<CHAPTER ID=2>
Livsforsikring
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0072 / 2001 ) af Inglewood for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om livsforsikring ( KOM ( 2000 ) 398 - C5-0351 / 2000 - 2000 / 0162 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=2 NAME="Harbour">
. ( EN ) Hr. formand , jeg vil p vegne af lord Inglewood beklage , at han ikke kunne vre til stede , men han blev opholdt i Det Forenede Kongerige af familie- og jobhensyn .
<P>
Betnkningen , som jeg glder mig over at kunne prsentere p hans vegne og p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked , er en vigtig del af udvalgets indlg p vegne af Parlamentet til fremme af forenklede og forbedrede lovgivningsmssige instrumenter i Fllesskabet .
Kommissionen har i denne forbindelse bidraget betydeligt med inkorporering og forenkling af tre tekster om livsforsikring .
Kildeteksten gr helt tilbage til 1979 , og ud over kodifikationsprocessen med inkorporering i lovteksten af ndringer fra den pgldende periode er rsagen til denne mere omfattende betnkning , at Kommissionen mener , at det er ndvendigt at foresl en rkke ndringer , der afspejler ndringerne i den mellemliggende periode , og forbedre kvaliteten af teksten .
<P>
Jeg vil ikke spilde Parlamentets tid med tekniske detaljer .
De parlamentsmedlemmer , der er eksperter p dette omrde , vil foretrkke at lse Kommissionens egen tekst , og Kommissionen har udarbejdet en god og forklarende redegrelse til de parlamentsmedlemmer , der i modstning til lord Inglewood ikke er dygtige advokater - det er netop derfor , at han har kunnet foretage denne dybdegende gennemgang af teksten p Parlamentets vegne .
<P>
I lyset af dette arbejde er det vores opgave at sikre , at der ikke opstr politiske sprgsml til det , der stort set er tekniske ndringer .
Lord Inglewood har fulgt industrien .
Han har gennemget teksterne til de seks ndringer for at sikre , at der ikke indfres principper uden for direktivernes oprindelige anvendelsesomrde , og han ser ingen problemer i dette tilflde .
Han vil derfor i forbindelse med denne betnkning opfordre Parlamentet til at sttte Kommissionens forslag uden yderligere ndringer .
<P>
Jeg kan konkludere , at vi i Udvalget om Retlige Anliggender lgger stor vgt p klarlgning og forenkling af lovgivningen .
Det er vigtigt at minde de kolleger i Parlamentet , der arbejder med lovtekster , om , at vi skal have dette princip i tankerne , nr vi foretager ndringer til lovtekster .
Nr vi ser p arbejdet fra andre udvalg , fremgr det ikke altid , at kollegerne tnker p forenkling .
Der bliver udarbejdet alt for mange komplicerede tekster i forbindelse med Parlamentets arbejde .
Det er et vigtigt princip - det er mske ikke et kontroversielt emne , men princippet om kvalitet og enkelhed i lovgivningsmssige instrumenter er vigtigt .
Betnkningen er et godt eksempel p denne proces .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne bidrage med to tanker i forbindelse med Inglewood-betnkningen .
Frst og fremmest glder jeg mig over Kommissionens grundlggende regel om forpligtende kodifikation af lovtekster , der allerede er blevet ndret flere gange og sledes ikke lngere giver et samlet og kohrent billede .
<P>
Ogs i forbindelse med min netop udarbejdede betnkning om pensionsfondsdirektivet anser jeg en forenkling og sammenlgning af livsforsikringsdirektiverne for absolut ndvendig , fordi vi dermed skaber en mere klar afgrnsning mellem de forskellige aktivitetsomrder og sjler .
Der er mulighed for , at forsikringsselskaber , der opererer under tredje sjle og derfor ogs er omfattet af direktiverne om livsforsikringer , ved vedtagelse af direktivet om pensionsfonde fremover vil vre underlagt pensionsfondsdirektivet i forbindelse med forretninger inden for erhvervsmssig aldersforsikring .
Eftersom denne mulighed vil foreligge , er det vigtigt , at det , vi gr , bliver s klart , s enkelt og s gennemskueligt som muligt .
Derfor udgr Inglewood-betnkningen og den dermed forbundne forenkling og gennemskuelighed et godt bidrag til en bedre forstelse for borgerne og dermed et bidrag til et levende indre marked .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne p vegne af Europa-Parlamentet byde Nordisk Rds udvalg om europiske anliggender under ledelse af ysten Jupedal , nstformand i Nordisk Rd , velkommen i den officielle loge .
<P>
Det er en glde at byde disse kolleger , der reprsenterer de fem nordiske lande , Danmark , Finland , Island , Norge og Sverige , velkommen .
<P>
Vi hber , at Deres besg hos Europa-Parlamentet vil blive fornjeligt og lrerigt , og vi ser frem til at se alle igen snart .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=5 NAME="Bolkestein">
. ( EN ) Forslaget til et direktiv til omarbejdning af de tre generationer af direktiver om livsforsikring er udarbejdet efter pres fra Parlamentet , Rdet , industrien og forbrugerne , faktisk alle , der dagligt er i berring med Fllesskabets komplicerede forsikringslovgivning .
<P>
Formlet er at lette forstelsen og anvendelsen af forsikringsdirektiverne ved at omarbejde dem i en lovtekst , der er klar , sammenhngende og fuldstndig .
Hr . Karas har blot anmodet om tekster , der er s klare og tydelige som muligt , og det var Kommissionens ml med nrvrende tekst .
<P>
Ud over kodifikation af bestemmelserne har det vret ndvendigt at indfre en rkke mindre ndringer , der ikke pvirker indholdet af teksterne .
Denne proces rkker videre end en kodifikation og er derfor en " omarbejdet " version .
Endnu en kodificeret tekst ville blot medfre gentagelser , uoverensstemmelser og forldede bestemmelser .
<P>
Jeg vil snarest forelgge Kommissionen , og , hvis Kommissionen accepterer det , Parlamentet et tilsvarende forslag til en omarbejdet - endnu en omarbejdet - version af direktiverne om skadeforsikringer .
Fllesskabets forsikringslovgivning vil helt klart ikke blive stoppet p grund af kodifikationsprocessen .
Der drftes nye forslag , som , nr de vedtages , vil krve nye ndringer til de omarbejdede direktiver .
Vi kan ikke forhindre lovgivningstret i at gro , men vi kan beskre det , s det ikke bliver det forvoksede knudrede tr , som det har vret tidligere .
Jeg er meget taknemmelig for den effektive hndtering af denne sag af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og ordfreren , lord Inglewood , som reprsenteres her af hr . Harbour .
Hr . Harbour sagde netop ogs , at dette er et godt eksempel for andre lovgivningstiltag , og jeg er helt enig med ham .
Det er et eksempel p effektivitet , som Parlamentet mske ogs skulle indfre p andre omrder .
<P>
De har forstet , at forslaget , selv om det rkker videre end grnserne for kodifikation , ikke indeholder egentlige lovndringer .
Det kan sledes behandles hurtigere end et almindeligt lovforslag , og det er det , der er sket her .
De har henstillet til Parlamentet om at godkende forslaget uden ndringsforslag , og jeg vil gerne opfordre Parlamentet til at flge ordfrerens henstilling og godkende forslaget uden ndringsforslag .
<P>
Kommissionen hber , at der vil blive vedtaget et direktiv snarest , om muligt efter en hring af Parlamentet .
Det ville vre et rigtig godt eksempel p en hurtig procedure .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Forvaltning af vandressourcerne
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er flgende mundtlige foresprgsler til Kommissionen :
<P>
B5-0015 / 2001 af de Roo m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0020 / 2001 af Grossette og Moreira Da Silvara for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0153 / 2001 af Olsson for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0154 / 2001 af Gonzlez lvarez for GUE / NGL-Gruppen
<P>
om forvaltning af vandressourcerne i Europa .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi har et udmrket rammedirektiv om vand , som faststter , at vandforvaltningen skal finde sted pr. afvandingsomrde .
Dette fornuftige kologiske princip str i den europiske lovgivning .
Den spanske regering har forgves forsgt at blokere for dette rammedirektiv om vand p grund af sin nationale vandplan .
Denne gigantomane og tbelige Aznar-plan vil tappe vand fra floden de Ebro og fre det langs kysten til Sydspanien over en strkning p mere end 900 kilometer .
Udgifterne er p mere end 18 milliarder euro fra nu og til 2008 .
Aznar-regeringen nsker , at Europa giver 1 milliard euro i sttte om ret .
Denne tbelige plan er imod rammedirektivets nd og ordlyd .
Den er i strid med habitatdirektivet 82 gange og i strid med fugledirektivet 108 gange .
<P>
Aznar-regeringen vil naturligvis betegne planen som af national konomisk betydning , men den skal endvidere bevise over for Kommissionen , at der ikke er alternativer .
Der er imidlertid alternativer .
Afsaltning af brak- og saltvand er 50 % billigere for Central- og Sydspanien end Aznar-planen og er desuden meget mere fleksibel , mindre omfattende og mere eftersprgselsorienteret .
En anden metode er at indfre udgiftsdkkende priser for vand og overrisle pr. plante i stedet for at oversvmme markerne og derved lade 90-95 % af det kostbare vand fordampe .
Israel er i den forbindelse et godt eksempel .
Derfor skal Kommissionen afvise Aznar-planen og standse EU-pengestrmmen hertil .
<P>
Aznar-planen er 200 gange s drlig som planen om et industriomrde mellem Achen og Heerlen .
Ved den tysk-nederlandske grnse har Kommissionen med rette lukket for EU-pengestrmmen , fordi den europiske hamster trues .
Det kan ikke vre rigtigt , at Kommissionen som beskytter af traktaterne , ikke er upartisk .
<P>
Er Kommissionen klar over , at Aznar-regeringen har bedt 83 spanske videnskabsmnd om at gennemfre undersgelser af denne tbelige vandplan , og at samme regering nu ngter at offentliggre de negative resultater ?
Mener Kommissionen , at det er i orden , at 60 landsbyer forsvinder fra landkortet ?
Mener Kommissionen , at det er acceptabelt , at et jordskred kan delgge Itoiz-dmningen og true atomcentralen i Asco ?
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , vi er ikke her for at kritisere et bestemt land eller en bestemt regering .
Vi er her for at forsge at finde nogle svar og isr for at kunne indg i en dialog med Kommissionen om et vigtigt emne , der vedrrer de europiske vandressourcers ubalance i Europa , som hnger sammen med forskellige geografiske , geologiske og klimatiske forhold , men ogs med resultatet af menneskets aktivitet ssom urbanisering , afskovning og forurening .
<P>
Med hensyn til den nuvrende ubalance er det naturligt at overveje eventuelt at overfre vand til visse omrder .
Det er ikke hensigtsmssigt at lade nogle omrder udtrre , nr andre rder over tilstrkkelige ressourcer til at komme dem til hjlp .
<P>
Europa-Parlamentet fremsatte denne id i januar 1998 i sit beslutningsforslag om den tekniske gennemfrlighed af transeuropiske vandnet .
<P>
Sammen med mine kolleger i Europa-Parlamentet har vi efter min mening med rette vurderet , at transeuropiske vandnet til gennemfrelse af meget omfattende overfrsler af vand mellem vandbassiner mske kunne vre en varig lsning til fordeling af vandressourcerne inden for EU .
Det er imidlertid ogs indlysende , og det er vigtigt at understrege , at enhver overtagelse af en medlemsstats vandressourcer uden dennes udtrykkelige samtykke skal vre fuldstndig udelukket .
<P>
Nsten tre r efter vedtagelsen af dette beslutningsforslag er der stadig ulste sprgsml .
EU har faktisk slet ingen erfaring med at etablere sdanne net .
Derfor br der for at rette op herp foretages prospektive undersgelser af gennemfrligheden af sdanne net samt en analyse af de fysiske virkninger af sdanne transeuropiske vandnet for vandmiljet og andre omrder , der er beskyttet af fllesskabslovgivningen .
<P>
Indtil videre er vi ikke blevet informeret om sdanne eventuelle resultater .
Dette beklager jeg , og jeg ved ikke , om Kommissionen vil sige noget til os i dag i denne forbindelse .
<P>
Det er ogs vigtigt at holde sig sdanne eventuelle projekters uigenkaldelige karakter for je .
Det er svrt at forestille sig , at der rejses tvivl om sdanne anlg p kort eller mellemlangt sigt .
<P>
Det er sledes ndvendigt at overveje alle muligheder for optimering af eksisterende anlg og overalt , hvor det er muligt , at anvende princippet om frst at sikre en bedre forvaltning af vandet i stedet for at investere .
Det er derfor vigtigt p sigt at indfre en ansvarsordning vedrrende det overfrte vands kvantitet og kvalitet , hvis det skal overfres , og faststte kontrolbestemmelser .
<P>
Endelig har vi rammedirektivet om vand , og her tilslutter jeg mig min kollega i det mindste p dette punkt . Det er trdt i kraft .
Vi skal srge for at f det korrekt gennemfrt i national lovgivning og for , at det overholdes inden for den eventuelt mere tekniske ramme for ivrksttelse af vandoverfrsler mellem medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , selv om denne forhandling formelt skyldes oversvmmelserne for nylig i forskellige stater i EU , er den hurtigt blevet drejet hen p Parlamentets sttte til den spanske regerings projekt om gennemfrelse af en rkke store ndringer i systemet for forvaltning af vandressourcerne i Spanien , som vi kender som den nationale vandplan .
<P>
Som ordfrer for Convergencia Democrtica de Catalua i Europa-Parlamentet vil jeg meddele , at mit parti - og ligeledes den catalanske regering , som vi er en del af sammen med Uni Democrtica de Catalunya - ikke er enigt i den spanske regerings forslag til nvnte plan .
P det omrde , der indvirker mest p Catalonien , har vi foreslet en alternativ lsning , som er baseret p en vandoverfring - konkret fra Ebro-floden , som er blevet nvnt her - der er en femtedel af den vandoverfring , som den spanske regering foreslr , anvendelse af afsaltningsanlg - som ogs er blevet foreslet her som et brugbart alternativ - bedre udnyttelse af de eksisterende kanaler og endelig vandoverfring fra Rhne-floden .
<P>
Og det er efter min mening her , at denne plan fr europisk dimension .
Vi har i flere r ppeget , at et af de alvorligste problemer , som de mest udviklede samfund - f.eks. de europiske - skal lse p mellemlangt og langt sigt , er den vandmangel , der skyldes udviklingen af vores bysamfund og nye konomiske aktiviteter , hvilket krver en ny mde at forvalte vandressourcerne p .
Disse realiteter kan vi ikke flygte fra , og fordi realiteterne krver det , er det ogs ndvendigt at se forvaltningen i et europisk perspektiv .
<P>
Vi forstr ikke modstanden imod at begrnse vandoverfring mellem vandlb for at bevare statsgrnserne .
I Spaniens tilflde er den spanske regering helt afvisende over for denne mulighed , mens den accepteres i Portugal .
Derfor understreger vi , at forvaltningen af vandressourcerne skal ses i et europisk perspektiv , vandoverfring mellem vandlb skal vre uafhngig af medlemsstaternes grnser , bl.a. fordi EU-projektet gr ud p at skabe et Europa uden grnser .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil tillade mig at citere nogle afsnit fra en meddelelse fra Europa-Kommissionen , som vedrrer den diskussion , der skal vre i Miljudvalget om det sjette miljhandlingsprogram :
<P>
" Mange af de foranstaltninger , forskrifter og standarder , der behves for at n vores ml for vandkvalitet og -forbrug , er allerede p plads .
Den vigtigste udfordring er at sikre , at den gldende lovgivning gennemfres fuldt ud , og at Fllesskabets vandkvalitetsmlstninger integreres i andre sektorpolitikker som f.eks. landbrug , industri og regionalpolitik .
Ogs medlemsstaterne skal tage skridt til at sikre , at vandkvalitetsmlstningerne integreres i deres lokalplanlgning og arealplanlgning .
F.eks. br de nationale , regionale og lokale myndigheder trffe foranstaltninger for at effektivisere vandudnyttelsen og indfre ndringer i dyrkningsmetoderne med henblik p at beskytte vandressourcerne og disses kvalitet . "
<P>
Der tilfjes nogle kommentarer om vandbesparelser , effektiv udnyttelse af vand , fysisk planlgning m.m. Det er rigtigt , at denne debat finder sted , fordi der har vret mange oversvmmelser i Europa , som sandsynligvis skyldes drlig forvaltning af vandressourcerne , men det er ogs rigtigt , at det vigtigste projekt i Europa i dag , der ndrer forvaltningen af vandressourcerne radikalt , findes i vores land .
Vi gr effektivitet , nye metoder inden for landbruget og fysisk planlgning til centrum for vandbesparelserne , og deri br den fremtidige spanske vandplan best .
Det bekymrer os meget , hr. kommissr , at direktiver som rammedirektivet om vand , habitatdirektivet , direktivet om miljvirkninger og fugledirektivet kan blive overtrdt .
Disse fire direktiver danner i dag rammen om det kommende sjette miljhandlingsprogram .
Hvis de blev overtrdt , ville Europa-Kommissionen medvirke til , at den sjette handlingsplan ikke kunne gennemfres .
<SPEAKER ID=12 NAME="Liikanen">
Hr. formand , det vandpolitiske rammedirektiv er udarbejdet til beskyttelse af vandet og forbedring af miljet , f.eks. gennem kvalitetsstandarder for milj , obligatorisk deltagelse fra det civile samfund og hndtering af forurening i startfasen .
Her glder forsigtighedsprincippet og princippet om , at forureneren betaler .
<P>
Direktivet forbyder ikke overfrsel af vand generelt .
Der plgges dog et bindende retskrav om , at det ikke m vre til skade for miljet .
Det er isr vigtigt i denne sammenhng , da der efter direktivets ikrafttrdelse den 22. december er indfrt en ingen-afvigelser-klausul for at forhindre gentagelse af tidligere fejl .
Mulighederne for afvigelser er begrnset og skal foreg under iagttagelse af obligatoriske betingelser .
<P>
Direktivet understreger vigtigheden af at integrere beskyttelse og bredygtig forvaltning af vandressourcer p andre fllesskabspolitiske omrder .
Hvis Natura 2000 pvirkes , skal den almindelige procedure som fastsat i artikel 6 i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter vre som flger : undersgelse af alternative lsninger , vurdering af ndvendige hensyn til samfundsinteresser og i sidste instans kompensationsforanstaltninger .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , lad mig supplere med et synspunkt .
Europas vandsektor str over for massive forandringer som flge af rammedirektivet om vandressourcer .
Direktivet giver dog ogs mulighed for at overveje den pgldende nationale forvaltning af vandressourcerne og lovgivningen p omrdet grundigt og give nationale forsyningsvirksomheder og industrivirksomheder nye forretningsomrder .
Netop p vandomrdet bner der sig takket vre bningen af markederne enorme muligheder for erhvervslivet til at opn strre vrditilvkst for alle .
En forbedring af effektiviteten gennem nye samarbejdsformer inden for planlgning , opfrelse og forvaltning af anlg mellem den private industri og kommunale forsyningsvirksomheder udgr et frste ndvendigt skridt .
<P>
Det nste skridt m s vre en get vrditilvkst gennem eksport .
Netop knowhow-omrdet , hvor nogle medlemsstater allerede i dag kan fremvise nogle strke virksomheder , giver mulighed for strre eksport gennem get bearbejdning af de udenlandske markeder - men eksporten skal selvsagt kun ske i et kologisk forsvarligt omfang .
Men det ville alle nyde godt af .
Kommuner og forbrugere sparer penge .
Producenter finder nye markeder .
Jeg tror , at eksport af vand , p samme mde som andre stater eksporterer deres guld i form af olie - vi i strig f.eks. har det hvide , det flydende guld , vand - ville vre en gevinst for alle .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , mine damer og herrer , det glder mig , at Parlamentet igen fr lejlighed til at tale om den spanske vandplan og om fllesskabslovgivningen , og jeg siger igen , fordi der , som De nok husker , i mit navn allerede er blevet forelagt i alt tre mundtlige foresprgsler om emnet , men jeg beklager ogs , at den oprindelige foresprgsel udarbejdet sammen med Verts / ALE-Gruppen og GUE / NGL-Gruppen endte med ikke at blive opfrt p dagsordenen i dens oprindelige udformning og er blevet erstattet af disse individuelle foresprgsler .
<P>
Hvis vi vender tilbage til fru Wallstrms tidligere svar , m jeg ppege over for fru Garca-Orcoyen , at jeg er overrasket over den pludselige holdningsndring , der synes at vre mellem det , som kommissren svarede os , og det , som medlemmet forsikrer , at hun svarede hende .
Jeg anmoder hr . Liikanen om at afklare det p fru Wallstrms vegne .
Fru Garca-Orcoyen sagde , og sdan gengav nogle spanske medier det , at Kommissionen havde svaret hende , at den spanske plan ikke var i strid med fllesskabslovgivningen .
Jeg m anmode Dem om , fru parlamentsmedlem , ikke at fordreje Kommissionens holdning .
Det , som fru Wallstrm har erklret , er , at Kommissionen aldrig har udtalt sig om , hvorvidt den spanske vandplan er i strid med fllesskabslovgivningen , fordi den mener , at planen stadig er et udkast , og at den ikke kan vurdere den , fordi de oplysninger , der er ndvendige for at foretage en bedmmelse , mangler .
Lad vre med at sige noget , som ikke er rigtigt , fru Garca-Orcoyen . Vr s venlig at lade vre .
<P>
P den anden side vil vi meget snart f at se , om den spanske vandplan er i strid med fllesskabslovgivningen , ikke bare p grund af det anlgsarbejde , der er planlagt for LIFE-omrder - for deres fauna og flora - og jeg takker GUE / NGL-Gruppen , som har taget dette sprgsml op p basis af mine tidligere foresprgsler - men ogs p grund af mange andre indlysende forhold .
Vil De have et eksempel ?
Af rammedirektivet fremgr det , at ingen overfring af vand kan finde sted , uden at man frst indgende har undersgt behovet for den , og uden at alle alternative muligheder er opbrugt .
I gr fik spanierne at vide , at regeringen nu har planer om at halvere vandoverfringen fra Ebro-floden gennem foranstaltninger ssom besparelser inden for landbruget og genanvendelse .
Vi tvivler meget p , om denne reduktion er et alternativt forslag .
Vi mener snarere , at det er en ndring af tilladelser for til sidst at fordele den samme mngde vand , men bortset fra det er det overfldigt at sige , at foranstaltninger som vandbesparelser og genanvendelse af vand er grundlggende elementer i den alternative plan , som vores parti , det spanske socialdemokrati , har forelagt .
Hvis vi antager , at den vandoverfring fra begyndelsen kunne have omfattet den mngde vand , der nu foresls , alts halvdelen , viser det s ikke , at regeringen ikke har lavet en tilbundsgende undersgelse af alle de samfundskonomiske flger , af alternativerne og af ressourcens tilgngelighed , fr forslaget blev stillet ?
<P>
Som De ved , fremgr det af rammedirektivet , at borgernes deltagelse er af strste vigtighed , og hidtil har foreninger som ADENA , Ecologistas en Accin eller ekspertgrupper ikke modtaget et officielt svar p deres veldokumenterede pstande .
<P>
Vi skal ogs tale om forringelsen af vandet , et punkt , der behandles i rammedirektivets artikel 1 og 4 .
I disse artikler gres det til et ml ikke at forringe vandets nuvrende tilstand , og det tilfjes , at mlet skal opfyldes fra datoen for direktivets ikrafttrden , det vil sige den 22. december 2000 .
<P>
Det betyder , at den aktuelle spanske vandplan nu er uforenelig med rammedirektivet , fordi anlgsarbejderne i henhold til planen uden tvivl vil pvirke kosystemerne og vandkvaliteten voldsomt .
<P>
Lad mig til sidst kort gre rede for , hvordan Den Socialdemokratiske Gruppe i Parlamentet ser p sprgsmlet om forvaltning af vandressourcerne .
Vi mener , at vand er en flles ressource og dermed et gode , som i hjere grad skal forvaltes ud fra principper om solidaritet end ud fra principper om markedsfring .
En hvilken som helst vandplan br vre mere end en samling infrastrukturer og vandoverfringer .
Vandoverfringer br vre den sidste udvej , som kun tages i brug , nr alle alternative muligheder er opbrugt , og nr det kan pvises , at den ikke er til skade for miljet .
Enhver foranstaltning til forvaltning af vandressourcerne skal vre ledsaget af planer for overrisling og skovressourcer , og der skal vre taget hjde for klimandringer i den .
<P>
Jeg ved , at der er mange ting , jeg ikke har fet sagt , men jeg kan forsikre Dem om , at en ting , som fru Wallstrm sagde p mdet i februar , var , at EU aldrig vil finansiere , aldrig vil vre enig i en plan , der ikke tager hensyn til miljet .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , hr. kommissr , det sker ofte , at nogle forhandlinger , der i virkeligheden burde vre tekniske , bliver politiske , som det er tilfldet med den , der finder sted i dag , om forvaltning af vandressourcerne og vandplanerne , som er ndvendige for konsolideringen og udviklingen af vores samfund , men ikke for enhver pris .
<P>
Man kan ikke ved lov fastlgge planer bag borgernes ryg og uden at tage hensyn til deres holdninger , de sociale aktrers , forskningsmiljets og de berrte omrders holdninger , med udviklingsovervejelser , der er mere rettet mod betonen end mod , hvor vandet skal komme fra , mod virkelig at vurdere , hvem der har brug for det , og til hvad .
<P>
Vi andalusiere , som er fra et af de trreste omrder i EU med et voldsomt vandbehov p grund af de to konomiske hovedaktiviteter , landbrug og turisme , og med et helt uforudsigeligt klima , er bekymrede over projektets effektivitet , costbenefitforholdet , de reelle muligheder for , at disse projekter konsoliderer omrdet og ikke er spire til konflikt mellem regionerne .
Vores vandplan ville altid starte med ordet besparelse , og de sidste ord ville vre vandoverfring og afsaltning .
<P>
Kre parlamentsmedlemmer , besparelse er det bedste vandreservoir .
Vi er forpligtet til at anmode om vand , men ogs til at forlange , at der forinden gres en indsats for at gre de eksisterende ressourcer s rentable som muligt ved at vrdstte denne begrnsede ressource ordentligt , ved at forbedre overrislingsanlggene inden for landbruget , ved at investere for at optimere effektiviteten af distributionsnettene - som ofte er forldede og medfrer stort spild - ved at genoprette kontrollen med vandet og restaurere jorden og dkbeplantningerne .
<P>
Opmrksomheden skal isr vre rettet mod grundvandet , s det ikke overudnyttes , mod behandling af spildevand og mod de uundvrlige og ndvendige miljkonsekvensundersgelser , isr i omrder som mit , hvor srligt beskyttede naturomrder er det vrdifulde gode , som skal bevares .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt , at disse planer befinder sig inden for rammerne af fllesskabsdirektiverne om vand , Natura-nettet , habitatdirektivet , fugledirektivet osv. i sammenhng med nationale overrislingsplaner , som br vre i overensstemmelse med den fremtidige revision af den flles landbrugspolitik og udviklingen af landdistrikterne for at fremme en ndvendig bredygtig udvikling .
<P>
Vi har mulighed for at gennemfre en bredygtig , innovativ og forbilledlig plan .
Lad os gre det .
Det er mere sandt nu end nogensinde fr , at det aldrig regner til alles tilfredshed .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske dem , der har stillet disse mundtlige sprgsml , for den interesse , betydning og relevans , som det rummer .
Vand er et fundamentalt livsgode .
Det er ogs en strategisk udviklingsfaktor og er som sdan en sag , der angr os alle , sledes som det allerede er blevet fremhvet s rigtigt her .
Dette udgangspunkt nder os derfor til at anlgge et helhedsperspektiv p forvaltningen og udnyttelsen af de flles floder .
Fra EU er det nye rammedirektiv , og fra FN er Helsinki-konventionen og mere specifikt dennes protokol om beskyttelse og anvendelse af grnseoverskridende floder og internationale ser , den folkeretlige ramme omkring denne nye opfattelse og disse nye principper .
<P>
Som bekendt har Portugal ydet en meget aktiv indsats ved udarbejdelsen af vandforvaltningsdirektivet , hvor det har sgt at hvde vsentlige synspunkter med hensyn til beskyttelse og bredygtig udnyttelse af vandressourcerne p baggrund af de klimatiske og geografiske forhold p Den Iberiske Halv .
Det er forsteligt , at vi har gjort det , for Portugal og Spanien str i temmelig modsatrettede positioner , eftersom Portugal er et land ved det nedre lb , fordi der ikke er nogen floder , der lber herfra til Spanien , men floder derfra , der lber ind i Portugal .
<P>
Vores naboer kan derfor trffe foranstaltninger i deres forvaltning af vandressourcerne , som pvirker de portugisiske interesser , mens vi intet kan foretage os i forvaltningen af vores ressourcer , der direkte pvirker spanske interesser .
Den flles forvaltning af de flles afvandingsomrder , som dette direktiv plgger iflge folkeretten , er sledes en af de afgrende rettesnore for ansvarlige politikere , hvad angr dette vigtige sprgsml , i svel de bilaterale forhandlinger som multilateralt .
<P>
Spaniens nye vandplan forekommer os , for s vidt den ikke mere omfatter strre indgreb i floderne Douro og Tejo , som Portugal og Spanien er flles om , et skridt i den rigtige retning .
Direktivet udgr et overordentlig vigtigt beskyttelsesnetvrk , eftersom den lgger op til samordnede foranstaltninger i forvaltningen af flles afvandingsomrder ud fra det synspunkt , at sdanne ikke kan betragtes som enheder , der defineres af administrative eller politiske grnser .
Idet mlet er en integreret forvaltning af vandressourcerne , hvor hensigtsmssigheden i de givne mlstninger skal ges under hensyntagen til de specifikke klimatiske forhold i EU ' s enkelte regioner , gr bestemmelserne i rammedirektivet bde i dag og fremover det muligt i samarbejde med landenes regeringer at gennemfre vandplaner , der tager hjde for s vigtige aspekter som vandkvalitet , bevaring af vandmngden , klima og beskyttelse af biodiversitet og milj .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , jeg tror , der er enighed om , at vandsprgsmlet bliver et centralt anliggende i EU i dette rhundrede .
Man m ogs g ud fra , at vi langtfra giver dette emne den opmrksomhed , det har fortjent .
Det er dog en illusion , hvis man tror , at man kan lse vandproblemerne ved at pumpe vand fra omrder , der formodes at have overskud af vand , til omrder , der lider under vandmangel .
<P>
Hvis man spekulerer i , at der i dele af Europa af og til er hjvande , og at dette vand mske kunne fordeles mere retfrdigt , skal man vre opmrksom p , at alene det , at der optrder hjvande , er et resultat af forkert udvikling inden for forvaltning af vandressourcerne .
Det er p hje tid , at man giver den lokale og regionale forvaltning af vandressourcerne langt strre opmrksomhed .
Vandproblemer skal principielt lses p stedet og kun dr , og det inden for nogle acceptable finansielle rammer .
<P>
Der er et andet omrde inden for vandudvinding , der ligeledes bliver forsmt groft , nemlig omdannelsen af saltvand til brugs- og fabrikationsvand .
Der er gigantiske fremtidsmuligheder i denne sektor .
En fuldstndig liberalisering af vandet vil fre til en brug for industrien , der p langt sigt vil medfre gigantiske kologiske problemer .
Det m vi forhindre p forhnd .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , jeg vil indlede med at svare hr. de Roo , for det er anden gang - den frste skriftligt og den anden mundtligt - at jeg hrer ham sige usandheder om holdninger til rammedirektivet hos spanske parlamentsmedlemmer - uden undtagelse - og den spanske regering .
Hr. de Roo , De erklrede for ca. to mneder siden , at den spanske regering og de spanske parlamentsmedlemmer stemte imod rammedirektivet .
Enten var De ikke til stede ved den afstemning , eller ogs lagde De ikke mrke til , at der uden undtagelse blev stemt for rammedirektivet .
<P>
Jeg mener , at det er et rammedirektiv , der virkelig - og jeg er enig i det , som flere talere har sagt her - vil tilskynde til en ny vandkultur i de europiske lande , som er baseret p kriterier om effektivitet og kvalitet af vandressourcerne .
Det kan ingen ngte og slet ikke det spanske konservative parti eller den spanske regering selv .
<P>
Det forekommer mig , hr. de Roo , at Deres gruppe er srligt interesseret i den spanske vandplan .
De kunne have stillet sprgsmlet mere direkte fra starten .
Jeg vil for det frste gerne vide , om De har lst planen .
Kender De detaljerne i den spanske vandplan , eller giver De udtryk for andres holdninger og for en politisk opportunisme , som naturligvis kan vre risikabel ?
<P>
For det andet mener jeg , at fru Sornosa br fortlle mig , hvornr hun har oplevet , at jeg har udtalt mig om , hvorvidt den spanske vandplan er i strid med rammedirektivet .
Vandplanen er p nuvrende tidspunkt et bent projekt , der er sendt ud til hring hos alle de berrte parter , om end nogle af dem ikke har nsket at gre brug af denne ret .
Derfor kan den meget vanskeligt vre i strid med noget direktiv , og derfor er enhver oplysning bde for og imod - som dem , der er kommet frem i medierne - helt ubegrundet .
Det er sdan , jeg har fortolket Kommissionens holdning , og det er det , jeg hele tiden har sagt .
Jeg har p intet tidspunkt sagt noget andet , fru Sornosa .
<P>
Under denne forhandling er der ogs blevet talt om alternative planer og om afsaltningsanlg .
Der er desvrre ikke tid til , at jeg kan svare indgende p alt det .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , det spanske projekt er helt sikkert noget , som bringer flelserne i kog i Spanien , og det kan jeg ogs godt forst .
Men det er naturligvis frst og fremmest et anliggende , der skal findes en lsning p i Spanien .
Jeg m dog sige , at Sydens vandforsyning p lngere sigt ogs er vores anliggende .
Det kan ikke vre rigtigt , at et s vigtigt problem overlades til spanierne alene .
Jeg kan meget vel forestille mig , at vi om 10 eller 20 r m beskftige os med helt andre projekter , som vi slet ikke tr tnke p i dag .
<P>
Der er imidlertid noget andet , som jeg gerne kort vil komme ind p , nemlig den stigende interesse i at privatisere vandsektoren .
Det er der mange , der overvejer , formentlig ogs i Kommissionen .
I Berlin har erhvervsministeriet nu lavet en undersgelse om fordelene og ulemperne i disse anliggender .
Jeg ville personligt vre meget tilbageholdende over for en privatisering af vandsektoren .
Jeg ved , at man allerede har erfaringer med det i Storbritannien , men det er i det mindste et emne , som vi m g meget forsigtigt til vrks med .
Det ville skabe problemer , som ogs ville gribe dybt ind i forfatningerne i vores medlemsstater .
Jeg kan nvne et lille eksempel : I Tyskland har vi ca . 4.000 kommunale vandforsyningsvirksomheder , i Frankrig har vi 2-3 store virksomheder .
I det jeblik , man privatiserer dem , bliver de sm virksomheder ganske enkelt kbt op , og det kan ikke vre hensigten med en sdan liberalisering .
Det er helt sikkert noget , vi ikke nsker .
Jeg vil ikke komme nrmere ind p det her , og desuden har jeg ikke tid til det , men jeg antager , at det er et emne , vi bliver ndt til at beskftige os mere indgende med i de kommende mneder eller r .
<SPEAKER ID=20 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne tydeliggre et par punkter .
<P>
Den spanske vandplan er et generelt politisk dokument , der skal efterflges af en lang rkke detaljerede projekter .
Den spanske vandplan kan ikke sammenlignes med en plan for dmninger i henhold til rammedirektivet .
Planer for dmninger krver en forudgende omfattende analyse af miljpvirkning og konomiske aspekter - en opgave , der skal udarbejdes under det vandpolitiske rammedirektiv inden slutningen af 2004 .
<P>
Der glder samtidig en streng ingen-afvigelser-klausul : Pvirkning og foranstaltninger , der resulterer i delggelse af et vandomrde , er forbudt , medmindre en medlemsstat anmoder om afvigelse i henhold til ingen-afvigelser-klausulen . Der er i denne forbindelse en rkke betingelser , som skal opfyldes , herunder den nvnte analyse af miljpvirkning og konomi .
Kun p baggrund af disse oplysninger kan Kommissionen vurdere , om foranstaltningerne under den spanske vandplan opfylder kravene i det vandpolitiske rammedirektiv og andre direktiver , f.eks. direktiver om beskyttelse af fugle og naturbevaring .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Den bioteknologiske industri
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A4-0080 / 2001 ) af Purvis for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om fremtiden inden for den bioteknologiske industri ( 2000 / 2100 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=23 NAME="Purvis">
Hr. formand , vi lever i en spndende tid .
Der har i vores livstid vret store og fantastiske fremskridt inden for videnskab og teknologi .
Der er udviklet nye industrier , som har givet bedre livskvalitet , hjere levestandard , nye og bedre job og bedre arbejdsforhold .
<P>
For at Europa har kunnet beholde sin globale konomiske frerposition og yde de standarder , som vi forventer , har det vret ndvendigt at forst omfanget af disse nye teknologier .
Bioteknologien er endnu en af disse teknologier .
Men vi viger tilbage for den - p eget ansvar .
Der er naturligvis betnkeligheder som ved alle nye teknologier : miljmssige , etiske og sikkerhedsmssige betnkeligheder , som m drftes indgende og bent med offentligheden og overvges og sikres gennem effektiv regulering .
<P>
Sprgsml som privatlivets fred og fortrolighed i en tid med genetisk forudsigelighed krver yderligere undersgelse og eventuelt specifik lovgivning .
Vi gr opmrksom p dette behov i betnkningen og har ingen forudindtagede holdninger .
Det bliver frst aktuelt senere efter en omfattende forhandling .
Faktisk er ndringsforslag 9 og 27 forhastede , da de nedprioriterer sdanne hensyn .
Det phviler os at opmuntre vores videnskabsmnd , ivrksttere og virksomhedsledere til at drage fuld fordel af bioteknologiens potentiale og videregive dette til befolkningen i Europa og verden , isr de mindre udviklede lande .
<P>
Bioteknologi - biovidenskab - giver store fordele inden for medicin og sundhedsvsen i forbindelse med forebyggelse og helbredelse af sygdomme og handicap , der s lnge har plaget mange mnd , kvinder og brn i vores valgkredse og i hele verden .
Bioteknologi giver store fordele inden for fdevareproduktion i Europa til fordel for landmnd og forbrugere . Bioteknologi er til gavn for de dele af verden , der kmper med trke og saltholdig jord og hastigt stigende befolkningstal .
Bioteknologi giver mulighed for at dyrke afgrder , der eliminerer mangel p A-vitamin og blindhed for millioner af mennesker .
Med bioteknologi reduceres brugen af pesticider og ukrudtsmidler , og miljet og de naturlige miljomrder forbedres .
<P>
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har med vrdifulde udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , som jeg gerne vil takke , vurderet sagen nje , og opfordrer Parlamentet , Kommissionen og Rdet samt medlemsstaternes regeringer til at give denne industri den sttte , som den fortjener og har s hrdt brug for .
<P>
Efter flere r med tilbageholdenhed og ubeslutsomhed er vi noget bagefter vores strste konkurrenter i USA .
USA ' s udgifter til forskning og udvikling inden for bioteknologi er tre en halv gange strre end Europas . Udgifterne til beskftigelse er over tre gange strre , og indtgterne fra bioteknologien er fire gange strre .
<P>
Ikke blot USA , men ogs Brasilien , Canada , Kina , Indien , Israel , Japan , Thailand og Singapore , gr strkt ind for bioteknologien og fremmer aktivt deres industrier .
Der er ingen tid at spilde , hvis Europa skal indtage en plads .
Vi har videnskabsmnd , forskningsfaciliteter og det videnskabelige grundlag .
Vi har grundlaget for en fremgangsrig industri med ivrksttere , investorer og virksomhedsledere , som alt for lnge har vret bremset af negative og skeptiske holdninger i regeringen og de politiske kredse , offentligheden og medierne , af afvisende konomiske ordninger , af en kultur , der er bange for risici , og tunge retssystemer .
<P>
P Det Europiske Rd i Lissabon blev der givet et lfte om at gre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede konomi i verden .
Vi m hbe , at Det Europiske Rd i Stockholm vil opfylde lftet med hensyn til bioteknologi , som er et af de vigtigste redskaber til at opfylde den ofte citerede mlstning .
Vi m opfordre Kommissionen til at gre sig gldende , holde op med at vre tilbageholdende og udarbejde en handlingsplan for bioteknologi i Europa .
Vi m opfordre medlemsstaterne til at gennemfre de udestende direktiver og skabe et positivt milj til udvikling og fremgang for deres bioteknologiske industrier .
Vores videnskabsmnd og ivrksttere flger alt dette nje .
Det , der sker i dag , i Stockholm i denne mned , i Bruxelles og i medlemsstaterne i de nste par mneder , er afgrende for , om de emigrerer eller skaber deres fremtid her i Europa .
<P>
Jeg vil opfordre mine kolleger i Parlamentet til at give betnkningen deres fulde sttte .
Jeg vil bede Kommissionen om at reagere med styrke og beslutsomhed .
<SPEAKER ID=24 NAME="Pesl">
Hr. formand , kre kommissr , kre ordfrer , Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har med interesse deltaget i dette arbejde , som sigter mod fremtiden .
Vi har tilvejebragt en udtalelse , der er fremadstrbende og konstruktiv og dog samtidig afbalanceret .
Vi vil gerne tage hjde for forsigtighedsprincippet , hvad angr forbrugerne , kornavlernes arbejde og hele fordlingskden for levnedsmidler .
Vores hjest prioriterede budskab er , at bioteknologien giver mulighed for at udvikle landbruget , der er i vanskeligheder .
Den giver i nonfoodproduktionen mulighed for at producere nyt biobrndsel , plastic osv .
Den giver mulighed for at benytte bekmpelsesmidler i mindre grad end fr og opn positive miljpvirkninger .
<P>
For kornavlerne er det vsentligt , at de fr konomiske fordele ved indfrelsen af ny teknologi .
Det er ikke get sdan i USA for de skaldt frstegenerationsgenmanipulerede produkters vedkommende .
Europernes ml br vre , at vi ved at opn bedre kvalitet og effektivitet ved hjlp af teknologien ogs forbedrer kornavlernes konomi .
Bioteknologien kan have stor regionalpolitisk betydning .
Den skaber mulighed for regioner , hvor naturforholdene er svre .
Dette glder ogs for situationen i udviklingslandene .
<P>
P den anden side er en ny teknologi ogs forbundet med risici , som det er godt at kende p et meget tidligt tidspunkt i EU ' s beslutningsproces .
Kornavlerne kan blive afhngige af store multinationale virksomheder i fordlingsbranchen .
Til bekmpelse af centraliseringen skal EU garantere tilstrkkelige , offentlige forskningsmidler og sttte forsknings- og udviklingsarbejdet i sm bioteknologivirksomheder .
At sikre konkurrencen er uhyre vigtigt .
<P>
Vores udvalg er tilfreds med det arbejde , som Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi samt hr . Purvis har udfrt , for der er taget hensyn til vores ndringsforslag i udvalgsfasen .
Vi hber p , at Kommissionen omhyggeligt lser de anmodninger , som er fremfrt i betnkningen for bl.a. at mle miljmssige nettopvirkninger .
<SPEAKER ID=25 NAME="Sjstedt">
Hr. formand , som ordfreren ppeger , byder bioteknologien p enorme positive muligheder .
Det fremgr formentlig allertydeligst p det medicinske omrde , men mulighederne findes ogs p en rkke andre omrder .
Bioteknologien rejser dog ogs en rkke nye meget vanskelige sprgsml , som vi m besvare .
Det handler om etiske sprgsml p det medicinske omrde , om milj- og forbrugersprgsml i forbindelse med dyrkning af genetisk modificerede afgrder og globale sprgsml om retfrdighed i forbindelse med patentret og store multinationale virksomheders dominans i branchen .
<P>
Man m tage disse sprgsml alvorligt , hvis man vil opbygge en trovrdig helhedspolitik p omrdet .
I Miljudvalgets udtalelse peger vi p et par ngleomrder .
<P>
Patentretten skal respektere FN ' s konvention om biologisk mangfoldighed , hvor udviklingslandenes - ja , alle landes - ret til deres genetiske ressourcer sls fast .
Der m finde en helt uafhngig og ben offentlig forskning sted , s der ogs forskes i det , som ikke er umiddelbart kommercielt interessant , og i de problemer og risici , der er forbundet med teknologierne .
Det handler ogs om indblik i forskningen .
<P>
Nr det handler om det kontroversielle sprgsml dyrkning af genetisk modificerede afgrder , m man erkende , at vedtagelsen af direktiv 90 / 220 / EF ikke betyder , at man har tilstrkkelig lovgivning p omrdet i dag .
Vi mangler stadig ndvendige regler om mrkning , sporbarhed og ansvar .
Sdanne regler m vre en forudstning for at overveje at igangstte en storstilet kommerciel dyrkning af genetisk modificerede afgrder .
<P>
Desuden gr vi opmrksom p risikoen ved ikke at respektere den genetiske fortrolighed og risikoen for misbrug af muligheden for at tage genetiske fingeraftryk , f.eks. i form af at mennesker ngtes ansttelse eller forsikring .
P denne mde ges ulighederne i samfundet jo .
Vi mener , det er afgrende , at ogs den type problemstillinger belyses , netop for at kunne udvikle det positive potentiale , som findes p det bioteknologiske omrde .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at takke hr . Purvis , ordfreren .
Han har fremlagt en glimrende betnkning og gjort opmrksom p det store potentiale inden for bioteknologien .
Vi m konstatere , at dette store potentiale inden for bioteknologien i Europa ikke har srlig gode udfoldelsesmuligheder .
Vi har en rkke hindringer i EU .
For mig er den vigtigste hindring det skaldte de facto-moratorium for udstning af genetisk modificerede organismer .
Vi undersger ikke , hvilke planter , hvilke organismer der er srligt farlige og derfor mske ikke kan godkendes , der gives derimod slet ingen godkendelse , og der skelnes ikke mellem de forskellige organismer .
Denne ordning har vret problematisk fra starten .
Der har aldrig eksisteret et virkeligt retsgrundlag , og nu er det endnu mere problematisk , for Rdet og Parlamentet har vedtaget nye regler for udstning af genetisk modificerede organismer , og jeg synes , det er uforsteligt , at nogle medlemsstater stadig ikke vil afslutte dette moratorium .
Det skader jo netop de sm og mellemstore virksomheder , der ikke kan forlgge deres arbejde til udlandet .
Vi har gode regler for udstning , og derfor kan vi ogs afslutte moratoriet nu .
<P>
Jeg tror , at faren ved den grnne genteknologi overvurderes meget .
P samme mde tror jeg , at mulighederne ved medicinsk anvendelse overvurderes , at man maler tingene sort / hvide - genetisk modifikation p landbrugsomrdet er drligt , p medicinomrdet er det per se godt .
Jeg tror , der er muligheder og risici p begge omrder , og det str der ogs i betnkningens punkt 32 .
Vi har ogs , eftersom vi nu har gode regler p planteomrdet , brug for gode flles regler p det medicinske omrde .
Dr er der behov for forbedringer .
<P>
Jeg tror ogs , vi bliver ndt til at opstille etisk motiverede grnser for gen- og bioteknologi .
Vi har allerede til dels gjort det i Europa , og nu findes der et udvalg for humangenetik , der skal gennemg omrdet nje endnu en gang , for Europa er et vrdisamfund .
Det betyder ikke , at vi skal have de samme love overalt , at vi skal harmonisere alt , men vi m ogs i Europa blive enige om visse grundlggende principper , og det vil jeg gerne reklamere eftertrykkeligt for .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , denne betnkning br bifaldes for sin velfunderede angrebsvinkel .
Betnkningen fremhver Europas bioteknologiske industris enorme potentiale for bedre konomisk vkst , jobskabelse og konkurrenceevne .
<P>
Men det handler ikke kun om vkst .
Da vi lever lngere , skal vi ogs sikre , at vi lever bedre , og ldre menneskers skavanker skal behandles .
De bioteknologiske eksperter skal stadig forske i sygdomme som Alzheimer ' s , Parkinsons , diabetes , hjertesygdomme og krft .
Det er ikke blot et sprgsml om at leve bedre , vi skal ogs leve sundere , s ldre mennesker kan fortstte deres arbejde og bidrage til samfundets velstand .
Der skal arbejdes for et langt og sundt liv .
<P>
Jeg er overbevist om , at de strste udfordringer i det 21. rhundrede ligger inden for biovidenskaben .
Jeg gr strkt ind for det afsnit i betnkningen , som opfordrer til udarbejdelse af mere konkrete handlingsforslag fra Kommissionen og Rdet .
Vi har brug for Kommissionen til at rapportere om industrien i de forskellige medlemsstater og formidle bedre information i forbindelse med fremtidige tiltag .
Udviklingen af en plan for et bEurope - som et eEurope - med Kommissionens og medlemsstaternes aktiviteter til at gre Unionen til en konkurrencedygtig del af den bioteknologiske industri er en hensigtsmssig mlstning .
Rdet br ogs prioritere bioteknologien som en af de vigtigste nye teknologier , og det vil vre oplagt at give udtryk for det p topmdet i Stockholm .
<P>
Den region , som jeg reprsenterer , har det laveste bruttonationalprodukt pr. indbygger i Det Forenede Kongerige .
Det er ikke nogen behagelig position , og en af de vigtigste udviklinger i den regionale konomiske planlgning er at sttte virksomheder og fremme vksten inden for de bioteknologiske industrier .
Vi kalder det Bio-Science-North .
Formlet er at trkke p universiteternes forskning , starte virksomheder og stimulere vksten i allerede etablerede virksomheder .
Vi mener , at det er et af de vigtigste instrumenter , som vi har indfrt inden for de seneste 2-3 r med sttte - naturligvis - fra Den Europiske Fond for Regionaludvikling .
Jeg ved , at vores region ikke er den eneste , og jeg mener , at det er noget , alle EU ' s regioner br undersge .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at vi br styrke de miljmssige muligheder inden for bioteknologien .
Det br anerkendes , at bioteknologien giver os fantastiske muligheder for at tackle forureningen og reducere opbrug af energikilder . Bioteknologien giver os ogs fantastiske muligheder inden for fdevaresektoren for at forbedre vores udbytte af landbrugsindustrierne .
Jeg hber , at den bioteknologiske industri vil f et stort fremstd ved vedtagelse af denne betnkning .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg vil gerne takke hr . Purvis for hans initiativbetnkning , som med hensyn til indholdet anerkender den bioteknologiske sektors betydning for den europiske konomi , men som med hensyn til ordvalget kunne have vret mere afbalanceret efter Den Liberale Gruppes mening .
Derfor sttter vi ndringsforslag 1 , 2 , 25 og 27 .
<P>
Bioteknologien er sammen med informations- og kommunikationsteknologien de mest lovende teknologier i det 21. rhundrede . Disse sektorer vil i de kommende r skaffe mange nye arbejdspladser verden over .
Betingelsen herfor er , at EU udvikler en gennemskuelig og innovationsfremmende lovgivningsramme samt fremmer forholdene for de erhvervsdrivende .
Hidtil har den bioteknologiske sektor vret forfordelt med hensyn til lovgivning om konomisk bistand .
Jeg hilser derfor det britisk-nederlandske initiativ om at gre bioteknologien til et vigtigt punkt p dagsordenen i Stockholm velkomment .
Hvis EU vil vre den mest dynamiske og konkurrencedygtige vidensbaserede konomi , er det p tide ogs at udvikle et bEurope ved siden af et eEurope .
Jeg er glad for , at den nederlandske premierminister har indset dette .
Forhbentlig kan han overbevise sit parti i parlamentet om at trkke Nederlandenes ankesag i forbindelse med direktivet om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser tilbage ved Domstolen .
For uden en sufficient patentret foretager virksomhederne ingen nye investeringer , ivrksttes der ingen bioteknologiske start-ups og alts ingen innovationer og heller ingen beskftigelse .
<P>
Endelig hber jeg , at kommissren hurtigt underretter Parlamentet om topmdet i Stockholm med hensyn til , hvad man har besluttet i forbindelse med bioteknologien .
Han kan mske foresl at ndre ordet GMO til GEM , genetically enhanced materials , for gems are precious stones , og det er , hvad bioteknologien i Europa skal blive .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , ordfreren er klar over , at De Grnne har kritiseret betnkningen for at vre unuanceret , og De Grnne er helt og aldeles for bioteknologi , utvivlsomt p grund af deltagelsen af Glaxo Wellcome - eller hvad de kaldes nu - i de indledende mder .
<P>
Betnkningen pvirker imidlertid ikke lovgivningsprogrammet , der omhandler sprgsml som f.eks. sporbarhed , mrkning og ansvar .
Betnkningen omhandler ikke alvorlige sprgsml som etik i forbindelse med bioteknologi , offentlig sundhed , forbrugernes bekymringer vedrrende fdevarer og pvirkningen af miljet .
<P>
De mest bemrkelsesvrdige punkter i betnkningen er imidlertid henvisningen til markedet , flere konomiske ressourcer og europiske brser . Jeg troede , at hr .
Purvis havde forstet , at brser ligger uden for kontrol , selv for en kommissr med s stor magt som hr . Liikanen , og jeg vil opfordre ham til at ignorere dette bemrkelsesvrdige forslag om intervention .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , kre kommissr , det er kutyme her at lovprise og takke ordfrere .
Ogs jeg kan konstatere , at hr .
Purvis har ret i n ting : Bioteknologiske applikationer udvikler sig hurtigt i de kommende r .
Men der er ikke behov for alt det , som industrien vil have : patentering af gener , der findes frdige i naturen , frihandel med manipulerede gener , skattelettelser til virksomhederne og direktrernes optionsprogrammer , liberalisering af varemrkning , ensidig kommunikation samt bioteknologisk behandling udelukkende som industriarbejde , som et generaldirektorat for virksomheder p EU-plan er ansvarlig for .
Hr . Purvis ' betnkning har mange af den type synspunkter , og derfor er den ikke noget for vores gruppe .
<P>
Vi vil gerne se bioteknologien som en mulighed , der bner nye dimensioner for videnskaben .
Ved manipulering af naturen skal man dog vre mere forsigtig , end hr . Purvis foreslr .
Der skal afsttes tid til at klarlgge alle indvirkninger fra arter og underarter , der ikke er fdt i naturen , eller der ikke hrer til her , p mennesker og resten af naturen .
Vi sttter udviklingen af bioteknologien , og forskning i branchen m ikke blive generet af f.eks. datateknologien .
Datateknologiens brsboble er bristet .
Vi vil ikke gre bioteknologien til en ny brsboble , der bygger p fejlagtige forventninger og p lfter uden garantier .
<P>
Nr der er tale om grundlggende aspekter , sprgsml om menneskenes og resten af naturens arv , skal ansvaret ligge hos politikerne , fordi industrien ikke ptager sig ansvaret , industrien maksimerer kun vrdien af aktierne .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , ordfreren har et for optimistisk syn p bioteknologien .
P grund af en ensidet industriorienteret indfaldsvinkel slr han til lyd for at sttte den bioteknologiske industri .
Det er forsteligt i betragtning af hans vision om , at Europas mlstning er at skabe rigdom og arbejdspladser .
Jeg har imidlertid en rkke randbemrkninger .
<P>
Balancen mellem bioteknologiens fordele og ulemper er vanskelig at finde i betnkningen .
Ordfreren mener , at den bioteknologiske udvikling er god for miljet , fdevarekvaliteten , sundheden og udviklingslandene .
Sprgsmlet er imidlertid , om udviklingslandene vil f gavn af denne udvikling .
De bliver sandsynligvis mere afhngige af de hovedsageligt vestlige leverandrer af fr og pesticider .
Fdevareforsyningen er jo ud over et problem med teknologiske og biologiske mangler isr et fordelingssprgsml .
Ordfreren gr desvrre USA til et eksempel til efterlevelse .
Det kologiske landbrug i USA har bekendtgjort , at det ikke lngere kan garantere , at dets produkter er GMO-frie p grund af krydsbestvning .
<P>
En ligevgtig balance mellem fordelene og ulemperne skal ogs komme til udtryk i informationerne om bioteknologien .
Hvis det overlades til sektoren , frer det til sammenblanding af etiske og konomiske interesser .
<P>
Etiske bestemmelser skal trffes s tt p borgerne som muligt .
Det glder ogs for bioteknologiens udviklingsretning .
Betnkningen derimod instruerer sgar medlemsstaterne i finansiel bistand , skatteforanstaltninger , undervisning og immigration .
<P>
Derudover er det for tidligt , at ordfreren opfordrer medlemsstaterne til at indg aftaler om et patent p liv , som der er etiske og juridiske indvendinger imod , ssom stridighed med internationale aftaler .
Nederlandene og Storbritannien har anket sagen til Domstolen , og det er bedre at afvente dommen .
<P>
Betnkningen lgger ansvaret for tilladelse af GMO ' er over p EU ' s Levnedsmiddel- og Veterinrkontor .
Det har imidlertid kun en rdgivende funktion .
Ansvaret for beslutningerne er stadigvk politisk .
<P>
Unionens politik om den bioteknologiske industri skal baseres p medlemsstaternes holdninger .
I lyset af denne manglende afstemning er det karakteristisk , at betnkningen kommer , fr Det Midlertidige Udvalg om Humangenetik har aflagt rapport .
<P>
Det er endvidere underligt , at Europa , som gennemgende er imod statssttte , opfordrer medlemsstaterne til at sttte en industrisektor .
Det er uklart , hvorfor denne industrisektor skal modtage sttte .
<P>
Betnkningen burde p dette stadie have vret begrnset til de grnseoverskridende industrielle aspekter ssom udviklingsbarrierer eller undersgelse af mulighederne inden for de forskellige politiske retninger uden at sl til lyd for sttte uden videre .
<P>
P grund af ovenstende indvendinger kan jeg ikke sttte betnkningen .
konomiske motiver m ikke dominere den moralske vgtning .
Europa , som vil fremst som et vrdisamfund , br i den henseende vre mere sensibelt .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Purvis med det glimrende arbejde , han har udfrt i udvalget .
Han har udfrt et dygtigt og fuldkomment stykke arbejde , hvor han har forstet at fortolke og respektere de forskellige synspunkter i udvalget , ogs de etiske synspunkter .
Som videnskabsmand er jeg personligt yderst tilfreds med bde betnkningens specifikke vrdi i sig selv - den stter endelig Europa p niveau med de lande , der investerer mest i videnskabelig forskning - og med de nye grnser , man har brudt i bekmpelsen af nogle frygtelige sygdomme , f.eks. visse nervesygdomme , der angriber centralnervesystemet .
<P>
P landbrugsfdevareomrdet er vedtagelsen af mit ndringsforslag om en obligatorisk test af genmodificerede fdevarer for mutagen- og krftfremkaldende virkning og for toksicitet , fr disse fdevarer markedsfres , desuden et skridt i den rigtige retning , nr det glder om endelig at genskabe borgernes tillid og navnlig deres tillid til institutionerne og politikerne .
Jeg vil gerne takke John Purvis endnu en gang for , at han har gjort det muligt at vedtage en rkke ndringsforslag , som jeg har stillet , og som gr i retning af en opprioritering og styrkelse af de menneskelige ressourcer , isr de unge forskere , som man skal holde p ved hjlp af stimulerende karrieremuligheder , der kan konkurrere med dem , USA tilbyder .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at Purvis ' betnkning efter min mening kan betragtes som en vigtig brik i det komplekse og farverige puslespil , der udgres af det europiske forskningsrum , vi p s glimrende vis er ved at indfre i Europa sammen med hr . Busquin og hr .
Liikanen , s vi bliver konkurrencedygtige og kan tage denne globale udfordring op .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , hr . Purvis har gjort sit arbejde godt .
Det er der allerede flere , der har sagt . Det er efter min mening en god betnkning .
<P>
Lad os forestille os , at vi forstr , hvordan alger frembringer brint ved hjlp af solens strler .
Det er det , der sker .
Det kunne man efterligne .
Det ville forandre vores energisektor fuldstndig .
Det er f.eks. efter min mening en enorm udfordring at forst det .
Eller betragt spindsvinets pigge under mikroskop .
Derved fr De en fantastisk byggeanvisning for nye materialer .
At forst , hvordan noget sdant sker , kan ndre vores industrikultur i vsentlig grad .
Det forstr vi kun , hvis vi er nysgerrige , hvis vi giver os i kast med den nye teknologi , med en ny videnskab med nysgerrighed og ikke med angst .
Det er John Purvis ' budskab , og det vil jeg gerne sttte .
<P>
I vrigt vil jeg gerne , hvad udviklingslandene angr , ppege , at der findes et udviklingsland , der har taget et enormt spring inden for bioteknologien .
Det er Cuba .
I ca . 40 r har Cuba investeret i bioteknologi p en mde , som nppe noget andet land har gjort det , og har i dag en omstning inden for moderne bioteknologi p langt over 100 millioner dollars .
Jeg vil blot nvne det , fordi man har nvnt nogle lande her .
Det er , trods den kritik , man i vrigt kan udve af Cuba , en stor prstation .
<P>
Nr det drejer sig om energi , er vi f.eks. get den klassiske termodynamiks vej .
Der er ingen levende vsener , der fungerer efter den klassiske termodynamik , ellers ville vi slet ikke blive s gamle , som vi er .
Den irreversible termodynamik , alts sm forandringer , vil mske vise os en helt ny vej p energiomrdet .
Det er ogs noget , vi m forst .
S vil man mske en dag betegne det , vi hidtil har gjort , som en forkert vej .
Jeg synes , vi skal g i kast med denne teknologi med lidt strre mod , overveje risiciene , men uden nysgerrighed , uden mod vil der aldrig finde fremskridt sted , heller ikke inden for bioteknologi .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Purvis ' betnkning er et udmrket dokument .
Bioteknologien byder p store muligheder , men den er ogs forbundet med betydelige risici .
<P>
Vi lever i et demokrati .
Det betyder , at borgernes frygt og angst skal tages alvorligt .
Det kan vi kun gre gennem omfattende og ben information og debat .
Vi m dog ikke lade denne frygt for risiciene ved den nye teknologi overskygge de potentielle muligheder for mennesker og milj .
<P>
Det siges , at vi kan mindske anvendelsen af bekmpelsesmidler inden for landbruget .
Jeg vil hellere have opmrksomheden henledt p muligheden for ved bioteknologiens hjlp at udvikle nye bekmpelsesmidler og kemikalier , som fungerer dr , hvor de skal fungere , og nedbrydes , nr de skal nedbrydes .
<P>
Vi skal have en virkelighedstro og ben attitude over for svel muligheder som problemer .
Nr det glder mad og landbrugsproduktion , m vi udvise dyb respekt for borgernes selvflgelige ret til information om den mad , de spiser .
Det grundlggende i et demokrati er det frie valg , som borgerne er informeret om og har ansvaret for .
<P>
Jeg glder mig meget over , at punkt 62 indgr i betnkningen . Heri tages beskyttelsen af individets personlige integritet ved anvendelsen af genetiske informationer op .
Hvis bioteknologien anvendes rigtigt , kan den bidrage til kologisk , konomisk og social vkst .
Hvis den anvendes forkert , kan den , som al anden teknologi , blive farlig .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , kre kolleger , genteknologiindustrien har lovet os meget i de sidste rtier : Vi skal helbrede sygdomme , vi skal stille sult , og der skal skabes bedre mennesker .
Hvad har vi set i lbet af denne tid ?
Der er opstet mange farer , mennesker er allerede dde under forsg , sulten er ikke stillet , og der er heller ikke skabt bedre mennesker .
<P>
Jeg mener ikke , at disse problemer skyldes en teknologi , men derimod de magtstrukturer , der findes i dette samfund .
For det frste findes der dobbelt s mange levedsmidler i verden , som der er behov for til at brdfde alle mennesker tilstrkkeligt .
Det er et sprgsml om fordeling .
For det andet gr miljbetingelserne os syge , og det kan ikke ndres med en teknologi , men derimod ved , at betingelserne ndres .
For det tredje kan vi kun f bedre mennesker , hvis vi tillader strre selvbestemmelse , hvis vi giver folk strre rum , men vi kan ikke bare opn det med en ny teknologi .
<P>
Bioteknologi derimod skaber get selektion og har allerede nu frt til en ny genracisme , og det m vi forhindre af alle krfter .
Betnkningen lgger fuldstndig magten i genteknologiens hnder , og vi kan derfor kun forkaste den .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , hver gang en ny videnskab opstr , medfrer den en betydelig forbedring af livskvaliteten , men den rummer ogs farer , som oftest er forbundet med interessegruppers monopolisering af nyskabelserne .
I bioteknologiens tilflde m vi ikke glemme , at livet er et yderst komplekst , materielt system , som har udviklet sig gennem millioner af r , og flgelig kan indgreb , som fremkalder ndringer i lbet af ganske f r , f utilsigtede flger for hele systemets balance .
<P>
Purvis-betnkningen ignorerer helt og aldeles disse farer og tilstrber at stille bioteknologien i den monopolistiske profits tjeneste .
Den bioteknologiske industri skal iflge betnkningen kunne fungere hmningslst og uden nogen som helst form for kontrol , og dens interesser vgtes hjere end offentlighedens interesser .
<P>
Interessen for tredjeverdenslandene er yderst hyklerisk , og det p et tidspunkt , hvor medicinalindustrien trkker Sydafrikas regering for retten , og hvor den tredje verden stnner under vgten af sin gld .
Hele EU ' s holdning er hyklerisk , eftersom den forlader sin hidtidige tilbageholdende holdning i samme jeblik , som de europiske monopoler kommer op p et niveau , hvor de konkurrerer med de amerikanske .
Europa-Parlamentets medlemmer fra Grkenlands Kommunistiske Parti vil stemme imod betnkningen , ikke kun fordi den er uacceptabel , men ogs fordi den ligefrem er farlig for menneskehedens fremtid .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , betnkningen af vores kollega John Purvis er en srdeles vellykket - nemlig fuldstndig og afbalanceret - opgrelse over situationen inden for den europiske bioteknologiindustri .
Det fremgr ikke mindst ogs af det meget brede flertal , betnkningen har fundet i udvalget .
Alle parter i Europa-Parlamentet tilsluttede sig isr kravet om en koordineret europisk handlingsplan , og det faldt benbart ogs i frugtbar jord i Ministerrdet og Kommissionen .
Mange tak , hr. kommissr !
<P>
Europa-Kommissionen bekrftede p sit mde i denne uge , at den ville udarbejde en konsistent samlet strategi til fremme og udvikling af bioteknologien i Europa , som Parlamentet og Rdet skulle have inden rets udgang .
Det glder mig navnlig , at det var kommissr Liikanen og Busquin , der i den forbindelse understregede teknologiens betydning for den konomiske og videnskabelige evne til at klare sig i fremtiden .
Samtidig eller nsten samtidig krvede regeringscheferne Tony Blair og Wim Kok i et flles brev til den svenske rdsformand en konomipolitisk prget handlingsplan til fremme af den europiske bioteknologiindustri og understregede dette krav med et katalog .
<P>
Hr . Liese har allerede sagt , at det ikke kun handler om konomiske interesser , men ogs om andre sprgsml , og vi vil som Parlament flge alle disse handlinger meget omhyggeligt .
En vigtig og ndvendig forudstning for denne handlingsplans succes er , at alle beslutninger trffes p grundlag af de bedste informationer , man har til rdighed .
Derfor er det srlig vigtigt for os , at de forskellige rdgivende og videnskabelige udvalg , gennem hvilke de videnskabelige og konomiske eksperter inddrages i forberedelsen af beslutningsprocessen og selve beslutningsprocessen , udnyttes i fuldt omfang .
Det glder mig derfor virkelig meget , at man i betnkningen krver get inddragelse af alle disse organer , og jeg opfordrer Kommissionen til i hjere grad end tidligere at udnytte alle muligheder for hring og samarbejde ogs fra vores side .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir">
Hr. formand , jeg tror , ligesom mange af mine kolleger har sagt fr mig , at bioteknologien kan fre til det bedste , srlig p medicinalomrdet , men jeg tror ogs , at det vil vre naivt at forestille sig , at den vil kunne lse alle problemer i verden .
<P>
Nr jeg hrer bestemte indlg eller lser visse passager i betnkningen , bliver jeg forblffet og mlls .
Sulten i verden , klimaforandringerne og miljbeskyttelsen skulle blive klaret i morgen af bioteknologiens velsignelser .
Jeg tror , at det ville vre for naivt at ignorere risiciene , den skve udvikling og eventuelle misbrug , da vi allerede er vidne til nogle af disse .
<P>
Disse risici og denne skve udvikling kan blive bremset eller forvrret i forhold til udviklingen i retsgrundlaget i EU og ligeledes p internationalt niveau .
Jeg vil kun nvne to punkter .
Det frste vedrrer patenter p medicin .
Vi ser i dag , hvilke problemer adgangen til generiske lgemidler til bekmpelse af aids i Afrika , Brasilien og Asien giver .
I betragtning af medicinalindustriens tilbjelighed til at udvikle bioteknologien i forbindelse med fremtidige lgemidler tror jeg , at dette problem vil blive forstrket , og at vi derfor skal sikre , at patentbestemmelserne ikke forhindrer produktion og parallelimport af generiske lgemidler til bekmpelse af de store plager og sygdomme , som truer de fattigste lande .
<P>
Det andet punkt drejer sig om patenter p opdagelser p det genetiske omrde .
Jeg tror , at man skal skelne skarpt mellem patenter p opfindelser og p opdagelser , s meget desto mere som den strste biologiske rigdom findes i landene i syd i tropeomrderne , da vi ellers vil vre medvirkende til en ny udplyndring af disse lande til gavn for de store laboratorier i de industrialiserede lande .
Under alle omstndigheder skal der sttes en stopper for " kommercialiseringen af det levende " .
<P>
Endvidere - og jeg vil slutte med dette punkt - mener jeg , at de grundlggende beslutninger , srlig om udstning af GMO ' er , fortsat skal vre underlagt politisk ansvar .
En europisk fdevaremyndighed vil bestemt komme til at spille en meget vigtig rolle i forbindelse med vurdering , information og anbefaling , men det er de lovmssige myndigheder , som p politisk niveau fortsat skal godkende udstningen .
S lnge problemerne med sporbarhed , mrkning og ansvar i tilflde af erstatningskrav ikke er lst , og vi ikke har nogen garanti i forbindelse med risiciene , mener jeg , at det er legitimt at opretholde moratoriet .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , bioteknologien er uden tvivl et vigtigt middel til at bekmpe visse sygdomme , begrnse anvendelsen af farlige kemikalier i landbruget og beskytte miljet .
<P>
Hr . Purvis understreger med rette alle disse fordele .
Men ved nsten udelukkende at g ind for den bioteknologiske industris holdning , der prioriterer de teknologiske og konomiske aspekter , giver betnkningen meget lidt plads til de store etiske sprgsml og de sikkerhedssprgsml , der optager offentligheden s meget .
<P>
Hvis man betragter bioteknologien udelukkende ud fra en industriel og handelsmssig vinkel , risikerer det at forvrre alle de nuvrende problemer ssom den handelsmssige ubalance , overgrebene p miljet , industrikoncentrationerne og arbejdslsheden samt styrkelsen af de multinationale selskabers magt .
<P>
Jeg finder derfor betnkningen for ufuldstndig og endog ensidig .
Den tager ikke de betnkeligheder ved GMO ' er , der er givet udtryk for helt ind i Parlamentet , i betragtning .
Den anfgter det moratorium , flere medlemsstater , herunder Frankrig , har indfrt .
Jeg er enig i det , min kollega lige har sagt .
Jeg tror , at i forbindelse med alle de problemer , vi str over for - og fordi jeg hrte nogen tale om at have mod for lidt siden - ville det at have mod vre at fortstte med at anvende forsigtighedsprincippet og tage sig tid til at undersge forholdene .
Samtidig med at jeg sledes erkender fordelene ved bioteknologien , kan jeg ikke g ind for denne betnkning , som den foreligger .
Jeg nsker , at der foretages ndringer i den , srlig p grundlag af konklusionerne i Sjstedts betnkning , der hovedsageligt er baseret p forsigtighedsprincippet .
<P>
I sit sjette forskningsrammeprogram har Kommissionen optaget bioteknologien og genteknisk forskning som prioriterede omrder .
Den vil udarbejde en strategisk meddelelse om bioteknologi inden udgangen af 2001 .
Jeg opfordrer Kommissionen til at gre alt for at drage strst mulig fordel af bioteknologiens bidrag til den konomiske vkst og miljbeskyttelsen , men samtidig tage etiske , miljmssige og samfundsmssige sprgsml fuldt ud i betragtning , som efter min mening krver en dialog mellem politikere , videnskabsmnd og borgere .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , hr . Purvis ' betnkning om bioteknologi kommer p det rigtige tidspunkt .
Europa er bagud i verden og kan g glip af muligheder .
Det skyldes isr en forholdsvis svag strategisk vision , besvrlige godkendelsesprocedurer og uoverskuelig koordinering mellem europisk og national lovgivning .
Betnkningens store vrdi er , at den klart beskriver , hvor der er brug for ekstra garantier for producenterne , forbrugerne , milj og sundhedspleje .
Hvad det angr , str betnkningen p en rkke omrder helt i kontrast til den skrivelse , som den britiske premierminister Blair og den nederlandske premierminister Kok har sendt til Rdet .
Denne skrivelse bliver i for hj grad hngende i den noget hule retorik om muligheder , mens hr . Purvis slr et slag for de i Europa s vigtige sm og mellemstore virksomheder .
Hvad det angr , er regeringen i mit land ogs blevet konfronteret med srgelige eksempler p en zigzag-politik , sdan som det sidste r bl.a. var tilfldet ved brugen af genetisk modificerede kartofler til nonfoodproduktion .
<P>
Hr. formand , FAO har regnet ud , at verdensfdevareproduktionen skal ges 2,5 gange i lbet af 20 r , og at der mangler nye landbrugsomrder til opdyrkning i verden .
Endvidere at de , der ligesom den nuvrende landbrugsminister i Tyskland , fru Knast , flygter til de sm og kologiske landbrug , faktisk vender det internationale samfund ryggen .
En god balance mellem nye teknikker , ssom bioteknologien , vedvarende teknikker og tilpasning heraf i en strategisk fdevarepolitik er ndvendig .
I den forbindelse er en strk europisk fdevaremyndighed med tilsyns- og kontrolkompetence ligeledes uundvrlig for sdan en politik .
<P>
Hr. formand , jeg m sige , at hr . Purvis med sin betnkning har skabt et fremragende oplg til en ny debat i Europa .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Purvis med hans betnkning om fremtiden for den bioteknologiske industri .
Som hr . Purvis understreger , er denne industri af afgrende betydning for EU ' s fremtid .
Den vil give mulighed for beskftigelse og innovation i forbindelse med nye produkter og processer inden for omrder som landbrug , lgevidenskab og medicin .
<P>
Vi har tildelt 2 milliarder euro til den bioteknologiske industri inden for det femte rammeprogram , og jeg hber , at belbet vil stige inden for det sjette rammeprogram .
Men vi er alligevel langt bagefter USA , der dominerer p det bioteknologiske marked med hensyn til indtgter , udgifter til forskning og udvikling , endda ogs med hensyn til beskftigede - industrien er mellem tre og fire gange strre end industrien i EU .
<P>
Hvis vi skal drage fordel af den bioteknologiske industri , m vi sttte den .
Vi m investere gennem det sjette rammeprogram og andre forsknings- og udviklingsmidler .
Afbalanceret regulering er afgrende .
Det er tydeligt , at der ikke er offentlig tillid til forskning og teknologi , videnskabsmnd og ingenirer .
Kriserne i forbindelse med BSE og mund-og-klovsyge har vist manglende tillid .
Det er ogs tydeligt , at der er etiske hensyn .
Der skal vre oplysningspligt over for offentligheden og klare retningslinjer med sttte fra offentligheden .
Med hensyn til forskning og genmanipulation er der mange af os , der sttter reparation af somatiske celler , men er betnkelige ved forgelse af somatiske celler og meget betnkelige ved kimcellereparation .
<P>
Det er uacceptabelt for forsikringsselskaber at ngte dkning p baggrund af genetisk profil eller for virksomheder at anstte personer med lav risiko for at udvikle krft til risikofyldte job .
Vi m indfre en afbalanceret form for regulering , der giver mulighed for udvikling af den bioteknologiske industri i fremtiden , og som opretholder forbrugernes tillid .
Ellers vil offentlige hensyn drive de konomiske aktiviteter over Atlanten .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , i det 21. rhundrede str forskningen og samfundet over for store videnskabelige og etiske udfordringer .
Et centralt punkt bliver anvendelsen af genteknologien .
Jeg vil gerne rette en hjertelig tak til min kollega , hr .
Purvis . Allerede i sidste valgperiode fremhvede jeg genteknologiens betydning med min betnkning om genteknologien og dens indvirkning p landbruget .
Vi m nu omsider give grnt lys for den grnne genteknologi .
For nu at blive ved farvelren vil jeg gerne sige , at forbrugerne for lngst har givet den rde genteknologi , det medicinske anvendelsesomrde , grnt lys .
Fordelene er hndgribelige og forstelige .
Nr det glder den grnne genteknologi , det landbrugsmssige anvendelsesomrde , ser forbrugerne s at sige desvrre stadig rdt .
<P>
Vi m ogs give de ekstreme holdninger det rde kort .
Bio- og genteknologien m ikke lngere blive behandlet som et stedbarn .
EU skal stige p forsknings- og anvendelsestoget , ellers krer det endegyldigt uden os .
Jeg er bekymret over tendensen til , at flere og flere sm og mellemstore virksomheder trkker sig ud af bio- og genteknologiomrdet .
Det nuvrende moratorium p EU-plan betyder , at der godt nok forskes , men at der i enkelte lande ikke gives tilladelse til produktets senere anvendelse .
Virksomheder og dermed arbejdspladser forlader Europa .
Lyskurven lyser efter min mening gult her .
Der skal omgende skiftes til grnt .
<P>
Dog skal de etiske grnser for bio- og genteknologien , uanset om der er tale om den rde eller grnne genteknologi , formuleres klart .
Jeg vil gerne tilslutte mig modstanderne af forskningen i det omfang , at vi har en moralsk forpligtelse til at udnytte de muligheder , de nye teknologier giver p det medicinske omrde og for forsyningen af verdens befolkning som helhed .
Kun med information og gennemskuelighed og nogle helt klart afstukne etiske grnser for bio- og genteknologien fr vi grnt lys fra befolkningen .
Jeg appellerer ogs til industrien om at sttte os i vid udstrkning i offentlighedsarbejdet , sledes at accepten tiltager .
<SPEAKER ID=43 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske hr . Purvis med hans omfattende betnkning .
Kommissionen sttter den grundlggende id i betnkningen .
Vi glder os over den som en anerkendelse af den konomiske , sociale og miljmssige virkning af bioteknologien .
Bioteknologi spiller en meget stor rolle i opfyldelsen af forpligtelsen indget p Det Europiske Rd i Lissabon til at udvikle en konkurrencedygtig vidensbaseret konomi .
Det er ogs grundlaget for jobskabelse i Europa .
<P>
Kommissionen har allerede givet udtryk for den prioritet , som bioteknologien vil f i forslaget til nste rammeprogram for forskning .
Vi deler derfor betnkningens synspunkt om behovet for at fremme en konkurrencedygtig europisk bioteknologisk industri .
En undersgelse af den europiske bioteknologiske industri vil vre klar senere p forret , og jeg vil fremlgge denne for Parlamentet .
Lad mig endvidere give udtryk for , hvor meget Kommissionen stter pris p betnkningens omfattende gennemgang af alle strre sprgsml vedrrende bioteknologi .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med den vellykkede betnkning .
<P>
I sin rapport til Det Europiske Rd , der vil finde sted i Stockholm i nste uge , understreger Kommissionen vigtigheden af bioteknologi som pioneromrde for vkst og beskftigelse og som vrktj til bredygtig konomi .
Kommissionen lfter ogs slret for et bredt politisk dokument til etablering af en strategisk plan for biovidenskab og bioteknologi efter 2010 , som vil vre klar i slutningen af ret .
Det politiske dokument og handlingsplanen vil vre Kommissionens reaktion p Parlamentets opfordring til initiativ .
Vi kan nu i udarbejdelsen af dette politiske dokument tage hjde for Europa-Parlamentets synspunkter som udtrykt i betnkningen .
<P>
Jeg er enig med dem , der mener at vi skal have en bred debat om etiske og sociale sprgsml .
Hvis og nr vi nsker at fremme den bioteknologiske industri og dennes muligheder , skal vi vre bne omkring det , ellers vil det ikke lykkes for os .
Vi vil ogs basere vores rapport p resultatet af industriministrenes uformelle mde den 16. februar og eventuelle resultater fra Det Europiske Rds mde i nste uge .
Jeg forventer , at Rdet vil have en meget strk holdning til dette sprgsml .
<P>
Det er ogs helt klart , at vi skal bygge videre p den ekspertise , der allerede er inden for mange omrder , samt konsultere et bredt udsnit af de involverede .
Vi skal have drftelser med bde videnskabsmnd , eksperter og borgere .
Der er ingen enkle svar p de behov og sprgsml , som bioteknologien rejser , men det er Kommissionens hensigt sammen med Parlamentet at udvikle en gennemtnkt og omfattende strategi fr slutningen af ret .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg foreslr at udstte mdet ind til afstemningen .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.40 og genoptaget kl .
12.00 )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru formand , i gr gjorde formanden for min delegation , Rosa Dez , Parlamentet opmrksom p et nyt eksempel p , at et skriftligt svar fra Kommissionen p et sprgsml fra sprgetiden sivede ud , fr Parlamentet officielt modtog svaret fra Kommissionen .
Det drejede sig om svaret p sprgsml nr . 91 af fru Garca-Orcoyen om den nationale vandplan .
<P>
Efter at have fet fat i den pressemeddelelse dateret tirsdag den 13 . , som Det Europiske Folkepartis Gruppe i gr en halv time , fr sprgetiden sluttede , uddelte til de spanske medier , der var til stede i Strasbourg , vil jeg meddele formanden for Europa-Parlamentet , at ud over svaret p fru Garca-Orcoyens sprgsml sivede det flles svar p sprgsml nr .
92 af hr .
Agag Longo og nr .
94 af fru Avils Perea ogs ud . Derfor anmoder jeg p min delegations vegne igen formanden om at undersge , hvad der er sket , og om at trffe alle de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at denne situation ikke gentager sig .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Fru Dhrkop , jeg vil ptage mig dette .
Jeg har noteret Deres indlg til forretningsordenen , fordi det gr det muligt for parlamentsmedlemmerne at n ind i mdesalen .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , da det er anden gang p en mned , at disse lkager sker , og de altid sker i forbindelse med sprgsml fra spanske parlamentsmedlemmer , anmoder jeg Dem om hurtigst muligt at informere Parlamentet om resultatet af den undersgelse , som De lovede at ivrkstte p min foranledning .
Jeg henvendte mig ogs til kommissionsformand Prodi , som ptog sig at undersge sagen i Kommissionen .
Jeg synes , at det er helt skandalst , at disse ting gentager sig .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , jeg er helt enig med Dem .
Det er fuldstndig uacceptabelt , og jeg informerer Dem gerne om resultaterne af undersgelsen .
<P>
Hr . Galeote , vi kan ikke indlede en forhandling nu .
Jeg accepterer indlggene til forretningsordenen , fordi alle endnu ikke er til stede , ellers skal de fremsttes efter afstemningen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , da hr . Barn Crespo p det seneste har vret s besat af at modtage regler af enhver art , vil jeg bede Dem om ogs at sende ham de bestemmelser , der glder for sprgsml , som medlemmerne stiller Europa-Kommissionen , s han ikke bliver overrasket over , at det er sprgeren , der har modtaget svaret .
Nr sprgeren har modtaget svaret , kan han gre med det , hvad han vil , og han kan derfor give det til medierne - det er han oven i kbet forpligtet til . Det er , hr .
Barn Crespo , demokratiets spilleregler .
Men da De er rede til at modtage dokumentation , s send ham venligst ogs , fru formand , de bestemmelser , der glder i dette tilflde .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg har henvendt mig til Dem p grund af en uacceptabel lkage i forbindelse med sprgsml stillet af medlemmer af min gruppe .
Nu ved jeg , hvem der har stet for de lkager .
Det har hr . Galeote lige sagt .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , De har accepteret den regel , jeg har foreslet , nemlig at indlg til forretningsordenen fremsttes efter afstemningen .
Vi gr nu over til afstemning , hvorefter vi generelt kan genoptage denne sag , hvis De nsker det .
<CHAPTER ID=5>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Fru formand , vi godkender frst hele denne tekstversion ved den endelige afstemning ved navneoprb , men i den finske oversttelse af den flles konklusion er der en lille fejl i punkt 17 , det vil sige , at der i punkt 17 i den flles konklusion fra Det Europiske Rd i Stockholm p finsk str : " painottaa edistymist pioneeriteknologian alalla " , hvor der skal st " bioteknologian alalla " , her tales alts om pionerteknologi , sknt vi br tale om bioteknologi .
Jeg hber , at den endelige version , som vedtages , er rigtig p finsk .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Udmrket , fru Kauppi , tak for denne prcisering .
Vi vil undersge det .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0172 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om styrkelse af Unionens kapacitet til forebyggelse af konflikter og de civile aspekter ved krisestyring
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , jeg vil ikke fremkomme med et indlg til forretningsordenen i henhold til forretningsordenes artikel 141 , for som De har sagt , vil vi lade det ligge til forhandlingens afslutning , men jeg vil derimod fremstte en personlig bemrkning i henhold til artikel 122 . Hr .
Barn Crespo har her rejst en ubegrundet beskyldning , og jeg anmoder Dem om , fru formand , at bede hr . Barn Crespo om at trkke den tilbage .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Nej , hr .
Galeote Quecedo , et parlamentsmedlem , der nsker ordet for en personlig bemrkning , bliver hrt efter forhandlingen af det pgldende punkt p dagsordenen .
Det punkt , der behandles lige nu , er afstemning om betnkningerne .
De fr derfor i henhold til forretningsordenen ordet straks efter afstemningen .
<P>
<P>
Flles beslutningsforslag om situationen ved grnsen mellem Kosovo og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag ( B5-0173 / 2001 ) af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Vismandsudvalgets endelige rapport om regulering af de europiske vrdipapirmarkeder
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0082 / 2001 ) af von Wogau for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om den konomiske situation i EU - rapport udarbejdet med henblik p Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik ( 2001 / 2008 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0060 / 2001 ) af Fava for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om meddelelse fra Kommissionen om EU-bistand til valghandlinger og valgovervgning ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2000 ) 191 - C5-0259 / 2000 - 2000 / 2137 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0083 / 2001 ) af Vyrynen for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Den Europiske Unions flles strategi over for Ukraine ( C5-0208 / 2000 - 2000 / 2116 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0063 / 2001 ) af Carraro for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om Internettets organisation og administration - Politiske aspekter p internationalt og europisk plan 1998-2000 ( KOM ( 2000 ) 202 - C5-0263 / 2000 - 2000 / 2140 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0057 / 2001 ) af Martnez Martnez for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om arbejdet i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i 2000 ( 2000 / 2106 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0080 / 2001 ) af Purvis for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om fremtiden inden for den bioteknologiske industri ( 2000 / 2100 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Fru formand , jeg beder undskylde , at jeg afbryder debatten , men jeg mener , at situationen berettiger det .
Vi skal her i eftermiddag stemme om et beslutningsforslag , hvor der fremsttes en fordmmelse af en politisk gruppering i Angola , fordi den har tilbageholdt otte portugisiske statsborgere som gidsler .
Sagen er , at der er reprsentanter for denne gruppering , der har ptaget sig ansvaret for at have bortfrt de otte portugisiske statsborgere , til stede iblandt os her i Europa-Parlamentet .
Jeg mener , at det er uantageligt , og at der br trffes foranstaltninger til , at det ikke er tilfldet .
Vi kan ikke acceptere , at der i Europa-Parlamentet er reprsentanter til stede for en gruppering , der holder otte portugisiske statsborgere som gidsler , og som vi i dag fordmmer i en beslutning , der skal vedtages her i Parlamentet .
Derfor beder jeg formanden om at trffe alle ndvendige foranstaltninger til , at de personer , der reprsenterer denne gruppering , straks forlader Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Hr . Miranda , jeg har forstet Dem .
Det er klart , at hvis disse personer er til stede i Parlamentets bygninger , er det helt uacceptabelt .
Jeg vil foretage det forndne for at f dem ud , hvis de virkelig er her .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Fru formand , som opflgning p det , min kollega , hr . Miranda , har sagt , vil jeg gerne bede Europa-Parlamentets Prsidium om , hvis det er muligt , efterflgende at give os en skriftlig redegrelse for , hvorledes disse personer er kommet ind i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Helt sikkert , hr . Seguro , vi m bestemt undersge det .
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Kauppi ( A5-0071 / 2001 )
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , den betnkning , vi har vedtaget , drejer sig om en ndring af Rdets forordning med henblik p omklassificering af betalinger som led i swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler .
<P>
Jeg vil gerne opfordre til , at den italienske udgave af betnkningerne kommer til at indeholde en oversttelse af alle de ord , som er medtaget heri - og det siger jeg , selv om jeg holder meget af bde engelsk og fransk - og herudover vil jeg gerne sige , at jeg stemte for fru Kauppis betnkning .
Fru Kauppi har ved denne og mange andre lejligheder vist sin dygtighed og sin evne til at behandle Europas finansielle og konomiske sprgsml , navnlig de sprgsml , der vedrrer de ldre og pensionisterne , som investerer deres penge i bankerne og i de forskellige fonde for at sikre deres fremtid .
Det gr fru Kauppi s godt , at jeg kunne udnvne hende til resformand for Pensionistpartiet , hvilket ville kaste glans over vores parti , eftersom hun er et af de yngste kvindelige parlamentsmedlemmer i Europa-Parlamentet .
Jeg ville nske , at der var mange parlamentsmedlemmer , som interesserede sig for de ldre !
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Fru formand , omklassificeringen af swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler har vret forsinket i mere end et r , eftersom Rdet ( konomi ) i sin tid erklrede , at det ikke kunne acceptere Kommissionens oprindelige forslag , fordi den nye regnskabsmetode for disse operationer ikke afslrede eventuelle uforholdsmssige store offentlige underskud .
<P>
For at slippe ud af den blindgyde er der blevet vedtaget to ndringsforslag , der skal sikre , at betalinger som led i swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler i de rapporter , som medlemsstaterne skal sende til Kommissionen i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmssige store offentlige underskud , anses for finansielle byrder p lige fod med renter og afdrag p gld .
Fra nu af vil de vigtigste belb i forbindelse med disse operationer imidlertid blive betragtet som finansielle aktiver , der ikke tller som offentlig gld , hvilket kunne gre det lettere at sminke eller skjule nettogld og dermed uforholdsmssige store offentlige underskud , hvilket er uacceptabelt .
<P>
Betnkning af Inglewood ( A5-0072 / 2001 )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for direktivet om livsforsikring .
<P>
Som De ved , er der mange mennesker , som i lbet af deres erhvervsaktive periode ogs tegner livsforsikringer for at f pension , nr de har net en vis alder .
<P>
Da jeg stemte , kom jeg i tanke om , at min datter Cristina Fatuzzo - som nu er 24 - spurgte mig om noget , da hun var lille , nemlig 8-9 r gammel . Hun interesserede sig allerede dengang for mit arbejde og stillede mig flgende sprgsml : " Hvorfor skal pensionisterne tilbagebetale en del af deres pension i form af skatter og afgifter , nr de fr pension fra staten ?
Ville det ikke vre lettere at give dem et mindre belb og s fritage dem for at betale skat ?
Hvorfor skal de betale skat ?
" I sin naivitet sagde hun noget , som jeg gerne vil gentage i dag : " Hvorfor ikke hjlpe pensionisterne p skatteomrdet ved at fritage dem for at betale skat ? "
<P>
Det Europiske Rd i Stockholm
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
I sin redegrelse talte Kommissionens formand , Romano Prodi , lnge om Europas ldre og om , hvordan vi skal lse pensionistproblemet .
Jeg vil gerne fortlle Parlamentet , at Pensionistpartiet og jeg ikke giver op , fr vi har opnet , at pensionisterne fr en pension , der svarer til 100 % af lnnen .
Er der nogen , der kan forklare mig , hvorfor pensionisterne , som er holdt op med at arbejde , skal have en pension , som er lavere end den ln , de fik , da de arbejdede ?
Jeg vil desuden gerne sige , at jeg er trt af at hre , at der ikke er penge til pensionerne , fordi pensionisterne lever for lnge .
Man tager hjde for det klima , vi fr om 20 r , og man er bekymret over , hvor mange der dr af BSE , men tror De virkelig , fru formand , at man ikke vidste , at vores levealder ville blive forlnget ?
Det er efter min mening ikke andet end drlige undskyldninger .
Sandheden er nemlig , at der mangler penge , fordi de er blevet administreret forkert , og ikke fordi man lever lngere .
<SPEAKER ID=64 NAME="Figueiredo">
Det er beklageligt , at Parlamentet ikke har fundet det rigtigt over for Kommissionen og Rdet at g i brechen for en ny type bredygtig udvikling , der kan skabe kvalitetsarbejdspladser og sikre et hjt velfrdsniveau , sledes som det fremgr af det forslag til beslutning , som vores gruppe har fremsat .
<P>
Det er en kendsgerning , at Kommissionens tekst til forberedelse af Det Europiske Rd i Stockholm i sine retningslinjer konstant insisterer p at virkeliggre det indre marked gennem en hurtigere liberaliseringsproces , styrkelse af finansmarkederne via pensionsfondene , en get konkurrencedygtighed hos virksomhederne via mindre lnomkostninger , fleksibilitet og arbejdskraftens bevgelighed .
<P>
Samtidig kommer de vigtigste lovgivningsinitiativer , der skal gennemfres iflge den sociale dagsorden , ikke videre , herunder initiativer , der skulle styrke lnmodtagernes individuelle og kollektive rettigheder og forbedre deres arbejdsvilkr .
<P>
Derudover er social- og beskftigelsespolitikken fortsat underlagt stabilitetspagtens skrappe betingelser , og man nsker at viderefre liberaliseringen af gas- , el- , post- og transportsektoren , hvilket bringer de ml i fare , der mtte vre i forbindelse med kvalitetsarbejdspladser med rettigheder og indfrielse af de behov , som den vanskeligst stillede del af befolkningen har .
<SPEAKER ID=65 NAME="Krivine">
Rdet har skiftet formandskab , men liberalismen er stadig drivkraften .
<P>
Det svenske program lovpriser konkurrenceevne , konkurrence og frihandel .
Den sociale dagsorden og andre hilsener til solidaritet , som var det franske formandskabs foretrukne pskud , bliver der denne gang knap nok givet udtryk for til fordel for udelukkende konomiske kriterier .
<P>
Det er kriterier for et asocialt Europa , som fastholder arbejderne , medlemsstaterne eller ansgerlandene i usikkerhed og fattigdom under sloganet " fleksibel arbejdstid " og " modernisering af den sociale beskyttelse " , som formodentlig kan tilfredsstille arbejdsgivernes middelalderlige holdninger .
Beslutningsforslaget lgger for vrigt ikke skjul p , at man vil skabe et klima , der er til fordel for virksomhederne .
Under dkke af hengivelse er EU rede til p kongevis at udbyde nye offentlige kontrakter p energi- og transportomrdet , ja , endog for intellektuel ejendomsret .
<P>
Det er ligeledes kriterier for et kejserligt Europa , som er grundelementet i den kapitalistiske globalisering , og som man agter at gre gldende inden for WTO i retning af konkrete privatiseringer .
I dag som tidligere og bde i Nice og Gteborg vil vi bekmpe denne politik for at f indfrt et arbejdernes og folkets sociale Europa ved at begynde med at udligne de bedste EU-resultater opad .
<SPEAKER ID=66 NAME="Titley">
Jeg gr helhjertet ind for Kommissionens og Rdets erklringer om at drfte planer p topmdet i Stockholm den 23.-24. marts .
P topmdet i Stockholm vil man bygge videre p de planer om en dynamisk , vidensbaseret og konkurrencedygtig konomi , der blev fastlagt p topmdet i Lissabon sidste r .
<P>
Jeg har sagt det fr , og jeg siger det igen : Det er arbejdspladser , det handler om .
P topmdet i Lissabon fastsattes vidtrkkende ml for de nste 10 r - om at skabe verdens frende vidensbaserede konomi i 2010 , skabe 20 millioner nye arbejdspladser i Europa i 2010 og fremme konomiske og sociale reformer , der kombinerer konkurrenceevne og social samhrighed , og som investerer i mennesker og get uddannelse .
Det betyder helt enkelt get uddannelse og bevgelighed for Europas arbejdskraft , opfordring til ivrksttelse , hjlp til sm og mellemstore virksomheder og forbedring af EU-lovgivning .
Det betyder ogs get forskning og udvikling og sikring af livslang uddannelse .
<P>
Topmdet er utrolig vigtigt for vores borgere , og vi m forklare , hvad det vil betyde for dem .
Vores hjeste prioritet er frst og fremmest beskftigelsen .
Vi vil forsge at oprette virksomhedsledede arbejdsgrupper og jobdatabaser for at imdekomme mangelen p uddannelse .
Vi m drage fuld fordel af Europas ldre arbejdskraft , fremme lige muligheder for mnd og kvinder p arbejdsmarkedet og opmuntre kvinder til at bliver ivrksttere .
Sttte til sm og mellemstore virksomheder er af afgrende betydning for EU for at n vores ml for beskftigelsen , da sm og mellemstore virksomheder udgr to tredjedele af alle job i den private sektor i Europa og 98 % af alle virksomheder i Det Forenede Kongerige .
Den rette lovgivning og mindre bureaukrati vil vre meget vigtigt for sm virksomheder og jobskabelsen .
<P>
Vi m endvidere gennemfre konomiske reformer , og en prioritet p dagsordenen vil vre liberalisering inden for energi , senest i 2003 .
Det vil ikke kun medfre en reduktion af priserne i Europa , men ogs opmuntre til get effektivitet hos energileverandrer .
<P>
Fru formand , dette er blot en lille smagsprve p det , vi skal opn i Stockholm .
Jeg hber , at vi kan n vores ml , s vores borgere kan drage fordel af en dynamisk og konkurrencedygtig konomi .
<P>
Situationen ved grnsen mellem Kosovo og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg tror , vi befinder os i en meget dramatisk situation med p den ene side hr . Kostunicas nationalistiske politik og p den anden side den meget europiske , moderate holdning hos den makedonske regering , der yder en storartet prstation og fortjener vores fulde sttte .
Men derimellem har vi Kosovo , og vi m en gang for alle understrege , at det ikke er nogle f ekstremister , der reprsenterer det albanske folk , og det tilmed ekstremister , hvis baggrund er uklar .
Derfor m vi omgende afholde valg i Kosovo for at styrke hr . Rugovas position og understrege , hvor flertallet af albanerne str , og hvor de demokratiske krfter str .
Det mangler i vores beslutning .
Derfor ville jeg gerne stemme for vores beslutning .
Jeg frygter , at jeg har stemt forkert . Jeg anmoder Dem om at korrigere det og vil gerne understrege , at denne beslutning er uharmonisk , fordi den mangler det afgrende punkt , nemlig valget i Kosovo .
<SPEAKER ID=68 NAME="Krivine">
Det flles beslutningsforslag om begivenhederne ved grnsen mellem Kosovo og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er et patetisk udtryk for EU ' s manglende evne til at behandle nationale sprgsml positivt .
Alle midler er ikke desto mindre blevet anvendt ssom magt i forbindelse med NATO ' s bombardementer , forhandlinger med de mange planer for " etnisk " deling af omrdet .
<P>
Stridssprgsmlene bestr , og det er ikke ved at kriminalisere et samfund ved at betegne det som terroristisk , ved hjlp af den serbiske hrs intervention eller magthndhvelse af et drligt kompromis , at det vil blive muligt at finde en varig lsning p Balkan .
<P>
Forudstningen for at lse konflikterne i omrdet er en fordmmelse af Milosevics og andre krigsforbryderes politik og af enhver militr intervention udefra , srlig fra NATO .
<P>
Det er befolkningen , der fuldstndig frit og uafhngigt skal vlge deres egen skbne .
Processen med selvbestemmelse , selvstndighed og forsamlingsfrihed skal efter vores mening g forud for en bestemt regions territoriale ukrnkelighed .
Det er ved at respektere alle befolkningsgrupper , herunder minoriteterne , at Balkan og srlig Kosovo kan komme ud af krisen .
<SPEAKER ID=69 NAME="Meijer">
Rigtig konfliktforebyggelse kommer nedefra , fra mennesker , som ikke fler sig undertrykt af nogen , og hvor det store flertal er tilfreds med statens grnser .
Ovenfra kan man derimod ikke holde sammen p nogen som helst stat varigt imod flertallet af indbyggernes vilje i et omrde eller hndhve internationalt anerkendte grnser .
Tvrs igennem det omrde , hvor flertallet af indbyggerne er albanere , lber der statsgrnser , som albanerne aldrig har nsket , og i Serbien og Makedonien udgr de imod deres vilje et etnisk mindretal .
Albanerne mener , at man i 1913 gjorde dem uret ved ikke at give den dengang nye stat Albanien , som blev udskilt fra Tyrkiet , hele det omrde , som blev beboet af albanere .
Det har siden da skabt grundlag for folkeoprr , som tager sigte p oprettelsen af et Storalbanien .
Hvis det skal forhindres , kan det mske lykkes ved hurtigt i Makedonien at indfre en fderal statsordning efter samme model , som har frt til , at flamlnderne og vallonerne p ny har kunnet leve fredeligt med hinanden siden fderaliseringen af Belgien .
De , der vil bekmpe nationalismen , skal frst fjerne grobunden ved at give folk en acceptabel lsning .
Jeg sttter ikke beslutningsforslaget , fordi det ikke giver befolkningen hb om forbedring og ikke fjerner rsagerne til volden .
<P>
Forebyggelse af konflikter
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
.- ( EN ) De britiske konservative sttter EU ' s anvendelse af bestemte civile instrumenter til at forhindre eller afhjlpe kriser i tredjelande .
Disse instrumenter omfatter humanitr- og udviklingshjlp , mineaktioner , valgovervgning , konomisk og praktisk bistand til styrkelse af domstolene , lovgivningen og den civilretlige forvaltning samt mlrettede konomiske sanktioner , hvor det mtte vre ndvendigt .
EU-institutionerne br fokusere p get effektivitet i forbindelse med disse instrumenter .
Vi er dog modstandere af ider om at udvikle en " europisk politistyrke " . Vi mener , at det europiske bidrag til militre udrykningsstyrker skal gennemfres via NATO , og at driftskapaciteten for begge disse aspekter er de enkelte nationers ansvar og ikke EU ' s .
<P>
Vrdipapirer
<SPEAKER ID=71 NAME="Lulling">
For en mned siden fremlagde ekspertudvalget under ledelse af Baron Lamfalussy en afsluttende rapport om reguleringen af de europiske vrdipapirmarkeder .
Ud over de talrige fordele , et integreret indre marked for vrdipapirer ville give , indeholder rapporten et forslag til reform af lovgivningsprocessen i vrdipapiranliggender , som jeg anser for et stort skridt i den rigtige retning .
Den nuvrende lovgivningsproces er alt for langsommelig og ufleksibel til at kunne tilpasse sig vrdipapirmarkederne , der udvikler sig langt hurtigere .
Vi kan ganske enkelt ikke konstant sakke agterud i forhold til markedsudviklingen og samtidig stte os s ambitise ml som det , man enedes om i Lissabon , nemlig at blive den strste og mest dynamiske konomi i verden p 10 r .
<P>
Jeg kan tilslutte mig de overordnede linjer i forslaget fra Lamfalussy-udvalget , men fastholder den skaldte tilbagekaldsmekanisme ( call back-mekanisme ) , der foresls i Parlamentets beslutning , og som giver Europa-Parlamentet mulighed for , i tilflde af en negativ udtalelse fra Parlamentet eller Rdet , at opfordre Kommissionen til at trkke de forslag om gennemfrelsesforanstaltninger , som blev forelagt Vrdipapirudvalget , tilbage .
Kommissionen vil skulle efterkomme denne opfordring og stille et forslag til retsakt som led i proceduren med flles beslutningstagning .
<P>
Det vigtigste er dog , trods mundhuggeriet om magtfordelingen mellem Rdet og Parlamentet , at vi ikke mister mlet om et integreret europisk vrdipapirmarked af syne .
Vi havde valgt 2005 som skringstidspunkt for et integreret indre marked for finansielle tjenesteydelser .
Tiden gr , og de konkurrerende markeder og konomier sover ikke .
<P>
Betnkning af von Wogau ( A5-0082 / 2001 )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , i gr eftermiddags mdte jeg Karl von Wogau , hvis evner og dygtighed jeg beundrer , og som er en af min gode venner . Jeg stillede ham flgende sprgsml : " Von Wogau , hvorfor skal jeg stemme for din betnkning ?
" " Fatuzzo dog " , svarede han , " sprger du mig om det , fordi du gerne vil vide , om der er noget i den , der vedrrer pensionisterne ?
" " Godt gttet , von Wogau !
" Von Wogau svarede s , at jeg skulle se punkt 12 p side 7 .
Det gjorde jeg , og i punkt 12 p side 7 str der faktisk , at Europa-Parlamentet " understreger , at det er ndvendigt at tilpasse de nuvrende sociale sikringsordninger for at garantere , at disse fungerer sikkert og effektivt . "
<P>
Jeg kunne sledes ikke stemme imod en s god og klar betnkning , der er s fordelagtig for pensionisterne , som lnge kun har nsket sig n ting , nemlig sikkerhed for pensionerne .
Denne sikkerhed har vi desvrre mistet , men vi hber , at vi snart fr den igen .
<SPEAKER ID=73 NAME="Alavanos">
Denne slags betnkninger beskriver ndvendigvis alting i " gennemsnit " , de afrunder virkeligheden , og som flge heraf skjuler de de konomiske afvigelser , som visse konomier fremviser .
<P>
Samtidig med at betnkningen f.eks. vurderer , at der p EU-plan er tale om hje beskftigelsesrater og et fald i arbejdslsheden , ppegede Europa-Kommissionen selv i begyndelsen af marts bl.a. stigningen i arbejdslsheden i Grkenland , den hje procent i den strukturelle arbejdslshed og langtidsarbejdslsheden , den lave produktivitet i arbejdsprocesserne , det hje skattetryk af lavindkomsterne osv .
<P>
I dag fremlgges rapporten fra direktren for Grkenlands nationalbank for det grske parlament . Den ppeger isr den store stigning i landets underskud p fremmed valuta , som nsten er blevet fordoblet i 2000 og nu er p mere end 8 millioner euro , mens det i 1999 l p ca .
4,5 millioner euro . Denne voldsomme stigning i underskuddet skyldes kun i lille grad prisstigningerne p olie .
Data viser nemlig en betydelig stigning i importerede varers indtrngen i den grske konomis traditionelle produktionsgrene med , hvad det medfrer for produktionen , inflationen , beskftigelsen og indkomsterne .
<P>
Jeg kunne forvente af denne betnkning , at den ville tage stilling til KOFIN ' s " anbefalinger " over for Irland .
Men ville man ogs komme med " anbefalinger " , hvis der i stedet for Irland var tale om Frankrig eller Tyskland eller et andet " lokomotiv " i Europa ?
<P>
Jeg tror ikke , at sdanne betnkninger kan skjule det faktum , at der findes konomier i EU , som ligger langt vk fra en " reel " konvergens .
<SPEAKER ID=74 NAME="Figueiredo">
Trods titlen foretager von Wogau-betnkningen ikke nogen analyse af den konomiske og sociale situation i EU , idet den begrnser sig til at gentage almindeligheder og udelukkende lgger vgt p den monetre politik , prisstabilitet og kontrollen med , at inflationsraten holder sig under de 2 % , som Den Europiske Centralbank har fastlagt , men uden at beskftige sig med de realkonomiske virkninger for isr beskftigelsen .
<P>
Den insisterer p , at der skal sttes fart i liberaliseringen af telekommunikation , posttjenester , energi og jernbaner uanset flgerne heraf for beskftigelse , regional samhrighed , arbejdsvilkr og offentlige tjenesteydelser af kvalitet for alle borgere .
Den forudser en fortsat god konomisk situation trods de tegn p afmatning i EU ' s konomi , som ordfreren selv nvner , nr man ogs burde tage afmatningen i den amerikanske konomi og den konomiske recession i Japan og virkningerne p den europiske konomi med i betragtning .
<P>
Den insisterer ogs p et mere fleksibelt arbejdsmarked , nr der er mere end 14 millioner arbejdslse og omkring 65 millioner fattige i EU , indkomstforskellene er himmelrbende og beskftigelsen stadig mere usikker , fordi de fleste nye arbejdspladser bestr i kort- eller deltidsansttelse .
Den insisterer fortsat p vejen hen imod euroen , uden at der skabes de ndvendige mekanismer til at mindske de konomiske og sociale omkostninger .
Alting i den hellige konkurrenceevnes og den sociale markedskonomis abstrakte navn .
<P>
Derfor har vi stemt imod betnkningen .
EU ' s og medlemsstaternes konomiske og monetre politik burde i stedet have som ml fortsat at hjne borgernes livskvalitet og tilfredsstille deres behov p en bedre mde .
<SPEAKER ID=75 NAME="Krivine">
Denne betnkning er et rent miskmask , som genopliver det gamle begreb " social markedskonomi " for ikke at skulle indtage en helt nyliberal holdning .
Den frste og eneste konkrete anbefaling i betnkningen bestr i at opfordre til , at der tages de ndvendige skridt til at holde inflationsraten under de skbnesvangre 2 % .
Men hvordan kan man stole p eksperter , som mener , at investeringerne udgr 5,3 % af bruttonationalproduktet i Europa , nr det njagtige tal er 20,5 % i 2000 ?
Hvordan skal man stadfste det vedholdende krav , der p ny og stadig fremsttes om effektive og sikre reformer af de sociale sikringsordninger og om , at arbejdsmarkedet gres mere fleksibelt ?
<P>
Det politiske hykleri med at pynte en mere og mere uhmmet kapitalisme med adjektivet " social " forvrres her af en reel dumhed .
Ved at gre inflationen til det eneste barometer for konomiens sunde tilstand risikerer man ganske enkelt at delgge det nuvrende opsving og udskyde udsigten til igen at f fuld beskftigelse til et absolut mindre " hensigtsmssigt " tidspunkt .
Det er , hvad de socialliberales tilpasning til den sukkersde liberalisme frer til .
Vi stemmer imod .
<SPEAKER ID=76 NAME="Lulling">
Jeg har stemt for beslutningen om situationen for den europiske konomi , som Udvalget om konomi og Valutasprgsml har foreslet i en betnkning , vi udarbejdede forud for Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
Beslutningen indeholder en lang rkke fornuftige udsagn , som jeg ogs gerne vil understrege her , isr fordi de ikke alle beskrives lige klart .
Det er jo forblffende , at medlemmer fra alle grupper mener , at den aktuelle demografiske udvikling ndvendiggr velegnede reformer , som kan garantere effektiviteten og sikkerheden for ydelser inden for de sociale sikringssystemer , og at der skal tilskyndes til incitamenter for ldre arbejdstagere til at forblive erhvervsaktive lngere tid frivilligt .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at det glder mig , at Europa-Parlamentet er af den opfattelse , at ikke alene EU ' s , men ogs medlemsstaternes konomi- og valutapolitik br flge princippet om social markedskonomi , hvis primre elementer er frihed og demokrati , konkurrence , prisstabilitet , bredygtig vkst , subsidiaritet , solidaritet og privat ejendom .
<P>
Det er efter min mening ogs godt , i betragtning af de foruroligende tendenser til prisstigninger i flere medlemsstater , at der opfordres til , at man tager alle de ndvendige skridt til at holde inflationsraten i andet halvr af 2001 under 2 % .
<P>
Det glder mig isr , at mit forslag blev godkendt , at der ikke skal foretages en overilet , men derimod velovervejet liberalisering af sektorerne inden for telekommunikation , post , energi og jernbane .
<P>
Det er yderst vigtigt , at der eftertrykkeligt krves et mere fleksibelt arbejdsmarked , et arbejdsmarked , der skal kunne rde over den ndvendige humankapital med den bedst mulige uddannelse i forhold til kravene fra den internationale , vidensbaserede konomi , hvilket forudstter konsekvente investeringer i uddannelse og nye teknologier , hvis vi nsker at n det ambitise ml om at blive den globale konomis motor i dette rti , sdan som den amerikanske konomi var det i 1990 ' erne .
<P>
Jeg ville blot give udtryk for min tilfredshed og hber , at ikke alene Kommissionen , men ogs regeringerne i vores medlemsstater vil flge disse gode rd .
<P>
Betnkning af Fava ( A5-0060 / 2001 )
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , det er ikke , fordi jeg reprsenterer Pensionistpartiet , at jeg er kompetent til at udtale mig om sprgsmlet om vores udvalgs valgovervgning i medlemsstaterne , men fordi jeg har stiftet Pensionistpartiet i Italien . I de sidste 20 r har jeg praktisk taget befundet mig midt i alle papirerne , bestemmelserne og valgene .
Der gr nemlig ikke et r , uden at jeg deltager i et eller andet valg . Derfor vil jeg gerne understrege , at jeg stemte for betnkningen , og jeg vil isr gerne anmode om , at man ikke alene rejser til de forskellige medlemsstater , hvor der stemmes , for at kontrollere , at valghandlingerne er korrekte , men at man ogs kontrollerer selve valgreglerne .
Der er nemlig nogle lande , hvor det kun er de rige , der kan stille op med kandidater til valgene , og hvor det f.eks. kun er dem , der ejer fjernsynskanaler , eller som kan indsamle tusindvis af underskrifter fra en bestemt notar , der vinder valgene .
Dette er ikke et gte demokrati , og derfor bliver vi ndt til at kontrollere selve valgreglerne i disse lande .
<SPEAKER ID=78 NAME="Frahm, Seppnen, Sjstedt">
Vi finder det berettiget , at Europa-Parlamentets medlemmer deltager i valgovervgning .
Men flere steder i betnkningen fr man indtryk af , at disse observatrers opgave som missionrer for EU overskygger deres rolle som valgobservatrer .
Man fr indtrykket af , at det vigtigste er at f EU ind p banen og helst overskygge andre parlamentariske forsamlingers observatrer , som f.eks. OSCE og Europa-Rdet .
Vi finder denne konkurrence om mediernes opmrksomhed hjst upassende og mener , det ville vre langt bedre med et samarbejde og en koordinering , der tager hjde for ovennvnte organisationers ekspertise , idet de bde har en stor erfaring p dette omrde og en bredere medlemskreds .
<SPEAKER ID=79 NAME="Krivine">
Det er netop , fordi vi gr ind for fremme af menneskerettighederne , srlig afholdelse af demokratiske valg , at vi ikke undlader at stemme om denne betnkning .
<P>
I betnkningen vedgr man for vrigt , at det egentlige ml med disse parlamentariske opgaver er at sikre EU den klarest mulige profil .
Lad os tale om det , nr vi kender den rolle , staterne og de europiske industrilobbyer som Elf spiller i forbindelse med sttten til de afrikanske diktatoriske styrer , som konsekvent overtrder de grundlggende menneskerettigheder og medvirker til en udbredt korruption .
<P>
Hvis de parlamentariske missionrer bearbejder alle for at " oplyse " dem om det europiske eksempel , burde de gre holdt i Frankrig blot for at berette om visse parters hemmelige finanser .
<P>
I Porto Alegre i det sydlige Brasilien har man i mere end 10 r haft en slags deltagerdemokrati .
Det giver ikke blot de derboende arbejdere ret til at tale , men ogs befjelser til at udarbejde , trffe beslutning om og styre de store budgetprioriteter , sledes at de sociale behov opfyldes .
En europisk mellemlanding p dette sted ville sikkert vre lrerig .
<P>
Betnkning af Vyrynen ( A5-0083 / 2001 )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , De tror , det er lgn , men i forgrs mdte jeg en gruppe ukrainere , nemlig en delegation af unge mennesker fra Ukraine , som - da de fik at vide , at jeg ofte taler om pensionisternes problemer - nsten bnfaldt mig i kor : " Ved du godt , at pensionisterne i Ukraine har det meget , meget drligt ?
Kan det virkelig vre rigtigt , at I i EU ikke interesserer jer for , hvordan pensionisterne lever i Ukraine ?
Pensionisterne i vores land levede under kommunismen i mange r , dengang de var unge og arbejdede .
De havde hverken frihed eller demokrati , men skulle bare arbejde og ikke andet .
Nu er kommunismen blevet afskaffet , og s str de der med en elendig pension , som mske ikke engang er tilstrkkelig til , at de kan kbe en liter mlk om dagen .
Vi har store forventninger til jer , nemlig at I bde interesserer jer for vores konomi og for vores ldre , som ndig skulle lnges efter kommunismen ! "
<SPEAKER ID=81 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin">
Vi svenske socialdemokrater mener ikke , at atomkraft er en kologisk bredygtig energikilde .
<P>
Vi kan derfor ikke sttte finansiering af atomkraftvrker , hvilket punkt 26 forudstter .
Vi tilslutter os derimod sttten til get sikkerhed p eksisterende atomkraftvrker .
<SPEAKER ID=82 NAME="Krivine">
EU ' s flles strategi over for Ukraine har udelukkende til hensigt at fremskynde indfrelsen af liberalisme .
Betragtningerne vedrrende overgangen til demokrati kan ikke skjule , at det egentlige nske er at indfre markedskonomi og frihandel .
<P>
Vi er strkt imod den tankegang , der opfordrer de ukrainske myndigheder til at prioritere fremme af " det private erhvervsliv " og " indenlandske investeringer " , at etablere " et agentur for udenlandske investeringer " i Ukraine , selvflgelig med hjlp fra europiske og internationale finansielle institutioner , eller endvidere at fremskynde " reformen af landbrugssektoren " og omstillingen til " privat ejendomsret til jord " .
<P>
De betragtninger , der medfrer Ukraine til at styrke grnsekontrollen for at udvide Fort Europas pigtrdsomrde endnu mere , kan kun forvrre flygtningenes tragiske forhold .
<P>
Denne flles strategi medfrer kun arbejdslshed , sociale og konomiske katastrofer og fattigdom for strstedelen af den ukrainske befolkning og gr det muligt for de europiske investorer at berige sig yderligere .
Derfor har jeg stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=83 NAME="Meijer">
Man har i rhundreder forsgt at sammenlgge de omrder , som bebos af ukrainere , og skille dem fra strig-Ungarn , Rusland , Polen og Tyrkiet .
I 1991 var det pludselig s vidt .
Den nye uafhngige ukrainske stat , der svarer til Frankrig med hensyn til indbyggertal og areal , befinder sig desvrre i krise .
Jeg besgte landet i 1995 og s lukkede fabrikker , stinkende tog , delagte sporvogne , tiggere , vrdilse penge og en politisk polarisering mellem den centraleuropisk orienterede vestlige del og den russisk orienterede stlige del .
Det er ikke blevet bedre siden da .
Der finder en magtkamp sted , som ikke hindres af nogen form for anstndighed , og det parlamentariske demokrati fr ikke en chance for virkelig at udvikle sig .
Generelt har det efter min mening intet forml at give undertrykkende regeringer penge og s hbe , at det dermed bliver bedre .
Disse landes ledere vil gerne drage fordel af handel og sttte , men er absolut ikke villige til at tillade benhed og demokrati .
Men situationen i Ukraine er stadigvk ikke s alvorlig som i Rusland eller Tyrkiet , og modstanden imod den er strre .
Jeg sttter , at vi her forsger at benytte muligheden for forbedringer .
<SPEAKER ID=84 NAME="Modrow">
Betnkningen understreger den betydning , EU tillgger Ukraine .
Den fremhver de fremskridt , man har net i landets udvikling og i partnerskabsforbindelserne mellem EU og Ukraine , men den undlader ikke at ppege kritiske punkter .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p tre aspekter .
For det frste frte oplsningen af Sovjetunionen i december 1989 til en hurtig dannelse af suverne , uafhngige stater - en proces , der forlb hurtigt , nrmest p en nat , men som dog ikke var i stand til at ophve den specialisering og det samarbejde mellem konomierne i de enkelte stater , der var vokset frem gennem rtier .
<P>
Uanset at der er tale om forskellige hastigheder , er den transformationsproces , som ogs EU pressede p for , forbundet med social nedbrydning og en ukendt fattigdom for store dele af befolkningen i Ukraine .
EU burde fokusere mere p fjernelsen af dette problem i samarbejdet med Ukraine .
<P>
Mens EU og dets medlemsstater under parolen stabilitet isr fulgte sine markedsinteresser , fik det mangerige samarbejde mellem SNG-staterne kun lidt opmrksomhed , man kunne sgar sige , at det blev torpederet .
Alene med udgangspunkt i sine egne interesser burde EU fremover i hjere grad have opmrksomheden henledt p denne faktor og med sin forstelse for Ukraines inddragelse i den globale konomi g ud fra , at andre SNG-stater befinder sig i en lignende proces .
<P>
For det andet er antallet af rd , man giver Ukraine , ikke lille , og rdene er helt sikkert berettigede og nyttige p ganske mange omrder .
Politik er imidlertid ogs altid forbundet med interesser .
Hvis udformningen af partnerskabet er prget af en strk tendens til ensidige fordele , bliver det dog problematisk .
Et partnerskab med Ukraine br fremme konomisk stabilitet og social sikkerhed samt forhindre spndinger eller bidrage til at begrnse dem .
Her ligger de virkelig flles interesser mellem EU og Ukraine .
<P>
For det tredje vil ingen bestride , at OSCE spillede en vigtig rolle i opretholdelsen af stabilitet i Europa under den kolde krig .
Begge parter tog del i processen , begge parter fik gavn heraf .
OSCE br nu , et rti efter afslutningen p den kolde krig , isr udvikles som et instrument til fredelig , til politisk lsning p konflikter .
Men NATO flger den modsatte kurs og satser med sin nye strategi p styrke og magtudfoldelse uden for sine egne grnser , som rykker lngere og lngere stp , og EU er i frd med at flge denne kurs .
Det er efter min mening meget betnkeligt at inddrage Ukraine , der har en lang grnse til Rusland , i denne strategi .
Ukraine - og det glder ogs andre SNG-stater - burde i langt hjere grad end tidligere integreres i politiske processer til lsning af konflikter .
OSCE er velegnet til formlet .
Netop med Unionens nye ydre grnser vil denne faktor , ikke mindst hvad angr Ukraine , f stadig strre betydning .
<P>
Betnkning af Carraro ( A5-0063 / 2001 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , i hr . Carraros betnkning er der et mystisk engelsk ord , nemlig cybersquatter .
Ved frste jekast ved man ikke , om det er et udryddelsestruet dyr eller noget i den retning , men i virkeligheden er der tale om internetpirater .
Nr man surfer , befinder man sig til havs , og derfor er det uundgeligt , at der ogs er pirater .
Der er tale om egentlige pirater , for hvis hr . Fatuzzo f.eks. finder p at oprette et internetsted , der hedder www.fatuzzo , risikerer der at vre nogen , som fr registreret dette navn og bner stedet fr ham , og s bliver det ndvendigt at betale for at kunne bruge sit eget navn .
Men hvorfor er der ikke nogen , der har fundet p at skelne mellem adresserne ved hjlp af numre ligesom telefonnumrene , s man undgr pirater p Internettet ?
<SPEAKER ID=86 NAME="Caudron">
Den betnkning , vi drfter i dag , drejer sig om medlemsstaternes og EU ' s plads i ICANN ( Internet Corporation for Assigned Names and Numbers ) , som blev oprettet i oktober 1998 for at imdeg USA ' s dominerende stilling i forbindelse med administrationen af Internettet , bl.a. DNS ( styringen af domnenavnssystemer ) og allokering af IP-adresser .
<P>
ICANN bestr af en bestyrelse med 19 medlemmer , hvor formanden og de eksterne medlemmer vlges med udgangspunkt i geografisk balance .
ICANN omfatter endvidere fire rdgivende udvalg , herunder GAC , som er et mellemstatsligt rdgivende udvalg , i hvis arbejde Europa-Kommissionen og medlemsstaterne deltager .
<P>
Nr disse elementer tages i betragtning , synes det indlysende , at EU skal bestrbe sig p at spille en afgrende rolle i den internationale administration af Internettet , og at ICANN ' s neutrale rolle br styrkes gennem EU ' s strke tilstedevrelse , og EU br arbejde sammen med USA og de vrige regeringer i det mellemstatslige rdgivende udvalg .
Det er i vrigt vigtigt , at ICANN ' s bestyrelse tager udgangspunkt i geografisk balance .
Bestyrelsesmedlemmerne skal vlges , og Afrika br nu f sde heri , sledes at alle verdensdele er reprsenteret .
<P>
Jeg vil understrege , at administrationsstrukturen og de retlige rammer for ICANN ' s udvikling skal vre baseret p gennemskuelighed , neutralitet og uafhngighed .
Dette betyder , at man klart og gennemskueligt skal faststte et budget- og finansieringssystem .
Det er kun p disse betingelser , at ICANN ' s levedygtighed kan sikres .
EU skal srge for , at ICANN overholder WIPO-protokollerne ( Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret ) og arbejder sammen med dette organ som forhandler og beskytter af rettigheder .
<P>
Jeg bifalder ordfrerens understregning af vigtigheden af at bekmpe den digitale klft og tilbyde den bredest mulige adgang til Internettet .
Nr man gr opmrksom p udviklingen af de nye telekommunikationsnet , kan man ikke forbig dette vsentlige ml .
<P>
Betnkning af Martnez-Martnez ( A5-0057 / 2001 )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg er meget tilfreds med Cotonou-aftalen , hvormed man oprettede Den Paritetiske Forsamling AVS-EU .
Som reprsentant for Pensionistpartiet hber jeg , at dette eksempel vil blive efterfulgt af andre interparlamentariske forsamlinger , og jeg hber ikke mindst , at der bliver oprettet en arbejdsgruppe om de ldres og pensionisternes situation , liv og problemer i AVS-landene .
<P>
Det ligger os europiske pensionister p sinde , at der ogs er gode levevilkr for pensionisterne i de lande , der har tillid til EU , og som gr sammen i en interparlamentarisk forsamling for at lse de flles problemer .
<P>
Betnkning af Purvis ( A5-0080 / 2001 )
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , jeg stemte mod betnkningen om bioteknologi , da der ikke er taget hjde for landbrugets grundlggende interesser .
Det betyder ikke , at jeg generelt er modstander af den innovative tilgang til bioteknologien , men landbruget krver srlig behandling og kan p ingen mde sammenlignes med den situation , industrien befinder sig i .
<P>
Sprgsmlet om mrkning , sporbarhed og ansvar er afgrende for landmndene .
Landmndene er i deres produktion henvist til at f leveret upklagelige produkter ssom frmateriale .
Skader , der mtte opst som flge af genetisk modificerede produkter , kan landmndene ikke ptage sig noget civilretligt ansvar for .
Det skal st klart .
<P>
Da Europa-Parlamentet ikke gr ind for en godkendelse af ndringsforslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , kunne jeg ikke tilslutte mig betnkningen .
For landbrugets vedkommende m princippet om en vurdering fra tilflde til tilflde glde .
En objektiv og omfattende undersgelse skal indeholde fordele og ulemper ved anvendelsen af genetisk modificerede planter .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for betnkningen om bioteknologi .
Pensionistpartiet og pensionisterne har store forventninger til bioteknologien .
De ved , at man er ved at undersge , hvordan man kan forlnge menneskets levealder .
Jeg ved godt , at dette er en torn i jet p regeringerne , som siger , at der ikke er penge til det , men vi vil gerne leve godt og lnge .
Dette er i hj grad sandt , hvis man kigger p John Purvis . Alene forberedelsen af hans betnkning har gjort ham yngre , om man s m sige , for han er i vrigt evigt ung .
Vi beundrer ham alle sammen for hans store engagement og store interesse i sit arbejde som parlamentsmedlem . Han er et konkret eksempel p en mand , som er evigt ung .
Og det er han i endnu hjere grad blevet med udarbejdelsen af denne betnkning . S det er rigtigt nok , at bioteknologien vil forlnge vores levealder i fremtiden !
<SPEAKER ID=90 NAME="Berthu">
Det beslutningsforslag , Europa-Parlamentet lige har vedtaget i fortsttelse af hr . Purvis ' betnkning om fremtiden inden for den bioteknologiske industri , forekommer os for mildt og endog ofte som en flde .
Derfor har gruppen af franske parlamentsmedlemmer undladt at stemme .
<P>
I beslutningsforslaget , og srlig i stk . 32 , forsger man at sl sprgsmlet om genetisk modificering p medicinalomrdet sammen med sprgsmlet om bioteknologi p landbrugsomrdet , mske for lettere at kunne f sidstnvnte godkendt .
Hvis der i virkeligheden i de to tilflde er tale om genetisk modificering , drejer det sig om forskellige problemer .
I forbindelse med medicin drejer det sig om at hjlpe bestemte personer , hvis liv ville vre alvorligt truet , hvis der ikke blev grebet ind .
P landbrugsomrdet er mlgruppen i modstning hertil meget bred , ja , endog ubestemt og uendelig , da det jo drejer sig om at ivrkstte produktioner , som kan f indflydelse p miljet generelt eller millioner af forbrugeres helbred .
<P>
Modsat rejser genetisk modificering p medicinalomrdet uden tvivl etiske sprgsml , som er alvorligere end p andre omrder .
Vi mener , at hr .
Purvis ' betnkning i stk . 61 sger tilflugt i almindeligheder ved at undg klart at tage hul p det for tiden mest aktuelle sprgsml , som er terapeutisk kloning .
<P>
Under afstemningen har plenarforsamlingen ikke bent ville opfordre til ophvelse af de facto-moratoriet om godkendelse af udstning af genetisk modificerede organismer .
Det har imidlertid alligevel vedtaget et stk . 34 , som " beklager regeringsforanstaltninger , der har til forml at hindre eller forsinke godkendelsen af genetisk modificerede produkter af rsager , der ikke er baseret p et objektivt videnskabeligt grundlag " , hvilket kan komme ud p t , alt efter hvad man forstr ved " objektivt videnskabeligt grundlag " .
Vi ville vre mere trygge , hvis beslutningsforslaget klart havde fastsat kriterier for , hvornr regeringernes forsinkelse af godkendelserne er strafbar .
<P>
En anden mangel i beslutningsforslaget er , at man i stk . 36 glder sig over den aftale , der blev indget for en mned siden mellem Parlamentet og Rdet , om godkendelsesproceduren for GMO ' er .
Vi har imidlertid selv kritiseret denne aftale , fordi den indfrer godkendelsesprocedurer , uden at sporbarhed , ansvar og forsikringsforpligtelse for dem , der udstter GMO ' er , endnu er fastlagt .
Beslutningsforslaget anmoder samtidig om garantier for testning og mrkning , men ndringsforslag 6 med krav om regler for ansvar og forsikring blev forkastet .
<P>
Som om dette ikke var nok , krves der i beslutningsforslaget endelig , at en europisk fdevaremyndighed fr ansvar for at godkende udstning af GMO ' er , hvilket vi bestemt ikke er enige i , da vi nsker , at hver medlemsstat bevarer sin ret til national selvbestemmelse p dette vigtige omrde .
<SPEAKER ID=91 NAME="Krivine">
Med hr . Purvis ' betnkning anmoder Udvalget om Industripolitik Europa-Parlamentet om at indrette sig efter holdningen hos de store private virksomheder i den bioteknologiske industri og fremme deres srinteresser .
Udvalget opfordrer indtrngende medlemsstaterne til at tilskynde den private sektor til at f adgang fr universiteter og offentlige virksomheder .
Det opfordrer forskere til at deltage i etablering af private virksomheder .
Det nsker strre mobilitet mellem universiteterne og den private sektor , glder sig over finansmarkedernes fremgang og nsker at fremme aktieoptioner .
Det opfordrer virksomhederne til at spille en aktiv rolle i den offentlige oplysning om GMO ' er - som om vi ikke allerede var udsat for massive kampagner med ideologisk reklame fra disse industrikoncerner !
<P>
Beslutningsforslaget fra Udvalget om Industripolitik taler for en produktion af GMO ' er .
Det hvder , at der ikke findes objektive videnskabelige grundlag , der kan bevirke , at de ikke godkendes .
Det opfordrer til jeblikkelig ophvelse af de facto-moratoriet , der hmmer markedsfringen heraf .
Det nsker , at der gives tilladelse til markforsg , samtidig med at ukontrolleret udstning af GMO ' er bliver uundgelig .
Et par betragtninger om ndvendigheden af at udarbejde etiske retningslinjer kan ikke skjule det vsentlige , nemlig at dette beslutningsforslag er et vben mod alle de borgerbevgelser , der i dag er aktive i forbindelse med dette sprgsml .
<SPEAKER ID=92 NAME="Meijer">
Tilhngerne af en videreudvikling og anvendelse af bioteknologi forventer mange fordele .
De kan imidlertid ikke bevise , at det ikke giver store ulemper .
Modstanderne af en hurtig anvendelse af bioteknologi kan heller ikke bevise , at ulemperne er s store , at der aldrig m finde nogen form for anvendelse sted .
Sandheden kommer frst frem p langt sigt , mske om 30 eller 50 r .
I mellemtiden er tlmodighed og forskning ndvendig .
Purvis-forslaget mangler netop tlmodighed .
I forlngelse af , hvad vi aftalte i sidste mned i forbindelse med Bowe-betnkningen , vil han nu hindre medlemsstaterne ved den selvstndige overholdelse af forbuddet .
Formlet er at skabe mulighed for hurtig kommerciel anvendelse overalt .
Det er bemrkelsesvrdigt , at de partier , som kalder sig kristelige , og som er forenede i PPE-DE-Gruppen , hermed bner dren helt for noget , om hvilket de ikke med sikkerhed ved , om de senere skal forklare som en forbedring af Guds skabelse eller som et yderligere bidrag til den fremskridende delggelse heraf .
I stedet for at rette al kritik imod terapeutisk kloning og aktiv ddshjlp er det mere logisk , at disse partier netop er mere kritiske p dette punkt .
Jeg er endnu mere imod Purvis-betnkningen , end det var tilfldet med Bowe-betnkningen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Sacrdeus">
Vi svenske kristelige demokrater vi gerne markere , at vi har stemt mod anden og tredje del i den delte afstemning om punkt 36 . Heri hvdes - fejlagtigt - at " der for jeblikket findes nogle klare rammer for udstning af genetisk modificerede organismer i Europa , som garanterer strst mulig forbruger- og miljbeskyttelse " , og - hvilket ogs er fejlagtigt - at " det derfor ikke ville vre berettiget at beholde det forelbige moratorium for udstningen af genetisk modificerede organismer " .
<P>
Vi har ogs aktivt stttet bl.a. ndringsforslag 8 , i hvilket der advares mod en udvikling , som frer til , at enkelte landmnd eller hele nationer bliver afhngige af visse store selskaber , der baserer deres virksomhed p genpatenter .
<P>
De svenske kristelige demokrater vil gerne understrege , at personlige genetiske informationer hrer til de grundlggende private rettigheder , og at de derfor skal beskyttes , sledes at tredjemand , f.eks. private forsikringsselskaber , arbejdsgivere , offentlige myndigheder , kommercielt interesserede og andre , ikke fr adgang til eller kan anvende dem .
Derfor har vi stttet ndringsforslag , der gr i denne retning , ikke mindst ndringsforslag 27 .
<SPEAKER ID=94 NAME="Scallon">
Et Europa med vrdier er forpligtet til at sikre etik , oplysning og gennemsigtighed som integrerede dele af vores aktiviteter .
Vores borgere har inden for fdevareproduktion udfordret os til at garantere sikre fdevarer via tilstrkkelige forholdsregler samt straf ved overtrdelser , der resulterer i skade p personer eller milj .
<P>
Vi lever i jeblikket med de tragiske og delggende resultater af BSE og mund- og klovsyge , og vi er i EU enige om , at vi m gennemg grundlaget for vores landbrugsindustri endnu en gang : Der er i jeblikket enighed om en gennemgang af den flles landbrugspolitik og fremme og sttte af kologisk fdevareproduktion inden for vores institutioner .
<P>
I lyset af disse overvejelser mener jeg , at EU m udve stor forsigtighed i forbindelse med den bioteknologiske industri , der skal vre forbundet med stor omhyggelighed og omfattende sikkerhedsregler .
<P>
USA , der er langt foran inden for den bioteknologiske industri , oplever selv problemer i forbindelse med den hastige udvikling inden for genmanipuleret fdevareproduktion , hvor deltagelse fra den private sektor har frt til et marked domineret af globale selskaber og udslettelse af sm producenter , der ikke kan konkurrere med " virksomhedslandbrug " .
De sm og mellemstore landbrugsvirksomheder har tilsyneladende ingen beskyttelse eller sttte i en verden med genmanipuleret fdevareproduktion .
<P>
Der er en rkke punkter i Purvis-betnkningen , som jeg ikke kan g ind for .
Jeg mener , at lftet om helbredelse af sygdomme , bedre konomi og milj osv. skal bevises frst . Jeg har forstet , at mange genmanipulerede afgrder i USA har vist sig ikke at give bedre resultat , men mske endda drligere .
Omfattende genmanipulation af afgrder og fdevarer vil helt sikkert fre til intensivering af landbruget .
Men hvad med sundhedsrisici i forbindelse med genmanipulerede produkter ? Europa-Kommissionen har forbudt anvendelse af BST ( genmanipuleret vksthormon til kvg , som anvendes til at ge mlkeproduktionen i USA ) af sundhedshensyn .
BST er ikke tilladt i andre lande end USA .
Der er en dokumenteret stor stigning i allergier over for soja , der nu er 50 % genmanipuleret .
<P>
Med hensyn til den foreslede ophvelse af fredningsperioden for genmanipulerede afgrder er genoverfrsel nu et faktum .
Hvordan undgr man kontamination af denne type i beskyttede ikke-genmanipulerede afgrder i mit eget land , Irland ?
Hvordan skal vi fortsat kunne dyrke kologiske afgrder som hvede og korn ?
<P>
Hvordan kan vi bestemme , om fremtidige forslag til mrkning og overvgning er tilstrkkelige , hvis vi endnu ikke ved , hvordan det bliver ?
<P>
Med hensyn til Cartagena-protokollen skal det understreges , at Kommissionen forsgte at undg bestemmelser til indfrelse af Cartagena i direktiv 90 / 220 .
<P>
Denne betnkning afskriver desvrre kologiske fdevarer som vrende umulige at producere til hele Europas befolkning p nuvrende tidspunkt , da det ikke er omkostningseffektivt .
kologiske producenter forsikrer mig om , at de kan tilbagevise denne erklring .
<P>
Der er mange andre punkter , herunder et nsten ubegrnset patentsystem , som tvinger mig til at stemme imod betnkningen .
<P>
Endelig har den amerikanske model , som vi bruger som reference , med hensyn til etiske problemer omkring genmanipulation uden tvivl frt til den mangelfulde beskyttelse af menneskers vrdighed .
EU str nu over for forskning p medlemmer af vores egen menneskeslgt og kloning af brn p fosterstadiet .
<SPEAKER ID=95 NAME="Varaut">
Jeg vil frst lyknske ordfreren , hr . Purvis , der har udarbejdet en fuldstndig betnkning med en meget grundig analyse af den bioteknologiske industris forskellige omrder fra medicin til landbrug og de forskellige aspekter fra det industrielle til det etiske aspekt .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg dog give udtryk for min mistillid til en utilitaristisk tankegang , som hvder , at mlet helliger midlet , og at man i sidste ende skal lade virksomhederne vre i fred , og s regulerer markedet det hele .
<P>
Jeg vil ogs give udtryk for mistillid til en fremskridtsideologi , som nazisterne og stalinisterne ogs pberbte sig . Jeg indrmmer , at de etiske overvejelser i dette sprgsml ikke er en biting , men at de skal vre vsentlige , for bioteknologien berrer livets kerne , og det , der er mest gdefuldt og helligt i livet .
Bioteknologien er et meget stort omrde , som strkker sig fra den uskyldige anvendelse af gring , man har kendt siden tidernes morgen til fremstilling af brd og l , til genmanipulation af mennesker , som berrer selve essensen i menneskeheden , det mest personlige og dets arv , og gr sledes ud over individet til det uddelige .
<P>
Hr .
Purvis ' betnkning er udtryk for en grnsels begejstring for bioteknologien , fra hvilken han forventer de strste velsignelser for menneskeheden . Den fremhver ganske vist risiciene ved bioteknologien samt de etiske problemer , den rejser , men jeg vil gre opmrksom p , at indtil videre str det tilbage at bevise disse velsignelser .
Det virker , som om disse velsignelser i dag udelukkende kommer virksomhederne til gode , mens risiciene tilfalder borgerne og miljet .
<P>
Jeg vil slutte med at citere to sm artikler fra hr . Purvis ' betnkning for at understrege dem , og fordi de fortjener at blive fremhvet :
<P>
Artikel 60 : " [ Europa-Parlamentet ] ser gerne , at teknologien udnyttes til samfundets fordel i overensstemmelse med de europiske borgers grundlggende vrdier og etiske principper , deres kultur og civilisation , og indser behovet for at udvikle etiske retningslinjer ; "
<P>
Artikel 61 : " ... understreger , at offentlighedens nske om etisk begrundede grnser for gen- og bioteknologi er berettiget .
"
<SPEAKER ID=96 NAME="Figueiredo">
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet udtaler sig om den bioteknologiske industri , ikke fordi det bliver en central industri i fremtiden , men frst og fremmest p grund af de etiske og samfundskonomiske sprgsml , denne industri rejser i forbindelse med f.eks. genetisk modificerede fdevarer , genetik og lgemidler .
<P>
Desvrre behandler Europa-Parlamentets betnkning , udarbejdet af hr . Purvis , ikke disse sprgsml , fordi den partisk og farligt giver stemme til de store multinationale selskabers interesser .
Den gr ind for liberalisering og i gode sagers tjeneste for en almindelig udbredelse af produkter , hvis afgrende flger for milj og sundhed er ukendte , og som derudover rejser dybtgende etiske sprgsml om eksempelvis de genetisk modificerede organismer og patenteringen af liv og milj , der tilhrer vores flles arv .
<P>
Rentabilitets- og profitlogikken fr industrien til uden den ndvendige vurdering , men for at dkke de hje forskningsomkostninger ind , at ville markedsfre produkter , hvis sikkerhed ikke er garanteret , men som omvendt medfrer konomisk afhngighed hos brugerne , sledes som det sker for landbruget , hvad angr de genetisk modificerede organismer .
<P>
Derudover frer lgemidlerne og disses patentering til , at udviklingslandene og de fattigere dele af befolkningen udelukkes , sledes som det helt utilladeligt sker gennem de multinationale selskabers adfrd i Brasilien og Sydafrika .
<P>
Derfor forkaster vi denne betnkning .
Det er et af de omrder , der burde hre under det offentlige og ikke styres af private interesser , fordi de positive resultater skal sikres ligeligt fordelt , og der skal foretages nje vurderinger af risici .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.06 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=7>
Aids-patienters adgang til medicin i udviklingslandene
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0182 / 2001 af Sauquillo Prez del Arco , Glenys Kinnock , Carlotti og van den Berg for PSE-Gruppen om adgangen til hiv / aids-medicin i udviklingslandene ;
<P>
B5-0195 / 2001 af Dybkjr , Thors og Maaten for ELDR-Gruppen om hiv / aids-patienters adgang til medicin i udviklingslandene ;
<P>
B5-0202 / 2001 af Rod , Lannoye , Lucas og Maes for Verts / ALE-Gruppen om aids-patienters adgang til medicin i Sydafrika ;
<P>
B5-0212 / 2001 af Wurtz , Miranda , Eriksson , Vinci , Manisco , Alyssandrakis og Frahm for GUE / NGL-Gruppen om aids-patienters adgang til medicin i udviklingslandene ;
<P>
B5-0221 / 2001 af Maij-Weggen , Johan Van Hecke og Corrie for PPE-DE-Gruppen om den sag , som 30 farmaceutiske virksomheder har anlagt mod den sydafrikanske regering vedrrende lavprisimport af hiv / aids-medicin .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , en rimelig adgang til lgemidler , der kan bekmpe hiv og andre sygdomme er efter min mening et meget vigtigt emne .
Hvis man tnker p , at 50 % af alle nye tilflde af aids i Sydafrika rammer unge mennesker under 25 r , det vil sige , at en 15-rig sydafrikaner i dag har 50 % ' s risiko for at blive inficeret , og hvis man tnker p , hvilken virkning denne situation - at den mest aktive del af befolkningen er ramt - har p bde disse unge mennesker og udviklingen i landet , s er det efter min mening yderst pkrvet , at vi ytrer os om dette emne og sender et signal i den rigtige retning .
<P>
Det er vigtigt for os at sttte og skabe rimelig adgang til lgemidler og vacciner .
Vi glder os derfor meget over holdningen hos kommissr Lamy , der vil arbejde for udviklingslandene og deres ret til at indfje en beskyttelsesklausul i WTO- og TRIPs-aftalerne .
<P>
Vi m arbejde for , at disse livreddende lgemidler str til rdighed til de lavest mulige priser .
Det har for Europa ogs den konsekvens , at der skal gives sttte til videregivelse af teknologi og sttte til den lokale produktionskapacitet .
Hvis vi mener det alvorligt med en global udvikling , skal Europa og alle involverede stille vsentlige krav og tage vsentlige skridt .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , resultaterne af behandlingen med lgemidler imod aids afhnger bl.a. af , om midlerne gives p den rigtige mde , det rigtige tidspunkt , i den rigtige dosis og under sagkyndig vejledning .
Her spiller betingelser ssom en god lokal infrastruktur og en stabil sundhedspleje en meget vigtig rolle .
Medicin virker optimalt , hvis kontinuiteten ved tildelingen og den sagkyndige vejledning under behandlingen sikres .
Ellers opstr der en reel fare for forkert behandling eller underbehandling .
For bekmpelsen af aids er en strukturel forbedring af sundhedsforholdene p stedet og bistand fra Verdenssundhedsorganisationen ndvendig , og Unionens arbejde herfor er derfor af strste betydning .
Kun p den mde arbejdes der p en langtidsudvikling .
P kort sigt dr der alt for mange mennesker , og derfor er det nu en prioritering at anbefale billige lgemidler , sdan som der sls til lyd for i beslutningsforslaget .
<P>
Beslutningsforslaget vedrrer det strkt forarmede Afrika .
Det Caribiske Omrde og ogs Sydstasien , hvor problematikken ligeledes er stor , m ikke glemmes i denne debat .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg tror , at vi kan vre tilfredse - min gruppe er det i alle tilflde - med , at denne debat finder sted p et vigtigt tidspunkt , hvor der foregr en proces , som mobiliser den internationale presse . Denne proces er for tiden afbrudt i Sydafrika , men har en symbolsk vrdi , fordi sprgsmlet er , om de fattige befolkninger har frsteret til adgang til medicin , der kan lette deres lidelser eller redde dem fra dden .
<P>
Det drejer sig om et vsentligt problem , og jeg glder mig dobbelt over , at de strste grupper her i Parlamentet er blevet enige om en flles tekst , der indeholder et strkt budskab . Det frste budskab glder medicinalindustrien og opfordrer den til at trkke sit sagsanlg mod Sydafrika tilbage , hvilket er vigtigt .
Det andet budskab er , at vi inden for rammerne af TRIPs-aftalen om intellektuel ejendomsret nsker en klar fortolkning , ja , endog en revision af denne aftale . Man kan sandelig glde sig over , at Europa-Kommissionen gennem hr .
Lamy forpligter sig hertil . Jeg tilslutter mig flgelig de parlamentsmedlemmer , der tidligere har haft ordet .
<P>
Et sidste tal inden jeg slutter . Vedrrende aids skal man vide , at patentmedicin koster nsten 100 gange mere end de generiske lgemidler med samme virkning , som fremstilles i lande , hvor der endnu ikke er indfrt patentregler .
Det er srlig tilfldet i Indien .
Dette br i hj grad f os til at overveje , om det er hensigtsmssigt at have en ordning til beskyttelse af intellektuel ejendomsret p et omrde som dette , hvor det er af afgrende betydning , at folk har lgemidler til rdighed .
Jeg tror , at denne proces vil stte fornyet gang i debatten , og at Europa-Parlamentets tiltalende holdning vil stte endnu mere gang i den .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , den franske forfatning , der stammer fra revolutionen i 1789 , indeholder en pligt til at gre oprr , hvilket p en udmrket mde synes at sammenfatte vores debat .
Det er de 34 millioner , der er ramt af aids , der har pligt til at gre oprr . De fleste af dem - mere end fire millioner smittede - bor i Sydafrika .
<P>
Hvad er mere normalt , nr man str over for en katastrofe , alle er enige om at betegne som humanitr , sundhedsmssig , demografisk , konomisk og social , end at man vil gre alt for at redde sine egne .
Det er vist ikke ndvendigt at erindre om , at takket vre behandling er livet for de syge i Vesten blevet betydeligt forlnget og forbedret , mens de syge i Afrika og Brasilien dr , fordi kun 5 % af dem bliver behandlet p grund af den for hje pris p lgemidler .
<P>
Derfor blev der i Sydafrika i 1997 vedtaget en lov , der gr det muligt for de syge at f en passende pleje .
Jeg mener , at det er uansvarligt af medicinalindustrien , at de har blokeret for denne lovgivning .
Rent faktisk er 400.000 sydafrikanere i denne periode blevet smittet med aids .
<P>
Ved at angribe Brasilien , som ved hjlp af landets egen behandling har fet reduceret aids-epidemien med godt halvdelen inden for WTO , har USA udvist en lige s beklagelig kynisme .
Ikke kun skal disse forflgelser standses , men hvad der er endnu vigtigere , skal de internationale handelsregler ogs revideres hurtigst muligt , s de bliver til strre gavn for menneskets sundhed .
Kvinder med mand og brn , der ikke har adgang til retrovir , stter aids-smittede brn i verden , som er dmt fra fdslen .
Er dette opfattelsen af den humanisme og solidaritet , vi pberber os i vores beslutninger ?
<P>
Jeg tror , at vi m tage til genmle , hr. formand , over for de 34 medicinalvirksomheders ligegyldighed og stadfste princippet om humanitr undtagelsestilstand .
Hvis der ikke blev erklret humanitr undtagelsestilstand , ville vi opfordre Kommissionen til at standse investeringstilskuddene til den europiske medicinalindustri , hvis den ikke trkker sagen mod Sydafrika tilbage .
Endvidere skal vi fremskynde etableringen af en international solidaritetsfond , der skal medfinansieres af medicinalindustrien .
For nr vi konfronteres med medicinalindustriens ligegyldighed og i betragtning af dens store udbytte , skal vi tvinge den til at investere i forskning og fremstilling af en vaccine , hvilket har frsteprioritet .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , 39 medicinalvirksomheders retssag imod den sydafrikanske regering om salget af billig medicin imod aids er et drama og samtidig et dilemma .
Et drama , fordi omfanget af problemet i Sydafrika , hvor millioner af mennesker lider af aids , nsten ikke er til at begribe .
Sydafrika er et af de mange lande , der konfronteres med disse problemer .
95 % af de hiv-smittede bor i udviklingslandene .
Afrika har mere end 25 millioner aids-patienter og Sydafrika 4 millioner .
Levealderen vil i Afrika falde med 20 r op imod r 2010 .
I Sydafrika har halvdelen af de unge allerede nu risiko for at d af denne sygdom .
Det er et drama , som alle disse lande sls med .
<P>
S er der dilemmaet for medicinalindustrien , som i mellemtiden har udviklet lgemidler , som har fet antallet af aids-ddsfald i Europa og USA til at falde med 75 % .
Denne medicin er imidlertid s dyr - efter nederlandske forhold 30.000 gylden rligt pr. patient - at de afrikanske aids-patienter ikke kan betale den .
Det er derfor forsteligt , at de afrikanske lande leder efter lsninger , f.eks. gennem efterligningsmedicin og parallelimport .
Det drejer sig jo om liv og dd for millioner af mennesker .
Prisforskellen er i strrelsesordenen fra 30.000 til 450 nederlandske gylden .
<P>
En retssag er efter vores mening ikke den rigtige mde at lse problemerne p .
Gennem samrd skal der findes lsninger , sdan som de i mellemtiden er fundet i Senegal , Cte d ' Ivoire og Uganda , hvor fem medicinalvirksomheder sammen med tre regeringer arbejder p en vsentligt billigere medicin .
I vrigt overdriver medicinalindustrien ofte sine omkostninger , for denne sektor opnr en enorm fortjeneste , isr p kosmetik , beroligende midler og vitaminer .
Aids-medicinen udgr kun en lille del af omstningen .
Vi slr alts til lyd for , at retssagerne i Sydafrika standses , og for en acceptabel lsning og anmoder Kommissionen om at trkke sin tidligere skrivelse til den sydafrikanske regering tilbage , hvori man sttter medicinalindustriens retssag , og i stedet for gre en indsats for at anvende TRIPs-aftalerne i Verdenshandelsorganisationen .
Europa skal vre solidarisk med aids-patienterne og ikke sttte de strkestes og rigestes ret .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , bekmpelsen af aids er ikke blot et sprgsml om prisen p medicin .
Der skal vre konomiske midler til infrastruktur med prver p patienten , diagnosticering og overvgning af patientens fremskridt .
S er der adgangen til medicin .
Prisen er naturligvis vsentlig .
Lgemiddelbranchen har sat priserne ned .
Men nsker vi at finansiere medicin , selv om prisen er 10 amerikanske dollars for behandling af en patient ?
Vi lader flelserne styre os i denne sammenhng .
Vi skal sikre , at vi har en strategi til finansiering af medicinen .
Regeringer i de fattige lande har ikke midlerne , selv om det kun er 10 amerikanske dollars for behandling af en patient .
<P>
De gode nyheder er , at priserne er lavere , og at de kan blive endnu lavere , hvis vi fr lgemiddelbranchen over p vores side .
De drlige nyheder er , at vi har brug for midler til organisering .
Jeg hber , at jeg som ordfrer kan udarbejde en leveringsdygtig pakke , som vil gavne de fattige , der lider , uden at lade flelserne styre os og uden at anbefale en lsning , som krver milliarder , og som jeg ved er umulig at levere .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , aids er en af de alvorligste tragedier i verden .
Bekmpelse af aids i Afrika skal have frsteprioritering .
Vigtig medicin imod aids og andre alvorlige sygdomme ssom malaria og tuberkulose skal vre gratis eller disponibel til meget lave og alts overkommelige priser i udviklingslandene .
Derfor sttter jeg beslutningsforslaget fuldt ud .
<P>
Derfor skal vi hurtigt og utvetydigt sttte den sydafrikanske regering i dens kamp for billig medicin .
Jeg er helt enig med den forrige taler i , at vi ikke kan bekmpe aids udelukkende med billig medicin .
Der skal udvikles en medicinal infrastruktur , s man kan kontrollere afgivelsen af medicin .
Der skal vre flere laboratorier og sagkyndigt personale .
Endvidere er der brug for simple ting som kleskabe .
Det er imidlertid heller ikke tilstrkkeligt .
<P>
Der skal ligeledes appelleres til den sociale infrastruktur . Kvindeorganisationer , fagforeninger og skoler skal i langt hjere grad sttes ind i kampen imod livstruende sygdomme .
Der er alts behov for utroligt mange penge samt et nyt initiativ .
Jeg foreslr , at der oprettes et europisk partnerskab , som skal finansieres med europiske og nationale midler fra offentlige og private bidrag , alts en kombination af forskningsmidler og penge til udviklingssamarbejde .
Forskningsmidlerne skal bruges til videnskabelig undersgelse og udviklingssamarbejdsmidlerne til opbygningen af en social og medicinal infrastruktur .
Denne forenede indsats muliggr afgrende fremskridt .
<P>
Dette emne vil fortsat st p dagsordenen i de kommende mneder , og jeg ser frem til et bredt samarbejde i Parlamentet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe sttter forslaget fuldt ud .
<P>
Jeg udtaler mig for det frste som lge og professor ved det medicinske fakultet , og jeg mindes , at vi tog fat p medicin og videnskab , ikke for at tjene penge , men for at redde menneskeliv gennem sundhed .
For det andet udtaler jeg mig som europer , og jeg vil sige , at Europa str i dyb historisk gld til Afrika , fordi det str bag en 100-rig proces , der har forarmet det afrikanske kontinent .
Derfor br vi bidrage til at lse de meget alvorlige problemer , som vi har udlst .
For det tredje tilhrer jeg venstrefljen , og i den egenskab vil jeg ppege , at nr der opstr en konflikt mellem befolkningens velfrd og behov og nogle f virksomheders monopolistiske interesser , skal befolkningen forsvares og de forskellige interesser forenes .
Jeg vil ogs ppege , at Den Internationale Valutafonds strukturtilpasningsfonde har bidraget til at forvrre situationen .
<SPEAKER ID=107 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med flgende kommentarer til adgangen til hiv / aids-medicin i udviklingslande eller det , vi foretrkker at kalde debatten om adgangen til centrale lgemidler til en overkommelig pris .
Jeg henviser grundlggende til det , som mine kolleger , kommissr Nielson og Lamy , allerede har sagt p tidligere mder .
<P>
Kommissionen har i over et r arbejdet p en lsning p grund af det presserende behov for handling vedrrende smitsomme sygdomme , der har en s dramatisk effekt p mange menneskers liv , isr de mest srbare i de fattigste lande eller omrder i verden .
Kommissionen godkendte en meddelelse om hiv / aids , malaria og tuberkulose inden for rammerne af et accelereret tiltag i september sidste r og vedtog for nylig det efterflgende handlingsprogram .
<P>
Fllesskabets nye politiske rammer drftes i mange internationale fora og p nationalt og regionalt plan med udviklingslande , det civile samfund , industrien , Europa-Parlamentet , medlemsstater , FN-organisationer , den amerikanske regering , G8 og mange andre .
Denne hringsproces fortstter , indtil Kommissionen formulerer specifikke arbejdsplaner med alle involverede parter .
<P>
Et af hovedsprgsmlene i disse drftelser er adgangen til centrale lgemidler til en overkommelig pris .
Dette vil muligvis kun kunne opns p bekostning af vigtige foranstaltninger til forebyggelse , styrkelse af sundhedssystemerne i udviklingslandene og langsigtede lsninger p problemerne som f.eks. udvikling af en aids- eller malariavaccine .
<P>
Vi har inden for vores nye politiske rammer bestrbt os p at kombinere de forskellige behov for indgriben , bde med hensyn til forebyggelse og behandling - og endog helbredelse i tilflde af malaria og tuberkulose - og med hensyn til det pgldende land , omrde , p internationalt eller globalt plan .
<P>
Man skal i forbindelse med sprgsmlet om centrale lgemidler til overkommelige priser ogs fokusere p forebyggelsestiltag , forskning og udvikling .
Alle disse omrder hnger sammen , og vi vil forsge at give dem samme prioritet .
<P>
Vi sttter fuldt ud den internationale forpligtelse til at snke priserne , da det er den mest effektive mde p kort sigt at opn overkommelige priser p .
EU vil gennem sine programmer til teknisk bistand og udvikling sttte forbedring af lgemiddelpolitikker og globale produktionskapaciteter i udviklingslandene for p mellemlangt sigt at opn mere overkommelige priser .
<P>
Vi vil insistere p at have s bred en debat som muligt , herunder mlrettede tiltag til fordel for de millioner af mennesker , der lider og dr af malaria og tuberkulose , og som - ligesom mennesker med hiv eller aids - ganske enkelt ikke har rd til medicin .
<P>
Som alle ved , kan malaria og tuberkulose behandles , uanset hvor komplicerede tilfldene er .
Det koster mellem 10 og 25 amerikanske dollars at behandle en patient , der lider af tuberkulose .
Behandling af hiv / aids er alt for dyrt for de fattigste mennesker .
<P>
Endelig vil jeg opfordre Parlamentet til ikke at glemme behovet for udvikling af en aids- og malariavaccine .
Krisen vil forvrres , hvis vi ikke fortstter foranstaltningerne til forebyggelse .
Der vil g noget tid endnu , inden der er udviklet vacciner .
Vi er dog p rette vej , og vi har strkt brug for udvikling p dette omrde .
<CHAPTER ID=8>
Afghanistan
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0184 / 2001 af van den Berg m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Afghanistan , herunder delggelse af kulturarven ;
<P>
B5-0194 / 2001 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen om situationen i Afghanistan , herunder delggelse af kulturarven ;
<P>
B5-0196 / 2001 af Malmstrm og Di Pietro for ELDR-Gruppen om delggelse af de antikke statuer i Afghanistan ;
<P>
B5-0203 / 2001 af Vander Taelen m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Afghanistan , herunder delggelse af verdens kulturelle og kunstneriske arv ;
<P>
B5-0213 / 2001 af Fraisse m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Afghanistan , herunder delggelse af kulturarven ;
<P>
B5-0219 / 2001 af Muscardini m.fl. for UEN-Gruppen om situationen i Afghanistan , herunder delggelse af kulturarven ;
<P>
B5-0222 / 2001 af Pack m.fl. for PPE-DE-Gruppen om situationen i Afghanistan .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Hr. formand og hr. kommissr , det er srgeligt , at jeg m lgge ud med at understrege , at statuerne er delagt . Begivenhederne taler deres tydelige sprog .
Vores beslutning holder dog i forbindelse med denne meget srgelige handling og advarsel til verden .
Undertrykkelsen af kvinders rettigheder i Afghanistan fortstter .
Jeg kommer fra en anden kultur og religion end det folk , der skabte Bamiyan Buddha-statuerne i det andet rhundrede , men vi deler alle arven og retten til fri bevgelighed , uddannelse og beskftigelse , uanset kn .
<P>
Med hensyn til statuerne var denne destruktion mere end blot en tbelig voldshandling fra et regime , der tilsyneladende nsker at sende os tilbage til middelalderen .
Vi mistede alle , uanset tro , nationalitet eller politisk holdning , en uerstattelig del af den flles arv , der binder os sammen her p jorden .
<P>
Et af Unionens grundlggende principper er , at religis og kulturel tolerance er integreret i et demokratisk og civiliseret samfund .
Denne forhandling viser derfor ikke blot vores afstandtagen til Taleban , den er ogs en pmindelse om , at der er krfter , som vi m vrne imod .
Taleban ser muligvis blot destruktionen af Buddha-statuerne som en nedrivning af sten , men vi i Europa ved bedre .
Vi ved , at afbrndingen af bger betd meget mere end blot afbrnding af bger .
Det symboliserede noget helt andet .
Jeg opfordrer Parlamentet til at sttte beslutningen og hber , at vi i Unionen kan fortstte vores samarbejde med alle regeringer og andre styrelser , der nsker at forhindre disse handlinger , og at vi sammen kan forhindre lignende katastrofer .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at det er ndvendigt frst at prcisere , som fru Garaud sagde , at der ikke er tale om et beslutningsforslag primrt om statuerne , men om situationen i Afghanistan .
Som vi ved , er hele befolkningen taget som gidsler af det fanatiske prstestyre , og episoden med statuerne er kun endnu et bevis p dette styres fanatiske karakter . Det er et styre , der nrer sig og vokser inden for dets madrasa , de skaldte skoler , som i sidste ende kun underviser i en enkelt ting , nemlig intolerance .
<P>
Den anden ting , som efter min mening er vigtig , er , at man skal gre op med en almindelig flelse af , at der ikke er ret meget at gre , for s vidt angr Afghanistan .
Jeg mener , at det modsatte er tilfldet .
Der er tre ting , der kan gres .
<P>
Den frste er sandsynligvis den vigtigste . Den Europiske Union , Kommissionen og De , hr. kommissr , skal indtage en yderst fast holdning over for Pakistan , for uden Pakistan ville der ikke vre noget Taleban-styre .
Det er en helt grundlggende forudstning .
EU skal lade forst , at hvis Pakistan holder fast ved , som det gr , at ville hjlpe og sttte Taleban-styret , bliver der ingen mulighed for at udvikle forbindelserne mellem Den Europiske Union og Pakistan .
<P>
En anden aktionsmulighed , og i denne forbindelse mener jeg , at vi kan takke en foregangsmand her i Parlamentet , general Morillon , er hinsides ethvert hykleri at sttte general Massoud udtrykkeligt .
Jeg mener ikke , at vi lngere kan skjule os bag pskud .
Jeg mener , at dette er den eneste organiserede modstand mod det nuvrende styre , og at vi skal give den magt .
<P>
Den tredje aktionsmulighed , som kan forekomme lidt mere indirekte , men som ogs er grundlggende , vedrrer FN ' s bistand  - som ydes temmelig indirekte , men heller ikke mere - via UNDCP , FN ' s internationale narkotikakontrolprogram , der ledes af hr . Arlacchi .
FN har sledes ydet en vsentlig sttte til Taleban-styret gennem programmer , som angiveligt har til forml at udrydde bestemte afgrder , men faktisk kun har bestet i at flytte disse nogle hundrede meter eller et par kilometer lngere vk , sledes at talebanerne har fet adgang til bde FN ' s bistand og fortjenester fra dyrkning af forbudte stoffer .
Man skal derfor stte UNDCP stolen for dren .
Jeg tror ogs , at vi skal arbejde for at forhindre , at hr . Pino Arlacchi genvlges i juli .
Denne mand skal begynde at studere sociologi og befri os for hans tilstedevrelse i en organisation af denne vigtighed .
<P>
Det er ndvendigt , at FN og EU , som finansierer dette program , samt medlemsstaterne , som finansierer UNDCP , klart og tydeligt opfordrer til at standse ethvert program for bistand til Afghanistan til udryddelse af dyrkning af stoffer .
Det er ogs ndvendigt , at f russerne , som generelt har infiltreret kredsen omkring hr . Arlacchis og har en rkke mildest talt tvivlsomme forbindelser - jeg siger ikke mere - til at forst , at de skal tage hjem , sledes at vi igen kan f en sund forvaltning af FN ' s srprogram og herved holde op med at sttte det nuvrende styre .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , hvor er vi henne med vores beslutningsforslag , konventioner , traktater og rettigheder til beskyttelse af den kulturelle arv , med sloganet " kvinderettigheder er menneskerettigheder " , nr en gruppe mennesker ganske enkelt delgger kulturel arv i en ekstremistisk religions navn , nr kvinder dagligt tvinges til at forngte sig selv , gemme sig bag tunge trklder med et fngselsgitter for jnene !
Kvinder , som nsten bevger sig svvende fremad , som sttes adskilt bag gardiner i de offentlige transportmidler , som forpligtes til at opgive deres arbejde - hele tiden adskilt , srskilt , srskilt , hele tiden ydmyget , mishandlet og undertrykt .
P den mde tvinges folk faktisk til at flytte , migrere , p grund af den umenneskelige situation i Afghanistan .
<P>
Hvad skal der ske for at f Taleban-styret p andre tanker ?
For mange statuer er det faktisk for sent .
Det er dramatisk , og efter min mening var det godt , at det internationale samfund protesterede imod denne statuedelggelse i 2001 .
Protesten kom ikke kun fra Vesten eller Dalai Lama , men ogs fra egne trosfller , som inds , at det drejede sig om kulturel arv og ikke om udelukkende religise symboler .
Protesten var hjrstet .
Det er godt , at problematikken om undertrykkelsen og den uvrdige behandling af kvinder i Afghanistan samtidig fr den lnge fortjente opmrksomhed . Det skal der ogs protesteres imod i hele verden .
<P>
Taleban-styret undertrykker ikke kun sine egne kvinder . Den lokale britiske rapporter for BBC blev for nylig udvist .
Hendes kritik af statuedelggelsen var lidt for skarp , og derfor skulle pressekontoret , som eksisterede siden 1950 , lukkes .
Jeg er alts meget lidt optimistisk , for ikke at sige pessimistisk , med hensyn til det gehr , som dette beslutningsforslag vil vinde hos Taleban-styret .
Forhbentlig er der ingen , der finder p at yde styret finansiel bistand eller levere vben .
Sdan ser man , hvad det kan fre til , nr et dogme bliver til lov .
Det er godt , at Parlamentet reagerer .
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance sttter beslutningsforslaget fuldt ud .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , er der virkelig ingen forbindelse mellem disse to sprgsml : delggelse af en arv og den systematiske undertrykkelse af kvinder ?
Tillad mig at forklare disse to punkter i vores flles beslutningsforslag .
<P>
" Arv " er ikke det rigtige ord , fordi det betegner selve arvestykket .
Jeg foretrkker at genoptage den skelnen , en fransk filosof , Jean Luc Nancy , beskrev for to dage siden i et dagblad , mellem symbolet og afguden .
Symbolet er muligheden for at udtrykke mennesket , hvis evne til sandhed aldrig udtmmes .
Symbolets form er naturligvis statuerne , som ogs tjener som afguder .
Afguden er selve symbolets fulde og hele , men temmelig begrnsede tilstedevrelse .
Det er den mske omvendte fremstilling af symbolet .
I begge tilflde smelter symbolet og afguden imidlertid sammen i afbildningen og menneskets adgang ud over ham selv .
I begge tilflde er kvinderne i Afghanistan fuldstndig bervet disse to ting .
<P>
Tillad mig at forklare , hvad bervelse er .
Jeg vil ikke beskrive bervelse , men stte passende ord p .
Ordet " forskelsbehandling " i vores flles beslutningsforslag ligesom i Rdets flleserklring fra januar og i FN ' s og de internationale organisationers tekster generer mig , for forskelsbehandling finder sted i et rum , som skal indeholde et flles minimum for , at der kan vre tale om forskelsbehandling .
Forskelsbehandling flger efter udelukkelse .
<P>
Vi str over for nogle kvinder , som er forment adgang til beskftigelse og uddannelse , og som er udelukket fra det offentlige rum .
Dette krver negative ord .
Det er sdanne ord , der skal anvendes .
<P>
Jeg har svrt ved at tro , at hngning eller slag i offentlighed hrer under forskelsbehandling .
<P>
Lad mig sige , at vi efter min mening er fanget i en sproglig formildelse , som jeg ikke synes er tilfredsstillende , og vi parlamentsmedlemmer skal vre meget opmrksomme p dette .
For bag alt dette , bag alle disse ord og bag dette internationale sprog , hvor der anvendes de samme ord for de vestlige demokratier som for det , der foregr i Afghanistan , ligger vores manglende evne til at gre noget .
Hvem beskytter talebanerne ?
Hvem sttter dem ?
Pakistan .
Hvem beskytter dem ?
Behver jeg at svare ?
Kan De svare sammen med mig ?
Hvorfor tog vi ud for at kmpe mod Sadam Hussein ?
Hvorfor indleder vi sanktioner mod Irak ?
Hvorfor indleder vi ikke sanktioner mod Afghanistan ?
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , hvad foregr der i terroristers hoveder ?
Efter ordre fra Taleban-chef Mohammed Omar blev de to verdensbermte Buddha-statuer i Bamian fuldstndig delagt , uden hensyntagen til alle internationale protester .
Disse rtusinder gamle skatte , der hrer til den flles kulturarv , er uerstattelige .
Ikke engang lftet om yderligere bistand til dette fuldstndig forarmede land kunne afholde de selvudnvnte gudskrigere fra deres skndige handlinger .
De behersker Afghanistan , fordriver anderledes tnkende , udnytter landet , menneskerettigheder bliver trdt under fode , kvinder har ingen muligheder for at g i skole - det har mine kvindelige kolleger ppeget - og optrde offentligt .
Befolkningen lever i den mrke Middelalder .
I Koranen str der , at religions- og samvittighedsfrihed foruden retfrdighed udgr centrale elementer i den islamiske samfundsorden .
Disse bud blev fortolket forkert af mullaherne , et misbrug , der er utilgiveligt .
Pakistan greb som talebanernes nrmeste allierede ind uden held .
Hr. kommissr , her m EU g aktivt ind .
Vi fra PPE-DE-Gruppen mener , at det internationale samfund br fordmme denne fanatisme og vandalisme !
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme">
Hr. formand , jeg vil gerne kort forklare vores holdning i denne sag med fire punkter .
<P>
For det frste er det uacceptabelt , at vi skal kunne g ind for , hvad jeg ganske enkelt vil kalde et omrde uden ret og anerkendelse af grundlggende humanisme .
Jeg tror ikke , at Europa p noget tidspunkt kan finde sig i en sdan situation , og jeg tror , at alle fler det uanset tilhrsforhold via de to aspekter , fru Fraisse allerede har nvnt .
<P>
For det andet er det klart , at reduceringen af antallet af symboler , som hnger sammen med , hvad kvinder og mnd m tro , er et afgrende element , men hvad der er endnu mere alvorligt , br det , at man ngter kvinderne enhver vrdighed med hensyn til deres rettigheder f os til at handle fuldt ud , og dette punkt fortjener naturligvis helt sikkert at blive taget op .
<P>
Det tredje punkt er islam .
Jeg mener , at man ogs skal turde sige , at en rkke personer , der kender islam godt , har protesteret mod den nuvrende situation i Afghanistan , og vi m ikke i de vestlige vrdiers navn afvise den sandhed , at en rkke kvinder og mnd med tilknytning til islam er imod de begivenheder , der finder sted i Afghanistan i dag .
<P>
Fra nu af skal budskabet om pluralisme i ider og holdninger , som skal vre Europas budskab , afgjort spredes .
Der er sledes ingen , der skal lgges for had , men det drejer sig udelukkende om hensynet til intervention .
<P>
For det fjerde og som konklusion henstiller vi i punkt 12 i vores beslutningsforslag til FN om straks at nedstte en uafhngig kommission , der skal undersge menneskerettighedskrnkelserne i Afghanistan .
Vi skal aftale et mde .
Hvis FN ikke nsker eller tr nedstte en sdan kommission , er det mske op til Europa-Parlamentet at tage initiativ til at nedstte en sdan p baggrund af de vrdier , som er vores .
Det er der Europa er ventet , for det har sine vrdier og sin tolerance , det skal vise beslutsomhed , og mske er mdet aftalt .
Hvis FN ikke handler , er det op til os at gre det .
Det drejer sig om et meget tydeligt budskab til talebanerne , et budskab , det forhbentlig er lykkedes mig at formidle til Dem .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , offentligheden blev med rette oprrt frst over udsigten til og dernst bekrftelsen af delggelsen af kmpestatuerne i Bamiyan-dalen .
<P>
De pgldende iagttagere har ikke undladt at gre opmrksom p , at denne indignation kom lidt sent , og at man burde have givet udtryk for den ved talebanernes magtovertagelse p grund af det gammeldags og brutale styre , de indfrte uden hensyn til det afghanske folks mest grundlggende rettigheder .
<P>
Denne kritik har ikke kunnet undg at n Parlamentet , som har reageret flere gange , sidste gang den 30. november 2000 , hvor vi med det ndvendige eftertryk protesterede imod det nuvrende styre og trykkede p alarmknappen i forbindelse med hele befolkningens tragiske humanitre situation .
<P>
Fru formand for Rdet , Parlamentet glder sig over de flles holdninger , der blev vedtaget den 22. januar og isr den 21. februar i r , men vi sprger os selv , om tiden ikke er inde nu til bent at yde den ndvendige politiske sttte til de eneste styrker , der under kommandant Massouds ledelse fortsat yder modstand , og jeg vil vre Dem taknemmelig for et meget klart svar herp .
<P>
Hr. kommissr , De ved , at vores bekymring ogs angr den tragedie , der truer 1 million mennesker i Afghanistan med sult , selv i henhold til FN ' s vicegeneralsekretr for humanitre anliggender .
Under den foregende debat her i Parlamentet har jeg allerede spurgt Dem herom .
<P>
Tillad mig at sprge Dem , hvor vi str i dag i forbindelse med , hvilken hjlp Unionen kan yde alle truede befolkninger , herunder de mest isolerede befolkninger nordp ?
Mener De ikke , at faldskrmsnedkastning af fdevarer i denne forbindelse ville kunne og mske burde overvejes ?
<SPEAKER ID=116 NAME="Liikanen">
. ( EN ) Hr. formand , den civiliserede verden er chokeret over den nylige bekendtgrelse fra lederen af Taleban , Mullah Omar , om , at de to statuer af Buddha i Bamiyan skulle destrueres , da de var ugudelige og ikke-islamiske .
Det fremgr nu af pressemeddelelser , at statuerne er destrueret trods appeller fra verdensledere , FN ' s Generalforsamling og internationale organisationer , herunder EU .
<P>
Det internationale samfund har trods enighed om dette sprgsml ikke kunnet gre andet end at appellere til Mullah Omar om at ndre holdning .
Han har ikke vret villig til at mde reprsentanter for UNESCO , der var rejst til Kandahar for at mde ham .
EU ' s trojka har ogs forsgt at f et mde i stand fra Islamabad , men uden held .
Taleban-gruppen er isoleret af FN-sanktioner og har gentagne gange fet at vide af det internationale samfund , at militr sejr ikke medfrer diplomatisk anerkendelse for Taleban-organisationen i Afghanistan .
En fredsaftale med alle parter i konflikten vil vre det eneste grundlag for holdbare lsninger p tragedien for Afghanistans befolkning .
<P>
Kulturel vandalisme som den i Bamiyan i denne uge ansporer ikke det internationale samfund til at indlede en dialog med denne gruppe .
I mellemtiden fortstter de menneskelige tragedier i Afghanistan som flge af den vrste trke i landet i 30 r og naturligvis som flge af konflikten , der er fortsat gennem hele vinteren .
Man regner med , at der er mindst en halv million fordrevne personer i Afghanistan .
I de seneste mneder har 170.000 forladt Afghanistan og sgt tilflugt i flygtningelejre i Pakistan , og man regner med , at 1.000 mennesker krydser grnserne fra Afghanistan til Iran om dagen .
<P>
Kommissionen fortstter gennem ECHO og budgettet til hjlp for fordrevne mennesker med at yde humanitrhjlp via FN og ngo ' er , bde i Afghanistan , Iran og Pakistan , herunder til desarmering af miner .
Det har belbet sig til over 400 millioner euro i de sidste 10 r .
ECHO har allerede fastsat 2,5 millioner euro til sttte af programmer for integreret udvikling i Afghanistan samt flygtninge i Pakistan i r .
Der er planlagt yderligere sttte til omrder , der er ramt af trken eller konflikten .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=9>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Situationen i Zimbabwe - B5-0183 / 2001 af Glenys Kinnock m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0197 / 2001 af Mulder m.fl. for ELDR-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0204 / 2001 af Maes og Lucas for VERTS / ALE-Gruppen om situationen i Zimbabwe ;
<P>
B5-0214 / 2001 af Morgantini for GUE / NGL-Gruppen om Zimbabwe ;
<P>
B5-0223 / 2001 af Van Orden m.fl. for PPE-DE-Gruppen om situationen i Zimbabwe .
<P>
Brn , som er blevet bortfrt af den ene af deres forldre- B5-0185 / 2001 af Van Lancker og Terrn i Cus for PSE-Gruppen om brn , som er blevet bortfrt i et andet land ;
<P>
B5-0198 / 2001 af Ries for ELDR-Gruppen om brn , som er blevet bortfrt af den ene af deres forldre ;
<P>
B5-0205 / 2001 af Jonckheer og Lannoye for VERTS / ALE-Gruppen om internationale brnebortfrelser ;
<P>
B5-0215 / 2001 af Di Lello Finuoli m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om brn , som er blevet bortfrt af den ene af deres forldre ;
<P>
B5-0224 / 2001 af Banotti for PPE-DE-Gruppen om brn , som er blevet bortfrt i et andet land .
<P>
Cabinda- B5-0186 / 2001 af Soares m.fl. for PSE-Gruppen om bortfrelsen af tre portugisiske statsborgere i Cabinda i Angola ;
<P>
B5-0206 / 2001 af Maes for VERTS / ALE-Gruppen om Cabinda ( Angola ) ;
<P>
B5-0216 / 2001 af Miranda for GUE / NGL-Gruppen om bortfrelsen af portugisiske statsborgere i Cabinda , Angola ;
<P>
B5-0225 / 2001 af Pacheco Pereira og Graa Moura for PPE-DE-Gruppen og Queir og Ribeiro e Castro for UEN-Gruppen om bortfrelsen af tre portugisiske statsborgere i Cabinda i Angola .
<P>
Situationen i Kalimantan- B5-0187 / 2001 af Candal m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Kalimantan ( den indonesiske del af Borneo ) ;
<P>
B5-0199 / 2001 af Maaten for ELDR-Gruppen om situationen i den indonesiske provins Central Kalimantan ;
<P>
B5-0207 / 2001 af McKenna m.fl. for VERTS / ALE-Gruppen om situationen i den indonesiske provins Central Kalimantan ;
<P>
B5-0217 / 2001 af Vinci og Frahm for GUE / NGL-Gruppen om volden i Kalimantan ;
<P>
B5-0226 / 2001 af Maij-Weggen og Posselt for PPE-DE-Gruppen om volden i Indonesien , srlig i Kalimantan .
<P>
Situationen i Turkmenistan- B5-0188 / 2001 af Sakellariou m.fl. for PSE-Gruppen om Turkmenistan ;
<P>
B5-0192 / 2001 af Belder for EDD-Gruppen om situationen i Turkmenistan ;
<P>
B5-0200 / 2001 af Thors for ELDR-Gruppen om Turkmenistan ;
<P>
B5-0208 / 2001 af Staes for VERTS / ALE-Gruppen om menneskerettighederne i Turkmenistan .
<P>
Situationen i Zimbabwe
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , Europa har i mange r kmpet for Zimbabwes uafhngighed , hvor frihed og demokrati skulle dominere til trods for folkets hudfarve .
Med det demokrati skulle der etableres et uafhngigt retsvsen og en adskillelse af den politiske og retlige magt .
<P>
20 r efter Zimbabwes uafhngighed kan vi kun konstatere , at Mugabe-regeringen ikke har opnet ret meget .
konomien gr tilbage , og med hensyn til menneskerettighederne er sprgsmlet , om det er meget bedre end for 20 r siden .
Det mest mrkelige er , at resten af Afrika og isr det sydlige Afrika ser tavst til fra sidelinjen .
Min gruppe mener , at Kommissionen skal optrde lige s hrdt over for dette styre , som den gjorde tidligere over for andre regeringer i det sydlige Afrika , som krnkede menneskerettighederne .
Hvis ikke , kan denne problematik brede sig til resten af Afrika , og det kan f katastrofale flger .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , siden Zimbabwe besluttede at deltage i krigen i Congo , er den konomiske situation i landet blevet vrre dag for dag .
Landet kan ganske enkelt ikke tillade sig denne krig , men i stedet for at trkke sig tilbage valgte regeringen i Zimbabwe benbart at skabe nye problemer og finde syndebukke .
Den mde , som landreformen blev grebet an p , har forvrret den konomiske og sociale situation , og nu , hvor oppositionspartierne har succes , til trods for alle intimideringsforsgene , som vi selv har vret vidne til , sger hr . Mugabe tilflugt i menneskerettighedskrnkelser .
I Zimbabwe hersker der ikke kun kaos , men ogs terror .
Et statsoverhoved , som kaster sit eget land ud i kaos og forflger sit eget folk , fortjener faktisk ikke vores respekt .
Dialogen mellem EU og Zimbabwe inden for rammerne af AVS skal alts bruges til at ndre situationen .
Vi mener derfor , at enhver officiel kontakt med Mugabe kun er acceptabel , hvis formlet er at f genoprettet retsstaten og hndhve menneskerettighederne , og hvis den finder sted inden for rammerne af fredsforhandlingerne i Centralafrika .
I den henseende distancerer vi os fra punkt 16 i kompromisforslaget , fordi vi har forstelse for den belgiske regering , den franske prsident og hr . Nielson , som har modtaget prsident Mugabe inden for rammerne af disse fredsforhandlinger .
Vi sttter derfor Den Liberale Gruppes ndringsforslag , men befolkningen i EU og i Zimbabwe forventer s hurtige resultater .
Vi forventer , at presset ges sledes , at der sttes en stopper for Mugabes kyniske holdning , som stadigvk stttes af sine gamle fller , og at retsstaten i stedet for genoprettes .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , som initiativtager til denne beslutning mdtes jeg her til morgen med medlemmer af modstandsbevgelsen i Zimbabwe - Movement for Democratic Change .
De fortalte , at Zimbabwe gennemlever et sandt helvede .
Europas bestrbelser p at skabe diplomati har kun givet negative resultater .
Mugabe er leder af en stat , der dag efter dag udstter uskyldige mennesker for ulykke , mord , brutalitet og trusler .
De har indtrngende anmodet om samme normer for demokrati , lovregler og menneskerettigheder i Afrika som i Europa .
De har fortalt mig , at de ikke nsker andenrangsstatus i denne henseende .
De nsker Mugabe arresteret , s snart han stter sine ben i en europisk stat .
Der er tilsyneladende en norm i Europa for behandling af hjreorienterede diktatorer og en anden for tyranner og terrorister som Mugabe .
I stedet for hndjern fr han champagne i Bruxelles og Paris .
<P>
I vores strke beslutning , som er godkendt af de reprsentanter for Moverment for Democratic Change , som vi har mdt i dag , fordmmer vi Mugabe og hans regime og anmoder om ophvelse af EU-bistand gennem Zimbabwes regeringskanaler , identifikation af Mugabes omfattende oversiske aktiver , pkaldelse af procedurerne i Cotonou-aftalens artikel 96 og krav om , at Zimbabwes regering respekterer sine egne love .
Vores budskab er klart og tydeligt .
Jeg anbefaler denne beslutning uden ndringer .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , to politikere fra Zimbabwe lytter til vores forhandling i dag .
De har tidligere vret udsat for tortur , og deres kolleger er drbt .
Under frokosten fortalte de stille og roligt , at de er her nu , men at de vil blive arresteret og slet ihjel , nr de vender hjem .
De har allerede overskredet tiden . De skulle have vret drbt for to uger siden .
<P>
Vi sidder her og vrider vores hnder , udarbejder beslutninger , taler om menneskerettigheder , men vi er tilsyneladende dobbeltmoralske .
Hvis den sorte befolkning drber hinanden , kigger vi vk og lader dem fortstte .
Det er i orden , at en hjreorienteret diktator som Pinochet bliver arresteret for krnkelse af menneskerettigheder i Chile .
Hvorfor behandler vi mennesker med en anden hudfarve anderledes ?
Vi br have samme norm for alle .
Vi skal ikke blot vre en global konomi , men en global familie .
Men er det sdan , vi opfrer os ?
Vi m gre noget ved det .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Ducarme">
Hr. formand , jeg er enig med fru Maes .
<P>
Jeg fortstter p fransk for at vise , at vi rent faktisk br have en flles holdning .
<P>
Det str klart , at der er nationalt kaos i Zimbabwe .
Man lader hnt om menneskerettighederne .
Skal man derfor lave en karantneafsprring , der bevirker , at der ikke finder en dialog sted ?
Nej . En sdan afsprring er ndvendig , men den skal tydeligt vise , hvad man nsker , nr man mder disse forhandlingspartnere .
Jeg vil sige til vores kollega , som lige har haft ordet , at der ikke blev sknket champagne i Bruxelles , men der blev opfordret til fasthed og erindret om vrdier , for hvis vi vil bevare befolkningens interesser , skal vi fortstte med at markere vores holdning ogs over for myndighederne i Zimbabwe .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig , at det ndringsforslag , vi har stillet for at understrege , at vi hver gang skal erindre om retten , skal beskrive det reelle omfang af menneskerettighederne .
Det er et vigtigt element .
Lad os ikke allerede nu fordmme dem , der forsvarer dette synspunkt , men lad os opfordre hele Det Europiske Fllesskab , hvad enten det er Kommissionen , Parlamentet eller medlemsstaterne , til p dette vigtige omrde hver gang at erindre om , hvor vigtige menneskerettighederne og rettigheder generelt er .
Derfor hber jeg inderligt , at Parlamentet vil vedtage vores ndringsforslag .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , Zimbabwe-beslutningen taler sit tydelige sprog og efterlader ingen tvivl om , at vi drager prsident Mugabe personligt til ansvar for tilstandene i landet .
Han er desvrre ikke modtagelig for rdgivning og forslag , som stammer fra hans eget land eller fra udlandet , medmindre de ledsages af konkrete foranstaltninger .
Derfor opfordrer vi EU til at suspendere alt samarbejde , der forlber gennem regeringens organer .
Herudover er det et vigtigt budskab at sende til Mugabe , at der ikke lngere findes en relevant politisk lejr i Europa , der kan agere politisk sponsor .
<P>
Jeg kunne dog godt tnke mig , at der blev talt et flles tydeligt sprog fra Kommissionens og Rdets side .
Bilateralt blev udviklingssamarbejdet godt nok i hj grad neddroslet , men jeg vil gerne anmode rdsformandskabet om at understrege ndvendigheden af en flles fremgangsmde over for isr Jospin-regeringen .
Hvis Frankrig nsker strre indflydelse i regionen , br landet snarere satse p fremtidens krfter .
I denne del af Afrika lykkes det ofte det civile samfund selv at overvinde autokratiske strukturer , og derefter husker man , hvem i Europa der spillede p den forkerte hest .
Vi m ikke vente , til det hele bryder sammen dernede !
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , dette er en af de f gange , hvor jeg faktisk har talt om et aktuelt eller presserende emne i Parlamentet , men jeg er motiveret af chokblgerne , og eftervirkningerne af begivenhederne i Zimbabwe har net selv min valgkreds i Yorkshire i Nordengland p en rkke omrder inden for de seneste uger .
<P>
Det startede med et besg af en ung mand fra Zimbabwe hos vores lokale asylsgerorganisation .
Han var et aktivt medlem af Movement for Democracy Change .
Han og hans forlovede er flygtet i frygt for deres liv , frst til Sydafrika , hvor der ikke var sikkert , og derefter til Det Forenede Kongerige , men desvrre vil hans forlovede formentlig blive sendt tilbage - til hvad , ved vi ikke , men vi frygter det vrste .
<P>
Og i sidste uge i Ripon i Yorkshire blev jeg bedt om at deltage i et mde med et medlem af Zimbabwes parlament , en skyggeminister .
Han talte lavmlt om sine hb for Zimbabwe , et land med stort potentiale , men hvor demokrati og menneskerettigheder ngtes , som alle ved , og hvor loven tilsidesttes .
Han fortalte , at han har vret udsat for vold , at han hver dag frygter for sin kone og sin familie , og som vi netop har hrt , frygter for , hvad der vil ske ham , nr han vender tilbage den 17. marts .
<P>
Nr mennesker flygter fra en anden verdensdel af frygt for deres liv , og nr demokratisk valgte politikere frygter for deres liv , skal Europa vise omverdenen , at det er helt uacceptabelt .
Jeg mener , at vores beslutning er klar og tydelig , og jeg hber , at den fr al den sttte , den fortjener .
<P>
<P>
Brn , som er blevet bortfrt af den ene af deres forldre
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , i dag behandler vi under den aktuelle og uopsttelige debat en sag om brnebortfrelse , nemlig den om Limet-brnene , som ikke har besgt deres far i revis til trods for domsafsigelser og diplomatisk indsats .
At denne sag str p listen over hastesager i dag , skyldes , at der er mulighed for , at den p kort sigt genoptages takket vre den belgiske regerings indsats og Kenyas prsident Arap Mois lfter , og den har nu brug for et lille skub af Parlamentet for at komme p det rigtige spor .
Men det , at vi i dag behandler denne sag , m ikke f os til at glemme , at bortfrelsen af Limet-brnene kun er toppen af isbjerget .
Mange af os er involverede i sager om forldres brnebortfrelser , nogle gange som mglere for et land .
Jeg har kendskab til mange sager om forldre i Belgien , hvis brn er blevet bortfrt til Tunesien , Marokko , Libanon og sgar til USA , og ogs i EU fratages mange brn deres ret til en af deres forldre .
I en nylig rapport lste jeg , at der er mere end 1.800 verserende sager om brn under Haag-konventionen , og det drejer sig kun om de 47 lande , som har ratificeret konventionen , og ikke engang om de sager , som behandles under Luxembourg-konventionen .
Alle disse brn har krav p to forldre , og Parlamentet har srget for , at det er medtaget klart og tydeligt i Unionens charter om grundlggende rettigheder , som blev offentliggjort i Nice , sgar klarere end i New York-konventionen .
Det er endnu en grund til at srge for , at dette charter medtages i traktaten .
<P>
Jeg hber , at vedtagelsen af dette beslutningsforslag hjlper med at sikre Limet-brnene deres ret til begge forldre , men jeg er lige s overbevist om , at Parlamentet , og forhbentlig ogs Kommissionen , skal tage mange initiativer for at give alle disse andre brn og deres forldre deres rettigheder tilbage .
Jeg er overbevist om , at Parlamentet har den politiske vilje til at gre det .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , jeg vil p vegne af fru Ries understrege beslutningsforslagets betydning .
Beslutningsforslaget behandler ganske vist kun n sag , men reflekterer alligevel over problematikken med en europisk og endda international dimension .
Det er kendsgerninger , som desvrre forekommer mere og mere , og som betyder en krnkelse af de internationale aftaler .
Det drejer sig om delggelsen af en fars eller mors liv , af brnenes og de tilhrende omgivelsers liv . Hr .
Limet har kmpet i mere end to r for sine brn , som han havde forldremyndigheden over , og som blev bortfrt af hans ekskone og frt til Kenya .
Brnenes mor blev for nylig idmt et rs ubetinget fngsel for brnebortfrelse , men til trods for de juridiske skridt og bde de belgiske og europiske politiske myndigheders indblanding , isr hr . Prodis , er chancen for , at hr .
Limet ser sine brn igen , nsten nul . En lsning er derfor pkrvet , og med hensyn til dette prcise tilflde anmoder jeg Kommissionen og Rdet om at opfordre regeringen i Kenya til at lade retten ske fyldest .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , i forbindelse med det vanskelige menneskelige problem , som fremlgges i beslutningsforslaget , nemlig forldres brnebortfrelser , vil jeg understrege to ting .
<P>
Vi kender alle de mange konventioner , artikel 24 i Unionens charter om grundlggende rettigheder , Haag-konventionen og ogs de mange eksempler fra praksis , som fru Van Lancker allerede har nvnt .
Der er to store problemer , som str i vejen for en lsning .
For det frste at mange af de eksisterende aftaler mellem lande og sgar inden for Unionen er forskellige og ikke harmoniserede , hvorfor det er umuligt eller nsten umuligt at finde en lsning .
Det skal der gres noget ved .
For det andet er en lsning ofte udelukket , hvis en forlder , som bortfrer et barn og har bopl i f.eks. Tyskland , rent faktisk bor i Grkenland .
Det medfrer , at de professionelle ngo ' er , som Belgien har mange af , selv m p undersgelse og forsge at finde og bringe brnene tilbage .
Derfor hber Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , at beslutningsforslaget ikke gemmes vk , og at det kan vre det ndvendige incitament .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , som Parlamentets mgler for brn , der er bortfrt p tvrs af grnser , har jeg i et stykke tid vret involveret i de Brouwer-Limet-sagen .
Jeg vil frst og fremmest gerne berolige ofrenes forldre , som har udtrykt bekymring for , at denne beslutning omhandler en specifik sag , med , at alle tragedier er af lige stor betydning .
Mit primre ml i dag er at sikre , at kommunikationsvejene , som synes at vre bne for frste gang siden Limet-tragedien , styrkes , og at der sker fremskridt , s brnene kan vende hjem s hurtigt som muligt .
Det er hovedformlet med beslutningen .
<P>
I medlemsstaterne behandler politiet og andre myndigheder alt for ofte bortfrelsen af et barn som et familieproblem frem for en kriminel handling .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de kenyanske myndigheder og isr prsident Moi for enhver hjlp , de kan give for at sikre et positivt resultat .
Det er min klare holdning , at brnene har ret til at kende begge forldre , og denne ret blev nje respekteret indtil august 1998 , hvor brnene ikke vendte hjem til deres far i Belgien .
Siden da er brnene ngtet adgang til den ene af forldrene , i dette tilflde faderen .
Han har givet udtryk for , at brnene , nr de returneres til ham , stadig kan besge deres mor , og dermed genoprettes brnenes ret til et forhold til begge forldre .
<P>
I nste uge vil jeg deltage i Haag-konferencen , hvor en srlig kommission vil mdes for at gennemg den praktiske gennemfrelse af Haag-konventionen om civilretlige virkninger af internationale brnebortfrelser .
Vi har en stor opgave foran os , men jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege , at alle , der har undertegnet Haag-konventionen , har accepteret ikke blot at beskytte deres egne borgere , som kan blive ofre for brnebortfrelser , men ogs at hjlpe ofre for brnebortfrelser beget af personer fra deres eget land .
Processen gr begge veje .
Hvis konventionen skal vre en succes , er fuldt samarbejde af alle , der har tiltrdt konventionen , afgrende .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="PT" NAME="Soares">
Hr. formand , forholdene i Cabinda , som optager den offentlige mening i Portugal , Angola og andre lande , er virkelig uacceptable , og alle de portugisiske medlemmer af de forskellige politiske grupper her i Parlamentet er enige om at stille et beslutningsforslag , som vi anbefaler vedtaget .
Det er et moderat beslutningsforslag , hvis forml er at fordmme det uacceptable i , at uskyldige er blevet bortfrt for at opn politiske ml .
Det er ikke de dybereliggende forhold , der tages op , men der sttes sprgsmlstegn ved , om det er legitimt , at en organisation , der kalder sig revolutionr , bortfrer uskyldige fra andre lande og benytter disse bortfrelser til at lgge pres p den politiske ledelse i andre stater for at opn en vis anerkendelse .
Dt kan ikke accepteres !
<P>
Det kan bestemt heller ikke accepteres , at der er politiske flygtninge - og jeg fler meget for politiske flygtninge , for jeg har selv i mange r vret i eksil - der benytter sig af de lande , hvor de opholder sig , i dette tilflde f.eks. Frankrig , og truer med repressalier over for andre lande , f.eks. Portugal , for at opn et politisk ml . Det kan virkelig ikke accepteres .
Derfor appellerer jeg i frste rkke til organisationen FLEC om at indse , at den ved at benytte disse terroristiske metoder mister anseelse og ikke p nogen mde nr sine ml .
Derefter appellerer jeg til Europa-Parlamentet om , at det sammen med Rdet og Kommissionen p det indstndigste fordmmer disse metoder , der kan sprede sig .
Der er mange lande med store konflikter , men individets rettigheder m der altid vrnes om .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi tilslutter os gerne beslutningsforslaget .
Af humanitre grunde kan vi ikke gre andet end at fordmme gidseltagning af borgere p det strengeste .
Vi sttter derfor beslutningsforslaget i hb om , at de involverede mennesker lslades hurtigst muligt og kan vende hjem til deres familier .
I den forbindelse m vi dog ikke glemme , at hele Angolas befolkning allerede i mange r er holdt som gidsel af en borgerkrig , som ikke ser ud til at f ende .
Det er en skandale , som allerede har varet alt for lnge , at bde de vbnede regeringsstyrker og vbnede grupper fra oprrsbevgelserne gang p gang hvner sig p civilbefolkningen .
Jeg hber derfor , at det pres , som Unionen kan udve til fordel for fredsprocessen , ogs stter en stopper for de umenneskelige forhold i Angola .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg vil gerne som det allerfrste udtrykke min bekymring over den svre og vanskelige situation , som de otte portugisere , der er gidsler hos forskellige fraktioner af FLEC , befinder sig i , udtale min solidaritet med deres familier og mit dybtflte nske om , at de hurtigst muligt bliver frigivet uden betingelser , hvorfor jeg mener , at den portugisiske regering br udfolde alle sine bestrbelser for at n dette ml .
Det var i vrigt i prcis denne hensigt og i allerstrste diskretion , at jeg ved en passende lejlighed skrev et brev til det svenske formandskab om muligheden for , at de forskellige medlemsstater i samarbejde med den portugisiske og angolanske regering kunne trffe foranstaltninger til at befordre eller styrke mulighederne for en hurtig frigivelse af gidslerne .
<P>
I mellemtiden har jeg fundet det ndvendigt , at disse handlinger fra FLEC ' s side fordmmes offentligt og umisforsteligt .
Vi str over for kriminelle handlinger , hvis forml er at forvrre den politisk-militre situation i Angola , og som ogs skal tjene til at skabe international opmrksomhed om en gruppering , der ikke holder sig tilbage fra disse metoder for at n sine separatistiske ml , der ligeledes er fuldstndig uacceptable .
<P>
Det er vrd at erindre om , at Angolas territoriale integritet nje skal respekteres , ogs fordi sdanne separatistiske ml ikke finder den mindste sttte hos det internationale samfund , herunder OAU og FN .
<P>
Til slut kan jeg ikke undlade at give udtryk for min dybe undren over , med hvilken lethed reprsentanter for organisationer , der foretager den slags handlinger og truer med at blive ved , kan bevge sig rundt , udstede erklringer og demonstrere i fuld frihed og uden at blive strafforfulgt , sledes som det jo er sket her i dag .
Jeg vil i den sammenhng gerne takke formanden , fru Fontaine , og Prsidiet for den hurtige og beslutsomme mde , hvorp de har grebet ind og tvunget de tre reprsentanter for FLEC , der befandt sig her i formiddags , til at forlade Parlamentets omrde .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="PT" NAME="Pacheco Pereira">
Hr. formand , mellem maj 2000 og marts 2001 er otte portugisere blevet taget til fange i Cabinda .
Det er arbejdere , som af nd har forladt deres land , men det er ogs EU-borgere , for hvem alle Unionens regeringer har et ansvar .
Det er derfor srdeles positivt , at Parlamentet p vores initiativ diskuterer denne sag .
Vi har en helt klar principiel holdning : Det er ikke acceptabelt at tage fredelige borgere til fange for at stille politiske krav .
Jeg appellerer derfor herfra til alle , der tilbageholder disse portugisere , om straks at frigive dem , som en humanitr gestus , der er det eneste , som kan tjene deres sag .
<P>
Vores landsmnds skbne str indlysende nok vores hjerter nr , og for at f dem fri vil vi gre alt det , vi overhovedet formr inden for vores principper .
Det er imidlertid ikke ensbetydende med , at vi overser , at der er mange konflikter , som p grund af vores manglende opmrksomhed over for Afrika ikke har offentlighedens bevgenhed , heriblandt konflikten i Cabinda .
Vi er klar over , at situationen i Cabinda er meget vanskelig og meget hrd for omrdets befolkning .
Ved siden af magtfulde internationale interesser er der i et omrde , der producerer flere hundrede millioner tnder olie , den mest ekstreme fattigdom og elendighed .
Man skal ikke tage fejl , for de velstandsghettoer , hvor store internationale firmaer holder til ude ved kysten , beskyttede af lejesoldater og regeringstropper , ligner fuldt og helt tidligere kolonitiders samfund .
Vi er ogs klar over , at der ikke findes gte politisk frihed , ytringsfrihed , frie muligheder for udvikling af befolkningens kulturelle og religise identitet i Cabinda , s den legalt og med fredelige midler kan kmpe for det , den har krt .
Vi er klar over , at der er krig i en stor del af omrdet , og at menneskerettighederne krnkes for befolkningen i Cabinda , sledes som det tydeligt fremgr af alle internationale rapporter .
<P>
Man behver blot lse Amnesty Internationals rapporter , der omtaler henrettelser uden dom , systematisk brug af tortur , drab p civile og delggelser af landsbyer i Cabinda .
Det er kendsgerninger , som det er hyklerisk at lade uvidende om , men som det passer mange at holde skjult .
Men det agter vi ikke !
P samme mde , som vi appellerer til dem , der tilbageholder vores landsmnd , om straks at frigive dem , appellerer vi ogs til myndighederne i Republikken Angola om , at de p baggrund af mulighederne for en sdan frigivelse ikke indleder eller forstrker militre operationer , der kan stte de portugisiske fangers liv p spil .
Den foreliggende situation er den ogs ansvarlig for , og vi holder je med , hvad der foregr .
En konstruktiv holdning fra den angolanske regerings side vil indlysende nok blive hilst velkommen af det internationale samfund .
Der har i vrigt for nylig vret kontakter og forhandlinger mellem den angolanske regering og uafhngighedsfolkene i Cabinda , hvilket er en udvikling , som det internationale samfund kun kan sttte .
Uanset hvilke bevggrunde mnd og kvinder i Cabinda mtte have , er det ikke ved at lade portugisiske arbejdere lide , at de tjener deres sag .
Dette er en enestende lejlighed til , at de kan blive frigivet foran det internationale samfund .
Vi appellerer p ny til , at det kommer til at ske .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , vi har indfundet os her for at erklre vores sttte til Europa-Parlamentets beslutningsforslag om bortfrelsen af otte portugisiske borgere i Cabinda med det ene forml at gre alt for at udvirke deres frigivelse s hurtigt som muligt .
P denne baggrund tager de fejl , der i vores initiativ har villet se en mediemssig udnyttelse af en situation , der helt berettiget bekymrer hele det portugisiske samfund og givetvis ogs det internationale samfund , eller en skrpelse af politiske stridigheder mellem partierne , hvilket er fuldstndig ved siden af i denne sammenhng .
Vi er her p grund af principper , og fordi vi nsker et resultat .
<P>
De principper , vi med klarhed kan fastsl , er , at vi overalt og uanset bevggrunde finder det uacceptabelt at ty til bortfrelser for at fremfre politiske synspunkter .
Det betyder , at vi ikke vil samarbejde om nogen opmrksomhed p de politiske forhold i Cabinda , uden at portugiserne bliver frigivet .
<P>
Resultatet tvinger os til at rette en oprigtig og helt upartisk appel til konfliktens parter i Cabinda .
Fra denne talerstol appellerer vi indtrngende til det humanitre sindelag hos lederne i FLEC med henblik p , at de frigiver vores landsmnd , hvoraf nogle har vret holdt fangne i omkring ni mneder under meget svre vilkr for deres overlevelse .
Hvis jeg m udtrykke mig sledes , skal FLEC ikke nre den mindste tvivl om reaktionen hos det portugisiske og det internationale samfund med hensyn til de historiske krav , der ligger bag deres kamp .
Kun en frigivelse af gidslerne , deres brdre fra Portugal , netop det land , som FLEC nsker at knytte forbindelser til , der blev afbrudt for 25 r siden , vil kunne formidle en positiv reaktion og en strre opmrksomhed fra disse samfunds side over for FLEC ' s historiske og politiske krav .
Vi for vores del vil i det jeblik , hvor frigivelsen sker , ikke glemme det , som vi nu siger , netop fordi vi kender den vanskelige situation , som befolkningen i Cabinda lever under .
Frigivelsen af portugiserne er i den sammenhng ogs udtryk for politisk fornuft , og det er faste principper om humanitrt sindelag og politisk fornuft , som vi alle behver for at f lst denne ulykkelige sag .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , jeg vil gerne prise alle de bestrbelser , der er blevet udfoldet , lige siden den frste portugiser blev bortfrt , bde de fuldt offentlige bestrbelser og de mere diskrete , som ikke mindst den portugisiske regering har stet for med henblik p at f gidslerne frigivet .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilslutte mig den appel , som alle de portugisiske medlemmer her i Strasbourg retter til FLEC om , at denne organisation straks og betingelseslst frigiver de otte portugisere , som den holder som gidsler , overholder menneskerettighederne , tnker p gidslernes familier , der lever med frygt og ngstelse , og p ny lader disse mennesker fre en normal tilvrelse , s de frit kan bevge sig rundt i det land , hvor de har besluttet at udfre deres erhverv .
Jeg ser ogs gerne , at det nu str klart for FLEC , at ingen politisk sag , om man er enig med den eller ej , kan retfrdiggre , at man tyr til bortfrelse som middel i sin kamp .
<P>
Situationen i Kalimantan
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , den mindste ting er i det nuvrende urolige og usikre Indonesien nok til at udlse en eksplosion af etnisk eller religis vold .
Urolighederne i Kalimantan er ikke nogen undtagelse .
Nsten hvert eneste samfund i Indonesien med samfundsmssige eller etniske forskelle er et potentielt urocenter nu , hvor underdistrikterne , distrikterne og provinsgrnserne p ny udstikkes eller bestrides .
De lokale tvister om naturlige kilder bliver ligeledes stadig heftigere .
Et forbud imod alle administrative ndringer af grnser eller lokale administrative omstruktureringer er velkomment , isr indtil lov og orden genoprettes p en trovrdig mde , og situationen i Jakarta bliver mere stabil .
Militr intervention er ikke et middel .
General Suhartos underforstede hentydning om , at et militrkup imod den nuvrende civile regering forberedes for at genoprette lov og orden , skal derfor fordmmes p det strengeste .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , med afsky har vi set billederne af de uhrt grusomme mordhandlinger , som finder sted i Kalimantan .
Det drejer sig her klart om etniske spndinger , som er brudt ud forskellige steder i Indonesien , f.eks. i Timor , p Molukkerne og Irian Jaya .
<P>
I Vestkalimantan udbrd urolighederne allerede i 1997 og 1999 , og overalt skyldes de faktisk det ptvungne forflytningsprogram fra 1960 .
Men under diktaturets kyndige knut blev alle spndingerne tidligere holdt nede , og nu eksploderer de pludselig med vold .
Jeg mener , at det internationale samfund skal vre meget opmrksom og srge for , at det er parat til at yde den ndvendige bistand til den lovmssige regering , for fattige rejser sig her imod fattige , og det drejer sig i sidste ende om et fattigdomsproblem .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , volden i Indonesien fortstter .
Allerede i en rkke r har vi vret konfronteret med problemer i Timor , og i jeblikket er det isr i Vesttimor , p Molukkerne , i Atjeh og Irian Jaya og nu ogs i Kalimantan .
Det gamle Suharto-styre tvang frhen mere end 8 millioner indonesere til at flytte fra overbefolkede omrder til omrder med et lavt befolkningstal .
Et par hundredtusinde mennesker flyttede fra en Madura til Kalimantan , det forhenvrende Borneo .
I den forbindelse fik migranterne ofte mange fordele , f.eks. jord og boligfaciliteter , hvilket indimellem skete p bekostning af den oprindelige befolkning .
Det var tilfldet i Irian Jaya og p Molukkerne og endvidere med befolkningen fra Madura i Kalimantan .
Det er derfor forsteligt , at der opstr problemer , og det er heller ikke svrt at f spndingerne mellem befolkningsgrupperne til at eskalere .
Der er desvrre en del mennesker og grupper , som har interesse i , at spndingerne mellem regionale befolkningsgrupper eskalerer for p den mde at destabilisere regeringen i Jakarta .
Dette har i mellemtiden resulteret i hundredvis af dde og titusinder af flygtninge ved siden af de mere end 1 million interne flygtninge , som allerede var i Indonesien .
Det er et kmpeproblem , som den indonesiske regering er ved at miste kontrollen over .
<P>
Vi anmoder i beslutningsforslaget Kommissionen om at henvende sig til den indonesiske regering for at standse volden , og vi anmoder endvidere Kommissionen om at gennemfre beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , 240 millioner mennesker lever i et hav , der strkker sig fra London til Bagdad .
Indonesien er enorm , bde geografisk og befolkningsmssigt .
Det er verdens strste muslimske land .
Det har et enormt potentiale , men bryder det sammen , vil flgerne for nabolandene vre katastrofale .
<P>
Jeg var der for to uger siden .
Det er et ungt demokrati , der er opstet efter de undertrykkende r med Suharto .
Habibi indfrte pressefrihed , som stadig eksisterer , Wahid kom ind som et symbol p bekmpelsen af bedrageri og korruption , og der er stadig store forhbninger til overlevelsen af hans politik .
Han er under pres fra parlamentet og gadedemonstranter og de personer , der gerne vil tage hans plads .
<P>
En af fordelene ved diktaturer er naturligvis , at der lgges lg p sociale , religise og racemssige spndinger .
Desvrre sker der det , nr et diktatur ophrer , at lget lettes for disse spndinger .
Timor , Molukkerne , Aceh , Papua og nu Borneo-Kalimantan er alle tydelige beviser p det .
Situationen i dele af Kalimantan er forfrdelig , og jeg sttter dette beslutningsforslag fuldt ud .
Men det , Indonesien har mest brug for nu , er vores sttte til landets bestrbelser p at finde og finansiere lsninger , og enhver kritik fra os skal vre konstruktiv .
<P>
Situationen i Turkmenistan
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , kre kolleger , denne samling har nrmest karakter af et bnnemde for demokratiet , men selv om vores protester kun mtte lyde svagt og f beskeden effekt langt herfra , vil de dog altid kunne give hb til nogen , der ikke har frihed , og irritere tyranner som den aktuelle prsident i Turkmenistan , der har ladet sig vlge til prsident p livstid af sit parlament med alle stemmer .
Valget til den lovgivende forsamling i Turkmenistan er ikke engang blevet godkendt af OSCE .
EU-landenes diplomati m vre aktivt i dette land med 4,5 millioner indbyggere , der er udsat for religis undertrykkelse , censur i massemedierne og stadige krnkelser af menneskerettighederne .
Dette land ligger i en del af verden , hvor store strategiske og energimssige interesser stder sammen , det ligger ud til Det Kaspiske Hav og har store gasreserver .
EU m ikke vre ligeglad med dette omrde , for intet menneskeligt br vre os fremmed , som den klassiske humanisme siger det .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , " Man skal bare ikke tnke p , hvordan landet regeres . S er alt i orden .
Hvis man tnker over det , begr man en fejl .
" Afslrende ord , i to henseender , fra en tysk forretningsmand , som arbejder for alle turkmeneres leder , prsident Saparmurat Nijazov .
<P>
Turkmenistan , en republik i Centralasien , som har store olie- og gasreserver .
Det er ikke mrkeligt , at statsoverhovedet Nijazov lovede sit folk et " Altyn Asyr " , et gyldent rhundrede .
<P>
Dette lfte holder Turkmenbasji - klenavn for landets store leder - imidlertid slet ikke .
Tvrtimod !
Prsident Nijazov sparer hverken p udgifterne eller krfterne til prestigebygningsvrker til forherligelse af sig selv .
Efter sigende er der p hvert gadehjrne i hovedstaden Asjgabat en buste af Turkmenbasji i guld og bronze . En passant m den almindelige borger bare forsge at overleve i et samfund , som er gennemsyret af korruption .
<P>
Endvidere vkker Nijazov-regeringens fuldstndige forsmmelse af den nationale sundhedspleje og undervisning forargelse .
Tnk p regeringens lukning af sygehuse i provinserne og den truende fyring af tusindvis af lrere p trods af de overfyldte klasser .
<P>
Turkmenbasjis storhedsvanvid og vanrgt har skabt en generel angststemning i landet .
De , der tr sige noget , kommer med det samme i fngsel i flere r .
" Menneskerettigheder glder overhovedet ikke her " , siger en turkmensk professor . Logisk nok foretrkker denne benhjertige borger at vre anonym .
<P>
De fleste af hans skbnefller foretrkker at undg bne samtaler om de forfrdelige forhold i deres fdreland .
Nr alt kommer til alt er den politiske ledelse i Turkmenistan ogs afhngig af Turkmenbasji Nijazovs luner .
For ben skrm gr prsidenten ministre til skamme over for offentligheden og fyrer dem efter forgodtbefindende .
<P>
Som gammelkommunist har prsident Nijazov det mrkeligt nok fint med den sunnitiske islam - han har allerede foretaget en pilgrimsrejse til Mekka - og den russiskortodokse kirke .
Medlemmer af andre religise samfund i landet udsttes derimod for direkte forflgelse , hvilket er helt i strid med deres grundlggende ret til religionsfrihed .
<P>
Det foreliggende flles beslutningsforslag anmoder inden for denne ramme om srlig opmrksomhed for den dmte baptistiske prst Sjagildy Atakovs situation .
Iflge de seneste beretninger er denne fange p grund af sin tro i jeblikket indlagt p et fngselshospital i byen Mary . Der fr han meget smitsomme og beroligende indsprjtninger .
Jeg anmoder derfor Kommissionen om at indhente oplysninger om Sjagildy Atakov og mgle for ham hos de turkmenske myndigheder .
<P>
I gr i Nederlandene afholdt de protestantiske kirker en bededag .
I den forbindelse overlod man sammen med de turkmenske kristne hele det turkmenske folk til Guds vilje .
I denne nd og af hensyn til mennesket som Guds skabelse anmoder vi Rdet og Kommissionen om at anvende alle diplomatiske midler til at forbedre den generelle situation i Turkmenistan .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , som formand for Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Centralasien og Mongoliet , alts ogs Turkmenistan , modtager jeg ugentligt beretninger om den vedvarende krnkelse af menneskerettighederne i Turkmenistan .
Det er en af grundene til , at delegationen for et par mneder siden besluttede ikke at tage til Turkmenistan midt i juni for at oprette det parlamentariske samarbejdsudvalg .
<P>
Jeg sttter fuldt ud kravet om ikke at lade interimsaftalen trde i kraft , s lnge menneskerettighedssituationen i Turkmenistan ikke forbedres . Hr .
Liikanen , Jeg anmoder Dem p det kraftigste om at underrette Deres kolleger og isr hr . Patten om beslutningsforslaget og isr det punkt , som vedrrer Tacis-programmet .
Jeg anmoder om , at Kommissionen anvender alle disponible midler til at styrke det samfundsmssige midterfelt og et rigtigt flerpartisystem samt frie og uafhngige medier .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , som ordfrer for en ny interimsaftale mellem EU og Turkmenistan har jeg i samrd med Industriudvalget forsinket den parlamentariske behandling p trods af Udenrigsudvalgets tvende positive udtalelse .
Det havde jeg flgende grunde til : Demokratiet bliver mere og mere en lang nse , og der er sgar en prsident , som har ladet sig selv udnvne p livstid .
Der eksisterer ingen politisk vilje til reformer i Turkmenistan . Det skyldes krnkelserne af menneskerettighederne , isr religise mindretals rettigheder , bde islamitternes og de kristnes .
Desuden hindres en fornuftig gennemfrelse af Tacis-projekterne med europiske midler af drlig ledelse , mangelen p tilstrkkelig information og god regnskabsaflggelse .
<P>
Hr. formand , det er klart , at enhver begyndelse er vanskelig for et demokrati , men krnkelser af menneskerettighederne tolereres ikke og er ikke i overensstemmelse med en ny interimsaftale mellem EU og Turkmenistan .
Som medlem af Parlamentet og som ordfrer anbefaler jeg klart mine kolleger at sttte den uopsttelige erklring .
<SPEAKER ID=144 NAME="Liikanen">
. ( EN ) Hr. formand , jeg vil starte med Zimbabwe .
I 1999 tog Kommissionen skridt til at fokusere sit samarbejde med Zimbabwe p foranstaltninger i den sociale sektor - sundhed , uddannelse og aids , demokrati og sttte til det civile samfund .
Kommissionen og medlemsstaterne stter sin lid til fortrolig politisk dialog i henhold til artikel 8 i Cotonou-aftalen for at pvirke Zimbabwes regering og opn forbedringer med hensyn til grundlggende principper for menneskerettigheder , demokrati og lovgivning .
<P>
Sanktioner er ikke tilstrkkelige p dette tidspunkt .
Kommissionen mener , at sanktioner skal vre sidste udvej for at undg store tilbageskridt som f.eks. ophvelsen af forfatningen eller annulleringen af prsidentvalget i 2002 .
Prsident Mugabe er tt forbundet med disse uheldige begivenheder , og den offentlige kritik af ham giver bagslag , da det fremmer sttte fra afvigende grupper i Zimbabwes African National Union / Patriotic Front og af nabostater .
<P>
Fremhvelse af de hvides problemer medfrer risiko for en genopblusning af temaet om uafhngighed , som stttes af mange sorte i Zimbabwe og Sydafrika .
Det tilsidestter problemerne for den fattigste del af den sorte befolkning i Zimbabwe .
<P>
Kommissionen er med hensyn til brn , der bortfres til andre lande , enig i de punkter , som det rede medlem gav udtryk for i forbindelse med internationale brnebortfrelser , ofte af en af forldrene .
Bruxelles II-forordningen trdte i kraft den 1. marts i r i EU .
I forordningen er der fastsat regler om kompetence , anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager samt i sager vedrrende forldremyndighed over forldrenes flles brn .
Medlemsstaternes afgrelser om forldremyndighed p skilsmissetidspunktet kan derfor hndhves i hele EU i henhold til Bruxelles II-forordningen .
Forordningen er endnu ikke vidtrkkende nok , da den er begrnset til afgrelser om forldremyndighed , der er truffet p skilsmissetidspunktet .
<P>
Senere p mneden har Kommissionen planer om at prsentere et arbejdsdokument om gensidig anerkendelse af afgrelser om forldremyndighed , der skal flges op af et forslag til en forordning , der udvider anvendelsesomrdet for Bruxelles II-forordningen til at dkke alle brn og situationer .
<P>
Med hensyn til sager , der gr ud over EU ' s grnser , sttter Kommissionen endvidere ratifikation eller korrekt anvendelse af Haag-konventionen af 1980 om civilretlige virkninger af internationale brnebortfrelser , der helt klart er et vrdifuldt instrument .
<P>
Med hensyn til Cabinda er Kommissionen enig og beklager dybt situationen for de otte europiske borgere , der er kidnappet i Cabinda .
Kommissionen hber , at der hurtigt findes en lsning , s de kan blive frigivet .
<P>
Om Kalimantan i Indonesien deler Kommissionen det rede medlems bekymringer om konflikten i Kalimantan , der har resulteret i beskadigelser og tab af menneskeliv .
Flere faktorer har helt tydeligt haft indflydelse p voldsudbruddet og massakren : en 10 r gammel og mangelfuldt gennemfrt politik om migration , reel fattigdom i dele af omrdet , drlig administration og provokatrer , der af grunde , vi kun kan gisne om , ansporer til vold .
<P>
For at lse problemet med fattigdom i denne region har Kommissionen etableret udviklingsprojekter i det sydlige og stlige Kalimantan , som omfatter sttte til bredygtig forvaltning af tropiske skove .
De indonesiske ledere str over for nogle meget vanskelige politiske valg .
De skal etablere midlertidige lejre for flygtninge i Kalimantan .
De skal imidlertid ogs overveje , hvordan de bedst hjlper de mennesker , der nsker at forlade Kalimantan permanent og vende tilbage til Madura .
De skal ogs have styrke til at genindfre lov og orden og retsforflge forbrydere .
Hvis de ikke gr dette , afgiver de negative signaler om indonesiske lederes overholdelse af lovgivningen .
<P>
Kommissionen flger situationen og er parat til at hjlpe .
Vores vurdering i jeblikket er , at de fleste af de 50.000 flygtninge nsker at vende tilbage til det sted , de oprindeligt kom fra - Madura - hvor de har familier , der vil kunne forsrge dem .
<P>
Med hensyn til Turkmenistan er Kommissionen bekendt med sagen om hr . Atakov , en baptistprst , der blev idmt fire rs fngsel .
Kommissionen har stttet EU-formandskabets og medlemsstaternes demarche i Ashgabat i februar i r , hvori der anmodes om lsladelse af hr . Atakov .
Kommissionen har udtrykt sin bekymring for menneskerettighedssituationen i Turkmenistan .
Den stttede formandskabets demarche tidligere p ret til lsladelse af hr . Nurberdy Nurmamedov .
Prsident Nijazov gav senere tilladelse til lsladelse af disse to fanger i et amnesti til lsladelse af 12.000 fanger .
Kommissionen sttter fuldt ud Parlamentets beslutninger .
Det er ndvendigt med kontinuerligt eksternt pres for at opn resultater i kampen for menneskerettigheder og religionsfrihed i Turkmenistan .
<P>
Som svar p hr . Staes ' sprgsml om hjlp gennem Tacis-programmet vil jeg gerne tilfje , at EU-bistand gennem Tacis-programmet hovedsagelig er rettet mod landbrugsudvikling , som befolkningen drager direkte fordel af .
Kommissionen udvikler endvidere demokratiprojekter under tacis-programmet via lokale ngo ' er til forbedring af det civile samfund . Jeg vil som anmodet henvise dette til hr .
Nielson og hr . Patten med henblik p yderligere tiltag .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=10>
Ukontrolleret handel med lette vben
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0189 / 2001 af van den Berg for PSE-Gruppen om ukontrolleret handel med hndvben og lette vben ;
<P>
B5-0201 / 2001 af Malmstrm og van den Bos for ELDR-Gruppen om ukontrolleret handel med hndvben og lette vben ;
<P>
B5-0209 / 2001 af McKenna , Maes , Elisabeth Schroedter og Rod for Verts / ALE-Gruppen om FN-konferencen i juli 2001 om ulovlig handel med hndvben og lette vben i alle aspekter ;
<P>
B5-0218 / 2001 af Morgantini , Herman Schmid , Alavanos og Manisco for GUE / NGL-Gruppen om FN-konferencen i juli 2001 om ulovlig handel med hndvben og lette vben i alle aspekter ;
<P>
B5-0227 / 2001 af Van Hecke for PPE-DE-Gruppen om hndvben og lette vben .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , hr. kommissr , 6.000 rs menneskehistorie , som vi kender nogenlunde , 10.000 , krige og menneskeheden har altid opfordret til vbenproduktion .
<P>
En vis bevidsthed begynder at se dagens lys i menneskeheden .
I 1972 bandlyste man de biologiske vben .
I 1993 bandlyste man de kemiske vben . I 1997 bandlyste man landminerne .
Spredningen af atomvben er nogenlunde under kontrol , selv om vi har befundet os i en drlig fase siden underskrivelsen af traktaten om ikke-spredning af kernevben i 1968 , eksigibel i 1970 .
Men i verden i dag er de vben , der drber mest , de lette vben .
Deres spredning evalueres til en halv milliard over hele jorden .
De drber 200.000 mennesker om ret , det vil sige 20 gange s mange som landminerne , og det er i Afrika , at man tller mere end halvdelen af ofrene .
<P>
Det er derfor ikke s mrkeligt , hvis FN ' s generalsekretr , der i jeblikket er afrikaner , har sat forhandlingen om en konvention p dagsordenen for FN ' s Generalforsamling , der samles i juli dette r i New York , for at forsge at begrnse denne farlige og forfrdelige strm .
Iden er at identificere vbnene for at kunne flge dem , fre dem til protokols , opfordre alle stater til at gre kontrollen og deres interne lovgivninger om eksport og geneksport strengere , organisere efterforskning p og sanktion af den provision , der opns ved vbenhandlen , og endelig finansiere og sttte de nationale programmer om indsamling og tilintetgrelse af vben .
<P>
Over for sdan en indsats ville EU , der for tre r siden p britisk opfordring vedtog en indstilling af vbensalget , gre sig re ved at fre en flles effektiv politik og spille hele sin rolle .
Jeg vil hylde den kendsgerning , at seks politiske grupper har vret i stand til at stille et beslutningsforslag , der er et udmrket kompromis , som falder p det rette tidspunkt .
<P>
Jeg siger ikke mere derom .
Det skal stttes , det passer perfekt ind i perspektivet om vores adfrdskodeks i forhold til , hvad der allerede er blevet besluttet internt af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde ( OSCE ) , og det passer perfekt ind i perspektiverne om FN ' s nste konvention .
<P>
P tidspunktet for afstemningerne stiller jeg , hr. formand , to mundtlige ndringsforslag , som jeg allerede ved , at alle er enige i .
Det frste i betragtningerne , jeg oplyser dets plads p det tidspunkt dr , for at tilfje en henvisning til erklringen - det er en stor historisk nyhed - Bamako-erklringen fra sidste mned , hvor 52 afrikanske nationer indtog samme holdning , der stemte perfekt overens med vores adfrdskodeks .
Og ndringsforslag 2 skulle bare vre at tilfje henvisningen til mrkning af vben i vores kompromisbeslutningsforslag .
Jeg ved , at der er enighed i forbindelse med dem , og jeg sttter dem , nr tidspunktet er inde .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , denne plenaruge str i konfliktforebyggelsens navn .
Der er blevet sagt mange kloge ord , men det vigtigste i denne forbindelse er EU ' s initiativ til en FN-konference om illegal handel med lette vben .
Vi ved , at netop denne handel er en afgrende rsag til konfliktens opblussen , og at den udenforstende civilbefolkning udgr den strste del af ofrene .
Det positive ved EU ' s forslag er , at begge parter inddrages , bde brugerne og producenterne , og at EU tilstrber , at der indgs forpligtelser med bindende virkning .
Denne konference skal vre et frste skridt hen imod en afskaffelse af vbeneksport .
En permanent kommission skal imidlertid s ogs foretage kontrol .
Det ville vre godt , hvis EU ikke kun krvede dette , men ogs gennemfrte det som det frste inden for egne rkker .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , Parlamentet har ved adskillige lejligheder talt om adfrdskodeksen for eksport og overfrsel af vben .
Frst for at f en adfrdskodeks , senere for at sikre , at den flges .
<P>
Vores beslutning i dag har et hovedforml : at bidrage til , at FN ' s konference i juli bliver en succes .
I den hensigt foreslr vi flere punkter i beslutningen .
Med den tid , jeg har til rdighed , vil jeg njes med at gre rede for tre .
For det frste et forbud mod eksport eller overfrsel af vben til lande eller grupper , der krnker menneskerettighederne .
For det andet en international konvention om handel med og forsendelse af vben , som er bindende for alle lande .
Og for det tredje gennemskuelighed og parlamentarisk kontrol af den handel , der tydeligvis , og det kan konstateres de dage , hvor vi har debat om uopsttelige sprgsml , skaber mere eller mindre alvorlige konflikter .
<P>
Hvis de vben ikke eksisterede , ville konflikterne naturligvis ikke opst .
Derfor m Parlamentet hbe , at FN ' s konference i juli bliver en succes .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , siden afslutningen af Den Kolde Krig er spredningen af lette vben blevet et verdensomspndende problem . Det drejer sig om et fnomen , som bde skaber gadekriminalitet hos os og borgerkrige i den tredje verden .
FN-konferencen kommer derfor nrmere for sent end for tidligt .
Jeg mener , at EU skal tage initiativet i New York .
Den europiske adfrdskodeks fra 1998 kan vre et eksempel p en verdensomspndende aftale om eksport og overdragelse af vben .
Kodeksen har vist sin nytte , men den har to vsentlige mangler .
For det frste er den ikke lovmssigt bindende .
Europa skal insistere p , at en international aftale bliver bindende .
For det andet omfatter kodeksen ingen kontrol med slutbrugerne af eksporterede vben .
I Afrika f.eks. er Togo og Burkina officielle slutbrugere af vben fra Bulgarien , mens de faktisk sluses videre til Liberia og oprrerne i Sierra Leone .
Europa skal sl til lyd for strengere kontrol med og straf til denne type transferlande .
Spredningen af lette vben er i vrigt ikke kun et problem for den tredje verden .
Vbenbesiddelsen stiger ogs i Europa og Nordamerika .
Halvdelen af alle amerikanske familier har et vben .
Selv om det ofte er lovlige vben , forrsager de lige s stor skade som f.eks. i sidste uge i Californien .
Derfor skal FN-konferencen ogs kunne diskutere problematikken omkring lovlige hndvben , og Europa skal sl til lyd for et totalforbud imod vbenreklame .
<P>
Hr. formand , FN-medlemsstaterne str over for et vanskeligt dilemma . De skal vlge mellem enten vbenindustrien og de konomiske interesser eller menneskelig sikkerhed , stabilitet og fred .
Vi forventer , at det svenske formandskab styrer det forberedende mde i den rigtige retning , og at det belgiske formandskab trffer de rigtige valg p konferencen .
<SPEAKER ID=151 NAME="Liikanen">
. ( EN ) Hr. formand , EU er forpligtet til at bekmpe ukontrolleret ophobning af lette vben i mange dele af verden .
I EU ' s flles aktion om lette vben foresls vedtagelse af en rkke foranstaltninger til styrkelse af tilliden , herunder foranstaltninger til fremme af get gennemsigtighed og benhed .
Unionen vil ogs yde konomisk og teknisk bistand til lande , internationale organisationer og ngo ' er , der anmoder om sttte til disse foranstaltninger .
<P>
En rkke projekter , der udspringer af den flles aktion , er undervejs eller under overvejelse .
Den konomiske gennemfrelse af disse projekter udfres af Kommissionen .
EU tillgger den kommende FN-konference om ulovlig handel med lette vben stor betydning .
Der var nogle fremskridt under det andet forberedende udvalgsmde , men der er stadig mange vigtige sprgsml , som skal behandles .
<P>
Vi gr ind for det reviderede forslag til handlingsprogram , som blev forelagt af formanden for det forberedende udvalgsmde , og som er et godt grundlag for yderligere drftelser .
Vi vil fortsat konsultere vores partnere under den forberedende proces og arbejde tt sammen med henblik p vedtagelse af politisk og juridisk bindende instrumenter samt omfattende internationale programmer for tiltag i forbindelse med lette vben .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=11>
Katastrofer
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Oversvmmelser i Mozambique - B5-0176 / 2001 af Miranda , Boudjenah og Vinci for GUE / NGL-Gruppen om oversvmmelser i Mozambique ;
<P>
B5-0190 / 2001 af Marinho , Seguro og van den Berg for PSE-Gruppen om oversvmmelser i Mozambique ;
<P>
B5-0210 / 2001 af Maes for Verts / ALE-Gruppen om oversvmmelser i Mozambique ;
<P>
B5-0220 / 2001 af Queir og Ribeiro e Castro for UEN-Gruppen om oversvmmelser i Mozambique ;
<P>
B5-0228 / 2001 af Cunha , Coelho , Johan Van Hecke og Bastos for PPE-DE-Gruppen om oversvmmelser i Mozambique .
<P>
Humanitr katastrofe i Mongoliet- B5-0191 / 2001 af van den Berg og Lage for PSE-Gruppen om den humanitre katastrofe i Mongoliet ;
<P>
B5-0193 / 2001 af Dupuis , Pannella , Bonino , Dell ' Alba , Turco , Della Vedova og Cappato for TDI-Gruppen om den konomiske og humanitre katastrofe i Mongoliet ;
<P>
B5-0211 / 2001 af Staes for Verts / ALE-Gruppen om den humanitre katastrofe i Mongoliet ;
<P>
B5-0229 / 2001 af Maat og Posselt for PPE-DE-Gruppen om den humanitre katastrofe i Mongoliet .
<P>
Oversvmmelser i Mozambique
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , endnu en gang og ligesom sidste r str vi over for alvorlige oversvmmelser i Mozambique , der har betydet mange omkomne og enorme materielle skader .
Og endnu en gang nsker vi at give udtryk for vores solidaritet med befolkningen , hvor vi appellerer til Fllesskabet og medlemsstaterne om at ge ndhjlpen til landet .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at nvne , at kommissr Poul Nielson straks stillede sig til rdighed for Udvalget om Udvikling og Samarbejde med oplysninger i denne sag , og i srdeleshed den meddelelse , som han har givet om ekstraordinr bistand til Mozambique .
<P>
Alligevel vil jeg gerne fremhve , at man skal finde frem til hurtigere mder at koordinere i strre omfang og mere effektivt mobilisere ressourcerne p , isr fra medlemsstaternes side , s der kan gribes ind i ndsituationer som den aktuelle og srlig sikres , at der kan foreg evakuering af de ramte befolkninger og dem , der risikerer at blive det .
Sluttelig vil jeg gerne henlede opmrksomheden p , at der snarest muligt m ske en annullering af Mozambiques gld .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , de initiativer , som nogle portugisiske medlemmer , deriblandt jeg selv , har taget med henblik p denne flles beslutning , har allerede fet nogle positive virkninger .
For det frste selve den flles beslutning og for det andet den finansielle bistand , som Kommissionen har stillet i udsigt .
Ulykkeligvis , hr. formand , har vi endnu en gang p vores dagsorden en katastrofe , som har ramt det unge demokrati i Mozambique .
Efter en borgerkrig , som gjorde det af med en betragtelig del af befolkningen og efterlod landet i den dybeste elendighed , ser vi nu magteslse til , nr naturens delggelser vedbliver med at plage dette folk .
Landet str over for en meget bekymringsvkkende situation .
Zambezi-floden har ganske vist en stabil vandmngde , men det kan ndre sig hvert jeblik , det skal vre , p grund af den nedbr , der er faldet , eller som kan forudses at ville komme .
Cabora Bassa-dmningen er nr sit mtningspunkt , og nedbren vil kunne forvrre situationen .
At opretholde minimumsbetingelser for overlevelse krver omgende foranstaltninger bde i form af fdevarehjlp , ly , rednings- og genopbygningsudstyr samt lgemidler .
Udsendelse af sundhedspersonale er srdeles pkrvet , da de frste tegn p epidemier som malaria og dysenteri er opdaget i befolkningen .
<P>
Hvis befolkningens umiddelbare behov skal kunne tilfredsstilles , er der imidlertid en lang rkke vanskeligheder at overvinde , for broer og jernbaner str under vand .
Det er ndvendigt at anvende helikoptere , som Mozambique rder over , men langt fra i et tilstrkkeligt antal .
EU , og srlig Kommissionen , m spille en srdeles vigtig rolle i gennemfrelsen af ndhjlpsprogrammerne , hvilket jo er en meget vsentlig side af EU ' s udenrigspolitik .
De 2 millioner euro , der allerede er stillet til rdighed , er et godt indicium p Kommissionens samarbejdsvilje , men de er klart utilstrkkelige til at klare de behov og problemer , som landet str over for .
Det , som vi til syvende og sidst beder om , er , at vores flles beslutning forsts af Kommissionen og lses af Rdet i den mest omfattende og solidariske mening overhovedet .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er skrmmende .
Et land som Mozambique , som allerede har vret ude for s mange ulykker , rammes nu for anden gang af store oversvmmelser .
P ny viser det sig , at ndhjlpen ikke kommer frem i tide , at mange mennesker ikke kan evakueres i tide , og desuden er det sprgsmlet , hvordan sdan et fattigt land kan komme ovenp igen efter denne katastrofe .
<P>
For et par r siden kunne vi glde os over den hurtige konomiske genrejsning i nogle dele af Mozambique , men indlandet er s ufatteligt fattigt - befolkningen har slet ingenting - at det er en skandale , at en rkke lande stadigvk ikke vil eftergive Mozambiques gld .
Jeg mener , at Europa i den forbindelse skal vre et eksempel .
Landet behver ikke at betale glden .
Det skal allerede betale et s stort offer til naturen , at det er ndvendigt med strst mulig solidaritet .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , kre kolleger , ja , det ser ud som en cyklus , for i morgen er det prcis et r siden , at vi her i Parlamentet stemte om et beslutningsforslag om samme emne : oversvmmelserne i Mozambique .
Vi lgger igen hovedvgten p de ramte befolkninger , som denne gang isr befinder sig i provinserne Tete , Sofala og Zambezi , med tusinder af dde og forsvundne , omkring 1 million , der er berrt , og nsten 100.000 , der har mttet flygte .
Lidelserne er enorme for disse mennesker , som allerede er meget svkkede , og problemerne er srdeles alvorlige : mangel p drikkevand , fdevarer og brndstof samt truende epidemier .
<P>
EU m derfor udtrykke sin solidaritet med Mozambique , men det m ikke kun blive ved ordene , og vi m ikke glemme befolkningens indsats , den befolkning , der under store omkostninger har vret i gang med at befste sin overgang til demokrati , en proces , der endnu langt fra er overstet .
I denne sammenhng vil jeg gerne pege p det , der str sidst i punkt 5 i den flles beslutning , som vi skal stemme om , og som drejer sig om at sikre , at der er de ndvendige betingelser til stede for , at hjlpen nr frem til rette modtager .
Det er et krav , som vi er forpligtet til at stille . Det er en ret , som den , der behver hjlp , har .
At vre solidarisk m vre vores ml , at hjlpe effektivt m vre vores forpligtelse .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos">
Hr. formand , endnu en gang er befolkningen i Mozambique ramt af frygtelige oversvmmelser . En halv million er berrt , mere end 80.000 har mttet forlade deres hjem , og der er hundreder af dde og forsvundne samt meget store materielle skader , isr i provinserne Tete , Manica , Sofala og Zambezi .
Ud over at have delagt infrastrukturen har disse oversvmmelser medfrt mangel p drikkevand og fdevarer , ligesom der er reel fare for epidemier lige s byrdefulde og ddelige som oversvmmelserne selv .
Denne katastrofes dramatiske og gigantiske omfang overstiger langt de lokale myndigheders isolerede , men effektive indsats for at lse de alvorlige konomiske , sociale og sundhedsmssige problemer , isr fordi Mozambique i forvejen er et land , der har brug for hjlp .
<P>
EU og srlig Europa-Parlamentet m ikke se med ligegyldighed p denne tragedie og m heller ikke udtrykke sin deltagelse blot med en simpel erklring om solidaritet .
Vi appellerer derfor til Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke deres ndhjlp til Mozambique , og vi beder dem om at samordne deres hjlp med tredjelande og med internationale organisationer .
Vi anmoder medlemsstaterne om , at de i Rdet og sammen med Kommissionen definerer et program for struktursttte til Mozambique .
Vi beder endelig det internationale samfund om ikke at spare p anstrengelserne , hvad angr de menneskelige og materielle ressourcer , om s hurtigt som muligt at mobilisere den meget ptrngende ndhjlp og om at vedtage konomiske og finansielle foranstaltninger , der kan bidrage til genopbygningen af de ramte omrder og af Mozambiques konomi , som har lidt et meget hrdt slag .
<P>
Humanitr katastrofe i Mongoliet
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , billederne fra dette fjerne land , Mongoliet , med kun 2,7 millioner indbyggere fordelt p et umdeligt territorium p 1,5 millioner km2 , udsat for iskolde vinde , med en fortvivlet befolkning af hyrder , der venter det vrste , og med deres dyr , som er ved at d af sult og kulde , disse billeder , som nr os via fjernsynet , er gribende og bevgende .
Der m aldeles omgende ydes sttte og hjlp til dette halvt mytiske land , der har formet det mirakel at indfre demokrati under s tilsyneladende ugunstige vilkr .
Ud over vrdien i sig selv af udviklingsbistand og umiddelbar hjlp til Mongoliet , til dets mennesker og dyr , m vi sttte en usdvanlig demokratisk udvikling , som viser , at demokratiet ikke kender grnser af hverken fysisk eller geografisk , religis eller kulturel art , ligesom det heller ikke kender grnser , der er betinget af anderledes leveformer , eftersom en del af landets befolkning frer en tilvrelse som nomader .
Her er en god sag , hr. formand og kre kolleger , for Kommissionen og for EU .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Lage sagde det fr mig , Mongoliet er helt afgjort det land blandt landene fra det tidligere Sovjetunionen , der har gjort strst fremskridt med hensyn til forstrkning af demokratiet og retsstaten , og desvrre ser det ogs ud til , at det er et land , der glemmes lidt af guderne .
Det har faktisk i vinteren 1999-2000 haft ekstremt hrde vejrforhold med temperaturer ned til -50  .
Disse vejrforhold har gentaget sig i r med i mellemtiden trke sidste sommer .
Alt dette har forrsaget flere millioner stykker kvgs dd .
Kvg er Mongoliets vigtigste ressource , og De har uden tvivl i le Mondes eftermiddagsudgave i gr lst , at ud over disse plager er Mongoliet ramt af mund- og klovsyge .
Man kan sagtens forestille sig , hvilke skader det kan fremprovokere i et land , hvis konomi hovedsageligt bygger p opdrt .
<P>
Kommissionen havde under punkt 8 i sidste rs lovgivningsprogram forpligtet sig til at tildele ndhjlp af betydelig strrelse til Mongoliet .
Det har den kun gjort meget delvist indtil nu .
Den har kun sendt et par hundredtusinde dollars , der lgger sig til et par andre hundrede tusinde dollars fra andre givere , herunder Israel og Folkerepublikken Kina .
Behovene belber sig til 8 millioner dollars .
Det haster derfor med , at Kommissionen gr en indsats , der str ml med den plage , med den katastrofe , som Mongoliet i dag er ramt af .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , engang var hele verden meget bange for de mongolske nomadehre under ledelse af Djengis Khan .
I dag er de fjerneste slgtninge til disse frygtede horder dmt til stor fattigdom .
To frygtelige vintre i trk betyder sandsynligvis enden p en hyrdenation og den konomiske udvikling i Mongoliet .
Jeg hber , at denne debat gr op med det internationale samfunds ligegyldighed .
<P>
Midt i januar modtog jeg og hr . Maat Mongoliets premierminister .
Vi var imponerede over den bne og bestemte mde , som han henvendte sig til Parlamentet p .
Jeg vil gerne minde Kommissionen om Parlamentets nske fra forrige r om at give Mongoliet den ndvendige bistand .
Hr. kommissr , jeg anmoder Dem om at yde Mongoliet mere strukturel hjlp og konomisk bistand gennem ECHO og Tacis .
Det ville jeg vre taknemmelig for .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , Mongoliet udvikler sig til Centralasiens demokratiske perle .
Uden olie eller andre rstoffer forsger det at erhverve sig en plads i den nye globaliserede konomi .
Landet manifesterer sig p sportsomrdet , som for nylig i mit eget land under skjtelbene , og kan godt klare politiske jordskred , som det viste sig ved det seneste valg .
<P>
I den hrde kamp om en plads i verden er landet for andet r i trk blevet ramt af ekstrem kulde efter en for tr sommer .
Hundredtusinder af familier og 12 millioner kvg trues af sultedden .
Det problem er forvrret , fordi Mongoliet tidligere leverede meget oksekd til bl.a. Rusland og Finland .
Finlands tiltrdelse til EU lukkede for en stor del det finske marked , og den store europiske fdevarehjlp til Rusland satte ogs Mongoliet ud af spillet p det marked .
<P>
EU skylder alts Mongoliet noget .
ECHO-midlerne er p deres plads her , og det ville klde EU , hvis der blev anvendt flere Tacis-midler til fremme af denne demokratiske sjldne fugl i Centralasien .
Ogs i demokratisk henseende vil et godt eksempel fre til noget godt .
<P>
Jeg vil endvidere gerne vide , hvad Kommissionen konkret vil foretage sig med hensyn til ECHO-midler , ekstra midler , ndhjlp , men ogs og isr med henblik p det demokratiske incitament , mske foregribende budgettet for 2002 , for dette land ved at stille ekstra penge til disposition via Tacis-programmet ? Jeg fler mig i godt selskab med hr .
Staes , men ogs med hr . Wiebenga , der ligeledes gr en indsats for denne region .
Hvad det angr , hr. kommissr , kan De i dag gre mange mennesker lidt gladere .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Jeg var ogs imponeret over Mongoliets vicepremierministers beslutsomhed og demokratiske velvilje . Jeg modtog ham p vegne af fru Fontaine .
<SPEAKER ID=164 NAME="Liikanen">
. ( EN ) Hr. formand , med henblik p oversvmmelsen i Mozambique flger Kommissionen udviklingen .
Kommissionen er meget bekymret for de mange fordrevne mennesker og tab af menneskeliv , og jeg er enig i meget af det , De sagde : Landet har allerede lidt mere end rimeligt i de sidste mange r .
<P>
ECHO er i tt kontakt med Kommissionens delegation i Mozambique , regeringen og ngo ' er i landet .
Kommissionens vurdering bekrfter , at der er et behov for yderligere humanitr hjlp i Mozambique .
Der ivrksttes i jeblikket sttte for ca .
2 millioner euro . Situationen overvges nje .
Kommissionens tiltag egner sig bedst til hjlpefasen fremover , da det er mest hensigtsmssigt , at eftersgnings- og redningsarbejdet udfres af luftvben fra Sydafrika og Mozambique p grund af afstanden .
Kommissionen vil kunne hjlpe efter den indledende fase .
Nabolande som Malawi , Zambia og Zimbabwe pvirkes ogs af unormalt voldsom regn .
Situationen i Mozambique vil fortstte i adskillige uger endnu , da der stadig udledes vand fra damme i Kariba og Cabora Bassa .
<P>
Mangelen p fdevarer vil formentlig fortstte indtil efterret i r , selv hvis der ikke kommer mere regn .
Verdensfdevareprogrammet srger allerede for fde til 80.000 mennesker og forventer at srge for fde til 150.000. Kommissionen tildelte en hjlpepakke p 73,5 millioner euro til genopbygningsprogrammet efter oversvmmelserne i 2000 , herunder et samlet belb p 10 millioner euro fra ECHO-midler .
Der er tildelt 63,5 millioner euro , hvoraf 23 millioner allerede er fordelt .
<P>
Med hensyn til Mongoliet har ECHO i henhold til sit mandat ydet humanitr hjlp til de mennesker , der lider under de ekstreme vejrforhold i Mongoliet , der har hersket siden sidste r .
ECHO tildelte sidste r nsten 2 millioner euro til ndhjlp for at opfylde de grundlggende fdevarebehov for de mest udsatte familier , der led under Mongoliets strenge vinter i 1999-2000 og efterflgende sommertrke .
I 2001 har ECHO som reaktion p Mongoliets appel om international hjlp og baseret p vurderingen af behov for humanitr hjlp udarbejdet af FN ' s Organisation for Ernring og Landbrug og Rde Kors fremlagt et beslutningsforslag om ndfinansiering p 1 million euro .
Dette beslutningsforslag , der afventer vedtagelse , vil srge for fordeling af fdevarer , landbrugshjlp og lgemidler til de hrdest ramte omrder .
Bistanden leveres af Rde Kors og to ECHO-partnere , Red Barnet fra Det Forenede Kongerige og Premier Urgence fra Frankrig .
ECHO overvger nje den generelle situation i landet for at afdkke yderligere behov for humanitr bistand .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Maat .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , jeg vil ikke genoptage debatten , men parlamentsmedlemmerne stillede en rkke klare sprgsml om strukturelle investeringer med flere Tacis-midler , bl.a. p grund af den srlige demokratiseringsproces , som udvikler sig i Mongoliet .
Kommissren har ikke svaret p dem .
Jeg mener , at Parlamentet har krav p , at han kort kommer ind p dette .
<SPEAKER ID=167 NAME="Formanden">
Jeg ser p kommissren , idet vi ikke er i tidsnd .
Jeg ser , at kommissren kort vil behandle dette punkt .
<SPEAKER ID=168 NAME="Liikanen">
. ( EN ) Hr. formand , jeg har slet intet hastvrk .
Jeg er her hele aftenen .
Men jeg vil videregive de irrelevante sprgsml , hvortil jeg ikke kan - lad os sige - improvisere et svar , til dem af mine kolleger , der er ansvarlige for disse emner , og de vil derefter besvare de rede medlemmers sprgsml .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<P>
( Mdet udsat indtil kl . 17.30 )
<CHAPTER ID=12>
Vedtgten for medlemmernes medarbejdere
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0010 / 2001 ) af Rocard for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender til Kommissionen om Kommissionens forslag vedrrende vedtgten for medlemmernes medarbejdere .
<P>
Jeg vil gerne bede forfatteren til denne foresprgsel , hr . Rocard , om at indfre os i emnet .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , hr. kommissr , i henhold til Europa-Parlamentets forordning er Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender kompetent " med hensyn til beskyttelse af leve- og arbejdsvilkr og herunder arbejdsmilj " .
Denne smukke definition giver os derfor lov til at undersge vores medarbejderes situation .
Ja , den plgger os det ligefrem .
Det skulle vre mrkeligt , om det udvalg , som jeg har ren af at vre formand for , er kompetent for alle arbejdstagere i Europa p nr medarbejderne i Europa-Parlamentet .
Det er i vrigt den mrkvrdige situation , vi har kendt hidtil .
<P>
Dog l det os meget fjernt at misbruge Europa-Parlamentets specifikke organers kompetencer !
Det er grunden til , hr. kommissr , da vi afholdt prve for medarbejdernes reprsentanter , at vi gjorde det under tilstedevrelse af og i samarbejde med nstformand Onesta , der af Europa-Parlamentets Prsidium har fet til opgave af flge op p disse problemer .
Beskftigelseudvalget vil gerne yde sit bidrag til eftersgningen p kreative lsninger .
Strstedelen af vores kolleger kender udmrket de problemer , som vores medarbejdere stder ind i , lige fra usikre arbejdsforhold til vanskeligheder ved retlig integration p det belgiske territorium , hvor mange af dem bor .
<P>
Europa-Parlamentets Prsidium har allerede taget en uundgelig intern beslutning , der skal gre forvaltningen af sekretariatstillgget mere gennemsigtig . Dette punkt figurerede i hr .
Onestas betnkning .
Jeg hylder denne beslutning . Den gr det muligt for medarbejderne at nyde godt af en lovformelig arbejdskontrakt , social dkning - ikke alle havde en sdan - og en arbejdsskadeforsikring .
Men der er andre ulste problemer .
De gr hovedsageligt p parlamentsmedlemmernes medarbejderes specifikke situation . De er de fakto arbejdstagere i grnseomrder uden at have de rettigheder , der flger med .
<P>
Det er grunden til , at den ekspertbetnkning , der er bestilt af Europa-Kommissionen , havde ptnkt at anvende den eksisterende EU-lovgivning med hensyn til fri bevgelighed og deri integrere parlamentsmedlemmernes medarbejderes specifikke situation .
Dette spor forekommer at vre bde realistisk og fornuftigt .
Det er realistisk , fordi den famse forordning 1408 / 71 - alle vores kolleger i Parlamentet kender den - der giver regler for bl.a. arbejdstageres , studerendes og pensioneredes frie bevgelighed - ikke er en lovtekst , der for altid er stbt i marmor .
Den har i over fem r af Rdet vret underlagt et simplificerings- , afstvnings- og forbedringsarbejde , der burde afsluttes - det er i hvert fald , hvad Europa-Parlamentet hber p - under det belgiske formandskab .
<P>
I r bliver vi prsenteret for ndringer af denne lovtekst .
Under sidste mdeperiode har jeg endda kunnet forst , at et stort antal af vores kolleger nskede en gennemgribende reform af denne lovtekst , mere end tekniske forbedringer .
Vi har dog godkendt den sidste ndring , som Rdet og Kommissionen havde anmodet om sammen i februar .
Sagt p en anden mde kunne denne lovtekst sagtens blive ndret og tilpasset medarbejdernes situation , og den kunne gre det muligt for dem at vlge tilhrsland med hensyn til socialt bidrag og sikre deres vrige rettigheder til social sikring .
<P>
Dette realistiske spor er ogs fornuftigt .
Rdet nskede , at Parlamentet skulle reformere sit forhold til medarbejderne i al gennemsigtighed .
Dette frste skridt er blevet fuldendt med den beslutning , jeg nvnte .
Det lgger ikke op til at komme ind p skattesprgsmlene .
Anvendelsen af forordning 1408 / 71 pbyder det ikke .
O.k. !
Rdet ville ikke give medarbejderne status som tjenestemnd .
Vores anmodning sigter ikke mod dette , den er meget anderledes .
Den sigter bare mod at garantere deres grundlggende rettigheder til social sikring .
Sagt p en anden mde er alle betingelser i dag samlet for , at der kan gres afgrende fremskridt p dette omrde , og , hr. kommissr , det er grunden til vores sprgsml til Kommissionen , idet denne altid har udtrykt sin vilje til at gre fremskridt p dette omrde side om side med Parlamentet .
Kommission tager det politiske initiativ , men vi anmoder den i dag om at bruge det og formelt stille et ndringsforslag til forordning 1408 / 71 for at tilfje et enkelt afsnit , der skal omhandle medarbejdernes situation .
Derefter er det op til Rdet at ptage sig sit ansvar og at fastholde eller ikke at fastholde vores medarbejdere og os selv i en situation med retlig og social uvished .
<P>
Parlamentet er allerede internt begyndt at arbejde p dets indfrelse .
Resten afhnger af den normale lovgivningsprocedure .
Det er op til Kommissionen allerede nu at stille et forslag , s Parlamentet kan afslutte sit arbejde for at n frem til en intern regelfaststtelse for at kunne behandle sprgsmlet om medarbejderne .
<P>
Dette retfrdiggr alts vores sprgsml til Kommissionen .
Inden for hvilken frist , hr. kommissr , vil denne uundvrlige lovtekst blive foreslet ?
Den bedste lsning ville vre , fr det belgiske formandskab begynder , eftersom vores medarbejdere arbejder i Belgien .
Det er en sag , der haster , for den vedrrer ogs etikken og Parlamentets billede udadtil .
<SPEAKER ID=172 NAME="Liikanen">
Kommissionen tillgger sagen om vedtgten for medlemmernes medarbejdere stor betydning .
I 1988 udarbejdede Kommissionen med Parlamentets godkendelse et forslag til ndring af betingelserne for ansttelse af andet personale , s Parlamentets medarbejdere kunne f status som hjlpeansatte .
Jeg var den kommissr , der havde ansvaret for dette omrde p det tidspunkt .
<P>
Det ville have sikret lige behandling for medarbejdere med hensyn til ln , ansttelsesforhold og beskatning og mulighed for et socialsikringssystem .
Som De ved , blev forslaget imidlertid ikke accepteret af Rdet .
<P>
Kommissionen ivrksatte efter aftale med Europa-Parlamentet og Rdet en ekspertundersgelse med forskellige lsningsmodeller , der ville vre forenelige med EU-lovgivningen og medarbejdernes og parlamentsmedlemmernes interesser .
Eksperterne foreslog , at et af aspekterne af medarbejdernes retsstatus kunne behandles i henhold til et andet EU-instrument , nemlig forordning 1408 / 71 , som koordinerer medlemsstaternes socialsikringsordninger .
Medarbejderne dkkes allerede af denne forordning , og det bringer dem principielt ind under socialsikringssystemet for den medlemsstat , for hvilken de arbejder .
<P>
Nstformand Onesta har kontaktet min kollega , kommissr Diamantopoulou , og foreslet , at Kommissionen udarbejder et forslag til Rdet og Parlamentet om en ndring til forordningen , som giver medarbejdere mulighed for at vlge mellem den medlemsstat , som de arbejder for , den medlemsstat , hvor de sidst var forsikret , eller den medlemsstat , som de tilhrer .
En lignende mulighed eksisterer allerede for institutionernes ansatte .
<P>
En sdan ndring vil kun lse en meget specifik og lille del af medarbejdernes retsstilling og vil ikke udelukke dem fra de nationale loves forpligtelser vedrrende arbejdsforhold , beskatning og socialsikring .
Kommissionen har imidlertid forpligtet sig til at finde lsninger , der er i bde medarbejdernes og parlamentsmedlemmernes interesse .
Den foreslede ndring kan faktisk klarlgge medarbejdernes retsstilling med hensyn til socialsikringsrettigheder .
Anvendelse af forordning 1408 / 71 ved denne kategori af arbejdstagere giver stadig nogen usikkerhed , som kan fjernes med ndringen .
Nr frst de har truffet et valg , br der ikke vre nogen usikkerhed om , hvilken medlemsstat de er underlagt .
<P>
Det virker fornuftigt at afvige fra de generelle regler i forordningen i forbindelse med personer , der arbejder p midlertidig basis for medlemmer af EU-institutionerne , som f.eks. hjlpeansatte .
I mit davrende udkast udtalte jeg , at Kommissionen om kort tid har i sinde at forelgge Parlamentet og Rdet forslaget til ndring af forordning 1408 / 71 .
Hvis man sprger , hvad " kort tid " betyder , kan jeg sige , at det vil vre inden sommer .
Det betyder , at der kan trffes en afgrelse om dette sprgsml under det belgiske formandskab .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , siden 1979 , siden det frste direkte valg , har jeg deltaget i alle Europa-Parlamentets plenarmder , det vil sige her i Strasbourg fra mandag til fredag , heraf 15 r som medarbejder for vores uforglemmelige kollega Otto von Habsburg og nu syv r som parlamentsmedlem .
Tidligere beskftigede jeg mig med dette emne som avisjournalist . Jeg mener alts , at jeg kender emnet fra alle de tre sider , som udviser stort engagement her .
Derfor skal det hilses velkomment , at vi med vores provisoriske ordning har fundet frem til nogle bestemmelser , som p den ene side bevarer fleksibiliteten og p den anden side giver sikkerhed og ogs accepteres af Revisionsretten som et fornuftigt og bredygtigt system , selv om jeg mener , det er problematisk , at man ndrer forretningsgrundlag midt i en periode .
Jeg mener , at det egentlig altid br afklares i begyndelsen af en periode .
<P>
Nu handler det om den endegyldige vedtgt for medlemmernes medarbejdere , og vi hilser naturligvis en sdan vedtgt for medlemmernes medarbejdere velkommen .
Jeg vil dog gerne advare mod overbureaukratisering og manglende fleksibilitet .
Der forlyder rygter om , at alle medlemmernes medarbejdere s at sige bliver underkastet belgisk lovgivning .
Det ville ikke alene vre problematisk for de mange medarbejdere i vores valgkredse , fordi det netop glder om at styrke forbindelsen til valgkredsene , det ville heller ikke vre i overensstemmelse med Europa-Parlamentets arbejdsstruktur , for Parlamentet har i henhold til Rdets afgrelse sde i Strasbourg og afholder sine plenarmder her .
Alts er det for parlamentsmedlemmer fra f.eks. Sydtyskland og Frankrig ofte mere hensigtsmssigt at beskftige en medarbejder for Strasbourg og for den pgldende valgkreds end at hente Bruxelles-medarbejderen til Strasbourg .
<P>
Parlamentet har sde i Strasbourg .
Alts er det ufornuftigt at underkaste medarbejdere , der arbejder her , belgisk lovgivning .
Bruxelles er en vigtig arbejdsby , men det er jo kun en arbejdsby som f.eks. Luxembourg .
Derfor mener jeg , at systemet skal udformes fleksibelt , at der skal vre valgfrihed , som bde tilgodeser Parlamentets tre arbejdsbyer og sdet i Strasbourg samt tager hjde for ndvendigheden af , at der ydes et stykke arbejde i valgkredsene .
Derfor mener jeg , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet skal finde en ordning , der giver vores medarbejdere sikkerhed , men som , som sagt , tager hjde for Parlamentets specifikke arbejdsbetingelser , som Parlamentet jo ikke selv har fastlagt , og gr det muligt for parlamentsmedlemmerne at srge for eller skabe en ordning i henhold til lovene i den medlemsstat , de er valgt i , en ordning , der tager hjde for bde deres arbejde , deres arbejdsstruktur og konceptet i deres arbejde og vores medarbejderes berettigede sociale interesser .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror for det frste , at vi kan glde os over her i salen i dag at kunne tage et sprgsml op , som har vret pinefuldt alt for lnge .
Hvordan kan man undg at vre overrasket over denne mangel p kompetence til at lse problemet med de usikre arbejdsforhold , som angr vores medarbejdere , mennesker , der bistr os i det daglige , nr vi har kompetence til at lave love for visse aspekter i arbejds- og levevilkrene for alle borgerne i de 15 EU-stater ?
<P>
Det drejer sig faktisk om at finde lsninger p vsentlige og grundlggende problemer , der vedrrer social sikring , arbejdsmssige vedtgter , arbejdsulykker og alle disse sprgsml om social dkning , som vi kender godt nok til at kunne behandle dem for alle arbejdstagerne i de 15 EU-lande .
<P>
Det drejer sig ligeledes om at gre en indsats omkring klarlggelsen af definitionen af deres arbejdsvilkr , hvilket snarere hrer ind under interne mder , det er jeg enig i .
Dette sprgsml har i lang tid vret rejst af vores politiske gruppe , men ogs af andre grupper , som vi lige har mindet Dem om .
<P>
I den forudgende valgperiode var forslagene til formalisering af en vedtgt stdt imod Rdets tilbageholdenhed med hensyn til at overg til tjenestemandsansttelse og indbefatte problemets skattemssige dimension .
<P>
Men jeg tror , at vi i dag ikke skal tage fejl af vores ml .
I dag figurerer disse krav ikke lngere p dagsordenen p den mde .
Det er klart , at vi ikke nsker at gre vores medarbejdere til fllesskabstjenestemnd , ligesom det ville vre malplaceret at knytte sprgsmlet om medarbejdernes vedtgt til sprgsmlet om parlamentsmedlemmernes status .
<P>
Hvilken interesse har man i at komplicere , om kap forekommer det mig , et sprgsml , hvis betingelser er s klare , s berettigede , som Michel Rocard s fint udtrykte det , og som der kan findes lsninger p takket vre procedurer , som vi kender s udmrket , og som er tilgngelige og enkle ?
<P>
Den sande udfordring ved dette her er i dag at finde ud af , p hvilken mde Kommissionen vil tilegne sig det arbejde , som den har bedt en ekspert om at udfre omkring dette sprgsml .
Ganske vist er de nylige beslutninger truffet af Europa-Parlamentets Prsidium , leveringen af lovformelige kontrakter , dokumentation for medlemskab af en social sikringsordning og forsikring i tilflde af arbejdsulykker , gode beslutninger , men de udtmmer ikke hele emnet , og det er meget vigtigt f.eks. at kunne kontrollere de indsamlede oplysninger .
<P>
Men det forslag , der er stillet om at betragte vores medarbejdere som rigtige arbejdstagere i grnseomrder og flgelig at kunne anvende forordning 1408 / 71 , som man kan njes med at udvide med et punkt , for at de er omfattet deraf , forekommer mig at vre fuldt ud tilpasset .
<P>
Hr. kommissr , vores medarbejdere venter p , at Kommissionen spiller sin rolle som initiativtager p dette omrde .
Det nste belgiske formandskab ville gre sig selv re ved at fuldende denne sag , men De har lige fortalt os , hr. kommissr , at der vil blive stillet forslag inden sommeren .
Det takker vi Dem for , vi venter p dem .
Vi takker Dem i srdeleshed for samtlige medarbejdere i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , hvis jeg m starte med en personlig bemrkning , er det nu nsten to r siden , at jeg under min valgkamp understregede behovet for en tilstrkkelig vedtgt for medlemmer og deres medarbejdere .
Det er ganske enkelt pinligt at skulle indrmme over for offentligheden derhjemme , hvor langsom denne proces har vret med hensyn til begge vedtgter .
Jeg er mest flov over vedtgten for medarbejderne , da det er en sag , hvor vi som parlamentsmedlemmer er direkte ansvarlige for sprgsml , der pvirker andres liv .
<P>
Min gruppe er Kommissionen taknemmelig for dennes henvendelse til professor Vandersanden og for de forslag , som han har udarbejdet .
Vi har endnu ikke drftet hans omfattende forslag om Parlamentets egen forretningsorden i detaljer .
Derfor er vi muligvis heller ikke enige i alle detaljer i forslagene .
Vi mener dog , at hans metodologi , der skelner mellem det , der kan opns med disse regler , og det , der faktisk krver lovgivning , er et lovende fremskridt .
<P>
Vi glder os over resultaterne i forbindelse med trialogen og Kommissionens erklring i dag om at udarbejde forslag til revision af forordning 1408 / 71 .
Vi vil dog gerne tilfje , at den ordning , som vi vedtager , skal have visse egenskaber .
Den skal for det frste vre enkel .
Den skal bde vre enkel i sin udformning og i administrationen heraf .
For det andet skal der vre retssikkerhed .
Det betyder , at ordningen skal vre omfattende i sin dkning af beskftigelsesforholdet .
Det behver ikke at medfre ufleksibilitet eller ensartethed .
Det betyder blot , at alle medarbejdere skal vre tilstrkkelig dkket , f.eks. i forbindelse med ulykker , der sker p arbejdspladsen .
<P>
For det tredje skal den vre gennemsigtig .
Det er min egen personlige holdning , at vi skal have et system , hvor der er lige ln for lige arbejde .
Men da medarbejderne kan vre ansat forskellige steder og have meget forskellige opgaver , kan det vre vanskeligt at opn .
Vi br dog i det mindste forsge at sikre , at ingen ligger under et specificeret minimum , og at rsagerne til differentiering er tydelige .
Jeg mener , at der i det lange lb ikke vil vre nogen erstatning for en god vedtgt , men nu har vi i det mindste nogle retningslinjer .
Jeg hber , at vi flger dem s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Hvis De ikke allerede ved det , vil jeg gerne meddele Dem , at nstformanden for Prsidiet , hr . Onesta , har fet til opgave p Prsidiets vegne at fremme vedtgten for medlemmernes medarbejdere .
Jeg vil gerne , uden at foregribe hans ord , sige , at vi alle er meget tilfredse med det engagement , han personligt udviser i denne sag .
Derfor er vi nu meget spndt p , hvad hr . Onesta har at sige til os .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta">

Tak , hr. formand , og tak til Dem , Michel Rocard , for takket vre Deres rolle som formand for specialudvalg at bre Parlamentets ord i Deres retning , hr . Kommissr , for det er klart , at med hensyn til denne vedtgt er vi frst lige kommet frem af mrket .
Efter at Parlamentet har eksisteret i s mange r , prver vi stadig at lse dette problem , som vi burde have slettet af vores kalender for mange r siden .
<P>
De har fortalt os en god nyhed .
Farten sttes op .
Det kan vi alle glde os over .
Hvordan ser forholdene ud p nuvrende tidspunkt ?
Rdet har anmodet os om at opgive at anstte medarbejderne som tjenestemnd .
Det er gjort .
Vi har fjernet det dokument fra forhandlingsbordet , der havde skabt s mange problemer for Rdet .
Rdet har anmodet os , Parlamentet , om at fjerne enhver skattemssig dimension fra denne sag .
Det er gjort , og medarbejderne erkender selv , at de er parate til at opgive dette punkt p betingelse af , at de fr en ordentlig vedtgt .
<P>
Rdet har ligeledes anmodet os om at gre alle de ndvendige tiltag for at sikre gennemsigtighed , og som vores kolleger har mindet om , er vi i frd med at gre det .
Om nogle uger er der faktisk intet parlamentsmedlem , der kan f adgang til budgetposten for at betale medarbejdere , hvis han ikke forinden har afgivet erklring til administrationen , og jeg har gjort min pligt som arbejdsgiver her i eftermiddag .
Han fr alts ikke adgang til sin budgetpost uden forinden at have givet kopi af alle sine lovformelige kontrakter , hvilket er bevis for , at der er fuld social dkning for hans medarbejdere , og at disse er ordentligt beskyttet i tilflde af arbejdsulykker .
<P>
Endelig kan hele EU om nogle uger f at vide , hvad vores medarbejdere hedder .
Vi har virkelig tnkt os at komme frem af mrket , for i jeblikket er der ingen i Parlamentet , der er i stand til at levere denne famse liste over alle disse mennesker , der dog udfrer et uundvrligt stykke arbejde for EU ' s virke .
<P>
S vi er alts net hertil .
Vi har taget de skridt , vi er blevet anmodet om .
Vi ville ikke kunne forst , hvis Kommissionen ikke nu gjorde det , som den hele tiden har sagt , at den ville gre under vores mange og varierede samtaler , nemlig at den var klar , p det udvalgte tidspunkt , til at tage det afgrende skridt for endelig at give os mulighed for at have et rigtigt retsgrundlag for at kunne gre fremskridt .
Vi ville ikke kunne forst , nr frst dette skridt er taget af Kommissionen , hvis Rdet , der hele tiden har sagt til os , om det s har vret under finsk , portugisisk , fransk og nu svensk formandskab , at det ogs var parat , nr tiden var inde , til at gre sin del af arbejdet , ikke gjorde det .
Parlamentet har gjort sit .
Nu er det op til de vrige institutioner at gre deres .
<P>
Hvilket stykke arbejde kan gres ?
Jeg mener klart nok , at Vandersandens betnkning , som Kommissionen havde bestilt og sendt ud , danner et godt arbejdsgrundlag .
At ndre forordning 1408 / 71 er den rigtige metode , eftersom vi i det tilflde dr har noget enkelt og sammenhngende for endelig at kunne give vores medarbejdere en vedtgt , der ikke er genstand for nogen forhandling p det lovmssige plan .
Det drejer sig ikke om en foresprgsel om harmonisering af socialsikringssystemerne , men om en simpel koordinering af politikkerne , som denne forordningsndring muliggr .
<P>
Kom ikke og fortl os , at det er vanskeligt , ligegyldigt om der s skal opns enstemmighed i Rdet , for siden 1997 har det vret muligt at lave hele fem ndringer af denne forordning , og hver gang enstemmigt .
Giv os et retsgrundlag .
I den arbejdsgruppe , som jeg leder , hvor samtlige politiske grupper er reprsenteret , har De kunnet konstatere , at Parlamentet endelig taler om denne sag med n stemme .
Vi er her , p tvrs af alle politiske grupper , for at bede Dem tage dette afgrende skridt .
<P>
Nr frst De har taget dette afgrende skridt , og , hber vi , Rdet har fulgt Dem , har vi jo ikke af den grund en rigtig medarbejdervedtgt .
Der mangler stadig et deontologisk kodeks , en overenskomst og sikkert ogs et fordelingssystem til at sikre lighed mellem alle medarbejderne , for at de for det samme arbejde fr den samme ln , som min kollega fra Den Liberale Gruppe var inde p .
Dette lighedssystem kan vi indfre via en fordelingsskasse p parlamentsniveau .
<P>
Giv os dette retsgrundlag , og vi gr resten .
Vi har brug for dette afgrende skridt .
Kollegerne har sagt det .
Lovmssighed , enkelhed , gennemsigtighed og social sikring p hjt niveau .
Giv os lovmssighed , og vi sikrer Dem enkelhed , gennemsigtighed og social sikring p hjt niveau .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er helt enig med hr . Onesta .
I alt for lang tid har parlamentsmedlemmernes medarbejdere arbejdet uden at vre beskyttet af en vedtgt .
Selv om strstedelen af parlamentsmedlemmerne sikrede dem ordentlige arbejds- og lnvilkr , m vi erkende , at visse af vores kollegers fremgangsmde gav et lidt drligt billede af Parlamentet udadtil .
Mangelen p kontrol og p gennemsigtighed i forvaltningen af sekretariatstillggene havde bnet for misbrug .
Og som Jacques Loyau , formand for medarbejdernes forening , beklagede sig over i sin tid , var alt muligt , hvis der ikke var kontrol med dem , der kan finde p hvad som helst , og ulighederne var store .
<P>
Den undersgelse , som medarbejdernes forening stod for for mere end et r siden , havde blottet slret for en foruroligende situation .
14 % af dem havde ingen arbejdskontrakt , 12 % af dem havde kun kontrakter som eksterne konsulenter , selv om de arbejdede p fuld tid . 53 % af dem havde hverken social dkning eller forsikring i tilflde af ulykker .
Denne undersgelse har tjent som grundlag for den aktion , der er blevet ledt af parlamentsmedlemmernes medarbejdere og deres forening , som vores gruppe har stttet lige fra starten .
De frste resultater er opnet i Parlamentet med Prsidiets vedtagelse af ndringen af artikel 14 i bestemmelserne om parlamentsmedlemmernes udgifter og godtgrelser .
Som vores formand , Nicole Fontaine , understregede det : " Der er gjort konkrete og betydningsfulde fremskridt i sagen om medarbejderne . De overgangstiltag , der er blevet vedtaget , afspejler Europa-Parlamentets vilje og beslutsomhed med hensyn til mere gennemsigtighed og lighed p dette omrde .
"
<P>
Disse tiltag , der trdte i kraft 1. januar 2001 , har faktisk gjort det muligt at forstrke kontrollen med brugen af sekretariatstillgget og at sikre hver medarbejder en arbejdskontrakt , en sygesikring og en arbejdsskadeforsikring .
Dette fremskridt , der er opnet takket vre medarbejdernes forenings udholdenhed og vores nstformand Grard Onestas effektive arbejde , har tjent som grundlag for at indlede forhandlinger med Rdet .
Men , som det er blevet sagt , s sagen p trods af vores anstrengelser ud til at stagnere i mnedsvis .
Det er derfor , at jeg med interesse hrer , at der er opnet principiel enighed mellem Kommissionen og Parlamentet om at ndre forordningen om " fri bevgelighed " i den af medarbejderne nskede retning .
Det glder jeg mig over .
Vejen ser nu ud til at vre fri til , at vi snart kan opn den famse EU-vedtgt , der garanterer medarbejderne en ensartet situation , der stemmer overens med deres arbejde , for at bruge de ord , som Parlamentet havde valgt i sin stillingtagen af 11. marts 1999 .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Liikanen , hr .
Rocard og hr .
Onesta for deres indsats i dag og for alt det arbejde , de har udfrt indtil nu . Det betyder naturligvis ikke , at medlemmerne ikke i frste omgang selv er ansvarlige for gode arbejdskontrakter til deres medarbejdere , herunder social sikkerhed , gode arbejdsvilkr og forsikringer .
Det er i frste instans op til os at ordne det godt .
Desvrre kan vi konstatere , at det har vi ikke gjort , og at der nu er ekstra brug for en god vedtgt for vores medarbejdere .
EDD-Gruppen sttter fuldt ud medarbejdernes berettigede nsker .
<P>
Jeg har n bemrkning .
Alt for store forskelle mellem Parlamentets fastansatte personale , gruppernes midlertidige personale og medarbejderne er ikke retfrdigt , isr ikke hvis de for en stor del udfrer det samme arbejde .
Rdet skal overveje , hvad uretfrdige forskelle prcist er .
Vi skal til enhver tid afvise forskelsbehandling .
Medarbejdernes frihed til selv at vlge , hvilket socialt system de vil omfattes af , er efter min mening meget vigtig .
<P>
Jeg tilslutter mig hr . Posselt , der har advaret imod for meget bureaukrati .
Det er allerede nu meget indviklet og tidsrvende at handle korrekt .
Medlemmerne skal ogs have frihed til at have medarbejdere i deres egen medlemsstat eller Bruxelles , og det m ikke begrnses i fremtiden .
<P>
Hr. formand , jeg har lidt taletid tilovers , men hr . Liikanen har for en stor del stillet mig tilfreds .
Jeg nsker ham held og lykke , og jeg hber , at arbejdet afrundes inden sommerferien .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne rette en varm tak til hr . Rocard for , at han med sin mundtlige foresprgsel har bragt vedtgten for assistenterne p bane igen .
Det var rigtigt af ham , at han med sin autoritet bragte dette sprgsml p bane igen p en klar og ufravigelig mde efter de gentagne bestrbelser , Parlamentet har gjort sig i den retning .
Nr det glder beslutsomheden i disse udtalelser , vil jeg gerne minde om Socialdemokraternes rolle . Navnlig i Budgetudvalget har de hvert eneste r kmpet for , at disse bestrbelser blev medtaget i retningslinjerne for selve budgettet , og det vil de ogs gre i forbindelse med dette regnskabsr .
<P>
Her i aften har vi fet meddelelse om , at Parlamentets Prsidium , nstformanden og kommissr Liikanen vil gre en vrdifuld indsats .
Denne indsats gr i den rigtige retning , selv om den stadig kun udgr en delvis lsning p problemet .
Det er ndvendigt med en endelig og samlet lsning for bidragsindbetaling , beskatning , ln , pligter og rettigheder i forbindelse med en stilling , selv om den kun er midlertidig .
<P>
Vi skal g hurtigt frem , eftersom det er vores pligt at sikre den strst mulige gennemsigtighed og fuld lovformelighed for et forhold , hvor der i nogle tilflde stadig er nogle grzoner , som gr ud over respekten for arbejdstagernes rettigheder og de principper , som vi nsker at stadfste for alle , og som vi skal vrne om , ikke mindst nr det glder vores ansatte .
Vi har pligt til at sikre disse fagfolk - hvis bidrag i vrigt er meget vrdifuldt set ud fra et kvalitativt synspunkt - at deres vrdighed respekteres .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , jeg tror , at det er frste gang , at debatten om medarbejderne fr lov til at foreg bent , alts i plenarforsamlingen .
Jeg vil derfor gerne frst prise det initiativ , som vores kollega Michel Rocard her fremstter , fordi det giver lys og stemme til en debat , for hvilken gennemsigtighed er absolut pkrvet .
<P>
Kre kolleger , ogs jeg har det personlige synspunkt , at der skal vre flles vedtgter for medlemmernes assistenter p grundlag af de gldende tjenestemandsstatutter .
Den revision , som kommissr Neil Kinnock humoristisk har skitseret , kunne smnd vre en god anledning til at trffe en principiel beslutning .
Jeg fornemmer imidlertid , at vi er langt fra at vre net s vidt .
Vi m derfor arbejde med det , vi har , og med lsninger , der , selv om de bygger p EU-forordninger , blot er n af de veje , der kan fre til en fremtidig europisk statut .
<P>
Vi er alle klar over , at de nye regler , som Parlamentet har vedtaget om assistenterne , blot er intern ret .
Der m sikres benhed om kontrakterne , at de offentliggres , og der m stilles krav om en ordentlig pensionsordning , og at der betales skat i medlemsstaterne .
Det er regler , der er udtryk for vores politiske vilje , men som ogs viser Parlamentets ringe evne til at faststte en samlet statut for medlemmernes assistenter , der jo ikke blot omfatter disse sprgsml .
Nr disse regler er vedtaget , er jeg sikker p , at der i Parlamentet - det ses i Prsidiet , i kontaktgruppen og af de indlg , der her er kommet - er et stort flertal , som nsker lovgivning fra Rdets side om det , der med udelukkende interne flger allerede foregr i kraft af ndringen i forordning 1408 / 71 , de generelle bestemmelser for vandrende arbejdstagere .
Vi nsker med andre ord gennem en i sit grundlag modificeret forordning , gldende i alle medlemsstater , at assistenterne som de vandrende arbejdstagere , de er , fr mulighed for at vlge det lands lovgivning , der passer bedst til det arbejde , som de faktisk udfrer , og som fordeler sig i tid mellem Bruxelles , Strasbourg og Luxembourg samt medlemmets hjemland .
Vi er i dag blevet gjort bekendt med , og det er vi blevet gennem kommissr Erkki Liikanen , at Kommissionen endelig vil tage fat p denne sag .
Vi vil s kunne se et lys for enden af tunnellen , hvis det belgiske formandskab fr afsluttet den .
Senere skal vi s efter det belgiske formandskabs succes gre arbejdet frdigt , men det bliver , hr. formand , kun hjemmearbejde .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , hr. kommissr , alt er sagt .
Europa-Parlamentets Udvalg for Beskftigelse og Sociale anliggender forfulgte tre ml , da det tog beslutningen om at stille Dem dette sprgsml under et plenarmde .
<P>
Det frste var at forsikre vores medarbejdere , p offentlig vis , om Europa-Parlamentets varetagelse af sagen .
Dette ml er net .
<P>
Det andet ml var at sikre os , at Kommissionen , som selv havde bemyndiget eksperten hr . Vandersanden , forberedte sig p at kapitalisere sit arbejde og flge prcist op p dette ud fra et administrativt synspunkt .
Det har De lige forpligtet Dem til .
<P>
Vores tredje ml var at have en tidsplan bl.a. p grund af den kendsgerning , at det belgiske formandskab ligger forude , og at der hovedsageligt er et problem forrsaget af den belgiske socialsikring .
Derfor m sagen forelgges belgierne , nr de fr formandskabet . De m ikke slippe udenom , men det forberedende arbejde skal s ogs gres .
Det har De lige forpligtet Dem til , tak .
<P>
Vores ven Pittella bad lige fr med rette om , at vi opnr en fuldstndig og definitiv lsning p medarbejdernes problem , og det gr han ret i .
Men vi ved alle , at det tager tid , at der vil vre forskellige etaper og anstrengelser , og at de tre institutioner skal medvirke dertil , Kommissionen , Rdet og os selv , Parlamentet , og at vi frst kan frdiggre vores arbejde efter Dem .
Som sdvanlig er den nrt forestende etape den vsentligste .
Tak fordi De har forpligtet Dem til at hjlpe os med at gennemfre den .
<SPEAKER ID=183 NAME="Liikanen">
. ( EN ) Jeg takker Parlamentet for dette klare budskab .
Jeg vil give det videre til min kollega , kommissr Diamantopoulou , og til kommissionsformand Prodi for at sikre , at vores interne procedurer vil vre hurtige , s forslaget kan fremlgges under det belgiske formandskab .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Vi forventer ellers altid , at kommissren taler i 10 minutter , men i dag talte han kun i 10 sekunder .
Dermed befinder vi os i den situation , at vi m udstte mdet indtil afstemningen . Hr .
Posselt har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg ved , at taletiden aldrig kan planlgges helt njagtigt , men vi oplever relativt ofte , at vi efter debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml m holde en pause og igen n fr afstemningen .
Under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml i eftermiddags havde vores gruppe som Parlamentets strste gruppe kun 12 minutter til fordeling , bortset fra de minutter , forslagsstillerne har til rdighed .
Det var ualmindelig vanskeligt at tage hensyn til alle nsker .
Vi var ndt til at skuffe en lang rkke af vores kolleger .
Med udgangspunkt i disse erfaringer vil jeg gerne anmode om , at grupperne fremover tildeles noget mere taletid under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml , end det er tilfldet for jeblikket .
Den beregningsmetode , man anvender nu , er tydeligvis ikke helt realistisk .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , jeg er sikker p , at De er enig i , at en af funktionerne for en politiker er at vre et godt eksempel .
Jeg tog i morges sporvognen i Strasbourg for frste gang .
Jeg var meget imponeret over transportsystemet , og det er jo ikke overraskende , da sporvognene faktisk er bygget i Det Forenede Kongerige .
Det forekommer mig dog lidt ironisk , at vi hele ugen har haft afstemninger om at redde verden , mens vi stadig krer rundt i limousiner med chauffr .
<P>
Mske kunne Parlamentet overveje at give medlemmerne udfrlige instrukser om , hvordan man benytter denne transportform , og mske endda give os nogle gratis billetter til at f os i gang .
Det er et fremragende system , og vi kunne rent faktisk spare nogle af skatteydernes penge ved at bruge det .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil bede Dem tage forretningsordenen alvorligt !
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg vil blot gre opmrksom p , at nogle af os faktisk er meget miljbevidste .
Vi spadserer faktisk .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
Det er endnu sundere !
<CHAPTER ID=13>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Inden afstemningen om Kalimantan
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , jeg tager ordet ganske kort for at henlede Prsidiets opmrksomhed p punkt 4 og for at pege p den modsigelse , der er mellem det , som vi netop har stemt om , nemlig , at beslutningen ogs skal meddeles lederne af Befrielsesfronten for Enklaven Cabinda , FLEC , og af FLEC-fornyerne , og den efter vores opfattelse overilede fremgangsmde - der kan f alvorlige humanitre flger , hvilket vi meget beklager - at nogle personer er blevet smidt ud af Europa-Parlamentet , fordi de netop skulle tilhre samme FLEC , som Prsidiet har til opgave at meddele den beslutning , som vi har stemt om .
Vi agter i brev til formanden at give udtryk for vores uenighed i denne fremgangsmde .
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Vi tager det til efterretning , men det er sdvane i Europa-Parlamentet , at teksterne til beslutningerne gives til alle , der nvnes deri .
<P>
<P>
Inden afstemningen om lette vben
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , som jeg angav under forhandlingen lige fr og efter at have forhrt mig hos samtlige grupper , der ser ud til at have givet deres samtykke - det vil blive bekrftet - vil jeg meget gerne stille to mundtlige ndringsforslag , der ikke kommer med noget nyt , men som er blevet glemt p grund af travlhed .
<P>
Det frste kan indsttes i slutningen af betragtning E og bestr i at citere : " ligeledes Bamako-erklringen fra 52 medlemsstater af Organisationen for Afrikansk Enhed om lette vben og vben af lille kaliber " .
Det er en erklring , der er tilstrkkelig vigtig til , at man citerer den - det er den generelle holdning - den var simpelthen blevet udeladt .
<P>
Det andet mundtlige ndringsforslag kan indsttes under punkt 2 under 4. underpunkt .
Det bestr i at henvise til mrkning af vben , og det er takket vre vores venner fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti og deres politiske underfundighed , at der er blevet taget hnd om dette ndringsforslag , som jeg stillede , og det er dem , der har fundet en mere velegnet plads til det i denne lovtekst . Jeg takker Gruppen for Det Europiske Folkeparti .
Sagt p en anden mde kan dette ndringsforslag sttes ind efter " fremstilling " i tredje linje under 4. underpunkt under punkt 2 .
Man skal derfor lse : " med hensyn til f.eks. fremstilling , mrkning , overfrsel og levering af vben af lille kaliber og lette vben " .
<P>
( Ingen indsigelser mod de mundtlige ndringsforslag )
<P>
Formanden .
Dermed har vi arbejdet os gennem denne uges dagsorden .
Jeg nsker alle god hjemrejse !
Frankrigs grnser er lukkede !
<CHAPTER ID=14>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.45 )
