<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 1. marts 2001 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg erfarede i sidste uge med stor sorg , at to af vores tidligere kolleger , fru Bloch von Blottnitz og hr . Lambrias , er afget ved dden .
Begge dde den 3. marts .
<P>
Fru Bloch von Blottnitz var en markant personlighed i det tyske parti De Grnne og en gldende atomkraftmodstander .
Hun var medlem af Parlamentet fra 1989-1999 og nstformand for Gruppen De Grnne i Europa-Parlamentet .
Hun har frt en helhjertet politisk kamp , og selv de , der ikke delte hendes overbevisninger , har altid respekteret hende for hendes strke engagement .
<P>
Hr . Lambrias har vret medlem af Parlamentet i 15 r , fra 1984-1999 .
Han var medlem for Gruppen for Det Europiske Folkeparti , som han ogs har vret nstformand for .
Alle de kolleger , der kendte ham , satte pris p hans menneskelige kvaliteter og hans store engagement til fordel for den europiske integration .
<P>
Jeg vil gerne kondolere de to afddes familier , Gruppen De Grnne og Gruppen for Det Europiske Folkeparti , og jeg beder Dem iagttage et minuts stilhed til minde om vores to bortgangne kolleger .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Kre kolleger , siden vores sidste mdeperiode har terrorismen , som De ved , p ny ramt Spanien .
Natten til den 8. marts blev Inaki Totorika Vega , medlem af Ertzaintza , det regionale baskiske politi , drbt af en bilbombe , der eksploderede i Hernani .
Jeg vil gerne p egne og p Europa-Parlamentets vegne udtrykke vores dybeste medflelse med familien til dette seneste offer og oprigtigt kondolere dem ved hans dd .
Jeg har ligeledes meddelt de spanske myndigheder , at vi sttter dem fuldt ud i deres kamp . Jeg beder Dem iagttage et minuts stilhed til re for Inaki Totorika og for alle dem , der som medlemmer af sikkerhedsstyrkerne kmper med stort mod og ofte med livet som indsats for at opn fred i Baskerlandet .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Som De ogs er klar over , er der ulykkeligvis sket en frygtelig katastrofe i det nordlige Portugal , hvor mere end 70 mennesker dde , da broen Entre-os-Rios styrtede sammen .
Jeg kondolerede straks Portugals premierminister , hr . Guterres , og forsikrede ham om vores fulde sttte under denne s dramatiske begivenhed .
<P>
Og jeg beder Dem derfor af respekt for ofrenes minde iagttage endnu et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=4>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 1. marts er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg henviser til hr .
Medina Ortegas indblanding p sidste plenarmde og har flgende bn til Dem : Siden hr . Medina Ortegas indblanding i forbindelse med anmodningen om ophvelse af hr .
Berlusconis og hr . Dell ' Utris immunitet har der vret en rkke bekendtgrelser via pressen og ogs en rkke rygter , som har verseret her i huset .
Vi i Den Socialdemokratiske Gruppe mener , at det ville vre fornuftigt , hvis De , fru formand , satte en stopper for disse rygter , idet De - selv om jeg ved , fru formand , at De ikke er forpligtet til det - flger den anmodning , som jeg nsker at fremstte , nemlig om at give mig tilladelse til at stille Dem tre korte , meget prcise sprgsml til denne fremgangsmde , og vi hber s som herrer i huset at f en afklaring .
Jeg tror , at det er i Parlamentets egen interesse og ogs med henblik p udfrelsen af Deres funktion , fru formand !
<P>
Jeg vil derfor vre Dem meget taknemmelig , hvis De - jeg gentager , De er ikke forpligtet - vil imdekomme min anmodning mske p grund af sagens politiske sprngfarlighed .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Undskyld mig , hr . Schultz , jeg forstr ikke helt , hvilken del af protokollen Deres indlg drejer sig om .
For jeblikket er vi ved godkendelse af protokollen .
Har De nogle rettelser hertil ?
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , det drejer sig om hr .
Medina Ortegas indblanding under henvisning til forretningsordenens artikel 6 , stk . 1 , om anmodningen fra den verste domstol i Spanien om ophvelse af hr .
Berlusconis og hr .
Dell ' Utris immunitet .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det er ikke protokollen fra den 1. marts .
Jeg vil gerne svare p alle de sprgsml , som De nsker at stille mig , men under indlg til forretningsordenen .
Jeg tror ikke , at det ville vre heldigt , hvis vi i det skjulte genindfrte den gamle rkkeflge med indlg til forretningsordenen fr godkendelse af dagsordenen , da det er en fornyelse , som vi har indfrt til nsten samtlige kollegers tilfredsstillelse , s vidt jeg forstr .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , skal jeg forst Dem sledes , at De vil rbe mig op igen , nr faststtelsen af arbejdsplanen begynder ?
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nej , i slutningen af faststtelsen af arbejdsplanen .
Der , hvor vi nu behandler indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=12 NAME="Goebbels">
Fru formand , vedrrende protokollen , s str jeg ikke p tilstedevrelseslisten fra den 1. marts 2001 .
Jeg har formodentlig glemt at skrive mig p listen , men jeg var til stede , jeg deltog i samtlige afstemninger .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Fejlen skal blive rettet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=5>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
<P>
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen ( p mdet den 8. marts ) i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Fru formand , jeg nsker at rejse en sag , som ikke er p denne uges dagsorden , men burde vre det , nemlig mund- og klovsygen i Europa .
Det er utroligt , at Parlamentet , som jo reprsenterer Europas befolkning , ikke behandler sprgsmlet i denne uge , nr man tnker p den optrapning af krisen , der er sket siden Kommissionens sidste udtalelse .
<P>
Jeg er naturligvis meget bekymret over krisen , fordi Irlands fdevareindustri p 15 milliarder euro er i fare p grund af de forholdsregler , vi har vret ndsaget til at indfre for at undg , at mund- og klovsygen spreder sig til Irland .
I mine jne er det her en sag , der ikke bare vedrrer Irland , men hele Europa .
<P>
Jeg anmoder derfor formanden om at bede kommissren mde op i Parlamentet i denne uge for at redegre for krisen .
Jeg er sikker p , at vi nok kan afse mindst en halv time til kommissren og p den mde sende et signal om , at Parlamentet er et trovrdigt politisk forum for borgerne i Europa .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Tak , hr . De Rossa .
Forretningsordenen giver mig ikke befjelse til at tage dette initiativ .
Sprgsmlet blev behandlet p Formandskonferencen for at afgre , om det skulle p dagsordenen til den nuvrende mdeperiode eller ej .
Jeg gr opmrksom p , at vi allerede har haft en forhandling herom under den sidste mdeperiode , nemlig den 28. februar , og Formandskonferencen foretrak i sidste ende at lade Kommissionen flge sagen opmrksomt og fastlgge en forhandling , nr tiden var inde .
Dette sprgsml har alts ligget Formandskonferencen meget p sinde .
Men der foreligger ikke noget ndringsforslag .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Fru formand , jeg opfordrer Dem til at overveje den nuvrende krise i Det Forenede Kongerige vedrrende mund- og klovsygen .
Jeg forstr Deres argument om , at sagen blev drftet p Formandskonferencen i sidste uge , og at man p baggrund af situationen p davrende tidspunkt besluttede ikke at stte den p denne uges dagsorden .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at Det Forenede Kongerige i gr oplevede det strste antal udbrud nogensinde i de tre uger , krisen har varet .
Situationen er nu ude af kontrol , og selv om den britiske landbrugsminister afviser , at der er tale om en krise , s ser hele EU med ngstelse p udviklingen i Det Forenede Kongerige .
Irland har en srlig grund til bekymring , men det har man ogs i Frankrig og i resten af de 15 medlemsstater og ud over EU ' s grnser .
Situationen har ndret sig vsentligt , siden sagen blev drftet p Formandskonferencen , og derfor opfordrer jeg til , at De afstter tid i denne uge til en opdatering fra Kommissionen her i Parlamentet , mske i forbindelse med forhandlingerne om den forordning , De nvnte lige fr .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Fru formand , jeg kan kun tilslutte mig de medlemmer , som taler for en hastebehandling af den tiltagende krise i forbindelse med mund- og klovsygen i Storbritannien .
<P>
Jeg tager ikke sprgsmlet op for at stte den britiske regering i forlegenhed , men jeg er meget bekymret for de europiske landmnd og for de britiske landmnd , som er ramt hrdest af krisen p nuvrende tidspunkt , og jeg er specielt bekymret for de irske landmnd .
<P>
De er sikkert klar over , at Irland er den medlemsstat i EU , som er mest afhngig af oksekdsindustrien .
Vi eksporterer 90 % af landets produktion .
Derfor er det overordentlig vigtigt , at der indfres srdeles skrappe restriktioner i Storbritannien .
Jeg synes , De skal bede kommissren om at mde op her i Parlamentet og give sin vurdering af den overvldende krise , vi oplever i jeblikket .
Derfor beder jeg Dem om , som De for vrigt altid har gjort , at afse tid til en hastebehandling af sagen .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Tak , hr . Hyland .
Nr jeg hrer Dem , fristes jeg alligevel til i betragtning af de seneste begivenheder , der har forvrret situationen betydeligt i de sidste 24 timer , at foresl Dem at stemme om dette forslag til ndring af dagsordenen .
Men jeg vil ikke tage initiativ hertil .
Parlamentet m afgre , om dette forslag kan godtages .
Det bliver selvflgelig helt undtagelsesvist , for vi har aldrig fr fulgt en sdan procedure .
Forretningsordenen indeholder ingen bestemmelser i sdanne tilflde .
Men under alle omstndigheder er det Parlamentet , der skal afgre dette .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , med al respekt for Formandskonferencen - som jeg , som De helt rigtigt har fortalt , deltager i her og der - br det dog give mulighed for spontane tilkendegivelser fra Parlamentets medlemmer , isr hvis der har fundet en ny udvikling sted .
Jeg mener derfor , at vi , sdan som De ogs mente det , i dag sagtens kan stemme i en fri afstemning , om vi ikke imod den oprindelige beslutning fra Formandskonferencen alligevel skulle stte en betnkning p dagsordenen .
Der er dog et problem .
I frste omgang er Rdet naturligvis ogs blevet opfordret til at sige noget hertil , og derfor beder jeg , hvis det er muligt , om at det ogs behandles , nr der er en reprsentant for Rdet til stede , for s fr vi forhbentlig ogs de informationer , der er afgrende for vores beslutningsproces .
I den forstand vil jeg gerne sttte min kollega .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Jeg er helt enig med hr . Swoboda .
Jeg mener , det er meget vigtigt , at vi i Parlamentet har en procedure til justering af dagsordenen i tilflde af hastesager som denne .
<P>
De srgelige kendsgerninger er , at selv om denne sygdom kun rammer dyr , s spredes den gennem luften over ca . 200 km afstand .
Det betyder , at alle medlemsstaterne i EU og lande uden for EU ' s grnser er i farezonen .
Det er sledes en presserende sag . Kommissionen br afgive en redegrelse , enten over for Rdet eller p anden vis , og jeg opfordrer til , at sagen sendes til behandling i Parlamentet .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Mit indlg peger selvflgelig i samme retning , fru formand .
Vi har allerede modtaget en redegrelse fra Kommissionen p et tidspunkt , hvor situationen tilsyneladende ikke var lige s alvorlig .
Dengang blev der ikke truffet nogen beslutning .
Skal vi denne gang modtage ikke blot en redegrelse , men ogs et beslutningsforslag ?
Det ville jeg personligt stemme for .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Fru formand , det er tydeligt , at Parlamentet nsker at trffe sin egen beslutning om dette vigtige emne , men jeg skal understrege , at den britiske regering p intet tidspunkt har bengtet , at denne krise ikke blot vedrrer landbruget og landdistrikterne i Storbritannien , men i vrste fald hele EU ' s landbrugssektor .
<P>
Men udbruddene er ikke ude af kontrol , som man kan f indtryk af efter flere af parlamentsmedlemmernes bemrkninger .
Faktisk roste kommissr Byrne under sin tale i Parlamentet den britiske regering for dens hurtige og konsekvente indgriben i sagen .
Samarbejdet mellem den britiske regering og myndighederne i Kommissionen og i resten af EU fortstter for at sikre , at udbruddene holdes under kontrol , og at de begrnses og sls ned s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , i henhold til forretningsordenen , som vi skal respektere , skal Parlamentet ikke hres frst .
I artikel 37 str der tydeligt , at Kommissionen p ethvert tidspunkt kan anmode formanden om at f ordet for at afgive en redegrelse .
Hvis Kommissionen nsker at afgive en redegrelse , er det ikke ndvendigt at drfte sprgsmlet i Parlamentet frst .
Formanden har befjelse til selv at trffe afgrelse herom .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nej , Kommissionen er ikke kommet med nogen anmodning p nuvrende tidspunkt , men jeg er overbevist om , at den er enig .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg ville jo egentlig ikke udtale mig .
Jeg var til stede , da vi p Formandskonferencen sagde , at vi ikke ville have nogen debat denne gang , fordi vi allerede sidste gang havde talt om mund- og klovsyge . Men efter at hr .
Corbett , jeg vil ikke sige , har ngtet plenarforsamlingen retten til at trffe en beslutning , men dog har sagt , at det ikke er rimeligt , at vi trffer en beslutning her , vil jeg p min gruppes vegne gerne sige flgende : Da tingene har udviklet sig yderligere , er vi alle af den opfattelse , at vi br have denne debat .
Vi vil ikke vente , til Kommissionen er s venlig at tilbyde os denne debat , men vi opfordrer derimod Kommissionen til at komme i plenarforsamlingen for at diskutere med os .
Den samme appel skal rettes til Rdet , og her er jeg noget mere beslutsom end hr .
Swoboda : Vi br ikke bede Rde hfligt , vi forventer derimod , at Rdet ogs tager stilling , s vi sammen i plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet kan reprsentere borgernes og forbrugernes interesser !
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Hvem stemmer for princippet i denne forhandling ?
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Princippet i denne forhandling er sledes vedtaget , og vi vil aftale med Rdet og Kommissionen , hvornr vi kan regne med deres tilstedevrelse i Parlamentet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg har lnge markeret , at jeg nskede at f ordet .
Det kan ikke vre rigtigt , at man ikke kan f formandens opmrksomhed , hvis man sidder bagest i salen , eller ikke er mindst to meter hj .
<P>
Jeg har en bemrkning i forbindelse med hele sprgsmlet om mund- og klovsyge .
Som en af mine kolleger fra Irland bemrkede , s kan vi ikke se isoleret p denne sag p grund af Irlands store eksport .
De europiske skatteydere er med til at sttte eksporten af levende dyr , hvilket blot er med til at forvrre situationen .
Vi m stoppe eksporten af levende dyr .
Det er faktisk denne eksport , der er skyld i , at smitten er net til Nordirland .
Heldigvis har den irske regering vret i stand til at begrnse smitten , og det samme glder Storbritannien .
S vi bliver virkelig ndt til at stte en stopper for , at de europiske skatteyderes penge medvirker til dyrplageri gennem den grusomme eksport af levende dyr .
<SPEAKER ID=29 NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg har bedt om ordet det sidste kvarter .
De har ikke lagt mrke til mig , for De ser ikke s tit i denne retning .
<P>
Jeg har ingen kommentarer til grundlaget for forhandlingen .
Jeg mener , at der er mange gode grunde til en forhandling . Men jeg er ikke enig med hr .
Poettering i formaliteterne . Man stemmer ikke imod sin forretningsorden .
Man tager ikke en flertalsbeslutning , der er i strid med sin egen forretningsorden .
Der fandtes jo en lsning , der kunne opns uden problemer ved konsensus , uden afstemning .
Hvis der ikke var nogen indvendinger , kunne man eventuelt stte dette punkt p dagsordenen .
Nr dette er sagt , vil jeg gentage , at man ikke stemmer imod forretningsordenens bestemmelser , og det vil jeg bede Dem om at huske p .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Vi handler ikke imod forretningsordenen .
Nogle kolleger har stillet et forslag .
Dette forslag er tydeligvis genstand for en tilstrkkelig stor konsensus , og jeg stter det derfor under afstemning .
Det er helt efter reglerne .
<P>
Tirsdag :
<P>
Jeg har modtaget et forslag fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance og fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om at tilfje et punkt p dagsordenen for tirsdag , en redegrelse fra Kommissionen om det krypteringssystem for fortrolige oplysninger , som i jeblikket benyttes i Europa-Kommissionen , og om dens forbindelser til National Security Agency i USA .
<P>
Hr .
Lannoye begrundede forslaget for Gruppen De Grnne .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , de europiske borgere har i nogle mneder vret i deres gode ret til at tvivle p fortroligheden i deres kommunikation via telefonen og telefonnettet og pr. elektronisk post .
Vi ved i dag , at Echelon-systemet eksisterer , og at USA ' s National Security Agency efter al sandsynlighed er hovedaktren i dette system .
<P>
Som europiske parlamentsmedlemmer har vi i nogle dage vret i vores gode ret til at tvivle p fortroligheden i Kommissionens interne kommunikation .
Under et mde i det midlertidige udvalg , der har til opgave at undersge Echelon-sagen , erklrede en hjtstende funktionr med ansvar for kryptering af fortrolige oplysninger , at han altid havde haft et yderst fint forhold til NSA i Washington , som tjekkede deres systemer med jvne mellemrum for at undersge , om de var tilstrkkeligt sikret , og om de blev brugt korrekt .
Han sagde , at han var meget tilfreds med at kunne konstatere , at det ikke var lykkedes den amerikanske sikkerhedstjeneste at bryde krypteringen p to uger .
<P>
Man kan - for sjov - forestille sig , at en bankmand tilkalder en pengeskabstyv for at finde ud af , om bankens pengebokse er tilstrkkeligt sikrede , og at banken , hvis pengeskabstyven siger ja hertil , tror ham p hans ord .
Jeg synes , at vi befinder os i en nsten tilsvarende situation .
<P>
De dementier og rettelser , der udgik fra denne funktionrs overordnede , var nppe overbevisende .
Jeg tror ikke , at de har overbevist en eneste kollega her .
Jeg mener sledes , at det er blevet til et politisk sprgsml og ikke blot en rverhistorie , og at dette sprgsml fortjener at blive behandlet i plenarforsamlingen .
Derfor anmoder vi kommissr Patten , som er den ansvarlige kommissr i denne sag , om at forklare , hvad sagen drejer sig om , og derefter m vi se , hvordan vi kan flge op p den .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg taler ikke p vegne af min gruppe denne gang . Vi slr sledes to fluer med et smk .
Jeg kommer ikke til at gentage , hvad min kollega Paul Lannoye allerede s udmrket har udtrykt , jeg er fuldstndig enig med ham .
Jeg henvendte mig allerede til Dem i starten af mneden , fru formand , omkring denne sag .
Jeg tror , at vi m imdekomme et tredobbelt krav , der taler for at stte dette sprgsml p dagsordenen for denne mdeperiode .
<P>
Frst og fremmest er der et aktualitetskrav .
Det drejer sig reelt om et sprgsml , der direkte angr Fllesskabet , og som blev rejst i sidste mned af det midlertidige udvalg og dets ordfrer , hr . Gerhard Schmid , hvilket vi er yderst glade for .
Vi kan sledes ikke , som nogle foreslr , vente med at tale om det til september , og til rapporten fra det midlertidige udvalg foreligger .
<P>
Dernst er der et sandhedskrav .
I de svar , som kommissr Patten har givet til ordfreren for det midlertidige udvalg , Gerhard Schmid , er forklaringerne i strid med redegrelsen fra den omtalte funktionr .
Det er alts ndvendigt at opklare sagen og at gre det nu , ikke i september .
<P>
Endelig vil jeg nvne et trovrdighedskrav over for Parlamentet .
Som Paul Lannoye gjorde opmrksom p , har pressen fet fat i hele denne historie , og hvis vi beslutter ikke at tale om den og ikke at give vores del af svaret , vil vi , p sin vis imod det , der var vores intention , blive beskyldt enten for at ville skjule noget eller for at vre inkonsekvente .
Og for ikke at lbe denne dobbelte risiko , tror jeg , at det bedste ville vre at stte dette punkt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg har meget stor forstelse for de indholdsmssige argumenter , som de to foregende talere har fremfrt .
I virkeligheden var det egentlig forfrdeligt , hvad man mtte hre i Echelon-udvalget fra Kommissionens medarbejder .
Hvis blot en fjerdedel af det , han sagde , er sandt , er det yderst problematisk .
Jeg mener dog , og det er ogs min gruppes holdning , at Echelon-udvalget er til for at undersge tingene prcist og til bunds .
<P>
Jeg vil anmode om , at Echelon-udvalget , hvis det er ndvendigt , fr udvidet sin kompetence til ogs at undersge de ting prcist , som det er blevet prsenteret for - selv om de til dels er blevet trukket tilbage - og derefter kommer med resultatet af denne undersgelse her i plenarforsamlingen .
Som gruppe anser vi det for at vre en bedre vej .
Tingene er alvorlige , vi tager dem alvorligt , men de skal ogs prsenteres her efter en detaljeret undersgelse og behandles af os .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Jeg tror ikke , at vi kan bne en forhandling .
Der foreligger et forslag , som blev begrundet af reprsentanter for de to involverede grupper .
<P>
Hr . Lannoye , har De et indlg til forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Jeg har ikke tnkt mig at snyde Dem , fru formand .
Det er ikke et indlg til forretningsordenen , jeg vil bare gerne sige en ting .
<P>
Hr . Swoboda siger med rette , at der skal foranstaltes en undersgelse .
Jeg vil dog lige gre opmrksom p , at det ikke er et Echelon-undersgelsesudvalg , men et midlertidigt udvalg .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Hr . Lannoye har lige prciseret en ting for os , sledes at vi hver isr kan trffe en helt selvstndig beslutning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen i forbindelse med Nassauer-betnkningen .
Normalt skal kommissionsforslag sendes til hring i Parlamentet .
Dog kan Parlamentet i henhold til artikel 61 undtagelsesvis behandle forslag fra en medlemsstat .
Men i denne sag skal Parlamentet komme med en udtalelse om en holdning , som er vedtaget i Rdet .
Forslaget kom fra en medlemsstat , men vi kommer ikke med en udtalelse om selve forslaget , som blev fremsat i Rdet .
<P>
Jeg er ikke ude p at forhale Nassauers betnkning , men jeg beder om , at man i fremtiden henviser lignende sager til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , fordi det er en meget vigtig sag , som danner prcedens .
Hvis vi i fremtiden skal behandle det seneste dokuments ndrede ml i Rdet i stedet for det forslag , som starter lovgivningsproceduren , og som vi generelt forsger at ndre , og hvor ordfreren kan notere sig ndringerne , er vi mske p vej ud p et skrplan .
Det kan vre uheldigt for fremtiden , og jeg beder Dem derfor om at forelgge sagen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<P>
Jeg hber , at bemrkningen til forretningsordenen til sikring af korrekt anvendelse af forretningsordenen , modsat for fem minutter siden , ikke vil blive fortolket som en politisk manvre for at forhindre forslag i at komme p eller blive taget af dagsordenen .
Jeg forsger ikke at fjerne Nassauers betnkning fra dagsordenen .
Det var heller ikke min intention at forhindre en drftelse af mund- og klovsygen .
Min hensigt var at sikre , at vi overholder forretningsordenen , fordi den danner grundlaget for Parlamentets befjelser og privilegier .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Tak , hr . Corbett .
Det drejede sig reelt om en generel bemrkning til et punkt p dagsordenen , som vil blive taget til efterretning .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Det var en foresprgsel om at forelgge sagen for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Fru formand , min bemrkning vedrrer stadig det midlertidige udvalg om Echelon-krypteringssystemet .
Jeg var meget gldeligt overrasket over hr .
Swobodas kloge ord . Jeg udleder deraf , at han er tilhnger af udvidelse af det nuvrende Echelon-udvalgs mandat .
Kan Gruppen De Grnne regne med hans sttte , hvis vi stiller et forslag herom ?
<P>
Torsdag : Formanden .
Hvad angr torsdag og forhandlingen om de mundtlige foresprgsler til Kommissionen om forvaltning af vandressourcerne i Europa , har Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater foreslet , at denne forhandling ikke afsluttes med et beslutningsforslag .
<P>
Hvem nsker at udtale sig p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ?
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , det er os , der har taget initiativ til at anmode om denne redegrelse fra Kommissionen .
Jeg henleder mine kollegers opmrksomhed p , at det omtalte problem ikke blot omhandler forvaltning af vandressourcerne i en medlemsstat , i dette tilflde Spanien , eftersom alle ved , at der findes en yderst ambitis vandplan , der benbart vil lbe helt frem til 2008 , og som klart gr imod et antal europiske direktiver , bl.a. det rammedirektiv , som vi har vedtaget for kort tid siden .
<P>
Men dette problem vedrrer ikke blot Spanien .
Der findes i Italien , Frankrig og Portugal et antal lignende projekter .
Vi synes sledes , at det ville vre rgerligt , hvis Parlamentet ikke fik lov til at give klart udtryk for sin holdning , isr i betragtning af , at nogle europiske direktiver , som vi har stemt for , ikke blot er truet , men ogs klart risikerer at blive overtrdt .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Fru formand , jeg bad ikke om ordet fr , fordi jeg ikke ans det for ndvendigt at forklare rsagerne til , at vores gruppe mener , at det er undvendigt med en beslutning om et emne , der , som det er blevet bekrftet , hrer ind under medlemsstaternes kompetenceomrde , nemlig forvaltningen af vandressourcerne .
Desuden har jeg lige hrt en helt ubegrundet pstand , hvor det tages for givet , at en medlemsstats vandplan - som endnu ikke er udarbejdet og som er i en ben projektfase , hvor der stilles med nye forslag , og hvor den forbedres - overtrder et rammedirektiv .
<P>
Jeg er helt sikker p - og det fremgr ogs af kommissr Wallstrms svar p en mundtlig foresprgsel om sagen - at den spanske regering med vandplanen ikke blot ikke overtrder nogen dele af rammedirektivet , men at den overholder det fuldt ud , og rammedirektivet vil vre et uundvrligt instrument for en succesfuld gennemfrelse af vores plan .
Derfor , og fordi det er et emne , der afgjort vedrrer en medlemsstats forvaltning af en ressource , mener jeg , at en beslutning er helt overfldig .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Vi skal alts stemme om det forslag , der drejer sig om , at forhandlingen ikke skal afsluttes med et beslutningsforslag .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Arbejdsplanen fastsattes sledes .
<P>
<P>
Indlg til forretningsordenen
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , jeg vender tilbage til mit helt tydeligt fejlplacerede sprgsml til Dem : Jeg spurgte tidligere - og det vil jeg gerne gentage - om De er parat til at besvare tre korte sprgsml , som jeg gerne vil stille Dem i forbindelse med den mere og mere omsiggribende diskussion om proceduren vedrrende anmodningen om ophvelse af hr .
Berlusconis og hr .
Dell ' Utris immunitet . Fru formand , jeg gentager , De er helt sikkert ikke forpligtet til at besvare disse sprgsml , men jeg mener - det vil De se af sprgsmlene - at de uklarheder , der helt tydeligt er der , vil kunne elimineres ved hjlp af sprgsmlene og de eventuelle svar .
Derfor som sagt mit sprgsml til Dem : M jeg stille Dem disse sprgsml , og vil De besvare dem ?
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Ikke nok med at De m , hr .
Schultz , jeg vil ogs vre lykkelig for at kunne besvare alle Deres sprgsml om emnet .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , De har , nr jeg lser den hidtidige korrespondance , som jeg har haft mulighed for at se , og ogs p grundlag af de breve , som De har ladet ligge i postboksene i dag , om anmodningen fra den verste domstol i Spanien om ophvelse af hr . Berlusconis og hr .
Dell ' Utris immunitet helt tydeligt nret tvivl om den formelle korrekthed i denne anmodning - enten De eller Deres kabinetschef , det kan jeg ikke sige helt prcist lige nu .
<P>
Det frste sprgsml , som jeg nsker at stille Dem , lyder : Hvorfor har De ikke henvendt Dem til Parlamentets Juridiske Tjeneste i forbindelse med de formelle tvivlssprgsml og underrettet plenarforsamlingen herom ?
Den normale fremgangsmde ville efter min mening vre , at Parlamentets Juridiske Tjeneste , som jo str til rdighed for Dem som formand , hres i sdanne tvivlssprgsml .
<P>
Endvidere har De foretrukket at hre den spanske ambassade eller Spaniens reprsentation ved EU om Deres retlige tvivlssprgsml .
De har tydeligt givet sagen tilbage til denne reprsentation .
Mit andet sprgsml til Dem er derfor : Hvorfor har De ikke rykket for et svar p Deres sprgsml i hele syv mneder ?
Hvis jeg forstr forlbet rigtigt , gav De sagen til den faste reprsentation i august 2000 .
De tvede helt tydeligt indtil midten af februar med at rykke for et svar .
Det er dog nogle mneder !
Hvorfor gjorde De det , og hvad er mon grunden til denne forsinkelse ?
<P>
Det tredje sprgsml lyder : Er De i betragtning af den nuvrende situation parat til at inddrage Parlamentets stende udvalg - i sager om immunitet er det Retsudvalget - og at gre det til korresponderende udvalg , eller nsker De fortsat at beholde kompetencen personligt ?
<P>
Mange tak .
Jeg ser frem til Deres svar .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Tak , hr . Schulz .
Jeg vil svare helt specifikt p de tre punkter , som De har nvnt .
<P>
Frst vil jeg gre opmrksom p , at forretningsordenen fastlgger , at anmodningen skal komme fra medlemsstatens ansvarlige myndighed , og at det er formanden for Europa-Parlamentet , der beslutter at videregive den til Retsudvalget og meddeler sin beslutning til plenarforsamlingen .
Det er sledes helt klart parlamentsformandens beslutning , hvilket forudstter , at han eller hun sikrer sig , at anmodningen kan tages til flge .
<P>
I dette tilflde var jeg i stor tvivl , eftersom anmodningen kom direkte fra den spanske hjesteretsprsident , og eftersom alle de tidligere anmodninger om ophvelse af immunitet , som vi har modtaget gennem rene - det er i virkeligheden en velkendt procedure - kom fra de involverede medlemsstaters regeringsmyndigheder , p nr den fra Portugal .
De portugisiske regeringsmyndigheder blev i vrigt bedt om at bekrfte , at den juridiske myndighed , nr det drejede sig om Portugal , faktisk var den rette ansvarlige .
<P>
Men med hensyn til Spanien omhandlede de tidligere sager anmodninger fra den faste reprsentation i den spanske regering og fra den spanske justitsminister .
Det er derfor tydeligt , at jeg lb en risiko for at modtage klager over min beslutning om at stte mig ud over sprgsmlet om ansvar hos den myndighed , der sendte mig anmodningen .
Det er sledes ikke et juridisk problem p europisk niveau . Jeg mener , at det er regeringens og ikke Europa-Parlamentets og dets juridiske tjenestes opgave at beslutte , om det i et givet land er den juridiske myndighed eller regeringsmyndigheden , der er ansvarlig .
<P>
Den mest indlysende lsning var at henvende sig til det involverede lands regering , og isr fordi jeg tvivlede s kraftigt , for at sige " kan De bekrfte , hvorvidt hjesteretsprsidenten kan sende mig denne anmodning direkte eller ej , nr der er prcedens for , at denne instans er get via regeringsmyndigheden , hvilket skete for nogle r siden , og i betragtning af , at der ikke i mellemtiden er sket nogen ndringer i den spanske lovgivning p det punkt ? "
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml er det min kabinetschef , der sidst i august efter mine anvisninger , vil jeg gerne understrege , for jeg var selv p officielt besg i Polen , skrev for at sprge herom .
Det er ikke sdvane at foretage nye henvendelser til et lands regeringsmyndigheder , nr de ikke svarer os .
Og hvilken frist ville i vrigt vre den rette , det tror jeg , at der kunne siges meget om .
<P>
Under alle omstndigheder er det klart , at vi str over for et reelt problem , eftersom jeg , som De ved , lige har modtaget et svar fra den spanske regering , der lader mig vide , at sprgsmlet er s vanskeligt og s komplekst , at man har bedt det spanske statsrd om en gang for alle at tage stilling til , hvilken myndighed der har kompetence til at anmode om en sdan ophvelse af immuniteten .
Hvilket tydeligt bekrfter , at jeg ville have lbet en temmelig stor risiko ved selv eller sammen med min juridiske tjeneste , det kommer ud p t , at beslutte , at det skulle vre den eller den myndighed , der havde denne kompetence .
<P>
De sprger mig , om jeg i dag er rede til at forelgge sagen for Retsudvalget .
Mit svar er klart , hr . Schulz .
Nej . Jeg mener , at det ville vre yderst uforskammet p et tidspunkt , hvor statsrdet i en medlemsstat behandler et tilsyneladende meget delikat sprgsml , at tilsidestte den undersgelse , som dette statsrd foretager , og trffe en anden beslutning .
<P>
Til gengld , hr . Schulz , kan jeg sige Dem flgende : S snart jeg har modtaget de ndvendige oplysninger , s snart statsrdet har udtalt sig , hvilket jeg hber , det vil gre snarest , s snart den spanske regering har givet mig et klart svar p , om hjesteretsprsidenten har denne kompetence eller ej , og hvis det viser sig , at han reelt har denne kompetence , s lover jeg Dem inden for de nrmeste timer at meddele plenarforsamlingen , at jeg vil forelgge sagen om ophvelse af immuniteten for vores to kolleger for Retsudvalget .
Det er det svar , jeg kan give Dem .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg ved ikke , p hvis vegne hr . Schulz har talt .
Jeg husker blot tydeligt , at nstformanden for Den Socialdemokratiske Gruppe , fru Napoletano , den 28. februar under mdet i Bruxelles erklrede , at dette ikke var nogen debat for Europa-Parlamentets plenarforsamling .
Derfor erklrer jeg til at begynde med , fru formand , og jeg gr det p vegne af hele Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater : De har forholdt Dem fuldstndig korrekt i denne sag , og De har vores gruppes tillid !
Det er det frste punkt .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Desuden , hr . Schulz , har der vret en korrespondance mellem Deres gruppeformand og formanden for Europa-Parlamentet .
Jeg antager , at Deres kontakt med Deres gruppeformand er sdan , at De har kendskab til denne korrespondance .
De blandede Dem desuden i Bruxelles , og derfor har formanden givet de ndvendige svar .
I bund og grund handler det for Dem om at udfre en valgkampmanvre i Europa-Parlamentet to mneder fr valget i Italien for at hjlpe Deres socialistiske venner i Italien !
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Hr . Schulz , i strig var De en drlig taber , De og Deres partifller , og nu skal det samme spil begynde i Italien .
Hvis De nsker det , vil De f os som Deres argeste modstandere , ogs her i plenarforsamlingen i Europa-Parlamentet !
<P>

( Bifald fra hjre )


<P>
Jeg ville nske , hr .
Schulz , jeg vil gerne formulere det kort og klart nu , at De stillede de samme sprgsml , som De gentagne gange inkvisatorisk har stillet til formanden her , til Deres allierede i Rom , hr .
Cossuta , en gammelstalinist , som altid sttter denne regering i Rom .
Stil de samme sprgsml til ham , som De stiller nu til skade for vores partifller i Italien .
Hr .
Schulz , jeg er ogs blevet informeret om , at der er meget forskellige holdninger til dette sprgsml i Deres gruppe . Det er bde muligt og ogs naturligt , men jeg siger til Dem , at hvis De ikke bevarer den gode tradition her i Parlamentet om ikke at fre national valgkamp , hvis De i stedet indfrer denne nye stil , vil De f det rigtige svar af os !
<P>
( Bifald , tilrb )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , jeg vil tale om den skrivelse , som De har modtaget fra Kongeriget Spaniens faste reprsentation , og som De netop har nvnt .
Jeg har vret medlem af Europa-Parlamentet , siden Spanien trdte ind i EU den 1. januar 1986 , og det er frste gang , at Parlamentet har skabt prcedens for , at en anmodning fra en hjesteret ikke henvises til det kompetente udvalg , men besvares af formandens kabinetschef , og skrivelsen fra Spaniens ambassadr stiles til kabinetschefen , som om han var en anden formand .
Skrivelserne fra hjesteret besvares ikke af Parlamentets formand , men af Parlamentets formands kabinetschef , og Spaniens ambassadr henvender sig til Parlamentets formands kabinetschef .
<P>
Sagen henvises til forvaltningsrdet , som efter en undersgelse vil svare hfligt p anmodningen .
Hvis jeg var forvaltningsrdet , ville jeg sende en skrivelse til Europa-Parlamentet og sprge , om formandens kabinetschef er den myndighed , der er kompetent til at finde ud af , hvem der er den kompetente myndighed .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Nej , hr . Medina Ortega , De begr en enkelt fejl .
Der findes flere forudgende tilflde .
Som De vil finde ud af , bliver det i vrigt yderst interessant .
Hr . Barn Crespo har skriftligt udtrykt nske om , at der bliver udarbejdet en udtmmende beskrivelse af alle anmodninger om ophvelse af parlamentarisk immunitet og isr af de reaktioner , som disse anmodninger har givet anledning til .
Jeg tror , at denne beskrivelse vil blive yderst interessant for Parlamentet og for de mere direkte involverede udvalg .
Den vil endnu en gang vise , at nsten samtlige anmodninger , bortset fra de portugisiske anmodninger , kom fra regeringsmyndigheder , og at mine forgngere i flere tilflde har vret ndt til at gre som jeg og bede om en afklaring af forholdene . Der var isr sagen om det britiske parlamentsmedlem , hr .
Balfe . Og der var et antal sager , hvor mine forgngere , bde i f.eks. hr .
Gil-Robles ' og i hr . Klepschs tilflde , udviste samme forsigtighed som jeg selv , forstr De .
Jeg tror virkelig , at det er et meget interessant og meget vigtigt sprgsml , eftersom det angr alle medlemmer i et Parlament , hvis befjelser - kan man roligt sige - er forget .
Beskyttelsen af parlamentsmedlemmerne er et yderst alvorligt sprgsml , der skal behandles meget strengt og - det siger jeg helt alvorligt - fuldstndigt uden tanke p personaliteten hos de kolleger , der kan vre omfattet af en sdan anmodning om ophvelse .
For mit eget vedkommende flger jeg denne regel og vil blive ved med at flge den , ligegyldigt hvor disse anmodninger kommer fra .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , De har givet hr . Schulz et svar .
Jeg er Dem taknemmelig for , at De har givet et svar .
Vi er ndt til at acceptere det .
Men vi er ikke indforstet med svaret . Hr .
Medina har ogs givet udtryk for det .
Vi bliver ved denne sag . Vi vil helt prcist undersge , hvorfor det har varet s lnge .
Det er jo ikke kun skridtene , der er uforstelige , men ogs perioden , der er fuldstndig uforstelig .
Men jeg vil ikke diskutere det med Dem mere i denne debat , fru formand , men derimod kun sige noget til hr .
Poettering .
Jeg er meget forundret over hans holdning .
<P>
( Tilrb )
<P>
Ja !
Meget forundret , fordi jeg vrdstter ham , vrdstter ham som en fair partner .
Men her er jeg meget forundret .
For det frste er det helt klart , at hr . Schulz har talt p gruppens vegne .
Hr . Schulz har talt og stillet sprgsml p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe , og det i en meget hflig og meget moderat form .
Kender man hr . Schulz , ved man , at det ikke altid falder ham helt let at vre s moderat og tilbageholdende , men han har gjort det for at sige det meget klart og tydeligt p gruppens vegne .
<P>
( Tilrb )
<P>
Ubetinget sttte til hr . Schulz !
<P>
For det andet , hr .
Poettering , kan jeg sige , at jeg ikke bad om ordet sidste gang i Bruxelles .
De sagde noget i Bruxelles , som er meget farligt .
De sagde , at denne gruppe er get imod strig .
Ved De , hvem der argumenterer sdan ?
Der er kun n , der argumenterer sdan , og det er Jrg Haider , der altid siger : " Wer die sterreichische Regierung kritisiert , der geht gegen das Land vor " ( den , der kritiserer den strigske regering , gr imod landet ) .

<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
Jeg vgrer mig ikke blot som striger , men ogs som nuvrende gruppetalsmand , absolut imod , at en person , som kritiserer en regering , gr imod landet .
Vores gruppe er aldrig get imod landet , er aldrig get imod strig .
<P>
( Bifald fra venstre )
<P>
For det tredje , hr .
Poettering , og dette undrer mig meget . Hvis De havde god samvittighed , burde De af al kraft efterstrbe , at der kommer en afgrelse fr valget i Italien , og at denne afgrelse ikke trkkes i langdrag her i Parlamentet .
Det har aldrig vret en sag for vores gruppe eller for vores italienske kolleger , som har talt imod .
Fru Napoletano har ikke sagt , at vi er imod , at det diskuteres .
Hun var blot imod , at der argumenteres p den mde , som der blev argumenteret p , nemlig partipolitisk .
Vores italienske venner har overhovedet ingen interesse i at politisere det , men vi kan blot ikke accpetere , at der bliver valgt en s lang periode .
Netop hvis De , hr .
Poettering , er interesseret i , at der trffes en afgrelse , m De vre interesseret i , at den trffes her i Parlamentet trods det italienske valg , for ellers er der mistanke om , at De ved , at det eventuelt kan vre farligt for Berlusconi , og at De s vidt muligt vil udskyde det til efter valget .
Denne mistanke , hr . Poettering , vil De kun kunne sprede , hvis De var for en hurtig afgrelse her i Parlamentet !
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , hr . Poettering har ofte her i Parlamentet taget til genmle mod personlige angreb p andre kolleger i Parlamentet .
<P>
Jeg har altid respekteret hans holdning p trods af de politiske overbevisninger , der skiller os .
Men for et jeblik siden fornrmede han et af mine gruppemedlemmer , hr . Armando Cossuta , under sit polemiske indlg , der var rettet mod Den Socialdemokratiske Gruppe .
Jeg synes , at hr . Poettering ville st sig bedre ved at undlade den slags uheldige indlg for fremtiden .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Fru formand , De har virkelig pint mig lnge , jeg har mttet vente lnge , og hr . Swoboda sagde jo noget om mit temperament .
De , fru formand , adskiller Dem i Deres svar p en virkelig velgrende mde fra hr . Poettering her i eftermiddag .
De har beskftiget Dem med mine sprgsml p en saglig og meget koncentreret mde .
Jeg har vret lnge nok i politik til at vide , at man , hvis man sprger en formand , og en gruppeformand ophidset blander sig , er p rette vej .
<P>


( Bifald fra venstre )

<P>
Derfor vil jeg endnu en gang bede Dem , fru formand , hvis De tillader det , om at besvare mine sprgsml , som De ikke har besvaret .
Jeg stillede Dem tre .
Det var sprgsmlet om , hvordan De forklarer , at en s sprngfarlig sag ligger s lnge hos de spanske myndigheder og ikke bliver behandlet .
De har jo rettet en foresprgsel til de spanske myndigheder , og s har man uhfligt ladet Dem vente i flere mneder p et svar .
Hvad skyldes det efter Deres mening , og hvorfor har De ikke rykket for et svar ?
<P>
Og dernst beder jeg Dem ogs om at besvare flgende sprgsml : Er De absolut sikker p , at sagen Berlusconi / Dell ' Utri , det vil sige , at den verste domstol i Spanien har sendt en anmodning direkte til Europa-Parlamentet , er en enestende sag , som forekommer for frste gang , det vil sige , kan De definitivt udelukke , at der tidligere har vret sager , hvor den verste domstol i Spanien har henvendt sig direkte til Parlamentet , og at Parlamentet straks har igangsat den sdvanlige praksis ?
Alts et prcist sprgsml : Har denne sag , som De har draget i tvivl , alts direkte kontakt mellem den verste domstol i Spanien og formanden for Parlamentet , fundet sted fr , og har Parlamentet allerede p et andet tidspunkt accepteret denne fremgangsmde ? Jeg beder Dem om at besvare disse sprgsml , for det ikke handler om en intern italiensk valgkamp , men om at garantere , at alle parlamentsmedlemmer i Parlamentet behandles lige , hvad enten de hedder Dell ' Utri , Berlusconi , Poettering eller Schulz .
Det er det , det handler om , ikke om andet !
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Tak for Deres sprgsml , hr . Schulz .
Det bringer mig faktisk til at fortlle Dem , at der i mine jne kun er t punkt , der ikke er helt afklaret i denne sag , nemlig grunden til , at hjesteretsprsidenten ikke har sendt sin anmodning om ophvelse af immunitet via den faste reprsentation i den spanske regering , som han havde gjort det nogle r tidligere .
Jeg m indrmme , at det undrer mig .
De vil sikkert mene , at det ikke kommer mig ved , og at det ikke er min opgave at undre mig , p trods af at det ville have vret s nemt .
For hvis han havde gjort det , havde vi i virkeligheden sparet mindst tre kvarter denne eftermiddag , og vi ville ikke vre i frd med at debattere dette .
Nu sprger De mig , hvorfor den spanske regering har brugt s lang tid p at svare .
Tjah , jeg forestiller mig - ja , jeg konstaterer i dag - at det er , fordi der er et egentligt kompetenceproblem , lad os kalde det en kompetencekonflikt ...
<P>
( Tilrb fra hr .
Schulz til formanden ) sendt af justitsministeren og den faste spanske reprsentation via regeringen .
Det er ganske nemt .
Jeg gentager , at De vil opdage , at den beskrivelse , som De kommer til at modtage , og som jeg hber bliver yderst udtmmende , faktisk er ganske interessant og vil oplyse Dem om , hvilke lsninger man har benyttet i de enkelte tilflde for de forskellige lande , og som noget obligatorisk nvne den kompetente myndighed .
<P>
Jeg tror ikke , at man kan ...
undskyld mig , men nu gr De for vidt , hr . Schulz .
Jeg har vret meget tlmodig . Jeg er rede til at mdes med Dem , s lnge De nsker det , som jeg mdes med alle de kolleger i Parlamentet , der beder om at f mig i tale .
Hvis De nsker det , s lad os aftale et mde og der fortstte denne diskussion .
<P>
Der er blevet indgivet mange indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Fru formand , jeg vil blot sige ganske kort til hr . Swoboda , at det af og til er svrt for ham at skelne mellem , om han taler som forretningsfrer for PSE-Gruppen her , som politiker i Wien eller som tidligere politiker i Wien .
Man fr af og til det indtryk , at hans udtalelser snarere sigter mod , at kommunalvalget finder sted i Wien den 25. marts .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , sprgsmlet om parlamentsmedlemmernes immunitet er faktisk omstridt , mske fordi traktaternes bestemmelser er 36 r gamle . Derfor ville det efter min mening vre hensigtsmssigt at ajourfre dem .
Dette er desvrre ikke Parlamentets opgave , men andres opgave .
Vi kunne dog ogs godt tilpasse vores forretningsorden til omstndighederne , eftersom den heller ikke er srligt klar .
<P>
I forbindelse med denne debat var der desuden nogle , der sagde , at man nsker at beskytte Parlamentet , som ikke har noget med det italienske valg at gre .
Det er mske kun et tilflde , men denne debat finder sted ugen efter , at der blev udskrevet valg i Italien .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Fru formand , jeg vil blot kort kommentere hr . Schulz ' bemrkning om ligebehandling .
Jeg er en af de tre faste ordfrere i Retsudvalget , nr det handler om immunitetssprgsml .
Jeg kan kun sige , at hos os bliver alle i praksis behandlet lige .
Jeg mener , at Deres fremgangsmde i sagen om Berlusconi og Dell ' Urtri blot er et udtryk for ligebehandling .
<P>
Jeg behandler selv en konkret sag i Retsudvalget , hvor vi har anmodet om de tyske myndigheders stillingtagen for ni mneder siden og ikke har fet nogen reaktion herp .
Det vil sige , at sdan en fremgangsmde er helt normal , den er p ingen mde usdvanlig .
Jeg kan kun sttte Deres holdning i sprgsmlet om immunitet eftertrykkeligt .
Efter min mening er behandling af sager om immunitet ikke noget emne , som br diskuteres politisk her i Parlamentet .
Her handler det om jura og ikke om politik .
Det gr en meget stor forskel , som der br tages hjde for i debatten , og jeg er Dem meget taknemmelig for Deres holdning !
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
I Deres juridiske undersgelser kan det se ud , som om De antyder , at de britiske myndigheder p et tidspunkt bad om at f ophvet min immunitet . Sdan blev det i hvert fald fortolket i oversttelsen .
Jeg vil gerne forsikre Dem om , at dette aldrig var tilfldet , selv om jeg vidnede i en sag , der involverede et parlamentsmedlem , som var genstand for en lignende foresprgsel .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Hr . Balfe , der var tale om at vidneafhre Dem .
Min forgnger var i tvivl om , hvorvidt den myndighed , der anmodede ham om at vidneafhre Dem , nu ogs var den kompetente myndighed .
Den britiske justitsminister svarede , at der ikke var noget til hinder for , at De blev afhrt , og jeg understreger , som vidne .
<SPEAKER ID=60 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , jeg er desvrre ndt til igen at bede om ordet for at informere Dem og Parlamentet om en ny sulykke .
I sidste uge forliste fiskerfartjet Hansa , under tysk flag og med spansk og portugisisk bestning , i Nordatlanten ud for Skotlands kyst .
Seks af de 16 bestningsmedlemmer omkom .
Det er en ny skat , som havet opkrver af de europiske erhvervsfiskere .
<P>
Jeg nsker , at bde De , fru formand , og vores kolleger skal vide , at Fiskeriudvalget i sidste uge vedtog en betnkning om emnet , som forhbentlig bliver forelagt for Parlamentet i nste mdeperiode .
Det er vores bidrag til dette frygtelige erhverv , som plages af strre og strre usikkerhed .
<P>
Jeg vil p Fiskeriudvalgets vegne anmode Dem om , fru formand , at henvende Dem til ofrenes prrende og give udtryk for Parlamentets solidaritet og medflelse , og jeg vil ogs sige til Dem , at alle ofrene er fra Galicien .
Jeg vil ogs gerne have , at De , hvis det er muligt , fru formand , henvender Dem til den britiske sredningstjeneste , hvis medlemmer med risiko for eget liv reddede mange andres .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Hr . Varela , jeg skal srge for , at Deres nske bliver opfyldt .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Fru formand , ogs jeg beder endnu en gang om ordet for at tale om ulykkelig og undvendig dd .
Her for at mindes seks galiciske fiskere , der for nogle dage siden omkom p grund af en tragisk arbejdsulykke i farvandet ud for Skotland .
De skal begraves i deres hjemland i eftermiddag .
Jeg appellerer nu til Unionens udvende myndighed og Europa-Parlamentet om at trffe de ndvendige foranstaltninger til at forbedre fiskeriets livs- og arbejdsvilkr , s vi i det omfang , hvor det overhovedet er muligt , undgr denne type ulykker , som i dag ikke mindst rammer fiskerne fra Galicien .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , for mindre end to uger siden talte De om et tidligere drab i Baskerlandet .
I mellemtiden er 57 mennesker arresteret .
Konfliken i Baskerlandet har visse ligheder med konflikten i Nordirland .
De mange forskelle til trods kan jeg fortlle , at de baskiske nationalister har forsgt at flge den irske model .
Desvrre kan man ikke sige det samme om den spanske og den franske regering .
De er af den opfattelse , at den eneste mulige lsning p den vbnede kamp og den tilgrundliggende nationalisme , som udspringer heraf , er udslettelse .
<P>
Indtil Paris og Madrid flger den vej , som London og Dublin har udstukket , ser det ud til , at det politiske landskab forbliver det samme .
Og De , fru formand , vil fortstte med at bakke op om den spanske regerings strategi , og jeg vil fortstte med at fremfre det , mine spanske kolleger bryder sig mindst om .
Det er desvrre de srgelige kendsgerninger .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Fru formand , jeg har taget ordet for at supplere Deres ord ved mdets begyndelse og sige , at det sidste ddsoffer for ETA ' s barbari , den baskiske politibetjent Iaki Totorika , tilhrte det baskiske nationalistparti PNV , der er den strste politiske magtfaktor i Baskerlandet .
Som De ser , gr terrorismen ikke forskel og slr ogs ned p demokratiske nationalister .
<P>
Ud over min medflelse og solidaritet med afdde Iakis familie og venner , vil jeg igen her i Europa-Parlamentet give udtryk for vores udtrykkelige fordmmelse af dette nye attentat og af alle de mord og andre voldshandlinger , som terrororganisationen ETA udfrer i et forsg p at indfre sine ider ved hjlp af terror .
<P>
ETA giver sig ud for at forsvare det arbejdende folk og sttte en proces med uafhngighed og fred for det baskiske folk , og jeg sprger ETA , om mord p byrdsmedlemmer , kokke , arbejdere og baskiske politibetjente , om det at bortfre , afpresse og udve vold mod folk er deres fredsprojekt .
Hvordan kan nogen have tiltro til et projekt , der ikke respekterer menneskerettighederne , ikke engang retten til livet ?
<P>
Det baskiske folk , som jeg tilhrer , nsker frem for alt fred , og den fred kan kun opns gennem gensidig demokratisk respekt .
I forsget p at opn den fred , vi s brndende nsker , hrer ETA ' s aktioner og enhver anden form for vold derfor ingen steder hjemme , de er overfldige , de hverken hjlper eller forsvarer nogen , og det bedste , der kan ske , er , at de ophrer en gang for alle , s vi kan bne op for fri politisk debat og fri demokratisk beslutning for alle de baskiske borgere uden undtagelse og dermed fastlgge den bedste politiske fremtid , som vi nsker for vores folk .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Fru formand , jeg kan se , at hr . Gorostiaga ikke lngere er p sin plads .
Som hans trosfller , der myrder og bagefter flygter , spreder han sin gift over Parlamentet , hvorefter han fejt forsvinder .
<P>
Hr . Gorostiaga har mindet os om , at de demokratiske spanske lovhndhvere i de seneste dage har foretaget en rkke arrestationer .
Arrestationer af mennesker , der er anklaget for meget alvorlige forbrydelser , for samarbejde med en vbnet gruppe og for forsvar af terrorisme , for sttte til organiseret kriminalitet .
<P>
Disse mennesker er blevet arresteret efter ordre fra en uafhngig og demokratisk dommer , de vil f alle procesgarantier , de vil kunne forsvare sig , der vil blive lyttet til dem , de vil f en retfrdig retssag , og deres vrdighed som mennesker og borgere vil til enhver tid blive respekteret , noget som ikke sker med ofrene for hr . Gorostiagas venner , som bringes til tavshed af et skud eller en bombe uden at kunne udtale sig frit fra den kirkegrd , som hr .
Gorostiagas venner sender dem til .
<P>
Om meget kort tid vil Baskerlandet f mulighed for at tale frit ved stemmeurnerne , og s vil hr . Gorostiaga kunne konstatere , hvad den rdsel , som han bringer med sig til Parlamentet , reprsenterer .
<P>
Fru formand , p samme mde som hr . Gorostiagas indlg er en skndsel for Parlamentet , er de afskyelige aktioner , som hans ETA-venner udfrer , og det , som han reprsenterer , en skndsel for menneskeheden .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Fru formand , jeg vil ikke gre dette til et proceduresprgsml , men tillad , at jeg gr opmrksom p en situation i Spanien .
Virksomheden Sintel , der er Telefnicas datterselskab , er i en meget alvorlig situation , der betyder , at dens 2.000 medarbejdere i jeblikket er lukket inde eller befinder sig udendrs i lejre p meget hrde betingelser , fordi de krver en retfrdig lsning sprgsmlet om deres arbejdspladser .
P vegne af de ansatte beder jeg Dem om at viderebringe denne bekymring til det relevante udvalg .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Fru formand , jeg kom hjem fra Palstina i gr , nemlig fra Gaza , hvor jeg var med til plenarmdet i Det Palstinensiske Rd , som fik mulighed for at samles for frste gang i seks mneder .
Dette skete dog p visse betingelser . Medlemmerne af det palstinensiske parlament var ndt til at kre ind i Gaza med Israels offentlige transportmidler , de mtte ikke bruge deres egne biler , de blev kropsvisiteret , og mange af dem nede ikke frem , fordi omrderne var afsprrede .
<P>
Den 7. midt om natten blev 33 palstinensiske landsbyer mellem Ramal og Birzeit , hvor der ligger et universitet , hermetisk lukket af israelske soldater , som ogs krte i kampvogne , gravede skyttegrave og delagde 400 meter fortov . 65.000 mennesker er sprret inde disse steder .
Der er efter min opfattelse tale om handlinger , som vi absolut ikke br godtage .
Jeg vil derfor gerne bede formanden om at henvende sig til hr . Solana og protestere over , at universitetet i Birzeit er lukket helt .
Underviserne og de studerende p universitetet i Birzeit havde ikke skudt p nogen eller taget noget som helst initiativ , de var der udelukkende for at studere .
<P>
Situationen er efter min mening ved at vre dramatisk !
Israel kan ikke blive med at overtrde de internationale Genve-konventioner , og denne kollektive afstraffelse er uretfrdig .
<P>
Jeg bifalder ikke de palstinensiske organisationers eller de enkelte palstinenseres militre aktioner eller terroraktioner , men den kollektive afstraffelse m fordmmes , for det er ikke en reaktion , men snarere en form for stammehvn .
<P>
Derfor vil jeg gerne bede formanden om at protestere over for den israelske regering og om at opfordre hr . Solana til at gribe ind med det samme for at bringe lukningen af de besatte omrder og den kollektive afstraffelse af den palstinensiske befolkning til ophr , genbne Birzeit og universitetet og genindfre dette folks ret til at studere og leve sit liv .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Tak , fru Morgantini .
Jeg skal se til , at Deres nsker bliver opfyldt .
<CHAPTER ID=6>
Sikker transport af radioaktivt materiale
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0040 / 2001 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen om rapporten fra den stende arbejdsgruppe om sikker transport af radioaktivt materiale i Den Europiske Union ( KOM ( 1998 ) 0155 - C4-0034 / 1999 - 1998 / 2083 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=70 NAME="Hatzidakis">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil for det frste gerne takke fru Isler Bguin , som oprindeligt var ordfrer for denne betnkning , for hendes arbejde og give udtryk for min sorg over , at hun ikke selv kunne vedblive med at vre ordfrer for betnkningen indtil dens afslutning , men at jeg som formand for udvalget blev ndt til at overtage den , idet indholdet i dens endelige udformning er ndret meget i forhold til hendes .
<P>
Emnet , som betnkningen beskftiger sig med , er , som De forstr , brandvarmt og splitter offentligheden i mange af EU ' s medlemsstater .
Atomkraft er i sig selv et emne , som ogs ved en tidligere lejlighed har splittet Europa-Parlamentet af indlysende rsager .
Men jeg vil gerne med det samme ppege , at det var et rigtigt valg , som Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme traf , nemlig ikke at ville forhandle principsprgsmlet , om vi skal have atomkraft eller ej , inden for rammerne af denne betnkning , som det har arbejdet p i lang tid ogs inden eurovalget , men udelukkende at koncentrere sig om sprgsmlet om transport af radioaktivt materiale inden for EU .
Og hvis man desuden ser p det juridisk , s er det ikke EU ' s ansvarsomrde , om vi skal anvende atomkraft eller ej . Det er medlemsstaternes ansvar .
Det vil jeg nu slet ikke komme ind p nu , men sdan forholder sagen sig .
Vi i transportudvalget har ikke nogen som helst grund til at beskftige os med emner , der ligger ud over vores kompetenceomrder . Betnkningen drejer sig om transport af radioaktivt materiale , og flgelig skal vi koncentrere os om det .
<P>
Dernst , fru formand , ved vi , at vi p internationalt plan har det Internationale Atomenergiagentur , som allerede i 1961 med Safety Standards No 6 fremkom med anbefalinger for en sikker transport af radioaktivt materiale , og selv om disse standarder ikke er bindende , er de dog blevet inkorporeret i alle medlemsstaternes nationale lovgivninger .
Det Internationale Atomenergiagenturs standarder lgger stor vgt p det transporterede materiales indpakning . Det betyder , at indpakningen , som er fastsat i agenturets regler , m kunne sikre , at materialet er tt indesluttet under transporten svel under normale forhold som i tilflde af ulykker samt garantere de involverede personers sikkerhed .
<P>
Jeg er naturligvis helt enig i , at sikkerheden skal have absolut prioritet over for det konomiske udbytte af forsyningen , og at atomindustrien til punkt og prikke skal overholde de internationale regler for transport .
Vi m ikke glemme , at radioaktive materialer regelmssigt transporteres over store afstande inden for EU , og at de bde kommer fra og skal til andre kontinenter .
Jeg vil ikke nvne nogle specifikke eksempler , men blot omtale to srligt ladede ord , to srligt ladede lokaliteter , nemlig La Hague i Frankrig og Sellafield i Storbritannien . De er begge oparbejdningssteder for radioaktivt materiale .
<P>
Der er fire punkter i betnkningen , som har srlig betydning , og som jeg gerne vil omtale i hovedlinjer , for vi har ikke s meget tid til rdighed , som vi kunne nske os .
<P>
For det frste betoner betnkningen , at EU m forsge at formindske mngden og distancerne for transporter af radioaktivt materiale .
Det kaldes nrhedsprincippet , og det er emnet for et gammelt afstemningsforslag i Europa-Parlamentet allerede fra 1996 .
<P>
For det andet , som betnkningen ogs fastslr , har samarbejdet med landene i Central- og steuropa og deres tilpasning til det Internationale Atomenergiagenturs standarder stor betydning , hvad enten udvidelsen kommer til at foreg meget snart , hvad vi alle hber , eller ej , for der findes problemer i disse lande , som mske kan true de europiske borgeres sikkerhed og sundhed .
<P>
For det tredje betoner betnkningen , at de eksisterende regler , forskrifter og forordninger skal overholdes af dem , som er ansvarlige for transporten af radioaktivt materiale .
Det er ikke nok , at der findes lovgivning , den skal ogs overholdes .
<P>
For det fjerde er information om transporter af radioaktivt materiale et emne , som er blevet undersgt , og vi mener , at de regionale og lokale myndigheder skal holdes underrettet .
<P>
Et sidste punkt , fru formand , er de forskellige institutioners protester i forbindelse med sagen .
Vi er alle tilhngere af , at enhver europisk borger frit kan ytre sig , men det er vigtigt , at vi undgr vold .
Det er ligeledes et punkt , som betones i betnkningen .
Jeg vil gerne fortlle , at der er flertal for betnkningen i udvalget , og at der er enighed mellem de to store , politiske grupper , og det er netop rsagen til , at jeg med beklagelse bliver ndt til at fortlle medlemmerne , at jeg ikke kan acceptere delndringsforslag fra medlemmerne .
<SPEAKER ID=71 NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg er stedfortrder for min kollega hr . Mombaur , som ikke er i stand til at deltage p grund af sygdom , og jeg vil fremlgge udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Udvalgets udtalelse blev oprindeligt vedtaget i april 1999 i sidste valgperiode og blev med stort flertal vedtaget igen i Parlamentet i den oprindelige ordlyd . Ordfreren , hr .
Mombaur , har noteret sig , at kun to punkter er ndret p de to r , der er get .
Jeg vil gerne citere hans bemrkninger : " For det frste viser den tyske forbundsregerings politik om at standse produktionen af elektricitet p atomkraftvrker efter 32 r tydeligt , at der i det mindste i sprgsmlet om transport af brugte brndselselementer i hvert fald ikke er sikkerhedsmssige problemer .
For det andet er det blevet understreget , at et regeringsskifte i en medlemsstat ikke udgr et retligt grundlag for at afslutte aftaler , som er vedtaget p mellemstatsligt niveau .
"
<P>
Udvalget vedtog seks konklusioner af overvejende teknisk karakter for at understrege den lave koncentration af radioaktivitet og den begrnsede udsttelse specielt i sammenligning med naturligt forekommende baggrundsstrling .
Jeg noterer mig , at konklusion 1 og 2 vedrrende den stende arbejdsgruppe om sikker transport af radioaktivt materiale , som blev nedsat i 1982 p Parlamentets initiativ , anbefaler , at arbejdsgruppen fortstter sine aktiviteter og gr sit arbejde tilgngeligt for offentligheden
<P>
Jeg er overrasket over at se kommissr Lamy her i Parlamentet her i eftermiddag .
Betyder det , at Kommissionen har planer om at udvide handlen med nukleart materiale ud over EU ' s grnser ?
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil p vegne af PPE-Gruppen gerne varmt takke alle de kolleger i Regionaludvalget , som har gjort det muligt for os at beskftige os s sagligt med meddelelsen fra Kommissionen om sikker transport af radioaktivt materiale .
Emnet er ikke egnet til politik .
Jeg vil gerne n gang for alle sige tydeligt , at det farligste , vi har i dag i forbindelse med transport af radioaktivt materiale , er demonstranterne , som saver i skinnerne , udhuler jernbanedmningerne og lign .
Lige nu er der en prveligning p banestrkninger i Tyskland .
Det er betydeligt farligere end selve transporten .
<P>
Det fremgr ogs tydeligt af Kommissionens meddelelse , at vi hovedsageligt har at gre med svagt radioaktivt materiale i Europa , som er undervejs og anvendes i menneskets interesse , nemlig som medicinalprodukter .
Det er der ingen , der vil protestere imod .
I PPE-Gruppen stemmer vi mod alle - det siger jeg udtrykkeligt her - mod alle ndringsforslag , som er blevet stillet af vores kolleger i plenarforsamlingen , fordi vi mener , at vi har udarbejdet et fremragende kompromis i udvalget , der ogs er vrd at forsvare p plenarforsamlingsniveau .
<P>
Jeg understreger endnu en gang , at det ikke er EU ' s opgave - ordfreren , min ven Konstantinos Hatzidakis , har nvnt det - at bestemme for enkelte medlemsstater , hvilke primre energiformer de skal bruge .
Men hvis flertallet af medlemsstaterne i dag bekender sig til atomenergi , skal der ogs vre tilpas sikre og egnede metoder p dette omrde .
Jeg hber , at medlemsstaterne virkelig ogs overholder den informationspligt , som er omtalt i meddelelsen .
Det bliver den nste afgrende prve i Tyskland , nr det i slutningen af marts handler om at transportere oparbejdet materiale fra La Hague til det endelige lager i Tyskland .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , i dag skal vi vurdere , hvad denne betnkning handler om , nemlig sikker transport af radioaktivt materiale .
Den er et svar p Kommissionens meddelelse om de seneste ndringer af Det Internationale Atomenergiagenturs forskrifter .
Jeg nvner dette , fordi der var tidspunkter under forhandlingerne i udvalget , hvor det centrale sprgsml om transport af radioaktivt materiale fortabte sig i den brede diskussion mellem tilhngere og modstandere af atomkraft .
<P>
Vi br ikke desto mindre takke fru Isler Bguin for at have pbegyndt arbejdet , og ikke mindst ordfreren , hr . Hatzidakis , for at gre det frdigt , s vi kan drfte sprgsmlet her i dag .
Kommissionen er af den opfattelse , at risiciene i forbindelse med transport af radioaktivt materiale er sm , men vi br bestrbe os p i hjere grad at oplyse offentligheden og beredskabstjenesterne om , hvor sikker transportprocessen er .
Ligeledes br EU vedtage en flerrig plan .
Vi sttter i store trk denne opfattelse .
<P>
Desvrre indtog den tidligere ordfrer i sin betnkning en holdning , som omfattede al radioaktivitet , gik imod oparbejdning af radioaktivt materiale og anbefalede at erstatte Euratom-traktaten med et kapital om energi i traktaten .
<P>
Vi i Den Socialdemokratiske Gruppe flte , som jeg sagde tidligere , at betnkningen omhandlede transport af radioaktivt materiale , og ikke fordele og ulemper i forbindelse med atomkraft .
Det er derfor , vi indgik kompromiser , og jeg fler , at vi nu har en afbalanceret betnkning , som alle kan sttte .
<P>
Jeg kan derfor sige , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , at vi sttter de to ndringsforslag , som vi fremsatte p plenarmdet , men vi forkaster de fleste af de ndringer , der enten forsvarer kernekraftindustrien , som om der ikke var noget problem , eller fordmmer den som djvlens hndlanger .
<P>
Gruppen er af den overbevisning , at selv om betnkningen i sin nuvrende form ikke er fuldendt , s er den afbalanceret , realistisk og objektiv og omhandler det sprgsml , den var tiltnkt , nemlig transport af radioaktivt materiale .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. kommissr , Europa-Parlamentet har endnu en gang forpasset lejligheden til at sige sandheden , hvad angr atomsprgsml .
Vi undgr endnu en gang en rel debat om sikker transport af farlige materialer , som om atomeksperterne og -eliten fortsat havde eneret p atomsprgsml i Europa , og som om debat ndvendigvis er det samme som store flelser og regulre sknderier .
<P>
Jeg havde i min egenskab af davrende ordfrer under den offentlige hring den 21. januar 2000 forsgt at starte en debat , men s trak den almgtige atomenergilobby endnu en gang i trdene .
Selv om den frste betnkning af hr .
Maurice aldrig blev fremlagt under den foregende valgperiode , s kunne den betnkning , vi forhandler om , godt have vret et fremskridt , men det bliver der ikke noget af .
<P>
Den beslutning , der blev vedtaget i Transportudvalget med fuld sttte fra Industriudvalget , afslrer p ingen mde opinionens bekymring med hensyn til disse overordentligt flsomme sprgsml om transport af radioaktivt materiale , p trods af at min indledende betnkning var helt p blgelngde med den europiske befolknings flelser omkring disse sprgsml .
<P>
Dette sceneskift - for det er , hvad det er - giver mulighed for at afslre det raffinerede spil om aftaler mellem de store politiske grupper , der bliver manipuleret af den pronukleare lobby .
Sledes gr det stillede forslag til beslutning imod de indledende forslag , p trods af alle vores anstrengelser , og jeg kan ikke som parlamentsmedlem acceptere , at det fremgr af et forslag til beslutning , at " tavshed kan betragtes som en kriminel handling " .
<P>
P trods af at det var lykkedes mig at indg et stort antal kompromiser med de kolleger , der havde behandlet dette sprgsml og stillet ndringsforslag , dagen fr afstemningen i Regionaludvalget , faldt alle mine bestrbelser fra hinanden , eftersom de store politiske grupper ngtede at stemme for vores kompromisforslag .
<P>
Den betnkning , der fremlgges for Dem , forvansker de grundlggende sprgsml om transporter af radioaktivt materiale , gennemsigtighed , sikkerhed og isr mulighederne for at reducere dem .
Den betnkning , som formanden for Transportudvalget har overtaget , er intet andet end en hyldest til atomindustrien .
Som bevis for atomenergilobbyens indflydelse p udformningen af denne ndring ser man de identiske ndringsforslag , identiske ned i mindste detalje , der stilles af svel konservative som socialdemokrater , og lobbyens takkebreve til de medlemmer , der har villet spille med .
Man forsger at lade , som om transport af radioaktive materialer ikke vedkommer atomindustrien , og at vi , De Grnne , har taget helt fejl af debatten .
Men nu er det slut med hykleriet !
<P>
Selv om en stor del af det radioaktive affald omfatter sm forsendelser til laboratorier og til lgevidenskabelige forml , er det ikke dem , der er de farligste .
Det er derimod transporterne af radioaktivt affald , der udgr den strste fare , p grund af deres hje radioaktivitet .
At pst det modsatte ville vre det samme som at lyve .
<P>
At stille sprgsml om emballering af disse radioaktive forsendelser er sledes ikke spor provokerende , nr man ved , at hele politikken om sikker transport af radioaktive materialer hviler p emballagen , der skulle vre garanteret mod enhver form for prvelse .
<P>
Vi er trods alt klar over , at utallige transporter med radioaktive produkter , selv de allermest giftige som f.eks. plutonium , bevger sig rundt p de europiske veje .
Er det en majesttsforbrydelse at ville stoppe disse mobile bomber ?
<P>
Min betnkning forsgte at besvare disse sprgsml og stillede selv det afgrende sprgsml om grunden til denne transport af radioaktivt materiale .
Her berrer vi sledes sprgsmlet om atomindustrien og isr om oparbejdning af atomaffald , for det er netop oparbejdningen p anlggene i La Hague og Sellafield , der er rsag til de mest radioaktive transporter .
Uden oparbejdning ville der ikke lngere foreg nogen transport af radioaktivt affald .
<P>
Denne lsning , som er den mest enkle , er en mulighed , for med vores nuvrende viden ved vi , at oparbejdning er en konomisk og kologisk vildfarelse .
Den seneste opblussen af transporter med hjradioaktivt materiale vedrrer affald fra atomkraftvrker , der bruger MOX-brndsel , som opbevares helt ulovligt i La Hague .
Dette betyder , hr. formand , at det ogs transporteres helt ulovligt .
Det nytter ikke noget at ville forvanske debatten , som denne betnkning forsger at gre .
Dog kan den forbedres ved at stemme for de ndringsforslag , som jeg lige har stillet .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg bifalder betnkningen om transport af radioaktivt materiale inden for EU .
Som alle sikkert ved , er dette et sprgsml , som vkker stor bekymring i den irske befolkning , der isr er foruroliget over planerne om yderligere transporter af nukleart materiale gennem Det Irske Hav i den nrmeste fremtid .
<P>
Den tyske regering har allerede udtalt , at den er parat til igen at sende brugt atombrndstof til Cumbria , og den nederlandske regering har overvget transporten af to forsendelser af brugt nukleart materiale til Sellafield for nylig .
Den nederlandske regering har planer om yderligere 17 forsendelser i lbet af de nste par r .
<P>
Det har aldrig vret en nem opgave at bekmpe British Nuclear Fuels ( BNFL ) og den britiske kernekraftindustri . Det har jeg gjort i mange r .
Det er derfor , jeg er specielt glad for at se , at Greater London Assembly i sidste uge nedsatte et udvalg , der skal undersge sikkerheden ved jernbanebefordring af radioaktivt affald gennem London .
Tog lsset med brugt atombrndstof fra tre atomkraftvrker i det sydstlige England krydser regelmssigt London p deres vej mod BNFL-vrket i Sellafield .
Togene krer igennem syv distrikter , herunder West Hampstead , Islington , Hackney , Hammersmith , Fulham , Wandsworth og Bromley .
Vognls af radioaktivt affald oplagres jvnligt p rangerbanegrde i Willesden .
<P>
Det nye undersgelsesudvalg vedrrende jernbanebefordring af radioaktivt materiale ( Radioactive Trains Investigative Committee ) vil indhente udtalelser fra British Nuclear Fuels , Railtrack og fra reprsentanter fra grupper i lokalsamfundet om sprgsmlet .
Udvalget melder tilbage til Greater London Assembly til sommer .
Beslutningen om at nedstte udvalget kommer kun f dage efter , at et tog lsset med brugt atombrndstof blev afsporet ved ankomsten til atomkraftvrket Torness i Skotland .
Jeg er glad for , at medlemmerne af Greater London Assembly nu udviser samme bekymring over forsendelserne af atombrndstof i England og specielt i forhold til BNFL ' s Sellafield-kompleks i Cumbria .
<P>
Jeg hber , at politikerne og de kommunale myndigheder i Irland vil samarbejde med medlemmerne af Greater London Assembly og andre grupper i England for at intensivere kampen for , at BNFL lukker det dyre , men unyttige Sellafield-vrk .
<P>
I tilknytning hertil er det p hje tid , at vi fr udarbejdet en fuldstndig vurdering af virkninger p miljet vedrrende de mulige miljskader , som kan opst i forbindelse med atomforsendelser over Det Irske Hav .
Jeg opfordrer endnu en gang miljkommissren , fru Wallstrm , til at gre brug af sine befjelser under EURATOM-traktaten og gennemtvinge en uafhngig vurdering af miljpvirkningerne i forbindelse med forsendelse af nukleart materiale over Det Irske Hav .
<P>
Jeg takker ordfreren , hr . Hatzidakis , for betnkningen .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins">
Hr. formand , jeg undskylder min sene ankomst , men p grund af flysituationen er det heldigt , at jeg overhovedet kom frem .
<P>
Ligesom hr . Simpson taler jeg p vegne af Nordvestengland , hvor kernekraftindustrien har stor betydning - i Springfield , hvor man fremstiller brndselsstave , Sellafield , hvor stavene oparbejdes til noget mere anvendeligt , og Warrington , hvor British Nuclear Fuels ' hovedkontor ligger .
<P>
Denne industri stiller sig aldrig tilfreds .
Den anerkender , at befolkningerne i Storbritannien og i EU er bekymret over transport af nukleart materiale og gr sig store anstrengelser for at undersge mulige foranstaltninger .
Industrien er blandt de bedste i forbindelse med transport af farligt gods .
Transport af nukleart materiale har endnu aldrig kostet menneskeliv , og det bliver heller aldrig tilfldet , hvis industrien har noget at skulle have sagt .
<P>
Forhandlingen , som hr . Fitzsimons refererer til , overvrede jeg , da jeg var minister for Nordirland .
Den er tendentis og bygger p utilstrkkelige oplysninger .
Det er ligeledes et angreb - som , hvis jeg m sige det , De Grnne er indblandet i - p mine vlgere i nordvest og alle andre , der er beskftiget inden for denne vigtige og betydningsfulde industri i Storbritannien og i andre dele af EU .
Dette er ikke tidspunktet for en drftelse om atomkraft . Jeg kan kun sige , at den er fremtiden .
Det er en af verdens mest grnne mder at fremstille energi p .
Jo hurtigere vi indser det , jo bedre .
<P>
Det glder mig , at mine ndringsforslag i udvalget har vret medvirkende til at ndre betnkningen .
Jeg har fremsat flere ndringsforslag i morgen i samme stil .
Jeg er stolt af at blive forbundet med forkastelsen af den oprindelige betnkning og forhbentlig ogs vedtagelsen af betnkningen med ndringer .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , kre kolleger , jeg gr ind for , at vi koncentrerer os om det , der rent faktisk str i betnkningen , for jeg mener , at den for en stor del stadig brer fru Isler Beguins hndskrift .
Det synes jeg er godt , og jeg takker ogs formanden for udvalget , som har afsluttet arbejdet .
Det er helt sikkert , at atomenergi og transport af atomaffald er medlemsstaternes ansvar .
Naturligvis er det sdan , at hvis der er indget aftaler , skal de ogs overholdes , netop hvad angr transporten .
<P>
At transport af radioaktivt materiale ikke er uden risiko , str i betnkningen .
Derfor er det efter min mening vigtigt , hvad betnkningen refererer til , nemlig for det frste at sikkerhed for mennesker og natur fortsat skal have absolut prioritet , og for det andet at det i hjeste grad skal handle om informationer til de lokale myndigheder og befolkningen .
Mange mennesker er for jeblikket netop i Tyskland meget bekymrede , de er pvirket af det , der sker for dem .
At de m sige deres mening og demonstrere , str ogs i betnkningen .
Vi er enige i fordmmelsen af de voldelige handlinger mod mennesker og mod ting , fordi det virker mod hensigten .
Jeg tilfjer for vores vedkommende , at man ogs er ndt til at tilbagevise det forslag , som er stillet i Tyskland af en politiker , der hedder Mllemann , iflge hvilket Castor-transporter skal finde sted via zeppeliner gennem luften .
Dt ville man med sikkerhed ikke kunne imdekomme kravene med , det ville derimod gre atomtransporterne endnu farligere .
<P>
Kre fru Isler Beguin , vi to ville sandsynligvis kunne afvikle atomenergi i morgen . Men vi to udgr ikke flertallet i denne verden og i dette selskab .
Derfor br vi koncentrere os om denne meddelelse , alts at transporten af radioaktivt materiale i nr fremtid skal foreg s sikkert som muligt .
Nr vi s har klaret det , den tyske regering gr , nemlig at beslutte at afvikle atomenergi og at gennemfre denne beslutning , har vi mske begge to net vores ml om nogle r .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , kre kolleger , det var ikke meningen , at vi skulle diskutere , om kernekraft er ndvendig , men de inkarnerede modstandere af kernekraft ndrede betnkningens retning .
De grnne vil ikke forst kernekraftens uomtvistelige miljfordele .
Hvilket paradoks !
Det er sandsynligt , at de grnnes holdning til kernekraften bygger p en ideologi fra 1968 , og de ngter stadig at fre en rlig debat om kernekraft .
Deres holdning er lst fast p forhnd , og den kan ikke pvirkes af kendsgerninger .
Den frste version af betnkningen blev anvendt som et brkjern mod kernekraft .
Et mrkbart aspekt , som slet ikke blev omtalt i betnkningen , er Kommissionens foreslede handlingsplan , der indeholder mange fornuftige initiativer .
Heldigvis er man efter udvalgets ndringsforslag vendt tilbage til sagens kerne .
<P>
Transport af radioaktive materialer sker i overensstemmelse med regler fra Den Internationale Organisation for Atomenergi .
Kommissionen har konsulteret eksperter i medlemsstaterne - alts ikke en gruppe bestende af politikere .
Den pgldende arbejdsgruppe mener , at de fornyede regler indebrer en mrkbar ekstra sikkerhed , selv om de forrige heller ikke blev anset for at vre utilstrkkelige .
Risiciene menes at vre sm , og takket vre de strenge regler er det lykkedes at undg ulykker i nsten et halvt rhundrede .
Dette er sket p trods af , at nogle - slet ikke alle - kernekraftmodstandere uansvarligt prver at sabotere transporterne f.eks. ved at lsne jernbaneskinner .
Sledes opstr der et sprgsml om , hvem der er ansvarlig , og hvem der stter den nationale sikkerhed i fare .
<P>
Jeg opfordrer alle til at holde sig til fakta .
Kommissionens bemrkning om , at offentligheden br informeres om , hvor god situationen i sidste ende er , er derfor mere end begrundet .
Fordi kernekraften ger velvre og renhed , er den en ndvendig energilsning .
Hvis de franske kernekraftvrker blev lukket nu , var vi i denne sal ndt til at finde stearinlysene frem .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , betnkningen imdekommer en stor del af vores nsker , men der er stadig nogle punkter , som vi har stillet ndringsforslag til .
I betragtning af emnets mfindtlige og flelsesladede karakter er det vigtigt for Den Liberale Gruppe , at betnkningen gr ud fra en realistisk fremstilling af kendsgerningerne , f.eks. ved at gengive eksperternes meget forskellige opfattelser af grnsevrdier for strling .
<P>
For det andet synes vi , det er vildledende at antyde , at atomindustrien optrder selvregulerende , navnlig p sikkerhedsomrdet .
Ogs den er underkastet bindende internationale sikkerhedsregler , hvormed der er fastsat konsistente standarder , som alle aktrer skal overholde .
<P>
For det tredje skelnes der i punkt E med rette mellem dels radioaktivt materiale , som bestr af isotoper bestemt til forskning , medicinsk og industrielt brug - det er langt strstedelen - dels radioaktivt affald og brugte atombrndstoffer bestemt til genbrug .
Det er den mest risikofyldte form for radioaktivt materiale , men det drejer sig kun om en forholdsvis ringe del .
Et andet sted i teksten skelnes der imidlertid ikke tydeligt mellem specifikt nukleart materiale og radioaktivt materiale i al almindelighed .
<P>
Hvis Kommissionen nu nje undersger alle transportbevgelser af radioaktivt materiale , ville den gentage det arbejde , som Det Internationale Atomenergiagentur snart pbegynder .
Det er imidlertid nyttigt , hvis Kommissionen nje undersger transporten af nukleart materiale i EU .
<P>
For det fjerde modstter min gruppe sig , at det bredere emne , hringspligt i forbindelse med al transport af farlige stoffer , tages op i denne betnkning .
Det er ikke det , det drejer sig om i denne betnkning .
De Liberale synes dog , at de lokale myndigheder skal konsulteres om transport af radioaktivt materiale .
Hovedvgten skal imidlertid ligge p obligatorisk information p forhnd om transport af nukleart materiale .
<P>
Endelig hilser vi IAEA ' s beslutning velkommen om at evaluere sine transportregler hvert andet r og om ndvendigt tilpasse dem .
Vi vil understrege , at reglerne skal gennemfres af alle medlemsstater i begyndelsen af nste r af hensyn til et konsistent hjt sikkerhedsniveau .
<SPEAKER ID=80 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest forsikre svel hr .
Chichester som i endnu hjere grad fru Isler Bguin om , at min tilstedevrelse i Kommissionens sde ikke skyldes , at transport af radioaktive materialer nu er overget til et omrde , der er lige s vidtforgrenet som det er uflsomt , under den ansvarlige kommissr for udenrigshandel .
Det drejer sig om en langt mere uskyldig handling i form af midlertidig transport af sagsmapper uden oplagring , vil jeg gerne understrege , mellem kommissionsmedlemmer , der gr sig den ulejlighed at give hinanden en hjlpende hnd fra tid til anden .
<P>
For at komme til sagens kerne bliver emnet transport af radioaktivt affald , som De lige har nvnt , ofte debatteret p en noget flelsesladet facon i betragtning af denne industris situation og milj .
Og vi er sledes i Kommissionen klar over de store vanskeligheder , som De har haft med at forlige nogle holdninger , der ind imellem var en anelse divergerende .
Vi mener , at ordfreren og de parlamentsmedlemmer og kommissionsmedlemmer , der har ydet et bidrag hertil , br lyknskes for deres helt igennem bemrkelsesvrdige bestrbelser p forlig .
<P>
Som flere af Dem har bemrket under forhandlingen , garanterer atomindustrien , om man vil det eller ej , en ikke ubetydelig del af energiforsyningssikkerheden , og man bliver alts ndt til at acceptere denne industris behov for at transportere radioaktivt materiale .
<P>
Det , der efter vores mening er det vigtigste i betnkningsforslaget , er bekrftelsen af , at de foranstaltninger , der er blevet truffet p internationalt og nationalt plan , garanterer en hj grad af sikkerhed i transporten af disse materialer .
Nr dette er sagt , er det klart , at det er yderst vigtigt med gennemsigtighed p omrdet som p alle andre omrder , der berrer atomenergisektoren .
Vi anerkender , sttter og er beredvillige til at fremme njagtig og gennemskuelig information om alle de risici , som befolkningerne ville kunne , eller kan blive udsat for .
<P>
P trods af det vanskelige materiale og de begrnsninger , som sikkerheden pbyder , mener vi som De , at det er vigtigt at styrke denne information . Det er klart , at det er et omrde , hvor man aldrig har opnet hverken det optimale eller det perfekte resultat , og som hr .
Piecyk antydede , er det sandt , at det er medlemsstaterne , der har det overordnede ansvar p omrdet , men det forhindrer os ikke i at planlgge nogle aktioner , der f.eks. ville give mulighed for at forbedre de dokumenter , der ledsager transporten af de omtalte materialer .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om anvendelse af oparbejdningsteknologien , s er det ikke vores opgave at udtale os herom .
Det er en lsning , som hovedsagelig er af industriel karakter , og som skal fastholdes p baggrund af mere tekniske og konomiske kriterier og ndvendigheden af at reducere hjradioaktivt affald .
<P>
Derimod kan og vil vi sttte bestrbelserne p forsknings- og udviklingsomrdet .
Det stemmer i vrigt overens med Kommissionens forslag i det sjette forsknings- og udviklingsprogram med fokus p innovation p affaldshndteringsomrdet .
<P>
Det er ogs vores ansvar at sikre os , at forpligtelserne i EURATOM-traktaten , kapitel 3 , om strlingsbeskyttelse bliver overholdt .
De nsker at tilfje et kapitel , der hedder " Energi i unionstraktaten " i Deres betnkning .
Vi ved alle , at det er et sprgsml , der er blevet debatteret flere gange p regeringskonferencerne , og som man for jeblikket ikke har fundet nogen lsning p .
<P>
Som vores grnbog " P vej mod en europisk strategi for energiforsyningssikkerhed " understreger , mener vi , at EURATOM-kontrakten lever op til sine mlstninger p en lang rkke omrder .
Det er sandt , at den ikke indeholder en specifik reference til transport af radioaktivt materiale .
Vi mener dog , at bestemmelserne i denne aftale giver os mulighed for at spille rollen som overvgningsinstans , samtidig med at vi opretholder princippet om staternes overordnede ansvar .
<P>
Dette var Kommissionens kommentarer til denne betnkning .
Vi vil selvflgelig nje undersge alle betnkningens forslag i lyset af ovennvnte , som gr ud p at fremme vores egen intervention ud fra de midler , som str til vores rdighed , og de muligheder , som traktaterne byder os .
<P>
Vi mener , som jeg sagde fra starten , at denne betnkning er et nyttigt stykke arbejde .
Den gr det muligt at give en klar udmelding til de europiske borgere , og efter de utallige forhandlinger , som De har frt om sprgsmlet om transport af radioaktive materialer , mener vi , at den bidrager til en fornuftig tilgang til dette omrde , hvilket uden tvivl vil fre til forbedringer af gennemsigtigheden . Derfor hilser vi denne betnkning velkommen .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
WTO-forhandlingerne om den indbyggede dagsorden
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0076 / 2001 ) af Schwaiger for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi med Europa-Parlamentets henstillinger til Kommissionen om de forhandlinger , der inden for rammerne af WTO fres om den indbyggede dagsorden .
<SPEAKER ID=83 NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr Lamy , kre kolleger , Seattle har vist , at USA ikke lngere er den eneste frende magt for WTO .
EU er ligestillet med USA .
Det samme glder de asiatiske lande , og ogs udviklingslandene spiller en vigtig rolle .
Med en andel p nsten 40 % af handel og udbud af tjenesteydelser er EU p verdensplan blevet en vigtig forhandlingspartner , der har ansvar p alle omrder i WTO , og som ogs skal f alle industrilandene og udviklingslandene med .
Vi skal leve op til dette ansvar , idet vi som Europa-Parlament i rette tid skal give vores mening til kende og vre nrvrende i de forhandlinger , der nu er i gang .
<P>
Nu skal vi alts leve op til denne opgave og med vores henstillinger om den indbyggede dagsorden i WTO i god tid tilkendegive vores holdning over for borgerne i Europa .
Vi nsker , at der nu tages hensyn til den i forbindelse med en analyse af situationen i WTO medio april 2001 .
Det , som vi mere prcist nsker , svarer til de forslag , som vi stillede til den multilaterale forhandlingsrunde i Seattle .
Da det ikke frte til noget resultat dengang , vil vi med disse henstillinger om landbrug , tjenesteydelser og den srlige form for intellektuel ejendomsret gerne tydeliggre og ajourfre vores holdninger .
I dag er det ikke hele spektret af sprgsml om miljbeskyttelse , sundhedspolitik , konkurrence , de sociale mindstekrav m.m. , der er til debat . Disse emner vil vi redegre for i en anden rkke henstillinger om nogle mneder , men helt sikkert inden den nye multilaterale forhandlingsrunde i Qatar i begyndelsen af november .
Jeg vil gerne bede mine kolleger fra andre interesserede udvalg om at vbne sig med tlmodighed s lnge .
Der er en srlig grund til , at jeg ogs henvender mig til hr . Flemming , der har stillet nogle meget interessante forslag .
De vil helt sikkert komme til at spille en vigtig rolle i den kommende forhandlingsrunde i det ansvarlige udvalg , men ogs i plenarforsamlingen .
<P>
Denne betnkning om den indbyggede dagsorden skal kun behandle grundiden inden for de tre omrder , alts ikke den samlede pakke .
Lad mig plukke nogle enkelte punkter ud som eksempel .
Frst vil jeg nvne landbruget . Som det blev bestemt i Rdets mandat fra december 2000 , nsker vi , at der p landbrugsomrdet skabes balance mellem de handelsmssige og de ikke-handelsmssige interesser .
Struktursttten til landdistrikterne hrer f.eks. til den grnne kasse og br ikke fortsat vre genstand for omstridte forhandlinger inden for WTO .
<P>
Vi er indforstet med Kommissionens modige forslag , som vi eftertrykkeligt har stttet , og som for nylig blev vedtaget i Ministerrdet , nemlig den totale bning af markedet for samtlige produkter for 48 af de mindst udviklede lande i verden .
De er et signal om et tt partnerskab med udviklingslandene i verdenshandelregi , et signal , der heller ikke mister vrdi i forbindelse med overgangsperioden for de flsomme produkter .
Men vi gr ogs ind for et dynamisk forsvar af en multifunktionel europisk landbrugsmodel .
Detaljerne fremgr endnu en gang klart af betnkningen .
<P>
Hvad angr tjenesteydelser , nsker vi en fortsat liberalisering p dette omrde .
Men det m ikke kun vre et ensrettet spor for industrilandene , men skal ogs omfatte udviklingslandene .
I forbindelse med den intellektuelle ejendomsret nsker vi , at biodiversiteten respekteres , og at opfindelser p det vegetabilske omrde sikres en ligelig fordeling af det konomiske udbytte mellem donorlandet og de virksomheder , der gerne vil markedsfre materialet .
<P>
Vi nsker strre gennemsigtighed i forbindelse med forberedelse og afholdelse af ministerkonferencer .
Sammenstningsprocedurer , bestemmelser om rapportering og hyppigheden af WTO-konferencer skal underordnes dette ml .
<P>
Med henblik p en strre demokratisering og bedre kontrol af WTO-mekanismer krver vi , at der snarest etableres en parlamentarisk forsamling , hvor de forskellige regioner i verden og de parlamenter og parlamentsmedlemmer , der er involveret i beslutningsprocessen , kan drfte en reform af WTO p handelsomrdet , og hvor en effektiv kontrol af WTO-instanserne kan indfres og gennemfres .
<SPEAKER ID=84 NAME="Cunha">
Hr. formand , det er beklageligt , at den rdgivende ordfrer for det vigtigste kapitel i denne forhandling , landbruget , kun har to minutter til sin rdighed .
Men sdan er det jo !
<P>
Det frste punkt , som jeg vil trkke frem , er , at en aftale om forarbejdede fdevarer kun giver mening inden for rammerne af en samlet aftale , der ogs omfatter andre dele af konomien og andre samfundsmssige dimensioner .
Det andet punkt , der skal nvnes , er , at EU br vre beredt til yderligere at reducere den interne sttte til markedsadgang og eksportrestitutioner .
En sdan indsats fordrer imidlertid gennemskuelige regler , og at vores handelspartnere gr det samme .
Det tredje punkt er , at det forekommer vsentligt , at fredsklausulen og den srlige undtagelsesklausul fornys med henblik p at lette reformen af den flles landbrugspolitik og sikre landmndenes indkomst .
Det fjerde punkt har at gre med behovet for at bevare den europiske landbrugsmodel , der som omtalt af hr . Konrad Schwaiger kendetegnes ved et fremherskende familiebrug og social multifunktionalitet .
Der skal imidlertid tages hensyn til , at vi skal bevare landbrugets primre funktion , nemlig dets produktion .
I modsat fald vil vores landdistrikter , hvis vi ikke tager hensyn hertil , p kortere eller lngere sigt ende som et rent landbrugsmuseum .
For det femte er det vigtigt at understrege det initiativ , der er bestemt for de mindst udviklede lande , men vi m srge for , at denne foranstaltning ikke uretmssigt kommer dem til gavn , som ikke har adkomst til det .
Som afsluttende bemrkning vil jeg gerne erindre om , at EU er blevet den strste importr i verden af forarbejdede fdevarer , med et underskud p mere end 16 milliarder dollars , og alts ikke producerer tilstrkkeligt til at dkke sit behov .
Til forskel herfra har USA og alle medlemmerne af Cairns-gruppen en stor overskudsproduktion .
I denne situation er det derfor helt rimeligt , at EU vil bevare sin produktive landbrugsstruktur , som er grundlaget for landdistrikternes konomiske livskraft .
At slutte op om renlivet frihandel er ikke blot flgagtighed over for andres strategiske interesser , men ogs p sigt en ddsdom for vores landdistrikter .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , verdenshandlen fr stadig strre og strre betydning .
Med de nye kommunikationsteknikker er det med et enkelt klik p computeren muligt at indg kontrakter og retshandler i hele verden p meget kort tid .
Derfor er det vigtigt , at vi i Europa i fremtiden tillgger WTO-forhandlingerne vsentlig mere betydning og ogs nr til en strre forstelse med hinanden , nr det drejer sig om detaljer .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentet her har gjort et stort forarbejde , og at vi isr skal tnke p strukturen i vores konomi .
I Europa har vi i jeblikket omkring 16 millioner sm og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte , der immervk indtjener 60 % af bruttonationalindkomsten og stiller 60 % af arbejdspladserne til rdighed .
Derfor er WTO-forhandlingerne netop af ganske srlig betydning for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Isr skal kravene og gennemfrelsen af den intellektuelle ejendomsret og af immaterielle rettigheder prioriteres hjt .
Her handler det om , at vi ogs indbyrdes bliver enige om , hvordan vi f.eks. definerer opfindelseshjden ved patenter .
Der er lande , der foreskriver en meget lav opfindelseshjde og derfor meget hurtigt tildeler mange patenter , og der er andre lande i Europa , der er meget strikse og frst vil undersge p verdensplan , om opfindelseshjden eksisterer eller ej , og derfor mener jeg , at det er ndvendigt at fre denne diskussion .
<P>
Endvidere skal den erhvervsmssige udnyttelsesgrad , der er en forudstning for at opn et patent , ogs i denne forbindelse diskuteres helt entydigt i WTO-forhandlingerne , fordi vi s kan opn , at stridigheder helt kan undgs p dette omrde .
<P>
Desuden tror jeg , at forsigtighedsprincippet er vigtigt for vores fremtid .
Men det er ogs vigtigt , at produktsikkerheden sttes i centrum for de sm og mellemstore virksomheder , og at der med tredjepartscertificering i virkeligheden kan blive tale om ansvarsfrihed .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , hr. kommissr Lamy , jeg vil gerne lyknske hr .
Schwaiger og hr . Cunha for de betnkninger og tekster , som de her prsenterer , og samtidig fremhve de bidrag , som alle medlemmerne i bde Industri- og Landbrugsudvalget har ydet .
<P>
I denne betnkning vil jeg gerne pege p tre punkter , som jeg finder vigtige .
For det frste punkt 22 om tjenesteydelserne , hvor det krves , at de aftaler , der indgs inden for rammerne af GATS , ikke m begrnse WTO-medlemsstaternes muligheder for at indfre bestemmelser , der tager hjde for de srlige forhold , som gr sig gldende i forbindelse med levering af offentlige tjenesteydelser , f.eks. i forbindelse med sundhed , uddannelse og kultur .
Jeg mener , at det er et srdeles vigtigt krav for at bevare den kulturelle mangfoldighed og st fast p , at ikke alt skal liberaliseres , og at liberalisering frst og sidst skal vre til fordel for borgerne , for hvis skyld det i det hele taget sker .
<P>
Et andet punkt , som jeg gerne vil nvne , har at gre med beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret , isr punkt 28 , der gr opmrksom p , at forhandlingerne om beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret kun omfatter et begrnset omrde i forbindelse med den indbyggede dagsorden .
Det er selvflgelig henvendt til hr. kommissr Pascal Lamy .
<P>
Det tredje vigtige punkt , som allerede er blevet omtalt af hr . Schwaiger og hr .
Cunha , vedrrer vores forsvar af landbrugets multifunktionelle karakter . Det er afgrende ikke som et slogan , ikke som en mde til at komme uden om vores svage sider , men som en mde til at forlige kvantitet og kvalitet .
Hvis det er rigtigt , hvad hr . Cunha har sagt , nemlig , at " landbrugets primre funktion m vre dets produktion " , er det ikke mindre rigtigt , at denne produktion skal befordres med henblik p kvalitet .
Denne nye , indbyggede dagsorden stter sig igennem p et tidspunkt og under omstndigheder , hvor der for Europas vedkommende netop rder uvished og mistillid med hensyn til kvaliteten af visse produkter .
At forsvare landbrugets multifunktionelle karakter er derfor ensbetydende med at anerkende , at man ogs hrdnakket m st vagt om bde folkesundhed og forbrugerbeskyttelse .
Jeg finder det helt afgrende , at Europa-Parlamentet nu slr dette fast , og fordi jeg kender hr. kommissr Lamys holdninger , er jeg overbevist om , at ogs han vil engagere sig i s henseende .
<P>
Til sidst , hr. formand og kre kolleger , skal det fremhves og understreges , at vi - som ordfreren har sagt det - ikke br glemme de andre punkter , der skal med p denne dagsorden , men som indgr i forhandlingsrunden i november 2001 , punkter , der angr de sociale og miljmssige aspekter samt indsatsen for en bredygtig udviklingsmodel , s det , der globaliseres , ikke blot bliver rigdom , men ogs fremskridt og social og konomisk udvikling .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Frst er der to sprgsml til Kommissionen .
Punkt 9 i udkastet til betnkningen omhandler fastholdelse af fredsklausulen og den srlige undtagelsesklausul i en midlertidig periode .
Jeg er meget nysgerrig efter at f at vide , hvad Deres holdninger er til fastholdelsen af disse klausuler , efterhnden som forhandlingerne skrider frem .
<P>
For det andet er der punkt 22 , som hr . Seguro omtalte lige fr .
Jeg kan forst , at GATS ikke ndvendigvis vedrrer offentlige tjenesteydelser .
De kan mske uddybe , hvordan GATS vil pvirke tjenesteydelser , der allerede er privatiseret .
<P>
Jeg har noteret mig to ting .
For det frste ser det ud til , at vi str over for en unik chance for at styrke det flles grundlag mellem EU og USA , hvad angr landbrug .
Det er hovedsageligt p grund af den amerikanske regerings stigende sttte til de amerikanske landmnd de seneste par r . Det fjerner i en vis forstand den moralske berettigelse , som USA engang havde , til at anklage den flles landbrugspolitik for at vre ukonomisk og konkurrenceforvridende .
Mener De virkelig , at der er mulighed for at n til enighed med USA om et nyt flles grundlag for landbrugsforhandlingerne ?
Endelig kommer det nppe som en overraskelse , at jeg nsker at fremhve betydningen af den sidste del af punkt 40 .
<P>
Topmdet i Nice var mske et tvende skridt fremad , hvad angr effektivitet , men det er et stort tilbageskridt i forhold til legitimitet og benhed for s vidt angr EU ' s handelspolitik .
Dette er senest illustreret ved den mde 133-udvalget fortsat trffer vigtige og srdeles politiske beslutninger p handelsomrdet uden nogen form for offentlig dokumentation eller ansvarlighed .
I lyset af det hul , der er opstet efter det noget potpourriagtige resultat i Nice , opfordrer jeg Kommissionen og Rdet til at se med positive jne p iden om en interinstitutionel aftale p omrdet .
Ellers svkkes hele EU ' s moralske autoritet i forbindelse med benhed og legitimitet strkt i WTO .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , jeg mener , at den generelle tendens i Schwaiger-betnkningen er positiv .
Den er i virkeligheden et supplement til Kommissionens direktorats store bestrbelser p at omdefinere vores handelspolitik og omstille handlen til at sttte en bredygtig udvikling .
<P>
Nr dette vre sagt , har jeg fire bemrkninger .
Den frste er , at p trods af , at pbegyndelsen af en ny forhandlingsrunde omkring en bred dagsorden fortsat og mere end nogensinde er en god mlstning , s kan man ikke sige , at mandaterne fra Rdet er tilfredsstillende under de forhndenvrende omstndigheder .
Denne gang drejer det sig ikke om at forhandle handelsbevillinger mod opnelse af miljmssige og sociale klausuler , men derimod om at omdefinere handlen , sledes at den passer bedre til de forskellige samfundsmodeller og kravene om offentlig regulering .
<P>
Ud fra dette synspunkt udgr de planlagte forhandlinger i den indbyggede dagsorden et forsg , hvilket leder mig til min anden bemrkning .
Faktisk indeholder budgetposten for landbruget en del uklarheder .
Der er ganske vist en strre bevidsthed omkring det faktum , at handlen med landbrugsprodukter skal vre forenelig med fdevareselvforsyning , offentlig sundhed og arealudnyttelse , men vi har et handicap , nemlig at reformen af den flles landbrugspolitik skal udskydes til efter 2006 .
Betnkningen taler i vrigt om at bevare modellen , p trods af at det snarere ville dreje sig om ndvendigheden af at ndre denne model .
Hvad angr handlen , vil vi , hvis en snkning af eksportsttten er uundgelig , stemme imod , at vi skal rette os ind efter priserne p verdensmarkedet , for det er en himmelrbende form for produktivisme .
<P>
For det tredje er budgetposten for tjenesteydelser ikke reguleret .
Vi taler om gradvis voksende liberalisering .
Det er en unilateral mlstning .
Kommissionen siger i vrigt , at handelspolitikken ikke er et ml i sig selv , men at den skal vre med til at understtte den sociale model .
Men i vores sociale model indgr tjenesteydelser af almen interesse , mens disse tjenesteydelser frst skal opbygges i udviklingslandene .
<P>
S jeg stemmer for udviklingen af en handel , der er forenelig med fremme af tjenesteydelser af almen interesse eller som direkte fremmer disse .
Unionen nsker at udelukke visse omrder som f.eks. uddannelse og kultur fra frihandlen .
Det er ikke nok .
Vi m arbejde ud fra perspektivet om globale offentlige goder .
I vrigt ville det vre fantastisk , hvis direktoratet kunne udarbejde en meddelelse om komplementariteten og overensstemmelsen mellem frihandel og tjenesteydelser af almen interesse .
<P>
Jeg vil gerne nvne en sidste ting , der omhandler et alvorligt forvaltningsproblem .
Vi br arbejde sammen med civilsamfundet svel som udviklingslandene og diskutere vores holdninger .
Kommissionens direktorat er i gang hermed , men medlemsstaterne gr det ikke , og Parlamentet er sakket bagud .
<P>
Ansvaret for et sdant samarbejde phviler os alle .
Det er et altafgrende skridt p vejen til succes med hensyn til omorganisering af verdenshandlen .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , i Seattle blev den fortvivlende magtfordeling mellem rig og fattig krystalklart demonstreret .
I hvert fald har Kommissionen i det forlbne r gjort sig bestrbelser for , at udviklingslandene fr en bedre stilling .
Tnk p den forbedrede adgang til markedet for de mindst udviklede lande .
Mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) i slutningen af februar peger i samme retning .
De lange overgangsperioder for bananer , sukker og ris beklager vi derimod .
I betragtning af betydningen af udviklingslandenes landbrugssektor er adgang til markedet vsentlig for dem .
<P>
Hje EU-standarder for milj og sundhed m ikke indeholde protektionisme over for udviklingslandene .
Begrnsning af adgangen til markedet er kun berettiget for produkter , som udgr en trussel for sundheden eller miljet .
De europiske krav br ledsages af bistand til at kunne opfylde disse ssom teknologi til miljvenlig produktion .
Den tiltagende priskonkurrence tilskynder os til at forskyde sttten til vores landbrug fra prisintervention til direkte indkomst- og investeringssttte .
<P>
Desuden pvirker ogs den frie handel med tjenesteydelser udviklingslandene .
Fr deres skrbelige konomier chancen for at forberede sig p konkurrence ?
Uden en fornuftig politik vil de meget hurtigt blive overrumplet af kapitalstrke og specialiserede tjenesteydere .
<P>
Beslutningsprocessen i WTO skal give udviklingslandene lejlighed til at danne en modvgt til rige handelsblokkes interesser .
Retfrdighed krver jo en politik , der supplerer det nyttige instrument frihandel .
Endelig vil jeg udtrykke min anerkendelse af ordfrerens gode arbejde .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Schwaiger-betnkningen om WTO-forhandlingerne om den indbyggede dagsorden giver anledning til tre sprgsml fra vores side , som jeg hber , vores forhandling vil give svar p .
<P>
For det frste , er det ikke farligt med separate forhandlinger om den indbyggede dagsorden ?
De forhandlinger om landbruget , tjenesteydelserne og visse aspekter af den intellektuelle ejendomsret , som man kalder for forhandlinger om den indbyggede dagsorden , blev ganske vist allerede programsat under Uruguay-runden og regnes derfor ikke for at vre blevet pvirket rent juridisk af den fejlslagne fllesforhandling i Seattle .
Hvad disse forhandlinger angr , synes man stiltiende at acceptere , at de fortstter som separate forhandlinger . Men er det nu ogs fornuftigt ?
For alle emnerne er i virkeligheden indbyrdes afhngige . Desuden mener jeg , at EU ' s tidligere holdning altid har vret , at man kun skulle afholde globale forhandlinger .
Burde de fejlslagne forhandlinger i Seattle ikke fre til en omstrukturering af forhandlingerne ?
<P>
For det andet indbyder det stillede forslag til beslutning allerede i punkt 1 Kommissionen til at fre forhandlinger om denne indbyggede dagsorden p grundlag af de retningslinjer , som Rdet allerede havde udstukket fr Seattle-konferencen .
Men er situationen nu ogs den samme ?
Offentlighedens holdning har udviklet sig meget med hensyn til regulering af den internationale handel .
De fejlslagne forhandlinger i Seattle er det frste tegn herp , men udviklingen er siden hen accelereret , srligt under indflydelse af visse dramatiske begivenheder inden for landbrugssektoren .
Ganske vist medtog forhandlingsmandatet fra 1999 allerede kravet om et multifunktionelt landbrug og en landbrugspolitik , der ogs omfattede ikke-kommercielle aktiviteter .
Men samtidig fastslog det , at det var bydende ndvendigt at fortstte liberaliseringen af handlen .
Er disse ting altid forenelige ?
Har vi ikke behov for at behandle dette emne yderligere ?
<P>
F.eks. er jeg forbavset over at se , at vi blandt de nye sprgsml , der skal tages i betragtning , altid retteligt nvner produktsikkerhed , miljbeskyttelse , fdevarekvalitet og dyrevelfrd , men aldrig fdevareafhngighed .
P trods af at afhngigheden er et uomgngeligt punkt p dagsordenen . Den er tt knyttet til alle de andre mlstninger , som vi i vrigt ogs sttter .
Vi kunne godt have tnkt os den i modstning til afhngigheden af proteinafgrder , der desvrre blev godkendt i Blair House , og som frte os til et overforbrug af kd- og benmel .
Forekommer det jer ikke , set i lyset af disse begivenheder , at Blair House-aftalen burde genforhandles ?
<P>
For det tredje , hvordan skal Rdet og de involverede parlamenter styre de fremtidige forhandlinger ?
Dette punkt blev afklaret i visse udkast til Nice-traktaten , enten igennem en ny udformning af artikel 133 eller igennem en ny protokol , der helt prcist angav , hvilke retningslinjer Rdet skulle give Kommissionen for forhandlingerne i WTO , sledes at den ikke afveg fra den flles holdning .
Men alle disse udmrkede bestemmelser forsvandt fra den endelige udgave .
P samme mde glimrer enhver bestemmelse om parlamentarisk kontrol ved sin fravrelse .
Derfor foreslr vi - og det bliver det sidste , hr. formand - at vi , fr vi bner nye forhandlinger , frst burde genoptage sprgsmlet om at styrke kontrollen med forhandlerne .
Dette er for os en ndvendig betingelse for at sikre , at borgernes interesser bliver beskyttet forsvarligt .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi">
Hr. formand , verdenshandelsorganisationen er en kmpe konomisk succes .
Den er s stor en succes , at borgerne ofte bliver bange for den og synes , den er uhyggelig .
Her er det netop Europa-Parlamentets opgave at skabe tillid til den positive bredygtighed i denne proces .
Derfor bifalder jeg meget p PPE-DE-Gruppens vegne , at Schwaiger-betnkningen p ny tager sikring af den kulturelle mangfoldighed med i kravkataloget .
<P>
Det skal vre vores ml , at det p en trovrdig , sagkyndig og forstelig mde skal formidles til borgerne , at under den proces , som vi er i gang med , er der en vision om , at fire ml skal ns i forbindelse med en bredygtig udvikling , nemlig vedvarende konomisk vkst for alle , beskyttelse af vores milj , hensyntagen til en rimelig social standard og bevarelse af den kulturelle mangfoldighed .
Ligesom EU heller ikke kun er et konomisk fllesskab , men et vrdifllesskab , br vi ogs udbrede dette tiltag uden for Unionen .
Her er hr . Schwaigers betnkning et fornyet og vldig godt grundlag .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , hr. kommissr Lamy , tillad mig at komme ind p tre punkter , der kunne vre interessante i forbindelse med Konrad Schwaigers betnkning .
For det frste vil De ud fra ndringsforslagene , der endnu en gang er stillet for sent i denne uge , kunne se , hvor stor interesse der er for dette emne i Parlamentet , og at interessen egentlig altid er koncentreret om nogle f emneomrder .
Det er stadig sprgsmlet , om TRIPs-forhandlingerne virkelig er s lovende , om de skal viderefres p denne mde , eller om der burde vre et en fornyet undersgelse ?
Skal der gres mere p landbrugsomrdet ?
Hvordan kan man sikre en god forbrugerbeskyttelse ?
Derudover er der stadig andre sprgsml .
<P>
Der er noget andet , som jeg gerne vil sprge Dem om i forbindelse med den skaldt indbyggede dagsorden , der nu forhandles om , og som i marts skal underkastes et review .
Hvor store uoverensstemmelser er der egentlig mellem dem , der forhandler om den indbyggede dagsorden ?
Hvilken virkning har landbrugskrisen i Europa p disse forhandlinger , og hvor langt er forhandlingerne kommet alt i alt ?
Eller gr holdningen lidt i retning af business as usual , og vi fortstter bare , som om der intet var sket tidligere ?
<P>
Det andet punkt , som jeg vil komme ind p , er det dokument , som De har udgivet , hvoraf det fremgr , at De nsker strre fleksibilitet inden for rammerne af de kommende WTO-forhandlinger .
Nu er begrebet fleksibilitet meget bredt - jeg har i hj grad hilst dette dokument velkomment - men jeg er sikker p , at det vil fremkalde rigtig mange politiske diskussioner , ogs her i Parlamentet .
Man kan lgge alt i det , og derfor har jeg nogle sprgsml .
Betyder dette dokument en afstandtagen fra EU ' s strategi , der hidtil er get i retning af , at vi altid har haft - og nskede at have - en alsidig rolle , der omfatter f.eks. konkurrence , investering , men ogs de helt blde emner som social standard , arbejdsstandard og fremskridt p miljomrdet ?
Betyder dokumentet alts , at der tages afstand fra det ?
Betyder det , at De skal have et nyt forhandlingsmandat , eller er det gamle forhandlingsmandat tilstrkkeligt ?
Hvilken virkning vil det f for samarbejdet med Europa-Parlamentet ?
<P>
Inden for de rammer vil jeg gerne takke hr . Clegg for , at han igen har gjort opmrksom p , at artikel 133 ikke er acceptabel for os i sin nuvrende form .
Det er ikke nyt for Dem , og her kmper vi jo side om side , men Rdet lytter , og mske vil Rdet en dag vre parat til at gennemfre en ndring i fllesskab med os .
<P>
Nu vil jeg gerne komme ind p det tredje punkt .
De har haft et mde med Deres kollega Bob Soellig i USA , og efter hvad vi kunne forst p pressen , var stemningen rigtig god , hvilket ikke undrer mig , for De er gamle venner , og i den henseende har vi forhbentlig en bedre fremtid for os med hensyn til de transatlantiske relationer .
Men hvad forventer De nu konkret p grundlag af de gode relationer , nr det glder de nye forhandlinger i WTO-regi ?
Vil signalerne vre positive , og vil disse positive signaler resultere i , at vi i juni / juli vil have en forhandlingsstrategi , der ogs vil strkke sig til Qatar ?
Vil denne forhandlingsstrategi omfatte udviklingslandene ?
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , i betnkningen om WTO-forhandlingspakken bliver der stillet et berettiget krav om at bevare landbrugstemaerne inden for rammerne af den nuvrende traktat som fastlagt forhandlingsmandat .
Det m ikke tillades , at toldkontingenterne i landbrugssektoren udskiftes til fordel for indrmmelser p andre forhandlingsomrder .
Det er ndvendigt for at sikre bevarelsen af landskaber , der er struktureret efter en mindre mlestok , beskftigelsen i landomrderne , milj- og ressourcebeskyttelse samt nuancerede landbrugsprogrammer og beskytte dem mod en liberalisering af verdensmarkedet .
<P>
En garanti for og sikring af et hjt forbrugerbeskyttelsesniveau i EU stiller isr hje krav til landbrugskonomien og er den frste forudstning for en fair handel med landbrugsprodukter uden grnsekontrol .
I de sidste rtier har den europiske fdevareindustri i ganske betydeligt omfang profiteret af udviklingen p verdensmarkedet , isr i forbindelse med videreforarbejdning af landbrugsprodukter med maksimal mervrdi .
<P>
Som den nststrste landbrugseksportr og langt den strste eksportr af forarbejdede fdevarer m EU derfor vre strkt interesseret i en velfungerende verdenshandel .
Det er vigtigt for forhandlingerne , at aktrerne fra det bredygtige landbrug ikke spilles ud mod hinanden , men at det lykkes at harmonisere denne landbrugsform .
Fdevaresikkerhed og beskftigelse i landomrder , forbrugerbeskyttelse og miljbeskyttelse samt sparsom omgang med alle ressourcer bliver opfattet forskelligt og politisk set vgtet forskelligt af de implicerede parter .
Samtidig skal WTO beskftige sig med emner , der i hjere grad ligger den brede offentlighed p sinde .
Det er emner som sundhed , milj og sociale anliggender under t og ikke kun tre srskilte emner .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , jeg vil gerne nske ordfreren hjertelig tillykke med hans betnkning .
Jeg er ligesom han en lidenskabelig fortaler for WTO , fordi jeg mener , at den giver de fattige lande en chance for at binde sig til de rige lande .
Som medlem af Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er jeg ogs hr . Schwaiger meget taknemmelig for , at han mener , at forbrugerbeskyttelse , dyrebeskyttelse og sundhed er meget vigtige emner , og at vi skal behandle dem prioriteret p et senere tidspunkt .
Hvis vi ikke gr det , risikerer vi , at vi igen og igen vil komme ud for situationer som dem i Seattle .
<P>
For at foregribe en sdan debat vil jeg gerne komme ind p to emner .
Jeg synes , det er forargeligt , at WTO ivrkstter eller udsteder straffesanktioner mod EU , blot fordi EU forsger at beskytte sine borgere mod hormoninficeret kd .
Vi har nu det videnskabelige bevis for , at et hormon er krftfremkaldende , og for fem andre hormoner er det sandsynligt .
Naturligvis skal forsigtighedsprincippet ogs glde for WTO .
<P>
Det andet er , at flere stater i EU - Storbritannien , ogs strig - har forbudt dyreforsg til kosmetik .
Et flertal af borgere og forbrugere i EU nsker , at det skal glde for Den Europiske Union .
Jeg mener , at WTO m acceptere , at man udmrket kan have en fremragende konomi og alligevel vise forstelse , nr det glder lidelse og smerte for skabninger - for dyr - som den kre Gud har skabt , og at man ogs skal have respekt for disse dyr .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , jeg har lige et par bemrkninger til at begynde med . Det er tydeligt , at man p ministerkonferencen i Seattle ikke opnede enighed om en ny runde , fordi udviklingslandene afviste en fortsttelse af liberaliseringen p handelsomrdet .
De gjorde det klart , at de ikke flte , at deres bekymring over gennemfrelsen af Uruguay-runden var blevet hrt , og derfor var de ikke parate til at g videre .
De insisterede p gennemfrelse . Det gr de stadig , som De ved , hr. kommissr .
<P>
Derudover har vi i Parlamentet brug for at vre meget mere opmrksomme p behovet for at overvge internationale forpligtelser , specielt eftersom der i dag ikke har vret referencer til AVS-EF-partnerskabsaftalen underskrevet i Cotonou og dens handelsprotokoller p landbrugsomrdet .
EU br udvise langt strre forstelse for disse bekymringer , end man har gjort tidligere , selv om giver min ros til kommissren , specielt hvad angr markedsadgang .
<P>
Jeg vil kort berre globaliseringens skyggeside , der for mig bedst kommer til udtryk i adgangen til medicin og det klare behov for en gennemgang af TRIP-aftaler .
11 millioner mennesker vil i r d af sygdomme , som kunne vre undget .
I Zambia vil behandlingen af et familiemedlem med lungebetndelse opbruge en hel families mnedsbudget .
Det vkker stor bekymring .
Som alle ved , har en rkke medicinalvirksomheder lagt sag an mod den sydafrikanske regering i forbindelse med landets lov om medicin af 1997 .
En lov , som tillader parallelimport og generisk fremstilling af patenteret medicin til regeringens almennyttige og ikke-kommercielle brug .
Fire millioner af landets indbyggere er smittet med hiv , og den sydafrikanske regering mener , at den har en forfatningsmssig forpligtelse til at handle , som den gr .
<P>
Er kommissren enig med mig i , at TRIP forholder sig neutralt til parallelimport og faktisk giver mulighed for tvungen patentering ?
Og er han enig med mig i , at vi br slkke p patentbeskyttelse , stramme reglerne til beskyttelse af sundheden og indfre et forbud mod truslen om brug af sanktioner ?
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , befolkningens stigende bekymring for liberaliseringen af verdenshandlen , sledes som det tydeligt er kommet til udtryk i Seattle og i det sociale verdensforum i Porto Alegre , viser sig ogs i denne betnkning , der understreger , at der skal vre strre benhed omkring forberedelsen og gennemfrelsen af forhandlingerne , bedre parlamentarisk kontrol samt respekt for forsigtighedsprincippet og princippet om bredygtig udvikling .
<P>
Betnkningen er imidlertid ikke konsekvent i dens holdninger til liberalisering af isr handlen med tjenesteydelser , som vi er modstandere af .
Selv om den har inddraget visse ndringsforslag fra Landbrugsudvalget navnlig om fdevaresikkerhed og -kvalitet , tager den for landbrugets vedkommende ikke hensyn til andre vigtige ndringsforslag , eksempelvis det , som vi har fremsat om at tage Blair House-aftalen op til revision navnlig vedrrende proteinafgrder p grund af BSE-krisen og dyremelet .
Betnkningen ender med at g ind for fortsat liberalisering af handlen med landbrugsprodukter , hvilket vi ikke gr ind for .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , kre kolleger , landbrug kan ikke betragtes som en eller anden handelsvare eller industrivare , for der er nemlig noget som landmanden i modstning til industribossen ikke kan , og det er at lgge sin produktion dr , hvor produktionsbetingelserne er mest fordelagtige , hvor man f.eks. har de laveste lnninger , hvor solen skinner smukkest , og hvor det samtidig regner i passende mngder .
Derfor skal der ogs glde andre spilleregler for landbruget , og derfor skal fdevaresikkerhed , nemlig fdevaresuvernitet , vre det vigtigste bud i hvert eneste land .
<P>
Multifunktionaliteten i landbruget skal ogs anerkendes af verdenshandelsorganisationen , og den skal ogs gennemfres , og derfor skal sttten til landbruget vre rettet mod kologiske og sociale kriterier , hvorved det - og det vil jeg gerne understrege her - ikke m dreje sig om nye former for landbrugsprotektionisme , netop med henblik p udviklingslande og nyindustrialiserede lande .
De skal endnu en gang behandles srskilt .
<P>
Men det vil ogs sige , at EU s ikke m dumpe deres store overskud med hje eksportsubsidier til prisniveauet p verdensmarkedet for at hmme eller sgar spolere andres markeder .
Det er der masser af eksempler p .
Der er ogs noget andet , der i den forbindelse bliver meget klart . Der er ingen , der kan producere til verdensmarkedspriser , sdan som de bliver dannet p markedet , til de sociale og kologisk godkendte bredygtige betingelser og samtidig opn fortjeneste .
Det er ogs det , den nuvrende landbrugskrise i EU viser .
Vi skal frst og fremmest koncentrere os om det europiske indre marked og den , der s vil producere til verdensmarkedet , skal gre det , det er der ingen tvivl om , men det bliver uden subsidier og sttte fra EU .
<P>
Der er noget andet , der ogs skal sls fast . Fdevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse skal vre det vigtigste bud .
Der er en grundlggende spilleregel , som vi i den forbindelse ikke m glemme , nemlig at mennesket altid og over hele verden har brug for tre ting : sunde fdevarer , vand til at drikke og luft til at indnde .
Uden disse tre grundlggende betingelser kan vi godt give afkald p alt andet !
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , hr. kommissr , det er bde en fordel og ulempe at f ordet for en kort bemrkning som den sidste taler i en debat .
Frst vil jeg gerne stille et sprgsml , som De mske umiddelbart kan svare p .
Hvordan ser det ud med driftsaftalen ?
Selv om den endnu ikke er trdt i kraft , ser man , at der kan ligge en enorm mngde sprngstof i den , netop med henblik p dens fremtid , som vi har talt om .
Er der planlagt et review , og i hvilken form kan og vil det komme ?
Det er det frste sprgsml .
<P>
Det andet er egentlig relateret til det , der er blevet talt om her .
Det er min store bekymring , hvordan det nu i takt med den generelle politiske situation kan komme til en godkendelse af forhandlingsprocessen .
Hvad planlgger Kommissionen ?
Hvad er muligt fra EU ' s side ?
Man gr sig store bekymringer .
WTO er det , den er .
Men det , den frem for alt mangler for at blive godkendt , er gennemsigtighed p praktisk talt alle omrder .
Det , som vi krver i betnkningen i punkterne 34 til 40 , peger i den rigtige retning .
Det eneste , der stadig mangler , er viljen til at gennemfre det .
Som resultat af den manglende gennemsigtighed kan man igen og igen lse meget dramatiske , interessestyrede artikler , f.eks. her i weekenden i Financial Times , hvor WTO sttes p anklagebnken af befolkningen med hensyn til image .
Det sted , hvor WTO , eller frst og fremmest ministerkonferencen , skal afholdes , er sikkert heller ikke det allerbedste , nr det drejer sig om image .
Hvad ptnker Kommissionen at gre inden for rammerne af en generel informationskampagne for at foretage ndringer ?
Er der ogs mere konkrete initiativer fra Deres side med henblik p helt konkret at lade udviklingslandene tage del i beslutningsprocessen , f.eks. ved at overtage advokathonorar og lignende sager , som man jo ogs kunne regulere bilateralt ?
<SPEAKER ID=99 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg vil frst inderligt takke hr . Schwaiger og Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi for denne yderst vellykkede betnkning .
<P>
Den yder en vrdifuld sttte til EU ' s holdninger , og jeg har i vrigt ligesom fru Mann noteret , at den havde vakt en ikke ubetydelig interesse blandt Dem , i hvert fald at dmme efter antallet af ndringsforslag , der er blevet stillet , hvilket jeg glder mig over .
<P>
Med hensyn til selve indholdet , s ligner de betragtninger og bekymringer , som De giver udtryk for i denne betnkning , meget Kommissionens og gr selvflgelig , som flere af Dem har nvnt , ud over rammerne for den indbyggede dagsorden , som er den aktuelle mlstning i Genve .
<P>
Som vi vil De gerne omgive handelsliberaliseringen med en samling multilaterale bestemmelser , der er generelt accepteret , De vil sikre en strre gennemsigtighed i WTO ' s forhandlingsmekanismer , De vil forbedre udviklingslandenes integration i de multilaterale forhandlinger , De vil bevare vores europiske model inden for landbrug og det offentlige sundhedssystem , og De vil gre det samme p miljomrdet og omrdet for offentlige tjenesteydelser .
Det er stort set en gengivelse af EU ' s dagsorden for den nste forhandlingsrunde .
<P>
Vi har altid ment , at man kan lette fremskridtene med hensyn til den indbyggede dagsorden , som er genstand for Deres betnkning , hvis de blev inkorporeret i en strre dagsorden .
Deres betnkning fremhver grundlggende det samme argument , og nr jeg siger dette , svarer jeg samtidig p hr . Berthus bemrkning til dette emne .
Vi bevger os meget langsomt fremad i Genve , inden for det , der i virkeligheden er forberedelserne til en forhandling om landbruget og tjenesteydelserne , hvorom vi meget vel ved , at kun en global runde reelt kan fungere som katalysator for egentlige fremskridt .
Det er der , vi str i dag .
<P>
Jeg vil kort forsge at kommentere de emner , som De har nvnt i Deres betnkning , herunder srligt landbruget , tjenesteydelserne og den intellektuelle ejendomsret , som De isr har lagt vgt p i Deres indlg .
<P>
Med hensyn til landbruget er der ikke nogle uoverensstemmelser mellem os .
For det frste er det ganske rigtigt Agenda 2000 , der i dag bestemmer Unionens forhandlingsposition .
For det andet har udviklingslandenes behov frsteprioritet p landbrugsomrdet , og det var lige prcis mlet med initiativet " Alt undtagen vben " , som jeg takker Dem for at have stttet .
For det tredje nsker De at bevare den europiske landbrugsmodel med henvisning til de utallige funktioner , som den udfylder p det sociale og miljmssige omrde og p fdevareomrdet , og dette stttes fuldt ud af Franz Fischler og undertegnede . Jeg kan p dette punkt forsikre hr .
Seguro og hr . Cunha om , at fremme af ikke-kommercielle overvejelser p landbrugsomrdet og bevarelse af vores egen landbrugsmodel fortsat vil vre ngleelementer i mlstningerne for vores forhandlinger .
<P>
Hvad angr forsigtighedsprincippet , som De lige har understreget , tror jeg , at det str klart , at BSE og den senest tilkomne mund- og klovsyge uundgeligt vil fre til nogle sprgsml om dette , f.eks. om vi er i besiddelse af de ndvendige multilaterale midler til at behandle disse sprgsml .
Vi finder , at SPS-aftalen - aftalen om anvendelse af sundhedsmssige og fytosanitre standarder - er dkkende i sin nuvrende udformning og alts ikke behver at blive genforhandlet som sdan .
Dog deler Kommissionen og i vrigt ogs Rdet det nske , som hr . Kreissl-Drfler lige har gentaget , om at undersge forsigtighedsforanstaltningerne i denne sektor .
Vi har stillet nogle forslag p omrdet , og vi vil fortstte drftelsen af dette sprgsml under de mulitilaterale forhandlinger .
Det er en del af vores dagsorden .
<P>
Endelig er der med hensyn til landbrugsomrdet og for at svare hr . Clegg faktisk en " fredsklausul " eller mere prcist en ikke-angrebsklausul , der holder landbrugsomrdet uden for striden om stttemidlerne indtil slutningen af 2003 .
" Fredsklausulen " er ikke et damoklessvrd , der hnger over et enkelt hoved , som skulle vre Europas .
Hvis den er et damoklessvrd , hnger den over flere af de hoveder , der befinder sig omkring forhandlingsbordet i Genve .
<P>
Hvad angr tjenesteydelserne , ganske kort , er vores holdning flgende .
For det frste har vi som frende eksportr og importr af tjenesteydelser i hele verden nogle offensive handelsinteresser .
For det andet vil vi tage hensyn til udviklingssprgsml .
For det tredje , og det er et svar til hr . Herzog og fru Fiebiger , er vi fuldt opmrksomme p konsekvenserne for de offentlige politikker af en forhandling om tjenesteydelser , og vi er derfor fuldstndig enige i Deres henstilling om de offentlige tjenesteydelsers srlige karakter .
De aftaler , der er blevet indget eller skal indgs i GATT-regi , det vil sige den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser , leder ikke til strre privatisering eller deregulering for vores stater .
I de sektorer , der er knyttet til staten , de offentlige sundhedsmyndigheder , undervisning og kultur , skal og vil vi bevare vores lovgivningsmssige privilegier , vores sociokulturelle identitet og vores hje sikkerheds- og forbrugerbeskyttelsesniveau .
<P>
Hvad angr den intellektuelle ejendomsret , vil jeg gerne understrege et sprgsml , som blev rejst af fru Kinnock , og som man ogs genfinder i en aktuel sag fra Sydafrika mellem medicinalindustrien og den sydafrikanske regering .
Jeg vil ikke kommentere selve sagen , fordi den er under behandling , og fordi Kommissionen ikke normalt kommenterer sdanne sager , men jeg vil gerne give en prcis forklaring p Kommissionens politik med hensyn til smitsomme sygdomme i udviklingslandene .
Vi fik forelagt sagen sidste sommer .
<P>
Der blev afholdt en international rundbordskonference p hjt niveau i Bruxelles i september , og her anbefalede man at lse tingene globalt , idet man gik ud fra tre sjler .
Den frste gik ud p at ge sttten gennem udviklingspolitikken , den anden at snke priserne p relevant medicin , og den tredje at genoptage forskningen p hjt niveau omkring denne medicin .
I klvandet p denne rundbordskonference , hvor regeringer fra den tredje verden , internationale organisationer og medlemsstater samt et antal ngo ' er mdtes , har vi netop vedtaget en njagtig handlingsplan , der hviler p dette globale tiltag , og som vi for vrigt begynder at kunne se de frste konkrete resultater af i form af et antal lfter fra flere medicinalfirmaer om at snke priserne .
<P>
Hvor befinder den intellektuelle ejendomsret sig i denne sammenhng ?
I vores jne befinder den sig i en meget vigtig position i forhold til at stimulere innovation og forskning .
Det er , hvad GATT ' s ADPIC / TRIPs-aftale siger , men vi fastslr lige s tydeligt , fru Kinnock , at der er tilflde , hvor det er tilladt at afvige fra patentretten , hvilket stadfstes i aftalen om intellektuelle ejendomsrettigheder .
Dette kaldes tvangslicenser , og de kan benyttes i tilflde , hvor begrundelser som offentlig sundhed eller sundhedsmssige ndsituationer retfrdiggr disse undtagelser .
Aftalen tillader og stadfster denne fleksibilitet , og vores holdning til dette sprgsml er den , jeg har fremsat offentligt igennem flere uger . Det er hele aftalen , og kun den , der glder .
Det er sandt , at der endnu ikke findes nogen international konsensus om en afbalanceret fortolkning af disse bestemmelser , men vi har lovet at sttte denne klare holdning : Vi skal beskytte den intellektuelle ejendomsret , men ogs bevare og udnytte undtagelserne , hvor de finder anvendelse , svel i WTO som i WIPO eller andre steder .
<P>
Mit svar til fru Mann vil blive meget kort , med risiko for at overskride mine fem minutters taletid .
Vi er reelt begyndt at tilpasse vores mandat til forberedelsen af Seattle-ministerkonferencen , sledes at det tager hensyn til de bekymringer , som et antal udviklingslande har udtrykt .
Vi har p dette tidspunkt ikke brug for en formel ndring af mandatet .
Det srger vi for , nr tiden er inde til det .
<P>
Med hensyn til den del af hendes sprgsml , der angik USA , er det sandt , at jeg har tilbragt en del af sidste uge derovre .
Jeg er kommet hjem med en overvejende positiv fornemmelse , hvad angr regeringen , men med en forstelse , som jeg vil dele med Parlamentet , af at USA ' s handelspolitik afhnger mere af Kongressen end af regeringen .
<P>
Hvilket giver mig lejlighed til at g direkte til den institutionelle del af Deres betnkning .
Vi er enige , hvad angr parlamenternes voksende deltagelse i WTO-forhandlingerne .
Hvad angr de interne procedurer , har vi , som De ved , tabt slaget i Nice , som vi sandt at sige leverede nrmest p egen hnd , og vi er alts tilbage ved det , der dannede nden i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen , som vi vedtog i juli 2000 .
Jeg mener , at der i denne rammeaftale er alt , hvad vi har brug for til at organisere vores samarbejde , og hvis vi stadig har nogle problemer med hensyn til den del af proceduren , der angr bilggelse af tvister , er jeg rede til at diskutere dem , nr vi dog blot er enige om , at bilggelse af tvister ikke er et sprgsml om forhandling eller om at skabe en intern lovgivning , men derimod den udvende magts privilegium .
Jeg er alts enig i , at vi skal diskutere og informere om sprgsmlet , men De skal ikke , og vi skal ikke , tage fejl af ledelse og bilggelse af tvister og lovgivningsmssige privilegier .
<P>
Nste etape , der venter os , kre parlamentsmedlemmer , er ministerkonferencen i Qatar den 9.-13. november 2001 .
Det siger sig selv , at vi indtil da fortsat vil arbejde under hjtryk sammen med det ansvarlige parlamentsudvalg for at forberede dagsordenen og de forskellige udviklingsmuligheder .
<P>
Jeg vil gerne understrege den kendsgerning , at tiden nu er inde til at foretage nogle praktiske overvejelser med hensyn til vores deltagelse i Qatar .
Jeg har til hensigt at flge den praksis , som vi fastlagde for Seattle med hensyn til sammenstning af vores egen delegation , og jeg regner sledes med visse parlamentsmedlemmers aktive tilstedevrelse i Qatar for at fremme det , der efter denne betnkning klart synes at vre vores flles mlstninger .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Lamy .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Den flles markedsordning for sukker
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0081 / 2001 ) af Daul for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for sukker ( KOM ( 2000 ) 604 - C5-0534 / 2000 - 2000 / 0250 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=102 NAME="Daul">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Parlamentet skal i dag tage stilling til forslaget til forordning om den flles markedsordning for sukker .
<P>
I Kommissionens begrundelse for forslaget understreger den , at denne flles markedsordning p udmrket vis har opfyldt flere forml , og foreslr med rette en status quo , men begrnset til to r og tilfrt nogle ndringer , der er i strid med Kommissionens frste vurdering .
Endvidere foreslr den p rekordtid at gennemfre diverse udvidede undersgelser med henblik p at foresl en grundlggende reform inden for de nste to r .
Rdet er dog ikke blevet vildledt af denne attitude og har stemt for en forlngelse af markedsordningen p fem r .
<P>
Forslaget er blevet stillet os p et tidspunkt , hvor landbrugssektoren oplever en af de alvorligste kriser nogensinde .
Men er det et tilstrkkeligt grundlag for at reformere en FMO , der iflge Kommissionen selv har opfyldt sine mlstninger ?
Det tror jeg ikke .
Derfor mener jeg , at det er rimeligt at lade denne FMO fungere p det nuvrende grundlag i en periode p fem r .
Det er det forslag , jeg som ordfrer beder Dem om at vedtage i dag .
<P>
Min frste kommentar er , at jeg har oplevet en ret konstant kritik af de alt for hje sukkerpriser i Fllesskabet fra de forskellige mennesker , jeg har vret i kontakt med i forbindelse med udarbejdelsen af min betnkning .
For rigtigt at forst baggrunden for denne situation tror jeg , at jeg bliver ndt til at understrege , at den flles markedsordning for sukker er en atypisk ordning p mere end en mde .
<P>
Reelt er denne markedsordning baseret p et system med produktionskvoter .
Dette betyder streng kontrol med de producerede mngder .
Denne selvregulering mellem produktion , import og eksport suppleres med , at det er producenterne , der brer hovedparten af udgifterne til denne FMO .
EU ' s budget dkker udelukkende finansieringen af den sukkereksport , der svarer til vissse udviklingslandes prferenceadgang til det indre marked i henhold til Cotonou-sukkerprotokollen .
<P>
Resultatet er , at EU ' s omkostninger i forbindelse med denne FMO er yderst lave i forhold til roesukkerbranchens strrelse .
Det er sandt , at konsekvensen af denne situation er en srlig pris p det indre marked .
Under alle de drftelser , der er get forud for denne betnkning , har forskellige talere srget for at understrege de kunstigt opretholdte fllesskabspriser i forhold til priserne p verdensmarkedet .
<P>
Denne kritik , som er gennemanalyseret i forskellige rapporter og medier , fortjener ligeledes nogle kommentarer .
For det frste er det ndvendigt at vurdere enhver henvisning til en verdensmarkedspris , der ikke kan betragtes som nogen indikator for reelt gennemfrte handler .
For det andet har den objektivitet , som Parlamentet har skullet udvise i denne sag , frt til en konstatering af , at fllesskabsprisen er faldet jvnligt i reel vrdi i de sidste femten r .
Desuden konsumeres 75 % af sukkeret i form af forarbejdede produkter .
Disse produkter tilsat sukker har en pris , der udvikler sig uafhngigt af sukkerprisen .
Jeg har for vrigt konstateret , at disse produkter ikke er dyrere i EU end i andre lande .
<P>
Min anden kommentar er , at flere undersgelser nvner den manglende konkurrence i EU ' s sukkersektor .
Konkurrencen er netop et af de punkter , der inden for de nste to r vil vre genstand for en tilbundsgende undersgelse i Kommissionens tjenestegrene .
Allerede p nuvrende tidspunkt kan man konstatere n ting .
Konkurrencen mellem sukkerfabrikanter er en realitet , eftersom handlen inden for Fllesskabet er strre end Kommissionen angiver . Den udgr mere end 30 % i form af sukker og 26 % i form af forarbejdede produkter .
<P>
Min sidste kommentar angr konsekvenserne for fllesmarkedet og AVS-landene af Rdets beslutning for 15 dage siden om et initiativ for de mindst udviklede lande .
Vi har netop drftet initiativet , og det er ogs et led i EU ' s forsg p at bne en runde af multilaterale forhandlinger , hvilket Parlamentet vil tage stilling til i morgen .
<P>
I realiteten mener jeg , at dette initiativ fr nogle vidtrkkende konsekvenser for de AVS-lande , der ikke har vret genstand for en klar evaluering fra Kommissionens side .
Det er rsagen til det grundlggende behov for svel de undersgelser , som Kommissionen nsker at gennemfre inden for rammerne af en reform af fllesmarkedsordningen for sukker , som for den evaluering , Kommissionen skal gennemfre i 2005 , af overgangsordningen for LDC-initiativet .
Den skal tage hensyn til de AVS-lande , som traditionelt eksporterer til EU .
<P>
Mine kre kolleger , jeg har i de sidste fem minutter forsgt at delagtiggre Dem i nogle sprgsml , som jeg synes har betydning for Deres stillingtagen til betnkningens indhold i morgen .
Til sidst vil jeg gerne takke hr. kommissren for hans bidrag , idet jeg hber , at han i aften fr lejlighed til at forklare sit syn p Parlamentets forslag nrmere , og samtidig vil jeg ogs gerne takke samtlige embedsmnd i Parlamentets sekretariat for den dyrebare hjlp , som de har ydet i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning , og alle de kolleger , der har deltaget yderst aktivt i projektet .
<SPEAKER ID=103 NAME="Mulder">
Hr. formand , ogs Budgetudvalget er af den opfattelse , at den nuvrende sukkermarkedsforordning skal forlnges med fem r , det vil sige for de nuvrende finansielle overslags lbetid .
Det er imidlertid ikke nogen blankocheck .
Vi synes for det frste , at sukker skal betragtes som ethvert andet landbrugsprodukt .
I 2002 vil markedsordningerne for alle andre landbrugsprodukter blive evalueret , og vi synes ogs , at dette skal glde for sukker .
Hvis det til den tid skulle vise sig at vre ndvendigt at revidere forordningen om sukkermarkedet , skal det ogs undersges , om der er penge til at kompensere landmndene .
Det gjorde vi jo ogs , da vi grundigt ndrede markedsordningerne for andre landbrugsprodukter .
Alt afhnger sledes af , om vi kan finde penge til at kompensere landmndene , hvis vi ndrer forordningen om sukkermarkedet betydeligt .
<P>
Budgetudvalget deler dog Kommissionens opfattelse af , at refusion af lageromkostninger kan afskaffes .
Nr vi s evaluerer markedsordningen for sukker i 2002-2003 , vil vi rde over en rkke elementer til at kunne gre det godt .
Vi synes , at der skal foretages en rkke undersgelser , for det frste med hensyn til de konsekvenser , som ndringen af sukkerordningen vil f for AVS-lande , som i jeblikket nyder godt af prferenceadgang .
Hvilke befolkningsgrupper vil blive hrdest ramt af det ?
Hvilken indflydelse vil en eventuel prisnedsttelse for producenterne f p forbrugerpriserne ?
Vil vi se det samme som det , der f.eks. skete med brdprisen , da hvedeprisen blev nedsat ?
Hvilken indflydelse vil en ndring af nationale kvoter f p f.eks. et europisk kvotesystem ?
Endelig vil vi gerne vide , hvor stor konkurrencen egentlig er p det europiske sukkermarked .
Er der plads til virkelig fri konkurrence eller ej ?
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer, Xaver">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i de sidste uger og mneder er der i den landbrugspolitiske debat blevet talt meget om en ny udformning af landbrugspolitikken .
Her vil jeg slet ikke komme ind p de aktuelle problemer , men jeg tror , at der er noget , der er blevet overset i diskussionen .
<P>
Jeg tnker p det faktum , at det vel nppe er muligt at stte hele den europiske landbrugspolitik i gabestokken og ligeledes at fordmme prstationerne i den flles landbrugspolitik under t .
Netop den europiske sukkermarkedspolitik har overhovedet ikke fortjent at blive bedmt p den mde .
Markedsordningen for sukker er som en hest p vej mod sejrsskammelen , som det ogs hele tiden er blevet pointeret i denne diskussion .
Forbrugerne er i mange r blevet forsynet med et sikkert basislevnedsmiddel til favorable priser .
Mange kritikere hvder ganske vist , at sukker er for dyrt . Hr .
Daul har nvnt det , men da br alarmklokkerne ringe , for det frste , fordi det for mange af disse kritikere nppe handler om forbrugernes vel , men om deres egne fortjenester , for det andet , fordi produktionen af et basislevnedsmiddel blandt de europiske miljmssige og sociale standarder har en berettiget pris , og for det tredje fordi sukkerprisen i Europa vel ogs m betragtes som en af de laveste i forhold til forbrugernes kbekraft set p verdensplan .
<P>
Nogle mener ogs , at markedsordningen for sukker er en dinosaur .
Den har vret gldende i 32 r , siden 1968 , men den er jo hele tiden blevet tilpasset .
Derfor er det ogs ndvendigt med en lngere gyldighedsperiode , mindst fem r , sdan som ordfreren , hr . Daul , har sagt .
Lageromkostningssystemet ville vre forkert , hvis det blev ndret ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas">
Hr. formand , Daul-betnkningen om ordningen for sukker er overordentlig omhyggelig og lever op til alle de involverede parters krav - naturligvis inden for rammerne af den flles landbrugspolitiks muligheder og stabilitet .
Betnkningens forslag tilgodeser i en ret tilfredsstillende grad de interesser hos Fllesskabets producenter af roer og sukkerrr , som har forbindelse med deres beskftigelse og levestandard .
Desuden lever de op til ndvendigheden af en produktionsplanlgning , eftersom dyrkning af roer jo som bekendt er del af en firerig vekseldrift med andre afgrder .
<P>
Ogs forbrugernes interesser bliver varetaget svel med hensyn til priser som til kvalitet .
Datoerne for den nuvrende ordnings ophr tilpasses fristerne i Berlin-aftalen .
Denne tilpasning er srlig vigtig , ikke kun fordi alle de involverede kender den specifikke dato for systemskiftet , som de skal tilpasse sig , men ogs fordi vi i lyset af forhandlingerne i WTO fr et specifikt diskussionsoplg .
Sukkerproduktion af sukkerroer er et selvfinansierende system .
Hovedparten af udgifterne til dette system skyldes tildeling af eksportsttte .
Det hjeste eksportsttteniveau , som WTO tillader , er niveauet for 2000-2001 .
Det ville vre en tragisk fejltagelse , hvis EU ndrede denne ordning inden det tidspunkt , hvor vi bliver ndt til at ndre den , idet vi krver kompensation .
<P>
Endelig , hr. formand , er sektoren for sukkerproduktion et omrde , der krver betydelige investeringer for at kunne fungere normalt .
Og det er ikke muligt at realisere sdanne investeringer , medmindre investeringsmiljet i det mindste har en mellemlang tidshorisont .
Vi sttter alts med glde Daul-betnkningen .
<SPEAKER ID=106 NAME="Busk">
Hr. formand , hr. kommissr , Kommissionen har fremsat et forslag om en flles markedsordning for sukker , som skal ses i forlngelse af GATT-aftalernes krav om , at EU gradvist reducerer eksportsttten til landbrugsprodukter , specielt sukker , som er omfattet af en garanti i form af produktionskvoter .
Denne kvoteordning udlber ved udgangen af produktionsret den 30. juni 2001 , og Kommissionen foreslr , at den gldende ordning viderefres i en periode p to r med visse ndringer af begrnset rkkevidde .
Kommissionen mangler at fortlle , hvordan man vil finansiere perioden 2003-2006 .
Kommissionen foreslr , at det nuvrende prisniveau viderefres , men at kvoterne nedsttes med 115.000 t .
Endvidere ophves ordningen om udligning af lageromkostninger samt kravet om opretholdelse af mindstelagre .
<P>
Denne frnvnte reducering af produktionskvoten muliggr en bning af markedet for sukker fra verdens fattigste lande efter " everything but arms " princippet .
Det kan vi sttte .
Men som jeg nvnte fr , s mangler vi oplysninger fra Kommissionen til sukkerindustrien og sukkerproducenterne om finansieringen i perioden 2003-2006 .
Derfor sttter vi Budgetudvalgets ndringsforslag i henhold til de finansielle perspektiver i Agenda 2000 , og vi nsker at forlnge markedsordningen til 2005 / 2006 .
Men samtidig krver vi , at reformen af markedsordningen er p plads allerede i 2003 .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr , markedsordningen for sukker viser , at man ogs med administrative midler kan opn noget fornuftigt .
Jeg vil gerne minde om den diskussion , som vi havde her i forbindelse med markedsordningen for svin .
Hr . Mayer , De ved , at jeg dengang sagde , at jeg lejlighedsvis ville minde Dem om det , da der blev skudt voldsomt fra Deres rkker , og man krvede det frie marked .
Jeg sagde dengang , at jeg ville vende tilbage til markedsordningen for sukker . Men De var jo ogs noget splittet !
Hvis jeg husker ret , stemte fru Schierhuber jo for den davrende ordning for svin , men nu taler vi om sukker , og jeg mener ikke , at markedsordningen for sukker br fejes af bordet , men derimod at der blot skal foretages nogle f ndringer .
<P>
Produktionen skal vre nje afpasset forbruget i EU .
Her er det ogs af betydning , at det , som vi fr fra andre lande - f.eks. AVS - ikke eksporteres igen .
Vi kan sagtens modtage sukker fra de mindst udviklede og fattigste lande .
Men jeg gr ind for , at det fastlgges kvantitativt , s der ikke opstr en kredslbshandel .
Det vil sige , vi skal foretage tilbagefring i kvoterne - intet C-sukker lngere , heller ingen eksport af sukker lngere til skade for landbrugsproducenterne !
For selv om det sker med penge , er det jo stadig dumping .
Det , at EU hjlper med offentlige midler i forbindelse med lageromkostninger , skal ogs ophre .
Jeg gr ind for , at sukkermarkedet skal hvile i sig selv .
Det skal opretholdes p denne mde .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme ind p det kologiske omrde . Jeg mener , at man p det kologiske omrde stadig kunne gre en masse i forbindelse med sukker .
Anvendelsen af kvlstof er ndtvungent faldet , fordi det var medvirkende til , at sukkerudbyttet blev ringere , men bortset fra det er der stadig noget , man kan gre i forbindelse med dyrkningen , og man kan forpligte sukkerfabrikkerne til at aftage en vis andel af sukker , der er kologisk dyrket .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis">
Hr. formand , den foreslede ordning for sukker ligger inden for rammerne af den kvlende finansramme , som blev aftalt i Berlin , og som sigter p en drastisk formindskelse af de samlede landbrugsudgifter .
For at retfrdiggre disse finansielle forringelser forsger man at beskrive den nuvrende situation i dystre farver for at gde jorden for drastiske begrnsninger i kvoterne , priserne og landmndenes indkomster , og som langsigtet ml har man en drastisk formindskelse af fllesskabsproduktionen .
<P>
For at undg de spndinger i Fllesskabet , som en direkte anvendelse af sdanne banebrydende foranstaltninger ville fremkalde , prver Kommissionen at indfre dem gradvis , s de bliver implementeret hrdt og samlet gennem en ny forordning , som skal godkendes og vre gldende fra perioden 2003-2004 .
Inden for rammerne af dette forsg foreslr man i endnu to r at fastfryse de nominelle priser p niveauet fra 1983-84 . Det betyder en nedgang i de reelle priser og indkomster , nr den forlngede fastfrysning af priserne p sukkerroer er formindsket med 33 % af de faktiske priser i perioden 1982-1999 .
Man foreslr ligeledes at skre kvoterne ned med 115.000tog at afskaffe henlggelserne for at spare 300 millioner euro rligt p fllesskabsbudgettet .
<P>
Disse forslag fr dramatiske flger med nedgang i realpriserne p roer og producenternes indkomst .
En yderligere nedskring i kvoterne samtidig med tilsvarende forringelser for alle landbrugsprodukter vil gre det endnu svrere for landmndene , som desuden ikke fr nogle forslag om hvilke produkter , de s skal dyrke .
Eftersom disse midlertidige foranstaltninger intensiveres i et forsg p at opn bredere , drastiske begrnsninger ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden til at fremkomme med et kort indlg i forhandlingerne om den flles markedsordning for sukker .
Jeg takker ordfreren hr . Daul , for hans arbejde , som jeg ikke har problemer med at sttte p vegne af min gruppe .
<P>
Den flles markedsordning for sukker er allerede blevet revideret flere gange , herunder bl.a. ved aftalen om kvotenedskringer med 500.000 t for markedsret 2000-2001 .
Desuden er de institutionelle priser for sukker faldet stt siden 1985 med 36 % i realvrdi .
Den nuvrende markedsordning har stabiliseret sektoren og gjort EU til en beskeden , men fast eksportr til verdensmarkedet .
<P>
Det er vigtigt for Parlamentet at stte en stopper for Kommissionens forsg p fr tiden at trkke sig fra beslutninger vedtaget i Berlin , som i tilfldet med sukkerordningen skulle vre i kraft indtil 2006 .
Det vil blot underminere landmndenes tiltro til EU og EU-institutionernes evne til at stabilisere en sektor , der er plaget af problemer senest i form af faldende indtgter og ustabile markeder .
<P>
Der er fare for , at man vil benytte sig af den nuvrende krise uden fortilflde i kvgindustrien - hovedsagelig BSE og mund- og klovsyge - til at indfre vidtgende reformer af den flles landbrugspolitik , som man ellers ikke havde haft mulighed for .
I stedet br vi koncentrere vores krfter og ressourcer om at bibringe stabilitet til sektoren og genskabe forbrugernes tillid til fdevarer samt investere i udvikling og fremme af markedet .
<P>
Stabile indtgter for landmndene er et centralt element i enhver fremtidig reform .
Frre og frre mennesker nsker at sl sig ned som landmnd , specielt nr man kan finde mere lnsomt arbejde andre steder .
<SPEAKER ID=110 NAME="Sandbk">
Hr. formand , EU ' s sukkerordning er uden sammenligning den mest protektionistiske i verden .
Den koster milliardbelb og har frt til en enorm ineffektivitet i allokeringen af verdens sukkerproduktion .
Det er ubegribeligt , at Landbrugsudvalget nsker ordningen forlnget til r 2006 , s meget mere som Revisionsretten ppeger , at Kommissionen har tilbageholdt relevante oplysninger og burde have behandlet sprgsmlene om de konomiske omkostninger ved overskudsproduktion , effekten p verdensmarkedspriserne , udviklingslandenes indtgter og indvirkningen p miljet .
Skal man le eller skal man grde , nr Kommissionen i sin betragtning 2 skriver , at forbrugernes interesser skal tilgodeses , vel vidende at sukkerordningen tredobler forbrugerpriserne p alle de produkter , der indeholder sukker .
<P>
Men det er trods alt ikke det vrste .
Det , der virkelig slr hovedet p smmet , er , at den manglende reform af sukkerpolitikken har spndt ben for " everything but arms " -initiativet med at give de 48 fattigste lande i verden adgang til EU ' s marked .
Et initiativ , hvor der i vrste fald havde vret tale om at ge importen af sukker med ca . 100.000 t om ret .
Det er uanstndigt , at EU ' s landmnd ikke kan g med til en sdan import , nr de selv rligt pumper 8,8 millioner t EU-stttet sukker ud p verdensmarkedet .
Det er dybt forstemmende for denne forsamling , at Parlamentets Landbrugsudvalg vil vre endnu mere protektionistisk end den europiske landbrugslobby .
Jeg opfordrer derfor kraftigt alle , som nsker at varetage den tredje verdens og forbrugernes interesser , til at stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. kommissr , jeg gr mig nogle bekymringer , ikke med hensyn til det udmrkede arbejde , som vores kollega Daul har udfrt , men derimod med hensyn til metoden .
<P>
Inden for landbruget befinder vi os i jeblikket i en fase , som De udmrket kender , og som det derfor ikke er ndvendigt at minde om .
Hvad landbruget angr , er vi ndt til at finde ud af , hvad det er for et marked , vi nsker at skabe i de kommende 10 r , for selv om vi p den ene side absolut ikke kan se bort fra globaliseringens spilleregler - det vil sige bningen af vores markeder - skal vi p den anden side ogs huske , at landbruget er en vrdifuld ressource for hele Europa .
<P>
Nr vi drfter denne reform af den flles markedsordning , skal vi sledes ikke vente , til det er for sent . Til nste r bortfalder beskyttelsesklausulen , og der er ingen tvivl om , at vi for sukkersektorens vedkommende har brug for nogle andre forbindelser til AVS-landene .
Samtidig arbejder vi dog allerede internt p en liberaliseringsproces . Revideringen af kvoterne og eksportsstttens nedsttelse gr , at vi m regne med en bning af markedet , der vil forringe vores konkurrenceevne .
<P>
I en periode med forandringer som denne er det sledes klart , at der stadig er en vis grund til bekymring for landbrugssektoren , hvis de landbrugspolitiske indgreb ogs gr ud over de sektorer , der har de mindste omkostninger .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Hr. formand , med denne betnkning har vi virkelig forpasset muligheden .
Jeg opfordrer Parlamentet til at tnke over , hvilket budskab vi skal sende til de europiske skatteydere og landmnd i ansgerlandene , hvis vi forlnger ordningen igen , som hr . Daul foreslr .
<P>
Jeg har intet imod , at Hr . Daul er p sukkerfabrikanternes side - da han selv er en af dem .
Han kan vende og dreje sig , s meget han lyster , men Parlamentet br modst enhver fristelse til at forlnge den flles markedsordning for sukker en gang til .
Hvordan kan det vre , at nr der er et stigende pres p landbrugsudgifterne , mdes enhver reel mulighed for at reformere den flles landbrugspolitik med et ligegyldigt trk p skulderen her i Parlamentet ?
Betnkningen viser , hvor magtfuld landbrugslobbyen er p trods af stigende pres for reformer ikke kun blandt de europiske borgere , men ogs blandt fremsynede landmnd , der har indset , at den nuvrende ordning ikke kan opretholdes i det lange lb . Den flles markedsordning for sukker har stort set vret undret i 32 r .
Som et resultat af ordningens protektionistiske form er prisen p sukker i EU tre gange hjere end p verdensplan , hvilket udstter forbrugerne for en urimelig forskelsbehandling og skader sektorens konkurrenceevne .
<P>
Vi ved nu , at forpligtelserne over for WTO og udvidelsen betyder , at en ny forlngelse vil skade EU ' s trovrdighed internationalt .
En ny offentliggjort rapport fra Revisionsretten konkluderede , at sukkerordningen er en vsentlig belastning p EU-budgettet og for forbrugerne .
Det , vi har brug for , er serise og gennemarbejdede reformer .
Flgevirkningerne af hr . Dauls planer om at bevare status quo vil p langt sigt betyde stadig strre kvotenedskringer , hvilket vil begrnse industrien og dermed bringe beskftigelsen i fare .
Vi er desvrre blevet bombarderet med en rkke ubegrundede anklager vedrrende lagerafgift og AVS-staterne , hvor man har overset , at de penge , der spares , rent faktisk kan omdirigeres til andre landbrugsudgifter .
<P>
Jeg er skuffet over betnkningens resultat og bekymret over , at Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har ignoreret den enstemmige udtalelse fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , som medlem af Budgetkontroludvalget og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik flger jeg nje og ivrigt udviklingen af vores haltende landbrugspolitik .
Nr man lser Revisionsrettens srberetning om reformen af markedsordningen for sukker , forblffes man afsnit efter afsnit over markedsordningens mangler . Ordfreren , hr .
Daul , omtaler overhovedet ikke Revisionsrettens beretning .
Det gjorde den nye Kommission .
Den havde mod til at stille forslag om en reform og tilpasninger , men jeg konstaterer , at Landbrugsudvalget fejer disse forslag af bordet , gr med til en kortsynet politik og foretrkker succes p kort sigt .
Det kapitulerer over for sukkerindustriens interesser og sdladne mde at lobbye p .
Det er en politik , som gr imod landmndenes egne interesser og desuden frst og fremmest er rettet mod industrien .
<P>
Denne betnkning , kre kolleger , kan jeg ikke godkende .
Det er en parodi p god finansiel forvaltning .
Nettoudgifterne for overproduktionen belb sig i 2000 til 800 millioner euro , nsten lige s meget som det ekstra belb , vi for nogle uger siden godkendte til bekmpelsen af BSE-krisen .
Det gennemsnitlige lager af hvidt sukker andrager 14 % af produktionskvoten eller 2 millioner t .
Og det til trods for , at Kommissionen mener , at kun 0,4 millioner t eller 3 % er ndvendige til at dkke et uventet underskud .
rlige udgifter : 30 millioner euro .
Forbrugerne konfronteres desuden med et marked , hvor kun fem virksomheder har mere end 50 % af EU-kvoterne .
I flertallet af de sukkerproducerende medlemsstater har kun to virksomheder den samlede nationale kvote .
Nu vi taler om konkurrence !
Denne politik er imod forbrugernes , miljets , kvalitetsproduktionens og den tredje verdens interesser .
<P>
Jeg anmoder Dem om at forkaste denne betnkning og i det mindste tage hensyn til Revisionsrettens bemrkninger .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , Kommissionen stiller forsigtige forslag om at revidere markedsordningen for sukker med henblik p en mere drastisk reform i 2003 .
Med rette afviser ordfreren , hr . Daul , Kommissionens planer herom .
Der er ikke ret megen mening i at liberalisere sukkermarkedet , hvis forbrugerne ikke fr noget ud af det .
Kun de multinationale selskaber , der fremstiller lskedrikke , og levnedsmiddelindustrien vil have gavn af liberalisering .
De , der har ulemper af det , er de hundredtusindvis af europiske landmnd , der dyrker roer .
<P>
Om udviklingslandene vil drage fordel af , at markedet ikke beskyttes , er meget tvivlsomt .
Nu kan en rkke udviklingslande eksportere en fast kvote sukker til EU , som de fr flere penge for end p verdensmarkedet .
90 % af det europiske sukkerbudgets udgifter p 800 millioner euro gavner disse lande .
<P>
Ved en revision af sukkerforordningen skal Kommissionen se p andet end liberalisering og overholdelse af WTO-regler .
Jeg opfordrer Kommissionen til at undersge de forskellige scenarier nje og tage hensyn til udvidelsen , inden den i 2003 stiller nye forslag .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , lad mig starte med at takke hr . Daul for betnkningen og sige , at jeg vil sttte den i morgen .
Jeg sttter mine vlgere , som bestr af store sukkerproducenter , og ikke de multinationale selskaber , som driver intensiv lobbyvirksomhed .
Jeg vil blot sige til Dem hr. kommissr , at jeg deltog i arbejdet med 77-protokollen , som var strkt involveret i at hjlpe tredjeverdenslandene .
Jeg hrte fru Gill tale om , hvordan det vil komme forbrugerne til gode .
Lad mig sl helt fast for alle her i Parlamentet i dag , at forbrugerne ikke vil f fordel lavere sukkerpriser over for de britiske og europiske landmnd .
Det gr de i hvert fald ikke i resten af verden , hvor sukker er langt billigere .
Hvordan kan det vre , at jeg bliver lobbyet af verdens strste enkelte forbruger af sukker , en amerikansk virksomhed , netop for at snke prisniveauet ?
Jeg hrte lige fr kommissr Lamy tale om handelsforbindelserne til USA .
Vil USA snke de priser , de betaler landmndene for deres sukker , p lige fod med os , eller vil de fortstte den massive sttte ?
<P>
Hr . Daul , De sagde , at sukkerordningen var en sraftale .
Tillad mig at vre en smule uenig med Dem , da jeg mener , at den er unik .
For det frste er det ikke skatteyderne , der finansierer den .
For det andet er det til direkte gavn for landmndene i modstning til s mange andre dele af den nuvrende flles landbrugspolitik . For det tredje er sukkerprotokollen i sig selv med til at hjlpe nogle af verdens fattigste lande .
Det er meget vigtigt , at vi fortstter med at sttte disse lande .
Jeg arbejdede meget kraftigt p at opn sttte til dem , og jeg har i sinde at fastholde sttten til AVS-staterne .
Hr. kommissr , i Det Forenede Kongerige har vi et ordsprog , der lyder " Hvis det ikke er i stykker , s lad vre med at reparere det " Jeg beder Dem om ikke at forsge at reparere systemet .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Lavarra">
Hr. formand , der er efter min mening ingen tvivl om , at vi br beskftige os med overproduktionen , de hje priser p EU ' s marked og de sprgsml , som den flles markedsordnings bestemmelser rejser .
Jeg er dog enig i ordfrerens grundlggende forslag om at forlnge den nuvrende ordning til 2006 i overensstemmelse med det , der allerede blev vedtaget i Berlin , og det er jeg , fordi det er ndvendigt at give tid til omstillingen og omlgningen af produktionen , s foranstaltningerne - som trods alt er ndvendige - ikke bliver ensbetydende med en reduktion af producenternes indtgter og en skrpelse af de sociale problemer i nogle af de omrder , hvor dette produkt fremstilles .
Jeg tror , at det er ndvendigt at holde sig til det grundlggende forslag p dette punkt , og det er et forslag , som vi sttter .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , forlngelse af den nuvrende europiske sukkerordning er den bedste lsning for producenter , forbrugere og udviklingslande .
Daul-betnkningen er en god opfordring til denne forlngelse af EU-sukkerordningen , en ordning , som er meget billig for EU i sammenligning med andre politiske omrder .
Bortset fra mlrettet regional politik i visse dele af EU og finansieringen af importen fra en lang rkke AVS-lande finansieres politikken faktisk helt og holdent af landmndene selv .
<P>
Det er derfor pfaldende , at der p ny er opstet diskussion om udgifterne til denne politik .
Det siges , at den er dyr , og at den stter forbrugerne i store udgifter .
Frstnvnte kan tilbagevises p grundlag af landbrugsbudgettet , hvoraf det fremgr , at udgifterne til politikken frst og fremmest er beregnet til foranstaltninger med henblik p AVS-lande og regional politik og ikke til selve markedsordningen .
Og hvad det andet angr , kan man ikke sammenligne to vidt forskellige ting , og det sker , nr en lille del af verdensmarkedet - for en del et overskudsmarked - sammenlignes med forbrugerprisen i Europa .
<P>
Sledes har det f.eks. ved tilpasningen af de interne europiske kornpriser til verdensmarkedet vist sig , at forbrugerne i Europa ikke i noget som helst tilflde har fet udbytte af de lavere producentpriser .
Ogs ved kdpriserne ser vi , at forbrugerne nppe mrker noget til prisnedsttelsen for mange producenter .
<P>
Det er derfor bedre at vlge en politik , hvor producenter bde i og uden for Europa fr en fuldgyldig plads i en hrd konkurrencesituation i stedet for en underordnet plads i diskussionen mellem forbrugerne og producenterne .
Men denne diskussion vil vi mske ogs fre i forbindelse med midtvejsvurderingen af den europiske politik .
<P>
Med hensyn til adgangen for 48 af de fattigste lande til markedet i EU kan vi bedre vlge en slags AVS-lsning end p forhnd sige , at vi dermed fuldstndigt delgger en politik .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i de sidste mneder har vi indgende diskuteret markedsordningen for sukker , og vi har frt mange heftige og kontroversielle diskussioner , ikke kun med Kommissionen , men ogs med alle dem , der gr ind for en total liberalisering af sukkermarkedet .
Derfor vil jeg gerne nske ordfreren hjertelig tillykke , fordi det efter min mening er lykkedes ham at opn et srdeles godt resultat med sin betnkning .
<P>
Man taler hele tiden om , at sukker er for dyrt , og at det skal vre billigere for forbrugerne .
Her behver jeg blot at henvise til BSE-krisen .
Den viser , at selv om landmndene har pristab p op til 30 % , betaler forbrugerne alligevel den samme pris for kdet i forretningerne .
Jeg sttter derfor helt og holdent , at markedsordningen for sukker forlnges , s den glder indtil produktionsret 2005-2006 .
Den er efter min mening hovedelementet i det forslag , der er stillet .
Denne periode falder ogs sammen med den , der er fastsat i Berlin-aftalen , hvor den flles landbrugspolitik faststtes til seks r .
Vi landmnd har brug for en politik , som vi kan have tillid til .
De , der er omfattet af sektoren som sukkerroeproducenterne og sukkerfabrikanterne , har brug for tilstrkkelig synlighed for at kunne trffe relevante afgrelser om investering .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne henvise til den forestende tiltrdelse af nye lande , for jeg tror ikke , det ville vre srligt klogt at udforme en ny flles markedsordning for kun to r , som det oprindeligt blev foreslet , da dette kun vil skabe forvirring og medfre trghed .
<P>
Hvad angr ordningen om lageromkostninger , s kan jeg fuldt ud tilslutte mig ordfrerens tiltag , nr han udtaler sig til fordel for at opretholde den .
Det er et vigtigt instrument til stabilisering af markedet , og det har fungeret godt i 30 r .
<P>
Det ville ikke vre srligt fremsynet at skabe ubalance i en sdan markedsordning , der fungerer upklageligt , blot for reformens skyld .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , med visse vanskeligheder er det lykkedes os at komme til Strasbourg for at deltage i denne forhandling , som har s stor betydning for fremtiden for det europiske landbrug og for den flles markedsordning for sukker i mit land og i min region .
<P>
Kommissionens forslag om at nedskre kvoterne med 115.000 t eller reducere hjlpen til oplagring for at spare ca .
300 millioner euro og afkorte fristerne kan jeg ikke rigtigt forst , for jeg mener , at det er en vsentlig ndring , som er uberettiget .
Og hvorfor 2003 ?
Jeg ser gerne , at Kommissionen fortller os , om den tror , at der fra 2003 vil vre flere ressourcer , som retfrdiggr denne midlertidige ndring .
<P>
Jeg vil lyknske hr .
Daul med hans arbejde med Kommissionens forslag og med den srlige interesse , han har udvist , for hvert enkelt af de problemer , vi har prsenteret ham for . Han har vret i stand til at finde kompromislsninger p dem og inddrage dem i betnkningen .
<P>
Jeg hber , at kommissren vil overveje den midlertidige ndring , som vores parlamentariske udvalg foreslr , der gr ud p at bevare kvoteordningen uden at ndre prisordningen , og at Kommissionen ndrer sin holdning i henhold til forslagene fra hr . Daul , hvis betnkning vi i hovedtrk er enige i og er rede til at sttte i morgen formiddag .
<SPEAKER ID=120 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , inden jeg tager stilling til de praktiske sprgsml , vil jeg gerne rette en stor tak til ordfreren , hr . Daul , og jeg vil ogs gerne takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt Industriudvalget og Budgetudvalget for deres engagerede arbejde samt medlemmerne , der har vret involveret i den meget grundige gennemgang af reformforslaget om markedsordningen for sukker .
<P>
Til indholdet vil jeg gerne sige flgende .
Hvilke elementer er de vigtigste i det forslag , som Kommissionen har stillet ?
Kommissionen mener , at det er ndvendigt med en gennemgribende reform af markedsordningen for sukker .
Men en sdan reform kan kun forsvares p grundlag af en grundig analyse .
Derfor har Kommissionen bestilt to undersgelser , hvor resultaterne formodentlig vil foreligge medio 2002 .
Den frste undersgelse omhandler koncentrations- og konkurrencebetingelser i sukkersektoren , men ikke kun i denne sektor , ogs i andre store landbrugs- og levnedsmiddelsektorer .
Den anden undersgelse vil omfatte de forskellige tnkelige optioner , der vil komme p tale i forbindelse med en gennemgribende reform af den flles markedsordning for sukker .
<P>
For den mellemliggende periode foreslr Kommissionen , at de vigtigste mekanismer i den nuvrende markedsordning for sukker forlnges til to produktionsr .
Endvidere skal den samlede kvote reduceres med 115.000 t , hvilket svarer til 50 % af det strukturelle overskud inden for rammerne af WTO-eksportbegrnsningerne .
Refusion af oplagringsomkostninger skal bortfalde for at ge konkurrencen og mindske incitamentet til at producere C-sukker .
Det vil ogs medfre udgiftsbesparelser for EUGFL p 300 millioner euro rligt .
<P>
Kravet , om at producenterne skal opretholde en mindstelagerbeholdning , skal bortfalde , da det ikke lngere er berettiget i betragtning af den reelle forsyningssituation i Unionen .
Endelig skal produktionsrestitutionerne for sukker , der anvendes i den kemiske industri , i fremtiden selv finansieres af sektoren .
<P>
Nu kommer vi til ndringsforslagene til de forslag , som Kommissionen har stillet .
Mange af ndringsforslagene i Daul-betnkningen gr stort set ud p , at den gldende markedsordning for sukker skal forlnges til fem produktionsr , sdan som det er fastsat i ndringsforslagene 2 , 15-18 , 22 , 26 , 29 , 68 , 69 , 70 og 71 , men uden de ndringer , som Kommissionen har foreslet .
<P>
Kommissionen kan acceptere , at den gldende markedsordning for sukker forlnges til en lngere periode end de to r , der er foreslet , men kun , hvis de vrige hovedelementer i Kommissionens forslag accepteres .
<P>
Derfor kan Kommissionen af flgende grunde ikke acceptere flere af ndringsforslagene .
ndringsforslagene 3 , 4 , 23 , 24 , 31 og 56 foreskriver , at omfanget af basismngderne og strrelsen af de forventede maksimalleverancer inden for raffineringserhvervet forbliver undret .
Dette kan ikke accepteres , for den reduktion , som Kommissionen ptnker p mindst en del af de strukturelle overskud , er ndvendig , hvis vi skal opfylde vores forpligtelser inden for rammerne af WTO .
Kommissionen kan ligeledes ikke acceptere ndringsforslagene 36 , 45 , 57 , 60-62 , 65 , 67 og 72-75 , da de enten vil ge kvoterne - oven i kbet endnu mere - eller reducere dem meget , meget drastisk eller omfordele dem .
<P>
ndringsforslagene 1 , 5 , 8 , 12 , 13 , 19 , 25 , 27 , 28 , 30 , 39 og 40 sigter mod at opretholde systemet til udligning af oplagringsomkostninger .
Heller ikke det kan jeg acceptere , for afskaffelse af udligningssystemet skaber get konkurrence , eliminerer incitamentet til produktion af C-sukker og medfrer desuden betydelige besparelser p budgettet .
<P>
ndringsforslagene 6 , 21 og 40 handler om , at mindstelagerbeholdningen skal opretholdes .
Det kan jeg heller ikke g ind for , fordi en sdan forpligtelse ikke er berettiget i betragtning af omfanget af de nuvrende overskud .
Med ndringsforslag 40 nsker man at opretholde EUGFL ' s deltagelse i finansiering af produktionsrestitutionerne svarende til de frste 60.000 t sukker , der anvendes til den kemiske industri .
Det er efter min mening ikke hensigtsmssigt , da dispensationer ikke lngere kan forsvares inden for et selvfinansieringssystem .
<P>
ndringsforslagene 19 , 14 , 37 og 38 sigter mod , at Italien , Spanien og Portugal igen skal have mulighed for at give national sttte .
Denne nationale sttte er i forvejen blevet givet i for lang tid og har forrsaget betydelig konkurrenceforvridning .
Allerede i 1995 blev det derfor besluttet at afskaffe dem .
Det vil derfor vre en alvorlig fejl , hvis vi nu skal ophve beslutningen fra 1995 .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene 33 , 63 , 64 , 66 , 76 og 77 kan jeg forsikre Dem om , at Kommissionen vil arbejde p at sikre den ndvendige kohrens mellem sukkerforslagene og udviklingspolitikken .
Det er derfor ikke ndvendigt at gre det i forslagene .
Ogs ndringsforslag som f.eks. ndringsforslag 20 , hvor der for Azorerne tilstrbes en afvigelse fra raffinaderibegrebet , eller ndringsforslag 36 , der sigter mod en tilpasning af kvoterne for at kunne opfylde kravene inden for rammerne af WTO , skal forkastes .
En sdan tilpasning har vi nemlig allerede fremsat i vores forslag i artikel 10 .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang takke for det arbejde , De har gjort , og jeg hber , at De anerkender , at Kommissionen ved at vise sig villig til at g med til at forlnge systemet med mere end to r , dog ogs imdekommer Parlamentet p et vsentligt punkt .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , tak for Deres udfrlige svar .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Information og kommunikation
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0011 / 2001 ) af Graa Moura til Kommissionen for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om EU ' s informations- og kommunikationsstrategi .
<SPEAKER ID=123 NAME="Gargani">
Hr. formand , kommissr Monti , som formand for Kulturudvalget er det i aften min opgave at argumentere for rsagerne til denne foresprgsel .
Som reprsentant for mit udvalgs synspunkter m jeg sige , at man fra Kommissionens side ikke altid har gjort s meget for at beskftige sig med kommunikationssprgsmlet p en effektiv mde .
Vi har drftet sprgsmlet flere gange i udvalget , og den 14. april sidste r - hvilket efterhnden er et r siden - meddelte kommissr Reding , at hun ville fremlgge en meddelelse , et forslag og en strategi , men der er endnu ikke sket noget .
Der er nogle forsinkelser , som vi ikke kan lade vre med at understrege , da vi mener , at EU ' s strategi er meget afhngig af information og kommunikation .
Dette er efter min mening ikke bare en klich , men derimod en problematik , som netop har at gre med Europas opbygning , nemlig med opbygningen af et Europa , der efter vores mening ikke bare skal vre konomisk , men ogs institutionelt og politisk .
Borgerne skal have kendskab til EU ' s aktiviteter , i det mindste nr det glder de tre vigtigste sprgsml , nemlig udvidelsen , Den Monetre Union og den europiske forsvarspolitik .
<P>
Nr det sledes er vores mlstning - sdan som det ogs blev sagt p mdet i Lissabon - at ogs konomien skal vre vidensbaseret , kan vi ikke lade vre med at understrege , hr . Monti , at hvis Unionen - der hverken kan eller skal vre en rent konomisk Union - skal vre en politisk Union og en borgernes Union , krver det en stor indsats indsats for at skabe viden og inddrage borgerne i Europas opbygning .
Der er sledes et modstningsforhold - og det vil jeg gerne sige meget klart - mellem den euro , som bliver en realitet , det vil sige en valuta , der bliver en flles valuta fra nste r , og det charter om grundlggende rettigheder , som blev vedtaget i Nice , selv om det ikke bliver medtaget i traktaterne .
Og her vil jeg gerne give udtryk for min personlige holdning , nemlig at man kritiserer " efter Nice " processen skarpt , men efter min mening har vi gjort , hvad vi kunne for at lgge grunden til en europisk forfatning .
Det var ndvendigt at starte med en fase med visse grundlggende rettigheder for alle europiske borgere . Det projekt , som vi skal viderefre , og det samarbejde , der skal vre mellem Kommissionen og Parlamentet , er netop forbundet med muligheden for at udtnke og udarbejde en europisk forfatning , hvor man fastlgger og angiver alle borgernes rettigheder .
Der er dog tale om en mjsommelig proces .
Nogle ville have , at vi skulle vre frdige med det hele med det samme , men de glemte , at de juridiske og institutionelle processer er langsomme og krver alle borgernes gradvise inddragelse .
<P>
Som De kan se , hr. kommissr , er kommunikationssprgsmlet ikke bare en klich , men noget , der er dybt rodfstet i forholdet mellem institutionerne og borgerne og i nsket om at skabe et borgernes Europa og ikke bare et institutionernes Europa . Kommunikationsproblemet er i hj grad forbundet med en strategi og et sandt kommunikationsprojekt , som jeg p udvalgets vegne desvrre m sige er ikke-eksisterende p trods af de mange drftelser , jeg har taget initiativ til , og som vi har haft i udvalget , og p trods af de opfordringer , som alle grupperne faktisk har rettet til kommissr Reding og kommissionsformand Prodi .
Det vil vi gerne gentage over for Dem her i aften , for rsagerne til vores foresprgsel hnger netop sammen med denne problematik .
Jeg stoler p , at De vil tage Dem fuldstndigt af disse rsager , og jeg vil endda gerne tilfje , at begge vores institutioner skal tage sig af dette sprgsml , s der opstr et vedvarende , gavnligt og frugtbart forhold mellem Parlamentet og Kommissionen , sdan som der br vre i denne valgperiode , og sdan som vi gr vores bedste for , at der skal vre .
Kommissionen skal nemlig lytte til det , som Parlamentet og dets udvalg har at sige , og som det ofte gentager .
S hvis den forhandling , vi har her i aften , kan give os hb om nogle tttere forbindelser og et yderst overbevisende svar fra Deres side , tror jeg , at vi har gjort et meget nyttigt stykke arbejde i den forbindelse .
<SPEAKER ID=124 NAME="Monti">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Kulturudvalgets formand , hr . Gargani , for hans klare redegrelse for foresprgslen om et emne , som ogs Kommissionen anser for at vre af strste vigtighed .
I mit svar vil jeg forsge at holde mig til den opdeling i punkter , De har foretaget af de forskellige sprgsml , der er medtaget i foresprgslen .
<P>
Frst vil jeg gerne sige - og det er det frste punkt - at den meddelelse om informationspolitikken , som Kommissionen har bebudet , bliver udarbejdet inden sommer , hvorefter den bliver forelagt for det interinstitutionelle udvalg , Kulturudvalget , som De er formand for , hr . Gargani , og Parlamentets Budgetudvalg .
<P>
Hvad angr informationsteknologiens udvikling - som er det andet punkt - tager Kommissionen hjde for denne p forskellige mder . Vi samler alle kommunikationsinstrumenterne i et enkelt generaldirektorat , vi reducerer antallet af dokumenter , som er skrevet p papir , og gr over til elektroniske dokumenter , vi udvikler en ny EU-server i trd med henstillingerne fra topmdet i Lissabon , og vi harmoniserer og udvikler EU-reprsentationernes internetsteder med forenklede portaler mellem alle Kommissionens tjenestegrene .
<P>
Om det tredje punkt vil jeg sige , at Kommissionen benytter sig af eksperter og fagfolk til udarbejdelsen af sin informationspolitik , navnlig nr det glder strategien for de omfattende kampagner som dem , hr . Gargani med rette understregede , nemlig euroen og EU ' s udvidelse .
Kommissionen benytter sig ogs af disse fagfolk , hvad angr uddannelsen i informationsteknologi , og borgerne bliver hrt via de mange dialoger om Europa , som tilrettelgges i forbindelse med regeringskonferencen , og som fortrinsvis vil dreje sig om de sprgsml , der vedrrer Europas fremtid .
Reprsentationerne og det netvrk af informationscentre , der er rettet mod den brede offentlighed , bliver talerr for borgernes praktiske bekymringer , og ved at lytte til borgerne bliver det muligt at tilpasse informationsstrategien til de enkelte lande eller ud fra andre specifikke faktorer .
<P>
Det fjerde punkt er elementerne .
De vigtigste elementer , som kommissr Reding omtalte i april 2000 , vil blive medtaget i Kommissionens meddelelse .
Vi vil overveje en decentralisering af visse omrder af flles interesse , og i Kommissionens nye informationspolitik vil der ogs blive taget hjde for subsidiaritetsprincippet , som i vrigt understreges klart i bl.a. konklusionerne fra Lissabon .
<P>
Med hensyn til det femte punkt vil jeg gerne sige , at Kommissionen har til hensigt at give sin informationspolitik en regional dimension . Det skal frst og fremmest ske ved at lytte mere til den regionale presse og sprgsmlene fra de lokale myndigheder .
Kommissionen har ligeledes til hensigt at fortstte udviklingen af informationscentrene - de skaldte Infopoints - informationscentrene for landdistrikterne og EU-dokumentationscentrene for at opn en tilstrkkelig regional dkning .
De store kommunikationscentre som dem , der ligger i Paris , Lissabon og Rom , suppleres ofte af et regionalt eller lokalt net . De er et godt eksempel p samarbejdet mellem institutionerne og medlemsstaterne , og de er et udgangspunkt for den information , der er beregnet p den brede offentlighed .
Internettet er tilgngeligt p regionalt plan , og desuden rder Kommissionen over otte reprsentationskontorer i forskellige EU-regioner .
<P>
Og nu til punkt seks . Kommissionen nskede at samle alle kommunikationsinstrumenterne i et enkelt generaldirektorat for at lytte mere til de forskellige synspunkter og for at kunne reagere hurtigt og gennem de mest direkte kanaler .
Via netvrket af reprsentationer og regionale kontorer har Kommissionen indfrt et hurtigt advarselssystem , som kan identificere de kommunikationsproblemer , der opstr i forbindelse med visse aktuelle emner i Europa , og dette gr Kommissionen i stand til at reagere med nogle mlrettede budskaber , der er mere velegnede til et bestemt publikum .
Hvad PR-foranstaltningerne angr , vil Kommissionen i forbindelse med aktionen " Europas fremtid " indlede en bred hring af borgerne for at finde bedre ud af , hvilken information de nsker at f , hvem de gerne vil informeres af , hvor de gerne vil informeres og ved hjlp af hvilke medier .
Denne aktion er en del af den fortsatte EU-dialog , som Europa-Parlamentet i vid udstrkning har deltaget i .
<P>
Om det syvende punkt vil jeg sige , at Kommissionen vil indfre nogle vurderingsmekanismer og kriterier for at mle effektiviteten .
Den bedste mde at vurdere en informationspolitik p er at foretage opinionsundersgelser i de 15 medlemsstater .
Det almindelige Eurobarometer er blevet forbedret ved hjlp af et srligt Eurobarometer , der giver en mere detaljeret analyse af de enkelte lande .
I 2001 vil der blive foretaget nogle undersgelser af forholdet mellem reprsentationskontorernes omkostninger og effektivitet .
Der vil blive taget hjde for andre vurderingsinstrumenter i forbindelse med en modernisering af politikken for forvaltningen af Kommissionens ressourcer og navnlig af dens Presse- og Kommunikationstjeneste .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige om det ottende og sidste punkt , hr. formand , at Kommissionen har givet sin Presse- og Kommunikationstjeneste til opgave at tage et nyt initiativ til informationssamarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen .
En teknisk samarbejdsgruppe er begyndt p dette arbejde , og alle hovedsprgsmlene om institutionerne , euroen , udvidelsen og aktionerne i forbindelse med Europas fremtid bliver genstand for flles kommunikationsstrategier .
Euroen var genstand for de frste aftaler mellem Kommissionen og medlemsstaterne om nogle omfattende informationskampagner .
Denne indsats skal fortsttes og styrkes kraftigt .
Det belb , som Kommissionen bevilger til information , ligger i jeblikket p 90 millioner euro , hvilket svarer til en avis pr. indbygger om ret .
Omfanget af den opgave , der skal udfres , betyder , at de enkelte medlemsstater skal foretage de investeringer , der tilkommer dem , idet de skal huske , at informationen om EU er en sag for alle offentlige myndigheder .
<P>
Hr . Gargani , jeg vil gerne takke Dem endnu en gang for , at De igen har henledt vores opmrksomhed p disse vigtige sprgsml .
Jeg har s vidt muligt beskrevet de vsentligste retningslinjer i svarene , og jeg kan forsikre Dem for , at de af mine kommissrkolleger , som er ansvarlige for dette omrde , arbejder hrdt p at tage denne store udfordring op .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , hr. kommissr , kre hr . Monti , De har haft en meget utaknemmelig opgave .
Jeg kan ikke forestille mig , at De fler dem helt godt tilpas her i aften , for jeg vil gerne sige til Dem , at jeg lytter ganske vist til det , De siger , men jeg tror ikke p det .
Det er problemet .
Vi har nu i mnedsvis ventet p det , som De igen i dag har antydet mske vil blive til sommer . Det , som De har fremlagt for os , er Deres ord i Guds re , eller hvordan det nu skal siges .
Jeg mener , hvis man fjerner noget , s m man da vide , hvor man gr af det .
Man har taget noget fra folk , som de seneste mneder og r egentlig har gjort det ganske godt .
De er i lbet af dette arbejde blevet klogere .
Nu har man anbragt det et eller andet sted , hvor det bare ligger og slumrer .
Jeg synes , det er forfrdeligt .
Det er som et stakkels forldrelst barn .
Der er ingen , der rigtigt bekymrer sig om det , og ingen fler sig ansvarlig .
Derfor mener jeg egentlig , at det , som man i teorien har nsket at gre , er endnu ikke blevet til en god sag i praksis .
Vi har nu ventet p den meddelelse i en evighed , og jeg er spndt p , hvornr den kommer .
<P>
Ud over det , som jo str i vores tekst , vil jeg foresl Kommissionen , at den mske ikke behver at skabe s forfrdelig meget nyt , men i hjere grad g til dem , der p stedet yder et fantastisk arbejde .
For de findes .
Der er meget velfungerende netvrk , og dem br Kommissionen udnytte .
Hvis jeg nu forestiller mig , at De her roser info points .
Alts , jeg kender et info point , som gr et fantastisk arbejde , men som ikke kan leve af pengene fra Kommissionen , som frst kommer sidst p ret eller frst til nste r igen .
De kan ikke vide , om de ogs eksisterer nste r .
Hvordan skal folk kunne arbejde sdan et sted , nr de skal vre motiverede for ogs at kunne motivere andre ?
<P>
Jeg mener , at der stadig er rigtig meget at gre p dette omrde .
Vi nsker jo , at vi alle skal trkke p samme hammel , og at vi i fllesskab skal f det bedste ud af det . Men det sker kun ved decentralisering .
Det har De sagt .
Derfor skal vi ikke opfinde hjulet p ny , men gre brug af alle dem , der virkelig kan stte noget lokalkolorit p Europa og ikke kun Europa set med Bruxelles ' jne !
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Hr. formand , kommissr Monti , vi er alle klar over , at vi str over for en krise i forhold til vores nyheds- og kommunikationspolitik for EU ' s institutioner .
Man har i vrste fald kun ringeagt tilovers for EU ' s institutioner og i bedste fald apati .
Men ser vi p det arbejde , der rent faktisk udfres i EU , er det kvalitetsarbejde af stor betydning for alle EU ' s borgere , som vil pvirke deres dagligdag .
Hvorfor kan vi ikke f dette budskab igennem hurtigere og med strre slagkraft , specielt fra Kommissionen ?
<P>
P et mde i min valgkreds i sidste uge blev fagforeningsfolk overrumplet over antallet af love til deres fordel , som vi har vedtaget , og som vi sikrer , at medlemsstaterne vedtager .
Men det ser ikke ud til , at budskabet nr ud til dem i det daglige , og vi m sprge os selv hvorfor .
Jeg er af den strke overbevisning , at selv om vi er et folkevalgt Parlament , i modstning til Kommissionen , og selv om Kommissionen str for en del af den politiske proces og vi for en anden , har vi flles interesser .
Jeg bruger meget af min tid p at nedbryde de fordomme om EU , som langsomt bygges op , og selv om jeg bifalder kommissrens redegrelse , specielt i forbindelse med public relations og hurtig indsigelse , fler jeg mig stadig ladt i stikken af Kommissionen med hensyn til vores arbejde .
Jeg kan kun beklage , at det har taget s lang tid at f en dialog i gang om dette emne .
<P>
Hvorfor holdes de interinstitutionelle forhandlinger p dette omrde stadig hen ?
Hvorfor indgr en radikal omstrukturering og modernisering af kommunikations- og informationspolitikken ikke som en central del af Kommissionens strategi , nr den er ambitis nok - og med rette - til at ville reformere hele EU ' s forvaltningsfrelse ?
rlig talt , s har vi lang vej at g , fr vi kan levere den politik , som befolkningen fortjener .
Disse sprgsml m besvares , fordi arbejdet med hvidbogen om forvaltningsfrelse ikke kan viderefres , medmindre Kommissionen forpligter sig til at lse sine organisatoriske problemer .
Kommissionen vil selvflgelig have en allieret i Parlamentet i sit forsg p at omstrukturere EU .
<P>
I mit land er mit parti bermt for sine spin-doktorer .
Jeg nsker ikke ndvendigvis at gre mig til talsmand for en sdan udvikling i EU , men vi br se p - og derfor bifalder jeg kommissrens ord - hele sprgsmlet om public relations .
Hvis hele EU-projektet skal gennemfres , som alle her i Parlamentet nsker , m vi have et talerr , der kan slge projektet . Det har vi desvrre ikke i jeblikket .
<SPEAKER ID=127 NAME="Andreasen">
Hr. formand , hr. kommissr , det er uhyre vigtigt , at vi forklarer Unionens borgere og borgerne i ansgerlandene , hvad Unionen str for .
Det er en opgave , som Kommissionen har taget alt for let .
Romano Prodi sagde under hringerne af den nye Kommission i september 1999 , og jeg citerer : " Den nye Kommission vil gre en langt strre indsats for at etablere en fyldestgrende kommunikation med de europiske borgere ved at give dem fuld adgang til oplysninger " .
Jeg havde gerne set kommissionsformanden her i aften .
For nu , halvandet r senere , er der ikke sket noget .
For nsten et r siden lovede Kommissionen i sit arbejdsprogram for r 2000 at fremlgge en strategi , men intet er sket .
Igen i r har Kommissionen lovet at gre noget ved sagen , men forlydender vil nu vide , at der nrmest er kaos i Kommissionens organisation , nr det glder dette omrde .
<P>
Lad mig bare pege p et par af de konkrete problemer , som findes i EU ' s informationspolitik eller mangel p samme .
Informationerne er for centralistiske , de bliver alle udarbejdet i Bruxelles , og de er ikke rettet mod mlgrupper , som f.eks. efter kn , alder , geografiske aspekter og befolkningsgruppernes uddannelsesmssige niveau .
Der er ogs helt aktuelle og konkrete problemer .
Den store Europa-server p Internettet bliver opdateret for langsomt og for tilfldigt , og bureaukrater kan fjerne oplysninger fra Europa-serveren , som det passer dem .
Der er for mange bureaukratiske forhindringer for adgangen til informationen .
EU-information bliver nu brugt som en forretning af EU ' s publikationskontorer .
Er det rimeligt , at man skal betale for EF-tidende , som er mere end tre mneder gammelt ?
EF-tidende skal ligge gratis p Europa-serveren .
For meget information foreligger kun p hovedsprogene i EU .
G f.eks. ind p Rapid-databasen . Her vil man f.eks. se , at selv Romano Prodis taler kun foreligger p to eller tre sprog .
Vi har elleve officielle sprog i EU , og de skal bruges alle elleve .
<P>
Ngleordene for EU ' s informationspolitik skal vre decentralisering og koordination , ogs i forholdet mellem Kommissionens og Parlamentets information .
Der skal ske en mlrettet og optimal udnyttelse af den informationsteknologi , der nu er til rdighed .
Jeg er meget spndt p , hvordan Kommissionen vil gribe opgaven an .
Jeg formoder og hber , at man inddrager Kommissionens kontorer i de strre europiske byer , som fru Pack ogs var inde p , og at man plgger dem opgaver og ansvar og giver dem midler til at kontakte og informere borgeren p gaden .
Hr. kommissr , nu er det en hasteopgave !
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Hr. formand , jeg tager del i denne forhandling i min egenskab af nstformand for Parlamentet med ansvar for information og kommunikation og ogs som medformand for den interinstitutionelle gruppe for information og kommunikation .
<P>
De har sagt til os , hr . Monti , at Kommissionen lgger stor vgt p informations- og kommunikationspolitikken .
De lgger nok stor vgt p den , men De har absolut ikke travlt , for Parlamentet har i halvandet r ventet utlmodigt p et omfattende dokument om information og kommunikation , som hr . Prodi har lovet os .
Og efter halvandet r fr vi at vide , at vi skal udarbejde det sammen , Parlamentet og Kommissionen .
rligt talt , hr. kommissr , p dette omrde kan jeg forsikre Dem om , at Kommissionen ville klare sig drligt i et kaplb med en skildpadde .
<P>
De har sagt , at information og kommunikation er af strste betydning . Hr .
Prodi er uden tvivl bevidst om de imageproblemer , som han har som formand for Kommissionen , og som har flger for hele kommissrkollegiet .
Jeg gr ud fra , at han ogs er bevidst om udviklingen i valgdeltagelsen ved valgene til Europa-Parlamentet igennem det seneste rti , og jeg antager , at han ogs er bevidst om de voldsomme angreb p EU og dens institutioner ivrksat af medier , der er meget magtfulde i visse medlemsstater .
<P>
Da vi fik at vide , at vi skulle udarbejde det sammen , hr . Monti , gik vi i gang med opgaven , og vi har nu et frdigt dokument .
Vi har udarbejdet det p tre mneder .
Er det , fordi dette beskedne Parlament har flere midler , mere magt , strre intelligens eller flere muligheder end Kommissionen ?
Det tvivler jeg p .
Hvem er vores politiske partnere i denne sag ?
De har sagt , at det er Deres kompetente kolleger p omrdet .
Hvem er det ?
Vi kender dem ikke .
Vi vil gerne vide , hvem de er .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , min utlmodighed vokser , ikke kun som parlamentsmedlem , men ogs som ordfrer for informationskampagnen og som medlem af det tvrinstitutionelle udvalg .
Min utlmodighed m undertiden give efter for skuffelse .
<P>
De store europiske projekter som indfrelsen af euromnter og eurosedler , Europas enhed , diskussionen om grundlggende rettigheder og forfatning , diskussionen om kompetence , hvem der har ansvaret , efter-Nice-ratificeringsprocessen og efter-Nice-proceduren - jeg siger bevidst store politiske europiske projekter - krver ligesom borgerne i Europa en informations- og kommunikationsoffensiv .
<P>
Den indholdsmssige , professionelle flles ledelse af Kommissionen og Europa-Parlamentet er pkrvet trods kravet om subsidiaritet og decentralisering .
Den utilfredsstillende status quo giver anledning til sprgsml , kritik og skuffelse over dilettanteriet i informationspolitikken samt meddelelses- og forhalingstaktikken .
Man sprger sig selv , hvad der er sket siden den 14. april 2000 .
Hvor er den masterplan , som vi dengang blev lovet ?
Hvor er den konkrete tids- og foranstaltningsplan ?
Hvor er den klare kompetencefordeling i Kommissionen ?
<P>
Den 14. april talte kommissr Reding her i Parlamentet .
For f dage siden affrdigede kommissr Barnier en foresprgsel om , hvorvidt han ptager sig ansvaret .
I dag er De s trdt til .
Hvor er beviserne for , at De mener det serist med den flles procedure mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen ?
Der mangler et klart koncept .
Vi har ikke brug for en renationalisering af informationspolitikken .
Kommissionen er ikke blot en gennemstrmningspost for EU-midler ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en varm tak til alle de parlamentsmedlemmer , som har deltaget i denne vigtige debat .
Jeg vil naturligvis viderebringe Deres betragtninger , frst og fremmest til kommissr Reding , men ogs til resten af Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne fremstte nogle korte bemrkninger .
Frst vil jeg gerne sige , at jeg ligesom Dem er overbevist om , mine damer og herrer , at EU ikke kun er lig med Bruxelles , og derfor er decentralisering et af ngleordene i retningslinjerne for Kommissionens informationspolitik , men selvflgelig med en flles synsvinkel , hvor Parlamentet og Kommissionen er i centrum .
<P>
Det er ganske vist rimeligt , at man opfordrer os til hele tiden at gre det bedre , men jeg m ogs sige , at hvis man gr status over situationen , ser det ikke s negativt ud , som det kunne lade til ved frste jekast .
I lbet af nogle f uger har Kommissionen nemlig ladet ansvaret for informationspolitikken overg fra Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur til Generaldirektoratet for Presse og Kommunikation , og det glder ogs for de embedsmnd , som beskftiger sig hermed .
Fra 1. januar 2001 er Generaldirektoratet for Presse og Kommunikation ansvarligt for forvaltningen af alle de budgetposter , der har at gre med de aktiviteter , som ikke lngere hrer under Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur , det vil sige budgetkapitel B3-3 .
Med til den formelle vedtagelse af den nye organisationsplan for Presse- og Kommunikationstjenesten hrer beslutningen om at udnvne en kommissr , som kommissionsformanden giver til opgave at flge sagen .
Denne form for udnvnelse , som ikke er nogen nem handling for en Kommission i en igangvrende embedsperiode , burde finde sted om ikke s lnge .
<P>
Jeg kan tilfje , at overfrselen fra Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur til Generaldirektoratet for Presse og Kommunikation har betydet en overflytning af 104 mennesker og et budget p 90 millioner euro , som er sat af til informationen af den brede offentlighed .
Det er klart , at denne overfrsel skaber nogle logistiske problemer , men de vil blive lst inden sommer .
<P>
Reprsentationskontorerne vil fortsat spille den rolle , de har med at informere den brede offentlighed . Det har de i virkeligheden gjort hele tiden , men nu gr de det i samarbejde med Generaldirektoratet for Presse og Kommunikation og ikke lngere med Generaldirektoratet for Uddannelse og Kultur .
<P>
Tillad mig ligeledes at komme med en enkelt bemrkning eller to vedrrende samarbejdet med Parlamentet , som vi alle mener er af strste betydning .
Med hensyn til flles lokaler har vi gjort alt , hvad der kunne gres , og mere til , eftersom hovedparten af vores afdelinger nu huser reprsentanter for Parlamentet .
Med hensyn til informationskampagnerne har man stablet en tredelt organisation p benene for Parlamentet , Kommissionen og medlemsstaterne ved hjlp af nogle efterhnden godt indkrte aftaler til glde for alle .
Hvad angr informationsnettene og isr de store informationscentre som f.eks. Sources d ' Europe i Paris og Jacques Delors i Lissabon , er Parlamentets information og tilstedevrelse altid sikret , selv om Kommissionen m notere sig , at Parlamentet ikke har besvaret de gentagne opfordringer til at g ind i centrenes ledelsesstrukturer som ligevrdig partner .
<P>
Endvidere vurderer Kommissionen , hvad angr de finansielle aspekter , mine damer og herrer , at samarbejdet med Parlamentet , der i begyndelsen af 1990 ' erne ganske rigtigt befandt sig p et meget lavt stade , nu har net en modenhed , der i det store og hele er tilfredsstillende .
De forskellige institutionelle roller , som vores to institutioner spiller , og den derved eksisterende specifikke og differencierede diskurs lader ane , at der er en grnse for opfyldelsen af vores respektive mandater .
Tillad mig at gre opmrksom p , at Parlamentet mske burde overveje det faktum , at det p grund af dets politiske forbehold i forbindelse med budgetposterne i virkeligheden er informationen til offentligheden , der bliver taget som gidsel , og ikke Kommissionen som sdan .
<P>
( EN ) M jeg sluttelig indskyde en bemrkning , som jeg mener , underbygger meget af det , der er fremfrt .
Fru O ' Toole bifaldte specielt betoningen af PR .
Vi er alle klar over , at der skal gres meget mere end som s .
De mange positive budskaber skal formidles p en langt tydeligere og mere enkel mde til slutbrugerne , som jo er borgerne .
<P>
Jeg slutter med en henvisning til en lille del af kommunikationspolitikken , som jeg tilfldigvis er bedst bekendt med , fordi den omhandler mit arbejdsomrde , nemlig konkurrencepolitikken .
Selv p et s teknisk omrde som konkurrencepolitik skal budskabet frem til forbrugerne .
Derfor har vi , med hjlp og sttte fra Parlamentet , pbegyndt et seks mneders projekt under overskriften " The Competition Day " , som klart og konkret informerer forbrugerne om fordelene ved konkurrencepolitik .
Jeg kan forsikre alle om , at mine kolleger arbejder ud fra samme koncept , og jeg hber , at den generelle meddelelse om informationspolitikken , som Kommissionen fremstter fr sommer , i hj grad vil imdeg jeres bekymringer .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Som afslutning p forhandlingen har jeg modtaget et beslutningsforslag i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Skibsbygning
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er tre mundtlige foresprgsler til Kommissionen :
<P>
B5-0014 / 2001 af Langen , Gomolka , Langenhagen , Jarzembowski , Valdivielso de Cu for PPE-DE-Gruppen om situationen inden for vrftsindustrien i Fllesskabet ;
<P>
B5-0019 / 2001 af Barn Crespo , Westendorp y Cabeza , Schulz , Erika Mann , Rapkay , Piecyk , Duin for PSE-Gruppen om situationen inden for vrftsindustrien i Fllesskabet ;
<P>
B5-0152 / 2001 af Brie for GUE / NGL-Gruppen om situationen inden for vrftsindustrien i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , situationen for vrftsindustrien i Fllesskabet er prget af dyb bekymring for denne branches fortsatte eksistens .
P den ene side er den internationale konkurrence stadig strkt forvrnget .
De markedsbetingelser , der er kendetegnet ved kunstige lave priser - isr fra Korea - kan stadig kun betegnes som ekstremt konkurrencefjendtlige .
P den anden side er de krav , som Europa-Parlamentet stillede i dets beslutning af 14. december sidste r , endnu ikke blevet opfyldt eller kun opfyldt i utilstrkkelig grad .
Det er stadig uklart , hvordan den europiske vrftsindustri kan stttes , s dens internationale konkurrenceevne fortsat kan forbedres .
<P>
Det er fortsat uklart , hvor konsekvent Kommissionen har reageret p Parlamentets krav om at indlede en tvistbilggelse mod Republikken Korea i Verdenshandelsorganisationen .
De hidtidige afgrelser fra Kommission og Rdet er sledes inkonsekvente og ulogiske p vigtige omrder .
P den ene side er det konstateret , at Korea klart har overtrdt de aftaler , der er truffet , men p den anden side har man hidtil undladt at stte ind over for det p en hurtig og rimelig mde .
Derved kan der kun opst ulemper for de europiske vrfter .
Ved en mere prcis revision , der frst finder sted i maj 2001 , m man tage med i kbet , at vrfterne i Unionen i nsten et halvt r har vret udsat for en vedvarende urimelig konkurrence .
Det betyder yderligere belastninger og risici i en situation , der i forvejen er kompliceret .
Det kan ruinere enkelte virksomheder .
<P>
Den akutte situation er konkurrenceforvridende og kan true eksistensen , og EU risikerer , at der opstr voldsomme , strategiske skader , hvis der ikke gs til vrks p en hurtigere og mere konsekvent mde mod en tilsyneladende urimelig praksis .
De hidtidige forlb forekommer allerede noget bizarre .
<P>
Tillad mig i den forbindelse at sammenligne med en boksekamp .
Hvordan tror De , at en bokser , der lige er kommet sig efter en alvorlig sygdom og s bliver sendt ind i bokseringen , har det ?
Der mder han en hrd modstander , der ganske vist flere gange bevisligt har taget doping , men som endnu ikke er i karantne .
Tvrtimod stiger antallet af prmier .
Det er en modstander , der allerede rutinemssigt rammer under bltestedet , mens ringdommeren ser ligegyldigt til , og pointdommerne skndes om , hvordan dopingsynderens slag under bltestedet skal bedmmes , om det skal vre hele eller halve point !
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne indlede mit indlg i aften med at genopfriske nogle kendsgerninger .
<P>
Den europiske skibsindustri beskftiger stadig 250.000 mennesker i den civile sektor , og der er tale om en hjteknologisk industri .
Skibsbygning er en industri for industrialiserede lande og ikke for lande med lave lnninger .
Men man kan ikke lngere modtage offentlig sttte til skibsbygning i Europa , hvilket blev bekrftet i Ministerrdet den 5. december .
Dog har samme Rd givet Kommissionen mandat til p nste Rd i maj 2001 at foresl en form for beskyttelse mod den illoyale konkurrence fra de koreanske skibsvrfter .
Jeg mener personligt , at vi er p vej ind i en konflikt med Korea , og at der ikke vil komme en lsning inden dette mde .
<P>
Jeg vil til sidst gerne gre opmrksom p , at Rdet har anmodet Kommissionen om at undersge muligheden for at lette adgangen til forsknings- og udviklingssttten .
Under disse omstndigheder vil hensynet eller det manglende hensyn til skibsbygning i det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling veje tungt i vores drftelser .
Der fandtes faktisk en post i det femte rammeprogram , der hed " havteknologi og landtransport " , heraf forslaget fra kommissr Busquin , der bygger p en koncentration af midlerne .
Denne post eksisterer ikke lngere .
Og selvflgelig gik fagets ophidselse ud over mig i min egenskab af ordfrer og over mange andre kolleger .
<P>
Jeg vil sledes i aften , hr . Monti , bede Dem meget eftertrykkeligt om at fortlle os , hvad De har tnkt Dem at foresl som svar p Rdets anmodninger af 5. december for at lette en tilbagevenden til forsknings- og udviklingssttte , for at fremme og trffe handelspolitiske foranstaltninger mod den illoyale konkurrence fra Korea , og endelig for at n frem til en midlertidig og passende stttemekanisme , mens vi venter p , at proceduren skal blive afsluttet i WTO .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , hvad angr situationen i al almindelighed , tilslutter jeg mig fuldt ud de bekymringer og den kritik , som begge de foregende talere har givet udtryk for .
Men jeg vil gerne bede om forstelse for , at jeg udelukkende koncentrerer mig om situationen for vrfterne i sttyskland .
Billedet med bokseringen , som hr . Gomolka brugte , vil jo for de sttyske vrfter desuden betyde , at de skal g ind i bokseringen i lnker .
De er konfronteret med fastlste produktionsbegrnsninger , og jeg ved naturligvis , at de var betingelsen for hj sttte i halvfemserne .
Men for det frste er de bureaukratisk organiseret , og for det andet bliver der ikke taget hensyn til , at disse vrfter jo ogs fortsat investerer i takt med den almindelige rationalisering .
P den mde bliver vksten i produktiviteten grundlag for en yderligere reduktion af arbejdsstyrken .
Hr. kommissr , Kommissionen har udmrkede statistiske oplysninger om den dramatiske situation i sttyskland .
Men t er at lse om , at hver tredje dr sger arbejde , et andet er mske , at man umiddelbart oplever det .
<P>
Jeg nsker ikke at blive misforstet .
Jeg er udmrket klar over , at Unionen siden 1990 i den grad har vret solidarisk med sttyskland , og at Kommissionen har gjort en stor indsats .
Naturligvis er der ogs blevet krvet noget af den tyske forbundsregering .
Men i det konkrete tilflde med vrftsindustrien ligger beslutningen overvejende hos Kommissionen .
Jeg tror , at Amsterdam  traktaten giver tilstrkkeligt rderum til at vre politisk aktiv og udnytte traktatens indledende bestemmelse om produktionsbegrnsninger i 2001 .
<P>
Jeg mener , at det for det frste er ndvendigt at tage hjde for , at kvoterne skal vre s fleksible som muligt , s de ikke lngere skal anvendes rligt , men glder for de resterende fem r , og for det andet at inddrage rationaliseringseffekter , og for det tredje - og det gr jeg virkelig ind for - at der igen bliver indfrt en generel produktionssttte , s lnge Sydkorea forvrnger konkurrencen p s grel en mde .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de tre parlamentsmedlemmer for redegrelsen for deres betragtninger .
<P>
Frst vil jeg gerne understrege , at Kommissionen fuldt ud anerkender vigtigheden af den europiske vrftsindustri , og at den har forstelse for de srlige vanskeligheder , som mange skibsvrfter er stdt p .
Vi er fuldstndig klar over disse vanskeligheders karakter .
<P>
Selv om de sydkoreanske skibsvrfter allerede var strkt forgldede , var det muligt for dem at ekspandere som flge af nogle ln , der blev ydet af finansielle institutioner , som ikke arbejder p markedsbetingelserne .
Forskellige former for indirekte statssttte gjorde det muligt for Sydkorea at bevare en kapacitet , som - hvis de normale handelskriterier var blevet anvendt - burde have vret reduceret for at svare til den reelle eftersprgsel p markedet .
<P>
Denne overskydende kapacitet tynger skibsvrfternes verdensmarked og er ligefrem en trussel for visse europiske skibsvrfters eksistens .
<P>
Kommissionen er af den opfattelse , at illoyal konkurrence inden for den internationale vrftsindustri br imdegs ved hjlp af nogle passende mekanismer .
Dette skal frst og fremmest ske ved hjlp af forhandlinger , og de skal i sidste instans finde sted i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Selv om kommissr Lamy ville vre bedre end mig til at give Dem end detaljeret redegrelse for den aktuelle situation , nr det glder disse forhandlinger , kan jeg forsikre Dem for , at Kommissionen fortsat gr , hvad den kan for at finde en forhandlingslsning p dette problem .
Den er naturligvis villig til at tage sprgsmlet op i Verdenshandelsorganisationen , og den er i jeblikket i gang med de ndvendige forberedelser for at indlede proceduren .
Kommissr Lamy gav allerede meget klart udtryk for dette over for de sydkoreanske myndigheder p det mde , han havde med dem midt i februar .
<P>
Hvis de internationale forhandlinger , der er i gang i jeblikket , ikke skulle fre til en lsning , har Kommissionen lovet at give Rdet besked om dette senest 1. maj og at foresl en midlertidig stttemekanisme for at forsvare de europiske skibsvrfter .
Dette betyder dog ikke , at vi skal genindfre de gamle driftsstttebestemmelser , der er taget hjde for i artikel 3 i forordning nr . 1540 / 98 .
<P>
I Kommissionens tredje rapport til Rdet om situationen inden for verdens vrftsindustri sls det tydeligt fast , at den driftssttte , der gives tilladelse til i medfr af frnvnte forordning , ikke er en lsning p de internationale handelsproblemer .
<P>
Det var netop driftsstttens typiske skadevirkninger , der fik Kommissionen til generelt at vre negativt indstillet over for denne form for sttte .
Vrftsindustrien var den sidste industrielle sektor , hvor denne sttte stadig var tilladt .
<P>
Som De uden tvivl er klar over , er Kommissionen positivt indstillet over for de former for sttte , som kompenserer for en statsstttes konkurrenceforvridende virkninger via nogle positive , fremmende foranstaltninger .
Derfor vedtog Kommissionen i sin beslutning af 29. november at lade vre med at forlnge den driftssttte , der er taget hjde for i artikel 3 i forordning nr . 1540 / 98 .
<P>
I frnvnte tredje rapport fra Kommissionen til Rdet om situationen inden for verdens vrftsindustri blev det slet fast , at driftssttte i forbindelse med kontrakter havde en rkke negative konsekvenser for fllesmarkedet .
Denne sttte var omfattende , den var ikke mlrettet , og den fordrejede konkurrencen mellem medlemsstaterne .
<P>
Kommissionen overvejer i jeblikket nje , hvilken form for midlertidig mekanisme der br indfres , sfremt det ikke skulle lykkes os at n frem til en tilfredsstillende lsning i forhandlingerne med Sydkorea .
P den ene side skal vi undg de problemer , vi er stdt p tidligere , og p den anden side skal vi finde et ordentligt instrument som supplement til de internationale forhandlinger , der finder sted i denne tid , og til en eventuel procedure i WTO , s Fllesskabets skibsvrfter fr mulighed for at konkurrere p lige fod med de andre og i en korrekt sammenhng .
<P>
Denne mekanisme br isr modvirke Sydkoreas illoyale praksis i den periode , der er ndvendig for at afslutte proceduren i WTO , og den br vre rettet mod de markedssegmenter i den europiske industri , der har lidt direkte skade som flge af Sydkoreas illoyale handelspraksis .
<P>
Jeg kan forsikre Dem for , at vi arbejder energisk p at udarbejde dette forslag .
Vi vil gre alt , hvad vi kan for at sikre , at det bliver klart inden for den frist , der fastlgges af Rdet , sfremt det skulle vre ndvendigt .
Vi vil naturligvis holde Parlamentet underrettet om de fremskridt , der sker i sagen .
I mellemtiden skal der ikke vre nogen tvivl om Kommissionens vilje til at forsvare de skibsvrfter i EU , som lider under konsekvenserne af en uacceptabel og konkurrencefordrejende handelspraksis p internationalt plan .
<P>
Man henviste specifikt til forsknings- og udviklingssttten .
<P>
M jeg i denne forbindelse tilfje , at forskning og udvikling er af stor betydning , hvis den europiske industri skal tackle udfordringerne i den fremtidige konkurrence .
Det er derfor passende for Kommissionen at undersge , om der er behov for en tilpasning af de nuvrende regler .
Dette arbejde er allerede pbegyndt i samarbejde med industrien .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at Kommissionen for nylig vedtog sit forslag til rammeprogram for forskning , teknologisk udvikling og demonstration 2002-2006 , som hr . Caudron omtalte .
Forslaget bner for stttemuligheder til skibsbygningsindustrien inden for forskning og udvikling under flere af de nye foreslede tiltag .
Eksempler herp er : " fleksible og intelligente produktionssystemer , under det tredje forskningstema ; intelligent transport under det sjette forskningstema ; eller under overskriften " Foregribelse af EU ' s behov for videnskab og teknologi . " "
<P>
Jeg noterer i denne forbindelse , at sttte til forskning og udvikling samt andre - af de mange - sttteordninger , som er tilladt i henhold til forordningen om sttte til skibsbygningsindustrien , ikke nr op p samme sttteniveau som ordningen om driftssttte .
Det ser dog ikke ud til , at de tilgngelige midler i forbindelse med sttte til forskning og udvikling er undersgt til bunds eller fuldt udnyttet .
Jeg mener derfor , at medlemsstaterne og industrien skal gre en ekstra indsats p det omrde .
<P>
( IT ) Hr. formand , jeg kommer nu til det punkt , der blev taget op til sidst , nemlig begrnsningen af produktionskapaciteten p skibsvrfterne i det tidligere sttyskland .
Jeg vil gerne starte med at forklare , hvad der ligger bag produktionsbegrnsningerne , og hvorfor vi har plagt dem disse begrnsninger .
Kapacitetetsbegrnsningen blev plagt skibsvrfterne i det tidligere DDR med et srligt direktiv fra Rdet , som blev vedtaget i 1992 , og som omfattede en undtagelse fra de almindelige bestemmelser om driftssttte , der var gldende for Fllesskabets skibsvrfter i den periode .
Undtagelsesdirektivet tog sigte p at give de pgldende skibsvrfter mulighed for at foretage en omfattende og tvingende ndvendig omstrukturering og sledes blive konkurrencedygtige p markedet .
I den forbindelse modtog disse skibsvrfter en betydelig finansiel sttte .
Det skal understreges , at sttten havde til forml at sikre de pgldende skibsvrfters overlevelse , eftersom de ikke ville kunne gre sig gldende p de vestlige markeder uden en gennemgribende omstrukturering .
Da der blev udbetalt en betydelig sttte , var det dog ndvendigt at trffe nogle kompensationsforanstaltninger for at mindske denne stttes konkurrencefordrejende virkninger .
Derfor plagde Rdet dengang de berrte skibsvrfter nogle kapacitetsbegrnsninger , nemlig for at kompensere for de konkurrenceforvridninger , som den omfattende sttte medfrte .
Kapacitetsbegrnsningerne blev fastlagt for en periode p 10 r , nemlig indtil udgangen af 2005 .
Det er mine tjenestegrenes opgave at holde je med , at disse begrnsninger bliver overholdt .
<P>
I det retsgrundlag , der glder for begrnsningerne , er der dog taget hjde for , at en medlemsstat efter de frste fem r kan anmode Kommissionen om at ophve eller revidere de pgldende begrnsninger .
Med hensyn til denne anmodning vil jeg gerne understrege , at selv om Kommissionen nsker at benytte sig af den mulighed , de pgldende bestemmelser giver for at vurdere , om det eventuelt er berettiget at foretage en revidering af kapacitetsbegrnsningerne , er det spillerum , som Kommissionen rder over til at trffe en beslutning p det pgldende omrde , yderst begrnset .
Kommissionen er bundet af bestemmelserne i Rdets direktiv p dette omrde , og iflge disse bestemmelser skal Kommissionen , nr den vurderer , om det er muligt og rimeligt med en eventuel revidering af kapacitetsbegrnsningerne , tage hjde for den eksisterende balance p verdensplan mellem skibsvrftsindustriens udbud og eftersprgsel .
Jeg er villig til at undersge den mulighed , de gldende bestemmelser giver for at revidere de aktuelle begrnsninger , og til at se p eventuelle forslag , der stilles inden for denne sektor .
Det er dog ndvendigt at undersge dette sprgsml grundigt i lyset af de relevante bestemmelser og Kommissionens overvgningspraksis .
Vi er klar over , at de sttyske skibsvrfters markedsandel p det europiske marked er faldet fra 11,3 % i 1994 til 6,9 % i 1998 .
Hertil skal det dog bemrkes , at dette resultat ikke s meget skyldes kapacitetsbegrnsningerne , men derimod den generelle udvikling inden for skibsvrftsindustrien .
<P>
Europa er stadig nummer et p verdensmarkedet , nr det glder konstruktionen af dyre krydstogtskibe .
Fra midten af 90 ' erne er der sket en betydelig stigning i eftersprgslen efter krydstogtskibe , som tegner sig for en vsentlig andel af den europiske skibsproduktions samlede vrdi .
De sttyske skibsvrfter bygger til gengld andre slags skibe , f.eks. containerskibe .
Som flge af den stigning , der er sket i Europas produktion af dyre krydstogtskibe , er de sttyske skibsvrfters relative andel sledes faldet .
Det grundlggende problem lader derfor ikke til at vre de mngder , der produceres , men derimod skibsvrfternes specialisering i visse produktionsformer .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , kommissrens indlg gldede mig .
Men vi befinder os i en tid , hvor det desvrre gr meget drligt for vores vrftsindustri .
<P>
Jeg vil minde om , at det sprgsml , vi behandler i dag , absolut ikke er nyt .
Snarere tvrtimod : I mere end to r har vi diskuteret og kritiseret den illoyale praksis , der anvendes p isr det asiatiske kontinent , og som vores vrfter ligger under for .
<P>
I jeblikket er det udelukkende Kommissionen , der har kompetence til at fastlgge de forsvarsmekanismer , der skal beskytte vores vrftsindustri eller det , der er tilbage af den , mod Koreas illoyale praksis .
Efter s lang tid , hvor sektorens europiske industri er blevet decimeret , mens andre indgik venskabelige aftaler , rdfrte sig og holdt mder , er det nu p tide at handle beslutsomt .
Kommissionen br indtage en fast holdning i dette sprgsml og forsvare vores industri utvetydigt ved hurtigst muligt at vedtage en vidtrkkende plan , der omfatter sttte til drift , forskning og udvikling og naturligvis miljsttte .
Kun med en rkke foranstaltninger af denne art kan vi beskytte og kompensere denne vigtige sektor , som ved mere end n lejlighed har flt sig ladt i stikken af Fllesskabets myndigheder .
Desuden ville det vre et klart og overbevisende signal til Sydkoreas regering , og den ville sandsynligvis p mellemlangt sigt ndre sin nuvrende dumpingpolitik .
<P>
Til sidst vil jeg minde om , at vi har pligt til at sikre loyal konkurrence p verdensplan , s denne sektor , som s mange familier i Europa , i Spanien og i min region , Baskerlandet , er afhngig af , gr fremskridt .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Hr. formand , jeg bifalder kommissrens udtalelser af tre grunde .
For det frste fordi vi snart vil ivrkstte WTO ' s tvistemlsprocedure . Det er en besvrlig procedure , og vi risikerer at miste kapacitet i mellemtiden .
For det andet fordi , selv om jeg forstr sammenhngen og baggrunden for afskaffelsen af Shipbuilding Intervention Fund , er jeg ikke desto mindre overbevist om , at vi har brug for strukturelle tiltag , specielt inden for omrder som forskning , bygning af boreskibe , olietankskibe , kemikalietankskibe og krydstogtskibe .
<P>
Selv om den anden betnkning klart opridser manglerne i Kinas udvikling p dette omrde - drlig ledelse , korruption osv. tror jeg ikke , vi skal gre os forhbninger om , at der vil ske en udvikling , s lnge de str uden for WTO .
Derfor er vi ndt til selv at handle hurtigt .
I en valgkreds , hvor der er forsvundet 10.000 arbejdspladser i skibsbygningsindustrien i lbet af de sidste 10 r , bifalder jeg de tiltag , som De har skitseret her i aften , men hber samtidig , at vi kan fremskynde processen samt n endnu lngere i de kommende mneder .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , hr. kommissr , i Kommissionens tredje rapport til Rdet om situationen inden for verdens vrftsindustri bekrftes det igen , at de koreanske vrfter fortsat slger skibe til priser , der ikke dkker omkostningerne , og gang p gang overtrder WTO ' s antidumpingkodeks .
Republikken Koreas skjulte krydssubsidieringer , dens devaluering af valutaen og dens regnskabssystemer , som hverken er gennemsigtige eller overholder de internationalt anerkendte principper , angriber fortsat hele verdensmarkedet og pvirker Japan , USA og Europa i lige hj grad .
<P>
Desuden har den internationale aftale i form af en akt , som blev indget mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Koreas regering ikke medfrt , at Korea opfylder sine forpligtelser , og den mission af antidumpingeksperter , som Kommissionen udsendte , har ikke haft succes .
<P>
Som flge heraf , og s lnge Korea foretager disse overtrdelser , anmoder vi Rdet og Kommissionen om , ud over at indklage situationen for internationale organer som WTO , OECD og IMF , enten igen at forlnge og ivrkstte statssttte i forbindelse med kontrakter eller straks at ivrkstte andre egnede mekanismer for at bremse det lbende tab af arbejdspladser og forsvare vores vrftsindustri p lovlig vis .
Det skal gres nu .
Det er godt at forhandle , men vi opnr bedst , at den anden part tager os alvorlig , hvis den fornemmer , at vi kan og vil forsvare vores interesser .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , Harland & Wolff i Belfast er et bermt skibsvrft , som engang havde 27.000 ansatte , men er i dag nede p lidt over 1.000 ansatte .
Det skyldes hovedsagelig den urimelige konkurrence . Det , der sker i Fjernsten , er i hjeste grad et bevis herp .
<P>
Dog er der en anden ting , der har stor betydning for Parlamentet . Er den urimelige konkurrence nu ved at blive indfrt her ?
For f dage siden var vores skibsvrft ved at lukke , fordi det ikke vandt kontrakten p bygningen af to nye skibe .
Virksomheden kom med en meget interessant udtalelse , efter at Harland & Wolff havde fet afslag .
Vi har brug for at f slet fast , at der i EU ' s medlemsstater ikke ydes skjult sttte , som er med til at hindre den frie konkurrence mellem lande med skibsvrfter .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , det er meget vanskeligt p to minutter eller mindre at give udtryk for , hvor skuffende det er , at der indtil i dag ikke er sket noget , der kan hjlpe vrftsindustrien i Europa .
Jeg tror ikke , det er sidste gang , at vi taler om dette emne i Parlamentet . Hr .
Monti , De siger meget rigtigt , at skibsbygning , forskning og udvikling samt intelligent maritim transport er fremtiden .
Hvor ville jeg gerne tro p det , for vi befinder os i nutiden .
Vi ved , at skibsbygning er den sidste subsidierede industrisektor .
Vi ved , at De heller ikke kan acceptere det , vi kan egentlig heller ikke , men vrftsindustrien har brug for hurtig hjlp jeblikkeligt , ingen vedvarende subsidier , forst mig ret , men derimod finansiel sttte , indtil markedet igen er normaliseret .
<P>
Det handler heller ikke lngere kun om Europa , og det handler heller ikke lngere kun om Sydkorea .
Jeg ved af erfaring - jeg har netop vret i Kina og i Hongkong - at andre nationer flger os og gr vores handlinger til et negativt forbillede .
Vi har alts brug for positive udsagn , kraftfulde anstrengelser og en overbevisende gennemfrelse af vores standard for skibsbygning og vores intelligente maritime knowhow .
Det handler i virkeligheden ikke kun om nogle f arbejdspladser , det handler i virkeligheden ikke kun om en erhvervssektor , som vi jo hidtil har vret i stand til at bestride med succes .
Det handler i virkeligheden om et nyt image for en moderne Europisk Union .
Derfor beder vi Dem s indtrngende om hjlp . Hr .
Monti , jeg har personligt lrt Dem at kende under de maritime forhandlinger , og jeg stter pris p Dem .
Tro mig , vi vil ikke stte vores tillid til Dem over styr .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kommissr , kre kolleger , Korea har , ud over det , der tidligere er nvnt , problematiske og drlige arbejdsoverenskomster , og der sker ogs devaluering .
Vi kan sledes konstatere , at vrftssttte ikke skaber sund konkurrence , heller ikke i vrftsindustrien .
Mest problematisk vil det vre , hvis sttteordningen vendte tilbage , og hvis nogle skibstyper fik sttte og andre ikke , s ville denne bombe fra Korea udvikle sig her inden for Unionen .
Flgelig skal vi ogs undg dette , s nye interne problemer ikke opstr i Unionen .
<P>
Det var interessant at hre om planerne .
Jeg mener , at WTO ' s forslag til lsning af denne uenighed br fremskyndes .
Kommissr Monti , hvad gr De ud over , at De p dette hjteknologiske og moderne omrde anvender mulighederne fra det sjette rammeprogram i dette meget vigtige arbejde , som er akut for os alle ?
<SPEAKER ID=143 NAME="Monti">
Hr. formand , denne forhandling kredser om to eller tre hovedtemaer .
Der hersker ikke megen uenighed blandt os .
For det frste deler jeg opfattelsen og bekymringen over den koreanske adfrd .
Det har jeg kraftigt understreget , og det er derfor , vi nu presser p .
S er der forberedelsen af WTO-tiltaget og forberedelsen af den midlertidige koncentrerede sttteordning .
<P>
Det er tydeligt , som flere af talerne ppegede , at ordningen , som lb indtil slutningen af sidste r , ikke var srlig god .
Hvorfor ?
Den var virkningsls over for truslen fra Korea og var delggende for vores eget indre marked .
Kendsgerningerne viser tydeligt , at ordningen ingen effekt havde p den koreanske trussel .
Truslen fra Korea er ikke fjernet p trods af den kontraktbetingede driftssttte .
Det har frt til store forvridninger i det indre marked , og jeg har bemrket bekymringen over den negative pvirkning af det indre marked , som blev ytret fra flere sider af Parlamentet lige fra hr . Paisley til hr .
Paasilinna .
<P>
Et andet emne , som er kommet frem under drftelserne , er , at der m vre en rkke tiltag til sttte for skibsvrfterne i Europa .
Jeg kan tilslutte mig bemrkningerne fra flere af medlemmerne , og jeg vil gerne takke isr fru Langenhagen for hendes venlige ord .
Al opmrksomheden har samlet sig om den kontraktbetingede sttteordning , som nu er afskaffet .
Lad os se p listen over andre motivationsfremmende sttteordninger til skibsvrfter i EU , som stadig er intakte efter den 1. januar 2001 i henhold til Rdets forordning 1540 : sttte til miljbeskyttelse p linje med EU ' s generelle retningslinjer for tilsvarende sttte ; sttte til forskning og udvikling p linje med EU ' s generelle rammer for tilsvarende sttte ; og , som jeg allerede har understreget , investeringssttte til innovation , som ikke er tilladt inden for andre industrielle sektorer undtagen bilindustrien ; regionale sttteordninger til opgradering eller modernisering af bestende vrfter , som dog ikke indebrer nogen udvidelse af kapaciteten , og som er underlagt visse maksimumsgrnser under det generelle loft for regionale sttteordninger ; sttte til redning og omstrukturering af vrfter p linje med EU ' s generelle retningslinjer for tilsvarende sttte , som er underlagt strengere bestemmelser ; sttte til hel eller delvis lukning afhngig af en reel og definitiv kapacitetsnedskring .
Ud over disse sttteordninger vil sttte i form af kreditfaciliteter til rederier i overensstemmelse med OECD ' s regler stadig vre tilladt .
<P>
Derudover , som jeg sagde , undersger vi , hvordan vi bedst kan opn en bredere og mere effektiv udnyttelse af de eksisterende stttemuligheder .
Det glder for nationale sttteordninger til forskning og udvikling svel som stttemidler fra EU .
Vi kan konkludere , at den gamle sttteordning var ineffektiv i forhold til det erklrede ml , det vil sige Korea , og havde en negativ indvirkning p det indre marked .
Sttteordningen mtte afskaffes .
Det betyder dog ikke , at vi har i sinde at ignorere problemerne med Korea .
Vi arbejder kraftigt p en lsning , bde hvad angr en strk forhandlingsposition og en eventuel midlertidig forsvarsmekanisme , som i mere koncentreret form ogs vil vre langt mere effektiv end den gamle ordning , som med rette er kasseret .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr , for besvarelsen af foresprgslerne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.55 )
