et delskridt , og at der skal flge andre efter - og her er vi enige - for ikke med direktivet at bevare eksisterende konkurrenceforvridninger .
Her er skattesprgsmlet ganske vsentligt , men ogs de sociale aspekter , sprgsmlet om tilsynsbestemmelserne , sprgsmlet om arbejdsret og socialret , som jo lses forskelligt , spiller naturligvis en rolle .
<P>
Hr. kommissr , jeg m sige Dem endnu en gang , at det foreliggende direktiv for os og for mig som ordfrer udgr t skridt , men et vsentligt , som bner dren .
Der skal flge yderligere initiativer fra Kommissionen , som vi meget tydeligt og stadig mere detaljeret vil komme ind p i vores betnkning , fordi pensionernes overdragelighed og bevgeligheden inden for EU frst er givet , nr medlemsstaterne enes om flles beskatningsprincipper .
Vi ved , at beskatningsomfanget er en del af indkomstbeskatningen og dermed falder ind under medlemsstaternes kompetence .
Imidlertid er det set med mine jne ndvendigt med en generel overgang til en beskatningsform , hvor beskatningen sker efter udbetaling , for at undg en dobbeltbeskatning eller en ikke-beskatning af bidragene og ydelserne .
<P>
Et andet punkt er for os ganske vigtigt , nemlig afskaffelsen af de skattemssige diskrimineringer af udenlandske udbydere eller af pensionsbidragene fra udenlandske EU-borgere , som praktiseres af mange medlemsstater og ligner en blokering af pensionsmarkedet .
Selv om vores meninger her mske stemmer overens , er vi p mange mder skeptiske over for , at det virkelig forholder sig sdan .
P den ene side er man get fra at bebude , at der ville komme et direktiv , til at bebude , at der ville komme en meddelelse - det har De Deres grunde til .
Men et andet punkt gr mig endnu mere skeptisk . Fr sidste mde i Europa-Parlamentets plenarforsamling formulerede kommissionsformand Prodi sine krav til topmdet i Stockholm i forbindelse med den arbejdsmarkedsorienterede pension og skattesprgsmlet .
Mellem kravene i den sidste Strasbourg-uge her og slutdokumentet fra Stockholm er der en forskel .
I slutdokumentet fra Stockholm reduceres nemlig pensionssprgsmlet til arbejdsmarkedet for dem over 55 r og formuleres ikke mere , som annonceret her , som krav om en reform af pensionsordningerne og fjernelse af alle skattemssige hindringer .
<P>
Derfor beder vi Dem om , at det , som De i dag igen har erklret som ndvendige initiativer som flge af direktivet , hurtigt udmunder i konkrete forslag fra Kommissionen , s vi ikke ved den arbejdsmarkedsorienterede pension eventuelt fr problemer ved behandlingen af dette direktiv p grund af de mange ubesvarede sprgsml .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Kuckelkorn">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionen forflger her i direktivforslaget et hovedml .
Dette hovedml er at styrke finansmarkedet Europa ved hjlp af pensionsfonde .
Hvis den ville det , behvede den intet direktiv , for alle pensionsfonde og finansmarkeder er dkket af OGAF-direktivet .
Derfor omtaler den eksplicit den arbejdsmarkedsorienterede pension og mener dermed den anden sjle i den samlede pensionsstrategi .
Hvis vi mener den arbejdsmarkedsorienterede pension , s skal finansmarkederne dog underordne sig den arbejdsmarkedsorienterede pension og ikke omvendt .
Vi tror , at vi s er ndt til at tale om et fornuftigt arbejdsmarkedsorienteret pensionsdirektiv og ikke kun om et skridt eller om delskridt , som mske om 20-25 r frer dertil .
<P>
Nu til den skattemssige behandling .
Jeg har ingen forstelse for , hr. kommissr , at De ikke kan sige noget indholdsmssigt om den egentlige meddelelse , fordi den endnu ikke er vedtaget .
For De har selv flere gange bebudet , at den ville komme i marts , s i begyndelsen af april , og s kom pske p tale .
Ja , hvornr skal den s komme ?
Hvordan skal vi behandle direktivforslaget og hr . Karas ' betnkning i udvalget , nr skattesprgsmlet ikke hrer med ?
Uden at skattesprgsmlet bliver behandlet , er det efter min mening ikke muligt at have en afstemning om hr . Karas ' betnkning .
For s vidt krves det af Dem , at De forelgger noget .
Hvis De spekulerer p , at traktatbestemmelser , som har vret gldende hidtil , skal gennemfres med hjlp fra Europa-Parlamentet , kan jeg kun anfre som modargument , at De allerede har haft chancen flere gange fr .
De har ikke behvet vente , og Europa-Parlamentets sttte i forbindelse med en flles skattemssig behandling kan De altid regne med .
Her m Kommissionen ogs gerne begynde at vise mod , mod over for Ministerrdet .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne">
Hr. formand , min gruppes holdning til Kommissionens bestrbelser p dette omrde adskiller sig en del fra den tidligere talers .
Hvis vi skal kritisere Kommissionen , vil vi hellere kritisere den fra en anden vinkel . Vi hber , at Kommissionen vil anlgge en mere fast liberal holdning , f.eks. i forslagene om et direktiv om arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter , s visse medlemsstater ikke kan fortstte med at gennemfre kvantitative restriktioner , som det overhovedet ikke er bevist giver et bedre resultat .
Kommissionen br generelt anvende det vejledende princip , at den i det mindste til en vis grad skal kunne underbygge sine forslag med dokumentation i stedet for blot at flge noget , som ikke synes at vre meget andet end den gennemsnitlige praksis i de medlemsstater , hvor bonus pater-princippet glder .
<P>
Vi har ogs en anden holdning med hensyn til at opfordre Kommissionen og vores kolleger i Parlamentet til at gre fremskridt inden for skatteharmonisering .
Selv om dette er yderst nskvrdigt , m vi ikke lade " det bedste blive den godes fjende " .
Hvis vi kan forbedre pensionsmodtagernes udbytte i private ordninger i hele EU , br vi gre det .
Som allerede nvnt er det overhovedet ikke bevist , at sikkerheden og trygheden mindskes . Det vil vre yderst uheldigt at skabe en fuldstndig falsk rsagssammenhng , som medfrer , at vi venter med at prve at bne og liberalisere forvaltningen af aktiver , indtil vi har en perfekt skatteordning .
<P>
Vi bifalder ogs , at Kommissionen nu lgger vgt p samordning frem for lovgivning .
Vi ved , at Kommissionen kan stille mange forslag , som den har gjort tidligere , uden at der sker de store fremskridt .
Dette er en ny fremgangsmde , og jeg hber , at den er bedre end den fremgangsmde , som nogle af kommissrens forgngere benyttede p dette omrde .
<SPEAKER ID=79 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , endnu en gang tak for ordet . Jeg vil gerne indlede med at rette en varm tak til alle talere , fru Randzio-Plath og Udvalget om konomi og Valutasprgsml , for at denne forhandling kan finde sted i aften .
Det viser virkelig , hvor vigtigt Parlamentet finder pensionsordninger og problemerne p skatteomrdet .
<P>
Derudover vil jeg gerne bemrke , at vi er nsten helt enige - jeg siger " nsten helt enige " - om , at det er yderst vigtigt at behandle skatteproblemerne p omrdet for grnseoverskridende pensionsordninger .
Det er afgrende for arbejdskraftens frie bevgelighed , at det indre marked fungerer optimalt p dette omrde , og det vil ge Unionens konkurrenceevne .
Dette krver naturligvis en hurtig vedtagelse af det foreslede direktiv om pensionskassers aktiviteter , men det er ikke nok .
Som nvnt br vi ogs tage hnd om skatteproblemerne .
Dette er en ufravigelig prioritet fra Kommissionens side , og det er prcis derfor , at jeg har foreslet Kommissionen at vedtage en meddelelse om pension .
<P>
Af grunde , som allerede har vret nvnt , har det i dag ikke vret det bedste tidspunkt at g i detaljer .
Meddelelsen om pension er endnu ikke vedtaget af Kommissionen . Hr .
Kuckelkorn kritiserede Kommissionen for at vre langsom og nvnte forsinkelserne .
Jeg vil tillade mig at sige , at Kommissionen snart fr store arbejdskraftproblemer .
Handlingsplanen om finansielle tjenesteydelser er en omfattende opgave , som bestr af 42 foranstaltninger .
I Lamfalussy-rapporten beskrives mder , hvorp processen kan fremskyndes , men vi kommer snart til at mangle arbejdskraft .
Det er ikke frste gang , at jeg nvner dette i aften , men det er en af grundene til , at vi ikke har vret s hurtige som nsket .
<P>
Det er nok for tidligt at drfte meddelelsen nrmere i aften .
Jeg ser frem til at forelgge den for Dem og hre Deres specifikke kommentarer , nr meddelelsen er vedtaget .
<P>
Hr . Karas nvnte , at direktivet eller meddelelsen kunne have indeholdt flere aspekter .
Han nvnte f.eks. sociale aspekter .
Som hr . Huhne sagde - jeg kender ordsproget bedst p fransk - le mieux est l ' ennemi du bien .
Han kom med den engelske oversttelse af det ordsprog . Jeg nsker at sige til hr .
Karas : Hvis vi skulle hndtere alle de aspekter , ville hr . Kuckelkorn vre endnu mere vred p Kommissionen , da forsinkelsen ville vre endnu strre .
Hr .
Karas nvnte , at dette er ein Schritt . Det er kun et skridt i den rigtige retning , og som jeg indledte med at sige , har han naturligvis ret .
Det er et skridt i den rigtige retning iflge Kommissionen . Der skal og vil flge andre skridt i lyset af den demografiske tidsindstillede bombe , som springer om ca .
10 r .
<P>
Derfor er det godt , at konklusionerne fra Det Europiske Rd i Stockholm kom ind p , at medlemsstaterne i dag takket vre mekanismerne i Den konomiske og Monetre Union har ret til undersge hinandens anliggender , hvad angr pensionsordninger . Det er vsentligt for medlemsstaterne at vide , hvad der sker med pensionsforpligtelserne , da alle skal undg underskud , som er strre end 3 % , eller underskud , som ikke er i overensstemmelse med Dublin-reglerne om , at pensionskasserne br balancere omkring nul eller endog give overskud .
Det er meget positive konklusioner fra Det Europiske Rd , som jeg gerne vil henlede Parlamentets opmrksomhed p .
<P>
Hr . Kuckelkorn spurgte , om " jeg venligst ville sige fra over for Ministerrdet " .
Kommissionen gr nsten ikke andet end at sige fra over for Ministerrdet , men naturligvis kun , nr det er ndvendigt .
Vi siger ikke fra over for nogen blot for princippets skyld , men kun , hvis vi mener , at Kommissionen har ret , og Ministerrdet eller flertallet deraf tager fejl .
Det vil Kommissionen ikke tve med i sdanne sager .
Fru Randzio-Plath og andre medlemmer af Parlamentet rejste sprgsmlet om , hvorvidt der skulle udstedes et direktiv eller en meddelelse .
Det vil ikke vre en lsning at forelgge et direktiv om beskatning , da medlemsstaterne ikke vil vedtage det enstemmigt .
Vi befinder os her p et omrde - jeg hentyder til de skattemssige aspekter af pensionsordninger - vi befinder os her p et omrde , der krver enstemmighed .
Mener Parlamentet og fru Randzio-Plath virkelig , at vi kan opn enstemmighed i Rdet om vigtige skattemssige aspekter af pensionsordningerne ?
<P>
Vi har ikke en levende chance for , at Rdet enstemmigt vedtager et ambitist direktiv om de skattemssige aspekter .
Rdet kan mske enstemmigt godkende et meget mindre omfattende og ubetydeligt direktiv , men det nsker hverken Parlamentet eller Kommissionen .
Kommissionen er ambitis og nsker et forslag med kd p , hvilket betyder , at den er tvunget til at udstede en meddelelse og ikke et direktiv .
Omrdet for enstemmighed betyder , at vi skal finde passende instrumenter til et forslag med bare lidt kd p .
Hvis vi kun nskede et kvalificeret flertal i Rdet , ville et direktiv kun have begrnset omfang og kun dkke udstationerede arbejdstagere .
<P>
Til slut vil jeg gerne svare hr . Huhne .
Jeg vil gerne udtrykke Kommissionens taknemmelighed for hans sttte . Han s gerne , at Kommissionen var mere hndfast .
Kommissionen prver at vre s hndfast som muligt , men den skal tage hensyn til de holdninger , som er fremherskende i Rdet .
Direktivet , som Kommissionen har fremlagt , omhandler sikkerhed for bidragyderne . Det er , som hr .
Huhne ved , fornuftige krav .
Det omhandler pensionskassernes frihed til at investere i , hvad de nsker , og den valuta , de nsker . Det omhandler det europiske pas for pensionskasser .
Disse er vigtige emner , og som hr .
Huhne godt er klar over , er belbene p dette omrde betragtelige . Kommissionen befinder sig sledes i en krydsild mellem hr .
Kuckelkorn og hr . Huhne , og derfor br Kommissionen mske befinde sig p den gyldne middelvej .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. kommissr , jeg vil gerne endnu en gang foresprge , da vi nu igen og igen har haft problemer med tidsforlbene : Prcist hvornr vil vi modtage meddelelsen ?
Det andet punkt , som er uklart : Hvordan skal en meddelelse dog kunne skabe det skattemssige grundlag for det samlede direktiv , nr De ikke kan nvne de principper , efter hvilke et minimum af harmonisering uden skattemssig diskriminering eller ikke-inkludering s skal reguleres ?
Ogs selv om De overlader det til medlemsstaterne selv , er der alligevel en selvmodsigelse , nemlig : Hvordan kommer man videre , og hvor ligger direktivets betydning ?
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Jeg mener ikke , at det har noget forml at genoptage diskussionen p dette tidspunkt .
Jeg vil anmode kommissren om at svare p frste , men ikke anden del .
Vi har allerede haft en diskussion .
Dette emne vil blive genoptaget p plenarmdet p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=82 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , svaret p den frste del af sprgsmlet er " inden for nogle f uger " .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.38 )
