<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Fru formand , jeg vil gerne informere Parlamentet om , at det i dag er tobaksfri dag i Det Forenede Kongerige .
Eftersom en halv million EU-borgere hvert r undigt dr af at ryge , og 80 % af rygerne dog nsker at holde op , hber jeg , at kollegerne vil finde det passende at underskrive den indgivne skriftlige erklring , der opfordrer til afholdelse af en tobaksfri dag i EU .
I dag alene vil 1.500 EU-borgere d af rygning .
Lad os her i Europa-Parlamentet fre an med at forebygge disse ddsfald .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Tak , fru Stihler .
Kollegernes bifald tyder p , at de har hrt Deres budskab , og jeg er overbevist om , at de alle vil sttte den britiske ikke-ryger-dag .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , jeg vil blot sprge , om vi ikke endnu en gang kunne kontrollere , om rygeforbudsreglerne her i Parlamentet bliver hndhvet .
Jeg er blevet gjort opmrksom p , at dette ikke var tilfldet tidligere p ugen .
Jeg indstiller indtrngende til , at man vil gre en fornyet indsats for at anvende disse regler her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Tak , hr . Watson .
Jeg kan se , at fru Banotti og de vrige kvstorer har hrt Deres budskab . Vi skal tage os af sprgsmlet .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , som De ved , er jeg en inkarneret ikkeryger .
Men jeg vil gerne minde kollegerne om , at de kan ryge i ro og mag og vk fra alle andre i det dertil indrettede omrde derovre til hjre ved vinduet .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Udmrket . Tak , fru Banotti .
<CHAPTER ID=1>
Efter Nice " processen
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om " efter Nice " processen .
<P>
Jeg byder formanden for Rdet , fru Lindh , velkommen og giver straks ordet til hende .
<SPEAKER ID=8 NAME="Lindh">
Fru formand , rede medlemmer .
" Jeg er meget glad for at se de konkrete skridt , der er taget ... for at inddrage Europas borgere i en debat , der bliver afgrende for Europas fremtid .
" Det er indledningen p det frste indlg p hjemmesiden om Europas fremtid , som Russel Pickard fra Storbritannien , har lavet .
Han hber , at s mange borgere som muligt vil give deres mening til kende om grundlggende sprgsml som " Hvilken slags Europa vil vi - Europas borgere - have ?
" .
<P>
" Hvis vi nsker forandringer , s lad os blive forandringen " , skriver Vincente Garcia-Delgado Segus fra Spanien .
" Nu kan den enkelte EU-borger sige , hvad han eller hun vil - negativt eller positivt - og de ansvarlige ledere inden for EU kan tage hensyn til vores nsker og hb " , skriver Ann Catherine Talbro fra Danmark .
Kurt Linderoos fra Finland foreslr , at alle EU-borgere skal kontakte yderligere 14 personer , en fra hver af de andre medlemsstater for at diskutere EU ' s fremtid .
<P>
I sidste uge lancerede Parlamentets nstformand , David Martin , Sveriges og Belgiens premierministre og Kommissionens formand Romano Prodi debatten om Europas fremtid .
De selv , fru formand , de to premierministre og Kommissionens formand fremsatte en flles udtalelse , og hjemmesiden , som Parlamentet og Kommissionen i fllesskab har taget initiativ til , blev bnet .
<P>
Med lanceringen i sidste uge og med dagens debat lader vi " efter Nice " bag os og gr i stedet i gang med debatten om Europas fremtid .
Denne brede debat om Europas fremtid skal i henhold til erklringen fra Nice flges op af en regeringskonference i 2004 .
I r vil det svenske og det belgiske formandskab i samarbejde med Parlamentet og Kommissionen opfordre til omfattende diskussioner med alle berrte parter : reprsentanter for nationale parlamenter og for den brede offentlighed , skoler og universiteter og reprsentanter for det civile samfund .
Vi vil lgge stor vgt p , hvad de forskellige politiske grupper i Europa , inden for og uden for Parlamentet , har at sige .
<P>
Vi skal naturligvis have de unge med i den debat - det er deres fremtidige Europa , vi diskuterer - og ligeledes ansgerlandene , da de jo ogs skal vre med til at opbygge fremtidens Europa .
Hele processen skal foreg med den strst mulige benhed .
Det m vre vores ml at bringe Unionen og dens institutioner tttere p borgerne .
<P>
Iflge beslutningen , som blev truffet i Nice , skal processen bl.a. omfatte sprgsmlene om afgrnsningen af EU og medlemsstaternes ansvarsomrder , sledes at der tages hensyn til subsidiaritetsprincippet , hvilken status EU ' s charter om grundlggende rettigheder skal have , en forenkling af traktaterne , uden at deres indhold ndres , samt de nationale parlamenters rolle i den europiske struktur .
<P>
Allerede da vi gik i gang med debatten i sidste uge p en af Europaskolerne i Bruxelles , stod det klart , at borgernes interesser gr langt ud over de eksempler p institutionelle sprgsml , som blev taget op i Nice .
Jeg mener , at det er rigtigt og vigtigt , at vi frer en bredere debat om Europas fremtid .
Hvis vi vil indlede denne diskussion i den rigtige ende , m vi , prcis som skoleeleverne i Bruxelles og i indlggene p hjemmesiden , stille de grundlggende sprgsml om , hvilke opgaver Unionen skal tage sig af , og hvilken rolle vi nsker for Unionen i Europa og p verdensplan .
<P>
Vi m kunne vise borgerne , at EU udgr en strk kraft i de vigtige sprgsml : for at kunne hndtere globaliseringen , for menneskerettigheder og demokrati , for en flles asyl- og indvandringspolitik , for beskftigelse og vkst i hele Europa , for bekmpelse af kriminalitet samt for milj , bredygtig udvikling og fdevaresikkerhed .
<P>
Det er vigtigt , at vi indleder denne debat med de sagssprgsml , som borgerne kan forholde sig til .
I den henseende ser jeg virkelig frem til Parlamentets bidrag , idet De som medlemmer har den direkte kontakt til Deres vlgere rundt om i Europa .
Parlamentet er s ofte get forrest i den vigtige europiske debat om benhed , milj , udvidelsen og chartret for grundlggende rettigheder for blot at nvne nogle eksempler .
Nu er tiden inde til at g fra at diskutere form til ogs at diskutere indhold og substans .
<P>
Det er naturligvis ogs vigtigt at vende tilbage til formen , hvordan vi bedst kan reformere Unionens institutioner og arbejdsmetoder .
Lad mig frst sige , at fllesskabsmetoden , som har spillet en vigtig rolle i det europiske samarbejde , naturligvis fortsat skal have en central plads , ogs selv om vi p visse omrder supplerer den med den nye , bne samordningsmetode .
Et strkt Europa forudstter strke institutioner .
Det mrkede jeg ikke mindst selv , da jeg var miljminister og arbejdede meget tt sammen med bde Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Lad mig ogs sige , at vi fra svensk side har en ben holdning til sprgsmlet om formen af de fortsatte forberedelser .
Jeg kan se bde fordele og ulemper ved det " konvent " , som flere aktrer har fremfrt som en vigtig eller mulig model i debatten .
<P>
Fru formand , vi str ved begyndelsen af en utroligt spndende proces .
I hele Unionen diskuterer man nu Europas fremtid . Det sker i dag i Thermonfeckin i Irland , i nste uge p De Kanariske er i Spanien , i ugen efter i Kiruna i det allernordligste Sverige og dagen efter i Sparta i Grkenland .
<P>
I nste uge skal Parlamentet som den frste af en rkke foranstaltninger arrangere et mde med reprsentanter for parlamenterne i medlemsstaterne og ansgerlandene .
Jeg ser frem til at kunne deltage i den diskussion i nste uge .
<P>
Senere p ret vil Kommissionen yde et vigtigt bidrag gennem sin hvidbog om europiske forvaltningsformer .
Jeg vil ogs selv tage denne diskussion inden for Rdet ( almindelige anliggender ) samt med ansgerlandene i forbindelse med det uofficielle udenrigsministermde i Nykping .
Sverige vil ogs tage initiativ til en konference om EU ' s rolle over for tredjelande i lbet af efterret .
<P>
De enkelte lande skal naturligvis fre en national debat i lyset af deres egne traditioner og forhold .
Vi har selv ansvaret for at srge for , at der bliver tale om en bred debat , som ogs involverer de nationale parlamenter og drejer sig om de sprgsml og organisationer , der er aktuelle i de respektive lande .
<P>
Det , som jeg har talt om indtil nu , er naturligvis bare de allerfrste initiativer .
Processen vil fortstte , og deltagerne vil inspirere hinanden .
Det svenske og det belgiske formandskab , Parlamentet og Kommissionen deler hovedansvaret for denne frste fase , som krver et tt og tillidsfuldt samarbejde .
Ikke mindst Parlamentets interne debat bliver interessant at flge .
De frste signaler , som vi har fet , er spndende , og jeg ser frem til den beslutning fra Parlamentets side , som ventes i maj mned .
<P>
P Det Europiske Rds mde i Gteborg i juni vil der blive fremlagt en rapport om fremtidssprgsmlene .
Ved topmdet i Laeken / Bruxelles til december skal Det Europiske Rd s tage stilling til den videre proces .
<P>
Fru formand , hvilken slags Europa nsker vi , Europas borgere ?
Sprgsmlet er stillet - lad debatten begynde .
Robert Schuman sagde en gang , at Europa ikke kan dannes p n gang og heller ikke i n samlet opbygning .
Det skal dannes gennem konkrete resultater .
Det er vigtigt at huske p det ogs i dag .
<P>
Lad nu debatten begynde , lad os tage udgangspunkt i alle debattrer fra Schumans dage og fremefter , og lad os inkludere alle de unge , som i dag taler til os via Europas skoler eller deltager i debatten p hjemmesiden .
Nu ser jeg frem til at hre parlamentsmedlemmernes visioner om Europas fremtid .
<SPEAKER ID=9 NAME="Barnier">
Fru formand , fru minister , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , vi nsker ogs fra Kommissionens side at hre medlemmernes forslag og bemrkninger . Jeg vil imidlertid i mit indlg kort redegre for Kommissionens holdning til den brede debat , der blev stillet i udsigt efter Det Europiske Rds mde i Nice allerede i de tidlige morgentimer , efter at der var opnet enighed om Nice-traktaten , ja , endnu inden blkket var trt .
Man fik nrmest indtryk af , at stats- og regeringscheferne i virkeligheden ikke var tilfredse med det resultat , de havde net efter tre dages forhandlinger .
De vedtog sledes ved samme lejlighed at opfordre til en bredere og mere dybtgende debat om EU ' s fremtid .
<P>
For knap en uge siden opfordrede det svenske formandskab og det kommende belgiske formandskab Europa-Parlamentet og Kommissionen til at indlede denne debat .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen nsker generelt en sdan debat om europiske anliggender og vil fremme denne .
Kommissionen stillede , som Europa-Parlamentets medlemmer vil erindre , allerede for et r siden forslag om en struktureret proces i s henseende og inviterede til en frste og indledende dialog om Europa sammen med Europa-Parlamentet og med Europa-Parlamentets sttte .
Skal en sdan debat opfylde de mlstninger , som blev fastsat ved den flles erklring , der blev undertegnet den 7. marts af Europa-Parlamentets formand , Nicole Fontaine , Gran Persson , Guy Verhofstadt og Romano Prodi , nemlig at klarlgge de udfordringer , EU str over for , og give forslag til imdegelse af disse , krver det , at principper , metode og dagsorden for debatten prciseres .
Vi br i de kommende uger arbejde med disse principper , denne metode og denne dagsorden .
Der krves en flles indsats isr fra Europa-Parlamentets og Kommissionens side under svel det svenske som det belgiske formandskab , idet vi skal sikre , at der p mdet i Laeken sttes ambitise ml for debatten og den fremtidige reform .
<P>
Lad mig frst nvne et grundlggende princip . Debattens form br vre afpasset emnet , alts Unionens fremtid , og debatten br til stadighed stte fokus herp .
Hvordan nsker vi , EU skal udvikle sig ?
Hvad nsker vi at udrette i fllesskab ?
Hvordan definerer vi det europiske projekt ?
Vil vi styrke den europiske integration ?
Vil vi styrke det politiske samarbejde ?
Og lad mig tilfje endnu et sprgsml : Hvordan vil vi forny fllesskabsmodellen ?
<P>
Det kan forekomme vanskeligt at give enkle svar p disse komplekse sprgsml . Og mske netop fordi det er vanskeligt , er det vigtigt , at borgerne fr mulighed for at flge debatten og deltage heri .
<P>
Det frste princip er sledes gennemskuelighed og objektivitet , som br kendetegne debatten .
Det br sikres , at alle synspunkter kan komme til udtryk .
Vi ved , der i alle medlemslandene er forskellige og ofte modstridende synspunkter , nr det glder dette sprgsml .
Vi m lade disse komme til udtryk , og vi m som nvnt for at efterleve princippet om gennemskuelighed netop rejse sprgsml , som skaber debat .
<P>
Det andet princip er nrhedsprincippet .
En debat af denne art kan ikke med rimelighed gennemfres udelukkende p initiativ af institutionerne i Bruxelles eller Strasbourg .
Vist har vi i dag i Internettet et uundvrligt vrktj , nr det glder information og dialog . Debatten er allerede i gang p webstedet , om end jeg medgiver , at dette endnu ikke er fuldendt .
Dialogen via Internettet er imidlertid ikke tilstrkkelig .
Debatten om Unionens fremtid br fres , hvor folk frdes i det daglige , hvor de arbejder og studerer . Den br fres blandt de folkevalgte p nationalt og lokalt niveau .
Debatten br sledes selvsagt fres p europisk plan , men den br frst og fremmest sttte sig til debatten i de enkelte medlemsstater , til den debat , der fres p det efter min opfattelse mest relevante niveau , nemlig s tt p borgerne som muligt .
EU ' s institutioner kan bidrage til tilrettelggelsen af debatten , og Kommissionen vil nu og fremover have en opgave i den sammenhng . Men den nationale debat skal frst og fremmest tilrettelgges af medlemsstaterne .
<P>
Det tredje princip kunne vre princippet om en fremtidsorienteret debat .
Ansgerlandene er ganske vist endnu ikke medlemmer af Unionen , men de bliver det inden for en kort rrkke .
Unionens fremtid har derfor allerede nu betydning for svel disse lande som de nuvrende medlemslande .
Vi br efter min opfattelse sikre , at disse lande inddrages og aktivt deltager i debatten .
<P>
Mine damer og herrer , s vidt principperne . Nste punkt var metoden .
Den endelige beslutningsfase br , som anfrt af ministeren , vre s kort som muligt . Vi nsker debatten afsluttet med en regeringskonference , som afvikles i 2004 .
Og s tidligt p ret som muligt , som det ogs er foreslet af Kommissionens formand , Romano Prodi .
Kun p denne mde , alts ved at afholde en regeringskonference som defineret i traktaterne , vil det vre muligt at reformere eller ndre traktaterne .
Vi ved , det er den eneste mulige metode .
<P>
Til gengld ved vi ogs , at den fremtidige regeringskonference br forberedes grundigt og utvivlsomt p anden vis end de foregende regeringskonferencer i Amsterdam og Nice .
De problemstillinger , der rejses i den offentlige debat , br omsttes til konkrete forslag til revision af traktaterne .
Den kompetente struktur eller instans br efter vores opfattelse vre inspireret af den model eller det fortilflde , vi kender fra forsamlingen til udarbejdelse af chartret om grundlggende rettigheder . Takket vre denne forsamling lykkedes det i lbet af nogle mneder at udarbejde et charter om EU ' s grundlggende rettigheder , og dette blev hjtideligt proklameret i Nice .
Der br med andre ord anvendes en struktur eller instans , som ikke blot er et debatforum , men hvor der arbejdes og stilles forslag , og hvor de legitime demokratiske krfter i Europa er reprsenteret , det vre sig reprsentanter for medlemsstaterne , Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter eller Kommissionen .
<P>
Nr dette er sagt , skal det tilfjes , at en rkke sprgsml fortsat er ubesvarede .
Hvilke procedurer skal vre gldende for beslutningstagningen i denne instans eller denne fremtidige forsamling ?
Hvordan skal den vre sammensat , og hvilken plads fr ansgerlandenes reprsentanter i denne sammenhng ?
Hvilket mandat fr den ?
Og skal det forberedende arbejde i dette forum flge efter den offentlige debat , eller er det nskeligt , at det pgr sidelbende hermed under hele den proces , der gr forud for regeringskonferencen ?
<P>
Kommissionen er srdeles lydhr over for Europa-Parlamentets svar p og forslag til de omtalte proceduresprgsml .
Vi arbejder selv med sprgsmlene .
Og jeg tror , fru formand , at Europa-Parlamentets og Kommissionens forslag nu og fremover i videst muligt omfang br vre afstemt indbyrdes med henblik p Det Europiske Rds mde i Laeken .
Vi br derfor efter min opfattelse allerede p nuvrende tidspunkt intensivere samarbejdet mellem vores institutioner , selvsagt i samrd med svel det svenske som det belgiske formandskab .
Det er i denne sammenhng ligeledes afgrende , at den struktur , der kommer til at tjene som forum for indsatsen , ikke bliver forbeholdt eksperterne , men at der bliver tale om en ben struktur , som giver adgang for bidrag udefra .
<P>
Endelig vil jeg efter at have omtalt principperne og metoden kort omtale dagsordenen for denne debat .
I de seneste r og under det meget lange institutionelle forhandlingsforlb , som blev indledt i Maastricht , og som fandt sin forelbige afslutning i Nice , har Europa-Parlamentet og Kommissionen hele tiden ydet en flles indsats for at sikre en reel reform .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min anerkendelse af Europa-Parlamentets indsats og takke Europa-Parlamentets formand , formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hr . Napolitano , og medlemmerne af dette udvalg , som har gjort det muligt i nrt samarbejde at yde en fremadrettet indsats .
Dette glder ikke mindst i forbindelse med den seneste regeringskonference , hvor Europa-Parlamentet ved dets beslutninger fra november 1999 og februar 2000 havde nsket , at drftelserne omhandlede en samlet institutionel reform , hvilket l p linje med de nsker , Kommissionen havde givet udtryk for .
Vi br efter min opfattelse bevare den gode forstelse , samtidig med at vi ud over den flles indsats skal holde jne og rer bne , vre imdekommende , lytte og deltage i en bredere debat .
<P>
Vi vil imidlertid tage alle de udfordringer , EU str over for , i betragtning . Derfor br den kommende regeringskonference ikke begrnse sig til de fire emner , der omtales i bilaget til Nice-traktaten , og som alle er af konstitutionel art .
S meget mere som vi rligt m erkende , at der blandt disse fire emner er emner - efter min opfattelse to - som kan have negative konsekvenser for og direkte svkke den europiske integration , hvis de hndteres p uhensigtsmssig vis .
Vi br sledes ikke vre bange for at tage fat p disse fire emner . Og vi br ikke begrnse vores indsats til disse fire emner .
Imidlertid br vi , nr det drejer sig om disse fire emner - alts forenkling af traktaterne , chartrets juridiske status , prcisering af kompetencefordelingen og de nationale parlamenters placering i den europiske arkitektur - sikre , at vi ved den mde , hvorp vi hndterer disse sprgsml , ikke svkker EU ' s acquis eller fllesskabsmetoden .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , lykkes denne overgang fra den offentlige debat til de ndvendigvis mere tekniske sprgsml og prcise drftelser under den kommende regeringskonference , vil vi ogs kunne sikre et godt resultat og en reform , som er mere ambitis end den , man nede til enighed om i Nice .
Samtidig vil vi p effektiv vis kunne imdeg den angst og den dmagogiske tale , der beror p eller finder sttte i denne angst , og som man i visse kredse sger at give ny nring for at bremse den europiske integration .
Ikke mindst af de her omtalte to rsager , som kan f afgrende betydning for , hvordan vi hndterer EU ' s udvidelse , vil Kommissionen , Kommissionens formand og det samlede kommissrkollegium , engagere sig fuldt og helt i at fremme den brede debat , stats- og regeringscheferne stillede i udsigt i Nice .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr Barnier , kre kolleger , i vores gruppe glder vi os meget over denne debat her i formiddag med Rdet og Kommissionen .
Det er jo ingen hemmelighed , at vi i Parlamentet og navnlig ogs i vores gruppe i stor udstrkning er enige med Kommissionen i disse sprgsml . Det er efter min mening ogs meget vigtigt , for at det , vi i fllesskab har sat os for , kan blive en succes .
<P>
Men , fru rdsformand , efter at der jo i de sidste uger mske har vret lidt irritation her og der , hvilket imidlertid er helt naturligt - sdan er det jo i politik - vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse og respekt for den tone og den atmosfre , De i dag har bragt ind i denne debat .
Jeg mener , at en sdan indre holdning til Europas fremtid og til samarbejdet mellem institutionerne kan vre en god forudstning , hvis ordene skal flges af handling .
<P>
Inden vi vender os mod fremtiden , vil jeg dog sige en ting , som er en bn netop til det svenske formandskab , men ogs til Rdet , som nu reprsenteres af det svenske formandskab .
Sverige er kendt for , og det vrdstter vi ved Sverige , at gennemsigtighed og benhed er et kendetegn for Deres sympatiske land .
Men brug ogs denne grundlggende holdning om benhed og gennemsigtighed til , at der sker ndringer i Rdet , s Rdet bliver mere gennemsigtigt i forhold til de andre institutioner .
<P>
<P>
Dette skal ikke vre en kritik , men kun en beskrivelse .
Brug ikke kun Deres formandskab til administrativ afvikling af sager , men brug ogs Deres formandskab til at styre udviklingen i retning af mere gennemsigtighed , mere benhed og ogs - det er ikke en kritik af Sverige - til at ge Rdets tilstedevrelse her i Europa-Parlamentet .
Vi flte det i gr ved en beslutning og ved lovgivningsmssige beslutninger som en mangel , at Rdet ikke var til stede , men det er ikke en kritik af det svenske formandskab .
Vi ville gerne have hrt Rdets mening , og derfor kan vores formand med Parlamentets sttte utvivlsomt forhandle sig til rette med Rdet om nye regler for , hvordan vi kan sikre , at Rdet i hjere grad er til stede her i Europa-Parlamentet .
Det er vel ikke for meget at forvente af et formandskab , som jo kun varer et halvt r , at det er til stede p plenarmdet ikke kun n , men to eller tre dage , s vi kan drfte de flles opgaver .
<P>
( Bifald ) Nu til " efter Nice " processen .
Frst vil jeg sige , at nr man vender blikket mod fremtiden , skal man vre rlig .
Nice var ikke nogen stor succes . Jeg skal ikke uddybe det endnu en gang , men man er ndt til at sige det .
Derfor er jeg ogs p dette punkt , men kun p dette punkt , kritisk over for et brev af 7. marts fra den svenske statsminister , som jeg i vrigt stter stor pris p , hvori han siger , at Nice er en strk institutionel basis for EU ' s fremtid .
Det er efter vores mening ikke tilfldet , og det kritiserer vi fortsat .
Vi beder Dem ogs om at have mod til at sige det , som Frankrigs prsident Chirac gav udtryk for , da han var her som rdsformand , nemlig at regeringskonferencen ikke mere er et egnet middel til at stte en reform af EU p skinner .
Det br alle regeringer i EU indse , og nr man frst har indset dette , kan vi ogs finde den rigtige metode , og denne metode vil jeg nu komme ind p .
<P>
Fru formand - nr jeg ikke henvender mig s meget til kommissr Barnier , skyldes det , at vi i meget hj grad er enige - jeg har med glde hrt , at De er ben over for metoden , ogs hvad anvendelsen af et konvent angr .
Jeg skal meddele Dem , at vores parti , Det Europiske Folkeparti , p forslag af vores gruppe her i Parlamentet har foreslet en forberedende konference , som derefter stiller et forslag til regeringerne .
Denne konference br pbegynde sit arbejde i 2002 .
Metoden skal ikke besluttes under Deres formandskab , men det er vigtigt , at De allerede nu tager de frste skridt hen imod Laeken .
Her skal beslutningerne trffes .
Vi mener , at en forberedende konference , som bestr af medlemmer af Europa-Parlamentet , medlemmer af de nationale parlamenter , regeringerne og andre personer , er et gennemsigtigt instrument .
<P>
Der er talt meget om en skaldt steering committee .
En steering committee ville have mening , hvis den s at sige var en slags bestyrelse for denne konference , men ogs var fuldstndig integreret i konferencen . Utvivlsomt vil ogs en formand kunne spille en vigtig rolle , sdan som det jo var tilfldet ved konventet om grundlggende rettigheder under ledelse af den davrende tyske forbundsprsident Roman Herzog .
Hvis man vil n til et godt resultat , skal metoden vre fornuftig .
<P>
Endnu en bemrkning om tidsfristerne , hvor jeg er fuldstndig enig med kommissr Barnier , hvad substansen angr . En sdan konference kunne pbegynde sit arbejde i 2002 .
Konferencen kunne arbejde frem til efterret 2003 og derefter fremlgge et forslag for regeringerne .
S vidt muligt allerede i slutningen af 2003 og ikke frst i 2004 br der afholdes en regeringskonference , som s i lbet af en kort periode udtaler sig om disse forslag .
En ny traktat kunne s ligge klar til underskrift under det irske formandskab i forret 2004 , s vi ikke kommer for langt ind i valgkampen til Europa-Parlamentet og i den fase , hvor ogs Kommissionens mandat udlber .
<P>
En afsluttende bemrkning , fru formand . De talte om fllesskabsmetoden og om Robert Schuman .
Jeg er Dem meget taknemmelig for , at De mindede os om et af Europas og netop ogs vores gruppes store forbilleder , for han reprsenterede fllesskabsmetoden .
Netop de sm lande nyder strst gavn af fllesskabsmetoden , for hvis de store lande alene trffer beslutningerne p regeringsplan , kan de sm lande ikke gre noget , og derfor er det vigtigt , at vi benytter fllesskabsmetoden .
Europa skal vre strkt , Europa skal vre handledygtigt , Europa skal vre demokratisk og gennemsigtigt , og hvis De flger Robert Schuman , er De p rette vej .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe bifalder jeg denne forhandling , som endelig finder sted i Parlamentet , og tilstedevrelsen af minister Anna Lindh , for hun vil kunne fortolke erklringen i bilag IV , der er blevet til erklring 23 , som vi ikke mener udelukkende var resultatet af trthed og mthed tidligt mandag morgen , men som indebrer en ndring , en udvikling , der ikke kun er fortrydelse , der er et politisk skift mod mere demokrati .
<P>
Formanden for Rdet har fortalt os , at debatten indledtes den 7. marts .
Jeg har lyttet opmrksomt til det , hun har sagt , og jeg vil desuden takke hende offentligt for , jeg rejste nemlig sprgsmlet i den foregende mdeperiode , at Parlamentet endelig er blevet inddraget i erklringen fra 7. marts , hvilket ikke var tilfldet i begyndelsen , og for , at De har ndret den skrivelse , De sendte til os , som havde en for rdssekretariatsagtig tone og var vedlagt bilag .
De har udarbejdet en kortere skrivelse , s vi forstr hinanden bedre .
De har lanceret et websted .
I al beskedenhed havde min gruppe allerede bnet det den 1. marts .
Senere indledte De debatten p Europaskolen , og her m det siges , at De virkelig var p hjemmebane , for brnene er de europiske tjenestemnds brn , og de er kloge .
Aftenen inden spurgte de deres forldre , og de stillede nogle meget relevante sprgsml .
Jeg tror , at det ville vre umagen vrd at tage til Kiruna eller De Kanariske er for at tale med folk , med det jvne folk .
I det tilflde mener jeg , at De spillede med fordel .
<P>
For at g lige til sagen skal jeg sige , at min gruppe , som vi har givet udtryk for i Parlamentet , er enig i kommissionsformand Prodis forslag om en struktureret debat i tre faser , for dette er ikke en akademisk debat , det er heller ikke en kaffeslabberads eller et talkshow .
Denne debat skal have et forml .
Det vigtige for min gruppe er at f at vide , hvordan De ser p organiseringen af debatten , for nr De gr ind for og respekterer betydningen af og den svenske tradition for benhed og gennemsigtighed , vil De vre enig med mig i , fru formand , at chokket kan blive meget strre , hvis vi efter at have gennemfrt en meget bred debat , som var ben for det civile samfund , traf beslutningerne for lukkede dre .
Det , der allerede er utleligt i dag , vil vre endnu mere utleligt i fremtiden .
Derfor er det meget vigtigt at f at vide , hvordan De opfatter struktureringen i faser , isr fordi vi har systemer med reprsentativt demokrati , og hvordan De opfatter anden fase , hvor de forskellige reprsentanter for det civile samfund , der hovedsagelig bestr af Europa-Parlamentet , medlemsstaternes parlamenter , Rdet , regeringerne og Kommissionen , virkelig kan bidrage med noget .
Dertil skal lgges ngo ' ers , foraers , hjere lreanstalters og universiteters deltagelse .
Det er et helt afgrende sprgsml .
Vi gr ind for en ben og gennemsigtig metode , der inddrager alle parter .
Det var det , der gjorde mdet til en succes , og vi mener , at det er helt afgrende , at det svenske formandskab , uden at vente p Laeken , stiller nogle metodeforslag , for i Laeken skal der tales om indhold , og De har en historisk chance for at lgge grundstenen , for at planlgge , indlede og strukturere denne debat .
<P>
Det kan De regne med vores sttte til .
Og selv om vi endte med at ndre erklringen fra 7. marts , m jeg sige , at den ikke tegnede godt fra begyndelsen .
Vi hber , at det svenske formandskab lever op til sin tradition for demokrati og benhed og er i stand til at forst det budskab , som jeg tror , at Parlamentet og Kommissionen er enige om , og at denne proces kan indledes for at sikre debatten og beslutningerne om Europas fremtid .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , p min gruppes vegne vil jeg bifalde tonen i Rdets bidrag og indholdet i Kommissionens bidrag .
Det er lidt for tidligt at have en endelig id om , hvordan processen vil udvikle sig , men jeg mener , at De , fru formand , har vret overmde forsigtig , og jeg vil gerne rejse et par sprgsml og opfordre Dem til at besvare Dem i slutningen af forhandlingen .
<P>
De har sagt , at De glder Dem til at se Europa-Parlamentets bidrag og naturligvis forslaget til beslutning i maj .
Det kan jeg tilslutte mig .
De har sagt , at De kan se fordele og ulemper i konventionsmetoden , og jeg er klar over , at mange i Rdet vil vre enige med Dem i dette synspunkt .
Kunne De ikke komme nrmere ind p dette og ikke bare lade det st bent ?
En del af formlet med denne dialog er , at vi sger at n frem til rationelle lsninger , hvis folk oplever ulemper ved det , vi foreslr .
S vil De ikke nok vre s venlig at give os Deres vurdering af de fordele og ulemper , som De har nvnt .
<P>
De har henvist til de fire dimensioner i bilaget til Nice-traktaten , debatten om kompetencer , chartret om grundlggende rettigheder og de nationale parlamenters rolle .
De mener ogs , hvis jeg forstod oversttelsen ret , at traktaten br forenkles , uden at dens indhold bliver ndret .
Er det muligt at se p kompetencer , de nationale parlamenters rolle og chartrets rolle uden at ndre p traktatens indhold ?
Der forekommer mig at vre en selvmodsigelse .
<P>
Som de andre institutioner er Europa-Parlamentet for nrvrende i gang med at overveje , hvordan man kan prsentere tingene p den nste regeringskonference .
Jeg og min gruppe er strkt overbeviste om , at konventionsmetoden kunne vlges .
Europa-Parlamentet har en demokratisk legitimitet .
Det har sine rdder og sit grundlag i de europiske traktater .
Vi er ikke en tigger , der sger almisser ved den europiske dr .
Vi har en ret - ja , og en pligt - til at deltage .
Jeg mener , at konventionsmetoden , der er ben over for medlemsstaterne , de nationale parlamenter , Kommissionen og mske ideelt ogs over for ansgerlandene , kan give nogle meget gode rammer - ikke ndvendigvis en menu med kun t valg , men rammer for rationelle og forenelige valg - og en regeringskonference kan derefter bliver opfordret til at gre det videre arbejde .
<P>
Endelig vil jeg uden at foregribe begivenhedernes gang alt for meget sige , at denne deltagelse ligger min egen gruppe tilstrkkeligt p sinde til , at vi , hvis Parlamentet upassende blev holdt udenfor eller fik reduceret sin institutionelle rolle , ville overveje at anbefale , at det ikke skulle afgive nogen udtalelse om en regeringskonference .
<P>
Det ville vre en vanskelig beslutning , og jeg hber ikke , at det vil blive ndvendigt , men det er et forfatningsmssigt krav i henhold til artikel 48 , at Europa-Parlamentet skal afgive en udtalelse inden en regeringskonference , selv om vi beklageligvis ikke har noget at skulle have sagt efter en regeringskonference .
Det er noget , vi br bemrke os p dette stadium , for det er meget vigtigt med fuld demokratisk deltagelse .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Fru formand , 2001 er ret , hvor der skal finde en offentlig debat sted .
Jeg er virkelig overrasket over , at formandskabet ikke har bebudet et initiativ , som inddrager det civile samfund p europisk plan .
Internettet er ikke tilstrkkeligt , fru formand .
Man havde talt om , at Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen skulle tage et omfattende initiativ , som tog sigte p at inddrage det civile samfund og f det til at gre sig nogle overvejelser omkring Europas fremtid og mlstninger .
Dette initiativ stder ogs her i Parlamentet p en mrkelig og uforklarlig modstand fra en stor gruppe , som sidder til venstre for Dem , fru formand .
Det er virkelig en skam , ikke mindst fordi de luftige ider , som rdsformanden redegjorde for i sit indlg , der - undskyld udtrykket - var en smule bureaukratisk og vagt , viser , at regeringerne har brug for frisk inspiration .
Hvorfor giver Sverige afkald p dette initiativ , der kunne vre positivt for dets formandskab og i vrigt give det mulighed for at gennemfre det mandat , det fik i Nice ?
Dialogen med det civile samfund er andet og meget mere end flotte ord og et par e-mails .
<P>
Jeg er enig i , at det er ndvendigt at afholde nationale debatter , men det er den europiske offentligheds mening , vi skal n frem til i denne fase , ogs for at lette det forberedende arbejde til Rdet i Laeken .
Dette Rd burde finde sted efter en stor europisk parlamentskonference , der ville vre en naturlig flge af den offentlige debat , som skal finde sted i r .
Kun p denne mde kan vi skabe en engageret og offentlig debat om Europas fremtid , og kun p denne mde kan Parlamentet og Kommissionen finde de allierede , de har s hrdt brug for , hvis de skal bryde med den rent mellemstatslige filosofi for den kommende reform , give ord som " forsamling " og " fllesskabsmetoden " en revolutionr og forfatningsmssig betydning og gre regeringskonferencen i 2004 til mere end en ren formalitet .
<P>
Fru formand , er der plads til et sdant europisk initiativ i Deres program , og hvis ikke det er tilfldet , hvad er s rsagen hertil ?
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , som De ved , ser mange af kollegerne her i Parlamentet med kritiske jne p Nice-traktaten .
Ogs min gruppe og jeg selv er dybt bekymrede for Unionens fremtid . Mange sprgsml , som er bestemmende for befolkningens daglige bekymringer , er nemlig stadig ikke lst eller tackles kun halvhjertet .
Der er navnlig lang vej igen til et socialt Europa .
<P>
Jeg er overbevist om , at Nice har svkket Fllesskabet , og denne opfattelse deles benbart af mange kolleger her i Parlamentet .
Regeringerne kmpede i sidste ende kun for at bevare deres nationale vetoret .
Denne traktat betyder ikke mere demokrati , mere gennemsigtighed , mere handlekraft og beslutningsdygtighed . Derfor skal vi i " efter Nice " processen give os i kast med en ambitis og virkelig gennemgribende reform , som skal fre til to ting .
For det frste m de opnede fremskridt i integrationen ikke tabes igen - her deler jeg klart de bekymringer , kommissr Barnier har givet udtryk for .
For det andet har vi behov for en reform , der reelt forbereder Unionen til fremtiden .
<P>
Efter min opfattelse betyder det , at der skal indledes en forfatningslignende proces , hvis resultat skal vre dannelsen af et forenet Europa som udtryk for befolkningernes vilje .
Hertil hrer en bred offentlig og ben debat .
Men hertil hrer ogs , at regeringskonferencen efter min mening ikke mere er et egnet middel til at bringe Europa videre .
Vi har behov for en anden metode .
Som medlem af konventet til udarbejdelse af chartret om de grundlggende rettigheder og med erfaringerne fra det succesfulde arbejde i dette organ vil jeg kraftigt anbefale denne metode for sammen at bringe Europa videre .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , den situation , som vi str i , er egentlig ret ejendommelig . Nice-traktaten er endnu ikke ratificeret , slet ikke trdt i kraft , og alligevel snakker vi alle sammen om " efter Nice " .
Vi ved , hvordan vi er net s vidt , men politisk er det ikke en god situation at vedtage en traktat med tankerne p den nste . At handle sdan er aldrig godt og kan kun vre tegn p en strre mngde misforstelser , p en lngere rkke fejltrin , hvis ikke ligefrem p en ordentlig bunke mere eller mindre fordkte lgne .
<P>
Da vi nu str her , hvor vi str , og der er taget hul p debatten , m vi drage lektien af fiaskoerne i Nice og form , ogs her i Europa-Parlamentet , at gre det anderledes i fremtiden med henblik p 2004 , hvis vi ikke skal risikere at gentage de samme fejltrin , de samme frustrationer og de samme fiaskoer .
Der er to ting , som jeg finder afgrende , og den frste er , at vi br lytte mere end tale .
Vi parlamentarikere har ikke kun til opgave at tale .
I disse vigtige sprgsml er vores opgave faktisk ofte at vre i stand til at lytte , at lytte og tolke vores befolkningers egentlige flelser , og ikke s meget institutionernes korporative flelser .
Den anden ting er , at vi skal skabe rum for debatten rundt om i landene og ikke vre bange for den .
De sprgsml , som kiksede i Nice , er dem , der allerede snublede i Amsterdam , og mange af dem sidder fast siden Maastricht .
Det er sprgsml , der har stor betydning for vores befolkninger , for nationalstaternes fremtid , og det er derfor , at jeg nu siger , at det ikke s meget er en europisk debat , vi har brug for .
Det er derimod 15 grundige nationale debatter eller , p grund af udvidelsen , 27 grundige og gte nationale debatter , portugisere med portugisere , briter med briter , tyskere med tyskere , tjekker med tjekker , polakker med polakker , om det , som de vil have , at EU skal udvikle sig til i fremtiden .
Kun p den mde kan vi i 2004 vre et besluttende organ med fuldgyldige befjelser til at trffe fremtidens beslutninger .
Ellers vil vi uvgerligt komme til at beg de samme fejltagelser og fiaskoer som i Nice .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hr . Barnier , kre kolleger , Europa-Parlamentet synes omsider at have fastslet et grundlggende forhold .
Der var god grund til at foregribe den kommende regeringskonference en smule .
Det glder mig , at Europa-Parlamentet er sig bevidst , at der afholdes valg i 2004 . Det siddende parlament er sledes ikke valgt for livstid , og der kan meget vel vre en sammenhng mellem Europa-Parlamentets sammenstning og de udfordringer , vi stilles over for .
<P>
Grundlggende m vi konstatere , at sprgsmlet om de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets respektive roller og kompetencer ikke rummer meget substans .
Emnet dukker med jvne mellemrum op i vores drftelser som et andet Lockness-uhyre , men drftelserne har aldrig bragt os srlig langt .
Sprgsml af denne art interesserer ikke EU ' s borgere .
De vil langt hellere vide , hvem der gr hvad p svel europisk som nationalt plan .
De nsker frre barokke konstruktioner i integrationens navn og strre klarhed .
De nsker lidt strre magt til Europa-Parlamentet , nr det glder sprgsml , som vedrrer dette parlament , og ikke nr det glder sprgsml , som ikke vedrrer Europa-Parlamentet .
De nsker lidt strre magt til de nationale parlamenter og nsker , at disse skal vre lidt mere synlige , nr det glder sprgsml , som klart overlades til de nationale parlamenter .
<P>
EU ' s borgere nsker mske ogs noget andet , nemlig at kunne vlge formanden for Kommissionen , eksempelvis , og dermed have indflydelse p , hvem der fr ansvaret for de store sprgsml og de afgrende valg , der skal trffes p europisk plan .
<P>
Vi br sledes efter min opfattelse ikke altid tro , at det civile samfund er bagud i forhold til de overvejelser , vi gr os her i Europa-Parlamentet .
Ofte er det omvendte desvrre tilfldet , og Europa-Parlamentets medlemmer burde mske nok frdes en smule blandt EU ' s borgere og ad den vej hente nye ider .
<P>
Endelig en foresprgsel , som er rettet til formanden for Rdet , formanden for Kommissionen og ikke mindst formanden for PPE-Gruppen , min gode kollega , hr . Poettering .
Jeg har erfaret , at den belgiske , liberale minister , hr . Renders , har stillet forslag om oprettelsen af en ny barok institution , en " hr .
Euro " , i lighed med den eksisterende hr .
FUSP .
Sidstnvnte blev mdt med protester fra vores gruppe .
Men mig bekendt ld der ogs skarpe protester fra hr .
Poetterings og ikke mindst fra PPE-Gruppens side .
Er hr .
Poettering - sdan som jeg opfattede det i henhold til konklusionerne fra PPE-Gruppens kongres i Berlin - tilhnger af , at der oprettes en sdan lettere barok institution , en " hr . Euro " , i lighed med den eksisterende hr .
FUSP ? Jeg ville gerne hre nrmere herom .
<SPEAKER ID=17 NAME="Bonde">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske det svenske formandskab med en god hjemmeside .
Det er rart at kunne se dagsordener for mder i de forskellige arbejdsgrupper .
Kan vi ogs f navnene p deltagerne og adgang til dokumenterne og referaterne fra mderne ?
Jeg vil ogs lyknske med initiativet til Futurum-hjemmesiden .
Men hvorfor skal den starte med indlg fra toppen , fra Persson , Verhofstadt , Prodi og Barnier ?
Hvorfor er der ikke ogs indlg fra folk , der er imod Nice-traktaten og centralisering af mere lovgivningsmagt i Bruxelles ?
Hvordan kan en svensk rdsformand invitere til debatmde p Europaskolen i Bruxelles uden at have et eneste kritisk indlg i panelet ?
Iflge Eurobarometer er det kun 18 % af EU-borgerne , som foretrkker Bruxelles som beslutningssted .
63 % foretrkker , at beslutninger trffes lokalt , regionalt eller nationalt .
Hvorfor har de 18 % alle pladser i den frste debat om vores fremtid , mens de 63 % slet ikke er reprsenteret ?
<P>
EU-kritikerne i min gruppe og i Intergruppen SOS Demokrati er parate til debat bde p Europaskolen og i forsamlingshusene .
Vi vil gerne begrunde vores nsker om benhed , nrhed og demokrati og et slankere EU , som arbejder med meget frre grnseoverskridende sprgsml og til gengld arbejder uden bureaukrati , frds og svindel .
Initiativet til flles regler br fremover tages i de nationale parlamenter og ikke i Kommissionen eller Parlamentet .
Hvorfor ikke skabe en slags parlamenternes rd , der kunne mdes et par gange om ret og vedtage arbejdsprogrammet og hjemlen for mulige lovforslag ?
Hjemlen afgr jo , om det er frivillig koordination eller bindende regler .
S vil det vre folkevalgte fra medlemslandene , der afgr , om beslutninger skal flyttes fra vlgere og folkevalgte i medlemslandene til EU .
S vil demokratiet i det mindste have en chance i forhold til den nuvrende embedsmandslovgivning , som er blevet vores vane , selv om alle 15 bekender sig til demokrati .
Vi str jo i den absurde situation , at hvis det var et af ansgerlandene , der vedtog love p samme mde , som vi gr , s var vi ndt til at afvise dem , fordi de ikke har demokrati .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , jeg skal frst hilse det svenske rdsformandskabs meget ambitise program velkomment .
Der er allerede sagt og skrevet meget om " efter Nice " .
Det har gldet mig , at mange af mine synspunkter ogs i dag er blevet fremfrt igen .
Men i dag skal jeg i den forbindelse belyse et andet aspekt .
<P>
Ved den frste forhandling i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Mndez de Vigo / Seguro-arbejdspapiret blev det bl.a. krvet , at den historiske indledning i frste del af betnkningen ikke skulle fokusere p Rdets sejre og Kommissionens sejre , men p Parlamentets nederlag .
Jeg kan forst , at det netop under indtryk af Nice og det magtspil , der udfoldede sig der , er nrliggende at bruge gloser , der handler om kamp og krig .
Alligevel mener jeg ikke , at der kan vre tale om sejre eller nederlag for den ene institution i forhold til den anden , men kun om fremskridt eller tilbageskridt for helheden , nemlig for den europiske id . Det br man ikke tabe af syne .
<P>
Derfor anbefaler jeg , at netop vi parlamentsmedlemmer ikke anvender den slags ord , men undgr dem og dermed udsender et signal om et fllesskab mellem alle institutioner .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Fru formand , jeg vil indlede med at byde fru Lindh velkommen .
Vi har et udmrket samarbejde med statssekretren , hr . Danielsson , og derfor er det en fornjelse at have hende hos os i dag .
<P>
Jeg mener , fru Lindh , at det klare , konkrete og glimrende indlg fra vores gruppeformand , hr . Poettering , fritager mig for at fremkomme med et langt indlg , for jeg synes , at han har sagt det meget hjt og tydeligt .
Tillad mig derfor blot at gre rede for det , som vi forventer af det svenske formandskab og af Det Europiske Rd i Gteborg .
<P>
De har sagt , at debatten skal organiseres .
Det er klart .
Jeg er enig i det , som den socialdemokratiske ordfrer har sagt : Den 7. var en god begyndelse , men der skal gres mere .
Derfor forventer vi af Dem , at De strukturerer debatten , at De stiller os forslag til strukturering af debatten .
Hvordan skal det gres ?
Parlamentet har nogle ider , som vi med glde videregiver til Dem .
Men som en appetitvkker kan jeg sige til Dem , at det skal gres p nationalt plan med nrdemokrati og p europisk plan .
<P>
Den debat er meget vigtig , og den m ikke vre lukket .
Den kan ikke bare finde sted , frdig .
Denne debat skal munde ud i nogle konklusioner , som skal vre grundlaget for anden fase .
Den ville blive en skuffelse for de mennesker , der deltager i den , hvis der ikke var et sted , hvor ider kan udformes og foresls .
Det er det , vi kalder forsamlingsmetoden .
<P>
Den forsamling , der udarbejdede chartret om grundlggende rettigheder , havde succes , for den forenede national og europisk legitimitet og sikrede gennemsigtighed , offentlighed og befolkningens deltagelse .
Derudover udarbejdede den et dokument , som De selv p Det Europiske Rd i Biarritz erkendte var positivt .
Der kan alts ndres noget , tilfjes andet , men vi har en brugbar model .
Jeg mener , at det vil vre meget nyttigt at arbejde sammen p grundlag af den model .
<P>
Endelig vil jeg , hvad angr tidsplanen , sige , at hvis vi gr alt det , vil regeringskonferencen i 2004 blive meget kort , fordi strstedelen af arbejdet er gjort p forhnd .
<P>
Jeg mener ogs , at det er meget vigtigt , at den metode giver mulighed for at inddrage ansgerlandene .
Europa opbygges ikke kun af os , der er medlemmer af Unionen nu , men ogs af dem , der str p spring for at trde ind i Unionen .
<P>
Jeg mener , fru rdsformand , at De i dag vil f et positivt indtryk af denne forhandling , for alle de usdvanligt mange ordfrere for grupperne , som har deltaget , har sagt mere eller mindre det samme , de parlamentariske gruppers musik er den samme .
Jeg mener , at hvis vi arbejder sammen med Dem og naturligvis med Kommissionen - jeg takker for kommissr Barniers glimrende indlg - om denne flles musik , kan vi i fllesskab skabe en god europisk symfoni .
<SPEAKER ID=20 NAME="Napolitano">
Fru formand , kommissr Barniers indlg bekrftede , hvor tt Kommissionens og Parlamentets holdninger er p hinanden .
<P>
Jeg lyttede opmrksomt til rdsreprsentantens indlg , og det er hende , som jeg gerne vil stile et par meget korte bemrkninger til .
<P>
Den nye regeringskonference er det sidste , vi skal tale om , fru minister .
Det afgrende sprgsml er , hvordan vi nr frem til denne regeringskonference .
De gav udtryk for nsket om , at den debat , der nu bliver indledt , og hele den proces , der er omtalt i Nice-erklringen , bliver s gennemsigtig som muligt , og at det bliver en debat , der er s tt som muligt p borgerne .
Regeringskonferencens forberedelse indtil topmdet i Nice har dog vist en meget lille gennemsigtighed og en meget stor afstand til borgerne .
Det er uundvrligt med en ny metode .
<P>
Vi har allerede et eksempel , nemlig den Forsamling , der udarbejdede chartret om grundlggende rettigheder .
Denne Forsamling var stats- og regeringschefernes id og fornuftige opfindelse i Helsinki , og derfor forstr man ikke , at netop stats- og regeringscheferne i dag tager afstand fra denne metode .
Det er ikke navnet , der er et problem , men indholdet .
Ikke kun Kommissionen , men ogs Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal deltage i debatten og ligeledes i den fase , hvor forslagene stilles og udarbejdes .
Vi skal finde lsningerne p de vigtige sprgsml om EU ' s fremtid i fllesskab .
<P>
Fru minister , vi stoler p , at det svenske formandskab vil gre en indsats for at overvinde modstanden mod de forslag , der stilles af alle Europa-Parlamentets grupper .
<P>
Vi hber , at beslutningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender - og sledes fra Parlamentet i sin helhed - ogs bidrager til at gre Dem mere overbevist , end De var her til morgen . I mellemtiden ser vi frem til Deres deltagelse p vores mde den 20. marts sammen med reprsentanterne for de nationale parlamenter i bde medlemsstaterne og ansgerlandene .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Fru formand , jeg har kigget p Futurum , en hjemmeside for debat og dialog , som netop er bnet , og den er udmrket .
I morges havde 76 borgere fra forskellige lande valgt at deltage i debatten .
Der kunne naturligvis have vret betydeligt flere , men det er en god begyndelse .
<P>
Sprgsmlet er naturligvis , hvad der sker med disse debatindlg .
Kommer de til at leve deres eget liv frem til 2004 , nr Rdet igen mdes bag lukkede dre til maratonforhandlinger om en ny traktat ?
Udenrigsministerens tale kunne tyde p , at det ikke bliver tilfldet .
Men det er vigtigt allerede nu at fortlle borgerne , hvordan man vil tage hensyn til disse synspunkter og kanalisere dem videre , s der virkelig bliver tale om en bred debat og ikke bare om tomme ord .
<P>
Jeg er ked af , hvis vi er besvrlige her i Parlamentet , men dette er virkelig vigtigt for os p tvrs af gruppegrnserne .
Borgerne br , prcis som vi , vide , hvordan dette kan viderekanaliseres .
Bliver der tale om en slags konvent , hvor vi som folkevalgte p forskellige niveauer kan bidrage til udformningen af den nye traktat p grundlag af disse synspunkter ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg vil tale med en rst , der ikke hidtil er blevet hrt meget i denne debat lige bortset fra de to ord i hr . Barniers tale om regionale parlamenter .
Det m erindres , at Europa ikke kun er et Europa bestende af centrale institutioner og medlemsstater .
Inden for medlemsstaterne er der selvstyrende lande - som i Europa-Parlamentets sprogbrug kaldes " regioner " .
Mange af deres borgere ser sig selv som borgere af gamle europiske nationer , der fortjener lige s meget anerkendelse i denne Union som andre .
Hr . Poettering udtalte med rette , at fllesskabsmetoden er en god metode set med sm staters jne .
Lad det ogs vre en god metode for sm lande , der ikke er , eller endnu ikke i sig selv er , medlemsstater i Unionen .
<P>
Vi skal i debatten i de nste tre r lytte til de demokratisk valgte parlamenter i delstaterne og regionerne i medlemsstaterne . Hvis vi ikke tager lige s meget hensyn til disse forsamlinger som til medlemsstaternes " nationale " parlamenter og - som fru Frassoni s rigtigt sagde - ngo ' erne , s vil debatten have vret en fiasko .
<P>
Subsidiaritetsprincippet er et begreb med to ender .
I den ene ende krver det , at beslutningerne trffes s nr de berrte mennesker , som det er foreneligt med effektivitet og ret og rimelighed .
Men det medfrer , at mange beslutninger kun kan trffes i den anden ende , p det hjere niveau , nr hele et stort statssamfund skal omfattes for ret og rimelighedens og effektivitetens skyld .
Det store statssamfund vil imidlertid ikke klare sig godt , medmindre det undgr at tage magten fra de almindelige mennesker , de mere lokale regeringsniveauer .
Europas " regioner " br vre ordentligt reprsenterede i denne drftelse , og der br fstes srlig opmrksomhed ved subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg vil gerne sige to ting .
Den frste drejer sig om metoden : Jeg anser det for at vre af central betydning , at magten over traktaterne ligger hos de nationale parlamenter .
Hvis magten forskydes over til Europa-Parlamentet , tages der et afgrende skridt i retning af at forvandle EU til en stat , hvilket jeg er imod .
Derfor er jeg ogs skeptisk over for konventmetoden .
Hvis man skal anvende en sdan metode , skal det vre et konvent for de nationale parlamenter , hvor de skal drfte traktaten .
<P>
Det andet , jeg vil kommentere , er indholdet .
Jeg mener ikke , at det er nok at diskutere de punkter , som blev opstillet i Nice .
Det centrale i diskussionen br i stedet vre en demokratisk reform af EU , hvor man skaber klart indblik i lovgivningsarbejdet og reducerer tjenestemandsmagten , ikke mindst inden for Kommissionen .
I dag rder der en enestende situation , hvor tjenestemnd har afgrende indflydelse p lovgivningens indhold , hvilket er et problem rent demokratisk .
<SPEAKER ID=24 NAME="Krarup">
Hr. formand , EU har et problem , som bestr i , at man har etableret nogle systemer og benytter sig af en meget , meget lang rkke ord , en imponerende retorik , men problemet er , at EU ' s befolkninger enten er indifferente eller direkte modstandere af den integrationsproces , som er p dagsordenen i disse r .
Dette kalder man med en pn eufemisme for et " demokratisk underskud " .
Det er en eufemisme eller et understatement , for institutionerne opererer i praksis p en mde , der aktivt bidrager til at stte befolkningens medvirken ud af spillet .
Det er aktivt antidemokratisk .
P denne baggrund er det nrmest absurd at overvre debatten i dag .
Man vil etablere en demokratisk dialog .
Det lyder jo s nydeligt , men selve dette projekt afspejler en total fejlopfattelse af demokratiets vsen .
Folkestyre er netop folke-styre , hvilket vil sige , at befolkningernes nsker , krav og politiske standpunkter sttes igennem , uden at det styres ovenfra .
<P>
Det , der nu str p dagsordenen , minder meget om en anden union , som brd sammen for et par r siden .
Det er den samme tendens , den samme udviklingsmekanisme , der medfrer , at man stykke for stykke afmonterer det levende demokrati til fordel for et elitestyre .
Og specielt for det svenske formandskab m dette vre beskmmende .
Det , der foregr , er i direkte modstrid med de bedste folkelige traditioner i Skandinavien .
Sverige har en usdvanlig markant og progressiv tradition for offentlighed og retssikkerhed , og svenskerne er den befolkning i EU , som er mest aktiv modstander af integrationsprocessen .
Det er en meget beklagelig situation og en politisk identitetskrise for vores svenske venner .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Det Europiske Rd vedtog under mdet i Nice en opfordring til debat om Unionens fremtid . Der er imidlertid en betydelig fare for , at denne debat indskrnker sig til en debat blandt specialister i europiske anliggender , herunder medlemmerne af EU ' s institutioner .
Dette br undgs , idet vi i givet fald risikerer , at debatten endnu en gang afvikles i et sprog og med en dagsorden , som kun er for de indviede , hvilket i sidste instans blot vil uddybe klften mellem EU og befolkningerne .
<P>
Til fornyelse af denne lukkede kreds stilles der fra fderalistisk side forslag om en forsamling i lighed med den , der udarbejdede chartret om grundlggende rettigheder . Der er tale om en lsning , som er rent blndvrk .
En forsamling , som er sammensat af overvejende lydige hndlangere , som for en sikkerheds skyld ledes af en styrings- eller redaktionsgruppe , som kan styre debatten i den retning , institutionerne nsker , nemlig i retning af get fderalisme .
<P>
Denne metode vil vre srdeles farlig .
Vi m ikke glemme , at den foregende forsamling frembragte en tekst til omhandlede charter , som var ganske uacceptabel og havde bindende virkning for samtlige medlemsstater . Man mtte flgelig skjule meningsforskellene ved at proklamere en tekst uden bindende virkning .
Hvis en fremtidig forsamling anvender samme arbejdsmetode , uden fast grund under fdderne , vil den i 2004 frembringe en ultrafderalistisk tekst , som vil vre uacceptabel for alle eller flere af medlemslandene .
Det vil vre katastrofalt for Europa .
<P>
Omvendt br vi ogs undg en debat prget af forvirring og kaos .
Det er vigtigt , at vi sikrer en debat , som bringer os tt p borgerne og p blgelngde med disse , samtidig med at debatten skal vre struktureret for at vre produktiv .
Hr. formand , der er flgelig efter vores opfattelse kun n farbar vej , nemlig at lade debatten udspille sig omkring de nationale parlamenter og lade disse vre ansvarlige herfor .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg bifalder navnlig kommissionsformand Romani Prodis bestrbelser p at skitsere indholdet i denne debat , der flger efter vores debatter i januar og februar her i Parlamentet .
Nu er det ikke " efter Nice " debatten , men debatten om Europas fremtid .
Det er meget vigtigt , at europiske institutioner gr rigtig brug af denne mulighed .
Det er en sjlden foreteelse i historien , at Europas folk potentielt har noget at skulle have sagt om , hvordan en skaldt forfatningsmssig ramme skal se ud efter 2004 .
Det er nu op til Europas politiske lederskab at faststte betingelserne og arten , bredden , indholdet og intensiteten af denne debat .
<P>
For nrvrende ser vi nogen fantasi , men kun lidt handling i betragtning af traktatens bilag IV ' s omfattende karakter .
Her til morgen kikkede jeg p det websted , som rdsformanden nvnte .
Der str ikke noget om , at Parlamentet deltager i drftelserne den 7. marts .
Det er blot et websted uden nogen facilitet for borgerne , hvor de kan fremkomme med deres egne synspunkter pr. e-mail .
Der er kun et skeletprogram , som er sat p denne webside under det belgiske formandskab , der vil have et erhvervsforum .
Det er hjst uanseligt , og der br straks gres noget ved det .
<P>
S lad os se p den fremtidige debat .
Frst dens art .
Den br vre anfrt fra politisk hold frem for at lade bureaukratierne drive dyre programmer , som vil se ud som propaganda i vores borgeres jne .
Mske dette ville vre et emne for topmdet i Stockholm : at stimulere statsoverhovederne til at indlede drftelserne .
Fru rdsformand , De har sagt , at dette er noget , som br gres , men i mit eget land har vores premierminister , hr . Blair , vret bemrkelsesvrdigt tavs med hensyn til dette emne .
<P>
For det andet er der bredden .
Det br vre noget , der , som hr . Bonde sagde , inddrager alle dele af samfundet .
De kan simpelthen ikke kun tale til de omvendte , sdan som De gjorde p Europaskolen for nogle dage siden .
For det tredje er der debattens indhold . Det br overvejes i henseende til papirer , brede dialoger og andre ider af denne art .
Endelig er der debattens intensitet , der br udvikles med de bedste teknologiske hjlpemidler , vi har til rdighed .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at vi her i Parlamentet m indlede et netvrkssamarbejde med de nationale parlamenter , Rdet m vise os vejen via statsoverhovederne i hver af medlemsstaterne , og endelig kan Kommissionen udarbejde retningslinjer , s vi ved , hvilken kurs denne debat vil flge .
Vi kan s drfte dette , nr vi samles for at ratificere Nice-traktaten lidt senere i r .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , jeg vil gerne som det frste prise Kommissionen for den holdning , som den har indtaget i denne sag , men jeg vil gerne sprge hr. kommissr Michel Barnier , om Kommissionen vil lade det blive ved erklringen , eller om De og kommissionsformand Prodi tvrtom ptnker fra i dag af at rejse rundt for at besge de forskellige regeringer for at pvirke dem i retning af Deres holdning ?
Det er det , der adskiller en tnketank fra en institution , der har magt til at fre politik .
Jeg ser gerne , at De konkret besvarer dette sprgsml , fordi allerede til Nice-traktaten havde Kommissionen gode forslag og gode holdninger , som Rdet derefter ikke tog hensyn til .
<P>
Med hensyn til det sprgsml , der her stilles i debatten om " efter Nice " , vil jeg gerne udtrykke min glde svel over den aftale , der er , som over punkterne p dagsordenen .
Der er en aftale mellem Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet om , at de fire punkter ikke er tilstrkkeligt .
Det kunne jo ikke vre anderledes , for man kan ikke stte en europisk debat i gang og derefter , som formanden sagde det , lade vre med at udvide den til andre emner .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne stille to sprgsml til det svenske formandskab , og det frste er , om det kan g med til at overveje tidspunktet for udarbejdelsen af denne traktat .
Vi mener , at 2004 er det drligst mulige tidspunkt for en sdan velse , ikke kun af de rsager , som hr . Dupuis har nvnt , men ogs fordi en valgkamp i stedet for at samle de partier , der i medlemsstaterne gr ind for det europiske projekt , snarere kommer til at stte dem op mod hinanden .
Jeg vil derfor gerne vide , om formandskabet og Rdet gr sig nogen overvejelser om tidspunktet .
Det andet sprgsml er om debatten.Fru formand , debatten m ikke blive et alibi hverken for Rdet eller for formandskabet .
Den m flges op af handling .
Derfor lyder vores helt konkrete sprgsml sdan : Hvorfor er formandskabet bange for et forum , et konvent , som kan stille forslag ?
Vi vil ikke trde i stedet for regeringerne , vi vil ikke beslutte . Det er Dem , der beslutter , men jeg vil gerne vide , hvorfor De er bange for vores ider , for vores forslag og for vores bidrag til denne debat .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , hvorfor er det , at vi insisterer p , at Europa-Parlamentets srlige legitimitet anerkendes i forbindelse med forberedelsen af regeringskonferencen ?
Det er ikke kun p grund af vores srede selvagtelse , men fordi medlemsstaterne , hvis de bliver overladt til sig selv , hurtigt vil blive besat af deres egne nationale magtrelationer .
Den flles europiske interesse vil kun blive fremmet , hvis alle de , der deler den udvende magt - Det Europiske Rd og ogs Kommissionen - samarbejder med dem , der deler den lovgivende magt - Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
Der vil kun blive gjort rigtige forfatningsmssige fremskridt , hvis man enes om en sdan pluralistisk fremgangsmde .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , fru formand for Rdet , at pege p Unionens historiske opgave er let , at lse den er svrt .
Den mest presserende opgave er at opbygge et europisk demokrati .
Det er kernen i vores diskussion og i vores konflikt .
<P>
Den strste hindring for et europisk demokrati - det skal siges endnu en gang - er Rdets krav p magt og de nationale regeringers krav p magt . De vil ikke kun have regeringsmagt i dette Europa og ikke kun lovgivende magt , men de vil ogs vre Europas forfatningsgivende organ .
I forhold til denne opgave som forfatningsgivende organ i Europa var Rdet i Nice en fiasko .
Det var udtryk for en magtarrogance , som er en trussel mod borgernes accept af et forenet Europa .
Det strste bne sprgsml i denne diskussion om europisk demokrati er Kommissionens holdning .
<P>
Fru rdsformand , De har i store offentlige taler talt om gennemsigtighed , om nrhed , om dialog og om , at det er parlamenterne , der kommer med iderne . De mente , at De dermed talte om demokrati .
Men De talte ikke om demokrati .
Hvis der skal vre demokrati i Europa , er det ndvendigt at tale om de grundlggende demokratiske principper og elementer , om magtfordeling , om det uacceptable i , at det er de nationale administrationer , der har ansvar for lovgivningen .
Demokrati krver , at vi taler om princippet om offentlighed i lovgivningsarbejdet og om , at det er uacceptabelt , at Rdet vedtager love bag lukkede dre , s borgerne ikke mere har ret til at vide , hvem der vedtager hvad , og ikke mere kan drage dem , der trffer beslutningerne , til ansvar .
Demokrati krver , at vi taler om et katalog over grundlggende rettigheder , om retsgyldighed , om borgernes adgang til Domstolen , om et system af checks and balances og om , at retten til at vedtage en forfatning aldrig og intet sted og i intet demokrati er regeringernes ret , men er parlamenternes grundlggende , ufravigelige opgave .
<P>
S lnge Rdet ikke giver afkald p sit krav p magt og gr disse elementer til de centrale i diskussionen , kan vi ikke lse denne store historiske opgave .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , fru formand for Rdet , jeg vil frst og fremmest takke Dem for optimismen i Deres tale , hvilket er en interessant udvikling efter det foregende formandskab .
I vrigt vil jeg benytte den korte tid til at stille et forslag .
Det forslag , der er diskuteret af forskellige politiske grupper , om i Europa-Parlamentet at oprette et andetkammer , som skal reprsentere de nationale parlamenter , kunne blive overfldigt , hvis man fulgte den strigske model i dette sprgsml .
Iflge vores forfatning har en strigsk reprsentant i Rdet direkte ansvar over for det nationale parlament , sledes at det centrale udvalg i det strigske Nationalrd kan pvirke holdningerne hos reprsentanterne i Rdet .
P den mde er det sikret , at reprsentanterne for den strigske befolkning kan kontrollere og ve indflydelse p de politiske forhandlinger i Rdet , uden at der derfor skal oprettes et srskilt andetkammer .
<P>
Denne metode med tidligst mulig inddragelse af de nationale parlamenter gr , at man kan undvre det andet parlamentariske plan , og det ville vre en enklere lsning og mske ogs billigere og mindre bureaukratisk .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Formanden">
Hr . Brok , De fr nu ordet i to et halvt minut .
De mente , det var tre , men nr jeg giver Dem to et halvt , varer det alligevel altid mindst tre .
<P>
<P>
Brok ( PPE-DE ) .
( DE ) Hr. formand , tak for signalet .
Jeg mener , vi m indse , at vi har en bredt anlagt diskussionsproces foran os , hvor det vil blive klart , at det koncept , der er vedtaget p regeringsplan under Rdets ledelse , ikke er funktionsdygtigt med 27 medlemsstater , og at den klassiske Monnet-model med Kommissionen som udvende styring og Parlamentet som ligeberettiget i lovgivningsprocessen vil vre den eneste , der kan skabe en handledygtig Europisk Union .
<P>
Men , fru rdsformand , allerede Deres bemrkning om , at man er spndt p Europa-Parlamentets forslag , gr mig mistnksom . Europa-Parlamentet skal jo ikke stille forslag her , men hvis jeg lser Nice-papiret rigtigt , skal Rdet , Parlamentet og Kommissionen i fllesskab tilrettelgge hele debatten .
Det betyder , at vi ikke er leverandrer til Dem , men at vi i fllesskab skal ivrkstte denne brede europiske dialog .
Det er tilsyneladende efter min mening p ingen mde sikret i den hidtidige forberedelse , hvilket allerede virker en smule forrderisk p mig .
<P>
Vi skal efter min opfattelse operere med tre niveauer .
Frst er der den brede offentlige debat , som fres af de tre institutioner - vel at mrke i fllesskab - og som skal gennemfres i lbet af dette og nste r , men ogs skal ledsage hele processen frem til dens afslutning .
Derefter er der den indholdsmssige forberedelsesfase , der efter min mening som en logisk konsekvens heraf skal gennemfres i form af et konvent , eller hvad man nu vil kalde det . For Laeken og for os , fru rdsformand , er det ikke kun vigtigt , at konventet oprettes , men det m ogs vre klart , hvilken status resultatet af dette konvent har , s det ikke blot producerer t af mange papirer , men dt papir , som skal vre forhandlingsgrundlag for den afgrende runde mellem regeringscheferne .
<P>
Jeg skal gre Dem opmrksom p , at Ungarn og Den Tjekkiske Republik p grund af manglende stemmer i Europa-Parlamentet vil benytte udvidelsestraktaterne til ogs at behandle institutionelle sprgsml . Derfor br forbedringen af Rdets beslutningsdygtighed allerede inddrages i disse udvidelsesforhandlinger , og derfor er udvidelsesforhandlingerne ogs en integreret del af " efter Nice " processen .
<P>
Samtidig vil jeg gerne komme ind p fastlggelsen af tidsplanen .
Jeg er som en rkke kolleger betnkelig ved at afslutte dette i 2004 midt i valgkampen til Europa-Parlamentet .
Jeg mener , at det derfor ville vre hensigtsmssigt at udnytte dette og nste r til den brede offentlige proces , men ogs pbegynde konventet allerede i anden halvdel af nste r for at have hele 2003 til rdighed for forhandlingerne og afslutte dem sidst i 2003 eller senest i begyndelsen af 2004 , s resultatet kan indg i diskussionen under valgkampen til Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg mener , at vi p den mde ogs kunne f en slags folkeafstemning om resultaterne og p en vis mde afslutte dialogen med en meningstilkendegivelse fra borgerne i EU .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , kre kolleger , det er sidste gang , jeg beder om ordet i denne forsamling , idet jeg forlader Europa-Parlamentet om nogle uger . Dette er sledes mit sidste indlg henvendt til mine kolleger i Parlamentet .
<P>
Vist er det vigtigt at lse de metoderelaterede problemer i forbindelse med " efter Nice " processen . Skal det vre fllesskabsmetoden , skal det vre en forsamling eller en tredje metode ?
Det afgrende er imidlertid , at der foreligger et projekt og en drivkraft , som kan fremme dette .
Hver gang EU , og tidligere EF , har gjort markante fremskridt , har der vret et projekt og en drivkraft . Spaak-udvalgene forud for Rom-traktaten , lord Cockfields hvidbog forud for Luxembourg-kompromiset , Kommissionens vgtige forslag og den strke fransk-tyske akse forud for Maastricht-traktaten .
<P>
Vi ved , at regeringskontorerne i dag ikke besidder noget sdant projekt og endnu mindre den politiske vilje til udvikling .
Vi ved , at Kommissionen til trods for hr . Barniers srdeles interessante forslag hverken er i besiddelse af den styrke eller autoritet , den besad for 10 r siden .
Tilbage str Europa-Parlamentet , som i tidens lb har markeret sig som det mest livskraftige blad i det institutionelle treklver .
Jeg vil gerne over for mine kolleger sl fast , at der i Europa-Parlamentet findes et flertal , som gr p tvrs af politiske og nationale skel .
Et flertal , som nsker et projekt med sigte p ny europisk fderalisme .
Der er imidlertid behov for en fderation af projekter , en katalysator for initiativerne , for at sikre , at vi nr det skridt videre , EU ' s borgere forventer af os , forventer af Europa-Parlamentets medlemmer .
<P>
Kre kammerater , kre venner , kre kolleger , lad mig her p falderebet sl fast , at jeg forventer , I er ambitise og viser mod .
Det er , hvad borgerne forventer af jer .
Tak .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Caveri">
Hr. formand , ordet fderalisme giver ikke mening , hvis der ikke trffes et grundlggende valg .
Vist br der udarbejdes en europisk forfatning for at undg , at vi efter udvidelsen blot str med et frihandelsomrde .
Det forudstter imidlertid , at vi til fulde forstr subsidiaritetsprincippet , som er det vigtigste princip , nr vi taler om fderalisme .
Jeg vil som eksempel nvne min egen situation i Valle d ' Aostas .
<P>
Den italienske forfatning indrmmer os en speciel selvstndighedsordning .
Hvis vi tnker os en udvikling i retning af en ndvendig europisk forfatning , er det s ikke et sprgsml om under en eller anden form at lade det regionalpolitiske niveau indg i den grundlovgivende forsamling , i srdeleshed hvis der er tale om at reprsentere sproglige mindretal ?
Jeg rejser dette sprgsml vel vidende , at det langtfra er nemt at finde svaret herp . Det er imidlertid helt afgrende for den demokratiske udvikling i Europa .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , Parlamentets reprsentant i Nice sammenfattede resultatet som en katastrofe .
Det er umuligt at forst , hvordan man med velberd hu kan indbygge en fremtidig konflikt mellem store og sm lande i traktaten .
Det er endnu svrere at forst , hvordan Rdet kan afvise at indfje en henvisning til de rettigheder , som alle medlemsstater tidligere har skrevet under p .
<P>
Hvordan skal borgerne kunne forst , at deres valgte reprsentanter ikke vil stadfste de rettigheder , som de i politisk henseende forestiller at sttte ?
En svag traktat kan blive farlig for et udvidet EU , hvor mange forskellige retstraditioner skal forliges .
Vi vil se strre ambitioner , nr det drejer sig om at n frem til en beslutning om , hvem der skal gre hvad , og hvem der skal beslutte hvad og hvordan samt om rettigheder og demokrati .
<P>
Debatten med borgerne m styres ind p de centrale fremtidssprgsml i et mere bevgeligt Europa .
Der er behov for et demokratisk konvent , ikke bare en hjemmeside , for at skabe en ben debat og bne beslutninger .
Formandskabet giver indtryk af at ville vige uden om de centrale sprgsml i Europadebatten .
Det vil vre at unddrage sig ansvaret som leder af Europa .
Udnyt chancen for at bidrage til et demokratisk EU med et demokratisk europisk parlament - som jeg i vrigt hber , at formandskabet vil vise respekt .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Hr. formand , fru formand for Rdet , De har i deres tale tre gange brugt ordet strk .
EU skal vre en strk kraft , fllesskabsmetoden skal have en strk stilling , og vi har behov for strke institutioner .
Det er jeg fuldstndig enig med Dem i .
Men Deres ord skal flges af handling .
For dagsordenen for " efter Nice " processen betyder det , De har sagt , mere Europa og ikke mindre Europa .
Det betyder mere integration og ikke mindre integration .
Det betyder , at de emner , De foreslr , skal konkretiseres og til dels ogs formuleres p ny .
<P>
Ved afgrnsningen af kompetencer har man ofte det indtryk , at der her er krfter p spil , som vil svkke Europa .
Efter min mening er det Deres opgave at sige , hvad vi i fllesskab vil gre , hvad vi i fllesskab skal gre i det 21. rhundrede , for at vi kan f et strkt Europa .
S bliver det en helt anden kompetencedebat end den , man delvist ser nu .
Ogs hvad de strke fllesskabsinstitutioner angr , er der behov for en konkretisering .
Det , det drejer sig om for mig , er , at der gennemfres parlamentarisk demokrati i den europiske politik .
Det betyder , at man ikke kun skal diskutere de nationale parlamenters rolle og funktion , men naturligvis ogs en fortsat styrkelse af Europa-Parlamentet .
Der er stadigvk rettigheder , som vi behver , men ikke har , i forbindelse med lovgivning , budget og kontrol med den udvende magt .
Strke fllesskabsinstitutioner betyder ogs , at vi endnu en gang m diskutere Rdets og Kommissionens rolle og ikke kun betragte Kommissionen som et sekretariat for Rdet , men som en slags regering , hvorefter Rdet ogs skal vre et beslutningsdygtigt organ .
Om metoden sagde De meget kryptisk , at konventet har fordele og ulemper .
Jeg ville gerne vide , hvilke ulemper og for hvem .
Jeg var medlem af konventet om chartret .
Jeg s ingen ulemper .
Jeg s kun fordele .
Derfor beder jeg Dem om at skrive i Deres beretning i Gteborg , at den nye metode betyder et nyt konvent , som forbereder denne regeringskonference .
<P>
Et sidste ord om tidsplanen .
Ogs jeg mener , at 2004 er fuldkommen uegnet .
Vi er i stand til at afslutte dette sidst i 2003 .
En ny Rom-traktat ville s mske endvidere vre den rigtige basis for valget til Europa-Parlamentet i 2004 og en god basis for udvidelsen , som vi derefter ogs skal gennemfre .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har vret medlem af Parlamentet siden 1979 , men der har aldrig vret fremlagt en traktat med sdan en bitter eftersmag som denne .
Det er heller ikke mrkeligt , for nr man ser p det kaos , som regeringslederne forrsagede i Nice , er det ingen overraskelse , at al opmrksomheden nu henledes p " efter Nice " processen , for det er mden at glemme Nice p hurtigst muligt .
Et af problemerne er , at det ikke lngere er muligt at forklare borgerne , hvordan f.eks. stemmefordelingen hnger sammen , eller hvad der prcist er resultatet af kommissrernes rotationssystem .
Det er heller ikke til at sige , hvor mange parlamentsmedlemmer der vil vre mellem 2004-2009 .
" Efter Nice " processen er alts ikke en almindelig opflger til Nice , men en bitter ndvendighed for at reparere det , som gik galt , hurtigst muligt .
Hvad skal der ske ?
Det demokratiske tomrum , som skyldes , at Parlamentet ikke fr medbestemmelseskompetence ved alle emner , hvorom der senere trffes beslutninger med et kvalificeret flertal , skal udfyldes s hurtigt som muligt .
Der burde faktisk allerede nu trffes en interinstitutionel aftale herom .
Det er skandalst , at magten tages fra de nationale parlamenter og efterflgende ikke gives til Europa-Parlamentet .
<P>
For det andet skal der udarbejdes en god fordeling af nationale og europiske kompetencer , som faststtes i en europisk grundlov , hvori chartret for grundlggende rettigheder ligeledes medtages .
Jeg er nemlig enig med fru Lindh i , at det er et godt dokument .
<P>
For det tredje skal den nuvrende regeringskonferenceprocedure erstattes med en interinstitutionel samling , som kan forberede disse handlinger .
Den skade , som Nice har forrsaget , skal genoprettes fr det flgende europiske valg , alts i 2003 , for vi kan ikke tage den byrde med os ved valget i 2004 .
<P>
Endelig , hr. formand , taler De om borgerne .
Men er De klar over , at vi i trilogen om den bermte forordning om offentlig adgang til dokumenter hver eneste gang har et pansret Rd over for os , som ikke vil noget , og som vi har de strst mulige problemer med ?
Hr. formand , fru Lindh talte om at vre strk .
Der var 11 socialistiske regeringsledere i Nice .
De var ikke strke den dag .
Lad det ogs vre sagt .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Beres">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , kre kolleger , m jeg ikke anmode om , at vi alle ophrer med at tale om " efter Nice " ? Lad os i stedet tale om fremtiden .
Lad os se fremad .
Endvidere vil jeg gerne benytte lejligheden til at anmode om , at vi alle fr rettet op p fortidens forsmmelser .
Vi br opfordre medlemsstaterne til snarest muligt at ratificere Nice-traktaten .
Det er en forudstning for en fordomsfri debat .
<P>
Nr jeg vender blikket fremad , fler jeg mig overbevist om , at det markante fremskridt , vi forventer , vil vre inspireret af den offentlige mening , af debatten og ikke mindst af de unge - EU ' s fremtid er deres .
Debat , debat , debat .
Det er ikke nok at gentage ordet .
Debatten skal planlgges , struktureres , deri har De ganske ret , hr. kommissr .
<P>
Vi br efter min mening fr eller senere overveje , om det vil vre hensigtsmssigt med et sprgeskema , som kunne vre retningsgivende for debatten .
Vi br endvidere anvende alle fora i forbindelse med den omhandlede debat vel vidende , at ingen af disse vil n en konklusion - det vre sig nationale samlinger , hring af faglige sammenslutninger eller fora for de civile samfund .
Konklusioner kan , jf. traktatens artikel 48 , kun drages af stats- og regeringscheferne .
Lad os mrke os dette .
Men mellem de to omtalte faser befinder sig den , der giver nyt hb for EU ' s fremtid , nemlig processen i forsamlingen , som er mindre dristig , end den umiddelbart kan forekomme .
Herom vidner vores erfaringer med chartret .
<P>
Det var vist hr . Poettering , der rejste sprgsmlet om et parallelt forlb mellem den offentlige debat og processen i forsamlingen .
Efter vores opfattelse vil det vre mest hensigtsmssigt , at der skabes en bred og ben debat , som br ivrksttes snarest muligt og som br fortstte sidelbende , nr forsamlingen pbegynder sit arbejde , sledes at vi drager den optimale lre af vores erfaringer med forsamlingen .
<P>
Europa-Parlamentet er indforstet med , at alle tnkelige eksperter hres og deltager i de forskellige fora .
Men i sidste instans er det de folkevalgte , der skal deltage i den omtalte forsamling .
<P>
En sidste bemrkning , hr. formand .
Tanken om en forsamling blev mig bekendt fostret af Rdet , som herved viste mod .
Vi anmoder Rdet om p ny at vise mod , om frimodigt at rette blikket fremad .
EU ' s borgere forventer et sdant mod med henblik p en ny fderalisme , som opfordringen ogs ld fra vores kollega , Claude Desama .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , fru formand for Rdet , De har under denne debat allerede flere gange , og jeg mener med rette , fet ros for Deres sympatiske og engagerede opfordringer til en gte ny begyndelse i det flles Europa .
" Det drejer sig om fremtiden " , sledes har De beskrevet perspektiverne og mlstningerne for det svenske formandskabs arbejde .
Desvrre er det blevet ved perspektiverne , ved henvisningen til mlstningerne i bilag 4 fra Nice , ved kravet om strre nrhed til borgerne og ved den mere end kryptiske bemrkning om , at de ser positive og negative ting ved konventmetoden .
<P>
Det er rent ud sagt ikke meget , det er faktisk for lidt , nr man tager i betragtning , at det svenske formandskab nu nsten er midtvejs .
Det ville have gldet mig , hvis De i det mindste konkret havde stillet de kritiske centrale sprgsml , som Michel Barnier berrte .
nsker vi et Europa , der er mere politisk eller mindre politisk ?
Hvordan forestiller vi os konkret en grundlggende reform af institutionerne ?
Hvordan skal processen hen imod en fremtidsorienteret europisk forfatning reelt organiseres ?
Jeg ville have lyttet til Dem med stor begejstring , hvis De i det mindste antydningsvis havde besvaret et eller flere af disse sprgsml .
Mske kommer det i Deres afsluttende indlg .
<P>
M jeg stille Dem endnu et sprgsml ud over dem , kollegerne allerede har stillet ?
Hvad betyder nrhed til borgerne institutionelt , alts ud over Internet og diskussioner i Europaskolen ?
Betyder det , at der skal tages magt fra Europa-Parlamentet ved oprettelsen af et andetkammer i Parlamentet , som er valgt af de nationale parlamenter , og som Rdet mener bedre at kunne ve indflydelse p end p Europa-Parlamentet ?
Jeg beder om svar .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , fru formand for Rdet , De nyder , som deres prsentation jo viste , ikke med urette anseelse som en usdvanlig behndig person .
De smigrede os , De talte om vigtige bidrag fra Europa-Parlamentet i fortiden , kaldte visse debatter meget interessante og spndende . Tak for komplimenterne .
Men hvordan svarer de til handlingerne - De var ogs til stede i Nice ?
Hvordan ser den levende fremtid ud p papiret ?
<P>
Taberen i Nice var Europa-Parlamentet .
I stedet for i det mindste mere gennemsigtighed har vi fet mindre demokrati .
Vi er nu net frem til et Europa , som svarer til Habsburg-monarkiet i det 19. rhundrede .
Dengang var der mange stemmer til store jordbesiddere , i dag til stater , og det er alt sammen uigennemskueligt .
<P>
Nu taler De om en ben holdning til de kommende procedurer .
S lnge jeg har arbejdet her som valgt reprsentant for befolkningen og fr den tid som journalist , har jeg altid tnkt , hvad foregr der egentlig i hovederne p magthaverne , nr de taler sdan , som De gr , og nr de handler sdan , som De gr i Rdet ?
Hvad vil De egentlig ?
Hvad str De for i dag ?
I skolen lrte jeg , at parlamentet skal kontrollere , og regeringen skal regere .
Hvor regerer De ?
<P>
Hos Konrad Adenauer , hos Franois Mitterand og ogs hos Helmut Kohl vidste man , hvad de stod for , nr det drejede sig om Europa .
Men hvad str Rdet for i dag ?
Hvorfor siger De ikke simpelthen , at De helhjertet nsker et demokratisk og gennemsigtigt Europa med alle konsekvenser ?
Er det virkelig s svrt for Dem at ptage Dem ansvaret over for Deres vlgere ?
Hvad sker der i Sverige ?
Vi beundrer Deres land - jeg er selv en fan af netop Deres politiske gennemsigtighed , og nu savner jeg , at De viser mod , nr det drejer sig om disse centrale sprgsml om fremtiden .
<P>
Hvis de ikke vil fre og kun forfre , og s endda den forkerte brud , nemlig den nationale og tilbageskuende i stedet for den strlende fremtidsorienterede brud Europa , s risikerer De at indg i historien som en , der var med til at delgge Europa , fordi De ikke kunne og ville forklare Deres borgere , at EU spiller en uundvrlig rolle i globaliseringens tidsalder , og at EU derfor grundlggende skal demokratiseres og underkastes subsidiaritetsprincippet .
<P>
Jeg hber , at Sverige alligevel demonstrerer en smule mod .
Opgiv Deres smiger og diplomatiske behndighed og bekend Dem til en europisk magtfordeling og forfatning .
Jeg nrer fortrstning til , at De har ambitioner .
<SPEAKER ID=40 NAME="Lindh">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke for en god debat med mange konstruktive indlg . Jeg mener at have lagt mrke til , at der hos hr .
Poettering , hr .
Barn Crespo , hr . Cox og andre , som deltog i debatten , findes en vilje til en bred politisk debat om bde indhold og form , og det synes jeg er udmrket .
<P>
Jeg vil gerne kommentere nogle af indlggene og begynder med den frste taler , hr . Poettering .
Igen : benhed og indsigt er et centralt sprgsml for det svenske formandskab .
Her ved jeg , at Parlamentet og det svenske formandskab har meget til flles , og jeg hber , at vi kan hjlpe hinanden med at skabe s stor benhed og indsigt , som det overhovedet er muligt .
Naturligvis skal vi ogs have medlemsstaterne med og blive enige om dette .
<P>
S er der det store sprgsml om den nste regeringskonference .
Med hensyn til selve beslutningen giver traktaten ikke andre muligheder end regeringskonferencen .
Det er vigtigt , at vi husker p dette , netop som fru Bers sagde her til sidst .
Jeg forstr , at Parlamentet er meget interesseret , og det er jeg ogs selv , i den vigtige diskussion om , hvordan vi nr frem til en beslutning - hvilken debat vi har haft forud for beslutningen , hvordan vi forbereder den , og hvilken rolle et konvent kan spille .
Dette kom de frste talere ind p .
<P>
Denne diskussion viser , at vi m have en bred debat om disse ting , men jeg mener , at det i dag er for tidligt at tage endelig stilling , da der findes bde fordele og ulemper .
<P>
Fordelene er benbare - en ben debat og en bred deltagelse - men ogs her findes der sprgsml .
Hvem skal vre med - medlemsstater , ansgerlande og organisationer , og i givet fald hvilke ?
Her kan vi alts ikke tage endelig stilling i dag .
<P>
En del har ogs vret inde p ulemperne .
Med virkelig mange deltagere kan det blive svrt at hndtere .
Desuden kan der opst uklarhed om selve beslutningstagningen , eftersom konventet fremlgger forslag , og regeringskonferencen skal trffe beslutningerne .
Selv om man gr ind for et konvent , m man alligevel diskutere hndteringen af ulemperne ved et konvent .
Lad os derfor diskutere det ordentligt igennem !
<P>
Rdet har ikke sagt ja , men Rdet har heller ikke taget afstand , og vi har helt klart ikke sagt , at vi er bange for et konvent .
Vi har sagt , at vi nu m kunne diskutere bde de indholdsmssige sprgsml om Europas fremtid og metoderne - inklusive sprgsmlet om et konvent .
<P>
Europa-Parlamentet er , prcis som bl.a. hr . Brok sagde , naturligvis med i hele denne debat .
De har vret med og indledt debatten om fremtiden .
De deltog ved lanceringen og hrer ogs blandt deltagerne p hjemmesiden .
Her ved jeg ikke rigtig , hvor hr . Elles har kigget , men jeg kan garantere for , at Parlamentet er med .
Derudover ligger der en hel del indlg , s det m vre en fejl , hvis det ikke er med i dag .
<P>
Denne debat er yderligere et eksempel p , at Parlamentet er med , men vi nsker ogs at hre Parlamentets samlede syn p debatten om fremtiden , og det sker i maj .
Derfor mener jeg , at det er vigtigt , at det ogs er med i den videre diskussion .
<P>
S vil jeg ogs kommentere nogle andre sprgsml .
Hr . Cox spurgte , hvorfor jeg sagde , at man skal forenkle traktaten uden at ndre indholdet .
Jeg kan svare , at jeg citerede beslutningen fra Nice .
<P>
Til hr . Barn Crespo vil jeg sige , at det er klart , at vi skal ud i virkeligheden .
Selv har jeg vret ude og tage debatten p mange svenske skoler .
Jeg formoder , at De ogs har vret ude p skolerne .
Jeg synes , at det er vigtigt , at Parlamentet ogs er med der og tager debatten om indholdet .
Det , som skoleeleverne og befolkningen vil sprge os om , gr naturligvis langt videre end de sprgsml , vi har drftet her i dag . Jeg vil ogs sige til hr .
Barn Crespo , at naturligvis var Parlamentet allerede fra begyndelsen inviteret til at deltage i lanceringen af Europas fremtid .
<P>
Til fru Frassoni vil jeg sige , at med hensyn til sprgsmlet om det civile samfund , m der desvrre have vret et problem med oversttelsen . Det svenske formandskab har nemlig udvist meget stor interesse for det civile samfund .
I min frste indlg kom jeg med eksempler p store konferencer , som vi afholder dels i Sverige og dels i andre lande .
Forud for topmdet i Gteborg afholder vi tre forskellige brede fora , som det civile samfund str for .
Desuden har vi et meget bredt venskabsbysamarbejde . Vi har ogs et stort engagement p mange skoler og universiteter .
Personligt har jeg flere skoleklasser som referencegrupper , hvilket jeg i vrigt kan anbefale .
<P>
Hr . Bonde kom ind p hjemmesiden og sagde , at det kun er statsminister Persson og andre fra toppen , som m skrive der .
Jeg vil anbefale ham at g ind og kigge p siden , da den allerede indeholder mange indlg .
I min indledning citerede jeg bl.a. indlg fra Danmark og Storbritannien - bidrag fra almindelige borgere i begge lande .
<P>
Dette er naturligvis en vigtig debat for fremtiden .
Jeg regner med , at vi vender tilbage til diskussionen om metoderne og konventet og om , hvordan vi skal udbrede debatten p bedste vis .
Men det er ogs vigtigt , at vi fr en bred debat om det indholdsmssige , det vil sige om , hvordan Europa skal tage globaliseringen op , og hvordan Europa skal kunne blive en strk kraft med hensyn til beskftigelse , miljsprgsml og de diskussioner , som vi skal i gang med senere i dag .
Med hensyn til Europas fremtid m vi alts bde diskutere metoder og indhold !
<SPEAKER ID=41 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke hver enkelt af de tilstedevrende .
Jeg skal kort omtale enkelte punkter og konkrete sprgsml , som er rejst af flere af Europa-Parlamentets medlemmer , idet jeg i vrigt p kommissionsformandens og egne vegne nsker at understege , at Kommissionen er parat til at fortstte arbejdet i denne , som ppeget af fru Beres , srdeles flsomme fase i debatten om Unionens fremtid i god forstelse og samarbejde med Europa-Parlamentet , hvilket er afgrende .
<P>
Fru Lindh har netop kommenteret sprgsmlet om webstedet , som flere af medlemmerne har omtalt , bl.a. James Elles og fru Malmstrm. webstedet er endnu i indkringsfasen , s jeg anmoder om , at vi viser forstelse herfor .
Det blev bnet for lige netop en uge siden , og jeg tror , alle de anfrte bemrkninger er nyttige med henblik p at skabe et websted , som ogs reelt er borgernes websted .
Det er i vrigt hensigten , at webstedet skal administreres af flere institutioner i forening , heriblandt Europa-Parlamentet , men jeg medgiver , at det br forbedres .
Og mske br der ogs skabes get forstelse for sigtet med dette websted . Det er hensigten , at webstedet skal tjene som platform for den nationale debat , der snart vil blive ivrksat i de enkelte medlemsstater .
Dette er mit frste og umiddelbare svar , men jeg vil gerne understrege , at webstedet br forbedres , og Kommissionen vil bidrage hertil .
<P>
Hr .
Seguro stillede et sprgsml til kommissionsformanden og kommissren . Ja , hr .
Seguro , vi vil fortsat mdes med regeringerne i de enkelte hovedstder , ikke blot i medlemsstaterne , men ogs i ansgerlandene , sdan som hr . Prodi har praktiseret det , og som alle kommissrer praktiserer det .
Det er kommissionsformandens opgave , og kommissionsformanden gennemfrer sdanne besg i forbindelse med debatten om Unionens fremtid , men ogs i forbindelse med en rkke andre sprgsml .
Lad mig tilfje , at vi ogs fortsat vil mdes med de nationale parlamenter , hvilket mske ikke hidtil har vret Kommissionens praksis .
Jeg besgte selv i forbindelse med debatten forud for mdet i Nice flere nationale parlamenter , hvilket jeg p ingen mde har fortrudt .
<P>
Hr .
Leinen og hr . Dupuis pegede p , at Kommissionen og kommissionsformanden har udtrykt bekymring for , at 2004 bliver et usdvanligt travlt r .
Vi skal i 2004 fremlgge den nye Agenda , efter Berlin-aftalen .
Samme r afsluttes en rkke tiltrdelsesforhandlinger , hvis det ikke er sket forinden , og der skal vre nyvalg til Europa-Parlamentet , samtidig med at det er det sidste r , den nuvrende Kommissionen sidder .
Jo tidligere vi kan afslutte den omhandlede debat , jo bedre for alle parter - for Kommissionen og for Europa-Parlamentet og dermed afgjort ogs for debatten om Unionens fremtid . Tidligt i 2004 , eller mske allerede i Rom i slutningen af 2003 , hvorfor ikke , hr .
Leinen ? Det er imidlertid stats- og regeringscheferne , der trffer afgrelsen herom .
<P>
Jeg vil gerne takke de enkelte medlemmer og ikke mindst gruppeformndene , som har stttet og givet deres tilslutning til Kommissionens tanker og retningslinjer .
Vi vil fortstte samarbejdet .
Jeg vil gerne afslutningsvis rette en personlig tak til hr . Desama , som nu forlader Europa-Parlamentet for at hellige sig de mere lokalpolitiske opgaver .
Jeg fler mig overbevist om , at hans erklrede europiske engagement ogs vil komme til udtryk fremover , nr han inden for de nrmeste uger overtager borgmesterposten i Verviers .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , som et punkt til forretningsordenen vil jeg gerne have frt et sprgsml til protokols , som jeg rejste ved Formandskonferencen .
Det vedrrer navnet p webstedet www.europa.eu.int / futurum .
Kunne vi ikke finde et mere brugervenligt navn , ssom hello.com , sledes at folk kan f hurtig adgang til det ?
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg nskede at identificere det websted , som jeg besgte her til morgen lige inden denne debat .
Jeg kan forsikre rdsformanden om , at navnet p Europa-Parlamentets reprsentant den 7. marts ikke er nvnt i den engelske version .
Jeg ville derfor vre taknemmelig , hvis De kunne bringe den i overensstemmelse med den svenske version , som antagelig er ajourfrt , som De fortalte os her til morgen .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Jeg beundrer alle de kolleger , der har s meget tid til at surfe p Internettet .
Det ville jeg ogs gerne gre .
<P>
<CHAPTER ID=2>
Forberedelse af Det Europiske Rds mde i Stockholm ( 23.-24. marts 2001 )
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forberedelse af Det Europiske Rds mde i Stockholm , den 23.-24. marts 2001 .
<P>
Jeg giver straks ordet til formanden for Rdet , fru Lindh .
<SPEAKER ID=47 NAME="Lindh">
Fru formand , vi har netop diskuteret Europas fremtid .
Det er sandelig et nyt Europa , en ny Union , som er ved at blive formet .
Den strste ndring er uden tvivl udvidelsen - EU baner nu vej for Europas historiske genforening .
Endvidere har vi netop indledt debatten om fremtiden , og her stiller vi sprgsmlet om , hvilket Europa vi nsker .
<P>
Nu skal vi imidlertid diskutere den tredje store ndringsproces , nemlig moderniseringen af den europiske model , og her indtager Det Europiske Rds mde i Stockholm den 23.-24. marts en central rolle .
Det drejer sig om fuld beskftigelse i EU .
Det drejer sig om arbejdskvalitet og livslang uddannelse .
Det drejer sig om sociale og konomiske reformer .
<P>
I Lissabon i fjor valgte Unionen en historisk vej , da man behandlede disse sprgsml .
De er centrale for borgerne og dermed ogs for Unionens politiske legitimitet .
Der er stadig 14 millioner mennesker uden arbejde i Europa - et gigantisk slseri med konomiske ressourcer og tegn p foragt for menneskers kundskaber og ambitioner .
At have et arbejde og kunne forsrge sig selv giver en flelse af at deltage , af tryghed og vrdighed , mens arbejdslshed affder usikkerhed , udstdelse og fremmedfjendtlighed .
<P>
Vejen til fuld beskftigelse og get konkurrenceevne gr via konomiske og sociale reformer som bedre uddannelse og livslang uddannelse , strre ligestilling og moderniseret social tryghed , get velfrd og kvalitet i arbejdet .
Den forudstter bne og velfungerende markeder , en sund makrokonomisk politik og et erhvervsklima , der letter investeringer og etablering af virksomheder , ikke mindst inden for vkstomrder som IT og bioteknik .
<P>
Der er brug for balance mellem sociale og konomiske reformer .
Alle disse omrder er gensidigt afhngige , hvis Unionen frem til 2010 skal n sine hje ml : at skabe verdens frende , vidensbaserede konomi , at skabe 20 millioner nye arbejdspladser og at kombinere konkurrenceevne og get socialt sammenhold .
<P>
Det Europiske Rds mde i Stockholm er det frste i en rkke af topmder i lbet af forret , hvor man bent og selvkritisk skal bedmme de fremskridt , der er sket , og tage nye skridt .
Arbejdet drives bde fremad ved hjlp af fllesskabsretten og med den nye bne samordningsmetode .
Vi m ikke udhule denne proces ved at inddrage alt for mange nye sprgsml .
Vi har ikke brug for nye processer , men vi br i stedet pege p visse prioriterede omrder .
<P>
I Stockholm vil vi for det frste styrke de ambitise beskftigelsesmlstninger yderligere , som for 2010 ligger p 70 % af hele arbejdsstyrken og p 60 % for kvinder .
Vi br overveje at opstille ml allerede for 2005 og indfre srlige ml for beskftigelsen for ldre , en gruppe med et enormt potentiale - kun 38 % i aldersgruppen 55-64 r arbejder i dag .
Samtidig med , at vi mennesker lever stadig lngere og fr lov til at vre stadig mere raske , fler mange ldre sig uvelkomne p arbejdsmarkedet - det er en lidt absurd situation .
Vi vil faststte en rkke vigtige ml for ligestilling , mangfoldighed og deltagelse p arbejdspladsen .
" Det gode arbejde " - at kvaliteten i arbejdslivet udvikles - er bde et velfrdssprgsml og den bedste mde at udnytte medarbejdernes frdigheder p .
Vi vil befste den livslange uddannelses centrale rolle , bde for den enkeltes udvikling og for Europas konkurrenceevne , og opfordre Kommissionen til ligeledes at faststte ml for livslang uddannelse .
<P>
I Stockholm forventer vi for det andet , at der tages vigtige skridt i retning af en modernisering af Europas konomi .
Vi vil g videre med reformerne af de finansielle markeder og n frem til et flles marked for finansielle tjenester senest i 2005 og for risikovillig kapital senest i 2003 .
Dette forudstter , som baron Lamfalussy ppeger i sin rapport , en mere effektiv beslutningsproces .
Vi hber , at der kan opns enighed om dette p topmdet .
<P>
Desuden skal vi fortstte arbejdet med at bne markederne for el , gas og post samt jernbane- og flytrafikken .
At bne vare- og kapitalmarkederne er ikke noget ml i sig selv .
Vi gr det ikke kun , fordi det medfrer vkst og get beskftigelse , men ogs fordi det gavner forbrugerne .
Det frer til lavere priser , strre udbud og bedre kvalitet p tjenester og varer .
I denne forbindelse er udenrigshandelspolitikken ogs vigtig - en fri og retfrdig verdenshandel er i de europiske forbrugeres interesse .
<P>
I Stockholm m vi for det tredje tage hjde for befolkningsudviklingen i Europa .
Lave fdselstal og en voksende andel af ldre truer med at ge forsrgerbyrden kraftigt for personer i den erhvervsaktive alder fra omkring 2010 og frem .
Derfor behver vi et omfattende eftersyn af pensionssystemerne og en diskussion om udformningen af brnepasningsordningerne og mske ogs pasning af syge og ldreomsorg .
De sociale sikringssystemer skal gre det lettere for mennesker at forene deres arbejds- og familieliv .
Vi har brug for foranstaltninger , der skaber strre deltagelse p arbejdsmarkedet , strre ligestilling og livslang uddannelse ogs for at tage de demografiske udfordringer op .
<P>
I Stockholm br vi for det fjerde bane vejen for ny teknologi med henblik p at skabe vkst og bedre vilkr for borgerne .
Vi vil udvikle mulighederne for ved hjlp af bioteknologi at skabe bedre lgemidler , naturligvis under hensyntagen til de moralske og etiske aspekter .
Vi vil videreudvikle eEurope og modarbejde den digitale klft , s alle kan f adgang til IT .
Med hensyn til den tidligere debat kan jeg oplyse , at det er Kommissionen , der har ansvaret for hjemmesiden .
Der kan De alts henvende Dem med Deres synspunkter .
<P>
I Stockholm m vi for det femte medtage det miljperspektiv , som manglede i Lissabon-strategien og bygge bro til topmdet i Gteborg .
Vi nsker , at miljvenlig teknologi ogs skal ses som en vigtig faktor i forbindelse med vkst og beskftigelse , og den skal understrege betydningen af en effektiv anvendelse af ressourcerne .
P alle disse omrder undersger Ministerrdet nu , hvordan ansgerlandene kan kobles p processen .
<P>
Jeg vil ogs understrege betydningen af , at Den konomiske og Monetre Union udvikler sig positivt .
Som indehaver af formandskabet vil Sverige arbejde aktivt for , at indfrelsen af eurosedler og -mnter , der skal ske i valutaunionen i begyndelsen af 2002 , bliver en ubetinget succes .
Det er i vores flles interesse .
<P>
Desuden vil jeg nvne , at Ruslands prsident Putin besger Stockholm i forbindelse med topmdet den 23. marts til en uformel arbejdsfrokost med EU ' s stats- og regeringschefer . Vi regner med , at diskussionen med hr .
Putin isr kommer til at dreje sig om konomiske og sociale sprgsml .
<P>
Som sdvanlig vil man ved Det Europiske Rds mde ogs drfte aktuelle udenrigspolitiske sprgsml , f.eks. Mellemsten , det vestlige Balkan og Den Koreanske Halv .
<P>
Fru formand , beskftigelse og velfrd er de vigtigste sprgsml for borgerne .
Hvis det ikke lykkes for os , truer ikke blot stigende arbejdslshed , fremmedfjendtlighed og dybere klfter i samfundet , men ogs en tillidskrise for Unionen .
Lissabon-processen er derfor en forudstning , ikke blot for bredygtig vkst , fuld beskftigelse og socialt sammenhold i Europa , men ogs for trovrdigheden i det europiske samarbejde .
<P>
I alle disse sprgsml har Europa-Parlamentet hele tiden vret en vigtig drivkraft og har i kraft af kombinationen af folkelig forankring og et ansvar , der dkker hele Europa , ligeledes en central rolle i det videre samarbejde .
Jeg ser frem til at lytte til Deres synspunkter !
<SPEAKER ID=48 NAME="Prodi">
Fru formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne lyknske formandskabet for dets glimrende arbejde med forberedelsen af topmdet i Stockholm , som finder sted i nste uge .
Sdan som vi lige har fet at vide , har formandskabet ogs planlagt et mde mellem EU-myndighederne og prsident Putin , og dette mde er magen til det planlagte mde med prsident Bush i Gteborg i juni mned .
Det giver os en glimrende lejlighed til at gennemg de vigtigste aspekter af vores partnerskab med Rusland og herefter med USA .
Jeg hber navnlig , at vi kan gre status over de fremskridt , der er sket med Ruslands konomiske reformprogram , over forbedringerne af de investeringsbetingelser , som er ndvendige for , at vores energidialog bliver en succes , og over alle problemerne , ogs de meget alvorlige problemer , som vi skal drfte om borgernes rettigheder .
<P>
Det andet emne , jeg gerne vil komme ind p i dag , er Kommissionens forrsrapport .
For lige prcis et r siden gjorde jeg her i Parlamentet rede for Kommissionens bidrag til topmdet i Lissabon .
I Lissabon foreslog Kommissionen en detaljeret strategi , der skal gre Europa dynamisk og konkurrencedygtigt , idet vi samtidig fremmer solidariteten og den sociale samhrighed . Denne strategi skal sikre , at den konomiske vkst og den sociale fremgang flges ad i Europa .
Resultatet af dette topmde var meget positivt , eftersom medlemsstaterne vedtog nsten alle Kommissionens forslag enstemmigt .
<P>
Lissabon-strategien er kendetegnet af to aspekter .
For det frste er der tale om en integreret strategi . Interventionsprogrammerne p det sociale og konomiske omrde str absolut ikke i modstning til hinanden , men sttter derimod hinanden .
For det andet fr de forskellige hovedpersoner nogle specifikke opgaver , der skal udfres inden for en bestemt frist .
<P>
Ansvaret og de mlstninger , der skal ns , er sledes klart fastlagt , og vi kan foretage en njagtig mling af vores fremskridt .
<P>
Lissabon-strategien strkker sig over en periode p 10 r , men fremskridtene skal vurderes hvert r i forbindelse med Det Europiske Rd , der finder sted om forret .
For at muliggre en sdan vurdering udarbejder Kommissionen en rsrapport om de fremskridt , der er sket . Denne rapport kaldes en sammenfattende rapport - det er et af de mrkelige navne , vi altid bruger - og den vil jeg forelgge for Parlamentet hvert r p denne tid af ret .
Den bliver det vigtigste instrument , som Kommissionen har til rdighed til at samordne den konomiske og sociale politik .
Hvis Det Europiske Rd i Gteborg samtykker , vil vi tilfje en miljmssig dimension og give Europa en samlet strategi , der ogs omfatter bredygtig udvikling .
<P>
Den sammenfattende rapport skildrer de succeser , vi har haft efter mdet i Lissabon , men den fastlgger ogs de omrder , hvor det er ndvendigt at gre en hurtigere og mere beslutsom indsats .
En af de frste succeser , som jeg er srligt stolt af i r , er vedtagelsen af den sociale dagsorden i Nice , vedtagelsen af en strategi mod social udstdelse og de fremskridt , der er sket i bekmpelsen af diskrimination og kampen for lige muligheder .
Disse succeser giver grund til tilfredshed , og det str i dette rs rapport . Det bliver dog kun nvnt i forbifarten , eftersom vi skal fremhve de omrder , hvor det ikke gr s godt .
<P>
I r fremhver vi 10 omrder , hvor fremskridtene ikke er tilfredsstillende , og hvor det er ndvendigt at gre en ny og forstrket indsats .
I nogle af disse tilflde afhnger dette af modstanden fra visse medlemsstater , der - hvilket skal siges her - ikke tror s meget p , at det haster , mangler politisk vilje eller gr modstand af begge rsager .
Derfor kommer vi med nogle meget specifikke henstillinger i vores rapport , som jeg vil gre alt , hvad jeg kan for at f medlemsstaterne til at flge .
Der er i vrigt tale om nogle lfter , som disse stater har givet , og de europiske ledere br derfor holde disse lfter , f.eks. nr det glder EF-patentet og Galileo-programmet .
<P>
Tillad mig at udtale mig om disse to punkter , som efter min mening er srligt vigtige .
Om EF-patentet vil jeg sige , at det er tvingende ndvendigt med et flles patent , der har retsgyldighed for hele Unionen , og hvor der er en flles domsmyndighed , s man reducerer virksomhedernes omkostninger , fremmer innovationen og sikrer nogle klare rammer for lsningen af stridssprgsml .
Industrivirksomhederne og videnskabsmndene beder os om dette , eftersom det kan give et afgrende bidrag til konkurrenceevnen og beskftigelsen , navnlig inden for de nye sektorer , som vi har mest brug for .
De Europiske Rd i Lissabon og Feira anmodede i deres henstillinger om , at EF-patentet bliver indfrt inden udgangen af 2001 .
Jeg vil gerne gentage , at det var De Europiske Rd i Lissabon og Feira , der bad om dette .
Kommissionen fremlagde sit forslag sidste efterr , men Rdets manglende evne til at n til enighed - som ogs kom til udtryk p rdsmdet om det indre marked i denne uge - kan kun give os grund til bekymring .
Jeg vil isr gerne sige , at vi ikke kan blive ved med at arbejde med nogle Rd , hvor man ogs de gange , hvor et forslag kan vedtages med flertal , strber efter at opn enstemmighed og udstter afgrelsen .
Medlemsstaterne bliver ndt til at udvise konsekvens og ansvarsflelse , s vi kan gennemfre denne proces .
<P>
Punkt to er Galileo-programmet .
Kosovo-krigen var et meget tydeligt bevis p Europas totale afhngighed af det amerikanske satellitnavigationssystem GPS .
Hvis der af militre grunde ikke er nogen forbindelse til dette system , er de europiske virksomheder tvunget til at opgive mange af deres aktiviteter .
Jeg kunne komme med flere andre eksempler i den forbindelse . Med Galileo-projektet fr vi dog et alternativ , som kan gre Europa uafhngigt , nr det glder satellitnavigationssignaler til alle civile , militre og videnskabelige forml .
I dette tilflde er der ikke tale om en mulighed , men om en ndvendighed .
En beskeden tilfrsel af offentlige midler ville vre tilstrkkelig til at stte gang i en massiv strm af private investeringer , selv om jeg m indrmme , at vi ikke har gjort s meget ud af denne deltagelse fra den private sektors sides , som nogle regeringer bad og beder os om , og som vi i vrigt lovede at gre .
Dette projekt , som for mange lande nsten er blevet til noget , man skal undlade at gre , er i stand til at skabe over 100.000 arbejdspladser p hjt videnskabeligt niveau .
Derfor vil jeg gerne opfordre Parlamentet og Rdet til hurtigst muligt at n til enighed om den nste udviklingsfase for dette vigtige projekt .
Kommissionen vil for sit vedkommende udvise den ndvendige fleksibilitet med hensyn til inddragelsen af privat kapital .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil nu komme ind p et af de 10 vigtige punkter , vi har opstillet .
Jeg vil ikke nvne alle disse punkter , men kun et enkelt af dem , nemlig det sidste , som er en effektiv social sikring af den aldrende befolkning .
Jeg har valgt dette emne , fordi det ligger mig srligt p sinde , fordi det er meget omfattende , fordi det i hj grad afspejler sig i alle vores politikker , og fordi det bringer os fra Stockholm til Gteborg , hvilket er ensbetydende med bredygtig udvikling . Endelig er der tale om et sprgsml , som vi skal beskftige os med i rigtigt mange r endnu .
Lissabon-programmet har at gre med en stor udfordring , nemlig befolkningens aldring .
Europerne lever heldigvis lngere , men de fr ogs frre brn , og de arbejder mindre .
For hver person p 65 r eller derover er der i jeblikket fire personer i den arbejdsdygtige alder i EU .
Om 20 r vil der vre tre personer , og om 40 r vil der vre to .
Det er de oplysninger , der foreligger , eftersom de , der ikke blev fdt , ikke lngere har mulighed for at blive det . Sdan ser de nuvrende demografiske oplysninger ud .
<P>
Dette glder ikke kun for medlemsstaterne , men ogs for nsten alle ansgerlandene .
Vi har med andre ord at gre med en arbejdsstyrke , der svinder ind , og som vil skulle underholde et strkt voksende antal ikke-erhvervsaktive mennesker , ogs i den udvidede Union .
Dette er de ngne statistiske kendsgerninger , som vi skal tage hjde for .
nsker vi , at Europa fortsat skal vre et retfrdigt og solidarisk samfund , sdan som det er vores mlstning ?
nsker vi , at vores brn og brnebrn skal nyde godt af det samme sociale sikringsniveau , som vi har nu , og som vi efterhnden tager for givet ?
Hvis vi gr det , er vi ndt til at modernisere vores velfrdssystem og vores pensionsordninger og gre dem bredygtige , s vi ogs kan anvende dem fremover .
Vi har brug for en strategi , der styrker Europas konkurrenceevne p langt sigt , uden at vi behver at give afkald p den sociale samhrighed , som er kendetegnende for vores samfund .
Vi vil have , at Europa ikke bare bliver det mest konkurrencedygtige omrde i verden , men at det ogs har den strste sociale samhrighed .
<P>
Efterkrigstiden skabte en hidtil uset fremgang i alle EU-landene .
I dag er vores samfund gennemsnitligt historiens rigeste .
Samtidig har de veludviklede sociale sikringssystemer og pensionssystemer fordelt vores rigdom sledes , at der ogs er et minimum af social retfrdighed . Det er ikke den sociale retfrdighed , vi nskede os , men der er trods alt tale om et minimum af social retfrdighed .
<P>
Disse systemer er dog blevet udviklet ud fra kriteriet om befolkningstilvkst eller i det mindste om et stabilt befolkningstal .
Nu , hvor den erhvervsaktive befolkning bliver mindre , risikerer vi mske en strukturel krise i rigdommens fordeling . Denne krise risikerer i lbet af nogle rtier at g alvorligt ud over EU ' s konkurrenceevne , Den konomiske og Monetre Unions funktion og vores socialmodel , eftersom vores mlstning er at bevare en ordentlig social sikringsmodel .
Derfor skal vi handle med det samme , fastlgge et langsigtet policy mix og gre os nogle meget indgende overvejelser , hvor vi sprger os selv , hvilken slags social retfrdighed og lighed mellem generationerne vi nsker , og hvilke politiske kriterier vi skal anvende for at n dette ml .
<P>
De sociale sikringssystemer falder naturligvis ind under det nationale kompetenceomrde . Jeg vil gerne gentage , at det hovedsagelig er medlemsstaterne og ikke EU-institutionerne , der skal foretage de ndvendige reformer .
Der er dog visse ngleomrder , hvor vi skal udarbejde nogle hensigtsmssige strategier , nemlig en retfrdig balance mellem generationerne , arbejdsfordelingen , social- og familiepolitikken og indvandringen .
Det er emner , som vi skal tnke over - selv om de hrer ind under de nationale regeringer - og f frt ud i livet .
<P>
For det frste er der den retfrdige balance mellem generationerne .
Aldringen i vores samfund giver visse generationer nogle store ekstraudgifter .
Hvis ikke der trffes korrigerende foranstaltninger , kommer de , der er unge i dag , til at betale ikke bare deres forldres og bedsteforldres pension , men ogs deres egen pension , eftersom systemet ikke vil fungere , nr de selv gr p pension .
Hvis ikke vi trffer korrigerende foranstaltninger for at tage fuldstndigt hjde for den demografiske faktor , vil en del af den generation , der er voksen i dag , blive udsat for fattigdom .
<P>
For det andet er der arbejdsfordelingen .
Det er ikke alle dem , der er i den arbejdsdygtige alder , som reelt har et arbejde .
Bortset fra de vanskeligheder , der forhindrer de unge i at komme forholdsvis tidligt ud p arbejdsmarkedet , er der en tendens til at g p frtidspension , som forkorter folks arbejdsliv med 10 r eller mere .
Alt dette har udelukkende den effekt , at det skrper det langsigtede pres p pensionssystemerne .
Fra ca . 2007 risikerer vores arbejdsstyrke desuden at vre utilstrkkelig til at dkke vores konomiske behov .
EU vil skulle lse et problem med manglende arbejdskraft .
<P>
I fremtiden bliver alle generationer sledes ndt til at arbejde lngere .
Vi er ndt til at lade de ldre blive ved med at vre konomisk aktive , om ikke andet p deltid , og vi er ndt til at srge for , at de fr de ndvendige kvalifikationer til at udfre et arbejde , som mske er nyt for dem .
Derfor skal vi srge for , at medlemsstaterne investerer meget mere i uddannelse og erhvervsuddannelse for alle , bde unge og gamle , og det er vores opgave at opfordre dem til dette .
Det er ndvendigt med videreuddannelse hele livet igennem for hele tiden at ajourfre befolkningens kvalifikationer og tilpasse dem til udviklingen .
Denne politik burde bidrage til at reducere mangelen p arbejdskraft , gre balancen mellem generationerne mere retfrdig og give borgerne en bedre alderdom .
<P>
For det tredje er der familie- og socialpolitikken . Der er s afgjort for f kvinder p arbejdsmarkedet .
Kvindernes beskftigelsesgrad ligger nemlig kun p lige over 70 % af mndenes .
I sin rapport til topmdet i Stockholm opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at ge kvinders mulighed for at komme ind p eller tilbage p arbejdsmarkedet .
Kvinder skal naturligvis have de samme muligheder , betingelser og pensionsordninger som mnd . Vi skal desuden gre det lettere for begge kn at forene arbejdslivet med familielivet , ikke mindst hvis vi nsker at opfordre familierne til at f brn .
Vi skal kort sagt tage os stadig bedre af vores stadig mere knappe menneskelige ressourcer .
<P>
Endelig er der indvandringen .
En anden mde at ge vores arbejdsstyrke p er at lokke unge mennesker med de rette kvalifikationer til EU .
P samme mde som vi har et europisk arbejdsmarked uden grnser , skal vi hurtigst muligt vedtage en europisk indvandringspolitik .
Grundlaget for denne politik skal vre en flles vurdering af den konomiske og demografiske udvikling i EU , hvilket Det Europiske Rd i Tampere allerede gav udtryk for nsket om .
I november sidste r offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i den forbindelse , og jeg hber , at Parlamentet og Rdet hurtigt vil behandle denne meddelelse .
<P>
Fru formand , fru minister , mine damer og herrer , som jeg sagde lige fr , er pensionerne og de sociale sikringssystemer hovedsagelig nationale omrder , og det er medlemsstaternes opgave at foretage reformerne .
EU har dog et ansvar p dette omrde , og Kommissionen har et srligt ansvar .
Derfor vil jeg slutte min tale med at gre rede for Kommissionens retningslinjer for lsningen p de problemer , der er forbundet med aldringen .
<P>
En af de store succeser i Lissabon var , at medlemsstaterne for frste gang blev enige om at samordne deres indsats , nr det glder reformen af velfrdssystemet , s de fortller hinanden om deres erfaringer og om den bedste praksis .
Denne proces skal styrkes .
De har desuden givet Arbejdsgruppen om Social Sikring til opgave at undersge den sociale sikrings bredygtighed og ikke mindst pensionssystemernes bredygtighed p baggrund af en meddelelse fra Kommissionen .
Reformen af velfrdssystemet hrer sledes med til den dagsorden , der blev vedtaget i Lissabon , og Kommissionen udfrer den opgave , den har fet tildelt .
Kommissionen skal sledes finde ud af , hvor omfattende det demografiske problem reelt er , og gre det forsteligt for den europiske befolkning .
<P>
For det frste viser de nuvrende regnskabssystemer for de offentlige finanser ikke , hvordan situationen virkelig ser ud .
Vi skal udarbejde nogle indikatorer , der viser de langsigtede flgevirkninger af vores beslutninger p skatteomrdet og p omrdet for sociale udgifter , navnlig nr det glder pensionerne .
<P>
For det andet skal vi srge for , at det indre markeds virkninger til fulde kommer til at glde for pensionerne .
Som det er nu , er pensionsfondene - i modstning til forsikringerne - ikke dkket af noget retsgrundlag p EU-plan .
Kommissionen arbejder dog p hjtryk for at f det indre markeds virkninger til at sl fuldstndigt igennem .
Vi har allerede stillet et forslag til direktiv , som jeg hber vil f en hurtig behandling i Rdet .
Dette direktiv er en del af vores handlingsplan for de finansielle tjenesteydelser , og vi er blevet enige med Det Europiske Rd om , at det senest skal vre gennemfrt om fem r .
Jeg vil derfor gerne opfordre Parlamentet og Rdet til at fremskynde arbejdet i den forbindelse .
<P>
Et flleseuropisk og tilstrkkeligt reguleret marked for pensionsfonde vil ge arbejdstagernes og pensionisternes mobilitet og give dem en mere fordelagtig pensionsudbetaling .
Som det ser ud i dag , er pensionssystemerne undigt omkostningskrvende , og dette spild har vi ikke rd til .
Det er derfor ndvendigt at gre pensionsordningerne fuldstndigt flytbare fra den ene medlemsstat til den anden .
P Rdet i Stockholm skal medlemsstaterne nedbryde de skattemssige barrierer , der forhindrer grnseoverskridende pensionsudbetaling og grnseoverskridende forvaltning af pensionsfonde .
Her er der ikke tale om nogen skatterevolution , men om en fornuftig tilpasning , som borgerne s afgjort har ret til .
Det er vigtigt med en samordning af de nationale skattesystemer p disse punkter , og Kommissionen vil fremlgge sine forslag i den forbindelse .
<P>
For det tredje er det vsentligt at imdeg aldringens konsekvenser for de offentlige finanser .
Aldringens konsekvenser for vores socialsystemer betyder , at vi er ndt til at gre en strre indsats for at reducere den offentlige gld .
De rentebelb , man sparer , skal bruges p pensions- og sundhedsomrdet .
Det er et sprgsml om social retfrdighed , og Kommissionen vil i sin sammenfattende rapport opfordre medlemsstaterne til at gennemfre de reformer , man har ivrksat i den retning .
Borgerne har brug for tid til at planlgge deres alderdom .
Derfor skal vi handle nu , s vi forhindrer , at befolkningen mister sin tro p de sociale sikringssystemer .
<P>
Endelig skal vi gre de offentlige finanser i Den konomiske og Monetre Union bredygtige p langt sigt .
Den nuvrende regel om , at saldoen skal vre tt p en balance , sdan som der str i Den konomiske og Monetre Unions vkst- og stabilitetspagt , har vret yderst gavnlig for pensionssikkerheden .
Det m vi indrmme , og det br vi vre stolte af , men de offentlige finansers bredygtighed p langt sigt er ikke et af vkst- og stabilitetspagtens krav .
Lad os f.eks. antage , at der i jeblikket er balance i en bestemt medlemsstats regnskaber , men at dens planlagte udgifter medfrer et voksende underskud og gldstning om 10 r .
I en sdan situation kan EU ikke gre noget for at f denne medlemsstat til at ndre kurs , eftersom EU ikke rder over de ndvendige instrumenter , heller ikke til at f indflydelse p kvaliteten af de tilpasninger , der foretages . Den pgldende medlemsstats succes p langt sigt er dog i afgrende grad afhngig af , om den er i stand til at foretage de ndvendige tilpasninger i dag .
Dette aspekt var mindre vigtigt i Den Monetre Unions indfrelsesfase , hvor det var ndvendigt at gre en indsats p kort og mellemlangt sigt , men den europiske befolknings aldring ndvendiggr et langsigtet indgreb i de offentlige finanser .
<P>
Det , vi har brug for , er sledes en fornyet indsats for at bevare ligevgten i vores offentlige finanser , s den sociale sikring bliver bredygtig p langt sigt .
Sunde finanser er nemlig en vigtig del af strategien for at skabe bredygtig udvikling i Europa .
Kommissionen vil netop foresl et sdant projekt , og det bliver hovedemnet p topmdet i Gteborg i juni .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , det emne , jeg har valgt at tage op her i Parlamentet i dag , er et vanskeligt og teknisk emne , men det er afgrende for , at vi kan skabe fremgang for de kommende generationer i Europa .
I Europa har vi ikke - og fr vi ikke - nogen flles model for den sociale samhrighed .
De enkelte medlemsstater trffer deres egne valg , som vil afspejle deres traditioner , deres kultur og befolkningens nsker .
Vi skal dog opstille en generel ramme , og det kan vi udelukkende gre p EU-plan .
Parlamentet er naturligvis den EU-institution , hvor de demokratiske drftelser om de grundlggende aspekter af vores medborgeres fremtid skal finde sted .
Kommissionen er sledes parat til at spille sin rolle fuldt ud sammen med Dem , mine damer og herrer .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Fru formand , rede formand for Rdet , minister Lindh , rede kommissionsformand Prodi , den mlstning , man opstillede for Unionen i Lissabon for et r siden , om at gre den til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske finansomrde , som kan frembyde en bredygtig vkst ved at skabe nye og bedre arbejdspladser og en strre samfundsmssig samhrighed , er i sandhed ikke uden ambitioner .
Man kan vre enige om mlet , men i valget af midler og prioriteringen af disse , ses klare politiske forskelle .
<P>
Vi , Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater , betoner som de vigtigste midler en fuldstndig gennemfrelse af det indre marked , en snarlig liberalisering af konkurrencen inden for monopolomrder som elektricitet og gas samt postvsen og en reel konkurrence inden for offentlige leverancer uden den lokale beskftigelses rgslr .
Vi understreger , at mlstningerne for beskftigelsen skal opns ved at opmuntre til foretagsomhed , og det lille og mellemstore forretningsforetagende er det , der skaber mest beskftigelse .
Vi understreger , at overdreven regulering og overdreven lovgivning , troen p almgtigheden og en udmarvende beskatning er beskftigelsens vrste fjender .
Vi understreger ogs , at en konomi , som er baseret p anvendelsen af innovation og viden , og hvor enhver sikres de samme muligheder , og individet sikres retten til at avancere og leve sit liv i overensstemmelse med sine egne ambitioner , krver , at man reformerer det europiske arbejdsmarked , sledes at det bliver meget mere fleksibelt end nu .
Netop mangelen p fleksibilitet er det , der adskiller os fra den mere effektive konomi i USA .
Et andet middel til at ge effektiviteten er yderligere at styrke vores uddannelsessystemer ved at gre dem mere fleksible i forhold til individuelle behov .
Vi skal have statsstttede lreanstalter , men ogs private , for at der skabes en konkurrencesituation bde i forhold til elever og udbud af forskellige uddannelsesretninger .
Efter vores mening br man ogs indhente den tabte fart i moderniseringen af den europiske sociale model ved at udvikle den i retning af mindre afhngighed af de offentligt finansierede , kollektive lsninger for at opretholde den samfundsmssige samhrighed .
<P>
Nr man vil have verdens bedste konomi , m man stille sig nogle sprgsml .
Er USA ' s konomi vokset , fordi man der begrnser , brandskatter , fiktivt beskytter gennem lovgivningen , opretholder kunstigt skabte arbejdspladser , begrnser konkurrencen eller forsger at ge de allierede staters bureaukrati ?
Helt bestemt ikke , tvrtimod !
Har Sverige , og hvorfor ikke ogs Finland , fet succes som IT-lande og frende lande i Europa , nr det glder vkst , fordi de har reguleret mere og mere ?
Nej , men fordi begge lande det sidste rti , og ogs lidt fr , har investeret i uddannelse og forskning samt under de borgerlige regeringer mindsket den offentlige magts formynderskab .
Har Irland fet succes ved at regulere ?
Nej , det har klaret sig s godt ved at liberalisere og sttte udenlandske investeringer med skattelettelser , at vi endog m sklde det ud for dets succes .
Midlerne til en bedre beskftigelse er enkle .
De er de frnvnte , og ikke de velmenende , men nytteslse formynder- , kontrol- og planlgningsmidler , som vores socialistiske venner lgger vgt p .
<P>
P mdet i Stockholm m der imidlertid fra Parlamentets side udtrykkes en flles bekymring over Kommissionen og Rdet .
Dag for dag udvides klften mellem de opstillede ml og foranstaltningerne til gennemfrelse af disse , selv om der dog er forskelle landene imellem .
Rdet m se at f opnet resultater med en fortsttelse af liberaliseringen samt med forbedring af virksomhedsmiljet , og srligt nu hvor vi med USA klart i spidsen bevger os ind i en usikker tid med faldende brskurser og med en atmosfre af tillid , der svkkes i virksomhederne og blandt forbrugerne .
Hvis troen forsvinder , forsvinder de gode konjunkturer , og hvem garanterer os s bedre arbejdspladser , bedre uddannelse og en strre samfundsmssig samhrighed ?
<P>
Lissabon-processen er ikke den eneste , hvor den europiske maskine har hostet .
Selv om beslutningerne fra Tampere om et flles sikkerhedsomrde er forblevet i baggrunden under diskussionen , finder man i gennemfrelsen af disse smleri af samme slags , om ikke endnu vrre end i Lissabon-processen .
Uden en effektiv bekmpelse af kriminalitet kan der imidlertid slet ikke vre noget rigtigt indre marked eller Schengen-omrde .
Et indre marked , der fungerer , forudstter ogs en vis effektiv og sikker lufttrafik , der fungerer i mindste detalje .
I jeblikket formr to lande , Spanien og England , at torpedere flysikkerheden og udviklingen af effektivitet ved meningslst at diskutere om lufthavnen p Gibraltar .
Man skulle ikke tro , at de samme lande var med til at rdgive om , hvorledes man skal lse balkankrisen eller den betndte situation i Det Nre sten .
<P>
Jeg takker ogs - ligesom vores ordfrer hr .
Poettering - minister Lindh for en yderst konstruktiv optakt til mdet i Stockholm ; jeg kunne ligefrem nske Dem velkommen i vores gruppe , minister Lindh , nr Deres ministerperiode slutter , det var i den grad en tale efter vores smag .
Og nu skifter jeg til det andet officielle sprog i Finland : Minister Lindh , vi har brug for foranstaltninger , ikke bare snak om mlstninger !
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , det beroliger mig .
Denne lyd fik mig til at tro , at det var vores flyvende tallerken , der lettede .
<P>
Kre formnd , tillad mig at fremkomme med nogle helt enkle betragtninger , som kan tjene som supplement til Europa-Parlamentets sdvanligvis vanskeligt tilgngelige beslutninger .
<P>
Lad os frst sl fast , at Unionen slet ikke klarer sig s drligt .
Vist er arbejdslsheden stadig for hj , men der er dog skabt 2,5 millioner nye job .
Den konomiske vkst var tilfredsstillende i 2000 , og Europa er blevet et verdenskonomisk vkstcenter .
Inflationen er lavere i Europa end i USA , og underskuddene p de offentlige finanser er reduceret .
Lnstigningerne er i overensstemmelse med produktivitetsstigningen , og det indre marked samt den snarlige indfrelse af euroen sikrer os mod udefrakommende chokpvirkninger .
Afmatningen i den amerikanske konomi pvirker os sledes i mindre grad end tidligere , eftersom samhandlen mellem de 15 medlemslande tegner sig for ni tiendedele af Unionens samlede " national " produkt .
<P>
Vist er Europa ogs i underskud p visse punkter . Isr nr det glder ny teknologi , og i srdeleshed nr det glder bioteknologierne , mens situationen er mindre udtalt , nr det glder informationsteknologierne .
Europas investeringer i informations- og kommunikationsteknologisektoren var sledes i 2000 hjere end USA ' s , om end nogle lande fortsat langtfra er p hjde med de vrige .
EU er verdens strste eksportr , og hightechsektoren tegnede sig i 2000 for en femtedel af denne eksport .
<P>
Hermed vre ikke sagt , at alt er perfekt i EU .
Vores investeringer i undervisning og livslang uddannelse er utilstrkkelige .
Det samme glder investeringerne p forskningsomrdet .
Og de offentlige udgifter ligger p samme niveau som USA ' s . Den private sektor br yde en ekstra indsats .
Vi kan gre det bedre p en rkke omrder .
<P>
Det Europiske Rds mde i Stockholm br tilfre udviklingen den forndne dynamik , isr p omrder som beskftigelse og sociale anliggender , som ogs fru Lindh understregede .
Trffer vi de rette valg i Stockholm , kan vi stte gang i en positiv udvikling , som ogs vil vre til gavn for vores partnere i den vrige del af verden .
De rette valg er ikke uhmmet liberalisering og deregulering uden hensyntagen til den sociale model og de miljmssige rammer .
<P>
Der er fortsat behov for strukturelle reformer og for at overvinde korporative og protektionistiske tendenser , men vi opnr afgjort ikke en bedre tjeneste og billigere priser for forbrugerne ved at delgge en universel tjeneste .
Deregulering er ikke ensbetydende med fravr af enhver form for regulering .
Deregulering indebrer altid nye regler .
Disse regler er ikke ndvendigvis til fordel for forbrugerne . Den erfaring har elektricitetskunderne i Californien for nylig gjort .
Liberaliseringen af telekommunikationssektoren har vret en succes , fordi den faldt sammen med den teknologiske revolution inden for mobiltelefonien og Internettet .
<P>
Ny konomi er imidlertid ikke uden problemer .
Al ny teknologi er kun et vrktj .
Blot ved at tilfje et e til de kendte konomiske termer fjerner vi ikke de eksisterende regler om udbud og eftersprgsel og det ndvendige krav om rentabilitet .
Verdens brser betaler i jeblikket en hj pris for at overholde de grundlggende konomiske regler .
Den omstndighed , at den helt fornuftsstridige vkst p finansmarkederne er standset , giver os paradoksalt nok mulighed for at koncentrere os om realkonomien og sge at pvirke de faktorer , der spiller en afgrende rolle for vores medborgeres velfrd .
<P>
Hr. formand , jeg vil afslutningsvis anfre , at Det Europiske Rd p mdet i Stockholm br stte fokus p investeringer i mennesker , i undervisning , i oplysning og i forskning vedrrende infrastrukturer , som tjener til forbedring af livskvaliteten , som ogs hr . Romano Prodi ppegede i sit indlg .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , rede reprsentanter for Rdets formandskab , mine damer og herrer , nr vi laver en opgrelse over resultaterne af det frste rs gennemfrelse af Lissabon-aftalerne , er de meget sparsomme .
I Lissabon blev der fastlagt en proces , som skulle strkke sig over hele dette rti og gre den europiske konomi til verdens mest konkurrencedygtige og mest socialt ligevgtige med de mest veluddannede medarbejdere , men vi m konstatere , at de mrkbare resultater , i hvert fald ved udgangen af det frste r , fra Lissabon til Stockholm , er sparsomme .
<P>
Vi er ikke tilfredse .
Vi mener , at selv om mlene var veldefinerede , er liberaliseringsprocessen , som skulle forbedre konkurrenceevnen mellem markederne , ikke get hurtigt nok , og de strukturreformer , der skulle forbedre infrastrukturerne , er ikke blevet gennemfrt , ligesom der heller ikke er blevet ivrksat de instrumenter , som er ndvendige for at gre os mere konkurrencedygtige og ligestille os med isr USA , hvad angr uddannelsesniveau og p de omrder , hvor de er os overlegne , nemlig inden for teknologisk udvikling og videnskabelig forskning .
<P>
Vi mener , at der skal gs meget hurtigere frem p disse omrder , og det samler vi i tre prioriteringer , som jeg vil gre rede for p de f sekunder , jeg har tilbage .
For det frste strukturreformer og liberalisering .
For det andet den private sektors inddragelse og engagement i uddannelse og undervisning af hj kvalitet , og for det tredje en omfattende arbejdsmarkedsreform , der p den ene side sikrer arbejdere og ugunstigt stillede en plads p arbejdsmarkedet og p den anden side sikrer , at der er strre og bedre arbejdskraftmobilitet inden for EU .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. formand , fru minister , hr. formand for Kommissionen , jeg vil kort kommentere Det Europiske Rds mde i Lissabon og det beslutningsforslag , Verts / ALE-Gruppen er medunderskriver af , om end uden strre begejstring .
<P>
Hr . Prodi , jeg vil gerne anfre flgende .
Det er klart , at EU i Lissabon satte sig et srdeles ambitist ml , nemlig at skabe en konkurrencedygtig konomi .
Vi sttter dette projekt , men vi nsker ogs at pege p borgernes behov .
Et trovrdigt projekt for det 21. rhundrede m ogs omfatte borgernes reelle behov .
Jeg lste i et dagblad i gr , at markedet for mobiltelefoner er mttet , idet der er 50-60 millioner overskydende mobiltelefoner p markedet .
Samtidig kan vi konstatere , at der fortsat ikke er anstndige boliger til alle EU ' s borgere .
Behovsproblematikken er sledes ganske afgrende for os .
Vi sttter i denne forbindelse ligeledes tanken om indikatorer p det miljmssige omrde , og vi beklager , at der frst i forbindelse med Det Europiske Rds mde i Barcelona i 2002 kan ventes en egentlig samlet strategi p dette omrde .
Vi nsker sledes , at Deres meddelelse om bredygtig udvikling bliver vel modtaget , men vi havde gerne set en hurtigere udvikling .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer de instrumenter , der tages i anvendelse .
Liberalisering er en udmrket lsning inden for flere sektorer , men den br g hnd i hnd med et krav om forsyningspligtsydelser .
Vi sttter i denne forbindelse tanken om , at EU som sdan - selvsagt under iagttagelse af subsidiaritetsprincippet - br have et rammedirektiv om offentlige forsyningspligtsydelser , hvilket ikke er tilfldet i dag .
<P>
Endelig en sidste bemrkning om de offentlige finanser , som De omtalte i Deres redegrelse .
Vr opmrksom p , at der , for s vidt angr udviklingen i de offentlige finanser , er offentlige udgifter , som er helt legitime , nr det glder investeringer og undervisning , som er afgrende forudstninger for at kunne tage de udfordringer op , der kendetegner morgendagens samfund .
Det offentlige og de offentlige udgifter spiller sledes en vsentlig rolle i forbindelse med Lissabon-strategien .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , Lissabon-beslutningerne var specielle : P den ene side var de kendetegnet af en tydelig hjreorienteret konomisk politik med deregulering og privatisering , og p den anden side var de prget af en venstreorienteret politik om fuld beskftigelse , som dermed for frste gang blev en officiel mlstning for EU .
Man talte om social dagsorden , socialt fllesskab , kampen mod fattigdom , livslang uddannelse for alle osv . , det vil sige naturlige elementer i en venstreorienteret politik .
<P>
Dengang var jeg ret forundret .
Jeg undrede mig over , hvordan man p en gang kunne forene - eller skabe ligevgt mellem , som fru Lindh sagde - hjre- og venstreorienteret politik .
Nu er billedet blevet tydeligere , og jeg kan se , at uenigheden om den konomiske politik varer ved .
<P>
Hjrepolitikken dominerer klart forud for topmdet i Stockholm .
Stabilitetspolitik , liberalisering og deregulering af det indre marked str i centrum .
Den sociale profil er meget svag .
Topmdet i Stockholm burde have beskftigelse som hovedtema , men der er ingen forslag om vigtige foranstaltninger over for den hje arbejdslshed , som i jeblikket berrer 14-15 millioner mennesker .
<P>
Man vil aktivere kvinder for at f dem ud p arbejdsmarkedet .
Det er udmrket .
Man vil ogs ge beskftigelsen for de ldre , hve pensionsalderen osv . Sigtet med forslagene er dog frst og fremmest at ge beskftigelsesgraden , ikke at nedbringe arbejdslsheden .
Det er to forskellige ting .
De 15 millioner , som er arbejdslse i Europa i dag , og som alts allerede tilhrer arbejdsstyrken , har ikke nogen strre nytte af , at arbejdsstyrken udbygges med nye grupper .
<P>
Min politiske gruppe betragter dette som meget alvorligt .
Det burde naturligvis ogs bekymre den svenske regering , men til forskel fra Frankrig og Portugal har den valgt ikke at skabe sin egen profil , men i stedet s loyalt som muligt at gennemfre det , som Kommissionen og de store medlemsstater nsker .
<P>
Da den svenske regering p et tidspunkt frte kampagne for at f Sverige med i EU , hed det , at mlstningen ikke kun var at bevare den svenske velfrd , men at man sammen med andre venstrekrfter skulle fre en social velfrdspolitik i hele Europa .
Nu bliver det lige omvendt .
Hjrepolitikken befordres inden for EU , og den svenske velfrdspolitik havner i farezonen .
Dette sker alts p trods af , at konomien er god , trods et flertal af venstreregeringer i Rdet og trods venstreflertal i den svenske Rigsdag .
Ikke en gang under optimale vilkr har vi i det sidste r nrmet os et socialt Europa .
Hvordan bliver det s , hvis de konomiske konjunkturer forringes , og vi fr flere borgerlige regeringer i Rdet ?
<P>
Tiden er get for det svenske formandskab .
Her til sidst tnker jeg p , om der virkelig ikke er noget , som den svenske regering kan prioritere ved det kommende beskftigelsesmde for dem , som er arbejdslse her og nu .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , det forestende topmde i Stockholm vil beskftige sig med mange af EU ' s vsentligste sociale og beskftigelsesmssige problemer .
Det er p hje tid , nr de nye informationsteknologier srger for , at sm og mellemstore virksomheder i Unionen nu vil skulle ndre deres administrative strukturer .
<P>
Jeg sttter den dagsorden , som EU ' s ledere fastsatte ved deres topmde i Lissabon sidste r .
Unionen m fortsat gennemfre ensartede og rettighedsorienterede uddannelsesprogrammer med hensyn til nye informationsteknologier , sledes at alle Unionens borgere kan blive ordentligt integreret p arbejdsmarkedet .
<P>
Dette stiller os over for to udfordringer .
For det frste br de , der er ufaglrte og mangler den ndvendige uddannelse eller de ndvendige kvalifikationer , gives nye muligheder .
Her tnker jeg navnlig p de unge og de langtidsledige , der stadig er koncentreret i visse by- og landomrder i EU .
EU ' s socialfond er en meget vigtig finansiel mekanisme , der er blevet brugt meget effektivt , navnlig i ml 1-regioner , til at skabe nye uddannelsesmuligheder for de ufaglrte .
<P>
For det andet er det lige s vigtigt , at den eksisterende arbejdsstyrke omskoles i de frdigheder , der krves p grund af nye og ndrede informationsteknologier .
Erhvervslivet kan ge deres indtjening gennem brug af Internettet og de deraf flgende e-handelsmuligheder .
<P>
Kommissionen , Parlamentet og medlemsstaternes regeringer har helt bestemt samarbejdet meget tt for at sikre , at Stockholm-topmdet bliver en succes .
<P>
Jeg mindes , at Rdet ved sit mde i Nice inden jul opstillede en rkke retningslinjer for nye social- og arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger .
EU-lederne nsker at fremme flere og bedre job og arbejdstagernes mobilitet , forudse og hndtere forandringer i arbejdsmiljet , bekmpe fattigdom , udelukkelse og forskelsbehandling , modernisere socialsikringssystemerne og fremme ligestilling .
De nsker ligeledes at fokusere p de eksterne konsekvenser af beskftigelses- og socialpolitikkerne , navnlig i relation til udvidelsesprocessen .
<P>
Parlamentet har get forrest , nr det gjaldt om at fremme disse foranstaltninger .
Unionen har en arbejdslshed p 8 % , og mlet om fuld beskftigelse er opneligt .
Der br ikke lyttes til dem , der siger det modsatte .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , for at f den politiske og samfundsmssige debat om bioteknologi i gang har Det Forenede Kongerige og Nederlandene anmodet om at f emnet p dagsordenen p topmdet i Stockholm .
Vi har tilkendegivet , at Kommissionen skal udtnke en strategi , som frer til , at EU inden for 10 r kan mle sig med toppen af den globale bio-industri og bioteknologisk forskning .
<P>
Selv om bioteknologiens resultater er meget lovende , er etisk begrnsning fortsat ndvendig .
I januar 1998 debatterede vi om Europardets protokol , som omfattede et forbud mod menneskekloning .
Jeg udtrykte dengang min frygt for , at lande som Det Forenede Kongerige og Nederlandene , som dengang ngtede at sttte protokollen , mske ikke ville gre forbuddet s stringent .
<P>
I december 2000 tillod Overhuset i Det Forenede Kongerige terapeutisk kloning af menneskeembryoer i laboratorier .
Selv om reproduktiv kloning ikke er tilladt , fortstter udviklingen .
Der er risiko for , at diskussionen om reproduktiv kloning startes nu , hvor terapeutisk kloning er tilladt .
Argumentet vil s vre , at man allerede anvender den samme teknik bare til et andet forml .
I Italien er der allerede en lge , som vil klone mennesker reproduktivt , og der har allerede meldt sig 60 frivillige .
<P>
Ethvert nyt menneskeliv er en gave fra Gud .
Alle former for menneskeliv skal behandles med respekt , og det er endvidere den eneste mde at beskytte menneskets vrdighed p .
Behandlingen af menneskeembryoet som en brugsartikel , skaldt retfrdiggjort af argumentet om , at det drejer sig om forskning , er jeg derfor meget imod .
<P>
Jeg anmoder Rdet om at hndhve forbuddet imod terapeutisk kloning ved diskussionen om den menneskelige genetik , sdan som Parlamentet allerede gjorde i september 2000 .
<P>
Hr. formand , det er nsten umuligt at tale her . Mon hr .
Suominens udtalelse om " ikke ord , men handling " ogs glder for Dem ?
Hvilke sanktioner trffer De imod de mennesker , som saboterer dette system ?
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Ja , kre kolleger , jeg bad om , at man udviste tlmodighed i 10 minutter .
Det er nu en halv time siden , og der synes ikke at vre fundet en lsning p problemet .
Vi befinder os i en hjteknologisk mdesal og m erkende , at der fortsat er behov for forbedringer .
Jeg har anmodet de kompetente tjenestegrene om at gribe ind hurtigst muligt , men jeg venter som De p , at stjen ophrer .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson, Gunilla">
Hr. formand , Lissabon-processen skal jo skabe den mest dynamiske konomi i verden .
Man har valgt ben samordning som metode , og jeg vil gerne delagtiggre Dem i mine erfaringer .
<P>
Sverige har deltaget i en lang rkke topmder og processer .
Lige siden Essen-topmdet i 1994 har man talt om betydningen af at snke skatten p arbejde og indfre get fleksibilitet .
I praksis har Sverige gjort det modsatte .
Prcis som med det selvvalgte eksil i sprgsmlet om euroen ignorer man det , der er besluttet i fllesskab .
I stedet ger man skattebyrden og fortstter med at hmme ivrkstternden .
I Stockholm skal man sammenligne og tage ved lre af hinanden .
<P>
Hvordan ser det s ud ?
Jo , der tales om den gede beskftigelsesgrad , men sandheden i Sverige er , at trods tre r med hjkonjunktur , str flere i dag uden for arbejdsstyrken sammenlignet med situationen i begyndelsen af 1990 ' erne , hvor vi oplevede den vrste lavkonjunktur siden Anden Verdenskrig .
Samtidig skjules den reelle arbejdslshed i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og midlertidige massekundskabssatsninger , der ikke frer til kvalitetsjob .
Desuden pvirkes statistikken af et foruroligende sygefravr .
Lgger vi dertil de latent arbejdssgende og underbeskftigede udgr arbejdslsheden i Sverige 17 % af arbejdsstyrken - sammenholdt med godt 5 % i de officielle statistikker .
<P>
I Lissabon-dokumentet tales der meget om viden .
Med hensyn til viden risikerer Sverige en nedsmeltning trods al snak om livslang uddannelse , fordi det kikser allerede fra starten .
34 % af vores gymnasieelever mangler komplette kundskaber i matematik , svensk og engelsk .
Samtidig modarbejder man p skolerne den kvalitetsforbedring , som friskoler og get konkurrence medfrer - stik imod intentionerne i Lissabon .
<P>
De hjere lreanstalter i Sverige er i krise .
Vi har bestemt mange hjtuddannede , men mangler mennesker med virkelig topkompetence .
Derfor snker socialisterne skatterne for rige specialister , der flyves ind , og ger skatterne for fastboende , lavtuddannede svenskere .
<P>
At snakke og planlgge er n ting - isr , hvis man kan gre det i mdelokaler i andre dele af Europa - men at gennemfre tingene og skabe forandringer krver strre overbevisning .
Nu er der brug for handlekraft , ikke mindst til nationale strukturreformer og get liberalisering p EU-niveau .
I stedet for at forholde mig til meningslse kompromiser og smukke ord vil jeg fortstte med at kritisere den europiske model , som hidtil ikke har formet at skabe tilstrkkeligt mange nye arbejdspladser , men i stedet dmmer alt for mange til langtidsarbejdslshed , udstdelse , fattigdom og marginalisering .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Bullmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europa har en god chance for at n det store ml , der er sat i Lissabon , om at blive den mest konkurrencedygtige konomi med fuld beskftigelse .
De konomiske tal er gode , men dette store ml kommer ikke af sig selv og kan ikke gennemfres pr. automatik .
Vi skal have mod til en mlbevidst prioritering .
I Lissabon blev der opstillet klare retningslinjer for en mlbevidst prioritering og for at komme videre med en metode med ben koordination mellem medlemsstaterne .
Disse retningslinjer er klare og entydige .
De indebrer , at der skal investeres i mennesker og deres kvalifikationer . Vi har god anledning til at gre dette .
<P>
Vi taler p den ene side om de nye muligheder inden for informations- og kommunikationsteknologierne og om de millioner af arbejdspladser , der kan opst her .
Men p den anden side har under 22 % af vores ikke-selvstndigt beskftigede en uddannelse , der er mlrettet til dette omrde .
Vi taler om mulighederne p et nyt europisk arbejdsmarked og den unge generations mobilitet , men vi er ikke i stand til at skabe passende forudstninger herfor i vores skoler og vores erhvervsuddannelser .
Vi taler om , at vi allerede har flaskehalse for faglrt arbejdskraft p arbejdsmarkederne , men vi er ikke i stand til med en mlrettet integrationspolitik at give de arbejdslse - i alt langt over 14 millioner i EU - en mulighed for at yde et selvstndigt bidrag til erhvervssamfundet .
<P>
Jeg har et sprgsml til Dem , hr. kommissionsformand Prodi , og til Dem , fru rdsformand . Der er her talt om stabilitetspakten , som siges at have vret en succes .
Hvorfor kan vi s ikke med samme stdighed og samme konsekvens med den bne koordinationsmetode srge for , at alle unge p det europiske arbejdsmarked fr en rimelig chance for en passende start ind i en ny europisk fremtid ?
Det er opgaven i Stockholm , det er opgaven p de flgende topmder , og netop derfor m Stockholm ikke reduceres til at blive et ensidigt liberaliseringstopmde .
<P>
Jeg ved , at den balance , der her er tale om , er i fare . Derfor anmoder jeg Dem , fru rdsformand , om at lgge den kraft og den styrke i det svenske rdsformandskab , som er ndvendig for ogs i praksis at gennemfre dette for os s vigtige integrerede politiske koncept bestende af konomisk reform , social samhrighed og beskftigelsesfremmende foranstaltninger .
Netop derfor har vi behov for klare og beslutsomme delml ogs for beskftigelsesprocessen og for omlgningen af de offentlige budgetter .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , vi bifalder den vgt , man ved Lissabon-topmdet lagde p bekmpelse af social udstdelse .
Denne vgt anerkender noget , der allerede er klart .
Til trods for den stadig strre konomiske vkst i Unionen i renes lb er der stadig millioner af mennesker , der ikke har draget fordel af denne .
Ja , i nogle medlemsstater ssom min egen , der har haft en tendens til at flge den amerikanske model , er klften mellem rige og fattige blevet stadig strre .
Vi ser ogs et betydeligt antal af fattige arbejdstagere , det vil sige folk , der har et job , men som ikke kan leve af deres ln .
Der er stadig meget store lnforskelle mellem mnd og kvinder , som fortstter op i alderen og m vre et vigtigt sprgsml i drftelsen om pensioner .
Vkst alene er ikke lsningen p socialt afsavn , og det har det aldrig vret .
Fordeling og lige muligheder er ogs vigtige . Heraf behovet for at medtage sociale kriterier sammen med konomiske ml og brugen af passende indikatorer for at se p den samlede effekt .
<P>
Men som vi har hrt , vil man i Stockholm ikke kun beskftige sig med opflgningen af Lissabon-topmdet .
Det vil vre et frste skridt hen imod at forklare , hvordan EU vil klare sig , nr det glder bredygtig udvikling .
Det str klart for os , at der ikke vil vre nogen chance for at f en bredygtig konomi , hvis vi ikke indtnker miljet i vores konomiske politik .
Vi m finde en konomisk vej , der ikke berver verden dens naturressourcer og frembringer emissioner af gift og drivhusgasser .
Det betyder , at vi skal se p kvaliteten af den konomiske vkst , vi sger , og ikke kun p mngden .
Hvis 3 % ' s vkst betyder , at vi udfisker vores have , ger bilkrslen eller renser op efter forbrydelser , er det ikke den form for vkst , der forbedrer livskvaliteten eller miljkvaliteten for nogen .
S er den ikke bredygtig , og derfor har vi henstillet til brug af passende miljindikatorer ved siden af de sociale og konomiske indikatorer .
Vi kan derefter vlge en sammenhngende tilgang til bredygtig udvikling og se , om vi virkelig nr de resultater , vi nsker at n .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , samfundets og konomiens rivende og ofte ukontrollerede udvikling krver en ekstra indsats af Det Europiske Rd i Stockholm .
<P>
Den alarmerende fdevaresituation , der indebrer en risiko for sammenbrud i opdrtssektoren og i sektoren for distribution , forarbejdning og salg af kd , forbrugernes bekymring og angst for konsekvenserne af at indtage sygdomsfremkaldende , fordrvet eller forfalsket mad , den skandale med fdevaresvindel , der hele tiden bliver mere omfattende , de store supermarkedskder , som har et meget stort ansvar for at sikre udbredelsen af fdevarer , der beskytter forbrugernes sundhed , og den systematiske delggelse af de mindre og mellemstore distributionskder - som er vigtige for produkterne med kontrolleret oprindelsesbetegnelse og for bevarelsen af arbejdspladser - er emner , der er meget vsentlige .
<P>
Vi sprger os selv , om Rdet i Stockholm vil fre til oprettelsen af det fdevaresikkerhedsagentur , som man har talt om i meget lang tid , og som man bliver ved med at udskyde . Vi gr i den forbindelse opmrksom p , at byen Parma er en egnet kandidat .
<P>
Vi sprger ligeledes os selv om sikkerheden i forbindelse med brugen af helt eller delvist genmodificerede fdevarer , direkte eller indirekte , og om dette sprgsmls betydning for brnemadsprodukter , lgemidler eller produkter , der slges i fri handel , f.eks. vitaminer eller kosttilskud med animalsk gelatine .
<P>
Andre sprgsml vedrrer den videnskabelige forskning i BSE , bortskaffelsen af titusindvis af kroppe fra dyr , som er blevet slet ned og brndt , den mde , dyrene sls ned p - det sker ofte uden den mindste respekt for dyrene eller miljet - og de naturkatastrofer , som tit ikke har noget med naturen at gre , eftersom broer styrter sammen , huse delgges , og floder gr over deres bredder - hvilket koster menneskeliv og delgger ting - p grund af uforsigtigheden hos dem , der har opfrt bygningerne uden at overholde lovene og omrdets sikkerhedsregler .
<P>
Alle disse sprgsml burde behandles p topmdet i Stockholm , og det glder ogs andre faktorer ssom den fortsatte brug af Internettet uden nogen regler - i det mindste uden nogen EU-regler - som sikrer , at Nettet er et udtryk for frihed og ikke for misbrug og vold , sdan som det er tilfldet med internetsteder om pdofili , narkotikahandel osv .
Pladeselskaberne fik lukket Napster af konomiske grunde - hvornr fr de europiske regeringer lukket pdofilernes internetsteder ?
Sidst , men ikke mindst er der forureningen af Middelhavet og andre have .
<P>
Vi sprger os selv , om Rdet i Stockholm i det mindste vil beskftige sig med sammenbruddet p det nye marked og konsekvenserne for forbrugerne .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , det drejer sig om sprgsmlet om liberalisering af posttjenesterne . De har berrt det , fru rdsformand .
Men posttjenesterne er et eksempel p , hvor ineffektive Rdets mder er .
I Lissabon blev det besluttet at fremskynde liberaliseringen af posttjenesterne .
<P>
I Europa-Parlamentet frdigbehandlede vi allerede fr rsskiftet vores udtalelse i hb om , at Rdet ville n frem til en flles holdning inden rsskiftet .
Hvad er der sket ?
Intet er sket !
Rdet har ikke vedtaget en flles holdning .
Ja , man m endda se i jnene , at Rdet ikke vil vedtage en flles holdning .
I Tyskland skal det oven i kbet besluttes at forlnge postmonopolet , fordi der ikke sker noget p europisk plan .
<P>
Fru rdsformand , vi anmoder Dem om p topmdet i Stockholm at srge for , at stats- og regeringscheferne straks plgger deres fagministre at arbejde videre med sagen om liberalisering af posttjenesterne .
Kun hvis det sker , kan vi bevise , at rdsmderne reelt har betydning og gr fremskridt .
<P>
De skal beslutte endnu en ting , fru rdsformand . Stats- og regeringscheferne skal evaluere strukturpolitikken , og det skal ske hurtigt .
Vi skal senest 2003 n frem til en reform af strukturpolitikken . Det er der to grunde til .
For det frste har strukturpolitikken i mange lande en vigtig betydning for arbejdsmarkedspolitikken , og for det andet er vi ndt til at sige til ansgerlandene , hvad der venter dem i den nye periode , hvis de tiltrder efter 2005 / 2006 .
<P>
De skal alts srge for , fru rdsformand , at der p topmdet reelt tages konkrete beslutninger om liberaliseringen af posttjenesterne og evalueringen af strukturfondene , s vi kan komme videre med perioden efter 2006 .
Jeg takker for kollegernes opmrksomhed .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Tak , hr . Jarzembowski .
<P>
Forhandlingen om dette punkt afbrydes hermed . Den genoptages kl .
15.00 .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , jeg vil prsentere Parlamentet for et indlg til forretningsordenen .
Sprgetiden til Kommissionen i gr eftermiddags omfattede sprgsml nr . 91 af det spanske parlamentsmedlem fra det spanske konservative parti fru Garca-Orcoyen .
Det sidste sprgsml , der blev besvaret under den sprgetid til Kommissionen , var sprgsml nr . 61 .
<P>
I dag offentliggr nogle spanske medier sprgsmlet og det formodede svar fra kommissr Wallstrm .
Efter at vre blevet opmrksom p det anmodede Den Socialdemokratiske Gruppe her til morgen skriftligt Parlamentets tjenestegrene om at fremsende nvnte svar .
Kl . 11.28 i dag modtog vi skriftligt flgende svar fra Parlamentets tjenestegrene :
<P>
" Jeg kan oplyse Dem om , at svaret p fru Garca-Orcoyens sprgsml , som vi fik tilsendt efter sprgetidens afslutning , afventer oversttelse .
Nr det er oversat og sendt officielt til sprgeren , vil De f tilsendt en kopi via e-post .
Underskrift : Joo Correa " .
<P>
Hvordan kan det g til , hr. formand , at parlamentsmedlemmerne ikke er i besiddelse af svaret - end ikke sprgeren - og at det allerede er ude i medierne , ikke bare det formodede svar , men ogs en meddelelse fra det spanske konservative parti , der forklarer svaret .
Hr. formand , det er anden gang p en mned , at noget sdant sker , at formodede svar siver ud til de spanske medier , inden parlamentsmedlemmerne selv - og endda inden sprgerne - har modtaget svaret .
Hvordan kan det ske ?
Er det mske en tilfldighed , at det formodede svar i begge tilflde sttter den spanske regerings holdning ?
Kan den spanske regering have en muldvarp et eller andet sted i Kommissionen eller Parlamentet ?
Hr. formand , som parlamentsmedlem anmoder jeg Dem om beskyttelse af Parlamentet og respekt for medlemmerne .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Som De klart angiver det i Deres kommentarer , har Parlamentets tjenestegrene p ingen mde vret i kontakt med medierne .
Hvis der har vret en lk , er den kommet fra Kommissionen , og vi vil helt bestemt tage denne sag op med dem .
Det er uacceptabelt , hvis medierne modtager et svar , inden det medlem , der har stillet sprgsmlet , modtager dette svar .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , jeg vil blot ppege , at de spanske medier er meget professionelle , og at det derfor ikke undrer mig spor , at de er i stand til at f adgang til informationskilder .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Det glder mig altid at hre om folk , der gode til deres arbejde .
<CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=67 NAME="Barnier">
Hr. formand , der er tale om en vigtig betnkning , og jeg vil gerne meddele , at Kommissionen kan acceptere ndringsforslagene 3 , 4 , 7 , 8 ( delvist ) , 9 , 10 , 11 , 12 , 13 ( anden del ) , 14 , 16 , 17 ( delvist ) , 18 ( delvist ) , 19 ( delvist ) , 21 , 28 og 29 ( delvist ) .
Vi kan ogs acceptere ndringsforslagene 39 og 40 .
Endvidere kan vi i princippet acceptere ndringsforslagene 1 , 2 , 5 og 23 .
Til gengld , mine damer og herrer , kan vi ikke acceptere ndringsforslagene 6 , 13 ( frste del ) , 15 , 20 , 22 , 24 , 25 , 26 , 27 , 30 , 31 , 32 , 33 , 35 , 36 , 37 , 38 , 42 , 43 , 44 , 45 , 46 , 47 , 48 , 49 , 50 og 51 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0067 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10674 / 1 / 2000 - C5-0563 / 2000 - 1999 / 0067 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer ( Ordfrer : Myller )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=68 NAME="Barnier">
Hr. formand , Kommissionen kan , hvad angr denne betnkning , acceptere ndringsforslagene 2 , 11 og 12 .
Vi kan delvist og i princippet acceptere ndringsforslagene 3 , 7 , 8 og 9 .
Til gengld kan vi ikke acceptere ndringsforslagene 1 , 4 , 5 , 6 , 10 og 13 .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 13
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg tror , at der blev lavet en fejl ved afstemningen lige fr .
Anden del af ndringsforslag 10 fik ikke et flertal , og det betyder , at der ikke skulle have vret stemt om anden del af ndringsforslag 13 .
Det medfrer , at anden del af Rdets tekst fastholdes .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Jeg er egentligt uenig med Dem , men der er ingen grund til at drfte sprgsmlet .
Som flge af afstemningen er resultatet det samme .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0055 / 2001 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 7074 / 1 / 2000 - C5-0615 / 2000 - 1998 / 0277 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om opvarmningsanlg til motorkretjer og phngskretjer dertil om ndring af Rdets direktiv 70 / 156 / EF og om ophvelse af Rdets direktiv 78 / 548 / EF ( Ordfrer : Miller )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=71 NAME="Barnier">
Hr. formand , Kommissionen kan acceptere de to ndringsforslag 1 og 2 , som ogs anfrt i gr af min kollega , hr . Liikanen .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Jeg er glad for at se skotterne f 100 % .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0074 / 2001 ) af Korhola for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om offentlig adgang til miljoplysninger ( KOM ( 2000 ) 402 - C5-0352 / 2000 - 2000 / 0169 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0070 / 2000 ) af Angelilli for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Den Franske Republiks og Kongeriget Sveriges initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af et europisk kriminalprventivt net ( 13464 / 2000 - C5-0717 / 2000 - 2000 / 0824 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0073 / 2001 ) af Marinho for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Forbundsrepublikken Tysklands initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om samarbejde mellem medlemsstaternes retter for s vidt angr bevisoptagelse i sager om civile og kommercielle sprgsml ( 11808 / 2000 - C5-0519 / 2000 - 2000 / 0823 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0174 / 2001 ) af Gargani for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om EU ' s informations- og kommunikationsstrategi
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0078 / 2001 ) af Bsch for Budgetkontroludvalget om Kommissionens rsberetning for 1999 om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser og bekmpelse af svig ( KOM ( 2000 ) 718 - C5-0066 / 2001 - 2001 / 2036 ( COS ) )
<P>
Om ndringsforslag 16
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , jeg vil blot ppege , at der praktisk talt var enighed i udvalget om den tekst , som man forsger at ndre , og at den enighed nu er blevet brudt p grund af Den Socialdemokratiske Gruppes holdning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0054 / 2001 ) af Wijkman for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Handlingsplan for strre energieffektivitet i Det Europiske Fllesskab ( KOM ( 2000 ) 247 - C5-0567 / 2000 - 2000 / 2265 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<P>
Betnkning af Jackson ( A5-0041 / 2001 )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte imod fru Jacksons betnkning om Forligsudvalgets flles udkast om miljinspektioner .
Jeg stemte imod nu , og jeg stemte ogs imod under forligsproceduren , hvor jeg havde den fornjelse at deltage som suppleant .
Jeg sprger endnu en gang mig selv , hvorfor vi ikke kan f et direktiv om miljinspektioner .
Dette betyder udelukkende , at medlemsstaterne ikke nsker nogen kontrol af deres gennemfrelse af EU ' s miljbestemmelser .
Vi skal huske , at krigen i Irak brd ud , fordi Saddam Hussein ikke ville have nogen kontrol i sit land .
Jeg hber ikke , at det samme sker med Europa .
<P>
Instilling ved andenbehandling ( A5-0068 / 2001 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hvorfor stemte jeg for denne betnkning , som gr det muligt for de ldre og pensionisterne at indnde frisk luft ? For lidt siden var der en stemme , der kaldte p mig .
Som De ved , hr. formand , er det i dag den 14. marts 2001 . Jeg hrte en stemme , som kaldte p mig : " Fatuzzo , Fatuzzo !
" " Hvem er det ?
" , svarede jeg .
" Det er bare mig - kan du ikke kende mig ?
" " Hvem er " mig " ?
" " Mig , Carlo Fatuzzo !
Jeg er mennesket Fatuzzo .
" " N , s du husker mig kun en gang om ret ?
" " Ja , det ved du godt . Hver gang du har fdselsdag , siger jeg tillykke , for i dag er det min fdselsdag !
" " Tak , det er godt , men lad mig nu arbejde , jeg er lige ved at afgive stemmeforklaring .
" " Fatuzzo , du skal huske , at du fylder 57 r , og du nrmer dig sledes ogs pensionsalderen .
Jeg ville bare fortlle dig , at jeg er meget glad for , at parlamentsmedlemmet Fatuzzo tager sig af pensionisterne , for s tager han sig ogs af mig , mennesket Fatuzzo , der trods alt bliver et r ldre hvert r , og som derfor ogs nrmer sig pensionsalderen . "
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , det er efter min mening ret absurd , at Europa-Parlamentet beskftiger sig med visse emner p en s teknisk mde .
Vi har set nogle ndringsforslag , der endda var vanskelige at forst for en ekspert p omrdet , s hvad m de ikke vre for folk , der ikke er eksperter .
Hvis man ikke sidder inde med en vis viden , kan man bestemt ikke forst ndringsforslagene ordentligt , selv ikke med ens bedste vilje , og heller ikke selv om man gr en indsats og studerer dem nje .
Jeg vil gerne gentage , at det er absurd og ulogisk , og at det burde f dem til at tnke efter , der har befjelse - og det er bestemt ikke os parlamentsmedlemmer - til at ndre tingenes tilstand , s de tekniske aspekter overlades til teknikerne , og s de politiske aspekter overlades til politikerne , eftersom vi har medbestemmelsesret p disse punkter . P andre mere forstelige og mere politiske punkter er det derimod andre , der bestemmer .
<SPEAKER ID=77 NAME="Figueiredo">
De fremsatte ndringsforslag grunder sig i vid udstrkning p korrekte forudstninger om en effektiv reduktion af de forurenende emissioner og beskyttelse af milj og folkesundhed , og det berettiger ikke de undtagelser , som Rdets flles holdning foreslr , eftersom :
<P>
afsvovlingsprocesserne ikke er s omkostningskrvende i dag som tidligere , og der kan konstateres et tydeligt prisfald , ligesom der er sket betydelige tekniske fremskridt p dette omrde ;
<P>
det er indlysende , at der m satses p metoder , der kan forbedre fyringsanlggenes energieffektivitet ved hjlp af katalysatorer til at nedbringe ikke blot CO2 , men ogs andre forurenende stoffer .
<P>
Derfor stemmer vi for denne betnkning .
<SPEAKER ID=78 NAME="Grossette">
Det er EU ' s opgave at faststte regler for emissioner fra fyringsanlg .
Vinden respekterer ikke landegrnser , og emissionerne fra de store fyringsanlg rammer alle medlemsstaterne samt ansgerlandene .
<P>
Vanskeligheden bestr primrt i at f fastsat grnsevrdier for sdanne emissioner , som er ambitise og beskytter borgernes sundhed , og som samtidig tager hjde for de forskellige anlgs og vrkers muligheder .
Indfres der for hje grnsevrdier , er indsatsen for at forbedre situationen vrdils .
<P>
Jeg har stemt for de ndringsforslag , som p markant vis forbedrer Rdets flles holdning . Til gengld har jeg stemt imod alle bestemmelser , som i den nuvrende situation m betegnes som urealistiske .
<P>
Jeg nsker ganske vist en nedbringelse af de forurenende emissioner , men vi br vre pragmatiske og ikke plgge industrien krav , den p nuvrende tidspunkt under ingen omstndigheder kan overholde .
Europa-Parlamentets medlemmer m vedtage realistiske mlstninger . Det er forudstningen for Europa-Parlamentets trovrdighed .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0067 / 2001 )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som reprsentant for pensionisterne og Pensionistpartiet stemte jeg for denne betnkning om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer , nemlig svovldioxid , nitrogenoxid , flygtige organiske forbindelser og endelig ammoniak , hr. formand , det vil sige NH3 .
Jeg kom i tanke om - og derfor stemte jeg for betnkningen med endnu strre overbevisning - at nr der gres rent hjemme hos Fatuzzo , ligesom der bliver det i alle andre hjem , foregr det med hjlp fra forskellige mennesker , f.eks. min kone og min datter , og hver eneste gang rammer lugten af ammoniak mine nsebor .
Jeg regner derfor med , at man ogs gr rent med ammoniak i alle andre hjem .
Hvordan kan det s vre , at vi i denne betnkning ikke forbyder brugen af ammoniak , der er s giftigt og skadeligt , til rengringen hjemme hos os selv ?
<SPEAKER ID=80 NAME="Figueiredo">
Betnkningen afslrer meget begrnsede forholdsregler , hvis de forurenende emissioner skal nedbringes , og milj og folkesundhed beskyttes , eftersom de foreslede emissionslofter som udtryk for et utvetydigt kompromis med de konomiske interesser er srdeles lavt sat og ligger langt fra de vrdier , som WHO anbefaler , og som den beskyttelse af milj og folkesundhed , der angiveligt hvdes varetaget , tilskriver .
<P>
De fremsatte ndringsforslag modificerer kun i ringe omfang Rdets flles holdning , eftersom de kun indebrer den forbedring , at de indfrer tidsgrnser , i forhold til hvilke mlene skal iagttages .
Hverken med hensyn til emissionslofter eller med hensyn til undtagelser er der ndret vsentligt i den tidligere fremlagte tekst .
<SPEAKER ID=81 NAME="Malmstrm og Olsson">
Rdets kompromisforslag vil sandsynligvis medfre gede udslip af de fire luftforurenende stoffer , som direktivet vedrrer .
I hele EU er disse grnsevrdier 6 % hjere for svovldioxid , 10 % hjere for kvlstofoxider , 17 % hjere for flygtige organiske forbindelser og 10 % hjere for ammoniak .
Hidtil har man ikke foretaget nogen analyse af miljkonsekvenserne af Rdets forslag , og man har heller ikke beregnet omkostningerne og de konomiske fordele .
Det str imidlertid klart , at Rdets kompromisgrnsevrdier ikke vil mindske udslippene tilstrkkeligt til , at man kan n delmlene p miljomrdet senest i 2010 .
<P>
Den skaldte Gteborg-protokol til konventionen om langtrkkende grnseoverskridende luftforurening blev underskrevet i december 1999 , det vil sige seks mneder efter , at Kommissionen fremlagde sit forslag til nationale grnsevrdier .
Samtlige medlemsstater har underskrevet protokollen .
I visse tilflde er grnsevrdierne lavere end dem , der foresls af Kommissionen .
Rdets kompromisgrnsevrdier er dermed i nogle f tilflde ogs lavere i forhold til Kommissionens forslag og kan betragtes som alt andet end ambitise .
<P>
De kritiske belastninger og grnsevrdierne for forsurende luftforurening vil fortsat blive overskredet i store dele af EU , og en stor del af EU ' s befolkning vil fortsat vre udsat for en luftforurening , der er hjere end WHO ' s retningslinjer for luftkvalitet .
Det er ikke berettiget at snke ambitionsniveauet yderligere ved at udvande direktivet p den mde , Rdet foreslr .
Af den grund stttede vi ordfrerens linje ved afstemningen og stemte for ndringsforslag 10 .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0055 / 2001 )
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for den betnkning , som vi vedtog , nemlig hr . Millers betnkning om opvarmningsanlg til motorkretjer , og det gjorde jeg ogs , fordi der er mange gamle vogntogs- og lastbilchauffrer , der arbejder lige til det sidste .
Vi hrte i vrigt ogs Kommissionen sige , at vi s vidt muligt skal arbejde , til vi fylder 99 , s vi kan betale pensionerne for dem , der kommer til at leve i 2050 .
Derfor vil jeg gerne have , at dette arbejde bliver udfrt med nogle pauser , hvor de ldre mennesker , der krer vogntogene , kan hvile sig og mske ogs varme sig .
Og det fr mig spontant til at stille flgende sprgsml : " Hvorfor srger vi ikke ogs for en ordentlig opvarmning af nordeuropernes huse og lader de ldre mennesker betale mindre for opvarmningen end dem , der bor i Sydeuropa ? "
<P>
Betnkning af Korhola ( A5-0074 / 2001 )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , den fascinerende og smukke fru Korhola , som er ordfrer for denne betnkning , har udarbejdet en god betnkning om miljoplysninger eller rettere sagt om offentlig adgang til miljoplysninger . Jeg stemte for den , eftersom det er rimeligt at give nogle oplysninger .
Jeg m dog spontant stille flgende sprgsml : " Hvornr vedtager Europa-Parlamentet endelig et direktiv om offentlig adgang til oplysninger om social sikring og pension ?
! " Det er efter min mening meget vigtigt , at europerne fr alle de ndvendige miljoplysninger , men det er lige s vigtigt - om ikke vigtigere - at isr ldre mennesker fr oplysninger om retten til pension i medlemsstaterne .
Der er stadig meget , der skal gres p dette omrde , og jeg hber , at fru Korhola ogs snart udarbejder en betnkning om oplysningerne om social sikring og pension i EU ' s medlemsstater .
<SPEAKER ID=84 NAME="Ahern">
I de 10 r , der er get siden Rio , er mlene endnu ikke net .
Miljet er under et enormt pres .
Fattigdommen bliver stadig strre over hele kloden .
Det er af vital betydning , at det nste verdenstopmde fr succes med at styrke foranstaltninger , som sikrer , at udviklingen sker p en bredygtig mde , der beskytter eksisterende lokalsamfund .
<P>
Det femte handlingsprogram p miljomrdet beskytter folk mod de negative virkninger af luftforurening .
Det vil ikke blive nemt at n handlingsprogrammets langsigtede ml , og Kommissionen har derfor med rette besluttet sig til en gradvis tilgang med forelbige miljml for r 2010 .
<P>
Det glder mig , at betnkningen er blevet ndret til ogs at omfatte nukleart brndsel og energi og finansielle svel som konomiske analyser .
Det er af vsentlig betydning , at vi medtager sporingen af information om nukleart brndsel og navnlig sttte til nukleart brndsel og energi .
<P>
Lokale myndigheder skal ogs frit give oplysninger , nr de bliver anmodet herom .
Jeg har for nylig haft anbringender fra vlgere i min valgkreds i Kilkenny , Irland som flge af de problemer , de har haft med at f oplysninger om anlgsarbejder i Archer ' s Field .
Jeg har selv anmodet om oplysninger fra den lokale myndighed og kommissren med ansvar for regionalpolitikken , men hidtil uden succes .
Hvis europiske midler er blevet anvendt uhensigtsmssigt til at omlgge en vej , og anlgsarbejdet foregr dr , hvor den gamle vej gik , er det en absolut skandals sag , og vi m have en forklaring p det .
<SPEAKER ID=85 NAME="Alavanos">
Det nye direktiv inkorporerer de relevante bestemmelser fra rhus-konventionen og forbedrer i hj grad Rdets direktiv 90 / 313 / EF ved at begrnse de eksisterende undtagelser . Det begrnser fristen for at svare p en begring til en mned og sikrer kravet om , at den nskede information udleveres i den nskede form .
<P>
Det tager godt nok anvendelse af de moderne informationsteknologier i betragtning , men det burde ogs tage hensyn til , at kravene bliver strre .
<P>
Der findes utvivlsomt vanskeligheder , som kan fres tilbage til de forskellige tjenesters manglende organisering og drlige bemanding , isr p lokalt niveau , og de store forskelle i informations- og kommunikationssystemernes udvikling .
<P>
Jeg vil gerne benytte chancen til at ppege , at vi medlemmer af Europa-Parlamentet ofte fr klager over mangler og udestender i miljlovgivningen og dens inkorporering i den interne lovgivning .
Jeg vil f.eks. gerne nvne Rdets direktiv 92 / 43 / EF , kendt under navnet Natura , hvor medlemsstaterne iflge dets bestemmelser allerede skulle have udarbejdet lister over omrder , som skal beskyttes . Det frer til , at vi overdnger Kommissionen med en mngde sprgsml om indgreb p de forskellige omrder .
Med den slags udestender bliver det svrt ogs at implementere den nye lovgivning om " miljinformation " .
<P>
Til trods for alle disse ting stemmer jeg for betnkningen , for den er et lille skridt fremad i retning mod en strre miljbevidsthed i samfundet , hvilket vi kan opn ved en passende spredning af direktivets bestemmelser og de rettigheder , som flger heraf .
<SPEAKER ID=86 NAME="Meijer">
Politiske strmninger , interessegrupper og myndigheder bengter ikke lngere miljproblemers eksistens .
Alligevel opstr der stadig nye tilflde af miljforurening , og der gres ikke nok ved de gamle tilflde .
Mange af de eksisterende miljproblemer skyldes hemmeligholdelse .
Virksomheder hemmeligholder deres produktionsprocesser og dermed produktionen af affaldsstoffer , som udledes i luften , vandet eller jorden .
Offentliggrelse ville koste dem penge .
Under pres fra virksomhederne er myndighederne ligeledes uklare med hensyn til deres tilladelser og kontroller .
Der oprettes ganske vist mange sager , men bortset fra embedsmndene er der ingen , der ved , hvad der str i dem .
Under de forhold har omkringboende , arbejdstagere , miljaktivister og redningsarbejdere meget ofte ikke kendskab til de virkelige farer .
Frst nr der gr noget virkelig galt , opstr der stor forargelse , og alle vil vide , hvad der gik galt .
Miljproblemer kan frst lses , nr der er strst mulig benhed .
Fru Korholas forslag er et skridt i den rigtige retning og bedre end Kommissionens forslag , selv om det desvrre stadig indeholder en rkke muligheder for undtagelser og hemmeligholdelse .
<SPEAKER ID=87 NAME="Titley">
Jeg sttter helhjertet foranstaltninger , der muliggr offentlig adgang til miljoplysninger .
Vores borgere over hele Europa skal se , at EU er gennemsigtig , demokratisk og ben .
<P>
Direktivet har til forml at tilpasse eksisterende lovgivning , s den afspejler udviklingen inden for IT-omrdet , ssom Internettet .
Hurtig og udbredt adgang til Nettet er meget vigtig for at give folk adgang til oplysninger om luft- og vandkvalitet .
P et tidspunkt , hvor forbrugerne er usikre p , hvad det egentlig er , de spiser , er det vigtigt , at de har s meget viden som muligt om den luft , de indnder , og det vand , de drikker .
<P>
Internetrevolutionen har forandret verden .
Man finder pc ' er i mange husholdninger , p skoler , lreanstalter og kontorer .
Det er p hje tid , at s mange oplysninger som muligt er tilgngelige for vores borgere , og miljoplysninger br st verst p listen .
Mange medlemmer af Europa-Parlamentet , og herunder jeg selv , har oprettet hjemmesider for at lade vlgerne vide , hvad vi gr , og hvordan de foranstaltninger , der bliver truffet i EU , berrer dem .
Dot-com-verdenen er for vigtig til , at vi ignorerer den .
Informations- og kommunikationsteknologien udvikler sig hurtigt , og vi m flge med disse udviklinger og sikre , at oplysningerne fortsat bliver udbredt p effektiv vis .
<P>
Adgang til oplysninger er det mindste , vores borgere kan forvente , og vi i Europa-Parlamentet m srge for , at denne adgang fremmes og ikke ngtes dem .
<P>
Betnkning af Angelilli ( A5-0070 / 2001 )
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i sndags holdt jeg et mde for pensionister , der er medlemmer af Pensionistpartiet , og som bor i Loreto-kvarteret i Bergamo , som er den by , hvor jeg bor , og hvor jeg har min valgkreds .
<P>
Da de fik at vide , at vi i Parlamentet skulle drfte denne betnkning om et europisk kriminalprventivt net , sagde de til mig i kor : " Fatuzzo , du skal anmode om , at der indfres en europisk politibetjent , som patruljerer lokalt .
Vi mener , at kriminaliteten skal bekmpes her i vores kvarterer via tilstedevrelsen af en politibetjent af kd og blod , nemlig en autoritet , som srger for lovens overholdelse i byens kvarterer " .
Derfor stemte jeg med glde for betnkningen , og jeg hber , at vi indfrer en europisk politibetjent .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg undlod ogs at stemme om denne betnkning - ligesom det var tilfldet med den betnkning , jeg afgav stemmeforklaring om fr - og det gjorde jeg , fordi Parlamentet udelukkende fr lov til at afgive udtalelse om et s vigtigt emne og ikke har nogen beslutningsbefjelser .
Nr det glder et s vanskeligt emne , der ligger borgerne srligt p sinde , er vi udelukkende konsulenter - og mske ogs godt betalt - men vi har ikke nogen beslutningsbefjelser .
Det er efter min mening p tide , at det bliver ndret , s Parlamentet ligesom Rdet fr fuld befjelse til at trffe beslutning om alle de emner , der interesserer de europiske borgere , og det med samme vrdighed og samme kompetence som Rdet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne nske vores kollega Fatuzzo tillykke med fdselsdagen .
<SPEAKER ID=90 NAME="Korakas">
Der er ikke nogen , der kan vre uenige i behovet for at trffe foranstaltninger til at forebygge den skaldte kriminalitet i byerne , de unges lovovertrdelser og narkokriminaliteten .
Der er heller ikke nogen , der er uenige i rsagerne til denne slags kriminalitet .
Alle de nuvrende kriminologer er enige om , at rsagerne frst og fremmest er sociale . Fattigdom , arbejdslshed , sociale uligheder og fremhvelsen af den rene konkurrence og jagt efter den strst mulige profit , som den herskende klasse over hele verden forsger at gennemtvinge som det hjeste ideal , nrer bl.a. ogs kriminalitet .
S lnge vi har et sociokonomisk system , der er baseret p menneskets udnyttelse af sit medmenneske , vil kriminaliteten selvflgelig leve og herske .
<P>
Men man kunne forvente , at der ville blive foreslet nogle isr sociale og konomiske foranstaltninger til at lette situationen eller i det mindste til at mindske kriminalitetens hastige vkst via forebyggelse .
I stedet for foreslr Frankrigs og Sveriges initiativer , som betnkningen bygger p , at der bliver skabt et netvrk til udveksling af information mellem medlemsstaterne om de foranstaltninger , som de trffer p dette omrde .
Endnu vrre er det , at betnkningen helt uacceptabelt stter lighedstegn mellem smkriminaliteten og den organiserede kriminalitet .
Forebyggelse af kriminalitet betyder frem for alt , at man trffer foranstaltninger til at mildne de sociale rsager , som fremkalder den , eller i det mindste foranstaltninger til at vanskeliggre , at den bliver beget .
Men ved den organiserede kriminalitet skal der lgges vgt p bekmpelse .
<P>
Denne ligestilling af de to kriminalitetsformer er ikke tilfldig . Endnu en gang ser vi , at det ndvendige behov for at bekmpe den flles kriminalitet bliver et pskud for at reducere folkets rettigheder og friheder og opbygge en endnu mere autoritr institutionsramme .
Vi m ikke glemme , at Europa-Parlamentets afstemningsforslag om bekmpelse af organiseret kriminalitet for nylig tager sigte p at indfre foranstaltninger til en fuldstndig indskrnkning af alle de borgerlig-liberale rettigheder , der findes i strafferetten .
Netop i denne nd debatterer man i disse dage i Grkenland et lovudkast , med hvilket regeringen under pskud af " at ville bekmpe terror og kriminalitet " ger bekmpelsesmekanismerne mod den folkelige bevgelse .
<P>
Af ovenstende grunde vil medlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=91 NAME="Krivine">
I Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet af 29. november 2000 om bekmpelse af kriminalitet i EU , sidestilles begreberne grov kriminalitet , mindre grov kriminalitet , vold og manglende borgersind .
Det er en srdeles farlig tankegang .
Det kan derfor ikke undre , at omdrejningspunktet i forslaget om et europisk kriminalprventivt net er det offentlige eller den dmmende myndighed , men ogs den private sektor , i forbindelse med Europol , OLAF eller Det Europiske Narkotikaovervgningscenter mv .
<P>
Oprettelsen af et netvrk med henblik p udveksling af oplysninger er tnkt som et pilotprojekt , som primrt tager sigte p ungdoms- og bykriminalitet samt narkotikarelateret kriminalitet . Det indebrer en risiko i form af oprettelse af europiske registre og vil i vrigt uundgeligt bidrage til at kriminalisere de unge , som i forvejen ofte er ofre for sikkerhedspolitiske initiativer , som ivrksttes med det erklrede forml at bekmpe flelsen af utryghed .
<P>
Hvad angr kriminalitetsforebyggelsen , stilles der ingen konkrete forslag , lige med undtagelse af uddelingen af en europisk kriminalprventiv pris !
<P>
Vi oplever i jeblikket , at de europiske beskftigelsespolitikker som oftest fastholder de unge i arbejdslshed og usikre ansttelsesforhold . Vi oplever , at der i byerne findes kvarterer med udbredt konomisk og social udstdelse .
Der er sledes behov for en reel kriminalprventiv politik , som inddrager socialarbejdere og offentlige tjenester . Jeg har af de her anfrte rsager stemt imod den foreliggende betnkning .
<SPEAKER ID=92 NAME="Titley">
Jeg sttter fuldt og helt oprettelsen af et europisk kriminalprventivt net , som er blevet foreslet af det tidligere franske formandskab og det nuvrende svenske formandskab , og som er et bevis p EU ' s engagement , nr det glder om at bekmpe kriminalitet og beskytte vores borgere .
<P>
Vi m vre hrde over for kriminalitet og hrde over for rsagerne til kriminalitet .
Det er ikke nok , at de enkelte medlemsstater arbejder alene med at bekmpe kriminalitet .
Vi m arbejde sammen med vores europiske naboer for at tackle dette problem .
Vi m udvikle kontaktpunkter og strategier til forebyggelse af kriminalitet og sttte aktiviteter til forebyggelse af kriminalitet p lokalt og nationalt plan over hele EU .
Det er vigtigt , at vi er srlig opmrksomme p ungdoms- , by- og narkotikarelateret kriminalitet .
<P>
Disse foranstaltninger til bekmpelse af kriminaliteten m gennemfres fra Blackburn til Barcelona .
Kun ved at samarbejde p tvrs af Europa kan vi bekmpe kriminalitetens sociale onder .
Derfor vil vores brn blive beskyttet , hvad enten de bor i det nordvestlige England eller det sydlige Frankrig .
<P>
Den britiske Labour-regering har sat kriminalitet verst p sin dagsorden og er i frd med at reducere den voldelige kriminalitet og uorden .
De konservative tilbyder p den anden side intet andet end stigende kriminalitet og faldende investeringer .
Kriminalitet er rsag til vsentlig bekymring for vores borgere , og vi br srge for , at den bliver vores frste prioritet i Europa .
<SPEAKER ID=93 NAME="Watson">
ELDR-gruppen stemte imod nogle af de ndringsforslag , som fru Angelilli havde stillet , og vi besluttede at afholde os fra at stemme ved den sidste afstemning , da vi finder , at det at give EU bemyndigelse til at tage affre i bekmpelsen af alle former for kriminalitet overskrider subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet .
Det er vigtigt at st sammen om at tackle den grnseoverskridende kriminalitet .
Ja , international organiseret kriminalitet er en af de alvorligste udfordringer , vi str over for .
Lokal smkriminalitet og hrvrk har imidlertid ingen grnseoverskridende konsekvenser og krver ikke foranstaltninger fra EU ' s side .
<P>
Betnkning af Marinho ( A5-0073 / 2001 )
<P>
Formanden .
Eftersom det er Deres fdselsdag , hr .
Fatuzzo , vil jeg give Dem endnu 10 sekunder .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Dem og Francesco Enrico Speroni for lyknskningerne i anledning af min fdselsdag .
<P>
Hvad angr betnkningen om samarbejdet mellem medlemsstaternes dommere under bevisoptagelsen , vil jeg gerne sige , at da jeg i gr stod foran elevatoren p 10. sal i trnet , var der en ung og smuk europisk pige , som kom hen til mig . Af respekt for privatlivets fred kan jeg ikke fortlle Dem , hvad hun hed , jeg kan kun sige , at det begynder med bogstavet m .
" Bravo , Fatuzzo !
" , sagde hun . Jeg lytter med stor interesse til Deres stemmeforklaringer , for selv om jeg er ung , er jeg ogs interesset i de ldres og pensionisternes vilkr .
Jeg har haft et problem med retsvsenet p grund af en civil sag , der trak meget ud .
S hvis De stemmer for betnkningen om et samarbejde mellem dommerne , vil jeg lytte til Dem med endnu strre glde . "
<P>
Betnkning af Bsch ( A5-0078 / 2001 )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr .
Fatuzzo , der er reprsentant for Pensionistpartiet , stemte for hr . Bschs betnkning , eftersom jeg er interesseret i at beskytte Fllesskabets finansielle interesser og bekmpe svig .
<P>
Jeg ville dog gerne have , at man ogs beskyttede de EU-ansattes interesser . Jeg fik nemlig at vide i gr , at deres beskyttelse er meget ringe p pensionsomrdet , navnlig hvis de ogs har arbejdet i andre lande og ikke bare i EU .
<P>
EU ' s tjenestemnd br efter min mening have de samme rettigheder som dem , der bor i en hvilken som helst medlemsstat .
Jeg hber derfor , at jeg snart fr mulighed for at stemme for en beskyttelse af de sociale sikringsinteresser inden for EU .
<SPEAKER ID=96 NAME="Caullery">
At sikre fuldstndig klarlggelse af de alvorlige tilflde af svig , som blev pvist i 1999 , vil vre en prvesten for svel Kommissionens trovrdighed som OLAF ' s effektivitet .
Kommissionen br vise os og EU ' s borgere , at den har viljen til at lade erklringerne omstte i praksis , nr det glder bekmpelsen af korruption og svig .
<P>
UEN-Gruppen tilslutter sig Budgetkontroludvalgets krav om get operationel uafhngighed i forhold til Kommissionen for OLAF og for kontorets direktr , nr det glder efterforskningen .
Endvidere br Europa-Parlamentet for at kunne varetage sin kontrolfunktion have mulighed for efter anmodning og uden yderligere hindringer at f adgang OLAF ' s rapporter .
Vi afviser imidlertid med eftertryk det fderalistisk orienterede forslag om hurtigt at udpege en europisk anklagemyndighed , som det foresls i Bsch-betnkningen . Selv de mest overbeviste tilhngere af et fderalistisk system erkender i en snver fortrolig kreds og uden for citat , at det ville vre mere fornuftigt at vente endnu en halv snes r .
<P>
Nr det glder retlige anliggender og svig med fllesskabsmidler , ville det vre at foretrkke og langt mere fornuftigt at anvende Eurojust , som er en mellemstatslig samarbejdsstruktur under Rdet bestende af tre reprsentanter for hver af de 15 medlemsstater , nemlig en dommer , en reprsentant for anklagemyndigheden og en politiassistent .
Denne lsning ville ogs i langt hjere grad vre i overensstemmelse med medlemsstaternes nsker .
<P>
Vi har noteret os de srdeles alvorlige tilflde af svig , som blev bragt frem i lyset i 1999 .
De br selvsagt klarlgges .
Det m imidlertid vkke en vis undren , nr man ser , hvilken partiskhed der lgges for dagen i form af en ensidig indsats , som kun ppeger visse tilflde ( vi kan nvne Flchard I , hvorved man forsger at destabilisere visse hjtstende franske embedsmnd og med regulr terapeutisk nidkrhed sger at udstille Irland og Frankrig . Eller vi kan nvne Flchard II , som omhandler tyske , italienske og belgiske virksomheder ) .
<P>
( Indlgget er afkortet , jf. forretningsordenens artikel 137 )
<SPEAKER ID=97 NAME="Crowley">
Jeg stttede overordnet set Bsch-betnkningen .
Det phviler os alle at sikre , at vi kan styrke bekmpelsen af svig og beskytte alle Europas skatteyderes interesser .
<P>
Min eneste uoverensstemmelse med ordfreren glder afsnit 7 og 10 , hvor der en opfordring til udpegelse af en europisk anklagemyndighed .
Jeg har lnge vret imod udpegelsen af en sdan myndighed , og det har jeg givet udtryk for - ikke blot i denne sammenhng , men ogs i relation til sprgsmlet om grnseoverskridende retsforflgning .
Jeg mener ikke , at der er noget retsgrundlag for denne myndighed , og p grund af de forskellige retssystemer i medlemsstaterne er der ikke nogen garanti for forhndsformodningen om manglende skyld , og jeg mener heller ikke , at retsforflgningerne vil blive hverken hurtigere eller mere succesrige , end de er i det nuvrende system .
<P>
Men til trods for disse forbehold har jeg stemt for betnkningen , og jeg lyknsker ordfreren .
<SPEAKER ID=98 NAME="Ducarme">
Santer-Kommissionen mtte trde tilbage p grund af mistanke om svig , hvilket jeg i vrigt ikke skal komme nrmere ind p .
<P>
I forbindelse med hringen af de nuvrende kommissrer lovede alle , med hr .
Romano Prodi i spidsen , at gennemfre reformer af tjenestegrenene og etablere et kontor til bekmpelse af svig . Kontoret skulle vre uafhngigt og rde over de forndne midler , s det kunne lse opgaverne p behrig vis .
<P>
OLAF er nu en realitet , men vi br ikke lade det blive ved det nuvrende resultat .
Der er behov for at prcisere forskellige aspekter , nr det glder kontorets drift , ligesom det br sikres fuld uafhngighed .
<P>
Bsch-betnkningen ppeger klart de problemer , der str tilbage , og peger p mulige lsningsmodeller .
Det understreges sledes , at OLAF-rapporterne br tilg det kompetente udvalg i Europa-Parlamentet .
<P>
Endnu vigtigere er det imidlertid , at betnkningen indtrngende opfordrer til , at der etableres en egentlig europisk anklagemyndighed , som skal forflge alle sager vedrrende svig p bekostning af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser .
En sdan myndighed er af afgrende betydning for bekmpelsen af svig , og vi br sammen med Kommissionen hurtigst muligt etablere denne .
Det er EU ' s trovrdighed , der str p spil i denne sammenhng .
<P>
Endelig foreslr Bsch-betnkningen i begrundelsen , at det fremtidige belgiske formandskab skal opfordres til at gre sit yderste for at udvirke , at der opns markante fremskridt , nr det glder etableringen af en europisk anklagemyndighed .
<P>
Jeg sttter fuldt ud denne tanke .
<P>
Bsch-betnkningen er ambitis , fyndig og realistisk .
Jeg har derfor stemt for betnkningen og nsker inderligt , det m lykkes for det belgiske formandskab at sikre en udvikling , som ligger p linje med Europa-Parlamentets nsker .
<SPEAKER ID=99 NAME="Goebbels og Poos">
Vi tilslutter os de elementer i beslutningsforslaget , som tager sigte p at beskytte finansielle interesser , men vi har undladt at stemme om de afsnit , der omhandler udnvnelse af en europisk anklager .
<P>
Der blev ikke under Det Europiske Rds mde i Nice truffet afgrelse om etableringen af en europisk anklagemyndighed , hvorfor en sdan myndighed ikke er omtalt i den nye traktat .
<P>
nsker vi at etablere en ny instans med dmmende myndighed og sikre denne den forndne kompetence i de enkelte medlemsstater , krver det et ubestrideligt retsgrundlag .
<P>
S lnge et sdant ikke eksisterer , er det ikke nskeligt , at Europa-Parlamentet plgger Kommissionen at fremstte forslag p dette omrde .
<P>
Det samme er tilfldet , uagtet at anklagemyndighedens befjelser mtte begrnses til lovovertrdelser , der begs af medlemmer og ansatte i EU ' s institutioner .
<SPEAKER ID=100 NAME="Meijer">
EU modtager og uddeler penge .
Det er forudsigeligt , at sdan et omfattende og centraliseret uddelingsforetagende vkker svindleres interesse .
Nr der uddeles , gr man en indsats for at vre blandt modtagerne .
En rkke erhvervsdrivende gr ud fra , at de har krav p sttte fra en stat , som benbart har for mange penge .
Det fremmes af de beretninger , som i rtier har vret i omlb , om dannelsen af store uslgelige forrd af produkter , som ingen benbart har brug for .
De forrd er bl.a. resultatet af den ydede sttte .
Det begyndte for 40 r siden med skrotsvindel , og det eksisterer stadigvk .
I forbindelse med hrproduktionens strke vkst i Spanien og den efterflgende afbrnding af de overfldige lagre nvnes sgar den davrende landbrugsminister , som nu er medlem af Kommissionen .
Kun ved at stoppe den undvendige uddeling af penge kan lignende svig ophre . Nationale og regionale myndigheder har langt bedre muligheder for at forvalte og vurdere disse penge end Unionen , som er langt vk fra alle , og som fr folk til at tro , at der er penge nok .
<SPEAKER ID=101 NAME="Miller">
Jeg stemte for Bsch-betnkningen , men jeg gjorde det med nogen tven , for som mange af mine kolleger har jeg mine tvivl , hvad angr en europisk anklagemyndighed og dens rolle .
<P>
Men eftersom dens rolle er blevet begrnset til overtrdelser mod De Europiske Fllesskabers finansielle interesser beget af EU-institutionernes medlemmer og tjenestemnd , fandt jeg , at denne begrnsede rolle var vrd at sttte .
<P>
Placeringen af denne myndighed i Luxembourg er fornuftig , da den s vil ligge nr EU-Domstolen .
<P>
Det vil vre ndvendigt med en omhyggelig overvgning af udvidelsen af den europiske anklagemyndigheds kompetenceomrde , sledes at man ikke gr indgreb p medlemsstaternes kompetence .
<SPEAKER ID=102 NAME="Tannock">
Det Konservative Parti gr et stort arbejde for at bekmpe svindelen inden for EU , men vi kan ikke sttte denne betnkning p grund af dens henvisninger til en europisk anklagemyndighed , som vi mener er en indtrngen p den nationale suvernitet inden for det strafferetlige omrde .
Vi afholdt os derfor fra at stemme ved den sidste afstemning for at reflektere vores sttte for bekmpelsen af svig inden for EU , samtidig med at vi fastholdt vores holdning til den europiske anklagemyndighed .
<SPEAKER ID=103 NAME="Titley">
Jeg vil gerne lyknske min socialdemokratiske kollega , hr . Bsch med hans betnkning , der opfordrer til en strkere indsats til optrapning af bekmpelsen af svig og gr nul-toleranceprincippet til en realitet .
<P>
Vi er net langt siden Kommissionens rapport om svig og fejl og forsmmelser , der frte til dens fratrden i 1999 , men der er stadig meget arbejde at gre .
Ikke mindst er der problemet med handel med opblandet smr , hvor der bruges vegetabilske og animalske fedtstoffer og endog kemiske stoffer , der frer til et anslet tab for EU-budgettet p omkring 45 millioner euro .
Der er ogs den hjst lovstridige sag om hr og EU-sttte til hr , der vokser i visse medlemsstater .
<P>
Jeg bifalder , at mange medlemsstater har sluttet op om den indsats , som Kommissionen har gjort i sagen mod de store amerikanske tobaksselskaber ved EU-Domstolen .
I dag er det rgfri dag i Det Forenede Kongerige , og det synes passende at sttte denne sag , som har til forml at bekmpe storstilet tobakssmugling , som forrsager tab p flere milliarder euro hvert r for EU ' s og medlemsstaternes budgetter .
<P>
Hr. formand , vi m tackle de grundlggende rsager til fejl og forsmmelser og svig .
Kommissr Kinnock frer an og gr i spidsen for disse reformer i Kommissionen .
Jeg er sikker p , at Neil Kinnock er lige den rette person til at vre med til at genskabe folks tillid til EU-institutionerne og deres greml .
Vi i Europa-Parlamentet br sttte ham i hans rolle .
Jeg kan alts ikke forst , hvordan nogen kan sttte eller tillade svig .
Vi har alle , EU-institutionerne og medlemsstaterne selv , en vigtig rolle at spille , nr det glder om at sikre , at vores borgere atter fr tillid til EU .
<P>
Betnkning af Wijkman ( A5-0054 / 2001 )
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hvor er det koldt !
Det fr jeg lyst til at sige , hr. formand , fordi dette er den anden betnkning om opvarmning i Fllesskabet .
Mens den betnkning , vi talte om fr , drejede sig om opvarmningen af vogntogenes chauffrer , omfatter denne betnkning - som tager sigte p en forbedring af energieffektiviteten i Det Europiske Fllesskab , og som jeg stemte for - alt , hvad der er energibesparende , f.eks. fjernvarme i byerne , som er noget , jeg nsker mig brndende , hvilket man med rette kan sige i den forbindelse .
Med fjernvarme kan man netop spare en masse energi , eftersom en enkelt varmekedel er nok til at opvarme boligen for 10 , 20 , 100 eller 1000 mennesker , der bor i byen .
Med dette system kunne man sledes ogs opvarme pensionisternes huse bedre . P grund af deres beskedne pension har pensionisterne det ofte koldt .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson, Herman Schmid og Sjstedt">
Vi nsker hermed at meddele , at grunden til , at vi stemte for originalteksten i Wijkman-betnkningen A5-0054 / 2001 punkt 26 ( viii ) , ikke er , at vi nsker flles , overstatslige skatter p EU-niveau .
Grunden er derimod , at vi nsker , at Kommissionen skal tage hensyn til dette , sledes at vi eventuelt senere skal kunne blive enige om mellemstatslige lsninger for beskatning af brndstof .
<SPEAKER ID=106 NAME="Rbig">
Vi gr ind for en klimaafgift p national basis , som anvendes for at opn mlet , men uden ekstra belastning for borgere og virksomheder .
Det betyder ikke , at der skal indfres en europisk afgift , men det er en opfordring til at harmonisere de nationale afgiftssatser p dette omrde .
Den internationale konkurrenceevne skal dermed styrkes kraftigt .
Sikkerhed i energiforsyningen er et grundlag for konomien .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.12 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Forberedelse af Det Europiske Rds mde i Stockholm ( 23.-24. marts 2001 ) ( fortsat )
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om Rdets og Kommissionens redegrelser om forberedelsen af Det Europiske Rds mde i Stockholm den 23. og 24. marts .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil begynde med at byde fru Lindh velkommen til Parlamentet .
For omkring et r siden fandt Lissabon-topmdet sted .
Alle , inklusive jeg selv , betragter Lissabon som en stor succes .
Ved dette mde knyttede man nemlig en rkke politikomrder sammen - konomisk politik , beskftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitik - i et gensidigt forhold .
Vi ved , at bde beskftigelsen og velfrden afhnger af den konomiske vkst .
Men der eksisterer ogs et omvendt forhold : Den mde , vi udformer velfrden p , har betydning for beskftigelse og vkst .
Social- og arbejdsmarkedspolitik er en produktionsfaktor .
<P>
For et r siden fremlagde Kommissionen et udmrket dokument forud for Lissabon .
Denne gang foreligger der ogs et dokument , som i visse henseender er udmrket , men jeg m alligevel rette en vis kritik mod Kommissionen .
Jeg har ingen indvendinger med hensyn til det saglige , men jeg savner balance i dokumentet .
Hr . Prodis tale i dag var afbalanceret , mens Kommissionens dokument i alt for hj grad er fokuseret p de konomiske aspekter .
Jeg ville nsker , at beskftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitikken havde fet mere plads .
P samme mde hber jeg , at den konomiske politik ikke fr lov til at dominere ved topmdet i Stockholm .
<P>
Det er vigtigt at behandle sprgsml som fuld beskftigelse , beskftigelsessprgsml i almindelighed , det gode arbejde - hvilket omfatter arbejdsmilj , kompetenceudvikling , arbejdstagernes indflydelse - den utroligt vigtige livslange uddannelse og befolkningsudviklingen , som br fre til , at ogs de ldre fr mulighed for at udvikle sig og forblive i arbejde .
Endelig br man ogs knytte topmderne i Stockholm og Gteborg sammen og fremover inddrage miljsprgsmlene i denne proces med konomisk politik , beskftigelsespolitik og andre former for politik .
Det er srligt vigtigt at inddrage miljsprgsmlene .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , jeg vil naturligvis gerne takke den fungerende formand for Rdet , fru Lindh , og kommissionsformand Prodi for redegrelsen for de retningslinjer , de agter at prsentere p topmdet i Stockholm .
<P>
Jeg er dog af den opfattelse , at det ikke i s hj grad drejer sig om , hvorvidt disse retningslinjer er fornuftige eller ej , men snarere om deres konsekvente gennemfrelse p nationalt plan , det vil sige den mde , hvorp medlemsstaterne foretager ndringsprocesserne , fr dem til at harmonere med livs- og arbejdskvaliteten og gennemfrer strategien for en strre social samhrighed .
Selv om det kun er indirekte , indrmmer Kommissionen nemlig , at vi hovedsagelig str over for disse problemer , nr den taler om den vedvarende arbejdslshed , der rammer 14 millioner mennesker , og nr den sprger sig selv , om man har gjort en tilstrkkelig indsats p nationalt plan .
Nr Kommissionen gr opmrksom p , at der mangler kvalificeret arbejdskraft , kunne man p samme mde sprge sig selv , om de nationale uddannelsesinstitutioner er bygget op p en fornuftig mde , og om de eventuelle skolereformer er i trd med opprioriteringen af landenes srprg og giver dem en strre samhrighed , s alle kan udnytte mulighederne .
<P>
Kommissionen gr ligeledes opmrksom p eksistensen af fattigdom og udstdelse i EU .
I forbindelse med beskftigelsespolitikkerne ville det derfor vre hensigtsmssigt at undersge , om de lokale partnerskabsinitiativer , der er i stand til at skabe investeringer i den indledende fase p grund af den enkle administration , infrastruktur og arbejdets fleksibilitet , er i trd med de nationale beskftigelsesplaner og konkret bliver gennemfrt .
P samme mde burde man i forbindelse med frnvnte politikker undersge , om den bevilgede statssttte - selv om dens omfang bliver mindre i fremtiden - virkelig er i overensstemmelse med det vedtagne kriterium for det lokale arbejdssystem .
<P>
Endelig burde man ogs med hensyn til de liberaliserede offentlige tjenesteydelser sprge sig selv - mens man venter p en konstatering af de endelige fordele for forbrugerne - om de nye arbejdspladsers antal og kvalitet svarer til antallet og kvaliteten af de mistede arbejdspladser , og om bningen af de pgldende markeder i det mindste er i trd med integrationen af landdistrikterne , de ugunstigt stillede omrder , bjergomrderne og byomrderne .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , i mine korte bemrkninger vil jeg gerne komme ind p de prioriteter , som kommissionsformand Prodi fremlagde her til formiddag .
Dette vedrrer det rette lovgivningsmilj . Kollegerne har kopier af teksten .
Nu er det ikke overraskende , at afsnittet om det rigtige lovgivningsmilj er langt det korteste af de 10 sider her .
Kommissionen har end ikke vret i stand til at finde n side med gode ting at sige om det !
Og hvad er grunden til det , kolleger ?
Grunden er den , at vi til trods for alle de smukke ord om at have en dereguleringsmodel , om at skabe arbejdspladser , om at liberalisere erhvervsmiljet og om - jeg citerer - at gre EU til det billigste og nemmeste sted at gre forretninger , i det r , der er get siden Lissabon har set en lang rkke fiaskoer p nsten hver eneste front .
<P>
Tag f.eks. mit eget land , som hvder at g i spidsen for den nye konomi .
Enhver virksomhedsorganisation og enhver undersgelse bekrfter , at mere og mere regulering og bureaukrati er blevet lsset p det britiske erhvervsliv i det sidste rs tid .
Nr jeg er ude at besge virksomheder i min valgkreds , siger de til mig : " Hr . Harbour , vi har net det stadium nu , hvor politikere brugere mere tid p at sende os nye love om beskyttelse og pleje af vores eksisterende ansatte , end de egentlig tilskynder os til at skabe nye arbejdspladser " .
<P>
Jeg tog notater under hele rdsformandens tale her til formiddag , og sprgsmlet om deregulering blev ikke nvnt s meget som n gang !
Men hvad nvnte hun ?
Oven i alt det , der blev vedtaget i Lissabon , skal vi nu have en ny kologisk dimension i dette program , og langt fra den moralsk rigtige cirkel , som hr . Goebbels talte om her til formiddag , vil vi i stedet f en ond cirkel .
Der var engang , hvor vi faktisk skabte nye arbejdspladser . Nu leder vi efter nye byrder at dynge oven p erhvervslivet i den nye kologiske dimension !
<P>
Jeg vil blot nvne et punkt for kommissionsformand Prodi om en vigtig konference om konomien , der fandt sted for to uger siden , og som han var s venlig at invitere mig og andre medlemmer til .
( Han kunne i vrigt have inviteret mig i december , da han inviterede alle andre , men jeg fik min invitation omkring to uger , inden den fandt sted ) .
Jeg var i stand til at komme til en kort del af den , og over hele den europiske konomi sagde virksomheder fra hvert enkelt land , at hvis vi skulle have held med e-konomien , s mtte vi ikke overregulere den .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Beres">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , Det Europiske Rds mde i Stockholm er efter vores opfattelse vigtigt , fordi det kommer til at beskftige sig med to for os vsentlige anliggender , nemlig sprgsmlet om en konkurrencedygtig konomi og sprgsmlet om sikring af den sociale model .
<P>
Det er dog vores opfattelse , at Det Europiske Rd i Stockholm skal tage stilling til en overvldende mngde dokumenter , og vi br mske nok optimere forberedelsen af disse mder .
Et rigt antal dokumenter er ikke ndvendigvis den bedste sikkerhed for en fremtidsorienteret strategi .
Jeg erindrer i denne sammenhng om Europa-Parlamentets forslag om sammenlgning af Det konomiske og Finansielle Udvalg og Udvalget for konomisk Politik .
Dette forslag fortjener efter min mening nrmere overvejelse .
<P>
Vi glder os i vrigt over , at der er vedtaget et begrnset antal strukturelle indikatorer .
Det er den rette fremgangsmde , hvis der skal ske fremskridt p europisk plan .
Det er ikke nok at tale om strukturelle reformer . Vi m vide prcist , hvilke reformer der er tale om .
Alle initiativer , som tager sigte p investeringer i mennesker , br efter vores opfattelse have forrang .
Investering i mennesker bre vre omdrejningspunktet , nr det glder strukturelle reformer .
Vi br sledes i forbindelse med befolkningens aldring , som De omtalte , hr. kommissionsformand , vre opmrksomme p alle aspekter vedrrende investeringer i undervisning , mobilitet , sprog , livslang uddannelse samt investeringer i forskning , som De nvnte i Deres indlg for et jeblik siden , herunder sprgsmlet om patenter og Galilei-projektet .
<P>
Hr. kommissionsformand , tillad mig at erindre om de forpligtelser , vi har ptaget os , i srdeleshed i Nice , med hensyn til den sociale dagsorden .
Det er efter vores opfattelse et vsentligt aspekt i forbindelse med EU ' s udvikling , og vi br sikre , at denne udvikling fremmes , ogs under Det Europiske Rds mde i Stockholm .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="ES" NAME="Agag Longo">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger , jeg vil lyknske Rdets formandskab og Kommissionens formandskab , som altid har fremmet dette initiativ , med , at De har genoptaget debatten fra Lissabon .
Det er en overordentlig vigtig debat , fordi vi for mindre end et r siden satte os for hverken mere eller mindre end at gre Europa til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske omrde med stabilitet .
Hverken mere eller mindre .
Alligevel formrkes fremtidsperspektiverne for 2010 , fordi visse landes tilbageholdenhed over for at gennemfre de liberaliseringer , som alle har vedtaget , og nogle staters , f.eks. den franske stats , uvilje mod at skille sig af med nogle af deres flagskibe blandt de offentlige virksomheder skaber et Europa i to hastigheder , et Europa , hvor fremskridt i lande , der opfylder de kollektive forpligtelser , trues af mistnkeligt aggressive strategier lagt af virksomheder , der stadig er offentlige , i sektorer , som for nylig er blevet liberaliseret .
<P>
Kre kolleger , meget er p spil , men isr fllesskabsinstitutionernes legitimitet over for de europiske borgere , som ser , hvordan der opstr en farlig dynamik med store ord og sm resultater .
<P>

Derfor , mine damer og herrer , mener jeg , at Stockholm er s vigtigt .
Stockholm br vre startskuddet til en indgende debat om det offentliges deltagelse i nglesektorer inden for erhvervslivet , en debat , som ligger inden for rammerne af en gensidig evaluerings- og lreproces , der bidrager til at forbedre det indre markeds gennemfrelse , en debat , der med udgangspunkt i en resultattavle for privatisering gr det muligt at forene de forskellige holdninger til principper for konkurrence , etableringsfrihed og fri bevgelighed for kapital , en debat , der i den sidste ende krves af de europiske borgere , som , idet de har anset konkurrencen for at vre en effektiv ressourceallokeringsmetode , ser , at deres markeder underkastes en ineffektivitet importeret fra lande , som af ideologiske rsager er allergiske over for konomiske reformer .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg vil gerne fremhve fire sociale aspekter , som efter min mening er meget vigtige for strategien i Stockholm .
<P>
For det frste , fru rdsformand , skal mlstningen om fuld beskftigelse fastholdes i Stockholm .
Det betyder endvidere , at vksten p 3 % fortsat skal st p dagsordenen , og at der skal investeres i produktivitet , ikke kun i videnssamfundet , men ogs i de sociale tjenester og mennesker .
Det skal klart gengives i beskftigelsesretningslinjerne .
Det er godt , at der udarbejdes delmlstninger , men de skal endvidere afspejles i de konomiske retningslinjer .
<P>
For det andet betyder fuld beskftigelse efter vores mening kvalitetsjob .
Og selv om bne koordineringsmetoder er vigtige , er det endnu vigtigere , at der er en klar sammenhng mellem den sociale dagsorden , den sociale lovgivning og de sociale aftaler .
Det er meget vigtigt , at De har anmodet Kommissionen om at formulere mlstninger om retten til livslang uddannelse , men det ville ligeledes vre vigtigt , fru rdsformand , hvis Rdet ville anmode de sociale parter om at indg endelige aftaler om denne rettighed .
<P>
For det tredje skal topmdet i Stockholm vre topmdet , hvor kvalitet sidestilles med ligestilling .
Det betyder , at vi ikke kun skal drfte ldres arbejdsdeltagelse , selv om det er vigtigt , men ogs kvinders .
I Stockholm skal der fokuseres p forbedring af de skaldte atypiske jobs kvalitet , foreningen af arbejde og familie , genfordelingen af arbejde , en strategi om lige ln for lige arbejde og brnepasning .
<P>
Min sidste bemrkning er , at Stockholm skal vre et socialt topmde , som ikke reducerer alt til arbejdsmarkedspolitik , hvor vigtig den end er , men som ogs planlgger ruter for fremtiden med hensyn til social sammenhng og solidaritet .
Jeg hber meget , fru rdsformand , at man p topmdet i Stockholm vil pbegynde udarbejdelsen af strategien om ben koordinering i forbindelse med social udelukkelse og social beskyttelse , s det fremtidige belgiske formandskab kan udarbejde klare og ambitise mlstninger for denne strategi .
<P>
Teksterne er endnu ikke tilfredsstillende , fru rdsformand , men jeg hber , at de manglende stykker i puslespillet vil blive placeret inden mdet .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , ved topmdet i Lissabon lagde EU et godt stykke til sin egen vkst , i det mindste hvad mlstningen angr .
Rdet besluttede at skabe den mest dynamiske konomi i verden .
Siden da er der get et r .
Har vi nrmet os mlene ?
Vi er utvivlsomt blevet mere konkurrencedygtige , ogs inden for de nye teknologier .
I medlemsstaterne har man ivrksat talrige strukturreformer .
Arbejdslsheden er nedbragt mange steder , men dog langtfra overalt .
Der er desvrre endnu ikke i tilstrkkelig grad skabt konomisk og social samhrighed mellem regionerne .
Af det svenske rdsformandskab forventer vi et initiativ til udvikling af intelligente instrumenter til at undersge de kvalitative og kvantitative fremskridt .
Benchmarking og knsspecifikke statistikker skal forsyne os med en viden , der skal evalueres hvert r .
Hvad vi bestemt ikke har brug for , er at overtage den svenske sociale samfundsmodel i Europa .
Hvad vi derimod har behov for , er effektive foranstaltninger til at ge beskftigelsesevnen og bedre uddannelsesmuligheder bde for unge arbejdstagere og for kvinder , der nsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet , samt for langtidsledige .
Socialt ringere stillede skal integreres bedre i arbejdslivet , og forskelsbehandling ved ansttelser og p arbejdspladsen skal stoppes allerede i starten .
<P>
Hvor vigtigt det er , at ldre arbejdstagere ikke lngere udstdes , har De , hr. rdsformand Prodi , p prisvrdig vis fremhvet i dag .
Vi skal arbejde og handle p tvrs af generationerne , og vi skal overbevise de unge om , at det betaler sig at samarbejde med de ldre om det projekt , at der skal oprettes sociale forsikringssystemer , som kan finansieres , hvilket igen betyder , at der skal vre balance i medlemsstaternes budgetter .
Til alt dette har vi brug for fuld sttte fra arbejdsmarkedsparterne , og Anne Van Lancker har ret i , at vi ogs har behov for aftaler mellem dem og ngo ' erne , reprsentanter for det civile samfund og naturligvis Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , da jeg kun har halvandet minut , vil jeg kun komme ind p t punkt , og ogs det har at gre med den sociale dialog og arbejdsmarkedets parter .
I nste uge i Stockholm , umiddelbart fr topmdet , vil der ogs vre et topmde for arbejdsmarkedets parter .
Det vil finde sted midt i noget af en krise for den sociale dialog , eftersom arbejdsgiverne synes at rende fra forsg p at forhandle bedre arbejdsrettigheder for arbejdstagere , som er ansat via vikarbureauer .
<P>
Det er en meget alvorlig sag .
I forbindelse med Stockholm-mdet m vi se meget alvorligt p arbejdsmarkedets parters betydning , nr det glder om at ge vores virksomheders fleksibilitet og samtidig sikre arbejdstagere , der befinder sig i eller bevger sig mellem disse virksomheder .
Det er det , der loves os i beskftigelsesstrategiens sjle om tilpasningsevne , og det , der br tilvejebringes af Lissabon-processen .
Men desvrre er virkeligheden i min region og andetsteds i Unionen den , at arbejdstagere , som er ansat via vikarbureauer , befinder sig under meget ugunstige forhold .
De betaler prisen for den gede fleksibilitet for virksomhederne .
<P>
Arbejdsgiverne m tvinges til at anerkende deres ansvar .
Hvis de er fast besluttede p at rende fra disse forhandlinger , m Kommissionen gre det absolut klart , at den vil trffe jeblikkelige lovgivningsmssige foranstaltninger , og Stockholm-topmdet br gre det klart , at Rdet vil gre alt , hvad det kan , for at fremskynde det lovgivningsinstrument , der skal omfatte arbejdstagere , som er ansat via vikarbureauer .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , da den britiske premierminister tog til Lissabon , belrte han ret s arrogant andre europiske ledere om , hvordan de burde drive deres konomier .
Det er ikke nok for ham at forsge at kontrollere os derhjemme , han forsger ogs at gre det i Europa .
Han vendte tilbage til Det Forenede Kongerige og sagde , at Europa gr vores vej , og at han havde ndret dagsordenen .
Men s vidt jeg kan se , er den eneste mde , hvorp Europa flger hr . Blairs dagsorden den , at man overlsser erhvervslivet med endnu mere bureaukrati og mere regulering og gr Europa til et endnu dyrere sted at drive virksomhed .
<P>
Hr . Blairs regering indfrte omkring 3.500 regulativer bare sidste r - en rekordstigning .
Lektien fra Lissabon er ikke blevet lrt i London eller Bruxelles , for vi ser stadig hver dag her i Parlamentet , at der bliver frembragt mere regulering og mere bureaukrati .
<P>
Jeg vil opfordre bde kommissr Prodi og fru Lindh til at give et eksempel , hvor erhvervslivets byrde er blevet fjernet eller ophvet siden Lissabon , et eksempel p en EU-foranstaltning , der gr det nemmere og ikke vanskeligere og dyrere at beskftige folk , og et eksempel p et forslag til en regulering , som er blevet droppet , fordi det var for dyrt eller stod i for stort misforhold til de sgte ml .
<P>
Jeg hber , at det vil vise sig , at jeg har uret i min vurdering af , at succesraten fra Lissabon er endog meget beskeden .
Vi har stadig direktiver om , hvordan man gr op ad stiger .
Vi har stadig direktiver om grsslmaskiner , fluorescerende ballast og et om elektrisk affald , som blot er en skat p computere .
Hvordan vil det fremme e-konomien i Europa ?
Regulering kan virke som omkostningsfrie point til politikere , men nogen m betale regningen .
De folk , der betaler regningerne er disse virksomheders kunder , som betaler dem i hjere priser , og frem for alt Europas folk , som bliver tvunget ud af deres job .
<P>
Jeg vil opfordre Kommissionen og Rdet til at leve op til de smukke ord fra Lissabon med handling : fjern bureaukratiet og frem for alt gr det nemmere , ikke vanskeligere eller dyrere , at beskftige folk i Europa .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , hvis vi virkelig nsker en vidensbaseret konomi , er der visse forudstninger , der skal opfyldes : Vi har brug for en kritisk masse af talkyndige og videnskabeligt uddannede borgere p arbejdspladsen , udgifter p mindst 3 % af BNP til forskning og udvikling , en forskningsinfrastruktur og ekspertnetvrk svel som et hurtigt system til dissemination og udnyttelse af resultaterne .
<P>
Disse forudstninger er ikke generelt opfyldt i EU , til trods for Lissabon-erklringen .
For det frste har vi en stor mangel p folk inden for ingenir- og naturvidenskab : Omskoling til naturvidenskab er en vsentlig del af livslang uddannelse .
For det andet bruger kun to medlemsstater - Sverige til alt held og Finland - mere end 3 % af deres BNP p forskning , og de har den industrielle konkurrenceevne , der ledsager denne udgift .
<P>
Fremsyn og dissemination vil naturligvis blive hjulpet af det fremtidig sjette rammeprogram og endnu mere af etableringen af det europiske forskningsomrde med dets videnscenternetvrkssamarbejde .
Uden et engagement fra medlemsstaterne ved Stockholm-topmdet vil den vidensbaserede konomi ganske simpelt ikke blive til noget .
S jeg siger til medlemsstaterne : " Vi giver bolden over til jer i Stockholm .
Hvis I vil have , at det skal blive til noget , s m der penge p bordet " .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , det er et srgeligt faktum , at den konservative flj i Europa-Parlamentet har forhindret , at Parlamentet kan deltage direkte i topmdet i Stockholm ved at nedstemme Bullmann-betnkningen under sidste samling , s vi m njes med den nuvrende erstatning .
<P>
Det Europiske Rds mde i Stockholm skal bl.a. trffe afgrelser i sprgsml om uddannelse og forskning .
Vi br fremskynde udviklingen af elektronisk undervisning .
Fornyelserne og massemediernes og Internettets nye teknologier kan give en lsning p fjernundervisningen , som vi har brug for ikke kun til elementrundervisning , men ogs til efteruddannelser samt til en livslang uddannelse .
<P>
Ved topmdet i Stockholm skal vi n frem til en systematisk overvgning af den elektroniske undervisning ved at forbinde de faktorer , som skal kontrollere , at der er lige adgang for svel elever som ikke-elever til informations- og kommunikationsteknologien , og vi skal bekmpe de geografiske , sociale og kulturelle uligheder .
P den anden side er livslang uddannelse et hovedmiddel for den europiske konomi til at f og udvikle de menneskelige ressourcer , som er ndvendige for et videnssamfund .
Vi br ptage os de sociale omkostninger for disse politikker i tillid til , at de giver det strste udbytte til gavn for den europiske social- og kulturmodel .
<P>
Endelig skal det europiske forskningsomrde have reelle dimensioner , have substans . For at opn det skal aktiviteterne og politikkerne p forskningsomrdet koordineres , grundforskningen og de banebrydende teknologier skal styrkes .
Det er ndvendigt at ge udgifterne , s vi nr op p USA ' s niveau , og desuden skal der vre et bedre og mere givtigt forhold mellem forskning og videnskab p den ene side og offentligheden og de europiske borgere p den anden .
<SPEAKER ID=120 NAME="Lindh">
Hr. formand , frst vil jeg takke for en god forhandling med mange vigtige indlg forud for topmdet i Stockholm .
Lad mig kommentere nogle af sprgsmlene :
<P>
Frst vil jeg sige til hr . Suominen , at jeg er enig i , at det er vigtigt , at det ikke kun bliver snak , men ogs handling .
Netop derfor tror jeg , at en rligt tilbagevendende evaluering og opflgning af mlene er en ny og enestende proces , som vil fre til , at vi forhbentlig virkelig bliver bedre til at srge for , at ord omsttes til handling .
<P>
Jeg vil takke hr . Goebbels for det positive billede af Europa .
Jeg er enig i , at det ogs er vigtigt at udbrede opfattelsen og billedet af , at det gr godt for Europa .
Jeg er enig i , at det er vigtigt , at vi kombinerer konomiske og sociale og arbejdsmarkedsmssige foranstaltninger .
Det er jo egentlig det , hele denne debat har handlet om .
Nogle talere har talt om det konomiske , andre om det sociale .
Det , der gr , at vi faktisk kan modernisere og ikke bare liberalisere Europa , er , at vi formr at kombinere konomiske reformer og sociale reformer .
<P>
Herman Schmid var inde p problemet med , at der skulle vre tale om en " hjrepolitik " , nr vi snakker om konomiske ml og konomiske reformer .
Det kan jeg ikke forst !
Selvflgelig er det vigtigt for velfrden med en strk konomi .
Desuden har vi tydeligt prioriteret kampen mod arbejdslsheden , og vi har understreget betydningen af at stte beskftigelsesmlstningerne i vejret , hvilket jeg betragter som vigtige sprgsml for Europas fremtid .
<P>
Jeg er enig i det , hr . Andersson , fru Van Lancker og fru O ' Toole sagde .
De understregede , at vi for at vre konkurrencedygtige ogs skal srge for , at vi satser p uddannelse og sociale forhold .
Livslang uddannelse er et vigtigt sprgsml for Europa .
Vores borgere skal have tilstrkkelig uddannelse og dermed opn en god kompetence .
De ldres deltagelse p arbejdsmarkedet har vi allerede talt om .
Fru Van Lancker fremhvede ogs kvindernes stilling p arbejdsmarkedet .
Hr . Andersson fremhvede miljteknikken .
Det er alt sammen vigtigt , for at vi skal kunne n vores ml med hensyn til konkurrenceevnen .
<P>
Hr . Harbour klagede over , at jeg ikke kom ind p sprgsmlet om deregulering .
I mit indlg sagde jeg imidlertid , at vi m bne markederne for el , gas , post , jernbanetrafik og flytrafik , og at vi skal have et flles marked for finansielle tjenester i 2005 og et flles marked for risikovillig kapital i 2003 .
Hvis hr . Harbour ikke betragter det som vigtigt for den konomiske udvikling i Europa , ved jeg ikke , hvad han betragter som vigtigt .
<P>
Thomas Mann var inde p betydningen af , at vi ogs evaluerer vores ml , hvilket jeg kommenterede i indledningen .
Jeg er enig med ham . Derefter er vi mske ikke helt enige med hensyn til den svenske sociale model , men det kan vi vel diskutere senere .
<P>
Hr . Hughes kom ind p det vigtige sprgsml om arbejdspladser , der savner de grundlggende krav med hensyn til arbejdsret , tryghed og lign .
Det glder f.eks. midlertidigt arbejde i vikarbureauer . Det er et vigtigt sprgsml , som vi isr drfter nationalt , men som naturligvis ogs skal diskuteres med henblik p fremtiden .
Bl.a. nr vi taler om arbejdets kvalitet og betydningen af at opstille sociale ml , tror jeg , at vi ogs kan f lejlighed til at tage sprgsmlet om midlertidige ansttelsesforhold op inden for rammerne af topmdet i Stockholm .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke for en god debat .
Jeg hber , at vi fr et godt mde i Stockholm .
Jeg er ogs overbevist om , at De fra Parlamentets side ogs fremover vil srge for , at der bliver tale om handling og ikke bare ord .
<SPEAKER ID=121 NAME="Prodi">
Fru formand for Rdet , jeg vil blot sige nogle f ord , da jeg mener , at forhandlingen har vist en meget klar linje , nemlig at der er stor generel enighed om det projekt , vi skal gennemfre , at de retningslinjer , der blev udstukket i Lissabon , er meget vigtige , og at det er ndvendigt at fortstte i samme retning p Rdets mde i Stockholm .
Men der var ogs almindelig enighed om , at det er absolut ndvendigt at stte tempoet op .
Vi gr langsomt frem , og vi er get glip af nogle lejligheder . Derfor vil jeg gerne bede om , fru formand , at vi i fllesskab stter tempoet op p Rdets mde i Stockholm , og at vi ogs gr dette p en lidt sammenbidt mde , for selv om vi er enige , sker det alt for tit , at vores lfter ikke bliver indfriet .
Med dette lfte og med nsket om et positivt topmde vil jeg gerne takke Dem for Deres tale .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget seks beslutningsforslag i henhold til artikel 37 , stk . 2 , i forretningsordenen .
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag ved middagstid .
<CHAPTER ID=5>
Forebyggelse af konflikter og krisestyring
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlige foresprgsler til Rdet og Kommissionen ( B5-0012 / 2001 ) og ( B5-0013 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om styrkelse af Unionens kapacitet til forebyggelse af konflikter og civile aspekter ved krisestyring , herunder redegrelser om situationen ved grnsen mellem Forbundsrepublikken Jugoslavien / Kosovo og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , tak for muligheden for at afholde denne debat i dag . Trekanten konfliktforebyggelse , civil krisestyring og militre kapaciteter skal nemlig ses i en strre sammenhng , hvor man naturligvis skal srge for , at konfliktforebyggelse og civil krisestyring har en hj prioritet .
Alle tre ting har noget med hinanden at gre .
Man kan kun udve en trovrdig civil krisestyring og forebyggelse , hvis alle parter er bevidste om de militre kapaciteter .
P den anden side er videreudvikling af vores muligheder inden for konfliktforebyggelse og krisestyring en betingelse for , at vi aldrig bliver ndt til at anvende militre midler .
Derfor skal dette prioriteres s hjt .
<P>
Efter beslutningerne i Kln , Helsinki og Feira og efter de betingelser , der blev skabt i Nice , er der klare plg om , at de civile aspekter af krisestyringen , herunder ogs udbygning af kapaciteter til planlgning og gennemfrelse af politimssige operationer , samarbejdet med FN og sprgsmlene om kohrens og effektivitet i forbedringen af Unionens politik p dette omrde skal fremskyndes .
Det er her blevet klart for os og bliver igen og igen klart for os , at den nuvrende kunstige opgavefordeling - nemlig at noget ligger hos Kommissionen , noget andet hos den hjtstende reprsentant - i det lange lb er skadelig , og at man i Rdet p langt sigt br overveje , om ikke Kommissionens nstformand kunne overtage den flles styring af dette omrde med srlige referencer til Rdet for p dette grundlag at opn en hjere grad af kohrens mellem disse tre omrder .
<P>
Det drejer sig ogs om , at vi nsker en undersgelse af , i hvor hj grad de forskellige kompetencer findes i EU ' s institutioner .
Vi skal forbedre EU ' s informations- og analysekapacitet .
Vi br efter min mening ikke opbygge dobbelte strukturer , men koordinere ressourcerne i Rdet , Kommissionen , medlemsstaterne og andre institutioner for p denne mde at opn reelle fordele .
<P>
Jeg skal ikke komme ind p alle enkeltheder , men jeg mener , at det i den forbindelse ogs er meget vigtigt , at Kommissionen i hjere grad tager initiativer p disse omrder og spiller en central rolle i formuleringen af kriseforebyggelse og krisestyring , for at der p den mde skabes en politisk forstelse for , at kompetencerne skal samles t sted .
<P>
Vi opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at stille de ndvendige kapaciteter og ressourcer til rdighed , for at EU hurtigt kan blive klar til at gribe ind p de fire omrder , der er defineret i Feira . Det forudstter bl.a. , at der forinden defineres konkrete ml eventuelt kombineret med en tidsplan , som det ogs var tilfldet ved diskussionen om politistyrkerne .
<P>
P eksemplet Kosovo ser vi , hvor ndvendigt det er , at vi har disse kapaciteter , men ogs , at vi kan handle under flles styring og koordinering .
Selv om Rdet , Kommissionen og medlemsstaterne i de sidste to , tre r har opnet uhyre positive ting med denne udvikling , er det p den anden side ogs ndvendigt at sige , at vi p mange omrder desvrre endnu halter langt bagefter i forhold til de opgaver , vi umiddelbart skal lse . Derfor lgger vi stor vgt p , at vi gr fremskridt her .
<P>
Her er det uden tvivl ogs ndvendigt , at vi foretager den ndvendige koordination med organisationer som FN , OSCE og Europardet og finansielle institutter som IMF og Verdensbanken og ngo ' er .
Her skal jeg blot minde om , at det stadig er sdan , at der for Kosovo glder den gamle vits om , at nu m vi se at finde en koordinator for koordinatorerne .
Jeg mener , at der stadig er mange opgaver , der skal lses her , og at vi i betragtning af de problemer , der optrder her - navnlig vedrrende enkeltpersoner - skal overvinde de vanskeligheder , kompetencestridigheder og den forfngelighed , der findes mellem institutionerne . I s fald kan vi udvikle de europiske kompetencer , som stter os i stand til at skabe fred og frihed , ikke kun inden for EU , men ogs i omrder uden for EU , og yde et rimeligt bidrag hertil .
<SPEAKER ID=125 NAME="Lindh">
Hr. formand , hr . Brok , rede medlemmer , frst af alt vil jeg gerne takke hr .
Brok , fordi han tager dette vsentlige sprgsml op . Jeg vil gerne benytte lejligheden til at svare bredt , ogs p hvordan vi fra det svenske formandskabs side ser p arbejdet med forebyggelse inden for Unionen .
<P>
" Alle mennesker er fdt frie og lige i vrdighed og rettigheder " .
Sdan indledes FN ' s menneskerettighedserklring - hovedhjrnestenen i vores arbejde for det enkelte menneskes frihed , tryghed og vrdighed .
<P>
I krig og vbnede konflikter ved vi , at alle grundlggende principper delgges .
I stedet glder den strkes ret gennem vbenmagt og undertrykkelse .
<P>
1900-tallet var krigens rhundrede med verdenskrigene og krigen i Mellemsten og p Balkan .
Hver gang ringede advarselsklokkerne , men alligevel kom det internationale samfund oftest for sent .
Nu kan vi vise , at vi har taget ved lre af fortiden .
Ved aktivt at satse p at forebygge vbnede konflikter kan vi bidrage til , at dette rhundrede bliver anderledes .
<P>
Her har EU en hovedrolle .
Lad mig citere , hvad John Hume sagde i Parlamentet , da havde modtaget Nobels fredspris : " Lad os ikke glemme , at EU er det bedste eksempel p konfliktlsninger , vi kender til i verdenshistorien " .
I dag er konfliktforebyggelse ogs en central del af den fremvoksende europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
FUSP , sikkerheds- og forsvarspolitikken , hviler p tre ben : militr krisestyring , civil krisestyring og konfliktforebyggelse .
Disse tre hnger tt sammen .
Samtidig er forebyggelse andet end militr og civil krisestyring , idet det drejer sig om andet end at reagere p en allerede opstet krise , nemlig om i god tid at fremme de grundlggende vrdier , som vi er enige om : At brn fr lov at g i skole i stedet for i krig , og at demokratiet forankres p alle niveauer .
<P>
EU rder over et meget stort antal instrumenter , der kan anvendes til at forebygge vbnede konflikter og hndtere kriser .
Vi skal anvende det p en mere gennemtnkt og koordineret mde , bde i felten og i Bruxelles .
Hele Unionen og alle institutioner skal inddrages i disse sprgsml .
Vi ved allerede , at EU kan yde en vigtig indsats .
Vores ubevbnede kontrollrer i Presovo og politimissionen i Albanien er blot to eksempler .
<P>
Erfaringerne fra Balkan har tydeligt vist , at konfliktforebyggelse skal bygge p et langsigtet engagement .
De grundlggende rsager til vbnede konflikter skal udryddes .
Udviklingssamarbejdet spiller derfor en central rolle .
Kommissionens og udviklingsministrenes beslutning om at integrere forebyggelse i udviklingssamarbejdet er af central betydning og skal nu omsttes til praktiske retningslinjer for projekter og programmer .
Det glder om p langt sigt at styrke menneskerettigheder og demokrati og om at finde ud af , hvordan krisestyring og katastrofehjlp gr over til at blive udviklingssamarbejde .
Kommissionens kommende meddelelse om forebyggelse af konflikter , om menneskerettigheder og demokrati og om katastrofehjlp , genopbygning og udvikling bliver derfor vsentlige .
<P>
Vi skal ogs opdage potentielle konflikter tidligere .
Et eksempel er , hvordan vandsprgsml i dag ofte frer til konflikter .
Men lige ved siden af os kan vi ogs se et tydeligt eksempel p , hvordan EU kan medvirke til , at ressourcer af flles interesse kan skabe samarbejde og udvikling .
Floden , som lber gennem Strasbourg , var tidligere en forgiftet vandstrkning , en grnse .
Nu er den en flles vandvej og fiskevand .
<P>
EU skal ogs udvikle holdbare og effektive partnerskaber med andre vigtige aktrer .
FN er vores allervigtigste samarbejdspartner .
Vi forsger nu at skabe et langsigtet og tt samarbejde mellem EU og FN p alle niveauer .
P tilsvarende vis styrker vi relationerne med OSCE .
<P>
I Afrika vil vi samarbejde med de subregionale organisationer SADC , IGAD og ECOWAS , som ogs arbejder med konfliktforebyggelse og krisestyring , for at hjlpe dem med at opbygge kapacitet og sttte lokale processer .
ECOWAS ' moratorium for lette vben er et godt eksempel .
<P>
Derudover er vi i frd med at opbygge en flles ekspertgruppe for konfliktforebyggelse sammen med Canada , og vi udvikler kontakterne med G8-gruppen .
<P>
Samarbejdet med andre skal naturligvis drives frem af de virkelige behov og de komparative fordele . Da jeg sammen med hr .
Patten og hr . Solana for nylig besgte det sydlige Kaukasus , var det naturligt at bygge p OSCE ' s og Europardets viden om og tilstedevrelse i omrdet .
Nu drfter vi , hvordan EU sammen med OSCE kan udvikle overvgningen af grnsen mod det nordlige Kaukasus .
Trojkaens besg i Kaukasus i februar samt i Israel og Gaza i gr og i forgrs er ogs eksempler p EU ' s konfliktforebyggende rolle .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at forholdet til det civile samfund og til ngo ' er er afgrende , hvis det skal lykkes for os .
<P>
Hr. formand , der er fremsat en begring om en rdsudtalelse om situationen i den nordlige del af det tidligere Jugoslavien , og jeg vil gerne tage dette op som et eksempel p , hvordan EU kan arbejde :
<P>
Vi har i flere r forsgt at virke konfliktforebyggende gennem ubevbnede observatrer , gennem bistand til politiske og konomiske reformer samt til centrale og lokale institutioner , gennem handels- og samarbejdsaftalen af 1998 og gennem den stabiliserings- og associeringsaftale , der ventes underskrevet inden lnge .
<P>
Den 22. februar kom de frste rapporter om , at vbnede albanske grupper var get ind i den nordlige del af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Der hersker uklarhed om deres hensigter , men der var klar modstand mod ratificeringen af den grnseaftale mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien , som for nylig blev underskrevet .
<P>
For at forebygge yderligere uroligheder etablerede EU og det lokale formandskab i Skopje en tt dialog med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering .
Trojkaen sammenkaldte de ledende albanske partier og opfordrede dem til at stemme for en ratificering af grnseaftalen , hvilket et flertal ogs gjorde .
<P>
Efter kamphandlingerne , mineeksplosionerne og skudvekslingerne har EU fordmt de voldsomme angreb og opfordret samtlige parter - navnlig reprsentanter for det albanske mindretal i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien - til at tage afstand fra voldshandlingerne .
Vi har sagt , at det er vigtigt med et tttere samarbejde og ligeledes hilst samarbejdet mellem KFOR , UNMIK og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens myndigheder velkommen og udtalt sttte til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens suvernitet og territoriale integritet , men samtidig opfordret til tilbageholdenhed .
<P>
Det vigtige budskab til befolkningen har vret , at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens fremtid ligger i en tilnrmelse til Europa og EU , og at stabilitet og sikkerhed er en vigtig forudstning for dette .
Viljen til integration og samarbejde med Europa hos Balkans befolkning gr , at EU kan spille en vigtig rolle - ogs en vigtig meningsdannende rolle .
<P>
Hr. formand , vi har indledt en vigtig proces , nr vi nu gennemfrer de forslag , som Kommissionen og den hje reprsentant prsenterede i rapporten p Nice-topmdet , og vi hber at kunne g videre og vedtage et program for konfliktforebyggelse i Gteborg i juni .
Ved forberedelserne til dette program vil vi helt sikkert studere forslagene fra Parlamentet , herunder den vigtige Lalumire-beslutning fra i fjor og den beslutning , der bliver vedtaget i morgen .
<P>
Til slut har jeg nogle bemrkninger om andre dele af samarbejdet om sikkerheds- og forsvarspolitikken .
<P>
Den militre kapacitet har jeg ikke berrt i dag , men jeg mener , at den spiller en vigtig rolle .
Bevidstheden om , at EU har en militr kapacitet , spiller ogs en vigtig rolle for det forebyggende arbejde .
<P>
Med hensyn til den civile krisestyring skal vi arbejde videre med det , som Det Europiske Rd tog op - civilt politi , retsvsen , civil forvaltning og redningstjenester .
Vi arbejder hrdt for at omstte mlet om 5.000 politifolk til konkrete resultater .
De enkelte medlemsstater er blevet opfordret til at melde ud med deres nationale bidrag .
Den frste oversigt udarbejdes i maj .
Vi satser meget energi p at udvikle evnen til at planlgge og lede politiindsatser samt p flles standarder for bl.a. udrustning og uddannelse .
<P>
Desuden har vi indledt arbejdet med de vrige kapacitetsomrder - styrkelse af retsvsen og civil forvaltning under kriser og konflikter , og Rdets arbejdsgruppe for redningstjenester opstiller konkrete ml inden for sit omrde .
<P>
Vi ved jo , at en vbnet konflikt anretter skade p alle vitale funktioner i et samfund .
Krisestyring skal derfor omfatte sttte p alle omrder , lige fra retsvsen til hndtering af affald .
Menneskerettigheder , internationale aftaler og humanitre principper skal forsvares , ikke mindst hvad angr sikker adgang med hjlpen til ofrene .
<P>
Vi vil derfor ogs indlede diskussioner om andre kapacitetsomrder end dem , vi tidligere har identificeret . Observatrer og eksperter i menneskerettigheder og nedrustning er eksempler p noget sdant .
<P>
Selvflgelig skal vi ogs lse sprgsmlene om , hvordan vi opnr en effektiv samordning mellem den civile og militre krisestyring .
Vi lser jo nsten altid disse problemer i fllesskab i det praktiske arbejde i felten .
<P>
Hvis det skulle ske , at jeg forlader denne forhandling fr tiden , vil jeg gerne understrege , at det p ingen mde skyldes , at jeg ikke er interesseret i at hre , hvad Parlamentets medlemmer mener .
Men jeg skal til Murmansk for at drfte de vigtige sprgsml om nuklear sikkerhed i det nordlige Rusland , og det er ikke s let at komme til Murmansk .
<SPEAKER ID=126 NAME="Patten">
Jeg bemrker det , det rede medlem siger om det vanskelige ved at komme til Strasbourg frem for Murmansk , men jeg gr ud fra , at n forskel er , at De ikke kan komme til Strasbourg med undervandsbd .
<P>
Det er et stort privilegium for mig at flge efter ministeren , som jeg har tilbragt en god del tid sammen med p trojkabesg i de sidste par uger med , gr jeg ud fra , at hndtere konfliktforebyggelse , og det er mig en glde at deltage i den debat , der er indledt af det rede medlem .
Vi udvekslede sidst ord i samme generelle retning i Washington for et par dage siden .
De har indledt en vigtig debat .
Mske vil man undskylde mig , hvis jeg bruger lidt lngere end mine tildelte fem minutter til at begynde med og barberer det af det , jeg mtte have at sige i slutningen af debatten .
Jeg vil ikke vende tilbage ved afslutningen af debatten , medmindre der er srlige sprgsml , som folk mtte nske , at jeg besvarer , hvilket jeg naturligvis i s tilflde med glde vil gre - ikke mindst , da ministeren er fravrende .
<P>
Som ministeren mindede os om , er EU ikke nogen novice , nr det drejer sig om konfliktforebyggelse , krisestyring og genopbygning efter konflikter .
Vi erkender , at konfliktforebyggelse og krisestyring er langsigtede aktiviteter .
Alle vores regionale samarbejdsprogrammer , Cards , Alure-programmet for Latinamerika , Phare , Meda , Tacis m.v. , Cotonou-aftalen svel som vores frtiltrdelsesstrategier og stabiliserings- , associerings- og samarbejdsaftaler med tredjelande , indeholder bestemmelser om konfliktforebyggelse og krisestyring .
Genopbygningsprogrammer ssom det program , vi havde i Rwanda efter folkemordet , konomiske genopbygningsprogrammer som det , vi har i Kosovo i dag , bilaterale bistandsprogrammer baseret p fredsaftaler ssom dem , vi har i Guatemala og El Salvador , er praktiske eksempler p , hvordan vi hver dag hjlper med at forebygge konflikt og skabe fred rundt omkring i verden .
<P>
Der er ingen , der bestrider , at nyere historie p Balkan , i Afrika og andetsteds har lrt os , at vi har brug for at klde os bedre p til at forsge at forhindre udbrud af voldelige konflikter og reagere mere effektivt , nr de forekommer .
Vi har taget en rkke vigtige nye initiativer med hensyn til konfliktforebyggelse .
I december sidste r forelagde Kommissionen og den hjtstende reprsentant sammen en rapport for Rdet i Nice med henstillinger om forbedringer .
Vi fokuserede bl.a. p at udvikle bedre analysemetoder , en tttere koordinering inden for Unionen og en mere effektiv koordinering med vores internationale partnere - og dette flger et punkt , som min rede ven bragte op - navnlig FN og OSCE .
<P>
Vi samarbejder nu med den hjtstende reprsentant om en opflgning af henstillingerne i Nice-rapporten .
Vi ser p udviklingen af konfliktindikatorer og varslingssystemer , sledes at vi kan rette vores opmrksomhed meget bedre p lande eller regioner i vanskeligheder .
Vi ser ogs p , hvordan FUSP-instrumenter ssom politisk dialog kan tilpasses , sledes at de er mere robuste , fleksible og betimelige .
Kommissionen samarbejder med formandskabet om det handlingsprogram , som formandskabet , som ministeren gjorde klart , vil forelgge ved Det Europiske Rds mde i juni .
<P>
Kommissionen er ogs i gang med at udarbejde en meddelelse om konfliktforebyggelse , som vi vil forelgge for Rdet i april .
Denne meddelelse vil navnlig fokusere p at tackle de underliggende rsager til konflikter via Fllesskabets instrumenter for bistand og udvikling til tredjelande .
Vi vil fremstte forslag om f.eks. at indbygge mlet om fred og demokratisk stabilitet mere klart i vores bistandsprogrammer .
Vi vil i fremtiden lgge mere vgt p sttte til etablering af stabile institutioner og retsprincipper , herunder naturligvis politi og retspleje .
Vi vil ogs gennem vores bistandsprogrammer sikre , at vi tager hensyn til indikatorer for politisk udstdelse , etnisk , social eller regional marginalisering , miljforringelse og andre faktorer , der kan bidrage til voldelige konflikter .
<P>
Vi har i sinde at bidrage til internationale initiativer , f.eks. via G8 og OECD , om sprgsml som international kriminalitet , diamanthandel , narkotikahandel og brnesoldater .
Vi m ogs fuldt ud udnytte andre midler ssom handelspolitiske instrumenter og handels- og samarbejdsaftaler , eller vores frdigheder hvad angr uddannelse af grnsepoliti , toldbistandsmissioner - som har vret en s stor succes p Balkan - eller ekspertise om indvandring og social- eller miljpolitik .
Jeg ser frem til at vende tilbage her til Parlamentet for at forelgge meddelelsen , nr den frst er blevet frdiggjort .
Men jeg er strkt bevidst om , at begivenhederne i den virkelige verden ikke er sat i st , mens vi arbejder med disse sprgsml .
I det sydlige Serbien og p Kosovos grnse til Makedonien har vi et eksempel fra det virkelige liv p en krise , som det er ndvendigt at styre , som ministeren sagde , og en yderligere konflikt , som m forebygges .
<P>
Lad mig udtrykke mig helt klart .
Hvis det ikke tackles med fast hnd og meget snart , vil det , der sker ved disse to grnser , true med at vende mange af de seneste meget gldelige fremskridt , der er gjort i regionen .
Nye konflikter truer , og ny ustabilitet truer , ligesom vi er ved at lgge disse ting bag os p Balkan .
De regulre militre sikkerhedssprgsml er det rent ud sagt op til Rdet at ordne og frem for alt NATO , ikke Europa-Kommissionen .
Jeg ved , hvor meget formandskabet , ministeren og min kollega , Javier Solana , har arbejdet med disse sprgsml , og det samme har NATO .
Jeg bifalder i hj grad den vbenhvile , der blev forhandlet i mandags i Presovo-dalen .
Jeg hber inderligt , at den vil holde .
<P>
Jeg har imidlertid vret besluttet p , at Kommissionen br bidrage s hurtigt og fuldt ud som muligt med at sttte de videre bestrbelser p at tackle denne krise bde i det sydlige Serbien og p grnsen til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Som Parlamentet sikkert ved , har vi allerede bebudet , at vi er rede til at yde omkring en million euro i bistand til det sydlige Serbien , til Presovo-dalen .
Vi har stillet endnu 900.000 euro til rdighed og er blevet enige med premierminister Covic af Serbien og den lokale borgmester om 24 projekter .
De 24 projekter er projekter inden for sdanne omrder som vandforbedring og forbedring af skoler , som vi ogs er rede til at gennemfre .
Det ger vores umiddelbare bistand til nsten to millioner euro .
Jeg mener , at det er denne mde er den rette til at sttte premierminister Covics forpligtelse til at forsge at lse disse problemer via dialog frem for konflikt .
Vi er ogs rede til at bruge nogle af de 240 millioner euro , som vi yder Serbien i r i genopbygningsbistand , til at gre mere i Presovo-dalen .
<P>
Vi har stadig lang vej at g med at ge vores kapacitet , nr det glder om at kunne reagere p kriser p kort sigt .
Jeg vil karakterisere de udfordringer , vi str over for , under tre overskrifter .
Vi m for det frste reagere hurtigere p krisesituationer .
Kommissionen er i frd med at imdeg denne udfordring .
Som Parlamentet ved , er vi i gang med en reformproces , hvad angr vores bistand til tredjelande , som vil betyde , at vi vil blive i stand til at levere bistand hurtigere og mere effektivt p tvrs af alle Fllesskabets bistandsprogrammer .
I sidste mned vedtog Rdet ogs p vores initiativ forordningen om oprettelse af en srlig udrykningsordning .
<P>
For det andet m vi vre i stand til at mnstre egnet personel i et tilstrkkeligt antal , hvilket er et reelt problem og en udfordring for os alle .
Den srlige udrykningsordning vil give Kommissionen mulighed for at gre dette , og vi vil snarest begynde at forhandle rammekontrakter med henblik herp med medlemsstater , internationale organisationer , ngo ' er og andre .
Det strste problem , vi har p dette omrde , er imidlertid mangelen p ordentligt kvalificeret og tilgngeligt personel i medlemsstaterne .
Det er et problem , som ikke kun Unionen , men ogs FN , OSCE og andre organer involveret i internationale fredsmissioner , har .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse er den bedste mde at opbygge Unionens kapacitet p dette omrde at udvikle flles rekrutteringsstandarder og trningsprogrammer .
Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at samarbejde med hinanden og med FN og OSCE og er rede til at sttte trningsprogrammer med fllesskabsmidler .
<P>
For det tredje og sidste m vi udvikle en mere effektiv koordinering .
Efter Kommissionens opfattelse krver en effektiv krisestyring ikke ndvendigvis strre ndringer i de eksisterende beslutningsprocedurer , der er fastsat i traktaten .
Det krver etablering af forbedrede ordninger for den daglige koordinering p hovedkvartersplan , i felten og mellem felten og hovedkvarteret .
<P>
Kommissionen er for sin del rede til at foretage en intern omstrukturering med henblik p at sikre en bedre koordinering af fllesskabsinstrumenterne i krisesituationer .
Kommissionen har oprettet en konfliktforebyggelses- og krisestyringsenhed .
Inden for denne enhed har Kommissionen til hensigt at etablere en krisestyringscelle og et knudepunkt for Rdets krisecenter .
Denne krisestyringscelle br vre operationel inden sommer .
<P>
Vi har desuden i forbindelse med den igangvrende debat i Rdet om krisestyringsprocedurer foreslet Rdet , at den koordineringsmekanisme , der er tilvejebragt i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Helsinki , br introduceres igen .
Vi er rede til at spille vores fulde rolle , for at denne mekanisme kan komme til at fungere .
<P>
Endelig har Kommissionen med hensyn til bde konfliktforebyggelse og civil krisestyring til hensigt i nrt samarbejde med Rdets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komit at spille en aktiv rolle med at bist med at viderefre indsatsen inden for dette omrde sammen med Rdet .
Vi nsker at samarbejde med den hjtstende reprsentant , den politiske enhed og Rdets sekretariat i denne nd .
Vi nsker et nrt samarbejde med Parlamentet svel som Rdet om disse sprgsml .
Vi vil helt bestemt holde Parlamentet fuldt orienteret .
Jeg hber inderligt , at den meddelelse , som vi introducerer i april , vil tilvejebringe et fokus for en debat , som giver os lejlighed til p en mere kreativ og konstruktiv mde at samle det ansvar , som ligger p Kommissionen , og som vi er blevet enige om at dele p europisk plan .
Vi kan tage initiativer p dette omrde , som ingen andre kan , og hvis vi gr det p en konstruktiv mde , vil vi fre etableringen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ud i livet .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , fru udenrigsminister , hr. kommissr , frst skal jeg bringe en undskyldning fra min kollega Doris Pack , vores frende ekspert i kriseregionen .
Hun er p vej til Sarajevo og har bedt mig om at vre sin stedfortrder her .
<P>
I kriseregionen er civil krisestyring og konfliktforebyggelse faktisk helt akut igen blevet aktuelt , og vi hber , at vi ikke skal gre brug af den tredje mulighed , nemlig at fre bevis for vores militre kapacitet .
Udviklingen i regionen er bde positiv og helt aktuelt ogs negativ , og jeg mener , at vi tager hjde for begge dele i Parlamentets kompromisbeslutning , som vi skal stemme om i morgen .
<P>
Som positivt kan jeg anfre , at det faktisk i de sidste r er lykkedes at bevare freden i Makedonien , og hr . Georgievskis regering har ogs ydet et srligt bidrag ved , at den politisk har optaget reprsentanter for det albanske mindretal i koalitionsregeringen .
Ved nrmere jesyn ser man , at dette ikke kun er en tom formalitet , men at ogs mange vigtige poster i Makedonien er besat af medlemmer af det dervrende mindretal .
S meget mere er vi forpligtet til at srge for stabilitet i dette land , og det er en god nyhed , at der nu p femte dag igen er relativt roligt , ogs i Tanusevci , den landsby , som midlertidigt var besat af ekstremister fra UCK .
<P>
Lad mig dog ogs i den forbindelse nvne et andet punkt .
Ogs i Kroatien er der sket en positiv udvikling , og den nuvrende kroatiske regering ledet af hr . Mesic er - i modstning til den foregende regering - i hvert fald ikke under mistanke for at sttte de kroatiske ekstremister i Hercegovina , som vil hindre en positiv udvikling i statsdannelsen Bosnien-Hercegovina og forsge at udrbe en selvstndig stat .
For s vidt er det ogs berettiget at opfordre HDZ i Hercegovina til at afst fra sdanne tilbjeligheder .
<P>
Vi har som bevis p tillid - og jeg mener , som berettiget bevis p tillid - til den nye jugoslaviske regering tilladt , at der igen patruljerer jugoslaviske tropper i Presovo-dalen for at holde UCK ' s ekstremister dr under kontrol , og som modydelse hertil har ogs NATO forstrket grnsekontrollerne .
Det er efter min mening et vigtigt punkt .
<P>
Men hvad skal vi gre , nr vi krver af de kommunale reprsentanter i Kosovo og af de lokale myndigheder , at de skal kmpe mod ekstremisterne ?
Jeg mener , at det i den forbindelse er vigtigt at sige , at vi skal styrke de moderate krfters legitimitet i Kosovo , og hr . Rugova - for blot at nvne et enkelt navn - styrker vi ved at gre det muligt at afholde valg i Kosovo .
Jeg mener , at det er et vigtigt politisk punkt .
Ellers kan UCK hvde , at de har strre indflydelse , end de rent faktisk har .
Hvis vi bevger os i den retning , mener jeg , det er en god udvikling .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg for det frste gerne takke det svenske formandskab for Rdets redegrelse .
Det er klart , at en civil strategi bliver en helt ny del af konfliktforebyggelsen og udenrigspolitikken .
Jeg vil endvidere gerne takke hr . Patten , der meget klart har redegjort for , hvor vigtigt det er , at vi kan skaffe human resources med et virkeligt indhold .
<P>
Jeg starter med et praktisk punkt .
Den Socialdemokratiske Gruppe har i sine ndringsforslag tilfjet et nyt punkt til sprgsmlet om den lille vbenhandel .
Dette sprgsml behandles p PrepCom , som finder sted fra den 19. marts til slutningen af denne mned i New York .
Det bliver et afgrende mde .
<P>
EU ' s medlemsstater er naturligvis meget involverede .
Vi ved , at der er en adfrdskodeks , men ogs , at vi ikke altid lige standhaftigt forsger at implementere reglerne .
Europas rolle p mdet i New York bliver meget vigtig .
Der mangler stadigvk en rkke vigtige punkter i handlingsplanen .
Dem har vi taget med i vores ndringsforslag , som vi hber bliver vedtaget i morgen i beslutningsforslaget , s Europa p det punkt sender et klart signal .
<P>
For ca . 100 r siden i starten af det forrige rhundrede krvede konflikterne lige s mange ofre blandt soldaterne som den dag i dag blandt borgerne .
Der er mere end 100 konflikter . De fleste er af civil karakter og har en etnisk og regional karakter .
Det faktum alene retfrdiggr helt vores konfliktforebyggelsesstrategi , men tvinger os endvidere til at indse , hvor kompleks strategien er .
Det er ikke lngere et sprgsml om diplomati i klassisk henseende .
En hel skala af midler er indblandet .
Det er en opgave p langt sigt , som ikke udelukkende kan gennemfres af en bestemt gruppe og ikke af andre , og det har ikke altid vret Europas strkeste punkt , hverken i fortiden eller nu .
Den Socialdemokratiske Gruppe mener , at vi i den forbindelse str over for en stor udfordring med at opn et resultat , hvormed Europa kan profilere sig p en ny mde .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Hr. formand , som det er blevet nvnt , finder denne vigtige debat sted , samtidig med at der finder yderligere kriser sted p grnsen mellem Kosovo og Makedonien .
Derfor m jeg frst og fremmest understrege det aktuelle behov for samarbejde mellem NATO og EU .
<P>
Den srlige udrykningsstyrke , den srlige udrykningsordning og det civile fredskorps skal supplere NATO .
Ja , det er rent faktisk understreget i artikel 8 i Rdets ( almindelige anliggender ) bemrkninger til det internationale samarbejde .
<P>
Som minister Lindh nvnte , udfrer soldater i dag fredsskabende fllesskabsaktiviteter .
Det er nu vanskeligt at se overgangen mellem freds- og krigsaktiviteter .
EU skal supplere NATO .
Jeg henstiller til , at Ministerrdet og Kommissionen kommer med bemrkninger til dette punkt .
<P>
Tackling af underliggende rsager er et andet problem .
Samfundet destabiliseres voldsomt af organiseret kriminalitet .
Kan Kommissionen og ministrene garantere , at de vil tackle dette p tvrs af grnser via Interpol og med mekanismer som Scotland Yards pdofilienhed ?
<P>
Kapacitetsopbygning er et andet meget vigtigt punkt .
Nr vi ser p Pristina , ser vi , at hospitalet er under stort pres .
Er det ikke ndvendigt , at den nye AIDCO-organisation , som Kommissionen har etableret , opbygger kapaciteten inden for de lgelige og uddannelsesrelaterede professioner ?
<P>
Lokale fagfolk opretholder det civile samfund , men under pres . Hvor fremragende ngo ' erne end mtte vre , er lokale fagfolk , navnlig inden for uddannelse og medicin , da bestemt meget vigtige .
Jeg henstiller til Kommissionen , at den sttter disse funktioner .
<P>
Og endelig er der naturligvis ansvarlighed .
Jeg mener helt bestemt , og det er jeg sikker p , at alle her ogs gr , at den bedste af alle konfliktforebyggelsesmekanismer er et fuldt ud fungerende Parlament .
Jeg henstiller til dem , der er til stede her , at srge for , at Europa-Parlamentet spiller sin fulde rolle , ikke kun i konfliktforebyggelse , men ogs med at sikre , at den srlige udrykningsstyrke har et endeligt ansvar over for Parlamentet her svel som over for de nationale parlamenter , Ministerrdet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , fru formand for Rdet , fredens omkostninger er betydeligt lavere end krigens omkostninger .
Det understreger , at den ikke-militre konfliktforebyggelse br have en central betydning i udenrigspolitikken .
Det har Kosovo-konflikten vret et eksempel p .
Omkostningerne efter krigen fr hver gang EU ' s budget til at vakle .
De overstiger mange gange det , 2000 OSCE-observatrer eller et stabilitetsprogram for Kosovo-regionen i begyndelsen af 90 ' erne ville have kostet .
<P>
Eksemplet Kosovo viser os ogs , at civil konfliktstyring skal indsttes tidligt .
Den krver tid , og den er ikke srlig opsigtsvkkende .
Konfliktforebyggelse krver i dag ikke kun politiske instrumenter , men ogs konomiske instrumenter , sociale foranstaltninger og kologiske foranstaltninger .
EU har dette potentiale .
EU kunne spille en betydelig rolle i forebyggelsen og lsningen af konflikter i verden .
EU har det strste indre marked , konomisk styrke og kan planlgge konomisk samarbejde .
EU besidder et stort spektrum af historiske og kulturelle erfaringer og rder over et diplomatisk korps p internationalt plan , men spiller ikke en frende rolle i forebyggelsen af konflikter i verden , fordi vi deler denne kapacitet op i 15 plus 1 med hver deres sm srinteresser , og det er det centrale problem .
Den europiske konfliktforebyggelse har behov for et europisk centrum , en Kommission og et ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe ser positivt p det initiativ , der har til forml at give EU en strre rolle i forbindelse med konfliktforebyggelse , og den afventer med spnding og interesse den meddelelse , som Kommissionen iflge hr . Patten vil forelgge i nste mned .
<P>
Erfaringen viser , at der er nogle vanskeligheder , som vi br tage i betragtning .
Selv om vi derfor samlet er enige i hr . Broks mundtlige foresprgsel og anerkender , at han har ptaget sig et kollektivt arbejde i Udvalget om Udenrigsanliggender , er der et konkret punkt , der bekymrer os , og som er netop det modsatte af det , fru Nicholson sagde .
Vi mener faktisk , at omtalen af NATO i bde betragtning D og punkt 8 er uheldig , fordi NATO har vret en af hovedrsagerne til problemer mange steder , som f.eks. i det tidligere Jugoslavien , i Kosovo og i Cypern , da det blev invaderet af Tyrkiet .
Derfor er vores sttte ikke ubetinget .
<P>
Denne mundtlige foresprgsel har ogs et vigtigt forml , nemlig at ppege de samlede sociale og konomiske forhold , der kan g forud for konflikter .
Vi skal vre vgne over for situationer , der kan opst i morgen eller i overmorgen .
Der er i jeblikket en meget eksplosiv situation i Vestsahara , som myndighederne ikke vil anerkende , og som burde give anledning til stor bekymring i EU .
Det samme kan siges om Israel og Palstina , hvor der nr som helst kan bryde en krise ud med alvorlige flger for os .
<P>
Vi nsker ikke at optrde som USA , som , nr der er et problem - f.eks. i Colombia - i stedet for at fremme en forhandlet lsning baseret p dialog sender flere soldater , flere fly , mere krigsmateriel og dermed forvrrer situationen .
Vi nsker , at Europa skal fremme stabilitet , fred og forhandlede lsninger p konflikter .
Derfor mener vi , at vi i forbindelse med den konflikt , der nu er ved at opst mellem Makedonien og Kosovo , frst og fremmest br bekymre os om den velvilje , hvormed amerikanerne i omrdet har modtaget UCK-styrkernes skridt , og dernst br vi anerkende og sttte Makedoniens bestrbelser p at opn en grnseaftale og fordmme terrorismen .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone">
Hr. formand , kre kolleger , de begivenheder , der har fundet sted i de sidste par timer , bekymrer os dybt .
<P>
Europa gr en stor fredsbevarende indsats i Sydsteuropa , og mange enkelte lande gr det samme ved hjlp af deres finansielle sttte og samarbejde .
<P>
Men freden har desvrre lange udsigter , og korruptionen er faktisk blevet vrre .
Hvis der afholdes valg , er de ofte blottet for gennemsigtighed , og udvandringen fra Kosovo , Montenegro og Albanien er blevet alt for massiv . Den har medfrt en drlig fordeling , nr det glder dem , der er blevet tilbage i omrdet .
<P>
EU burde sandsynligvis gre en strre indsats for at lette udvandrernes tilbagevenden til omrdet , s det bliver beboet af ivrige befolkninger , som virkelig nsker at starte forfra og indlede en proces , der skaber fred og ro i deres omrde .
<P>
Der er sledes ikke kun tale om et problem , der vedrrer den militre sikkerhed ved grnserne .
De etniske minoriteter bliver hele tiden mere krvende og voldelige over for indbyggerne og fredsstyrkerne . Dette viser de lokale regeringers stadig meget tydelige srbarhed - det glder navnlig den albanske regering , som ogs i hjere grad burde sikre oppositionens rettigheder - og de skrbelige forbindelser til EU og visse ikke-statslige organisationer .
<P>
Vi er af den opfattelse , at der skal findes en politisk lsning p Balkan-krisen . Denne lsning skal dog ledsages af en fuldstndig og gennemsigtig stadfstelse af rettighederne og af et reelt nske om en fysisk og psykisk genopbygning .
<P>
EU skal gre den strst mulige indsats for , at man nr mlstningerne om fred og stabilitet p Balkan . EU skal dog gre stadig tydeligere opmrksom p , at den reelle finansielle sttte kun kan vre betinget af , at disse mlstninger ns p kort tid og uden yderligere eftergivenhed fra vores side .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg deler slet ikke fru Lindhs synspunkter , nr hun taler om " erfaringen fra Balkan " .
Det , der sker i Makedonien i dag , viser , at vi intet har set eller hrt , intet har lrt . Eller snarere De har intet set eller hrt , intet lrt .
<P>
Det , der sker i Makedonien i dag , sker i Makedonien , og det tjener intet forml at sge alibier og sige , som mange gr , at krisen hidrrer fra Kosovo , at den skyldes de tidligere UCK-medlemmer , der er overfrt til Makedonien .
Krisen i Makedonien er en krise , som er opstet og har udviklet sig p grund af vores reelt manglende politik i forhold til Makedonien i de sidste 10 r .
<P>
Vores kolleger i Den Socialdemokratiske Gruppe vil erindre , at fru Pack og jeg gentagne gange har peget p vigtigheden af et tilsyneladende marginalt projekt , som de socialdemokratiske og kommunistiske kolleger betragtede med en vis nedladenhed , nemlig projektet om et universitet i Tetovo .
Projektet var af afgrende betydning for at fjerne en af de frustrationer , der prgede albanerne i Makedonien .
Vi mdte en nedladende holdning , som det ogs var tilfldet , da vi for 15 r siden i Europa-Parlamentet begrede det davrende Jugoslavien optaget i Det Europiske Fllesskab , idet vi s det som den eneste mulighed for at undg den sprngning , der blev en realitet nogle r senere .
<P>
Det er den albanske befolknings frustrationer , det drejer sig om , og disse frustrationer er langtfra af ny dato . Frst med hr .
Georgievskis regering blev der gjort et frste forsg p at imdeg disse .
Makedoniens frste otte r som uafhngig republik gav i virkeligheden blot ny nring til disse frustrationer under hr . Crvenkovskis socialdemokratiske regering , som i bogstaveligste forstand kbte nogle albanere ved at tilbyde dem mindre betydende poster i regeringen og tilbyde dem enkelte ambassadrposter .
<P>
Til gengld har hr .
Georgievskis regering utvivlsomt reddet Makedonien fra en gigantisk katastrofe ved at give hr . Xhaferis parti plads i sin regering .
Vores socialdemokratiske kolleger ans ganske vist hr .
Xhaferi for at vre ekstremist , men de m have mistet mlet , da de s , hvilken rolle hr . Xhaferi spillede i forbindelse med krisen i 1999 , hvor flere hundrede tusinde kosovoalbanere blev fordrevet fra Kosovo af Milosevics forbryderiske styre .
Makedonien var tt p en sprngning . Nr denne ikke indtraf , skyldtes det " ekstremisten " Xhaferi .
Og nr der fortsat ikke er sket nogen sprngning , skyldes det fortsat isr hr . Xhaferis indsats .
Det skyldes afgjort ikke vores indsats . Det skyldes ikke EU ' s indsats .
<P>
Kommissr Patten har nu taget sagen op .
Sprgsmlet om universitetet i Tetovo skulle vre lst .
Der er imidlertid grund til at ppege , at sagen er presserende , idet det drejer sig om 6.000 studerende , som skulle kunne overfres til dette nye officielle universitet .
I modsat fald vil de ikke have mulighed for at opn ligestilling af eksaminer . Sker det ikke inden rets udgang , vil der vre endnu 6.000 fortvivlede personer , som vil bidrage til yderligere at skrpe den krise , vi i s hj grad har bidraget til i de seneste r .
<P>
Det er situationen i Makedonien .
I dag er situationen endnu vrre , fordi den ikke blot er kendetegnet ved den albanske befolknings frustrationer , men ogs den makedonske modparts strke bekymring .
Hvor vi tidligere kunne tnke i gradvise lsninger , eksempelvis fromtalte universitet , og forestille os en langsomt fremadskridende demontering af den slavisk-makedonske nationalstat med henblik p at skabe en fderal stat , er der i dag behov for at stte tempoet op og foresl vores makedonske samtalepartnere nye og mere vidtgende lsningsmodeller for at tage hjde for svel albanernes frustrationer som den slavisk-makedonske befolknings alvorlige bekymring .
<P>
Hvad angr forebyggelsen af konflikter i denne sammenhng , m vi konstatere , at vi i 10 r har oplevet en helt uacceptabel optrden fra vores grske venners og kollegers side . Deres optrden er ikke fremadrettet .
De prver ikke at overbevise den grske befolkning om , at der er behov for med navnet Makedonien at give den makedonske befolkning en identitet - det vre sig den albanske eller den slavisk-makedonske befolkning . I stedet blokerer de p skamls vis , for at sige det pnt , for enhver proces , som omsider kunne sikre makedonerne en republik ved navn Makedonien - og ikke Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , fru rdsformand .
Det var mske p tide , man i Rdet forsgte at overbevise den grske reprsentant , sledes at problemet omsider kunne finde sin lsning og Makedonien sikres den fulde ret til dette navn .
<P>
Dette er situationen .
Det er efter min mening ptrngende ndvendigt , at der skrides til handling , at udviklingen fremmes . Det er ptrngende ndvendigt at give svel den makedonske som den albansktalende befolkning i Makedonien hbet tilbage .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg er helt enig med hr . Dupuis p en rkke punkter og p andre helt uenig .
Det er godt , at to punkter er p dagsordenen p dette mde , nemlig opbygningen af civil kapacitet til at styre konflikter og de konflikter , som spiller en rolle i Makedonien .
For hvad er det , vi allerede lnge har set dernede ?
At Makedonien er en skrbelig stat , som kun holdes sammen takket vre prsidenters og regeringslederes fornuft , isr de nuvrende , og en rkke politiske ledere , som sammen laver koalitioner og ikke opdeler staten Makedonien .
For 10 r siden fortalte de makedonske albanere os allerede , hvor de mente , at de var i flertal .
Hvis man tnker sdan , tnker man allerede p etnisk udrensning .
S langt m det bestemt ikke komme .
<P>
Derfor er det meget vigtigt , at vi isr ad civil vej gr noget ved dette , sdan som det i jeblikket foregr under ledelse af hr . Patten .
Jeg er ligeledes meget tilfreds med rdsformand Lindhs alvorlige indlg herom .
Og det gr vi ikke kun med de almindelige midler , men med alle midler , som skal anvendes koordineret . Hertil hrer isr de midler , som ogs appellerer til befolkningens flelser , som kan srge for , at borgernes mentalitet forandres .
Punkt 7 i beslutningsforslaget drejer sig om bedre information , f.eks. via radio og tv .
Det emne har tit vret p Parlamentets dagsorden , ogs under de bosniske krige , fordi radio og tv i hj grad pvirker folks holdninger , og hvordan de forholder sig til hinanden .
Det er meget vigtigt , at dette vben ogs sttes ind som en af de civile kanaler , ikke kun gennem de uafhngige medier dernede , men om ndvendigt ogs gennem Unionens uafhngige indsats , s man virkelig kan pvirke befolkningen og gre op med den frygtelige etniske holdning , som forpester hele Balkan .
<P>
Hr. formand , jeg er meget glad for , at der klart er redegjort for , hvad der allerede gres .
Det er vigtigt , at det offentliggres .
Kommissionens handlinger i Presovo-dalen er meget vigtige , og jeg hber , at hr . Patten ogs ved , hvad der skal gres i de andre grnseomrder .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , fru formand for Rdet , hr. kommissr , de sprgsml , der rejses af hr . Brok p vegne af Udvalget om Udenrigsanliggender , kommer som kaldet tre mneder efter vedtagelsen af betnkningen om en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik , som jeg havde fornjelsen af at fremlgge for Europa-Parlamentet .
<P>
Det er vigtigt at vide , hvad det svenske formandskab og Kommissionen har foretaget sig siden da , eftersom der blev afgivet lfter i srdeleshed vedrrende de civile aspekter i forbindelse med krisestyring .
Idet jeg takker rdsformanden og kommissren for de oplysninger , vi allerede nu har modtaget , m jeg erkende , at jeg personlig fler en vis bekymring .
Efter at have arbejdet sammen med eller inden for organisationer som OSCE eller Europardet , som begge tager sigte p konfliktforebyggelse og civil krisestyring , ved jeg af erfaring , med hvilken spagfrdighed medlemslandene sttter disses indsats .
Jeg tnker ikke blot p de manglende finansielle ressourcer .
EU rder i denne sammenhng lykkeligvis over betydelige ressourcer .
Men det er selvsagt afgrende , at de anvendes p sammenhngende og koordineret vis .
<P>
Jeg tnker frst og fremmest p den manglende politiske sttte .
Hvad kan en international organisation udrette ?
Hvad kan EU udrette , hvis medlemsstaternes analyser ikke stemmer overens , hvis de forflger forskellige ml eller slet ikke har noget ml , og hvis medlemsstaterne tver med at trffe afgrelser ?
Krigen p Balkan rummer eksempler p alle disse mangler - og undertiden tragiske eksempler .
<P>
Fru rdsformand , hr. kommissr , jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet gerne s , at Rdets medlemmer klart viste vilje til at yde den politiske sttte , som er en forudstning , hvis konfliktforebyggelsen ikke skal udvandes og blot antage form af spredte aktioner beroende p velvilje .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , indtil nu har konfliktforebyggelse ikke vret en rigtig prioritering .
I forbindelse med militr indgriben stilles der allerede mandskaber og midler i udsigt , men vi er benbart endnu ikke s vidt med hensyn til forebyggelse .
Vi ser frem til april .
Hovedsprgsmlet er fortsat , som fru Lalumire sagde , om Unionen vil vre tilstrkkelig beslutsom , nr det drejer sig om forebyggelse .
I det tidligere Jugoslavien har vi i lang tid ikke kunnet forebygge konflikterne .
Men af og til har konfliktforebyggelsen ogs vret katastrofal .
Jeg henviser til de mange afrikanske eksempler , isr Rwanda .
De mandater , som forebyggelse udarbejdes p grundlag af , skal vre tilstrkkelige til at vre foran konflikten .
De skal vre proaktive og tillade krisestyring .
<P>
Hr. kommissr , De taler om hele det korps , som vi skal oprette .
Men vores udgangspunkt skal for det frste bygge p en korrekt forstelse af de dybere baggrunde og rsager til konflikterne .
De skyldes ofte underudvikling og forsmmelse eller undertrykkelse af visse regioner , religioner , kulturer og etniske mindretal .
Det er en frugtbar basis for ulovlig vbenhandel og banditter .
Lad os derfor ikke glemme integreret udviklingssamarbejde som et middel til at gre noget ved de dybere rsager til konflikterne .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , inden for afvrgelse og styring af kriser kan hverken de fleste af medlemsstaternes ledelse eller selve EU fremvise nogle gode papirer , og de kan heller ikke give ret mange garantier for fremtiden .
Den tragiske situation , som Balkan befinder sig i , viser det tydeligt , skulle jeg mene .
Vi siger , at vi vil forbedre alle disse ting . Gid det var s vel .
<P>
I dag er forholdene meget konkrete .
Vi har ikke brug for generaliseringer , fornrmelser eller hentydninger .
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er i fare p grund af en rkke krfter , statslige eller politiske , som ikke vil anerkende den endelige udformning af landets grnser .
S simpelt er det .
Deraf stammer alle de andre ting , og derfor ss der tvivl om selve landets eksistens .
<P>
Hvis De alts gerne vil afvrge kriser og styre den allerede eksisterende krise , s sig tydeligt , at FN ' s resolution 1244 har fuldstndig gyldighed .
Krv , at KFOR-styrkerne gr deres arbejde i hele Kosovo , at de kontrollerer grnserne , skrider til arrestationer og stiller personer for retten i samarbejde med reprsentanterne for FN .
Fortl endnu tydeligere , at den grnseaftale mellem Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , som blev underskrevet den 24. februar , er gldende , at den er juridisk bindende , og at alle nabolandene skal respektere den til punkt og prikke , og at den er kriteriet for vores forhold til dem og for den konomiske hjlp , som De med s stor stolthed fortalte os , at De yder , selv om den p ingen mde er tilstrkkelig .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , i den korte tid , jeg har til rdighed , vil jeg ikke komme ind p nogle af de punkter , der allerede er blevet rejst .
Konfliktlsning og -forebyggelse krver imidlertid investering .
Og det er ikke kun investering i henseende til teorier og historiestudier og -viden , men ogs finansielle investeringer for at forsge at sikre , at rsagerne til konflikt anerkendes .
Nogle af rsagerne med hensyn til etnisk og religis oprindelse m.v. er allerede blevet nvnt .
Men der er ogs konomiske rsager .
Det omrde , som EU har vret involveret i i de senere r , hvor den har haft strst succes med konfliktforebyggelse , var i byen Mostar .
Selv om det ikke lykkedes i sidste ende , var den form for investering , vi startede ud med at lgge i Mostar , meget succesfuld .
<P>
Nr vi nu ser fremad mod en rkke konflikter og regional usikkerhed , m vi sikre os , at vi har kapaciteten til at imdeg dem .
Irland ville vre stolt af at tage del i en srlig udrykningsstyrke med en humanitr og fredsskabende rolle , men den og NATO m ikke vre det eneste , der gres .
Konfliktlsning og forebyggelse krver dialog , og modstanderne m bringes sammen .
Man m skabe fred med sin fjende , ikke med sin ven .
Der er et ordsprog , der siger , at man m smede , mens jernet er varmt .
Alt for ofte gr vi glip af lejligheden til at gribe ind og forebygge en konflikt .
<P>
Mit sidste punkt er , at vi i vores drftelser m vre opmrksomme p konflikters virkninger p brn og unge .
Iflge UNICEF-rapporter er over 2 millioner brn blevet drbt i konflikter i de sidste 10 r .
Der er 300.000 brnesoldater i hele verden og millioner og atter millioner af forldrelse .
Der m gres mere for at beskytte brn .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , min strste bekymring er , at EU-aktioners fokus p krisestyring alt for ofte - jeg kunne sige konstant - er af militr karakter frem for en langfristet konfliktforebyggelse , som mine kolleger har talt om .
<P>
Det glder mig , at rdsformanden og kommissr Patten forstr behovet for at ivrkstte foranstaltninger , der kan forudse voldelige konflikter og fremme noget , jeg vil kalde en kultur af forebyggelse .
Indsttelse af tropper er som bekendt dyrt og tilbjelig til at sl fejl .
Vi br naturligvis vre i stand til at reagere hurtigt , men EU m forbedre sin evne til at gre brug af alle de konomiske og politiske midler , der er til rdighed , og bruge dem mere effektivt til at tackle de underliggende rsager til spndinger , som kommissren nvnte tidligere .
<P>
24 af verdens 40 fattigste lande er enten indblandet i en eller anden form for vbnet konflikt eller er for nylig kommet ud af n .
I Afrika lever 20 % af befolkningen i lande , der er berrt af vbnet konflikt .
Jeg m derfor sprge kommissren , hvorfor det er , at Kommissionens politiske planlgnings- og varslingsenheder , som der er hjemmel for i Amsterdam-traktaten , har et personale p 20 , hvoraf de 11 er beskftigede med at arbejde p Balkan , hvorimod kun n beskftiger sig med verdens mest konfliktramte region , Afrika .
Det ville glde mig meget , hvis kommissren kunne se nrmere p dette .
Er der planer om en mere afbalanceret tilgang til varslingsenheden ?
<P>
Kan Rdet og Kommissionen for det andet ikke sttte mig i , at vi har et meget stort behov for at udvikle flles strategier for Vestafrika , Afrikas Horn , De Store Sers Omrde og det sydlige Afrika ?
<P>
Og endelig , kan Kommissionen sttte mig i , at landestrategipapirer , som bliver udarbejdet i henhold til Cotonou-aftalen , helt bestemt m indeholde en konsekvensundersgelse af konfliktpolitikker , sledes at vi kan vre sikre p , at vi ved , hvad der kan ske i de 77 lande , som er del af Cotonou-aftalen ?
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , inden for fredsbevgelsen hersker der stor bekymring for , at den enormt hurtige opbygning af en militr kapacitet skal hindre satsningen p langsigtede , konfliktforebyggende foranstaltninger , et argument , som bl.a. blev fremfrt af omkring 40 fredsorganisationer over for det svenske og belgiske formandskab sidste r .
<P>
Et eksempel er den bermte civile fredsstyrke , som Parlamentet har udtrykt nske om nogle gange , og som nvnes i punkt fem i det foreliggende beslutningsforslag .
Jeg har lnge plaget det svenske formandskab om at f sagen taget op , da jeg betragter den som noget , der burde vre et vigtigt profileringssprgsml for Sverige - som jo gerne vil vre et fredens land .
<P>
I ret lang tid fik jeg negative svar .
Nu fik jeg pludselig et brev fra formanden for Rdet , inden hun tog til Murmansk .
Her skriver hun : " Jeg lover dig hermed skriftligt , at vi vil tage fredsstyrken op , nr vi har fet strukturerne p plads " .
<P>
Det er mske lidt usdvanligt , at formanden for Rdet meddeler Parlamentet noget p den mde .
Jeg m alligevel acceptere det , og jeg gr derfor ud fra , at der kommer til at ske noget med hensyn til den civile fredsstyrke .
Hvis ikke , stoler jeg p , at kollegerne i Parlamentet gr i gang med sagen for alvor .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , idet jeg anklager hykleriet hos alle de personer her i Parlamentet , som tidligere har holdt lovtaler over forbryderne i UCK , idet de kaldte dem for frihedskmpere og ydede dem enhver tnkelig politisk bistand , og idet jeg henviser til kynismen hos alle dem , der hilste NATO ' s forbryderiske bombardementer af Jugoslavien velkommen og i nste rkke afsendelsen af besttelsestropper til Kosovo som humanitr og fredsskabende hjlp , vil jeg gerne erindre om , at man hster , som man sr .
<P>
Jeg vil derfor gerne sprge Rdet og Kommissionen om , hvad de har tnkt sig at gre allerede i dag for at fjerne KFOR-styrkerne fra omrdet , nr man tnker p deres katastrofale rolle i dets destabilisering .
Vil De ophre med at sttte Kosovos lsrivelse fra Serbien ?
Hvad vil De gre med hensyn til implementeringen af Sikkerhedsrdets afgrelse nr . 1244 , som forsger at afvbne UCK og lade den jugoslaviske hr overvge grnserne mellem Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , s den nyligt indgede aftale mellem de to lande om deres grnser kan trde i kraft ?
Ved hr . Patten mon , hvorfor regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien blev ndt til at lukke BBC ' s kontor i Skopje ?
Og hvorledes vil han tackle den skaldte nationale befrielseshrs katastrofale forslag , den , som for nylig udfrte forbrydelser i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien for at f den med i en konfderation ?
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. viceminister , hr. kommissr , rede medlemmer , mine damer og herrer , den bedste mde at vurdere behovene og kursen for krisestyring p er naturligvis at flge udviklingen i en allerede eksisterende krise .
I begyndelsen af mneden kunne man observere vbnede sammenstd p Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens territorium , og deres forbindelse med styrker , som opererer uden for landet , er tydelig .
<P>
I Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien ser vi det fnomen , som vi kender fra s mange andre tilflde , Albanien , Kosovo , Cypern og i hj grad Tyrkiet , hvor der bor blandede befolkninger , etnisk blandede med forskellige sprog og religioner , og hvor de blandede befolkninger er naboer til massive , etnisk homogene statscentre eller omrder , som udgr flertallet i de respektive befolkninger .
<P>
Sdanne situationer har tidligere frt til en meget kendt , afprvet og tragisk proces og set ud fra vores tidsalder og ud fra , hvad vi forsger at opn i EU , er det en uacceptabel proces .
Processen begynder med blodige terrorhandlinger over for en af de to nationaliteter , idet man forsger at vise , at det er umuligt , at de kan bo sammen under det samme statslige tag .
Derefter flger kravet om en geografisk opdeling af samfundene p det flles statsomrde , oprettelsen af selvstyrende mindretalssamfund , hvorefter der flger sammenstd mellem samfundene , opdeling i adskilte stater og endelig lsrivelse i en enkelt statsidentitet .
Der er tale om et scenarium , som vi har set udfolde sig mange gange i vores omrde , og det er kendt , at det flges af blodsudgydelser , udrensninger og interne styrkers indgreb , hvad enten de har gode eller drlige hensigter .
Der er tale om en proces , som er katastrofal for befolkningerne og farlig og dyr for det internationale samfund .
<P>
Hr. formand , styring af sdanne kriser bestr frst og fremmest i politiske og diplomatiske indgreb for at f det flsomme mindretal socialt optaget i samfundet .
Der er taget sdanne skridt i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Eksemplet med universitetet i Tetovo er karakteristisk , men de ting , som hr .
Dupuis sagde om Grkenland , er under alle omstndigheder uretfrdige , for Grkenland er i jeblikket hovedsttten , om De vil , for denne stat , og det vil vi vedblive at vre .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , for at forebygge konflikter m man kende rsagen til disse , hvad enten der er tale om konomiske interesser eller social opstand , uligheder , diktatur , undertrykkelse eller kamp for at overtage magten eller sikre sig adgang til naturrigdomme .
Optrapningen af konflikterne i kontinentets sydlige lande hmmer imidlertid disses udviklingsmuligheder . Der er tale om en ond cirkel .
Konfliktforebyggelse kan sledes ikke ses lsrevet fra en politik , som sikrer en bredygtig udvikling , som tager sigte p en bedre fordeling af goderne og indfrelse af reelt demokrati p verdensplan .
<P>
Jeg hrer og sttter de krfter , ogs i Europa-Parlamentet , der slr til lyd for dialog , for inddragelse af det civile samfund , adgang til undervisning og sundhed for alle , rationel anvendelse af ressourcerne og regionalt samarbejde .
Det er vigtigt at tage fat p de strukturelle omkostninger i tilknytning til de omhandlede konflikter , og tage disse i oplbet .
<P>
Men hvilken vrdi har disse erklringer og de tilhrende beskedne og faldende budgetbevillinger , nr der er europiske stater , som slger vben til de krigsfrende lande , eller som sttter olieindustrien eller minedriften , uagtet at der med disse aktiviteter drives rovdrift p de pgldende landes rigdomme p bekostning af menneskerettigheder og liv .
<P>
Konfliktforebyggelse er og bliver et fantasifoster , s lnge hensynet til udviklingen ikke vejer tungere end de konomiske interesser , og s lnge de europiske stater udnytter konflikter i andre lande til egen berigelse .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg synes , at svel Kommissionen som Rdet skal have topkarakter .
Topkarakter for deres hensigter , ider og det net af foranstaltninger , de har fremsat for at forebygge og styre kriser .
Men med hensyn til de praktiske frdigheder er deres resultater , som vi har set det p Balkan , en tragedie , en sand tragedie .
Man fr lyst til at grde , og ikke kun over det , som sker i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , for vi har nemlig ogs problemerne med Bosnien og det kroatiske synspunkt i sprgsmlet om Hercegovina og suverniteten , som viser , at sagen er ude i det bl , og at de bedste intensioner frer til et helvede , hvis de ikke er i overensstemmelse med stabile og retfrdige politikker . Her ligger der et stort problem , her er det , som jeg gerne vil sige til hr .
Patten . Hr. kommissr , det er , skal vi kalde det , fysiologisk , at der findes et parlamentsmedlem , der permanent og dogmatisk sttter UCK ' s synspunkter .
Men at klappe af hans synspunkter , nr han taler om en ndring af Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens forfatning og en omdannelse til en forbundsstat , er yderst farligt , synes jeg , isr under de nuvrende forhold .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , krnkelse af menneskerettighederne og diskrimination af mindretal er i dag de vsentligste rsager til konflikter og krige i og mellem stater . Mange ser derfor en kompromisls gennemfrelse af selvbestemmelsesretten som det eneste middel mod diskrimination og undertrykkelse af mindretal .
De overser imidlertid ofte , at de derved tit kun skaber nye mindretal , som derefter er underlagt de samme diskriminerende mekanismer og igen forsger at blive selvstndige for at befri sig for dette g .
<P>
Isr p Balkan med den vidt forgrenede blanding af befolkningsgrupper med forskellig etnisk , religis og sproglig oprindelse er en klar etnisk adskillelse slet ikke mulig og efter min mening heller ikke nskelig .
Undgelse og forebyggelse af kriser p Balkan bestr i dag isr i ikke at foretage ensidige skridt for ikke at forstyrre den usikre magtbalance .
Navnlig er naturligvis enhver form for attentater og terroristiske aktiviteter uegnet til at etablere en ny orden , men skaber derimod ny uorden .
<P>
Derfor glder det om , at vi isr sttter de stater - her skal frst og fremmest nvnes Makedonien - som gr alt for at integrere mindretallene i samfundslivet , og det glder ogs for det nuvrende Jugoslavien og Serbien .
Derfor mener jeg , at EU ' s kriseforebyggelse i dag skal best i at sende tydelige signaler til alle de ekstremistiske etniske albanske grupper , som ikke nsker fred , og til de f , men dog eksisterende ekstremistiske organisationer eller personer inden for HDZ i den kroatiske del af Bosnien-Hercegovina , som ensidigt vil undergrave Dayton-kompromiset , s problematisk dette end er .
Jeg mener ogs , at der skal sendes tydelige signaler til Montenegro , s der her ikke tages ensidige skridt , som kortsigtet fejres som en sejr for selvstndigheden , men er en trussel mod freden og stabiliteten i denne region .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , s snart vores debatter bliver konkrete , taler vi kun om krisestyring .
Kriseforebyggelse er ganske vist det bestandige omkvd i al politisk tale , idet det som bekendt er bedre at forebygge end at helbrede .
Omkvdet lyder , nr talen er om fred , krig og sikkerhed . Men vi formr ikke at omstte det i praksis .
Det er ledemotivet for vores diplomater , for vores generaler og for vores politikere , men det klinger hult .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil hvde , at begrebet kriseforebyggelse er indholdslst , s lnge man ikke etablerer de vrktjer og instrumenter , der krves for at kunne virkeliggre forebyggelsen .
Kriseforebyggelse forudstter frst og fremmest fremtidsorientering . Og forebyggelsen lykkes ikke , medmindre man rder over en specifik strategisk overvgning , som beror p konkrete geopolitiske og sociologiske observationsinstrumenter , som kan sikre permanent overvgning af etniske , sproglige og religise spndinger .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , Europa-Parlamentet har arbejdet meget med dette sprgsml og har vedtaget to beslutningsforslag , som jeg har fremsat desangende .
Det frste , som blev vedtaget i 1996 , indeholdt en anmodning til Kommissionen om i eget regi at etablere et kriseforebyggelsesnetvrk ( Crisis prevention network ( CPN ) ) , som skulle varetage den strategiske overvgning , sledes at der fremkom flleseuropiske analyser , diagnoser og forslag .
Kommissionen etablerede netvrket i 1998 og viderefrte det i 2000 .
<P>
Jeg vil gerne stille kommissren flgende sprgsml : Er Kommissionen tilfreds med det arbejde , der er udfrt ?
Hvilken lre drager man heraf ?
P hvilken mde har Kommissionen kunnet anvende disse rapporter ?
Og henvendt til Rdet vil jeg gerne sprge : Er Rdet bekendt hermed ?
Har Rdet , trods Kommissionens snvre bureaukratiske rammer , fet kendskab til dette arbejde ?
Har Rdet anvendt denne viden ?
<P>
Det andet beslutningsforslag omhandlede Afrika og indgik i to betnkninger fra henholdsvis 1997 og 1998 udarbejdet af henholdsvis hr .
Martens og mig . Hr. kommissr , beslutningsforslaget opfordrede Kommissionen til i forbindelse med forhandlingerne om det , der blev til Cotonou-partnerskabsaftalen , at foresl AVS-staterne , at EU yder finansiel sttte og ekspertbistand til oprettelsen af fire regionale centre i Afrika med henblik p overvgning af etniske , sproglige eller religise spndinger .
<P>
Etablerer vi ikke sdanne fremtidsorienterede redskaber , bliver der , som nvnt af fru Lindh for et jeblik siden ( ja , hun nvnte ikke redskaberne ) , tale om krisestyring , mens man ikke ser de kriser , som er under udvikling .
Kommissionen har ikke reageret p denne opfordring .
Rdet heller ikke .
Tanken og behovet bestr imidlertid .
Har Kommissionen til hensigt at tage emnet op igen ?
Har Rdet helt opgivet denne tanke ?
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , rede medlemmer , det virker , som om vi under den flles forhandling om en politik til at forebygge og styre kriser og om problemerne i Sydjugoslavien forsger at afprve den bde i teori og i praksis .
Nr befolkninger bliver omdannet til forsgsdyr ud fra opfattelsen , at " gulerod og pisk er bedre end politik " , er der noget galt .
Lad os i det mindste nu starte forfra og kun se p forebyggelse af kriser .
<P>
Det varer lang tid endnu , inden de , som har udfrt de indtil videre tragiske fejltagelser i Sydsteuropa , fr analyseret , afkodet og forstet det balkanske , sociopolitiske DNA .
I dag , hvor EU ptager sig vigtige initiativer , og de generelle forhold i omrdet m anses for at vre blevet bedre , kan man ikke tillade nogen ny tilspidsning eller nogen ny vbnet konfrontation .
Fred , samarbejde , retsstat og grnsernes ukrnkelighed br vre rammen for vores politik , ligesom ogs fortsatte forsg p at forbedre de demokratiske institutioner og velstanden i disse hrdtprvede omrder br vre det .
<P>
EU br hjlpe og sttte de sunde krfter i omrdet og holde afstand til den underverden og organiserede kriminalitet , der forsger at blive politiske institutioner .
Man har endnu ikke hverken for omrdet eller for hele Europas vedkommende vurderet de enorme omkostninger ved de fejlslagne operationer , som endelig ser ud til at slutte .
<P>
Det er frst og fremmest ndvendigt med fred og stabilitet i omrdet for at opn en politisk lsning af den langvarige krise , og det vil krve lang tid og meget arbejde , inden der kan etableres stabile og levedygtige forfatningsinstitutioner .
Med hensyn til EU , se en strlende rens mark .
Lad nu endelig Unionen dukke op med sejrkrans , med Athenes visdoms- og fredskrans og ikke med den gamle krigsgud Ares ' krigssvrd og skjold .
<P>
Til medlemmet hr . Dupuis vil jeg blot sige , at det ville have vret bedre , dersom han havde forhrt sig hos Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering , inden han udtalte sig om forholdet mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Grkenland .
S ville han nemlig have konstateret , at Grkenland er det af alle de europiske lande , der har det bedste forhold til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Det er en realitet , og det bidrager frem for alt til stabiliteten i omrdet .
<SPEAKER ID=148 NAME="Danielsson">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg skal forsge at svare meget kort p nogle af de konkrete sprgsml , der er blevet stillet til Rdet .
<P>
Fru Nicholson of Winterbourne kom ind p sprgsmlet om organiseret kriminalitet som en vsentlig rsag til konflikter og spurgte , om Rdet har forsgt at tage problemet med organiseret kriminalitet op i det konfliktforebyggende arbejde .
<P>
Et af hovedpunkterne , nr prsident Putin og udenrigsminister Ivanov fra Rusland kommer til Stockholm i nste uge for at mdes med stats- og regeringscheferne samt udenrigsministrene i forbindelse med Det Europiske Rds mde , bliver netop genoptagelsen af diskussionen om , hvordan vi sammen med den russiske regering fortsat kan bekmpe den organiserede kriminalitet , som desvrre optrder mange steder i Rusland , og som er rsagen til mange af de konflikter , vi ser i Ruslands grnseomrder .
Jeg kan derfor love fru Nicholson of Winterbourne , at vi fra Rdets side aktivt forsger at modarbejde organiseret kriminalitet .
<P>
Fru Lalumire rejste et sprgsml , som er meget centralt i alt konfliktforebyggende arbejde , nemlig hvordan vi fra Unionens side kan skabe et strre helhedssyn i udenrigspolitiske sprgsml .
Et sdant helhedssyn er jo ndvendigt , hvis vi skal kunne vre effektive i vores konfliktforebyggende arbejde .
<P>
Det er Rdets hb , at navnlig de flles strategier , vi har udarbejdet for en rkke konfliktomrder , kan bidrage til udviklingen af et sdant helhedssyn .
De flles strategier har ikke altid fungeret sdan , som Rdet og andre har nsket .
P sit mde i januar vedtog Rdet ( almindelige anliggender ) konklusioner p grundlag af en rapport fra den hjtstende reprsentant Javier Solana , hvori man ptager sig at forsge at finpudse dette instrument , forbedre det og gre det mere konkret .
Jeg hber , at det bliver et effektivt middel til at opn det , som fru Lalumire nsker , et nske , som jeg fuldt ud deler .
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs knytte an til fru Kinnocks sprgsml om , hvorvidt der br udvikles flere flles strategier for andre omrder , hvoraf de fleste blev nvnt .
Den generelle opfattelse i Rdet er nok , at vi frst m srge for , at instrumentet med flles strategier bliver mere effektivt , inden vi tager nste skridt og begynder at undersge , om det kan udvides til andre konfliktomrder .
Vi noterer sledes forslagene og tager dem uden tvivl med i de videre overvejelser .
<P>
Hr . Rocard stillede afslutningsvis en rkke relevante sprgsml og bad om konkrete reaktioner p erfaringerne med Kommissionens styrkede stilling med hensyn til konfliktforebyggende arbejde .
Jeg overlader det gerne til kommissr Patten at komme med et mere detaljeret svar .
<P>
Jeg vil dog ppege , at en af de vigtigste grunde til , at formandskabet har prioriteret udarbejdelsen af et program for konfliktforebyggende foranstaltninger , er netop , at vi mener , at der inden for Unionen er behov for at samle ressourcerne , s vi kan blive mere effektive p det konfliktforebyggende omrde .
<P>
I dette arbejde m vi gennemg de beslutninger , der allerede er truffet , og de initiativer , der findes p forskellige omrder med hensyn til organisationsstrukturen .
Forhbentlig kan vi udforme et samlet , slagkraftigt program , som gr Unionen endnu bedre egnet til at forebygge de konflikter , der findes rundt om i verden .
<SPEAKER ID=149 NAME="Patten">
Jeg vil gerne besvare fire sprgsml , der er blevet stillet i lbet af forhandlingen .
Jeg ser , at to af dem , der har stillet mig direkte sprgsml , desvrre ikke har vret i stand til at blive for at hre svaret , men jeg er sikker p , at det ikke betyder , at de ikke mener , at sprgsmlene var vigtige .
Under alle omstndigheder har jeg fundet sprgsmlene vigtige , s jeg vil besvare dem , og mske vil de vre i stand til at lse svarene i det officielle referat .
<P>
Det frste sprgsml handlede om Tetovo Universitet , og jeg vil gerne gre det klart for det rede medlem , som rejste det sprgsml in absentia , at jeg finder universitetet yderst vigtigt .
Jeg er glad for , at regeringen i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er engageret i etableringen af dette universitet .
Jeg er sikker p , at Parlamentet vil blive glad , men ikke overrasket over , at Kommissionen har i sinde at yde 5 millioner euro i sttte til det universitet , som har en yderst vigtigt rolle at spille med at sikre udviklingen af et succesfuldt multietnisk samfund .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om ekstremisme , er jeg enig med det rede medlem , som sagde , at vi ikke br sttte albansk ekstremisme .
Vi br alle fordmme den kraftigt .
I den sammenhng mener jeg ikke selv , at det er bare tilnrmelsesvis nyttigt , ja , det er lige det modsatte , at tale om forfatningsndringer i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Vi ved udmrket godt , at der er en regering i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , som har udfrt et ekstraordinrt stykke arbejde , et meget tappert stykke arbejde og et meget engageret stykke arbejde med at bevge sig ud ad vejen til konomisk og politisk reform .
Jeg vil rose de bestrbelser , som regeringen har gjort indtil nu .
Det er grunden til , at vi er blevet enige om at pbegynde forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med den regering , og det er grunden til , at vi afsluttede disse forhandlinger om en aftale , inden vi gjorde det med nogen andre .
Vi br fortsat sttte Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedoniens regering i alle dens bestrbelser p at opbygge et succesfuldt pluralistisk og bent samfund i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
De har gjort et fremragende stykke arbejde indtil nu , og vi vil fortsat sttte dem mod de ekstremistiske trusler , som de har at sls med .
<P>
To andre sprgsml og frst og fremmest sprgsmlet om landestrategipapirer og betydningen af at medtage ider om konfliktforebyggelse i landestrategipapirerne .
Jeg troede , og havde helt bestemt i sinde at gre dette klart i mine tidligere bemrkninger , at det var et sprgsml , som vi havde i sinde at tage os af i vores meddelelse i april om konfliktforebyggelse .
Jeg kan forsikre det rede medlem om , at vi vil gre det .
Det er yderst vigtigt .
Det udgr den type udvikling i udarbejdelsen af landestrategipapirer , som vi har set med andre donorer og udviklingspartnere , s jeg hber , at vi fortstter med det .
<P>
Det rede medlem foreslog , mske p grund af vores tidligere oplevelser , en smule ambitist , at vi burde kaste os ud i fire nye flles strategier .
Jeg mener , at vi har noget at lre om flles strategier , som bde den hjtstende reprsentant og kommissren her har gjort det klart vidt og bredt .
Men det rede medlem har helt ret , nr hun siger , at vi m se at f mere sammenhng i vores politikker i Afrika .
Vi m tage hjde for , at der er et ukristeligt og usundt forhold mellem udviklingsproblemer i Afrika og konflikt .
<P>
Jeg vil slutte af med at besvare det sprgsml , som er blevet rejst af hr . Rocard , som p mange mder er gudfader for konfliktforebyggelsesnetvrket .
Det har vret og er stadig et meget vrdifuldt bidrag til vores politiske vben , selv om jeg mener , at vi m gre noget mere brug af det .
Det hber jeg , at vi kan i fremtiden .
Vi havde et yderst godt mde om CPN i sidste uge med en gruppe parlamentsmedlemmer .
To af hans kolleger fra Den Socialdemokratiske Gruppe var i stand til at deltage i det mde , hvor der fandt en god udveksling sted mellem mine embedsmnd og en gruppe parlamentsmedlemmer .
Vi har et fremragende forhold til Parlamentets rdgivende gruppe om konfliktforebyggelse og vil da helt bestemt tage hensyn til deres rd og til gudfaderens oplyste rd og visdom - dette siges i en helt igennem velmenende nd - i vores fremtidige udvikling af netvrket og vores politikker p dette omrde .
Jeg hber , at vi kan vende tilbage til dette emne i april , nr Kommissionen fremlgger sin meddelelse om konfliktforebyggelse i dens helhed .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget otte beslutningsforslag i henhold til artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag ved middagstid .
<CHAPTER ID=6>
Reguleringen af de europiske vrdipapirmarkeder
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlige foresprgsler til Kommissionen ( B5-0016 / 2001 ) og ( B5-0082 / 2001 ) af fru Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Vismandsudvalgets endelige rapport om reguleringen af de europiske vrdipapirmarkeder .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , Udvalget om konomi og Valutasprgsml bifalder rapporten fra Vismandsudvalget og har understreget dette i en enstemmigt vedtaget beslutning .
Det er nemlig i EU ' s interesse , i de tre institutioners interesse at overvinde opsplittelsen af det europiske kapitalmarked og at finde lsninger , som tilgodeser industriens , investorernes og forbrugernes interesser , og som i globaliseringens navn bidrager til at stabilisere kapitalmarkedet .
<P>
Det er efter vores mening derfor vigtigt at undersge , hvordan lovgivningen p dette omrde kan fremskyndes og udformes mere effektivt .
Det skal alle tre institutioner deltage i .
Rapporten fra Vismandsudvalget gr det ikke klart , hvordan forholdet mellem aktrerne og institutionerne skal udformes p de forskellige niveauer , og opfordrer derfor til en dialog mellem de europiske institutioner . Dette er grunden til sprgsmlene til Kommissionen og Rdet , fordi Europa-Parlamentet ikke kan se , hvordan man med et sdant forslag kan sikre den institutionelle ligevgt i EU .
P denne baggrund har vi udarbejdet forslag , og vi venter p svar fra Rdet og Kommissionen .
<P>
I modstning til de fleste medlemsstater eller til USA giver traktaten ikke mulighed for sekundr lovgivning , ikke mindst fordi der p Fllesskabsplan ikke findes et udvende organ , som kan gives denne befjelse .
Desuden har Europa-Parlamentet i modstning til de nationale parlamenter ingen initiativret .
Derfor skal den komitologiprocedure , som Rdet forslr , og som ogs foresls i rapporten , helt sikkert udvides for at skabe ligevgt mellem institutionerne , hvis en hurtig procedure skulle komme p tale .
Hvis en rammelovgivning kan skabe klare forhold mellem politiske og tekniske anliggender , betyder det , at der hurtigst muligt skal skabes bemyndigelse til implementering p det tekniske omrde og til tilpasningen til den teknologiske udvikling . Og dette skal yderligere understreges ved , at Europa-Parlamentet tildeles en klar tilbagekaldelsesret , hvis bemyndigelsen ikke overholdes , eller hvis kravet om gennemsigtighed , f.eks. i forbindelse med hringer , ikke respekteres .
Endelig har jo ogs Lamfalussy-rapporten njagtigt som Europa-Parlamentet lagt stor vgt p en yderst gennemsigtig procedure netop p dette omrde af lovgivningen .
<P>
Jeg vil mene - hvis Rdet og Kommissionen er positivt indstillet - at denne tilbagekaldelsesret kan optages i komitologibeslutningen fra 1999 ved en enkel ndring , nemlig for det tilflde , at Europa-Parlamentet synes , at Vrdipapirudvalget har overskredet sine befjelser , og at der alts m ske en efterflgende forbedring enten ved , at Kommissionen stiller et nyt forslag eller anvender den normale procedure med flles beslutningstagning p dette omrde .
<P>
I Europa-Parlamentet krver vi i denne sag helt klart en interinstitutionel aftale , som gr det klart , at grundprincipperne og den klare afgrnsning mellem politiske og tekniske gennemfrelser er reguleret i lovene fra sag til sag .
Vi er indstillet p at medvirke til enhver fremskyndelse - ogs i forbindelse med proceduren med flles beslutningstagning kan vi anvende den hurtige procedure - og ogs p at sikre den strst mulige gennemsigtighed .
Men jeg appellerer til Rdet og Kommissionen om i dag at give os et klart svar p , hvad der har vret deres hensigt med Europa-Parlamentets tilbagekaldelsesret eller en tilsvarende procedure , fordi dette er af central betydning for vores demokratiske ansvar i EU .
<SPEAKER ID=153 NAME="Danielsson">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg er taknemmelig for at f lejlighed til at uddybe Rdets syn p forslaget i rapporten fra de vise mnd , der havde baron Lamfalussy som formand .
Vi har allerede haft mange uformelle kontakter mellem Parlamentet og Rdet i dette sprgsml .
Jeg vil gerne give udtryk for Rdets store anerkendelse af det arbejde , som fru Randzio-Plath har udfrt som formand for Udvalget for konomi og Valutasprgsml i denne sag .
For Rdet og for formandskabet har det vret af uvurderlig betydning lbende at kunne drfte dette sprgsml med Dem .
<P>
Nu har KOFIN-Rdet , som De sikkert ved , behandlet forslagene i Lamfalussy-rapporten ved sit mde den 12. marts 2001 .
Rdet hilste rapporten velkommen , men diskussionerne vil fortstte .
Der afholdes et nyt mde i KOFIN-Rdet umiddelbart fr topmdet i Stockholm .
Fra formandskabets side nsker vi hurtigst muligt at n til enighed .
<P>
Rdet er af den opfattelse , at de finansielle markeders funktion har vsentlig betydning for get vkst i konomien .
Derfor er det srlig vigtigt at drfte netop dette sprgsml i forbindelse med topmdet i Stockholm , hvor et af mlene netop er at modernisere den europiske konomi .
<P>
Det er afgrende for vkst og get beskftigelse , at finansmarkederne p en omkostningseffektiv mde kan formidle kapital mellem opsparing og investering , varetage betalingssystemer og fordele risici .
Samtidig m vi sikre , at markederne giver god beskyttelse til forbrugerne , og at de er stabile .
<P>
Finansmarkederne og markederne for risikovillig kapital i Unionen m integreres og effektiviseres .
Handlingsplanerne for finansielle tjenester og risikovillig kapital indeholder et godt grundlag for at gennemfre netop disse ml om integration og effektivitet .
Gennemfrelsen af handlingsplanen er det primre .
For at holde tidsplanerne m vi gre os de anstrengelser , som nu er ndvendige .
<P>
Derfor er det efter vores opfattelse ndvendigt , at de berrte institutioner og medlemsstaterne i fllesskab gennemgr lovgivningsprocessen p det finansielle omrde og udnytter mulighederne her mere effektivt , s man hurtigere kan trffe vigtige og ndvendige beslutninger .
<P>
Rdet mener , at den fllesskabsret , der er gldende for vrdipapirmarkedet skal indeholde en vis grad af fleksibilitet for at kunne tage hjde for udviklingen og skabe et konkurrenceprget EU-marked , der er modtageligt for nye , internationale tendenser .
Lovgivningsprocessen skal gres hurtigere , men traktatens grnser skal naturligvis respekteres .
Dette kan og skal gennemfres , samtidig med at traktatens bestemmelser , de berrte institutioners rettigheder og den eksisterende balance mellem dem respekteres fuldt ud .
<P>
Rdet gr stort set ind for den strategi i fire niveauer , som de vise mnd foreslr for at gre reguleringsprocessen mere fleksibel inden for rammerne af den nuvrende traktat .
<P>
Jeg vil ikke kommentere de nrmere detaljer i den kommende vrdipapirkomits virksomhed .
Jeg vil blot understrege , at Rdet og medlemsstaterne , som jeg netop sagde , er klar over behovet for at gre lovgivningsproceduren hurtigere .
<P>
De procedurer , som de vise mnd har foreslet for beslutninger p det , som betegnes niveau 1 og niveau 2 , er egentlig ikke nye .
De bygger p eksisterende muligheder , nemlig den fuldstndige lovgivningsprocedure og gennemfrelsen i henhold til komitologien .
Derfor er de grundlggende regler og virkningerne af dem velkendte med hensyn til de sprgsml , som fru Randzio-Plath tager op i sin mundtlige foresprgsel .
<P>
Fru Randzio-Plath sprger , hvordan Rdet foreslr , at man skal kunne garantere balancen i den flles beslutningsprocedure samt en hj grad af benhed .
Den juridiske ramme for uddelegering af gennemfrelsesbefjelser ligger fast i henhold til traktaten , i henhold til Rdets afgrelse fra 1999 om komitologi , i henhold til retspraksis ved EF-Domstolen og i henhold til lovgiverens beslutning , nr der uddelegeres gennemfrelsesbestemmelser i de enkelte tilflde .
I den henseende flger bde Rdet og Europa-Parlamentet allerede fastlagte regler .
Vi har en flles forpligtelse til at overholde denne juridiske ramme .
Gennem den flles beslutningsprocedure trffer vi for de enkelte retsakter en flles beslutning om , hvad der skal uddelegeres til komitologiproceduren og iflge hvilke regler .
Desuden garanteres Parlamentet gennem den nye rammebeslutning om komitologi fra 1999 en strre rolle end nogensinde fr , idet der samtidig garanteres en hj grad af benhed .
<P>
Denne nye benhed er fordelagtig og vigtig for Europa-Parlamentet , men naturligvis ogs for den brede offentlighed .
Europa-Parlamentet har garanti for hele tiden at blive holdt fuldt underrettet om vrdipapirkomitens arbejde og for at f adgang til alle dokumenter i den sammenhng : dagsordener , forslag til foranstaltninger , afstemningsresultater , mdeprotokoller og tilstedevrelseslister .
Hvis Parlamentet mener , at de forslag til foranstaltninger , som Kommissionen fremstter , overskrider gennemfrelsesbefjelserne i det grundlggende instrument , br Kommissionen hurtigst muligt tage de pgldende foranstaltninger op til fornyet overvejelse og i den forbindelse i videst mulig udstrkning tage hensyn til Parlamentets beslutning .
<P>
En uafhngig komit af reguleringseksperter skal fungere som rdgivergruppe for Kommissionen ved udarbejdelsen af udkast til gennemfrelsesforanstaltninger for rammeprincipperne .
Hvis dette system skal fungere ordentligt , skal alle involverede institutioner handle i god tro og respektere de grundlggende forudstninger for den strategi i forskellige niveauer , som foresls i vismandsrapporten .
<P>
Fru Randzio-Plath opfordrer mig videre til at srge for , at vrdipapirkomiten ikke griber for drastisk ind for at ndre eller bremse gennemfrelsesbestemmelser , som foresls af Kommissionen , samt at give en politisk garanti for Rdets beredvillighed til at fremskynde sine procedurer .
<P>
Jeg m understrege den grundlggende forfatningsmssige sondring mellem Rdet som institution og en komit for komitologiproceduren , som bestr af reprsentanter for medlemsstaterne og ikke for Rdet .
Denne sondring er vigtig , og ligger , som alle ved , til grund for hele strukturen i komitologiproceduren .
Jeg vil gerne understrege , at vrdipapirkomitens hovedopgave bliver at bist Kommissionen ved udvelsen af dennes uddelegerede befjelser i overensstemmelse med proceduren for beslutninger om komitologiproceduren .
Med hensyn til Rdet vil jeg gerne gentage det , jeg sagde tidligere , nemlig at alle berrte institutioner vil skulle handle i god tro og respektere de grundlggende forudstninger i vismandsrapporten .
<P>
Den struktur , som foresls i Lamfalussy-rapporten , er i overensstemmelse med den flles beslutningsprocedure og den institutionelle ligevgt , der fastlgges i traktaten .
Rdet mener derfor ikke , at der er behov for nogen yderligere institutionel ramme p dette omrde .
<P>
Jeg vil ogs nvne , at KOFIN-Rdet stiller sig positivt til tanken om at etablere et interinstitutionelt overvgningssystem med henblik p at evaluere udviklingen hen imod et integreret konomisk marked og identificere flaskehalse .
Der kunne afleveres regelmssige rapporter til Europa-Parlamentet og Rdet som led i denne overvgningsproces .
Desuden br den gennemgribende og bne revision , som foresls i 2004 , give os mulighed for at vurdere , hvordan systemet fungerer og rette op p eventuelle mangler .
<P>
Som sagt hilste KOFIN-Rdet den 12. marts rapporten og den foreslede strategi i fire niveauer velkommen og gjorde gode fremskridt med hensyn til at fastlgge de generelle regler for lsning af de institutionelle og organisatoriske sprgsml , som strategien giver anledning til .
Visse sprgsml er dog fortsat ulste . Det drejer sig om forholdet mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet i forbindelse med bestemte retsakter og indretningen af komiten af reguleringseksperter .
<P>
Nu har KOFIN-Rdet opfordret til , at der arbejdes videre med disse sprgsml , og , som jeg sagde indledningsvis , at vi snarest muligt nr frem til en samlet lsning .
<SPEAKER ID=154 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at Kommissionen i store trk er enig i hovedbudskabet i rapporten fra Vismandsudvalget under hr . Lamfalussys formandskab .
<P>
For at kunne integrere vrdipapirmarkederne inden 2005 mener Kommissionen , at Fllesskabslovgivningen skal gres mere effektiv og fleksibel for hurtigt at kunne reagere p udviklingen p de finansielle markeder .
EU-lovgivningen skal ogs gennemfres hurtigt og konsekvent og hndhves strengere .
<P>
Fru Randzio-Plath har stillet fem sprgsml om Kommissionens stilling til rapporten .
Jeg vil gerne prve at besvare dem alle , men i en lidt anden rkkeflge .
For det frste m jeg vedrrende ansvarlighed og gennemsigtighed i processen minde om , at de vigtigste elementer i en lov iflge traktaten og retsvidenskaben defineres af lovgiverne , og derfor vil den gennemg den normale flles beslutningsprocedure p det skaldte niveau 1 .
Gennemfrelsesbestemmelser delegeres derimod i overensstemmelse med komitologibeslutningen til en niveau 2-proces , som det er klart for enhver , der har lst Lamfalussy-rapporten .
Kommissionen er enig i , at det er afgrende , at forbrugerne og industrien konsulteres om alle gennemfrelsesbestemmelser , der vedrrer dem .
<P>
Ved vedtagelse af direktiver eller forordninger p niveau 1 definerer Rdet og Parlamentet ved flles beslutningsprocedure de tekniske gennemfrelsesbestemmelsers anvendelsesomrde sag for sag .
<P>
P niveau 2 er Kommissionen ogs parat til i vidt omfang at konsultere aktrerne og slutbrugerne p markedet p en ben og gennemsigtig mde , fr der vedtages taktiske gennemfrelsesbestemmelser .
Kommissionen er ogs enig i , at det europiske vrdipapirreguleringsudvalg br gennemfre en fuldstndig konsultationsproces vedrrende udkast til gennemfrelsesbestemmelser , og at Europa-Parlamentet skal holdes fuldstndig orienteret .
<P>
Hvad angr Kommissionens initiativret , vil jeg gerne understrege , at Kommissionen under udarbejdelsen af forslag til de tekniske gennemfrelsesbestemmelser p niveau 2 ser frem til at kunne udnytte den tekniske ekspertise , som EU ' s reguleringsinstanser bidrager med - de er jo eksperter p dette omrde .
Der kan derfor ikke herske nogen tvivl om , at Kommissionens initiativret pvirkes af denne rdgivning .
Kommissionen mener , at hvis de europiske reguleringsinstanser opfordres til at arbejde p denne mde , vil det ogs med tiden gre det lettere at harmonisere reguleringsstrukturerne i EU .
<P>
Jeg kommer nu til fru Randzio-Plaths tredje sprgsml om symmetrien i de to lovgivende sjlers flles beslutningsprocedure og om gennemsigtigheden i Vrdipapirudvalget .
For Kommissionen at se garanteres en sdan symmetri af den flles beslutningsprocedure i henhold til EF-traktatens artikel 251 .
Denne procedure giver Parlamentet befjelse til sammen med Rdet at fastlgge anvendelsesomrdet for de tekniske gennemfrelsesbestemmelser , der skal vedtages p niveau 2 .
Parlamentet skal sammen med Rdet beslutte , hvilken forskel der skal vre p de generelle principper og gennemfrelsesbestemmelserne .
<P>
Med hensyn til disse bestemmelser giver komitologibeslutningen af 1999 , som reprsentanten for Rdet henviste til tidligere , Parlamentet ret til regelmssigt at blive orienteret af Kommissionen om , hvad der foregr i de udvalg , der er involveret i udvalgsprocedurer .
I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i de interinstitutionelle aftaler om procedurer for gennemfrelse af komitologibeslutningen af 1999 sender Kommissionen til Parlamentet alle ndvendige dokumenter , udkast til bestemmelser og dagsordener for det europiske Vrdipapirudvalg , som Rdets reprsentant netop nvnte .
Kommissionen er ogs parat til at flge udvalgets anbefaling og i videst muligt omfang tage hensyn til eventuelle parlamentsbeslutninger om et forslag til det europiske Vrdipapirudvalg .
<P>
Og nu til sprgsmlet om forslag til gennemfrelsesbestemmelser .
Hvis det europiske Vrdipapirudvalg ikke kom med en positiv udtalelse til Kommissionen , og hvis Rdet skulle g imod bestemmelserne , eller hvis Parlamentet indtog den holdning , at gennemfrelsesbestemmelserne gik ud over de delegerede befjelser i en beslutning vedtaget med absolut flertal - skaldt ultra vires - ville Kommissionen i overensstemmelse komitologibeslutningen af 1999 tage sit forslag op til revision .
Under disse omstndigheder , og ogs hvis det europiske Vrdipapirudvalg allerede havde udtalt sig positivt om de foreslede gennemfrelsesbestemmelser , ville komitologibeslutningen stadig give Kommissionen mulighed for at fremstte et lovgivningsmssigt forslag p basis af traktaten , det vil sige gennem den flles beslutningsprocedure .
<P>
Kommissionen er imidlertid overbevist om , at alle parter er meget interesseret i at f dette system til at fungere .
Kommissionen er parat til at samarbejde med Rdet og Parlamentet inden for traktatens og komitologibeslutningens rammer om at klarlgge eventuelle tvivlssprgsml .
Desuden vil det foreslede interinstitutionelle tilsynsudvalg , som Parlamentet selvflgelig bliver reprsenteret i , komme til at spille en afgrende rolle med hensyn til at sikre alt dette .
Endelig vil hele processen blive revideret i 2004 .
<P>
Afslutningsvis , og inden jeg besvarer fru Randzio-Plaths sprgsml , vil jeg sige , at Kommissionens grundlggende ml p vrdipapiromrdet er at skabe et integreret europisk finansmarked ved at gennemfre handlingsplanen for de finansielle tjenester , og det kan ikke g hurtigt nok .
<P>
Kommissionen mener , at det vil medfre betydelige fordele p langt sigt .
For at n det ml mener Kommissionen , at Fllesskabslovgivningen skal gres mere effektiv og fleksibel for at kunne reagere hurtigt p udviklingen p de finansielle markeder .
Som Rdets reprsentant ogs understregede , skal lovgivningen gennemfres i overensstemmelse med traktaten og komitologibeslutningen af 1999 .
Alle interesserede parter skal tilfredsstilles og spille en passende rolle inden for rammerne af traktaten .
<P>
Jeg er klar over , at jeg fr mulighed for at komme med yderligere kommentarer i slutningen af forhandlingen , men jeg vil gerne svare p et par af fru Randzio-Plaths bemrkninger .
<P>
Kommissionen bifalder i hj grad fru Randzio-Plaths positive holdning som formand for Udvalget om konomi og Valutasprgsml til rapporten fra Vismandsudvalget under hr . Lamfalussys formandskab .
Hun sagde , at vi skal gre alt , hvad der str i vores magt for at fremskynde processen , og Kommissionen er helt enig med hende - ellers kommer vi til at gennemfre grsdagens forholdsregler over for morgendagens udvikling .
Hun sagde ligeledes - og her er vi igen enige - at procedurerne skal vre fuldstndig gennemsigtige , og det fremgr ogs klart af hr . Lamfalussys og hans kollegers rapport .
Som sagt vil Parlamentet blive reprsenteret i et tilsynsudvalg , som skal overvge hele processen .
Hvis gennemsigtigheden ikke er tilstrkkelig , vil tilsynsudvalget uden tvivl gre opmrksom p dette .
<P>
For det tredje kan jeg sige , at hvis Parlamentet ved en flertalsafgrelse skulle vedtage en udtalelse om , at Kommissionen har handlet ultra vires , er Kommissionen atter enig med Lamfalussy-rapporten i , at den i videst muligt omfang skal tage hensyn til Parlamentets udtalelse og handle derefter .
Det er en vigtig sikkerhedsforanstaltning for Parlamentet at se , at det ikke bliver forbiget ved et kunstgreb .
S her kan vi alts igen berolige fru Randzio-Plath .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , med Deres tilladelse vil jeg gerne frst komme med en bemrkning til Parlamentets dagsorden .
Jeg har i tiltro til Parlamentets dagsorden , som denne og andre betnkninger var sat p i formiddag , sagt ja til her om en time at tale med borgere i min valgkreds om sprgsml vedrrende den europiske konomi .
Jeg vil alts gerne p forhnd undskylde for , at jeg ikke kan blive , til denne forhandling er afsluttet .
<P>
Jeg vil gerne komme med et par bemrkninger til Vismandsudvalgets forslag og isr takke baron Lamfalussy for den meget kloge og perspektivrige rapport , som han har udarbejdet om dette emne , og tage stilling til den frste del af denne rapport , nemlig til sprgsmlet om fremskyndelse af proceduren .
Vores egentlige anliggende bestr jo i , at vi nsker , at denne vigtige lovgivningspakke bliver behandlet og gennemfrt hurtigt .
Og her er en frste lejlighed , hvor vi i Parlamentet allerede har sagt , at vi er parat til , hvis det er muligt , og hvis Rdet imdekommer os , at behandle de enkelte lovgivningsprocedurer allerede i frstebehandlingen .
Hvis vi sledes kan blive enige i frstebehandlingen , er vi i Parlamentet indstillet p at undlade at stille yderligere forslag i andenbehandlingen .
Det er en selvflgelighed .
<P>
Jeg tror , det ville vre ganske godt , hvis vi i denne forbindelse f.eks. tog udgangspunkt i to pilotprojekter , som er meget vigtige .
For det frste i ordningerne vedrrende pensionsfonde , som er meget centrale , og for det andet i en enklere sag som f.eks. ordningen vedrrende prospekter i EU . Disse pilotprojekter skal vi s bruge til helt konkret at se , hvilke sprgsml det egentlig drejer sig om , nr vi flytter lovgivningen til et andet plan .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige et ord om sprgsmlet om , hvorvidt demokratiet tager tid .
I denne forbindelse siges det jo hele tiden , at det faktum , at Parlamentet muligvis beskftiger sig med en sag i tre behandlinger , forlnger lovgivningsprocessen undigt .
Jeg kan ikke bekrfte dette .
Tnk p tidligere tiders enstemmighed , hvor lovgivningsprocessen i EU tog op til 20 r .
Der findes jo helt konkret eksempler p dette , f.eks. produktansvarsdirektivet .
Erfaringen viser , at vi er i stand til iflge den nye procedure med flles beslutningstagning at gennemfre vigtige lovgivningsprocesser p to r .
Jeg synes , det viser , at det er muligt at have en demokratisk proces og alligevel ikke bruge for meget tid .
<P>
Nu til det andet sprgsml om gennemfrelsen af lovgivningen i EU .
Vi er enige i Vismandsudvalgets forslag p de fleste punkter , i modstning til Rdet , som jo ogs har forbehold .
Vi krver dog i Europa-Parlamentet enstemmigt en tilbagekaldelsesret for det tilflde , at vi fr den opfattelse , at der er sket fejl i gennemfrelsen af lovgivningen .
Dette er Europa-Parlamentets enstemmige krav , det bliver ogs vedtaget i beslutningen meget snart .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , jeg vil gerne indledningsvis takke hr .
Wogau og hr . Huhne , som sammen med mig har sikret , at Udvalget om konomi og Valutasprgsml kunne vedtage et beslutningsforslag med enstemmighed .
Enstemmighed er et srsyn i vores udvalg og derfor nok vrd at bemrke . Det burde f Kommissionen og Rdet til nrmere at overveje de argumenter , Europa-Parlamentet fremfrer .
<P>
Jeg vil dernst gerne takke hr . Alexandre Lamfalussy , der som leder af Vismandsudvalget har arbejdet tlmodigt og forstandigt .
Han har vret lydhr over for Europa-Parlamentet , og strstedelen af de forslag , han har stillet , er fornuftige og nyttige , ja , ndvendige for at opn en hensigtsmssig regulering af de europiske vrdipapirmarkeder og etablere et reelt marked p dette omrde .
Hr . Lamfalussys rapport fik ikke desto mindre en blandet modtagelse bde i KOFIN-Rdet og i Europa-Parlamentet , idet man henviste til , at nogle af rapportens forslag truer den interinstitutionelle ligevgt .
Fru Randzio-Plath har omtalt dette forhold , og jeg skal ikke komme nrmere ind herp .
Jeg underkender ikke , at der er behov for hurtigere lovgivning isr af hensyn til udviklingen af de europiske kapitalmarkeder .
Problemet ligger primrt i Vrdipapirudvalget , som trffer afgrelse om Kommissionens forslag i henhold til Rdets regler .
Vi fr at vide , at disse afgrelser kun vedrrer sprgsml af teknisk art , og fru Danielsson ppegede forskellen mellem Ministerrdet og et forskriftsudvalg .
Men hvorfor mobilisere statssekretrerne p grund af skaldte tekniske forskrifter ?
Endvidere krves det , at disse statssekrektrer anvender samme afstemningsregler som Rdet .
Hvem kan forklare , hvorledes statssekrektrerne , som arbejder under de respektive ministres ledelse , skulle vre i stand til at lovgive hurtigere end KOFIN-Rdet ?
Det forekommer meningslst , og hvis vi virkelig nsker det , kan vi efter min opfattelse arbejde hurtigere . Hr .
Wogau anviser forskellige veje , vi kan g , og jeg skal ikke gentage , hvad der allerede er sagt .
<P>
Europa-Parlamentet nsker ptaleret . En sdan eksisterer i mange lande , herunder i USA .
Det er en beskyttelsesklausul i markedernes egen interesse , og jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet - sfremt en sdan beskyttelsesklausul , en sdan ptaleret , eksisterede - nppe ville anvende denne srlig hyppigt .
Det drejer sig under alle omstndigheder om at sikre , at et udvalg , som holder sine mder for lukkede dre og trffer afgrelser , uden at Europa-Parlamentet har mulighed for at gribe ind , ikke bevger sig i udemokratisk retning .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg tager det for givet , at min gruppe sttter hr . Lamfalussys rapport og dens rsonnement .
Jeg vil g lige til sagen .
Jeg er ikke blevet beroliget af Rdets og Kommissionens forsikringer om , at der tages hensyn til os i Parlamentet i denne proces .
Selvflgelig skal vi respektere traktaterne , selvflgelig skal vi forst forskellen mellem primr lov og sekundr lovgivning som nvnt i Lamfalussy-rapporten , og selvflgelig har vi et muligt udgangspunkt i den interinstitutionelle aftale om komitologi af juni 1999 .
<P>
Vi befinder os i den srlige situation , at vi har mulighed for som institutioner sammen at forsge p en kreativ mde at gennemfre noget , vi absolut ikke har vret i stand til tidligere .
Lamfalussy nvner en lang rkke forhindringer , og det er primrt forhindringer fra Ministerrdets side .
Der er en lang rkke eksempler p manglende gennemfrelse , og det er primrt Kommissionens opgave som vogter af traktaten .
Der er ingen grund til at g tilbage i tiden , nr vi kan benytte denne lejlighed til omgende at skabe en meget bedre fremtid i form af et flles finansmarked .
<P>
Ja , vi har rettigheder i forhold til den primre lovgivning .
Vi har , som det er blevet sagt , ret til at definere lovgivningens anvendelsesomrde og regulerings- og vrdipapirudvalgenes begrnsede befjelser .
Men der er et tilbagemeldingssystem i dette .
Vil vi rkke dem en lillefinger eller hele hnden ?
Hnden eller hele armen ?
Det skal jeg sige Dem - vi vil uddele befjelserne i sm portioner i overensstemmelse med den demokratiske kontrol , balancen , paralleliteten mellem de lovgivende institutioner samt ansvarligheden .
Hvis De nsker hurtighed og substans , hvis De i Kommissionen og Rdet nsker fleksibilitet til at finde morgendagens lsninger p morgendagens og ikke grsdagens problemer , s vil vi give disse udvalg et stort spillerum , men vi vil om ndvendigt have mulighed for call back efter nrmere overvejelse .
Uden call back bliver der heller ikke noget spillerum .
Vi str over for et vigtigt valg .
Hvad er det , vi vil have ?
Det er ikke blot et lukket kredslb .
I frste omgang fr vi mulighed for at beslutte , hvor vide de sekundre befjelser skal vre .
Det afhnger delvis af , hvor bent og demokratisk det foregr , og hvordan balancen er mellem denne Unions to lovgivende institutioner .
<P>
Lad mig g videre til den del af forhandlingen , som ikke er nvnt ved navn .
Selv om vi - trods ministerens hflige facon - har fet lst og pskrevet af Rdet , at der findes en traktat , der findes en procedure , og at de vil informere os og sende os mdereferaterne , men ellers helst ikke hre mere fra os , s kan jeg ikke acceptere den besked .
Jeg vil hre fra Rdet , nr De giver os den besked , hvorfor De eller i det mindste nogle medlemsstater ad bagdren vedtager tillg , som ellers bruges til fornuftige emner , til beslutningen af juni 1999 og opfinder nye komitologiregler , s De kan g fra kvalificeret flertal til simpelt flertal over for Europa-Kommissionen .
Det er uacceptabelt .
Der br kun vre n og ikke to regler , kun t demokrati og n benhed .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , kre kolleger , vi br efter min opfattelse klart tilkendegive over for Rdet og Kommissionen , at kravene om demokratisk kontrol ikke er opfyldt , nr det glder et helt afgrende sprgsml .
Vismandsudvalgets mandat omhandlede i vrigt udelukkende metoden , hvorimod den politiske debat om mlene for og konkretiseringen af reguleringen og den politiske kontrol langtfra er afsluttet .
<P>
Etableringen af et flles kapitalmarked kan blive en udvikling til det vrre p grund af kapital fra ustabile og diskriminerende markeder eller p grund af ensidig fokuseren p formuegoder .
Det kan imidlertid ogs blive en positiv udvikling , hvis det bliver et sprgsml om at forene ressourcerne for at udvikle et produktivt system , udvikle social samhrighed eller solidaritet mellem generationerne .
Men er det , hvad vi reelt tilstrber ?
Det er ikke Europa-Parlamentet , som stiller sig hindrende i vejen .
Medlemsstaterne har sagt ja til et flleseuropisk kapitalmarked , men har ikke nrmere overvejet konsekvenserne heraf .
De har ikke udviklet en strategi og er stdt p utallige administrative forbehold .
<P>
Vismandsudvalget har sledes mttet foresl en procedure , som er overordentlig tung og af umiskendelig mellemstatslig karakter , hvorimod en metode , som gav Europa-Parlamentet initiativretten og indebar , at der blev etableret en europisk regulerende myndighed med et klart defineret mandat , afgjort ville have skabt resultater hurtigt og p effektiv og acceptabel vis .
<P>
Vi str flgelig med en metode , vi ikke kan g ind for , hvilket vi - som Udvalget om konomi og Valutasprgsml - enstemmigt kan fastsl .
Vi m som et minimum krve en ptaleret , som vil gre det muligt for Europa-Parlamentet at sge at udve en vis kontrol med denne yderst bureaukratiske procedure , som ligger helt uden for vores rkkevidde .
Vi m krve , at den offentlige mening fr mulighed for at erhverve indsigt i dette sprgsml .
Det drejer sig endnu en gang om at handle p demokratisk vis .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Jeg skal meddele Dem , at vi for at overholde dagsordenen afbryder denne forhandling , som genoptages kl . 21 .
<CHAPTER ID=7>
Mund- og klovsyge
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er formanden for Rdets redegrelse om mund- og klovsyge .
<SPEAKER ID=161 NAME="Danielsson">
Hr. formand , rede medlemmer , mund- og klovsyge er en forfrdelig sygdom .
Den er utroligt smitsom , den er ddelig .
Den medfrer ogs store konomiske tab og store lidelser .
Det er sledes ikke mrkeligt , at dette sprgsml optager Parlamentets medlemmer , nu hvor man for frste gang i mange r har konstateret et udbrud inden for Unionen .
<P>
Den 20. februar i r konstateredes udbrud af mund- og klovsyge i Storbritannien .
Ved Rdets ( landbrug ) mde for landbrugsministrene den 26. februar informerede Storbritannien om situationen i landet og redegjorde for de foranstaltninger , der var truffet for at forhindre smittespredning .
Rdet har som bekendt p dette omrde overladt det til Kommissionen p grundlag af beslutninger truffet af veterinreksperter i medlemsstaterne at trffe beslutninger om foranstaltninger , der som regel gennemfres af medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen har i henhold hertil truffet beslutninger , som indebrer indfrelse af visse beskyttelsesforanstaltninger for at hindre sygdommen i at sprede sig .
Beslutningen indebrer , at der er forbud mod eksport af levende dyr fra Storbritannien af arter , som kan rammes af mund- og klovsyge samt af mlk , kd og andre animalske produkter fra disse arter .
<P>
Den 6. marts i r traf Kommissionen yderligere beslutninger , nemlig om forbud mod al transport i hele Unionen af dyr , der er modtagelige for mund- og klovsyge og forbud i hele Unionen mod markeder og samlesteder for dyr , der er modtagelige for sygdommen .
Transporter direkte til slagterier er ikke omfattet af denne beslutning .
<P>
Ved et ekstraordinrt mde i gr fik Den Stende Veterinrkomit oplysning om , at der ogs er konstateret et udbrud i det nordvestlige Frankrig .
Her har man nu indfrt forholdsregler svarende til dem , der tidligere blev indfrt i Storbritannien .
Sprgsmlet vil givet blive taget op p nste rdsmde for landbrugsministrene i begyndelsen af nste uge .
EU ' s Veterinrkomit afholder sit nste mde den 20. marts , hvor situationen i Storbritannien og Frankrig samt eventuelle yderligere forholdsregler vil blive drftet p ny .
<P>
Rdet beklager situationen i Storbritannien og Frankrig og flger udviklingen meget opmrksomt og i tt kontakt med Kommissionen , samtidig med at medlemsstaterne indfrer forskellige forebyggende foranstaltninger .
Rdet har fuld tillid til de foranstaltninger , der er indfrt i Storbritannien og Frankrig og til de to landes hndtering af problemerne .
<P>
Udbrud af en s smitsom og alvorlig sygdom som mund- og klovsyge er altid overordentlig smertefuldt for alle , der rammes .
Det er dog srlig svrt , nr udbruddet rammer en allerede hrdt prvet erhvervsgruppe bestende af avlere , mlke- og kdproducenter og i hj grad smlandbrugere .
<SPEAKER ID=162 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er glad for denne lejlighed til at fre Parlamentet ajour med den seneste udvikling i udbruddet af mund- og klovsyge i Det Forenede Kongerige og nu ogs i Frankrig .
<P>
Som De ved , blev det frste udbrud i Det Forenede Kongerige bekrftet den 20. februar om aftenen .
Kommissionen vedtog en sikkerhedsbeslutning den flgende dag , alts den 21. februar .
Det betd et forbud mod eksport af visse levende dyr , det vil sige kvg , fr og geder , fra Det Forenede Kongerige og restriktioner p eksport af kd , kdprodukter , mlk , mlkeprodukter og visse animalske produkter .
Siden da er der indfrt yderligere forbud mod flytning af husdyrbestninger i hele EU .
Der er tale om en sikkerhedsforanstaltning med det forml at mindske risikoen for spredning af sygdommen mest muligt .
Den skal ogs ses p baggrund af den fortsatte stigning i antallet af tilflde i Det Forenede Kongerige .
Alle forventninger om , at krisen ville vre hurtigt overstet , er blevet gjort til skamme .
Det er klart , at udviklingen i udbruddet br give anledning til stor bekymring .
<P>
Der er isr tre foruroligende faktorer .
For det frste er der den stadige uvished om , hvornr sygdommen topper i Det Forenede Kongerige , for det andet er sygdommen nu brudt ud i Frankrig , s der ikke lngere er hb om at holde sygdommen inden for Det Forenede Kongerige , og for det tredje er der de restriktioner , som tredjelande har lagt p import af produkter fra Fllesskabet , hvoraf mange er fuldstndig urimelige .
Jeg vil nu kommentere disse tre faktorer , og jeg begynder med udbruddet i Det Forenede Kongerige .
<P>
Det er meget skuffende , at forventningerne om , at sygdommen snart ville toppe , ikke er blevet indfriet .
De veterinre eksperter er stadig af den mening , at restriktionerne p transport af dyr efterhnden vil begrnse den potentielle spredning af sygdommen .
Dette understreger det fortsatte behov for rvgenhed i Det Forenede Kongerige og for den strengest mulige hndhvelse af de foranstaltninger , der allerede er indfrt .
Siden den oprindelige beslutning om at forbyde eksport af visse typer kd og kdprodukter , mlkeprodukter osv. er der indfrt forbud mod flytning af husdyrbestninger i bde Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater .
Disse restriktioner er naturligvis upopulre , men det er billigt sluppet i forhold til , hvad der vil ske , hvis sygdommen ikke udryddes hurtigt .
Jeg hber , at man ikke i den nuvrende krise glemmer , at det er til vores flles bedste .
<P>
Med hensyn til Frankrig er jeg sikker p , at alle deler Kommissionens bekymring over , at det frste udbrud af sygdommen nu er konstateret p det europiske fastland .
Som De uden tvivl ved , blev der i gr bekrftet et tilflde af mund- og klovsyge i Mayenne-regionen i det nordvestlige Frankrig .
Det blev konstateret p et kvgbrug , som var omfattet af restriktioner , der var plagt forebyggende over en uge inden udbruddet blev bekrftet .
Kvgbruget er nabo til en bedrift , hvortil der blev importeret fr fra Det Forenede Kongerige i inkubationstiden den 16. februar , alts et par dage fr man kendte noget til udbruddet i Det Forenede Kongerige .
Frene fra Det Forenede Kongerige blev destrueret den 1. marts som en forebyggende foranstaltning i overensstemmelse med den relevante beslutning fra Kommissionen .
Nedslagtningen og destruktionen af alle 114 ker i det udbrud , der blev bekrftet i gr , startede i gr aftes og er endnu ikke afsluttet .
Dette udbrud gjorde en ende p vores forhbninger om , at sygdommen kunne begrnses til Det Forenede Kongerige .
Det er dog meget betryggende , at de franske myndigheder allerede har taget skridt til at isolere og destruere bestninger , som kan have vret i kontakt med smittede dyr , der er importeret fra Det Forenede Kongerige .
Den hurtige indsats for at begrnse transport af bestninger i Frankrig br ogs have reduceret den mulige spredning af sygdommen .
Disse foranstaltninger , der af nogle blev opfattet som overdrevne , har nu vist sig at vre kloge .
Ikke desto mindre er der risiko for yderligere udbrud , og situationen skal nje overvges .
Den Stende Veterinrkomit besluttede sent i gr aftes at forbyde eksport af klovbrende dyr fra Frankrig og ogs at indfre restriktioner p transport af dyr og visse produkter fra Mayenne-regionen til det nrliggende Orne .
Yderligere udbrud ville krve yderligere restriktioner for de berrte regioner , men de franske myndigheders hurtige indsats vil forhbentlig sikre , at der ikke bliver behov for mere drastiske forholdsregler .
<P>
Og nu til tredjelandene . Kommissionen er dybt skuffet over , at den meget beslutsomme indsats for at tackle den nuvrende krise ikke er blevet anerkendt efter fortjeneste .
I stedet for at blive beroliget over denne indsats har tredjelande i mange tilflde reageret ved at indfre restriktioner , som er bde overdrevne og efter min mening undvendige .
Kommissionen forsger indtrngende at f de pgldende tredjelande til at begrunde restriktionerne .
Vi vil naturligvis forklare de foranstaltninger , der allerede er truffet , og som gr disse restriktioner undvendige , og vi vil udnytte vores bilaterale kontakter og WTO-handelsaftaler til at f dem afskaffet .
<P>
Jeg har allerede haft kontakt med USA ' s landbrugsminister i eftermiddags om de forholdsregler , som USA har indfrt .
Ministeren forsikrede mig om , at disse forholdsregler omgende ville blive taget op til revision .
Vi har aftalt , at vores respektive veterinrmyndigheder skal samarbejde om at finde lsninger .
Vi blev enige om at holde tt kontakt , indtil der er fundet en lsning , og jeg er overbevist om hendes gode vilje i den henseende .
<P>
Som eksempel p , hvordan Kommissionen tackler situationen , vil jeg nvne Fllesskabets forhold til Argentina .
Oksekdsimport fra Argentina har vret tilladt p trods af landets regionale problemer med mund- og klovsyge .
Denne import var selvflgelig genstand for meget streng kontrol .
Oksekdet skulle vre fra BSE-frie regioner , udbenet og modnet for at fjerne risikoen for overfrelse af sygdommen .
Det var frst efter yderligere udbrud for nylig , indfrelse af vaccination og deres eget forbud mod eksport til USA og Canada , at Kommissionen flte sig tvunget til at forbyde import af oksekd fra Argentina .
Kommissionen gr dog stadig ind for , at eksport fra bestemte regioner kan genoptages under sikre vilkr .
<P>
Mere generelt vil jeg gerne endnu en gang forsvare Kommissionens beslutsomme indsats til bekmpelse af det igangvrende udbrud .
Det er en afgrende og meget ndvendig reaktion p en yderst smitsom sygdom med enorme potentielle konomiske og handelsmssige konsekvenser for hele EU .
Denne indsats nyder stadig stor sttte fra medlemsstaterne i Den Stende Veterinrkomit og i Rdet ( landbrug ) .
Jeg er fast overbevist om , at veterinrmyndighederne , medlemsstaterne og Kommissionen har arbejdet meget tt og effektivt sammen .
Indsatsen stttes ogs af EU-landmnd , der er meget bevidste om den alvorlige trussel mod deres levebrd , som denne sygdom udgr .
Der er stadig bred enighed om , at vaccination kun m benyttes i yderste ndsfald og kun under de omstndigheder , jeg angav fr , nemlig som forebyggelse mod , at sygdommen spredes yderligere , inden der kan trffes foranstaltninger til at udrydde den .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at forsikre Dem om , at Kommissionen fortsat vil lgge alle sine krfter i at standse dette udbrud s hurtigt som muligt .
Jeg er stadig lige imponeret over medlemsstaternes enorme indsats for hurtigt og beslutsomt at genoprette den tidligere sygdomsfri status i hele EU .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , det er vrd at notere , at det eneste positive aspekt af denne frygtelige sygdom er , at den ikke pvirker mennesker .
Der er ingen forbrugerrisiko .
Nr krisen er overstet - og det er en krise i Det Forenede Kongerige , det kan ikke beskrives p anden mde - m vi revidere hele den flles landbrugspolitik og hele det indre marked for roligt at tage stilling til , om vi som konomisk fllesskab har ofret dyresundheden p handelsliberaliseringens alter .
<P>
Mund- og klovsyge har aldrig kun vret et britisk problem , og udbruddet i Frankrig er p tragisk vis med til at understrege dette , hvis nogen af os skulle have glemt det .
Selv om spredningen af denne ondartede sygdom har rejst berettigede sprgsml om de britiske myndigheders hndtering af sagen , vil jeg gerne sammen med mine kolleger lgge afstand til de ubeherskede og hjst upassende kommentarer , som er fremsat af visse yngre ministre i den irske regering .
<P>
Uanset forbuddene mod import af dyr og animalske produkter samt transportrestriktionerne m jeg sige , hr. kommissr , at EU ' s flles reaktion lader til at vre utilstrkkelig og langsom .
Er De overbevist om de veterinre myndigheders evne til at hndtere denne krise , isr i Det Forenede Kongerige ?
Er De overbevist om , at Den Stende Veterinrkomit kan klare jobbet ?
Jeg drager ikke deres individuelle evner i tvivl , men er deres mandat og kommissorium nu utilstrkkelige i forhold til mund- og klovsygen , som breder sig s voldsomt ?
Kan kommissren forklare Parlamentet , hvorfor der er s stor forskel p de veterinre myndigheders reaktion i Det Forenede Kongerige og Irland ?
Ganske vist er de enkelte medlemsstater i frste omgang ansvarlige for dyresundheden i deres eget land , men det er benbart for mig og for mine kolleger fra andre medlemsstater , at den veterinre indsats ikke er koordineret eller konsekvent .
I Det Forenede Kongerige fortstter vddelb , fodboldkampe og konferencer p trods af , at der har vret et godt stykke over 200 udbrud , og jeg har hrt om endnu 28 udbrud i dag .
I Irland , hvor der ikke er noget udbrud , er alle ikke-livsvigtige sammenkomster i landomrderne stoppet .
Vi har sat det irske samfund i st .
<P>
Der er ingen koordineret logistisk politik om transport af dyr og endnu vigtigere af mennesker til og fra smitteramte omrder og lande gennem havne og lufthavne .
Standarder og krav er vidt forskellige , og der er et presserende behov for en flles EU-holdning til det .
EU ' s reaktion har vret utilstrkkelig og langsom .
Sygdommen er ude af kontrol i Storbritannien og har nu spredt sig til det europiske fastland .
Jeg er forblffet over , at der endnu ikke har vret indkaldt til krisemde mellem landbrugsministrene , og at der ikke er kommet en koordineret reaktion fra nogen af vores udvende myndigheder .
<P>
Jeg har netop lyttet til Det Forenede Kongeriges nationale landmandssammenslutnings indlg p mdet i vores Udvalg om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , og jeg takker dem for deres deltagelse .
De har forklaret situationen i England .
<P>
Jeg gr ikke ind for vaccination uanset problemets omfang , da mund- og klovsyge ikke er endemisk i EU .
Vaccination er ikke en 100 % garanti , og der er mange forskellige typer , som krver forskellige vaccinationer .
<P>
Hr. kommissr , det er Deres opgave at overbevise medlemsstaterne om , at alle lufthavne , havne og andre ind- og udrejsesteder i smitteramte omrder skal kontrolleres , og at passagerer og kretjer skal underg en ordentlig desinficeringsproces .
Nu m vi tage os sammen og lre af BSE-krisen .
Vi m have flere oplysninger fra Argentina .
Efter at have ngtet , at der var konstateret et udbrud i de seneste uger , har de nu bekrftet , at der er et .
Jeg tror ikke , vi har alle fakta endnu , hverken fra Argentina eller andre lande .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , hr. minister og formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , der er nu konstateret mund- og klovsyge i Frankrig , i mit eget departement , til trods for at der var etableret karantneafsprring for at hindre smittespredning fra Storbritannien til det europiske fastland , og til trods for at der er truffet strenge forholdsregler i Frankrig , herunder foretaget nedslagtning af 20.000 fr , som Frankrig havde importeret fra Storbritannien , umiddelbart fr der blev truffet beslutning om forbud mod eksport af dyr fra Storbritannien .
<P>
Omtalte tilflde af mund- og klovsyge i Frankrig har selvsagt givet anledning til mange sprgsml og megen ngstelse blandt landmndene og i befolkningen i vrigt .
Man kan efter min opfattelse ganske vist berolige forbrugerne , eftersom sygdommen ikke overfres til mennesker . Men det er langt vanskeligere at dmpe bekymringen i landbruget og de erhverv , som er tilknyttet denne sektor , idet disse i forvejen er ramt af BSE og de ulykkelige flger heraf .
<P>
Vi skal imidlertid ikke lade os gribe af panik , deri er jeg helt enig .
I nsten 10 r har der kun vret ganske f udbrud , og de sygdomstilflde , der blev konstateret i Italien i 1993 og i Grkenland i 1996 og 2000 , blev tilsyneladende hurtigt bragt under kontrol .
I den nuvrende situation taler erfaringen sledes for , at det fortsat er hensigtsmssigt at bortskaffe de smittede dyr .
Det synes at vre den mest effektive metode , idet der hermed er hb om , at kilden til omhandlede virus helt fjernes .
Det er imidlertid vigtigt , at man samtidig sttter den betrngte sektor og sikrer landmndene godtgrelse i forndent omfang , sledes at man ikke udrydder bde bestninger og erhverv .
<P>
Endvidere skal det ppeges , at bekmpelsen af denne virus skal ses i internationalt perspektiv , eftersom den synes at g verden rundt .
Den forekommer i Asien , i Indien og i Latinamerika .
Argentina er berrt .
Og den forekommer i Europa , hvilket giver anledning til flgende sprgsml : Hvordan er denne virus net til Europa fra Asien ?
Der har vret tale om et luftfartsselskabs frokostbakker . Er den sag fuldt klarlagt ?
Hvilke forebyggelsesstrategier kan man anlgge p internationalt plan , nr man ptnker , hvor nemt denne virus spredes , og nr man ptnker den ganske betydelige passager- og varetrafik p tvrs af grnserne ?
Hvilken vrdi kan man tillgge internationale garantier , hvis staterne skjuler oplysninger ved manglende eller mangelfuld indberetning til Det Internationale Kontor for epizootier ?
<P>
Hr. minister og formand for Rdet , hr. kommissr , der er behov for en redegrelse , hvor De gr status over disse aspekter .
Jeg imdeser en sdan med tak .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , p dette tidspunkt har jeg svrt ved at kritisere den holdning , som Kommissionen eller medlemsstaterne har indtaget efter det frste udbrud af mund- og klovsyge i Det Forenede Kongerige .
Jeg mener , at de alle har vret opmrksomme og har truffet alle mulige sikkerhedsforanstaltninger , men er det tilstrkkeligt ?
For ikke s lnge siden var jeg i USA .
Nr jeg ankommer dertil , slr det mig hver gang , at jeg skal oplyse , om jeg har vret p et landbrug i de seneste tre uger , eller om jeg medbringer levnedsmidler .
Det er for at kontrollere , om smitsomme sygdomme kommer ind i USA .
Det gr man ikke i Europa .
Er det ikke et godt tidspunkt at overveje , om det ikke ogs er ndvendigt i EU ?
Med alle de jumbojets , som hver dag ankommer til vores lufthavne , er der stor risiko for smitte fra hvor som helst i verden .
<P>
Diskussionen om vaccination er nu i fuld gang .
Kan Kommissionen klart redegr for , hvilke konomiske konsekvenser vaccination har , og hvilke fordele det har ikke at vaccinere ?
De sidste ni r er det get godt , men jeg tror , at offentligheden skal overbevises om ndvendigheden af denne politik .
Vi skal vide , hvor meget det vil koste .
<P>
Parlamentet har i de forlbne seks r udarbejdet budgetposten " SOS-landdistrikt " .
Kommissionen ngtede sidste r at gennemfre denne budgetpost .
Det drejer sig om et telefonnummer , som alle landmnd i EU kan ringe til .
Hvorfor gennemfrer Kommissionen ikke denne budgetpost , og hvorfor er der tilbjelighed til igen i r at skubbe den til side ?
Det er et klart nske fra Parlamentet , og jeg mener , at det er meget hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , De har med Deres redegrelser gjort status og tegnet et billede af en udbredt panik . De har - hvis vi frer analysen til ende - pvist de negative flger af globaliseringen .
Og vi ser i dag , hvorledes staterne en efter en forbyder handel med kd .
Dette vidner om , at krisen frst og fremmest er af kommerciel art .
Lad os ikke gre det til et sprgsml om sundhed .
Lad os ikke blande tingene .
<P>
Og mens vi drfter dette sprgsml , taler ingen om en anden krise , som er p vej verden rundt , nemlig BSE-krisen .
Hr. kommissr , hvad sker der , nr det glder test ?
Hvad sker der , nr det glder kontrol af kd- og benmel ?
Det er sprgsml , som ligeledes br tages op , nr vi behandler den aktuelle krise .
<P>
Endvidere er der tale om et vildspor i forhold til forsigtighedsprincippet .
Jeg peger p dette forhold i al venskabelighed som kolog .
Et stort antal dyr sls ned og brndes , uagtet at mund- og klovsygen ikke er farlig for mennesker .
Hvad mere er , dyr , som i vrigt er raske , kan helbredes for sygdommen .
Men det er ikke interessant ud fra en kommerciel betragtning .
<P>
Kald dog tingene ved deres rette navn , og lad os se forslag til holdbare lsninger .
Dyr sls ned .
Javist , men mske burde vi p kort sigt for at overvinde krisen overveje lsninger , som ikke ganske udelukker , at der gennemfres vaccinationer i meget begrnsede omrder .
Det drejer sig frst og fremmest om at overvinde krisen .
Nr frst krisen er overvundet , br forsigtighedsprincippet tages i anvendelse , og man br i hjere grad tage fat p rsagerne til krisen , frem for i al hast at imdeg flgerne heraf .
<P>
De har sledes for nylig i anden sammenhng udtalt , at De eksempelvis nsker at se p transportsiden .
Det er imidlertid utilstrkkeligt !
Otte timer er fortsat for lang transporttid , nr det glder dyr !
Der br sttes en stopper for dette system .
Vi br opgive den intensive drift og opdrt p samlebnd .
Trf langsigtede foranstaltninger , sledes at vi fr bragt denne uheldsvangre produktivitet til ophr og igen kan opleve ekstensiv drift .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , vi str over for et problem , der har stor risiko for at blive eksplosivt .
Selv om der er blevet truffet drastiske foranstaltninger i de forskellige medlemsstater , er det ndvendigt at erkende , at der er en risiko for , at sygdommen breder sig .
Vi str over for en meget smitsom stamme og nogle miljforhold , som fr os til at frygte det vrste .
<P>
Problemet med mund- og klovsyge kan ses ud fra tre synsvinkler : aktioner , der skal ivrksttes straks eller p kort sigt , fastlggelse af ansvar og forebyggelse af disse problemer i fremtiden .
<P>
Tillad mig at fremkomme med tre betragtninger .
For det frste ville de konomiske virkninger af en vaccinationskampagne p kort sigt svare til virkningerne , hvis den ikke blev gennemfrt , og flgerne ville vre meget alvorlige .
Hvis det afvises at vaccinere , skal der reageres voldsomt p de foranstaltninger , som Canada har truffet .
EU kan ikke stiltiende lide under generaliserede og ubegrundede embargoer , som Canadas , eller forvridninger , som dem USA udstter os for .
<P>
For det andet , hr. kommissr , vil husdyravlerne blive kompenseret for denne frygtelige krise ?
Hvor skal vi f pengene fra ?
Iflge mine beregninger er der efter det seneste forslag til budgetrevision kun 50 millioner euro tilbage til kompensationer til husdyrbrug ramt af flgerne af mund- og klovsyge og tillige BSE .
<P>
Og for det tredje , den sidste betragtning .
For at forebygge denne og andre sygdomme vil det vre ndvendigt at overveje flgerne af bestrbelserne p at forbedre konkurrenceevnen ved reduktion af sttten inden for den flles landbrugspolitik .
<P>
Vi br ogs overveje risiciene ved et husdyrbrug i EU , der er baseret p transport af levende dyr og store koncentrationer af dyr .
<P>
De kriser , der omgiver os , br f os til at udforme en flles landbrugspolitik , der er rettet mod forbrugeren og producenten mere end mod handel .
Derfor er det ndvendigt at mlrette sttten , s den kan sikre levedygtigheden af bedrifter , der er mindre risikable for miljet og for forbrugeren og mere ndvendige for bevarelsen af den sociale struktur i landdistrikterne , i stedet for at reducere eller fjerne sttten .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , hvis vi ikke fr mund- og klovsygen under kontrol , kan det betyde , at hele EU ' s husdyrproduktion udryddes , og det vil kulminere med enorme tab af arbejdspladser i landbrugsfdevaresektoren med alvorlige konsekvenser til flge i dagligdagen .
<P>
Som Parlamentet ved , blev det frste udbrud af mund- og klovsyge bekrftet i Storbritannien for nogle f uger siden .
Siden da har sygdommen bredt sig med foruroligende hast og medfrt destruktion af tusindvis af dyr .
De konomiske konsekvenser er betydelige .
Den psykologiske effekt p landmndene , ikke blot i Storbritannien , men ogs i Irland , giver anledning til stor bekymring .
Vi m ikke undervurdere de sociale konsekvenser af denne katastrofe .
Vi ved alle , at mund- og klovsyge er en vanskelig sygdom at bringe under kontrol , men konsekvenserne for europisk landbrug og den europiske konomi i almindelighed krver , at den strengeste form for kontrolforanstaltninger indfres og hndhves .
<P>
Jeg erkender , at det er en vanskelig situation for den britiske regering .
Men der er ikke noget vundet ved p nuvrende tidspunkt at skyde skylden p andre .
Jeg fler virkelig med de britiske landmnd .
Jeg mener , at katastrofens omfang og den hast , hvormed den har spredt sig , ikke blot krver skrappere foranstaltninger fra de britiske myndigheders side , men ogs lbende EU-indgreb .
Jeg vil gerne rose kommissr Byrne for hans beherskede og positive reaktion p krisen .
<P>
Den trussel , som mund-og klovsyge udgr for Fllesskabet som helhed , kan ikke blot overlades til de enkelte medlemsstaters kontrolforanstaltninger .
Jeg opfordrer Kommissionen til at nedstte en specialgruppe , der skal overvge gennemfrelsen og hndhvelsen af bestemmelser i de pgldende lande .
Den Stende Veterinrkomits arbejde og rdgivning er naturligvis vigtigt i denne sammenhng .
<P>
Parlamentet forstr sikkert , at jeg m understrege alvoren af denne situation for Irland , hvor man allerede har truffet meget strenge forholdsregler .
Jeg vil gerne anerkende den forstelse , som offentligheden har udvist , og samarbejdet mellem myndighederne nord og syd for grnsen .
Det er ironisk , at der skulle et udbrud af denne frygtede sygdom til , fr vores befolkninger kunne forst konsekvenserne ikke blot for landmndene , men ogs for beskftigelsen i fdevareindustrien , for fdevareeksporten og den konomiske trussel mod turismen og andre kommercielle aktiviteter .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , kre kolleger , frst var det zoonosen kogalskab , nu er det mund- og klovsyge . Og det skyldes ikke en ren tilfldighed .
Det er i koncentreret form vidnesbyrd om de ideologiske fejltrin , der begs i forbindelse med den europiske integration .
<P>
Det frste fejltrin er globaliseringstanken , som fru Auroi omtalte .
Den omhandlede virus er kommet hertil fra Indien . Den kunne ogs vre kommet fra Pakistan , eller den kunne vre kommet fra Zimbabwe .
Nr der er fri bevgelighed for alt , er der ogs fri bevgelighed for den virus , som fremkalder mund- og klovsygen .
<P>
Det andet fejltrin er jagten efter rentabilitet .
Sundhedshensyn bevirkede , at man nskede at etablere slagterier , som tler sammenligning med Pasteur-instituttets laboratorier .
Man gennemfrte en sammenlgning af slagterierne , og dyrene mtte herefter fragtes til disse fra alle egne i Storbritannien .
Man fik p denne mde den omhandlede virus spredt over hele Storbritannien .
<P>
Det tredje fejltrin er immigrationen .
De 20.000 fr , som blev eksporteret til Frankrig , og som medbragte den britiske virus , skulle slagtes efter forskrifterne i forbindelse med den muslimske Aid El Kebir-fest og bringes som Abrahams offer .
Da man bnede carotis-arterien , fik man omhandlede virus i tilgift !
<P>
Det fjerde fejltrin er jagten efter profit .
Man har i Adam Smiths navn opgivet at gennemfre vaccinationer .
Og i rentabilitetens og Adam Smiths navn afspores de britiske tog , afspores de britiske ker , afspores de britiske fr !
<P>
Hvad skal vi gre , nr vi str over for disse alvorlige fejltrin ? Lsningen er i virkeligheden en indsats p to fronter .
Dels en indsats i retning af strre retfrdighed , herunder skadeslsholdelse af landmndene , som er uden skyld i denne sammenhng . Dels en indsats i retning af strre mdehold .
Mdehold , nr det glder dyrene , som man ikke behver at aflive , idet de er helbredt i lbet af nogle uger . Mdehold , nr det glder medierne , som opruller dommedagsbilleder .
Mdehold i sundhedsmssig henseende , idet der br gennemfres vaccinationer , som det sker i Argentina . Og mdehold , nr det glder den europiske landbrugsmodel .
Det er en industriel model , som med fordel kunne modereres og gres mere afbalanceret .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Raymond">
Hr. formand , vi m se i jnene , at mund- og klovsygen , som man troede , det var muligt at begrnse til Storbritannien , har net det europiske fastland .
Omfattende nedslagtninger har intet ndret ved dette forhold , og vi er ved at miste vores eksportmarkeder .
USA og Canada har lukket grnserne , hvilket stiller de europiske landmnd i en srdeles vanskelig situation .
Denne svbe rammer svineproducenter og kvgavlere , som i forvejen er ramt af svinepest og BSE .
<P>
Kan De love , at producenterne hurtigst muligt fr vaccine stillet til rdighed , sfremt situationen forvrres til trods for medlemsstaternes bestrbelser for at udrydde sygdommen ?
Vi m endvidere erkende , at det ikke vil vre muligt at yde fuld godtgrelse for det konomiske og ikke mindst moralske tab .
De europiske landmnd er hrdt ramt af krisen , og vi br sttte dem .
Hvorledes forestiller De Dem , at vi kan sttte landmndene , uagtet at den svenske statsminister har erklret , at der ikke kan vre tale om at forhje godtgrelsen ?
<P>
EU er vokset op omkring landbruget , og vi m , nr vi str i en situation som denne , ubetinget krve , at medlemsstaterne hndterer krisen , som det ogs skete i forbindelse med BSE-krisen .
Landmndenes fremtid og overleven afhnger af , at der trffes de ndvendige afgrelser og udvises solidaritet p europisk plan .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle">
Hr. formand , hr. fungerende formand for Rdet , hr. kommissr , krisen i det europiske landbrug er i forvejen stor nok p grund af BSE .
Den ekstremt smittende dyresygdom mund- og klovsyge fr bgeret til at flyde over .
Det er forsteligt , at landmnd - og ikke kun de - krver strenge beskyttelsesforanstaltninger . Jeg har et par sprgsml i denne forbindelse .
<P>
For det frste : Ved De , hvilket omfang sygdommen - til dags dato - virkelig har ?
<P>
For det andet : Landmnd sprger bekymret , om beskyttelsesvaccinationen mod mund- og klovsyge er afskaffet definitivt og for altid .
Hvilke overvejelser gres der om dette i den aktuelle situation med hensyn til bestandene generelt og med hensyn til srligt vrdifulde dyr , f.eks. p avlsstationer ?
<P>
For det tredje : Transporter er igen i sgelyset .
Er der flles kontroller ved transport af dyr , af kd inden for EU ?
Hvis ja , hvilke ?
Hvilke sanktioner er der , hvis de ikke overholdes ?
<P>
For det fjerde : Enhver import af dyr og animalske produkter giver anledning til store bekymringer i Fllesskabet .
I denne forbindelse kan De se , at Argentina tilbyder , hvad kunderne nu krver , nemlig oksekd , som er garanteret fri for BSE .
Det agiteres der stadig for .
Men som De sagde tidligere , mund- og klovsyge findes .
Hr. kommissr , hvilken konkret beskyttelse og hvilke sikkerhedsforanstaltninger har De truffet i denne forbindelse ?
<P>
Og for det femte er mit sidste og vigtigste punkt omkostningerne ved mund- og klovsygen .
Hvilke omkostninger opstr der for hvem , og hvilke finansieringsmuligheder ser De fra EU ' s side ?
<P>
Er Kommissionen indstillet p at lre af de erfaringer , man gjorde i forbindelse med BSE-krisen , og fra nu af at handle og ikke kun reagere p alle omrder , hvor det er ndvendigt , for at bekmpe mund- og klovsyge ?
For mig er det ensbetydende med , at Kommissionen selv skal handle og desuden koordinere de nationale foranstaltninger .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , vi fra Det Forenede Kongerige vil gerne udtrykke vores medflelse med George Garots vlgere og medborgere efter , hvad der indtil videre lykkeligvis er et isoleret udbrud i Frankrig .
Vi anerkender ogs de bekymringer , som hr . Hyland og andre har udtrykt i forbindelse med vores naboer i republikken Irland .
<P>
Kan kommissr Byrne bekrfte , at Det Forenede Kongerige gjorde sit yderste for at advare sine naboer , da det frste udbrud blev konstateret ?
Kan han ud fra sin aktuelle viden komme med en videnskabelig udtalelse om oprindelsen til udbruddet i Heddon on the Wall ?
Kan han fortlle os , om transportrestriktionerne i Europa nu overholdes i vid udstrkning , og hvilke straffe eller sanktioner der er mulighed for i tilflde af , at der er slyngler , som ikke overholder dem ?
<P>
Er han enig i , at sygdommen fortrinsvis er spredt gennem fr og sledes ved dyrekontakt og ikke med vinden , og at det giver hb om , at sygdommen kan bremses , selv om den endnu ikke har toppet ?
<P>
Endelig vil jeg gerne hre , om han er enig i , at Det Forenede Kongeriges politik til at bremse sygdommen gennem nedslagtning og karantne stadig er den bedste mde at udrydde sygdommen p , ikke blot i Storbritannien , men hvor som helst den ellers mtte sprede sig til i Europa .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , vi kan helt klart lre af denne mund- og klovsygeepidemi , at der er behov for strre rvgenhed og mere fokus p dyresundhed , p strengere importkontrol over for lande , hvor sygdommen er endemisk , p svinefoder- og husdyrbedrifter samt dyretransport og beredskabsplaner for katastrofer som denne .
Bestningerne p vores kontinent m aldrig mere bringes i fare p grund af fejltagelser beget af et enkelt lands landbrugsministerium .
<P>
Opgaven i dag er imidlertid ikke at give nogen skylden , men at planlgge for fremtiden .
Nr stvet har lagt sig , finder vi et delagt konomisk landskab i nogle af de fjerneste og mest srbare regioner af EU , f.eks. min valgkreds i det sydvestlige England .
Dette er ikke blot en landbrugskrise , men en demark af krakkede virksomheder og mistede arbejdspladser inden for turisterhvervet , transporterhvervet og andre sektorer .
Unionen kan spille en vigtig rolle i genopbygningen af disse konomier .
Jeg nsker kommissrens forsikring om , at Kommissionen nu vil tale med regeringerne i de berrte lande og regioner om , hvordan strukturfonde og andre programmer kan tilpasses , s de kan yde hurtig og effektiv hjlp .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , der krves absolut en grundig undersgelse af konsekvenserne af mund- og klovsygeudbruddet .
Det rejser mange sprgsml .
Hvorfor blev smittede dyr ikke sat i karantne med det samme , og hvorfor blev der ikke ivrksat ndvaccinationer i stedet for den massenedslagtningspolitik , som vi har fulgt ?
Jeg vil gerne sprge Kommissionen om , hvor den str i forhold til en massenedslagtningspolitik , og om vi br skelne mellem nedslagtning af hensyn til dyrenes velfrd og uberettiget massenedslagtning for at tilfredsstille markedet og medierne .
<P>
Jeg vil ogs endnu en gang stte sprgsmlstegn ved transporten over lange afstande af levende dyr til slagtning , som ger risikoen for spredning af sygdommen .
Lukningen af sm slagterier br tages op til revision .
Transporten af levende dyr undersges i jeblikket af Kommissionen , og jeg afventer med spnding Kommissionens rapport om dette meget vigtige sprgsml og opfordrer igen kraftigt Kommissionen til at ndre sin politik om transport af levende dyr og til at indfre strengere kontrolforanstaltninger .
<P>
Driftstab dkkes ikke i forbindelse med kompensation .
Er Kommissionen ikke enig i , at det er bydende ndvendigt , at vi ser p situationen i dens helhed og evaluerer landmndenes direkte og indirekte tab som flge af mund- og klovsygen samt de relaterede erhverv og turisterhvervet ?
Hvor mange katastrofer i landbrugserhvervet skal der til , fr medlemsstaternes regeringer indser , at der er et presserende behov for en reform af den flles landbrugspolitik ?
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for , at han har sikret , at der er EU-midler til rdighed for den britiske regering i denne tragiske situation .
Kan kommissren fortlle mig , om den britiske regering har sgt om alle de EUGFL-midler , der er til rdighed for den ?
Tidligere har den ikke gjort sig den ulejlighed at sge denne sttte .
Har den udnyttet denne mulighed i den aktuelle situation , som er en national tragedie ?
Fru Doyle sagde , at det var en krise .
Ja , vel er det en krise . 225 tilflde i jeblikket og en kvart million dyr , der skal nedslagtes !
Vores minister sagde i tv for tre dage siden , at situationen er under kontrol .
Kan Kommissionen fortlle mig , om den er under kontrol ?
<P>
M jeg ogs have lov at sprge , hvad EU gr ?
Har den britiske regering henvendt sig til EU for at n til en form for konsensus om , hvordan vi stopper sygdommen fra at sprede sig til hele Europa ?
Jeg bemrkede , da jeg rejste ind i Europa den anden dag , at der ikke var nogen desinfektionsmtter , der var ingen blodhunde til at kontrollere , om jeg havde en skinkesandwich i lommen , ingen sprgsml .
Jeg ved , at nr man rejser til et andet land , bliver man spurgt , hvad man har med .
Er den veterinre rdgivning blevet koordineret ?
Der lader til , som fru Doyle sagde , at vre store forskelle mellem medlemsstaterne i hele EU .
Er det sikkert at transportere smittede slagtekroppe tvrs over Det Forenede Kongerige , som vi gr i jeblikket ?
Endelig vil jeg gerne vide , om den britiske regering har haft en srlig slap holdning til at stoppe importen fra andre lande , hvor sygdommen er endemisk .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Rdet og Kommissionen for at vre til stede som flge af Parlamentets beslutning i mandags om at have denne forhandling .
Fdevareindustrien i Irland og nu ogs i Europa som helhed vakler under vgten af mund- og klovsygekatastrofen , men det er forkert at give et enkelt land skylden for udbruddet .
Det er srlig tbeligt af en minister i et land , der eksporterer 90 % af sine landbrugsvarer , at gre det .
Det kunne vre sket i et hvilket som helst af vores lande p grund af det intensive tilskudsdrevne europiske landbrug , hvor levende dyr konstant flyttes fra bedrift til bedrift og ogs fra land til land .
<P>
Jeg er ikke sikker p , at delvise eller rimelige forbud mod flytning af levende dyr er tilstrkkeligt i den nuvrende fase af udbruddet .
I praksis m jeg sige , at det ikke er srlig sandsynligt , at noget land vil importere dyr fra et land , hvor sygdommen er konstateret - og hvem kan ogs bebrejde dem det ?
<P>
Det er ogs blevet sagt gentagne gange , at denne krise ikke berrer folkesundheden .
Landbrugssektoren er heller ikke krisens eneste offer .
Folk , der er beskftiget i fdevareindustrien og turisterhvervet , samt sportsbegivenheder og det daglige sociale liv er alle ofre for bestrbelserne p at stoppe sygdommen fra at brede sig .
Det har vret acceptabelt indtil nu , men vi m ikke bare afvise at se p , hvad det koster at fortstte den nuvrende strategi i forhold til indvirkningen p andre vigtige erhverv og borgernes frihed til at leve deres liv , som de vil .
<P>
Endelig vil jeg sige , at nr vreden og beskyldningerne har lagt sig , skal vi have gennemfrt en reform af den flles landbrugspolitik .
De europiske forbrugere er nu mere interesserede i sikre fdevarer , som er produceret p en miljvenlig mde og selvflgelig til priser , der er til at betale .
Men de er ikke lngere interesseret i latterligt billige fdevarer , uanset hvordan de er produceret , eller fdevarer med skjulte uacceptable sundhedsrisici .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , den sygdom , der nu truer et Europa uden grnser , kan bidrage til , at borgernes tillid til svel de nationale som til EU ' s institutioner svkkes yderligere .
<P>
Husdyrbestandenes sundhedsrisici , ndringerne i spisevaner og produktionssektorens nedgang er mere end nok til at retfrdiggre , at vi trffer ekstraordinre beslutninger .
Foranstaltningerne har konomiske og politiske omkostninger , og jeg vil gerne vide , hvilke omkostninger bde Rdet og Kommissionen er rede til at ptage sig .
<P>
Er De rede til at forge sttteforanstaltningerne i alle landene i EU ?
<P>
Hvad mener de europiske institutioner om massevaccinationer ?
<P>
Hvilken holdning vil man indtage over for tredjelande ?
Vil der blive truffet nogen foranstaltninger i anledning af de ensidige restriktioner , som USA , Canada , Bulgarien og Saudi-Arabien underkaster os , og i anledning af den ikke-restriktive import fra lande , der vaccinerer , f.eks. Argentina , Chile , Brasilien osv . , som kan bringe hele vores bestand i fare ?
<P>
Hvad vil der ske med de vilde dyr ?
Hr. kommissr , hvilke foranstaltninger er der fastlagt for vilde dyr , dyr i zoologiske haver , cirkuser osv .
? Hvad sker der , hvis hjorte , vildsvin og geder smittes ?
<P>
Endelig vil jeg gerne vide , om Europa-Kommissionen vil tage disse sundhedskriser i betragtning , nr den skal forelgge sit budget for Veterinrndfonden , som er s drligt udrustet .
<SPEAKER ID=178 NAME="Byrne">
En rkke forskellige problemstillinger er blevet rejst .
Jeg vil gerne ganske kort komme ind p dem i stedet for at gennemg de individuelle sprgsml , og jeg hber , at jeg p den mde kommer ind p alle problemstillingerne , isr de vigtigste .
<P>
For det frste skal det vedrrende globalisering understreges , at mund- og klovsyge var almindelig - og ogs endemisk - i mange medlemsstater fr i tiden , da handlen kun var en brkdel af de nuvrende niveauer .
S at give handlen skylden er efter min mening en overforenkling .
Mund- og klovsyge er endemisk i udviklingslandene .
EU har et enormt handelsoverskud inden for fdevare- og landbrugsprodukter .
nsker vi at give afkald p fordelene heraf ?
Handel med landbrugsprodukter er et af de omrder , hvor udviklingslandene virkelig har mulighed for at ge handlen .
Jeg beder personligt mine egne tjenestemnd om at rdgive mig om , hvordan man kan hve standarderne i udviklingslandene , s de kan blive i stand til at handle med EU .
Det er en vigtig sag .
Den skal vi holde os for je .
Skal vi fortlle disse lande , at vi ikke nsker deres produkter af de grunde , vi har drftet her i eftermiddag ?
Den anden fremgangsmde er bedre .
<P>
Intensivt landbrug er en anden problemstilling , der blev rejst .
Jeg vil gerne gentage , at mund- og klovsyge er endemisk i udviklingslandene .
Omvendt er den meget sjlden i OECD-landene USA , Canada , EU , Australien og New Zealand .
Det er vigtigt at huske p .
I disse lande er landbruget allermest intensivt .
S igen mener jeg , at det i forbindelse med denne komplicerede problemstilling er helt utilstrkkeligt bare at fokusere p , om landbruget er intensivt eller ekstensivt .
Intensivt landbrug har meget p samvittigheden , men det er en overforenkling at give det skylden for det nuvrende udbrud .
<P>
Transport var en anden problemstilling .
Det er Kommissionens politik , og en politik vi prioriterer , at reducere antallet af transporter af levende dyr over lange afstande .
Flere af Dem spurgte , om situationen er under kontrol .
Restriktionerne p dyretransport vil minimere risikoen for smitte .
Dette vil igen sikre , at udbruddet bringes under kontrol .
Vi fr s se , hvor lang tid det tager .
Meget afhnger af , hvor meget handel der foregik , fr vi kendte til det frste udbrud .
Vi m vente p , at inkubationstiden er overstet , fr vi kan f et bedre overblik over situationen .
<P>
Mange af de foranstaltninger , som medlemmerne har anbefalet , f.eks. restriktioner p sportsbegivenheder , ligger simpelthen uden for Kommissionens kompetence og uden for traktaterne .
<P>
Med hensyn til kontrolforanstaltninger vil jeg ogs pointere , at dette udbrud sandsynligvis begyndte i Det Forenede Kongerige som flge af ulovlige handlinger .
Det skal understreges .
Flere har spurgt , hvorfor Kommissionen ikke stiller flere forslag .
Det er standardreaktionen , nr der sker noget .
Lovgivningen findes allerede .
Det var en lovovertrdelse , der gav stdet til denne infektion i Det Forenede Kongerige .
Jeg vil ogs pointere , at det er medlemsstaternes ansvar at gre , hvad der er ndvendigt for at hndhve lovgivningen i denne og andre sammenhnge .
Jeg kan blot henlede Deres opmrksomhed p de drftelser , vi tidligere har haft om BSE .
Kontrol og hndhvelse er vigtigt .
Det m vi ikke glemme .
<P>
Jeg hber , at jeg har svaret p de fleste af Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Byrne , for Deres svar og for Deres kortfattethed .
De har holdt Deres ord .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0018 / 2001 ) .
<P>
Da sprgeren , som undskylder sit fravr , ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 1 .
<SPEAKER ID=181 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0141 / 01 ) :
<P>
Om : Mindskelse af afstanden mellem EU-borgerne og beslutningstagerne Hvilke fremskridt har Rdets formandskab gjort med hensyn til mit forslag , som tilsyneladende vandt tilslutning p Rdets mde med udvalgsformndene i Bruxelles tidligere p mneden , og som gik ud p , at Rdets formand i en tv-udsendelse orienterer EU-borgerne om konkrete fremskridt efter hvert formandskabs afslutning ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Danielsson">
Jeg vil gerne takke det rede medlem , fordi han tager det vigtige sprgsml om mindskelse af afstanden mellem borgerne og beslutningstagerne op .
Ved topmdet i Nice gentog medlemsstaterne endnu en gang , at det er deres ml at fre Unionen og dens institutioner tttere p borgerne .
<P>
Formandskabet er enig med det rede medlem i , at borgerne i Unionen br informeres om fremskridtene i den fremtidige udvikling af EU .
Betydningen af virkelig at n ud til borgerne kan ikke betones kraftigt nok .
Problemerne p europisk plan er stort set de samme som de problemer , vi mder p nationalt plan .
Vi m dog ikke lade os sl ud af det .
<P>
Vi arbejder hrdt , og det vil vi fortsat gre , for at finde hensigtsmssige metoder til at forbedre kommunikationen med Europas borgere .
I dette arbejde er det vsentligt , at borgerne informeres lbende , s de har mulighed for at vurdere sammenhnge og helheden .
<P>
Jeg vil erindre om muligheden for at afholde offentlige forhandlinger i Rdet .
En af det svenske formandskabs frsteprioriteringer var at udarbejde en oversigt over offentlige forhandlinger , der omfatter det strst mulige omrde af Rdets virksomhed .
Desuden afholder Rdet ligesom de vrige institutioner og medlemsstaterne regelmssigt seminarer og konferencer og udarbejder lettilgngelige dokumenter om Unionens udvikling .
<P>
Det rede medlem har et mere specifikt forslag , som vi drftede p et mde med udvalgsformndene i januar , men formandskabet har ikke selv mulighed for at arrangere noget sdant .
Der er imidlertid planer om en debat med den svenske statsminister ved Europa-Parlamentets samling i juli , hvor han iflge traditionen skal berette om resultatet af topmdet i Gteborg og om , hvad formandskabet overordnet har opnet i lbet af perioden .
<P>
Forhandlingerne ved Europa-Parlamentets samlinger sendes jo regelmssigt direkte p tv gennem Europe by Satellite .
S vi skal srge for , at sendingerne fr strst mulig gennemslagskraft .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Med andre ord - nej , men det var et meget velformuleret svar .
Hr. formand , De og jeg er enige om , at mlet er at forsge at informere den europiske offentlighed , ikke blot i Bruxelles , men alle steder , om , hvad vi laver .
Jeg foreslr , at De prver - eller fr Deres personale til at prve - at slge iden til tv-selskaberne .
Selv om Deres statsminister i juli vil holde en pragtfuld tale om formandskabet her i plenarforsamlingen , er en tale i Parlamentet ikke det samme som en komfortabel snak med Europas befolkning .
<P>
Hvis De tnker p prsident Clintons taler , er det ikke det samme .
Jeg m virkelig understrege , at De ikke nr ud til 300 millioner mennesker over hele Europa med de publikationer , seminarer og debatter , som De arrangerer i Bruxelles .
En god tv-tale af den svenske statsminister ville vre en vldig god begyndelse , og det er ikke nok bare at tale her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=184 NAME="Danielsson">
Det er let at vre enig i hr . Newton Dunns nske om , at sammenhngende budskaber om , hvad der sker i Unionen , skal ud til s stor en gruppe som muligt .
Nu forholder det sig imidlertid sledes , at vi heldigvis har frie og uafhngige medier i Europa .
Jeg stiller mig lidt tvivlende over for , hvorvidt selv en s energisk regering som den svenske har mulighed for og evner til at overtale f.eks. uafhngige tv-kanaler til at g ind p de i og for sig udmrkede tanker , som hr . Newton Dunn fremfrer .
<P>
Jeg synes ogs , at medlemmerne til en vis grad undervurderer Parlamentets muligheder for i sin egenskab af politisk arena at f budskaber ud .
Jeg hber , at vi i fllesskab kan arbejde for at udbrede god , konkret og interessant information om , hvad der sker inden for Unionen .
Men vi skal gre det med respekt for , at der er tale om uafhngige medier , der selv afgr , hvad der skal sendes eller ikke skal sendes .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , mit sprgsml skulle have vret det frste .
Hvis formandskabet havde organiseret dagens forhandlinger ordentligt , skulle sprgetiden begynde kl .
18.15. Vi begyndte med en halv times forsinkelse . I samme stund var jeg formand ved mdet i det fllesparlamentariske udvalg med Bulgarien og havde planlagt at vre her kl .
18.15. Det var ikke muligt , for jeg kom et minut for sent p grund af formandskabets forsinkelse .
Hvis jeg skal straffes , fordi formandskabet ikke holder sin tidsplan , s straf mig .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Jeg beklager lige s meget som Dem , hr . Alavanos , at Deres sprgsml er bortfaldet .
Jeg bestemmer ikke , hvornr forhandlingen begynder .
Som alle de tilstedevrende har kunnet konstatere , har jeg bedt Dem undskylde , og jeg beklager situationen .
Jeg hber , at det ikke gentager sig .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=188 NAME="Ewa Hedkvist Petersen">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0229 / 01 ) :
<P>
Om : Styrkelse af dialogen med borgerne i Europa Borgerne i Europa er meget interesseret i EU-sprgsml .
Det er for mig som svensker blevet klart i forbindelse med de uformelle ministermder i mit land , og senest i forbindelse med telekommunikations- og arbejdsmarkedsministrenes mde i Lule .
<P>
De folkevalgte medlemmer af Europa-Parlamentet mder regelmssigt borgerne i valgkredsen .
EU-Kommissionen har sin Europa-dialog , hvor den regelmssigt mder borgerne rundt omkring i medlemsstaterne .
Rdets rolle er mere kompliceret .
EU-sprgsml skal konkurrere med nationale anliggender i regeringernes arbejde , samtidig med at det er Rdet , der trffer de store afgrelser .
Vi ved , hvor vigtigt det er for tilliden til EU , at Rdet diskuterer indholdet af EU-politikken med almindelige mennesker .
<P>
P den baggrund vil jeg gerne stille flgende sprgsml : Hvad agter Rdet at gre for at styrke dialogen med borgerne i Europa om EU-politikken , f.eks. i forbindelse med ministermder ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Danielsson">
Rdet er enig med det rede medlem i , at dialogen med borgerne i Europa skal forbedres i overensstemmelse med beslutningerne p Det Europiske Rds mde i Nice i december 2000 .
<P>
I bl.a. den erklring , som blev tilfjet konferencens slutakt om Unionens fremtid , erkender man behovet for at forbedre og overvge Unionens og institutionernes demokratiske legitimitet og benhed for at bringe dem tttere p borgerne i medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til mderne i Rdet gres der en indsats for , at drftelserne skal vre mere bne og overskuelige .
Dette sker gennem offentlige debatter , hvilket bl.a. indebrer , at man via direkte sendinger p internt tv eller , desvrre ikke s ofte , direkte via tv-stationer bner forhandlingerne for medier og borgere .
Man forsger ogs at gre pressekonferencer og pressemeddelelser stadig mere informative .
<P>
Andre positive foranstaltninger med henblik p at styrke offentlighedens bevidsthed drejer sig om at forbedre adgangen til information , bde via konventionelle kanaler og ad elektronisk vej .
I den forbindelse ventes Rdet den 19. marts 2001 at vedtage en beslutning om at offentliggre visse kategorier af Rdets akter .
Det er meningen , at s mange af Rdets akter som muligt skal offentliggres p Internet uden at afvente en foresprgsel fra borgerne .
Denne beslutning vil trde i kraft den 1. maj 2001 .
<P>
Der gres alts en hel del .
Trods dette vil Rdet givetvis forbedre sin analyse for yderligere at styrke dialogen med EU-borgerne med hensyn til Rdets arbejde .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">
Jeg takker Rdet for svaret .
De beslutninger , der trffes i EU , har stor betydning for os EU-borgere , eftersom de pvirker vores dagligdag .
Derfor er det ogs vigtigt , hvilket Rdet erklrer sig enig i , at borgerne fr bedre mulighed for at flge og vurdere de politiske debatter , s de efterflgende kan g til valg .
Deltagelsen i valg er jo borgernes mulighed for at markere , hvordan Europa efter deres mening skal udvikle sig .
Det er vi helt enige om .
<P>
Nu , hvor mit eget land Sverige har formandskabet , bliver dette naturligvis endnu mere hndgribeligt for mig , nr Rdets mder holdes rundt om i landet .
Jeg er naturligvis tilfreds med de foranstaltninger , som Rdet gennemfrer , og med at arbejdet med at analysere , hvordan man kan skabe strre benhed , skal fres videre .
Man kan formentlig bruge Internet og elektronisk kommunikation langt mere end i dag .
Debatter kan flges direkte , ikke kun p tv , men ogs via Internet .
Det er et rd til Rdet .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , dialogen med borgerne er hver dag i centrum for os , og derfor er jeg interesseret i at vide , hvad Rdet har tnkt sig at gre for at bringe " efter Nice " processen tttere p borgerne .
<P>
Man kan f.eks. forestille sig , at der oprettes egne chat-steder p Internettet , hvor man ved hjlp af en sgemaskine kan stille visse emner til rdighed , s borgerne ogs kan klikke sig ind p de emner , som interesserer dem personligt .
Jeg tror ogs , at det ville vre meningsfyldt at give adgang til forhandlinger i Parlamentet , i Rdet , men ogs i Kommissionen i form af videoklip p det pgldende modersml , s der i denne forbindelse er bedre mulighed for at deltage i dialogen .
Kunne De forestille Dem , at det efter topmdet i Lissabon kunne blive et hovedomrde for det svenske formandskab ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Danielsson">
Det rede medlem bemrkede mske under formiddagens forhandling om Unionens fremtid , at en af de mange konkrete foranstaltninger , der nu gennemfres for at stimulere til mere debat , netop er bningen af en hjemmeside , der skal administreres af Kommissionen , men som Rdet , medlemsstaterne , Parlamentet og alle interesserede kan komme med skriftlige bidrag til .
<P>
Jeg ved ikke , om det er muligt , som det rede medlem foreslr , at udvide satsningen ved ogs at bne et chat-steder .
Jeg synes imidlertid , at tanken er interessant , og jeg ptager mig gerne sammen med Kommissionens reprsentanter at drfte , om den kan gennemfres i praksis .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , formanden for Rdet nvnte en kommende beslutning om at gre nogle af Rdets dokumenter offentligt tilgngelige p Internettet .
Agter Rdet at respektere ombudsmandens beslutning fuldt ud , sledes at alle Rdets dokumenter , hvis jeg har forstet det rigtigt , gres offentligt tilgngelige , og ikke bare nogle af dem ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Danielsson">
Lad mig understrege , at vi - og nu taler jeg p formandskabets vegne - betragter ombudsmandens anbefalinger om offentliggrelse af akter som et meget vigtigt skridt imod den strre benhed , som ikke mindst Parlamentet har kmpet for .
<P>
Den beslutning , som vi regner med at kunne trffe den 19. marts , er ikke s vidtgende , som ombudsmanden foreslr , men skal opfattes som et skridt p vejen .
Det er formandskabets klare hb , at man snarest kan tage de yderligere skridt , der er ndvendige for at skabe strre benhed .
Vi nr alts ikke helt til vejs ende den 19. marts , det skal jeg rligt indrmme .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=196 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0145 / 01 ) :
<P>
Om : Pas for svenskere ved rejser i Norden Den 25. marts 2001 gr Sverige og de vrige nordiske lande med i Schengen-samarbejdet . De nuvrende identitetskort i Sverige opfylder ikke kravene til identifikation iflge Schengen-bestemmelserne .
Et nyt nationalt identitetskort i Sverige kan erstatte det svenske pas nste r .
<P>
Men hvad sker der i mellemtiden ?
Skal svenske borgere efter den 25. marts 2001 medbringe deres pas ved rejser i de nordiske lande , indtil de modtager de nye svenske identitetskort ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Danielsson">
Rdet vil gre hr . Sjstedt opmrksom p , at Schengen-reglerne ikke indebrer nogen regulering af sprgsmlet om pas og ID-kort for EU-borgere .
<P>
I henhold til den nordiske pasunion , som en del af os jo vrner om , har borgerne i de nordiske lande ret til at rejse inden for de nordiske landes omrde uden at have pligt til at vise pas .
<P>
Aftalen om Danmarks , Finlands og Sveriges tilslutning til konventionen om gennemfrelse af Schengen-aftalen og aftalen mellem Rdet for Den Europiske Union og Island og Norge om disse landes associering i gennemfrelsen , anvendelsen og den videre udvikling af Schengen-reglerne indeholder en bestemmelse , i henhold til hvilken anvendelsen af disse aftaler ikke er til hinder for samarbejdet inden for rammerne af den nordiske pasunion .
<P>
Desuden forholdet det sig sledes , at gennemfrelsen af Schengen-aftalen hverken er i modstning til eller til hinder for den nordiske pasunion .
Efter at de nordiske lande er get med i det praktiske Schengen-samarbejde , vil borgerne i de nordiske lande fortsat have ret til at rejse inden for de nordiske lande og overnatte p hoteller , campingpladser osv. uden at have pligt til at vise pas .
Gennemfrelsen af Schengen-reglerne i de nordiske lande medfrer alts ikke nogen pligt til at vise pas .
Derfor vil svenske statsborgere ogs efter den 25. marts 2001 kunne rejse inden for Norden uden pas .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Baggrunden for mit sprgsml er artikel 45 i Schengen-aftalen . Her str der , at enhver , der tager p hotel i et andet Schengen-land , skal kunne legitimere sig og bevise sit statsborgerskab , men det eneste dokument , en svensk borger har , som beviser statsborgerskabet , er passet .
<P>
Mit sprgsml er , om der eksisterer en formel undtagelse fra artikel 45 i Schengen-konventionen for Sveriges vedkommende , for det m der vel gre i sdanne tilflde .
<P>
Mit andet sprgsml er , at hvis der ikke findes en sdan undtagelse , er det s ikke i sidste ende Unionens myndigheder , der afgr , hvilken type legitimationspapirer der er godkendt ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Danielsson">
Jeg mener faktisk , at jeg allerede har besvaret det tillgssprgsml , hr . Sjstedt stiller .
Det ret komplicerede og langtrukne svar , jeg gav , bygger p en temmelig grundig analyse af situationen .
Den enkle konklusion er , at der ikke behves noget pas , s jeg kan blot gentage dette .
Som vi ser det , ligger det alts helt fast , at gennemfrelsen af Schengen-bestemmelserne i de nordiske lande ikke medfrer nogen pligt til at vise pas .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Jeg vil gerne sprge , om De mener , at en europisk borgers identitetskort p grundlag af fllesskabsdirektiverne 68 / 360 / EF og 74 / 148 / EF samt p grundlag af EF-Domstolens dom i Vincenzo Micheletti-sagen skal anfre vedkommendes statsborgerskab eller ej ?
For uden kravet om statsborgerskabet er der fare for , at pgldende ikke m opholde sig der , sdan som hr . Sjstedt ogs fortalte .
Mit sprgsml , som jeg gerne vil have et klar svar p , er alts : Skal statsborgerskabet st anfrt p kortet , ja eller nej ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Danielsson">
I nogle lande , bl.a. i Sverige , findes der i dag ikke noget nationalt identitetskort , som viser statsborgerskabet .
Regeringen overvejer nu at indfre et sdant kort p nationalt plan - som en service for borgerne og i en vis udstrkning ogs for at gre rejser lettere .
<P>
Igen : Vi mener , at den nordiske pasunion helt klart ikke medfrer noget krav om , at nordiske statsborgere skal vise pas ved rejser inden for de nordiske lande .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Jeg m indrmme , at formandskabets svar i og for sig forekommer ganske tydeligt .
Men jeg har dels via danske aviser , dels via publikationen Frn Riksdag & Departement , og desuden gennem mit medlemskab af SAS ' Eurobonus-system fet besked p at medbringe pas ogs efter Schengen-aftalens ikrafttrden .
<P>
Derfor har jeg et tillgssprgsml - jeg gr ud fra , at det , formandskabet har sagt , er korrekt , nemlig at der ikke lngere behves noget pas .
<P>
Er man fra formandskabets side parat til at srge for , at oplysningen om , at der overhovedet ikke er behov for pas efter Schengen-aftalens ikrafttrden formidles bredt og effektivt - desvrre er det nok ikke alle , der lser protokollen fra mderne her ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Danielsson">
Det rede medlem hr . Gahrton benytter sig af en meget anvendt diskussionsteknik , nemlig at lgge ord i modstanderens mund .
Jeg mente , at jeg sagde det ganske tydeligt .
<P>
Jeg hvdede ikke , at man ikke behver pas til rejser i almindelighed , efter at Sverige er trdt ind i Schengen-samarbejdet .
Det , jeg talte om , var reglerne for indre kontrol mellem de nordiske lande , og jeg str naturligvis ved det , jeg sagde .
Derudover er det , hvilket hr . Gahrton sikkert forstr , umuligt for mig at kommentere oplysninger i enkeltstende tidsskrifter og publikationer .
Det ligger ikke inden for rammerne af et formandskab at gre noget sdant .
<P>
Ved alle strre ndringer af en sdan karakter , ssom indtrden i det praktiske Schengen-samarbejde , er det naturligvis hensigtsmssigt , at myndighederne og andre - i frste rkke de nationale myndigheder - informerer borgerne om konsekvenserne .
<P>
Jeg kan forsikre hr . Gahrton om , at den svenske regering vil gre , hvad den kan , for at give borgerne s god en information som muligt .
Det er dog ikke en diskussion , der br fres her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Da sprgsml 5 og 6 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=205 NAME="Ulla Margrethe Sandbk">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0147 / 01 ) :
<P>
Om : Integration af miljaspekter i Rdets arbejde - udviklingsomrdet Hvad er Rdets ( udviklingssamarbejde ) planer i forbindelse med udarbejdelse af en omfattende og sammenhngende strategi til at integrere miljdimensionen i dets politikker - indeholdende et st indikatorer og en tidsplan for yderligere opflgning , som det blev efterspurgt i Helsinki-konklusionerne ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Chris Davies">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0156 / 01 ) :
<P>
Om : Rdets bredygtige udviklingsstrategi P Det Europiske Rd for stats- og regeringscheferne i Helsinki i december 1999 blev ni Rd mindet om ndvendigheden af at udarbejde omfattende bredygtige integrationsstrategier , herunder indikatorer og en tidsplan for handling i god tid inden Det Europiske Rd i Gteborg i juni 2001 .
<P>
Kan Rdets formand gre rede for , hvilke fremskridt der hidtil er blevet gjort af de ni Rd , hvad der endnu mangler at blive gjort for at opfylde Helsinki-mandatet , hvordan fremskridt med hensyn til udarbejdelsen af de ni Rds strategier vil blive offentliggjort fra nu af og indtil topmdet i Gteborg , og p hvilket grundlag kvaliteten af de ni strategier vil blive bedmt ?
<SPEAKER ID=207 NAME="Danielsson">
En af hovedhjrnestenene i det svenske formandskab er miljsprgsml .
Det er jo et af de tre E ' er , som de rede medlemmer kender s godt .
Det arbejdsprogram , som vi har fremlagt p det omrde , viser forhbentlig , at vi tillgger disse sprgsml stor betydning .
<P>
Inden for rammerne af de regelmssige og lbende kontakter til Europa-Parlamentet har Rdets formandskab siden Det Europiske Rds mde i Cardiff i 1998 informeret Europa-Parlamentet om situationen i forbindelse med processen for indarbejdelse af miljhensyn i andre relevante omrder af fllesskabspolitikken .
<P>
Med hensyn til den nuvrende situation vil alle de relevante rdskonstellationer gennemg de tidligere integrationsaktiviteter , som er blevet indberettet til Det Europiske Rd , og srge for en ajourfring fr Det Europiske Rds mde i Gteborg i juni i r .
Denne proces er i gang , og Parlamentet vil blive informeret snarest muligt .
<P>
I den forbindelse skal jeg minde om , at processen for integration af miljhensyn er en kompliceret affre , der omfatter svel lovgivningsvirksomhed inden for Fllesskabet som mere politisk prgede aftaler , som i de fleste tilflde udformes som Rdets konklusioner .
Iflge arbejdsprogrammet vil konklusioner p omrdet blive behandlet mere detaljeret p en rkke mder i forrets lb : i marts for fiskeri , i april for transport og landbrug , i maj for energi , industri og udvikling og i juni for det indre marked .
<P>
Konklusionerne fra Rdet ( almindelige anliggender ) vil ogs blive fremlagt i lbet af forret .
De konklusioner fra KOFIN-Rdet , som blev forelagt Det Europiske Rd i Nice , betragtes fortsat som gldende .
Med hensyn til strategien for Rdet ( almindelige anliggender ) afventer Rdet et arbejdsdokument fra Kommissionen , som sammen med et dokument fra formandskabet vil danne grundlag for en rdsbeslutning , der skal vedtages i lbet af forret .
<P>
Med hensyn til udviklingssprgsml mere specifikt opfordrede Rdet p sit mde i maj 2000 Kommissionen til at udarbejde en specifik strategi , bl.a. med en tidsplan og resultatindikatorer , der skal muliggre en lbende opflgning .
I jeblikket afventer Rdet denne meddelelse fra Kommissionen , der skal danne grundlaget for de rdskonklusioner , der skal vedtages den 31. maj 2001 .
<P>
Det svenske formandskabs arbejdsprogram for udviklingssamarbejde indeholder en diskussion om en strategi for integration af miljhensyn i udviklingspolitikken .
Mlet med denne diskussion er at udarbejde de konklusioner , der skal vedtages p Rdets mde den 31. maj 2001 , og her vil man tage hensyn til kravene i de skaldte Helsinki-konklusioner .
<P>
Formandskabet vil anvende alle disse bidrag som grundlag for udarbejdelsen af en sammenhngende strategi , hvor man sammenfatter resultaterne af miljintegrationsprocessen med forslag til , hvordan disse resultater skal flges op .
Dokumentet samt alle bidrag vil blive fremlagt p topmdet i Gteborg .
<SPEAKER ID=208 NAME="Sandbk">
Hr. formand , jeg kan forst p Rdets svar , at fisk skal behandles p et senere tidspunkt , men jeg vil alligevel gerne vide , hvorvidt det er sandsynligt , at Cardiff-integrationsprocessen vil tage hjde for miljmssige problemer i forbindelse med eksterne aspekter af andre EU-politikker , som f.eks. den skade p miljet , som fiskeriaftalerne med de vestafrikanske stater medfrer .
Jeg vil ogs gerne hre , om det er tanken at bruge nogle af de ressourcer , som Rdet har bedt Kommissionen om at vurdere , til at implementere Cardiff-integrationsprocessen , og om man har tnkt sig at ge budgettet for at sikre denne implementering .
Desuden vil jeg gerne vide , om man vil udvikle mere specifikke integrationsindikatorer og samle datakilder og anvende den ad hoc-konsultation , som Kommissionen gennemfrte i forbindelse med udarbejdelsen af sin meddelelse , i Rdets arbejde .
Og til sidst vil jeg gerne vide , hvordan Rdet har tnkt sig at overvge og vurdere integrationsprocessens videre forlb .
<SPEAKER ID=209 NAME="Danielsson">
Arbejdet med at frdiggre konklusionerne for fiskeriomrdet foregr i jeblikket .
P stende fod mener jeg ikke at kunne huske , at de aspekter , som det rede medlem efterlyser , er med i konklusionerne .
Jeg er derfor ndt til at undersge sagen og vende tilbage med et mere prcist svar .
<P>
Med hensyn til de budgetmssige aspekter af dette arbejde er der , siden Cardiff-processen indledtes , sket en lbende forgelse af de ressourcer , der anvendes til dette arbejde .
Jeg mener nok , at man kan sige , at de store ambitioner , der findes i Cardiff-processen , i rimeligt omfang ogs kommer til udtryk i form af en vis forgelse af ressourcerne .
<P>
Sprgsmlet om vurderingsmekanismer i den samlede strategi er meget vigtigt og relevant .
Det er blot et af de aspekter , vi vil forsge at f med i den samlede strategi , der skal fremlgges p topmdet i Gteborg .
Jeg vil gerne pointere , at denne samlede strategi for integration af miljhensyn i de forskellige sektorers aktiviteter nu ogs skal indeholde en ordentlig opflgningsmekanisme , s alle parter lbende kan flge dette arbejde op .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , det er en vanskelig opgave at gennemfre principperne om bredygtighed i praksis , og jeg synes , at rdsformandens ord er opmuntrende , men m jeg have lov at bede ham svare p det , jeg spurgte om ?
Vil de dokumenter , der udarbejdes inden Gteborg-topmdet , indeholde klare og specifikke indikationer , som formandskabets og hele EU ' s fremtidige prstation kan bedmmes ud fra , samt en klar og specifik tidsplan for , hvornr visse ml skal vre opfyldt , eller bliver det endnu et tilflde af vage formuleringer , som nok opfylder mlet om gode intentioner , men som ikke kan mles i praksis ?
<P>
Vi har en svensk miljkommissr , og vi har nu et svensk formandskab , som er meget engageret i miljet .
Vi har store forventninger til Dem , og det er derfor , vi stiller s mange sprgsml .
<SPEAKER ID=211 NAME="Danielsson">
Jeg glder mig over de store forventninger , og jeg kan love det rede medlem , at vi skal gre vores allerbedste for at leve op til dem .
<P>
Jeg gentager , at det er formandskabets ambition at gre dette arbejde s prcist som muligt , at have tidsplaner og klare opflgningsmekanismer .
Som det rede medlem sikkert vil vre enig i , er der forskel p , hvor vanskeligt dette er for de forskellige politikomrder .
Det er lettere p visse omrder .
F.eks. p energiomrdet er det helt klart , hvilken type indikatorer der kan anvendes .
Derimod kan det vre vanskeligere p andre omrder , f.eks. for rdskonstellationer som KOFIN eller almindelige anliggender .
Det er imidlertid vores ambition at gre det s prcist som muligt , s det bliver muligt at gennemg ikke kun det , som Kommissionen og formandskabet gennemfrer , men ogs det , som kommende formandslande gennemfrer .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=213 NAME="Marco Cappato, overtaget af Olivier Dupuis">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0150 / 01 ) :
<P>
Om : Et midlertidigt organ for retligt samarbejde Rdet har oprettet et midlertidigt organ for retligt samarbejde som det frste skridt i retning af Eurojust .
Italien overvejer muligheden af at udpege den tidligere ( fra januar 1993 til juni 1999 ) offentlige anklager i Palermo , Giancarlo Caselli , som medlem .
I det italienske parlament er der indgivet en rkke endnu ubesvarede foresprgsler , hvor der anmodes om yderligere oplysninger om de mindst 368 tjenesterejser , som ovennvnte har foretaget i forbindelse med mdeaktiviteter af forskellig art som led i udvelsen af sit hverv , samt de dermed forbundne omkostninger .
Mener Rdet ikke , at det for at sikre dette midlertidige organs anseelse br kontrollere akkreditiver , korrekthed og professionel integritet hos de dommere , medlemsstaterne udpeger til dette organ , inden det godkender disse udnvnelser ?
Mener Rdet ikke , at det vil vre hensigtsmssigt at indhente alle ndvendige oplysninger fra medlemsstaternes regeringer for at kunne vurdere de nationale udnvnelser ( herunder eventuelle parlamentariske initiativer i forbindelse hermed ) og foretage en ikke-bindende hring i Europa-Parlamentet ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Danielsson">
Jeg kan sige det meget kort : Dette er helt og holdent et anliggende for medlemsstaterne , som har ret til selv at udnvne nationale medlemmer inden for rammerne af Rdets beslutning af 14. december 2000 .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , dette forekommer mig at vre et noget flot svar fra Rdets side .
Der er tale om et organ under Rdet , et organ , som er oprettet inden for Rdets rammer .
Man kan selvsagt mene , at dette - som stadig flere omrder - unddrager sig Europa-Parlamentets kontrol , at det er et rent mellemstatsligt anliggende .
Ikke alle - og slet ikke alle Europa-Parlamentets medlemmer - deler imidlertid dette synspunkt , hr. rdsformand .
Europa-Parlamentet ville gerne i det mindste have hringsret , nr det glder dette sprgsml . Og Europa-Parlamentet ville gerne vide , hvilke kriterier Rdet og ikke blot medlemsstaterne vedtager .
Der er tale om et EU-organ , og kriterierne er flles for samtlige medlemsstater .
Hvilke kriterier lgger man til grund ved besttelsen af dette embede , nr det glder kandidaternes moralske habitus ? Det er ikke et sprgsml , som henhrer under medlemsstaterne .
Det er ikke et sprgsml , som vedrrer Sverige eller et andet medlemsland . Det er et sprgsml , som vedrrer alle , og det ville glde mig meget , om Rdet besvarer dette sprgsml .
<SPEAKER ID=216 NAME="Danielsson">
Man kan have forskellig opfattelse af , hvorvidt det er nskvrdigt eller ej med flles kriterier .
Nu forholder det sig imidlertid sdan , at selv om det drejer sig om et rdsorgan , er udnvnelsen af reprsentanter helt og holdent et nationalt anliggende .
Det ville derfor vre et brud p gldende bestemmelser , hvis man p nogen mde forsgte at hindre medlemsstaterne i at udnvne nationale medlemmer .
<SPEAKER ID=217 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=218 NAME="Antonios Trakatellis">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0152 / 01 ) :
<P>
Om : Slettelse af statsborgerskab i identitetspapirer og illegale naturaliseringer i Grkenland P grundlag af de resultater , en undersgelseskomit er net frem til i forbindelse med det grske valg i Grkenland ( 9.4.2000 ) , blev der afslret i tusindvis af illegale naturaliseringer ( helleniseringer ) af personer , som ikke havde ret til at f grsk statsborgerskab , og der blev ligeledes konstateret en mngde ulovligheder i forbindelse med erhvervelsen af dette statsborgerskab .
Der er allerede blevet konstateret 5.000 ulovlige tilflde p konsulatet i Moskva , som diplomatisk personale ogs er indblandet i , og udenrigsministeriet har beordret en administrativ undersgelse under edsaflggelse af denne " helleniseringsindustri " , som har fungeret siden 1993.Til trods for at det udelukkende er medlemsstaterne , der har kompetence med hensyn til erhvervelse og tab af statsborgerskab , og med tanke p at den grske regering forsger at fjerne oplysningen om statsborgerskab fra identitetspapirerne , hvilket er en krnkelse af direktiv 68 / 360 / EF og 73 / 148 / EF , hvori det bl.a. udtrykkeligt krves , at statsborgerskab skal angives , bedes Rdet oplyse :
<P>
Er denne aktion forenelig med fllesskabslovgivningen , og hvilke foranstaltninger har Rdet til hensigt at trffe i forbindelse med denne krnkelse , eftersom det ikke vil vre muligt at konstatere statsborgerskabet og flgelig at kontrollere , at personer fra tredjelande ulovligt trnger ind p og bevger sig rundt p medlemsstaternes territorium ?
Hvorledes har Unionen til hensigt at imdeg illegal bevilling af statsborgerskab i en medlemsstat , og i forlngelse heraf af europisk statsborgerskab , og hvilke foranstaltninger kan der trffes for at bringe sdanne fremgangsmder til ophr ?
Bliver der indsamlet oplysninger om naturaliseringer i Grkenland og de vrige medlemsstater , og burde det mske overvejes at foretage en tilnrmese af de forskellige EU-medlemsstaters lovgivning vedrrende erhvervelse af statsborgerskab ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Danielsson">
Ansvaret for erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab i en medlemsstat ligger hos medlemsstaterne selv .
Selv om der findes direktiver , der indeholder visse bestemmelser om indholdet af og gyldighedsperioden for identitetskort og pas , fremgr det tydeligt af det pgldende direktiv , at det er medlemsstaterne , der udfrdiger identititetskort og pas til deres borgere i overensstemmelse med national ret .
Det phviler den enkelte medlemsstat at indfre de foranstaltninger , der anses for hensigtsmssige med hensyn til inddragelse af sdanne identitetskort og pas , hvis det senere konstateres , at indehaveren af passet eller identitetskortet ikke har ret til at blive behandlet som borger i den pgldende stat .
<P>
Jeg kan ogs oplyse om , at Rdet ikke har begret oplysninger om naturaliseringsproceduren i Grkenland , og at Rdet ej heller har befjelser til at tage stilling til en eventuel tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om erhvervelse af statsborgerskab .
Som netop forklaret er dette sprgsml et nationalt anliggende .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Jeg vil gerne rette opmrksomheden mod det svar , som Kommissionen gav Parlamentet sidste mned , hvor den fortalte , at manglende oplysninger om statsborgerskab p de grske identitetspapirer mske er i modstrid med fllesskabslovgivningen og kan udgre en risiko for , at grske statsborgere ikke kan bevge sig frit p medlemsstaternes territorium , idet det overtrder fem direktiver .
Jo , jeg accepterer ligesom Dem , at det er medlemsstaternes kompetence , men der findes visse regler .
Hvad siger De selv ?
Er Kommissionens svar forkert ?
Kan man fjerne statsborgerskabet fra alle de grske identitetskort , og kan indbyggere i EU have identitetskort uden anfrelse af hverken EU , statsborgerskab eller noget som helst ?
Hvorledes kan man s rejse omkring , og hvordan kan man bevise , at man tilhrer en medlemsstat ?
Kan De forklare mig det ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Danielsson">
Jeg har ingen grund til p nogen mde at kommentere det svar , som Kommissionen mtte have givet p dette sprgsml .
Som fungerende formand for Rdet kan jeg blot gentage det , jeg netop sagde til det rede medlem , nemlig at dette principielt er et anliggende for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Glenys Kinnock har trukket sprgsml nr . 9 tilbage .
<SPEAKER ID=223 NAME="Pernille Frahm">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0159 / 01 ) :
<P>
Om : USA ' s militre tilstedevrelse i Europa Den svenske forsvarsminister , Bjrn von Sydow , har ved flere lejligheder i den senere tid udtalt , at den sikkerhedspolitiske balance i Europa er afhngig af USA ' s fortsatte militre tilstedevrelse .
<P>
Deler Rdet den svenske forsvarsministers opfattelse , og mener Rdet , at NMD , US National Missile Defence , er positivt for den sikkerhedpolitiske balance i Europa ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Danielsson">
Rdets holdning til USA udtrykkes generelt bl.a. i den erklring , der blev fremsat i Bonn den 21. juni 1999 .
Unionen og USA meddelte dengang , at de sammen kan fremme deres flles vrdier , deres flles sikkerhed og deres flles velfrd mere effektivt end hver for sig .
I denne erklring bemrker man ogs , at de to parter tilsammen udgr en mgtig kraft med hensyn til at tage de udfordringer op , man str over for , f.eks. manglende stabilitet i regioner , der har betydning for dem begge , samt nye grnseoverskridende trusler mod deres flles sikkerhed .
Desuden ppegede man , at den nye transatlantiske dagsorden , der blev underskrevet i Madrid i december 1995 , har styrket parternes mulighed for en mere struktureret hndtering af opgaverne i Europa , p begge sider af Atlanten og andre steder .
<P>
Med hensyn til en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik bemrkede man mere specifikt i formandskabets rapport til Det Europiske Rd i Nice , at NATO , for s vidt angr dets medlemmer , fortsat er grundlaget for det flles forsvar af medlemmerne og fortsat vil spille en vigtig rolle ved hndtering af kriser .
Man ppegede ligeledes , at udviklingen af den flles europiske forsvars- og sikkerhedspolitik vil bidrage til levedygtigheden af en fornyet transatlantisk forbindelse .
<P>
Med hensyn til anden del af det rede medlems sprgsml har flere medlemsstater som bekendt udtrykt deres nationale synspunkter vedrrende USA ' s planer om et nationalt missilforsvarssystem .
En rkke medlemsstater har betonet betydningen af at bevare den globale stabilitet og bidrage til nedrustning og ikke-spredning gennem en aftalt ramme mellem USA og deres allierede .
Fra amerikansk side har man i de seneste udtalelser bekrftet sine forpligtelser i s henseende .
<P>
Ved konferencen sidste r om ikke-spredningstraktaten for kernevben fastholdt Unionen betydningen af traktaten om antiballistiske missiler , den skaldte ABM-traktat , der er en af grundpillerne for strategisk stabilitet .
Unionen understregede ligeledes , at den nsker at bevare denne traktat .
<SPEAKER ID=225 NAME="Frahm">
Hr. formand , jeg forstod ikke rigtigt svaret p sprgsmlet om Rdets syn p NMD .
Jeg har forstet , at der nu er et projekt , som gr ud p , at der efterhnden skal laves et flleseuropisk missilforsvar i samarbejde med USA .
Har Rdet slet ingen holdning til det ?
S vidt jeg forstr , ligger den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Rdet , s det m vel vre Rdet , der skal komme med et standpunkt i denne sag .
Og det efterlyser jeg stadigvk .
<SPEAKER ID=226 NAME="Danielsson">
Som det rede medlem sikkert er klar over , findes der en rkke sprgsml inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som der er forskellige meninger om .
Et af disse sprgsml vedrrer netop National Missile Defense .
Det var derfor , at jeg gjorde opmrksom p , at en rkke medlemsstater har kommenteret dette sprgsml , men nogen flles holdning fra Unionens side findes alts ikke .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , besvares sprgsml nr . 11-46 skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.20 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Reguleringen af de europiske vrdipapirmarkeder ( fortsat )
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelsen af forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0016 / 2001 af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml til Rdet om endelig rapport fra Vismandsudvalget om reguleringen af de europiske vrdipapirmarkeder ;
<P>
B5-0017 / 2001 af Randzio-Plath for Udvalget om konomi og Valutasprgsml til Kommissionen om endelig rapport fra Vismandsudvalget om reguleringen af de europiske vrdipapirmarkeder .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , jeg bifalder i hj grad Lamfalussy-rapporten og denne lejlighed til at kommentere den , men jeg vil gerne starte med at rette en personlig tak til hr . Bolkestein for at vre til stede her p dette sene tidspunkt trods afbrydelsen .
Jeg ved , at alle mine kolleger stter stor pris p det .
<P>
Vi er alle klar over fordelene ved et indre marked for finansielle tjenesteydelser , men jeg vil gerne gentage dem , fordi de er s vigtige . Det drejer sig om billigere forbrugerprodukter , bedre forrentning af opsparinger og lettere og billigere finansiering til erhvervslivet .
Desvrre er dette mere et hb end en realitet .
En af hovedrsagerne til , at vi ikke har fet et sdant indre marked , er den ringe gennemfrelse og inkonsekvente fortolkning .
Begge dele afhjlpes af hr . Lamfalussys forslag , som er fornuftige og pragmatiske .
<P>
Vi har brug for yderligere forsikringer og garantier om gennemsigtighed og markedskonsultation og om demokratisk overvgning , men jeg hber , at vi og de vrige to institutioner i EU kan finde en mde at f disse forslag til at fungere p .
Det er en vigtig politisk mulighed , som vi ikke m lade g fra os , og det glder mig at hre , at Kommissionen har en pragmatisk holdning til sin initiativret .
<P>
Som hr . Bolkestein fremfrte i sin indledning , er han ikke bekymret over reguleringsudvalgets rolle .
Det er den fleksibilitet , vi ogs nsker at se fra Rdets side , og hvis det er rigtigt , at Rdet prver at begrnse Europa-Parlamentets i forvejen begrnsede rolle i komitologiprocessen under de nuvrende regler , er det lidet formlstjenligt og meget beklageligt .
Alle tre institutioner m udvise god vilje , bringe ofre og indg kompromiser , hvis denne ordning skal fungere , men det er vrd at kmpe for , fordi et indre marked p vrdipapiromrdet vil give s mange fordele for de mennesker , vi er valgt til at reprsentere .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig fru Villiers ' udtalelser om kommissr Bolkesteins tilstedevrelse , og jeg synes , at vi skal glde os over , at kommissren under en forhandling s kort som denne er til stede og kan svare os nsten jeblikkeligt .
<P>
Jeg taler ikke som medlem af Udvalget om konomi , men som medlem af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , og jeg vil tilslutte mig parlamentsmedlemmerne Cox ' Goebbels ' og Herzogs udtalelser .
Vi har helt tydeligt et lovgivningsmssigt problem .
Vi er alle enige om , at fllesskabslovgivningen er meget kompliceret , meget barok og meget kompleks , men rsagen til , at fllesskabslovgivningen er s kompliceret og barok , er den mellemstatslige procedure , som anvendes til vedtagelse af bestemmelser i mangel af et gte lovgivningsorgan i EU , som har befjelse til at vedtage klare bestemmelser .
Selv om vi alts i grunden er enige med hr . Lamfalussy og Vismandsudvalget og er enige i behovet for at f en klar og hurtig fllesskabslovgivning , er vi ikke enige i den lsning , de finder frem til , for det betyder flere udvalg , mere udbredt anvendelse af den bermte komitologiprocedure .
I den forbindelse vil jeg minde om en bermt talemde , som siger , at en kamel er en hest , der er tegnet af et udvalg , med mange pukler , og flleskabslovgivningen er en kamellovgivning , en mangepuklet kamellovgivning .
Den komitologiprocedure , der foresls i Lamfalussy-rapporten , vil betyde , at vi laver mange flere kameler og ikke skaber en hensigtsmssig lovgivning .
<P>
Lsningen er alts ikke at flge denne type forslag , at holde fast ved komitologien .
Lsningen er at skabe en klar lovgivningsprocedure , der giver Parlamentet reel mulighed for at udve sine befjelser .
I modsat fald ville det eneste , vi gjorde , vre at lade regeringerne fortstte med at lege med hinanden for fortsat at tegne fllesskabslovgivningskameler .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. kommissr , det er vist ganske kedeligt at lytte til indlggene her p denne tid af aftenen , isr nr vi er s enige .
Der er sikkert meget gentagelse i indlggene .
<P>
Ogs jeg mener , at vismandsgruppen under ledelse af baron Lamfalussy har udfrt et sjldent omhyggeligt arbejde .
Vismandsgruppens forslag udgr en flles helhed og indeholder ogs konkrete foranstaltninger til i praksis at f gennemfrt systemet .
En udfrelse af s klare forslag er meget sjlden i politik , og det vil jeg gerne takke gruppen for .
<P>
Vi , medlemmerne af Europa-Parlamentet , tilslutter os fuldt ud betragtningerne om , at man m gre reguleringen af vrdipapirmarkederne mere effektiv og hurtigere .
Det er det krav , vi m fremstte , hvis vi nsker at f gennemfrt et virkelig fungerende indre marked for det europiske finansieringsomrde i lbet af de nste r .
Vi kan aldrig opn de ambitise ml fra Lissabon , hvis reformarbejdet med t direktiv for finansieringsmarkedet tager 10 r , som der har vret skik for i det nuvrende system , vi kan f.eks. nvne UCITS-direktivet .
<P>
Parlamentet alene kan dog ikke bebrejdes disse mangler i det nuvrende system .
Parlamentet har taget sin rolle som det ene af de lovgivende organer i EU alvorligt og har handlet ansvarligt .
Vi har srligt i lbet af den igangvrende valgperiode peget p , at en sikring af Parlamentets muligheder for indflydelse og tilstrkkelig demokratisk kontrol ikke er i modstrid med kravene om hurtighed og effektivitet .
Parlamentets hovedopgave er at definere de politiske kernesprgsml .
Derfor er en uddelegering af teknisk lovgivning til det udvalg , der skal nedsttes , som udgangspunkt ikke noget problem for os .
Cheferne laver ikke sekretrenes arbejde og sekretrerne ikke chefernes .
I den flles beslutningsprocedure er Parlamentet og Rdet cheferne og alle andre sekretrer .
Dette udvander dog ikke det krav , som Parlamentet fremsttet med klare ord i form af den skaldte callback-mekanisme .
Parlamentet skal have juridisk bindende ret til at tage en sag tilbage til behandling , hvis sagen udvikler sig i en forkert retning .
<P>
Parlamentet er ikke den eneste institution , som nsker at sikre sin ryg p denne mde , ogs Rdet har vist et tilsvarende behov for at sikre sin egen position ved hjlp af den skaldte aerosol clause .
Et sdant system , hvor man tager hensyn til bde Parlamentets og Rdets bekymringer , m ogs skabes p baggrund af Lamfalussy-rapporten .
<SPEAKER ID=232 NAME="Bolkestein">
Jeg vil gerne indlede med at besvare nogle af de sprgsml , der er rejst her i eftermiddag .
<P>
For det frste sagde hr. von Wogau , at han bifalder brugen af forordninger og ogs den hurtige beslutningsprocedure .
Jeg er enig med ham i denne holdning .
Visse forordninger og en hurtig beslutningsprocedure ville fremskynde lovgivningen .
Hr. von Wogau sagde , at en pensionsfond mske kunne bruges som pilotprojekt til at vise , hvor hurtigt disse procedurer kan anvendes .
Kommissionen ser i hvert fald gerne , at pensionsfonddirektivet realiseres hurtigst muligt .
<P>
Der er dog visse artikler om det indre marked i traktaten , som nvner direktiver og ikke forordninger .
Vi m naturligvis holde os inden for traktatens rammer , s nr traktaten nvner " direktiver " , kan vi ikke benytte forordninger .
Men jeg er enig med Parlamentet i , at forordninger som regel - men ikke altid - er hurtigere end direktiver .
<P>
Hr . Goebbels spurgte , om de nye procedurer vil fremskynde lovgivningen .
Ja , det vil de , som jeg har forklaret .
Komitologiproceduren giver ogs mulighed for korte tidsfrister , og derfor vil den ogs fremskynde hele processen .
Hr . Goebbels spurgte s , om Vrdipapirudvalget kommer til at best af ministre .
Det kan jeg desvrre ikke svare p .
Vrdipapirudvalget har delegerede fra forskellige medlemsstater , og det er op til medlemsstaterne at bestemme , hvem der skal reprsentere dem i udvalget .
S det kan jeg ikke kommentere .
Som jeg sagde , udnvner medlemsstaterne deres egne reprsentanter .
Det vigtigste er , at disse reprsentanter udviser den rette europiske nd , at de er villige til at arbejde tt sammen , og at de er fagligt kompetente .
<P>
Jeg kommer nu til sprgsmlet om gennemsigtighed , som er rejst af flere parlamentsmedlemmer .
Jeg er enig med alle dem , der har understreget vigtigheden af gennemsigtighed i hele lovgivningsprocessen , og hr . Lamfalussys og hans kollegers rapport nvner da ogs flere gange behovet for gennemsigtighed .
Kommissionen sttter dette helhjertet .
<P>
Hr . Herzog sagde , at dette er en besvrlig mellemstatslig procedure i stedet for at have en flles europisk reguleringsinstans .
Procedurerne i denne rapport er ikke mellemstatslige .
Vrdipapirudvalget , som er et vigtigt udvalg p dette omrde , bliver f.eks. ikke en arbejdsgruppe under Rdet .
Det bliver et forskriftsudvalg som defineret i komitologibeslutningen af 1999 , og Kommissionen fr formandsposten .
Det er alts ikke et mellemstatsligt udvalg .
Lamfalussy-udvalgets beslutning om ikke at foresl en enkelt europisk reguleringsinstans p nuvrende tidspunkt er resultatet af en fuldstndig og grundig hringsproces .
Som det fremgr af rapporten , kan det blive ndvendigt at se p muligheden for en enkelt reguleringsinstans , nr hele proceduren tages op til revision i 2004 , hvis den proces , der nu foresls , ikke er tilfredsstillende , men ikke fr .
<P>
Jeg vil nu besvare et par sprgsml , der er blevet rejst her i aften .
Jeg er fru Villiers og hr . Medina Ortega taknemmelig for deres venlige ord , men for mig er det kun naturligt at vre til stede , nr et emne under mit ressort drftes .
<P>
Hr . Medina Ortega sagde , at EU ' s lovgivning er kompliceret , og det er helt rigtigt .
Normalt er der en regering og et parlament .
Vi har et trekantsforhold bestende af Kommissionen , Parlamentet og Rdet .
Det gr det vanskeligere .
Og det faktum , at der er 15 lande , gr det endnu mere kompliceret .
Han sagde , at hele systemet til behandling af gennemfrelsesbestemmelser under komitologiproceduren fr n til at tnke p talemden om , " at en kamel er en hest , der er tegnet af et udvalg med mange pukler " .
Der var faktisk et udvalg , nemlig Lamfalussy-udvalget .
Men hele iden med en komitologiprocedure er at f gennemfrelsesbestemmelserne hurtigere igennem .
Det er et forml , jeg er enig i .
<P>
Jeg m dog sige , at sprgsmlet om sekundr lovgivning er meget vigtigt .
I mange medlemsstater , f.eks. Tyskland og Nederlandene , er der vedtaget en procedure for behandling af sekundr lovgivning , som man ikke har i EU .
Der findes ingen bestemmelser i traktaten om , hvordan sekundr lovgivning skal behandles .
Parlamentet , Rdet og Kommissionen kunne med fordel overveje indfrelse af et egentligt system til behandling af sekundr lovgivning .
Da hele denne proces vil blive taget op til revision i 2004 , m vi hbe , at vi samtidig kan se p den sekundre lovgivning .
Hvis det s lykkes os at fremstte en klar plan , kan den tages op p den regeringskonference , der forhbentlig begynder i 2004 .
<P>
Kommissionen er taknemmelig for fru Kauppis sttte til Lamfalussy-udvalgets rapport .
Der er ingen uenighed .
Hun nsker hurtigere lovgivning .
Hun har ret .
Kommissionen nsker det , fru Randzio-Plath nsker det , alle nsker det .
Hun nvnte eksemplet med investeringsinstitutter ( UCITS ) , som det tog s lang tid at blive enige om .
Heldigvis er vi nu net til enighed , men jeg giver fru Kauppi ret i , at det har taget meget lang tid .
<P>
Det centrale i hele denne diskussion er muligheden for at f en callback-mekanisme , som Parlamentet har nsket .
Jeg behver ikke at forklare , hvad det er , for det ved alle .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at vi br finde en lsning inden for traktatens rammer , det vil sige artikel 202 og 211 , og at vi skal holde os inden for rammerne af komitologibeslutningen af juni 1999 .
Vi kan derfor ikke se , at det kan lade sig gre at give Parlamentet denne mulighed .
Nr det er sagt , vil jeg bede Parlamentet huske , hvad sagen drejer sig om .
For det frste vil Kommissionen tage hensyn til en forordning , som godkendes af Parlamentet .
For det andet , som hr . Cox sagde i eftermiddags , er det Parlamentet - og Rdet - der beslutter gennemfrelsesbestemmelsernes anvendelsesomrde .
Hvis direktivet indeholder vidtgende principper og gennemfrelsesbestemmelser , og Parlamentet ikke er enig i , at en bestemt gennemfrelsesbestemmelse skal kaldes sdan og henvises til niveau 2 , skal Parlamentet sige det og ndre direktivet , s det fremgr , at denne gennemfrelsesbestemmelse skal have ndret status til generelt princip og derfor behandles p niveau 1 .
Det er alts op til Parlamentet selv at afgre forskellen mellem generelle principper og gennemfrelsesbestemmelser .
Det er det andet argument .
<P>
For det tredje , hvis Parlamentet mener , at Kommissionen misbruger systemet , hvad tror De s , der sker , nste gang Kommissionen stiller et forslag om et bestemt direktiv ?
S ville Parlamentet ganske sikkert sige : " I snd os sidste gang , s nu vil vi vre meget strenge over for jer .
" Parlamentet har sledes sikkerhed for , at det kan stramme grebet , nste gang det behandler et direktiv i henhold til denne plan .
Det ved Kommissionen .
S hvorfor skulle Kommissionen g imod Parlamentets nsker ved at gre noget , som ikke er helt korrekt ?
Det er det tredje argument .
<P>
For det fjerde skal hele processen revideres i 2004 , og - det er mit femte argument - styres af Tilsynsudvalget , som er et interinstitutionelt udvalg , som Parlamentet bliver reprsenteret i .
Tilsynsudvalget vil ikke sidde det overhrigt , hvis det mener , at procedurerne misbruges , og at Kommissionen giver sig selv for meget spillerum .
<P>
Mit sjette argument er , at Parlamentet kan vedtage en beslutning om , at Kommissionen er ultra vires , det vil sige , at den gr for vidt i forhold til loven .
Igen vil Kommissionen tage fuldstndig hensyn til den udtalelse og tage hele forslaget op til fornyet overvejelse .
<P>
Disse seks forholdsregler br dmpe den forstelige , men efter min mening uberettigede angst for , at Kommissionen skulle ignorere Parlamentets udtalelse .
Kommissionen kan og vil ikke gre noget sdant .
Jeg mener derfor ikke , der er grund til at nske en callback-mulighed .
Jeg kan ikke finde belg for det i hverken traktaten eller komitologiproceduren af 1999 .
<P>
Endelig har to medlemmer af Parlamentet nvnt noget , de tror , er sket i Rdet , nemlig at Rdet nsker en strkere position til sig selv , end det afbalancerede forhold mellem de tre institutioner berettiger .
Jeg kan ikke tale for Rdet .
Rdsprocedurerne er ikke bne og derfor meget vanskelige at kommentere .
Men hvis der skulle ske forsg p at ndre et kvalificeret flertal til et simpelt flertal , vil Kommissionen p det kraftigste protestere imod det .
Simpelt flertal nvnes jo stort set aldrig i traktaten .
Vi ved , hvad enstemmighed er , og vi ved , hvad et kvalificeret flertal er .
Simpelt flertal bruges mske i proceduremssige sprgsml , men ikke i forbindelse med vigtige beslutninger .
Kommissionen vil sledes kraftigt modstte sig eventuelle tiltag i retning af at ndre beslutningstagningssystemet fra afstemning med kvalificeret flertal til simpelt flertal .
Som jeg sagde fr , kan jeg ikke tale for Rdet , og det er med stor tven , at jeg overhovedet kommenterer noget , som mske eller mske ikke er sandt .
<SPEAKER ID=233 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , hr. kommissr , De har ppeget mange muligheder og umuligheder .
Som ordfrer og formand for udvalget vil jeg komme ind p det sprgsml , som De ikke har besvaret , og som for os i udvalget med hensyn til tilbagekaldelsesretten er af central betydning .
Ingen nsker i jeblikket at ndre traktaten .
Det drejer sig om , hvorvidt der kan findes en lsning inden for rammerne af komitologibeslutningen fra 1999 .
Hvorfor kan artikel 6 dog ikke suppleres og Parlamentet f en garanti , s tilbagekaldelsesretten ogs er sikret for det tilflde , hr. kommissr , at Kommissionen eller de andre institutioner netop ikke retter sig efter Europa-Parlamentets anbefalinger ?
Jeg mener da , det ville vre en imdekommelse af institutionerne i trd med , at vi lever i et europisk demokrati .
<SPEAKER ID=234 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , m jeg have lov at udtrykke Kommissionens taknemmelighed over fru Randzio-Plaths bemrkninger .
Jeg gentager , at Kommissionens holdning er baseret p to bestemte artikler i traktaten og p komitologibeslutningen .
Nr jeg ser p artikel 5 og 8 og ikke s meget p artikel 6 i komitologibeslutningen , m jeg beklage , at jeg ikke kan se nogen begrundelse for en callback-procedure .
Fru Randzio-Plath nvnte i eftermiddags en callback-procedure eller en lignende foranstaltning eller sagde noget i den retning .
<P>
Kommissionen er her for at finde en balance , og hvis fru Randzio-Plath er villig til at stille et nyt forslag , vil Kommissionen naturligvis lytte til det , men igen skal det ligge inden for rammerne af komitologibeslutningen .
Hvis fru Randzio-Plath eller et andet medlem af Parlamentet s siger , at det er p tide , vi ndrer komitologibeslutningen , er jeg ikke lngere med .
Det er ikke min opgave her i aften at udtale mig om muligheden for at ndre komitologibeslutningen , selv om vi kunne overveje komitologien sammen med den sekundre lovgivning .
Det er imidlertid et stort skridt , og jeg mener ikke , at jeg kan kommentere ndringer i denne hrfine og komplicerede interinstitutionelle balance i aften .
<P>
Lad mig gentage , at hvis fru Randzio-Plath nsker at stille et nyt forslag , som vi ikke har overvejet , vil vi bestemt se p det og prve at besvare det positivt , forudsat at det ligger inden for rammerne af komitologibeslutningen .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget et beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Den konomiske situation i EU
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0082 / 2001 ) af von Wogau for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om den konomiske situation i EU - rapport udarbejdet med henblik p Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik ( 2001 / 2008 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=237 NAME="Karas">
stedfortrder for ordfreren . ( DE ) Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , De har jo allerede nvnt , at ordfreren , Karl von Wogau , ikke kan vre til stede .
Det har han jo ogs selv begrundet i sit indlg om Lamfalussy-rapporten .
Den kortfristede tidsforskydning af dagsordenen gr , at han ikke kan ndre p sin mdeplanlgning og selv vre til stede .
Jeg vil gerne henvise til , at Lamfalussy-rapporten og ogs den aktuelle konomiske rapport var sat p den oprindelige dagsorden frst p dagen , og at ordfreren for lnge siden har aftalt en diskussion med borgerne i sin valgkreds om de to rapporter denne aften .
Jeg undskylder endnu en gang p hans vegne .
<P>
Jeg vil forsge at gre mit bedste i denne sag og kan henvise til enkelte punkter .
For det frste befinder vi os nu i det sidste r fr indfrelsen af euromnter og -sedler .
EU ' s indre marked bliver derefter til et gte EU-hjemmemarked , i det mindste for medlemmerne af eurozonen .
Tolv medlemslande kommer til at deltage i dette EU-hjemmemarked med en flles valuta for alle borgere og virksomheder .
Det er derfor rigtigt og vigtigt , at der i denne sammenhng laves en grundig analyse af konomien i Europa .
Det er allerede blevet berrt let i dag , at prognoserne for det indevrende r og analysen af status quo er grundlggende positive , men naturligvis ogs indeholder et par risikoelementer , som jeg vil komme ind p .
<P>
Som noget positivt skal trods al kritik og alle forslag til forbedringer nvnes , at vi har en relativ hj vkst i bruttonationalproduktet .
Det er positivt , at arbejdslshedstallet er faldende , og at vi i EU i de senere r har skabt 2,5 millioner nye arbejdspladser .
Forbedringen af de offentlige finanser og den dermed sammenhngende reduktion af inflationsraten samt den igennem flere r konstante prisstabilitet er positiv .
Det tller p plussiden .
<P>
Men vi har to elementer , som ogs skal ppeges , og som kan vkke bekymring . Det er p den ene side konjunkturerne i USA .
Vksten falder i USA , hvilket p baggrund af , hvordan en kraftig vkst i USA pvirker den europiske handel , kan f negative konsekvenser for EU ' s konomi . Det skal dog i denne forbindelse ligeledes nvnes som en positiv faktor , at vi hele tiden bliver mere og mere uafhngige af den amerikanske konomiske udvikling , hvilket ligeledes er en positiv status og et positivt vidnesbyrd om vores foranstaltninger .
<P>
Et andet element er den langsommere vkst i den europiske konomi .
I prognoserne regnes der med en gennemsnitlig vkst p 2,8 % .
Jeg vil derfor gerne p det kraftigste understrege , at vi ogs i dag skal rette en appel til alle medlemsstater om at styrke viljen til reformer og udarbejde effektive strukturelle foranstaltninger .
Vi skal kritisere , at konsolideringsanstrengelserne i mange lande er get i st .
Jeg henviser blot til , at konsolideringsanstrengelserne skal vurderes s meget desto mere kritisk , nr flertallet af lande trods gunstige konjunkturer stadig ikke har opfyldt de selvudstukne bestemmelser i stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Et andet omrde , som skal berres , er det faktum , at vi skal gratulere Den Europiske Centralbank , fordi politikken frt med en rolig hnd viste sig at vre den rigtige .
Den Europiske Centralbank skal fortstte den stabilitetssikrende kurs og skal fortsat have tilladelse til at fre en selvstndig europisk stabilitetsorienteret politik .
<P>
Men vi har ogs et par krav .
Inflationen skal i andet halvr holdes under 2 % , en velovervejet liberalisering af telekommunikations- , post- , energi- og jernbanesektoren skal gennemfres hurtigt .
Vi har brug for , at der bliver gjort strre anstrengelser p uddannelsesomrdet .
Vi har brug for strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet , og strukturreformerne p vare- , tjenesteydelses- , kapital- og arbejdsmarkederne skal fremskyndes .
<P>
Hr. formand , ladt mig kort til slut sige , at hovedformlet med Karl von Wogaus betnkning ogs er at pege p de flles grundprincipper , som kan afledes vores systemprincip om den sociale markedskonomi , det vil sige frihed og demokrati , konkurrence , prisstabilitet og vedvarende vkst , subsidiaritet , solidaritet og privat ejendom samt ikke kun arbejdsgivernes ansvar over for arbejdstagerne , men derimod begge disse parters ansvar over for fremtiden og dermed for videreudviklingen af den sociale markedskonomi til den kosociale markedskonomi .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , om knap ni mneder sker det . Vi kommer til at opleve fdslen af en formodentlig sund euro , som kommer til verden som et reelt betalingssystem .
Vores borgere kommer endelig til at st med den i hnden .
Dens betingelser giver tilsagn om noget godt med en konomisk kraft fra 12 af de 15 medlemsstater i EU , dertil lav inflation , faldende statsgld og et historisk gunstigt renteniveau .
Der vil blive passet godt p den i Den Europiske Centralbank i Frankfurt am Main - de er fortrolige med stabilitet og har faktisk gjort det , som Othmar Karas nvnte , nemlig drevet politik med en rolig hnd . Det kommer nu til udbetaling .
Den , der som euroen har modstet pessimisme og en relang undervurdering , har fortjent , at der bliver investeret i den .
<P>
Endnu er situationen i Euroland med over 2,5 millioner nye arbejdspladser p tre r god , men med de faldende konjunkturer i USA er det p sin plads at vre forsigtig .
Forventningerne til vkst og investeringer korrigeres over alt ned .
En svagere eksport og tiltagende problemer med finansieringen af de sociale sikringssystemer truer .
Euforien som flge af den nye konomi er med kurstab styrtet ud , hvor der er bundlst .
I dag viser det sig endda , at den gamle konomi p ingen mde er s gammeldags .
Lad os strategisk drage omsorg for at afstemme den konomiske politik , valutapolitikken og socialpolitikken med hinanden .
Rammebetingelserne for nyskabelsen af innovative virksomheder skal forbedres .
Investeringer i informations- og kommunikationsteknologien skal gres nemmere .
I medlemsstaterne skal reformen af uddannelsesplanerne fremmes mere end nogensinde . De skal vre indrettet bedre i forhold til udfordringen fra den nvnte nye teknologi og den stadig mere ndvendige mobilitet .
Med bedre kvalifikationer opns bedre beskftigelsesmuligheder netop i det videnssamfund , som vi taler om hele tiden .
Det drejer sig ogs om konstant at garantere en effektiv social sikring . Dette er igen kun muligt , hvis finansieringen af den str hjt p de politisk ansvarliges dagsorden .
<P>
P arbejdsmarkedsparternes dagsorden str bevarelsen af arbejdspladser for ldre , skabelsen af flere arbejdspladser og arbejdstagernes andel i virksomhedernes overskud .
Den sociale markedskonomi , som Karl von Wogau hele tiden taler varmt for , genspejles i hans udmrkede betnkning .
Vi , de kristelige demokrater , stemmer enstemmigt for .
Dertil tller liberalisering og solidaritet , konkurrence og lige muligheder og vkst , som tager hensyn til miljet .
Den sociale markedskonomi er netop mere end en rendyrket konomisk model .
P grundlag af denne samfundsmodel opstr det hjemmemarked , som Karl von Wogau hele tiden prognosticerer , og det er der fremtid i .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. kommissr , med en vis overraskelse hrer jeg , at euroen bliver fdt om ni mneder .
Jeg havde ellers det indtryk , at euroen allerede var blevet fdt og heldigvis for det , for kan De forestille Dem , hvad der ville vre sket med Europas konomier , hvis de europiske valutaer fortsat konkurrerede indbyrdes i den nuvrende nedgangsperiode , som er startet i USA .
Dette blot vre sagt en passant .
<P>
Som ordfreren nvner , var ret 2000 positivt for europisk konomi , bde med hensyn til udviklingstempo , prisstabilitet og beskftigelse .
Men i denne forgngelige verden er intet naturligvis perfekt , og ordfreren ppegede , at prisindekset for andet r i trk vil overskride de 2 % , som den Europiske Centralbank har sat som stabilitetskriterium , men denne overskridelse er ikke tilstrkkelig alvorlig til , at vi behver bekymre os i srlig grad .
Vi for vores vedkommende anser det for vigtigt at understrege , at selv om der har vret og stadig er en vis fremgang i beskftigelsessituationen , s er der stadig en arbejdslshedsprocent p 8 , hvilket er uacceptabelt hjt for en social markedskonomi , hvis principper iflge ordfreren - og jeg er enig med ham - skal styre vores politik .
Derfor gr det indtryk p mig , at ordfreren , nr han opregner den sociale markedskonomis kendetegn , ikke medtager fuld beskftigelse p sin liste , selv om han selv kommer fra et land , hvor virksomhedernes samarbejde med lnarbejderne , s vidt jeg ved , er det bedste eller et af de bedste , man har opnet i Europa , og det taler naturligvis til re for den tyske konomi og det tyske samfund .
<P>
For vores vedkommende , hr. formand , m fuld beskftigelse vre alfa og omega for en moderne konomi .
Ikke , som nogen kunne tro , af ideologiske grunde , selv om de ikke er at foragte , men af konkurrencehensyn .
En konomi bliver ikke konkurrencedygtig , blot fordi den opnr lave omkostninger eller har topteknologier til sin rdighed .
Konkurrencedygtigheden bedmmes efter , om den i sammenligning med andre udnytter alle sine rigdomsskabende midler . Hvis dette ikke er tilfldet , har vi ikke opnet konkurrencedygtighed .
Netop derfor er fuld beskftigelse - og ikke kun fuld beskftigelse , men en stigning i den voksne befolknings deltagelse i arbejdsstyrken p 60 % for kvinders og 70 % for mnds vedkommende - ikke kun et socialt krav , men frst og fremmest et konomisk sprgsml . Det var kernen i den politik , som man erklrede p topmdet i Lissabon , og det vil forhbentligt gentage sig p det kommende topmde i Stockholm .
<P>
Det er vigtigt , at vi altid erindrer os selv og Europas borgere om , at Unionen har kastet sig ud i et meget stort , konomisk forsg p at f den plads i verdens konomiske avantgarde , som passer til den .
Dette forsg baserer sig p flgende tre punkter : konomi baseret p viden , fuld beskftigelse og fornyelse af socialstaten .
Disse tre punkter udgr en enhed , det ene medfrer det andet , og de giver netop udtryk for forbindelsen mellem social solidaritet og konkurrencedygtig konomi .
Man kan nemlig ikke opn en effektiv solidaritet uden konkurrencedygtighed , og tilsvarende kan konkurrencedygtigheden kun opretholdes , hvis den er baseret p social solidaritet .
<P>
Vores ordfrer holder fast ved de teknologiske elementer for konomisk overlegenhed .
Vi mener , at man br lgge lige s stor vgt p de sociale elementer ssom ligestilling , retfrdig fordeling af indtgter og bekmpelse af den ekstremt ulige fordeling af rigdom og fattigdom .
Og , kre medlemmer , hvis vi , i den grad det er os muligt at pvirke , havde gjort det ndvendige arbejde for p globalt plan at krve , at markederne udviste selvbeherskelse , ville vi mske ikke vre net s langt som til at blive truet af den konomiske krise , der i dag truer os fra USA .
Jeg ved ikke , hvordan Wall Street lukkede , men i middags var kurven stadig nedadgende , og der er risiko for , at vi bliver trukket med i en afmatning .
Vi m beskytte os mod den ikke-sociale konomis yderligheder .
Hvis vi nsker en social konomi , m vi give den et reelt indhold , der er baseret p solidaritet og bekmpelse af profitjagt , for med ord alene opnr vi ikke noget .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil allerfrst p egne og Den Liberale Gruppes vegne give udtryk for vores lyknskning og den dertil hrende sttte til betnkningen af vores kollega von Wogau om et emne , der , selv om det er meget vigtigt - for de overordnede retningslinjer for den konomiske politik er vigtige - kun er en erstatning for det , vi nskede .
Vi har altid get ind for , at man i euroens Europa skulle have en gte og veldefineret retning i den konomiske og monetre politik .
Det er velkendt , at den i jeblikket udformes gennem nogle forbindelser mellem KOFIN og Kommissionen selv med Parlamentets deltagelse .
De overordnede retningslinjer er naturligvis grundlggende , men jeg understreger , at for os er de kun en erstatning for det , som skulle vre en gte konomisk og monetr politik p unionsplan med mulighed for at handle mere direkte .
<P>
Ud af de forskellige aspekter , der behandles i von Wogaus betnkning , vil jeg fremhve tre , som set ud fra vores liberale synspunkt er srligt vigtige .
Det frste er at fortstte med liberaliseringsprocessen inden for telekommunikation , posttjenester , jernbaner osv . Det er sektorer , der stadig dmper muligheden for at skabe strre konkurrence og bedre gennemfrelse af det indre marked .
En flge af denne proces ville ogs , som hr . Bolkestein s rammende siger , vre , at det europiske indre marked fungerer bedre , og at hindringerne for det ryddes af vejen .
Og en bedre funktion indebrer - hvilket Parlamentet allerede bestemte med min betnkning om struktur- og arbejdsmarkedsreformer - at der i srdeleshed skal gennemfres en dybtgende reform af arbejdsmarkederne , som for det frste er ndvendig for bedre at kunne tilpasse sig til det europiske samfunds konomiske og sociale behov , og for det andet er ndvendig for at opn det , vi har brug for , nemlig strre produktivitet , s vi kan blive konkurrencedygtige p internationalt plan .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , det er sandt , at den europiske konomiske vkst har set solid ud de seneste r .
Hovedrsagen er , at der er gang i eksporten til det amerikanske dollaromrde takket vre konjunkturerne i dette omrde og den svage euro .
Alts burde princippet lyde , at en svag euro er god for den eksportorienterede konomi og dermed god for Europa .
Det er sandt , at den europiske inflation p over 2 % , hovedsageligt p grund af stigende oliepriser , som handles i dollars , ikke modsvarer stabilitetskriteriet for indfrelsen af euroen .
Alts burde princippet lyde , at en svag euro er drlig for den europiske konomi .
Dette viser paradokset , nr europisk handel reduceres til finanspolitik .
<P>
Det er sandt , at arbejdslshedstallene faldt sidste r .
Men det er ogs sandt , at arbejdslsheden ikke er faldet i ml 1-regionerne , fordi deres konomi ikke er srlig eksportorienteret .
Vi har alts ikke konvergens , men derimod yderligere divergens , det vil sige en strre klft i samfundet .
Det er sandt , at investeringerne er steget i de seneste r .
Men det er ogs sandt , at hovedparten er sket som rationaliseringsinvesteringer og investeringer uden udvidelser , og at det offentliges investeringer i infrastrukturen er faldet .
<P>
Hvad har det med fremtidsorienteret konomisk politik at gre ?
Der er ingen forslag i betnkningen om styrkelse af eftersprgslen p det indre marked , om sm og mellemstore virksomheders specifikke problemer , om styrkelsen af regionale konomiske kredslb , om europisk skatteharmonisering , om gennemfrelsen af beskftigelsestopmdet i Lissabon , men derimod om liberalisering , privatisering , snkning af den sociale standard og ophvelse af de solidarisk finansierede syge- og pensionskasser .
Der skal ikke stemmes for hr. von Wogaus betnkning .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , udviklingen i den europiske konomi kan stadig betegnes som god .
Vi ved dog ogs , at vi egentlig havde ventet os mere .
Det er mindre gldeligt , at inflationen igen overskrider grnsen p 2 % , og at investeringerne er faldet fra 5,3 % til 4,9 % af bruttonationalproduktet .
Derfor skal vi fortsat vre opmrksomme p , at de vigtige europiske mlstninger - sttte af de sm og mellemstore virksomheder , mindre bureaukrati og snkning af de for hje afgifter - ogs bliver gennemfrt konsekvent .
<P>
Men vi skal ogs tage fat p vores uddannelsessystemer og reformere dem , s vi ikke ogs kommer til at mrke den truende mangel p specialister .
Til syvende og sidst kan en konomisk udvikling kun betegnes som vellykket , hvis det lykkes at nedbringe de alt for hje arbejdslshedstal i Europa .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="IT" NAME="Trentin">
Hr. formand , hr. kommissr , i Kommissionens rapport om den konomiske situation i EU i 2000 og til dels ogs i hr. von Wogaus betnkning undlader man ikke at gre opmrksom p , at euroens svingninger - ogs nr det glder opfattelsen p finansmarkederne - i det mindste delvist kunne tilskrives mangelen p en tilstrkkeligt samordnet aktion fra eurozonens regeringers side med det forml at fre en politik , der skaber konomisk vkst og stigning i beskftigelsen .
<P>
P den anden side kan man ikke udelukkende give Centralbanken ansvaret for , at den ud over en begrnsning af inflationen ikke ogs medtager en udvikling i vksten og en mlstning om fuld beskftigelse blandt sine prioriteringer , nr den fastlgger rentesatsen .
<P>
Det er derfor tvingende ndvendigt at indfre en egentlig form for styrket samarbejde mellem eurozonens 12 lande , s vi kan foretage et kvalitetslft af samordningen af finanspolitikkerne , de konomiske politikker og socialpolitikkerne og - sdan som man nskede p topmdet i Lissabon - g bort fra den strengt sektoropdelte indfaldsvinkel , der begrnser socialpolitikkerne ved at give dem en rent assisterende rolle i sidste instans .
<P>
Det er ogs den vej , vi skal g , nr vi p en samordnet mde skal fastlgge Den Monetre Unions tilstedevrelse som sdan i beslutningsdygtige institutioner som Valutafonden eller Verdensbanken og eurozonens forbindelser til tredjelandene , navnlig til de lande , der producerer rvarer og energikilder .
F.eks. ville det ikke alene vre muligt , men ogs nskeligt med en langtidsaftale med olieproducenterne , hvor der faststtes en maksimalpris i euro .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , vi oplever ikke nogen srlig livlig debat .
Hvorfor ikke ?
Man fr det indtryk , at EU forholder sig srdeles passivt .
Man kan pege p udviklingstendenser p verdensmarkedet . Man kan pege p USA ' s politik .
Vi ser ransagende p alle disse forhold .
Men vi har ikke en konomisk politik , vi har ikke en flles konomisk doktrin i Europa , nr det glder disse udviklingstendenser . Vi er sledes i disse anliggender s at sige mere eller mindre henvist til ordet .
<P>
Jeg vil gerne fremstte tre bemrkninger .
For det frste kan den konjunkturanalyse , der er forelagt af Den Europiske Centralbank og Kommissionen , stort set sammenfattes som en afmatning p verdensplan , om end vkstindikatorerne for EU ' s vedkommende er positive , nr det glder de kommende 18 mneder , hvorfor der ikke er anledning til initiativer fra EU ' s side .
<P>
Vi savner i udtalt grad initiativer med henblik p en konsolidering af EU ' s potentielle og mske reelle konomiske vkst .
Personlig ville jeg lgge stor vgt p behovet for offentlige og private investeringer og p den manglende indsats , nr det glder forskning og uddannelse . Betnkningen beskftiger sig imidlertid ikke med disse sprgsml , men fokuserer beklageligvis endnu en gang p bestrbelserne for at holde inflationen i ro .
Samme tendens gr sig gldende i Den Europiske Centralbanks redegrelser . Det vil vre ulykkeligt , hvis Galilei-projektet slr fejl .
<P>
For det andet vil jeg gerne anfre , at vi har ppeget , hvorledes socialpolitikken er en forudstning for at konsolidere vksten .
Man fr , som anfrt af Emilio Gabaglio , indtryk af , at der er sket en afsporing mellem Lissabon og Stockholm .
Vi burde ivrkstte et markant initiativ , som omstter ord til handling , nr det glder udvikling af viden og kompetencer i EU .
<P>
For det tredje taler vi om at fremme en afbalanceret liberalisering .
Drftelserne om balancen mellem fri konkurrence og forsyningspligtsydelser er kun lige kommet i gang .
Jeg fler mig overbevist om , at det ikke er muligt at virkeliggre det indre marked , uden at der stilles krav om forsyningspligtsydelser p fllesskabsniveau .
Ogs p dette felt savner vi initiativer .
Jeg hber , det de kommende mneder vil vise sig , at jeg tager fejl .
<SPEAKER ID=245 NAME="Solbes">
Hr. formand , mange tak til hr. von Wogau for hans betnkning , til hr . Karas for hans forelggelse og til Dem alle for Deres indlg .
<P>
I r er det frste gang , procedurerne for debat om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik er blevet ndret som flge af Lissabon-proceduren , og De selv har haft lejlighed til at give udtryk for Parlamentets holdning til denne debat , som i princippet er den , der skal hjlpe os med at definere den konomiske politik , som nogle af Dem , blandt andre hr . Trentin , har nvnt , og som vi ikke tillgger betydning nok .
<P>
Kommissionen er enig i betnkningens grundlggende synspunkter . Bde punkt 1 om social markedskonomi og punkt 2 om en konomi baseret p demokrati , prisstabilitet , bredygtig vkst , subsidiaritet , solidaritet osv. er ml , som vi er helt enige i .
<P>
Jeg er ogs enig i det , som nogle af Dem har sagt om , at dette tidspunkt er vigtigt , for der er nu mindre end 300 dage til euroens indfrelse .
Men jeg vil som altid understrege , at vi mange gange forveksler indfrelsen af sedler og mnter den 1. januar nste r med indfrelsen af euroen , der fandt sted den 1. januar 1999 , og som vi allerede har haft stor fordel af og opnet positive resultater med , som nogle af Dem har ppeget .
<P>
Blandt de positive resultater figurerer det gode konomiske resultat , som EU nyder godt af i jeblikket .
Det er rigtigt , at vi ikke br stille os tilfredse , for det gode konomiske resultat dkker alligevel over nogle mangler , nogle problemer , der skyldes eksterne faktorer , en vis mangel p ambitioner , hvad angr budgettet , og isr skaber det nogle risici som flge af isr udviklingen i konomier som den amerikanske .
<P>
Alligevel vil jeg ogs p dette konkrete punkt understrege , at euroen ogs beskytter os imod tomgangsprocesserne i de konomier , der ligger uden for EU .
Kommissionens holdning , der stadig er forholdsvis optimistisk , hvad angr vksten i Europa i 2001 , er baseret p , at forbrugerne og producenterne i Europa for jeblikket stadig har en tillid , som har net historiske hjder , at beskftigelsen stiger mrkbart og at inflationen har net loftet , og i denne sammenhng mener vi , at de ansvarlige for den konomiske politik isr er forpligtede til at bevare den konomiske vkst p kort sigt , og derfor holder vi fast ved vores holdning om , at det er ndvendigt at bibeholde en budgetpolitik , der kan sikre , at de offentlige finanser balancerer nogenlunde , og vi mener ogs , at lnpolitikkerne skal vre forenelige med vkst uden inflation og med tydelig jobskabelse , og at den monetre politik skal sikre prisstabilitet .
Der er ingen tvivl om , at vi vil lette den monetre politik , hvis vi har en sammenhngende finanspolitik og strre liberalisering af markederne .

<P>
En af Dem har ogs nvnt , at beskftigelsesproblemet er vigtigt .
Det er helt sikkert et ngleomrde .
Derfor lgger vi ogs vgt p - det har vi gjort , nr vi har forelagt beretningerne til Stockholm - stigningen i Unionens vkstpotentiale .
I vores rsberetning om Unionens konomi for 2000 analyserede Kommissionens tjenestegrene omkostningernes og produktionens indflydelse p informations- og kommunikationsteknologier og de fordele , de kunne give os med hensyn til den mulige forgelse af vores vkstpotentiale .
<P>
Strukturreformerne - som hr . Gasliba har nvnt - er selvflgelig vigtige , men der er ogs andre mangler , som vi br lgge vgt p .
I Lissabon gjorde vi den vidensbaserede konomi til et afgrende ngleomrde .
Hvis vi derfor nsker at gre fremskridt p det omrde , skal der ogs skabes gode betingelser for den private sektors investeringer i forskning og udvikling og i ny teknologi .
Vi skal ogs forbedre forskningen , og desuden skal vi ge de faglige kvalifikationer inden for ny teknologi .
<P>
Strukturreformerne er et af de emner , vi normalt taler om .
Vi har helt klart gjort fremskridt , og det fremgr temmelig tydeligt af beretningen om gennemfrelse af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik for i r , men vi m ikke betragte disse fremskridt som helt tilfredsstillende .
<P>
Kommissionen mener stadig , at er der behov for at gre fremskridt p disse omrder , og som De ved , stillede Kommissionen i gr nye forslag for at stte skub i liberaliseringen af energimarkedet .
Vi er bevidste om , at der skal findes en balance mellem liberalisering og regulering for at opn de bedst mulige konomiske resultater af denne proces .
Vi er ogs enige i behovet for at gre fremskridt for at f nogle finansielle markeder , der er mere effektive og integrerede .
De har netop haft forhandlingen med hr . Bolkestein om behovet for at ivrkstte de procedurer , der hidrrer fra det skaldte Lamfalussy-udvalg .
Der er ingen tvivl om , at de vil fremskynde de finansielle tjenesteydelsers liberalisering , men vi mener , at det ikke er nok , og at det er ndvendigt ogs at gre fremskridt med hensyn til risikovillig kapital og forbedring af den risikovillige kapital i Europa .
<P>
Arbejdsmarkedet er en anden grundlggende bekymring , hvis vi nsker at ge beskftigelsen .
En bedre kombination af skattereformer og lneordninger vil utvivlsomt kunne f en positiv indflydelse p den arbejdende befolknings adfrd , ligesom den vil fremme en bedre balance mellem ln og produktivitet p lokalt plan , bedre beskftigelse i nogle omrder eller ting som arbejdskraftmobilitet eller bedre organisering af arbejdet .
<P>
Problemerne med de offentlige finansers holdbarhed p langt sigt bekymrer os ogs , og det er et af de punkter , der efter vores mening ikke er lagt nok vgt p i betnkningen .
Problemerne som flge af befolkningens aldring vil vre et af de store sprgsml , og det er klart , at vi for at klare dem skal trffe foranstaltninger vedrrende den offentlige gld og forbedring af arbejdsmarkedet , s vi fr en hjere erhvervsfrekvens , en hjere beskftigelsesfrekvens , srligt blandt kvinder og ldre arbejdstagere , som ogs kan bidrage til at modvirke en del af disse virkninger , ligesom reformer af de nuvrende sociale sikringsordninger i sammenhng med beskftigelse og modellens bredygtighed ogs vil bidrage .
<P>
Jeg takker Dem alle for Deres indlg , Deres kommentarer , Deres positive bidrag til betnkningen , som vi vil tage i betragtning , nr vi skal udarbejde vores nye forslag til de overordnede retningslinjer for den konomiske politik for det kommende r .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0071 / 2001 ) af Kauppi for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2223 / 96 med henblik p omklassificering af betalinger som led i swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler ( KOM ( 1999 ) 749 - C5-0018 / 2000 - 2000 / 0019 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=248 NAME="Kauppi">
Hr. formand , som De kan se , er dette ikke ligefrem et emne , der debatteres ivrigt i Parlamentet i dag .
Da jeg fik til opgave at udarbejde denne betnkning i januar 2000 , mente jeg , at det mtte vre meget nemt .
Det var desvrre ikke tilfldet .
S snart vi begyndte drftelsen i Parlamentet , hrte vi fra Kommissionens og Rdets reprsentanter , at der mske stadig var nogle problemer i Rdet angende dette hovedsageligt tekniske initiativ .
Efter at have lyttet til Rdets bekymringer besluttede jeg at foresl nogle ndringer til Kommissionens forslag for at opn s bred en konsensus som muligt ved frstebehandlingen .
Jeg hber , at de vrige politiske grupper vil tilslutte sig disse ndringsforslag i morgen .
<P>
Dette forslag til forordning omhandler omklassificering af betalinger som led i swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler .
Det muliggr plidelig sammenligning af underskud p medlemsstaternes finanser i forbindelse med proceduren for uforholdsmssigt store underskud .
Det er meget vigtigt , at oplysningerne om medlemsstaternes finanser er sammenlignelige .
Sammenligning af disse oplysninger er ofte forudstningen for konomisk koordination i Unionen .
De forskellige statistiske oplysninger om arbejdslshed er et af de bedst kendte eksempler .
Forskellige mder at indsamle , beregne og dokumentere data om reel arbejdslshed p gr det svrt at sammenligne medlemsstaterne .
Det gr det ogs svrt at samarbejde .
Muligheden for at foretage plidelige sammenligninger af statistiske oplysninger om statsfinanserne ger ogs gennemsigtigheden i forbindelse med de offentlige forvaltninger .
Og gennemsigtighed er det eneste , vi beder om i Parlamentet .
<P>
P finsk siger man , at der findes tre forskellige grader af lgne .
Der findes lgne , store lgne og statistik .
Jeg hber , at vi i Parlamentet kan forhindre , at det ogs glder statistiske oplysninger i Unionen .
<P>
Kommissionens forslag gav til at begynde med anledning til bekymring i Rdets arbejdsgruppe .
Flertallet af delegationerne udtrykte forbehold over for den foreslede omklassificering , da den ville medfre ndringer i niveauet for medlemsstaternes underskud i forbindelse med proceduren for uforholdsmssigt store underskud .
Den foreslede ndring ville resultere i , at virkningen af swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler udstedt af den nationale gldsforvaltning kunne udelades ved beregningen af den offentlige sektors nettolntagning eller nettolngivning .
<P>
Jeg er grundlggende enig i Kommissionens forslag med de ndringer , der er foreslet af de nationale statistikeksperter og Rdets arbejdsgruppe .
Den Europiske Centralbank har ogs godkendt dette system med to definitioner , selv om den ville foretrkke love med kun n definition af vigtige statistiske indikatorer .
Hvis swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler udelades ved beregning af underskuddet i forbindelse med proceduren for uforholdsmssigt store underskud , kan det faktisk lgge en undvendig begrnsning p de nationale gldsforvaltningers markedsaktiviteter .
Swap-aftaler , fremtidige rentesikringsaftaler og andre finansielle afledninger heraf kan i visse tilflde nedstte omkostningerne til statslig lntagning , og de er derfor nyttige redskaber til gldsforvaltning .
<P>
Jeg har foreslet forskellig behandling af swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler for p den mde at bane vejen for vedtagelse af denne sag ved frstebehandlingen .
Det er min personlige holdning , at jeg ikke nsker at bringe denne sag videre til andenbehandling eller at tale om denne sag i Parlamentet igen .
<P>
Jeg hber , at sagen kan behandles hurtigt , ikke blot ved mdet i morgen , men ogs efterflgende i Rdet .
Sprgsmlets tekniske natur burde gre det muligt .
<SPEAKER ID=249 NAME="Solbes">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil takke fru Kauppi for hendes arbejde og hendes redegrelse .
Jeg ved , at det er et meget teknisk og vanskeligt arbejde , men sagen er egentlig forholdsvis enkel : regnskabskriterierne for swap-aftaler og fremtidige rentesikringsaftaler er - som hun s rigtigt har sagt - blevet ndret .
<P>
Begrebsmssigt kan der tales for og imod denne ndring , men der er ingen tvivl om , at indfrelsen af det nye begreb og ndringen af ENS 95 med det forml at tilpasse os til de i dag almindeligt udbredte kriterier skabte et problem med hensyn til systemet for beregning af offentlige underskud og ndrede de tal , som vi hidtil havde taget i betragtning .
Vores behandling var uretfrdig , og de ansvarlige for forvaltningen af medlemsstaternes offentlige gld gik ind for at fortstte med det tidligere system , hvad angr uforholdsmssige store offentlige underskud .
<P>
Kommissionen mener , at det er en acceptabel holdning , for ellers ville det , vi gjorde , vre at ndre det tidligere system .
<P>
Jeg mener ikke , at vi taler om relevante og statistiske lgne .
Vi taler ganske enkelt om at anvende forskellige kriterier til forskellige forml .
Efter vores mening er sprgsmlet ikke srlig vanskeligt , og det skaber endda strre sammenhng .
P langt sigt skal de to begreber naturligvis harmoniseres , men vi mener , at det for jeblikket er bedre at bevare kriteriet for uforholdsmssige store offentlige underskud , som de anvendes .
<P>
Derfor kan jeg ogs meddele Dem , at ordfrerens ndringsforslag er helt acceptable for Kommissionen .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
EU-bistand til valghandlinger og valgovervgning
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0060 / 2001 ) af Fava for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om meddelelse fra Kommissionen om EU-bistand til valghandlinger og valgovervgning ( KOM ( 2000 ) 191 - C5-0259 / 2000 - 2000 / 2137 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=252 NAME="Fava">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne sige , at vi er enige i den tankegang , der ligger bag Kommissionens udarbejdelse af denne meddelelse om EU-bistand til valghandlinger og valgovervgning , nemlig princippet om , at indfrelsen af gte demokratier ikke kun er en etisk ndvendighed , men ogs en betingelse for en bredygtig udvikling og varig fred . Traktaterne giver EU denne specifikke opgave , og den er grundlaget for vores udenrigspolitik .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at der ligeledes er tale om en uformel , men arbejdskrvende indsats , som ikke udelukkende bestr i principerklringer , men som skal udfres ved hjlp af konsekvente og konkrete politiske handlinger .
Dette er sledes EU ' s og Europa-Parlamentets rolle i valgbistanden og valgovervgningen , eftersom frie valg er en forudstning for demokratiet .
<P>
To af Rdets forordninger fra 1999 tjener som retsgrundlag for , at vores rolle kan indbre en omfattende indsats .
Hvordan skal dette foreg ?
Her er det ndvendigt med en konsekvent politisk strategi .
<P>
Vi har hidtil haft otte r med interventioner , hvor vi har ydet en meget geners valgbistand og - overvgning , som ofte har givet nogle glimrende resultater .
Her tnker jeg p Zimbabwe og Rusland . Der var dog tale om lejlighedsvise interventioner , og derfor er vi meget tilfredse med Kommissionens meddelelse , som tager sigte p at give os en konsekvent politisk strategi .
<P>
Et andet ndvendigt skridt er at lade denne strategi omfatte alle interventionsfaserne i den overvgning , der sker fr og under valgene .
Den demokratiske proces er nemlig en proces , som ikke udelukkende finder sted p valgdagen , men hvor der ogs er den ndvendige forbindelse mellem valgsttten og udviklingsbistandspolitikkerne , idet man tilrettelgger forholdet til de internationale organisationer , ngo ' erne og det civile samfund . Dette skal ikke ske efter et system , hvor der uddelegeres nogle befjelser , sdan som vi ofte har slet os til tls med , men snarere efter et system , der bygger p en sand politisk enighed .
<P>
Med vores betnkning har vi ikke mindst forsgt at give et bidrag ved at tage Parlamentets rolle op .
Parlamentet m under ingen omstndigheder - og slet ikke ved denne srlige lejlighed - betragtes som en notar , der har til opgave at ratificere en valgprocedure eller kvaliteten af en valgprocedure .
<P>
Vores legitimitet og funktion er af politisk karakter , og vores tilstedevrelse under EU ' s overvgningsmissioner kan - netop p grund af vores politiske funktion - udgre en mervrdi for EU .
Derfor er det hensigtsmssigt , at Parlamentet er til stede i alle faser , ogs i de faser , der gr forud for den egentlige valgovervgning . Sfremt de ndvendige betingelser er til stede , er det nskeligt , at det er et af parlamentsmedlemmerne , som bliver chef for EU ' s mission .
Det har vi i vrigt haft nogle glimrende erfaringer med . Her tnker jeg p vores tidligere kollega Schori , der var chef for missionen i Zimbabwe .
<P>
Vi skal i vrigt tilkmpe os vores rolle og politiske synlighed p stedet , og det er efter min mening ikke bare en ressource for Parlamentet , men for hele EU .
<P>
Et andet vigtigt punkt er , at det er ndvendigt med en institutionel samordning mellem Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet .
Vi har foreslet en permanent hringsmekanisme , der efter vores mening er at foretrkke frem for en interinstitutionel aftale , som er tungere , og som ndvendiggr nogle meget mere krvende tidsfrister , administrationsformer og gennemfrelsesmetoder .
Vi har godkendt forslagene fra nogle af vores kolleger og foreslet en halvrlig tidsplan , der giver mulighed for en konstant overvgning af begivenhederne , idet vi tager hjde for , at den politiske udvikling i dag er meget voldsom .
<P>
Vi har foreslet , at der oprettes en valgenhed under Kommissionen , og denne valgenhed skal have et tilstrkkeligt personale . I et af vores ndringsforslag anmoder vi specifikt om , at personaleantallet svarer til den opgave , som Kommissionen skal udfre .
<P>
Efter vores mening er det ndvendigt med en anderledes og bedre fleksibilitet i EU ' s interventionskriterier .
De frste valg og regionalvalg er mske ikke tilstrkkelige kriterier til , at vi kan finde ud af , hvornr det er hensigtsmssigt at gribe ind .
Tnk p Peru , hvor vi deltager i overvgningen , og hvor der bestemt ikke er tale om de frste valg .
Det er naturligvis ndvendigt med fleksibilitet i vurderingskriterierne , men frie og retfrdige valg er fine ord , der ikke svarer fuldstndigt til de krav , som Parlamentet og EU stiller til deres egen overvgningsindsats .
<P>
Alt dette er ikke et udtryk for stivhed , men for konsekvens , og denne konsekvens er ndvendig , eftersom vi i de senere r navnlig har manglet nogle konsekvente valg og konsekvente retningslinjer .
Strategien bestr i vrigt af regler og mlstninger .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi er af den opfattelse - og det er Kommissionen i vrigt ogs - at demokratiet er en proces og ikke et valg , der kan foretages p en enkelt dag .
I mange lande begynder der som bekendt at opst et gte demokrati p valgdagen , hvorefter det udvikler sig .
Vi vil gerne fortstte med at deltage , idet vi stiller vores midler til rdighed , og der bliver ikke kun tale om konomiske midler , men ogs om vores demokratiske erfaring og vores politiske indsats .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , jeg vil begynde med at tilslutte mig det , min kollega hr . Fava har sagt .
Under vores forhandlinger om dette emne har vi haft et vldigt godt samarbejde .
Han har altid forstet vigtigheden af et strkt udviklingsperspektiv , da halvdelen af alle EU-observatrmissioner har vret i udviklingslande .
Og EU som en multinational organisation bestende af 15 udviklede demokratier har naturligvis en forpligtelse og en vigtig rolle i alle de globale bestrbelser p at fremme demokratisering , bredygtig udvikling og fredelig udvikling .
<P>
Jeg vil gerne hilse denne meddelelse fra Kommissionen velkommen , fordi den skaber den ndvendige klarhed over disse sprgsml og fokuserer p , hvordan EU skal komme videre og sandsynligvis gre disse ting bedre i fremtiden .
Hovedsagen er , som hr . Fava sagde , at det ikke er nok bare at afholde valg med jvne mellemrum for at garantere demokrati under alle omstndigheder .
Valg handler ikke bare om at f et jebliksbillede af situationen , det , vi skal finde ud af , er , hvordan vi dkker hele valgprocessen .
<P>
Det er hovedbudskabet i den betnkning , vi behandler i aften .
Det er vigtigt , at en dom afsagt af EU ikke ufrivilligt legitimiserer , giver sin tilslutning til eller p anden mde sttter tvivlsomme valgprocesser .
Ordene " frie og retfrdige " br undgs . Det er en floskel , som medierne altid kaster sig sknselslst over efter ethvert valg .
Som EU ' s reprsentant i Cambodia var jeg udmrket klar over , hvor svrt det var at leve op til de ord .
Det er ogs meget vigtigt for os at pointere behovet for sttte til lokale observatrhold .
Det er disse personer , som i udviklingslandene forstr de sociale , politiske og kulturelle sprgsml , som vi , der bare kommer flyvende for at overvge valghandlingen , mske slet ikke er opmrksom p .
<P>
Vedrrende Parlamentet anbefaler vi , at det nedstter en valgkoordinationsgruppe , der kan reagere meget hurtigere og mere effektivt .
Jeg vil ogs gerne sprge Kommissionen , hvilke ressourcer , isr personale , der afsttes til at opfylde mlene for denne meget vigtige meddelelse .
<P>
Endelig spiller Europa-Parlamentet en central rolle i Unionens bestrbelser p at dkke valgene .
Vores trovrdighed str p spil her , og jeg er glad for den mulighed , Kommissionen giver os for at formulere en meget klar og flles vision for , hvilken rolle Europa skal spille i den demokratiske proces i lande over hele verden .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , for det frste er jeg , ogs p vegne af min gruppe , meget tilfreds med Kommissionens meddelelse og med hr . Favas betnkning og beslutningsforslag .
Det er godt , at Kommissionen har undersgt Unionens politik med hensyn til valgbistand og - overvgning og har stillet forslag om en bedre fremgangsmde og modernisering af politikken .
Der har alt for tit vret tale om ad hoc-politik med hurtigt sammensatte delegationer og med en ringe indflydelse og synlighed for Unionen .
Hvis indflydelsen og synligheden var der , s var det for det meste , fordi Parlamentet ledede en delegation . Jeg tnker f.eks. p hr .
Gahlers udmrkede arbejde i Zimbabwe og hr . Cushnahans arbejde for nylig .
Derfor er Fava-betnkningen s vigtig . Den sttter sig bl.a. til Parlamentets store erfaring , og bl.a. derfor sttter min gruppe den .
Alle vores ndringsforslag er allerede blevet vedtaget i Udenrigsudvalget , og derfor har vi ikke stillet nye ndringsforslag . Jeg vil imidlertid fremhve en rkke aspekter for klart at markere vores stilling .
<P>
Vi sttter oprettelsen af srlige enheder for valgovervgning i Kommissionen og Parlamentet .
Enhederne skal ikke kun fokusere p selve valget , men ogs p den forudgende periode , fordi det ofte er meget vigtigt at vide , om kandidaterne og partierne fr lige muligheder fr valget .
Jeg henviser i den forbindelse til det nylige genvalg af prsident Museveni i Uganda . Det er blevet kendt , at hans modkandidater slet ikke fik lige muligheder for at fre kampagne .
I den forbindelse forstr jeg i vrigt ikke , hvorfor ordfreren og fru Kinnock i ndringsforslag 1 foreslr at fjerne stningen " der henviser til , at valgperioden er en demokratisk udtryksform for den politiske pluralisme og br tilrettelgges i overensstemmelse med internationalt anerkendte normer " .
Jeg forstr virkelig ikke , hvad det skal gre godt for , og det er vi derfor imod .
<P>
For det andet skal observatrerne forberedes godt , s alle deltagere ved , hvilke problemer de kan forvente i det land , hvor de skal hen .
Det kan naturligvis finde sted gennem e-mail og Internet , men det ville endvidere vre godt , hvis der blev afholdt forberedende mder .
Delegationerne skal endvidere helst domineres af parlamentsmedlemmer og vre tilstrkkeligt store til at f et godt billede af valgene p stedet .
Delegationsmedlemmerne skal i tide rejse til det pgldende land for at orientere sig om forberedelserne til valget .
Ledelsen skal helst vre i hnderne p et fremtrdende parlamentsmedlem eller et tidligere parlamentsmedlem med tilstrkkelig kompetence til f.eks. at give den tidligere prsident Carter lidt modstand , for det virker nogle gange som om , at han er den eneste , der tller .
Det er naturligvis nyttig og ndvendigt , at der samarbejdes med andre organisationer , ssom Europardet og OSCE .
<P>
Endelig skal Unionen overveje blandede valgovervgningsdelegationer , f.eks. med parlamentsmedlemmer fra AVS-landene , isr nr det vedrrer et AVS-land .
Det kan forstrke en delegations styrke og trovrdighed , og det er i sidste ende det , som det drejer sig om .
<P>
Endnu en gang , hr. formand , vi er tilfredse med kommissrens meddelelse og ordfrerens betnkning , og vi hber , at politikken p dette omrde forbedres p kort sigt takket vre denne betnkning .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske hr . Fava med hans betnkning , der efter min mening vedrrer et emne , som er afgrende for sammenhngen i og synligheden af EU ' s indsats udadtil .
Jeg mener , at valgovervgning og bistand til valghandlinger er et fremragende middel til sttte for EU ' s indsats til fordel for menneskerettigheder , demokratiske frihedsrettigheder , demokratiske vrdier og retsstaten .
<P>
Det er - som hr . Fava s rigtigt sagde - vigtigt , at vi ikke isolerer valgovervgningsprocesserne fra deres generelle sammenhng .
Borgerne indkaldes ved bestemte lejligheder til at udtrykke sig ved stemmeurnerne , men demokratiet skabes hver dag .
Derfor mener jeg , at EU ' s indsats skal vre rettet imod at sikre demokratisk stabilitet p langt sigt i udviklingslandene gennem effektiv finansiering af de relevante programmer , som Kommissionen spiller en afgrende rolle for .
<P>
Jeg vil , hr. formand , kort opholde mig ved den rolle , som Europa-Parlamentet skal spille i disse processer .
Jeg mener , at der i punkt 9 i beslutningsforslaget i hr . Favas betnkning peges meget trffende p , at disse missioner helst skal ledes af medlemmer af Europa-Parlamentet af tre afgrende rsager .
For det frste fordi Europa-Parlamentet kan bidrage med srlige erfaringer , viden og synspunkter p omrdet , eftersom alle medlemmerne af Europa-Parlamentet er blevet valgt ved bne og demokratiske processer i vores medlemsstater , for det andet fordi Europa-Parlamentet legitimerer vores integrationsprojekt , og jeg mener derfor , at Europa-Parlamentet er meget kvalificeret til at reprsentere EU bedre end - havde jeg nr sagt - de nationale parlamenter , og for det tredje fordi Europa-Parlamentet , nr alt kommer til alt , er en af budgetmyndighedens to magtfaktorer .


<P>
EU er verdens strste yder af udviklingsbistand , og jeg mener derfor , at det tilkommer Europa-Parlamentet at deltage i denne type processer .
Derfor , hr. formand , nsker og hber jeg , at hr . Favas betnkning om meddelelse fra Kommissionen om EU-bistand til valghandlinger og valgovervgning vil bidrage til effektivt , synligt og sammenhngende at forbedre EU ' s indsats udadtil .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , frie og retfrdige valg er desvrre stadigvk ingen selvflge i mange lande .
Isr i Afrika flges valg ofte af intimidation , vold , svindel eller udelukkelse af rivaler gennem en grundlovsndring , hvilket skete for nylig i Cte d ' Ivoire .
Udsending af observatrer er derfor meget nyttigt , men kan ogs indeholde risici .
Observatrer kan manipuleres og spilles ud imod hinanden .
De kan bruges som alibi til at legitimere et styre , som er kommet til magten p ulovlig vis .
Man skal derfor vre meget forsigtig , bde fr man bestemmer sig til at udsende observatrer og p stedet ved kontroller og rapportering .
I jeblikket improviseres der for meget .
Folk sendes ud , uden at de er tilstrkkeligt forberedt , kender baggrunden eller taler det officielle sprog .
En forudgende obligatorisk briefing er derfor et mindstekrav .
Tttere samarbejde mellem de forskellige observatrhold er endvidere ndvendigt .
Alt for tit kommer observatrerne for sent og rejser de for tidligt .
En stor del af manipulationen finder sted p forhnd gennem fusk med valgregistre eller forbud imod oppositionens mder .
Af og til afspores processen bagefter , nr et statsoverhoved ngter at acceptere valgresultatet , som f.eks. i Togo .
En lille kerne af langtidsobservatrer kan i den forbindelse vre en lsning .
Alt dette har naturligvis kun nytte , hvis der bagefter gres noget effektivt med observatrernes rapporter .
Frhen blev konomiske eller strategiske interesser desvrre foretrukket frem for demokratiets og menneskerettighedernes interesser .
Lad os hbe , at Kommissionens meddelelse og Hr . Favas udmrkede betnkning fr en efterflger og frer til en mere sammenhngende og konsekvent optrden over for udemokratiske regeringer .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg var beret over , at kommissr Patten bad mig lede EU ' s valgobservatrmission i Sri Lanka .
Det var en stor udfordring , og jeg vil gerne rose alle medlemmerne af det team , jeg var s privilegeret at lede og arbejde sammen med .
Jeg vil ogs gerne takke for det store samarbejde og den store sttte , jeg fik fra lederen af EU-missionen , hr . Ilkka Uusitalo , alle lederne af EU ' s diplomatiske mission samt regerings- og oppositionspartierne i Sri Lanka og navnlig valgkommissren .
<P>
P grundlag af mine erfaringer derfra vil jeg gerne komme med et par bemrkninger til Fava-betnkningen og Kommissionens meddelelse , som jeg begge bifalder varmt .
Trovrdigheden af en EU-observatrmissions endelige rapport afhnger i hj grad af missionens opfattede eller faktiske uafhngighed .
Det er af afgrende betydning , at hverken chefen for valgobservatrmissionen eller dens medlemmer forflger en politisk dagsorden i forbindelse med det land , de overvger .
Missionen skal til enhver tid handle uafhngigt og opfattes som uafhngig .
Det betyder , at missionens integritet aldrig m kompromitteres af handlinger , som kan udlgges , som om den vlger side til fordel for et politisk parti , en gruppering eller en ngo .
Og selv om det er vigtigt , at observatrmissionen rdfrer sig med de lokale diplomatiske EU-missioner , skal den vre uafhngig af dem , og EU-missionerne m ikke blande sig i det arbejde , der udfres af deres landsmnd eller missionen som helhed .
Jeg var s heldig , at det ogs var det , jeg oplevede i Sri Lanka .
<P>
Det er endvidere nskeligt , at EU-missionen sammensttes p en sdan mde , at den ikke blot kan trkke p ungdommelig idealisme og entusiasme , men at den ogs har betydelig erfaring .
Jeg vil gerne til sidst sige , at vrdien af valgovervgningen falder betydeligt , hvis resultaterne ikke flges op .
Hvis observatrmissionens endelige rapport konkluderer , at der var alvorlige fejl og mangler i udfrelsen af valghandlingerne , og kommer med forslag til , hvordan det kan forhindres i fremtiden , skal Rdet og Kommissionen handle derefter , og begge institutioner skal vre parat til at anvende sanktioner i forbindelse med EU ' s handelspolitik og donorbistand for at opn dette .
<SPEAKER ID=258 NAME="Patten">
Som hr . Fava sagde i sin fremragende indledning , er demokratiske valg ubetinget ndvendige for at opn bredygtig udvikling og selvflgelig for at opn bredygtigt demokrati og pluralisme .
Unionen sttter og agter fortsat at sttte valghandlinger i lande , der befinder sig i en overgangsfase til etableret demokrati , som et vigtigt led i vores politik om eksterne forbindelser .
<P>
Kommissionens meddelelse om bistand til valghandlinger og valgovervgning var en reaktion p en anmodning fra Parlamentet , og talerne i aften har vist , at vi reagerede p den rigtige mde med de rette observationer og argumenter .
Formlet med meddelelelsen var at forbedre prstationen p hele dette omrde .
Der er generel enighed om , at den individuelle sagsbehandling , man tidligere benyttede , ikke lngere er acceptabel .
Hjulet blev genopfundet for mange gange , og der var alt for ofte forvirring om rollefordelingen .
<P>
I Kommissionen nsker vi , at alle tre institutioner engagerer sig fuldt ud i Unionens sttte til demokratiseringsprocessen , s jeg bifalder varmt denne betnkning .
Den er et nyttigt supplement til meddelelsen , som belyser Europa-Parlamentets enestende vrdi som EU ' s egen demokratisk valgte instans .
Jeg vil isr komme ind p et par punkter , som betnkningen rejser .
<P>
Frst vil jeg komme med nogle bemrkninger om koordination og information mellem EU ' s institutioner , som jeg mener er af afgrende betydning .
Jeg ville helt sikkert bifalde vedtagelsen af hensigtsmssige aftaler mellem de europiske institutioner om at forstrke vores koordination og om at definere vores roller og ansvarsomrder bedre , herunder nedsttelse af en valgkoordineringsgruppe under Parlamentet .
Koordineringen br begynde med en formulering af EU ' s prioriteter p grundlag af meningsudvekslinger om en valgkalender , som Kommissionen nu udarbejder .
Vi kan og br ikke overvge eller sttte alle valg .
De menneskelige og konomiske ressourcer er begrnsede , og mange lande har ikke behov for hjlp udefra .
Prioritering er alts vigtig , og Parlamentet br bidrage hertil .
Det ville vre en god id med regelmssige drftelser , f.eks. hvert halve r , som det foresls i betnkningen .
<P>
Fr vi beslutter noget om , hvordan og hvorvidt vi skal overvge et bestemt valg , er det nu normalt med forberedende missioner til fastlggelse af behovet .
Vi vil stille resultaterne til rdighed for andre institutioner for at inddrage Parlamentet p et tidligt tidspunkt , som betnkningen anbefaler .
Sdanne missioner skal fastlgge , hvilken form for overvgning der skal vre tale om .
Som det understreges i betnkningen og meddelelsen , er valghandlinger ikke endagsforestillinger .
Det er vigtigt at overvge forskellige stadier af valgprocessen - registrering , nominering , stemmeafgivelse , optlling og klager .
<P>
Kommissionen er ikke interesseret i valgturisme .
Normalt begynder frste del af en EU-valgmission mindst 5-6 uger inden valgdagen .
Missionens ledelse skal vre erfaren og have den ndvendige tekniske ekspertise .
Her giver inddragelse af medlemmer af dette Parlament god mening .
Som Kommissionen bemrker , har parlamentsmedlemmer som folkevalgte indgende kendskab til alle aspekter af valgprocessen .
<P>
Kommissionen nsker at samarbejde med Parlamentet om dette og , hvis det nskes , at inddrage en eventuel parlamentarisk delegation i EU ' s valgobservatrmission .
Delegationen skal i givet fald ogs deltage i observatrernes uddannelse , instruktion , rapportering og fordeling .
Observatrer , som deltager i en mission , er naturligvis underlagt EU ' s adfrdskodeks for valgovervgning og det generelle princip , at EU skal tale med n stemme .
S den eneste talsmand for EU ' s valgobservatrmission skal vre missionens leder .
<P>
Fru Kinnock spurgte , hvordan vi har tnkt os at udfre dette arbejde i Kommissionen .
Vi er netop ved at lgge sidste hnd p en omstruktureringsplan for fordeling af opgaver mellem samarbejdskontoret Europe Aid , Generaldirektoratet for Udvikling og mit eget Generaldirektorat for Eksterne Forbindelser .
Iden er for hvert valg , vi er involveret i , at etablere en valggruppe , som dkker alle de relevante tjenester .
Nr omstruktureringen er frdig , agter vi at orientere Parlamentet om den njagtige opgavefordeling , og vi er naturligvis parat til at stille en personaleliste til rdighed , sdan som fru Kinnock bad om .
<P>
Jeg mener , at den senere tids erfaringer , hvor parlamentsmedlemmer , f.eks. hr Schori og hr . Cushnahan , er blevet udnvnt til ledere af valgobservatrmissionerne , har vret yderst vellykkede og br gentages .
Det er vigtigt , at EU ' s handlinger er synlige .
Den bedste synlighed opns ved at afvikle en operation effektivt og professionelt .
Lederen af missionen skal dog helst ogs have en vis medietkke og politisk erfaring .
<P>
Bredygtighed er ligeledes vigtig .
Demokratisk sttte er , som Parlamentet ganske rigtigt har ppeget , en langsigtet proces .
Kommissionen mener , at vores missioners anbefalinger skal indbygges i udviklingsstrategierne og i den politiske dialog med det pgldende land .
F.eks. fr kommissionsformand Prodi og jeg selv besg af Sri Lankas prsident senere p ugen .
Vi vil opfordre hende til at gennemfre de anbefalinger , som er fremsat af flere valgobservatrmissioner , herunder den , som hr . Cushnahan var leder af , frst og fremmest at etablere et fuldstndig uafhngigt valgkommissrembede .
Formlet br vre at fremme ndringer og opbygge kapacitet , s den internationale overvgning bliver overfldig .
<P>
Med hensyn til koordineringen med andre organisationer og opbygning af hjemlig kapacitet vil jeg gerne understrege , at EU har arbejdet sammen med mange internationale organisationer og ngo ' er om bistand til valghandlinger og valgovervgning , og det har vi tnkt os at fortstte med i fremtiden .
<P>
Parlamentets betnkning omhandler et ekstremt vigtigt emne .
EU str frst og fremmest for demokrati , retsstatsprincipper , pluralisme og borgerrettigheder .
Vi ved alle , at der skal mere til end blot et valg for at skabe det demokrati og den demokratisering , som vores udviklingspolitik hovedsagelig bygger p .
Men korrekt afviklede og frie valg er en ndvendig , omend ikke tilstrkkelig forudstning for demokrati .
Det m derfor vre det rigtige , at EU , som i stadig hjere grad og med rette betragtes som en af demokratiets bastioner i resten af verden , yder en meget strre indsats for at fremme frie og retfrdige valg i lande , hvor de rettigheder , som vi ofte har en tendens til at tage for givet , stadig er skrbelige og truede .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang lyknske hr . Fava med hans betnkning , som indeholder fornuftige og vrdifulde rd om , hvordan vi kan gre en bedre indsats p dette omrde .
Vi glder os til at arbejde meget tt sammen med Parlamentet om at gennemfre denne indsats , og jeg vil gerne endnu en gang rose de parlamentsmedlemmer , som allerede har spillet en s afgrende rolle for at sikre , at demokratiseringen kan realiseres i lande verden over .
<CHAPTER ID=13>
Flles strategi over for Ukraine
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0083 / 2001 ) af Vyrynen for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Den Europiske Unions flles strategi over for Ukraine ( C5-0208 / 2000 -2000 / 2116 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=260 NAME="Vyrynen">
Hr. formand , Det Europiske Rd godkendte Unionens ukrainestrategi i Helsinki i december 1999 .
Nu godt et r senere kan vi konstatere , at grundlinjen i strategien er rigtig .
I betnkningen , som blev godkendt i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik stillede man da ogs kun forslag om den strategiske ivrksttelse og i forlngelse af denne .
<P>
Jeg har i min betnkning tilegnet mig den samme flles mde at tackle problemet p , som Parlamentet godkendte som grundlag for parlamentsmedlem Oostlanders betnkning om ruslandspolitikken .
Sledes kritiseres Ukraine i betnkningen rent ud for mangler i gennemfrelsen af demokrati , menneskerettigheder , ytringsfrihed og markedskonomi .
P den anden side opfordres Unionen til at intensivere det samarbejde , som kan hjlpe Ukraine til at f lst disse problemer .
<P>
Ukraine er imidlertid meget anderledes end Rusland .
Ukraine har central strategisk betydning svel for Rusland som for de vestlige lande .
Ukraine er internt splittet .
Landets vestlige dele har i lange perioder hrt til Polen eller strig-Ungarn , og der er den russiske del af befolkningen forholdsvis lille .
Landets centrale og stlige dele har lnge hrt under Ruslands indflydelsessfre , og der bor mange russere .
Unionen br bestrbe sig p at lade Ukraine blive samlet og f et velafbalanceret forhold for det frste til Rusland og for det andet til de vestlige lande , EU og NATO .
Ukraine har fet en klar europisk orientering .
Det m vi her opmuntre og sttte .
<P>
I min betnkning har jeg bestrbt mig p at placere Ukraine i en bredere paneuropisk sammenhng .
Mine udgangspunkter har vret de standpunkter , der blev vedtaget i Elmar Brok-betnkningen om udvidelsen .
I betnkningens punkt 56 gentages tanken om et nyt europisk omrde baseret p markedskonomi og frihandel , miljbeskyttelse , demokrati , menneskerettigheder og fremtiden .
For punkt 57 forudsttes det , at Rdet udvikler en helhedsbetonet paneuropisk politik for Unionen ved at forene p den ene side udvidelsen og p den anden side Unionens bi- og multilaterale eksterne forbindelser .
Srligt foresls der , at EU systematisk skulle udnytte svel Europardet som EF ' s organer , nr den forbereder de nuvrende og fremtidige ansgerlande til medlemskab , og til at fremme mlene for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og integrationen p paneuropisk niveau .
<P>
Disse afsnit er til en vis grad bne for fortolkning .
Hvad der er klart , er Parlamentets nske om , at man fr skabt en helhedsorienteret paneuropisk politik for Unionen .
bent for fortolkning er det nye europiske omrdes forhold til forslaget om , at Unionen skulle begynde af anvende Europardet og EF ' s organer som et politisk instrument .
Min egen tanke er , at skabelsen af det nye europiske omrde som en srskilt organisation let ville kunne forrsage overlapning af de allerede eksisterende fora .
Derfor burde vi i frste omgang udnytte de eksisterende organisationer og i denne forbindelse handle fordomsfrit .
<P>
Til sidst vil jeg yderligere takke Udvalget om Udenrigsanliggender og specielt skyggeordfrerne for deres konstruktive indstilling til betnkningen .
En enkelt kritisk bemrkning vil jeg dog fremstte : Udvalget har efter min mening godkendt for mange ndringer .
Som ordfrer udarbejdede jeg et udkast til en betnkning , som af lngde allerede overskred den fastsatte grnse .
Udkastets 21 punkter indeholdt efter min mening alt vsentligt .
Under afstemningen blev der imidlertid tilfjet hele 37 punkter - flere af dem mod ordfrerens anbefaling .
Vi br efter min mening overveje midler til at undg udvidelse og opsplitning af betnkninger , som er blevet godkendt i udvalg og i plenarforsamlingen .
P denne baggrund forholder jeg mig reserveret over for ndringsforslag , som yderligere vil udvide betnkningen .
<SPEAKER ID=261 NAME="Adam">
Hr. formand , jeg bifalder i hj grad denne afbalancerede og gennemarbejdede betnkning .
Det er en meget lsevrdig betnkning .
<P>
Jeg besgte frste gang Ukraine tilbage i 1991 kort tid efter uafhngigheden , da jeg deltog i en sundhedskonference .
I den senere tid har mine besg fortrinsvis drejet sig om nukleare sprgsml .
I sidste uge mdtes jeg med en gruppe p 10 medlemmer af Verkhovna Rada , som var i Bruxelles for at hre om vores institutionelle forhold .
Ved alle mine kontakter i renes lb har det slet mig , hvor stort nsket om at opn tttere forbindelser til EU var .
Overgangen til markedskonomi har ikke vret let for Ukraine .
De mangler endnu at nrme deres lovgivningsmssige og konomiske strukturer til vores .
Privatiseringen gr langsomt .
Men vi br vre positive og forstende over for disse bestrbelser .
<P>
Det er nsten umuligt at tale om Ukraine uden at komme ind p kernekraft .
Jeg mener , at jeg er det eneste medlem af Parlamentet , som har besgt Tjernobyl , Khmelnitskij og Rivne , som er de tre kernekraftvrker , som ofte optrder i vores forhandlinger .
De to sidstnvnte steder bygges der nu reaktorer , som opfylder vestlige sikkerhedsstandarder .
Men vi br erkende , at Ukraine ogs har en kulindustri og bestrber sig p at fremme energivirkningsgraden og vedvarende energi .
Vores konomiske sttte br omfatte hele sektoren .
<P>
Med hensyn til Den Europiske Investeringsbanks rapport ville jeg medtage sttte til turisterhvervet og landbruget .
Det er get kraftigt tilbage for sidstnvnte i de senere r , og begge sektorer kan bidrage meget til at drive konomien fremad .
<P>
Jeg hber , at denne betnkning fr stor tilslutning i morgen , og at dens vedtagelse viser medlemmerne af Verkhovna Rada , at der er stor opbakning bag deres nske om stadig tttere forbindelser til EU .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , betnkningen om Den Europiske Unions flles strategi over for Ukraine fremlgges p et tidspunkt her i Parlamentet , hvor man ikke lngere kan overse krisesymptomerne i dette store og vigtige land p grnsen mellem st og vest .
<P>
Mordet p journalisten Georgij Gongadze og de efterflgende delvist voldelige demonstrationer bringer de interne svagheder og det demokratipolitiske underskud i dette land i sgelyset her 11 r efter dets lsrivelse fra Sovjetunionen .
Ordfreren , som jeg takker hjerteligt , er klar over alle disse fakta og over de konomiske problemer i Ukraine , som indebrer en stor udlandsgld og en endnu strre kapitalflugt samt gr store befolkningsgrupper fattige og skaber rigdom for en lille gruppe .
<P>
At det er en frugtbar grobund for korruption og internationalt organiseret kriminalitet , kan ikke vre ligegyldigt for os .
Menneskesmugling generelt og isr handel med kvinder samt den tiltagende illegale immigration har en snebold-effekt i forhold til EU og br bekmpes effektivt med hjlp fra EU , ikke mindst fordi EU ' s ydre grnser mod Ukraine kommer tttere p efter en fremtidig udvidelse med Polen , Ungarn , Slovakiet og Rumnien .
<P>
Den flles strategi over for Ukraine sammen med partnerskabs- og samarbejdsaftalen tilstrber med rette at styrke demokratiet , konomien og samfundet og at vise Ukraine vejen til EU ' s vrdisystem .
Hvad der hidtil er sket , er p trods af de midler , som EU har bidraget med til Ukraine , endnu ikke tilstrkkeligt .
Ukraine selv har sat sig det ambitise ml at vre tiltrdelsesklar inden 2007 .
Ogs selv om dette i betragtning af den aktuelle situation lyder mere som sd musik , s peger hr . Vyrynens betnkning dog i den rigtige retning , idet den jo ikke alene giver Ukraine et tiltrdelsesperspektiv , men ogs stiller et eventuelt frihandelsomrde i udsigt uden at foregribe en senere tiltrdelse .
<P>
Netop i lyset af den forestende udvidelse af EU skal der med sttte til grnseoverskridende programmer og hjlp til grnseadministration gres alt for , at der ikke skabes nye skillelinjer i Europa .
Dette glder s meget desto mere , fordi Ukraine spiller en vsentlig rolle i den europiske sikkerhed og beviser dette ved sit engagement i Eksjugoslavien og ved sin deltagelse i Partnerskab for Fred samt Partnerskabsaftalen med NATO .
<P>
I forbindelse med knytningen af relationer mellem EU og Rusland og som regional ordensmagt spiller Ukraine en vigtig rolle . Hr .
Vyrynens betnkning viser vej til hjlp til selvhjlp og til en styrkelse af vores gensidige relationer .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , det , som jeg siger nu , er ment som et tegn p venskab over for Ukraines befolkning .
Jeg kender mit ansvar som formand for den interparlamentre delegation , men jeg mener , at det er vigtigt , at vi er kritiske af og til .
<P>
Unionens flles strategi over for Ukraine er den praktiske udfyldning af en klar politisk holdning , nemlig at Ukraine er en integral del af vores kontinent , at velfrd og stabilitet i Ukraine bidrager til velfrden og stabiliteten i resten af Europa , og at Unionen derfor vil vre medansvarlig for den demokratiske , konomiske og sociale udvikling i dette land .
Det er de gode nyheder .
<P>
Det skal imidlertid vre klart , at EU ikke kan bre ansvaret for opbygningen af den ukrainske stat og landets socialkonomiske udvikling alene og heller ikke i frste rkke .
Med den flles strategi viser EU og medlemsstaterne , at de er villige til at give den ndvendige tekniske og finansielle bistand , sfremt Ukraines politiske ledere viser vilje og mod til selv at lede en dybtgende reformproces .
Det er en vanskelig , men ikke umulig opgave .
Hvis vi kritiserer , gr vi det i Ukraines interesse .
Det vi anmoder landet om , burde regeringen selv anmode om .
<P>
Til Unionens ansvar hrer endvidere , at vi udtrykker bekymring over de sprgsml , som vedrrer de grundlggende menneskerettigheder og borgerrettigheder i landet .
Her drejer det sig bl.a. om undersgelse af mordet p journalisten Gongadze .
Som delegationsformand og medformand for Samarbejdsrdet EU-Ukraine har jeg allerede anmodet om nrmere undersgelse , bl.a. i forbindelse med den brutale og hrde mde , som demonstrationer er blevet slet ned p i de forlbne dage i Ukraine .
<P>
Regeringer dannes ikke p gaden , men demokratiet kan sls ihjel p gaden , hvis befolkningen fratages ytringsfriheden med magt .
Det er de drlige nyheder .
<P>
Som formand for Parlamentets Samarbejdsrd tager jeg sammen med mine kolleger inden lnge til Ukraine i hb om , at vi der bl.a. p grundlag af den betnkning , som behandles i dag og vedtages i morgen , kan fre en god debat om de sager , som vedrrer begge parter , og som vi i fllesskab burde bekymre os om .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Vyrynen med en vellykket betnkning .
Ukraines sprngfarlige situation gr betnkningen endnu mere aktuel .
Unionen har nu brug for en klar flles strategi for sin politik i forhold til Ukraine .
Betnkningen giver strategien en strk basis .
Vores gruppe sttter hovedlinjerne i betnkningen .
Der er grund til at kritisere Ukraine for alvorlige mangler inden for bl.a. menneskerettigheder , demokrati og ytringsfrihed .
Der er ogs problemer i gennemfrelsen af markedskonomien .
Samtidig er der imidlertid behov for et intensiveret samarbejde med Unionen , for at Ukraine kan lse sine brndende problemer .
<P>
Den hjtstende reprsentant Solana ppegede for nylig , at man burde centralisere og prioritere Unionens problemer .
Udvalget har dog benbart glemt denne henstilling , og har ladet betnkningen vokse sig umdelig bred og splittet ved en masse ndringer .
Dette hentydede ordfreren for betnkningen ogs til i sit eget indlg .
I plenarforsamlingen br vi stryge de undige ndringer og koncentrere os om det allervigtigste .
<P>
Ud over en forbedring af menneskerettighederne og rodfstelsen af en retsstat vil ogs jeg desuden fremhve energisprgsmlet .
Det vrste sikkerhedsproblem blev fjernet , da man endelig fik lukket Tjernobyl-atomkraftanlgget .
Betingelsen for energifinansiering fra Fllesskabet br vre et sikkerhedsniveau , der svarer til vestlige normer , og en anstndig behandling af miljet .
Ukraine har desuden behov for en dkkende energiplanlgning , som ogs forpligter landets regering og ledelse .
<P>
En forgelse af samarbejde og handel forudstter ogs en udbredelse af det transeuropiske transportnet helt til Ukraine .
Nu standser planlgningen og realiseringen af netvrket ved grnsen til Ukraine .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , nr vi taler om strategien over for Ukraine , er der med baggrund i sprgsmlet om EU ' s finalitet og dermed sprgsmlet om , hvorvidt Ukraine som det vigtigste europiske land en dag fr chancen for at blive medlem af EU eller ej .
Der er to muligheder for at svare p dette .
Enten siger man nej , konomiske aftaler og handelsaftaler er nok . S vil EU dog kun kunne yde et lille bidrag til stabiliteten og vil ikke kunne anvende sine egne strenge kriterier .
Eller vi giver Ukraine det langsigtede medlemskabsperspektiv og opbygger nu en omfattende stabilitetsstrategi , som frst og fremmest styrker demokratiet og medfrer en sociokonomisk udvikling .
Men s m Ukraine heller ikke blive Europas atomlosseplads .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , den nuvrende politiske uro i Ukraine kunne ikke komme p et mere uheldigt tidspunkt .
Netop nu er landet p nrmest spektakulr vis i gang med at komme ud af en dyb konomisk krise .
Den voldsomme strid om prsident Kuchmas direkte indblanding i det makabre mord p journalisten Gongadze er ved at blokere Lutsenko-regeringens klare reformkurs .
<P>
Denne vedvarende skandale berrer imidlertid ikke EU . Hr .
Vyrynens klare betnkning understreger betydningen af Unionens forbindelser med det fremtidige naboland Ukraine .
Det er i Europas interesse , at man i Kiev gr ind for en velfungerende demokratisk retsstat .
Det er der indtil videre slet ikke tale om , fremhver hr .
Vyrynen meget rigtigt . Faktisk fjerner Ukraine sig med den politiske tumult omkring den sinistre Gongadze-affre yderligere fra Europa .
<P>
Hvad kan , hvad skal Europa gre ved denne deprimerende situation ? Hr .
Vyrynen peger p nogle gode muligheder , nemlig undret europisk sttte til en virkelig reformindsats i Ukraine , og at dren til fuldstndigt ukrainsk medlemskab af EU bevidst holdes ben .
Muligheden for medlemskab er ikke mindst ment som et incitament til landets reformvenlige politikere om at fastholde deres vision og politik .
<P>
Hr. formand , efter Sovjetimperiets fald sagde en polsk diplomat : Hvis Ukraine fortsat er uafhngig , har Rusland mulighed for at blive en normal national stat .
Denne gde - efter al sandsynlighed et rligt polsk nske - svarer til medlemsstaternes og ansgerlandenes politiske bestrbelser .
Vyrynen-betnkningen illustrerer det p en realistisk mde .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , det blev tidligere i dag drftet i Parlamentet , hvilken form og retning EU skal tage efter Nice .
Der er meget i disse planer og nsker , som nogle af os mske er imod , men en af EU ' s forcer er i al sin enkelhed rollen som tiltrkningspunkt for lande , der ikke har kunnet nyde godt af demokrati , retsstatsprincipper og konomisk vkst .
Udsigten til en tilknytning til eller et medlemskab af EU er et kraftigt incitament for lande , som har levet under kommunismen i mange generationer , til at f orden p deres politiske og konomiske situation og lse langvarige problemer med nabolandene .
<P>
I lbet af dette rti vil Polen , Ungarn , Slovakiet og Rumnien blive medlemmer af EU .
De grnser op til Ukraine , et land af enorm geopolitisk betydning , hvis blotte eksistens er en vigtig faktor for Europas sikkerhed og stabilitet , men hvor den seneste udvikling giver anledning til bekymring .
Det er i alles interesse , at Ukraine fr hjlp til at konsolidere sig som et uafhngigt , demokratisk land med forankring i Vesten , men med et bent , levende og venskabeligt forhold til Rusland mod st .
I denne forbindelse m vi ikke glemme , at ud over sin associering med EU har Ukraine ogs et strkt partnerskab med NATO , som har bidraget til en flelse af sikkerhed i Ukraine samt en meget tiltrngt militrreform .
<P>
Hr . Vyrynen skal lyknskes med en fremragende betnkning , selv om den er noget lngere , end han oprindelig havde tnkt sig .
Det er s vigtigt , at EU nu fokuserer p og gennemfrer sin strategi .
<P>
Lad mig ganske kort komme ind p et enkelt meget vigtigt aspekt , nemlig sprgsmlet om personelminer .
Ukraine underskrev Ottawa-konventionen om forbud mod brug og oplagring af personelminer i 1999 .
De mangler endnu at ratificere tiltrdelsen .
Samtidig har landet det femtestrste lager af personelminer i verden p ca . 10 millioner vben .
Ottawa-konventionen indebrer en forpligtelse til at destruere lagre af personelminer .
Vi br forvente , at Ukraine gr noget ved det .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil understrege dette aspekt i deres forhandlinger med Ukraine .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Jrgen">
Hr. formand , frst vil jeg takke ordfreren for hans meget velovervejede betnkning , og hvis De derefter tillader det , vil jeg g nrmere ind p et strategisk punkt , som ligger mig srligt p sinde .
Der er efter den politiske omvltning i Central- og steuropa indget associeringsaftaler med det forml p et tidspunkt at lade disse lande blive medlemmer af Det Europiske Fllesskab eller af Unionen .
Ukraine var ikke med .
Sprgsmlet om Europas grnser , som med jerntppets forsvinden igen er kommet p dagsordenen , har vi aldrig diskuteret alvorligt , og p samme mde heller ikke sprgsmlet om Ukraines skbne .
<P>
Svaret p sprgsmlet om Europas grnser er dog , at Europa ikke slutter st for Bulgarien , for der ligger Ukraine og ikke kun Ukraine .
Europa har ingen entydigt fastlagte grnser . Derfor er en fuldstndig udvidelse af EU i sig selv et paradoks .
Det aktuelle udvidelseskoncept kan ikke undg at skabe nye skillegrnser i Europa , f.eks. mellem Polen og Ukraine .
Det er et stort problem . Derfor har vi brug for et nyt koncept .
Efter 1989 / 90 er Europa ikke lngere delt politisk og geografisk , men er derimod et bent kontinent .
Hvilket koncept mener jeg ?
Princippet om eksklusivitet , som enten optager et ansgerland helt i EU eller udlukker det helt fra EU , skal aflses af en lsning , der gr ud p , at enhver stat , som definerer sig selv som delvist eller helt europisk , som f.eks. Ukraine , skal have muligheden for selv at afgre , om og i hvilket omfang det vil og kan deltage i den europiske politik .
Dermed ophves stamfdrenes visioner for et frit Europa i dialektisk forstand , og den formulerede kernestning bliver fremhvet igen , nemlig at skabe fred under frihed for hele befolkningen i Europa .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg vil rette en varm tak til Finlands tidligere udenrigsminister , hr . Vyrynen , for et glimrende stykke arbejde .
Det svenske formandskab udtalte sig den 7. februar i r om den generelle situation i Ukraine , og fremhvede da isr journalisten Georgiy Gongadzes forsvinden . Hans skbne rrer os alle .
<P>
Ukraine bliver snart EU ' s naboland .
I Vyrynen-betnkningen behandles vores nromrde efter udvidelsen af EU .
I Ukraine , Moldavien og Hviderusland kan vi iagttage samme udvikling med strre politisk uro , antidemokratiske tendenser , konomisk tilbagegang , stadigt mere autoritre regimer og mindre politisk pluralisme .
Som frste nstformand for Europa-Parlamentets delegation til disse tre lande er jeg bekymret over udviklingen .
Jeg har haft mulighed for at mde forskellige reprsentanter i landet , f.eks. den unge borgmester Natalia Gnatyuk og lederen af den forenede grsk-katolske kirkes ungdomsbevgelse , Andriy Yaniv .
Deres budskab til os var : Glem ikke etikkens og religionens betydning for vores lands udvikling .
<P>
Jeg har to sprgsml til kommissr Patten , som udfrer et prisvrdigt udenrigspolitisk arbejde for EU .
For det frste vil jeg sprge , hvordan Tacis-programmet og partnerskabsaftalen kan bidrage til at styrke etiske og moralske principper , ikke mindst inden for erhvervsliv , politik og det civile samfund - noget som er ndvendigt i et land som Ukraine .
For det andet er der sprgsmlet om , hvorvidt det p baggrund af , at udviklingen i de to lande gr i samme retning , p lngere sigt er holdbart og rimeligt at behandle Ukraine og Hviderusland s forskelligt , som vi gr i dag .
Kan vi isolere det ene land , men ikke det andet ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Patten">
Dette er en god betnkning .
Jeg lyknsker ordfreren .
Den giver et imponerende overblik over situationen i Ukraine p et afgrende tidspunkt i landets historie .
De aktuelle begivenheder i landet giver anledning til stor bekymring for os alle .
De beklagelige voldsomheder i de seneste dage og rsagen til dem understreger de aktuelle risici for den politiske og konomiske stabilitet , som er s vigtig for Ukraine , som det fremgr af vores flles strategi .
Situationen er srligt foruroligende , fordi Ukraines grnse til EU efter frste udvidelsesfase bliver s lang .
<P>
Ukraine nsker tttere forbindelser til EU og nabolandene .
Det er vi glade for .
Men for at det kan ske , skal Ukraine vise sin vilje og evne til at leve op til grundlggende vrdier , europiske vrdier , vrdier , som ogs fremgr af vores partnerskabs- og samarbejdsaftale .
Det betyder en styrkelse af retsstaten .
Det betyder fremskridt i forbindelse med bekmpelsen af korruption .
Det betyder vedtagelse af markedsorienteret lovgivning .
Som det hedder i betnkningen har Ukraine desvrre spildt en masse tid , men det er et land med et enormt potentiale , hvad angr konomiske og menneskelige ressourcer .
Situationen er helt klart forbedret under prsident Jusjenkos regering , men der er stadig meget , der skal gres .
<P>
Flere medlemmer har nvnt Gongadze-sagen .
Den har ikke blot rejst sprgsmlet om pressefrihed , men ogs om et pluralistisk samfund og den mde , den udvende magt forvaltes p i Ukraine .
Parlamentet husker mske , at EU i begyndelsen af december , kort efter , at Kutjma-bndene var blevet prsenteret i Parlamentet , udtrykte sin store bekymring over hr . Gongadzes forsvinden .
I januar havde kommissionsformand Prodi en lang samtale om denne sag med prsident Kutjma , da de mdtes i Berlin .
Jeg er sikker p , at Parlamentet er bekendt med den erklring , som det svenske formandskab udsendte inden ministertrojkaens besg i Ukraine for nylig .
Jeg var medlem af den delegation , og jeg kan forsikre Parlamentet om , at vi gjorde vores stilling meget klar .
Den eneste mde at behandle denne sag p er at sikre fuldstndig gennemsigtighed p kort sigt og hensigtsmssige kontrolforanstaltninger p lngere sigt .
<P>
Selv om det ikke burde vre ndvendigt , vil jeg gerne understrege , hvor meget denne sag ligger os p sinde .
Det svenske formandskab har medtaget EU ' s sttte til frie medier i Ukraine i sit arbejdsprogram for gennemfrelse af den flles strategi .
Det vil organisere et seminar om uafhngige medier i Kiev .
Vi er ogs parat til at yde teknisk assistance .
<P>
Betnkningen pointerer med rette behovet for at fremme konomisk vkst og handel i Ukraine , men de rette betingelser skal vre til stede .
I rapporter udarbejdet af den europiske erhvervssammenslutning for nylig fokuserer OECD og private organisationer p det overordnede investeringsklima .
De gr det klart , hvor lang vej der er igen .
I Ukraine udgr den private sektor stadig mindre end en fjerdedel af BNP .
For to r siden fremgik det af en EBRD-undersgelse , at Ukraines virksomhedsledere brugte op til 17 % af deres tid p bare at finde rundt i de lovgivningsmssige krav .
<P>
Som nvnt i den fremragende betnkning , der er under forhandling , er en reform af energisektoren absolut ndvendig for at sikre konomisk stabilitet og vkst i Ukraine .
Det er ogs en vigtig forudstning i aftalememorandummet af 1995 om lukning af kernekraftvrket i Tjernobyl .
Sammen med vores internationale partnere flger vi nje Ukraines fremskridt med at reformere energisektoren , og vi yder betydelig assistance i nrt samarbejde med de ukrainske myndigheder .
<P>
Gas- og elektricitetsmarkedsreformen hrer ogs til de hjt prioriterede projekter i Tacis-handlingsprogram 2000 .
Det glder mig at betnkningen finder hovedformlet med Tacis-programmet for Ukraine hensigtsmssigt .
Betnkningen foreslr get fokus p visse aktiviteter .
Jeg kan bekrfte , at en rkke af dem faktisk kommer med i bde det vejledende Tacis-program for 2000-2003 og Ukraine-handlingsprogram 2000 .
Det glder projekter om institutionel , juridisk og administrativ reform samt bistand til udvikling af den private sektor , konomisk udvikling , udvikling af ngo ' er og civilsamfundet .
<P>
En anden vigtig del af Tacis-aktiviteterne er at se p de sociale konsekvenser af overgangen i sundhedssektoren og p arbejdsmarkedet .
Indtil videre har vores samarbejde hovedsageligt vret koncentreret om teknisk bistand inden for retlige og indre anliggender .
Tacis-programmer for told- og grnsekontrol har til forml at forbedre bde driftskapaciteten og effektiviteten af told- og grnsekontrollen for at bremse kriminelle handlinger .
<P>
Forundersgelsen om bekmpelse af hvidvaskning af penge er mere direkte rettet mod bekmpelse af organiseret kriminalitet , og den sttter Ukraine i dets bestrbelser p at udarbejde den ndvendige lovgivning og skabe en konomisk efterretningsenhed .
I fremtiden vil der p utallige opfordringer fra ukrainsk side vre mere fokus p Ukraines grnse mod st for bedre at kunne regulere strmmen af illegale indvandrere , som p ulovlig vis forsger at komme ind i Unionen .
Jeg vil gerne sige til det rede medlem , som kom med det sidste indlg , at hvad angr det overordnede forml med Tacis-programmerne , skal de selvflgelig inddrage de etiske overvejelser , de demokratiske overvejelser og de markedsorienterede overvejelser , som han udfrligt og med rette omtalte .
<P>
Vi skal anerkende og handle i overensstemmelse med den berettigede bekymring i Ukraine over de mulige konsekvenser af udvidelsen .
Jeg er i det store hele overbevist om , at disse vil vre til gavn for den ukrainske konomi , men der vil ogs vre problemer , f.eks. i forbindelse med folks frden mellem Ukraine og dets vestlige naboer .
Vi skal tage os tid til at hndtere disse sprgsml , s de ikke kommer til at st i vejen for forbindelsen mellem den udvidede Europiske Union og vores ukrainske partnere .
<P>
Hr . Van Orden nvnte lageret af personelminer i Ukraine .
Hans argument er helt og aldeles velbegrundet .
Vi drftede det for nylig med vores canadiske kolleger p ministermdet mellem EU og Canada , og jeg hber , at vi kan komme videre med dette yderst vigtige emne i de kommende mneder og r .
<P>
Den indsats , som vi - formandskabet , Kommissionen og Parlamentet - har ydet indtil videre , er tegn nok p , hvor serise vi er i forhold til Ukraine .
P trods af landets betydelige interne problemer er der uden tvivl opnet fremskridt .
F.eks. markerer lukningen af Tjernobyl forhbentlig et vendepunkt , men vi skal fortsat vre dybt involveret i opflgningen .
<P>
Med hensyn til vores politiske dagsorden kan vi nu fokusere p andre sprgsml , nemlig p retsstaten , p den demokratiske kontrol , p at fremme handel og investeringer , p at etablere en ramme for samarbejde om retlige og indre anliggender og p forholdet mellem Ukraine og EU efter udvidelsen .
Dette er en meget vigtig opgave , som alle de europiske institutioner skal koncentrere sig om i de kommende r .
<P>
Jeg lyknsker det rede medlem med hans betnkning .
Jeg er ganske velvilligt indstillet over for hans synspunkter .
Jeg mener ikke , at al den efterflgende bearbejdning , som den har vret udsat for , var ndvendig , men han har udvist stor langmodighed i sine bemrkninger , hvilket heller ikke er overraskende .
Han har skrevet en fremragende betnkning , og vores forhold til Ukraine vil f gavn af hans kloge rd .
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Christopher Patten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Internettets organisation og administration - Politiske aspekter 1998-2000
<SPEAKER ID=272 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0063 / 2001 ) af Carraro for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om Internettets organisation og administration - Politiske aspekter p internationalt og europisk plan 1998-2000 ( KOM ( 2000 ) 202 - C5-0263 / 2000 - 2000 / 2140 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=273 NAME="Carraro">
Hr. formand , i betnkningen giver vi navnlig udtryk for vores tilfredshed med Kommissionens meddelelse i den forbindelse , eftersom den frst og fremmest tager sigte p en fuldstndig udnyttelse af interneterfaringerne og sledes af selvforvaltningen via ICANN og de tilhrende organer , som har reprsenteret Internettet i de senere r .
Foruden selvforvaltningen drejede det sig ogs om en selvregulering , som i den forbindelse s afgjort udgr et glimrende eksempel p det , som Internettet har betydet for kommunikationsfremskridtene og verdenskonomiens fremgang i de senere r .
Man er desuden get bort fra den kritiske del af den oprindelige betnkning , det vil sige fra ndvendigheden af , at alle fem kontinenter er reprsenteret i det styrende organ - nemlig i ICANN ' s bestyrelse - og det er man , fordi reprsentanten for det afrikanske kontinent netop kom med i ICANN ' s bestyrelse efter udarbejdelsen af den frste udgave .
Derfor stilles der et ndringsforslag til punkt 6 , og der anmodes om en opdelt afstemning om punkt 7 , som nu er blevet overfldigt .
<P>
I betnkningen gives der desuden udtryk for vores fulde sttte til den rolle , som Kommissionen ogs skal spille som reprsentant for alle medlemsstaterne , nr det glder Internettets tilrettelggelse og administration .
Betnkningen indeholder dog ogs en klar opfordring og henstilling til , at denne rolle ikke p noget tidspunkt giver sig udslag i , at den politiske myndighed eller Kommissionens og EU ' s administrationsapparat - hvilket er endnu vrre - blander sig i Internettets funktions- og styringsorganer , og det er netop , fordi man til fulde skal respektere de positive erfaringer med selvstyre og selvregulering .
<P>
Vi beder derimod Kommissionen om at samarbejde med den amerikanske regering .
Det amerikanske handelsministerium har i de senere r hovedsagelig stttet og fremmet ICANN ' s gradvise uafhngighed af den amerikanske regering .
Vi anmoder derfor Kommissionen om at samarbejde i samme positive retning som den amerikanske regering for at gennemfre denne uafhngigheds- og selvstndighedsproces for Internettet og de organer , der administrerer det .
<P>
Desuden er der - og dette sprgsml skal naturligvis tages op med hensyn til kompetencerne - det vigtigste sprgsml for EU , nemlig hvordan vi skal indhente det forspring , som USA og andre af de lande , der er lngst fremme i verden , har p dette omrde .
Vi er sledes helt enige i forslaget om at oprette et EU-domne p dette omrde , vi henstiller til , at der vedtages nogle ensartede bestemmelser p EU-plan for registrering og beskyttelse af domnenavne , bekmpelse af svig , bekmpelse af cyber squatting osv .
Et ensartet europisk marked er ikke noget beskedent krav - heller ikke , nr det glder Internettet - men jeg tror til gengld , at det er en af de vsentlige betingelser for at sikre udviklingen og tiltrkke investeringer p det europiske kontinent , ogs i de infrastrukturer , der stadig er utilstrkkelige .
Det er nemlig kun et ensartet marked , der vil give os mulighed for at rde over et omfattende marked , som er tilstrkkeligt stort til , at vi virkelig bliver konkurrencedygtige i forhold til USA .
<P>
Endelig - og det er den sidste betingelse i betnkningen - er det ndvendigt at gennemfre og fremskynde liberaliseringen inden for telekommunikationssektoren , eftersom Internettets fremtid og udvikling p det europiske kontinent naturligvis er nrt knyttet til denne liberalisering .
Jeg tror ikke , at det er ndvendigt at sige mere om dette , da jeg mener , at Kommissionen og Parlamentet har gjort en stor indsats i den retning i de sidste par mneder .
I den forbindelse vil jeg ikke blot konstatere , at kommissr Liikanen gr et glimrende stykke arbejde p dette omrde , men ogs give udtryk for min fulde overbevisning og tillid til hans og Kommissionens vilje til at gennemfre ogs denne proces p en konsekvent og beslutsom mde . Den vil give endnu et afgrende skub i den rigtige retning , ikke bare nr det glder telekommunikationens udvikling p det europiske kontinent , men ogs nr det glder Internettets tilrettelggelse , funktionsdygtighed og udvikling i vores medlemsstater .
<SPEAKER ID=274 NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske og ogs takke Massimo Carraro mange gange for en fremragende betnkning .
Den trnger ind til sagens kerne , og den indeholder en glimrende analyse .
Jeg vil ogs gerne takke ham p mine kollegers og mit udvalgs vegne , fordi han har vret s ben over for os .
Vi har arbejdet meget tt sammen , og jeg hber , han mener , at vores udvalg har kunnet bidrage med noget .
<P>
Jeg vil gerne fokusere p en rkke nglesprgsml fra Udvalget om Retlige Anliggenders synspunkt .
Hele sprgsmlet om styring af , hvad der er ved at blive en afgrende international ressource , er srligt vigtigt .
Vi befinder os i en meget vigtig overgangsfase , hvor EU skal skabe en afgrende balance i styringen af Internettet , som traditionelt har vret domineret af interesser i USA , s det bliver en gte global organisation .
USA ' s regering har spillet en vigtig og nyttig rolle , fordi internetudviklingen og -teknologien startede i USA .
Betnkningen henleder med rette opmrksomheden p den afgrende rolle EU skal spille i denne overgangsfase .
<P>
Det andet vigtige sprgsml handler om de offentlige myndigheders rolle .
Det er klart , at de offentlige myndigheder har en vigtig rolle , men den m ikke vre anmassende .
Den internationale styring af Internettet er hidtil lykkedes , fordi den ikke er baseret p komplekse internationale traktater .
Det har vret overladt til en rkke ekspertgrupper .
Det har i hj grad vret styret af enkeltpersoner og brugere , som driver systemet .
Sdan br det blive ved med at vre , men vi skal selvflgelig overvge det og sikre , at det fungerer til gavn for alle de borgere , der bruger det .
<P>
Parallelt hermed er det andet vigtige sprgsml for Udvalget om Retlige Anliggender sprgsmlet om registrering af domnenavne .
Hele omrdet udvikler sig meget hurtigt sammen med Internettet , og simple ting som navne , tekst , strenge og tegn er blevet meget vrdifulde .
Her er der behov for en styrende instans , som er baseret p konkurrencelovgivningen , for at sikre en fri fordeling , og at de internationale ophavsretslove beskytter de borgeres lovmssige rettigheder , som ejer disse navne , for at overvinde det problem , der s malende kaldes cyber squatting .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at det er en meget vigtig betnkning p et omrde , som vil f stadig strre betydning for os .
De af os , som bruger Internettet hver dag , tager teknikken bag det for givet .
Men det br vi ikke gre .
Vi skal se p det som en vare - et offentligt gode - som vil blive stadig mere uundvrligt for os .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , i overskrifterne lser vi i dag " dd.com " !
Vi oplever i jeblikket en sand krise p omrdet ny teknologi . P den anden side mrker vi , at markederne faktisk meget intensivt tager den til sig .
Datamngderne fordobles i jeblikket hver tredje mned , sdan at der egentlig i princippet findes to modsatrettede bevgelser .
For det frste styrtdykket i kurserne , og der er ogs mange konkurser p dette omrde , og for det andet et enormt behov og en enorm fascination , som udnyttes meget bredt .
<P>
Det har ogs vist sig , at domnenavne har en vrdi .
Nu oprettes de frste handelssteder , hvor man kan handle med , bortauktionere og slge egne domnenavne . Derfor opstr sprgsmlet om ophavsretten ogs .
Hvordan ser det ud p dette omrde med hensyn til udbuddet af licenser ? Vil der i fremtiden vre mulighed for at udbyde tvangslicenser , hvis der f.eks. p en kendt side ganske enkelt tvungent kan henvises til et link til en yderligere side ?
Hvordan skal vi gebrde os med hensyn til bilggelse af tvister , nr der , og det siger jeg nu , opstr tvister mellem kontinenterne ?
Er det i denne forbindelse WIPO , som alene skal have ansvaret , eller er det mon ogs en sag for WTO ?
Jeg mener , at vi netop frem for alt skal se misbrugssager og sager om kriminalitet i international sammenhng .
<P>
Det , vi har brug for , er tillid til den elektroniske handel . Den kan man sikre via en ordentlig og fair registrering .
Man kan endelig ogs med EU-domnet signalisere accept af EU-love , hvilket igen vil pvirke e-handlen enormt .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , jeg takker min kollega Carraro for en kyndig og aktuel betnkning .
ICANN regulerer Internettets informationsvej og bestemmer , hvem der - og hvorledes man - fr tildelt adresser .
Hele lande kan blive offer for organisationens forgodtbefindende og afskret fra information , hvis de ikke underkaster sig dens spilleregler .
Virksomheders forretningsresultater kan lgges i ruiner , hvis et bogstav eller et punktum bliver anbragt forkert .
Organisationens magt udbreder sig nu helt til ophavsret og forbrugersprgsml , og dens magt vokser hele tiden .
Men der er ingen , der kontrollerer organisationen , og den er ikke ansvarlig over for nogen .
Det er da en ejendommelig kombination !
For nylig arrangerede man valg af de 19 medlemmer i styrelsesrdet .
Ud af de 400 millioner stemmeberettigede til netvrksvalget deltog 76.000. Det er et besynderligt spil !
Der er tale om en ufattelig udemokratisk organisation med en ufattelig central opgave .
<P>
Kommissionen har ganske rigtigt indledt foranstaltninger , det skulle den ogs .
Men vi har behov for mere .
ICANN kan ikke vre netverdenens forvaltningsorgan , verdens nervecentrum uden noget ansvar og under tilfldige personers ledelse , man skal da vre ansvarlig over for nogen .
Jeg takker alligevel Kommissionen og kommissr Liikanen , som flittigt til topmdet i Stockholm har forberedt et godt dokument i denne alvorlige situation , hvortil bl.a. hr . Carraro henviste .
Det er et vsentligt element , det giver hb til IT-sektoren , og der foresls foranstaltninger , som forger virksomhedernes handleevne og beskftigelsen og derigennem Europas konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , i dag har Parlamentet grund til at vre ret selvkritisk .
Allerede den 11. april 2000 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse om Internetpolitikken 1998-2000 , og vi ved , at ICANN-mdet i Melbourne sluttede i gr .
<P>
Hr . Paasilinna , kommissren og jeg selv har haft den fordel at kunne lse aviser , hvor man rapporterede lidt om , hvad der formentlig er sket i Melbourne .
Hvis man gr ind p ICANN ' s egen hjemmeside , finder man kun meget sparsomme oplysninger om , hvad der egentlig er sket .
<P>
Er ibrugtagningen af de nye domnenavne .bytes , .info og .pro blevet forsinket ?
Er det korrekt , at en norsk virksomhed har fet topdomnenavnene ?
Hvordan gr det for EU og med forhandlingerne om vores eget topdomnenavn ?
<P>
Mange sdanne sprgsml er fortsat ubesvarede , og det er forblffende , at der ikke str noget om sagen p Nettet .
Kommissionen og ordfreren understreger helt korrekt , at der er brug for benhed i forvaltningen .
Hr . Paasilinna nvnte ogs , at man kan vre kritisk p det omrde .
<P>
Sprgsmlet er ogs , hvilke allierede Kommissionen har haft i Melbourne .
Har vi haft reprsentanter p mdet ?
Hvor reprsentativt kan ICANN anses for at vre ?
Hr . Paasilinna stillede samme sprgsml .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet skal sge at f betydeligt strre nytte af , at den tidligere svenske statsminister Carl Bildt er udpeget til at lede et panel for administrationen af ICANN .
Vi har alts god grund til at vre selvkritiske .
Vi har grund til at tnke over , hvordan vi har kunnet udskyde behandlingen af denne sag i et r .
Vi skal arbejde hurtigere .
<P>
I betnkningen kommer man ogs ind p mange andre vigtige sprgsml , bl.a. dem , der behandles forud for topmdet i Stockholm .
Her vil jeg tilslutte mig de rosende ord , der er blevet rettet mod kommissren , fordi han ppegede , at man p den ene side lancerer eEurope-programmet , mens finansministrene p den anden side fjerner grundlaget for selvsamme program .
Jeg er vldig taknemmelig over , at Kommissionen og nogle af medlemsstaterne vil tage dette alvorlige sprgsml op i Stockholm .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg synes , det er fint , at vi i denne betnkning ppeger , at vi vil gre alle beslutninger om forvaltningen af Internettet mere demokratiske .
Det er et vigtigt punkt , men i modstning til mange af jer drejer det sig for mig ikke s meget om EU-domnenationalisme som om , hvem der egentlig kan udnytte internetteknologien .
Det er en ny teknologi , og den er kun god , hvis mange mennesker kan udnytte den .
Den digitale klft findes frst og fremmest mellem nord og syd , og det er et kmpe problem , fordi folk i syd knapt nok har adgang til Internettet .
Derfor mener jeg , at det er totalt vigtigt , at EU engagerer sig i netop at indkredse den digitale klft mellem nord og syd , at der f.eks. etableres et program , og at der frem for alt investeres i den offentlige adgang , alts f.eks. p skoler og biblioteker .
Kun p denne mde kan s mange som muligt i syd ogs udnytte Internettet , og kun p denne mde nrmer vi os det punkt , hvor folk kan f selvbestemmende adgang til informationer og udfolde sig s frit og ucensureret som muligt ogs p Internettet .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , vi taler om Internettet , og det frste ord , man kommer i tanke om i den forbindelse , er " surfe " , der p italiensk hedder " navigare " , hvilket ogs betyder " sejle " .
Hvad kommer man s til at tnke p ?
Jeg kommer til at tnke p Christoffer Columbus .
Og det gr jeg , fordi Christoffer Columbus som bekendt var fra Genova og ikke fra Portugal .
I aften har jeg taget et slips p med byen Genovas symbol , og derfor kunne jeg ikke lade vre med at sige noget om dette vigtige emne .
<P>
Hr. formand , jeg bad om ordet for at sige , at Internettet for det frste ogs har en social funktion og ikke kun en handelsmssig funktion .
Internettets sociale funktion betyder , at voksne , ldre og pensionister takket vre computeren og Internettet kan fortstte med at lre nyt , f informationer og fre den meget omtalte livslange uddannelse ud i livet .
<P>
For det andet giver Internettet de handicappede en beskftigelsesmulighed .
Selv om man ikke kan g , kan man sagtens arbejde via Internettet og overvinde sin sygdom p denne mde .
<P>
For det tredje giver de computere med internetforbindelse , der er installeret p plejehjemmene , de ldre og syge mennesker , som ikke kan rre sig , mulighed for at holde kontakt med hjemmet og med brn og venner . De kan s at sige f forbindelse til hele verden , selv om de desvrre er p plejehjem .
<P>
Derfor hber jeg , at EU og dem , der administrerer Internettet , husker , at Internettet ikke bare har en handelsmssig funktion , men ogs en social funktion , der gavner de ldre og pensionisterne .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , med betnkningen gres det ufrivilligt tydeligt , hvor meget vi i EU halter bagefter i to tidsvigtige sprgsml , nemlig i det fungerende demokrati og i praktiske internetsprgsml .
Mens vi diskuterer dette sprgsml og nrmer os spgelsestimen , er amerikanerne allerede i gang med senathringer , hvor man behandler problematikken detaljeret .
Selv for mig som formand for ICANN , hvilket jeg blev valgt til for f uger siden , er det svrt at finde ud af , hvad det prcis er , ICANN gr .
Vi tager os ikke en gang tid til det .
<P>
Det tekniske blev berrt p enkelte punkter .
Jeg kan absolut ikke begribe , hvorfor Kommissionen ikke offentligt gr kraftigt ind for , at vi skal have dot-brn , at vi skal have dot-sex , at vi skal have detaljerede underinddelinger , som gr alt det muligt , som vi har talt om her , nemlig at adskille af e-handlen og det offentlige rum .
Det vil vre afgrende , at ICANN frigr sig fra den amerikanske dominans , ikke fordi den som sdan er farlig , men fordi det drejer sig om administrationen af Internettet , og De m i denne forbindelse gre det , som De normalt kun taler om , hr. kommissr , nemlig skabe offentlighed og gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=281 NAME="Liikanen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for betnkningen , Massimo Carraro , for en fremragende betnkning .
Denne betnkning er fuld af tekniske detaljer , men Carraro har p fremragende vis formet at fremdrage de sprgsml , der er vsentligst set ud fra en konomisk og politisk synsvinkel .
Tak fortjener ogs den udtalelse , Malcom Harbour har udarbejdet for Parlamentets Udvalg om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Samtidig vil jeg takke alle Parlamentets medlemmer for denne forhandling .
Der kommer en tid , hvor man vil tale om Internettet om dagen , og salen vil vre fuld .
Derfor takker jeg Dem - De er avantgardegruppen p dette felt .
<P>
Kommissionen indledte en stram kontrol med disse sprgsml i 1997 , da man i USA indledte drftelser af fremtiden for Internettets administration .
Internettets revolutionerende indflydelse p kommunikationen i det hele taget og srligt p den elektroniske handel har siden hen get vigtigheden af dette politiske omrde .
I forbindelse med udviklingen af domnenavnssystemer ( DNS ) er der opstet talrige sprgsml i relation til konkurrence , ytringsfrihed , forbrugerbeskyttelse , varemrker , rettigheder til navne , sikkerhed og benhed ved transaktioner , personbeskyttelse , databeskyttelse osv .
Kommissionen tilslutter sig fuldt ud den holdning , der udtrykkes i Parlamentets betnkning , nemlig at disse sprgsml om Internettet , der er af flles interesse , br lses analogt og effektivt .
<P>
Det vigtigste internationale forum i jeblikket , som har bemyndigelse til og muligheder for at indlede en drftelse af disse sprgsml , er ICANN ' s mellemstatslige rdgivende udvalg Government Advisory Committee ( GAC ) .
Kommissionen og medlemslandene udfrer et bredt samarbejde p dette omrde .
Det vigtigste ml for EU ' s parter er at sikre , at internationaliseringen af internetadministrationen fortstter ogs under USA ' s nye regering , og at det mellemstatslige rdgivende udvalgs aktivitet inden for behandlingen af politiske sprgsml styrkes .
<P>
Som hr . Carraro konstaterede , er forholdet til USA vigtigt p dette omrde , nr man tager hensyn til , at kongressen og en del af den private sektor i USA har tendens til indimellem at forngte eller overse Internettets globale dimension .
Vi holder tt forbindelse til den nye regering i USA om sagen ; planen er da ogs , s snart Parlamentet har stemt om betnkningen , at sende handelsminister Evans et brev , hvori jeg forklarer ham EU ' s interesser p dette omrde , og ogs sender Deres betnkning til ham til information .
<P>
Ministerrdet fremsatte sidste oktober en erklring om sagen .
I erklringen bemyndigede man Kommissionen til at koordinere holdningerne internt i EU , til at fremme EU ' s interesser i internationale forbindelser samt skabe et netvrk inden for den private sektor til sttte for EU ' s arbejde inden for dette felt .
Det er da ogs gldeligt , at Parlamentets betnkning tilslutter sig denne linje , og at Kommissionens arbejde har bde Parlamentets og Rdets sttte .
Dette er et vigtigt faktum med hensyn til , hvor effektivt vi formr at f indflydelse p de internationale omrder .
<P>
Hernst nogle bemrkninger og kommentarer til hr . Carraros betnkning og ogs hr .
Harbours udtalelse : I betnkningen understreges vigtigheden af definitionen af EU ' s rolle , og jeg er glad for , at man i betnkningen nsker at give Europa-Kommissionen en strk position i disse sprgsml .
Ligeledes bemrker jeg nsket om at begrnse den offentlige magts indflydelse p den internationale selvreguleringsproces ; hvad dette angr , m vi g frem et skridt af gangen og holde os in mente , at mlet er et virkelig internationalt , ligevgtigt og upartisk reguleringssystem .
Men vi m erkende , at vi endnu ikke har opnet dette ml .
Regeringen i USA har fortsat srlige magtbefjelser og ICANN ' s bestyrelse og personale har ikke altid kendskab til alle EU ' s standpunkter .
Derfor flger Kommissionen situationen nje og informerer umiddelbart vores partnere om problemer , som kan opst f.eks. inden for konkurrencepolitikken .
<P>
Jeg er ogs parat til at godkende de flles ml for ICANN ' s administration , som er defineret i punkt 8 i Parlamentets erklring .
I praksis forbliver det dog i stor udstrkning reprsentanterne fra den private sektor og srligt de nationale ccTLD-registres opgave at fremstte synspunkter om ICANN ' s struktur .
Dette er en af grundene til , at Kommissionen allerede i 1997 ansporede reprsentanterne for den private sektor i Europa til at deltage direkte i det arbejde , som siden hen tog form af ICANN-processen .
Det m siges , at dette har bragt gode resultater , hvoraf man kan nvne Europas kraftige tilstedevrelse i dag i ICANN ' s bestyrelse og sttteorganisationer .
P mdet i Melbourne i denne uge var adskillige europiske organisationer og virksomheder reprsenteret .
Desvrre har jeg endnu ikke rdighed over rapporten fra dette mde , men jeg formidler informationerne direkte videre til medlemmerne , s snart jeg fr dem .
Reprsentanterne er p dette tidspunkt vendt tilbage fra Melbourne , og der var endnu ingen oplysninger p Internettet , da jeg tog afsted .
<P>
I punkt 15 af Parlamentets erklring henvises ogs til procedurereglerne , de bedste praksisser og lovgivningen p omrdet .
Internetudbyderne og brugerne har meget arbejde for sig p disse delomrder .
Kommissionen kan naturligvis ikke gre det hele alene .
For det frste har vi brug for internationalt samarbejde og aftaler , og for det andet opbygger vi omrdet baseret p selvregulering . Vi kan med passende midler fremme og stte fart i selvreguleringsprocessen sammen med den private sektor og andre regeringer , f.eks. inden for rammerne af det mellemstatslige rdgivende udvalg .
<P>
Jeg har ogs kunnet konstatere , at man i Parlamentets erklring nsker at overlade behandlingen af visse ting til medlemslandene .
De nationale registres arbejde og principperne for disse hrer da ogs i hj grad inden for medlemslandenes kompetence .
Kommissionen har dog forsgt gennem en uofficiel arbejdsgruppe og et rdgivende udvalg at f gennemfrt nogle flles vedtagne principper .
Og hvis behovet opstr , er Kommissionen selvflgelig parat til at anvende sin kompetence inden for f.eks. lovgivningen for det indre marked og konkurrencepolitikken .
<P>
Lad os til sidst konstatere , at Kommissionen er enig med ordfreren for betnkningen i vigtigheden af en liberalisering af teleomrdet og af investeringer i hovedkapacitet svel i Europa som internationalt .
Vi forsger i forbindelse med forskningsrammeprogrammet aktivt at fremme udviklingen af en anden generation af Internettet og at styrke de landegrnseoverskridende og internationale forbindelser for det europiske forskningsnetvrks vedkommende .
<P>
Hvad eu-forslaget angr , er det i jeblikket til behandling i Rdet og Parlamentet .
S snart man fr et retligt grundlag herfra , indleder Kommissionen alt det praktiske arbejde for , at de europiske virksomheder , selskaber og borgere kan f mulighed for at anvende dette topdomnenavn , hvorunder aktrerne derefter naturligt vil respektere den europiske lovgivning , herunder beskyttelsen af integritet .
<P>
Kommissionen giver Rdet og eksperter p omrdet i medlemslandene Parlamentets betnkning til information .
Endnu en gang tak !
<CHAPTER ID=15>
Arbejdet i Den Blandede Paritetiske Forsamling AVS-EU i 2000
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0057 / 2001 ) af Martnez Martnez for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om arbejdet i Den Paritetiske Forsamling AVS-EU i 2000 ( 2000 / 2106 ) INI ) ) .
<SPEAKER ID=283 NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi skal tale om aktiviteterne i Den Blandede Paritetiske Forsamling AVS-EU i 2000 , og muligvis har denne betnkning nogle karakteristika , der afviger noget fra dem , der var gldende for betnkningerne om det samme emne i de foregende r .
Frst og fremmest fordi der netop i 2000 er indtruffet en rkke vsentlige begivenheder , som har vret af betydning for Den Blandede Paritetiske Forsamlings virke og ogs for dens identitet , men ogs fordi vi nskede at give betnkningen et vist opfindsomt prg .
Ud over den traditionelle opregning af konkrete data om Forsamlingens aktiviteter i lbet af ret bner vi for en mere omfattende politisk drftelse af Forsamlingens rolle og desuden af , hvordan man skal opfatte medlemmerne af Europa-Parlamentets arbejde i den .
<P>
Ud over formelle og juridiske overvejelser mener vi , at de medlemmer af Parlamentet , der deltager i Forsamlingen , ikke er der uafhngigt , men at vi er delegerede , og derfor skal vores arbejde i den vre mlrettet , og senere skal det vurderes af Parlamentet .
Derfor mente vi , at det var ndvendigt set i et demokratisk perspektiv , at denne rlige betnkning om begivenhederne i Den Blandede Paritetiske Forsamling ikke lngere var en mere eller mindre rutineprget og bureaukratisk sag , men blev de delegeredes regnskabsaflggelse over for Europa-Parlamentet .
Samtidig skulle forhandlingen om den rlige betnkning give Parlamentet lejlighed til at mlrette dets reprsentanters arbejde i Den Blandede Paritetiske Forsamling i de flgende mneder .
<P>
Hvis vi ser p det , der er sket i 2000 , har rets hjdepunkt vret vedtagelsen , efter langstrakte forhandlinger , af Cotonou-aftalen , som godkender Forsamlingens juridiske legitimitet og ophjer den til Den Blandede Parlamentariske Forsamling .
Isr markerer den et fr og efter i EU ' s samarbejde med gruppen af de nu 77 medlemsstater fra Afrika , Vestindien og Stillehavet .
Den effektive ivrksttelse af aftalen er uden tvivl rets vigtigste begivenhed , ogs for Forsamlingen .
Begivenhedernes forlb er nrmere beskrevet i selve betnkningen .
Der var plenarforsamling i Abuja i Nigeria i marts og i Bruxelles i oktober , nu med den nye benvnelse Den Blandede Parlamentariske Forsamling .
Der var der vigtige ting p dagsordenen : hovedbetnkningen om globalisering og hringen om aids og den betydningsfulde tilstedevrelse af rdsformand Josselin og kommissrerne Lamy og Nielson , men der var ogs en beklagelig konstatering : det alt for ringe fremmde af medlemmer af Europa-Parlamentet p mdet og isr i arbejdsgrupperne .
<P>
Blandt de fremtidige udfordringer , der nvnes i aftalen , er inddragelsen af civilsamfundet og foreningsverdenen i ivrksttelsen af den , og her m vi overveje , hvordan vi kan sikre , at det sker effektivt og uden forvirring , og sledes at de enkelte bibeholder den plads , der tilkommer dem .
<P>
En anden udfordring bestr i at undersge Forsamlingens betydelige muligheder for at koordinere AVS-medlemmernes og EU ' s synspunkter med henblik p at fremme effektiviteten i samarbejds- og udviklingsprocessen og i selve aftalen og mske ogs med henblik p at n frem til flles holdninger ved optrden i andre sammenhnge , f.eks. i WTO .
En af de vigtigste betingelser for det er , at Europa-Parlamentet ansvarsbevidst ptager sig arbejdet i Den Blandede Paritetiske Forsamling og giver det den fortjente opmrksomhed .
<P>
Endelig giver vi i betnkningens konklusioner nogle retningslinjer for , hvordan vi mener , at Den Blandede Parlamentariske Forsamling br fungere .
Det er klart , at det tilkommer Forsamlingen selv at trffe beslutning om alt det , men Parlamentet er forpligtet til at give udtryk for sine synspunkter for at mlrette dets parlamentsmedlemmers arbejde i Forsamlingen .
Disse retningslinjer er naturligvis nsten identiske med det , som Forsamlingens arbejdsgruppe selv foreslr om Forsamlingens funktion .
<P>
Til sidst skal jeg sige til Dem , at vores beslutningsforslag indeholder mange ndringsforslag fra kolleger fra forskellige grupper , som alle er berigende , og to ndringsforslag mere , som Det Europiske Folkeparti har forelagt under forhandlingen .
Jeg anmoder Dem om at stemme for det frste .
Det andet gr ud p at udelade et afsnit , som blev tilfjet til mit oprindelige forslag gennem et ndringsforslag af hr. van den Bos fra Den Liberale Gruppe , der blev vedtaget i udvalget .
Jeg mener , at det indeholder en rkke vigtige emner , som kunne blive diskuteret i Forsamlingens egne udvalg , og jeg mener ikke , at det ville vre godt at udelade det nu .
Det forpligter os ikke til noget , og det indeholder en rkke interessante ider .
Derfor anmoder jeg PPE-Gruppen om at trkke forslaget tilbage , og hvis det ikke sker , anmoder jeg Dem om at stemme imod det .
<P>
Jeg vil slutte med at takke Udviklingsudvalgets sekretariat for godt samarbejde .
Ogs tak til medlemmerne af udvalget , og tak til Dem alle for Deres opmrksomhed og for , at De forhbentlig stemmer for forslaget i morgen .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Martnez Martnez med hans betnkning og gentage , at det vigtigste , vi har opnet i de sidste 12 mneder , er at sttte underskrivelsen af Cotonou-aftalen , en rungende gentagelse af Europas forpligtelse til udvikling p baggrund af globaliseringen og liberaliseringen i de internationale forbindelser .
Vores opgave er nu som vogter at sikre , at disse flles forpligtelser inden for handel og bistand realiseres fuldt ud .
<P>
Med hensyn til handlen giver det stadig anledning til bekymring , at det ikke lykkedes Europa-Kommissionen at n frem til en flles aftale med vores AVS-partnere op til WTO-mdet i Seattle .
Kommissionen konsulterede ikke den flles EU-AVS-handelskomit , som aftalt i Cotonou , ved drftelserne om EBA-forslaget om " alt andet end vben " for nylig , og de langvarige problemer i forbindelse med bananordningen er stadig ikke lst .
Adgang til handel er nglen til udvikling for vores AVS-partnere , ligesom det er en prvesten for Europas vilje til at stte udvikling i hjsdet .
<P>
Med hensyn til bistand lader det til , at de udmrkede principper om civilsamfundets deltagelse endnu ikke er realiseret under frste programmeringsfase i henhold til Cotonou .
De manglende mekanismer til forhandlinger med civilsamfundet i visse AVS-lande udgr et reelt problem .
Kommissionen via dens kvalitetsstttegruppe , vi i Den Blandede Paritetiske Forsamling og ikke mindst modtagerregeringerne br alle vedst os vores ansvar i denne forbindelse .
Det er ikke blot et sprgsml om sttte til ikke-statslige organisationer , det handler ogs om vores sttte til princippet om god regeringsfrelse .
<P>
Hvad dette sprgsml angr , indeholder beslutningen mange gode ting med hensyn til at fremme direkte valgte parlamentsmedlemmers rolle i Den Blandede Paritetiske Forsamling .
Men ligesom vi ofte her i Parlamentet drfter problemer med overtrdelser af menneskerettighederne og med konflikter , skal vi ogs anerkende den lbende indsats for fred og demokrati i mange afrikanske lande .
Det glder f.eks. de nylige gldelige fremskridt , som Joseph Kabila i Congo har gjort i retning af national dialog , det glder det demokratiske magtskifte i Kap Verde , den tentative fredsaftale mellem Etiopien og Eritrea og den befstelse af demokratiet , som vi i Den Blandede Paritetiske Forsamling var vidne til i Nigeria efter Abacha sidste r .
<P>
Alt dette kan synes lidt fjernt for Europas borgere , hvis sttte er afgrende for vores partnerskab med Afrika .
S for at slutte lidt mere positivt er det mig en glde at kunne fortlle Dem , at mit eget land - Det Forenede Kongerige - p fredag afholder det halvrlige kmpeshow til fordel for Afrika under betegnelsen Comic Relief , hvor ellers serise borgere tager rde plasticnser p for at indsamle penge og et godt grin i solidaritet med Afrika .
<P>
Jeg vil selv servere gammeldags britiske kirsebrtrter for brugerne af Suffolk Learning and Resource Centre i Bungay og derefter slge hndtryk til 10 pence pr. stk. til skolebrn i Highwood Infant School i King ' s Lynn , Norfolk .
Og ja , jeg har en rd plasticnse p ligesom alle andre .
<P>
Europa-Parlamentet burde ikke blot lyknske alle de involverede , men ogs pointere , at vores vlgere gennem sdanne kreative offentlige arrangementer viser os , at de sttter den politiske mlstning om udvikling , som vores partnerskab med stater i Afrika , Vestindien og Stillehavet indebrer , og som denne forhandling er udtryk for .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , Cotonou-aftalen stadfster Den Blandede Paritetiske Forsamlings parlamentariske dimension .
Dette betyder , at det - med visse undtagelser - kun er demokratisk valgte reprsentanter , der har ret til at deltage og udtale sig i Den Blandede Parlamentariske Forsamling .
Den omstndighed , at det enkelte AVS-land kun er reprsenteret ved t medlem i forsamlingen , forhindrer imidlertid , at oppositionens reprsentanter kommer til orde , og reprsentationen afspejler sledes ikke den politiske mangfoldighed i de pgldende lande .
<P>
Endvidere er det ikke rimeligt at hndhve princippet om t land , n stemme , nr det glder AVS-landene , mens EU ' s reprsentanter omvendt hver rder over en stemme .
Forsamlingen er sledes allerede i sin opbygning prget af manglende balance .
Europa-Parlamentet er en selvstndig institution .
AVS-landene eksisterer imidlertid kun som gruppe , nr det glder tilhrsforholdet til Den Blandede Paritetiske Forsamling , og de har derfor ikke nogen organisation i form af politiske grupper .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer de nye befjelser , der tillgges Den Blandede Parlamentariske Forsamling . Det er ikke nok at tale om en rdgivende funktion .
Forsamlingen har ikke stemmeret , nr det glder anvendelsen af Den Europiske Udviklingsfonds midler , og den inddrages heller ikke i ratifikationen af Cotonou-aftalen .
<P>
Vi stemmer med overbevisning for hr . Martnez Martnez ' betnkning , eftersom den klart ppeger disse mangler .
Forsamlingen m imidlertid fortsat overveje , hvorledes den br vre sammensat og fungere , og hvilke befjelser den br have , sledes at vi i 2001 kan f en lighedsbaseret paritetisk sammensat parlamentarisk forsamling .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , jeg hber , at det manglende fremmde til forhandlingen her i aften skyldes det sene tidspunkt og ikke mit forsde for de to mder , vi har haft i Forsamlingen i det forlbne r .
Jeg takker hjerteligt ordfreren , ikke blot for hans betnkning og fremlgning af den i aften , men ogs for den store indsats , han yder i bde AVS- og Udviklingsudvalget .
Jeg har udarbejdet denne betnkning to gange .
Jeg ved , hvor svrt det er at komme med friske ider , og alligevel er det lykkedes ham at fremstte ikke bare friske ider , men virkelig gode argumenter , som vi nu har prvet at indarbejde i vores fremtidige regler .
<P>
Det seneste r har vret en skillelinje i AVS / EU-partnerskabet .
Der var stor modstand mod at tage til Abuja i Nigeria sidste r .
Men jeg mente , at det var afgrende ndvendigt , at vi viste vores sttte til dette nye demokrati .
Det blev et af de bedste mder , vi nogensinde har haft i Forsamlingen .
<P>
Som hr . Howitt lige sagde , var det i hj grad et tilbageblik og en debat om fremtidige partnerskabsaftaler .
Men den egentlige fordel ved at besge disse udviklingslande er ikke blot Forsamlingen , men ogs at tale med de mennesker , som deltager i udviklingsarbejdet p stedet , og at tale med dem , der hjlpes , fordi vi i Europa yder denne udviklingsbistand .
<P>
Ved Forsamlingens mde i Bruxelles tog vi de frste skridt til at justere Forsamlingen i forhold til Cotonou-aftalen .
Som medformand er jeg fast besluttet p , at der fremover skal arbejdes og ikke bare snakkes .
Vi har indbygget mange af hr . Martnez Martnez ' ider i de nye regler .
Vi er nu en parlamentarisk forsamling .
Vi kan inddrage civilsamfundet - det er ekstremt vigtigt .
Det er mit nske , at der oprettes stende udvalg , som udfrer egentligt arbejde , i stedet for de workshopper , vi har nu .
Jeg nsker et reelt nord-syd-partnerskab til afskaffelse af fattigdom , og jeg nsker , at Forsamlingen skal spille en vigtig rolle for forebyggelse og lsning af konflikter .
<SPEAKER ID=287 NAME="Nielson">
Hr. formand , m jeg benytte lejligheden til at takke ordfreren for hans fremragende og nyskabende betnkning og til at takke Den Blandede Paritetiske Forsamling for dens store indsats i 2000 .
Det er mig en glde at kunne bekrfte , at jeg deltager i Forsamlingens mde i Gabon i nste uge .
I aften krer jeg tilbage til Bruxelles , og i morgen flyver jeg dertil for at lre vores vrtsland at kende og lave noget politisk arbejde .
Jeg glder mig til en ben og ligefrem meningsudveksling med Den Blandede Paritetiske Forsamling , og jeg er enig med ordfreren i , at denne meningsudveksling ikke blot m ende i retorik .
Jeg mener ogs , at Den Blandede Paritetiske Forsamlings arbejde i de sidste par r har haft det forml .
<P>
2000 var p mange mder et betydningsfuldt r , ikke mindst fordi vi med underskrivelsen af Cotonou-aftalen i juni startede p en ny og spndende fase af partnerskabet med AVS-staterne , en fase , som vil vare de nste 20 r .
Det er derfor passende , at Den Blandede Paritetiske Forsamling nu begynder at overveje , hvordan den vil tilpasse sig de ndringer , der indfres med den nste aftale , navnlig med hensyn til at fremme get dialog med vores udviklingspartnere om sprgsml som fredsbevarelse og god regeringsfrelse .
<P>
Ambitionsniveauet hves i den nye Cotonou-aftale , og alle er meget spndte p udviklingen .
Ordfreren siger , at Den Blandede Paritetiske Forsamling i denne nye sammenhng er parat til at indtage sin plads som en gte parlamentarisk myndighed og hilser ndringerne som flge af Cotonou-aftalen velkomne , fordi de vil styrke Forsamlingen .
Kommissionen sttter naturligvis Forsamlingens nske om at ptage sig en politisk mere ambitis rolle .
Det er helt i trd med vores nske for Cotonou-aftalens bidrag til nord-syd-forbindelserne generelt , og det er ogs meget nskeligt , at forbindelserne fr et parlamentarisk prg .
<P>
Jeg er helt enig med ordfreren i , hvilken betydning en politisk dialog kan f i AVS-regionerne og -landene , som ofte er kendetegnet ved et ustabilt klima .
Det er derfor vigtigt at udnytte mulighederne for fredelige og konstruktive meningsudvekslinger som led i en dialog internt i AVS-regionerne og -landene med deltagelse af regeringen og civilsamfundet .
Betnkningen indeholder ogs mange andre nyttige forslag , som kun kan gre Forsamlingens arbejde mere interessant og effektivt , og Kommissionen afventer spndt gennemfrelsen af disse ndringer .
Det er et meningsfyldt og ndvendigt mdested for nord og syd .
Som europere kan vi vre stolte af vores rolle .
Jeg glder mig til samarbejdet inden for disse rammer .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Poul Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen torsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 24.00 )
