<CHAPTER ID=1>
Retningslinjer inden for forskning ( 2002-2006 )
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0052 / 2001 ) af Plooij-van Gorsel for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Realisering af det europiske forskningsrum : Retningslinjer for EU ' s indsats inden for forskning ( 2002-2006 ) ( KOM ( 2000 ) 612 - C5-0738 / 2000 - 2000 / 2334 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=2 NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg har aldrig haft s lang taletid p et plenarmde .
De kan tage Dem en lur i mellemtiden , for otte minutter er godt nok lang tid .
<P>
Hr. kommissr , det er nu nsten et r siden , at Rdet i Lissabon aftalte , at Unionen skal vre den mest konkurrencedygtige vidensbaserede konomi i verden , og Parlamentet stttede denne mlstning med et stort flertal .
Hvis EU vil opn den mlstning , er det meget vigtigt med flere investeringer i forskning , teknologisk udvikling , innovation og undervisning , bde i medlemsstaterne og i EU .
Udviklingen af et europiske forskningsrum er i den forbindelse uundvrlig .
Europiske forskningsprstationer er ikke at foragte , og det europiske erhvervslivs innovative bestrbelser er ogs imponerende og stod i den frste halvdel af 90 ' erne for 33 % af omstningen .
De europiske rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling har bestemt ogs ydet et bidrag .
I fremtiden skal de gode dele af rammeprogrammerne derfor bevares , og det skal ogs fremg , nr forslagene til det sjette rammeprogram behandles .
Men i jeblikket , kre kolleger , er der slet ikke tale om n europisk forskningspolitik .
De forslag , som hr . Busquin stiller for at realisere den politik , har Industriudvalget modtaget positivt , men vi har ogs en rkke supplementer og indvendinger til et par punkter .
<P>
Et effektivt forskningsrum kan opns , hvis der i hjere grad samarbejdes p grundlag af mere flles mlstninger og fleksibel anvendelse af midlerne .
Ud med teknonationalismen .
Medlemsstaternes og Unionens forskningspolitik fres nu ved siden af hinanden , uden at der er en sammenhngende helhed .
Desuden investerer vi vsentligt mindre i forskning end USA og Japan .
Disse to faktorer gr , at afstanden til USA blot er blevet strre i de forlbne r .
<P>
I min frste betnkning om det europiske forskningsrum pegede jeg ogs p teknonationalismen , som skal vk .
Mere samarbejde mellem medlemsstaterne , forskerne og forskningsgrupperne , men ogs mellem virksomhederne , universiteterne og de offentlige forskningsinstitutter er ndvendigt .
Det er endvidere ndvendigt med mere koordinering p programplan .
Der er brug for nye europiske samarbejdsformer , nemlig formidlingssamarbejde , det vil sige mellem nationale forskningsinstitutter , og mellem de instanser , som sttter forskningen i medlemsstaterne .
Men , kre kolleger , samarbejde i EU str og falder med state of the art-infrastruktur .
Et transeuropisk hjhastighedsforskningsnetvrk med en kapacitet p 10 gigabyte , som i fremtiden udvides til 100 gigabyte , er uundvrligt for realiseringen af et europisk forskningsrum , som fungerer optimalt .
Kun p den mde opstr der et samarbejde som mellem centers of excellence .
Med Sean-projektet , som gr ud fra en udvidelse p to gigabyte / sek. hvert r , opnr man aldrig den mlstning . Jeg anmoder derfor hr .
Liikanen og hr . Busquin om at vre meget mere ambitise .
<P>
Ud over udviklingen af et europisk forskningsrum er der endvidere brug for et europisk uddannelsesrum , fordi en dynamisk vidensbaseret konomi , som der i hj grad blevet slet til lyd for i Lissabon , ogs krver hjkvalitativ undervisning med et tilsvarende niveau i alle medlemsstater , men isr ogs mobilitet for forskere og studerende .
En bedre tilnrmelse mellem universitets- og ogs forskningsuddannelser er i den forbindelse ndvendig .
Jeg vil gerne hre , hvad kommissren mener herom .
<P>
Hr. formand , for Industriudvalget udgr de aftaler , som blev indget i Nice , om fleksibilitet , den geometriske variable eller samarbejdet mellem et begrnset antal medlemsstater inden for forskningsomrdet , et problem .
Det er en central del af hr . Busquins planer .
Industriudvalget er meget skeptisk med hensyn til dette samarbejde mellem medlemsstater , isr nr det vedrrer brug af europiske forskningsmidler .
Det er nemlig sledes , at Forskningsudvalget , alts Parlamentet , har medbestemmelseskompetence , nr det vedrrer forskning p europisk plan .
Hvis der nu opstr samarbejde mellem medlemsstaterne , som medlemsstaterne selv finansierer , s er det ikke noget problem .
Men s snart der puttes europiske penge i forskning , som kun f medlemsstater profiterer af , s skal proceduren om flles beslutningstagning bevares .
Det er fastsat i EF-traktaten .
Derfor skal udarbejdelsen af disse planer have en mere klar form , selv om vi absolut ikke er imod tttere samarbejde - derfor sagde jeg ogs , at teknonationalismen skal vk - men hvis europiske midler er involveret , skal proceduren om flles beslutningstagning bevares .
<P>
Et andet punkt er de sm og mellemstore virksomheders rolle med hensyn til forskning .
I det femte rammeprogram slog vi til lyd for at afstte mindst 10 % til de sm og mellemstore virksomheder inden for de tematiske programmer .
Det er ogs lykkedes .
Det har vist sig , at der gr langt flere penge til de sm og mellemstore virksomheder fra det femte rammeprogram .
I min betnkning for Industriudvalget faststtes det , at der p ny skal afsttes mindst 10 % til de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg mener , at vi i betragtning af det nuvrende belb kan vre mere ambitise , s jeg foreslr at hve det til 15 % i det fremtidige rammeprogram , og i den forbindelse vil jeg naturligvis gerne hre Deres mening .
<P>
Mit sidste punkt , hr. formand , vedrrer noget , som Parlamentet er en del i tvivl om , og det er nuklearfusionsforskningen .
Den har Parlamentet nsten ingen indflydelse p , bortset fra at det skal godkende budgettet .
Vi er derfor overraskede over , at De har spurgt Rdet om , hvad der skal ske med fusionsforskningen , inden De har afgivet en meddelelse , som normalt sendes til Rdet og Parlamentet samtidigt .
Er det ikke at vende op og ned p arbejdsgangen ?
Derfor hber vi , at Parlamentet ogs hres herom , og at De kommer med en udtalelse om det budget , som De gerne vil have , men det skal vi alts frst vedtage .
Vi anmoder alts om fuldstndig medbestemmelse med hensyn til fusionsforskning , ogs med hensyn til hvilken retning den skal tage .
<SPEAKER ID=3 NAME="McNally">
Hr. formand , som fru Plooij-van Gorsel har sagt , er der altid blevet peget p forskningen som nglen til forbedret konomisk vkst , jobskabelse , renere milj og bedre sundhed .
Det er derfor en gde , hvorfor hvert eneste land i verden og hver eneste medlemsstat i Den Europiske Union lader halvdelen af den mest vrdifulde ressource , nemlig befolkningens intelligens , g til spilde .
Det gr de ved ikke at inddrage kvinder tilstrkkeligt i forskningen .
<P>
Kvinder gives ingen tilskyndelse i skolerne , de forskelsbehandles i deres karriere , og det er noget , som vi m gre noget ved i det europiske forskningsrum .
Jeg lyknsker ordfreren fru Plooij-van Gorsel og kommissr Busquin , som begge er klar over betydningen af dette problem .
Jeg er isr glad for , at kommissr Busquin har givet sit generaldirektorats indsats p dette omrde status som en enhed , at han sikrer , at der fres statistik , og at de netvrk , der hjlper og sttter kvindelige forskere , stttes af Den Europiske Union .
Dette m vre en vigtig del af det europiske forskningsrum .
<P>
Der er behov for forskning af kvinder , for kvinder og om kvinder - sledes at de knsspecifikke aspekter af forskningen undersges .
Det er vigtigt , at de sociokonomiske aspekter af forskningsprogrammet fokuserer p knssprgsmlene .
Hvorfor lader nsten alle lande i verden halvdelen af befolkningens intelligens g til spilde ved ikke at opmuntre kvinderne ?
<P>
Jeg takker fru Plooij-van Gorsel for hendes sttte til udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og glder mig til , at knsaspektet bliver en vigtig del af det europiske forskningsrum .
<SPEAKER ID=4 NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , jeg glder mig over at tale efter fru McNally , for jeg er selv forsker , og mit arbejde drejer sig om kvinder . Det er ikke kun et sprgsml om , at der bliver udfrt arbejder af og for kvinder , men vedrrende dem .
Jeg er glad for , at disse sprgsml tages op i denne betnkning .
<P>
I dag taler jeg som ordfrer for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , som enstemmigt har vedtaget en betnkning , som delvis er taget op i betnkningen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi . Jeg vil gerne opholde mig ved ordet " delvis " .
<P>
Frst og fremmest er jeg tilfreds med , at humaniora og samfundsvidenskab fremover vil blive betragtet ikke kun som et middel til , men ogs som et ml for forskningen . Sprgsmlet om kvinderne er en del heraf , men det drejer sig naturligvis i dag om noget meget bredere .
Det er et vendepunkt i forskningen i Europa , at humaniora og samfundsvidenskab bliver et ml for forskningen , og det vil jeg gerne understrege .
Mske kan vi sledes overveje den politiske og kulturelle opbygning af Europa , for forskningen er en del af denne opbygning .
<P>
Det slr mig ligeledes , at vi har understreget , i hvor hj grad den ny teknologi , som i dag er s vigtig - vi drftede det i gr i forbindelse med ophavsret - er den kulturelle mangfoldigheds forbundsflle gennem sprogene .
Jeg vil fremhve , at vi i Kulturudvalget finder dette emne yderst vigtigt .
<P>
For s vidt angr det sjette forskningsrammeprogram , er jeg glad for at se , at man i Industriudvalgets betnkning har holdt fast ved den forskning i kulturel identitet , vi har foreslet .
Jeg hber , at Kommissionen ogs vil kunne lgge vgt p dette .
Muligheden for at arbejde p den kulturelle identitet forekommer mig vigtig for at genoptage nogle ngleaktioner fra det femte rammeprogram som f.eks. de aktioner , der vedrrer multimediernes indhold og vrktjer , fremtidens by samt kulturarven .
<P>
Jeg beklager imidlertid en anelse , at Industriudvalget ikke har medtaget vores udtalelse om udgifterne til Internettet .
Hvis der blev forsket i udgifterne til Internettet , kunne det have gjort det muligt at begrnse udgifterne og i sidste ende gre Internettet mere folkeligt .
Ekspertisenetvrk er udmrkede , men vi kan ogs inden for den europiske forskning etablere netvrk , som ikke blot er ekspertisenetvrk , hvilket er ndvendigt for at skabe mobilitet , men ogs for selve forskningen .
<P>
Endelig er der selvflgelig sprgsmlet om intellektuel ejendomsret .
At forske i de tekniske midler i forbindelse med intellektuel ejendomsret kunne ogs i hj grad hjlpe Europa med at sikre sin kulturelle identitet og demokratiet .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">

Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke fru Plooij-van Gorsel for den store benhed og modtagelighed over for vores gruppes bidrag og gentage , at det endnu en gang har vret en fornjelse at arbejde sammen med hende om disse sprgsml .
Ligeledes udtrykker jeg vores oprigtige taknemmelighed over for kommissr Busquin , fordi han altid er opmrksom p vores bidrag , fordi hans dr altid er ben , og fordi han ger kontakten med grupperne med en konduite i samarbejdet med Parlamentet , som jeg uden overdrivelse drister mig til at betegne som eksemplarisk , og som giver os mulighed for at sikre det bedste for det sjette rammeprogram .
<P>
Hr. formand , Den Europiske Union er ikke produktet af en konstruktionsrationalisme , af despotisk oplyste eliter , der tager magten over befolkningen .
Nej , den er fdt af den umdeligt frugtbare id om at gre tingene sammen , og hvis der er et omrde , hvor Den Europiske Union trnger til en kraftig tilskyndelse til at integrere politikkerne , til at udvide samarbejds- , koordinerings- og synergiomrdet , er det inden for forskning , udvikling og teknologisk innovation .
Initiativet med et europisk forskningsrum fremstr derfor som en af den nuvrende Kommissions hovedtanker , og promovering og tilskyndelse til denne ambitise id er en af kommissr Busquins fortjenester .
<P>
Det europiske forskningsrum indfrer faktisk nogle nye og potentielt meget nyttige instrumenter , f.eks. samarbejde mellem og koordinering af medlemsstaternes forskningspolitikker , koncentrering af nogle f og strke prioriteringsomrder , fuld udnyttelse af begrebet europisk mervrdi , iden om strre projekter og networks of excellence .
Hvis alt dette gennemfres effektivt , vil det uden tvivl bidrage til at forbedre vores forsknings- , udviklings- og innovationssystems kvalitet og konkurrenceevne .
<P>
Hr. formand , vores ndringsforslag er begrundet i en rkke forhold , nemlig ansporing af forskernes mobilitet , som vi anser for essentiel , forskningssystemernes benhed og gennemskuelighed for medlemsstaterne , styrkelse af grundforskningen og etablering af nogle klare prioriteringskriterier .
<P>
Det europiske forskningsrum giver anledning til nye forventninger , og det er noget , vi alle kan glde os over .
Hr. kommissr , vi nsker Dem succes , for Deres succes p dette omrde vil vre Parlamentets og Den Europiske Unions .
De m ikke tvivle p , at vi til enhver tid vil st ved Deres side p denne vej , som De s positivt har udstukket .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kre kolleger , da Europa-Kommissionen gennem kommissr Philippe Busquin offentliggjorde sin frste meddelelse om det europiske forskningsrum , spurgte vi os selv , om det var endnu en patentlsning , en slags bekendtgrelseseffekt , som Kommissionen af og til har haft tendens til at fremkomme med , eller om det i virkeligheden drejede sig om en omlgning , en vending i udviklingen i den europiske forskning med andre ord , om man tog i betragtning , at den rene fllesskabsforskning kun udgr en lille procentdel af den samlede forskning i Den Europiske Union .
<P>
I dag ved vi efter den frste meddelelse og isr efter denne her , hvor instrumenterne er bedre fastlagt , at vi str over for en vsentlig ndring af retningslinjerne for forskningen , selv om jeg dog ikke vil g s vidt som til at betegne ndringen som en kopernikansk revolution .
<P>
Hidtil har forskningens ml og dens hovedinstrument , rammeprogrammet , vret at sikre den europiske industris konkurrenceevne .
I dag fler man uden fuldstndig at tilsidestte dette grundlggende ml , at ambitionsniveauet er et andet .
Det er klart , at for at realisere dette europiske forskningsrum , som stemmer overens med en gte fllesskabspolitik , er det absolut ndvendigt at samarbejde med medlemsstaterne .
Jeg er p dette punkt ikke enig med fru Plooij-van Gorsel , selv om jeg glder mig over hendes udmrkede betnkning .
Jeg mener ikke , at man skal vre frygtsom .
Det er ikke p grund af uopmrksomhed , at statscheferne optog dette samarbejde i Maastricht-traktaten i 1992 .
Man skal give det styrke og kraft , og jeg tror , at det er et vsentligt element , som skal danne grundlag for forslag til og overvejelser i forbindelse med det sjette rammeprogram .
<P>
Man skal sledes vre fast besluttet p at deltage i dette samarbejde , men uden at glemme , at det i sig selv ikke er tilstrkkeligt til at realisere et europisk forskningsrum .
Det er ndvendigt at forny dette europiske forskningsrum ved hjlp af en fornyet indsats til fremme af forskernes mobilitet , som hr .
Vidal-Quadras Roca s udmrket har sagt det .
Det er selvflgelig ogs ndvendigt at forny det ved at oprette netvrk mellem europiske forskningscentre , hvad enten det drejer sig om ekspertisenetvrk eller ej , men det er rigtigt , at vi har centre for avanceret europisk forskning , som vi skal vnne til at arbejde sammen .
De str her over for et frygteligt valg , hr. kommissr , som indebrer kortlgning af centrene for avanceret europisk forskning .
Man kan i dag uden tvivl sige , at man vil henfalde til benchmarking .
At sige det er en ting , at gre det vil naturligvis vre noget andet og mere vanskeligt .
Vi har imidlertid tillid til Dem p dette punkt .
<P>
Jeg vil gerne til sidst sige , at ud over det europiske forskningsrum , som efter min mening vil medvirke til at strukturere det nste rammeprogram , er det ogs ndvendigt at oprette forbindelser mellem forskningsrummene og alle universitetsuddannelserne .
Det er en anden dimension , men den er vigtig .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , udformningen og realiseringen af det europiske forskningsrum er en virkelig nyskabende tanke , som kommissr Busquin foreslr at ivrkstte i lbet af de kommende r .
Vi er ham taknemmelig for det , og jeg lyknsker ham personligt , ligesom jeg lyknsker fru Plooij-van Gorsel med udarbejdelsen af en udmrket betnkning om dette emne .
Vi kan selvflgelig kun g ind for denne id og understrege de vigtige punkter , som Verts / ALE-Gruppen er srligt optaget af .
<P>
For det frste er det ndvendigt at pbegynde en udvikling hen imod en bedre integration af forskningen i Europa .
Vi nsker en strre bning af de nationale programmer p europisk niveau .
<P>
For det andet skal dette europiske forskningsrum hovedsageligt omfatte forskning med et strkt grundlag , som er offentligt funderet , og det skal forbindes med et europisk innovationsrum , som er p linje med virksomhederne , hvad enten de er store , sm eller mellemstore .
Man skal hele tiden bestrbe sig p at udvikle en reel europisk mervrdi .
<P>
For det tredje skal vi ogs overveje at anvende nye vrktjer .
Det er indlysende , at det sjette rammeprogram , som vi skal til at arbejde med , er det vigtigste .
Det skal revideres , der skal vre lettere adgang til det , og det skal vre mere fleksibelt og lettere lseligt .
Man skal overveje iden om integrerede programmer og ekspertisenetvrk uden dog at tilsidestte mindre virksomheder , som kan vre kilder til ider og fornyelse .
<P>
For det fjerde er vi opmrksomme p udviklingen af foranstaltninger , der muliggr udveksling , ssom investeringsprogrammer for unge og programmer , der kan skabe balance , med mere tid til forskning .
<P>
For det femte skal man i den rene videnskab fortstte udviklingen .
Vi nsker at lgge strre vgt p temaet videnskab og samfund med strre sttte til humaniora og samfundsvidenskab .
<P>
For det sjette skal det europiske forskningsrum give mere plads til en bredygtig udvikling gennem udarbejdelse af meget konkrete forskningsprojekter , som skal vedrre kologi eller vedvarende energi .
Vi gr imidlertid ikke ind for at medtage militr forskning eller forskning p forsvarsomrdet .
<P>
Endelig , for det syvende , er vi meget opmrksomme p det internationale omrde , som ikke kun vedrrer konkurrencen med USA eller Japan , og som skal lgge vgt p ansgerlandene og samarbejdsprogrammerne med udviklingslandene og landene i Euro-Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , hr. kommissr , EU er ved at f en flles mnt , og derigennem fr Unionen et flles valutaomrde .
Man vil ogs gre EU til et flles vidensomrde , og derigennem nsker man at gre Unionen til en vidensstormagt .
P mange omrder er EU allerede en vidensstormagt .
Det er dog ikke alle resultater og metoder , der er til flles brug , da mange store lande nsker at holde liv i deres egne nationale , konomiske og militre interesser .
De burde bne deres projekter mere for andre , end de gr nu .
Hvis ikke det sker , er EU ikke noget gte europisk forskningsrum , og EU ' s penge kommer kun til at finansiere de rester og smuler , som ikke bliver finansieret nationalt p grund af manglende almen betydning af arbejdet .
<P>
Vi anvender i Finland udtrykket nulforskning .
Med det mener man forskning , hvis resultater ingen har brug for , anvender , kritiserer eller flger op p .
Det europiske forskningsrum m ikke vre et nulforskningsomrde , og EU-midlerne m ikke anvendes til at finansiere nulforskning .
Vi m have lst problemet med , at der ikke er nogen omfattende kontrol med anvendelsen af EU-midlerne , hvor man evaluerer de videnskabelige resultater til bunds .
Man kan frygte , at nyttevrdien af midlerne videnskabeligt set er drlig .
Det er muligt , at et flles forskningscenter vil reprsentere mere bureaukrati end viden .
Derfor m man krve , at et flles forskningsrum udvikles efter videnskriterier .
<P>
Jeg takker fru Plooij-van Gorsel for et grundigt arbejde i INDU-udvalget .
En sknhedsfejl i betnkningen er det fremsatte krav om , at forskningen skal alliere sig med vbenindustrien .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , koordineringen og koncentrationen af de europiske forskningsaktiviteter m ikke fre til , at konkurrencen mellem forskningsinstitutionerne ophrer .
Koordinering og sammenknytning er godt , men synkronisering , der skader konkurrenceevnen , skal vi ikke have .
Subsidiaritetens grnser for et egentligt flles marked skal vi derfor altid holde os for je .
Afgrende for gennemfrelsen af Kommissionens ambitise projekt er de nationale beslutningstageres forudseenhed . Beslutningstagerne skal dog lsrive sig fra tanken om at ville subventionere deres egne nationale konomier , nr der udbydes forskningsopgaver .
Frsteprioritet m vre at opn mlene s hurtigt som muligt til gavn for hele det europiske konomiske omrde .
<P>
Vi har i Den Europiske Union sandsynligvis en af de bedste uddannelser for forskere , men desvrre rejser de efter deres uddannelse meget ofte til andre attraktive lande som f.eks. USA .
Der skal gres alt for , at de bliver i Europa , og derfor er vi tvunget til at skabe de bedste betingelser for forskningsaktiviteter og dermed gre Europa mere attraktiv for de dygtigste forskere .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en varm tak til kommissr Busquin for de fantastiske forbindelser , han har forstet at skabe til Parlamentet , og for hans effektive og dygtige arbejde med indfrelsen af det europiske forskningsrum og gennemfrelsen af det sjette rammeprogram .
Han satser kraftigt p hj forskningskvalitet , p strre anerkendelse af forskerne og p forskningsfrihed .
<P>
Oprettelsen af ekspertisenetvrk , forbedringen af forskernes mobilitet og udvlgelsen af prioriteringer p det neurovidenskabelige omrde - tnk f.eks. p den dramatiske BSE-situation , p Alzheimers sygdom eller p genterapi for at begrnse nogle endnu uhelbredelige sygdomme - er nogle af de meget vigtige retningslinjer i forslaget .
Ordfreren har udfrt et glimrende stykke arbejde , selv om tidsfristerne for ndringsforslagene ndvendiggjorde en " hit and run " -strategi , og jeg hber , at hun sammen med vores kolleger og kommissr Busquin vil efterkomme en af mine anmodninger , der specifikt tager sigte p at forhindre en hjerneflugt fra Europa til USA og andre konkurrerende lande .
<P>
Jeg er overbevist om , at det udelukkende er ved hjlp af konomiske og sociale incitamenter , hvor karriererne bedre kan konkurrere med forskerkarriererne i USA , og hvor vi - ligesom man gr i Italien - knytter dem til lederstillinger p samme mde som for dommernes vedkommende , at vi endelig kan tiltrkke de unge og give dem nogle perspektiver , netop med henblik p fremtiden og en dyb respekt for deres vrdighed og forskernes rolle i Europa .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst give udtryk for min meget positive bedmmelse af Kommissionens meddelelse og kommissr Busquins forslag til det europiske forskningsrum .
Jeg vil ogs sige til fru Plooij-van Gorsel , at jeg lyknsker hende med hendes arbejde , selv om jeg , som hun ved , beklager , at hun uden diskussion og formentlig af ideologiske grunde har afvist alle mine ndringsforslag , som skulle forbedre betnkningen .
Jeg vil sige til hende , at jeg personligt vil vre mere gavmild end hende i forbindelse med den flles forberedelse af det sjette program for forskning og teknologisk udvikling .
<P>
Europa-Kommissionen har faktisk med denne tekst foreslet retningslinjer for de fremtidige sttteaktioner til forskningen fr drftelsen af rammeprogrammet for 2002-2006 .
Blandt de meget interessante tanker har jeg bemrket en id , som er og bliver en af ledetrdene i vores drftelser .
Det drejer sig om ndvendigheden af at koncentrere den europiske forskningsindsats yderligere inden for et begrnset antal prioriterede omrder .
Kernen er her den europiske mervrdi .
Jeg ved godt , at det ikke vil vre let at fastlgge disse prioriterede omrder , men jeg tror , at den europiske forskning har alt at vinde derved .
<P>
I samme forbindelse omfatter nyskabelserne i det sjette program for forskning og teknologisk udvikling ekspertisenetvrkene og de integrerede projekter , som ogs vil give anledning til adskillige diskussioner .
<P>
Betnkningen behandler ogs problemstillingen med studerendes , forskeres og videnskabsmnds mobilitet .
Dette indgr i akserne for det sjette program for forskning og teknologisk udvikling , og jeg ved , at det belgiske formandskab agter at afholde en konference om dette emne .
Det glder mig .
De sm og mellemstore virksomheders rolle er taget i betragtning , hvilket er udmrket .
Jeg er enig i opfordringen til at lade humaniora og samfundsvidenskab indg i det sjette forskningsrammeprogram .
Debatten om videnskab og samfund er af afgrende betydning her ved begyndelsen af det tredje rtusinde .
<P>
Kre kolleger , alt i alt er Kommissionens meddelelse og fru Plooij-van Gorsels betnkning solide elementer til det vigtige arbejde , vi skal udfre sammen i benhed , herunder styret termonuklear fusion .
Jeg er allerede nu i min egenskab af ordfrer til rdighed for alle de parlamentsmedlemmer , som fra nu af vil flge mig i arbejdet med det sjette program for forskning og teknologisk udvikling .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , til trods for betnkningens modsigelser og gentagelser i dens endelige udformning af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi kan man fornemme en retningslinje , som vil anbringe forskningen i monopolernes tjeneste .
Hvis den klare omtale af styrkelsen af konkurrenceevnen , forslaget om udarbejdelse af en liste over prioriteter , anbefalingen af at formindske antallet af prioriteter , s arbejdet bliver fokuseret p nogle f forskningsobjekter , og hvis den kvlende kontrol af enhver forskningsaktivitet bliver godkendt af Rdet og Kommissionen , s vil det fre til en mareridtsagtig udvikling , som vil kvle forskningen og forskerne . Det vil fjerne enhver frihed i sgningen efter ny viden og grundlggende ndre forskningens karakter til at blive en produktionsproces af ny viden og et produktionspotentiale .
Isr i lande som Grkenland , hvor nsten al forskningsaktivitet er afhngig af europisk finansiering .
<P>
Forbindelsen af det europiske forskningsomrde med forsvars- og sikkerhedspolitikken , i paragraf 28 , tilskynder desuden til en yderst farlig militarisering af forskningen .
Omtalen af tiltrdelseslandene i paragraf 35 er tydeligt nedsttende , selv om de fleste af disse lande har en meget stor forskningstradition .
Jeg vil gerne tro , at kommissr Busquin har fornuft nok til at se bort fra strstedelen af Europa-Parlamentets anbefaling .
Ellers vil vi , som jeg sagde fr , komme til at opleve en mareridtsagtig udvikling p forskningsomrdet i stedet for et Europa prget af forskning .
Det er selvflgelig overfldigt at sige , at Grkenlands Kommunistiske Parti vil stemme imod betnkningen .
<P>
( Bifald fra tilhrerpladserne )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg takker kommissr Busquin for denne udtalelse .
Jeg synes , at kommissr Busquin i jeblikket har et af de strste ansvar i Europa .
I forbindelse med BSE-krisen drejer det sig om at genvinde forbrugernes tillid , og forbrugernes tillid kan vi kun vinde via saglig forskning , via beviser fra forskere for , at de fdevarer , som vi spiser , ogs er helt sikre .
Derfor tror jeg , at BSE-omrdet , alts bioteknologi- og genforskning , er et centralt punkt , og som medlem af Budgetudvalget gr jeg endda ind for , at vi omgende planlgger en srlig bevilling til forskning p BSE-omrdet , for jeg tror , at vi med forskning kan yde det eneste virkeligt vigtige bidrag til at lse og inddmme dette problem .
<P>
Desuden er de sm og mellemstore virksomheder et vigtigt omrde for mig , og jeg kan kun give ordfreren ret i , at vi skal g fra 10 % til 15 % , at midler til virksomheder med under 250 ansatte skal bindes , men at der mske ogs skal indfres en anden trskel for samarbejdet mellem store og sm virksomheder , forskningsinstitutioner og universitetsinstitutter .
Vi skal presse p for , at viden fra de store virksomheder og forskningsresultater fra de videnskabelige fonde og institutioner nr ud til universiteterne og videre ud til virksomhederne igen for derefter at fungere som rugekasse for nye beskftigelsesmuligheder , for oprettelse af nye virksomheder .
Vi ved , at netop de sm og mellemstore virksomheder , som er innovative , som fremstiller markedsorienterede produkter , er meget efterspurgte p markedet .
Vi skal dog ogs intensivt srge for at flytte afviklingen til nationalt plan , fordi det naturligvis ogs drejer sig om at opdele store projekter og gre dem tilgngelige ogs for de sm .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg synes , betnkningen er i orden , og jeg gratulerer ordfreren .
Jeg synes ogs , at begrebet " forskningsrum " er et vellykket ord .
Jeg tror , at det er et godt initiativ fra Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne kommentere hr .
Alyssandrakis ' redegrelser , som har givet mig stikordet til de flgende bemrkninger . Hvis Grkenland ville bruge flere penge p forskning , ville landet ogs vre mindre afhngigt af Bruxelles .
<P>
<P>
Det er problemet for mange lande i Den Europiske Union .
De har trukket deres forskningsmidler - til store svel som sm projekter - tilbage .
Den europiske forskning kan ikke udfylde dette hul .
Hvis vi nsker et europisk forskningsrum , skal to parter deltage , nemlig EU og ogs medlemsstaterne , ellers kommer vi ud p et skrplan , som vi ikke kan klare .
<P>
Desuden ser jeg en stor opgave i at administrere disse forskningsplaner , isr hvis vi udvider Den Europiske Union .
Dette kan p sigt ikke administreres fra Bruxelles .
Derfor br vi mske sammen med Budgetkontroludvalget og Revisionsretten forsge at udvikle procedurer p dette omrde , s de administrative byrder bliver mindre .
<P>
Forskning kan i vrigt ikke drives i bogholderens nd .
Forskning er ensbetydende med risici - i vrigt ogs finansielle risici .
Det afgrende er , hvad der kommer ud af det .
Resultatet er afgrende , ikke ubetinget altid afregningen .
Jeg vil hellere have et vellykket projekt , hvor man mske ogs har tabt penge , end en komplet afregning af et projekt , som der i sidste ende overhovedet ikke kommer noget ud af .
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , nr det drejer sig om forskningssprgsml , kan man nsten give den forrige taler ret i alt .
Det gr det dog i praksis ikke lettere at gennemfre det hele .
Grundlaget for den fremtidige forskningspolitik er for os koncentration , ls prioritering , fleksibilitet og koordinering .
Dette skal s ndvendigvis vre i trd med demokratiske beslutninger , som trffes i det politisk sammensatte Parlament og i det lige s politisk sammensatte Rd .
Hr. kommissr , jeg m helt rligt p forhnd gratulere Dem , hvis det skulle lykkes for dem .
Vi vil forsge at sttte Dem i det .
Det europiske forskningsrum er i hvert fald allerede et frste skridt i den rigtige retning og indgr ogs i det sjette rammeprogram .
Men s snart det drejer sig om at konkretisere , opstr der sprgsml .
Det drejer sig ikke kun om sm problemer .
Med andre ord , De vil koncentrere , vi vil alle sammen ogs prioritere .
Efter hvilke kriterier vil De , hr. kommissr , prioritere ?
Jeg nsker Dem god fornjelse .
<P>
Kriterierne er indtil videre ikke rigtigt blevet formuleret til ende , og begrebet " europisk mervrdi " , hr . Caudron , har vi begge to benyttet de sidste 10 r - ikke sandt ?
De og jeg har indtil videre stadig ikke defineret det , eller har endnu ikke kunnet definere det .
Der er allerede talt nok om fleksibilitet , men s kommer vi til det tredje punkt , koordineringen .
Til det europiske forskningsrum hrer faktisk koordinering mellem Unionen og den nationale forskning . Jeg ser i denne forbindelse partipolitiske forskelle .
Hvor meget vil vi koordinere centralt , hvor meget vil vi planlgge og bestemme centralt , hvor meget skal i subsidiaritetens navn komme nedefra ?
Det bliver en spndende debat , der ogs stttes partipolitisk , og vi tager gerne denne debat .
Tillykke til ordfreren - vi skal fortsat arbejde sammen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
hr. formand , jeg takker ordfrer fru Plooij-van Gorsel for et ganske fortrffeligt arbejde .
Ligeledes takker jeg kommissren for en meget grundig fremstilling .
Information er jo den vigtigste produktionsfaktor nu til dags , og den fordlede form for information er viden , og til viden stiller man indholdsmssige krav .
P denne mde adskiller den sig sledes fra information .
Tekniske opfindelser og passionen for teknik viger i samfundet stille og roligt gennem stadig mere betoning af eindholdet og eindholdsindustrien i takt med dette .
Vi overgr fra en slags informationsteknisk samfund til forhbentlig et kultur- og vrdisamfund , og i retningslinjerne er der faktisk ogs talt om et europisk forskningsrum .
Det er efter min mening rigtigt , og man siger , at det er strukturdannende .
<P>
P denne baggrund vil jeg stille et par forslag .
P grund af de ndringer , der allerede nu finder sted , burde man inden for rammerne af det europiske forskningsrum skabe en kreds af initiativer , som kunne hjlpe til med udviklingen af indholdet og produktionen af indhold .
Der har Europa et stort arbejde for sig .
En anden kreds af initiativer er de strukturdannende , nemlig globaliseringen af handel og kommunikation .
Det er i dag en stor ndringsfaktor og en mgtig forskningsmssig udfordring .
Vi har brug for forskning p omrdet , da det berrer os alle .
Vi har behov for viden , da svel handel som kommunikation i global mlestok er rykket ind p politikkens plads .
Derfor , rede kommissr , hber jeg da ogs , at vi kan forge andelen af samfundsmssig forskning .
Jeg vil til sidst sprge , hvad De har tnkt Dem at gre , for at styrke og forge forskningen i globalisering , og for at give os politikere flere vrktjer til drftelse af sagen .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for en fremragende betnkning , som opstiller en ramme for rammen .
Jeg vil gerne udfylde en vigtig detalje i rammen .
P det meget omtalte Lissabon-topmde opstillede man den generelle mlstning , at Den Europiske Union skulle gres til den mest dynamiske og konkurrencedygtige vidensbaserede konomi i verden .
Den bioteknologiske industri kan yde et vigtigt bidrag til opfyldelsen af denne mlstning .
Det er derfor afgrende , at forskning i biovidenskaberne prioriteres hjt i det europiske forskningsrum .
<P>
I jeblikket hersker der en flelse af hblshed , ja , fortvivlelse i visse omrder af forskningen .
Vi oplever moratorier om afgrdeforsg og godkendelse af nye produkter , bevidst delggelse af forsgsafgrder , forsinkelser i omsttelsen af vigtig lovgivning , verbale og endog fysiske angreb p forskere inden for sundhedsvsenet , ubegrundede og ubekrftede skrkhistorier p miljomrdet , chikane mod forskere , ja , ligefrem trusler p livet fremsat af dyreaktivister , og vi hrer fjendtlige talsmnd og medierne bruge flelsesladede og uprcise betegnelser som " Frankenstein-fdevarer " .
<P>
Al denne pression , som ofte forvrres af svage reaktioner fra regeringers og offentlige instansers side , truer vores evne til her i Europa at udnytte bioteknologiens store potentiale .
Selvflgelig er en rimelig grad af regulering ndvendig , men formlet med den skal vre at fremme udviklingen , ikke at modarbejde den .
Kun i sdan et positivt klima vil det vre muligt at realisere dette potentiale og vre konkurrencedygtige i fremtidens industrier , i fremtidens landbrug , i et sundhedsvsen med de hjeste standarder , i vores bidrag til udviklingen i den tredje verden og til afskaffelsen af sult og sygdom .
<SPEAKER ID=18 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst tilslutte mig lyknskningerne til fru Plooij-van Gorsel for hendes udmrkede betnkning .
Jeg vil ogs gerne give udtryk for , hvor opmuntrende de forbindelser er , som jeg kan f med alle de parlamentsmedlemmer , der beskftiger sig med dette sprgsml , og som gennem deres bidrag og erfaring rdgiver mig , sledes at det bliver muligt at realisere det europiske forskningsrum , som jensynligt er almindeligt anerkendt som et ndvendigt politisk ml for Europa .
Jeg vil endvidere gerne takke reprsentanterne for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , fru Fraisse og fru McNally , for deres bidrag .
Parlamentets sttte til det europiske forskningsrum er naturligvis vsentlig for at fremme processen .
<P>
Grundlaget for det europiske forskningsrum blev godkendt p topmdet i Lissabon .
Det er blevet en politisk kendsgerning , men det er rigtigt , at for at fre det ud i virkeligheden , og det viser De i tilstrkkelig grad , er der endnu meget at gre . I den forbindelse er Parlamentets forslag et vsentligt element til at skabe dynamik p EU-plan .
Der vil for vrigt p topmdet i Stockholm foreligge en betnkning om status for det europiske forskningsrum .
Det er ligeledes opfrt p dagsordenen for mdet mellem stats- og regeringschefer i Stockholm som et af de punkter , der skal lgges vgt p for at kunne gennemfre tanken om at gre Den Europiske Union til en dynamisk konomi .
<P>
I forbindelse med de forskellige punkter , som fru Plooij-van Gorsels betnkning og parlamentsmedlemmernes indlg fremhver , vil jeg komme med nogle bemrkninger , som ganske vist stort set gr ud p det samme , som det tidligere sagte , men som mske vil tilfre nogle enkeltheder .
<P>
Det er helt sikkert , at det europiske forskningsrum vil blive realiseret p den ene side ved hjlp af rammeprogrammet til fremme af det europiske forskningsrum , men p den anden side isr ved hjlp af en ben koordination mellem medlemsstaterne og aktrerne i forskningen .
Hvis dette rammeprogram alts er et instrument , skal det tilpasses , sledes at det kan vre med til at strukturere det europiske forskningsrum .
I det nye rammeprogram finder De aspekter , der bidrager bredt til at strukturere et europisk forskningsrum .
Behovet for at ndre rammeprogrammet fremgik for vrigt meget tydeligt af den femrlige evalueringsrapport , som ganske rigtigt fremhvede ndvendigheden heraf .
<P>
Jeg indrmmer , at vores rolle i forbindelse med den bne koordination endnu ikke er fastlagt , og at kriterierne skal tilpasses mere klart , men det er en rolle som facilitator og igangstter af en ben koordination mellem medlemsstaterne .
Hvordan kan vi fremme og lette denne koordination ?
Det er indlysende , at det er et langvarigt arbejde , som krver et partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne med sttte fra Europa-Parlamentet , og , hr . Alyssandrakis , sttte fra hele det videnskabelige samfund .
Det er et projekt , som vedrrer alle europiske videnskabsmnd uden forskel .
Det indeholder selvflgelig subsidiaritetsaspekter , og der er forskning , som foregr i medlemsstaterne og forskning med mervrdi .
Vi er sledes langt fra , ja , ligefrem lysr fra , den monopolistiske holdning , De lige har hentydet til , og som bestemt ikke er udtryk for medlemmernes holdning her i Parlamentet .
<P>
Derfor skal vi vedtage nye interventionsformer og i denne sammenhng har nogle parlamentsmedlemmer , som fru Fraisse og hr . Desama , talt om problemet med uddannelse .
Dette sprgsml om forholdet videnskab / uddannelse er meget vsentligt , og det bliver for vrigt opfrt p dagsordenen for mdet mellem forsknings- og undervisningsministrene i Upsala .
Vi vil holde et flles mde , et uformelt rd mellem forsknings- og undervisningsministrene den 2. og 3. marts i Sverige under temaet " Videnskab , samfund og naturvidenskabelig uddannelse " , og vi vil ogs arrangere en frste diskussion om det fremtidige rammeprogram mellem forskningsministrene .
<P>
Vedrrende de nye instrumenter glder jeg mig over Deres sttte , og hr . Vidal-Quadras Roca har p udmrket vis understreget vigtigheden af disse nye instrumenter .
Det er faktisk takket vre dem , at vi kan ge effektiviteten samtidig med , som hr . Linkohr gav udtryk for , at de administrative procedurer forenkles , og effektiviteten flgelig stiger for at undg , at et instrument anvendes til flere forml .
Det er sledes i denne nd , instrumenterne i Kommissionens forslag er blevet fastlagt .
Jeg forstr imidlertid ogs Deres optagethed af at sikre , at disse instrumenter giver lige muligheder for alle .
Det m ikke virke , som om de er forbeholdt en bestemt kategori eller gruppe , for det kan pvirke omfanget , og det er sledes derfor , at de nye instrumenter skal fastlgges bedre .
<P>
Jeg tror , at det er helt klart , at ekspertisenetvrkene er et vigtigt punkt , men jeg vurderer ogs , at det er ndvendigt at blive enige om en definition af ekspertisenetvrk .
Det ville faktisk vre mere hensigtsmssigt at anvende dette udtryk end udtrykket " kmpecentre " .
Det er ikke kmpecentre for avanceret forskning .
Det er ekspertisenetvrk alt efter temaet og emnet for forskningen .
Mlet er sledes at etablere virtuelle centres of excellence p prioriterede omrder .
Det flger heraf , at det bestemt ikke drejer sig om et vrktj til bl.a. sm og mellemstore virksomheder og de lande , der er lngst bagud p forskningsomrdet .
Der er centre for avanceret forskning i alle europiske lande med det kriterium , vi skal drfte , nemlig hvor er programmets europiske mervrdi ?
Det er naturligvis et af de sprgsml , der vil danne grundlag for diskussioner .
<P>
I mellemtiden kan jeg ogs i forbindelse med fru Plooij-van Gorsels anmodning om infrastrukturerne gre opmrksom p , at De har fuldstndig ret .
Som De ved , har vi allerede med projektet GEANT forsgt at etablere en infrastruktur og forene infrastrukturerne i alle de europiske lande med det ml at opn en kapacitet p 10 gigabyte .
Som De imidlertid understreger , skal vi n op p 100 gigabyte , sledes at sttten til koordination mellem medlemsstaterne - for medlemsstaterne skal gre en indsats i deres eget land - i infrastrukturprogammet bliver et prioriteret omrde , som vi fr lejlighed til at tage op i forbindelse med det nye rammeprogram .
<P>
Geometrisk variable aktioner eller de skaldt styrkede samarbejder er naturligvis et af de emner , der rejser sprgsml , fordi de er omtalt i EF-traktatens artikel 169 og indtil nu aldrig har kunnet gennemfres .
Derfor foregr der en meget vigtig debat om dette sprgsml , fordi det vedrrer effektiviteten , men ogs er af institutionel art .
Vi mener flgelig , at medlemsstaterne m tage initiativet .
Vi kan kun stille forslag til EU ' s deltagelse , hvis der er en reel europisk deltagelse .
Jeg deler imidlertid Deres interesse for , at dette instrument ikke m give anledning til forskelsbehandling af visse medlemsstater , og at Parlamentet bliver fuldt ud inddraget i de vigtige beslutninger p dette omrde .
Vi fr lejlighed til at drfte det nrmere under behandlingen af forslaget til rammeprogram .
Det bliver et meget vigtigt emne i denne debat .
<P>
Vedrrende de prioriterede omrder og kriterierne herfor har vi skitseret generelle kriterier for at belyse de prioriteter , der er nvnt som eksempler .
Disse kriterier er for vrigt resultatet af de svar , vi har fet i forbindelse med en stor rundsprge til alle aktrer i forskningen , som vi ivrksatte p Internettet i r 2000 .
Der har fundet en meget omfattende rundsprge sted om disse sprgsml , til det videnskabelige samfund og til industrien via Internettet .
<P>
Det fremgr heraf , at der er tre store emner , som bestemt har mervrdi .
Det er alt , hvad der hrer under " post-genom " forskning , informationssamfundet sammen med udgifter til Internettet , som er en ndvendig faktor til demokratisering , og det er ogs sprgsmlet om nanoteknologi i udstyr i forbindelse med avancerede processer .
<P>
Det er tre vigtige temaer for ikke at glemme sprgsmlene om fdevaresikkerhed , som selvflgelig er meget aktuelle i Europa i dag , livskvalitet og bredygtig udvikling .
Dette vil i vrigt blive taget op i den meddelelse , Kommissionen regner med at udarbejde til topmdet i Gteborg .
Sprgsmlet om bredygtig udvikling vil vre et af hovedemnerne for forskningen p milj- , energi- og transportomrdet .
<P>
Naturligvis gr De ret i at fremhve vigtigheden af de sm og mellemstore virksomheder .
Det er blevet sagt , at der skulle afsttes mindst 10 % af bevillingerne i det femte rammeprogram til dem . Det virker som om , vi gr i retning af et mere ambitist ml .
Det vil mske vre forsvarligt at afstte henved 15 % til de sm og mellemstore virksomheder i det nste rammeprogram .
<P>
Jeg vil slutte med at sige til hr . Caudron , at den europiske mervrdi helt klart er en nglefaktor .
Hvordan skal man definere den ?
Jeg mener , at det skal gres i forhold til forskningsprojekterne .
Begrebet europisk mervrdi er ikke globalt .
Det defineres i forhold til forskningstemaet , hvor man ser , at man mindst skal vre p europisk niveau for at vre p niveau med den internationale konkurrence .
<P>
Med hensyn til nuklear forskning giver det mig ikke anledning til bekymring , at Parlamentet deltager bredt i diskussionen , tvrtimod .
De henviste til mdet om nuklear fusion .
Jeg gr opmrksom p , at det overhovedet ikke var et officielt mde . Det var simpelthen en rundbordsdiskussion om et dokument , der for vrigt er offentligt tilgngeligt , og som viste de fire muligheder i sprgsmlet om nuklear fusion .
Jeg tror ikke , at man kan undg en debat om dette sprgsml .
Debatten har for vrigt allerede fundet sted under tidligere drftelser af forudgende rammeprogrammer .
Jeg gr selv ind for en ben debat om dette , fordi det er et grundlggende samfundsproblem og et helt legitimt sprgsml .
<P>
Kvinder og samfundet og unge og samfundet er det tema , vi har pbegyndt i forlngelse af Helsinki-gruppen , og som vedrrer kvinders rolle i videnskabelig sammenhng bde p det offentlige og det private omrde .
Der er selvflgelig ogs det internationale samarbejde , som omfatter EU ' s rolle i verden i forhold til forskningen og alvorlige sygdomme som aids , tuberkulose og andre .
Vi har udfrdiget en meddelelse sammen med min kollega hr . Nielson om udviklingen , som vil vre opfrt p Kommissionens dagsorden i nste uge .
Denne internationale dimension m ikke mangle i debatten .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , det har nok vret et langt indlg , men det har vret en lejlighed til allerede nu at starte drftelsen af det kommende rammeprogram , som sandsynligvis bliver vedtaget i lbet af de kommende uger , ja , mske allerede i nste uge , hvilket betyder , at jeg i lbet af 14 dage kan fremlgge de store linjer i rammeprogrammet i fortsttelse af fru Plooij-van Gorsels betnkning .
Jeg vil slutte med at gentage min tak til hende samt til alle parlamentsmedlemmer for deres bidrag .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , mange tak for Deres indlg , som vi ikke har fundet for langt .
Det har vret meget relevant , og vi er taknemmelige for det .
<SPEAKER ID=20 NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , jeg glemte at takke alle kollegerne for det gode samarbejde , men hr . Busquin glemte ogs noget .
Fru Quisthoudt-Rowohl spurgte klart og tydeligt , hvilke kriterier der er for prioriteringerne .
Det er ikke frste gang , at vi sprger om det , det gjorde vi ogs p Industriudvalgets to foregende mder .
Vi vil ikke hre , at det er generelle kriterier .
Vi har anmodet om en klar beskrivelse af kriterierne for forskningsprioriteringerne .
Det vil udvalget meget gerne have svar p .
<SPEAKER ID=21 NAME="Busquin">
Hr. formand , jeg tror , at De snart vil f oprejsning , fordi det sjette rammeprogram snart bliver udarbejdet .
Alting bliver sledes endnu bedre fastlagt .
Vi fr selvflgelig lejlighed til at drfte det under forberedelsen af dette nye program .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl .
12.00 .
<CHAPTER ID=2> Bomuld
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0022 / 2001 ) af Korakas for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om
<P>
I. forslag til Rdets forordning om sjette tilpasning af den sttteordning for bomuld , der er indfrt ved protokol nr . 4 knyttet til akten vedrrende Grkenlands tiltrdelse ( KOM ( 1999 ) 492 - C5-0048 / 2000 - 1999 / 0201 - 1999 / 0202 ( CNS ) ) ;
<P>
II. forslag til Rdets forordning om sttte til bomuldsproduktionen ( KOM ( 1999 ) 492 - C5-0049 / 2000 - 1999 / 0202 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=24 NAME="Korakas">
Hr. formand , bomuldssektoren har som bekendt stor sociokonomisk betydning for Spanien og for Grkenland isr .
I Grkenland nr den faktisk dimensioner af et nationalt produkt , eftersom den beskftiger over 300.000 familier , som producerer ca . 1.350.000 t bomuld i omrder inden for ml 1 , som har en meget hjere arbejdslshedsprocent end gennemsnittet for Fllesskaberne , og det p landbrugsbedrifter , der er betydeligt mindre end gennemsnittet i Fllesskaberne .
EU har behov for 4,5 millioner t ikke-egreneret bomuld .
Der er alts tale om et produkt , som EU er srdeles underforsynet med , da Fllesskabernes produktion kun dkker 35 % af behovet .
<P>
De nationale garantimngder har altid vret provokerende lavere end den reelle produktion , hvilket resulterer i , at producenternes indkomst forsvinder ud i den bl luft p grund af de hje bder , mens udgifterne i fllesskabsbudgettet paradoksalt nok er mindre , jo hjere overskridelsen af kvoterne er .
Denne uacceptable tilstand har fremkaldt en berettiget vrede hos vores producenter og frt til masseaktioner som dem , vi s for nogle r tilbage , men ogs i gr p landet over hele Grkenland .
Men i stedet for , at det gldende reglement bliver forbedret , sdan som vores bomuldsproducenter berettiget krver det , med en tilpasning af kvoterne til det nuvrende produktionsniveau og en om end delvis tilpasning af de institutionaliserede priser , der har vret fastfrosset siden 1992 , kommer Europa-Kommissionen og ikke blot foreslr at bevare det nuvrende lave stttesystem p samme niveau , men ligefrem ligefrem forhjer bderne med ca . 20 % .
<P>
Kommissionens ml med at begrnse bomuldsproduktionen drastisk er uberettiget , for der er tale om et produkt , hvor graden af EU ' s selvforsyning kun kommer op p knap 30-35 % .
Det er uretfrdigt , for det straffer bomuldsproducenterne for det fald i verdenspriserne p bomuld , som vi har oplevet de sidste tre r , uden at de p nogen mde er ansvarlige herfor , mens Kommissionen intet har gjort for at ndre denne tilstand .
Vi m ogs her bemrke , at Europa-Kommissionen for at styrke sit uacceptable forslag har formuleret det p et tidspunkt , hvor verdenspriserne l p det laveste niveau de sidste 10 r , nemlig i december 1999 .
I dag er verdenspriserne fordoblet .
Desuden foreslr EU at begrnse sttten til bomuldsdyrkning p et tidspunkt , hvor den er mest ndvendig , nemlig mens USA fortsat sttter sine bomuldsproducenter med strre og strre belb og p den mde giver dem mulighed for at udvide deres produktion , mens verdenspriserne falder .
<P>
Pskuddet om , at det er p grund af miljet , holder ikke , for det er videnskabeligt bevist , at bomuldsdyrkning er vsentligt mindre skadelig for miljet end andre lignende tilskudsberettigede afgrder , som producenterne har opgivet til fordel for bomuldsdyrkning . Kommissionen har overhovedet ikke taget protokol nr .
4 knyttet til akten vedrrende Grkenlands tiltrdelse i betragtning . Her faststtes bomuldssituationen med henblik p at sttte produktionen i de regioner i Fllesskabet , hvor den er vigtig for landbrugskonomien .
<P>
Bomuldsproducenterne beder Fllesskabet om at opprioritere bomuld , da det jo er et faktum , at der er mangel p dette produkt .
Bomuld er den vigtigste stoffiber af planteoprindelse , som konkurrerer med de syntetiske fibre . Det er et sundere naturprodukt , som giver mulighed for at sikre beskftigelse til hundredtusinder af landmnd , og som kan tilskynde nye landmnd til at bostte sig p landet , som ellers affolkes .
<P>
Men hvad foreslr vi s ?
Vi foreslr , at man fjerner alle begrnsninger i bomuldsdyrkning , kvoter , bder og miljafgifter , s bomuldsproducenterne fr hele minimumsprisen .
Eftersom det af forskellige finansielle rsager er pkrvet at stte visse grnser , skal disse i det mindste dkke vores producenters nuvrende reelle produktion , sttteordningerne skal bevares , de institutionaliserede priser p bomuld skal gentilpasses , s de er i overensstemmelse med de officielle data for den gennemsnitlige inflation i 1995-2000 , sttten skal udbetales direkte til bomuldsproducenterne gennem deres brancheorganisationer uden private egreneringsvirksomheders mellemkomst og efter undersgelse af en passende procedure , og Bilag B i reglementet , som faststter stigninger eller fald i producenternes minimumspris p basis af kvalitetsdata , skal medtages i det nye reglement .
<P>
Vi mener alts , at det er ndvendigt , at Europa-Parlamentet sttter producenternes krav om sttte .
Netop i denne nd har vi foreslet en kvote p 1,5 millioner t til Grkenland og p 450.000 t til Spanien .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har besluttet 1.2 millioner t for Grkenlands vedkommende og 350.000 t for Spaniens .
Vi opfordrer Parlamentet til at st p landmndenes side , s vores landdistrikter kan blive befolket , og vores landmnd endelig kan overleve .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst br det nvnes , at vi taler om et produkt , som Den Europiske Union har underskud af , eftersom forsyningsgraden i 1995-1999 var p kun 42 % .
Endvidere br det tilfjes , at det , som det s udmrket blev sagt af hr .
Korakas , hvem jeg lyknsker med betnkningen , er en afgrde , der er lokaliseret til srligt drligt stillede regioner i Spanien og Grkenland , og at produktionen heraf sluger meget arbejdskraft .
P den ene side betyder det , at bibeholdelsen heraf er fundamental for den sociokonomiske struktur i disse omrder , og p den anden side berettiger det to grundlggende krav fra Parlamentets side , nemlig at sanktionen ved produktionsoverskridelse ikke ges fra 50 % til 60 % , og at de maksimale garantimngder tilpasses til den reelle produktion - jeg taler alts om tilpasning , ikke sidestilling .
<P>
Da Kommissionen stillede sit forslag , var den foruroliget over nogle ekstremt lave priser p verdensmarkedet , de laveste inden for de sidste 10 r , og en heraf flgende forgelse af udgifterne til sttte i overensstemmelse med sttteordningen for bomuld .
Men , hr. kommissr , forholdene har ndret sig .
Prisen er steget til en nsten historisk hjde , budgettet til betaling af landbrugerne er blevet reduceret , og forordningsforslaget er ikke lngere begrundet , men det er de ndringsforslag , der enstemmigt er vedtaget af Landbrugsudvalget .
En forhjelse af sanktionerne vil medfre , at mange af de mindste bedrifter vil blive nedlagt med de deraf flgende sociale virkninger .
Den eksisterende ubalance mellem den reelle produktion og de maksimale garantimngder giver p nuvrende tidspunkt anledning til de uhyre sanktioner , som landbrugerne plgges .
<P>
Som hr . Korakas nvnte det , kunne vi ogs pberbe os protokol nr .
4 knyttet til akten vedrrende Grkenlands tiltrdelse , hvor der krves bibeholdelse af bomuldsproduktionen i de omrder , hvor den anses for vigtig for landbrugets konomi , og at landbrugerne fik mulighed for at f en rimelig indkomst , der kunne stabilisere markedet via forbedringer i landbrugsinfrastrukturen .
<P>
Med de fremsatte ndringsforslag anmoder Landbrugsudvalget om , at ivrksttelsen af kollektive miljforanstaltninger fremmes via producentsammenslutningerne , som vi nsker at styrke og begunstige i denne sektor .
<P>
Vi hber , at Kommissionen vil tage hensyn til disse ndringsforslag og argumenter og acceptere at ndre dette forslag .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , hr. ordfrer Korakas har udfrt et meget vigtigt stykke arbejde i de seneste mneder .
Jeg takker ham mange gange , fordi han fra starten har vret ben og modtagelig over for enhver form for forslag og dialog .
Hvis vi hertil lgger Landbrugsudvalgets arbejde , forstr vi , at vi str over for en fortrffelig betnkning fra Europa-Parlamentet .
<P>
Hvis Kommissionen accepterede alle de ndringsforslag , vi har stillet til hr .
Korakas ' betnkning , ville vi f en vsentligt forbedret bomuldsordning med hensyn til tilpasning af de nationale garantimngder , sttteordninger og et nyt permanent system , som anerkender producentgrupperne .
Parlamentets ndringsforslag fremmer endvidere gennemfrelsen af foranstaltninger , som er meget mere miljvenlige , giver vandbesparelser , reducerer anvendelsen af insektbekmpelsesmidler og omfatter planer for korrekt hndtering af plasticaffald .
<P>
Efter min opfattelse er Kommissionens forslag imidlertid alt for minimalistisk , idet Kommissionen kun er opsat p at spare penge , og det hnger ikke sammen med det , der anfres som Den Europiske Unions strste prioritet , nemlig bevarelsen af arbejdspladser .
Det er usammenhngende , for nr der skal vlges mellem den ene eller anden mulighed , tager Kommissionen ikke tilstrkkeligt hensyn til bevarelsen og oprettelsen af arbejdspladser .
<P>
Mine damer og herrer , netop derfor anbefaler jeg Dem at stemme for og sttte ndringsforslag 20 , som er stillet af hr .
Garot og undertegnede for Den Socialdemokratiske Gruppe , for heri foresls noget meget vigtigt .
Vi beder medlemsstaterne tage hensyn til beskftigelsesfaktoren , nr de trffer foranstaltninger til justering af de arealer , som er berettiget til sttte .
P nuvrende tidspunkt skal der tages hensyn til , hvor mange arbejdspladser der afhnger af dette areal .
Vi foreslr ligeledes , at forholdene for eventuelle alternative afgrder tages i betragtning .
<P>
Alt i alt , hr. formand , s kaldes dette social og konomisk hensyntagen .
Jeg hber derfor , at De sttter vores ndringsforslag , og jeg lyknsker endnu en gang ordfreren med denne fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , hr. kommissr , allerfrst vil jeg gerne lyknske Landbrugsudvalget og ordfreren med den fremlagte betnkning og det udfrte arbejde , som afspejler den store bekymring , der hersker i en meget vigtig sektor i det europiske landbrug og rent konkret i nogle meget vigtige omrder i Grkenland og Andalusien , som er de primre produktionsomrder .
<P>
Bomuld er en traditionel afgrde , som udgr den vigtigste indtjeningskilde for tusindvis af europiske familier med meget f alternativer .
Der er tale om et produkt , som er i underskud i Unionen , der kun kan producere 40 % af eftersprgslen , og bomuld er stadig den bedste naturfiber til tekstilfremstilling i forhold til syntetiske fibre .
Ligeledes har den fortrngt andre og mere forurenende intensivt dyrkede afgrder , som der er overskud af .
Det er sandt , at dyrkningen trods forbedringerne stadig giver nogle miljproblemer , som vi br lse .
<P>
Hr. kommissr , vi sttter Kommissionens forslag om at bevare den nuvrende sttteordning til produktionen baseret p kompensationssystemet , men vi er ikke enige i , at skrappere sanktioner er den bedste metode til at begrnse udgifterne til denne sektor .
<P>
Det er en forenkling at tale om at begrnse udgifterne , og at man kun har budgetmssige argumenter for en reform af sttteordningen , nr det , der virkelig sker , er , at landbrugernes indkomster reduceres , samtidig med at importen fra tredjelande ges .
<P>
Dette er en strukturndring , eftersom udgifterne har vret mere afhngige af udviklingen i de internationale priser end af en virkelig forgelse af dyrkningsarealet .
<P>
En forhjelse af sanktionerne vil uden tvivl medfre strre koncentration af sektoren , som vil overg til meget f hnder , og ikke den tilstrbte opgivelse af denne afgrde , hvilket vil vre meget negativt for de sm familiebedrifters overlevelse .

<P>
Vi betragter sledes producentorganisationerne som de bedst egnede instrumenter til at forbedre effektiviteten af de ndvendige selvreguleringsforanstaltninger inden for produktionen og miljbeskyttelsesforanstaltningerne .
<P>
Jeg vil ikke slutte uden at minde om , at Kommissionen efterhnden br anerkende disse omrders produktionsvirkelighed og tilpasse de nationale garantimngder til den reelle produktion af dette produkt , som er i underskud i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , vi tager udgangspunkt i et forslag fra Kommissionen , som har udnyttet en konjunkturskabt situation med priser p et historisk lavpunkt til at berettige et uberettiget restriktivt forslag .
<P>
Et r senere er priserne p verdensmarkedet steget med 90 % , risikoen for kolossale udgifter er forsvundet , og vi befinder os nrmere et minimumsniveau .
Man burde derfor allerfrst sprge sig selv , hvorfor Kommissionen ikke har trukket forslaget tilbage , nr begrundelsen for det ikke lngere eksisterer .
<P>
Det er to r siden , at Kina besluttede at eksportere sine lagre og dermed forrsagede et historisk fald i verdenspriserne .
Jeg hber , at Kommissionen ikke agter at fastholde et forslag om bomuldsordningen , der udnytter den kinesiske regerings beslutning , som udelukkende har konjunkturmssige virkninger .
<P>
Hvis Kommissionens eneste hensigt er at nedskre sttten til en produktion , der er altafgrende for de drligst stillede regioner i Den Europiske Union , ville det vre bedre at sige det ligeud .
I en stadig mere uligevgtig flles landbrugspolitik er disse forslag negative p alle omrder , ogs socialt , sledes som det er blevet forklaret af tidligere talere .
<P>
Efter min opfattelse har hr .
Korakas ' betnkning den styrke , at den korrigerer Kommissionens forslag og endvidere stiller nogle meget interessante forslag om justering under hensyntagen til bomuldens sregenhed .
<P>
For det frste tilpasser den de nationale garantimngder til den reelle produktion .
Sledes forhindres det , at sttteordningen fr en negativ funktion , hvorved udgifterne ges , nr produktionen falder .
<P>
For det andet - og jeg kan ikke dvle ved andre ting - indeholder hr . Korakas ' betnkning en plan om styrkelse af producentorganisationerne og isr et system til gennemfrelse af foranstaltninger til reduktion af bomuldsdyrkningens miljpvirkning .
For Kommissionen taler vidt og bredt om eventuelle miljproblemer i forbindelse med bomuldsdyrkningen , men foreslr ingen lsninger .
<P>
Hr. kommissr , jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil afslutte lovgivningsprocessen med at godkende de ndringsforslag , som er vedtaget enstemmigt af Landbrugsudvalget , sledes som ogs tidligere talere har anmodet om .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Baltas">
Hr. formand , hr. kommissr , kre medlemmer , bomuld , som vi forhandler i dag , produceres stort set kun i to lande i EU , nemlig Grkenland og Spanien , men det vedrrer hele Unionen , for i alle EU-landene findes der mske industrier , som forarbejder bomulden , eller som producerer bomuldsgarn og -stof .
Nr vi undersger bomuldsproduktionen , skal vi alts ogs have disse to parametre for je .
<P>
Et andet punkt , der er vrd at lgge mrke til i forbindelse med det emne , vi undersger , er det faktum , at fllesskabsproduktionen af bomuld er overordentlig meget mindre end dets reelle behov , idet den dkker knap 35 % af behovet .
Desuden er de europiske bomuldsproducenter sm og mellemstore landmnd med gennemsnitligt 4,2 ha pr. dyrker , i det mindste for Grkenlands vedkommende .
Flgelig bestemmes produktionen mlbevidst af disse sm landbrugsbedrifter og af de jordbundsforhold , der svarer til standarderne for denne afgrde .
<P>
P grund af disse objektive forudstninger er der med rene etableret en situation , som p produktionsniveau fremviser flgende billede : gennemsnitlig produktionsmngde af bomuld i Grkenland 1.2 millioner t og i Spanien 350.000 t .
I betnkningen forklares ovenstende detaljeret , og dens kompromisforslag beder p en fornuftig , besindig og yderst realistisk mde Kommissionen om at anerkende denne virkelighed ved at indfre en national garantimngde af ikke-egreneret bomuld p 1,2 millioner t til Grkenland , 350.000 t til Spanien og 1.500 t til enhver af de vrige medlemsstater .
<P>
Hr. formand , kre medlemmer , jeg mener , at betnkningens ansvarlige og realistiske tilgang til emnet br accepteres af Kommissionen , som den er , og befstes under de kommende forhandlinger i WTO .
<SPEAKER ID=30 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , parlamentsmedlemmer , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Korakas , og medlemmerne af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for betnkningen og den grundige behandling af Kommissionens forslag .
Sttten pr. hektar er for bomuld - det skal man tnke p , nr man diskuterer hele denne sag - tre til fire gange s hj som for andre planteafgrder .
Efter Kommissionens mening kan denne srlige anstrengelse fra Fllesskabets side , isr den finansielle anstrengelse , kun forsvares , hvis den konomiske og srligt den sociale betydning , som bomuld har i enkelte af Fllesskabets regioner , tages med i betragtning .
<P>
Ganske vist er dyrkningsarealerne de sidste r blevet udvidet meget , ligesom udbyttet pr. hektar er steget kraftigt .
Dette giver dog nye risici , p den ene side for budgettet , men p den anden side ogs for miljet , for vi m ikke glemme , at bomuldsdyrkning er en meget intensiv dyrkningsform , som medfrer et meget hjt forbrug af gdning og pesticider .
Kommissionens forslag sigter derfor hovedsageligt mod i tilflde af en overdreven udvidelse af produktionen at reducere den mindstepris , som vi kalkulerer med , kraftigere end hidtil .
<P>
ndringsforslagene , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har stillet , medfrer dog , hvis man skulle opfylde dem , at budgettet for bomuldssektoren ville stige meget kraftigt .
Det betyder desuden , at produktionsincitamentet heller ikke falder , men derimod stiger , og at miljforpligtelserne ogs snarere bliver udhulet .
<P>
For at gre Dem det klart , hvad det er , vi taler om her , s ville udvalgets ndringsforslag alt i alt - ogs hvis man kun kalkulerer med et uforandret udbytte og kun med en gennemsnitlig markedspris - betyde ekstra udgifter i strrelsesordenen 650 millioner euro pr. r .
Dette ville svare til en budgetstigning p 85 % .
I lyset af den aktuelle budgetsituation ser jeg mig virkeligt ikke i stand til at efterkomme et sdant krav .
<P>
I detaljen er mlstningen i ndringsforslag nr . 1 , 3 , 4 , 9 til 13 at hve priserne med 10 % og den maksimale garantimngde med 50 % .
Ud over den deraf flgende eksplosionen i udgifterne ville det kunne medfre en produktionsstigning p 60 % , alts med 900 000 t , med de samme flger , som jeg beskrev tidligere . I ndringsforslag nr .
5 og nr . 14 foresls en indeksering af mindsteprisen afhngigt af kvaliteten p ikke-egreneret bomuld , som skal godkendes af medlemsstaterne , nr brancheorganisationerne ikke kan blive enige .
<P>
Vi har i allerede tidligere gjort os tilsvarende erfaringer med den slags ider .
For det har klart vist sig , at det ganske enkelt ikke er muligt at oprette og ogs administrere et sdant system centralt , fordi der ganske enkelt er for mange faktorer , som pvirker rbomuldens kvalitet .
Derfor kan det kun blive derved , at dette sprgsml fortsat skal afgres mellem de involverede parter , det vil sige mellem opkberne og slgerne af rbomuld .
<P>
Vi foreslr ganske vist at indfre et kriterium , nemlig overensstemmelse med det trinvise prisindeks p verdensmarkedet for bomuldsfibre .
Dette giver os en ramme , som gr det lettere at forhandle fremtidige kontrakter .
<P>
ndringsforslag nr . 7 , 8 , 16 til 19 vedrrer udarbejdelsen af officielle vedtgter for producentsammenslutningerne samt for udvelsen af deres virksomhed , som skal stttes af Fllesskabet .
Det skal isr glde for miljmssige initativer .
Jeg m gre Dem opmrksom p , at der allerede findes en sdan ordning , nemlig i form af forordning ( EF ) nr . 389 / 1982 .
Stiftelsen af producentsammenslutninger er i vrigt blevet finansieret af Fllesskabet gennem 10 r .
Som det er praksis i de andre sektorer m de for at dkke deres driftsomkostninger ty til midler fra markedsordningen og fra miljsttten .
<P>
De nvnte ndringsforslag kan desuden ikke accepteres , fordi de vil medfre , at der for producentorganisationer kommer to forskellige ordninger og ogs to forskellige finansieringsformer .
Hvis man desuden tager den produktionsstigning i betragtning , som ville vre en flge af den krvede stigning i den maksimale garantimngde , s kunne dette alene medfre udgifter i strrelsesordenen 80 millioner euro pr. r .
Hvad miljet angr , s krver De i ndringsforslag nr . 6 , 15 og 20 , at medlemsstaterne fr omfattende muligheder for at ndre de flles markedsordningers bestemmelser ikke kun af miljhensyn , men ogs af konomiske og sociale hensyn .
Det er virkeligt ikke acceptabelt , fordi det stter et stort sprgsmlstegn ved miljforpligtelserne .
<P>
Tilbage str alts ndringsforslag nr . 2 , hvor det i princippet krves , at en tekstfejl i den spanske tekst skal korrigeres .
I virkeligheden drejer det sig dog i denne forbindelse ikke om et oversttelsesproblem og heller ikke om en fejl , for med udtrykket precio de objetivo menes mlprisen og ikke den reelle markedspris .
<P>
Jeg beklager meget , at Kommissionen i dette tilflde ikke kan acceptere udvalgets ndringsforslag , men jeg har , mener jeg , givet en udfrlig begrundelse herfor .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Jeg fastslr , at alle problemer p bomuldsomrdet endnu ikke har kunnet lses .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Finansieringen af visse planer for forbedring af kvalitet og fremme af afstning
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0035 / 2001 ) af Izquierdo Rojo for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om viderefrelse i op til et r af finansieringen af visse planer for forbedring af kvalitet og fremme af afstning , der blev godkendt i henhold til afsnit IIa i forordning ( EF ) nr . 1035 / 72 .
<SPEAKER ID=33 NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , dette forslag vedrrer ndder , alts de skaldte trrede frugter og johannesbrd .
Vi taler derfor om valndder , hasselndder , mandler , pistaciendder og kastanjer .
Det er produkter , der som regel ledsager andre frugter p bordet og i supermarkederne , men som alligevel , nr der skal trffes beslutninger , ikke behandles rimeligt og retfrdigt i forhold til andre frugter og grntsager .
<P>
Hr. formand , med dette forslag viser Europa-Parlamentet sig i overensstemmelse med sine egne handlinger , for Europa-Parlamentet er allerede ved to lejligheder , den 16. juni 2000 og den 26. oktober 2000 , begge gange enstemmigt , get ind for at bibeholde denne sttte og foresl en viderefrelse indtil vedtagelsen af en ny sttteordning .
Hr. formand , efter min mening fungerer retningslinjerne for denne sttte fint , fordi den hjlper de landbrugere , som har behov for det , og fordi den bidrager til at kompensere for en indkomstnedgang .
Og jeg mener , at en alt for gavmild sttte br undgs , nr markedssituationen er god .
Dette er f.eks. sket p kornomrdet , hvor Kommissionen og selve Revisionsretten har ppeget , at kompensationen har vret for hj , for i kornsektoren vurderer Kommissionen , at der er udbetalt 8,5 milliarder euro for meget i kompensation , og Revisionsretten taler om 13,1 milliarder euro for meget i perioden 1993-1997 .
Jeg gr ikke ind for sttte med karakter af lotterispil , men den sttte , som vi her foreslr , er ndvendig .

<P>
Hr. formand , dette forslag opfylder endvidere bestemmelserne i Agenda 2000 , for da denne blev vedtaget , talte kommissr Fischler selv i en uendelighed om , at kriteriet var at bibeholde al sttte .
<P>
Rdet var enigt i Europa-Parlamentets holdning , og derfor opfordrede det den 17. juli 2000 Kommissionen til at viderefre sttten .
Kommissionens forslag er godt , fordi det korrigerer den tidligere fejl med at nske nedskring af denne sttte .
Det er godt , at fejlen korrigeres , men det er ikke nok til at sikre fremtiden for denne sektor .
Det dkker ikke engang betalingen af de projekter , som er ivrksat i r , fordi budgettet allerede skal vre klart i juni og derfor ikke kommer til at omfatte de programmer i frste del , der vedrrer plantager .
<P>
Den Europiske Union har et klart underskud af disse produkter og importerer valndder fra USA .
Hr. kommissr , jeg kan fortlle , at sidste jul bugnede det med californiske valndder i et spansk stormagasin ( El Corte Ingls ) , mens ndder fra Extremadura og andre steder i Europa var forvist fra hylderne .
Vi importerer den slags produkter til skade for de landbrugere , som jeg kmper for .
<P>
Hr. kommissr , De br lytte til mig , for dette skaber prcedens .
Vi gr ind for , at markederne bnes , og at der indgs bilaterale aftaler , f.eks. med Tyrkiet , og ogs multilaterale aftaler .
Vi er meget solidariske .
Men Kommissionen kan ikke tillade , at europisk landbrug skal opgive disse afgrder som flge af disse handelsaftaler , som er ved at drukne en s betydningsfuld sektor .
Vil Kommissionen tillade en reduktion af den europiske sttte til landbrugssektoren ?
Og vil det betyde , at den ogs vil lade landbrugets fllesskabsprference falde ?
<P>
Hr. formand , jeg kmper for en sektor , som bidrager til landbrugets mangfoldighed , og som har et stort og reelt potentiale for konomisk vkst .
Hr .
Fischler kender ikke meget til Middelhavsomrdet , men han burde kende fordelene ved denne sektor , der er s vigtig for forarbejdningsindustrien , som har positiv indvirkning p miljet , og som dmmer op for rkendannelsen .
Hr. kommissr , De br ogs korrigere Deres holdning og respektere nden i Rdets afgrelse .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Fru ordfrer , De har igen overskredet tiden med et minut .
Vi har lidt tid , s derfor er jeg ikke helt s striks .
Men vi br dog holde os til tiden .
Fra kommissr og opefter , fru ordfrer , kan en embedsmand gre to ting p samme tid .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil forsge at kompensere for den ekstra tid , som blev brugt af den foregende taler , ved ikke at udnytte min egen taletid fuldt ud .
<P>
Vores gruppe sttter fru Izquierdo Rojos betnkning og lyknsker ligeledes Kommissionen i det omfang , den forenkler proceduren .
Det er vigtigt , at denne forenkling , som s ofte er blevet bebudet , men s sjldent opnet , tages i betragtning .
Jeg tror , at der denne gang vil blive opnet noget , for den afspejler ogs et behov , som er blevet udtrykt gentagne gange her i Parlamentet , og som nsten er vedtaget enstemmigt og ogs godkendt af Rdet .
For blot at nvne nogle f gr beslutning af 16. juni og beslutning af 26. oktober i denne retning .
<P>


Vi foreslr nu en viderefrelse af planerne om forbedringer - at de ikke kun glder for et r , men at der tages hensyn til de forslag , der er vedtaget enstemmigt af Landbrugsudvalget , hvor vi anmoder om , at det bliver for to r - og vi hber , at Kommissionen og kommissren vil vre forstende over for disse forslag , for de er ndvendige .
Kommissren ved udmrket , at det p kun et r ikke vil vre muligt hverken at vurdere den beretning , som han skal forelgge om udviklingen af den flles markedsordning for frugt og grntsager , eller at finde en endelig lsning for nddesektoren , som br vre , at den inkluderes med differentieret behandling i den flles markedsordning for frugt og grntsager .
<P>

Jeg ved godt , at jeg taler om emner , som krver nogle euro , og at der for jeblikket er f penge til rdighed til at lse vores store problem , men vi m ikke tillade , at sektorer , der er s vigtige set fra et regionalt synspunkt , gr nedenom og hjem p grund af tidligere undertegnede aftaler , hvor fllesskabsprferencen har gjort det meget svrt for sektoren at overleve , for slet ikke at tale om en rkke andre detaljer , som allerede er nvnt p grund af deres vigtighed set ud fra et bde miljmssigt og socialt synspunkt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren og Landbrugsudvalget med den enstemmighed , der har hersket ved udarbejdelsen af og afstemningen om denne betnkning , som indeholder alle de vigtigste bekymringer for nddesektoren .
<P>
Europa-Parlamentets beslutning af 16. juni indeholder et permanent krav om en lsning , der omfatter direkte sttte til landbrugernes indkomst , som giver mulighed for at bibeholde dyrkningen , og som forhindrer affolkning af meget drligt stillede omrder .
<P>
Jeg vil minde om den miljbeskyttende virkning , som disse afgrder , f.eks. mandler og hasselndder , har p de mest rkenagtige omrder i Unionen .
Det glder ogs kastanjer , der dyrkes i Fllesskabets mest oprindelige skove , som dermed bevares .
<P>
Kommissionen br derfor stille forslag om klar sttte til sektoren , der giver en aftalt sttte pr. hektar via producentorganisationerne , som br lse den aktuelle strukturbetingede krisesituation .
<P>
Afslutningsvis er viderefrelsen af den aktuelle situation ndvendig , indtil der trder en endelig sttteordning i kraft for disse produkter af regional interesse , som har et hjt fdevaresikkerhedsniveau , som er en vigtig energikilde i middelhavskkkenet , og som har klar miljbeskyttende virkning .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , ndderndder og johannesbrd er typiske produkter fra Sydeuropa .
Den eneste specifikke sttte , som de har nydt godt af , og som de nyder godt af , begrnser sig til en samfinansiering , der udlber ved rets udgang , og som Kommissionen nu agter at forlnge med et r .
<P>
Kommissionens forslag herom skyldes erkendelsen af - som den selv siger det i sin indledning - at de andre foranstaltninger , der kunne komme p tale for denne sektor , ikke egner sig eller umiddelbart kan finde anvendelse for ndder .
Kommissionen har s lovet at fremstte nye forslag i forbindelse med en rapport , som den skulle offentliggre inden udgangen af 2000 , hvilket dog endnu ikke er sket .
<P>
Det giver imidlertid ikke mening at forlnge de allerede utilstrkkelige foranstaltninger med nok et r og ellers ikke sige noget om denne sektors fremtid , s meget mere som den befinder sig i en akut krise p grund af den ekstremt hrde konkurrence fra tredjelande .
Det , der derimod giver mening , er at behandle ndder som en selvstndig sektor under den flles markedsordning for frugt og grnt .
Det var med dette forml , at Europa-Parlamentet i forbindelse med forslaget om den nye flles markedsordning for frugt og grnt vedtog et ndringsforslag , der anmodede Kommissionen om at fremlgge forslag , der sikrer nddesektoren permanente foranstaltninger og sttte i lighed med , hvad der glder for andre landbrugssektorer .
<P>
Det er dt , som ordfreren foreslr , og det er dt , som vi forventer , at Kommissionen gr .
Indtil disse fremtidige foranstaltninger bliver til realiteter , er det almindelig fornuft p grund af denne kdereaktion af forsinkelser straks at forlnge de nuvrende sttteordninger ikke med t , men med to r , sledes som Europa-Parlamentets landbrugsudvalg nsker det .
<SPEAKER ID=38 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg takke Dem , fru Izquierdo Rojo , for Deres betnkning , men ogs alle andre for Deres store arbejde med de 22 ndringsforslag .
Fr jeg kommer ind p dem , vil jeg lige kort tillade mig at kommentere grundprincipperne i forslaget .
Den aktuelle ordning for ndder har eksisteret i 10 r , og de frste kvalitetssttteordninger er lige udlbet i r 2000 .
I disse 10 r har 92 producentorganisationer modtaget Flleskabsmidler for i alt 750 millioner euro til forbedring af produktionen og til fremme af afstningen i nddesektoren .
<P>
Der har ogs fundet nogle vellykkede omstruktureringer sted , og konkurrenceevnen er blevet bedre .
Dette har resulteret i , at de i dag faktisk har opnet en strkere position end tidligere , nr det drejer sig om at sikre afstningsmarkeder og at overleve i konkurrencen med andre udbydere fra tredjelande .
<P>
Endnu 250 millioner euro er bevilget til igangvrende kontrakter og igangvrende foranstaltninger .
Efter Kommissionens opfattelse har 10-rsprogrammet i princippet vret nok til at n det ml , som man satte sig for 10 r siden , nemlig at opn et stabilt grundlag for konomisk rentable producentorganisationer .
Rdet har dog anmodet Kommissionen om at foresl , at betalingerne til nddeproducenterne fortsttes i budgetret 2001 .
Kommissionens forslag er stillet p dette grundlag .
Deres forslag viser , at dette efter Deres mening ikke er vidtgende nok .
ndringsforslagene , hvoraf nogle vedrrer Europa-Parlamentets beslutninger fra juni og oktober sidste r , drejer sig frem for alt om tre omrder .
<P>
I den frste gruppe af ndringsforslag , nemlig 14 , 15 , 17 og 20 , er mlet at bevare sttteordningerne til forbedring af kvaliteten og fremme af afstningen ogs efter r 2001 og at betragte alle udgifter til arbejde , der gennemfres indtil slutningen af 2002 , som sttteberettigede .
I denne forbindelse henvises der i ndringsforslag 10 og 11 til de - som det hedder der - beskedne midler , der er behov for til dette .
I den anden gruppe af ndringsforslag , nemlig 8 og 18 , sigtes der mod at bevare den srlige sttte til hasselndder indtil udgangen af 2002 .
<P>
Ud af de to grupper af ndringsforslag kan man i det mindste delvist af ndvendighed udlede , at EU-producenterne skal beskyttes mod import .
Til dette skal anfres , at rammen for dette forslag for det frste kun begrnser sig til finansiering af programmer i budgetret 2001 .
Den skal ikke udvides til budgetret 2002 , for der vil i denne forbindelse opst ekstra udgifter for 82 millioner euro .
For det andet er en specifik sttte til hasselndder ikke omfattet .
Totalt ville denne ndring endnu en gang medfre ekstra budgetudgifter p ca . 110 millioner euro , ud over de 24 millioner i forslaget .
ndringsforslag 16 , der omhandler kastanjer , falder ikke ind under anvendelsesomrdet for den ordning , der forhandles om .
<P>
Med den tredje gruppe af ndringsforslag , nemlig 6 , 7 , 12 , 13 , 21 og 22 , sigtes der mod at sikre nddesektorens fremtid p langt sigt via andre sttteordninger .
I denne forbindelse foresls det i ndringsforslag 9 og 19 at fortstte sttten inden for rammerne af FMO og forordning 2200 / 96 .
Lad mig i forbindelse med denne tredje gruppe fortlle , hvordan Kommissionen vurderer sektorens fremtid og dens sttte .
Hvis man ser p dyrkningen af ndder i dag , s ser vi nemlig p den ene side konomisk rentable og meget konkurrencedygtige producentorganisationer , der p en mde fungerer som reklamesjle for EU-producenterne , som ogs indfrer nye sorter og ogs anvender moderne produktions- og markedsfringsmetoder .
Disse producenter har med succes brugt de penge , som vi i de sidste 10 r har stillet til rdighed , og mange af dem kan sikkert ogs nyde godt af den nu foreliggende viderefrsel .
P den anden side er der desvrre ogs producenter og producentorganisationer , som arbejder under ekstremt svre betingelser , f.eks. i forfordelte omrder , ofte ogs i isolerede bjergrige regioner , og ikke rder over muligheder for vanding .
Her drejer det sig faktisk om tusinder af familier , som stadig er delvist eller totalt afhngige af denne produktion .
<P>
P grund af disse naturlige ulemper og de totalt set beliggenhedsmssige ulemper , som disse producenter har , vil de altid have et problem med at klare sig over for import fra tredjelande .
Derfor er der efter vores mening vsentligt mere fornuft i - og det er jo ogs et ml , vi har sat os i 1999 - at sttte denne anden gruppe af producenter , hvor det frem for alt drejer sig om et socialt sprgsml , inden for rammerne af udviklingen af landdistrikter .
Til dette forml har vi bygget den anden sjle i landbrugspolitikken , og derfor br man i denne sammenhng ogs gre brug af den .
Jvnfr subsidiaritetsprincippet er ansvaret samtidig flyttet over til medlemsstaterne .
Medlemsstaterne skal indfre denne type foranstaltninger i deres programmer og prioritere dem tilsvarende , og derefter kan de selv bestemme over udviklingsprojekter af denne art .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.47 og genoptaget kl .
12.00 )
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Beslutningsforslag (B5-0090/2001/rev.) af Hughes for PSE-Gruppen, Attwooll for ELDR-Gruppen, Lambert for Verts/ALE-Gruppen og Herman Schmid for GUE/NLG-Gruppen om den frie bevgelighed for personer (forordning 1408/71/EF) - retsgrundlag">
<P>
ndringsforslag 4 Van Lancker ( PSE ) .
( NL ) Hr. formand , kan ndringsforslag 4 overhovedet behandles af tjenesterne ? For det , der str , er helt klart i strid med traktaten .
Her str nemlig , at forordning 1408 / 71 er underkastet samarbejdsproceduren , mens det netop drejer sig om proceduren om flles beslutningstagning .
Derfor sprger jeg mig selv om dette kan behandles , og hvis ja , var det s ikke bedre , at forslagsstillerne trak deres ndringsforslag tilbage i stedet for at sige sdan noget vrvl ?
<P>
Formanden .
Tjenesterne har accepteret ndringsforslaget .
Det er en redaktionel fejl , det har De ret i , men det rettes redaktionelt , og dermed erklres det i overensstemmelse med kravene for behandling .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0036 / 2001 ) af Lucas for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om faststtelse af Fllesskabets holdning i Det Flles Rd EF-Mexico med henblik p vedtagelse af en afgrelse om gennemfrelse af artikel 6 , artikel 9 , artikel 12 , stk . 2 , litra b ) , og artikel 50 i aftalen om konomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde ( COM ( 2000 ) 739 - C5-0698 / 2000 - 2000 / 0296 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0315 / 2000 ) af Ceyhun for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>
I. initiativ fra Den Franske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets rammeafgrelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik p bekmpelse af hjlp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold ( 10675 / 2000 - C5-0427 / 2000 - 2000 / 0821 ( CNS ) ) ;
<P>
II. initiativ fra Den Franske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om definition af hjlp til ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt ophold ( 10676 / 2000 - C5-0426 / 2000 - 2000 / 0820 ( CNS ) ) Efter forkastelse af initiativet
<SPEAKER ID=41 NAME="Watson">
Hr. formand , vi befinder os her i en situation , hvor vi iflge artikel 67 og 68 kan vlge , hvad vi nu vil gre med dette initiativ .
I henhold til artikel 68 ville vi normalt bede Rdet tage forslaget tilbage .
Jeg har imidlertid konfereret med ordfreren og andre .
Udvalget nrer ikke noget stort nske om at se dette forslag igen .
Vi vil derfor foretrkke at flge den prcedens , som vi skabte med sagen om varer med dobbelt anvendelsesforml , og stemme for en forkastelse af Rdets forslag .
<P>
Det vil mske interessere medlemmerne at vide , at for at forkaste forslaget skal vi stemme for udkastet til lovgivningsmssig beslutning .
Det skyldes , at tjenestegrenene ved afvisning af et ndret forslag automatisk ndrer teksten , s der str " Rdet forkaster " .
Vi beder nu Parlamentet stemme for den lovgivningsmssige beslutning , som forkaster Rdets tekst .
Jeg hber , jeg har udtrykt mig klart .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Hr . Watson , det sagde De ganske udmrket .
Det kan vi gre , og der er et fortilflde .
Jeg kan bekrfte det , som tjenesterne hvisker mig i ret .
Vi kan gre det i overensstemmelse med den procedure , De foreslr .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Poettering .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , De har med rette netop spurgt : Hvor er Rdet ?
Det skulle komme med en udtalelse .
Jeg synes , det er hblst , at Rdet ikke er til stede , og vi br protestere over for Rdet .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Hr . Poettering , De har helt ret .
Jeg srger for , at formanden , fru Fontaine , underretter Rdet om vores uenighed .
Jeg tilslutter mig det varme bifald , som hr . Poetterring fik p det punkt .
<P>
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om forslaget til lovgivningsmssig beslutning , som alts er ndret i overensstemmelse med hr . Watsons meddelelse , hvor det ndrede initiativ fra Den Franske Republik forkastes i artikel 1 .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil bare gerne have , at Parlamentet er klar over , hvad der stemmes om her .
Jeg beder Parlamentet gre som fr - at stemme for dette for at forkaste Rdets forslag .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Hr . Watson , De og mske flere andre var forvirret et kort jeblik .
Afstemningen er helt klar .
Hvis De vil forkaste det , skal De stemme for .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren .
<SPEAKER ID=47 NAME="Ceyhun">
Hr. formand , jeg synes , det er vigtigt , at ordfreren ogs kommer med en kort kommentar til dette .
Jeg beklager , at det ikke er lykkedes os at handle ansvarsbevidst her i Parlamentet .
Men nu har hr . Watson ret , og vi skal sttte hr .
Watson . Jeg beder alle parlamentsmedlemmer om sttte , ellers latterliggr vi os selv som Parlament .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg tror , at der er en lille unjagtighed i det , hr . Watson lige har sagt , og jeg nsker at rette det .
<P>
Det , vi lige har forkastet , er ikke det franske initiativ , men det franske initiativ som ndret af Europa-Parlamentet .
Det vil sige , at en hel del af dem , der har forkastet dette initiativ , i virkeligheden ikke var enige i Parlamentets ndringsforslag .
Det var tilfldet for mig og mine venner .
Vi gr faktisk ind for det franske initiativ , sdan som det blev fremlagt i Rdet .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0022 / 2001 ) af Korakas for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om
<P>
I. forslag til Rdets forordning om sjette tilpasning af den sttteordning for bomuld , der er indfrt ved protokol nr . 4 knyttet til akten vedrrende Grkenlands tiltrdelse ( KOM ( 1999 ) 492 - C5-0048 / 2000 - 1999 / 0201 ( CNS ) ) ;
<P>
II. forslag til Rdets forordning om sttte til bomuldsproduktionen ( COM ( 1999 ) 492 - C5-0049 / 2000 - 1999 / 0202 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0035 / 2001 ) af Izquierdo Rojo for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om viderefrelse i op til et r af finansieringen af visse planer for forbedring af kvalitet og fremme af afstning , der blev godkendt i henhold til afsnit IIa i forordning ( EF ) nr .
1035 / 72 ( KOM ( 2000 ) 623 - C5-0533 / 2000 - 2000 / 0252 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>

<P>

<P>
Beslutningsforslag ( B5-0089 / 2001 ) i henhold til artikel 42 , stk .
5 , i forretningsordenen for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om de sociale flger af industriel omstrukturering
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
<P>
Betnkning ( A5-0023 / 2001 ) af Lipietz for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om opflgning af Den Europiske Investeringsbanks rsberetning ( 2000 / 2173 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0034 / 2001 ) af Bullmann for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Det Europiske Rd i forret 2001 : Lissabon-processen og den vej , der skal flges ( udvidet Hughes-procedure ) ( 2000 / 2280 ( INI ) )
<P>
Fr afstemningen
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , jeg var skyggeordfrer for min gruppe , og vi har faktisk haft et meget godt samarbejde .
Men et af de for os helt vsentlige punkter i artikel 4 blev forkastet , hvorfor jeg nu i modstrid med den tidligere aftale m anbefale min gruppe at stemme nej til denne betnkning .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg vil gerne p min gruppes vegne protestere mod hr. nstformand Friedrichs uacceptable opfrsel .
Han burde foreg med et godt eksempel ved at udvise respekt for forretningsordenen , og han har i dette tilflde gjort prcist det modsatte .
<P>
( Bifald og protest )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , jeg vil ikke kommentere sagen nu .
Men intet medlem her i Parlamentet har ret til at diskriminere en anden kollega med en sdan bemrkning .
<SPEAKER ID=52 NAME="Bullmann">
Hr. formand , det er faktisk rigtigt , at Parlamentet under forhandlingen har fundet et flles punkt og en flles linje i forberedelsen af Stockholm-mdet .
Det , der blev forkastet af PPE , er en nuance .
Det er ingenlunde en brende del af beslutningen .
Jeg beklager meget , at Parlamentet , som enstemmigt vil krve flere rettigheder for Parlamentet , ikke har kompetencen og modet til at komme med et flles bidrag til Stockholm-mdet .
<P>
( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Kre kolleger , som formand kan jeg ikke gre andet end at konstatere , at Parlamentet bestemmer med et flertal af stemmerne .
Parlamentet har truffet en beslutning .
Det accepterer vi .
Det er demokrati .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0020 / 2001 ) af Gasliba i Bhm for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om virkningen af liberaliseringen og den konomiske reformproces p den konomiske vkst i Den Europiske Union ( 2000 / 2172 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0017 / 2001 ) af Soares for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet : Den Europiske Union og Macao : Efter r 2000 ( KOM ( 1999 ) 484 - C5-0169 / 2000 - 2000 / 2099 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
<P>
Betnkning ( A5-0052 / 2001 ) af Plooij-van Gorsel for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Realisering af det europiske forskningsrum : Retningslinjer for EU ' s indsats inden for forskning ( 2002-2006 ) ( KOM ( 2000 ) 612 - C5-0738 / 2000 - 2000 / 2334 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
<P>
StemmeforklaringerBetnkning af Peijs ( A5-0019 / 2000 )
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg udarbejdede nogle af stemmeforklaringerne i gr , da det var valentinsdag , og det brer de en smule prg af .
<P>
Hvad angr fru Peijs ' betnkning om direktivet om sanering og likvidation af forsikringsvirksomheder , vil jeg gerne sige , at fru Peijs uden tvivl er opmrksom p de finansielle sprgsml , sdan som hun altid er .
Nste gang hun behandler dette emne - som jeg stemte for - husker hun forhbentlig ogs min anmodning til gavn for pensionisterne , nemlig at man prioriterer tilbagebetalingen af pensionisters forsikringspolicer , hver gang en konkursramt forsikringsvirksomhed trder i likvidation .
<P>
Betnkning af Lambert ( A5-0026 / 2001 )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for min uenighed i Lamberts betnkning , eftersom EU ' s Rd ikke har noget egentligt nske om at regulere det vigtige omrde , som arbejdstagernes bevgelighed er . Det er ndvendigt , at arbejdstagerne ikke mister noget af deres pension .
<P>
I Italien ngter man f.eks. at betale pension og invalidepension til de unionsborgere , som flytter til andre EU-lande .
Til gengld giver man de tredjelandsborgere , som tager til Italien , mulighed for at f udbetalt pensionsbidrag , nr de forlader landet , hvorefter de kan rejse tilbage og hve den samme pension og invalidepension , som man ngter de italienske statsborgere , der rejser til andre EU-lande .
Det er virkelig p tide , at vi behandler sprgsmlet om de europiske borgeres pension p en ordentlig mde .
<SPEAKER ID=56 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
- ( FR ) Selve EU-institutionerne ender med at blive hmmet af en EU-sociallovgivning a minima , der er sammenflikket og srger for ikke at rre ved arbejdsgiverprivilegierne i den enkelte medlemsstat .
<P>
At man hvert r er ndt til at trffe supplerende foranstaltninger til at harmonisere rettighederne for de arbejdstagere , som rejser rundt i EU , betyder , at der 30 r efter de frste direktiver ikke er mere harmonisering , end der er fllesskabsrettigheder , som kan gres gldende over for arbejdsgiverne .
<P>
En harmonisering af arbejdstagernes situation i Den Europiske Union burde indebre , at arbejdsgiverne og medlemsstaterne bliver forpligtet til at tilpasse lnningerne i hele Unionen efter de lande , hvor de er hjst , og til at indfre de samme sociale rettigheder i hele Unionen i forhold til de rettigheder , der er til strst fordel for arbejdstagerne i tilflde af sygdom , arbejdslshed og i forbindelse med pensionering .
<P>
Den eneste form for harmonisering , der imidlertid interesser Den Europiske Union , er en harmonisering af konkurrencereglerne mellem industrikoncerner og banker .
Arbejdstagernes indrejseforhold tages kun op , hvis de medvirker til varernes og kapitalens frie bevgelighed .
<P>
Nr vi ikke har stemt imod denne betnkning , er det kun for ikke at hindre de f magre virkninger , den kan f for nogle kategorier af arbejdstagere .
Men da vi er klart imod baggrunden for denne holdning , har vi heller ikke stemt for .
<SPEAKER ID=57 NAME="Bushill-Matthews">
Britiske Konservative er stort set tilfredse med den oprindelige Lambert-betnkning , som i sin davrende form afklarede nogle tekniske sprgsml p en nyttig mde .
<P>
Vi har dog specifikt stemt imod ndringsforslag 8 og fremefter .
<P>
Disse ndringsforslag ville have udvidet forordningens vsentlige anvendelsesomrde betydeligt , og det br ikke ske i kraft af diverse ndringsforslag .
<P>
Det skal isr bemrkes , at de supplerende pensioner IKKE er socialsikringsydelser fra staten , og at de derfor ikke falder ind under forordning 1408 / 71 ' s anvendelsesomrde .
Et andet ndringsforslag forsger p samme mde at udvide forordningens anvendelsesomrde til skatter , og det er ganske enkelt ikke acceptabelt .
<P>
Britiske Konservative parlamentsmedlemmer vil fortsat til enhver tid g imod ethvert ndringsforslag til enhver betnkning , som forsger lignende indgreb i medlemsstaternes kompetence .
<P>
Fri bevgelighed for personer
<SPEAKER ID=58 NAME="Andreasen, Busk, Haarder og Jensen">
. Vi har stemt for beslutningen , da vi mener , at Rdet skal fremme arbejdet med forenkling af forordning 1408 / 71 og udvidelsen til , at ogs erhvervsaktive tredjelandes borgere med lovligt ophold kan dkkes .
Vi har stemt mod beslutningens punkt 1 , der fastslr , at artikel 42 i Amsterdam-traktaten skal vre retsgrundlag for sikring af de sociale rettigheder for tredjelandes borgere .
Det er vi ikke enige i .
Rdet m finde et andet retsgrundlag , f.eks. Amsterdam-traktatens artikel 63 , s mlet kan ns .
<SPEAKER ID=59 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
- ( FR ) Vi har udelukkende stemt for dette beslutningsforslag , fordi det foreslr en samlet ndring af fllesskabsbestemmelserne for arbejdstagernes frie bevgelighed inden for Den Europiske Union og bibeholdelse af deres rettigheder i den enkelte medlemsstat .
<P>
Nr de nye bestemmelser ser dagens lys , skal de imidlertid p alle omrder vre afpasset efter bestemmelserne i det land , hvor de er til strst fordel for arbejdstagerne .
Hvis dette ikke bliver tilfldet , stemmer vi imod .
<SPEAKER ID=60 NAME="Kauppi">
Efter min mening burde denne diskussion aldrig have fundet sted i Europa-Parlamentet .
Derfor stemte jeg imod hele beslutningen .
<SPEAKER ID=61 NAME="Lund og Thorning-Schmidt">
. De danske socialdemokrater har i dag undladt at stemme ved den endelige afstemning om denne beslutning , der er fremsat p baggrund af en mundtlig foresprgsel om fri bevgelighed for personer i forbindelse med forordning 1408 .
Vi er ikke enige i , at retsgrundlaget for at lade tredjelandes statsborgere vre omfattet af forordning 1408 er artikel 42 og 308 , men mener , at det skal vre artikel 63 , stk .
4. Vi kan ikke sttte , at man p denne mde sger at bje traktaten , nr der er et tilstrkkeligt retsgrundlag et andet sted i traktaten , blot fordi der glder nogle andre procedureregler vedrrende inddragelse af Europa-Parlamentet .
Hvis man nsker et andet retsgrundlag , m traktaten efter vores opfattelse ndres .
Vi vil gerne understrege , at vi er tilhngere af en generel reform af forordning 1408 .
Men vi mener , at en sdan reform vanskeliggres , hvis personkredsen udvides .
Vi understreger ogs , at vi er optaget af , at ogs arbejdstagere fra tredjelande , der har lovligt ophold i EU , skal have mulighed for at f beskftigelse i EU .
<SPEAKER ID=62 NAME="Moraes">
Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet har stemt for forslaget til beslutning om den frie bevgelighed for personer , men med et vigtigt forbehold .
<P>
Vi sttter konklusionerne fra Tampere om , at EU skal sikre tredjelandes statsborgere , der har lovligt ophold i EU , en retfrdig behandling og anerkende , at der skal gres noget ved den situation , at forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 ikke dkker tredjelandes statsborgere .
<P>
Vi sttter dog ikke det synspunkt , at retsgrundlaget skal vre artikel 42 og 308 .
Vi sttter Rdet og en rkke medlemsstater , som nsker , at retsgrundlaget fortsat skal vre artikel 63 .
<P>
Betnkning af Lucas ( A5-0036 / 2001 )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , Pensionistpartiet , som jeg har den glde at reprsentere her i Parlamentet , er tilhnger af alle betnkninger , alle initiativer og alle aktiviteter , hvor Den Europiske Union gr en indsats for stater i hele verden , som har brug for at forbedre samarbejdet med EU ' s medlemsstater .
Efter min mening slr Den Europiske Union navnlig - og med rette - sin eksistens fast , hver gang den samler de 15 medlemsstaters krfter for at fremst strkere og mere kompetent og i dette tilflde ogs mere gavmild i samarbejdet med de stater , der har brug for hjlp .
Dette er tankegangen i Lucas ' betnkning , hvor man drfter bistanden , samarbejdet og det konomiske partnerskab med Mexico , som er et land med strke kulturtraditioner , og som altid er interesseret i et konomisk samarbejde med EU ' s medlemsstater . Jeg hber , at dette samarbejde ogs vil forbedre den sociale situation for Mexicos ldre og pensionister .
<SPEAKER ID=64 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
I denne betnkning tales der om konomisk partnerskab , men det drejer sig ganske enkelt om at fremme de store europiske virksomheder p det mexicanske marked i forhold til konkurrencen fra USA .
<P>
Erfaringen viser , at denne form for partnerskab er indbringende for industrikoncernerne og udelukkende resulterer i , at indbyggerne i det pgldende land bliver endnu mere fattige .
Over halvdelen af Mexicos 95 millioner indbyggere lever allerede nu i fattigdom uden at medregne dem , der er blevet tvunget til at udvandre netop p grund af denne type partnerskab , der er baseret p udnyttelse .
<P>
Flgelig har vi stemt imod denne betnkning .
<P>
Betnkning af Ceyhun ( A5-0315 / 2000 )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen , eftersom jeg var uenig ligesom de fleste andre parlamentsmedlemmer .
<P>
" Ulven kommer !
Ulven kommer !
" , rbte en frehyrde , der ville lave lidt sjov med sine venner .
Da de hrte hans rb , kom alle landsbyens indbyggere hen til ham og spurgte : " Hvor er ulven ?
" Og frehyrden svarede : " Ha ha !
Det var bare for sjov .
Der er ikke nogen ulv !
"
<P>
Tre dage senere rbte han igen : " Ulven kommer !
Ulven kommer !
" Og alle landsbyens indbyggere kom hen og spurgte : " Hvor er ulven ?
" " Ha ha ha !
Det var bare for sjov .
Der er ikke nogen ulv !
"
<P>
En uge senere kom ulven virkelig , og den begyndte at snderrive frene .
" Ulven kommer !
Ulven kommer !
" , rbte frehyrden , men der var ingen fra landsbyen , som greb ind , og ulven spiste alle frene .
<P>
Hvorfor fortller jeg dette ? Det gr jeg , fordi vi i vores indvandringspolitik skal vre klar over , at vi skal gre en konkret indsats og ikke bare rbe " Ulven kommer !
Ulven kommer ! "
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert">
Hr. formand , efter det fuldstndigt uforstelige udfald fra vores kollega derovre vil jeg gerne komme med et serist indlg , selv om situationen er noget anderledes nu , hvor henstillingen forkastes .
<P>
Sammen med mine britiske Labour-kolleger i PSE stemte jeg for de underliggende principper og synspunkter i Ceyhun-betnkningen .
Vi erkendte i den forbindelse , at forslagene langtfra var perfekte , men at de i det mindste var et forsg p at gre noget ved den nuvrende situation .
Den Europiske Union og de enkelte lande skal gre mere for at lse problemerne og gre noget ved omstndighederne i de lande , som folk flygter fra for at sge tilflugt i Den Europiske Union .
Det kan ikke lade sig gre fra den ene dag til den anden , og i mellemtiden tjener vi ikke de menneskers interesse , som forsteligt nok flygter fra konflikter , forflgelse eller andre trngsler , ved at skubbe dem i armene p samvittighedslse personer , som nsker at tjene penge p menneskesmugling .
<P>
Situationen i de organisationer , der hjlper asylsgere og flygtninge , er blevet til et stridssprgsml , men betnkningen erkender , at der er tale om lovlige organisationer , ansvarlige og veletablerede ngo ' er , som i mange tilflde har en lang og stolt tradition for at sttte de selv samme mennesker , som denne betnkning nsker at hjlpe .
<P>
Ved at stemme for Ceyhun-betnkningen erkender vi dette sprgsmls kompleksitet , og vi vil fortsat arbejde for et fuldstndigt og flles asylsystem for Den Europiske Union , som tjener humanitre interesser og de mest srbares interesser .
<SPEAKER ID=67 NAME="Berthu">
- ( FR ) De to franske initiativer , der har til forml at sikre en bedre bekmpelse af ulovlig indvandring , er i frste omgang blevet fordrejet af Europa-Parlamentets ndringsforslag , der skal begrnse rkkevidden af initiativet .
Derefter er de i anden omgang lige blevet forkastet af plenarforsamlingen med sttte fra min og de franske parlamentsmedlemmers negative stemme .
Nr vi har stemt imod , betyder det selvflgelig , at vi forkaster ndringsforslagene , men til gengld gr vi ind for det oprindelige franske initiativ , som vi nsker , at der flges op p .
Afstemningen i Europa-Parlamentet om dette sprgsml var faktisk kun vejledende i henhold til EF-traktatens artikel 67 , stk . 2 .
<P>
De ndringsforslag , som Europa-Parlamentet vedtog i frste omgang , virkede srligt beklagelige .
En stor del af dem havde , som jeg forklarede under debatten i gr aftes , til forml at udstte faststtelsen af forholdsregler mod ulovlig indvandring p ubestemt tid med den begrundelse , at der frst skal ivrksttes en mngde andre politikker p alle omrder .
Det er en fuldstndig forkert holdning , som jeg ikke vil vende tilbage til .
<P>
Nogle andre ndringsforslag havde til hensigt at udvande teksten ved at undtage forskellige kategorier af lovovertrdere for sanktioner , f.eks. de ulovlige indvandrere selv , eller de personer , der hjlper dem af skaldt humanitre rsager .
Sdanne undtagelser er fuldstndig upassende .
<P>
Isr de skaldte humanitre menneskesmuglere skal ikke undtages fra sanktioner .
For det frste fordi alle de mafiaer , der organiserer ulovlige indrejser mod betaling , fremover vil pberbe sig humanitre motiver .
Dernst fordi selv de ulovlige indvandrere , der fr hjlp fra velgrende personer , for det meste ender i netvrk til udnyttelse af mennesker , fordi deres situation nsten ndvendigvis frer dem derhen .
Endelig fordi de personer , der eventuelt er uselviske og hjlper ulovlige indvandrere , uden tvivl gr sidstnvnte , og helt sikkert deres medborgere , ulykkelige , og de pfrer indvandrerne et problem , der vil vre nsten ulseligt i flere generationer .
<SPEAKER ID=68 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
- ( FR ) Vi er imod det franske formandskabs initiativ , der i sin helhed fokuserer p bekmpelse af det , de kalder ulovlig indvandring .
For de , der har beget denne skndsel , drejer det sig ikke kun om ord , for den socialistiske premierminister Jospins politi har lige , p samme brutale mde som hans forgnger fra hjre for fire r siden , udvist ulovlige indvandrere , der havde sgt tilflugt i den samme kirke , Saint Bernard , i Paris .
<P>
Hvad angr de rsager , der fr hundredtusinde fattige til at forlade deres hjemland for at f mulighed for at overleve et andet sted , stiller Den Europiske Union sig tilfreds med erklringer .
For at f en ende p fattigdommen i disse lande skal EU-institutionerne gribe fat i dem , der udplyndrer disse lande og udnytter dem .
Da man er ude af stand til at helbrede ondet , vlger man at undertrykke ofrene .
<P>
Samtidig med at det franske formandskab indleder en EU-jagt p disse " fordmte p jorden " , peger det fingre af nutidens foragtelige slavehandlere . Det er imidlertid for bedre at kunne lade dem , de er hverveagenter for , vre i fred , ssom storindustrien , byggegiganter og en lang rkke mindre arbejdsgivere , som sledes drager fordel af en indvandrerarbejdskraft , som loven ved at berve dem en minimumsbeskyttelse overlader til arbejdsgivernes og politiets forgodtbefindende .
<P>
I denne betnkning stiller man sig tilfreds med at nedtone de aspekter , man finder mest oprrende i de franske initiativer .
Vi har stemt imod hele betnkningen samtidig med , at vi har stemt for de ndringsforslag , der kunne formindske eller ophve de franske forslags modbydeligt undertrykkende karakter .
<SPEAKER ID=69 NAME="Blokland">
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at forklare min stemmeadfrd ved Ceyhun-betnkningen , ogs p vegne af hr . Belder og hr. van Dam .
Jeg stemte imod betnkningen og imod mange af de ndringsforslag , som Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har stillet .
I betragtning af det problematiske emne , hjlp til ulovlig indrejse , som er et emne , som altid stter flelserne i kog , vil jeg kommentere mine motiver .
<P>
Lad det vre klart , at jeg fuldt ud sttter hjlpen til anerkendte flygtninge , sdan som den defineres i Genve-konventionen .
De skal hjlpes og have asyl i alle medlemsstater .
Desvrre medfrer den almindelige brug af ordet flygtning i denne betnkning forvirring for alle dem , der sger hjlp i Unionen .
Hvad er en illegal flygtning ?
Hvis en person ved indrejse i Unionen anmoder om asyl , er han ikke illegal .
Begreberne udlndinge , flygtninge , illegale immigranter , asylansgere og lignende ord bruges ikke konsekvent .
Sdan en mangelfuld brug af ord passer ikke i en lovtekst , som oven i kbet skal faststte definitionerne , og hvori den strafferetlige ramme skal aftales .
<P>
Jeg er klar over , at udviste asylansgere ofte ender i en forfrdelig situation .
Humanitr hjlp fra kirker og organisationer udfylder det tomrum , som opstr p grund af medlemsstaternes og verdenssamfundets manglende evne til at finde en god lsning .
Derfor har jeg sympati for anmodningen om ikke at straffe disse organisationer for deres hjlp til ulovligt indrejsende .
Alligevel er der her brug for en nuancering .
Der opstr et problem der , hvor den uafhngige dommers bedmmelse p grundlag af lovgivning hele tiden undermineres af hjlpernes subjektive vurdering .
Hvordan definerer man humanitr hjlp ?
Glder det ogs for en godgrende forening , som f.eks. stter sig det ml at hjlpe s mange fattige russere som muligt med at komme til en medlemsstat p ulovlig vis ?
<P>
De dramatiske omstndigheder omkring ulovlig indrejse er menneskekrnkende .
En streng , harmoniseret straffelovgivning om menneskehandel er ndvendig .
Desuden er en streng , men retfrdig asylpolitik ndvendig , den skal sende et klart demotiverende signal til ulovlige immigranter .
Jeg sttter derfor den franske regerings initiativer .
<SPEAKER ID=70 NAME="Krivine">
- ( FR ) Det franske initiativ i form af forslag til direktiv og rammeafgrelse foreslr kun en strafferetlig lsning p den ulovlige indvandring .
Ved at foresl en forhjelse af strafferammen med henblik p bekmpelse af hjlp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold indfrer man i virkeligheden en solidaritetsforbrydelse .
Det er med rette , at der i ndringsforslagene skelnes mellem hjlp med konomisk gevinst for je og hjlp , der ydes af solidaritet i humanitrt jemed .
<P>
Det er imidlertid ikke ved at straffe de personer eller organisationer , der kmper mod et Fort Europa , man effektivt bekmper de ulovlige netvrk og menneskesmuglerne .
Det , man skal bekmpe , er den stadig mere restriktive visum- og asylpolitik , der tvinger mennesker til at rejse ulovligt ind p EU ' s territorium .
Det , man skal bekmpe , er politikken til strukturel tilpasning og plggelse af acquis communautaire , som fr arbejdslsheden i ansgerlandene til at stige , samt konsekvensen af udviklingshjlpen til landene i syd , som er fuldstndig utilstrkkelig og uretfrdig .
Det ville vre et frste ndvendigt skridt mod en anden EU-indvandringspolitik , hvis glden blev eftergivet , og der blev indfrt en retfrdig udviklingshjlp .
Vi kmper imod , at man gr indvandring til noget kriminelt . Derfor har jeg stemt imod det franske initiativ , selv i ndret form .
<SPEAKER ID=71 NAME="Lang">
- ( FR ) Man kunne tro , at her endelig var en betnkning , der indeholdt om end kun en antydning af en begyndelse til at bekmpe ulovlig indvandring i Europa . Men ak nej !
Tvrtimod er denne betnkning , som er en fortsttelse af et fransk initiativ , der trods alt , hvilket skal understreges , er rimeligt acceptabelt , kun bluff . Men hvad der er endnu vrre , det er en opfordring til kriminalitet , ulovlighed og vold .
<P>
Ordfreren vil kun straffe menneskesmuglerne og bagmndene bag netvrk til ulovlig indvandring .
Begr udlndinge , der rejser ulovligt ind i en EU-medlemsstat , sledes ikke en forbrydelse ( artikel 2 , ndringsforslag 9 ) ?
Hvordan kan man lade vre med at blive forarget herover ?
For dette giver indtryk af , at man opfatter ulovlige indvandrere som ofre for et system , de i virkeligheden selv er aktrer i .
<P>
Hvis bekmpelse af hjlp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold i frste omgang skal ske over for personer , der organiserer ulovlig indvandring , skal man ogs straffe selve de ulovlige indvandrere strengt , bl.a. ved at sende dem tilbage til deres hjemland for at gre dem ansvarsbevidste og afholde dem fra at beg den samme forseelse igen .
<P>
I betnkningen vil man ligeledes fritage humanitre organisationer , der hjlper ulovlige indvandrere , fra sanktioner ( artikel 4 , ndringsforslag 11 ) .
Ulovlig indvandring br under ingen omstndigheder fremmes p nogen som helst mde !
<P>
Vores lederes kamp mod ulovlig indvandring skal vre drastisk , for det er ogs en kamp mod usikkerhed , organiseret kriminalitet ( narkotikahandel , hvidvaskning af penge etc . ) og tvungen prostitution af unge kvinder , hvoraf de fleste kommer fra steuropa eller Latinamerika og er rejst ulovligt ind i en EU-medlemsstat , som er et desvrre opdigtet eldorado .
De nationale regeringer skal tage sig i agt , for her er der ikke plads til overbrenhed og gode intentioner . De kan kun fre til forsmmelighed og uansvarlighed .
<P>
Ved at fre en politik , der begunstiger " den menneskeliges ret " , og ved at foretage systematisk regulering af ulovlige indvandrere og plgge os at integrere disse ikke-europiske befolkninger sttes hele de berrte nationers samfundsmssige , befolkningsmssige og identitetsmssige ligevgt p spil .
<SPEAKER ID=72 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Rdets forslag til direktiv om ulovlig indrejse , bevgelsesfrihed og ophold er endnu et forslag i rkken af repressive foranstaltninger p det retlige omrde .
Selv om medlemsstaterne er blevet enige om at lave en flles indvandrings- og asylpolitik , sttes alle krfter ind p at stille forslag , som kun sigter p at gre det vanskeligere at rejse ind i EU - bde for flygtninge og mennesker , der sger arbejde .
<P>
Mange europere vlger at gemme ofte ukendte mennesker , der er blevet smuglet ind , eller som det af egen kraft er lykkedes at komme over grnsen til EU-landene .
Disse personer , som helt uden personlig vinding gr en indsats for mennesker , der frygter for deres liv , skal ikke straffes .
Denne form for humanitr hjlp er i dag helt lovlig , bl.a. i Sverige , og br ikke kriminaliseres .
<P>
Europa har brug for en flles indvandrings- og asylpolitik , som er prget af humanisme .
Vi har pligt til at hjlpe mennesker , som sger hertil for at finde et fristed , og det glder uanset om det er flygtninge fra krigshrgede omrder eller asylsgere , der flygter fra politisk undertrykkelse .
Europa skal desuden ndre sin holdning til lovlig indvandring og bne grnserne for borgere fra tredjelande , der vil sge arbejde i Unionen .
Mennesker br kunne rejse frit ind i Unionen uden at blive stoppet af en restriktiv politik for visum og arbejdstilladelse .
<P>
Gennem en politik , der siger ja til svel asylsgere som indvandrere , kan vi f bugt med den organiserede kriminalitet og de menneskelige tragedier , som menneskesmuglerne gr sig skyldig i .
<SPEAKER ID=73 NAME="Meijer">
. ( NL ) S lnge der er store indtgtsforskelle i verden , rejser folk fra fattige lande til rige lande .
Tidligere opmuntrede regeringerne sgar denne migration , fordi virksomhederne manglede arbejdskraft , og nu ser det ud til , at denne situation gentager sig .
Det grundlggende problem , den ulige fordeling af rigdomme mellem mennesker , lses ikke p den mde .
Der er ogs folk , som man ikke beder om at komme , men som er ndt til at forlade deres oprindelsesland .
Nr de har forladt landet , er det ikke sikkert for dem at vende tilbage , fordi magthaverne truer dem med fngsel eller endda ddsstraf .
Det sker desvrre stadigvk , at disse mennesker ngtes adgang ved grnsen eller sendes tilbage .
Den strenge bevogtning af ydergrnserne omkring " Fort Europa " driver stadig flere folk i armene p samvittighedslse menneskesmuglere , som vil tjene mange penge , og som overlader disse mennesker til deres skbne , inden havnen eller grnsefloden ns .
Det er godt , at der gribes ind over for mafiaen .
Det er derimod vanvittigt at straffe aktionsgruppers og kirkers solidaritet med politiske flygtninge og arbejdstagere , som allerede lnge har arbejdet i en EU-medlemsstat uden de rigtige papirer .
Det behandles i Ceyhun-betnkningen , men det er stadigvk ikke tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=74 NAME="Miranda">
Den ulovlige indvandring har forskellige rsager , men vi tror , at de vigtigste dels er flugt fra elendige forhold i mange lande og nske om et bedre liv , dels opbygningen af et " Fort Europa " , som gr det stadig vanskeligere for tredjelandsborgere at komme ind i medlemsstaterne .
<P>
Vi mener imidlertid , at de vigtigste lovovertrdere i forbindelse med ulovlig indvandring er dem , der fr konomisk gevinst ud af det , og vi er derfor enige i , at der br etableres en strafferamme , der er tilstrkkelig afskrkkende , og som ikke kun straffer smuglere og menneskehandlere , men ogs de arbejdsgivere , der benytter sig af denne situation .
<P>
En vedtagelse af disse foranstaltninger m imidlertid ledsages af en effektiv overvgning p stedet og af foranstaltninger , der sikrer en ordentlig integration af disse lnmodtagere , som skal have sociale rettigheder og betingelser , og ikke , som det i stigende omfang sker , omgende udvisning af borgere , hvis situation ikke er lovliggjort .
<SPEAKER ID=75 NAME="Sacrdeus og Wijkman">
. ( SV ) Da vi gr ind for en flles asylpolitik p EU-niveau , sttter vi ambitionen om flles bestemmelser til bekmpelse af menneskesmugling , forudsat at dette ikke p nogen mde straffer indsatser af humanitr karakter .
Vi mener dog , at rammebeslutningen for flles sanktioner skal forbedres .
<P>
Betnkning af Korakas ( A5-0022 / 2001 )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg havde en drm i nat , som bar lidt prg af , at det var valentinsdag i gr .
Jeg drmte , at jeg var i Grkenland , nemlig i byen Agios Nikolaos p Kreta , hvor der er en s , som Afrodite iflge sagnet skulle vre steget op af .
Jeg drmte netop , at Afrodite steg op af Kretas klare vand og kaldte p mig : " Fatuzzo , Fatuzzo !
" " Hvad er der ?
" , svarede jeg .
" Jeg ved , at Europa-Parlamentet i morgen skal stemme om en betnkning om den bomuld , der dyrkes i Grkenland " , sagde hun .
" Jeg er trt af at stige ngen op af havet .
Jeg fryser , og jeg fryser faktisk meget !
Jeg ville ogs gerne have en bomuldskjole , derfor skal du stemme for Korakas ' betnkning i morgen , s der bliver mere bomuld i Grkenland !
"
<P>
Herefter vgnede jeg , men jeg rettede mig efter det , man fortalte mig i drmmen , og derfor stemte jeg for Korakas ' betnkning .
<SPEAKER ID=77 NAME="Alavanos">
Kommissionens forslag vedrrende bomuld er uacceptable , fordi :
<P>
EU er underforsynet med hensyn til bomuldsproduktion
<P>
princippet om fllesskabsprioritering overtrdes p en voldsom mde
<P>
hundredtusinder af familielandbrug er aktiveret ved bomuldsproduktion
<P>
bomuldsdyrkning kan til trods for dens problemer vre mindre forurenende end andre industrielle afgrder
<P>
der er stor afstand mellem minimumsgarantimngderne og den reelle produktion .
<P>
Det er alts ndvendigt :
<P>
at forge garantimngden , s den svarer til den reelle produktion .
Forslagene , som Europa-Parlamentets Udvalg om Landbrug fremstter , bevger sig om end langsomt i rigtig retning
<P>
at man medregner de seneste rs inflation i bomuldsprisen
<P>
at de sm producenter bliver fritaget for bder
<P>
at der er en vsentlig grund til kvalitetsvurdering af produktet hos erhvervsorganisationerne
<P>
at der findes srlige sttteforanstaltninger til de sm producenter .
<SPEAKER ID=78 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin">
Vi svenske socialdemokrater mener , at EU ' s landbrugssttte br mindskes kraftigt , og vi er derfor imod nogle af kravene i Korakas-betnkningen .
Vi bifalder Kommissionens forslag om at hve bderne ved overproduktion , men vi sttter ikke Landbrugsudvalgets krav om at bibeholde procentsatserne for skadeserstatning ( ndringsforslag 12 ) .
Vi er ogs imod kravet om at indfre en ny fllesskabssttte til producentorganisationer , jf. ndringsforslag 18 og 19 .
<SPEAKER ID=79 NAME="Clegg, Davies, Dybkjr, van der Laan, Malmstrm, Paulsen og Schmidt">
Vi stemte imod Korakas-betnkningen om sttte til bomuldsproduktion .
Betnkningen gr ind for kvoteforgelser og faste priser p bomuld og er ogs et forsg p at regulere bomuldsproducentsammenslutningernes rolle .
Vi har ligeledes afvist Izquierdo Rojo-betnkningen , som opfordrer til get hjlp til produktion af ndder og johannesbrd .
Begge betnkninger opfordrer til protektionistiske forholdsregler , f.eks. bevarelse af systemet med fllesskabsprferencer .
<P>
Det er ikke rimeligt , at halvdelen af Unionens budget gr til at sttte produktion og eksport af landbrugsprodukter .
Vi mener , at EU-midlerne i stedet skal bruges der , hvor der er behov for grnseoverskridende samarbejde .
Miljbeskyttelse , hjlp til genopbygning og udviklingsbistand er omrder , hvor get finansiering er afgrende , ikke mindst i lyset af den kommende udvidelse af Unionen .
Den flles landbrugspolitik er ikke blot meget dyr for de europiske borgere , den bidrager ogs til hjere forbrugerpriser og lavere kvalitet .
Forbrugerne udtrykker bekymring for den europiske fdevareproduktion og er med rette begyndt at stte sprgsmlstegn ved den nuvrende landbrugspolitik .
Eksportsubsidier , der frer til dumping af EU-fdevareoverskud p verdensmarkedet , er grunden til de alvorlige vanskeligheder for fdevareproduktionen i mange udviklingslande .
<P>
Den flles landbrugspolitik blev skabt for at sikre fdevareproduktionen efter Anden Verdenskrig , ikke for at subsidiere urentable afgrder , som anvendes til tekstilproduktion .
Den flles landbrugspolitik har i dag mistet sin politiske legitimitet og skal reformeres fuldstndig .
Al sttte til eksport og produktion br afskaffes .
Landbruget skal tilpasse sig markedskrfterne for at skabe konkurrence .
Dette vil ge effektiviteten og kvaliteten til gavn for bde produktionen og forbrugerne .
<SPEAKER ID=80 NAME="Martinez">
- ( FR ) Unionen forbruger mere end 4 millioner t bomuld . Vi kan producere ca .
1,5 millioner t . Alts m vi importere resten .
Tilsyneladende er der ikke noget stdende i det , for vi importerer jo allerede biler , frugt , grntsager osv . S hvorfor ikke bomuld ?
<P>
Det viser sig imidlertid , at ingen forestiller sig , at nr der mangler bomuld , forhindrer Europa-Kommissionen , at det produceres . Det gr den faktisk !
Kvoter og bder har lagt et loft p EU-produktionen ved ca . 1 million t i stedet for de 1,5 millioner , vi kan producere .
Spanien og Grkenland , som har hundredvis af sm bomuldsbedrifter i Andalusien , Thrace og Valencia , forhindres i at producere bomuld .
Hvad der er endnu vrre , er , at den skaldte medansvarsbde forhjes yderligere ud over bden p 50 % af overskridelsen af den gldende kvote .
<P>
Alt dette er til fordel for USA og Australien .
Denne gang drejer det sig ikke mere - som det var tilfldet med sukker og ris - om at ofre vores egne for at hjlpe de fattige i f.eks. Sudan , hvor man for vrigt udrydder de kristne i den sydlige del af landet . Nej !
I forbindelse med bomuld er der ingen undskyldning .
Der er ingen overproduktion som i forbindelse med mlk , der berettiger kvoter .
Der er ingen hjlp til de 48 mindst udviklede lande , der berettiger ofre fra vores side .
<P>
Europa forhindrer sig selv i at producere , hvilket kun er til fordel for USA og Australien .
Dette var allerede tilfldet med olie- og proteinholdige produkter , som vi trods alt behvede for at erstatte benmel .
Det var tilfldet med mandler fra Californien og bananer .
Nu kan vi tilfje bomuld .
<P>
Hvilket forml tjener s EU-forsvaret , euroen , den europiske forfatning og andre fanfarer for det ndvendige EU , nr det netop er EU selv , der forbyder i al beskedenhed at producere den bomuld , vi har brug for , for ikke at gre det USA utilfreds , som man ogs tillader at aflytte os dgnet rundt med Echelon-nettet ?
<SPEAKER ID=81 NAME="Meijer">
. ( NL ) Den grske konomi er i hjere grad end de andre medlemsstaters afhngig af de sm virksomheder i den agrariske sektor .
Det glder isr for afgrder , som inden for Europa kun kan dyrkes i de sydligste lande , ssom bomuld og tobak .
Der er knyttet en rkke ulemper til begge afgrder .
Tobak er usundt .
Bomuld er et nyttigt produkt , men dyrkningen hnger sammen med brugen af store mngder gift .
Denne gift ender i det sparsomme vand eller forurener udtrrede arealer .
I Egypten og Usbekistan , lande , som i langt hjere grad end Grkenland er afhngige af bomuldsdyrkningen , er der opstet store miljproblemer .
Den kendsgerning kunne for mig vre grund til ikke at sttte min gruppeflle hr . Korakas ' betnkning .
Den betnkning er skrevet ud fra en grsk synsvinkel , isr de sm landmnds synsvinkel , og det er naturligvis meget berettiget .
Han gr ud fra beskyttelse og udvidelse af produktionen samt udarbejdelse af de finansielle betingelser , som er knyttet hertil .
P langt sigt skal betragtningerne om indkomstpolitik ses i forhold til miljinteresserne , de forhold , hvorunder importbomuld produceres , og landbrugspolitikkens beslaglggelse af Unionens finansielle midler .
S lnge der ikke gres noget grundlggende ved de ting , sttter jeg Korakas ' forslag .
<SPEAKER ID=82 NAME="Sturdy">
Britiske Konservative medlemmer af PPE-DE-Gruppen stemte imod denne betnkning , fordi vi mener , at den kommer for langt vk fra Kommissionens oprindelige mlstning om at stramme op p budgetkontrolsystemerne .
Desuden er vi helt uenige i ordfrerens vurdering af , at bomuld er mindre miljskadelig end andre afgrder , selv om vi er klar over bomuldsdyrkningens sociokonomiske funktion i visse regioner .
Det er en kendt sag , at der anvendes en lang rkke kemikalier i bomuldsproduktionen , og vi sttter derfor Kommissionens mlstning om , at medlemsstaterne skal definere og vedtage hensigtsmssige miljforanstaltninger for at regulere brugen af landbrugsjord til bomuldsproduktion .
De britiske Konservative er isr tilfredse med fastholdelsen af kravet om , at medlemsstaterne skal minde producenterne om behovet for at overholde miljlovgivningen .
<P>
Betnkning af Izquierdo Rojo ( A5-0035 / 2001 )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg drmte ikke noget i forbindelse med fru Izquierdo Rojos betnkning om sttte til dyrkningen af visse landbrugsprodukter , bl.a. ndder .
Hr. formand , De skal vide , at min datter Elisabetta har et meget lille kledyr , nemlig et marsvin - det vil sige en gnaver - der hedder Schumi .
Eftersom det er en gnaver , spiser den ndder , og derfor tnkte jeg , at det mtte vre rigtigt at sprge Schumi , der er ekspert p omrdet , hvad han mener om denne betnkning .
" Der dyrkes alt for f ndder i Europa , og derfor er det ndvendigt at ge landbrugets produktion af ndder " , ld hans vurdering .
Jeg er af den opfattelse , at man ikke m undlade at flge rdet fra en s interesseret bruger , modtager og konsument af disse frugter , og derfor stemte jeg for , at man fremmer nddedyrkningen i Europa .
<SPEAKER ID=84 NAME="Alavanos">
Produktionen af frugter med skal - ssom hasselndder , valndder , pistaciendder , mandler og johannesbrd - kan sikre beskftigelsen for tusindvis af producenter og bidrage til , at man undgr affolkningen af mange regioner , isr i Middelhavsomrdet .
Kommissionen brer et stort ansvar , for de begrnsende sttteforanstaltninger af 1989 begyndte faktisk i 1996 med undtagelse af de programmer , som allerede var igangsat .
<P>
Kommissionens nye forslag forlnger de igangvrende programmer i endnu et r .
Jeg er enig med ordfreren i , at disse programmer skal fortstte i mindst to r , og isr i , at Kommissionen skal forelgge en rapport med et samlet forslag om en liberalisering og udvidelse af sttteforanstaltningerne til produktion af frugter med skal .
I modsat fald vil hele sektoren g i kn p grund af importen fra USA og de asiatiske lande .
<SPEAKER ID=85 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin">
. ( SV ) Vi svenske socialdemokrater mener , at EU ' s landbrugssttte br mindskes kraftigt , og vi er derfor imod nogle af kravene i fru Izquierdo Rojos betnkning .
Vi sttter ikke Landbrugsudvalgets krav om yderligere to rs konomisk sttte til forbedring af kvalitet og fremme af afstning ( betragtning 14 , 15 og 17 ) .
Vi er ogs imod kravet om varig sttte til nddesektoren gennem en ny fast hektarsttte med henblik p at opretholde producenternes indkomster , jf. ndringsforslag 22 .
<SPEAKER ID=86 NAME="Figueiredo">
Vi har stemt for , eftersom ordfreren gr ind for at forlnge sttten til en vigtig sektor , der er i krise , ligesom vi ogs fr har gjort i forbindelse med vedtagelsen af et forslag indeholdt i Jov-betnkningen om den flles markedsordning for frugt og grnt .
<P>
Vi er ligeledes enige i ordfrerens forslag om at ge forlngelsen til to r , s Kommissionen kan f tid til at forberede en ny sttteordning for ndder og johannesfrugter ligesom for sttte specifikt til hasselndder .
I alle tilflde br forlngelsen opretholdes , indtil en ny ordning er trdt i kraft . En ordning , der br vre en del af den flles markedsordning for frugt og grnt .
<P>
Det er afgrende , at Kommissionen i denne nye ordning tager hensyn til den enorme samfundskonomiske betydning , som disse frugter har for de sydeuropiske lande og den betydning , de har for miljet i kampen mod rkendannelse .
Hvis sttten ikke ges , kommer denne sektor i fare p grund af den konkurrence , som den str over for , isr p grund af lavprisimport fra tredjelande .
<P>
Omstruktureringer og fusioner i industrien
<SPEAKER ID=87 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
- ( FR ) Dette beslutningsforslag gr ud fra det princip , at ikke blot er industrielle omstruktureringer ndvendige , men de resulterer ogs i afskedigelser , som man skal mildne flgerne af .
<P>
Da vi ikke gr ind for markedskonomi og konkurrence , drfter vi ikke sprgsmlet om , hvorvidt konkurrenceevne krver omstruktureringer eller ej .
Hvorfor skal konkurrenceevnen imidlertid s betales af arbejdstagerne ?
Hvorfor kan besparelserne ved at begrnse lnsummen ikke erstattes af en besparelse af samme strrelsesorden , men som plgges ejerne og aktionrerne ?
<P>
Beslutningsforslaget er baseret p det princip , at man skal vlge at begunstige aktionrernes afkast i stedet for at beskytte arbejdstagernes ln .
P disse betingelser har vi p trods af de f stninger , der skal overbevise os om forfatterens gode samfundsvilje , stemt imod beslutningsforslaget .
<SPEAKER ID=88 NAME="Bushill-Matthews">
Den nuvrende arbejdslshed p det europiske fastland er alt for hj .
Den afspejler direkte arbejdsmarkedets indbyggede stivhed og de administrative byrder p erhvervslivet i form af hje omkostninger og undig regulering .
<P>
En lbende omstrukturering af industrien er afgrende for at opn en sund konomi og for at erstatte fortidens unskede arbejdspladser med de nye arbejdspladser , der er behov for i fremtiden .
Problemet lses ikke med mere regulering .
Fordi vi nsker flere og ikke frre arbejdspladser , har de britiske Konservative stemt imod beslutningen .
<SPEAKER ID=89 NAME="Figueiredo">
I Portugal som i flere andre EU-lande har den industrielle omstrukturering vret ledsaget af afskedigelser af tusinder af lnmodtagere , ringere ansttelsesvilkr og utallige konomiske og sociale omkostninger , isr for de lande og regioner , der er blevet direkte berrt , hvilket har sat den konomiske og sociale samhrighed p spil .
Blot inden for de sidste mneder er tusinder af lnmodtagere i Portugal blevet truet med afskedigelse og pensionering fr tid eller er blevet venskabeligt presset til at opsige deres ansttelseskontrakter ved forskellige virksomheder inden for jern- og metalindustrien , skibsvrfterne , den elektriske industri og sko- , tekstil- og bekldningsindustrien , bl.a. virksomheder under Siderurgia Nacional , ABB-gruppen , Renault , Setenave og Lisnave , Indelma / Siemens , J.C.Clark og Vesticom .
<P>
Denne srdeles alvorlige situation fordrer srlig opmrksomhed bde fra medlemsstaternes regeringer og fra Fllesskabets organer med henblik p en ndring i den frte politik , s der gives srlig prioritet til vrn om lnmodtagernes rettigheder , ordentlig beskftigelse og den konomiske og sociale samhrighed for de regioners vedkommende , hvor de virksomheder ligger , der nsker at lukke eller flytte deres industrielle enheder .
<P>
Det er ogs pkrvet , at der hurtigt ndres i de eksisterende direktiver p omrdet , s den holdning , som lnmodtagernes reprsentanter har med hensyn til kollektive afskedigelser , bliver pbudt og bindende , hvor lnmodtagernes rettigheder trues , navnlig i alle tilflde af omstrukturering , fusion og flytning af industrivirksomheder , ligesom Fllesskabets og medlemsstaternes sttte m underordnes langsigtede forpligtelser over for beskftigelse og lokal og national udvikling .
<SPEAKER ID=90 NAME="Krivine">
- ( FR ) I lighed med Danone skaffer de store europiske virksomheder sig i dag kmpestore fortjenester .
I konkurrencen med USA eller Japan vil de opn et afkast , der svarer til det , de kan f p brsen .
De sektorer , der kun har fortjenester p 7-8 % rligt , omstruktureres uden nde , hvilket betyder , at lnomkostningerne reduceres via masseafskedigelser .
<P>
Intet berettiger , at kvindelige og mandlige lnmodtagere fortstter med at arbejde 35 , 40 og 45 timer i et djvelsk tempo , mens deres kolleger fyres , og fortjenesten stiger .
Man skal forhindre de titusinder af nedlggelser af arbejdspladser i en halv snes aktionrers interesse .
Meningen med demokratiet er , at millioner af menneskers liv ikke skal underlgges nogle industrimagnaters diktater .
Disse afskedigelser skal derfor forbydes .
<P>
Nr man kan producere lige s meget , ja , endog mere , ved at reducere indsatsen og den ndvendige arbejdstid , er der ingen grund til , at arbejdsgiverne lgger beslag p gevinsten ved sdanne moderniseringer og gr millioner af mennesker arbejdslse .
Holdningen skal sledes ndres , og disse millioner af sparede timer skal fordeles anderledes ved en jeblikkelig strk nedsttelse af arbejdstiden til 32 timer uden hverken lnnedgang eller tab af fleksibilitet med tilsvarende ansttelser , der finansieres af fortjenesterne !
<SPEAKER ID=91 NAME="Moraes">
Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet har stemt for forslaget til beslutning om de sociale konsekvenser af omstrukturering , fordi vi tror p partnerskab p arbejdspladsen .
Vi har dog visse forbehold over for selve beslutningen .
<P>
Vi erkender , at der skal fokuseres p de sociale konsekvenser af omstrukturering og har stemt for denne beslutning , da den ikke er legislativ .
Der er dog aspekter , som vi ikke sttter .
<P>
Vi sttter ikke afsnit 6 .
Vi har stadig kraftige forbehold , som det blev udtrykt ved frstebehandlingen af rammedirektivet om informering og hring af arbejdstagere .
<P>
I januar annoncerede den britiske handels- og industriminister Stephen Byers , at erhvervslivet og fagbevgelsen i Det Forenede Kongerige sammen skulle undersge og evaluere den nuvrende britiske lovgivning om hring .
Ministeren erklrede imidlertid , at den britiske regering fortsat er imod den europiske lovgivning om informering og hring . Hr .
Byers udtalte i debatten i Underhuset den 18. januar 2001 , at hele virksomhedsstrukturen i Det Forenede Kongerige er helt anderledes end p kontinentet , men at direktivet p mange mder mere afspejler den kontinentale form for virksomhedsstyring end den britiske .
Han udtalte endvidere , at direktivet ikke er hensigtsmssigt af flere rsager , men at det er vigtigt , og derfor br behandles i Det Forenede Kongerige .
<P>
Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet sttter ministerens synspunkt om , at en flles europisk lovgivning ikke er hensigtsmssig , nr det glder informering og hring af arbejdstagere .
<P>
Betnkning af Lipietz ( A5-0023 / 2001 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , Pensionistpartiet , som jeg reprsenterer , har ligesom Europas pensionister store forventninger til Den Europiske Investeringsbank .
EIB burde efter min mening ikke bare interessere sig for det , som den allerede gr s glimrende , nemlig at lne penge til de industrier , der har behov for det , men ogs gre en strre indsats for at oprette en europisk pensionsfond , der str for pensionsudbetalingen i Europa .
Jeg tror , at vi virkelig vil forbedre forholdene for de ldre i alle de 15 medlemsstater , nr vi fr en flles europisk pensionsfond , som netop derfor vil vre strkere og bedre i stand til at modst markedets svingninger og sledes gre pensionerne strre og de ldres liv lykkeligere .
<SPEAKER ID=93 NAME="Ebner, Frahm, Herman Schmid, og Seppnen">
EIB er langt bagefter bedre kendte institutioner som f.eks. Verdensbanken , nr det glder gennemsigtighed , ansvarlighed og behandling af miljsprgsml og sociale sprgsml .
Den Europiske Investeringsbank ( EIB ) , som blev grundlagt i 1958 i henhold til Rom-traktaten , er Den Europiske Unions officielle finansieringsinstitution .
Bankens eksistens og aktiviteter lader dog til at vre meget lidt kendt i offentligheden , selv om det er en offentlig institution , der lner flere penge ud om ret end f.eks. den mere kendte Verdensbank .
<P>
Med ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten er bredygtig udvikling blevet et vigtigt ml for EU-samarbejdet .
I henhold til den nye artikel 6 i EF-traktaten skal miljbeskyttelseskrav integreres i andre EU-politikker .
<P>
Betnkning af Bullmann ( A5-0034 / 2001 )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte imod hr . Bullmanns betnkning , da jeg ikke mener , at de heri planlagte initiativer kan spille den rolle , som vi i Pensionistpartiet - og navnlig jeg selv - gerne ville have , at Europa kommer til at spille .
De europiske borgeres Europa - og det glder alle de europiske borgere , uden at der gres nogen forskel , men isr pensionisterne , som forestiller sig et sdant Europa - burde vre et Europa , der giver os alle sammen penge p lommen , og som gr vores konomi meget , meget bedre , s euroen bliver noget , borgerne glder sig over , og som anses for at vre et fremskridt .
Men dette kan kun lade sig gre ved hjlp af flere kendsgerninger og frre ord !
<SPEAKER ID=95 NAME="Schmidt, Olle">
. ( SV ) Hr. formand , p Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne afgive en stemmeforklaring i anledning af , at vi i afstemningen stemte imod Bullmann-betnkningen .
<P>
Jeg vil gerne sige , at hr . Bullmann og jeg havde et godt samarbejde , mens vi arbejdede med betnkningen .
Der var dog nogle formuleringer , der var centrale for os i Den Liberale Gruppe , og som understregede , at stockholmsmdet ogs skal behandle vigtige reformer for et konkurrencestrkt Europa .
Det drejer sig om yderligere liberalisering , et forbedret forretningsklima og bedre uddannelse og videreuddannelse .
Det punkt faldt , blev stemt ned , og dermed faldt hele betragtning E ogs .
Derefter valgte Den Liberale Gruppe at stemme nej til forslaget i dets helhed .
<P>
Jeg vil tilfje , hr. formand , at jeg som nyt medlem p halvandet r ikke har lrt alle de parlamentariske kutymer .
Mske har jeg beget en fejl ved ikke fuldt ud at informere Den Socialdemokratiske Gruppe om , hvordan vi ville handle til sidst .
Jeg undskylder , og jeg vil ogs sige undskyld direkte til hr . Bullmann .
<SPEAKER ID=96 NAME="Berthu">
- ( FR ) Hr .
Bullmanns betnkning om forberedelsen af det kommende Europiske Rd i Stockholm er med rette lige blevet forkastet af plenarforsamlingen . Europa-Kommissionens forslag samt det forberedende arbejde i Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml forekommer mig faktisk at vre udtryk for en centralstyret og planlggende holdning , der strider mod nden fra Lissabon .
<P>
Her lige fr Det Europiske Rd i Lissabon i marts 2000 har jeg godkendt den nye arbejdsmetode , den skaldt " bne koordinationsmetode " , som Rdet har foreslet , fordi den efter min mening kunne medvirke til at begrnse antallet af EU-bestemmelser , som pr. definition er centraliserede og autoritre , og i stedet anvende samrd " mellem ligemnd " , der er mindre bindende og eventuelt kan tilpasses mere smidigt til hver enkelts behov , idet de respekterer den enkeltes beslutningsfrihed .
<P>
I dag foreslr Kommissionen imidlertid for at vurdere medlemsstaternes respektive indsats at indfre 28 strukturelle indikatorer samt syv generelle konomiske baggrundsindikatorer .
Uden tven kastede hr . Bullmanns betnkning sig ud p dybt vand og foreslog at tilfje en rkke andre indikatorer p flgende omrder : retningslinjer for offentlige udgifter , deres kvalitet , miljet , produktivitet , beskftigelse , ungdomsarbejdslshed , social udstdelse , fattigdomsindikatorer opdelt efter alder og kn osv .
<P>
En sdan fremgangsmde kunne mske vre interessant , hvis det ikke blot drejede sig om at lre hinanden bedre at kende .
Disse indikatorer skulle imidlertid tydeligvis i henhold til hr . Bullmanns betnkning danne grundlag for at indfre nye EU-bestemmelser , der ville have styrket " Unionens " sociale " lovgivningsramme " .
Denne strategi skulle stadig i henhold til betnkningen krones med en " interinstitutionel aftale " , der skulle gre det muligt at forbinde Europa-Parlamentet tt hermed .
<P>
Allerede p tidspunktet for Det Europiske Rd i Lissabon protesterede jeg mod den centralstyrede bibetydning i nogle konklusioner , f.eks. dem , der p samfundets vegne fastslog , at man skulle ge kvindernes arbejdsrate .
Men forslagene i hr . Bullmanns betnkning kunne have forvrret denne skve udvikling .
Efter at denne betnkning er blevet forkastet , hber vi nu , at Det Europiske Rd i Stockholm i marts vil tage Kommissionen i hnden igen .
Man m ikke glide fra ben koordinering til lukket planlgning .
<SPEAKER ID=97 NAME="Kauppi">
. ( SV ) Jeg stemte imod hr . Bullmanns betnkning hovedsageligt med den begrundelse , at hvis Parlamentets holdninger skal tillgges nogen vrdi , m man vre klar og tydelig .
Det gr ikke at vre for en rkke nye indikatorer og yderligere statistik og s samtidig advare om , at statistikker ikke lser problemer , men snarere skaber nye sdanne .
Parallellerne til plankonomi bliver for tydelige , nr man mener , at Kommissionen skal styre den konomiske udvikling ved hjlp af en rkke konomiske og sociale indikatorer .
Jeg nsker i stedet , at mdet i Stockholm skal fokusere p liberaliseringer og dynamiske afgrelser .
Det er vigtigt at understrege , at en politik ikke skaber arbejde .
En politik kan hjst bidrage til at skabe et bedre klima for erhvervslivet .
<SPEAKER ID=98 NAME="Krivine">
- ( FR ) Med Lissabon-processen fortstter EU med at flge liberalismens vej ud over alle grnser .
Idet EU efterligner Davos-forummet , der samlede eliten fra de herskende klasser , havde det p topmdet i Lissabon sat sig det ml at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske konomi i verden .
Efter gennemfrelsen af det indre marked i 1985 og dernst indfrelsen af euroen i 1997 drejer det sig reelt om et yderligere skridt i opbygningen af et Europa , som kun tilfredsstiller kapitalens interesser .
<P>
De falske erklringer om fuld beskftigelse , erhvervsuddannelse og mangedobling af den ny teknologi er imidlertid ikke tilstrkkelige til at skjule de konkrete angreb p arbejdsmarkedet , som beslutningsforslaget indeholder .
Generel privatisering og liberalisering af nye offentlige tjenester , kommercialisering af edb i skolerne og i administrationerne , bning af pensionsfondene , afskaffelse af den nuvrende pensionsordning og fleksibilitet p arbejdspladsen er alle foranstaltninger , som taler deres tydelige sprog om den anti-sociale politik fra topmdet i Lissabon .
Denne forstrkes af den nylige Nice-traktat og vil blive forvrret af en styrket koordination mellem medlemsstaterne i forbindelse med nye konvergenskriterier .
<P>
For vores vedkommende vil vi erstatte Lissabon-processen med EU-harmonisering opad , bedre sociale ydelser , pensioner , offentlige tjenester , lnninger og beskftigelse .
<P>
Betnkning af Gasliba i Bhm ( A5-0020 / 2001 )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i denne betnkning om liberaliseringens og de konomiske reformprocessers virkninger p den konomiske vkst i EU str der i punkt 6 p side 6 , at ordfreren " mener , at befolkningens aldring gr det ndvendigt at finde nye metoder til get integration p arbejdsmarkedet , srlig for kvinder og ldre arbejdstagere . "
<P>
Hr. formand , jeg mener ikke - og det gr Pensionistpartiet heller ikke - at man kan lse problemet med de ldre og pensionerne ved at lade de ldre arbejde lngere .
Efter min mening skal problemet med de ldre og pensionerne lses ved , at man administrerer medlemsstaternes pensionsfonde p en bedre og mere omhyggelig mde , end det desvrre er tilfldet i dag .
<SPEAKER ID=100 NAME="Alyssandrakis">
Med en chokerende kynisme foreslr ordfreren at liberalisere og deregulere markedet fuldstndigt .
Han foreslr desuden , at tempoet for privatiseringer sttes op , at de offentlige udgifter formindskes , at arbejdsmarkedets fleksibilitet forges , at de finansielle markeder frigres og at de normgivende og administrative ordninger ophves for , som han siger , at forbedre den europiske konomis konkurrenceevne .
<P>
EU fortstter sit pres for at f solgt ud af det offentliges rigdom og fuldstndigt overdrage transportmiddelsektoren , posttjenesterne og telekommunikationen til den private sektor .
I den skaldte beskftigelsesfremmes navn oplses de arbejdsmssige relationer , trues det sociale sikkerhedssystem og dmmes de brede , folkelige masser til ny fattigdom og social udelukkelse .
Ordfreren indrmmer selv , at intensiveringen og styrkelsen af de nyliberale , monetaristiske politikker brer ansvaret for den nuvrende , drlige situation med hj arbejdslshed .
<P>
Resultatet af den konomiske reformproces bliver for lnarbejderne et garanteret fattigdomsniveau og ikke et minimumsniveau for velstand , samtidig med at man fremmer den opfattelse , at den moderne , sociale stat kun skal sikre visse minimumsgrnser for folket i form af almisser .
Velstanden forbeholdes storkapitalen , som bliver mere og mere hmningsls .
Det er modstningsfyldt , ironisk , hyklerisk , det er en provokation mod lnarbejderne , nr man som foranstaltninger til at bekmpe arbejdslsheden foreslr at styrke virksomhedernes konkurrenceevne gennem en nedsttelse af arbejdsomkostningerne , gennem fuld liberalisering og fleksibilitet p arbejdsmarkedet samt gennem en styrkelse af de uformelle beskftigelsesformer .
<P>
Det burde vre grundlggende politiske ml at styrke den offentlige sektor , at sikre en stabil , permanent og fuld beskftigelse , at beskytte og forbedre det sociale sikkerhedssystem og det sociale beskyttelsessystem generelt .
Vi tilstrber en stabil , konomisk udvikling baseret p en styrkelse af den indre eftersprgsel med en forbedring af lnarbejdernes kbekraft til flge . Den skal vre koncentreret omkring kritiske sektorer ssom opbygningen og vedligeholdelsen af infrastruktur , uddannelse , sundhed , forskning og indfrelse af konomiske udviklingspolitikker , som kan bidrage til at forge beskftigelsen ved at skabe faste arbejdspladser .
Det vil bidrage vsentligt til mlstningen om fuld og fast beskftigelse og styrke arbejdernes rettigheder , beskftigelsens kvalitet , efteruddannelserne og den faglige dygtighed samt nedstte arbejdstiden uden lnnedgang .
<P>
Af ovenstende grunde stemmer parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti imod betnkningen .
<SPEAKER ID=101 NAME="Berthu">
- ( FR ) Hr . Gasliba i Bhms betnkning , som behandler virkningen af liberaliseringen og konomiske reformer p vksten , kunne f min tilslutning ved en frste flgende analyse : Mere liberalisering under forbehold af bibeholdelse af offentlige operationelle tjenester skal effektivt fremme mere effektive produktionsprocesser , en bedre ressourcefordeling og sledes en mere aktiv vkst .
Man opdager imidlertid ved lsningen af begrundelsen uacceptable erklringer som flgende : " Imidlertid tillader den konomiske situation ikke lngere samme grad af social beskyttelse for europiske arbejdstagere . Denne beskyttelse har desvrre en direkte forbindelse med afstanden til fuld beskftigelse " .

<P>
Er det en klodset stil eller en ufrivillig afslring af en dybere overbevisning ?
Under alle omstndigheder er dette en lejlighed til at gentage , at efter vores mening skal liberaliseringen foreg under konstant social beskyttelse .
Udfordringen ligger i at indfre nye procedurer , der bde bygger p private administrationer og offentlige regler , der gr det muligt at tilbyde de samme eller endog bedre tjenesteydelser til en lavere pris , da en strre tilpasning af udbuddet bedre vil kunne tilfredsstille brugerne .
<P>
Sdanne principper skal i Frankrig danne grundlag for en reform af ordningen for social beskyttelse og uddannelsessystemet .
I begge tilflde skal det offentlige og private udbud udbydes i retfrdig konkurrence inden for rammerne af offentlige regler og minimumstjenesteydelser , der er fastlagt ved lov .
Sledes vil konkurrencen betyde lavere administrationsudgifter og hjere kvalitet af tjenesteydelsen .
Og EU ' s medlemsstater kan faststte en liberalisering , der er forenelig med deres kultur og solidaritetsniveau .
<SPEAKER ID=102 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
- ( FR ) Denne betnkning bekrfter trosbekendelsen fra forsvarerne af kapitalisternes og bankernes EU , iflge hvilken det er nok at lette arbejdsgivernes liv ved at gre etableringen af en virksomhed billigere , at tilskynde til privatisering af offentlige tjenester og ge fleksibiliteten p arbejdsmarkedet for at stte gang i den konomiske vkst og sledes stte en stopper for arbejdslsheden .
<P>
At den allerede foretagne privatisering af postvsenet eller jernbanerne i nogle europiske lande har vist , at hovedofrene herfor er arbejdstagerne i den offentlige sektor og brugerne , for de private virksomheder er rede til at ofre alt undtagen deres fortjeneste , hindrer ikke ordfreren i for jernbanernes vedkommende at turde forsikre , " at det nuvrende sikkerhedsniveau garanteres " uden hensyn til virkeligheden .
<P>
Ordfreren forbigr i tavshed , at de fleste af de job , der skabes , er usikre og underbetalte , og meddeler , " at befolkningens aldring gr det ndvendigt at finde nye metoder til get integration p arbejdsmarkedet , srlig for kvinder og ldre arbejdstagere " .
Hvor er det lovede sociale fremskridt heri ?
<P>
Den store stigning i produktiviteten kunne gre det muligt i det store og hele at sikre hele befolkningen et bedre livs- og pensionsniveau , hvis et mindretal af besiddende ikke havde tiltvunget sig frugterne heraf udelukkende til deres egen fordel .
Derfor foreslr betnkningen " at gre Den Europiske Union til verdens mest vkstbetonede , konkurrencedygtige og dynamiske konomi " , hvilket kun kan gennemfres p bekostning af arbejdstagere , der m tle hele vgten af vksten i de store kapitalistiske koncerners fortjeneste gennem en forringelse af deres arbejds- og livsbetingelser .
<P>
Vi har stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=103 NAME="Krivine">
- ( FR ) Dette beslutningsforslag er en slags socialliberalt charter , som bibeholder en grundlggende illusion om muligheden for at kunne kombinere liberalisering og styring .
I grunden udformes det hrde nyliberale program omkring to store linjer .
<P>
Den frste er gennemfrelse af privatiseringer , der vurderes som " absolut ndvendig " begyndende med posttjenesterne , sparekasserne og finansielle tjenesteydelser generelt samt jernbanerne .
Den anden er gennemfrelse af arbejdsmarkedsreformer , som det endog foresls at udvide .
<P>
Sdanne retningslinjer er en reel tilbagegang for civilisationen , som hverken mere eller mindre har til forml at omdanne opfyldelsen af alle sociale behov til en handelsvare og at gre dem afhngige af fortjeneste .
Det virker , som om det drejer sig om en forsigtig proces , hvilket ofrene for togulykken i Paddington vil kunne bekrfte .
Arbejdsmarkedsreformerne gr altid i retning af fleksibilitet og social usikkerhed , der ophjes til et konomisk ideal .
Denne betnkning , der er fanget i den uforlignelige liberale tankegang , viser de besiddendes kynisme og den elendige tilpasning af en reformvenlig politik .
Det er sledes uden tven , at jeg har stemt imod .
<P>
Betnkning af Soares ( A5-0017 / 2001 )
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i hr . Soares ' betnkning om forbindelserne mellem Den Europiske Union og Macao str der i punkt 17 p side 7 , at man " opfordrer de europiske selskaber , som udvikler aktiviteter i Macao samt i Kina via Macao , til i forbindelse med disse aktiviteter at overholde ILO ' s grundlggende arbejdsnormer " .
Dette er positivt , og det var en af grundene til , at jeg stemte for betnkningen , men det ville glde mig meget , hvis man i fremtiden ogs bad om respekt for arbejdstagernes ret til pension . Nr arbejdstagerne bliver gamle , har de nemlig ogs brug for at blive beskyttet i Macao .
<SPEAKER ID=105 NAME="Figueiredo">
Vi sttter de forslag og initiativer , der sigter p at uddybe de venskabelige relationer mellem EU og Macao efter integreringen af dette territorium i Folkerepublikken Kina , eftersom det udgr en srlig administrativ region efter en suvernitetsoverdragelse , som vi bifalder .
Der foreligger nu alle betingelser for , at de konomiske og kulturelle forbindelser kan intensiveres p grundlag af samarbejde mellem Folkerepublikken Kina , herunder Den Srlige Administrative Region Macao , og EU og dens medlemstater .
Hvad angr betnkningen , som vi har stemt for , er vi dog kritiske over for visse aspekter , der synes at afslre nogen mistro isr med hensyn til overholdelse af aftaler , fordi vi mener , at virkeligheden har vist , at der ikke er begrundelse herfor .
<SPEAKER ID=106 NAME="Queir">
Jeg har stemt for Mrio Soares ' betnkning om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om " Den Europiske Union og Macao : Efter r 2000 " , fordi den p passende vis giver udtryk for de bestrbelser og initiativer , som EU br ptage sig i forhold til Macao .
<P>
Disse bestrbelser samler sig om i Den Srlige Administrative Region Macao at bevare de friheder og rettigheder , der gjaldt fr suvernitetsoverdragelsen , herunder religionsfrihed , hvilket grunder sig p princippet om " et land , to systemer " , som var genstand for hrde forhandlinger mellem de portugisiske og de kinesiske myndigheder .
<P>
Initiativerne er de konkrete handlinger , som EU br udfre i relation til Macao med henblik p at sikre , at omrdet opretholder demokratiske forhold , hvor macanesernes menneskerettigheder og individuelle frihedsrettigheder respekteres , og hvor velstand og fred sttes hjt .
<P>

Af disse initiativer , som sigter p at bevare Macaos autonomi og sregenhed i forhold til Kina , fremhver jeg tre , som betnkningen nvner : vedvarende opflgning p gennemfrelsen af princippet " et land , to systemer " , gede europiske investeringer i Den Srlige Administrative Region Macao modsvarende et aktivt samarbejde p alle planer og nsket om , at der hurtigst muligt udpeges en reprsentant for Unionen i Macao med det forml at stte fart i relationerne mellem de to parter .
<P>
Portugal administrerede Macao i fire rhundreder .
Vi skammer os ikke over vores fortid i dette omrde , tvrtimod .
Dels har vi med vores tilstedevrelse virket til gavn for den fredelige sameksistens mellem den europiske og den kinesiske civilisation , dels har vi overdraget macaneserne et omrde med gode udviklingsperspektiver , med autonomi inden for lovgivning samt rets- og toldvsen , og hvor den enkeltes rettigheder og frihed er en del af den arv , som vi nsker at forsvare .
<P>
Betnkning af Plooij-van Gorsel ( A5-0052 / 2001 )
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i gr aftes - hvor det var valentinsdag - ledte jeg efter en restaurant sammen med mine venner , men det lykkedes mig ikke at finde en , hvor der var plads , eftersom de alle sammen var optaget - uden tvivl af forelskede par , som fejrede valentinsdag .
Jeg manglede stadig at forberede min stemmeforklaring til Plooij-van Gorsels betnkning .
Jeg lukkede jnene et jeblik , og s fik jeg en vision : Jeg s forskningskommissr Busquin spise middag sammen med ordfreren fru Plooij-van Gorsel , og de snakkede ivrigt om forskning i Europa .
Eftersom det var valentinsdag , spurgte jeg mig selv , om det mske ville lykkes dem ogs at f Europas forskning til at have den virkning , at de , der leder efter kvinden eller manden i deres liv , ikke kommer til at lede forgves , sdan som man ogs nsker p valentinsdag .
Med dette nske stemte jeg sledes for denne betnkning .
<SPEAKER ID=108 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
- ( FR ) Der er intet overraskende i den opskrift , der her fremlgges .
En knivspids gode intentioner om kvindens plads i forskningen , en hilsen med hatten til samfundsvidenskaben , nogle hentydninger til det videnskabelige samarbejdes rolle mellem medlemsstaterne eller forskningens rolle i kulturens , ja , endog beskftigelsens , udvikling . Alt dette for at komme tilbage til hovedretten , som helt konkret er en styrkende pakke af virksomhedstilskud .
For det er hovedsageligt for ikke at sige udelukkende dette , der driver Europa-Kommissionen , Rdet og forfatteren til denne betnkning .
<P>
Det , man beder os om at godkende , er en styrkelse af den private sektors bemgtigelse af den offentlige forskning , det er den private kapitals befordrede udnyttelse af den offentlige forsknings resultater , det er " en gennemgribende nedtrapning " , str der sort p hvidt , af " de bureaukratiske hindringer " , der kunne hmme dem .
<P>
Ordfreren hvder , at " der kan opns fordele , sfremt virksomhederne fr bedre adgang til forskningsresultaterne " , men udelukkende fordele for ejerne af virksomhederne og aktionrerne , som man lover nye tilskud under pskud af at ville sttte forskningen .
Og det er at gre nar af verden , nr betnkningen kun nvner sm og mellemstore virksomheder .
De store truster har alle SMV som datterselskaber , srlig p forskningsomrdet .
<P>
De offentlige fonde skal forblive til gavn for offentligheden og forskning , der er til nytte for befolkningen .
Vi har stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=109 NAME="Krivine">
- ( FR ) Selv om beslutningsforslaget indeholder nogle interessante holdninger , srlig om lige adgang for kvinder til forskning , afviser jeg retningslinjerne i rammeforslagene til fremme af mlrettet forskning , som kendetegnes af storindustrien sammen med hjteknologiske SMV .
Jeg kan ikke acceptere , at forskningen anvendes i den konomiske krig mellem virksomhederne om kontrol med medicinalmarkedet eller de agroindustrielle markeder , eller at den skal tage udviklingen i sikkerheds- og forsvarspolitikken i betragtning .
<P>
De prioriterede omrder kan ikke begrnses til bioteknologi , genom forskning , ny informations- og kommunikationsteknologi og nuklear forskning , og Parlamentet skylder sig selv at gre en indsats for , at viden kommer til at indg i den flles arv uden for ethvert rentabilitetskriterium .
<P>
Sledes protesterer jeg imod patentering af det levende , og udvikling af lgemidler , der er nyttige for samfundet p sundhedsomrdet , skal vre et krav .
I en tid med GMO ' er og kogalskab kan man kun beklage , at den demokratiske kontrol med forskningens ml ikke engang er nvnt .
<P>
Jeg er ligeledes imod , at realiseringen af et europisk forskningsrum kommer til at medfre , at de offentlige forskningsorganisationer betvivles , som nedgangen i offentlige bevillinger til langsigtet forskning vidner om , eller som i Frankrig , hvor loven om nyskabelse gr anvendelsen af offentlige midler til private forml lovlig .
Af alle disse grunde har jeg stemt imod .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.41 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=6>
Situationen i Kosovo
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0102 / 2001 af Dupuis , Pannella , Bonino , Turco , Dell ' Alba , Della Vedova og Cappato for TDI-Gruppen om Kosovo ;
<P>
B5-0104 / 2001 af Sakellariou , Souladakis , Swododa og Martnez Martnez for PSE-Gruppen om situationen i Kosovo ;
<P>
B5-0114 / 2001 af Lagendijk og Cohn-Bendit for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Kosovo og det sydlige Serbien ;
<P>
B5-0122 / 2001 af Pack for PPE-DE-Gruppen om situationen i Kosovo og det sydlige Serbien ;
<P>
B5-0134 / 2001 af Brie , Alavanos og Manisco for GUE / NGL-Gruppen om Kosovo ;
<P>
B5-0143 / 2001 af Haarder for ELDR-Gruppen om Kosovo .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , kre kolleger , lad os bide mrke i , at Kommissionen og Rdet ikke er til stede .
Jeg er ked af at sige det , men dette forslag til beslutning om Kosovo er helt utroligt .
Vi str igen med et kmpemssigt hukommelsestab .
Man lader , som om det , der er sket i de sidste 10-12 r i Jugoslavien , ikke har fundet sted . Man giver hr .
Kostunica lov til at lade det serbiske folk i uvidenhed om , hvad Milosevic igennem 10 r forhindrede det i at f kendskab til , det vil sige , hvad der fandt sted i Vukovar , i Sarajevo , i Kosovo , og det endda for meget kort tid siden - 18 mneder .
Det synes jeg er fuldstndig uacceptabelt .
Vores allesammens blikke er rettet mod Beograd .
<P>
Jeg forstr godt , kre formand , kre Doris Pack , at det er ndvendigt at hjlpe de nye serbiske myndigheder med at gre front mod de problemer , der findes , men det kan ikke ske p bekostning af retfrdigheden - et minimum af retfrdighed , det vil sige ved at undlade at anklage og dmme hr . Milosevic og de mest betydningsfulde , ansvarlige serbiske ledere .
Det kan heller ikke ske ved at lukke jnene for et faktum , som set under den internationale rets synsvinkel er helt igennem utleligt .
De syv hundrede kosovoere , som stadig er fngslet i Serbien , er blevet dmt under total tilsidesttelse af det internationale samfunds love .
De eneste instanser , der ville kunne dmme dem , er UNMIK og domstolen i Haag .
<P>
Der er ikke nogen amnestilov , der holder vand , og jeg anmoder de ansvarlige personer i Kommissionen om , s indtrngende som ndvendigt , at aflgge rapport til de pgldende kommissrer . Det er ikke ndvendigt at lgge pres p hr .
Kostunica for at f ham til at vedtage en amnestilov , han behver bare overgive de pgldende til De Forenede Nationers administrator for Kosovo , hr . Hkkerup .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil bare sprge , hvem der kommer fra Kommissionen i dag , og hvornr han ventes her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Lige s snart kommissren kommer , skal jeg fortlle Dem det , hr . Posselt !
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , i sidste uge kunne vi i massemedierne se , at Europa-Parlamentet , Kommissionen , hr . Solana og hr .
Pattern var i Beograd . Vi hber , at dette vil vre begyndelsen til slutningen p tragedien p Balkan , og jeg vurderer , at hr .
Solana dukkede op der for frste gang ikke ligesom i den antikke , grske tragedie af Euripides , Ifigeneia , som en ulykkesprofet , men som en lykkebringer .
<P>
Udgangspunktet for en politik for regionen , som kunne dmpe flelserne hos dem , der er ansvarlige for de menneskelige katastrofer , der er foreget i regionen , br efter min mening stttes helhjertet af Europa-Parlamentet .
Der br udsendes et budskab fra Parlamentet om , at vi sttter stabilitet , fred og udvikling af samarbejde i regionen .
Regionens befolkning m indse , at de hverken bliver store eller sm , for fattigdom skaber ikke store mennesker , og s lnge der foregr sammenstd , er det eneste , man opnr , fattigdom og elendighed , s det er , hvad de kommer til at dele .
<P>
Eftersom stabilitet , udvikling og samarbejde br vre vores ml , skal afstemningsforslaget ogs give tydeligt udtryk herfor .
Svel regionens befolkning som vi selv m erkende , at de besatte protektorater , hvilken form de end mtte have , ikke under nogen omstndigheder tillader konomisk udvikling , de tillader ikke under nogen omstndigheder fred , og de tillader ikke under nogen omstndigheder en styrkelse af regionens stater eller folk .
<P>
Omstndighederne ved besget , omstndighederne ved ndringerne i Beograd og vores egen situation er frem for alt fremragende , nyttige og afgrende , og vi br sttte dem .
Vi m indse , at demokrati , fred og samarbejde undertiden for at lykkes m fre os ud i overskridelser .
Denne overskridelse er vores fremtidsudsigt gennem dette afstemningsforslag , som stter en vid ramme , som i hvert fald kan udgre den politiske ramme for den kommende udvikling i regionen , og den br vi alle sttte .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , det internationale samfund og bestemt ogs EU , er i gang med en indviklet balanceakt .
P den ene side kosovoerne , utlmodigt ventende p en afgrelse om deres lands definitive status , p valg og stadigvk - og lad os vre rlige - forsteligt fyldt med had over for serberne .
I den atmosfre har ekstremisterne frit spil , f.eks. i Presevo-omrdet , hvor de oven i kbet angriber KFOR-enheder , hvilket er en situation , som bde i mine og hr . Dupuis ' jne er fuldstndig uacceptabel .
P den anden side den serbiske regering , som med nye folk i sadlen og med gode planer kan regne med stor sympati fra det internationale samfund .
Den er f.eks. kommet med forslag for det samme omrde , Presevo-omrdet , som efter min mening giver et godt grundlag for forhandlingerne , og som alle albanere burde sttte .
Det , der sker nu , er , at det internationale samfunds sympati flytter sig fra de besvrlige kosovoer til de samarbejdsvillige serbere .
I det jeblik - og det er nu - er balanceakten mest vanskelig .
Hvilken opgave har Unionen ?
Vi skal f serberne til at holde deres lfter , dem , som , hvor flotte de end er , stadigvk kun eksisterer p papir .
Vi skal isolere de ekstremistiske kosovoer og overbevise de mdeholdne , eventuelt med magt eller overtalelse , om , at de skal samarbejde med serberne , og at de ikke kan fortstte med at sls med dem og presse deres krav igennem .
Endnu en gang , hr. formand , kunne jeg forestille mig nemmere opgaver .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , kre Olivier Dupuis , du har talt om et helt forkert emne .
Vi taler i dag om Sydserbien og om Kosovo .
Vi taler ikke om Serbien og selve den aktuelle politik i Serbien .
Jeg giver dig ret i meget af det , du siger .
Og tro mig , kollegerne i Beograd har taget entydigt stilling til betingelserne .
For os er der ikke nogen penge , hvis betingelserne ikke opfyldes .
Det er der aldrig nogen , der har bestridt , undtagen hr. kommissionsformand Prodi , som jeg opfordrer til at holde op med at sige den slags .
<P>
Og nu vil jeg kommentere dagens emne .
Det drejer sig i jeblikket om , hvordan det ser ud i Kosovo .
Jeg giver ogs hr . Lagendijk ret .
Hvis vi ikke snart fr at vide , hvad der skal ske i Kosovo , vil problemerne i Kosovo spidse til .
Problemet er , at KFOR nu er angrebsml for serbere og albanere , selv om de egentlig er der for at beskytte begge parter .
<P>
Problemet er netop , at hr . Hkkerup nu meget snart skal udskrive valg .
I den forbindelse skal han vide , hvilke befjelser disse verste organer , som skal vlges , har .
Men vi har brug for disse organer , sledes at den serbiske side har samtalepartnere .
<P>
Nu har vi emnet Sydserbien .
Jeg tror heller ikke , at KFOR i denne sammenhng har gjort alt , hvad de kunne .
Hvor fr disse nye ekstremister dog deres vben fra ?
De er da overget fra UCK til det nye UCK .
Jeg mener , at KFOR med deres 50.000 folk i Kosovo burde kunne srge for orden i denne Presevo-dal .
Jeg opfordrer dem til at gre dette , s vi ikke mister vores trovrdighed i dette omrde .
<P>
Jeg tror naturligvis ogs , at det , som Presevos borgmester har sagt i Beograd , er sandt , nemlig at befolkningen nsker at blive i Serbien , hvis albanerne i denne region langt om lnge bliver opfattet som ligevrdige mennesker .
De vil gerne inddrages i alt , hvad der vedrrer borgere i dette land .
<P>
Jeg tror , at regeringens nye plan er god .
Det gr den rigtige vej , og vi skal sttte den .
Egentlig er jeg lidt ked af , at hr . Kostunica har udtalt , at alt ikke skal ske med overvgning fra EU .
Hvorfor ikke ?
Vi er gode ordstyrere .
Det kan vi , og jeg hber , at vi fr lov til at hjlpe serberne og albanerne med at leve fredeligt sammen .
<SPEAKER ID=118 NAME="Haarder">
Hr. formand , vi greb ind i Kosovo for at beskytte albanerne , som var i mindretal i Serbien .
Nu skal vi beskytte serberne , som er et mindretal i Kosovo .
Og vi skal sige til de albanske ekstremistiske oprrere , at vi er der alts ikke for at sttte albanske ekstremistiske ider .
Vi er der for at sttte fred og menneskerettigheder , og vi vil gre , hvad vi kan , for at forhindre albanske ekstremister i at skabe ufred i det nye demokratiske Serbien .
Jeg vil gerne forsikre hr . Dupuis om , at vi var seks fra Parlamentet , som brugte weekenden p at besge de nye ledere i Beograd .
Vi fik forsikringer om , at man vil samarbejde med Krigsforbryderdomstolen i Haag , at man vil nedstte en sandhedskommission og give amnesti til militrngtere osv . Det , vi kan gre her i Parlamentet , er , at vi kan holde de nye ledere fast p disse lfter , og hvis de ikke lever op til dem , s har vi vores midler , for vi er jo den store donor , dem , der bevilger masser af penge nu og i de kommende r til det nye Serbien .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne sige noget , som nsten er en bemrkning til forretningsordenen .
Formlet med disse hastesager , som vi nu behandler , er jo at henlede offentlighedens opmrksomhed p alvorlige problemer i verdenspolitikken , alvorlige overgreb p menneskerettigheder og demokrati .
Og s er det alts paradoksalt , at vi afholder debatten p et tidspunkt , hvor der er allerfrrest til stede .
Der er ingen fra pressen .
Det er jo nsten som at lave striptease i mrke - undskyld udtrykket , hr. formand .
Jeg synes ogs , at det er paradoksalt , at vi insisterer p , at Kommissionen skal vre her - og Rdet burde jo ogs vre her - men vi har skrevet vores beslutninger , fr vi har hrt , hvad de siger .
Det er bde paradoksalt og userist .
Derfor , hr. formand , vil jeg slutte min tale med nsket om , at disse hastesager kan blive sat p dagsordenen om onsdagen , nr Rdet og Kommissionen er her , og at vi frst stemmer om beslutningerne , nr vi har hrt kommentarer til vores forslag .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Som De ved , hr . Haarder , er det ikke Prsidiet , der fastlgger vores dagsorden , men derimod Formandskonferencen .
De kan stille Deres gruppeformand dette forslag , s vil gruppeformanden srge for at forelgge det for de andre kolleger . Herefter fr vi at se , hvad der sker .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , frst vil jeg svare hr . Haarder , at det er en skandale med de fravrende parlamentsmedlemmer - for at gre det klart n gang for alle .
Vi kan ikke indfre en 5-dages-onsdag , fordi mange mennesker gerne vil have fri i seks dage og kun arbejde n .
Det kunne andre arbejdstagere mske ogs godt tnke sig .
Jeg synes , at det , der sker her , er en skndsel for Parlamentet , og at De , hr . Haarder , puster til ilden ved efter fredagen nu ogs at ville delgge torsdagen , finder jeg skandalst .
<P>
Nu til selve emnet .
Jeg vil gerne gre det klart , at vi som europere har et stort ansvar for Kosovo , og at punktet p dagsordenen for denne hastedebat oprindeligt ogs var Kosovo og ikke Sydserbien - det str ogs i dagsordenen .
For s vidt er jeg ikke helt glad for resolutionen og vil ogs gerne sige , at mit navn str p resolutionen ved en fejltagelse . Jeg har aldrig underskrevet den .
Jeg beder ogs om at f det korrigeret , for jeg tror , og det har talerne nu ogs understreget - isr kollega Packs i sin virkningsfulde tale - at det drejer sig om at stabilisere situationen i Kosovo , for s lnge situationen i Kosovo ikke er stabil , vil situationen i naboregionerne , inklusive Sydserbien , heller ikke blive det .
<P>
Derfor er det bydende ndvendigt , og der har kollega Lagendijk fuldstndigt ret , at tage det afgrende skridt , nemlig at udskrive valg i Kosovo .
S lnge vi ikke har demokratisk legitime organer i Kosovo som partnere til de demokratisk legitime Serbere , kan der ikke opns en fredelig lsning i denne region , og vi gr os svrt skyldige , hvis vi af diverse grunde hele tiden bliver ved med at udskyde disse valg , for derved gr vi hr . Rugovas position ustabil , og ekstremister , hvis baggrund i vrigt er mere end uklar , kan udnytte situationen indenrigspolitisk til blandt albanerne at smide vand p deres mlle .
Som sagt , ved ikke at handle gr vi hr .
Rugovas situation ustabil , han som personificerer hbet om en fredelig lsning , og vi skal ikke altid bare pege fingre ad andre og sige , at dette og hint ikke er demokratisk , vi skal derimod klart indse , at vi er i gang med at gre skade p vores centrale ansvar .
<P>
Til sidst vil jeg gerne med adresse til den serbiske prsident sige flgende : Hvis han ikke accepterer EU-formidling i dette prekre sprgsml , s kunne jeg godt lide at vide , hvorfor han accepterer penge fra Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , det , der str p spil i Kosovo , er Europas samhrighed og trovrdighed , den tillid , som vores egen offentlighed og Balkans befolkninger kan have til de europiske institutioner , og ogs stabiliteten i denne region .
<P>
For et par r siden var vores handlinger i Kosovo ikke ligefrem et eksempel p hurtighed og ensartethed og i alt for mange mneder heller ikke p effektivitet .
Vores befolkninger blev indigneret af Milosevic-regimets grusomme politik , som skabte undertrykkelse , terror og massiv udvandring af kosovoalbanere .
Offentligheden i vores stater krvede en radikal handling som den , der til sidst blev gennemfrt .
Det kunne ikke undgs , at en militrintervention som denne i mange tilflde gav anledning til forbehold og afvisning i enkelte dele af vores befolkninger og endnu mere i selve Jugoslavien .
Men det er rimeligt at gentage , at det blev gjort med vores politiske godkendelse , og at det tjente til at stte en stopper for Milosevics brutalitet og befolkningens lidelser i Kosovo .
Det bidrog ogs til at miskreditere Milosevic og til hans fald nogle mneder senere .
<P>
Nu sttes vores samhrighed imidlertid p prve .
Vi kan ikke lngere skjule vores forlegenhed , nr vi ser , hvordan nogle af grsdagens ofre i Kosovo er blevet bdler , hvordan de forflger medborgere af serbisk oprindelse og driver dem ud af landet med en voldsom etnisk udrensning , der er lige s afskyelig som den foregende .
De samme sektorer leder et vbnet overgreb i andre serbiske omrder med albansk befolkning , og samtidig opererer kosovoalbanske mafiaer i flere af vores lande med organiseret kriminalitet tilsyneladende med det forml at indsamle midler til at finansiere denne partisanaktivitet .
<P>
Alt dette er uforeneligt med Den Europiske Unions ml , og vi kan ikke tolerere det .
Europa-Parlamentet bidrager med betragtelige summer til genopbygningen af Kosovo , men dette bidrag br i alle tilflde vre strengt betinget af overholdelse af menneskerettighederne , anerkendelse af de aktuelle grnser , som er accepteret af det internationale samfund , og kosovoalbanernes ophr med enhver form for militr eller terroristisk aktivitet bde p og uden for deres eget territorium .
<P>
Stabiliteten i Jugoslavien , i Albanien , i Makedonien og i resten af denne region kan vre afhngig af vores samhrighed og vores fasthed , af at vi forhindrer visse kosovoalbanske sektorers ekstremistiske og ekspansionistiske handlinger .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , lad mig frst sige klart og tydeligt , at jeg er imod enhver form for vold i den politiske kamp .
Det skal vre et absolut grundlggende princip .
Men situationen er naturligvis lidt mere indviklet i Kosovo og Presevo-omrdet end blot at trkke nogle ekstremistiske albanere frem og sklde ud p dem i dag .
Jeg sttter naturligvis beslutningsforslaget , men jeg havde gerne set , at vi i dag ikke kun drftede situationen i Presevo-omrdet , men ogs hvad der stadigvk foregr dagligt i Mitrovica .
For der - og det m vi ikke glemme - er det ikke kun KFOR-soldater , som angribes , men ogs borgerne , og det er ikke nogen fornjelse at bo der .
Mange kolleger har vret dernede og ved , hvordan situationen er .
<P>
Kre kolleger , jeg er forbavset over den varme , som det internationale samfund viser prsidenten i jeblikket .
Vi omfavner og sttter ham , og da han fik magten , lovede vi ganske rigtigt direkte ndhjlp .
Det stttede jeg , men nu ndrer situationen sig .
Vi gr fra ndhjlp til strukturel hjlp .
Det er en ny situation , som vi skal udnytte .
Vi skal bruge den til endelig at gre hr . Kostunica og hans styre klart , at han skal gre en stor indsats for at lse problemerne i Kosovo .
Det betyder for det frste , at de fngslede skal lslades .
P det punkt er vi ikke kommet et skridt videre .
Det er virkelig en skandale .
Nr man taler med albanske kosovoer , er det det frste , de sprger om .
For det andet mener jeg , at vi skal udnytte denne nye situation til endelig at tvinge hr . Kostunica til at finde en fornuftig politisk lsning for Kosovo-omrdet , og det betyder efter min mening selvstyre .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Parlamentets delegation , som for f dage siden var i Jugoslavien , s et Jugoslavien , et Serbien , som er under omvltning .
Man kredser om den fremtidige udformning af dette land , der tales meget om decentralisering , netop ogs i Serbien , og om et nyt forhold til mindretallene .
Der tales ogs meget om at styrke p lokalt niveau og isr i Sydserbien at give det albanske mindretal en retfrdig reprsentation i de lokale beslutningsorganer - for hidtil har den vret uretfrdig .
Enhver voldelig aktion , om det er i Sydserbien eller i Mitrovica , forstyrrer denne besvrlige fredsproces , som i jeblikket er i gang p Balkan .
Naturligvis er en afgrende respekt fra de jugoslaviske og serbiske autoriteter over for mindretallene ndvendig .
Det er det , vi som parlamentsmedlemmer altid har krvet og fortsat vil krve , og der kan ikke blive tale om et kompromis .
Det er blot vigtigt , at forventningerne er realistiske .
Til dette hrer bestemt ogs valgene i Kosovo , ganske vist efter afklaring af sprgsmlet om , hvilke kompetencer og hvilken autoritet de valgte reprsentanter har .
<P>
De eksisterende problemer kan ikke lses fra den ene dag til den anden .
De kan kun lses i enighed mellem alle involverede stater og etniske befolkningsgrupper .
Det er en svr proces , og jeg mener , ligesom kollega Pack mske ikke i detaljen , men grundlggende , at Europa i denne sammenhng skal tage initiativ , for ingen af parterne p Balkan nyder s stor tillid , at de i jeblikket kan tage initiativ og slutte fred .
Denne tillid nyder i jeblikket kun Den Europiske Union .
Hverken USA , Rusland eller nogle af de lokale stater eller samfund har denne autoritet .
Og hvis Europa sover i timen , er det meget problematisk .
Desuden giver jeg ogs en anden taler , kollega Posselt , ret .
Vi betaler allerede nok i verden og i mange regioner , uden at vi har en stabiliserende indflydelse .
P Balkan skal det vre anderledes .
Vi vil betale , men vi vil ogs have medbestemmelse , s der kan opns stabilitet og fred i denne region .
<SPEAKER ID=124 NAME="Solbes">
Hr. formand , Kommissionen deler de fleste af de bekymringer , der nvnes i beslutningerne .
Med hensyn til Kosovo er mange af sprgsmlene i beslutningerne allerede en del af vores bekymring .
Vi fordmmer p det kraftigste volden i alle dens former , vi nsker at bekmpe den organiserede kriminalitet , og samtidig sttter vi fuldt ud FN ' s mission og de srlige udsendinge , bde den afgede og den nye .
<P>
Grundpillen for Den Europiske Union og for UNMIK , som er ansvarlig for den konomiske udvikling , fordrer , at de lokale samfunds deltagelse og uddannelse , sledes som De nvner det , bliver et grundlggende og fundamentalt punkt for vores samarbejde .
<P>
Et essentielt punkt , der er blevet fremhvet af nogle talere , er den grundlggende respekt for de demokratiske principper og mindretallenes rettigheder .
Vi er absolut enige i denne bekymring , og p dette omrde arbejder vi isr p sagen om de anholdte kosovoalbanere i serbiske fngsler .
Det er et punkt , som Den Europiske Union har fremhvet ved utallige lejligheder , senest ved trojkaens besg i Beograd i sidste uge .
<P>
Vi ved , at myndighederne er ved at behandle en lov om amnesti til de tusinder af politiske fanger , som stadig eksisterer som flge af Milosevics styre .
Vi ved , at denne lov principielt br have en meget bred rkkevidde , sledes at den blot ikke omfatter nogle hundrede fanger , som er dmt for terrorismeforbrydelser , og hvoraf strstedelen er kosovoalbanere .
<P>
Myndighederne i Forbundsrepublikken Jugoslavien og Serbien er ved at undersge sagerne individuelt og med hastebehandling , selv om det er korrekt , at de ikke har til hensigt at give en generel bendning .
De har erklret , at de ikke vil frigive nogen fanger , hverken serbiske eller albanske , som er retfrdigt dmt for den type forbrydelser .
<P>
Fra Den Europiske Unions side vil vi fortstte med at fremhve sagen og presse p for , at den bliver lst hurtigst muligt .
Vi afventer dette og andre sager inden for de kommende mneder , mens vi forhandler med bde Forbundsrepublikken Jugoslavien og de serbiske myndigheder om sttteprogrammet til Serbien for i r .
Det er meget vigtigt for alle , at de nye demokratiske myndigheder fastholder deres lfte om at fortstte med de planlagte reformer .
<P>
De nvnte ogs et andet sprgsml i beslutningen , nemlig problemet med spndinger i det sydlige Serbien , i Presevodalen , og de vedtagne beslutninger afspejler ogs her de politiske holdninger , der er vedtaget af Unionen om kategorisk at fordmme vold og terrorisme .
<P>
Fra Den Europiske Unions side har vi fremhvet den moderate indstilling hos de nye myndigheder i Forbundsrepublikken Jugoslavien og Serbien , og vi anmoder dem fortsat om at udvise moderation .
Der er et punkt , hvor vi alle m vre afklaret - jeg har hrt det fra nogle af Dem , og vi er helt enige i denne vision - vi er ved at n til en ny epoke p Balkan , hvor der ikke er plads til vold , uanset hvor den kommer fra .
Derfor br Den Europiske Union glde sig over den plan , der er fremlagt af myndighederne med henblik p at lse den aktuelle krise , og som indeholder forslag til lsning af befolkningens problemer i dette fattige og underudviklede omrde med alle de problemer , som dette medfrer .
<P>
Den Europiske Union er ved at undersge den plan , som netop er modtaget , og det er vrd at nvne , at dette er det frste forsg fra Beograd - og dette er vigtigt - p at opn en forhandlingslsning via dialog mellem de forskellige etniske grupper i det tidligere jugoslaviske territorium .
Milosevic forsgte aldrig dette .
Princippet om forhandling og dialog fortjener og fr al vores sttte .
<P>
Den Europiske Union ger antallet af overvgningsmissioner i Presevodalen , og Kommissionen er ved at undersge , hvordan den allerede omfattende sttte , der gives til dette omrde , kan ges .
Den aktuelle sttte belber sig til ca . 1 million euro i brndstof samt undervisningsprogrammer og humanitre programmer .
Vicepremierminister Covic kommer i dag til Bruxelles og vil ogs diskutere denne plan med Kommissionen .
Medlemsstaterne er ved at undersge deres eventuelle bidrag .
I Kosovo spiller KFOR en vigtig rolle i forsget p at begrnse ekstremisternes aktivitet , og bde UNMIK og Den Europiske Union udver pres p de kosovoalbanske politikere for at f dem til at tage afstand fra ekstremisterne i Presevo .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , eftersom kommissren ikke var til stede , da jeg holdt mit indlg , vil jeg gre ham opmrksom p , at der ikke er tale om nogen amnestilov .
Sikkerhedsrdets resolution 1244 er meget klar : Kun UNMIK-myndighederne har befjelser til eventuelt at domflde kosovoere .
Der glder derfor ikke nogen amnestilov , man behver blot at overfre disse 700 personer fra Beograd til Pristina i Kosovo
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=7>
Situationen i Den Demokratiske Republik Congo
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0105 / 2001 af Sauquillo Prez del Arco , van den Berg og Glenys Kinnock for PSE-Gruppen om situationen i Den Demokratiske Republik Congo ;
<P>
B5-0115 / 2001 af Isler Bguin , Lucas og Lannoye for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Den Demokratiske Republik Congo ;
<P>
B5-0123 / 2001 af Van Hecke og Fernndez Martn for PPE-DE-Gruppen om situationen i Den Demokratiske Republik Congo ( DRC ) ;
<P>
B5-0133 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen om situationen i Den Demokratiske Republik Congo ;
<P>
B5-0135 / 2001 af Vinci , Sylla og Alavanos for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Den Demokratiske Republik Congo ;
<P>
B5-0144 / 2001 af van den Bos og Dybkjr for ELDR-Gruppen om Situationen i Den Demokratiske Republik Congo .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , kun demokrati kan befri stater for barbari , etniske krige og despotiske militrregeringer .
<P>
Den Demokratiske Republik Congo er ikke nogen undtagelse fra denne regel .
Trods Lusaka-aftalen fra 1999 , som opererede med en vbenstilstand under FN ' s overvgning , afvbning af alle vbnede parter , tilbagetrkning af samtlige fremmede styrker og indledningen af en national dialog mellem regeringen og den bevbnede og ikke-bevbnede opposition , varer krigstilstanden ved og lammer svel konomien som politikken i hele regionen .
<P>
Europa-Parlamentet m energisk fordmme alle disse voldshandlinger , der begs mod civilbefolkningerne . Det m ogs fordmme nabolandenes militre indgriben og forlange , at alle fremmede styrker trkkes ud .
<P>
Efter mordet p prsident Kabila m det internationale samfund og Europa-Parlamentet intervenere i denne politiske overgang .
Vi m bede den ny statschef om at ophve forbuddet mod politiske partier . Hr .
Kabila jr. m forlange og tydeligt offentliggre en kalender for indledning af en dialog mellem alle congolesere og afholdelse af frie valg .
Civilbefolkningen , som allerede er hrdt ramt p konomien og sundheden - ikke mindst i Kinshasas forstder - m ikke endnu en gang blive offer for mangelen p politisk interesse fra vores kontinent , lige s lidt som for den arrogante optrden hos investorer og virksomheder i Den Demokratiske Republik Congo , nr det mere specifikt drejer sig om menneskerettigheder , om miljet eller om retsstaten .
<P>
Vi har et politisk ansvar i Afrika , og vi m gre noget for at bevare befolkningens vrdighed i denne verdensdel .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , Laurent-Dsir Kabilas dd har bnet nye muligheder for fred .
Den forrige prsident var jo en hindring for gennemfrelsen af Lusaka-fredsaftalen .
Han blev elimineret netop af dem , som havde hjulpet ham til magten .
Hans efterflger og sn , Joseph Kabila , kan forelbig regne med stor sttte fra det internationale samfund .
Alligevel er han stadigvk hovedpersonen i et manuskript , som skrives og instrueres af andre , af Angola og Zimbabwe , men ogs af den hrde kerne fra hans fars regering .
Det virker i hj grad som om , chauffren er skiftet ud , men bussen er den samme .
Den unge Kabila har vakt store forventninger .
Det er p hje tid , at han indfrier dem .
Indtil videre er Lusaka-aftalen den eneste ramme for en endelig lsning .
Isr tilbagetrkningen af alle udenlandske tropper p Congos omrde og den samtidige pbegyndelse af den intercongolesiske dialog .
Det internationale samfund skal hurtigt faststte sin holdning og isr gre noget ved indsttelsen af MONUC fra FN-fredsstyrken .
Der er endvidere i hj grad brug for en mere sammenhngende optrden bde mellem Europa og USA og mellem de europiske medlemsstater indbyrdes .
Visse medlemsstater behandler fortsat konflikten i De Store Sers Omrde ud fra en formodet artificiel strid mellem engelsk og fransk .
Andre forsger isr at sikre deres egne konomiske interesser .
Der er grnser for kynismen .
Hvis window of opportunity ikke udnyttes hurtigt til at forcere et rigtigt gennembrud i fredsprocessen , vil volden ges p ny og den frste afrikanske verdenskrig eskalere videre .
<P>
Jeg anmoder kraftigt Rdet og ogs Kommissionen om at optrde mere assertivt , for kun hvis Europa taler med n stemme , kan det yde et vsentligt bidrag til at afslutte en krig , som allerede har kostet alt for mange mennesker livet .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , det er selvflgelig folkene i Republikken Congo , som lider mest under de konflikter mellem bevbnede bander , som snderriver deres land , men det er lige s latterligt som det er lgnagtigt at fremstille disse konflikter , som om de eneste , der har ansvar for dem , er de stridende congolesiske parter og deres beskyttere i de afrikanske nabostater , og som om en appel fra Europa om national forsoning og demokratisering vil kunne lse dem .
<P>
Blandt dem , der her i salen nsker at give Congo lektioner i demokrati eller menneskerettigheder , er der reprsentanter for den gamle kolonimagt , som i rtier holdt landet i grusom undertrykkelse .
Der er ogs dem , som tog over p vegne af den franske imperialisme , og som har demonstreret , hvad deres snak om demokrati var vrd , ved at sttte Mobutu , for slet ikke at tale om deres medskyldige blandt de andre stormagter , alle sammen lokket til af de rige mineforekomster i Congo .
Det er forbryderme , der vil belre ofrene for deres forbrydelser .
<P>
Idet vi udtrykker vores solidaritet med Congos folk , ngter vi under nogen som helst omstndigheder at slutte os til reprsentanterne for de politiske krfter , som brer en del af ansvaret for den tidligere og nuvrende undertrykkelse af dette land , og hvoraf nogle stadig den dag i dag er med i politiske netvrk eller forretningsnetvrk , hvis ml det er at trkke fortjenester ud af Afrika .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , vejen til fred var under den gamle Kabila en blindgyde .
Nu , hvor hans sn er blevet prsident , er der nyt hb .
Fred er kun mulig , hvis alle udenlandske styrker trkkes tilbage .
Derfor skal isr Europa og USA sammen presse Rwanda og Burundi til at standse deres eventyr .
Opdeling af landet er ikke en acceptabel lsning .
De skaldte oprrere skal endvidere anerkende den territoriale integritet .
Det gr de imidlertid kun , hvis Kabila og hans venner er villige til at dele magten i landet .
Uden demokratisering af det politiske liv er blivende stabilitet i Congo ikke mulig .
Den fattige befolkning m njes med forlnget humanitr ndhjlp .
S snart freden tillader det , skal Unionen genoptage den strukturelle hjlp , og den skal isr gre regeringen i stand til at fungere godt .
Det fattige Congo kunne vre s rigt .
Det har mange rstoffer , og befolkningen er overvejende meget ung og dynamisk .
Den fortjener , at der kommer nyt liv i hbet om fred .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ved behandlingen af dette beslutningsforslag skal vi gre os klart , at Congo er strre end Europa .
Det er et land , som har ca . 300 stammer , hvoraf mange lever helt isoleret , fordi kommunikationsnettet s godt som ikke eksisterer .
Et land , hvor bde produktion og forsyning er vanskelig at realisere .
Et land , som desuden er klemt inde mellem Rwanda og Uganda .
Rwanda , som i mellemtiden flytter sine grnser op til 200-300 km ind i Congo for at beskytte sig selv .
Uganda , som under dkke af bekmpelse af oprrsgrupper havde udstrakt sin indflydelse til vigtige dele af Congo , sgar til og med Kisangani .
<P>
Den neutrale holdning , som kommer til udtryk i Lusaka-aftalen , isr med hensyn til fjernelsen af udenlandske tropper og oprettelse af skillevgge bde ved grnserne til Rwanda og Uganda og mellem migranterne , er et passivt frste skridt , som kan fre til stabilisering af fronten og de mange flygtninges sene tilbagevenden .
<P>
Mske er det nyttigt , at Europa , i modstning til den tvende amerikanske politik over for Kabila , begynder at spille en nglerolle .
Europa har jo en utrolig potentiel indflydelse p grund af sin viden om mentaliteten og situationen i Congo og kan derfor spille en rolle til fordel for befolkningen i kampen imod den frygtelige fattigdom , sundhedsproblemerne , sulten og de epidemiske sygdomme .
Europa kunne f.eks. uden at tage parti sttte den belgiske indsats for at give en befolkning p mere end 55 millioner mnd og kvinder p et areal , som er strre end det udvidede Europa , en stabiliserende faktor .
Europa kan mde bevise , at det vil reagere p de prioriteringer , som den nye prsident har stillet i sin indsttelsestale .
Europa m ikke fortsat vre passiv over for udviklingen i Centralafrika .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , dramaet i Den Demokratiske Republik Congo kan desvrre ikke lsrives fra det drama , som hele regionen gennemlever .
Mit indlg skal frst og fremmest henlede opmrksomheden p det srlige ansvar , vi har over for et land som Angola . Et land , der regeres af et bevbnet og fuldstndig korrupt styre , som drager fordel af den vestlige kapitalismes svagheder og undertrykker sin egen befolkning og truer fred , stabilitet og sikkerhed i hele regionen .
Det berrer os p en srlig mde , s meget som der i Cabinda er portugisere , som har vret tilbageholdt i mere end ni mneder i et drama , der er lige s gammelt som det , hvor vestlige turister blev bortfrt i Filippinerne for omkring et r siden .
De er fanger hos guerillastyrker , der kmper for Cabindas uafhngighed .
Kendsgerningerne er , at styret i Angola ikke er i stand til at lse disse problemer og lader sin ustabilitet og sin grdighed g ud over nabolandene .
<P>
Jeg appellerer til Kommissionen om at st meget fast i vurderingen af situationen i denne del af verden , og jeg appellerer ogs til Kommissionen og det svenske formandskab om s hurtigt som muligt at udvirke frigivelse af de portugisere , der er holdt fangne .
<SPEAKER ID=134 NAME="Solbes">
Hr. formand , Den Europiske Union fordmmer naturligvis den politiske vold i alle dens former .
Congo er et af de omrder , der bekymrer os , og det er sandt , at Joseph Kabilas magtovertagelse kan give nye muligheder for at genoptage Lusaka-forhandlingerne p baggrund af den moderate holdning , som han indtil nu har udvist , isr p sine rejser til Frankrig , Belgien og USA .
Det er korrekt , at indtil videre er det ord , og at vi m skride fra ord til handling .
Vi vil naturligvis flge disse handlinger i fremtiden .
<P>
Under alle omstndigheder mener vi , at det er en lejlighed , som br udnyttes uden tven til at forsge at opn en forhandlingslsning p konflikten , nu hvor der tilsyneladende er indget vbenhvile .
Kommissionen stttede i sin tid aktivt Lusaka-forhandlingerne med vsentlige bevillinger fra regionalfonde og de mekanismer , der var et resultat af aftalen , med bevilling af midler til den flles militrkommission .
Disse relativt store bevillinger har vret p adskillige millioner euro og har vret grundlggende for at opn de tre hovedml , nemlig forhandling , militrkommission og styrkelse af den politiske dialog .
<P>
Men vi yder ogs andre og vigtige indsatser p det konomiske og humanitre omrde .
ECHO bevilgede sidste r 20 millioner euro og har budgetteret med en bevilling for i r p 35 millioner euro .
Vores tilstedevrelse er ikke kun konomisk , sledes at den sikrer fdevarer og sundhed , men den forsger ogs at fremme den forhandlingslsning , som vi alle nsker , i overensstemmelse med Lusaka-aftalerne .
<P>
Kommissionen undersger ligeledes muligheden for at sttte en genoplivning af freds- og forsoningsprocessen ved hjlp af genopbygnings- , demobiliserings- og reintegrationsprogrammer for de fordrevne befolkninger , selv om det p grund af den aktuelle situation er for tidligt at prcisere , hvilke konkrete handlinger som kunne udfres i fremtiden .
Hverken fra et teknisk eller et politisk synspunkt opfyldes betingelserne for en klar definition af , hvorledes vi kunne handle .
<P>
Endelig vil jeg gerne fremhve , at jeg tager hr . Ribeiro e Castros anmodning ad notam , og jeg vil undersge , i hvilket omfang vi kan tage et initiativ p dette punkt .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=8>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag om menneskerettigheder :
<P>
Religise rettigheder i Folkerepublikken Kina - B5-0100 / 2001 af Dupuis , Bonino , Pannella , Turco , Dell ' Alba , Cappato og Della Vedova for TDI-Gruppen om religise rettigheder i Folkerepublikken Kina og de besatte omrder ;
<P>
B5-0106 / 2001 af Gebhardt for PSE-Gruppen om menneskerettigheder - Kina - religise rettigheder ;
<P>
B5-0116 / 2001 af Wuori for Verts / ALE-Gruppen om tankefrihed i Folkerepublikken Kina ;
<P>
B5-0124 / 2001 af Thomas Mann , Banotti og Jarzembowski for PPE-DE-Gruppen om religionsfrihed i Folkerepublikken Kina ;
<P>
B5-0142 / 2001 af Sjstedt , Frahm , Brie og Papayannakis for GUE / NGL-Gruppen om religionsfrihed i Folkerepublikken Kina ( PRC ) ;
<P>
B5-0142 / 2001 af Malmstrm for ELDR-Gruppen om religionsfrihed i Folkerepublikken Kina .
<P>
Laos- B5-0101 / 2001 af Dupuis , Pannella , Bonino , Dell ' Alba , Turco , Della Vedova og Cappato for TDI-Gruppen om situationen i Den Demokratiske Republik Laos ;
<P>
B5-0107 / 2001 af Bers , Nar og Iivari for PSE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Republik Laos ;
<P>
B5-0117 / 2001 af Frassoni og Gahrton for Verts / ALE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Republik Laos ;
<P>
B5-0125 / 2001 af Hugues Martin og Sudre for PPE-DE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Republik Laos ;
<P>
B5-0136 / 2001 af Morgantini og Alavanos for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Republik Laos ;
<P>
B5-0146 / 2001 af Haarder for ELDR-Gruppen om situationen i Laos .
<P>
Guinea-Conakry- B5-0098 / 2001 af Belder for EDD-Gruppen om situationen i Guinea-Conakry ;
<P>
B5-0108 / 2001 af Carlotti , Glenys Kinnock og van den Berg for PSE-Gruppen om vbnede angreb ved Guinea-Conackrys sydlige grnse ;
<P>
B5-0118 / 2001 af MacCormick , Schrling , Lucas og Isler-Bguin for Verts / ALE-Gruppen om Guinea-Conakry ;
<P>
B5-0126 / 2001 af Van Hecke og Banotti for PPE-DE-Gruppen om situationen i Guinea-Conakry ;
<P>
B5-0137 / 2001 af Boudjenah og Miranda for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Guinea-Conakry ;
<P>
B5-0147 / 2001 af van den Bos og Malmstrm for ELDR-Gruppen om situationen i Guinea-Conakry .
<P>
Nigeria- B5-0109 / 2001 af Glenys Kinnock for PSE-Gruppen om anvendelse af islamisk lovgivning ( Sharia ) i en rkke stater i Nigeria ;
<P>
B5-0119 / 2001 af Srensen , Lucas , Hautala og Jillian Evans for Verts / ALE-Gruppen om Nigeria ;
<P>
B5-0127 / 2001 af McCartin og Banotti for PPE-DE-Gruppen om menneskerettigheder i Nigeria ;
<P>
B5-0138 / 2001 af Gonzlez lvarez , Fraisse , Morgantini , Frahm , Eriksson , Alyssandrakis og Cossutta for GUE / NGL-Gruppen om menneskerettigheder i Nigeria ;
<P>
B5-0148 / 2001 af Dybkjr for ELDR-Gruppen om Nigeria .
<P>
Udtryksfrihed i Pakistan
<P>
B5-0110 / 2001 af Fruteau for PSE-Gruppen om menneskerettigheder i Pakistan ;
<P>
B5-0120 / 2001 af Jillian Evans , Frassoni og Gahrton for Verts / ALE-Gruppen om udtryksfrihed i Pakistan ;
<P>
B5-0129 / 2001 af Thomas Mann og Martens for PPE-DE-Gruppen om arrestationen af en rkke journalister i Pakistan ;
<P>
B5-0139 / 2001 af Fraisse , Marset Campos , Manisco , Seppnen , Herman Schmid , Korakas og Alavanos for GUE / NGL-Gruppen om udtryksfrihed i Pakistan ;
<P>
B5-0149 / 2001 af van den Bos for ELDR-Gruppen om udtryksfrihed i Pakistan .
<P>
Religise rettigheder i Folkerepublikken Kina
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , atter Kina ! Og s tvivler jeg endda p , at denne indledning " atter Kina !
" er tilstrkkelig til , at Parlamentet gr sig omfanget af det kinesiske drama klart , omfanget af den virkelig tragiske transformation af dette typisk kommunistiske regime til et nationalt-kommunistisk regime og de nuvrende og kommende farer , dette indebrer for sikkerheden i Asien og i resten af verden .
<P>
Religions- og trosfrihed eksisterer ikke i dag for kineserne , for tibetanerne , for mongolerne og for uygurerne .
Specielt kan man i forholdet til bevgelsen Falun Gong - og det er ikke den eneste - observere en undertrykkelse , der er den vrdig , som vi oplevede under Kulturrevolutionen .
Man er allerede oppe p 50.000 anholdelser , mere end 150 mennesker er omkommet i fngsel , meget tit efter at vre blevet tortureret ...
Og det , jeg her beskriver for Dem , er situationen , som den er nu , og ikke som den var under Kulturrevolutionen .
<P>
Parlamentet skylder sig selv at vre srdeles fast .
Teksten i beslutningsforslaget er en god tekst .
Jeg takker isr fru Malmstrm , som har vret en af de drivende krfter bag den .
Mine socialdemokratiske kolleger kender nppe til en lille episode , som , hvis den havde fundet sted i en mindre tragisk kontekst , ville have vret virkelig morsom : Under kompromis-mdet gik en af reprsentanterne for den socialdemokratiske gruppe ind for at udelade Falun Gong-bevgelsen , idet han argumenterede med , at der ikke var tale om en religion , men om noget andet .
Jeg synes , at den slags subtiliteter er noget tragikomiske . Religionsfrihed og trosfrihed er er t og samme begreb , som det er op til hver enkelt at definere .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , samvittigheds- , tros- og religionsfrihed , ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er de mest grundlggende rettigheder , som et menneske kan og skal have i vores verden .
De er en del af vores demokratier , og vi forventer , at de glder overalt som grundelementer i menneskers liv for , at der overhovedet er tale om et menneskevrdigt liv .
<P>
I lang tid s det ud til , at der ogs skete positive bevgelser i Folkerepublikken Kina .
Desvrre har det nu p det seneste set ud til , at det ikke lngere forholder sig sdan , og at der er ikke alene er sket en stagnation , men sgar en tilbagegang .
Jeg beklager f.eks. meget , at Folkerepublikken Kina ganske vist har underskrevet vigtige dokumenter som den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , men endnu ikke har afsluttet ratifikationen og gennemfrelsen af disse to konventioner .
Det er rgerligt .
Der skal ske noget .
Derfor appellerer jeg ogs p vegne af min gruppe til Folkerepublikken Kina om at respektere menneskets borgerlige friheder , p samme mde som ogs vi bestrber os p det i vores demokratier .
<P>
Til min kre kollega Dupuis nsker jeg desuden at sige , at Falun Gong selv siger , at de ikke er en religis institution .
Vi br ogs respektere , hvad institutioner selv hvder .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , for det frste br titlen p beslutningen vre " Udtryksfrihed " og ikke " Religionsfrihed " , for som det blev nvnt tidligere , er Falun Gong ikke en religion , men snarere en praksis , der kan sammenlignes med yoga i Vesten .
<P>
For det andet er undertrykkelsen af Falun Gong fuldstndig absurd .
Det svarer til , at man skulle undertrykke alle , der gr til yoga i Europa !
Den kinesiske regering gr s vidt som til at fngsle cyber-systemkritikere , det vil sige personer , som opretter eller styrer websteder , hvis indhold regeringen ikke synes om , som f.eks. hr . Huan Qi , der retsforflges nu .
<P>
Endelig br De holde op med at sttte dialogen om menneskerettigheder mellem EU og Kina , s lnge den ikke giver resultater .
Det eneste konkrete , der er kommet ud af den indtil nu , er forhindringen af en resolution , der fordmmer Kina , i Genve .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , var det ikke Karl Marx , der sagde , at religion er det trngte kreaturs suk , en hjertels verdens sind og de ndlse tilstandes nd , at den er opium for folket .
Marxismen-Leninismen er krt i snk .
Men andre ideologier eksisterer stadig .
Kina er langt fra at tillade menings- eller sgar religionsfrihed for tibetanere , mongoler , kristne kirker eller muslimske samfund .
Tibetanerne er forfulgt .
Billeder af Dalai Lama m ikke vises .
Langvarige fngselsstraffe truer .
Jeg minder om initiativet fra Europa-Parlamentets interparlamentariske Tibet-gruppe , som forslog , at Nonne Ngawang Sangdrol , som har siddet fngslet i 9 r , skulle modtage Sakharovprisen .
Den 11-rige Panchen Lama , nsthjeste autoritet inden for den tibetanske buddhisme , blev bortfrt og er siden blevet isoleret fra omverdenen .
Han mtte ikke engang modtages af FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder , Mary Robinson .
<P>
De kristelige demokrater venter p , at Kina som fremtidigt WTO-medlem og global player endelig bliver sig sit ansvar bevidst og ratificerer og gennemfrer svel de internationale aftaler om borgerlige og politiske rettigheder som aftalen om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder .
<P>
Vi opfordrer medlemsstaterne i EU til at gribe chancen ved mdet i Menneskerettighedskommissionen i Genve .
Gr forhindringerne for religionsfrihed , gr de massive krnkelser af menneskerettighederne til et prioriteret emne .
Og lad os huske p , at der i andet kapitel i chartret om grundlggende rettigheder - en af de f succeser ved topmdet i Nice - er nvnt religions- og samvittighedsfrihed , ytrings- og informationsfrihed .
Jeg hber ogs p Europa-Kommissionens initiativkraft .
Tashi delek .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , engang udelukkede Europa og USA systematisk Folkerepublikken Kina fra det internationale samrd og verdenshandlen .
At et delt og tilbagestende land begyndte p ny og genopbyggede sin konomi p en mde , som mange arbejdere og landmnd var meget begejstrede for , blev af omverdenen opfattet som en trussel .
Mere end et halvt rhundrede senere har arvingerne til den revolution stadigvk magten .
Deres ideologi og befolkningens begejstring er vk , men deres diktatoriske trk har de desvrre fastholdt .
For dette styre er konomisk vkst og politisk stabilitet det allervigtigste , og det frer til , at alt , som afviger , bekmpes fanatisk .
For etniske og religise mindretal og systemkritikere er det ikke godt .
Organisationer forbydes , folk sprres inde , og ddsstraffe gennemfres i stort omfang .
Sm magteslse lande , som krnker menneskerettighederne , kritiseres med rette af omverdenen .
Med hensyn til Kina , som har verdens strste befolkning , er situationen for det meste en anden .
Mennesker med meget forskellige politiske meninger siger , at det er et stort og vigtigt land , som kan blive en betydelig handelspartner , og at man derfor skal vre p god fod med det .
Min gruppe mener , at denne forskelsbehandling skal ophre .
Menneskerettighederne , herunder religionsfriheden , ophrer ikke ved Kinas grnser .
<SPEAKER ID=142 NAME="Malmstrm">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg siger som hr . Dupuis : Det er bestemt ikke frste gang vi str her og diskuterer brud mod menneskerettighederne i Kina .
Situationen synes desvrre at blive vrre og vrre .
Der bliver stadig mere tortur .
Ddsstraffen anvendes flittigt .
Ytringsfriheden er begrnset .
<P>
Den Liberale Gruppe er meget foruroliget over dette og appellerer til Kommissionen og Rdet om at ge presset p Kina i sprgsml om menneskerettigheder .
Verden kan ikke stiltiende se p , hvordan verdens mest folkerige land systematisk og dagligt krnker sine borgere .
Vi hber meget , at det vil lykkes for det svenske formandskab at etablere enighed fr mdet i Genve om en mned , s det bliver muligt at f en resolution om Kina igennem p mdet .
<P>
Muligheden for at udve sin religion i Kina er strkt begrnset .
Katolikker rapporterer om systematiske trakasserier .
Mosker bliver brndt ned .
I Tibet fortstter undertrykkelsen af det tibetanske folk , ikke mindst af de buddhistiske munke .
Tortur , forbedringslejre og fngsel under uacceptable vilkr er reglen snarere end undtagelsen .
I dag ved vi , at der er mindst 600 politiske fanger i Tibet , og de fleste er munke og nonner .
<P>
I det seneste r har vi i hele verden via fjernsynsskrmene kunnet se den hrde offensiv , som det kinesiske regime har indledt mod meditationsbevgelsen Falun Gong , siden den blev forbudt i juli 1999 .
Lige siden forbuddet er titusindvis af Falun Gong-udvere blevet arresteret .
Mindst 137 mennesker er dde i fangenskab .
Der rapporteres ogs om tilflde af tortur , overgreb og mishandlinger i tusindtal , ligesom tusindvis af mennesker befinder sig i arbejdslejre , og utallige personer er blevet dmt til fngselsstraf efter summariske rettergange .
Det er helt uacceptabelt .
<P>
Falun Gong er blevet stemplet som en ond sekt , men mon ikke grunden til hadet mod denne fredelige bevgelse snarere ligger i den trussel , som den udgr mod det kommunistiske system , eftersom den samler s mange mennesker ?
Falun Gong-udverne er dog helt fredelige og uden andre politiske ambitioner end at f lov til at udve deres grundlggende rettigheder - rettigheder , som de har iflge den kinesiske forfatning og internationale konventioner , som Kina har skrevet under p .
<P>
<P>
Laos
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne hilse en delegation fra den laotiske opposition og diaspora , under ledelse af reprsentanter for Laos ' kongelige familie , velkommen i tilhrerlogen .
<P>
Der er ikke blevet talt meget om Laos , til trods for at Laos er et land , hvor der fortsat findes et diktatorisk styre , et tpartisystem . Det er et af de fattigste lande i verden .
<P>
Jeg er af den opfattelse , at vores beslutningsforslag er betydningsfuldt , fordi det for frste gang opfordrer Parlamentet til at udtale , at der er brug for en national forsoningsproces i Laos , at det er ndvendigt , at alle politiske krfter , svel dem internt i landet , som i dag stadig undertrykkes , som dem udenfor , kan medvirke til at give landet en ny start , dette storslede land , dette meget rige land .
<P>
Jeg takker alle de kolleger , som har medvirket til at udarbejde denne tekst .
Jeg mener , det er en vigtig tekst , og det er mit hb , at Kommissionen beslutsomt vil forelgge den for de laotiske myndigheder , s vi i de kommende uger kan blive vidner til en optning og en ny start i Laos , og jeg hrer meget gerne kommissr Solbes ' kommentarer til dette punkt .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , Europa-Parlamentet indtog i begyndelse af ugen en positiv holdning til en udbredelse af EU ' s og ASEAN-landenes aftale til ogs at omfatte Laos .
I Parlamentets betnkning konstaterer man , at protokollen skal ses som en del af en mere omfattende proces , hvorigennem Unionen forsger at opmuntre landets politiske , konomiske og sociale vkst og stabilitet .
<P>
Der er da ogs plads til stor forbedring i menneskerettighedssituationen i Laos .
Det er p sin plads at behandle landets menneskerettigheder samtidig med en forgelse af samarbejdet .
Vi har i Parlamentet rettet stor opmrksomhed mod Burma .
Sagerne str ikke just bedre til i nabolandet .
Laos er et af verdens fattigste lande .
Der mder man alle de negative trk ved et etpartisystem .
Der er overhovedet ikke tegn p nogen forbedring af ytringsfriheden eller liberalisering af det politiske liv .
I oktober 1999 organiserede man en demonstration mod magthaverne foran prsidentpaladset .
Deltagerne i demonstrationen har ikke vist sig siden .
Amnesty kan fortlle , at de blev arresteret , og at de er blevet anbragt i fangelejre uden rettergang .
Thongsouk Saysangkhi , som dde i et fngsel i 1998 , tilhrte en gruppe p tre ministre og hje embedsmnd , som forsgte at ndre forvaltningsmaskineriet indefra , og som blev dmt for landsforrderi .
<P>
Det internationale samfund har p trods af problemer med menneskerettighederne forsgt at sttte udviklingen i Laos .
EU har stttet landet med 120 millioner euro , USA har givet det 23 millioner og Japan 132 millioner dollars .
Befolkningen i Laos , som lever i ekstrem fattigdom , har brug for hjlp , men den interne situation i landet giver anledning til at sprge , hvem der egentlig fr glde af hjlpen .
Der findes desvrre eksempler p initiativer , hvor hren og regeringen har raget sttten til sig p bekostning af de lokale indbyggere .
Laos er med sine naturrigdomme et rigt land , som , hvis demokratiet rdede , ville have reelle muligheder for udvikling .
I Parlamentets erklring opfordrer man Laos til at ratificere , ivrkstte og underskrive FN ' s menneskerettighedskonvention , at frigive samvittighedsfanger samt sikre pressefriheden .
Disse ml er der virkelig grund til at lgge vgt p .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg vil gerne sammen med hr . Dupuis og fru Iivari udtrykke min dybeste solidaritet med de eksilerede laoter , som er her i dag , og endnu mere med de systemkritikere , som er fngslet uden rettergang og under utlelige forhold i Laos .
<P>
P vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance i Parlamentet - og i en nd , som jeg er sikker p , at hele Parlamentet kan tilslutte sig - nsker vi inderligt at udtrykke vores sttte til befrielsen af Laos .
Vi kan ikke glemme , hvor meget Vesten - og USA mske mere end Europa - tidligere har bidraget til at destabilisere og delgge livet der .
Nu vil vi se forbedringer .
<P>
Vi ved , at Laos har underskrevet FN-konventionerne om borgerlige og politiske rettigheder og om konomiske og sociale rettigheder .
Laos mangler stadig at ratificere dem , og regeringen der m leve op til sine forpligtelser .
Vi opfordrer til , at dette sker i den menneskelige friheds og solidaritets navn .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Europa-Parlamentet har allerede ved flere lejligheder udtalt sig om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Laos , nrmere betegnet i 1991 og i 1997 .
Vores institution bad dengang , uden at blive hrt , om betingelsesls lsladelse af samvittighedsfanger . Siden er en af disse , hr .
Thongsouk Saysangkhi , dd i fngsel .
<P>
Efter 25 rs kommunistisk styre nsker laoterne i dag , at deres land pbegynder en demokratisk overgang , og de forlanger frie valg .
Men den laotiske regering undertrykker fortsat enhver fredelig demonstration som den , der fandt sted den 26. oktober 1999 og for ikke s lnge siden , den 17. november 2000 .
Lederne af bevgelsen af 26. oktober er anholdt og sidder stadig i fngsel .
Lederen af demonstrationen den 17. november , hr . Phommachaul Phannolath , er ogs blevet anholdt sammen med andre demonstranter .
<P>
Det beslutningsforslag , De har fet forelagt , tager afstand fra disse angreb p menneskerettighederne og erindrer om , at Den Demokratiske Folkerepublik Laos , i sin egenskab af Den Europiske Unions partner i en samarbejdsaftale , underskrevet i april 1997 , har forpligtet sig til at fremme og beskytte samtlige menneskerettigheder .
Den har for vrigt demonstreret sin vilje til at opfylde denne aftale ved , i december 2000 , at underskrive to af De Forenede Nationers menneskerettighedskonventioner .
Denne udtalte vilje m herefterdags flges op af kendsgerninger .
<P>
Desuden har Den Demokratiske Folkerepublik Laos rollen som koordinator af relationerne mellem Den Europiske Union og ASEAN-landene indtil 2002 .
Denne funktion plgger landet endnu mere ansvarlighed , for s vidt angr det at fremme indholdet af dette partnerskab og de vrdier , hvorp det bygger .
Det er mit hb , at Europa-Parlamentet vil give sin sttte ikke bare til Unionens strategi i regionen , men tillige til alle dem , der i Laos arbejder for en demokratisering af landet og for national samdrgtighed .
<P>
Kompromisforslaget er afbalanceret , klart og prcist .
Jeg beder Dem derfor p min gruppes vegne om at sttte det , s Europa-Parlamentet kan lade sin stemme hre i denne mishandlede del af verden .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , fem personer , Thongpaseuth Keuakoun , Kamphouvieng Sisaath , Seng-Aloun Phenphanh , Bouavanh Chanhmanivong og Keochay , forsvandt den 26. oktober 1999 og blev sandsynligvis taget til fange , fordi de afholdt en fredelig protest i Vientiane og slog til lyd for politiske forandringer i deres land .
De var alle medlemmer af Lao-studenterbevgelsen for demokrati .
Man frygter for deres sikkerhed p grund af torturen og den drlige behandling i fngslerne .
Regeringen i Laos burde se disse motiverede folks bidrag som et incitament til forbedring .
De skal have mulighed for at yde deres bidrag i al frihed .
<P>
Ytringsfriheden og retten til forening og forsamling begrnses strkt i Laos .
Inflationen er nu mere end 30 % .
De mystiske bombeeksplosioner skader den strste konomiske faktor i landet , turismen .
Hvis regeringen ikke hurtigt griber ind for at gennemfre politiske og konomiske reformer , ender landet i en ustabil situation .
<P>
Guinea-Conakry
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , et af de strste humanitre dramaer , som i jeblikket udspiller sig i verden , er flygtningeproblemet i Guinea .
I mere end fem mneder har hundredtusinder af flygtninge fra Liberia , Sierra Leone og Guinea vret klemt inde mellem stridende parter .
I grnseomrdet mellem disse lande , kaldet " Papegjenbet " , sidder de som rotter i en flde under kampene mellem guineanske tropper , forbryderiske oprrsbevgelser og morderbander , som kalder sig Den Forenede Revolutionre Front .
<P>
FN ' s nye hje reprsentant for flygtningeanliggender , hr . Lubbers personlige engagement i dette kriseomrde er meget tilfredsstillende .
Hans forslag om at oprette en sikkerhedskorridor , som giver flygtningene mulighed for at vende tilbage til deres hjemland , fortjener international sttte .
<P>
Men det er alt sammen utilstrkkeligt .
Der skal gres noget ved rsagerne til denne humanitre katastrofe .
Det ville mske vre godt at ivrkstte en international boykot imod handel med de bloddiamanter , som dette grnseomrdet er fyldt med .
<P>
Det er endvidere meget vigtigt , at det internationale samfund vender sig imod alle hovedansvarlige for det nuvrende menneskekrnkende kaos i Vestafrika . Det er en opgave , som Sikkerhedsrdet skal tage initiativ til ...
Derfor anmoder vi Rdet og Kommissionen om at gre noget i denne nd .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , hr . Belder har i detaljer gjort rede for den forfrdelige situation , som folk ved Guineas grnser befinder sig i , hvor krigere fra nabostater , der gr oprr mod deres egen regering , krydser grnsen og skaber problemer med flygtninge , med menneskelige lidelser , dd og delggelse .
Vi m gre alt , hvad vi kan , for at stte en stopper for dette .
<P>
Iflge beslutningen skal vi presse p for , at alle landene i regionen afholder sig fra aktiviteter rettet mod et naboland , og det er jeg enig i .
Iflge beslutningen skal vi anmode alle nabolandene om at afholde sig fra at sttte grupper , som bekmper Conakry-regimet eller trnger ind p Guineas territorium , og det er jeg ogs enig i .
<P>
Vi ser gerne en fremskyndelse af den proces , der vil fre til genintegrering af de fordrevne og til , at flygtningene kan vende hjem igen .
Vestafrikanerne selv gr en stor indsats herfor .
Vi i Den Europiske Union m sttte dem med de midler , vi har .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , alle beretninger tyder p , at Liberia str bag konflikten i Guinea .
Charles Taylor kom i sin tid til magten ved vold og terror med det ene ml at f kontrol over diamanterne .
Senere eksporterede han volden til nabolandet Sierra Leone ved at bevbne og trne RUF , en af de mest grusomme oprrsbevgelser i verden , og nu eksporterer Vestafrikas Hitler volden til et andet naboland , Guinea .
Guinea er til en vis grad blevet offer for , at det tog imod hundredtusinder af flygtninge fra Liberia , herunder medlemmer af oprrsbevgelsen imod Charles Taylor .
Conakrys regering har af og til reageret meget uheldigt , men vi m ikke glemme , hvem der er den virkelige modstander .
Liberia er den destabiliserende faktor i regionen .
Iflge min information er det i vrigt ikke korrekt at pst , at Guinea ngter at flytte flygtningene til omrder lngere vk fra grnsen .
Den internationale organisation for migration er i vrigt begyndt at flytte en frste gruppe p 35.000 flygtninge .
Det er klart , at der hurtigst muligt skal laves en sikker korridor , s disse mennesker kan vende tilbage .
Europa burde ubetinget sttte ECOWAS-planen om at anbringe observatrer i grnseomrdet .
Hvis volden fortstter , skal Unionen i FN sl til lyd for smart sanctions imod Liberias ledere .
De EU-medlemsstater , som overtrder forbuddet imod import af skaldte bloddiamanter fra den region , skal fordmmes .
<P>
Desuden , hr. formand , mener jeg , at Rdet ogs skal undersge beretninger om Frankrigs formodede sttte til styret i Liberia .
Situationen er kritisk .
Hvis et Sierra Leone-scenarie gentager sig i Guinea , er der fare for , at ud over Central- og stafrika nu ogs Vestafrika trkkes med i en voldsspiral .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil tale i forlngelse af mine kolleger , idet jeg vil prcisere , at Guinea i dag huser tt ved 500.000 flygtninge . Disse er i lbet af de sidste ti r flygtet fra de borgerkrige , der hrger Sierra Leone og Liberia .
Isr har de ofte ngtet at lade sig indrullere i de vbnede styrker , og jeg tror , at enhver , der har haft mulighed for at lse Kouroumas bog , " Allah er ikke takskyldig " , kender til tragedien med brnesoldater , som med magt indrulleres i skaldt revolutionre og under alle omstndigheder blodtrstige hre som Den Forenede Revolutionre Front .
<P>
Ligesom min kollega vil jeg gerne sige , at det faktisk haster med at etablere en korridor , hvor man i sikkerhed massivt kan evakuere flygtninge .
Den guineanske regering br lade disse ofre sl sig ned i omrder , som ligger langt fra , hvor der kmpes , langt fra grnserne .
Det forekommer mig at vre det allermindste .
<P>
Det er ganske vist legitimt og naturligt , at Guinea forsvarer sig mod ethvert fjendtligt indfald .
Jeg mener oven i kbet , at en stat som Guineas territoriale integritet br beskyttes .
Men p den anden side skal den guineanske regering forhindre , at militserne trder i de legale styrkers sted og giver sig af med at presse penge af flygtningene .
Jeg er enig i den analyse , der siger , at Guinea ikke er eneansvarlig , men jeg mener , landet i det mindste br sikre dette .
<P>
Derfor skal ECOWAS ' beslutning om at benytte vestafrikanske tropper stttes og fres ud i livet i en fart . Det vil kunne blive en god beskyttelse .
<P>
Endelig skal Den Europiske Union lgge kraftigt pres p Liberia for at f landet til at ophre med at sttte styrker som Den Forenede Revolutionre Front .
Nr det er sagt , har Guinea ogs en del af ansvaret for den nuvrende situation . Det er trods alt et land , der regelmssigt overtrder menneskerettighederne - man m ikke her glemme fngslingen af Alpha Cond .
Jeg tror , det er vigtigt at gre opmrksom p , at i dette land , som ikke overholder de mest elementre , demokratiske principper , og hvor man har lukket munden p enhver form for opposition , kan det ikke undre , omend det er meget beklageligt , at en del af oppositionen mod regimet slr over i oprr og allierer sig med Den Forenede Revolutionre Front .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at Afrika har et akut behov for demokrati og for virkelig konomisk udvikling , som er det , der skaber rigdom for alle .
Det kan vi bidrage til .
<P>
Jeg stiller flgende sprgsml til Rdet : Hvornr vil vores regeringer slette tredjeverdenslandenes gld , nr vi nu ved , at det er dette sr , der affder krige og fattigdom ?
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , for sm eliter i Afrika er kampen om magt og rigdom tit vigtigere end befolkningens elendighed .
Det var i frste omgang ikke tilfldet i Guinea .
Til trods for fattigdommen tilbd landet et sikkert ly for flygtningene fra Sierra Leone og Liberia .
Nu er Guinea ogs involveret i en regional magtkamp .
Flygtningene har ingen steder at tage hen .
Tusindvis skjuler sig i junglen eller strejfer bange rundt i varmen uden mad , vand eller hb .
Hvis der ikke hurtigt laves en korridor , er en humanitr katastrofe uden sidestykke tt p .
Der str meget p spil .
Hele regionen er et kaos .
Kb af vben er vigtigere end mad til menneskerne .
Der skal frst og fremmest gribes ind over for Charles Taylors Liberia .
Det er trist at se , hvor tlmodigt ogs Europa reagerer p denne katastrofe .
Hvad gr Unionen , det sprger jeg kommissren om , og hvornr begynder magthaverne at bekymre sig om deres befolknings skbne ?
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , intet normalt menneske kan forblive upvirket af billederne af disse flygtninge fra Sierra Leone , der flakker rundt p vejene i Guinea , hvor de bliver afpresset , slet og ydmyget af soldater fra den guineanske hr eller af den ene eller den anden vbnede bande .
<P>
Vi giver udtryk for vores indignation over den guineanske hrs optrden og over de bevbnede bander af dissidenter fra Sierra Leone eller Guinea , som forsger at kontrollere den sydvestlige del af Guinea .
Men jeg m gentage , at indignationen ikke kan tilslre den britiske imperialismes ansvar for borgerkrigen i Sierra Leone , s lidt som Frankrigs ansvar i forhold til det diktatoriske styre i Guinea eller de store diamanttrusters ansvar , som med de Beers i spidsen direkte eller indirekte finansierer de vbnede bander .
<P>
Nr det drejer sig om at gribe ind militrt for at sttte de diktaturer , der trofast tjener de vestlige , og isr de europiske , stormagters interesser , s er stormagterne i stand til at tilvejebringe betydelige summer .
<P>
Men nr det glder om at befordre levnedsmidler og medikamenter til mere end 500.000 flygtninge fra regionen , s njes de ansvarlige i de europiske institutioner med moralske formaninger til de vbnede bander , bde de officelle og de halvofficielle , for de kan ikke stille noget op med banderne .
<P>
Det er lige netop p grund af vores solidaritet med flygtningene og folkene i regionen , at vi ngter at deltage i en maskerade , som ikke har til forml at komme befolkningen til hjlp , men derimod at fritage stormagterne for ansvar .
<P>
Nigeria
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , siden 1998 har otte stater i Nigeria hndhvet en form for islamisk lov , som tillader korporlig afstraffelse p trods af , at dette er i strid med bde den nigerianske forfatning og internationale konventioner om menneskerettigheder , som Nigeria har underskrevet .
Effekten p menneskerettighederne illustreres tydeligt af sagen om Bariya Ibrahim Magazu , en 17-rig mor til et lille barn .
P trods af , at dommen p 100 piskeslag var blevet appelleret , blev den fuldbyrdet i januar , uden at hendes advokater blev underrettet .
De var stadig ved at forberede appelsagen .
Der er ikke gjort forsg p at stille dem , der misbrugte og udnyttede hende , for retten .
<P>
Denne sag stter fokus p den stigende bekymring for menneskerettighederne i Nigeria .
Folk med forskellig tro har hidtil levet fredeligt side om side i Nigeria , men rkebiskoppen af Canterbury , George Carey , som besgte landet for nylig , fremhvede den voksende internationale bekymring for udviklingen der .
Den kristne minoritet har ikke lov til at bygge kirker eller undervise i deres religion i skolerne .
I omrder , hvor den muslimske lov hndhves , har mnd og kvinder ikke lov til at benytte de samme offentlige transportmidler , og drenge og piger skal undervises separat .
I staten Kaduna regner man med , at 2.000 mennesker er blevet drbt i kampe mellem kristne og muslimer p grund af planer om at indfre den nye islamiske lov .
Og alligevel kmper menneskerettighedsgrupper af begge trosretninger nu for disse sprgsml .
<P>
Den beslutning , som vi drfter her i dag , indeholder to klare budskaber .
Det frste er , at vi i Europa-Parlamentet ikke vil ignorere overtrdelser af menneskerettighederne noget sted i verden , og vi fordmmer derfor uden forbehold behandlingen af Bariya Ibrahim Magazu og opfordrer den nigerianske regering til at forhindre gentagelse af sdanne overgreb i fremtiden .
Det andet er , at vi som Parlament forpligter os til at sttte skabelsen af et demokratisk og retfrdigt samfund i Nigeria ved at styrke dialogen mellem os og dette land .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Evans for hendes bidrag til dette emne .
Jeg har ikke haft kontakt med hende , men jeg har selv stillet et dagsordensforslag for min gruppe , og jeg taler p vegne af denne .
<P>
Min gode ven Thomas Mann talte om , at retten til at praktisere religion ngtes i visse dele af verden .
Men det er lige s alvorligt , nr menneskerettighederne ikke overholdes , fordi nogen nsker at pdutte andre deres religise overbevisning .
Det er lige slemt , hvad enten der er tale om at pdutte andre sin religion eller at ngte andre retten til at praktisere deres religion .
<P>
Det er temmelig svrt at veje sine ord , nr man skal fordmme den barbariske og grusomme handling , som en 17-rig pige i Nigeria er blevet udsat for .
En pige , som pstod , at hun var blevet tvunget til sex , men som ikke kunne stille med vidner til at sttte sin pstand i retten .
Dommens grusomhed og det faktum , at hun havde fdt en mned tidligere , gr det meget vanskeligt for os at godtage forsikringerne fra den nigerianske regering om , at de beskytter deres folks og deres egen befolknings borgerrettigheder .
<P>
Vi skal huske p , at Den Europiske Union og USA er Nigerias strste handelspartnere .
Det er os , der kber og slger nsten alt , hvad de nsker at slge og kbe .
Vi har en forpligtelse til at undersge , hvordan det str til med menneskerettighederne i de lande , vi handler med .
Jeg anmoder Europa-Kommissionen om at tage hensyn til menneskerettighederne i alle de bistands- og samarbejdsordninger , som Den Europiske Union ivrkstter .
Dette er det vrste , vi endnu har hrt , men vi forstr , at der sker amputationer i Nigeria for relativt sm overtrdelser .
<P>
Nogle mennesker fordmmer globaliseringen , men der er n god ting ved globaliseringen , og det er , at verdens lande bliver indbyrdes afhngige , og at vi i det mindste kan lgge et vist pres p dem .
<P>
Udtryksfrihed i Pakistan
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg beklager dybt , at der er behov for denne beslutning om journalister , der er dmt til dden for blasfemi angiveligt p grund af en fejltagelse .
Det er den seneste i en lang rkke overtrdelser af menneskerettighederne i Pakistan i form af voksende religis intolerance - som vi netop har hrt om et andet sted i verden - mangel p retfrdig rettergang , skaldte resdrab p kvinder , fngsling af brn osv .
<P>
Jeg opbevarer i jeblikket et pas og andre dokumenter for en af mine vlgere , en pakistansk statsborger , som har mttet rejse til Pakistan i et familieanliggende , og som tidligere har haft problemer med at forlade landet igen , ogs under det foregende regime .
Det illustrerer de rystende tilstande , der hersker under det nuvrende regime i Pakistan .
Med suspenderingen af forfatningen , som er nvnt i beslutningen , og af den forfatningsmssige domstol er han og andre , som frygter for tilfldig tilbageholdelse , bervet en afgrende sikkerhedsforanstaltning .
<P>
Tilstanden i Pakistan ryster mange pakistanere , bde i Pakistan og i resten af verden , som er stolte af deres tro og som gr ind for grundlggende menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , enkelte stater i verden ringeagter det internationale vrdifllesskabs fundamentale regler .
I artikel 18 i FN ' s Menneskerettighedserklring hedder det : Enhver har ret til tanke- , samvittigheds- og religionsfrihed .
Siden 1991 har man i Pakistan haft den islamiske lovgivning Sharia .
Pbud og forbud i Koranen er verste lov .
P grund af blasfemiloven tager den overvejende fredelige sameksistens mellem muslimer og kristne samt andre religise mindretal alvorligt skade .
Menings- og pressefriheden er kraftigt indskrnket .
<P>
Igen blev journalister - denne gang syv - arresteret under det let gennemskuelige pskud , at de skulle have udbredt antiislamiske skrifter .
Det ser herefter ud til , at der endnu en gang skal statueres et offentligt eksempel , og hvad vrre er , de str til at f ddsstraf .
Vi opfordrer Musharafs militrregering til at genetablere domstolenes uafhngighed og tillade juridsk uangribelige retssager .
Blasfemiloven skal trkkes tilbage , den tolkes absolut vilkrligt , og den bner dre og porte til manipulation og angiveri .
<P>
Det er ikke alene europerne , der tager afstand fra ddsstraffen , men ogs et stort flertal i stadig flere asiatiske stater .
Den skal afskaffes .
De kristelige demokrater appellerer indtrngende til Europa-Kommissionen om at overveje og eventuelt revidere alle aftaler med Pakistan igen .
Vi har brug for samarbejdsaftaler med menneskerettighedsorganisationerne og med de regionale ngo ' er .
Den strste mlstning for vores initiativer m vre , at man i Pakistan endelig igen finder vej tilbage til en demokratisk frihedsordning .
<SPEAKER ID=158 NAME="Malmstrm">
Hr. formand , De Liberale vil aldrig kunne acceptere ddsstraf , hvor i verden det end mtte forekomme .
Srligt modbydeligt er det naturligvis , nr journalister gr det , som journalister skal gre og dermed risikerer dden .
<P>
Avisen Frontier Post offentliggjorde i januar et lserbrev , hvorefter de ansatte p avisen blev anholdt og anklaget for blasfemi .
Disse personer risikerer nu dden .
Fundamentalisterne har sat ild til avisens lokaler i Peshavar .
<P>
Denne hndelse illustrerer p tragisk vis udviklingen i Pakistan , hvor ytringsfrihed og menneskerettigheder ikke respekteres .
Landet bliver nu mere og mere marginaliseret i verdenssamfundet .
De islamiske love og militrets sttte til talebanregimet i Afghanistan vkker bekymring .
Situationen i Pakistan er bekymrende .
<P>
Hvad agter Kommissionen at gre for at sttte de grupper , der arbejder for menneskerettigheder og for indfrelse af retsstatsprincipper ?
<SPEAKER ID=159 NAME="Solbes">
Hr. formand , med hensyn til Kina vil jeg gerne fremhve , at Den Europiske Union er fast besluttet p at fremme overholdelsen af menneskerettighederne i dette omrde lige som alle andre steder i verden , og at vi deler Parlamentets bekymring for religionsfriheden i dette land .
<P>
Det er sandt , at leveforholdene for strstedelen af den kinesiske befolkning synes at vre blevet forbedret i de seneste 20 r .
Takket vre de konomiske reformer og liberaliseringen er den enkeltes frihed og selvbestemmelse get , men det er sandt , at der stadig er stor afstand mellem de internationale forpligtelser , som Kina har ptaget sig , og menneskerettighedssituationen i praksis .
I 1996 indledte Den Europiske Union og Kina en bilateral dialog om menneskerettigheder , og inden for disse rammer frer vi en ben dialog om disse emner .
<P>
Et hovedemne er religionsfriheden , og Den Europiske Union har gang p gang ytret sin bekymring over Kinas undertrykkelse af religise aktiviteter og andre aktiviteter , som De henviste til .
Vi taler her ikke kun om den katolske og protestantiske kirke , men om alle trosretninger .
Senere vil jeg omtale Falun Gong .
<P>
Andre emner , som er taget op med Kina , er undertrykkelse af politisk afvigelse , tilfldige anholdelser , appel mod ddsstraf og undertrykkelse af de etniske mindretal .
Vi opfordrer ogs Kina til hurtigt og uforbeholdent at ratificere FN ' s Internationale Pagt om De konomiske , Sociale og Kulturelle Rettigheder og FN ' s Internationale Pagt om De Civile og Politiske Rettigheder , som vi betragter som et grundlggende element for forbedring af befolkningens rettigheder .
Menneskerettighederne er et af de omrder , der har strst prioritet i vores arbejde , og hvor jeg tror , vi kan forbedre vores forbindelser .
<P>
Men dialogen er kun en mulighed - og det ved vi udmrket - hvis forml er at opn resultater .
At fortstte dialogen , hvis der ikke opns fremskridt , tjener intet forml .
Unionens Rd ( almindelige anliggender ) har bent udtrykt denne holdning i sine konklusioner af 22. januar 2001 om den bilaterale dialog mellem Kina og Den Europiske Union vedrrende menneskerettigheder .
<P>
De har selv i Deres indlg henvist specifikt til tre emner , som jeg finder interessante .
For det frste vil jeg med hensyn til Falun Gong gerne fremhve , at Kommissionen isr er bekymret for de rapporter , vi modtager om tortur og mishandling af bevgelsens tilhngere , og de strenge domme , som er afsagt over nogle af medlemmerne .
Kommissionen har derfor gentagne gange opfordret Kina til at revidere disse domme .
Vi mener , at man fuldt ud m respektere alle garantier i en retfrdig retssag med et passende forsvar .
<P>
Hvad angr Unionens holdning til beslutningen i Genve om Kina , ved De muligvis , at der endnu ikke er truffet en beslutning .
Vores debat her i Parlamentet i dag vil uden tvivl udgre et grundelement for vores beslutning .
<P>
Med hensyn til handlingerne over for Tibet er det sandt , at de etniske mindretal stadig bekymrer os .
Jeg vil ogs gerne p dette omrde ppege , at Kina er blevet opfordret til at flge vejen mod fuld respekt for den tibetanske befolknings kulturelle , sproglige og religise identitet og indlede en ben dialog med Dalai Lama .
<P>
Hvad angr situationen i Laos , vil jeg gerne forsikre Dem om , at Kommissionen fuldt ud deler Deres bekymring om overholdelse af menneskerettighederne i Den Demokratiske Folkerepublik Laos .
Det er sandt , at der hele sidste r ss enkelte positive tegn , f.eks. undertegnelsen af de to FN-pagter om menneskerettigheder , nemlig Den Internationale Pagt om De Civile og Politiske Rettigheder og Den Internationale Pagt om De konomiske , Sociale og Kulturelle Rettigheder .
Problemet er nu at f dem gennemfrt hurtigt og ratificeret af nationalforsamlingen , og det er det , som Kommissionen venter p .
Men selv om dette opns , er der stadig meget arbejde , som skal gres .
Noget , der bekymrer alle , er , at man f.eks. ikke tolererer politisk opposition , hvilket bevises ved , at flere personer blev arresteret i oktober og november 1999 for at have demonstreret imod regeringen . De nvner i Deres rapport situationen for tidligere embedsmnd som hr .
Latsamy Khamphoui og hr . Sakchittaphong , samvittighedsfanger , der fortsat er fngslet , og Den Europiske Union har adskillige gange appelleret til regeringen om at frigive dem af humanitre rsager .
<P>
Nogle af Dem har spurgt , hvad vi vil gre ved disse sprgsml .
Det , jeg kan forsikre Dem om , er , at Kommissionen netop vil udnytte EU / ASEAN-mderne til at fremlgge alle disse problemer ved bilaterale kontakter .
Disse mder vil finde sted i Bruxelles i frste kvartal af indevrende r , og her vil vi tale om alt det ovennvnte og ogs om forskellige specifikke problemer , som De har bragt op vedrrende konkrete tilflde med politiske fanger .
<P>
Om Guinea vil jeg gerne ppege , at situationen i dette land bekymrer os meget , isr p grund af forringelsen af den humanitre situation som flge af angreb fra Den Forenede Revolutionre Front .
Vi sttter fuldt ud ECOWAS ' mglingsforsg .
De nvnte problemet med flygtninge .
Kommissionen mener , at indkvartering af flygtningene i de lejre , der ligger lngst fra grnsen , br gives hjeste prioritet , sledes at flygtningene kommer s langt vk som muligt fra kampzonerne .
I den nuvrende fase kan der ikke vre tale om at repatriere dem til Sierra Leone , hvorfor der er to hovedml : at styrke lejrene omkring Kissidougou nord for Guckdou og at tilpasse adgangsvejene til disse lejre .
Kommissionen udfrer en dobbelt gerning via ECHO , p den ene side inden for rammerne af interventionsplan 2000 for flygtninge i Sierra Leone , hvortil der allerede er bevilget et belb p over 2,5 millioner euro til operationerne i Guinea , og p den anden side via kontrakterne med de associerede ngo ' er , som justeres efter de seneste hndelser .
ECHO forbereder ogs to finansieringsbeslutninger for 2001 , en til Sierra Leone p 11 millioner euro og en til Guinea p 3-6 millioner euro .
<P>
To andre emner , som er blevet kommenteret under debatten , er Liberias ansvar - hvad kan der gres ?
- og problemerne i Guinea .
Med hensyn til Liberia vil jeg gerne ppege , at det , som De nvnte , er indlysende , at FN ' s ekspertrapport om vben og diamanter i Sierra Leone belyser Liberias ansvar i konflikten .
P nuvrende tidspunkt drftes eventuelle aktioner mod Charles Taylor .
Hvad kan Kommissionen gre s lnge ?
Bruge de instrumenter , vi har til rdighed , og i denne forbindelse analyseres muligheden for at igangstte en hringsprocedure vedrrende Liberia i henhold til artikel 96 i Cotonou-aftalen .
Hvad angr Guinea , er det sandt , at situationen bliver vrre .
For nylig er fem mennesker blevet henrettet , og som nogle af Dem nvnte , er sagen om Alpha Cond ikke afklaret .
Kommissionen har ytret sine bekymringer om dette konkrete punkt til en guineansk delegation , som under ledelse af udenrigsministeren besgte Bruxelles i slutningen af januar .
<P>
Med hensyn til Nigeria vil jeg gerne ppege , at Kommissionen beklager piskningen af en ung pige i henhold til islamisk lov og er netop bekymret for anvendelsen af Sharia i nogle omrder i Nigeria .
Kommissionen - og De selv sikkert ogs - ved , at den politiske situation i Nigeria er meget flsom , og at den nye demokratisk valgte regering forsger at forbedre overholdelsen af menneskerettighederne i landet .
Kommissionen og medlemsstaterne mdes i marts for at forsge at finde frem til en flles holdning om Nigeria .
Ved dette mde vil det blive drftet , hvorledes disse forskellige emner bedst behandles .
De spurgte , hvad vi kunne gre s lnge .
En mission fra Bruxelles drfter i Nigeria , hvordan det fremtidige program til dette land kan gennemfres .
Sprgsmlet om overholdelse af menneskerettighederne , demokratiet og retsstaten er emner , som vil blive hjt prioriteret og taget i betragtning ved de beslutninger , som skal trffes i denne forbindelse .
<P>
Det sidste emne , som De fremlagde , er problemet med Pakistan .
Kommissionen anerkender i overensstemmelse med de beslutninger , som De har fremlagt om ytringsfrihed i Pakistan , at den nylige hndelse ved grnseposten Peshawar er alarmerende og isr beklagelig , fordi Pakistan indtil nu generelt har respekteret pressefriheden , isr siden militrkuppet i oktober 1999 .
Det er sandt , at landets holdning er eller har vret relativt god sammenlignet med andre lande i det sydlige Asien .
Men denne hndelse viser , at Den Europiske Union br vre opmrksom p sprgsmlet om ytringsfrihed generelt og pressefrihed i srdeleshed .
Det frygtes , at en uafhngig og alsidig presse , som indtil nu har vret tilladt i landet , som er et af de mest liberale i den islamiske verden , kan blive sat p spil .
Til trods for de offentlige undskyldninger fra ledelsen af avisen Frontier Post er der ingen garanti for , at der ikke vil blive truffet foranstaltninger imod dem .
Hvis dette skulle ske , vil det uden tvivl bidrage til at skabe en fjendtlig stemning for pressen i almindelighed .
Vi mener derfor , at det er ndvendigt at gennemfre en grundig undersgelse af hndelsen for at afgre , om lukningen af avisen tjener nogle eventuelt ikke klart definerede interesser .
Ud over alt dette er den gte bekymring for avispersonalets sikkerhed , som nogle af Dem ppegede , forbundet med anvendelsen af loven om blasfemi .
<P>
Kommissionen mener , at militrregeringen br gre en strre indsats for at kontrollere den religise intolerance i Pakistan og beklager , at tidligere initiativer til ndring af blasfemiloven er standset .
I de specifikke politiske drftelser med den pakistanske regering i november 2000 lyknskede trojkaen regeringen med dens lfte om overholdelse af menneskerettighederne og pressefriheden , men ppegede samtidig , at der stadig var problemer p nogle omrder , isr i forbindelse med begrnsning af de politiske partiers aktivitet og retspraksis .
Trojkaen understregede ogs sin bekymring over de indrmmelser , der blev givet til visse grupper , som kmpede for intolerancen .
P grund af den manglende demokratiske modvgt kan sdanne gruppers indflydelse uden tvivl ges .
Hvad gr Kommissionen for at forbedre menneskerettighedssituationen ?
<P>
Kommissionen er indstillet p at sttte enhver handling fra organisationer i det pakistanske samfund , som vil blive finansieret via det europiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder , og undersger ogs muligheden for at sttte foranstaltninger til forbedring af den offentlige forvaltning i Pakistan , hvilket ville vre en fordel for alle .
<CHAPTER ID=9>
Situationen i Tjetjenien
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0097 / 2001 af Belder for EDD-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Tjetjenien ;
<P>
B5-0099 / 2001 Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Tjetjenien ;
<P>
B5-0111 / 2001 af van den Berg og Sakellariou for PSE-Gruppen om Tjetjenien ;
<P>
B5-0121 / 2001 af Schroedter m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om krnkelser af menneskerettighederne i Tjetjenien ;
<P>
B5-0128 / 2001 af Posselt for PPE-DE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Tjetjenien ;
<P>
B5-0132 / 2001 af Muscardini for UEN-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Tjetjenien ;
<P>
B5-0140 / 2001 af Markov m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Tjetjenien ;
<P>
B5-0150 / 2001 af Haarder for ELDR-Gruppen om situationen i Tjetjenien .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , et indlg i den russiske presse om den vedvarende tjetjenske tragedie har gjort et stort indtryk p mig .
I et interview gengiver det russiske parlamentsmedlem Boris Nemtsov et mde med en ung tjetjensk kvinde i en flygtningelejr i naborepublikken Ingusjetien .
Jeg citerer : Hun sagde til mig : " I russere er i gang med at udrydde os .
I begr folkemord .
Det vil dog ikke lykkes , for vi overgr jer ganske enkelt med hensyn til befolkningsvkst " .
<P>
For at underbygge sin pstand fortalte Nemtsovs samtalepartner , at der blev fdt mange brn i Ingusjetiens flygtningelejre sidste r , isr drenge iflge den tjetjenske kvinde .
Hun afsluttede med at sige , at de senere alle vil slutte sig til partisanerne .
<P>
Hvem andre end Gud kan mle den tjetjenske borgerbefolknings elendighed ?
Efter en frygtelig krig i perioden 1994-1996 er befolkningen efter halvandet r p ny blevet offer for russisk-tjetjenske krigshandlinger .
Den aggressive og kampberedte anklage fra disse tjetjenske flygtninge har bde en historisk og politisk baggrund .
Tnk p de rdsler , som Stalin udsatte det tjetjenske folk for i 40 ' erne .
Sdan et destruktivt rb om hjlp krver et serist politisk svar .
<P>
Gldeligt nok lover Boris Nemtsov at gre en indsats p dette omrde .
I denne mned prsenterer han et omfattende handlingsprogram for genopbygningen af Tjetjenien .
Hans ml er klare : at give de tjetjenske flygtninge en reel mulighed for at vende hjem og at undg , at de tjetjenske unge indtager deres plads i partisanernes rkker .
<P>
Dette andet , fornuftige politiske signal fra Den Russiske Fderation skal Parlamentet sttte .
Derfor anmoder jeg Rdet og Kommissionen om at overtage denne fredelige russiske lsning p den russisk-tjetjenske tragedie p de kommende mder med prsident Putin og hans regering .
S vil der ikke i s stort omfang flyde tjetjensk og russisk blod i Nordkaukasus .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne hilse hr . Omar Kandief , som er sundhedsminister i Tjetjeniens retmssige regering , velkommen i tilhrerlogen .
Han er tillige lge og kirurg .
Jeg vil gerne rette en srlig tak til min ven , vores kollega Bernd Posselt , for de anstrengelser , han har lagt for dagen , for at Parlamentet omsider kunne vedtage en beslutning om Tjetjenien .
Det skulle vi have gjort for lnge siden , men i dag har vi alts gjort det .
Jeg synes , det er en god tekst , og jeg vil ogs sige til mine venner , mine socialdemokratiske kolleger , at samtlige gruppers medvirken har vret vrdifuld .
Det er ikke blevet til den tekst , jeg kunne have nsket mig , men jeg synes , det er en udmrket tekst .
<P>
Hr . Kandief kunne fortlle os , og har fortalt os - og alle de kolleger , der har mdt ham i lbet af de seneste dage - mange ting om fragmentationsbomber og nlebomber , om de hospitaler , han var leder af , og som blev systematisk delagt af de russiske myndigheder , om den tortur mod srede og amputerede , som han har mttet overvre , og om den tortur , han selv blev underkastet for at forhindre ham i at behandle andre srede .
Jeg opfordrer Dem til at invitere ham til Deres lande , til at lade ham tale i fjernsynet og udtrykke sig i aviserne .
Jeg mener , at hans vidnesbyrd er uhyre vrdifuldt .
<P>
Tjetjenien , kre kolleger , er en skamplet for os , nutidens skamplet for Europa .
Hvad der sker dr , overstiger langt , hvad man har kunnet se i de seneste r , og vi har ellers set mange tragiske ting .
Jeg mener , at Europa og Kommissionen br spille en srlig rolle . Hr .
Poul Nielsons optrden er utlelig , for ikke at sige en skndsel .
I de 18 mneder , krigen i Tjetjeneien varede , havde hr . Poul Nielson ikke tid til en eneste gang at rejse til landet og med egne jne se den tragedie , der udspiller sig dr .
Jeg synes ikke , det tjener Kommissionen til re . Jeg ved ikke , om vi skal samle ind for at betale ham en flybillet , men jeg vil tro , at medmindre Kommissionen ndrer politik , vil der hurtigt blive taget et initiativ her i Parlamentet til at anmode den om at g af .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Hr. formand , kre kolleger , siden den frste krig i Tjetjenien brd ud i 1994 er det indtil videre den 13. resolution , som vedtages i Europa-Parlamentet om dette emne .
Vores resolution i dag vil jeg udtrykkeligt opfatte som for det frste en indgende appel til den russiske regering om , at krnkelsen af menneskerettighederne i Tjetjenien skal ophre , og at der i denne konflikt endelig skal indledes et tilbagetog , men for det andet ogs - og det nsker jeg at understrege meget klart - som en opmuntring til alle russere og tjetjenere , som p begge sider anstrenger sig for nu endelig at afslutte denne konflikt p fredelig vis .
<P>
Som De ved , har vores kolleger i Europardet psknnet de russiske reprsentanters anstrengelser - som absolut er en realitet - for at forbedre menneskerettighederne i Tjetjenien , idet de har fet stemmeretten tilbage .
Dette skete ganske vist imod menneskerettighedsorganisationernes anbefaling .
Jeg synes , det er et meget dobbelttydigt signal , der sendes i denne forbindelse , og jeg gr ud fra , at trojkaen og kommissr Patten , som jo netop befinder sig i Moskva , appellerer til den russiske regering i dette sprgsml og opfordrer den til fra den russiske side at stte en stopper for denne foruroligende situation .
<P>
Analysen , som Human Rights Watch har lavet om situationen i Tjetjenien , er meget foruroligende .
Men alligevel gr jeg ud fra , at de personer p russisk side , som er serist indstillet p at finde en ikke-militant lsning p konflikten i Tjetjenien , stter sig igennem .
Man m nu en gang holde sig situationen tydeligt for je , befolkningen i Tjetjenien , som allerede er reduceret til det halve , skal nu omsider fres ind i freden , og der skal skabes fred i Tjetjenien .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , Europa-Parlamentet vedtog i december sidste r en meget kritisk resolution og erklrer , at det ikke vil forholde sig tavs med hensyn til de vedvarende krnkelser af menneskerettighederne , isr i de sidste to r i den anden krig i Tjetjenien .
De er aldrig siden hen ophrt . Vi tillader heller ikke , at Rdet og Kommissionen nvner mord og tortur , som fortsat finder sted i de nordkaukasiske lejre og politistationer , som en sidebemrkning mellem hovedret og dessert , nr de som trojka tager til Moskva .
<P>
Kommissr Patten er der nu , og jeg sprger Kommissionen , hvilke sanktioner , den har truet med , hvis den russiske regering fortsat ikke foretager sig noget for at finde en fredelig lsning , hvis den ikke er parat til at forhandle , ikke er parat til at stille de mennesker , som er ansvarlige for krnkelserne af menneskerettighederne , for en domstol .
Vi har tilstrkkeligt grundlag , vi har partnerskabs- og samarbejdsaftalen , vi har strategien , og alle krver anerkendelse af menneskerettighederne som betingelse for samarbejde .
Sticks and carrots , det er metoden , vi skal bruge , og derfor kan investeringer i oliebranchen kun ske p baggrund af fred i Tjetjenien .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg kan ikke tale om Tjetjenien uden ogs at tnke mere end 10 r tilbage , hvor de baltiske lande kmpede for deres frihed .
Mange kolleger , f.eks. kollega Gahler og andre , gik ind for Baltikums frihed .
Jeg besgte dengang ogs de baltiske lande .
Det var dengang en tjetjener , nemlig den davrende sovjetiske general Dudajew , som senere blev den frste prsident i Tjetjenien , der ngtede at sl frihedsoprret i Baltikum ned .
Isr i Estland og Letland gjorde han dette .
I Litauen kom det , som vi ved , desvrre til meget blodige overgreb fra OMON-militsens side .
<P>
Sledes var det faktisk en tjetjener , som medvirkede til , at europiske lande , som snart bliver medlemmer af Den Europisk Union , ikke skulle igennem det blodbad , som var tiltnkt dem af den ene eller den anden part .
Dette eksempel viser os - ligesom det faktum , at Tjetjenien er et anliggende for Europardet og dets menneskerettighedskonventioner - helt klart , at Tjetjenien ikke er et eller andet problem langt vk , men derimod et essentielt europisk problem .
Derfor er det skandalst , at der er opstet en ulykkelig alliance af bedrag og selvbedrag .
Bedraget kommer til dels fra den officielle regeringspropaganda i Moskva .
Selvbedraget finder sted hos os .
Man ngter at se , hvad der rent faktisk sker i Tjetjenien .
Det drejer sig ikke om enkelte overgreb , men derimod om et systematisk folkemord .
Fru Schroedter ppegede med rette , at halvdelen af indbyggerne er drbt eller fordrevet .
Dette er et systematisk folkemord p det tjetjenske folk i de energikonomiske og geostrategiske interessers navn .
Derfor m vi udve et voldsomt pres og gre russerne helt klart , at partnerskabsaftalen er baseret p menneskerettigheder .
Hvis menneskerettighederne ikke respekteres , kan partnerskabet heller ikke fungere .
Vi m i denne forbindelse understrege over for vores russiske partnere , at dette for os er en conditio sine qua non , og at de omsider m forhandle med reprsentanterne for det tjetjenske folk .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , halvandet r efter krigens begyndelse er det blevet bekrftet , hvad Parlamentet har sagt fra starten .
Ingen af problemerne kunne lses med vben , og alle involverede har tabt .
Det er tragisk , at der reageres p modstanden fra modparten med uacceptable metoder i stedet for omsider at forhandle og begynde genopbygningen .
Jeg hilser Parlamentets engagement i overholdelsen af menneskerettighederne i flygtninge- og fangelejre velkomment .
Jeg er overbevist om , at vi i en situation , hvor brugen af vold er hverdag , kun kan mildne , men ikke lse disse problemer med delegationer , overvgningsmissioner og resolutioner .
Derfor anser jeg det som en af vores vigtigste opgaver at medvirke til , at denne region igen fr et perspektiv .
Derfor er det frst og fremmest ndvendigt med en intensiv dialog .
Vi skal fortsat udnytte de muligheder , som vi har i den russiske Duma .
<P>
Ensidige forhandlinger er dog ikke til stor hjlp .
Vi vil kun kunne viderefre forhandlingerne med den russiske side , hvis vi ogs tager deres bekymringer alvorligt .
Der sker - hvilket gr mig ondt - terrorangreb i Sydrusland og vbnede aktioner fra undergrundskmpere i Tjetjenien .
Vi vedtog for kort tid siden Oostlanders betnkning , hvor vi udtrykkeligt bifalder Den Europiske Unions dobbeltstrategi over for Rusland .
Bruddene p menneskerettighederne i Tjetjenien skal fordmmes , og samtidig skal samarbejdet og dialogen videreudvikles .
Denne strategis to dele kan efter min mening udbygges .
<P>
Med hensyn til Tjetjenien er jeg ungtelig bekymret .
Jeg synes , det ser ud til , at kritikken af tilstandene i flygtninge- og fangelejrene under samtaler i Rdet og Kommissionen samt i medlemsstaternes regeringer er blevet til en rutine , som overhovedet ikke rykker noget .
Jeg vil derfor gerne sprge Kommissionen , hvilke konkrete aktiviteter den foreslr og gennemfrer i den nrmeste fremtid for at komme frem til en politisk lsning af konflikten .
<SPEAKER ID=167 NAME="Haarder">
Hr. formand , vi i Den Liberale Gruppe er fortvivlede og fyldt med afmgtig vrede over det , der foregr i Tjetjenien .
Den middelalderlige krigsfrelse mod civile krnker alt , hvad vi tror p i Den Europiske Union , og det kan ikke begrundes med de terroraktioner , der har vret fra visse grupper af tjetjenere .
Det , russerne gr , krnker en lang rkke internationale forpligtelser , som de selv har skrevet under p .
Det kan godt vre , at vi ikke kan gre noget ved det .
Det kan godt vre , at det ikke nytter at true Rusland med sanktioner og isolation , men her i Parlamentet , i ytringsfrihedens hjborg , skal det siges hjt og klart : Vi fordmmer mishandlingerne , henrettelserne , forsvindingerne , koncentrationslejrene og den systematiske undertrykkelse , der sker af et helt folk .
Vi fordmmer den forrelse , vi ser , og som giver ubehagelige mindelser om fortiden .
Vi insisterer p , at der nu bliver bnet for , at udsendinge fra FN ' s Hjkommissariat , fra OSCE og Rde Kors kan f lov at vurdere ugerningerne og komme befolkningen til undstning .
<SPEAKER ID=168 NAME="Solbes">
Hr. formand , Kommissionen betragter stadig situationen i Tjetjenien med stor opmrksomhed , og vi er enige med Dem i , at den langt fra er tilfredsstillende .
I den senere tid har der dog vret nogle hndelser , som er vrd at tage i betragtning .
I denne forbindelse br prsident Putins og den russiske regerings seneste beslutninger om at normalisere forholdene i denne nordkaukasiske republik fremhves .
<P>
Hr . Kadirovs indtil nu midlertidige ledelse af Tjetjenien er blevet permanent .
Kontrollen med sikkerhedsstyrkerne er overget til civile hnder .
Der er planlagt en vsentlig nedskring af militrtropperne i Tjetjenien .
Det br ogs nvnes , at forbundsregeringen har bebudet en vsentlig forgelse af bevillingerne til genopbygningen af Tjetjenien .
<P>
P trods af disse forventninger om forbedring er det sandt , at situationen dags dato stadig er meget bekymrende .
For det frste kommer der stadig rapporter om dele af sikkerhedsstyrkernes krnkelse af menneskerettighederne .
P trods af den indsats , der gres af hr . Kalamanovs kontor , prsidentens reprsentant for menneskerettigheder , er sandheden den , at den russiske regering ikke flger nok op p disse rapporter .
At der ikke i tilstrkkelig grad tages hensyn hertil , bekrftes af , at der kun behves en hnd for at tlle antallet af bne retssager herom , og at der p nuvrende tidspunkt ikke er givet meddelelse om nogen dom .
<P>
Heller ikke inden for dette retslige omrde er der truffet de ndvendige foranstaltninger .
Der er oprettet forskellige central- og distriktsdomstole , og der er uddannet og udnvnt over en snes dommere i Tjetjenien .
Men sandheden er , at for at disse foranstaltninger kan omsttes til forbedret praksis for borgerne , krves et strre samarbejde fra visse myndigheder , isr den militre anklagemyndighed .
<P>
Kommissionen har i denne forbindelse ved gentagne lejligheder henvendt sig til de russiske myndigheder , og min kollega , kommissr Patten , fremfrer det igen i dag i Moskva .
Jeg er sikker p , at han efter hjemkomsten vil have de bedst mulige forudstninger for at give Dem aktuelle oplysninger om dette emne , som bekymrer Dem og os s meget .
<P>
Jeg vil gerne fremhve den sttte , som Kommissionen fortsat giver hr . Kalamanov , bde politisk og materielt , via Tacis-programmet .
Man m endvidere huske p , at det ikke er lykkedes at opn enighed om de tekniske omstndigheder , som giver mulighed for , at OSCE-stttegruppen straks kan vende tilbage til Tjetjenien .
Vi arbejder p dette sammen med det rumnske formandskab , og vores forml er , at stttegruppen skal vende tilbage hurtigst muligt , men under acceptable sikkerhedsforhold og uden begrnsning af bevgelsesfriheden i Republikken Tjetjenien .
<P>
Jeg kan ogs nvne , at det er ndvendigt at forbedre forholdene for det humanitre samarbejde , bde hvad angr bevgelsesfriheden og kommunikationsmulighederne , men jeg tror ikke , at det kan betale sig at tale mere om disse emner , som alle kender .

<P>
Som konklusion vil jeg gerne sige , at situationen kan vre ved at forbedres , selv om der stadig er meget at gre .
Vi m se , i hvilken grad og med hvilken hastighed de russiske myndigheder gennemfrer de bebudede foranstaltninger .
I denne forbindelse er det allerede blevet meddelt , at nedskringen af tropperne vil finde sted i det omfang , det er muligt p grund af den militre situation , hvilket allerede giver os et problem , for nedskringen kan komme til at ske langsommere , end vi nsker .
Alt i alt er der ingen tvivl om , at disse foranstaltninger i sig selv er positive , og vi m hbe , at de fremmer opnelsen af en endelig politisk lsning .
<P>
Den russiske regering har anerkendt ndvendigheden af at opn en politisk lsning i den flles erklring fra det sidste topmde med Den Europiske Union i Paris sidste oktober .
Nr denne lsning kommer , vil Kommissionen fortsat udnytte alle de talrige almindelige politiske kontakter med de russiske myndigheder til at overbevise dem om , at det er ndvendigt at undersge sagerne mere og bedre og at forebygge og straffe alle overgreb mod menneskerettighederne i Tjetjenien .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=10>
Naturkatastrofer
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
Jordsklv i Indien - B5-0103 / 2001 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen om jordsklvet i Indien ;
<P>
B5-0112 / 2001 af van den Berg m.fl. for PSE-Gruppen om jordsklvet i Indien ;
<P>
B5-0130 / 2001 af Thomas Mann m.fl. for PPE-DE-Gruppen om jordsklvet i Indien ;
<P>
B5-0141 / 2001 af Ainardi og Miranda for GUE / NGL-Gruppen om jordsklvet i Indien ;
<P>
B5-0151 / 2001 af van den Bos for ELDR-Gruppen om jordsklvet i Indien .
<P>
Oversvmmelser i Portugal
<P>
B5-0093 / 2001 af Figueiredo og Miranda for GUE / NGL-Gruppen om de alvorlige flger af det drlige vejr i Portugal ;
<P>
B5-0094 / 2001 af Marinho m.fl. for PSE-Gruppen om oversvmmelserne og det drlige vejr i Portugal ;
<P>
B5-0095 / 2001 af Queir og Ribeiro e Castro for UEN-Gruppen om oversvmmelserne i Portugal ;
<P>
B5-0131 / 2001 af Cunha m.fl. for PPE-DE-Gruppen om oversvmmelserne i Portugal .
<P>
Jordsklv i Indien
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg er af den opfattelse , at den tragedie , der er under udvikling i Indien , krver en reaktion fra Europa-Parlamentet .
Jeg hber , Kommissionens reaktion vil vre afstemt efter denne tragedie : mere end en million hjemlse og utallige delggelser .
Jeg mener ogs , dette er vigtigt , fordi Unionen br styrke sit samarbejde og bevge sig i retning af et strategisk partnerskab med Indien .
Jeg hber , at specielt kommissr Patten vil srge for , at man ikke sparer nogen anstrengelser for at imdeg denne tragedie p den bedst mulige mde .
<P>
Jeg vil blot tilfje en lille ting henvendt til kollegerne .
I punkt 4 i vores beslutningsforslag understreger vi , at flere tilflde af drligt udfrt arbejde er skyld i bygningernes ringe modstandskraft i regionen .
Med mit kendskab til de omstndigheder , inderne netop nu lever under , er jeg ingenlunde overbevist om , at vi br holde fast ved dette punkt .
Jeg har stillet et ndringsforslag med det forml at f punktet slettet .
Jeg hber , at kollegerne vil vedtage det .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , den vrste naturkatastrofe siden etableringen af Den Indiske Union har rystet det strste demokrati i verden dybt , og ikke kun det .
Vi erindrer billederne fra delstaten Gujarat .
Hundredtusinde dde , mange hundredtusinde i totalt delagte landsbyer , som de mtte forlade , mennesker som nu str uden bolig , uden midler og uden arbejde .
Omfanget af statsfllesskabers hurtige internationale indsats og privatpersoners donationer gr indtryk p mig .
I en verden , som virker stadig mere flelseskold , findes der eksempler p humanitet og solidaritet .
Specialenheder , ogs fra Europa , var til stede for at lede efter overlevende i ruinerne .
Hjlpen er vedvarende .
Der sendes medicinsk udstyr , tonsvis af nringsmidler , tj , tpper og anlg til etablering af rent drikkevand , som ogs skal forhindre , at tyfus , kolera og leverbetndelse bryder ud .
Teltlejre opstr som det frste , om end de er et ndtrftigt opholdssted til beskyttelse mod nattens massive kuldegrader .
Det er alt sammen en trst for de involverede og for familiemedlemmerne , hvoraf mange bor her i Den Europiske Union .
<P>
Kommissionen har p prisvrdig vis stillet 13 millioner euro til rdighed . Der er god chance for , at de involverede kan ns direkte via ECHO ' s afdeling for humanitr hjlp , fordelt p seks internationale hjlpeorganisationer .
Ogs Verdensbanken og Den Asiatiske Udviklingsbank vil engagere sig , sledes at genopbygningen lykkes .
Alene bygningsskaderne lber op i over 3 milliarder euro .
Og inderne selv ?
De har oprettet et tvrpolitisk udvalg for aktiv katastrofestyringen .
Myndighederne har handlet hurtigt , trods alle eftersklv .
Allerede efter f dage var der igen strm , byerne havde en chance , fordi veje og pladser blev ryddet .
Den strste respekt for vennerne i Indien .
<P>
Oversvmmelser i Portugal
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , som det allerede er blevet nvnt p dette mde , har dette rs barske vinter i Portugal betydet enorme oversvmmelser , der har medfrt tab af menneskeliv og megen lidelse , store materielle skader til milliarder af escudos , delggelse eller beskadigelse af boliger , veje og jernbaner , telekommunikation og energiforsyning og omfattende skader for det konomiske liv , isr for landbrug og handel .
<P>
Som bekendt er Portugal et af de lande , der har den laveste BNI pr. indbygger i EU , og Kommissionen vurderer i sin anden rapport om den konomiske og sociale samhrighed , at Portugal sidste r kom lngere vk fra den reale konvergens , der har vret siden 1991 .
<P>
EU m derfor yde en srlig sttte , s de mange skader kan udbedres , og m vise solidaritet med den enorme indsats , som Portugal har formet at yde p egen hnd .
<P>
Vi appellerer sledes til Kommissionen om , at den i samarbejde med den portugisiske regering og de lokale myndigheder , bevilger en srlig finansiel bistand som supplement til de midler , som landet selv skaffer til veje , s den mest berrte del af befolkningen kan f hjlp til at genopbygge den delagte infrastruktur og genoprette den konomiske aktivitet .
<P>
Det er ikke nok at reallokere allerede bevilgede midler .
Der m en ekstraordinr bistand til .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , siden jeg var barn , kan jeg ikke huske at have oplevet vintervejr , men i r har vinteren p en srlig hrd mde efterladt sig minder i Portugal , sledes som min kollega netop har omtalt det .
Der har stort set ikke vret den flod , som ikke fld over sine bredder i Portugal , og der har vret byer , som har oplevet fire oversvmmelser efter hinanden i lbet af denne vinter , hvor regnen har vltet ned siden november .
<P>
Det er isr den centrale del af landet , der er blevet ramt , og situationen har vret srlig dramatisk i Mondego-dalen , men nsten ingen er faktisk get fri .
De portugisiske myndigheders og civilforsvarets indsats har vret meget stor .
Nu melder genopbygningen sig , og jeg vil gerne slutte mig til mine kolleger i en appel til Kommissionen om , at den samarbejder med de portugisiske myndigheder p nationalt og lokalt plan om denne genopbygningsindsats , at den foretager opgrelser og sttter genopbygningen af de ramte omrder med finansielle midler og tekniske ressourcer .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min solidaritet med ofrene .
Vi m ligeledes over for de srdeles omfattende oversvmmelser , der har hrget vores land denne vinter - og lad os hbe , at de er slut , for det drlige vejr varer ved - vi m ligeledes , som sagt , endnu en gang vende vores opmrksomhed mod den fysiske planlgning , mod det ndvendige i at vrne om kosystemernes ligevgt , hvor vi ogs p dette punkt m bede om sttte i form af dialog med andre medlemslande i EU .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , kre kolleger , naturen har endnu en gang vist sig fra sin ubarmhjertige side , og uophrlig regn og utmmelige floder har set delggelse og smerte ; der har vret store materielle skader , familier har mistet hus og hjem , der er dde og tilskadekomne .
I Europa-Parlamentet appelleres der endnu en gang om europisk solidaritet , og det er op til Kommissionen at finde mder at virkeliggre den p .
Man m ikke krybe i skjul bag utilstrkkelige midler - de ramte mennesker nsker ikke at hre administrative undskyldninger .
Vi m bevise , at Europa ud over en geners id ogs er en anvendelig konstruktion .
<P>
Men der er to grundlggende sprgsml , som vi m erindre os .
Det frste er p det globale plan beskyttelsen af miljet og klimandringerne .
For blot f r siden blev de , der talte om dt , anset for utopister , panikmagere og en smule skre .
I dag kan alle se tegnene , og vi m trffe effektive beslutninger for at forhindre , at situationen bliver vrre over hele Jorden . Det andet er p lokalt plan i mit eget land , Portugal .
Der skal ikke herske tvivl om , at jeg ikke nsker at ty til demagogi .
Regeringen og de lokale myndigheder er ikke ansvarlige for , at det har regnet , men der findes et ansvar , som de ikke kan undsl sig , og det er en strengere landsplanlgning , strre modstand mod byggespekulation , afslag over for bebyggelse i hjvandsomrder , bedre forvaltning af flodsenge og aflb fra dmninger .
<P>
Vi m alle arbejde sammen ikke blot for at komme dem til undstning , der har brug for omgende hjlp , men ogs for at trffe de rigtige foranstaltninger og tiltag , der kan forebygge og mindske sandsynligheden for lignende katastrofer i fremtiden .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , kre kolleger , medlemmer af Kommissionen , som mine landsmnd allerede har sagt , har syndflodsagtige regnmngder , ugunstige vejrforhold og oversvmmelser medfrt enorme skader p ting og personer , og mennesker er omkommet , i store omrder omkring floderne Douro , Mondego og Tejo .
En sand katastrofe .
Nr vi beder om bistand og solidaritet fra EU , sger vi ikke at spille p flelserne , ligesom vi hverken fremstiller vores situation som den rene elendighed eller stiller os an og krver ind .
Der har ikke manglet hjlp fra den portugisiske regering til de berrte omrder , og det har ikke skortet p solidaritet landsdelene imellem , men en finansiel sttte fra EU er lige s vigtig for Portugal som for EU .
Vigtigere end bidragets materielle betydning er dets hensigt og den symbolske , moralske og flelsesmssige virkning .
En styrkelse af tilhrsforholdet til EU og bevidstheden om at vre borger hr hnger ogs sammen med disse sm symbolske handlinger , der bringer Europa nrmere .
De ramte dele af befolkningen og befolkningen som helhed fler , at EU ikke er ligegyldig over for deres ulykke og deres vanskeligheder .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , de herrer kommissrer , dt er den bedste mde , hvorp EU kan n folks hjerter , ligegyldigt hvor stort bidraget er .
Det er derfor , at der appelleres til Kommissionen om at bruge sin fantasi og finde et svar p vores bn og vores forslag .
<SPEAKER ID=177 NAME="Solbes">
Hr. formand , med hensyn til Europa-Parlamentets beslutning om jordsklvet i Indien vil jeg allerfrst gerne ppege - og enkelte af Dem har allerede nvnt dette punkt - at Kommissionen godkendte den frste hastesttte p 3 millioner euro den 30. januar , kun fire dage efter hndelserne .
Som alle uopsttelige beslutninger gjorde denne det muligt at finansiere aktioner allerede fra katastrofens frste dag , og formlet var en hurtig ndhjlp i form af tpper , tj , medicin , lgehjlp samt vand og fdevarer , men ogs oprettelsen af en hospitalslejr i Bhuj .
<P>
Som hr . Mann nvnte det , har vi samarbejdet med seks humanitre organisationer , herunder Oxfam GB , Care International , Tysk Rde Kors og Save the Children i Det Forenede Kongerige .
Hver af disse organisationer tog sig af specifikke aktioner , og resultaterne har efter vores mening vret positive .
<P>
Nu har Kommissionen bebudet endnu en beslutning om 10 millioner euro .
Vi hber , at denne beslutning vil blive gennemfrt i nste uge , s snart der er fastsat prioriteringer , og der er gennemfrt en vurdering af behovene p stedet og af forslagene fra ngo ' erne .
<P>
Det er altafgrende for den aktuelle bistand og for enhver fremtidig bistand , at vi undgr dobbeltanvendelse og de problemer , der kan opst med visse former for ndhjlp , som ikke er dkket af en eller anden finansiering .
Det er derfor ndvendigt at behandle alle muligheder for bistand samlet , og for at fylde tomrummet mellem ndhjlp og langsigtede foranstaltninger vil Kommissionen meget snart udsende en undersgelsesmission , som skal vurdere behovene for genopbygning og genopretning p stedet .
Denne mission vil blive koordineret stramt med medlemsstaterne , og resultaterne heraf vil give os mulighed for bedre at afgre , hvordan vi gennemfrer fremtidige aktioner ogs i samarbejde med andre internationale institutioner .
<P>
Om det specifikke problem med naturkatastrofer og oversvmmelser i Portugal kan jeg sige , at det er korrekt , at dette land har haft en meget hrd vinter .
Det er sandt , at der har vret vanskeligheder i mange europiske regioner med kraftig regn og uvejr og med oversvmmelser , som har medfrt kolossale materielle tab og i visse tilflde ogs tab af menneskeliv .
Den 16. november sidste r stod jeg her og kommenterede de alvorlige oversvmmelser i Det Forenede Kongerige , Irland , Spanien , Frankrig og Italien , og jeg vil endnu en gang udtrykke Kommissionens bekymring for disse forhold .
Vi deler de sttte- og solidaritetserklringer , som Europa-Parlamentet har fremsat til ofrene for denne nye katastrofe i Portugal .
<P>
Allerede den 31. januar erklrede min kollega Michel Barnier p plenarmdet i Bruxelles sin benhed over for enhver anmodning fra de portugisiske myndigheder om at ndre retningslinjerne for programmeringen af strukturfondene .
Nr vi taler om at ndre retningslinjerne for programmeringen af strukturfondene , taler vi ikke , som nogle af Dem muligvis tror , om at anvende de samme midler , der var afsat til et land , p en anden mde , men om at revurdere hele programmeringen af fondene p overordnet plan .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde Dem om , at onsdag den 25. oktober 2000 prciserede fru Wallstrm p Kommissionens vegne over for Europa-Parlamentet Kommissionens rolle i forbindelse med beskyttelse af befolkningen og forklarede de muligheder , vi har inden for det aktuelle budget med hensyn til intervention via strukturfondene EUGFL og EFRU og fllesskabsinitiativet Interreg III , hvis interregionale kapitel omhandler samarbejdet i forbindelse med natur- eller industrikatastrofer .
Der er ikke andre rammer for handling inden for budgettet .
<P>
Inden for rammerne af fllesskabsprogrammet om beskyttelse af befolkningen er Kommissionen derfor villig til at overveje et projekt , som br fremsttes af den berrte medlemsstat , og som har til forml at identificere omrder med oversvmmelsesrisiko i Den Europiske Union .
<P>
Til sidst vil jeg gerne endnu en gang minde om Kommissionens bekymring og vilje til inden for de eksisterende rammer at reagere hurtigt og positivt p de anmodninger , som Portugal kan fremstte inden for dette generelle koncept som flge af disse hndelser .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<P>
Da den mundtlige foresprgsel om stabiliseringsplanen i Irland og i Frankrig er fastsat p vores dagsorden til i dag kl . 17.30 , suspenderer jeg Parlamentets arbejde i 15 minutter .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.15 og genoptaget kl .
17.30 ) <CHAPTER ID=11>
Stabiliseringsplan i Irland og Frankrig
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0009 / 2001 ) af von Wogau , Suominen og Doyle for Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater til Kommissionen om stabiliseringsplanen i Irland og i Frankrig .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst nsker jeg at g ind p sprgsmlet om , hvorfor vi er kommet med denne anmodning om beslutningerne i Irland .
Jeg tror , man i denne forbindelse skal vre opmrksom p , at vi har net et nyt stadie for udviklingen af Den Europiske Union og for integrationen af konomierne i Den Europiske Union .
Tolv medlemslande har nu et flles marked med en flles valuta , alts et hjemmemarked i ordets egentlige forstand .
Det er bydende ndvendigt , at den konomiske politik i dette europiske hjemmemarked bygger p flles grundstninger .
For s vidt er vi glade for , at Europa-Kommissionen og KOFIN-Rdet er get ind i det her .
<P>
For frste gang er en beslutning vedrrende et af disse medlemslande blevet truffet p denne mde . Det drejer sig om den europiske valutas stabilitet .
De ved , at min gruppe ved alle debatter her i Parlamentet altid har prioriteret den europiske valutas stabilitet hjst . Det vil vi ogs gre i fremtiden .
Vi mener , at den sociale markedskonomi er en af de vigtigste forudstninger for en stabil valuta . Det har vi ogs brug for med hensyn til den europiske valuta .
Jeg nsker ikke , at der skal herske tvivl om , at vi ogs i fremtiden vil prioritere p denne mde .
<P>
Jeg vil ganske vist gerne sprge , om Europa-Kommissionen og medlemmerne af KOFIN har fundet den rigtige mlstning ved denne frste beslutning af denne type .
For Irlands vedkommende drejer det sig jo uden tvivl om et af mnsterbrnene i Den Europiske Union , for de andre landes vedkommende er der tvivl om , hvorvidt de er i stand til at mindske deres underskud .
Irland har overskud .
Andre lande har stadig en stor samlet gld p mere end 100 % . Irland er i gang med at reducere den samlede gld til under 40 % og er alts ogs i denne forbindelse forbillede for andre medlemsstater i Den Europiske Union .
<P>
Andre lande kmper med arbejdslshed . Irland har med hensyn til arbejdslsheden opnet forbilledlige fremskridt med etableringen af nye arbejdspladser .
Andre medlemslande kmper med , at vksten kun stiger langsomt . Irland derimod opnr vkstrater , som andre medlemslande i Den Europiske Union kun kan drmme om .
Ganske vist m vi fastsl , at den irske konomi er overophedet p grund af denne kraftige vkst , og at der derfor opstr risici , som ogs er til ulempe for de irske borgere .
Hvis jeg f.eks. ser p leje- og grundpriserne i Dublin og sammenligner dem med Frankfurt am Main , s er det helt tydeligt , at denne udvikling i priserne ogs er en ulempe for borgerne i Irland .
<P>
For s vidt er det bestemt ndvendigt , at der gres noget ved situationen .
Sprgsmlet er blot , hvem der skal gre noget .
Er det Den Europiske Union , der skal gribe ind , eller er det et anliggende , som skal klares egenhndigt og kan klares egenhndigt af Irland , af den irske regering , af det irske parlament ?
Dermed kommer jeg til sprgsmlet om , hvem der s skal bre ansvaret for den europiske konomiske politik i fremtiden .
Vi skal arbejde hen imod , at dette ansvar er helt klart .
Vi skal vide njagtigt , hvem der er ansvarlig for hvad , s man kan rose i tilflde af succes og ved fiasko , som jo ogs kan forekomme , sige , at her har et bestemt land , en bestemt institution beget en fejl .
Det giver ogs et billede af en klar arbejdsfordeling i Den Europiske Union .
Den Europiske Union er uden tvivl ansvarlig for konkurrencen , for konkurrencen mellem virksomhederne i Den Europiske Union .
Hr. kommissr Mario Monti viser jo ogs igen og igen , at Europa-Kommissionen tager denne opgave alvorligt .
Og Europa-Kommissionen er ansvarlig for valutastabiliteten - p den ene side Den Europiske Centralbank , som er strk , p den anden side finansministrene , som skal overvge stabilitets- og vkstpagten .
<P>
Konkurrence og valutastabilitet er alts et anliggende for Den Europiske Union .
Derimod er ansvaret for skatterne uden tvivl fortsat et anliggende for medlemslandene i Den Europiske Union .
Det samme glder for de sociale sikringssystemer og for uddannelse .
Her skal vi s sprge , hvordan det gr med valutastabiliteten , om denne valutastabilitet i euroland er truet p grund af hndelserne i Irland . Lad os forestille os en anden situation .
Lad os forestille os , at Tyskland havde en inflationsrate p 6 eller 7 % .
Tyskland str for en tredjedel af bruttonationalproduktet i euroland .
Det ville med det samme medfre , at den gennemsnitlige inflationsrate i Den Europiske Union ville stige s kraftigt , at Den Europiske Centralbank ville skulle gribe ind for p denne mde at dmpe inflationen . Irland derimod er en lille nationalkonomi .
Bruttonationalproduktet i Irland er lidt strre end bruttonationalproduktet i det vestlige London .
Overophedningen i Irland pvirker p ingen mde det europiske niveau , derfor er det heller ikke ndvendigt , at Den Europiske Centralbank skrider til handling .
Irland selv har ikke lngere som tidligere mulighed for via en rentestigning at bidrage til en dmpning .
Det betyder alts , at Irland selv m ptage sig ansvaret for , ogs over for de irske borgere , at denne overophedning bremses p den ene eller den anden mde , men jeg ville overlade beslutningen til irerne .
Jeg ville ikke gre det til et anliggende for Den Europiske Union .
<P>
S et andet sprgsml .
Vi havde den 12. januar en beslutning fra Europa-Kommissionen om at overfre 401 millioner euro til Irland .
Derudover kommer ekstra midler for yderligere 726 millioner euro . Det er ekstra midler , som bliver pumpet ind i den irske konomi .
I denne forbindelse vil jeg gerne sprge , om en samtale mellem kommissr Solbes og kommissr Barnier har fundet sted for at lse dette indlysende paradoks .
Med andre ord , det , der sker i Tyskland , det , der sker i Frankrig , det , der sker i Italien , giver anledning til langt flere bekymringer om euroens stabilitet .
Jeg nsker for Europa-Kommissionen , at den besidder det samme mod , nr det drejer sig om at konfrontere disse store lande .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=181 NAME="Solbes">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr. von Wogau for at have fremlagt et emne , som efter min mening fortjener at blive drftet .
Det var korrekt at ppege , at sagen br overvejes , og jeg vil forsge at kommentere hans begrundelser .
<P>
Lad mig begynde med slutningen : Hvorfor pvirker vores beslutninger overhovedet ikke ressourceoverfrslerne ?
Fordi vi taler om koordinering af konomisk politik .
Vi taler ikke om hverken regionalpolitiske problemer , ansvar , skat eller noget som helst andet .
<P>
Jeg vil gerne fremfre en indledende kommentar , for at vi ved , eller for at vi alle gr os klart , hvad det er for en model , vi har vedtaget i Maastricht-traktaten . I henhold til den er koordinering af de konomiske politikker baseret p et instrument , som rligt godkendes af De Europiske Rd i juni efter forslag fra konomi- og finansministrene , nemlig de " overordnede retningslinjer for den konomiske politik " .
Dette er det grundlggende dokument for vores koordinering af den konomiske politik , som De udmrket kender , for De har ved flere lejligheder haft mulighed for at drfte det i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Dette dokument indeholder nogle beslutninger af generel karakter og nogle specifikke beslutninger for hver medlemsstat , som omfatter konkrete henstillinger , der - og det vil jeg understrege - er godkendt enstemmigt af Det Europiske Rd , og naturligvis hver underskrivende medlemsstats synspunkt .
<P>
Det er sandt , at stabiliseringsplanen ivrksttes sammen med de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og for at bibeholde en passende balance mellem skattepolitikken og den monetre politik .
Derfor kan vi nogle gange f det indtryk - f.eks. som med Irland - at handlinger , som kan vre svre at forst , er modstridende , selv om de er i overensstemmelse med opfyldelsen af kriterierne for stabiliseringsplanen .
<P>
For det frste - og jeg tror , det er vigtigt - har det set p baggrund af stabiliseringsplanen vret og er stadig nemt og bekvemt for Irland at overholde stabiliseringsplanen , og de irske myndigheders opfrsel fortjener al mulig ros for den effektive mde , hvorp de offentlige finanser har fungeret , og for fremskridtet inden for strukturreformerne .
<P>
Det er sandt , at den irske konomi fortsat er steget med stor hast i 2000 , men det er ogs sandt - og her kommer vi til det frste punkt , som De nvnte - at den irske konomi er i en overophedningssituation .
Er overophedningen et vigtigt sprgsml set i forhold til den overordnede balance ?
Jeg vil slet ikke komme ind p , hvorvidt en enkelt af de specifikke foranstaltninger er korrekt eller ikke .
Det er medlemsstaternes ansvar , og der er intet at indvende .
Vi taler om generelle overordnede holdninger .
<P>
Problemet med overophedning af den irske konomi er ikke nyt .
Det stammer fra 1998 og var allerede omfattet af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Det fremgik ogs i 1999 og i 2000 .
<P>
I 2000 blev det - og jeg henviser her til en beslutning fra Det Europiske Rd , som blev foreslet af konomiministrene og var gldende for alle medlemsstater - sagt , at gennemfrelsen af budgetpolitikken skulle sikre konomisk stabilitet p baggrund af omfanget af overophedningen af konomien , og budgettet for 2001 br indrettes efter dette ml .
<P>
Hvad er - skal vi sige - indholdet af budgettet for 2001 ?
Jeg tror , at dette kan hjlpe os til at afklare to sprgsml : Hvad er for det frste Kommissionens strste bekymring og dernst medlemsstaternes ?
Fra budgettet for 2001 kan jeg oplyse to ting : De vedtagne lbende udgifter i budgettet udgr en stigning p 1,06 % af det irske bruttonationalprodukt , og skattelettelsen er p 0,57 % .
Den samlede eftersprgsel som flge af disse to faktorer er derfor 1,6 % af det irske bruttonationalprodukt .
<P>
Der er en anden oplysning , som jeg finder interessant i forbindelse med de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
Budskabet er : " Find eller fasthold balance i Deres budgetpolitik , og hvis De eventuelt frer en mere restriktiv budgetpolitik , br den kompensere for de vanskeligheder , som Irland kan have som flge af en monetr politik , der er defineret for eurozonen , og som naturligvis er mere ekspansiv for de irske forhold . "
<P>
Hvis vi f.eks. analyserer den primre indvirkning p det konjunkturjusterede overskud , som er de tal , vi normalt anvender til at vurdere konomiernes adfrd , ser vi , at hvor tallet i 2000 var en budgetfremgang p 0,4 % af BNP , er den i 2001 p 0,9 % af BNP .
Dette punkt er i vrigt under drftelse mellem den irske regering og Kommissionen .
Den irske regering mener , at de tal , vi har beregnet , omfatter en stigning p yderligere 0,3 % .
Med de cifre , som de giver os - emnet er under drftelse i Eurostat - kommer vi til nogle noget anderledes tal .
I henstillingen taler vi derfor om 0,5 % og accepterer sledes denne situation .
<P>
Tredje element : Et vigtigt emne i konomiernes adfrd er , hvordan udbud og eftersprgsel fungerer i forhold til hinanden , og om stigningen i eftersprgslen er meget hurtig i forhold til det aktuelle udbud .
Dette mler vi teknisk med det skaldte potential output gap , produktionspotentialet , alts hvor meget eftersprgslen stiger mere end udbuddet .
I 2000 var forskellen i potential output gap p 4,5 % , hvilket betyder , at Irlands eftersprgsel var 4,5 % strre end landets produktion .
I 2001 stiger dette tal til 5,4 % .
Vi taler derfor om en meget ekspansionistisk budgetpolitik , selv om den forpligtelse , som den irske regering havde ptaget sig i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , var en budgetpolitik , som principielt burde vre mere restriktiv for at kompensere for de andre problemer .
<P>
Lad os g til det andet punkt , som De nvnte , og som jeg finder srligt interessant : Den irske konomi er relativt lille , og dens indvirkning p den monetre zone er minimal .
Denne argumentation er korrekt , og den kunne give anledning til den konklusion - som mange konomer ogs nr frem til - at hvis vi ikke havde andre forpligtelser , hvorfor s handle over for Irland , hvis det ikke har nogen indvirkning p den monetre politik ?
<P>
Jeg tror , at vi i forbindelse med dette argument br stille os et dobbelt sprgsml .
Kan vi for det frste behandle Den Europiske Unions medlemsstater forskelligt ?
Kan nogle stater gre , hvad det passer dem , og andre ikke , alt efter om de er store eller sm ?
Andet vigtige punkt : Vi br drfte , om dette er den model , der skal anvendes i fremtiden , men det er under alle omstndigheder ikke den model , som vi anvender i dag i overensstemmelse med gldende lovgivning .
Hvis Kommissionen sledes skal spille rollen som traktaternes vogter , er det derfor absolut ndvendigt i hvert fald for Kommissionen , at traktaterne anvendes , sledes som de er .
<P>
P baggrund heraf gjorde Kommissionen , hvad den ans som sin pligt , nemlig at sende en henstilling til Ministerrdet i henhold til artikel 99 , stk .
4. Jeg har insisteret meget p , at nr jeg taler om henstilling , er der ikke tale om sanktioner .
Jeg forstr , at det i mediemssig sammenhng er meget mere attraktivt at tale om sanktioner .
Nr vi taler om henstillinger , signalerer vi over for den irske regering , at den budgetpolitik , den har fastlagt , ikke er i overensstemmelse med det , som landet har forpligtet sig til , og at den har yderligere problemer med overophedning af konomien .
<P>
Vi vurderer henstillingen i begrundelsen , hvor der str , at vi mener , at denne overophedning er p 0,5 % .
Dette kan diskuteres .
Det er et tal , som afhnger af de anvendte metoder .
Herefter br den irske regering naturligvis gre , hvad den finder hensigtsmssigt .
<P>
Kommissionens holdning blev forelagt for Ministerrdet , som vedtog den enstemmigt .
Det er den situation , vi befinder os i i jeblikket , og ligesom De tror jeg , at man m tage det alvorligt , for selv om det er en vigtig milepl i gennemfrelsen af vores model for koordinering af den konomiske politik , br vi ikke forsge at drage nogle konklusioner , som slet ikke svarer til Kommissionens hensigter .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Jeg takker hr. kommissr Solbes .
<P>
Kre kolleger , jeg er ndt til at bede Dem overholde Deres taletid , for kl . 18.30 skal vi stemme om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Fru formand , kommissr , da vi i Irland blev medlem af Den konomiske og Monetre Union , accepterede vi dennes centrale princip om tttere koordinering af medlemsstaternes konomiske og budgetmssige politik .
<P>
De vigtigste elementer i denne proces er den stabilitet og vkst , som er centrale for koordineringen af den konomiske politik .
For det andet har vi generelle rlige , og jeg understreger rlige , retningslinjer for den konomiske politik - et mindre kendt element i udviklingsprocessen for den konomiske politik .
<P>
Der findes bde retningslinjer for EU og for de enkelte lande , som opstiller politiske prioriteter og identificerer bestemte forhold .
Hr. kommissr , jeg har lyttet godt efter for at hre njagtigt , hvad De sagde om , hvilke overtrdelser af de landespecifikke retningslinjer Irland har gjort sig skyldig i , og som berettiger de henstillinger fra KOFIN-Rdet , som sidste mandag p Deres bud blev fremsat i henhold til traktatens artikel 99 .
Vores finansminister , Charlie McCreevy , fortalte i denne uge det irske Parlament , at han ikke havde problemer med , at Irland fr et godt rd om , hvad der efter Rdets mening er den bedste politik til at opn konomisk stabilitet .
Men han mente , at dette burde vre sket i form af en udtalelse , som det normalt er tilfldet , isr nr man sammenligner den irske konomi med andre EU-medlemsstaters .
En udtalelse , hr. kommissr , ikke en henstilling .
<P>
Var henstillingen en upartisk reaktion , som var afpasset omstndighederne ?
Ville det ikke have vret tilstrkkeligt med en udtalelse i betragtning af den meget negative politiske reaktion p henstillingen i Irland , hvor vi befinder os i et valgr og sandsynligvis skal have en folkeafstemning om Nice , og hvor denne episode er vand p euroskeptikernes mlle ?
Det samme glder andre steder , isr i Det Forenede Kongerige .
Der er ogs en vis nervsitet over Kommissionens engagement i skattepolitik generelt efter Nice .
Denne seneste episode gr ikke sagen bedre .
Jeg kan ikke forst , hvorfor Irlands overtrdelser ikke kunne behandles mere taktfuldt , mere diplomatisk , mere forstende - bde af Dem , hr. kommissr , og ikke mindst af vores noget uafhngige , men elskvrdige finansminister .
<P>
For mange observatrer ser det ud til udelukkende at have vret et sprgsml om egoer og macho opfrsel - alt sammen p baggrund af den konomiske fremgang i Irland i de sidste 6-7 r , som mange misunder os .
Anklagen gr ud p , at Irland skal forsge at opn konomisk stabilitet , og p den baggrund blev vores seneste budget anset for at vre for inflationsskabende .
<P>
Der er tilflde , hvor en one size-model ikke passer .
Den strste trussel mod Irland i jeblikket er lninflationen , som stimuleres af , at der er 75.000 ledige job .
Vores regering m prioritere et fortsat socialt partnerskab mellem fagforeninger , arbejdsgivere , landmnd og regeringen for derigennem at sikre lntilbageholdenhed , da dette har haft enorm betydning for vores konomiske succes i mange r .
<P>
Jeg er enig i , at en rlig stigning i BNP p 10 % ikke er bredygtig p grund af presset p arbejdskraftudbuddet og huspriserne .
Men selv IBEC , som er vores arbejdsgiverforening , har udtalt , at vores budget skal ses p baggrund af det sociale partnerskab .
<P>
Hvis jeg skal pege p en enkelt faktor , som har bidraget mere end andre til fremgangen i den irske konomi , m det blive aftalen mellem arbejdsmarkedets parter , som gjorde det muligt for os at konkurrere p det indre marked og tiltrkke investeringer udefra p grund af den stabilitet , det sikrede os i lnforhandlingerne .
<P>
Jeg beklager den upassende offentlige debat om kritikken , den udiplomatiske mde , sagen er blevet behandlet p af begge parter , samt den efterflgende meget negative politiske reaktion .
Tiden tillader ikke , at jeg opremser tallene for den irske konomiske succes .
Det vil mine kolleger sikkert gre .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Fru formand , jeg har ikke samme holdning som min kollega , fru Doyle .
Den irske regerings reaktion p Europa-Kommissionen og KOFIN har vret arrogant og uforsvarlig .
Uforsvarlig , fordi den har skadet Irlands position i Unionen undigt , og fordi den medvirker til fremmedhadet i Irland ved at stte sprgsmlstegn ved , om Nice-traktaten kan ratificeres .
Uforsvarlig , fordi den giver nring til euroskeptikerne i Det Forenede Kongerige og Danmark , og det kan ikke vre i hverken Europas eller Irlands interesse p lngere sigt , at Danmark , Det Forenede Kongerige eller for den sags skyld Sverige forbliver uden for eurozonen .
<P>
Jeg beklager dybt den irske regerings holdning .
Jeg mener , at dens holdning prges af den voksende euroskepsis i de to mindretalspartier i regeringen .
F.eks. har vicepremierministeren , fr . Mary Harney , for nylig udtalt , at hun foretrkker den amerikanske konomiske model frem for den europiske sociale model , idet hun mener , at vi er tttere p Boston end p Berlin .
Jeg er imidlertid ikke enig med parlamentsmedlemmet fra PPE , hr . Werner Langen , som i avisen Irish Independent i dag citeres for at sige , at Irland skal straffes yderligere med tilbagetagelse af samhrighedsmidler .
Et sdant skridt ville vre en voldsom overreaktion og desuden ulovligt .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang opfordre den irske regering til at acceptere KOFIN ' s beslutning og stte sig sammen med Kommissionen for at drfte , hvordan den bedst kan gennemfres .
Jeg vil ogs opfordre finansministeren til at acceptere den stende invitation fra dette Parlaments Udvalg om konomi og Valutasprgsml til at komme og tale med os og forklare den irske holdning i detaljer , s vi kan forst den og lre af den .
<P>
I det irske Parlament redegjorde finansministeren i denne uge for fem hovedpunkter , hvor han hvdede at vre uenig med Kommissionen og KOFIN .
Han hvdede , at Kommissionens henstilling og KOFIN ' s beslutning er urimelige , uberettigede og en misfortolkning af den irske konomi .
Han erklrede , at de irske skattenedsttelser i de seneste tre r har vret begrnsende og ikke inflationsskabende .
Han sagde , at de irske budgetter ikke har vret procykliske , sdan som Kommissionens egne beregninger har vist .
Han udtalte , at Kommissionens metode overdriver skattelettelsen i r , fordi den ikke tager hjde for engangsfaktorer , f.eks. at finansret 2001 er kortere , og han erklrede , at en udtalelse ville have vret et mere passende skridt end en irettesttelse .
Kommissren har i et vist omfang vret inde p nogle af aspekterne i denne sag .
Jeg vil gerne hre kommissr Solbes give en detaljeret redegrelse for disse punkter i dag , s vi kan f klarhed om , hvilke sprgsml der er uenighed om mellem den irske regering og Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=185 NAME="Schmidt, Olle">
Fru formand , som en forklaring p EU ' s alvorlige reprimande til Irland sagde hr . Prodi , at vi ogs skal kunne irettestte klassens bedste elev .
Det er i sandhed en underlig konstatering .
Det er mere naturligt at have klassens bedste elev som forbillede - sdan var det , da jeg gik i skole .
<P>
Irlands konomi er srdeles god .
Forrige r gedes vksten med 10 % , arbejdslsheden er mindre end 4 % , og landet har desuden et reelt budgetoverskud .
Den fattige grnne  er blevet en keltisk tiger .
EU ' s advarsel til Irland er derfor forhastet , eftersom man ser bort fra landets situation .
<P>
Irland er et lille land , der er afhngigt af udenrigshandel . Dets konomi er nrt knyttet til den britiske og den amerikanske .
Derfor har den faldende eurokurs pvirket den irske inflation mere end de vrige EU-landes .
Inflationen er mindsket fra 6 % i november til 3,9 % i januar , og alt tyder p , at den fortsat vil blive lavere .
Holland har i dag en hjere inflation .
<P>
Som De selv nvnte , hr. kommissr , kan Irlands politik ikke bringe MU ' ens funktion i fare .
Det er det , De henviser til i traktatens artikel 99 , og dermed falder det argument .
Irland str for bare 1 % af EU ' s samlede BNP .
Inflationstruslerne er for Irland hovedsageligt eksterne , men EU og De , hr. kommissr , krver interne foranstaltninger for at f inflationen ned .
EU ' s handlemde er politisk uklog , og den styrker ikke tiltroen til EU og MU ' en og slet ikke i de lande , der i dag str uden for det monetre samarbejde .
Jeg vil slutte med at sprge Solbes Mira : Hvorfor gav De ikke Irland mere tid ?
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Fru formand , hr. kommissr , som fderalister har De Grnne ingen principielle indvendinger mod , at Europa har en mening om den politik , der fres i de forskellige lande .
Nr det er sagt , s har vi delt og deler stadig de sm landes bekymring for de excesser , en for stor arrogance fra de verste myndigheders eller fra de store landes side kunne fre til .
<P>
Set fra denne synsvinkel forekommer Kommissionens beslutning om for frste gang at udve sin ret til at fremstte en reprimande , i dette tilflde over for Irland , os at vre srdeles drligt funderet og under alle omstndigheder enestende klodset i forhold til alle de euroskeptiske stemmer , som kritiserer den europiske integration .
Vi synes , beslutningen er srdeles drligt funderet , for det frste fordi den for hje irske inflation , som ikke er til at tage fejl af , lige s vel kan henfres til irsk konomis srlige natur , idet landet importerer ikke blot al sin olie , men ogs hovedparten af sine reservedele fra to lande , USA og Det Forenede Kongerige , som begge har foretaget betydelige opskrivninger af deres valutaer i forhold til euroen i de sidste r .
<P>
For det andet fordi det slet ikke er bevist , at budgettet for 2001 er procyklisk . Det amerikanske hul i luften og den amerikanske depression risikerer tvrtimod at gre det hjst kontracyklisk .
<P>
For det tredje : Selv om man indrmmer , at lettelserne i den irske statsskat er overdrevne , skulle man have rejst dette problem , mens landet igennem mange r praktiserede skattemssig dumping ved at snke virksomhedsskatten og p den mde tiltrkke virksomheder fra kontinentet .
Det er hjst forblffende , at denne kritik bliver rejst p et tidspunkt , hvor skattesnkningerne ikke vedrrer virksomhederne , men borgerne .
<P>
Sagt mere generelt , i samme jeblik et land har accepteret ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg vil for det frste takke Dem , fordi De viser et godt eksempel ved at fre forsdet under dette mde , der i en vis forstand er afslutningen p vores session .
<P>
Jeg kommer nu til det , som er emnet for vores forhandling , idet jeg glder mig over , at vi fr mulighed for at give udtryk for , hvad vi mener om betydningen og rkkevidden af den beslutning , som Kommissionen og siden Rdet har truffet om for frste gang af benytte den bestemmelse i Amsterdam-traktaten , som giver lov til at rette , ikke en sanktion , hr. kommissr , men en offentlig irettesttelse til et medlemsland , i dette tilflde Irland , foruden strenge formaninger til flere andre lande for ikke at overholde alle forpligtelserne i pagten om budgetstabilitet .
Det tror jeg er noget , som vil give mange anledning til at tnke nrmere over den liberale logik i den nuvrende konomiske og monetre union , nu ganske f mneder fr euroen gr sin entr i 300 millioner europeres dagligdag .
<P>
Jeg stter heller ikke sprgsmlstegn ved princippet om den slags advarsler , som er en logisk konsekvens af , at man koordinerer de konomiske politikker .
Til gengld vil jeg gerne skose de holdninger , der gennemsyrer dem .
For mange offentlige udgifter , for mange sociale udgifter , det er en ren besttelse hos vogterne af de europiske institutioners monetaristiske ortodoksi , uden hensyntagen til , at der fortsat eksisterer uligheder , som er uvrdige for den sociale model , som Den Europiske Union hvder at inkarnere , og ligeledes uden hensyntagen til de krav om at hjne de menneskelige kvalifikationer , som er ndvendiggjort af den informationsrevolution , som udvikler sig med lynets hast for jnene af os , og som i hjere grad ligger foran os end bag os .
<P>
Det er meget betegnende isr sundhedsudgifterne , som specielt er i sgelyset i den kritik , Kommissionen har rettet mod flere stater , herunder Frankrig .
Omtrent samme dag beslutttede Kommissionen endvidere at indstvne Frankrig for Domstolen , fordi landet har anvendt en nedsat momstakst p en del af prisen for el og gas til de drligst stillede familier .
Det er ikke ved at gennemfre superrestriktive foranstaltninger af denne skuffe at man bliver i stand til at overvinde tillidskrisen mellem borgerne og Unionens institutioner .
<P>
Man har hentydet til hr . Prodis offentlige kommentarer i forbindelse med kritikken af Irland , der for ikke s lnge siden blev fremstillet som modellen p en succes .
Nr Kommissionsformanden siger , og jeg citerer , " en gang imellem m skolelreren straffe selv den bedste elev " , s afslrer han en forblffende original opfattelse af den ny europiske styreform .
Jeg hber meget , at den store debat om Europas fremtid , som alle taler om , ikke bliver konciperet alene ud fra en abstraktion om de institutionelle reformer , men ud fra konkrete , oplevede erfaringer som dem , borgerne i de lande , der er genstand for Kommissionens og Rdets skarpe kritikker , er underlagt .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Fru formand , jeg vil allerfrst gerne takke Dem for at have forsdet for dette mde , ligesom jeg takker kommissren for at vre til stede .
Streng kontrol med budgetudgifterne siden 1987 samt et strkt socialt partnerskab mellem fagforeninger , arbejdsgivere og regeringen er to af hovedrsagerne til den irske konomis nuvrende succes .
Yderligere rsager til denne succes er vores vilje og forpligtelse til at investere i uddannelse og i opbygning af infrastrukturen og ikke mindst til at udnytte de nye muligheder i informationsteknologien .
<P>
I Irland er det en almindelig opfattelse , at man ikke skal reparere p ting , der ikke er get i stykker .
Den nuvrende vkstrate p 11 % er mere end tre gange gennemsnittet i de vrige medlemsstater .
Vi har et overskud p budgettet p nsten 5 % af bruttonationalproduktet .
Vores offentlige gldsrate er p kun 39 % .
Med et skatte- og udgiftstryk p 33 % har Irland et af de laveste skattetryk i Europa .
Vi har forpligtet os til at afstte 1 % af bruttonationalproduktet til at dkke fremtidige offentlige pensionsordninger .
De nyeste tal viser faktisk , at inflationen mlt i forhold til det harmoniserede europiske grundlag nu er faldet til 3,9 % i Irland .
Denne inflationstakt er lavere end i flere af de strre medlemsstater i EU , f.eks. Spanien , hvis man sammenligner med de nyeste konomiske data .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde Europa-Kommissionen om , at det irske folk inden de seneste rs konomiske succes , mtte bringe store ofre for at sikre den konomiske vkst .
Irland bidrager og nsker at blive ved med at bidrage til den positive udvikling af politikker og programmer i Den Europiske Union .
Irland bliver om kort tid nettobidragyder til Den Europiske Unions budget , hvor vi tidligere var nettomodtager .
De irske farvande er desuden bnet for europiske fiskerflder for at sikre det europiske fiskerierhvervs fortsatte succes .
<P>
Jeg mener , at man br lytte til og tage hensyn til konomiske henstillinger , som kan vre med til at forbedre den irske konomi .
Men ved denne lejlighed mener jeg , at Europa-Kommissionen har fejlbedmt den specielle mde , den irske konomi fungerer p .
Jeg mener desuden ikke , at den helt forstr at vrdstte , hvor langt vi faktisk er kommet med forbedringen af konomien .
Jeg vil her opremse en rkke tal , s kommissren kan se sagen i det rette perspektiv .
I 1991 blev Maastricht-traktaten vedtaget af EU ' s ledere , og der blev givet grnt lys for den flles valuta .
Irlands BNP var i 1991 p 29 milliarder irske pund .
Nu , 10 r senere , er det p 80 milliarder irske pund .
I 1991 mtte vi lne 760 millioner irske pund for at holde den offentlige sektor i gang .
I dag har vi overskud p budgettet .
I 1991 var arbejdsstyrken p 1,15 millioner .
I dag er den p 1,67 millioner .
<P>
Med hensyn til de seneste ugers begivenheder mener jeg , at enhver tale om at irettestte Irland , som det foresls fra flere sider , ville vre et meget regressivt skridt .
Den slags tvangsmetoder er nppe det , der skal til for at skabe et tttere konomisk samarbejde eller en tttere konomisk koordinering .
Tvang og koordinering er to diametralt modsatte politiske og menneskelige teorier .
Den Europiske Union har haft fremgang p grund af samarbejdet mellem forskellige medlemsstater , som strber efter de samme politiske ml .
EU vil ikke kunne opretholde denne fremgang , hvis konfrontationer er dagens orden .
Jeg er valgt som reprsentant for det irske folk , og jeg og mine kolleger her i Parlamentet vil fortsat reprsentere det , der tjener det irske folks interesser bedst .
<P>
Til slut vil jeg sige , at denne debat p dette tidspunkt er meget velkommen .
Vi benytter gerne enhver lejlighed til at give udtryk for , hvor stolte vi er af vores prstation .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , hr . Solbes Mira , Irlands konomiske prstationer i det forlbne rti vkker stor beundring .
Hvis man sammenligner EU-medlemsstaternes makrokonomiske indikatorer , er det tydeligt , at Irland i jeblikket er nummer et .
Kommissionens kritik af den irske regerings politik virker derfor meget underlig .
Men ved nrmere eftertanke er den alligevel berettiget .
I betragtning af den irske konomis overophedede tilstand er der umiskendeligt tale om procyklisk politik , nr den irske regering snker skatterne og ger statsudgifterne .
Og hvis Irland ikke fr en reprimande nu , bliver det senere meget svrt at kritisere andre medlemsstaters politik .
<P>
I mellemtiden er det pfaldende , at en lille medlemsstat kommer i skudlinjen , mens de store EU-medlemsstaters konomiske reformer og prstationer generelt lades ude af betragtning .
Kan hr . Solbes Mira svare p , om han er sig bevidst , at kritikken af strre medlemsstater er pakket venligere ind i de foreliggende udtalelser end for mindre medlemsstaters vedkommende ?
<P>
Allerede ved beslutningen om starten p Den konomiske og Monetre Union i forret 1998 gjorde jeg Kommissionen opmrksom p den prekre situation omkring pensionsordningerne i en rkke medlemsstater .
Deres forgnger , de Silguy , ville ikke hre tale om det .
Jeg mrker nu , at Kommissionen forsigtigt er begyndt at advare nogle lande , isr Frankrig og Italien .
ECB udtalte sig endvidere meget bekymret herom i dens mnedsblad fra juli 2000 .
Ved undret politik stiger udgifterne for pensioner enormt i de fleste medlemsstater .
For n medlemsstat sgar til 20 % af BNP , iflge OESO .
Pfaldende nok drejer den nuvrende valgkamp i denne medlemsstat sig om skattenedsttelser !
<P>
Jo lngere tid de pgldende medlemsstater smler med virkelig at gre noget ved deres pensionsproblematik , desto strre bliver de fremtidige budgetproblemer .
En finansiel tidsindstillet bombe ligger og tikker .
I mellemtiden taler kommissren ikke et klart sprog .
Det er da ikke acceptabelt , at ndvendige reformer hele tiden udsttes , hvorved udgifterne skubbes videre til fremtidige generationer .
<P>
Jeg forventer , at De p det kommende topmde til forret i Stockholm tager bladet fra munden og advarer isr medlemsstaterne Italien , Tyskland , Spanien , Belgien og Frankrig .
P det punkt har Irland styr p tingene .
Det ville vre opportunistisk at fortie dette , for p et tidspunkt belastes Irland , Nederlandene og andre direkte eller indirekte med flgerne af de problemer , som deres MU-partnere med fuldt overlg ikke har lst .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , den henstilling , som Rdet ( konomi og finans ) i mandags vedtog , og som stter Irland i gabestokken p grund af et nationalt budget , som hvdes at vre for ekspansionistisk , synes vi er fuldstndig ude af proportion , i en grad s man m sprge sig selv , hvorfor den er blevet fremsat .
Ude af proportion fordi Irland mest af alt fremtrder som den gode elev i den europiske klasse , og fordi landets inflation , som nr alt kommer til alt er meget svag i absolutte vrdier , ikke risikerer at skabe uligevgt i det samlede omrde .
<P>
Hvorfor krver man i en sdan situation restriktive foranstaltninger , som risikerer at vre skadelige for landet ?
Forklaringen skal findes i analysen af det nye system med flles mnt , hvor smidige tilpasninger via variationer i valutakurserne erstattes af den monetre enheds stivhed , suppleret med disciplinre procedurer .
<P>
Tilpasninger via markedet erstattes sledes af administrative og centraliserede tilpasninger .
Men er der af den grund sikkerhed for , at den nye administrative procedure ndvendigvis vil frembringe et bedre resultat end markedsmekanismen ?
Det mener vi ikke .
Det sikreste resultat er , at de forskellige medlemmer med magt ptvinges en konomisk politik , som ikke er optimal for alle .
Denne stivhed kan medfre ulemper , som i den sidste ende vil udviske de pstede fordele ved den flles mnt .
<P>
t sprgsml er dog til dato ulst .
Er denne obligatoriske enhedspolitik bestemt af de store lande til gavn for dem selv og til skade for de sm ? Eller kan den omvendt en sknne dag vendes mod de store lande selv ?
Jeg har ikke noget fikst og frdigt svar p dette sprgsml .
Irland kunne ganske vist i dag tnkes at mene , at landet indgr i den frste kategori , nemlig et lille land , som ofres for interesser , som svrvgterne har defineret .
<P>
Men sprgsmlet er mere kompliceret end som s , for bag fordmmelsen af Irland kan man ogs se , at der sigtes efter endnu strre ml , og i forreste rkke af disse skal man muligvis finde Frankrig .
Det , man er ude p , er utvivlsomt at finjustere eller endog skrpe den multilaterale overvgning , som er forudset i traktatens artikel 99 , for i morgen at bringe den i anvendelse p andre stater .
Tvangsprocessen er sledes langt fra at vre afsluttet .
Det disciplinre Europa rammer frst de sm stater , men der er risiko for , at det i morgen vil ramme alle .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er en mrkelig sag , vi i dag er samlet om , for nr jeg hrer hr . Wurtz , og nr jeg hrer kommissren , s har jeg det indtryk , at de kmper samme kamp .
Begge to siger de til os : " De har ikke ret til at vokse , men De har ret til at give penge ud " .
<P>
De har ikke ret til at vokse .
Her har vi en stat , Irland , som har et imponerende budgetoverskud , en yderst begrnset gld , en vkstrate , der er meget hj , og en inflation , som nok er for hj , ikke mindst af udefra kommende grunde , men som overholder det vsentligste af , hvad vi har sagt skal overholdes i stabilitetspagten , og s siger De : " Det er ikke godt at vokse , selv om De overholder kriterierne " .
<P>
Hr . Wurtz siger til os : " Man skal have ret til at give penge ud " .
Jeg kan sige Dem , hr . Wurtz , at det ikke er tilfldet med Irland .
Irland bruger ikke for mange penge .
Det har en kraftig vkst , fordi det ikke bruger for mange penge .
<P>
Hvad angr Frankrig , siger man til os : " Men for Frankrigs vedkommende giver vi det derimod et lille signal , vi giver det en lille reprimande , men i virkeligheden accepterer vi " .
Men jeg kan konstatere , at Frankrig ikke lever op til sine forpligtelser .
Frankrig havde forpligtet sig til at foretage en reduktion af de offentlige udgifter og forberede skattelettelser .
Denne ligevgt er slet i stykker .
Vi kan se , at bevgelsen i retning af at formindske underskuddene er ved at g i st i Frankrig , uanset at vksten har bidt sig fast .
Vi kan se , at Frankrig opretholder det hjeste niveau for offentlige udgifter i hele eurozonen .
Vi ser , at Frankrig over sit statsbudget lader finansiere lnudgifter , som logisk set burde hre hjemme i en markedskonomi .
Alt dette er ikke tilfredsstillende , men De siger ikke noget , for Frankrig er , som Tyskland og som Italien og som andre lande , en alt for stor mundfuld for Dem .
<P>
S derfor er jeg bekymret , for for at foretage et virkeligt policy-mix , hr. kommissr - og det er ikke ment som en bebrejdelse - skulle De have midler til rdighed , som kunne gre Dem politisk mindre frygtsom , juridisk bedre kldt p og i konomisk henseende forsynet med et analyseapparat , der er noget mere komplekst end det , vi rder over .
I virkeligheden lider vi i denne henseende under at have for lidt Europa og ikke for meget , og i en sdan mangelsituation , ja , der er det den lille , som betaler gildet !
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne lyknske Kommissionen og Rdet , for her et r fr overgangen til den rigtige euro , er det nyttigt , at denne koordinering af de konomiske politikker , som vi s brndende nsker efter overgangen til euro , fr konkret form .
<P>
Jeg ved ikke , hvornr eller hvordan Kommissionen og Rdet havde kunnet bruge det instrument , artikel 99 , og specielt artiklens stk . 4 , er , om ikke i dag .
Prv at forestille Dem , at De havde skullet gre det nste r .
Det tror jeg ikke havde vret muligt .
De har begge to p en og samme tid vogtet over traktaten og over den flles europiske interesse .
Flgen er , at koordinationen af de konomiske interesser endnu ikke er perfekt .
Kommissren har netop fremlagt og fet Kommissionen til at vedtage et dokument , som vi vil se p med stor opmrksomhed , nemlig en redegrelse , som stter os i stand til at bevge os fremad p disse omrder .
Vi takker ham p forhnd , og vi hber , at vi p dette grundlag vil kunne forbedre mekanismen .
<P>
Det , man mske i dag skal tage afstand fra , er fravret af de konomiske hovedretningslinjer i budgettet , og ikke den henstilling , som Kommissionen netop har formuleret .
Nr man udarbejder hovedretningslinjerne for den konomiske politik , sidder alle med ved bordet : Irland , Tyskland , Italien , Frankrig , Portugal osv .
Problemet , vi i dag str over for , er , at nr frst de konomiske hovedretningslinjer er vedtaget , s tager alle hjem og vedtager deres budget , stort set uden at skele til , hvad man har udarbejdet i fllesskab , mellem ligemnd .
Vanskeligheden bestr i dag i , at Kommissionen stryger et budget , som allerede er vedtaget af det irske parlament , og at den ex-post evaluerer resultatet af den interne irske , franske , tyske eller italienske debat .
<P>
Jeg gentager , at jeg nsker Kommissionen tillykke med at have truffet denne afgrelse .
Hr. von Wogau stiller sprgsmlet , " om den irske konomi har en sdan indflydelse p situationen i Den konomiske og Monetre Union " .
Selvflgelig har den ikke det , men ls lige artikel 99 , stk .
4. Der str , at Kommissionen skal foresl den slags henstillinger , og Rdet vedtage dem , nr Den konomiske og Monetre Unions stabilitet risikerer at blive sat over styr , men ogs nr medlemsstaternes hovedretningslinjer ikke er i overensstemmelse med de retningslinjer , der er fastlagt kollektivt .
Og vi befinder os her klart i den sidste kategori .
<P>
Lad os nu se p sprgsmlet om , hvorvidt man skal lade det g ud over et lille land eller et stort land .
Hvis Kommissionen i dag ikke havde sagt noget i forhold til et lille land - selv om jeg ikke rigtig kan se , hvad forskellen er p et stort og et lille land , men lad nu det ligge , tror De s , den en dag kunne have gjort noget ved et stort land , hvorfra der kom negative signaler , som kunne svkke Den konomiske og Monetre Union ?
Det tror jeg ikke , og jeg er derfor glad for den beslutning , som Rdet traf i mandags .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Fru formand , den konomiske samling af Europa er et stort eventyr , men heldigvis har vi 15 finansministre , som holder meget godt je med hinanden i KOFIN .
Det ved vi ganske vist ikke helt sikkert , for der holdes mde bag lukkede dre og nogle gange bag rgslr .
Kun i srlige undtagelsestilflde , hvis det gr helt galt i et land , bner KOFIN sine dre , lfter rgslret og giver den pgldende kollega en offentlig refigen .
Den skbne fik Irland som den frste i denne uge .
Gr det s drligt med den irske konomi ?
Kan vi virkelig ikke stole p irerne ?
Tvrtimod .
Det gr netop godt med Irland , og det har mange allerede sagt .
I fem r har det haft en gennemsnitlig vkst p 5 % , arbejdslsheden er faldet fra mere end 16 % til knap 4 % , og der er et budgetoverskud p mere end 4,5 % .
Ja , konomien er ved at overophedes , og der er risiko for inflation , og det er ikke inden for rammerne af de aftaler , som ministrene indgik .
Men alt taget i betragtning er det ikke underligt , at irerne fler sig drligt behandlet .
Meget strre fare lurer imidlertid lige om hjrnet .
Silvio Berlusconi , der sandsynligvis bliver den nste premierminister i Italien , har bekendtgjort , at han vil nedstte skatterne til trods for et budgetunderskud og en offentlig gld af BNP , som er mere end tre gange s stor som Irlands .
Stikker ministrene s ogs Italien en lussing ? Hr .
Solbes Mira , selv om vi har vores tvivl om ndvendigheden af at revse Irland , kan De i det tilflde regne med vores sttte .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Fru formand , jeg mener , at Kommissionens kritik af Irland er et alvorligt brud p Irlands demokratiske frihed .
En folkevalgt regerings frihed til at udforme sit eget budget i overensstemmelse med dens valglfter er grundlggende for demokratiet .
Jeg opfordrer derfor kraftigt Irlands finansminister til ikke at g fra sine lfter om at ge udgifterne , isr p sundhedsomrdet , og om at snke skatterne , isr for de lavtlnnede .
Det er ikke min opgave at forsvare skattelettelser for de velhavende , og der er heller ikke tale om et budget , der ville blive foreslet af De Grnne .
Ikke desto mindre er det et program , som er forhandlet med arbejdsmarkedets parter .
<P>
Irland har srlige problemer med inflation p grund af landets traditionelle handelssamkvem med Det Forenede Kongerige , som ikke er med i eurozonen .
Dette er et aspekt af den irske inflation , som Europa-Kommissionen fuldstndig har overset .
Europa-Kommissionen kunne faktisk ikke have fundet en bedre mde at skrmme Det Forenede Kongerige fra at tilslutte sig euroen p end her , hvor den har afslret sig selv som et forldet bureaukrati , der forsger at tvinge folkevalgte regeringer p en mde , der ligger helt uden for dens mandat .
Det er intet mindre end politisk galimatias .
<P>
Denne indblanding i det irske budget er resultatet af Maastricht-traktaten , og Kommissionen prver endda at f regeringerne til at afstemme deres budgetter med Kommissionen p forhnd , hvilket ikke var en del af traktaten .
Jeg forventer derfor et rungende nej til Nice-traktaten ved den irske folkeafstemning til sommer p grund af denne uberettigede indblanding , og fordi det er en meget drlig traktat , hvad mange i dette Parlament er enige om .
<P>
Siden 1994 har den kumulative stigning i beskftigelsen vret p 39 % .
I dag er konomien tt p fuld beskftigelse , hvilket er en enorm forandring for Irland .
De irske enhedslnomkostninger ligger stadig mere end 10 % under gennemsnittet i eurozonen .
Derfor er der bde lnstigninger og skattelettelser til de lavtlnnede p den irske dagsorden for 2001 .
Jeg mener , at Kommissionen bevidst prver at blande sig i et omrde , som ligger uden for dens kompetence .
Det m vi ikke lade ske .
I de sidste fem r er der sket en farlig udvikling i uligheden , hvor de rige bliver meget rige , og de fattige bliver endnu mere marginaliserede .
Vi hverken kan eller vil tolerere , at denne udvikling fortstter .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg vil gerne takke Parlamentet for at have taget dette emne op til debat .
Jeg opmuntrede hr. von Wogau til at stille dette sprgsml , fordi jeg mente , at Parlamentet ville behandle denne vigtige sag , som vil danne prcedens , p en retfrdig og afbalanceret mde , og det har det ogs gjort .
Desuden er jeg klar over , at alle drftelser i Kommissionen og Rdet var hemmelige .
Og vi har mttet acceptere pressemeddelelser fra propagandisterne , da det var overstet .
Her i Parlamentet fr vi nu i det mindste en ben og demokratisk drftelse af hele dette sprgsml , og det er jeg meget glad for .
<P>
En ting , som talerne fra Irland glemte at sige , var , hvor meget Den Europiske Union har bidraget til vores succes .
Jeg vil ikke g i detaljer , men jeg vil nvne en faktor , som undervurderes , nemlig den mde , hvorp den irske konomi , fordi den er lille og ben , reagerede p det indre marked .
Det er ikke noget tilflde , at den irske fremgang begyndte den dag , grnserne i Europa blev ophvet , og vi fik et frit marked .
Det var vigtigt .
<P>
Noget andet , der overdrives , er pengeoverfrslerne .
Da den konomiske vkst i Irland var p 10 % , viste en undersgelse foretaget af Kommissionen , at overfrslen af midler fra strukturfondene til Irland hjst bidrog med 1,5 % .
S det er en overdrivelse at sige , at Irlands vkst skyldes tilskud fra Europa .
<P>
Det mest skuffende er , at den irske finansminister blev s chokeret .
Han blev underrettet om dette af det irske konomi- og socialforskningsinstitut , ligesom han blev underrettet af Kommissionen .
Han blev underrettet om det af den irske arbejdsgiverforening .
Han blev underrettet om det af centralbankerne .
Og hvis det var et problem , fordi fagforeningerne krvede hjere lnninger , var det fordi , hans politik allerede havde skabt inflation og allerede havde undermineret realindkomsterne .
Vi ville ogs blive pvirket af beslutninger truffet i Den Europiske Union , hvis vi ikke var medlem af Unionen og af Den Monetre Union .
I den forstand har en lille , ben konomi som Irland ingen suvernitet .
<P>
Ministeren siges at vre sportsmand .
En sportsmand burde have adlydt dommeren , da han fljtede , fordi reglerne blev overtrdt .
Selv om det kan diskuteres , om Kommissionen har ret eller uret , var det urligt og urimeligt af vores minister og vicepremierminister at vre s arrogante at lade som om , de ikke kunne acceptere eller forst det .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. kommissr , jeg vil gerne frst trkke det frem , som De sagde lige i begyndelsen af Deres indlg , nemlig at Kommissionens rolle i denne sammenhng er at samordne EU-landenes konomiske politik , og at denne funktion ikke vedrrer de normale overfrsler af Fllesskabets midler .
Hr. kommissr , jeg vil gerne have , at De svarer mig p flgende sprgsml : Hvordan mener De , at den irske konomi kan kles ned , nr inflationsraten i Irland er hjere end diskontoen fastsat af Den Europiske Centralbank , og pengene i Irland alts er meget billige ?
De og Parlamentets medlemmer ved , at der i USA er forskel p inflationsraten mellem de forskellige stater , uden at dette ndvendigvis pvirker dollarens stabilitet .
Hvorfor er det , at denne situation i tilfldet Irland , som har en konomi , der blot udgr 1 % af EU ' s BNI , er afgrende for euroens stabilitet ?
<P>
De har , hr. kommissr , flere gange nvnt stabilitetspagten , mens De , hr. kommissr , ikke har mlet t ord om vkstpagten !
Jeg mener , at stabilitet er vigtig for , at der kan blive vkst , og jeg peger p eksemplet Irland , som er et land , der trdte ind i EU for dobbelt s lang tid siden som Portugal og Spanien , og som har vist , at det har formet at f s stor en vkst , at det har net Fllesskabets gennemsnit .
Det fr mig til at spekulere p , om De ikke ogs kunne tnke Dem at overveje muligheden af ikke at betragte Maastricht-kriterierne , isr det om inflationen , som en Bibel , og om der ikke er vigtigere forhold end disse for , at Europa fr vkst , og vksten i alle Europas lande bliver vsentlig ?
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , kommissren afsluttede sin tale med at sige , der ikke kan drages s mange konsekvenser af denne sag .
Jeg er enig , og det rejser sprgsmlet om , hvorfor man s overhovedet skal gre det .
Jeg accepterer , at Kommissionen har ret til at gre det , den gjorde .
Som vogter af traktaten har De pligt til at handle , hvis De mener , at det er det rigtige at gre .
Jeg accepterer , at KOFIN stttede Kommissionens dom .
Den irske regering har ogs ret og pligt til at forsvare sine politiske prferencer , hvis den mener , at det er det rigtige at gre .
<P>
Jeg betvivler ikke Deres ret , hr. kommissr , til at gre det , De gjorde , men jeg betvivler Deres dom .
Jeg mener , at den var forkert , fordi sagen er s vigtig og vil skabe prcedens .
Jeg mener , at den irske reaktion var forkert , fordi den var for negativ .
Jeg mener , at bde Kommissionens henstilling og den irske reaktion p henstillingen var ude af proportioner .
Man gr ikke en uret god igen ved at beg en ny .
<P>
I det gr konomiske omrde var budgettet inflationsskabende , men p udbudssiden vil skattendringen medfre strre deltagelse i en hrdt belastet arbejdsstyrke .
Skattendringen vil skrue ned for lnforventningerne og dermed for inflationen .
Med anlgsudgifterne forsvinder flaskehalsene i infrastrukturen , s i bedste fald er der tale om et grt omrde .
<SPEAKER ID=198 NAME="Frm">
Fru formand , kre kolleger , Unionens kritik af Irlands konomiske politik skaber uenighed .
For mig at se er der god grund til at sttte KOFIN-Rdets anbefaling .
Retningslinjerne for den konomiske politik , som alle EU ' s medlemmer er blevet enige om , handler i bund og grund om , at vi ikke endnu en gang skal ryge ind i 80 ' ernes galopperende inflation og delggende budgetunderskud , som jo senere medfrte backlash , krise og arbejdslshed .
<P>
Irland er det frste medlemsland , som nu for alvor begynder ikke at kunne leve op til inflationsmlene .
Med baggrund i krisen i 90 ' erne er det derfor mske rimeligt , at EU reagerer .
Nu begynder det at g godt for Europa igen .
Ingen misunder Irland dets fantastiske vkst .
Tvrtimod er det jo et af de fornemste eksempler p , at EU-samarbejdet virkelig kan bidrage til en kraftig forbedring af vilkrene for et enkelt medlemsland .
Men derfor m vi ikke glemme erfaringerne fra krisen i 90 ' erne .
Vi m ikke rokke ved overbevisningen om , at kampen for vkst og fuld beskftigelse kan og skal forenes med et klart ansvar for prisstabilitet og budgetbalance .
<P>
Hvorfor kan Irland s ikke f lov til at g sin egen vej ?
Ja , problemet er , at vi jo lever i en sammenflettet internationaliseret konomi , hvor udviklingen i t land pvirker de andre .
Nr det kun er et lille land , der bryder de retningslinjer , som de selv har godkendt , kan problemet synes lille .
Men nu er der foruroligende tegn p , at der kan komme flere , og s er det vigtigt at hejse advarselsflaget i tide .
<P>
I mit hjemland , Sverige , forsger man nu at bruge kritikken mod Irland som et indslag i antieurokampagnen .
Man siger : Se her !
Hvis vi gr med i MU ' en , mister vi vores konomiske selvstndighed .
EU vil endda tage magten over vores skatter .
<P>
Jeg mener , at den propaganda er det rene nonsens .
Kritikken mod Irland skyldes ikke , at landet snker skatterne , men at skatterne bliver snket til et niveau , hvor det kan bidrage til overophedning og til , at inflationen atter tager fart .
<P>
EU har udfrdiget en anbefaling - og har ikke magt til at overtage Irlands skatte- og budgetpolitik , uanset hvad de svenske EU-modstandere hvder .
<SPEAKER ID=199 NAME="Solbes">
Fru formand , jeg vil gerne takke alle talere for deres synspunkter .
Jeg forsgte at udrede nogle punkter i mit indledende indlg , men jeg har p fornemmelsen , at det ikke er lykkedes mig .
<P>
For det frste dmmer vi ikke Irland i forhold til andre .
Vi dmmer Irland i forhold til landets egne forpligtelser , som er accepteret i de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
For det andet trffer vi ikke bare en beslutning ud af det bl , uden at den er planlagt .
Rdets henstilling fra 1998 talte allerede om ndvendigheden af en mere restriktiv skattepolitik for Irland , i henstillingen fra 1999 anfres det , at den trods anstrengelserne er utilstrkkelig , og i 2000 , nr det siges , at den irske budgetpolitik , som blev accepteret af Irland , br vre mere restriktiv , er resultatet et klart ekspansionistisk budget fra Irlands side .
<P>
Nr jeg taler om et ekspansionistisk budget , taler jeg om overordnede tal : strre sundhedsudgifter og strre udgifter til skattelettelser .
Det er helt i orden . Det er noget , der trffes beslutning om i den nationale politik .
Min bekymring som kommissr med ansvar for konomiske og monetre anliggender er det irske budgets overordnede stilling .
Det drejer sig dog ikke kun om min bekymring , men ogs om bekymringen hos den irske centralbank , som m antages at kende landets konomiske stilling og fuldt ud forst , at det aktuelle budget giver en vsentlig procyklisk stimulering af konomien .
Det er denne situation og disse kendsgerninger , som vi dmmer .
<P>
Herefter kan vi tale om , hvad vi gr , og hvad vi ikke gr .
Min forpligtelse som kommissr med ansvar for disse emner er at gennemfre de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , som er mere forpligtende end stabiliseringsplanen .
Stabiliserings- og vkstplanen er - for nu at tilfredsstille fru Torres Marques - en beslutning som flge af en fllesskabsforordning .
De overordnede retningslinjer for den konomiske politik er den model , som vi i sin tid vedtog for at indfre den i Maastricht-traktaten .
Og det , vi har gjort , er at gennemfre denne model meget strengt som planlagt .
I modstning til , hvad nogen tror , er det naturligvis ikke Kommissionens holdning - det er Kommissionens og Rdets holdning - og til udarbejdelse af vores forslag har vi heller ikke baseret os p andre elementer end den egentlige vurdering af dette punkt .
<P>
Derfor m ingen tro , at der er andre former for problemer eller rsager , hverken store eller sm .
Vi taler om overensstemmelse med den model , som vi i sin tid fastsatte .
<P>
Strre forstelse er blevet nvnt .
Jeg synes , at vi har udvist forstelse siden 1998 , og det er indlysende , at i denne situation skal der p et eller andet tidspunkt trffes beslutninger .
<P>
Der blev talt om manglende diplomati fra Kommissionens side .
Jeg kan forsikre om , at ingen af de lkager , der har vret til pressen , stammer fra mine tjenestegrene i Kommissionen .
<P>
Man kan naturligvis mene , at klassens bedste elev bliver straffet .
Jeg sagde , at vi ikke straffer .
Vi fremhver via en henstilling den ukorrekte adfrd i forhold til retningslinjerne for den konomiske politik .
Og det er helt i overensstemmelse med god adfrd med hensyn til vkst og inflation .
<P>
Vi kunne tale meget om flere detaljer .
Hr . Bradbourn sagde , at der ikke er blevet givet nok oplysninger .
Jeg er villig til at mde for Udvalget om konomi og Valutasprgsml , nr det anses for hensigtsmssigt , for at give detaljerede kommentarer til de oplysninger , som vi har talt om .
<P>
Artikel 99 , stk . 4 - som er en af bekymringerne - anvendes i henhold til bestemmelserne i den gldende lovgivning .
Det er blevet diskuteret , om sanktionen mod Irland er begrundet .
Efter min opfattelse er den .
Hvis ikke den var , ville jeg ikke have fremlagt dette forslag .
Og den er begrundet p trods af den lille indvirkning , som Irland har p den samlede europiske konomi .
Jeg gentager , at det er indlysende , at dette grundlag er baseret p to forhold : For det frste de forpligtelser , som alle accepterede i den definerede model , og for det andet tror jeg ikke , at nogen alvorligt kan forsvare , at man i den model , som vi har ivrksat , kan behandle noget land anderledes , hverken fordi det er stort eller lille .
<P>
Vi kan ogs tale om andre emner , som er bragt p bane . Problemerne vedrrende Irlands bidrag til den europiske vkst , de specifikke problemer , inflationsudviklingen osv .
Jeg mener , at man kan diskutere alle disse tekniske emner .
Det er korrekt , at Irlands nominelle inflation er faldet i de seneste to mneder . Nr vi taler om overophedning af den irske konomi , taler vi imidlertid om det underliggende inflationspres , om den underliggende inflations virkninger , om lnfremgangen , om stigningen i boligpriserne og mange andre elementer , som ligger til grund for en korrekt vurdering af det , der sker i Irland .
<P>
Er vores fremlggelse fejlagtig ?
Her kommer vi til et emne , der er vanskeligt at vurdere , fordi Nice-traktaten skal ratificeres , og fordi det er et element , som vil have betydning for andre modeller .
Jeg sprger Dem , om De mener , at denne form for politiske vurderinger fritager Kommissionen fra forpligtelsen om at gennemfre traktaterne , sledes som de er vedtaget .
Efter min opfattelse har Kommissionen handlet tilstrkkeligt fornuftigt efter gentagne gange at have opfordret den irske regering til at skifte kurs .
Kommissionen har fremlagt emnet for gruppen af eurolande og Rdet ( konomi og finans ) .
Det er ikke blevet vedtaget ved en tilfldighed .
Det er blevet drftet i den srlige gruppe i Det konomiske og Sociale Udvalg efter analyse af hvert af de argumenter , der er fremsat af den irske regering .
Alligevel blev beslutningen som sagt truffet efter forslag fra Kommissionen og med - skal vi sige - enstemmighed i Ministerrdet .
<P>
Kommissionen har efter min mening gjort , hvad den burde .
Jeg vil gerne gentage , at der er tale om en henstilling .
Jeg taler ikke om sanktion , men om henstilling , og jeg tror , at den eneste konklusion , vi kan komme frem til , er Rdets beslutning efter forslag fra Kommissionen om anvendelse af en regel , som er indfrt i traktaten for at lse en rkke konkrete problemer , som opstr i den model for koordinering af den konomiske politik , som vi har fastlagt , og som naturligvis kan ndres i fremtiden , men som er gldende nu .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
Jeg takker hr. kommissr Solbes .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten">
Hr. formand , som De kan se , er der ikke ret mange til stede .
Det var det samme i sidste mned .
I sidste mned foreslog jeg , at vi kunne bruge yderligere 2-3 timer mandag aften p forhandling , s medlemmerne ogs kunne deltage i denne afstemning .
Kan De fortlle mig , om man har set p dette forslag , og hvad Prsidiets eller Formandskonferencens reaktion var ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Jeg fr at vide , at man stadig er ved at se p Deres forslag , og at vi for jeblikket ikke har fundet nogen adkvat lsning .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg har et andet forslag : Vi er i frd med at forberede en ndring af kalenderen , for at have en dag mere i Bruxelles fra nste r .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Jeg tror , vi er ved at komme vk fra dagsordenen , og tiden er inde til at g over til afstemning om beslutningsforslag om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=12>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemning om beslutningsforslag om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Fr afstemningen om beslutningsforslag om religionsfrihed i Kina
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , vedrrende det nste beslutningsforslag har min gruppe nsket at underskrive det flles beslutningsforslag om religise rettigheder i Kina for at sl fast , at set med vores jne kender forsvaret for tros- og ytringsfriheden ingen grnser .
Til gengld er det helt overvejende flertal i min gruppe absolut modstandere af enhver henvisning til sekten Falun Gong i denne beslutning .
<P>
Derfor har vi bedt om en srskilt afstemning , med navneoprb , om de to afsnit , der vedrrer dette sprgsml , og vi vil stemme imod disse afsnit .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Det har vi sandelig ogs tnkt os , hr . Wurtz .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil blot kort sige , at der er blevet stillet forslag om , at vi skal begynde tidligere mandag morgen og stoppe tidligere om torsdagen .
Jeg m sige , at det er absurd , for det ville betyde , at mange af os allerede skulle rejse om sndagen for at andre kunne f fri om fredagen .
Tidligere var det sdan i Europa , at sndagen og ikke fredagen var hellig .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten">
Hr. formand , jeg nsker heller ikke at diskutere dette , men jeg er ndt til at prcisere , at det , hr . Posselt sagde , er forkert .
Jeg foreslog ikke , at vi skulle begynde tidligere om mandagen .
Jeg foreslog , at vi brugte aftentimerne om mandagen , som er ledige nu , til forhandling p samme mde som om tirsdagen og onsdagen .
P den mde kunne vi stemme tidligere om torsdagen , og folk ville kunne deltage i afstemningen , inden de tager hjem .
Det var mit forslag .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
Det var s den sidste meddelelse i denne mdeperiode , for jeg erklrer hermed Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<CHAPTER ID=13>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.00 )
