<CHAPTER ID=1>
bning af den rlige session
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session 2001-2002 for bnet .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , jeg tager ordet for at sprge , om De ogs er bekymret over den dom , som EF-Domstolen for nylig afsagde i Bernard Connolly-sagen .
Er de enig i , at det er et skandalst angreb p ytringsfriheden og en benlys tilsidesttelse af det skaldte charter om grundlggende rettigheder ?
Hvis De er , vil De s vre venlig at skrive til EF-Domstolen og gre den opmrksom p Parlamentets bekymring over denne sag ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Vi noterer os Deres bemrkning , hr . Helmer .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , i januar gjorde jeg opmrksom p , at flyafgangene fra Amsterdam hele tiden blev aflyst .
Jeg sagde dengang , at hver anden flyafgang aflyses .
I gr var det atter tilfldet . Igen blev afgangen fra Amsterdam annulleret .
Jeg vil gerne bede formanden om at rejse sprgsmlet over for Air France .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Det skal vi nok , fru Plooij-van Gorsel .
<CHAPTER ID=3>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=7 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter afviser denne anmodning om uopsttelighed fra Rdets side .
Vi mener , at vi har tid til at skrive en almindelig betnkning .
Vi vil ikke trkke denne betnkning i langdrag , for der foreligger aftaler mellem grupperne om , at vi vil frdiggre denne betnkning inden maj og sende den til afstemning i plenum i maj , s der er tid nok til at afstemme denne sag .
En anden grund til , at vi ikke nsker uopsttlighed , er , at De jo ved , at vi heller ikke i Nice opnede medbestemmelse for Europa-Parlamentet p landbrugsomrdet .
Vi ville give afkald p medindflydelse , for hvis vi stemmer for uopstteligheden nu , er vi ude af sagen .
Vi mener imidlertid , at Rdet er meget splittet i dette sprgsml , og at de afgrende forslag og de afgrende kompromisformler skal findes af Europa-Parlamentet , og derfor beder jeg Dem afvise denne uopsttelighed .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=4>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne minde Dem om , at Parlamentet i gr traf den principielle beslutning at opfre en redegrelse fra Rdet og Kommissionen om mund- og klovsyge p dagsordenen .
Eftersom dagsordenen er overordentligt omfattende , er den eneste mulighed for at opfre dette punkt p dagsordenen uden at slette et af de andre punkter at forkorte sprgetiden .
Med de andre institutioners samtykke vil jeg derfor gerne foresl Dem flgende ndring af dagsordenen for mdet i morgen :
<P>
Fra kl . 17.30 til 18.15 : redegrelser fra Rdet og Kommissionen om mund- og klovsyge , efterfulgt af en forhandling p 30 minutter .
Jeg foreslr desuden , at disse redegrelser ikke bliver fulgt op af beslutningsforslag .
<P>
Fra 18.15 til 19.00 : sprgetid til Rdet .
<P>
Jeg giver nu ordet til en taler for og en taler imod .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg tror , det er et godt forslag .
Vi diskuterede det i gr .
Vi var temmelig enige om , at vi skulle ndre den oprindelige beslutning fra Formandskonferencen af aktuelle rsager .
Nr man gr noget af aktuelle rsager , er der naturligvis andet , som m lide under det .
Det er klart .
Vi giver ikke gerne afkald p sprgetiden , men hvis det er den eneste mulighed , vil jeg ogs gerne sttte det fuldt ud p min gruppes vegne .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg kan mske heller ikke se andre muligheder lige i jeblikket , men jeg vil alligevel gerne protestere mod , at man i stigende grad s at sige gr sprgetiden til frit bytte for planlgningen , at man alts hver gang , det kniber , afkorter sprgetiden .
Det er efter min mening ikke rigtigt , for sprgetiden er sikret i traktaterne .
Den er en grundlggende parlamentarisk ret .
Jeg synes det er hblst , at man altid sparer p dette punkt .
Medlemmerne indsender deres sprgsml til tiden og har ogs krav p , at disse sprgsml bliver besvaret .
<P>
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<CHAPTER ID=5>
Sanktioner over for transportvirksomheder , som befordrer tredjelandsstatsborgere ind p medlemsstaternes omrde
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0069 / 2001 ) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Den Franske Republiks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om harmonisering af de sanktioner , der plgges transportvirksomheder , som befordrer tredjelandsstatsborgere ind p medlemsstaternes omrde uden de for indrejsen ndvendige dokumenter ( 10701 / 2000 - C5-0470 / 2000 + 14074 / 2000 - C5-0005 / 2001 - 2000 / 0822 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=12 NAME="Kirkhope">
Hr. formand , forhandlingen om min betnkning finder sted p det helt rigtige tidspunkt her blot to dage fr det frste rdsmde for retlige og indre anliggender under det svenske formandskab .
P dagsordenen for dette rdsmde vil man finde udviklingen af direktivet og rammeafgrelsen om indfrelse af flles sanktioner , der skal lette adgangen til og opholdet i EU .
<P>
Da jeg var britisk minister med ansvar for sanktioner over for transportvirksomheder og andre indvandringssprgsml , syntes jeg , at sknt Det Forenede Kongerige havde strenge regler vedrrende transportvirksomhedernes ansvar , s kunne selve systemet kritiseres for i en vis grad at vre ubalanceret og uretfrdigt .
Nogle transportvirksomheder blev ikke undersgt nrmere , og i EU som helhed har nationalstaternes forskellige hndtering af dette sprgsml resulteret i smuthuller og svagheder i det , der skulle vre et omrde for samarbejde og koordination .
<P>
Da byrdefordelingen tidligere var uretfrdig , str vi her med en mulighed .
Det franske formandskab tog initiativet , men jeg hber , at min betnkning har forbedret dette initiativ , s dette meget vanskelige problem nu hndteres p en mere retfrdig og fornuftig mde .
<P>
Min betnkning sikrer , at sanktioner over for transportvirksomheder glder for alle former for transport til EU af tredjelandsstatsborgere uden de for indrejsen ndvendige dokumenter .
Det er retfrdigt , og sknt de enkelte transportgrupper er utilfredse med , at de i det hele taget skal have et ansvar , s er det til gavn for dem alle , hvis ansvaret fordeles mellem alle ansvarlige transportvirksomheder .
<P>
Jeg mener imidlertid ogs , at transportvirksomhederne skal have et begrnset ansvar .
Man har foreslet , at transportvirksomhederne skal srge for en ny transport af de befordrede personer , eller at de skal udbedre situationen .
Det finder jeg meget rigoristisk og vidtgende .
Transportvirksomhederne skal selvflgelig indberette sagen til politiet eller andre passende myndigheder , som derefter kan trffe de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Det er kun rimeligt , at transportvirksomhederne fr tilbagebetalt eventuelle bder , hvis et individ efterflgende bevilges asyl .
Det har ikke hidtil vret tilfldet , men nu er det indeholdt i min betnkning .
<P>
Det sidste punkt handler om , at der skal foretages en harmonisering af sanktionerne i Europa .
I jeblikket har nogle lande slet ingen sanktioner , mens andre giver meget sm bder og andre igen giver for store bder .
En harmonisering af bderne vil vre med til at standse denne aktivitet og f folk til at samarbejde .
<P>
Det er vigtigt , at vi prver p at lse dette problem .
Vi m ikke lade transportvirksomhederne i stikken , og myndighederne har ogs et ansvar .
Vi vil gerne vre menneskelige , men dette er et sprgsml , som kan og skal hndteres ensartet i hele EU .
Jeg anbefaler hermed Parlamentet at stemme ja til min betnkning .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , den illegale menneskehandel er blevet til en af de mest foragtelige forbrydelser , som br retsforflges og bekmpes lovmssigt og via det internationale samarbejde .
<P>
EU ' s regeringer har forpligtet sig til det i Tampere-aftalerne , og det krver derudover et ndvendigt samarbejde fra oprindelseslandene og navnlig fra de transportvirksomheder , som beskftiger sig med transport og befordring af rejsende .
<P>
Problemet bestr i , hvordan man kan harmonisere medlemsstaternes lovgivninger og finde formler for tilnrmelse .
Der er ingen tvivl om , at transportvirksomhederne skal forpligte sig til at kontrollere , at de befordrede udlndinge opfylder indrejsekravene . Den formel , der foresls i dette initiativ , virker hensigtsmssig .
Det drejer sig om at faststte en minimumsbde , der ikke er under 5.000 euro pr. befordret person , selv om man ogs , ikke som mulighed , men som en virkelig sanktion , burde beslaglgge kretjerne og de befordringsmidler , som transportvirksomhederne har brugt .
<P>
Det ser ogs ud til at vre ndvendigt , at man undlader at anvende sanktioner mod befordring af personer , som i henhold til Genve-konventionen har ret til at f behandlet sin asylansgning .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , nr alt kommer til alt , s drejer det sig om , at EU ' s regeringer skal gre sig s store bestrbelser som muligt for , at transportvirksomhederne , grnsepolitiet og toldpolitiet opfylder sine behrigt koordinerede forpligtelser , og at de forhindrer mafianettene i at handle med mennesker .
<P>
Dette er ikke den eneste mde , hvorp man kan bekmpe illegal handel med mennesker .
Det handler om at fordele ansvaret i forbindelse med et alvorligt problem , som hele det europiske samfund skal bekmpe .
<P>
Derfor , mine damer og herrer , er det bydende ndvendigt , at dette initiativ , som er blevet diskuteret i mnedsvis , bliver til virkelighed snarest muligt .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke hr . Kirkhope for hans arbejde og de bestrbelser , han har gjort sig .
Denne taknemmelighed omfatter de problemer , som vi ved , han er stdt p i sit arbejde med dette initiativ .
Men den mangel p kriterium , der har vret , disse vanskeligheder , som hr . Kirkhope har haft , har , s vidt jeg kan se , overvejende skyldtes mangelen p klarhed og de ndringer , som Rdet lbende har foretaget i teksten , hvilket har bekrftet , at der ikke er enstemmighed i dette sprgsml .
Det har gjort arbejdet meget kompliceret , ikke alene for hr . Kirkhope , men for hele Europa-Parlamentet og navnlig for os medlemmer af Udvalget om Borgernes Friheder , som har prvet at forbedre teksten .
<P>
Man m huske p , at man p Det Europiske Rds mde i Tampere i oktober 1999 - som vi alle ved - blev enig om , at de forskellige , men tt forbundne sprgsml om asyl og indvandring krver , at der udvikles en flles EU-politik , og man fastsatte de elementer , som burde medtages i samarbejdet med oprindelseslandene , et flles europisk asylsystem , en retfrdig behandling af tredjelandsstatsborgere og styringen af indvandringsstrmmene .
<P>
Det blev ligeledes understreget , at det var ndvendigt at vedtage en bred fremgangsmde for styringen eller tilpasningen af indvandringsstrmmene , hvor man medtog politiske sprgsml , sprgsml om menneskerettigheder , udvikling og naturligvis bekmpelsen af illegal indvandring og menneskehandel , hvor oprindelses- og transitlandene skulle inddrages .
<P>
Derfor mener jeg , det er absolut ndvendigt , at EU , ikke alene i forbindelse med dette initiativ , men ogs i andre initiativer , som vi skal behandle i dag i forlngelse af denne forhandling , og som vi uden tvivl vil fortstte med at drfte i de kommende r , vedtager nogle klare og retfrdige principper og naturligvis , at de er i overensstemmelse med De Forenede Nationers Genve-konvention fra 1951 .
<P>
EU ' s svar p den illegale indvandring skal ikke begrnses til udelukkende en streng kontrol .
Vi br ikke unddrage os vores ansvar med at forsvare og fremme menneskerettighederne .
Det er rettigheder , som skal genspejles i dette initiativ .
Vi skal med alle de mekanismer , der str til vores rdighed , tilpasse indvandringsstrmmen , men indse , at vi hvert r kan modtage et tilstrkkelig stort antal personer til at kunne undg indsmugling og holde mafiaerne p afstand .
<P>
Jeg vil gerne pminde Parlamentet om Genve-konventionens artikel 31 , som omtaler det tilflde , at der skal findes en sand og velbegrundet angst for forflgelse for at berettige illegal indrejse p et asyllands territorium .
<P>
I disse tilflde kan en sdan person eventuelt benytte sig af falske dokumenter som eneste middel til at flygte fra overhngende trusler mod sit liv eller sin frihed .
Derfor skal man garantere , at man kan fritage transportvirksomheder for straf , nr det drejer sig om asylansgere , for at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Vi har til hensigt at forbedre styringen af indvandringsbevgelserne inden for rammerne af et bredt samarbejde med oprindelses- og transitlandene , idet vi styrker bekmpelsen af denne indvandring og bekmper de implicerede kriminelle sektorer , og idet vi samtidig garanterer ofrenes rettigheder .
<P>
Jeg beklager , at denne tekst , som det svenske formandskab fremlgger , ikke udgr noget betydeligt fremskridt i forhold til det franske initiativs oprindelige tekst .
Desvrre har indvandringens realitet brug for globale , sammenhngende samt koordinerede initiativer og ikke prcise aktioner , som dette initiativ er , eftersom det er en restriktiv omskrivning af Schengen-konventionens artikel 26 .
Det er absolut ndvendigt at beskytte asylinstitutionen .
Det er ndvendigt at fritage de transportvirksomheder , der befordrer udlndinge , for sanktioner , hvis disse anmoder om asyl efter , at de er kommet til tilflugtslandet , selv om ansgningen sidenhen afvises , og vi kan ikke tvinge transportvirksomheder til at undersge asylansgerens grunde og dermed ptage os den rolle , som tilfalder medlemsstaterne .
<P>
Af alle disse grunde har vi fundet det ndvendigt at anmode om at f denne tekst trukket tilbage for at prve at n frem til et bedre initiativ , som bidrager til opbyggelsen af en sand fllesskabspolitik p omrdet .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , i forbindelse med dette forslag spiller to elementer en rolle .
Det ene element er bekmpelsen af menneskesmugling , som falder ind under grov kriminalitet .
Nsten alle er enige om , at vi m gre alt for at bekmpe den illegale indvandring , som organiseres systematisk .
Vi lser og ser for ofte , p hvilken nedvrdigende mde menneskeliv behandles .
Eksemplet med kineserne i Dover er modbydeligt .
<P>
Det andet element er retten til asyl .
Mennesker , som flygter fra fattigdom , elendighed eller krig , kan ikke bebrejdes noget .
Hvad ville vi gre under sdanne omstndigheder ?
Europa har fra gammel tid haft en humanitr tradition , og sdan skal det fortsat vre .
Der skal sledes findes en balance mellem overholdelse af Flygtningekonventionen p den ene side og bekmpelse af kriminaliteten p den anden side .
I den forbindelse spiller et andet element en rolle med hensyn til dette forslag .
Det drejer sig i dette tilflde ikke om , hvorvidt der indfres sanktioner for transportvirksomhederne eller ej .
Alle Schengen-lande har i revis haft en sdan ordning , som de ogs anvender .
Men ogs ikke-Schengen-lande ssom Storbritannien , sledes som ordfreren ogs nvnte , og f.eks. Canada har den slags sanktionsordninger .
Forslaget i dag drejer sig kun om at harmonisere disse sanktioner .
<P>
Alt i alt , hr. formand , er ELDR-Gruppen af den opfattelse , at der skal sges en bedre balance mellem disse to elementer .
Derfor har vi stillet ndringsforslag 11 af hr . Watson og baronesse Ludford , iflge hvilket dette sanktionssystem ikke skal anvendes , nr en person sger asyl .
Vi hber , at dette ndringsforslag vedtages , og vi synes da ogs , at harmoniseringen som helhed er acceptabel .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , med hensyn til Kirkhope-betnkningen vil jeg bemrke , at der virkelig skal tages fat p problemet , men at min gruppe og jeg alligevel har nogle betnkeligheder .
Det skal undgs , at uskyldige rammes , nemlig fragttransportvirksomheder og transportvirksomheder i al almindelighed .
De er ofte under stort socialt pres , de skal overholde visse tider , og desuden ved de sommetider ikke , at de transporterer mennesker .
<P>
Transportvirksomheder kan vre mellemmnd , som deltager i det kriminelle netvrk , og s skal de straffes p grund af menneskehandel og menneskesmugling .
Men de kan ogs medvirke til bekmpelse af det kriminelle netvrk ved at anmelde , at der illegalt transporteres personer i deres lastbiler .
Transportvirksomheden kan imidlertid ogs vre en taxichauffr , som f.eks. i Sangatte eller i Calais ' centrum tager mennesker med og krer dem over grnsen .
Skal han i det tilflde ogs kontrollere deres papirer ?
<P>
Endvidere kan der opst problemer for mennesker , der sommetider rejser med papirer , men med papirer , som er vanskelige at kontrollere .
Og s er der tilfldet med mennesker , som rejser med og erklrer , at de vil anmode om asyl , men ikke gr dette med det samme og forsvinder og bliver illegale .
Jeg vil gerne have klarhed over , hvem der i fremtiden skal undersge alle disse dokumenter .
Jeg tror ikke , at der er tilstrkkeligt mange mennesker til at kontrollere alle dokumenter .
<SPEAKER ID=17 NAME="Frahm">
Hr. formand , dette forslag er et forslag om at behandle symptomer p en ualmindelig alvorlig sygdom .
Desvrre er det et forslag , som ikke bare negligerer sygdommen , men som ogs forvrrer bde symptomerne og sygdommen .
Iden er jo , at det skal virke afskrkkende , men jeg kunne godt lide at vide , hvem man tror man afskrkker .
Hvem tror man bliver skrmt af det foreliggende forslag ? Det gr de humanitre organisationer .
Det gr kirkens folk . Det gr de folk , der har hjertet p rette sted , og som er ndt til at st til regnskab for , hvor deres penge kommer fra , og hvordan de bruger dem .
Hvem tror man s vil tjene p det her ?
Det vil mafiaen . Det vil de skruppellse .
<P>
Tag et land som Afghanistan , som nu nsten er omgivet af lukkede grnser .
Pakistan vil ikke tage flere flygtninge .
Der er ikke plads til flere lejre i nromrdet , som nogle af os kalder det .
De kan ikke rumme mere , men der er jo stadig mennesker , som er ndt til at flygte , og de m betale for at komme ud .
Hvem nsker vi de skal betale til ?
Mafiaen eller kirken og humanitre organisationer ?
Hvis vi stter straffen op , s fr vi en hjere pris .
De mennesker , der skal flygte , kommer til at betale dyrt for det forslag , vi behandler nu .
En strre straf vil ogs betyde , at der vil vre frre udbydere p dette marked .
Frre vil tilbyde at hjlpe mennesker , der skal flygte .
De , der bliver tilbage , vil vre mafiaen .
De kan stte prisen , som de vil . De vil efterhnden have et monopol p dette omrde .
Jeg har forstet , at der er lande i medlemsstaterne , som er meget bekymret over det her forslag .
Jeg har forstet , at det svenske formandskab er foruroliget over forslaget .
Jeg vil opfordre dem meget varmt til at bruge vetoretten i Rdet og stoppe det .
<P>
Jeg vil desuden anbefale , at man i behandlingen af forslaget i det mindste sikrer sig to ting .
For det frste br der skelnes mellem organisationer , som gr det her for pengenes skyld , som gr det for vindings skyld , og organisationer , som gr det af humanitre , medmenneskelige rsager .
Det skel er altafgrende for , hvilken situation vi bringer mennesker p flugt i .
For det andet mener jeg , at det er vigtigt , at vi ikke overlader vores ansvar til tilfldige transportrvirksomheder .
Det kan ikke vre rigtigt , at en tilfldig ansat i Sabena eller Air France eller SAS skal have ansvaret for at vurdere , hvad der skal ske i en asylsag .
Det er vores ansvar .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , verden er fuld af konflikter og diktaturer , besvrligheder og fattigdom , og prisen betales af uskyldige ofre .
Organiserede forbryderorganisationer , der rder over enorme ressourcer , opererer ustraffet .
Der er brug for mere internationalt samarbejde mellem de retshndhvende myndigheder .
<P>
Det er ingen hemmelighed , at politikere og politifolk i nogle lande tjener p handel med mennesker samt p at advare gerningsmndene , nr der ivrksttes aktioner imod dem .
<P>
Mange af de sprgsml , der diskuteres denne morgen - eksempelvis indvandring , midlertidig beskyttelse af fordrevne personer samt niveauet af de harmoniserede sanktioner , der plgges transportvirksomheder , som befordrer mennesker uden de ndvendige dokumenter - hnger sammen med denne mrke verden af konflikt og kriminel opportunisme .
<P>
I de seneste 10 r har der vret en uhrt stigning i tvungen og frivillig migration p verdensplan .
Konflikterne i det tidligere Jugoslavien og Kosovo og flere andre steder har resulteret i pludselige , store befolkningsbevgelser , ligesom de har affdt et behov for midlertidig beskyttelse .
Samtidig fr asylsprgsmlene stadig strre betydning .
I fjor sgte 390.000 mennesker om asyl i EU .
De Forenede Nationer sknner , at den moderne slavehandel nu antager en vrdi svarende til 5 milliarder engelske pund , og at 10 % af de illegale indvandrere i Europa kommer via Balkan-ruten .
<P>
Iflge UNHCR l mit fdreland Irland i fjor p en tredjeplads i Europa efter Slovenien og Belgien , nr man sammenligner antallet af asylansgere med den samlede befolkning .
Asylansgerne i Europa kom primrt fra Jugoslavien , Irak og Afghanistan .
Antallet af ansgninger fra iranere var mere end fordoblet .
Disse mennesker fr ikke den velkomst i Irland , som man kunne forvente , specielt nr man ser p vores egen migrationshistorie .
<P>
Jeg m desvrre sige , at irerne ikke har vret srligt storsindede med hensyn til at acceptere de befolkningsbevgelser , der pvirker dem .
Det er et nyt fnomen for os , og jeg er ked af at se folk , som jeg troede var anstndige og barmhjertige , optrde racistisk og fremmedhadsk . Det glder ogs for mange i min egen valgkreds .
Det finder jeg meget beklageligt .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , p vegne af parlamentsmedlemmerne fra Emma Bonino-Listen vil jeg gerne sige , at vi stemmer imod Kirkhopes betnkning og den franske prsidents forslag , som er endnu et forslag om en strengere indvandringspolitik .
<P>
Der er ingen tvivl om , at de betragtninger , som vores kolleger Cerveira , Srensen og Frahm gav udtryk for , og som der blev givet udtryk for i det sidste indlg , har deres berettigelse , men hvis man skal g i dybden med denne betnkning og med dette forslag , er det ndvendigt at tage hjde for et principsprgsml , nemlig at vi er splittede med hensyn til indvandringspolitikkerne . Ellers burde vi - og navnlig Rdet - erklre , at vi ikke har vret i stand til at styre dette fnomen , nemlig at vi ikke har vret i stand til at forudse , hvad der kunne ske , og forebygge det , og at vi i dag stadig ikke er i stand til at gre noget ved det ved hjlp af nogle regeringsforslag .
<P>
Vi bliver bombarderet med forslag fra Rdet og de enkelte medlemsstater , som p den ene side hvder , at de nsker en flles og overordnet indvandringspolitik , men som p den anden side tilfjer og harmoniserer strafferetlige aspekter uden nogen som helst definition af det indhold og de kriterier , der skal - eller rettere burde - ligge til grund for EU ' s kommende indvandringspolitik .
<P>
Vi tror ikke p , at denne betnkning og dette forslag p nogen mde kan bidrage til indfrelsen af en indvandringspolitik . Vi er tvrtimod af den opfattelse , at det netop er den slags forslag , som er medvirkende til begivenheder som dem , der fandt sted i Dover , og som kostede menneskeliv .
P denne mde er vi med til at gre mafiaerne rigere .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt">
Hr. formand , jeg vil gerne endnu en gang minde om , at det foreliggende franske initiativ sigter p at bekmpe den illegale indvandring , og jeg vil gerne udtrykkeligt takke hr . Kirkhope for hans velafbalancerede betnkning .
Iden er at forhindre forsget p illegal indrejse allerede fra starten , som regel i hjemlandet .
I jeblikket fremmer transportvirksomheder indirekte den illegale indrejse , idet der ikke gennemfres nogen kontrol af rejsedokumenterne .
Frst ved ankomsten i en EU-medlemsstat kan grnsemyndighederne konstatere , at der er gjort forsg p illegal indrejse .
<P>
Kommissionen foreslr her en enkel og effektiv lsning .
Transportvirksomhederne skal allerede ved afrejsen konstatere , om den rejsende har de krvede rejsedokumenter eller visa , og i modsat fald ngte befordring .
For at garantere disse kontroller og samtidig modvirke den bevidste hjlp til illegal indrejse skal der indfres harmoniserede bder i EU .
Kun p den mde kan man sikre en flles og sammenhngende holdning til den illegale indrejse .
Forslaget om , at bden skal bortfalde , hvis der indgives asylansgning , er derimod kontraproduktivt , da der som regel altid indgives en sdan ansgning .
Derfor skal bderne kun betales tilbage til transportvirksomhederne , hvis en ansgning om asyl imdekommes .
<P>
Man kan sagtens plgge transportvirksomhederne sammen med billetkontrollen ogs at kontrollere de rejsedokumenter , som er ndvendige for at opn indrejse i destinationslandet .
Det m glde for alle transportmder , ogs jernbanen .
Man kan derimod ikke plgge transportvirksomhederne at tage sig af den faktiske tilbagetransport .
Dette br overdrages til det nationale politi eller den tilsvarende ordensmagt .
Kun p den mde kan man sikre en faktisk og korrekt tilbagetransport .
Imidlertid m man ogs ved dette forslag kritisere flgende : Fornuftige aspekter af en flles indvandrings- og asylpolitik br behandles inden for rammerne af et samlet koncept og ikke sluses ind i lovgivningsprocessen som enkeltinitiativer p et for tidligt tidspunkt .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg tilslutte mig vores gruppes bekymring p grund af spredningen af delforanstaltninger , der er svre at f til at hnge sammen , til tider med traktaterne og nsten altid med fllesskabsnden , hvor vi ikke rigtigt ved , om det kommer fra medlemsstaterne eller fra Rdet .
Det er svar , der , som nogle at de sidste indlg viser , forekommer mig farlige , fordi de giver falske lsninger , tilsyneladende simple , p problemer , som er virkelige og komplicerede .
<P>
Jeg tror , at denne type forslag - og vi vil se flere i lbet af formiddagen - virkelig er ufarbare uden en global ramme , som gennemfrer de beslutninger , der blev truffet af Det Europiske Rd i Tampere , men som gennemfrer dem alle , som Kommissionen prver at gre .
<P>
Rdets tendens til at udvikle undertrykkende aspekter uden endnu at have nogle klare referencerammer for en absolut ndvendig flles indvandringspolitik er et problem , hr. formand .
<P>
Kommissionen har fremlagt et dokument for os , som har til hensigt at tage fat p problemet med menneskehandel .
Jeg kunne godt tnke mig , at Kommissionen ogs gav os et dokument , som kunne definere svel menneskehandelforbrydelsen som nogle flles sanktioner , og at dette s kunne danne rammen om en flles indvandringspolitik .
<P>
Hr. formand , vi vil anvende sanktioner mod transportvirksomheder , som befordrer personer , der ikke har de forndne dokumenter .
Godt .
Alle menneskehandlere ved , at de begr en forbrydelse .
Det ved de afgjort alle sammen .
Jeg tror ikke , at vi fr fat i dem med denne slags foranstaltninger .
<P>
Jeg beklager ordfrerens holdning i dette sprgsml , for normalt har vores udvalg givet udtryk for en vis enstemmighed om ikke at vedtage sdanne forslag .
Hvad angr dette forslag , har jeg desuden nogle srlige bekymringer , som er blevet behandlet her . Det strre kontrolansvar , der plgges privatpersoner , og det alvorlige og reelle problem med flygtninge .
Jeg tror ikke , at transportvirksomheder er skytsengle , og de vil ikke affinde sig med at kunne blive straffet , hvis de hjlper personer , som virkelig er i fare .
Det tror jeg , man bliver ndt til at tage i betragtning .
<P>
Af alle disse grunde , hr. formand , er flertallet i min gruppe indstillet p at bede om , at dette forslag forkastes , og at det franske og det svenske formandskab beder Kommissionen om at fremlgge et samlet forslag om en fremtidig flles indvandringspolitik for Unionen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , for det frste er jeg ikke imod et samarbejde om bekmpelse af organiseret kriminalitet og ulovlig indvandring , men jeg er helt imod , at transportvirksomhederne skal gres ansvarlige .
Jeg synes , at der er tale om en skjult privatisering af indvandringsprocedurerne , og som andre har sagt , flyttes ansvaret for at kontrollere dokumenter over p kontrolmedarbejderne og chauffrerne fra det officielle indvandringspersonale , der er uddannet til at lse opgaverne p en human og ikke-racistisk mde .
Det er en skam , at denne tjeneste ikke blev medtaget i artikel 13 i Rdets direktiv mod diskrimination .
<P>
Jeg er en strk modstander af , at man " fr pengene igen " , hvis man har transporteret en person , der vinder i asylansgningslotteriet .
Ligesom flere andre synes jeg ogs , at dette initiativ er forkert ud fra en pragmatisk synsvinkel , da det er en del af en sammenstykket strategi for indfrelse af en flles indvandringspolitik , hvilket vi allerede har set alt for meget af her i Parlamentet .
Frst skal vi have rammerne p plads , og derefter skal vi se p , hvordan politikken bedst gennemfres , og om en sdan harmonisering er p sin plads .
Denne fragmenterede strategi er hverken sammenhngende eller fornuftig .
<P>
Jeg vil anbefale parlamentsmedlemmerne at stemme ja til de ndringsforslag , der har fet sttte fra tre grupper , nemlig ndringsforslag 10 , 11 og 13 .
Nogle af de vrige ndringsforslag fortjener ogs ekstra opmrksomhed .
Jeg vil stemme ja til ndringsforslag 12 .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , Kirkhope-betnkningen udgr ikke noget bidrag til en fremsynet flles asyl- og indvandringspolitik .
Der er tale om at udvide og skrpe udvelsen af Schengen-konventionens forpligtelse til tilbagetransport , som allerede har spillet fallit og helt berettiget er blevet fordmt af kirkelige organisationer og menneskerettighedsorganisationer .
Allerede nu betyder denne praksis , at medarbejdere ved flyselskaberne presses til at optrde som hjlpepoliti .
Det er medlemsstaterne , som skaber de betingelser , der sikrer de skaldte menneskesmuglerbander deres profitter .
<P>
Hvis transportvirksomheder , som ikke opfylder deres skaldte forpligtelser , fremover skal betale op til 5.000 euro i bde , kan man allerede nu forestille sig , hvad det vil fre til .
EU vil i endnu hjere grad end hidtil blive et lukket samfund .
Det kan da ikke vre den mde , vi fremover vil behandlinge flygtninge og indvandrere p .
Iflge skn fra den antiracistiske organisation UNITED mistede over 2.000 mennesker livet sidste r ved Unionens ydre grnser .
Det er en tilstand , som i allerhjeste grad er uacceptabel .
<P>
Hvis vi vil n frem til en europisk rammelovgivning p asylomrdet , m vi ogs srge for , at de asylsgende kan n frem til os .
Ellers vil alle direktiver , selv om de formelt opfylder Genve-konventionen , vre vrdilse og i sidste ende krnke konventionens nd .
<P>
Lad mig til slut komme med en bemrkning om mit eget land .
Desvrre er den tyske indenrigsminister i dag en af de vigtigste fortalere for en europisk lukkethedspolitik .
<P>
<P>
Tyskland blokerer p nsten alle omrder for en humanisering af asyl- og indvandringspolitikken .
Alle forslag fra Kommissionen , som gr i denne retning , bliver afvist af den tyske indenrigsminister .
Et forslag som det , vi i dag har liggende foran os , ville hr . Schily helt sikkert ubetinget stemme for , for det er prget af afvrgelse og forgelse af kontrolintensiteten .
<P>
Jeg opfordrer Dem alle her til ikke at tillade , at denne aflukning af Europa og afvisning af mennesker , der sger hjlp , slr igennem .
Stem imod Kirkhope-betnkningen !
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , kre kolleger , det str slet ikke til diskussion , at vi alle sammen gr ind for en fornuftig styring og kontrol af indvandringen , ogs ved at sikre Unionens ydre grnser .
Det tror jeg , vi alle er enige om og ikke behver diskutere .
Men p den anden side tror jeg ogs , vi er enige om - netop hr . Kirkhope som tidligere britisk indenrigsminister vil give mig ret i det - at vi ikke opnr ret meget med alle disse enkeltinitiativer , og at vi har at gre med et omrde , hvor vi ikke nsker at lse de grundlggende problemer , men i det mindste gerne vil opn noget med sm skridt .
<P>
Nr det nu er sdan , s er det ogs klart , at vi s vidt muligt m diskutere uden ideologi .
Hvis vi alts ogs er enige om , at vi m diskutere uden ideologi , og ved , at den illegale indvandring egentlig aldrig kan forhindres fuldstndigt - alts uanset hvad der sker , vil der altid vre illegal indvandring - s m vi naturligvis ogs medgive , at vi kun kan opn meget lidt alene med straffeforanstaltninger over for transportvirksomheder .
Hvis vi ogs er enige om det , s m vi ogs , hr . Kirkhope , medgive , at vi , hvis vi vil gre noget , netop m i dialog med transportvirksomhederne .
<P>
Jeg er i jeblikket i dialog med reprsentanter for de internationale transportfagforeninger og tror , at der stadig er mulighed for at finde flles lsninger .
Men netop nr man taler med disse virksomhedsfolk , konstaterer man , at Deres forslag , hr . Kirkhope , overhovedet ikke dur , og at De vil gre det franske forslag , som i sig selv afvises af transportvirksomhederne , endnu mere restriktivt .
S sprger jeg mig selv , hvorfor vi overhovedet beskftiger os med en betnkning , som ikke stttes af nogen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , kre kolleger , det er ikke alt , som er legalt , som ogs er legitimt , og det er ikke alt , som er illegalt , som er illegitimt .
Vi har talt meget om forbrydelser her i dag .
Efter min mening er det imidlertid ikke nogen forbrydelse at hjlpe mennesker , som har brug for hjlp , og som nsker at indrejse i EU , med denne indrejse , bare fordi den er illegal , forbrydelsen er EU ' s lukkede politik .
Det har selv UNHCR indset .
I en analyse af menneskesmuglerne har UNHCR konstateret , at problemet er EU ' s flygtningepolitik , og at man kun kan ndre p det ved at bne grnserne yderligere , ikke med foranstaltninger mod smuglerne .
<P>
Der er et andet problen , som jeg gerne vil nvne i forbindelse med denne betnkning , som vil plgge transportvirksomhederne strre ansvar .
I Tyskland har det frt til racistiske fremgangsmder , det har frt til , at myndighederne har opfordret taxachauffrerne til at forholde sig racistisk .
Man har sagt : " I kan da se , om en person er illegal eller ikke , nr han str ved den tysk-polske grnse og vil transporteres af jer , " for taxachauffrerne selv har lovgivningsmssigt slet ikke mulighed for at kontrollere disse personers papirer .
Alts har man sagt til dem , at man kan se det p folk !
Intet menneske er illegalt , og man kan slet ikke se , om et menneske er illegaliseret eller ikke .
<P>
Et sidste punkt , som har gjort mig meget skeptisk , er , at p den tid , da man stadig havde DDR og Forbundsrepublikken Tyskland , to Tysklande , i 1970 ' erne , afsagde den tyske hjesteret engang en afgrelse om , at menneskesmugling er legitim , alts det samme , som jeg netop har stet og sagt , og at det sgar er legitimt at forlange penge for det .
Den kommercielle flugthjlp , som De kriminaliserer s voldsomt her , roste man alts dengang i hje toner .
Jeg m alts frygte , at hele emnet bliver instrumentaliseret , at man ikke tr g direkte efter flygtningene og de illegaliserede og derfor har brug for nye ofre .
Derfor har De udset Dem flugthjlperne , uanset om de bliver betalt eller ej .
Netop de har brug for vores sttte , s flere mennesker kan komme billigere over grnsen .
<SPEAKER ID=26 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med et indlg til forretningsordenen .
Disse forhandlinger under plenarmdet om medlemsstaternes initiativer er ufuldstndige , fordi der mangler en brik .
Forfatteren til initiativet tager ikke ordet og tager ikke stilling til parlamentsmedlemmernes argumenter .
<P>
<P>
Hvis jeg skal vre helt rlig , befinder Kommissionen sig i en lidt uheldig situation i disse forhandlinger , fordi vi ikke udarbejder disse initiativer .
Vi har ikke engang lov til at prsentere et ndringsforslag , men deltager blot i forhandlingen .
Det er sledes vanskeligt for Kommissionen at tage ordet for at forsvare eller angribe forslaget , fordi vi op til et vist punkt befinder os p et sidespor i forhandlingen .
Jeg synes selvflgelig heller ikke , at en sammenstykket strategi er en tilfredsstillende lsning p det meget flsomme sprgsml om ulovlig indvandring .
<P>
Vi har forsgt at sttte en koordineret og integreret strategi over for ulovlig indvandring og indvandring overordnet set , men vi er ndt til at se p medlemsstaternes initiativer - f.eks. det aktuelle initiativ .
Derfor har Kommissionen kun tre overordnede kommentarer .
Den frste , der mske er en ren banalitet , er , at sprgsmlet om transportvirksomhedernes ansvar er meget komplekst og flsomt .
Ligesom nogle af de foregende talere mener Kommissionen , at transportvirksomhedernes ansvar kan vre et effektivt vrktj til bekmpelse af ulovlig indvandring , men effektiviteten afhnger meget af en afbalanceret lsning .
Det er meget vanskeligt at finde en sdan afbalanceret lsning , fordi man skal tage hensyn til de legitime interesser hos alle parter - ikke blot medlemsstaterne , men ogs de personer , der har behov for humanitr beskyttelse - samt til transportindustriens interesser .
Diskussionen her til morgen og den aktuelle diskussion i Rdet har vist , at det er meget vanskeligt at finde en lsning , som alle kan acceptere .
<P>
Jeg synes ikke , at vi privatiserer bekmpelsen af ulovlig indvandring .
Jeg ser helt anderledes p det .
Jeg synes , at indvandringsforvaltningen m falde ind under medlemsstaternes og de offentlige myndigheders ansvarsomrde , men vi skal have det civile samfund til at engagere sig i indvandringsforvaltningen .
Dette brede begreb bringer ikke blot transportvirksomhedernes ansvar , men ogs de ikke-statslige organisationers engagement ind under den flles forvaltning af indvandringspolitikken .
Derfor har vi pligt til at undersge det franske forslag .
Vi hilser initiativet velkomment , hvis det forbedrer de eksisterende bestemmelser i artikel 26 i Schengen-konventionen .
<P>
Det forslag , vi skal tage stilling til i dag , er kun et frste skridt .
P langt sigt er det ndvendigt at g videre og se overordnet p alle transportformer inklusive fragttransport .
Derfor vil Kommissionen ptage sig sit ansvar i denne sag og i et tt samarbejde med alle interesserede parter forsge at bane vejen for en mere harmoniseret europisk strategi .
Vi mener , at vi kan n frem til et forslag , der dkker alle transportformer , og som bygger p et tt samarbejde med humanitre organisationer , med transportvirksomhederne og naturligvis med de retshndhvende myndigheder .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Midlertidig beskyttelse af fordrevne personer
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0077 / 2001 ) af Wiebenga for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilflde af massetilstrmning af fordrevne personer og om foranstaltninger til fremme af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af disse personer og flgerne heraf ( KOM ( 2000 ) 303 - C5-0387 / 2000 - 2000 / 0127 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=29 NAME="Wiebenga">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig det , som kommissr Vitorino netop har sagt , og det er i virkeligheden , at EU ' s medlemsstater udviser forsmmelighed i forbindelse med udformningen af en europisk asylpolitik .
I 1999 i Tampere havde regeringscheferne mske nok viljen til det , men de kom ikke lngere i Tampere end til at opstille en nskeseddel .
Tydeligere er Kommissionens resultattavle fra 2000 , hvor der er lavet et skema for de foranstaltninger , der skal trffes .
Men allerede nu ser det ud til , at Rdet ( justitsministrene ) langtfra vil opfylde de opstillede ml .
Det glder ogs for ivrksttelsen af en modtagelsesordning for fordrevne .
Det foreliggende direktivforslag er det tredje forslag , som forelgges Europa-Parlamentet , fire r efter det frste i 1997 .
De frste to forslag gik Europa-Parlamentet med til , men Ministerrdet kan stadig ikke f taget en beslutning .
Det er aldrig blevet tydeligt , hvilke medlemsstater der modarbejder det , for alt behandles bag lukkede dre .
Ministerrdet er tavst , og det er atter europisk asylpolitik , nr den er vrst .
<P>
Alt dette er forkasteligt , for hvad drejer det sig om her ?
Det drejer sig i forbindelse med dette forslag om situationer som dem , der opstod for nogle r siden i Bosnien og senere i Kosovo , om situationer , hvori den massive strm af fordrevne skal modtages i EU , om situationer , hvori mennesker fordrives fra hus og hjem , hvori landsbyer plyndres , og hvori mennesker ikke lngere har nogen steder at g hen . Det drejer sig om i hundredtusindvis af mennesker samtidig .
Naturligvis skal disse modtages p en menneskevrdig mde .
Naturligvis skal de europiske medlemsstater dele ansvaret rligt ved at indg ordentlige aftaler .
Dette er ikke sket tilfredsstillende i tidligere tilflde .
Og det kan igen forudsiges , at EU atter ikke er parat , hvis en lignende tragedie snart finder sted i Makedonien eller mske i Algeriet .
<P>
Kommissionen har gjort et godt stykke arbejde .
Dette forslag er bedre end de to tidligere forslag .
Fordelingen af ansvaret mellem medlemsstaterne er optaget i ordningen og kan ikke lngere lsrives derfra .
Dette aspekt trder sledes i kraft samtidig med resten af ordningen .
Og der er forskellige andre ting , som der er truffet bedre bestemmelser om end i de forrige forslag , men som jeg ikke vil komme nrmere ind p nu .
Det er de gode nyheder .
<P>
Nu kommer jeg til et par ting , som skal forbedres .
Jeg tnker her frst og fremmest p forbindelsen med Flygtningekonventionen , navnlig det vigtigste princip deri , nemlig non refoulement-princippet , det vil sige princippet om , at flygtninge ikke uden videre m sendes tilbage .
Det skal komme bedre til udtryk i forslaget .
Ministerrdet skal bindes til tidsfrister i forbindelse med beslutningsprocessen , nr det glder ivrksttelsen af midlertidig beskyttelse af fordrevne , og Europa-Parlamentet - ogs dette er en gammel klage , hr. formand - skal inddrages bedre i beslutningsprocessen .
<P>
P t punkt lever forslaget ikke op til forventningerne , nemlig med hensyn til ansvarsfordelingen - tidligere talte vi om byrdefordeling , nu om ansvarsfordeling - mellem medlemsstaterne .
I den forbindelse drejer det sig om , hvilken medlemsstat der gr sig hvilke bestrbelser ved modtagelsen af det store antal af fordrevne .
I tilfldet med Bosnien og Kosovo modtog lande som Tyskland , Nederlandene og strig mange fordrevne , mens andre medlemsstater modtog for f .
Kommissionen foreslr nu primrt , at vi nr frem til en finansiel byrdefordeling baseret p Flygtningefonden .
Hr. formand , som ordfrer er det min overbevisning , at denne del virkelig skal styrkes .
Det drejer sig for det frste om at gennemfre EU-traktaten , hvori der udtrykkeligt str , at Rdet skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen p dette omrde .
Disse ord , ligelig fordeling , betyder mere end ordet solidaritet , som nu str i forslaget .
Det glder i allerfrste rkke om at n frem til en fordeling af de fordrevne over medlemsstaterne efter en fordelingsngle . Det er hensigten med ndringsforslag 4 og 11 .
Jeg hber selvflgelig , at disse vedtages af Parlamentet .
Endvidere skal bestemmelsen om , at medlemsstater fuldstndigt kan undg at modtage fordrevne , fjernes .
Tvrtimod skal hver medlemsstat begrunde sit tilbud om modtagelse godt , og det str i ndringsforslag 31 og 32 .
<P>
Hr. formand , alt i alt foreligger der et rimeligt forslag , som Parlamentet forhbentlig kan vedtage .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , bag den utroligt komplicerede titel p dette direktivforslag skjuler sig et forholdsvis enkelt problem .
Det drejer sig om sprgsmlet om byrdefordeling ved modtagelse af borgerkrigsflygtninge .
Det er nsten , som om den omstndelige titel i sig selv viser , hvor ubehageligt det bagvedliggende problem er for europerne .
For den mde , europerne hidtil har forsgt at lse byrdefordelingen p , kan kun betegnes som en tragedie .
<P>
Problemet har vret kendt gennem mange r .
Vi har med smerte mttet erfare , hvad der sker , nr der f.eks. udbryder borgerkrige i det tidligere Jugoslavien , og folk flygter i ti- og hundredtusindvis - naturligvis sger de hen , hvor de i frste omgang kan f beskyttelse mod forflgelse og krig .
Det har hidtil isr vret strig og ogs Italien , Nederlandene og Tyskland .
<P>
Mit land modtog f.eks. under krigen i Bosnien over dobbelt s mange flygtninge som alle andre tilsammen .
Derfor har de berrte i revis presset p for endelig at f lst dette problem .
Men i Rdet er det hidtil ikke blevet til mere end erklringer om solidaritet ved modtagelsen af flygtninge .
Jeg minder om kommissr Vitorinos forgnger fru Gradins hjst ulyksalige forsg .
Det kan de interesserede prve at se p .
<P>
Derfor , hr . Vitorino , er jeg taknemmelig for , at De efter Tampere energisk har taget fat p alle disse problemer .
Jeg vil gerne tilfje , at til forskel fra det forrige punkt p dagsordenen er der her ikke tale om et initiativ fra en medlemsstat , men om et initiativ fra Kommissionen og den ansvarlige kommissr .
Derfor har De ogs ansvaret for det .
Og lige s meget som jeg principielt hilser Deres projekt velkomment , lige s meget har jeg ogs indvendinger mod nogle detaljer .
<P>
Sprgsmlet om byrdefordeling er koncentreret om et enkelt problem .
Bliver det fastsat , at alle medlemsstater skal modtage flygtninge , eller bliver det ikke fastsat ?
Hvis De , hr . Vitorino , holder fast i princippet om den skaldte dobbelte frivillighed , som betyder , at flygtningene selv skal afgre , hvilken medlemsstat de vil tage til , og medlemsstaterne kun skal modtage flygtninge frivilligt , s bliver alting ved med at vre , som det hele tiden har vret , og der bliver overhovedet ikke ndret noget .
For den byrde , som modtagelsen er , kan simpelthen ikke udlignes med konomiske bidrag .
<P>
Det frste , der mtte ske , var , at medlemsstaterne ikke kunne njes med et konomisk bidrag , men at alle er forpligtet til faktisk at modtage flygtninge efter en bestemt ngle , som naturligvis tager hjde for hvert lands optagemuligheder og alle mulige andre synspunkter , som ogs srger for , at familier naturligvis ikke rives fra hinanden , som inden for rammerne af en kvote naturligvis ogs tager hjde for flygtningenes egne nsker .
Men det skal faststtes , at hver enkelt medlemsstat har pligt til at yde et fysisk bidrag til modtagelsen af flygtninge .
Det er den frste svaghed i Deres forslag .
Det har Udvalget om Indre Anliggender heldigvis korrigeret , og jeg hber , at Parlamentet flger holdningen hos Udvalget om Indre Anliggender .
<P>
Det andet punkt , hr . Vitorino , er familiesammenfringen .
Det grnselse familiebegreb , som De anvender , kan man ikke ptvinge alle medlemsstater .
De , som ud over kernefamilien nsker at modtage alle underholdsberettigede slgtninge , skal gre det .
Det kan man imidlertid ikke tvinge medlemsstaterne til , det m medtages som en mulighed .
Det er vores anden alvorlige indvending .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren hr . Wiebenga med hans betnkning , der gr til kernen af det problem , vi str med i jeblikket , nemlig midlertidig beskyttelse af personer , der befinder sig i de vanskeligst tnkelige forhold .
<P>
Jeg er ked af , at hr . Nassauer har ignoreret ordfrerens bemrkninger om sprogbrugen , og at han har talt om " ansvarsfordeling " , fordi det faktisk handler om , hvor forskelligt medlemsstaterne opfatter deres forpligtelser og forsger at give en retfrdig behandling af folk , der befinder sig i en fortvivlende situation .
<P>
Ordfreren nvnte ogs med rette Kosovo-krisen , hvor medlemsstaterne ikke levede op til deres ansvar , og hvor fattige stater som f.eks. Albanien stod med store mngder flygtninge .
Det skulle man kunne undg med den nye mekanisme .
I tilflde af en massetilstrmning af flygtninge til Fllesskabet , vil medlemsstaterne i forvejen vre net til enighed om at fordele ansvaret .
<P>
Denne midlertidige beskyttelse skal ikke kun dkke spontane massetilstrmninger til Fllesskabets omrde , men ogs ikke-spontane tilstrmninger , hvor folk er blevet fljet ud af problemomrder af medlemsstaterne eller andre lande for derefter forhbentlig at f hjlp til at komme til et EU-land .
Vi skal srge for , at de forndne bestemmelser er p plads .
<P>
Et andet meget vigtigt emne , som min gruppe har stillet et ndringsforslag til - ndringsforslag 44 - er hastighed og direktivets virkemde .
Nr der opstr en flygtningekrise , er det helt afgrende , at medlemsstaterne handler hurtigst muligt .
Jeg vil rose ordfreren for at have indfrt en tidsfrist for Rdets beslutning .
Min gruppe har imidlertid fremsat et ndringsforslag for at afkorte tidsfristen .
Vi synes ikke , at tre mneder er acceptabelt , og vi nsker at f fristen skret ned til n mned .
Jeg er helt klar over de logistiske og organisatoriske problemer , som det indebrer , men indsatsen skal ske prompte , og et uopstteligt mde i Rdet er en billig pris at betale for at beskytte folk i nd .
<P>
ndringsforslag 45 og 46 handler om personers rettigheder .
Nr de opholder sig i medlemsstaterne , har de ret til asyl og beskyttelse .
Vi br srge for , at disse mennesker ikke tvinges til at vende tilbage til deres hjemland , hvis det giver dem alvorlige problemer .
<P>
Medlemsstaterne skal gre mere for at integrere flygtninge i samfundet .
Unge mennesker skal i gang med en uddannelse , og de voksne skal have mulighed for hurtigst muligt at f et arbejde , s de bliver aktive og nyttige samfundsborgere .
<P>
Vi hber , at der ikke sker en gentagelse af Kosovo-krisen , men hvis der gr , skal vi vre velforberedte .
Det vil min gruppe bidrage til med de netop omtalte ndringsforslag .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , jeg glder mig over hr .
Wiebengas betnkning - ikke kun fordi den styrker de praktiske foranstaltninger vedrrende ansvarsfordeling i kosovolignende situationer , hvilket jeg er sikker p , at vores borgere kan forholde sig til som et eksempel p europisk solidaritet - men ogs fordi hr . Wiebenga insisterer p , at en ordning om midlertidig beskyttelse ikke m underminere eller erstatte Genve-konventionen og retten til at sge asyl .
Hr . Wiebenga har fjet nogle nyttige og styrkende ndringsforslag til den klausul , der allerede findes i Kommissionens forslag , f.eks. ved at insistere p non refoulement-princippet , p at Dublin-konventionen ikke skal finde anvendelse , p at medlemsstaterne skal vre ansvarlige for behandlingen af asylansgninger samt p UNHCR ' s deltagelse .
Jeg glder mig over alle disse ndringsforslag .
<P>
Jeg er ked af , at PPE-DE-Gruppen insisterede p at gennemtvinge ndringsforslag til artiklen om familiesammenfring .
Jeg synes , at artiklen om ugifte partnere , iflge hvilken medlemsstaterne kan give en ugift partner tilladelse til indrejse og ophold , hvis ugifte par i de pgldende medlemsstaters lovgivning sidestilles med gifte par , er en smule kontrr .
Jeg ville finde det mrkeligt , hvis de blev behandlet anderledes , hvis ikke den nationale lovgivning gjorde det .
<P>
Det andet , jeg vil nvne , er kontrasten mellem hr . Wiebengas betnkning og den forrige Kirkhope-betnkning .
Hr . Wiebengas betnkning bygger p Kommissionens forslag i overensstemmelse med konklusionerne fra Tampere og resultattavlen .
Den kom igennem Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender uden de store uoverensstemmelser , og den resulterer i en betnkning , der forbedrer Kommissionens forslag p en fornuftig mde . Hr .
Vitorino sagde p en hflig mde , hvad mange af parlamentsmedlemmerne udtrykker i mere direkte vendinger , nemlig at Rdet og medlemsstaterne skal tage sig sammen med hensyn til asyl og indvandring .
Hr . Wiebengas betnkning viser , hvordan Kommissionen og Parlamentet kan have et konstruktivt samarbejde .
Vi skal blot have Rdet til ogs at arbejde konstruktivt med os .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg give ordfreren , hr . Wiebenga , en kompliment for hans arbejde .
Med de store migrationsstrmme af mennesker , som flygter fra konflikterne og de dermed forbundne risici i det tidligere Jugoslavien , blev Europa for frste gang siden Anden Verdenskrig konfronteret med en tvungen migration i et omfang , som hverken kvalitativt eller kvantitativt kunne sammenlignes med , hvad vi hidtil havde oplevet .
<P>
Planen om at udforme lovmssige rammer med henblik p midlertidig beskyttelse i tilflde af massiv tilstrmning er udviklet i de forlbne rtier og varierer alt efter medlemsstaterne , som har forskellige ordninger om sociale rettigheder for mennesker ved midlertidig beskyttelse .
Nogle medlemsstater anerkender retten til arbejde og familiesammenfring , andre gr det ikke .
<P>
Kommissionens nye forslag omfatter alle konsekvenser af Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse og afspejler diskussionerne i Rdet og medlemsstaternes reaktion p flygtningekrisen i og omkring Kosovo .
Forslaget udgr en del af Kommissionens seneste initiativer med hensyn til asylpolitikken i kraft af den nye traktat .
<P>
Ngo ' erne er imidlertid bekymrede over , at en ordning om midlertidig beskyttelse kan undergrave den internationale politik vedrrende beskyttelse af flygtninge , hvis det ikke sikres , at der er tilstrkkelig forebyggelse af misbrug .
Kommissionen erkender denne risiko , nr den siger , at midlertidig beskyttelse er et ansvar af afgrende betydning for EU , men den br gre det klart , at det ikke er dens hensigt at undergrave beskyttelsen af flygtningene .
<P>
Vi deler derfor ordfrerens opfattelse af , at direktivforslaget indeholder et betydeligt antal forbedringer i forhold til de to forrige forslag .
Fordelingen af byrderne mellem medlemsstaterne er ikke lngere lsrevet fra ordningerne .
Men jeg vil dog gerne nvne et akut eksempel . Lad os ikke glemme flygtningene i Sangatte og Calais , som har hrdt brug for midlertidig beskyttelse af fordrevne .
<SPEAKER ID=34 NAME="Frahm">
Hr. formand , jeg vil ogs takke ordfreren for hans betnkning og takke Kommissionen for , at dette forslag nu endelig er kommet p bordet og forhbentlig snart bliver til virkelighed .
Og jeg blev s glad , da jeg hrte hr . Nassauer bruge ordet solidaritet .
Det syntes jeg var et godt ord , indtil det gik op for mig , hvad han mente .
Det var solidaritet med os selv .
Det er interessant , at hr . Nassauer - og PPE-Gruppen , gr jeg ud fra - mener , at dette forslag frst og fremmest skal handle om byrdefordeling .
Jeg troede , at det frst og fremmest skulle handle om at redde menneskers liv . Mennesker , der er ofre for krig eller borgerkrig eller andre tilsvarende ting , der medfrer masseflugt , og at man fr brug for hjlp .
Egentlig er det jo absurd : Jordens fattigste lande i Asien og Afrika har ikke brug for srlige regler om masseflugt , men det har vi i det rige velorganiserede EU .
Men sdan er det nu engang .
Vores landes myndigheder har ikke kunnet udvise fleksibilitet nok inden for de gldende regler , og derfor er dette forslag en indlysende ndvendighed .
<P>
Der er nogle f problemer tilbage , synes jeg , i forslaget , men alt i alt vil det ende med , at min gruppe sttter betnkningen og dermed dette udspil , fordi det er s indlysende ndvendigt , at vi fr det gennemfrt i en fart .
Og jeg vil i hvert fald gre alt , hvad jeg kan , for at bekmpe , at man gr sprgsmlet om fordeling til noget , der kan gre katastrofeofrer til gidsler i vores egne interne slagsml og vores solidaritet med os selv .
Der er brug for solidaritet i denne verden , ikke med os selv , men udadtil .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med hans problemorienterede betnkning og takke ham for den .
strig har altid indtaget en vigtig rolle i forbindelse med modtagelse af flygtninge og fordrevne og ogs bidraget uforholdsmssigt meget til at lse de problemer , der flger med .
Jeg vil gerne takke hr . Nassauer for at have suppleret ordfreren p dette punkt .
Problemet m imidlertid lses tilfredsstillende p europisk niveau , og det er ikke nok i generelle vendinger at krve solidaritet mellem alle medlemsstaterne .
<P>
Kommissionens forslag taler i forbindelse med medlemsstaternes modtagelse af personer kun om fllesskabssolidaritet . Dette begreb skal imidlertid konkretiseres nrmere i henhold til traktatens artikel 63 , stk .
2 , litra b ) . Det er ogs ndvendigt at indfje i mlbestemmelsen i artikel 1 , at de fordrevne skal fordeles p medlemsstaterne under passende hensyntagen til deres modtagelseskapacitet .
Solidaritetsmekanismen mellem medlemsstaterne skal i hvert fald omfatte begge aspekter , nemlig den konomiske og den fysiske solidaritet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Von Boetticher">
Hr. formand , kre kolleger , ogs jeg vil gerne endnu en gang vende tilbage til de to punkter , som vi kritiserer ved Kommissionens forslag .
Det er for det frste sprgsmlet om den dobbelte frivillighed ved fordelingen af borgerkrigsflygtninge , det vil sige en flygtnings mulighed for at vlge et land og et lands mulighed for at afvise enhver flygtning .
<P>
Det europiske hus blev i sin tid isr grundlagt som et solidaritetens hus .
Endnu i dag kommer denne solidaritet til udtryk f.eks. i sttten til struktursvage regioner med europiske midler .
Kravet om strre retfrdighed i byrdefordelingen i forbindelse med modtagelsen af flygtninge er derfor ikke kun et berettiget krav , nej , byrdefordelingen er udtryk for denne solidaritet mellem Europas folk .
Hidtil - det er der flere gange blevet gjort opmrksom p - er det kun nogle f stater , som har bret byrderne fra borgerkrigene i det tidligere Jugoslavien .
Nr fru Frahm lige har holdt en smuk tale her , s er det let nok for hende , eller egentlig ikke , for hun kommer netop fra et land , som hidtil ikke har udmrket sig srligt i denne solidarisering .
<P>
Til forskel fra regeringerne p topmdet i Nice er vi som Europas direkte valgte parlamentsmedlemmer p dette sted forpligtet til at overvinde national modvilje og beslutte os for en europisk lsning i form af en kvotemssig fordeling af flygtninge efter national kapacitet .
Ellers gr den dobbelte frivillighed Kommissionens forslag , som i princippet er godt , overfldigt .
<P>
Det andet vigtige punkt er familiesammenfringen .
Ogs her er der tale om et grundlggende princip i vores fllesskab , nemlig subsidiaritetsprincippet .
I dag bliver det afgjort , om EU centralistisk tiltager sig retten til at definere og regulere begrebet familie , eller om man i frste omgang tager udgangspunkt i begrebet kernefamilie , som er flles for alle medlemsstater , og overlader mere vidtgende ordninger til medlemsstaterne .
Sidstnvnte lsning er indeholdt i ordfrer Wiebengas kompromisforslag .
Det svarer til Parlamentets tradition at forsvare sig mod bureaukratiet i Bruxelles , nr det forsger at tiltage sig medlemsstaternes kompetencer .
I dag har De lejlighed til at vise , hvad dette subsidiaritetsbegreb betyder for Dem .
Stem for vores Parlaments gode tradition og grundprincipperne i vores vrdifllesskab , og lad vre med at stte rent nationale interesser og partipolitiske kalkuler verst .
Stem for ordfrer Wiebengas kompromisndringsforslag p disse vigtige punkter .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg lyknske ordfreren med de bestrbelser , han har gjort sig for at forbedre denne betnkning .
<P>
Europa har i de seneste r stet i situationer , som vi troede var endeligt udryddet fra vores omgivelser .
I lyset af disse hndelser tror jeg ikke , vi lngere kan ignorere den moralske og politiske forpligtelse til at have etablerede mekanismer til at imdekomme en humanitr katastrofe , hvis alle de andre forebyggelsesmekanismer svigter .
<P>
EU br gre det solidarisk .
Jeg vil p min gruppes vegne sige , at vi gr ind for en ansvarsfordeling mellem medlemsstaterne .
Jeg vil ikke her bruge ordet byrde , for efter at have set ansigterne p mnd og kvinder i flygtningelejre i Makedonien , som er som De og mig selv , hr. formand , synes jeg , det er afskyeligt og modbydeligt at kalde dem en byrde .
Jeg tror , det br gres inden for en klar ramme om , hvordan man kan klare situationen , og jeg tror , at der br vre et minimum af fleksibilitet , som ordfreren anerkender , alene for at lytte til flygtningenes vilje og for at hindre , at disse p grund af deres jeblikkelige svaghed virkelig bliver til en byrde , der er parat til at blive befordret dertil , hvor vi bestemmer , uden overhovedet at tage hensyn til deres synspunkt .
<P>
Jeg vil ligeledes lyknske ordfreren med de bestrbelser , han har gjort sig for at afklare tidsfristerne , at afklare , at det i dette tilflde er srlig ndvendigt at vre opmrksom p de tidsfrister , inden for hvilke tingene bestemmes , og sttte det ndringsforslag , som vores gruppe har stillet for at undlade at specificere og for at afkorte disse frister .
<P>
I forbindelse med familiesammenfring vil jeg sige til hr . Nassauer , at jeg ikke kan forst denne besttelse , De har .
Hjrefljen har overbevist os , herunder de mest modstrbende venstreorienterede , om , at familien er et ndvendigt gode , og at familien er en vigtig sjle i vores samfund .
Glder dette kun for europere ? Hr .
Nassauer , ville De efterlade Deres mor eller Deres bror i en srlig ndsituation , hvis der opstod en voldssituation i Deres land ?
Kan vi ikke som midlertidig beskyttelse tage hensyn til disse srligt alvorlige situationer , som kan skabe srlig smerte for at kunne sammenfre disse mennesker med deres familier i EU ?
Jeg tror virkelig , vi br vre opmrksomme p det .
Og hvad angr definitionen p familie , synes jeg , at Kommissionens holdning om , at hver medlemsstat kan anvende sin egen definition p familie , er mere end fornuftig , og vi vil sttte dette forslag .
<P>
Jeg hber , at Rdet ikke holder os hen i yderligere fire r for at trffe en beslutning om dette sprgsml .
Jeg tror ikke , at hr . Wiebenga vidste , at han ptog sig et s stort ansvar , da han udarbejdede sin frste betnkning , og jeg tror ikke , at han vil have noget imod ikke at vre ordfrer p livstid for dette emne .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , ogs jeg vil takke hr . Wiebenga for hans udmrkede arbejde .
Jeg kan fortlle Dem , at det i Nederlandene er meget usdvanligt , at vores grupper er enige med hinanden p omrdet flygtningepolitik .
<P>
Selv om vi helhjertet sttter betnkningen i hovedtrk , har min gruppe ogs nu nogle kommentarer , hvoraf jeg vil nvne to .
<P>
Den frste vedrrer artikel 13 , stk .
1 , som der er talt meget om . Kommissionen foreslr , at medlemsstater , som i deres nationale ret ligestiller ugifte par med gifte par , ogs skal gre dette ved familiesammenfring .
Det drejer sig alts ikke om at faststte normer for familieretten , men om lige behandling i en medlemsstat .
Det er i mine jne et beskedent forslag , men det vedrrer et vigtigt princip .
Jeg er derfor skuffet over , at dette svkkes i betnkningen , nemlig i ndringsforslag 22 , som gr dette beskedne forslag til et tomt hylster .
Der str nu , at medlemsstater har lov at sammenfre ugifte par .
Hertil er der ikke brug for europiske aftaler , for det har man nemlig ogs lov til nu .
Kommissionens forslag gr ud fra solidaritet mellem medlemsstaterne og modtagelseskapacitet , der storsindet stilles til rdighed , men det kan ikke gennemtvinges .
Ordfreren forsger at gre modtagelsessystemet mindre uforpligtende , og deri sttter jeg ham , men solidariteten fr ingen konkret finansiel udformning .
Ligesom ordfreren og nogle andre her er jeg overbevist om , at en fordeling af det finansielle ansvar p europisk plan er ndvendigt for at forhindre , at medlemsstater skubber ansvaret over p hinanden .
Endvidere mener jeg , at det er uklogt selv at flytte undigt rundt med mennesker .
Iflge artikel 24 skal Flygtningefonden srge for finansiel solidaritet .
Men denne fond har rligt maksimalt 10 millioner euro til rdighed for fordrevne .
Det er akkurat nok til to telte og en varmedunk .
S lnge denne fond ikke bliver betydeligt strre , er jeg bekymret for gstfriheden i Europa .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , direktivforslaget om en europisk ordning om midlertidig beskyttelse i tilflde af massetilstrmning af fordrevne personer erstatter de flles handlingsforslag om samme emne , som vi diskuterede i 1997 , men som ikke blev gennemfrt p grund af en efter min mening berettiget tilbageholdenhed fra de fleste medlemsstater .
<P>
Desvrre er forslaget , selv om det er mere fleksibelt p nogle punkter , stadig temmelig kritisabelt .
For det frste bestr indfrelsen af den midlertidige beskyttelse i at oprette en anden status - parallelt med flygtningestatusen - for folk , der har opnet politisk asyl i medfr af Genve-konventionen af 1951 , der er meget bredere end denne .
Sledes vil det ikke kun vre folk , der opfylder de meget prcise krav for politisk asyl , der vil nyde godt af denne ordning , men en bred gruppe mennesker fra tredjelande , der har mttet forlade deres hjemland af forskellige grunde .
<P>
Det er sandt , at der i artikel 63 , stk . 2 , i Amsterdam-traktaten faststtes en sdan ordning , men der er tale om en midlertidig beskyttelse .
Kommissionens forslag , selv om det i teorien er begrnset til beskyttelse i hjst to r , kan resultere i permanente situationer , fordi hjemrejse kun kan ske frivilligt .
I denne henseende mener vi alts , at Kommissionens forslag er yderst utilstrkkeligt .
<P>
Det andet store kritikpunkt er , at selv om staterne bliver enige om den fysiske fordeling af flygtningene - og det er et fremskridt i forhold til den foregende version - mener vi alligevel , at den nuvrende tekst umyndiggr medlemsstaterne .
Hvis dette skulle vre undget , skulle Rdets grundafgrelse om gennemfrelse af en midlertidig beskyttelse have vret truffet enstemmigt .
Men i henhold til Kommissionens forslag skal den trffes med kvalificeret flertal , hvilket efter vores mening ikke er juridisk ndvendigt og i bund og grund forekommer os helt uhensigtsmssigt p et s alvorligt omrde .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , i denne forvirrede debat om nogle indvandringsaspekter str vi over for et meget vigtigt direktivforslag , for det handler om at regulere den retfrdige og solidariske bestrbelse , som medlemsstaterne er forpligtede - og jeg understreger forpligtede - til at gre sig for at modtage fordrevne personer eller flygtninge fra tredjelande .
<P>
Vi m ikke glemme , at vi str over for et humanitrt problem af frste rang .
Ingen forlader sit land , sin kultur og sin familie for sjov .
Den frste forudstning er derfor , hvordan man skal forst og anvende solidariteten for at modtage disse personer og mildne deres frygtelige situation .
<P>
Ud over straks at dkke deres humanitre behov opstr der , som vi ser i denne debat , et problem med deres anbringelse .
Er det en korrekt lsning at fordele flygtningene i nummerorden efter et kvotesystem , idet man forkaster medlemsstaternes og flygtningenes princip om dobbelt frivillighed ?
Det tror jeg oprigtigt talt ikke .
Er Den Europiske Flygtningefond , som Spanien foreslog , ikke mere solidarisk , hvis den blev konomisk veludstyret og ikke som den er nu , til at hjlpe de medlemsstater , som modtager flest flygtninge ?
Det tror jeg .
<P>
Desuden er problemet , at man afviser mange asylansgninger , fordi det ikke er rigtige politiske flygtninge , som ansger , men konomiske indvandrere .
Vi str stadig - som man ogs ser her - over for en meget forvirret debat , hvor man ikke afgrnser de forskellige omrder for konomisk indvandring fra dem , der forrsager asyl af humanitre eller politiske grunde .
Sprgsmlet bestr i at lse de problemer , der stammer fra den nuvrende asylprocedure , hvilket ville gre antallet af ansgere langt mere rationelt , og s ville vi reducere ansvarsfordelingen passende .
<P>
Endelig , mine damer og herrer , er jeg glad for , at den midlertidige beskyttelse er udelukket for dem , der har beget kriminelle handlinger med et formodet politisk sigte .
Det er endnu et skridt fremad i EU for at bekmpe terrorismen .
Det ndringsforslag , som vores gruppes spanske delegation i udvalget stiller , gr ind for at stemme for betnkningen , p trods af at vi har nogle forbehold desangende .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , direktivforslaget om fordrevne betyder et nyt skridt i retning af en europisk asylpolitik .
Men vi er endnu langt fra det endelige ml , ikke mindst fordi Rdet hidtil ikke har vist sig at vre i stand til at trffe beslutninger om Kommissionens forslag .
S vidt jeg ved , er der i Rdets arbejdsgruppe stadig ikke enighed om direktivet om familiesammenfring .
Mske vil afviklingen af dette direktiv om midlertidig beskyttelse g hurtigere , for her " hindres " Rdet ikke af en procedure med flles beslutningstagning .
Man kan imidlertid sprge sig selv , hvor meget mere presserende problemerne skal blive , frend Rdet kan bilgge de indbyrdes meningsforskelle og n frem til en virkelig europisk lsning .
Alligevel ser jeg i dag to positive aspekter .
<P>
For det frste den iver , hvormed Kommissionen udfrer sin opgave som lovgiver i EU , og den omhu , hvormed den bevarer ligevgten mellem de nationale interesser og det endelige ml fra Tampere .
Til denne styrmandskunst fortjener kommissr Vitorino al mulig sttte .
<P>
For det andet selve direktivets indhold . Dette er nuanceret og derved i store trk acceptabelt .
Det vigtigste er , at de fordrevnes rettigheder og pligter s vidt muligt skal nrme sig de rettigheder og pligter , som personer med en anden opholdsstatus har .
I debatten i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender er der endvidere opfordret til en tydeliggrelse af forholdet mellem de fordrevnes status og den almindelige asylprocedure .
Det ene m ikke udelukke det andet .
Anvendelsen af instrumentet for midlertidig beskyttelse er i sidste instans kun en ndlsning , som ikke m fre til undergravning af den individuelle asylret .
<P>
Endvidere glder det mig , at det klart er fastlagt , at alle medlemsstater skal skabe en ligelig fordeling af den faktiske modtagelse af fordrevne . Jeg er hr .
Wiebenga taknemmelig for , at han har tilpasset direktivet p den netop nvnte mde .
Jeg tilslutter mig imidlertid ogs fru Terrns og fru Buitenwegs strke kritik af det trods alt meget skuffende kompromis , som egentlig ikke kan kaldes noget kompromis , om definitionen af " familie " .
Det sidste ord er endnu ikke sagt herom .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , italienerne har et udtryk , som jeg altid har elsket - tutto il mondo  paese - og i dag diskuterer vi en rkke love om et af de mest omdiskuterede og p mange omrder utilstrkkeligt lovregulerede omrder i Fllesskabet .
Den tragiske opsplitning af folk i borgerkrige , der er det vigtigste emne i hr . Wiebengas betnkning , er blot et af de problemer , vi str med .
Mange af kollegerne har i dag talt ud fra erfaringer fra deres egne lande med hndteringen af sdanne problemer .
<P>
I alt for lang tid har Kommissionen og Rdet - der afholder hemmelige mder og ofte kun udtrykker solidaritet over for hinanden i disse sprgsml - skjult , hvad vi i virkeligheden har brug for at vide om EU ' s kommende politik om indvandring , asyl , flygtninge etc .
<P>
Da jeg kommer fra et lille , afsidesliggende og vanskeligt tilgngeligt land , der ikke har vret genstand for den store tilstrmning af asylansgere eller flygtninge , bliver jeg ofte ilde til mode , nr jeg skal diskutere disse sprgsml med kolleger , der har langt strre erfaring , og hvis lande meget ofte bliver bedt om at ptage sig en stor del af ansvaret for mennesker , der p tragisk vis er fordrevet fra deres hjemland p grund af borgerkrige , sdan som vi har set det p det seneste .
<P>
Vi har naturligvis et flles ansvar .
Det er vi ndt til .
Det er vores pligt som mennesker . Men i alle former for indvandringspolitik - ikke blot i forbindelse med massefordrivelser som flge af borgerkrige - m vi insistere p en langt mere gennemtnkt , menneskelig , storsindet og frem for alt barmhjertig politik over for dem , der beder os om hjlp i sdanne tragiske situationer .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand , jeg vil lyknske ordfreren , hr . Wiebenga , med det udfrte arbejde og med hans notoriske vilje til at forbedre den tekst , vi har fet forelagt .
Ligeledes synes jeg , det er rimeligt at lyknske kommissr Vitorino med direktivforslaget , fordi det udkast , vi fr forelagt i dag , tydeligvis rigeligt forbedrer de forslag , som tidligere er blevet forelagt for Europa-Parlamentet .
<P>
Selv om mine kolleger har fremhvet vigtige aspekter ved det emne , der beskftiger os , vil jeg ikke forbig nogle aspekter , som efter min mening er afgrende .
<P>
Jeg tror , det er vigtigt at f prciseret , at disse fordrevne personer garanteres retten til familiesammenfring under samme betingelser som dem , der har en opholdstilladelse , og selv om det er af personlig karakter , s tror jeg , at emnet om ugifte par ikke er tilstrkkeligt behandlet .
Vi forstr de vanskeligheder , der har vret ved at analysere dette problem , og vi sttter de skridt , som frer til en lsning .
<P>
Et andet emne , som jeg synes er vigtigt , er afklaringen af ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne , nr der opstr en massiv tilstrmning af fordrevne personer .
Medlemsstaterne br tackle sdanne situationer ensartet og solidarisk .
<P>
Det er ligeledes vigtigt at gre det klart , at de personer , som mtte have draget fordel af denne ordning for midlertidig beskyttelse , ogs har ret til at indgive en asylansgning , og at man i s vid udstrkning som muligt skal respektere Genve-konventionen med opretholdelsen af princippet om ikke-tilbagesendelse .
<P>
Europa-Parlamentets rolle br forstrkes , og i forbindelse med midlertidig beskyttelse br det vre ndvendigt og ufravigeligt at hre Parlamentet .
Vi skal sammen undg , at der opstr visumrestriktioner , ligesom det skete i tilfldet med Kosovo , som gjorde os alle skamfulde .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet i dette tilflde har gjort sit arbejde .
Kommissionen har ogs vist sin vilje og har gjort sit arbejde .
Vi kan kun hbe , at Rdet opfylder sine pligter .
<SPEAKER ID=44 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionens direktivforslag om midlertidig beskyttelse i tilflde af massetilstrmning af fordrevne personer skal efter vores mening ses i sammenhng med en samlet vision om oprettelse af et europisk asylsystem .
EU skal rde over en srlig mekanisme , der gr det muligt at reagere hurtigt over for massetilstrmning og jeblikkeligt opfylde et behov for beskyttelse af fordrevne personer i forbindelse med situationer , som dem vi kender fra Bosnien og Kosovo .
<P>
Denne mekanisme skal understtte et bredygtigt asylsystem og samtidig sikre en sammenhngende forbindelse med den almindelige asylprocedure og Genve-konventionen .
<P>
Vores forslag bygger p den id , at en midlertidig beskyttelse skal gives i medlemsstaterne p grundlag af en beslutning fra Rdet , hvor det fastsls , om der er tale om en massetilstrmning , og som skal vedtages med kvalificeret flertal .
Denne beskyttelse gives i hjst to r , men Rdet kan til enhver tid , hvis betingelserne er opfyldt , afslutte beskyttelsen .
<P>
Jeg mener , at direktivet p den ene side giver medlemsstaterne mulighed for en vis fleksibilitet i forvaltningen af asylsystemet under den forelbige beskyttelse , men p den anden side garanterer det ogs en fuldstndig adgang for fordrevne til asylproceduren i hvert fald p det tidspunkt eller i den periode , hvor den forelbige beskyttelsesperiode udlber .
Endelig har vi fastsat ikke blot rimelige rettigheder for dem , der opnr midlertidig beskyttelse , men ogs principper for tilbagerejsen .
<P>
I Tampere understregede stats- og regeringscheferne behovet for at sikre solidariteten mellem medlemsstaterne i forbindelse med midlertidig beskyttelse .
Og vi ved , hvor vigtigt Europa-Parlamentet finder dette princip .
Jeg mener , jeg diskuterede det med hr . Nassauer for mere end syv r siden .
Det er derfor , Kommissionen har forsgt at konkretisere konceptet om fllesskabssolidaritet og udvide indholdet af artikel 63 , stk . 2 , litra b ) , der omhandler ligevgten mellem medlemsstaternes indsats og ansvar .
<P>
Solidariteten udgres frst og fremmest af en finansiel del takket vre de forbindelser , der er skabt med Den Europiske Flygtningefond .
Jeg er klar over , at fondens finansielle bidrag ikke har vret srlig store , men mske er det et omrde , hvor man kan arbejde mere fornuftigt og undersge , hvordan fonden kan bidrage til at ge den finansielle solidaritet .
P samme tid , og jeg vil gerne understrege dette , har vi i dette forslag bevaret princippet om fordeling af ansvaret for den fysiske modtagelse af flygtninge .
Denne solidaritet med hensyn til medlemsstaternes modtagelse kommer til udtryk i princippet om dobbelt frivillighed .
<P>
Jeg forstr hr. von Boettichers problem , og jeg er enig i hans bemrkninger om vanskelighederne .
Iden om dobbelt frivillighed dukkede op under det tyske formandskab og har efterhnden vundet frem .
Selvflgelig forudstter dobbelt frivillighed bde medlemsstaternes vilje til at modtage og en vilje fra de fordrevne , der endnu ikke befinder sig p medlemsstaternes territorium .
Derfor skal beslutningen om at give midlertidig beskyttelse straks faststte medlemsstaternes modtagelseskapacitet eller de srlige grunde , der forhindrer dem i at modtage nye fordrevne .
Men jeg vil gerne understrege , at det skal dreje sig om srtilflde .
<P>
Den grundlggende id er , at man i forbindelse med midlertidig beskyttelse kun kan afsl at modtage nye flygtninge i srtilflde .
Desuden indfrer den dobbelte frivillighed et gennemsigtighedssystem .
Og dette gennemsigtighedssystem i beslutningerne er et vsentligt element , for det gensidige pres spiller en rolle . Det skal f alle til at acceptere en solidarisk indsats i forbindelse med modtagelse - herunder den fysiske modtagelse - af folk , der har opnet midlertidig beskyttelse .
<P>
Jeg kan ikke garantere , at systemet vil fungere .
Men vi har under alle omstndigheder forsgt at udarbejde et instrument , der gr det muligt at garantere solidaritetsprincippet bde med hensyn til den fysiske modtagelse og den finansielle del .
<P>
Jeg takker Dem varmt for Deres bidrag til denne debat . Jeg vil navnlig fremhve hr .
Wiebengas bidrag . Han har udarbejdet en glimrende betnkning .
Jeg er en smule nervs i dag , fordi De har lrt mig meget om dette emne , og p en mde fler jeg mig som en studerende over for sin professer .
Jeg er selv uddannet lrer .
S De ved nok , hvad jeg taler om .
Men under alle omstndigheder vil jeg gerne sige , at vi har taget alle de foreslede ndringer ad notam .
Jeg mener , at disse ndringer , selv dem om solidaritet , er en kilde til inspiration for de kommende ugers forhandlinger i Rdet , som skulle fre til et endeligt resultat i maj .
Jeg hber , at vi nr til et resultat p Rdets mde i maj .
<P>
Nogle af Deres ndringsforslag ndrer de fordrevnes rettigheder , og det ligger fortsat Kommissionen meget p sinde , at vi har et retfrdigt niveau med hensyn til rettigheder , som ikke kan forringes .
Hvad solidariteten angr , bemrker vi en styrkelse af visse bestemmelser og navnlig af modtagelsen mellem medlemsstaterne .
P trods af dette mfindtlige sprgsml vil vi gre vores bedste for at n til et realistisk resultat , der er retfrdigt og navnlig gennemfrligt .
Fra det jeblik , hvor princippet om dobbelt frivillighed overholdes , vil visse ndringsforslag , hvis ikke i deres fuldstndige form s i det mindste i deres nd , som jeg tidligere udtrykte det , kunne medvirke til at fuldfre forhandlingerne .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Vitorino .
I forbindelse med det , De sagde om undervisere og elever , vil jeg gerne minde om det , som en meget stor napolitansk mand inden for teateret udtalte - han var napolitaner , men han var ogs italiener og europer - nemlig at eksaminernes tid aldrig er forbi .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Visum / Gensidig anerkendelse af afgrelser om udvisning
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0066 / 2001 af Deprez for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>
I. initiativ fra Republikken Finland med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om at forbeholde Rdet gennemfrelsesbefjelserne vedrrende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansgninger ( 11834 / 2000 - C5-0559 / 2000 - 2000 / 0805 ( CNS ) ) ;
<P>
II . Den Portugisiske Republiks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om at forbeholde Rdet gennemfrelsesbefjelserne vedrrende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med grnsekontrol og grnseovervgning ( 5736 / 2001 - C5-0044 / 2001 - 2001 / 0802 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0075 / 2001 af Frahm for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Portugisiske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om den periode , i hvilken tredjelandsstatsborgere , som er fritaget for visumtvang , frit kan rejse inden for medlemsstaternes omrde ( 8210 / 2000 - C5-0286 / 2000 - 2000 / 0806 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0065 / 2001 af Nassauer for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Den Franske Republiks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om gensidig anerkendelse af afgrelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere ( 10130 / 2000 - C5-0398 / 2000 + 13968 / 2000 - C5-0004 / 2000 - 2000 / 0819 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=47 NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger , den vsentligste mlstning med Finlands initiativ , som er fremlagt for os i dag , er at forbeholde Rdet gennemfrelsesbefjelserne vedrrende nogle detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansgninger .
Initiativet fra Portugal sigter mod det samme , nemlig at forbeholde Rdet gennemfrelsesbefjelserne , men denne gang for grnsekontrol og grnseovervgning .
<P>
Hvad angr det grundlggende problem , vil jeg appellere til Parlamentet om at forkaste disse to initiativer , som i mine jne har fire alvorlige politiske fejl .
For det frste strider de mod fllesskabsnden og nden bag Amsterdam-traktaten .
Da det i Amsterdam-traktaten blev besluttet at overfre EU ' s acquis om Schengen-konventionen fra tredje til frste sjle , var det for , at den pgldende sag kunne undg en praksis , der involverede regeringerne , og for at integrere denne praksis i de overordnede institutionelle juridiske rammer .
Nr Rdet forbeholder sig gennemfrelsesbestemmelserne , forngter det sledes Amsterdam-traktaten , da det i praksis vil betyde en viderefrelse af de metoder , der var gldende tidligere .
<P>
Rdets anden fejl vil jeg kalde af institutionel art .
Jeg m sledes minde Dem om , at artikel 202 i EF-traktaten ikke er en hvilken som helst artikel .
Den hrer til traktatens bestemmelser i streng institutionel forstand , som iflge Domstolen har ubetinget forrang .
Ved at forbeholde sig gennemfrelsesbefjelserne , ved at mene , at det drejer sig om et srtilflde , og det lykkedes i vrigt ikke at komme med en detaljeret begrundelse for dette , tager Rdet sig friheder med hensyn til en grundlggende bestemmelse i EF-traktaten , hvilket efter min mening er uacceptabelt .
<P>
Rdets tredje fejl begs over for Kommissionen .
For at retfrdiggre det faktum , at man agter at forbeholde sig gennemfrelsesbefjelserne , omtaler Rdet det flsomme i visumproblematikken og politikken til forvaltning af grnser .
Dette argument tler ikke et nrmere gennemsyn , navnlig nr man ved , at forordningen om ensartet udformning af visa udtrykkeligt giver - i vrigt hemmelige - gennemfrelsesbefjelser til Kommissionen , selv om det drejer sig om en politisk flsom sag .
Jeg vil i vrigt gerne vide , hvor lnge Europa-Kommissionen endnu vil lade st til , mens Rdet plukker den for befjelser , som det tildeler sig selv .
Rdet har ikke kun initiativret , men nu vil det oven i kbet fratage Kommissionen de gennemfrelsesbefjelser , som den har i henhold til traktaterne .
<P>
Den fjerde fejl vedrrer Parlamentet .
Nr Rdet forbeholder sig gennemfrelsesbefjelserne - det skal De vide - fratager det Europa-Parlamentet enhver information , som det har ret til inden for de skaldte traditionelle rammer af komitologi .
Dette er s meget desto mere alvorligt , fordi visse beslutninger allerede bliver og fremover skal trffes ved hjlp af hemmelige procedurer .
F.eks. p grund af den skaldte forudgende hring vil visse tredjelandsstatsborgere , der vil til et land inden for Unionen - inden for Schengen-omrdet - ikke kunne f adgang hertil , fordi et ukendt land , som ikke ndvendigvis er bestemmelseslandet , har nedlagt veto mod personen af grunde , vi aldrig kommer til at kende , og som aldrig kan retfrdiggres .
<P>
Jeg vil ikke vil blande tingene sammen og krve , at vi skal have ret til at se de individuelle beslutninger om alle visumansgninger , men jeg kan ikke acceptere det faktum , at i sager , der er s grundlggende , og som berrer borgernes vigtige frihedsrettigheder , vil Rdet aldrig , hverken med hensyn til dets prioriteter , kriterier eller valg , skulle st til regnskab over for nogen .
Der er ikke blot tale om et demokratisk underskud , det er en forkastelse af demokratiet .
Det er derfor , jeg anmoder Parlament om fuldstndigt at forkaste initiativerne fra Finland og Portugal , og jeg tilslutter mig sledes Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , som vedtog dette enstemmigt .
<SPEAKER ID=48 NAME="Frahm">
. Hr. formand , det er nok en af de tyndeste betnkninger , denne forsamling lnge har behandlet , men det er forhbentlig ogs sidste gang , jeg fr en sdan opgave .
Hvis Socialistgruppen og PPE-Gruppen vil , s kan selv sm grupper mske ogs f lov til at lave betnkninger om interessante ting .
Denne betnkning handler om et portugisisk initiativ , som tager fat p en enkelt ud af flere problemstillinger i forbindelse med visumpolitikken .
Men desvrre s vil dette forslag , det portugisiske udspil , skabe en rkke problemer , fordi det ikke rigtigt hnger sammen med de vrige Schengen-regler , og da situationen er den , at Kommissionen om ganske kort tid , i april , s vidt jeg har forstet , vil komme med et udspil , der skal tage fat p hele problemstillingen omkring friheden til at rejse i medlemsstaterne , og da Kommissionen ogs deler min uro med hensyn til de problemer , som betnkningen vil skabe , s vil jeg meget varmt anbefale , at man stemmer for min betnkning og dermed afviser det portugisiske udspil til fordel for det senere udspil , som Kommissionen vil komme med .
<P>
Men nr vi behandler disse temaer , s synes jeg , at det kunne vre godt , hvis man en gang i mellem gjorde status over , hvad det egentlig er , vi gr , nr vi tager disse initiativer , som jo alle sammen er udlbere af Schengen-aftalen og tankerne om et " omrde for demokrati , frihed og retfrdighed " , som vi taler s meget om .
De forslag , der bliver behandlet i dag , og de forslag , vi har behandlet tidligere , er for en stor dels vedkommende forslag , som handler om at lukke dette omrde for frihed , demokrati og retfrdighed , eller man kan sige , at det er ved at lukke sig om sig selv .
Vi ved jo godt , at vores del af verden vil f brug for arbejdskraft om ganske f r .
Vi ved godt , at flere medlemsstater allerede nu kan se i jnene , at de fr brug for en betydelig indvandring , hvis de vil opretholde en levestandard , som bare ligner den , vi har nu . Hvis vi ogs har en drm om at f en tryg alderdom , hvilket betyder , at det er nogle andre , der skal arbejde , mens vi skal holde fri - forhbentlig .
Derfor er det s uforsteligt , at vi fortstter med at holde folk ude af vores omrde , at vi accepterer , at mennesker skal d p vejen til EU , at vi accepterer at se ligene af mennesker p flugt eller af mennesker , der sger efter lykken , drive i land p EU ' s kyster , at vi hellere ser dem som lig end som borgere eller nyttige individer i vores omrde .
Det er fantastisk svrt at forst .
<P>
Mit eget land Danmark er blandt de vrste .
Ansvarlige ministre taler om at stte flygtninge ud p de er , og nr man gr det , s bliver debatniveauet jo ogs derefter , og alt bliver pludselig tilladt .
I mit land har ordet kulturkamp fet en klang , der handler om , at alle kulturer skal bekmpes , hvis de ikke er kristne .
De liberale i mit land mener , at alle flygtninge skal samles i lejre i verdens fattigste riger .
Derfor er jeg sdan set glad for , at mit land ikke er med i den flles flygtningepolitik og dermed ikke har indflydelse p de politikker , EU udarbejder lige nu , for det er trods alt en smule bedre , end hvis Danmark havde haft indflydelse .
<P>
Da muren faldt i 1989 , troede vi jo alle sammen p et Europa uden mure , men vi er i fuld gang med at bygge mure op .
Vi bygger dem ikke mellem os , vi bygger dem omkring os .
Vi br stille det sprgsml , hvordan det kan vre , at vi , den rigeste del af verden , s konsekvent vlger repressive lsninger .
Hvordan kan man tro , at man kan opbygge et omrde for demokrati , sikkerhed og retfrdighed , nr man konsekvent vlger repressive lsninger , der vender sig mod mennesker p flugt ?
<SPEAKER ID=49 NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr Vitorino beklagede i morges , at han skulle tage stilling til et initiativ , som slet ikke var hans .
Han kommer til at st over for det samme problem nu , for nu taler vi om et fransk initiativ .
Det vedrrer den gensidige anerkendelse af afgrelser om udvisning og er endnu et skoleeksempel p , at iden om Kommissionens initiativmonopol har sine gode grunde .
Kommissionen er tydeligvis i hjere grad end de enkelte medlemsstater i stand til at befordre Fllesskabets interesser , mens de enkelte medlemsstater tydeligvis koncentrerer sig om deres egne interesser .
Derfor er dette endnu et bevis p , at vi br g ind for Kommissionens initiativmonopol , nr det glder lovgivningsforslag .
<P>
Dette initiativ stammer fra slutfasen af det franske formandskab , hvor resultatet for dette formandskab allerede var i fare for at blive yderst magert .
Kort fr lukketid kastede man s en mngde initiativer p markedet for at forbedre resultatet lidt , alle sammen forslag , som var strikket sammen i strste hast .
Jeg kan anbefale juridisk interesserede at prve at sammenligne det frste og det andet forslag .
Det frste bestr kun af god vilje og politik , det andet forslag har juristerne s haft fat i og har gjort hele forehavendet til noget , som man med nogen ret kan betegne som et lovforslag , ndringen i den lovgivende kvalitet er alts meget stor fra det frste til det andet forslag .
<P>
Man m absolut ogs anerkende det retspolitiske ml .
Det betyder hverken mere eller mindre , end at en beslutning om udvisning , som trffes i f.eks. Paris , er bindende for hele Fllesskabet .
Det er jo fornuftigt . Det ville jo vre helt vanvittigt , hvis man i det flles omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed skulle tage en beslutning , som var truffet i Paris , op igen i Helsinki eller Berlin eller i nogen anden medlemsstat .
Der er bare det ved det , at Fllesskabet har brug for et retsgrundlag for en sdan fremgangsmde .
At man retspolitisk gr ind for mlet , kan ikke erstatte retsgrundlaget .
<P>
Det har Domstolen jo netop belrt os om i sin afgrelse om tobaksreklamedirektivet .
Ogs her var der tale om et absolut diskussionsvrdigt retspolitisk ml , men Domstolen prciserede , at denne fremgangsmde forudstter , at der findes et retsgrundlag i traktaterne .
Udvalget om Indre Anliggender har to gange enstemmigt vret af den overbevisning , at der ikke findes et sdant retsgrundlag for det franske initiativ .
Den franske regering sttter sin fremgangsmde p EF-traktatens artikel 63 . Dr finder De retsgrundlaget for en europisk udvisningslovgivning .
Det er imidlertid noget andet end gensidig anerkendelse af udvisningsbeslutninger , som er truffet p nationalt niveau .
En EU-udvisningslovgivning ville vre et direktiv , hvor Fllesskabet i en overordnet lovgivningsprocedure fastlgger , under hvilke omstndigheder en person , som opholder sig illegalt i landet , kan udvises eller mske endda hjemsendes , men her skal alle medlemsstater gensidigt anerkende , hvad der p hvert deres nationale retsgrundlag er vedtaget om udvisningsafgrelser og lignende afgrelser .
Det er kvalitativt absolut noget andet .
Da vi i den seneste tid har beskftiget os lidt mere omhyggeligt med sprgsmlet om , hvorvidt EU og isr fllesskabsdelen af det m gre alt det , som det gerne vil , er vi her i Udvalget om Indre Anliggender kommet til den klare dom , at vi retspolitisk sttter dette forehavende , men ikke kan se retsgrundlaget for det .
Derfor foreslr vi , at dette initiativ forkastes .
<P>
Samtidig er vi fremkommet med et lsningsforslag .
Det er helt klart , at den problematiske situation kan lses , hvis der findes en europisk udvisningslovgivning .
Konsekvensen af denne sag kan kun vre , at vi opfordrer Kommissionen til at komme med et direktiv om en europisk , fllesskabsretlig udvisningslovgivning , som er bindende inden for Fllesskabet .
S kan man lse alle de problemer , som er forbundet med dette initiativ .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , sledes som forhandlingen skrider frem her til formiddag , spekulerer jeg p , om vi er p et seminar , p en stor konference , eller om vi er i et parlament , hvis ansvar det er at lovgive og komme med lsninger p de problemer , som det europiske samfund har i dette jeblik .
Mine damer og herrer , jeg synes , det er meget bekymrende , at Europa-Parlamentet en bloc forkaster Rdets initiativer som dem , vi analyserer her , og at det viser en stor uorden i den lovgivningsproces , som traktaten plgger os .
<P>
Den frie bevgelighed er f.eks. et grundlggende element , som krver en klar og benhjertig lovgivning svel for EU ' s borgere som for tredjelandsstatsborgere .
<P>
Jeg er enig i det rsonnement , som fru Frahm fremstiller i sin betnkning for at forkaste initiativet , og hber p , at Kommissionen lever op til de foreslede mlstninger i resultattavlen , for det er virkelig ndvendigt at tage hensyn til alle de hypotetiske situationer , der kan opst for de tredjelandsstatsborgere , som har lov til at bevge sig rundt p medlemsstaternes territorium .
For at overholde denne retlige overensstemmelse er det ligeledes ndvendigt , at de foreslede lsninger ikke netop bestrider det , der str i traktaterne .
<P>
Man kan ogs sige noget lignende om hr . Nassauers betnkning , hvori han har gjort en god fremstilling , og hvori han med god grund kritiserer mangelen p juridisk stringens i den franske regerings initiativer om gensidig anerkendelse af beslutninger i forbindelse med udvisning .
<P>
Vi burde sprge os selv , om de europiske institutioner virkelig giver et stringent svar p det , som det europiske samfund beder dem om lige nu , hvilket er udarbejdelsen af en indvandringspolitik , som svarer til principperne for frihed , lighed og retfrdighed , som er kendetegnende for den europiske kultur .
<P>
Indvandringen og alt , hvad der omgiver den , har brug for en tresidet pagt mellem Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet , som kan strukturere denne debat .
Europa-Parlamentets strste grupper skal ligesom i vores egne lande indg en flles overenskomst om de store principper , som inspirerer traktatens afsnit IV og dennes lovgivningsudvikling .
Vi br n til enighed og til en flles overvejelse .
<P>
Mine damer og herrer , jeg tror , at den konfrontationsvej , vi er slet ind p , ikke vil hjlpe med til at lse problemet , men blot forvrre det med farlige resultater til flge for alle .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , mit indlg kunne p nuvrende tidspunkt blive meget kort .
S kort , at det kunne reduceres til enstavelsesordet " nej " .
Nej til disse tre initiativer .
Men eftersom vi endnu en gang str over for et fantasibillede af en forhandling , hvor forslagsstillerne ikke er til stede , og vi sidder her stille og roligt og diskuterer dette emne frem og tilbage - som kommissren mindede os om - mellem ham og os , s vil jeg bruge de minutter , som Parlamentet i henhold til forretningsordenen giver mig til at f frt nogle bemrkninger , som forhbentlig nr frem til Rdet , til protokols .

<P>
For det frste vil jeg takke ordfrerne for et serist arbejde med en juridisk analyse af forslagene .
Til tider virker det , som om forslagsstillerne ikke selv udfrer et sdant arbejde .
<P>
Jeg vil adskille hr . Nassauers betnkning fra de andre , fordi jeg mener , at de drejer sig om andre emner .
<P>
I forbindelse med hr . Nassauers betnkning vil jeg gerne gentage det , jeg allerede sagde her til formiddag .
Vi str alt for ofte over for forslag , der forekommer at vre ukomplicerede , men som skal tackle problemer , der er reelle og komplicerede .
Naturligvis vil enhver , der ikke er srlig vant til vores litteratur , og som fr at vide , at en person , der er blevet udvist af en medlemsstat , ogs br udvises af de vrige medlemsstater , sige ja til det , for det lyder fornuftigt og logisk .
Men tingene er ikke s ligetil .
For at dette skal kunne lade sig gre , samtidig med at man respekterer menneskers individuelle rettigheder , krves der en klar juridisk ramme , en effektiv flles indvandringspolitik og en viden om , hvordan og hvorfor en udvisningsbeslutning skal behandles i alle medlemsstater .
Jeg vil lyknske hr . Nassauer med ikke at vre faldet i flden for denne tilsyneladende enfoldighed - og ikke enkelthed - i Rdets forslag .
<P>
I forbindelse med Deprez- og Frahm-betnkningerne tror jeg virkelig , vi befinder os i en meget bekymrende situation .
Jeg ville ikke bedre end dem kunne redegre for de tekniske sprgsml og de juridiske grunde , som fr dem til at forkaste dette forslag , men jeg vil gerne henvise til et sprgsml , som efter min mening har den strste politiske betydning .
I det forslag , som hr . Deprez har undersgt , kan man lse flgende stning : " Da medlemsstaterne har en styrket rolle med hensyn til udvikling af visumpolitik " .
Det viser , hvilken flsom politisk karakter dette emne har , navnlig i forbindelse med de politiske forbindelser med tredjelande , og det gr gldende , at Rdet br udve befjelserne p dette omrde .
Jeg synes , dette virkelig er bekymrende , nr vi diskuterer en flles visumliste , og nr vi allerede anvender den frie bevgelighed for personer .
<P>
Skal svel Europa-Parlamentet som Kommissionen igen til at forsvare princippet om den frie bevgelighed og fllesskabsgrundlagene for at udve dette princip , idet man s tager et skridt tilbage til drftelser , der gik forud for 1992 ?
Jeg hber , at Rdet noterer sig dette , og at det ikke bliver ndvendigt .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , hr. kommissr , Europa har altid vret en paradoksernes verdensdel , og sdan er det ogs i dag .
Samtidig med at mure bliver revet ned inden for Europas grnser , bliver der bygget nye mure for at forhindre mennesker i overhovedet at komme ind i Europa .
I takt med at EU ' s ydre mure bliver hjere , havner stadig flere mennesker i hnderne p skrupellse personer - mellemmnd , der profiterer p flygtende menneskers angst , rdsel og vilje til at overleve og give deres familier en bedre fremtid .
<P>
Vi ved , at hundredvis af mennesker bare inden for det seneste r har mistet livet - ud for den tyrkiske kyst , i spanske farvande og i Dover - fordi de hbede at f en bedre fremtid i vores verdensdel . Og brn klynger sig fast under busser og lastbiler .
For nogle dage siden blev en ung kurdisk mand skudt af politiet i en mellemstor by i Sverige .
Prcis hvad der skete , ved vi ikke .
Vi ved derimod , at han ikke havde gyldige identitetspapirer og skulle udvises .
<P>
Hr. formand , asylpolitikken er et flles anliggende for EU , men de forskellige - til tider desperate - forslag , der havner p Europa-Parlamentets bord , er i bund og grund en trussel for den humanistiske verden .
Det burde vre indlysende , at ethvert menneske p flugt , som gerne vil blive i EU , har ret til at f sin sag prvet .
Europas ledere burde tnke over , hvorfor menneskesmuglingen til Europa er get s dramatisk .
<P>
FN ' s generalsekretr har vret meget tydelig i sin kritik af EU og har ppeget EU ' s forpligtelse til at sikre asylansgeres rettigheder .
At visumbelgge ca . 130 lande , hr. kommissr , er ikke det demokratiske Europa vrdigt .
Grundreglen m vre , at mennesker har ret til frit at rejse ind i EU . Kommissionen , hr .
Vitorino , burde arbejde for , at visumlisten gres kortere - det burde Schengen-samarbejdet handle om .
<P>
Hr. formand , vi i ELDR-Gruppen beklager , at der ikke er blevet prsenteret en samlet asylstrategi .
Vi beklager ogs , at man ikke kobler det sammen med den arbejdsmarkedspolitiske og den indvandringspolitiske del .
Som det er nu , mangler der overblik og helhedssyn . Et hrdere greb , udvisningstrusler og visumkrav lser ikke disse problemer .
<P>
Jeg er en varm tilhnger af EU og har lnge efterlyst flles regler om asyl- og indvandringspolitikken , men et indhegnet Europa er vi liberale ikke parate til at acceptere .
Hr. formand , jerntppet m ikke blive erstattet af en moderne variant af elektronik !
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , nr jeg gr ind i denne debat , er det selvflgelig , fordi jeg har i tankerne , hvordan den spanske stats borgere m opleve det alvorlige sprgsml , som indvandringen udgr .
Centralregeringen har i kraft af sit parlamentariske flertal og imod de vrige politiske krfter gennemtvunget en udlndingelov , der ikke bevilger rettigheder , grundlggende menneskerettigheder , herunder retten til at danne fagforeninger og faglige sammenslutninger , til de skaldt ulovlige indvandrere .
Samtidig skyller dde mennesker op p strandene i den sydlige del af halven , mange af dem kvinder og brn , som er omkommet under forsg p at komme i land og finde det arbejde og det levebrd , der ikke er til at skaffe i deres hjemlande .
<P>
Disse lig illustrerer p dramatisk vis , at vi str over for et humanitrt problem , der ikke kan lses med frygtsomme eller fremmedfjendske foranstaltninger , men kun med fornuft , genersitet og fremadrettethed , sledes som ordfrerne netop foreslr det .
Jeg deler den holdning , som Udvalget for Andragender giver udtryk for med hensyn til Nassauer-betnkningen om et initiativ fra Den Franske Republik , hvorefter dette afgrende sprgsml skal lses ved , at EU i forhold til indvandringen opfattes som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , og ikke som det udstdelses- og udvisningssamfund , der tragisk kommer til syne i form af de unge mennesker , som vi finder omkommet p strandene over mod Afrika .
<P>
Den globale hndtering af indvandringen i dens humanitre , konomiske , kulturelle og politiske aspekter skal prioriteres hjt af Europa-Parlamentet og af Kommissionen .
Vi m imidlertid ikke glemme , at Unionens udvidelse med staterne i st uundgeligt vil medfre meget store interne migrationsstrmme , hvilket skaber en ny social situation , der ikke bliver let at klare , medmindre vi fr lst det alvorlige problem , der ligger i indvandringen fra tredjelande .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , hvordan kan vi forbedre vores klapjagt p alle de unskede ?
Hvilke ekstra barrierer skal vi bygge omkring Schengen-fortet for at beskytte os mod udefrakommende trusler ?
<P>
Dette er de tanker , som visse aspekter i de betnkninger , vi skal stemme om i dag , fremkalder i mig , selv om jeg er enig i de tre forkastelser .
<P>
Mindre end en mned efter tragedien , hvor East Sea gik p grund p den franske kyst med 908 mennesker stuvet sammen i lastrummet p den lille plimsoller , bl.a. tre babyer , der blev fdt under rejsen , er der sledes fare for at forevige et billede af et Europa , der er mistnkeligt over for andre , og som frem for alt nsker at forstrke sine grnser , selv om det udviser en vilje til at bekmpe menneskehandel .
<P>
EU kan ikke njes med en politikontrolleret indvandringspolitik , som formanden for den franske menneskerettighedsforening erklrede for et par dage siden .
<P>
Hver dag ser vi strre og strre rdsler , og alle giver udtryk for indignation og medflelse .
Billederne af de kurdiske familier , der sger efter fred og frihed , p jagt efter en fremtid uden forflgelser , kan sledes kun berre os dybt .
Tidligere har vi set billeder af 58 kinesiske indvandrere , der nede til Dover , men som blev fundet dde mellem tomatkasser , og af flygtninge fra Bangladesh , Pakistan , Albanien , Irak , Afrika eller andre steder med krig og elendighed .
<P>
Af artikel 14 i verdenserklringen om menneskerettigheder fremgr , at i tilflde af forflgelse har enhver ret til at sge og f asyl i andre lande .
Tiden er alts inde til at styrke asylretten , som findes i medfr af Genve-konventionen , og tanken om en midlertidig beskyttelse , som ikke berrer anerkendelsen af flygtningestatusen , gr i den rigtige retning .
<P>
Menneskehandlen og tilstedevrelsen af kriminelle netvrt er velkendt .
Man ved , at der tjenes enorme summer p denne elendighed .
En effektiv bekmpelse af menneskehandel forudstter , at man ogs kaster sig over roden til dette onde .
Straf alene er ikke nok .
Selv om man straffer ophavsmndene og de ansvarlige for denne handel strengt , skal man ogs beskftige sig med baggrunden for , at mennesker , der skamlst udnyttes , kan kastes fra land til land , fra kontinent til kontinent - den liberale globalisering forpligter - p jagt efter et eldorado .
<P>
Man m ikke forveksle menneskehandlerne og ofrene .
De , der tjener p dette ulovlige arbejde , skal eftersges og straffes .
Man kan sledes ikke tale om indvandring uden ogs at tale om konomi .
Ikke desto mindre kan forslaget om harmonisering og sanktioner mod transportsektoren vise sig at vre en blindgyde , og det kan endda bruges mod personer , der ikke gr andet end at hjlpe mnd og kvinder i nd .
Lad os ikke skabe en solidaritets- og humanitetsforbrydelse !
<P>
Men selv om EU opfatter sin udviklingspolitik som korrekt og human , m vi sl fast , at udvikling ikke er mulig uden fri bevgelighed for mennesker , deres viden , kultur , lidelser og hb .
Den frie bevgelighed skal garanteres .
Et samfund , der nrigt og selektivt uddeler opholdstilladelser og visa , er et lukket og fanatisk samfund .
nsker vi et Europa , der lukker verden ude , der frasorterer og opdeler folk i gode eller drlige flygtninge og i godkendte indvandrere eller evigt fordrevne ?
<P>
Hvornr vil vi se initiativer og direktivforslag fra Rdet , der er udarbejdet i benhed over for verden , i en gstfri og medmenneskelig nd , i stedet for forslag , der lgger vgt p sikkerhed og kontrol ?
<P>
Vi vil altid flges med mennesket - med alle mennesker , skrev Frantz Fanon .
Jeg nsker af hele mit hjerte , at Europa langt om lnge giver os denne frihed .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , jeg taler p Emma Bonino-Listens vegne .
<P>
Efter vores opfattelse skete der noget i sidste mdeperiode , som ikke sker s tit her i Parlamentet , og som skete i forbindelse med afstemningen om Ceyhun-betnkningen , nemlig at Parlamentet nsten enstemmigt forkastede en medlemsstats forslag .
Det fremgr tydeligt af forhandlingen om disse tre betnkninger - men ogs om Kirkhope-betnkningen - at der er tale om et meget enkelt sprgsml , nemlig at vi ikke drfter emnet , men metoden .
Jeg hber derfor , at Parlamentet i denne mdeperiode endnu en gang vil rette sig efter ordfrerne og afstemningen i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , hvor man anmoder om en forkastelse af Rdets og medlemsstaternes forslag .
<P>
Jeg hber navnlig p en politisk reaktion , s Parlamentet - nr det glder de retlige og indre anliggender - fr den vrdighed tilbage , som en demokratisk valgt institution , der reprsenterer borgerne , burde have , i det mindste af rent institutionelle rsager . Lad mig forklare , hvad jeg mener .
Frst skal man huske , at Parlamentet i grunden har de samme befjelser som en ikke-statslig organisation p dette omrde .
Det er noget , som vi parlamentsmedlemmer ofte glemmer eller foretrkker at glemme , men vi ved godt , at vi iflge traktatens bestemmelser ikke har nogen beslutningsbefjelser eller nogen indflydelse p lovgivningsforlbet .
<P>
Det er efter vores mening skandalst , at dette sker , ikke mindst nr det glder et omrde , der vedrrer de europiske borgeres friheder og individuelle rettigheder .
Det er skandalst , at det er Rdets embedsmnd , som str for den demokratiske kontrol med disse emner .
Og det er skandalst , at Parlamentets arbejde og arbejdet i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder reelt bliver boykottet af nogle forslag , som vi er tvunget til at drfte , og som stilles af de enkelte medlemsstater , af flere medlemsstater i fllesskab , af Rdet og af de medlemsstater , der har formandskabet . Disse forslag har ikke et korrekt retsgrundlag .
Der er ofte - ja , nsten altid - tale om politiske manifester fra medlemsstater , som udmrket er klar over , at deres forslag aldrig vil blive godkendt af Rdet .
Vi kommer sledes til at drfte nogle sprgsml , som aldrig bliver til noget , eller som skal behandles igen , eftersom det aldrig lykkes Rdet at udarbejde en endelig konklusion .
<P>
Derfor stemmer vi for betnkningen , og her vil jeg gerne takke ordfrerne for deres radikale holdning , hvor de afviser Rdets forslag , en holdning , som der efter vores mening er institutionelle rsager til .
Vi hber , at Parlamentet i fremtiden ikke vil njes med at protestere , og at kommissr Vitorino heller ikke vil njes med at gre status over situationen , men at vi i stedet tager nogle konkrete initiativer til at ndre tingenes tilstand .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg tager ordet i forbindelse med Frankrigs initiativ om gensidig anerkendelse af udvisninger af tredjelandsstatsborgere , der sigter mod at undg , at udviste udlndinge frit og ukontrolleret kan bevge sig inden for Unionen .
Initiativet forekommer os sledes yderst hensigtsmssigt p dette tidspunkt , hvor presset fra den illegale indvandring vokser , og vi beklager , at Parlamentet agter at forkaste det .
<P>
Det franske initiativ forsger sledes at indfre en slags gensidig anvendelse af visse retlige afgrelser . Det vil sige en form for nyt samarbejde , der fortjener en strre opmrksomhed .
Nr en medlemsstat trffer beslutning om at udvise en tredjelandsstatsborger , som udgr en trussel mod den offentlige orden , og som opholder sig ulovligt i landet , kan en anden medlemsstat i henhold til forslaget gennemfre udvisningen - med forbehold for appel ved domstolene naturligvis .
P trods af forslagets fordele forkaster Parlamentets ansvarlige udvalg det af to grunde , som jeg ikke finder overbevisende .
<P>
For det frste skulle artikel 63 , stk . 3 , litra b ) , i EF-traktaten ikke udgre et relevant retsgrundlag .
Det er ikke korrekt , fordi denne artikel netop sigter mod samarbejde i forbindelse med hjemsendelse af udlndinge , der opholder sig ulovligt i et land .
Dette er faktisk tilfldet her , eftersom gensidig anerkendelse er en foranstaltning , der henhrer under denne gruppe .
<P>
For det andet fr vi igen at vide , at det franske initiativ er for strengt , og at der frst skal gennemfres en samlet europisk indvandringspolitik .
Det er selvflgelig en undvigemanvre , og de , der har fundet p det , skulle nok afholde sig fra at anvende det samme argument lige fr , da vi diskuterede en midlertidig beskyttelse af folk fra tredjelande .
<P>
Frankrigs initiativ om gensidig anerkendelse af udvisninger fortjener alts at blive vedtaget .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne begynde med at give udtryk for min fulde sttte til den holdning , som hr . Deprez har indtaget ved at forkaste bde det portugisiske og det finske initiativ .
Disse to forslag er i modstrid med artikel 202 , der fastslr det almene princip , at Kommissionen har befjelser til at gennemfre de af Rdet udfrdigede forskrifter , selv om Rdet i srlige tilflde kan forbeholde sig retten til selv direkte at udve gennemfrelsesbefjelser .
<P>
Den begrundelse , at Rdet forbeholder sig retten til selv at udve disse gennemfrelsesbefjelser i lbet af en femrig overgangsperiode , fordi medlemsstaterne har en styrket rolle med hensyn til udvikling af visumpolitik , hvilket afspejler omrdets politiske flsomhed , er imidlertid ikke alene tilstrkkelig grund til at fravige et generelt princip i Fllesskabets retsorden .
Den er heller ikke relevant , eftersom den gr mod selve princippet i protokollen vedfjet Amsterdam-traktaten , som ved at integrere Schengen-reglerne i EU eksplicit har overfrt disse omrder fra den mellemstatslige ramme .
<P>
Hvad angr Frahm-betnkningen , mener jeg ogs , at man skal sttte ordfrerens holdning om at forkaste det portugisiske initiativ .
Det skal man gre af flere rsager , fordi det ville fre til manglende kohrens i de bestemmelser , som giver tredjelandsstatsborgere mulighed for at rejse inden for Schengen-medlemsstaterne . Sagen er jo den , at Schengen-konventionen dkker tre kategorier af tredjelandsstatsborgere , som har ret til at rejse inden for disse medlemsstater , nemlig dem , som skal have visum , dem , som ikke er visumpligtige , og dem , som har opholdstilladelse .
Dette initiativ dkker kun den anden af disse kategorier , hvorved der sker en opsplitning af retten til at rejse for tredjelandsstatsborgere , uden at det oplyses , i hvilket omfang disse regler erstatter , trder i stedet for eller ndrer Schengen-reglerne .
<P>
Nassauer-betnkningen foreslr ligeledes , at det fransk initiativ forkastes .
P baggrund af disse tre forslag , som vi agter at forkaste , skal der rettes en appel til kommissr Antnio Vitorino og til Kommissionen om , at den tager initiativet p dette felt og sikrer den overordnede sammenhng inden for Fllesskabets bygningsvrk , hvis institutionelle vogter den jo er .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , p grund af mangel p en sammenhngende og samlet asyl- og indvandringspolitik ser vi desvrre nu en hel industri af initiativer fra medlemsstaterne , som fuldstndigt fragmentarisk forsger at gribe ind i delsprgsml , idet de ofte ignorerer eller viger uden om EU ' s institutionelle og juridiske ramme , sdan som i nrvrende tilflde Frankrigs , Finlands og Portugals initiativer , som Europa-Parlamentet med rette forkaster , ganske som vores ordfrere foreslr , og det komplimenterer jeg dem for .
<P>
Det er ndvendigt endnu en gang her i Parlamentet at betone , at Rdet kun i srlige tilflde og efter grundig undersgelse kan f den udvende magt uden at overlade den til Kommissionen .
I dag fremstiller Rdet undersgelserne og grnseoverskridelserne som et srligt tilflde og forbeholder den udvende magt sig selv , selv om den rettelig tilhrer Kommissionen .
Samtidig ignorerer det ogs Europa-Parlamentet og den fastsatte forhandlingsprocedure , eftersom Rdet ndrer afgrelser i Europa-Parlamentets fravr .
<P>
Med denne taktik forhaler Rdet processen med at udforme en flles europisk indvandringspolitik i stedet for at fremskynde den . Den trffer ikke nogen afgrelser , og implementeringen af konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Tampere foregr i sneglegang med det resultat , at der i Europa bevares et klima , som forstrker racismen og fremmedhadet , og som gr , at der sker ulykker som den i Dover .
Det er hvet over enhver tvivl , at vi bliver ndt til at forlade den ensidige opfattelse , at det er medlemsstaterne , der skal tage initiativer , og skride til flles reguleringer , hvis vi vil skabe et flles europisk omrde med sikkerhed og retfrdighed .
De personer , som kommer over Unionens grnser , skal vre underlagt de samme regler og de samme pligter , s man kan opn en normal adgang og ophold .
Det kan ikke lgges i hnderne p enhver stats diskrete lethed eller enhver af systemets jurister at undersge godkendelseskravene .
Vi behver naturligvis ikke endnu en gang at betone , at hverken befstningen af grnserne eller de politimssige foranstaltninger kommer til at formindske presset og den ulovlige indtrngen , s lnge der stadig findes en velstandsklft mellem vores lande og vores naboer .
<P>
Det bedste , Rdet alts kan gre , er p grundlag af konklusionerne fra Tampere s hurtigt som muligt at give Kommissionen mandat til at ptage sig de ndvendige initiativer gennem processer , som alle er enige om , s vi kan n frem til en flles indvandringspolitik , der kan regulere alle de uafsluttede sprgsml retfrdigt , og som er baseret p vores flles humanistiske , europiske vrdinormer og demokratiske traditioner .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , de tre betnkninger , som vi behandler i dag , har som fllestema implementeringen af EU ' s indvandringspolitik .
De giver svar p medlemsstaternes anmodninger enten om strre smidighed i varigheden af indvandrernes ophold og ro i Fllesskabets institutionelle ramme , sdan som det sker i Portugal , eller om at fremskynde afgrelserne fra mdet i Tampere om , at alle medlemsstaterne gensidigt skal anerkende beslutningerne om udvisning af udlndinge , sdan som det sker i Frankrig .
Alle tre betnkninger afvises af det ansvarlige udvalg af formelle grunde .
<P>
Medlemmerne af Grkenlands Kommunistparti vil afholde sig fra at stemme om Deprez- og Frahm-betnkningerne , mens vi vil stemme for Nassauer-betnkningen , som afviser Frankrigs anmodning , naturligvis fordi vi er uenige i anmodningens substans og ikke dens form .
Men man m sprge sig selv : Hvorfor denne evindelige beskftigelse med sprgsmlet om indvandrere ?
Mangler der mon en institutionel ramme ?
Tvrtimod .
Svel Unionens som de nationale lovgivninger har ndret EU til en velbevogtet fstning , hvor der ikke er plads til humanisme og solidaritet eller for den sags skyld til den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
I denne nd debatterer man i disse dage i mit fdreland , Grkenland , en ny lov om den skaldte indvandringspolitik , som faktisk behandler indvandring som en forbrydelse og dem , som ikke angiver eller endnu vrre hjlper flygtningen , som meddelagtig i forbrydelse .
rsagerne til indvandringen ligger efter min mening i selve de udviklede , kapitalistiske landes og EU ' s politik , som udplyndrer folkets rigdom og sved i de lande , indvandrerne kommer fra , og tvinger dem til underudvikling og fattigdom .
Det er netop denne situation , der driver dem til masseudvandring .
rsagerne til udvandring ligger ogs i de imperialistiske indgreb , som opildner til nationalisme og lokale krige , der igen skaber enorme blger af flygtninge .
<P>
Den masseudvandring , som vi oplever i denne tid , og den moderne slavehandel passer samtidig kapitalens interesser fint i de lande , hvor flygtningene ender .
Hersker der nogen tvivl om , hr. formand , at der ogs p det punkt er et umenneskeligt sammenfald mellem de moderne flygtningeslavehandlere , de krigsgale imperialister og udnytterne af flygtningene i de skaldte modtagerlande , der som moderne herremnd bruger arbejdslsheden og de illegale indvandrere til at angribe de lokale lnarbejderes interesser og landvindinger p en endnu mere brutal mde ?
Se , derfor br sikringen af svel de legale som de illegale flygtninges rettigheder vre en af de frste og mest presserende pligter for den folkelige bevgelse ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=60 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , dagens forhandling under t omhandler fire initiativer fra medlemsstaterne om udvisning , gennemfrelsesbefjelser med hensyn til behandling af visumansgninger og grnsekontrol i forbindelse med Schengen-omrdets ydre grnser og endelig retten til at rejse inden for Schengen-omrdet .
<P>
Jeg vil begynde med de aspekter , der vedrrer bestemmelserne i Schengen-konventionen .
Jeg vil frst og fremmest lyknske hr . Deprez med hans prcise og omhyggelige undersgelser af bl.a. de institutionelle forhold vedrrende gennemfrelseskompetencer i forbindelse med bestemmelser , som trffes af Rdet inden for komitologirammen i henhold til artikel 202 i EF-traktaten .
Sledes mener Kommissionen , at visse bestemmelser i de flles konsulre instrukser , den flles hndbog og i specifikationerne for hringen om Schengen br kunne ndres , tilpasses eller opdateres ved hjlp af en enkelt metode inden for komitologirammen .
Vi kan ogs tilslutte os Finlands og Portugals initiativ , men kan ikke acceptere en vsentlig del af den foreslede bestemmelse , der forbeholder Rdet gennemfrelsesbefjelser , uden at det klart fremgr , at der er tale om en undtagelse til den bestemmelse , der faststtes i traktaten .
<P>
Kommissionen kan tilslutte sig hr . Deprez ' analyse og argumentation i begrundelsen .
De flles konsulre instrukser , den flles hndbog og specifikationerne for hringen om Schengen er medtaget som retsgrundlag for artikel 62 og 67 i EF-traktaten , nemlig afsnit IV .
Men afsnit IV indeholder ingen institutionel undtagelse fra traktatens artikel 202 .
Desuden er de fleste af gennemfrelsesforanstaltningerne i forbindelse med disse instrumenter udelukkende af teknisk karakter .
De udgr kun den praktiske formulering af politiske beslutninger , der er truffet af Rdet i overordnede normgivende retsakter , som vedtages p det relevante retsgrundlag under afsnit IV .
<P>
Derfor vil jeg gerne sige , at Kommissionen er yderst tilfreds med Parlamentets holdning , der er i overensstemmelse med Kommissionens .
Og i jeblikket understreger Kommissionen ikke blot sin enighed , men nsker ogs , at ordfrerens og Kommissionens argumenter , som jeg hber , Parlamentet kan tilslutte sig , vil blive hrt og accepteret af Rdet .
I tilflde af forskellig fortolkning vil vi helt sikkert overveje , hvilke forholdsregler vi kan trffe ...
<P>
<P>
...
forholdsregler , som Kommissionen og Parlamentet kan trffe i fllesskab .
<P>
Kommissionen kan tilslutte sig mlstningen i det portugisiske forslag om en forordning om varigheden af den periode , hvor tredjelandsstatsborgere , som er fritaget for visumtvang , frit kan rejse p medlemsstaternes omrde .
Sledes opfordres Rdet i artikel 62 i traktaten til - inden for fem r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse - at faststte betingelserne for tredjelandsstatsborgeres ophold p medlemsstaternes omrde i en periode p hjst tre mneder .
<P>
Men traktaten faststter en periode p hjst tre mneder og begrnser sig p ingen mde til tredjelandsstatsborgere , der er fritaget fra visumforpligtelse , og der er her tydeligvis en uoverensstemmelse i forhold til det portugisiske forslag .
Derfor er jeg enig i fru Frahms - ordfrerens - bemrkning om , at det ikke er hensigtsmssigt at regulere situationen for en gruppe , ligesom det forekommer mig klart , at man ikke kan forlnge opholdet i medlemsstaterne ud over de tre mneder til i alt seks mneder p grundlag af aftalerne om gensidig anerkendelse .
<P>
Kommissionen er klar over - selv om den uden tvivl er enig i den grundlggende rsag til det portugisiske initiativ - at det vigtigste forml er at muliggre bevarelsen af et vist antal bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og lande som f.eks. USA , Canada , Japan eller Australien .
<P>
Ikke desto mindre , og jeg tror , at jeg har gjort det klart , er den anvendte metode i det portugisiske initiativ ikke i overensstemmelse med traktaten , og det forekommer heller ikke hensigtsmssigt , at den begrnser sig til at omfatte en enkelt gruppe mennesker .
<P>
Vi kan bekrfte Kommissionens intention om snarest at fremstte et samlet forslag om en fri rejseperiode inden for Schengen-omrdet for at undg en opdeling , der kan vre skadelig for gennemsigtigheden , borgernes forstelse og retssikkerheden .
<P>
Endelig kommer jeg til direktivforslaget om gensidig anerkendelse af udvisninger , der blev stillet i juli af det franske formandskab .
Hvis man betragter sagen ud fra et langsigtet perspektiv , kan det forekomme nskvrdigt , at en udvisning , der er afsagt i en medlemsstat , kan udfres i en anden medlemsstat , uden at denne behver at trffe afgrelse om udvisning p ny .
Frankrigs initiativ skal blot anses for det frste skridt mod gennemfrelsen af dette ml , som vi m anerkende er ambitist .
<P>
Inden for rammerne af asyl- og indvandringspolitikken er der endnu ikke fastsat en flles politik om tilbagevendelse .
Det er derfor , jeg mener , at det indtil videre ville vre meget mere hensigtsmssigt at faststte flles standarder og principper , der senere kan muliggre oprettelsen af juridisk bindende rammer for gensidig anerkendelse af foranstaltninger , der frer til , at opholdet i en medlemsstat afsluttes og navnlig i forbindelse med udvisninger .
<P>
For at faststte en sdan politik vil Kommissionen udarbejde - dette er medtaget i arbejdsprogrammet for 2001 - en meddelelse om en flles politik om tilbagevendelse .
En sdan politik skal omfatte flles principper og flles normer og foranstaltninger .
<P>
Det vigtigste flles princip er f.eks. den vgt , der lgges p frivillig tilbagevendelse frem for en tvungen tilbagevendelse .
Den Europiske Flygtningefond gennemfrer sttteforanstaltninger p dette omrde , som medlemsstaterne er blevet enige om .
Den debat , der vil flge denne meddelelse , og som vil dreje sig om alle aspekterne af politikken p omrdet , ser ud til at blive meget vanskelig p grund af den modstning , der er mellem medlemsstaternes behov for en gennemfrelse af afgrelserne p den ene side og den klare menneskelige dimension p den anden .
<P>
Efter min mening burde personer , der ikke eller ikke lngere opfylder de fastsatte betingelser for at opn en juridisk permanent eller midlertidig flygtningestatus , normalt opfordres til at forlade EU , medmindre medlemsstaterne af juridiske rsager har en forpligtelse til at acceptere disse personer .
<P>
Hvis vi nsker at udarbejde en flles politik om indvandring , som er s fyldestgrende som mulig , m vi ikke tilsidestte sprgsmlet om tilbagevendelse , der , om jeg s m sige , er medaljens bagside .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Kriminalprventivt net
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0070 / 2001 ) af Angelilli for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Den Franske Republiks og Kongeriget Sveriges initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af et europisk kriminalprventivt net ( 13464 / 2000 - C5-0717 / 2000 - 2000 / 0824 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=63 NAME="Angelilli">
Hr. formand , kre kolleger , alle undersgelser og statistikker om de alvorlige sociale problemer viser , at retten til sikkerhed er et af de europiske borgeres vigtigste krav .
Borgerne opfatter nemlig ikke blot kriminaliteten i alle dens vidt forskellige former som en trussel mod den fysiske sikkerhed , men ogs som en sand , uacceptabel og allestedsnrvrende trussel mod bevgelsesfriheden og friheden til at arbejde og leve et normalt liv .
Denne bekymring har skabt en gradvis mistillid til institutionerne og en stadig strre mistnksomhed over for andre mennesker .
Denne flelse af usikkerhed rammer alle uden undtagelse , nemlig virksomheder , familier og enkeltpersoner , navnlig kvinder , ldre og brn .
<P>
I den forbindelse er det ofte meget svrt at trkke en grnse mellem organiseret kriminalitet , det vil sige de mere omfattende kriminelle fnomener , og den skaldte hverdagskriminalitet , som isr finder sted i byerne , og som narkotikahandlen f.eks. hrer ind under .
<P>
Hr. formand , engang var det frste , folk bad os om , hurtige straffe for kriminaliteten og sikkerhed for , at de kriminelle kom til at afsone deres straf .
Nu er situationen anderledes , for nu beder man os frst og fremmest om sikkerhed , det vil sige om forebyggelse , og det er mske , fordi der er ved at ske en foruroligende stigning i den srligt grove kriminalitet . Jeg vil sledes gerne minde om , at der er sket en stigning i den kriminalitet , som er relateret til pdofili og seksuel udnyttelse af kvinder og mindrerige .
Forebyggelsen skal derfor - hvilket den ogs bliver - forsts som en garanti for , at man kan bevge sig frit , og borgerne beder os netop om at gre , hvad vi kan for at bekmpe kriminalitetens udbredelse .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet har understreget kriminalitetsforebyggelsens betydning flere gange , og det har ogs vedtaget mange retsakter i den retning .
Kriminalitetsforebyggelsen blev med rette slet udtrykkeligt fast i Amsterdam-traktaten , og herefter er den blevet gentaget flere gange indtil Rdet i Tampere , hvor man udtrykkeligt foreslog en styrkelse af det internationale samarbejde om kriminalitetsforebyggelse ved at oprette et kriminalprventivt net mellem de nationale myndigheder .
Dette forslag blev herefter godkendt af det franske formandskab og ligeledes af det svenske formandskab , som via et forslag til retsakt har til hensigt at oprette dette informationsnet for erfaringsudveksling og god praksis med henblik p kriminalitetsforebyggelse .
Formlet med dette er i vrigt ogs at udveksle oplysninger og nyheder s hurtigt som muligt for netop at undersge de kriminelle fnomener , nr de opstr .
Dette skal gres p den mde , man arbejder p inden for et andet omrde , nemlig i Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug , som siden sin oprettelse har fulgt med i de ndringer , der er sket i forbindelse med narkotikaens udbredelse .
Det glder sledes om at studere de kriminelle fnomener fra deres oprindelse og flge med i den store evne , de har til at ndre sig , indrette sig efter straffesystemet og derefter finde nye mder at komme til udtryk p .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at det drejer sig om et informationsnet og en udveksling af god praksis , og bestemt ikke om , at vi skal trde i stedet for medlemsstaterne i de grundlggende sikkerhedspolitiske valg , som naturligvis hrer under de enkelte stater og sledes under de enkelte nationale parlamenter og regeringer .
Efter min mening drejer det sig udelukkende om at vise borgerne , at Europa arbejder p at indfre et egentligt omrde med frihed og retfrdighed .
<P>
Jeg vil gerne takke alle kollegerne for samarbejdet , og jeg vil isr gerne takke fru Terrn i Cus for hendes ndringsforslag , som har gjort det arbejde , der er blevet udfrt , bedre og mere fuldstndigt .
<CHAPTER ID=9>
Velkomstord
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Det er mig en glde at meddele Dem , at formanden for den lovgivende forsamling i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , Stojan Andov , har taget plads i den officielle loge .
Jeg vil gerne byde Stojan Andov velkommen p Parlamentets vegne , og jeg hber , at hans besg i Europa-Parlamentet bliver frugtbart og givtigt .
<P>
<CHAPTER ID=10>
Kriminalprventivt net ( fortsat )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , dette initiativ til at oprette et europisk kriminalprventivt net sger at imdekomme det stadig strre behov , der er for at forebygge kriminalitet og for et bredere og bedre internationalt samarbejde p dette omrde isr inden for EU .
Vi er imidlertid klar over , at dette samarbejde besvrliggres af forskelle i bl.a. definitioner , procedurer og strukturer .
De undersgelser , der skal foretages om kriminalitet , kriminelle handlinger og domstolspraksis i EU , m sledes forudstte sammenlignelige statistiske data , strafferetlige politikker , strukturelle forhold osv .
<P>
Det store ml er at evaluere de forskellige fremgangsmder med henblik p at finde frem til de ngleforanstaltninger , der kan og skal trffes inden for prioriterede omrder , s EU ' s reaktion og de kriminalprventive politikkers effektivitet kan blive forbedret p bde nationalt og internationalt plan .
<P>
Det var de politiske retningslinjer , der kom ud af Det Europiske Rd i Tampere , og som frte til , at der p konferencen p hjt plan i Algarve , i Portugal , i maj 2000 , blev gjort opmrksom p behovet for en tvrfaglig og partnerskabsbaseret strategi i kriminalitetsforebyggelsen .
Det er helt afgrende at sikre de borgeres tryghed , der nsker at lave i fred og ro , hvilket i stadig strre omfang ikke blot betyder , at kriminalitet skal bekmpes effektivt , men at der ogs m vedtages intelligente forebyggelsespolitikker , herunder bedre forstelse og hndtering af de psykologiske og sociologiske fnomener , der frembringer eller ger flelsen af utryghed .
<P>
Denne prventive indsats , der er ndvendig for svel kvantitativt som kvalitativt at reducere kriminaliteten eller rsagerne til den , m dkke alle typer forbrydelser , herunder organiseret kriminalitet , hvor der skal lgges srlig vgt p storby- , ungdoms- og narkokriminalitet .
Det er et vigtigt og ambitist projekt , for kriminalitet kender ikke til grnser .
Dette europiske kriminalprventive net skal fremme samarbejde og informationsudveksling mellem medlemsstaterne , indsamle og analysere oplysninger om eksisterende kriminalprventive aktioner og bedste praksis for at bidrage til overvejelserne om , hvilke beslutninger der skal trffes i fremtiden .
<P>
I Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder gjorde der sig s at sige to forskellige opfattelser gldende : en , der foretrak , at dette net skulle dreje sig om europisk og internationalt samarbejde , og en anden , hvis fokus alene var p hverdagskriminaliteten .
Jeg synes , at det kompromisforslag , som er blevet vedtaget , er godt , fordi det ikke udelukker nogen af de kriminalprventive dimensioner .
Vi er klar over , at bekmpelse af organiseret kriminalitet og af hverdagskriminalitet er to forskellige ting , der fordrer forskellig indsats .
Den frste udgr et prioriteret ml for Unionen og medlemsstaterne , hvorimod den anden primrt henhrer under lokale , regionale og nationale instanser .
Til forebyggelsen heraf skal Unionens rolle i subsidiaritetsprincippets navn begrnses til at fremme udveksling af oplysninger mellem nationale myndigheder med henblik p informationsudveksling om bedste praksis og viden .
EU ' s befolkning har ret til at forlange , at EU effektivt stter ind over for den stadig strre trussel mod deres frihed og deres rettigheder , som kriminaliteten udgr .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , p min gruppes vegne vil jeg gerne frst takke ordfrer Angelilli for betnkningen . Jeg vil ogs gerne takke for vores udvalgs arbejde , for netop denne betnkning er det lykkedes os alle sammen at vedtage i fllesskab .
<P>
Jeg tror , at vi kun i fllesskab kan gre noget i bekmpelsen af kriminaliteten , som vil fre til fremskridt i bekmpelsen af kriminaliteten .
P grundlag af denne betnkning vil det nu vre muligt at skabe et effektivt net , som p den ene side gr det muligt at koordinere kriminalitetsbekmpelsen i hele Europa , men som p den anden side ikke indsnvrer handlemulighederne .
Her forsger Europa ikke at trkke kompetence til sig , men at optimere udveksling af informationer mellem de pgldende myndigheder i medlemsstaterne .
<P>
Ud over denne mlstning behandler betnkningen ogs inddragelse af civile institutioner , universiteterne og europiske institutioner som f.eks. Europol og Eurojust i netvrket til bekmpelse af forbrydelser .
Dette svarer til vores ider , for det betyder , at man ikke behver opfinde alle former for kriminalitetsbekmpelse forfra i hvert land . P den mde bliver ressourcerne udnyttet bedre .
Det er positivt .
<P>
Dette kriminalprventive net er ogs vigtigt i en anden henseende .
Rdet og Kommissionen skal gennem dette net modtage de ndvendige informationer for at kunne udvikle passende kriminalprventive strategier .
Det er godt , fordi det betyder , at nationale instanser vil f en strre interesse i udvekslingen med nettet , ikke mindst for at kunne komme frem med deres anliggender p europisk plan .
<P>
P denne mde kan processen med at afstemme nationale strategier efter hinanden blive markant hurtigere .
Netop med henblik p organiseret kriminalitet og moderne kriminalitetsformer er det meget positivt , for de nationale instanser klager jo hyppigt over , at de ikke kan hamle op med forbryderne , fordi de ikke kan reagere hurtigt nok p de skiftende masker og kriminalitetsformer .
Her kan der skabes et net , som modtager informationer , som str til rdighed for alle , og som kan forbedre reaktionshastigheden i kriminalitetsbekmpelsen markant .
<P>
Ogs med hensyn til ansgerlandene er nettet meget vigtigt , idet det kan bidrage til at f bedre fat om problemer , som kan opst som flge af overgangsperioderne .
Derfor stemmer vi for betnkningen med vores supplerende ndringsforslag , og det glder os meget , at de instanser , som skal gennemfre den , endelig fr den ndvendige sttte fra Parlamentet og Rdet .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , ligesom mine kolleger vil jeg gerne lyknske ordfreren med hendes betnkning , og jeg kan tilslutte mig strstedelen af forslagene heri .
I EU er der indfrt en ny institutionel ramme for bekmpelse af organiseret kriminalitet efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse .
Disse rammebestemmelser indeholder hjemmel for udviklingen af flles aktioner inden for politisamarbejde og strafferetligt samarbejde i kriminalsager , samtidig med at man bevarer medlemsstaternes pligt til at opretholde lov og orden og garantere den nationale sikkerhed .
<P>
Sidelbende med denne tilslutning ivrksatte Det Europiske Rd to handlingsplaner for bekmpelse af organiseret kriminalitet , der skulle fjerne forskelle i nationale procedurer gennem indfrelse af et mere effektivt strafferetligt samarbejde .
De fleste af disse henstillinger er gennemfrt fuldt ud .
Europols styrkede rolle er et vigtigt fremskridt i den forbindelse .
<P>
Konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere er et strkt politisk budskab , der bekrfter Unionens nske om at lse problemer med at rejse tiltale over for alle former for grnseoverskridende kriminalitet og samtidig beskytte borgernes og de konomiske beslutningstageres friheder og lovfstede rettigheder .
Det er vigtigt , at alle EU-institutioner samarbejder om at sikre en sammenhngende strategi imod den organiserede kriminalitet .
En stor del af den organiserede kriminalitet har konomisk kriminalitet som det primre motiv .
EU ' s politik i bekmpelsen af finansiel svig fres samtidig under traktaternes frste og tredje sjle .
Jeg sttter en udvidelse af Europols mandat til at undersge sager om hvidvaskning af penge .
Der skal vre politisk enighed i EU om rammeafgrelsen om identifikation , beslaglggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbare forhold .
Set fra et irsk synspunkt har oprettelsen af Criminal Assets Bureau i 1996 vist sig meget nyttig til hndtering af denne form for kriminalitet .
<P>
Oprettelse af sikkerhed og tillid i forbindelse med cyberkriminalitet er et andet vigtigt omrde , der krver en kollektiv indsats p globalt plan , da Internettet er verdensomspndende .
Den computerrelaterede kriminalitet standser ikke ved de konventionelle landegrnser .
Det er klart , at aktiviteter , der er ulovlige uden for Internettet , ogs er ulovlige p Internettet .
I internationale fora er der allerede en rkke foranstaltninger undervejs til bekmpelse af cyberkriminalitet .
Europardet er i frd med at lgge sidste hnd p verdens frste internationale konvention om cyberkriminalitet .
Europa-Kommissionen har ogs fremsat et forslag til retsakt om brnepornografi p Internettet i overensstemmelse med bestemmelserne i Rdets konvention om cyberkriminalitet .
<P>
Jeg sttter Europa-Kommissionens rammeprogram om bekmpelse af handel med mennesker gennem udviklingen af et effektivt samarbejde i EU om strafferetlige procedurer i denne henseende samt gennem oprettelse af et tttere samarbejde med de kommende EU-lande .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , det er nsten , som om vi skal stemme om et sprgsml , der ikke eksisterer , nemlig om Parlamentet er for eller imod kriminalitet .
Lige nu taler vi om noget helt andet end det , vi har drftet hidtil , nemlig om vi skal indfre endnu et bureaukratisk misfoster .
Det er vi modstandere af .
Og det er vi , selv om vi ved , at der ikke er nogen parlamentsmedlemmer - hverken her eller andre steder - eller nogen fornuftige personer , som ikke er modstandere af kriminalitet og tilhngere af forebyggelse .
Men et bureaukratisk misfoster er noget andet .
EU rykker som bekendt ud med overvgningscentre , netvrk og institutioner , nr det ikke er i stand til at komme med nogle forvaltningslsninger . Det er overvgningscentre , netvrk og organer , der reelt lader hnt om borgernes demokratiske rettigheder , eftersom disse rettigheder er overladt til institutioner , som er ikke er underlagt nogen demokratisk kontrol .
Man nvnte overvgningscentret i Lissabon .
Her vil jeg ikke komme ind p , at EU i stor udstrkning finansierer et kriminalitetsbekmpende organ under FN .
FN har besluttet at foretage en intern undersgelse af , hvordan pengene bliver brugt , men EU fler naturligvis ikke , at dette er ndvendigt .
Vi talte om de bureaukratiske misfostre Europol , Eurodac og Eurojust , og det er netop dem , der forhindrer os i at administrere kriminalitetspolitikkerne i dag .
<P>
Der er en anden grund til , at vi stemmer imod betnkningen .
Ordfreren har udfrt et pnt stykke arbejde , men det er netop Den Franske Republiks og Kongeriget Sveriges forslag , som ikke er i trd med det subsidiaritetsprincip , der burde glde p dette omrde .
Vi forstr endnu ikke , hvad man mener med kriminalitetsforebyggelse , eftersom det ikke defineres i dette forslag og heller ikke i betnkningen .
Derfor stemmer vi imod betnkningen , og det er navnlig , fordi den sttter dette europiske net .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu">
Hr. formand , Frankrigs og Sveriges initiativ om samarbejde mellem de nationale organismer inden for ungdomskriminalitet , kriminalitet og narkotikarelateret kriminalitet er en flge af topmdet i Tampere .
<P>
Denne europiske strategi gr ud fra det princip , at en indgriben fra Unionen ndvendigvis vil forbedre medlemsstaternes politik .
Men i dag str vi over for en skov af programmer og en sand ophobning af foranstaltninger uden sammenhng .
Alene inden for omrdet med retlige og indre anliggender foreslr man i dag et sjette program , Hippokrates .
Man kan med god grund sprge sig selv , om man gennem en forgelse af antallet af disse programmer kan ge effektiviteten af kriminalitetsbekmpelsen , isr nr budgetterne for disse programmer er latterligt sm .
Hvad vil man stille op med den ene million euro , der rligt tildeles dette program ?
Desuden virker programmet Hippokrates uklart .
Hvad finansieringen f.eks. angr , er den verste grnse for Fllesskabes andel 70 % af den samlede pris .
Nr vi ved , at Kommissionens partnere bliver f.eks. universiteter , forvaltninger og ngo ' er , hvordan skal man s finansiere de resterende 30 % ?
<P>
Med hensyn til definitionen p foreslede prventive foranstaltninger og organiseret kriminalitet kommer heller ingen klare udsagn .
Der foresls ligegyldige foranstaltninger som f.eks. uddelingen af den europiske kriminalprventive pris , der fremgr af artikel 3 .
<P>
Man skaber og indfrer foranstaltninger uden at have overblik over foranstaltningernes relevans og effektivitet .
Det er p tide , at vi stopper op og tnker os om , s vi ikke kommer til at overse elementer , der er vigtige i opbygningen af et effektivt samarbejde mellem de nationale prventive politikker .
<SPEAKER ID=70 NAME="Vitorino">
Hr. formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med hendes betnkning og - i betragtning af tidspunktet for vores forhandling - kort og godt sige , at Kommissionen sttter det fransk-svenske initiativ om et europisk kriminalprventivt net .
Det er et initiativ , der udgr et godt eksempel p medlemsstaternes initiativret , fordi det er blevet snvert koordineret med Kommissionen .
Vi mener , at dette net frst og fremmest br koncentrere sig om forebyggelse af hverdagskriminalitet , alts storby- , ungdoms- og narkokriminalitet . Vi kan tilfje , at Kommissionens forslag til meddelelse om kriminalitetsforebyggelse foreslr oprettelse af et europisk kriminalitetsforebyggelsesforum , der skal prioritere forebyggelse af organiseret kriminalitet .
Vi tror , at der er meget at gre for at f klargjort forbindelsen mellem den organiserede kriminalitet og hverdagssmkriminalitet i storbyerne , og derfor glder vi os over , at Parlamentet sttter dette initiativ fra Den Franske Republik og Kongeriget Sverige .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres meget korte og koncise , men ogs indholdsrige indlg , kommissr Vitorino .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=11>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Betnkning (A5-0069/2001) af Kirkhope for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Den Franske Republiks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om harmonisering af de sanktioner, der plgges transportvirksomheder, som befordrer tredjelandsstatsborgere ind p medlemsstaternes omrde uden de for indrejsen ndvendige dokumenter (10701/2000 - C5-0470/2000 + 14074/2000 - C5-0005/2001 - 2000/0822(CNS))">
<P>
Formanden .
Jeg giver ordet til hr . Watson , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<P>
Watson ( ELDR ) .
( EN ) Hr. formand , som jeg tolker afstemningen og betnkningen , ser det ud til , at vi har forkastet Rdets forslag .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Vi skaber stadig god prcedens fra den forudgende Ceyhun-betnkning , hr . Watson .
<P>
Fr vi gr over til afstemningen , giver jeg ordet til fru Terrn i Cus , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , ligesom i sidste mned str vi over for en underlig afstemning , om medlemsstaternes underlige nye metode til lovgivningsinitiativ .
Vi har forkastet det ndrede initiativ .
Nu skal vi s frst og fremmest stemme om et ndringsforslag fra vores gruppe , som anmoder om , at man meddeler Rdet , at man forkaster dette initiativ , og Kommissionen , at den skal komme med et nyt forslag inden for rammerne af sine initiativbefjelser .
Dernst skal vi stemme om et forslag til lovgivningsmssig beslutning , hvor man br stemme for for at sige til Rdet , at vi forkaster dets initiativ .
Det er kompliceret , men det er den samme situation , som vi befandt os i sidste gang i plenarforsamlingen , hvilket hr .
Watson forklarede .
Det vil sige , at det nste ndringsforslag ikke falder bort , men at vi flgelig alligevel skal stemme for en afvisning .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , jeg oplevede jo i sidste mned det samme som ordfreren .
Men hvad jeg i jeblikket ikke kan forst , er flgende : Vi har bekendt kulr og truffet en afgrelse .
Hvorfor har vi overhovedet reprsentanter for Rdet her i salen ?
De br dog nu i det mindste tage stilling til , hvad de mener om det , fr vi gr videre med afstemningen .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Hr. parlamentsmedlem , formandskabet deler Deres kriterium , men vi har ikke befjelse til at tvinge Rdets reprsentanter til at rejse sig op og forklare sig .
Deres stilhed er i sig selv et udtryk for Rdets holdning .
Derfor ved alle de her tilstedevrende , hvordan de br vurdere Rdets holdning og dets stilhed .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0077 / 2001 ) af Wiebenga for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilflde af massetilstrmning af fordrevne personer og om foranstaltninger til fremme af en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelse af disse personer og flgerne heraf ( KOM ( 2000 ) 303 - C5-0387 / 2000 - 2000 / 0127 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>

<P>
Betnkning ( A5-0066 / 2001 ) af Deprez for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>

I. initiativ fra Republikken Finland med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om at forbeholde Rdet gennemfrelsesbefjelserne vedrrende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med behandling af visumansgninger ( 11834 / 2000 - C5-0559 / 2000 - 2000 / 0805 ( CNS ) ) ;
<P>
II .
Den Portugisiske Republiks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om at forbeholde Rdet gennemfrelsesbefjelserne vedrrende visse detailbestemmelser og konkrete procedurer i forbindelse med grnsekontrol og grnseovervgning ( 5736 / 2001 - C5-0044 / 2001 - 2001 / 0802 ( CNS ) ) .
<P>
Formanden . Frst behandler vi initiativteksten fra Republikken Finland , hvortil der ikke er stillet ndringsforslag .
<P>
Jeg br minde Dem om , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender foreslr , at Europa-Parlamentet forkaster dette initiativ .
Derfor skal man for at vre kongruent med forslaget fra Udvalget om Borgernes Friheder stemme imod initiativet .
<P>
( Initiativet fra Republikken Finland forkastedes )
<P>
Formanden .
Rdet nsker ikke at tage ordet .
<P>
Jeg giver ordet til hr .
Watson .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , i denne afstemning og afstemningerne om de to efterflgende betnkninger br vi nu stemme for den lovgivningsmssige beslutning , der forkaster Rdets forslag .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Der kan nu stemmes om forslaget til lovgivningsmssig beslutning i henhold til den forklaring , vi har fet fra formanden for Udvalget om Friheder .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Der kan nu stemmes om initiativet fra Den Franske Republik .
<P>
Proceduren er prcis den samme som den tidligere .
<P>
( Initiativet forkastedes )
<P>
Formanden .
Rdet er uanfgtet og nsker ikke at udtale sig .
<P>
( Det sledes ndrede forslag til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>

<P>


Betnkning ( A5-0075 / 2001 ) af Frahm for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Portugisiske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om den periode , i hvilken tredjelandsstatsborgere , som er fritaget for visumtvang , frit kan rejse inden for medlemsstaternes omrde ( 8210 / 2000 - C5-0286 / 2000 - 2000 / 0806 ( CNS ) )
<P>
Formanden .
Vi befinder os i en lignende situation igen . Frst kan der stemmes om initiativteksten fra Republikken Portugal , hvortil der ikke er stillet ndringsforslag .
<P>
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender anbefaler det samme som tidligere .
<P>
( Initiativet fra Republikken Portugal forkastedes )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>

<P>
Betnkning ( A5-0065 / 2001 ) af Nassauer for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Den Franske Republiks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om gensidig anerkendelse af afgrelser om udsendelse af tredjelandsstatsborgere ( 13968 / 2000 - C5-0004 / 2001 - 2000 / 0819 ( CNS ) )
<P>
( Initiativet fra Den Franske Republik forkastedes )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>
<P>
Betnkning ( A5-0040 / 2001 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen om rapporten fra den stende arbejdsgruppe om sikker transport af radioaktivt materiale i Den Europiske Union ( KOM ( 1998 ) 155 - C5-0034 / 1999 - 1998 / 2083 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0076 / 2001 ) af Schwaiger for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om de forhandlinger , der inden for rammerne af WTO fres om den indbyggede dagsorden ( Hughes-proceduren ) ( 2028 / 2001 ( INI ) )
<P>
Om ndringsforslag 33
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , jeg vil gerne trkke teksten efter de frste 29 ord i ndringsforslag 33 tilbage , s der kun stemmes om de frste 29 ord .
Dette er allerede meddelt ordfreren .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Ordfreren beder om ordet .
<SPEAKER ID=81 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at konkurrencepolitikken er vigtig , men at den ikke hrer til den indbyggede dagsorden .
Derfor vil jeg nu igen sige : Stem ikke for dette forslag .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
ndringsforslagsstilleren beder os om , at vi kun stemmer om frste del .
Jeg vil lse det hjt , s der ikke opstr nogen misforstelse , for hun har fuldt ud ret til at trkke en del af ndringsforslaget tilbage : " Opfordrer til , at der etableres et internationalt konkurrencesystem under WTO , og opfordrer Rdet og Kommissionen til under WTO-forhandlingerne at sge at n frem til en bindende ramme af multilaterale konkurrenceregler " .
Ordfreren er imod .
<P>
( ndringsforslag 33 forkastedes )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr. van den Bos , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , jeg var ikke i stand til at vre til stede i tide ved afstemningerne i dag p grund af den overordentligt drlige flyforbindelse mellem Amsterdam og Strasbourg .
Air France er desvrre ikke i stand til at vre ansvarlig for denne forbindelse uden alvorlige forsinkelser .
Det betyder sledes , at vi ikke kan udfre vores arbejde her til tiden og p behrig vis . Jeg protesterer igen imod det .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Jeg har noteret Deres protest , og den vil der blive taget hensyn til .
Kvstorerne vil endda blive gjort opmrksom p sprgsmlet i forbindelse med stemmeberegningerne .
<P>
<P>

<P>
STEMMEFORKLARINGER Betnkning af Daul ( A5-0081 / 2001 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg beder Dem om at lytte til mig i alle de 60 sekunder af den taletid , jeg har til rdighed til min stemmeforklaring , fr De giver Deres mening til kende .
<P>
Her til morgen deltog jeg i et vigtigt mde , som hr . Pronk afholdt om pensionerne i Frankrig .
Direktren for den franske pensionskasse forklarede os , hvordan den franske pensionskasse fungerer - eller rettere ikke fungerer .
Pensionisterne i Frankrig og i resten af Europa m spnde livremmen ind og g p pension efter at have arbejdet i 45 r .
I hele Europa m de vente med at g p pension , til de er fyldt 70 . Der kommer sikkert ogs en lov om , at de kun m spise en gang om dagen .
Derfor stemte jeg for denne betnkning om sukker .
Den er nemlig vigtig for , at denne pille bliver nemmere at sluge for pensionisterne , og de har brug for en masse sukker i hele Europa .
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Fatuzzo , selv om jeg tror , at mange pensionister nok snarere bruger sakkarin .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , Daul-betnkningen gr ind for en forlngelse af markedsordningen for sukker . Derfor har jeg afvist den .
Systemet har ikke noget at gre med marked , det m snarere sammenlignes med plankonomi , en kombination af produktionskvoter , mindstepriser , importtold og eksportsttte .
Det kan man alt i alt ikke vurdere positivt , det m betragtes kritisk , isr fordi det er meget dyrt for de europiske skatteydere .
Staterne tildeler sukkerfabrikanterne bestemte omrder og kvoter , hvorefter dette sukker slges p et beskyttet marked .
Man skal forestille sig , at 100 kg hvidt sukker koster 28 euro p verdensmarkedet , og at interventionsprisen , EU ' s garantipris , er p 65 euro .
Dette er for dyrt og for drligt for forbrugerne og for den sukkerforarbejdende industri i EU .
Det er ikke nogen holdbar lsning !
<SPEAKER ID=89 NAME="Figueiredo">
Vi er i det store og hele enige med ordfreren , der grundlggende forkaster Kommissionens forslag , herunder nedskringen af sukkerkvoterne p 115.000 t .
<P>
Vi beklager imidlertid , at man har forkastet vores forslag om at rette en urimelighed fra Kommissionens side med hensyn til den kvote , som Portugal har fet tildelt , og som nu er p kun 70.000 t , hvor alle produktionsrettigheder er fordelt blandt producenterne , men hvor kun 20 % af landets forbrug dkkes .
<P>
Dette kan true rentabiliteten for det kontinentale Portugals eneste fabrik til forarbejdning af sukkerroer , i Coruche , hvis den ikke fr et indtag p ca . 100.000 t .
Derfor blev der foreslet en stigning p 30.000 t .
Denne korrektion ville sikre lige vilkr for de portugisiske producenter og sikre sukkerroeproduktionens bredygtighed , som kan og m ges , nr Alqueva-dmningen tages i brug .
<P>
Hvad angr Azorerne , mener vi , at det er srdeles vigtigt at sikre den eneste eksisterende fabrik , p en So Miguel , og hvis virksomhed har afgrende betydning for denne afsidesliggende region .
<SPEAKER ID=90 NAME="Gill">
Jeg stemte imod de ndrede forslag , fordi betnkningen foreslog , at man bibeholder et system , der ikke har vret revideret i 32 r .
Den flles markedsordning for sukker er uholdbar p langt sigt p grund af begrnsningerne i udgiftsomrde 1 ( landbrugsbudgettet )
<P>
Endvidere har det stor betydning for de europiske skatteydere , for beskftigelsen inden for fde- og drikkevareindustrien og for forbrugerne .
Vigtigere er det , at denne betnkning forkaster en forbedring af forvaltningen af den flles markedsordning for sukker . Et lille tiltag i den retning var f.eks. Kommissionens forslag om at afskaffe lagerafgiften .
<P>
Min modstand mod at genindfre lagerafgiftsordningen bygger p tre faktorer .
For det frste videregives lagerafgiften til forbrugerne .
Derfor vil en afskaffelse af systemet betyde , at sukkerproducenterne skal bre oplagringsomkostningerne .
For det andet vil en afskaffelse af lagerafgiftsordningen indfre et konkurrenceelement p det meget forvrngede marked .
Det vil vre til gavn for sukkerforbrugsindustrien og forbrugerne og stte observatrerne i stand til at vurdere effekten af den begrnsede konkurrence i EU ' s sukkersektor .
Endelig kan de budgetmidler , der bevilges til systemet ( 300 millioner euro rligt ) , omdirigeres til andre landbrugsudgifter .
<P>
Den anden store indvending imod denne betnkning er det faktum , at Dauls ndringsforslag forlnger den aktuelle ordning til 2005-06 i modstrid med Kommissionens forslag om en midlertidig ordning , der skal vare i to r .
Jeg er imod endnu en femrig forlngelse .
Der er en stigende interesse for at indfre reformer .
EU-sukkerprisen er 2,5-3 gange hjere end verdensmarkedsprisen .
Et sdant system truer med at skade EU ' s trovrdighed i forbindelse med udvidelsen og WTO-forpligtelserne .
Betnkningen ignorerer ogs konklusionerne i den nylige beretning fra Revisionsretten , der stemplede ordningen som spild af ressourcer og drligt forvaltet og fastslog , at det aktuelle system i hj grad belaster EU ' s budget og forbrugerne .
<P>
Jeg har stor forstelse for landbrugsindustrien , og jeg ved , at mange af dens aktrer erkender behovet for en gennemgribende og velovervejet reform for at sikre , at sukkersektoren kan leve op til fremtidens krav .
Til sammenligning vil konsekvenserne af endnu en forlngelse vre plg om strre og strre kvotenedskringer , hvilket vil begrnse industriens produktionsgrundlag i EU og resultere i arbejdslshed .
Man kan heller ikke opretholde kunstigt hje priser .
De er skadelige for sukkerforbrugsindustrien og forbrugerne , og der skal gradvis indfres konkurrence i denne sektor .
<P>
Et af de andre problemomrder var det faktum , at der blev foretaget omfattende undersgelser for at vurdere levedygtige alternativer til den aktuelle ordning , der tager hjde for indvirkningen p producenter og forbrugere , s Kommissionen fr mulighed for at udarbejde mere detaljerede forslag om yderligere reformer af den flles markedsordning for sukker p baggrund af disse rapporter .
<SPEAKER ID=91 NAME="Maaten og Manders">
Selvflgelig vil vi lyknske ordfreren med det opnede resultat .
Navnlig ndringsforslagene fra Jan Mulder ( ELDR-Gruppen ) kan bidrage til , at den europiske landbrugspolitik endelig tages op til fornyet overvejelse .
Selv om vi indholdsmssigt ikke er enige i den nuvrende sukkerpolitik , har vi stemt for den ndrede betnkning , fordi man i politik frst og fremmest skal overholde indgede aftaler som i dette tilflde Agenda 2000 .
Vi vil dog understrege , at evalueringen med de eventuelle revisioner virkelig skal finde sted i 2003 .
Udelukkende at tale om revisioner og dernst forsinke beslutningsprocessen er efter vores opfattelse en forkert strategi , som i sidste instans vil fre til , at samfundets opbakning af landbruget formindskes .
<P>
Den nuvrende europiske landbrugspolitik er ikke lngere tidssvarende .
Tiden med sikre produktsubsidier skal hurtigt erstattes af et andet system .
Landskabet , som landbrugssektoren for en stor del drager omsorg for , skal opretholdes , og vi kan forestille os , at der ydes en indkomstkompensation herfor .
Det vil de europiske borgere forst .
<P>
Endvidere vil vi fremstte en generel bemrkning om ordfrere og deres eventuelle interesser i emnet for deres betnkning .
Vi anmoder Dem om , at der i forretningsordenen optages en forpligtelse til , at der i forvejen skal oplyses om eventuelle interesser for at undg selv en antydning af interessekonflikter .
<SPEAKER ID=92 NAME="Raymond">
Landbruget er helt igennem en konomisk aktivitet , som har brug for perspektiver p langt sigt .
P et tidspunkt , hvor landmndene skal klare nye udfordringer ( sikre forsyningen af kvalitetsprodukter ) med et landbrug , der skal tage strre hensyn til miljet , er det ndvendigt at kunne planlgge fremtiden .
Verdensmarkedet for sukker er meget ustabilt , og man m derfor tildele denne sektor stabilitetsvrktjer , der er uundvrlige for vores producenter , men ikke desto mindre tilstrkkeligt fleksible til , at de kan f det bedste ud af mere fordelagtige konomiske situationer .
<P>
AVS-landene og Indien har fortalt os , hvor vigtig den prisgaranti , de har fet i medfr af Cotonou-aftalen , er for udviklingen af deres sukkerindustri og for forberedelsen til konomiens globalisering .
EU br overholde de forpligtelser , som den har indget p omrdet .
<P>
Vi sttter anmodningen til Kommissionen om at fremlgge en konsekvensundersgelse om WTO ' s forskellige dele og af mulige alternativer til denne produktion .
Afhngig af disse resultater vil det alts vre muligt om ndvendigt at overveje en ndring af WTO , men ikke inden 2006 , der er datoen for en samlet ndring .
<SPEAKER ID=93 NAME="Sacrdeus">
. ( SV ) Som svensk kristelig demokrat har jeg stemt imod denne betnkning .
<P>
Alle initiativer til at reformere den flles landbrugspolitik br stttes , selv dette beskedne forslag fra Kommissionen om en lille reduktion af sukkerkvoterne .
Vi mener , at EU skal bne sin landbrugssektor mod den tredje verden .
<P>
Landbrugsudvalgets holdning er derfor ikke hensigtsmssig , idet den forsvarer en fortsttelse af den frte EU-politik , der bygger p subventioner og toldmure mod omverdenen .
<SPEAKER ID=94 NAME="Tannock">
Jeg og andre medlemmer af den konservative britiske delegation stemte i dag for en begrnset forlngelse af den aktuelle EU-sukkerordning i Daul-betnkningen .
Vi nsker alle en gennemgribende ndring af den flles landbrugspolitik , men der er strre chance for , at det sker p en grundig og systematisk mde , hvis reformer i de vrige sektorer behandles som en del af en samlet pakke i 2006 , og der er absolut ingen garanti for , at en tidligere afslutning af sukkerordningen ndvendigvis straks vil give lavere sukkerpriser for forbrugerne .
Endvidere betyder den aktuelle krise , som de britiske landbrugere str over for , at man br udskyde denne reform for at forhindre en yderligere forringelse af landbrugernes konomiske forhold og bevare landsamfundenes stabilitet .
<SPEAKER ID=95 NAME="Titley">
Jeg er stor modstander af Dauls betnkning om sukkermarkedet , der vil forlnge det eksisterende system i undret form frem til 2006 .
<P>
Jeg finder det meget lettere at sluge Kommissionens forslag om en reform af sukkermarkedet .
Det er vigtigt med en reform af sukkermarkedet for at hndtere overproduktionen og de hje priser p EU-markedet .
Endvidere er det ndvendigt at overholde WTO-bestemmelserne .
Det er vigtigt for de europiske forbrugere og de europiske skatteborgere .
Jeg ser gerne en rlig nedskring i produktionskvoterne p 115.000 t og en afskaffelse af refusionen for oplagringsomkostninger .
Der er behov for drastiske ndringer i 2003 , nr Kommissionen p ny gennemgr sektorerne for korn , olieholdige produkter og mejerier .
<P>
Der skal foretages nedskringer i landbrugsbudgettet , der trnger hrdt til at blive reformeret .
Bundlinjen viser , at der er behov for en omfattende revision og reform af den flles landbrugspolitik .
Vi spilder alt for mange af skatteborgernes penge p dette budget , og vi skal forsge at omstrukturere og reformere landbrugspolitikken i hele EU .
<P>
Jeg sttter ikke denne betnkning , der ikke er sd , men derimod har en bitter eftersmag .
<P>
Betnkning af Kirkhope ( A5-0069 / 2001 )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , ligesom de fleste andre parlamentsmedlemmer stemte jeg imod denne betnkning , der tager sigte p at harmonisere Fllesskabets sanktioner over for dem , som transporterer illegale indvandrere ind p EU ' s omrde .
Efter min mening er det meget vigtigere og meget mere hensigtsmssigt - og det mener alle de pensionister ogs , som har valgt mig ind i Parlamentet - at bekmpe den illegale indvandring i EU ved at styrke kontrollen ved EU ' s grnser .
Det ville vre fornuftigere at bruge flere midler og penge p en bedre kontrol med EU ' s grnser end at straffe og give bder til dem , som er blevet transporteret ind p EU ' s omrde .
<SPEAKER ID=97 NAME="Berthu">
Jeg har stttet Rdets direktivforslag om harmonisering af de sanktioner , der plgges transportvirksomheder , som befordrer tredjelandsstatsborgere ind p medlemsstaternes omrde uden ndvendige dokumenter .
I modstning til det , visse talere har sagt i lbet af forhandlingen , drejer det sig ikke om , at transportsektoren skal lege grnsepoliti , eftersom det er klart , at de ikke kan kontrollere , om opholdstilladelser og rejsedokumenter fra de rejsende er gte .
I udkastet faststtes i virkeligheden kun sanktioner i tilflde af illegale indrejsende , der overhovedet ikke er i besiddelse af dokumenter , hvilket transportvirksomhederne naturligvis ikke br ignorere .
<P>
I overensstemmelse med Europa-Parlamentets sdvanlige strategi er man startet med at vedtage ndringsforslag , der fuldstndigt delgger balancen i forslaget .
Navnlig bortfalder enhver sanktion over for transportvirksomheder , nr en tredjelandsstatsborger ansger om asyl umiddelbart efter sin ankomst i bestemmelseslandet .
Denne undtagelse er uacceptabel , for det er almindeligt kendt , at strstedelen af asylansgningerne er ubegrundede , og formlet blot er at vinde tid .
Man kunne til nd forestille sig , at de bder , som transportsektoren blev idmt , skulle tilbagebetales , hvis asylansgeren faktisk opnr asyl .
Men det er vanskeligt at gre mere uden at tilskynde til en stigning i antallet af asylansgninger fra bekvemmelighedsflygtninge .
<P>
Nr teksten nu engang er delagt , forkaster Europa-Parlamentet den og viser sit mishag ved at se staterne fremstte sdanne " strenge " tekster i medfr af den initiativret , som de endnu besidder p dette omrde .
Men vi mener tvrtimod , at man br viderefre Rdets direktivforslag , eftersom Europa-Parlamentet heldigvis kun har en rdgivende rolle i denne sag .
<SPEAKER ID=98 NAME="Caudron">
Den frste tekst blev fremsat for Europa-Parlamentet i september 2000 p initiativ af det franske formandskab .
Teksten omhandlede de tragiske ulykker , som samvittighedslse transportvirksomheder , der er parate til at udnytte andres ulykke og elendighed , var involverede i , og det gldede jeg mig over .
<P>
Jeg mener sledes , at det er p hje tid , at man tager fat om dette problem for at undg , at de tragedier , vi har set i Dover eller Saint Raphal , gentager sig .
<P>
Formlet med direktivet er at supplere artikel 26 i Schengen-konventionen og at faststte betingelser for gennemfrelsen .
I det franske initiativ faststtes forpligtelser for de transportvirksomheder , der befordrer tredjelandsstatsborgere , der har fet afslag p asyl , ind p medlemsstaternes omrde .
Der stilles forslag om at harmonisere straffen , der i dag varierer fra medlemsstat til medlemsstat , for transportvirksomheder , der ikke opfylder deres kontrolpligt .
<P>
Jeg m indrmme , at jeg er skuffet over det svenske formandskabs tekst , der ikke gr s vidt som den oprindelige tekst i det franske initiativ .
Den begrnser sig til en delvis forbedring af situationen , hvad angr artikel 26 i Schengen-konventionen , selv om protokollen om integration af Schengen-reglerne i EU muliggjorde mere vsentlige fremskridt .
<P>
Denne mangel p ambitioner ses med hensyn til tekstens anvendelsesomrde , der ikke omfatter den internationale jernbanetrafik , og faststtelse af forpligtelser og bdestraf ( en afskrkkende bde p mindst 2000 euro pr. person ) .
<P>
Desuden er undtagelserne fra sanktioner uacceptable .
Sledes faststtes det , at en transportvirksomhed ikke kan straffes , hvis en tredjelandsstatsborger anmoder om asyl umiddelbart efter sin ankomst til bestemmelseslandet , selv om ansgningen senere forkastes .
Men det er ikke op til transportvirksomheden at vurdere , om asylansgeren har ret til asyl , men derimod op til staten .
P samme mde straffes transportvirksomheden ikke , hvis den befordrede person fr flygtningestatus eller tilladelse til at forblive under en subsidir form for beskyttelse .
<P>
Mens jeg var fuldstndig enig i det franske formandskabs initiativ og foranstaltninger , mener jeg , at nogle af ndringerne til teksten er uacceptable .
Derfor har jeg stemt imod dem .
<SPEAKER ID=99 NAME="Evans, Robert J">
Jeg og de vrige Labour-medlemmer af PSE-Gruppen har stemt for nogle af aspekterne af Kirkhope-betnkningen .
Dermed har vi erkendt , at forslagene langtfra var perfekte , men at de i det mindste forsgte at rette op p en del af den aktuelle utilfredsstillende situation .
<P>
EU og de enkelte lande skal gre mere for at lse problemerne og de omstndigheder i oprindelseslandene , der fr folk til at sge tilflugt i EU .
Der kan ikke gres fremskridt p dette omrde fra den ene dag til den anden , og i mellemtiden varetager man ikke interesserne for de desperate folk , der flygter fra konflikter , forflgelse eller andre trngsler , ved at skubbe dem i hnderne p kriminelle og skrupellse mennesker , der lever af menneskesmugling .
<P>
Det er alles ansvar at sikre , at menneskesmuglerne ikke slipper godt fra deres forehavende .
Jeg har sammen med flere af kollegerne besgt Calais for at se , hvad der foregr der .
Jeg har p frste hnd set , at mange af lastbilchauffrerne og deres virksomheder har en meget ligegyldig holdning .
Disse transportvirksomheder skal gre en strre indsats . De skal foretage en grundig kontrol af alle kretjer og transportmidler for at undg endnu en Dover-lignende tragedie .
Alle de virksomheder , der ejer lastbilerne og de vrige kretjer , og alle befragterne skal tage ansvaret for deres handlinger - virksomhedsansvar fra top til bund .
<P>
Der er ogs en logisk begrundelse for at harmonisere bderne i de forskellige stater , s vi gr flles front mod menneskesmuglerne .
Det betyder til gengld , at alle medlemsstater - Storbritannien , Frankrig , Belgien og alle de andre lande - skal sikre , at der er ordentlige systemer , og at lovene hndhves .
<P>
Ved at stemme for nogle dele af Kirkhope-betnkningen anerkendte vi sprgsmlets kompleksitet , og vi vil fortsat arbejde for et komplet og omfattende flles asylsystem for EU med fokus p menneskelighed og de mest srbares interesser .
<SPEAKER ID=100 NAME="Hager">
I forbindelse med harmoniseringen af bderne for transportvirksomheder , som bringer tredjelandsstatsborgere uden de ndvendige indrejsepapirer ind p medlemsstaternes omrde , vil jeg p vegne af Frihedspartiets delegation i Europa-Parlamentet konstatere , at vi ganske vist gr ind for effektive foranstaltninger mod illegal indrejse , men at dette m ske inden for rammerne af de organisk fremvoksede nationale sanktionssystemer .
Derfor har vi ogs stemt imod de planlagte mindstebder uden dog at stte sprgsmlstegn ved det principielle ml , en effektiv bekmpelse af illegal indrejse .
<SPEAKER ID=101 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi har stemt imod Kirkhope-betnkningen om transportvirksomhedernes ansvar , og vi opfordrer Frankrig til at trkke initiativet om bder til transportvirksomheder , der medtager passagerer med ufuldstndige rejsepapirer , tilbage .
Rdets initiativ er endnu et i rkken af fragmenterede forslag , der udelukkende stiler mod at hindre mennesker i at komme ind i EU .
<P>
For os er det utnkeligt , at medlemsstaternes ansvar for at kontrollere pas ved indrejse overfres til private transportvirksomheder .
Det er ikke rimeligt , at indcheckningspersonalet i lufthavne og havne , stewardesser eller konduktrer skal overtage retten til at bestemme , hvem der skal bevilges indrejse i EU .
Netop det vil blive konsekvensen , hvis Schengen-konventionens regler og hr . Kirkhopes forslag om bder bliver en realitet .
<P>
Retten til asyl i overensstemmelse med Genve-konventionen skal vre en hjrnesten i svel Schengen-samarbejdet som i EU ' s flles asyl- og indvandringspolitik .
De mrkbare sanktioner , som Rdet foreslr , er en betydelig trussel mod asylretten .
De mange mennesker , som det i dag lykkes at flygte fra krig og undertrykkelse og n frem til EU ' s ydre grnser , ville med nye eller forhjede bder for transportvirksomheder aldrig kunne komme hertil .
<P>
Den frie bevgelighed inden for Unionen m ikke gennemfres p bekostning af , at EU rejser mure mod omverdenen .
Den europiske tradition for en geners asylpolitik , hvor retten til asyl er sikret , skal ogs kendetegne det fortsatte samarbejde inden for rammerne af Schengen og den flles indvandrings- og asylpolitik .
<SPEAKER ID=102 NAME="Meijer">
Det er rigtigt , at vi ikke kan vre vrtsland for alle mennesker i Europa , og at vi ikke kan lse problemerne i verden ved at flytte alle hertil .
Men det er ogs en illusion , at vi kan holde Fort Europa lukket for mennesker , som m vk eller vil vk fra lande uden for EU .
Disse mennesker viser sig at ville give overordentlig mange penge og lbe en overordentlig stor risiko for at komme ind i Europa .
Det ndrer vi kun , hvis vi bidrager til , at det bliver bedre uden for Europa , f.eks. ved ikke at hente billige rstoffer og halvfabrikata derfra og ved ikke at gre forretninger med repressive regimer .
At foreskrive minimumssanktioner undergraver medlemsstaternes autonomi p det strafferetlige omrde , og den foreslede forhjelse fra 3.000 til 5.000 euro gr det kun vrre .
Kirkhope-forslaget frer kun til mere illegal migration og til strre fortjenester til mafiaen .
Det er konsekvensen , nr man straffer idealistiske hjlpere og afskrer legale adgangsmuligheder .
Som jeg ogs sagde den 15. februar i forbindelse med Ceyhun-betnkningen om illegal indvandring , er det vanvittigt at begynde at straffe aktionsgruppers og kirkers solidaritet med politiske flygtninge og krigsofre .
<SPEAKER ID=103 NAME="Sacrdeus">
Vi svenske kristelige demokrater er opmrksomme p den problematik , der har foranlediget forslaget , men vi vlger alligevel at sende det tilbage til Rdet og Kommissionen , og vi opfordrer disse til at konstruere et forslag , der indbefatter EU ' s asylpolitik som helhed .
<P>
Det nuvrende forslag er problematisk , fordi man risikerer at lgge asylbehandlingen ud til transportvirksomhederne , uden at disse har den ndvendige viden eller myndighedskompetence .
Konsekvensen af dette kan blive , at retten til at sge asyl undermineres , ikke mindst fordi flygtninge ofte har svrt ved at f pas og visum .
<SPEAKER ID=104 NAME="Titley">
Jeg lyknsker det forrige franske formandskab med dets planer om skrappe sanktioner i hele EU over for illegal transport af tredjelandsstatsborgere ind p medlemsstaternes omrde .
<P>
Ulovlig indvandring og menneskesmugling er et centralt emne for EU , og vi skal samarbejde om denne udfordring .
De gte asylansgere , der benytter de traditionelle ruter , str naturligvis strkt , men der er en alarmerende tilstrmning af ulovlige indvandrere , der smugles ind i de britiske havne - ofte af menneskesmuglerbander .
Vi skal sende et strkt signal til menneskesmuglerne om , at de vil blive mdt med skrappe sanktioner , uanset hvor i Europa de opererer .
Det har derfor vret opmuntrende at se reaktionerne p det britiske / italienske forslag om EU-hold af betjente og indvandringsofficerer , der skal arbejde i Vestbalkan .
Lastbilchauffrerne skal deltage i denne opgave og kontrollere , at der ikke er unskede passagerer om bord p deres kretjer .
<P>
Det er imidlertid mere alarmerende , at disse indvandrere lider under frygtelige forhold undervejs i lastbilerne .
Ofrene er i sagens natur villige til at lbe alvorlige risici for at komme ind i EU .
Derfor skal vi ogs se p grundene til , at folk flygter - om det skyldes forflgelse i hjemlandet , fattigdom eller andet .
Alle de tilstedevrende er s heldige at bo i velhavende og demokratiske lande , og jeg hber , at vi kan bne drene for dem , der ikke har vores held .
Der er tale om fornuftige foranstaltninger , der vil medvirke til at forhindre , at folk smugles ind i de europiske lande .
<P>
Den britiske Labour-regering gennemfrer foranstaltninger for at fremskynde behandlingen af asylansgninger , og den gr systemet hurtigere og mere retfrdigt , s folk fr et incitament til at indsende officielle ansgninger i stedet for at risikere livet om bord p lastbiler , skibe og toge .
<P>
Betnkning af Wiebenga ( A5-0007 / 2001 )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , her til morgen talte jeg i telefon med vores tidligere parlamentskollega hr .
Fitto , der er italiener ligesom jeg , og som har forladt os for at blive formand for regionsstyret i den italienske region Apulien .
Han er naturligvis meget interesseret i det , der vedrrer de fordrevne personer , som kommer til hans region Apulien , der ligger lige over for Albanien , hvorfra der er kommet rigtigt mange .
Han skldte mig ud i telefonen : " Hvorfor er det frst nu , at I gr noget for de stater og regioner , som tager imod de fordrevne personer ?
Kunne I ikke have tnkt over det , dengang det skete for et r eller to r siden ?
I er for sent ude - I er alt for sent ude !
" Jeg tror , at det var rigtigt af ham at sklde ud p mig i stedet for at sklde ud p Parlamentet , for jeg ville faktisk gerne have - og det vil jeg gerne bede om ved denne lejlighed - at Parlamentet fik befjelser til at gribe hurtigt ind i sdanne situationer , og ikke efter to r .
<SPEAKER ID=106 NAME="Berthu">
Jeg stemte imod Kommissionens forslag om midlertidig beskyttelse i tilflde af massetilstrmning af fordrevne personer fra tredjelande .
For selv om jeg allerede havde bidraget til debatten med vsentlige indvendinger , har Europa-Parlamentets ndringer kun gjort mine indvendinger strre , og det samme har i vrigt de forklaringer , der er givet af Kommissionen .
<P>
Frst og fremmest er det i medfr af direktivforslaget tilsyneladende ikke muligt at ptvinge en medlemsstat en flygtningekvote mod landets vilje .
Imidlertid er kommissr Vitorino netop fremkommet med en noget anderledes fremstilling .
Iflge ham faststtes i artikel 25 en mulighed for , at medlemslandene kan erklre sig ude af stand til at modtage disse personer , men denne erklring skal begrundes omhyggeligt , og der skal vre tale om srtilflde .
<P>
Desuden mindede han om , at indfrelsen af en midlertidig beskyttelse blev vedtaget med kvalificeret flertal , sledes at forst at der ikke eksisterer vetoret for de medlemsstater , der har erklret sig ude af stand til at modtage flygtninge .
Europa-Parlamentet gik endnu videre ved med sine ndringsforslag helt at fjerne en medlemsstats mulighed for at undsl sig en fysisk fordeling af flygtningene , der er vedtaget med et flertal .
<P>
Desuden har Europa-Parlamentet styrket Kommissionens forslag , som sigter mod at regulere de midlertidige flygtninges situation , som om de skulle forblive i modtagerlandene , idet man bl.a. har accepteret en ret til familiesammenfring .
<P>
Vi mener , at alle medlemsstater skal bestemme i deres eget land , og at det ikke m vre muligt at gennemtvinge en tilstedevrelse af unskede fremmede , og at midlertidig beskyttelse , hvis dette bliver ndvendigt , frst og fremmest skal gives med henblik p senere tilbagevendelse til hjemlandet .
<SPEAKER ID=107 NAME="Boumediene-Thiery">
I en verden med bne grnser vil flygtningestrmmen ikke ophre forelbigt .
De , der glder sig over globaliseringens fremskridt , men som agter at tilfje et socialt aspekt til dens konomiske bestanddel , m ikke glemme , at fri bevgelighed for varer medfrer fri bevgelighed for mennesker .
<P>
Et skib med 910 kurdiske flygtninge gik p grund ud for den franske kyst den 19. januar , og denne begivenhed viser tydeligt det stadig strre omfang af organiserede kriminelle bander , der opererer inden for illegal indvandring .
<P>
Men navnlig den massive tilstrmning af flygtninge fremhver klart sprgsmlet om retten til at sge asyl p europisk jord i dag .
Den fremhver tilstedevrelsen i Europa af en veritabel menneskehandel , der iflge visse eksperter i jeblikket er p hjde med narkotikahandlen , og som man kun kan komme til livs ved at oprette lovlige kanaler for indvandringen .
<P>
Oprettelsen af lovlige indvandringskanaler i Europa vil bidrage til en betragtelig nedsttelse af det pres , som er p asylretten , fordi den sammen med familiesammenfringen er den eneste rettighed , forfulgte personer har i deres hjemland .
For retten til at sge asyl er faktisk i henhold til Genve-konventionen fra 1951 en grundlggende , individuel rettighed , der ikke kan ngtes nogen , og som br styrkes og beskyttes mod enhver politisk betragtning .
Den br styrkes , fordi flygtningene ikke bare underkastes statslige forflgelser , for ofte er det ikke kun enkeltpersoner , der rammes , men hele familier !
<P>
Men mens de overordnede linjer i forslaget , der er fremsat for os i dag , tilsyneladende gr i denne retning , er de anbefalede forholdsregler kun halvhjertede med hensyn til de mlstninger , der faststtes med ivrksttelsen af et egentligt flles europisk asylsystem .
<P>
Det er p hje tid , at Europa overvejer ivrksttelsen af en egentlig retsstilling med hensyn til midlertidig beskyttelse for disse personer , der flygter fra deres lande , som er hjemsgt af krig eller andre kriser .
En retsstilling , der ikke afskrer dem fra at kunne sge om asyl eller ignorerer det skaldte " non-refoulement " princip , som er sikret med Genve-konventionen , iflge hvilken flygtningene ikke kan sendes tilbage , hvor de kommer fra .
<P>
Det er p tide , at EU snarest indleder en egentlig ndring af asylretten , for i betragtning af den hastende og alvorlige karakter af den situation , som disse fordrevne personer er havnet i , er der ikke tid til diskussioner om institutionelle frister !
<SPEAKER ID=108 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
En flles politik for midlertidig beskyttelse af fordrevne personer er positivt , ikke mindst for at sikre , at alle medlemsstater er med og tager sig af mennesker , som er tvunget til at flygte fra krigsomrder .
Det er imidlertid vigtigt , at den midlertidige beskyttelse , som glder i hjst to r , ikke indebrer , at retten til at sge asyl bliver truet .
<P>
Retten til asyl i overensstemmelse med Genve-konventionen , og dermed retten til permanent opholdstilladelse , m der altid vrnes om .
Den midlertidige beskyttelse i EU ' s medlemsstater m ikke hindre mennesker i at sge asyl allerede ved ankomsten til den ansvarlige medlemsstat eller i den periode , hvor den midlertidige beskyttelse glder .
<P>
Betnkning af Deprez ( A5-0066 / 2001 )
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ogs imod Republikken Finlands og Den Portugisiske Republiks anmodning om at regulere visumansgninger og grnsekontrol ved hjlp af et direktiv , eftersom disse lande faktisk ikke har befjelser til at fremlgge sdanne dokumenter p denne mde .
Det gjorde jeg dog modvilligt , hr. formand , for det sprgsml , som disse lande har rejst , er rigtigt og rimeligt , og jeg sprger mig selv , hvorfor vi venter med at regulere betingelserne for udvelsen af kontrol ved EU ' s grnser med et direktiv , der straks skal gennemfres p hele Europas omrde .
Ogs i denne betnkning understreges vigtigheden af en EU-lovgivning , for Europa er flles om sine grnser .
<P>
Betnkning af Frahm ( A5-0075 / 2001 )
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , til dem , der lytter til mig lige nu , og som ikke har deltaget i afstemningen , vil jeg gerne sige , at fru Frahms betnkning drejer sig om visumtvangen for de mennesker , der rejser ind i EU , og som rejser rundt p EU ' s omrde uden at vre EU-borgere .
Ogs i dette tilflde stemte jeg imod Den Portugisiske Republiks initiativ , eftersom der reelt ikke var nogen grund til at stemme for .
Jeg sprger dog mig selv , hvorfor det ansvarlige udvalg s ikke har ndret dette forslag p en sdan mde , at Parlamentet kunne godkende det .
Det er nemlig vigtigt , at vi srger for en ordentlig og ensartet regulering af , hvordan de borgere , som rejser ind i EU p et midlertidigt visum , bevger sig rundt p EU ' s omrde .
<P>
Betnkning af Nassauer ( A5-0065 / 2001 )
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , for tredje gang stemte jeg imod en medlemsstats anmodning om at gribe ind ved hjlp af et direktiv . I dette tilflde drejede det sig om den gensidige anerkendelse af afgrelser om udvisning af tredjelandsstatsborgere .
Jeg m sige , at det var rigtigt af Den Franske Republik at trffe dette initiativ , selv om det blev forkastet .
Hvorfor siger jeg dette ?
Fordi det er klart , hr. formand - og det er De sikkert enig med mig i - at det er uundvrligt med nogle ensartede bestemmelser i alle de 15 medlemsstater for , hvem der skal udvises , og hvem der har lov til at blive p EU ' s omrde .
Derfor benytter jeg mig endnu en gang af den lejlighed , som dette direktiv giver mig til at insistere p , at vi vedtager en EU-lovgivning om vilkr , betingelser og regler for udvisningen af dem , der er unskede i EU .
<SPEAKER ID=112 NAME="Boumediene-Thiery">
Det initiativ , som er fremsat her , skal gre det muligt at gennemfre nationale og administrative udvisningsforanstaltninger , som trffes over for en udlnding , og dette selv om han befinder sig i en anden medlemsstat .
<P>
Forslagets klare forml er at lette udvisningen af tredjelandsstatsborgere .
Med henblik herp indfres en mekanisme til gensidig anerkendelse af disse beslutninger .
Sledes bliver en udvisning , der er truffet i et land , gldende i et andet .
<P>
Ved frste jekast kan det forekomme meget prisvrdigt at ville regulere og kontrollere bevgelsen af udlndinge , der udvises i medlemsstaterne .
Som det blev anbefalet i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Tampere i oktober 1999 , vil man g mod en bedre forvaltning af strmmen af indvandrere .
Men ved nrmere gennemlsning af initiativet opdager man hurtigt tvetydigheder , unjagtigheder og juridiske svagheder .
<P>
Men selv om det er p tide , at medlemsstaterne i EU fr en egentlig indvandringspolitik , hvad kan man s sige om en tekst , som ikke lser sprgsmlene om udvisning , men som tilsyneladende lader hnt om den menneskelige virkelighed ?
<P>
Hvis man vil beskftige sig med indvandringsproblemerne , m man ogs turde indse , at der er tredjelandsstatsborgere , der er truet eller ramt af udvisning , og som , efter at vre kommet ind i et velbevogtet Schengen-omrde , m sls med genstridige regeringer .
<P>
Hvis EU nsker at vre og forblive et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , m man vedtage juridiske instrumenter , der bde er effektive , og som tager hensyn til den menneskelige faktor .
Og ikke foranstaltninger som dette initiativ , der kun sigter mod en sikkerhedspolitik , hvor udlndinge , der opfattes som en fare , ikke lngere har rettigheder og frihed , eller hvor ordet retfrdighed ikke lngere betyder noget .
<P>
Desuden mener jeg , at det retsgrundlag , som forslaget bygger p , nemlig artikel 63 , stk . 3 , i EF-traktaten , er uantageligt .
Her sigtes kun mod foranstaltninger , der er truffet p indvandringsomrdet under helt prcise omstndigheder , og navnlig de omstndigheder , hvor en tredjelandsstatsborger mod sin vilje kan blive sendt tilbage eller udvist til sit hjemland .
Men direktivforslaget behandler ikke disse sprgsml .
Man har stillet sig tilfreds med en gensidig anerkendelse af allerede trufne beslutninger .
Med forslaget agter man alts ikke at faststte fllesskabsstandarder for udvisning .
<P>
Det ville vre farligt at vedtage dette initiativ om et emne s flsomt som indvandring .
Enhver vedtaget standard p dette omrde skal overholde menneskelige og universale vrdier , som er grundlggende for den europiske samfundsstruktur .
I det modsatte tilflde vil vores fllesskabspolitikker ikke lngere give mening .
<P>
Betnkning af Hatzidakis ( A5-0040 / 2001 )
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , en politibetjent standser et vogntog i Tyskland . Dette vogntog bliver standset , fordi det krer for strkt .
Betjenten kontrollerer lasten . Der er tale om radioaktivt materiale , og alle de ndvendige tilladelser er blevet indhentet .
Betjenten , som befinder sig i Dsseldorfs centrum - Dsseldorf er en meget befolket tysk by - bliver klar over risikoen ved transporten af det radioaktive gods og stiller chauffren flgende sprgsml : " Hvorfor krte du lige igennem Dsseldorf , hvor der bor s mange mennesker ?
Kunne du ikke have krt en omvej ad en strkning , hvor der ikke kommer nogen mennesker ?
" " Hr. betjent " , svarer chauffren , " De er vist ikke klar over , at Europa-Parlamentet netop i dag har vedtaget en betnkning af Hatzidakis - som er et meget betydningsfuldt og meget dygtigt parlamentsmedlem - og i punkt 2 p side 8 str der , at medlemsstaterne opfordres til at anvende princippet om den kortest mulige transportafstand , nr der transporteres radioaktivt materiale .
Derfor valgte jeg den korteste vej til transporten af det radioaktive materiale " .
Dette fr mig til at sige , at der er noget , som burde ndres , for det er bedre at tage den lange vej , hvis den er mindre farlig end den korte vej .
<SPEAKER ID=114 NAME="Ahern">
Den seneste meget alarmerende hndelse , hvor et tog med transportbeholdere med radioaktivt nukleart brndsel fra BNFL afsporedes ved Torness-kraftvrket nr Dunbar , East Lothian i Det Forenede Kongerige , er et eksempel p den konstante risiko fra transporten af radioaktivt materiale .
<P>
Radioaktivt materiale udgr en alvorlig fare for sundheden og miljet .
Ioniserende strling overfrer energi p et niveau , der kan forrsage ndringer i ethvert materiale , det trnger ind i , og det kan ogs give uoprettelige skader p menneskeceller .
<P>
Faren hnger sammen med eksponeringens varighed og intensitet samt med strlingstypen . Ved en dosis p mindst 10.000 mSv indtrder dden nsten jeblikkeligt ( s hje doser er kun set i forbindelse med atombomber eller alvorlige ulykker p atomkraftvrker ) .
Strlingen kan ogs have forsinkede effekter - hvilket specielt er set efter atombomberne i Hiroshima og Nagasaki - i form af krft eller arvelige skader .
Personer , der udsttes for et strlingsniveau p mindst 200 mSv , har en get krftrisiko .
En person , der indnder nogle f mikrogram plutonium , kan sledes f lunge- eller tungekrft .
Hvis man spreder 1200 g plutoniumpulver , vil luften indeholde en ddelig strlingsdosis i en radius p mere end 2 km .
<P>
Faren for spredning af radioaktivt materiale er strre under transporten end p noget andet tidspunkt i brndselskredslbet .
Transporterne er ikke sikre over for angreb fra terrorister , der nsker at stjle kapslerne med hjradioaktivt materiale .
Der skal kun bruges et par kilo udskilt plutonium for at bygge en primitiv atombombe .
<SPEAKER ID=115 NAME="Caudron">
Som bekendt har debatter , der p en eller anden mde berrer atomkraft , tendens til at blive meget flelsesladede og forvandles til en debat om principper .
Dette var ikke Udvalget om Regionalpolitiks ml .
Debatten om fordele og ulemper ved atomkraft finder frst og fremmest sted i medlemsstaterne , hvor den gr sin egen vej .
I denne betnkning drejede det sig om det skaldte transportsprgsml og de tilknyttede aspekter ssom rationalisering , transportlovgivning , information om transport af nukleart materiale osv .
<P>
Der transporteres jvnligt radioaktive stoffer over lange distancer inden for EU , men ogs mellem EU og andre kontinenter .
Og selv om strstedelen af medlemsstaterne har besluttet at indstille oparbejdningen og efterhnden g bort fra atomkraft , vil der stadig vre behov for at transportere det affald , der for jeblikket er oplagret p oparbejdningsanlggene , tilbage til de lande , som har underskrevet oparbejdningskontrakter .
Det stigende antal transporter generelt og overbelastningen af landevejene , jernbanerne , floderne og i luften ger i hj grad sandsynligheden for ulykker og stiller strre sikkerhedskrav i forbindelse med transporter af farligt radioaktivt materiale .
Sikkerheden skal have absolut prioritet i forhold til rentabilitet og forsyning , og atomindustrien br nje overholde de internationale transportforskrifter .
<P>
Hvis disse bemrkninger tages i betragtning , sttter jeg udvalgets opfordring til Kommissionen om at udarbejde en situationsrapport vedrrende transporter af radioaktivt materiale inden for EU og ved EU ' s grnser og vurdere deres konomiske og samfundsmssige berettigelse , navnlig hvad angr folkesundheden , med henblik p at stille forslag om at f rationaliseret disse transporter og formindsket mngde og omfang p baggrund af de risici , der ppeges , og under overholdelse af princippet om forebyggelse , hvis farerne viser sig at veje tungere end fordelene .
Det er i vrigt ndvendigt , at de pgldende medlemsstater anvender princippet om den kortest mulige transportafstand og om muligt undgr transport gennem ttbefolkede omrder .
<P>
Jeg vil slutte med at understrege , hvor vigtig gennemsigtighed er p dette omrde .
Man m hele tiden srge for at informere bredt og klart om den risiko , der er til stede .
<SPEAKER ID=116 NAME="De Rossa">
Jeg er imod oparbejdning af nukleart materiale , og jeg synes , at alle forarbejdningsanlg i Det Forenede Kongerige og andre steder skal lukkes .
Jeg har stemt for denne betnkning , sknt jeg har visse forbehold vedrrende dele af den .
Frst og fremmest mener jeg , at sikkerheden skal komme fr alle andre hensyn .
<P>
Atomaffald br aldrig transporteres gennem ttbefolkede omrder .
Princippet om " den korteste rute " skal komme efter princippet om " den sikreste rute " .
Det irske folk og alle andre europere lever med en konstant trussel om , at en ulykke i Det Forenede Kongerige eller Frankrig eller en kollision i Det Irske Hav kan have en delggende og jeblikkelig virkning p os alle .
<SPEAKER ID=117 NAME="Markov">
Det sker ikke helt sjldent , at en betnkning bliver s forandret af ndringsforslag , at ordfreren ikke kan genkende sin grundlggende intention og derfor trkker sig som ordfrer .
<P>
Politisk er det imidlertid svrt at flge , hvordan det er get til i denne sag .
Nr grupper bogstaveligt talt fra den ene dag til den anden frafalder kompromisforslag , som er udarbejdet i fllesskab , og pludselig nedskriver det modsatte af deres oprindelige udtalelser , m man tvivle p serisiteten i denne proces .
<P>
Naturligvis er min gruppe klar over , at en betnkning om transport af radioaktivt materiale ikke er nogen betnkning om atomkraft generelt , men sikkerheden ville vre strst , hvis der ikke var noget at transportere .
Derfor er det ndvendigt , at man i denne forbindelse ogs diskuterer minimering af produktionen og oparbejdning af atomare brndselselementer .
At kun 5 % , alts ca . 75.000 forsendelseselementer , kan henregnes til kernebrndselskredslbet , siger kun noget om kvantiteten , ikke noget om kvaliteten af risikopotentialet .
<P>
Vi forstr ikke , at man afviser forslaget om under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet at stille lovforslag om flles standarder for transport af radioaktivt materiale inden for og ved EU ' s grnser .
<P>
Lige s lidt forstr vi , hvorfor det ikke skulle vre acceptabelt med en intensiveret kontrol af , om bestemmelserne om transport af farlige materialer overholdes .
Ligeledes mener vi , at der lgges for lidt vgt p sprgsmlet om ekspositionsgrnserne .
GUE / NGL-Gruppen afviser betnkningen i den foreliggende form .
<SPEAKER ID=118 NAME="Meijer">
Jeg husker 1950 ' erne , da nsten alle troede , at spaltning af atomer i fremtiden ville betyde en ubegrnset mngde ren og sikker energi .
I en rkke lande er der derefter ihrdigt opfrt atomkraftvrker , og man har gjort en stor procentdel af elektricitetsforsyningen afhngig af atomspaltning .
Fra 1960 ' erne opstod der stadig mere kritik , da det viste sig , at atomkraftvrker kan eksplodere , og at affaldsproduktet i meget lang tid fortstter med at true miljet .
Katastroferne i Harrisburg og Tjernobyl har bremset den videre udbredelse af kerneenergien , og nogle lande har allerede taget fuldstndig afsked med den eller forbereder sig p at gre det .
Men ogs derefter har vi stadig at gre med farligt radioaktivt affald i tusindvis af r .
I betragtning af risiciene ved transporten af dette affald er det nu bedst at begrave det i de atomkraftvrker , der skal lukkes , og ikke mere transportere det til et andet sted .
Med rette fres der mange aktioner for at bringe disse transporter til ophr .
Ordfreren udviser nogen forstelse for disse aktioner og vil begrnse risiciene , men fortstter med at tillade og retfrdiggre en sdan transport .
Jeg tilslutter mig ikke denne lsning .
<P>
Betnkning af Schwaiger ( A5-0076 / 2001 )
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Vlasto">
Hr. formand , Europa-Parlamentet burde udtale sig om dette emne navnlig med hensyn til de uklare punkter inden WTO ' s nste mde .
Europa-Parlamentet sender en klar besked om en sammenhngende vision for WTO ' s fremtid .
Jeg har alts stemt for hr . Schwaigers betnkning , der anbefaler en strre gennemsigtighed med hensyn til WTO og dens mder .
<P>
Jeg er tilfreds med det klare og prcise mandat , der blev givet til Europa-Kommissionen med hensyn til anvendelse af forsigtighedsprincippet p landbrugsomrdet inden for WTO .
Jeg beklager dog , at Parlamentet ikke udtalte sig for , at WTO tager hensyn til konceptet om multifunktionalitet i landbruget , som man ikke m g bort fra til fordel for et intensivt og masseproducerende landbrug , som de europiske forbrugere i vrigt tydeligvis ikke lngere nsker .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , denne stemmeforklaring kommer p det helt rigtige tidspunkt , nemlig til frokost .
Jeg stemte for betnkningen , og det gjorde jeg , fordi jeg elsker gorgonzola , hr. formand .
Jeg elsker gorgonzola og taleggio , som er en bld ost fra dalene omkring Bergamo .
" Har det noget med Schwaigers betnkning at gre ? " , vil De s sprge .
Det har det , hr. formand , fordi der p side 9 i betnkningen i det punkt 31 , som vi har godkendt , str , at man anser det for nskeligt med " en udvidelse af beskyttelsen af de geografiske oprindelsesbetegnelser for vine og spirituosa til ogs at omfatte andre landbrugsprodukter " fra vores omrde .
Jeg elsker gorgonzola og vil gerne have , at man ogs beskytter gorgonzolaen . Derfor stemte jeg for hr .
Schwaigers betnkning . Velbekomme !
<SPEAKER ID=121 NAME="Alyssandrakis">
Samtalerne i verdenshandelsorganisationen WTO i Seattle blev stemplet af udstrakte folkelige reaktioner , som viste , at WTO ' s principper ikke bliver accepteret .
Aktionerne med deltagelse af demonstranter fra hele verden var en vigtig faktor for samtalernes fiasko .
Samtidig fremkalder modstningerne og konkurrencen inden for det globale imperialistiske system selv vanskeligheder og forsinkelser , som den folkelige bevgelse udnytter .
<P>
WTO , som blev skabt for at fremskynde en fuldstndig liberalisering af handel , er et af de vigtigste stttepunkter i den nye globale orden .
Den flger ikke kun med globaliseringen , men den forsger at give den form og retsgyldighed . Derfor mener vi ikke , at EU ' s regeringer i den nye forhandlingsrunde vil forsvare deres befolkningers interesser .
De vil tvrtimod forsge at opn en strre andel i de europiske monopoler i konkurrence med de andre imperialistiske centre , USA og Japan .
<P>
Den meget omdiskuterede " europiske landbrugsmodel " , som Schwaiger-betnkningen forsvarer , er resultatet af et kompromis p bekostning af de europiske sm og mellemstore landmnd og Middelhavsomrdets landbrugsprodukter .
En direkte flgevirkning er forringelsen af landbrugsindkomsterne , en tilbagegang for landbruget og strre arbejdslshed .
Grkenlands og de andre landes landbrugsproduktion ofres for at beskytte og skabe den bedste plads p de internationale markeder for de industrielle produkter fra landene i Central- og Nordeuropa .
<P>
De regler , der kendetegner de internationale konomiske relationer og handlen , skal tjene lnarbejdernes interesser . De m ikke rre ved de grundlggende sociale rettigheder .
De skal hjlpe de mindst udviklede lande til udvikling .
De skal respektere miljet og alle folkeslags ret til selv at udve kontrol og tage beslutninger om deres egen fremtid .
<P>
I modstning til hvad Schwaiger-betnkningen pstr , kan WTO ikke demokratiseres ved , at der deltager nogle udsgte reprsentanter fra landene i den .
Demokratisering forudstter respekt og beskyttelse af lnarbejdernes rettigheder .
Af natur kan WTO ikke fungere sledes , for det er en imperialistisk opbygning , som kun interesserer sig for kapitalens strst mulige profitskabelse og for de mest sikre , smidige og ubegrnsede mder at overfre kapital p , isr handels- og brskapital .
<P>
Medlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti har stemt imod Schwaiger-betnkningen , fordi den for strstedelens vedkommende er udfrdiget ud fra storkapitalens planer om en ren liberalisering og dens angreb mod lnarbejderne og folkets rettigheder i hele verden .
<P>
Bevgelsen imod " globalisering " og WTO er til trods for sin uensartethed og mangfoldighed et frste modangreb mod monopolkapitalens og de konomiske interessers diktatur .
Den sender et budskab om modstand og modangreb til millioner af lnarbejdere , arbejdslse og sm og mellemstore landmnd , ja , til alle ofrene for den kapitalistiske verdensorden , som WTO nsker at gennemtvinge .
<SPEAKER ID=122 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin">
Med den europiske landbrugsmodel stiler vi imod en flles landbrugspolitik .
Men det betyder ikke , at vi accepterer udformningen af den nuvrende landbrugspolitik , der er producentstyret , og som bygger p stordrift og stor sttte .
Vi kan heller ikke sttte forslaget om beskyttelsestold i forhold til den tredje verden .
<P>
Derimod vil vi gerne have en flles landbrugspolitik , men vi synes , at det er risikabelt , hvis hver nation udformer sine egne landbrugssubventioner .
En ny og flles landbrugspolitik skal bygge p udvikling af landdistrikter , kologisk landbrug og mindre produktionssteder .
Omrdet skal kendetegnes og gennemsyres af en langsigtet og bredygtig udvikling , f.eks. med hensyn til milj og konomi .
<SPEAKER ID=123 NAME="Berthu">
Jeg endte med at stemme mod hr . Schwaigers betnkning p trods af dens kvaliteter , for jeg finder p ingen mde , at forhandlingen i gr eller kommissr Lamys svar p mine tre sprgsml er tilfredsstillende .
<P>
Til det frste sprgsml om , hvorvidt det ikke er farligt udelukkende at forhandle om den indbyggede dagsorden , svarede kommissr Lamy , at de forhandlinger , der finder sted i Genve om landbruget og tjenestegrenene , ikke er rigtige forhandlinger , men blot indledende forhandlinger .
Denne skelnen er mske noget vrd set fra et abstrakt synspunkt , men jeg mener ikke , at den holder i praksis .
<P>
P det andet sprgsml , om man ikke skulle ndre forhandlingsmandatet alt efter begivenhedernes udvikling og den offentlige mening , var svaret fra Kommissionen negativt .
Vi holder fast i det mandat , som blev fastsat med Agenda 2000 .
Europa-Parlamentet har i vrigt styrket denne holdning ved udtrykkeligt at forkaste to ndringsforslag , som krvede en genforhandling af Blair House-aftalen .
<P>
Med hensyn til det tredje sprgsml , der gik p , om man ikke , inden man indleder nye forhandlinger , frst skulle faststte en bedre kontrol med forhandlerne , omtalte kommissr Lamy isr rammeaftalen mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Det er et punkt , der ikke kan forhandles , men mit sprgsml drejede sig isr om den kontrol , som br foretages af Rdet , der giver Kommissionen forhandlingsmlstninger , og de nationale parlamenter , der efter min mening er de endelige beslutningstagere .
Der hersker fortsat uklarhed om disse aspekter .
<P>
Jeg beklager navnlig , at protokollen , der i november mned stadig fremgik af udkastet til Nice-traktaten , ikke er blevet godkendt i det mindste med hensyn til kontrol med forhandlingerne inden for WTO .
Det fremgik , at formandskabet og medlemsstaterne kan flge Kommissionen til WTO ' s mder , at Kommissionen straks skal videresende alle de dokumenter , den sidder inde med , at den skal flge op p en medlemsstats nske om at foretage en hring , at den flles holdning , der forsvares af Kommissionen , er udarbejdet af Rdet , og at Rdet til enhver tid kan sende forhandlingsdirektiver til Kommissionen .
Jeg mener , at det er ndvendigt , at disse standarder overholdes p den ene eller anden mde , hvis man vil opn en god kontrol med forhandlingerne inden for WTO .
<SPEAKER ID=124 NAME="Meijer">
Frihandel er mere end at fjerne grnser eller at bringe gammeldags protektionisme til ophr .
Det betyder frst og fremmest , at prisen p et produkt bliver vigtigere end alle andre overvejelser .
Den , der kan levere billigst , vinder markedet og fortrnger de dyrere producenter .
Med stadig lavere transportudgifter kan man hente ethvert billigt rstof og ethvert billigt slutprodukt overalt .
Konkurrenterne tvinges til at vlge mellem at levere billigere eller at g nedenom og hjem .
Tilhngere af denne mekanisme hvder , at det gr producenter opfindsomme og effektive , og at forbrugerne har fordel af det .
Derfor br der komme en ubegrnset konkurrence , i sidste instans helst p verdensplan .
Alligevel er der gode grunde til at afholde strre produktionsudgifter og beskytte denne produktion mod billigere konkurrenter .
Sdanne grunde er f.eks. sikkerhed p arbejdspladsen , en ordentlig betaling af arbejdstagerne , udelukkelse af brnearbejde , god regional spredning af beskftigelsen , omsorg for miljet , undgelse af dyrplageri , bekmpelse af undig trafik , levering af faciliteter , som inden for markedets logik ikke resulterer i fortjeneste , men alligevel er nyttige og nskelige .
Det er en opgave for de demokratisk valgte myndigheder , men WTO-aftaler underordner disse det blinde marked .
Selv om jeg synes , at ordfrerens forslag er utilstrkkeligt , vil jeg ikke stemme imod noget , som kan medvirke til at bremse denne udvikling .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.40 og genoptaget kl .
15.00 )
<CHAPTER ID=12> Endelig aftale om et nyt transfersystem for fodboldspillere
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil bede Dem tage plads .
Vi er endnu ikke ret mange , kun omtrent s mange , der skal til for at danne et fodboldhold , og det leder mig frem til nste punkt p dagsordenen .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om en endelig aftale om et nyt transfersystem for fodboldspillere .
<SPEAKER ID=126 NAME="Reding">
Fru formand , De husker sikkert , at jeg den 7. september sidste r informerede Parlamentet om Kommissionens holdning til FIFA ' s ndring af transferreglerne .
<P>
Ved denne lejlighed oplyste jeg , at Kommissionen agtede at indlede forhandlinger med FIFA og med de andre berrte parter under ledelse af min kollega Mario Monti og i samarbejde med Anna Diamantopoulou , sledes at man kunne bringe FIFA ' s regler i overensstemmelse med fllesskabslovgivningen , samtidig med at man bde respekterede idrttens egenart og idrtsforeningernes selvstndighed .
<P>
I vrigt har erklringen om idrttens egenart , der blev vedtaget af Rdet i Nice i december , i hj grad styrket dette skridt .
<P>
I dag , og efter intensive diskussioner mellem Kommissionens tjenestegrene , FIFA og de andre berrte parter , glder det mig at kunne fremstte det resultat , vi er net til , for Dem .
Resultatet , fru formand , mine damer og herrer , er i overensstemmelse med de principper , som jeg har omtalt , og som vi lgger stor vgt p .
<P>
Gennem hele denne sag er Kommissionen ofte blevet beskyldt for ikke at forst sporten , eller endnu vrre for at ville delgge fodbolden .
Men forhandlingsresultatet viser , at det er uretfrdige beskyldninger , og jeg tror tvrtimod , at diskussionerne har gjort det muligt for os endnu en gang at vise , at fllesskabslovgivningen og idrttens egenart er fuldt ud forenelige strrelser .
Jeg mener derfor ikke , at det er ndvendigt at ndre fllesskabslovgivningen .
Kommissionen har i denne sag bevist , at den er fleksibel med hensyn til idrttens egenart i de gldende tekster .
<P>
Forhandlingerne har muliggjort klare fremskridt inden for mindst tre ngleomrder .
Frst og fremmest , og dette har altid vret Kommissionens kphest , at beskytte de unge spillere , der befinder sig rundt omkring i Europa , ved at sikre dem en almindelig uddannelse og en passende sportslig uddannelse .
Disse principper skal fremg af en adfrdskodeks , der skal udarbejdes af fodboldforbundene , og jeg mener , at dette punkt er meget vigtigt , for det er efter min mening meget mere effektivt at udarbejde gode rammer for spillerne end at begrnse deres bevgelighed - hvilket i vrigt er i strid med princippet om fri bevgelighed .
<P>
Lad os ikke glemme , at der i fodbold er mange , der gerne vil , men kun f udvalgte , og alle spillere bliver ikke fodboldhelte .
Det er derfor vigtigt at satse p bde en sportslig uddannelse og en erhvervsuddannelse .
Med de nye bestemmelser nsker Kommissionen at sende et strkt signal til alle unge , der satser p sporten , om , at de ikke alle vil f succes p sportsligt plan , men at der vil blive taget hensyn til dem p det menneskelige plan og til deres individuelle udvikling .
<P>
Det andet element gr ud p at opmuntre og belnne den indsats , der gres af klubber , der bruger krfter p uddannelse af de unge , og som sledes giver sportslig aktivitet en social dimension , hvilket ogs kendetegner sportens europiske dimension .
Med henblik herp skal FIFA for det frste indfre regler om en kompensation for uddannelsesudgifter , indtil spilleren fylder 23 r , der fastlgges ud fra de faktiske udgifter , som det blev fastslet af Domstolen i Bosman-dommen , og for det andet regler om oprettelse af en solidaritetsfond , der skal finansieres med en indbetaling p 5 % af alle transferbetalinger .
Fonden skal sttte uddannelsesklubberne , og disse vil sledes f udbetalt en del af spillerens mervrdi .
<P>
Den detaljerede gennemfrelse af disse principper er nu op til FIFA , og Kommissionen vil inden for rammerne af sin kompetence srge for , at disse principper rent faktisk gennemfres i FIFA ' s regler , og jeg er sikker p , fru formand , at Kommissionen ikke vil vre alene om denne kontrol , men at bde ministre for sporten og nationale parlamentsmedlemmer vil deltage .
Vi er alts overbevist om , at det er muligt at finde en ligevgt mellem spillerens bevgelighed og den ndvendige kompensation til uddannelsesklubben inden for de rammer , der er blev fastsat af Domstolen med Bosman-dommen .
<P>
Det tredje punkt er indfrelse af stabilitetselementer i idrtskonkurrencer for at garantere retfrdighed og regelmssighed .
<P>
Dette er mekanismerne .
For det frste vil en ensidig opsigelse af kontrakten kun vre tilladt ved ssonens afslutning .
Sledes kan fodboldtilhngerne vre sikre p at se det samme hold spille gennem hele ssonen , for fodboldtilhngeren har kbt et abonnement for at se sit hold og ikke et andet hold , der nogle gange mangler de bedste spillere .
<P>
For det andet faststtes sportslige sanktioner mod spillere og klubber , der opsiger kontrakten uden gyldig grund i lbet af kontraktens to frste ssoner .
<P>
Der er andre vigtige punkter , der supplerer principperne , f.eks. tidsbegrnsede transferperioder eller kontrakternes varighed , der spnder mellem et og fem r .
<P>
Kre kolleger , i lbet af disse forhandlinger har vi mdt FIFPRO , der reprsenterer spillerne .
Nogle af deres krav er blevet opfyldt .
Sledes forbyder FIFA ' s regler ikke lngere spillere at g til domstolene , men der vil ogs blive oprettet en voldgiftsret , der er sammensat paritetisk , og som skal afgre hastesager og trffe afgrelse med hensyn til forskellene mellem uddannelseskompensationer , transferregler og sportslige sanktioner .
Jeg mener , at det er meget vigtigt med en paritr og uafhngig voldgift .
En sdan instans , der kan anvendes af bde spillere og klubber , skulle kunne afgre tvister retfrdigt , hurtigt og effektivt , og jeg vil ogs minde om , at Kommissionen hele vejen gennem denne sag har understreget , at de forhandlinger , den frte med FIFA og de andre berrte parter , ikke p nogen mde delgger kompatibiliteten af FIFA ' s ndrede regler med gldende national lovgivning og navnlig arbejdsloven .
Det er op til FIFA at sikre sig , at disse regler er anvendelige i henhold til de nationale lovgivninger , som naturligvis ikke m fraviges .
<P>
FIFA har oplyst , at de principper , man er blevet enige om , vil blive gennemfrt med en ndring af FIFA ' s regler p forbundets verdenskongres i Buenos Aires i juli .
Kommissionen har opfordret FIFA til at sge en tt dialog med de andre berrte parter i forbindelse med gennemfrelsen og selvflgelig i srdeleshed med spillerne .
<P>
Efter Kommissionens mening har transfersagen tydeligt vist , at det er ndvendigt med dialog p alle niveauer , og at alle metoder til at indlede en dialog , herunder gennem kollektive konventioner p europisk niveau , br undersges .
Desuden har fru Diamantopoulou tilbudt sin assistance for at anspore til en permanent dialog p europisk plan .
<P>
Tillad mig at afslutte denne erklring med minde Dem om , at FIFA to r efter gennemfrelsen af den nye aftale vil udarbejde en rapport om gennemfrelsen af systemet .
Vi vil sledes rde over kvantitative og kvalitative elementer , som vil gre det muligt at drage fornuftige konklusioner .
<P>
I mellemtiden synes jeg , at vi skal glde os over resultatet af forhandlingerne . At n hertil , fru formand , har trods alt ikke vret nemt .
Visse stats- og regeringschefer har udvet et kraftigt , men nytteslst og skadeligt pres , som mere end en gang har forhalet en afgrelse i sagen .
Under alle omstndigheder har Kommissionen holdt stand , og det lykkedes den til sidst at vise , at det ikke er ndvendigt at ndre bestemmelserne i traktaten for at respektere idrttens egenart . Den har sledes holdt kursen uden at overskride sine kompetencer .
Dette resultat betyder , at min kollega Mario Monti har besluttet , at han ikke vil anbefale Kommissionen at vedtage en negativ beslutning med hensyn til FIFA ' s transferregler .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , fru kommissr , mange tak fordi De er kommet i dag .
Vi var egentlig alle sammen glade for , at der endelig var opnet et kompromis , og jeg har egentlig altid vret enig med Dem i , at det er klart , at Kommissionen ikke er ude p at delgge fodbolden .
Det har s givet mig nogle retver derhjemme , fordi jeg var s meget p Deres side , men efterhnden har vel selv den uhflige Beckenbauer indset , at De ikke delgger fodbolden for ham .
Derfor glder jeg mig over kompromiset , men jeg vil gerne sprge Dem , om De ikke er bange for - helt bortset fra alle dem , som af forskellige grunde er vinderne ved dette kompromis , unge spillere , sm foreninger , store foreninger - at dette kompromis med sin forskelsbehandling af sportsudvere under og over 28 r , om denne overtrdelse af lighedsprincippet ikke kunne fre til , at der ender med at komme flere Bosmann-sager , at de almindelige domstole alts har en anden opfattelse end dette kompromis .
Er De ikke bange for , at der vil komme en hel lavine af retssager ?
<SPEAKER ID=128 NAME="Reding">
Fru Pack , vi kan ikke forbyde en borger at g til domstolen .
Hvis en borger , uanset om det er en fodboldspiller eller ej , og uanset om han tilhrer en klub eller ej , nsker en afgrelse ved domstolen , str det ham frit for at gre det .
Vi har i vrigt insisteret p , at denne frihed specificeres i kompromiset , fordi fodboldverdens srlige voldgiftsdomstol selvflgelig skal finde en lsning p alle de forskelle , der vil dukke op , men vi nsker , at disse forskelle skal lses inden for fodboldfamilien og ikke ndvendigvis i fuld offentlighed .
Men det er borgerens ret at g til domstolene , det vre sig de nationale eller De Europiske Fllesskabers Domstol , hvis der ikke findes en lsning internt i fodboldverden .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , fru Redings indlg har beroliget mig temmelig meget , for det ser ud til , at Kommissionen har bestrbt sig p at kombinere disse tre principper , princippet om anerkendelse af fllesskabsretten , princippet om de professionelle organisationers selvstndighed og princippet om sportens srlige betydning .
<P>
Jeg blev ogs beroliget af den sidste erklring om , at adgangen til den nationale domstolsmyndighed - eller eventuelt EF-Domstolen - er ben .
<P>
Jeg vil bede kommissren om kort at prcisere , hvorvidt denne overfrsel af befjelser om anvendelse af reglerne til FIFA og andre professionelle organisationer kunne medfre en eventuel overfrsel af lovgivningsbefjelser fra de europiske institutioner til ikke-statslige organisationer , som FIFA , FIFPRO og UEFA jo er .
<SPEAKER ID=130 NAME="Reding">
Der er tilfjet en erklring til Amsterdam-traktaten , som giver idrtsforeningerne en vis selvbestemmelse .
Og Kommissionen har ageret i fuld overensstemmelse med denne erklring .
Kommissionen har med baggrund i traktaterne samt i de nsker , som stats- og regeringscheferne ytrede i Nice , i samarbejde med FIFA udstukket nogle rammer , som tager hjde for , at et led i sportsinstansernes selvstndighed vil vre den mde , hvorp de nu skal udforme detaljerne omkring denne selvstndighed . I denne henseende blev den af FIFA foreslede aftale ikke underskrevet af Kommissionen , men i et brev fra hr .
Monti , der er ansvarlig for sagens indhold , til hr . Blatter gav Kommissionen udtryk for , at hvis de overordnede principper , der er indeholdt i FIFA ' s forslag , omsttes til praksis , vil Kommissionen ikke kunne fremstte et forbud .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Fru formand , hr. kommissr , fra en irsk synsvinkel glder jeg mig over kompensationsklausulen og solidaritetsfonden , da de irske fodboldklubber opfostrer mange unge fodboldspillere , der senere kommer til at spille i den engelske Premier League og andre steder .
Jeg har et par sprgsml til kommissren i den forbindelse .
<P>
For det frste antager jeg , at solidaritetsfonden er en generel fond .
Er der nogen chance for , at en del af transfergebyret for unge under 23 kan g direkte til den amatrklub , der gav dem deres fodboldopdragelse ?
Der er ogs behov for at se p de engelske fodboldakademier , der rekrutterer meget unge irske spillere .
Vil de kunne f en eller anden form for kompensation ?
<P>
Den skandalse udnyttelse af unge afrikanske fodboldspillere er et problem , som jeg vil bede Dem om at tage op igen , fordi det , s vidt jeg kan se , ikke er omfattet af forbuddet mod interne transfers .
Det skal nok lykkes agenterne at omg det .
Jeg ved , at det var et vanskeligt kompromis , der ikke lser problemet - de potentielt katastrofale flger af fri bevgelighed for alle - og samtidig erkender jeg ndvendigheden af at respektere den nye lov .
<SPEAKER ID=132 NAME="Reding">
Fru formand , tillad mig at takke hr . Cushnahan for hans sttte .
Det er sledes lykkedes os at n lngere end den lsning , der blev fundet p problemet om fllesskabslovgivning , ved at sikre stabilitet , men ogs solidaritet og beskyttelse af de unge .
Med hensyn til solidaritetsfonden findes der to solidaritetssystemer for at yde kompensation til uddannelsesklubberne .
For det frste lnnes klubben , der har uddannet den unge , i forbindelse med en transfer , og dette indtil spilleren er fyldt 12 r .
Men disse kompensationer m ikke vre for hje , og det er der to grunde til .
Den frste er , at vi m holde os til Bosman-dommen .
For det andet , hvis uddannelseskompensationerne var for hje , ville de unge fodboldspillere - med undtagelse af de bedste - have svrt ved at blive overfrt fra en klub til en anden .
Men vi skal beskytte bde fodboldspillerne og de meget unge . Det er derfor , at disse uddannelseskompensationer ikke m vre for hje .
<P>
Det andet element er solidaritetsfonden .
Denne solidaritetsfond vil modtage 5 % af transferkompensationerne .
I den forbindelse er det spillerens vrdi og ikke de penge , der er investeret i hans uddannelse , der tller .
Der vil sledes eksistere et dobbelt transfersystem for uddannelsesklubberne .
Mit hb - og forhandlingerne er get i denne retning - er , at pengene kommer tilbage til den oprindelige klub , for det er ndvendigt , hvis den europiske idrt skal have en social dimension .
I vores landsbyer og sm byer har disse klubber en meget vigtig social rolle , og de skal have muligheden for at fortstte denne opgave .
<P>
Med hensyn til de unge afrikanere , der , som De har nvnt , kommer fra tredjelande , har vi valgt , i overensstemmelse med den frie bevgelighed for ogs de mindrerige , ikke at forhindre deres frie bevgelighed , men at plgge uddannelsesklubberne visse forpligtelser i forbindelse med den mde , de behandler de unge p .
Sledes er problemet ikke , at de unge rejser , men hvordan de behandles i bestemmelseslandet .
Formlet med adfrdskodeksen er , at uddannelsesklubberne tager sig af de unge og behandler dem som unge mennesker eller med andre ord , at de ikke kun giver dem en sportslig uddannelse , men ogs en almindelig uddannelse . For det er ikke alle , der fr en sportslig uddannelse , der bliver fodboldstjerner , og som kan leve af det .
Selvflgelig vil unge , der modtages i Unionen , f samme behandling , selv om de kommer fra tredjelande .
I henhold til adfrdskodeksen m der ikke gres forskel p unge europere og de unge , der kommer fra ansgerlandene , og de unge , der opholder sig lovligt i EU , vil f mulighed for at blive behandlet som de andre .
De kan vre sikker p , at Kommissionen nje vil overvge udarbejdelsen og gennemfrelsen af denne adfrdskodeks .
Jeg er sikker p , kre parlamentsmedlemmer , at ogs De i Deres arbejde p omrdet vil holde je med gennemfrelsen .
<P>
Med hensyn til den frie bevgelighed for unge tredjelandsstatsborgere har FIFA erklret , at dette ikke var vores omrde , da vi kun har befjelse til at lovgive inden for EU .
Uden for EU og i tilknyttede lande agter FIFA simpelthen at forbyde transfer af unge under 18 r .
Denne beslutning er udelukkende FIFA ' s , der derfor br gennemfre den over for tredjelandsstatsborgere .
<SPEAKER ID=133 NAME="Andreasen">
Tak , fru formand , og tillykke til kommissr Reding med resultatet af den langvarige fodboldkamp .
Det kan vi vist alle vre tilfredse med .
Jeg har et enkelt tvivlssprgsml , som jeg gerne vil bede Kommissionen gre rede for .
Medfrer de nye regler samme retstilstand for spillere under 23 r , som var gldende fr Bosman-dommen , hvis der opstr en tvist mellem klubberne om et kompensationsbelb ?
Vil spillerne s , selv om kontrakten er udlbet , kunne risikere ikke at kunne skifte klub ?
Hvordan er spillernes retssikkerhed i en sdan situation ?
Risikerer de at vre stavnsbundet i en periode under en sdan retstvist ?
<SPEAKER ID=134 NAME="Reding">
Kre kolleger , de 23 r glder kun i forbindelse med uddannelse , fordi man var ndt til at faststte en alder . Det er FIFA , der har foreslet os det .
Uddannelse finder sted i tiden mellem det 12. og 23. r , og der kan udbetales kompensation for uddannelsesomkostninger i tilflde af transfer indtil det 23. r .
Man har vurderet , at fra 23 r er uddannelsen fuldfrt .
<P>
Med hensyn til kontrakternes varighed og muligheden for at opsige en kontrakt har vi altid fra starten haft holdningen , at pacta sunt servanda .
Hvis voksne mennesker indgr en kontrakt , er det ikke for at bryde den , men for at overholde den , og man m heller ikke glemme spillets regler .
Hvis klubberne begynder at kbe spillere til hjre og venstre under et mesterskab , s delgger de balancen i mesterskabet .
Og hvis spillerne forlader deres hold under et mesterskab - med god ret eller ej - er det ikke kun en personlig sag , for de destabiliserer ogs deres hold .
Alle disse betragtninger , der er sregne for idrt , har fet os til at faststte forholdsregler , der garanterer kontrakternes stabilitet .
<P>
S uanset ens alder kan man ikke komme ud af en kontrakt under et mesterskab , og man kan ikke komme ud af en kontrakt uden for denne periode , hvis kontrakten forlnges , medmindre der foreligger prcise rsager , f.eks. at en spiller sres , eller holdets system ndres .
Det er op til domstolen - til voldgiftsdomstolen - at fastsl , hvem der har ret .
Hvis man uden en specifik rsag bryder kontrakten i lbet af de frste to r , udstter man sig for sportslige sanktioner .
Vi har forsgt at begrnse de sportslige sanktioner , for idrtsforbundene talte frst om et eller to rs sportslige sanktioner , hvilket ville kunne delgge en professionel fodboldspillers karriere fuldstndigt .
Det er derfor , vi er blevet enige om fire mneders sportslige sanktioner , der kan forlnges til seks mneder i tilflde af gentagelser , eller hvis nogen allerede har lavet nummeret flere gange fr .
<P>
Af hensyn til holdenes og mesterskabernes stabilitet har vi erklret os enige i disse foranstaltninger , der ikke skal indfres af Kommissionen , men af nationale , europiske og internationale forbund .
Jeg vil gentage , at vi ikke nsker , at der udelukkende ivrksttes sportslige sanktioner over for spillerne , fordi det ofte er klubberne , der slger deres spillere af kommercielle og ikke sportsmssige grunde .
Derfor vil der ligeledes blive ivrksat sportslige sanktioner over for klubberne og de agenter , der ansporer spillerne til at forlade deres klubber til skade for kontrakternes stabilitet .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Tak , fru Reding .
Jeg tillader mig kort at minde om vores regler : Sprgsml og svar skal vre s korte som mulige .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Fru formand , jeg var en stor tilhnger af Kommissionens forsg p at stte en grnse for det nuvrende transfersystem , som i mine jne har frt til absurde vildskud .
Derfor er jeg ogs , i modstning til mine kolleger , skuffet over det resultat af forhandlingerne , som nu foreligger .
Naturligvis er der gode elementer i forslaget som f.eks. kompensation for uddannelsesudgifter .
Det har jeg alligevel et sprgsml om , for jeg synes ikke , at kommissrens svar p mit sidste sprgsml var tilfredsstillende .
Nr det drejer sig om at betale uddannelsesudgifter , ogs ved udlbet af en kontrakt og ogs p et tidspunkt , hvor en klub vil af med sin spiller , vil det efter min opfattelse ikke harmonere med Bosman-dommen .
For enten er kompensationen for lav og sledes ikke nogen reel kompensation for uddannelsesudgifterne , eller ogs bliver kompensationen meget hj og kolliderer med Bosman-dommen , hvori det er afgjort , at der ikke m betales nogen som helst kompensation til en klub ved en kontrakts udlb .
<P>
Min strste skuffelse , fru kommissr , vedrrer imidlertid det centrale element i det nuvrende transfersystem , nemlig eksistensen af transfersummer .
De m indrmme , at det ikke er lykkedes Kommissionen at ndre dette element .
Ogs i fremtiden vil det vre muligt , at en klub og en spiller i en flles kontrakt aftaler transfersummer , som der ikke er sat nogen grnse for , og som kan stige til samme absurde strrelse som nu .
Jeg synes , De br vre s rlig at sige , at Kommissionen p dette punkt har lidt et alvorligt nederlag , og at kernen i det nuvrende system bibeholdes .
Jeg kan heller ikke se andet i FIFA ' s forslag end , at der pyntes p det nuvrende system , og p nogle punkter forbedres det , men kernen i dette system , transfersummer , fortstter med at eksistere .
<SPEAKER ID=137 NAME="Reding">
Fru formand , det rede parlamentsmedlem har ret .
Vi har ikke ndret strrelsen af transferkompensationen , for det er ikke et punkt , vi har behandlet .
Vi har ikke modtaget klager i denne forbindelse , men udelukkende om det internationale tranfersystem , hvor vi har grebet ind .
<P>
Nr der ved en kontrakts udlb ikke er fastsat nogen kompensation , faststtes i henhold til Bosman-dommen en udbetaling af en uddannelseskompensation , men denne skal modsvare de faktiske udgifter .
Dette er bestemmelserne i Bosman-dommen , og dette er , hvad aftalen med FIFA i praksis sigter mod at gennemfre .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , jeg glder mig over den overbrenhed og tlmodighed , som kommissrens personale har udvist i de seneste syv mneder .
Mange af os forstr ikke , hvorfor det ikke kunne gres p syv minutter , for det er klart , at vi har principper .
<P>
I lighed med mange af mine kolleger er jeg interesseret i , hvordan det vil pvirke klubberne i det nordvestlige England , der trods alt er fodboldens hjemland .
<P>
Vi har stadig ikke fet svar p sprgsmlet om uddannelseskompensation .
Klubberne i mit omrde er bange for ikke at f noget ud af deres investeringer i spillere , og som hr . Cushnahan sagde , vil de ikke vre interesseret i at drive fodboldakademier og investere i lokalsamfundet , hvis ikke de fr et afkast af deres investeringer .
Indtil videre kan jeg ikke se , hvordan en uddannelseskompensation skal kunne bidrage hertil .
<P>
I dagens udgave af Times tilkendegiver UEFA og FIFA tydeligt , at en sdan kompensation vil resultere i lavere transfergebyrer , hvilket har en dominoeffekt - specielt for de mindre klubber i mit omrde .
<P>
Hr. kommissr , De har en revisionsklausul med en prvetid p to ssoner . Agter De derefter at sikre en fri og god pengeoverfrsel mellem klubberne , eller bliver det styrelsesorganerne , der skal agere p dette omrde ?
<P>
Nu hvor vi har afsluttet dette kapitel , hr. kommissr , vil jeg gerne invitere Dem til det nordvestlige England for at se en af de frende klubber spille fodbold .
De vil vre meget glade for Deres besg .
<SPEAKER ID=139 NAME="Reding">
Jeg siger med glde ja tak til invitationen , og De m tro mig , nr jeg siger , at jeg , inden jeg traf en afgrelse i denne sag , besgte stederne . Jeg besgte de sm klubber og uddannelsescentrene .
Og det er sandt , at teori er en ting og virkeligheden noget andet p dette omrde .
Det s jeg , da aftalen blev indget i mandags .
Om tirsdagen mdte jeg den engelske fodboldliga og reprsentanter fra klubberne i anden division .
De spurgte bekymret , om jeg kunne forklare dem aftalens indhold .
Og bagefter sagde de , at de var helt beroliget .
<P>
Man m selvflgelig se , om alt dette omsttes korrekt i klubberne .
Tro mig , vi vil flge dette p tt hold .
Jeg m i vrigt sige , at den kritik , der blev fremsat af fodboldforbundet , ikke var rettet mod Kommissionen , men snarere lederne af UEFA og generelt mod lederne af europisk fodbold , der havde sagt , at de ikke var blevet hrt .
Ligaen havde aldrig diskuteret med UEFA , og dog mener jeg , at i et demokrati , som en dag ogs vil holde sit indtog i idrtsforeningerne , skal forhandling mellem de hovedparterne vre reglen .
Og jeg m ogs sige i denne forbindelse , at min kollega Anna Diamantopoulou , der er ansvarlig for arbejdstagernes frie bevgelighed , er chokeret over mangelen p diskussion mellem f.eks. klubberne og spillerne .
Hun har tilbudt at yde sit til , at denne diskussion om de kollektive europiske forhandlinger kan finde sted i fremtiden .
Gennemsigtigheden skal ogs sl igennem i sportsverdenen .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. kommissr , De nvnte den lbende evaluering , som De vil foretage i de nste to r .
Jeg spekulerer p , om ikke det havde vret klogere at evaluere den konomiske indvirkning p mindre klubber , inden De valgte denne lsning .
Mange af de mindre klubber i mit omrde , der opfostrer talentfulde spillere for klubberne i den nordvestlige del af Det Forenede Kongerige , bekymrer sig meget herom .
<P>
Der har vret megen fodboldsnak her i dag , men De nvnte sport , og det her handler netop om sport .
Der findes ogs transfergebyrer inden for andre sportsgrene , og jeg vil gerne vide , hvilke andre sportsgrene De har diskuteret dette med .
<P>
Jeg finder det meget interessant , at spillerne nu har forskellige rettigheder alt efter deres alder , hvor 23 r er den magiske grnse .
Jeg vil gerne sprge kommissr Diamantopoulou , om det vil danne prcedens for den fremtidige europiske beskftigelseslovgivning .
<P>
Til slut , hr. kommissr , nvnte de ndringerne i FIFA ' s regler og bestemmelser .
Beregningen bag de effektive uddannelsesudgifter blev for nylig offentliggjort p FIFA ' s hjemmeside .
FIFA hvder , at det vil vre umuligt at foretage beregninger for de enkelte spillere , s de vil gre det pr. liga og pr. klubtype .
Det betyder , at jo mindre klubben er , desto mindre vil den modtage i uddannelseskompensation .
Der findes flgende kategorier af klubber : kategori 1-klub p hjeste niveau med et uddannelsescenter af hj kvalitet ; kategori 2-klub , der ogs er professionel , men p et lavere niveau ( andendivisionsklubber i Det Forenede Kongerige ) ; kategori 3-klub ( der omfatter alle tredjedivisionsklubber i Det Forenede Kongerige ) ; kategori 4-klub , der arbejder med amatrer ( f.eks. klubben Vauxhall Conference ) .
Indfrer vi ikke en anden form for diskrimination i fodbold , som der egentlig ikke var behov for i frste omgang ?
<SPEAKER ID=141 NAME="Reding">
Jeg nsker ikke at blande mig i Deres landes indre anliggender .
Jeg mener , at de nationale fodboldforbund , der er selvstndige , og denne selvstndighed er fuldt ud anerkendt , skal udfre arbejdet hos sig selv .
Og det er Kommissionens holdning , at dette arbejde skal udfres i gennemsigtighed , gennem forhandling med de berrte parter , de rige klubber , de mindre rige klubber , vigtige spillere og unge eller middelmdige spillere .
Det er mit strke nske , at gennemsigtigheden og demokratiet trder i kraft .
<P>
Og hvad angr uddannelsesudgifterne , har vi en helt klar holdning .
Disse omkostninger m ikke vre hmmende , for s vil de forhindre den frie bevgelighed , og det vil vre i strid med Bosman-dommen .
Det er grunden til , at der indfres et loft .
For det andet er - som jeg allerede sagde i min indledning - solidaritet et meget vigtigt element for os .
S formlet med uddannelsesomkostningerne og solidaritetsfonden er at beskytte de sm klubber .
Jeg har sagt det meget klart , og det er ogs medtaget i Nice-erklringen .
Med hensyn til idrt har vi et socialt ansvar , som isr gr sig gldende nederst i pyramiden .
<P>
Jeg mener , fru formand , at to ting er lykkedes for os med denne aftale .
Det er lykkedes os at styrke den nederste del af pyramiden uden at delgge toppen .
Dette var en vanskelig udfordring , det var ikke nemt , men lad os hbe , at dette gode resultat ogs bevares i praksis , for vi skal nu se , hvordan det lader sig gre i praksis .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru kommissr , De afsluttede Deres indledende indlg med at sige , at denne aftale viser , at det ikke bliver ndvendigt at ndre traktaten af hensyn til de srlige forhold i sport og fodbold , og at Kommissionen alts faktisk ogs anerkender sportens srlige forhold .
Det sprgsml , som jeg gerne vil stille , er dette : Hvis det er sledes , hvordan kan det kan s vre , at Kommissionen forud for Nice ikke gik ind for , at princippet om sportens srlige forhold blev indfjet i traktaten side om side med kulturen , men tvrtom gav udtryk for sin modvilje herimod ?
Srbarheden i Domstolens afgrelser p nogle af de omrder , der er blevet reguleret , eller p omrder , der endnu ikke er blevet det , bestr sledes , og sporten , herunder specielt fodbolden , er stadig drligt stillet , s lnge de ikke klart anerkendes i traktaterne .
Derfor sprger jeg : Fastholder Kommissionen den opfattelse , at det ikke er hverken ndvendigt eller formlstjenligt at anerkende sportens srlige forhold i traktaten ?
<SPEAKER ID=143 NAME="Reding">
Jeg overtog denne sag i min egenskab af europisk sportskommissr i sommeren 1999 .
Siden da har samtlige Kommissionens politikker taget hensyn til sportens srlige karakteristika .
I vrigt blev en redegrelse fra Kommissionen om sportens sociale dimension allerede i december 1999 fremlagt for stats- og regeringscheferne p topmdet i Helsinki .
Siden er intet blevet ndret , tvrtimod .
Vi har gjort sportens srlige karakteristika til meget mere end et emne for en simpel redegrelse . Vi har gennemfrt dem i lovgivningen .
Man skal imidlertid vre klar over , at en kommende traktat fra i morgen indeholder en artikel om sportens srlige karakteristika .
<P>
Imidlertid vil dette , kre kolleger , hverken ophve konkurrenceretten , den frie bevgelighed eller nogen andre af de grundlggende rettigheder i traktaten , for sportsfolk er ikke hvet over traktaten .
S lad os lige sl det fast .
Stadfstelsen af sportens srlige karakteristika er for mig som sportskommissr en god ting , for jeg vil - endelig !
- kunne skabe et program udelukkende for sporten , hvilket jeg ikke direkte kan gre i jeblikket .
Jeg er altid ndt til at g omveje via uddannelse , sundhed og kultur , det vil sige via alle de andre elementer , der er indskrevet i traktaten .
S ja , sportens srlige karakteristika har vi hele tiden respekteret .
Men en sportslig undtagelse , som visse har peget p , og som betyder , at traktatens bestemmelser ikke vil finde anvendelse p sportsomrdet , det siger jeg klart nej til !
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , ogs jeg er glad for , at forhandlingerne har resulteret i en aftale , og jeg tror faktisk , at det er godt , at det om to r evalueres endnu en gang , om vi virkelig har fremmet det , som vi forsgte at fremme .
Jeg er navnlig glad for kompensationen for uddannelserne , adfrdskodeksen for unge spillere og solidaritetsfonden .
Mit sprgsml vedrrer solidaritetsfonden .
Kommissren siger derom , at hun hber , at det vil vre en fordel for de mindre klubber .
Jeg vil gerne hre , hvilke garantier der indbygges for , at solidaritetsfonden ogs virkelig gavner de mindre klubber og de klubber , der uddanner spillere , og virkelig kan bidrage til sportens sociale funktion .
Jeg tnker her f.eks. p sammenstningen og p kriterier for at tilkende penge .
Ved man allerede noget herom ?
<SPEAKER ID=145 NAME="Reding">
Vi har en meget klar og prcis mlstning herfor i FIFA .
Mlstningen er , at der skal vre en slags springvandseffekt , hvor virkningen nr helt ud til den klub , der har taget hnd om spilleren fra 12-rs alderen , og at 5 % af transferbelbene vil blive tilbagefrt til denne fond .
Vi vil selvflgelig holde je med , om tingene fungerer i praksis i henhold til mlstningerne , og i tilflde af problemer vil vi komme med en klar udmelding .
<P>
Tillad mig , fru formand , at g et skridt videre i mit rsonnement , for det drejer sig om to meget vigtige beslutninger , nemlig om solidaritet mellem velhavende og knap s velhavende klubber og om beskyttelse af unge ved hjlp af adfrdskodeksen .
Jeg er af den mening , og jeg har for vrigt tnkt mig at stille et forslag herom til sportsministrene under det belgiske formandskab , at tiltag af denne art meget vel kan udbredes til andre sportsdiscipliner , fordi beskyttelsen af unge ikke kun er et fodboldsprgsml , men angr alle sportsgrene , ligesom solidariteten mellem klubberne i frste division og de sm klubber , der gr alt det indledende arbejde .
Alt dette kan vi sledes bruge til at udfre lobbyvirksomhed over for de andre sportsinstanser og de andre sportsdiscipliner for at f dem til at tage lignende initiativer .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Fru formand , frst vil jeg gerne lyknske kommissrerne Reding , Monti og Diamantopoulou .
Vi er alle net langt siden august sidste r .
Partnerskabet har vret uvurderligt , idet det har vist , at vi kan n til enighed om dette emne .
De principper , der er opstillet , specielt vedrrende sportens srlige karakteristika , er ekstremt vigtige .
<P>
Jeg er imidlertid stadig bekymret over spillerforeningerne .
Jeg ved , at kommissren muligvis vil sige , at det er en sag for sportsfamilierne , men i sidste ende er det noget , som vi skal tage os af , for hvis spillerforeningerne enten ngter at deltage , eller spillerne tager affre , kan aftalen i sidste ende blive flet helt i stykker .
<P>
For det frste , hvad vil fru Reding gre for at f spillerforeningerne til at deltage , og for det andet , mener hun , at vi kan lse nogle konkrete problemer med spillerne ?
<SPEAKER ID=147 NAME="Reding">
Som jeg allerede har forklaret , nsker vi , at klubberne og spillerne , som er de to arbejdsmarkedsparter , stter sig til forhandlingsbordet og begynder at forhandle .
Fru Diamantopoulou har for vrigt netop skrevet til klubberne og spillerne for langt om lnge at f gang i den sociale dialog .
<P>
Derudover har kommissrerne med ansvar for transfersystemet regelmssigt talt med spillerreprsentanterne , fordi vi vurderede , at det ville vre passende , om den store fodboldfamilie virkelig var n stor familie .
Desvrre har det ikke altid vret tilfldet i praksis .
Derfor har vi hele vejen igennem , siden sagen startede , kommunikeret med bde den ene og den anden part .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at vi konstant har srget for at beskytte de rettigheder , som traktaterne garanterer arbejderne , selv om der findes noget sdant som sportens srlige karakteristika , og selv om en professionel fodboldspiller ikke kan behandles p samme mde som en jern- og metalarbejder , hvis sporten skal kunne fungere .
Det forstr alle .
Og der er i vrigt visse dele af aftalen , der str helt klart , nemlig at beskyttelsen af unge isr omfatter unge spillere .
De sportslige sanktioner er blevet mrkbart begrnset i forhold til , hvad man foreslog og fastlagde i begyndelsen .
Dette er en fordel for sportsfolk .
Og hvem er det , der nyder godt af mesterskabernes og holdenes besten ?
Frst og fremmest sporten , dernst tilhngere og tilskuere , men ogs de professionelle .
Ville der reelt stadig vre nogen store fordele ved at spille , hvis man delagde sporten ?
<P>
Med hensyn til voldgiftsretten har vi insisteret p , at denne domstol skal best af 50 % spillere og 50 % klubreprsentanter .
Jeg mener , at det er et stort fremskridt for spillerne , og jeg hber , at de vil tage imod min kollega Anna Diamantopoulous udstrakte hnd , sledes at vi ogs p dette omrde kan pbegynde en egentlig social dialog .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Fru formand , jeg takker ogs kommissren for hendes indsats i disse forhandlinger .
Jeg har to korte sprgsml .
Inden for hvilken frist skal systemet til beregning af uddannelsesgodtgrelsen udarbejdes og reskodekset udvikles ?
For jeg tror , det er meget vigtigt , at man ogs p dette punkt har et fast program og en fast tidsramme .
Det nste er strrelsen af transfersummen , der fortsat er ubegrnset .
Derfor m man sprge , hvordan solidaritetsmekanismen skal fungere , s den virkelig nr ud til de mindste foreninger .
De har talt om 5 % af overgangssummen , som s skal fordeles .
Det afgrende sprgsml er imidlertid , hvordan denne sum bliver fordelt , og om den s virkelig ogs nr ud til de nederste lag i foreningerne .
<SPEAKER ID=149 NAME="Reding">
De sprger mig , hvornr alt dette bliver frt ud i livet .
De skal vide , at FIFA ' s internationale kongres finder sted i Buenos Aires i begyndelsen af juli , og at organisationen ved denne lejlighed vil forsge at gennemfre alle de overordnede principper , som vi sammen har truffet beslutning om , i sine bestemmelser .
Disse overordnede principper skal komme til udtryk i gennemfrelsen af de nye regler for internationalt fodbold .
<P>
Hvad mere njagtigt angr transfertilskuddene , har jeg allerede svaret p et sprgsml herom .
Vi har ikke modtaget en eneste klage over transfertilskuddets strrelse .
Jeg har min personlige mening herom , og det har De sikkert ogs .
Men idrtsforbundenes uafhngighed burde gre det forholdsvist nemt at gre rent bord , f.eks. ved at faststte et minimums- og et maksimumsbelb .
Der kunne f.eks. vre regler , der fastlagde , at det udelukkende er klubber , der ikke udviser noget strre underskud , som ville f lov til at gennemfre en transfer mod betaling , men det er ikke Kommissionens opgave at lovgive om alting og alle vegne .
Opgaverne er klart fordelt , og de nationale og europiske idrtsforbund har deres del af ansvaret for systemet .
<P>
Ligeledes vil jeg gerne understrege , at det , vi lige har besluttet , ikke erstatter den nationale lovgivning .
Bestemmelserne i den nationale lovgivning og isr bestemmelserne i arbejdsloven kunne i medlemsstaterne tilpasses sportens srlige karakteristika .
Man har kunnet notere et stort engagement hos visse stats- og regeringschefer til fordel for fodbold !
Og hvis dette engagement udmnter sig i noget konkret ude i marken , i medlemsstaterne , s vil det omfatte fodbold og sport i al almindelighed .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani">
Fru formand , fru kommissr , hr. kommissr , jeg er glad for , at der er indget en aftale om et transfersystem for fodboldspillere .
Aftalevilkrene lader til at vre fornuftige .
Der er ingen tvivl om , at det var ndvendigt med en regulering p dette omrde .
<P>
Jeg glder mig isr over , at det i denne rent konomiske og lovgivningsmssige aftale ogs er lykkedes Kommissionen at fremhve de aspekter , der har at gre med solidariteten med de sm sportsforeninger , idet man opprioriterer den store indsats , de gr med hensyn til de unges uddannelse .
<P>
Jeg vil desuden gerne takke kommissrerne , nemlig fru Reding og hr . Monti , som netop her til morgen gav mig mulighed for sammen med det italienske sportspresseforbund og sammenslutningen af sportstilhngere at stille forslag om oprettelsen af et europisk sportsudvalg og eventuelt et europisk sportsagentur , der har til forml at fremme en sund sportsudvelse og tage de forskellige emner op p europisk plan , som er forbundet med kultur , uddannelse , personers frie bevgelighed , ikke-forskelsbehandling og bekmpelse af vold , racisme og doping .
<P>
Vi er kort sagt p rette vej , men vi skal blive ved med den ihrdighed , som bestemt ikke kommer til at mangle fra fru Redings side .
Og hvad bliver s nste etape ?
<SPEAKER ID=151 NAME="Reding">
Ja , fru formand , det rede parlamentsmedlem har fuldstndig ret . Det er ikke tilstrkkeligt at lse de problemer , der findes i fllesskabsretten , man m g et skridt videre .
Faktisk er sport en social aktivitet af overordentlig stor betydning , en kulturel aktivitet for hele samfundet , og derfor foreslr jeg , at vi udnytter mulighederne i Athen , nr De Olympiske Lege vender hjem til sportens vugge med alle deres idealer om ligevrdig konkurrence , det vi kalder fairplay .
<P>
Jeg vil sledes foresl i en redegrelse om sport , som jeg frst vil forelgge Kommissionen og dernst Parlamentet , at man erklrer 2004 for et europisk sportsr og i lyset heraf forbereder de unge skolebrn p en anden dimension af sporten , som ikke har noget at gre med sporten som ren forretning , men derimod med fairplay og sande samfundsvrdier .
Man kunne ogs f.eks. via Ungdomsprogrammet foresl unge frivillige at melde sig til De Olympiske Lege .
Jeg kan allerede afslre , at jeg har talt med formanden for komiten for tilrettelggelse af " Athen 2004 " om , at den olympiske ild , som er symbolet p De Olympiske Lege og deres vrdier , skal gennemlbe de europiske lande , fr den ankommer til Athen , sledes at man omkring denne ild fr lejlighed til i samtlige europiske lande at diskutere sande sportsvrdier og mske p denne vis at genopfriske dem lidt i praksis .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , det glder mig , at man er net til enighed .
Nu ser alle benbart p detaljerne , og sknt vi var meget begejstrede , da vi frst fik aftalen i hus , tror jeg , at mange vil give mig ret i , at det bliver ganske vanskeligt at afgre , om den vil vre til gavn for nogle af de mindre klubber - specielt amatrafdelingerne - sdan som vi hbede .
Jeg ved , at vi tidligere har vret inde p emnet , men Stoke City i min valgkreds har en amatrafdeling , der er lige s god som Manchester Uniteds , og jeg frygter , at den vil f frre penge , fordi frsteholdet ikke ligger i Premier League .
<P>
Jeg vil gerne have kommissren til at sige , om hun atter vil undersge , om alle klubber kan blive behandlet ens .
Jeg ved , at FIFA har anbefalet det .
Jeg kan forst , at en ungarsk spiller , hvis transferbelb er blevet tilbageholdt , sandsynligvis vil stille et retligt krav .
Hvad sker der , hvis han fr medhold ?
Bliver vi s tvunget tilbage til tegnebordet ?
<SPEAKER ID=153 NAME="Reding">
Den indgede aftale , fru formand , foregriber p ingen mde igangvrende sager for Domstolen .
Det er klart , at hverken Kommissionen eller Deres Parlament nogensinde ville tillade sig at blande sig i dommernes arbejde .
Heldigvis hviler demokratiet p en opdeling af magten .
Det er sledes en opgave for dommerne ved Domstolen i Luxembourg at beslutte , i hvilken retning de skal dmme .
<P>
Jeg vil ikke desto mindre gerne huske Dem p , at dommerne sidste r afsagde dom i to ekstremt vigtige sager for sporten .
De afsagte domme viser , at Domstolen i Luxembourg har taget hensyn til sammenslutningernes uafhngighed og sportens sociale dimension .
Det drejer sig om Lehtonen-dommen og dommen fra Lige .
Hvad angr Balog-dommen , m man henholde sig til Domstolens vurdering .
<P>
Hvad angr den almindeligt udbredte frygt for , at pengeoverfrslerne fra de rigere til de knap s rige klubber ikke fungerer optimalt , kan jeg desvrre ikke fortlle Dem yderligere .
Man har villet dette system .
Man har besluttet sig for nogle mekanismer , og nu er det kun ved at afprve dem , at man kan finde ud af , hvorvidt systemet fungerer eller ej .
<P>
Jeg forventer ogs , fru formand , at de parlamentsmedlemmer , der interesserer sig for denne sag , vil informere Kommissionen , hvis de i deres valgkreds opdager , at tingene ikke foregr , som de burde i henhold til aftalen mellem Kommissionen og FIFA .
Jeg tror , at vi br ge samarbejdet omkring dette , for vi nsker alle effektivt at bevare sportens sociale dimension og de sm klubber og at beskytte de unge .
Lad os derfor sammen holde je med , hvordan tingene foregr ude i marken !
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , denne proces har vret meget svr og lang , og den er ikke overstet endnu .
Dette kan nu i sig selv betragtes som et fortilflde , hvorved der selvflgelig opstr det sprgsml , hvordan man s fremover skal behandle alle andre boldspils- og individuelle idrtsgrene , og hvorledes deres reglementer fremover eventuelt skal ndres , for hver gren er jo forskellig , og deres grnser for alder og uddannelse er meget forskellige .
Kan dette nu betragtes som et fortilflde for dem ?
Ligeledes vil jeg sprge om vgtningen af uddannelsen og definitionen p den konomiske vrdi : Hvordan kan det frivillige arbejde defineres , hvilken slags konomisk vrdi kan det beregnes p ?
Og for det tredje , kan man for rent nationale grene , som ikke spilles eller dyrkes i noget andet land end i en enkelt medlemsstat , ogs fremover hndhve egne regler , eller skal man vente p et fortilflde som dette ?
<SPEAKER ID=155 NAME="Reding">
Fru Matikainen ved meget om sport , for hun har dyrket sport p topniveau , og hun har ganske ret , nr hun siger , at dette kan danne prcedens .
Hvilket jeg for vrigt hber , at det gr .
Dette er grunden til , at jeg p det europiske sportsforum - der finder sted for 10. gang - hvor man vil srge for at tilfre begivenheden det rette format , hvor alle parlamentsmedlemmer ogs vil blive inviteret med , og hvor alle sportsdiscipliner vil vre reprsenteret , ogs vil anmode andre sportsgrene om at deltage .
<P>
Hvad angr det frivillige arbejde , er det sandt , at der ikke bliver talt nok om det .
Man taler om enorme transferbelb , men man taler ikke om de hundredtusindvis af mennesker , der ofrer deres privatliv og fritid p at engagere sig til fordel for unge og deres sportsklubber .
Her har De sportens sociale dimension .
Hvordan ville sporten i Europa kunne eksistere uden disse mennesker ?
De har ret , fru Matikainen .
Jeg tror , at vi , nr vi taler om information til de unge i skolerne og i klubberne , ogs taler om frivilligt arbejde og samfundstjeneste , for det er aktiviteter , der er ulseligt forbundet med sportens sociale dimension i Europa .
<P>
Med hensyn til beregningerne , fru Matikainen , skal sportssammenslutningerne blive enige om nogle realistiske belb .
Man kan aldrig taksere frivilligt arbejde , for hvis man skulle til at betale for det , ville det blive umuligt at dyrke sport i landsbyerne og de mindre byer , og der ville kun vre den professionelle sport tilbage .
Men det er ikke det , vi vil .
S hermed en stor tak til alle frivillige fra bde mig selv og resten af de tilstedevrende , tror jeg .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Tak , fru Reding .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg vil gerne takke alle de kolleger , der er kommet med indlg , samt kommissren for hendes p en gang grundige og overbevisende svar .
<CHAPTER ID=13>
Bevisoptagelse i sager om civile og kommercielle sprgsml
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0073 / 2001 ) af Marinho for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Forbundsrepublikken Tysklands initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om samarbejde mellem medlemsstaternes retter for s vidt angr bevisoptagelse i sager om civile og kommercielle sprgsml ( 11808 / 2000 - 5-0519 / 2000 - 2000 / 0823 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=158 NAME="Marinho">
Fru formand , det er ikke noget tilflde , at Udvalget om Retlige Anliggender med kun n stemme imod har vedtaget denne betnkning om det tyske initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om samarbejde mellem medlemsstaternes retter for s vidt angr bevisoptagelse i sager om civile og kommercielle sprgsml .
Det har vi ikke gjort , fordi vi nrer nogen fordomme over for regerings- eller delstatsinitiativer om oprettelse af et flles retsomrde , sledes som en mindre opmrksom iagttager af formiddagens forhandling mske kunne f indtryk af .
Jeg mener tvrtimod , at initiativer som dette , hvis det ikke drejer sig om omrderne indvandring og asyl , alts til syvende og sidst om den frie bevgelighed for personer , bestemt bliver budt velkomne .
<P>
Det , som sdanne initiativer ikke kan - og det er dt , der er Parlamentets bestrbelse - er at afhjlpe de forskelle mellem medlemsstaterne , der frer til denne sump af lovgivning , fordi de alle lader det regne med srskilte initiativer efter hver deres smag og p hver deres facon , hvor et gte fllesskabsperspektiv , et flles ansvar og en egentlig og sammenhngende lovgivning ikke er til stede , sdan som Kommissionen jo har vist , at det kan lade sig gre at skabe - og jeg ser her p hr. kommissr Antnio Vitorino - p et s flsomt omrde som modellen for , hvorledes vi skal komme ud af det med hinanden inden for EU , og de hertil hrende grundlggende rettigheder , i dette tilflde den frie bevgelighed for personer .

<P>
Med dette sagt er det indlysende - ikke mindst i relation til denne betnkning , der ser uddybningen af et arbejdsmarkedsmssigt og socialt integreret Europa som en forudstning for , at det indre marked kan fungere - at alt det , der ogs i medlemsstaterne gres for at fjerne eller mindske konflikter og tvister af grnseoverskridende art , naturligvis m hilses velkomment , hvilket jeg tror , morgendagens afstemning vil vise .
<P>
Hvad handler det tyske initiativ s om ?
Det handler om at give en domstol i en medlemsstat mulighed for i en sag om civile og kommercielle sprgsml , der vedrrer forhold i et andet land i EU , at anmode om , at en domstol i dette land bistr med bevisoptagelse , der er ndvendig for sagen i det anmodende land .
Hidtil har det internationale samarbejde med hensyn til bevisoptagelse vret reguleret af Haag-konventionen af 1970 , der dog kun har begrnset betydning for EU-landenes vedkommende , eftersom den , s vidt jeg ved , kun er blevet ratificeret af 11 medlemsstater .
<P>
Da der sledes ikke forefindes noget juridisk instrument , der omfatter alle Unionens 15 medlemsstater og flges af disse , er ikke alle borgere , som henvender sig til domstolene , underlagt de samme lovfstede betingelser , idet disse afhnger af , om deres land eller det anmodede land har ratificeret konventionen .
Med denne nye forordning vil alle domstole kunne anvende den samme lov , og borgerne vil selvflgelig vre beskyttet p samme mde , eftersom dette fllesskabsinstrument prioriterer den direkte kontakt mellem domstolene i de forskellige stater .
Helt grundlggende bliver der fjernet hindringer for eksistensen af et europisk retsomrde ved , at der indfres en europisk standardformular , som skal benyttes af de anmodende domstole p den anmodede domstols sprog , s kommunikationen mellem dem lettes , oprettes en central instans i hvert enkelt land til at modtage og fordele anmodninger fra de andre staters domstole om bevisoptagelse , samt faststtes det princip , at enhver anmodning skal besvares , hvor en domstol i EU , der anmodes om bevisoptagelse , er forpligtet til at srge for det inden seks mneder , sledes at den , hvis det ikke er sket , skal tilstille den anmodende domstol en redegrelse herom .
<P>
I de ndringer , som jeg har foretaget i dette forslag fra Forbundsrepublikken Tyskland , har jeg bl.a. indfrt bestemmelser om , at de centrale instanser skal udarbejde lovgivningsvejledninger om officielle sprog anerkendt af medlemsstaternes domstole og give oplysninger om bureauer , der ptager sig juridisk oversttelse .
<P>
P baggrund af denne nye ramme , der afgjort vil fremme domstolenes sagsbehandling i alle medlemsstaterne - og det tror jeg har vret en af de vsentligste bestrbelser i det tyske initiativ - har jeg endelig foreslet , at man frem for den direkte kontakt mellem domstolene kun helt undtagelsesvist tyer til de traditionelle konsulre tjenester , der efter min opfattelse er temmelig tunge og bureaukratiske , noget sendrgtige i handling og ikke sjldent medvirkende til de retslige forsinkelser , der opstr i konflikter eller sager af grnseoverskridende karakter .
<P>
Dette sidste aspekt er ikke helt blevet forstet af visse kolleger fra andre grupper , som har stemt imod denne ndring , hvis rkkevidde efter min opfattelse blot afspejler det syn p Europa , som jeg har : et fllesskab p grundlag af en egen ret , fllesskabsretten , snarere end et simpelt diplomatisk fllesskab eller et , der er baseret p folkeretten .
Derfor stiller jeg igen dette ndringsforslag i det hb , at denne detalje , som ikke blot er en detalje , faktisk kan vinde tilslutning hos flertallet af mine parlamentskolleger .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Hr. formand , hr .
Vitorino , hr . Marinho , det glder mig meget , at vi i dag er net frem til denne betnkning .
Jeg vil gerne takke Dem for at have forberedt et sagsomrde , som i frste omgang ser meget teknisk ud , men som - og det har De med rette understreget - er et helt substantielt bidrag til borgernes Europa , for den grnseoverskridende konomiske aktivitet er tiltagende .
Vi har et europisk indre marked , vi har en flles europisk valuta , som vi snart kommer til at holde i hnden i form af mnter og sedler .
Med den elektroniske handel fr vi en eksponentiel vkst i antallet af grnseoverskridende kontrakter , og desvrre er det sdan , at der indimellem opstr vanskeligheder i forbindelse med kontrakter , og at det frer til retssager .
<P>
Kernen i en retssag er som regel bevisoptagelsen , for de juridiske sprgsml er ofte lette at afgre , men nr det drejer sig om kendsgerningerne , findes der oftest meget forskellige fortolkninger .
Nr man s skal have afklaret et sagsforhold , som sker i en anden medlemsstat , s er den nuvrende situation ganske enkelt , at retshjlpen er anakronistisk , i henhold til Haag-konventionen sker ad diplomatiske veje og derfor er meget kompliceret , meget tidskrvende og heller ikke plidelig .
Ofte strander en retssag ganske enkelt p , at man ikke kan f opklaret et sagsforhold , fordi der ikke er mulighed for at anvende retshjlpen .
Derfor er det s vigtigt , at Forbundsrepublikken Tyskland har stillet dette forslag , derfor sttter vi fra vores gruppes side udtrykkeligt dette forehavende , for dette initiativ giver strre sikkerhed , hurtigere ret og i sidste ende mere retfrdighed for borgerne i EU .
<P>
Denne retsakt er ogs et bidrag til at dmme op for en tendens , som jeg bliver mere og mere skeptisk over for .
Det er tendensen til at g over til udenretlige modeller for bilggelse af stridigheder , at man alts ikke lngere gr til domstolene , men finder sig en neutral voldgiftsmand , underkaster sig en eller anden voldgiftsinstans .
Det er en udvikling , som egentlig er i modstrid med det retsstatslige princip .
Det er en udvikling - det siger jeg netop her til Parlamentet - som ogs er i modstrid med det parlamentariske demokrati , for egentlig er vores system indrettet sledes , at parlamenterne vedtager lovene , og de uafhngige dommere anvender disse love .
Alt , som afviger fra disse procedurer , er ikke lngere i overensstemmelse med det oprindelige billede af retsstaten , som er det ml , vi alle her har for je .
<P>
Nr vi letter det grnseoverskridende retsliv , s letter vi ogs virksomhedernes og borgernes muligheder for at holde sig til disse statsligt garanterede systemer .
Det indre marked har behov for en effektiv retsorden , ellers hnger alle vores anstrengelser for at skabe konkurrence og stigende velstand i EU og svver i luften .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne indrmme over for Dem , at jeg har det lidt drligt med , at vi her hele tiden behandler forslag fra medlemsstaterne .
Det kan jeg sige med srlig overbevisning her , fordi det nu netop er et initiativ fra den medlemsstat , som jeg selv kommer fra .
Jeg synes , det er pinligt , at vi i Europa-Parlamentet ikke kan fremlgge sdanne initiativer , og ogs denne betnkning br p ny f os til at tnke over , om ikke Europa-Parlamentet skulle have initiativret netop ogs p dette omrde , som er s flsomt for borgerne .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ogs takke ordfreren for hans arbejde med denne betnkning .
<P>
Den forordning , som vi arbejder med , glder kun for civile og kommercielle sprgsml , hvor en domstol i en medlemsstat kan anmode om beviser for retshandlinger fra en anden kompetent domstol i en anden af EU ' s medlemsstater .
Forordningen indeholder bestemmelser om oprettelse af centrale enheder uden ansvar for selve fremsendelsesprocessen , men som skal besvare anmodninger fra de anmodede instanser om supplerende oplysninger .
Vi skal huske p , at det civilretlige samarbejde blev optaget i traktaten om EU i 1993 .
Det her er bestemt et sprgsml af flles interesse for medlemsstaterne , og det supplerer ogs det indre markeds funktion .
Oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed giver retsvsenets reprsentanter en vsentlig rolle i Unionens effektive funktion .
<P>
Der kan komme endnu mere fokus p denne sag , nr den flles valuta indfres nste r .
Jeg sttter fuldt ud et civilretligt samarbejde i EU , men jeg sttter ikke oprettelsen af en europisk anklagemyndighed .
Jeg sttter ikke oprettelsen af et sdant organ , fordi jeg mener , at borgernes rettigheder skal vre helt beskyttet .
I Storbritannien og Irland har vi en anden retsorden - det gamle sdvaneretlige system - end i de fleste andre medlemsstater .
Problemet med en europisk anklagemyndighed er , hvad der skal danne retsgrundlaget for en retsforflgning .
Skal man flge den regel , at en person er uskyldig , indtil det modsatte er bevist - sdan som det er tilfldet med sdvaneretten - eller skal man flge et andet retsgrundlag fra andre af Unionens medlemsstater ?
Jeg tror ikke , at det bliver nemt at knkke denne nd .
<P>
Det strafferetlige samarbejde er vigtigt , fordi det som tidligere nvnt supplerer det indre markeds funktion og den flles valuta .
Europol er effektivt , og Europol skal have opbakning til at bekmpe forbrydelser ssom menneskesmugling , cyberkriminalitet osv. i EU .
Jeg mener imidlertid , at oprettelsen af en europisk anklagemyndighed er at g et skridt for vidt .
Det er umuligt at gennemfre , og det ville vre et lidet krkomment trk , der ikke har EU-borgernes opbakning .
<P>
Jeg sttter imidlertid den aktuelle forordning .
Jeg mener , at gennemfrelsen af denne forordning om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager vil forbedre og fremme den grnseoverskridende retsforflgning .
<SPEAKER ID=161 NAME="Vitorino">
Hr. formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , samarbejdet om bevisoptagelse er et konkret eksempel p det retslige samarbejde om civilretlige sprgsml , der omtales i artikel 65 i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber .
<P>
I medfr af denne udtrykkelige bestemmelse i traktaten er dette sprgsml blevet taget op af Rdet i handlingsplanen fra Wien , i konklusionerne fra Rdet i Tampere og efterflgende indfrt p Kommissionens resultattavle med henblik p oprettelsen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Som ordfreren , hvis fremragende betnkning jeg gerne vil lyknske ham med , har nvnt , har denne problematik allerede tidligere vret genstand for behandling , nemlig i Haag-konventionen af 1970 om bevisoptagelse i udlandet i sager om civile og kommercielle sprgsml , en konvention , der imidlertid kun er blevet ratificeret af 11 af EU ' s medlemsstater .
<P>
Den gede personmobilitet inden for EU ' s omrde er et af de forhold , der p afgrende mde bidrager til et voksende antal sager med grnseoverskridende virkninger .
Hvad angr bevisoptagelse medfrer de retssager , der forlber ved en domstol i n medlemsstat , stadig hyppigere , at der f.eks. skal afhres vidner bosiddende i en anden medlemsstat .
Derfor bliver det ndvendigt med klare og effektive regler for samarbejdet mellem medlemsstaternes domstole med henblik p at lette bevisoptagelse i situationer som de her beskrevne .
Sdanne regler betyder utvivlsomt et vsentligt fremskridt for den igangvrende indsats med at forbedre adgangen til domstolene for bde enkeltpersoner og virksomheder og med at gennemfre det overordnede ml om oprettelse af et europisk retsomrde for civilretlige sprgsml .
<P>
Denne forordning tilfrer alts unionsborgerskabet og beskyttelsen og sikringen af individets rettigheder en forbedring , ligesom den indebrer en ikke ubetydelig konomisk vrdi , eftersom den ved at muliggre og lette bevisoptagelse befordrer en hurtigere og mere effektiv retslig sagsbehandling , ikke mindst en sagsbehandling , der er mere i overensstemmelse med den konomiske virkeligheds nye behov , med det indre marked , den flles valuta og det elektroniske demokrati .
<P>
P baggrund af disse overvejelser glder Kommissionen sig over det tyske forslag til en forordning p dette omrde .
Kommissionen nrer i vrigt ingen fordomme over for initiativer fra medlemsstaterne , isr ikke hvis disse imdekommer de prioriteringer , som Det Europiske Rd i Tampere har stillet op .
Det tyske forslag giver os ligeledes lejlighed til at tage fat p en modernisering af bestemmelserne i Haag-konventionen af 1970 med den forbedring , som tilfres gennem vedtagelsen af et fllesskabsinstrument , der ensartet og direkte berrer retsordenen i alle de 15 medlemsstater .
<P>
Der er tale om en frste fase , hvis centrale mlstning er at skabe de ndvendige mekanismer til styrkelse af den gensidige tillid mellem de 15 medlemsstaters retlige og retslige systemer .
Denne frste fase skal , nr gennemfrelsen af denne forordning er blevet evalueret , bne vejen for mere ambitise ml , herunder dem , der vil betyde , at den anmodende domstol kan anmode om , at en srlig procedure skal anvendes i gennemfrelsen af en retsakt fra den anmodede domstol , ligesom den anmodende domstol kan tilknyttes gennemfrelsen af en retsakt fra den anmodede domstols side .
<P>
Vi er derfor glade for den sttte , som ordfreren har givet til dette initiativ .
Kommissionen deler de overordnede overvejelser , som han har fremsat , ligesom indebyrden af de ndringsforslag , som han har stillet .
Jeg kan forsikre om , at vi for vores part opmrksomt vil flge forhandlingerne om dette forslag i den relevante rdskomit , s der kan ns frem til en tekst , der nje svarer til de bestrbelser , som Parlamentet lader komme til udtryk i hr . Marinhos betnkning .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Bekmpelse af svig ( 1999 )
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0078 / 2001 ) af Bsch for Budgetkontroludvalget om Kommissionens rsberetning for 1999 om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser og bekmpelse af svig ( KOM ( 2000 ) 718 - C5-0066 / 2001 - 2001 / 2036 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=164 NAME="Bsch">
Hr. formand , kre kolleger , 1999 var det r , hvor der blev gjort et stort spring fremad inden for bekmpelsen af svig .
Efter at den gamle Kommission var trdt tilbage , lykkedes det p kun f uger at opn enighed om retsteksterne for oprettelsen af det nye EU-kontor for bekmpelse af svig , OLAF .
Parlamentet , Rdet og Kommissionen mtte og kunne bevise , at Unionen er i stand til at handle i bekmpelsen af svig , korruption og drlig forvaltning .
Det har imidlertid vist sig , at det er vsentligt vanskeligere end antaget fuldstndigt at f gennemfrt det , som blev vedtaget for nu over to r siden .
I den frste rsberetning fra OLAF ' s overvgningsudvalg har man derfor helt berettiget ringet med alarmklokkerne .
<P>
Den nye direktr , hr . Brner , har ganske vist bekldt stillingen i over et r nu , men det er endnu ikke lykkedes ham at sammenstte et nyt ledelsesteam for kontoret , hvilket bl.a. og isr skyldes , at Kommissionen har viklet ham ind i en administrativ skyttegravskrig om de procedurer , som de nye ledelseskrfter skal ansttes efter .
Her er det naturligvis sprgsmlet om kontorets og direktrens uafhngighed , der er stridspunktet .
Kommissionens holdning p dette punkt er modstridende .
Nr det drejer sig om ansttelse af nyt ledelsespersonale , vil Kommissionen nje overvge og have indflydelse p ethvert skridt .
Men nr det drejer sig om at tage personale tilbage , som ikke svarer til kontorets nye stillingsprofil , s lader Kommissionen , som om den ikke havde noget med det at gre .
Men det var Kommissionen , som ganske enkelt overfrte det samlede personale fra det tidligere UCLAF en bloc til OLAF og dermed skabte strstedelen af de problemer , som OLAF ' s direktr nu kmper med .
<P>
Fru Schreyer , denne overfrsel skete trods udtrykkelige advarsler fra Parlamentet .
Parlamentet har efterflgende trukket i ndbremsen og overfrt de ekstra stillinger til reserven , som var budgetteret til indevrende r .
Det er nu Kommissionens opgave og ansvar at f ryddet de beskrevne barrierer af vejen .
Kun under denne forudstning er der fornuft i at ophve den nuvrende reserve .
<P>
Fru Schreyer , De selv og hele Kommissionen er net til den overbevisning , at bekmpelse af svig uden en europisk anklagemyndighed vil vre halvgjort gerning .
Nr bedrageri og andre forbrydelser mod Unionens interesser er blevet opdaget og blotlagt , m de ogs retsforflges .
Vi er ilde stedt , hvis det om et eller to r viser sig , at et forhbentligt meget effektivt kontor for bekmpelse af svig nok bringer vsentligt flere bedragerier og uregelmssigheder frem i dagens lys end tidligere , men at det kniber med at f straffet de ansvarlige .
<P>
Betegnende nok indeholder Kommissionens rsberetning jo ogs mange statistikker , men ingen oplysninger om , hvor mange der er blevet retskraftigt dmt i forbindelse med bedragerier .
Jeg er sikker p , at denne statistik , hvis den blev udarbejdet , ville se meget srgelig ud i jeblikket .
En sdan idmmelse af straf kan imidlertid ikke lade sig gre uden en anklagemyndighed , som reprsenterer de europiske skatteyderes interesser . Det glder frst og fremmest for Unionens egne institutioner .
De er kun trovrdige , hvis det synligt bliver bevist , at den hjt besungne nultolerancepolitik ikke er et tomt lfte , men bliver omsat til handling .
Det krver en anklagemyndighed . Vel at mrke , hvilket atter krves her af Parlamentet , en anklagemyndighed , som udelukkende har kompetence for Unionens institutioner .
Det er et forslag , som de fem uafhngige eksperter kom med allerede i deres anden beretning om Kommissionens reform i september 1999 .
Siden har ogs OLAF ' s overvgningsudvalg flere gange helt klart og utvetydigt udtalt sig til fordel for en sdan - lad os kalde det - intern anklagemyndighed .
<P>
For at undg misforstelser vil jeg sige , at en sdan anklagemyndighed med den nuvrende lovgivning ikke selv ville kunne optrde som anklager for de nationale domstole , men ville have en funktion som sttte og rdgiver for de kompetente nationale anklagemyndigheder .
Den ville samtidig have til opgave at kontrollere OLAF ' s interne undersgelser inden for institutionerne og dermed vre en partner for OLAF ' s direktr .
I dag skal OLAF ' s direktr kontakte institutionernes generalsekretrer , nr OLAF vil gennemfre interne undersgelser , og han bliver derfor let beskyldt for ikke at kunne vre virkelig uafhngig i sine undersgelser .
Med en anklagemyndighed for interne sager ville dette problem langt hen ad vejen vre lst .
<P>
Der findes ingen automatik , som udvider en sdan anklagemyndigheds kompetence ud over Unionens institutioner .
Det ville krve en ndring af traktaterne .
Denne ndring led jo skibbrud i Nice p grund af adskillige staters modstand .
Netop nu kan og m Kommissionen imidlertid ikke blot lne sig tilbage .
Nu m den vise , at den virkelig mener det alvorligt med bekmpelsen af svig og p grundlag af den eksisterende artikel 280 med fantasi og politisk mod afprve grnserne for , hvad der kan lade sig gre .
En ting m st klart : Diskussionsoplg og grn- og hvidbger er ikke tilstrkkeligt , dem er der allerede masser af .
Der er nu brug for et konkret forordningsforslag , som ville skulle godkendes i en flles beslutningsprocedure mellem Rdet og Parlamentet .
Med andre ord , Kommissionen m gre brug af sin initiativret .
Vi har brug for endnu et stort spring fremad .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , kre kolleger , halvandet r efter Prodi-Kommissionens tiltrden husker vi stadig dens store lfter - nultolerance over for svig og korruption - flankeret af lfter fra den gamle og den nye kommissr Kinnock om , at han ville gre denne Kommission til verdens bedste forvaltning .
Desvrre er der et stort gab mellem lfter og virkelighed , ogs efter halvandet r med Prodi-Kommissionen .
Set i lyset af den manglende behandling af de skaldte gamle sager og den manglende forhindring af nye tilflde af svig m man sprge Kommissionen , hvorfor den ikke udnytter denne chance for virkelig at begynde p en frisk .
<P>
Indtil videre mrker man desvrre ingen friske vinde , hvis man ser bort fra den vind , der kommer fra kommissr Kinnocks tonsvis af reformpapirer , reformer , som ser ud til at kunne g i stykker allerede p medarbejdernes interne modstand .
Man tager ikke fat p virkelige reformer i bekmpelsen af svig og korruption eller p den for lngst tiltrngte reform af de disciplinre procedurer .
Alle opfordringer om dette fra Parlamentets side har Kommissionen selvtilstrkkeligt ignoreret . Det samme er sket med Parlamentets krav om oprettelse af en europisk anklagemyndighed og garanti for svigbekmpelseskontoret OLAF ' s uafhngighed .
<P>
Slring og camouflage br ikke vre Kommissionens strategi i bekmpelsen af svig .
Et eksempel p , hvordan det ikke br gres , er Flchard-sagen , som stammer tilbage fra starten af 1990 ' erne .
I sidste ende var det den vilkrlige og retsstridige beslutning i Delors ' kabinet i januar 1994 , som skabte betingelserne for , at firmaet kunne spille en afgrende rolle i en ny bedrageriskandale med forfalsket smr i rene 1995-2000 .
Omfanget og flgerne bde i konomisk henseende og med hensyn til en sundhedsrisiko for brede kredse af befolkningen er hverken afklaret eller til at overskue .
Behandlingen af denne sag er efter min opfattelse den store prve , som Kommissionen m overvinde p vejen til en forbedring af forholdene .
For i dette tilflde drejer det sig for frste gang ikke mere kun om store konomiske tab , som Fllesskabet har lidt som flge af bedrageri , men ogs om en sundhedsrisiko for borgerne i Europa og i tredjelande .
Hurtig og konsekvent handling er derfor endnu mere pkrvet end normalt .
<P>
Kommissionen m ikke , som det s ofte er sket , gemme sig bag hensynet til virksomheders konomiske interesser , men m foretage en afvejning mellem disse konomiske interesser og beskyttelsen af befolkningens sundhed .
<P>
Budgetkontrollen hrer her i Europa-Parlamentet svel som i alle demokratiske europiske stater til parlamentsmedlemmernes fornemste rettigheder og pligter .
Kommissionen br derfor ikke forhindre denne kontrol ved hjlp af tricks .
Den , som ikke har noget at skjule , behver ikke vre bange for kontrol .
Nr Kommissionen i egen magtfuldkommenhed tilbageholder dokumenter , der er klassificeret som fortrolige , eller udleverer dem til nogle parlamentsmedlemmer og ikke til andre , s er det en eklatant overtrdelse af s grundlggende retsstatslige principper som ligebehandlingsprincippet og diskrimineringsforbudet .
<P>
Den alt for hurtigt sammenstrikkede rammeaftale af 5. juli 2000 , som tilsyneladende giver Kommissionen en retlig legitimering af en sdan fremgangsmde , skal mles p disse demokratiske grundprincipper og m falde p dem .
<P>
Jeg takker hr . Bsch for betnkningen og hber p et fortsat frugtbart samarbejde p tvrs af partigrnserne om dette s vigtige omrde .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , fru kommissr , OLAF ' s rsberetning for 1999 er naturligvis domineret af afslringen af den kriminelle organisation , der , med centrum i Napoli og forgreninger i Europas hjerte , har forfalsket smr og tilsvindlet sig offentlige midler .
<P>
Ud over at lyknske ordfreren med hans fremragende betnkning forekommer en srlig lyknskning mig helt berettiget ikke blot til OLAF , men ogs til det italienske og franske retsvsen , hvis flles indsats har gjort det muligt at oplse dette kriminelle netvrk .
Iflge de seneste oplysninger , der er til rdighed , har den smrforfalskning , som en rkke familier tilhrende den napolitanske Camorra har ivrksat , resulteret i 130.000 t helt eller delvist forfalsket smr , hvilket jeg tror gr denne sag til den strste sag nogensinde om svig mod Fllesskaberne inden for den flles landbrugspolitik .
<P>
Det frste sprgsml , som man m stille her , er , hvordan det kan lade sig gre , at en politik , der skulle vre til gavn for landdistrikterne og landmndene , systematisk ender med at finansiere store landbrugsindustrielle foretagender , og at disse s ofte viser sig ganske skrupellse i deres mangel p respekt for Fllesskabernes budget , for forbrugerne og for landmndene , i hvis navn de finansieres .
Det andet sprgsml , der her trnger sig p , er , hvordan det kan vre , at en s omfattende og minutist planlagt og igennem tre r udfrt svig , der har involveret astronomiske EU-stttemidler , ikke er blevet opdaget , alts at Kommissionen ikke har vret i stand til at opdage noget som helst .
Efter vedvarende afslringer af svig ved anvendelse af subventioneret mlkepulver til opfostring af kalve , af svindel med smreksport og forfalskning af mejeriprodukter har vi nu denne megaskandale , uden at Kommissionen synes parat til grundigt at ville revidere hele sin interventionsordning for mejeriprodukter .
<P>
Den paneuropiske karakter ved denne svig , der har involveret store mejerivirksomheder i lande som Belgien , Frankrig , Italien og Tyskland , gr det urimeligt , at der konstant henvises til medlemsstaterne , hvad angr den politik , der skal kunne komme fdevareforfalskningen til livs , og gr det til gengld s meget mere akut , at Kommissionen selv trffer direkte foranstaltninger med henblik p at bekmpe forfalskningen af varer som olivenolie , vin og mejeriprodukter .
Kommissionen har afvist at udlevere navne , at etablere en srlig overvgning eller at trffe prventive foranstaltninger mod de utallige virksomheder , der er involveret , med det argument , at der er tavshedspligt , og at man er uskyldig , indtil det modsatte er bevist .
<P>
Jeg kan dog ikke lade vre med at bemrke , at Kommissionens fremgangsmde i denne sag str i absolut kontrast til den mde , hvorp den har behandlet enken til en tidligere kommissrs rdgiver , af hvem man har forlangt , at hun nu skal tilbagebetale 18 mneder af sin afdde gteflles ln .
Hvis der er mejerivirksomheder , der ikke formr at skelne tusindvis af ton sammenblandede dyrerester , olie og kemiske stoffer fra rigtigt smr , hvordan kan forbrugerne s nre tillid til deres kompetence med hensyn til at sikre kvaliteten af deres produkter ?
Sprgsmlet er ogs , om Kommissionen behandler os alle lige , eller om nogle , hvis det er store virksomheder eller store interesser , tydeligvis er mere lige end andre .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at give hr . Bsch en kompliment .
Min gruppe har indtryk af , at denne betnkning er i gode hnder hos ham .
Det betyder ikke , at vi ikke alligevel har stillet en rkke ndringsforslag til hans betnkning . Vi har den holdning , at Parlamentet ikke er nogen domstol , og at det ikke behver dmme over visse sager .
Vi m frst afvente , hvad der str i rapporterne , og dernst bedmme , om Kommissionen har udfrt sin opgave ordentligt .
Vi har derfor i jeblikket endnu ikke nogen vurdering af smrsvindelen , en sag , som faktisk sandsynligvis er meget omfangsrig , ej heller om hrsvindelen i Spanien og eventuelt ogs i andre lande , om det newzealandske smr og om Stockholm .
Vi afventer alle rapporter og vil se , hvordan Kommissionen har handlet i disse situationer , og derefter vil vi udtrykke vores mening .
<P>
Vi sttter hr . Bsch ' bemrkninger med hensyn til OLAF ' s rolle .
Direktren skal benytte sine rettigheder , og hvis det str til os , vil Parlamentet sttte ham .
Uafhngighed er et stort gode .
Ogs bemrkningerne om den europiske offentlige anklager sttter vi , selv om jeg m indrmme , at et mindretal i min gruppe har en anden mening derom .
Vi mener , at det for beskyttelsen af de finansielle interesser er ndvendigt , at Kommissionen hurtigst muligt stiller forslag herom , og vi har i et ndringsforslag nvnt den 1. juni 2001 som seneste dato herfor .
Selvflgelig er det ndvendigt , at Kommissionen , medlemsstaterne , Revisionsretten og de nationale statsrevisorer samarbejder yderligere .
Det er mske godt - og ogs herom har vi stillet et ndringsforslag - at Kommissionen frst definerer , hvad der prcist betragtes som svig , og hvad der er en uregelmssighed .
Denne forskel skal fjernes . Hr .
Bsch ' sene ndringsforslag om Schweiz kan vi sttte .
Schweiz er et ngleland i Europa med hensyn til bekmpelse af svig , og det m vi vre helt klar over .
Det er rgerligt , at den schweiziske befolkning er s lidt begejstret for Europa , hvilket er en kendsgerning , som vi ogs m tage hensyn til .
<P>
Det sidste punkt er , at vi ikke synes , at Parlamentet skal have ubegrnset adgang til alle OLAF ' s dokumenter .
Karakteren af OLAF ' s arbejde indebrer , at visse ting skal forblive fortrolige og mske endda hemmelige .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , frst og fremmest giver jeg naturligvis hr . Bsch en kompliment for hans glimrende og grundige betnkning .
Hvilke problemer er der ?
<P>
For det frste OLAF ' s ndvendige uafhngighed .
Det betyder faktisk , at OLAF-direktren fr fuldstndig autonomi og vidtgende befjelser til at ivrkstte undersgelser inden for alle europiske institutioner .
Det betyder ogs , at Kommissionen afholder sig fra enhver indblanding i udnvnelser .
Kan kommissr Schreyer fortlle mig , hvordan Kommissionen reagerer p punkt 3 til 6 ?
<P>
Det andet problem er den europiske offentlige anklager .
Vi ved , at en traktatndring er ndvendig med henblik derp .
Et forsg herp , som bl.a. blev gjort p Kommissionens initiativ , mislykkedes i Nice .
Vi skal alts fortsat stte medlemsstaterne under pres .
Hvad vi nu anmoder om , gr faktisk mindre vidt .
P grundlag af artikel 82 vil vi supplere OLAF-forordningen , som muliggr udnvnelsen af en offentlig anklager , med befjelser , som begrnser sig til strafbare handlinger , som er beget af EU ' s medlemmer og personale med hensyn til budgettet .
Hvordan reagerer De herp , kommissr Schreyer ?
<P>
Det tredje problem er samarbejdet mellem medlemsstater .
Tobakssagen i New York mod Reynolds og Philip Morris udgr faktisk et godt eksempel p , hvordan Kommissionen nu prcist optrder over for tobaksgiganter .
Jeg er overordentlig glad for , at temmelig mange medlemsstater , bl.a. ogs min egen , har tilsluttet sig Kommissionen .
Sledes kan der omsider gres en ende p tobaksgiganternes forbindelser med mafiametoder , som hvert r koster Unionen mange milliarder euro .
<P>
Det fjerde problem er offentliggrelse af information .
Jeg var en af dem , som forkastede rammeaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet .
Jeg behver ikke tale udfrligt herom , og jeg tilslutter mig fuldt ud hr . Bsch ' krav .
<P>
Endelig beklager jeg , at nationalismen og chauvinismen spger temmelig meget i hele Parlamentet .
Hvad der gik galt i Spanien med hrsagen og i Italien , Frankrig , Belgien og Tyskland med sagen om det forfalskede smr , m gerne nvnes udtrykkeligt i denne betnkning .
Min gruppe vil derfor ikke sttte de ndringsforslag , der minimaliserer eller tilslrer disse sager .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , kre kommissr , i disse dage forhandler Budgetkontroludvalget om meddelelse af decharge for 1999 til Kommissionen .
Sagen er ikke nem .
EF ' s Revisionsdomstol har ikke kunnet anbefale den .
Parlamentet ptager sig et stort politisk ansvar , hvis det meddeler decharge . Fr dette sker , skal der vre garantier for , at svig kan bekmpes , og at de skyldige kan findes .
<P>
Der foreligger uafsluttede forhold , der taler mod meddelelse af decharge .
Kommissionen er godt klar over , hvad disse bestr af .
Budgetkontroludvalget har detaljeret gjort rede for de uklare punkter for Kommissionen .
Det vigtigste er den skaldte Flchard-sag , hvis politiske rdder stammer fra starten af 1990 ' erne .
Fortolkningen af den skal strkke fra Delors ' kabinet til Prodis Kommission .
Der er forfalsket eksportdokumenter , der er forfalsket smr , journaler er blevet vk , der er fastsat erstatninger for krav , der er frafaldet , og samarbejdet med dem , som har gjort sig skyldige i svig , er krt videre .
Endnu i dag er der noget , som holdes skjult .
Det gr ikke .
Hr .
Bsch har ret : Denne sag er sandhedens time for Prodis Kommission .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , smr , hr , cigaretter og arbejdsformidlingskontorer bliver i EU synonym for svig .
Millioner af europiske penge er udbetalt uretmssigt eller , som det var tilfldet med cigaretsmugleriet , EU er get glip af indkomster .
Dette drejer sig ikke om svig inden for EU ' s institutioner , men p medlemsstaternes omrde .
Med rette bemrker ordfreren , hr . Bsch , at opklaringen af disse alvorlige tilflde af svig udgr en prvesag for , hvor effektiv OLAF er .
I den forbindelse bemrker jeg dog , at den fulde opklaring af disse tilflde af svig ogs er afhngig af de pgldende medlemsstaters indsats .
For at gennemtvinge denne indsats br Kommissionen indfre sanktioner .
Jeg synes derfor , at det er fuldstndig berettiget , at Nederlandene forelbigt ikke modtager nogen penge fra Den Europiske Socialfond , indtil man har skaffet fuldstndig klarhed over den uretmssige anvendelse af disse penge .
Hvilke sanktioner tilskynder egentlig Spanien til at opklare hrsvindelen ?
<P>
Virksomheder , som er involverede i svig , br sttes p en sort liste , sledes at de ikke p ny kommer i betragtning ved ydelsen af subsidier .
Det forekommer at vre logiske skridt , men ikke for Kommissionen .
Sledes begynder virksomheden Flchard at blive en del af en europisk sbeopera . Fortsttelse flger !
<P>
OLAF ' s effektivitet bringes i fare p grund af personalemangel .
Hvis bekmpelse af svig er en af kommissionsformand Prodis spydspidser , har han og hans Kommission pligt til hurtigt at finde en lsning p forsinkelsen af ansttelsen af kvalificeret personale i OLAF .
I den forbindelse br Kommissionen undg enhver interessekonflikt .
Det m ikke vre sdan , at kommissrer , som muligvis er involveret i svig med hr og smr , har indflydelse p udnvnelsen af tjenestemnd , som skal undersge deres rolle !
<P>
Som folkevalgt forsamling har Parlamentet bl.a. en kontrollerende opgave .
Desvrre lgger Kommissionen gang p gang hindringer i vejen for denne kontrol .
Gennemsigtighed er for Kommissionen et uigennemsigtigt ord .
Klarhed er , hvad Parlamentet vil have , og med henblik herp br det have befjelser til at have aktindsigt i OLAF ' s rapporter !
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , ophobningen af bedragerisager inden for Unionen og Kommissionens opfrsel er skandals .
Det konomiske tab alene med forfalsket smr skal andrage mere end 45 millioner euro .
Hertil kommer , at der benbart er tale om vaneforbrydere .
P Kommissionens anbefaling har man eftergivet et firma , som nu atter er under mistanke , en bde p 17,6 millioner euro .
Det er derfor absolut ndvendigt , at Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig er aktivt og opbygges hurtigt .
Det er imidlertid ogs vigtigt , at dette nye kontors arbejde stttes af myndighederne i medlemsstaterne . Det er man imidlertid ikke altid sikker p , at de gr , nr man studerer rapporterne nrmere .
Derfor skal der ogs indfres sanktioner over for de medlemsstater , som ikke sttter OLAF ' s arbejde , s disse stater fra Kommissionens side plgges bder , og der dermed ogs indbygges en konomisk udligning for de bedragerier , man tillader .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , dette er en betnkning , som indskriver sig i udviklingen fra UCLAF til OLAF , hvor vi , som andre talere har sagt , ville nske , at overgangen kunne g hurtigere .
Vi har brug for et uafhngigt OLAF , som udfrer sit arbejde effektivt .
<P>
Jeg vil lyknske Herbert Bsch med hans fortrffelige betnkning .
Han har i den tekst , han forelgger for os , opfanget , at bekmpelsen af svig ikke er noget , der er underkastet partikampen eller medlemsstaternes interne politik , men at vi alle p lige fod forflger svigen dr , hvor den opstr , og stiller svindlerne til ansvar .
Alle partigrupperne nsker at f pengene tilbage , og at forvaltningskontrollen forbedres , og vi fornemmer , at vi kommer videre i bekmpelsen af svig .
Vi br ikke give borgerne noget andet indtryk end det .
Det er rigtigt , at Nice-topmdet ikke svarede p vores anmodning om en europisk offentlig anklager , som kunne have hjulpet os meget med at opdage det store svig i r - som er sviget med forfalsket smr - som ikke alene er svig med fllesskabspengekassen , men som efterhnden gr det indlysende , at nr det drejer sig om fdevaresikkerhed , s har vi stadig langt at g endnu .

<P>
Derfor har vi at gre med en god betnkning .
Jeg vil gentage , at vi alle er ivrige efter at forflge sviget og f pengene tilbage .
Jeg tror , at vi i det konkrete tilflde med den europiske offentlige anklager burde opfordre Kommissionen til at give os nogle antydninger om dens rolle for at se , om den fortabte mulighed i Nice kunne tages op igen med nogle konkrete forslag .
Samarbejdet mellem de nationale offentlige anklagere er ikke tilstrkkeligt , og p samme mde som det i nogle sager viser sig , at de nationale myndigheder kan udfre deres arbejde koordineret , er det ndvendigt , at der er nogen i Kommissionen , der kan styre dette arbejde .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne have lov til at lyknske ordfreren med hans betnkning .
Men jeg vil ogs gerne understrege , hvilke vanskeligheder der er forbundet med en sdan velse , for hr . Bsch har mttet tage stilling til visse medlemmer af Budgetkontroludvalgets tilbjeligheder til at dreje betnkningen i retning af gamle sager , der i vrigt allerede er blevet behandlet i andre dokumenter .
<P>
Og med hensyn hertil deler jeg ikke holdningen hos de parlamentsmedlemmer , der har givet den til udtryk , nr de siger , at Flchard-sagen er det centrale element i dechargen .
Det er den helt sikkert , hvis man regner p , hvor meget tid og energi vi har mttet bruge p den sammen med Kommissionen , men det er den helt sikkert ikke i forhold til sin betydning .
<P>
Men jeg vil imidlertid koncentrere min opmrksomhed om problemet med svig og uregelmssigheder .
<P>
Faktisk har Budgetkontroludvalget i en tidligere betnkning erklret , at man ikke lngere kunne acceptere den mindste form for svig mod fllesskabsbudgettet .
Selv om denne opfordring til streng disciplin er mere end prisvrdig , kan man ikke komme uden om , at ivrksttelsen heraf krver meget store menneskelige ressourcer og er vanskeligt forenelig med antallet af de aktioner , vi str i spidsen for , og med de forskellige lande og omrder , som vi arbejder med .
<P>
I denne betnkning blev det foreslet at fjerne den skelnen , man havde foretaget mellem svig og uregelmssigheder , begrundet i det faktum , at man , nr de bliver anmeldt , ikke er klar over , hvorvidt de omtalte sager vil eller ikke vil give anledning til retsforflgelse .
<P>
Jeg vil gerne lufte min bekymring over for en sdan holdning af to grunde .
P den ene side skal vi srge for , at vores bekmpelse af svig ikke kommer undersgelsesresultaterne fra forskellige organer i forkbet .
P den anden side lber vi en risiko for at bringe miskredit over EU ' s politikker og for at opgive langt flere tilflde af svig , end virkeligheden viser i form af strafbare tilflde i selve EU .
Jeg mener tvrtimod , at vi m yde en betragtelig indsats for at give et s eksakt billede som muligt af disse lovovertrdelser , for det er ikke muligt at sammenligne problemer i forbindelse med sm administrative fejltagelser og organiseret svindel i strre mlestok .
Jeg sttter de forslag , som hr . Mulder lige har stillet , om en hierarkisering af uregelmssighederne .
<P>
Af samme grund m vi koncentrere vores arbejde om svindelsager , som p grund af nyhedsvrdi og strrelse krver en jeblikkelig og konsekvent indsats .
I den forbindelse er der for vrigt flere , der har nvnt sagen om det falske smr .
Kommissionen skal kunne hjlpe os med at opfylde denne mlstning .
Jeg tillader mig imidlertid at rgre mig over dennes holdning , nr den trkker sine svar i langdrag eller svarer ufuldstndigt p Europa-Parlamentets foresprgsler .
Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet m arbejde tttere sammen for at bekmpe svig .
Dette betyder dog ikke , at Europa-Parlamentet afgiver sin ret til at straffe Kommissionen , nr denne ikke udfrer sine opgaver , srligt hvad angr beskyttelsen af EU ' s finansielle interesser .
Et sdant samarbejde er ndvendigt , for det styrker vores trovrdighed over for vores europiske vlgere .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , den foreliggende rsberetning fra Kommissionen anskueliggr , hvor bredt EU ' s midler fordeles .
Samtidig viser den , hvor stor en rolle medlemsstaterne spiller i forvaltningen af EU ' s budget , da de bl.a. bruger 20 % af alle udgifter .
<P>
Hr .
Bsch har udarbejdet en prisvrdig betnkning , og mange tak for det .
Det fremgr af betnkningen , hvor vigtig etableringen af OLAF i 1999 var .
I bekmpelsen af svig er det efter min mening vigtigt at huske nogle principper : Det frste legalitetsprincip er , at redegrelsen for budgetanvendelsen og uklare punkter skal ske forskriftsmssigt , og slutresultatet br ikke forudsiges , fr den juridiske beslutning er gldende .
Forvaltningen skal forenkles , forgelse af bureaukratiet og kontroller forbedrer ikke budgetanvendelsen endegyldigt .
Det individuelle ansvar skal ges - i den henseende indtager Kommissionens reform en ngleposition - og samarbejdet mellem EU og medlemsstaterne skal intensiveres , det vil ogs indtage en ngleposition i fremtiden .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Turmes">
Hr. formand , nr vi skaber nye myndigheder , s br disse myndigheder kunne arbejde effektivt .
I EU er det sdan , at institutionerne er beliggende eller kan placeres p forskellige steder .
Derfor er det fornuftigt at placere nye institutioner p steder , hvor de er geografisk tt p de andre EU-institutioner , som de skal arbejde meget sammen med fremover .
I denne henseende mener jeg , at den europiske anklagemyndighed sikkert vil arbejde meget sammen med Domstolen , men vel ogs br pleje tt kontakt med Revisionsretten .
Det samme glder for OLAF , som vel ogs skal arbejde intensivt sammen med bde Domstolen og Revisionsretten .
Derfor tror jeg , at disse myndigheder br placeres helt eller delvist i Luxembourg for at sikre denne geografiske nrhed og myndighedernes effektivitet .
<SPEAKER ID=176 NAME="Theato">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr .
Bsch med hans betnkning . Han har virkelig ydet et godt stykke arbejde .
Hans facit , at der endnu ikke er sket mrkbare forbedringer inden for bekmpelsen af svig , svarer i vrigt til OLAF-overvgningsudvalgets opfattelse .
Ogs Kommissionen selv siger flere steder i sin beretning , at der ikke er sket vsentlige ndringer i 1999 i forhold til de foregende r , summen af penge , som er brugt uretmssigt , er tilmed til dels steget , f.eks. i strukturfondene .
Jeg understreger igen og igen , at det drejer sig om skattepenge .
Dem m vi beskytte s godt , som det er muligt .
<P>
For at n den nultolerancegrnse , som Kommissionen har lovet , er det isr ndvendigt at styrke uafhngigheden for svigbekmpelseskontoret OLAF , som blev oprettet i 1999 .
Derfor skal personalet rekrutteres udefra uden indblanding fra Kommissionens side .
Jeg sttter hr . Bsch ' forslag om at lade en uafhngig person lede udnvnelsesudvalget .
For det andet skal direktren selv fastlgge en klar strukturering af opgaverne .
Det er klart , at vi ikke nsker det gamle UCLAF under det nye navn OLAF .
Desvrre benyttede man ikke den chance , man havde i Nice , til at styrke OLAF ved at oprette en europisk anklagemyndighed for finanssager under domstolsmssig kontrol .
<P>
Trods Parlamentets mangerige krav og indsatsen fra isr kommissr Barnier og fru Schreyer kom dette emne ikke engang p dagsordenen i Nice .
Derfor har jeg nu nogle sprgsml til Kommissionen , om den i henhold til punkt 9-12 i Bsch-betnkningen vil stille forslag om en - lad mig kalde det - begrnset anklagemyndighed inden den 1. juni 2002 .
<P>
Desuden sprger jeg Kommissionen : Det er endnu ikke alle medlemsstater , der har ratificeret konventionen til beskyttelse af Unionens finansielle interesser , og de forhindrer dermed , at den kan trde i kraft .
Hvilke lande mangler stadig , og hvad kan Kommissionen gre for at lse op for denne uholdbare situation ?
<P>
For det andet vil jeg sprge , hvad Kommissionen gr for som anfrt i punkt 7 / 1 i dens beretning at overvinde forskellene i den nationale fortolkning af fllesskabsretten i forbindelse med inddrivelse af egne indtgter .
Mit sidste punkt vedrrer tilbagebetaling af midler , som er anvendt uretmssigt . I Kommissionens beretning mangler der talangivelser for 1999 .
Kan Kommissionen oplyse , hvor meget den har krvet tilbage og modtaget i forhold til de beregnede tab , isr i forbindelse med EUGFL ' s egne indtgter og i strukturfondene ?
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil lyknske ordfreren med betnkningen , for jeg synes , han deri introducerer nogle faktorer , der er umdeligt positive , og prver at flge en vej , der undgr svel overdrivelse som ligegyldighed .
<P>
For ikke at se til den anden side vil jeg konkret koncentrere mig om en af sagerne i betnkningen - hrsagen - og bekrfte nogle tal over for Parlamentet .
Tal som f.eks. , at der i Spanien i lbet af 1994-95-hsten blev dyrket 3.376 ha hrplanter , mens der i 1998-99-hsten allerede var 100.000 ha dyrkede hrplanter .
Det oprindelige tilskud i 1994-95 var p 411 millioner pesetas , mens det i 1998-99 var p 10 milliarder pesetas .
<P>
Da de spanske myndigheder havde afslret svindelen i 2001-hsten , gik man mirakulst fra de 100.000 ha til mindre end 1.000 ha dyrkede hrplanter og logisk nok til et tilskud p mindre end 100 millioner pesetas .

<P>
P trods af disse oplysninger hvdede den person , der dengang var ansvarlig for landbrugsministeriet , at det hele var en kampagne fra oppositionen , og for kort tid siden ndrede hun naturligvis mening og sagde , at det ikke var tilfldet , men at det hovedsageligt var oppositionens skyld .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mig om , hvilken form for ansvar Europa-Parlamentet kan anmode om .
For det frste straffeansvaret .
Et straffeansvar , der er forbundet med visse ejere af forarbejdningsinstallationer , for det er dem , der havde de privilegerede oplysninger , som ikke er kendskab til lovgivningen , der er offentlig , men kendskab til , hvordan man kunne komme uden om loven , og som havde tilstrkkelig kapital til at igangstte virksomhederne , og som navnlig var udmrket installeret i hjtstende stillinger i landbrugsministeriet .

<P>
Netop af dem og af de producenter , som kom med i spillet , skal man krve et hrdt straffeansvar .
Det er , hvad Parlamentet br gre , og det er , hvad de tilsvarende institutioner br gre .
<P>
Der er et andet ansvar : det helt konkrete politiske ansvar , som bestr i at sprge sig selv , om nogen af disse aktrer , som direkte deltog i svindelen , bestred en offentlig stilling , der var udnvnt af en spansk institution .
Man m indrmme , at det var tilfldet , at landbrugsministeriet p hjeste niveau havde en person , der var formand for Den Europiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget - og det indrmmer hun selv - og som havde direkte forbindelse til virksomheder , der forarbejdede hrren .
<P>
Og til sidst findes der ogs et administrativt ansvar .
Hvis det findes , s lad os bede Kommissionen , de nationale myndigheder og de regionale myndigheder om at ptage sig dette ansvar , men lad os ikke skabe forvirring , og lad os g i den retning , som hr .
Bsch foreslr , og minutist afkrve dem dette ansvar .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Kuhne">
Hr. formand , efter de mange rosende ord til hr . Bsch ved jeg slet ikke , hvad jeg skal sige .
Jeg tror , han ved , at jeg stter pris p hans arbejde .
Derfor vil jeg gerne sige noget om et par punkter , som har spillet en rolle i debatten .
<P>
Det frste punkt er , at vi er glade for - hvilket ikke har vret nvnt hidtil - at OLAF ' s rapport om Flchard-sagen blev modtaget i sidste uge .
Det br man vurdere positivt og tage hjde for i de fortsatte forhandlinger .
I denne betnkning fastlgges det ikke , og der gres heller ikke forsg p at fastlgge , hvad Europa-Parlamentets holdning til denne sag er .
Det hrer under dechargen for budgettet , som vi har p dagsordenen om en mned .
<P>
Alligevel vil jeg benytte lejligheden til at give Kommissionen et godt rd .
Det ville vre meget vigtigt for disse fortsatte forhandlinger om dechargen , hvis den ville overveje sine hidtidige holdninger til denne sag og benytte den lejlighed , der f.eks. findes i nste uge med Budgetkontroludvalgets mde .
Det ville afgjort vre befordrende for de fortsatte forhandlinger i forbindelse med dechargen .
<P>
Der er to andre punkter , som har noget med misforstelser at gre . En misforstelse er allerede blevet ptalt af hr .
Mulder og efter min mening demonstreret med hr .
Seppnens bidrag , nemlig forvekslingen og sammenblandingen af uregelmssigheder og svig . Vi m ogs i denne betnkning med det forslag , som hr .
Bsch selv har stillet , og med hr . Mulders forslag som supplement endnu en gang prcisere , at vi ikke har nogen interesse i , at disse kategorier bliver blandet sammen .
Jeg vil illustrere det med et eksempel , nemlig hr . Seppnens bidrag .
Han betegnede - ordret - Flchard-sagen som en uregelmssighed og satte den i forbindelse med Revisionsrettens manglende revisionserklring for Kommissionens regnskabsfrelse .
P denne mde roder vi det hele sammen og vkker muligvis det indtryk hos vores gster i tilhrerlogen , at s at sige selv en bogfringsfejl er et tilflde af svig .
Det kan man politisk ikke have nogen interesse i .
Vi m srge for , at tingene bliver holdt fra hinanden .
<P>
Den anden mulige misforstelse er ikke en misforstelse mellem os , men en misforstelse uden for denne sag , nemlig Flachs-sagen .
S vidt jeg er orienteret , er Budgetkontroludvalgets beslutninger i en medlemsstat blevet udlagt , som om udvalget havde foretaget en forskydning af ansvaret fra det nationale til det regionale niveau .
Jeg siger her for min gruppe : Vi nsker uanset den interne organisation i de enkelte medlemsstater at sikre , at der i forhold til EU holdes fast i det nationalstatslige niveaus ansvar for , at EU ' s programmer gennemfres korrekt .
<SPEAKER ID=179 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. ordfrer , mange tak for Deres betnkning .
Den tager jo udgangspunkt i Kommissionens rsberetning for 1999 om beskyttelse af de finansielle interesser og bekmpelse af svig , som Kommissionen fremlagde den 13. november sidste r , og som isr ogs indeholder statistikker over , hvilke tilflde af uregelmssigheder og svig , der er blevet anmeldt af medlemsstaterne , som de jo er forpligtet til .
<P>
F mneder tidligere havde Kommissionen fremlagt en omfangsrig strategirapport , hvor det beskrives , at bekmpelsen af svig tager fat p mange forskellige handlingsniveauer og indeholder mange forskellige instrumenter , fra kontrol af lovgivningen for at gre den mindre udsat for svig til forslaget om en europisk anklagemyndighed , som Kommissionen stillede i Nice , og som desvrre ikke blev accepteret af stats- og regeringscheferne .
<P>
I beretningen havde Kommissionen ogs beskrevet den centrale rolle , som Kontoret for Bekmpelse af Svig , OLAF , spiller , og jeg vil frst komme ind p de punkter vedrrende OLAF , som er blevet taget op her i debatten og i hr . Bsch ' betnkning .
<P>
Rdet og Parlamentet skabte i 1999 retsgrundlaget for OLAF , og det er naturligvis ogs Kommissionens handlingsgrundlag .
Med dette retsgrundlag er OLAF blevet oprettet som et kontor , som administrativt er en del af Kommissionen , OLAF ' s embedsmnd er alts kommissionsembedsmnd og underlagt statutten .
Det betyder ogs , at nr der f.eks. optrder problemer og uregelmssigheder i forbindelse med kommissionsembedsmnds opfrsel hos OLAF , er det Kommissionen , der kommer under anklage .
For at tage hjde for dette har Kommissionen sagt , at den vil have en transparent procedure for udvlgelse af ledelsespersonale hos OLAF , njagtig som i Kommissionens andre institutioner og afdelinger .
Det betyder , at ansgningerne frst bliver gennemget af et rdgivende udvalg , som kommer med anbefalinger til de personer , som i sidste ende trffer valget .
I OLAF ' s tilflde er det i sidste ende direktren , der trffer afgrelse om ansttelse , om udnvnelse af personer .
Det rdgivende udvalg er sammensat sledes , at der er klart overtal af personer , som ikke direkte hrer under Kommissionen eller kommer fra OLAF .
I det rdgivende udvalg er Revisionsretten , Domstolen og Overvgningsudvalget reprsenteret , og jeg tror , at den lsning , vi her har fundet frem til , er en rigtig god lsning .
Jeg vil endnu en gang minde om , at denne lsning hjner gennemsigtigheden ved udnvnelse af ledere , idet udnvnelsen i sidste ende foretages af OLAF ' s direktr eller generaldirektr .
<P>
Jeg hber , at der med hensyn til sprgsmlet om den videre besttelse af stillinger hos OLAF ogs meget snart vil blive fundet en lsning , for jeg kan kun gentage , at det netop er i min interesse og i Kommissionens interesse generelt s hurtigt som muligt at stille alle de stillinger til rdighed for OLAF , som egentlig var vedtaget .
Jeg tror , at det ogs af hensyn til de forskellige berrte ville vre vigtigt at tale sammen , da Overvgningsudvalget nu har stillet nye betingelser , s ndringsbudgettet kan blive indsendt og dette sprgsml lst .
<P>
Lad mig kort komme ind p et punkt , som De har nvnt i betnkningen , og som ogs er blevet nvnt flere gange her , nemlig aktindsigt i OLAF ' s rapporter .
I retsgrundlaget for oprettelsen af OLAF er det klart fastlagt , at det for det frste er direktren eller generaldirektren for OLAF , som trffer afgrelse om rapportering , og ikke Kommissionen .
For det andet str der ogs i retsgrundlaget , at OLAF naturligvis skal tage hjde for aspekter som datasikkerhed , forretningshemmeligheder og efterforskning , og det er naturligvis et helt centralt punkt .
Derfor er Kommissionen i tvivl om , hvorvidt det krav , der udtrykkes i betnkningen , er i overensstemmelse med retsgrundlagene .
Det skal naturligvis ogs diskuteres inden for Europa-Parlamentet , om rapporten , hvis OLAF f.eks. gennemfrer en undersgelse i Parlamentet , eksempelvis skal sendes til Budgetkontroludvalget eller Retsudvalget eller til formanden .
Her er vi inde p sprgsml , som vedrrer alle institutioner , og jeg synes , det ville vre meget fornuftigt at debattere og drfte dette sprgsml p et interinstitutionelt mde - lad os kalde det en trilog .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om OLAF ' s arbejdsdygtighed eller de aktiviteter og succeser , man hidtil kan dokumentere , mener jeg , at afslringen af de bedragerier , som vi nu kalder butter case , alts det forfalskede smr , ogs er en succes for OLAF .
Afslringen skyldes ogs , at OLAF kunne stille sine informationer til rdighed for de efterforskende medlemsstater og dermed - i det mindste i henhold til OLAF ' s oplysninger - har vret medvirkende til , at man p relativt kort tid fandt frem til de personer , som var involveret .
<P>
Men ogs her afhnger sprgsmlet om , hvornr OLAF rapporterer , af , hvornr OLAF fra de medlemsstater , som har det primre ansvar for efterforskningen , fr tilladelse til at kunne aflgge rapport .
For OLAF er naturligvis i hele sit virke ndt til at arbejde tt og godt sammen med medlemsstaterne .
Det er noget , som er af central betydning for hele OLAF ' s opbygning , nemlig ogs for udvidelsen af OLAF til en platform for informationsudveksling .
<P>
Hvad angr Flchard-sagen fra 1991 respektive 1994 , vil Kommissionen jo ogs tage stilling i Budgetkontroludvalget og naturligvis ogs inden for en rimelig tid besvare de sprgsml , der er blevet stillet .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om butter case , vil jeg gerne gentage , at den befinder sig i den juridiske efterforskning i de forskellige medlemsstater , som er berrt af den .
Med hensyn til Stockholm-sagen , som De jo ogs har nvnt i Deres betnkning. kan jeg fortlle Dem , at ogs her er domstolen i gang .
Jeg hber meget - naturligvis ogs i Kommissionens egen interesse - at den svenske domstol meget snart vil n frem til et resultat .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om den " lille anklagemyndighed " - jeg kalder den sdan i modstning til det omfattende koncept - s har undersgelsen vist , og det ogs er OLAF ' s juridiske vurdering , at der mangler retsgrundlag for det , at det ville krve en traktatsndring .
<P>
De nvnte ogs det emne , som jeg her vil kalde juridisk kontrol af OLAF ' s egne aktiviteter .
Det er bestemt ogs et bent sprgsml .
Ogs her har OLAF ' s generaldirektr lovet , at han meget snart vil fremlgge en hndbog for at gre det gennemsigtigt , hvilke regler OLAF arbejder efter , hvornr OLAF beslutter at indlede en efterforskning eller en undersgelse og at afslutte en undersgelse .
<P>
Jeg vil desuden gerne pege p , at Kommissionen siden den sidste forhandling , vi har frt her , har anlagt sag mod to tobakskoncerner p grund af mistanke om , at de var involveret i internationale smuglerier . Det er blevet nvnt her .
Jeg er naturligvis glad for , hr . Bsch , at dette stttes i Deres betnkning .
Kommissionen har ogs intensiveret et early warning system inden for sit bogholderi for s hurtigt som muligt at kunne informere de forskellige administrative instanser , hvis man f.eks. har planer om en kontrakt med nogen , som allerede er kendt for uregelmssigheder .
<P>
Hvad angr fru Theatos sprgsml om status for underskrivelsen af konventionen til beskyttelse af Det Europiske Fllesskabs finansielle interesser , mangler der stadig nogle underskrifter .
Jeg kan nvne tre stater , som ikke har ratificeret endnu , nemlig Belgien , Luxembourg og Irland f.eks. De andre stater har imidlertid heller ikke ratificeret alt .
Af denne rsag - vi har allerede haft lejlighed til at tale om det her i Parlamentet tidligere - vil Kommissionen nu stille et direktivforslag for netop at overfre indholdet i denne konvention til et direktiv , det vil alts sige i hjere grad at tvinge medlemsstatene til at optage en flles definition af svig mod europiske interesser i deres nationale lovgivning .
Jeg hber , det vil kunne ske i april .
Kommissionen arbejder sammen med OLAF p en grnbog om oprettelsen af den europiske anklagemyndighed , for naturligvis opgiver vi ikke emnet , men benytter tvrtimod lejligheden til en mere offentlig , bredere debat .
Vores ml er helt klart , nemlig at have opnet s bred sttte ved den nste revidering af traktaterne i 2004 , at stats- og regeringcheferne ikke lngere kan ignorere dette forslag .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Offentlig adgang til miljoplysninger
<SPEAKER ID=181 NAME=" Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0074 / 2001 ) af Korhola for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om offentlig adgang til miljoplysninger ( KOM ( 2000 ) 402 - C5-0352 / 2000 - 2000 / 0169 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=182 NAME="Korhola">
Hr. formand , indledningsvis plejer man at takke , og jeg har som ordfrer al mulig grund til det nu .
Direktivet om offentlig adgang til miljoplysninger var allerede en god og ambitis fremstilling , da det kom fra Kommissionen .
Under processen har vores samarbejde vret udmrket , og det har vret nemt for os at forst hinandens forml .
Ogs Rdets reprsentanter - jeg henviser bde til de franske og svenske reprsentanter - har vret opmuntrende og godt sat ind i sagen .
Jeg takker ogs for indstillingen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , jeg blev meget glad for , at alle mine egne 25 ndringsforslag blev adopteret af udvalget .
Desuden kom udvalget selv med vigtige tilfjelser .
<P>
Der er nu tale om en betnkning , der ikke kun pvirker den enkelte borger , men ogs Fllesskabets miljpolitik .
Aktindsigt er et betydningsfuldt , horisontalt instrument for EU ' s miljpolitik , og reformeringen af direktivet har allerede varet lnge .
Direktivforslaget har tre hovedml , nemlig udnyttelse af erfaringer fra det gamle direktiv fra 1990 og afhjlpning af mangler , som er opdaget i det , indlemning af de relevante dele fra rhus-konventionen i det nye direktiv og tilpasningen af det gamle direktiv til den datatekniske udvikling .
<P>
Jeg mener , at det vigtigste aspekt i min betnkning frst og fremmest er pligten til registeretablering .
Det er en betingelse for dette direktivs funktionalitet .
En borger skal vide , hvilke dokumenter der er tilgngelige , og hvilke myndigheder der administrerer sagen .
Jeg lagde med tilfredshed mrke til , at parlamentsmedlem Cashman ogs krver netop det samme i sin betnkning om benhed .
<P>
Jeg gennemgik ogs detaljerne for afslag p aktindsigt .
Hvis anmodningen om aktindsigt bliver afslet p grund af ufuldbyrdethed , skal ansgeren alligevel have besked om , hvornr materialet er tilgngeligt , og hvem den myndighedsperson er , der er ansvarlig for sagen .
Et andet ndringsforslag vedrrende afslaget drejer sig om undtagelsestilflde omtalt i artikel 4 , punkt 2 .
Undtagelsen inden for forretnings- og industrihemmeligheder er emissionerne , de skal altid opgives .
Jeg har udarbejdet et ndringsforslag , hvorefter man ogs skal give oplysninger om emissionerne , nr det drejer sig om beskyttelse af en anden form for oplysning .
Gener fra emissioner er ikke afhngige af aktivitetens karakter . Med henblik p borgernes sundhed og sikkerhed er der ingen forskel p , hvad kilden er , uanset om der er tale om en organisation inden for det offentlige eller handelsomrdet .
<P>
Jeg mente , at det var ndvendigt at udarbejde en helt ny artikel om kvaliteten af miljoplysninger .
Det er klart , at kvaliteten er en essentiel faktor med hensyn til vurderingen af hele fornuften i direktivet .
Ved nrmere granskning af dette direktiv er jeg stdt p det faktum , at en dkkende harmonisering af emissionsmlinger i den henseende ikke er krvet .
Det har uden tvivl betydning , om emissionerne mles gennem et rr eller p en kilometers afstand med et sommerfuglenet .
Det vil sige , at mlemetoden skal meddeles .
<P>
Et problematisk sprgsml i dette direktiv drejede sig om definitionen af en myndighed . Glder reglerne en skaldt klassisk myndighed eller en sdan organisation , der har delegerede myndighedsopgaver , f.eks. en virksomhed , der iflge en aftale med myndigheden opbevarer oplysningen , som loven krver ?
Vi har nu fundet det design , som forhbentlig dur til de fleste medlemsstater .
<P>
Der har hersket stor enighed om dette direktiv .
Nr jeg har afslet ndringsforslag , har jeg nrmest gjort det af stilistiske grunde .
Dette er et rammedirektiv , og dets hensigt er ikke at nske verden alt smukt og godt , som man kan hbe p benheden vil bringe .
Det er sikkert ogs mere effektivt som lovgivningstekst , hvis det holdes p et sparsomt niveau .
<P>
Nogle udvalgsmedlemmer har gerne villet stramme op p tidsfristerne for myndighedernes svar .
I kommissionsforslaget forkortes tidsfristen til n mned , og hvis sagens alvor eller indviklede karakter krver det , til to .
I alle tilflde forudsttes , at svar afgives hurtigst muligt .
Jeg mener stadig , at dette ml er realistisk , og i nogle tilflde kan en forkortelse af tidsfristen endda virke negativt p svarets kvalitet .
Det er derfor , jeg ikke kan sttte udvalgets forslag om en strammere holdning .
<P>
Som helhed kan jeg formode , at dette direktiv opstiller en standard for benhed om miljoplysninger for medlemsstaterne .
Mit ndringsforslag til artikel 8 , punkt 2 , gr ud fra , at den samme standard ogs skal glde for EU-institutionerne .
Sledes kan dette direktiv fremme benheden i hele EU .
<SPEAKER ID=183 NAME="Ludford">
Hr. formand , et vigtigt bidrag fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til denne betnkning er , at man skal have adgang til miljoplysninger .
Vi bidrog ogs med klausulen om , at standarder for medlemsstater ogs skal glde for EU-institutionerne .
Blandt udvalgets bidrag til de praktiske ordninger , der er optaget i den endelige betnkning , kan nvnes en rkke ndringsforslag , som Miljudvalget heldigvis overtog .
Det glder f.eks. medtagelsen af nukleart brndsel og nuklear energi samt konomiske analyser , oprettelse af tilgngelige registre eller lister over oplysninger , tanken om , at en ansger kun kan opkrves et rimeligt belb - hvilket er kostprisen for indsamling af oplysninger - og vores insisteren p , at der skal foretages en skadelighedsprve for undtagelser , det vil sige , at skadeligheden skal veje tungere end fordelene ved at udlevere oplysninger .
<P>
Men med hensyn til forslagets anvendelsesomrde er jeg noget skuffet - men ikke overrasket - over forslaget fra Det Forenede Kongeriges regering , medlemmer af det britiske Labour-Parti og medlemmer af Det Konservative og Unionistiske Parti om at fritage private virksomheder , hvis aktiviteter pvirker miljet .
Det er sdanne smuthuller , der gav den forrige konservative regering mulighed for at fritage de privatiserede vandforsyningsselskaber .
Disse ndringsforslag blev ikke vedtaget , men det bekymrer mig , at vedtagelsen af ndringsforslaget til artikel 2 , stk . 2 , litra c ) , kan give en for stor begrnsning af anvendelsesomrdet .
Et af formlene med det nye forslag var at lukke tidligere smuthuller , der gav privatiserede forsyningsvrker mulighed for at undsl sig for denne forpligtelse .
Kommissionens tekst nvnte specifikt privatiserede forsyningsvrker .
Mener kommissren , at de ndringer af artikel 2 , stk . 2 , litra c ) , der blev vedtaget af Miljudvalget , fortsat forpligter privatiserede virksomheder , der leverer gas , elektricitet , vand m.v. , til at udlevere sdanne oplysninger ?
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines">
Hr. formand , jeg bad om ordet , fordi jeg ud over at sttte fru Korhola , som har gjort et flot stykke arbejde , mener , at man burde forsvare noget mere dybtgende end den blotte kendsgerning , at der skal skabes adgang til miljoplysninger .
<P>
Jeg tror , at vi drfter et meget betydningsfuldt arbejde , for det har flger for borgernes rettigheder og udviklingen af de europiske borgeres rettigheder , ud over medlemsstaterne , regionerne og enhver anden interesse i magtkontrol .
<P>
Kontrollen over oplysninger er en form for magt , der er ldre end tiden , og derfor skal vi prve at opn , at kontrollen over oplysninger ikke sidestilles med magten , og at borgerne har ret til disse oplysninger .
<P>
For det andet tror jeg , at et af de store problemer i forbindelse med milj bestr i , at det af princippet om subsidiaritet netop fremgr , at det eneste forsvar af miljet skal hre ind under borgernes ansvar .
Borgerne skal vre informeret , og Kommissionen br informere dobbelt i de emner , der er subsidire , sledes at borgerne kan ophje sig til at forsvare sine egne interesser og afkrve sine regeringer det , de skal gre .
Derfor br ogs Kommissionen gre sig store bestrbelser inden for sager , der er subsidire , for at f de oplysninger og for at definere , hvad informationsspillets regler bestr i , for at krve , at alle lande , hvilke mder man end mtte gennemfre politikkerne p , er tvunget til at informere svel p nationalt som p regionalt niveau .
<P>
De seneste katastrofer viser , at borgerne mere og mere har ret til at forvalte deres risici og til at tale , anmode om og krve beskyttelseslfter for deres egne interesser , nr det drejer sig om emner som sundhed .
<P>
I gennemfrelsens navn og for at sttte en god udvelse af princippet om subsidiaritet skal vi derfor ikke placere magten over borgerne .
At f oplysninger er en ret , som alle mennesker har , det betyder at vide noget om og ogs kende til et systems svaghed , om det s er for at sttte det , for at trffe beslutninger om finansieringen heraf eller mange andre ting .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Hr. formand , fru kommissr , information er et grundlggende princip ved demokrati .
Fri adgang , benhed og spredning af miljoplysninger er en grundlggende rettighed for enhver borger , som interesserer sig for kvaliteten i det omrde , hvor han lever og arbejder .
Mulighed for adgang til de oplysninger , som de offentlige myndigheder ligger inde med , og som har forbindelse med miljet , er af vigtig betydning ikke kun for at ge bevidstheden hos offentligheden , men ogs for at sikre borgernes tillid og demokratiske deltagelse .
<P>
Under gennemfrelsen af Rdets direktiv 90 / 133 / EF konstaterede man en del mangler , som gjorde det ndvendigt at revidere det .
Underskrivningen af rhus-konventionen og den udvikling , der har vret inden for informationsteknologien , har frt til , at Kommissionen har fremsat et nyt direktivudkast , som i hj grad dkker de fromtalte punkter .
Men de fremsatte ndringsforslag har til forml at gre Kommissionens forslag endnu bredere .
Og isr med hensyn til termen offentlige myndigheder er det ndvendigt at medregne institutioner og fysiske personer , som fungerer for den offentlige myndigheds regning .
Direktivet handler om miljoplysninger , og det skal glde enhver tilgngelig form , hvad enten de foreligger i skriftlig form , i billed- eller lydform eller andet .
<P>
Enhver person eller organisation kan krve oplysninger om miljet uden at skulle fremvise en lovlig interesse .
Administrationen br svare p en begring om miljoplysninger inden for en tidsfrist p to uger , s de interesserede i tide kan anvende oplysningerne .
<P>
Jeg anser det for meget vigtigt , at der ikke er nogen forpligtelser eller undtagelser i forbindelse med at f udleveret oplysninger om srligt vigtige sprgsml ssom gasudslip , udstrmning , aflejring eller andre slags frigivelser i miljet .
I ethvert tilflde , hvor de offentlige myndigheder afslr at yde de nskede oplysninger p grundlag af undtagelser , skal dette begrundes .
Direktivet fastslr , at de offentlige myndigheder kan beslutte at ophre med at yde oplysninger .
Jeg mener , at dette ophr skal begrnses til de faktiske omkostninger ved reproduktion af oplysningerne , s det bliver lettere for offentligheden at f den strst mulige adgang til oplysningerne .
<P>
Til sidst vil jeg gerne lyknske ordfreren fru Korhola med hendes vsentlige betnkning , og jeg er helt sikker p , at den vil blive et vigtigt redskab i retning af at f borgeren til at deltage aktivt i bekmpelsen af miljproblemer .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , fru kommissr , fru Korhola har lavet et meget fint stykke arbejde .
Kommissionens forslag var godt , og det er blevet bedre , efter at Miljudvalget har gennemget det .
Jeg hber , at det efter afstemningen i plenarforsamlingen vil blive endnu bedre .
<P>
Det er klart , at vor tids og fremtidens miljproblemer skal lses p alle niveauer .
En del problemer er europiske , en del er nationale , men faktisk vil de allerfleste vre lokale .
Det er en del af demokratiet , at hver borger har mulighed for at pvirke sit samfund og naturligvis ret til al den information , der er ndvendig for at kunne vre medborger i samfundet .
Derfor nsker vi , at ndringsforslag 6 , 16 og 30 bliver vedtaget i plenarforsamlingen i morgen .
I disse stter man tidshorisonten til to uger , i vanskelige tilflde fire uger , nr det glder myndigheders og virksomheders frist til at besvare sprgsml .
Dette modsvarer Parlamentets holdning i Cashman-betnkningen om benhed i Unionen .
<P>
Det er desuden vigtigt , at ndringsforslag 19 og 20 bliver vedtaget . I disse er det anfrt , at myndigheder har ansvaret for at hjlpe den enkelte borger eller organisation med at f oplysninger .
De skal helt enkelt have hjlp til at finde det rette , skrive det rette , sige det rette og sprge p rette sted .
Dette er en naturlig service fra myndigheder i et demokratisk land .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig de taksigelser , som man under denne forhandling har givet til ordfreren .
Jeg kan konstatere , at dette er et mnstereksempel p , at udvalget faktisk gr sit arbejde frdigt og forelgger plenarmdet et nsten samstemmende forslag , hvor uenighederne , som i dette tilflde , er reduceret til et minimum .
Jeg vil gerne ppege , at der virkelig er tale om en meget betydningsfuld reform , der er en udlber af rhus-konventionen .
<P>
Ordfreren har nu udarbejdet en betnkning , der glder gennemfrelsen af den frste opgave i denne aftale , som glder borgernes ret til offentlig adgang til miljoplysninger .
De nste er s borgernes ret til at deltage i beslutningsprocessen og borgernes ret til retfrdighed i en situation , hvor de behandles forkert .
Der er grund til at fremhve , at der ikke er tale om , at vi gerne vil have , at myndighederne viser god vilje over for borgerne , men at der er tale om en ufravigelig grundlggende rettighed , og borgerne skal kunne bruge den , uden at de skal angive begrundelser for , hvorfor de nsker disse oplysninger .
<P>
Jeg har selv deltaget kraftigt i forberedelserne af Cashman-betnkningen , og mens jeg stiftede bekendtskab med Korhola-betnkningen , har jeg spekuleret p , om man br tilfje Cashman-betnkningen endnu et punkt , hvor man konstaterer , at milj- og sundhedsoplysninger ikke kan holdes hemmelige , heller ikke nr de behandles som forretningshemmeligheder .
Det kan vre , at mange milj- og sundhedsoplysninger vil blive holdt hemmelige for borgerne , sfremt man ikke laver denne linjefring .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , ogs jeg vil tage del i hylekoret og p Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppes vegne sige , at vi sttter betnkningen og synes , at et godt forslag er blevet gjort bedre .
<P>
At have ret til adgang til oplysninger i miljsprgsml er ikke bare en rettighed , men ogs et magtsprgsml .
I mange miljsprgsml stilles offentlighedens interesse for et godt milj op mod strke konomiske , private interesser .
Retten til at f del i oplysninger er grundlggende for mulighederne for at skabe en offentlig mening og pvirke politikken .
Derfor er det ogs et demokratisprgsml at have indblik i miljsprgsml i god tid .
<P>
Det forslag , som vi nu diskuterer , bygger for en stor del p rhus-konventionen , som efter vores mening er et usdvanligt positivt og fremsynet eksempel p internationalt samarbejde p dette omrde .
Den lovgivning , som vi diskuterer nu , vedrrer ikke EU ' s institutioner , men de vil blive dkket ind af et senere forslag .
Med hensyn til forhandlingerne om benhed - artikel 255 - ser det desvrre ud til , at resultatet kan blive betydeligt drligere end det , der blev aftalt om milj i rhus-konventionen , og det er faktisk helt uacceptabelt .
<P>
Endvidere er det i sprgsmlet om de fremtidige regler vigtigt , at ogs andre institutioner , f.eks. Den Europiske Investeringsbank , fuldt ud bliver dkket af rhus-konventionen , eftersom denne institution p forskellig vis har ganske stor indflydelse p miljomrdet .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , det er dejligt at se de mange miljbetnkninger i dag .
Mine bemrkninger til Korhola-betnkningen hnger sammen med Oomen-Ruijten- og Myller-betnkningen , og det er det helt rigtige tidspunkt for denne forhandling , nu hvor vi kan markere tiret for FN ' s miljtopmde i Rio i 1992 .
Jeg vlger ordet " markere " med omhu , fordi jeg ikke synes , at der er grund til at fejre tiret for det frste miljtopmde .
<P>
Det er bestemt en uheldig udvikling , at USA og EU ikke kunne blive enige om niveauer for kommende emissioner af drivhusgasser .
Jeg hber , at USA og EU kan n frem til en ordentlig aftale , der sikrer en vedvarende reduktion af drivhusgasemissioner .
Det er et faktum , at jo mere drivhusgasemissionerne snkes , desto strre effekt har det p klimandringerne , der til gengld har en delggende effekt p kystsamfundene og samfundene i ikke blot Europa , men hele verden .
<P>
Jeg er udmrket klar over , at EU forbereder sig til verdenstopmdet i Sydafrika i 2002 , og jeg sttter de fire indgrebslinjer , som Europa-Kommissionen har udarbejdet forud for dette verdenstopmde .
EU forsger at beskytte de naturressourcer , der ligger til grund for den konomiske udvikling . Den bestrber sig ogs p at fremme koeffektiviteten og en bredygtig brug af vand , jord og energi samt p at bryde den onde cirkel af fattigdom og nedbrydelse af miljet , og det gres bedst inden for rammerne af De Forenede Nationer .
<P>
Forventningerne er endnu ikke opfyldt 10 r efter Rio-topmdet .
Presset p miljet er steget , og fattigdommen vokser fortsat i verden .
Vi burde fordoble indsatsen for at sikre , at nste rs verdenstopmde lever op til udfordringen om en bredygtig udvikling , der beskytter de eksisterende samfund .
<P>
Fllesskabets femte handlingsprogram p miljomrdet beskytter folk mod luftforureningens skadelige virkninger .
Da det er klart , at det ikke bliver let at n det langsigtede ml under det femte handlingsprogram p miljomrdet , har Kommissionen gjort klogt i at vedtage en trinvis strategi med opstilling af skaldte forelbige miljml for 2010 .
Miljudvalget vil fortsat spille en vigtig koordinerende rolle p dette omrde , og jeg nsker ordfreren tillykke med betnkningen .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , at forfgte gennemsigtigheden og fremme offentlighedens adgang til miljoplysninger er en mlstning , som jeg meget gerne sttter .
Men Korhola-betnkningen lader ane adskillige faldgruber for alle dem , der nsker at g et skridt videre .
Jeg er isr ked af , at den ikke er mere tilbundsgende .
Og at den kun omfatter offentlighedens adgang til oplysninger og ikke samtidig adgangen for parlamentsmedlemmer , der handler inden for rammerne af deres mandat .
<P>
Jeg vil komme med et opbyggeligt eksempel , som jeg selv har oplevet .
I februar 2000 havde jeg den dristighed at bede om den rlige udgivelse af de videnskabelige , tekniske og finansielle opgrelser for Life-programmet , hvis budget er p 613 millioner euro .
I august 2000 , da jeg endnu ikke havde modtaget noget fra dem , mdtes jeg med Europa-Kommissionens generaldirektr for milj og generalsekretren for at indhente nogle oplysninger om Life-programmet - bevarelse af Grandlieu-sen - som tilsyneladende var stemplet " forsvarshemmelighed " .
Til min store forbavselse fik jeg kun udleveret nogle f ubetydelige dokumenter med beskeden om , at den detaljerede oversigt over udgifterne til dette projekt indeholdt personlige oplysninger , hvilket forhindrede mig i at f adgang til den .
<P>
Kan De forklare mig , hvordan opgivelse af oplysninger om kbspriser p jordlodder , som er kbt udelukkende med offentlige midler , kan henhre under krnkelse af privatlivets fred og ikke under retmssig kontrol med offentlige midler , som enhver folkevalgt politiker med respekt for sig selv burde udve ?
Med hensyn til de videnskabelige undersgelser , der er gennemfrt i forbindelse med det bermte Life-program , er det ligeledes umuligt at f adgang til dem af den simple grund , at Kommissionen ikke ligger inde med dem , hvilket er topmlet .
Denne foreslr mig , at jeg henvender mig direkte til bygherren , som p ingen mde er forpligtet til at informere mig , og som for vrigt heller ikke har gjort det , hvilket ikke er overraskende , nr man ved , at programmet er endt med en sand miljkatastrofe .
<P>
Det er for at undg denne form for misbrug , at vi stemmer for denne betnkning , der gr i den rigtige retning , men har vi virkelig lov at hbe p , at vi en dag vil kunne opn en eller anden form for gennemsigtighed i udnyttelsen af Fllesskabets midler ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne begynde med at lyknske fru Eija  Riita Korhola og Miljudvalget med de forbedringer , som de foreslr til den tekst , som vi har fet forelagt .
Jeg lyknsker dem ogs med at have taget imod strstedelen af de bidrag , som vi fik vedtaget i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , hvor jeg var skyggeordfrer i fru baronesse Ludfords arbejde .
<P>
Parlamentet har jo ihrdigt kmpet for strre benhed og gennemsigtighed i de offentlige myndigheders virke og for aktindsigt .
Adgang til miljoplysninger m anses for en af stttepillerne i en effektiv miljpolitik , fordi det medvirker til at skabe strre miljbevidsthed og dermed ogs bedre miljbeskyttelse og -kvalitet , fordi det giver mulighed for en mere effektiv kontrol af , om Fllesskabets miljlovgivning gennemfres fuldt og helt , og endelig fordi borgerne herved kan deltage mere effektivt i beslutningstagningen om de miljforhold , der kan pvirke deres tilvrelse .
<P>
Vi foreslr , at dette initiativ skal erstatte direktivet fra 1990 med det primre ml at tilpasse direktivet til informationsteknologiens udvikling , s der derved skabes et andengenerationsdirektiv , som afspejler de forandringer , der er sket i den mde , hvorp der produceres information i vores samfund i dag .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne fremhve to aspekter . Det frste er de frister , inden for hvilke de offentlige myndigheder skal tilvejebringe de nskede oplysninger hurtigst muligt eller senest inden en mned .
Det andet er , at vi har begrnset undtagelsestilfldene .
Hvis det accepteres , at der for at beskytte srlige interesser m findes bestemmelser , der tillader , at visse oplysninger ikke udleveres , er det p den anden side helt afgrende , at disse undtagelsessituationer defineres nje og fortolkes s restriktivt , at det overordnede princip om adgang ikke svkkes , og s direktivet faktisk kan opfylde sit forml .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">

Hr. formand , jeg er enig med min kollega , Jonas Sjstedt , men jeg ville gerne have ordet for at forsvare fru Korholas betnkning , der blev enstemmigt vedtaget i Miljudvalget , navnlig set ud fra synspunktet i Udvalget For andragender , og den rolle , som borgerne spiller i overholdelsen af fllesskabsretten .
<P>
Jeg er medlem af Udvalget for Andragender , og jeg m sige , at 40 % af andragenderne kommer fra borgere og ikke-statslige organisationer , der forsvarer overholdelsen af miljfllesskabsretten , og deres arbejde ville vre umuligt , hvis de ikke havde tilstrkkelig oplysninger og fik denne inden for de passende tidsfrister .
Vores erfaring er , at hindringerne , som andragerne i mange af disse tilflde str over for , ikke alene bestr i at forst fllesskabsretten - der nogle gange er meget indviklet og meget svr at g i lag med - men ogs at f tilstrkkelig oplysninger fra de lokale , selvstndige og nationale administrationer til behrigt at kunne fremlgge andragenderne i Udvalget for Andragender og nogle gange klagerne i Kommissionen , som kommissren ogs godt ved .

Derfor er det absolut ndvendigt , at dette direktiv bliver vedtaget og kommer ud til medlemsstaterne s hurtigt som muligt , for et af problemerne med det forrige direktiv 90 / 313 / EF var netop , at det tog s lang tid at f det igennem den interne lovgivning i medlemsstaterne , samt direktivets drlige anvendelse i alle disse r .
<P>
Denne nye revision af direktivet foreslr naturligvis , at vi tilpasser os rhus-konventionen foruden undersgelsen af erfaringerne med den drlige anvendelse af direktiv 90 / 313 / EF .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , det overordnede forml med at ndre Rdets direktiv 90 / 313 / EF om fri adgang til miljoplysninger er at stte Fllesskabet og medlemsstaterne i stand til at overholde visse bestemmelser i rhus-konventionen om adgang til miljoplysninger , offentlig deltagelse i beslutningsprocessen og adgang til domstolsprvelse i miljsager .
<P>
I Irland har vi allerede gennemfrt de overordnede bestemmelser , herunder selvflgelig det oprindelige direktiv 90 / 313 / EF , i vores nationale bestemmelser og vores lovgivning om informationsfrihed .
<P>
Jeg har nogle f kommentarer til nogle problemomrder .
Jeg er generelt enig i bestemmelserne i ndringsforslag 15 om artikel 2 , stk . 2 , og definitionen p " offentlig myndighed " .
Jeg har ikke de store problemer med dette ndringsforslag , men jeg er bange for , at nogle partier vil forsge at vende tilbage til det oprindelige forslag fra Kommissionen om artikel 2 , stk . 2 , litra c ) , der nvner " udfrelsen af samfundsrelevante tjenester , som pvirker eller kan pvirke ...
" .
Hvis man vender tilbage til Kommissionens oprindelige holdning , vil det vre meget vanskeligt eller helt umuligt at gennemfre direktivet i den nationale lovgivning .
Det vil sandsynligvis betyde , at organer , der ikke er offentlige myndigheder , kommer p banen for at skaffe mere rimelige konkurrencemssige vilkr .
I Irland vil f.eks. Telecom ireann , der nu hedder Eircom , blive medtaget som en tidligere offentlig myndighed .
Vi ville sledes skulle tilkalde teleoperatrer fra den private sektor og andre telekommunikationsselskaber .
Det er ikke foreneligt med rhus-konventionen og kan derfor give problemer .
<P>
Den foreslede tidsfrist i ndringsforslag 16 om artikel 3 , stk . 2 , litra a ) , er urimelig .
Da denne betnkning glder for alle dokumenter p miljomrdet , vil sagsakterne i mange tilflde vre opbevaret eksternt og mske ikke foreligge i elektronisk form .
Kommissionens forslag om at levere oplysningerne " hurtigst muligt , det vil sige senest en mned efter " er rimelig .
Det er en halvering af den aktuelle frist , og det er i overensstemmelse med de eksisterende irske bestemmelser om informationsfrihed .
<P>
Endelig har jeg problemer med ndringsforslag 24 .
Der skal vre en vis handlefrihed ved faststtelse af gebyrer med hensyntagen til offentliggrelse og tid til sgning , specielt nr der er tale om gentagne foresprgsler om oplysninger .
Jeg vil opfordre til , at vi vlger den model og giver en vis handlefrihed for offentliggrelse af gebyrer .
<SPEAKER ID=194 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede kolleger , p miljomrdet opns de bedste resultater , nr alle berrte borgere fr mulighed for at tage del i processen .
At forbedre offentlighedens adgang til miljoplysninger resulterer i en get miljbevidsthed .
Borgerne skal derfor vre i centrum for miljpolitikken , hvis vi skal kunne gennemfre de omstillinger , der er ndvendige for at garantere en holdbar udvikling .
Allerede i Rio-aftalen blev vigtigheden af offentlighedens deltagelse i udformningen og ivrksttelsen af miljpolitikken fremhvet .
Uden adgang til miljoplysninger er det svrt for borgerne at deltage i og pvirke beslutningsprocessen .
Derfor er dette forslag om en udvidet ret til miljoplysninger s vigtigt .
<P>
I 1998 underskrev medlemsstaterne FN / ECE-konventionen om adgang til information , offentlighedens deltagelse i beslutningstagning og domstolsadgang i miljsprgsml - rhus-konventionen .
Den konvention er et stort skridt fremad mod gennemfrelsen af princip 10 i Rio-aftalen og mod fortsttelsen af den benhedsproces , der blev indledt med direktiv 90 / 313 / EF om fri adgang til miljoplysninger .
Inden Fllesskabet kan ratificere konventionen , skal acquis communautaire tilpasses .
Det er ogs et af hovedformlene med dette forslag .
Et andet hovedforml er at rette de mangler til , der blev konstateret ved den praktiske gennemfrelse af direktiv 90 / 313 / EF , der blev vedtaget i 1990 .
<P>
Et af de vigtigste elementer i Kommissionens forslag til nyt direktiv er at give ret til miljoplysninger i stedet for fri adgang til miljoplysninger .
Kommissionen giver ogs en yderligere definition af miljoplysninger og faststter en kortere deadline for , hvornr myndigheder skal udlevere oplysninger .
Endvidere gives klare definitioner af undtagelser , og det foresls , at myndigheder kun skal kunne afsl at udlevere miljoplysninger , hvis det kan skade private eller almene interesser , der er beskyttede af undtagelser , og at myndigheder desuden aktivt skal forsyne offentligheden med miljoplysninger .
<P>
Eftersom sprgsmlet om myndigheder blev rejst , kan jeg sige , at Kommissionen har godkendt fru Korholas ndringsforslag med en definition af " myndigheder " .
Det er helt i trd med rhus-konventionen .
Nr ogs offentlige tjenesteydelser privatiseres , som det sker i Det Forenede Kongerige , er det op til de ansvarlige nationale myndigheder at srge for , at miljoplysningerne stadig bliver udleveret til borgerne .
<P>
Kommissionens forslag omfatter de vigtigste forpligtelser fra rhus-konventionen og gr visse steder lngere .
Forslaget lader det dog vre op til medlemslandene at afgre , hvordan disse forpligtelser skal gennemfres i praksis .
Kommissionens forslag er definitivt blevet forbedret i de seneste mneder , og jeg vil gerne takke fru Korhola og Europa-Parlamentet for det arbejde , de har udfrt .
Takket vre et godt forarbejde er jeg overbevist om , at en flles holdning vil kunne blive vedtaget p Rdets mde i juni .
<P>
Nogle af Parlamentets ndringsforslag har til forml at tilpasse Kommissionens forslag til eksakte formuleringer i rhus-konventionen .
Kommissionen kan generelt set godkende disse ndringer .
Derimod kan vi ikke godkende de ndringer , der i betydelig grad afviger fra rhus-konventionen .
Nogle af ndringsforslagene frer dog efter vores mening til en alt for stor detailregulering af de sprgsml , der indgr i forslaget .
Jeg vil understrege , at det drejer sig om et rammedirektiv .
Hovedformlet er at faststte de grundlggende vilkr for at sikre offentligheden adgang til miljoplysninger .
Jeg synes derfor , at vi ogs br give medlemsstaterne plads til en vis fleksibilitet ved gennemfrelsen af direktivet i den nationale lovgivning .
<P>
Et sprgsml , der blev rejst under forhandlingen , var , hvordan vi skal hndtere registre .
Forslaget forudser muligheden for at lave registre i medlemsstaterne , men det drejer sig ikke om en forpligtelse - der faststtes ikke en regel om , at medlemsstaterne skal have registre .
<P>
Til sidst vil jeg blot sige nogle ord om offentlighedens adgang til miljoplysninger , der opbevares i EU ' s institutioner , eftersom dette sprgsml ogs er blevet berrt under forhandlingen .
Jeg undersger nu forskellige alternativer for at sikre , at Fllesskabets institutioner ogs opfylder rhus-konventionens forpligtelser , og jeg vil vende tilbage til jer om dette s hurtigt som muligt .
Naturligvis skal vi frst afvente behandlingen af det forslag , der lige nu er til diskussion .
Vi kan ikke fra Kommissionens side p nuvrende tidspunkt godkende ndringsforslagene til dette eksakte sprgsml , eftersom de falder uden for rkkevidden af dette direktiv , der er rettet mod medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil ogs sige et par ord til hr . Berni om Life-programmet og forskellige Life-projekter .
Personligt mener jeg , at det er utroligt vigtigt , at vi udleverer oplysninger og er fuldstndigt bne om Life-projektet .
Vi stder dog p problemet med , at medlemsstater siger , at dette er oplysninger , som de har produceret , og som de derfor ikke accepterer , at Kommissionen udleverer .
Netop det problem bliver behandlet i forbindelse med diskussionen om artikel 255 .
Det er sprgsml , som vi m vende tilbage til med forslag om , hvordan vi skal tilpasse EU ' s institutioner til rhus-konventionen , og jeg lover , at vi vil vende tilbage til det s hurtigt som muligt .
<P>
Sammenfattende kan Kommissionen godkende hele ndringsforslag 3 og delvis godkende ndringsforslag 1 , 11 , 15 , 19 , 21 , 24 , 25 , 26 og 28 .
Kommissionen kan i princippet godkende ndringsforslag 13 , 17 , 19 , 20 , 21 , 23 og 24 .
Kommissionen kan derimod ikke godkende ndringsforslag 2 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 12 , 13 , 14 , 16 , 18 , 22 , 27 , 29 og 30 .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=16>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0018 / 2001 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=198 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 47 af ( H-0191 / 01 ) :
<P>
Om : Oprindelsesmrkning af kd I februar fremgik det af opinionsundersgelsen Eurobarometer , at sttten til EU ' s planlagte udvidelse mod st er betnkeligt for nedadgende i flere medlemsstater .
I de tre folkerigeste , Tyskland , Frankrig og Storbritannien , var et flertal af de adspurgte imod EU ' s udvidelse .
Denne oplysning kommer samtidig med , at kogalskaben hrger voldsomt i de fleste medlemsstater .
Nr EU udvides og fr flere medlemmer , bliver det geografiske omrde , vi fr vores landbrugsprodukter fra , udvidet betydeligt .
Dette indebrer , at borgerne i EU fr endnu vanskeligere ved at vide , hvor et bestemt produkt stammer fra , end det er tilfldet i dag .
<P>
Kunne Kommissionen forestille sig at stille forslag om obligatorisk oprindelsesmrkning af kdprodukter , enten nationalt eller regionalt , med henblik p at give forbrugerne bedre information og genskabe tilliden til kdproducenterne ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , da Europa-Parlamentet og Rdet i juli 2000 vedtog en obligatorisk mrkningsordning for oksekd , som markedsfres i Fllesskabet enten i fersk eller dybfrossen tilstand , var det et vigtigt fremskridt for at forbedre gennemsigtigheden og for at genvinde forbrugernes tillid .
I dag , hvor vi oplever endnu en alvorlig krise inden for oksekdsbranchen , viser det obligatoriske mrkningssystem for oksekd allerede sin vrdi , for nu kan hvert eneste stykke oksekd spores tilbage , og det er ligeledes klart , hvor dyret er blevet slagtet og parteret .
Denne mrkning bliver fra starten af nste r suppleret med oplysninger om fdestedet og det sted , hvor dyret er opdrttet .
<P>
Med hensyn til mrkning af oksekdsprodukter , som dkker alle arter af fdevaretilberedninger , som indeholder oksekd , skal Kommissionen holde sig til tidsplanen i artikel 21 i forordning 1760 / 2000 , som siger , at Kommissionen senest den 14. august 2003 skal forelgge Europa-Parlamentet og Rdet en rapport og eventuelt stille egnede forslag om mrkning af disse produkter .
<P>
Kommissionen arbejder imidlertid inden for rammerne af de generelle mrkningsbestemmelser p et forslag om angivelse af indholdet af kd og slagtebiprodukter i alle fdevarer .
Dette forslag ville vre endnu et vigtigt fremskridt p vejen mod strre gennemsigtighed for kdvarer .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg takker kommissr Fischler for hans svar og noterer , at fra nste r skal fdested og opdrtssted oplyses ved sprgsml om , hvorfra kd stammer .
Skal navnet p den enkelte grd s oplyses eller bare stednavnet ?
Jeg stiller mit sprgsml , fordi stadig flere forbrugere ikke har tillid til landbrugserhvervet .
Og det glder ikke mindst kdindustrien her i Europa i jeblikket .
Derfor er det vigtigt , at denne viden om oprindelsesstedet for kd og andre fdevareprodukter bliver tilgngelig s hurtigt som muligt .
<P>
Lad mig fortlle kommissr Fischler om en virksomhed p min hjemegn , i Mora i Dalarna .
Virksomheden , som hedder Siljanet - innovatren hedder Anders Lindberg - har indfrt datamrkning , som man nu sger patent p , og som muliggr sporbarhed af kd tilbage til den enkelte grd .
P en konference den 6. marts i Bruxelles blev dette bragt p bane .
<SPEAKER ID=201 NAME="Fischler">
Hr. formand , lad mig gre det lidt tydeligere . Hvorfor har vi denne skelnen ?
Det , der trdte i kraft den 1. september sidste r , vedrrer oplysninger p etiketterne om ting , som kan konstateres p slagtestedet .
Hvert dyr har et renummer , og hvis jeg angiver dette p kdet , kan jeg g tilbage fra kdet til dyret .
For det andet ved jeg selvflgelig p slagtestedet , hvor dyret blev slagtet , og jeg kan ogs konstatere , hvor det blev parteret .
<P>
Det andet problem , som bliver akut fra den 1. januar 2001 , er , at vi ogs vil give oplysninger om opdrttet og fdestedet .
Det kan jeg ikke konstatere p slagtestedet , her skal dyret s at sige medbringe sin historie , og det krver en tilsvarende database og edb-registrering for at kunne fungere .
Her har vi det problem - og det er ogs rsagen til , at vi generelt frst kan begynde med dette system senere - at der ikke i alle medlemsstater findes tilstrkkelige data , som gr s langt tilbage , at man allerede har edb-registreret fdestedet for alle dyr .
<P>
Ogs den 1. januar 2002 vil det vre sdan , at man ikke vil have disse data for alle dyr , men s kan man skelne meget nje .
Kvalitetskd og kd , der er mrket som sdant , vil have disse oplysninger p etiketten , og det vil i reglen vre i form af en kode og ikke et navn .
Det andet kd m s ikke lngere markedsfres som kvalitetskd .
Det er proceduren .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=203 NAME="Rosa Migulez Ramos, overtaget af Manuel Medina Ortega">
Sprgsml nr . 48 af ( H-0193 / 01 ) :
<P>
Om : Sttte til kvgavlssektoren i medlemsstater ramt af BSE I flere medlemsstater er der i de senere r konstateret tilflde af bovin spongiform encephalopati ( BSE ) , efter at der er eksporteret kd- og benmel fra Det Forenede Kongerige til de pgldende lande p et tidspunkt , hvor afstningen heraf allerede var forbudt p det britiske hjemmemarked .
<P>
Den Europiske Union ydede i sin tid betydelig sttte til Det Forenede Kongerige til bekmpelse af krisen .
Nu da andre stater har konstateret tilflde af kogalskab , forventer offentligheden , at der ydes EU-sttte i lighed med den , der blev ydet til det land , der har vret rsag til hele denne problematik .
Sker dette ikke , vil vi endnu en gang st over for det paradoks , som Kommissionens formand , Romano Prodi , beskrev for Europa-Parlamentet ved forelggelsen af lovgivningsprogrammet for 2001 , nemlig at vi str med et Europa , som er mere og mere ndvendigt , men som bliver betragtet som mere og mere fjernt .
<P>
Med hvilke belb og procentsatser har EU finansieret de foranstaltninger , der er truffet for at lse BSE-krisen i Det Forenede Kongerige ?
<P>
Med hvilke belb og procentsatser agter EU at bidrage til finansiering af sttteforanstaltningerne i de lande , der er ramt af denne nye BSE-krise ?
<SPEAKER ID=204 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , for at lse problemerne under den frste BSE-krise , hvor det var forbudt at eksportere levende kvg og oksekd fra Det Forenede Kongerige , destruerede man under den skaldte 30-mnedersordning alt kd fra dyr , som var over 30 mneder gamle p slagtetidspunktet .
Desuden tilbd man kalveprmie for tidlig slagtning af kalve , og ikke kun i Det Forenede Kongerige , men ogs i Frankrig , Portugal og Irland .
<P>
I de fire r fra 1996 til 2000 , hvor denne 30-mnedersordning har eksisteret i Storbritannien , belb udgifterne for EU ' s budget sig til 1.275,4 millioner euro .
Dette belb svarer til 70 % af salgsprisen for disse dyr , for 30 % af salgsprisen og alle destruktionsomkostningerne skulle betales af Storbritannien .
80 % af dette belb blev betalt , nr dyrene blev slagtet , og de sidste 20 % nr det blev dokumenteret , at det kd- og benmel , der blev fremstillet af disse dyr , var blevet brndt .
Det skal imidlertid bemrkes , at alle udgifter til nedslagtning og sikker destruktion skulle betales af Det Forenede Kongerige .
<P>
Kalveprmien blev finansieret fuldt ud af Fllesskabets budget .
For de fire nvnte medlemsstater , hvor den blev tilbudt , frte det til udgifter p i alt 326,6 millioner euro , og heraf gik 235,4 millioner til Det Forenende Kongerige .
Fllesskabets initiativer i forbindelse med den frste BSE-krise omfatter imidlertid ogs fuld finansiering af den offentlige oplagring og en prmie for tidlig markedsfring af kalve samt direkte sttte p 1.309,9 millioner euro .
Disse direkte sttteordninger - prmien for tidlig markedsfring og den offentlige oplagring , hvor i alt over 700.000 t kd blev oplagret - er kommet alle medlemsstater til gode .
<P>
Til hndtering af den nuvrende krise har Kommissionen i 2001 ikke blot afsat 238 millioner euro til interventioner og 700 millioner til destruktionskonceptet , den har desuden for kort tid siden foreslet Rdet og Parlamentet en initiativpakke for oksekdssektoren , som indeholder bde interventions- og specielle markedsinitiativer for at reducere produktionen af oksekd i perioden 2001 til 2003 .
<P>
Det medfrer ekstra udgifter oven i den gode milliard , der allerede er bevilget for budgettet 2001 , p 157 millioner i 2001 , ekstra udgifter p 1.145 millioner i 2002 og 181 millioner p budgettet for 2003 .
Udgifterne til opkbsprogrammet og srordningerne bliver ligeledes betalt med 70 % af Fllesskabet . Alle andre udgifter skal bres af medlemsstaterne .
Interventionsoplagringen finansieres som hidtil 100 % af Fllesskabet .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. kommissr , mange tak for de oplysninger , De har give os .
S eksponentielt som fllesskabsudgifterne vokser inden for denne sektor , tror kommissren s , at man i de forskellige medlemsstater , som er pvirket af denne anden kogalskabskrise , virkelig kan klare disse behov med de midler , som Kommissionen forudsigeligt vil disponere over i de kommende r 2002 og 2003 ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Fischler">
Hr. formand , i den initiativpakke , som vi har fremlagt , findes ogs en fiche financire , som helt klart viser , hvilke udgifter der vil opst , og hvordan vi vil finansiere disse udgifter .
Sledes betragtet er disse midler efter vores opfattelse sikret .
Vi regner nemlig med , at vi ogs i budget 2002 kan holde os under den grnse , der blev vedtaget i Berlin , isr p grund af udviklingen i forholdet mellem dollar og euro , som ikke kunne forudses i Berlin , og isr ogs fordi eksporten af hvede gr vldig godt , og der heller ikke er s store udgifter p visse andre omrder .
Det betyder , at vi p denne mde er i stand til at udnytte de midler , der bliver frigjort her , og hjlpe de kvgavlere , som er presset , og p den anden side alligevel respektere de maksimumsgrnser , der blev vedtaget i Berlin .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. kommissr , i Galicien er man meget bekymret .
Det er en ml 1-region , som lider af BSE , og som punktligt og forbilledligt hndhver en plan til bekmpelse af denne sygdom .
<P>
Jeg vil gerne vide , om man i disse foranstaltninger , som kommissren taler om , er i gang med eller tilsigter at forsyne kvgavlerne med direkte sttte .
Og helt konkret - for det er jeg blevet bedt om - om man kan berettige eller har til hensigt at berettige srlige foranstaltninger for hundyr p 9-24 mneder og ndre den srlige slagteprmie for handyr , sledes at man skifter alderskriteriet ud med vgtkriteriet p 185 kg .
Det er , hvad jeg er blevet bedt om at sprge om , og det er vigtigt , nr det drejer sig om at bekmpe denne sygdom .
<SPEAKER ID=208 NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg beklager , at det altid tager lidt tid , men oversttelsen krver lidt mere tid end taleren . Til hr .
Varela Suanzes-Carpegnas sprgsml vil jeg gerne sige flgende : For det frste bruger vi allerede alle de midler , der er til rdighed , inden for rammerne af de punkter , vi har foreslet .
P budgettet for 2001 har vi derudover ikke flere midler , som vi f.eks. kunne bruge til en direkte sttte til landmndene .
Det er ogs en anden situation , end det var i forbindelse med den frste BSE-krise , for under den frste BSE-krise gjaldt de gamle agricultural guidelines stadig , som var langt med rundhndede .
Nu glder de betydeligt snvrere udgiftsbegrnsninger , som blev vedtaget i Berlin , og disse begrnsninger blev bekrftet igen p topmdet i Nice .
Det betyder , at Kommissionen ikke har mulighed for at g ud over disse grnser .
<P>
Hvad angr ml 1-omrderne konkret , er der her ikke mulighed for operativ sttte , men hjst for sttte , som vedrrer investeringer eller landbrugsmiljforanstaltninger eller lignende ting .
Derfor ser jeg her ikke nogen mulighed for at betale en srlig indkomststtte til landmndene inden for rammerne af ml 1-stttemidlerne .
<P>
For det tredje vil jeg gerne gre opmrksom p , at der p grund at denne kendsgerning naturligvis str en mulighed ben , men ogs kun inden for den ramme , som er fastsat i den nationale sttteordning .
Inden for denne ramme kan medlemsstaterne give national sttte .
Det er imidlertid en forudstning , at den for det frste notificeres og for det andet , at den ikke overskrider de grnser , som er fastsat i de statslige sttteordninger .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , jeg stillede to meget konkrete sprgsml til kommissren .

Et af dem besvarede han , men sprgsmlet om kvgprmierne blev ikke besvaret , og det kan jo vre , at kommissren ikke hrte det gennem tolkningen , s jeg vil gerne , hvis De tillader , gentage det : Vil De berettige de srlige foranstaltninger for hundyr p 9-24 mneder og ndre den srlige slagteprmie for handyr , sledes at man skifter alderskriteriet ud med vgtkriteriet p 185 kg .
Dette sprgsml besvarede De ikke .
<SPEAKER ID=210 NAME="Fischler">
Hr. formand , der findes kun en slagteprmie .
Slagteprmien er fastsat i markedsordningen , og den er ens for alle dyr .
Jeg kan derfor ikke give Dem noget videregende svar p det - i hvert fald ikke p det , som kom gennem tolkningen som sprgsml .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=212 NAME="Mary Elizabeth Banotti">
Sprgsml nr . 49 af ( H-0137 / 01 ) :
<P>
Om : Konventionen af 1996 til beskyttelse af mindrerige Konventionen af 1996 til beskyttelse af mindrerige anses blandt os , der er engageret i beskyttelse af mindrerige , for et meget vrdifuldt instrument , der vil bidrage vsentligt til beskyttelse af mindrerige p en rkke forskellige omrder .
Det er af strste vigtighed , at en eventuel udvikling af et nyt system til beskyttelse af mindrerige inden for EU ikke forhindrer gennemfrelse af 1996  konventionen .
<P>
Der er opstet en rkke sprgsml p EU-plan med hensyn til kompetencen p dette omrde . Kan Kommissionen garantere , at medlemsstaterne uden forsinkelse kan fortstte ratificeringen af Haag-konventionen af 19. oktober 1996 om retternes kompetence , lovvalg , anerkendelse og fuldbyrdelse af retsakter samt om samarbejde vedrrende forldremyndighed og foranstaltninger til beskyttelse af mindrerige ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Vitorino">
Efter Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse , hvormed det civilretlige samarbejde blev overfrt til den frste sjle , vedtog Rdet i maj 2000 Bruxelles II-forordningen om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager samt i sager vedrrende forldremyndighed over gtefllernes flles brn .
Denne forordning indeholder bestemmelser om kompetence , automatisk anerkendelse og forenklet fuldbyrdelse af retsafgrelser i gteskabssager samt i sager vedrrende forldremyndighed over gtefllernes flles brn .
<P>
P disse omrder er tiltrdelsen af konventionen af 1996 om forldremyndighed , som De nvner , kommet ind under Fllesskabets kompetence .
Det betyder , at medlemsstaterne p de nvnte omrder ikke lngere alene kan ratificere Haag-konventionen af 1996 om forldremyndighed .
<P>
Kommissionen er opmrksom p behovet for at forstrke Unionens indsats p dette omrde , bde internt og eksternt , og som foreslet af medlemmet br det gres hurtigst muligt .
Til dette forml planlgger Kommissionen i indevrende mned at vedtage et arbejdsdokument om gensidig anerkendelse af beslutninger om forldremyndighed .
Det er i den sammenhng , at man i jeblikket overvejer Fllesskabets tiltrdelse af Haag-konventionen af 1996 om forldremyndighed .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Kan kommissren sige , om der er generel sttte til en ratificering af Haag-konventionen af 1996 ?
For at bortrydde enhver tvivl drejer det sig ikke om Haag-konventionen om forldres brnebortfrelser , der er fra 1981 .
Jeg taler om den nste Haag-konvention .
<P>
Som jeg forstr det , kan nogle lande have problemer med ratificeringen .
Hvis det er korrekt , vil De s fortlle os , ( a ) hvori problemerne bestr , og ( b ) hvilke medlemsstater det drejer sig om ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Vitorino">
Vi skal prcisere , at indgelsen af Haag-konventionen af 1996 delvist ligger inden for Fllesskabets enekompetence , fordi reglerne i Bruxelles II-forordningen ogs berres , og delvist ligger inden for medlemsstaternes kompetence , fordi konventionen har et langt bredere anvendelsesomrde , der gr langt ud over grnserne for forldremyndighed i henhold til Bruxelles II-forordningen .
<P>
Det arbejdsdokument , som Kommissionen fremlgger i denne mned , har to klare ml .
Det frste er en opflgning p Bruxelles II-forordningen , som vi har talt om ved en tidligere lejlighed , fordi vi finder det ndvendigt at g videre end Bruxelles II-forordningen for at sikre forldremyndigheden p fllesskabsplan .
Men p den anden side har medlemsstaterne befjelser til at vedtage konventionen , og det synes vi derfor , at de straks skal gre .
<P>
Vi m erkende , at det er ndvendigt at prcisere , hvordan Unionen kan tiltrde konventionen for at forbedre medlemsstaternes betingelser for at ratificere de dele af konventionen , der ikke falder ind under Fllesskabets ansvarsomrde .
<P>
Jeg har ikke hrt , at nogle medlemsstater skulle have konkrete problemer med 1996-konventionen , men jeg ved , at den indtil videre kun er ratificeret af n medlemsstat , nemlig Nederlandene .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Hr. formand , kommissren har gjort det klart , at konventionen p en mde har to dele - de omrder , der dkkes af fllesskabsretten , og dem , der dkkes af medlemsstaternes lovgivning .
Men , som fru Banotti sagde , er konventionen et holistisk dokument , og det ville vre forkert , hvis det kun er den fllesskabsretlige del , der glder for nogle medlemsstater , fordi resten ikke ratificeres .
Nu ved jeg , at det til dels er kommissrens ansvar , men vil han i bestrbelserne p at fremme ratificeringen af Fllesskabets del af 1996-konventionen samtidig gre det klart for medlemsstaterne , at det er fornuftigt for dem samtidig at ratificere resten af konventionen , s der ikke er misforhold mellem konventionen og dens gennemfrelse i Fllesskabets forskellige medlemsstater ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Vitorino">
Jeg er helt enig i en sdan fremgangsmde , men det kre medlem er sikkert enig i , at det vre meget nyttigt frst at prcisere alle betingelserne for Fllesskabets tiltrdelse af konventionen .
Der er nogle juridiske problemer , fordi konventionen er udformet sledes , at medlemsstaterne kun deltager i en del af konventionen .
Derfor skal vi inkorporere det faktum , at en henlggelse af konventionens emner under Fllesskabets kompetence giver Kommissionen og Fllesskabet eksklusiv ekstern kompetence .
Nr det er prciseret , vil det bane vejen for medlemsstaternes ratificering af resten af konventionen med fuld sttte fra Kommissionen , fordi Kommissionen er forpligtet til straks at lse sit eget problem .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=219 NAME="Juan de Dios Izquierdo Collado">
Sprgsml nr . 50 af ( H-0149 / 01 ) :
<P>
Om : Omkostningerne til bankoverfrsler Skal bankoverfrsler inden for eurozonen i EU efter Kommissionens mening koste det samme som overfrsler inden for en medlemsstat , sdan som forbrugerorganisationerne gentagne gange har krvet det ?
<P>
Finder Kommissionen de nuvrende omkostninger urimelige p baggrund af , at de belaster svel afsender som modtager med hje gebyrer og ikke tager situationen med en flles valuta og et indre marked i betragtning ?
<P>
Hvilke forskrifter eller forhandlinger vil Kommissionen gennemfre med henblik p at holde omkostningerne til bankoverfrsler i eurozonen og p EU-omrdet p et minimum ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Bolkestein">
Frst vil jeg gerne takke medlemmet for sprgsmlet .
Kommissionen deler hans bekymring .
Det er vores politiske ml at f en tilnrmelse af gebyrerne for grnseoverskridende og indenlandske bankoverfrsler , s det ikke bliver dyrere at overfre penge til udlandet end inden for den enkelte medlemsstats grnser .
<P>
Kommissionen har prsenteret dette synspunkt og ml ved flere lejligheder .
F.eks. i meddelelsen " Detailbetalinger i det indre marked " fra januar 2000 , i mit svar til Parlamentet om Peijs-betnkningen fra 26. oktober 2000 og igen i Kommissionens rundbordskonference om oprettelse af et indre marked for betaling den 9. november 2000 .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at det er uacceptabelt , at gebyrerne for grnseoverskridende overfrsler er flere gange strre end for indenlandske overfrsler i et omrde med en flles valuta .
Gebyrer og afgifter br imidlertid bestemmes af konkurrencen og markedskrfterne , og fllesskabslovgivningen br ikke beskftige sig med prisregulering .
<P>
Indfrelsen af euroen har kun en begrnset indvirkning p overfrselsomkostninger .
Det skyldes , at valutakonvergensomkostningerne kun er t element af de samlede overfrselsomkostninger .
Faktisk udgr valutakonvergensomkostninger kun omkring 20 % af de samlede omkostninger .
De resterende 80 % af de hje gebyrer for grnseoverskridende overfrsler skyldes primrt manglende automatisering og standardisering .
Her sttter og fremmer Kommissionen initiativet , der skal ndre og forbedre den aktuelle situation .
<P>
Kommissionen vil fortsat flge situationen og lgge pres p EU ' s banker for at f oprettet mere effektive grnseoverskridende detailbetalingssystemer .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. kommissr , jeg ved godt , at De i flere tilflde har taget ordet i forbindelse med mit sprgsml , men i denne henseende m jeg give udtryk for forbrugerorganisationernes synspunkter .
De er ikke tilfredse med , at vi bare taler .
De plejer at vre taknemmelige , nr vi lser problemerne .
De har sat dette problem under debat i ikke s f tilflde , og de ved stadig godt , at deres forbrugere beklager sig over en realitet , som virkelig er svr at acceptere , fordi overfrslerne ikke alene belaster afsenderen med hje gebyrer , men at modtageren ligeledes belastes med hje gebyrer .
Det gres i en sdan grad , at bankerne nu fakturerer uberettigede omkostninger , nr de gennemfrer overfrslen , og modtagerbanken udsteder uberettigede omkostninger p samme niveau , nr den modtager pengene .
Det vil sige , at der foretages noget , som ikke ser ud til at svare til formlet med den flles mnt , som sttes i omlb den 1. januar 2002 .
<P>
Hvilke forhandlingsmssige foranstaltninger kan Kommissionen i denne henseende trffe for at tilfredsstille forbrugerne ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Bolkestein">
Jeg gentager og understreger , at Kommissionen deler forbrugernes vrede .
Som jeg sagde i mit frste svar , er det uacceptabelt , at grnseoverskridende betalinger er s meget dyrere end indenlandske betalinger , s Kommissionen deler det kre medlems bekymring .
<P>
Jeg m imidlertid gentage , at Kommissionen ikke beskftiger sig med prisregulering . Kommissionen kan ikke fortlle bankerne , hvad de skal opkrve i gebyrer .
Kommissionen kan opfordre banksektoren og de nationale forvaltninger til at intensivere deres bestrbelser p flgende omrder : standardisering , betalingssystemernes infrastruktur og forenkling af rapporteringskravene .
<P>
For at starte med det sidste punkt har Kommissionen haft nogen succes med at undg at rapportere transaktioner under 12.500 euro .
I jeblikket nsker Parlamentet og Kommissionen at hve skringspunktet til 50.000 euro pr. transaktion .
Det gjorde jeg klart , da jeg talte om Peijs-betnkningen .
S Kommissionen har gjort fremskridt med hensyn til at forenkle rapporteringskravene .
<P>
Med hensyn til standardisering findes der det internationale bankkontonummer IBAN og bankidentifikationskoden BIC .
Begge disse koder skulle gre pengeoverfrslerne enklere , hurtigere og billigere .
Kommissionen arbejder aktivt p at udbrede kendskabet til IBAN og BIC for at f offentligheden til at bruge dem til de skaldt direkte og dermed billigere overfrsler .
<P>
Hvad angr infrastrukturen , er Kommissionen atter aktiv p denne front , og den har indfrt et nyt betalingssystem for mindre belb , som Den Europiske Bankforening kalder Trin 1 .
Dette system trdte i kraft den 20. november 2000 , og det skulle bidrage til strre effektivitet og dermed lavere priser .
<P>
Endvidere har nogle sektorer indfrt deres egne systemer , men det er kun organisationernes medlemmer eller partnere , der har adgang til disse systemer .
<P>
Jeg kan sledes forsikre de kre medlemmer om , at vi deler deres bekymring .
Det er ikke Kommissionens opgave at regulere priser . Priskontrol hrer fortiden til .
Som tidligere nvnt beskftiger Kommissionen sig med standardisering , infrastruktur og forenkling af rapporteringsprocedurer og forpligtelser .
Kommissionen gr en aktiv indsats for at forbedre situationen .
Priserne vil utvivlsomt falde p grund af konkurrencen .
Men i jeblikket er de alt for hje , og det er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg er enig i , at det ikke er Kommissionens opgave at faststte priser .
Det er imidlertid Kommissionens opgave at sikre en ordentlig konkurrence .
Det er ikke rigtigt at sige , at bankerne har dannet et priskartel og holder priserne hje , for med globaliseringen reduceres antallet af banker og dermed konkurrencen .
Hvilke foranstaltninger trffer Kommissionen for at sikre , at bankerne ikke benytter sig af konkurrencebegrnsende priser som et middel til at opretholde de hje gebyrer ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg kan ikke umiddelbart give hr . Titley ret i , at konkurrencen er faldende inden for bankvsenet .
Det er noget , der skal undersges nrmere .
Det er imidlertid helt sikkert Kommissionens opgave at sikre fair konkurrence . Hr .
Titley vil psknne , at det er min kollega hr . Monti , der beskftiger sig med konkurrence .
Jeg ved , at hr . Monti har foretaget visse undersgelser , men det drejede sig primrt om valutaveksling .
Der er to forskellige aspekter - omkostningerne ved pengeoverfrsler , hvilket var det oprindelige sprgsml til mig , og omkostningerne ved valutaveksling .
Kommissionens undersgelser er endnu ikke frdige .
Fra den 1. januar 2002 vil valutakurserne naturligvis hre fortiden til for de 12 medlemsstater , der er medlemmer af Euroland .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=226 NAME="Laura Gonzlez lvarez">
Sprgsml nr . 51 af ( H-0226 / 01 ) :
<P>
Om : Bevarelse af arbejdspladser i forbindelse med fusionen mellem Aceralia , Arbed og Usinor De tre jern- og stlkoncerner Aceralia , Arbed og Usinor har i Bruxelles meddelt , at de fusionerer til et nyt selskab , der vil sidde p 60 % af jern- og stlmarkedet i Europa .
Iflge udtalelser fra det nye selskabs bestyrelsesformand , Francis Mer , " vil fusionen give nogle synergier , som vil gre det muligt at opn besparelser p 300 millioner euro det frste r og gradvis n op p 600 millioner euro inden 2006 via forbedringer p omkostnings- og produktivitetsomrdet og p sigt en rimelig medarbejderstab " . Disse udtalelser har skabt uro i fagforeningerne .
P selve fusionsdagen meddelte Usinor , at man ville lukke hjovnene i Charleroi .
Der hersker ogs i mit land stor bekymring for , at der skal g arbejdspladser tabt i Asturien , Baskerlandet , Aragonien og Valencia-regionen .
P denne baggrund og i lyset af de lfter om fuld beskftigelse , som blev afgivet p topmdet i Lissabon , bedes Kommissionen besvare flgende :
<P>
Hvad agter den at gre for at sikre , at den nye jern- og stlkoncern bevarer sine produktionssteder og den nuvrende arbejdskraft ?
<P>
Andel del
<P>
Sprgsml til Gnter Verheugen
<SPEAKER ID=227 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , det er sandt , at vi lever i en tid med industrielle forandringer og omstruktureringer .
Det er sandt , at der hver dag er nye virksomhedsovertagelser og fusioner , og at omstrukturering undertiden er ensbetydende med tab af arbejdspladser .
Det kan have tragiske konsekvenser for det sociale netvrk i enhver region , men specielt i de regioner , hvor der er ringe udsigter til jobskabelse .
<P>
Kommissionen er klar over , at borgere og arbejdstagere har behov for at fle sig sikre i disse vanskelige tider .
Vi tror p , at nglen til en vellykket tilpasning til ndringer er dialog p alle planer baseret p komplet og gennemsigtig oplysning .
<P>
Kommissionen agter at fremhve nogle grundlggende ider .
Den frste handler om , at beslutninger og virksomhedsomstrukturering bde er et prrogativ og et ansvar for ledelsen .
Det betyder , at virksomhederne , nr de overvejer en aktion , der fr sociale konsekvenser , altid skal forsge at finde de mindst negative og mindst skadelige lsninger .
<P>
For det andet , hvis afskedigelser er uundgelige , skal man gre , hvad man kan for at hjlpe med at f de pgldende omplaceret .
Det krver planlgning , grundig forberedelse og effektiv forvaltning af disse processer .
For det tredje er intet vigtigere end den sociale dialog .
Der skal vre rettidig , effektiv og omfattende oplysning og hring af arbejdstagernes reprsentanter , og det skal naturligvis foreg , inden foranstaltningerne ivrksttes eller offentliggres .
<P>
Medarbejderindflydelse er ikke blot en grundlggende rettighed , men ogs en ndvendighed , hvis virksomhedsomstruktureringer skal accepteres .
Under den gldende fllesskabslovgivning kan medarbejderreprsentanterne informeres og hres om de potentielle sociale konsekvenser af den bebudede foranstaltning .
Der findes konkrete europiske direktiver , der er gennemfrt i national lovgivning vedrrende kollektive afskedigelser , virksomhedsoverdragelser og europiske samarbejdsudvalg .
<P>
Men p dette stadium er det ikke op til EU at blande sig i , om direktiverne overholdes .
De er gennemfrt i medlemsstaternes nationale lovgivning , og de konflikter eller retstvister , der mtte flge af reglernes anvendelse , skal vurderes af de relevante nationale myndigheder .
<P>
I mit frste punkt koncentrerede jeg mig om den sociale dialog og implementeringen af den eksisterende fllesskabslovgivning .
Mit nste punkt handler om de tre virksomheder , der er srlig berrt af den aktuelle fusion , fordi de har stor erfaring med omstrukturering og hndtering af sociale flger og social dialog og arbejdsmarkedets parter .
Hvis der er tale om at trffe sociale foranstaltninger for at hjlpe de berrte arbejdstagere med en omplacering , en midlertidig indkomststtte eller en frtidspensionering , inden EKSF-traktaten udlber den 23. juli 2002 , kunne Kommissionen p de berrte regeringers opfordring give en supplerende sttte i henhold til traktatens artikel 56 .
Denne sttte er almindelig kendt som omstillingshjlp .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for den omfattende forklaring .
Jeg er fuldstndig enig i mange af de ting , hun siger .
Ligesom hende mener jeg , at det er ndvendigt med dialog , og at man anvender direktiverne om arbejdsrettigheder og om de europiske samarbejdsudvalg .
<P>
Imidlertid forstr De sikkert vores bekymring , nr jeg fortller Dem , at jeg bor i Asturien .
Asturien er en region , der har lidt under omstruktureringen inden for kul- og minesektoren , vbenfremstillingen og skibsbyggeriet .
Der har vret dialog og aftaler med arbejdstagerne , og der har vret pensioneringer og frtidspensioneringer , hvilket er , hvad en af formndene for en af disse tre virksomheder , som vi taler om i dag , foreslr for s vidt angr f.eks. Charleroi-ovnen , som ser ud til at vre en af de frste , der skal lukkes .
<P>
Det meget konkrete sprgsml , fru kommissr , som nok allerede har et svar , er flgende : Nr man i Lissabon-aftalerne talte om fuld beskftigelse , er det s ikke frygteligt at bruge offentlige ressourcer til denne jobskabelse og p den anden side konstant miste arbejdspladser p grund af omstruktureringerne , privatiseringerne og virksomhedsfusionerne ?
Problemet i Asturien , hvor der var pensioneringer og frtidspensioneringer , er , at de unge i dag ikke har nogen fremtid , fordi man nedlagde mere end 30.000 arbejdspladser .
<SPEAKER ID=229 NAME="Diamantopoulou">
Jeg deler naturligvis Deres bekymring , da det er et omrde med store problemer .
Men som De ved , hrer hele omrdet - Valencia og Asturien - ind under ml 1 under fllesskabssttterammen .
Under denne ramme kan Asturiens regering muligvis ndre p det foreslede program for de kommende seks r , og den kan mske f nogle penge i overensstemmelse med forordningen om gennemfrelse af det europiske rammeprogram og i overensstemmelse med regeringsbestemmelserne .
Der er behov for at kombinere socialfonden , beskftigelsesstrategien og finansieringen af beskftigelsesstrategien samt gennemfrelsen af de europiske og nationale - i dette tilflde spanske - love .
<P>
I dette tilflde forsger vi at finde en kombination af foranstaltninger inden for rammerne af denne underretning og konsultation .
Det betyder , at vi kan organisere og finansiere uddannelseskurser , og at vi kan hjlpe folk med at opbygge deres egne selvstndige virksomheder eller sm og mellemstore virksomheder .
I nogle tilflde - og her er der tale om et af de tilflde , hvor det er muligt - kan vi bruge frtidspensionsordningen .
<P>
S vi skal finde den rette kombination og tage fat p problemet .
Vi kan selvflgelig ikke forhindre virksomhedsfusioner eller virksomhedsovertagelser .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , De er ogs fdt i den asturianske region , og derfor er det normalt , at De bekymrer Dem for vores regions emner .
<P>
Et tillgssprgsml til kommissren : Mener De , at Kommissionens vigtigste opgave i forbindelse med oprettelse af eller sttte til de store virksomheder er at skabe et konomisk milj , der er tilstrkkeligt effektivt og konkurrencedygtigt ?
Vi mener , det er langt lettere at garantere beskftigelse via nogle virksomheder , som befinder sig i et milj , der er tilstrkkeligt effektivt til at tillade konkurrence med virksomheder fra andre steder , end at opretholde en restriktiv socialpolitik , som ofte modstter sig arbejdstagernes egne interesser .
<SPEAKER ID=231 NAME="Diamantopoulou">
Deres sprgsml er det grundlggende sprgsml om , hvordan man kan kombinere den konomiske politik og den sociale politik .
Det er det strste problem i Europa , nemlig hvordan man kombinerer konkurrenceevne og samhrighed .
<P>
Hvad angr den aktuelle fusion , s er det et omrde med mange problemer .
Der er store overtagelser og fusioner overalt i Europa .
Problemerne lses ikke gennem lovgivning eller jobmssige restriktioner .
Efter enhver fusion eller omstrukturering p det industrielle omrde skal vi ikke blot se p de arbejdspladser , der gr tabt , men ogs p de arbejdspladser , der reddes .
I nogle tilflde har fusioner , moderniseringer og overtagelser meget stor betydning for sektorens fremtid .
Nu skal vi se p begge omrder . Vi skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne og se , hvordan vi kan mildne flgerne af disse fusioner for vores samfund .
Det er det , jeg netop har forklaret .
<P>
I dette tilflde er der tre vsentlige elementer .
For det frste kan man bruge EKSF-traktaten .
Den kan kun bruges i endnu et r .
Asturien er sttteberettiget i henhold til traktaten .
Dernst kan man bruge de europiske rammer .
Og endelig kan man bruge nationale midler til at organisere eller gennemfre socialpolitikker i omrdet .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=233 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 52 af ( H-0134 / 01 ) :
<P>
Om : Indlemmelse af den besatte del af Cypern i Tyrkiet Den tyrkiske regering har besluttet at gennemfre en plan om at indlemme den besatte del af Cypern i Tyrkiet .
De foranstaltninger , der indgr i planen , omfatter blandt andet tyrkisk statsborgerskab til samtlige tyrkiskcyprioter og tyrkiske tilflyttere , kolonisering , uddeling af jord fra de besatte omrder samt overfrsel af det skaldte tyrkiskcypriotiske ejendomsregister til Ankara m.m. Disse foranstaltninger er , som ogs den tyrkiske udenrigsminister , Cem , bekrftede i et interview til en tyrkisk avis , blevet truffet samtidig med , at den nationale plan , som er indeholdt i partnerskabsaftalen EU-Tyrkiet og krver en positiv holdning fra Tyrkiets side i Cypern-sprgsmlet , er under udformning .
<P>
Mener Kommissionen , at beslutningen om indlemmelse af den besatte del af Cypern i Tyrkiet er i overensstemmelse med de afgrelser , der blev truffet p topmderne i Helsinki og Nice , med de bestemmelser p dette omrde , som er indeholdt i partnerskabsaftalen EU-Tyrkiet , eller med FN ' s afgrelser ?
<SPEAKER ID=234 NAME="Verheugen">
Hr. formand , Kommissionen er informeret om , at Tyrkiet har bevilget et belb p 350 millioner dollars til fordel for den nordlige del af Cypern for de nste tre r .
Der er tale om budgetsttte , som skal stte den nordlige del af Cypern i stand til at gennemfre den budgetkonsolideringsplan , som blev annonceret sidste r .
Denne beslutning blev taget p det fjerde mde i det skaldte associeringsrd mellem Tyrkiet og den nordlige del af Cypern den 12. januar 2001 .
<P>
Andre punkter , som blev drftet p dette rdsmde , vedrrer initiativer , som skal lette handlen .
Ogs disse initiativer skal bidrage til den konomiske sttte til den nordlige del af Cypern .
Den tyrkiske statsminister Grel havde fr mdet erklret , at disse initiativer sigter mod at overvinde den konomiske krise i den nordlige del af Cypern .
Han afviste derimod , at man skulle strbe efter at integrere den nordlige del af Cypern som den 82. tyrkiske provins .
<P>
Kommissionen forventer , at den tyrkiske side gr alt for at bidrage konstruktivt til bestrbelserne for at opn en omfattende lsning af Cypern-sprgsmlet inden for rammerne af FN-fredsprocessen .
For at de blokerede FN-samtaler kan komme i gang igen , m begge sider vise gte vilje til at genoptage dialogen og fre substantielle forhandlinger .
Kommissionen vil fortsat fuldt ud sttte FN ' s generalsekretrs og alle involverede parters bestrbelser for at opn en varig fredslsning .
<P>
Det glder bde i politisk henseende og med hensyn til udlevering af de ndvendige informationer om de aspekter af EU ' s acquis , som der br tages hjde for i forbindelse med lsningen af Cypern-sprgsmlet .
Kommissionen benytter enhver lejlighed til at gre sit standpunkt klart over for de berrte parter .
Cypern-sprgsmlet behandles sidelbende med andre emner i den intensiverede politiske dialog mellem EU og Tyrkiet , som Det Europiske Rd indledte p sit mde i Helsinki i december 1999 .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne takke kommissren , fordi han talte p sit modersml , for jeg har nogle gange det indtryk , at vi i det flersprogede Parlament har en engelsksproget Kommission , med al respekt for det engelske sprog .
<P>
Men jeg vil ikke takke ham specielt for hans svar .
Jeg synes , at han undervurderer det faktum , at vi har fet klare udtalelser fra hr . Cem om udsigten til indlemmelse og trusler om indlemmelse af den af de tyrkiske militrtropper besatte del af Cypern i Tyrkiet , og med hensyn til dets optagelse vil jeg gerne sprge kommissren , der fremstillede det , som om begge parter har lige stort ansvar , om Cypern , Den Cypriotiske Republik , er det frste land , der vil blive optaget , idet dets sager er afsluttet og godkendt .
Hvad kommer der til at ske ?
Hvad skal der ske ?
Er vi p vej mod en situation , hvor Cypern teknisk set er fuldt egnet til optagelse , uden at det politiske problem bliver lst ?
Har begge parter lige stor skyld ?
Har hr . Denktash og prsidenten for Den Cypriotiske Republik det samme ansvar ?
Hvilke initiativer vil Kommissionen tage ?
Og Tyrkiet m tage klar stilling til dette sprgsml .
<SPEAKER ID=236 NAME="Verheugen">
Jeg kan forsikre medlemmet om , at Kommissionen ikke p nogen mde undervurderer dette problem , tvrtimod .
Kommissionen har ikke de informationer , som medlemmet benbart har .
S sent som for f dage siden fortalte den tyrkiske udenrigsminister under udfrlige samtaler med mig ikke det , som De benbart har lst eller hrt et eller andet sted .
Jeg har heller ikke fra noget andet medlem af den tyrkiske regering hrt , at der skulle vre planlagt en annektion af Nordcypern .
Det har jeg ikke kendskab til .
Hvis det skulle ske , ville det vre i strid med folkeretten og have de deraf flgende konsekvenser .
Det har jeg allerede offentligt peget p ved mange lejligheder , og jeg gr det igen her .
<P>
De spurgte , hvad der skal ske nu .
Frst fortstter vi forhandlingerne med Cypern med uformindsket hastighed .
Det er et vigtigt princip , at vores tiltrdelsesforhandlinger med Cypern ikke skal lide under , at den politiske konflikt endnu ikke er lst .
Parallelt hertil sttter vi , som jeg allerede har sagt , med alle de muligheder , vi har , fredsprocessen , og vi gr ud fra , at de to processer - fredsprocessen og udvidelsesprocessen - sttter og styrker hinanden .
I jeblikket er der , som De ved , stilstand , men uden at forrde nogen hemmeligheder kan jeg fortlle Dem , at der er intensive bestrbelser i gang i mange dele af verden , i mange hovedstder , for at f liv i forhandlingerne igen .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til indtrngende at appellere til reprsentanterne for det tyrkiske samfund p Cypern om at vende tilbage til samtalerne og vre rede til via forslag fra FN at bidrage til en substantiel og varig lsning p problemet .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Tak , hr. formand .
Jeg vil blot informere kommissr Verheugen om , at Europa-Parlamentet i efterret i hr . Morillons betnkning om Tyrkiet opfordrede Tyrkiet til at trkke okkupationsstyrkerne tilbage fra det nordlige Cypern .
Dette forslag fra mig blev vedtaget i Udenrigsudvalget og i plenarforsamlingen .
Jeg vil gerne bede kommissr Verheugen om at anmode udenrigsminister Cem om en belysning af , hvad han har sagt , og hvilke intentioner han og den tyrkiske regering har . De oplysninger , der er fremkommet i forbindelse med dagens sprgetid , anser jeg nemlig for meget alvorlige .
<SPEAKER ID=238 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , tak for oplysningen .
Parlamentets opfattelse i denne sag er ikke anderledes end Kommissionens og Rdets .
Jeg har allerede meget ofte drftet det med alle , som det vedrrer , men ved det nste mde med den tyrkiske regering , som finder sted allerede om nogle uger , vil jeg gerne flge Deres opfordring til at tage emnet op endnu en gang .
Jeg vil gerne sige til Dem , at der heller ikke vil blive ndret noget ved vores opfattelse , at tyrkiske troppers vedvarende besttelse af den nordlige del af Cypern er et brud p folkeretten .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=240 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 53 af ( H-0220 / 01 ) :
<P>
Om : Overgangsordninger for Polen og Den Tjekkiske Republik Hvilken holdning indtager Kommissionen til den aktuelle drftelse om overgangsordninger for Polen og Den Tjekkiske Republik p omrderne fri bevgelighed , etableringsret og fri handel med fast ejendom ?
<SPEAKER ID=241 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , tiltrdelsesforhandlingerne gr ud fra det princip , at ansgerlandene anerkender det skaldte acquis communautaire , som ikke kan forhandles , og anvender det fra tiltrdelsestidspunktet .
Overgangsordninger , som betyder , at anvendelsen af en del af EU ' s acquis udsttes , kan kun accepteres i velbegrundede tilflde .
I det strategipapir for udvidelsen , som Kommissionen vedtog den 8. november sidste r , og som kommissionsformand Prodi og jeg prsenterede for Parlamentet samme dag , har Kommissionen opstillet principper for behandling af ansgninger om overgangsordninger .
<P>
Medlemsstaterne har accepteret disse forslag , og de er nu vores arbejdsgrundlag . De kan sammenfattes som flger : Overgangsordninger skal ikke ang beskaffenheden af EU ' s acquis , men kun udsttelse af anvendelsen af det i en bestemt periode .
De m ikke forrsage nvnevrdige konkurrenceforvridninger . De skal forsynes med en klar gennemfrelsesplan , ogs hvad angr de eventuelt ndvendige investeringer , og p de omrder , som hnger sammen med det indre marked , m der ikke vre for mange overgangsordninger , og de skal vre kortvarige .
<P>
Fri bevgelighed , etableringsfrihed og frie kapitalbevgelser er grundlggende elementer i det indre marked .
Efter den aftalte kreplan for forhandlingerne har EU forpligtet sig til senest ved udgangen af dette halvr at formulere en flles holdning for disse kapitler , hvis det er muligt p grundlag af de informationer , ansgerlandene har fremsendt .
I jeblikket finder der overvejelser sted om dette , ogs om nogle ansgninger om overgangsordninger , p grundlag af de ovenfor anfrte principper .
Dette glder ogs for Polen og Den Tjekkiske Republik , og jeg vil desuden gerne pege p , at det er en del af vores forhandlingsgrundlag , at Kommissionen p sin side ogs kan stille forslag om overgangsordninger , hvis dette er i hele Unionens interesse .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hr. kommissr , De ved , at jeg gr ind for s f , s korte og s fleksible overgangsfrister som muligt , og derfor er jeg meget glad for Deres svar .
Jeg vil dog gerne sprge Dem om to konkrete punkter .
For det frste om De tror , det er muligt , at der p de tre nvnte omrder for de to lande slet ikke kommer nogen overgangsfrister .
For det andet vil jeg gerne sprge , om De tror , det er muligt , at man , hvis der kommer overgangsfrister , opvejer undtagelsesordninger for persongrupper i den frie bevgelighed p den ene side med undtagelsesordninger for bestemte persongrupper i etableringsfriheden p den anden side .
<SPEAKER ID=243 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. parlamentsmedlem , anden del af Deres sprgsml kan jeg besvare med et kategorisk nej .
Jeg mener ikke kun , at det ikke er muligt , det er frem for alt ikke til forhandling for os .
Et sdant forsg ville vi fra starten vre afgjort imod , men jeg m helt rligt sige til Dem , at jeg heller ikke kan se , at nogen ville stille et sdant forslag , som i den grad er i modstrid med nden i udvidelsesprocessen .
<P>
Hvad tror jeg er muligt ?
Jeg tror , det er muligt , at vi p de tre omrder , som De nvnte , kan definere beskyttelsesvrdige og beskyttelsestrngende interesser p begge sider , og at vi efter at have defineret disse beskyttelsesvrdige og beskyttelsestrngende interesser faktisk nr frem til et meget fleksibelt , meget differentieret og ogs meget specifikt system af overgangsordninger .
Jeg kan bare ikke forudsige det prcist i jeblikket .
De ved , at diskussionsprocessen og beslutningsprocessen om disse sprgsml kun lige er begyndt .
Vi er stadig helt ved begyndelsen .
Jeg regner imidlertid med , at de frste afgrelser falder inden for de kommende tre til fire uger .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , overgangsfristerne og problemerne er noget , vi lbende diskuterer .
Kan De forestille Dem , at vi p forhnd i princippet overvejer negative overgangsfrister , at vi nu med bilaterale aftaler mellem landene tager fat p at lse problemerne fr tid og udvikle et incitamentsystem for det , at vi alts p de kerneomrder , som vi jo allerede kender i dag , og som lbende bliver nvnt , overvejer et incitamentsystem , hvordan vi allerede p forhnd , alts fr tiltrdelsen , kan finde en lsning p disse problemer ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Verheugen">
Hr. medlem , det er sledes , at Europaaftalerne med alle disse lande i jeblikket er i kraft , og Europaaftalerne giver alle medlemsstater og alle ansgerlande mulighed for at trffe bilaterale aftaler med hensyn til den frie bevgelighed .
Denne mulighed har medlemsstaterne imidlertid kun gjort brug af i et meget begrnset omfang - hvis mine informationer er korrekte , kun strig og Tyskland - og jeg m derfor slutte , at der hidtil ikke har vret noget videre behov for det .
Da Europaaftalerne fortsat er i kraft , kan der naturligvis ogs fremover trffes bilaterale aftaler .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=247 NAME="Gary Titley">
Sprgsml nr . 54 af ( H-0238 / 01 ) :
<P>
Om : Lokale organisationer og udvidelsen Hvordan vil Kommissionen under informationskampagnen om udvidelsen i svel ansgerlandene som medlemsstaterne gre et fremstd for udvidelsen over for lokale organisationer ssom byrd , skoler osv .
? Er der f.eks. planer om etablering af venskabsforbindelser ?
<P>
Sprgsml til Viviane Reding
<SPEAKER ID=248 NAME="Verheugen">
Hr. medlem , Kommissionen gr i sin kommunikationsstrategi for udvidelsen klart ind for at inddrage lokale aktrer som kommuner og byer , regionale reprsentationer , skoler , handels- og hndvrkskamre , fagforeninger , kirker , foreninger og forbund som trovrdige reprsentanter for det borgerlige samfund .
<P>
Kommunikationsstrategien bliver gennemfrt decentralt .
Vores delegationer i ansgerlandenes hovedstder og reprsentationerne i medlemslandenes hovedstder vil lokalt udvlge samarbejdspartnere inden for rammerne af en strategi , som tager hjde for de nationale og regionale informationsbehov .
Lokale aktrer skal naturligvis have forrang som samarbejdspartnere .
<P>
Her glder det princip , at vi p grund af projektets tidsmssigt og indholdsmssigt midlertidige karakter ikke kan skabe helt nye strukturer .
Vi har heller ikke penge nok til at kunne benytte massekommunikationens instrumenter - vi kan alts ikke kbe annoncer , og vi kan ikke benytte fjernsynsspots - og det er derfor logisk , at vi benytter de allerede eksisterende kommunikationsstrukturer i samfundene som transportmiddel for vores budskab .
Alle de institutioner og organisationer , som De nvnte , er i mine jne egnede transportmidler .
<P>
Jeg er imidlertid isr taknemmelig for Deres sprgsml , hr. medlem , fordi det giver mig lejlighed til udtrykkeligt at hilse det engagement for denne kommunikationsstrategi velkomment , som medlemmerne af Parlamentet udviser , og at pege p , at kampagnen i medlemsstaterne i jeblikket lider , ja , faktisk overhovedet ikke er begyndt serist endnu , fordi den portion penge , som var afsat under budgetposten PRINCE til dette projekt , endnu ikke er frigivet .
Jeg vil alts ogs gerne appellere til Dem om at hjlpe os med hurtigst muligt at f de penge frigivet , som er afsat til informationskampagnen , s vi kan tage fat p den konkrete gennemfrelse nu , for tiden er s smt ved at lbe fra os .
Det er lidt sent , hvis vi informerer borgerne i medlemsstaterne om udvidelsen , nr traktaterne allerede er underskrevet .
<P>
Jeg har allerede sagt , at Kommissionen ikke planlgger nogen reklamekampagne , men at det drejer sig om information , kommunikation og ogs om muligheden for at deltage .
De centrale punkter er naturligvis de store sprgsml som de aspekter , der knytter sig til sikringen af freden , udvidelsen af stabilitetszonen i Europa , og sprgsmlet om en fredsdividende efter afslutningen af den kolde krig , som skal benyttes generelt .
<P>
Vi vil tale om den konomiske udnyttelse af en varig vkstzone i Central- og steuropa , som gr fra Baltikum til Istrien .
Vi taler om en effektiv udnyttelse af den gnidningsfrie arbejdsdeling , der vil opst i det udvidede indre marked , som nu fr kontinentale dimensioner , og som skal klare sig godt i den verdensomspndende konkurrence med stasien og Nordamerika .
Vi vil tale om gennemfrelse af EU-standarder i ansgerlandene , f.eks. p miljomrdet , inden for trafiksikkerheden , inden for konkurrenceretten , den indre sikkerhed , fdevarehygiejne og mange , mange andre omrder , som er i alle unionsborgeres interesse .
<P>
Et andet vigtigt emne er udnyttelsen af den menneskelige kapital , af de enestende historiske livserfaringer og sociale erfaringer hos borgerne i ansgerlandene for den fremtidige integrationsproces .
Lad mig udtrykke det i en enkelt stning : Det drejer sig om at skabe bevidsthed om , at vi har en historisk chance nu for en gang for alle at overvinde den deling af Europa , som blev ptvunget os udefra .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Jeg takker kommissren for et udtmmende svar og stiller endnu tre sprgsml .
<P>
For det frste , er De enig i , at vi skal slge udvidelsen til specielt befolkningen i EU ?
Hvis ikke vi slger udvidelsen , vil vi sandsynligvis f problemer med ratificeringen .
<P>
For det andet , hvordan fr disse organisationer adgang til sttte ?
Skal de g via Kommissionens nationale kontorer ?
Findes der oplysninger om , hvordan de gr det ?
<P>
Til slut kommenterede De ikke mit sprgsml om venskabsforbindelser .
Er det muligt at gennemfre projekter , der f.eks. knytter skoler i medlemsstaterne sammen med skoler i de kommende EU-lande , og er det muligt at koble de lokale myndigheder i medlemsstaterne sammen med lokale myndigheder i de kommende EU-lande for at diskutere flgerne af udvidelsen og betydningen for ansgerlandene ?
Er det muligt at fremstte forslag herom ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Verheugen">
Hr. medlem , ja , det er tvingende ndvendigt at informere borgerne i medlemsstaterne mere om udvidelsen .
De ved , at det er en af mine kpheste , som jeg ogs arbejder ganske srligt for med min egen indsats .
Det er allerede blevet noget bedre , men det er endnu ikke tilfredsstillende , og det er ikke et emne , som slger sig selv .
Det skal forklares for folk , hvad det drejer sig om , og vi m g ind p den angst , de bekymringer og den frygt , som er forbundet med udvidelsen og helt alvorligt og tydeligt fortlle borgerne , hvad vi gr for at forhindre , at de risici , den frygt , ikke kommer til at indtrde .
<P>
For det andet skal ansgninger om deltagelse i dette projekt faktisk g over vores reprsentationer i hovedstderne , fordi hele projektet er decentraliseret , som jeg allerede har sagt , og fordi vi naturligvis ogs vil udnytte synergieffekter i medlemsstaterne og i ansgerlandene .
Vi er jo ikke de eneste , der gr noget her .
Ansvaret er fordelt noget bredere .
Andre m ogs bidrage til kommunikationen , og det er jo ganske fornuftigt , at vi bestrber os p at opn koordinering og synergi .
Derfor alts et decentralt projekt , og hvis De kender organisationer eller grupper , som gerne vil vre med , s er det rigtige svar , at de skal tage kontakt med reprsentationen i den pgldende hovedstad .
<P>
Hvad angr venskabsbyer , skoler , byrd osv . , s falder det for mig ind under begrebet " allerede eksisterende kommunikationsstrukturer " .
Jeg mener personligt , at netop venskabsbyer kan vre et srdeles nyttigt instrument i denne kontekst , fordi vi kan sttte os til allerede etablerede kontakter og ikke frst skal til at skabe kontakter .
Ogs udvekslingsprogrammer mellem kommunalpolitikere og skoler finder jeg yderst fornuftige .
Vores delegationer og reprsentationer i hovedstderne er instrueret om , at der kan gives sttte til sdanne programmer i forbindelse med denne kampagne .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg ville bare stille det tillgssprgsml , om euroregionerne er med i Deres strategi , og om ansgerlandene selv modtager midler til at informere om sig selv hos os , for jeg tror , at det ikke kun er vores opgave at informere landene , men ogs at give landene mulighed for at komme nrmere til os .
Jeg mener , der findes projekter som det planlagte Europa-centrum i Asch og meget andet .
Jeg ville sprge Dem , om den slags ogs er med i Deres planlgning .
<SPEAKER ID=252 NAME="Verheugen">
Hr. medlem , ja , euroregionerne er naturligvis med .
De er sgar et meget vsentligt element , fordi vi der allerede rder over meget ttte informations- og kommunikationsnet , som vi kan udnytte .
Jeg tror ikke , det ville vre klogt , hvis Kommissionen stillede penge til rdighed for ansgerlandene til deres eget offentlighedsarbejde .
Her m jeg helt tydeligt sige , at jeg tror , at man i s fald ville overskride en grnse for indblanding , som vi ikke br overskride .
Der er tale om politiske penge , om meget flsomme penge , og intet land br modtage penge fra en tredje instans , som bliver givet til brug for information eller offentlighedsarbejde .
Ansgerne har endnu aldrig bedt om at f sdanne midler fra os , men som De ved , gennemfrer de alligevel sdanne aktioner .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
P grund af tidspres anmoder jeg om , at man afholder sig fra at stille tillgssprgsml , medmindre det er absolut ndvendigt .
Fru Reding har lovet at besvare sprgsml 56 , 57 og 58 samlet , nr vi nr dertil .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=255 NAME="John Walls Cushnahan">
Sprgsml nr . 55 af ( H-0188 / 01 ) :
<P>
Om : Udnyttelse af afrikanske fodboldspillere Hvilke foranstaltninger har Kommissionen truffet angende den fortsatte udnyttelse af nye afrikanske fodboldspillere fra europiske fodboldklubbers eller fodboldagenters side ?
<SPEAKER ID=256 NAME="Reding">
Det rede parlamentsmedlem har stillet sit sprgsml , fordi han ved , at fodboldklubbers og fodboldagenters udnyttelse af unge afrikanske fodboldspillere har vret slet stort op i pressen , og at denne udnyttelse dkker over flere problemer , som man m skelne imellem .
<P>
Hvad angr fodboldagenterne , verserer der en sag om konkurrenceregler i Kommissionens tjenestegrene , og de hermed forbundne drftelser har fet FIFA til at ndre branchens organisationsvilkr .
Disse nye regler er trdt i kraft den 1. januar 2001 .
<P>
Nogle medlemsstater har ligeledes valgt at lovgive for at stte nogle snvrere grnser for fodboldagenternes aktiviteter .
De offentlige myndigheder og de reprsentative fodboldinstanser deler nsket om at hjne branchens moral .
Imidlertid skal man ikke give hele branchen skylden for visse agenters urimelige opfrsel .
<P>
Det andet problem er handelstransaktioner i forbindelse med de unge spillere .
Kommissionen har for nylig haft lejlighed til at vise sit engagement p omrdet .
Helsinki-rapporten om sport og det europiske sportsforum , der blev afholdt i oktober 2000 i Lille , har sat fingeren p problemet .
I Lille blev der i vrigt lavet en hel workshop om beskyttelse af unge .
Imidlertid er det i henhold til deres kompetence medlemsstaternes opgave at lovgive , hvis de finder det ndvendigt , hvilket allerede en medlemsstat har gjort .
<P>
Generelt set er alle sprgsml i forbindelse med udnyttelsen af unge afrikanske fodboldspillere genstand for strre overvejelser fra de offentlige myndigheders side , og Det Europiske Rd i Nice i december 2000 har i sin erklring givet udtryk for sin bekymring med hensyn til handel med mindrerige sportsfolk fra EU-lande og tredjelande , som er ulovlig i henhold til eksisterende arbejdslovgivning eller stter de unge sportsfolks helbred og velbefindende p spil .
Rdet anmoder idrtsorganisationerne og medlemsstaterne om at undersge , hvorvidt en sdan praksis eksisterer , overvge den og eventuelt trffe de ndvendige foranstaltninger . Dette svarer til den adfrdskodeks , vi har stillet op , og kre hr .
Cushnahan , De ved udmrket godt , eftersom det indgik i mit svar under forhandlingerne om transfersystemet for fodboldspillere , at dette ogs svarer til de nye regler , som FIFA vil have fastlagt for beskyttelsen af unge .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Da kommissren er under tidspres , vil jeg give afkald p retten til at stille et tillgssprgsml .
Jeg er glad for , at kommissren i dag har givet mig et udtmmende svar p dette og andre sprgsml .
Det vil jeg blot takke hende for .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Da sprgsml 56 , 57 og 58 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=259 NAME="Astrid Thors">
Sprgsml nr . 56 af ( H-0219 / 01 ) :
<P>
Om : Det Europiske Sprogrs betydning for regionale sprog og mindretalssprog 2001 er som bekendt Det Europiske Sprogr , som nu officielt er blevet indledt .
Hvilken virkning mener Kommissionen , sprogret har for regionale sprog og mindretalssprog , og hvordan har Kommissionen til hensigt at flge sprogret op for at give det varig virkning , for s vidt angr disse sprogs stilling ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Michl Ebner">
Sprgsml nr . 57 af ( H-0239 / 01 ) :
<P>
Om : Flerrigt program for mindretalssprog Diverse mindretalsreprsentanter og -organisationer havde efter Nice hbet , at kultursprgsml fremover skulle vedtages med kvalificeret flertal , sledes at afgrelser til fordel for mindretal og mindretalssprog ikke lngere kunne blokeres af enkelte medlemsstater , som det tidligere ofte har vret tilfldet .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvordan den vurderer den nuvrende situation ( efter Nice ) , specielt for s vidt angr mindretalssprog og et mlrettet flerrigt program herfor ?
<SPEAKER ID=261 NAME="Concepci Ferrer">
Sprgsml nr . 58 af ( H-0245 / 01 ) :
<P>
Om : Indfrelsen af Det Europiske Sprogr 2001 Den Europiske Union har vedtaget af indfre Det Europiske Sprogr 2001 .
<P>
P baggrund af , at Det Europiske Sprogr tager sigte p at fremme kendskabet og indlringen af Fllesskabets officielle sprog sammen med irsk , letzeburgsk og andre sprog , medlemsstaterne nsker taget i betragtning , samt under hensyntagen til , at pramblen til Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder foreskriver , " at Unionen bidrager til bevarelsen og udviklingen af disse flles vrdier under hensyn til de europiske folks forskelligartede kulturer og traditioner ... " .
<P>
Kan Kommissionen da oplyse , hvilke sprog medlemsstaterne nsker taget i betragtning til at kunne nyde godt af de foranstaltninger , som er planlagt for Det Europiske Sprogr ?
<P>
Sprgsml til Michel Barnier
<SPEAKER ID=262 NAME="Reding">
Jeg vil forsge at svare p de tre sprgsml samtidig .
De er ikke ens , men de berrer det samme emne .
<P>
Det er for tidligt at sige noget om , hvad der bliver resultaterne af Det Europiske Sprogr , s tt p starten .
Men jeg kan allerede fortlle , at der overalt i Europa er meget stor debat om emnet .
I regionerne , p universiteterne og i den brede offentlighed er der en fantastisk begejstring for sprogret , og debatten gr ikke kun p de officielle sprog , men p alle sprog , hvilket er meget vigtigt .
I vrigt vil flere af de begivenheder og projekter , der finansieres i lbet af 2001 , bidrage til denne debat , og nogle vil endda udelukkende fokusere p regionale sprog og mindretalssprog .
Andre bidrag er under forberedelse , bl.a. fra Europa-Parlamentet , der har finansieret en undersgelse om regionale sprog og minoritetssprog , fra Regionsudvalget , der forbereder en initiativudtalelse om emnet , og ogs fra Kommissionen , der har lanceret en undersgelse af de konomiske og praktiske aspekter ved bevarelse af sprogene .
<P>
Takket vre alle disse initiativer , drftelser , analyser og undersgelser vil situationen ved udgangen af 2001 vre langt mere afklaret , hvilket giver mulighed for at vurdere de fremkomne lsninger i forhold til de forskellige juridiske , politiske og praktiske krav til vores aktion p omrdet .
Kommissionen vil derfor ved afslutningen af Det Europiske Sprogr drage sine konklusioner af samtlige aktiviteter for at afgre , hvilke initiativer man kan ivrkstte for at bevare den sproglige mangfoldighed i Europa .
<P>
Hvad angr denne sproglige mangfoldighed , er det fantastisk at se , at der ikke er et eneste medlemsland , der har afvist et sprog under den beslutning , der er blevet truffet om Det Europiske Sprogr .
Ingen sprog er blevet udelukket .
Der har i alle vores medlemsstater vret en absolut benhed .
Jeg finder dette yderst vigtigt og yderst fantastisk , og jeg vil gerne samtidig gre opmrksom p , at det europiske charter om grundlggende rettigheder i artikel 22 understreger den sproglige mangfoldighed .
Denne sproglige mangfoldighed er blevet ivrksat i praksis i medlemsstaterne i forbindelse med Det Europiske Sprogr .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Tak for svaret , fru kommissr .
Det er klart , at det er for tidligt at drage konklusioner , men jeg tror , at vi vil kunne gre en del fremskridt svel med samarbejdet om metoder til indlring af sprog som med bevarelsen af de mindre sprog .
<P>
Jeg ved , at Kommissionen er opmrksom p de vanskeligheder , der i dag er med samarbejdet om bevarelsen af de mindre sprog , og jeg hber , at Kommissionen kan bruge nogle af sine erfaringer til at bevare og udvikle de kulturer og de sprog , der hrer sammen .
<SPEAKER ID=264 NAME="Reding">
Jeg kommer meget rundt i de europiske lande i forbindelse med Det Europiske Sprogr , og jeg begynder altid mine taler p luxembourgsk for at vise , at der ikke findes hverken store eller sm sprog .
Der er kun forskellige modersml , og de former individet og omgivelserne .
S tro mig , i min egenskab af luxembourgsk statsborger vil jeg kmpe for sproglig mangfoldighed i Europa , for respekt for alle sprog og for at fremme sprogundervisningen i alle disse sprog .
<P>
I vrigt er der allerede mulighed for at samarbejde takket vre Sokrates-Comenius-programmerne , og jeg kan fortlle Dem , at utallige skoler benytter sig af de muligheder , som de har fet igennem Comenius-programmet , for at understrege betydningen af at undervise i de regionale sprog .
<P>
Jeg har et dobbelt slogan for Det Europiske Sprogr , som hedder " modersml + to fremmedsprog " og " at lre nabolandets sprog " .
I et regionalt Europa - og jeg er glad for , at kommissren med ansvar for regionernes Europa befinder sig ved min side - og isr i de grnseoverskridende regioner m man lre nabolandets sprog , for at regionernes Europa kan fungere .
Derfor er nabolandets sprog , modersml + to fremmedsprog og de regionale sprog inkluderet i programmet for Det Europiske Sprogr .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske kommissren med hendes engagement i dette omrde og takke hende for det .
Hun har lagt sig i selen med stor interesse og stor begejstring .
Men desvrre har man ikke alle steder samme oplevelse som i Luxembourg , og i denne henseende er der stadig meget tilbage at gre .
Derfor var jeg srligt ked af , at det ikke var muligt at overfre dette omrde til flertalsbeslutningerne p konferencen i Nice .
Vi skal lse mindretalssituationerne prventivt .
Vi har brug for en forebyggende strategi .
Vi har i dag 60 mindretalssituationer i EU .
P kontinentet er det i alt 300 .
<P>
Jeg tror , at selv om enstemmighedsprincippet blev opretholdt , og det derfor er vanskeligt at f gennemfrt bestemte politikker , kunne man alligevel forsge at finde en vej via struktursttten .
Fru kommissr , mske kunne De fortlle mig Deres mening om dette .
<SPEAKER ID=266 NAME="Reding">
Som et svar til hr . Ebner vil jeg gerne sige , at de luxembourgske borgere selvflgelig er fuldstndigt tresprogede , men det kan andre ogs blive .
De skal bare flge Luxembourgs eksempel og begynde at undervise i flere sprog allerede i 5-6-rsalderen , det virker .
<P>
Og hvad angr enstemmighed og flertalsafgrelser , er det sandt , at der altid krves enstemmighed p kulturomrdet .
Det er sledes forholdsvist vanskeligt at trffe fremadrettede beslutninger for 15 lande .
Dette er ogs grunden til , at Det Europiske Sprogr hrer ind under uddannelsesomrdet .
Det er meget bevidst fra min side , at dette Europiske Sprogr er kommet til at hre under sektoren for uddannelse , oplysning , sproglig mangfoldighed og undervisning i flere sprog , fordi denne sektor er underlagt flertalsafgrelser .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. kommissr , frst og fremmest vil jeg takke Dem for Deres svar og ganske kort bede Dem , eftersom Kommissionen er traktaternes vogter , og eftersom traktaterne forudser , at Fllesskabet br bidrage til at styrke medlemsstaternes kultur samt respekten for den regionale mangfoldighed , om at vge over , at de medlemsstater , der har forskellige andre sprog , som ogs betegnes som officielle , kan deltage i tilrettelggelsen af de arrangementer , der er forudset inden for rammerne af Det Europiske Sprogr .
Det vil sige , vi har allerede fet at vide , at ingen medlemsstater havde udelukket noget sprog fra deltagelse .
Det er allerede i sig selv en god nyhed , men det er ikke tilstrkkeligt , at de kan deltage .
Det er meget vigtigt , at reprsentanterne fra de befolkningsgrupper , som taler disse sprog , kan deltage i det organ , der er forudset til at tilrettelgge arrangementerne , som der stod i den betnkning , vi i sin tid vedtog , sledes at vi kan garantere disse sprogs tilstedevrelse og deres berigelse .
<SPEAKER ID=268 NAME="Reding">
Jeg kan forsikre fru Ferrer om , at catalansk ikke er blevet udelukket .
Det ville have vret meget forbavsende , for retsgrundlaget for Det Europiske Sprogr fastslr , at de sprog , der er anerkendt i en medlemsstat , deltager i Det Europiske Sprogr , selv om de ikke tilhrer Unionens officielle sprog .
<P>
Jeg har srget for at styrke Europas sproglige mangfoldighed i mit valg af godkendte projekter , og jeg er meget glad for at se , at man er i frd med at lsne op for tingene , og at man nu mske p grund af Det Europiske Sprogr og mske ogs , fordi tiden er moden til det , har en mere nuanceret tilgang til sprogproblematikken .
Der er i vrigt frre problemer , hvis man nrmer sig sprogproblematikken gennem undervisning og flersprogethed , end hvis man nrmer sig omrdet via regionalpolitikken .
<P>
Svar nr. to er , at det ser ud til , at vi for fremtiden har alle kort p hnden .
Det rede parlamentsmedlem vil huske , at jeg citerede chartret om grundlggende rettigheder , der fastslr den sproglige mangfoldighed .
Det vil vre et effektivt vrktj i den fremtidige udvikling af sprogpolitikker i Europa .
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Reding , for disse svar og for denne bekrftelse om , at det catalanske sprog vil vre meget til stede her i r 2001 .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=271 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 59 af ( H-0132 / 01 ) :
<P>
Om : Udviklingen og kvaliteten af store projekter Kan Kommissionen p grundlag af de nuvrende oplysninger og den hidtidige udvikling give en ny vurdering af , hvornr de " store projekter i Grkenland " forventes at vre afsluttede ?
Mener Kommissionen , at fristerne for gennemfrelse af projekterne samt de p forhnd meddelte omkostninger vil blive overholdt ?
Foreligger der nye og detaljerede oplysninger med hensyn til kvalitetskontrollen af disse projekter ( eventuelt forbedring af projekternes kvalitet ) , samt om de sanktioner , som skal ivrksttes over for virksomheder og organisationer ?
Hvad er der sket med de sagsakter ( herunder listen over projekter , hvor der er konstateret alvorligt sjuskeri ) , som allerede er fremsendt til anklageren ?
<SPEAKER ID=272 NAME="Barnier">
Jeg vil gerne gentage over for fru Ferrer og andre parlamentsmedlemmer , at det catalanske sprog har stor betydning , hvilket jeg konstaterede i fredags , da jeg var i Barcelona .
<P>
Hvis De tillader , vil jeg gerne svare p hr. parlamentsmedlem Papayannakis ' sprgsml om de store projekter inden for fllesskabssttterammen i Grkenland og srligt i Athen .
Hr. parlamentsmedlem , udtrykket " store projekter " har en helt specifik betydning i strukturfondsforordningerne , eftersom det definerer et projekt med et budget p over 50 millioner euro .
Eftersom projekter af denne type , hovedsageligt inden for transport- , milj- og energisektoren , som er samfinansieret via Samhrighedsfonden og regionale fonde , er ret talrige i Grkenland , er det i dag vanskeligt for mig at give et helt specifikt og fuldstndigt svar inden for nogle f minutter .
<P>
Jeg vil gerne , hr. parlamentsmedlem , gre opmrksom p , at samfinansiering af et projekt ikke ndrer ved det faktum , at gennemfrelsen af det er de nationale myndigheders ansvar .
Og for vrigt stammer de oplysninger , som Kommissionen rder over , frst og fremmest fra disse myndigheder .
Selvflgelig kan De vre overbevist om , at vi interesserer os for udviklingen i projekterne og i deres omkostninger .
Vi srger - for vrigt konstant - for , at Fllesskabets tildeling af finansielle midler til Grkenland bidrager maksimalt til udvikling og livskvalitet for borgerne i Deres land , og dette glder ogs alle de andre medlemslande .
<P>
Nr det drejer sig om de store projekter i Deres land , er de splittet op i tre dele eller nrmere bestemt i tre kategorier . Dem , der allerede er blevet gennemfrt , og her tnker jeg p Athens metro og lufthavnen i Spata , som vil blive indviet til maj , hvoraf nogle for vrigt er blevet gennemfrt inden for rammerne af og p basis af koncessionsaftaler .
En anden kategori - jeg kunne godt have nvnt andre projekter under den frste kategori - omfatter igangvrende projekter , som ligeledes gennemfres inden for rammerne af koncessionsaftaler .
Det glder bl.a. Athens ringvej og Rio Antirio-broen . Athens ringvej skal vre frdig sidst i 2003 og broen i 2004 .
Der findes selvflgelig andre projekter - som jeg ikke har tid til at nvne - og som generelt ogs gennemfres via koncessionsaftaler .
<P>
Hr. parlamentsmedlem , det er vanskeligt for mig at give nogle endelige datoer for afslutningen af disse arbejder , for der er mange projekter i gang og derfor mange datoer , som fordeler sig ud i fremtiden .
Betyder dette , at der nu skulle vre et mindre pres p os med hensyn til gennemfrelsen af disse projekter eller andre projekter som f.eks. forlngelsen af Athens metro ?
Nej , det gr det helt sikkert ikke .
Jeg vil gre opmrksom p , at man ikke skal glemme , at udgifterne i forbindelse med programmerne for disse store projekter i overensstemmelse med den nye og for Dem velkendte strukturfondsforordning , hr. parlamentsmedlem , skal udvikle sig i harmoni med programmet , og sker dette ikke , risikerer medlemsstaterne konomiske sanktioner .
<P>
Jeg vil sledes gerne berolige Dem , hr. parlamentsmedlem , og sige , at Kommissionens tjenestegrene nje flger de forskellige stadier af gennemfrelsen samt udviklingen af omkostningerne for de omhandlede programmer og projekter i Unionen generelt og i Deres hjemland i srdeleshed , og hvad angr Athen , er jeg , eftersom jeg som De selv er opsat p en succesfuld forberedelse af de kommende Olympiske Lege i 2004 , ligeledes fuldt ud opmrksom p , at de projekter , der finansieres af de europiske strukturfonde , og som vil bidrage til en succesfuld gennemfrelse af De Olympiske Lege , forlber ordentligt .
<P>
Jeg vil gerne sige en sidste ting om kvalitetskontrollen .
For ikke s lnge siden , nemlig den 29. januar , bad Kommissionens tjenestegrene regeringen i Athen om prcise oplysninger om den uafhngige kontrol , man besluttede at gennemfre for de samfinansierede projekter i Grkenland .
S snart jeg er i besiddelse af disse oplysninger , hr. parlamentsmedlem , vil jeg vre i stand til at formidle dem videre .
<P>
I vrigt har Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig ppeget , at det endnu ikke p nuvrende tidspunkt har modtaget nogen meddelelse fra de grske myndigheder p baggrund af forordning 1681 / 94 om uregelmssigheder og tilbagebetaling af belb , der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af strukturpolitikkerne , samt om oprettelse af et informationssystem p dette omrde .
<P>
Mere kan jeg ikke fortlle Dem i dag , hr. parlamentsmedlem .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="FR" NAME="Papayannakis">
Hr. kommissr , jeg takker Dem rbdigst .
Imidlertid var hensigten med mit sprgsml frst og fremmest at f en liste over de aktuelle planer fra Dem .
Faktisk str jeg med en fem r gammel liste over de forskellige frister i hnden .
Denne liste er blevet udarbejdet af Deres forgnger , fru Wulf-Matthies , og de datoer , der blev fastlagt p dette tidspunkt , er ikke blevet overholdt .
Jeg vil derfor gerne vide , hvad der foregr .
<P>
Mit andet sprgsml angr selvflgelig kvaliteten .
Man har altid bedt om en sortliste over de virksomheder eller personer , der er ansvarlige for den drlige kvalitet , sledes at de ikke lngere kan deltage i projektkonkurrencer p markedet .
Det er yderst vigtigt .
Og med hensyn til omkostningerne - de komparative omkostninger - vil jeg gerne vide , hvor meget en kilometer metro koster i Barcelona , i Athen , i Paris etc . , for at kunne analysere sundhedstilstanden i de europiske finanser .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil slutte af med at understrege , at jeg ikke er nogen srlig fortaler for De Olympiske Lege .
Jeg er snarere imod dem .
Men eftersom man havde planlagt et tog , og dette tog er srgeligt forsinket , vil jeg gerne have et svar .
<SPEAKER ID=274 NAME="Barnier">
Hr. parlamentsmedlem , det er ikke svrt at finde ud af , hvad en kilometer metro koster i Barcelona , Athen eller andre byer .
Selvflgelig vil disse informationer vre relative , for De ved lige s godt som jeg , at dette arbejde , nr det drejer sig om f.eks. metroen i Athen , har frt til afdkkelsen af fundsteder og fortidslevn , som igen har frt til omfattende udgravninger .
Det medfrer sledes gede omkostninger at stde p sdanne forhindringer , der ikke ndvendigvis er negative .
Og forhindringerne varierer fra sted til sted .
Nr dette er sagt , s er undersgelsen af de komparative elementer , som De beder om , ikke noget problem for mig og mine tjenestegrene .
<P>
Jeg vil vende tilbage til den liste , som De nvnte , og som De fortller mig er blevet udarbejdet af fru Wulf-Matthies .
Hvis man ser objektivt p denne liste , s er samtlige - store - projekter blevet pbegyndt , og nogle er gennemfrt .
Jeg citerede dem for et jeblik siden , jeg vil ikke vende tilbage til dem .
Hvad angr Athens spildevand , vandtilfrslen og gasledningerne , s tror jeg ikke , at sandheden er helt sort , rd eller grn . Der er sandsynligvis nogle forsinkelser .
Visse rapporter , hr .
Papayannakis , har ligeledes gjort det muligt for os at konstatere , at der generelt er problemer med kvaliteten p disse byggepladser . Drlig materialekvalitet , utilstrkkelige kontrolsystemer etc .
Alt dette er en realitet . Jeg bestrber mig p at vre objektiv og at leve op til mit ansvar .
<P>
Derfor har jeg f.eks. , fr jeg i denne uge begyndte at underskrive de frste operationelle programmer , brugt den ndvendige tid p at undersge , hvorvidt der reelt var en effektivt fungerende forvaltning bag hvert enkelt af disse operationelle programmer , som kommer til at koste mange penge , ja , et tocifret milliardbelb i euro .
Og jeg underskriver frst disse programmer enkeltvist - jeg mangler stadig at underskrive adskillige i denne mned - i det jeblik , jeg har forsikret mig herom .
<P>
Jeg har noteret mig Deres tillgssprgsml , og hvis De er indforstet hermed , vil jeg tilstrbe at svare Dem s objektivt som muligt pr. brev .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=276 NAME="Glenys Kinnock">
Sprgsml nr . 60 af ( H-0142 / 01 ) :
<P>
Om : Lukning af stlvrker i Wales Kan Kommissionen give oplysninger om udviklingen i bestrbelserne p at sikre , at der hurtigst muligt stilles konomiske midler til rdighed til de arbejdstagere , familier og samfund , der er berrt af lukning af Corus-stlvrker i Wales ?
<SPEAKER ID=277 NAME="Barnier">
Fru Kinnock , De ved , at hovedparten af afskedigelserne hos Corus i Wales angr fabrikken i Newport og blikfabrikken , der henholdsvis hrer under ml 2-omrdet East Wales og ml 1-omrdet West Wales and the valleys .
Fabrikken i Shutton , som ogs vil opleve nogle afskedigelser , befinder sig i et ml 3-omrde , nemlig East Wales .
<P>
For et par uger siden , nrmere betegnet den 2. januar , da krisen forvrredes , ppegede Kommissionen i en pressemeddelelse , at den er rede til at drfte ethvert forslag , s snart den walisiske nationalforsamling og andre partnere beslutter sig for , at EU ' s programmer skal reformeres og omstruktureres for at tage hjde for situationens udvikling .
Jeg har ligeledes i samme meddelelse tydeligt angivet , at vi , selv om de eksisterende programmer kan reformeres og omstruktureres , ikke inden for rammerne af strukturfondsforordningerne eller andre politikker har mulighed for at tilvejebringe ekstra fondsmidler fra Unionen .
<P>
Dette svar , som jeg bekrfter over for Dem , gav jeg ogs i forbindelse med en af de seneste naturkatastrofer i Portugal og i forbindelse med jordsklvet i Grkenland .
Vi har ingen budgetposter , der dkker ekstraordinre og voldsomme udgifter , men vi kan og vil reformere og omstrukturere de fonde og rammebevillinger , der dkker de ramte regioner .
<P>
Den 28. februar mdtes vores tjenestegrene med en delegation fra den walisiske nationalforsamling .
De forslag , der blev behandlet denne dag , omhandler uddannelsessttte , virksomhedsudvikling , genopretning af omrder og sttte til lokale myndigheder og opbygning af infrastrukturer , og vi forventer at modtage mere detaljerede forslag inden for disse omrder p basis af det regionale partnerskab .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , fru Kinnock , at sttten fra Den Europiske Socialfond kan tildeles gennem det samlede programmeringsdokument for ml 1 , der dkker region West Wales and the valleys , og som udgr 591 millioner euro .
East Wales-regionen er dkket af ml 3-programmet , der rder over et budget p 132 millioner euro .
Disse to programmer indeholder foranstaltninger p uddannelsesomrdet og med hensyn til faglig videreuddannelse af mennesker , der er blevet afskediget , samt til efteruddannelse af personale .
Endelig rder Kommissionen ogs over ressourcer fra EKSF-budgettet indtil juli 2002 .
Denne form for sttte kan ydes individuelt til afskedigede stlarbejdere for at lette deres omskoling til anden beskftigelse .
De budgetterede belb er ikke overvldende , men udgr ikke desto mindre helt op til 3.000 euro pr. person , og den involverede medlemsstat skal yde et tilsvarende bidrag .
<P>
Det var de ekstraoplysninger , jeg ville give Dem ud over den meddelelse , som jeg offentliggjorde i samarbejde med Kommissionen den 2. februar 2001 .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys E">
Hr. kommissr , tak for Deres enorme sttte til og engagement i Wales i en meget vanskelig periode med tab af arbejdspladser inden for stlindustrien .
<P>
Det interesserede mig meget at hre , at De havde mdt medlemmer og tjenestemnd fra det walisiske parlament , og jeg ville gerne hre , om De havde fet noget indtryk af , hvor lang tid der forventes at g , inden der udarbejdes forslag til programmer .
<P>
Dernst , hr. kommissr , skrev min walisiske kollega fra Labour og jeg til Dem i sidste uge og inviterede Dem til Wales for at give Dem et frstehndsindtryk af problemerne og det , der skal gres , samt for at give Dem mulighed for at mde nogle af de centrale personer fra parlamentet og andre omrder .
Sknt jeg ikke forventer et svar her og nu , hber jeg meget , at De vil tage vores foresprgsel alvorligt , og at vi snart fr besg af Dem i Wales .
<SPEAKER ID=279 NAME="Barnier">
Mange tak , fru Kinnock , for Deres invitation .
Jeg har faktisk med stor glde modtaget Deres og Deres kollegas invitation , og jeg takker principielt ja til at komme , fordi jeg under alle omstndigheder har intentioner om at besge samtlige regioner i Det Forenede Kongerige , som jeg gjorde i Skotland for nogle uger siden , og f en dialog med Wales ' nationalforsamling , de lokale foreningspartnere og de erhvervsansvarlige .
Jeg tager sledes principielt imod Deres invitation uden p nuvrende stadium og tidspunkt at kunne give Dem en formel dato for mit besg .
<P>
Vi vil ret hurtigt pbegynde ivrksttelsen af de programmelle omstruktureringer efter den frste dialog med reprsentanterne for Wales ' nationalforsamling .
Jeg fortalte Dem , at vi afventer helt konkrete forslag inden for rammerne af de retningslinjer , der blev fastlagt forleden .
S snart jeg har modtaget disse forslag til reallokering , fusionering eller produktionsomstilling for at mlrette sttten til dette omrde mere direkte mod de kvinder og mnd , der er ramt af disse omstruktureringer i stlindustrien , lover jeg at handle hurtigt .
Hvad angr East Wales , som er et ml 2-omrde , hber jeg , at vi kan afslutte godkendelsen af ml 2-programmet fr den 31. marts 2001 , en dato , som jeg ville bekrfte over for Dem i forbindelse med Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=281 NAME="Giorgio Celli">
Sprgsml nr . 61 af ( H-0144 / 01 ) :
<P>
Om : Anvendelsen af de midler fra strukturfondene , som ikke er blevet udbetalt i 1994-1999 i Italien Italien har endnu ikke udbetalt 25 % af de midler fra strukturfondene , landet havde fet bevilget som led i programmeringen for 1994-1999 .
Kommissionen har som sidste frist for udbetaling fastsat udgangen af 2001 .
For perioden 1989-1993 var der tale om en tilsvarende situation , hvor 3 % af midlerne derfor gik tabt .
I denne situation mtte de italienske regioner og Kommissionen foretage en ny programmering af investeringerne med risiko for , at der skulle finansieres projekter , som ikke var i overensstemmelse med principperne om en bredygtig udvikling og en rationel anvendelse af de naturlige ressourcer .
Kan Kommissionen garantere , at denne situationen ikke vil gentage sig , og at der , dersom en ny programmering er pkrvet , vil blive taget hensyn til investeringer , som er fremmende for en bredygtig udvikling ( i sektorer som energi , transport , den biologiske mangfoldighed , turistsektoren , landbrug , menneskelige ressourcer osv . ) ?
Hvis dette ikke er muligt , kan Kommissionen da sikre , at bevillingerne i stedet bliver trukket tilbage ?
Kan Kommissionen navnlig garantere , at tvivlsomme investeringer i veje , vandbygningsarbejder og forvaltning af vandressourcer som dmninger og kanaliseringer udelukkes ?
<SPEAKER ID=282 NAME="Barnier">
Jeg vil svare hr . Celli s kort som muligt , at vi har fordelt samtlige planlagte forpligtelsesbevillinger for perioden 1994-1999 for ml 1 , 2 og 5b samt fllesskabsinitiativerne .
Det er rigtigt nok , at betalingssituationen p basis af de seneste oplysninger fra det italienske finansministerium ser knap s god ud , og jeg vil gerne sende Dem en udspecificeret liste for hvert af disse ml , hr. parlamentsmedlem , over den aktuelle ivrksatte del af betalingerne .
De er ikke tilfredsstillende , isr ikke hvad angr fllesskabsinitiativerne .
Jeg har gentagne gange gjort den italienske regering opmrksom p ndvendigheden af at fremskynde udgiftsrytmen og styrke kontrollen for at afslutte projekterne og udrede betalingerne inden for de fastsatte frister .
<P>
Jeg gr i vrigt opmrksom p , mine damer og herrer , at bestemmelserne for den konomiske forvaltning for perioden 1994-1999 forbyder os at omprogrammere ressourcerne efter den sidste frist for udbetaling af forpligtelsesbevillingerne .
De sidste omprogrammeringer fandt sledes sted i 1999 .
<P>
Hvad angr den programmeringsperiode , der lige er startet , nemlig 2000-2006 , vil jeg sige , at koordineringen mellem vores tjenestegrene endnu en gang er blevet styrket for at n frem til en bedre koordination af anvendelsen af habitatdirektivet og programmeringen af strukturfondene .
Jeg deler Deres nske , hr. parlamentsmedlem , om at sikre respekten for miljet , den biologiske mangfoldighed og en bredygtig udvikling inden for rammerne af nrhedsprincippet .
Det er medlemsstaternes opgave i henhold til gldende lovgivning at identificere de programmer og projekter , der skal finansieres .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="IT" NAME="Celli">
Hr. kommissr , jeg kunne godt tnke mig at vide , om alle disse reviderede og mske ogs korrigerede projekter rent faktisk har vret i trd med de undersgelser af miljpvirkningen , som skulle berolige os .
Tidligere har vi desvrre vret ude for forskellige situationer i forskellige sammenhnge . F.eks. bestod bekyttelsen af Lago Trasimeno i Italien i , at sens bredder blev tilset med majs , som opsugede vandet og fik vandstanden til at falde .
Vi fik ogs vedtaget direktiv 2078 , som gjorde det muligt at kbe insektgift i stedet for at reducere brugen af denne .
Derfor kunne jeg godt tnke mig at vide , om det p nuvrende tidspunkt forholder sig sdan , at alle disse projekter - som er blevet revideret , fordi midlerne frst var blevet brugt kort tid fr fristens udlb - har vret i overensstemmelse med reglerne .
Har Kommissionen virkelig holdt je med , at miljet ikke led skade p netop det tidspunkt , hvor det tvrtimod skulle beskyttes ?
<SPEAKER ID=284 NAME="Barnier">
Hr. parlamentsmedlem , jeg vil ikke uddele plus- eller minuspoint for hele den tidligere forvaltning .
Jeg er ikke sikker p , at alle projekter her og i andre lande er forlbet upklageligt , men hvis jeg skal sige sandheden , er jeg ikke srligt tilfreds med , at jeg i slutningen af 1999 blev ndt til at foretage en ny hasteprogrammerering af nogle meget store belb for Deres og for andre lande , efter at jeg havde konstateret , at det ikke var eller ikke lngere var muligt at gennemfre de projekter , der oprindeligt var blevet udtnkt .
Jeg var ikke srlig tilfreds med denne massive omprogrammering i de allersidste mneder af den foregende periode 1994-1999 , men jeg gennemfrte det , for at pengene ikke skulle g til spilde , og jeg vil srge for , at vi ikke kommer til at befinde os i samme situation i denne periode .
Berlin-regulativet giver os flere sanktions- og pressionsmuligheder over for medlemsstaterne , hvilket hjlper os til at undg omprogrammering .
<P>
Hvad angr det , der er blevet gennemfrt ved rets slutning , hr . Celli , skal alle strukturfondsinterventioner normalt vre i overensstemmelse med fllesskabspolitikkerne og derfor overholde gldende lovgivning , srligt p miljomrdet .
Hvis man skulle opdage nogle uregelmssigheder - enten fordi De ppeger dem , fordi vi gennemfrer undersgelser eller evalueringer , eller fordi medlemsstaterne selv ppeger dem - kan Kommissionen i henhold til bestemmelserne rette op p disse gennem partnerskabet med medlemsstaten og planlgge at reducere eller endda eventuelt stoppe visse tilskud .
Jeg garanterer Dem i denne henseende , at vi for 2000-2006-perioden , som jeg er direkte ansvarlig for , i fllesskab med medlemsstaterne vil rette den strste opmrksomhed mod dette miljsprgsml , der altid for mig personligt har vret en af mine strste politiske mlstninger .
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Barnier .
<P>
Da den tid , der er afsat til sprgetid til Kommissionen , er udlbet , besvares sprgsml 62-113 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.00 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=17>
Luftforurenende emissioner fra store fyringsanlg
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0068 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( KOM ( 2000 ) - C5-0562 / 2000 - 1998 / 0225 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om begrnsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlg ( Ordfrer : Oomen-Ruijten ) .
<SPEAKER ID=287 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , tak , fordi De gav mig ordet .
Det glder mig , at s mange kolleger er til stede her ved forhandlingen om dette meget vigtige emne .
Jeg har forstet , at et stort antal britiske kolleger havde en sammenkomst i baren for at forhindre , at jeg fik ordet .
Det er ikke lykkedes .
Men jeg vil fra denne plads ogs takke mine spanske kolleger mange gange . De har proceduremssigt opfrt sig meget korrekt , og det finder jeg rosvrdigt , for selv om de indholdsmssigt ikke er enige med mig , er de alligevel til stede her .
Bravo , spaniere !
For mine britiske kolleger har jeg imidlertid ikke lngere nogen som helst respekt , for de har bag min ryg i min egen gruppe forsgt at aflyse alle forhandlinger i aften .
<P>
Fra efterret 1998 har vi beskftiget os med dette direktiv , hvormed reglerne for emission af forurenende stoffer fra store fyringsanlg skal tilpasses .
Til trods for al modstand fra en rkke medlemsstater og til trods for alle advarsler og protester fra nogle involverede i elektricitetssektoren kan vi efter min opfattelse tilpasse den oprindelige forordning uden nogen problemer .
<P>
De tekniske muligheder er i vid udstrkning til stede , og i en lang rkke af EU ' s medlemsstater er de tilpassede regler allerede indfrt og sledes normal politik .
De miljkrav , som i en rkke lande stilles til store fyringsanlg , er for det meste strengere , fordi forsuringen af vores milj endnu ikke er stoppet .
Hvis man i den forbindelse tnker p ozonproblematikken - De ved , at mange medborgere er generet af ndedrtsproblemer , som bl.a. forrsages af nitrogenoxider fra trafikken og fra den sektor , som vi drfter i dag - s m det da for enhver her i Parlamentet nsten vre en ressag at tage disse problemer op , nr det er muligt at gre det p en simpel og effektiv mde .
<P>
Det oprindelige kommissionsforslag om at ndre direktivet fra 1998 var ikke nogen stor succes . Bestemmelserne var svage , og eksisterende anlg blev holdt uden for direktivets rkkevidde .
Parlamentet viste sig fra sin bedste side under frstebehandlingen og gjorde , hvad der kan forventes af parlamentsmedlemmer . De udformede nemlig omsorgen for mennesker , natur og milj i al almindelighed .
<P>
Rdets flles holdning blev tilvejebragt med det allerstrste besvr .
Europa-Parlamentets nske om ogs at lade de eksisterende anlg falde ind under direktivet blev imdekommet , og reglerne blev skrpet noget .
<P>
Der er dog en hage ved det - og det beklager mine spanske kolleger - nemlig , at hvert land igen betingede sig sine egne undtagelser , og hvis det str til Ministerrdet , kunne man fortstte i n uendelighed med at bruge gamle , forurenende anlg , der ikke er tilpasset de nuvrende tekniske muligheder .
Den flles holdning manglede enhver vision . Den var en sammenblanding af ting , s der var noget for enhver smag .
<P>
Foruden miljhygiejniske argumenter har jeg i begrundelsen ogs nvnt andre beviser p ndvendigheden af en skrpelse af den flles holdning . Foruden ndvendigheden af beskyttelse af folkesundheden ( ozonsmog ) har jeg ogs foreslet et par konomiske alternativer .
konomiske alternativer , for vi vil da opbygge en miljindustri i Europa . Hvis vi sammenligner Rdets emissionskrav med de forskrifter , som i jeblikket allerede anvendes i USA eller Japan , gr vi en drlig figur .
<P>
Det hvdes s , at det ikke er ndvendigt at stille krav til fyringsanlg , for vi fr alligevel emissionslofter takket vre fru Myllers betnkning .
Hvis vi opfylder de forventninger , som tilhngerne af liberalisering af energimarkedet har , med andre ord , hvis vi ikke stiller nogen krav eller tillader undtagelser for at fremstille elektricitet med gamle , forurenende anlg , forstyrres markedsmekanismen , og s belnner man dem , som forsmmer miljet med et forspring takket vre deres lave energipriser .
Det kan ikke vre hensigten med europisk miljlovgivning .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , jeg ville gerne have haft ordet , inden forhandlingen gik i gang , fordi vi i vores gruppe var af den opfattelse , at en af de andre politiske grupper havde fremsat et forslag i henhold til artikel 146 om at f forhandlingen udsat til nste mdeperiode .
Jeg kan forst , at et sdant forslag ikke er fremsat , og derfor ville jeg gerne selv have anmodet om en udsttelse .
<P>
Da vi nu har startet forhandlingen , kan den ikke udsttes , men jeg vil blot tilkendegive min bekymring over , at jeg ikke fik ordet inden forhandlingens begyndelse .
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Hr. kollega , for at der ikke skal vre nogen misforstelser : Fordi jeg vidste , at der kan vre den slags forslag , s jeg mig omhyggeligt omkring i salen , fr jeg gav ordfreren ordet , for at se , om der skulle vre nogen , der bad om ordet med en bemrkning til forretningsordenen .
<P>
( Tilrb )
<P>
Det var ikke tilfldet p det tidspunkt .
Nu gr jeg Dem opmrksom p en mulighed , som De er velkommen til at benytte i morgen fr afstemningen .
Artikel 144 , stk . 1 , siger : " En politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer kan ved fastlggelsen af dagsordenen eller inden pbegyndelsen af forhandlingen eller den endelige afstemning anmode om henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
" Jeg beklager , men det er den eneste mulighed , De har i morgen .
Den str selvflgelig ben for Dem .
<P>
Men lad mig gentage , at jeg netop s mig omkring i salen .
Gorbatjov sagde engang : " Den , som kommer for sent , bliver straffet af livet .
" Jeg beklager !
<P>

<P>
Jeg gr ud fra , at de vrige anmodninger om ordet vedrrende forretningsordenen drejer sig om det samme .
Er det tilfldet ?
Det ser det ud til at vre . S behver jeg ikke rbe dem op .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , jeg nsker ikke at straffe nogen , men vil g relativt hurtigt til emnet .
Det er rigtigt , at det i sprgsmlet om forbrndingsanlggene er lykkedes for EU at f indfrt europiske spilleregler .
Disse europiske spilleregler er vigtige af den helt simple grund , at vi har et liberaliseret elektricitetsmarked i EF , og at standarderne for f.eks. luftforurening p dette liberaliserede marked naturligvis ogs skal vre sammenlignelige i hele Europa .
Derfor reagerede Kommissionen rigtigt , da den isr koncentrede sin opmrksomhed om de gamle anlg , som der desvrre siden 1987 ikke har vret regler for , og som , om De vil , har forrsaget en relativ stor forurening i hele Europa .
Jeg kan klart bekrfte , at Kommissionen har vret aktiv p dette punkt .
Jeg er sgar meget tilfreds med det og tror , at der er taget et skridt i den rigtige retning .
<P>
Naturligvis kan man diskutere , om man for helt sm kraftvrker skal lade den ene eller den anden undtagelsesordning glde et r eller to lngere .
Det ville overhovedet ikke have vret noget problem for os i forsget p at finde et kompromis .
Det er en skam , at vi ikke opnede dette kompromis .
Vejen er rigtig .
Og hvis man tror - og det vil jeg gerne sige trods al den rgrelse , som er kommet til udtryk her - at miljpolitik er en national opgave , tager man fejl , for strsteparten af det skidt , der kommer fra kraftvrkerne , lander hos vores kolleger i Sverige , Finland , Danmark og Norge .
Jeg mener , at vi her er solidarisk forpligtet til at finde et svar .
Jeg tror , vi har fundet dette svar , og vi har ogs for de sm anlg fundet veje , s vi kan indfre undtagelsesordninger i de kommende r .
<P>
Jeg synes , ordfreren har fremlagt en god betnkning .
Vi br fortstte i denne nd .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , vi sidder her med en meget vigtig lov .
Den vil pvirke kvaliteten af vores luft og vand samt den overordnede kvalitet af miljet i og uden for Europa i de kommende r , hvis vi frer den ud i livet .
Forudsat selvflgelig , at medlemsstaterne har viljen hertil .
Forslaget er nu til andenbehandling .
Under frstebehandlingen insisterede vi kraftigt p at indfre strenge foranstaltninger for at kontrollere gasformige emissioner fra store fyringsanlg i Unionen p grund af de syregasser , der dannes , p grund af indvirkningerne p miljet og p grund af indvirkningerne p menneskets helbred .
<P>
Vi er nu net til det punkt , hvor vi str med en flles holdning .
Jeg kan forst , at Rdet har arbejdet meget hrdt for at opn dette , og det foreslr nye og bedre emissionsniveauer .
Min gruppe mener imidlertid , at man br g endnu videre .
Min gruppe mener , at fru Myllers betnkning er eksemplarisk , men at det er muligt at lgge lidt mere ind i forslaget .
I den forbindelse vil jeg anbefale ndringsforslagene , specielt ndringsforslagene til de artikler og det bilag , der regulerer emissionsgrnsevrdierne fra store fyringsanlg .
<P>
Jeg synes , at vi str over for et meget vanskeligt valg i aften , fordi vi skal afgre , om Rdet kan acceptere vores beslutning .
Rdet har tilkendegivet , at det ikke vil acceptere flere ndringsforslag fra Parlamentet .
Hvis vi fr de forndne stemmer i morgen , bliver denne manglende vilje til en pligt , og Rdet vil vre ndt til at forhandle med Parlamentet .
Det kan ikke vre drligt , nr det drejer sig om en anerkendelse af Parlamentets evne til at skaffe en hj grad af miljbeskyttelse for Europas befolkning .
Jeg tror , at vi under morgendagens afstemning kan gre yderligere beskedne fremskridt for at gavne miljet .
Det skal afvejes med de mulige konsekvenser for energistrategierne og energiindustrierne i EU .
<P>
Det er vi meget opmrksomme p .
Hvis De i aften ser p de ndringsforslag , som Socialdemokraterne vil sttte , s har vi relativt lange tidsfrister for optagelse af disse nye forordninger i fllesskabslovgivningen .
Vi skal tage dette skridt fremad , men vi skal ogs huske p , at det ikke kun er miljet , men ogs konomien , der skal tilpasse sig dette skridt .
<P>
De har her en betnkning , hvor Den Socialdemokratiske Gruppe kan sttte strstedelen af ndringsforslagene , mens vi mener , at andre er for vidtgende .
Jeg vil imidlertid anbefale betnkningen til Parlamentet .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , fru Oomen-Ruijtens betnkning er en god betnkning .
De store fyringsanlg , anden del , er ogs en vigtig betnkning .
Det drejer sig om forsuring , om traditionel luftforurening og ozonsmog .
Forsuring var et vigtigt ord i 1980 ' erne .
Dengang begyndte det alt sammen .
Mange borgere tror , at problemet med forsuringen i mellemtiden er lst , men det er ikke rigtigt .
Der er stadig en lang vej at g .
<P>
Samtidig er energimarkedet liberaliseret .
Det betyder , at det bliver vanskeligere at opretholde miljreglerne .
F.eks. i mit eget land , Nederlandene , opkber et belgisk selskab nederlandske gasfyrede kraftvrker og erstatter disse med kulfyrede kraftvrker . Disse er meget mere forurenende og ogs uheldige for CO2-emissionen .
<P>
Derfor har vi brug for miljregler , og det skal vre strenge miljregler .
Miljudvalget stttede heldigvis disse , men desvrre vil Miljudvalgets ndringsforslag ikke opn flertal . Sandsynligvis vil de ikke opn 314 stemmer .
Men vi i Gruppen De Grnne vil godt vide , hvem der er ansvarlig for dette .
Gruppen De Grnne vil med bldende hjerte sttte de kristelige demokraters ndringsforslag , som er svagere , fordi de med urette udelader ammoniak .
Det er en undvendig indrmmelse til deres landbrugsbagland .
Alligevel vil vi sttte disse ndringsforslag , for ogs De Grnne er blevet voksne .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , selvflgelig skal der vre grnser for luftforurenende emissioner for at beskytte miljet og menneskets helbred .
Men de foranstaltninger , som foresls i indstillingen , er ensidige .
Det er vigtigt , at man foreslr at forbyde brunkul og kul som energikilder i miljbeskyttelsens navn , mens man fortier eller glemmer andre store forureningskilder , f.eks. bilerne .
Samtidig ser man bort fra , at 70 % af de nye elvrker i USA og 50 % i Japan anvender fast brndsel , hovedsageligt kul , for at billiggre produktionen , selv om den frste investering bliver dyrere .
Vi bemrker ligeledes , at mange enheder vil lukke , hvis man standser brugen af brunkul og kul , og at den i forvejen store arbejdslshed vil vokse kraftigt p et tidspunkt , hvor vi kunne krve yderligere foranstaltninger til at begrnse forureningen , f.eks. filtre , grnne zoner og andet . Mske stammer den ensidige modstand mod fast brndsel fra , at man har til hensigt at fremme naturgas , hvilket vil tjene visse interesser i EU .
<P>
I Grkenland anvender vi brunkul som en af de grundlggende energikilder , og det er tilfredsstillende ud fra et konomisk synspunkt .
Samtidig presser vi p , for at der bliver taget s mange beskyttelsesforanstaltninger som muligt .
Hvis vi tager i betragtning , at naturgasreserverne iflge eksperter kun rkker til 100 r og de faste brndstoffer kun til 250 , m vi finde frem til en bedre udnyttelse af alle energikilder og ikke forbyde nogen af dem p et tidspunkt , hvor energiproblemet oven i kbet er meget stort og pvirker lnarbejdernes leveomkostninger .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , store fyringsanlg forrsager tilsammen 63 % af emissionerne af svovldioxid og 21 % af emissionerne af nitrogenoxid i EU .
I denne sektor kan der sledes opns en betydelig miljfordel .
Ordfreren , fru Oomen-Ruijten , har stillet gode forslag med henblik herp .
Rdet har revideret direktivet som helhed , men der er stadig tilstrkkelig anledning til at foretage endnu en rkke tilpasninger .
<P>
For det frste br emissionsgrnsevrdierne tilpasses de nuvrende tekniske muligheder .
Nr vi tnker p , at affaldsforbrndingsanlg og cementovne kun har lov at udstde 40 mg svovldioxid , er jeg overrasket over emissionsgrnsevrdierne , som kan n op p 2.000 mg for fyringsanlg . At der plgges de store fyringsanlg en mindre streng ordning , kan jeg godt forestille mig , men fyrre gange s meget er efter min mening uacceptabelt .
Med de nuvrende tekniske muligheder er det muligt at begrnse SO2-emissionen til 100 .
<P>
De af Miljudvalget foreslede vrdier , som varierer mellem 1.200 og 300 for eksisterende anlg , er alts bestemt ikke for strenge .
For nye anlg kan der godt plgges strenge standarder , i betragtning af at der her kan bruges nye teknikker .
ndringsforslagene , som vi har stillet sammen med Gruppen De Grnne , sigter mod grnsevrdier p 400 for sm og 200 for store anlg .
<P>
For det andet br de bizarre undtagelsesbestemmelser slettes .
At det tillades store , gamle fyringsanlg at forurene meget 2.200 timer om ret , er uacceptabelt , ligesom tilladelsen af emissionsoverskridelser , nr brndstoffet , ssom det strkt forurenende brunkul , er udvundet p eget omrde .
Ogs undtagelserne for Spanien og erne Kreta og Rhodos er efter min opfattelse uacceptable .
Med liberaliseringen af energimarkedet br vi anvende ens miljbetingelser , og sledes skal man opgive de nvnte undtagelser for at undg konkurrenceforstyrrelser .
Samtidig br man tilskynde til forbedring eller fornyelse af gamle , meget forurenende anlg i stedet for at tillade opretholdelsen af kraftig luftforurening .
<P>
For det tredje br offshoregasturbinerne ogs opfylde emissionskravene .
Jeg ved , at det p grund af den skiftende sammenstning af brndstof p bestemte tidspunkter ikke er muligt at opfylde de strenge emissionskrav .
Men hvis offshoregasturbiner derfor fuldstndigt udelukkes fra anvendelsesomrdet , fjernes enhver tilskyndelse til forbedring .
I de ndringsforslag , som jeg har stillet , har jeg som alternativ foreslet meget fleksible emissionsgrnsevrdier .
<P>
Mit fjerde punkt vedrrer dette direktivs tilpasning til affaldsforbrndingsdirektivet .
I tilflde af , at forskellige brndstoffer blandes , bliver den endelige emissionsgrnsevrdi beregnet p forskellige mder i de to direktiver .
For resultatet gr det ikke stor forskel , men i praksis er kombinationen af disse to regnemetoder ikke blot meget kompliceret , men ogs undvendig .
I ndringsforslag 43 har jeg foreslet en tilpasning .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , jeg vil begynde med at gratulere Dem med at have lavet indledningen til denne diskussion s godt , at vi i det hele taget har et dokument at diskutere .
Men jeg vil ogs understrege min skuffelse over , at medlemmer af Parlamentet , og frem for alt medlemmer af Miljudvalget , ikke har formet at acceptere den demokratiske proces , der blev indledt for tre r siden , og som nu skal afsluttes , men i sidste jeblik forsger at tilintetgre dette dokument .
<P>
Jeg vil ogs takke ordfreren for det arbejde , hun har udfrt , selv om jeg ikke altid har forstet den vej , hun har valgt , mden hun har grebet det an p , og hvorfor ambitionerne ser ud til at vre havnet p et lavere niveau , end det var tilfldet i starten .
<P>
Vi ved , at vores brug af fossile brndstoffer ikke er en bredygtig energianvendelse .
Det er noget , vi alle egentlig er enige om .
Vi har kendt til problemet i mindst 30 r , og nu er det p tide at gre noget ved det .
Jeg har sagt det fr , og nu siger jeg det igen : Parlamentet gav sin sttte til en forsuringsstrategi for tre r siden .
Nu er det p tide at gre denne strategi til virkelighed .
Det er det , dette direktiv handler om .
<P>
Det drejer sig ikke kun om forsuring i Sverige , Norge og Danmark .
Det drejer sig om en halv million mennesker , der forskellige steder i verden hvert r dr p grund af anvendelsen af fossile brndstoffer .
Det drejer sig om alle dem , der fr kroniske sygdomme , f.eks. kronisk bronkitis , p grund af anvendelsen af fossile brndstoffer .
Derfor drejer det sig ikke kun om en skrpelse af grnsevrdierne , men i lige s stor udstrkning om vores medmenneskers sundhed .
Det er noget , som parlamentsmedlemmerne ikke m glemme .
<P>
Det er faktisk muligt at opretholde et godt serviceniveau p energiomrdet og samtidig arbejde i retning af et bedre milj .
Vi er p rette vej .
Det er os , der har chancen for at bestemme farten , hvis 314 parlamentsmedlemmer har mod til i morgen at tage stilling til fordel for det mere ambitise alternativ .
<P>
Det er nppe overraskende , at Rdet fremlgger et kompromis i en tekst , der er mere udvandet end den , Parlamentet godkendte ved frstebehandlingen og havde nsket at se .
Det er ogs indlysende , at vi ved andenbehandlingen igen burde fremfre de samme krav for at lgge pres p Rdet og skaffe os en god forhandlingsposition ved det uundgelige forlig . Vi ved nemlig , at vi skal handle i dag , hvis vi overhovedet skal have mulighed for at se nogle resultater inden for en overskuelig fremtid .
Vi skal turde stte strenge grnsevrdier for alle slags anlg , bde gamle og nye , store og sm .
<P>
Rdets grnsevrdier strkker sig ikke lige s langt .
Det virker som om , Rdet har mistet troen p , at vi overhovedet kan udvikle ny teknologi .
Det er helt afgrende , at de allerede eksisterende gamle anlg bliver omfattet af dette direktiv , og at de ogs bliver underlagt strenge grnsevrdier .
Intet vil blive som planlagt , hvis der blev bevilget alt for mange undtagelser .
Ingen burde st tilbage for de hje ambitioner .
Derfor skal ogs de sm anlg omfattes af direktivet .
<P>
Det er ogs vigtigt at ppege , at direktivet faststter en ramme for den liberalisering af energimarkedet , som vi kan se i dag .
Uden en sdan ramme vil der vre totalt anarki p energimarkedet i Europa .
Minimumskrav for milj er ndvendige for at kunne skabe flles spilleregler .
De krav , vi nu stiller os selv i Unionen , er ogs krav , der skal glde for Unionens fremtidige medlemmer .
Vi har i dag og i morgen mulighed for ikke bare at stoppe de farlige udslip , men ogs forbedre folkesundheden til gavn for en vellykket udvidelse af Unionen i fremtiden .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , den strste begivenhed i den britiske fodboldkalender er FA Cup-finalen .
I halvlegen sttes millioner af kedler over til te - i det mindste i de hjem , hvor man ikke har drukket l fra kampens start .
Eftersprgslen efter elektricitet - en vare , der ikke kan oplagres - kulminerer .
For at opfylde eftersprgslen i denne situation eller f.eks. p srligt kolde vinterdage er det ndvendigt at tage nogle af vores ldre kulfyrede kraftvrker i brug .
ndringsforslagene til den flles holdning truer fremtiden for nogle af disse kraftvrker og beskftigelsen for de minearbejdere , der srger for kulforsyningen .
Det er teknisk muligt at opgradere dem , men i mange tilflde vil det vre billigere at bygge nye gasfyrede anlg og efterflgende forsyne de gamle kraftvrker med gasvaskere .
<P>
Det vigtigste punkt i vores luftkvalitetsstrategi p dette omrde er de nationale emissionslofter , og s lnge de overholdes , br medlemsstaterne have en vis fleksibilitet .
Nye gasdrevne anlg har allerede vret medvirkende til , at Det Forenede Kongerige kan opfylde sine ml .
Hvordan en medlemsstat opfylder sine forpligtelser , er et sprgsml om subsidiaritet .
Nogle af ndringsforslagene vil virke imod hensigten .
F.eks. vil indfrelsen af 2012 som slutdato betyde , at gamle anlg presses hrdere for at udnytte den resterende tid , hvilket vil give get forurening i de fire r .
<P>
Den flles holdning er allerede resultatet af et kompromis , hvori der tages hjde for ndringsforslagene fra frstebehandlingen gennem tilfjelse af foranstaltninger for eksisterende anlg , hvilket ikke indgik i Kommissionens forslag .
Vi br ikke bringe dette delikate kompromis i fare ved at forsge at indfre flere ndringer i dette direktiv , der allerede nu vil resultere i betydelige miljmssige forbedringer .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , direktivet er vigtigt for EU med henblik p bde milj , energiproduktion og konkurrenceevne .
Der er behov for ajourfrte emissionsgrnsevrdier for forbrndingsanlg i bde medlemsstaterne og ansgerlandene .
Der er derfor grund til at sige oprigtig tak til ordfrer Oomen-Ruijten for lsningen af denne svre opgave .
<P>
Udvalget faststter betydeligt strengere grnser end den flles holdning uden at gre tilstrkkelig forskel p anlg efter deres strrelse og karakter .
Engangsinvesteringerne i ny teknik , som direktivet krver , er de samme uanset anlggets strrelse .
Situationen udgr specielt en trussel mod kraftvarmeproduktionen , som er anerkendt kologisk .
I f.eks. mit hjemland vil dette betyde et skridt baglns med hensyn til kologien .
Man er bekymret over dette fra mange sider i Finland , bl.a. i miljministeriet .
ndringsforslag fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik vil , hvad angr den kologiske nytte , betyde ikke-omkostningseffektive investeringer og vanskeliggrelse af den energieffektive samanvendelse af tr og trv samt kraftvarmeproduktionen .
Sidstnvnte produceres hovedsageligt i middelstore anlg , som nu skal behandles p lige fod med de store .
<P>
Anvendelse af trv er igen begrundet .
Den fremmer voksende tranvendelse i kraftvrker , for sambrnding forbedrer styring af brndingen , reducerer korrosionsproblemet og sikrer , at der findes brndstoffer at f .
Betnkningen gr heller ikke ind for denne mlstning , som er direkte forbundet med biobrndsler .
Man kan endda sige , at for nogle ndringsforslags vedkommende gr betnkningen sig skyldig i miljgrdighed og er derfor i fare for at kvle mange vigtige miljmlstninger .
Det er dog vigtigt , at betnkningen bliver vedtaget , og direktivet trder i kraft , for derved hindres dels emissioner i at blive luftbret over store afstande og dels sur regn i at falde i en anden medlemsstats natur .
<P>
Vores egen gruppe strber med sine kompromisndringsforslag bl.a. efter , at kraftvarmeproduktionen i sm og mellemstore kraftvrker kan fortstte , samtidig med at de store tvinges til at investere i en teknologi , der kan realisere lavere emissionsgrnser .
Desuden er hensigten med kompromiserne , at der ved forbrnding af trv med lille svovlindhold ikke skal krves ubegrundede investeringer sammenlignet med mere svovlholdige brndsler .
Dette er indholdt i ndringsforslag 36 .
Vi er taknemmelige for , at fru Oomen-Ruijten godtager disse kompromiser .
<P>
Vi er endnu en gang i en situation , hvor lovgiveren mder den kendsgerning , at forskellige miljforhold ogs betyder forskellige miljpvirkninger .
Hvis vi ikke kan lse dem , m det sidste , men ikke srligt gode halmstr vre et eget direktiv for brndsler i de nordlige regioner .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , Irland har ikke et generelt problem med strengere emissionsgrnsevrdier , da de blot kan inkorporeres i licenserne til integreret forureningsbekmpelse og vil bidrage til overholdelse af de nationale emissionslofter .
Vi vil imidlertid stte sprgsmlstegn ved en yderligere stramning ud over den flles holdning og sprge , om det vil give yderligere markante miljfordele .
Den flles holdning blev udarbejdet i forbindelse med NEC-direktivforslaget og reprsenterer en sammenhngende og afbalanceret strategi for en langsigtet lsning p miljmlstningerne .
ndringsforslagene finder ikke deres berettigelse i miljmssige fordele og dermed forbundne omkostninger og andre effekter , og de vil forstyrre den etablerede balance .
En yderligere stramning vil ge omkostningerne og mindske medlemsstaternes fleksibilitet med hensyn til at opfylde de vedtagne nationale ml og fremme get afhngighed af naturgas med tilhrende bekymring over brndstofsikkerheden i forbindelse med elektricitetsproduktionen , specielt i lande som Irland .
<P>
Yderligere restriktioner p eksisterende store fyringsanlg kan ikke begrundes i medlemsstaternes pligt i henhold til NEC-direktivet til at snke de overordnede emissioner og den nrt forestende vedtagelse af direktivet om integreret forebyggelse og bekmpelse af forurening .
Nogle ndringsforslag vil tilmed have en negativ effekt .
F.eks. vil strenge og ukonomiske emissionsgrnsevrdier for mindre anlg forhindre udviklingen af kombinerede kraftvarmevrker , og andre sttter en integreret metode for miljet .
Forslag om en stramning af emissionsgrnsevrdierne er ikke afpassede med hensyn til omkostninger og fordele , og de anerkender ikke det faktum , at en flles holdning er en balancegang mellem at forbedre adfrden p miljomrdet og undg urimelige omkostninger og andre negative konsekvenser .
Der findes ingen lnsomhedsberegning for en yderligere begrnsning af emissioner fra anlg , der allerede har lave emissionskoncentrationer .
<P>
Jeg har problemer med ndringsforslaget om at reducere emissionsgrnsevrdierne for NOx fra 650 til 200 .
Det er teknisk muligt , men det vil vre ndvendigt at installere dyre kontrolforanstaltninger p rrenes afslutning .
Det krver mere energi og vil resultere i stigende kuldioxidemissioner , brug af flere rmaterialer og produktion af farligt affald .
Rdets foreslede emissionsgrnsevrdier kan overholdes langt billigere gennem enkle midler .
Som tidligere nvnt vil disse tillgsomkostninger i sidste ende resultere i hjere elpriser .
Det er imidlertid overhovedet ikke sikkert , at fordelene ved en yderligere reduktion i grnsevrdierne for NOx vil opveje de miljmssige og konomiske omkostninger . Det vil sige , at det ikke er i overensstemmelse med en integreret strategi for miljet som helhed .
<SPEAKER ID=299 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , luftforureningen udgr forsat en reel trussel for borgernes helbred og trivsel i mange egne af Europa .
Vores kosystem lider fortsat under forsuring og eutrofiering .
Det er et punkt , hvor EU kan og skal handle , da luftforureningen ikke kender til grnser , og dette direktiv bliver et vigtigt bidrag til at reducere luftforureningen .
<P>
Jeg vil gerne g til de centrale sprgsml .
Sprgsmlet om bestende anlg har vret det vigtigste punkt i forhandlingen om dette forslag bde under frstebehandlingen i Rdet og her under andenbehandlingen .
Efter en meget vanskelig diskussion i Rdet blev den flles holdning enstemmigt vedtaget .
Den omfatter nu markante nye og skrappere krav til disse anlg , og det vil resultere i betydelige reduktioner i svovldioxidemissionerne fra de store forbrndingsanlg i de nuvrende medlemsstater og senere i et udvidet Fllesskab .
<P>
Mens jeg finder det ndvendigt at bevare en vis fleksibilitet i strategien over for de bestende anlg , er jeg enig i Parlamentets synspunkt om , at der skal faststtes en frist , hvorefter alles forpligtelser er tydelige .
Parlamentet har spillet en meget vigtig rolle med hensyn til resultatet for de bestende anlg , og jeg er taknemmelig for fru Oomen-Ruijtens indsats som ordfrer .
<P>
Parlamentet har stillet en rkke ndringsforslag for at gre emissionsgrnsevrdierne strengere bde for de bestende anlg og for anlg , der fr licens efter det nye direktivs ikrafttrden .
Allerede den flles holdning vil begrnse emissionen af svovldioxid fra store fyringsanlg betydeligt .
Derfor kan jeg i jeblikket ikke se nogen begrundelse for en yderligere stramning af emissionsgrnsevrdierne for svovldioxid fra bestende anlg .
<P>
Hvad angr nitrogenoxider , vil virkningen imidlertid vre mindre tydelig , da de standarder , der glder for de bestende anlg , ikke er specielt krvende .
Derfor er der nogle fordele ved at stramme emissionsgrnsevrdierne for nitrogenoxider .
Nr der er tale om nye anlg , vil stordriftsfordele , der reducerer udgifterne til overholdelse , bne mulighed for en yderligere stramning af emissionsgrnsevrdierne for bde nitrogenoxider og svovldioxider .
<P>
Med hensyn til indenlandsk brndsel er tiden inde til at fjerne forskelsbehandlingen af fast indenlandsk brndsel og andre brndselsformer , og nu br man pbegynde nedtrapningen , specielt i lyset af de store forbrndingsanlgs ndrede erhvervsmssige karakter .
<P>
I den sammenhng kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 3 , 4 , 7 , dele af 8 ; 9 , 12 , anden del af 13 ; 14 , 16 , 17 for anlg over 300 MW ; 18 og 19 , begge for anlg mellem 100 og 300 MW ; 21 , 28 og 29 , begge delvis ; 39 og 40 .
Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag 6 , frste del af 13 ; 15 , 24 , 25 , 26 , 30 til 38 , 43 , 44 , 49 , 50 og 51 .
<P>
Jeg vil gerne knytte en kort kommentar til de vrige ndringsforslag .
Jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen nje har overvejet alle 50 ndringsforslag .
Overordnet set kan vi acceptere 23 ndringsforslag - enten helt , delvist eller principielt .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 10 og 11 , der vil forenkle raffinaderiernes forpligtelser , og ndringsforslag 23 i princippet , forudsat at dets gennemfrelse er forenelig med andre lovgivningsmssige krav om adgang til denne type oplysninger om emissioner .
<P>
Kommissionen kan ogs i princippet acceptere ndringsforslag 1 , der handler om konomiske virkemidler , ndringsforslag 2 om at bringe definitionen af biomasse i overensstemmelse med det nyligt vedtagne direktiv om forbrnding af affald , samt ndringsforslag 5 , der krver en grundig vurdering af omfanget af tungmetalemissioner fra store fyringsanlg og omfanget af emissioner fra store fyringsanlg i den maritime sektor .
Kommissionen kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag 20 , 22 og 27 , da de vil skade den flles holdning eller skabe manglende konsekvens i forhold til den nyligt vedtagne og beslgtede lovgivning om forbrnding af affald .
<P>
Det vil ogs vre en fordel at afvente resultatet af undersgelsen i 2004 , inden gasturbiner medtages blandt offshore-applikationer .
Vi har endnu ikke vurderet alle de tekniske virkninger , men det bliver gjort i forbindelse med undersgelsen i 2004 .
Vi kan sledes ikke acceptere ndringsforslag 42 , 45 , 46 , 47 og 48 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Parlamentet under bde frste- og andenbehandlingen bidrog til at forbedre dette lovgivningsforslag .
Det vil have en effekt p ikke bare EU , som det ser ud i dag , men ogs p et udvidet Fllesskab .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=18>
Nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer
<SPEAKER ID=301 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0067 / 2001 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10674 / 1 / 2000 - C5-0563 / 2000 - 1999 / 0067 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer ( Ordfrer : Myller ) .
<SPEAKER ID=302 NAME="Myller">
. ( FI ) Hr. formand , kre kommissrer og medlemmer af Rdet , jeg takker varmt alle udvalgsmedlemmer for den konstruktive forhandling , som dette direktiv fik i udvalget , og jeg takker ogs sekretariatet .
Vi har i den henseende den lidt specielle situation , at ved andenbehandlingen har udvalget endda vret i stand til at pynte lidt p resultatet fra frstebehandlingen , og dette skyldes - tak igen til udvalgsmedlemmerne - det vedtagne ndringsforslag , der forenede de bedste sider fra frstebehandlingen og Rdets flles holdning .
Derved har vi til plenarmdet fet ganske ambitise mlstninger for emissionsgrnsevrdier inden 2010 .
I den flles holdning fra i sommer blev der taget meget begrnset hensyn til resultaterne fra Parlamentets frstebehandling .
Til gengld har udvalget ved sin afstemning klart nsket at sttte resultatet fra frstebehandlingen , sledes at vi nu har en god og mlrettet holdning til afstemningen i morgen .
Jeg hber p , at denne holdning fr succes i morgen .
<P>
Hensigten med dette direktiv er at reducere visse luftforureninger , navnlig emissionen af svovldioxid , nitrogenoxider , flygtige organiske forbindelser og ammoniak , s man p langt sigt kan n dertil , at menneskets sundhed ikke sttes over styr .
Dette tilstrbes ved at stte forelbige mlstninger for r 2010 .
Med disse forelbige mlstninger opns det , at omrderne , hvor de kritiske belastninger af forsuring overskrides , halveres , den sundhedsfarlige ozonbelastning reduceres med en tredjedel , og planternes ozonbelastning , der overskrider det kritiske niveau , reduceres med en tredjedel .
<P>
Ved disse beslutninger opns desvrre alligevel ikke de mlstninger , som er vedtaget i Fllesskabets forsuringsstrategi .
Det er derfor , at den forliggende betnkning fra Parlamentet foreslr en sidste frist til 2015 , hvor de kritiske belastninger ikke mere m overskrides , og en mlstning til 2020 , hvor de kritiske niveauer heller ikke mere m overskrides .
Direktivforslaget omfatter ogs en evaluering af kravene i 2004 .
Formlet med evalueringen er bedre at kunne styre hen imod 2010 , at se , om vi er p rette vej , og hvad der skal gres for at n mlstningerne .
<P>
Det forliggende direktivforslag stiller krav til medlemsstaterne med henblik p en reducering af luftforureningen til et niveau , der ikke er sundhedsfarligt , men medlemsstaterne kan selv vlge instrumenterne til at opn resultaterne .
De strste trusler og dermed ogs de mest udfordrende sprgsml for medlemsstaterne er emissioner , som kommer fra energiproduktionen , og i den henseende var den netop behandlede Oomen-Ruijten-betnkning yderst betydningsfuld , og jeg hber virkelig , at vi i morgen ved afstemningen opnr de bedst mulige resultater , for den har en direkte indvirkning p , hvorledes emissionslofterne i henhold til dette direktiv kan ns .
<P>
Andre grunde til bekymring er industri og trafik .
Industrien er den eneste , som har vret i stand til at reducere sine emissioner i de seneste rtier , derimod ser det ud , som om transportsektoren bare konstant har voksende emissioner .
Medlemsstaterne br gre noget ved det .
Trafikken er virkelig en udfordring .
Vi skal vre i stand til at reducere trafikken , vi skal kunne ndre vores adfrd , sledes at vi foretrkker mindre forurenende alternativer , skinnetrafik og kollektiv trafik , mens vi sttter en sdan teknisk udvikling , som p andre mder har indflydelse p en renere trafik .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at omkostningerne ved gennemfrelsen af dette direktiv i mange forskellige forbindelser er regnet for at vre for hje .
Hvis vi tager hjde for , hvad der f.eks. er besluttet i Kyoto-protokollen , betyder det , at vi kan halvere de foreslede omkostninger .
Hvis vi s jvnfrer dem med de fordele , som der i form af forbedret sundhedstilstand opns gennem dette direktiv , s er fordelene flerdoblet i forhold til omkostningerne .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , dette direktivforslag om nationale emissionslofter griber ind over for de vigtigste luftforurenere .
Hovedpunkterne i dette direktiv er derfor nedbringelsen af emissionerne af de nvnte stoffer til under de kritiske niveauer og belastninger .
Det vigtigste element i dette direktiv , eller snarere den del af forslaget , der diskuteres mest , er naturligvis den tabel , hvori den tilladte rlige emission pr. stof var opfrt for de enkelte lande .
Det , der har spillet en stor rolle i diskussionen herom , er , at der kom mange protester , da de 36 lande , hvorunder EU-medlemsstaterne , i FN-regi aftalte andre og for det meste mindre strenge standarder for de samme stoffer .
Under frstebehandlingen blev der derfor opfordret til at erstatte Kommissionens tabel , som jo var ambitis , med FN ' s skaldte " Gteborg-tabel " , som tillod hjere lofter .
<P>
Allerede under frstebehandlingen meddelte jeg , at argumentationen ikke var strk .
FN-aftaler ligger jo , hvad ambitionsniveau angr , altid lavere , fordi situationen i rige , velstende og sledes ofte mere forurenende lande vanskeligt kan sammenlignes med situationen i udviklingslande .
Desuden har emissionen af svovldioxid , nitrogenoxid og flygtige organiske forbindelser direkte miljmssige indvirkninger p miljet og ligeledes , om end i mindre udstrkning , ammoniak p vores eget kontinent .
<P>
PPE-Gruppen tilsluttede sig under frstebehandlingen Kommissionens loft .
Ammoniaktabellen har vi imidlertid forbedret , bl.a. fordi spredningsmuligheden er mindre .
<P>
Rdets kompromisforslag med hensyn til SO2 , NOx og VOC vil efter min opfattelse fre til hjere emissioner .
Kun hvad angr ammoniak , kan jeg acceptere Rdets kompromis .
Kommissren kender ligesom vi problemerne omkring gennemfrelsen af nitratdirektivet . Egentlig er der overhovedet ingen medlemsstat , der opfylder standarderne deri .
Kommissionens forslag om at snke ammoniakloftet yderligere er efter min mening ikke realistisk .
Jeg tilfjer , at virkningerne af ammoniakemission for en del ogs er lokale , og at en mindre ambition derfor ogs kan vre forsvarlig .
<P>
Det betyder , at vi i det store og hele sttter ordfreren . Vi sttter de frste otte ndringsforslag .
ndringsforslag 9 sttter vi ikke . Med hensyn til tabellen sttter vi SO2 , NOx og VOC , og med hensyn til ammoniak gr vi tilbage til Rdets forslag .
Vi har ogs problemer med ordfrerens id om , at det , vi vil opn i 2010 , egentlig allerede br opns i 2004 .
Det forekommer os temmelig ambitist .
<P>
For vrigt kan jeg ikke lade vre med at sige , at det var behageligt at arbejde med denne ordfrer , og at ogs koordineringen med arbejdet vedrrende de store fyringsanlg var udmrket .
Det takker jeg for .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Tak , hr. formand .
Meget af det , der er blevet sagt under den tidligere forhandling , har stor relevans ogs for dette direktiv .
Disse to dokumenter danner grundlaget for den forsuringsstrategi , som vi vedtog for tre r siden .
<P>
Da der i mandags blev foretaget mlinger p min egen hjemegn , var surhedsgraden hjere , end det har vret tilfldet meget lnge .
Forsuringen er stadig et problem , som vi ikke kan undg at vre opmrksomme p .
<P>
Jeg vil begynde med at takke fru Myller , som har lavet et utroligt grundigt stykke arbejde , og kollegerne i Miljudvalget , der har bidraget til , at vi nu har et forslag , der ser rigtigt godt ud .
Problemet er dog , at vejen mellem udvalgene og plenarforsamlingen i Parlamentet nogle gange er fuld af strabadser .
Jo tttere vi kommer p dagen , hvor der skal trffes en beslutning , desto mere skrmte synes nogle af os at blive .
Endnu en gang ser vi konflikten mellem industri , beskftigelse og milj dukke op .
Mange , der tidligere har vret miljgiganter , bliver nationale og regionale beskyttere . De omfavner deres gamle kulkraftvrker p hjemegnen .
Vk er pludselig ansvarligheden og den langsigtede holdning til , hvordan vi sikrer et godt milj ogs i fremtiden .
<P>
Ved Parlamentets frstebehandling stttede vi de emissionslofter , som Kommissionen havde foreslet .
I denne sammenhng skal det ogs ppeges , at de lofter og de tal , som Kommissionen lagde frem , faktisk byggede p landenes egen rapportering til Kommissionen .
Der var ingen tal , der var grebet ud af luften eller opdigtede .
Nu ser det ud til , at nogle bengter disse tal .
Tallene var ikke udtryk for overoptimisme , og det viste sig ogs , prcis som fru Myller tidligere sagde , at de konomiske beregninger faktisk stemte godt overens med virkeligheden .
<P>
Nr Rdet s skal bidrage med sine synspunkter , bliver det ikke helt uventet ogs denne gang med et langt drligere resultat , et resultat , der ligger meget tt p Gteborg-protokollens tal .
I denne sammenhng vil jeg ogs minde om , at Kommissionen - i hvert fald i begyndelsen - afslog at underskrive Gteborg-protokollen , idet Kommissionen mente , at den var af ringe kvalitet og havde et alt for lavt ambitionsniveau .
Jeg hber virkelig , at Kommissionen nu viser , at den sttter det , som Parlamentet har givet udtryk for , frem for alt i Miljudvalget .
Hvis vi vlger Rdets linje , vlger vi faktisk en drligere sundhedstilstand for vores medborgere , og brn og astmatikere vil vre de mest udsatte .
Vi vlger ogs at overskride de kritiske belastningsniveauer p yderligere flere hundredtusinde hektar landjord .
Og listen kan gres meget lngere .
Jeg hber , at vi har modet til i morgen at godkende Miljudvalgets forslag .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , under frstebehandlingen stttede Den Liberale Gruppe Kommissionens forslag .
Vi vil gerne have en betydelig reduktion i luftforureningen inden for et tidsrum , der afspejler de alvorlige miljproblemer , vi str over for .
Kommissionen hvdede , at de konomiske fordele langt ville overstige omkostningerne , men medlemsstaterne protesterede og sagde , at de ikke kunne g ud over de ml , der blev fastsat i Gteborg-protokollen .
Parlamentet gjorde rigtigt i at sttte Kommissionen dengang .
Det glder mig , at Kommissionen under forhandlingerne var i stand til at overvinde medlemsstaternes modstand , gre fremskridt og sikre mere ambitise ml .
<P>
Men ved andenbehandlingen er situationen en anden .
Kommissionen har sagt , at den har indget en fast aftale med Rdet , og at den vil holde sig til den .
Den agter ikke at g videre .
Den vil ikke sttte ndringsforslagene fra PPE-DE-Gruppen eller Den Socialdemokratiske Gruppe .
Jeg ville nske , at medlemsstaterne var mere ambitise .
Men under frstebehandlingen stttede Parlamentet forslag , der byggede p en kommissionsmodel , som jeg finder djvelsk kompliceret .
Med manglende sttte fra Kommissionen kan jeg ikke se , hvordan vi som lovgivere - ikke tekniske eksperter - kan foresl mere ambitise ml for de enkelte lande , medmindre vi skal hive tal ud af den bl luft , hvilket jeg finder ret amatragtigt , nr det handler om lovgivning .
Derfor har jeg accepteret , at vi ikke kan g lngere i jeblikket .
<P>
Men jeg er ogs klar over , at dette er et pokerspil , og at jeg er en elendig pokerspiller .
Det kan godt vre , at medlemsstaterne sidder med nogle kort i rmet , som de er villige til at trkke frem , hvis de presses til et forlig .
Mske nsker kommissren i virkeligheden , at Parlamentet flger sin oprindelige dagsorden .
<P>
Hvis det er tilfldet , s har jeg misforstet spillet .
Jeg venter spndt p at hre fra kommissren , om hun har holdt kortene tt til kroppen , eller om hendes officielle holdning forbliver undret .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , jeg vil give fru Myller en kompliment for hendes fortrffelige betnkning om nationale emissionslofter .
Det drejer sig om fire forurenende stoffer .
For to stoffers vedkommende , svovldioxid og nitrogenoxid , kan der ikke findes nogen passende lsning i fru Oomen-Ruijtens betnkning om store fyringsanlg .
Problemet med ammoniak skal lses p lokalt og nationalt plan .
For flygtige organiske forbindelser savner vi egentlig stadig en del af lovgivningen .
For flygtige organiske forbindelser , som udledes ved pfyldning af bilbrndstoffer , er der i mellemtiden regler ligesom for den slags stoffer i industrien .
Men for flygtige organiske forbindelser i husholdninger , som jo er ansvarlige for en tredjedel af emissionen , findes der stadig ikke sdanne regler .
Derfor sprger jeg Kommissionen , hvornr den omsider vil fremlgge et EU-direktiv om maling .
Vi m g over til vandbaseret maling , og det er p tide , at der opstilles regler herom .
<P>
Gteborg-protokollen er undertegnet af 36 lande . Der glder vetoretten .
Den flles holdning er nppe mere ambitis end Gteborg-protokollen .
I Europa er vetoretten afskaffet for miljlovgivning .
Hvis vi ikke er i stand til i EU at faststte betydeligt strengere miljstandarder end Gteborg-protokollen , er det en skndsel .
I morgen har Parlamentet lejlighed til at undg denne skndsel .
Jeg hber , at 314 eller flere af mine kolleger stemmer for fru Myllers fortrffelige betnkning .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren og sprge , i hvor hj grad vi kan stole p Rdet .
Det er ikke noget personligt .
Det er et af de meget f forslag , jeg kan huske , der har vret forsynet med et prisskilt .
Det er sandt , at det str p side 112 i de oprindelige forslag .
Det str ikke lggere i internetversionen , men det fandtes i den version , der oprindeligt blev forelagt for Parlamentet .
Det viser os de faktiske omkostninger ved at gennemfre direktivforslaget om nationale emissionslofter .
Det var nyt for de belgiske medlemmer af mit udvalg , at forslaget ville koste dem 1.000 millioner euro rligt .
Vi viste det til de belgiske medlemmer , og de brd sig bestemt ikke om det .
<P>
Kan kommissren sige , om man har diskuteret udgifterne til forslaget i Rdet , og hvad f.eks. belgierne har sagt til det ?
Hvad med franskmndene , som denne foranstaltning vil koste 916 millioner euro ekstra rligt ?
Hvad med grkerne ?
Iflge Kommissionens beregninger vil det koste dem 338 millioner euro ekstra rligt .
S i hvilket omfang er de villige til at betale prisen ?
<P>
Fru Mller har taget dette problem op .
I hendes ndringsforslag 1 og 6 forkaster hun ordene " stort set " og " i hovedsagen " og siger , at medlemsstaterne skal blive enige om " prcist " at overholde emissionslofterne .
Hvis Parlamentet accepterer det , har vi en endnu strre ret til at sprge , i hvilket omfang medlemsstaterne vil underkaste sig disse forslag .
Nr kommissren tager ordet for at besvare sprgsml , vil hun mske vre s venlig at sige noget om ndringsforslag 8 .
Glder nrhedsprincippet her eller ej ?
Hvis ikke det glder , skal vi sandsynligvis afvente forslag fra Europa-Kommissionen .
Hvis det glder , vil man ikke kunne n til enighed om skatter , men hvilke instrumenter vil s finde anvendelse ?
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg tror , at vi har en vigtig betnkning foran os .
Jeg synes , at direktivets mlstning , nemlig drastisk formindskelse af luftforureningen , er udmrket . Ogs den kendsgerning , at vi faststter den nye frist til 2020 , er efter min mening udmrket .
Min indvending gjaldt , som ogs fru Jackson bemrkede , tabellen i bilag 1 , og navnlig beregningsmden og flgerne deraf for medlemsstater med et lille areal og en stor befolkningstthed .
<P>
Jeg antager , fru kommissr , at vi , sledes som De ogs sagde under frstebehandlingen , ved revisionen i 2004 vil f en rligere fordeling af byrderne , ogs for disse sm medlemsstater .
Derfor vil jeg ogs stemme imod ndringsforslag 10 , som p ny indfrer Kommissionens gamle tabel i bilag 1 .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Hr. formand , forsuringen af skov , mark og vandlb er det strste enkeltstende miljproblem i mit hjemland .
Nsten alt forsurende nedfald kommer fra forbrnding af fossile brndstoffer , der bliver brugt til energiproduktion i andre europiske lande .
Forsuringen er sledes et problem , der " importeres " til vores land .
<P>
Naturmiljet i store dele af det nordlige EU har en lav neutraliserende formen .
Derfor er forsurende nedfald meget skadeligt for Danmark , Sverige og Finland .
Der gres hvert r en stor indsats for at mindske skaderne ved at kalke ser og vandlb .
Jeg kender ikke de eksakte tal , men jeg vil vove at pst , at Sverige igennem rene rent konomisk har satset mere p kalkninger mod forsuring , end visse medlemslande har satset p at mindske de forsurende emissioner .
<P>
I visse omrder er flsomheden over for det sure nedfald ekstrem stor , f.eks. i Sydvestsverige , i visse fjeldomrder i Nordsverige og ikke mindst i Sydnorge .
Jeg henvender mig til alle jer parlamentsmedlemmer fra forskellige medlemslande .
Hvis vi skal kunne redde vrdifuld natur i disse omrder , har vi brug for jeres hjlp .
Vi appellerer til jer om at se problemet i et europisk perspektiv og hjlpe os med de store forsuringsproblemer .
At mindske udslippene fra forbrnding er desuden et vsentligt sundhedssprgsml i flere EU-lande .
Mange miljinteresserede personer i mit hjemland stter deres lid til EU .
FN har som organisation vist sig at vre drlig til at hndtere de europiske miljproblemer .
<P>
Jeg mener , at skatter er et nationalt anliggende .
De nationale parlamenter skal vlge den lettest fremkommelige vej til at opn de nu foreslede nationale emissionslofter .
Jeg kan derfor ikke sttte forslaget om EU-skatter mod emissioner .
<P>
Jeg vil ogs kommentere arbejdslshedsargumentet .
Totalt set frer et godt milj og bedre sundhed ikke til arbejdslshed .
P sigt er tiltag for et godt milj og en bedre sundhedstilstand en god investering . Omkostningerne mindskes , og tiltagene frer til en bedre konomisk position .
Situationen i Rusland ville have vret meget bedre i dag , hvis landet ikke havde arvet den miljkatastrofe og den drlige sundhedstilstand , som det kollapsede kommunistiske system efterlod .
<P>
Rdets flles holdning er bemrkelsesvrdig . Ambitionen er lav , og Rdet vil ikke faststte datoen for foranstaltningernes ikrafttrden .
S ved vi , hvad resultatet af direktivet vil blive : Direktivet vil ganske simpelt ikke blive efterlevet .
<P>
Parlamentet br derfor igen tilslutte sig det ambitionsniveau mod forsuring , som Kommissionen fastsatte i skaldte emissioner .
Hvis Parlamentet og Kommissionen gr flles front i denne sag , bliver Rdets holdning nrmest pinlig for medlemslandenes regeringer .
Til slut vil jeg gerne takke ordfreren , fru Myller , for hendes indsats for at n et resultat p dette vigtige miljomrde .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , kre formand for Kommissionen , jeg er fuldstndig enig med den forrige taler i , at forsuring , eutrofiering af jordbunden samt vksten af troposfrisk ozon er problemer , som vi i Europa mere effektivt skal gribe ind over for .
De strste forurenere skal sledes have effektive nationale emissionslofter .
<P>
Rdet nede til enighed om emissionslofter efter lange og seje forhandlinger .
Kommissionen sttter for sin del Rdets flles holdning .
Rdets flles holdning vil betyde en mrkbar reduktion af emissioner .
Den er mske ikke s ambitis , som Parlamentet i sin frstebehandling nskede , men mske er den i denne situation det bedst mulige kompromis .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er desvrre endt med at komme med nogle s betydningsfulde og ambitise forslag , at de efter gennemfrelsen vil bringe den opnede enighed i fare .
P den baggrund tilslutter jeg mig alts til de synspunkter , som hr . Davies tidligere fremlagde .
<P>
Da emissionslofterne blev fremlagt ved Parlamentets frstebehandling sidste r i marts , ppegede jeg , at der ikke br opstilles nye mlstninger , fr de tidligere fastlagte ml er net .
Kommissionen skal uafbrudt kontrollere , at der sker en konstant udvikling i alle medlemsstaterne , og fremme de foranstaltninger , hvorved industrien hjlpes til at udfre de ndvendige forandringer .
Det er vigtigt , at miljmlstningerne ns s omkostningseffektivt som muligt .
Derfor er fru Jacksons sprgsml mere end begrundet .
<P>
Sknt stramninger af Miljudvalgets emissionslofter er vigtige , skal vi vre klar over de eventuelle ulemper , som vores nsker og afstemningsadfrd sommetider medfrer .
En forhaling af dette direktiv og det at havne i en lang mgling , den form for pokerspil , som der blev omtalt , vil sikkert vre den drligste lsning for miljet .
Desuden vil miljfordele opnet ved stramninger vre meget sm i forhold til omkostningerne .
<SPEAKER ID=311 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren for hendes arbejde med dette vigtige forslag .
Jeg ved , at De arbejder hrdt med det sjette miljhandlingsprogram og andre ting .
Direktivforslaget om nationale emissionslofter forsger p samme tid at hndtere problemerne med forsuring , eutrofiering og troposfrisk ozon .
Det er derfor meget sigende for to af de fire prioriterede omrder i Kommissionens forslag til et sjette miljhandlingsprogram : natur og biodiversitet samt sundhed og milj .
Der findes stadig vigtige omrder i Unionen , hvor naturen og biodiversiteten lider under syreregnseutrofiering , og hvor borgerne pvirkes af ozon ved jordoverfladen , hvilket andre medlemmer allerede har nvnt .
Vi skal lse disse problemer .
<P>
ndringsforslag 10 og 13 sger at genindfre de emissionslofter , som Kommissionen oprindeligt foreslog .
I deres flles holdning tilslutter medlemsstaterne sig bde de langsigtede ml og de forelbige mlstninger i forslaget .
De har atter undersgt de forpligtelser , de indgik under Gteborg-protokollen , og de har skrevet under p at gre en yderligere indsats .
Men de mener alle , at der er usikkerheder og andre faktorer , der kan ndre billedet i lbet af nogle f r : energiplaner , tiltrdelse osv .
Derfor har medlemsstaterne indvilget i atter at se p sprgsmlene i 2004 .
Kommissionen kan acceptere dette som et frste trin p betingelse af , at vores ml i 2004 bliver at rette op p manglerne .
<P>
Jeg er udmrket klar over , at det bliver meget vanskeligt at f vellykkede diskussioner om ndringsforslag 10 og 13 med Rdet .
Der er forskellige krav fra hver enkelt medlemsstat og 15 synspunkter i Rdet .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 10 og 13 .
Kommissionen kan imidlertid godt acceptere ndringsforslag 11 og 12 .
Vi skal kaste endnu et blik p Kommissionens oprindelige forslag om emissionslofter i 2004 og afgre , om det vil vre bedre at fordele byrden anderledes i lyset af den seneste udvikling .
ndringsforslag 11 og 12 forklarer dette meget tydeligt .
<P>
Som svar p hr . De Roos sprgsml vil jeg sige , at Kommissionen har gennemfrt to undersgelser af flygtige organiske forbindelser .
I jeblikket er vi i gang med det forberedende arbejde , og vi forventer at kunne diskutere potentielle forslag med eksperter inden sommerferien .
Det er mske en vigtig oplysning .
Hvad s med udgifterne og medlemsstaternes vilje , fru Jackson , til at betale udgifterne ?
Som De ved , blev udgifterne diskuteret meget lnge i Rdet .
Medlemsstaterne tror p , at vi kan leve op til mlstningen , og de har tegnet sig for s meget , som de mener , de kan i jeblikket .
De nsker at se p udgifterne igen i 2004 , inden de forpligter sig til mere .
Selvflgelig er udgifterne hjere for nogle lande end for andre p grund af de forurenende emissioners oprindelse .
Alle emissioner er ikke lige p grund af forskellige vejrmnstre .
Det bemrkede man ogs under Rdets diskussioner .
<P>
Hvad angr de resterende ndringsforslag , hnger ndringsforslag 1 og 6 sammen med ndringsforslag 10 .
Rdet indsatte ordene " stort set " og " i hovedsagen " i erkendelse af , at emissionslofterne i det flles forslag ikke helt rkker til at opfylde mlene for 2010 , og derfor kan Kommissionen ikke acceptere disse ndringsforslag .
ndringsforslag 4 ville opstille frister for opfyldelse af direktivets langfristede ml , og det er stadig Kommissionens opfattelse , at enhver dato med vores nuvrende viden vil vre rent gtvrk , hvilket ikke er p sin plads i en lovtekst .
Kommissionen m derfor forkaste ndringsforslag 4 .
Jeg hber , at vi str med en bedre prognose , nr direktivet skal revideres i 2004 , men s - hvis De vil bre over med ordspillet - vil nogle af emissionstallene skulle gribes ud af den bl luft .
<P>
Kommissionen er helt enig i , at emissioner fra international skibsfart er vigtige , og at de skal hndteres effektivt .
Vi skal ogs se p effekterne af emissioner fra luftfartjer .
Kommissionen kan fuldt ud acceptere ndringsforslag 2 , og den kan delvist og i princippet acceptere ndringsforslag 3 .
Vi ville imidlertid foretrkke et mere direkte citat fra direktiv 99 / 30 .
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 5 eller frste del af ndringsforslag 7 .
Emissioner fra international skibsfart og krydsende luftfartjer kan ikke tilskrives enkelte medlemsstater .
I stedet skal vi flge op p de foranstaltninger , der allerede er truffet af Den Internationale Sfartsorganisation og afgre , hvad der ellers er behov for .
Kommissionen kan i princippet acceptere dele af ndringsforslag 8 .
Vi vil se nrmere p forslag om konomiske instrumenter i forbindelse med vores revision af direktivet i 2004 .
Vi kan i princippet acceptere dele af anden del af ndringsforslag 7 og ndringsforslag 9 .
Her kan Kommissionen atter ikke acceptere kravet om at fremstte forslag .
Alle de sprgsml , som Parlamentet nvner , skal overvejes i forbindelse med revisionen .
Jeg takker Parlamentet for dets tid og ser frem til fremskridt i denne meget vigtige sag .
<SPEAKER ID=312 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=19>
Miljinspektioner
<SPEAKER ID=313 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0041 / 2001 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om mindstekrav for miljinspektioner i medlemsstaterne ( C5-0001 / 2001 - 1998 / 0358 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=314 NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg aflgger rapport til Parlamentet for enden af en lang og ikke helt tilfredsstillende saga .
Europa-Parlamentets delegation nskede at se denne henstilling om miljinspektioner udtrykt som et direktiv .
Det var os meget magtpliggende , og vi forsgte at f Kommissionens forstelse .
Det lykkedes ikke .
Vi forsgte at overtale Ministerrdet til at give os medhold , og det lykkedes ikke .
Det er meget trist , men det er en situation , som vi desvrre m leve med , for hvis vi ikke var blevet enige om de tekster , der nu ligger foran os , s ville vi sikkert ikke engang have haft en henstilling .
<P>
Mange af mine kolleger - forhbentlig alle kollegerne - fler , at vi befinder os i en meget utilfredsstillende situation .
Vi kommer konstant med nye tilfjelser til EU ' s miljlovgivning med de bedste intentioner om at forbedre miljet , men medlemsstaterne tilslutter sig en lovgivning , som de i mange tilflde ikke kan gennemfre i den vedtagne form .
De vil muligvis vre i stand til at leve op til de vedtagne standarder , men sprgsmlet er , hvor lang tid det vil tage .
I nogle tilflde er Kommissionen stadig uvidende om , hvorvidt medlemsstaterne faktisk overholder lovgivningen , fordi medlemsstaterne stadig er meget langsomme til at informere Kommissionen om status for implementering i de rapporter , de skal sende til Bruxelles .
<P>
Hvis man skal udtrykke det meget voldsomt , finder Europa-Parlamentet sig selv medskyldigt i bedrageri af Europas befolkning .
Vi fortller borgerne , at vi har en meget fremsynet miljlovgivning , men i forbindelse med f.eks. direktivet om nitrater og direktivet om byspildevand tager medlemsstaterne faktisk meget lngere tid end ndvendigt for at overholde lovgivningen .
Tilfldet med den grske regering , der stadig betaler af p en bde til Bruxelles for manglende overholdelse af et affaldsdirektiv , viser , at der kan g et kvart rhundrede , inden en medlemsstat sagsges for manglende overholdelse af en lovgivning , der blev vedtaget i 1970 ' erne .
<P>
Parlamentet mente , at problemet bedst kunne hndteres ved at tage det , der oprindeligt var en henstilling om miljinspektioner , og bruge det som en metode til at gennemtvinge flles standarder i alle medlemsstater ved at opgradere det til et direktiv , som medlemsstaterne forhbentlig vil tage mere notits af .
Som sagt var medlemsstaterne imod det .
Det var ganske oplysende at g til mde i Forligsudvalget , hvor det var helt tydeligt , at nogle af medlemsstaternes delegationer overhovedet ikke var interesseret i emnet eller det mde , som vi gik til den pgldende aften .
Det er en situation , hvor kun en beskeden del af medlemsstaterne i virkeligheden er interesseret i overholdelse .
De fleste medlemsstater har det langt nede p deres prioriteringsliste .
<P>
Jeg er derfor bange for , at vi p en mde har ladet os nje med det nstbedste .
Vi hber stadig , at vi kan vende tilbage til dette emne .
Det agter vi s sandelig at gre , for sknt vi har en henstilling , indeholder den en revisionsklausul , som betyder , at Kommissionen kommer tilbage til det nuvrende Parlament - vistnok i 2003 - s vi kan forsge at vurdere , hvordan medlemsstaterne klarer sig med hensyn til netop denne henstilling .
<P>
Det betyder , at hr . Davies og jeg , hvis vi sknes og overlever mund- og klovsyge , BSE og alt muligt andet , der synes at hjemsge Det Forenede Kongerige , vil kunne srge for , at vi fr et direktiv , hvis vi fler , at henstillingen ikke bringer os videre .
Vi hber , at vi fr Kommissionens opbakning til at gre en sdan revurdering i 2003 til et meget seris affre .
Jeg er sikker p , at fru Wallstrm , der er meget interesseret i at sikre en bedre overholdelse , vil sttte os .
<P>
Det lykkedes os ogs at f tanken om , at inspektionsrapporterne skal vre offentligt tilgngelige senest to mneder efter , at de er forelagt Kommissionen , medtaget i henstillingen .
Vi vil sikre os , at flere mennesker i Europa interesserer sig for overholdelse - flere mennesker i alle medlemsstaterne , ikke blot i nogle f af de nordlige medlemsstater .
Og til slut vil jeg gerne gre opmrksom p , at sknt vi ikke formelt kunne nedflde det , s har vi sagt , at vi vil indfre en standardklausul i direktiverne med flgende ordlyd : " Medlemsstaterne sikrer , at de senest p datoen for direktivets ikrafttrden rder over miljinspektionssystemer , som stter dem i stand til fuldt ud at efterkomme direktivets bestemmelser " .
Vi kan ikke forestille os , at nogen medlemsstat kan have noget at indvende imod det .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med en lyknskning til vores ordfrer .
Jeg synes , at Parlamentets delegation i Forligsudvalget har kmpet meget hrdt og med tungt hjerte stemt for resultatet i Forligsudvalget , ogs min gruppe , ligesom den ogs vil stemme for i salen .
Alligevel kan vi ikke vre tilfredse med forligsresultatet .
Europa-Parlamentet nskede et bindende direktiv i stedet for pne anbefalinger .
Medlemsstaterne blokerede og m ogs ptage sig ansvaret for , at der ikke sker noget i Unionen med hensyn til gennemfrelsen af miljpolitik .
<P>
I jeblikket krer der over 150 sager om overtrdelse af gldende miljlovgivning .
Lige s meget som Parlamentet glder sig over ethvert miljpolitisk fremskridt , lige s meget er det p sin plads at betvivle serisiteten i Unionens miljpolitik , nr det vigtige skridt , nemlig at kontrollere implementeringen , gennemfrelsen , udebliver .
Selv den bedste lovgivning er nyttesls , hvis den ikke bliver gennemfrt .
<P>
Vores betingelser , koordinering af inspektionerne medlemsstaterne imellem , nr der er tale om grnseoverskridende miljkriminalitet , er en forbedring , og det samme er offentliggrelsen af inspektionsrapporterne to mneder efter , at inspektionerne er gennemfrt .
Alligevel tror jeg , at den revisionsklausul , som fru Jackson beskrev , er Parlamentets vigtigste krav , alts at Kommissionen efter to r skal fremlgge en rapport for Parlamentet om anvendelsen og effektiviteten af denne henstilling og i tilflde af manglende effektivitet - hvilket jeg vil antage - fremlgger et direktivforslag .
<P>
Eftersom jeg ikke helt stoler p de meget blde formuleringer i denne revisionsklausul - Kommissionen burde fremlgge en sdan rapport ikke efter to r , men s hurtigt som muligt - vil jeg bede kommissr Wallstrm om mske endnu en gang at bekrfte , at hun vil arbejde for , at vi fr denne rapport om lidt over to r .
Naturligvis hber jeg , at det s vil vise sig , at denne henstilling har vret effektiv , at miljlovgivningen er blevet mere effektiv , at der kan konstateres fremskridt .
Men i jeblikket mangler jeg troen , selv om jeg hrer budskabet .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , jeg kender ingen , der er uenig i , at miljlovgivningen skal gennemfres ensartet og effektivt i hele Unionen .
Denne betnkning gav os lejlighed til at gre en praktisk indsats .
Jeg synes , at vi i det seneste halvandet r har talt for dve rer , og at vi ikke har skaffet nvnevrdige resultater .
Jeg bebrejder ikke kommissren noget , da hun arvede det fra sin forgnger , men Kommissionens henstilling havde mange fejl og mangler og var grundigt upopulr hos medlemsstaterne , der kun stttede den , fordi den ikke var bindende og derfor kunne ignoreres .
<P>
Medlemsstaterne mente , at den var for prskriptiv , og dette synspunkt deles af mange af parlamentsmedlemmerne .
Men Rdet og Parlamentet fik aldrig lejlighed til en seris diskussion om , hvordan man bedst nr frem til det , der skulle have vret flles ml .
Det skyldes mske et manglende initiativ fra vores side .
<P>
P den anden side var der heller ikke opbakning fra formandskabet eller Kommissionen til det radikale , men yderst fornuftige kompromisforslag fra fru Jackson , der fik sttte fra Forligsudvalget .
S mske var det ikke muligt at n til enighed .
Kommissionens tilsagn om at indfre et eller andet direktiv i lbet af et par r er naturligvis gldeligt , men da kommissren gr ind for en effektiv hndhvelse af regler og love , var den allerede undervejs , og der er sledes ikke noget nyt i dette .
<P>
Jeg synes , at hele denne lovgivningsprocedure er en fiasko .
Der var ganske enkelt ikke nogen ordentlig dialog mellem institutionerne .
Jeg fler , at vi har svigtet vores valgkredse i EU .
Set i bagklogskabens klare lys mener jeg , at det havde vret bedre , om Parlamentet havde ladet mglingsprocessen bryde sammen .
Den Liberale Gruppe stemmer imod vedtagelsen af denne henstilling i morgen .
Jeg hber , at vi alle kan gre det bedre nste gang .
<SPEAKER ID=317 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil holde Parlamentet regelmssigt informeret om gennemfrelsen og overholdelsesgraden .
Det er et af de vigtigste sprgsml , vi skal arbejde med i de nrmeste r , og derfor er det ogs at finde blandt prioriteringerne i det sjette miljhandlingsprogram .
Vi skal koncentrere os om gennemfrelsen .
Jeg vil selvflgelig vende tilbage til Parlamentet og om ndvendigt prsentere lovgivningen - den skaldte guillotinestrategi .
Vi vil lgge pres p medlemsstaterne .
Jeg tror , at nr folk nr til mglingsproceduren , s investerer de megen tid og energi , og de nsker at n til enighed , s det er umagen vrd .
<P>
Det vil hjlpe , hvis EU ' s borgere holdes informeret om gennemfrelsen , og vi foreslr forskellige tiltag i den retning .
Andre ider til , hvordan det kan gres , og hvordan vi kan bevare presset p medlemsstaterne , skal vre velkomne .
<P>
Meningsforskellene handlede om , hvilket retligt instrument der bedst ville efterkomme mlstningen .
Jeg er glad for , at vi er blevet enige om instrumentets form og ordlyd gennem vedtagelse af Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Jeg sttter ogs fru Jacksons forslag om , at denne stning skal indfres i alle fremtidige forslag .
Det er en god pmindelse til medlemsstaterne .
ndringsforslagene vil stramme kravene i henstillingen .
F.eks. skulle inspektionsrapporterne vre tilgngelige to mneder efter selve inspektionen .
Nu skal vi srge for , at henstillingen implementeres fuldt ud .
<P>
Jeg vil gerne anerkende IMPEL ' s rolle .
Dets indsats for mindstekrav for miljinspektioner var en hjlp under udarbejdelsen af henstillingen , og det er et meget vigtigt instrument .
Nu har IMPEL mandat i henhold til henstillingen til at undersge inspektorater , inspektionsmetoder og effektive metoder til uddannelse og kvalificering af inspektrer .
<P>
Iflge henstillingen skal medlemsstaterne nu aflgge rapport til Kommissionen om driften i lbet af to r .
Kommissionen vil derefter overveje , om den skal fremstte et forslag om et omfattende direktiv , der dkker inspektionens livscyklus .
Det vil vi helt sikkert vende tilbage til , og jeg hber , at vi sammen kan forbedre implementeringen af den gldende fllesskabsret p miljomrdet .
<SPEAKER ID=318 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=20>
Opvarmningsanlg til motorkretjer
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0055 / 2001 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 7074 / 1 / 2000 - C5-0615 / 2000 - 1998 / 0277 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om opvarmningsanlg til motorkretjer og phngskretjer dertil , om ndring af Rdets direktiv 70 / 156 / EF og om ophvelse af Rdets direktiv 78 / 548 / EF ( Ordfrer : Miller ) .
<P>
P dette sted ses det tydeligt , hvor skbnesvangert det er for EU ' s fremtid , hvad vi laver her .
<SPEAKER ID=320 NAME="Miller">
Hr. formand , jeg vil gerne frst komme med en teknisk rettelse .
Det er noget , der desvrre ikke blev opdaget i udvalget .
I bilag IV , punkt 2.2 , nvnes et manometertryk p 500 HPA , hvor der skulle have stet 0,5 HPA .
Jeg vil vre taknemmelig , hvis denne lille tekniske fejl kan blive rettet .
Jeg er sikker p , at alle producenterne af bilopvarmningsanlg ogs vil vre taknemmelige .
Der er endnu to ndringsforslag .
De er begge meget tekniske , og jeg har fet dem fra branchefolk .
Da jeg s p dem , gav de ikke anledning til bekymring .
Jeg har forelagt dem for udvalget , som har godkendt dem .
<P>
Det faktum , at jeg netop har sagt , at producenterne har prsenteret mig for yderligere to ndringsforslag , understreger Parlamentets dilemma i direktiver af denne type .
I sidste mned prsenterede jeg en betnkning om at gre busser handicapvenlige .
Dengang blev jeg kritiseret for , at betnkningen var alt for teknisk .
Jeg havde faktisk fjernet mange af de tekniske punkter .
Med hensyn til denne betnkning spekulerer jeg p , hvorfor jeg str her og taler om tekniske detaljer en tirsdag aften kl .
22.30. Det er ikke en opgave for Parlamentet .
Vi skal trkke de store politiske linjer , men vi skal ikke diskutere tekniske detaljer , der bedre lses andetsteds .
<P>
Jeg vil gerne foresl Kommissionen , at nogle af os mdes p et tidspunkt i den nrmeste fremtid for at sikre , at sdanne betnkninger ikke kommer p Parlamentets dagsorden .
Det er spild af Kommissionens tid , og det er spild af vores tid .
Det er p hje tid , at vi ser p , hvordan vi kan fjerne disse tekniske betnkninger - der overhovedet ikke er politiske - fra dagsordenen .
De skal diskuteres i de rette fora bestende af ingenirer , teknikere , videnskabsfolk eller andre tekniske grupper , der skal se p disse specifikationer , s jeg ikke behver gre det .
Jeg er ikke ingenir . Jeg er tidligere mlkemand .
Jeg ved ikke , hvordan jeg skal kunne skelne mellem 0,5 HPA og 500 HPA .
Jeg vil anmode Kommissionen om at se nrmere p dette problem .
Forhbentlig kan vi f en god nats svn i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg kan i virkeligheden kun gentage , hvad min ven og kollega hr .
Miller allerede har sagt . Han og jeg er skiftevis ordfrer og skyggordfrer for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked for disse tekniske dokumenter .
Jeg kan ogs afslre for ham , at jeg ikke alene er udpeget til denne opgave i Retsudvalget , men at jeg i jeblikket ogs har seks andre tekniske forordninger i sagsmappen - nr jeg har min anden hat p - for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Mske er det , fordi jeg har vret ingenir i mit tidligere liv .
<P>
Men alvorligt talt , skal vi frst overveje , hvordan alt dette arbejde skal gres .
Det er et vigtigt direktiv , som vi ikke skal undervurdere betydningen af .
Jeg takker hr . Miller for hans arbejde med detaljerne i betnkningen , sknt det i virkeligheden ikke er noget , som vi burde beskftige os med .
<P>
Kommissr Liikanens tjenstgrende personale skal tage sig af detaljerne .
De sm tekniske detaljer , som bil- og komponentproducenterne rdgiver os om , skulle i virkeligheden lses af ham , inden vi prsenteres for dokumentet .
Nu , hvor Kommissionen har tiltrdt protokollerne fra Den konomiske Kommission for Europa i Genve , der tager sig af strstedelen af EU ' s lovgivning om motorkretjer , str vi med endnu en rkke problemer - som i jeblikket primrt hndteres af Industriudvalget - hvor Parlamentet ikke har ret til at fremstte ndringsforslag , sdan som vi har med denne direktivtype .
Det er sandsynligvis korrekt , men det er stadig de politiske elementer , vi skal overveje .
<P>
Hr . Miller skulle faktisk modtage en invitation fra mig , s jeg er glad for at kunne sige , at jeg allerede havde regnet med at f en opfordring fra ham her i aften .
Han vil modtage en invitation til at deltage i et mde i nste uge , hvor Industriudvalget har bedt mig indkalde en gruppe af interesserede parlamentsmedlemmer .
Jeg ved , at kommissr Liikanens motorkretjskolleger vil vre reprsenteret , og at de glder sig til at udveksle synspunkter med os - ligesom bilindustriens branchesammenslutninger og de europiske og japanske komponentproducenter - og se , hvordan vi hndterer dette voksende og vigtige sprgsml og forholder os til det politisk .
<P>
I alt vsentligt nsker vi en strategi og centrale sprgsml , der krver et politisk input , s vi kan overlade den tekniske del til Kommissionen .
Med hensyn til fllesskabsforordninger er der mske s kun vetoretten tilbage . Eller ogs kan vi , hvis vi fler , at arbejdet ikke er gjort ordentligt , blot lade vre med at godkende forordningen , indtil den kommer tilbage i dens endelige form .
S vil vi ikke skulle beskftige os med alt det tekniske arbejde .
<P>
Nr vi nr frem til endnu et procedurekredslb , vil hr . Miller og jeg forhbentlig ikke st her sent tirsdag aften og tale om de tekniske detaljer vedrrende opvarmningsanlg , dk m.v. , men i stedet have fet en mulighed for at komme med et overordnet politisk bidrag til motorkretjsforordningens anvendelsesomrde .
Jeg ved , at kommissr Liikanen er interesseret i at strmline denne proces , ikke blot med hensyn til de tekniske detaljer , men ogs ved at tilskynde industrien til at udvikle egne tekniske forordninger inden for en overordnet offentlig politisk ramme om vigtige emner som f.eks. sikkerhed og ved at f industrien til at bruge sine tekniske ressourcer p at forbedre kretjerne og gre dem mere sikre og miljvenlige .
<SPEAKER ID=322 NAME="Liikanen">
Hr. formand , det er blevet en vane for hr .
Miller , hr .
Harbour og mig selv at tilbringe vores aftener her i Parlamentet , og det glder mig , at s mange parlamentsmedlemmer har nsket at deltage i forhandlingen - fru McNally , hr . Wijkman og hr .
Chichester .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren hr . Miller for betnkningen .
Man har spurgt , hvorfor dette forslag er fremsat .
Svaret er , at det handler om at udvide direktivets anvendelsesomrde .
Jeg hber virkelig , at vi kan finde nogle lsninger , s Kommissionen , Rdet og Parlamentet kan koncentrere sig om sprgsml af politisk betydning .
Udenforstende vil mske have svrt ved at forst , hvorfor vi bruger vores tid p sdanne direktiver .
<P>
Forslaget om ndring af Rdets direktiv om opvarmningsanlg til motorkretjer skal udvide anvendelsesomrdet til at omfatte alle kretjer og ikke blot biler .
Bestemmelserne om opvarmningsanlg af forbrndingstypen medtages for at sikre , at disse anordninger opfylder hje sikkerheds- og miljstandarder i overensstemmelse med den aktuelle teknologi .
<P>
Branchen er ogs positivt indstillet , da en sdan harmonisering vil give den adgang til de fordele , der er forbundet med det indre marked .
<P>
Det glder mig sledes , at ordfreren i det store hele er enig i det flles forslag .
Han har fremsat to tekniske ndringsforslag vedrrende srlige krav til opvarmningsanlg af forbrndingstypen .
Kommissionen kan acceptere disse ndringsforslag , da de ikke griber forstyrrende ind i forslagets aktuelle sikkerhedskrav .
<P>
Kommissionen vil yderligere undersge srlige krav til opvarmningsanlg af forbrndingstypen , der bruger LPG som brndstof , og som kan tilfjes i bilag VIII .
Kommissionen vil ogs tage hensyn til flgerne af det andet ndringsforslag .
Rapporten vil bane vejen for en hurtig vedtagelse af dette direktiv .
<P>
Kommissionen kan sledes acceptere ndringsforslag 1 og 2 .
<SPEAKER ID=323 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=21>
Energieffektivitet
<SPEAKER ID=324 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0054 / 2001 ) af Wijkman for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Handlingsplan for strre energieffektivitet i Det Europiske Fllesskab ( KOM ( 2000 ) 247 - C5-0567 / 2000 / 2265 ( COS ) ) .
<P>
Jeg er sikker p , at opvarmningsanlg til motorkretjer ogs spiller den afgrende rolle i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=325 NAME="Wijkman">
. ( SV ) Hr. formand , Kommissionens forslag til handlingsplan for strre energieffektivitet er velkomment .
Samtidig kan jeg som ordfrer konstatere , at handlingsplanen i sin oprindelige form har mange mangler .
Jeg hber , at de forslag , der er i Parlamentets beslutning , vil udgre et vrdifuldt supplement , og at fru de Palacio som ansvarlig kommissr vil gre vores forslag til sine .
<P>
Under behandlingen af handlingsplanen har det vret meget tydeligt , hvor forsmt energibesparelser er politisk og i samfundet generelt .
Mange mennesker er nok klar over , at vi er ndt til at ndre vores indstilling til energipolitikken , og at vi skal mindske vores store afhngighed af fossile brndstoffer .
Sprger man , hvordan det skal gres , er svarene imidlertid f .
Nogle foreslr vedvarende energikilder .
Yderst f vil mene , at omstillingen ikke mindst skal ske gennem strre energieffektivitet .
rsagen er naturligvis , at vores viden om , hvad der kan gres , er mangelfuld .
Endvidere mangler der tilstrkkeligt konomisk incitament til at sttte investeringer i strre energieffektivitet .
<P>
Et stort problem er , at energibesparelser er usynlige .
Nr vi investerer i en vindmllepark , fremgr det tydeligt , hvad pengene anvendes til .
Hvis vi bruger et tilsvarende belb p energibesparelser , opleves det som betydeligt mere diffust .
Derfor hber jeg , at forslaget om at gre alle EU ' s institutioner , de bygninger , vi arbejder i , til symboler for god energianvendelse , bliver vedtaget .
Vi kan jo begynde med dette hus .
<P>
Potentialet for energibesparelser er meget stort inden for EU .
Kommissionen er efter min mening alt for forsigtig i sine bedmmelser .
Mindst 30 % af det nuvrende energiforbrug kunne spares med en rationel adfrd .
Hvis miljomkostningerne ved energiproduktion og -forbrug desuden blev medregnet i priserne , ville potentialet vre endnu strre .
Det er p denne baggrund , at man skal se kravene i betnkningen om at internalisere miljomkostningerne og via forskellige typer skatter , ikke mindst en ton- / kilometerskat p tunge kretjer og skat p bunkerolie , finde en lsning p problemet .
P samme mde er det skattemssigt vigtigt at fremme energibesparende kretjer og bygninger samt energibesparende udstyr .
<P>
Der kan gres meget for at ge incitamentet for energibesparelser .
I det hele taget er det ndvendigt med et overblik over skattepolitikken for at kunne fremme tiltag , der ud fra et miljsynspunkt er gode og positive , og ikke tiltag , der ikke er det .
Det er ekstra vigtigt i den nuvrende situation , hvor elmarkedet liberaliseres .
Liberaliseringen er udmrket , men den har resulteret i s lave priser , at der f.eks. er opstet problemer med modtrykskraften .
<P>
I betnkningen bliver der stillet krav om en rkke nye direktiver for at stimulere energieffektiviteten p forskellige omrder . Det glder byggesektoren , kraftvarme , elektronisk udstyr af forskellig art og transportsektoren .
Et andet vigtigt forslag er at koble intelligent energianvendelse p Lissabon-processen .
P mdet i Lissabon blev der aftalt et ml om , at EU skulle gres til den mest konkurrencedygtige og produktive konomi i verden .
Et sdant program vil halte betydeligt , hvis ikke miljaspekterne kommer med .
Miljaspekterne kunne inkorporeres med et krav om , at energieffektiviteten i Unionen rligt skal ges med f.eks. 2,5 % .
Selv hvis der ikke skulle tages hensyn til miljaspekterne , er der meget , der taler for , at energieffektiviteten skal sttes p dagsordenen i forbindelse med Lissabon-processen .
At anvende energi- og naturressourcer mere effektivt vil vre et udmrket bidrag til konkurrenceevnen og produktiviteten i Unionen .
<P>
Hr. formand , vi m heller ikke glemme omverdenen .
Hvis disse aspekter er vigtige for os , er det ogs vsentligt , at de kommer frem i samtalerne med ansgerlandene i udvidelsesprocessen , og det glder naturligvis ogs vores bistand .
Under arbejdet med betnkningen er det blevet klart for mig , hvor vigtigt det er at arbejde langsigtet og systematisk med disse problemstillinger .
Derfor har jeg sammen med tre parlamentsmedlemmer , fru McNally , hr . Turmes og fru van der Laan , udarbejdet et initiativ , " Energy Intelligent Europe " , som allerede har fet sttte fra mange reprsentanter for forskellige partigrupper og medlemsstater .
<P>
Hensigten er p forskellig vis at stimulere debatten om energibesparelser og stille forslag om initiativer , der br tages af EU og medlemsstaterne for at gre vores energianvendelse mere intelligent .
Der er alts anledning til at vende tilbage til disse sprgsml .
<SPEAKER ID=326 NAME="Kronberger">
Hr. formand , tilsvarende br vi tage hensyn til endnu et aspekt , nemlig at en besparelse p 18 % , som det er planlagt , ogs ville vre en gigantisk indsprjtning for konomien .
18 % energibesparelse ville betyde , at der blev brugt 1.900 terawatttimer mindre .
Det er en besparelse p 124 milliarder euro , som kunne bruges til regional vrdiskabelse inden for EU .
Hvis man ganger det op , kunne man ved konsekvent at gennemfre dette program skabe ca. en million arbejdspladser i EU .
<P>
Det andet sprgsml er ressourcebesparelse .
Vi m gre os klart , at 90 % af den rolie , der pumpes op i dag , blev fundet for over 20 r siden , alts kommer fra kilder , som er over 20 r gamle .
Kun 10 % af den olie , der pumpes op i dag , er blevet fundet inden for disse sidste 20 r .
Jeg vil p dette sted heller ikke undlade at nvne , at produktion af rolie hnger ulseligt sammen med militr magtanvendelse .
Det ser vi i Mellemsten , det ser vi Kaukasus , det ser vi i Afrika .
<P>
Det vigtigste p dette omrde er bevidstgrelse , udvikling af intelligente modeller for kraftvarmekobling , contracting-modeller med intelligent finansiering .
Hvis vi mener det alvorligt , er det afgrende , at vi gr de mlstninger , der er formuleret her , bindende .
Ellers vil vores arbejde vre mere statistisk end effektivt .
Vi m overvinde de skattemssige , bureaukratiske og finansielle hindringer .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fru kommissr , nr vi i dag taler om energieffektivitet , s tnker vi naturligvis frst og fremmet p energiforsyningssikkerheden , og forsyningssikkerhed er sikkert et af de helt centrale emner i EU .
Derfor m vi tilstrbe en reduktion af energiintensiteten .
Den politiske mlstning ligger i jeblikket p minus 2,5 % .
Her skal man naturligvis tage hensyn til de forskellige udgangssituationer i et Europa bestende af De Femten .
Derfor gr vi ogs ind for , at der er tale om et bindende ml , og man br begynde i det land , hvor effektiviteten er strst , og hvor der bedst kan tages hjde for forbedringen .
<P>
Vi tror ogs , at markedsandelen for kraftvarmevrkerne kunne udvides , til 18 % i 2010 og til 25 % i 2015 , fordi det ogs giver elektricitetsproduktionen en sikker basis .
Netop kraftvarmevrker kan man jo drive med svel fossil som vedvarende energi .
Vi satser isr p vedvarende energi , og her er der positive eksempler som fyring med piller , hvor man ogs kan drive kraftvarmekoblingen meget effektivt .
<P>
Desuden er det vigtigt , at Europa-Kommissionen gennemfrer en tttere koordinering p dette omrde .
Koordineringen af de europiske initiativer er meget krvende , nr man tnker p programmer som Save , Altener og det femte rammeprogram for forskning og energi .
Der er mange programmer til rdighed , men det er vigtigt med en mlrettet styring .
<P>
Mit sidste punkt er offentlig licitation og offentlige indkb .
Her br man isr ogs tnke p de sm og mellemstore virksomheder , for udgifterne br beregnes over den samlede levetid , alts indkbspris og energiforbrug .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg vil lyknske ordfreren , der har fet en bemrkelsesvrdig tilslutning fra hele mdesalen .
Denne konsensus frer os til det omtalte flles initiativ , der skal offentliggres i morgen .
Der er tale om et usdvanligt godt samarbejde .
Jeg vil ogs takke kommissren , der arbejder inden for rammerne af en meget utilstrkkelig traktat .
Traktaten indeholder ikke noget kapitel om energi .
Det er et stort hul , og vi skal fortsat lgge pres p medlemsstaterne , hvis vi vil have en sammenhngende politik .
Det er det , jeg finder skuffende ved denne handlingsplan .
Den er ikke en del af en sammenhngende energipolitik med kortsigtede , mellemsigtede og langsigtede strategier .
Der er tale om en sammenstykket strategi , hvor der er lagt vgt p forskellige ting alt efter publikationen .
<P>
Sagen om energieffektivitet er klar og uimodsigelig .
Den opfylder alle de tre forudstninger for en energipolitik : miljhensyn , forsyningssikkerhed og konkurrenceevne .
Alle nyder godt af energieffektivitet .
Hvis det er s indlysende , hvorfor er der s behov for en handlingsplan ?
Hvorfor sker der ikke automatisk noget ?
Vi ved godt , hvad der forhindrer en sdan fornuftig lsning .
Manglende kendskab til fakta - specielt i husholdningerne og de mindre firmaer .
Manglende incitamenter - energipriserne i EU holdes kunstigt nede ved hjlp af subsidier til de konventionelle energiformer , hvilket ofte ignoreres , samt den manglende vilje til at ptage sig de eksterne omkostninger .
I mange medlemsstater er der ikke noget krav om blot at se p eftersprgselsstyring . Hr .
Kommissr , hvad er der sket med direktivet om rationelle planlgningsmetoder ?
Vil De vre venlig at fremme det igen ?
Det er endnu ikke net igennem lovgivningsprocedurerne .
Transport er naturligvis et srligt vanskeligt omrde , og der er behov for en indsats .
<P>
Kommissionens handlingsplan er ikke ambitis .
Det vil vre meget let at opn en forbedring p 1 % .
Der er behov for mindst 2,5 % , hvilket er opneligt .
Vi skal alvorligt overveje at oprette et energiprogramagentur , der skal have til opgave at udarbejde den tidligere omtalte sammenhngende energistrategi .
Vi kan se p energiforbrugende anordninger .
Jeg stiller mig imidlertid tvivlende over for frivillige aftaler .
Det sjette rammeprogram giver os mulighed for at se p forskning , og jeg hber , at kommissren i morgen vil vre os behjlpelig med at se nrmere p en mere intelligent brug af energi i EU fremover .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det str fast , at der i EU i alle sektorer af konomien og ogs hos den private bruger findes store muligheder for forbedring af energieffektiviteten .
Det er derfor vsentligt , at der udarbejdes en effektiv strategi .
Det er Kommissionens opgave at udforme forslag til forbedring af byggeforskrifterne , til fremme af elektriske apparaters energieffektivitet , for hvilke der bl.a. skal faststtes standarder for standbyfunktionen , og sidst , men ikke mindst , forslag om foranstaltninger med henblik p en EU-politik om et bredygtigt transportsystem .
Europa-Parlamentet skal efter min mening ligeledes vre et godt eksempel .
Hvorfor skulle der f.eks. ikke kunne placeres solbatterier i Europa-Parlamentets bygninger , bde her og i Bruxelles ?
Den producerede energi ville jo vre tilstrkkelig til at levere elektricitet til de hundredvis af computere i Europa-Parlamentet .
<P>
Energieffektivitet er ikke kun et sprgsml om at installere mere effektive teknikker .
Det er frst og fremmest et sprgsml om adfrdsmnstre .
Fra medlemsstaternes side br man i stedet for at stirre sig blind p forhjelsen af afgifterne eller indfrelsen af en CO2-afgift netop koncentrere sig om at skabe incitamenter til investeringer i energieffektivitet , f.eks. ved at snke momssatserne p energibesparende apparatur og tjenesteydelser , nedstte ejendomsbeskatningen for bygninger , der opfylder hje energieffektivitetskrav og give srlige skattefordele til navnlig kraftvarmeproduktion .
Sdanne foranstaltninger udgr en vsentlig tilskyndelse til at fremme energieffektiviteten , og jeg synes , at vi kraftigt skal opfordre til , at der virkelig gres noget ved det .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , energieffektivitet er nok den drlige forbindelse i den generelle forsyningssituation .
Vi er alle enige i , at det er en god ting .
Men det er lidt ligesom Saint Augustine , der bad til Gud om at blive god - bare ikke lige nu - vi har en tendens til at udskyde vores handling .
Jeg vil gerne nske ordfreren tillykke med hans determinerede bestrbelser p at rette op p situationen , bde i betnkningen og i det initiativ , som min kollega nvnte om et energiintelligent Europa - sknt jeg er mere tilbjelig til at beskrive effektivitet og bevaring som sund fornuft snarere end intelligens .
<P>
Overalt i vores energirige verden - i Europa og specielt i USA - findes der eksempler p ekstravagance og dselhed med energi .
Udfordringen bestr i at overtale medlemmer af offentligheden til at ndre deres forbrugsvaner .
Ordfreren nvner mange sektorer , hvor der kan ske forbedringer : de offentlige myndigheder , industrien , erhvervslivet og den enkelte forbruger .
Jeg tror imidlertid ikke , at det er ndvendigt at indfre et energikapitel i traktaten eller indfre en strafbeskatning for at skabe strre energieffektivitet .
Det er bedre at fortstte med en kombination af hjere standarder og skattemssige incitamenter kombineret med kampagner for bedre energivaner .
Vi skal frst og fremmest have en holdningsndring og opmuntre folk til at opfatte verden anderledes .
Det er vejen fremad imod bedre energieffektivitet .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , Kommissionen har givet os et godt oplg .
Jeg vil imidlertid ogs gerne takke ordfreren for en vsentlig forbedring og berigelse af disse ider .
Iderne er jo i og for sig ikke nye .
Vi talte allerede om det for 10-15 r siden .
Der findes rapporter , undersgelser - alt det , vi gerne vil vide , ved vi .
Sprgsmlet er , hvordan vi kan gennemfre det .
Hvordan kan den teknik , som findes , kombineres med de penge , som ogs findes ?
Og her sprger jeg mig selv , om ikke Den Europiske Investeringsbank kunne spille en strre rolle .
<P>
Det andet problem , som jeg vil nvne , er administrative ting .
Et lille eksempel fra den delstat , jeg kommer fra : Her findes der flere universiteter , men lad os tage et af dem som eksempel .
Bygningerne skal isoleres bedre , energisystemet skal forbedres .
Det varede mange r , fr man fik det klaret .
Hvorfor ?
Fordi bygningerne tilhrte finansministeriet , mens forskningsministeriet var bruger .
Det betyder , at t ministerium skulle have foretaget investeringen , og et andet ville have haft fordel af det .
Men fordi de har separate regnskaber , fandt de ikke sammen .
Det tog mange r , og det krvede i vrigt en undersgelse fra EU , fr de fandt samme .
Absurd , men sdan er virkeligheden !
<P>
I vrigt , ogs i den by , hvor jeg kommer fra , er biler , som bruger rigtig meget benzin , i jeblikket i srdeles hj kurs , mens biler , som kun bruger lidt benzin , ikke er eftertragtede .
Det er det tredje problem , det er egentlig et holdningsproblem .
Det er op til forbrugerne , ikke kun lovgiverne .
Hvis alle tre parter finder sammen , kan vi opn noget , og jeg er spndt p Kommissionens oplg .
Jeg kan forsikre Dem , fru kommissr , at vi vil sttte Dem , og vi vil ogs selv komme med initiativer i denne retning .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , hr . Wijkman har udfrt et vrdifuldt og prisvrdigt arbejde ved udarbejdelsen af betnkningen .
Det drejer sig om en meget vigtig sag , da vi taler om miljbeskyttelse og samtidig sikring af energiforsyningen .
<P>
En medlemsstat , der nsker at styre sine emissioner i en renere retning gennem beskatning , skal betragtes som solidarisk mod hele Unionen og vores flles milj .
Vi skal for vores del srge for , at vi ikke p bekostning af miljhensyn i den frie konkurrences navn sttter en fordrejning af konkurrencen .
En medlemsstat , der f.eks. administrerer sine CO2-emissioner ansvarsfuldt , m ikke komme i en situation , hvor de , der producerer deres energi med mere forurenende brndsler , fr en tilsvarende konkurrencefordel ud af det .
P den baggrund er en harmoniseret miljbeskatning begrundet .
<P>
Eksemplet , jeg beskrev lige fr , er et klart billede af fordrejning af konkurrencen .
Dette scenario kan p langt sigt fre til , at miljhensyn ikke bliver dominerende , nr der tages beslutninger om energipolitik .
Der findes den risiko , at ved frigrelse af elmarkederne kan medlemsstater , der tager godt hnd om deres emissionsforpligtelser , miste deres elmarkeder til lande , der ikke tager hnd om deres forpligtelser .
<P>
Hvad angr energieffektiviteten , er kraftvarmeproduktion en vigtig sag .
Her forekommer ogs srlige forhold i de sm og afsidesliggende lande .
P fllesskabsplan skal man kunne tage hjde for medlemsstaternes klimatiske srforhold .
Med disse begrundelser hber jeg , at ndringsforslaget fra Rbig fr sttte blandt kollegerne .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , det er ikke lnge siden , at Kommissionen igen igangsatte debatten om sikkerheden i energiforsyningen i EU .
Grnbogen , som kommissren igangsatte , udgr et vigtigt instrument for EU ' s energipolitik , og den prciserer nogle af prioriteterne p dette omrde .
Bl.a. foreslr den en bestemt handling i forbindelse med energieftersprgslen .
Hvis det lykkes at forbedre energieffektiviteten med 2,5 % eller med 1 % , som Kommissionen foreslr , er det lykkedes os at tage endnu et lille skridt for at n mlene for energipolitikken , hvilket bestr i at respektere miljet , opn et konkurrencedygtigt marked og gre energiforsyningen mere sikker .
<P>
I denne henseende kan jeg kun lyknske Kommissionen med dens forslag om at fremme vedvarende energikilder , energieffektivitet , sikkerhed i forsyningen og biobrndslerne .
Ligeledes lyknsker jeg hr . Wijkman med henvisningerne til fremtidige direktiver om opfrelse af bygninger og frembringelse af varme og elektricitet , og jeg stoler p , at Rdet giver et ndvendigt fremstd til alle disse forslag .
<P>
EU ' s BNP vokser gennemsnitligt 3 % , og vi europiske borgere nyder godt af en voksende velstand .
Vi vil ikke give afkald p denne velstand , men vi kan gre den mere bredygtig , navnlig inden for bygge- og transportsektorerne .
<P>
Jeg tror ikke , det er det rette tidspunkt at genoptage debatten om skat p CO2-emissioner , hvis man tager hensyn til forskellen i skattesatserne , som medlemsstaterne plgger , og disses indflydelse p inflationen .
Derudover har dette ingen indflydelse p energieffektiviteten .
<P>
Vi br heller ikke adskille dette sprgsml fra andre tillgsforanstaltninger , som kan garantere en fejlfri drift af det indre marked for elektricitet .
<P>
Afslutningsvis skal det vre helt klart , at forbedringen i energieffektiviteten ikke nedstter CO2-emissionerne , men at den blot optimerer dem , eftersom disse alene reduceres med et mindre forbrug af fossile brndstoffer .
Det er vigtigt , at vi , samtidig med at vi drfter denne sag , ogs tnker p at fremme andre energikilder og gennemfre nogle politikker , der hnger sammen p andre omrder .
<SPEAKER ID=334 NAME="De Palacio, Loyola">
Hr. formand , for det frste vil jeg takke ordfreren , hr . Wijkman , og alle de parlamentsmedlemmer , der har talt i dag , for deres bidrag til denne forhandling .
<P>
Som vi alle ved , er energieffektiviteten et sprgsml , som har fet stor betydning , nr vi skal udarbejde vores energipolitik .
Det er p denne sammenhngende mde - som fru Ayuso sagde for et jeblik siden - man skal anskue problemet .
Energieffektiviteten er et af elementerne i en sammenhngende og rationel energipolitik .
Men vi m sige , at det er et af de elementer , som kan gre det muligt for os at opfylde Kyoto-kriterierne , som kan garantere os denne vedvarende udvikling i tiden , og som tillige kan vre med til at ge sikkerheden i forsyningen p langt sigt .
<P>
Grnbogen , som Kommissionen prsenterede i december mned sidste r , om sikkerhed i forsyningen og Kyoto-forpligtelser angiver ganske rigtigt , at energieffektiviteten og energibesparelsen er et bidrag til energipolitikken , eftersom hver sparet kilowatt svarer til behovet for at producere en kilowatt mindre .
<P>
Jeg er klar over , hvor svrt det har vret at forberede hr . Wijkmans betnkning , og hvilke bestrbelser han har gjort sig for at fremlgge et klart og koncist dokument som det , han fremlgger for os i dag .
Jeg vil sige til hr . Wijkman og til Dem alle , mine damer og herrer , at jeg generelt er fuldstndig enig i det , der her ppeges .
<P>
Betnkningens rkkevidde og de konstruktive udtalelser , der angives deri , hjlper os med at fremme og konsolidere anvendelsen af handlingsplanen til fordel for energieffektiviteten .
<P>
Jeg ved godt , at nogle af De damer og herrer ikke mener , det er srlig ambitist at stte sig som ml at opn 1 % af stigningen i energieffektiviteten p en bredygtig mde i lbet af de nste 10 r .
De m forst , mine damer og herrer , hvilken bestrbelse det vil betyde i de nste 10 r at opretholde denne stigning p 1 % i energieffektiviteten . Af denne margen p ca .
18 % , som vi iflge udregninger mener at kunne opn af energieffektiviteten , ville det vre muligt fra nu af og til r 2010 at opn de to tredjedele , det vil sige ca . 12 % forbedring i energieffektiviteten .
En bredygtig 1 % . Det handler ikke om 1 % et enkelt r , men en bestrbelse opretholdt i tiden .
<P>
Jeg er glad for , at hr . Wijkman i betnkningens konklusioner skriver , at vi fortsat kan undlade at forbinde konomisk vkst med energiforbrug .
Det vil sige , at vi kan fortstte med at vokse og samtidig vre i stand til at holde tilbage i stigningen af energieftersprgslen .
<P>
Jeg er fuldstndig enig i hr . Wijkmans krav til fordel for en forbedring af effektivitet i byggesektoren .
Vi har allerede omdelt et direktivforslag til tjenestegrenene , som netop skal regulere effektiviteten og opbygningslovgivningen inden for EU ' s omrde , som garanterer en energieffektivitet i bygningerne , navnlig i de offentlige bygninger .
<P>
Kommissionen vil om ganske kort tid kunne fremlgge dette direktiv , hvortil jeg hber p bidrag fra Dem .
<P>
Vi har ligeledes til hensigt at tage fat p et rammedirektiv om elektrisk udstyr i bygninger .
Indtil nu har der vret sektorielle regler eller regler , som har drejet sig om visse former for elektriske apparater - fru McNally tog ogs disse punkter op - og vi nsker s at lave en samlet ordning , som tager hensyn til alle de forskellige former for elektriske apparater , som kommer ind i bygninger til brug i hjemmet , til industrielt eller til handelsmssigt brug .
<P>
Jeg vil ligeledes sige til Dem , at de forslag , som hvidbogen om transportpolitik , som jeg hber snart at kunne fremlgge , er fuldstndig i overensstemmelse med det , vi siger her , og med det , som grnbogen nvner .
I denne henseende hber jeg endnu en gang at kunne regne med Deres sttte til alle disse initiativer .
<P>
Hr . Wijkmans id om , at Kommissionen og medlemsstaterne br gre de vigtigste offentlige bygninger til symboler , der kan vises frem , synes jeg er meget hensigtsmssig , og det er noget , som jeg allerede har understreget ved en tidligere lejlighed .
I trd med direktivet om energiforsyning til bygningerne hber jeg at kunne tage et skridt i den retning .
<P>
Jeg vil ogs ppege , at jeg er fuldstndig enig med hr . Wijkman i betydningen af Save-programmet .
For at garantere , at dette program fortstter i fremtiden , og for at bestemme retningslinjerne og rkkevidden vil vi snart g i gang med at udarbejde et forslag om ny afgrelse om udfrelsen af et program fra r 2003 , og naturligvis vil vi tage hensyn til de synspunkter , som hr . Wijkman og betnkningen , som vi drfter , giver udtryk for .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om Det Europiske Agentur for Energiplanlgning , plejer det , som De ved , at vre mere kompliceret , men under alle omstndigheder er det ikke s vigtigt , hvilken organisation eller hvilket administrativt led der skal gennemfre aktiviteterne , men at aktiviteterne gennemfres .
P det punkt er vi helt enige .
<P>
Jeg vil afslutte med at sige , at vi vil tage hensyn til alle anmodninger og bemrkninger i hr .
Wijkmans betnkning med alle Deres bidrag - og nogle af dem om meget kort tid - som f.eks. direktivet om bygninger - og jeg tror , de er helt i overensstemmelse med den generelle energipolitik , som Kommissionen fremlgger , og som De damer og herrer allerede har set konkrete beviser p : direktivet om elektricitet med vedvarende energikilder , meddelelserne som dette om energibesparelse , grnbogen og om kort tid direktivet om energieffektivitet i byggesektoren .
<P>
I dette tilflde vedtager vi noget , som ikke har noget at gre med energibesparelse , men med hele systemets effektivitet : liberaliseringen af gas- og elektricitetssektoren .
Det er overhovedet ikke i strid med tilstedevrelsen af tillgsforanstaltninger , som opfordrer os til at spare og anvende energien bedre .
<P>
Den menneskelige adfrd er afgrende .
Som nogle af De damer og herrer har sagt - bl.a. hr . Chichester og Beysen - er folks uddannelse og mentalitet vigtig for , hvordan vi br vre absolut besparende i vores energiforbrug , for selv om vi kan betale for det , s er der nogle omkostninger , der gr ud over prisen p selve energien , som vi aldrig m glemme .
Vi m ikke spilde den .
<SPEAKER ID=335 NAME="Formanden">
- Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem alle , fordi De har holdt Dem s nje til taletiden .
Det betyder , at vi kan slukke lyset her 45 minutter tidligere end planlagt , og s har vi sparet en masse energi .
Mange tak !
<P>
( Mdet hvet kl . 23.14 )
