<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har den glde at kunne overbringe Dem en tak her til morgen .
I sidste uge i Prag havde jeg lejlighed til at mdes med vores kollega fra det tjekkiske parlament , hr . Ivan Pilip .
Hr . Pilip har vret i fngsel i Cuba i 26 dage , fordi han har haft kontakt med dissidenter .
Hr . Pilip er i mellemtiden vendt tilbage til Tjekkiet , er i god behold og takker Parlamentets formand og ogs kollegerne for deres indsats i forbindelse med hans lsladelse .
Han siger , at det ogs er noteret med stor tilfredshed i den tjekkiske offentlighed , at Europa-Parlamentet har kmpet for ham i al venskabelighed med den tjekkiske stat og den tjekkiske kollega selv .
Han er overbevist om , at netop vores indsats har bidraget vsentligt til , at han er blevet lsladt .
Jeg vil gerne formidle dette videre til Dem , vel vidende at jeg personligt har haft en meget lille andel i denne sag , og s meget desto mere glder det mig at kunne overbringe Dem vores tjekkiske kollegas tak .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Tak , hr . Wuermeling .
<CHAPTER ID=1>
Luftangreb mod Irak
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser for luftangreb mod Irak .
<SPEAKER ID=4 NAME="Danielsson">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg er glad for at f lejlighed til at kommentere et aktuelt og vigtigt sprgsml .
Som vi alle ved , angreb amerikanske og britiske kampfly fredag den 16. februar militre ml uden for Baghdad .
Som vi ogs ved , anfrte man som begrundelse for disse angreb get irakisk luftvrnsild mod de britiske og amerikanske kampfly , som patruljerer i de skaldte flyveforbudszoner i det nordlige og sydlige Irak .
Fra amerikansk og britisk side har man udtalt , at aktionerne blev gennemfrt i selvforsvar , og at de var af rutinemssig karakter og ikke skal ses som en optrapning eller forandring af politikken .
Vi ved ogs , at flere lande har udtrykt sig kritisk om aktionerne .
<P>
FN ' s Sikkerhedsrd diskuterede kort dette sprgsml p et uformelt mde den 20. februar . Her udarbejdede man ogs en udtalelse i overensstemmelse med de forventede standpunkter .
FN ' s generalsekretr har ogs kommenteret hndelsen med flgende : " Obviously the timing is a bit awkward for the talks I ' m going to have on the 26th of February " .
Dette var generalsekretrens henvisning til de samtaler p hjt niveau , som netop er blevet afsluttet mellem FN ' s generalsekretr og Iraks udenrigsminister , og som alts fandt sted i mandags .
<P>
Formandskabet konstaterer , at der hersker forskellige opfattelser i Unionen , hvad angr den folkeretlige grund til disse militre aktioner , herunder opretholdelsen af flyveforbudszonerne .
Vi ved , at et medlemsland deltog i aktionerne , og at andre medlemslande har beklaget hndelsen .
Samtidig ved vi , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik forudstter en flles holdning .
<P>
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik udvikles successivt i det tempo , som medlemslandene beslutter . Det er naturligvis en styrke , hvis EU ' s medlemslande har samme opfattelse .
Samtidig m vi respektere , at der er sprgsml , som vi ser forskelligt p .
I den forbindelse opfatter jeg dog den dialog , som er indledt i New York mellem FN ' s generalsekretr og den irakiske regering , som noget positivt .
Vi hber selvflgelig , at samtalen kan bidrage til , at man kommer ud af ddvandet , og at Irak beslutter sig for at samarbejde med FN og FN ' s vbeninspektrer med udgangspunkt i Sikkerhedsrdets aktuelle resolutioner .
<P>
Det kan ogs noteres , at den amerikanske udenrigsminister , Colin Powell , for nylig udtrykte sig positivt om en kontrol af den amerikanske sanktionspolitik .
Hr . Powell har endvidere udtrykt hb om , at USA inden for et par uger kan prsentere sine tanker om en sdan kontrol i detaljer .
<P>
Den irakiske befolknings levevilkr er sammen med vedvarende sikkerhed og stabilitet i omrdet det vigtigste for Rdet , nr det handler om Rdets politik over for Irak .
Rdet undersger for jeblikket EU ' s muligheder for at gre en indsats p det humanitre og kulturelle omrde inden for rammerne af Sikkerhedsrdets eksisterende resolutioner over for Irak , isr olie for mad-programmet .
Det er vigtigt , at den irakiske regering samarbejder , for at et sdant program skal kunne gennemfres .
<P>
Med sikkerhedsresolution 1284 , som blev vedtaget den 17. december 1999 , gives der mulighed for at suspendere sanktionerne , forudsat at Iraks regering samarbejder fuldt ud med FN ' s inspektrer med ansvar for nedrustning i Irak .
<SPEAKER ID=5 NAME="Patten">
Formandskabet har for nylig redegjort for baggrunden for de seneste luftangreb .
Jeg nsker ikke at gennemg sagen igen . Jeg vil njes med at sige , at jeg fuldt ud tilslutter mig den vurdering af situationen , som vi lige har hrt .
Jeg er meget enig i sondringen - som jeg finder ganske udmrket - mellem de frste forsg p at udarbejde en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den ambition , som mange har , om en egentlig fllesskabspolitik p omrdet .
Jeg er ogs meget enig i det , der blev sagt om medlemsstaternes forskellige holdninger til dette sprgsml .
<P>
I et strre perspektiv vil jeg gerne indskyde et par bemrkninger om sanktionerne og forsgene p at afhjlpe det irakiske folks ulykkelige skbne .
Vi er alle enige om , at hrdknuden i forbindelse med de irakiske sanktioner og de lidelser , som den har medfrt , er srdeles uacceptable , og vi br gre alt , hvad vi kan , for at forhindre , at situationen fortstter .
<P>
Vi m dog ikke glemme , at der var grunde til , at vi oprindeligt indfrte sanktionerne .
Som flge af Golfkrigen vedtog FN ' s Sikkerhedsrd flere resolutioner om , at Irak skulle tilintetgre alle massedelggelsesvben , og at dette skulle verificeres af UNSCOM , et specialudvalg under FN med ansvar for at overvge , at vbenlagrene destrueres og ikke genopbygges .
Indtil dette var en realitet , var der enighed om at indfre forskellige konomiske sanktioner over for Irak , dog tillod man undtagelser i forbindelse med livsvigtige humanitre forsyninger .
Selv om den irakiske regering allerede i 1991 kunne have fet en aftale i stand med FN , blev de frste skridt til en sdan aftale ikke taget fr 1995 , da den irakiske regering accepterede olie for mad-programmet i ovensstemmelse med resolutionen fra FN ' s Sikkerhedsrd samme r .
Olie for mad-programmet er siden blevet forlnget hver sjette mned og p stadig gunstigere betingelser .
Principielt skal programmet sikre grundlggende humanitre forsyninger uden ekstern bistand .
Men kontrollen med programmet og samarbejdet med den irakiske regering om gennemfrelsen fungerer ikke optimalt .
Det skorter ikke p midler til kb af mad og medicin til befolkningen .
Det er det irakiske styre , som har valgt ikke at benytte sig af den mulighed , som det internationale samfund har stillet til rdighed .
<P>
Situationen i forbindelse med sanktionerne blev jo forvrret , da UNSCOM i november 1998 blev udvist af Irak , og der gik et r , inden man enedes om , hvordan man skulle tackle problemet .
FN ' s Sikkerhedsrd vedtog i december 1999 resolution 1284 , som muliggr en ophvelse af sanktionerne mod Irak i forbindelse med vbeninspektion .
Men Irak accepterede ikke resolutionen og modsatte sig enhver form for samarbejde om verificering af destruktionen af massedelggelsesvben .
Irak har sledes ikke overholdt resolutionen fra FN ' s Sikkerhedsrd , et punkt jeg husker , der blev lagt vgt p i Europa-Parlamentets beslutning fra april sidste r .
<P>
Vi er nu net til et vigtigt punkt i vores forhandlinger med Irak .
Sanktionerne , som har vret hndhvet i 10 r , har tydeligvis ikke haft den nskede effekt .
De menes at forvrre forholdene for den irakiske befolkning .
Den hensynslshed , som Saddam Hussein og hans styre har udvist , har frt til undernring , drligt helbred og en udbredt nedbrydning af landets fysiske og sociale infrastruktur .
Denne politik har konsekvenser for den nuvrende befolkning i Irak , men vil ogs ramme fremtidige generationer .
<P>
Denne dystre virkelighed har sat fokus p den irakiske befolknings tilstand og problemet med at arbejde med et regime , som er lige s brutalt , som det er hensynslst .
Vi er alle enige om , at vi har brug for at tage hele Irak-sprgsmlet op igen og at finde frem til den bedste fremgangsmde .
USA ' s nye udenrigsminister , Colin Powell , har ogs givet udtryk for dette .
<P>
Vi m ikke tabe de grundlggende ml af syne .
Vi skal srge for , at Saddam aldrig igen fr midlerne til at angribe sine naboer , eller for den sags skyld sit eget folk .
Sanktionerne er stadig gldende , men vi br se nrmere p , hvordan vi kan gre dem mere effektive , s vi kan n de oprindelige ml .
Vi nsker at fokusere p den irakiske ledelse og deres vben og ikke det irakiske folk og samfund .
Det internationale samfund skal udforske mulighederne for at erstatte de nuvrende sanktioner med skaldte " smarte sanktioner " samt andre passende tiltag og samtidig sikre , at der ikke fremstilles massedelggelsesvben .
<P>
Det irakiske folks lidelser vkker stor bekymring i EU .
Siden Golfkrigen i 1991 har Europa vret en af de strste bidragydere af humanitr hjlp til Irak med over 250 millioner euro .
I de sidste to r har EU ydet bistand p mellem 8 og 10 millioner euro rligt .
Belbet for 2001 bliver mske lidt strre , omkring 12 millioner euro .
Den hjlp , som ydes gennem ECHO , er koncentreret om at sikre rent drikkevand og sundhedsfaciliteter , med srlig fokus p institutioner for handicappede , forldrelse og ikke mindst omstrejfende brn .
Hjlpen fra ECHO ydes via internationale ngo ' er og de relevante organisationer under FN .
<P>
Kommissionen bifalder dialogen mellem FN og Irak , som blev genoptaget i New York den 26. og 27. februar .
Selv om der endnu ikke er forlydender om gennembrud i todagesmdet mellem FN ' s generalsekretr og Iraks udenrigsminister , er det opmuntrende , at man er enedes om nye forhandlinger .
Vi skal sende et signal til den irakiske regering om betydningen af at forstte samtalerne og n en aftale med FN , der vil forbedre den konomiske og humanitre situation i Irak , og samtidig respektere FN ' s forskellige resolutioner om Irak , specielt i forbindelse med massedelggelsesvben .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , bortset fra at det passende ved disse militrinterventioner eller den kendsgerning , at de allierede var blevet konsulteret , kan give anledning til polemik , tror jeg , at det egentlige forml med dagens debat er at finde ud af , hvordan en sammenhngende politik fra det internationale samfunds side , som overholder de internationale regler - jeg henviser her til de 12 resolutioner , der er godkendt af FN ' s Sikkerhedsrd - kan forenes med , som hr . Patten sagde , hensyntagen til de lidelser , som den irakiske befolkning gennemgr for jeblikket .
<P>
Jeg vil gerne berre problemet med dette som udgangspunkt , men ikke uden frst at afklare grundlaget meget tydeligt .
Jeg mener , det blev sagt meget rammende , at ingen har pfrt det irakiske folk og det irakiske samfund s mange lidelser som det nuvrende irakiske styre , og jeg finder det retfrdigt ogs at anerkende , at ingen har draget s stor fordel af disse lidelser som det irakiske styre selv .
<P>
P denne baggrund , hr. formand , vil jeg gerne stille Kommissionen og Rdet nogle sprgsml .
Hr . Patten har her til morgen indviet os i nogle overvejelser om , hvorledes vi br skride frem , og jeg vil gerne sprge Ministerrdet , om det mener , at der for at opn mlet - som min politiske gruppe deler 100 % - om at forhindre Irak i at skaffe sig massedelggelsesvben er behov for en embargo .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen og den samlede Europiske Union kan have en meget rolig samvittighed - hr . Patten har netop forklaret det - i den forstand , at vi er den strste donor af humanitr hjlp til Irak , men jeg synes , vi br foretage en seris analyse og overveje resultaterne af olie for mad-programmet , eftersom mange arabiske lande mener , at de irakiske myndigheder rligt snyder for over 1 milliard dollars .
<P>
Jeg vil ogs gerne sprge , om rdsformanden mener , at udskiftningen af FN ' s sanktionsordning med en central international overvgningskomit for finans- og vbenstrmme , som hr . Patten sagde , kan vre en alternativ lsning p embargoproblemet .
Jeg mener - som rdsformanden sagde - at det nemmeste af alt ville vre , at Saddam Husseins styre overholdt FN ' s resolution 1284 , som netop p betingelse af samarbejde med FN tillader suspension af handelsembargoen i 120 dage , som efterflgende kan forlnges i yderligere successive perioder .
Det er indlysende , hr. formand , at Saddam Husseins styre er blevet besejret , men det er ikke tilintetgjort , og derfor mener jeg , at udtalelserne om , at disse militrinterventioner er imperiets handling mod en ubeskyttet befolkning , er en ret forenklet fortolkning , selv om jeg ogs mener , at vi br sprge os selv , om disse handlinger fra det internationale samfunds side og disse sanktionspolitikker virkelig bidrager til at svkke Saddam Husseins styre , eller om de tvrtimod hjlper til at styrke det , for vi ved alle udmrket , at denne form for diktatur pkalder sig en ydre fjende for at konsolidere magten .
<P>
( Bifald fra PPE-Gruppen )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , jeg er overbevist om , at vi er enige om at nske Saddam Husseins afskyelige styre fjernet .
Jo fr , jo bedre .
Som demokrater og demokratiske lande finder vi det imidlertid bde ndvendigt og nyttigt at drfte , med hvilke midler mlet skal ns .
Der er helt berettiget udtrykt tvivl om , hvorvidt de seneste bombeangreb mod Irak er formlstjenlige , og hvorvidt det forndne retsgrundlag herfor overhovedet er til stede .
FN ' s Sikkerhedsrd m i denne forbindelse udtrykke en klar holdning .
FN ' s Sikkerhedsrd er det eneste legitime organ , som kan trffe afgrelse om anvendelse af tvangsforanstaltninger over for et givet land . Det tilkommer ikke dette eller hint medlem af Sikkerhedsrdet , ej heller et af de permanente medlemmer , at trffe sdanne afgrelser .
<P>
Der sttes ligeledes sprgsmlstegn ved de nuvrende konomiske sanktioner og disses effektivitet .
Vi m i alt fald konstatere , at de konomiske sanktioner ikke har svkket Saddam Hussein , hvilket kommissr Patten i vrigt ogs bekrftede . Til gengld har de haft alvorlige negative konsekvenser for den irakiske befolkning .
<P>
Det er ogs den konklusion , jeg drager af en hring om Irak , som for nylig blev afholdt i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Ikke mindst direktren for Caritas Europa , hr . Vieno , leverede et indlg , som gjorde et strkt indtryk p mig .
Hr . Vieno konkluderede , at sanktionerne i humanitr henseende er katastrofale .
I politisk henseende er de lidet effektive .
I juridisk henseende er de diskutable .
I moralsk henseende er de uantagelige .
Jeg hber , disse synspunkter , som blev fremsat af en hjt kvalificeret reprsentant for Caritas , m vinde genklang hos vores kolleger i PPE-Gruppen . Og jeg hber , at ogs Rdet vil drage de forndne konsekvenser .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Hr. formand , for nylig besgte jeg Kuwait , hvor jeg traf en mand , hvis barndomsven var blevet drbt under Iraks angreb p Kuwait .
Han gik ud p gaden og s sin vens krop .
Da han bjede sig ned , kunne han se , at han var dd .
Hans krop var som gele .
Den irakiske soldat havde brkket hver eneste knogle i mandens krop .
<P>
Nr vi taler om det irakiske folk , m vi ikke glemme de omkring 750 kuwaitiske krigsfanger , der stadig befinder sig i irakiske fngsler .
Vi ved ikke , hvad der er sket med dem .
Vi m blive ved med at lede efter dem .
<P>
Jeg har vret i Iran .
Jeg har talt med familier til fanger fra krigen mellem Iran og Irak fra 1981 til 1988 , der stadig befinder sig i Irak .
En million mennesker blev drbt p grund af Saddams angreb og hrgen i Iran .
Der er muligt , at der stadig befinder sig omkring 25-30.000 iranske fanger i irakiske fngsler .
Vi m heller ikke glemme disse mennesker .
<P>
Jeg har rejst i Kurdistan .
Jeg har set flgerne af brugen af kemiske vben .
Glem ikke den halve million kurdere , som styret i Baghdad har drbt , siden det invaderede den nordlige del af landet med kemiske vben i august 1988 , kort efter Saddam var drevet ud af Iran .
<P>
Jeg har flere gange besgt sump- og marskomrderne i Irak , verdens arv fra oldtidens Mesopotamien . Jeg har r efter r fulgt den vedholdende drning .
Vandet forsvinder langsomt , og mere end en halv million mennesker bosat i sump- og marskomrderne , der har rdder helt tilbage til vores civilisations vugge , har nu mistet deres levebrd . Deres liv er delagt , deres eksistensgrundlag revet vk under dem p grund af den irakiske drning af sump- og marskomrderne .
Og hvorfor ?
S Saddam kan rykke sine tanks tttere p Iran og Kuwait , s han nemmere kan invadere landene nste gang .
<P>
Flyveforbudszonerne har effektivt beskyttet , om ikke alle , s dog nogle af disse menneskers liv , men vi br gre mere . Vi skal gre mere .
Det str i vores magt at genoprette de irakiske sump- og marskomrder .
<P>
Saddam Hussein er et uhyre .
Det m vi ikke glemme , nr vi taler om flyveforbudszonerne og om de samlede skader .
I 1989 tjente han 5 milliarder dollars p olie , og han brugte 13 milliarder p vben .
I 1999 tjente han 16 milliarder dollars , og i det mindste kunne han ikke lovligt bruge dem til vben .
<P>
Jeg opfordrer til , at vi overvejer at fratage ham fdevarefordelingen i olie for mad-programmet , at vi overvejer at rive nogle af de dmninger ned , som har delagt sump- og marskomrderne , og at vi overvejer at oprette en krigsforbryderdomstol , hvor han kan retsforflges in absentia .
I forbindelse med en politik for Irak talte kommissr Patten om det irakiske regimes hensynslshed .
Det er ikke hensynslst , det er brutalt .
Denne mand er i sandhed nutidens Hitler .
<P>
( Bifald fra midten og hjre )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , bombeangrebene mod Irak , som er genstand for dagens debat , er efter Verts / ALE-Gruppens opfattelse ikke det rette svar p et i vrigt srdeles reelt problem .
For det frste m retsgrundlaget mildt sagt betegnes som srdeles usikkert .
Vi nsker i Verts / ALE-Gruppen flyveforbudszonen opretholdt , men uden en ny afgrelse fra Sikkerhedsrdet eksisterer der ikke noget retsgrundlag for de seneste bombeangreb .
Endvidere er bombeangrebene ikke det rette svar , fordi de skader , mere end de gavner . Saddam Hussein fremstr som en helt set med svel den arabiske som den palstinensiske befolknings jne , hvilket blot vil gre det endnu vanskeligere at finde en lsning p situationen i Mellemsten .
<P>
Det er imidlertid ikke ensbetydende med , at der efter Verts / ALE-Gruppens opfattelse ikke eksisterer noget problem , eller at vi skal forholde os passivt .
Vi er enige i , at Saddam Hussein fortsat udgr den strste trussel mod stabiliteten i Mellemsten , og at der i Irak forekommer massive og systematiske krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Det glder mig , at kommissr Patten i sit indlg udtalte , at ogs han gr ind for en ndring af de nuvrende sanktioner .
Vi kan tale lnge herom .
Sikkert er det imidlertid , at det ikke er Saddam Hussein , der har lidt mest under de seneste 10 rs sanktioner , men derimod det irakiske folk .
Saddam Hussein har p usdvanlig kynisk vis misbrugt sanktionerne til at promovere sig selv p bekostning af landets befolkning .
Det glder mig derfor , at et flertal af Europa-Parlamentets medlemmer synes at g ind for en ndring af sanktionerne .
<P>
Embargoen , som omfatter vben og andet strategisk materiel , br opretholdes og mske endog skrpes , men det nuvrende system br erstattes med skaldte smart sanctions .
Vi br afgjort fastholde kravet om , at vbeninspektrerne skal sikres adgang .
Vi br ikke tillade , at styret fortstter udviklingen af biologiske , kemiske og endog nukleare midler .
Lad os ikke glemme begivenhederne i Halabja , som ogs anfrt af den foregende taler .
Det internationale samfund br sikres adgang til Irak og br sikres mulighed for at kontrollere , hvad der sker i Irak , nr det glder udviklingen af vben .
<P>
Afslutningsvis vil jeg , hvad angr de foranstaltninger , der skal ivrksttes , anmode det svenske formandskab om at bestrbe sig for at f gennemfrt Europa-Parlamentets beslutning fra november 2000 , hvori der foresls nedsat en international ad hoc-domstol for Irak .
Europa vil med et sdant initiativ kunne spille en selvstndig rolle p den internationale scene og lgge en dmper p USA uden at give efter for Iraks og Saddam Husseins krav .
Samtidig vil initiativet kunne lgge en dmper p Storbritannien , som mener at optrde som brobygger mellem USA og EU , men hvis optrden i virkeligheden nppe lser , men snarere hindrer en lsning af problemerne .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg var blandt de medlemmer af Europa-Parlamentet , som nskede sprgsmlet om de amerikanske og britiske bombeangreb mod Irak sat p dagsordenen .
Jeg har ogs over for Formandskonferencen stillet forslag om at invitere den tidligere leder af FN ' s olie for mad-program , hr. von Sponeck , til at besge Europa-Parlamentet .
Hr. von Sponeck har haft mod til at trde tilbage fra posten i erkendelse af , at den fra Washington styrede strategi over for Irak havde ulykkelige konsekvenser . Min bevggrund til at stille de to forslag har vret en og den samme .
<P>
Det er min og den samlede GUE / NGL-Gruppes opfattelse , at EU har alt at miste i denne sag ved at optrde tilbageholdende eller ubeslutsomt og alt at vinde ved at trffe en klar afgrelse .
De seneste bombeangreb mod Irak vidner efter min mening herom med al nskelig tydelighed .
Det er set med mine jne frst og fremmest et sprgsml om vores opfattelse af internationale relationer .
Bombeangrebene er i virkeligheden , i lighed med de tidligere angreb under " operation rkenrv " i 1998 , som vi endnu har i srgelig erindring , uden retsgrundlag , helt igennem skadelige og etisk uansvarlige .
De str i direkte modstning til de principper , vi pberber os .
Der foreligger ikke nogen FN-resolution , som tager sigte p en sdan magtanvendelse .
Saddam Hussein har takket vre de gentagne bombeangreb kunnet gre sig fri af enhver form for international kontrol med nedrustningsforanstaltningerne .
Den irakiske diktator strammer fortsat sit greb om landet og er styrket ogs uden for landets grnser . Til gengld er strstedelen af samfundet i oplsning og gennemlever et sandt martyrium .
<P>
Dette burde i sig selv foranledige en langt mere offensiv holdning fra EU ' s side og en indsats for at bringe denne uvrdige og dramatiske spiral til ophr .
I modsat fald kan vi lige s godt glemme Euro-Middelhavspartnerskabet , som allerede er under betydeligt pres .
<P>
Det fornyede bombeangreb mod Baghdad rejser efter min opfattelse ogs et andet sprgsml , nemlig sprgsmlet om Europas relationer til USA og prsident Georges W . Bush .
Lad os ikke glemme , at Irak er en af de skaldte slyngelstater , som Washington bruger som pskud for sine planer om et missilskjold .
Den nye amerikanske regering vil givetvis teste Europas srbarhed ved p ny at spille p situationen i Irak for at overvinde eller i det mindste svkke modstanden mod USA ' s uansvarlige strategiske projekt om et nationalt raketforsvarssystem ( NMD ) .
<P>
Det tredje sprgsml , som efter min opfattelse er afgrende i forbindelse med Europas reaktion p den amerikansk-britiske aktion , er det europiske projekt som sdan og dets trovrdighed .
Det er trods alt ikke uproblematisk , nr et af de frende medlemslande , et af de lande , der udgr grundstammen i det , nogle betegner som den fremtidige Unions avantgarde eller hrde kerne , ikke mindst i sikkerheds- og forsvarspolitisk henseende , involverer sig direkte i denne konflikt sammen med USA .
Det tidligere nre politiske slgtskab mellem Blair og Clinton eksisterer ikke lngere .
Det er ikke lngere et sprgsml om den tredje vej . Der er tale om en klar overskridelse af grnserne .
Vi anfrte dette synspunkt allerede i forbindelse med Echelon-sagen .
Man m trods alt p et tidspunkt trffe et valg .
Man kan ikke til stadighed vre bde her og der .
Og i forhold til lederne i ansgerlandene sender vi et uheldigt signal , idet disse ser sig opmuntret til at forpligte sig over for de strkeste i stedet for at opbygge et flles projekt sammen med deres nabolande og partnere !
Sledes har Polen nrmest som et af de eneste lande i verden givet udtryk for sin sttte til USA .
Er det , hvad vi nsker her fr EU ' s udvidelse ?
<P>
Hr. formand , p denne baggrund glder jeg mig over de f kritiske udsagn , der har lydt fra EU ' s side i anledning af bombeangrebene , men der er efter min opfattelse behov for , at EU forholder sig langt mere mlrettet , nr det glder Irak-sprgsmlet . Om ndvendigt m der etableres en form for forstrket samarbejde mellem flertallet af de 15 medlemslande .
Bl.a. br vi ophve embargoen og effektivt sttte den demokratiske opposition i Irak .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , jeg deler den opfattelse af Saddam Hussein , som kommer til udtryk i Parlamentet .
Den irakiske regering skal overholde folkeretten .
Og det samme skal USA og Storbritannien i vrigt ogs .
<P>
Som en beundrer af det irakiske folks gamle civilisation har jeg svrt ved at acceptere , at man pfrer befolkningen s store lidelser p grund af andres konomiske interesser , og at man tillader de overgreb , der har fundet sted bde inden for og uden for landets grnser .
<P>
Frst var der Iran / Irak-krigen . En krig , der i det store og hele var finansieret af vesten .
Irak modtog teknologi og vben til deres krigsfrelse .
USA ' s davrende prsident Reagan blev citeret for at sige om Saddam Hussein " he ' s a sonofabitch , but he ' s our sonofabitch " .
Teknologi til fremstilling af kemiske vben strmmede til Baghdad .
Vestens vbenindustri havde kronede dage og vltede vben ind over Baghdad .
Kuwait trngte sig ind p irakiske oliefelter , og USA ' s ambassadr gav den irakiske regering indtryk af , at USA ikke ville modstte sig en invasion .
Det var en fatal fejlfortolkning fra Iraks side , og de mtte betale prisen .
<P>
Det var et rigtigt valg at indfre sanktioner umiddelbart efter Iraks fordrivelse fra Kuwait , men det er forkert at fortstte sanktionerne i deres nuvrende form .
Det sknnes , at 1,5 millioner mennesker er dde , siden sanktionerne blev indfrt .
USA ' s tidligere udenrigsminister , Madeleine Albright , mente , at 5.000 brn om mneden var en pris , der var vrd at betale for at slippe af med Saddam Hussein .
Han er der stadig .
Men det er de brn , der dde , ikke .
Hvad kendte de til sanktioner ?
<P>
Som tidligere nvnt er det befolkningen , der lider under sanktionerne .
De skader ikke eliten , som er det egentlige ml for sanktionerne .
Den islamiske verden er krnket , og det med rette , nr man ser p den udryddelsespolitik , der fres i Irak .
Der opbygges modvilje , ja , sgar had , blandt folk i Mellemsten og de islamiske lande verden over .
<P>
FN ' s sanktioner anvendes med en kynisme , som snderriver den skrbelige konsensus i regionen .
Det er ogs at g Saddam Husseins rinde , manden , som i de sidste 30 r har vret Iraks ubestridte leder .
Han er mere populr blandt arabere end nogensinde fr .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg finder , at der indledningsvis er grund til at takke amerikanerne og briterne , fordi de har vret sig deres ansvar bevidst .
Jeg m betegne det som noget frimodigt , nr hr . Wurtz mener , at alle beslutninger i denne sag kan og br henlgges til Sikkerhedsrdet .
I betragtning af at Sikkerhedsrdet tller to medlemmer , som i jeblikket leverer vben til Irak , nemlig Folkerepublikken Kina og Den Russiske Fderation , finder jeg det helt uansvarligt at tro , at der kan trffes beslutninger i dette forum .
<P>
Selv om vi finder anledning til at takke amerikanerne , m vi imidlertid ogs overveje nye former for sanktioner . Sanktionerne br afgjort ikke ophves .
Men de kan efter min opfattelse gres mere effektive , hvilket ogs den amerikanske udenrigsminister , Colin Powell , har erkendt .
Jeg undrer mig i vrigt over , at ingen - ud over hr . Wurtz - i dag omtaler de amerikanske interesser .
Hr . Wurtz prsenterede en ganske klar analyse af de amerikanske interesser , nemlig at retfrdiggre det amerikanske missilskjold .
Vi kan hver isr drage de konklusioner , vi mtte nske , heraf .
Vi kan imidlertid konstatere , at der , nr drftelserne har omhandlet andre emner , altid har lydt knubbede ord om amerikanerne og deres antageligt omfattende konomiske interesser i regionen .
Jeg har en formodning om , at der i dag er medlemslande - heriblandt mske Deres land , hr . Wurtz - som har interesser i regionen af samme art som de amerikanske , De s strkt fordmmer .
<P>
Alle disse problemer br efter min mening rejses , hvis vi nsker en debat , som er blot en anelse konstruktiv .
Vi br endvidere som fru Nicholson sge ned til ondets rod , nemlig det irakiske styre . Og vi skal ikke gre os mange illusioner i s henseende .
Vi ved , hvor vanskeligt det er at vlte et styre af denne art . Og vi ved , hvor vanskeligt det er at gennemfre sanktioner .
Vi har en vis erfaring p omrdet efter i 10 r at have levet med de sanktioner , der blev indfrt i 1991 . Vi br efter min opfattelse overveje nye sanktioner .
Men disse kan vanskeligt ses isoleret og uden sammenhng med det militre aspekt . Der er afgjort behov for at ge det militre pres p Irak , og det br afgjort overvejes , om beskyttelseszonen mod Kurdistan br udvides .
Kurdiske emigranter har den seneste tid fundet vej til Frankrig , hvilket netop vidner om manglende beskyttelse af visse kurdiske regioner i Kurdistan .
Det vil givetvis vre ndvendigt at udvide disse zoner . Og for at sikre , at disse respekteres , m vi desvrre anvende visse militre midler , hvilket jensynligt kun briterne og amerikanerne p nuvrende tidspunkt er villige til .
<P>
Vi br ogs overveje at lgge get pres p Folkerepublikken Kina og p Rusland med henblik p at bringe disse landes militre samarbejde med Irak til ophr .
Og vi br ikke mindst overveje en ny form for bombardement , et informationsbombardement . Det br pg dag og nat , med satellitter , med et bombardement af flyveblade over hele landet , for at sikre , at Iraks borgere fr kendskab til det internationale samfunds politik , og ikke mindst for at sikre , at de fr kendskab til Saddam Husseins politik .
En politik , der gr det muligt for Saddam Hussein at tilrane sig en stor del af de midler , der tilgr landet i medfr af olie for mad-programmet . Vi m have en informationspolitik , som sikrer , at irakerne ved , hvorfor dette styre m fjernes .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , det er altid uheldigt at undergrave sin politiske trovrdighed .
Sker det i forhold til en sknselsls fjende , kan det endog vise sig at vre skbnesvangert .
Min vurdering tager sigte p den splittelse , der kendetegner Europas reaktion p den seneste militre aktion fra amerikansk og britisk side mod Saddam Husseins styre i Irak .
Der er p tre afgrende omrder grund til at kritisere medlemsstaternes Irak-politik .
<P>
For det frste m man sprge , hvordan mlstningen for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik stemmer overens med den pfaldende mangel p enighed i forbindelse med den seneste Irak-krise .
Jeg tilslutter mig fuldt ud den holdning , en tysk kommentator gav udtryk for , da han torsdag eller fredag i sidste uge spurgte , om man kunne tale om en europisk udenrigspolitik .
Den mde , hvorp de 15 medlemslande hndterer de seneste bombeangreb mod Irak , vidner om , at der fortsat er langt fra ambitioner til realiteter . Briterne satte deres fly ind , tyskerne gik i dkning , og franskmndene rettede et verbalt angreb mod USA .
Og hvem ler sidst ?
Saddam Hussein naturligvis !
<P>
Iraks prsident er trods to Golfkrige fortsat den primre destabiliserende faktor i Mellemsten .
Saddam Hussein brer konstant ved til den uhellige konflikt mellem palstinensere og israelere . EU hvder i parentes bemrket , at det nsker en genoptagelse af fredsprocessen i Mellemsten .
Hvordan stemmer Rdets og Kommissionens hjstemte mlstning overens med de modstridende signaler , Europa sender til styret i Baghdad ? Vi oplever en erklret modstander af omtalte fredsproces , som til stadighed opildner araberne og endog truer med tilintetgrelse af den jdiske stat .
<P>
Tredje og sidste og vel ogs mest grundlggende kritikpunkt , nr det glder den europiske splittelse i Irak-politikken , er flgende : EU sttter Saddam Hussein ved at acceptere en udhuling af FN-resolutionerne om Irak .
Der er tale om intet mindre end en hjst risikabel indsats for at give nyt liv til landet mellem de to floder .
I stedet for over for Saddam Husseins styre at fastholde , at den afgrende aftale om FN-overvgning af demonteringen af Iraks massedelggelsesvben , herunder produktionsfaciliteter til fremstilling af sdanne , skal overholdes i enhver henseende til gengld for en ophvelse af sanktionerne ser vi , at europere , russere og kinesere indgr aftaler med denne despot , som har gjort republikken til en aggressor udadtil og et hjemsted for angst indadtil .
<P>
Jeg anmoder p denne baggrund indtrngende Rdet og Kommissionen om i god forstelse med Bush-regeringen at n frem til en konsekvent europisk Irak-politik .
<SPEAKER ID=14 NAME="Danielsson">
Hr. formand , jeg vil kommentere og forsge at svare p en del af de sprgsml , der er blevet stillet under den indledende del af denne debat .
<P>
Hr . Salafranca Snchez-Neyra stiller en rkke sprgsml til Rdet , bl.a. om sanktionerne .
Jeg tror , at det er meget vigtigt , at vi har en flles holdning til , hvad formlet med det internationale samfunds reaktion over for Irak er .
Formlet er at f Irak til at leve op til de eksisterende bestemmelser og forpligtelser , isr i resolution 687 , som jo er den store grundlggende resolution , der regulerer det internationale samfunds forhold til Irak .
Dr er vores krav til Irak .
I de krav indgr f.eks. ikke nogen ndring af regeringen i Irak - det er en sag for den irakiske befolkning - men i resolution 687 er det klart og tydeligt angivet , hvad der krves , for at sanktionerne mod Irak skal kunne ophves .
Dette er baggrunden for hele vores diskussion .
<P>
Endvidere har hr . Salafranca Snchez-Neyra stillet nogle meget relevante sprgsml om , hvorvidt vi skal indfre en embargo mod Irak , og hvorvidt man nsker at ndre de sanktioner , der eksisterer mod dette land i dag .
Han nvner sprgsmlet om en international undersgelseskomit , valutastrmme osv .
<P>
Som led i reformarbejdet for FN ' s Sikkerhedsrds vedkommende foregr der en indgende diskussion om sanktionsinstrumentets effektivitet .
Unionen deltager aktivt i denne diskussion .
Det er vanskelige sprgsml .
Herunder hrer f.eks. sprgsmlet om , hvorvidt man br indfre tidsbegrnsede sanktioner , sledes at man allerede fra begyndelsen , nr man indfrer sanktioner , bestemmer , hvornr og p hvilke betingelser de skal ophves .
Desuden handler det om , hvorvidt man , som nvnt under denne debat , br have skaldte smart sanctions , det vil sige , at man forsger at gre sanktionerne skarpere og tydeligere afstemt efter dem , som man nsker at ramme med sanktionerne , for derigennem at reducere lidelserne for civilbefolkningen .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt , at Unionen deltager aktivt i den diskussion .
Jeg mener ogs , at det er betydningsfuldt , at Parlamentet yder sit bidrag til denne vigtige diskussion om , hvordan vi gr overholdelse af folkeretten , af international ret , mere aktiv i verden .
<P>
Hr . Lagendijk tager fat i sprgsmlet om at fre Saddam Hussein for en international domstol .
Det er klart , at det godt kan vre tillokkende , nr man tnker p , hvad den mand har gjort .
Men igen mener jeg , at det er vigtigt , at alle handlinger mod Irak sker inden for rammerne af FN ' s resolutioner .
Jeg mener , at en handling uden for disse resolutioner p lngere sigt vil skade alle vores flles bestrbelser , som gr ud p - her oplever jeg en fuldkommen enighed i Parlamentet - at srge for , at vi fr et Irak , som igen kan optages i det internationale selskab .
Det er desvrre ikke muligt med det regime , som findes i dag .
<P>
Jeg har noteret , hvad hr . Lagendijk sagde om Europa-Parlamentets beslutninger fra efterret .
De er vigtige .
De er ogs en vigtig rettesnor for Rdets fortsatte handlen .
Jeg ser frem til en fortsat meningsudveksling om , hvordan vi kan styrke den internationale ret , ogs nr det handler om Irak .
<SPEAKER ID=15 NAME="Brok">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er mit indtryk , at bombarderingen af militre ml i Irak endnu en gang har vist , hvilket omfang EU ' s og isr Ministerrdets mllshed i forbindelse med udenrigs- og sikkerhedspolitikken har .
Vi m ogs konstatere , at den fremgangsmde , iflge hvilken der kun kan gennemfres aktioner , nr FN ' s Sikkerhedsrd har truffet en passende afgrelse , ville betyde , at diktaturer som Kina ogs mtte give deres accept i hvert enkelt tilflde ved ivrksttelse og gennemfrelse af FN-resolutioner over for et regime som Saddam Husseins , og dermed opstr der manglende handlekraft over for diktatorer som Hussein .
<P>
Derfor kan der ikke vre tale om , at Sikkerhedsrdet i hvert enkelt tilflde trffer en afgrelse , men at der handles , idet FN ' s pagt respekteres .
Jeg mener , at man skal foretage en differentiering her .
<P>
Vi er enige om , at Saddam Hussein er en massemorder , der gennemfrer et nyt genoprustningsprogram for atomare , biologiske og kemiske vben , at det er af hensyn til Unionens og verdens sikkerhed , at dette skal forhindres , at det ogs ligger inden for rammerne af FN-resolutionerne , og at beskyttelsen af mindretal i det sydlige eller nordlige Irak samtidig ogs er inden for rammerne af resolutionerne .
Derfor skal foranstaltninger mod militre ml vre tilladt , isr fordi kontrol pr. fly p grund af flyenes egen sikkerhed ellers ikke er mulig .
<P>
Imidlertid er der en omfattende debat i gang i regionen , der kan fre til , at Saddam Hussein , som er den store folkeretskrnker dr , i sidste ende kan blive den arabiske verdens helt .
Derfor skal aktioner tage hjde for dette forhold , og derfor er der ogs brug for en afvejning af , hvad der kan gres til gavn for civilbefolkningen , for folks overlevelse , til sikring af medicinsk forsyning og ernring p den ene side og til sikring af kampen mod dette regime p den anden side .
Derfor skal det hilses velkomment , at Colin Powell nu har foreslet , at der skal vre modificerede typer af sanktioner .
Jeg mener , at vi skal arbejde konstruktivt og aktivt med p denne definition .
Alle instrumenter skal anvendes for at destabilisere Saddam Husseins regime .
Men vi br samtidig ogs foretage en differentiering , sledes at det ikke udelukkende sker p bekostning af de uskyldige mennesker i landet .
Af denne grund , alts af humanitre grunde , br vi forsge at omlgge foranstaltningerne , men samtidig ogs bruge dem som instrument , sledes at den pr-kamp , som jo finder sted her , ogs fres i vores interesse i forbindelse med hndhvelsen af folkeretten og demokratiet og menneskerettighederne i denne region .
<P>
Jeg mener , at vi skal udforme denne politik sdan , at folk i regionen fortsat str i den frie verdens lejr vk fra truslen fra Saddam Hussein , og at Saddam Hussein ikke bliver den arabiske verdens helt .
Jeg mener derfor , at en hrd militr indsats mod Saddams militre anlg og en forhindring af genoprustningsforanstaltninger er den rigtige vej , men samtidig skal folk have mulighed for at overleve .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Dary">
Hr. formand , Europa er ofte splittet , nr det glder udenrigspolitikken . Det konstaterer vi gang p gang .
Og Irak-sprgsmlet er endnu et vidnesbyrd om denne splittelse .
Dog er alle i Europa enige om at fordmme Saddam Husseins styre .
Embargo eller blokade lser aldrig problemerne . Historien vidner herom .
Og situationen i Irak bekrfter denne erfaring . Det siddende styre styrkes for hver dag , der gr , og Europas splittelse forstrkes for hvert luftangreb , der gennemfres .
Angrebene er pviseligt nyttelse . Og mens diktatoren kan glde sig over udviklingen , tvinges irakerne blot yderligere i kn , tynget af nden og tragedierne .
Der er ikke lngere mulighed for hospitalsbehandling .
Ddshyppigheden stiger med alarmerende hast .
Skolerne fungerer ikke lngere .
Indsatsen for at lre at lse og skrive er ndtrftig .
Det er en prstation at skaffe sig mad .
Informationerne er underlagt censur .
Kort sagt , alt og alle er ndlidende , med undtagelse af Saddam Hussein .
<P>
Lad os derfor vre enige om , at de foranstaltninger , der er ivrksat , ikke virker efter hensigten , at luftangrebene , som ikke str i rimeligt forhold til situationen i landet , intet ndrer , og at de i denne svel som i andre situationer ikke lser problemerne .
For at hjlpe det irakiske folk i den aktuelle situation br visse FN-sanktioner ndres .
Indholdet br prciseres , og de br ses i et tidsmssigt perspektiv , idet det br prciseres , at de ophves , s snart FN ' s inspektrer har konstateret , at det irakiske styre overholder sine forpligtelser .
<P>
Styrkelse af den humanitre bistand , udvikling af det kulturelle og kommercielle samkvem , genetablering af den frie bevgelighed for mennesker og dermed tanker og genetablering af en trovrdig nyhedsformidling , det er nogle af de omrder , der br sttes i fokus for at sttte en udvikling , som sikrer irakernes frihed .
<P>
I jeblikket er irakerne kun optaget af at overleve i kampen mod Vesten , som de opfatter som ansvarlig for alle lidelserne . En opfattelse , som til dels beror p irakernes egne erfaringer og ikke mindst p manipulation .
I dag skaber man ikke lngere fred ved at fre krig .
Jerntppet og Berlin-muren faldt takket vre oplysning p internationalt plan og heraf flgende krav om frihed .
Lad os ikke fortstte blokaden , lad os bryde isolationen .
Genskaber vi mulighederne for dialog , skaber vi bedre muligheder for , at Vestens vrdier ssom frihed og demokrati kan finde vej over grnserne .
Lad os sl ind p denne kurs .
Den vil vre med til at bane vejen for det irakiske folks frihed .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , foranstaltninger som dem , vi drfter i dag , br understttes af demokratisk legitimitet .
Jeg er sikker p , at vi alle er enige .
Problemet er , hvordan vi gr det .
<P>
I jeblikket er FUSP en blanding af nationale og europiske holdninger , og emnet , vi drfter i dag , involverer kun en enkelt EU-medlemsstat .
S hvordan tilvejebringer vi demokratisk legitimitet , nr vi alle er involveret ?
<P>
For to eller tre uger siden blev der i Stockholm afholdt en konference for formndene for forsvarsudvalgene i de 15 nationale parlamenter og Europa-Parlamentet for at drfte netop dette sprgsml - hvordan vi udver demokratisk kontrol med europisk politik og udenrigs- og forsvarsanliggender .
Selv om man ikke nede en konklusion p en dag , kan jeg berette , at der blev nedsat en arbejdsgruppe mellem formndene , og at der er planer om at mdes igen for at n frem til en konklusion .
<P>
Parlamentet har foreslet forskellige fremgangsmder .
Vi har foreslet , at der oprettes et interparlamentarisk organ mellem medlemmer af Den Nordatlantiske Forsamling og vores eget Udvalg om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Et andet forslag har vret oprettelsen af et flles interparlamentarisk organ mellem de nationale parlamenter og medlemmer af Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg bifalder udtalelsen fra formanden for Rdet lige fr om , at dette Parlament br spille en rolle .
Dog ville jeg stte stor pris p , hvis formandskabet fremkom med en udtalelse om , hvordan de har tnkt sig at gre det , fordi der i de traktater , vi har set indtil nu , og p rdsmderne ikke har vret forslag til , hvordan vi kan opn det .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
- ( EL ) Hr. formand , der hersker ingen tvivl om , at Saddam Hussein er prototypen p en afskyelig diktator , som imidlertid har opbygget sin magt , mens han var Europas og USA ' s gode allierede , da revolutionen i Iran var under udvikling . Det m vi ikke glemme .
Dette siger jeg , fordi der er meget hykleri .
<P>
Der er ogs hykleri i dag , hvor vi hrer forskellige medlemmers krigsrb , der krver alle former for embargo mod Irak , som for 10 r siden gjorde et forsg p at bestte en del af Kuwait og blev tvunget til at trkke sig tilbage p grund af Vestens militre indgreb , mens de samme medlemmer er fanatiske tilhngere af Tyrkiets optagelse i EU , Tyrkiet , som for 25 r siden besatte en del af Republikken Cypern og stadig holder den besat ...
For 25 r siden !
<P>
Det er en skndsel , hvad der foregr !
En skndsel !
Der er tilhrere til stede , forhandlingen overvres af journalister !
Denne dobbeltmoral er en skndsel .
Jeg mener , at en ophvelse af sanktionerne med undtagelse af de militre sprgsml vil bidrage til en lsning p Irak-problemet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski">
Hr. formand , efter at have lyttet til denne forhandling her til morgen - en forhandling , hvor vi alle er mere eller mindre enige her i Parlamentet - tror jeg , at man kan konstatere n ting , nemlig at den nuvrende sanktionsordning ikke fungerer . Den er mangelfuld - amerikanerne har selv sagt , at den er lige s fuld af huller som en schweizerost - og derfor er det ndvendigt at ndre den .
Den har nemlig ikke net de ml , man havde sat sig med den .
Den skal ndres , men den skal bestemt ikke afskaffes . Der er ganske vist nogle grunde , som taler for dens afskaffelse , hvilket vores kollega Salafranca var inde p , men hvis vi i dag ophver sanktionerne over for Saddam Hussein , ville det vre en triumf for ham i hans eget land og i hele den arabiske verden , og vi ville gre ham til vinder af denne psykologiske krig netop p dette vanskelige tidspunkt i krigen mellem Israel og palstinenserne og gre hans diktatur endnu mere urokkeligt og endnu grusommere .
<P>
Vi sprger s os selv , hvad der sker med brnene og med de mennesker , som lider i Irak . Hr. formand , de er ofre for Saddam Hussein og ikke for sanktionerne , og det blev sagt p en mere diplomatisk mde af kommissr Patten , hvis analyse jeg er helt enig i .
De er ofre for en tyran , som - hvilket ogs fordmmes af Kofi Annan - med vilje tilbageholder de millioner af dollars , der tjenes p olien , i stedet for at bruge dem p mad og medicin . Det gr han for at udsulte sit folk og vkke vores medlidenhed og solidaritet , sdan som det sker her i dag .
Han gr hvert eneste barn , der dr , til en del af sin propagandahr .
Han er en tyran , som fra sit hungersramte land eksporterer fdevarer til nogle af nabolandene for at f strre anseelse . Han finansierer de palstinensere , der har hans billede med til demonstrationerne , han forrer 10.000 dollars til alle familier , der har mistet et familiemedlem i Intifadaen , og han bygger enorme paladser til sig selv - som jeg s med mine egne jne , da jeg var i Irak for en mned siden - lige oven p Babylons ruiner .
<P>
Irak er offer for Saddam og ikke for sanktionerne .
Men sanktionerne skal ndres , for enigheden om dem er ved at forsvinde , og Saddam Hussein udnytter den vestlige verdens meningsforskelle i den forbindelse for at splitte os endnu mere ad .
De konomiske sanktioner skal lempes , og vbensanktionerne og de teknologiske sanktioner skal skrpes , i det mindste indtil Irak giver FN ' s inspektrer fri adgang .
Irak er nemlig ved at opruste med kemiske og biologiske vben og formodentlig ogs atomvben , og landet udgr en stadig strre fare .
<P>
Det seneste luftangreb p Baghdad burde ganske vist have vret bedre forberedt , s man forsgte at f nabolandenes samtykke og mske ogs spurgte Vestens allierede til rds , men det var efter min mening et nyttigt signal for at f Saddam Hussein til at forst , at ogs den nye amerikanske regering fastholder - og forhbentlig skrper - overvgningen af ham .
Jeg tror faktisk , at vi allerede kan se de frste positive resultater af dette luftangreb . I den forbindelse vil jeg gerne stille et sprgsml til den fungerende rdsformand .
Ved De , om Colin Powell under den aktuelle mission i Mellemsten har fet Syriens samtykke til en FN-kontrol med brugen af olieledningen mellem Irak og Syrien ?
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle">
Hr. formand , ud over at sanktionerne er en ulykke for civilbefolkningen , kan de , hvis de fastholdes i lang tid , ende med at blive et skadeligt politisk instrument og vende sig imod den , der indfrte dem .
Nu siger Colin Powell , at den amerikanske regering overvejer et sanktionssystem , som ikke rammer befolkningen , men det irakiske styre .
Det erindres dog , at det var det samme , som prsident Bush sr. sagde netop i disse dage for 10 r siden , da teorien om , at tyrannen i Baghdad takket vre sanktionerne ville blive vltet af sit eget folk .
<P>
Med nogle enkelte undtagelser kan de arabiske lande i dag opdeles i dem , der er mere bekymret for risikoen for en spredning af den israelsk-palstinensiske konflikt end for anvendelsen af sanktioner mod Irak , og dem , der nsker at genoptage forbindelserne med Baghdad .
Og alt dette er netop sammenfaldende med det nye angloamerikanske bombardement .
rligt talt mener jeg , at jo mere Irak bombes , desto mere radikaliseres den allerede radikale arabiske offentlige mening og ogs den allerede radikale palstinensiske offentlige mening .
Samtidig br vi huske , at vi gr Saddam en tjeneste , for han bliver moralsk og politisk styrket i sit eget land - i hvert fald i henhold til en bestemt opfattelse af moral og politik - og over for strstedelen af den arabiske offentlige mening .
Dette kan medfre en stigende opfattelse i disse arabiske offentlige meninger af , at araberne lider under en krig p to fronter , nemlig en amerikansk mod Irak og en israelsk mod Palstina .
Jeg hber , at disse offentlige meninger ikke er af den opfattelse , at der er tale om en angloamerikansk krig mod Irak .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at det ikke kun er i de arabiske lande , at man mener , at Vesten er ansvarlig for de irakiske brns langvarige lidelser .
Der er ogs mange i Vesten , som mener det samme . Jeg er en af dem , hr. formand .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , lad mig starte med at sige , at jeg er ganske overrasket over , at denne forhandling har fet overskriften luftangreb mod Irak .
Den burde med rette hedde " Hvordan kan Saddam Hussein kontrolleres mere effektivt ? " .
Hvilken tragedie for befolkningen i Irak , at den har en leder som Saddam Hussein , en brutal diktator , som har udnyttet landets rigdomme for egen vindings skyld og undertrykt sit eget folk .
Saddam er ikke kun en trussel mod sine landsmnd , men ogs mod et strre omrde , herunder vores venner og allierede i Mellemsten og muligvis vores egne borgere .
<P>
Der findes forskellige skn over Iraks succes med fremstilling af massedelggelsesvben og affyringssystemer , men kun f analytikere tvivler p Saddams strke intentioner om at erhverve en sdan kapacitet , og mange forventer , at det i nogen grad vil lykkes i lbet af de nste fire r .
Der eksisterer sledes en reel trussel , som der udves en vis form for international kontrol med gennem to kanaler : de konomiske sanktioner og Storbritanniens og USA ' s fastholdelse af flyveforbudszonerne , der dkker omkring en tredjedel af Iraks territorium .
<P>
Sanktionerne er kontroversielle , fordi det er lykkedes Saddam at overbevise visse vsentlige dele af den internationale verden om , at det er sanktionerne , som er skyld i det irakiske folks nd , snarere end hans egne handlinger .
Sanktionerne ophves , nr Saddam opfylder visse betingelser , specielt i forhold til overvgningen af landets massedelggelsesvben .
<P>
Det er ikke desto mindre p sin plads , at sanktionerne tages op til overvejelse , og at de koncentreres bedre .
Flyveforbudszonerne tjener to forml , nemlig at forhindre Saddam i at indstte sine kamphelikoptere og andre luftfartjer mod kurderne i nord og shia-muslimerne fra sump- og marskomrderne i syd og at gennemfre overvgning , da der i jeblikket ikke er FN-inspektionsteam i Irak .
Ml p jorden vil kun blive benyttet , hvis der er fare for overvgningsfly .
Der er ikke nogen bombekampagne mod Irak .
<P>
Der er dele af Parlamentet , der sger at fordreje disse fakta .
Det kunne erfares under hringen om Irak i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik forleden dag , og der anes antiamerikanske undertoner .
Dog er jeg beroliget af den generelle tone under morgenens forhandling .
Vi skal slutte geledderne for at sikre , at de sanktioner , der mtte blive indfrt , ikke brydes af folk , der sger at opn konomiske og politiske fordele .
Hvis EU ' s medlemsstater virkelig strber efter at spille en strre rolle inden for sikkerhedspolitik , s lad dem bidrage til hndhvelsen af flyveforbudszonerne og vre med til at sikre , at alle sanktioner hndhves strengt .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , vi br - ligesom hr . Van Orden - minde os selv om , hvorfor vi overhovedet har indfrt disse flyveforbudszoner .
De er der ganske enkelt for at begrnse Saddam Husseins mulighed for at drbe og terrorisere sine egne landsmnd .
Flyveforbudszonerne er til sttte for Sikkerhedsrdets resolution 688 , som krvede et stop for hans brutale undertrykkelse .
Zonerne er berettigede i henhold til folkeretten som et legitimt middel til at forhindre en alvorlig humanitr krise .
Uden dem ville vi vre vidne til en fortsttelse af den brutale undertrykkelse af shia-muslimerne og kurderne .
Vi ville endnu en gang vre vidne til , som vi var det i 1991 , brugen af kamphelikoptere og luftfartjer til mord , gasning og tvangsforflyttelse .
S flyveforbudszonerne er ndvendige for at forhindre en humanitr katastrofe .
Alligevel er de lande , der hndhver flyveforbudszonerne , selv kommet under konstant beskydning .
Siden januar 1999 har der vret 1.200 forsg p at ramme luftfartjer med jord til luft-missiler eller antiluftskyts .
Alene i r har der allerede vret flere angreb end hele sidste r .
<P>
Overvgningsflyene har bemyndigelse til i selvforsvar at besvare angrebene , og det har de ogs gjort i fuld overensstemmelse med folkeretten . De har kun angrebet de enheder , der har udgjort en trussel .
Vi kan ikke tillade , at piloter , der forsger at beskytte menneskeheden , selv udsttes for livsfare .
Det ville vre uansvarligt og ville ogs vre at svigte dem .
<P>
Endelig , hvad angr sanktioner , m vi ikke glemme det enkle budskab om , at sanktionerne ikke er rsagen til det irakiske folks nd .
Det er Saddam Hussein , som har skabt nden , som han har gjort det fra den dag , han kom til magten . Det er fuldstndig op til Saddam Hussein selv at ophve sanktionerne ved at efterleve FN ' s krav .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=2>
Associeringsaftaler
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0049 / 2001 af Marset Campos for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik med et forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om forhandlingsmandatet til en mellemregional associeringsaftale med Mercosur ( 2001 / 2018 ( INI ) ) ;
<P>
A5-0050 / 2001 af Salafranca Snchez-Neyra for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til henstilling fra Europa-Parlamentet til Rdet om forhandlingsmandatet til en associeringsaftale med Chile ( 2001 / 2017 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=25 NAME="Marset Campos">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , EU ' s rolle og indflydelse p internationalt plan bliver stadigt strre takket vre konsolideringen af EU ' s egen proces .
Samtidig med denne globaliseringsproces mod st , mod Middelhavet , mod Nordamerika og mod Afrika knyttes der tttere forbindelser med andre regionale blokke .
Den nyligt indgede aftale med Mexico , som er blevet vurderet meget positivt af udenrigsminister Castaeda , gr i denne retning .
Iflge hr . Castaeda er denne aftale en form for incitament for Mexico til at forbedre sine levevilkr , eftersom landet nu kan regne med Parlamentets og EU ' s opbakning .
<P>
I Latinamerika er associeringsaftalen med Mercosur , som er knsat i Rom-traktaten , isr vigtig som reaktion p globaliseringsprocessen og som middel til at forbedre regionens forbindelser med Nordamerika .
<P>
Processen begyndte i 1995 og konkretiseres i erklringen fra det frste topmde mellem stats- og regeringscheferne fra Latinamerika , Vestindien og Den Europiske Union i Rio de Janeiro den 25.-29. juni 1999 .
Herefter afholdes der ogs mder med civilsamfundets organisationer .
I denne forbindelse er det dog beklageligt , at Europa-Parlamentet ikke deltager i fastlggelsen af forhandlingsmandater for aftaler med tredjelande , hvor der ganske vist gives hjeste prioritet til handel og konomisk udvikling , men hvor ogs bekmpelse af fattigdom , samarbejde , udvikling og konsolidering af demokratiet , retsstaten og respekten for menneskerettighederne spiller en stor rolle .
Denne aftale fungerer som en overgangsordning fra aftaler af tredje generation til en vigtigere mellemregional aftale , som samtidig omfatter politik , konomi og liberalisering af samhandlen .
<P>
Derfor er den forpligtelse , som aftalen med Mercosur og med Chile indebrer , helt enestende .
Efter ovennvnte topmde ivrksattes direktiverne p mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 13. september 1999 .
Vi mener dog , at det er ndvendigt med nogle ndringer .
I betragtning af at Europa-Parlamentet reprsenterer nskerne i det europiske samfund , som ikke kun er et handelsmssigt og konomisk samfund , men ogs et samfund prget af bekymring for sociale forhold , retfrdighed , ligestilling , solidaritet og kultur , sger Europa-Parlamentet med denne betnkning at indfre nye direktiver , der udtrykkeligt indeholder flgende :
<P>
For det frste skal retsgrundlaget for den nye aftale vre artikel 310 i traktaten om Den Europiske Union ( tidligere artikel 238 ) i forbindelse med artikel 300 , stk . 2 , frste afsnit , 2. pkt .
, og stk .
3 , andet afsnit . Det er vigtigt , at der gives en juridisk garanti , og at det udtrykkes , at parterne virkelig har hele fllesskabsretten bag sig .
<P>
For det andet er det ndvendigt at oprette konkrete mekanismer til fremtidige bestemmelser , der giver mulighed for , at det internationale samarbejde , udvikling af demokratiet , retsstaten og respekten for menneskerettighederne , som er ml , der er foreslet af FUSP , bliver baseret p princippet om konomisk og social samhrighed og har til forml at reducere uligevgten .
<P>
For det tredje skal de nye direktiver vre baseret p internationale aftaler - jeg tnker her p aftalerne om etniske mindretal og om oprindelige folk , der er s vigtige i Mercosur-omrdet og i de vrige lande - og p aftaler med ILO om kontrolmekanismer , som specifikt kan forbedre fagforeningernes virke og arbejdernes forhold , og som ikke kun omfatter samlet deltagelse i FN og andre internationale organer , hvilket ville give denne aftale mere betydning , men ogs at der eksisterer eksplicitte dialogmekanismer for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , sledes som det for nylig blev anbefalet af instituttet for forbindelserne mellem Europa og Latinamerika .
<P>
Det er ogs ndvendigt at udvide og forbedre civilsamfundets specifikke deltagelse samt at undersge den afhngighed , der opstr , fordi denne aftale skal referere til WTO , nr bde Den Europiske Union og Mercosur har tilstrkkelig betydning til at indg konkrete aftaler .
<P>
Det er endvidere ndvendigt at forbedre forbindelserne med de vrige lande og fjerne den eksisterende opsplitning af processen i to faser i det omfang , den er gldende .
Det er derfor vigtigt , at Europa-Parlamentet kan godkende denne betnkning , som er blevet vedtaget enstemmigt af Udvalget om Udenrigsanliggender og med stor hjlp fra Kommissionens sekretariat .
<SPEAKER ID=26 NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , hr . Marset Campos har allerede fremhvet Parlamentets vigtigste bemrkninger og krav , som er flles for de to betnkninger .
Hr. kommissr , hvis jeg kunne sammenfatte denne forhandling i et enkelt punkt , ville jeg sige , at Parlamentet med disse betnkninger anmoder om en revidering af forhandlingsdirektiverne .
Hvorfor ?
For det frste fordi det er ufatteligt , at aftalens retsgrundlag ikke er omtalt i forhandlingsdirektiverne .
I henhold til Parlamentets opfattelse - som hr .
Marset Campos allerede har nvnt - er det eneste mulige grundlag artikel 310 om associeringsaftaler .
Selv om Parlamentet anerkender , at der p grund af emnet er tale om blandede aftaler - alts aftaler , hvor bde medlemsstaterne og Fllesskabet har kompetence - er det af den opfattelse , at opsplitningen af forhandlingen i to faser , nemlig frste fase om generelle sprgsml vedrrende samhandel , som allerede er pbegyndt , og anden fase om forhandling af toldsatser og tjenesteydelser , som pbegyndes den 1. juli , er diskriminerende og br korrigeres , selv om jeg forstr , at det i praksis ikke giver meget mening at anmode om ndring af direktiverne kun p dette punkt , eftersom datoerne ligger s tt p hinanden .
<P>
Hvad der er mere alvorligt , hr. formand , er indfrelsen af en klausul om , at indgelsen af disse aftaler er underlagt afslutningen af en ny WTO-runde , selv om det er uvist , om den vil finde sted , og hvis den afholdes , hvornr den s vil slutte .
Ingen andre lande eller gruppe af lande har vret underlagt denne betingelse , hr. kommissr , og fra Parlamentets side mener vi derfor , at det er en hindring , som skal fjernes .
Parlamentet anmoder sledes om en revidering af de gldende forhandlingsdirektiver med henblik p fjernelse af denne uregelmssighed .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig at kende Kommissionens mening om dette punkt og rent konkret om forbindelsen mellem indgelsen af disse aftaler og afslutningen af den nye WTO-runde .
<P>
Under forhandlingen om betnkningen - til hvis udarbejdelse , hr . Patten , vi har haft et fremragende samarbejde med tjenestegrenene fra Generaldirektoratets afdeling for Latinamerika og afdelingen for Mercosur og Chile - hrte vi , at en af Deres kolleger , hr .
Lamy , som er ansvarlig for handel , ikke gik ind for en revidering af forhandlingsdirektiverne , medmindre der forinden forel en godkendelse fra Rdets side . Da denne aftale er en aftale om politisk associering , konomisk samrd og samarbejde og med en liberalisering af samhandlen , hvor den politiske vilje skal dominere - og jeg forstr , at den gr det - vil jeg gerne vide , hvad der er den ansvarlige kommissrs indtryk af denne forhandlings politiske aspekt .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil gerne tilfje , at for at dette aspekt af den politiske dialog kan vre trovrdigt , er det ndvendigt at overholde et ufravigeligt krav , nemlig at udtalelser tilpasses til det reelle samarbejde , og at ord flges af gerninger , sledes at vi ikke lser os fast p udelukkende retoriske erklringer .
Latinamerika har ikke behov for forringer , men for solidaritet og muligheder og en god lejlighed til med gerninger at bevise sin faste politiske vilje i handelsforbindelserne .
<P>
Hr. formand , inden det nste topmde mellem stats- og regeringschefer fra Den Europiske Union og Latinamerika s jeg gerne , at forhandlingerne med Chile og Mercosur var tilstrkkeligt langt fremme og om muligt kunne afsluttes .
Jeg ved , at tilfldet Chile og tilfldet Mercosur er forskellige , og jeg vil gerne offentligt anmode om ( vi gr det allerede i de betnkninger , der er til afstemning her til formiddag ) , at disse forhandlinger hver fres efter egen fortjeneste , men med det forml , at de er s langt fremme eller er afsluttet fr dette topmde , som vil prge hele nste kvartal .
<P>
Europa-Parlamentet er af den overbevisning og har bekrftet det ved flere lejligheder , at forpligtelserne fra Madrid-topmdet og disse aftaler er bydende ndvendige og udgr et tegn p EU ' s fornyede tillid til Latinamerika .
Hr. formand , de bemrkninger , som jeg netop fremfrte med hensyn til handlen , glder njagtigt p samme mde for samarbejdet , for selv om vi anerkender vigtigheden af den store indsats til fordel for regionen , som i absolutte tal udgr store belb , mener vi , at der p en eller anden mde er en vis uberettiget diskrimination af dette subkontinent i forhold til eller i sammenligning med andre geografiske omrder .
Jeg mener ikke , at man kan opfylde nye prioriteter med de samme midler , nemlig de prioriteter , som er indeholdt i disse aftaler , fornyelsen af aftalerne med Andespagten og Mellemamerika og prioriteterne fra Rio-topmdet .
Her fr udarbejdelsen og fremlggelsen af budgettet vil jeg derfor bede den ansvarlige kommissr om et signal - jeg forstr , at belastningerne p vores budgetter er virkeligt store her lige fr euroens fdsel - om en indsats , om at han giver et signal med modsat fortegn i forhold til det , der blev givet i det forelbige forslag til budget for sidste r til fordel for regionen med henblik p at berige det nste Madrid-topmde .
<P>
Hr. formand , vi er ligeledes i Parlamentet , som er den ene af budgetmyndighedens to grene , fuldt ud klar over , hvor vanskeligt dette regnskabsr er , men nr vi i de sidste budgetforhandlinger har forstet at vise , at Europa-Parlamentet stadig er solidarisk med denne region , tror og insisterer jeg p , at disse aftaler br skride kraftigt frem .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne takke hr .
Pattens tjenestegrene for samarbejdet ved udarbejdelsen af denne betnkning , for det eksemplariske samarbejde med kollegerne fra Udvalget om Udenrigsanliggender , som hr . Marset Campos nvnte , og ogs for den sttte , vi har fet fra Europa-Parlamentets tjenestegrene .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , de to ordfrere har egentlig allerede sagt det vigtigste .
Jeg vil gerne takke begge to hjerteligt for den udfrlige fremlggelse , bde her i Parlamentet og i deres betnkninger .
Associeringsaftalerne med Chile og naturligvis ogs med Mercosur har stor betydning for EU .
Vi sttter derfor Kommissionen i dens forhandlinger og beklager naturligvis ogs , at Europa-Parlamentet endnu ikke deltager formelt i fastlggelsen af forhandlingsmandatet .
Til selve sagen , og jeg taler nu p vegne af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , kan jeg sige , at vi er af den opfattelse , at det frihandelsomrde , som vi nsker at etablere sammen med Chile og ogs med Mercosur , skal vre i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne .
Endvidere nsker vi , at de regionale konomiske forbindelser og de regionale handelsforbindelser mellem Chile og dets nabolande ikke lider skade , men tvrtimod fremmes .
<P>
I vrigt anbefales hjt tempo . Det sagde hr .
Salafranca Snchez-Neyra ogs . Vi vil ikke vente , indtil forhandlingerne i WTO-runden er afsluttet .
Jeg vil i vrigt minde om , at den nye amerikanske regering under Bush allerede har annonceret , at den vil gre det amerikanske frihandelsomrde , ALCA , til et centralt punkt i landets eksterne forbindelser .
Det leder straks til sprgsmlet : Vil vi overlade Latinamerika til USA , faktisk som en slags arbejdsdeling - USA bekymrer sig om Latinamerika , Europa bekymrer sig s om steuropa - eller vil vi vre til stede i Latinamerika ?
Jeg tror ikke , at det ville vre hverken i vores interesse eller i latinamerikanernes interesse , hvis det frte til en sdan tvedeling af verden .
<P>
I sidste ende br der efter min mening vre en ordning , som fremmer integrationen af det latinamerikanske kontinent og ogs tager hensyn til de historisk mere omfattende europisk-latinamerikanske forbindelser .
I vrigt , og det vil jeg gerne sige helt generelt til vores Latinamerika-politik , vil jeg presse p over for Kommissionen , Rdet , men ogs os , Parlamentet , for at give Latinamerika en hjere status i vores eksterne forbindelser , i vores debatter .
<P>
Desvrre er der , og det er jeg ndt til at sige endnu en gang her , et vigtigt instrument , som vi ikke lngere har til rdighed : IRELA , det europisk-latinamerikanske institut , som var en stor hjlp frhen , i vrigt ogs af og til ved delikate opgaver .
Det er desvrre stenddt .
<P>
Hvilken betydning dette institut i vrigt har haft i Latinamerika , vil jeg gerne tydeliggre med et eksempel .
For kort tid siden blev et medlem af IRELA ' s bestyrelse , Celso Lafer , brasiliansk udenrigsminister .
Det viser blot , hvilken hj status vi har haft tidligere i vores latinamerikanske forbindelser .
<P>
Jeg vil gerne i den forbindelse opfordre Kommissionen til sammen med Parlamentet at sge en lsning , sledes at det lykkes at finde en fornuftig efterregulering , og sledes at vi rder over et instrument , som kan give disse voksende og betydelige forbindelser til Latinamerika en passende status .
<SPEAKER ID=28 NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , frst vil jeg gerne henvise til en lille fejl i den udtalelse fra Udvalget om Industripolitik , som jeg var ordfrer for , idet punkt 2 rent konkret br slutte med forkortelsen GATT .
Den nste stning stammer fra udkastet og blev slettet ved den efterflgende meget hurtige udarbejdelse , som jeg kun havde 24 timer til .
<P>
Hvis vi gr videre med den tekst , som vi her taler om , vil jeg gerne henvise til de handelsmssige aspekter af associeringsaftalen mellem EU og Mercosur , som vil forene nsten 600 millioner forbrugere , alts 10 % af verdens samlede befolkning .
Den rlige samhandel i 1998 - der eksisterer kun statistik for dette r - belb sig til 42 milliarder euro , hvilket svarer til en stigning p 125 % i de sidste otte r med et overskud til fordel for EU p 6,4 milliarder euro .
<P>
Ligeledes br det fremhves , at EU fortsat er Mercosurs vigtigste partner , 5 procentpoint fra USA , samt regionens vigtigste leverandr .
Hvis vi endvidere kaster blikket bagud , er de europiske landes tilstedevrelse i denne region den strste i hele det spansktalende Latinamerika , hvilket uden tvivl skyldes de srlige historiske og kulturelle bnd , der forener os .
<P>
Alt i alt er der tale om en kolossalt vigtig aftale , som er uden lige p verdensplan , og gennem hvilken to enkeltstende subregioner i verden , som har dannet sine egne fllesmarkeder , associeres p det handelsmssige omrde .
<P>
Til sidst vil jeg gerne udtrykke min sttte til denne aftale om mellemregional associering , som kan blive en milepl i verdenshandlens historie .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , i Europa-Parlamentets beslutning af 14. december 2000 om retsforflgningen af general Pinochet og konsolideringen af demokratiet i Chile insisterede vi bogstaveligt talt p , at den bedste sttte , som EU kan yde den demokratiske konsolideringsproces i Chile , er at indg en omfattende aftale om politisk samrd , konomisk associering og samarbejde , og vi lagde isr vgt p menneskerettighedsklausulen .
<P>
Jeg mener , at vi i dag kan glde os over , at Parlamentet via Udvalget om Udenrigsanliggender hurtigt , konsekvent og med en hj grad af konsensus har reageret p dette krav .
Begge ordfrere har allerede beskrevet forslagene i detaljer .
Jeg vil derfor blot gerne fremhve to punkter .
For det frste - og det er allerede blevet nvnt - hvor vigtigt den nye associeringsaftales retsgrundlag er for Udvalget om Udenrigsanliggender , og at dette retsgrundlag skal vre artikel 310 i traktaten af allerede nvnte rsager , fordi dette retsgrundlag garanterer Parlamentets samstemmende udtalelse .
<P>
For det andet vil jeg gerne insistere p den kendsgerning , at vi i Udvalget om Udenrigsanliggender lgger stor vgt p , at afslutning af forhandlingerne om disse aftaler ikke m vre betinget af afslutningen af WTO-runden .
Med hensyn til dette andet punkt kan hr . Patten mske oplyse os sin holdning til , hvordan de eksisterende forskelle p landbrugsomrdet vil blive lst , isr i Mercosurs tilflde .
<P>
Et andet forhold , som jeg gerne vil fremhve ved disse to henstillinger , er , at Udvalget om Udenrigsanliggender , som mske drager fordel af sin tvrgende karakter , har opnet at give begge forslag et strkt politisk prg ved at fremhve de udenrigs- og samarbejdspolitiske aspekter frem for nogle tendenser til at maksimere betydningen - i mindre grad , men heller ikke udelukkende - af de konomiske og handelsmssige forbindelser .


<P>
Vi er ikke blinde for , at en styrkelse af det politiske aspekt i vores forbindelser med Mercosur og af integrationsprocessen kan udve en strk tiltrkning p Chile , uanset i hvilken hastighed forhandlingerne foregr , og muligvis kompensere for den tiltrkning , som USA udver i de handelsmssige , konomiske og politiske forbindelser med dette land , samt forslaget om at genlancere frihandelsaftalen med det amerikanske kontinent .
Vi m sledes vre opmrksomme p de skridt , som den nye amerikanske regering tager i denne retning .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske hr .
Patten og Kommissionen med at have inkorporeret sin forgnger kommissr Marns materiale og for at have udvist loyalitet og ansvarlighed - jeg mener her politisk ansvarlighed - over for de initiativer , som han ivrksatte .
<P>
Endelig vil jeg gerne stille et sprgsml til hr . Patten , selv om jeg tror , han lige er get .
Han kan ikke vre uvidende om , hvor vigtig modellen for parlamentarisk samarbejde mellem Chile , Mercosur og Europa-Parlamentet er for aftalernes institutionelle udvikling .
Jeg vil gerne p forhnd sige , at jeg som mange andre medlemmer af Udvalget om Udenrigsanliggender gr ind for en model , som svarer til den , der er fastlagt for de europiske aftaler , en model baseret p blandede parlamentariske udvalg , som forbedrer det nuvrende system med delegationer .
Jeg vil gerne vide , hvilken holdning Kommissionen og hr . Patten har til dette .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Jeg beder hr . Pattens medarbejdere om at overdrage ham fru Dez Gonzlez ' sprgsml .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Di Pietro">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne give udtryk for ELDR-Gruppens fulde sttte til hr .
Marset Campos ' og hr . Salafranca Snchez-Neyras betnkninger for Europa-Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender om associeringsaftalen mellem EU og Chile og den mellemregionale aftale med Mercosur .
I begge tilflde - sdan som de to ordfrere s rigtigt siger i deres respektive begrundelser - udgr disse nye associeringsaftaler med Chile og Mercosur for jeblikket EU ' s vigtigste udenrigspolitiske prioriteringer , nr det glder Sydamerika .
Betydningen af de konomiske forbindelser mellem EU og disse lande , ndvendigheden af at styrke EU ' s politiske rolle som selvstndig og indflydelsesrig aktr p den internationale scene og som modvgt til USA ' s dominans samt EU ' s konkrete sttte til alle de initiativer , der tager sigte p at styrke demokratiet , retsstaten og respekten for menneskerettighederne i Sydamerika , medfrer , at vi ikke lngere kan udskyde overgangen til en ny fase i den rammeaftale , der udgr en overgangsordning , og som trdte i kraft i 1995 for Mercosurs vedkommende og i 1999 for Chiles vedkommende .
<P>
Som den eneste demokratisk valgte institution m Europa-Parlamentet ikke begrnse sig til blot at afgive udtalelse . I forbindelse med den kommende institutionsreform br Parlamentet opn en mere betydningsfuld rolle og f ret til at afgive en udtrykkelig samstemmende udtalelse .
Der er sledes tale om en vigtig lejlighed , hr. formand , og en lejlighed , som vi ikke m g glip af .
Som formand for Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydamerika og Mercosur kan jeg kun gre opmrksom p dette , s EU og Sydamerika fortstter deres bestrbelser p at n frem til en lsning ud over konklusionerne fra de multilaterale forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Som det er i dag , har Europa stadig mulighed for at skabe nogle privilegerede forbindelser til Mercosur-landene og Chile , og vi skal hermed tage hul p et nyt kapitel i forbindelserne til denne verdensdel , som af mange grunde er tt forbundet med vores kontinent , og hvor vi stadig har mulighed for at spille en hovedrolle .
Derfor er det ndvendigt at puste nyt liv i disse globale associeringsaftaler , der skal gennemfres , uden at vi spilder mere af vores kostbare tid , og som - det er yderst vigtigt at understrege dette - ikke kun skal vre af konomisk og handelsmssig karakter , selv om det naturligvis er yderst vigtigt , men ogs medtage det politiske aspekt og det udviklingssamarbejdsmssige aspekt .
Det er disse karakteristika , som er kendetegnende for Europas srprg og kulturarv , som vi er stolte af , og som vi hverken kan eller skal give afkald p .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , da hr . Patten nu er tilbage i salen , kan vi ikke komme og sige , at hans ringe tilstedevrelse i Parlamentet afspejler Kommissionens interesse i disse sager .
Men under alle omstndigheder vil de af os , der for nyligt har vret i det pgldende omrde - og jeg er netop vendt tilbage fra Argentina og Chile - gerne viderebringe den store skepsis , hvormed man ser EU ' s involvering i de absolut utilstrkkelige forbindelser med Latinamerika .
Denne skepsis er isr alvorlig , hvad angr konomien for sm virksomheder og fagforeninger , med hvilke jeg har haft lejlighed til at tale i denne uge i Argentina og Chile .
<P>
Jeg er i overordnede trk enig - hvorfor skulle vi ikke vre det ?
- med den betnkning , som vi forhandler her i dag , og generelt med alt , hvad der medfrer en styrkelse af de konomiske og handelsmssige forbindelser med landene i dette omrde og ogs med civilsamfundets deltagelse i disse og andre aspekter af associeringsaftalerne .
<P>
Men det er naturligvis en kritisk sttte , for selv om nogle talere - som hr .
Marset - har nvnt de internationale aftaler om etniske mindretal , finder vi det absolut utilstrkkeligt , at vores gruppes ndringsforslag ikke er blevet medtaget p dette og andre omrder .
Selv om der p det arbejdsretlige omrde er gjort nogle fremskridt ved inkorporering af ILO-konventionerne , nvnes OECD ' s kodeks for multinationale virksomheder ikke med det argument , at dette ikke er Europa , selv om det i virkeligheden er europiske virksomheder , som etablerer sig i disse lande .
Miljforanstaltningerne er heller ikke blevet vedtaget , og det nye forhandlingsmandat omfatter heller ikke , som vi bad om , specifikke henvisninger til civilsamfundets strukturerede og institutionaliserede deltagelse i denne politiske dialog .
<P>
Vi sttter derfor i overordnede trk det , som vi drfter her i dag om associeringsaftalerne , men vi er endnu en gang kritiske over for andre aspekter , som vi anser for essentielle .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne lyknske hr . Salafranca og hr .
Marset Campos med de fremragende betnkninger , som de har udarbejdet , og som jo er forudstningen for , at vi i dag diskuterer forhandlingsmandatet til to aftaler , den ene mellem EU og Mercosur , den anden med Chile .
Jeg peger p , at aftalen med Mercosur kan komme til at udgre den frste aftale i verden mellem to toldunioner .
Parlamentet br derfor tillgge disse aftaler stor betydning , fordi de ikke blot styrker forbindelserne mellem EU , medlemsstaterne og landene i den sydlige del af det amerikanske kontinent , men ogs bidrager til strre balance i udviklingen af samarbejdsrelationerne i Latinamerika ved at virke som modvgt til den stigende indflydelse , som det Nordamerikanske Frihandelsomrde , NAFTA , har i regionen .
I dette perspektiv er aftalerne strategisk vigtige og fortjener vores politiske sttte .
<P>
Jeg har to supplerende bemrkninger , hr. formand .
Den frste for at sige , at ogs jeg - ligesom de to ordfrere - finder det forkert , at Rdet vil gre afslutningen af WTO-forhandlingerne til en betingelse for indgelse af disse aftaler .
Vi noterer os derfor med glde , at Portugal og Spanien p det seneste spansk-portugisiske topmde i Sintra er blevet enige om at samle deres krfter om at f aftalerne adskilt fra WTO-forhandlingerne .
<P>
Den anden bemrkning skal tjene til at konstatere , at forhandlingsmandatet ogs omfatter politisk og konomisk samarbejde samt udviklingssamarbejde ved siden af den handelspolitiske dimension , der selvflgelig skal vre der .
Det ville ikke overraske mig - og vi ville i vrigt heller ikke vre imod det - hvis aftalerne sledes kom til at tage form af associeringsaftaler , eller hvis Rdet i dette mandat klart definerede , hvilket retsgrundlag der skal ligge til grund for sdanne aftaler .
Sprgsmlet er ikke ligegyldigt , heller ikke for Europa-Parlamentets strre eller mindre mulighed for at gribe ind , hvad angr dets endelige udformning , som ordfrerne s rigtigt siger det .
<P>
I alle tilflde skal vi erindre , at de nationale parlamenter skal ratificere disse aftaler , s de derved kan f den ndvendige demokratiske legitimitet .
S vidt jeg ved , har man indtil dato ikke afvist en aftale mellem EU og tredjelande , fordi den juridiske ramme , der konkret har fundet anvendelse , ikke var hensigtsmssig .
Der skabes alts ikke nye forhindringer , hvor der ikke er nogen .
Det afgrende er at f undertegnet effektive aftaler , og at de er gensidigt fordelagtige for Unionen , for staterne og for de befolkninger , som de angr .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
rede hr. formand , jeg vil gerne gratulere ordfrerne med disse interessante og vigtige betnkninger og love vores sttte , isr til kravet om i hjere grad at integrere Europa-Parlamentet direkte i forhandlingerne .
Efter at den amerikanske regering flere gange har ladet forst , at en af landets udenrigspolitiske kernepunkter vil vre forbindelserne til Sydamerika , er et forbedret samarbejde mellem EU og landene i Latinamerika ikke blot en konomisk , men ogs en verdenspolitisk ndvendighed for EU .
De nvnte henstillinger indeholder derfor med rette ikke kun betingelser for en forbedring af det konomiske samarbejde , men forsger ogs at definere problemet som et globalt projekt for EU .
<P>
Derfor er henstillingerne i punkt 2 ssom fremme af udviklingen og befstelse af demokratiet og retsstatsprincippet samt respekt for menneskerettighederne og begrnsning af skvhederne mellem sociale omrder og regioner lige s vigtige som udbygning af handlen .
Man burde mske definere den skaldte politiske dialog mere prcist , ellers vil det medfre , at store dele af befolkningen p grund af det stadig meget hierarkisk strukturerede samfund i Sydamerika fortsat vil vre udelukket fra denne dialog .
<P>
Sammenfattende kan det siges , at EU har store muligheder i Sydamerika . Mske i direkte konkurrence med USA og uden at gentage amerikanernes fejl , amerikanerne , som man tit i de forlbne rtier med rette har bebrejdet , at de for ofte har forsvaret rent magtpolitiske interesser i forbindelserne til landene i Sydamerika uden at tage hensyn til den pgldende demokratiske udvikling dr .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , de aftaler , som vi drfter , vil udgre rygraden i EU ' s fremtidige samarbejdsforbindelser med Mercosur og Chile , og de udgr et ensartet hele af enestende betydning .
Med disse aftaler og med den aftale , der er indget med Mexico , ajourfres , genlanceres og fremtidsorienteres EU ' s forbindelser med en gruppe stater , som demografisk , konomisk og politisk udgr en meget vigtig del af Latinamerika .
<P>
Dette er isr vigtigt , hvad angr konomien og handlen .
Det er ikke for ingenting , at den pgldende aktr udgr den fjerdestrste gruppe p verdensplan inden for disse omrder , og at den endvidere har et meget stort vkstpotentiale .
Mindre vigtigt er dog ikke det politiske samarbejde og koordinering , som br komme i stand som flge af disse aftaler .
En tt politisk forbindelse til Latinamerika har altid vret hjt prioriteret af spanierne , men jeg tror , at det for enhver europer str klart , at dette kontinent udgr en enhed , som p grund af kulturen , historien og det aktuelle udviklingstidspunkt ligger tttest op ad det , som Europa str for , mere prcist projektet Den Europiske Union .
Ingen er tttere p os end latinamerikanerne , nr det drejer sig om vrdier og demokratiske aspirationer .
Ingen deler som de vores ambition om social retfrdighed og national vrdighed , og dette er i overensstemmelse med et overnationalt integrationsprojekt om ansvarlig og koordineret deltagelse i det internationale samfund , der har lbet over mange rtier .
<P>
De fremtidsudsigter , der tegner sig som flge af disse aftaler , omfatter et stadigt tttere samarbejde , ogs politisk , mellem Europa og Latinamerika .
Med dette vil vi muligvis selv vre i stand til at udstykke vejen frem i modstning til det , der har vret tilfldet i de seneste rtier , hvor begge parter har vret mere tynget af indflydelsen fra vores flles onkel , som for dem befinder sig nord for Rio Grande og for os p den anden side af Atlanten .

<P>

Samarbejdet mellem Europa og Latinamerika br give os mulighed for at g fremad i jagten p en demokratisk og solidarisk verdensorden , som er pkrvet for at sikre den ndvendige verdensfred p dette globaliseringstidspunkt , og for at demokratiet , retsstaten og det sociale fremskridt , som vi nsker for vores befolkninger , kan bibeholdes og konsolideres .
<P>
Denne vision om vores forbindelser til Latinamerika er i trd med de forbindelser , der er etableret til 77 stater i AVS-fllesskabet i kraft af den nyligt undertegnede Cotonou-aftale .
<P>
Hr. formand , sledes formes et vigtigt kapitel i det , som br vre EU ' s flles udenrigs- og samarbejdspolitik .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. reprsentant for Rdet , kre kolleger , de aftaler , vi i jeblikket forhandler med Mercosur og Chile , indebrer nogle farlige forslag , som vi br undg , men de giver ogs nogle muligheder og et ansvar , som EU br ptage sig . Vi skal undg at betragte denne aftale som en ren frihandelsaftale , der er en nsten naturlig afledning af det , som engang bare var en konomisk union .
I dag ville dette dog vre en begrnset indfaldsvinkel , som p en farlig mde kun ville gavne eliten og ikke de pgldende befolkninger . Vi nsker at tilbyde disse befolkninger en global associeringsaftale , det vil sige en associeringsaftale med politisk indhold , der er i stand til at stte gang i samarbejdsprocesserne .
<P>
Sydamerika , Chile og Mercosur-landene er ikke blot det fjerde store handelsomrde , men ogs et kontinent , hvor EU gennemfrer nogle vigtige udenrigspolitiske prioriteringer . Her tnker jeg p bekmpelsen af fattigdom , styrkelsen af demokratiet og kampen for menneskerettigheder og arbejdstagernes rettigheder .
Denne associeringsaftale kan i sin helhed og med sit politiske indhold udgre et vrdifuldt bidrag .
I den forbindelse er det beklageligt , at der i Rdets mandat til Kommissionen ikke nvnes noget om retsgrundlaget for vores associeringsaftale .
Denne aftale er efter vores mening grundlggende , ikke bare fordi den gr EU ' s udenrigspolitik indholdsrig , selvstndig og ansvarlig , men ogs og ikke mindst fordi det med denne aftale endelig lykkes os at indhente USA ' s store forspring , nr det glder initiativerne over for Sydamerika , sl vores evne fast til at trffe politiske initiativer og stadfste indholdet i vores udenrigspolitik vedrrende Sydamerika .
<P>
Det sidste punkt er , at det er ndvendigt at tage hjde for og styrke det civile samfunds inddragelse .
Jeg betragter ikke det civile samfunds inddragelse som en ndvendighed , udelukkende fordi det skal tage sig godt ud , men som en reel og gte demokratisk ressource , og det er denne ressource , som Parlamentet nsker at bidrage til .
<SPEAKER ID=37 NAME="Patten">
Lad mig starte med at takke ordfrerne for deres fortrffelige og srdeles anvendelige betnkninger .
<P>
Vi er tydeligvis p vej ind i en vigtig fase i forhandlingerne om associeringsaftalerne med Chile and Mercosur .
Forhandlingerne er p rette kurs .
Vi har haft tre forhandlingsrunder , og jeg deltog selv i dele af den tredje .
Den var srdeles vellykket .
Forberedelserne til fjerde runde , som afholdes i anden halvdel af marts , er i fuld gang .
Man kan med rimelighed sige , at efter halvandet rs forhandlinger nrmer vi os nu den afgrende fase .
Politisk dialog , samarbejde og handel str verst p dagsordenen for nste mde .
Der er udvekslet forhandlingstekster .
Vi har endda startet forberedelserne til forhandlingerne om told og tjenesteydelser , herunder landbrug , som er planlagt til juli .
<P>
Alt dette har vret muligt takket vre vores strke engagement i forhandlingerne .
Der er ingen , der kan vre i tvivl om , at Kommissionen nsker at gre alt , hvad der str i dens magt , for at styrke bndene til Mercosur og Chile .
<P>
I lbet af dette r nsker jeg at fremskynde forhandlingerne .
Der er allerede sket store fremskridt p det politiske og samarbejdsmssige omrde , men vi mangler stadig at gre fremskridt inden for handel .
Jeg hber , at vi vil opleve et stort spring fremad med hensyn til ikke-toldmssige hindringer og erhvervsfremmende foranstaltninger i marts .
Til juli forventer vi at se fremskridt i forbindelse med forhandlingsforslagene om bde told og tjenesteydelser .
<P>
Som det rede medlem fremhvede tidligere , s afholdes EU ' s andet topmde med Latinamerika i Madrid til nste forr .
Det er stadig for tidligt at gisne om de konkrete resultater , men det str klart , som det rede medlem fremfrte tidligere , at vi med forhandlingerne skal sikre , at de vsentligste punkter er p plads inden topmdet .
Disse punkter br p visse omrder vre tilstrkkeligt til , at vi kan afslutte drftelserne .
Andre forhandlinger br kunne afsluttes hurtigst muligt derefter .
<P>
Mlet er at styrke det politiske samarbejde og samhandlen med Mercosur og Chile .
Som Parlamentet er bekendt med , er der ingen omrder , der er udelukket fra forhandlingerne .
Hovedretningslinjerne er at opn et strategisk politisk partnerskab , et styrket samarbejde og en handelsaftale , som rkker lngere end WTO .
<P>
Det er ingen hemmelighed , at mens Chile deler EU ' s opfattelse , hvad angr det store ml , har Mercosur et mere begrnset ml og stiler frst og fremmest mod strre adgang til landbrugsmarkederne .
Vi br fortstte med at insistere p en bredere , global og afbalanceret aftale , der sigter mod en styrkelse af den politiske proces og et bredere samarbejde svel som en udvidet og vidtrkkende liberalisering af handlen .
<P>
De to betnkninger , som vi drfter , er begge uddybende og anvendelige .
De kommer med en rkke fornuftige henstillinger , hvor de fleste bygger p muligheden for at ndre Rdets nuvrende forhandlingsmandat .
Det kan nok vre nskvrdigt p et givet tidspunkt i lbet af ret , men p nuvrende tidspunkt er fokus naturligvis lagt p vellykkede forhandlingsrunder til marts og juli snarere end at stoppe drftelserne og g tilbage til tegnebrttet med Rdet .
Vi havde en uddybende intern drftelse om dette for to eller tre r siden .
I jeblikket er Kommissionen ivrig efter at komme i gang med det arbejde , den er sat til at udfre .
<P>
Jeg nsker dog at indskyde et par bemrkninger , hvad angr de specifikke henstillinger .
Frst er der det retlige grundlag .
Den endelige aftale bliver en associeringsaftale og ikke kun en handelsaftale .
Vores fremtidige strategiske partnerskaber omfatter mere end blot handel .
De juridiske rdgivere har dog oplyst mig om , at de prcise artikler vedrrende det retlige grundlag ikke kan fastlgges fr ved forhandlingernes afslutning .
Det er jeg enig i .
P nuvrende tidspunkt har vi kun et udkast til aftalen .
Vi m vente p det endelige resultat , som vi har gjort det med lignende forhandlinger , fr vi vender blikket mod vores eget retlige grundlag .
<P>
Derudover er der principperne om demokrati , retsstaten , respekt for menneskerettighederne og god regeringsfrelse .
Dette er alle grundlggende principper i vores forhandlingsposition , og de er hovedhjrnestenene i den aftale , vi stiler mod .
Disse sprgsml er alle blevet drftet under den tredje runde i Brasilia og Santiago , og vi er net frem til en konsensus med Mercosur og Chile omkring disse .
Jeg er personligt opsat p at sikre , at disse fundamentale principper danner grundlag for vores fremtidige associeringsaftaler med Mercosur og Chile .
<P>
Dernst er der arbejdstagernes rettigheder .
Det er ogs en integreret del af forhandlingerne .
De bliver i jeblikket drftet med henblik p fjerde runde i marts .
Vi er ndt til at sikre , at arbejdstagernes rettigheder og get velstand gr hnd i hnd .
get velstand skal vre med til at styrke demokratiet og dermed skabe strre respekt for grundlggende rettigheder , herunder arbejdstagernes rettigheder .
I forbindelse med associeringsaftalerne gr vi sledes ind for en fremgangsmde , der garanterer arbejdstagernes rettigheder gennem samarbejde og fremme af de relevante ILO-konventioner .
<P>
Jeg er nu net frem til tttere politisk samarbejde , herunder sikkerhedspolitik .
Et sdant samarbejde blev allerede etableret under den tredje forhandlingsrunde i Brasilia og Santiago .
Vi vil arbejde sammen for at fremme fred og international sikkerhed og naturligvis med udgangspunkt i egne internationale regler og procedurer .
<P>
Civilsamfundet er nvnt i betnkningerne og i en del af indlggene .
benhed og ansvarlighed er af afgrende betydning .
Civilsamfundet br vre omfattet af aftalen .
Vi er allerede under tredje forhandlingsrunde net til enighed om forslag , der inkluderer civilsamfundet under de institutionelle rammer for aftalen .
I tillg hertil organiserede Kommissionen i oktober en vellykket konference om civilsamfundet for at fremme drftelserne om forhandlingerne .
Vi har ligeledes i august sidste r oprettet et websted , som giver den brede offentlighed fuld indsigt i forhandlingerne .
Som Parlamentet nok kan se , gr vi virkelig en ekstra indsats for at skabe strre benhed om processen .
<P>
Flere medlemmer og betnkninger peger p muligheden for at fjerne sammenkoblingen med den foreslede nye WTO-runde .
Jeg nsker absolut ikke at udelukke denne mulighed , men det afhnger frst og fremmest af , om vi overhovedet fr en ny WTO-runde .
Vi hber helt klart , at vi fr en ny runde og jo hurtigere jo bedre , men den er endnu ikke en realitet .
Det afhnger ogs af de kommende forhandlingsrunder med Mercosur og Chile .
Det er muligt , at vi vil overveje denne mulighed , hvis vi opnr tilstrkkelige og vsentlige fremskridt .
Det er blevet foreslet , at vi afskaffer tofaseforhandlingerne .
Parlamentet ved lige s godt som jeg , at denne fremgangsmde er resultatet af et kompromis mellem ministrene p Rdets ( almindelige anliggender ) mde i Luxembourg i juni 1999 .
Med dette kompromis kom vi ud af ddvandet i Rdet og fik bnet op for godkendelsen af forhandlingsdirektiverne .
<P>
Jeg stter stor pris p Parlamentets sttte til dette emne , men det er p nuvrende tidspunkt mere en principiel end en praktisk sag .
Jeg er bange for , at vi er for langt fremme i processen til at vende om .
Der resterer kun fire mneder og kun en forhandlingsrunde indtil juli , hvor anden forhandlingsfase indledes .
Jeg mener derfor , vi skal stte gang i arbejdet og forberede meningsfyldte globale forhandlinger fra juli og frem .
<P>
Lad mig slutte af med endnu en gang at understrege , at Kommissionen har forpligtet sig til at opn vellykkede forhandlinger med Mercosur og Chile .
Vi er strkt opsatte p at stte skub i arbejdet og opn mange resultater s hurtigt som muligt .
Forhandlingerne er i fuld gang .
Forberedelserne til nste runde er sat p skinner .
Kommissionen arbejder p at sikre et vellykket resultat snarest muligt med eller uden ndret mandat .
Jeg hber , Kommissionen kan regne med Parlamentets sttte hertil .
<P>
Endelig vil jeg komme ind p to sprgsml , som jeg har modtaget i lbet af forhandlingerne .
For det frste stillede fru Dez Gonzlez mig et sprgsml .
Jeg m desvrre erkende , at jeg forlod salen i ca . 60 sekunder under hendes tale .
Jeg nsker ikke at g i detaljer med hvorfor , men hvis jeg fortller Parlamentet , at jeg var til stede i Parlamentet hele morgenen , vil hun mske have forstelse for , at jeg mtte forlade mdesalen i 60 sekunder . Men jeg kan kun reagere positivt p hendes bemrkning .
Hun spurgte , om der ville vre en flles interparlamentarisk komit .
Kommissionen er af den faste overbevisning , at det br der vre .
Vi kan sledes kun stille os imdekommende over for det rede medlems foresprgsel , og vi vil netop drfte , hvilken mekanisme vi om kort tid kan bruge i forbindelse med Mercosur og Chile .
Vi kan derfor stille os srdeles positive over for det vigtige forslag .
<P>
For det andet spurgte det rede medlem hr . Knrr Borrs mig om OECD ' s kodeks .
Vi kan ikke tvinge lande , der ikke er medlemmer af OECD , til at flge OECD ' s kodeks .
Jeg har forstelse for vigtigheden af det rede medlems pointe , men vi kan ikke gre det obligatorisk for lande , der ikke er medlem af OECD , at efterleve OECD ' s kodeks .
Jeg nsker at gentage , at jeg hber , vi kan regne med Parlamentets sttte i de kommende uger og mneder , og jeg er sikker p , at den store opmrksomhed , som er udvist under denne forhandling , er med til at understrege , at vi kan regne med Parlamentets opbakning .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Hr .
Patten , det kan ikke undgs , at Deres tale bliver afbrudt af mumlen , nr vi er s tt ved afstemningstidspunktet , men jeg bemrkede , at De blev fulgt meget opmrksomt , og jeg forsikrer Dem om , at dette altid sker ved mderne .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat til kl . 11.00 )
<CHAPTER ID=3>
Afstemning
<SPEAKER ID=39 NAME="Betnkning uden forhandling (A5-0056/2001) af Lehne for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Rdets forordning om fastlggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum ved passage af de ydre grnser, og dem, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (14191/2000 - C5-0714/2000 - 2000/0030(CNS))">
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0064 / 2001 ) af Haug om forslag til Den Europiske Unions tillgs- og ndringsbudget 1 / 2001 for regnskabsret 2001
<P>
Om ndringsforslag 1
<P>
Haug ( PSE ) , ordfrer .
( DE ) Hr. formand , det handler om dette ndringsforslag og i beslutningen om ndringsforslag 4 og 5 . Som hovedordfrer m jeg meddele , at forslagene allerede har vret stillet i udvalget , og at de blev afvist i udvalget ved stemmelighed .
At jeg siger det p denne mde , viser Dem blot , hvad min personlige holdning er .
Jeg ville bare meddele Parlamentet det .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0061 / 2001 ) af Brunetta for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhrende faciliteter ( KOM ( 2000 ) 384 - C5-0433 / 2000 - 2000 / 0186 ( COD ) )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Rovsing">
P grund af konomiske interesser deltager jeg ikke i denne afstemning eller i afstemningen om de to nste betnkninger .
I alt deltager jeg ikke i afstemningen om tre betnkninger p grund af konomiske interesser .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0053 / 2001 ) af Paasilinna for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om flles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ( KOM ( 2000 ) 393 - C5-0428 / 2000 - 2000 / 0184 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0062 / 2001 ) af Niebler for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ( KOM ( 2000 ) 386 - C5-0440 / 2000 - 2000 / 0188 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0047 / 2001 ) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om visse kontrolforanstaltninger for fiskeri efter visse bestande af strkt vandrende fiskearter ( KOM ( 2000 ) 619 - C5-0585 / 2000 - 2000 / 0253 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0046 / 2001 ) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets beslutning om EF-tilskud til delvis dkning af visse udgifter til gennemfrelse af forvaltningsforanstaltninger for strkt vandrende fiskearter ( KOM ( 2000 ) 651 - C5-0556 / 2000 - 2000 / 0268 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0051 / 2001 ) af Pitrasanta for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af strkt vandrende fiskearter ( KOM ( 2000 ) 353 - C5-0344 / 2000 - 2000 / 0149 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0044 / 2001 ) af Gallagher for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af en protokol om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og regeringen for Republikken kvatorialguinea om fiskeri ud for kvatorialguineas kyster , for perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001 ( KOM ( 2000 ) 690 - C5-0712 / 2000 - 2000 / 0287 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0058 / 2001 ) af Avils Perea for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om globaliseringens konsekvenser for indvandrerkvinder fra Middelhavslandene ( 2000 / 2251 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0059 / 2001 ) af Gemelli for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet om Det Europiske Fllesskabs udviklingspolitik ( KOM ( 2000 ) 212 - C5-0264 / 2000 - 2000 / 2141 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0049 / 2001 ) af Marset Campos for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om et forslag til Europa-Parlamentets henstilling til Rdet om forhandlingsmandatet til en mellemregional associeringsaftale med Mecosur ( 2001 / 2018 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0050 / 2001 ) af Salafranca Snchez-Neyra for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til henstilling fra Europa-Parlamentet til Rdet om forhandlingsmandatet til en associeringsaftale med Chile ( 2000 / 2017 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutningen vedtoges ) Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
M jeg rejse et emne forud for nste uges sprgetid .
P forrige plenarmde forelagde jeg et sprgsml til Rdet rettidigt og i overensstemmelse med reglerne . Alligevel afviste formandskabet at svare p mit sprgsml , fordi det ikke havde modtaget alle oversttelserne .
Jeg kan ikke se , hvorfor jeg skal straffes , fordi der mangler nogle oversttelser , og jeg vil bede Formandskabet om en afgrelse - hvis ikke i dag s efterflgende - om , at nr et medlem af Parlamentet stiller et sprgsml i fuld overensstemmelse med reglerne , har vedkommende krav p et rettidigt svar .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Tak .
Det var jeg ikke klar over , men jeg vil gre formanden opmrksom p det og foresl , at hun forsvarer medlemmers ret til at stille sprgsml .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , tillad mig at fremkomme med et indlg til forretningsordenen .
Det drejer sig om afvisningen af fotos fra Kasakhstan . Fra det omrde , hvor der har vret foretaget atomprvesprngninger .
Vi konstaterede i aftes , at Europa-Parlamentet havde afvist enkelte fotos i forbindelse med udstillingen om Kasakhstan med den begrundelse , at de var chokerende .
De omhandlede fotos viser imidlertid virkeligheden , og virkeligheden kan meget vel vre chokerende . Som parlamentsmedlemmer skal vi ikke vre rethaveriske .
Vi har imidlertid bde ret og pligt til at kende denne virkelighed . P vegne af Verts / ALE-Gruppen og p vegne af adskillige besgende , som i gr s udstillingen om Kasakhstan , m jeg derfor protestere mod denne afvisning .
<P>
Det er endvidere beklageligt , at en besgende i gr blev afvist . Det drejer sig om hr .
Tsamaraint Nauchap , som tilhrer shuafolket i Ecuador . Han kom som reprsentant for sit folk og var udstyret med de vrdighedstegn , der anvendes af denne indianerstamme , nemlig et mindre trspyd , som mler knap to meter .
Denne person kunne ikke f adgang til Europa-Parlamentet .
Vi kunne ikke f tilladelse til at tale med ham , efter sigende fordi han var bevbnet .
Jeg fandt det srdeles ydmygende , at denne mand blev anmodet om at aflgge det , der for ham var et sakralt tegn p hans vrdighed .
Han kunne derfor ikke besge os , og de parlamentsmedlemmer , der nskede tage imod ham , mtte stte ham stvne uden for mdesalen og uden for parlamentsbygningen .
Jeg finder dette yderst beskmmende , s meget mere som det bekrftes , at der er tale om en normal forholdsregel .
Jeg anmoder om , at denne forholdsregel ndres .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Begge hndelser er beklagelige , men m jeg foresl , at De rejser sagen over for formanden for Kvstorkollegiet , s sagen kan drftes her .
<P>
Med hensyn til den anden hndelse kan jeg indskyde , at jeg selv har erfaringer , dog i en ganske anden sammenhng .
I den skotske - mit lands - nationaldragt indgr en dolk i strmpen .
Hvis sikkerhedstjenesten p forhnd er oplyst om , at dette er en del af nationaldragten , er der ikke problemer med at f adgang .
Jeg tror , problemet med indianeren fra Ecuador opstod , fordi sikkerhedsfolkene pludselig stod over for en mand med et spyd og ikke var informeret om dette p forhnd .
Ikke desto mindre synes jeg , De br drfte sagen med Kvstorkollegiet .
<P>
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Lehne ( A5-0056 / 2001 )
<SPEAKER ID=45 NAME="Berthu">
Under henvisning til artikel 62 , stk . 2 , i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber har Rdet i henhold til hringsproceduren forelagt Europa-Parlamentet et forslag til forordning om fastlggelse af listen over tredjelande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum , nr de passerer EU ' s ydre grnser , og listen over de tredjelande , hvis statsborgere er fritaget for dette krav i forbindelse med ophold af hjst tre mneders varighed .
Det har vret srdeles vanskeligt at n til enighed om dette forslag .
<P>
Sprgsmlet om Rumniens placering var specielt vanskeligt , idet landet placerer sig i grnseomrdet mellem de to lister .
I princippet burde Rumnien optrde p listen over lande , der fritages for visumkravet , eftersom der er tale om et ansgerland , med hvilket EU har indledt tiltrdelsesforhandlinger .
Imidlertid synes der beklageligvis at vre behov for en mere restriktiv holdning , eftersom adskillige europiske lande kan melde om tilgang af illegale indvandrere fra Rumnien .
Rdet fandt en srdeles elegant lsning p dette problem .
Det accepterer , at Rumnien optrder p listen over lande , hvis statsborgere er fritaget for visumpligt , men i artikel 8 i forslaget til forordning anfres , at den omhandlede bestemmelse ikke finder anvendelse , fr Rumnien har anfrt " de forpligtelser , som landet er rede til at indg vedrrende ulovlig indvandring og ulovligt ophold , herunder repatriering af personer uden opholdstilladelse , der kommer fra dette land " .
<P>
Jeg finder denne betingelse srdeles vsentlig . Europa-Parlamentet har imidlertid med de netop vedtagne ndringsforslag ladet denne udg .
Dette skal ikke ses som et udtryk for srlig velvilje over for Rumnien , hvilket vi ville have haft forstelse for . Det skal ses som udtryk for nsket om at sikre den frie bevgelighed , hvilket for ofte er kendetegnende for Europa-Parlamentets afgrelser .
Samme holdning har givet anledning til , at der er vedtaget flere mindre vsentlige ndringer , som jeg imidlertid heller ikke kan acceptere .
<P>
Jeg har p denne baggrund ikke kunnet stemme for Europa-Parlamentets betnkning , idet jeg sttter det oprindelige forslag fra Rdet .
<SPEAKER ID=46 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
EU ' s strikse visumpolitik er en stor hindring for mennesker , der vil rejse til Europa .
Den skrpelse af visumkravene , som er blevet gennemfrt i de seneste r , har uundgeligt frt til flere tilflde af menneskesmugling og get illegal indvandring til EU ' s medlemslande .
De mennesker , der smugles eller p anden mde begiver sig ind i EU , har ofte vre udsat for store tragedier p vejen .
Vel fremme i EU savner de fuldstndig rettigheder og social beskyttelse .
<P>
Listen over de lande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum ved indrejse i EU , indeholder over 130 lande .
Der er ikke engang 50 lande blandt de stater , der er fritaget for visumtvang .
Denne praksis , at visumtvang er reglen snarere end undtagelsen , er ikke vrdig for det demokratiske Europa .
Grundreglen m vre , at mennesker har ret til frit at rejse ind i EU , ikke det modsatte .
<P>
I Europa er man ndt til at ndre holdning til indvandring .
Om nogle r vil mangelen p arbejdskraft i EU vre akut .
Derfor er det vigtigt , at vi har en positiv indstilling til og byder de mennesker velkommen , som sger en bedre fremtid i EU ' s medlemslande .
En mere geners visumpolitik er ogs en forudstning for , at der kan fres en flles human flygtninge- og asylpolitik .
Med en politik , der har en positiv indstilling til indvandring , kan vi f bugt med den organiserede kriminalitet og med de menneskelige tragedier , som menneskesmuglerne gr sig skyldige i .
<P>
Betnkning af Haug ( A5-0064 / 2001 )
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet vedrrende ndringen af budgetmidlerne blot for at sige , at jeg ikke gr ind for , at det ndvendige tillgsbudget til at hndtere BSE-problemerne skal gennemfres uden at modificere det loft , som Agenda 2000 har indfrt .
Vi str over for en ekstraordinr situation , som nu krver ekstraordinre og tilstrkkelige bevillinger , ogs selv om de ndvendige midler til det nye landbrug i fremtiden kan skaffes til veje netop ved at reformere den flles landbrugsordning .
<P>
I alle tilflde vil jeg ogs gerne protestere imod , at Parlamentet marginaliseres i forsget p at finde lsninger p kogalskabsproblemet , og imod Ministerrdets og medlemsstaternes manglende evne til at finde hensigsmssige mder til at klare dette alvorlige problem , efter at de har ignoreret og forklejnet det i det meste af 1990 ' erne .
<SPEAKER ID=48 NAME="Berthu">
Jeg har stemt for EU ' s frste ndringsbudget for regnskabsret 2001 , som primrt vedrrer supplerende udgifter p 971 millioner euro til afhjlpning af flgerne af kogalskabskrisen .
Jeg m understrege , at dette belb , som blev fastsat af Kommissionen i januar mned , allerede m vurderes som vrende klart utilstrkkeligt set i lyset af krisens udvikling .
Vi str , i srdeleshed siden i mandags , i den paradoksale situation , at EU ikke kan eller vil finansiere supplerende bistand til de franske kvgavlere og overlader det til Frankrig selv at lse denne opgave , hvorfor man giver Frankrig tilladelse til at ivrkstte ekstraordinre nationale sttteforanstaltninger .
Netop i den situation , hvor krisen rammer hrdt , og hvor behovet for solidaritet medlemslandene imellem er strst , svigter Unionen p ynkeligste vis .
<P>
Jeg skal vre den frste til at understrege , at EU ' s samlede budget ikke br forhjes . Det er i forvejen hjt nok , og de finansielle overslag for perioden 2000-2006 , der blev fastsat under Det Europiske Rds mde i Berlin i 1999 , br overholdes .
Dette er imidlertid ikke ensbetydende med , at vi slet intet kan gre .
Umiddelbart er der inden for de finansielle overslag for landbrugsomrdet en margin p 506 millioner euro for 2001 , som kan udnyttes p kort og mellemlangt sigt .
Der er ikke grund til at lade disse st uudnyttet , om end de bevillinger , der er opfrt p budgetter , dermed anvendes fuldt ud .
Der er endnu en mulighed , som kan udnyttes frem for at forhje EU ' s samlede budget . Man kan overfre bevillinger , som er opfrt under strukturfondene , til landbrugsomrdet .
Frstnvnte har de seneste r aldrig vret udnyttet fuldt ud , og bevillingerne vedrrer under alle omstndigheder forml , som undertiden er af mindre presserende karakter ( herfra dog selvsagt undtaget bistanden til ansgerlandene ) .
I vrigt vil det ikke vre en uretmssig anvendelse af midlerne . Strukturfondene har bl.a. som prioriteret mlstning at opretholde aktiviteten overalt i Fllesskabet , og det vil netop vre tilfldet , hvis midlerne bidrager til at bekmpe de delggende flger af BSE-krisen .
Den aktuelle krise er s dramatisk , at den retfrdiggr en sdan utraditionel indsats .
<P>
P lngere sigt m det st klart for alle , at den flles landbrugspolitik mske nok i 1960 ' erne ydede et vrdifuldt bidrag til landbrugets udvikling i medlemslandene , men at den i dag har nogle unskede konsekvenser i form af formynderi , bureaukrati , stigende omkostninger , intensiveret drift , som frembyder en fare for sundheden , osv . En grundlggende reform er uundgelig .
Der br , som vi i flere r har ppeget , faststtes regler , som er langt strengere end de nuvrende , nr det glder respekten for naturen og sundheden . Men det m ikke indebre en get skattebyrde .
Det m ud fra en logisk betragtning vre forbrugeren , som betaler forskellen , idet han betaler den reelle pris for produktet eller i det mindste en pris , som ligger nrmere den reelle pris .
Samtidig m vi , hvis vi vil bevare vores uafhngighed p fdevareomrdet , dels sikre , at importerede varer er underkastet de samme sikkerhedsforskrifter - hvilket i vrigt burde vre en selvflge - og dels i visse tilflde plgge importerede varer afgifter , som gr det muligt at opretholde produktionen i medlemslandene .
<SPEAKER ID=49 NAME="Frm">
Jeg har i dag valgt at stemme for Parlamentets betnkning , Haug-betnkningen , om Rdets forslag til EU ' s tillgs- og ndringsbudget 1 / 2001 p grund af bl.a. BSE-krisen , selv om de vrige svenske socialdemokrater stemmer imod .
<P>
Denne forskel i reaktion glder ikke holdningen til landbrugspolitikken .
Tvrtimod er vi helt enige om ndvendigheden af en radikal reform , herunder p lngere sigt et get ansvar til medlemsstaterne for de omkostninger , der opstr som flge af BSE og andre krisefnomener .
Denne opfattelse kommer ogs til udtryk i betnkningen .
<P>
Baggrunden for , at vi stemmer forskelligt , er derimod , at jeg har deltaget i behandlingen af sagen i Budgetudvalget og ikke ser nogen mulighed for at pvirke landbrugspolitikken ved at stemme nej i dag .
Tillgsbudgettet medfrer heller ikke , at budgettet sprnges , men derimod at de marginaler , som findes under budgetloftet , mindskes .
<P>
Endvidere er dette en beslutning , hvor Parlamentet ikke har medbestemmelsesret - hvilket i og for sig er diskutabelt , og hvilket der sttes sprgsmlstegn ved i betnkningen .
Et nej i dag frer dermed ikke til nogen reel ndring , men derimod til en forsinkelse .
Et nej forsinker dermed tilrdighedsstillelsen af de ressourcer , der krves til test og destruktion p grund af BSE , ligesom det er tilfldet i anden del af tillgs- og ndringsbudgettet , nemlig i forbindelse med udvidelsen af mandatet for Det Europiske Genopbygningsagentur i Kosovo / Serbien til ogs at omfatte Montenegro .
<P>
Parlamentet stiller i sin betnkning bestemte krav om en ndring af landbrugspolitikken , helt i trd med det , jeg sammen med andre socialdemokrater og kristelige demokrater i Parlamentet fremfrte i en artikel i onsdags i Gteborgs-Posten .
Det krav vil nu blive stillet eftertrykkeligt af Parlamentet , hvilket alle vi svenske socialdemokrater bifalder .
<P>
Det handler alts ikke om en forskel i sag , hvad angr landbrugspolitikken .
Tvrtimod har jeg stor sympati for mine svenske socialdemokratiske kollegers reaktion .
Vi adskiller os bare i holdningen til , hvad der sker ved at stemme imod denne konkrete betnkning .
<SPEAKER ID=50 NAME="Figueiredo">
Dette ndringsbudget er utilstrkkeligt , og det imdekommer udelukkende midlertidige foranstaltninger , selv om det dog tager hensyn til , at der skal skaffes midler til at finansiere udgifterne ved BSE-krisen , af hvilken rsag vi har stemt for .
Det skal imidlertid bemrkes , at kommissr Fischler har givet udtryk for , at " krisen kan vre dybere , end man tror " , og at omkostningerne , der iflge landbrugsorganisationernes oplysninger er beregnet til 3 millioner euro , peger p , at flgerne af BSE-krisen er undervurderet , herunder ogs for budgettets vedkommende .
<P>
Eftersom det er vores holdning , at landmndene ikke skal bde for en krise , som de ikke er ansvarlige for , men den flles landbrugspolitik , m budgetbegrnsningerne ikke benyttes som pskud for at hindre , at der trffes alle de ndvendige foranstaltninger til at dmme op for krisen og forsvare landmndenes interesser .
Det er de finansielle overslag , der skal revurderes .
<P>
En reform af den flles landbrugspolitik har , som vi har sagt det , vret srdeles ptrngende i lang tid .
Den br imidlertid ikke have som ml at finde budgetbesparelser , men derimod at beskytte landbrugsproduktionen under hensyntagen til fdevaresikkerhed , selvforsyning , styrkelse af regionerne og den konomiske og sociale samhrighed , hvor landmndenes indkomster garanteres gennem en retfrdig produktionspris , og der srges for sikre landbrugsprodukter og kvalitetsvarer til forbrugerne .
<P>
Vi har dog stemt imod ndringsforslaget , der sigter p at stte sprgsmlet om medfinansiering , alts renationalisering af udgifterne til den flles landbrugspolitik , p dagsordenen , fordi vi ikke er enige i en sdan foranstaltning .
<SPEAKER ID=51 NAME="Grossette">
Jeg har stemt for dette beslutningsforslag .
<P>
Det er en uomtvistelig kendsgerning , at de offentlige og teknokratiske institutioner har svigtet , nr det glder hndteringen af BSE-krisen .
De folkevalgte , som mder landmndene i det daglige , kender disses forventninger og kender de vanskeligheder , de str over for . Europa-Parlamentet br derfor ogs blande sig i debatten og fremfre landbrugssektorens nsker og forslag over for de relevante institutioner .
<P>
Jeg hber af samme rsag , at Europa-Parlamentets ord fremover vil f strre vgt . Og et vigtigt skridt i forbindelse med denne helt ndvendige udvikling vil vre en udvidelse af den flles beslutningsprocedure til ogs at omfatte markedsudgifterne .
<P>
Jeg har i flere r kmpet for en gennemgribende reform af den flles landbrugspolitik . Vi har allerede ventet for lnge , og de nuvrende kriser vidner endnu en gang om ordningens begrnsninger .
Disse har vret benlyse i flere r .
Hidtil har Kommissionens forslag vret srdeles spagfrdige , hvilket jeg afgjort m beklage .
<P>
Det drejer sig i dag om at hjlpe landbruget til at producere bedre produkter , ikke til at producere mere . Forbrugerne har mistet tilliden til erhvervet , og den genskabes kun , hvis der udvikles et bredygtigt landbrug .
Den flles landbrugspolitik br have hensynet til folkesundheden som sin primre mlstning .
Det forventer forbrugerne , og hele landbrugssektoren sttter denne holdning .
<SPEAKER ID=52 NAME="Hyland">
Fianna Fil-delegationen i Europa-Parlamentet stemte for tillgs- og ndringsbudgettet for at finansiere programmet for udryddelse af kogalskab og den relevante beslutning - men ikke uden vsentlige forbehold .
<P>
Vi kan med glde konstatere , at ndringen om at snke EU ' s finansielle bidrag til 50 % blev forkastet af et stort flertal .
Dette ville have vret uacceptabelt for os , uacceptabelt for den irske regering og uacceptabelt for landbruget .
<P>
Fra begyndelsen har vi opfattet kogalskab som et flles EU-problem , som EU flgelig br finansiere helt .
De oprindelige tal p 70 % EU-finansiering og 30 % national finansiering i fru Haugs betnkning blev vedtaget af et stort flertal .
Fianna Fils parlamentsmedlemmer stemte kun tvende for forslaget .
EU ' s regler giver p nuvrende tidspunkt ikke mulighed for hjere sttte .
Vi havde derfor , til vores store beklagelse , ikke mange valgmuligheder .
<P>
Fianna Fil-Gruppen forlangte en afstemning ved navneoprb om det sidste afsnit i beslutningen , som refererer til den flles beslutningsprocedure for den flles landbrugspolitik .
Vi stemte imod afsnittet .
Europa-Parlamentet har ikke befjelser eller bemyndigelse til at give sig selv flles beslutningsbefjelser .
Det er op til stats- og regeringscheferne - og kun dem .
Det er ikke p deres dagsorden .
<P>
Derudover vil ndringer af den flles landbrugspolitik i henhold til traktaterne ikke finde sted fr 2003-2004 .
<P>
Endelig er det her udelukkende et budgetmssigt sprgsml .
Alle drftelser om en reform af den flles landbrugspolitik vil foreg p det rette tidspunkt .
Og det er ikke nu .
<P>
Af ovenstende grunde godkendte Fianna Fils parlamentsmedlemmer Budgetudvalgets henstilling ( fru Haugs betnkning ) .
<SPEAKER ID=53 NAME="Lang">
P vegne af de franske medlemmer af partiet Front National vil jeg gerne ppege , at det foreliggende tillgs- og ndringsbudget for regnskabsret 2001 , som afstter 971 millioner euro til hndteringen af BSE-krisen , allerede inden det vedtages , m betegnes som utilstrkkeligt .
Det er imidlertid ikke det vsentligste aspekt .
Vi m konstatere , at den flles landbrugspolitik med dette budget fr ddsstdet . Nogle glder sig herover .
Vi deler imidlertid ikke denne opfattelse !
<P>
Der var flere tegn , som pegede i retning af Europas forventede svigten .
Allerede under WTO-konferencen i Seattle sidste r var USA og Cairns-gruppen fremme med nsker om at demontere den flles landbrugspolitik ved at ophve eksportrestitutionerne og de nationale sttteordninger . Og det til trods for at disse lande aldrig tidligere har ydet s omfattende sttte til landbruget .
23 milliarder dollars alene i 2001 .
<P>
BSE-krisen , som m ses som et resultat af den globale frihandel og den manglende kontrol ved grnserne , synes at tilfje den flles landbrugspolitik et alvorligt knk . Tyskland , som siden topmdet i Nice er Europas frende magt , er sledes ikke villig til at gre en ekstra indsats for at hjlpe de betrngte kvgavlere , uagtet at disse dog er ofre og ikke ansvarlige for industrialiseringen inden for landbruget .
Jos Bov og hans venner kan i dette anliggende synes at vre USA ' s allierede , idet de er enige om at nske den flles landbrugspolitik tilintetgjort , det vre sig ved at generobre vores markeder , eller det vre sig med henvisning til " klassekampen " og tredjeverdenslandenes interesser .
USA vil udnytte vores splittelse til at fortrnge den eneste reelle konkurrent p verdensmarkedet og igen sikre sig kontrollen over fdevareomrdet .
<P>
Kre kolleger , jeg erindrer om , at den flles landbrugspolitik oprindeligt tog udgangspunkt i begreberne fllesskabsprference og finansiel solidaritet . Europa er takket vre disse begreber blevet ikke blot selvforsynende , men ogs en frende eksportr af landbrugsvarer af hj kvalitet .
<P>
I dag tales der p ny om samfinansiering , renationalisering , flles beslutningstagning i landbrugssprgsml . Ord , som syntes forsvundet fra ordforrdet siden topmdet i Berlin i marts 1999 .
Det er endnu et tegn p , at Frankrig ikke lngere har den forndne indflydelse og vilje til at forsvare franske interesser . Dette fremgik ogs af den indsats , hr .
Chirac og hr .
Jospin leverede under topmdet i Nice .
<SPEAKER ID=54 NAME="Sacrdeus og Wijkman">
Betnkningen beskftiger sig med konsekvenserne af BSE-krisen for budgettet .
Test , interventioner p markedet og opkbs- og destruktionsbestemmelser for kvg over 30 mneder , der ikke er testet for BSE , skal samfinansieres af EU og medlemsstaterne .
<P>
I betnkningen understreges fortjenstfuldt vigtigheden af en reform af den flles landbrugspolitik i retning af " et kologisk , konomisk og socialt bredygtigt landbrug i overensstemmelse med Agenda 21 " .
Desuden understreges medlemsstaternes ansvar for BSE-krisen , og at man br overveje alternative ordninger til finansiering af flgerne af udbrud af dyresygdomme .
<P>
Det er p hje tid at g bort fra en landbrugsproduktion , som udelukkende strber efter det strst mulige afkast og ikke i tilstrkkelig grad tager hensyn til kvalitet og forbrugerinteresser .
<P>
Det svenske landbrug har ikke hidtil vret ramt af BSE-krisen , hvilket helt tydeligt kan forklares med et sundt dyrehold og sundt foder .
<P>
Vi mener , at medlemslandene skal ptage sig et strre ansvar for et problem , som i hj grad skyldes mangler i den nationale lovgivning .
Vi gr derfor ind for hr . Mulders ndringsforslag 4 og 5 , som indebrer , at finansieringen af kompensationen til landmnd i forbindelse med BSE-krisen fordeles lige ( 50-50 ) mellem EU og medlemsstaterne .
Vi sttter ogs hr . Graefe zu Baringdorfs ndringsforslag 1-3 , hvor behovet for landbrugsreformer og de enkelte medlemsstaters gede ansvar i samfinansieringen understreges .
<P>
Med disse forbehold sttter vi betnkningen .
<P>
Betnkning af Brunetta ( A5-0061 / 2001 )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , telekommunikationsnettene er efter min opfattelse ikke andet end motorveje for social kommunikation , ligesom luftkorridorer , jernbaneskinner og landeveje .
Ser vi p sidstnvnte , str vi med en model , som sikrer lige muligheder , og hvor transportudbyderne , selv nr de konkurrerer indbyrdes , i fllesskab anvender net , som bygges og vedligeholdes for offentlige midler , hvilket minimerer disse anlgsbyggeriers miljpvirkning .
Jeg tnker derfor p , hvor godt det ville vre for udviklingen af telekommunikationen , hvis vi satsede p et lignende system , hvor der ikke konkurreres om opbygning af overlappende infrastrukturnet , men om udbydelse af de mest effektive og billige tjenesteydelser for brugeren .

<P>
I 1980 ' erne var jeg som borgmester i Bilbao vidne til en strid mellem virksomheder om at komme til at rde over de fleste og bedste net , og de ville alle bne deres eget bnd og installere egne antenner for at komme til at rde over kanaler og eneret til dkning af hele veje i byen .
Jeg modsatte mig dette , da jeg fandt det mere rationelt med et enkelt bnd , kanal , net og offentlig antenne , som kunne dkke alle telekommunikationstjenester for alle private operatrer , ligesom busser og lastbiler fra forskellige virksomheder bruger samme motorvej og ikke behver bygge deres egen .

<P>
Hr. formand , hvis vi nsker , at ogs de endelige net er private , er jeg ikke imod det , men jeg mener , at det bedste under alle omstndigheder ville vre lovgivningsmssigt at adskille disse nets ejer- og lederfunktioner fra bruger- og serviceudbyderfunktionerne .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , det er mig en sand fornjelse at meddele , at jeg p vegne af Pensionistpartiet , som jeg reprsenterer her i Europa-Parlamentet , stemte for hr . Brunettas betnkning om adgangen til telekommunikationsnet og elektroniske kommunikationsnet .
Hvorfor stemte jeg for ?
Det gjorde jeg - og det gjorde jeg med glde , hr. formand - fordi jeg er overbevist om , at der ikke er grnser for den elektroniske kommunikation .
EU ' s 15 medlemsstater havde engang nogle grnser - og det har de stadigvk , selv om disse grnser hele tiden bliver mere udflydende og mindre opdelende - men der er ingen grnser for de elektromagnetiske blger .
Europa er ogs blevet og bliver opbygget ved hjlp af fjernsyn uden grnser .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Jeg sttter hele telekommunikationspakken , fordi den har mange strke sider .
P grund af den stadigt stigende eftersprgsel efter frekvenser , hvad enten det er via kommunikation , radio , trafik , politi , militr eller videnskab , er en koordineret fremgangsmde i Europa simpelthen uundgelig i den internationale konkurrence .
Generelt hjlper harmoniseringen p EU-niveau ved oprettelsen af et kontinentalt marked , som i hj grad kan mle sig med de amerikanske konkurrenter , ogs strrelsesmssigt .
Endvidere vil jeg gerne henvise til den gede administrative forenkling - af 20 retsakter bliver der otte retsakter . En absolut positiv udvikling !
<P>
Konkurrenceregler vil blive det vigtigste instrument til regulering af markedet for elektronisk kommunikation .
Indtil der kan finde rigtig konkurrence sted p markedet , er der imidlertid brug for klare kriterier for retlige indgreb og prcise grnser og betingelser for plggelse af forpligtelser til sikring af adgangen til og samtrafikken mellem elektroniske kommunikationsnet .
Jeg bifalder derfor udtrykkeligt hr . Brunettas betnkning , hvori han foreslr rimelige forpligtelser for operatrerne og understreger , at forhndsreglerne skal ophves , s snart de tilstrbte ml ns gennem markedsmekanismer .
<P>
Sdanne indgreb vil vre ndvendige , s lnge de tidligere monopolindehavere , som stadig stiller de fleste forbindelser til rdighed , eksisterer .
De knappe ressourcer , der kontrolleres af en eller f operatrer , f.eks. den lokale abonnenttilslutning inden for telekommunikation , er for jeblikket stadig en hindring for konkurrencen .
<SPEAKER ID=58 NAME="Lulling">
Jeg sttter generelt betnkningen om forslag til direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhrende faciliteter . Vi har behov for et direktiv , som fremmer den frie konkurrence p det europiske telekommunikationsmarked .
<P>
Vi br efter min opfattelse afgjort undg at komme i en situation , hvor specifikke tekniske forhold forsinker udviklingen af et indre marked uden konkurrenceforvridning , ikke mindst nr det glder mobiltelefoni . Jeg havde derfor stillet et ndringsforslag , som tog sigte p at plgge den virksomhed , som modtager en anmodning om netadgang og / eller samtrafik , en forpligtelse til at samarbejde gennem forhandlinger og til at forhandle om adgang med andre virksomheder , som kan tilbyde samme type adgang og / eller samtrafik p nettet .
<P>
Efter min opfattelse br sdanne anmodninger kun kunne afsls p grundlag af objektive kriterier , og den krnkede part skal , sfremt en anmodning afvises , kunne indbringe sagen for den nationale tilsynsmyndighed .
<P>
Det glder mig , at forpligtelsen til at forhandle om adgang er fastholdt i betnkningen , som ogs indeholder en bestemmelse om , at der skal sikres adgang " p kommercielle vilkr " og dermed vilkr , som i konomisk henseende er holdbare for den nytilkomne .
<P>
Kun ved at faststte en klar forpligtelse til at forhandle om adgang sikrer vi , at der udvikles et reelt konkurrencedygtigt marked . Derved sikrer vi optimale lsninger , bde hvad angr pris og kvalitet , og derved varetager vi bedst de europiske borgeres interesser .
<P>
Jeg har p denne baggrund stemt for hr . Brunettas betnkning .
<SPEAKER ID=59 NAME="Thors">
Brunetta-betnkningen indeholder mange gode sider .
Det er isr vigtigt med den omfattende sttte , som ydes , for at Kommissionen hurtigt kan srge for , at der godkendes en flles standard for digitale tv-modtagelser og set top-bokse .
<P>
Parlamentet nskede ogs med stort flertal at skabe ensartede regler for tillgstjenester , som fremover ydes ud over tv-tjenesterne .
Man br ikke kunne anvende grnseflader og software , som binder forbrugerne til bestemte leverandrer af tjenester .
<P>
Derimod var det uheldigt , at myndighederne blev plagt at srge for , at priser for roaming og viderestilling skal vre omkostningsbaserede , og at det blev krvet , at prisen for en samtale i realtid skal vises p telefonens display .
Sidstnvnte er en alt for detaljeret regulering .
<P>
Betnkning af Paasilinna ( A5-0053 / 2001 )
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ogs for hr . Paasilinnas betnkning om flles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester .
Jeg m faktisk sige , hr. formand , at jeg ikke ville vre her i dag , hvis fjernsynet ikke var blevet liberaliseret .
De tnker mske , at vi i s fald allerede ville vre net frem til frokosten , men det er jeg uenig i .
Hic manebimus optime - jeg befinder mig strlende her i Europa-Parlamentet , og det er fjernsynets skyld , at jeg er her .
Siden fjernsynet blev liberaliseret , har jeg , Fatuzzo , nemlig fet mulighed for at blive kendt og udbrede mine ider om beskyttelsen af ldre og pensionister til et tilstrkkeligt antal italienske borgere , som s har stemt p mig og valgt mig ind i Parlamentet .
Derfor kunne jeg selvflgelig kun stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=61 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af hr .
Paasilinnas indsats .
Der er tale om et srdeles vanskeligt emne . De mange ndringsforslag , der er stillet under udvalgsarbejdet i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , vidner herom .
<P>
Jeg erindrer om , at det foreslede direktiv , som skal trde i kraft den 1. januar 2003 , dels formodes at tage hjde for udviklingen af den tidligere " 1998-pakke " p telekommunikationsomrdet , dels formodes at tage hjde for den teknologiske udvikling p markedet .
De nationale tilsynsmyndigheder fr strre rderum , hvilket jeg finder srdeles positivt . De fr sledes mulighed for selv at foretage en vurdering af markedspositionerne og afgre , om og hvordan et givet marked skal reguleres .
<P>
I lighed med hr . Paasilinna mener jeg , at rammedirektivet takket vre den nye strategi vil spille en afgrende rolle i forbindelse med fastlggelsen af de generelle bestemmelser .
Disse skal sikre ensartethed i Europa .
<P>
Der er tale om en sektor , som er i konstant udvikling , hvilket gr det vanskeligt at finde den rette balance mellem specifikke bestemmelser og fllesskabsrettens almindelige konkurrencebestemmelser .
Det er vigtigt at sikre , at konkurrencen ikke udfolder sig p anarkistisk vis til skade for forbrugerne , samtidig med at lysten til nytnkning br fremmes .
De nationale tilsynsmyndigheder spiller i s henseende en vigtig rolle .
<P>
Begrebet " strk markedsposition " har vret i fokus under vores drftelser og har endog givet anledning til en offentlig hring om emnet .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vedtog i sidste instans et ndringsforslag , som prciserede begrebet .
Det er efter min mening vanskeligt at definere begrebet mere prcist p nuvrende tidspunkt , og jeg glder mig derfor over , at ndringsforslaget blev vedtaget .
<SPEAKER ID=62 NAME="Figueiredo">
Kommissionens holdning , som betnkningen i alt vsentligt tilslutter sig , er udtryk for det overordnede nske om at liberalisere denne sektor sammen med de andre inden for den elektroniske kommunikation , om end den i enkelte tilflde indfrer reguleringer til sikring af forbrugernes og ophavsmndenes rettigheder og hvder sdanne grundlggende frihedsrettigheder som alsidighed p informationsomrdet og kulturel og sproglig mangfoldighed , hvilke den dog anerkender kan bringes i fare i hele denne proces .
<P>
Man forsger at komme ud over medlemsstaternes regulerende rolle ved at styrke Kommissionens indflydelse og de nationale tilsynsmyndigheders autonomi og gre dem mere afhngige af Kommissionen med henblik p at oprette en reguleringsinstans p EU-niveau , der kan sikre strre samordning eller ligefrem harmonisering af handelsbestemmelserne til fordel for de multinationale virksomheders interesser og koncentration .
<P>
Det skal nvnes , at denne proces indgr i de ml , der blev opstillet p topmdet i Lissabon om bl.a. at fremskynde liberaliseringen af disse sektorer , og forrstopmdet skal s vurdere situationen for denne afmontering af den offentlige sektor og forringelse af tjenesteydelser , der er i almenvellets interesse .
<SPEAKER ID=63 NAME="Malmstrm og Paulsen">
Vi har valgt at stemme imod ndringsforslag 23 , 25 og 53 .
Vi har en positiv grundholdning til EU .
Som svenske liberale ser vi den europiske integration som en mulighed for at afklare grnseoverskridende sprgsml ssom elektroniske kommunikationsnet og kommunikationstjenester .
Vi tror dog samtidig p subsidiaritetsprincippet , nemlig at en beslutning skal trffes s tt som muligt p de personer , den berrer .
<P>
Efter vores opfattelse var det at g for langt at faststte , at medlemsstaterne skal sl deres forskellige nationale tilsynsmyndigheder sammen , og at krve , at disse stater skal oprette et rdgivende organ for offentligheden .
At tvinge medlemsstaterne til at srge for , at bestemte virksomheder p begring af andre virksomheder skal overdrage deres ledelsesrettigheder forekommer os desuden temmelig uliberalt .
Da disse sprgsml efter vores mening hellere skal behandles p nationalt niveau , har vi flgelig stemt imod de omtalte tre ndringsforslag .
<P>
Betnkning af Niebler ( A5-0062 / 2001 )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , dette er den tredje betnkning , som vi har vedtaget om bningen og reguleringen af europisk fjernsyn .
Tillad mig at kalde det sdan - der er ganske vist endnu ikke noget europisk fjernsyn , men det kommer .
Jeg vil gerne understrege , at jeg stemte for betnkningen , og i den forbindelse vil jeg fremstte en bestemt og kraftig anmodning om , at man giver Europas ubemidlede ldre og pensionister gratis adgang til private og statsejede fjernsynskanaler , for fjernsynet er en form for kultur , undervisning og selskab for ldre mennesker .
Eftersom vi med fru Nieblers betnkning ogs regulerer tilladelserne og vilkrene for fjernsynskanalerne , kunne vi godt lade dette vre betinget af , at pensionister fr gratis adgang til programmerne .
<SPEAKER ID=65 NAME="Thors">
Det var uheldigt , at der i direktivet om adgang til elektroniske kommunikationsnet og kommunikationstjenester blev indfrt yderligere kvalifikationer for , hvornr medlemslandene kan opkrve skaldte brugerafgifter for anvendelse af radiofrekvenser .
De indfrte tillgskvalifikationer kan medfre en get risiko for , at man vil begrnse medlemslandenes muligheder for at udforme en fornuftig radiofonipolitik .
Derfor stemte jeg imod ndringsforslag 21 .
<P>
Det var ogs uheldigt , at det ved vedtagelsen af ndringsforslag 27 sls fast , at de administrative afgifter for licens ikke m baseres p , hvilke tjenester der tilbydes , eller p , hvilken territorial dkning leverandren af tjenester er ansvarlig for .
Denne begrnsning kan vre en stor ulempe for mindre virksomheder .
<P>
Betnkninger af Varela Suanzes-Carpegna ( A5-0047 / 2001 og A5-0046 / 2001 )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg er glad for at , jeg har fet lejlighed til at tale om bde betnkningen om kontrolforanstaltninger og betnkningen om forvaltningsforanstaltninger for fiskebestandene i forbindelse med vores fiskeriaktiviteter .
<P>
Den frste betnkning vedrrer en forordning om kontrolforanstaltninger for fiskeriet .
Jeg er overbevist om , at fru Jackson , der er formand for Miljudvalget , er misundelig p hr . Varela Suanzes-Carpegna , som er formand for Fiskeriudvalget .
Hvorfor er fru Jackson misundelig p ham ?
Det er hun , fordi det p trods af den entusiasme , hun lagde for dagen , ikke lykkedes hende at f vedtaget et direktiv om miljinspektioner . Dette direktiv endte med at blive en simpel henstilling .
Det er til gengld lykkedes hr . Varela at opn intet mindre end en forordning om gennemfrelsen af kontrolforanstaltninger for fiskeriet .
Hr . Varela fortjener derfor et stort skulderklap , og jeg vil gerne lyknske ham med dette resultat , som jeg dog tror , at andre udvalgsformnd er misundelige over .
<P>
Med hensyn til Varelas anden betnkning , der ogs drejer sig om kontrolforanstaltninger for fiskeriet , har jeg efter at have lst denne betnkning grundigt stillet mig selv flgende sprgsml : Hvorfor skal de inspektrer , som holder je med , at fiskeriet sker i overenstemmelse med EU-lovgivningen , og som lnnes med midler fra EU-budgettet , vre nationale inspektrer , der ansttes af de enkelte medlemsstater , i stedet for inspektrer , der er ansat af EU-organerne ?
Kontrolforanstaltningerne er meget vanskelige og vigtige .
Hvis det er os , der lnner inspektrerne , br vi ogs selv kunne vlge dem .
Hvem af os ville betale en biografbillet og s lade en anden g ind og se filmen ?
Det er der sikkert nogle gavmilde sjle , som gerne ville , men det er de frreste .
Derfor vil jeg gerne sige , at kontrol er en god ting , men det br vre EU , som vlger foranstaltningerne og inspektrerne !
<P>
Betnkning af Pitrasanta ( A5-0051 / 2001 )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr . Pitrasantas betnkning drejer sig om kontrollen med tunfiskeriet .
I dag skal jeg sledes tale de unge tunfisks sag .
Denne stemmeforklaring er alvorligt ment , for der str i betnkningen , at fra 1996 til 1999 var 55 % af de tunfisk , der blev fanget under det EU-regulerede fiskeri , meget unge og nsten nyudklkkede tunfisk , som vejede under 3,2 kg , mens det burde have vret tunfisk p 30-35 kg .
Jeg m holde op med at spise den spaghetti med tunfisk , som jeg holder s meget af , og jeg vil gerne opfordre mig selv og de pensionister , der lytter til mig , til ikke at spise tunfisk i et stykke tid , nemlig indtil man har fundet en teknik til at undg at fange de unge og nyudklkkede tunfisk sammen med de voksne tunfisk , for de unge tunfisk har ogs ret til at leve .
<P>
Betnkning af Gallagher ( A5-0044 / 2001 )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ogs for denne betnkning , som ligger i forlngelse af den foregende , eftersom den ogs drejer sig om tunfisk .
P side 9 i hr .
Gallaghers betnkning str der om tunfiskeriet , at bestemmelserne om inspektion og kontrol er meget kortfattede og svage , og at det faktisk ikke ser ud til , at nogen kvatorialguineansk myndighed har udfrt nogen form for inspektion eller kontrol .
I praksis indrmmer man sledes i denne betnkning om vores fiskerfartjers adgang til kvatorialguineas kyster , at der ikke er nogen kontrol med , hvordan dette fiskeri foregr .
Jeg hber derfor , at disse kontroller med tunfiskeriet konkret bliver gennemfrt . Man fanger i forvejen unge tunfisk i andre dele af Atlanterhavet , men i kvatorialguinea er det ligefrem sdan , at der slet ikke er nogen kontrol .
<SPEAKER ID=69 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Vi har stemt nej til den samlede betnkning , fordi vi mener , at aftalen med Republikken kvatorialguinea medfrer en konomisk udnyttelse af dette land .
Der kan bl.a. henvises til den store forskel mellem udgifterne og handelsprisen pr. ton tun .
I stedet burde EU hjlpe kvatorialguinea til at blive i stand til selv at kunne udnytte sine fiskemuligheder .
<P>
Betnkning af Avils Perea ( A5-0058 / 2001 )
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg stemte imod denne betnkning , og jeg er glad for , at Parlamentet ogs stemte imod - jeg ville virkelig have rgret mig , hvis det modsatte var tilfldet - for under pskud af at ville beskytte indvandrerkvinder nskede man med denne betnkning i virkeligheden at indfre et princip om fri og ukontrolleret indvandring .
Vi har ikke noget imod indvandrerne , men hvis vi skal kunne leve sammen i fred og fordragelighed , er vi af den opfattelse , at der br vre strenge regler for indvandringen .
<P>
Som midlertidig indvandrer til Bruxelles vil jeg desuden benytte mig af lejligheden til at sige , at jeg er dybt fornrmet over den belgiske viceministerprsident Michels kritik af mit parti og af de politikere , som er valgt af det italienske folk , og som anklages for at vre udemokratiske .
Belgierne m for min skyld gerne vlge alle de rvhuller til vicepremierministre , de vil , men Michel kan ikke tillade sig at fornrme italienerne , folket fra Posletten og de politikere , som dette folk har valgt !
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ligeledes imod fru Avils Pereas betnkning , og det har ogs at gre med de rsager , som hr . Speroni lige gjorde rede for .
Jeg ville nemlig hellere have haft , at man gjorde noget mere ud af at regulere adgangen til EU for Middelhavsomrdets kvinder , som pensionisterne er glade for .
De ldre pensionister , der ikke kan klare sig selv , har brug for hjlp , og det gr ikke noget , at denne hjlp ydes af tredjelandsborgere . Desuden er kvinder som bekendt srligt gode til at drage omsorg for ldre og syge , eftersom det ligger i kvindernes natur .
Det ville dog vre hensigtsmssigt at regulere denne form for arbejde , og at disse tredjelandskvinder , som hjlper ldre og pensionister i EU , blev lnnet direkte af staterne , regionerne , kommunerne og de offentlige myndigheder , som br overvge og kontrollere den konkrete udfrelse af disse aktiviteter .
<SPEAKER ID=72 NAME="Lulling">
Jeg har ikke kunnet stemme for fru Avils Pereas betnkning om globaliseringens konsekvenser for indvandrerkvinder fra Middelhavslandene i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , eftersom nogle af de vedtagne ndringsforslag klart overser den indlysende sandhed , at ingen er forpligtet til at gre det umulige .
<P>
Et lille mindretal i Udvalget om Kvinders Rettigheder har haft held til at f indarbejdet overfldige aspekter , som p grotesk vis forvansker denne betnknings primre mlstning . Jeg kan sledes tilslutte mig de grundlggende holdninger , nemlig at knsaspektet , at mainstreaming br indarbejdes i EU ' s Euro-Middelhavspolitik , idet der i srlig grad lgges vgt p globaliseringen og dens konsekvenser for kvinders indvandring .
<P>
Jeg finder imidlertid ikke , at kravene om udvikling af et skaldt euro-middelhavsstatsborgerskab er relevante i forbindelse med denne betnkning .
Vi kender til statsborgerskab i en medlemsstat og til unionsborgerskab .
Medmindre man ser bort fra den rette betydning af og det juridiske indhold i begrebet statsborgerskab , stiller jeg mig uforstende over for det nye begreb euro-middelhavsstatsborgerskab . For medlemsstaternes borgere vil det betyde , at der etableres et tredje statsborgerskab i tillg til dem , borgerne i medlemsstater , som ikke er middelhavslande , allerede kender .
Hvorfor ikke ogs krve et euro-baltikumstatsborgerskab eller et euro-skandinaviensstatsborgerskab osv .
?
<P>
Og hvad med landene syd for Middelhavet , som ikke er europiske lande , og som afgjort ikke har hverken lyst til eller ambitioner om at sge optagelse i EU ?
Der er erklringer og krav vedrrende indvandringspolitikken , som er fuldt ud lige s groteske og overfldige , fordi de kun indeholder selvflgeligheder og lader hnt om kendsgerningerne .
Andre blander Euro-Middelhavspolitikken og samarbejdet med AVS-landene , hvilket er en helt anden historie .
Endvidere finder jeg det uantageligt , at der rettes en generel anklage mod arbejdsgiverne , som beskyldes for at udnytte indvandrerkvinderne .
<P>
Efter min opfattelse er der for kvinderne i Middelhavslandene ingen sammenhng mellem p den ene side lykke og livskvalitet og p den anden side den omstndighed , at de i stigende antal gres til indvandrere . Emigrationen til EU ' s medlemsstater fremstilles som en eftertragtelsesvrdig mlstning , som br fremmes ved en stadig mere forsonlig lovgivning , nr det glder visumkrav og behandlingen af illegale indvandrere .
<P>
At der skulle vre en sammenhng mellem en ansvarlig indvandringspolitik og menneskehandel , forekommer mig lige s absurd som kravet om faststtelse af kvoter for migrationsstrmmene til Europa .
Vi br snarere fre en politik , som sikrer at migrationsstrmmene holdes inden for rimelige grnser , som ogs er acceptable for borgerne i EU ' s medlemsstater . Vi br derfor fre en politik , som fremmer udvikling og partnerskab , sledes at bde kvinder og mnd kan blive i deres oprindelsesland , og der sikres en levestandard , social sikring og lige rettigheder og muligheder , som mler sig med de vilkr , de mtte opleve hos os .
<P>
Lad os i denne sammenhng ikke glemme , at Middelhavslandene ogs omfatter lande , som ikke er medlemmer af EU og aldrig bliver det , og som rder over langt strre naturgivne rigdomme end vi , men hvis styre er diktatorisk eller korrupt og berver befolkningen , og i srdeleshed kvinderne , de mest grundlggende menneskerettigheder samt sociale og konomiske rettigheder .
<P>
Ved inden for rammerne af et veldefineret partnerskab at hjlpe disse lande til at ndre deres indenlandske politik - og ikke ved at anspore borgerne i de pgldende lande til emigration - yder vi den bedste hjlp i srdeles til kvinder og brn , som er de mest udsatte grupper og ofre for kulturer og religioner , som hyklerisk berver dem de mest grundlggende menneskerettigheder under pskud af at yde beskyttelse .
<SPEAKER ID=73 NAME="Sanders-Ten Holte">
P vegne af ELDR-Gruppen vil jeg gerne fremfre vores holdning til fru Avils Pereas betnkning og begrunde , at vi har undladt at stemme .
<P>
Sfremt et parlamentarisk udvalg vedtager en initiativbetnkning , br denne for det frste omhandle et emne , som ikke behandles i andre udvalg , og der br for det andet i udvalget vre bred enighed om betnkningen .
Dette er ikke tilfldet , nr det glder den foreliggende betnkning .
<P>
Emner som immigration og menneskehandel br behandles langt mere indgende og ikke gres til genstand for en s summarisk behandling .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vil snart tage disse emner op p grundlag af en meddelelse fra Kommissionen om indvandringsproblematikken i EU .
<P>
Emnet globalisering er ikke berrt , men burde i virkeligheden have vret omdrejningspunktet for denne betnkning .
<P>
Ud fra en politisk betragtning nsker vi en tilnrmelse mellem EU og nabolandene i Middelhavsomrdet .
Men begrebet euro-middelhavsstatsborgerskab , som mangler retsgrundlag , kan meget vel skabe forvirring i juridisk henseende .
<P>
Vi tilkendegiver med denne holdning ikke , at indvandrerkvindernes problemer og levevilkr i EU er uden relevans .
Men vi havde foretrukket , at emnet blev behandlet p anden vis .
<P>
Betnkning af Gemelli ( A5-0059 / 2001 )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hvordan kan man stemme imod en meddelelse fra Kommissionen , hvor man opfordrer til at fremme sttten til udviklingslandene og samarbejdet med disse lande ?
Jeg stemte sledes med glde for betnkningen , men jeg vil gerne understrege over for Dem , hr. formand , og over for alle dem , der lytter til min stemmeforklaring lige nu - jeg ved , at den kommer ud i hele verden - at de italienske ldre og pensionister , navnlig medlemmerne af Pensionistpartiet , gerne vil have , at EU modtager dem med bne arme , nr de holder op med at arbejde , og hjlper dem til at rejse rundt i verden for at hjlpe udviklingslandene uden at f en krone for det , selv om de selvflgelig skal have rejse- og opholdsudgifterne dkket .
Der er mange , som efter at have arbejdet i mange r - og efter at de endelig er get p pension - gerne ville have mulighed for at gre sig nyttige i hele verden , navnlig i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=75 NAME="Fruteau">
De nyeste tal synes at vidne om en fejlslagen indsats .
Af verdens 6 milliarder indbyggere m 1,5 milliard leve for mindre end 1 dollar om dagen . Hvad vrre er , befolkningstallet ventes at stige med ca .
50 % frem til 2020 , og eftersom udviklingslandene vil tegne sig for nsten 90 % af denne tilvkst , kan man frygte , at den nuvrende situation forvrres yderligere i de kommende r .
<P>
EU , som ganske vist til stadighed erklrer sig solidarisk med verdens fattigste lande og ogs yder milliarder i bistand til disse lande , mangler imidlertid i udtalt grad visioner , nr det glder disse landes fremtid .
<P>
Vi m ophre med at fre en fragmenteret politik og i stedet opfatte udviklingen som et komplekst problem , hvis vi nsker , at mlstningen om udryddelse af fattigdommen skal vre andet og mere end et fantasifoster , men skal omsttes til praksis !
<P>
Udviklingsbistand er ikke blot et sprgsml om rundhndethed med et vist prg af paternalisme .
For mange af medlemslandene , som jo er tidligere kolonimagter , er det et sprgsml om at forpligte sig og ikke lbe fra sine forpligtelser !
<P>
Skal forpligtelsen komme befolkningen til gode , m vi imidlertid gre bistanden mere effektiv , omstrukturere vores tjenestegrene og i get omfang sttte os til lokale aktrer . Jeg tnker i denne forbindelse primrt p ngo ' erne .
<P>
Disse tanker har dannet grundlag for arbejdet i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , og jeg har derfor stemt for Gemelli-betnkningen .
<P>
Betnkning af Marset Campos ( A5-0049 / 2001 )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , med Asuncin-aftalen oprettede man den 26. marts 1991 Mercosur , som er et fllesmarked for Argentina , Brasilien , Paraguay og Uruguay .
EU var Mercosurs forbillede , og det glder mig . Jeg tror , at det glder os alle sammen .
Jeg stemte sledes for betnkningen , men jeg hber , at man i denne samarbejdsaftale vil vre opmrksom p handlen med den vare , der hedder " pension " .
Jeg hber sledes , at man i disse aftaler og ved deres konkrete gennemfrelse vil kontrollere , holde je med , foresl og lette pensionsudbetalingen til Mercosurs pensionister og f inspiration herfra , som kunne gavne de europiske pensionister .
<SPEAKER ID=77 NAME="Ortuondo Larrea">
Efter udlbet af den foregende aftale af tredje generation har EU siden slutningen af 1995 haft en mellemregional rammeaftale med Mercosur-landene .
Denne rammeaftale burde allerede vre blevet aflst af en global mellemregional associeringsaftale om politik , konomi og liberalisering af samhandlen , som ogs omfattede Chile , sledes som det blev krvet af stats- og regeringscheferne fra begge sider ved Rio-topmdet i slutningen af juni 1999 .
Denne nye associeringsaftale er blevet forsinket af uendelige delforhandlinger , som igen er trukket i langdrag p grund af vores krav om en forudgende forpligtelse inden for rammerne af WTO .
Endvidere er der dem , der nsker , at den nye aftale kun bliver et instrument for fri samhandel mellem de to grupper af stater .
Jeg mener , at selv om den konomiske og handelsmssige associering , der tilstrbes mellem Mercosur og EU , er vigtig , er det meget vigtigere , at den nye associeringsaftale , som p nuvrende tidspunkt br vre Unionens hjeste udenrigspolitiske prioritet , omfatter politiske , sociale og kulturelle aspekter .
Vi br ikke glemme Latinamerikas historie eller det netvrk af bnd , der i lbet af rhundreder er knyttet mellem de forskellige europiske lande , opdagere af det , der engang hed " den nye verden " , og som har betydet , at denne del af verden er prget af de samme kulturelle , religise og identitetsmssige trk som det Europa , vi er ved at opbygge , i en sdan grad , at de endda kan dele vores tilhrsforhold til den store familie af vrdier og skikke , som vi kalder " Vesten " .
Derfor br vi styrke topartsdialogen p alle niveauer , p det institutionelle , konomiske , civilsamfundsmssige , parlamentariske , regeringsmssige og udvende plan , for hurtigst muligt at sikre , at de nye aftaler om fuld associering med Mercosur og Chile bliver til en gldelig realitet .
<P>
Betnkning af Salafranca Snchez-Neyra ( A5-0050 / 2001 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , det drejer sig her om en samarbejdsaftale mellem EU og Chile .
Jeg stemte for betnkningen , og jeg kan ikke lade vre med at understrege i denne stemmeforklaring , at i betragtning af min kompetence p pensionsomrdet og under hensyntagen til de problemer , vi har med pensionsudbetalingen i Italien og i alle EU ' s 15 medlemsstater , hber jeg , at vi i Europa vil indfre den metode , som Chile har taget i brug , nemlig en overgang fra lnsystemet til bidragssystemet .
Som De uden tvivl ved , hr. formand , har der fundet en pensionsrevolution sted i Chile . Fr kunne man ikke leve af de elendige pensioner , man fik udbetalt , men nu - med investeringerne i statskontrollerede og -regulerede pensionsfonde - er de ldres pensioner blevet strre .
S hvorfor ikke gre , som de gr i Chile ?
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Hermed er stemmeforklaringerne afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.15 )
