<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 15. februar , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , som De ved , blev der den 22. februar desvrre fjet endnu to ofre til den forfrdelige liste over folk , der har mistet livet i Spanien p grund af ETA ' s attentater .
<P>
Bombeattentatet i San Sebastian var rettet direkte mod Ignacio Dubreil , der er byrdsmedlem for det socialistiske baskiske parti i Ordizia .
Eksplosionen kostede Jos ngel Santos og Jos Leonet , der arbejdede for virksomheden Electra , livet , og fire personer blev sret - heriblandt hr . Dubreil .
<P>
Endnu en gang har ETA ' s terrorister vist , at de ser stort p retten til livet og selve retsstatsprincippet .
Jeg har p Parlamentets vegne kondoleret ofrenes familier og sendt nsker om god bedring til de srede .
Jeg opfordrer Dem til at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Med hensyn til dagsordenen for i dag onsdag den 28. april og i morgen torsdag den 1. marts foreligger der en rkke ndringsforslag fra de politiske grupper .
<P>
Onsdag :
<P>
Jeg foreslr , at Kommissionens redegrelse om reformen om menneskelige ressourcer , der skal afgives af hr .
Prodi og hr .
Kinnock , rykkes frem p dagsordenen , s den finder sted fra kl . 15.00 til 16.00 , fordi Kommissionen allerede har truffet afgrelse p mdet her til morgen .
<P>
Desuden foreligger der et forslag om at fremrykke fru Haugs betnkning for Budgetudvalget om TB i forbindelse med BSE-krisen og behandle den lige efter Kommissionens redegrelse .
<P>
P anmodning af Landbrugsudvalget og efter aftale med de politiske grupper foreslr jeg , at der opfres en meddelelse fra Kommissionen om udviklingen inden for mund- og klovsygeproblematikken efter ovennvnte Haug-betnkning .
Denne meddelelse vil blive efterfulgt af sprgsml og svar i 30 minutter .
<P>
For at f tid nok til at behandle punkterne vil Forligsudvalgets betnkning om miljinspektioner og hr . Wijkmans betnkning for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om en handlingsplan , der sigter mod at styrke energieffektiviteten i Det Europiske Fllesskab , blive taget af dagsordenen .
<P>

Torsdag :
<P>
Redegrelserne fra Rdet og Kommissionen om luftangrebene i Irak er opfrt som frste punkt .
Forhandlingen afsluttes ikke med en beslutning .
Endelig vil betnkningerne for Udvalget om Udenrigsanliggender om associationsaftalerne , hr .
Marset Campos ' betnkning om Mercosur og hr . Salafrancas betnkning om en associeringsaftale med Chile blive forhandlet under t , og afstemningen vil finde sted som planlagt kl .
11 .
<P>
Er der indsigelser mod disse ndringer ?
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , dette er egentlig ikke en indsigelse .
Jeg mener blot , at det er lidt beklageligt , at der ikke er mulighed for at indgive beslutningsforslag om luftangrebene mod ml i Irak , som jeg anser for meget problematiske , navnlig fordi man overtrder principperne om udenrigsanliggender og flles sikkerhed .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Gollnisch , det er ikke en indsigelse mod dagsordenen .
Kan den sledes ndrede dagsorden godkendes ?
<P>
Dagsordenen faststtes sledes .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil rejse et sprgsml , der er tt forbundet med debatten om Europas fremtid .
Desuden glder det mig , at kommissionsformand Prodi er til stede , og jeg tror ogs , at Rdet er reprsenteret .
Jeg har gennem en meddelelse til de tre Europaskoler - og medlemmerne af Parlamentet ved udmrket , at Europaskolerne har stor betydning , nr det drejer sig om vedtagelse af budgettet - fet at vide , at der den 7. marts afholdes en debat med eleverne fra Europaskolen , afdeling III , hvor den svenske statsminister og formand for Rdet , hr . Persson , formanden for Kommissionen , hr .
Prodi , og premierministeren for Belgiens forbundsregering , hr .
Verhofstadt , vil deltage .
<P>
Jeg synes , at det er et godt initiativ , men jeg forstr , at hverken Europa-Parlamentet eller det belgiske parlament vil vre til stede , selv om hr . Verhofstadt vil vre det .
Og da jeg har genlst bilag IV til konklusionerne fra Det Europiske Rd i Nice , mener jeg naturligvis ikke , at dette initiativ , som kun samler Rdets medlemmer , svarer til den debat , som Det Europiske Rd i Nice lagde s meget op til .
Jeg mener , fru formand , at dette krver Deres forklaring , og ogs at De henvender Dem til de rede medlemmer af Rdet for at sige til dem , at hvis man nsker at tale med det civile samfund - i dette tilflde med skolens elever - skal parlamenterne inddrages , som det fremgr af bilag IV .
<P>
Mange tak , fru formand .
Jeg afventer Deres forklaring .
Jeg vil ogs bede kommissionsformand Prodi , som er til stede , og Rdet om deres forklaringer .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , dette er meget klart .
De ved udmrket , at vi faktisk blev informeret om , at Rdet ville foresl et flles initiativ den 7. marts .
De husker sikkert , at jeg talte lnge om dette perspektiv ved sidste Formandskonference , men p det tidspunkt var det endnu ikke fastslet , hvilken form det foreslede initiativ skulle have .
Formandskonferencen besluttede at vise mig tillid og give mig mandat til at vurdere - p grundlag af de oplysninger , jeg fik - hvorvidt Europa-Parlamentets tilstedevrelse i forbindelse med dette initiativ var hensigtsmssigt eller ej .
Jeg kan endda huske , hr . Barn Crespo , at De dengang sagde , at Europa-Parlamentet ikke kun skulle deltage for at komme med p billedet .
<P>
Efter denne Formandskonference har vi ikke ligget p den lade side .
Mit kabinet har gjort sig umage med at f fastslet , hvad der skulle gres , og hvad der ikke skulle gres , fordi dette er vigtigt , og det optager os .
I dag har vi nogle f oplysninger , der endnu er meget utilstrkkelige , bl.a. at det skal foreg i en skole , og at der vil vre elever til stede . Alt dette er meget sympatisk .
Men der vil ogs vre en skrivelse , der skal underskrives af det svenske formandskab , den belgiske prsident , kommissionsformand Prodi og jeg selv , der p vegne af Europa-Parlamentet vil blive indbudt til at underskrive denne skrivelse .
<P>
Jeg har sknnet , at jeg ikke selv kan tage hele ansvaret for at underskrive sdan en flles skrivelse .
De vil alts modtage den p et tidspunkt , sledes at De alle - alle gruppeformndene - kan give mig Deres rd i forbindelse med dette initiativ , som jeg ikke undervurderer , men som alligevel br overvejes af Parlamentet .
<P>
Jeg mener , at jeg har svaret Dem s prcist som muligt , og De m tro mig , nr jeg siger , at vi har taget dette meget alvorligt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , problemet er , at der er blevet indkaldt til arrangementet , og Parlamentet er ikke p plakaten for at sige det i teater- og tyrefgtersprog .
S jeg ved virkelig ikke , hvilken mening det har , at De svarer p det her , for nu fungerer vi ikke engang som ledsagere , og heller ikke som indkaldere .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Prodi kan mske opklare sagen .
Jeg har i hvert fald ikke modtaget en indkaldelse .
<SPEAKER ID=10 NAME="Prodi">
Fru formand , jeg tror , at vi endnu en gang har slet Parlamentets centrale stilling fast , eftersom det frst er nu , at jeg fr kendskab til denne debat takket vre hr . Barn , og det er jeg sledes meget glad for .
Jeg har forsgt at indhente nogle oplysninger , og jeg har fet at vide , at jeg netop nu har modtaget et brev , som jeg endnu ikke har svaret p .
Jeg har frst fet kendskab til denne sag nu takket vre Parlamentet , og jeg vil besvare brevet , nr jeg kommer tilbage .
Jeg var ikke informeret om hverken debatten eller invitationen .
<P>
( Bifald og munterhed )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Barn , det er jo glimrende .
Hr . Prodi fr kendskab til dette initiativ gennem os , og vi vil modtage den famse skrivelse , som jeg netop omtalte , fra formanden for hans kabinet !
<P>
Vi vil sammen se p sagen , og vi vil forsge at handle til de respektive institutioners bedste og selvflgelig navnlig til Det Europiske Fllesskabs bedste .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
- ( EL ) Fru formand , nu da vi nrmer os kvindernes internationale kampdag i nste uge , m vi til vores store overraskelse konstatere , hvor udbredt kvindehadet er i det 21. rhundredes Europa , og det p trods af EU ' s ligestillingspolitik .
At en stor kunstner som Montserrat Caball udelukkes fra optagelse i en operaklub i Barcelona-operaen , der er forbeholdt mnd , kan ikke betragtes som operaens interne anliggende , men er en helt klar krnkelse af princippet om knnenes ligestilling og af fllesskabsretten .
En beslutning som den , operaen her har truffet , hrer til i en tid , hvor kun mnd havde adgang til videnskaben og kunsten , og er en fornrmelse mod samtlige kvindelige kunstnere og videnskabsfolk .
Derfor vil jeg anmode Dem om at srge for , at Parlamentet ikke undlader at reagere p denne kedelige hndelse , denne kedelige beslutning , og jeg vil opfordre Dem til at tage de ndvendige initiativer i denne sag .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Tak , fru Karamanou .
Jeg lover Dem , at jeg vil tnke grundigt over det , for det er selvflgelig helt uacceptabelt .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , af forretningsordenens artikel 6 , stk . 1 , fremgr det , at formanden skal meddele anmodninger om ophvelse af immunitet p plenarmdet og henvise sprgsmlet til det kompetente udvalg .
<P>
Den 12. juli 2000 sendte prsidenten for Spaniens hjesteret Europa-Parlamentet en anmodning om ophvelse af de italienske parlamentsmedlemmer hr .
Berlusconis og hr . Dell ' Utris immunitet p grund af formodede lovovertrdelser i forbindelse med erhvervelse af en spansk tv-kanal og med manglende betaling af skat til den spanske statskasse .
<P>
I gr spurgte jeg formanden for Retsudvalget , om hun havde kendskab til sagen , og hun sagde til mig , at hun ikke havde nogen oplysninger om sprgsmlet .
<P>
Under henvisning til forretningsordenens artikel 6 , stk . 1 , vil jeg sprge formanden for Parlamentet , hvad der er sket med denne anmodning , og tilfje , at den spanske udenrigsminister i mandags sagde , at han kun kendte til sagen fra aviserne .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Medina Ortega , jeg vil give Dem alle de ndvendige oplysninger .
I artikel 6 , stk . 1 , som De har citeret , fastsls det , at anmodningen fra en medlemsstats kompetente myndighed skal rettes til formanden .
Men antageligheden af den anmodning , som De refererer til , er yderst tvivlsom .
De ved , at vi udmrket er klar over problematikken i forbindelse med ophvelse af immunitet , eftersom vi modtager mange anmodninger fra alle landene .
Jeg har i vrigt fundet ud af , at alle anmodninger , undtagen dem fra Portugal , kommer fra en myndighed i regeringen - fra justitsministeriet eller udenrigsministeriet .
Portugal er et enestende tilflde , for her kan vi modtage anmodningen direkte fra domstolene .
<P>
I dette tilflde er anmodningen kommet direkte fra hjesteret .
S jeg undersgte straks sagen - jeg var ikke i Bruxelles p det tidspunkt , men jeg bad om , at man straks undersgte sagen - og vi konstaterede , at vi for nogle r siden modtog en anmodning om ophvelse af immunitet , der ogs kom fra Spanien , men den var afsendt af den spanske regering , som videresendte anmodningen fra hjesteret .
<P>
Eftersom der ikke er sket ndringer i den spanske lovgivning i dette tidsrum - 1990 til 1999 - mente jeg , at der var et alvorligt problem med antageligheden .
Som De ved , hr . Medina , br vi vre de frste til at udvise forsigtighed , fordi europisk retspraksis ikke altid flger os , og vi br altid handle med stor omhyggelighed .
Jeg bad alts min kabinetsformand , der var i Bruxelles p det tidspunkt , om at skrive til de spanske myndigheder for at f oplyst , om prsidenten for den spanske hjesteret i henhold til forretningsordenen var kompetent til at sende denne anmodning til os .
Jeg har endnu ikke fet svar .
<P>
Jeg forstr bedre nu , hvorfor jeg ikke har fret svar .
Da jeg lste de spanske aviser , gik det op for mig , at problemet var meget indviklet , og at domstolene og regeringen utvivlsomt var uenige .
<P>
Sprgsmlet , og som De ser , er det omfattende , er , om Europa-Parlamentet kan beslutte , hvilken af to myndigheder i en medlemsstat - domstolene eller regeringen - der er den kompetente .
Jeg vil tro , at koordinatorerne i Retsudvalget vil kaste sig over dette sprgsml i marts mned .
Jeg mener personligt , at det er glimrende , men endnu en gang m vi handle med strste forsigtighed og i overensstemmelse med lovgivningen - bde national og europisk lovgivning .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , da formanden for Retsudvalget ikke kan vre her i dag p grund af sygdom - men vil vre tilbage p mandag , nr Retsudvalgets koordinatorer diskuterer sprgsmlet - og derfor ikke kan svare hr . Medina , vil jeg kommentere sagen .
<P>
Ser De , fru formand , spanske parlamentsmedlemmer - alle spanske parlamentsmedlemmer - har ret til at blive dmt i Spanien af hjesteretten alene , en ret , som den spanske dommer i dette tilflde ikke har anerkendt , fordi han mener , at det drejer sig om et parlamentsmedlem , der ikke er spansk , og om et parlament , der heller ikke er spansk .
<P>
Denne anmodning om ophvelse af parlamentarisk immunitet er imidlertid blevet behandlet , som om det drejede sig om et spansk parlamentsmedlem og et spansk parlament .
Jeg siger bare dette , fru formand , for at vise , hvor juridisk kompliceret dette sprgsml er .
Jeg mener , at Europa-Parlamentets formandskab behandler dette sprgsml meget forsigtigt for at undg at gre den juridiske proces ugyldig .
<P>
I mit land er der kun t fortilflde , som gr tilbage til 1991 .
Det fortilflde blev behandlet gennem udenrigsministeriet , og det blev modtaget af den davrende formand for Europa-Parlamentet - en af Deres og mine kolleger , hr . Medina - hr .
Enrique Barn Crespo . Jeg er sikker p , fru formand , at ingen her lider af Alzheimers , men at der er nogle , der forsger at manipulere med Parlamentet af partipolitiske rsager i deres hjemlande , og det mener jeg , at vi alle sammen br modstte os , fru formand .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg har modtaget 10 indlg til forretningsordenen og har fet oplyst , at hr .
Prodi og hr .
Kinnock skal forlade Parlamentet kl .
16.00. S vi m udskyde de 10 indlg til forretningsordenen til kl . 16.00. Det er vist det mest fornuftige .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Reform af Kommissionen : menneskelige ressourcer
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelsen fra Kommissionen om reformen af Kommissionen : menneskelige ressourcer .
<P>
Jeg giver straks ordet til Kommissionens formand , hr . Romano Prodi .
<SPEAKER ID=19 NAME="Prodi">
Fru formand , mine damer og herrer , det er lige prcis et r siden - eller rettere sagt vil det vre et r siden i morgen - at Kommissionen vedtog hvidbogen om reformstrategien .
I lbet af dette r har Kommissionen allerede frdiggjort to vigtige aspekter i hvidbogen , nemlig reformen af finansforvaltningen og det nye programmerings- og planlgningssystem for Kommissionens arbejde .
Her til morgen blev Kommissionen ogs - inden for de fastsatte tidsfrister - frdig med den tredje og mere omfattende og komplekse fase af det arbejde , man bebudede i hvidbogen , idet den vedtog retningslinjerne for personalepolitik og personaleledelse , der som bekendt er et af de vanskeligste punkter i vores forvaltningsreform .
<P>
Vi gr nu ind i en ny fase , der netop begynder i dag - eftersom vi skal have vores frste mde med fagforeningerne og personalet kl . 16.00 - og det er en yderligere hrings- og samrdsfase , der er lige s vigtig og lige s krvende , og som vil inddrage hele personalet og alle reprsentanterne .
Kommissionen vil frst fastlgge sin egen holdning ved slutningen af denne proces , som varer et par mneder .
Om nogle f mneder burde vi n det grundlggende ml , som vi har sat os , nemlig at vi i de kommende r skal vre en god arbejdsgiver , der kan tilbyde nogle konkurrencedygtige betingelser for at tiltrkke de bedst kvalificerede mennesker til EU-institutionerne , og som giver personalet mulighed for at udfolde sig p en s effektiv , professionel og ansvarlig mde som muligt .
<P>
Det har krvet et stort stykke arbejde at n dette punkt , og derfor vil jeg gerne starte med at rette en tak til Neil Kinnock og hans personale for den store indsats , de har gjort med den mjsommelige udarbejdelse af disse dokumenter .
Jeg vil ogs gerne have lov til at takke Kommissionens og alle EU-institutionernes personale for den indsats , de har gjort i rets lb .
Det har vret et vanskeligt r , og jeg er klar over , at dele af vores personale har vret berrt af disse hurtige og gennemgribende ndringer , der ofte er faldet sammen med et i forvejen belastende dagligt arbejde .
Vi kunne dog ikke vente med at foretage en grundig gennemgang af Kommissionens organisationsmodel , for det havde vi lovet Dem , og dette arbejde var absolut ndvendigt og presserende .
Det er flere rtier siden , at der er blevet foretaget et sdant fuldstndigt omstruktureringsarbejde .
Vi agter derfor at bruge alle vores krfter p en bred og ivrig debat om reformens retningslinjer og detaljer , s denne reform bliver til gavn for alle , og s alle gr en indsats for at gennemfre den .
<P>
Jeg vil dog gerne benytte mig af denne lejlighed til at sl en vigtig ting fast , nemlig at reformen ikke er - og aldrig har vret - et politisk ml i sig selv , det vil sige isoleret fra sin bredere institutionelle og politiske sammenhng .
Reformen er en del af et meget klart projekt , hvor man har skabt fred og demokrati i Europa ved at indfre en samarbejds- og udviklingsmodel , der er baseret p princippet om , at retten gr forud for alt , og p respekten for de grundlggende vrdier .
Institutionerne i denne originale model , nemlig EU-institutionerne , har spillet en afgrende rolle i denne proces , og det er fantastisk at konstatere - det er en af de ting , der har gjort det strste indtryk p mig i min tid i Bruxelles - hvordan de mennesker , der arbejder i institutionerne , betragter deres arbejde som noget , der virkelig adskiller sig fra ethvert andet arbejde . De har en strk flelse af , at de er med i et projekt af historiske dimensioner , nemlig Europas opbygning .
<P>
Det er denne udbredte motivation , som gr EU-institutionernes forvaltning s original , og som sikrer dens styrke . Dette er det nye grundlag , som vi bygger EU ' s nye forvaltning p , og den er anderledes end medlemsstaternes forvaltning , men fungerer i tt samspil med denne .
Bevidstheden om denne originalitet har tjent som inspiration for de retningslinjer , vi har vedtaget i dag , nemlig at vi skal ndre de efterhnden forldede regler og vaner , s det bliver muligt for institutionerne at tage de kommende rs udfordringer op og fastholde en klar vision om det europiske projekt .
<P>
Reformen af personalepolitikken og forvaltningen af de menneskelige ressourcer er bygget op omkring tre retningslinjer .
For det frste har vi til hensigt at sikre de ln- og pensionsniveauer , der er ndvendige for at skabe en uafhngig EU-forvaltning p hjt plan .
For det andet nsker vi at ndre arbejdsforholdene , s vores personale bliver i stand til at arbejde p en mde , hvor det udnytter sine evner bedst muligt , udvikler sig fagligt og fr anerkendt sine rettigheder , idet vi har ambitioner om at sikre den rette ligevgt mellem et tilfredsstillende arbejdsliv og privatlivets krav . Endelig nsker vi for det tredje at indfre en mere moderne karrierestruktur for at give vores personale mulighed for at tilpasse sig de nye opgaver , idet vi fjerner den mangel p fleksibilitet , der er opstet i renes lb , og styrker ansvaret og kvalifikationerne p alle niveauer .
<P>
For at n mlstningerne er det ligeledes ndvendigt med et omfattende program , hvor vi investerer i videreuddannelse .
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at der aldrig er blevet gjort s meget ud af videreuddannelsen , ogs fordi der blev ansat hjt kvalificeret personale .
Med de ndringer , der sker nu , er det dog ndvendigt med videreuddannelse , uanset hvor hjt kvalificeret personalet er .
<P>
Formlet med denne pakke af reforminitiativer er kort sagt at udnytte vores personales indsats og kompetencer .
Det er vores alle sammens politiske pligt at gre denne reform vellykket , hvis vi nsker , at institutionerne - og navnlig Kommissionen - til fulde skal spille deres rolle som integrationens drivkraft i de kommende r .
Det er et arbejde , som vi allerede er begyndt p , og som hedder " Europas fremtid " .
De retningslinjer , vi har vedtaget i dag , og som vil blive genstand for en benhjertig og grundig hring blandt hele personalet , er et vigtigt skridt i denne retning .
<SPEAKER ID=20 NAME="Kinnock, Neil">
Fru formand , som jeg fr har sagt det her , er hovedformlet med reformen af Europa-Kommissionen at styrke dens prstation , sikkerhed og vitale selvstndighed for at sikre , at ydelser af en kvalitet , som strsteparten af personalet nsker at levere , og som offentligheden har ret til at forvente , er tilgngelige for EU .
<P>
Vi har fra begyndelsen bestrbt os p at n det ml ved at modernisere strukturer og systemer , ved at fokusere mere direkte p prioriteter , ved at uddelegere individuelt ansvar i hidtil uset omfang p alle niveauer og ved at prioritere udnyttelsen af menneskelige og konomiske ressourcer .
<P>
I de 12 mneder , der er get , siden Prodi-Kommissionen vedtog hvidbogen om reformstrategien , har vi gjort vsentlige fremskridt p alle disse omrder .
Mange af de rede medlemmer er bekendt med detaljerne , og jeg takker dem for deres store interesse .
Vi vil vende tilbage til detaljerne ved fremtidige lejligheder .
<P>
Udarbejdelsen og gennemfrelsen af de meget betydelige ndringer har naturligvis krvet en enorm indsats og pligtflelse .
De personer , der har vret mest direkte involveret , har typisk arbejdet over 70 timer om ugen i de sidste 15-16 mneder .
Jeg takker dem , og jeg hylder dem .
<P>
Jeg vil ogs komme med en stor ros til de mange ansatte for deres store indsats for at f den omfattende omorganisering og fornyelsesproces til at fungere - hvilket i mange tilflde har vret en kompliceret og krvende proces - samtidig med at de har udfrt Kommissionens vigtigste opgaver .
Deres evne og vilje til at tilpasse sig forandringerne fortjener virkelig ros .
De gr de grove karikaturer af eurokrater fuldstndig til skamme .
<P>
Disse personer har behov for et moderne arbejdsmilj med mulighed for karriereudvikling med strre hensyntagen til deres specielle evner for at kunne gre deres arbejde endnu bedre .
Det krver tid , penge og krfter .
Det krver ogs , at man opfatter den effektive forvaltning , der er afgrende for en vidensbaseret organisation som Kommissionen , som et af institutionens kerneomrder .
<P>
I dag har Kollegiet enstemmigt vedtaget en rkke forslag og retningslinjer for opfyldelse af disse mlstninger , herunder retningslinjer for et nyt , mere linert karrieresystem samt ln og pensioner .
<P>
Vi vil straks begynde omfattende hringer af personale og personalereprsentanter om alle disse dokumenter og gennemfre dem i perioden indtil midten af juli .
Disse forslag er alle til rdighed for Parlamentet .
Jeg vil derfor kort redegre for de vigtigste forml med de omfattende ndringer .
De bygger p det faktum , at en hvilken som helst administrations mest vrdifulde ressource er dens medarbejdere .
Kommissionen er ingen undtagelse , og Kommissionens lbende prstationer viser , at den generelle personalekvalitet er hj .
<P>
Institutionen har dog ikke haft en personalepolitik , der lever op til institutionens nye ansvarsomrder og krav som organisation .
Vores forslag omfatter derfor ndringer , som for det frste skal sikre , at tjenestemndenes karriere frst og fremmest afhnger af deres demonstrerede evner , af deres faktiske prstationer og af deres villighed til at ptage sig ansvar , og at de alle fr mulighed for en rlig objektiv vurdering .
For det andet skal ndringerne sikre , at alle medarbejdere fr optimale karriereudviklingsmuligheder ved , at man fjerner lofter og stive regler og tilbyder karrierevejledning , videreuddannelse og reelle muligheder for strre mobilitet bde inden for institutionen og eksternt .
<P>
For det tredje skal de sikre , at lederne tager ansvaret for deres medarbejdere , at de fr den ndvendige sttte , og at de evalueres ud fra deres resultater .
Det er en radikal ndring af den eksisterende praksis .
Vi har i sinde at foretage den ndring p alle omrder til gavn for lederne , de medarbejdere , der refererer til dem , samt institutionen .
<P>
For det fjerde skal arbejdsbetingelserne for Kommissionens personale i hjere grad afspejle praksis i medlemsstaternes nationale forvaltninger .
Indfrelse af forldreorlov for ansatte i Kommissionen , forbedring af arbejdsbetingelserne og indfrelse af mere fleksible ansttelsesvilkr , f.eks. deltid , er afgrende for at kunne opn lige muligheder og praksis og forbedre karriereudviklingen .
<P>
Endelig skal Kommissionen for det femte gradvis begynde at foretage de ndvendige investeringer for at sikre , at de ansatte kan styrke og udvide deres frdigheder igennem hele deres professionelle karriere .
Vi foreslr en femdobling af uddannelsesbudgettet over de nste fem r .
Kommissionen vil stadig ligge under det gennemsnitlige udgiftsniveau i EU ' s medlemsstater .
Men det vil vre et betydeligt fremskridt , og det kan gennemfres , uden at budgettet belastes undigt .
<P>
Hvis institutionerne fortsat skal kunne lfte opgaven , skal de til stadighed kunne tiltrkke hjtuddannede , flersprogede medarbejdere , hvoraf de fleste kommer til at tilbringe strsteparten af deres arbejdsliv i offentlig tjeneste uden for deres hjemland .
<P>
Der er stadig strre rift om kvalificeret international arbejdskraft p mange omrder , bl.a. flersprogede sekretrer med alsidige kvalifikationer , IT-specialister , forskere , specialister i international handel , konkurrenceadvokater , konomiske eksperter af enhver art og mange flere .
<P>
Kommissionen mener , at lnnen til institutionernes personale br afspejle de realiteter , der er forbundet med at bo og arbejde i udlandet , det betydelige ansvar og den stigende eftersprgsel efter knappe kvalifikationer .
Resultatet af en omfattende , uvildig undersgelse bestilt af Kommissionen , der blev offentliggjort i april sidste r , viste , at tjenestemnd fr hjere ln i EU end i deres hjemland , at deres lnniveau er det samme som for ansatte i multinationale selskaber med tilsvarende kvalifikationer , og at det er lavere end for diplomater .
Det bekrftede os i , at lnniveauet er passende , rimeligt og relevant i forhold til Kommissionens rolle og til personalekravene , og at forbedringer p visse omrder er ndvendige og berettigede .
<P>
Sttte til pasning af brn under seks r er f.eks. afgrende for at sikre lige muligheder , og for at Kommissionen kan tiltrkke medarbejdere , isr kvinder , fra medlemsstater med avancerede pasningsordninger .
Ligeledes er betaling af tillg for funktioner med srligt tunge ansvarsomrder og / eller arbejdsbyrder efterhnden ved at vre normen p arbejdsmarkedet i hele EU .
Hvis institutionen skal blive ved med at vre konkurrencedygtig som international arbejdsgiver , skal dette indfres mlrettet i Kommissionen .
<P>
P baggrund af disse overvejelser har vi gennemget ln- og tillgsstrukturen for at finde frem til de forldede elementer og ndre dem , hvor det er ndvendigt .
Vi har derfor i sinde at nedskre eller helt afskaffe tillg , som ikke lngere nyder nogen berettigelse , og at beholde og i visse tilflde forbedre dem , der str i forhold til objektive betingelser som det at arbejde i udlandet , det , at ens brn skal vokse op i udlandet , og typisk det , at man er ndt til at arbejde p mere end t fremmedsprog .
I mellemtiden er vores pensionsforslag med til at opfylde vores forpligtelse til at garantere en langsigtet forsikringsbalance i systemet , hvor eksisterende pensionsrettigheder naturligvis honoreres .
<P>
Ved udarbejdelsen og vedtagelsen af alle disse forslag til hring har vi naturligvis set nje p de budgetmssige konsekvenser .
Vi har gjort det meget klart over for Parlamentet og Rdet , at alle ndringer som flge af reform og forslag om ln og pension holdes inden for de grnser , der er fastlagt i den relevante del af de finansielle overslag , der blev vedtaget p Berlin-topmdet i 1999 .
Vi vil opfylde denne forpligtelse .
<P>
Afskaffelsen af den skaldte midlertidige afgift p 5,8 % , som har eksisteret under forskellige betegnelser siden 1970 ' erne , vil udgre en betydelig del af ressourcerne til opfyldelse af denne forpligtelse .
Besparelserne p tillg , som ikke lngere er berettiget , muliggr andre investeringer .
Vi foreslr , at ln- og pensionssystemet fortsat skal flge lnudviklingen i medlemsstaternes forvaltninger .
De samlede lnomkostninger til forvaltningen af EU ' s institutioner udgr 1,9 % af budgettet .
Det er mindre end de gennemsnitlige omkostninger i medlemsstaterne beregnet p lige for lige-basis til 13,1 % af budgettet .
<P>
I hele perioden for de finansielle overslag indtil 2006 vil forvaltningsomkostningerne som en del af BNP vre lavere end i 1985 .
De dokumenter , som Kommissionen har vedtaget i dag , er , som formanden for Kommissionen understregede , forslag til hring .
I overensstemmelse med den fremgangsmde , vi har benyttet i forbindelse med alle reformrelaterede forslag , vil de enkelte dokumenter blive genstand for serise og detaljerede forhandlinger med personalereprsentanter og yderligere hring af personalet i de nste fire en halv mned .
<P>
Konstruktive forbedringsforslag er velkomne , og som erfaringen viser , tager vi hensyn til dem , og vi er parate til at inddrage dem , fr de endelige beslutninger trffes af Kollegiet .
Nr beslutningerne er klar , vil de beslutninger , der drejer sig om ndringer , der ikke medfrer indgreb i personalevedtgten , blive gennemfrt .
De vrige beslutninger , f.eks. om karrierestruktur , ln og pension , vil som formelle lovforslag blive forelagt Rdet og Parlamentet .
Visse forslag , f.eks. om personalevurdering og forfremmelse , skal behandles i Det Interinstitutionelle Vedtgtsudvalg .
<P>
Parlamentet som lovgivende forsamling , som budgetmyndighed og som arbejdsgiver har naturligvis en snver interesse i hele denne udvikling .
Jeg vil gerne understrege vigtigheden af de ndringer , vi foreslr med hensyn til karrierestrukturen .
De berrer Parlamentet p alle de omrder , jeg netop har nvnt .
<P>
Et vigtigt aspekt og en forudstning for en udvikling af karrierestrukturen er , at vi nr til enighed om en flerrig ramme for bevgelser i enhedslnomkostningerne , sledes at institutionerne , Parlamentet , Kommissionen og Rdet kan etablere en solid ramme for de ansattes karriereudvikling .
Jeg er sikker p , at Parlamentet vil overveje dette og alle de vrige elementer i reformstrategien nje .
Ved min hring i Parlamentet i 1999 udtrykte jeg hb om , at vi kunne blive partnere for fremskridt .
Det hb er blevet indfriet til fulde .
<P>
Jeg hber , at vores partnerskab vil fortstte .
Jeg anbefaler de forslag , som blev vedtaget enstemmigt af Kommissionen til hring i dag .
<SPEAKER ID=21 NAME="Harbour">
Fru formand , jeg vil isr hilse hr .
Kinnocks indlg velkomment og sige , hvor glad jeg er for at se , at hr . Prodi er til stede , for disse reformer kan kun lykkes , hvis de styres fra toppen .
Det er derfor meget vigtigt , at han er her .
<P>
P vegne af Parlamentet udarbejdede jeg en betnkning , der blev vedtaget nsten enstemmigt sidste r , hvori Parlamentet advarede Kommissionen om , at der skulle gennemfres reformer hurtigst muligt , hvis man ville undg , at personalet blev demotiveret og offentligheden utilfreds .
Jeg vil bede hr . Kinnock forklare , hvordan han har tnkt sig at gennemfre dette hurtigst muligt , for advarslen er lige s relevant nu , som den var , da Parlamentet godkendte betnkningen for nogle f mneder siden .
<P>
Mit andet sprgsml til hr . Kinnock er , om han deler min bekymring over Rdets manglende interesse for hans reformer .
Jeg har set p dagsordener for mder i Rdet ( konomi og finans ) og Rdet ( almindelige anliggender ) i det seneste r , og der har kun vret t punkt vedrrende personale , nemlig om freelancetolke i marts 2000 .
Er De enig med mig i , at det ville fremskynde gennemfrelsen af reformerne , hvis Rdet udviste strre interesse i dem , sledes at vi kan opn det , vi alle nsker , nemlig den mest professionelle og effektive offentlige tjeneste i Europa ?
<SPEAKER ID=22 NAME=" Kinnock, Neil">
Fru formand , jeg er helt enig i den holdning , hr . Harbour udtrykte i sin fremragende betnkning fra sidste r , og med de tre andre rede medlemmer , som var ordfrere for tilknyttede betnkninger .
Reformen skal gennemfres s hurtigt som muligt for at undg demotivering og destabilisering af de offentligt ansatte i EU .
Jeg er endnu mere enig nu , end jeg var dengang .
<P>
I enhver reformproces er der en uundgelig klft mellem den oprindelige hensigt og den faktiske gennemfrelse .
Alle , der nsker gradvise ndringer og strkere institutioner som flge af disse ndringer , har derfor interesse i , at den klft bliver s smal som mulig .
Alligevel er vi ndt til frst at afholde omfattende hringer og forhandlinger af hensyn til vores personale for at opmuntre dem til at tage ansvaret for reformen , da det er en forudstning for , at den kan lykkes .
<P>
Der er afsat en periode p fire en halv mned til disse forhandlinger og hringer , og det giver os mulighed for at arbejde hurtigt , men ogs omhyggeligt .
Desuden kan de beslutninger , som er Kommissionens ansvar , trffes ganske hurtigt efter den periode , idet der tages hensyn til resultatet af disse hringer og forhandlinger .
Vi kan sandsynligvis g i gang med at gennemfre ndringerne ved rets udgang .
Andre forslag skal dog forelgges Parlamentet og Rdet som formelle lovforslag .
Det forventes , at der vil g et r med forhandlinger om enkelthederne i ndringerne i personalevedtgten og ln- og pensionspakken , og det vil dermed tage det meste af 2002 .
<P>
Det er kedeligt , at det skal tage s lang tid , men vi nsker naturligvis at sikre fuld og effektiv demokratisk kontrol i svel Rdet som Parlamentet .
Det har personalet forstelse for .
Det betyder selvflgelig ogs , at den torige overgangsperiode for det nuvrende ln- og pensionssystem er med til at skabe stabilitet og sikkerhed i alle institutionerne , hvilket ikke ville vre tilfldet , hvis Rdet og Parlamentet ikke havde tilsluttet sig vores forslag herom .
<P>
Hvis lovgivningsprocessen ikke forsinkes , kan vi derfor forhbentlig gennemfre flere af disse ndvendige reformer fuldt ud inden 2003 .
Det er p nogle omrder et meget optimistisk scenario , men vi vil helt sikkert gre alt , hvad vi kan for at gennemfre det .
<P>
Endelig vil jeg til det sprgsml om Rdet , som hr . Harbour meget rimeligt stiller , sige , at jeg er af en lidt anden mening end ham .
Jeg forstr hans bekymring , men jeg har den fordel , at jeg selv har forelagt Rdet ( almindelige anliggender ) vores forslag og set , at de blev varmt modtaget , ligesom de ogs fik en yderst god modtagelse i KOFIN-Rdet til en frokost , hvor diskussionen naturligvis var ganske uformel , men yderst konstruktiv .
Desuden har jeg jo ogs besgt en rkke forskellige medlemsstater for at sikre , at regeringerne og ikke mindst de nationale parlamenter informeres fuldt ud .
<P>
Jeg har ikke vret ude for sure miner .
Jeg har vret ude for nogle gode argumenter , og dem er vi altid parat til at lytte til .
Der vil blive flere anledninger til at deltage i rdsmder , men Rdet nskede ikke at se vores forslag , fr de var s frdige , at de var klar til at blive behandlet i Rdet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. nstformand , jeg vil gerne nske tillykke med de mange forslag , som De har stillet , og som efter min mening absolut ligger p det rigtige niveau .
Jeg vil gerne komme ind p to problemer .
Det ene relaterer sig til det frste sprgsml . Allerede nu er mange af Kommissionens medarbejdere blevet beslutningsivrige med hensyn til det , som de bliver prsenteret for .
Jeg vil gerne sprge Dem om , hvad De kan gre for at ge medarbejdernes beslutningsiver yderligere ?
Forholder det sig sdan , at alle kommissrer ikke blot er enige , men klart har understreget , at de inden for deres eget omrde ogs vil ptage sig det politiske ansvar for de reformer , som de foreslr ?
<P>
Det andet sprgsml er relateret til Deres forslag om at eksternalisere en rkke omrder , det vil sige outsource .
Synes De ikke , at der er en vis modstning mellem eksternalisering p den ene side og p den anden side Deres berettigede nske om en flles , uafhngig medarbejderstruktur i Kommissionen ?
Hr. kommissr , hvad vil De gre for at undg , at eksternaliseringen resulterer i en splittelse af den flles civil service ?
<SPEAKER ID=24 NAME=" Kinnock, Neil">
Fru formand , m jeg sige som svar p hr . Swobodas frste sprgsml , at han kan have vret ude for nogle uheldige episoder , men at de bestemt m have vret med et mindretal af personalet .
Jeg vil ikke g i detaljer med dette , men blot gentage , hvad jeg tidligere sagde om , at den vilje til at tilpasse sig under ekstremt pres med store arbejdsbyrder og med to meget gennemgribende forslag , som langt strstedelen af Kommissionens personale har udvist i det seneste r , virkelig gr dem re .
Det tyder ikke p modstand mod forandringer .
De har brug for klare retningslinjer .
De fortjener et gennemsigtigt beslutningsgrundlag , men de har ikke desto mindre , under hvad der undertiden har vret yderst svre vilkr , vist , at de er villige til at deltage positivt i processen .
<P>
Der vil altid i enhver forvaltning i et hvilket som helst demokrati vre personer , der bruger tiden p at lede efter grunde til at vre pessimistiske , skabe tvivl og hste bitterhed .
Disse mennesker findes i alle sociale lag med Europa-Parlamentet som den eneste undtagelse , naturligvis .
<P>
<P>
Det betyder , og jeg ved godt , at det ikke glder hr . Swoboda , at der i pressen og andre steder p grund af en meget lille minoritet , der betragtes som reprsentativ udadtil , men ikke indadtil , ofte tegnes et groft misvisende billede af den villige , hjst professionelle , pligtopfyldende og , som formanden , hr .
Prodi , sagde tidligere , strkt motiverede offentlige tjeneste i EU . Jeg hber , at de rede medlemmer , selv om det undertiden kan vre svrt , altid vil forsge at skelne mellem disse grupper .
<P>
Endelig er eksternaliseringen og den fremgangsmde , som vi i selskab med flere rede medlemmer fra alle dele af dette Parlament - og dem takker jeg - er fortalere for , bestemt ikke en afvigelse fra konceptet om eller gennemfrelsen af en permanent , uafhngig og kompetent offentlig tjeneste i EU .
Tvrtimod sikrer vi ved at definere vores ledelsesroller effektivt og ved at eksternalisere forpligtelserne til at gennemfre allerede vedtagne politikker p en hjst ansvarlig mde den europiske offentlige tjenestes levedygtighed og kompetence , og vi sikrer de europiske skatteydere maksimal fleksibilitet under garanteret sikre betingelser .
Jeg hber , at Parlamentet fortsat vil sttte denne eksternaliseringsproces .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Guy-Quint">
Hr. kommissr , tak for de oplysninger , De er fremkommet med om reformforslaget .
Jeg er enig med hr . Swoboda , nr han siger , at personalet i jeblikket er meget bekymret , selv om De beroliger os med , at det procentmssigt ikke glder en srlig stor del af personalet .
Men hvis jeg har forstet det korrekt , vil forhandlingsrunderne begynde nu , hvilket vil tillade en tilpasning af forslaget til de principper , De forsvarer , nemlig prstation , nyskabelse og uddannelse .
Jeg vil tillade mig at stille tre sprgsml .
<P>
Hvordan agter De i Deres udkast at tage hensyn til den multikulturelle virkelighed , som omgiver EU ' s funktionrer , der ikke alle har samme traditioner med hensyn til administrativ forvaltning ?
Hvad mener De , der skal til , for at alle finder sig til rette ?
<P>
Mener De - for det andet - ikke , at det er vsentligt , selv om ivrksttelsen vil tage tid - De talte netop om 2002 - hurtigt at faststte foranstaltninger , alts at planlgge denne ivrksttelse , for at genoprette tilliden til EU ' s arbejdsmetoder og funktionrernes entusiasme ?
<P>
For det tredje mener jeg , at der mangler noget i vores overvejelser . Hvordan tages der hensyn til de prioriteter , der er fastsat af ekspertarbejdsgruppen , som fastslog , at der frst og fremmest er to samarbejdsrelationer , der skal ndres ?
For det frste samarbejdsrelationen med hensyn til det arbejde , der udfres af funktionrerne , Europa-Kommissionen og - om jeg s m sige - beslutningstagerne , generaldirektrerne og kommissrerne .
For det andet samarbejdsrelationen vedrrende forbindelsen mellem Kommissionens administrative arbejde og dem vi giver penge eller arbejdsmetoder , EU ' s interventionsmetoder .
Hvad agter De at gre i denne forbindelse ?
<SPEAKER ID=26 NAME="Prodi">
Fru formand , jeg vil svare p de to frste sprgsml , da de drejer sig om et yderst aktuelt og yderst generelt punkt .
<P>
Om de ansattes utilfredshed vil jeg sige , at vi selvflgelig har skabt usikkerhed i rets lb , hvilket jeg er klar over .
Det har vret et vanskeligt forlb , men vi havde ikke noget valg , for vi var ndt til at starte fra bunden og tage hver enkelt funktion op til fornyet overvejelse , hvilket ogs gjaldt for de grundlggende mlstninger og sprgsmlet om den multikulturelle sammenstning .
Men hvorfor er denne reform s vanskelig ?
Det er den , fordi vi ikke kan acceptere en gentagelse eller en fantasils efterligning af visse nationale forvaltninger . Hvis vores splinternye forsg p at sammensmelte de forskellige traditioner og kulturer til n tradition og n kultur ikke lykkes , har vi ikke udfrt vores opgave ordentligt .
Derfor er det klart , at vi kun kunne - og kun kan - gennemfre en sdan proces , hvis vi virkelig starter fra bunden p alle omrder og tager hvert enkelt aspekt op igen .
Jeg er udmrket klar over , at vi har givet anledning til uro , og det vil jeg gerne ptage mig ansvaret for , men vi havde ikke noget valg .
Vi tager fat p sprgsmlet allerede i dag ved at stille et bent forslag , som ikke begrnser sig til nogle punkter , man kan godkende eller ej , men som er startskuddet til en debat , som vi i vrigt har tradition for , og som vil blive en del af en offentlig forvaltningstradition , der adskiller sig fra de andre landes traditioner .
<P>
Der er stadig lang tid igen , fr denne reform er gennemfrt - det vil tage hele nste r at fre den ud i livet - men som kommissr Kinnock sagde for lidt siden , burde vi inden udgangen af juli vre frdige med de drftelser , hvor vi skal fastlgge vores strategi sammen med fagforeningerne og personalet .
Vi regner med , at vi i lbet af nogle f mneder - det vil sige inden sommeren - allerede rder over den endelige referenceramme , og at vi s kan gennemfre de enkelte punkter i den efterflgende fase .
<SPEAKER ID=27 NAME=" Kinnock, Neil">
Fru formand , jeg vil njes med at besvare det tredje sprgsml om henstillingerne fra udvalget af uafhngige eksperter .
<P>
For at gre det kort vil jeg blot sige , at udvalget af uafhngige eksperter er kommet med over 90 henstillinger .
Vi har enten efterkommet eller overget alle forslag fra udvalget dog med et par undtagelser , som ikke kunne gennemfres i praksis .
Det glder mig at kunne berette , at det indbefattede henstillingerne om forholdet mellem kommissrer , kabinetter og tjenestegrene , som i september 1999 , som en af Kommissionens frste handlinger under Romano Prodis ledelse , blev genstand for aftalte regler for disse forhold .
Henstillingerne kan benyttes af alle , der er omfattet af reglerne , s der er tale om et stort fremskridt i retning af strre gennemsigtighed , hvilket jeg mener er til gavn for tjenestegrenene , kommissrerne og kommissrernes kabinetter .
<P>
Til slut vil jeg om forholdet mellem kommissrerne i forvaltningen og eksternaliseringen ikke tilfje noget videre til det , jeg sagde til hr .
Swoboda .
Jeg vil blot sige , at de skridt , vi allerede har taget til at afskaffe de skaldte tekniske rdgivningsinstanser og til at etablere det vigtige nye agentur , Europe-Aid , som en tjenestegren under Kommissionen med de kmpefordele , som det medfrer for forvaltning og ansvarlighed , beviser , at vi ikke blot tog udvalget af uafhngige eksperter alvorligt , men at vi absolut ogs har taget de forskellige betnkninger fra Parlamentet alvorligt . Navnlig de betnkninger , som hr .
Bourlanges har udarbejdet , eller som er tilknyttet disse .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , jeg takker Kommissionen for det , den har meddelt os .
Jeg m indrmme , at denne forhandling virker noget bizar p mig , fordi den jo giver indtryk af , at vores EU-tjenestemnd , hvor dygtige de end er , og hvor hrdt de end arbejder , udgr en lidt ynkvrdig kategori , som p en rkke omrder har brug for opbakning . Jeg kender udmrket EU-tjenestemndenes arbejdsvilkr og ln .
De tjener , i hvert fald i de hjere lntrin , mere end en minister eller endda end en statsminister i de nationale medlemsstater . Lad os sledes ikke overdrive .
<P>
Mit sprgsml er egentlig flgende : Jeg hrte kommissr Kinnock sige , at EU-tjenestemnd nyder godt af en rkke faciliteter , som ikke lngere er tidssvarende .
Jeg formoder , at han dermed sigter til muligheden for at kbe afgiftsfrie varer ssom biler og alkohol .
Kan De prcist sige , hvilke faciliteter der afskaffes , fordi De ikke lngere anser dem for at vre tidssvarende ?
<P>
Endvidere sagde De ogs , at De vil foretage lnforbedringer .
Kan De njagtigt sige os , hvilke lnforbedringer De tnker p ?
Efter min opfattelse er der nemlig ikke ret meget mere , der skal forbedres p dette omrde .
<SPEAKER ID=29 NAME=" Kinnock, Neil">
Fru formand , jeg tror , det rede medlem vil f stor glde af at se de meget lsevrdige dokumenter , som Kommissionen har behandlet med henblik p hring i dag .
Jeg er meget stolt over , at vores institution meget prcist har redegjort i alle detaljer for alt , hvad der skal siges om lnninger , karrierestruktur og de tillg , som har vret til rdighed for tjenestemndene i EU .
Jeg hber og ved , at det er et udbredt nske , at alle institutionerne hurtigst muligt skal efterligne denne praksis .
<P>
Med hensyn til biler uden moms har alle udlndinge , som arbejder i alle de europiske institutioner ret til under belgisk lov at anskaffe visse varer , herunder biler , momsfrit i de frste 12 mneder af deres ansttelse , men ikke derefter .
Med hensyn til tillggene har der siden 1960 ' erne eksisteret en bestemmelse , som gjorde det muligt for tjenestemnd i EU at overfre dele af lnnen til deres hjemland .
Den blev indfrt , fordi det var s vanskeligt og dyrt at foretage internationale pengeoverfrsler .
I renes lb er det dog blevet meget let at overfre penge .
Det egentlige problem bestr i , at der var indbygget en koefficient som kompensation for forskellene mellem medlemsstaternes forskellige valutaer .
Det betd ulige kompensationer , og det er derfor systemet nu belaster budgettet mere end berettiget , og det er derfor vi vil afskaffe det .
<P>
Det samme glder de rejsegodtgrelser , der blev indfrt i 1950 ' erne p grundlag af prisen for en togbillet til hjemlandet p frste klasse for en tjenestemand mindst en eller to gange om ret .
Det var n ting , da der var seks medlemsstater , hvis grnser stdte op til hinanden , og som var forbundet af jernbanelinjer .
Det har ndret sig en del .
En ordning , som giver ret til en togbillet p frste klasse to gange om ret til forskellige dele af EU , er ikke lngere berettiget .
Vi er ved at ndre det system radikalt og bringe det i overensstemmelse med moderne rejsevilkr .
<P>
Jeg hber , at det ogs er noget , der vil blive efterlignet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten">
Fru formand , det vigtigste ml for reformprocessen m vre at gre Kommissionen til en forvaltning i verdensklasse , som kan tjene den europiske offentlighed .
<P>
Det frste sprgsml , som socialdemokraterne m stille , er , om de foreslede reformer er til gavn for personalet .
Det er de ikke .
De er ikke til gavn for personale , som konsekvent prsterer for lidt .
De er ikke til gavn for personale , som hber at blive forfremmet udelukkende p grundlag af anciennitet .
De er ikke til gavn for personale , som ngter at lre nyt .
De er med andre ord ikke til gavn for en lille del af Fllesskabets tjenestemnd .
Men de er i hj grad til gavn for alle andre ansatte .
Radikale reformer af kategorisystemet med indfrelse af en liner karrierestruktur vil betyde nye muligheder for personalet , isr kvinder og unge .
<P>
Mit sprgsml til kommissren lyder derfor : Vil De under den forestende hringsproces sikre , at det lille mindretals interesser ikke sttes over det store flertal af ansattes fremtidsudsigter ?
<SPEAKER ID=31 NAME=" Kinnock, Neil">
Fru formand , jeg siger med vgt , ja , ja , ja , til alle hr. van Hultens sprgsml , og det gr jeg med glde .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Det var et godt svar som afslutning p forhandlingen .
<P>
Tak til hr .
Romano Prodi , hr . Kinnock og alle de kolleger , der har deltaget i debatten .
<P>
( Protester fra hr . Bigliardo )
<P>
Hr . Bigliardo , jeg ville gerne have givet Dem ordet , men som De kan se , er tiden desvrre knap .
Det var ndvendigt , at de tre ordfrere fik mulighed for at udtale sig , eftersom de havde bedt om ordet .
Det er efter min mening rimeligt .
<P>
Hr . Cox gav afkald p sin taletid , og det vil jeg gerne takke ham for .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg vil gerne p vegne af min gruppe sige , at vi bifalder , at denne udtalelse frst blev fremsat i Parlamentet og ikke i medierne eller andre steder .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Haarder">
Jeg vil blot sprge hr . Kinnock , om vi kan vre sikre p , at disse glimrende reformer ogs bliver gennemfrt her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg havde p forhnd underrettet tjenestegrenene om , at jeg nskede at fremstte en bemrkning til forretningsordenen , mens fru Fontaine havde forsdet .
For mig at se blev der givet fortrinsret til dem , der blot rakte fingeren i vejret under frste del af dette mde .
Det beklager jeg .
Vil De venligst fortlle mig , hvornr formanden nste gang har forsdet , da jeg nsker at fremstte en bemrkning til forretningsordenen til hende .
Og kan De forsikre mig , at jeg fr lov til det til den tid ?
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Det gr hun i Strasbourg , hr .
Howitt ! Formanden vil lede mdet nste gang i Strasbourg , og De har sledes tid til at overveje Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
I starten af dette mde talte formanden om " la liste insupportable d ' attentats " , og jeg er enig med hende .
Dette er en utlelig situation .
Netop nu , hvor den colombianske prsident mdes med prsident Bush for at diskutere , hvordan man skal komme videre med fredsforhandlingerne med de revolutionre guerillaer , og hvor Zapatist-tilhngere marcherer gennem 12 stater til Mexico City for med prsident Fox at drfte et lovforslag , der vil give Mexicos indianere selvstyre , give deres sprog retsstatus og give dem rettigheder til naturressourcerne , gr den spanske regering det modsatte i et nyt aggressivt forsg p at sl ned p forkmperne for baskisk selvstndighed .
<P>
I Bilbao i sidste weekend bekrftede borgmester Oreja , at han nskede at besejre ETA , ikke blot at sikre , at de forsvandt .
Hr . Poettering , De var til stede sammen med hr .
Berlusconi . De deltog i dette mde som srligt vidne .
Tror De , hr . Poettering , at denne aggressive politik vil fre til fred i Baskerlandet ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , mens antallet af ddsfald i Irak vokser som flge af de forbryderiske sanktioner og som en konsekvens af de amerikanske og britiske bombardementer med radioaktive vben i 1990 og 1998 , kom den nye terroristhelt , som er indsat i Det Hvide Hus , og i sin iver efter at overg sin far og Clinton ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Hr . Korakas , vi drfter dette sprgsml i morgen .
Det er ikke ndvendigt , at De kommer med et indlg til forretningsordenen , eftersom De i morgen har mulighed for at tale om dette emne .
<SPEAKER ID=40 NAME="Frahm">
Hr. formand , under mdeperioden i Strasbourg stillede jeg et sprgsml til fru Fontaine angende fangerne i de tyrkiske fngsler , og jeg fik et meget venligt svar .
Desvrre var det p fransk , men jeg har fet det oversat , s nu forstr jeg det ogs .
I dette brev beskrives den proces , der er i gang nu , omkring forhandlingerne med den tyrkiske regering om demokratisering som en optakt til hele ansgnings- og udvidelsesprocessen .
Jeg vil gerne understrege , at det nu i hjere grad end tidligere er ndvendigt at agere i denne sag , fordi Tyrkiet ud over de problemer , landet allerede er ramt af , nu str over for en voldsom bde politisk og konomisk krise , som vil betyde tilbageslag i demokratiprocessen , og som vil betyde , at politiske fanger i fngslerne er endnu drligere stillet , end de var fr .
Derfor denne anmodning om , hr. formand - det er ikke fru Fontaine , der sidder i stolen , men De reprsenterer jo formandskabet - at man endnu en gang tager denne her sag op , at man endnu en gang presser p over for de tyrkiske myndigheder for at f dem til at stte demokratiprocessen i gang i stedet for at stte den i st , at f den bragt videre , for hvad vi er vidne til nu , er et tilbageskridt .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Fru Frahm , dette er et emne , som Parlamentet altid beskftiger sig med , bde i de ansvarlige udvalg og her i salen , nr det bliver opfrt p dagsordenen .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , en indledende bemrkning : En kollega , som tager plads i her i salen og taler p et sprog , der ikke er hans eget , vil uden tvivl vre tjent med noget engelskundervisning , s der i det mindste er nogle , der kan forst ham .
<P>
Men det , jeg egentlig vil , hr. formand , er at tale om det sprgsml , som formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe , hr . Barn , nvnte , nemlig arrangementet den 7. marts .
<P>
Vi har i dag set , at Rdet har truffet en ensidig beslutning om at indkalde til et arrangement den 7. marts , der skal indlede debatten om EU ' s fremtid .
Og som vi har kunnet konstatere i dag , har Rdet handlet uden kommissionsformandens vidende og har dermed taget hans navn forfngeligt .
<P>
Formanden har sagt , at hun ville overveje sagen , og efter det , jeg har hrt her , mener jeg , at det vil vre bedre , hvis Europa-Parlamentet ikke deltager i arrangementet , som ikke er andet end ren markedsfring , og jeg vil ogs opfordre Kommissionen til ikke at deltage .
<P>
Hvis vi nsker at diskutere EU ' s fremtid - den store offentlige debat , som skal finde sted - skal det ske p et grundlag , som de tre institutioner er enige om .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Der er ogs en anden lsning , hr . Mndez de Vigo , nemlig at man ndrer det hele fuldstndigt gennem Parlamentets og Kommissionens tilstedevrelse , og at man sletter hele den dokumentation , der er blevet udarbejdet hidtil , og udarbejder nyt materiale .
Dette er ogs en lsning !
Jeg kan dog godt forst Deres skarpe svar .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil pberbe mig forretningsordenens artikel 122 til en personlig bemrkning . Hr .
Galeote har omtalt min person og beskyldt mig for at have partipolitiske hensigter , fordi jeg har rejst sprgsmlet om parlamentsmedlemmerne Berlusconis og Dell ' Utris immunitet .
<P>
Som spansk medlem af Europa-Parlamentet og som socialdemokratisk koordinator i Retsudvalget har jeg befjelse , og p en vis mde forpligtelse , til at reagere , for jeg synes , at det er meget flovt , at man , syv mneder efter at prsidenten for Spaniens hjesteret sendte Parlamentet en anmodning om ophvelse af immunitet , ikke engang har vret s venlig at svare ham .
<P>
Ansvaret ligger hos enten Parlamentet eller den spanske regering .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , mine damer og herrer , efter hr . Gorostiagas ord vil jeg blot stille Parlamentet et sprgsml .
Hvor lnge vil Parlamentet finde sig i den krnkelse , det er , at et af dets medlemmer under dkke af sin status som medlem valgt i en af medlemsstaterne - Spanien - hver gang der er et attentat og en fordmmelse i Parlamentet , bruger sin taletid til at bagatellisere attentatet , retfrdiggre forbrydelserne og dermed gre sig medskyldig i mordene ?
<P>
Hvor lnge skal vi finde os i denne krnkelse , hr. formand ?
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , egentlig ville jeg helst ikke bede om ordet , men efter det , som hr . Medina Ortega har sagt , m jeg alligevel gre det .
Hr . Medina Ortega , det , som De gr her , er meget gennemskueligt .
Jeg vil gerne minde Dem om , at der foregr en brevveksling mellem Deres gruppeformand og formanden for Europa-Parlamentet , hvilket De naturligvis ved .
De ved ogs , at der er regler for , hvordan man omgs immuniteten i det ansvarlige udvalg , og det betyder , at de ansvarlige instanser i det land , hvor man bebrejder nogen en bestemt adfrd , skulle have givet disse informationer .
Sdan var det ogs i 1990 , da Deres nuvrende gruppeformand var formand for Parlamentet .
Jeg vil gerne bede Dem om at tage dette til efterretning , s vi ikke her skal fre en debat , der er en forberedelse til valgkampen i Italien . Det er nemlig Deres taktik .
<P>
( Bifald fra PPE-DE-Gruppen )
<P>
Eftersom Deres gruppe og kompetente personligheder fra Deres parti har tilladt denne skandale mod strig , vil vi ikke tillade , at De igen frer valgkamp i Europa-Parlamentet .
Hr. formand , jeg vil gerne sige meget tydeligt , at den kollega og formand for Europa-Parlamentet , som De jo dermed kritiserer , har opfrt sig fuldstndig korrekt , og dette har hun ogs beskrevet i sit brev til gruppeformanden for Den Socialdemokratiske Gruppe .
Tro mig , hr . Medina Ortega , hvis De vil fre valgkamp her , s skal De ogs f valgkamp .
Men De kan ogs regne med , at vi ikke vil tillade , at De her klart giver udtryk for Deres holdninger , som ikke kan forsvares .
<P>
( Bifald fra PPE-DE-Gruppen )
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , jeg vil protestere over , at De afbrd mikrofonen , uden at jeg fik lov til at tale frdigt .
Der var to ting , jeg ville sige .
Den ene drejede sig om bombardementerne i Irak .
De afbrd mig , fordi forhandlingen finder sted i morgen , men det , jeg forsgte at fortlle Dem , var , at jeg har et forslag til forhandlingen i morgen : Nemlig at der holdes en afstemning .
Jeg undlod at fremstte forslaget under behandlingen af dagsordenen , s jeg ikke behvede at tale to gange .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om Moldavien .
Fr valget i Moldavien lste jeg i aviserne et helt uacceptabelt indlg af den hjtstende reprsentant for FUSP , hr . Solana , og p baggrund af valgets resultater - hvor Moldaviens befolkning frit gav sin mening til kende og gav kommunisterne et stort flertal af stemmerne - vil jeg gerne omtale denne uacceptable holdning .
Tillad mig at lse hjt , og jeg vil s anmode Parlamentet om at tage stilling ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Hr . Korakas , lige fr nskede De at tale og foresl en ndring af dagsordenen , efter at vi allerede havde vedtaget den , og nu tager De et emne op , som overhovedet ikke har noget med sagen at gre .
Deres indlg var ikke et indlg til forretningsordenen !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil igen pberbe mig forretningsordenens artikel 122 til en personlig bemrkning .
<P>
Det er , som om det i Det Europiske Folkeparti glder om at nedgre ethvert socialdemokratisk indlg ved at tillgge det partipolitiske motiver eller betegne det som valgpropaganda .
Hvad kunne jeg nske mig mere end at f indflydelse p valgprocessen i Italien !
<P>
Den italienske valgproces finder sted i Italien , men i Spanien har vi i jeblikket en hjesteretsprsident , som venter p svar fra Parlamentet , og det har han endnu ikke fet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ">
Hr. formand , jeg beder om ordet p grund af bemrkninger ikke om mig , men om formanden for min gruppe , og som nstformand for gruppen vil jeg sige , at hr . Poetterings indlg efter min mening var helt genialt .
Jeg nsker Dem tillykke .
<P>
<P>
Jeg troede , at de demokratiske partier var lovligt beskftiget med at forberede et demokratisk valg .
Beskyldninger om valgpropaganda er typiske for autokratiske ledere , ikke for demokratiske ledere .
<P>
Jeg m sige , at hr .
Berlusconi laver valgpropaganda i Spanien i disse dage . Og jeg m sige til hr .
Poettering om hans vurdering af denne situation , at han m have lst Kammerat Napoleon af George Orwell og delt nogle af figurernes holdninger , og at De m huske p , at alle de europiske borgere er lige , men at nogle , f.eks. hr . Berlusconi , er mere lige end andre .
<P>
For den eneste sikre oplysning , vi har , er , at en anmodning om ophvelse af immunitet er blevet syltet i en eller anden institutions kontor i mindst syv mneder i en situation , som har indflydelse p et valg , der om kort tid afholdes i Italien ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , eftersom man nvnte det italienske valg , vil jeg gerne berolige hr .
Poettering , og jeg vil gerne tilfje , at p disse vilkr er plenarforsamlingen bestemt ikke det rigtige forum at drfte et sprgsml , som man har behandlet i lang tid i den spanske presse , og som er blevet overtaget af de italienske aviser . Det er faktisk dem , der har givet os kendskab til dette .
<P>
Jeg er desuden af den opfattelse , at vi rder over nogle organer - f.eks. Parlamentets Prsidium - og nogle kompetencer - f.eks. hos Retsudvalgets formand , Europa-Parlamentets formand og generalsekretren - som stille og roligt vil kunne rekonstruere forlbet og finde ud af , om der har fundet uregelmssigheder sted i forhold til andre tilflde .
Jeg mener ikke , at plenarforsamlingen er det mest hensigtsmssige sted at gre dette .
Derfor br vi efter min mening have tillid til disse organer og vente p , at sagen bliver grundigt undersgt , da jeg tror , at dette sprgsml interesserer alle parlamentsmedlemmerne .
Jeg sprger mig selv , om man har anvendt den samme procedure , som man ville have anvendt for et hvilket som helst parlamentsmedlems vedkommende .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , jeg kan kun glde mig over fru Napoletanos udtalelser , som er i modstrid med holdningen i den politiske gruppe , hun tilhrer her i Parlamentet .
Jeg er helt enig med gruppeformand Poettering i , at vi ikke br tage sprgsml op i Parlamentet , som vedrrer medlemsstaternes interne anliggender .
<P>
Jeg er dog ked af , at vores spanske kollega , som citerede Kammerat Napoleon , tydeligvis ikke har lst bogen eller forstet dens budskab , eftersom denne bog kritiserede de kommunistiske styrers totalitarisme . Vores kre kollega burde mske henvende sig til nogle af militanterne i sine egne rkker .
<P>
Under alle omstndigheder hber jeg , at vi fremover vil tage ved lre af det , der er sket , og jeg vil gerne kraftigt opfordre parlamentsmedlemmerne til ikke at bruge Europa-Parlamentet til interne politiske sprgsml .
Der har allerede fundet mange indblandinger sted i de sidste par dage , og det var ogs tilfldet med den belgiske ministerprsident , som blandede sig i Italiens anliggender p en fuldstndigt upassende mde .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Napoletano endnu en gang for hendes udtalelser .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Dette var det sidste indlg til forretningsordenen , for ellers kan vi ikke n at behandle alle de emner , der er p dagsordenen .
<CHAPTER ID=5>
Forslag til TB 1 / 2001
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0064 / 2001 ) af Haug for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions tillgs- og ndringsbudget 1 / 2001 for regnskabsret 2001 .
<SPEAKER ID=55 NAME="Haug">
Hr. formand , det har jo nu varet noget lngere , men vi var ndt til ogs at drfte disse vigtige sager med hinanden inden de mindre vigtige sager .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi skal trffe afgrelse om et tillgs- og ndringsbudget - det frste i r - som blev fremlagt af Kommissionen den 31. januar og allerede vedtaget af Rdet under frstebehandlingen .
Dette tillgs- og ndringsbudget har flere aspekter .
Kommentaren til artikel B7-541 skal ndres , s genopbygningsagenturet p Balkan ogs kan f administrative bevillinger til arbejdet i Montenegro .
Euro / dollar-kursen skal tilpasses i henhold til forordningen om budgetdisciplin : Mens budgettet for 2001 er baseret p en kurs p 1 euro = 0,91 dollar , skal Kommissionen , nr den foretager en tilpasning , g ud fra 1 euro = 0,87 dollar .
Det frer til en besparelse p 245 millioner euro , som i virkeligheden kun er virtuel . Der skal overfres 60 millioner euro fra reserven til budgetkontoen , for at der kan ydes tilskud til de BSE-test , der er vedtaget .
Og nu kommer det , som virkelig interesserer os alle , efter hvad man kan konkludere ud fra den sidste uges forhandlinger og diskussioner : Der skal nemlig bruges yderligere 971 millioner euro , for at vi i det mindste kan vre nogenlunde i stand til at overvinde flgerne af BSE-krisen .
<P>
Belbet p 971 millioner euro fordeler sig p flgende mde : 700 millioner til opkb og destruktion af kvg over 30 mneder , 238 millioner til opkb med henblik p oplagring og yderligere 33 millioner til test af kvg over 30 mneder , der er bestemt til konsum .
For at sige det ligeud gr jeg ind for , at det foreslede tillgs- og ndringsbudget skal vedtages , om end modificeret .
Modificeret , fordi vi vil opmuntre medlemsstaterne til at tage strre ansvar for den flles landbrugspolitik .
Jeg gr alts ind for det , men jeg kan ogs godt forst de kolleger , der uden forbehold vil forkaste dette tillgs- og ndringsbudget .
<P>
Min frste indskydelse var da ogs at sige nej .
Efter at jeg er blevet medlem af Europa-Parlamentet , skal jeg forsvare den flles landbrugspolitik i mit hjemland .
Det er forbandet svrt .
Nsten halvdelen af vores budget gr til vores landbrugspolitik , deraf nsten en femtedel til at stimulere produktionen af oksekd .
Men nu , hvor oksekdsmarkedet er brudt sammen , skal vi bruge nsten 1 milliard euro til at destruere kvg , som ikke kan slges , men som vi har brugt mange penge p at opdrtte .
Det er virkelig meget svrt at forst for folk , der str udenfor , skatteydere og forbrugere , hvis de overhovedet forstr det .
For t er klart : Hvor mange penge det end m koste at afvrge de frste flger af BSE-krisen , s vil det alligevel ikke vre nok til hele ret .
Det er kun den bermte drbe i havet .
Eller et lillebitte plaster p et svulmende sr , og dette svulmende sr er vores flles landbrugspolitik med dens system af produktionsstimulanser .
<P>
Disse mekanismer stammer fra en tid , hvor der stadig var mangel p de fleste fdevarer .
Men den tid har vi for lngst lagt bag os .
Nu er der overskud og overflod p de vigtigste markeder .
Det , at der er sttte forbundet til produktionen , er en tilskyndelse , nsten en tvingende opfordring , til at producere stadig mere og intensivere produktionsmetoderne yderligere .
Intensiveringen frer til miljbelastninger og til en marginalisering af mindre produktive etableringssteder .
Dette system kan ikke engang forsvares med sociale aspekter , for det har kun frt til , at de store bedrifter bliver endnu strre , og de sm familielandbrug dr , fordi de ikke er store nok til , at man kan leve af det .
<P>
Samlet set gr 80 % af midlerne til EUGFL til mindre end 20 % af bedrifterne .
Vi skal bort fra dette system .
Vi m ikke lngere kun mingelere lidt ved symptomerne ved systemet .
Vi skal kurere . Denne systemimmanens frer kun til nye vanskeligheder .
Lad os udnytte den nuvrende krise til at reformere vores flles landbrugspolitik grundlggende .
Vi skal udnytte den til en reform , der er rettet mod flgende ml : Vi skal bevare et tilstrkkeligt antal landmnd for at bevare milj og kulturlandskab og anerkende to funktioner , der er vigtige for landmndene , nemlig produktion af fdevarer af hj kvalitet og miljbeskyttelse i relation til udvikling af landdistrikterne .
Og naturligvis ogs det , som Europa-Parlamentet altid har nsket : sttte til landdistrikterne .
Dermed menes jo ogs sttte til andre former for konomisk aktivitet og ikke kun til landbrugssektoren .
<P>
Lad os betragte tillgs- og ndringsbudgettet som den sidste foranstaltning i den gamle landbrugspolitik , som vi er ndt til at have , fordi der lige i farten ikke er noget andet system .
Men med den nste finansielle foranstaltning skal vi tydeligt kunne se konturerne af en ndret landbrugspolitik .
For t er klart : Sdan som jeg som konomisk ansvarlig ser p tingene ud fra en finansiel indfaldsvinkel , s ved jeg ogs , at den nuvrende krise ikke er en finansiel krise , men en krise i vores landbrugspolitik .
Jo fr vi igangstter de rigtige tiltag til at overvinde den , jo bedre .
<P>
Nu , hvor 2 millioner kreaturer skal drbes og destrueres for at aflaste markedet , taler man om et etisk problem .
Ja , kre kolleger , 2 millioner gamle kreaturer bliver hvert r slagtet i Europa .
Det er alts helt normalt .
De vandrer blot ned i de europiske maver og ikke i forbrndingsanlggene .
Men jeg synes , det er noget sgt , at man pberber sig etikken .
Isr fordi der nu i forbindelse med et slagteprogram for kalve tales om en Herodes-prmie .
Ja , du milde , vi gr os jo i den grad til gode p vores kristelige vesterlandske rdder , s jeg m minde om , at kejser Herodes lod de nyfdte drenge myrde .
Det var alts mennesker , ikke dyr !
Med al krlighed og respekt for beskyttelse af dyr , skal vi dog ikke overdrive .
Der er forskel p mennesker og dyr .
Glem ikke det !
<SPEAKER ID=56 NAME="Maat">
Hr. formand , det vsentlige sprgsml til det frste tillgs- og ndringsbudget for 2001 er , om det europiske landbrugshus skal bygges under BSE-branden .
M en krise bruges eller misbruges til ens egne politiske ml , til en mere grn landbrugspolitik eller netop til liberalisering af denne ?
Det virkelige problem med BSE forrsages ikke af store eller sm bedrifter eller af antallet af ker pr. hektar . Det virkelige problem er , at medlemsstater har ladet hnt om europiske regler og sledes faktisk har misbrugt europiske forbrugeres og landmnds tillid .
P denne baggrund m jeg , bl.a. i betragtning af diskussionen i Landbrugsudvalget , sige , at ndringsforslag 2 til og med 5 ikke harmonerer med Landbrugsudvalgets enstemmige udtalelse til Budgetudvalget .
ndringsforslag 1 er optaget i Landbrugsudvalgets udtalelse .
<P>
Kommissionens program , der bestr af syv punkter , drftes senere .
Det drejer sig nu om det foreliggende tillgs- og ndringsbudget .
Landbrugsudvalget godkender dette tillgs- og ndringsbudget , som er i overensstemmelse med de forslag , som det stillede allerede i november 2000 .
Selv om grundlaget er svagt , bl.a. p grund af forholdet mellem euroen og dollaren , som i jeblikket er betydeligt mere ugunstigt , end det er nskeligt for landbrugsbudgettet , eller end Kommissionen formoder , er dette alligevel den nemmeste metode .
De finansielle midler i det eksisterende budget benyttes , og de finansielle overslag overholdes .
Det vil ikke lngere vre tilfldet i den nrmeste fremtid .
Nu , hvor oksekdsforbruget i EU er faldet med 28 % , og eksporten nsten er umulig , er vi p vej til et overskud p 2,5 millioner t oksekd , selv om lagerkapaciteten i EU kun udgr 1 million t .
<P>
Flgerne for landmndenes indkomster er dramatiske , og de lave priser tilskynder bestemt ikke forbrugerne til strre forbrug .
Udgiftsloftet vil hurtigt blive net .
I Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg er det besluttet at drfte fire alternativer for fremtidig finansiering , nemlig ndring af de finansielle overslag , besparelser p det lbende budget , tilpasning af udgiftsfordelingen mellem Unionen og medlemsstaterne eller en supplerende finansiering via afgifter og sanktioner .
P grund af den nuvrende mund- og klovsygekrise m denne diskussion fres hurtigere , end vi faktisk synes om .
<P>
Hr. formand , det vil vre tydeligt for Dem , at Landbrugsudvalgets sttte til tillgs- og ndringsbudgettet kan betragtes som en opbakning af Kommissionen . Denne udviser i hvert fald strre handlekraft end Rdet , som bliver hngende i sine egne nationale dagsordener i stedet for at finde en lsning p krisen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , mine damer og herrer , min gruppe m ndvendigvis stemme for tillgs- og ndringsbudgettet i mangel af funktionsdygtige alternativer , fordi der netop i denne krisesituation skal handles hurtigt .
Vi gr ogs dette i erkendelse af , at BSE i de forgangne r - og fortidens fejl indhenter os i dag - har vret udsat for svigt fra statens side .
Derfor er der ogs et flles ansvar forbundet med at overvinde denne krise .
Vi vil sledes ogs stemme for finansieringsordningen 70 / 30 , fordi vi nsker , at budgettet skal vedtages hurtigt , ogs selv om der ganske givet er nogle , der gerne ville diskutere dette emne mere intensivt med henblik p fremtidige situationer .
<P>
Jeg vil ogs tilfje , at vi i denne vanskelige tid br gre alt for at handle serist og ikke fortstte med at dreje rundt i en panikspiral , for jeg nsker ikke , at vi skal have det ene tillgsbudget efter det andet .
Jeg vil gerne endnu en gang minde alle om , at vi kun befinder os i den frste tredjedel af gennemfrelsen af Agenda 2000 , der er blevet rost af s mange , og s kan det jo ikke nytte noget , at vi frst fejrer den som en succes som europisk forretningsgrundlag for perioden indtil 2006 , og s ved frste passende lejlighed giver den en hrd opbremsning , s den nsten slr en saltomortale .
Det er ikke srligt trovrdigt .
<P>
Ndsituationer krver ndforanstaltninger , men den , der p et sdant tidspunkt vil omlgge for meget p n gang , kan hurtigt komme ud af kurs , hvis der er strid modvind i Europa .
S der er behov for en dynamisk indsats , men ogs for en vis indflingsevne for at kunne hndtere tingene p en seris mde .
Det handler om med henblik p fremtiden - og naturligvis ogs med henblik p udvidelsen mod st og den nste forhandlingsrunde i WTO - at videreudvikle den flles landbrugspolitik , den europiske model for forbrugerbeskyttelse og landbrug , ogs p grundlag af det , som medlemsstaterne har lovet i international sammenhng med Agenda 21 om bevarelse af ressourcer og bredygtighed , men netop ogs om p internationalt plan at skabe balance mellem udnyttelse af naturen p den ene side og anvendelse af teknik og konomi p den anden side .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at vi i dag befinder os i en situation , hvor det ikke kun er Europa-Parlamentet , der skal beskftige sig med dette emne , men ogs - og dette siger jeg p opfordring af min gruppe - stats- og regeringscheferne p det kommende topmde i Stockholm , for at de kan komme med nogle rlige svar , for det er krisen alvorlig nok til .
Forbrugerne er bekymrede og skal have klar besked .
Medlemsstaterne m omsider gre deres hjemmearbejde hurtigere , end de tidligere har gjort .
Side op og side ned har vi eksempler p , at Kommissionen frst er blevet presset og omsider s har handlet , men medlemsstaterne har handlet for sent .
Det skal ophre .
De mange angreb , der simpelthen krnker og betvivler landmndenes erhvervsmssige integritet , skal forklares .
Det , der delvist sker , er ikke lngere tilladeligt .
Det skal stats- og regeringscheferne gre rede for .
Der skal gres rede for , om man virkelig vil overvinde krisen .
Hvis man ikke gr det , s m vi se den kendsgerning i jnene , at om to r vil halvdelen af kvgbestningerne i Europa ikke lngere eksistere .
Derfor vil jeg gerne sl fast , at der ogs er behov for en reaktion og omlgning fra stats- og regeringscheferne .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , i r har vi det frste tillgsbudget noget tidligere end sidste r .
Sidste r skulle vi opfylde en noget mere behagelig pligt over for medlemsstaterne .
Vi kunne tilbagefre 3,2 milliarder til dem .
I r vil vi p et omrde , der pvirker den europiske politik i massiv og afgrende grad , vre ndt til at gennemfre en foranstaltning , som ingen vil vre begejstret for .
Ikke kun p grund af det tema , der ligger bag , men fordi der netop ikke findes nogen alternativer til den fremgangsmde , som Kommissionen har foreslet .
Det er ikke kun rgerligt , men det gr ogs n rasende , nr man tnker p , at man skal tage del i en proces , der skal vre med til at lse et problem , som det nsten ikke er muligt at forklare , s et menneske med sund fornuft kan forst det .
<P>
Jeg vil ikke endnu en gang tale om , at det er utroligt , at man simpelthen er ndt til at brnde fdevarer , som der bruges mange penge p at producere .
Vi kmper sledes ikke kun med en konomisk krise .
Ganske vist taler jeg her som konomisk ansvarlig , men jeg skal ikke kun beskftige mig med den finansielle side , for vi har ogs en tillidskrise .
De mennesker , der iagttager os , kan ikke forst , at vi sdan uden videre accepterer dette uden virkelig at krve konsekvenser .
Hvor meget jeg end stter pris p hr . Bges rolige tiltag - og i dette sprgsml er han uden tvivl en god rdgiver for et tiltag til , hvordan man skal gribe det an - s er det ikke muligt , at et normalt tnkende og flende menneske i denne situation virkelig kan g roligt til vrks og uden videre acceptere denne tingenes tilstand .
<P>
Vi skal her vedtage en foranstaltning , der rkker ud over vores fantasi .
For s vidt forstr jeg alle , der siger : lad os forkaste denne sag .
Eller dem , der siger : lad os stte landbrugsministrene under strkt pres .
Jeg forstr dem alle fuldt ud , fordi man har svrt ved at forst , hvad det er , der sker .
<P>
Men det , som vi skal gre , er faktisk at foranledige en omlgning .
Denne omlgning kan ganske vist ikke ske fra den ene dag til den anden .
Vi kan ikke fastlgge en helt ny landbrugspolitik i lbet af rets to frste mneder og lgge den til grund for beslutningen i dag .
Det gr ikke .
Vi kan ikke stoppe kdproduktionen fra den ene dag til den anden , for kalvene er allerede inde i ammekerne .
Men at lade som om , det bare er en kontakt , der skal flyttes , og s vil alt blive anderledes , er en illusion .
Det m man ogs vre rlig og sige .
Men man m ogs understrege , at hvis vi i dag stemmer for , s er det ikke noget carte blanche til hverken Kommissionen eller Rdet .
Vi vil i de kommende uger og mneder nje undersge de forslag , De stiller .
Et " fortst bare " vil der ikke komme fra os .
Det vil jeg gerne pointere .
Der m ikke vre nogen voldshandlinger , ingen hektiske aktioner i jeblikket , men der kan heller ikke vre noget " fortst bare " , derimod m De diskutere de forslag , der sikrer en bredygtig udvikling , med os .
<P>
De skal vide , at man med beslutningen i dag er net til bunds i budgettet , og loftet er net .
Det gr ikke lngere .
Alt , hvad der fremover kommer , vil f dramatiske flger , ikke kun for os , men ogs for Dem , der laver forslagene eller skal vedtage dem i Rdet .
De m g ud fra , at vi endnu en gang vil stemme for , men at det vil blive meget svrere i fremtiden , hvis der ikke er en god medflgende begrundelse og en ndring af politikkerne .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , denne forhandling finder efter min mening sted i en uvirkelig atmosfre .
Vi beskftiger os her med et budget , som har at gre med BSE-krisen , men vi ved , at der i jeblikket er en meget strre risiko i Europa , nemlig risikoen for , at mund- og klovsyge i stor udstrkning vil spredes .
Dette budget vil sledes under alle omstndigheder ikke vre tilstrkkeligt til at klare alle ulykker .
Hvis vi vedtager dette budget , er der imidlertid overhovedet intet spillerum tilbage i budgettet for 2001 .
Er det forsvarligt ?
Ikke efter min gruppes opfattelse .
Vi synes , at der skal skabes ekstra finansielle midler med henblik p de kommende mneder .
De eneste finansielle muligheder , vi har kunnet finde p nuvrende tidspunkt , er , at man holder sig til forholdet 50 til 50 i stedet for 70 til 30 til finansieringen af destruktionen af dyrene .
P denne mde skabes der et ekstra spillerum p omkring 300 millioner euro i budgettet til at klare andre ulykker i fremtiden og mske ogs finansiere foranstaltninger til bekmpelse af mund- og klovsyge .
<P>
Efter min gruppes opfattelse er den strste risiko , som truer i jeblikket , renationaliseringen af landbrugspolitikken .
Hvert land vil p sin egen mde forsge at finde penge til at klare udbruddet af alle disse sygdomme .
Vi m forhindre , at hvert land begynder at fre en politik p egen hnd . Al politik skal fortsat komme fra Bruxelles , og derfor er dette ekstra spillerum p budgettet ndvendigt .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , hvad den har foretaget sig siden Haug-beslutningsforslaget fra juli sidste r om retningslinjer for budgettet . Deri blev der tydeligt anmodet om , at der overvejes alternative finansieringsformer ved sygdomsudbrud .
Hvad har Kommissionen gjort p dette punkt ?
Er det muligt i fremtiden at forsikre sig mod den slags ulykker ?
Er der behov for en afgift p kd til en ndfond ?
Alle den slags ting vil vi gerne vide , for det er uacceptabelt , at der udbryder sygdomme , og at vi ikke har penge til at gre noget ved det .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , fru kommissr , flertallet af min gruppe vil i morgen stemme for tillgsbudgettet , men det falder os svrt at stemme for , at to millioner kreaturer i Europa skal destrueres , og her m jeg desvrre ogs modsige fru Haug .
Destruktion af kvg er virkelig et etisk problem og kan ikke behandles som en foranstaltning til markedssttte .
Det er den barske konsekvens af en forkert landbrugspolitik : Frst gives der sttte til overproduktion og s igen til destruktion af overproduktion .
Det s vi ogs i forbindelse med bjergene af smr , vi oplever det med serne af mlk , og vi oplever det ogs i forbindelse med oksekdsproblemet .
<P>
Denne type landbrugspolitik skal principielt omlgges , og jeg kan kun appellere til , at Parlamentet bliver mindet om sine tidligere beslutninger .
Det er nemlig Europa-Parlamentet , der siden 1990 konstant har gjort opmrksom p problemerne , hele tiden har opfordret Rdet til at omlgge , og som tog BSE-krisen alvorlig , endnu inden den nede sit nuvrende hjdepunkt .
Derfor mener jeg , at det er meget vigtigt , at vi med denne beslutning gr det klart for Kommissionen og Rdet , at vi p dette omrde har brug for medbestemmelse fra Parlamentet , at vi har brug for en styrkelse af Parlamentet , og at vi omsider skal n frem til en landbrugsreform , der gr disse ord til virkelighed .
<P>
Overalt mrker vi , at tilliden er svkket .
Alle , der i jeblikket frer valgkamp - f.eks. i Baden-Wrttemberg , hvor landdagsvalget str for dren - oplever , at folk nsker , at de europiske institutioner skal undersges til bunds .
Hvis vi vil rette op p dette tillidstab og igen skabe tillid , har vi brug for en grundlggende reform .
Det er ikke gjort med , at man nu pragmatisk klarer sig igennem , som man bedst kan og forholder sig afventende , indtil den nste krise bryder ud .
<P>
Vi har brug for en omlgning .
Vi skal bort fra overproduktion , fra sttte til overproduktion og fra sttte til destruktion af overproduktion .
Alle i Budgetkontroludvalget ved , at denne landbrugspolitik naturligvis ogs er ekstremt udsat for svig .
Vi har kendskab til de tilflde , der hele tiden dukker op .
Vi har kendskab til nogle tilflde p smr- og mlkeomrdet .
Vi har hrdt brug for en omlgning , og jeg vil gerne understrege , at vi med debatten i dag og afstemningen i morgen signaliserer , at det er p tide med en anden landbrugspolitik , og at det er p tide at omstrukturere budgettet , s Parlamentet fr mere indflydelse p de samlede obligatoriske udgifter .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , fru kommissr , hr. reprsentant for Rdet , vores forhandling drejer sig kun om en budgetndring , men denne har meget stor strategisk betydning !
Og der er en kmpe uoverensstemmelse mellem Kommissionens diagnosticering af BSE-krisens forventede omkostninger og det finansieringsudkast , der er fremlagt for os .
<P>
Jeg vil gerne citere hr .
Fischler , som i avisen Le Monde for njagtigt en mned siden sagde , at omkostningerne i forbindelse med denne krise ville blive enorme . Han sagde , at selv hvis man optimistisk forudstter , at forbruget ikke vil falde med mere end 10 % i r , og at der ikke sker en blokering af eksporten , vil alene interventionsopkbene komme til at koste omkring tre milliarder euro .
Nu en mned senere er forbruget faldet med 27 % , og eksporten er faldet til det halve .
Alligevel fremstter man et budget p lidt mindre end en milliard euro , det vil sige kun en tredjedel af det , der mindst er behov for .
Denne budgetmssige utilstrkkelighed fremhver de store politiske fastlsninger , som er resultat af de fleste medlemsstaters og Kommissionens hrdnakkede og stadig mere uudholdelige afvisninger , nr det kommer til at overveje bare en lille ndring af de finansielle overslag , om s dette er for at afhjlpe virkningerne af en yderst alvorlig og uforudset krise .
<P>
P mellemlangt sigt gr min gruppe skam ind for en omfattende reform af den flles landbrugspolitik , sledes at den ikke lngere udpiner budgettet med en ulovlig sttte til et landbrug , der er produktionsfremmende og farligt for bde for mennesker og milj .
Vi nsker en flles landbrugspolitik , hvor man ikke slagter millioner af dyr , men bruger midlerne p gte landmnd og betaler en ordentlig pris for deres produkter og giver dem mulighed for at drive bredygtige landbrug , skabe en tlelig udvikling og fremstille sunde fdevarer .
<P>
En helt anden ting i dag er lynchningen af sm og mellemstore producenter i nd .
De er ofre for en syg landbrugsmodel , som i hj grad er blevet ptvunget dem .
Vi er ikke ekstremister , s i dette ndstilflde stemmer vi alts for budgettet .
Men det er ikke nok .
Unionen skal vedkende sig hele sit ansvar .
Set fra denne synsvinkel protesterer jeg mod iden om en renationalisering af den flles landbrugspolitik , som man lister ind ad bagdren med et ndringsforslag , for dette vil betyde en delggelse af Fllesskabet .
<P>
Og til det flertal i Parlamentet , der gr ind for en kvalitativ forgelse af den flles integration , vil jeg sige : Hvilken klang fr talen om en fremtidig europisk fderation og samlingen af hele den store europiske famille , hvis den ldste flles politik samtidig splintres , nr selve princippet om solidaritet mellem de 15 medlemslande gr i oplsning , og nr man over for en strre krise ser en tendens til , at enhver er sig selv nrmest ?
Jeg mener nok , at denne opgave m vre nogle milliarder euro vrd .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Kuntz">
Hr. formand , kre kolleger , har prionen forplantet sig til Fllesskabets institutioner ?
Er Unionen med andre ord blevet s gal , at den ofrer den ldste og bedst gennemfrte af de flles politikker - og her mener jeg landbrugspolitikken - samtidig med at den gennemtvinger og p paradoksal vis fremskynder integrationsprocessen inden for andre sektorer ?
Det TB , der blev vedtaget mandag af Budgetudvalget , giver anledning til en del forbehold - mske endda en klar afstandstagen fra vores gruppe - fordi udvalget igen indrager den traditionelle adskillelse mellem de obligatoriske og de ikke-obligatoriske udgifter , som betnkningen gerne vil ptvinge os .
971 millioner euro - dette belb er naturligvis utilstrkkeligt i betragtning af krisens alvor - er en begyndelse hovedsageligt med hensyn til en opkbs- og destruktionsordning og testning !
Men hvad med bagefter ?
<P>
Krisens omfang er s stort , at man naturligvis uden at tve skulle have frigivet en direkte sttte for at afhjlpe landmndenes og den samlede kvgsektors tab .
Der er midler til dette .
Nr TB er vedtaget , vil der fortsat mangle omkring 500 millioner euro .
Ligesom - og det ved man - det er muligt at finde vsentlige besparelser p nogle budgetposter .
En nedsttelse af sttten til braklgning af jorde vil f.eks. muliggre jeblikkelige besparelser og bane vej for dyrkning af oliefr , for i denne forbindelse er Europa fuldstndig afhngig af USA p grund af Blair House-aftalen .
<P>
Nr Kommissionen og Rdet forkaster den direkte sttte finansieret af fllesskabsbudgettet , som Frankrig havde foreslet det , baner de vej for en renationalisering af landbruget .
En renationalisering , som man m tage konsekvenserne af , hvis den gennemfres .
<P>
Frst og fremmest m vi indse den europiske konstruktions fiasko , som man skulle have gennemtnkt , inden man kastede sig ud i flere flles politikker og navnlig den flles mnt .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , de rlige landmnd , der er uden skyld i BSE-krisen , betaler nu prisen for Kommissionens og Unionens fejlslagne landbrugspolitik .
Det forslag , som vi skal stemme om , begunstiger kun de strukturer , som stttede intensiv kvgavl og produktion , og som dermed ogs er skyld i krisen .
70 % af tillgsbudgettet anvendes til forbrndinger .
P den mde hjlper man de store landbrug , der egentlig brer skylden .
De rlige og uskyldige europiske landmnd vil ikke lngere have tillid til os , hvis vi stemmer for dette tillgsbudget .
Det er det forkerte signal , hvis vi med forbrndinger nu ogs fejer de medskyldiges problemer ind under gulvtppet .
Derfor er jeg p ordfrerens side , nr hun nu stiller krav om , at det europiske landbrugsstttesystem skal ndres grundlggende og tilpasses , s det er til fordel for de sm landbrug .
Men i modstning til fru Haug er jeg ikke parat til at stemme for dette tillgsbudget .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg mener , at vi br skelne mellem tre ting , nr vi i dag diskuterer Kommissionens tillgsbudget .
For det frste hvilke foranstaltninger vi p kort sigt kan gribe til for i nogen grad at stabilisere oksekdsmarkedet .
For det andet hvad vi kan gre p noget lngere sigt , nr vi i Parlamentet skal diskutere p baggrund af landbrugskommissrens syvpunktsplan .
For det tredje hvad vi skal gre p langt sigt .
Det skal vi ogs diskutere i Parlamentet i forbindelse med en revision af markedsordningen i 2002 .
<P>
Dette br vi holde os til .
Det drejer sig nu om , at vi akut m gribe til nogle foranstaltninger for landmnd i hele Europa , s det drastiske prisfald p oksekdsomrdet ikke vil true eksistensen mere , end det allerede er tilfldet .
Det er formlet med dette tillgsbudget , og alt andet skal vi helst g til med ro og tlmodighed .
Vi skal jo helst ikke lyve for os selv . Indtil sidste efterr var der p oksekdsmarkedet balance mellem udbud og eftersprgsel , og det m man da tale rligt om .
Der er ingen mlkeser og ingen smrbjerge , og kre fru Rhle , jeg vil gerne sige det klart og tydeligt igen : Det var jo den regering , som De sttter , der for halvandet eller to r siden besluttede det , som De i dag betegner som det forkerte system , nemlig Agenda 2000 .
Det vil jeg gerne understrege . Og vr s lige venlig at diskutere det inden for Deres egne partirkker , dertil hrer fru Schreyer , budgetkommissren , som foreslr det og fru Knast , den tyske landbrugsminister , der sttter det , og her lader De nu som om , De slet ikke har noget at gre med hele historien !
Det kan jeg ikke lade passere .
Den , der med kort varsel kan stille andre forslag , bedes fremlgge dem her i dag eller i morgen i form af ndringsforslag .
S vil jeg vre parat til at deltage , men jeg har rligt talt endnu ikke hrt nogen fornuftige alternativer . Hr .
Graefe zu Baringdorf , det samme glder ogs for Dem , for De ogs hrer til dette parti .
<P>
Man er jo ndt til at vre rlig , og hvis der lgges en strategi , der lader de sm landbrug g i hundene - og det er det , som jeg mandag aften hrte refereret fra tysk side fra Rdet ( landbrug ) - s m jeg virkelig sige , at det er ingen strategi .
Nr jeg hrer , at den tyske forbundskansler for nylig har sagt , at det er et sprgsml om stor eller lille , og den tyske minister for forbrugerbeskyttelse i dag meddeler , at man ogs tilsvarende skal sttte store bedrifter og derfor g ind for , at der ikke skal vre noget loft i forbindelse med dyreprmien , s m jeg sprge mig selv , hvor vi egentlig er p vej hen .
<P>
Vi skal p kort sigt gribe til alle foranstaltninger for at n til en stabilisering .
Her giver tillgsbudgettet de rigtige svar , og vi skal stille og roligt diskutere aktiviteterne p mellemlangt og langt sigt med hinanden .
Kun p den mde vil vi til sidst finde sagligt korrekte lsninger .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Vi fra Det Forenede Kongerige kender kun alt for godt den delggende effekt , som BSE kan have p landbruget .
Jeg hber , at andre kan lre af vores erfaringer og mske ogs af vores fejltagelser .
Jeg tror , den vigtigste lre er , at der lige fra begyndelsen er behov for skrappe forholdsregler , for det frste for at forhindre yderligere udbrud og for det andet for at sikre get tillid fra forbrugernes side .
<P>
Medmindre der strammes radikalt op p sikkerhedsforanstaltningerne , kan vi ikke genoprette forbrugernes tillid , som er s vigtig for de europiske oksekdsmarkeder p langt sigt .
I Det Forenede Kongerige er markederne og oksekdsforbruget nu faldet til 1995-niveau .
For at genoprette tilliden skal vores sttte vre mlrettet , og vi skal opfordre medlemsstaterne til at udnytte denne sttte fuldt ud , hvad jeg forstr ikke altid har vret tilfldet .
<P>
Jeg vil gerne lige tage det sprgsml op , som flere har stillet , f.eks. hr . Mulder og fru Haug , nemlig om sttten skal vre i det sdvanlige forhold p 70 / 30 mellem EU og medlemsstaterne , eller om den skal vre p 50 / 50 .
<P>
Jeg er positiv over for grundtankerne i det , som hr . Mulder og fru Haug har sagt , og jeg forstr deres alvorlige bekymring for , om bevillingerne er tilstrkkelige til at dkke det ukendte behov resten af ret , men det ville vre yderst vanskeligt for dette Parlament at vlge den lsning , for det frste fordi de konomiske forordninger faststter forholdet til 70 / 30 , og fordi en ndring ville krve en ndring af de konomiske forordninger , og for det andet fordi jeg som medlem fra Det Forenede Kongerige nsker , at de vrige medlemsstater behandles p njagtig samme mde som Det Forenede Kongerige .
S hvis vi vil vre fair , er det vigtigt , at forholdet bliver det samme .
<P>
For det tredje vil jeg sige , at hvis Parlamentet stemmer for dette nye forslag , skal Rdet behandle det igen , og det vil blot forsinke processen , indtil der trffes en beslutning , og det gr imod vores erfaringer i Det Forenede Kongerige , hvor vi har set , at man skal reagere hurtigt for at genoprette forbrugernes tillid , hvilket er vitalt for oksekdsmarkederne i Europa .
<P>
Af samme rsager er jeg imod ordfrerens henstilling .
Jeg nsker ikke at lgge skylden for krisen over p andre , men jeg er , ligesom andre medlemmer har givet udtryk for , bekymret over den fremgangsmde , Kommissionen har valgt , og jeg er bekymret over , at det har taget Kommissionen s lang tid at n frem til en streng og beslutsom hndtering af BSE .
Kommissionen skulle have forbudt brugen af rygmarv i fdevarer og dyrefoder , s snart sygdommen viste sig i Det Forenede Kongerige .
Kommissionen skulle gennemfre en fuldstndig og omgende revision af kontrolprocedurerne for at forhindre smittet kvg i at krydse grnserne .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at jeg sttter anmodningen om TB , og jeg mener , at det er vigtigt , at vi fr medlemsstaterne til at udnytte denne sttte .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , tillgs- og ndringsbudgettet er srgeligt stof at lse .
Det betyder bogstaveligt talt , at det er hensigten at brnde 700 millioner euro af EU ' s midler af , for med dette belb kan der kbes risikofyldt oksekd til destruering .
Det vrste er dog , at BSE-krisen udgr en alvorlig trussel mod balancen i EU ' s budget .
I dette tillgsbudget finansieres en del af udgifterne allerede ved forhbningsfuldt at formode , at der i vekslingsforholdet mellem euro og dollar opstr betydelige besparelser .
Dette er sikkert mest ren nsketnkning .
Men det mest alvorlige er , at allerede nu er den finansielle overslagsmargen ved at vre helt opbrugt .
Efter forslaget er der kun en margen p 506 millioner euro tilbage , det vil sige lidt over 1 % af hele udgiftsomrdet .
Alligevel kan vi med sikkerhed formode , at eksportbehovet for oksekd uden for EU vokser eksplosivt .
<P>
Forbruget er get ned i mange store lande , hvilket afspejles i form af tiltagende lagre .
Da det i det mindste med en horisont p et par r kan forventes , at forbruget er jvnt nedadgende , br man strbe efter at afstte lagrene til eksport .
Dette er der inden for rammerne af de eksisterende finansielle overslag ikke mulighed for .
Derfor kan det frygtes , at andre landbrugsudgifter bliver beskret .
Nedskringer i de andre landbrugsudgifter kan nemt betyde nedskring af de enkelte landmnds indkomstniveau , det vil sige , at gildet betales af de enkelte landmnd .
<P>
Vi br huske , at BSE-krisen ikke er skabt af landmnd .
De har i god tro benyttet lovligt godkendte foderstoffer , der har vist sig at vre giftige .
Det er derfor , at vi sammen skal ptage os ansvaret og ikke skyde ansvaret over p n befolkningsgruppe .
Jeg gr ind for en fifty-fifty fordeling af omkostningerne .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , fru kommissr Schreyer , det er ikke tillgsbudgettet i sig selv og de 971 millioner euro , der er problemet .
Det hrer egentlig til den sdvanlige forretning , og belbet burde ikke sl os omkuld .
Det handler om , hvad det skal anvendes til , og hvorfor det er ndvendigt .
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at hvis Europa-Parlamentet havde haft medbestemmelse p Agenda 2000 , ville beslutningen i Berlin vre faldet anderledes ud .
S ville vi f.eks. have sttte til grsningsarealer i stedet for til majs , vi ville have standset interventionen . Alt dette blev foreslet af Kommissionen og Parlamentet .
Vi ville have haft tilknytning til lnomkostningerne , vi ville have haft 90 dyrs-loftet , der jo glder i forbindelse med lnomkostningerne .
Alle disse foranstaltninger , der nu igen er p dagsordenen , kunne vi have vedtaget , og hr . Bge , s ville vi have haft noget , som vi kunne betegne som Agenda 2000 og fremskridt .
Nu har De , og hvis jeg lige lgger COPA ' s og de kristelige demokraters lange historie til , haft indflydelse p , at netop disse reformer er blevet forhindret .
Det store problem er , at vi igen i dag bliver konfronteret med dette sprgsml og bruger penge p en politik , der er get i den forkerte retning .
<P>
Nr vi nu ser p forslagene fra hr . Fischler , s er det ikke ndslagtningen , der er et problem , men derimod destruktionen .
Vi i Europa vil dermed g verden rundt i billeder med ndslagtninger og destruktioner .
Det kan vi ikke st model til ret lnge set ud fra et kulturelt synspunkt og et kulturelt krav i Europa .
Fru Haug , det ville helt sikkert vre hensigtsmssigt at n frem til en ndslagtning af rskvier og kalve .
Det drejer sig ikke om en Herodes-prmie , men om , at disse kalve , der nu er fdt , ikke igen bliver tunge tyre , men i stedet kommer p markedet som kvalitetskd , nr de relevante test er foretaget , og risikomaterialet er fjernet . Det var fru Schreyers forslag .
Forslaget kom ikke fra hr . Fischler .
Det beklager jeg . Jeg hber , at vi kan indsende det som et tillg , nr vi skal behandle disse syv punkter .
Det vil sige , det kommer an p , hvad vi bruger penge p .
Vi har , og det har Socialdemokraternes budgetordfrer ogs sagt , jo allerede gennem rene ofte sendt penge tilbage .
Det er ikke det , der er problemet , men derimod sprgsmlet om , hvorvidt der vil vre nok penge tilbage til en omlgning af landbrugspolitikken .
Jeg ser en risiko for , at hvis vi betaler de srlige foranstaltninger , der nu kommer fra denne krise , af det normale budget , s vil vi mangle disse penge , nr vi nsker en omlgning , fordi disse ndforanstaltninger s ikke lngere er ndvendige , men pengene er vk .
Derfor mener jeg , det er i orden , at medlemsstaterne og EU ogs afholder omkostningerne her .
<P>
Jeg vil gerne have , at ogs de ansvarlige for denne krise , der befinder sig i privatomrdet og ikke i politik , indbetaler til en fond , der yder erstatning til de skadelidte , det er landmndene og dem , der er ramt p det humane omrde , sdan som det i Storbritannien ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , BSE-krisen , kogalskaben , bliver nrmest fremstillet som en af gyptens 10 plager .
Men denne kvgsyge er ikke en forbandelse , der rammer de europiske bestninger .
Kerne bliver ikke gale , fordi de har spist eller rget grs .
Kerne bliver gale , fordi de har spist politik .
Kerne bliver gale , fordi de spiser den flles landbrugspolitik , som Kommissionen i Bruxelles har trukket ned over hovedet p dem i 30 r .
<P>
Sledes er den intensive politik eller kd- og benmelet et resultat af de beslutninger , der er truffet af staterne , af Kommissionen og - m vi jo indrmme - isr af franske regeringer og af franske landbrugsforeninger , men ogs af Kommissionen , navnlig i forbindelse med de internationale aftaler , der har favoriseret europiske kornproducenter til skade for dyrkningen af oliefr til sojakager , der fremstilles af amerikanerne .
<P>
Det er mske ndvendigt , at vi langt om lnge finder modet til at konfrontere den europiske offentlighed direkte .
Fejlen er europisk , og Europa br rette den .
Der er efter min mening ikke tale om , at den franske skatteyder - eller en hvilken som helst skatteyder - skal betale to gange .
Faktisk hver Europa ikke skatten .
Nr Europa bliver modig nok til at hve skatterne , kan det mske gennemfre sine egne politikker , men Europa hver ikke skatten , og der er ikke tale om , at skatteyderne skal betale to gange - bde til Fllesskabets budget og til det nationale budget .
<P>
Det er trods alt utnkeligt , at Europa er ved at dele sig mellem et europisk projekt med store fremtidsplaner , store horisonter og projekter og nationalstaterne eller medlemsstaterne , som bliver sm selvstndige lazaretter i den europiske politik , fuldstndig som i middelalderen , med alt hvad det indebrer - ogs med hensyn til karantne .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , jeg sttter Haug-betnkningen og lyknsker ordfreren .
Jeg tilslutter mig sledes , at Parlamentet vedtager tillgs- og ndringsbudgettet 1 / 2001 , der stiller 971 millioner euro til rdighed for supplerende udgifter p grund af BSE-krisen .
Jeg har dog flgende bemrkninger til dette forslag :
<P>
For det frste er de 971 millioner euro , der nu er stillet til rdighed , ndvendige , men ikke tilstrkkelige .
Indtil videre m vi dog se tiden an .
<P>
For det andet kan BSE-krisen , producenternes reelle vanskeligheder , forbrugernes faldende tillid og kravet om fdevaresikkerhed af hensyn til folkesundheden ikke klares med forelbige svar eller med at udskyde lsningerne , hvor store interessekonflikterne eller budgetproblemerne end mtte vre .
Situationens alvor krver hurtige og fuldstndige svar , s krisestemningen ikke bliver permanent .
Denne sag skal hurtigst muligt af dagsordenen , og vi skal have mod til at stte et punktum for den , s forbrugernes tillid bliver genoprettet .
Man br ikke forveksle den aktuelle alarmsituation med den uomgngelige revision af produktionsmetoder , som reformen af den flles landbrugspolitik skal udvirke .
En sdan reform er ndvendig , men den m ikke hastes igennem , sledes som det ville vre tilfldet , hvis den blev gennemfrt midt under krisen , eller hvis den udelukkende blev styret af finansielle overvejelser eller af nationale interesser .
Dt ville gre det af med den allerede ved fdslen .
<P>
For det tredje retfrdiggr det her sagte , at Europa-Parlamentet kommer til at f egentlig beslutningsmulighed , hvad angr alle landbrugsudgifter , ogs dem , der hrer under underudgiftsomrde 1a , og at de centrale poster i underudgiftsomrde 1 b udvides .
P den mde forsvarer vi borgernes legitime interesser .
<P>
For det fjerde berettiger sagens alvor efter min opfattelse helt klart , at man foretager en omfattende og grundig behandling af dette sprgsml p Rdets mde i Stockholm , hvilket jeg hber vil ske .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Grlach">
Hr. formand , EU har i fllesskab skabt denne krise . Derfor skal denne krise ogs lses af EU i fllesskab .
Men nr jeg siger EU , tnker jeg ikke p Kommissionen eller Rdet eller Parlamentet , jeg tnker hovedsageligt p vores medlemsstater , der er det brende grundlag i EU .
For at jeg ikke skal blive misforstet , vil jeg understrege , at ingen kan pege fingre ad hinanden og lade som om , at de intet har at gre med hele historien .
Den europiske landbrugspolitik , sdan som den nu er med alle dens svagheder og fejl , er skabt af alle medlemsstater og ud fra forskellige politiske holdninger og er sledes blevet til det , den nu er .
Derfor skal vi ogs ndre den i fllesskab .
<P>
Det ndrer ikke noget ved , at vi i jeblikket oplever , at de , der skal afhjlpe denne krise , befinder sig i en situation , hvor vi stadig skal bruge de gamle spilleregler p den gamle bane .
Det nytter ikke noget .
Vi har stadig ingen nye regler , vi har stadig ingen reform af landbrugspolitikken , heller ikke selv om vi rykker for den . Naturligvis har hr .
Ferber ret , nr han taler om en opdeling , der glder p kort sigt , p lidt lngere sigt og p langt sigt .
Det er rigtigt .
Men den , der nu bliver bedt om penge og skal give sit samtykke til udgifter for at overvinde krisen , har ikke kun ret til , men ogs pligt til at rykke for den ndvendige reform .
Vi har en kreplan , der glder indtil 2006 , med en revision i 2002 .
Men vi ved allerede nu , at en revision ender med , at det bliver ndvendigt at gennemfre en gennemgribende reform af landbrugspolitikken .
Derfor er vores samtykke til dette tillgsbudget et samtykke under forudstning af klar besked .
Det vil vi meget snart minde Dem om igen .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Det faktum , at BSE og dens effekt p bde landmnd og forbrugere stadig dominerer vores politiske dagsorden , er en indikation af , hvor alvorlig krisen er .
De sikkerhedsforanstaltninger , der er truffet , f.eks. forbuddet mod kd- og benmel , br ud fra de videnskabelige erfaringer sikre en udryddelse af BSE og truslen mod menneskets sundhed .
<P>
Undersgelsen af alle dyr , som er over 30 mneder gamle , og fjernelse af specifikt risikomateriale , br i vidt omfang medvirke til at genoprette forbrugernes tillid .
I Irland er der f.eks. ud af de 48.000 stykker kvg , der er undersgt for BSE , ikke et eneste , der er testet positivt , og det er for mig et tegn p , at sygdommen er begrnset til andre dyr blandt amme- og malkekvgsbestningerne .
<P>
Jeg er bange for , at det vil tage et stykke tid at gennemfre fjernelsen af dem gennem naturligt svind , og jeg vil bede kommissren undersge , hvordan processen kan fremskyndes .
Fremkomsten af BSE blandt de ldre dyr er med til at underminere forbrugertilliden , ogs selv om dyrene ikke var beregnet p fdekden .
<P>
Jeg er enig med kommissren i , at der er behov for at genskabe balancen p markedet .
Destruktionsordningen kan vre ndvendig p kort sigt , men den er umoralsk og helt fremmed for den herskende etos inden for landbruget .
<P>
Jeg vil kraftigt opfordre Kommissionen til igen at undersge mulighederne og dens politik i forbindelse med fdevaresttten .
Der er mange , kommissr , som tror p , at der kan gres noget mere positivt med dette kvalitetskdprodukt .
Jeg advarer mod panikforanstaltninger for oksekdsindustrien i Europa p langt sigt .
Vi m vre optimistiske trods krisen og planlgge med henblik p et levedygtigt erhverv i fremtiden , men inden for en ny ramme i forhold til produktionen p de enkelte bedrifter .
<P>
Til slut vil jeg ud fra et irsk perspektiv sige , at jeg mener , at ethvert forsg p at reducere kvgbestanden vil vre imod vores nationale interesser .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg sttter , ligesom medlemmerne af min gruppe , det forslag til TB , som er stillet .
Tillad mig blot , som medlemmerne af min gruppe , at fremstte en rkke bemrkninger .
<P>
For det frste vil jeg minde Dem om , fru kommissr , at det ikke er lang tid siden , at De foreslog en ndring af de finansielle overslag for at ge de eksterne udgifter og hve loftet for udgiftsomrde 4 - hvilket i vrigt var ndvendigt , og p dette punkt er vi enige - ved hjlp af en nedsttelse af udgifterne til landbruget i udgiftsomrde 1 .
Men hvis vi var enige dengang , m De i dag have svrt ved at fremstte dette forslag til TB .
<P>
De m indrmme , at vi udviste strre forsigtighed end Dem , men vi vil ikke hnge Dem op p det , og vi glder os over at se , at De har ndret holdning .
<P>
Den anden bemrkning gr p , at man tydeligvis er ndt til fuldstndig at adskille problemerne i forbindelse med en reform af den samlede flles landbrugspolitik og det problem , vi str over for i dag .
Lige nu brnder huset .
Vi m alts mobilisere alle krfter for at slukke denne brand .
Nr der er ild i et hus , begynder man ikke med at undersge kvaliteten af den konstruktion , man skal beskytte . Man begynder med at slukke ilden .
Lad os derfor adskille de problemer , der er i forbindelse med en reform af landbrugspolitikken , og de umiddelbare problemer , som vi oven i kbet skal lse .
<P>
Nr jeg hrer fru Haug eller hr . Abitbol eller andre , bliver jeg slet af den lidt generelle karakter , som diskussionen om den flles landbrugspolitik har .
Men jeg mener ikke , at man kan sige - medmindre man har en teologisk og guddommelig opfattelse af tingene - at det er fordi , den flles landbrugspolitik er , som den er , at vi str over for dette medicinske og veterinre problem .
Der er et alvorligt problem p veterinrt plan og et helt prcist medicinsk problem , nemlig overfrelsen af sygdommen fra dyr til mennesker .
Dette har skabt en masse problemer , men det kunne have vret sket f.eks. i forbindelse med mund- og klovsyge , hvis vi i dag opdagede - Gud forbyde det - at mund- og klovsygen kunne overfres til mennesker .
Lad os ikke opfre os som profeten Philipulus i Tintin , der gr rundt med en gongong i hnden og siger : " Dommedag er nr " .
Det er ikke det problem , vi str over for .
<P>
Min sidste bemrkning omhandler problemet med at dele byrden 50 / 50 eller 70 / 30 .
Jeg mener , at der vil vre et sandt paradoks i at nedstte kravet om solidaritet i Fllesskabet p et tidspunkt , hvor denne sygdom og de problemer , som den medfrer for opdrtterne , bliver et problem for hele Fllesskabet .
Det ville vre en total selvmodsigelse , og det er derfor , vi ikke sttter hr . Mulder og hans venner med hensyn til det forslag , der er stillet .
<P>
Fru kommissr og hr. formand , det var , hvad jeg havde at sige .
Vi sttter Dem , men holder jnene bne .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil ikke gentage det , som ordfrerne allerede har sagt , og derfor vil jeg ikke fortlle Dem om det mulige indhold af dette ndringsbudget , som Kommissionen har foreslet , og som Rdet allerede har godkendt .
<P>
Jeg vil snarere benytte mig af denne lejlighed til at fremstte to betragtninger , som var i fokus under debatten , og som kom til udtryk i de ndringsforslag , der blev stillet i Budgetudvalget .
Den frste betragtning drejer sig om de obligatoriske udgifter .
Parlamentet har som bekendt ikke nogen srlige befjelser med hensyn til disse udgifter , der bl.a. vedrrer landbruget .
Det er Rdet , der har det sidste ord , selv om den flles landbrugspolitik altid har vret ensbetydende med frst Det Europiske Fllesskab og siden EU .
Tiden er efter min mening inde til , at vi gr et skridt videre og giver Parlamentet strre befjelser .
Da vi er valgt af de europiske borgere , er det vores pligt at reprsentere deres nsker p alle omrder , og da vi er en del af budgetmyndigheden , br vi have ret til at f stor indflydelse p alle dele af denne myndighed .
<P>
Den anden betragtning drejer sig om udgifternes fordeling mellem medlemsstaterne og Unionen .
Den Liberale Gruppe har stillet forskellige ndringsforslag i den henseende , og de tager som bekendt sigte p en ndring af den procentvise intervention , s den bliver ligeligt fordelt mellem Unionen og medlemsstaterne .
Jeg tror ikke , at det er rigtigt at gre dette , og jeg vil gerne forklare hvorfor .
P grund af den vanskelige politiske situation , som BSE-krisen har medfrt , vil borgerne for det frste betragte en sdan beslutning som en afstandtagen fra EU-institutionerne .
Det ville kort sagt sende et signal om en Union , der er parat til at gribe ind for at forbyde statssttte eller fastlgge mlkekvoter , men som i lige s hj grad er parat til at vaske sine hnder , nr behovet melder sig .
Lg mrke til , at nr jeg siger " borgere " , forsvarer jeg ikke bare opdrtterne , som mrker krisen p deres egen krop , men ogs og ikke mindst den enkelte forbruger , som i flere mneder har vret rent ud sagt skrkslagen ved tanken om en situation , som bliver vrre dag for dag .
Det er denne forbruger , vi skal beskytte , og det gr vi bestemt ikke ved at lsse problemets udgifter over p medlemsstaterne .
Ved at sttte denne politiske holdning ville vi for det andet sende et signal om en renationalisering af den flles landbrugspolitik , hvilket ville vre absurd p et tidspunkt , hvor der i debatten om tiden efter Nice bestemt ikke er planer om at afskaffe EU-politikkerne .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , BSE-krisen viser bl.a. , hvor hurtigt tillid kan forsvinde .
Det vil tage tid at genoprette tilliden .
En af rsagerne er , at BSE blot er det seneste , der er sket .
Det handler jo ogs om lange transporter af levende dyr og om meget andet , der skal ndres , samtidig med at hele EU ' s flles landbrugspolitik reformeres .
Hvis tilliden skal genoprettes , vil det krve vidtgende foranstaltninger , der virker p meget langt sigt og p flere plan .
<P>
I det store hele synes jeg , at Kommissionens forslag er godt .
Det er dramatisk , men alligevel fattet og afbalanceret .
Og frem for alt er det ndvendigt .
Kommissionen taler om , at produktionen skal sttes ned , s overproduktion og kdbjerge undgs .
Det vil krve en overgangsperiode , men ambitionen er rigtig , og det er begyndelsen til en accept af mere markedskonomiske principper .
<P>
Kommissionen taler ogs om en gennemgang af den flles landbrugspolitik i 2002 .
Jeg mener , at dette arbejde br kunne indledes allerede i indevrende r .
Forudstningen for , at EU skal stille op , m vre en reform af den flles landbrugspolitik , ogs selv om dette i sagens natur vil krve en overgangsperiode p nogle r .
Vi kan ikke lngere producere til kdbjerge , det drejer sig om at producere til forbrug .
<P>
Sprgsmlet er , om Kommissionens forslag er tilstrkkeligt , hvis tilliden skal genoprettes - sandsynligvis ikke .
Dermed ogs sagt , at der skal gres mere .
Jeg mener , at flere af punkterne i Kommissionens forslag er mindre gode . F.eks. udgiftsfordelingen mellem EU og medlemsstaterne - i dag 70 % til EU og 30 % til medlemsstaterne .
Det er en del af retsgrundlaget , men alligevel noget , der skal ndres snarest muligt .
<P>
Af mindst to rsager br udgifterne i stedet fordeles efter 50 / 50-princippet .
Dels af hensyn til budgettet , s der kan skabes mulighed for at klare hele denne operation .
Mere end 40 % af EU ' s budgetmidler gr allerede i dag til landbrug .
Det er ikke muligt at ge dette niveau .
Dels er det faktisk rimeligt med en anden fordeling .
Vi har lnge kendt til problemerne og rsagerne til dem .
Alligevel har de forskellige lande gjort en meget forskellig indsats , og de , der har investeret for at undg denne krise , har selv betalt omkostningerne for det .
Det er rimeligt , at de , der kun har gjort lidt , og mske i nogle tilflde intet overhovedet , nu selv brer en strre del af de omkostninger , der er ndvendige for at klare denne krise .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , mine damer og herrer , Europa-Parlamentet vil acceptere dette tillgs- og ndringsbudget p nsten de vilkr , som den anden institution har fastlagt .
Vi accepterer , at vi her str over for en virkelig budgetmssig ndsituation .
Vi har brug for de 900 millioner euro mere for at kunne gennemfre Kommissionens plan for bekmpelse af bovin spongiform encephalopati .
Vi har isr brug for at signalere til vores kvgavlere og offentligheden , at EU er en flles lsning p deres problemer .
Vi ville gre ubodelig skade p den europiske integrationsproces , hvis vi ikke fandt en flles lsning p denne generelle krise - som er Unionens frste virkelig generelle krise .
Og lsningen br frst og fremmest vre finansiel .
Senere kan det diskuteres , hvornr vi skal gennemfre alle principperne for landbrug fra Agenda 2000 , men dette er som sagt ikke tidspunktet til at tale om den flles landbrugspolitiks fremtid .
Nu skal der findes virkelige lsninger , finansielle lsninger , de europiske kvgbrug skal hjlpes med virkelige euro .
Det er ikke tidspunktet til at diskutere medfinansieringsandelen , og derfor afviser et flertal i Parlamentet i princippet de budgetmssige ndringsforslag til Haug-betnkningen til trods for nogle kollegers , f.eks. hr . Stenmarcks , holdninger .
<P>
Der er et uafgjort finansielt sprgsml : Vil der i udgiftsomrde 1 vre penge nok til supplerende foranstaltninger , nr de bliver ndvendige engang i maj ?
Agenda 2000 indeholder en flerrig budgetramme , som er blevet vedtaget enstemmigt i Rdet og med tilstrkkeligt flertal i Europa-Parlamentet .
Ville dette derfor ikke vre tidspunktet til at fortlle , hvorfor det virkelige budget for 2001 er en betydelig procentdel mindre end det , der blev vedtaget i de finansielle overslag fra Berlin for dette r ?
Jeg vil ogs sige , at mske bestr den rigtige finansielle forhandling ikke i at foretage en umulig revision af de finansielle overslag vedtaget i Berlin , men i at holde det , man lovede at budgettere i Berlin .
Det ville efter min mening vre en gte europisk lsning .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , jeg finder forslaget om et tillgs- og ndringsbudget p 971 millioner euro til at styrke finansieringen af foranstaltningerne til bekmpelse af BSE ndvendigt og rimeligt .
Med denne styrkelse bliver der dog praktisk talt intet tilbage af den budgetmargen , der var til rdighed for landbrugsudgifterne inden for den flles landbrugspolitik .
Det forekommer derfor naturligt og ndvendigt at indlede debatten om finansieringen af BSE-krisen fremover .
Denne debat m imidlertid foreg i tide og p ordentlig vis , og den m omfatte en global analyse af det europiske landbrug , af landdistrikternes nuvrende tilstand og af den mde , hvorp den flles landbrugspolitik har fungeret i forhold til denne virkelighed .
Efter min opfattelse br den flles landbrugspolitik tnkes om , s den bedre kan leve op til det , som i dag kaldes " den europiske landbrugsmodel " , og der m ogs ske en omformulering af de ml , som traktaterne stiller op for den .
Sagen er jo , at udviklingen i vidt omfang er lbet fra den flles landbrugspolitik , hvad angr bde dens grundlag og dens ml samt midlerne til at gennemfre den .
<P>
Jeg finder det imidlertid ikke acceptabelt at bruge BSE-krisen som pskud til at presse reformer igennem p punkter , som passer de enkelte lande bedst .
Det er det , der synes at fremg af de forslag , som Kommissionen nu forelgger om at ndre grundlaget for medfinansieringen af sttten til oksekdssektoren .
Vi ved alle , at visse medlemsstater nsker at renationalisere den flles landbrugspolitik .
Jeg mener , at det er en frygtelig fejltagelse , der vil fre EU bagud i stedet for fremad , og som i srlig grad vil vre til skade for de fattigste lande , hvis landmnd vil blive stillet ringere end deres kolleger .
Jeg accepterer dog , at debatten er der , men den br foreg inden for en samlet vurdering af den flles landbrugspolitik og andre af Fllesskabets politikomrder , og ikke p denne opportunistiske facon , hvor man benytter sig af en krise til at pleje nationalegoistiske interesser , nr det , der er brug for , er et solidarisk svar fra EU til dem , der har brug for hjlp .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Parish">
Hr. formand , jeg rejser mig for at sttte dette budget , der br bruges p at forsge at afhjlpe BSE-krisen .
Vi m acceptere , at vi skal afbrnde et stort antal ldre ker for at genoprette forbrugernes tillid .
Det har den fordel , at det fjerner noget af produktionen , nr disse ker destrueres , s jeg sttter , at hovedparten af budgettet gr til afbrnding af ldre ker .
<P>
Nr vi begynder at reformere den flles landbrugspolitik - og vi er alle enige om , at en reform er ndvendig - m vi ikke gre det med en pistol for panden .
Vi m gre det p en rolig mde .
Det nytter ikke noget blot at skyde skylden p de store landbrug i forhold til de sm .
S enkelt er det ikke .
Det handler om intensiv produktion , og den foregr ikke altid p de store landbrug .
<P>
Vi m ikke i Europa njes med at se p , hvordan vi producerer fdevarer under den flles landbrugspolitik .
Vi m ogs se p fdevareimporten fra lande uden for EU .
Det er vanvid at rette op p tingene hos os selv for s at importere fdevarer til EU , som ikke lever op til de samme sikkerhedsstandarder som vores .
Dette br give anledning til stor bekymring , men vi vil ikke indtage en alt for negativ holdning , hvad angr forbruget .
Forbruget kan genoprettes , og det er sket i Det Forenede Kongerige .
Det har vret en smertefuld proces , men det er ikke nu , vi skal komme med forudsigelser om forbruget i Europa om et halvt r .
Hvis sikkerhedsforanstaltningerne er p plads , hvis tilliden kan genoprettes , s kan forbruget stige ganske dramatisk igen .
S er det tid til at reformere den flles landbrugspolitik og gre det rigtigt .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg sttter tillgsbudgettet og erkender behovet for det .
Jeg er for iden om et 70 / 30-forhold , som vi har haft tidligere .
Jeg vil gerne understrege , at der er medlemmer af dette Parlament , som mener , at fordi vi skrer ned p det europiske budget og tvinger medlemsstaterne til at lfte omkostningerne , sparer vi ogs de europiske skatteydere for noget .
Intet kunne vre mere forkert .
Sprgsmlet er , om pengene betales gennem EU eller via de nationale regeringer .
I alle tilflde har vi nu krisen , og den kommer til at koste de europiske skatteydere dyrt .
Det er ikke den rette strategi for medlemmerne af Parlamentet at anbefale , at vi vlter vores ansvar over p de nationale regeringer .
<P>
Jeg vil ogs gerne endnu en gang understrege , at det ser ud til , at vi i EU tror , at nr vi vedtager et tillgsbudget af denne strrelse , er det en stor byrde for skatteyderne i Europa .
Der er faktisk tale om et relativt lille belb .
EU ' s budget er p lidt over 1 % .
De medlemsstater , der kmper hrdest og mest inddt imod en forgelse af budgettet , er dem , der tager 47-50 % og bruger dem selv .
EU tager alts 1 % , hvoraf de 80 % tidligere gik til landbruget .
I dag gr ca . 40 % til landbruget , s som procent af BNP belaster EU ' s budget de europiske skatteydere meget mindre end for 15-20 r siden .
<P>
Det andet , jeg vil sige , er , at mange ved at sammenkde disse sygdomsudbrud med den flles landbrugspolitik har en tendens til at give denne skylden for problemet .
Sandheden er , at den europiske forbruger aldrig har haft adgang til s billige og sikre fdevarer som nu .
Beviset herfor er folks lange levetid og gode sundhed .
Selv i de fattigste regioner af denne Union og i de fattigste byer ser vi ikke lngere sultne brn , fordi Unionen har garanteret og leveret billige fdevarer af hj kvalitet .
Det br vi huske p .
<P>
Hvad er s lsningen p problemet ?
Jeg ville have foretrukket at hre kommissrens plan for forbruget i de nste 3-4 r , og jeg ville have foretrukket en omgende indsats for at snke produktionen .
Jeg er ikke enig med min irske kollega , hr . Hyland , i , at det er i nogens interesse at producere med henblik p destruktion .
<SPEAKER ID=79 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , i flere uger har landbrugspolitikken vret centrum for den offentlige debat .
Det er en udfordring og en chance for landbrugspolitikken , for det er tydeligt , at vi nu m have en debat om , hvilke forventninger vi egentlig har til landbrugspolitikken .
Handler det kun om kvantitet , eller i hvor hj grad handler det ogs om kvalitet ?
Hvor eftertrykkeligt skal man forflge de ml , som vi stiller til landbrugssektoren med hensyn til landskabsbeskyttelse , kulturbevarelse , korrekt husdyrhold og bevarelse af miljet ?
<P>
Vi har under debatten hrt mange talere understrege , at de tidligere forslag , som Kommissionen og Europa-Parlamentet stttede , jo allerede i stort omfang har medtaget disse ml , men desvrre blev de forkastet af Rdet .
Jeg hber , at Rdet nu erkender , at man ikke kan blive ved med at vige uden om denne debat , men er ndt til at fre den .
Jeg skal naturligvis ogs sige , at i forbindelse med , at man frer debatten hen imod de ml , m man naturligvis ikke undlade at gre det , der er ndvendigt for at lse krisen .
For hvis man ikke trffer nogen beslutninger , forbedrer man ikke situationen , man forvrrer den bare .
<P>
Kommissionen havde ptaget sig det ansvar at stille forslag allerede i november / december , da den anden BSE-krise brd ud .
Vi sikrer nu de beslutninger finansielt , som allerede blev truffet i december .
971 millioner euro , det er et stort tillgsbudget . Jeg er meget taknemmelig for , at Parlamentet har godkendt tillgsbudgettet .
971 millioner euro yderligere betyder , at der for oksekdssektoren i r i alt bliver stillet mere end 7 milliarder euro til rdighed .
Det er en stigning p mere end 50 % i forhold til sidste r .
For at gre det helt klart vil jeg gerne understrege , at EU heller ikke lader landmndene alene i den nuvrende krise , men at en stor del af vores budget netop gr til dem . Jeg mener , at det skal pointeres endnu en gang .
<P>
Jeg er ogs enig med alle dem , der siger , at nr vi sttter produktionen med 6 milliarder euro og nu lgger 1 milliard oveni for at frdiggre produktionen , delvist ved destruktion , viser det naturligvis tydeligt , at der her er behov for en omlgning .
Jeg vil endnu en gang kort forklare , hvad dette tillgsbudget skal anvendes til - en del af det , det vil sige 33 millioner , skal g til yderligere BSE-test , en stor del til interventionsopkb og den strste del til opkb af kvg til destruktion .
Det m man ogs gre klart .
Men pengene strmmer til landmndene for delvis at kompensere for indtgtstab .
<P>
Jeg skal ogs minde om , at vi jo stadig har mange forskellige systemer inden for oksekdssektoren .
Det er nemlig sdan , at hvis prisen falder til under en vis margen , s skal i hvert fald kdet fra okser tvungent opkbes af EU .
Og hvordan er det egentlig set ud fra et etisk synspunkt ?
Det er naturligvis et srgeligt kapitel , at vi nu stiller 700 millioner euro til rdighed til destruktion af kvg .
Det er et srgeligt kapitel for landbrugspolitikken og et srgeligt kapitel for skatteyderne .
Blot m man i den forbindelse ogs sige , at der faktisk ikke er nogen alternativer .
Det handler jo ikke om , at der her skal propaganderes for et slagteprogram , men det handler om en ndvendig foranstaltning , fordi der er langt frre slagtninger , end det normalt er tilfldet .
<P>
Lad mig kort sige lidt om , hvorvidt produktion til fdevarer ville vre et alternativ .
Fdevarehjlp i form af oksekd forudstter jo , at der er lukkede klekredslb i modtagerlandene .
Man kan jo ikke bare lsse oksekd p et skib og s sende det af sted til et eller andet katastrofeomrde , for s er det jo fordrvet kd , der kommer frem .
Der kan man overhovedet ikke vre med . Alt det m man huske p .
De erfaringer , som EU i virkeligheden har gjort med , at det regionale marked delvist blev delagt , skal dog vre en advarsel til os om ikke at gentage de samme fejl .
<P>
Jeg vil endnu en gang understrege , at det naturligvis er indlysende , at det , som vi nu fremlgger og sikrer finansielt , er en ndpakke .
Nu har vi allerede en diskussion om et videre tiltag inden for rammerne af Rdet ( landbrug ) .
I denne uge vil vi forhandle om den anden pakke , der indeholder foranstaltninger , der rkker ud over den aktuelle reaktion med hensyn til en nedskring .
Naturligvis skal og kan man fre en debat om , hvorvidt det er ndvendigt med endnu flere foranstaltninger .
Men man skal naturligvis ogs blive enige om noget .
Jeg m ogs sige , at jeg er forundret over det , som jeg undertiden lser i avisen om den pakke , som hr .
Fischler har foreslet . Det har kun meget lidt til flles med forslaget .
Nr jeg lser om et slagteprogram for kvg , som hr .
Fischler vil faststte , vil jeg dog endnu en gang gre opmrksom p , at det her drejer sig om et tilbud fra EU om at opkbe kd , som der for tiden ikke er nogen aftagere til .
Vi siger s , at vi kun gr det med en samfinansiering , for medlemsstaterne m jo ogs finansiere en del af det .
Nr det s bliver forkastet med meget forargelse , men sikkerhedsnettet stadig er i kraft , s er det klart , at kdet skal opkbes af EU , og s kan jeg ikke helt lade vre med at f det indtryk , at det ogs er et sorteper-spil .
<P>
Nu kommer jeg til sprgsmlet om , hvilke videregende foranstaltninger , der kan trffes for at komme ud af krisen .
Det er godt , hvis der kommer mange forslag .
Jeg synes , det er rigtigt fortsat at overveje andre forslag , f.eks. en prmie for tidlig markedsfring , for faktisk er en del af problemet allerede lst , hvis et dyr med den halve vgt kommer p markedet i stedet for , at det fortsat skal opfedes .
Jeg mener ogs , det er vigtigt at overveje at adskille prmien fra produktionstvang for p den mde at integrere de andre ml for landbruget endnu strkere i prmiesystemet .
Men vi skal gre os klart , at det , som vi i dag sikrer finansielt , var ndvendigt som den frste ndreaktion .
Nr vi taler om den anden pakke , s taler vi ogs stadig om krisestyring .
Men naturligvis skal der allerede gres tiltag , og vi skal s pbegynde den tredje fase med mid-term review for netop i hjere grad at inddrage landbrugets andre ml i vores prmiesystem .
<P>
Jeg vil ganske kort tale om mund- og klovsyge , fordi nogle kolleger med rette har berrt emnet .
Katastrofen i Det Forenede Kongerige er jo allerede meget omfattende .
I de kommende dage vil det p baggrund af inkubationstiden vise sig , om sygdommen har bredt sig til fastlandet .
Vi m vre forberedt p det .
Som konomisk ansvarlige m vi ogs vre forberedt p , at der mske vil opst tungtvejende problemer , ligesom vi m vre forberedt p , at vi mske endnu ikke er net til bunds i landbrugskrisen .
Jeg hber ikke , at det er tilfldet . Men vi er ndt til ogs at se denne mulighed i jnene .
Det er vigtigt , at vi nu holder hovedet koldt og styrer krisen , men samtidig vlger netop den vej , der frer til mlene , det vil sige en sammenfatning af mlene for landbrugspolitikken sammenholdt med mlene for forbrugerbeskyttelse og mlene for korrekt husdyrhold og miljbeskyttelse .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , tillad mig at fremstte en lille bemrkning .
Adskillige talere har bemrket , at det ikke skulle vre lovmssigt muligt , at forholdet 70 / 30 ndres til 50 / 50 .
Det er ikke Parlamentets juridiske tjenestes opfattelse . Denne har fortalt mig , at det absolut er muligt .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Mulder .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Mund- og klovsyge
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om udviklingen inden for mund- og klovsygeproblematikken .
<SPEAKER ID=83 NAME="Byrne">
Jeg er glad for denne lejlighed til at fre Dem ajour med den seneste udvikling i udbruddet af mund- og klovsyge i Det Forenede Kongerige .
Som De ved , blev det frste udbrud bekrftet den 20. februar om aftenen .
Kommissionen vedtog en sikkerhedsbeslutning den flgende dag , alts den 21. februar , p et mde i Kommissionen .
<P>
Det betd et forbud mod eksport af visse levende dyr , det vil sige kvg , fr og geder , fra Det Forenede Kongerige og restriktioner p eksport af kd , kdprodukter , mlk , mlkeprodukter og visse animalske produkter .
Der blev ogs stillet krav om en revision af Den Stende Veterinrkomits beslutning af den 27. februar .
Denne meget hurtige indsats er visse steder blevet kritiseret som en panikreaktion .
Intet kunne vre mere forkert .
Det er en afgrende og meget ndvendig reaktion p en yderst smitsom sygdom med enorme potentielle konomiske og handelsmssige konsekvenser for hele EU , og fru Schreyer har netop omtalt nogle af dem .
<P>
Det er opmuntrende , at beslutningen nd stor tilslutning i Rdet ( landbrug ) sidste mandag .
Den nyder ogs tilslutning inden for landbrugserhvervet i hele EU , herunder i Det Forenede Kongerige , da landmndene er bevidste om den alvorlige trussel , som denne sygdom udgr mod deres levebrd .
<P>
Desvrre er der kommet stadig flere udbrud , og tallet er i jeblikket oppe p 22 .
Der er en rkke meget bekymrende aspekter ved dette udbrud , som jeg vil gre rede for .
<P>
For det frste har der vret udbrud i flere forskellige amter i Storbritannien med en stor geografisk spredning .
For det andet optrder sygdommen ikke kun p grde , men ogs i slagterier , p markeder og opsamlingssteder .
Desuden er der eksporteret potentielt inficerede dyr i risikogruppen , navnlig fr , til medlemsstaterne , fr udbruddet blev bekrftet .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at lyknske Det Forenede Kongerige med dets meget beslutsomme indsats for at bringe udbruddet under kontrol .
Det Forenede Kongerige indfrte et fuldstndigt forbud mod flytning af husdyrbestninger i Storbritannien den 23. februar for at mindske spredningen af sygdommen .
Dette forbud er blevet forlnget med to uger .
<P>
P grund af inkubationsperioden for denne sygdom kan man endnu ikke se virkningen af denne forholdsregel .
Kommissionen flger naturligvis situationen nje , og vi er i lbende kontakt med veterinrmyndighederne i Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater .
<P>
Situationen blev gennemget ved et mde i Den Stende Veterinrkomit i gr .
P baggrund af den orientering om situationen , som reprsentanten for Det Forenede Kongerige kom med , og p baggrund af medlemsstaternes veterinre eksperters udtalelser har Kommissionens tjenestegrene foreslet flgende : For det frste en forlngelse af det nuvrende forbud til 9. marts .
Den beslutning blev truffet ved et mde i Kommissionen i morges .
For det andet skal medlemsstaterne trffe de ndvendige sikkerhedsforanstaltninger , herunder isolering af smittemistnkte dyr og forebyggende nedslagtning af dyr , der er eksporteret fra Det Forenede Kongerige mellem 1. og 21. februar .
Den Stende Veterinrkomit var positiv over for dette forslag , og det vil nu blive godkendt af Kommissionen med henblik p ikrafttrdelse inden udlbet af den nuvrende beslutning ved midnat den 1. marts .
<P>
Den nye beslutning udlber ved midnat den 9. marts 2001 og vil blive gennemget af Den Stende Veterinrkomit p et mde den 6. og 7. marts .
I jeblikket koncentrerer vi os om at udrydde sygdommen .
Vi vil kun bruge vaccination i yderste ndsfald , da omfattende vaccinationer ville s tvivl om sygdommens status i EU og medfre betydelige omkostninger for landbrugs- og eksporterhvervene i fremtiden .
Det er klart , at den nuvrende situation br give anledning til stor bekymring .
Der str meget p spil , og omkostningerne er meget hje , hvis vi ikke kan f udbruddet under kontrol .
Desuden kunne udbruddet ikke vre kommet p et drligere tidspunkt end nu , hvor BSE-krisen stadig raser .
<P>
Jeg vil dog advare imod at drage nogen umiddelbare konklusioner .
Udbruddet tilskrives f.eks. allerede drlig importkontrol og den intensive landbrugsproduktion i EU .
<P>
Vi vil naturligvis overveje alle disse sprgsml i de kommende uger og mneder , nr vi undersger , hvordan sygdommen er opstet .
Vi m dog ikke glemme , at det har vret en stor bedrift af Fllesskabet at opn den nuvrende status for mund- og klovsyge , i det mindste indtil for et par uger siden .
Vi ophrte med vaccinationer i 1991 , og det har siden sparet europiske landmnd for over 1 milliard euro .
Det har ogs gjort det muligt for medlemsstaterne at eksportere til lande , som kun importerer fra lande , der er erklret fri for mund- og klovsyge , og som ikke benytter vaccination .
<P>
Siden da har der kun vret tilflde i Italien i 1993 og et lille udbrud i Grkenland ved grnsen til Tyrkiet .
Inden gennemfrelsen af ikke-vaccinationspolitikken i 1991 blev der registreret hundredvis af udbrud hvert r .
Jeg er fast besluttet p at opretholde denne situation .
Jeg hber , at jeg kan regne med Deres sttte til den nuvrende linje , hvor der ikke tolereres nogen udbrud af sygdommen .
Og nu vil jeg gerne hre Deres mening om den aktuelle situation .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Byrne .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er sprgetiden .
Der er mange medlemmer , der har indskrevet sig , hvorfor vi samler sprgsmlene i grupper p tre , s et strre antal kan blive besvaret .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans velovervejede udtalelse her i eftermiddag .
Medlemmerne ved det mske ikke , men den grd i Heddon-on-the-Wall i det nordstlige England , som lader til at vre centrum for dette udbrud , ligger i min valgkreds , og jeg ved derfor p frste hnd , hvor delggende det er for landbrugserhvervet og kdforarbejdningsindustrien , for slet ikke at nvne de begrnsninger , det lgger p livet p landet .
Jeg vil gerne udtrykke den strste sympati med landmndene i Det Forenede Kongerige samt vores bekymring over denne situation .
<P>
Jeg vil ogs sige til mine kolleger fra det europiske fastland , at vi inderligt hber , at vi ikke har eksporteret denne sygdom hertil .
Jeg bifalder i hj grad , hvad kommissren sagde om de foranstaltninger , som den britiske regering har truffet .
Vi forstr alle , at nedslagtning og transportforbud er nogle af de bedste midler til at bringe et udbrud under kontrol .
Han nvnte ogs vaccination som en yderligere mulighed .
Kan der siges noget om tidshorisonten for vaccination ?
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har to sprgsml .
De aktuelle beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med BSE bliver trngt i baggrunden af den farlige husdyrsygdom mund- og klovsyge .
Jeg husker 50 ' erne , hvor hele landsbyer blev afsprret for at forhindre spredning af epidemien .
Hvordan overholdes de strenge lovbestemmelser ved flytning af dyr , hr. kommissr ?
Jeg mener , den , der efter BSE endnu ikke holder sig til lovgivningen , br f en grundig belring med andre midler .
Hvor sikker er situationen i Det Europiske Fllesskab , hvad mrkningspligten angr ?
De sagde , at udtagning og flytningskontrol for jeblikket er Deres primre ml .
Hvordan er De forberedt p strategiske vaccinationer af dyrene , som sikkert skal gennemfres over hele Europa og ikke br bidrage til spredning af epidemien ?
Er De godt forberedt ?
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Tak , fordi De kom i dag , kommissr .
Jeg anmodede Landbrugsudvalget om denne debat , og jeg stter stor pris p , at De er kommet .
Jeg tilslutter mig hr . Adams holdning .
Jeg vil gerne udtrykke min inderlige medflelse med de berrte i Storbritannien og beklage , at vi mske har eksporteret denne sygdom .
Jeg vil ogs gerne fortlle , hvor bekymrede vi er .
Det er imidlertid af afgrende betydning , at vi gr alt , hvad der str i vores magt for at forhindre , at dette kan ske igen .
Jeg vil gerne vide , om De vil overveje - og det antydede De i Deres indlg - at styrke de fytosanitre foranstaltninger , s vi kan f sunde og sikre fdevarer i Det Forenede Kongerige og Europa .
<P>
Vil kommissren besvare to hurtige sprgsml ?
Har den britiske regering via de agromonetre systemer og andre systemer ansgt om fuld sttte fra EU , og hvad er situationen , hvad angr fr i Tyskland ?
Har vi endelig fet lst problemet med inficerede fr ?
<SPEAKER ID=88 NAME="Byrne">
Som svar p hr . Adams sprgsml om tidshorisonten for vaccination vil jeg gerne gentage , hvad jeg sagde tidligere , og understrege , at vaccination kun vil blive benyttet i yderste ndsfald .
Der kan kun blive tale om det i yderste ndsfald .
<P>
Selv i en sdan situation ville det vre ndvendigt at indhente Den Stende Veterinrkomits godkendelse og at forelgge forslaget for Rdet ( landbrug ) til overvejelse .
Det ville vre enormt dyrt og indebre store potentielle handelstab .
Det ville vre en meget stor beslutning med mange konsekvenser .
Tidshorisonten ville derfor afspejle beslutningens vanskelighed og behovet for omfattende hring af de nvnte instanser .
<P>
Det nste sprgsml vedrrer , hvor godt Kommissionen og EU er forberedt p transportforbuddet .
Det hrer under Kommissionen og de lovgivende myndigheder i EU at udarbejde lovgivning p EU-plan , og det er medlemsstaternes opgave at gennemfre lovgivningen .
For at kunne forbyde transport fra Det Forenede Kongerige blev lovgivningen derfor frst gennemfrt i Det Forenede Kongerige .
Der findes ogs EU-lovgivning .
Den blev behandlet p mder i Den Stende Veterinrkomit , og der er lbende kontakt mellem veterinrmyndighederne i Det Forenede Kongerige , vores egne veterinrtjenester i Kommissionen samt andre veterinre instanser efter behov .
<P>
De smittemistnkte dyr er blevet identificeret og overvges aktivt .
Som De sikkert ved , er mange dyr allerede blevet destrueret .
<P>
Hr . Sturdy stillede mig to sprgsml .
For det frste om regeringen i Det Forenede Kongerige har ansgt om sttte .
Svaret p dette sprgsml er nej .
Der er ikke indgivet en sdan ansgning , og jeg kan forst , at omkostningerne endnu ikke er gjort op .
<P>
Til sprgsmlet om fr i Tyskland kan jeg sige , at de seneste oplysninger , jeg har om denne sag , gr ud p , at de smittemistnkte dyr enten stadig er under mistanke eller er blevet frikendt som negative .
Desuden er der bestemt ikke bekrftet tilflde af mund- og klovsyge i Tyskland , som det blev rapporteret tidligere i dag eller i gr .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Er Kommissionen i stand til at komme med garantier i Armagh-sagen , som omfatter begge sider af grnsen mellem Nordirland og Republikken , hvor vi igen i dag har hrt om et tilflde af fr , der blev importeret fra Carlisle-markedet , og hvor nogle af disse tilsyneladende er transporteret lngere sydp til Republikken ?
<P>
Jeg har faktisk ogs netop nu hrt rygter - og lad os hbe , at det ikke er andet - om , at fr i Wexford , der er min egen valgkreds , er blevet inficeret og er ved at blive afbrndt i dette jeblik .
Det er heller ikke bekrftet , men der er tilsyneladende sket en spredning af fr fra Carlisle til et marked i Armagh , som dkker et omrde p begge sider af grnsen til Leinster Euro-valgkredsen , som jeg reprsenterer , og undtagelseszonen .
<P>
Kan kommissren fortlle noget om den seneste udvikling ?
Jeg hber , at der kun er tale om mistanker , og at de vil blive afkrftet .
<P>
Er kommissren tilfreds med de overvgnings- og desinficeringsfaciliteter , der er oprettet i alle havne og lufthave i EU , og isr i Irland og Storbritannien ? Er de , som de skal vre , og spiller kommissren en rolle i denne forbindelse ?
<SPEAKER ID=90 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr , det ser ud , som om der igen er blevet deponeret affald her .
I dette tilflde fra en lufthavn , og det har s udlst epidemien .
Er det for det frste ikke fornuftigt at sttte statskontrollerne ved at indfre en dokumentationspligt for firmaer i affaldsomrdet ?
Vil De for det andet garantere , at der gives en erstatning til de berrte virksomheder , hvis epidemikassen i landene ikke slr til ?
Skal vi for det tredje ikke vre noget forsigtigere med nedslagtningsprogrammet nu , da denne epidemi muligvis fremtvinger et nedslagtningsprogram , som gr videre end , hvad vi har tnkt os ?
I det mindste br man her vre forsigtig .
Ikke fordi jeg nsker det , hr. kommissr , men faren er der jo .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Det er klart , at landmndene i Det Forenede Kongerige og i min valgkreds , hvor vi har haft et tilflde af mistanke , er fuldstndig delagt over denne nye plage , der kommer oven i BSE .
Kommissren sagde , at der indtil videre ikke er sgt om sttte fra EU .
Er der afsat EU-midler specielt til bekmpelse af mund- og klovsyge ?
Vil kommissren ogs hjlpe den britiske regering med at fastsl , hvor mund- og klovsygen oprindeligt kom fra , eftersom vi ikke importerer fra lande , som ikke er erklret fri for mund- og klovsyge ?
Jeg troede , at det mske kun var bestemte omrder af visse lande .
Kan De prcisere det lidt nrmere ?
Er De enig med mig i , at lukningen af de mindre slagterier i Det Forenede Kongerige kan have medvirket til spredningen af sygdommen ?
<SPEAKER ID=92 NAME="Byrne">
For det frste vil jeg som svar til fru Doyle sige , at situationen jo udvikler sig time for time , men jeg kan bekrfte , at situationen i Armagh , som De spurgte mig om , i jeblikket ikke er bekrftet .
Vi overvger selvflgelig situationen .
Myndighederne holder bedriften under nje opsyn , og den er blevet lukket .
Jeg ved mere om situationen senere i dag .
<P>
Med hensyn til Deres egen valgkreds , Wexford , fru Doyle , har jeg endnu ingen rapporter om de rygter , De nvnte .
Jeg har ikke fet noget at vide i den henseende .
<P>
Med hensyn til grnseovervgning er det medlemsstaternes eget ansvar .
Jeg kan ud fra mine kontakter med medlemsstaterne og fra deres observationer af situationen forsikre Dem om , at de er meget bevidste om situationens alvor .
Vi skal fokusere p at lgge restriktioner p levende dyr og animalske produkter .
<P>
Ud fra de rapporter , som jeg har modtaget , ved jeg , at medlemsstaterne trffer passende foranstaltninger med henblik p at forhindre flytning af dyr og p at sikre den lavest mulige risiko .
<P>
Hr . Graefe zu Baringdorf spurgte mig om kompensation .
Som De mske hrte under fru Schreyers indlg tidligere p eftermiddagen , er det muligt at f kompensation .
Der findes en budgetpost til denne type situation , men som hun sagde , er der budgetmssige begrnsninger .
Jeg kan forst , at der er ca . 50 millioner euro til rdighed til dette om ret .
Jeg kender ikke det njagtige belb , der er til rdighed til en situation som denne , men jeg mener , at det er noget mindre end 50 millioner euro .
<P>
Fru Lynne spurgte mig om , hvordan man skelner mellem regioner og lande .
Situationen er den , at et tredjeland , hvor der udbryder mund- og klovsyge i en bestemt region , afskres fra at eksportere produkter til EU .
Det sker som flge af lovgivning , som krver , at alle eksportvarer skal have et certifikat , hvorp der str , at de er fri for mund- og klovsyge .
Hvis en region ikke kan fremvise et sdant certifikat , kan varen ikke eksporteres .
Sdan har det vret hidtil , og sdan bliver det ved med at vre , og der var et eksempel p det for ganske nylig .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om de sm slagterier kom jeg kort ind p det i mit indlg tidligere .
Jeg henviser igen til det , jeg sagde i mit indlg , og jeg gentager , at mund- og klovsyge var et strre problem tidligere , end det er nu .
Jeg kom med eksempler p de udbrud , der har vret i nyere tid , et i Italien og et lille udbrud i Grkenland p grnsen til Tyrkiet .
<P>
I den forlbne periode er vi i forblffende grad sluppet for mund- og klovsyge i EU .
Med hensyn til ansgning om eller godkendelse af kompensation til Det Forenede Kongerige afventer vi en ansgning , og den vil naturligvis blive behrigt behandlet p sdvanlig vis .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , hr. kommissr , vi str igen over for en dramatisk krise , og jeg vil supplere mine kollegers sprgsml p to punkter .
For det frste svarede De hr . Graefe zu Baringdorf , at alt , der har med svindel at gre , faktisk hrer under staterne .
Det er sandt , men Kommissionen skal stadig srge for , at der er personale nok til at tage sig af disse sager .
I den forbindelse vil jeg gerne vide , hvordan det forholder sig med hensyn til Deres direktorat ?
Selv om personalet er engageret , er der s folk nok til at kunne flge ordentlig op p alle hasteopgaverne , hvoraf denne er den seneste af en lang rkke efter BSE ?
Det er mit frste sprgsml .
<P>
Mit andet sprgsml gr p , at De efter min mening gik lidt let hen over , at nrslagterier ikke lser denne type problemer , for i dag er de sm nrslagterier ikke de samme som for 50 r siden .
Er nrhed s i virkeligheden ikke lsningen p de kriser , der har udviklet sig ?
Det ser man tydeligt i Storbritannien , navnlig i forbindelse med problemet med transport af dyr over store afstande , hvilket benbart skaber og spreder epidemien .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , de britiske myndigheder har vist sig noget tilbageholdende med at give oplysninger om , hvilke steder eksporten af levende dyr er get hen .
Jeg vil gerne vide , hr. kommissr , om man kan f en liste over de lande , hvortil Storbritannien kan have eksporteret levende dyr , der mske er smittet med mund- og klovsyge .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , hr. kommissr , har De vaccine nok af denne specielle type i tilflde af et worst case-scenario ?
Endnu et punkt : I en tysk avis med mange store farvebilleder og med et stort oplag str der i dag p forsiden : M / K-syge , alts mund- og klovsyge , er smitsom for mennesker .
Jeg vil gerne hre Deres mening om det !
<SPEAKER ID=96 NAME="Byrne">
Hr. formand , det drejer sig om fru Aurois sprgsml om svig i medlemsstaterne .
I tilflde af , at der er tegn p svig i medlemsstaterne , er der en forpligtelse til at undersge dette til bunds .
Der vil blive stillet krav om , at den pgldende medlemsstat undersger sagen , og Kommissionen vil have en direkte interesse i , at det bliver gjort .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om sm slagterier kan jeg kun gentage , hvad jeg sagde tidligere , at det sidste tilflde af mund- og klovsyge i Det Forenede Kongerige var i 1960 ' erne .
Det , at vi i de seneste 20 r har fet strre slagterier , er tegn p , at der ikke ndvendigvis er en sammenhng mellem store eller sm slagterier og udbrud af mund- og klovsyge .
Men alle disse sprgsml er under overvejelse , og der vil naturligvis blive taget hjde for denne situation .
Vi skal vre forsigtige med at tro , at der findes mirakellsninger , og med at reagere refleksmssigt p rsagerne .
Det er et aspekt , der vil blive overvejet , nr denne situation er overstet .
<P>
Der findes 30 millioner doser vaccine i EU .
P sprgsmlet om , hvorvidt mund- og klovsyge kan smitte mennesker , kan jeg svare , at det lader til , at en eventuel infektion vil vre meget mild og give meget milde symptomer og kun i meget f tilflde .
Med andre ord opfattes den ikke som et folkesundhedsproblem .
<P>
Hr . Cunha spurgte s om de lande , hvortil der er foreget eksport .
Jeg er sikker p , at mit generaldirektorat ligger inde med de oplysninger .
Jeg har ikke oplysningerne present , men jeg mener , at listen hjst sandsynligt omfatter Tyskland , Frankrig , Nederlandene og Belgien .
Det Forenede Kongerige har holdt mit generaldirektorat fuldt orienteret om udviklingen .
Jeg modtager personligt faxer fra den pgldende minister , hr . Nick Brown , og jeg har talt med ham om disse sprgsml ved flere lejligheder .
Jeg er helt overbevist om , at myndighederne i Det Forenede Kongerige holder Kommissionen fuldt orienteret om situationens udvikling .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. kommissr , vi mener alle , at De har handlet rimeligt i forhold til situationen og ikke i panik .
Der vil kun opst panik , hvis dette prsenteres som en alvorlig trussel mod menneskers sundhed og ikke som den trussel mod dyresundheden , det vitterlig er .
<P>
Kan De p baggrund af den hurtige indsats i Det Forenede Kongerige den 20. og 21. februar bekrfte , at Det Forenede Kongerige faktisk har bedt om at trkke p den resterende tranche af agromonetr kompensation , som den britiske minister annoncerede i aftes ?
Kan De sige noget nrmere om den yderligere sttte , der er ndvendig , hvis et helt landbrugssamfund skal kunne overleve tabet af levebrd , hvad der nu er tilfldet for mange af dem , vi reprsenterer ?
<P>
Endelig vil jeg gerne hre , om De har modtaget rapporter fra FVO i Dublin vedrrende rsagerne til udbruddet i Heddon-on-the-Wall .
I og med at risikoen for smittespredning via jord og luft nu er s stor , vil De s i det mindste garantere os , at De ikke vil udelukke forebyggende vaccination om ikke andet s for at bidrage yderligere til at standse smittespredningen , selv om dyrene skal destrueres senere ?
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , jeg har tre sprgsml .
Det viser sig , at der med hensyn til gennemfrelsen og de prventive foranstaltninger er forskel i tempoet i de forskellige medlemsstater , navnlig for s vidt angr destruktionen eller nedslagtningen af kvg fra Storbritannien .
Kan De sige noget derom ?
Vil det ogs vre tilfldet med de nye beslutninger ?
<P>
For det andet viser det sig , at der er problemer med at opspore dyr , der eksporteres fra Det Forenede Kongerige til Europa .
Er det rigtigt ?
Hvor stor er den procentdel , som ikke kan opspores ?
<P>
For det tredje har det vist sig , at import af slagtekvg over store afstande alligevel indebrer visse risici .
Giver det Kommissionen anledning til alligevel at overveje muligheden for at indfre afstandstabeller i forbindelse med transport af slagtekvg ?
<P>
Jeg vil gerne fremstte endnu en bemrkning .
BSE var et enormt slag for landmndene i Storbritannien .
Nu bliver de igen hrdt ramt , og ord hjlper ikke srlig meget , men delt smerte er halv smerte , siger man i mit land , og jeg vil dog udtale her , at vi er meget bekymrede for mange landmandsfamiliers skbne i Storbritannien .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Som kommissren ved , kommer dette seneste problem i klvandet p BSE-krisen og truer med at delgge vores landbrug og hele den flles landbrugspolitik .
Der har vret masser af rygter om , at folk bevidst tilbageholder oplysninger om udbrud eller flytning af bestninger .
Er det muligt for kommissren at tale med regeringerne i medlemslandene for at se , om deres retssystemer bner mulighed for at retsforflge dem , der handler s uansvarligt ?
<P>
For det andet vil jeg gerne vide , om kommissren bifalder den indsats , som mange ansvarlige mennesker inden for f.eks. jagt og andre omrder frivilligt yder for at bremse folks bevgelsesfrihed .
I den sammenhng kunne man sprge , om De i mit land ville anerkende den ansvarlige og uselviske indsats , som den nye leder af Fine Gael har ydet for at indskrnke deres rd Fheis til en Dublin-konference med det forml at sikre , at der ikke opstr et alvorligt problem i Irland .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Det lyder som en varm kartoffel til Dem , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=101 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg bifalder varmt , hvad De sagde som indledning til Deres sprgsml , nemlig at De mener , at Kommissionen har handlet rimeligt i forhold til omstndighederne .
Jeg er helt enig med Dem i , at det eneste , der kan skabe panik i denne situation , er , hvis uansvarlige personer pstr , at det er farligt for mennesker , hvad det ikke er .
Jeg er meget glad for , at De har taget det sprgsml op og givet mig lejlighed til at understrege det endnu en gang .
<P>
Hvad angr ansgningen om kompensation , er De sikkert allerede klar over , at dette sprgsml hrer ind under min kollega , hr . Fischler , men jeg kan forst , at myndighederne i Det Forenede Kongerige har til hensigt at indgive en ansgning , og den kan meget vel vre under forberedelse .
Jeg er klar over , at dette har meget stor betydning for landmndenes indkomster , og det er der taget hjde for i alle overvejelser .
<P>
Med hensyn til Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret har de endnu ikke fremlagt en rapport , men jeg br sige , at vaccinationsmuligheden ikke kan udelukkes .
Men som jeg sagde tidligere , vil den kun blive benyttet i yderste ndsfald .
<P>
Sprgsmlet fra hr . Maat omhandler den forskellige indsats i de forskellige medlemsstater .
Jeg er overbevist om , at medlemsstaterne er helt klar over situationens alvor .
Medlemsstaterne trffer de ndvendige forholdsregler p baggrund af den risiko , de mener , der er i deres egen medlemsstat .
Jeg ved f.eks. , at en enkelt medlemsstat har destrueret 47.000 fr uden af finde tegn p smitte i nogen af dem .
Andre medlemsstater har ogs destrueret store antal fr , og markeder i en rkke medlemsstater er lukket .
Der er indfrt restriktioner p flytning af dyr .
Medlemsstaterne , og isr de der kan have importeret fr fra Det Forenede Kongerige , trffer de ndvendige forholdsregler .
I den forbindelse har sporbarheden fungeret vldig godt , men der er begrnsninger .
Vi kan ikke garantere individuel identifikation af fr og svin i alle tilflde .
<P>
Hr . Cushnahan spurgte derefter , om der skal ske retsforflgelse i tilflde af svig .
Det er op til medlemsstaterne selv .
Kommissionen er ikke forpligtet til at krve , at medlemsstaterne retsforflger i disse tilflde .
Men i de tilflde , hvor en medlemsstat konsekvent undlader at hndhve EU ' s love , er der mulighed for , at Kommissionen kan ivrkstte overtrdelsesprocedurer .
Det er ikke aktuelt i dette tilflde , men jeg er overbevist om , at myndighederne i Det Forenede Kongerige - og jeg gr ud fra , at De refererede til Det Forenede Kongerige , da De stillede dette sprgsml , hr . Cushnahan - hvis der skulle vre tegn p kriminelle handlinger , er helt klar over , at denne type retsforflgning er hensigtsmssig under disse omstndigheder .
<P>
Med hensyn til den sidste del af Deres sprgsml om , hvorvidt jeg mener , at det er passende , at det politiske parti , De nvner , har indskrnket sin rd Fheis , vil jeg frst sige , at jeg ikke flger med i alle de sm partiers gren og laden i EU .
Det kan meget vel have gjort det , fordi det var bange for , at der ikke ville dukke nogen op .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EN" NAME="Parish">
Kommissr Byrne , jeg vil gerne vende tilbage til sprgsmlet om importeret kd fra lande uden for EU .
De siger , at det krver en licens .
Jeg mener , at der er problemer med disse licenser .
Nr der udbryder smitte i disse lande , er der en tidsforskydning mellem mistanke og bekrftelse .
Alt dette skal strammes op .
Der skal vre fuldstndig sikkerhed for , at kd fra lande med mund- og klovsyge ikke kan komme ind i EU .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig andre kolleger og udtrykke , hvor forfrdeligt det har vret for landmndene i Storbritannien .
De m fle , at guderne har forladt dem helt efter BSE og nu mund- og klovsyge .
M jeg ogs sprge med hensyn til kompensation , om det er muligt for Kommissionen at overveje at kompensere ikke blot de landmnd , som rammes direkte af mund- og klovsyge , men ogs dem , der har mttet lukke p grund af transportforbuddet ?
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Vi kan alle blive enige om n ting , nemlig at landmndene i EU bestemt ikke havde brug for , at denne sygdom skulle bryde ud netop nu , og at landmndene i Det Forenede Kongerige slet ikke havde brug for den .
<P>
Men det er i sdan en situation , at man finder ud af , hvor mobile dyr er .
Man behver blot at se p kortet for at finde ud af , hvor store afstande , de transporteres over .
Fru Doyle nvnte forskrkkelsen i mit hjemamt i min valgkreds i Nordirland .
Vi havde hbet , at vi kunne slippe , men det viser blot , hvor farlig og yderst smitsom sygdommen er i forbindelse med transport af dyrene .
P nuvrende tidspunkt er alle disse dyr blevet testet .
Jeg har haft kontakt med den lokale veterinre myndighed .
Den samarbejder med regeringen i Irland , og der er defineret en radius , som tilfldigvis dkker et omrde p begge sider af grnsen mellem de to lande .
<P>
Jeg vil gerne stille kommissren et enkelt sprgsml .
De nvnte intensivt landbrug .
Er De ikke enig med mig i , at al den snak i medierne om intensivt landbrug og fabrikslandbrug slet ikke har noget med alt dette at gre ?
Faktisk var der slet ikke noget , der hed intensivt landbrug i 1967 , da vi havde det sidste udbrud .
Er De ikke enig med mig heri ?
<SPEAKER ID=104 NAME="Byrne">
Frst vil jeg svare p hr . Parish ' sprgsml om import fra tredjelande .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at importkontrollen er meget streng , og det ses p , at der ikke har vret tilflde af mund- og klovsyge eller kun meget f tilflde i et par lande .
<P>
Med hensyn til kompensation er holdningen , at vi kun kan kompensere i henhold til de forordninger , som ikke omfatter produktionstab .
Med hensyn til transport af dyrene kan jeg bekrfte , at denne smitte kan spredes med vinden .
<P>
Til hr . Nicholson vil jeg gerne gentage , hvad jeg sagde tidligere om intensivt og ekstensivt landbrug .
Jeg mener ikke , at dette har srlig relevans for det aktuelle sygdomsudbrud .
Jeg ved , at der i medierne har vret spekulationer fremme om dette , og det vil naturligvis indg i vores overvejelser om , hvordan denne sygdom er opstet , og hvordan den har spredt sig .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Jeg er sikker p , at hele Parlamentet nsker Dem og kommissr Fischler held og lykke med Deres indsats i forbindelse med denne frygtelige sygdom .
<P>
Hermed er emnet afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Elektroniske kommunikationsnet
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0061 / 2001 af Brunetta for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhrende faciliteter ( KOM ( 2000 ) 384 - C5-0433 / 2000 - 2000 / 0186 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0053 / 2001 af Paasilinna for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om flles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ( KOM ( 2000 ) 393 C5-0428 / 2000- 2000 / 0184 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0062 / 2001 af Niebler for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tilladelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ( KOM ( 2000 ) 386 - C5-0440 / 2000 - 000 / 0188 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=107 NAME="Brunetta">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , takket vre EU-institutionernes indsats og markedets innovative tiltag er Europas telekommunikationssektor p kort tid get fra en situation med statsmonopoler til en generel liberalisering .
Markedets og teknologiernes dynamiske udvikling har fremmet processen , s man i nogle tilflde har net nogle bedre resultater end forventet , nr det glder konkurrencen og de nye operatrer .
Revideringen af de gldende rammebestemmelser for telekommunikationssektoren , som Parlamentet behandler i dag , har sledes til forml at udstikke de generelle mlstninger , som bliver afgrende for reguleringsprincipperne i de nye rammebestemmelser . De nye rammebestemmelser tager kort sagt sigte p at fre telekommunikationsmarkedet videre fra liberaliseringsfasen og frem til en egentlig konkurrencefase .
<P>
Indfaldsvinklen for reguleringen af markedet br vre rettet mod de kommende rammebestemmelser for markederne , hvor forholdene bliver yderst konkurrencebetonede og differentierede , og hvor der finder en hurtig udbredelse af innovative tjenesteydelser sted . Den br ligeledes vret rettet mod en gennemfrelse af konkurrencelovgivningen - competition law - i stedet for at vre rettet mod forhndsregler , der fastlgges fra gang til gang .
<P>
Vi kan forflge dette ml ved hjlp af nogle forhndsregler , som er harmoniserede p EU-plan , og som er kendetegnet ved , at de er midlertidige og undtagelsesvise .
Forhndsreguleringen br sledes indeholde bestemmelser om dens ophvelse , nr man har net et tilstrkkeligt konkurrenceniveau , eftersom en overdreven regulering virker hmmende p markedet .
Med hensyn til indholdet af det direktiv , som jeg er ordfrer for , har Parlamentet opstillet nogle prioriteringer med Industriudvalgets hjlp .
<P>
I Kommissionens forslag var definitionen af " adgang " utrolig bred , og en uklar definition af begreberne risikerer at skabe problemer i forholdet til tilsynsmyndighedene .
Der er navnlig fare for , at de bestemmelser og instrumenter , der er fastlagt i direktivet , bliver brugt p samme mde p en rkke yderst forskellige begreber som f.eks. operatrernes og brugernes adgang til sluttjenester , netelementer , systemelementer , net og roaming .
<P>
Desuden var det ndvendigt at g lidt mere i dybden med begrebet roaming , som man efter min mening ikke br betragte som en form for adgang , eftersom det betyder noget forskelligt alt efter , om der er tale om den mulighed , en bruger , der er abonnent hos en udenlandsk operatr , har for at f adgang til mobilnettet i et andet land og omvendt - hvilket kaldes international roaming - eller om der er tale om en ny operatrs mulighed for at bruge de eksisterende operatrers net i vedkommendes eget land , mens denne venter p at f installeret sit eget net , hvilket kaldes asymmetrisk roaming .
<P>
Hvad princippet om beskeden regulering angr , understreges det i betnkningen , at beskeden regulering og fleksibilitet - som er EU-lovgivningens udgangspunkter - ikke m vre ensbetydende med vilkrlighed , men at der snarere skal vre tale om en forbedring i forhold til den nuvrende situation , hvor forhndsreglerne ikke har kunnet flge med tiden og det teknologiske fremskridt .
Forvaltningen af adgang og samtrafik forudstter nemlig , at man finder en balance mellem en operatrs og infrastrukturejers ret til at forvalte net og infrastrukturer til sin egen fordel og begrnsningerne af de andre operatrers og tjenesteudbyderes adgang til vsentlige infrastrukturer .
<P>
Et andet emne , som det var ndvendigt at prcisere , var vurderingen af markedets konkurrenceniveau .
Opnelsen af et godt konkurrenceniveau er nemlig en forudstning for , at reguleringen kan begrnses , s man udelukkende anvender konkurrencelovgivningen , og p samme mde er den en forudstning for , at de operatrer , der er anmeldt som havende en strk markedsposition , bliver underlagt reguleringsforpligtelserne , hvilket medfrer nogle udgiftsorienterede forhandlinger .
<P>
Definitionen af en " strk markedsposition " har sine rdder i Domstolens domme og refererer til en form for begrnset dominans . Et af kendetegnene ved dominans er at hindre konkurrence , og der er sledes tale om et restriktivt juridisk ex post-begreb .
I forslaget til direktiv anvendes begrebet " strk markedsposition " eller " begrnset dominans " , og da dette begreb ikke har nogen negativ , konkurrencehmmende betydning , giver det mulighed for forhndsregulering .
<P>
Hvad kravene til operatrerne angr , kan de nationale tilsynsmyndigheder over for operatrer , der anmeldes som havende en strk markedsposition , stille krav om gennemskuelighed , ikke-diskriminering , regnskabsmssig adskillelse , adgang til og anvendelse af specifikke netfaciliteter samt priskontrol og omkostningsregnskaber .
Desuden fastlgges betingelserne for gennemfrelsen eller revurderingen af de krav , der er gldende i henhold til den nuvrende ordning , og de krav , der vil glde i den nye reguleringssituation .
<P>
Den frste iagttagelse , vi gjorde os , havde at gre med betingelserne for kravenes gyldighed for de operatrer , der anmeldes som havende en strk markedsposition .
Anmeldelsen medfrer nemlig ikke automatisk nogen krav , og de nationale tilsynsmyndigheder skal selv prcisere , hvilke krav der skal plgges de enkelte operatrer , som er anmeldt .
Det er dog ikke altid , at en operatr med en strk markedsposition reelt misbruger denne stilling .
Nr de nationale tilsynsmyndigheder vurderer , om en virksomhed besidder en strk markedsposition , br de samtidig vurdere , hvordan denne positition reelt udnyttes , inden de plgger operatren de i direktivet nvnte krav .
<P>
Endelig er der de miljmssige konsekvenser .
Et emne , der ligger mig srligt p sinde - ogs i min egenskab af kommunalbestyrelsesmedlem - er reduktionen af antenner i beboelsesomrder .
De tekniske krav tvinger i stadig strre grad operatrerne til at installere nogle infrastrukturer , der ikke passer srlig godt ind i landskabet .
Det er svel EU-institutionernes som de nationale og lokale myndigheders opgave at begrnse disse miljmssige og landskabsmssige konsekvenser mest muligt .
Selv om det er vigtigt med konkurrence p telekommunikationsmarkedet , og selv om det er vigtigt , at dette marked udvikler sig , skal alle politikere - p alle niveauer - srge for at finde nogle reguleringslsninger , der gr det muligt at optimere brugen af de infrastrukturer , der str til rdighed i jeblikket , idet de tager hensyn til de miljmssige , landskabsmssige og sociokulturelle konsekvenser for borgerne .
<P>
Der er desuden visse punkter i forbindelse med de forskellige skattesystemer , og i forbindelse med Kommissionens ndvendige samordning , hvor en harmonisering er pkrvet .
<P>
P baggrund af alle disse betragtninger kan man ikke andet end vre tilfreds med forslaget til direktiv , eftersom det tager sigte p at fremme sektorens vkst , fremme de kommende investeringer og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne . Den forbedrede effektivitet vil gre det lettere at stte priserne ned og bidrage til den konomiske vkst i det hele taget .
<SPEAKER ID=108 NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kommissr , kre kolleger , den strste ndring i Europa er selvflgelig opbygningen af netinfrastrukturen , og den er srdeles politisk af den grund , at borgernes deltagelse i den mere og mere er ved at blive afhngig af deres indkomstniveau og sommetider af placeringen af boplen .
Desuden er netop den del af befolkning , som havner p den forkerte side af den digitale allokering , allerede i dag tilsidesatte mennesker .
Det elektroniske Europas og borgersamfundets mlstninger bliver alts ikke realiseret , uden at nettjenesterne hjlper folk med at skabe indbyrdes forbindelser og organisationer .
Vi har brug for en grundlggende mngde af telekommunikationstid til alle , s de uden betaling kan benytte telekommunikations- og informationssamfundets tjenester .
Det m vre en vigtig tilfjelse til borgerrettighederne .
Sledes kan alle vre aktive i netsamfundet , uden at der skabes elitenet .
<P>
Det vurderes , at auktioner over radiofrekvenser allerede har kostet 170 milliarder euro .
I de politiske kredse lagde man uden tvivl mrke til dette store belb , og en del af denne gevinst blev overfrt til samfundet .
Timingen af den var oven i kbet uheldig .
konomien i USA begyndte at g nedad , og Unionen besluttede at etablere et Europa , der omfatter alle borgerne , hvilket er vores centrale strategi .
Denne auktionspolitik medfrer et tilbageslag for denne strategi , fordi teletjenestepriserne stiger .
Investorerne er begyndt at vende branchen ryggen , og produktionen af nste generations net , udstyr og tjenester trkkes i langdrag .
Deraf flger flere problemer , flere operatrers brskurs er styrtdykket .
<P>
Kommissionens forslag til et rammedirektiv er , som mange andre regler i denne pakke , p rette spor og afbalanceret , og det takker jeg for .
Rammedirektivet betyder udvikling i regulering af hele teleomrdets kommunikationsnet og tjenester .
P den mde reduceres antallet af regelst med en tredjedel i forhold til de nuvrende .
Mest overraskende er det , at netop teleomrdet , hvor varer fres over grnser med en hastighed , der er hurtigere end el , ikke har samordnede , europiske markeder .
Tvrtimod , de samme EU-regler er blevet fortolket p rigtig mange , forskellige mder , og der er opretholdt overpriser p flere omrder .
Etableringen af en reel konkurrence er hindret ved anvendelse af mange finesser .
Mens teleomrdets tjenester har udvidet sig , er udgifterne som regel blevet til en stadig mere betydningsfuld faktor i svel husholdningerne som i nationalkonomien .
Enkelte af branchens store virksomheder taler for konkurrence andetsteds , men ikke reelt p deres eget omrde .
Jo strre markedet er , og jo strkere koncernen er , des mere effektivt kan den konkurrere med de sm og nye virksomheder , som forsger at komme ind p markedet , alts p de andre markeder .
<P>
Jeg har i mit eget forslag tilfjet en mulig funktion af de nationale tilsynsmyndigheder og talt for en forbedring af ressourcerne .
Samtidig foreslr jeg en get benhed p omrdet .
De nationale tilsynsmyndigheder er uden tvivl de bedste til at vurdere situationen p egne markeder , men jeg tror , at Kommissionen til gengld er bedst til at vurdere Unionens samlede markeder for telekommunikation .
Jeg tror ogs , at hvis Kommissionen havde haft befjelserne , var auktionsprincippet i det eksisterende omfang og i den eksisterende form nppe blevet realiseret .
Kommissionen skal agere , nr de flles bestemmelser ikke bliver overholdt i en medlemsstat .
Det er ndvendigt for virksomhederne , at de kan arbejde under samme betingelser inden for hele Unionen .
Det er gennem Kommissionens arbejde , vi ogs kan undg at etablere en separat , tvreuropisk regulator .
Da auktionsprincippet ogs kan blive anvendt p andre flaskehalsressourcer og nye generationer af mobiltelefonnet , anmoder jeg nu Kommissionen om at udarbejde en helhedsredegrelse til Parlamentet , om hvordan auktionerne pvirker telebranchens virksomheder og forbrugernes stilling .
<P>
Et andet , vsentligt sprgsml er at f defineret , hvad vi forstr ved en strk markedsposition .
Vi har i udvalget udvidet begrebet navnlig i lyset af den seneste udvikling .
Iflge vores tilfjelse opstr der ogs en strk markedsposition , nr en virksomhed jvnligt har mulighed for at begrnse adgangen for andre operatrer af elektroniske kommunikationsnet og - tjenester til brugerne .
Det samme sker ogs , nr virksomheden opererer i flere niveauer af forsyningsskden og besidder en betydelig position p t af dem .
Vi mener , at flere virksomheder har en dominerende position p sdanne markeder , hvor de endda uden ord kan aftale markedspvirkninger , som skal anvendes mod andre .
<SPEAKER ID=109 NAME="Niebler">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest p det hjerteligste takke alle kolleger for sttten til min betnkning om tilladelsesdirektivet . Der er netop af mine kolleger indgivet rigtig mange gode ndringsforslag , som jeg ogs med glde har optaget i min betnkning .
Jeg vil ogs gerne rette en hjertelig tak til Kommissionen og det pgldende rdsformandskab , som der i de seneste uger og mneder har vret et meget konstruktivt samarbejde med .
<P>
Og nu til tilladelsesdirektivet og min betnkning .
Hvordan ser forholdene netop nu ud med hensyn til tilladelsesproceduren for drift af kommunikationstjenester og -net i EU ?
Efter den femte og sjette rapport fra Kommissionen om gennemfrelse af reformpakken for telesektoren og efter beretningerne fra European Telecommunication Office har medlemsstaterne udformet deres tilladelsessystemer p vidt forskellig vis .
Dette hmmer isr udbyderne , som tilbyder grnseoverskridende telekommunikationstjenester . Sledes kan en kommerciel aktivitet p telekommunikationsomrdet nu i praksis principielt frst pbegyndes , nr en myndighed har besluttet det , det vil sige , nr der er tildelt en individuel tilladelse .
<P>
Alt efter medlemsstat er der forskellige arter af individuelle tilladelser . Nogle af dem knytter omfattende informationsforpligtelser til tilladelsen , andre derimod slet ingen .
Konsekvensen heraf er , at tilladelsesprocedurerne i de enkelte medlemsstater ikke er lige lange , indholdet af tilladelserne er forskelligt og ogs gebyrernes strrelse varierer voldsomt .
Formlet med det tilladelsesdirektiv , som Kommissionen har prsenteret , er en afhjlpning af dette .
Direktivet tilsigter en mere harmoniseret og mindre tung regulering af adgangen til markedet for elektroniske kommunikationstjenester og -net i Fllesskabet .
Tilladelsessystemerne skal fremover vre retfrdige , beregnelige og for udbyderne s lidt belastende som muligt .
I nogle medlemsstater praktiseres det ogs allerede p den mde . Derfor er det godt og rigtigt , at Kommissionen foreslr ogs at indfre det p europisk plan .
<P>
Jeg har to forslag til indholdet i direktivforslaget .
For fremtiden skal netoperatrer eller udbydere af kommunikationstjenester ikke lngere indhente individuelle tilladelser , alts ikke frst sprge en myndighed om tilladelse , fr de udbyder deres tjenester .
De skal kun overholde de retningslinjer , som flger af de generelle tilladelser .
Parallelt hermed bliver de betingelser , som kan plgges tjenesteudbydere , begrnset og harmoniseret p europisk plan .
Yderligere faststter forslaget , at tjenesteudbydere fremover ikke mere skal fremsende omfattende informationer .
Der m for fremtiden af de nationale tilsynsmyndigheder kun forlanges informationer , som myndighederne finder objektivt ndvendige for at kontrollere overholdelsen af betingelserne for tilladelserne .
<P>
Med skiftet i tilladelsessystemerne bliver der draget omsorg for , at udbydere kan tilbyde deres telekommunikationstjenester og -net p europisk plan hurtigt og ubureaukratisk .
Jeg mener , at dette sikkert er en milepl hen mod et dynamisk og konkurrenceorienteret marked for den elektroniske kommunikation i Fllesskabet .
<P>
Lad mig nvne et problem , som nu i praksis plager udbyderne voldsomt .
Igen og igen er der store vanskeligheder ved tildelingen af vejrettigheder .
Ogs p dette omrde divergerer bestemmelserne i medlemsstaterne med hensyn til tildelingsprocedurer , gebyrer og betingelser voldsomt .
Dette vanskeliggr naturligvis opbygningen af infrastruktur yderligere og p undvendig vis .
Nedlgningen af telekommunikationskabler af en vis lngde er i forvejen forbundet med en betydelig udgift .
Der skal i byer , kommuner og amter ansges om et utal af vejrettigheder .
Der skal indhentes byggetilladelser .
Der er ofte brug for godkendelse fra hundreder af jordbesiddere , fr der kan tages fat som udbyder .
Medlemsstaterne skal derfor gennem direktivet i det mindste plgges pligt til at offentliggre en fortegnelse over gebyrer , procedurer og betingelser i forbindelse med tildeling af vejrettigheder .
Udbyderne modtager herigennem i det mindste et overblik over de nugldende bestemmelser , som kan spare dem meget tid ved ansgningen om vejrettigheder .
<P>
Endnu et kritisk punkt er endelig temaet om administrationsgebyrer .
Strrelsen af administrationsgebyrerne skal totalt set rette sig mere efter de reelle omkostninger ved administration og kontrol af de generelle tilladelser .
Direktivet plgger her medlemsstaterne en offentliggrelse for at gre omkostningerne gennemsigtige .
I henhold til direktivforslaget fordeles administrationsgebyrerne p de enkelte virksomheder , som i kraft af en generel tilladelse leverer en tjeneste .
Fordelingsmlestok herfor burde modsat Kommissionens forslag efter min mening ikke vre den enkelte virksomheds omstning , langt hellere skulle administrationsgebyrerne fordeles proportionalt p ansgerne .
Mindre virksomheder , som har en rsomstning p op til 10 millioner euro , burde helt fritages for disse gebyrer , for at ogs adgangen til markedet lettes for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
S vidt introduktionen til min betnkning .
Jeg tillader mig nu at plukke et vigtigt aspekt ud fra hr . Paasilinnas betnkning .
Som hr . Paasilinna allerede har anfrt , fastslr Kommissionens forslag , at de nationale tilsynsmyndigheder som hovedregel i fremtiden ikke mere m trffe alle vigtige reguleringsafgrelser p telekommunikationsomrdet .
I stedet for skal de kun udfrdige forslag , som Kommissionen prver inden for en mned og enten godkender eller forkaster .
Forkaster Kommissionen forslaget , kan den inden for yderligere to mneder faststte en afgrelse for de pgldende tilsynsmyndigheder .
<P>
Desuden skal Kommissionen i fremtiden ogs afgre , om og p hvilke frekvenser det er tvingende ndvendigt at sende indholdet af radio- og tv-udsendelser .
Dette har hidtil , ogs efter Parlamentets opfattelse , udelukkende vret de enkelte medlemsstaters sag .
Jeg vil gerne her udtale mig tydeligt og klart imod dette forslag , som ganske vist ogs er indeholdt i ndringsforslag 33 fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi og dengang ogs blev vedtaget i udvalget med bredt flertal .
<P>
Jeg personligt er af den overbevisning , at de nationale myndigheder er nrmere markedet end Kommissionen og derfor i de enkelte tilflde bedre kan afgre , p hvilken mde og i hvilket omfang telekommunikationsmarkederne skal liberaliseres yderligere .
Liberaliseringen af netop telekommunikationsmarkederne er en succeshistorie .
Forbrugeren kan i dag vlge mellem mange udbydere , og telefonomkostningerne er faldet hurtigt .
Der er srlig p dette procedurestadium ingen anledning til at tage scepteret ud af hnden p de succesrige nationale myndigheder og overdrage Kommissionen beslutningskompetencen .
Beslutningsprocesserne ville herved kun blive tunge og langsomme .
<P>
Jeg har nu endnu en gang fremsat ndringsforslaget , som der ogs stemmes om i morgen i Parlamentet .
Det er ndringsforslag 78 .
Jeg beder om sttte til dette ndringsforslag og takker for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=110 NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , tak til ordfreren , hr . Brunetta , for den grundige betnkning om adgangen til de elektroniske kommunikationsnet , som udgr en del af pakken af betnkninger om tilrdighedsstillelse af bne net .
Den har forbedret og specificeret nogle aspekter af Kommissionens forslag .
Det er udmrket , ogs i kulturens og undervisningens interesse , for med henblik herp har jeg som rdgivende ordfrer for Kulturudvalget set p betnkningen .
<P>
Telekommunikationen ndrer vores liv i et hastigt tempo .
I hvert fald med den hurtige udvikling inden for telekommunikation er det vigtigt , at der i tide kommer direktiver for at lede adgangen og samtrafikken inden for EU og p tvrs af grnserne i s gode baner som muligt .
Kommissionens forslag er frst og fremmest rettet mod konkurrencen og level playing field .
Det er meget vigtigt for de nationale lovgivende instanser , i hvert fald med hensyn til den betydelige magtposition .
Det er sledes en rent kommerciel strategi , der udelukkende er rettet mod infrastruktur .
Jeg savner deri den betingelse , at den kulturelle mangfoldighed og pluralitet garanteres .
<P>
Derfor har vi fra Kulturudvalgets side stillet nogle ndringsforslag , som forstrker dette aspekt .
Jeg er sledes meget glad for , at disse ogs er accepteret af Industriudvalget .
I denne sammenhng lgger vi vgt p , at videresendelsesforpligtelsen ogs skal glde for bredskrmsformat , sledes som det str i ndringsforslag 14 .
<P>
Til sidst reguleringen af API og EPG og andre tilhrende faciliteter iflge forskriftsproceduren .
Iflge Kommissionen behver denne frst at blive gennemfrt ved en revision , men nu viser det sig , at udviklingen er net s vidt , at de br falde ind under lovgivningen .
Men , hr. formand , det er faktisk alt for sent .
Det er godt , at ordfreren i sin betnkning har taget hensyn til denne tankegang .
<SPEAKER ID=111 NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , den skaldte telekommunikationspakke , om hvis vsentlige dele Europa-Parlamentet nu skal trffe afgrelse , er et ambitist vovestykke , som i princippet br stttes .
Det er yderst fornuftigt at ville standardisere den hidtidige retlige ramme for siger og skriver 28 forskellige retsakter og samtidig ville gre den mere overskuelig .
At der blev valgt en horisontal indfaldsvinkel er vsentligt og br hilses velkomment .
Det udvalg , der er ansvarligt for kultur og medier , har i sine udtalelser til de forskellige betnkninger i stor enstemmighed plderet for , at man ved alle bestemmelser om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester passer p , at der ikke skabes betingelser for adgangen til infrastrukturen , som , nr det kommer til stykket , kan have en negativ effekt p mangfoldigheden af indholdet .
<P>
Udtrykt p anden vis : Det skal garanteres , at tilbud af almen interesse udbredes tilstrkkeligt .
Ogs Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport kan se , at der er behov for konforme harmoniseringsforanstaltninger inden for det indre marked , men i langt snvrere forstand end Kommissionen , som gerne vil udvide sine kompetencer kraftigt p dette omrde .
Der er efter relange , besvrlige diskussionsprocesser imidlertid enighed mellem institutionerne om , at det er ndvendigt med forskellige retsbestemmelser for infrastruktur og indhold .
Men liges er der enighed om , at der er sammenhng mellem transportveje og indhold , som udbredes via disse , og at disse skal anerkendes tilstrkkeligt og tilgodeses til gavn for den kulturelle mangfoldighed og journalistisk relevante bidrag til den demokratiske meningsdannelse .
<P>
Markedet kan rette meget , men ikke alt .
I normal tekst betyder det f.eks. , at der til sikring af pluralisme skal garanteres en fuldstndig udbredelse af indhold , som retter sig mod en bred offentlighed , ved hjlp af en must carry-bestemmelse , hvis indhold alene skal defineres af medlemsstaterne .
Det skal vre klart , at man p EU-plan ikke skal gribe ind i den nationale og regionale radio- og tv-suvernitet .
Sledes glder , nr alt kommer til alt , princippet : Koordinering fr harmonisering .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst og fremmest vil jeg gerne takke de tre ordfrere mange gange for deres fremragende arbejde og den udmrkede mde at samarbejde p .
Jeg synes , dette er eksemplarisk her i Parlamentet .
<P>
Vi drfter tre vigtige betnkninger , og samtidig taler vi om en sektor , som prges af temmelig stor usikkerhed .
I alle mulige artikler i tidsskrifter og aviser finder vi endda dommedagsprofeter , som sr tvivl om sprgsmlet om , hvorvidt 3G-sektoren overhovedet har chance for at overleve .
Jeg tror , at Kommissionen og det svenske formandskab har en vigtig opgave ved optakten til det uformelle topmde , som finder sted den 23. og 24. marts i r i Stockholm .
Det ville vre udmrket , hvis en handlingsplan blev vedtaget der .
Jeg vil her nvne en rkke elementer , som forekommer mig vigtige i denne sammenhng .
<P>
For det frste br regeringscheferne p dette topmde udtrykkeligt udtale , at man anser 3G-sektoren for overordentlig vigtig for hjtkvalificeret beskftigelse i EU , og at man ogs er rede til at arbejde for et flleseuropisk marked .
<P>
For det andet ville det vre meget klogt af de to lande , som brer det strste ansvar for de hje auktionsresultater , Det Forenede Kongerige og Tyskland , hvis de var rede til at overveje andre finansieringsmuligheder .
Mske er man tilmed rede til at udstte denne finansiering lidt , hvorved ogs finansieringsbyrderne for telekommunikationsvirksomheder ville blive reduceret , hvilket kan skabe ro p de finansielle markeder .
<P>
For det tredje ville det vre udmrket , hvis kommissr Liikanen indleder drftelser med alle disse virksomheder for at undersge , hvordan vi bedre kan oplyse den brede offentlighed om resultaterne og mulighederne med hensyn til 3G-sektoren og frem for alt ogs for sammen at undersge , hvordan master og lign. f.eks. gennem samhusning kan benyttes p en mere effektiv mde , hvorved udgifterne til infrastruktur vil falde .
<P>
For det fjerde ville det vre meget positivt , hvis de medlemsstater , som har tjent meget p disse auktioner , ogs var rede til at give en ekstra eftersprgselsimpuls ved at fremkalde 3G-behov , f.eks. inden for omrdet e-governance-projekter , og til at gre mere p omrder ssom undervisning og efteruddannelse af lrere .
<P>
Endelig br vi i forbindelse med det sjette rammeprogram bruge en betydelig del af vores finansielle midler til at lse problemer ssom den nye Internetprotokol 6 ( IP 6 ) og e-banking-standarder . Jeg hber , at kommissren vil reagere p de anbefalinger , som jeg netop har fremsat .
<P>
Nu vender jeg tilbage til betnkningerne . For det frste hr .
Brunettas betnkning . Jeg synes , det er en fortrffelig betnkning .
Det er af stor betydning , at vi nu konstaterer , hvor vigtigt det er , at Parlamentet der , hvor den almene konkurrence endnu ikke fungerer , og hvor der udtrykkeligt er tale om flaskehalse p markedet , tr indtage holdninger og tr sttte forbrugerne .
Et kendt eksempel er de internationale roaming-takster .
Vi har set en rapport fra Kommissionen fra december sidste r , hvoraf det fremgr , at der egentlig er tale om et lukket system , at der er for lidt priskonkurrence , at der er for meget tilslring af udgifterne , og at det er meget vigtigt , med gennemsigtighed .
<P>
Med hensyn til hr . Paasilinnas betnkning vil jeg bemrke , at vores gruppe sttter forslaget deri , om at strbe efter mere konkurrence .
Vi m faktisk arbejde p et flleseuropisk elektronisk kommunikationsmarked .
15 splittede nationale elektroniske kommunikationsmarkeder kan ikke fungere .
Der m komme et flleseuropisk marked , og derfor er det ogs s vigtigt , at der holdes fast ved Kommissionens rolle .
Jeg appellerer indtrngende til Parlamentet om ikke at sttte fru Nieblers ndringsforslag , fordi det fremstiller tingene forkert .
Vi m srge for , at Kommissionen kan fre sin opgave ud i livet og sikre , at denne konkurrence skabes , og at dette flleseuropiske marked oprettes .
Det er det , det glder om .
Inden for disse rammer har vi brug for en tydelig opgave- og ansvarsfordeling mellem Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder . Det opfordres der for vrigt med rette ogs til i hr .
Paasilinnas betnkning .
<P>
Endelig er der fru Nieblers betnkning .
Det er blevet en fortrffelig betnkning , og jeg gr udtrykkeligt opmrksom p det ndringsforslag , hvori vi nu forsger at formulere de kriterier , som skal srge for , at medlemsstaterne ved fordelingen af frekvenserne tager hensyn til den kendsgerning , at vi har et flleseuropisk marked .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Jeg vil ogs gerne lyknske de tre ordfrere med nogle enkle betnkninger om et meget kompliceret emneomrde .
For mig er gennemfrelsen af et fuldt integreret og liberaliseret telekommunikationsmarked ved udgangen af 2001 en vsentlig forudstning for overgangen til en digital og vidensbaseret konomi , som jeg hber vil skabe betydelig vkst i EU .
<P>
Det er vigtigt at bemrke , at konsekvenserne af denne pakke helt sikkert ikke vil vre begrnset til en bestemt modtager .
Tvrtimod vil de nye juridiske rammer kunne bruges til at ge konkurrencen inden for denne sektor .
Det er Parlamentets ml at tilskynde interessenterne til fortsat at vre vigtige aktrer , men der er fare for , at deres store dominans vil betyde forskelsbehandling af nye aktrer p markedet , mens en af vores hovedprioriteringer er at skabe et klima , hvor nye aktrer kan trives .
Vi er ved at have skabt den rette balance p dette omrde , og jeg hber , at det vil kunne imdeg bekymringerne over den voksende gldsbyrde , der kendetegner sektoren i jeblikket .
<P>
Med dette fundament af lovgivning nsker min gruppe at fremme udviklingen p markedet og mindske lovgivningsbyrden .
Men bestemmelser med betydelige konsekvenser br ikke baseres p en kortsigtet vision .
Derfor glder det mig , at udvalget medtog mobile netvrk i definitionen , der findes i direktivet om adgang , og det glder mig ligeledes , at detailpriserne p international roaming , som er skyhje i jeblikket , fremover bliver gennemsigtige og omkostningsbaserede .
<P>
I en sektor , hvor de teknologiske ndringer sker s hurtigt , er det vigtigt at sikre , at ordningen ogs kan bruges til uforudsete sprgsml , der mtte opst p et senere tidspunkt .
Direktivet om adgang vil f den allerstrste betydning for de europiske forbrugere , da det vil fre til lavere priser , strre udvalg og bedre tjenester .
Samtidig vil den nye situation skabe muligheder for virksomheder over hele Europa , og navnlig for mindre virksomheder .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne takke alle ordfrerne mange gange for deres fortrffelige betnkninger , men ogs mine kolleger for det udmrkede samarbejde i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
<P>
Liberaliseringen af telekommunikationen har srget for nye markedsomgivelser med strre konkurrence og lavere priser for virksomheder og forbrugere .
<P>
Ikke desto mindre er der stadig ikke tale om et flles indre marked for telekommunikation .
De 15 splittede liberaliserede markeder skal smeltes sammen til et flles gennemsigtigt marked , og den nu foreliggende lovgivning br skabe rammerne herfor .
De nationale tilsynsmyndigheder spiller her en vigtig rolle , men det endelige ansvar br efter min gruppes opfattelse forblive hos Kommissionen .
<P>
Mit andet punkt vedrrer licenser p frekvenser .
I jeblikket er der i EU ' s medlemsstater ikke tale om en konsistent politik om tildelingen af licenser .
Tnk bare p UMTS-auktionerne .
Unionen risikerer derved at miste sin ledende stilling p omrdet mobiltelefoni .
Ved fordelingen af radiofrekvenserne br licensprocedurerne finde sted p samme betingelser i alle medlemsstater , for man br med henblik p en optimal udvikling af radio- og fjernsynsmarkedet strbe efter strre balance i frekvensfordelingen mellem offentlige og kommercielle udbydere af tjenester .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , om han for fremtiden kan indtage en noget mere aktiv holdning ved formuleringen af betingelserne og i den mde , hvorp frekvenserne fordeles .
Jeg tror , at der ogs her er en opgave for kommissr Monti .
<P>
Endelig , hr. formand , br de indkomster , som flger af tildelingen af frekvenser , f.eks. ved UMTS-auktionerne , strmme tilbage til ICT-sektoren .
Min kollega van Velzen gjorde ogs opmrksom herp .
Det er ogs i overensstemmelse med aftalerne fra topmdet i Lissabon .
Auktioner br s vidt muligt undgs .
Det er derfor udmrket , at den nederlandske regering i sidste uge besluttede at opgive en auktion .
Endvidere m indtgterne fra frekvenser aldrig betragtes som en skjult beskatning .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. og fru ordfrer , kre kolleger , De Grnne ser principielt med positive jne p disse tre betnkninger .
Man kan sprge sig selv , hvorfor det forholder sig sdan , nr det vsentlige i disse direktiver er privatiseringen af telekommunikationsmarkedet .
Denne liberalisering af statsforetagender , hvad enten det er helt eller delvist , er allerede gennemfrt i hele EU .
Sprgsmlet er alts ikke lngere , om der liberaliseres , men udelukkende hvordan .
<P>
De Grnnes holdning til liberaliseringen er klar .
Vi tror ganske vist , at staten ikke altid har srget for den bedste lsning for sine borgere , men vi frygter , at offentlige tjenester reduceres gennem privatisering og gr imod en digital opdeling af samfundet .
Der tales meget om den teknologiske neutralitet .
P et rent lovmssigt plan findes det mske .
Samfundsmssigt er en teknologi aldrig neutral .
Vi nsker en udvikling , som er god for mennesker , som gavner alle og ikke skader mange . Derfor har vi i telekommunikationssektoren satset p den strst mulige monopolkontrol .
Mske vil det ikke forhindre , at vi om 10 r i hele EU kun har tre kmpestore telekommunikationsforetagender .
Men det kan forhindre det , for nr i det mindste de nationale tilsynsmyndigheder styrkes , og Kommissionen yderligere varetager en dommerfunktion , s - og kun s - er en monopolkontrol overhovedet mulig .
<P>
Desuden har vi anstrengt os for , at nye virksomheder kan konkurrere med de tidligere statsforetagender p fair betingelser .
Dermed er der trods alt en chance for , at flere mennesker kan f rd til Internettet , selv om vi - jeg understreger det endnu en gang - hverken tror p den usynlige hnd eller markedslogikken .
<P>
Hvor frer denne diskurs egentlig hen ?
Her skal en erhvervssektor , som kan gre det muligt for mennesker at f strre uafhngighed og mere selvbestemmelse , reguleres .
Vi vil bidrage til , at alle mennesker , som nsker adgang til disse teknologier , ogs kan f det .
Og vi nsker , at mennesker kan kommunikere digitalt , kan organisere sig , kort sagt kan udfolde sig , og det i hele verden .
Til det forml har vi brug for en retfrdig adgang .
Ikke kun i de private hjem , men ogs offentligt . P biblioteker , i skoler , overalt i det offentlige rum .
<P>
Denne kommunikation skal vre fri .
Den skal kunne foreg anonymt , og den skal , hvis det p nogen mde er muligt , vre lige tilgngelig for alle . Derfor siger vi ogs " nej " til talrige forsg p at begrnse , censurere eller kriminalisere Internettet .
Selv om det ikke str konkret i de her foreliggende direktiver , synes overvgningsmyndighedernes censur og lngsel efter stadig mere kontrol af mennesker mere og mere at blive til det vsentlige i ethvert udformningsforsg af det digitale rum . Derfor skal det ogs her omtales , at vi , De Grnne , er fortalere for fri adgang for alle .
Vi nsker en ben digital kommunikation , og vi nsker ikke mere overvgning , vi vil slet ikke have overvgning !
Alene af den rsag har vi deltaget i udformning af den privatisering , som vi egentlig slet ikke nsker .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , teleselskaberne meddeler os , at konkurrencen br kunne regulere markederne .
Kan vi stole p konkurrencen som regulator for markederne ?
Det kan vi ikke .
Selv om samtalepriserne i flere lande er faldet , er ikke alle priser faldet .
F.eks. er samtalepriserne for lokale fastforbindelser i Finland steget med en fjerdedel i de senere r .
Desuden er det umuligt over for forbrugerne at redegre for , hvilke mobiltelefonsamtaler der betales til hvilke selskabers kommunikationsnet eller faste telefonnet .
<P>
Vi lever i en jungle , hvor prisfaststtelsen bestemmes af jungleloven .
De overnationale operatrer , der sigter efter en dominerende position , inkasserer hovedparten af gevinsten .
Det er beklageligt , at regeringerne i nogle af Unionens medlemsstater opererer som Tarzan , junglens konge , fordi de er i besiddelse af en begrnset naturressource - nye frekvenser .
De tyske og engelske regeringer , der er placeret til venstre for midten , har lavet auktioner over mobiltelefonernes UMTS-frekvenser p en mde , som er ved at medfre en krise i bde teleselskaberne og mange banker .
Brsboblen er nu bristet for den tankegang , som byggede p en tro p informationsteknologiens evne til at skabe undervrker .
<P>
Auktionerne har saboteret eEuropa-projektet .
Auktionerne har svkket demokratiet .
Auktionerne medfrer , at priserne for telefoni bliver himmelhje .
Auktionerne er en skat p den frie overfrsel af information og viden .
Mon alt dette kunne vre undget , hvis EU havde haft et direktiv om flles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ?
Det m vi hbe . Det er der dog ingen sikkerhed for .
Men nu er vi ndt til at prve rammedirektivet , som Paasilinna har gjort et kmpearbejde ved udarbejdelsen af .
Han krver en redegrelse for de konomiske virkninger af auktionerne .
Vores gruppe sttter dette krav .
Derimod er det svrt at acceptere Nieblers ndringsforslag til rammedirektivet .
Visse europiske monopolselskabers vrdier og interesser synes at ligge til grund for dem . De strider imod det demokratiske videnssamfund .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne tilslutte mig kollegernes lyknskninger til ordfrerne for deres arbejde og ligeledes anbefale deres arbejde over for Parlamentet p grund af det samarbejde mellem de forskellige ordfrere , der her har vret tale om .
<P>
Men for mig er et af de helt centrale omrder ved ehandels- og eEurope-revolutionen lige adgang for forbrugerne .
Nogle medlemmer har allerede nvnt udgifterne og afgifterne i forbindelse med de forskellige strukturer .
Men vi kan se , at der er ved at opst et nyt skel mellem dem , der har , og dem , der ikke har , p omrdet digital teknologi og adgangen til den .
En af nglekomponenterne , der skal medtages i al liberaliserings- eller konkurrencelovgivning p dette omrde , er sprgsmlet om universel adgang for alle , s man , uanset hvor man bor , har samme adgang som indbyggerne i de store byomrder .
<P>
Vi m ogs sikre , at mennesker fra andre generationer end den nuvrende unge generation ikke stilles ringere p grund af manglende adgang til uddannelse i dette nye kommunikationsmiddel og dette nye informationsnet .
<P>
Den sidste ting , jeg gerne vil fremhve , er , at vi m g i retning af et system , hvor man betaler en fast pris for adgangen til informationsteknologi , og hvor vi ikke tillader , at der opstr intern konkurrence , som kan blokere for yderligere udvidelser af dette nye globale system .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , vi bifalder Kommissionens initiativ . Efter vores mening er der tale om et vigtigt skridt i retning af en forenkling , der om ikke andet er en forenkling af EU-lovgivningen .
Frst vil vi dog gerne understrege , at der under alle omstndigheder eksisterer et alvorligt modstningsforhold inden for den elektroniske telekommunikationssektor , og hvis dette modstningsforhold ikke fjernes , risikerer det p langt sigt at gre enhver indsats for at skabe en konkurrencesituation til forbrugernes fordel forgves .
<P>
Modstningsforholdet bestr i den egentlige interessekonflikt , som mange af medlemsstaterne befinder sig i , eftersom de er reguleringsmyndigheder samtidig med , at de har konomiske og politiske interesser i sagen . De fungerer sledes bde som spillere og dommere .
Dette er tilfldet for telefoniens vedkommende , men det er ogs tilfldet for det digitale fjernsyns vedkommende , hvor de offentlige kanaler str meget strkt takket vre betydelige investeringer , der er finansieret med offentlige midler .
Selv om vi sledes skal holde os dette grundlggende problem for je , vil jeg gerne gentage , at vores samlede vurdering af pakken er positiv .
Efter det resultat , vi opnede for nylig med vedtagelsen af forordningen om et srskilt udbud af abonnentnettet , skal vi nu finde en forelbig lsning p en situation , hvor operatrerne p EU ' s elektroniske kommunikationsmarked ikke alene er ndt til holde styr p de mange direktiver og forordninger , der har hobet sig op i renes lb , men ogs p en overflod af nationale reguleringsmyndigheder . Disse myndigheder skaber nogle yderst forskellige lovgivningsmssige sammenhnge og opstiller de mest forskellige kriterier , som operatrerne ofte ikke har en chance for at forudse , og det giver sledes en situation med splittelse og undertiden en alvorlig juridisk usikkerhed .
<P>
Kommissionens forslag har den fordel , at de koger den eksisterende lovgivning ned til nogle f direktiver og skaber et telekommunikationsmarked , der bliver stadig mere paneuropisk .
<P>
Det er ligeledes vigtigt at sl fast - og det tror jeg ogs , at ordfreren Brunetta gjorde - at vores ml skal vre , at vi snarest muligt fr skabt en reel konkurrencesituation , hvor der ikke er brug for myndighedernes omfattende regulering .
Vi skal forsge at g bort fra de nationale myndigheders rolle og n frem til en situation inden for den elektroniske kommunikationssektor , hvor man anvender de almindelige konkurrenceregler , der glder for alle markederne .
Dette kan vi frst gre , nr det er lykkedes os at fjerne roden til dette grundlggende onde , nemlig den sammenblanding og interessekonflikt , der stadig eksisterer p nationalt plan , idet staten har en betydelig indflydelse p konomien for den elektroniske kommunikations vedkommende . Frst da kan vi ogs tilpasse denne sektor til den almindelige konkurrencelovgivning , der er gldende for de andre sektorer .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , for ikke lnge siden lste jeg en meget interessant og fremragende afhandling om misbrugstilsyn af dr . Leitl , og her kommer man frem til den konklusion , at det vigtigste egentlig er et velfungerende marked , der overvges , og at der ogs skal vre en fair modydelse .
Netop ved roaming-gebyrerne konstaterer man , at markedet er meget uigennemsigtigt .
Det ville vre godt , hvis forbrugeren kunne f at vide , hvad den samtale , han netop frer , koster , eller hvis han i det mindste fr ret til efterflgende at f en SMS inden for meget kort tid , som meddeler samtalens pris .
<P>
Denne gennemsigtighed frer nemlig ogs til Benchmark-sammenligninger , det vil sige , at man kan sammenligne , hvem der ligger bedst i Europa , og hvad vores position er i verden .
Vi vil i fllesskab med Kommissionen udarbejde den procedure , der hedder bedste praksis .
Hvor har vi modeller i Europa og i verden , som fungerer bedst , som vi kan tage i brug hos os ?
Vi vil frem for alt - og det er ganske vigtigt - ogs anvende SLIM .
Forskellige bestemmelser , som vi indfrer i dag , br egentlig ogs s hurtigt som muligt igen sttes ud af kraft , nr markedet fungerer .
<P>
Et yderst vigtigt punkt i Paasilinna-betnkningen er ndringsforslag 47 , fordi vi har set , at auktionen p den ene side var fair , p den anden side dog har beslaglagt ganske mange af dette vigtige omrdes penge .
Derfor vil vi bevidst ikke opfatte auktionsprovenuet som kold beskatning , men vi er i egenskab af politikere af den mening , at det har drejet sig om investering , om ejendom , som nu ikke lngere er offentlig ejendom , men virtuel ejendom for firmaerne .
Jeg tror ogs , at nr licenserne udlber , vil disse rettigheder forblive hos firmaerne , som de i fremtiden s ogs kan slge , forpagte eller handle .
Det vil forbedre firmaernes vurdering , det vil forbedre kapitalmarkedet og dermed ogs aktiekurserne . Dermed har vi investering for dette omrde og styrke til fremtiden .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Glante">
Hr. formand , mine damer og herrer , kolleger , nr man str relativt langt nede p talerlisten , er der altid en fare for , at man gentager noget , der er sagt .
Jeg vil forsge at undg det .
Men to eller tre punkter vil ogs jeg have lov til at understrege .
Jeg vil ogs takke for det interessante , spndende og kollegiale samarbejde i Parlamentet p tvrs af grupperne .
Der er sikkert saglige argumenter , som krydser politiske grnser .
De interessante diskussioner med de forskellige reprsentanter for store og sm firmaer i hele Europa var ogs for mig selv meget interessante , og jeg tror , at ganske vist ikke alle vil vre tilfredse , men vi er p rette vej mod at blive mere fremtidssikre .
Min overbevisning i de sidste r har hidtil altid vret , at det skal lykkes os at skabe bestemmelser , som er trimmede og koncentrerede og tillader os at reagere hurtigt p teknologispring i fremtiden .
For s vidt glder min udtalelse fortsat : Mindre regulering kan udmrket vre bedre regulering .
<P>
Jeg tror , det er lykkedes os , fordi vi har koncentreret os om de direktiver , som vi diskuterer i dag .
Jeg tror ogs , at det fr eller siden eller relativt snart vil lykkes os at g over til den almindelige konkurrenceret .
P t punkt er jeg naturligvis ogs ndt til at blande malurt i bgeret .
Jeg personligt og mange af mine kolleger er fuldt indforstet med fru Nieblers ndringsforslag 78 og vil ogs sttte det .
Som sagt , det er en sttte , som ogs gr lidt p tvrs af grupperne , da jeg er overbevist om , at dette ndringsforslag sikkert ikke str i vejen for den europiske harmonisering .
Jeg mener tvrtimod , at den mde , tilladelsen og kompetencen er udformet p i denne artikel , koster mere tid og er mere bureaukratisk , og jeg fler , at allerede det er indgreb i de regionale kompetencer netop p det offentlig-retlige radio- og tv-omrde , hvad min kollega Karin Junker jo allerede har nvnt .
For s vidt er jeg allerede af den overbevisning , at vi som en spd begyndelse ogs br forhindre en snigende afskaffelse af must carry-reglen .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , kre kolleger , frste fase af det indre marked er fuldfrt .
Det er slut med de nationale monopoler , vi bner for konkurrencen p de nationale markeder , og i dag diskuterer vi valgmulighederne for anden fase .
<P>
Der er stillet et sprgsml , men det er mere end et sprgsml , det er et valg .
Som blandt andre hr. van Velzen sagde , nsker vi et stort tvreuropisk marked .
Jeg er enig .
Men vi diskuterer valgmulighederne for " hvordan " , og det er ikke det samme som at vlge et effektivt og strkt konkurrenceml som i en almindelig sektor , se hr . Brunettas betnkning eller det , vi nsker , det vil sige en offentlig europisk regulering af nettene med konkurrence inden for tjenesterne , men ogs udvikling af en generel tjeneste og eventuelt en deling af infrastrukturerne , nr det er ndvendigt .
Det er alts denne debat om reguleringsmetoden , det glder , og ikke mlstningen for et tvreuropisk marked .
<P>
Den mulighed , der er i jeblikket , nemlig national regulering af telekommunikation og flles regler for den effektive konkurrence p fllesskabsplan , forekommer os meget tvivlsom .
Den er skrbelig , fordi den regulering , der findes p nationalt niveau for jeblikket , bestr i , at alle srger for sig selv .
Alle her har ppeget problemerne med tildeling af frekvenser , den enorme forskel p licensomkostningerne , visse operatrers overdrevne gldsttelse , og hvorfor ikke tale om risikoen for et krak inden for telefonibranchen , ligesom vi s et krak i ejendomsbranchen for et stykke tid siden ?
<P>
S det gr ikke med en blind national regulering , der er behov for konkurrenceregler , selv om Kommissionen har gjort en indsats for at indfre et relevant markedsbegreb , som ikke er vedtaget af Rdet . Vi skal behandle - og Kommissionen gr mske ikke fremskridt i denne retning - disse sprgsml i forbindelse med udvikling af en generel tjeneste , problemerne med investeringskonomier og en deling af nettene for at kunne nedstte omkostningerne .
<P>
Derfor gr vi ind for , jeg gr ind for , et system til europisk regulering for sledes at n til et tvreuropisk marked , men vi snubler over den europiske bunke af henvisninger og regler . Jeg mener , at vi m uddybe alt det , for den lsning , vi har i jeblikket , er - og det vil jeg gerne understrege - fuldstndig ved siden af .
Man kan kun overveje den foreslede pakke , der er et resultat af alle disse tovtrkkerier .
Det er stadig et lovgivningsmssigt monster p trods af forskellige menneskers indsats .
Derfor mener jeg , at man i forbindelse med den handlingsplan , De anbefaler , br udvide den offentlige debat og i meget hjere grad inddrage de civile samfund , hvis vi skal n til enighed .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Dette har vret en vanskelig og kompliceret opgave , og de tre ordfrere har bestemt gjort et godt stykke arbejde under de givne omstndigheder .
<P>
Vi har haft svrt ved at samordne teksterne .
Vi har ikke gjort Kommissionens opgave lettere .
Her i Parlamentet har vi gjort disse tekster overdrevet indviklede , og Kommissionen kommer p hrdt arbejde med at f dem redet ud inden andenbehandlingen .
Det er en lektie for os fremover , at vi som politikere og parlamentarikere br fokusere p forenkling og minimumslovgivning .
Det var interessant at hre , at min kollega fru Gill - nu er hun desvrre ikke lngere til stede - udtrykte sttte til markedsudvikling for at minimere reguleringen .
<P>
Det har vi ikke gjort gennem de ndringsforslag , vi har stillet .
Problemet med det arbejde , vi har udfrt hidtil , er , at vi hnger fast i nutidens tnkemde .
Vi finder rent faktisk undskyldninger for at regulere .
Vi har brugt utroligt meget tid p dominerende markedskrfter og p at beslutte , hvordan vi kan regulere dem , i stedet for at overveje vejen frem .
Jeg er glad for , at en rkke kolleger , blandt andre hr . Glante , har vret inde p det samme .
Det er vi ndt til at overveje frem til andenbehandlingen .
<P>
Jeg er navnlig bekymret over , at vi ikke tnker p , hvordan markedet vil blive genopbygget .
Vi br se p den ndrede stemning p markedet , der er indtruffet , mens vi har gennemget disse tekster , og tnke p , at man p mobilmarkedet , som fortsat er utroligt dynamisk og fremviser fantastiske vksttal , introducerer nye produkter hele tiden og nrmer sig en situation , hvor mobilkommunikation kommer ud til to tredjedele af den europiske befolkning .
<P>
Vi bruger alt for meget tid p at tnke over midlertidige sprgsml som roaming .
Jeg ved , at kollegerne har meget strke flelser desangende , men markedet vil selv lse disse sprgsml .
Jeg er slet ikke overbevist om , at den interventionistiske indfaldsvinkel , vi har valgt her , er rigtig .
<P>
Til sidst vil jeg erindre kollegerne om , at der er endnu en meget vigtig betnkning p vej , min betnkning om universel tjeneste , og mange af de sprgsml , som De har drftet , og ligeledes nogle af bestemmelserne vedrrende mobilsektoren , er rent faktisk mere relevante for min betnkning end for hr . Brunettas .
Jeg er sikker p , at Kommissionen vil minde os om dette , men jeg skal modst sdanne fristelser , nr jeg vender tilbage til Dem om ca. to mneder .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Ordfrerne har gjort et fremragende stykke arbejde her . Hr .
Paasilinna er en gammel kending , men jeg vil gerne byde hr . Brunetta og fru Niebler velkommen til telekommunikationsjunkiernes hemmelige verden , til deres hemmelige sprog .
<P>
Hvad drejer dette sig egentlig om ?
Det , det drejer sig om , er at skabe nye regler for , hvem der kan spille med og p hvilke betingelser .
Vi nsker et reelt paneuropisk indre marked .
Vi ser p , hvor reguleringen har vret en succes , og , det vil jeg gerne sige til hr . Harbour , hvor reguleringen er slet fejl , og hvorfor den er slet fejl , hvilket er meget vigtigt .
<P>
I sit skriftlige indlg stillede hr . Paasilinna sprgsmlet om , hvem der skal regulere reguleringsmyndigheden , og her mener jeg , at Kommissionens rolle er helt central .
Det drejer sig ikke kun om , hvem der skal regulere reguleringsmyndigheden , men hvorfor vi skal regulere den .
<P>
Sidste r brugte hr . Clegg utrolige mngder af tid p bestemmelserne om adskilt faststtelse af takster for abonnentlinjer , og jeg vil gerne stille Dem et separat sprgsml , hr. kommissr , for at hre , om De kan komme med en angivelse af , hvor vi i medlemsstaterne allerede kan spore modstand mod denne adskilte faststtelse af takster for abonnentlinjer .
<P>
Der er et par positive aspekter , som jeg gerne vil henlede Deres opmrksomhed p , fordi vi m ligeledes sikre , at adgangen rent faktisk findes i bredeste betydning .
Jeg stillede ndringsforslag i Udvalget om Industripolitik om handicappede forbrugeres rettigheder , isr p grund af mangler i direktivet om radio- og terminaludstyr , som jeg ved , at Kommissionen er opmrksom p , og det gldede mig , at man i udvalget og , hber jeg , Parlamentet , fortsat vil sttte dette .
<P>
Tilbage til mit frste punkt . Det , som det i virkeligheden drejer sig om , er at sikre , at EU ' s telekommunikationsindustri har et klima , hvor den kan trives og overleve og bevare sin konkurrencedygtighed .
Dette er vigtige skridt i den retning .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Tre ting : for det frste det meget vigtige sprgsml om SMP .
Vi har gjort et forsg p at forbedre teksten , men lige som hr . Harbour er jeg bange for , at vi rent faktisk har gjort tingene mere komplicerede , s selv om jeg mener , at vi har tilfjet en menu af supplerende begreber , en mlange , et potpourri af nye vrktjer med titlen SMP , som vi kan anvende , er sprgsmlet , om vi mske skulle vre lidt mere modige ved andenbehandlingen og overveje at trkke ting tilbage , nr vi ved nrmere eftertanke mener , at disse nye begreber gr tingene mere og ikke mindre forvirrende .
<P>
Nste punkt : de nationale tilsynsmyndigheder .
Det er virkelig et punkt , jeg gerne vil tage op over for Rdet , ikke at det giver meget mening at gre det i aften , men medlemsstaterne kan ikke f det hele .
De kan ikke bde blse og have mel i munden .
De kan ikke nske at f oprettet et dynamisk , paneuropisk marked og stadig ikke have meningsfyldte kriterier for , hvordan de nationale tilsynsmyndigheder skal fungere .
Det er en uholdbar situation , og vi br lgge strre og strre politisk pres p medlemsstaterne i dette sprgsml .
Der er brug for klare kriterier for selvstndighed , uafhngighed og ressourcer , som vi er ndt til at presse ned over medlemsstaterne uden at lade os rokke af deres misvisende pstande om , at alt dette drejer sig om subsidiaritet og derfor ikke vedrrer os .
<P>
Endelig til den altafgrende artikel 6 i Paasilinna-betnkningen og det omstridte ndringsforslag 33 , som fru Neibler talte om tidligere , og som vi mske br kigge p igen ved andenbehandlingen .
Jeg er ikke sikker p , at vi har opnet den rette balance .
P nuvrende tidspunkt er jeg klar over , at disse bestemmelser ikke br omfatte forsyningspligt , og min gruppe vil stemme imod den del af ndringsforslaget i morgen .
<P>
Endelig er det sprgsmlet , om vi som lovgivere er gode til at vre telekommunikationsjunkier for at citere Mel Read .
Jeg lader sprgsmlet st ubesvaret .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , de kolossale fremskridt , der i de sidste r er sket p telekommunikationsomrdet , kunne under andre omstndigheder fre til en tilsvarende forbedring af alles livskvalitet .
Men i det kapitalistiske samfund er det det strst mulige udbytte , der glder .
Nr alt slges og kbes , opstr det paradoksale fnomen , at radiofrekvenser gres til genstand for handel og endog sttes p auktion .
Det nste bliver kommercialisering af den luft , vi indnder .
<P>
Sledes er hele telekommunikationssektoren , som traditionelt har haft offentlig karakter og er blevet udviklet med offentlige midler , nu overgivet til den private kapital .
Vi er nu net dertil , hvor vi behandler direktiver , som er EU-interventioner af ren statsmonopolkarakter , om regulering af forskelle mellem monopolernes interesser som led i en total liberalisering af markedet og styrkelse af konkurrencen .
Det eneste forml med de harmoniserede rammer er at komme uden om de nationale hindringer , der skal begrnse de overnationale monopolers uhindrede indtrngen i alle medlemsstaterne .
Det europiske marked , som direktiverne forkynder , er intet andet end kapitalens uhindrede aktivitet , selv om man tilsyneladende udviser interesse for beskyttelsen af de sm virksomheder .
<P>
Under disse omstndigheder vil Grkenlands Kommunistiske Parti stemme imod direktiverne .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , forhandlingen om telekommunikationspakken er ved at n det frste ml .
Lidenskaber til hjre og venstre skaber stadig en farverig forhandling . Ordfrerne hr .
Brunetta , fru Niebler og i srdeleshed hr . Paasilinna og hr. van Velzen har udfrt et stort arbejde ved udarbejdelsen af kompromiser , og jeg takker Dem specielt for dette .
<P>
At definere en dominerende markedsposition har vakt srlig interesse .
Afbalanceringen , som nu er opnet , er en klar besked til Rdet , og ogs Rdet skal tage hjde for den .
Kommissionen var p et tidspunkt ved at forbig de nationale tilsynsmyndigheder , men det skete alligevel ikke .
P grund af de forskellige kulturer skal der vre rdighedsrum for de nationale tilsynsmyndigheder , og deres rolle skal styrkes .
Kommissionen ligger over de nationale tilsynsmyndigheder , ergo skal dens rolle best af overvgning af de generelle spilleregler .
<P>
Roaming-gebyrer , der fordrejer konkurrencen , skal kunne ndres .
Mit skriftlige sprgsml sidste r gjaldt netop den hindring for konkurrencen , som roaming-gebyrerne har medfrt .
Det bne indre marked skal respekteres .
Der skal fortsat fres en bred debat om virtualoperatrernes position .
Vi skal spekulere over , p hvilke betingelser virtualoperatrerne har lov til at operere inden for nettet , s den frie handel tillades og forbrugernes interesser sikres , men p den anden side skal netindehaverens rettigheder sikres .
Vi er i en meget todelt situation , og dette kan der nppe findes en hurtig lsning p .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke mine kolleger for de betnkninger , som de har forelagt , og liges Kommissionen .
Jeg synes , at vi i samarbejdsformen er net frem til et godt kompromis , som ganske vist ikke p alle punkter kan stttes af alle kolleger , men som dog har vist , at vi p mange omrder er i stand til som led i en indholdsmssigt god diskussion at n et resultat , som faktisk ofte ogs viser udviklingsmuligheder , som gr videre end Kommissionens koncept .
<P>
Det kritiske sprgsml har hele tiden vret sprgsmlet om sttte til fru Nieblers ndringsforslag - min kollega hr. van Velzen er i jeblikket optaget af en diskussion , men han har bragt punktet p tale og plderet for det .
Jeg vil ligeledes tale for , at vi sttter det , nrmere bestemt kommer det ind p det kritiske punkt om , hvordan harmoniseringssprgsmlet p europisk plan skal organiseres .
Kommissionen har med rette henvist til , at vi har brug for mere harmonisering p dette omrde og flere flles strukturer .
Der kan ikke vre tvivl om , at vi har diskuteret dette punkt i revis .
Jeg har tidligere altid vret en lidenskabelig fortaler for en flles europisk tilsynsmyndighed , men den model er dd .
Vi har besluttet os for en anden variant , og jeg tror , at mange tilsynsmyndigheder viser , at de er uafhngige , selvstndige og autonome , og at staten ogs udmrket er i stand til at udvikle konkurrencemodeller , som er srdeles gode .
<P>
Naturligvis er der andre modeller , som ikke lever op til de nskeforestillinger , man gr sig p europisk plan , ingen tvivl om det , og her skal der gres noget .
Det kritiske sprgsml er , hvordan man konstruerer forholdet mellem det europiske og det nationale , og her ville jeg foretrkke en lettere model , hvad jeg selv har foreslet sammen med min kollega Norbert Glante , eller en model , der svarer til fru Nieblers .
Derfor vil jeg ogs i morgen pldere for sttte til fru Nieblers ndringsforslag .
<P>
Lad mig gentage , at vi br tnke over det , og jeg skylder frst og fremmest mine kolleger Malcolm Harbour og Nicholas Clegg tak . Sidstnvnte har signaleret , at de i mellemtiden ligeledes reflekterer over , om de varianter , som de har stttet , er de rigtige - det anser jeg for srdeles klogt .
Vi har indtil andenbehandlingen tid nok til at tnke over det , og mske finder vi inden da ogs en flles tilnrmelse .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Jeg vil isr gerne sttte ndringsforslag 13 , 16 , 19 og 20 .
Jeg stillede tilsvarende ndringsforslag i Kulturudvalget .
De var beregnet p at sikre handicappede brugere lige adgang til elektronisk telekommunikation .
Tjenesteudbyderne m erkende deres rolle med hensyn til at lette handicappede brugeres adgang til terminaludstyr , og rammedirektivet br efter min mening omfatte bestemmelser for adgang til udstyr og software .
<P>
I artikel 7 , stk . 4 , litra e , hedder det , at man nsker at tage hensyn til bestemte samfundsgruppers behov , navnlig handicappedes .
Det giver ingen mening uden disse ndringsforslag .
Vi nsker ikke at regulere alt det udstyr , der slges i butikkerne , men brugergrnsefladerne skal f.eks. reguleres med henblik p synshandicappede .
Menuen p tv eller mobiltelefoner br have et alternativ med lydsignaler .
Det er en lille ndring .
Det er ikke meget at bede om , men det vil pvirke de handicappedes hverdag og betyde , at de kan komme med i revolutionen inden for elektronisk kommunikation i stedet for at vre udelukket .
<SPEAKER ID=129 NAME="Liikanen">
Frst vil jeg gerne takke de tre ordfrere , hr . Brunetta , hr .
Paasilinna og fru Niebler .
Dette er ikke bare nogle tilfldige betnkninger . For det frste drejer de sig om tre direktiver , som vil f central betydning for den europiske konomis fremtidige kompetence .
<P>
For det andet er den mngde af viden om teknologi , markeder og regulering , der er ndvendig for at udarbejde disse betnkninger , s enestende , at jeg m rose betnkningernes hje kvalitet .
<P>
P grund af de tidsmssige begrnsninger kan jeg ikke komme ind p alle de vigtige emner , som jeg kunne nske .
Det vil jeg gerne undskylde , men jeg vil prve at koncentrere mig om de allermest centrale sprgsml .
<P>
For det frste vedrrende rammedirektivet , hvor Kommissionen er meget tilfreds med Paasilinna-betnkningen , navnlig hvad angr mekanismen for hring og benhed , som omtales i artikel 6 .
Dette er en central bestemmelse i arbejdet med at sikre , at reguleringsbeslutningerne ikke kun baseres p nationale interesser , men at der ligeledes tages hensyn til europiske interesser .
Det forholder sig jo sledes , at hvis vi ikke tager hensyn til de europiske interesser , tjener vi heller ikke de nationale interesser inden for denne sektor .
<P>
Denne lovgivning vil sikre lige vilkr for alle operatrer p det indre marked .
Gennemfrelsen vil medvirke til skabelsen af en europisk reguleringskultur inden for telekommunikationssektoren , som vil bidrage til at udligne de forskelle i nationale beslutninger , der kan true det indre marked og sektoren som helhed .
Her tnker jeg , som mange andre allerede har gjort , p de forskellige licensbetingelser , som medlemsstaterne opstiller for tjenester af tredje generation .
Kommissionen vil med glde sttte de dele af ndringsforslag 33 , der sigter mod en styrkelse af benheds- og hringsproceduren , og Kommissionen er klart imod ndringsforslag 78 , der vil svkke denne procedure .
Men vi mener , at kravet om hring af andre nationale regulerende myndigheder om udkast til foranstaltninger er ndvendigt for skabelsen af den europiske reguleringskultur .
<P>
Det andet centrale element er definitionen af en strk markedsposition .
Efter Kommissionens mening er definitionen i ndringsforslag 56 for bred .
Vi er bange for , at den kan fre til overregulering , som vil fre til frygt for overregulering hos operatrerne , hvilket igen vil hmme investeringerne .
Vi mener ligeledes , at denne definition kan undergrave det konsekvente i reguleringsforanstaltningerne .
Kommissionen mener , at dens oprindelige forslag bedre vil kunne gennemfre den grundlggende mlstning for hele pakken , nemlig at minimere reguleringen og samtidig udstyre de regulerende myndigheder med fleksible vrktjer , s de kan sikre effektiv konkurrence inden for alle markedssegmenter .
<P>
Hvad angr det institutionelle er jeg overbevist om , at vi m inddrage Europa-Parlamentet som en meget aktiv deltager i forbindelse med gennemfrelsen af de nye rammer .
Vi m i fllesskab sge efter de mest effektive og fleksible mekanismer , som kan bruges til at inddrage Parlamentet , men af institutionelle rsager kan vi ikke bryde aftalerne om komitologi .
Derfor m jeg beklage , at Kommissionen ikke kan sttte ndringsforslag 72 til 74 .
<P>
Endelig vedrrende digitalt tv vil jeg snart opfordre aktrerne p markedet til at drfte , hvordan man bedst kan sikre , at de digitale tv-systemer implementeres hurtigt i Europa , sledes at digitalt tv kan blive et reelt alternativ til internetadgang .
For indevrende mener Kommissionen , at frivillig standardisering inden for branchen er den bedste lsning , og vi kan sledes ikke sttte ndringsforslag 63 .
<P>
Med hensyn til hr . Paasilinnas betnkning kan Kommissionen fuldt ud acceptere ndringsforslag 4 , 12 , 29 , 32 , 34 , 55 , 65 og 68 , og Kommissionen kan acceptere dele af eller principperne i ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 6 , 7 , 9 , 10 , 11 , 13 , 15 , 17 , 19 , 21 , 22 , 25 , 27 , 28 , 30 , 31 , 33 , 35 , 36 , 37 , 38 , 40 , 45 til 48 , 53 , 54 , 57 til 61 , 66 , 67 , 69 og 75 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 5 , 8 , 14 , 16 , 18 , 20 , 23 , 24 , 26 , 39 , 41 til 44 , 49 til 52 , 56 , 62 , 63 , 64 , 70 til 74 og 76 til 79 .
<P>
Hvad angr hr . Brunettas betnkning om adgang og samtrafik , er jeg taknemmelig for sttten til grundprincipperne i direktivet .
P konkurrenceprgede markeder br samtrafik mellem og adgangen til kommunikationsnet i princippet aftales p grundlag af forretningsmssige forhandlinger .
Hvis dette ikke sker , er det p sin plads med regulering , men vi m sikre , at reguleringen sker p grundlag af en markedsanalyse .
Vi skal frst bevise , at markedet ikke er konkurrenceprget og kun da gennemfre forudgende regulering , hvis det er ndvendigt .
<P>
Derfor mener jeg , at det vil vre at overregulere , hvis man umiddelbart indfrer prisregulering p terminering af mobilopkald eller roamingafgifter .
Kommissionen kan ikke sttte ndringsforslag 39 og 40 .
Men der findes et omrde , hvor alle tjenesteudbydere er underlagt adgangsregulering .
Det er adgangsstyring til digitalt tv .
Denne ordning har fungeret fint .
Hvis man nsker at g vk fra ordningen i direktiv 95 / 48 vil det krve en omfattende hring og nje overvejelse .
Derfor sttter Kommissionen ikke ndringsforslag 46 .
<P>
Sammenfattende kan Kommissionen fuldt ud acceptere ndringsforslag 7 , 8 , 15 , 21 , 29 , 41 , 44 og 48 .
Kommissionen kan acceptere dele af eller principperne i ndringsforslag 1 , 6 , 9 , 12 , 16 til 18 , 19 , 23 , 24 , 26 , 28 , 30 til 34 , 37 , 38 , 42 , 43 , 45 og 47 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 2 til 5 , 10 , 11 , 13 , 14 , 20 , 22 , 25 , 27 , 35 , 36 , 39 , 40 , 46 og 49 til 51 .
<P>
Vedrrende fru Nieblers betnkning om direktivet om tilladelser er Kommissionen meget tilfreds med den sttte til grundprincipperne i dens forslag , der gives udtryk for .
Overgangen fra enkeltlicenser til generelle tilladelser vil betyde en stor forbedring af markedsadgangen og mindske bureaukratiet .
I mange henseender styrker og forbedrer fru Nieblers betnkning Kommissionens forslag .
Hvad angr det centrale sprgsml om brugerbetaling for radiofrekvenser , glder jeg mig over de elementer , hvormed man nsker at styrke samordningen og fjerne muligheden for uforholdsmssige og potentielt delggende licensbetingelser .
<P>
Forslaget om rlige afdrag p engangsbelb er en mulig lsning .
Vi er imidlertid ndt til at se meget nje p den eksakte formulering .
Vi glder os ligeledes over medlemsstaternes forpligtelse til at tage hensyn til de politiske mlstninger for den samlede ramme i deres prisfaststtelsessystemer for radiofrekvenser .
Det er ligeledes et af de centrale ml i Kommissionens forslag til reguleringsrammer for radiofrekvenspolitikken .
Samtidig er det nyttigt , at man anfrer , at prisfaststtelsesmekanismerne for radiofrekvenser er underlagt hrings- og benhedsprocedurerne i rammedirektivet .
<P>
Alt i alt vil vi med glde acceptere det meste af ndringsforslag 21 med visse omformuleringer .
Men med hensyn til administrationsafgifter kan Kommissionen ikke sttte ndringsforslag 7 og 20 .
De vil medfre en fjernelse af bestemmelsen , der skal sikre , at sdanne afgifter ikke frer til forskelsbehandling .
At fastholde omstningen som fordelingsngle for administrationsafgifterne virker som den mest hensigtsmssige metode .
<P>
Kommissionen er imidlertid indstillet p at overveje nogle af elementerne i det nye ndringsforslag 27 af hr. van Velzen .
Sammenfattende kan Kommissionen fuldt ud acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 5 , 10 , 23 og 25 .
Kommissionen kan ligeledes acceptere dele af eller principperne bag ndringsforslag 8 , 11 til 14 , 16 , 18 , 20 til 24 og 26 til 28 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 4 , 6 , 7 , 9 , 15 , 17 og 19 .
<P>
Endelig vil jeg gerne kort komme ind p situationen p telekommunikationsmarkederne og inden for licenser til tjenester af tredje generation .
Selvflgelig er vi alle bekymrede - Europa er frende i verden inden for mobilkommunikation , og vi m holde fast i den frerstilling .
<P>
Vi er klar over kendsgerningerne .
Med den nuvrende lovgivning kan medlemsstaterne vlge metoder og betingelser for udstedelse af licenser .
Vi ved , at det har frt til store forskelle i de belb , der er blevet betalt for licenserne .
Det indre marked er opsplittet .
Auktioner over frekvenser , der faldt sammen med , at aktiekurserne i den nye konomi toppede , frte til priser , der ville vre utnkelige under de nuvrende forhold p markedet .
<P>
Jeg er parat til at reagere positivt p hr . Paasilinnas anmodning om en rapport fra Kommissionen om licenssprgsmlet p senere tidspunkt .
Der hersker usikkerhed og bekymring p markedet i jeblikket , men vi m huske p , at mobilkommunikation af tredje generation vil betyde et enormt potentiale for helt nye typer af tjenester .
Der vil vre et strkt forretningsgrundlag , og de offentlige myndigheder m sikre , at de rette betingelser er til stede , og her m vi arbejde sammen .
Vi skal sikre Europas frerstilling inden for mobilkommunikation .
Der findes ikke nogen mirakellsning , men vi m vre helt sikre p , at de fremtidige lovgivningsmssige rammer er i orden .
<P>
Vores forslag vil med sttte fra Parlamentet fre til procedurer , der giver mulighed for en koordineret og endda harmoniseret tildeling af radiofrekvenser .
Hrings- og benhedsproceduren i rammedirektivets artikel 6 , direktivet om tilladelser og Kommissionens forslag til reguleringsrammer for radiofrekvenspolitikken giver os de ndvendige instrumenter .
<P>
De nye rammer vil ogs give mulighed for sekundr handel med radiofrekvenser , hvilket sikrer en mere fleksibel forvaltning af denne ressource .
Behovet for samarbejde er strre end nogensinde .
Europa-Parlamentet og Kommissionen br forsge at overtale medlemsstaterne til at anlgge en mere koordineret synsvinkel p tildelingen af frekvenser .
<P>
Jeg vil kraftigt opfordre Parlamentet til snart at gennemfre en forhandling om forslaget til radiospektrumpolitik og derved udsende et kraftigt signal om betydningen af og det betimelige i dette sprgsml .
<P>
Endelig med hensyn til hr. van Velzens forslag er jeg meget enig med ham i , at vi har brug for en mlrettet indsats for at stimulere brugen af mobilt Internet og tage skridt til at sikre den europiske frerposition inden for tredje generation .
Vi m srge for , at den nye Internetprotokol version 6 tages i brug hurtigst muligt .
Vi m stimulere den europiske produktion af indhold , og vi m ligeledes ge adgangen til information fra den offentlige sektor til dette forml .
<P>
Vi m srge for , at der er tilstrkkelige forskningsmidler til rdighed til de kommende trdlse teknologier , sledes som det anfres i Kommissionens forslag til det sjette rammeprogram for forskning , og ligeledes i hans vrige forslag , som jeg er parat til at kigge p . Kommissionen vender tilbage om disse sprgsml .
Sammen m vi sikre Europas frerposition inden for mobilkommunikation .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.55 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=8>
Kvindernes rolle i forbindelse med globaliseringen
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0058 / 2001 ) af Avils Perea for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om globaliseringens konsekvenser for indvandrerkvinder fra Middelhavslandene ( 2000 / 2251 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=132 NAME="Avils Perea">
Hr. formand , den initiativbetnkning , som vi diskuterer i Parlamentet i dag , er udarbejdet p anmodning af Euro-Middelhavsforummet for kvindelige parlamentsmedlemmer og er en del af det generelle globaliseringsbegreb , som skal diskuteres i hele denne weekend p det mde , der indledes i morgen i Malta .
Europa-Parlamentet ptog sig at udarbejde denne betnkning om globaliseringens indflydelse p indvandrerkvinder .
<P>
Emigration er et gammelkendt fnomen , som for nylig har ndret karakter .
Det er ikke lngere bare mndene , der emigrerer , og kvinderne , der bruger familiesammenfring til senere sammen med deres brn at blive forenet med gtefllerne .
Nu er kvinden selv emigrant , hun er familieoverhoved , og det er hende , der ved at flytte til et andet land , ved at rejse ind i EU , sger bedre levevilkr , en bedre fremtid for sig selv og sin familie .
Kvinden kommer som menneske og sger nogle muligheder , som hun ikke finder i sit oprindelsesland .
Hun arbejder generelt i servicesektoren , er drligt uddannet og er i en forsvarsls position , fordi hun bde er indvandrer og kvinde .
Hun udfrer ofte arbejde , som de forskellige landes statsborgere ikke nsker , men som er ndvendigt for landenes konomi .
I den senere tid er indvandrerkvinden ogs blevet meget vigtig for bevarelse af arbejdspladser og af den erhvervsaktive befolkning , p grund af befolkningens aldring i nogle medlemsstater og p grund af fremtidsperspektiverne .
<P>
De kommer ikke midlertidigt for at lse et problem , de kommer besluttet p at blive , at starte et nyt liv i et land , som formodentlig vil tage venligt imod dem .
I de fleste tilflde kommer de uden tilstrkkelig information .
I mange tilflde ender de , bedraget af og ofre for mafiabevgelserne for menneskehandel , som de ikke kan slippe vk fra , i prostitution .
<P>
Denne mangel p information er et af de vigtigste aspekter i betnkningen .
Disse kvinder br vre klar over , hvordan forholdene er p arbejdsmarkedet , hvilke retlige krav de skal opfylde , hvilke levevilkr de kan forvente , og hvad de skal gre for at kunne arbejde lovligt i det land , de rejser til .
<P>
Der er ogs eksempler p meget veluddannede kvinder , som m tage arbejde , der ikke svarer til deres kvalifikationer .
Der er eksempler p udnyttelse netop p grund af den forsvarslse situation , de befinder sig i , i et land hvis sprog og lovgivning , de ikke kender , fordi de lever isoleret i en verden , der er vanskelig for dem .
<P>
Vi nsker , at disse kvinder lever under lovlige forhold og med nogle anstndige arbejdskontrakter , s de ikke bliver ofre for udnyttelse .
Det betyder , at de skal have mere information i deres oprindelseslande .
Vi opfordrer derfor til , at der oprettes kontorer , som lser disse problemer , s de ankommer velinformerede om det arbejde , de skal udfre .
<P>
Jeg er ndt til at sige , at Udvalget om Kvinders Rettigheder har stillet nogle ndringsforslag til betnkningen , som hverken jeg som ordfrer eller min gruppe er enige i .
Det drejer sig om begrebet Euro-Middelhavsstatsborgerskab .
Det er et begreb , der giver juridiske problemer .
Dette begreb er ikke blevet anvendt tidligere i hverken betnkninger eller erklringer fra Europa-Parlamentet eller fra de nationale parlamenter .
Statsborgerskab ligger inden for medlemsstaternes nationale kompetenceomrde , og jeg mener ikke , at indfrelsen af dette begreb i betnkningen tilfrer noget srligt , det kan tvrtimod skabe juridiske problemer .
<P>
Derfor har vi anmodet om delt afstemning , for vi ser gerne , at dette begreb udelades af betnkningen , s vi kan sttte den fuldt ud .
Hvis det bibeholdes , vil vi f meget vanskeligt ved at stemme for betnkningen , og det ville vre synd , for den indeholder aspekter , der er meget positive for kvinderne , og den er yderst ndvendig p grund af den situation , som strstedelen af disse kvinder befinder sig i .
Jeg vil opfordre til , at det overvejes at udelade dette begreb , s vi kan f en betnkning , der bliver vedtaget af hele Parlamentet .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , tillad mig at indlede med at lyknske fru Avils Perea med hendes fremragende betnkning .
En oprigtig lyknskning , for hun har forstet fuldstndigt og afbalanceret at inddrage de konsekvenser , som globaliseringen har for invandrerverdenen , specielt kvinderne og i srdeleshed kvinderne fra den sydlige Middelhavsregion .
<P>
Jeg mener , at ordfreren ved at undg ekstreme og dogmatiske holdninger har strbt efter at udarbejde en tekst , der er afbalanceret , ndvendig og mulig i betragtning af de forskellige opfattelser og interesser , og en tekst , der afspejler de forskellige holdninger og situationens alvor .
Globalisering er ganske givet ikke lsningen p alle vores problemer .
Globalisering medfrer ikke ndvendigvis velfrd og velstand , og i mange tilflde kan den vre kilde til ulighed og strre fattigdom .
<P>
I Amsterdam-traktaten blev Unionens kompetence vedrrende indvandring og asyl for frste gang fastlagt , og p Det Europiske Rd i Tampere blev man enige om , at de srskilte , men indbyrdes forbundne sprgsml om asyl og migration krver en flles EU-politik , hvilket gr det ndvendigt at vurdere de nuvrende og fremtidige migrationsstrmme af enhver observans : humanitre rsager , familiesammenfring og konomiske rsager , som ordfreren allerede har nvnt , og de demografiske ndringer , situationen p arbejdsmarkedet og i emigranternes oprindelsesregioner .
<P>
Set ud fra et politisk synspunkt mener jeg , at man kan vlge imellem fortsat at tro , at Unionen kan vedblive at modstte sig indvandringspresset eller acceptere , at indvandringen vil fortstte og skal reguleres hensigtsmssigt , ved at man i fllesskab arbejder p at ge de positive flger af indvandringen for bde Unionen , indvandrerne selv og deres oprindelseslande .
<P>
Situationen er helt tydeligt endnu alvorligere , nr vi taler om indvandrerkvinder .
De er mere srbare over for misbrug .
Derfor skal ethvert initiativ , der kan f os til at overveje dette problem , tages i betragtning : de enkelte medlemsstaters demografiske struktur i Unionen som helhed , den demografiske udvikling , oprindelsen af de indvandrere , der er i EU , det aflsningsarbejde , de udfrer - det vil sige husligt arbejde udfrt af indvandrere , som betyder , at modtagerlandets kvinder kan arbejde ude - udstdning , prostitution og leve- og arbejdsvilkr .
<P>
Det skal alt sammen vre indeholdt i en afbalanceret ramme for rettigheder og forpligtelser , der glder for alle tredjelandsstatsborgere , som bor i Unionen .
Derfor mener jeg - og jeg anmoder om at udvise det storsind , som situationens alvor krver - at det ville vre bedst at udelade begreber som Euro-Middelhavsstatsborgerskab , der efter min mening skaber forvirring og udstdelse .
Middelhavsomrdet , der er kilde til civilisationer og kultur , br fremme integration , ikke udstdelse .
<P>
Jeg mener alts , at vi skal satse p at integrere og vrdiggre kvinderne , som i vrigt - det er vrd at huske p - i mange lande stadig ikke engang anses for statsborgere .
Vores krav og vores handlinger fr uden tvivl strre virkning , hvis de bygger p en bred enighed .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , efter min mening er det mske ndvendigt at gre opmrksom p formlet med den betnkning , vi drfter lige nu , p en meget tydeligere mde end den , der fremgr af betnkningens opfrelse p dagsordenen .
Jeg ved ikke , hvor mange af vores kolleger der er klar over , at man i morgen indleder et Euro-Middelhavsforum for kvindelige Parlamentsmedlemmer p Malta .
Dette forum finder ikke sted p Parlamentets initiativ . Mdet i r er det andet mde .
Det frste mde fandt sted i Napoli sidste r p de nationale parlamenters initiativ , og Europa-Parlamentet deltog slet ikke i mdet , netop fordi dette mde ikke var noget , vi havde aftalt med de nationale parlamenter .
<P>
I mellemtiden har vi truffet den efter min mening fornuftige beslutning at deltage i dette forum , idet vi har udnvnt to reprsentanter til Prsidiet - nemlig fru Avils Perea og undertegnede - samt fire parlamentsreprsentanter til forummets plenarforsamling .
Hvad forummets prsidium angr , har man besluttet at give Europa-Parlamentets kvinder et emne , som hedder " globalisering , indvandring og statsborgerskab " . Dette er titlen p vores bidrag , men det er ogs titlen p bidraget fra Tunesiens reprsentanter , eftersom det er to forskellige synspunkter , der kommer til udtryk i betnkningerne .
<P>
Jeg ved rligt talt ikke , om det var klogt at basere en procedure , som indebrer en afstemning i Parlamentet , p vores bidrag til dette forum , da dette bidrag skal vre lidt mere frit end en almindelig betnkning .
Dette gav anledning til nogle problemer . Vores behandling af indvandringssprgsmlet og til dels ogs af statsborgerskabssprgsmlet skabte nemlig nogle problemer i Udvalget om Borgernes Friheder og i Retsudvalget - problemer , som jeg har forstelse for - og medfrte nogle uoverensstemmelser i grupperne , eftersom begrebet " Euro-Middelhavsstatsborgerskab " ikke er et juridisk begreb .
Jeg vil gerne fjerne enhver tvivl om , at der er tale om noget , som skal formaliseres i fremtiden .
Vi ved allerede , hvor svrt vi har ved at n videre med emner , der f.eks. vedrrer en indfrelse og samordning af indvandringspolitikken .
<P>
Vi er dog begyndt at tage det politiske og kulturelle begreb , der hedder " Euro-Middelhavsstatsborgerskab " , op , f.eks. p det parlamentariske forum , vi holdt i Bruxelles for nogle uger siden .
Hvad betyder dette begreb ?
Det betyder , at vi i det partnerskab , vi har indledt med disse lande , kan drfte sprgsmlene om demokrati , respekt for menneskerettighederne og tendensen til , at der sker visse fremskridt i de samfund , som er baseret p nogle fornuftige vrdier .
Efter min mening er det muligt at tage denne udfordring op , og den giver os f.eks. mulighed for at drfte menneskerettighedssprgsmlet med dem - dette sprgsml optrder hyppigt i forholdet til disse lande , og det smager altid af indblanding i interne anliggender - p et nyt og ligevrdigt grundlag , som er en udfordring for disse samfund , men ogs for vores egne samfund , og hvor f.eks. indvandringssprgsmlet giver anledning til kulturelle problemer , integrationsproblemer og sammenstd .
<P>
Jeg vil derfor gerne rette en opfordring til ordfreren .
Hvis hun insisterer p , at vi skal stemme om betnkningen her i Parlamentet , bringer det efter min mening betnkningen i fare .
Jeg mener , at den i stedet blot br vre et bidrag fra Udvalget om Kvinders Rettigheder , et bidrag , der ikke forpligter Parlamentet , nemlig et instrument , som vi kan benytte os af , og som stiller os friere i den debat , der finder sted p Malta , og ikke ndvendigvis er bindende for Parlamentet .
Jeg vil rligt talt gerne opfordre Dem til at overveje dette forslag .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , allerfrst vil jeg sige , at det egentlig er godt , at ordfreren gr opmrksom p problemet med globaliseringens flger for kvindelige indvandrere .
Alligevel har jeg mine betnkeligheder . For hvilket forml tjener denne betnkning ?
Den forrige taler bemrkede ogs dette .
Bidrager den til , at der findes arbejde , og i bekrftende fald , hvordan ?
Problemerne er bestemt ikke begrnset til kvinder fra Middelhavslandene .
Kvinder fra andre dele af verden m ofte kmpe med de samme problemer .
Desuden forholder det sig heller ikke sdan , at Europa-Parlamentet ikke tidligere har beskftiget sig med denne problematik .
Jeg tnker her p betnkningerne om kvindehandel og Kommissionens meddelelse om en EU-indvandringspolitik , som snart vil blive drftet i forskellige udvalg i Europa-Parlamentet .
<P>
Min gruppe mener derfor , at denne betnkning egentlig er for overilet og for overfladisk til at yde et vsentligt bidrag til diskussionen .
Den er ogs behftet med temmelig mange fejl .
Jeg nvner et par af dem .
<P>
Vi sttter naturligvis ligestilling p dette omrde , men jeg har problemer med teksten . I den nederlandske udgave tales der i punkt 15 om " kanaliseren van migratiestromen naar Europa " ( fastlgge migrationsstrmmene til Europa ) , mens den engelske tekst taler om kvoter for migrationsstrmme .
At fastlgge migrationsstrmme er lige akkurat acceptabelt for min gruppe , men at indfre kvoter er det bestemt ikke .
<P>
For det andet har EU internt stadig ikke lst problemet med anerkendelsen af hinandens nationale erhvervskvalifikationer og titler .
Det er naturligvis af vsentlig betydning for denne problemgruppe , og derfor har De Liberale under drftelsen i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder opfordret medlemsstaterne til ogs i forbindelse med indvandring fra Middelhavslandene - og faktisk fra alle lande - at anerkende erhvervskvalifikationer og titler .
Men det i betnkningen nvnte forslag om specielt for indvandrere at bne et informationskontor om arbejdet som hushjlp er efter min mening mrkvrdigt .
Det lyder temmelig begrnset .
Det drejer sig jo i virkeligheden ikke blot om billig hushjlp .
<P>
For det tredje tales der i betnkningen om Euro-Middelhavsstatsborgerskab .
Eksisterer det ?
Fr vi snart ogs et Euro-AVS-statsborgerskab eller et Euro-Mercosur-statsborgerskab ?
For med disse lande har EU ogs indget konventioner .
Hvilken status har en sdan borger s ?
En hjere status eller en lavere ?
En sdan foranstaltning kunne mske fre til forskelsbehandling .
Og sledes kan jeg fortstte lidt endnu .
<P>
Min gruppe konkluderer derfor , at det egentlig er nyttigt , at der gres opmrksom p problematikken om indvandrerkvinder , men at dette er sket tidligere og bedre .
Denne betnkning er for overfladisk , for ensidig , og den lugter af en ensidig holdning til en meget srbar gruppe .
Min gruppe ser sig derfor ndsaget til hverken at stemme for eller imod denne betnkning til trods for de forbedringer , vi har foretaget .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , lad mig begynde med at sige , at jeg er lidt forbavset over at se denne betnkning i plenarforsamlingen , eftersom vi i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder frst besluttede , at den blot skulle vedtages i udvalget .
Endvidere hber jeg , at Prsidiet og samtlige politiske grupper er opmrksomme p , at nummereringen af betragtningerne og punkterne i betnkningen er forskellig i de forskellige sprogversioner , hvilket indebrer , at det ved en eventuel afstemning i plenarforsamlingen i morgen vil blive umdeligt svrt at vide , hvad vi stemmer om .
<P>
Nr det glder selve indholdet i betnkningen , synes jeg ikke , at globaliseringens konsekvenser for kvinder skal behandles ud fra EU ' s behov for en aldrende befolkning .
Det er ikke menneskeligt rigtigt at begynde i den ende .
Jeg er positiv over for fru Avils Pereas holdning til flygtninge , asylansgere og immigranter .
Jeg er helt enig i , at de skal behandles i henhold til reglerne for menneskerettigheder , men indholdet i denne betnkning er ikke tilstrkkeligt set i forhold til , hvad der ellers er blevet skrevet .
Vi kan derfor ikke stemme for betnkningen ved en eventuel afstemning i plenarforsamlingen i morgen .
<P>
Jeg appellerer ogs til fru Avils Perea om , at hun trkker betnkningen tilbage og tager diskussionerne og resultaterne fra afstemningen i Kvindeudvalget med i betragtning .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Hr . Eriksson , De skal vide , at Prsidiet er klar over de sproglige problemer , der findes , og som mske kan betyde vanskeligheder ved afstemningen i morgen .
Parlamentets sprogtjeneste er bekendt med situationen og vil i aften gre alt for , at afstemningen i morgen kan foreg med fuld sproglig klarhed i plenarforsamlingen .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , jeg var i virkeligheden ikke klar over de sprgsml , som de foregende talere tog op , nemlig sprgsmlene om , hvorvidt vi skal njes med en udvalgstekst eller tage til de kommende internationale mder med en tekst , der er vedtaget af Parlamentet .
Hvis vi kommer med en tekst , der er vedtaget af Parlamentet , tror jeg dog , at Europa-Parlamentets reprsentanter mske fr et mandat , der , om De vil , er mindre frit , men som til gengld er mere reprsentativt . Parlamentets reprsentanter p mdet vil under alle omstndigheder kunne skabe en fornuftig ligevgt mellem disse to kriterier .
Jeg mener dog , at dette sprgsml allerede er blevet drftet tilstrkkeligt , og derfor vil jeg ikke tale mere om det , men jeg hber , at de , der talte om dette emne , bliver enige .
<P>
Jeg bad udelukkende om ordet for at give udtryk for min tilfredshed med nogle punkter , der kommer meget klart til udtryk i betnkningen , og som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , der beskftiger sig mere direkte med indvandringssprgsml , endnu ikke har vret i stand til at udtrykke lige s klart .
Her tnker jeg navnlig p det punkt i betkningen , hvor man " understreger sammenhngen mellem uretfrdige hindringer for indvandringen og handel med mennesker , srlig kvinder " og " anmoder medlemsstaterne om at forbedre og ndre deres nationale lovgivninger om arbejdstilladelser og bestemmelser for indvandrere .
"
<P>
Dette punkt , som kommer meget kort , meget enkelt og meget klart til udtryk , er efter min opfattelse det centrale aspekt i problemerne , spndingerne og de negative flgevirkninger af en lovgivning , hvor man forbyder indvandring , og som efter min mening er til stor skade for indvandrerkvinderne i Europa .
<P>
Et andet punkt , som jeg er meget tilfreds med , og som aldrig er blevet udtrykt s klart af et andet ansvarligt udvalg , nemlig Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , er til gengld et punkt , der vedrrer beskftigelsen .
I betnkningen anmoder man nemlig om , at " arbejde i servicesektoren , som i vidt omfang udfres af indvandrerkvinder , legaliseres og omfattes af en hensigtsmssig retslig ramme " .
Jeg vil gerne tilfje , at vi ogs skal legalisere dette arbejde i forbindelse med en liberalisering af lovgivningen , som ogs p dette punkt er stiv og bureaukratisk , nr det glder bevillingen af arbejdstilladelser , og nr det glder bestemmelserne for disse former for arbejde . Disse bestemmelser er fuldstndigt uegnede i Europa i dag , og de fremmer illegal indvandring og udstdelse , navnlig for kvindernes vedkommende .
Vi bifalder derfor disse to aspekter .
<P>
Jeg er til gengld knap s begejstret for forslaget om et nyt observatorium .
Efter min mening br man se nje p erfaringerne med EU-observatorierne i det hele taget .
Der er efter min opfattelse tale om nogle meget negative erfaringer , hvor man indfrer et bureaukratisk maskineri , som ikke er srligt effektivt , nr det glder om at n de informations- og bevidstgrelsesml , man stter sig , og dette er i vrigt ogs tilfldet med oplysningskampagnerne .
I stedet for at lade den politiske enighed give sig udslag i oplysningskampagner burde man hellere benytte sig af nogle liberaliseringsregler , som giver indvandrerkvinderne strre friheder og rettigheder .
Jeg tror mere p nogle regler , som sikrer friheder og rettigheder , end p investeringer i oplysningskampagner .
<P>
Det samme glder sprgsmlet om statsborgerskab .
Nr vi bruger et ord som statsborgerskab , br vi efter min mening fastlgge en njagtig juridisk status og nogle rettigheder med tilhrende pligter - det vil sige rettigheder , der sikrer de nye friheder - for ellers risikerer det at blive et ord , der skaber forvirring .
<P>
Det var , hvad jeg havde at sige om denne betnkning .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="IT" NAME="Sartori">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Avils Perea med det glimrende stykke arbejde , hun har udfrt , og med , at hun giver os lov til at forhandle om denne betnkning her i aften .
Det er dog ingen tvivl om , at det er ndvendigt at understrege to ting , som ogs er et resultat af den debat , der har vret i udvalget , og af en rkke flertalsafgrelser , som p en mde har frt til , at man i betnkningen har medtaget eller fremmet nogle holdninger , der efter min mening kan diskuteres .
<P>
Jeg vil sledes dele betnkningen op i to dele . I den frste del - som jeg er helt enig i - stiller ordfreren det meget modige og vigtige sprgsml om legaliseringen , og hermed opfylder denne betnkning p en mde det behov , der eksisterer i alle medlemsstaterne , nemlig at vi n gang for alle skal tage indvandringssprgsmlet op i dets helhed , da vi efterhnden er klar over , at det ikke lngere er muligt for EU-landene hver isr at fre forskellige politikker p dette vanskelige omrde .
Vi skal ligeledes fastlgge svel indvandrernes som vrtslandenes rettigheder og pligter . I forbindelse med denne politik er der ingen tvivl om , at det samtidig er ndvendigt med en meget omhyggelig undersgelse af de svageste gruppers rolle , det vil sige kvindernes og brnenes rolle .
Ud fra den betragtning er dette aspekt af betnkningen meget nyttigt , ikke mindst fordi det er en gentagelse af visse retningslinjer og beslutninger , der allerede blev givet udtryk for p Rdet i Tampere .
<P>
Der er hovedsagelig to ting , som jeg til gengld ikke bryder mig om .
Jeg er enig i , at det er svrt at vre tilhnger af endnu et observatorium - da observatorier efter min mening er noget , som gr tingene vanskeligere og mere bureaukratiske - og jeg er ligeledes enig i , at det er svrt at vre tilhnger af begrebet " europisk statsborgerskab " eller ligefrem " Euro-Middelhavsstatsborgerskab . Dette begreb har slet ingen juridisk status og skaber blot forvirring .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , alle medlemsstater i EU frer kvinde- og familiepolitik .
I hvilken form , de gr det , afhnger i det vsentlige af landenes forfatninger og politiske instanser .
Trods fremskridt i behandlingen af kvindelige lnmodtagere og trods gennemfrelse af ligestillingsgrnser i hele Europa eksisterer den knsbaserede forskelsbehandling stadig .
Hovedtemaerne beskrives ganske rigtigt i betnkningen .
Det drejer sig om situationen for kvinder , der er selvstndigt erhvervsdrivende , det drejer sig om de knsbaserede lnforskelle , og det drejer sig om forskelle i beskftigelsesformerne og ubetalt arbejde .
<P>
konomiske op- og nedgangstider har graverende flger for de individuelle livsbetingelser i familierne , hvis byrder kvinderne skal bre en stor del af .
Den forestende 8. marts skal et standpunkt st sin prve , nemlig at et menneskes prstationer vejer tungere end dets kn .
Vold i hjemmet og stereotype , for ikke at sige middelalderlige , beskrivelser af kvinders samfundsydelse skal endelig hre fortiden til .
Jeg nsker mig et Europa med en kultur , hvor mnds og kvinders vrdighed , udlndinges og indvandreres vrdighed er en tilvkst og ikke en konomisk belastning .
Betnkningen vurderer , at det ikke str for godt til med det .
<P>
Alligevel stiger antallet af mennesker med indvandrerbaggrund , og man kan heraf konkludere , at det virkelig er p tide at skabe de bedste betingelser i EU , ellers vil konflikterne muligvis tilspidses .
Betnkningen skulle afdkke disse opgaver i strre omfang .
Jeg minder om den forestende udvidelse mod st , idet mange kvinder medbringer andre traditioner og andre kulturer , som det glder om at gre brug af og ikke isolere p t omrde .
<SPEAKER ID=141 NAME="Nielson">
Hr. formand , det er en udbredt misforstelse , at globaliseringstendenserne og de tilhrende politikker er knsneutrale .
Det er vigtigt at huske p , nr vi drfter problemerne for indvandrerkvinder i Europa .
<P>
Kommissionen mener , at et stop for indvandringen hverken er realistisk eller velbegrundet .
Den politik er aldrig blevet gennemfrt fuldt ud , ikke kun p grund af det legitime behov for familiesammenfring , men ogs af konomiske rsager .
<P>
Fremover vil demografiske faktorer - den stigende gennemsnitsalder i den erhvervsaktive befolkning og i befolkningen som helhed - sandsynligvis gre indvandringen mere og ikke mindre ndvendig og ge forstelsen for den .
I denne proces er vi ndt til at forebygge knsbaseret diskrimination .
Der er et stort behov for at gennemfre en proaktiv ligestillingspolitik .
<P>
I sin meddelelse om en flles indvandringspolitik , som blev offentliggjort den 22. november sidste r , erklrede Kommissionen , at indvandringen p kort sigt kan komme til at udgre en vigtig faktor for befolkningstilvksten , og at den kan ledsage andre reaktioner p de demografiske ndringer .
Den vil ikke i sig selv udgre noget effektivt svar p skvhederne p arbejdsmarkedet , men den kan bidrage til at afdmpe manglen p kvalifikationer inden for rammerne af en overordnet strukturstrategi .
Indvandrere , herunder kvindelige indvandrere , kan f en srlig rolle inden for nogle omrder , som i srlig grad pvirkes af det stigende antal ldre , mens legale indvandrere , hvoraf de fleste vil vre i den erhvervsaktive alder , vil komme til at spille en rolle med hensyn til at mindske ldrebyrden p den erhvervsaktive befolkning .
<P>
I december 1999 offentliggjorde Kommissionen et udkast til direktiv om retten til familiesammenfring , som bl.a. giver familiemedlemmer ret til umiddelbar adgang til almen uddannelse , erhvervsuddannelse og beskftigelse .
De nste skridt bliver fremlggelsen af et udkast til direktiv om personer , der har opholdt sig lnge i et bestemt land , og et forslag om indrejsetilladelse til indbyggere fra tredjelande med henblik p ansttelse og aktiviteter som selvstndige erhvervsdrivende samt studier p medlemsstaternes omrde .
<P>
I Amsterdam-traktaten medtages lige muligheder for begge kn specifikt blandt EU ' s mlstninger .
Dette glder bde vores interne og eksterne politikker .
Endvidere findes der adskillige politiske beslutninger , hvori man udtrykkeligt opfordrer til , at sprgsml om lige muligheder for begge kn inddrages i udviklingssamarbejdet .
Med henblik p at styrke ligheden mellem mnd og kvinder som et aspekt inden for alle politikomrder , programmer og projekter vil jeg i den nrmeste fremtid fremlgge et handlingsprogram for Kommissionen om mainstreaming af lige muligheder i udviklingssamarbejdet .
<P>
Menneskesmugling bliver lettere som flge af globaliseringen og den moderne teknologi .
Menneskesmugling , og navnlig af piger og kvinder , drejer sig ikke kun om seksuel udnyttelse , men ogs om udnyttelse p arbejdsmarkedet under forhold , der nrmer sig slaveri .
<P>
Den traditionelle strm mellem visse regioner i den tredje verden og de vestlige bestemmelsessteder fortstter .
Noget , der giver endnu strre anledning til bekymring , er det stigende antal kvinder og brn , der smugles ind i EU fra landene i Central- og steuropa .
Kommissionen har truffet betydelige foranstaltninger imod denne krnkelse af menneskerettighederne .
Frihed fra forskelsbehandling er en grundlggende menneskerettighed , uanset om denne skyldes nationalitet , kn , race , etnisk oprindelse , religis eller politisk overbevisning , alder eller seksuel orientering .
Derfor glder Kommissionen sig over , at Fllesskabet i kraft af artikel 13 i Amsterdam-traktaten har befjelser til at bekmpe forskelsbehandling af alle disse grunde .
Fremme og beskyttelse af menneskerettighederne er en integreret del af EU ' s politik p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Indvandrerkvinder er srligt srbare over for forskelsbehandling og social udstdelse .
Beskftigelsesstrategien og socialfondene er begge beregnet p bekmpelse af forskelsbehandling og p at sikre inddragelse i samfundet .
To direktiver , som blev vedtaget for nylig , drejer sig om forskelsbehandling , det ene vedrrer beskftigelse og det andet racediskrimination .
I begge direktiver medtages knsperspektivet , og gennem programmet vil der blive ydet sttte til overgangsaktiviteter .
<P>
Nu til kvindernes stilling p arbejdsmarkedet . Her skal jeg erindre om , at Fllesskabets beskftigelsesstrategi med dens prioriteringer om beskftigelsesevne , ivrkstternd , smidighed og lige muligheder gr ud p at sttte medlemsstaternes bestrbelser p at indfre strukturreformer i deres beskftigelses- , socialsikrings- og skattesystemer .
Det er et sprgsml om lige muligheder .
Det er ogs et sprgsml om at erstatte forskelsbehandling med sund konomisk fornuft , der bestr i at aktivere ivrkstternden og kreativiteten hos alle dem , der har brug for et arbejde , og som nsker at arbejde .
Dette krver , at vores samfundsmodel reformeres , s alle borgere , bde kvinder og mnd , medtages i et konomisk og socialt Europa , der er bent for alle , med lige adgang til muligheder , kvalifikationer , personlig udvikling og den sttte , dette indebrer .
De europiske strukturfonde spiller en vigtig rolle i denne proces .
<P>
At sikre indvandrerkvindernes rettigheder drejer sig grundlggende om redelig forvaltning p grundlag af flles vrdier i en verden , der er i forandring for begge kns vedkommende .
Det drejer sig om tolerance , modernisering og forbedring af de forskellige politiske vrktjer .
Det drejer sig ogs om demokrati og solidaritet .
Ligelig reprsentation er et centralt tema her .
Kvinders deltagelse i det politiske og civile liv er af fundamental betydning for redelig forvaltning , uanset om det er i Europa eller andetsteds .
Kvinders stemmer hres stadig ikke i tilstrkkelig grad inden for vigtige politiske omrder .
Der er behov for strukturelle ndringer for at gre dem mere hrbare .
Opbygningen af institutioner for at tage udfordringerne ved globaliseringen op skal ledsages af kvindernes ligelige og flles deltagelse i den politiske proces .
Mange af disse ting er velkendte og konstaterede udfordringer .
Forhbentlig kan vi som noget nyt tage udfordringerne op med en mere stlsat vilje til at gre de ting , der er ndvendige rent politisk .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Poul Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Udviklingspolitik
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0059 / 2001 ) af Gemelli for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rdet om Det Europiske Fllesskabs udviklingspolitik ( KOM ( 2000 ) 212 - C5-0264 / 2000 - 2000 / 2141 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=144 NAME="Gemelli">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke kommissren , da denne betnkning har vret til behandling i Udvalget om Udvikling og Samarbejde flere gange , og den har sledes vret med til at berige den debat , der har fundet sted i udvalget .
Herefter vil jeg gerne takke udvalgets formand , alle gruppernes koordinatorer og alle de kolleger , som har nsket at bidrage til betnkningens udarbejdelse , og som har vret meget lydhre over for min opfordring til , at vi gr denne betnkning til et dokument , der er meget bred enighed om og et meget bredt flertal for her i Parlamentet , s vi kan samle alle de holdninger , Europa-Parlamentet giver udtryk for .
Endelig vil jeg ogs gerne takke kollegerne i de andre udvalg , nemlig vores kollega Carrilho fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Jutta Haug fra Budgetudvalget , Caroline Lucas fra Industriudvalget og Patsy Srensen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder . De har alle bidraget til denne betnkning med deres udtalelser .
<P>
Betnkningen bygger p nogle grundlggende principper , nemlig genoprettelsen af den naturlige balance i forbindelse med miljbeskyttelsen , beskyttelsen af fdekden for at beskytte kosystemet , beskyttelsen af den biologiske mangfoldighed , opnelsen af en bredygtig selvforsyningskonomi og en begrnsning af de industrielle monokulturer , som er ensbetydende med udnyttelse . Desuden skal vi ogs genoprette den naturlige balance , nr det glder de antropologiske fremskridt og en ansvarliggrelse i forholdet mellem mnd og kvinder , voksne og brn samt arbejdstagere og ldre mennesker , idet vi tager udgangspunkt i samfundets kerne , nemlig manden , kvinden og brnene .
<P>
Et andet princip er princippet om en ansvarlig og selvstyret udvikling som en kulturel faktor og om behovet for bedre levevilkr .
Disse projekter skal fremme udviklingen og fjerne forldet praksis i den lokale kultur .
Desuden er det ndvendigt at vre bevidst om institutionernes rolle , og det er ndvendigt at inddrage den private sektor i udviklingsprogrammerne .
Endelig skal vi vre srligt opmrksomme p brnene .
For politikerne udgr de den usynlige del af samfundet , da de ikke kommer til orde og ikke har nogen rettigheder . Kvinderne skal spille en vsentlig rolle , idet vi skal anerkende den rolle , de altid har spillet i samfundet , bde nr det glder familien og arbejdsmarkedet .
<P>
Ud fra disse retningslinjer drftede vi Kommissionens meddelelse i udvalget .
Vi ans den for at vre lidt begrnset i forhold til de perspektiver , som EU br have med hensyn til udviklingen .
Eftersom det ikke er muligt at komme med en sammenhngende redegrelse om et s komplekst stykke arbejde , vil jeg blot sige , at de fattiges vilkr er blevet forvrret i forhold til 1960 , det vil sige for 40 r siden , at antallet af brn , der ikke gr i skole , er steget , og at det ikke er muligt at behandle sprgsmlet individuelt , s man ser p det enkelte menneske , men at man betragter den samlede fattigdom i hele verden ud fra et statistisk og konomisk synspunkt .
<P>
Ogs gldsproblemet er et problem , som vi m og skal tage op , hvis ellers det lykkes os at kontrollere medlemsstaternes budgetter og ndre posterne , s de tager sigte p en afskaffelse af fattigdommen .
P samme mde er det ndvendigt at forbedre , styrke og ge udviklingen af landdistrikterne , ogs for at hindre , at der bygges alt for store byer .
<P>
Hvad konfliktforebyggelsen angr , er jeg af den opfattelse , at dette emne blev meget grundigt behandlet i fru Carrilhos udtalelse for Udvalget om Udenrigsanliggender . Jeg tror , at vi ogs skal tage konfliktforebyggelsen op i forbindelse med en regionalisering af udviklingspolitikkerne .
<P>
Jeg kommer nu til det sidste punkt .
Jeg synes , at man er tilbjelig til at betragte det som de multinationale selskabers opgave at beskftige sig med udviklingssprgsmlene og med sprgsmlet om fattigdommens afskaffelse .
Jeg mener ikke , at det er dem , der skal udfre denne opgave .
Jeg er tvrtimod af den opfattelse , at vi skal udnytte ngo ' ernes rolle , og at ngo ' erne skal have nogle vigtige forbindelser til udviklingslandenes befolkninger .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg ikke ved , om det med denne betnkning vil lykkes os at lse disse problemer . Jeg ved bare , at der er mange mnd , kvinder og brn , som har brug for vores hjlp , og dem skal vi beskytte .
<SPEAKER ID=145 NAME="Carrilho">
Hr. formand , mit korte indlg har blot til forml at trkke nogle aspekter frem , som jeg allerede har nvnt i den udtalelse , som jeg har vret ordfrer for p vegne af Udenrigsudvalget .
For det frste vil jeg gerne sige , at Kommissionens meddelelse er velkommen , ikke kun p grund af nsket om at korrigere visse sider af udviklings- og samarbejdspolitikken , men ogs fordi den vil indfje dette i en strre plan , der har stor betydning for gennemfrelsen af beslutningerne p Det Europiske Rd i Helsinki .
Hr . Gemellis betnkning har foretaget indholdsmssige uddybning og givet dette ml mere konsistens , og betnkningen br derfor vedtages .
<P>
For det andet vil jeg gerne endnu en gang henlede opmrksomheden p den fordel , der ligger i en strre samordning af udviklings- og samarbejdspolitikken inden for EU .
Vi ved jo alle , at EU ' s medlemsstater yder en betragtelig bistand til udviklingslandene , og at vi er de strste donorer i verden , men der tages ikke tilstrkkeligt hjde herfor hverken finansielt , hvad angr forpligtelser og skabte forventninger , eller med hensyn det ansvar , som ligger heri for indflydelse p de berrte landes udviklingspolitik .
En flles strategi , der kan bekrfte EU ' s internationale rolle legitimeret ved principperne om samarbejde og fremme af menneskerettighederne , kan kun vre til fordel for de lande , der nsker at komme vk fra situationen som ubeskyttede eller ligefrem ofre og opn status af partnere .
<P>
For det tredje og sidste skal udviklingspolitikken gres mere effektiv , primrt gennem en mere trovrdig procedure for tilsyn , kontrol og evaluering af programmerne og deres resultater lokalt .
Dette forudstter mske , at der skal oprettes nye forvaltningsorganer , men det indebrer helt sikkert ogs , at de eksisterende ressourcer skal anvendes bedre , isr delegationerne , og at Fllesskabets udenrigstjeneste bliver gennemgribende reformeret .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gratulere hr . Gemelli med , at hans betnkning blev enstemmigt vedtaget i Udviklingsudvalget .
Den fortjener samme hyldest her i Parlamentet .
<P>
Det er rimeligt at sige , at der kom mange bidrag fra alle politiske partier i Parlamentet , idet hr . Gemelli medtog en rkke ndringsforslag under behandlingen i udvalget .
Det skaber grundlaget for udviklingspolitikken i det kommende rti .
Nogle af de statistikker , betnkningen indeholder , er i sig selv skrmmende , f.eks. antallet af indbyggere under 15 r i udviklingslandene ; den utrolige fattigdom , som de fleste af dem lever i ; sygdomme som aids , malaria og tb , der hrger ; den brede , og stadig bredere , klft mellem de udviklede lande og udviklingslandene ; prognoserne , som efter min vurdering aldrig vil kunne opfyldes inden for de fastlagte tidsrammer .
Endelig er der de utroligt mange opgaver , som vi str over for i EU med hensyn til at bidrage til lsningen af disse problemer .
<P>
Det er opmuntrende , at Kommissionen p eget initiativ har erkendt , at vi ikke kan fortstte p samme mde som hidtil , og at vi er ndt til at finde nye strukturer og formater for at lukke klften mellem forpligtelser og bidrag , og at vi er ndt til at udnytte udviklingsmidlerne bedre .
Handel er nglen .
Jeg bifalder store dele af denne tankegang .
Vi her i Parlamentet m sttte Kommissionens bestrbelser .
Decentralisering er helt ndvendig , hvis vi vil udnytte vores delegationskontorer bedre og skre ned p bureaukrati og tidsspilde .
<P>
Som ordfrer for regionalt samarbejde og integration sidste r glder det mig at se , at fremskridtene fortstter i denne retning med ECOWAS i Vestafrika som frontlber .
Kun ved at styrke den interne regionale handel kan mange nationer klare globaliseringen og WTO-bestemmelserne .
" Alt andet end vben " er et vigtigt skridt fremad .
Men for at udnytte udviklingsbistanden bedst muligt er der behov for et tttere samarbejde mellem nationalstater , finansieringsinstitutioner og Kommissionen .
Kommissionen br fungere som en overordnet koordinator for at undg dobbeltarbejde og ikke vre involveret i den daglige forvaltning af udviklingsanliggender , hvilket i stedet br udliciteres til organisationer , der er specialiseret i disse sprgsml .
<P>
Mens budgetsttte til nationalregeringerne vil medfre , at pengene bruges hurtigere , er denne lsning langt svrere at kontrollere og krver en omfattende tilsynsprocedure .
Udbetaling af mindre bistandsbelb til ivrksttere skal fortstte .
Her skulle medlemmerne af Udviklingsudvalget have vret mere aktive med at holde Kommissionen fast p dens forpligtelser .
Kommissionen har fastlagt sine seks prioriterede principper , og vi er i hj grad for dem alle .
Prioriteringen inden for de seks er ogs vigtig .
Vi m aldrig glemme , at uden fred , stabilitet , redelig forvaltning og retsstatsprincipperne kan ingen af de vrige fem prioriteringer gennemfres .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , jeg vil lyknske ordfreren , hr . Gemelli , med hans arbejde med denne betnkning , som alle grupperne i udvalget til sidst blev enige om , selv om det , som det er blevet nvnt , ikke var let .
<P>
Denne betnkning omhandler et aktionsomrde med stigende kompleksitet , som globaliseringen udgr , isr hvad angr miljproblemer og problemet med migrationsstrmme , der bliver vigtigere og vigtigere for defineringen af EU ' s rolle i verden .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe har altid get ind for , at udviklingspolitikken br vre en vsentlig dimension i Den Europiske Unions og dens medlemsstaters eksterne aktioner .
Og det har den af to grundlggende rsager . For det frste fordi den underudvikling , som mindst 800 millioner mennesker lever i , efter vores mening i sig selv er naturstridig , socialt uretfrdig og konomisk ineffektiv .
For det andet fordi vi mener , at de solidaritets- og samhrighedsprincipper , som EU er baseret p , br styre globaliseringens udvikling , s den bliver bredygtig .
I den forbindelse vil jeg opfordre dem , der ikke overbevist om det , til at lse det seneste essay af Susan George .
<P>
Men vi sttter ikke en hvilken som helst udviklingspolitik .
Hr. kommissr , hvis formlet med udviklingspolitikken er at f udryddet fattigdommen , sdan som De og Rdet har erklret gentagne gange , burde De ikke i Deres forelbige budgetforslag fjerne midler afsat til de mindst udviklede lande til fordel for andre eksterne forpligtelser .
Hvis det for at opfylde dem er ndvendigt at hve loftet for de finansielle overslag , m De gre det , og hvis De ikke gr det , m De ndre Deres udtalelser .
Hvis vi flger linjen vedtaget af OECD ' s Komit for Udviklingsbistand ( DAC ) i rationaliseringen af strategier for fattigdomsbekmpelse , m vi ogs flge DAC i budgetternes struktur for at kunne vurdere vores politiks effektivitet i forhold til vores ml .
Det er det , Parlamentet vedtog , og det er det , vi nsker .
<P>
Hvis Kommissionen nsker nye styreformer for Europa , hvor dialogen med det civile samfund skal spille en afgrende rolle , br vi sttte de organisationer , der reprsenterer udviklingen bedst i EU .
Vi kan i hvert fald ikke fre denne politik s tilfldigt , som vi gr nu .
<P>
Hr . Gemellis betnkning er god .
Det er Kommissionens meddelelse ogs , selv om den , som det fremgr af betnkningen , er for abstrakt og mangler konkrete forpligtelser .
Begge dokumenter er vrdilse , hvis de ikke fres ud i praksis .
I de kommende mneder vil der blive afholdt flere verdenskonferencer , og debatten om de store udviklingssprgsml vil blive genoptaget : verdenskonferencen mod racisme , FN ' s konference om de mindst udviklede lande og den frste konference om aids .
Alle disse sprgsml har indflydelse p vores daglige politik .
F.eks. er racismen meget tt forbundet med indvandringsproblemerne , som p sin side skal analyseres i lyset af udviklingen i oprindelseslandene , og aids er meget tt forbundet med patentpolitikken og den farmaceutiske industri .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet gr ind for , at EU deltager aktivt i disse konferencer , og derfor er det ndvendigt , at Det Europiske Fllesskabs udviklingspolitik er effektiv , sammenhngende og samhrig .
Vi hber , at denne betnkning vil bidrage til det .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , i modstning til Kommissionen er Parlamentet ikke rigtig i stand til at opstille prioriteter .
Hovedsprgsmlet , som det nu drejer sig om , er , om vi sttter de seks omrder , der skal lgges srlig vgt p , sledes som Kommissionen har formuleret det .
Svaret er ja , i den forstand , at ogs kommunikation og energi skal fjes til transporten .
<P>
EU skal s vidt muligt koncentrere sig om de omrder , hvor den har en mervrdi .
Et afgrende element i denne forbindelse er en ordentligt fungerende forvaltning i udviklingslandene .
Hvis de vsentlige opgaver - opretholdelse af retsstaten , sundhedsvsen , undervisning og infrastruktur - ikke udfres ordentligt , er deltagelse i den frie markedskonomi ikke rigtig mulig .
Efter min opfattelse m opbygningen af forvaltningskapaciteten derfor indtage frstepladsen p ranglisten over prioriteter .
<P>
Endnu vigtigere end en styrkelse af institutionerne som sdan er bekmpelse af magtmisbrug , korruption og ubegrnset vold .
Ogs fremme af det regionale samarbejde skal have en ny impuls .
Vi m hellere gre mindre p en god mde end gre meget p en drlig mde .
Det drejer sig om effektiviteten .
Derfor skal Kommissionens og medlemsstaternes politik supplere hinanden .
Det m sledes ikke vre sdan , at Europa flger medlemsstaterne , eller at medlemsstaterne flger Europa .
<P>
Ogs den meget omtalte interne kohrens er vsentlig for , at denne politik lykkes .
Desuden er det af allerstrste betydning , at vi ogs kan gennemfre de prioriteter , som vi nu opstiller takket vre velkvalificeret personale .
<P>
At nedbringe fattigdommen i verden er vigtigere end at ge vores egen rigdom .
Udviklingssamarbejde skal derfor virkelig udgre en hovedbestanddel af den europiske politik .
Det kan kun lade sig gre , hvis Parlamentet ogs selv opstiller strenge prioriteter og ikke gr over gevind med ndringer af hr . Gemellis gode betnkning .
Nu skal kommissionsforslagene udarbejdes yderligere i en tydelig strategi .
Det m ogs have den absolutte prioritet for Parlamentet .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , den flles udviklingspolitik skal gre det muligt at opstille nogle rammer for diskussionen med Unionens partnere , koordinere den europiske aktion med de andre lngivere , bl.a. medlemsstaterne , og ge samhrigheden med andre fllesskabspolitikker , navnlig den flles landbrugspolitik .
Men Kommissionens aktuelle tiltag vil ikke resultere i en god politik , for Kommissionen er fortsat afhngig af markedsfunktioner og de regler , der er fastsat af WTO , IMF og Verdensbanken , og disse regler er stadig ufordelagtige for udviklingslandene .
Man m konstatere , at den liberale globalisering har spillet fallit med hensyn til fremme af udviklingen .
Med god grund afslrer betnkningen en forvrrelse i udviklingslandenes konomiske , sociale og miljmssige situation , en forvrrelse af fattigdom og globaliseringens negative virkning for disse lande .
I betnkningen anbefales en ndring af reglerne i WTO med henblik p at tage hensyn til udviklingslandene .
<P>
Men man m minde om det elementre princip om en bredygtig udviklingspolitik .
Vi skylder modtagerne af hjlpen at definere udviklingsstrategien ud fra deres behov .
Imidlertid gr man det omvendte . EU giver sig selv retten til at plgge sine partnere at anvende hjlpen inden for de seks sektorer , som EU anser for vigtige .
Det er en grundlggende tvetydighed , som vi m komme til livs .
Handler vi til fordel for de lande , vi yder den skaldte hjlp , eller handler vi i Unionens og medlemsstaternes interesse ?
Hvor standser EU ' s direkte interesse , og hvor begynder dens udviklingspolitik ?
<P>
Udviklingslandenes vanskeligheder med at forsvare deres interesser i det internationale samfund er indlysende .
P sundhedsomrdet slbes Sydafrika i retten af multinationale medicinalfirmaer .
USA dmmer Brasilien , fordi landet har fremstillet eller importeret billigere medicin til bekmpelse af aids , da denne sygdom er ved at drbe millioner af mennesker i landet .
<P>
EU br hve stemmen i de internationale instanser for at forsvare princippet om muligheden for at tildele gratis licenser til udviklingslandene i ndstilflde .
Det er det , jeg beder mine kolleger om i forbindelse med vedtagelsen af et ndringsforslag , der i vrigt allerede er blevet vedtaget af Den Paritetiske Forsamling .
<P>
Der ligger en selvmodsigelse i fortsat at nedskre fllesskabsbudgettet for udviklingsbistand , som falder med 1,1 % i det forelbige budget for 2002 , nr udviklingssamarbejdet er en del af prioriteterne i Kommissionens handlingsprogram for 2001 .
<P>
Listen over tbeligheder i den udviklingspolitik , der hidtil er frt af Fllesskabet , er lang .
Vi stemmer derfor for denne betnkning , for den fremhver den store forskel , der er mellem de politiske erklringer og de realiserede fremskridt , selv om vi ikke helt synes , at den gr langt nok .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow">
Hr. formand , de kritiske bemrkninger i betnkningen og hr . Gemellis forslag er jeg i det store og hele enig i .
Jeg tvivler dog ogs selv p , om det lykkes at halvere antallet af fattige inden 2015 .
De nordiske landes neoliberale politik , som har get de riges rigdom og holder de fattige i fattigdomsflden , er ogs kendetegnende for udviklingspolitikken .
<P>
Det nye motto " alt andet end vben " lyder godt , blot stemmer det ikke helt .
For det frste er vbenarsenalerne som flge af industrilandenes vbeneksport , herunder ogs Tysklands , stadigvk s fyldte , at der kan fres krig , og ogs bliver det , med de eksisterende vben .
For det andet er det hykleri , nr EU prdiker , at bning af markederne er et universalmiddel , men fortsat modstter sig , at de 48 fattigste lande fra r 2000 m eksportere alle produkter toldfrit til Unionen .
For det tredje finder jeg det kynisk , nr rige stater - ogs Tyskland - lokker det intellektuelle potentiale fra udviklingslandene og sledes fratager dem et vigtigt grundlag for et selvfinansierende opsving .
Udviklingspolitik er ikke kun uselviskhed , det er interessepolitik .
Det er pfaldende , at rstofomrder defineres som interesseomrder , og interesseomrder kan man i henhold til den nye NATO-strategi og den fremtidige EU-interventionsarms aktionskriterier ogs sikre for sig selv med militre midler .
Nr der tales om en ny Europisk Union i det 21. rhundrede , s indebrer det ogs en radikal forandring af udviklingspolitikken .
<SPEAKER ID=151 NAME="Sandbk">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne lyknske hr . Gemelli med denne betnkning , som er den absolut vigtigste betnkning , vi kommer til at arbejde med i denne valgperiode .
Der er god grund til , som hr . Gemelli gr det , at minde bde Rdet og Kommissionen om de regler , som er indeholdt i traktatens artikel 178 , men som hverken Rdet eller Kommissionen flger .
Hr . Gemelli gr i punkt 7 i beslutningen s glimrende opmrksom p , at der skal vre overensstemmelse med de udviklingspolitiske ml og de afgrelser , der trffes p handels- og landbrugsomrdet , at EU ' s landbrugspolitik skal revideres , og at EU ' s markeder skal bnes for samtlige varer fra de mindst udviklede lande .
Ikke desto mindre har vi netop oplevet det utrolig pinlige , at EU i aftalen om " alt andet end vben " udskyder den frie adgang for sukker helt frem til r 2009 , og at det ogs har udskudt bningen af sine markeder for ris og bananer , kort sagt de vigtigste eksportvarer fra de 48 fattigste lande i verden .
<P>
Fattigdomsbekmpelse er det primre ml for EU ' s udviklingspolitik .
For aktivt og konstruktivt at bekmpe fattigdommen i udviklingslandene er der en rkke omrder , der for alvor skal tages hnd om .
Der er isr tre meget vigtige punkter , som Kommissionens meddelelse ikke har behandlet srlig indgende .
Udviklingsudvalget har vedtaget en rkke ndringsforslag til dem alle tre , nemlig reproduktiv sundhed , inddragelse af udviklingslandene som samarbejdspartnere og inddragelse af ngo ' er og civilsamfundet i beslutningsprocessen .
Det er bemrkelsesvrdigt , at Kommissionen stort set altid kun nvner sundhed , og herunder kvinders reproduktive sundhedsrettigheder , i en bistning , nr man tnker p , at udvikling og fattigdomsbekmpelse isr bres af kvinder , og specielt af kvinder i den fdedygtige alder , og at den reproduktive sundhed ogs omfatter bekmpelse af hiv / aids , malaria og tuberkulose .
Det er af allerstrste betydning , at EU bidrager til bekmpelse af disse livstruende sygdomme , der er medvirkende til at stte udviklingsprocesserne i st .
George W . Bush har som bekendt for nylig stoppet al bistand til organisationer , der p nogen som helst mde rdgiver om prvention og abort .
Dette tiltag er for det frste dybt diskriminerende over for kvinder .
For det andet er det en reel trussel mod folkesundheden - eller manglen p samme - i udviklingslandene .
S meget desto vigtigere er det , at EU fremover frer en mlrettet indsats p sundhedsomrdet .
Jeg hber derfor , at forsamlingen vil vedtage de ndringsforslag , som ogs Udviklingsudvalget har vedtaget .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Hr. formand , jeg vil ogs gratulere hr . Gemelli med hans betnkning .
Kommissionens forslag er et vigtigt skridt i retning af at prsentere et mere fokuseret program for udviklingsbistanden .
Aktiviteterne kan kun blive effektive , hvis de er mere koncentrerede og resultatorienterede .
De seks prioriterede indsatsomrder , der er opstillet i Kommissionens forslag , er vel valgt .
Samtidig indeholder Parlamentets beslutning en rkke vigtige tilfjelser og kommentarer .
Parlamentet betoner i hjere grad , end man gr det i Kommissionens forslag , de miljmssige aspekter ved al udvikling .
Parlamentet fremhver bl.a. , at en stor del af de fattige uden for byerne i hj grad er afhngige af naturressourcegrundlaget , og at en styrkelse af naturressourcerne , skovene , grsmarkerne , landbrugsmarkerne og vandressourcerne derfor skal vre en vigtig komponent i enhver strategi for fattigdomsbekmpelse .
<P>
En anden vigtig kommentar fra Parlamentet drejer sig om Kommissionens prioritet nummer fem om transporter .
Parlamentets kommentar om dette er vigtig , nemlig at fokus burde vre bredere og sledes ikke bare glde veje , men ogs inkludere adgang til informations- og kommunikationsteknik og moderne energiforsyning .
De fattige lande fik aldrig en reel chance for at deltage for alvor i udviklingen af industrisamfundet .
Der er nu stor risiko for , at store regioner havner uden for den nye konomi , der vokser frem omkring informations- og kommunikationsteknikken .
At hjlpe med at udvikle kapacitet til disse teknikker skal vre en vigtig komponent i enhver udviklingsstrategi .
I det hele taget er der en tendens til , at der i fattigdomsbekmpelsen bliver get alt for let hen over teknologisprgsmlene .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen tager imod Gemelli-betnkningens forskellige anbefalinger p en konstruktiv mde , frem for alt nr det glder de punkter , hvor vi peger p behovet for at se bredere p prioriteringerne .
Vi fr under alle omstndigheder mulighed for at vende tilbage til disse sprgsml i forbindelse med budgettet .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , under diskussionen her i salen hvdes det bl.a. , at vi , nr vi nvner sektorer , hvor vi vil fre udviklingspolitik , samtidig s at sige skulle plgge vores kolleger i andre lande mod syd noget .
Det bestrider jeg .
Stort set er de internationale forpligtelser , som vi indgik p fattigdomstopmdet i Kbenhavn , forpligtelser mellem syd og nord .
Det er vores sociale opgave at forsge at gre disse operationelle , og i den forbindelse spiller grundskoleundervisning og grundlggende sundhedspleje en stor rolle .
<P>
Den grundlggende tanke er , at den , som ikke har nogen mulighed for grundskoleundervisning eller grundlggende sundhedspleje i sit eget land , ikke har nogen mulighed for at udvikle sig og sledes komme op p et hjere niveau .
Der er naturligvis brug for et klogt samspil mellem medlemsstaterne , EU , de pgldende lande og civilsamfundet .
P dette punkt har vi bde med de seks prioriteter og med Europa-Parlamentets prioriteter for budgettet for 2001 opstillet vigtige ml .
<P>
I praksis er det imidlertid ikke let . Der er for f veluddannede mennesker , en planlgning , der endnu ikke er i orden og for ringe anvendelse af bevillinger .
Alligevel mener jeg , at Kommissionen har taget et overordentlig vigtigt skridt - og kommissren fortjener al mulig ros for det - ved at lgge vgt p fattigdomsproblematikken og dennes kohrens med andre politiske omrder . Naturligvis har kommissren det heller ikke nemt .
S vil kollegaen , hr . Fischler , alligevel igen give forkert fdevarebistand , s sttter medlemsstater hr .
Lamy utilstrkkeligt , nr han vil yde ekstra sttte til 48 lande . Men efterhnden ser man alligevel , at der tages et skridt fremad .
Jeg tror , at det i de kommende mneder vil dreje sig om , hvordan De vil gennemfre alle disse smukke ord i praksis .
Hvis disse smukke ord kan fre til , at vi i fllesskab ikke blot formulerer en bredere politik ordentligt , men ogs kan gennemfre den , og hvis vi sttter Kommissionen p en sammenhngende mde , har vi en god chance .
<P>
I jeblikket er situationen bestemt ikke nem .
De mennesker , som er involverede i forandringerne i de forskellige tjenester er ogs meget usikre med hensyn til de organisatoriske forandringer .
Det er ikke nemt , for der er endnu ikke personale i delegationerne , og sommetider mangler der erfaring .
Men vi m opbygge disse ting . Hvis kommissren virkelig viser , at han og Kommissionen , med sttte fra Rdet , tager et frste skridt i den retning , som Parlamentet nsker , tror jeg , at vi fr chancen for sammen at g ind i en ny fase .
Lad os ikke blot se p al elendigheden i verden , men ogs p de positive beviser p , at vi sammen kan prstere noget .
Og hvis folk i udviklingslandene selv har et godt projekt , som fortjener sttte , m vi vlge den metode .
<P>
Jeg vil gerne se , at vi forsger at omstte al denne elendighed til en positiv fattigdomspolitik og at vi viser , at vi med vores europiske bistand - EU er verdens strste donor - virkelig kan gre en forskel .
Jeg nsker kommissren held og lykke . Vi vil bedmme ham efter hans handlinger , sledes som han vil gre det med os .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr. van den Berg er optimistisk .
Det er vi ogs , selv om vi ved , at det ikke gr s godt med udviklingssamarbejdet i verden , heller ikke med det europiske .
Derfor synes vi egentlig , at det er godt , at der udformes en ny politik .
I tal er hjlpen fra de europiske lande betydelig , men antallet af fattige i verden er steget de sidste 10 r .
Fattigdomsbekmpelsen er sledes endnu ingen succes .
Derfor er det godt , at denne prioriteres , under forudstning af , at man vil anerkende , hvorfor det indtil nu ikke er lykkedes , og at man fremover vil gre det anderledes , at der kommer en handlingsplan for det , og at vi deri er rede til at foretage benchmarking .
<P>
Vi er nemlig absolut ikke overbevist om , at liberaliseringen af verdenshandlen frer til udryddelse af fattigdommen , selv om verdenshandlen naturligvis kan f velfrden til at ges .
Men hvis korruptionen stadig er den samme , hvis regeringerne ikke vil have , at ogs den nye rigdom omfordeles , bliver det ikke til s meget .
Vi m imidlertid vre rede til at samarbejde godt med de partnere , som vil .
Der er tidligere peget p vores manglende kohrens , og jeg tilslutter mig disse opfordringer .
Jeg sprger mig selv , om vi kan tale om koordinering og komplementaritet , hvis landene fortstter med at tro , at de alle skal fortstte med at flge en strengt personlig kulturel , konomisk og geopolitisk strategi .
Men vi er rede til at fste lid til reformen af den europiske udviklingspolitik , for det er ubetinget ndvendigt at reformere efter s mange rs ineffektivitet .
<P>
Alligevel vil jeg lige stille et par sprgsml .
Hvorfor er denne bistand ikke i hjere grad koncentreret om de fattigste lande ?
Hvor meget vil de fattige i disse lande virkelig have udbytte af det ?
Og et sprgsml , som hr. van den Berg har lagt stor vgt p : Er man rede til et virkeligt partnerskab ?
Egentlig har vi indtryk af , at vores tekster er prget af meget ensrettet trafik , og at vi alle sammen er klar over det .
Vil vi f medindflydelse p Den Europiske Udviklingsfonds anvendelse af penge ?
Er Rdet rede til at opgive indblandingen i konkrete gennemfrelsesplaner ?
Jeg kan fortstte med mine sprgsml .
Det vil jeg ikke , hr. formand , men det er sprgsml , som vi alle sammen stiller os selv .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , en bemrkning i Gemelli-betnkningen tiltalte mig srlig meget . P side 22 erklres det , at EU ' s handelspolitik har betydelig strre flger for udviklingslandene , end udviklingsbistand har .
Hvis vi tager dette i betragtning , kan vi ikke lngere uforpligtende drfte Unionens udviklingspolitik .
Vi m g til det yderste for at lade udviklingspolitikken fungere sledes , at der bygges bro over klften mellem nord og syd .
Det betyder frst og fremmest , at der lgges stor vgt p sammenhngen mellem handel og bistand .
Det glder mig , at der lgges vgt p det i kommissionsdokumentet , og jeg vil gerne udtale nsket om , at alle vores handelsforanstaltninger bedmmes efter deres flger for udviklingslandene .
Det glder for vrigt ogs for de andre politiske omrder .
Skabelsen af en srlig budgetpost er ikke tilstrkkeligt til at imdeg EU-politikkens negative flger for udviklingslandene .
Jeg tnker f.eks. p landbrugssubsidierne .
<P>
Til sidst vil jeg bemrke , at jeg har indvendinger imod udtrykket " reproduktiv sundhedspleje " i betragtning AA. og punkt 33 .
Jeg vil gerne af ordfreren have at vide , om finansieringen af programmer for abort ogs falder ind under dette .
For nylig viste det sig , at Europa markerer sig i forhold til USA med finansieringen af sdanne programmer .
Da den nederlandske minister Herfkens anmodede kommissr Nielson om penge til disse programmer , kom der med det samme et positivt svar .
Bortset fra det etiske aspekt , som spiller en rolle her , tror jeg ikke , at det er en opgave for Europa at reagere p enhver forandring i den amerikanske politik .
EU har sine egne begrnsede politiske prioriteter og sit eget ansvar .
En sdan strategi gavner ikke sammenhngen i vores politik .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , allerfrst vil ogs jeg give ordfreren en kompliment for hans betnkning , hvormed han faktisk trnger ind til sagens kerne , nemlig det presserende behov for strre kohrens i den frte politik , strre sammenhng mellem udviklingspolitikken og andre politiske omrder og mellem den europiske udviklingspolitik og medlemsstaternes udviklingspolitik .
<P>
Oprettelsen af en permanent task force , som koordinerer Unionens og medlemsstaternes udviklingspolitik og forstrker den europiske stilling i internationale organer , er en rosvrdig id .
Gemelli-betnkningen foretager desuden vigtige prciseringer i Kommissionens dokument .
Informations- og kommunikationsteknologi skal faktisk vre en vigtig prioritet .
Det glder for vrigt ogs for konfliktforebyggelsen , som desvrre kun nvnes indirekte i kommissionsdokumentet .
<P>
S er der sundhedspolitikken .
Der er faktisk et presserende behov for betalbare og mere effektive lgemidler med henblik p basissygdomme i den tredje verden ssom tb , malaria og sovesyge .
Kommissionens handlingsprogram om lgemidler er fortjenstfuldt , men utilstrkkeligt .
Det vil mske stimulere forskning i tropiske lgemidler , men det er frst og fremmest den europiske skatteyder , der risikerer at mtte betale regningen .
Mere fundamentalt forekommer det mig , at de fattigste lande fr billigere licenser for produktionen og salget af lgemidler mod basissygdomme .
Mere fundamentalt er det ogs , at det skaldte " arvepirateri " bringes til ophr , det vil sige , at patienter vindes ved at tilbyde dem medicin , der er baseret p lokale behandleres kendskab .
<P>
I de nsten to r , jeg har vret medlem af Parlamentet , har jeg godkendt fem betnkninger , hvori der opfordres til strre kohrens i udviklingspolitikken .
De vil nok ikke tage mig det ilde op , nr jeg i dag sprger , hvornr Rdet og Kommissionen endelig vil gre noget ved det .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Jeg vil gerne begynde med at vre selvkritisk p Parlamentets vegne .
Vi sttter Kommissionen i dens forsg p at udarbejde et mere prcist og tydeligt st udviklingsmlstninger , og dernst laver vi s et beslutningsforslag med 68 separate afsnit som svar .
<P>
Alligevel er der mange ting i denne betnkning , som Kommissionen br overveje .
Vores mlstning br ikke vre at mindske fattigdommen , men helt at afskaffe fattigdommen .
Integrationen af verdenskonomien m ikke blive et ml i sig selv sammenlignet med at f de fattige lande ud p markedet .
Fattige mennesker er ofte afhngige af skrbelige kosystemer , og derfor br bevarelse og bredygtighed vre de primre mlstninger for vores politik .
EU ' s udviklingspolitik br vre styret af FN ' s internationale udviklingsml og ikke kun af fattigdom .
<P>
EU har f.eks. et vigtigt ansvar med at fremme adgangen til uddannelse for alle , navnlig piger .
Men samtidig med , at vi sttter denne beslutning , skal vi huske p tidligere erklringer i Maastricht-traktaten , i Horizon 2000 og senere i Agenda 2000 , som alle indeholdt smukke hensigtserklringer om udviklingspolitik .
Men de skal vise deres vrd ved den praktiske gennemfrelse .
<P>
Vi skal ogs huske p kommissrens svar i Parlamentet sidste r om , at en meddelelse om samhrighed mtte vente , indtil der var enighed om erklringen om den overordnede udviklingspolitik .
Det protektionistiske tilbageslag imod " Alt andet end vben " initiativet viser kun alt for tydeligt behovet for at give udviklingsmlstningerne strre vgt i vores handelspolitik , landbrugspolitik og andre politikker .
<P>
Endelig vil vi kun kunne fokusere p fattigdom , hvis vi omfordeler vores ressourceanvendelse .
Kommissren og hans tjenestegrene har i de seneste uger arbejdet tt sammen med mig og mine kolleger her i Parlamentet for at sikre enighed med hensyn til at f dette igennem budgettet .
Det vil jeg gerne takke ham for .
<P>
Vi er meget tt p at vre enige , hvilket betyder , at Parlamentet og Kommissionen arbejder sammen .
Men hvis det slr fejl , vil det vre et alvorligt slag mod principperne i denne meddelelse om udviklingspolitik , og jeg appellerer til ham her fra salen om at fortstte dialogen , fr vi nr frem til en rkke vanskelige afstemninger i de kommende uger .
Jeg beder ham arbejde sammen med os , s vi kan omstte vores gensidige nsker til et flles engagement .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
EU har vret en velvillig donor , men har tidligere , og jeg understreger , at det er tidligere , ikke kunnet levere effektiv hjlp , nr der var brug for det og der , hvor der var mest brug for det .
Denne fejlslagne indsats har gjort nogle lande fattigere i dag .
Heldigvis , og her er jeg uenig med den foregende taler , styrkes Kommissionens forslag i kraft af Gemelli-betnkningen .
Kommissr Nielson og hans folk har gjort et godt stykke arbejde , og hr . Gemellis betnkning - en glimrende betnkning - betyder ogs en styrkelse af de nye forslag .
Lakmusprven bliver , om EU ' s bistand over de nste 10 eller 20 r vil mindske fattigdommen betydeligt - jeg er uenig med den foregende taler , vi kan aldrig helt afskaffe fattigdommen .
Mlet er at srge for en betragtelig reduktion af den fattigdom og elendighed , som s mange oplever .
<P>
I Gemelli-betnkningen sger man at vlge en ny fremgangsmde , en dristig fremgangsmde .
Ud med teorien og de modeller , der ikke har givet resultater .
Ind med de praktiske ider til at fremme en reel udvikling : udvikling af menneskelige ressourcer , s indbyggerne kan erhverve tekniske frdigheder ; udvikling af erhvervskvalifikationer for befolkningen p landet , s folk kan dyrke , hste , fordle , pakke og slge deres varer til en mervrdi , hvormed de kan kbe sig uddannelse , sundhed og boliger ; opbygge frdigheder gennem teknologioverfrsel til SMV ; fremme brugen af vedvarende energi , anvendelse af informationsteknologi og styrke bevidstheden om sociale rettigheder , sundhed og menneskerettigheder .
Det er de nye tanker i Gemelli-betnkningen , som underbygger kommissr Nielsons rapport og gode arbejde .
<P>
Derfor br Parlamentet vedtage denne vigtige betnkning i dens helhed , fordi den vil gre EU ' s bistand mere effektiv .
Den vil danne skole for andre donorer , og jeg hber , at alle medlemmer fra alle sider af salen vil sttte denne betnkning og ligeledes Kommissionen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg stemte for hr . Gemellis betnkning i udvalget , og jeg stemmer ogs for den i Parlamentet .
Jeg er meget enig i betnkningen , og jeg har - ligesom vores andre kolleger - ingen grund til at kritisere et stykke arbejde , som efter min mening er samvittighedsfuldt udfrt , som der er lagt en stor indsats i , og som alle kollegerne i udvalget har samarbejdet om .
<P>
Jeg vil benytte den tid , jeg har til rdighed , til at tage et par sprgsml op , der drejer sig om noget andet .
Hver gang jeg diskuterer udvikling og udviklingssamarbejde - ikke bare i Parlamentet , men ogs andre steder - stiller man spontant det sprgsml , som en af vores kolleger var inde p , nemlig hvorfor det forholder sig sdan , at vi , hvis vi ser p situationen i dag og p situationen for 40 r siden , m konstatere , at afstanden mellem nord og syd er blevet strre , og at afstanden mellem de rigeste lande og de fattigste lande er blevet strre .
Hvordan kan det vre ?
<P>
Vi m forsge at besvare dette sprgsml , for ellers risikerer vi at blive frustrerede , hver gang vi taler om dette emne .
Hvordan kan det vre , at der - som hr . Gemelli sagde - bliver stadig flere fattige , at der bliver stadig frre , som gr i skole , at der opstr nye sygdomme , og at brns og kvinders forhold bliver vrre ?
Hvad er rsagerne til dette ?
<P>
Jeg tror , at der hovedsagelig er n rsag til det .
Vi taler om udviklingspolitik og om offentlige midler , men det er en meget lille strm af midler , der gr fra nord til syd , mens der er en enorm strm af private midler , som gr fra syd til nord .
Sprgsmlet er s , om EU , medlemsstaterne og de andre rige lande er i stand til at fre en udviklingspolitik , som fremmer sammenhngen mellem de offentlige politikker og de private politikker .
Dette skal naturligvis ske , uden at det gr ud over det endelige ml med de private initiativer , men vi skal have strre indflydelse p dem , end vi har haft hidtil .
Dette er sagens kerne , for ellers bliver vores udviklingsbistand kun en drbe i havet .
Og hvilken risiko lber vi i jeblikket , kommissr Nielson ?
Det ved De bedre en jeg , for med den aktuelle globalisering og informationssamfundet er der risiko for , at de , der ikke har adgang til rigdom , heller ikke fr adgang til viden , og der bliver sledes tale om en dobbelt udstdelse .
Dette er en alvorlig risiko .
Derfor er vi ndt til at trffe nogle drastiske beslutninger nu , nemlig her i denne historiske fase .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om glden og om vores landes overholdelse af det lfte , de gav for 25 r siden om at stte mindst 0,7 % af deres BNP af til udviklingspolitikkerne , vil jeg gerne sige , at det kun er et af Unionens 15 lande - nemlig Sverige , som har ren af at have rdsformandskabet - der holder dette lfte .
Vi har brug for ny sttte til udviklingspolitikken , en sttte , der endnu ikke har fundet sted , og som kommer fra alle de konomiske systemer , vi lever i , og ikke bare staterne eller de offentlige institutioner .
<P>
Lige et sidste punkt , kommissr Nielson . Jeg har ogs lst Kommissionens handlingsplan , men det er ikke den , vi drfter .
Vi havde bedt om en oplysningskampagne i Europa om udviklingspolitikken og politikken for den offentlige sttte .
Den har jeg ikke set skyggen af .
Vi kan ikke fre en udviklingspolitik uden den europiske befolknings sttte . Og hvordan skal vi f denne sttte , hvis vi ikke tilrettelgger en oplysningskampagne i EU - og ikke uden for EU ?
<SPEAKER ID=160 NAME="Nielson">
Jeg kunne vre fristet til at starte en informationskampagne her og nu i lyset af hr . Imbenis bemrkninger om , at kun Sverige ligger p 0,7 % eller derover i offentlig udviklingsbistand .
Der findes rent faktisk en gruppe af lande , der ligger over 0,7 % .
Sverige ligger p omkring 0,8 % , og det samme glder Nederlandene .
Luxembourg er lige kommet over 0,7 % .
Danmark ligger p 1,0 % ; Norge er ikke medlem , men er stadig tttest p at kunne konkurrere med Danmark .
Norge ligger omkring 0,9 % .
<P>
S det er fint , at vi har G7 .
Heldigvis for udviklingssamarbejdet har vi ogs G0,7 . Irland har besluttet , at man vil n op p 0,7 senest i 2007 , s tingene er i bevgelse , og nogle af de strre lande forsger ogs at hve niveauet .
<P>
En bemrkning mere om dette kvantitative aspekt : Nr vi arbejder p europisk plan , br vi anerkende , at medlemsstaterne har accepteret , at Kommissionen kan arbejde videre p det ambitionsniveau , der er defineret .
Til AVS-landene har vi de lovede penge fra den niende Europiske Udviklingsfond , og for resten af verden har vi ogs som en del af de finansielle overslag klarhed og vished om budgetniveauet til udviklingssamarbejde .
Det er ret vigtigt , nr vi kigger os omkring i verden , at vi har adgang til ressourcer .
En vigtig del af den komplekse ligning er , at vi skal anses for at vre stabile .
Medlemsstaterne har sagt , at de lader tvivlen komme Kommissionen til gode , s vi kan se , om vi kan gre det bedre end tidligere , og de presser os ikke p finansieringen .
P den baggrund m vi vre ydmyge , og det er en udfordring at leve op til dette .
<P>
Til fru Sauquillo vil jeg blot fortlle , at den 9. februar havde vi et glimrende mde med en rkke forskellige europiske netvrk af ngo ' er p udviklingsomrdet , og ved dette mde spurgte de os , hvordan de fremtidige drftelser skal foreg .
Jeg kan fortlle Parlamentet , at jeg med det samme kbte tanken om regelmssige mder om praktiske sprgsml med de forskellige ngo ' er p udviklingsomrdet , og dette bliver meget nyttigt .
<P>
Jeg finder det imidlertid vigtigere , at vi fr en grundig diskussion , en lbende diskussion , med Parlamentet end med nogen anden part .
Det ene udelukker ikke det andet , men man m huske p , at i enhver diskussion om ngo ' ernes rolle har Parlamentet en legitimitet og en reprsentativitet , som giver alle udtalelser herfra noget strre vgt i forhold til andre .
Det er ogs en del af min indfaldsvinkel til behandlingen af disse sprgsml .
<P>
Hr . Rod ppegede problemet med , om vi eller vores partnere beslutter , hvad vi br gre .
Det er under alle omstndigheder et kompliceret sprgsml .
Vi kan kun tilbyde at gre det , som vi ved , hvordan vi skal gre , i udviklingslandene .
Vi har vret ndt til at begrnse os til en vis grad , fordi der er mange ting , som vi ikke ved nok om til , at vi kan levere ordentligt bistand p de omrder .
Der er visse grnser for , hvad vi kan ptage os , og vi m ogs sikre , at det passer ind i det , andre donorer kan tilbyde .
Det er ikke korrekt at sige , at vi har opstillet vores prioriteringer ved at tnke p , hvordan vi kan hjlpe os selv ved at gre disse ting i udviklingslandene .
Det er simpelthen ikke retfrdigt , isr nr vi kigger p den nye politik og den meget strke fokusering p fattigdom .
<P>
Hr . Rod nvnte ogs sprgsmlet om lgemidler .
Det skal nvnes , at Kommissionen for nylig har taget en rkke skridt som opflgning p meddelelsen om aids , malaria og tb .
For to uger siden vedtog Kommissionen et handlingsprogram , hvor vi flger op p initiativerne fra efterret .
Det omfatter rent faktisk nogle effektive foranstaltninger , der kan bne for en mere mlrettet diskussion om prisniveauer og ligeledes om muligheden for at byde og blive leverandr overalt for virksomheder uden for OECD , f.eks. i Brasilien , Indien , Sydafrika og Kina , som ogs skal have mulighed for byde ind p alle vores tiltag vedrrende malaria , tb og aids .
<P>
Fru Sandbk , bningen for eksport fra udviklingslandene har vret et problemomrde , hvilket jeg gr ud fra , at alle har kendskab til p nuvrende tidspunkt .
Jeg lyttede opmrksomt til de forskellige vurderinger af , hvad medlemsstaterne endeligt besluttede i mandags .
Der var ikke meget tvivl om Kommissionens synspunkter og dets oprindelige forslag .
Nu har medlemsstaterne truffet en beslutning .
Jeg er forholdsvis tilfreds , nr jeg ser p kommentarerne fra alle uden for EU og kommentarerne fra reprsentanter fra den tredje verden om , at de nu virkelig hber , at andre store handelspartnere og aktrer i de globale handelspolitiske diskussioner nu vil gre noget , der er lige s godt som , eller som kan sammenlignes med det , Europa har gjort .
Der er absolut ingen tvivl om , at Europa nu str bedre end fr konferencen om de mindst udviklede lande i bestrbelserne p at skabe grundlaget for en ny , global runde inden for WTO .
Vi kan altid diskutere , om vi har gjort vores , og om det er godt nok .
Men det , vi har gjort , er noget , som de andre nu m leve op til .
Set i forhold til andre er det udmrket p nuvrende tidspunkt .
<P>
Fru Sandbk spurgte ogs , hvad Europa vil gre i lyset af prsident Bushs meddelelse om , at man vil standse den amerikanske sttte til organisationer , der beskftiger sig med familieplanlgning .
Vi er meget engagerede i dette sprgsml , og forholdet mellem fattigdom , konflikter , aids og lige muligheder for kvinder og mnd er s strkt , at vi slet ikke er i tvivl om , at vi m reagere kraftigt og jeblikkeligt p den trussel , der kommer fra den amerikanske regering p dette omrde .
Jeg erklrede i januar i FN i New York , at Europa bde kan og vil udfylde anstndighedsklften , og det vil vi gre .
<P>
Det er en misforstelse , og jeg bemrkede hr . Belders bemrkninger her , at det drejer sig om abortprogrammer .
I virkeligheden er det arbejde , der udfres af UNFPA og International Planned Parenthood Federation , selv nr man ser p det i et meget snvert ja-eller-nej-perspektiv , helt klart en del af lsningen og ikke en del af problemet .
De mindsker antallet af farlige og illegale aborter i denne verden og ikke omvendt .
<P>
Til fru Maes vil jeg sige , at De har ret i , at kampen mod fattigdom ikke er slut og ikke er vundet .
En af grundene til , at udviklingsbistanden ikke har fungeret , er , helt enkelt , at der ikke har vret nok af den .
Noget af den har ikke vret i orden , og de vanvittige konflikter og problemerne med korruption , alle disse problemer findes .
Men vi befinder os i en situation , hvor man for en gangs skyld med rimelighed kan sige , at mere af det samme er en del af svaret .
Vi ved , hvad god udviklingsbistand er , og dette lettelsens suk , flelsen af , at tingene nu falder p plads for EU , viser , at der er en global enighed at forholde sig til .
Ellers ville vi have opfundet noget helt nyt og spndende , som vi ville vlge at kalde hjulet eller noget andet , men det interessante er , at der ikke er srlig meget nyt i det , vi har gjort .
Men vi er blevet mainstream .
Vi har fat i de prioriteringer og arbejdsmetoder , som afspejler bedste praksis for forstelsen mellem donorlandene og partnerlandene i syd .
<P>
Derfor har jeg s stor tillid til , at de prioriteringer , vi har opfrt , det politiske udspil og den sttte , det har fet , er noget strkt , noget konkret , vi kan bruge .
At f det gennemfrt bliver noget af en udfordring , men vi skal nok klare det .
<P>
Til hr . Howitt og hr. van den Berg vil jeg sige , at med hensyn til prioriteringer , ligger det ret fast , at vi er enige om mlstningen om , at vi skal kunne levere noget , der f.eks. i hjere grad lever op til principperne om ligelig prioritering af to st rettigheder fra det sociale topmde i Kbenhavn .
At prioritere sundhed og uddannelse og s videre .
Men vores problem , og det vedrrer ogs det , hr . Imbeni sagde , er sjovt nok , at vi ikke ved , hvad vi gr .
I en vis udstrkning ved vi , hvad vi gr , men vi har ikke nogen optegnelser om sammenstningen af de forskellige aktiviteter .
Vi er ikke i stand til at sige , hvor meget vi gr for miljet , fordi referencerne p vores forskellige projekter aldrig har vret tilrettelagt sdan , at vi kan hente sagsmappen frem og sige " her er den " .
<P>
Vi kan i jeblikket ikke sige , hvor mange kilometer veje vi byggede sidste r .
Det er noget , jeg desperat forsger at frembringe - klare , hndgribelige , virkelige , basale statistikker , der fortller folk , hvad det er , vi laver .
Men det bliver alt sammen slret af forpligtelser og langsigtede programmer osv . , og der er ingen sammenhng mellem udgifter og forpligtelser .
Der str vi nu .
S at levere varen , teknisk set , p den mde , Parlamentet nsker det , krver mere hjemmearbejde , end vi kunne udfre p den korte tid .
Det er kernen i diskussionen , som stadig foregr , og ikke et punkt , hvor vi er grundlggende uenige .
<P>
Helt rligt , i begyndelsen var jeg selv i tvivl om betydningen af at skrive den generelle politiske erklring om udviklingssamarbejdet , fordi den efter min mening ikke var srligt ny .
I dag , nsten et r efter , at vi lavede den , ser jeg anderledes p det , frst og fremmest fordi selve processen med at skrive den og f den godkendt viste , at det helt klart var umagen vrd , og at diskussionen var ndvendig for at f disse principper udbredt i Kommissionens forskellige tjenestegrene .
Det nste var , at medlemsstaterne var langt mere entusiastiske over at f et dokument , der dkker alle aspekter , og hvoraf det fremgr , hvad vores politik er .
Det havde vi aldrig haft fr .
S selv om det ikke er revolutionerende , ser jeg en stor og betydningsfuld vrdi i at have det , og som jeg opfatter diskussionerne mellem Kommissionen og Parlamentet p dette omrde i lbet af disse mneder , er det vrdifuldt med disse flles rammer for , hvad det er , vi tnker p , nr vi taler om det politiske udspil om udviklingspolitikken .
S det er vrdifuldt .
<P>
Det nste er nu , at vi skal til at bruge det , og tidspunktet er vigtigt , fordi sammen med ivrksttelsen af Cotonou-aftalen , udformningen af stategidokumenter for alle de 77 AVS-lande er vi nu i gang , og vi vil bruge de samme principper .
Hvad resten angr vil vi g fra land til land og bruge de samme regler .
Det er her , at vi vil afslre , om nogen bluffer med hensyn til den reelle accept af fokuseringen p fattigdom , nr der er tale om ikke-AVS-lande i mellemindkomstgruppen , og vi begynder at se p den virkelige fordeling af det , vi bruger pengene til i disse lande .
<P>
S vi fr masser af arbejde og en masse politiske udfordringer med at rette kursen ind for det , vi laver , i lbet af de kommende mneder og r .
<P>
Et andet stort drama er selve leveringen .
Jeg vil fortsat vre meget ben og rlig over for Parlamentet , ikke for at gre vores eget ansvar for gennemfrelsen af budgettet mindre , men snarere for at sikre , at der ikke opstr misforstelser med hensyn til udfordringernes art og omfang .
Vi har nu en god politik , og vi er s heldige at have Parlamentets opbakning til den politik .
Det nste er , at vi gr fremad hnd i hnd og gennemfrer den og sikrer , som jeg har sagt fr her i Parlamentet , at vi ndrer den nuvrende situation , hvor vi kan sige , at vi som europere er stolte over , at vi gr dette , til om nogle r ogs at kunne vre stolte af den mde , vi har gjort det p .
<CHAPTER ID=10>
Strkt vandrende fiskearter
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0047 / 2001 af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om visse kontrolforanstaltninger for fiskeri efter visse bestande af strkt vandrende fiskearter ( KOM ( 2000 ) 619 - C5-0585 / 2000 - 2000 / 0253 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0046 / 2001 af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets beslutning om EF-tilskud til delvis dkning af visse udgifter til gennemfrelse af forvaltningsforanstaltninger for strkt vandrende fiskearter ( KOM ( 2000 ) 651 - C5-0556 / 2000 - 2000 / 0268 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0051 / 2001 af Pitrasanta for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om tekniske bevarelsesforanstaltninger for visse bestande af strkt vandrende fiskearter ( KOM ( 2000 ) 353 - C5-0344 / 2000 - 2000 / 0149 ( CNS ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til formanden for Fiskeriudvalget , hr . Varela Suanzes-Carpegna .
<SPEAKER ID=162 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi har igen i dag - og igen i aftentimerne - en vigtig forhandling om den flles fiskeripolitik , nrmere betegnet om de eksterne aspekter af den , om det , vi kunne kalde den eksterne fiskeripolitik , alts om EU ' s deltagelse i multilaterale fiskeriorganisationer og om fornyelsen af en fiskeriaftale med et tredjeland , i dette tilflde kvatorialguinea .
<P>
Jeg vil allerfrst lyknske de ordfrere , der ledsager mig i aften , hr . Pitrasanta og hr .
Gallagher , med det glimrende arbejde , de har udfrt .
<P>
Hvad angr det frste af disse aspekter , EU ' s rolle i de regionale fiskeriorganisationer , drejer det sig her om de regionale fiskeriorganisationer , der regulerer bestandene af strkt vandrende fiskearter , det vil sige tunfisk og lignende arter , f.eks. svrdfisk , fiskeressourcer , der har den hjeste handelsvrdi , og som vi skal behandle med strste engagement og omhu p grund af deres enorme konomiske betydning for bde Unionen og tredjelande .
<P>
Jeg vil ogs gre opmrksom p Fllesskabets fremgangsmde for beslutningstagning p dette omrde .
I udvalget har vi stillet et ndringsforslag til forordningen om kontrolforanstaltninger , der gr ud p , at Kommissionen skal sende os en rsrapport om de kontrol- og overvgningsaktiviteter , der gennemfres inden for rammerne af de regionale fiskeriorganisationer , som EU er medlem af .
I rapporten skal det anfres , hvilke bestemmelser der er blevet vedtaget af Forvaltningskomiten for Fiskeri til gennemfrelse af bestemmelserne i selve forordningen .
Europa-Parlamentet fr alt for f informationer , og hvad vrre er , der er en flelse af , at disse hringer af Europa-Parlamentet er nytteslse , for vi bliver frst hrt , nr toget er krt - hvis De tillader mig udtrykket - det vil sige , nr kendsgerningerne er fuldbyrdet og foranstaltningerne er vedtaget , og p den mde latterliggres EU ' s vigtigste demokratiske institutions rolle .
<P>
Vi br ndre dette system , hr. kommissr .
Som vi i realiteten allerede forsger at gre det med ICCAT ' s mder , br vi udvide systemet til at omfatte alle de andre regionale fiskeriorganisationer , som EU er medlem af , og som vi hber bliver flere og flere .
<P>
I Fiskeriudvalget nsker vi at vide p forhnd , hvilke forslag Kommissionen vil argumentere for i de fora .
Vi nsker , at den diskuterer dem med os og derefter argumenterer for dem , sledes at Europa-Parlamentet fuldt ud delagtiggres i nogle mder , som det forhbentlig stadig vil deltage i som observatr , som det har gjort det i den senere tid takket vre den adfrdskodeks , som vores institutioner har fastlagt .
<P>
Jeg vil ikke g i dybden med den meget vigtige rolle , der venter de regionale fiskeriorganisationer , som vores udvalg allerede har udarbejdet flere betnkninger om .
I den sammenhng vil jeg minde om , at vi er ved at udarbejde en anden initiativbetnkning , som har meget at gre med de regionale fiskeriorganisationer . Jeg taler om kontrollen med ulovligt fiskeri i internationalt farvand , om betnkningen om skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag , og som desvrre ogs meget ofte ses i forbindelse med fiskeri efter strkt vandrende fiskearter .
<P>
Europa-Parlamentet nsker sammen med FAO at deltage i fastlggelsen af nye mere prcise og bedre udviklede definitioner p ikke anmeldt og ikke reguleret ulovligt fiskeri , p fangstanmeldelser , p inspektioner p bent hav og i havn , p landingsforbud osv. i forbindelse med dette ansvarslse fiskeri .
<P>
Derfor har vi , hr. kommissr , anmodet om ogs at mtte deltage i de regionale fiskeriorganisationers forudgende mder om kontrol og inspektion , og ogs om at vre med til at fastlgge kriterierne for tildeling af kvoter , for der br vre sammenhng mellem dem , sledes at et af hovedkriterierne for tildeling i fremtiden netop bliver evnen til reelt at opfylde de kontrol- og inspektionsforanstaltninger , som disse regionale fiskeriorganisationer trffer , for det er hverken tilrdeligt eller fornuftigt , at en stat forger sine fangstkvoter , hvis den ikke rder over de ndvendige midler til at kontrollere dem med .
<P>
Vi glder os i hvert fald over Kommissionens bestrbelser p at samle den brede og spredte lovgivning om strkt vandrende fiskearter , selv om den prsenterer os for afgrelser , som allerede er vedtaget og bindende p internationalt plan , da der ikke er blevet gjort indsigelser imod dem , og som kun tjener til at skabe strre retssikkerhed .
Men vi krver , at Europa-Parlamentet fr strre indflydelse p de forslag , som Kommissionen skal argumentere for i disse fora , ved at de forudgende forelgges for Fiskeriudvalget .
<P>
Desuden kan jeg ikke lade vre med , ikke bare som ordfrer for disse betnkninger , men i srdeleshed som formand for Parlamentets Fiskeriudvalg , igen p dette sted , hr. kommissr , at gentage vores udvalgs anmodning , som Parlamentet har godkendt , om , at Generaldirektoratet for Fiskeri i sin organisationsplan overvejer at indfre en srlig enhed for forvaltning af bestandene af strkt vandrende fiskearter .
<P>
De mange eksisterende regionale fiskeriorganisationer for disse arter og de , der kan blive oprettet i fremtiden , strrelsen p den europiske flde , der fisker efter strkt vandrende fiskearter , og disses hje handelsvrdi , som vi allerede har talt om , er et kraftigt signal om , at Generaldirektoratet for Fiskeri br tildeles flere materielle og menneskelige ressourcer ved oprettelsen af en srlig enhed .
Hvis De , hr. kommissr , deltog i et mde , enten et forberedende arbejdsmde eller et rligt mde i en af disse regionale fiskeriorganisationer , og s omfanget af andre delegationers midler og de ressourcer , som Fllesskabets delegation rder over , ville De jeblikkeligt beordre den enhed oprettet .
<P>
Parlamentet gentager derfor i denne sammenhng og i lyset af den reform af organisationsplanen for Generaldirektoratet for Fiskeri , som finder sted i jeblikket , sin anmodning om , at dette tages op til overvejelse .
<P>
Til sidst vil jeg tale om de ndringsforslag , som Fiskeriudvalget har vedtaget , om de forvaltningsomkostninger , det medfrer for EU at deltage i disse regionale fiskeriorganisationer for strkt vandrende fiskearter .
<P>
Fiskeriudvalget mener i trd med en allerede fastlagt linje , at hvis den flles fiskeripolitik udelukkende er EU ' s kompetenceomrde , skal Kommissionen ogs alene , over fllesskabsbudgettet , ptage sig de finansielle forpligtelser , der flger med udvelsen af denne enekompetence , de br ikke overfres til medlemsstaterne .
En selvstndig kompetence br vre ledsaget af en selvstndig kapacitet til at finansiere den .
Og en politik , der siges at vre flles - som fiskeripolitikken - br fuldt ud respektere det princip om tilstrkkelige midler , som den styres af .
<P>
Disse var mine ord , hr. kommissr , mine damer og herrer , om de to betnkninger , som jeg har haft ren af at vre ordfrer for .
<SPEAKER ID=163 NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nogle af verdens mest eftertragtede fiskearter er de skaldte strkt vandrende , herunder de kommercielt vigtige tunfisk og nbfisk ( f.eks. svrdfisk , marlin og sejlfisk ) .
<P>
Der fanges store mngder af disse arter . I 1997 blev der i Atlanterhavet , Stillehavet og Det Indiske Ocean fanget i alt 3,5 millioner t af de strkt vandrende arter .
EU deltog meget aktivt i dette fiskeri p alle verdenshavene .
Fartjer , som frer de forskellige medlemsstaters flag , tegnede sig for over 400.000 t i 1997 , kun overget af Japan .
<P>
Der er oprettet flere regionale fiskeriorganisationer til regulering af fiskeriet efter disse arter . Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet , ICCAT , Den Interamerikanske Kommission for Tropiske Tunfisk , IATTC , som dkker den stlige , tropiske del af Stillehavet og Tunkommissionen for Det Indiske Ocean , IOTC .
EU har tiltrdt ICCAT og IOTC og anmodet om medlemskab af IATTC .
Disse internationale organisationer vedtager henstillinger om bl.a. tekniske foranstaltninger om minimumsstrrelse og -vgt , tidsmssige og / eller omrdemssige lukninger , restriktioner angende visse redskabsformer eller fiskeriaktiviteter og begrnsninger af visse flders kapacitet .
<P>
Disse foranstaltninger findes i dag i en rkke forskellige forordninger .
Kommissionens forslag har det fornuftige forml at samle alle de tekniske foranstaltninger vedrrende strkt vandrende arter i n og samme forordning .
Visse foranstaltninger har fundet anvendelse i mange r , mens andre frst er blevet vedtaget for nyligt - i efterret - og vi har taget hensyn til dem i den betnkning , vi har udarbejdet .
<P>
Den enkleste og mest objektive metode til evaluering af de tekniske foranstaltningers effektivitet er at betragte opgrelserne over de bestande , de har til forml at bevare .
Mange - for ikke at sige de fleste - vigtige bestande af tunfisk og nbfisk i Atlanterhavet er i drlig stand .
I henhold til 2000-rapporten fra ICCAT ' s Stende Udvalg om Forskning og Statistik er den gydende bestand af storjet tun f.eks. faldet s hurtigt de sidste fem r , at det nuvrende fiskeniveau ikke lngere kan opretholdes og br reduceres .
Blandt de vigtigste bestande er det kun bugstribet bonit , man ikke anser for ikke at vre overfisket .
<P>
Kort sagt er det i hjere grad drlige end gode resultater , som prger forvaltningen af disse strkt vandrende bestande i Atlanterhavet , og EU , som er den strste fiskerimagt i omrdet , m ptage sig sin del af ansvaret .
De tre farvandsomrder str over for samme problemer , hvilket ikke er overraskende i betragtning af , at tun og nbfisk svel som de flder , der fisker efter disse arter , er meget mobile .
Der foregr alts overfiskeri , og man m isr kontrollere fangst af sm fisk .
Med hensyn til bekmpelse af overfiskeriet har man udarbejdet en form for fldefortegnelse .
Dette er en ny foranstaltning , hvis effektivitet endnu ikke kan vurderes , og desuden giver den ikke mulighed for en drastisk ndring af fiskeriet af visse arter rd tun .
<P>
Med hensyn til sm fisk har den stadig mere populre fiskemetode , hvor snurpenot fastgres p anordninger , der tiltrkker fisk , og sledes ikke finder anvendelse p fritsvmmende tunstimer , frt til en hj udnyttelse af ungtun .
ICCAT har vist , at det at faststte et mindsteml for landingsstrrelsen er fuldstndig uden virkning .
En anden mulighed er afgrnsede , lukkede omrder og perioder , men dette er vanskeligt at gennemfre .
<P>
ATTC ' s plan om obligatorisk tilbageholdelse om bord med hensyn til visse arter er interessant . Denne foranstaltning kunne vre effektiv , men er p nuvrende tidspunkt ikke anvendelig i andre omrder end den stlige del af Stillehavet , for de andre omrder har ikke observatrer til de store fartjer , der fisker med snurpenot .
Endelig skal der gres en ordentlig indsats for at udrydde bekvemmelighedsflag , for ellers er resten af foranstaltningerne nytteslse .
<P>
Til sidst vil jeg gre Dem opmrksom p to punkter .
For det frste m man vre srlig opmrksom p at f nedsat fangsten af arter , der ikke er mlet for fiskeriet , ikke blot ungfiskene , men ogs fangster , som er et resultat af fiskeri med flydeline og snurpenot .
ICCAT beskftiger sig med dette problem , men det er ndvendigt , at ogs de andre organisationer tager det op .
Det sidste problem bestr i at give fiskeritilladelse til visse lande , der i jeblikket ikke rder over fiskerikvoter i deres eksklusive konomiske zone .
Dette virker helt rimeligt , men det ville ogs vre logisk , hvis EU indvilligede i at reducere sin andel af fangsten , hvilket man hidtil har ngtet .
EU br indtage en mere fleksibel holdning i denne sag .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , som vi alle ved , har de strkt vandrende fiskearter en rkke egenskaber , der krver , at fiskeriet efter dem br overvges srligt nje .
Deres bevgelser , bde i eksklusive konomiske zoner og i internationalt farvand , deres regulering , som for jeblikket varetages af fire regionale fiskeriorganisationer , deres hje handelsvrdi , som gr dem til ml for mange fiskerflder og deres forbindelse med fiskearter , der ikke er genstand for direkte fiskeri , f.eks. delfiner og andre havpattedyr , forklarer , at selv FN har besluttet at gribe ind gennem en aftale om strkt vandrende fiskearter .
<P>
Derfor er Kommissionens forslag om i en enkelt tekst at samle de tekniske foranstaltninger til bevarelse af disse fiskearter , som stammer fra bde fllesskabslovgivningen og henstillinger fra de regionale organisationer , meget hensigtsmssigt og i det store og hele prisvrdigt .
<P>
Der er ingen tvivl om , at en enkelt tekst ikke bare ville vre nyttig for lovgiverne og fiskerflden , som ikke vil vre ndt til at sge i en lang rkke spredte bestemmelser for at finde ud af , hvilke forpligtelser de har , men at den ogs kan bidrage effektivt til at forbedre kontrollen , og det er endda muligt , at den kan befordre Parlamentets gentagne krav om , at de regionale organisationers henstillinger skal indarbejdes i fllesskabslovgivningen med den smidighed , som vi stadig er langt fra at opn .
<P>
Hr . Pitrasanta har udarbejdet en glimrende betnkning om dette forslag , og desuden har han haft tiltro til synspunkter fra andre medlemmer , som allerede har brndt fingrene p visse omrder .
Jeg tnker her p Kommissionens slsomme forsg p at omg ICCAT ' s henstilling om at begrnse antallet af fartjer med licens til at fiske efter hvid tun ved behndigt at udelade nogle skaldte forsgsfiskerfartjer fra begrnsningen .
Nr vi er otte mneder fra det endelige forbud mod drivgarn , nr denne art netop er blevet underlagt TAC , og nr ICCAT ' s videnskabelige rapport fra 1999 udtrykkeligt advarer imod det skaldte forsgsfiskeri , er Kommissionens intention ganske enkelt uansvarlig , og det er en helt uacceptabel taktik at inkorporere en henstilling i t stykke for at tmme den for indhold i det efterflgende .
<P>
Vi ved allerede , at der er en intern aftale i Rdet om at forsge at gre forbuddet mod drivgarn s tleligt som muligt for nogle medlemsstater , men nu er der blevet kompenseret behrigt af Rdet selv gennem kvoteoverdragelser .
Intentionen om at begrnse antallet af traditionelle fartjer , hvad enten vi kan lide det eller ej , for at bne havnene for nye flder , kan alts under ingen omstndigheder accepteres , og derfor anmoder jeg om , at Fiskeriudvalgets ndringsforslag stttes fuldt ud .
<P>
Jeg har kun tilbage , hr. formand , igen at takke ordfreren for hans samarbejde , og jeg lyknsker ham oprigtigt med hans glimrende betnkning .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , vi taler i dag om en type fiskeri , fiskeri efter strkt vandrende fiskearter , som krver Europa-Kommissionens strke internationale tilstedevrelse .
Til den stigende aktivitet , som Europa-Kommissionen br gennemfre i Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet , skal lgges den , der udfres i Tunkommissionen for Det Indiske Ocean , og den , som dens deltagelse i Den Interamerikanske Kommission for Tropiske Tunfisk vil krve .
De menneskelige ressourcer , som Kommissionen rder over til denne opgave , er helt klart utilstrkkelige , og derfor fler sektoren sig ikke ordentligt reprsenteret .
Desuden gr hverken Kommissionen eller de berrte medlemsstater et parallelt diplomatisk arbejde for at finde allierede , for der mangler en horisontal strategi og et samlet overblik i Unionens forbindelser udadtil , og det betyder , at vores fiskerisektor lades i stikken i modstning til , hvad der sker med andre fiskeriaktrers flder .
Det betales i praksis alt sammen , nr der skal trffes afgrelser eller indgs aftaler , som det skete med den manglende fordelingsngle for svrdfisk ved ICCAT ' s seneste mde .
<P>
Derfor forlanger vi , at der oprettes en srlig enhed for strkt vandrende fiskearter i Generaldirektoratet for Fiskeri .
Til en enkelt tekst , en enkelt lovbestemmelse , krves der en enkelt forvaltningsenhed .
<P>
Jeg lyknsker de to ordfrere , hr . Varela Suanzes-Carpegna og hr .
Pitrasanta , med deres fremragende arbejde . Den Socialdemokratiske Gruppe sttter , at Fllesskabet ptager sig alle omkostninger forbundet med observatrerne , da Unionens tilstedevrelse i de internationale fiskeriorganisationer udelukkende er Fllesskabets kompetenceomrde .
Vi sttter ogs anmodningen om mere information om de kontrol- og overvgningsaktiviteter , der gennemfres inden for rammerne af de regionale fiskeriorganisationer .
<P>
Min gruppe sttter ligeledes ndringsforslagene i hr . Pitrasantas betnkning , og jeg lyknsker ham med hans udfrlige arbejde , herunder de latinske rettelser .
Jeg mener , at der er diskutable ting i begrundelsen , men vi deler hans bekymring over tilstedevrelsen af fartjer under bekvemmelighedsflag , som opererer ukontrolleret .
Fllesskabet og de regionale fiskeriorganisationer br ikke tve med at gre noget ved problemet , for det , der frst bliver ramt af denne type fiskeri , er ressourcerne og fllesskabsflden , som overholder den flles fiskeripolitiks bestemmelser .
<P>
Kommissionen br g sammen med sektoren om at udarbejde en strategi for forvaltning , kontrol og bevarelse af disse strkt vandrende fiskearter .
Strategien br efter vores mening tage udgangspunkt i forsvaret af vores fldes historiske rettigheder .
Hr. kommissr , hvis det er en let forhandling , Kommissionen nsker , vil det enkleste vre at give de andre stater ret , som det sker alt for ofte , og give efter for stater , der hverken har flde eller reelle interesser .
<P>
Men Fllesskabets fiskerisektor har skabt et marked , som ikke eksisterede tidligere , og den har ofret meget for at tilpasse flden til ressourcerne , og derfor br man , fr man tildeler andre lande flere kvoter , respektere dem , der tilhrer fllesskabsflden .
<P>
Endelig mener socialdemokraterne , at Kommissionen br forflge visse importer , hovedsagelig fra Indonesien , som er baseret p dumping .
Det sknnes , at den type import , som kommer ind i Fllesskabet med en eksportprmie fra Indonesien , er p 14.000 t .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Frst vil jeg gerne udtrykke min sttte til det , min kollega hr . Pitrasanta sagde , og sige , at vores gruppe vil stemme for hr .
Pitrasantas og hr .
Varela Suanzes-Carpegnas betnkninger .
<P>
Jeg vil kun sige to ting .
Den frste drejer sig om det meget vigtige ndringsforslag , som min kollega hr . Pitrasanta stillede i udvalget .
Bestandene af bl og hvid marlin er alvorligt reducerede i Atlanten , og de m beskyttes .
I 1996 vedtog ICAT en resolution om , at de underskrivende parter skulle fremme brugen af monofilamentforfang ved fritids- og langlinefiskeri .
Dette udstyr hjlper ved genudstningen af levende marlin og kan sledes bidrage til bevarelsen af bestandene .
Hr . Pitrasanta nskede at styrke denne resolution ved at sige , at udstyret skulle vre obligatorisk i stedet for , at man blot opfordrede til at bruge det .
Bestandene har jo brug for vores hjlp .
Men ndringsforslaget blev forkastet , da det ville have pvirket EU-industriens fangst af hajer .
Men der findes ikke nogen internationale eller europiske bestemmelser om hajfiskeri , og disse arter er ogs overfiskede i nogle tilflde .
Det er uacceptabelt at afvise foranstaltninger til bevarelse af udtyndede bestande , fordi det ville skade et fuldstndig ureguleret fiskeri efter andre udtyndede bestande .
<P>
Den anden ting , jeg gerne vil sige , drejer sig om hr . Varela Suanzes-Carpegnas betnkning om det konomiske bidrag .
Medlemsstaterne br finansiere foranstaltninger , herunder observatrprogrammer , til overvgning af deres forpligtelser .
Kommissionen har tilbudt at finansiere halvdelen af udgifterne , og det er tilstrkkeligt .
Vi vil stemme imod et af ndringsforslagene , men sttte betnkningen som helhed .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , som medlemsstaternes reprsentant spiller EU en vigtig rolle i regionale fiskeriorganisationer .
Med rette fr aftalte foranstaltninger inden for disse organisationer en plads i fllesskabsretten .
Jeg tilkender imidlertid ikke den anvendte metode nogen sknhedspris .
Parlamentet anmodes om , som en slags gummistempel , at godkende en forordning , som allerede havde en bindende karakter .
<P>
Ordfreren hr . Varela Suanzes-Carpegna har efter min mening ikke forstet topmdet i Nice .
Han mener , at EU er en superstat , som skal ptage sig alle udgifter til anvendelsen af observatrer til at kontrollere fangsten af tunfisk om bord p medlemsstaternes skibe .
Nr ordfreren igen lander med begge ben p Unionens jord , m han indrmme , at Unionen er et vidtgende samarbejde af medlemsstater .
Samfinansiering er bestemt ikke noget uartigt ord , og det indebrer ikke nogen renationalisering af politikken .
Det forekommer mig temmelig logisk , at de medlemsstater , der har udbytte af tunfiskefangsten , proportionalt bidrager til udgifterne .
En costbenefitanalyse for hver medlemsstat kunne mske bringe ordfreren i forlegenhed .
<P>
Bestandene af strkt vandrende fiskearter er i alvorlig fare p grund af overfiskeri , fangst af sm fisk og bifangster . Med rette bemrker ordfreren hr .
Pitrasanta , at Unionen skal acceptere sit ansvar for den drlige forvaltning af disse fiskebestande .
Kommissionen skal netop derfor spille en pionerrolle ved forvaltningen af disse fiskearter .
<P>
Der er en reel risiko for , at stadig flere redere lader deres skibe sejle under bekvemmelighedsflag og dermed unddrager sig forvaltningsforanstaltningerne .
Den sorte liste med forbud mod import fra lande , som ser stort p de forvaltningsforanstaltninger , der er aftalt inden for de regionale fiskeriorganisationer , br suppleres med en offentlig kampagne , som har til forml at informere offentligheden om metoderne for fiskeri , bifangst og mord p delfiner .
Sledes fr offentligheden en chance for i sin kbeadfrd at vlge den bedste fiskeripraksis .
En sdan kampagne inddrager en af stormagterne i den frie markedsmodel , nemlig forbrugerne .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="IT" NAME="Musotto">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg m sige , at jeg stter stor pris p det initiativ , Kommissionen har taget til at samle alle de bestemmelser , der glder for strkt vandrende fiskearter , i en enkelt tekst . Jeg er dog enig med vores kollega Pitrasanta i , at det havde vret bedre at vente , til efterrets fiskerimdeforlb var slut , s der i forordningen kunne tage hjde for de beslutninger , man trffer p disse mder .
<P>
Den samlede fangst er meget stor for de strkt vandrende fiskearters vedkommende .
I 1997 fiskede man sledes 3,5 millioner t strkt vandrende fiskearter i Atlanterhavet , Stillehavet og Det Indiske Ocean , og EU deltager som bekendt aktivt i dette fiskeri p verdenshavene .
I den sidste tid er der opstet en lang rkke forskellige regionale fiskeriorganisationer med det forml at regulere fiskeriet af disse arter .
Disse organisationer vedtager nemlig nogle henstillinger , der bl.a. tager sigte p en begrnsning af visse skibes kapacitet , fangstrestriktioner i visse perioder og i visse omrder samt tekniske forskrifter for vgt og strrelse , og sfremt der ikke gres indsigelse , bliver disse henstillinger bindende for aftalens parter .
<P>
Jeg vil desuden tilfje , at de regionale fiskeriorganisationer stadig vedtager nogle effektive foranstaltninger for at lse forskellige problemer , f.eks. ovennvnte , men det bliver bestemt ikke nemt for disse organisationer at lse et problem , som alle omrderne er flles om , og som ikke er let at lse , nemlig afskaffelsen af fiskeri med skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag .
<P>
Derfor er det ndvendigt med en flles og koordineret indsats mellem de regionale fiskeriorganisationer og de nationale regeringer , s man forhindrer de skibsredere , der fler sig tyngede af de gldende bestemmelser , i at lade deres skibe sejle under andet flag .
<P>
Til sidst vil jeg gerne henlede Deres opmrksomhed p den vigtige rolle , som de regionale fiskeriorganisationer spiller i denne sammenhng , hvor det i betragtning af emnets omfang og de lokale srprg ville vre vanskeligt for EU-institutionerne at imdeg de forskellige behov p en hensigtsmssig mde , hvilket de regionale fiskeriorganisationer til gengld er i stand til .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , forslaget til Rdets forordning om visse tekniske bevarelsesforanstaltninger for bestande af strkt vandrende fiskearter har til hensigt at samle foranstaltninger under t , der fr var spredt over flere forordninger .
Det er derfor et positivt forslag , som vil effektivisere gennemfrelsen af et af de vsentligste elementer i den flles fiskeripolitik , og som vedrrer arter , der er udsat for et stort fangstpres p grund af deres store geografiske mobilitet og hje handelsvrdi .
Af for mig ukendte rsager udtaler ordfreren sig imidlertid om Kommissionens oprindelige forslag og ikke om det kompromisforslag , som Fiskeriudvalget nede frem til i december , og som det efter min mening havde vret rimeligere for Parlamentet at udtale sig om .
<P>
Jeg skal ikke gentage det , som de to ordfrere og isr mine kolleger fra PPE allerede har sagt , og jeg vil blot trkke to vigtige forhold frem .
Det ene er den disciplin , der krves af de fartjer , der sejler under bekvemmelighedsflag , et afgrende forhold , som vi m se at f skik p .
Det andet er , at fartjer , der driver forsgsfiskeri , skal inkluderes i de respektive fiskerikontingenter .
Til sidst vil jeg gerne sige , at EU i de forskellige internationale fiskeriforvaltningsorganer , som vi er med i , virkelig m kmpe for , at alle fiskerflderne i verden , isr fra de store fiskerimagter , overholder njagtig de samme bevaringsbestemmelser , som EU gr .
Dt , mener jeg , er helt afgrende .
Allersidst takker jeg de to ordfrere for deres fremragende arbejde , og jeg hber , at deres betnkninger bliver vedtaget med de ndringsforslag , som Fiskeriudvalget har fremlagt .
<SPEAKER ID=170 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , p Kommissionens vegne vil jeg gerne frst rette en hjertelig tak til de to ordfrere for deres omfattende betnkninger om de tre forslag vedrrende de strkt vandrende fiskearter .
Fiskeriet efter disse arter udviser bestemte flles trk , og det helt uafhngigt af , hvor fiskeriet finder sted . Derfor foreslr vi ogs en sammenhngende pakke af foranstaltninger .
Vores ml er at gennemfre henstillingerne fra de forskellige internationale organisationer , hvor Fllesskabet gr en aktiv indsats for bevarelsen af disse ressourcer .
<P>
Frst nogle bemrkninger til de to forordninger , p den ene side om kontrolforanstaltningerne og p den anden side om de tekniske foranstaltninger .
Vi har i dem sammenfattet nye og eksisterende bestemmelser .
Da de internationale tunfiskorganisationer arbejder meget dynamisk og hvert r vedtager nye foranstaltninger , har vi foreslet en fast track-procedure . Med den kan nye foranstaltninger og / eller ndringer p kontrolomrdet og det tekniske omrde gennemfres hurtigt og effektivt for Fllesskabet .
Jeg glder mig over , at denne tanke ogs stttes af Parlamentets .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene vil jeg gerne fastholde flgende : Vi kan acceptere det frste ndringsforslag til forordningen om kontrolforanstaltninger i ndret form , det vil sige , Kommissionen foreslr at forelgge Parlamentet og Rdet en rapport om medlemsstaternes kontrolforanstaltninger hvert tredje r .
P den mde vil vi ogs f skabt en kohrens med den kontrolforordning , som glder for vores interne fiskerivirksomhed .
ndringsforslagene til forordningen om tekniske foranstaltninger er for os indholdsmssigt ganske vist acceptable , men der er et procedureteknisk problem .
Efter min mening ville det vre bedre at tage hjde for dette anliggende ved den nste ndring af forordningen om de tekniske foranstaltninger .
P den mde ville p den ene side de nuvrende forslag omgende kunne gennemfres , p den anden side ville jeg ogs gerne love Dem inden 1. oktober 2001 , alts inden 1. oktober i r , at fremstte et nyt forslag om gennemfrelse af de foranstaltninger , der til sidst blev vedtaget i de internationale tunfiskorganisationer .
I dette forslag vil vi s tage tilbrligt hensyn til Deres ndringsforslag .
Af denne grund er jeg ndt til p nuvrende tidspunkt at forkaste ndringsforslagene 1 til 7 - her drejer det sig alts , som nvnt , om det proceduremssige sprgsml og om tidspunktet .
ndringsforslagene 8 og 9 vedrrer tekniske foranstaltninger , som vi kan acceptere .
<P>
Og nu til forordningen om finansiel sttte til indstning af observatrer .
Dette forslag er del af Kommissionens strategi , som vi allerede har beskrevet i vores meddelelse til de regionale fiskeriorganisationer .
Vi vil krve oprettelse af et system , hvor der om bord p fllesskabsskibene sttes observatrer ind med det forml at sikre beskyttelse af yngel , srlig af den tropiske tunfisk .
Til gengld foreslr vi ogs en finansiel sttte .
<P>
De forlanger nu , at Kommissionen skal bre 100 % af udgifterne for dette observatrsystem .
Jeg m henvise til , at det p alle omrder af fllesskabsretten primrt er medlemsstaternes pligt at srge for gennemfrelse af fllesskabsretten .
Kommissionen har heller ikke grebet de foreslede 50 % sttte ud af luften , men henholdt sig til den hidtidige praksis , konkret til rdsafgrelsen om samfinansieringen af kontroludgifter fra 1995 .
Af denne grund kan Kommissionen desvrre ikke godkende ndringsforslagene til forordningen om den finansielle sttte af observatrer .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Fiskeriaftale EF / kvatorialguinea
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0044 / 2001 ) af Gallagher for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af en protokol om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og regeringen for Republikken kvatorialguinea om fiskeri ud for kvatorialguineas kyster for perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001 ( KOM ( 2000 ) 690 - C5-0712 / 2000 - 2000 / 0287 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=173 NAME="Gallagher">
Den protokol , der er knyttet til fiskeriaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken kvatorialguinea , udlb den 30. juni 2000 .
Det blev besluttet at forlnge protokollen med et r , og begge parter paraferede den 16. juni 2000 en ny protokol .
<P>
I den nye protokol faststtes de tekniske og finansielle betingelser for EF-fiskerfartjernes aktiviteter i kvatorialguineas farvande i perioden 1. juli 2000 til 30. juni 2001 .
Protokollen omhandler kun tunfisk og er vigtig med henblik p at sikre kontinuitet i Fllesskabets tunfiskeriaktiviteter i Guineabugten .
Franske , spanske , portugisiske og et enkelt italiensk fartj har kbt licenser .
<P>
Det nuvrende forslag er resultatet af de problemer , der opstod under forhandlingerne om indgelse af en ny protokol , da delegationen fra kvatorialguinea lb ind i forskellige problemer med at deltage i mderne med Kommissionen .
Selv om disse problemer nu er lst , var der ikke tid nok tilbage til , at man kunne gennemfre grundige forhandlinger .
Det nuvrende forslag , som jeg sttter , vil sledes sikre kontinuiteten , mens forhandlinger om en ny protokol vil blive gennemfrt i lbet af i r .
Den nuvrende aftale indeholder ikke mange reelt mlrettede foranstaltninger , og den indeholder ingen bestemmelser , der kan sikre , at foranstaltningerne gennemfres bent , eller at resultaterne evalueres .
Det er ndvendigt at pbegynde et projekt med det forml at indfre et passende system til styring af fiskeriet i kvatorialguinea for at sikre , at der ikke sker en stadig strre overudnyttelse af bestandene af atlantisk gulfinnet tun og storjet tun .
<P>
Teksten til den nste protokol br indeholde en tydelig reference til anvendelsen af ICCAT-reglerne .
Jeg sttter Kommissionens synspunkt om , at man i fremtidige forhandlinger med tredjelande br sigte mod en stor procentdel af srlige foranstaltninger .
Dette br ogs glde for kvatorialguinea .
Som ordfrer kan jeg godt sttte den foreslede forlngelse af protokollen med et r .
Jeg understreger behovet for en strre indsats for at sikre , at en ny protokol underlgges et ordentligt kontrolsystem , og at der er en passende grad af benhed i aftalens gennemfrelse .
Jeg anmoder indtrngende Kommissionen om at tage dette i betragtning under de kommende forhandlinger .
<P>
De tre ndringsforslag , jeg har stillet , er i overensstemmelse med de punkter , jeg netop har rejst , og ligeledes i overensstemmelse med Parlamentets traditionelle fremgangsmde .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne ppege , at Rdet allerede vedtog dette forslag i mandags .
Det er naturligvis ikke noget nyt .
Det sker regelmssigt , og vi har alle mulighed for under forhandlingen at gre det klart for Kommissionen , at vi ikke kan acceptere dette .
Det er selvflgelig sket igen og igen , og vi m gre noget for at forsge at bekmpe det .
Det er noget , som alle i Fiskeriudvalget beklager .
Det rejser sprgsml om , hvorvidt det arbejde , der er blevet udfrt i udvalget , og dagens forhandling har vret totalt tidsspilde .
Det hber jeg ikke , men jeg hber virkelig , at Kommissionen og Rdet vil tage anbefalingerne i min betnkning til sig , fr de vedtager en mere permanent protokol .
<P>
Endelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke sekretariatet i Fiskeriudvalget for deres bistand og ligeledes sekretariatet i min egen gruppe .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , man kan kun vre tilfreds med berigtigelsen af en ny fiskeriprotokol med et tredjeland , som der allerede lnge har vret et samarbejde med , en protokol , der sikrer tre meget vigtige ting : kontinuitet i leveringen af fisk og i beskftigelsen i Fllesskabet , den garanti , det altid er for en fiskerizone , at der er flder , som den europiske , der er underlagt bestemmelser og ansvar i kontrollen og forvaltningen af aktiviteten , og naturligvis Fllesskabets bidrag til forbedring af den lokale fiskerisektor , bidrag , der her er specifikt angivet .
<P>
Derfor anmoder jeg om , at de tre ndringsforslag , som ordfreren og Fiskeriudvalget har stillet , vedtages .
<P>
Vi kan derimod ikke stemme for ndringsforslag 4 , hvori det forlanges , at de samlede omkostninger ved aftalen skal finansieres af rederne .
Selv om det er en tilbagevendende anmodning fra en af Parlamentets politiske grupper , der altid er blevet afvist , er det srligt provokerende at fremstte den , nr der netop er blevet undertegnet en anden mere end kontroversiel protokol , iflge hvilken de involverede redere ikke bare undlader at betale de 25 % , der betales i dette tilflde , men slet ingenting betaler .
<P>
I betragtning af de aftaler , der blev indget med de nordlige lande , er det p den anden side uforsteligt at lse i begrundelsen , at der mangler gennemsigtighed i aftalen med kvatorialguinea .
Alle begreberne i denne protokol , herunder de parter , der skal samarbejde med den lokale fiskerisektor , er ikke bare mangfoldige , men ogs beskrevet i mindste detalje , noget som ikke er tilfldet med andre aftaler , hvor der ikke engang skelnes mellem det , der er finansiel modydelse , og det , der er udviklingsbistand .
Nu m det vre slut med at forsge at lgge flere hindringer i vejen for nogle bestemte aftaler , der i sammenligning med de vrige er eksemplariske med hensyn til gennemsigtighed og detaljer , en vurdering som deles af Rdet , der siden 1997 har krvet mere ligebehandling .
<P>
Og nu hvor vi taler om aftaler , vil jeg slutte af med at nvne Kommissionens arbejdsprogram for i r , hvis tidsplan for fornyelse af protokoller er uforstelig .
F.eks. forekommer forhandlingen med Kap Verde , som har ligget stille siden november sidste r , overhovedet ikke .
Og i de fleste tilflde ligger de fastsatte forhandlingsmandater senere end aftalens udlb . Et slende eksempel er det med Gabon , hvor aftalen udlber den 30. marts , mens forhandlingsmandatet er fastsat til rets fjerde kvartal .
<P>
Jeg er ked af at sige det , hr. kommissr , men jeg synes , at det mindste , Kommissionen kan gre , er at ajourfre sin dagsorden .
Det modsatte er beskmmende .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe kan kun sttte den foreslede forlngelse af fiskeriaftalen mellem Fllesskabet og kvatorialguinea med et r .
<P>
Vi glder os ogs over , at der i henhold til informationer i medierne for to uger siden er indget en aftale om at forlnge frnvnte aftale mellem Fllesskabet og kvatorialguinea med tre r .
Det er en beskeden aftale , bde hvad angr fiskerimulighederne og den finansielle modydelse - den har siden 1994 vret begrnset til fartjer til tunfiskeri - men den er ikke mindre vigtig af den grund .
<P>
Den foregende protokol indeholdt et finansielt bidrag til undervisningsstipendier og sttte til fiskeriovervgningsorganer og til ikke-industrialiseret fiskeri .
Vi er imidlertid enige med hr . Gallagher i og deler hans bekymring over , at der er blevet gjort meget lidt eller slet intet for at udfre disse inspektions- og overvgningsopgaver , og det har frt til , at vores strste bekymring med hensyn til fiskeriforbindelserne med kvatorialguinea er , at landet kan blive en bekvemmelighedsflagstat p grund af den mangel p kontrol , som allerede har frt til sanktioner fra ICCAT ' s side .
<P>
Kommissionen br forlange , at den kvatorialguineanske regering handler i overensstemmelse med havretskonventionen og den internationale ret .
Vi forlanger , at Kommissionen giver flere oplysninger om disse forhold , og at den gr sig strre bestrbelser p at f landets myndigheder til at tilpasse sin praksis til den internationale ret og ICCAT ' s henstillinger , idet medlemsstaterne ogs br flge disse principper i deres forbindelser med denne republik og i AVS-fora .
<P>
Sektoren fler sig for ofte ladt i stikken , fordi der mangler en samlet politik .
Man kan ikke , mine damer og herrer , fortolke en symfoni med en enkelt musiker .
Derfor er det ndvendigt , at der ud over et orkester , som flger det samme partitur , er nogen , der dirigerer det , og Kommissionen skal vise , at den har politisk vilje til at ptage sig rollen som dirigent .
<P>
Da kommissren er til stede , og forhandlingerne med Kap Verde seks mneder efter aftalens udlb str stille , vil jeg benytte lejligheden til at sprge kommissren , om forhandlingerne er get i st p grund af uoverensstemmelser om fiskerimuligheder og finansielle modydelser , som det fremgr af medierne , eller om rsagen er , at regeringen i Kap Verde afviser , at Fllesskabet skal fortlle den , hvad den skal bruge finansieringen til .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Det vil ikke overraske nogen , at De Grnne vil stemme imod denne aftale , som vi gr det med alle fiskeriaftaler med tredjelande .
<P>
Jeg har et specifikt sprgsml til kommissr Fischler .
Aftalen med kvatorialguinea drejer sig om tun , men kvatorialguinea er et velkendt hjemsted for skibe under bekvemmelighedsflag .
Medlemmerne af ICCAT , herunder EU , er blevet enige om at forbyde importen af storjet tun og blfinnet tun fra kvatorialguinea .
Jeg gr ud fra , at forhandlingerne om den nste aftale allerede er i gang , da den nuvrende udlber i juni .
Kan EU ikke bruge sin indflydelse til at opfordre kvatorialguinea til , at landet ikke lngere tillader , at fiskerfartjer bruger landets flag til ulovligt fiskeri ?
EU er bekymret over den stigende brug af bekvemmelighedsflag .
Dette synes at vre en god lejlighed til at f i det mindste t land til at vre indstillet p at overholde de internationale juridiske bestemmelser .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi har faktisk her at gre med en aftale af stor betydning bde for kvatorialguinea og for flere omrder p det europiske kontinent .
At tale om tun i Nordatlanten indebrer imidlertid ndvendigvis ogs , at man m se p , hvad der sker i andre regioner som f.eks. omkring Acorerne , hvor vi i 2000 havde det andet r i trk med praktisk taget ingen fangst af tun overhovedet .
Vores fiskerflde p omkring et halvt hundrede fartjer har stort set ligget stille i de sidste to r .
<P>
Under disse omstndigheder kan vi ikke undlade at sprge os selv , om ikke visse fangstmetoder , som f.eks. snurpenot , er ved at true selve forekomsten af tun i Nordatlanten .
Hvad det angr , vil vi derfor gerne vide , om Kommissionen har ladet foretage nogen undersgelser om flgerne af denne form for fiskeri .
Vi vil ogs gerne vide , om Kommissionen er klar over den krise , der gr sig gldende for tunfiskeriet p Acorerne og p Madeira , og om den agter at trffe nogen foranstaltninger i den forbindelse .
Til sidst vil jeg ogs gerne pege p , at der findes metoder til at fange tun - som dem , der praktiseres over hele Mikronesien ( spring og stang ) - der ikke er til skade for delfiner og skildpadder , sledes som visse andre vsentlig mere aggressive metoder er det , hvorfor vi gerne vil vide , om Kommissionen er parat til at tage dette forhold med i betragtning .
<SPEAKER ID=178 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , frst vil jeg gerne rette en hjertelig tak til ordfreren , hr . Gallagher , for hans betnkning og ogs for den sttte , som vores forslag har fet fra hans side .
Alle de , som her har henvist til de udmrkede fiskerirelationer med kvatorialguinea , har ret .
Disse relationer gr jo tilbage til 1984 . Dengang indgik vi en rammeaftale , som faktisk er en meget vigtig aftale for Fllesskabet , fordi den bner adgangen til tunfiskeri i Guineabugten for vores flde .
Den hidtidige protokol , som har eksisteret til denne aftale , udlb den 30. juni sidste r .
I frste omgang er ganske vist forhandlingerne om en ny protokol slet fejl , og derfor har vi kunnet indg aftale med kvatorialguinea om en forlngelse af den gamle protokol .
<P>
Siden 1. juli sidste r har bestemmelserne i protokollen s at sige vret gldende provisorisk , og det uden ndring af fiskerimulighederne og / eller den finansielle modydelse .
I mellemtiden er det Gud vre lovet i begyndelsen af denne mned lykkedes at parafere en ny protokol for de nste tre r .
Protokolteksten er i jeblikket ved at gennemlbe de interne procedurer i Kommissionen og vil s blive forelagt Parlamentet og Rdet til vedtagelse .
<P>
Men hensyn til de ndringsforslag , som blev stillet , kan jeg principielt acceptere begge de to frste .
Ganske vist tror jeg ikke , at de hrer hjemme i forordningsteksten , da fremsendelsen af de krvede betnkninger og informationer til Parlamentet allerede er fastlagt i rammeaftalen , som begge vores institutioner underskrev den 5. juli 2000 .
<P>
ndringsforslag 3 kan Kommissionen derimod ikke acceptere , fordi det ville vre i modstrid med det hidtidige princip om , at fiskeriprotokoller er bilag til rammeaftalerne , og det derfor ikke er ndvendigt med noget selvstndigt forhandlingsmandat fra Rdets side for at forlnge dem .
Men det siger sig selv , at Kommissionen under forhandlingerne altid holder sig til de retningslinjer , som er afstukket af Rdet , hvad der naturligvis ogs var tilfldet ved disse forhandlinger .
<P>
Nu til sprgsmlet , som blev rejst i forbindelse med Kap Verde .
Jeg kan ikke dele den opfattelse , at der skulle vre et srligt problem her , for det , der dr blev tilbudt , blev fra vores side , og frem for alt fra den primrt berrte medlemsstats side , blev forkastet .
Vi havde nemlig efter fremstillingen i Kap Verde skullet landstte hele fangsten p erne i Kap Verde .
Eftersom der af forskellige grunde ikke findes nogen eksportmulighed fra Kap Verde til Unionen , ville det ikke have givet meget mening , da vi i s fald overhovedet ingen mulighed havde haft for at f fat i disse fisk .
<P>
Fru Attwooll og hr . Busks ndringsforslag gende ud p , at rederne og ikke Fllesskabet skal bre omkostningerne ved aftalen med kvatorialguinea , kan jeg ikke bifalde .
Alene af den ganske enkle grund , at det ikke stemmer overens med de forhandlingsretningslinjer , som Rdet allerede vedtog i 1980 .
I disse retningslinjer er det fastlagt , at omkostningerne bres af Fllesskabet og rederne i fllesskab . Redernes bidrag sker i form af licensgebyrer .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg ved godt , at det er meget sent p aftenen , og at alle er meget trtte , men jeg stillede kommissren et specifikt sprgsml , og jeg tror , at kommissren misforstod mig .
De Grnne stemmer imod dette ndringsforslag , som vi gr ved alle aftaler med tredjelande .
Vi er ikke tilfredse , som De sagde i Deres indledning , med aftalen med kvatorialguinea .
<P>
Sprgsmlet drejer sig om bekvemmelighedsflag .
kvatorialguinea er berygtet i den forbindelse , og det sprgsml tog De ikke op .
Mske er det for sent i aften , men vi vil gerne have et svar , fordi De forhandler trods aftalen om at forbyde importen af tun , og denne aftale hnger meget tt sammen med det .
Vi m have et svar .
Mske er det for sent i aften , men det er vigtigt .
<SPEAKER ID=180 NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg har udmrket hrt , at parlamentsmedlemmet p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance her har erklret , at hun principielt er modstander af den slags aftaler .
Jeg ser dog ingen anledning til , at jeg i mit svar ubetinget skal komme ind p dette princip hos Gruppen De Grnne .
Hvad hun end har sagt om bekvemmelighedsflagene , s er sprgsmlet om , hvorvidt det i den specielle forbindelse med kvatorialguinea skal spille en rolle , hverken blevet rejst ved de forberedende mder eller noget som helst sted hidtil .
Med jeg er gerne parat til at lade dette sprgsml undersge af mine tjenester og p et givet tidspunkt s give Dem et svar .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.50 )
