<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , jeg hentyder til de kommentarer , der blev fremsat her i salen mandag eftermiddag om antiatomkraftdemonstrationen ved Faslane-basen for undervandsbde i Skotland .
<P>
Som De sikkert ved , deltog jeg i denne demonstration , og jeg vil gerne takke alle de medlemmer , der gav udtryk for deres sttte til mit initiativ , at deltage i den strste blokade nogensinde af basen , hvor jeg ironisk nok blev anholdt for gadeuorden .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord til de medlemmer , der antydede , at det , jeg gjorde , p en eller anden mde var uansvarligt eller upassende .
For det frste er atomvben ikke alene umoralske og umenneskelige , de er ogs ulovlige .
Den Internationale Domstol i Haag har afsagt kendelse om , at besiddelsen af atomvben strider mod international ret , og det blev bekrftet af en skotsk domstol i 1999 .
Min aktion i mandags tjente derfor til at opretholde loven , ikke at bryde den .
<P>
For det andet mener jeg , at atomvben udgr en sdan trussel for os alle , at det er legitimt , ja , afgrende , at vi benytter alle de fredelige midler , der str til vores rdighed , til at befri vores lande for dem .
Naturligvis er der parlamentariske kanaler , man kan benytte til dette , og det gr jeg , men jeg mener ogs , det er legitimt og afgrende ndvendigt at benytte udenomsparlamentariske kanaler .
Det er vores ansvar at bruge dem .
En demokratisk stat er ikke bare en gave og en ret , det er et ansvar .
Hvis borgerne ikke p ansvarlig vis demonstrerer mod virkningerne af umenneskelige handlinger fra deres regeringers side , bliver disse regeringer mere og mere uansvarlige og korrupte .
<P>
Endelig er det enhver borgers ret og pligt , hvad enten han er valgt eller ej , at benytte alle fredelige midler til at forsge at hndhve international ret .
Min aktion i mandags var endnu et lille skridt p vejen hen imod dette ml .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , idet jeg byder min brave og tapre kollega , dr . Lucas , velkommen tilbage til Parlamentet , vil jeg gerne henlede kollegernes opmrksomhed p , at vi i dag ogs fr besg af formanden for den skotske kirkes fllesrd .
Han skal modtages af formanden til aften .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne gentage , hvad fru Lucas sagde om , at man i mandags her i Parlamentet gav udtryk for , at kun uansvarlige brushoveder tog del i protestaktionen ved Faslane .
Jeg vil bede medlemmerne om at notere sig , at lederen af den skotske nationale kirke , som vi byder velkomme her til aften , ogs havde en ledende rolle i denne protestaktion .
Ved at holde en kumenisk gudstjeneste henledte han opmrksomheden p kirkens principielle afvisning af , at staterne forlader sig p massedelggelsesvben .
Det er en flles holdning blandt ansvarlige opinionsledere at g strkt imod atomvben , bde af juridiske og moralske grunde , og det glder bde for de religise og de ikke-religise i hele Skotland og i hele Fllesskabet .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , for at tage noget af det op , fru Lucas har sagt , s sttter jeg de holdninger , hun har skitseret .
Men jeg vil sprge , om hun ikke kan overtale sine kolleger til at lade vre med at pberbe sig en slags parlamentarisk immunitet , hver gang hun bliver arresteret ved Faslane .
Lnge fr fru Lucas blev involveret , havde jeg i mange r vret involveret i Faslane og er blevet arresteret der .
Jeg har ikke en eneste gang pberbt mig parlamentarisk immunitet .
Jeg fik min dag i retten og min retssag .
Jeg vil ikke benytte parlamentarisk immunitet , for jeg vil have min retssag , og jeg vil fremfre mit synspunkt og ikke skjule mig bag et rgslr .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , m jeg bare have lov til at korrigere noget i protokollen fra i gr vedrrende min afstemning .
Jeg havde til hensigt at stemme for Rbig-betnkningen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , det , jeg vil sige , drejer sig ogs om protokollen .
Kunne man ikke p side 11 i den engelske version af protokollen ved punkt 8 , hvor vi taler om afstemningstiden , notere , at afstemningen begyndte kl . 12.12. Der stod p skrmen , at den skulle begynde kl .
12.15 , og derfor var der nogle af os , der ikke nede de frste afstemninger .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , vi har desvrre fet at vide , at prcis en mned efter , at et jordsklv hrgede El Salvador , ramte et lignende jordsklv i gr det centralamerikanske land .
Jeg er sikker p , at vores Delegation for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika og Mexico vil ivrkstte alle mekanismer for indtrngende at anmode Fllesskabets myndigheder , i frste omgang Kommissionen , om at genoptage den solidariske indsats over for landet .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Jeg skal srge for , det bliver undersgt .
Har De ret , vil protokollen naturligvis blive korrigeret , sdan som De nsker det .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil ogs meget kort som medlem af Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika og Mexico give udtryk for vores bekymring over , at befolkningen i El Salvador igen er blevet ramt af en naturkatastrofe , og presse p for , at hjlpen kommer hurtigst muligt frem , og at der ikke sker det , der skete efter Mitch , for hvis hjlpen er lnge om at n frem , er det befolkningen , der lider under det .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Tak , kre kollega , jeg tror , Europa-Parlamentet deler Deres nske .
<CHAPTER ID=2>
Tiltrdelsespartnerskabet med Tyrkiet
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0024 / 2001 ) af Swoboda for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om ydelse af bistand til Tyrkiet inden for rammerne af frtiltrdelsesstrategien , srlig om etablering af et tiltrdelsespartnerskab ( KOM ( 2000 ) 0502 - 0468 / 2000 - 2000 / 0205 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=12 NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , Den Europiske Union , nrmere bestemt Det Europiske Rd i Helsinki , anerkendte efter lang tids bebudelser og lfter officielt Tyrkiet som ansgerland til medlemskab af Den Europiske Union .
Nu drejer det sig ved forhandlingen og afstemningen i dag om Tyrkiets frtiltrdelsesproces eller mere prcist om muligheden for at indlede forhandlinger herom .
<P>
Nr vi - som jeg hber - vedtager min betnkning i dag , og Rdet p tilsvarende mde nr frem til en beslutning , ligger bolden helt og holdent p Tyrkiets banehalvdel .
Tyrkiet er s ndt til at agere .
Det er ikke mere nok at reagere - som vi alt for ofte har set det hos Tyrkiet - det skal selv tage de ndvendige skridt .
Det m st klart , kre kolleger - ogs de kolleger fra Tyrkiet , som mske flger denne forhandling i dag - at der ikke kan indledes forhandlinger , fr Kbenhavnskriterierne er opfyldt .
Vi har aldrig forhandlet med noget ansgerland , fr de politiske kriterier var opfyldt .
<P>
Derfor stiller vi de samme betingelser til Tyrkiet , som vi har stillet til alle andre ansgerlande .
Tyrkiet skal hverken forskelsbehandles eller have srlige privilegier .
Det er ogs hensigten med min betnkning og hensigten med de paragraffer - som nu tilsyneladende drages i tvivl - som tilstrber at ligestille Tyrkiet med alle andre ansgerlande .
Der er jo ingen mening i at tale om ligestilling af Tyrkiet og krve samme forpligtelser , hvis man ikke ogs indrmmer det de samme rettigheder .
Det bliver uden tvivl en meget vanskelig proces at opfylde disse kriterier - i Tyrkiet og for Tyrkiet .
<P>
Der er mindst tre hovedstrmninger i Tyrkiet .
Frst er der dem , der gr ind for Europa , fordi de gr ind for demokrati , gennemsigtighed og respekt for menneskerettigheder og mindretalsrettigheder . Dernst dem , der ganske vist er for Europa , men fler stor usikkerhed over for at overtage de europiske vrdier og grundlggende rettigheder , og endelig dem , som principielt er imod Europa , frst og fremmest fordi de er skeptiske over for at overtage de grundlggende vrdier og rettigheder , som vi hylder p dette kontinent .
<P>
Det er imidlertid op til Tyrkiet at trffe de indenrigspolitiske beslutninger .
Vi i Parlamentet br efter min mening i hvert fald tydeligt signalere , at vi sttter de krfter i Tyrkiet , som nsker indlemmelse i Europa og fuldt demokrati .
Det er ogs hensigten med min betnkning .
<P>
Vi hber alts , at Tyrkiet vil gre store fremskridt de nste r .
Der nres illusioner om , at man kan pbegynde forhandlingerne om et eller to r .
Jeg nsker ikke at desillusionere eller skuffe nogen , men det vil tage nogle r mere .
Men n ting skal efter min mening ogs st fast , nemlig at hvis de reelle forhandlingerne ikke kan pbegyndes inden for en bestemt frist - efter min personlige mening ca. fem r - fordi de politiske kriterier ikke er opfyldt , skal Den Europiske Union og Tyrkiet ogs overveje en anden form for partnerskab .
For partnere med Tyrkiet er vi under alle omstndigheder , og vi skal vre gode partnere .
<P>
For det frste - det vil jeg ikke bengte - er Tyrkiet en vigtig konomisk faktor .
Det skal heller ikke bengtes .
<P>
For det andet har Europa en meget stor interesse i , at der er et stabilt stort land i denne kriseramte region .
<P>
For det tredje har vi ingen interesse i , at Tyrkiet overlades til islamisk fundamentalisme , da vi principielt er imod enhver religis eller anden form for fundamentalisme .
<P>
For det fjerde er der nogle regionale problemer , som skal lses , nemlig en forbedring af forholdet til Grkenland og isr Cypern-sprgsmlet .
Dette sprgsml vil jeg straks komme ind p .
Tyrkiet skal vide , at vi af ethvert ansgerland krver , at det er ubetinget parat til at vise godt naboskab .
Det er en del af forberedelserne til forhandlingerne med Tyrkiet , at det yder et vsentligt bidrag til , at Cypern-sprgsmlet kan lses .
Det er et vanskeligt sprgsml .
Alle sider og alle berrte grupper skal gre sit til at lse Cypern-sprgsmlet , herunder naturligvis ogs reprsentanterne for den tyrkiske befolkning og navnlig Tyrkiet selv .
<P>
Lad mig afslutningsvis komme med endnu to korte bemrkninger .
Frst om det kurdiske sprgsml . Det er en selvflge , at en lsning af problemerne med den kurdiske befolkning skal st p dagsordenen i Tyrkiet .
Vi har sagt klart og tydeligt , at brug af det kurdiske sprog - ogs i medierne - samt pleje af og muligheden for at udfolde den kurdiske identitet ogs er en vsentlig faktor i ndringen af de politiske forhold i Tyrkiet .
<P>
Hvad det armenske sprgsml angr , er jeg personligt modstander af , at andre landes parlamenter trffer beslutning om vurderingen af historiske begivenheder , der har fundet sted for 100 r siden .
Men jeg er en lige s stor modstander af , at man udnytter dette i Tyrkiet i nationalistisk jemed .
En mere behersket og frem for alt mere aktiv rolle i det armenske sprgsml ville vre en fordel .
Hvis Tyrkiet ville tage skridt til at indbyde historikere fra sit eget land , fra Armenien og fra tredjelande til at drfte dette sprgsml , ville ogs dette vre et skridt hen imod en fornuftig behandling af dette sprgsml .
<P>
I den nd , kre kolleger , beder jeg Dem vedtage mine forslag for derved at give Tyrkiet mulighed for at bevise , at det nsker at bevge sig hen imod Europa .
<SPEAKER ID=13 NAME="Kuckelkorn">
Hr. formand , kre kolleger , som ordfrer for udtalelsen fra Budgetudvalget om Swoboda-betnkningen vedrrende tiltrdelsespartnerskab med Tyrkiet sttter jeg fuldt ud det foreliggende dokument .
Udvalget om Udenrigsanliggender har i det vsentlige taget hjde for Budgetudvalgets ndringsforslag .
<P>
Flgende punkter var vigtige for Budgetudvalget .
For det frste var der et punkt , som ved frste jekast forekommer budgetteknisk , men i virkeligheden er politisk .
Budgetudvalget krvede , at fllesskabssttten til Tyrkiet ikke mere skulle finansieres over udgiftsomrde 4 i de finansielle overslag ( foranstaltninger udadtil ) , men at der skulle tages hjde for Tyrkiets status som ansgerland ved , at bevillingerne tages fra udgiftsomrde 7 ( frtiltrdelsessttte ) .
<P>
I et yderligere ndringsforslag prciserede Budgetudvalget , at strrelsen af den rlige fllesskabssttte fastlgges af budgetmyndigheden , alts Rdet og Parlamentet , som led i budgetproceduren .
To yderligere ndringsforslag angik Parlamentets inddragelse i samarbejdet med Tyrkiet , for det frste nr der skal trffes beslutning om principper , prioriteringer , mlstninger og betingelser for tiltrdelsespartnerskabet , og for det andet hvis der skal vedtages foranstaltninger i tilflde af , at Tyrkiet ikke overholder sine forpligtelser .
<P>
Da alle Budgetudvalgets punkter er imdekommet af Udvalget om Udenrigsanliggender , er vi alts fra et budgetmssigt synspunkt tilfredse .
Udenrigsudvalget er jo get endnu lngere , hvad det finansielle angr , eksempelvis i sit ndringsforslag , som foreslr , at Tyrkiet inddrages i de andre finansielle instrumenter .
<P>
Afslutningsvis endnu en bemrkning .
I de kommende r skal vi alle presse p for , at man virkelig stiller nye penge til rdighed for Tyrkiet , som nu er ansgerland - det glder ogs for de andre - og ikke kun sammenlgger de eksisterende programmer , for uden nye penge kan ansgerlandene ikke opfylde de krav , vi stiller til dem .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , allerfrst vil jeg give udtryk for min store respekt for hr . Swobodas betnkning , som navnlig behandler en rkke tekniske punkter vedrrende Tyrkiet p en udmrket mde , men det drejer sig naturligvis ikke kun om teknik .
<P>
Vi ved alle sammen , at der er forskel p Tyrkiet , der som ansgerland endnu ikke kan forhandle om tiltrdelsen , fordi de politiske Kbenhavnskriterier endnu ikke er opfyldt , og andre ansgerlande , som er med i forhandlingsprocessen om medlemskab af Unionen .
Det er en forskel , som er baseret p saglige og politiske kendsgerninger .
Det vil ogs afspejle sig i den mde , hvorp vi behandler Tyrkiet i finansiel henseende sammenlignet med behandlingen af de andre ansgerlande .
<P>
Jeg vil derfor gerne sige , at den generelt positive holdning til Tyrkiet i betnkningen bestemt tiltaler vores gruppe , men at vi p et bestemt punkt har en fornemmelse af , at det gr lidt for vidt .
Jeg vil gerne navnlig p dette punkt hre Kommissionens vurdering , det vil sige med hensyn til ndringsforslag 1 , hvori der str , at Tyrkiet br optages i de finansielle instrumenter Ispa og Sapard for at sikre lige behandling af alle ansgerlande .
Jeg synes ikke , at noget sdant er en virkelig lige behandling .
<P>
I sin tid sagde vi om alle mulige punkter , hvis vi ikke syntes om politikken , eller hvis politikken i visse lande ikke opfyldte forventningerne , at vi ville tage disse i betragtning .
S gr vi forskel p dette punkt . Det er ligegyldigt , om det er et stort eller et lille land , som vi har visse politiske indvendinger imod .
S sent som i gr talte jeg med den udmrkede tyrkiske ambassadr om disse ting .
Det drejer sig om , hvad der skal ndres i et land , for at det kan blive et fuldgyldigt ansgerland , som ogs forhandler om tiltrdelse .
<P>
Nr der allerede tales om Ispa og Sapard , som indtil nu ikke har vret beregnet for Tyrkiet , ville ndringsforslag 1 betyde , at der fjernes penge fra budgetterne for de ansgerlande , som forhandler om deres tiltrdelse .
Det vil sige de lande , som alts f.eks. opfylder de politiske Kbenhavnskriterier .
Jeg har en fornemmelse af , at dette ville virke demoraliserende .
Jeg vil navnlig gerne have at vide af Kommissionen , hvorvidt dette faktisk har finansielle konsekvenser .
Hvad betyder ndringsforslag 1 egentlig for de andre ansgerlande ?
Bliver budgettet for de andre ansgerlande , som vi forhandler med , s forringet til fordel for Tyrkiet ?
Hvordan forholder det sig prcist ?
Hvis det forholder sig sdan , ville jeg finde det ejendommeligt .
Eller forholder det sig mske sdan , at de finansielle overslag kan udvides , sledes at ndringsforslag 1 kan gennemfres uden at skade de andre ansgerlande ?
Jeg tror , at det budgetteknisk er meget vanskeligt .
Jeg vil sledes meget gerne p dette ene punkt af Kommissionen klart have at vide , hvilke virkninger ndringsforslag 1 fr .
For vores gruppe tver jo i hj grad med at acceptere sdanne negative virkninger navnlig for de andre ansgerlande , som vi forhandler godt med .
Det forekommer os ikke rigtigt . S m vi finde p noget andet .
Hvis vi vil gre noget for Tyrkiet , har vi ogs muligheden for en toldunion .
Den blev i sin tid passet drligt fra vores side .
Jeg kan udmrket forst irritationen over det , ogs i finansiel henseende .
Sdanne ting m vi afvikle ordentligt .
Det er jeg fuldstndig enig i .
Hvis det alt sammen kan gres bedre teknisk , f.eks. sammenfjning af instrumenter , s skal det ogs gres .
Men at fjerne budgetter fra de ansgerlande , som vi forhandler med , til fordel for et ansgerland , som vi endnu ikke forhandler med om tiltrdelse , forekommer mig at vre et meget vanskeligt punkt .
Jeg vil gerne p min gruppes vegne have at vide af Kommissionen , hvad dette prcist drejer sig om .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , Tyrkiet har fet tilbudt partnerskab , og efter proceduren er det korrekt p nuvrende tidspunkt at skabe det juridiske grundlag for dette partnerskab , selv om Tyrkiet endnu ikke har forelagt sit nationale program , s vi kan vurdere , i hvor hj grad landet agter at tage de forslag til sig , der er indeholdt i partnerskabet .
<P>
Hr . Swobodas betnkning er p ingen mde en almindelig betnkning efter proceduren , eftersom det land , betnkningen omhandler , ikke er et almindeligt ansgerland .
Det drejer sig om et stort land , som imidlertid er meget forskelligt fra de vrige ansgere .
Set ud fra nogle generelle betragtninger er Tyrkiets forskellighed fra de andre en kilde til irritation .
Tyrkiets ansgerstatus stter ikke kun Tyrkiet , men ogs Den Europiske Union p prve .
Det er ikke kun Tyrkiet , der skal til eksamen , fr det kan optages som medlem .
I dette tilflde er ogs Den Europiske Union til eksamen - i mange fag .
Frst og fremmest er der prve i religis tolerance .
Jeg tror , at det er den fremherskende mening hos de europiske borgere , at en anden religion ikke kan vre en hindring for optagelsen af et nyt medlem .
I det demokratiske Europa praler vi af vores religise tolerance , men vi har aldrig skullet bekrfte den i praksis p den officielle mde , vi skal i dag .
Her sttes oprigtigheden af vores erklringer p en afgrende prve , og vi m ikke dumpe .
<P>
Det andet punkt , vi skal til eksamen i , er vores evne til at overbevise andre om vrdien af en reel accept af vores demokratiske institutioner .
Jeg fremhver reel accept , fordi Tyrkiet ikke modstter sig en formel accept af demokratiet , hvilket nsten ingen gr i verden i dag .
Der er imidlertid mange , der tror , at den demokratiske regeringsform begynder og slutter med flerpartisystemet og afholdelsen af regelmssige valg .
Dette er p ingen mde tilstrkkeligt .
Og netop hvad den reelle accept af demokratiet angr , fr Tyrkiets kurs efter Helsinki os til at rejse alvorlige sprgsml .
Det er vores indtryk , at Tyrkiet efter Det Europiske Rds gestus i december 1999 , som den tyrkiske stat tog imod med glde , er ved at fjerne sig fra , i stedet for at nrme sig , en reel gennemfrelse af demokratiet .
Den lov om amnesti , som er blevet vedtaget , har sat mange ddsdmte p fri fod , men ikke personer , der var dmt , fordi de turde udtale deres mening eller tale deres eget sprog .
Leyla Zana sidder stadig i fngsel , selv om hun er modtager af Parlamentets Sakharovpris .
Der er stadig undtagelsestilstand i det sydstlige Tyrkiet , mens fremtrdende medlemmer af det lovlige kurdiske parti HADEP forsvinder og meldes savnede .
Den tragedie , der fremkaldtes af sikkerhedsstyrkernes vbnede aktion i fngslerne , har rystet offentligheden .
Vi forventer fremskridt , men ser kun tilbageskridt .
<P>
Ogs vores evne til at overbevise andre om vrdien af fredelige relationer mellem tidligere fjendtlige lande sttes p prve .
Ogs her fremviser Tyrkiets adfrd tendenser til tilbageskridt .
Vi venter p en forsoningens stemme p Cypern , men hrer vbenraslen .
<P>
Tilbage i Middelalderen kom Tyrkiet med sin militrmagt og bankede p Europas porte i Wien .
Dengang blev portene ikke bnet .
I dag banker Tyrkiet igen p vores porte . Det banker fredeligt , fordi den reelle magt i de mellemliggende rhundreder ikke lngere ligger hos dem , der tror p militr invasion , men hos frihedens , demokratiets , fornuftens og videnskabens krfter .
Dette er det store Europas magt , og hvis man vil vre en del af Europas storhed , m man oprigtigt tage del i dets principper , for ellers vil Europas porte ikke blive bnet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Swoboda for hans indlg og for betnkningen .
Min gruppe sttter forordningen , ikke bare p grund af dens tekniske og konomiske vrdi for Tyrkiet , men ogs p grund af det politiske budskab , den sender .
Forordningen er en tillidsskabende foranstaltning .
Den viser , at vi behandler Tyrkiets ansgning om medlemskab af Fllesskabet med den respekt , den bestemt fortjener .
Den sidestiller Tyrkiets kandidatur med andre staters og sender et signal om , at vi vil vre retfrdige og ligefremme over for Tyrkiet , og statuerer et eksempel med hensyn til den politiske konsekvens , vi forventer og krver af tyrkerne .
<P>
Forordningen vil udlse en hel rkke reformer .
Det er sikkert , at kvaliteten og tempoet i reformerne i Tyrkiet vil stige som flge af det forhold til Den Europiske Union , der er under udvikling .
Nste skridt m vre den nationale plan , som skal offentliggres hurtigt og fuldt ud reagere p programmet om partnerskab under tiltrdelsen .
Vi har brug for denne nationale plan for at sikre , at tempoet , som sttter integrationen af Tyrkiet i Europa , ikke falder .
Vi i Den Liberale Gruppe vil vurdere dette nationale reformprogram kritisk , men fair .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , Rdets foreslede forordning er en logisk fortsttelse af beslutningen fra Helsinki .
Hvis et land er ansgerland , hrer der dertil en tydelig strategi og en tydelig finansiering ligesom for de andre ansgerlande . Det er et godt forslag , og hr .
Swobodas ndringsforslag betyder en forbedring af det .
Meget mere interessant er efter min mening i jeblikket det politiske sprgsml , om afstanden mellem Tyrkiet og Den Europiske Union er blevet mindre siden beslutningen fra Helsinki .
Hvad det angr , str min egen gruppe stadig over for det samme dilemma .
Som bekendt havde vi , og har vi stadig , strk kritik af den tyrkiske regering med hensyn til menneskerettighederne , kurdernes stilling og hrens dominerende stilling .
Det vsentlige sprgsml dengang og nu er , hvad EU kan og skal gre for at forbedre situationen .
Svaret dengang og nu er , at det kun kan lade sig gre ved hjlp af en dialog i forbindelse med udvidelsen og medlemskab .
Ogs fordi de krfter , vi har kontakt med , de progressive krfter , betragter Europas sttte som opbakning til forandringer .
Sprgsmlet er nu , om denne strategi virker .
Jeg er bange for , at det er for tidligt at bedmme det , fordi billedet er meget , meget blandet .
Lad mig som eksempel nvne fangeoprret .
Naturligvis var det et fremskridt at foresl , at der fremover ikke lngere skulle vre 30 fanger i en stor celle , men en eller to i hver .
Naturligvis er det et fremskridt , som vi altid har kmpet for .
Billedet bliver imidlertid temmelig forplumret af , at systemet i fngslerne stadig overhovedet ikke er ndret .
Og dette system indebrer ogs tortur , som igen ville blive lettere gennem disse individuelle celler .
Min gruppes reaktion herp er , at vi m fortstte med denne strategi , men - og hr . Swoboda erindrer ogs herom - at succes absolut ikke er garanteret .
Prisen for tiltrdelsen er hj , hj for hren og for tilhngerne af den monolitiske enhedsstat .
Kan de tvinges eller mske lokkes til at betale denne pris ?
Det er Den Europiske Unions ansvar at stille dette sprgsml og gre dette forsg .
I den forstand , det gentager jeg , er forordningen et godt skridt , og ndringsforslagene betyder en forbedring .
Det er imidlertid op til Tyrkiet - og jeg synes , at det klart skal fremg af denne forhandling - at se , om denne tilnrmelse til EU er oprigtig , for min gruppes motto er stadig : uden udsigt til medlemskab ingen gennemgribende reformer , men uden gennemgribende reformer ingen udsigt til medlemskab .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , hr . Swobodas forslag til Rdets forordning er efter min mening sagligt set rigtige .
De ville efter min mening betyde en forbedring af forordningen .
Jeg takker ham ogs udtrykkeligt for den begrundelse , han har givet , og skal ikke her gentage de kritiske bemrkninger om situationen i Tyrkiet , som er fremsat af hr . Swoboda , hr .
Lagendijk og hr . Oostlander .
I de sidste uger og mneder er situationen blevet alt andet end bedre . En delegation fra vores gruppe var for nylig i Tyrkiet , og den er vendt tilbage med chokerende beretninger om de personer , det er get ud over .
Vi stiller gerne disse beretninger til rdighed for Kommissionen , rdsformandskabet eller kolleger , men jeg skal ikke komme nrmere ind p det her .
<P>
De sagde , hr . Swoboda , at bolden nu helt og holdent befinder sig p Tyrkiets banehalvdel .
Jeg sprger nu , hvad der s skal ske ud fra dette strigske fodboldsprog - hvor der nu skal scores ml .
Mske selvml , eller falder mlet hos Den Europiske Union ?
Under alle omstndigheder er det ndvendigt - og sandsynligvis mener De , at det vil ske - at denne proces frer til demokrati , fremskridt for menneskerettighederne og opfyldelse af Kbenhavnskriterierne .
Men jeg tror , at det faktum , at bolden ligger hos tyrkerne , hos dem opfattes p en helt anden mde .
Jeg anser tvrtimod det , der er sket i Tyrkiet i den seneste tid , for en provokation .
Det er et forsg p ikke at lade ansgningen om medlemskab af Den Europiske Union fre til sit egentlige ml , men at betragte den som et ml i sig selv for at f adgang til finansielle bevillinger , fordelene ved en toldunion og ogs fordelen ved en dmpning af kritikken af situationen i Tyrkiet .
<P>
Det frer mig til det problem , som jeg egentlig vil gre opmrksom p .
Skal vi ikke ud over den ndvendige og meget kraftige kritik af situationen i Tyrkiet ogs stille kritiske sprgsml til vores egen politik ?
Siden Helsinki og allerede dr forekommer det mig , at Rdet og Kommissionen har vret fanget af deres egen propaganda og nu i stadig stigende grad skal retfrdiggre , at der sker fremskridt . De , hr .
Verheugen , sagde til os den 14. november , og jeg citerer ordret , " at vi kan nre berettiget hb om at opn prcis det , som vi gerne vil opn , nemlig at vores politik hjlper reformkrfterne i Tyrkiet til at give reformprocessen ny kraft " .
<P>
Jeg vil pst , at virkeligheden modsiger dette .
Jeg forstr udmrket godt , at diplomatiet ofte m arbejde forsigtigt , men vi br ikke lade os narre af vores egen propaganda og af propagandaen i Tyrkiet , men vi br fre en rlig diskussion og derved styrke reformkrfterne og bane vejen for Tyrkiets indtrden i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , kre kolleger , vores holdning til Tyrkiets optagelse i EU er velkendt .
Vi gav klart udtryk for den p Parlamentets mde i november under forhandlingen om den rapport , der behandlede landets fremskridt hen imod tiltrdelse .
Vi har intet imod den store tyrkiske nation eller dens ttte forbindelse til EU , snarere tvrtom .
Vi konstaterer bare , at det traditionelle forbehold over for Tyrkiets kandidatur er ndret , uden at der er foreget nogen substantiel politisk debat , der begrunder en sdan ndring .
Er de rsager , der l bag dette forbehold , mon forsvundet eller get i oplsning ?
Der er alene det geografiske problem . Mener man ikke mere , at kun en lille del af Tyrkiets territorium ligger p det europiske kontinent ?
Hvilken revideret opfattelse af det europiske omrde kan omfatte den nye definition af de ydre grnser , som Tyrkiets optagelse i Unionen implicerer ?
Mon Europa skal have en ny grnse , der ikke blot ligger uden for Europa , men ogs er en grnse prget af krig og konflikt ?
Kre kolleger , tnk blot p muligheden af , at vi kommer til at stde op til lande som Iran , Irak og Syrien ...
<P>
Og hvad med konflikten med den demokratiske model , der er flles for de europiske lande , som ligger i de utallige begrnsninger i udvelsen af de grundlggende rettigheder , som man desvrre stadig kan se i Tyrkiet ?
Og hvordan skal man forlige dette lands optagelse med den militre tvist , som det opretholder med Grkenland p grund af Cypern ?
Og det kurdiske sprgsml , der endnu ikke har fundet nogen lsning ?
Og militrets kontrol med landets styre , som jo stadig er tilfldet ?
Er der heller ikke nogen , der overvejer den effekt , som omfanget af Tyrkiets befolkning kan f for den konomiske og sociale samhrighed i et udvidet EU ?
Er alle disse sprgsml blevet afgrende anderledes eller af mindre betydning ?
Det mener vi ikke .
Vi mener heller ikke , at vi str alene med denne opfattelse .
<P>
De strste optimister vil nok sige , at det er os , der ikke har fet je p de positive fremskridt , der i mellemtiden er sket .
Mon ?
Lad os se , hvad den seneste rapport fra Kommissionen siger om forholdene i Tyrkiet .
Den anerkender godt nok , at der er sket betydelige fremskridt med at stabilisere den makrokonomiske situation og med at mindske de vrste ubalancer i landets konomi .
Det er vel det , der tller , lad os nu ikke vre naive .
Tyrkiets konomiske betydning for EU er i dag ganske stor .
I 2000 , blot som eksempel , stod EU for 52,9 % af Tyrkiets import og 53,1 % af dets eksport . Hvordan kan man overse dette faktum ?
Det skal imidlertid ikke f os til at lade vre med varmt at anbefale , at man lser , hvad denne rapport har at sige om udtryks- og forsamlingsfriheden , som Kommissionen hvder er udsat for begrnsninger , om de konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , som samme tekst melder ikke har forandret sig i forhold til 1999 , om retsvsenet , der stadig fungerer p samme mde , om korruptionen , der befinder sig p et bekymringsvkkende hjt niveau , om militrets kontrol med landets styre , om tortur og mishandling , der langtfra er udryddet i alle deres afskygninger , og som fr Kommissionen til at konkludere , at - og jeg citerer - " i forhold til ret fr " - 1999 - " er situationen i landet ikke blevet bedre , og at Tyrkiet ikke som helhed overholder de politiske kriterier fra Kbenhavn " .
<P>
Hr. formand , Rdets forslag til forordning , som der skal stemmes om i morgen , skaber den juridiske ramme , der vil tilbyde Tyrkiet de fordele , som en frtiltrdelsesstrategi rummer , i lighed med de vrige ansgerlande .
Den indeholder en art suspensionsklausul , der isr kan tages i anvendelse , hvis det konstateres , at der er tale om utilstrkkelige fremskridt med opfyldelsen af Kbenhavnskriterierne .
Parlamentet vil gerne tage del i overvgningen heraf .
Udmrket , men man m p baggrund af den virkelighedsskildring , som Kommissionen selv giver , sprge , om denne suspensionsklausul er ret meget andet end et udtryk for politisk hykleri .
Ellers m vi slutte , at det , som Kommissionen tilbyder Tyrkiet , er med den ene hnd at give landet et tiltrdelsespartnerskab og med den anden at suspendere det i det uendelige ...
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , i december 1999 tilkendte Det Europiske Rd i Helsinki Tyrkiet status som ansgerland til medlemskab af Den Europiske Union . En vidtrkkende beslutning , i betragtning af de ikke ligefrem gnidningslse indbyrdes forbindelser i de forlbne rtier .
<P>
For os gik dette skridt i hvert fald alt for vidt .
Den politiske og kulturelle klft mellem de to parter er jo alt for stor .
Vedvarende spndinger er et bevis herp .
Se f.eks. det nuvrende diplomatiske sammenstd mellem Paris og Ankara om den historiske fortolkning af det armenske mindretals frygtelige skbne i Osmannerriget i 1915 .
<P>
Tilkendelsen af Tyrkiets status som ansgerland skaber imidlertid europiske forpligtelser .
Kommissionen og ikke mindst ordfreren imdekommer disse finansielt p en rimelig mde . Derfor sttter vi hr .
Swobodas betnkning .
<P>
To elementer af det foreslede tiltrdelsespartnerskab forstrker dette valg .
For det frste udbygningen af toldunionen mellem Det Europiske Fllesskab og Tyrkiet , vores alternativ til de uundgelige gensidige pinsler i forbindelse med Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union !
<P>
For det andet kommissionsforslagets artikel 4 .
Hvis Tyrkiet virkelig ikke gr tydelige fremskridt i forbindelse med opfyldelsen af tiltrdelseskriterierne fra Kbenhavn , det vil sige en fungerende demokratisk retsstat , inklusive beskyttelse af mindretallene , forventer vi , at Rdet og Kommissionen tager " de ndvendige skridt " i overensstemmelse med artikel 4 .
Med rette forlanger ordfreren , hr . Swoboda , i dette specifikke tilflde hring af Europa-Parlamentet , som har befjelser p dette omrde .
<P>
Hr. formand , Ankara stter endnu ikke kursen mod Europa gennem en utvetydig reformpolitik .
Alligevel fr landet chancen for at tiltrde Unionen .
Vi venter nu p en klar tyrkisk reaktion , og det vil stadig krve stor europisk tlmodighed .
Vi m imidlertid ikke lade os friste til af den grund ikke at tage vores omhyggeligt opstillede tiltrdelseskriterier alvorligt .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , vi glder os principielt over ethvert forsg p at forbedre vilkrene i Tyrkiet og sledes bringe landet nrmere til Den Europiske Union .
Sprgsmlet er blot , p hvilke betingelser og med hvilke finansielle bevillinger .
Der tales her hele tiden med rette om menneskerettighedsproblemerne i Tyrkiet , det kurdiske sprgsml og ogs sprgsmlet om anerkendelse af folkemordet p armenierne .
Jeg var selv for nogle mneder siden inviteret til Tyrkiet som observatr ved en proces mod en gruppe studenter , og det var bestemt ikke nogen opmuntrende oplevelse .
I den forbindelse er det ogs interessant at se , hvordan f.eks. ordfreren , som har leveret en srdeles interessant betnkning , har ndret sin opfattelse af Tyrkiet i de seneste r .
Det br man imidlertid ikke bebrejde ham , for enhver har ret til at skifte mening .
<P>
Finansiel sttte til Tyrkiet for ogs at sttte de krfter , som nsker en tilnrmelse til Europa og yderligere vil forbedre de demokratiske forhold , skal imidlertid ske parallelt med , at menneskerettighedssituationen overvges . Det m heller ikke betyde , at den finansielle sttte , der er afsat til andre lande , reduceres .
Derfor finder vi TDI ' s id interessant , nemlig at der oprettes en slags vismandsrd , som konstant overvger menneskerettighedssituationen , og at finansieringen af bestemte projekter gres afhngig af , at denne situation forbedres .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , tiltrdelsespartnerskabet er formuleret i en rkke vigtige prioriteringer , der rummer mange udfordringer , og som Tyrkiet m tage fat p som en del af sin forberedelse til medlemskab af Den Europiske Union .
Det vil bestemt prve Tyrkiets beslutsomhed , nr det glder at gennemfre de hjst tiltrngte reformer af menneskerettighederne .
Et meget aktuelt aspekt af dette har at gre med ytringsfrihed , den mde , det juridiske system fungerer p , og tilstanden i de tyrkiske fngsler .
Dette er blevet nvnt af tidligere talere her til formiddag , og jeg talte om dette emne under vores forhandling i sidste mned .
<P>
I forlngelse af Parlamentets vedtagelse af et beslutningsforslag om situationen i tyrkiske fngsler skrev jeg til de tyrkiske myndigheder og henledte i srdeleshed opmrksomheden p anmodningen om , at medlemmer af Parlamentet kunne besge tyrkiske fngsler for selv at se forholdene .
Den 5. februar fik jeg svar fra den tyrkiske ambassadr , som underrettede mig om , at det tyrkiske justitsministerium var villigt til at give en delegation af medlemmer af Parlamentet mulighed for at besge fngsler af F-typen for at se p nogle af problemerne og nogle af de skridt , man var ved at tage for at overvinde dem .
Det bekrfter efter min opfattelse de tyrkiske myndigheders villighed til at g i dialog med os p en positiv og ben mde .
Det viser ogs , at en vis forstelse for den tyrkiske situation , en balance snarere end en konstant sprreild af politisk motiverede bebrejdelser har strst chance for at fre til forbedringer p de omrder , som vi med rette kan kritisere .
<P>
Konstante henvisninger til begivenheder , som fandt sted for flere generationer siden under andre omstndigheder , br undgs .
De tjener kun til at opretholde et generaliseret , stereotypt og negativt billede af Tyrkiet og tyrkerne .
I denne forbindelse br Parlamentets faciliteter ikke benyttes til udstillinger , der vil tilskynde til had , og jeg hber , at formanden vil viderebringe denne opfattelse til kvstorerne .
<P>
Lad os se frem i stedet for hele tiden at se tilbage .
Vi sttter Swoboda-betnkningen og de fornuftige ndringsforslag , der er stillet af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , nr jeg er i Tyrkiet , fr jeg altid at vide , at Europa-Parlamentet er en fjende af Tyrkiet .
Her og nu har vi tydeligt demonstreret , at denne anklage er forkert .
Den indtil nu saglige debat om den tyrkiske problematik , indlggene og forordningen , i det mindste Kommissionens forordningsforslag og ordfrerens betnkning , viser faktisk , at Europa-Parlamentet har stor interesse i at hjlpe Tyrkiet . Det understreger , at der overhovedet ikke er tale om noget fjendskab , men om , at man i fllesskab med den tyrkiske befolkning gerne en dag vil byde Tyrkiet velkomment i Den Europiske Union som et demokratisk land og formulerer fornuftige forslag hertil .
Netop her og nu lytter kolleger fra det tyrkiske parlament til os og flger denne debat . Til dem vil jeg gerne nu og fra dette sted sige , at vi ikke er interesseret i altid at tale om , hvad der gr skvt i Tyrkiet , og om , hvorfor vi er ndt til at kritisere den mde , de varetager deres opgave p i Tyrkiet .
<P>
Vi er politikere , og vi stiller med god ret sprgsml angende politikere .
Jeg har her et citat fra en tyrkisk avis , ikke en avis udgivet af en kurdisk organisation , og jeg citerer , hvis De tillader : " Serdar Tanis , formand for HADEP i Silopi , og Ebubekir Deniz , sekretr i HADEP , er forsvundet .
Den 25. januar indfandt de sig som flge af en indkaldelse fra politiet i Silopi p politistationen , og siden er de ikke set .
" Jeg mener , at det er vores problem .
Nr sdanne ting finder sted i Tyrkiet igen og igen , og nr der ikke foretages noget imod det , m man ogs forst vores berettigede kritik .
S m man ogs give os ret til at behandle det tyrkiske sprgsml srdeles kritisk .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Hr. formand , allerfrst vil ogs jeg p ELDR-Gruppens vegne give hr .
Swoboda en kompliment for hans udmrkede betnkning og ogs for hans velafbalancerede ord ved fremlggelsen deraf .
Der er stadig mange forhindringer p denne vej .
De politiske reformer og menneskerettighederne er naturligvis mest ijnefaldende , men der er ogs problemer med de konomiske reformer , og miljlovgivningen skal overholdes .
<P>
Det er ikke mere end normalt , at Europa hjlper med det .
Men vi forventer imidlertid , at Tyrkiet tager vores kritik alvorligt i samme atmosfre af tillid og samarbejde .
Swoboda-betnkningen er en teknisk-finansiel betnkning , som er en logisk flge af konklusionerne fra Helsinki .
Men mellem linjerne understreges dog et meget vigtigt budskab . Tyrkiet hrer med til Europa .
<P>
ELDR-Gruppen sttter helhjertet dette hovedbudskab .
Vi beklager derfor , at der ogs fra Parlamentet ofte kommer andre rster .
Navnlig fra det hjreorienterede hjrne hrer man sommetider rster , som om Europa fortsat skulle vre en kristelig klub , hvor muslimer ikke er velkomne .
Den slags intolerance afviser vi .
Europa er et sekulrt fllesskab , et fllesskab med lige rettigheder , religionsfrihed og benhed .
Selv om der stadig er lang vej tilbage , i hvert fald p menneskerettighedsomrdet , vil Tyrkiet p lngere sigt hre med til Europa .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , vi er imod Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union , da vi er overbevist om , at den tyrkiske befolkning ikke har nogen gavn af et medlemskab .
Og selv om der er mange i Tyrkiet , der har troet , at det ville bidrage til landets demokratisering , er de nu , efter at landet er blevet erklret for ansgerland , overbevist om det modsatte .
Hvis I havde troet p de mange og hyppige erklringer om demokratiet og menneskerettighederne , ville I ikke bruge en eneste euro af EU-skatteborgernes penge til at sttte et militrstyre , som lader hnt om menneskerettighederne .
De midler , der gives til den tyrkiske stat , bliver brugt til at opretholde undertrykkelsen af den kurdiske befolkning og til at undlade at finde en politisk lsning p det kurdiske problem .
De bliver brugt til at opretholde besttelsen af 38 % af Cypern , og iflge hr . Swoboda skal lsningen hverken findes i Grkenland eller p Cypern , for problemet kan kun lses med en afslutning af denne besttelse og en gennemfrelse af FN ' s resolutioner .
Magthaverne i Tyrkiet har imidlertid for nylig erklret , at det cypriotiske problem blev lst i 1974 .
<P>
Den finansielle sttte , som Rdet foreslr , og som Swoboda-betnkningen i realiteten sttter , vil ikke blive brugt til Tyrkiets konomiske og sociale udvikling , men til at styrke det tyrkiske regimes undertrykkende maskineri , som for nylig viste , hvad det kan udrette , da det foretog et brutalt angreb i fngslerne p de sultestrejkende politiske fanger og drbte snesevis af disse , ligesom vi har set fngslinger og drab af brn .
bningen over for Tyrkiet og den finansielle sttte vil ganske givet f Tyrkiet til skamlst at fortstte og forstrke landets umenneskelige undertrykkelsespolitik . Det opfattes internt i landet , af dets styre , som en anerkendelse fra Europa af , at Tyrkiet er demokratisk .
Derfor fr solidaritet og broderflelse over for den tyrkiske befolkning , som lider under denne politik , os til at stemme imod Rdets forslag , som ogs viser , hvor hykleriske erklringerne om demokrati er , ligesom vi vil stemme imod Swoboda-betnkningen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , den 8. november vedtog Kommissionen rapporterne for r 2000 om fremskridt hen imod tiltrdelse af de 15 lande .
Den mente , at de alle , med undtagelse af Tyrkiet , overholdt de politiske kriterier , der var fastsat i Kbenhavn .
Til trods herfor var Tyrkiet 14 dage senere for frste gang til stede ved den fjerde konference om Den Europiske Unions sociale fonde .
Under topmdet i Nice lovede Tyrkiet , at de nye fngsler af F-typen , hvor der er fysisk og psykisk tortur , ikke lngere ville blive brugt .
Vi br alle lse beretningen fra menneskerettighedsmissionen fra den 26. december til nytrsaften .
Denne beretning er blevet forelagt i Bruxelles og viser den desperate situation for hundreder af fanger i tyrkiske fngsler , i srdeleshed dem af kurdisk oprindelse .
<P>
Artikel 4 i det forslag , hr . Swoboda har behandlet , br gennemfres jeblikkelig .
Vi behver ikke at g videre .
Dette m stoppes lige nu .
Er dette i vrigt den rigtige mde at fremme kurdisk identitet p ? Som hr .
Brie har ppeget , siger realiteterne os imod .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , hr. kommissr Verheugen , hr. reprsentant for formandskabet Danielsson , Tyrkiet spiller en yderst central rolle i oprettelsen af gode forbindelser mellem den kristne og den muslimske verden .
Man skal ikke undervurdere dette faktum , ikke mindst set i lyset af , at den tyrkiske stat officielt er sekulariseret , mens borgerne for strstedelens vedkommende er muslimer .
Samtidig er dagens Tyrkiet ogs Bibelens andet hjemland , hvor apostelen Paulus dannede sine frste kristne menigheder .
<P>
Mit frste sprgsml til kommissren og Rdet er derfor flgende . Hvordan vil De bidrage til at fremme religionsdialogen mellem kristne og muslimer ?
<P>
Mit andet sprgsml lyder : Hvad bliver der konkret gjort for at styrke religionsfriheden i Tyrkiet , hele Mellemsten og Nordafrika ?
Vi er mange , der stiller os selv dette sprgsml , ikke mindst millioner af kristne koptere i Egypten .
<P>
Jeg vil nvne en konkret sag fra Tyrkiet .
Den 22. februar fortstter retssagen fra december sidste r mod den syriske kristne prst Yusuf Akbulut ved statens sikkerhedsdomstol i Diyarbakir .
Anklagen glder straffelovens  312 , som er blevet anvendt til at dmme flere politikere og forfattere , bl.a. Yasar Kemal . Heri forbydes optrden , der " bent provokerer eller ophidser folket " til fjendtlighed og had ved at pege p religions- , race- og sociale klasseforskelle samt geografiske forskelle .
Yusuf Akbuluts forbrydelse bestr i , at han i avisen Hurriyet den 3. oktober 2000 blev citeret for at glde sig over , at den amerikanske Kongres anerkendte folkemordet i 1915-1918 p armenierne .
Samtidig tilfjede han , at der ogs blev myrdet andre kristne , f.eks. assyrere og syrere , under folkemordet .
For denne pstand risikerer han nu en flerrig fngselsstraf .
<P>
Retssagen rejser en rkke sprgsml , der strkker sig fra det urimelige i at anvende en s diffus og for ytrings- og meningsfriheden srdeles tvivlsom paragraf som straffelovens  312 til stvning og som anklagegrundlag .
Vi vil flge sagen i den kristelige demokratiske PPE-DE-Gruppe .
<P>
Mit tredje og sidste sprgsml til kommissren og det svenske formandskab er , hvorvidt De er rede til en nje overvgning af Yusuf Akbulut-sagen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , hr . Lagendijk sagde med rette , at afstanden mellem Den Europiske Union og Tyrkiet er blevet mindre i den senere tid , efter Helsinki , men problemet er , at afstanden mellem Tyrkiet og de demokratiske principper , respekten for menneskerettighederne og opfyldelsen af internationale bestemmelser stadig er nsten lige s lang , som den altid har vret .
<P>
Vi skal opn , at der bliver et proportionalt forhold mellem den mindskede afstand mellem Tyrkiet og Den Europiske Union og den , der er mellem Tyrkiet , demokratiet , menneskerettighederne og de internationale resolutioner .
Og sandheden er , at det i den seneste tid ikke er get s godt p det omrde i Tyrkiet , hvor menneskerettighederne fortsat krnkes .
Eksempler p det er det brev , som Pierre San , sekretr i Amnesty International , ved rets udgang sendte til Kommissionen og Rdet , truslerne imod Akin Birdal i de seneste dage og imod menneskerettighedsorganisationen , de gentagne erklringer fra de tyrkiske myndigheder om situationen med den kurdiske befolkning , om Cypern-konflikten og mange andre ting .
<P>
Ved at vedtage Swoboda-betnkningen sender vi for 117. gang et positivt budskab til Tyrkiet : Hr engang , fra Den Europiske Unions side nsker vi , at vores forbindelser bliver bedre og bedre , og at De bliver en del af vores store familie , men for at det kan ske , er det en betingelse , at De efterlever de demokratiske principper .
Og vi m srge for , at det budskab bliver forstet af Ankara , som i jeblikket ikke nsker at forst det .
<P>
Budskabet er et bekrftende svar , men med disse rsonnementer , disse betingelser , denne opmuntring til , at der virkelig tages reelle skridt i nrmeste fremtid .
Jeg foreslr nogle , f.eks. at modtageren af Sakharovprisen , Leyla Zana , lslades , at der indtages en konstruktiv og engageret holdning over for Cypern og den kurdiske befolkning , og naturligvis at der vedtages de ndvendige ndringer af nogle love , der stammer fra et militrdiktatur , og som stadig ikke respekterer menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , frst vil jeg takke hr. ordfrer Swoboda for en god betnkning og ligeledes Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Den foreliggende forordning drejer sig om ydelse af bistand til Tyrkiet inden for rammerne af frtiltrdelsesstrategien .
Tyrkiet er godkendt som ansgerland ved Det Europiske Rd i Helsinki .
Det er derfor , det er hensigtsmssigt , at vi behandler landet p lige fod med de andre ansgerlande .
<P>
I EU ' s finansielle overslag er udgiftsomrde 7 reserveret til frtiltrdelsessttte .
P det omrde er ca . 3 milliarder euro rligt lidt rigeligt .
P EU ' s budget er frtiltrdelsessttten til Tyrkiet og ligeledes ogs til Cypern og Malta placeret i udgiftsomrde 4 , Eksterne anliggender .
P den mde har disse lande faktisk en anderledes position end resten af ansgerlandene .
Desuden finansieres det samme forml , det vil sige frtiltrdelsessttten , nu af to forskellige udgiftsomrder , hvilket tilslrer budgettets gennemsigtighed .
<P>
Udgiftsomrde 7 , Frtiltrdelsessttte , er ineffektivt udnyttet .
Betalingsbevillingerne har et stort efterslb i forhold til forpligtelsesbevillingerne , og der er alts tale om en klar overbudgettering , som udmnter sig i form af ubenyttede finansielle midler tilbage til medlemslandene .
Derimod er udgiftsomrde 4 , Eksterne anliggender , overbelastet .
Man har allerede to r i trk vret tvunget til - for 200 millioner euro rligt - at udnytte fleksible midler , der i og for sig er Parlamentets egne driftsmidler beregnet til uventede udgifter .
Parlamentet har alts taget strre ansvar for EU ' s udenrigspolitik end Rdet .
Budgettering af frtiltrdelsessttten til Tyrkiet , Cypern og Malta i udgiftsomrde 4 har medfrt en endnu strre overbelastning og gjort tildelingen af disse midler mere risikabel .
Derfor sttter jeg betnkningsforslaget , der foreslr , at disse midler overfres til udgiftsomrde 7 .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
- ( EL ) Hr. formand , jeg er af den opfattelse , at Tyrkiet af svel geografiske som historiske rsager har sin plads i Europa , og at ingen kan hindre landet i at komme med sin kultur , sin historie og sin religion .
Det er en sag . En anden sag er den betnkning , vi behandler her , en betnkning af Swoboda , hvor filosofien er , at vi , hvad sttteordninger angr , giver Tyrkiet samme status som de vrige ansgerlande .
Denne holdning er forkert af tre rsager .
<P>
For det frste fordi vi i Tyrkiets tilflde stadig ikke ser en overholdelse af Kbenhavnskriterierne , hvilket adskiller det fra de vrige lande .
<P>
For det andet fordi vi ikke m gre forskel .
Og i Slovakiets tilflde , i Sloveniens tilflde samt i de baltiske landes tilflde , hvor menneskerettighederne ikke blev overholdt , eller der var andre problemer , blev tiltrdelsesproceduren indstillet , ogs hvad sttte angr , indtil landene tilpassede sig betingelserne .
<P>
For det tredje fordi Den Europiske Union , hvis den flger denne politik , danner grundlaget for en strre krise med Tyrkiet , den udsteder dkningslse check , som den vil komme til at betale , mens den frer en politik med jvne skridt fremad , hvor Den Europiske Union oven i kbet tager det frste , det andet , det tredje og det fjerde skridt , men lad nu ogs Tyrkiet tage et skridt .
S sent som i gr drftede vi med hr . Verheugen brn p 12 r , der sidder i fngsel , fordi de er i PKK , og Leyla Zana , som vi har givet Sakharovprisen , men som ogs er i fngsel .
Lad nu Tyrkiet tage et skridt i det cypriotiske sprgsml , i det kurdiske sprgsml og i menneskerettighedssprgsmlet , og s kan vi flge denne politik .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg tror , vi alle her i Parlamentet nsker et moderne Tyrkiet i udvikling .
Men jeg begynder rligt talt at tvivle p , om Tyrkiet selv nsker det .
Under alle omstndigheder br man sende det budskab , at hvis Tyrkiet vil vre med i Den Europiske Union , m landet tilpasse sig de europiske vilkr og ikke omvendt , det er ikke Den Europiske Union , der skal tilpasse sig Tyrkiets vilkr .
Jeg ved oprigtigt talt ikke , om budskabet er forstet , og jeg vil henvise til det tidsrum , der er get efter vedtagelsen af partnerskabsforholdet , ved at omtale blot to hndelser .
<P>
For det frste hndelserne i de tyrkiske fngsler , som Europa-Parlamentet har fordmt .
For det andet den tyrkisk-cypriotiske leders , hr . Denktashs stadigt mere afvisende holdning , nr han ngter at deltage i topartsforhandlingerne , og Tyrkiet sttter ham i denne holdning .
Teksten i partnerskabsaftalen indeholder forpligtelser , hvad angr begge disse forhold , men Tyrkiet ignorerer dem .
<P>
Men selv om man skulle vlge , i det mindste for en tid , at se bort fra den foragt , Tyrkiet udviser over for sine forpligtelser som flge af partnerskabet , kan man ikke ignorere ndringsforslag 1 vedrrende forslaget om Tyrkiets deltagelse i programmerne Ispa og Sapard .
Dette ndringsforslag kan under ingen omstndigheder accepteres , og jeg vil njes med at anfre to grunde .
Den frste er , at budgettet for disse programmer er fastlagt .
Det blev bestemt med Berlin-aftalen - hr . Verheugen var personligt med til at indg denne aftale i egenskab af Tysklands udenrigsminister og kender sagen - og budgettet kan ikke ges .
Derfor er den eneste mulighed at begrnse den andel , som andre ansgerlande fra Central- og steuropa skal have , lande som Polen , Rumnien , Bulgarien m.m. , og de vil sledes modtage et mindre belb .
Den anden grund , som er en meget vigtig grund , er , at da vi i Europa-Parlamentet stemte om Ispa og Sapard , blev ndringsforslag om sttte til Cypern og Malta fra disse frtiltrdelsesinstrumenter forkastet med den begrundelse , at Cypern og Malta modtager sttte fra Meda-programmet .
Jeg vil gerne minde alle om , at Tyrkiet ogs er med i Meda-programmet .
Jeg kan derfor ikke forst , med hvilken begrundelse vi har sagt nej til Cypern og Malta , mens vi nu er ved at sige ja til Tyrkiet .
Dette siger jeg med al respekt for ordfreren , hr . Swoboda , hvis indsats her i Europa-Parlamentet jeg gerne vil fremhve .
Men det forhindrer mig ikke i at vre uenig i dette konkrete ndringsforslag af ovennvnte grunde , som er bde tekniske og politiske .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho">
Hr. formand , Rdets forslag til forordning om bistand til Tyrkiet inden for rammerne af frtiltrdelsesstrategien udgr sammen med hr . Swobodas betnkning endnu et betydningsfuldt skridt hen imod et stort historisk ml .
De gensidige forbindelser mellem Tyrkiet og EU er jo allerede veludviklede p det konomiske felt , for mere end halvdelen af Tyrkiets import kommer fra Unionen , og mere end halvdelen af dets eksport gr til EU .
Tyrkiet er ogs medlem af NATO , hvor der hersker et traditionelt gensidigt kendskab i forhold til de europiske lande , der er medlemmer af denne alliance .
Ud over andre aspekter af isr kulturel karakter er der sledes basis for videre fremskridt , hvad angr Tyrkiets kommende optagelse i EU .
Dette forslag til forordning skal nu fastlgge det ndvendige juridiske grundlag for at gennemfre tiltrdelsespartnerskabet , s Tyrkiet kan leve op til Kbenhavnskriterierne .
Ikke blot udbygning af toldunionen , men ogs fremme af den konomiske og sociale udvikling er uomgngelige bestanddele i et effektivt partnerskab .
Vi sttter sledes ordfrerens forslag , der er i samklang med nden i Kommissionens initiativ , navnlig med hensyn til , at Tyrkiet omfattes af den bistand , der ydes via det strukturelle frtiltrdelsesinstrument og det srlige program for landbruget og udviklingen af landdistrikterne .
<P>
I den udviklingsstrategi , som vi gr ind for , skal vejen mod konomisk og social udvikling forlbe parallelt med den politiske udvikling , alts udfoldelse af demokrati og menneskerettigheder .
Her fremhver og sttter vi forordningsforslagets artikel 4 .
Vi mener ogs , at en mere fremtrdende rolle for Europa-Parlamentet i denne proces kan vre et bidrag til at sikre dette .
<SPEAKER ID=33 NAME="Frahm">
Hr. formand , jeg har en drm .
En drm om et demokratisk europisk samarbejde , hvor ogs Tyrkiet deltager p lige fod , for Tyrkiet er en del af Europa , og Tyrkiet har meget at bidrage med i et europisk samarbejde .
Men Tyrkiet skal trffe et valg . Et valg mellem en fortid , der er kendetegnet ved etnisk undertrykkelse , tortur , manglende retssikkerhed og ddsstraf , og fremtiden .
Sultestrejken i de tyrkiske fngsler - jeg har selv talt med fanger og deres familier og deres sagfrere og en rkke politikere for kort tid siden , da jeg var p en delegationsrejse i Istanbul - er udtryk for en konflikt , der burde hre fortiden til , og som frst kan lses , nr Tyrkiet ikke lngere bekmper , men i stedet udnytter kulturel , etnisk og politisk pluralisme som en positiv kraft i udviklingen af et tyrkisk demokrati .
Jeg vil ogs gerne opfordre Tyrkiet og Kommissionen til at gre en srlig indsats til fordel for genopbygning af de landsbyer , som tyrkiske myndigheder har delagt i det stlige Tyrkiet .
Jeg vil gerne bede om , at man gr en indsats for at hjlpe befolkningen til at genoptage et normalt liv i disse landsbyer .
Det kunne f.eks. vre via det projekt , som det danske center for kurdernes menneskerettigheder , ved bl.a. Erik Siesby , har udviklet , og jeg ved , at de har sendt en kopi af projektet til Kommissionen .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , efter at Det Europiske Rd i Helsinki har bekrftet Tyrkiets status som ansgerland , der skal mles med de samme kriterier , som glder for de vrige ansgerlande , er det kun logisk , at ogs Tyrkiet skal deltage i en frtiltrdelsesstrategi og et tiltrdelsespartnerskab .
Swoboda-betnkningen er en flge af Helsinki-beslutningen og er derfor ndvendig .
Jeg fastholder endnu en gang , at sprgsmlet ikke er , om der skal vre en frtiltrdelsesstrategi og et tiltrdelsespartnerskab , men hvordan .
<P>
Swoboda-betnkningen gr p t punkt langt ud over kommissionsforslaget , idet den krver , at ogs Tyrkiet br nyde godt af de finansielle instrumenter Ispa og Sapard .
Dette ville f to konsekvenser .
For det frste mtte de finansielle instrumenter Ispa og Sapard beskres , og for det andet mtte den finansielle aftale fra Berlin ophves .
Begge dele er vanskelige at forestille sig .
P de andre budgettekniske punkter kan jeg flge Swoboda-betnkningen .
Ogs for mig glder det om , at Tyrkiet ikke forskelsbehandles .
Imidlertid er instrumenterne Sapard og Ispa udformet med henblik p de samfund , som gennemgr udviklingen fra en kommunistisk plankonomi til en forhbentlig social markedskonomi .
Men det glder jo ikke Tyrkiet .
<P>
Formlet med frtiltrdelsesstrategien og tiltrdelsespartnerskabet skal vre at etablere konvergens mellem Tyrkiets politiske , konomiske og sociale situation og EU .
Det er vsentligt , at alle ansgerlande behandles ens .
Hertil behves der imidlertid ikke ekstra bevillinger , f.eks. fra Phare , Ispa eller Sapard , men samme procedurer som ved fordelingen af Phare-midlerne .
Jeg anbefaler derfor endnu en gang , at man stemmer imod ndringsforslag 1 i Swoboda-betnkningen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , jeg vil fortstte , hvor fru Stenzel sluttede .
Vi havde betnkeligheder ved Tyrkiets status som ansgerland , men nu er den der , og derfor har Tyrkiet ogs ret til at f del i bistandsmidlerne .
Det siger jeg uden forbehold af nogen art .
Det glder mig , at der med denne forordning nu er skabt klarhed , isr da Den Europiske Union i de sidste fem r siden udlbet af aftalen om toldunionen kun har gjort lidt for reelt at opfylde sine bistandsforpligtelser over for Tyrkiet .
Hermed er der gjort en ny begyndelse , som vi uforbeholdent sttter .
Hvad de to programmer angr , er jeg ganske vist enig med fru Stenzel , men vil p den anden side ogs sige , at det ikke er tilstrkkeligt , at vi betragter de 177 millioner , som der allerede er budgetteret med som led i frtiltrdelsesstrategien , som en samlet ramme . Der skal ogs , som hr .
Kuckelkorn udtrykte det , stilles nye penge , alts ekstra midler til rdighed for Tyrkiet til den konomiske og sociale samhrighed .
Det er vi enige om , og derfor sttter vi ogs Swoboda-betnkningen som helhed , ikke i alle facetter , ikke i alle ndringsforslag , men i den samlede tendens .
<P>
Forordningen indeholder en artikel 4 , som under srlige betingelser giver mulighed for at suspendere bistanden .
Denne artikel 4 er ndvendig , og det er nu op til Tyrkiet at besvare alle de sprgsml , vi har stillet i revis , og at dokumentere fremskridt med hensyn til den demokratiske grundstruktur , militrets rolle i det nationale sikkerhedsrd samt overholdelse af menneskerettigheder og mindretalsrettigheder .
Jeg mener , at der her til vores store beklagelse er gjort relativt lidt i de sidste mneder . Tvrtimod har vi fet det indtryk , at de fremskridt , der begyndte at kunne noteres i den frste halvdel af 2000 , nu skrues tilbage , og at tyrkerne og den tyrkiske regering ikke lngere har mod til at ivrkstte disse skridt modigt og hurtigt .
<P>
Denne artikel 4 er ikke et instrument , man kan benytte vilkrligt , men er kun bestemt for det tilflde , at der virkelig er graverende mangler i denne frtiltrdelsesproces . Jeg hber ikke , at denne artikel 4 allerede snart skal anvendes .
<P>
Men n ting skal st fast . Tyrkiets tiltrdelse af Den Europiske Union kan kun finde sted p de europiske og ikke udelukkende p de tyrkiske betingelser .
Denne misforstelse i den tyrkiske offentlighed er hidtil hverken blevet imdeget af politikere eller af regeringen .
Jeg anmoder kollegerne i tilhrerlogen om at medvirke til , at denne misforstelse endelig ryddes af vejen .
En tiltrdelse vil kun finde sted p vores betingelser .
<SPEAKER ID=36 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne frst rette en hjertelig tak til hr .
Swoboda for hans betnkning og ogs takke Parlamentet som helhed for en overordentlig konstruktiv og ansvarsfuld forhandling .
Jeg mener , at den har sendt et meget positivt , men ogs et meget klart og tydeligt signal til Tyrkiet .
Vi kan efter min mening ved afslutningen af denne forhandling konstatere en klart strre overensstemmelse i vores politik over for Tyrkiet .
Vi er enige om , at den nuvrende situation vedrrende menneskerettigheder , mindretalsbeskyttelse , demokrati og retsstatsforhold ikke svarer til vores forventninger .
Heri er der desvrre ikke sket ndringer .
Det tjener ikke noget forml at dkke over denne konstatering eller p nogen mde fortie kendsgerningerne .
Det er jo netop , fordi det er sdan , fordi situationen er s utilfredsstillende , at vi taler om det og drfter , hvilke politiske muligheder vi har for at ndre det .
Dermed kommer jeg til det andet punkt .
<P>
Vi er ogs enige om , at det ikke kun er i Tyrkiets interesse , men i hele Europas og ganske srligt i Den Europiske Unions interesse varigt at binde Tyrkiet til os som en stabil og plidelig partner .
Alle her i Parlamentet er sikkert enige med mig , nr jeg siger , at en stats stabilitet i lngden kun er sikret , hvis denne stat er baseret p de vrdier , vi er flles om , som f.eks. demokrati , retsstatsforhold og mindretalsbeskyttelse .
Jeg mener , at vi for det tredje ogs er enige om , at perspektivet om medlemskab af Den Europiske Union - det viser i hvert fald det historiske forlb af vores udvidelser indtil nu - har vret den centrale , den vigtigste drivkraft for reformer .
Hvis De ser p de central- og steuropiske lande og det enorme reformtempo , de har prsteret , og deres enorme resultater , s har de jo kun opnet dette , fordi de har perspektivet om medlemskab for je .
<P>
Det sprgsml , vi nu m stille os , er , om vi kan opn det samme med Tyrkiet .
I Helsinki sagde vi , ja , vi br forsge det .
Vi er nu net til et punkt , hvor den strategi , der blev vedtaget i Helsinki , skal gres operationel , hvor vi alts skal fre den ud i livet .
Derfor har det ikke noget forml allerede nu at tale om , hvorvidt den strategi , der blev vedtaget i Helsinki , har ndret realiteterne i Tyrkiet eller ej .
Det har den ikke .
Jeg vil p ingen mde pst , at den har ndret dem , men instrumenterne i denne strategi eksisterer jo heller ikke endnu .
S nytter det ikke noget at hvde , at de ikke har frt til resultater .
Med det , vi har drftet her i dag , og som De skal stemme om , skaber De forudstningen for , at det centrale element i denne strategi kan trde i kraft , nemlig tiltrdelsespartnerskabet .
<P>
I tiltrdelsespartnerskabet formuleres vores forventninger til Tyrkiet .
Her str der , hvad Tyrkiet skal gre , for at vi kan komme til det resultat , at det opfylder de politiske og andre tiltrdelseskriterier .
S snart dette dokument formelt er vedtaget - der er jo endnu ikke formelt vedtaget , da vi mangler Parlamentets udtalelse - forventer vi umiddelbart derefter et svar fra Tyrkiet .
Dette dokument bliver det vigtigste dokument i de europisk-tyrkiske forbindelser i mske de sidste rtier .
<P>
Ud fra det , jeg ved indtil nu , kan jeg sige , at vi muligvis str umiddelbart foran den mest vidtrkkende politiske reform i det moderne Tyrkiets historie .
Dermed er ikke sagt , at vi allerede i dag kan vide , om det , Tyrkiet vil sige i sit svar , alt sammen fuldt ud opfylder vores forventninger .
For s vidt har hr . Swoboda fuldkommen ret , nr han siger , at bolden nu ligger p Tyrkiets banehalvdel .
Det er nu virkelig op til Tyrkiet , hvilke skridt det vil tage , og med hvilken hastighed og hvilken kvalitet det vil arbejde p at opfylde forudstningerne for at indlede forhandlinger om medlemskab af Den Europiske Union .
Derfor understreger jeg , hvad flere talere her allerede har sagt .
<P>
Tyrkiet er et vigtigt land .
Tyrkiet er strategisk endda srdeles vigtigt .
Men det betyder ikke , at Den Europiske Union p grund af Tyrkiets strategiske betydning kan ndre sin indre karakter .
Det kan og vil vi ikke .
Det er fuldkommen rigtigt , at det er Tyrkiet , der nsker at tiltrde Den Europiske Union , og ikke omvendt , og at der derfor glder de samme tiltrdelsesbetingelser , som vi har opstillet for alle de andre , og de glder undret og uindskrnket ogs for Tyrkiet .
Tyrkiet vil ikke kunne blive medlem , fr disse tiltrdelsesbetingelser er opfyldt njagtigt og prcist .
Jeg ved ikke , og ingen ved det , om den strategi , vi vedtog i Helsinki , og som stttes af Parlamentet , vil f de nskede virkninger .
Men vi er for frste gang kommet til det punkt , hvor Tyrkiet skal fremlgge et forpligtende program og fortlle os , hvad det vil gre for at ndre forholdene .
Det vil give os lejlighed til at ve indflydelse p dette program , fordi det er et program , der er aftalt i fllesskab , fordi vi er med til at finansiere det , og fordi vi har mulighed for at pvirke det og kontrollere det .
<P>
Derfor mener jeg , at vi virkelig er kommet et betydeligt skridt videre .
Hvad nu den finansielle og budgetmssige side angr , er der stillet nogle sprgsml , som jeg gerne vil besvare .
For det frste har alle de fuldkommen ret , som siger , at det i sig selv ville vre logisk ogs at placere frtiltrdelsessttten til Tyrkiet , Malta og Cypern i udgiftsomrde 7 , fordi der jo entydigt er tale om frtiltrdelsessttte .
Det ville Kommissionen ogs gerne .
Men jeg m sige helt klart , at det i frste omgang ikke ndrer noget ved den sttte , der stilles til rdighed , fordi vi blot ville reducere det tilsvarende udgiftsomrde 4 og forhje udgiftsomrde 7 .
For Malta , Cypern og Tyrkiet er dette ikke srlig fordelagtigt , for de nsker naturligvis flere penge .
De nsker ikke , at vi ndrer budgetposten , men de nsker flere penge .
<P>
Men dem har vi ikke , for programmerne er jo fastlagt i de finansielle overslag , som er vedtaget i Berlin .
Der er ingen resterende bevillinger her - som et parlamentsmedlem spurgte om - vi har ingen restbevillinger til frtiltrdelsesinstrumenter .
De udbetales fuldt ud .
Kun pengene til instrumentet Sapard udbetales med en smule forsinkelse .
Det skyldes reglerne for dette instrument , men de bevillinger , der er afsat for 2000 , udbetales fuldt ud i lbet af 2001 .
Vi har ingen restbevillinger der .
Vi kan alts kun imdekomme nsket - ogs fra ordfreren , der blev stttet af mange - om at forhje frtiltrdelsessttten til Tyrkiet , Malta og Cypern , idet de fr adgang til instrumenterne Ispa og Sapard , hvis vi stiller yderligere bevillinger til rdighed - penge , som Kommissionen imidlertid ikke har .
Det m man tale med Rdet om .
Det kan blive ndvendigt .
Men jeg kan i jeblikket ikke tilslutte mig forslaget , fordi jeg rligt m sige Dem , at Kommissionen ikke ville kunne gennemfre en sdan beslutning , for den har ikke pengene .
<P>
Fru Stenzel har fuldstndig rigtigt gjort opmrksom p , at der naturligvis er en forskel mellem ansgerlandene i Central- og steuropa og Tyrkiet , Malta og Cypern , fordi ansgerlandene i Central- og steuropa ikke kun skal tilpasse sig acquis cummunautaire , men ogs skal lse opgaven med at omstille deres systemer .
Det er den reelle politiske begrundelse for den situation , vi har nu .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at vi efter min vurdering har sat noget i gang i Tyrkiet i 2000 .
Som politikere ved De lige s godt som jeg , at der ved starten af en politisk udvikling ikke i frste omgang kan mles reelle ndringer , uanset om det drejer sig om fngsler , ngo ' er , skoler eller hvad som helst , men starten p en politisk udvikling ses i frste omgang p den mde , hvorp et samfund diskuterer , hvad der diskuteres , og hvilke langsigtede ml det stter sig .
<P>
Her kan vi i Tyrkiet meget tydeligt iagttage en massiv udvikling i lbet af 2000 .
Efter min mening er det et rigtigt svar fra Den Europiske Union at sttte en sdan politisk udvikling og nu stille de instrumenter til rdighed , som vi har brug for , for at konkrete resultater kan blive synlige ogs i det praktiske liv .
<P>
Lad mig til allersidst sige , at vi ikke vil mle resultaterne af vores frtiltrdelsessttte til Tyrkiet p det , man lover os .
Vi vil alts ikke mle dem p , hvad der skrives i tyrkiske avisers ledere , men vi vil mle resultaterne af vores strategi p de konkrete ndringer , der sker for de mennesker i Tyrkiet , hvis situation under de nuvrende forhold er beklagelsesvrdig og srgelig , og hvor der under alle omstndigheder krves en ndring .
Resultaterne vil blive mlt p de reelle ndringer af strukturerne og p de reelle ndringer af menneskers levevilkr .
Nr vi ser disse ndringer , er tiden inde til at tale om det nste skridt , men ikke i dag .
Det glder mig , at der i dag er s bred enighed i Parlamentet om dette sprgsml .
Det er efter min mening en stor hjlp for os , at Tyrkiet mrker , at Rdet , Parlamentet og Kommissionen har en fuldstndig fast flles holdning i dette sprgsml , i hvert fald hvad det principielle angr .
Vores fasthed i dette sprgsml vil hjlpe os til at n vores ml .
<SPEAKER ID=37 NAME="Danielsson">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , hr. kommissr , jeg vil indledningsvist helt og holdent tilslutte mig den tak , som kommissr Verheugen rettede til Swoboda for den udmrkede betnkning om Tyrkiets tiltrdelsessttte , som er blevet drftet her i salen . Jeg er overbevist om , at Deres betnkning , hr .
Swoboda , bliver et vigtigt bidrag til de svre forhandlinger , som vi alle er dybt engagerede i , nemlig hvordan vi bedst muligt kan fre Tyrkiet tttere p Unionen .
<P>
Jeg bad om ordet for p Rdets vegne at svare p det sprgsml , som parlamentsmedlem Sacrdeus stillede formandskabet angende religionsfrihed og tolerance mellem religioner i Tyrkiet .
Lad mig frst sige , at vi fra Rdets side anser disse sprgsml for overordentligt vigtige .
Nr det drejer sig om religionsfrihed , bygger vi i vores forhandlinger med Tyrkiet selvflgelig p de grundlggende Kbenhavnskriterier og p det , som vi genfinder i partnerskabsaftalen med Tyrkiet om opfyldelse af kravene om respekt for minoritetsrettigheder .
<P>
Hr . Sacrdeus stiller det vigtige sprgsml om , hvordan man kan stimulere dialogen mellem forskellige religioner i Tyrkiet og mere generelt .
Vi anser dette for at vre et vigtigt element , ikke bare i partnerskabet med Tyrkiet , men ogs p et overordnet plan i Euro-Middelhavssamarbejdet .
Vi har fra det svenske formandskabs side forsgt at bygge p en del egne erfaringer .
F.eks. kan vi nvne det skaldte Euro-Islam-projekt og de konferencer mod intolerance , som er blevet afholdt i Stockholm for nylig , og som hr . Sacrdeus sikkert kender til .
Vi har forsgt at bygge p erfaringer derfra og ogs indfre sdanne tanker i vores samarbejde med Tyrkiet for at understrege betydningen af respekt for religionsfrihed .
<P>
Sacrdeus nvner ogs det vigtige sprgsml om retssagen mod en tyrkisk prst .
Rdet overvger nje denne sag .
Vi ved , at nste retsmde er den 22. februar .
Vi vil fra Rdets side meget nje overvge mdets forlb og reagere p en i vores jne hensigtsmssig mde .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Lissabon
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende :
<P>
betnkning ( A5-0034 / 2001 ) af Bullmann for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Det Europiske Rd i forret 2001 : Lissabon-processen og den vej , der skal flges ( Udvidet Hughes-procedure ) ( 2000 / 2280 ( INI ) ) ;
<P>
redegrelse fra Kommissionen - Sammenfattende rapport om fremskridtene efter Lissabon og de fremtidige aktioner ;
<P>
betnkning ( A5-0020 / 2001 ) af Gasliba i Bhm for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om virkningen af liberaliseringen og den konomiske reformproces p den konomiske vkst i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=40 NAME="Bullmann">
Hr. formand , kre kolleger , topmdet i Lissabon har efterladt os en stor arv .
Det formulerede en stor opgave og satte en dristig id i verden .
Europa skal inden 2010 blive den mest konkurrencedygtige konomi i verden .
Topmdet satsede her p det bedste kort , som Europa har .
Det formulerede det sdan , at vi vil sl ind p en vej , der frer til fuld beskftigelse , og i Den Europiske Union satse p menneskenes innovative krfter , evnen til at udvikle og uddanne sig , evnen til at tage skbnen i egen hnd og evnen til at drage omsorg for sit eget og sin families ve og vel .
Det er den strkeste produktivkraft , som Europa kan stille til rdighed .
<P>
Denne centrale id frer konsekvent til en politisk strategi , som siger , at konomisk reform , socialt engagement , social samhrighed og fremme af beskftigelse hrer sammen .
De er gensidigt forbundne elementer i n og samme proces p denne vej til succes , og de skal sttte hinanden .
De kan ikke spilles ud mod hinanden .
<P>
For mange af os er dette en udfordring til nytnkning .
Mange , som livet igennem har arbejdet for at oprette et flles liberaliseret marked , m tnke i nye baner for at indse , at kun social samhrighed og beskftigelsespolitik kan frigre den produktivitet , der er ndvendig , for at det flles marked kan lykkes .
Andre , som livet igennem har vret stolte af de resultater , der er opnet i medlemsstaterne , m ogs tnke i nye baner for at indse , at det store , nye flles marked ogs krver flles anstrengelser og nye regler , s den proces , der frer til succes , kan gennemfres overalt .
<P>
Topmdet i Stockholm befinder sig netop p dette afgrende punkt .
Her skal det besluttes , om de ambitise ml fra Lissabon kan omsttes til praksis , eller om Europas borgere skal tnke , at vi ganske vist formulerer velklingende udtalelser , som imidlertid blot er tomme ord uden betydning for den politiske virkelighed .
De , der nsker , at Stockholm skal blive en succes , skal mle og sammenligne , hvor langt vi indtil nu er kommet p denne vej til succes .
Frst og fremmest skal de have mod til at udstikke nye , ambitise ml , s vi kan komme videre ad denne vej .
<P>
S er der dem , der siger , at det med konkrete ml , det er en vanskelig sag .
Naturligvis er det en vanskelig sag med konkrete ml , men tag f.eks. en s kompliceret sag som inflationsraten , som er afhngig af , at mange decentrale aktrer trffer kloge beslutninger .
Her har vi benbart klaret at igangstte en srdeles vellykket proces hen imod Den konomiske og Monetre Union , som har frt til resultater , som vi indtil for f r siden endnu ikke ans for mulige .
Tag s komplicerede sager som renteudvikling eller nedbringelse af statsglden .
Alt dette har vi klaret ved en flles kraftanstrengelse , og det er alt sammen komplicerede forhold , som krver mere end n part .
Nr det er lykkedes for os , vil det ogs lykkes for os at opn , at alle elever i Den Europiske Union har adgang til Internet i skolen .
Vi kan skabe vilkr , hvor alle elever ikke kun har denne internetadgang , men hvor der ogs kan opns vsentlige fremskridt inden for deres lseplaner , s de fr de muligheder , de har behov for , og som giver dem adgang til det europiske arbejdsmarked .
<P>
Nr vi har gjort alt dette , kan vi ogs tilbyde enhver erhvervsdrivende i Den Europiske Union et klart , forsteligt og enkelt regelst , der fungerer lige s godt i Spanien som i Grkenland , Italien eller Forbundsrepublikken Tyskland .
Nr vi har gjort alt dette , s kan vi ogs udnytte den vigtigste europiske produktivkraft .
Vi vil give de stadigvk over 14 millioner arbejdslse i Den Europiske Union en reel mulighed for at deltage i denne succesfulde proces .
<P>
Vi har en ledighed p stadigvk over 8 % , og jeg vil gre opmrksom p en omstndighed , som der efter min mening fokuseres alt for lidt p i diskussionen i Kommissionen , nemlig at vi har en ungdomsarbejdslshed , der er dobbelt s hj som de 8 % .
Det er et stort problem , netop nr vi i dag siger , at vi vil lse problemerne i forbindelse med den demografiske udvikling , og at vi vil satse p og investere i intelligensen i folks hoveder .
Her kan der konkret gres langt mere for at nedbringe ungdomsarbejdslsheden og investere i Europas fremtid .
Men netop derfor er det ogs rigtigt , at Kommissionen i et papir til forberedelse af topmdet i Stockholm foreslr , at vi i Stockholm skal faststte helt konkrete ml for en forgelse af beskftigelsesgraden , nemlig til 67 % inden 2005 , og navnlig ogs en forgelse af kvinders erhvervsfrekvens p arbejdsmarkedet til 57 % .
<P>
Det er rigtige ml , og i Europa-Parlamentet nsker vi som reprsentanter for Europas borgere at se disse ml nedfldet i slutdokumentet fra topmdet i Stockholm .
Vi lgger vgt p , at det udtrykkes klart og tydeligt , s Europas befolkninger prsenteres for letforstelige ml , som de kan identificere sig med , og hvor de ogs mrker , at det drejer sig om deres egne muligheder i den succesfulde europiske proces .
Ikke mindst dette vil vre en afgrende faktor for , at befolkningen accepterer den ndvendige udvidelse af Den Europiske Union , som vi alle nsker .
Der skal imidlertid ogs udsendes et signal om , at alle de , som nu er drligere stillet , og som nsker at udnytte deres ressourcer , skal have en mulighed for det .
De , der gr ind for dette , skal vise mod og energi og overvinde rivaliseringen mellem de europiske institutioner .
Europas borgere har ingen forstelse for , at der udfoldes smlig misundelse om opgavefordelingen .
Det m vre klart , at Rdet skal ptage sig sin ledende rolle , og det m ogs vre klart , at Parlamentet skal have den plads , der tilkommer det som direkte valgt reprsentation for Europas borgere .
<SPEAKER ID=41 NAME="Solbes">
Hr. formand , hr .
Bullmann , hr .
Cocilovo , hr . Gasliba i Bhm , jeg vil indlede med at takke Dem for den mulighed , Parlamentet giver os for at diskutere Lissabon-strategien med Dem , alts det system , vi har oprettet for at kontrollere det , der blev besluttet der , og hvordan det gr med gennemfrelsen .
<P>
Sidste r satte Den Europiske Union sig i Lissabon - som hr . Bullman s rigtigt sagde - et ml , der bestod i i det nste tir at opn at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede konomi i verden , der kan sikre os en holdbar konomisk vkst med flere job og strre social samhrighed .
<P>
Hr . Bullman har lagt vgt p dette samlede perspektiv , et perspektiv , som jeg er helt enig i , og som Kommissionens sammenfattende rapport naturligvis afspejler .
I denne sammenfattende rapport gr Kommissionen ikke blot rede for de fremskridt , der er sket fra Lissabon til nu , men ogs for , hvad der er vores nste ml .
Og det punkt har hr . Bullmann ogs lagt vgt p .
<P>
I Lissabon sagde vi til os selv : Lad os fastlgge nogle strukturelle indikatorer , der gr det nemmere at sammenligne situationen i de forskellige lande .
I Nice definerede vi 35 strukturelle indikatorer , og de er udgangspunktet for den sammenfattende rapport .
De er uden tvivl nogle nyttige redskaber til at mle de fremskridt , der er sket , de konkrete definerede ml og fristerne for gennemfrelse .
De er ogs et fingerpeg om de fremskridt , vi kan gre i de kommende r .
<P>
Det er rigtigt , at disse indikatorer , som vi opfatter dem , ikke udelukkende skal bruges i den sammenfattende rapport . De skal ogs bruges i andre rapporter fra Kommissionen , f.eks. rapporten om gennemfrelsen eller opfyldelsen af de forpligtelser , der flger med ivrksttelsen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik .
<P>
I rapporten - det vil jeg ikke gentage - har vi fremhvet de fremskridt , der er sket i denne periode .
Det er klart , at der er elementer som gennemfrelsen af visse liberaliseringer , der helt klart er positive .
I andre tilflde gr det for langsomt .
<P>
Hvis succesen kan mles i f.eks. forbedringen i omlgningen af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik under hensyntagen til mlene fra Lissabon eller i sprgsml som vedtagelsen af den skatte- og afgiftspolitiske pakke , statutten for det europiske selskab eller vedtagelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden i Nice , er det rigtigt , at der er omrder , hvorp vi er bagefter , f.eks. hvad angr EF-patentet , Galileo-programmet eller andre s betydningsfulde som strategien om livslang uddannelse eller tax benefit-systemerne , der uden tvivl er afgrende for vksten og beskftigelsen .
<P>
I den sammenfattende rapport fremhves konomiens positive udvikling , vksten i det foregende r , vksten i det kommende r og skabelsen af 2,5 millioner arbejdspladser , hvilket er et meget vigtigt punkt .
<P>
I den sammenfattende rapport lgges der vgt p , at Lissabon-mlet er et samlet ml , som hr . Bullmann har understreget .
Vi kan ikke bare tnke p vkst og glemme de andre aspekter fra Lissabon .
Vkst og makrokonomisk stabilitet er ganske vist grundlggende faktorer , men det er beskftigelse og social samhrighed ogs .
<P>
I den sammenfattende rapport stiller vi , som hr . Bullmann s rigtigt har sagt , en rkke specifikke forslag : 10 prioriteringer , som Kommissionen nsker at f vedtaget p Det Europiske Rd i Stockholm , for at vi kan styrke vores engagement i den strukturelle og sociale udvikling , som er en betingelse for en holdbar konomisk vkst , der gr det muligt at nedbringe arbejdslsheden og forbedre samhrigheden .
<P>
Som kommissr med ansvar for konomiske og sociale anliggender vil jeg gerne g i dybden med tre punkter , som jeg mener er relevante : for det frste opretholdelse og styrkelse af en stabil makrokonomisk ramme .
Ud over det tidligere nvnte ml om at opn et vidensbaseret samfund med bedre beskftigelsesmuligheder mener vi , at det er vigtigt at f et stabilt milj , der gr det muligt p mellemlangt sigt at overholde mlene med prisstabilitet og sunde offentlige finanser .
<P>
I den nuvrende positive konomiske sammenhng , bortset fra tomgangen i den amerikanske vkst , mener vi , at vi br fortstte med procedurerne til skattekonsolidering og forbedring af de offentlige finansers kvalitet og bredygtighed under hensyntagen til aspekter s vigtige som f.eks. den tiltagende aldring af befolkningen .
Nr vi taler om kvalitet , taler vi isr om en skattepolitik , der er mere indrettet p at ge beskftigelsen , om at sttte forskningen og innovationen og forge investeringen i menneskelig kapital .
Nr vi taler om de offentlige finansers bredygtighed , taler vi om evnen til at opfylde fremtidige forpligtelser .
<P>
Det andet punkt , der optager mig , er , at vi skal styrke Unionens potentielle vkst .
Det er rigtigt , at der er gjort store fremskridt med de reformer , som er ndvendige for at flge en linje med vedvarende vkst .
I denne periode med konomisk velstand har vi imidlertid en enestende chance for at forbedre det indre marked for tjenesteydelser og opn strre benhed i sektorer som energisektoren , transportsektoren og andre sektorer , der gavner forbrugerne .
Vi er naturligvis bevidste om , at hele liberaliseringsprocessen samtidig skal ledsages af en plan for kontrol af reguleringen , som i den sidste ende gr det muligt at opn positive effekter uden negative flger for samfundet .
<P>
Min sidste kommentar vedrrer den gede beskftigelse og den stigende erhvervsfrekvens . Det er vrd at huske p , at to tredjedele af forskellen mellem USA ' s og Den Europiske Unions bruttonationalprodukt netop skyldes den forskellige anvendelse af arbejdskraftfaktoren .
Det er derfor af strste vigtighed , at de ndvendige skattemssige og sociale reformer ivrksttes , herunder frtidspensionering , pensionsordninger og arbejdsmarkedslovgivning , som kan gre det muligt at forbedre denne situation .
Vigtige elementer er ogs uddannelse og erhvervsuddannelse , incitamenter for virksomhederne og offentlige investeringer , som er vsentlige for jobkvaliteten .
Alt det skulle bevirke , at europerne gr fremskridt i henhold til den linje , der blev lagt i Lissabon , og som vi alle nsker bliver konsolideret i Stockholm .
<P>
De betnkninger , vi behandler , Bullmann-betnkningen og Gasliba i Bhm-betnkningen , indeholder en lang rkke forslag , som ligger meget tt op ad indholdet af den sammenfattende rapport .
Det er vores plan at tage alle disse henvisninger og indikationer , hvoraf nogle vedrrer specifikke indikatorer , under overvejelse og analysere dem for at finde ud af , i hvilket omfang vi i fremtidige rapporter kan inddrage nogle af forslagene .
<P>
Parlamentet har ret , nr det siger , at Lissabon-strategiens succes er helt afhngig af alle de involverede parters engagement i processen .
I den forbindelse er de to betnkninger , som er blevet forelagt for Parlamentet i dag , uden tvivl grundlggende elementer og et klart udtryk for Parlamentets tilsagn om at samarbejde omkring Lissabon-processen , som vi som sagt hber bliver fulgt op og forbedret med de beslutninger , der trffes i Stockholm .
<SPEAKER ID=42 NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , hr. reprsentant for Rdet , Det Europiske Rd , der blev afholdt sidste r i Lissabon , fastlagde en proces , der skulle sikre , at Den Europiske Union blev lige s konkurrencedygtig som USA , eller i hvert fald at vi i 2010 er lige s konkurrencedygtige .
Jeg mener , at bde min kollega Bullmanns og min egen betnkning bidrager positivt og konstruktivt til overvejelserne om , hvordan dette ml kan ns , og til , at vi fr Det Europiske Rd i Stockholm kan lave en opgrelse over og en analyse af det forlbne r .
<P>
Den Europiske Unions konomis strategiske ml er at blive den mest dynamiske vidensbaserede konomi i verden med en bredygtig udvikling , flere og bedre arbejdspladser og strre social samhrighed .
Alle disse ml er meget ambitise .
Den Europiske Union giver ikke afkald p den sociale samhrighed , da den er en konomi baseret p velfrd , som er et af det europiske samfunds kendetegn , der blev opnet og konsolideret i anden halvdel af det foregende rhundrede .
Den er samtidig en konomi med en benbar dynamik , som de seneste r har vret et bevis p .
<P>
Men der er ingen , der er i tvivl om , at det at vre s krvende p det sociale omrde , at sikre bredygtig udvikling og samtidig at vre verdens mest konkurrencedygtige konomi er tre meget ambitise ml at stte sig , og for at opfylde dem skal vi vre i stand til at overvinde de problemer , der mtte opst .
<P>
Vi mener , at en af de ting , der kan forhindre den samlede opfyldelse af disse tre ml , netop er , at de efter vores mening tre grundlggende betingelser for den europiske konomis konkurrenceevne ikke opfyldes i tilstrkkelig grad .
<P>
For det frste , eksistensen af nogle markeder , der endnu ikke er tilstrkkeligt bne for konkurrence , og som p grund af deres grundlggende karakter i vores produktionsstruktur har en negativ indvirkning p omkostningsstrukturen , herunder enhedspriserne p varer og tjenesteydelser .
Kommissr Solbes har nvnt dem : energi , transport og telekommunikation .
Det er indlysende , at de er grundlggende faktorer , og at vi , hvis vi sammenligner dem med den anden frende konomi p internationalt plan , den amerikanske , stadig har en afvigelse , der forhindrer os i at opn den konkurrenceevne i 2010 , som vi har sat os for .
<P>
For det andet , et sprgsml , der bekymrer os meget , og som ogs kommer til udtryk i bde hr . Bullmanns og min egen betnkning : beskftigelsen .
Det er klart , at vi ikke kan give afkald p et hjere beskftigelsesniveau , som er et af de store ml , det svenske formandskab har sat sig .
Men det er ogs klart , at det , for at vi kan f et hjere beskftigelsesniveau og samtidig , som det nvnes i de to betnkninger , kvalitet i beskftigelsen , er ndvendigt at f en strre mulighed for tilpasning , bde socialt - der er lande i Den Europiske Union , som har meget interessante lsninger p det problem - og hvad angr fleksibilitet p arbejdsmarkedet - det var allerede nvnt i Delors-rapporten fra 1995 .
Det er en vsentlig betingelse for , at to ml kan opfyldes , nemlig get beskftigelse og get konkurrenceevne inden for en produktionsstruktur , hvor arbejdsmarkedet naturligvis er af afgrende betydning .
<P>
Og endelig , uddannelse .
Jeg vil ikke g i dybden med det , det er nvnt i Bullmann-betnkningen , og kommissr Solbes har ogs nvnt det .
Den tredje vigtige ting er sprgsmlet om uddannelseskvalitet p alle niveauer , fra erhvervsuddannelser til videregende uddannelser , der ogs er grundlaget for - jeg slutter nu , hr. formand - at opn det , som vi virkelig har brug for , og som Europa endnu ikke har opnet i forhold til USA : Til trods for at vores videnskabelige uddannelse og den videnskabelige innovation er p et meget hjt niveau , har vi endnu ikke gjort afstanden til USA mindre , og vi har heller ikke overvundet den eksisterende forskel for at f en teknologisk udvikling , der udmnter sig i konkurrencedygtige varer og tjenesteydelser .
Dette er den tredje grundlggende henstilling i denne analyse af og opgrelse over Det Europiske Rd i Lissabon .
<SPEAKER ID=43 NAME="Danielsson">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , hr. kommissr , det er med stor interesse , at jeg deltager i forhandlingen om Bullmann-betnkningen om forberedelserne forud for Det Europiske Rds mde i Stockholm samt om Gasliba i Bhm-betnkningen om virkningen af liberaliseringen og den konomiske reformproces p den konomiske vkst i Den Europiske Union .
<P>
Jeg har lyttet med ekstra stor interesse til hr .
Bullmanns redegrelse om Parlamentets bidrag til Stockholm-mdet og glder mig isr over det helhedssyn , der findes i betnkningen , nemlig at alle punkter p den dagsorden , der ssttes i Lissabon , skal gennemfres , hvis Europa skal n det ambitise ml , som vi har opstillet . Det vil sige , at Europa i lbet af de nste 10 r skal blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede konomi med mulighed for holdbar konomisk vkst , flere og bedre job og get social samhrighed .
Fuld beskftigelse skal vre et grundlggende ml for Unionens konomiske og sociale politik .
Den strategi , der blev vedtaget i Lissabon , var en vigtig milepl i Unionens udvikling .
<P>
Hvad angr beskftigelsesmlene i Lissabon-strategien , deler Rdet Bullmann-betnkningens forslag om delml .
Vi hber , at Rdet kan trffe beslutning om dette i Stockholm .
<P>
Dagens Europa str bedre rustet , end det har gjort meget lnge , til at udvide beskftigelsesmulighederne for alle , der vil og kan arbejde .
Udsigterne for den europiske konomi forbliver gode .
De offentlige finanser er strke .
Priserne er stabile .
Reformer af vare- og kapitalmarkeder er slet igennem i hele Europa .
Dog er der ingen grund til at lne sig tilbage , for der er fortsat 14 millioner mennesker i Europa uden arbejde .
Arbejdslshed er et gigantisk slseri med de konomiske ressourcer og , hvad vrre er , med folks kundskaber og ambitioner .
At have et arbejde indebrer at have mulighed for at forsrge sig selv og er i forlngelse heraf det bedste middel til at skabe et samfund , hvor alle kan fle , at de har et ansvar .
<P>
Det Europiske Rds mde i Stockholm den 23.-24. marts bliver det frste i en rkke af forrstopmder , der beskftiger sig med at fremme udviklingen hen imod det strategiske ml , der blev fastlagt i Lissabon .
Vi br i Stockholm bent og selvkritisk bedmme de fremskridt , der er sket i det forgangne r .
Vores hensigt er at fremme arbejdet bde med fllesskabsretten og med den nye skaldt bne koordineringsmetode .
<P>
Som formandsland vil Sverige forsge at undg at udhule Lissabon-strategien ved at stille alt for mange nye sprgsml .
Vi har heller ikke brug for nye processer .
Man br i stedet p mdet i Stockholm udpege nogle prioriterede omrder .
Vejen til fuld beskftigelse og get konkurrenceevne gr gennem konomiske reformer med bne og fungerende markeder i kombination med en sund makrokonomisk politik , der stimulerer vkst og beskftigelse .
<P>
Jeg har med interesse studeret Gasliba i Bhm-betnkningen om konomiske reformer og vkst og er enig i , at den konomiske reformpolitiks virkning p vkst og beskftigelse ikke skal undervurderes .
Jeg vil dog understrege , at konomiske reformer skal kombineres med satsninger p uddannelse , moderniserede socialsystemer og styrket velfrd .
Det forudstter ogs et konomisk klima , der fremmer investeringer og etablering af nye firmaer i vkst .
<P>
Jeg mener , at vi i Stockholm skal udstikke en retning for yderligere fremskridt p disse omrder .
Lad mig nvne et par stykker .
<P>
I Stockholm forventer vi , at vi kan fastlgge en tidsplan for liberalisering af el- og gasmarkederne .
Vi vil presse p for at f en reform af de finansielle markeder . Angende dette omrde vil den vigtige Lamfalussy-betnkning udgre grundlaget for forhandlingerne i Stockholm .
Endvidere m vi fortstte arbejdet med at bne transportmarkederne .
<P>
At bne vare- og kapitalmarkeder er imidlertid ikke noget ml i sig selv , men vi gr det af to grunde .
Dels er det et vrktj til at skabe vkst og get beskftigelse , dels et vrktj til get forbrugertilfredshed - lavere priser , strre udbud og bedre kvalitet p varer og tjenesteydelser .
I denne sammenhng har vi ogs den opfattelse , at den eksterne handelspolitik spiller en rolle , og vi hber ligeledes at kunne belyse dette sprgsml i Stockholm .
<P>
Stockholm-topmdet br endvidere understrege betydningen af ny teknik gennem videreudvikling af handlingsplanen for et eEurope samt fjerne hindringer for bioteknologiens frembrud og betydning for innovation og vkst .
Vi m imidlertid ogs tage hensyn til den moralske og etiske dimension , der ligger i bioteknologien .
<P>
Den ventede demografiske udvikling i Europa er en voksende udfordring .
Lave fdselstal og et stigende antal ldre truer med at ge forsrgerbyrden kraftigt for personer i den arbejdsdygtige alder fra omkring r 2010 og fremefter .
Den demografiske udvikling skal imdegs af en bred politisk front allerede nu .
Det vil krve et omfattende gennemsyn af pensionssystemet samt sundhedsvsenet og ldreforsorgen .
Det vil ogs krve foranstaltninger til forgelse af arbejdsstyrken .
Betydningen af forbedrede vilkr for brnefamilier , get ligestilling og livslang uddannelse br fremhves tydeligere som et middel til at mde de demografiske udfordringer .
I takt med at flere kommer i arbejde , vil der ogs komme mere og mere fokus p arbejdslivets vilkr .
Mlet er , at vi i Stockholm skal blive enige om en definition af begrebet kvalitet i arbejdet og dennes betydning for vkst og beskftigelse .
<P>
Jeg vil ogs understrege den vitale betydning , det har for stabilitet og velfrd i Europa , at Den konomiske og Monetre Union udvikler sig succesfuldt .
Som formandsland vil Sverige aktivt virke for , at den introduktion af eurosedler og -mnter , som skal ske i Valutaunionen i begyndelsen af 2002 , bliver en udelt succes .
Dette er i alles flles interesse .
<SPEAKER ID=44 NAME="Cocilovo">
Hr. formand , jeg ved ikke , om det vil lykkes mig at vre overbevisende i lbet af disse fire minutter .
Men jeg vil i det mindste forsge at udtrykke mig klart om nogle af aspekterne i forbindelse med Parlamentets indsats , ogs nr det glder den pgldende betnkning , hvor det har taget stilling til Kommissionens initiativ og de aktioner , som Rdet bebuder .
<P>
Der er allerede nogle af vores kolleger , som har givet et effektivt resum af de vsentligste nyheder p topmdet i Lissabon .
Vi foreslog endnu en gang , at vi skulle gre en flles indsats for at n mlstningen om fuld beskftigelse .
Denne mlstning vil vi som bekendt ikke kunne n fra den ene dag til den anden , men vi erklrede , at det er muligt p visse betingelser .
Ogs ved at ajourfre den pakke af operative instrumenter , der skal ledsage denne indsats , gentog vi vores nske om at skabe et konomisk samarbejdsomrde i Europa , der er s bent og konkurrencedygtigt som muligt , og som er baseret p informations- og videnssamfundet .
Vi slog dog navnlig fast , at disse resultater er opnelige , sfremt man ikke tilfjer en fjerde proces til de allerede eksisterende processer , men sikrer en solid kombination af de forskellige politikker , det vil sige en indfaldsvinkel , hvor de konomiske politikker , beskftigelsespolitikkerne og socialpolitikken supplerer hinanden , idet man selvflgelig forudstter , at der er sammenhng mellem de politikker , man nsker at sammenlgge og kombinere for at n mlstningerne .
<P>
Endelig fastlagde man p Rdets ekstraordinre forrsmde , at alle - ved hjlp af den bne samordningsmetode - skulle have de bedste muligheder for at undersge , hvor langt man er net med den reelle gennemfrelse af processerne og de beslutninger , der trffes , samt eventuelle succeser og forsinkelser .
Jeg vil gerne kort sige noget om dette emne , for den bne samordning er s afgjort noget andet end en overlapning af EU ' s politikker og retningslinjer for politikkerne i medlemsstaterne og i de virksomheder , der arbejder med dette , men det er heller ikke bare en indholdsls samordning .
Den bne samordning m sledes hverken betragtes som en trylleformular eller som tom snak . Den skal bidrage til at inddrage offentligheden i et europisk projekt , hvis gennemsigtighed og reelle kontrolmuligheder den skal sikre .
<P>
Det er uacceptabelt , at stabilitetspagten og konvergenskriterierne bygger p instrumenter og organer , hvor der foretages kontroller , mling og om ndvendigt censur .
De bygger nemlig p vben og politi , hvorimod de konomipolitiske valg - som er i trd med de mlstninger , jeg nvnte fr , og som bidrager til vksten og konkurrencen - samt de aktive beskftigelsespolitikker , investeringen i menneskelige ressourcer , investeringen i livslang lring , lige muligheder og genopretning af strukturelle skvheder i regionerne meget ofte udelukkende giver sig udslag i hjtideligt aflagte lfter , hvis overholdelse ikke er blevet kontrolleret eller ikke kan kontrolleres .
P denne mde bliver vi kun profeter , der prdiker tomme ord om fordelene ved Europas konomiske og sociale model .
<P>
Det er tvrtimod ndvendigt med nogle sammenlignelige oplysninger og et stringent socialt glosar , s man ikke - sdan som det nogle gange er sket - bliver ved med at bruge de samme ord med forskellige betydninger , og s man ikke mindst - hvad vrre er - bruger de samme ord og bliver ved med at gre nogle andre ting .
Det er derfor vigtigt med forslaget om de indikatorer , der skal anvendes for at undg , at vi hele tiden ndrer politikkerne for at flge det videnskabelige fnomen med evighedsmaskinen , som er et mrkeligt forsg , hvor det glder om at holde en proces i gang hele tiden og samtidig forhindre den i at n noget som helst ml .
<SPEAKER ID=45 NAME="Zorba">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere Udo Bullman , fordi han har udarbejdet en betnkning , der formr konsekvent at holde fast i det centrale , i kernen , og srger for at flge op p de vigtige beslutninger , der blev truffet i Lissabon .
Ordfreren foreslr en dynamisk kombination af foranstaltninger , der er baseret p konomiske reformer , beskftigelse og socialpolitik , hvor tanken er , at de tre omrder supplerer hinanden , og han formr at beskrive de fordele , der vil vre for hver enkelt af disse sektorer .
Man kan ikke lade vre med at nske , at alle senere opflgninger af Lissabon vil have den samme politik , den samme gode bedmmelsesevne og den samme konsekvens .
<P>
Jeg vil isr nvne betydningen af videnskonomien , investeringen i den menneskelige kapacitet , som er en grundlggende faktor i den europiske politik .
Livslang undervisning er for den europiske konomi et fremragende middel til at udvikle den ndvendige menneskelige kapital , som krves for at opn et videnssamfund .
Vi har brug for flere folk med uddannelse , folk som er uddannelsesmssigt rustede til at arbejde inden for alle de vigtige omrder .
Livslang lring er ikke et nyt ord , men et serist politisk forslag om tilpasning og udvikling af den menneskelige kapacitet over for den udvikling , der finder sted i vores rhundrede .
<P>
Desuden br vi sikre , at der oprettes de ndvendige informationsnet , som alle borgere uden undtagelse kan f adgang til , uden at konomien skal vre en hindring .
Alle aktuelle hindringer for livslang lring br tages op til behandling og fjernes .
Dette er en pris , vi som samfund m betale ud fra en overbevisning om , at den europiske samfundsmodel og politiske model vil f stort udbytte heraf .
<P>
Et andet vigtigt punkt , som jeg gerne vil understrege , er den frie bevgelighed for studerende , lrere , lrlinge og forskere med henblik p at styrke uddannelsens rolle ved skabelsen af et europisk samfund baseret p viden .
Samtidig br der trffes foranstaltninger for at undg den benlyse fare for informationsfattigdom .
Man br sikre , at arbejdsmarkedets fleksibilitet ikke medfrer indfrelse af nye former for usikkerhed og marginalisering for arbejdstagerne .
<P>
I vores tid med globalisering og store teknologiske forandringer , som pvirker dagligdagen , br borgerne f strre muligheder for at tilpasse sig og udvikle sig , flere kulturelle muligheder .
Der skal ske en styrkelse af den brede kulturelle situation i Europa , det kulturelle milj , som er direkte forbundet med den konomiske og den sociale situation .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi lever i globaliseringens tidsalder , vi taler om videnssamfundet .
Hele vores samfund og vores erhvervsliv str over for store strukturelle forandringer .
Vante ting forsvinder eller ndres .
S meget strre er de krav , der nu stilles til politikerne , om at faststte rammer .
Den Europiske Union har sat sig det ambitise ml inden 2010 at blive den mest dynamiske konomi i verden .
<P>
Hertil er der nogle forudstninger , der skal opfyldes , og noget hjemmearbejde , der skal gres .
Uddannelsespolitikken er allerede nvnt flere gange .
Den ressource , som Europa rder over , er viden .
Her skal vi isr investere i ungdommen .
Det drejer sig her om nye teknologier ssom Internettet .
Men det drejer sig ogs om at lre mennesker en ny tnkemde .
I min generation og generationen fr den er der ikke ofret mange tanker p at blive selvstndig eller selv starte virksomhed .
Jeg mener , at vi i fremtiden allerede i skolen skal henlede brns og unges opmrksomhed p den mulighed , s det bliver en selvflgelig ting for dem at vlge en tilvrelse som selvstndig .
<P>
Men vi er ogs ndt til at tale om fleksibiliseringen af arbejdsmarkederne .
Jeg er fuldstndig enig med hr . Bullmann , der taler om ml , men vi oplever netop i dag , hvor lidt overensstemmelse der er mellem ml og konkrete handlinger .
Vi er alle enige i mlet om en fleksibel tilrettelggelse af arbejdet .
Men hvis vi retter blikket mod Tyskland og ser p den nye virksomhedsaftalelov , s mrker vi , at ml og handling ikke altid er i overensstemmelse med hinanden . Det er det , der gr det s vanskeligt at orientere politikken udelukkende efter mlene .
<P>
Men vi skal ogs i hjere grad beskftige os med det hjteknologiske omrde .
Internettet er nvnt .
Adgang til Nettet er stadig for dyr i Europa .
Udbredelsen er stadigvk for lav i sammenligning med andre lande i verden .
Men ogs for nye teknologier ssom bioteknik skal der gres en mere offensiv og optimistisk indsats .
Vi m imidlertid ikke kun satse p hjteknologi .
Vi skal ogs overveje , hvordan vi sammenfrer new economy med den skaldte old economy .
Jeg er generelt modstander af denne afgrnsning .
I Bayern er der en snedker , som allerede nu fr 70 % af sin omstning via Internettet .
Hrer han s , hvis jeg m sprge eksperterne her , til i old economy eller i new economy ?
Efter min mening hrer han til i economy .
Vi skal fre dem sammen og ge produktiviteten .
<P>
Men - og her vil jeg rette en hjertelig tak til hr . Gasliba i Bhm for hans betnkning om deregulering - vi skal vre konkurrencedygtige , og det vil sige , at vi skal gre vores egne strukturer konkurrencedygtige .
Vi har gjort positive erfaringer inden for luftfart , telekommunikation og energi , og der str andre markeder og venter ssom transport , gas , post eller den finansielle sektor .
<P>
Men vores ml skal i sidste ende vre , at der kun skal vre konkurrence p de omrder , hvor det er til gavn for forbrugerne .
Jeg vil her - ogs en smule advarende - tilrde , at man ikke straks deregulerer hver eneste sektor blot for konkurrencens egen skyld .
Som eksempel skal jeg her nvne vandforsyning .
Vand er en begrnset ressource .
Vi kan bestemt ikke fra den ene dag til den anden i lbet af kort tid udlevere det europiske vandmarked med dets hje kvalitetsstandard til konkurrencen , hverken for srlige sektorer eller i enkelttilflde .
<P>
Her er jeg ved emnet " grnser for konkurrencen - den generelle europiske konkurrencelovgivnings grnser i forhold til forsyningen med basale goder i kommuner og regioner " .
Sociale strukturer , nedarvede strukturer er ogs et europisk kapitel . God uddannelse , et godt sundhedsvsen og ro p arbejdsmarkedet .
Her skal vi ikke bevare strukturer blot for bevarelsens egen skyld , men videreudvikle dem . Det vil sige , at der kan indg elementer af konkurrence p disse omrder .
De kan gres mere effektive og udvikles positivt .
Men vi m ikke ophve det politiske ansvar p disse omrder .
Det er en vanskelig balancegang .
Det er et emne , vi kommer til at beskftige os mere med ved de kommende liberaliseringsforhandlinger i r i Parlamentet .
Men jeg mener , det skal vre muligt at kombinere konkurrence , subsidiaritet og politisk ansvar p lokalt plan .
Det er efter min mening vejen til at gre Europa mere konkurrencedygtigt og alligevel holde det sammen .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , det hvdes af og til i den svenske debat , at EU ikke kan forandres , men jeg synes , at den politiske dagsorden , som vi nu er ved at drfte , viser , at det kan forandres .
<P>
I 1995 , da jeg var ny i Parlamentet , drftede vi s godt som udelukkende stabiliseringspolitik .
Emnet bestr , men stabiliseringspolitikken er blevet suppleret med sprgsml om vkst , beskftigelse og social velfrd .
Det er en forandret virkelighed , der har muliggjort dette , men det handler ogs om politiske prioriteringer .
Dette arbejde er foreget i Amsterdam og i Lissabon og fortstter nu i Stockholm .
<P>
Indimellem hvdes det , at de sprgsml , som vi nu beskftiger os med - sprgsml om beskftigelse og social velfrd - udelukkende er nationale anliggender .
Ja , for en stor dels vedkommende er det lokale , regionale eller nationale anliggender .
Men ved at opstille flles ml for at kunne mde flles udfordringer i fremtiden skaber vi mervrdi alene via en europisk politik .
Vi gr det dels gennem ren lovgivning p f.eks. arbejdsmiljomrdet og arbejdsretsomrdet og dels gennem den bne koordineringsmetode , som indebrer , at vi opstiller flles ml for forskellige anliggender .
Processen omkring Den Monetre Union og mlstninger for inflation , renteudvikling og budgetunderskud har vist , at dette var en succesfuld metode .
Nu bruger vi samme metoder , nr det glder beskftigelsesniveau , marginalisering og demografiske sprgsml .
<P>
Lissabon-processen indeholder tre dele , nemlig konomisk politik , beskftigelsespolitik og socialpolitik / social samhrighed .
Det er vigtigt , at der findes en balance mellem disse tre omrder , som alle har lige stor betydning for processen .
<P>
Jeg vil takke ordfrer Bullmann for , at han i sin betnkning peger p denne balance og p , at det er vigtigt at bevare den .
Jeg vil isr nvne to eksempler , nemlig uddannelsespolitik i videnssamfundet , som er uhyre vigtigt , og betydningen af , at man allerede nu tager udfordringerne omkring den demografiske udvikling op , som tidligere nvnt .
<P>
I Stockholm m vi foretage nogle valg , for vi kan ikke overkomme alting p en gang .
Lad os derfor fokusere p nogle vigtige sprgsml for dermed at pbegynde processen !
Indikatorer er ikke noget ml i sig selv , de er udelukkende et middel til at n de ml , der er blevet opstillet .
<P>
Jeg vil ogs understrege Parlamentets rolle .
Vi spiller en rolle i lovgivningen , men vi spiller ingen klar rolle i sprgsmlet om den bne koordineringsmetode .
Nr dette nu fr strre og strre betydning , m vi n frem til en institutionel aftale , hvor Parlamentets rolle styrkes .
<P>
Vi savner dog en ingrediens her - vi nvner den i vores rapport og hber , at Gteborg-topmdet vil drfte samme aspekt - nemlig ligeledes at knytte de kologiske aspekter til denne proces og disse sprgsml .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , Lissabon-mdet bragte et tydeligt budskab til EU ' s indbyggere , nemlig at Europa skal blive den mest konkurrencedygtige konomi i hele verden .
Det er en gte ambition , som der nu skal flges effektivt op p i Stockholm .
Det m dog ikke ende som i s mange andre EU-dokumenter - med ord uden konkrete resultater .
Nu har vi reelt behov for nogle hndfaste forslag !
De 14 millioner arbejdslse har fet nok af storslede beslutninger .
Jeg m erkende , at vi liberale indtager en noget afventende holdning , til vi ser , hvad resultatet bliver af mdet i Stockholm .
Jeg vil dog understrege , at hr . Bullmann har gjort et godt stykke arbejde , men betnkningen er blevet lige vel omfangsrig , og mngden af forslag har gjort , at vi har mistet fokus .
Vi havde foretrukket en koncentration og en tydelig prioriteringsliste .
Vi sttter til fulde Kommissionens kritik af den langsomme reformtakt i Europa .
I denne sammenhng er det frst og fremmest Rdet , der fortjener kritik , men faktisk ogs Parlamentet .
<P>
Lad mig fremhve nogle vigtige foranstaltninger , der skal stte skub i Europa . Der er behov for yderligere liberalisering af energimarkederne og post- og telekommunikationssektoren - et omrde , hvor hr .
Danielsson kan vise sig fra sin allerbedste side . Endvidere glder det lavere skatter , isr p arbejde , bedre forudstninger for de sm og mellemstore virksomheder og et mere fleksibelt arbejdsmarked .
Desuden skal vi skabe et flles finansmarked - et omrde , hvor der hidtil er sket alt for lidt - og et opkoblet eEurope .
Endvidere skal bioteknologien stimuleres .
<P>
Et mere liberalt Europa giver et Europa med strre samhrighed og strre social sikkerhed , hvilket igen indebrer , at folks vilje til at lbe risici og kaste sig ud i nye projekter ges .
Europa har brug for en politik , hvor der skabes arbejdspladser , og hvor indbyggerne via egne valg kan afgre deres fremtid .
Det er godt at opstille nogle ml og lbende vurdere resultaterne samt at have relevante statistiske indikatorer , men det kan aldrig erstatte de konkrete forslag .
Som svensk parlamentsmedlem hber jeg , at mdet i Stockholm bliver vendepunktet , og at man vil trffe en beslutning , der skal bane vejen for et konkurrencedygtigt og liberalt Europa .
<P>
Til slut vil jeg sige til hr . Danielsson , at et dynamisk Europa ogs krver en flles valuta .
Husk det !
Flere og flere sprger sig selv , hvornr Sverige har tnkt sig at opfylde sine forpligtelser .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , jeg vil i mit indlg primrt koncentrere mig om Kommissionens dokument om de fremtidige aktioner i klvandet p Det Europiske Rds mde i Lissabon .
Der er efter min opfattelse tale om et interessant dokument , og de flgende bemrkninger har karakter af forslag til forbedring af Kommissionens ptnkte initiativer .
Der er alts tale om skaldt konstruktiv kritik .
<P>
Det undrer det mig for det frste , nr man ser p dokumentets indhold , at Kommissionen slet ikke kommer ind p de store forskelle , der eksisterer landene og regionerne imellem inden for Den Europiske Union , nr det glder informationssamfundet .
Den Europiske Union er kendetegnet ved en opdeling i geografiske delomrder , som i hj grad er indbyrdes forskellige .
Situationen er langtfra den samme i de skandinaviske lande og i de sydeuropiske lande , hvilket man br tage hjde for , hvis diagnosen skal vre prcis .
<P>
Endvidere taler Kommissionen med rette om en samlet strategi .
Jeg vil gerne fremstte nogle forslag til forbedring af denne p tre vigtige omrder .
<P>
For det frste sprgsmlet om bredygtig udvikling . Det er vigtigt , at Kommissionen anerkender , at Lissabon-processen mangler den miljmssige dimension .
Det br sikres , at Det Europiske Rd under mdet i Gteborg justerer den prioritering , der blev etableret i Lissabon .
Lad mig give et konkret eksempel . Nr det glder energi- og transportomrdet , er det ikke tilstrkkeligt at sige , at liberalisering giver mulighed for lavere priser og dermed mulighed for at tilbyde forbrugerne og virksomhederne forbedret adgang til disse ydelser .
Vi m ogs have indikatorer til rdighed , nr det glder udbygningen af den kollektive transport eller get anvendelse af kombineret jernbane- / vejtransport .
Problemet med indikatorerne vil blive rejst , hvilket er baggrunden for de ndringsforslag , vi har stillet til Bullmann-betnkningen .
<P>
Tilsvarende er det ikke tilstrkkeligt , at Kommissionen siger , at der er fremlagt en meddelelse om forsyningspligtsydelser .
Europa-Parlamentet behandler denne i jeblikket .
Der er behov for initiativer med henblik p at etablere de lovgivningsmssige rammer for den liberalisering , der pgr inden for forskellige sektorer .
<P>
For det andet sprgsmlet om betydningen af undervisning og uddannelse .
Kommissionens udgangspunkt er , at der eksisterer et uddannelsesmssigt underskud .
Kommissionen burde imidlertid undersge to sprgsml nrmere .
Dels sprgsmlet om , hvordan vi tilrettelgger en vekslen mellem fri tid , arbejdstid og tid til uddannelse .
Hvorfor ikke udarbejde et rammedirektiv eller i det mindste en henstilling fra Kommissionen med henblik p at sikre borgernes , herunder arbejdstagernes , mulighed for skiftende livsrytmer , hvad angr uddannelse , arbejde og fri tid ?
Dels sprgsmlet om offentlig og privat finansiering af denne uddannelse . Det er sprgsmlet om virksomhedernes ansvar , herunder ansvar for arbejdstagerens uddannelse , hvilket igen rejser sprgsmlet om arten af de offentlige udgifter .
<P>
For det tredje ville det efter min opfattelse vre tilrdeligt , at Kommissionen i sin redegrelse tog hjde for EU ' s udvidelse , som det er tilfldet i den af hr . Barnier udarbejdede beretning om konomisk og social samhrighed .
Mange af de prioriteringer , der foretages i Kommissionens redegrelse , m uden tvivl justeres set i lyset af EU ' s udvidelse . Nr det glder arbejdsmarkedet , vil de grundlggende sprgsml sledes vre sundhed og sikkerhed .
Nr det glder sprgsmlene om social udstdelse og social sikring , skal disse ikke ses i lyset af befolkningens aldring . Det drejer sig ganske enkelt om at skabe et social sikkerhedsnet , som det ogs ppeges i seneste udgave af beretningen fra Den Internationale Bank for Investering og Udvikling .
<P>
Hr. kommissr , jeg hber , de her fremsatte forslag vil indg i Kommissionens fremtidige beretninger , i srdeleshed nr det glder sprgsml som integration , bredygtig udvikling og videnssamfundet .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Herzog">
Hr. formand , kre kolleger , hvilken vej skal vi flge efter Lissabon ?
Jeg skal besvare dette sprgsml , hvad angr de indholdsmssige , de ansvarsmssige og de metodemssige aspekter .
<P>
For det frste mener jeg , det er forkert at antage , at Den Europiske Union allerede har fastsat en strategi , nr det glder bredygtig vkst , fuld beskftigelse og get social samhrighed .
Lissabon-processen er vrdifuld og mlstningerne srdeles ambitise og velbegrundede .
Processen vidner om en global og ben holdning til sprgsmlet om samordning og klar bevidsthed om den udfordring , informationssamfundet frembyder .
Vsentlige aspekter str imidlertid tilbage .
De nuvrende rammer om den konomiske politik , penge- og finanspolitikken , begunstiger skattemssig og social konkurrence . Mulighederne for at gennemfre givne offentlige politikker er begrnsede p nationalt plan og forhindres direkte p europisk plan .
Der er efter min opfattelse tale om negativ integration , som defineret af Tinbergen , og ikke en fuldstndig positiv integration .
<P>
Disse aspekter kommer ogs til udtryk i den aktuelle problemstilling vedrrende indikatorer .
Der er tale om sammenlignelige nationale indikatorer , og disse er nyttige . Men der findes ingen europiske indikatorer , som gr det muligt at placere Europa i en verdenskonomisk sammenhng og gennemfre flles politikker .
Og man undersger heller ikke , hvilken betydning et eller flere landes valg mtte have for de vrige lande .
Hvorfor lyder der kritik af Irland ?
Fordi landet praktiserer social dumping og sledes frer en ikke-samarbejdsorienteret politik , eller fordi landet frer en vkstorienteret finanspolitik ?
<P>
Jeg forstr , hr . Bullmanns budskab lyder , at der ganske vist er konomisk vkst , men at man ikke af den grund br hvile p laurbrrene .
Det er i denne sammenhng srdeles beklageligt , at Rdet og Kommissionen ikke vurderer de samfundsmssige og konomiske konsekvenser af et flles finansmarked eller af indfrelsen af den flles mnt . Lissabon br derfor ikke betragtes som afslutningen af , men som indledningen til en proces .
Vi br arbejde p at komme ud over disse modstningsforhold , og strategien br fr eller senere revideres for at sikre fortsat udvikling . Der er i vrigt stillet et udmrket ndringsforslag af hr .
Goebbels og hr . Bullmann , som netop har dette sigte .
<P>
For det andet skal Europa-Parlamentet vre i stand til at trffe klare valg .
De to betnkninger , som i udvalget er vedtaget med enstemmighed , beror efter min opfattelse p modstridende holdninger .
Jeg bifalder Bullmann-betnkningen , som anbefaler offentlige investeringer og lovgivning p det sociale omrde .
Til gengld kan jeg ikke bifalde Gasliba i Bhms betnkning , som udelukkende fokuserer p liberalisering og fleksibilitet .
Jeg m i vrigt ppege , at rsagen til , at mlstningen for det indre marked ikke er net , nr det glder visse grundlggende tjenester ssom energi og transport , ikke skal sges i manglende liberalisering , men derimod manglende infrastrukturer og manglende flles offentlig regulering .
Jeg m ogs advare imod de fortsat faldende sociale bidrag , som altid fremhves . De reducerer virksomhedernes ansvarlighed og skaber armod blandt arbejdstagerne .
<P>
Jeg vil fremhve et tredje og sidste forhold . Vi br skabe mulighed for , at alle sociale aktrer og alle borgere i Den Europiske Union kan deltage i fastlggelsen af de konomiske og sociale politikker .
Befolkningen kender imidlertid ikke disse samordningsmuligheder .
De ved slet ikke , hvad det drejer sig om .
Vi m derfor vre os vores ansvar bevidst .
Lad mig i den forbindelse minde om , at Europa-Parlamentet i december 1996 vedtog et beslutningsforslag p baggrund af en betnkning , jeg havde forelagt , og erklrede , at man ville arrangere en rlig konference i Europa-Parlamentet om de grundlggende valg vedrrende de konomiske og sociale politikker . Europa-Parlamentet erklrede endvidere , at der forud for denne konference skulle fres en interaktiv debat mellem de forskellige nationale sammenslutninger og etableres en offentlig hring af det civile samfunds aktrer .
Vi kunne efter min opfattelse med fordel genfremstte dette forslag med henblik p at skabe lydhrhed i befolkningen .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , i det store og hele kan man nsten kun vre enig i de krav , som vores kolleger Bullmann og Gasliba i Bhm fremstter , ogs fordi man i det mindste opnr en strre gennemsigtighed ved at opfylde dem .
Det , som til gengld er svrt at forst , er ikke kollegernes arbejde , men derimod rsagen til - eftersom jeg bifalder resultatet af Rdet i Lissabon - at Unionen undertiden gr det modsatte af de principper , den vedtager .
<P>
Der eksisterer som bekendt ikke en flles konomisk politik for de 15 medlemsstater , men derimod en samling retningslinjer , rettigheder og forbud p EU-plan .
Nr vi str over for globaliseringens udfordring , br vi sledes vre tilfredse med , at man gr en indsats for at indfre nogle flles systemer og politikker , idet man tager udgangspunkt i vores flles historiske og kulturelle baggrund , ligesom det i vrigt er ndvendigt , at hvert eneste land indfrer en konkurrencedygtig fleksibilitet .
Alligevel er det ikke sjldent at se , at begge aspekter ofte udelukkende anvendes med henblik p konomisk vkst og ikke ogs med henblik p social fremgang .
<P>
Reformen af den offentlige forvaltning er i nogle tilflde en ndvendighed . For at skaffe sig nogle indtgter er det dog i andre tilflde ogs ndvendigt , at de enkelte medlemsstater srger for en reform og styrkelse af udviklingssektorerne , for en rkke grundlggende kriterier , for en infrastrukturpolitik og for en politik for omfordelingen af de opnede indtgter .
Nr det glder den voksende fattigdom og ustabilitet , lader det dog ikke til , at man er i stand til at gre andet p nationalt plan og fllesskabsplan end at fre den bedst mulige statistik over dette .
Selv om det er fundamentalt , at der er balance i de offentlige regnskaber , m man - nr man tnker p den voksende fattigdom og ustabilitet - ikke kun skre ned p de sociale udgifter uden at gre sig nogle ikke-statistiske overvejelser om den demografiske udvikling og om de undertiden modstridende forklaringer p de konstante krav om at nedstte arbejdsomkostningerne uden en konkret plan for arbejdstagernes inddragelse .
<P>
Man skal ogs tage liberaliseringen med i disse overvejelser , for selv om man m bifalde den , fordi den giver slutbrugeren en teoretisk fordel , er der praktisk taget ikke nogen fordele , nr det glder kvalitet , sikkerhed og almene udnyttelsesmuligheder .
Det er derfor hensigtsmssigt med en bedre samordning af EU-politikkerne og bedre indikatorer , der kan pvise deres effektivitet .
Det er dog nskeligt , at Unionen fastlgger sine kommende systemer snarest muligt , og at den ligeledes konstant gr de principper , den taler om hele tiden , mere gennemfrlige , bindende og konsekvente .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. reprsentant for Rdet , jeg m sige , at jeg kort og godt anser beslutningerne i Lissabon og ikke mindst den mlstning , man har nvnt flere gange her i Parlamentet , nemlig at gre EU ' s konomi til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige vidensbaserede konomi , som retorisk og tom snak , der ikke siger noget - eller som kun siger meget lidt - om udviklingen eller mangelen p samme i de europiske landes konomier .
Alan Greenspan udtalte i gr , at USA ' s konomi kun vil vokse med 2,5 % i 2001 , og at arbejdslsheden vil stige med 0,5 % fra 4 % til 4,5 % .
Sdan ser tallene ud for en dynamisk og konkurrencedygtig konomi .
Hvis disse tal gjaldt for os selv , ville vi betegne det som en periode med strk konomisk vkst , hvorimod vi anser USA ' s konomi for at vre i tilbagegang .
<P>
Jeg vrdstter det arbejde , som vores kolleger Bullmann og Gasliba i Bhm har udfrt - og jeg vil isr sige , at jeg er fuldstndig enig i Gaslibas betnkning - men det er efter min mening alt for lidt , for det er alt for f ting , Parlamentet skal fremlgge og drfte .
<P>
I Bullmanns betnkning taler man f.eks. om en modernisering af pensionssystemerne , og det er et emne , som ogs kommissr Solbes var inde p .
Hvis vi nsker at tale om de konkrete ting , der skal gres , og ikke om hjtravende mlstninger , burde Parlamentet efter min opfattelse - f.eks. med hensyn til reformerne af pensionssystemerne - give sin mening til kende p en meget kraftigere , meget mere beslutsom og meget mere stringent mde og hurtigst muligt krve en reform , der frer til nogle pensionssystemer , som er bredygtige set ud fra et finansielt synspunkt , og som giver en mindre uretfrdig fordeling af byrden mellem generationerne .
<P>
I Europa er vi i jeblikket ved at opbruge de unges pensionsopsparing p en uansvarlig mde .
Hvad fr de udbetalt om 20 eller 40 r , nr man tnker p de hje bidrag , de betaler i dag ?
Det er ndvendigt med nogle reformer , hvor man enten ndrer kriterierne , s minimumspensionsalderen bliver hvet , eller ndrer systemet - hvilket efter min mening ville vre hensigtsmssigt - ved at g over til et kapitaliseringssystem for den obligatoriske pensions vedkommende og selvflgelig ikke kun for tillgspensionens vedkommende .
<P>
I verdens mest dynamiske konomi , nemlig USA ' s , er man bekymret for de offentlige sikringsunderskud , der vil vise sig fra 2025 , og som frst vil opbruge de opsparede reserver i 2037 .
I Europa og i mange lande - og her tnker jeg navnlig p mit eget land , Italien - styrer man p en uansvarlig mde lige lukt imod en katastrofe p pensionsbudgettet .
I Europa er man ikke i stand til at overvinde modstanden fra de organisationer , der forsvarer de nuvrende og kommende pensionister - her tnker jeg frst og fremmest p fagforeningerne - og lader det g ud over de unge , der er s heldige at have et arbejde , og de unge arbejdslse , idet de skal betale nogle meget hje bidrag , som hmmer beskftigelsen .
<P>
Jeg var meget tilfreds med Tony Blairs forslag om et Europa , hvor man har mulighed for at blive p arbejdsmarkedet , selv om man er fyldt 65 , for jeg kommer fra et land , hvor folk gr p pension , nr de er 55 r - og det er de mske ikke engang - og hvor disse pensioner betales via de yngre arbejdstageres bidrag .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at vi skal tale mindre om de mlstninger , vi alle er enige om - for hvem ville ikke gerne have , at Europas konomi blev dynamisk ?
- og mere om de mske pinefulde og vanskelige valg , der skal trffes hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , nu hvor vi har haft Den konomiske og Monetre Union i to r , viser det sig , at det faktisk er besvrligt at koordinere den konomiske politik .
Det forekommer nsten umuligt at koordinere 12 forskellige konomier med forskellige konjunkturmssige situationer .
Faktisk godkendte medlemsstaterne modstrbende den monetre union , men de vil i jeblikket ikke opofre endnu mere politisk frihed for at opn den ndvendige virkelige konvergens .
<P>
De sociokonomiske prstationsindikatorer , som Kommissionen foreslr , er et forsg p alligevel at tilvejebringe en form for sociokonomisk koordinering uden at gennemg en lovgivningsprocedure fyldt med faldgruber .
Langtfra ideelt , men lidt er bedre end ingenting , kan man sige .
<P>
I betragtning af denne politiske realitet er det meget uklogt at kvle denne konvergensproces i fdslen ved at foresl en masse indikatorer .
Erhvervslivet klager allerede nu over de mange statistiske undersgelser .
De nationale statistiske kontorer har slet ikke midler og personale til det .
Og hvis man nu belemrer Eurostat med det , stiller man tingene p hovedet .
De 27 indikatorer , som Kommissionen foreslr , er temmelig mange .
Lad os begynde med omkring 10 og derefter forsigtigt udvide der , hvor det er ndvendigt .
<P>
Det er rgerligt , at Bullmann-betnkningen frer den spde konvergensproces p vildspor .
Jeg hber , at kommissren om lidt tydeligt og specifikt forklarer , hvorvidt og hvornr de vidtgende forslag i beslutningsforslaget kan gennemfres i praksis .
<P>
Desuden siger tal ikke alt .
De viser virkeligheden p en reduceret mde .
Vi siger jo heller ikke , at der dyrkes mest sport i USA , fordi USA opnr flest medaljer ved De Olympiske Lege .
Hvis man fordeler medaljerne over indbyggertallet , falder USA ned ad verdensranglisten , og s viser det sig , at de fleste europiske lande yder bedre sportsprstationer end USA .
Og Belgien er jo ikke frst for nylig blevet en skjtenation .
Kort sagt , indikatorer er et middel til at kunne justere politikken , men ikke noget ml i sig selv .
<P>
Om hr . Gaslibas betnkning vil jeg lige sige , at min gruppe i store trk kan sttte den , selv om betnkningen desvrre lgger for lidt vgt p de ulemper , der er forbundet med liberalisering .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , vi har alle sammen det store og ambitise ml at gre Europa til det mest moderne og mest attraktive konomiske omrde i verden for virksomheder og arbejdstagere .
Som s ofte er der ikke uenighed om mlet , men om vejen til at n dette ml .
Nogle mener , at dette ml sikres ved fuldstndig frihed for erhvervsmssige aktiviteter , mens andre mener , at det opns ved at lgge bnd p og regulere turbokapitalismen .
Sandheden bestr naturligvis i at tilvejebringe en intelligent kombination af begge synsmder .
For at blive det konomisk set mest attraktive omrde i verden har vi brug for , at vores erhvervsliv er s effektivt som muligt , og samtidig har vi brug for en human holdning , alts den sociale markedskonomi .
<P>
Ordfreren , hr . Bullmann , anfrer en lang rkke definitioner p vigtige strukturindikatorer , som derefter skal bevirke , at der handles rigtigt .
Deraf opstr naturligvis problemerne med belastningen af de mellemstore virksomheder .
Derfor sttter vi De Liberales forslag om , at de sm og mellemstore virksomheder ikke m belastes af de nye statistikker . Man m kunne bygge p eksisterende materiale .
For meget viden forfrer naturligvis ogs til alt for hyppige indgreb , og det kunne forplumre perspektiverne for erhvervslivet .
<P>
Problemet i fremtiden bestr alts i at gre det rigtige med de data og de nye fakta , som vi har til rdighed .
Det glder om at fremme konkurrence mellem systemerne og privat engagement .
Samtidig har vi naturligvis ogs behov for en regulering af konkurrencen mellem systemerne .
<P>
Et blik p mit eget land viser , hvad man for tiden ikke skal gre . Jeg taler om udvidelsen af medbestemmelsen i Tyskland .
I mit land siger man , at p grund af erhvervslivets dynamik skal der nu indfres flere bedriftsrd , praktisk taget for hver eneste mellemstore virksomhed .
Tnk engang , der skal indfres nye driftsrd ikke kun i de store , men ogs i de mellemstore virksomheder .
Med rette str sdan noget vrvl , havde jeg nr sagt , ikke engang i Bullmann-betnkningen , for dr str der ellers alt lige fra udvikling af forskningen til pensionsordninger , men gudskelov ikke noget om udvidelse af medbestemmelsen .
I dette koncept og p dette punkt er den rd-grnne regering i Tyskland for jeblikket p vej ud p et vildspor , som der hverken er dkning for eller krav om i de europiske analyser .
P den mde viser det strste EU-land , nemlig Tyskland , sig ude af stand til at mde den nye udfordring om Europa som det mest attraktive konomiske omrde i verden .
Tvrtimod , for jeblikket gr den rd-grnne regering dette element i den europiske udfordring en gte bjrnetjeneste .
<P>
Det halmstr , man rkker fagforeningerne i Tyskland , fordi deres indflydelse er dalende , er forgiftet .
Mange i vores gruppe frygter , at den foreliggende betnkning indeholder for meget detailviden og for mange detailanalyser .
Vi er ndt til at tage hensyn til denne problemstilling .
Det grundlggende budskab , som den europiske globaliserede verden og europerne i denne globaliserede verden skal holde fast ved , lyder , at frst og fremmest skal vores erhvervsliv stadig vre konkurrencedygtigt , og det m heller ikke udsttes for begrnsninger som i denne betnkning .
Men det , vi dernst har brug for - det str ikke i betnkningen - det er den nste fase i analysen .
Vi har brug for yderligere globale spilleregler for den globale konkurrence .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , den nye europiske Lissabon-strategi om et konkurrencedygtigt , dynamisk og vidensbaseret Europa har stet sin prve i 2000 . Den skal derfor ajourfres med syntesebetnkningen og ogs beslutningerne i Stockholm og indg i grundlinjerne for den konomiske politik , som i disse r skal blive mere forpligtende end i de tidligere r .
Omsider faldt arbejdslsheden , selv om det hje arbejdslshedsniveau naturligvis stadig er beklageligt .
Men der blev dog skabt 2,6 millioner nye arbejdspladser , og den konomiske udvikling er stabiliseret med gode tal for konomien , selv om tempoet er blevet langsommere .
P den baggrund har strategien om ligeberettigelse af politikomrderne konomisk reform og konomisk vkst , fuld beskftigelse og socialpolitik vist sig rigtig .
Den skal nu ajourfres og konkretiseres yderligere .
<P>
De amerikanske konjunkturer giver dog fortsat Europa problemer .
Ganske vist ser det ud til , at en bld landing er mulig .
Alligevel skal Europa vre forberedt p at miste eftersprgsel p eksportmarkederne .
Derfor er der ikke noget alternativ til strukturreformer p Unionens vare  , tjenesteydelses- , kapital- og arbejdsmarkeder . De skal fre til et hjere produktionspotentiale og en stigning i produktiviteten .
Hr . Friedrich , selv en udvidet medbestemmelse kan fre til strre motivation hos de ansatte og dermed til produktivitetsstigning .
<P>
<P>
Den Europiske Union har opnet fremskridt inden for strukturreformerne , det understreger IMF ' s seneste fremskridtsrapport om eurozonen .
Det glder for informations- og kommunikationsteknologien , men det glder ogs for arbejdsmarkederne .
Samtidig skal der udvikles et policy mix , som kan bidrage til at kompensere for virkningerne af et eventuelt negativt eftersprgselschok fra USA p EU ' s indre marked ved at ge den interne eftersprgsel .
Bullmann-betnkningen og syntesebetnkningen med dens korrekte identificering af 10 handlingsomrder understreger med rette , at Europas fremtid ligger i EU-medlemsstaternes evne til reformer , uddannelsesinitiativer for at ge erhvervsfrekvensen , modernisering af infrastrukturerne , udvidelse af informationssamfundet og bekmpelse af fattigdom og social udstdelse .
I den forbindelse skal instrumenterne privatisering og deregulering i hj grad udnyttes .
Men der skal anvendes nye instrumenter p de omrder , hvor der er behov for strukturering og dermed regulering .
Srlig vigtig er en klar reguleringsramme p alle de omrder , navnlig vedrrende finansielle tjenesteydelser , som har en hj prioritet med henblik p den gede investeringsaktivitet , som er ubetinget ndvendig i Unionen .
Disse ting svarer til den europiske model for social markedskonomi .
<P>
Det er ogs vigtigt , at metoden med ben koordinering ajourfres .
Her er der imidlertid virkelig behov for en tidsramme og kvalitative og kvantitative ml samt midlertidige ml .
Dette viste sig at fungere ved indfrelsen af det indre marked , og det fungerede ved indfrelsen af Den konomiske og Monetre Union .
Det skal ogs her fre til , at det europiske hjemmemarked finpudses til gavn for erhvervslivet og beskftigelsen , og hertil er det ndvendigt , at Europa-Parlamentets rolle og medvirken ved koordineringen af den konomiske politik styrkes .
Det svenske rdsformandskab har krvet demokrati og gennemsigtighed p dette omrde .
Jeg regner med , at det ogs indfrier sit lfte .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere Kommissionen for dens sammenfattende rapport og for at fastholde presset p Rdet og Parlamentet for at holde de lfter , der er fremsat under Lissabon-processen .
Men jeg vil gerne tage fat p et bestemt sprgsml , hvor Kommissionen og faktisk vi alle str temmelig svagt . Det er sprgsmlet om administrative byrder .
Vi br vre bedre orienterede om den slags administrative byrder , som vi kan skabe ved den lovgivning , vi vedtager , enten med overlg , eller hvad der er vigtigere , uden at tnke over det .
<P>
Jeg ser i Kommissionens sammenfattende rapport kun 4-5 afsnit om dette vigtige sprgsml .
Administrative byrder og reduktionen heraf er et emne , som er fuldt af retorik og klicher , men hvor der ikke sker ret meget i praksis .
<P>
Det betyder , at vi som lovgivere i Parlamentet ofte lovgiver i blinde .
Ofte behandler vi sprgsml , der kommer fra Kommissionen , og som ikke er forbundet men nogen ordentlig vurdering af virkningerne .
S stiller vi ndringsforslag , selv om vi ikke ved , hvad virkningen af disse ndringsforslag vil blive .
<P>
Det er helt klart en urimelig mde at lovgive p og ikke nogen srlig effektiv mde til at sikre konkurrenceevnen .
Derfor opfordrer jeg Kommissionen til at tnke alvorligt over dette og ikke bare afvise det som en tilfjelse til Lissabon-processen , men placere det centralt i sine overvejelser og mske tnke p nye institutionelle mder , hvorp man kan etablere et agentur , der er specialiseret i disse sager .
Kommissionens forslag og ligeledes medlemmernes ndringsforslag burde mske underkastes en ordentlig analyse af virkningerne , s vi faktisk ved , hvad vi gr , nr vi lovgiver af hensyn til dette generelle ml , konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , det lyder jo glimrende , at man i EU vil skabe den mest konkurrencedygtige , dynamiske og vidensbaserede konomi .
Men havde det ikke lydt endnu bedre , om man i EU havde villet skabe den mest miljvenlige , bredygtige , fair og jvnbyrdige konomi ?
Det ser imidlertid ikke ud til , at det er det , det handler om , isr ikke i Gasliba i Bhm-betnkningen , som er en lovsang til liberaliseringer , privatiseringer og sociale nedskringer , det vil sige til foranstaltninger , der skaber dybe klfter og miljproblemer .
Mit hjemland Sverige har f.eks. vret et meget jvnbyrdigt land .
Iflge mange rapporter , der er blevet udarbejdet efter indtrdelsen i EU , er det nu det land , hvor klfterne , modstningerne og uretfrdigheden vokser hurtigst .
<P>
Jeg vil gerne anbefale alle markedsfundamentalister at lse flgende i dagens Guardian : California and New Zealand that were once keen privatisers are now both turning their backs on deregulation .
They are ready to renationalize .
California is turning dramatically left .
New Zealand ' s experiment in market fundamentalism has failed .
<P>
P den baggrund kan man sprge sig selv , hvad det svenske formandskab har tnkt sig at gre nu .
Det svenske formandskab blev faktisk forleden dag hyldet af The Economist for de egalitre traditioner i Sverige .
Vil De nu fortstte p EU ' s fejlslagne vej mod liberaliseringsfundamentalisme ?
Eller vil De muligvis i stedet vende tilbage til en eller anden form for solidaritetstraditioner og forsge at f EU ind p et spor , som gr mere i retning af miljvenlighed , bredygtighed og solidaritet ?
Det ville vre interessant at f svar p dette .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg er enig med Bullman , nr han understreger , at der findes en rkke positive signaler fra Lissabon-mdet .
Jeg tnker mest p kravet om fuld beskftigelse , men ogs p betoningen af dynamisk vkst , innovation og livslang uddannelse .
Jeg undrer mig imidlertid over , hvordan dette kan hnge sammen med Maastricht-modellens betoning af stabilitet , inflationskontrol , lavtlnspolitik og sociale besparelser .
Er denne livremspolitik afskaffet med Lissabon-beslutningen ?
Nej , det er den benbart ikke .
Kommissionens aktuelle indgriben mod Irland viser jo , at Maastricht-modellen fortsat lever . Irland er nemlig p flere mder et mnstereksempel p den vkstpolitik , som man vil fremme gennem Lissabon-mdet , og som nu straffes af EU .
Min konklusion er derfor , at EU har to modstridende konomiske modeller , nemlig en , der snart lnge har vret politisk virkelighed , og en , der handler om drmme og visioner om fremtiden efter denne .
<P>
Der findes en " venstredrm " , og der findes en " hjredrm " , som begge synes at kunne rummes i Lissabon-konceptet .
Jeg hber naturligvis , at den svenske regering p topmdet i Stockholm vil betone og prioritere venstremodellen , som fremhver betydningen af fuld beskftigelse og en socialt ansvarlig udviklingspolitik samt afviser tendenserne til liberalisering , deregulering , get fleksibilitet osv . Men vi m vel se , hvad der sker , nr vi kommer til Stockholm .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , frst vil jeg gerne benytte lejligheden til at komplimentere hr . Gasliba i Bhm for udarbejdelsen og forelggelsen af denne betnkning .
Jeg vil under denne forhandling benytte lejligheden til at tage fat p konomisk vkst , i srdeleshed i mit eget land , Irland .
<P>
Lad mig straks sige , at jeg sttter de bestemmelser i Amsterdam-traktaten , der opfordrer til koordinering af den generelle konomiske politik i de forskellige medlemsstater , som er med i den flles valuta .
Men ethvert forslag , der bliver stillet herom , hvad enten det er via Kommissionen eller p anden mde , m vre fair og afbalanceret .
<P>
Irland har hele tiden stttet Den Europiske Union , og dette har vist sig ved alle folkeafstemninger i mit land , hvor borgerne - og det sker ikke i alle lande - har fet ret til give udtryk for deres opfattelse af Europa .
Jeg tror ikke , at de forslag , der er blevet stillet af kommissren , hr . Solbes , har vret srlig afbalancerede med hensyn til de anbefalinger , der foresls om , hvordan den irske konomi skal fungere p dette kritiske tidspunkt .
Det er vigtigt at bevise dette , og det er vigtigt at notere sig , at den konomiske vkst i mit land i en rrkke har ligget p 10-12 % - i strk kontrast til slutningen af 1980 ' erne , hvor den var 0 % .
Prognosen for indevrende r er en vkst p ca . 8 % .
Arbejdslsheden er s tt , som man kan komme p fuld beskftigelse i Unionen i dag .
<P>
Vi er en af de f medlemsstater , der foretager omfattende opsparing til kommende pensioner .
Vi er stolte af , at mange lande i verden desperat forsger at forbedre deres konomiske situation og s bruger den irske model som forbillede .
Og ja , hr. formand og hr. kommissr , vores inflation er p vej ned .
Den falder betydeligt - og har jeg ret i , at andre medlemsstater har hjere inflation end vi ?
Det har jeg ikke hrt nvnt for nylig .
<P>
Det forekommer mig , at den strste synd , vi har beget i vores land , er at belnne befolkningen med skattenedsttelser og lnforhjelser .
Her glemmer Kommissionen bekvemt , at inden det konomiske boom mtte borgerne i vores land bringe store ofre for at opn dette boom .
Men iflge Kommissionen m de ikke hste nogen af fordelene .
Skal vi vre ofre for vores egen succes ?
<P>
Det er af disse grunde , jeg mener , at de meget negative kritikere , der giver udtryk for bekymring over den mde , den irske konomi fungerer p , overreagerer .
De fleste i mit land sttter vores finansminister , og de eneste , der ikke gr det , er oppositionen i mit land , og de benytter Kommissionens anbefalinger til , hvad de tror vil vre en politisk fordel p kort sigt .
Enhver antydning nogetsteds fra om , at Irland skal lide nd som flge af den irske konomis succes , er en meget alvorlig trussel .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , stats- og regeringscheferne i Den Europiske Union har sat sig det ml , at vi i lbet af de nste 10 r skal udvikle os til en virkelig dynamisk , konkurrencedygtig og vidensbaseret konomi .
S m vi strenge os vldigt an , og det vil ogs kun vre muligt , hvis det lykkes os inden for rammerne af en ben markedskonomi at mobilisere de krfter , der slumrer i de europiske virksomheder , i de europiske forskningsinstitutioner og i de europiske uddannelsesinstitutioner .
Her er vi jo p rette vej .
Kommissionsformand Prodis tale i gr var en klar opmuntring for mig .
Nu kommer indfrelsen af den flles valuta , skabelsen af et optimalt valutaomrde ved en forbedring af mobiliteten i Den Europiske Union .
Vi gr fremskridt i beskyttelsen af den intellektuelle ejendomsret . Ogs det er vigtigt , hvis man vil mobilisere forskningen .
Jeg mener , at det europiske patent er et vigtigt skridt p denne vej , og vi skal g endnu hurtigere frem ved liberaliseringen , ikke kun p telekommunikationsomrdet , men ogs p omrderne energi og post , hvis vi vil nrme os disse ml .
Hertil hrer ogs , at den europiske konomiske politik udformes efter flles principper , og det kan efter min overbevisning kun vre den sociale markedskonomi .
<P>
Sprgsmlet er imidlertid , hvem der er ansvarlig for denne konomiske politik .
Eller findes der forskellige ansvarlige ?
Der er omrder , som entydigt henhrer under Den Europiske Union . Konkurrenceomrdet , hvor Unionen rder over de vigtigste kompetencer , inflationsbekmpelsen , som Den Europiske Centralbank vger over , og vkst- og stabilitetspakken , det er de vsentligste instrumenter .
Det er Den Europiske Unions omrde .
Der er andre omrder , hvor ansvaret helt entydigt ligger hos medlemslandene . Det glder skatteomrdet , de sociale sikringsordninger og uddannelse .
Her kan Europa kun yde et bidrag ved at skabe dialog . Her er Europa ikke bemyndiget til at trffe beslutninger .
<P>
Nu til sprgsmlet om indsamling af data , som hr .
Bullman foreslr . Efter min opfattelse skal de omrder , hvor Den Europiske Union trffer beslutning , entydigt have frsteprioritet for os i Den Europiske Union .
Hvad de vrige omrder angr , hvor Den Europiske Union bidrager til at skabe dialog , skal indsamlingen af disse data kun have andenprioritet .
Hvilke omrder skal efter min overbevisning prioriteres hjest ?
Hvor har vi i den nrmeste tid brug for flere informationer ?
Vi har eksempelvis brug for mere aktuelle data om udviklingen i bruttonationalproduktet og dets bestanddele .
Vi har brug for flere data om udviklingen vedrrende tjenesteydelser i Den Europiske Union .
Vi ved ganske vist meget om produktionen i Den Europiske Union , men for lidt om udviklingen inden for tjenesteydelser .
Vi har for tiden kun meget utilstrkkelige data om tjenestebalancen i Euroland , og det er et vsentligt beslutningsgrundlag , eksempelvis for Den Europiske Centralbank ved dens beslutninger om renten .
<P>
Ved de andre data drejer det sig i frste rkke om at stte en dialog i gang . Det drejer sig om at skabe grundlag for den skaldte benchmarking .
Jeg m sige meget klart , at ved de data , der her skal fremskaffes , ville jeg anse det for skbnesvangert , hvis disse data , nr de engang foreligger , misbruges til plankonomiske indgreb i erhvervsudviklingen i Den Europiske Union . Vi m p forhnd indbygge passende sikringer mod dette .
Disse data , som vi behver - p det punkt er jeg enig med hr . Bullmann - skal udnyttes til at skabe konkurrence mellem medlemslandene .
Ved at vi i Den Europiske Union har flles grnser udadtil og bne grnser indadtil og fri bevgelighed for personer , varer , tjenesteydelser og kapital , har vi ikke kun bnet for konkurrence mellem virksomhederne , men ogs for konkurrence mellem staterne . Det glder om , at staten kan tilbyde borgerne de ydelser , de forventer , p de billigste og bedste vilkr .
Det skal de data , som nvnes i Bullmann-betnkningen , efter min overbevisning anvendes til .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Rack for et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Fru formand , De har i de seneste dage gang p gang udrettet mirakler .
De har f.eks. foranlediget , at Air France bringer medlemmer af Parlamentet frem til tiden .
Mske kan De ogs udrette et mirakel her i Parlamentet .
Vi har netop forsgt at komme ned i mdesalen med elevatoren .
Fra og med ottende etage var den totalt overfyldt . Det var nsten ikke til at trkke vejret .
Alligevel stoppede den p hver etage . Vi nede det , men mske det var muligt at sige til elevatoren , at den skal kre hurtigere .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Tak , hr . Rack .
Jeg skal se , om jeg kan udvirke dette mirakel . Jeg har selv oplevet samme situation som De .
<P>
AFSTEMNING
<P>
Procedure uden betnkning Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 93 / 7 / EF om tilbagelevering af kulturgoder , som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats omrde ( KOM ( 2000 ) 0844 - C5-0767 / 2000 - 2000 / 0332 ( COD ) ) ( Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om undertegnelse p Det Europiske Fllesskabs vegne af aftalen mellem regeringen for Amerikas Forenede Stater og Det Europiske Fllesskab om koordinering af programmer for energieffektivitetsmrkning af kontorudstyr ( 13140 / 2000 - C5-0713 / 2000 - 1999 / 0135 ( CNS ) ) ( Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Kongeriget Sveriges initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets retsakt om ndring af vedtgten for Europols personale ( 14084 / 2000 - C5-0735 / 2000 - 2000 / 0827 ( CNS ) ) ( Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender )
<P>
( Kongeriget Sveriges forslag godkendtes )
<P>
Kongeriget Sveriges initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om tilpasningen af vederlag og tillg til Europols ansatte ( 14085 / 2000 - C5-0736 / 2000 - 2000 / 0828 ( CNS ) ) ( Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender )
<P>
( Kongeriget Sveriges forslag godkendtes )
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en aftale mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Island og Kongeriget Norge om kriterier og mekanismer for faststtelse af , hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansgning indgivet i en medlemsstat eller i Island eller Norge ( KOM ( 2001 ) 0055 - C5-0040 / 2001 - 2001 / 0031 ( CNS ) ) ( Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 3911 / 92 om udfrsel af kulturgoder ( KOM ( 2000 ) 0845 - C5-0024 / 2001 - 2000 / 0333 ( CNS ) ) ( Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Procedure uden forhandlingBetnkning ( A5-0027 / 2001 ) af Zorba for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en aftale mellem Det Europiske Fllesskab og Canadas regering om forlngelse af samarbejdsprogrammet inden for hjere uddannelse og erhvervsuddannelse ( KOM ( 2000 ) 0655 - C5-0706 / 2000 - 2000 / 0264 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) Betnkning ( A5-0028 / 2001 ) af Perry for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en aftale mellem Det Europiske Fllesskab og USA om forlngelse af samarbejdsprogrammet inden for hjere uddannelse og erhvervsuddannelse ( KOM ( 2000 ) 0656 - C5-0707 / 2000 - 2000 / 0263 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0032 / 2001 ) af Bowe for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer og om ophvelse af Rdets direktiv 90 / 220 / EF ( C5-0685 / 2000 - 1998 / 0072 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0033 / 2001 ) af Garca-Orcoyen Tormo for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om organisationers frivillige deltagelse i en fllesskabsordning for miljledelse og miljrevision ( EMAS ) ( C5-0661 / 2000 - 1998 / 0303 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>

<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0043 / 2001 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 9512 / 1 / 2000 - C5-0520 / 2000 - 1997 / 0359 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslgtede rettigheder i informationssamfundet ( Ordfrer : Boselli )
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=64 NAME="Solbes">
Fru formand , i forlngelse af grsdagens konstruktive debat mdes vi i dag , for at Parlamentet kan stemme om dette direktiv , som bliver hjrnestenen i etableringen af en harmoniseret juridisk ramme om copyright p det digitale omrde .
<P>
Som vi nvnte i gr , kan Kommissionen acceptere alle de kompromisndringsforslag fra ordfreren og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , som allerede er blevet vedtaget i dette udvalg , det vil sige ndringsforslag 1 , 3 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 14 og 15 .
Men Kommissionen er bekymret over nogle af de andre ndringsforslag , der er vedtaget i Retsudvalget , og kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 2 , 4 , 11 , 12 og 13 .
<P>
Desuden er der ogs blevet stillet en rkke yderligere ndringsforslag , 16-45 , til plenarmdet .
Alle disse yderligere ndringsforslag er uacceptable for Kommissionen .
Dagens afstemning er af den strste vigtighed for fremtiden for copyright og dermed forbundne rettigheder i informationssamfundet .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Solbes .
Jeg giver ordet til hr . Cashman for et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Fru formand , jeg vil gerne underrette Parlamentet om , at jeg som indehaver af betydelige rettigheder inden for den audiovisuelle sektor har en direkte finansiel interesse i det sprgsml , Parlamentet har fet forlagt , og at jeg derfor konsekvent vil afholde mig fra at stemme .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Hr . Cashman , tak , fordi De oplyser os herom .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Fru formand , som hr . Cashman har jeg en lignende meddelelse til Parlamentet .
Jeg tror , at mange her i salen er berrt som forfattere .
Men hvad ndringsforslag 33 angr , s er jeg virkelig inhabil .
Jeg nsker definitivt ikke at afgive stemme om ndringsforslag 33 .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Tak , ogs for Deres benhed i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , jeg vil gerne tilkendegive min konomiske interesse og nsker derfor ikke at deltage i denne afstemning .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , der vil naturligvis vre mange medlemmer , der har en direkte eller indirekte finansiel interesse i denne sag , i de fleste tilflde i ret ringe omfang .
Men Parlamentets forretningsorden siger , at medlemmerne skal give udtryk for deres direkte finansielle interesser , hvis de vil tage ordet under forhandlingen .
Jeg henviser til artikel 1 i bilag I til forretningsordenen .
<P>
Vi behver iflge forretningsordenen ikke at tilkendegive en sdan interesse fr afstemningen . Hvis hvert medlem , der har en interesse , nu vil tage ordet og tilkendegive den , fr vi begynder p afstemningen , kommer vi frst i gang kl .
13.00. Sdanne interesser er registreret i den skriftlige erklring om medlemmernes interesser , s offentligheden kan se dem . Denne erklring vil ogs snart ligge p Internettet i forlngelse af afstemningen i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender i sidste uge .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Problemstillingen er klar , og jeg tror , vi kan vre enige om , at alle medlemmer , der befinder sig i denne situation , undlader at deltage i afstemningen .
Det er ikke ndvendigt at oplyse dette fr afstemningen . Vi kan forholde os p denne mde , sfremt vi er enige herom .
I modsat fald kan vi fortstte . En rkke medlemmer har bedt om ordet .
Jeg hber , der ogs bliver enkelte tilbage , som kan deltage i afstemningen .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , da jeg allerede har sagt det til andre , mener jeg kun , at det er rimeligt her i Parlamentet at sige , at jeg vil afholde mig konsekvent som flge af konomiske interesser .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Stockton">
Fru formand , det samme glder mig som strre international forlgger og ejer af et radio / tv-selskab .
Jeg vil afholde mig fra at stemme .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Fru formand , jeg ville gerne have fulgt hr .
Corbetts henstilling . Men nr alle andre gr det , i mit tilflde er de konomiske interesser benbare .
Jeg afholder mig fra at stemme .
<SPEAKER ID=76 NAME="Okking">
Fru formand , jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at jeg har personlige interesser i ophavsretsmssig sammenhng i forbindelse med Danmarks Radio , og derfor afholder jeg mig fra at stemme .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Fru formand , ja , ogs jeg er i samme situation .
Samtidig er jeg interesseret i , om der findes en grnse et sted , og hvor trkkes den grnse , hvor fordelen er s mrkbar , at det p grund af den kan betale sig at afst fra en s vigtig afstemning ?
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Da vi nu har pbegyndt denne proces , finder jeg det rimeligt , at alle , der mtte nske det , fr lejlighed til eksplicit at fremkomme med en tilkendegivelse .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , i forlngelse af den bemrkning til forretningsordenen , som hr . Corbett kom med , hvor han helt korrekt nvnte reglerne om dette , vil jeg gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p , at vi ved den tidligere afstemning om Bowe-betnkningen sandsynligvis ikke ville have kunnet n det ndvendige flertal , hvis alle her i Parlamentet , der havde en interesse i medicinalvirksomheder som aktionr , havde tilkendegivet en interesse .
Det er derfor vigtigt , at medlemmerne ikke behver at afholde sig fra at stemme .
De behver kun at erklre , at de har en interesse , enten i udvalget eller ved plenarmdet , hvis de tager ordet i sagen .
Ellers vil vi opdage , at vi kommer til at mangle flertal ved en rkke afstemninger , hvor folk helt legitimt har personlige interesser .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Hr .
Blak , hr .
Nogueira , hr . Turchi , hr .
Speroni og hr .
Blokland er i samme situation . Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 11
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne stille et mundtligt ndringsforslag .
Jeg har den engelske tekst liggende foran mig , og efter stningsleddet " their own past archive productions produced or commissioned " skal der indfjes " no later than December 1996 " .
Herefter fortstter det med " by them under their own editorial control " .
Baggrunden er ganske enkelt den , at WIPO-aftalen blev indget i december 1996 .
Vi vil sikre , at kun arkivproduktioner , som er produceret fr december 1996 , bliver omfattet .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Hr .
Lehne , Deres indlg er srdeles klart . Det drejer sig om et mundtligt ndringsforslag .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg sige , at vi er imod dette mundtlige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Hr . Medina Ortega , i s fald er det nppe ndvendigt , at jeg anmoder 12 medlemmer om at rejse sig , idet jeg formoder , at De er mindst 12 .
<P>
Vi m imidlertid sikre os , dette er tilfldet , som forretningsordenen foreskriver .
<P>
( Formanden konstaterede , at mere end 12 medlemmer rejste sig og gjorde indsigelse imod det mundtlige ndringsforslag )
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 32
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , det drejer sig om ndringsforslag 32 , hvor man p engelsk taler om " may use works " og p svensk om " tillgng till " ( adgang til ) .
Det er ikke det samme , s jeg anmoder om , at alle sprogversioner korrigeres .
Det havde vret vsentligt at f sagt fr afstemningen .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
De har helt ret i , at dette br undersges fr afstemningen .
I det konkrete tilflde lser problemet dog sig selv , om jeg s m sige , idet ndringsforslag 32 blev forkastet .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 38
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Fru formand , den nederlandske udgave af ndringsforslag 38 er ikke formuleret rigtigt .
Det skal vre den engelske udgave , hvor der er tale om " a natural person for his or her private use " .
P nederlandsk mangler ordene " hans eller hendes " . Den nederlandske udgave skal alts rettes efter den engelske tekst .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Udmrket , hr . De Clercq , det skal vi gre , sfremt ndringsforslaget vedtages .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 35
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Fru formand , jeg skal blot korrigere , at den tysksprogede version heller ikke er korrekt her .
Vi br holde os til den engelske version , hvor ordene " his or her " er indfjet .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt ) Formanden .
Jeg konstaterer p grundlag af medlemmernes bemrkninger , at vi br vre meget opmrksomme p , at der er overensstemmelse mellem de forskellige sprogudgaver .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0039 / 2001 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 9012 / 1 / 2000 - C5-0456 / 2000 - 1997 / 0176 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om srlige bestemmelser for kretjer , der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over frerens plads , og om ndring af Rdets direktiv 70 / 156 / EF og 97 / 27 / EF ( Ordfrer : Miller )
<SPEAKER ID=90 NAME="Solbes">
Fru formand , som min kollega , hr . Liikanen , sagde under forhandlingen i gr , kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 , 7 og 8 , og den kan ogs i princippet acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 , 6 og 10 .
Det ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , er ndringsforslag 9 .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg ville blot forklare , at dette direktiv om enhedsbussen i Europa blev forkastet af Parlamentet ved frstebehandlingen af alle grupper .
Dengang var det p 90 sider , i dag er det p 150 sider .
PPE-Gruppen har derfor stillet ndringsforslag 9 , og jeg gr ind for at afvise dette direktivforslag , fordi vi efter enhedskrumning for europiske agurker ikke er interesseret i ogs at f enhedskrumning for europiske busser i Europa .
Kollegerne anmodes om at stemme imod .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0025 / 2001 ) af Mller for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud ( KOM ( 2000 ) 0222 - C5-0234 / 2000 - 2000 / 0080 ( COD ) )
<SPEAKER ID=92 NAME="Krarup">
Fru formand , grunden til , at jeg har bedt om ordet , er , at EDD-Gruppen i medfr af forretningsordenens artikel 144 anmoder om , at sagen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Baggrunden er ganske principiel og betydningsfuld , idet direktivforslaget angives at vre udstedt i medfr af artikel 95 , alts et indre marked-direktiv , mens det altovervejende hensyn bag direktivet er sundhedspolitisk , hvorfor forslaget retligt hrer hjemme et andet sted i traktaten , nemlig artikel 152 .
Det er et sprgsml , som ikke er uden principiel betydning , eftersom artikel 152 fastslr , at der ikke kan finde harmonisering sted inden for sundhedsomrdet .
Derimod kan der vedtages en rkke andre foranstaltninger .
Det , som er bemrkelsesvrdigt og begrunder gruppens anmodning om fornyet udvalgsbehandling , er , at dette meget centrale sprgsml om hjemmelsgrundlaget ikke er belyst nogetsteds , hverken i Kommissionens forslag eller i betnkningen fra fru Mller , og jeg henviser til en lang rkke afgrelser fra Domstolen , der vedrrer denne grnsedragning .
Det mindste , vi m forlange , er , at sprgsmlet bliver undersgt , og derfor anmoder vi om fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Hr . Krarup har p vegne af EDD-Gruppen anmodet om , at sagen henvises til fornyet udvalgsbehandling .
I henhold til forretningsordenen skal jeg forelgge denne anmodning for Europa-Parlamentet .
<P>
Er der et medlem , der nsker at udtale sig for denne anmodning ?
<SPEAKER ID=94 NAME="Mller, Emilia Franziska">
Fru formand , mine damer og herrer , hr . Krarup forsgte allerede i gr aftes under plenarmdet at f henvist dette forslag fra Kommissionen , direktivet , betnkningen til fornyet udvalgsbehandling og at f dem bremset .
Dette beklager jeg overordentlig meget , da EDD-Gruppen ikke har deltaget i forarbejdet omkring betnkningen , hverken i udvalget eller med ndringsforslag . Det var den ene ting .
<P>
For det andet vil jeg gerne klart henvise til , at vi her ikke har at gre med artikel 152 - om sundhedsvsenet - men med artikel 153 , som vedrrer forbrugerbeskyttelse .
Derfor anmoder jeg om , at vi i dag stemmer om betnkningen og ikke henviser den til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Ordfreren er sledes imod henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Er der et medlem , som nsker at udtale sig for anmodningen ?
<SPEAKER ID=96 NAME="Frahm">
Fru formand , jeg vil gerne tale for forslaget , for jeg mener , at hvis der kan skabes den mindste mistanke om , at vi gr ud over det retlige grundlag , vi har for vores arbejde , s har vi et problem i et parlament , der gerne vil arbejde serist med tingene .
Jeg mener , at s lnge denne sag ikke er undersgt til bunds , s er det klogt ikke at tage en endelig beslutning , og derfor vil jeg varmt sttte , at sagen gr til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , jeg er ked af det .
Jeg havde forsgt at undg det , men mske skulle vi hellere holde os til kendsgerningerne og vores retssystem i Den Europiske Union .
Inden for rammerne af det indre marked er vi forpligtet til at lave harmoniserende lovgivning , naturligvis ogs p forbrugerbeskyttelsesomrdet .
Med den foreliggende lovgivning , som fru Mller er ordfrer for , er det netop det , vi gr .
Vi harmoniserer den lovgivning om kosttilskud , som eksisterer i medlemsstaterne , og det , vi gr , gr vi naturligvis ogs for at beskytte forbrugerne .
Vi tilsigter dermed ikke at overskride Europa-Parlamentets kompetence , og vi gr dermed det , som vi ogs gr p mange andre omrder .
Domstolen vil til enhver tid give os ret .
Enhver , som i dag ville forsge at f det udskudt , forsger at f det taget af dagsordenen , men med urigtige argumenter .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Inden vi gr over til afstemning om denne anmodning om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , har hr . Corbett anmodet om ordet for et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Fru formand , denne anmodning fra EDD-Gruppen er faktisk et misbrug af vores procedure .
Hvis EDD-Gruppen faktisk var bekymret over denne sag , burde den have stillet et ndringsforslag til retsgrundlaget for forslaget p udvalgsstadiet eller ved frstebehandlingen , eller da det kom til udvalget ved andenbehandling .
<P>
At komme nu og stille dette procedureforslag under plenarmdet , fordi de ikke har gjort deres hjemmearbejde i udvalget , er virkelig et misbrug af forretningsordenen .
<P>
<P>
( Forslaget til beslutning om fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0015 / 2001 ) af Lange for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 97 / 24 / EF om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne kretjer ( KOM ( 2000 ) 0314 - C5-0334 / 2000 - 2000 / 0136 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0018 / 2001 ) af Jensen for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Fllesskabets tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet ( KOM ( 2000 ) 0459 - C5-0384 / 2000 - 2000 / 0195 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0024 / 2001 ) af Swoboda for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om ydelse af bistand til Tyrkiet inden for rammerne af frtiltrdelsesstrategien , srlig om etablering af et tiltrdelsespartnerskab ( KOM ( 2000 ) 0502 - C5-0468 / 2000 - 2000 / 0205 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Fru formand , jeg vil sprge , om ndringsforslag 3 er blevet prvet med hensyn til tilladelighed , da det er helt igennem diskriminerende af religise rsager .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Jeg vil lade sprgsmlet g videre til hr .
Swoboda . ndringsforslaget forekommer mig dog at kunne antages .
<SPEAKER ID=102 NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg ser ikke noget diskriminerende indhold her .
Det blev ogs vedtaget nsten enstemmigt i udvalget , og det mens baronesse Nicholson var til stede .
Jeg ser alts ikke noget problem her .
Det er frste gang , at et sdant er dukket op .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Det var ogs min holdning .
Tak for Deres udtalelse , hr . Swoboda .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Undskyld , fru formand .
ndringsforslag 9 er efter min opfattelse diskriminerende af religise rsager .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=105 NAME="Perry">
Europa-Parlamentet er blevet anmodet om at give en vurdering af aftalen mellem Den Europiske Union og USA inden for hjere uddannelse og erhvervsuddannelse .
Som ordfrer for Parlamentet stttede jeg denne aftale , da denne form for samarbejde er af afgrende betydning i vores tids globale samfund .
<P>
Jeg tror , at begge parter kan vinde meget ved denne aftale .
Europiske frdigheder inden for erhvervsliv og teknologi kan blive forget , bde ved at man lrer af amerikanske lrere og amerikanske studerende .
Samme model kunne vendes til at forbedre amerikanernes kendskab til sprogundervisningsmetoder og til at arbejde i en multikulturel kontekst .
Dette stttes af selve aftalen , der i USA blev inspireret af deres iagttagelse af og beundring for Erasmus-programmet .
<P>
Jeg er sikker p , at Europa-Parlamentet vil hilse et strre engagement i drftelserne af denne aftale velkomment , og jeg hber , at medlemmerne af Parlamentet m blive taget med p rd p et tidligere stadium , end det er sket ved disse forhandlinger .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport blev frst underrettet om aftalen nogle f uger fr forhandlingerne med de amerikanske myndigheder .
<P>
Aftalen gr ud p , at der skal gives 8,6 millioner euro i de fem r , den lber .
Jeg vil foresl , at man fra nste r undersger , hvordan privat finansiering kan bruges til at supplere dette tal .
Drftelser med Kommissionen og de amerikanske myndigheder har vist begejstring for iden , og jeg hber , at det er noget , Parlamentet , Kommissionen og USA ' s regering kan samarbejde om .
<P>
Som jeg sagde i min begrundelse , br programmet ogs nyde godt af et navn , der kan hjlpe til at give det en hjere profil blandt studerende , universiteter og offentligheden i almindelighed .
En del af hensigten med programmet er , at det skal tjene som symbol p samarbejde tvrs over Atlanten , og derfor er det ndvendigt , at det bliver kendt s viden om som muligt .
Ogs her har vi fet positiv feedback fra de andre berrte parter , og jeg hber , at dette kan drftes mere udfrligt i rette tid inden aftalen i 2005 .
<P>
Personlig mener jeg , at vi br overveje flgende navne p statsmnd , der forbindes med forholdet mellem USA og Europa : Churchill , Eisenhower eller Lafayette , som alle efter min mening kunne give programmet et godt navn .
<P>
Betnkning af Bowe ( A5-0032 / 2001 )
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Fru formand , parlamentsmedlemmerne fra Emma Bonino-Listen stemte for dette direktiv om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer .
Der er ingen tvivl om , at det er en vigtig afstemning , eftersom man i dette direktiv tager hjde for forsigtighedsprincippet uden at forveksle det med et forbud , og efter at have arbejdet med dette direktiv i tre r , er vi af den opfattelse , at vi har taget et vigtigt skridt .
Jeg vil dog gerne give udtryk for nsket om , at Parlamentet udviser lige s stor benhed , nr det glder den bioteknologiske forskning til sundhedsmssige og medicinske forml .
Nr man taler om bioteknologi , taler man netop om en vigtig sektor , der bner nye muligheder , ikke bare p fdevareomrdet , men ogs inden for medicinsk forskning , og jeg hber , at Parlamentet ndrer sin beslutning om at forbyde forskning eller kloning i behandlingsjemed .
Det var derfor , vi stemte for i dag .
Jeg hber , at vi hermed gr bort fra vetoer og forbud , og jeg hber ikke mindst , at det ikke blot glder for landbrugsindustrien , men snarest muligt ogs for medicinsk forskning , og at vi netop ikke forhindrer dette p grund af kirkelige eller religise vetoer .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , Pensionistpartiet stemte for hr . Bowes betnkning om produktion og markedsfring af GMO ' er .
Hvorfor gjorde vi det ?
Det gjorde vi , fordi pensionisterne venter p , at der skal komme en vin , som gr dem yngre , som man ikke bliver fuld af , som ikke giver leverskader , og som gr mnd fascinerende , men de venter ogs p en champagne , der gr kvinder smukke , selv svigermdre .
Endelig venter italienerne p , at GMO ' erne skal fjerne enhver risiko ved at spise bf , som de gr det i Firenze - bistecca alla fiorentina - s de med god samvittighed kan nyde denne udsgte lkkerbisken , man holder af i Italien og i hele Europa .
<SPEAKER ID=108 NAME="Ahern">
Forbuddet vil fortstte , fordi de nye GMO-godkendelser ikke er acceptable , fr der er vedtaget en tilstrkkelig fllesskabsramme for biosikkerhed , og denne er gennemfrt af alle medlemsstater .
Sdanne godkendelser vil faktisk stride mod forsigtighedsprincippet , som det nye direktiv udtrykkeligt refererer til , og det vil bringe forbrugernes sundhed i fare .
Medlemsstaterne br modst ethvert forsg p at ophve det faktisk herskende moratorium ved gentlemanaftaler med de bioteknologiske selskaber .
<P>
P grund af De Grnnes bestrbelser vil det nye direktiv ogs krve , at alle placeringer af GMO-udledninger skal noteres i et offentligt register .
Det vil ogs sikre nye og hjere sikkerhedsstandarder til beskyttelse af miljet og folkesundheden , det er baseret p en bredere risikovurdering og indfrer nye ider om sporbarhed og overvgning , som kan gre det lettere at finde frem til og afhjlpe negative bivirkninger af GMO ' er p et tidligere tidspunkt .
<P>
Men elementerne i denne ramme , sporbarheden og mrkningen af GMO ' er og de deraf afledte stoffer , ansvaret for skade forrsaget af GMO ' er og gennemfrelsen af Cartagena-protokollen om biosikkerhed har man endnu ikke ad lovgivningens vej taget fat p .
At stemme for direktivet vil vre som at kbe katten i skken .
<P>
Sidste r blev mere end 6.000 ha landbrugsland tilset i fire medlemsstater i USA med rapsarter , der var forurenede af genetisk modificerede planter .
Under dette direktiv krves det , at medlemsstaterne gr en ende p sdanne uautoriserede udslip .
<SPEAKER ID=109 NAME="Lambert">
Der er meget , man br glde sig over i det nye direktiv i sammenligning med dets forgnger .
<P>
I srdeleshed glder jeg mig over erkendelsen af mulige mere vidtgende direkte og indirekte virkninger og risici ved udstning af GMO ' er i miljet .
Det glder mig , at der skal vre et offentligt register over placeringen af GMO ' er , hvad enten de frigives med vilje eller markedsfres .
Kravene om at gre en ende p uautoriseret udstning viser os behovet for en konsekvent reaktion .
<P>
Men jeg er ked af udsttelsen af forbuddet mod antibiotikaresistensmarkrer og det forbehold , der er knyttet til dette forbud , strmliningen og faststtelsen af kortere frister for autoriseringsprocedurerne og en rkke andre faktorer i dette endelige resultat .
<P>
Jeg har derfor afholdt mig fra at stemme .
Hele reguleringspakken er endnu ikke klar , f.eks. med hensyn til ansvarlighed og eksport til ikke-GMO-stater .
Ej heller er jeg overbevist om , at man i jeblikket har forskningskapacitet til fuldt ud at vurdere de faktorer , direktivet indeholder .
De behov , som skyldes hensynet til miljet og biodiversiteten , br vre helt afgrende p dette omrde .
Jeg mener ikke , at det i jeblikket er Rdets holdning .
<SPEAKER ID=110 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin">
Vi svenske socialdemokrater stemmer for det forslag , der blev godkendt af Forligsudvalget .
Dette er ikke en stillingtagen for eller imod genetisk modificerede organismer , men derimod en mde , hvorp vi kan regulere den virkelighed , vi befinder os i .
Vi har et ansvar som politikere for at srge for , at dette omrde lovreguleres .
Resultatet af ikke at godkende denne nye tekst er , at vi str tilbage med den gamle lovgivning , en lovgivning , der ikke er i trit med den seneste udvikling p det genteknologiske omrde .
<P>
Vi m forlade os p , at Kommissionen stiller et klart forslag om sporbarhed og mrkning , som den har lovet .
Forbrugerne m kunne vlge , om de vil kbe GMO-produkter eller ej .
Vi mener , at det er vigtigt , at vi fr klare regler p dette omrde .
<SPEAKER ID=111 NAME="Berthu">
Som det har vret tilfldet i forbindelse med frste- og andenbehandlingen i Europa-Parlamentet henholdsvis den 11. februar 1999 og den 12. april 2000 , har jeg heller ikke i dag kunnet stemme for forslaget til direktiv om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer .
Forlaget foreligger nu i en udgave , som er et resultat af arbejdet i Forligsudvalget mellem Rdet og Europa-Parlamentet .
Jeg gjorde under forhandlingen rede for den strategiske begrundelse for min modstand mod forslaget ( vi risikerer at blive sniglbet , hvis vi accepterer , at der etableres en godkendelsesprocedure , hvorefter moratoriet hves uden yderligere garantier ) . I vrigt finder vi den foreliggende tekst grundlggende utilfredsstillende .
<P>
Vist er der gjort fremskridt . Eksempelvis nr det glder tidsplanen for fjernelse af antibiotikaresistensmarkrer .
Dog er der fortsat mangler , som m vkke bekymring .
Frst og fremmest forbigr man sprgsmlet om det ansvar , der phviler dem , der foretager udstningen i miljet , og disses eventuelle pligt til at tegne en forsikring .
Kommissionen giver blot i uprcise vendinger tilsagn om at ville fremstte forslag . De kommer afgjort ikke til at omhandle forsikringspligt , som ikke nskes indfrt af Kommissionen ( og i vrigt heller ikke af producenterne af GMO ' er ) .
Endvidere har frstegangstilladelsen en alt for lang gyldighed ( 10 r ) , hvilket er Europa-Parlamentets fejl , eftersom Parlamentet har ladet sig overtale af pressionsgrupper til at acceptere dette .
Den nationale beskyttelsesklausul , jf. artikel 23 , er utilstrkkelig , eftersom en medlemsstat kan blive ptvunget en markedsfringsgodkendelse , som er gyldig overalt i Fllesskabet .
<P>
Endelig er det forstemmende at lse bestemmelserne om information til offentligheden . Nr det glder udstning af GMO ' er i kommercielt jemed , skal der tilg de kompetente myndigheder meddelelse om udstningsstedet , og dette " offentliggres p en mde , som myndighederne finder passende " .
Der er med andre ord ingen klar og gennemskuelig oplysningspligt i s henseende .
Oplysningerne minimeres , og metoden minder om den , Kommissionen anvendte i 1990 ' erne , hvor kogalskabsepidemien udviklede sig .
De europiske myndigheder m afgjort betegnes som recidivister .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt imod denne betnkning , idet vi dog p ingen mde er imod forskning p landbrugsomrdet og ej heller imod de videnskabsmnd , der bedriver forskning p dette felt .
<P>
Forskningsresultaterne udnyttes imidlertid uundgeligt af nrings- og nydelsesmiddelkoncernerne og styrker i vrigt disses dominerende indflydelse p landbruget , idet landmndene i stigende omfang er henvist til disse koncerner , nr de skal kbe fr m.v .
<P>
Vi har afgjort ikke tillid til nrings- og nydelsesmiddelkoncernerne , hvis aktiviteter udelukkende er bestemt af bestrbelserne for at sikre det strst mulige overskud , ogs selv om dette mtte ske p bekostning af forbrugernes sundhed og den kologiske balance .
Direktivforslaget lader imidlertid ikke formode , at udstningen af GMO ' er og i srdeleshed markedsfringen af disse vil blive underlagt streng kontrol . Ej heller , at et totalt forbud vil komme p tale , hvis dette er i samfundets interesse , uanset at det mtte vre i modstrid med nrings- og nydelsesmiddelkoncernernes interesser .
<P>
Den omstndighed , at nrings- og nydelsesmiddelkoncernerne fortsat har solgt kd- og benmel , til trods for at produktets skadelige virkninger var pvist , og den forsonlighed for ikke at sige medskyldighed , der har kendetegnet staternes og de europiske institutioners holdning til disse koncerner , br tjene til advarsel og kommer givetvis til at koste os dyrt fremover .
<P>
P denne baggrund har vi stemt imod den foreliggende betnkning .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir og Lienemann">
Vi stemmer imod den betnkning , som er forelagt af David Bowe p vegne af Forligsudvalget , eftersom sigtet med ndringen af det eksisterende direktiv 90 / 220 om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer ikke er opfyldt .
Nr det drejer sig om et sprgsml , som er af s grundlggende betydning for borgerne , burde Europa-Parlamentet imidlertid have sikret en aftale om alle de problemstillinger , der er rejst , og have sikret samtidig ivrksttelse af alle foranstaltninger , som flger af hndhvelsen af forsigtighedsprincippet .
<P>
Vist er der gjort fremskridt i forhold til det tidligere direktiv ( undtagelse vedrrende farmaceutiske produkter og fornyelse af tilladelser ) , men det er ikke acceptabelt , at der vedtages et direktiv , som ikke sikrer sporbarhed og mrkning , og som heller ikke sikrer , at producenterne holdes ansvarlige .
<P>
Hvordan kan man ptnke udstning af GMO ' er i miljet uden at plgge industrien et klart ansvar , uden at der foreligger et direktiv , som afklarer problemerne vedrrende sporbarhed og mrkning af GMO ' er ?
Kommissionen meddeler , at den vil fremstte forslag til direktiver , men hvornr kan vi forvente , at sdanne direktiver er godkendt ?
Hvilket indhold fr de ?
S lnge disse forhold ikke er fastlagt , kan man ikke tage stilling til sprgsmlet om udstning i miljet .
<P>
Vi m ikke glemme konsekvenserne af BSE-krisen eller forsigtighedsprincippet og principperne vedrrende fdevaresikkerheden . Vi br vre opmrksomme p de ganske betydelige risici for overfrsel til andre arter og - ikke at forglemme - flgerne for menneskers sundhed .
Jeg konstaterer med tilfredshed , at fem medlemsstater under alle omstndigheder allerede har meddelt , at de agter at opretholde et ufravigeligt moratorium omhandlende alle nye initiativer til markedsfring af GMO ' er , ogs selv om den foreslede ndring af det eksisterende direktiv skulle blive vedtaget .
<P>
Det er sledes ikke s meget indholdet i det foreliggende direktivforslag , der vkker bekymring , men i hjere grad det , der er udeladt .
Europa-Parlamentet lagde under forligsproceduren stor vgt p , at der blev fastsat klare regler om mrkning og sporbarhed , nr det glder GMO ' er , eftersom sdanne regler er afgrende for forbrugerne , som kun kan tage stilling til , om de vil kbe et givet produkt , hvis dette er mrket p behrig vis .
Vi m imidlertid ikke lade os narre .
Det er vigtigere , at forsigtighedsprincippet prioriteres hjere end hensynet til visse multinationale virksomheders interesser , og at det udelukkende er de europiske forbrugeres interesser , der er i fokus .
<SPEAKER ID=114 NAME="Figueiredo">
Det kompromis , som Europa-Parlamentet og Rdet er net frem til , er helt klart utilstrkkeligt , selv om indholdet i dette direktivforslag er bedre end i det frste forslag og isr mere dkkende end det foregende direktiv .
<P>
Det skal imidlertid erindres , at der glder et moratorium for GMO ' er , som man nsker skal slutte , s snart dette nye direktiv trder i kraft .
Da Kommissionen har forpligtet sig til at fremlgge behrige forslag om mrkning og sporbarhed i lbet af 2001 , som skal supplere den eksisterende mrkningsordning i overensstemmelse med hvidbogen om fdevaresikkerhed , er det vigtigt , at moratoriet opretholdes i hvert fald i hele den periode , som udarbejdelsen og vedtagelsen af denne lovgivning omfatter .
<SPEAKER ID=115 NAME="Krivine">
Det nye direktiv om udstning af genetisk modificerede organismer i miljet skulle " inddrage alle direkte og indirekte miljaspekter " .
Vi m imidlertid konstatere , at resultaterne ikke str ml med det ambitise sigte , og at de kontroversielle emner er udeladt .
<P>
Sprgsmlet om miljansvar , som skal dkke skader forvoldt af GMO ' er , udskydes sledes til et senere tidspunkt . Det samme glder sprgsmlet om de eventuelle kumulative langsigtede virkninger af samspillet mellem forskellige GMO ' er .
Man tillader med andre ord udstning af GMO ' er i landbruget uden at vide , hvilke risici dette reelt indebrer , og uden at vide , hvem der er juridisk ansvarlig for de skader , der mtte forvoldes !
<P>
Den uvished , der kommer til udtryk i direktivet , er endnu et vidnesbyrd om , at det er helt ndvendigt at krve et moratorium , nr det glder produktion af GMO ' er , af hensyn til svel de kologiske aspekter som folkesundheden .
Direktivet faststter kun ufuldstndige rammer for udstningen af GMO ' er og sttter sledes ikke kravet om et moratorium . Det er den frste rsag til , at jeg stemmer imod betnkningen .
Endvidere kender vi fuldt ud de sociale og demokratiske konsekvenser af get anvendelse af GMO ' er . get anvendelse af GMO ' er vil yderligere styrke nrings- og nydelsesmiddelindustrien og dennes dominerende stilling i forhold til producenterne og forbrugerne .
Direktivet lader de store industrivirksomheder slippe billigt . Det er den anden rsag til , at jeg stemmer imod betnkningen .
<SPEAKER ID=116 NAME="Meijer">
Det , vi skal vlge mellem i forbindelse med gensplejsning , ser nu ud til at vre enten opretholdelse af en gammel ordning , som ganske vist er utilstrkkelig , men takket vre et moratorium ikke udgr nogen risiko , eller en ny ordning , som er noget bedre , men som ikke sikrer moratoriets fortsatte eksistens .
I tirsdags erklrede jeg under forhandlingen om dette emne , at vi i virkeligheden skal vlge mellem noget andet .
Den ene mulighed er tilladelsen af kommerciel anvendelse , godkendelsen af ukontrollerbare forandringer i naturen og fremme af salget af nye produkter med en endnu ukendt risiko for uvidende forbrugere .
Den anden mulighed er , at moratoriet fortsttes med hensyn til kommerciel anvendelse , mens der i mellemtiden kun finder videnskabelig forskning sted .
En videnskabelig forskning , som vil vre ndvendig i lang tid for at kortlgge , hvilke eventuelle positive og negative flger gensplejsning vil have p lngere sigt .
Jeg foretrkker denne sidste mulighed , men den sttes desvrre ikke under afstemning i dag .
Det er mit indtryk , at flertallet i bde Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe og De Grnne forvirres af denne manglende mulighed for at vlge , hvilket nu frer til , at de hverken stemmer for eller imod .
Mit parti , Det Socialistiske Parti i Nederlandene , synes ikke , at dette er nogen lsning .
Derfor stemmer jeg imod .
<SPEAKER ID=117 NAME="Papayannakis">
Den endelige udformning af det nye direktiv om genetisk modificerede organismer ( GMO ) har ganske vist nogle positive elementer som f.eks. en forbedret kontrol , offentlige registre , gradvis fjernelse af de gener , der er resistente over for antibiotika osv . Imidlertid giver det mulighed for at give tilladelse til store landbrug med genetisk modificerede afgrder , og det er efter min mening ikke helt i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet .
<P>
Under forhandlingen er de store risici ved GMO ' er blevet bragt op , uden at der har vret nogen definitive eller overbevisende modargumenter .
Jeg tnker her p risiciene for den offentlige sundhed ( allergi , get resistens over for antibiotika , eventuel giftighed ) , men ogs risiciene generelt for de kosystemer , som GMO ' erne sttes ud i ( trusler mod biodiversiteten ...
) . Hertil skal tilfjes , at den nuvrende viden om GMO stadig er utilstrkkelig , det erkender alle , eftersom der ikke findes en systematisk og bekrftet viden om , hvordan hele det genetiske materiale , der indfres i genet , fungerer og udvikler sig .
Der er allerede registreret " uheld " eller " overraskelser " i konkrete tilflde , hvor der er foretaget sdanne genetiske indgreb , i USA , Australien og andre steder .
Rdets flles holdning blev vedtaget p trods af , at medlemslande som Frankrig , Italien og Danmark har erklret , at de finder et nyt femrigt moratorium pkrvet .
Alt dette bestyrker vores forbehold og vores overbevisning om , at selv om man fr en styrket kontrol og overvgning , er tidspunktet endnu ikke inde til legalisering af en forstlig udstning af GMO ' er i miljet .
<P>
Vi er heller ikke overbevist om , at GMO ' er bidrager til landbrugets produktivitet og udvikling , ligesom vi ikke er overbevist om deres bidrag til begrnsningen af bestemte pesticider , sdan som det allerede fremgr af amerikanske undersgelser af et stort antal omrder med bedrifter , der dyrker GMO ' er .
Det er tydeligt , at en grundlggende rsag til , at man insisterer p at sprede GMO ' er , er den mulighed , GMO giver visse virksomheder for at f patent og eneret p udnyttelsen af arter , sdan som den italienske landbrugsminister for nylig gjorde opmrksom p i pressen .
<P>
Af alle disse rsager kan vi ikke stemme for den flles holdning , der er udformet vedrrende det nye direktiv om GMO .
<P>
Betnkning af Garca-Orcoyen Tormo ( A5-0033 / 2001 )
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , vi har godkendt betnkningen , da den er et vigtigt instrument til at belnne virksomheder , som gr lngere end andre virksomheder .
EMAS skal vre en tilskyndelse .
Vi er dog skuffet over , at BAT , det vil sige best available technique , ikke er indeholdt i denne betnkning , og vi er ogs meget skuffet over , at der ikke var opbakning hertil i de store grupper , for med best available technique kunne vi have skabt et yderligere incitament for virksomhederne til virkelig at benytte den bedst tilgngelige teknik .
<P>
Men det er ungtelig en stor succes , at virksomhederne her forhbentlig bliver motiveret til ogs at tage EMAS til sig , for EMAS-registreringerne stagnerer jo for jeblikket p grund af det konkurrerende system ISO 1400 .
Nu bidrager denne beslutning forhbentlig til , at dette bliver ndret , for EMAS er vsentligt bedre end ISO , da EMAS indebrer , at de bedste bliver certificeret , mens kun de , som er bedre end fr , skal certificeres ved ISO , idet det dog overhovedet ikke bliver defineret eller angivet , hvad der var fr .
Derfor har vi godkendt denne betnkning , og vi hber , at antallet af EMAS-registreringer derved vil stige , herunder ogs i Tyskland , hvor EMAS-registreringen jo er vidt udbredt , og vi hber , at virksomhederne derved bliver tilskyndet til ogs reelt at forbedre deres miljinstrumenter , og at der dermed ogs bliver skabt et incitament til at gre det bedste for miljet .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte imod betnkningen om forordningen om frivillig deltagelse i EMAS-programmet .
Jeg stemte imod , fordi jeg ikke kan lide ordet " frivillig " i betnkningens titel .
Det er p tide , at vi gr en alvorlig indsats , nr det glder EU ' s miljlovgivning .
De skader , der er opstet som flge af de tidligere rs ubetnksomhed og regeringernes manglende vilje til at vrne om miljet , har bragt os i den forfrdelige situation , vi er i nu .
Direktiver og forordninger om respekt for miljet br efter min mening vre obligatoriske , for man kan ikke regne med virksomhedernes velvilje og frivillige overholdelse af disse bestemmelser .
<SPEAKER ID=120 NAME="Meijer">
Hvem bedmmer , hvor miljvenlige virksomheder er ?
I Forligsudvalgets udkast kaldes det endelige resultat af mglingen srdeles tilfredsstillende .
Det drejer sig om det kompromis , hvori ndringsforslag er overtaget og taget tilbage .
Til de ndringsforslag , der er taget tilbage , hrer bl.a. et nske , som Parlamentet udtalte under tidligere behandlinger , om , at det ikke kun er store verifikationsinstanser , men ogs selvstndige revisorer og miljverifikatorer , der skal kunne deltage i en EU-ordning for miljledelse og miljrevision og i udstedelsen af certifikater .
I Tyskland findes denne mulighed , men i Nederlandene og Danmark forsger de store instanser at forhindre dette .
Jeg erindrer om ndringsforslaget fra det davrende parlamentsmedlem fru van Putten fra PSE-Gruppen . Det var meningen , at dette skulle forhindre , at nogle lande fortstter med udelukkelsen af selvstndige revisorer .
Jeg konstaterer , at der ikke er lagt den forndne vgt p dette nske i forligsfasen .
Dermed synes dette problem igen at blive givet tilbage til de to pgldende medlemsstater .
Det lykkes imidlertid ikke , fordi den udelukkede gruppe af interesserede fortsat vil pberbe sig den kendsgerning , at der nu findes en europisk forordning .
Jeg forventer i den kommende tid en rkke fortolkningstvister om det problem , som ikke er lst nu , og jeg vil derfor snarest anmode Kommissionen om en opklaring .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0043 / 2001 )
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for betnkningen om beskyttelse af ophavsret .
Jeg er tilhnger af en europisk lovgivning p dette vigtige omrde , men jeg m sige , at jeg efter at have stemt kom i tvivl om noget , som forhbentlig kan lses i fremtiden .
Inden jeg gik ind i salen , mdte jeg en ung mand fra Pescara , der hedder Marcello .
Han fortalte mig - og De tror , det er lgn , fru formand - at han hnger mine stemmeforklaringer op p vggen i sit kontor .
Det er ikke noget , jeg finder p - det er skam rigtigt nok !
Han synes benbart , at de er interessante og fortjener at blive hngt op , s man kan se dem .
Derfor kom jeg i tvivl om , hvorvidt dette direktiv ogs beskytter hr . Fatuzzos ophavsret , nr han afgiver stemmeforklaring .
Det hber jeg !
Hvis det forholder sig sdan , er jeg endnu gladere for , at jeg stemte for .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Fru formand , det er altid vanskeligt at skabe den rette balance mellem den forndne beskyttelse af ophavsretten og beskyttelse af retten til indsigt og viden for alle og enhver .
<P>
Jeg har sammen med min gode kollega , Jacques Poos , stemt imod stort set alle de ndringsforslag , der er stillet af Europa-Parlamentets udvalg og medlemmer , eftersom den oprindelige flles holdning efter vores opfattelse var srdeles afbalanceret og sikrede den omtalte balance .
<P>
Jeg konstaterer i vrigt med tilfredshed , at den flles holdning efter at have vret bombarderet med ndringsforslag og pression fra en rkke gruppers side , fremstr stort set undret .
Den flles holdning giver efter min opfattelse Europa-Parlamentet og Rdet et godt grundlag for at lse dette vanskelige problem .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , jeg glder mig ogs over dagens afstemning om copyright og informationssamfundet .
Det har vret et meget kontroversielt og vanskeligt omrde at lovgive for , men i dag har vi vundet en sejr for den sunde fornuft .
Vi kan vre sikre p , at vi ved vores afstemning - f.eks. i ndringsforslag 5 - giver beskyttelse til rettighedsindehavere imod mulig piratvirksomhed p Internettet , og vi har ogs fet afvist nogle ndringsforslag stillet af PPE-Gruppen , som ville have vret meget skadelige for rettighedsindehavere .
<P>
Samtidig ngter vi ikke borgerne adgang til informationssamfundets fagre nye verden , i srdeleshed ikke de underprivilegerede brugere og lokalsamfund .
Afstemningen i dag betyder , at vi nu kan underskrive WIPO-traktaten og yde international copyrightbeskyttelse for vores kreative sektorer .
Computerspilsektoren i min egen region udgr en tredjedel af computerspil p verdensmarkedet .
Vi m beskytte disse industrier , der skaber arbejdspladser og stter gang i vores konomi - ikke blot lokalt , men ogs p europisk plan .
Vi kan nu se frem til kommende revisioner af lovgivningen og til kontaktudvalgets arbejde for at sikre , at der ikke sker nogen overtrdelser eller misbrug af copyright p Internettet eller nogen begrnsning af virkelig privat og fair brug .
<SPEAKER ID=124 NAME="Ahern">
De irske superstjerner Boyzone og The Corrs har bedt Europa-Parlamentet om at beskytte deres musik i Internettets tidsalder .
<P>
Det er meget vigtigt for Irlands musik- og forlagssektor , at man legalt kan f adgang til musikken p Internettet .
Det er srlig vigtigt , at unge kommende musikeres og sangeres karriere ikke bliver truet af piratvirksomhed .
Musiksektoren ville falde sammen , hvis den ikke blev beskyttet mod piratvirksomhed p Internettet .
<P>
De rettigheder , forfattere og kreative mennesker af enhver art har , m have frsteprioritet , men direktivet sigter ogs mod at tillade bibliotekerne fortsat at stille eksemplarer til rdighed til privat brug .
Men bibliotekerne har accepteret , at ophavsmndenes ophavsrettigheder har frsteret .
<SPEAKER ID=125 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater har i dag ved andenbehandlingen af ndringsforslag til direktivet om ophavsret i informationssamfundet stemt for at sikre den ndvendige balance mellem p den ene side rettighedshavernes helt berettigede interesse i beskyttelse af deres rettigheder i forhold til de nye muligheder , som Internettet giver , og de hensyn til offentlighedens interesse i at bruge Internettets muligheder til gavn for den informationsudveksling , der er forudstningen for udviklingen af videnssamfundet .
<P>
Vi har ved afstemningen stemt for ndringsforslag , der skal gre det muligt for public service-stationer at udvikle deres skaldte " on demand-services " .
Det har vi gjort , fordi vi mener , at det er vigtigt , at der ikke lgges undige hindringer i vejen for public service-stationerne for fortsat at vre en del af det samlede mediebillede .
Vi har lagt afgrende vgt p , at public service-stationerne naturligvis skal betale for den brug af materiale , som andre har rettighederne til .
<P>
Vi har ved afstemningen ogs lagt vgt p , at der ikke lgges undige restriktioner p undervisning , forskning og biblioteksvirksomhed , to af hjrnestenene i et moderne demokrati .
<SPEAKER ID=126 NAME="Inglewood">
I den digitale tidsalder er det vigtigt , at problemer med copyright og ophavsret ikke forhindrer tv- og radiostationer i at bruge deres arkiver .
I Det Forenede Kongerige har vi ikke dette problem , men jeg forstr , at det kan vre vanskeligt andre steder .
<P>
P basis af erfaringerne i Det Forenede Kongerige ser vi ingen grund til , at det behver at forholde sig sdan , og det er derfor , at de britiske konservative nu stemmer mod ndringsforslag 11 .
Men hvis denne sag ikke kan hndteres p tilfredsstillende mde uden lovgivning , mener vi , at man br tage den op som et led i revisionen af direktivet om halvandet r .
<SPEAKER ID=127 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi mener selvsagt , at ophavsmnd , kunstnere , komponister , udvende kunstnere , forfattere , journalister m.v. skal have mulighed for at leve af deres arbejde , og vi sttter derfor deres krav om beskyttelse af ophavsretten .
<P>
De , der er de varmeste fortalere for beskyttelse af ophavsretten , varetager imidlertid ofte egne interesser .
Det drejer sig om de store forlag , som udgiver plader , bger og cd-rom ' er , arbejdsgiverne inden for mediesektoren og internetsektoren . De henter deres overskud netop hos ophavsmndene p forbrugernes bekostning , idet sidstnvnte i vrigt ofte berves adgangen til kulturelle vrdier bl.a. p grund af priserne p bger , cd-rom ' er m.v. For disse virksomheder betegner ophavsretten blot deres egen ret til at sikre sig det strst mulige overskud p bekostning af ophavsmndene og offentligheden samt de organisationer , der , som eksempelvis bibliotekerne , forsger at stille en rkke vrker til rdighed for offentligheden , som denne uden en sdan formidlingsindsats aldrig ville f adgang til .
<P>
Teksten sger at forene de kapitalistiske interesser i informationssamfundet og ophavsmndenes og offentlighedens interesser . Vi har ikke kunnet stemme for en rkke af de ndringsforslag , der er stillet , men har stemt for alle forslag , som reelt beskytter ophavsmndenes interesser og offentlighedens rettigheder .
<SPEAKER ID=128 NAME="Scallon">
Jeg tilkendegiver en interesse med hensyn til copyright .
Men jeg forstr p min juridiske rdgiver , at jeg ikke desto mindre har ret til at stemme som individuel forfatter .
Jeg er ikke nogen betalt lobbyist .
<SPEAKER ID=129 NAME="Whitehead">
Som andre medlemmer , der har talt ved begyndelsen af denne forhandling , har jeg afholdt mig fra at stemme , fordi jeg har rettigheder inden for omrdet arkivproduktioner og bger .
Ingen af disse interesser har noget direkte at gre med nogen konomisk gevinst for mig , hvis ndringsforslagene bliver vedtaget , og under alle omstndigheder gr jeg - ligesom ordfreren , hr . Boselli - imod mange af dem .
Ikke desto mindre er det klogest at afholde sig fra at stemme og at komplimentere hr . Boselli for s heldigt at have skabt enighed om en betnkning , der kommer s tt p den flles holdning og den balance , der blev net i den .
<SPEAKER ID=130 NAME="Caudron">
I forbindelse med afstemningen om Boselli-betnkningen vil jeg gerne ppege , at denne betnkning og den betydelige debat , den har givet anledning til , rejser sprgsmlet om Europas kulturelle fremtid , idet der er nr sammenhng mellem denne og de midler , der stilles til rdighed for de skabende kunstnere .
<P>
Den kulturelle sektor og de skabende kunstnere har gjort ret i at g aktivt ind i denne debat .
Jeg har modtaget adskillige reprsentanter for disse kredse , jeg har lst deres dokumentation , og jeg finder - som mange andre af Europa-Parlamentets medlemmer - at kunstnerne i vid udstrkning har ret i de fremfrte synspunkter .
<P>
Alle har selvsagt en interesse i , at vrkerne nr ud til et bredt publikum , i srdeleshed ved hjlp af de nye kommunikationsmidler .
Det m imidlertid ikke fre til uhmmet rovdrift !
Derfor er der afgjort behov for at skabe lovgivningsmssige rammer for denne proces , og der er i srdeleshed behov for at sikre , at privat kopiering ogs reelt bevarer sin privatretlige status .
<P>
Med dagens afstemning er kampen langtfra vundet .
Der er sledes grund til at fortstte borgernes kamp for et Europa , som ikke blot fremstr som et koldt og kynisk konomisk og finansielt " uhyre " .
<SPEAKER ID=131 NAME="Figueiredo">
Forfatteres og kunstneres kreative frembringelser generelt br ikke betragtes blot som en vare , hvorfor det er afgrende at finde tekniske lsninger , der sikrer og fremmer den litterre og kunstneriske skaben og samtid udbreder de frembragte vrker .
Ogs ved brug af de nye teknologier er det vigtigt at tage hensyn hertil .
<P>
Det er i brugernes interesse , at der findes gode vrker , at kreativiteten fremmes , og at udbredelsen stttes .
Derfor beklager vi , at nogle forslag fra GUE / NGL-Gruppen , som vi tilhrer , ikke er blevet vedtaget , forslag , der havde til hensigt at styrke ophavsrettighederne .
<P>
Trods begrnsninger anerkender vi en vis positiv udvikling i den seneste holdning , og vi hber , at medlemsstaterne er srlig opmrksomme p den kunstneriske og litterre skaben og p , at udbredelsen af dens frembringelser br fremmes , men under respekt for ophavsmndenes rettigheder .
<SPEAKER ID=132 NAME="Manders">
Hermed vil jeg give ordfreren og kommissren en kompliment for det opnede resultat med denne vigtige betnkning , som der nsten er lobbyet mest for .
Hvorfor blev der lobbyet meget ?
Fordi den lovgivning , der flger af denne betnkning , har en enorm indvirkning p samfundet , idet lobbyen skal vre samfundets talerr .
Omsider er ogs jeg selv meget tilfreds med det opnede resultat , da der er fundet en fair balance mellem forbrugernes , industriens og rettighedshavernes interesser .
<P>
Selv om jeg har anbefalet Den Liberale Gruppe at fastholde kursen i den flles holdning inklusive ordfrerens kompromisndringsforslag og afvise de vrige ndringsforslag med henblik p holdningerne i gruppen , har jeg tilladt mig selv at stemme afvigende med hensyn til sidstnvnte .
<P>
Jeg mener , at ophavsret har til forml at beskytte rettighedshaverne , og efter min opfattelse kunne dette gres bedre , end det nu er accepteret i betnkningen .
<P>
De mange mulige undtagelser i de enkelte medlemsstater med hensyn til kopieringsmuligheder og muligheden for at kunne gribe ind ved de tekniske foranstaltninger bekymrer mig , fordi jeg mener , at principperne for det indre marked hermed kan forstyrres .
<P>
For undtagelser , som plgges af myndighederne , skal der altid betales et rimeligt vederlag , uanset hvem der skal gre det , fordi jeg synes , det er uretfrdigt , at rettighedshaverne bare skal tilbyde dette gratis .
Hvad angr ndringsforslag 2 , mener jeg , at dobbelt betaling skal undgs .
<P>
Formlet med ndringsforslag 11 tiltaler mig meget , men efter min mening gr formuleringen i dette tilflde alt for vidt .
Naturligvis er det nskeligt , at man ogs kan lytte til og se gamle optagelser via den digitale motorvej , men det skal ske mod vederlag til rettighedshaverne , og hvis det kan bevises , at disse er vanskelige at opspore , skal et system med kollektiv tilladelse fungere som sikkerhedsnet .
<P>
Hvad angr caching , ville jeg have anset det for mere nskeligt , at denne betnkning afstemmes bedre efter direktivet om e-handel .
<P>
De digitale teknikker vil i sidste instans fungere selvregulerende , og jeg betragter ikke dette som en trussel , men som en mulighed for en videre udvikling af vores samfund .
<P>
Alt i alt er jeg meget tilfreds med resultatet , og jeg mener , at Europa hermed vil f bedre afbalanceret lovgivning end den amerikanske lovgivning , som mange roser .
<SPEAKER ID=133 NAME="Martinez">
Beskyttelsen af ophavsretten og beslgtede rettigheder , som er en vsentlig faktor i forbindelse med skabende virksomhed , udgr i sig selv et vanskeligt problem .
Problemet bliver endnu mere ptrngende set i lyset af det nye skaldte informationssamfund - i vrigt en fejlagtig betegnelse .
De nye teknikker , med Internettet i spidsen , giver tilsyneladende fuld frihed til fordel for forbrugerne , men forhindrer , at den skabende kunstner og industrien fr fuldt udbytte af vrkerne og gengivelserne af disse .
<P>
Derfor sges tre interesser forenet , nemlig forbrugernes , industriens og rettighedshavernes .
Hvordan skal vi kunne beskytte den skaldte kulturindustris interesser uden at stte en stopper for retten til frit at " opsamle " de vrker , man mder p sin vej , nr man surfer p Internettet ?
<P>
Det foreliggende forslag til direktiv om ophavsretten betegner et godt kompromis for industrien , der sger at gre informationsteknikkerne rentable - ja , man taler lidt selvhjtideligt om informationsteknologier .
<P>
For ophavsmndene og komponisterne indebrer kompromiset en svkkelse af ophavsretten .
Omrder som tv- og radioarkiver , vrker , der konsulteres via biblioteker eller mediateker , kortvarige gengivelser m.v. er ikke omfattet af reglerne om ophavsretlig beskyttelse .
<P>
Ophavsmndene krver helt legitimt en rimelig godtgrelse for de tab , undtagelserne pfrer dem .
For dem drejer det sig om ad aftaleretlig vej at skabe et kompromis mellem de involverede interesser .
<P>
De omhandlede undtagelser er i virkeligheden at betragte som ekspropriation , og de br derfor ogs give anledning til , at der erlgges en godtgrelse .
<SPEAKER ID=134 NAME="Meijer">
Det er ikke uden grund , at s mange forskellige interessegrupper har sendt deres stemmeanbefalinger vedrrende ndringsforslagene til ophavsretten .
Kreative producenter har andre interesser end forbrugerne , og sammen har de andre interesser end dem , der handler med musik , tekster og forestillinger .
For kunstnere er det arbejde , de yder , deres indkomst .
Samfundet fritager dem for andet arbejde ved at betale dem for deres produkter .
Hvis denne betaling bortfalder , m de sge et andet job .
Forbrugerne ville derimod helst rde gratis over disse produkter .
Man accepterer stadig , at man skal betale for en bog eller for et teaterbesg , og at udgifterne til et museum afholdes af det offentlige eller ved at opkrve entr . Meget er imidlertid forandret gennem den gede anvendelse af fotokopimaskiner , videobndoptagere , recordable cd ' er og rewritable cd ' er og downloading fra computeren .
Man betaler nok fabrikanten af apparatet for det , men helst ikke den , hvis arbejde man dermed tilegner sig .
Desuden er der virksomheder , som bruger kunstprodukter til at tjene penge i mellemhandlen eller til at lokke kunder med til andre ting .
Ved afstemningerne om ophavsret foretrkker jeg i overensstemmelse med fagbevgelsens og kunstnerforeningernes nsker at sttte producenterne og forbrugerne og ikke handlen .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0039 / 2001 )
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Fru formand , jeg er taknemmelig for denne lejlighed til at tale p min gruppes vegne .
Under forhandlingen i gr frte tidspres til , at ingen af os kunne tage ordet , men dette er et forslag , som vi helhjertet har stttet i udvalget og ligeledes i dag .
Jeg var srlig glad for , at ndringsforslag 9 blev afvist , og at vi vedtog direktivet i stort set samme form , som det havde , da det forlod Retsudvalget under ordfreren hr . Millers dygtige ledelse .
<P>
Dette er et direktiv , som vi lnge har ventet p , og det er yderst vigtigt for handicappede .
Vores egen tvrpolitiske gruppe om handicappede har frt kampagne for det i lang tid , og det har den europiske handicaporganisation ogs .
Det har taget ni r at komme s langt .
<P>
Det , vi er ved at udrette , er at f sikre minimumsstandarder for udformningen af busser , der skal kre i Europa , og sikre os opfyldelsen af basale krav for at give adgang for handicappede og andre med nedsat frlighed , herunder ldre - hr . Fatuzzo og andre uden tvivl - og forldre med brn , der bruger bybusser .
<P>
Dette er meget vigtigt .
Min gruppe vil gerne give udtryk for sin solidaritet med alle dem , der vil blive hjulpet af dette .
Et af kendetegnene for en fremskreden civilisation i min tid har vret den langt strre opmrksomhed , vi p offentlige steder og ved offentlige aktiviteter giver det at sikre , at vores medborgere , som har haft den ulykke at blive ramt af en eller anden form for handicap , fr fuld adgang til det offentlige liv i vores samfund .
Vi kan vre stolte af og glade for , at dette direktiv er blevet vedtaget .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson, Gunilla">
Fru formand , sidste gang , det skete , det vil sige i 1998 , forkastede Parlamentet den flles holdning .
Dengang var der en bred opbakning i Parlamentet bag en beslutning om , at Kommissionen skulle vre tvunget til at tage forsttet om at sanere europisk lovgivning helt alvorligt .
Vi i PPE-DE-Gruppen holder fast i den samme linje .
Jeg er forbavset over , at Parlamentet nu ikke indtager samme holdning , hvad angr dette meget komplicerede og meget tekniske og detailregulerende forslag .
<P>
Jeg mener ikke , at det er fair over for vlgerne , at Parlamentet beskftiger sig med , hvorvidt gulvhldningen skal vre 12 eller 12,5 % .
Netop derfor synes jeg , at det var vigtigt at holde fast i den linje , der blev lagt af Parlamentet i 1998 .
<P>
Jeg er bekymret over , at man i den anden lejr s hurtigt kan skifte holdning .
Jeg tror , at Kommissionen m ptage sig denne opgave , hvis vi skal f bedre muligheder for at lovgive i Europa .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte med glde for denne betnkning , som ud over at fastlgge udformningen og andre tekniske karakteristika for busser med flere end otte siddepladser i vrigt ogs gr det muligt for ldre , handicappede osv. at f adgang til disse transportmidler .
Jeg stemte imod ndringsforslag 9 , hvor man anmodede om , at der ikke skulle forhandles om denne betnkning .
Hvorfor det ? Mske er det rigtigt , at Europa-Parlamentet nogle gange lovgiver for meget om tekniske aspekter , f.eks. nr vi drfter krumningen p bananer og agurker , sdan som kommissionsformand Prodi sagde i gr , men det glder bestemt ikke , nr vi drfter , om ogs handicappede endelig skal have lov til at tage bussen .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne p min gruppes vegne sige , at vi har tilsluttet os den holdning , som hr . Rbig gav udtryk for fr afstemningen , fordi jeg ganske enkelt - hvis det ikke samtidig havde vret fordi , at det ogs er lidt morsomt - finder det fuldkommen absurd .
Jeg mener ikke , at det er Parlamentets rolle at vre standardiseringsekspert i tekniske anliggender .
Hvis man flger denne betnkning , hedder det f.eks. , at forldre med brn i klapvogne er bevgelseshmmede .
S m jeg sprge mig selv , om den barnepige , den onkel eller den bedstefar , som mske passer dette barn en dag , ogs er bevgelseshmmet .
N , spg til side , jeg tror , at borgerne i Europa , som flger denne diskussion , med rette sprger , om vi ikke har vigtigere ting at tage os til i dette Parlament .
Vi br lade tingene blive der , hvor de hrer til .
Subsidiaritet skal ikke bare vre et smukt ord , men ogs gennemfres .
<SPEAKER ID=139 NAME="McCarthy">
Parlamentet kan i dag vre stolt over , at vi har stemt for at forbedre rettighederne for handicappede .
I srdeleshed udgr denne betnkning en sejr for handicappede brugere af offentlig transport .
Det har taget ni r at f denne lovgivning igennem .
De nye tekniske standarder , vi har stemt for , vil sikre , at der er adgang for krestole til offentlig transport .
Den skaber minimumssikkerhedsstandarder og indfrer krav , som vil vre til gavn for ldre med nedsat frlighed og forldre med barnevogne , som skal om bord i bybusser .
<P>
Det er beklageligt , at PPE-Gruppen p basis af et teknisk sprgsml forsgte at komme af med denne lovgivning ved hjlp af ndringsforslag 9 .
Det europiske handicapforum og Parlamentets tvrpolitiske gruppe om handicappede har frt en lang og hrd kampagne i denne sag .
Det er kynisk politisk manipulation at lave numre med handicappedes rettigheder .
Med afstemningen om denne lov kan vi som Parlament sige , at vi lovgiver for alle borgerne for lige adgang og lige rettigheder .
<SPEAKER ID=140 NAME="Figueiredo">
Vi har stemt for den flles holdning , da den imdekommer en betragtelig del af de nsker , som de handicappedes organisationer har fremsat , fjerner de undtagelsesbestemmelser , som direktivforslaget indeholdt , og opstiller principper , som skal overholdes for at sikre handicappede bedre adgangsforhold .
Under denne andenbehandling insisterer ordfreren i samklang med de relevante organisationers synspunkter p at udvide begrebet " bevgelseshmmet " og p bedre adgangsforhold , hvilket er positivt .
<P>
Endelig vil jeg gerne nvne , at vores holdning har vret stik imod den , som PPE har indtaget , og som sigtede p at f nedstemt den allerede opnede flles holdning , hvilket ville stte de handicappedes rettigheder over styr .
<SPEAKER ID=141 NAME="Titley">
M jeg af hele mit hjerte komplimentere min Labour-kollega , hr . Miller , for hans betnkning , der giver forbedret adgang til kretjer med mere end otte siddepladser .
<P>
Jeg sttter fuldt ud foranstaltninger til at forbedre adgangen for folk med nedsat frlighed til bybusser ved indfrelse af ramper eller lifter og busser med lavt gulv .
Det vil ndre tilvrelsen for de ldre , folk med handicap og forldre med brn i byerne i det nordvestlige England , som nu vil kunne bruge lokalbusserne lige s let som alle andre .
<P>
Desuden er det ikke kun ldre og handicappede - herunder blinde - og forldre med handicappede brn , der vil f fordel af dette .
Vi sger at udvide definitionen af " folk med nedsat frlighed " , s den kommer til at omfatte alle , der har vanskeligt ved at benytte offentlig transport , ssom folk med tung bagage , gravide kvinder og folk med indkbsvogne og indkbsposer .
<P>
Vi har alle prvet at st p bussen belsset med indkbsposer fra det lokale supermarked , og jeg hber i hvert fald , at min bustur hjem vil blive lettere og mindre stressende .
Dette her er simpelthen en fornuftig foranstaltning , der vil gre livet langt lettere for mennesker i hele Europa , srlig i Storbritannien , hvor busserne er en helt uundvrlig mde at komme rundt p i vores byer .
<P>
Busdirektivet vil sikre minimumssikkerhedsstandarder for udformningen af busser i Europa og stille basale krav , der sikrer adgang for folk med nedsat frlighed , ssom den fortsatte produktion af de nuvrende busser med lavt gulv og bedre faciliteter for bevgelseshmmede passagerer , i srdeleshed folk i krestole og forldre med klapvogne .
<P>
Jeg giver grnt lys for disse foranstaltninger og ser frem til mere behagelige busture hjem fra Bolton bymidte efter lrdag eftermiddags indkbsorgie .
<SPEAKER ID=142 NAME="Sacrdeus og Wijkman">
Vi mener ikke , at Europa-Parlamentet er tilstrkkeligt kompetent til at tage stilling til tekniske detaljer af s specifik natur som i omhandlede tilflde , selv om vi i princippet sttter de regler , der flger af forslaget til direktiv .
Derfor sttter vi det ndringsforslag , der sigter mod at forkaste den flles holdning .
<P>
Betnkning af Mller ( A5-0025 / 2001 )
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg har fulgt Emilia Franziska Mllers betnkning opmrksomt , ogs i Miljudvalget .
Jeg stemte for dette direktiv om kosttilskud , for det er rimeligt , at der opstilles nogle regler p dette omrde .
Hvorfor det ? Fordi jeg kan se , at der er utroligt mange kvinder , som tager disse medicinlignende tilskud for at blive smukkere , slankere og mere gracise , og nogle gange er de ikke klar over , at de er pnere , nr de har lidt mere sul p kroppen .
Derfor er det efter min mening ndvendigt at opstille nogle regler for visse stoffer .
Man kommer stoffer i maden , der gr maden til et afrodisiakum , og man slger stoffer som Viagra .
Pensionisterne fra det parti , jeg reprsenterer , har ikke brug for disse tilstningsstoffer og kosttilskud .
De anmoder derfor om , at der opstilles nogle regler for dem , hvilket er hensigtsmssigt .
<SPEAKER ID=144 NAME="Bonde, Eriksson, Frahm, Krarup, Sandbk, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Vi har stemt imod Mller-betnkningen om kosttilskud .
Vi mener , at retsgrundlaget for beslutningen er forkert , og at EU mangler kompetence til at gennemfre harmoniseret lovgivning p omrdet .
Sprgsmlet om kosttilskud er et folkesundhedsanliggende , som helt eller delvist br afgres p grundlag af traktatens artikel 152 , der udelukker harmonisering .
<SPEAKER ID=145 NAME="Fiebiger">
Betnkningen om forslaget om indbyrdes tilnrmelse af lovgivningerne om kosttilskud er endnu et skridt i den rigtige retning for at f offentliggjort stoffer i fdevarer , som ikke hrer naturligt hjemme her .
Men ogs her er det kvaliteten og ikke kvantiteten , der tller .
<P>
Kosttilskud i fdevarer br vre deklareret sknselslst bent , vre underlagt kontrol og frst blandes i fdevarer , nr der er sket anmeldelse til de kompetente myndigheder .
Den liste , der er fremlagt i bilaget , er velegnet hertil .
<P>
Der foreligger alts ingen grund til ikke at indfre anmeldelsespligten lige hurtigt i alle medlemsstater .
Min gruppe gr udtrykkeligt ind for at anvende hvidbogen om fdevaresikkerhed mere progressivt . Ikke kun for at forhindre konkurrenceforvridninger , men for at gennemfre hvidbogens helhedskoncept mere sknselslst .
De nuvrende handelshindringer inden for Det Europiske Fllesskab i medfr af ndvendige lovgivninger gennemfres kun p utilstrkkelig vis med kontrol .
Derfor skal de ndvendige foranstaltninger til oprettelse af den allerede besluttede levnedsmiddelmyndighed endelig gennemfres .
Efter BSE m.m. skal forbrugernes tillid vindes tilbage med langt strre benhed , gennem strre gennemskuelighed i frevareproduktionskden , sikkerhed og korrekt mrkning .
Her tillader jeg mig at bemrke , at jeg ikke kan vre indforstet med kommissr Fischlers tale i gr .
Den europiske landbrugspolitik blev degraderet til den mindste fllesnvner .
Europa m ikke fralgge sig ansvaret p den mde .
Jeg er helt overbevist om , at den offentlige diskussion frst begynder nu .
<SPEAKER ID=146 NAME="Lulling">
Kosttilskud er en fornuftig lsning ikke blot for at afhjlpe en mangel og bevare sundheden , men ogs for at forebygge aldring .
Det er klart , at kosttilskud ikke m udgre en sundhedsrisiko .
Jeg sttter i vrigt bestrbelserne for at skabe et flles europisk retsgrundlag p dette felt , idet de nationale bestemmelser p omrdet er meget uensartede .
<P>
Vi br imidlertid ikke udarbejde en alt for restriktiv europisk lovgivning .
De eksperter , jeg har rdfrt mig med , bekrfter , at der stort set ikke er nogen risiko forbundet med oral indtagelse af vitaminer og mineraler .
Vi br ligeledes sikre , at begrnsninger og tunge administrative procedurer ikke hindrer Europa i at flge de nyeste videnskabelige landvindinger og lade disse komme vores medborgere til gode .
<P>
Kosttilskud br i virkeligheden blot betragtes som forbedring af sundhedsplejen , og analyserne br vre koncentreret om ingrediensernes kvalitet og fremstillingen af disse , ikke om indholdet .
<P>
Vi br endvidere sikre , at listen over de omhandlede vitaminer ikke bliver alt for restriktiv .
Hvorfor ikke E-vitaminer og D-vitaminer , nr der kan konstateres en vsentlig D-vitaminmangel som flge af den aktuelle frygt for at udstte sig for solens pvirkning , hvilket ger risikoen for osteoporose ?
<P>
Jeg er hverken lge eller ekspert p dette felt , og jeg m henholde mig til videnskaben .
Jeg forstr i vrigt ikke , at medlemmer af Europa-Parlamentet kan erklre sig p linje med videnskabens resultater , nr det glder fastlggelse af minimums- og maksimumsdoser og renhedskriterier , sdan som det anfres i begrundelsen .
<P>
Jeg har stemt for denne betnkning , men jeg har fundet det vigtigt at fremkomme med disse bemrkninger . Det er mit hb , at Kommissionen og Rdet vil forst , at det p dette som p en rkke andre omrder ikke er et sprgsml om at vise overdreven nidkrhed og faststte urimelige og restriktive forskrifter .
<P>
Betnkning af Lange ( A5-0015 / 2001 )
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for direktivet om karakteristikaene for to- og trehjulede motordrevne kretjer , og det kan jeg sige med glde , overbevisning og tilfredshed .
Det kan jeg for det frste , fordi den forfrdelige stank , som disse knallerter spreder i vores smukke byers luft , stadig sidder i nsen p mig , og for det andet fordi der , inden jeg rejste til Strasbourg , var en pensionist i Bergamos lufthavn , som vidste , at vi skulle stemme om dette direktiv , og som opfordrede mig til at stemme for .
Han understregede desuden , at vi ogs burde opstille nogle regler for larmen fra disse knallerter .
Pensionister stter pris p stilhed , cykler og knallerter , der ikke larmer .
<SPEAKER ID=148 NAME="Lang">
Undtagelsesvis kan vi tilslutte os et direktivforslag udarbejdet af Kommissionen . Ikke at vi som udgangspunkt s med velvilje p et initiativ fra Kommissionens side .
Det vil vre de tilstedevrende bekendt , hvilken holdning vi indtager til den europiske integration i almindelighed og Kommissionen i srdeleshed .
Vi m imidlertid medgive , at Kommissionen for en gangs skyld har gjort en god indsats . Forudgende hring af brugerne og industrien , costbenefitanalyser , bestrbelser for at finde realistiske lsninger i konomisk og teknisk henseende .
Det er alt for sjldent , vi ser en sdan fremgangsmde anvendt i forbindelse med de mange sager , vi behandler i Europa-Parlamentet .
<P>
Til gengld kan vi ikke tilslutte os ordfrerens holdninger . Er der tale om rendyrket demagogi fra dennes side ?
Eller er han sponseret af vores konkurrenter med det sigte at kre de europiske fabrikanter i snk ? Han kunne lige s vel have stillet forslag om , at motorcyklister ophrer med at trkke vejret og dermed ophrer med at udlede CO2 .
<P>
Ja , til renere motorer .
Ja , til nye afprvningsprotokoller , som i hjere grad er i overensstemmelse med kretjernes reelle driftsvilkr . Ja , til den tidsplan , industrien har vurderet som realistisk .
Nej , til urealistiske emissionsstandarder .
Nej , til supplerende bestemmelser , som ikke finder anvendelse p andre transportmidler . Med andre ord , nej , til de ndringsforslag , der er fremsat af hr .
Lange .
<P>
Betnkning af Jensen ( A5-0018 / 2001 )
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte imod denne betnkning om Fllesskabets tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet .
Vi bruger 55 millioner euro p noget , der ikke skaber en eneste arbejdsplads , fru formand .
Vi bruger 55 millioner euro p at betale for trykningen og offentliggrelsen af pjecer og statistik , og vi laver ikke andet end at snakke om , hvordan vi skal ge beskftigelsen .
<P>
Den Europiske Union br efter min mening gre ordene til handling !
<SPEAKER ID=150 NAME="Titley">
Jeg sttter fuldt ud forslagene om at sttte en beskftigelsesstrategi i hele Den Europiske Union .
Vi kan kun bekmpe arbejdslshedens svbe , hvis vi samarbejder i alle 15 medlemsstater .
<P>
Arbejdspladser , arbejdspladser , arbejdspladser .
Det er det , det drejer sig om .
Det er det , Labour-regeringen arbejder for , og det er det , Europa arbejder for .
Det er det , vi prioriterer hjest , og vi m stte himmel og jord i bevgelse for at n dette .
<P>
De ml , der blev fastsat ved topmdet i Lissabon sidste r , var et afgrende skridt frem mod etableringen af de rette betingelser for fuld beskftigelse , idet stats- og regeringscheferne satte sig det ml , at EU skulle blive den mest konkurrencedygtige og vidensbaserede konomi i verden , i stand til at n bredygtig konomisk vkst ledsaget af kvantitative og kvalitative forbedringer af beskftigelsen og af strre social samhrighed .
<P>
Det kommende topmde i Stockholm i marts vil fortstte udviklingen af den europiske dagsorden hen imod en fleksibel konomi , liberalisering af markederne for gas og elektricitet og for postvsenet , reformer af den finansielle servicesektor , forslag om telekommunikation og e-handel , foranstaltninger til skabelse af et gunstigt milj for sm og mellemstore virksomheder samt ml for beskftigelsen , der skal gavne alle vores borgere i hele Den Europiske Union .
Samarbejde i hele Unionen er af afgrende betydning for udveksling af information og bedste praksis , hvilket vil give analyser , der drager sammenligninger , samt fremme nye initiativer og vurdere erfaringerne .
<P>
I Storbritannien frer Labour-regeringen an i retning af jobskabelse og fuld beskftigelse .
Ikke alene er ungdomsarbejdslsheden blevet halveret under Labour , men regeringen indfrer nu erhvervsuddannelse for unge , s man kan f fordel af nye frdigheder inden for hjteknologi og det jobmarked , der er under udvikling .
Mlet er at skabe en fleksibel , hjt kvalificeret arbejdsstyrke i Storbritannien .
<P>
Fru formand , jeg tilslutter mig fuldt ud denne betnkning , som er endnu et skridt p vejen hen imod fuld beskftigelse i en dynamisk vidensbaseret konomi .
<SPEAKER ID=151 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Alene titlen p denne betnkning giver anledning til en vis mistnksomhed . Nr der tales om tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet , er det som oftest ensbetydende med , at der ydes bistand , skattelettelser eller -begunstigelser til arbejdsgiverne med det sigte at tilskynde disse til at skabe get beskftigelse - hvilket ikke sker .
<P>
Teksten er ganske vist ikke srlig eksplicit i denne henseende , og de grundlggende hensigter indhylles i generelle betragtninger , hvoraf nogle er ganske relevante , herunder betragtningerne om manglende ligestilling mellem mnd og kvinder p det beskftigelsesmssige omrde .
<P>
De gode hensigter , der kommer til udtryk , udgr imidlertid ikke en politik p omrdet , eller rettere , de kan dkke over en politik , som p ingen mde lser arbejdslshedsproblemet .
<P>
For at lse arbejdslshedsproblemet krves bindende foranstaltninger over for dem , der sidder med nglen til lsningen af dette problem , nemlig de store industri- og finanskoncerner .
Det er imidlertid helt urealistisk at forestille sig , at de europiske institutioner skulle ivrkstte sdanne foranstaltninger .
<P>
Vi har derfor stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=152 NAME="Caudron">
Den betnkning , vi i dag har vedtaget , vedrrer et forslag stillet af Kommissionen med henblik p ivrksttelse af tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet .
<P>
Forslaget er stillet i henhold til bestemmelserne i artikel 129 i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber ( denne artikel udgr retsgrundlaget for udgifter p beskftigelsesomrdet ) og tager sigte p at udvikle de aktiviteter , der blev sat i fokus under Det Europiske Rds mde i Lissabon inden for rammerne af den europiske beskftigelsesstrategi .
<P>
Det er mlet at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og sttte deres indsats p beskftigelsesomrdet .
De omhandlede foranstaltninger finansieres af Fllesskabernes budget med 55 millioner euro for perioden 2001 til 2005 ( eller 10 millioner euro pr. r , dog 15 millioner i 2001 ) .
<P>
Foranstaltningerne omhandler primrt udvikling , planlgning , overvgning , opflgning og evaluering af den europiske beskftigelsesstrategi , idet der lgges vgt p de fremadrettede aspekter .
<P>
Det drejer sig sledes konkret om flgende aktiviteter :
<P>
1 ) analyse og evaluering af tendenser p beskftigelsesomrdet , af de overordnede politiske betingelser , vurdering af de politiske muligheder og betydningen af fllesskabspolitikkerne ;
<P>
2 ) evaluering af nationale handlingsplaner ;
<P>
3 ) indsamling og udveksling af de enkelte medlemsstaters erfaringer , som prciseret i de rlige retningslinjer for beskftigelsen i medlemsstaterne ;
<P>
4 ) tekniske og videnskabelige aktioner med henblik p fastlggelse af flles indikatorer , forbedring og komplettering af statistikkerne , justering af prstationerne og udveksling af oplysninger om bedste praksis .
<P>
Kommissionen br ud over at ivrkstte de omtalte foranstaltninger vre opmrksom p de statistiske oplysninger , undersgelser og aktioner , der hidrrer fra internationale organisationer ssom OECD eller ILO .
Jeg finder det endvidere afgrende , at resultaterne af de gennemfrte aktioner nr ud til et s bredt publikum som muligt .
<P>
Europa-Parlamentet anbefaler ligeledes , at Kommissionen sikrer , at der er sammenhng og komplementaritet mellem de foranstaltninger , der ptnkes gennemfrt , og de vrige fllesskabsprogrammer og -initiativer .
Det vil i vrigt vre muligt for landene i Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde og de central- og steuropiske ansgerlande at deltage i de planlagte aktiviteter p visse betingelser isr af konomisk art . Disse aftales nrmere med de pgldende lande .
Jeg ser gerne , at ogs vores partnere i Middelhavsomrdet inddrages .
<P>
Europa-Parlamentet forventer , at Kommissionen fremlgger en forelbig beretning og en slutberetning henholdsvis den 31. december 2003 og den 31. december 2006 .
<P>
Jeg har med overbevisning stemt for de omhandlede nye foranstaltninger til fremme af beskftigelsen , idet vi alle arbejder mlrettet med forberedelsen af Det Europiske Rds ekstraordinre mde , der afholdes i marts mned i Stockholm .
<SPEAKER ID=153 NAME="Krivine">
Forslaget til Europa-Parlamentets afgrelse om Fllesskabets tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet ligger i forlngelse af Luxembourg-kompromiset ( 1977 ) , som indfrte en procedure for evaluering og sammenligning af god praksis i medlemsstaterne .
<P>
Set i dette perspektiv er det positivt , at der er stillet ndringsforslag om bedre information til borgerne i Den Europiske Union og om samarbejde med arbejdsmarkedet parter og de lokale og regionale myndigheder . Ogs de ndringsforslag , som tager sigte p at skabe get opmrksomhed omkring kvindernes situation og den erhvervsmssige ligestilling ved at gennemfre undersgelser vedrrende rsagerne til afbrydelse af erhvervsaktivitet , forldreorlov og deltidsarbejde , finder jeg positive .
Jeg vil stemme for disse ndringsforslag .
<P>
Vi m imidlertid vende os imod en metode , som vil indebre , at beskftigelsen og sprgsmlet om sociale rettigheder i vrigt underlgges de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og stabilitetsprogrammerne .
Vi m afvise den tanke , der ligger til grund for de fire grundpiller fra Luxembourg ( integration p arbejdsmarkedet , ivrkstternd , virksomhedernes tilpasning og lige muligheder ) . Disse anvendes som kriterier for den evaluering , der finder sted medlemsstaterne imellem , og de har dannet grundlag for opbygningen af et europisk arbejdsmarked , som er prget af liberal konomisk tankegang .
Jeg har flgelig undladt at stemme .
<SPEAKER ID=154 NAME="Turchi">
Mlstningen med Kommissionens forslag til afgrelse er en gennemfrelse af bestemmelserne i EF-traktatens nye artikel 129 , som blev medtaget i Amsterdam-traktaten for at styrke medlemsstaternes samarbejde om analyser , forskning og overvgning p det arbejdsmarkedspolitiske omrde og for samtidig at udvikle en vidensbaseret konomi , finde frem til den bedste praksis , fremme udveksling og videregivelse af erfaringer samt ivrkstte en aktiv informationspolitik p dette omrde .
<P>
Det var vigtigt at understrege , at det er ndvendigt med en tilgngelig og gennemsigtig europisk strategi .
I betnkningen beder man desuden om en kvantitativ og kvalitativ evaluering af denne strategi og om en behovsanalyse , s der kan udarbejdes en skrddersyet plan , der tager hjde for den generelle konomiske politik .
Man understreger sledes muligheden for at bruge denne strategi som en metode , der kan anvendes p andre omrder , og for at udarbejde en analyse af de forskellige slags faktorer , s man fr et billede af beskftigelsestendenserne .
<P>
For at styrke beskftigelsesstrategien p lokalt og regionalt plan foreslr ordfreren en mlrettet brug af en del af bevillingerne for at fremme samarbejdet , skabe get viden , ge informationsudvekslingen , fremme den bedste praksis samt evaluere resultaterne af de nationale beskftigelseshandlingsplaners gennemfrelse p lokalt og regionalt plan .
<P>
I dette forslag , som blev enstemmigt vedtaget af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , fremhver man ogs ndvendigheden af at sikre sammenhngen og suppleringen med andre fllesskabsforanstaltninger og -initiativer .
Desuden er jeg enig i , at der skal bevilges flere midler til aktiviteternes gennemfrelse , s det samlede belb udgr 65 millioner euro i stedet for de 55 millioner , som Kommissionen foreslr .
<P>
At fremme beskftigelsen er en pligt for alle os parlamentsmedlemmer , bde til gavn for vores lande og for Europa i det hele taget , men ogs for at give de nye generationer hbet tilbage .
Derfor stemte UEN-Gruppen for denne betnkning .
<P>
Betnkning af Swoboda ( A5-0024 / 2001 )
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for denne betnkning , hvor man tager det nste skridt efter Tyrkiets status som ansgerland .
Jeg er tilhnger af Tyrkiets optagelse i EU , men jeg vil gerne bede alle dem , som er involveret i dette , om at tilfje en bestemmelse i aftalen mellem Italien og Tyrkiet .
Jeg hber nemlig , at man vil anmode Tyrkiet om at f sine indbyggere til at give afkald p deres meget drlige vane med at bortfre de smukke grske kvinder , hvilket de har gjort lige siden Den Trojanske Krig .
S vil vi nemlig vre mere tilfredse med deres optagelse i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , jeg stemte ikke imod denne betnkning , fordi jeg har noget imod det tyrkiske folk , men fordi jeg har noget imod deres institutionelle system , som ikke giver mulighed for et gte demokrati .
S lnge Tyrkiet ikke er en rigtig demokratisk stat , der respekterer minoriteterne , de almindelige fanger og de politiske fanger , er det efter min mening uhensigtsmssigt at optage Tyrkiet i EU .
Desuden er Tyrkiet som bekendt fjendtligt indstillet over for visse EU-lande , som ikke har gjort andet galt end at anerkende folkedrabet p armenierne , der er en historisk kendsgerning .
<P>
Derfor bad jeg i et ndringsforslag om , at man foretager en undersgelse af , hvorvidt Tyrkiet er demokratisk , ligesom man gjorde med strig .
Hvis vi vil optage et land i EU , skal landet vre demokratisk , og det er ikke tilfldet med Tyrkiet .
P nogle punkter er dette i vrigt heller ikke tilfldet med Italien , hvilket vi kan se af retssagerne i Verona mod mit parti for nylig .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , jeg har stemt imod dette forslag p grund af den dybe uoverensstemmelse , der skyldes , at alle de medlemmer , der har taget ordet om det forslag , der behandles i hr . Swobodas betnkning , direkte eller indirekte har erkendt , at Tyrkiet ikke lever op til Kbenhavnskriterierne .
<P>
Artikel 4 i dette forslag indeholder en slags suspensionsbestemmelse , hvis der ikke sker tilstrkkelige fremskridt i opfyldelsen af Kbenhavnskriterierne .
Nu hvor dette forslag er blevet vedtaget , vil jeg gerne have , at man tager artikel 4 i brug , og at hjlpen til Tyrkiet stoppes , indtil landet lever op til Kbenhavnskriterierne .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Gobbo">
Fru formand , vi er stadig bekymrede over dette land .
Ud over det , der allerede er blevet sagt , vil jeg isr gerne minde om Kurdistan og om de konstante lidelser , det kurdiske folk er udsat for fra mafiaens side . Der er tale om et sandt folkedrab , og kurderne bliver tvunget til at forlade deres eget land og emigrere til andre lande .
Som land har Tyrkiet aldrig gjort noget for at bremse dette . S vidt vi ved , fremmer Tyrkiet tvrtimod denne udvikling .
Selv om man ser bort fra fortidens synder og fra det , jeg reprsenterer som arving til Republikken Venedig , der gjorde modstand mod tyrkerne i disse r , er der stadig grund til meget strk bekymring , og jeg vil gerne bede Dem , fru formand , om at foretage en grundig undersgelse af , hvorvidt vi kommer til at nre en slange ved vores bryst i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=159 NAME="Ludford">
Jeg stemte for Swoboda-betnkningen om finansiel bistand til Tyrkiet inden for rammerne af tiltrdelsesstrategien , men jeg mener , at EU br tale med strre bogstaver til den tyrkiske regering om dens overtrdelse af menneskerettighederne , srlig over for kurderne .
Vi br ogs overvge en fair fordeling af pengene .
<P>
I betragtning af den fornyede militre undertrykkelse af kurderne mod sydst - med det sandsynlige forml at provokere PKK - og det forhold , at aktivister fra HADEP ( et lovligt politisk parti ) for nylig er blevet arresteret og er forsvundet , ser det ud til , at Tyrkiet gr tilbage snarere end frem med hensyn til Kbenhavnskriterierne .
<SPEAKER ID=160 NAME="Berthu">
Jeg har stemt imod Swoboda-betnkningen , som foreslr , at Den Europiske Unions bistand til Tyrkiet , som udgr nsten 200 millioner euro om ret , fremover opfres under udgiftsomrde 7 i de finansielle overslag for frtiltrdelsessttten p lige fod med bistanden til ansgerlandene i st- og Centraleuropa og i nrmeste fremtid ogs til Cypern og Malta .
<P>
Den ndrede udgiftsklassificering forekommer mig urimelig , eftersom Det Europiske Rd p mdet i Helsinki den 13. december 1999 ganske vist anerkendte Tyrkiets status som ansgerland ( en afgrelse , jeg ikke bifalder ) , men ogs prciserede , at de egentlige tiltrdelsesforhandlinger ikke ville blive pbegyndt , fr Tyrkiet opfyldte Kbenhavnskriterierne , herunder i srdeleshed bestemmelserne om demokrati og respekt for menneskerettighederne .
<P>
Tyrkiet opfylder ikke disse kriterier p nuvrende tidspunkt , herom er alle i Europa enige .
Tyrkiet er derfor , ogs for dem , der sttter Tyrkiets kandidatur , kun en slags potentiel ansger , ikke en reel og aktuel ansger .
Hvorfor s indrmme Tyrkiet en finansiel status , som ikke er i overensstemmelse med landets reelle status ?
<P>
Vi finder det i denne forbindelse yderligere bekymrende , at Tyrkiet har indtaget en srdeles provokerende holdning efter Frankrigs anerkendelse af folkemordet p armenierne .
Tyrkiet har ikke erkendt sin skyld i denne sammenhng ( og folkedrabet ligger dog s mange r tilbage , at det nppe kan belaste det nuvrende styre ) . Tyrkiet ngter at se kendsgerningerne i jnene og har endog indfrt helt uberettigede gengldelsesforanstaltninger over for franske virksomheder .
Denne pression , denne permanente afpresning , som udves af et land , som nsker optagelse i den europiske familie , er helt uacceptabel .
Vi forstr ikke , hvordan Swoboda-betnkningen kan foresl , at vi p nuvrende tidspunkt trffer foranstaltninger , som vil fremme disse fejlagtige dispositioner .
<SPEAKER ID=161 NAME="Krivine">
Vi ser gerne , at Tyrkiet p lige fod med de vrige ansgerlande nyder gavn af de eksisterende instrumenter og den finansielle bistand i forhold til landets strrelse og behov .
Det glder i srdeleshed sttte til omstrukturering af landbruget , fremme af udviklingen i landdistrikterne og beskyttelse af miljet .
<P>
Enhver form for forskelsbehandling p dette felt vil ramme arbejdstagerne og ikke straffe de ansvarlige i det autoritre tyrkiske styre .
Forskelsbehandlingen vil p ingen mde styrke den ndvendige kamp for at sikre , at de grundlggende demokratiske rettigheder overholdes . Tvrtimod .
<P>
Den Europiske Union br for at tvinge den tyrkiske regering til at overholde sine " forpligtelser " sttte og fremme den demokratiske opposition . Det vil vre det bedste middel .
Et middel , som ikke beror p dobbeltmoral , og som heller ikke tjener som pskud for fornyet pres fra liberale krfters side med det ene forml at fremme europisk frihandel . Initiativer ivrksat af menneskerettighedsforkmpere , medlemmer af faglige sammenslutninger og politikere kan , hvis man giver disse krfter de forndne midler , mobilisere den offentlige mening med henblik p at bringe et styre til ophr , som myrder kurderne , lader politiske fanger forsvinde , nedkmper de indsattes oprr , torturerer demokratiets tilhngere eller fortsat lader Abdullah calan sidde p ddsgangen .
<SPEAKER ID=162 NAME="Meijer">
Hvis Tyrkiet var en medlemsstat i Den Europiske Union , ville der vre mange grunde til at suspendere landets medlemskab .
Formelt har landet parlamentarisk demokrati , som ligner det , der er almindeligt i medlemsstaterne , men for store mindretal i befolkningen holder denne sammenligning ikke stik .
Indbyggerne i landet er desvrre stadig ikke ligeberettigede deltagere , fordi de har en afvigende politisk opfattelse eller taler et andet sprog .
De mange politiske fanger , forbuddet mod organisationer , pressecensuren , hrens indre krig mod den kurdisktalende befolkning , bengtelsen af massemordet p armenierne og den stadig ikke afskaffede ddsstraf viser , at Tyrkiet forelbig er en helt anden slags land , end et stort flertal af befolkningen i de nuvrende medlemsstater finder nskeligt .
Under disse omstndigheder er der overhovedet ingen grund til at knytte tttere forbindelse og lade Tyrkiet opfylde betingelserne for bidrag fra frtiltrdelsesfonde ssom Ispa og Sapard .
<P>
Tilkendelse af sdanne penge ville kun skabe den misforstelse , at Tyrkiet er p rette vej , og at det tyrkiske medlemskab er lige s nrt forestende som Tjekkiets , Sloveniens eller Maltas .
Forandringer i Tyrkiet opns ikke ved at give regeringen penge .
Disse sker kun ved at sttte den indre oppositions kamp i landet og flygtningene i Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.21 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Opflgning af EIB ' s rsberetning
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0023 / 2001 ) af Lipietz for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om opflgning af EIB ' s rsberetning ( 2000 / 2173 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=164 NAME="Lipietz">
Hr. formand , jeg blev opfordret til at ptage mig dette ordfrerskab . Arbejdet viste sig at vre srdeles lrerigt og har vret en sand fornjelse .
<P>
Jeg skulle hndtere og var underlagt tre begrnsninger .
Den tvivl eller de sprgsml , mine kolleger i Udvalget om konomi og Valutasprgsml gav udtryk for .
Den kritik , der ld fra det civile samfunds side bl.a. via CEE Bankwatch Network . Og endelig de svar eller argumenter , Den Europiske Investeringsbank leverede , nr den blev stillet over for omtalte sprgsml eller kritik .
<P>
Jeg vil gerne rette en srlig tak til mine kolleger i Udvalget om konomi og Valutasprgsml . De har stillet relevante sprgsml og i en vis forstand foranlediget , at disse blev forelagt Den Europiske Investeringsbank .
Jeg vil ogs gerne takke reprsentanterne for det civile samfund . De har med dygtighed deltaget i tilsynet med en bank , som trods alt tegner sig for 5 % af anlgsinvesteringerne i Den Europiske Union og dermed er den strste investor i Den Europiske Union .
Endelig vil jeg gerne oprigtigt takke formanden for Den Europiske Investeringsbank og hans kolleger for den venlighed og velvilje , ja , den varme , hvormed de har modtaget og frt samtaler med mig , har taget imod kritik og har besvaret denne enten ved at overbevise mig om , at de havde ret , eller ved at acceptere kritikken og sammen med mig sge at finde lsninger herp .
<P>
Det er sledes lykkedes at n frem til en betnkning , som er vedtaget nsten med enstemmighed .
Som De vil have bemrket vedrrer ndringsforslagene kun detaljer .
Jeg skal kort omtale disse i de sidste par minutter af mit indlg .
Der er sledes stort set enighed om de fremsatte forslag til kursndring , som ikke blot er rettet mod Den Europiske Investeringsbank , men i lige s hj grad mod Den Europiske Unions vrige institutioner og mod medlemsstaterne .
<P>
Vi tilslutter os fuldt ud Den Europiske Investeringsbanks prioriteringer og de grundpiller , hvorp bankens politik beror , og vi giver banken decharge i s henseende .
Vi m imidlertid ppege , at tingene ndrer sig .
Europa bner sig mod st og ptager sig et stadig strre ansvar i forhold til Balkanlandene , som endnu ikke er omfattet af tiltrdelsesprocessen .
Europa har i vrigt med Kyoto-aftalen forpligtet sig til gennemsnitligt at reducere udledningen af kulilte og andre drivhusgasser med 8 % inden 2010 .
Denne internationale aftale bliver med andre ord bindende om syv r .
<P>
Siden topmdet i Lissabon har Europa endvidere sat sig som ml at blive frende p verdensplan , nr det glder viden og ny teknologi .
Endelig har Europa valgt at prioritere de sm og mellemstore virksomheder hjt .
Europa vil sledes sge at opn frnvnte frende position takket vre de sm og mellemstore virksomheder , ikke via et " koncernernes Europa " beroende p frende verdensomspndende foretagender .
<P>
Tre nye mlstninger - ogs i forhold til bankens rsberetning fra 1999 - er sledes genstand for dagens forhandling .
Samtidig er det selvsagt Den Europiske Investeringsbanks samlede mlstning , som er sat p dagsordenen .
De tre mlstninger - udvidelsen , Kyoto og udviklingen af sm og mellemstore virksomheder for at opn fromtalte frerstilling - var mske ikke s klart formuleret p det tidspunkt , hvor de blev vedtaget af Den Europiske Investeringsbank , og hvor banken udfrdigede sin beretning for ret 1999 . De danner grundlag for den politiske kursndring , vi har opfordret Den Europiske Unions institutioner og EIB til at gennemfre .
<P>
Der er fuld enighed om de frste afsnit i den foreliggende betnkning . Det er primrt mlet at sikre , at der i get omfang ydes ln til forml , som fremmer opfyldelsen af de tre fromtalte mlstninger , eller at adgangen hertil lettes .
<P>
Ganske kort om de forhold , der ikke var fuld enighed om : Det drejer sig dels om ngo ' ernes officielle betydning for Den Europiske Investeringsbanks afgrelser , dels om Kyoto-mlstningerne og den reelle prioritering af disse . Endelig drejer det sig om vilkrene for tilsynet med EIB .
Hvad disse tre punkter angr , henholder jeg mig til Europa-Parlamentets afgrelse .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , allerfrst min kompliment til ordfreren for hans fortrffelige betnkning om Den Europiske Investeringsbanks rsberetning for 1999 og naturligvis min kompliment til banken for selve beretningen .
<P>
Dette er frste gang , Europa-Parlamentet udtaler sig om rsberetningen .
Denne udtalelse er naturligvis af politisk karakter og kaster et kritisk blik p institutionen .
Sledes undersger betnkningen bl.a. prioriteterne og den interne og eksterne kontrol med de midler , som denne bank anvender .
EIB er de europiske institutioners egen bank og investor , og derfor undersges det i denne betnkning , hvilke prioriteter EIB har , og om disse prioriteter er i overensstemmelse med Den Europiske Unions prioriteter .
I de tilflde , hvor der var vsentlige forskelle , har ordfreren undersgt , hvad EIB br give en hjere eller lavere prioritet .
I denne betnkning anmodes EIB f.eks. om at lgge strre vgt p de investeringer , som medvirker til , at Den Europiske Union opfylder Kyoto-kriterierne .
Den kendsgerning , at dette skulle have hjere prioritet , betyder i vores jne ikke , at ting som transeuropiske net skal have lavere prioritet , sledes som ordfreren foreslr i et af sine ndringsforslag .
Endvidere gres der opmrksom p EIB ' s interne kontrol .
Ordfreren mener , at EIB skal have bedre oversigt over kvaliteten af de udlnte penge .
Med henblik herp br EIB lgge strre vgt p evalueringen af projekterne f.eks. p omrderne regionale investeringer og miljinvesteringer .
I jeblikket er der hos EIB endnu for ringe indsigt i , hvor effektive de udlnte penge er .
I en normal managementproces tager en virksomhed ogs hensyn til en investerings forrentning .
EIB br ogs i hjere grad bedmme investeringers effektivitet og forrentning .
<P>
Det sidste vigtige punkt er , at EIB med hensyn til EU-midlerne kommer under Revisionsrettens tilsyn .
Revisionsretten skal kontrollere , om de investeringer , som er foretaget med penge stillet til rdighed af Den Europiske Union , er anvendt til et legitimt forml .
Vi har stillet endnu et ndringsforslag , der gr ud p , at EIB med hensyn til de forretninger , den gr som bank , kontrolleres tilstrkkeligt og efter de samme regler som enhver normal kommerciel bank .
Ordfreren foreslr , at der ansttes en person fra Den Europiske Centralbank i Revisionsudvalget , men Revisionsudvalget er snarere en slags revisor end et virkeligt banktilsyn .
Begge ting skal ske .
Min gruppe mener imidlertid , at Den Europiske Centralbank ikke har muligheder for at gennemfre et virkeligt banktilsyn .
Det m ordnes p en anden mde , f.eks. gennem den luxembourgske centralbank .
<P>
Mine to andre ndringsforslag er tilpasninger for at fjerne et par sknhedsfejl i teksten .
Sledes anerkender vi EIB ' s vigtige rolle i det europiske investeringsklima , og vi synes ogs , at EIB ved den interne kontrol skal tage strre hensyn til effektiviteten af de europiske midler , som anvendes til miljet .
Desvrre er vi ikke enige i de fleste af ordfrerens ndringsforslag , fordi han med disse ndringsforslag vil understrege en radikal og ensidig holdning .
Naturligvis erkender vi ogs miljets og ngo ' ernes betydning , men ogs andre prioriteter skal tages op .
Endvidere har Den Socialdemokratiske Gruppe stillet endnu to ndringsforslag , og et af disse ndringsforslag har at gre med et tilsagn , som formanden for EIB har givet .
Dette tilsagn vedrrte ansttelsen af flere kvinder , sledes at EIB har ca. lige mange mnd og kvinder ansat eller i det mindste strber efter det .
Det er ogs en af Den Europiske Unions prioriteter .
Vi opfordrer hermed banken til at begynde p det .
Jeg hber , at EIB retter sig efter Parlamentets anbefalinger , frst og fremmest med hensyn til kontrollen med EU-pengene .
Derfor sttter vi helhjertet denne betnkning .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg">
Hr. formand , ogs jeg vil begynde med at byde hr . Maystadt hjertelig velkommen i denne nsten tomme sal , men jeg kan fortlle Dem , at ogs nr vi har formanden for Den Europiske Centralbank p besg her , er det langtfra alle parlamentsmedlemmer , der er til stede .
Det skyldes alts ikke Dem .
<P>
Frst og fremmest vil jeg foresl , at vi ogs gr dette til en tradition , ligesom vi gr det med drftelserne med Den Europiske Centralbank , med Wim Duisenberg .
Jeg tror , det er godt at fortstte traditionen med ogs at lgge vgt p Den Europiske Investeringsbank her i Parlamentet , og jeg hber , at interessen bliver strre , end det i dag er tilfldet .
<P>
I mellemtiden holdt De for et par dage siden Deres rlige pressekonference , hvor De forelagde resultaterne for 2000 .
Det er ikke nogen nyhed , vi fr her i denne sal . Det er dog noget , som er sket nsten samtidig .
Jeg tror , at vi mske kan gre det til nste r , men i hvert fald vil jeg foresl , at vi ogs her i Parlamentet hurtigst muligt stter denne rsberetning for 2000 p dagsordenen og ogs forbereder den mindst lige s grundigt , som vi har gjort det med denne rsberetning .
<P>
Inden jeg fremstter nogle indholdsmssige bemrkninger , vil jeg ogs gerne give ordfreren en kompliment .
At dmme efter pressemeddelelsen i sidste uge har han gjort sit arbejde godt .
Jeg mener , at der i denne pressemeddelelse ogs stod , at der i bankens politik lgges stor vgt p miljgrupper og miljet i al almindelighed , og jeg tror , at ogs hans arbejde har medvirket dertil .
Jeg har selv p min gruppes vegne koncentreret mig om en rkke andre hovedpunkter , som for vrigt ogs for en stor del er parallelle med PPE-Gruppens hovedpunkter .
Det frste punkt er stimuleringen af beskftigelsen , navnlig i de sm og mellemstore virksomheder og i de sociale sektorer , og det andet punkt er gennemsigtigheden af og tilsynet med EIB ' s aktiviteter .
For det frste er der beskftigelsen .
Denne beskftigelsesmlstning , som ogs hrer ind under Den Europiske Unions prioriterede mlstninger - jeg tror , at Lissabon endnu en gang har bekrftet dette - er efter min opfattelse for implicit til stede og for lidt synlig og kontrollerbar i Deres planer .
Det ser ud til , at det er en fremherskende argumentation , at konomisk vkst af sig selv frer til arbejde , og at der sledes ikke er behov for at lgge srlig vgt herp , for slet ikke at tale om vgt p denne beskftigelses kvalitet og varighed .
De har absolut bygget videre p Det Europiske Rds politiske bestrbelser , i denne rsberetning finder vi impulserne fra topmdet i Luxembourg og det srlige handlingsprogram , som var lovet i Amsterdam .
Og derefter har De med rette bygget videre p initiativerne fra topmdet i Lissabon sidste r og frem for alt nye initiativer med henblik p vidensbaseret konomi og lanceret nye teknologier , innovationen af 2000-initiativet .
Jeg vil gerne allerede nu stille Dem over for udfordringen til i det kommende r at fremkomme med nye initiativer , der skal tage hensyn til topmdet i Stockholm , som finder sted i nste mned .
Det svenske formandskab vil der fortstte kursen fra Lissabon , og forhbentlig vil det lykkes ogs at gre disse forrstopmder om det sociokonomiske omrde til en rlig tradition .
Svenskerne har ikke i sinde at stte srlig mange nye procedurer og processer i gang .
De har dog efter min mening tilfjet en meget vigtig prioritet til den politik , som blev aftalt i Lissabon , og det er , at der lgges vgt p de kvalitative aspekter af beskftigelsen .
Kvaliteten af arbejdet er en enormt vigtig forudstning for virkelig at kunne fungere i en konomi , som i hjere grad er baseret p viden og kreativitet .
Der skal ogs lgges vgt p tilstrkkelig deltagelse p arbejdsmarkedet .
Det er meget vigtige ting , som vi skal beskftige os med i den kommende tid .
Mske kan De tage udfordringen op og optage denne investering i kvaliteten i et kommende initiativ i forbindelse med topmdet i Stockholm .
<P>
Ogs med hensyn til de sm og mellemstore virksomheder ser jeg , at De i 2000 nsten har fordoblet Deres bestrbelser til 6,2 milliarder euro .
Jeg synes , at det er udmrket , men jeg vil gerne i den forbindelse gre srligt opmrksom p de sm og mellemstore virksomheder , som har vanskeligt ved at finde risikovillig kapital ad normal vej .
Det er ofte ogs meget innovative virksomheder , og disse hrer ikke ind under de sektorer af konomien , som netop tiltrkker kapital fra brsen og risikovillig kapital , og derfor vil jeg netop gre opmrksom p disse virksomheder , som kan srge for arbejdets kvalitet .
Derfor beder vi om , at der lgges vgt p den sociale konomi og p udviklingen af , hvad franskmndene s smukt kalder service de proximit ( tjeneste i lokalmiljet ) .
<P>
Nu kommer min sidste bemrkning .
Mske skal jeg undlade at fremstte denne bemrkning , fordi jeg tror , at jeg kan tilslutte mig det , som fru Peijs sagde derom , med undtagelse af ECB ' s rolle .
Vi vil dog gerne fra vores gruppes side fortstte diskussionen om Centralbankens mulige rolle , ogs i forbindelse med kontrollen med tilsynsregler og banktilsynet .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for EIB , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at lyknske ordfreren , hr . Lipietz , med hans glimrende betnkning .
<P>
Den Europiske Investeringsbank er en institution , der driver virksomhed uden sigte p fortjeneste , fordi medlemsstaternes regeringer bestemte det sdan , da den ikke havde til opgave at opn konomisk udbytte , men at bidrage til en afbalanceret udvikling i Det Europiske Fllesskab ved at yde ln og garantier p mellemlangt og langt sigt til investeringsprojekter i mindre velstillede regioner og dermed fremme konomisk og social samhrighed .
Hvis vi undersger den overvejende tendens i EIB ' s finansieringer , hvor er de ln , der blev ydet i 1999 , s havnet ?
Vi kan konstatere , at de fleste er get til at medfinansiere investeringer i de fire rigeste medlemsstater ( Tyskland , Frankrig , Det Forenede Kongerige og Italien ) , som modtog mere end 60 % af de EIB-midler , der supplerer Fllesskabets strukturfonde , mens de skaldte samhrighedslande , det vil sige de mindre velstillede og mest trngende lande ( Grkenland , Portugal , Spanien og Irland ) modtog knap 26 % .
<P>
Selv om jeg fr at vide , at denne ulighed skal ses i forhold til befolkningstallet i disse stater , mener jeg , at det er ndvendigt at overveje dette forhold , for afbalanceret udvikling opns ikke med forholdsregning , men med solidaritet .
Det vil vre endnu mere ndvendigt i takt med , at vi forbereder udvidelsen .
Og sig ikke , at sagen er , at de mindre velstillede stater ikke forelgger projekter , som kan finansieres . Der skal udarbejdes en bedre politik for information , gennemsigtighed , bistand og ledsagelse .
Og til det forml kunne man passende starte med at lette kommunikationen med de mulige ansgere ved at bruge alle Den Europiske Unions sprog , herunder de regionale sprog og mindretalssprogene , s alle kan f adgang til Den Europiske Investeringsbank .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , Lipietz har udarbejdet en udmrket betnkning . I den peges der p to af Den Europiske Investeringsbanks virkelige svagheder .
<P>
For det frste har banken haft en alt for drlig informationspolitik , og der har vret en ringe indsigt i bankens beslutninger og arbejde .
For det andet har banken frt en , som jeg ser det , meget ringe miljpolitik .
Der findes en rkke eksempler p , at banken har stttet projekter bde i EU og i ansgerlandene , som egentlig ikke var miljmssigt forsvarlige .
<P>
Med hensyn til omrdet for miljvurderinger er det benlyst , at f.eks. Verdensbanken er bedre end Den Europiske Investeringsbank til at offentliggre analyser , inden den tager beslutninger .
I den seneste tid har vi i hvert fald set en ny attitude hos Den Europiske Investeringsbank .
Man har talt mere om dialog , benhed , miljhensyn og forandring .
Vi hber , at det frer til en egentlig reform af bankens arbejde - hvilket vi ville byde velkommen - og at rhus-konventionen om adgang til miljoplysninger finder fuld anvendelse i banken .
<P>
Med disse ord vil jeg sige , at vi sttter denne udmrkede betnkning og de ndringsforslag , som kommer fra Gruppen De Grnne .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne takke ordfreren for hans gode betnkning og EIB for den meget bne dialog , som vi har kunnet fre i de seneste mneder .
Debatten i dag viser , eller det er gldeligt for Dem , hr. formand Maystadt , at Den Europiske Centralbanks arbejde helt overvejende er blevet vurderet positivt . Det mener jeg er overordentlig vigtigt .
Den Europiske Centralbank spiller en srlig vigtig rolle , nr det drejer sig om at forbedre strukturerne i Det Europiske Fllesskab i de mindre udviklede regioner .
To tredjedele af dens udgifter er blevet brugt p dette omrde .
Men jeg tror ogs , at de transeuropiske net er af ganske srlig betydning , srligt transportmidler , som er indrettet efter europiske synspunkter .
<P>
Vi konstaterer , at der her opstr et flles europisk konomisk omrde , men at trafikforholdene meget ofte flger forgangne rhundreders gamle grnser og prioriteter .
Jeg tror , at der til et flles europisk marked , til et hjemstavnsmarked , til et optimalt valutaomrde ogs hrer en tilsvarende infrastruktur og en transportinfrastruktur .
Alle Centralbankens aktiviteter p dette omrde er srligt vigtige .
<P>
Jeg tror ogs , at Den Europiske Centralbanks arbejde er srligt vigtigt p mange andre omrder , srligt der , hvor det drejer sig om sm og mellemstore virksomheder .
Hos SMV - isr innovative virksomheder , som ogs ptager sig risici - er det ofte ikke tilstrkkeligt , at der bliver stillet ln til rdighed , men srligt vigtigt , at det er risikovillig kapital , der bliver stillet til rdighed .
Her har EIB i de forlbne r taget vigtige initiativer , som ogs efter min opfattelse br hilses srlig velkomne .
<SPEAKER ID=170 NAME="Maystadt">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne indledningsvis takke Europa-Parlamentets formand og Prsidium for invitationen til at bringe et indlg under plenarforsamlingens mde i forbindelse med behandlingen af den betnkning , der er udarbejdet af Udvalget om konomi og Valutasprgsml om EIB ' s aktiviteter . Det er frste gang , formanden for Den Europiske Investeringsbank fr lejlighed til at bringe et sdant indlg .
<P>
Det er mig en re at f mulighed herfor . Jeg ser samtidig invitationen som et udtryk for , at Europa-Parlamentet interesserer sig for alle EU-institutionerne og disses aktiviteter for dermed som folkevalgt forsamling bedre at kunne varetage befolkningens interesser .
Lad mig ogs gentage her i plenarforsamlingen , hvad jeg tidligere har ppeget over for udvalget , nemlig at jeg i hj grad vrdstter den konstruktive dialog med Udvalget om konomi og Valutasprgsml under ledelse af udvalgets formand , fru Randzio-Plath .
Lipietz-betnkningen er efter min opfattelse bde inspirerende og nyttig , og jeg kan oplyse , at vi allerede er i frd med at gennemfre flere af de anbefalinger , der fremfres i beslutningsforslaget .
<P>
Jeg vil behandle disse anbefalinger og medlemmernes sprgsml under t , idet jeg frst vil omtale bankens driftsprioriteringer , dernst dens evalueringsmetoder og endelig det eksterne tilsyn og princippet om benhed .
<P>
Frst bankens driftsprioriteringer .
Jeg gr opmrksom p , at bankens nye forretningsplan ( Corporate Operational Plan ) for perioden 2001-2003 indebrer en ny prioritering af indsatsen , som ligger p linje med beslutningsforslag 3 og 5 .
Bankens bestyrelse anfrer sledes blandt de fem prioriterede omrder fremme af miljbeskyttelse og bredygtig udvikling , herunder i srdeleshed gennemfrelsen af Kyoto-protokollen .
Denne kurs var i virkeligheden allerede lagt , eftersom der allerede ret fr var anvendt 6,4 milliarder euro til finansiering af projekter med et direkte miljforbedrende sigte i Den Europiske Union , hvilket betegnede en stigning p 39 % i forhold til det foregende r , og der var anvendt 740 millioner euro til tilsvarende projekter i ansgerlandene .
<P>
Endvidere er der gennemfrt en omstrukturering af bankens direktorat for projekter med henblik p at sikre , at der sker en systematisk miljmssig vurdering af de projekter , banken anmodes om at finansiere .
Hvad angr bankens medvirken til gennemfrelsen af Kyoto-protokollen , vil bestyrelsen i maj mned f forelagt et notat om bankens overordnede politik .
<P>
Nr dette er sagt , er det vrd at understrege , som ogs fru Peijs helt korrekt ppegede , at prioriteringen af miljhensynet ikke m medfre , at vi helt glemmer de vrige prioriterede omrder . Jeg skal kort nvne disse .
Regional udvikling som det frste . Mindst to tredjedele af finansieringen inden for Den Europiske Union br anvendes til projekter i regioner , som modtager bistand .
<P>
Sttte til Lissabon-strategien .
Det er vores hensigt i lbet af de kommende tre r at anvende 12-15 milliarder euro til finansiering af projekter , som ligger inden for de omrder , Det Europiske Rd under mdet i Lissabon besluttede at prioritere hjt . Vi m i denne sammenhng selvsagt ogs tage hensyn til konklusionerne fra topmdet i Stockholm , som fru van den Burg ppegede .
<P>
Ansgerlandenes forberedelse til optagelse i Den Europiske Union .
Vi vil i lbet af de kommende tre r anvende 3-4 milliarder euro om ret til projekter , som tager sigte p at stte ansgerlandene i stand til at opfylde vilkrene for optagelse . Det glder bl.a. projekter omhandlende transportinfrastrukturer , som det korrekt blev ppeget af hr. von Wogau .
<P>
Endelig vil jeg som det sidste punkt nvne sttten til den flles samarbejdspolitik , i srdeleshed inden for rammerne af den for nylig indgede Cotonou-aftale .
<P>
Det nste emne , jeg vil tage op , er evalueringen af de projekter , EIB finansierer , og disses faktiske betydning .
Flere talere har helt berettiget ppeget dette aspekt , og ved beslutningsforslag 4 opfordres EIB til at foretage en grundig undersgelse af investeringernes faktiske bidrag til den regionale udvikling .
<P>
Lad mig for det frste erindre om , at EIB i 1995 oprettede en uafhngig afdeling til varetagelse af projektevalueringen . Afdelingen rapporterer direkte til bestyrelsen , uden at overordnede instanser eller direktionen har mulighed for forudgende at ndre indholdet af de rapporter , der fremsendes .
Rapporterne offentliggres efterflgende , og Lipietz-betnkningen henviser i vrigt ogs til flere af disse rapporter .
De frste rapporter var selvsagt temmelig kritiske , eftersom vi havde anmodet om , at den nyoprettede afdeling primrt fokuserede p de tilflde , der forekom os mest problematiske .
<P>
P nuvrende tidspunkt foreligger der rapporter , som omhandler et strre antal projekter , og resultaterne af evalueringen er betydelig mere opmuntrende .
En af de seneste rapporter vedrrende en rkke projekter i det nordlige Portugal og det sydlige Italien pviser , at langt de fleste af disse projekter har pvirket udviklingen i de pgldende regioner i positiv retning . I visse tilflde tales der endog om en srdeles positiv indvirkning .
<P>
Samme rapport ppeger imidlertid ogs behovet for yderligere at forbedre den anvendte metode , i srdeleshed behovet for at fastlgge flere og mere prcise kriterier , som gr det muligt at udvlge de mest lovende projekter set i lyset af den regionale udvikling .
Vi arbejder derfor i jeblikket p , i nrt samarbejde med Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik , at definere en rkke prstationsindikatorer , nr det glder ln med henblik p regional udvikling .
<P>
Jeg kan oplyse , at et lignende evalueringsarbejde pgr , nr det glder global lngivning , alts ln , som ydes af EIB til andre banker under forudstning af , at disse derp yder ln til enten sm og mellemstore virksomheder eller til de lokale myndigheder .
Ogs p dette felt vil vi sge at forbedre kontrolforanstaltningerne for at sikre , at lngivningen reelt er til gavn for de sm og mellemstore virksomheder , og at den endelige lntager ogs nyder gavn af de fordelagtige lngivningsvilkr .
<P>
Hvad angr det eksterne tilsyn med banken , kan jeg fuldt ud tilslutte mig beslutningsforslag 10 .
Jeg kan over for Europa-Parlamentet bekrfte , at den aftale , der i 1999 blev indget mellem Revisionsretten , Kommissionen og EIB om de af bankens aktiviteter , der omhandler fllesskabsmidler , er opfyldt til alle parters tilfredshed . EIB vil selvsagt fortsat opfylde sine forpligtelser over for Revisionsretten i henhold til denne aftale .
Jeg kan endvidere bekrfte , at vi i jeblikket frer forhandlinger med Revisionsretten om indgelse af en lignende aftale om Den Europiske Investeringsfond , som nu er et datterselskab under Den Europiske Investeringsbank .
I vrigt er vi bne over for enhver form for banktilsyn , som er praktisk gennemfrligt .
Sprgsmlet har vret drftet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Vi indtager en ben holdning til dette sprgsml .
Under alle omstndigheder finder vi det mest hensigtsmssigt p kort sigt at styrke bankens revisionsudvalg ved at sikre , at dets medlemmer er i besiddelse af den forndne kompetence og erfaring og i stand til at varetage tilsynet med banken .
<P>
Hvad angr princippet om benhed , kan vi tilslutte os de retningslinjer , der udstikkes i beslutningsforslag 11 .
Vi m imidlertid ppege , at EIB adskiller sig fra de institutioner , der omtales af ordfreren , idet flertallet af EIB ' s kunder er privatretlige selskaber , som selvsagt ikke nsker , at den tavshedspligt , der er kutyme i forbindelse med kommercielle relationer , brydes i forhold til EIB .
Med dette forbehold har banken besluttet at fremme en udvikling i retning af strre benhed .
<P>
Jeg kan sledes oplyse , at vi p vores websted vil offentliggre en oversigt over de projekter , banken behandler , endnu inden disse er forelagt bestyrelsen . Herfra vil dog selvsagt vre undtaget projekter , som ophavsmanden under henvisning til tavshedspligten ikke nsker offentliggjort .
Med dette ene forhold vil alle projekter alts blive offentliggjort p vores websted .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , Den Europiske Investeringsbank adskiller sig som bekendt fra andre banker .
Den er oprettet med det sigte at fremme Den Europiske Unions mlstninger .
Det er sledes helt rimeligt , at banken inviteres til at afgive en redegrelse over for Europa-Parlamentet .
Jeg glder mig over at have fet mulighed herfor i dag og glder mig til at fortstte dialogen som anfrt af fru van den Burg .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Tak , hr . Maystadt , for det bidrag , som De og Deres bank har ydet .
<SPEAKER ID=172 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil allerfrst lyknske Parlamentet og hr . Lipietz med den analyse af Den Europiske Investeringsbanks rsberetning , som de har forelagt .
<P>
Jeg er enig i den tese , som formanden har nvnt , og som er inddraget i betnkningen , om , at Den Europiske Investeringsbank er et instrument for Den Europiske Unions politikker , men vi m ikke glemme , at EIB er forpligtet til at anvende de midler , den rder over , optimalt .
<P>
Kommissionen deler i stor udstrkning synspunkterne i betnkningen , men jeg vil gerne kommentere to eller tre emner , der efter min mening er srligt relevante for anmodningen til Kommissionen og Rdet om hurtigt at ivrkstte en udvidelse af stttemekanismen for renter ved ln ydet af EIB , og srligt hvad angr svel eksterne som interne udln .
<P>
Dette er en vanskelig foranstaltning , som Revisionsretten klart og tydeligt har udtalt sig imod , og den har vret meget forbeholden over for dens effektivitet .
Efter Kommissionens mening er det rigtigt , at vi skal gre mest muligt for , at de instrumenter til investeringsfremme , som vi rder over , fungerer effektivt , men det er ikke mindre rigtigt , at der er aktioner , f.eks. p miljomrdet eller hvad angr ansgerlandene , der med det renteniveau , vi arbejder med i jeblikket , kunne gennemfres mere effektivt gennem samfinansieringssystemer , f.eks. gennem nogle af de eksisterende programmer .
Denne effektivitet vil blive endnu strre p et senere tidspunkt , nr disse lande bliver medlemmer af Den Europiske Union .
<P>
I betnkningen anmodes EIB ogs om at srge for tilstrkkelig risikovillig kapital , og om at gre sig de ndvendige bestrbelser p at tiltrkke risikovillig kapital via markedet , srligt i de sektorer , der har vanskeligheder .
Formanden for EIB har allerede talt lidt om den indsats , der er blevet gjort .
Kommissionen for sin del har stttet EIB ' s ider om at f en bedre opgavefordeling mellem den tidligere Europiske Investeringsfond og EIB .
Vi mener , at den nuvrende model , hvor EIF er blevet EIB ' s redskab til gennemfrelse af disse venturekapitalprojekter , er en god model , og at den nuvrende rdighed over flere midler er et positivt trk i sammenligning med den tidligere situation .
<P>
Tillad mig at komme med en bemrkning om , at der skal lgges strre vgt p sm og mellemstore virksomheder .
Det er rigtigt , at sm og mellemstore virksomheder vil f mulighed for at f adgang til risikovillig kapital , men de vil ogs vre mlgruppen for EIB ' s program Innovation 2000 , srligt med hensyn til sttte til investeringer i informationsteknologi og vidensbaseret konomi .
Det sttter alt sammen det , der blev foreslet i Lissabon , men det sttter ogs de sm og mellemstore virksomheders handlemuligheder .
<P>
Et emne , som vi mener , det er srlig vigtigt at fremhve , er globallnene , der ogs er relevante for sm og mellemstore virksomheder , og som utvivlsomt vil gre det muligt for os at lse to problemer , som nogle af Dem har nvnt .
For det frste at fordele midlerne mere effektivt .
Vi m ikke glemme , at globallnene i jeblikket udgr ca. en tredjedel af EIB ' s nye udln .
Og iden om en strre sammenhng mellem EIB ' s aktiviteter og fllesskabspolitikkerne er ogs vigtig .
Jeg mener , at det alt sammen vil gavne EIB ' s aktiviteter og ligeledes de fastlagte politikker .
<P>
En sidste bemrkning : P siden 18 i betnkningen anmodes Kommissionen om at gennemfre en overvgning , srligt hvad angr risikovillig kapital og kontrol og forvaltning af renter .
P dette srlige omrde kan jeg fortlle Dem , at de kolleger , der er ansvarlige for disse omrder , srligt hvad angr ekstern bistand , er i gang med at analysere problemet , for i henhold til de kriterier og kommentarer , jeg har nvnt , at forsge at finde den bedste mde at udnytte EIB ' s midler p .
<SPEAKER ID=173 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Lissabon ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen under t om flgende :
<P>
betnkning ( A5-0034 / 2001 ) af Bullmann for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Det Europiske Rd i forret 2001 : Lissabon-processen og den vej , der skal flges ( 2000 / 2280 ( INI ) ) ;
<P>
Redegrelse fra Kommissionen om fremskridt siden Lissabon og kommende foranstaltninger ;
<P>
betnkning ( A5-0020 / 2001 ) af Gasliba i Bhm for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om virkningen af liberaliseringen og den konomiske reformproces p den konomiske vkst i Den Europiske Union ( 2000 / 2172 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , kre kolleger , en start tilbage , det er en vigtig og rigtig betnkning , vi har liggende foran os , tillykke hr .
Bullmann .
Jeg vil gerne gribe fat i to punkter : Nr vi for det frste altid diskuterer , hvad der gr Europa til noget specielt , og hvorfor vi muligvis og forhbentlig netop i fremtiden vil vre en model for verdenen , s m vi ogs kunne dokumentere det med tal .
Hvordan mler vi denne succes ?
Vi har meget traditionelle instrumenter som BNP eller arbejdslshedstallet , som iflge en undersgelse fra i dag fra IFO i Mnchen er faldet fra 8,1 % til 7,6 % .
Vi har euroens vrdi udadtil , men vi har hidtil ikke taget hensyn til en lang rkke andre indikatorer .
<P>
Derfor sttter jeg udtrykkeligt punkterne 24-29 i den foreliggende betnkning , som omhandler nye definitioner p livs- og beskftigelseskvalitet .
Det ville vre en stor hjlp i vores forhandling .
Det , der ligeledes har manglet hidtil , er jo blevet indfjet med ndringsforslagene 13 og 17 , nemlig miljomrdet , som netop synes at vre et srligt anliggende for det svenske formandskab , og hvor der stadig kan gres meget .
Nr hr . Friedrich under forhandlingen har talt om , at der er en risiko for at vide for meget , s vil jeg sige , at vi snarere har at gre med en risiko for , at vi ved for lidt .
<P>
Det glder i srdeleshed Parlamentet , og det leder mig hen til det andet punkt , adgangen til informationer i forbindelse med debatterne efter Lissabon .
Det er dog under al vrdighed , at forberedende dokumenter til topmder kun mjsommeligt og ad snigveje nr frem til Parlamentet og ofte frst efter , at de er blevet udleveret til pressen .
Det er der intet flles i , det er at modarbejde hinanden .
Med den blokering , der her praktiseres , netop nr det drejer sig om at inddrage Parlamentet , gr Rdet jo sig selv en bjrnetjeneste .
Den fremmer p denne mde delegitimeringen af personer med et politisk mandat .
Hvorfor har De ikke strre tillid til os i Parlamentet ?
Lad dog konomi- , Social- eller Industriudvalget komme til .
Lad dog en af udvalgsformndene , f.eks. Christa Randzio-Plath , f chancen , lad Parlamentet tage del i arbejdet som ligeberettiget - hvad er De bange for ?
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo">
Hr. formand , kre kolleger , i visse dele af EU har man net den strategiske mlstning om fuld beskftigelse , der blev fastlagt af Rdet i Lissabon , mens man mange andre steder i EU langtfra har net denne mlstning .
Dette rejser ikke kun et sprgsml om samhrighed - eftersom det ikke blot glder om at give kompensation til de dele af EU , der ikke er s heldigt stillet - men ogs et sprgsml om , hvordan man skal forvalte den europiske udvikling i de kommende r for at f udviklingen - og sledes ogs beskftigelsen - til at brede sig fra de heldigst stillede omrder til de mindst heldigt stillede omrder .
<P>
Ud fra den betragtning vil jeg opfordre Kommissionen til , at den i sine finansielle overslag tager hjde for den detaljerede definition af territorielle goder , som udviklingsplanen for EU ' s omrde muliggr .
Jeg opfordrer Kommissionen og Unionen til at forflge mlstningen om den " gode " fulde beskftigelse , som vi nsker at opn i Europa - jeg siger " gode " , fordi man skal overholde de miljmssige og sociale forpligtelser - ved at gre brug af den hidtil anvendte metode , hvor man fremmer indfrelsen af et indre marked og benytter sig af udvidelsen i den forbindelse .
Udvidelsen skal nemlig ikke blot betragtes som en ekstraudgift for Unionen , men som en mulighed for nogle strre markeder , hvor man bedre kan udvikle den hidtil anvendte metode . Der skal ligeledes foretages en gradvis liberalisering af de gamle markeder - jeg er en strk tilhnger af den opfordring , som vi efter min mening br rette til os selv og til Parlamentet , nemlig at vi snart br vedtage nogle nye direktiver om offentlige kontrakter , f.eks. for at bne et stort marked , som i dag er lukket for europisk konkurrence - og vi skal forhindre , at der opstr nye monopolsituationer p de nye markeder , sdan som det f.eks. kunne vre tilfldet med telekommunikationsmarkedet .
<P>
I den henseende , nemlig bde for at liberalisere de gamle markeder og for at forhindre , at der opstr monopolsituationer p de nye markeder , er det meget vigtigt med information , og der er ingen tvivl om , at det i den forbindelse vil vre nyttigt med en meget dristig strategi , som fremmer borgernes deltagelse i denne proces .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Turmes">
Hr. formand , lige et par ord om bredygtig udvikling og Lissabon-processen .
Dette var der allerede nogle medlemmer af Gruppen De Grnne , der tog fat p i morges .
Det , der br gres ved mdet i Stockholm , er , at regeringernes tilstedevrelse dr br give Kommissionen et mandat til at tage resultaterne af topmdet i Gteborg og forberede udarbejdelsen af benchmarking og konkrete ml for mdet i forret 2002 under det spanske formandskab .
Vi kan kun gre fremskridt , hvis bredygtig udvikling bliver lige s vigtig ved faststtelsen af ml som konomiske og sociale vrdier .
<P>
Jeg vil benytte denne lejlighed til at tage fat p liberaliseringsaspektet , hvor man hidtil ikke har tnkt sig meget om i Europa .
Vi har brug for ny kontrol med sammenslutninger og en ny konkurrencepolitik .
Vi har afskaffet monopolerne , men vi vil f de samme aktrer at se som oligopoler i Europa , hvis vi ikke er parat til at f en anden kontrol med sammenslutninger og en anden konkurrencepolitik .
Vi har brug for biodiversitet i form af en masse sm og mellemstore virksomheder , og ikke for en monokultur med otte eller 10 store elektricitetsselskaber , der vil udve afpresning over for politikerne , som de gjorde fr under de monopolistiske strukturer .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , kre kolleger , en nje vurdering af den opflgning , der er sket p den skaldte Lissabon-strategi , viser , at dette topmde , som nskede at fremst som beskftigelsesvenligt , faktisk kom til at betyde , at der blev givet et kraftigt skub til liberaliseringen af vigtige dele af konomien , s Kommissionen nu i sin rapport fremhver det , som den ser som de " gode resultater " , der er opnet med liberaliseringen af telekommunikationsnettet , lovgivningen om den elektroniske handel og statutten for europiske virksomheder , samtidig med , at den beklager det , som den betragter som forsinkelser i reguleringen af offentlige kontrakter og liberaliseringen af markederne for gas , el , transport og posttjenester .

<P>
Kommissionen vil alts med andre ord g hurtigere frem i den fuldstndige liberalisering af de mest forskelligartede sektorer , herunder de offentlige tjenester , og stte mere fart p kapitalmarkederne , herunder reguleringen af finanstjenesterne , med det forml at styrke pensionskasserne og andre , hvilket vil betyde strre angreb p den offentlige socialsikring og andre vsentlige offentlige tjenester p isr sundheds- og kommunikationsomrdet .
<P>
Imens udskydes p det sociale omrde , trods alle hensigtserklringer , afgrende beslutninger til fordel for lnmodtagernes rettigheder , sledes som det s sent som i gr stod klart i diskussionen om omstruktureringerne inden for industrien .
<P>
Samtidig gentager man erklringer om , hvor ndvendigt det er at f oprettet et mere fleksibelt arbejdsmarked , med strre mobilitet og omstillingsvilje , det vil sige ringere ansttelsesvilkr , med frre rettigheder for lnmodtagerne , selv om man anerkender , at arbejdslsheden stadig er for hj , og at der ikke stadig br findes fattigdom og social udstdelse ved begyndelsen af det nye rtusinde .
Der m derfor , hr. formand , kre kolleger og hr. kommissr , en ny politik til , og ikke kun penselstrg i mere eller mindre lyserde eller grnne farver , men en grundlggende anderledes politik p dette omrde .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson, Gunilla">
Hr. formand , jeg kan blot konstatere , at det formandskab , der hvdede at prioritere beskftigelse , vlger at beskftige sig med andre ting end at deltage i vores vigtige forhandlinger om de sprgsml , der skal tages op p topmdet i Stockholm , men desto gladere er jeg for , at Kommissionen er reprsenteret i Parlamentet .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Formandskabet sagde , at de ikke kunne vre her fr kl . 16.00 , fordi de - tro det eller ej - drfter statutten for medlemmerne med kontaktgruppen , hvilket er forsteligt under de givne omstndigheder og med den mngde tid , de har i Strasbourg .
S de er her ikke , men de kommer hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Carlsson">
Hr. formand , m jeg s lige tilfje , at jeg er vldig glad for , at jeg rejste det sprgsml , da det gav Dem lejlighed til at komme med en god undskyldning for det svenske formandskab .
<P>
Jeg tror , at det er en misforstelse , at vi udarbejder s lange , omfattende og modstridende dokumenter som Bullmann-betnkningen , som risikerer ikke at blive taget alvorligt .
Jeg tror ogs , at det er en misforstelse at reducere sprgsml om beskftigelse , vkst og konkurrenceevne til statistisk talleg .
Det er klart , at vi har brug for indikatorer for at vurdere og sammenligne , men en overdrivelse i den strrelsesorden leder bare tankerne hen p Gosplan .
<P>
Kre kolleger , ikke-nrvrende rdsreprsentant og kommissrer , man behver ikke at vre politiker for at se , hvordan afmagten breder sig og klfterne udvider sig i vores samfund .
Vi har store grupper af fattige arbejdere , og vi har en forfrdelig stor gruppe langtidsarbejdslse , bidragsmodtagere og marginaliserede individer og familier i Europa .
Samtidig har EU fortsat svrt ved at mle sig med USA , nr det glder skabelsen af nye arbejdspladser , forskning og udvikling samt befolkningstilvkst .
Jeg tror , at jagten p nye indikatorer og flere tal om beskftigelse bare forhaler en ndvendig fornyelse og liberalisering af Europas markeder .
<P>
Lissabon-processen forudstter , at man nu gr fra ord til handling .
Der er snart get et r ud af de 10 .
Derfor efterlyser jeg i dag konkrete mlstninger fra formandskabet p topmdet i Stockholm .
Det handler ikke lngere om at udstikke kurser og lave tidsplaner , som vi hrte det i morges .
Hvilke beslutninger vil De opn i dette halvr , for at vi skal kunne f en get konkurrenceevne i Europa ?
<P>
Jeg tror , at man fra svensk side har en udmrket lejlighed til at vise lederskab .
Den socialdemokratiske regering har noget tvende , men dog alligevel fortsat den succesfulde liberaliseringslinje , der blev udstukket af den borgerlige regering i begyndelsen af 90 ' erne .
Takket vre en fremsynet politik med bl.a. markedsbninger kan svensk handel og industri under svel den gamle som den nye konomi udvise betydelig fremgang .
Ved hjlp af dette skulle formandskabet kunne fastlgge en moderne dagsorden for , hvordan EU kan leve op til sine stolte ml .
<P>
Bde Rdet og Kommissionen har i dag den demografiske udvikling i EU p dagsordenen .
I den anledning sprger jeg mig selv , hvornr Kommissionen vil tage initiativ til at fremme indvandringen af udenlandsk arbejdskraft til EU-landene .
<P>
I gr lyttede jeg til statssekretr Ekstrm , som er ansvarlig for Stockholm-mdet .
Hun bidrog med nogle vigtige elementer til diskussionen om vkst , bl.a. handlens betydning .
Det er udmrket , eftersom det er utroligt vigtigt for bde vkst og solidaritet .
Derfor spekulerer jeg p , om Kommissionen og Rdet kan redegre for , hvordan man kan fremme arbejdet for get handel og lavere toldafgifter under det svenske formandskab .
Det ville i den sammenhng vre sjovt at hre , om Rdet fortsat er af den opfattelse , at sprgsmlet om Tobin-skatten er et nationalt anliggende , som ikke hrer hjemme i Europa-Parlamentet .
<P>
Kommissionen har i sin meddelelse peget p behovet for regelsaneringer i EU .
Med tanke p den afstemning , vi havde i dag om den forfrdelige Miller-betnkning og det gamle busdirektiv , hber jeg , at det var sidste gang , vi behvede beskftige os med den slags .
Det er godt nok at skrive , at man vil have regelsaneringer , men s m Kommissionen ogs vise , at den kan gennemfre dem .
<P>
Til slut vil jeg sige , at konomisk vkst naturligvis hrer sammen med beskftigelse og social sikkerhed .
En god konomi er forudstningen for velfrd .
Det er dog ikke ny politik og mere statistik , der skaber social sikkerhed . Det er derimod en god konomi og succesfulde foranstaltninger , der gr , at EU kan skabe samhrighed og social sikkerhed i en ny tid .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , vi br tage den fremtidige samhrighedspolitik op til fornyet overvejelse med henblik p udfordringerne ved optagelsen af landene i Central- og steuropa .
<P>
Udvidelsen vil give sig udslag i en strk stigning i befolkningen og i den geografiske udbredelse , men ogs i en farlig stigning i de territoriale forskelle .
For statistikken bedrager , og en region , der i jeblikket har en indkomst pr. indbygger p 70 % af Fllesskabets gennemsnit , har ikke forbedret sin situation , nr denne procent stiger med 10-15 point efter udvidelsen .
<P>
Indkomsten er et udtryk for regionernes udvikling , men den br ikke vre den eneste .
For en ny programmeringsperiode skal vi inddrage nye indikatorer , som afspejler den stigende kompleksitet i vores samfund og i vores regioners konomi : ledighedsprocenten , srlig for unge kvinder og langtidsledige , regionernes afhngighed af sektorer i krise , f.eks. jern- og stlindustrien eller fiskeriet , arbejdskraftens lave uddannelsesniveau , den ringe erhvervsuddannelse eller uddannelse , den begrnsede konomiske diversificering , de demografiske forhold , den ringe tilstedevrelse af nye teknologier eller den ringe integration af kvinderne i samfundet i de tilbagestende regioner , som er en rsag til deres tilbagestenhed .
<P>
Samhrigheden skal ikke begrnses til strukturfondene .
Alle Unionens politikker skal leve op til denne mlstning ved at bidrage til at forbedre konkurrenceevnen i de mindre udviklede regioner og ved at skabe flere arbejdspladser og bedre kvalificeret arbejdskraft .
<P>
Unionen skal indvirke p de omrder , hvor det er ndvendigt med en tilskyndelse , der ikke er ensbetydende med en stor udskrivning .
En tilskyndelse , der medfrer en genoprettelse og en forgelse af konkurrenceevnen og produktiviteten .
Kommissionen skal have strre kompetence til at gribe ind og vre i besiddelse af et overblik , og fllesskabsinitiativerne skal efter min mening vre bedre finansieret i den nste periode .
Vi br efter min mening ogs revurdere antallet af dem .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme">
Hr. formand , kre kolleger , mit indlg vedrrer punkterne 9-12 i Gasliba i Bhms betnkning . Jeg nsker med mit indlg at prcisere vores holdning til begrebet universel tjeneste .
<P>
Universelle tjenester br ses i forhold til den nye teknologiske virkelighed .
Den aktuelle udvikling - herunder i srdeleshed udviklingen af informations- og kommunikationsteknologierne , som alle peger i retning af den digitale teknologi - udgr en uomgngelig katalysator .
Staterne m tage denne udfordring op og give den enkelte borger mulighed for , uanset dennes situation , p rimelig vis og i forhold til den enkeltes behov at nyde gavn af tjenester af ensartet kvalitet .
Det er fordelen ved universelle tjenester .
<P>
Den teknologiske udvikling gr det sledes muligt at definere begrebet universelle tjenester p offensiv og mlrettet vis . Vi er ikke henvist til at anlgge en defensiv og fortidsforherligende holdning og se de universelle tjenester som et begrnset antal tjenesteydelser - i vrigt ofte af middelmdig kvalitet - som man omhyggeligt undgr at benytte sig af , hvis man da ikke er tvunget dertil .
<P>
De nye identitetskort af typen smart card , som vinder indpas inden for EU , bner p mellemlangt sigt nye perspektiver og m indebre , at begrebet universelle tjenester omdefineres og omstruktureres , idet ndringerne polariseres omkring to brende elementer , dels en tjeneste , som beror p level agreement , og dels en righoldig tjeneste , hvad angr content .
Vi nsker en udvikling i denne retning , sledes at universelle tjenester kan medvirke til p afbalanceret vis at opfylde de strategiske ml , der blev fastsat under Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Lissabon , som blev afholdt i marts 2000 .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , vi kan kun have en meget kritisk holdning til betnkningen om virkningen af liberaliseringen og den konomiske reformproces .
Og det er ikke , fordi vi ikke deler de generelle ider om de overordnede ml med den konomiske politik , men fordi man her under pskud af liberalisering forsger at f os til at flge en vej , der i stedet for at forge vores samfunds velstand skrper de sociale uligheder i de samfund , der skulle vre lngst fremme .
<P>
I den betnkning , vi behandler , er der rigeligt med generelle referencer til USA ' s model og floskler , der er blevet til lov for det konomiske hjre , og som ikke kan accepteres ukritisk af os , der forsger at opretholde en balance mellem de overordnede konomiske ml og skabelsen af retfrdigere samfund .
<P>
Og denne fremskridtsvenlige holdning er uforenelig med pstande i denne betnkning .
Ikke bare med dem , som jeg netop nvnte , men med andre som den pstand , der er i forbindelse med reformen af arbejdsmarkedet , nr der ordret siges " at der gennemfres reformer p arbejdsmarkedet , som fremmer mobiliteten og gr det lnsomt for ubeskftigede at tage arbejde " .
Det er at behandle de ubeskftigede - og det siger jeg med al respekt for hr . Gasliba i Bhm - som om de var nassere .
<P>
Nglen til at opn balance mellem konomiske ml , konkurrenceevne , samhrighed og social retfrdighed ligger ikke i den nskede liberalisering , men i at skabe og ivrkstte politikker , der effektiviserer vores konomiske systemer , i at uddrage det af andre konomier - om ndvendigt kopiere det - som kan foranledige , at vi gr fremskridt i denne dobbelte henseende .
<P>
Vi nsker ikke modeller som den amerikanske , der frer til strre social ulighed og uretfrdighed eller til bragende fiaskoer , som det var tilfldet med liberaliseringen af elektricitetssektoren i Californien .
Hvorfor kopierer De for resten ikke den amerikanske finanspolitik og forlader modellen med Den Europiske Centralbanks indgriben , som har gjort s meget skade frhen ?
<P>
Ordfreren har i formiddag i forbifarten nvnt eksistensen af europiske lande med interessante modeller .
Selvflgelig findes de , men hvorfor lgges der ikke vgt p det ?
Fordi det ikke er interessant eller snarere , fordi det ikke interesserer dem , der taler om liberalisering for enhver pris uden at tage hensyn til flgerne .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , jeg vil nvne tre punkter med henblik p topmdet i Stockholm .
For det frste synes jeg egentlig ikke , at det er forsvarligt , at denne diskussion er frt her p Parlamentets initiativ , uden at der p dette tidspunkt forel et dokument fra Kommissionen .
Nr man sammenkalder til et topmde i Stockholm om de sociokonomiske problemer , og nr man vil gre dette hvert r , sledes som det blev besluttet i Lissabon , forventer jeg - og jeg hber , at det svenske formandskab trffer en beslutning herom - at Kommissionen hver gang udarbejder et rammedokument , hvorom en diskussion frst kan finde sted i Parlamentet .
Vi har gjort det nu , men det er sket p eget initiativ .
I den betnkning , som foreligger , anmodes der derfor om en interinstitutionel aftale herom .
<P>
Et andet punkt vedrrer den sociale beskyttelse .
Et par af vores kolleger har allerede sagt , at temaet social beskyttelse er et nyt tema .
Det har taget 10 r at f det definitivt op p politisk plan .
Nu er det sket .
Men det er naturligvis en meget begrnset begyndelse .
Nr man begynder med at fastlgge indikatorer , er det en god begyndelse , men det kan naturligvis ikke vre det definitive skridt .
Det definitive skridt skal vre en proces , som ligner den , vi har fulgt for beskftigelsen .
Vi skal nemlig ogs kunne n frem til retningslinjer .
Jeg hber ogs , at Stockholm kommer et skridt videre hermed .
<P>
Nu kommer mit sidste punkt om beskftigelsen .
Der er faktisk stadig mange arbejdslse i Europa , og jeg undrer mig altid over , at man siger , at vi absolut skal hente indvandrere .
Nogle siger , at dette er ndvendigt for de hjest kvalificerede stillinger , andre mener , det er ndvendigt for de lavest kvalificerede stillinger .
Frst og fremmest br vores egne arbejdslse uddannes , og de lavest kvalificerede stillinger br omvurderes , og det skal vre sdan , at vores egne folk i det mindste i frste rkke skal acceptere dette arbejde .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="IT" NAME="Trentin">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Bullmanns betnkning , hvis forslag og politiske linje jeg er enig i , har sammen med Gasliba i Bhms betnkning kastet lys over nogle af de kvalitative mlstninger , som formodentlig bliver til bindende beslutninger p Det Europiske Rd i forret .
Med hensyn til disse mlstninger vil jeg gerne gre opmrksom p betydningen af visse initiativer inden for nogle omrder , der havde en central plads i angivelserne fra Rdet i Lissabon og i Feira , men hvor der stadig er nogle store forsinkelser , hvilket kommissionsformand Prodi indrmmede i sin redegrelse i gr .
Det drejer sig for det frste om samordningen af forsknings- og udviklingspolitikkerne .
Selv om Kommissionen har truffet nogle initiativer og ivrksat nogle meget betydningsfulde europiske projekter p dette omrde , mangler der stadig en reel samordning af de nationale programmer og af de offentlige og private programmer , der fastlgges i de enkelte lande .
P denne mde opstr der en situation , hvor medlemsstaternes alt for knappe finansielle ressourcer ofte bliver brugt til tilfldige investeringer eller til finansieringen af programmer , der overlapper hinanden , og hvor man ikke er blevet enig om nogen prioriteringer .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om den ikke har til hensigt at fremme den reelle gennemfrelse af den bne samordningsmetode , der blev vedtaget p Rdet i Lissabon .
Dette er muligt , hvis Kommissionen selv - p baggrund af sit kendskab til de eksisterende nationale programmer og projekter - fremmer og overvger forskellige former for bent samarbejde mellem nogle af medlemsstaterne om nogle klare og vigtige mlstninger , hvorved den tester de nationale regeringers vilje til samarbejde og konvergens , nr det glder oprettelsen af et europisk forskningsomrde .
<P>
For det andet drejer det sig om Unionens indfrelse af et system med efter- og videreuddannelse hele livet igennem , som ogs i dette tilflde skal gennemfres p baggrund af nogle forsg med en ben samordning .
Ogs i Bullmanns betnkning krver vi med rette en kombination af fleksibilitet , mobilitet og sikkerhed i beskftigelsespolitikkerne , s vi kan hindre nye former for fattigdom og udstdelse , bde nr det glder kvinderne og de unge , og ogs nr det glder de ldre arbejdstagere .
Jeg kender dog ikke nogen andre former for sikkerhed , der kan gennemfres p et arbejdsmarked , som er kendetegnet af fleksibilitet og mobilitet , end den sikkerhed , der flger af den jobegnethed , som efter- og videreuddannelsesprocessen giver .
Ved at ivrkstte et sdant system til gavn for det strst mulige antal mnd og kvinder overvinder man den modstand , der vil vise sig p forskellige omrder , eftersom et jobs midlertidige karakter - sdan som det ofte er tilfldet p vores arbejdsmarked - fr virksomhederne til at afholde sig fra at investere i menneskelige ressourcer .
<P>
Alt dette betyder , at vi skal mobilisere nogle betydelige ressourcer og krfter , som vi udelukkende kan samle , hvis vi indfrer et reelt samarbejde mellem Den Europiske Union og medlemsstaterne p den ene side og virksomhederne og arbejdstagerne p den anden side .
Ogs p denne mde bliver det muligt at skabe de ndvendige betingelser for , at det Rd , der finder sted i forret , bliver et vigtigt jeblik ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , det er godt , at det svenske formandskab er ankommet .
Jeg hber , at hun har udfrt et positivt arbejde med henblik p medlemmernes statut , for det higer vi efter .
<P>
Frst en kompliment til hr . Gasliba i Bhm for hans fortrffelige betnkning .
Han giver i denne betnkning en meget klar oversigt over vores ambitioner .
Vi vil f verdens mest konkurrencedygtige og mest dynamiske vidensbaserede konomi , sagde vores ledere i Lissabon . Derefter tog de hjem , drak et glas , gik p toilettet , og alt blev ved det gamle .
Jeg er altid spndt p , hvordan de overstter sdan noget .
<P>
Vi har stadig et kvlende bureaukrati .
Forsg p at liberalisere og indfre enklere regler for de sm og mellemstore virksomheder mislykkes gang p gang p grund af kortsigtede nationale interesser .
h , hr. formand , sommetider drmmer jeg om det om natten , men jeg vgner altid med et skrig .
For at strmline lovgivningen skal vi ikke blot se p , hvad vi gr her , men ogs hvordan et direktiv kommer ud af de nationale gennemfrelsesprocesser .
En simpel , tydelig toldlov viser sig pludselig at medfre et reglement p tre tykke bger .
<P>
For vrigt mener jeg , at der skal blses nyt liv i konsekvensanalysen .
Denne m ikke lngere vre baseret p et lst skn , men en virkelig virksomhedsprve .
En prve p , hvordan en bestemt lov vil blive modtaget i erhvervslivet .
Europas problem , det kan jeg godt sige efter 11 r i Parlamentet , er , at jeg altid er dybt imponeret over , hvad der siges her , men aldrig over handlingerne .
<P>
Jeg nvner blot eksemplet p liberalisering af posten .
Ikke blot Parlamentet , men ogs Rdet , som i Lissabon udtrykkeligt havde gldet sig over liberaliseringen , har snarere taget et skridt tilbage end frem .
Nr vi sammenligner situationen i Europa med situationen i USA , er tingene p nogle omrder i Europa stadig krt fast .
Det er endnu langtfra sdan , at Europa kan begynde at holde verdenskonomien i gang , nu hvor USA ' s lederskab synes at ophre for en tid .
<P>
Kernelandene i Europa , Frankrig , Tyskland og Italien , har tilbagelnet nydt fordelene ved den billige euro og intet strukturelt forandret p deres arbejdsmarkeder og i deres konomier .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , den konomiske politik i Europa har haft en stor succes og en stor fiasko .
Dens succes er uden tvivl den flles valuta , og dens fiasko er vores manglende evne indtil videre til at afskaffe arbejdslsheden , til at skabe fuld beskftigelse .
Og vi undrer os over , at det ene lykkes , mens vi ikke har held med det andet . Ud fra denne betragtning vil jeg gerne komplimentere ordfreren , hr .
Bullmann , bde for hans professionelle indsats og for hans entusiasme , hvad angr Det Europiske Rds beslutninger i Lissabon , som forsger at bygge en bro fra vores succes p det valutamssige omrde til en lignende succes p det materielle , det virkelige omrde , the real economy .
<P>
Hvis vi definerer Europa , ikke ud fra politiske grnser , men med udgangspunkt i dets konomiske grnser , hvis vi alts medtager bde steuropa og Rusland og Nordafrika , vil vi se , at vi rder over det strste marked i verden med den strste indkomst pr. indbygger og den strste koncentration af uddannet arbejdskraft .
Disse tre elementer findes ikke samtidig i hverken Latinamerika , Asien eller i hele Amerika .
P dette grundlag kan vi udrette mirakler og ud fra den betragtning er de ml , der blev sat i Lissabon , p hjde med vores muligheder .
Problemet er , om politikkerne for gennemfrelsen af mlene ogs er p hjde hermed .
<P>
Det er mit indtryk , at vi , hvad gennemfrelsen angr , er alt for imponerede over den store succes med den nominelle konvergensproces .
Jeg er imidlertid ikke sikker p , at vi overfrer erfaringerne til realkonomien p den rigtige mde .
Gensidig overvgning , det s bermte peer pressure , som vi nu nsker at overfre til realkonomien , var ikke det eneste element .
Vi m ikke glemme de vrige elementer , nemlig det simple , rent kvantitative ml , nemlig mindskelsen af inflationen .
Vi m ikke glemme , at der , hvad euroen angr , blev fastsat en klar tidsbestemt klausul : Hvis ikke du nr toget , kommer du ikke med .
Vi m ikke glemme , at mlet om at holde inflationen nede , fik hjeste prioritet , hvilket efter min egen personlige mening gik ud over beskftigelsen .
<P>
Hvis vi virkelig vil overfre metoden til realkonomien , br vi gre brug af visdommen i t kvantitativt ml og t simpelt redskab .
Det krver ingen srlig visdom at definere dem .
Mlet er fuld beskftigelse , og midlet er en forgelse af investeringernes kvantitet og kvalitet .
Disse to ting tilsammen har den ekstra fordel , at de indirekte , en passant , som det bl.a. hedder i skak , ogs kan lede os frem til det andet store objektive ml , nemlig teknologiske fremskridt .
Imidlertid m vi vre fast besluttede p at give disse ml den samme hje prioritet , som vi gav den retlige stabilitet .
Jeg er ikke sikker p , at vi er s fast besluttede p at gre det .
En kvantificering af indikatorerne vil uden tvivl vre en fremgang , men ogs her er det karakteristisk , at der ikke eksisterer detaljerede analytiske indikatorer , at Kommissionen ikke foreslr analytiske indikatorer for investeringer , offentlige og private , i infrastruktur , hvor der er s meget , vi gerne ville fremme .
Og selv om ordfreren gr et prisvrdigt forsg , vil jeg gerne understrege , at en mangedobling af de kvantitative indikatorer slet ikke er noget vildspor , for vi er mske der , hvor nogen burde citere en stning fra Det Nye Testamente for Kommissionen : Martha , Martha ! Du gr dig bekymringer og er urolig for mange ting .
Men ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="IT" NAME="Sartori">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne tage ordet i dag for at give udtryk for en bekymring , som vi ogs nrer for de resultater , vi kan opn som flge af beslutningerne i Lissabon .
Jeg er navnlig af den opfattelse , at det med henblik p det planlagte beskftigelsestopmde i Stockholm er ndvendigt at fremstte nogle betragtninger , der p en mde kan bidrage til en bedre vurdering af de mlstninger , man nr efterhnden , samt understrege behovet for en kraftig og hurtig indsats , nr disse mlstninger ikke ns .
Sdan som mange af vores kolleger sagde , er det rigtigt , at vi har sat os et yderst vigtigt ml i Lissabon , nemlig at skabe et konkurrencedygtigt og dynamisk Europa og ikke mindst et vidensbaseret europisk samfund .
<P>
Man har p en mde ogs besluttet at sammenligne vores strke sider og ligeledes - hvis vi nsker det - vores svage sider med en anden stor konomi , nemlig USA .
<P>
Som det er i dag , skal vi strbe efter at f de samme tal som USA , bde p beskftigelses- og udviklingsomrdet samt nr det glder den konomiske vkst , idet vi naturligvis skal tage hjde for , at vores samfund og fllesskab er fuldstndig anderledes , hvilket vi ikke m glemme .
Jeg er ogs af den opfattelse , at mlstningerne om fuld beskftigelse , respekt for den sociale markedskonomi og kravet om en snarlig liberalisering inden for mange sektorer er mlstninger , som vi kan og skal stte os .
<P>
Jeg mener dog ogs , at man i Europa br tage hjde for to ting . For det frste skal man tage hjde for , at der eksisterer nogle vidt forskellige situationer , hvor de sprgsml , vi nsker at lse , allerede er blevet lst , og at de samme regler for forskellige situationer ikke lader til ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger , benchmarking er et nyttigt vrktj , nr vi drfter konomiske sprgsml . Jeg m dog anmode vores kolleger - Peijs , Carlsson m.fl. som bestandig fremhver den amerikanske model , om at sprge borgerne i Californien , hvad de mener om liberaliseringens velsignelser og om afbrydelsen af en s vital offentlig tjeneste som elforsyningen i et moderne samfund her i det 21. rhundrede .
<P>
De to betnkninger , som i dag er sat under debat , tager sigte p at konsolidere den konomiske vkst p det europiske kontinent . Der er efter min opfattelse tale om to gode betnkninger .
De tager udgangspunkt i den tanke , at konomisk vkst br stttes af strukturelle reformer .
Vi deler dette synspunkt , forudsat at disse strukturelle reformer er tilpasset en anden mlstning , som for os er helt grundlggende , og som ogs udvalgets formand , fru Christa Randzio-Plath , understregede , nemlig at sociale reformer skal indebre get social integration .
Denne mlstning m vre ledetrden , nr det glder den konomiske politik .
Vi hber , at mdet i Stockholm ogs vil bekrfte , at en strategi for fuld beskftigelse trods alt mske ikke er helt urealistisk i Europa .
<P>
Set i dette perspektiv forekommer Gasliba i Bhms betnkning i visse henseender at afspejle en srdeles liberal holdning .
Liberalisering kan kun gennemfres gradvist og m ndvendigvis ledsages af reguleringsprocedurer .
Liberalisering vil heller ikke kunne undg at forvolde skade , hvis man ikke fastholder Den Europiske Unions mlstninger om social og territorial samhrighed .
Vi nsker i denne sammenhng , at der sker markante fremskridt , nr det glder udarbejdelsen af et rammedirektiv om forsyningspligtsydelser .
<P>
Vi opfordrer alle , der slr til lyd for vidtrkkende og hurtig liberalisering af elektricitets- og gassektoren , til at besinde sig . Det samme er tilfldet , nr det glder post- og jernbanesektorerne , som har afgrende betydning for den sociale og territoriale samhrighed i medlemslandene .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , det glder mig , at rdsformanden igen er i salen .
Med al respekt for Deres person ville jeg dog i betragtning af de lige muligheder , som Sverige gang p gang slr til lyd for , have nsket mig , at statssekretr Ekstrm havde vret her .
Hun var i gr til stede p fllesmdet for Udvalget om konomi og Valutasprgsml og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Om Bullmanns betnkning : Rdet vedtog i Lissabon at gre EU til verdens mest konkurrencedygtige konomiske magt inden r 2010 .
Blev munden taget for fuld ?
Forudstningerne er immervk gode med 4 millioner nye arbejdspladser p fire r , srligt hjere kvalificerede job og IKT-job .
Der er opstet en ny dynamik med mere fleksible arbejdsmarkeder , men det er endnu ikke alle , der flger med .
Forskellene regionerne imellem er store : P den ene side hje beskftigelsesrater , handlingsspillerum for virksomheder , mens andre regioner har stigende arbejdslshed med det resultat , at menneskene bliver tvunget til at forlade deres hjemegn af konomiske grunde .
Men vi vil et konomisk og socialt sammenhold i Det Europiske Fllesskab , vi vil aktive arbejdsmarkedspolitikker . De afspejles i Luxembourg-processens fire sjler .
Prioriteringen er klar : De innovative sm- og mellemstore virksomheder skal fremmes .
Vi har forudstningerne for at forme fremtiden og skabe arbejdspladser , men vi m have fjernet de bureaukratiske , juridiske og skattemssige barrierer og have lettere adgang til risikovillig kapital .
Hvis retningslinjerne i de nationale beskftigelsesplaner gennemfres , kan beskftigelseskvoten i EU ges til 70 % .
Det forudstter , at der foretages kvantespring p uddannelsesomrdet .
Opprioritering af erhvervsuddannelser , gennemfrelse af vores koncept om livslang uddannelse , bedre rammebetingelser for grnseoverskridende aktiviteter , fremme af mobiliteten gennem flles uddannelse af de unge og anerkendelse af erhvervede kvalifikationer i hele Europa har frsteprioritet .
Ved Hughes-proceduren blev indholdet i Bullmanns betnkning sammenfattet i Udvalget om konomi og Valutasprgsml og i Cocilovos betnkning i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Til trods for at detaljerne bliver vurderet forskelligt , fortjener denne afsluttende betnkning vores sttte .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Hr. formand , principperne i Bullmann-betnkningen knytter sig til de grundlggende ider fra Lissabon , som jo skal konkretiseres p forrets topmde i Stockholm .
Der er behov for disse principper til gennemfrelse af Europas ambitioner om at blive verdens frende , hvad angr konomisk udvikling og vkst , parallelt med udviklingen af en ambitis social dimension . Det er sdan set pointen .
Denne balance er afgrende , ikke bare for at det skal lykkes os at gennemfre vores strategier , men ogs for at EU skal f en strre folkelig forankring og forstelse , ikke mindst hvad angr udvidelsen .
<P>
P den ene side siger man nu fra hjreliberalt hold , at der kun er behov for Unionen for at regelsanere og bne markederne , skabe fri handel osv . Derimod skulle kampen mod arbejdslsheden og udviklingen af den sociale velfrd udelukkende vre nationale sprgsml .
Underforstet siger man sledes , at man vil kunne udhule arbejdsretten og lnmodtagernes indflydelse , delgge velfrdspolitikken osv . , uden at EU lgger sig imellem .
P den anden side er der nu nogle politikere fra GUE / NGL-Gruppen , der trder frem under denne debat og anklager Bullmann-betnkningen for at beskftige sig alt for meget med regelsanering og konkurrence .
<P>
Derfor synes jeg , at det er gldeligt , at vi nu alligevel er net til bred enighed , bortset fra yderfljene til hjre og venstre , blandt dem , der indser , at udviklingen af en social dimension faktisk er ndvendig for en succesfuld konomisk politik .
Men dette medfrer ikke ndvendigvis , at EU skal overtage medlemsstaternes befjelser til at lovgive , selv om den bne koordineringsmetode naturligvis ikke udelukker lovgivning .
Det vigtigste er , at vi skaber flles ml .
Disse ml skal handle bde om regelsanering og liberalisering i en vis udstrkning og om flles ml for at komme problemerne med arbejdslshed og marginalisering til livs .
Der er ikke mange , der har behandlet dette aspekt .
Men glem ikke , hvor vigtigt det er for udvidelsen , for s bliver indholdet i Bullmann-betnkningen endnu mere afgrende .
De nye medlemslande har jo et ekstra stort behov for lige netop en samtidig udvikling af vkst , velfrd , sociale rettigheder og almindelig medindflydelse for borgere og lnmodtagere .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , p topmdet i Lissabon blev fuld beskftigelse defineret som det overordnede politiske ml . Jeg tilslutter mig udtrykkeligt hr .
Bullmanns betnkning , som jeg nu vil tale om , hvorefter retningslinjerne for beskftigelsen , som frste gang blev formuleret p beskftigelseskonferencen i Luxembourg i 1997 , danner grundlaget for dette ml .
Jeg lyknsker ordfreren med hans glimrende arbejde .
Det er rigtigt , at der i fremtiden skal fastlgges flere kvalitative indikatorer , som f.eks. ogs tager hensyn til arbejdspladsens mangfoldighed , arbejdstagernes minimumsrettigheder til at deltage i udformningen af denne eller miljvenlige teknologier .
Med rette krver Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ogs denne metode til bekmpelse af ungdomsarbejdslshed .
Det har den rdgivende ordfrer , hr . Cocilovo , formuleret glimrende .
Hvad angr alle de ml , vi stter os for beskftigelsespolitikken , m man vre konomisk realistisk . Som PPE-Gruppe vil vi ikke forflge naiv nsketnkning .
Forvandlingen til et service- og videnssamfund gr fremad .
Derfor peger alle krav om livslang uddannelse og ndring af uddannelsessystemerne principielt i den rigtige retning .
Det formulerede De helt rigtigt i formiddags , hr . Bullmann .
<P>
Ofte besvrger vi vores beskftigelsespolitiske hensigter i festtaler . De str i mange papirer , i europiske retningslinjer , i nationale handlingsplaner , overalt flot formuleret .
Men papir er tlmodigt .
Nu drejer det sig om at realisere dem i praksis .
PPE-Gruppen vil evaluere topmdet til forret p dets bidrag til at n mlet med at f de stillede forslag gennemfrt i praksis .
Vi har ikke brug for et litteraturtopmde .
Jeg er overbevist om , at Stockholm heller ikke bliver et litteraturtopmde , for det er ikke proklamationer , men handling , det nu kommer an p !
<SPEAKER ID=194 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil allerfrst takke ordfrerne og de mange talere for deres bidrag til debatten .
Jeg vil forsge at komme med nogle kommentarer .
Forhandlingen har vret meget idrig , meget varieret , og der er blevet nvnt mange aspekter .
<P>
Jeg vil indlede med at understrege en ting , som jeg mener er grundlggende , og det er , at Lissabon tydeligvis ikke har ndret sine ml , nemlig fuld beskftigelse og modernisering af vores samfund , uden at respekten for vores sociale system og en hj grad af samhrighed glemmes .
Nr vi analyserer beskftigelsestallene , er de opnede resultater indlysende .
Vi kan tale om offentlige investeringer , som nogle af Dem har gjort .
Men for os er det den samlede strategi , der er vigtig .
Nr vi analyserer den samlede strategi , og deri bestr den sammenfattende rapport , lgger vi vgt p behovet for at g samtidig frem p de forskellige omrder for at opn de ml , som vi fastlagde i Lissabon .
De overordnede retningslinjer for den konomiske politik for 2000 ndrer f.eks. allerede dens historiske struktur vsentligt for i de forskellige politikker at inddrage de foranstaltninger , der er en flge af den strategi , som blev fastlagt i Lissabon .
<P>
Det er indlysende , at Lissabon er baseret p den id , som De alle sammen eller mange af Dem har fremhvet , om et samfund med en dynamisk og sammenhngende konomi , som jeg netop har nvnt .
Og det indebrer fremskridt inden for innovation , uddannelse , erhvervsuddannelse , liberalisering , og ogs hvad angr en hensigtsmssig regulering og naturligvis hele det sociale beskyttelsessystem .
Disse instrumenter og politikker har ikke et liv i sig selv , der er en indbyrdes forbindelse mellem dem alle sammen .
Det er ikke en ligevgt mellem de forskellige politikker , men snarere en synergi mellem forskellige politikker , der til sidst skal gre det muligt at opn de nskede resultater .
<P>
Hvis vi analyserer rapporten , er det tydeligt , at vi har gjort fremskridt siden da .
Jeg mener ikke , at man kan vre s negativ , som nogle af Dem har vret , nr De har sagt , at der ikke er blevet gjort noget .
Jeg mener , at der er blevet gjort temmelig meget , hvad enten vi taler om liberalisering eller om konomiske resultater .
Det er ogs rigtigt , at der er mange andre ting , som ikke er blevet gjort , og derfor fastlgger vi i vores rapport nogle prioriteringer , som vi mener er vigtige i den nrmeste fremtid .
<P>
Der er et sprgsml , som jeg synes er interessant .
Det er blevet rejst i lbet af forhandlingen og isr under frste del i formiddags , og det er indikatorernes rolle i forbindelse med de ml , vi har sat os .
Det er rigtigt , at indikatorerne ikke skal betragtes som en slags opgrelse , en stillingtagen til konkrete politikker .
Det er rigtigt , at indikatorerne ikke er ml i sig selv , de er instrumenter , der skal gre det muligt at gre fremskridt og fortolke virkeligheden p en mere overordnet og korrekt mde .
I modstning til det , som nogle af Dem har sagt , er det vigtigt at have indikatorer , som i sig selv giver os et billede af vores egen situation .
Det er naturligvis nyttigt at sammenligne med andre modeller .
Der er ingen tvivl om , at en sammenligning af f.eks. graden af teknologisk udbredelse i Den Europiske Union og USA kan give os et ml for , hvor vi str i forhold til det land , der er lngst fremme p det omrde .
En delvis sammenligning af nogle ting og ikke af hele modellen mellem de to konomier kan give anledning til fortolkninger , der ikke altid er korrekte .
Nr vi taler om sammenligning af indikatorer , er der altid et problem , og det er , at vi i mange tilflde ikke rder over indikatorer , der er tilstrkkeligt ensartede til , at de forhold , vi sammenligner , kan blive belyst ved hjlp af disse tal .
<P>
De har ogs i formiddagens lb diskuteret , om antallet af indikatorer var for stort .
Det er rigtigt , at en begrnsning af antallet af indikatorer ville gre rapporten mere gennemskuelig og gre det muligt at give offentligheden tydeligere og mere direkte budskaber .
Men det er ogs rigtigt , at frre indikatorer ville gre det meget vanskeligere at fortolke den virkelighed , vi gerne vil have overblik over .
<P>
Vi mener , at 28 indikatorer inddelt efter de fire hovedml fra Lissabon er det ndvendige minimum for at f et godt overblik over , hvor vi befinder os p nuvrende tidspunkt .
Det er imidlertid rigtigt , at vi som sagt betragter indikatorerne som et arbejdsredskab .
De er ikke et redskab , der ndvendigvis behver at vre permanent , for virkeligheden og et bedre kendskab til den vil gre det ndvendigt at revidere indikatorerne lbende og sandsynligvis ndre nogle af dem i lbet af den proces , som vi indledte med Lissabon .
<P>
Et sprgsml , som jeg finder interessant , og som nogle af Dem har rejst , er , i hvilket omfang man kan opn en strre deltagelse fra Parlamentets side i hele denne debat ved hjlp af en interinstitutionel aftale .
Jeg mener , at vi p nuvrende tidspunkt rder over instrumenter nok til , at vi , i det mindste i relationerne mellem Kommissionen og Parlamentet , kan gre fremskridt i vores flles arbejde .
Den institutionelle aftale burde i alle tilflde ogs omfatte Rdet .
Jeg vil gerne fremhve en ting : Der er altid benhed over for svel Parlamentets som offentlighedens deltagelse i den europiske debat .
Kommissionen har f.eks. taget initiativ til de konomiske mder , der holdes en gang om ret , og som har til hovedforml at lave en analyse af den europiske konomiske situation i en global verden ved sammenligning med strukturen i relevante referencelande .
Dette sprgsml er altid bent for Parlamentet , og vi hber naturligvis , at det vil samarbejde i r p samme mde som sidste r .
<P>
Et andet sprgsml , som jeg ogs finder interessant , er det om den sammenfattende rapports afgrnsning .
Jeg har hrt mindst to interessante ting : Hvorfor taler vi ikke om bredygtig udvikling ?
Hvad sker der med udvidelsen af Den Europiske Union ?
Ville det ikke vre passende at nvne begge dele ?
<P>
Bredygtig udvikling bliver mlet for Gteborg , og derfor er der kun en tydelig reference i den aktuelle rapport , der siger , at de konomiske og sociale dimensioner fra Lissabon skal suppleres med miljdimensionen , som skal bidrage til Den Europiske Unions strategi for bredygtig udvikling .
Vi taler derfor om en ben mulighed efter Gteborg , der uden tvivl vil tage form i de fremtidige debatter .
<P>
Et andet problem er problemet med udvidelsen , hvor der ogs er en tydelig reference : Den Europiske Unions konomi skal ikke bare tage hjde for dette vsentlige element , hele vores udformning skal tage udgangspunkt i , at Unionen bliver udvidet i lbet af forholdsvis kort tid .
Den Europiske Union skal tage hjde for det faktum , men ansgerlandene br ogs inddrages i Lissabon-strategien ved i videst muligt omfang at overtage mlene i den .
Dette str nsten ordret i vores sammenfattende rapport .
<P>
Nr vi taler om Lissabon , taler vi ogs om den nye koordinationsmetode , den bne koordinationsmetode .
Det er rigtigt , at denne metode er interessant , at den gr det muligt at finde frem til god praksis og efterhnden udvikle en flles strategi for interessante sprgsml , men metoden br ikke erstatte de allerede eksisterende fllesskabsinstrumenter af lovgivningsmssig art eller lignende eller de allerede eksisterende retningslinjer for omrder som konomisk politik eller beskftigelse .
<P>
Et punkt , som jeg gerne vil fremhve , er punktet om strukturelle reformer .
Der er ingen tvivl om , at vi inddrager nogle specifikke referencer til de strukturelle reformer .
Vi mener , at disse har et meget varieret indhold , og blandt dem findes begrebet om liberalisering af vores konomier .
Det skal naturligvis sikre strre konkurrenceevne , og det vil gavne brugerne og sikre en kvalitetsforbedring af forsyningspligtsydelserne .
Men det er klart , at en liberaliseringsproces kun vil vre effektiv og problemfri , hvis den gennemfres inden for en retlig ramme og med en rimelig kontrol , hvad angr reguleringen .
Vi kan ikke forestille os en liberaliseringsproces , der ikke passer ind i en samlet ramme .
Denne lovgivningsproces vil uden tvivl vre et hovedemne i kommende forhandlinger , og eftermiddagens henvisninger til forsyningspligtsydelser vil falde ind under den ramme .
<P>
Et punkt i dagens forhandling , som jeg ogs finder interessant , er , i hvilket omfang for mange bureaukratiske byrder fr negativ indvirkning p den europiske udviklingsproces .
Jeg vil njes med at sige , at det er et punkt , der optager Kommissionen , og at der indimellem allerede er blevet arbejdet med en indikator for den bureaukratiske byrde .
Det er selvflgelig et vanskeligt emne , der styres af Eurostat , hvor en arbejdsgruppe netop forsger at definere faktorer af denne art , der gr det muligt at f bedre indsigt i , om den flelse , der i dag er i en del af vores samfund , af , at der er for mange bureaukratiske byrder , har hold i virkeligheden eller ej .
<P>
Som en afslutning p mine kommentarer vil jeg sige til Dem , at det kunne vre interessant at holde fast ved , at processen for den sammenfattende rapport er en samlet proces , der krver sammenhng mellem den makrokonomiske stabilitet , et sprgsml , som vi finder afgrende , beskftigelsen , reformerne og den sociale samhrighed .
Og med hensyn til begrebet social samhrighed br vi have en bred strategi og et stort overblik , der ikke udelukkende br begrnse sig til individuelle emner , men ogs skal omfatte regionale emner , som nogle af Dem har gjort opmrksom p .
<P>
Det er let at fremhve de generelle fremskridt , men det er noget vanskeligere at finde ud af , hvordan fremskridtene i de enkelte lande eller i de enkelte regioner kan sammenlignes med de vrige .
<P>
Under alle omstndigheder , og det mener jeg er vigtigt , er de reformer , vi ivrkstter , fornuftige , i det omfang vi er i stand til at forge den konomiske produktivitet og effektivitet .
Ja til vkst , vkst med social samhrighed , vkst , der gr det muligt for os at se den fremtidige teknologiske udfordring i jnene .
Disse er , nr alt kommer til alt , Lissabon-mlene , og det er de ml , vi forsger at inddrage i vores rapport .
<P>
Mange tak for Deres bidrag og Deres deltagelse i denne forhandling .
Vi vil forsge at tage alle de sprgsml , der er blevet rejst i dag , med i overvejelserne , og de vil helt sikkert blive nyttige for vores Stockholm-debat .
<CHAPTER ID=7>
Fri bevgelighed for personer
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
mundtlig foresprgsel ( B5-0005 / 2001 ) af Rocard for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender til Rdet om forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 om fri bevgelighed for personer - Retsgrundlag ;
<P>
betnkning ( A5-0026 / 2001 ) af Lambert for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger p arbejdstagere , selvstndige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer , der flytter inden for Fllesskabet , og Rdets forordning ( EF ) nr .
574 / 72 om regler til gennemfrelse af forordning ( EF ) nr .
1408 / 71 ( KOM ( 2000 ) 186 - C5-0217 / 2000 - 2000 / 0070 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender nskede i forbindelse med denne foresprgsel til Rdet at fokusere p to specifikke og i vrigt nrt forbundne aspekter . Dels den frie bevgelighed for tredjelandsstatsborgere i henhold til de afgrelser , der blev truffet under Det Europiske Rds mde i Tampere , og dels det fremtidige retsgrundlag desangende .
<P>
Foresprgslen skulle selvsagt ogs ses i lyset af forberedelserne til topmdet i Nice . Det var sledes vores hb , at der ved den lejlighed ville blive indarbejdet elementer til fremme af socialpolitikken og den frie bevgelighed .
Efterflgende , og i srdeleshed i tiden frem til Det Europiske Rds fromtalte mde , havde Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender lejlighed til mere generelt at undersge sprgsmlet om den frie bevgelighed .
Det har vret en nyttig proces . Inden vi udvider den frie bevgelighed til ogs at omfatte tredjelandsstatsborgere , m vi selvsagt sikre , at den fungerer korrekt for EU ' s statsborgere .
<P>
Vi har imidlertid med bekymring konstateret , at forordning 1408 / 71 bliver stadig mere utidssvarende , og at den planlagte modernisering og forenkling af forordningen er blevet udskudt mned efter mned .
Det er alvorligt , fordi den frie bevgelighed er et af de grundlggende principper i Den Europiske Union .
Princippet sikrer , at EU ' s borgere frit kan bevge sig , etablere sig og tage arbejde Det er begrundelsen for , at forordning 1408 / 71 - som blev udarbejdet med henblik p at sikre en koordinering af medlemsstaternes sociale sikringsordninger - er en af hovedhjrnestenene i borgernes Europa , hvorfor enhver forhindring eller forsinkelse , der vedrrer moderniseringen af denne forordning , m betragtes som alvorlig .
<P>
Hr. formand , tillad mig derfor at nvne disse tre elementer endnu en gang , et efter et .
Lad os i vrigt tage udgangspunkt i foresprgslen og frst se p det billede , der tegner sig , nr det glder udvidelsen af forordning 1408 / 71 til ogs at omfatte tredjelandsstatsborgere .
Vi m konstatere , at Rdets indsats ikke altid afspejler , eller snarere , stadig ikke afspejler det politiske nske om at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed . Et omrde , hvor der , som anfrt i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Tampere den 15.-16. oktober 1999 , br ske en tilnrmelse mellem den juridiske status for medlemsstaternes borgere og for tredjelandsstatsborgere , som lovligt opholder sig i en medlemsstat .

<P>
Jeg erindrer imidlertid om , at Europa-Parlamentet i oktober 1998 gav udtryk for denne holdning , idet Europa-Parlamentet uden ndringer vedtog et forslag , som var fremsat af Kommissionen .
Med andre ord havde Kommissionen taget initiativ til at lgge denne kurs . Europa-Parlamentet stttede Kommissionens forslag og vedtog dette med overbevisende flertal , og Det Europiske Rd legitimerede afgrelsen et r senere i Tampere .
Rdet har imidlertid p nuvrende tidspunkt endnu ikke vedtaget en flles holdning , sledes at proceduren kan fortstte .
<P>
Hvad er rsagen til denne helt utilstedelige forsinkelse og denne forngtelse af stats- og regeringschefernes politiske nske , til trods for at de tre institutioner i dette anliggende fuldt ud er enige om kursen , hvilket langtfra altid er tilfldet ?
Tilsyneladende er det sprgsmlet om retsgrundlaget for omhandlede tekst , som bringer Rdet i modstningsforhold til Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Tillad mig at formulere dette juridiske stridssprgsml p en mde , s den brede offentlighed forstr , hvad det drejer sig om . Med hvilket sigte afviser Rdet det pgldende retsgrundlag ?
Rdet nsker at unddrage Europa-Parlamentet den flles beslutningsprocedure ( De vil sige , at det ikke er muligt ) .
Det er , hvad der reelt str p spil .
Nej , der er ikke grund til at ryste p hovedet !
Europa-Parlamentet frasiger sig den flles beslutningsprocedure .
<P>
Det er ikke udelukkende et sprgsml om Europa-Parlamentets rolle . Det er i virkeligheden et klart politisk sprgsml og et sprgsml , som direkte vedrrer borgerne .
Udvidelsen af forordning 1408 / 71 til ogs at omfatte tredjelandsstatsborgere er et srdeles mtleligt emne , og EU ' s borgere br inddrages fuldt ud via Europa-Parlamentet , som reprsenterer borgerne .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender kan derfor heller ikke acceptere , at der henvises til andet retsgrundlag end det , der er anfrt i Kommissionens forslag , og udvalget erindrer i vrigt om , at forordning 1408 / 71 kun kan ndres ved den flles beslutningsprocedure .
<P>
Hr. rdsformand , nr vi anfgter Rdets arbejde , skyldes det i virkeligheden t forhold , hvad enten det drejer sig om EU ' s borgere eller tredjelandsstatsborgere .
I begge tilflde drejer det sig om Rdets sendrgtighed , som blokerer for udviklingen af den frie bevgelighed .
Rdet kan ikke lbe fra sit ansvar . Rdet m gennemfre Det Europiske Rds afgrelser og gennemfre dem i fuld benhed i forhold til den offentlige mening , idet de demokratiske regler og Europa-Parlamentets rolle fuldt ud respekteres .
Hr. formand , handler Rdet anderledes , vil Europa-Parlamentets medlemmer utvivlsomt reagere skarpt mod de fortsatte hindringer for den frie bevgelighed - og synspunktet vil uden tvivl vinde genklang i den offentlige mening .
<P>
Lad mig tilfje , at min protest selvsagt ikke er rettet mod det svenske formandskab som sdan , men mod Rdet .
Jeg tror i vrigt , det svenske formandskab har gode forudstninger for at yde et vsentligt bidrag til lsningen af dette problem .
<P>
Afslutningsvis vil jeg rejse endnu et sprgsml . Det drejer sig om EU ' s nrmeste fremtid , om udvidelsen .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender finder det bydende ndvendigt , at de lande , som forventes optaget i forbindelse med EU ' s kommende udvidelse , fr kendskab til de forskellige forslag til ndring af den konkrete artikel i forordning 1408 / 71 , som i jeblikket overvejes .
Sprgsmlet om fri bevgelighed er som bekendt et af de mtlelige emner i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne .
Hvilke initiativer ptnker Rdet ivrksat i s henseende ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Danielsson">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , parlamentsmedlem Rocards sprgsml er yderst vigtigt .
Formandskabet glder sig derfor over denne mulighed for at drfte det og vil selvflgelig lytte meget nje til alle deltagende parlamentsmedlemmers analyser af dette sprgsml .
<P>
Som Rocard understreger i sit sprgsml , handlede konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Tampere om ligebehandling af borgere fra tredjelande , som lovligt opholder sig i EU eller i ES , bl.a. ved at give dem rettigheder og forpligtelser , der ligner EU-borgernes .
Det forekommer derfor ndvendigt at tilpasse rkkevidden af forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 , hvad angr koordineringen af den sociale sikkerhed .
Forordningens regler for koordinering er en forudstning for den frie bevgelighed for personer .
<P>
Hvis borgere fra tredjelande omfattes , vil de ogs kunne udnytte mulighederne for garantier for skaldte optjente rettigheder .
Til forskel fra deres nuvrende situation , hvor koordineringen udelukkende reguleres gennem bilaterale aftaler i det omfang , sdanne aftaler eksisterer .
<P>
Fr Det Europiske Rds mde i Tampere modtog Rdet i 1998 et forslag fra Kommissionen , som sigtede p en udvidelse af forordning 1408 / 71 , s det ogs omfattede borgere fra tredjelande .
Dette forslag blev behandlet i Rdet i november 1999 .
Rdet har imidlertid endnu ikke kunnet trffe nogen beslutning om forslaget , eftersom der desvrre ikke er enighed om , hvorvidt forslaget og dets retsgrundlag er hensigtsmssigt .
<P>
Samtidig med dette behandler Rdet nu Kommissionens forslag om forenkling af forordning 1408 / 71 .
Forordningen br ogs i henhold til dette forslag udvides , sledes at den omfatter borgere fra tredjelande .
Rdet er for jeblikket i gang med frstebehandlingen af dette forslag .
<P>
Vi er meget vel klar over den kritik , der har vret af Rdet , fordi behandlingen har varet s lnge .
Man br dog huske p , at vi behandler et teknisk set meget kompliceret emne .
Den tekniske undersgelse , som foregr for jeblikket , hjlper os med at fastlgge de vanskeligheder , der bl.a. kan vre ved en eventuel udvidelse af rkkevidden af forordning 1408 / 71 .
De politiske forhandlinger , som er ndvendige for at gennemfre reformerne , vil uden tvivl drage nytte af disse omhyggelige tekniske undersgelser .
<P>
Hvad angr Rocards tredje sprgsml om samrd med ansgerlandene , er der ingen formelle samrd , hverken med ansgerlandene eller med ES-landene .
<SPEAKER ID=198 NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg er lidt foruroliget over mangelen p respons p et par sprgsml her , men dem kommer jeg tilbage til om et jeblik .
Min betnkning beskftiger sig med denne forordning , og , som det er blevet sagt , drejer det sig om en afgrende mekanisme i gennemfrelsen af Den Europiske Unions ml om fri bevgelighed for personer , i og med at den koordinerer de sociale sikringssystemer .
Den forsger bestemt ikke at harmonisere dem .
<P>
Der er tre aspekter af forhandlingen i dag .
Vi har allerede hrt om borgere fra tredjelande og om det retsgrundlag , der br anvendes for at f dem med inden for rammerne af forordningen . S er der de forholdsvis ringe fremskridt , der er sket med hensyn til at f lande under tiltrdelse med i koordineringsprocessen og endelig opdateringen af forordningen i min betnkning for at bringe den p linje med de forandringer , der er sket inden for de sociale sikringssystemer i visse medlemsstater .
Det sidste vil jeg sige mere om , men ogs berre de to andre sprgsml .
<P>
Som det er blevet understreget , er behovet for at gre hurtige og positive fremskridt med hensyn til Kommissionens forslag om simplificering og modernisering af hele forordning 1408 / 71 en afgrende faktor i forbindelse med alle disse elementer .
Det er af afgrende betydning , at Rdet forstr , at vi i Parlamentet har konsensus og er besluttede p dette punkt , uanset hvilken uenighed der mtte vise sig andre steder angende den rette taktik .
Vi har set hen til Rdet for at f en positiv reaktion vedrrende farten i de samlede reformer .
<P>
Punkt 4 i det beslutningsforslag , som fire politiske grupper har stillet , gr det klart , at Parlamentet ikke lngere er parat til at fortstte med de stykvise ndringer og tekniske opdateringer - som min betnkning er det seneste og , hber vi , sidste eksempel p .
Vi m nu have de samlede integrerede ndringer , som er ndvendige for s snart som muligt at lse det problemkompleks , som i jeblikket udspringer af denne forordning .
Det er grunden til , at de stillede ndringsforslag , som stttes af udvalget , er af teknisk karakter .
Vi foretrkker generelt ikke at acceptere ndringsforslag , der drejer sig om forordningens rkkevidde , de ydelser , der dkkes , ndringerne af kompetent myndighed osv .
<P>
Vores ml er at behandle denne betnkning s hurtigt som muligt , s vi ikke giver Rdet nogen undskyldning for ikke hurtigt at g over til en konklusion p sin indledende debat om en generel forenkling - igen et punkt , som tages op i det flles beslutningsforslag .
Det er ogs den vigtigste grund til , at jeg ikke kan acceptere de ndringsforslag , der er stillet af PPE , selv om jeg ogs har vanskeligheder med indholdet af et par stykker af dem .
F.eks. drejer ndringsforslag 8 sig om erhvervspensioner , som ikke er goder , der stilles til rdighed af staten , og som derfor i jeblikket ligger uden for rammerne af denne forordning .
Jeg mener ogs , at ndringsforslag 10 kunne virke bagstrberisk i visse medlemsstater , da det foreslr en generel betingelse , som skal give adgang til arbejdslshedsunderstttelse .
<P>
Jeg accepterer , at visse af de stillede ndringsforslag berrer nogle vigtige problemer , og Parlamentet erkendte dem ved sin afstemning og betnkningen om grnsegngere i sidste mned - hvilket det flles beslutningsforslag ligeledes minder om .
Sdanne arbejdstagere er naturligvis et problem for de lande , der sger optagelse .
Vi er opmrksomme p , at fri bevgelighed bde til og fra disse lande i nogen grad afhnger af held med koordinering af de sociale sikringssystemer .
Man er i debatten om fri bevgelighed ofte tilbjelig til at se bort fra , at mennesker fra de nuvrende medlemsstater nsker at arbejde og sl sig ned i de lande , der sger optagelse , og det er grunden til vores interesse for , hvordan disse forhandlinger gr .
<P>
Personlig sttter jeg strkt Kommissionens forslag om at tage borgere fra tredjelande med i forordningen og at gre dette p det retsgrundlag , den har foreslet .
Parlamentet br inddrages i denne sag ved hjlp af forligsproceduren , da den nu drejer sig om sprgsml , der har at gre med koordinering med den sociale sikring i almindelighed .
<P>
Medtagelsen af borgere fra tredjelande forekommer mig at vre en anerkendelse af princippet om ligebehandling af dem , der bidrager til Unionens konomiske og sociale liv .
Det flles beslutningsforslag refererer til topmdet i Tampere , hvor medlemsstaternes regeringer udtalte , at man skulle tilnrme den juridiske status for borgere fra tredjelande til den , der gjaldt for borgere fra medlemslandene .
<P>
Jeg var til en konference i Den Europiske Unions forum for vandrende arbejdstagere som reprsentant for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , kort efter at denne udtalelse var fremsat .
Man hilste den velkommen som et strkt udtryk for Unionens nske om i sine handlinger at virke mod diskrimination .
Jeg beklager , at Rdet endnu ikke kan forsvare det retsgrundlag , der er foreslet , og leve op til de forhbninger , det har vakt i EU ' s skaldte " 16. medlemsstat " af borgere fra tredjelande og blandt dem af os , som nsker , at de skal behandles p en fair mde og p samme mde som vores egne borgere .
<P>
For at opsummere vil jeg opfordre Parlamentet til at skride til en hurtig konklusion vedrrende min betnkning , s vi kan vende vores fulde opmrksomhed mod en hjst tiltrngt forenkling og modernisering af hele forordning 1408 / 71 , s den tager flere med og bliver effektiv for alle , der er dkket af en social sikringsordning .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , den sag , vi behandler i dag , splitter Parlamentet , og den fremkalder flelser , absolut ogs hos ordfreren , selv om hun fremlgger den sagligt .
Den fremkalder ogs flelser hos mine kolleger i Den Socialdemokratiske Gruppe , som jeg normalt meget hurtigt opnr enighed med , nr jeg taler om grnsearbejde .
Jeg sprger mig selv , om der er tale om angst for at lgge hindringer i vejen for deres egne socialministre , eller er det , fru Lambert , en velment forskel i den politiske strategi ?
Hvert r fr vi om forordning 1408 , som forsger at koordinere grnsearbejderes sociale sikring , en beretning fra det ansvarlige udvalg med ndringsforslag med henblik p at opdatere denne forordning .
I revis har vi i Europa-Parlamentet benyttet denne lejlighed til ogs at tage mere vidtrkkende nsker op , uden at Parlamentet er blevet splittet af den grund .
<P>
Desvrre har Ministerrdet til trods for alle beslutningsforslagene aldrig gjort sig den ulejlighed blot at se p det , som Parlamentet foreslog .
I denne klagesang m jeg i dag ogs henvende mig til Kommissionen .
For allerede i 1998 udarbejdede Kommissionen , som jo er initiativtager til lovgivningen og den europiske traktats vogter , et glimrende forslag om modernisering , tilpasning og udvidelse af forordningen .
Men desvrre laver Rdet det samme nummer med Kommissionen .
Kommissionsforslaget er blevet drftet og drftes stadig , der debatteres derom , men et konkret resultat har nu ogs for Kommissionen ladet vente p sig i tre r .
Er det ikke tilstrkkelig grund til , sprger jeg kommissr Solbes Mira , nu at samarbejde med os og ikke tlmodigt vente , indtil Rdet kommer med en meget klog beslutning ?
<P>
Jeg har ogs lyttet opmrksomt til formanden Rocard , som jeg stter stor pris p .
Jeg har hrt den indtrngende opfordring , som han fremsatte over for Rdet , til at anerkende Europa-Parlamentets rettigheder og lade Parlamentet spille en rolle .
Jeg har ikke brug for nogen opfordring .
Europa-Parlamentet skal spille en rolle i denne procedure .
Vi er medlovgivere , hr. formand , og vi skal sledes spille en rolle .
<P>
M jeg derfor ogs sige , at jeg er utrolig skuffet over det , som statssekretr Danielsson netop sagde ?
Han har p ingen mde svaret p det , som formanden Rocard sagde .
Intet svar !
Ja , de debatterer , de vil have en tilpasning , de vil have en udvidelse . Hvordan , hvorfor , med hvilken tidsplan ?
Overhovedet ingen reaktion . S sprger jeg mig selv , om vi her i Parlamentet ikke engang kan regne med dette perspektiv , og jeg sprger sledes mig selv , om vi , til gavn for alle de mennesker , som hver dag konfronteres med disse pendlerproblemer , om vi , Kommissionen og Parlamentet , ikke nu br benytte vores befjelser og stte os omkring bordet med Rdet for at se , hvad vi kan gre med de forslag , som vi har fremsat .
<P>
Og , fru Lambert , det er der overhovedet ikke noget tosset i .
Pensioner , Kommissionen kommer igen med forslaget .
Om arbejdslsheden , om udgifter i forbindelse med sygdom , det ligger fast i forslag , som Kommissionen ogs har fremsat p Parlamentets anmodning .
Det er der alts ikke noget mrkeligt i , fru Lambert , se p dokumenterne , s vil De vide , at det er bedre at samarbejde med os og srge for , at vi kommer til at sidde til bords med Rdet .
<P>
Jeg ville da have vret villig til at sige til min gruppe i morgen , at vi har fet sdan nogle smukke tilsagn , men at de ikke har frt til noget , og det er for mig anledning til endnu en gang indtrngende at opfordre alle til at srge for , at vi nu stter os til bords sammen med dem , og jeg hber , at denne opfordring fra Parlamentet ogs anerkendes i Kommissionens svar .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne kommentere to punkter .
For det frste Lamberts betnkning , som er fornuftig og pragmatisk og indeholder de ndvendige ndringer med henblik p rlige tilpasninger .
Denne betnkning er af teknisk art , og Den Socialdemokratiske Gruppe finder det ogs rigtigt , at den er blevet adskilt fra vores politiske erklring .
Da der er sket denne adskillelse , kre fru Oomen-Ruijten , forstr jeg heller ikke Deres bestyrtelse .
Jeg tror , at De her begr en stor fejl med en betnkning , hvor det overhovedet ikke er ndvendigt . Tvrtimod bringer De sandsynligvis ogs en hurtig tilpasning af lovgivningen i fare .
<P>
Den holdning , som vi har og i de sidste seks r og derudover ogs altid har givet udtryk for i udvalget , er naturligvis s hurtigt og s omfattende som muligt at sikre retten til fri bevgelighed , grnsearbejdstageres rettigheder og ogs tredjelandsstatsborgeres rettigheder med deres familier i Europa .
Derfor forekommer Rdets udtalelse mig ogs en anelse vag .
Men vores forslag til beslutning , som jeg kommer til senere , som vi i dag fremlgger sammen med GUE / NGL-Gruppen , indeholder selvflgelig ogs en klar og efter min mening ogs indtrngende opfordring til Rdet om at lgge direktiverne , forordningen og revisionen af forordningen p bordet inden rets udgang .
Efter hvad jeg har hrt , er jeg overbevist om , at det belgiske formandskab ogs vil flge denne opfordring .
<P>
Fru Ria , jeg beklager derfor Deres siksakkurs , for hvis De ser p nogle af forslagene , eller hvis vi ser p Deres forslag , s genfinder vi ikke det , som De lige har sagt .
Hvorfor har de f.eks. i ndringsforslag 1 ad punkt a taget den sociale sikkerhed ud ?
Vi nsker alle , at den sociale sikkerhed forbliver en bestanddel , og at det ikke kun er de konomiske interesser , der er i fokus .
I ndringsforslag 4 ad stk .
1 har De taget tredjelandsstatsborgere ud .
Det er et stort problem , da det altid har ligget os p hjerte , at det ikke kun drejer sig om EU-borgere , men ogs arbejdstagere og borgere fra andre lande , som opholder sig hos os legalt .
Derfor forventer vi , at De ogs inddrager denne persongruppe .
De kan vre sikker p , at vi senest i forbindelse med udvidelsen mod st - men sandsynligvis ogs fr - bliver stillet over for dette problem , nr den eklatante mangel p kvalificeret arbejdskraft , som tegner sig i alle 15 medlemsstater , bliver markant .
Vi kan ikke kun inddrage arbejdskraften i den legale status , men m naturligvis ogs inddrage arbejdskraftens familier .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Hr. formand , naturligvis ved enhver og ogs vi , at fru Lamberts betnkning ikke kommer p det rette tidspunkt , fordi det er en teknisk tilpasning .
Det ved vi .
Det ved vi alle sammen .
Men fordi det varer s enormt lnge , frend Rdet , eller Kommissionen , har mod til at evaluere denne forordning og stte den p dagsordenen , er der simpelthen kommet et ndrb fra mennesker , som synes , at det omsider skal sttes p dagsordenen , s der kan fres en bred , politisk debat med gode argumenter .
<P>
Fru Lambert sagde , at forskelsbehandling skal undgs .
Det er jeg fuldstndig enig med hende i , og enhver m sttte dette .
Grnsearbejderne diskrimineres imidlertid stadig - det sagde fru Oomen ogs - og venstrefljen , Socialdemokraterne , vil ikke gre noget ved det .
Jeg forstr ikke hvorfor .
Jeg opfordrer dem ogs til at gre noget mere ved det , for disse mennesker diskrimineres stadig .
Det er punkt 1 . Vi beskftiger os med et direktiv , som benbart diskriminerer , navnlig grnsearbejderne .
Det m der gres noget ved .
<P>
S er der et andet punkt , som mske er endnu vigtigere , og det er nemlig Unionens fremtid .
I mellemtiden regulerer vi p europisk plan renten , og i jeblikket regulerer vi konomien centralt , fra Bruxelles .
Det er udmrket .
Hvad der endnu ikke er truffet bestemmelser om , er arbejdsmobiliteten , fordi hver medlemsstat har sine egne nsker og love .
Dette bliver p lngere sigt en trussel for den europiske konomi .
Denne arbejdsmobilitet skal vre der .
<P>
Hvad angr grnsearbejderne og ogs de mennesker , som er detacheret , mener jeg , at de br kunne vlge .
Nr jeg ser , hvordan journalister , som har vret udstationeret i fem r i Bruxelles , skal tilbage , fordi de ellers skal give afkald p deres pension , synes jeg , at Den Europiske Union opfrer sig skandalst med hensyn til lovgivningen .
I hvert fald hvis denne frist nedbringes til 12 mneder .
Jeg mener sledes , at arbejdstagere skal have meget strre valgfrihed , hvorved arbejdstagernes mobilitet ges og forbedres .
Jeg mener , at dette er positivt . For det frste fordi vi ikke lngere diskriminerer , ikke p noget som helst omrde , og for det andet fordi det gavner den europiske konomi .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , den rlige tilpasning af direktiv 1408 / 71 , som vi nu beskftiger os med , er et teknisk sprgsml .
Det er alts ikke et gunstigt tidspunkt at gennemfre fundamentale forandringer p , men disse ndringer er absolut ndvendige , det er alle udmrket klar over .
<P>
Min gruppe gr derfor ind for et beslutningsforslag , som er fremsat i fllesskab , det blev sagt for lidt siden , af PSE , ELDR og GUE .
Allerfrst er det ndvendigt , at Rdet flger Kommissionens forslag om udvidelse af direktivet til ogs at omfatte tredjelandsstatsborgere , som opholder sig legalt i EU . I jeblikket fr de klart en ulige behandling .
Det er i strid med chartret om grundlggende rettigheder og traktatens artikel 12 og er i modstrid med iden om borgernes Europa .
Nr vi taler om borgernes Europa , mener vi ikke udelukkende EU-borgere , men borgerne i Europa .
Jeg hber , at Rdet vil gre en indsats for at n frem til en samlet vurdering , som det hedder .
<P>
Et andet vigtigt punkt , der allerede er omtalt her , vedrrer grnsearbejderne .
Det har fru Oomen-Ruijten og egentlig ogs fr hende fru Van Lancker og andre ihrdigt arbejdet for .
Gang p gang har Parlamentet anmodet Rdet og Kommissionen om at fjerne hindringerne p skatteomrdet og inden for den sociale sikring for denne gruppe , hidtil uden tilstrkkelige resultater .
Det er derfor p hje tid , at der vedtages lovgivning p dette omrde .
Men hver ting til sin tid og p sit sted .
Stedet er ganske vist Parlamentet , men tidspunktet , fru Oomen , er ikke det rigtige .
Det er kortsynet at forsge at forbedre grnsearbejdernes eller tredjelandsstatsborgernes stilling i den nuvrende tekniske justering uden nogen chance for succes .
Det vil ikke blot fre til forsinkelse af afviklingen af denne forordning , men dermed ogs til forsinkelse af de omfattende reformer , som vi alle s strkt nsker .
Lad os ikke sge en nederlagsstrategi , men bruge vores energi p virkelig forbedring .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , vi kan kun tilslutte os det synspunkt , at alle , som i princippet er omfattet af reglerne om fri bevgelighed i Den Europiske Union , ogs er beskyttet af en social sikringsordning , uanset om den pgldende er i beskftigelse eller arbejdsls .
<P>
Den Europiske Union br i overensstemmelse med konklusionerne fra Tampere sikre rimelig behandling af tredjelandsstatsborgere , som lovligt opholder sig i en af medlemsstaterne .
Imidlertid m vi sikre , at samme rettigheder er gldende for dem , der p grund af de stadig strengere regler om papirer , visa eller asylret tvinges til at arbejde under uacceptable vilkr og ikke er omfattet af en social sikringsordning .
700 illegale indvandrere sultestrejker i jeblikket i Spanien , hvilket br give anledning til en ndret politik overalt i Europa , nr det drejer sig om at sikre disse indvandrere ordnede forhold .
<P>
Betnkningen taler om den frie bevgelighed . Skulle vi sikre reel fri bevgelighed , mtte vi imidlertid fjerne kravet om anmeldelse af indrejse , vi mtte fjerne Schengen-informationssystemet og Eurodac-systemet .
Rimelig behandling mtte reelt indebre lige adgang til beskftigelse i det offentlige , lige ln og sociale rettigheder , europisk statsborgerskab beroende p ophold og ikke p nationalitet og i konsekvens heraf ogs stemmeret og valgbarhed for indvandrere , som er tredjelandsstatsborgere .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg kommer til denne forhandling i dag med en masse forbehold p grund af nogle af de bemrkninger , som andre talere har gjort ved en tidligere forhandling .
I srdeleshed glder det , som det blev ppeget under de to foregende forhandlinger om Lissabon og om Lipietz-betnkningen , at nr vi taler om den frie bevgelighed for arbejdstagere , drejer det sig ikke kun om indre barrierer .
Det drejer sig ikke kun om mangel p beskyttelse af den sociale sikkerhed .
Det drejer sig ogs om mangel p anerkendelse og hindringer p nationalt niveau , hvorved det indre marked ikke bliver gennemfrt .
Det drejer sig om manglende anerkendelse af kvalifikationer .
Det drejer sig om manglende muligheder for uddannelse og om mangel p mulighed for at finde ud af , hvilke muligheder og rettigheder folk har .
<P>
S nr vi taler om den frie bevgelighed for arbejdstagere og om at opdatere forordninger , m vi fokusere klarere p to punkter , nemlig for det frste at regeringerne i Nice besluttede , at dette skulle ske med enstemmighed , ikke med kvalificeret flertal , og for det andet at der ikke skulle vre nogen diskrimination - hverken positiv eller negativ - imod nogen arbejdstager , der er lovligt bosat i en af Den Europiske Unions medlemsstater .
Min gruppe vil derfor sttte beslutningsforslaget fra PPE-DE-Gruppen .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil takke hr . Rocard mange gange for hans sprgsml og inspirerende tale .
Om ordfreren vil jeg egentlig sige , at hun mske hellere skulle have sat sig p Rdets plads end hos os med hensyn til forsvaret af Parlamentets interesser .
<P>
Den frie bevgelighed for personer er der nemlig stadig meget drlige bestemmelser om i Europa .
Nr man lser brochuren , ser det da godt ud , men virkeligheden er meget drlig .
For folk , der benytter sig af den frie bevgelighed , brister illusionen .
Det kan f.eks. journalister i Bruxelles tale med om .
De skal nu betale bidrag til den belgiske sociale sikring , men mister alle deres rettigheder andre steder .
De har kun valget mellem at betale dobbelt eller at rejse , medmindre de belgiske myndigheder viser barmhjertighed .
Journalister er naturligvis en gruppe , som i nogen grad kan srge for sig selv , andre befinder sig i en meget drligere situation .
<P>
Jeg nvner eksemplet med en svensk kvinde , som bor i Nederlandene , er forsikret i Nederlandene , rejser tilbage til Sverige , men ikke kan f hjlp der af sundhedsvsenet , fordi Nederlandene ngter at lade skaldte private patienter omfatte af forordningen .
<P>
Den slags ting forekommer uophrligt .
Folk , der har at gre med den slags ting , havner i en slags kafkask situation .
Hvem er arkitekterne bag dette system ?
De sidder der i Rdet , og de vil beholde det , som det er .
Det er ogs fremget af svarene .
Nu er sprgsmlet , om vi ndrer dette eller ej .
<P>
Vi havde indtil nu srdeles ringe chancer for at gre det , for den eneste ret , som Parlamentet havde , var retten til at afgive udtalelse .
Det eneste , vi kunne gre , hvis der kom meget uheldige forandringer , var at forsinke udtalelsen s meget , at den ikke kunne behandles i Rdet .
<P>
Nu har vi en anden ret , nemlig retten til flles beslutningstagning .
Derfor mener vores gruppe , at vi skal bruge denne ret til omsider at gennemtvinge en dialog med Rdet .
Det er nu netop , hvad ordfreren af al magt , med alle midler og stttet af Det Forenede Kongeriges reprsentanter , har forsgt at modvirke .
Jeg synes , det er forkert .
Det er det , det drejer sig om her i dag .
Derfor har vi en konflikt , ikke s meget om mlstningerne .
Der er naturligvis altid forskel p den mde , hvorp de forskellige ndringsforslag er formuleret , men disse betyder det samme .
<P>
Det er overordentlig mrkvrdigt , at vi , nr vi har en sag , som har at gre med lovgivning , samtidig vil give udtryk for vores virkelige interesser gennem et beslutningsforslag .
Hvis vi gjorde dette med andre sager , hvor den flles beslutningstagning glder , ville vi ikke komme langt .
Vi har i formiddag med succes afsluttet talrige sager , hvor den flles beslutningstagning glder , og jeg har ingen steder set , at der hrer et beslutningsforslag med , hvori vores egentlige mening endnu en gang blev sagt .
<P>
Det beviser , hvor mrkelig denne procedure her i dag er .
Det beviser ogs , at vi er p et galt spor .
Jeg hrer nu mske , at det er sidste gang .
Jeg hber virkelig , at det er rigtigt .
Jeg hber , at det vil vise sig om et r .
Hvis det forholder sig sdan , Rd , m De sandelig passe p , for s kan det ubekymrede liv , som De hidtil har frt , ikke fortstte .
S m De virkelig tnke p disse almindelige mennesker , som vedvarende er generet af Deres bestemmelser .
S behver De ikke tage lidt mindre hensyn til bureaukratiernes interesser , som partierne p venstrefljen hidtil har tillagt strre betydning end vlgernes og de menneskers interesser , som de reprsenterer .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , lad mig begynde med at sige , at jeg udmrket kan forst mange af mine kollegers , ogs fra PPE-Gruppen , vrede og endog frustrationer , og at jeg desuden ogs deler disse , hr. rdsformand .
<P>
Vi har i revis sammen arbejdet p at stte gang i sagen om den frie bevgelighed for personer og sledes ogs for grnsearbejdere .
Det er en direkte skndsel , at Kommissionens forslag om koordinering og udvidelse efter s mange r stadig ligger p Rdets bord , hr. rdsformand .
rlig talt , statssekretr Danielsson , jeg havde inderligt hbet , at De her p det svenske formandskabs vegne kunne have udtrykt et strkt engagement for omsider at hugge knuderne over , for i det mindste at opstille en tidsplan for , hvornr der vil blive truffet en beslutning om denne vigtige forordning .
For jeg ved , at det belgiske formandskab er srdeles villigt til at n frem til en politisk aftale om denne sags indhold og tidsplanen for den . Hr .
Danielsson , jeg tror , at vi har brug for det , men vi har selvflgelig ogs brug for et strkt svensk engagement .
<P>
Ogs vores gruppe synes , at presset skal ges .
Men vores gruppe synes ikke , at den rlige tekniske tilpasning , hr . Pronk , er den rette strategi til at opn dette .
Den bringer ikke grnsearbejdernes sag en millimeter videre , ikke engang med Parlamentets flles beslutningstagning .
Det ved De udmrket .
Tvrtimod , en rkke meget ndvendige tilpasninger , som ogs er vigtige , f.eks. for belgiske grnsearbejdere , som br kunne opn franske tillgspensioner , hr . Pronk , kommer i knibe i denne sag .
Jeg synes , at det er bedst , at vi fortsat flger samme kurs i denne sag , og at vi ikke m bruge dette direktiv til billig partipolitisk profilering p grnsearbejdernes bekostning .
Derfor sttter vi ikke denne strategi .
<P>
Hvorom alting er , synes jeg , hr. rdsformand , at det belgiske formandskab og det svenske formandskab hurtigt skal srge for et gennembrud i denne sag .
De afsluttende drftelser i Rdet br for vrigt kunne falde sammen med udsigten til en konference om grnsearbejdet , som Kommissionen har lovet os .
Jeg hber , at dette i det mindste vil f de uvillige medlemsstater til at opgive modstanden , og at vi hen imod slutningen af ret omsider har klarhed om denne sag .
<P>
Kre kolleger , jeg er overbevist om , at det er bedst , at vi ikke gr dette i spredt orden , for det giver et drligt indtryk over for Rdet .
Hvad der i allerhjeste grad foruroliger mig , hr. rdsformand , er den kendsgerning , at Rdet tilsyneladende har til hensigt ikke at udvide forordningen til ogs at omfatte social sikring af tredjelandsstatsborgere .
Det er imidlertid min konklusion p hele diskussionen omkring dette retsgrundlag .
<P>
Jeg m rligt sige Dem - jeg gentager endnu en gang , hvad hr . Rocard har sagt - dette er stik imod konklusionerne fra Tampere , hvori det blev besluttet , at tredjelandsstatsborgere skal have en lige behandling , og det er tydeligt , at Parlamentet ikke vil acceptere denne uacceptable forskelsbehandling .
Men hvis jeg m stille Dem t sprgsml : Jeg ville meget gerne have at vide , hvordan Sverige , ikke blot som formand for , men ogs som medlemsstat i Den Europiske Union , vil deblokere denne sag , og hvordan Deres holdning er til udvidelse med tredjelandsstatsborgere .
<SPEAKER ID=207 NAME="Jensen">
Hr. formand , jeg vil ogs understrege , at den frie mulighed for borgerne til at flytte til et andet EU-land og arbejde p tvrs af grnser er blandt de store landvindinger i EU-samarbejdet , og jeg tror , at vi alle kan se det rimelige og rigtige i , at en borger , der skaffer sig arbejde i et andet EU-land , kan bevare sine sociale rettigheder .
Den ramme , vi har , forordning 1408 / 71 , for landenes aftaler indbyrdes for at sikre , at folk ogs har disse rettigheder i praksis , er blevet mere og mere kompleks gennem rene , og sammen med almindelig bureaukrati betyder det , at det ofte ikke er nogen helt enkel sag at flytte fra land til land .
Det skal vi ndre p , og derfor synes jeg ogs , det er rigtigt at opfordre til , at der kommer mere skred i arbejdet med en forenkling af forordningen , som det blev foreslet af Kommissionen i slutningen af 1998 .
<P>
S er der sprgsmlet om , hvorvidt vi , ud over forenklingen og forbedringen for EU-borgere , ogs skal sikre , at erhvervsaktive tredjelandsstatsborgere , der har ophold i EU-lande , skal kunne dkkes af forordningen .
Flere lande , herunder Danmark , har vendt sig imod Kommissionens forslag med henvisning til retsgrundlaget , artikel 42 , som jo kun dkker EU-borgere .
P topmdet i Nice kmpede Danmark kraftigt imod en ndring af artikel 42 og imod flertalsafgrelser i forbindelse med artikel 42 .
Jeg forstr , at der har vret arbejdet med eventuelt at sge et andet retsgrundlag , f.eks. under det retlige samarbejde .
Jeg vil gerne appellere til , at det hele ikke dr i juridiske problemstillinger og problemer omkring retsgrundlaget , for ogs dansk erhvervsliv vil have interesse i , at der findes en lsning p dette problem , s f.eks. udenlandske eksperter med lovligt ophold i Danmark kan udstationeres i et andet EU-land i en periode og bevare sociale rettigheder , og sdan at vi kan f eksperter til Danmark fra andre EU-lande .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , hvad angr anvendelse af de sociale sikringsordninger , vil jeg gerne tage et sprgsml op , som har vakt bekymring blandt arbejdstagerne i mit land , men ogs blandt arbejdstagere i alle andre lande , nemlig den sociale sikrings fremtid .
<P>
Storkapitalen og Den Europiske Union har som led i deres frontale angreb p alt , hvad arbejderklassen har opnet med blodige kampe , nu rettet sigtekornet mod sikringsordningerne .
Med elendige argumenter ssom den stigende levealder og de angiveligt alt for hje arbejdsomkostninger tager de bl.a. fat p at forhje pensionsalderen , reducere arbejdsgiverbidragene og erstatte forsikringsfondene med private , kommercielle virksomheder .
Sammen med den fortsatte privatisering af sundhedsvsenet vil dette lgge nye byrder p arbejdstagerne , snke deres levestandard , men give store gevinster til monopolerne .
<P>
Dette angreb har allerede mobiliseret arbejderbevgelsen i mit land .
Den skiller sig af med den korrupte fagforeningsledelse , som lader sig trkke ind i skaldte sociale dialoger med de skaldte arbejdsmarkedets parter , den organiserer sin modstand og sit modangreb .
Den samme proces foregr i andre lande .
Fra denne talerstol vil Grkenlands Kommunistiske Parti hermed erklre , at det vil st ved denne bevgelses side med hele sin styrke .
<SPEAKER ID=209 NAME="Danielsson">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , jeg har med stor interesse lyttet til forhandlingen .
Fra Rdets side har vi fuld forstelse for den frustration , som allerede er kommet frem i mange indlg under forhandlingen .
Jeg kan forst , at De synes , at den behandling af forordning 1408 / 71 , der har stet p lige siden det finske formandskab i 1999 , har virket temmelig langvarig .
Jeg vil alligevel gentage , hvad jeg sagde i mit indledende indlg .
<P>
Det drejer sig om et teknisk vanskeligt sprgsml , og det har vret ndvendigt at bruge tid p at fornemme Rdets reaktioner og give bde Rdet og Kommissionen en mulighed for at f overblik , tid til eftertanke og et grundlag for fremtidige forhandlinger .
<P>
Fra svensk side har vi imidlertid store forhbninger om , at det svenske formandskab i det frste halvr af 2001 vil kunne afslutte disse tekniske undersgelser .
Hvis vi nr det , hvilket vi har store forhbninger om at gre , vil det give det kommende belgiske formandskab mulighed for at pbegynde strategiske overvejelser om forslaget til forenkling og modernisering af forordning 1408 / 71 .
Bde det svenske formandskab og det kommende belgiske formandskab vil bryde den onde cirkel , som Rdet har befundet sig i angende dette sprgsml .
Vi tror , at dette er yderst vigtigt .
Vores hb er , at vi kan blive enige om en fortsat tidsplan for arbejdet .
Rdet og Kommissionen har brug for et mandat , hvor arbejdsmetoder og mder at gribe tingene an p er tydeligt angivet - om forslaget skal opdeles , om visse afsnit helt skal udelades , om vi skal strbe efter at forenkle forslaget yderligere og i s fald hvordan osv .
<P>
Jeg nrer sledes store forhbninger om , at vi kan slippe for at gentage disse forhandlinger alt for mange gange endnu , og om , at Rdet vil kunne vende tilbage med gladere nyheder end dem , som jeg har kunnet levere under forhandlingen .
<P>
Lad mig til slut give flgende svar p fru Van Lanckers sprgsml om , hvad det svenske formandskab overvejer eller vil gre for at komme diskrimineringsproblemet til livs .
Jeg tager sledes min rdskasket af og tager min nationale kasket p i stedet .
Ganske kort kan jeg konstatere , at den eneste mulighed , som vi ser det , for p langt sigt at lse disse problemer er , at vi i overensstemmelse med artikel 42 bliver enige om kvalificeret flertalsafstemning .
Det lykkedes ikke i Nice , men vi skal ikke give op .
<SPEAKER ID=210 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke hr . Rocard for hans sttte til Kommissionens forslag om at udvide forordning ( EF ) nr .
1408 / 71 til at omfatte tredjelandsstatsborgere . Kommissionen takker ogs for hans sttte til , at artikel 42 og 308 i traktaten er et passende retsgrundlag til dette forml .
<P>
En udvidelse af denne art er efter vores mening helt i harmoni med fllesskabspolitikken , isr hvis man tnker p konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere om situationen for tredjelandsstatsborgere , der opholder sig lovligt i medlemsstaterne .
Derfor beklager Kommissionen , at Rdet hidtil ikke har vret i stand til at sttte dette og andre forslag fra Kommissionen om at ndre forordningen og isr det samlede forslag til forenkling og modernisering .
<P>
Vi glder os over det , som vi lige har hrt statssekretr Danielsson sige i den forbindelse , og vi hber , at hans nsker bliver opfyldt i de kommende mneder .
Kommissionen insisterer p , at Rdet br intensivere diskussionerne om de nvnte forslag , og den takker for Parlamentets sttte i sprgsmlet .
Det frer mig hen til betnkningen af fru Lambert , som jeg takker hjerteligt for hendes meget konstruktive bidrag til Kommissionens forslag .
<P>
Vores forslag er et teknisk forslag , der , som De ved , har til forml at lukke juridiske huller , som skyldes ndringer af de nationale bestemmelser om social sikring .
For at sikre , at Fllesskabets samordning af de nationale sociale sikringsordninger fungerer hensigtsmssigt , hvilket er et middel til at fremme arbejdskraftens frie bevgelighed , krver ndringerne af de nationale lovgivninger ogs en ndring af forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 .
Det er det , det i hovedsagen drejer sig om .
<P>
Forslagene af fru Lambert , hvis sttte vi takker for , er meget nyttige , for de tydeliggr og konkretiserer Kommissionens oprindelige forslag .
Jeg er helt enig ndringsforslag 1 til 7 i betnkningen .
Jeg er ogs helt enig i den id , der ligger til grund for de to tillgsforslag , som er blevet forelagt i Parlamentet , ndringsforslag 9 og 10 .
De har til forml at udvide retten til ydelser ved sygdom for grnsearbejdere , og , hvis jeg har forstet det rigtigt , at udvide forordningen til at omfatte ydelser ved frtidspensionering .
<P>
Faktisk inddrog Kommissionen de samme bestemmelser i sit forslag fra 1998 til forenkling og modernisering af forordning ( EF ) nr . 1408 / 71 .
De ndringsforslag , som vi nu beskftiger os med , vil imidlertid indebre en vsentlig ndring af forordningen , og de overskrider tydeligt den tekniske karakter af den ajourfring , som Kommissionen har foreslet , og efter vores mening m forhandlingen om den tekniske ajourfring ikke forveksles med en forhandling om vsentlige ndringer .
<P>
Af den grund kan Kommissionen ikke acceptere de vrige tillgsforslag om supplerende pensioner .
Hvad angr ndringsforslag 8 , vil jeg blot understrege , at Kommissionen har planer om i lbet af i r at stille et forslag om overdragelighed .
<P>
Vi kan alts acceptere ndringsforslag 1 til 7 , men vi kan ikke acceptere ndringsforslag 8 , 9 , 10 , 12 og 13 .
<P>
Jeg takker Dem alle , og isr fru Lambert , for Deres generelle sttte til Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Jeg har modtaget fem beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0007 / 2001 ) .
<P>
Inden da giver jeg ordet til hr . Alavanos , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
- ( EL ) Hr. formand , dette er et indlg til forretningsordenen i henhold til forretningsordenens bilag II .
<P>
Jeg havde , i henhold til forretningsordenen artikel 43 , stillet et sprgsml til sprgetiden i mdeperioden i februar . Sprgsmlet var henvendt til Rdet og drejede sig om " hr .
Solanas ansvar og Balkan-syndromet " .
Jeg modtog et brev fra hr . Correa fra Division des activits des deputs , hvori han skriver , at " Formanden har anmodet mig om at meddele Dem , at Deres sprgsml nr. det og det ikke kan opfres p listen over sprgsml til sprgetiden , fordi sprgsml ikke kan accepteres , hvis de indeholder pstande eller vurderinger " .
<P>
I forretningsordenens bilag II str der ganske rigtigt , at sprgsml ikke m indeholde pstande eller vurderinger . Imidlertid ser jeg f.eks. , at der i det udmrkede sprgsml nr .
3 fra hr .
Gahrton str : " ... Desvrre valgte det finske , portugisiske og franske formandskab at se bort fra Parlamentets henstilling ...
" , og i sprgsml nr .
7 af Nogueira Romn str der : " ... Hvilke initiativer har Rdet p baggrund af de spanske myndigheders alvorlige og forkastelige passivitet taget med henblik p at forhindre de tragiske ddsfald ...
blandt immigranter ... " Ikke kun en vurdering , men en vurdering , der giver EU-regeringsmyndigheder ansvaret for immigranters dd .
<P>
P denne baggrund finder jeg det uacceptabelt , at man har grebet ind og fjernet mit sprgsml om hr . Solana , og jeg vil anmode Prsidiet om at foretage en kollektiv revurdering af , om sprgsmlet kan medtages p den flgende dagsorden .
Det indeholder ikke flere vurderinger end de vurderinger og meninger , som findes i gennemsnittet af alle medlemmers sprgsml .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Jeg skal sige til Dem , kre kollega , at jeg , som De allerede ved , er mdeformand , og at det i henhold til forretningsordenens artikel 43 er Parlamentets formandskab , i dette tilflde formanden , der har bemyndigelse til at godkende eller afvise et sprgsml .
De har lst nogle kriterier op for os , senere tages kriterierne i anvendelse , og det er p det punkt , der af og til kan vre uenighed .
<P>
Jeg vil forelgge Deres synspunkt for Parlamentets formand , for jeg er ikke en domstol , der i dag kan vurdere Deres argumenter om forfordeling .
Jeg har lyttet opmrksomt til Deres juridisk-politiske argumentation om sprgsmlet , og jeg vil forelgge den for hende .
Og De kan , som De ved , anvende de mekanismer , som De finder hensigtsmssige , for at sikre strre gennemsigtighed , og for at kriterierne fortolkes tydeligst og bredest muligt .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Da sprgsml 1 og 2 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=216 NAME="Herman Schmid">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0015 / 01 ) :
<P>
Om : Krisehndtering Kan Rdet redegre for et aspekt af EU ' s nye forsvarspolitik , som ikke er helt tydeligt i den svenske debat ? Krver en militr intervention fra EU ' s planlagte interventionsstyrke altid et mandat fra FN ' s side ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0022 / 01 ) :
<P>
Om : FN-mandat til fredsskabende aktioner I avisen " Sydsvenskan " skriver den svenske forsvarsminister Bjrn von Sydow den 7. januar 2001 : " ...
Sverige skal deltage i bde humanitre og civile aktioner samt i fredsfremmende og fredsbevarende operationer .
Inden for EU er der enighed om , at vores initiativer skal flge FN-pagtens principper .
Det indebrer , at der krves et FN-mandat til fredsskabende aktioner . "
<P>
Hvor i de dokumenter , Den Europiske Union har vedtaget , er det utvetydigt fastslet , at fredsskabende aktioner fra EU ' s side krver et FN-mandat ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Danielsson">
Nr Unionen udvikler sin flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik er en vigtig del af , forpligter den sig til at bevare freden og styrke den internationale sikkerhed i overensstemmelse med principperne i FN-pagten , principperne i Helsinki-slutakten samt mlet i Paris-chartret .
Denne forpligtelse er fastlagt i EU-traktatens artikel 11 , stk . 1 .
Den blev bekrftet af Rdet , da det udstak rammerne for styrkelse af den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik efter Det Europiske Rds mde i Kln i juni 1999 , da denne proces blev sat i gang .
<P>
Desuden blev det svel i de endelige konklusioner fra Det Europiske Rds mde i Helsinki som for nylig i den skaldte forpligtelseserklring om militre ressourcer , der blev offentliggjort efter den konference , der blev afholdt i Frankrig i november 2000 , og som blev vedlagt formandskabets beretning p topmdet i Nice , understreget , at Unionen erkender , at FN ' s Sikkerhedsrd har hovedansvaret for bevarelse af den internationale fred og sikkerhed .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Tak for svaret , men mit sprgsml handlede jo om FN-mandatet .
I stedet fik vi en redegrelse om , at EU skal handle i overensstemmelse med principperne i FN-pagten .
Men hvordan er det med mandatet ?
Skal vi have et mandat ?
Nu m vi have et klart svar .
Er det sdan , at EU skal have et FN-mandat til militr intervention med sin planlagte interventionsstyrke , det vil sige et tilsagn fra FN ?
Dette er mit sprgsml .
<SPEAKER ID=220 NAME="Danielsson">
Jeg tror , at tingene vanskeligt kan siges tydeligere end i Det Europiske Rds konklusioner fra Nice .
Jeg henviser endnu en gang til den skaldte kapacitetserklring .
Jeg tror ikke , at man kan udtrykke sig tydeligere , end man gr der .
Der str jo , at alt det , man foretager sig , nr det glder den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , skal ske i overensstemmelse med principperne i FN-pagten .
<P>
Lad mig ogs understrege noget , der er parlamentsmedlem Schmid velkendt , nemlig at det desuden er sdan , at alle foranstaltninger , der vedtages inden for rammerne af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , er en slags mellemstatsligt samarbejde , hvilket derfor indebrer , at der for det frste br vre enighed blandt medlemsstaterne . Og for det andet skal det enkelte land selv skal have mulighed for at tage stilling til , hvorvidt det vil deltage i en sdan operation eller ej .
Samtidig ved vi , at der i en rkke medlemslande alt efter nationale traditioner krves forskellige former for henvisninger til FN-pagten , for at landet skal deltage i en intervention .
<P>
Der er sledes bde livrem og seler i dette sprgsml .
Jeg tror , at vi kan sove roligt om natten .
Den europiske krisestyring vil blive gennemfrt i overensstemmelse med principperne i FN-pagten .
<SPEAKER ID=221 NAME="Sjstedt">
Jeg synes , at Lars Danielsson laver en skaldt Dinkelspiel , det vil sige , at han foregiver at svare p et sprgsml , men han undlader at give et reelt svar .
<P>
Vi har stillet et meget tydeligt sprgsml om , hvorvidt der krves et absolut mandat til militre interventioner .
Det drejer sig ikke om de grundlggende principper .
Det drejer sig ikke om nden eller andre hjere vrdier .
Det drejer sig om det konkrete faktum , at man har et udtrykkeligt mandat fra FN til militre interventioner .
P det sprgsml kan der kun svares to ting : Nej , der krves ikke et absolut mandat , selv om det mske ville vre nskvrdigt .
Eller ja , der krves absolut et sdant mandat .
Jeg ville nske , at vi kunne f enten et ja eller et nej .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Jeg mener , at den lovgivning , der findes omkring den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik fuldt ud indeholder en garanti for , at alle foranstaltninger , der vedtages inden for rammerne af denne politik vil blive vedtaget i overensstemmelse med FN-pagtens principper .
Det er tilstrkkeligt for den svenske regering , og det er benbart ogs tilstrkkeligt for alle andre regeringer , der er reprsenteret i Rdet .
Jeg forstr dog , at det ikke er tilstrkkeligt for Sjstedt og Schmid , hvilket jeg beklager .
<P>
Jeg tror dog , at vi kan vre helt trygge i forvisningen om , at alle de foranstaltninger , som vi har behov for at vedtage inden for rammerne af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , vil flge bde FN-pagten og ikke mindst OSCE ' s principper .
Det synes jeg burde vre ganske tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=223 NAME="Krarup">
Hr. formand , jeg hrte Lars Danielsson sige , at det var svrt at vre tydeligere , end han var i sine svar .
S vil jeg sige , at s er det svrt at vre svensk rdsformand , for , som kollega Sjstedt s klart sagde : Der findes to mulige svar p det stillede sprgsml , og det er enten ja eller nej .
Og i stedet kommer Lars Danielsson med en lang udredning om , at det sker i overensstemmelse med FN-pagten .
Jeg har aldrig hrt nogen statsleder eller nogen reprsentant for en international organisation hvde , at det , man gr , er i strid med FN-pagten .
Man hvder altid , at det er i overensstemmelse med den , men det er meget interessant , at vi alts p grundlag af fire gentagne efterlysninger af et klart svar p det stillede sprgsml , ikke kan f et klart svar .
Der er nok nogen , der drager den slutning , at der ikke krves noget FN-mandat .
Og dette er en skandale .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Skandale eller ikke skandale , jeg kan blot konstatere , at der er en grundlggende forskel i opfattelserne .
Der er i Europa en bred opfattelse af , at vi har brug for bedre instrumenter til at forebygge og hndtere kriser , som kan opst i og omkring Europa .
Det skal vi gre i FN-pagtens nd og i overensstemmelse med FN-pagtens principper .
Og vi skal gre det i overensstemmelse med OSCE ' s principper .
Der er mange , der sttter denne tanke .
Derudover findes der en lille gruppe , hvoraf vi i dag har hrt nogle reprsentanter , som p alle mder vil forsge at modvirke denne udvikling hen imod en strkere og mere stabil fred og sikkerhed p og omkring vores kontinent .
<P>
Jeg kan kun beklage , at vi ikke rigtigt kan mdes i dette vigtigt sprgsml .
Jeg fler mig tryg i forvisningen om , at alt det , der vil blive gjort og foretaget inden for rammerne af ESFP , vil vre fuldt foreneligt med FN-pagtens principper .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=226 NAME="Per Gahrton">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0031 / 01 ) :
<P>
Om : Europa-Parlamentets henstilling om et civilt fredskorps Den 17. januar 2001 fastslog Europa-Parlamentet i forbindelse med et forslag om oprettelse af en skaldt beredskabsordning for EU , at det mener , at ikke-militr kriseafhjlpning br prioriteres , og henviste til sin egen henstilling til Rdet fra forret 1999 om at oprette et civilt fredskorps .
Desvrre valgte det finske , portugisiske og franske formandskab at se bort fra Parlamentets henstilling .
Jeg vil derfor gerne vide , hvilke initiativer det svenske formandskab agter at tage i overensstemmelse med denne enstemmige henstilling fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=227 NAME="Danielsson">
Konfliktforebyggelse og krisestyring med brug af samtlige civile og om ndvendigt militre midler er en meget vigtig prioritering for EU .
Dette kan ses i konklusionerne fra Det Europiske Rds mder frem til og med mdet i Nice .
<P>
Det svenske formandskab gr aktivt videre med den opgave , som det fik tildelt p Det Europiske Rd i Nice .
Det er et ret kompliceret arbejde bde p det civile og det militre omrde , eftersom EU skaber nye ressourcer og strukturer .
Arbejdet p det civile omrde koncentrerer sig nu om at n det konkrete ml , der blev fastlagt p topmdet i Feira , nemlig at vi i r 2003 skal kunne indstte op til 5.000 politibetjente til at udfre internationale opgaver inden for hele skalaen af konfliktforebyggelse og krisestyringsoperationer .
Der skal kunne indsttes 1.000 politibetjente inden for en frist p 30 dage .
<P>
Arbejdet p de andre prioriterede omrder , der blev fastlagt i Feira - isr nr det drejer sig om at styrke retsstatsprincippet , men ogs redningstjenesten og den offentlige forvaltning - skrider fremad .
<P>
Endvidere har det svenske formandskab gjort klart , at eftersom EU ' s civile krisestyring fortstter med at udvikle sig , er det hensigtsmssigt ogs at fastlgge andre omrder inden for civil krisestyring , hvor EU ' s ressourcer skal udvikles eller tilpasses mere effektivt .
Sdanne omrder kunne f.eks. vre sagkundskaben inden for demokrati og menneskerettigheder samt forskellige former for overvgningsmandskab og observatrer .
<P>
Foranstaltninger til et forbedret samarbejde med de frivillige organisationer , der deltager i konfliktforebyggelse og fredsskabende missioner efter en konflikt , samt forbedringer af EU ' s diplomatiske vrktjer til konfliktforebyggelse vil ogs blive fremhvet i Det Europiske Program for Konfliktforebyggelse , hvilket forventes at blive godkendt af Det Europiske Rd i Gteborg .
<P>
Herudover har Unionen reformeret og samlet arbejdet i sine overvgningsmissioner og stillet det under generalsekretrens kommando .
Overvgningsmissionen viste for vrigt sit vrd for kort tid siden , da den blev indsat i Presevodalen .
<P>
Alt dette arbejde peger i samme retning og har samme ml som Europa-Parlamentets henstilling om oprettelse af et civilt fredskorps .
Rdet foretrkker at gennemfre det tidligere nvnte arbejde , det vil sige en operativ kapacitet p omrdet , inden rets udgang med de ml og tidsfrister , som Det Europiske Rd har fastlagt .
Rdet vil derefter f bedre muligheder for at vurdere , hvilke yderligere foranstaltninger der kan vre begrundede eller ndvendige .
<SPEAKER ID=228 NAME="Gahrton">
Hr . Danielsson forsger tilsyneladende at indfre et gammelt kendt svensk udtryk i den flles EU-jargon - jeg tror nemlig ikke , at det kan lade sig gre at lave en rigtig god oversttelse af " goddag mand kseskaft " .
Hr . Danielssons svar p det ene sprgsml efter det andet ligner " goddag mand kseskaft " .
<P>
Mit sprgsml var ogs et sprgsml , man kan besvare med ja eller nej .
Jeg spurgte ikke om politibetjente eller en rkke andre hyggelige eller mindre hyggelige , sympatiske eller mindre sympatiske foranstaltninger til civil krisestyring .
<P>
Jeg stillede et sprgsml om den henstilling , som Europa-Parlamentet har vedtaget og meddelt Rdet , og som handler om , at man vil have Rdet til at tage initiativ til et pilotprojekt om et eventuel europisk civilt fredskorps .
Har Rdet tnkt sig at tage et initiativ p grundlag af denne henstilling ?
Ja eller nej ?
Det er meget nemt at svare ja eller nej .
Men jeg skal mske tolke svaret som et nej i lighed med svaret p det foregende sprgsml , som jo egentlig var et nej .
<P>
I s fald m Europa-Parlamentet , som enstemmigt har vedtaget denne henstilling , drage sine konklusioner p grundlag af , hvordan Rdet har tnkt sig at samarbejde med Parlamentet .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Jeg forstr , at mit omstndelige svar var lidt for omfattende for hr . Gahrton .
Lad mig da forsge at sammenfatte det i flgende ord :
<P>
Nej nu .
Ja senere , muligvis .
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=231 NAME="Marianne Eriksson">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0018 / 01 ) :
<P>
Om : Tyrkiet og militr krisestyring Finder Rdet det hensigtsmssigt at inddrage Tyrkiet i den militre krisestyring , nr Tyrkiet samtidig selv krnker menneskerettighederne i sit eget land , holder Nordcypern besat og frer angrebskrig i det nordlige Irak ?
<SPEAKER ID=232 NAME="Danielsson">
Tyrkiet blev godkendt som ansgerland p Det Europiske Rds mde i Helsinki i december 1999 .
Menneskerettighederne i Tyrkiet samt Cypern-sprgsmlet behandles derfor inden for rammerne af tiltrdelsespartnerskabet med Tyrkiet , hvilket Rdet nede til en politisk afgrelse om p mdet den 4. december 2000 .
Som vi alle ved , er Tyrkiet ogs medlem af NATO .
<P>
I formandskabets rapport om den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , som blev godkendt af Det Europiske Rd i Nice , blev det bekrftet , at EU-projektet er bent af natur .
Rapporten indeholder foranstaltninger , som giver EU ' s militre krisestyring mulighed for samrd med og deltagelse af europiske NATO-medlemmer , som ikke er medlemmer af EU , og af andre EU-tiltrdelseslande .
Princippet om Den Europiske Unions frie beslutningsret skal selvflgelig overholdes p trods af denne benhed .
<P>
Desuden gr Unionen i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Nice opmrksom p , at man tillgger det stor betydning at kunne trkke p NATO ' s midler og ressourcer , hvis der er behov for det , i overensstemmelse med meddelelsen fra topmdet i Washington .
I sdanne situationer er det af central betydning at kunne sikre samtlige NATO-medlemmers godkendelse af garanteret adgang til NATO ' s planlgningskapacitet og formodet adgang til p forhnd identificerede NATO-ressourcer .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Jeg m vel til forskel fra mine vrige svenske kolleger , som har talt , tolke dette som et ja .
Det er alts hensigtsmssigt at indbefatte Tyrkiet , mens drftelser om de andre aspekter , som jeg nvnte i mit sprgsml , skal fres andetsteds .
<P>
Jeg synes , at det var yderst interessant at hre Rdets reprsentanter nvne den ttte forbindelse mellem NATO og EU ' s militre krisestyringssamarbejde .
Det er ikke s ofte - srligt ikke i vores hjemland Sverige - at man fremhver denne forbindelse mellem EU og NATO .
Heller ikke nr det drejer sig om det militre samarbejde .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at udtrykke min store irritation over de svar , som mine svenske venstrefljskolleger trods alt fik , nemlig at det skulle vre en lille gruppe , der drfter FN-mandat , neutralitet , alliancefrihed og Tyrkiets deltagelse i krisestyringssamarbejdet .
Jeg ville ikke pst , at et flertal af den svenske befolkning er en lille gruppe .
Jeg ved ogs , at disse sprgsml diskuteres i samtlige medlemslande .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg har et supplerende sprgsml , som angr de styrker , der indgr i EU ' s interventionsstyrke .
Det er et faktum , at bl.a. britiske styrker har vben med forarmet uran , og at disse vben ogs skal kunne anvendes af EU ' s krisestyringsstyrke .
Har formandskabet nogen kommentarer til hensigtsmssigheden heri ?
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Jeg tror , at vi havde lejlighed til at drfte dette sidste gang , jeg havde ren af at deltage i Parlamentets sprgetid .
Jeg tror ogs , at jeg besvarede sprgsmlet ved den lejlighed .
<P>
Generelt set ved vi alle , at ikke bare Europa-Parlamentet , men ogs Rdet hber p snarest muligt at komme til fuld klarhed over de miljproblemer og andre problemer , der kan opst p grund af forarmet uran .
Hr . Sjstedt m selv st inde for sin pstand .
Jeg kan ikke kontrollere den .
Det er selvflgelig op til det enkelte medlemsland at bestemme , hvilken udrustning osv. man vil medbringe i en europisk krisestyringssituation .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=237 NAME="Bart Staes">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0023 / 01 ) :
<P>
Om : Langvarige procedurer i forbindelse med trafikulykker i tredjelande I sit svar p foresprgsel E-2656 / 99 meddeler Rdet , at " EU-institutionerne godt er klar over de langvarige problemer i forbindelse med trafikulykker i tredjelande , og de ser frem til , at problemet bliver lst med vedtagelse af fjerde direktiv om motorkretjsforsikring " .
Fjerde direktiv udgr imidlertid ikke nogen lsning for de igangvrende procedurer .
<P>
Hvilke initiativer skal Rdet tage med henblik p at udarbejde en " hurtig , rimelig og hensigtsmssig lsning " for ofrene af de endnu igangvrende langvarige procedurer i forbindelse med trafikulykker i tredjelande , i dette tilflde Schweiz ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Danielsson">
Jeg kan svare meget kort .
Som det rede parlamentsmedlem helt rigtigt ppeger , kan det fjerde direktiv om motorkretjsforsikring ikke lse igangvrende tvister , bl.a. p grund af den foreskrevne gennemfrselsperiode .
<P>
I mangel af forslag fra Kommissionen har Rdet desvrre ikke mulighed for at tage fat p de problemer , der er i forbindelse med igangvrende sager .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Jeg takker naturligvis hr . Danielsson for hans korte svar , som egentlig ikke er til nogen nytte for mig .
Hr . Danielsson , De m da forst , at det drejer sig om en virkelig vsentlig sag .
Jeg ved , at det fjerde rammedirektiv ikke direkte kan hjlpe , men nogen voluntarisme fra Rdets side ville da vre p sin plads .
Det drejer sig om i hundredvis af borgere , som ikke fr nogen erstatning , som lider temmelig stor skade , og nogen voluntarisme ville efter min mening vre p sin plads .
Jeg erindrer om tidligere aktioner .
Den franske prsident , hr . Chirac , flj engang til Bern for at beskytte eksporten af 50.000 flasker champagne og f den schweiziske regering til at gribe ind .
Ogs den belgiske udenrigsminister , hr .
Michel , har i mellemtiden grebet ind her .
Jeg ville alts virkelig stte pris p , at Rdet udviklede nogen aktivitet p dette omrde og srgede for , at europiske statsborgere , som virkelig bliver ofre for en drlig afvikling af sager mellem Den Europiske Union , forsikringsselskaberne og de schweiziske forsikringsselskaber , alligevel i nogen grad bliver hjulpet .
Jeg kan fortlle Dem , at det virkelig drejer sig om mennesker , som lider under det .
Jeg har personligt mdt mennesker , som nu har kmpet i mere end 18 r for deres sag .
Jeg synes , at dette er uacceptabelt .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Jeg skal vre den frste til at medgive , at de problemer , som Staes peger p , er reelle og alvorlige problemer .
Nu er det imidlertid sdan , at Rdet p det omrde , som Staes nvner , udelukkende kan handle p forslag fra Kommissionen .
Vi venter alts p et forslag fra Kommissionen .
<P>
Jeg kan dog helt p egen hnd love , at jeg , nr den schweiziske prsident p fredag besger Stockholm , skal henvise til de drftelser , som vi nu har haft , og ppege , at dette er et problem , som benbart har vakt interessse i Europa-Parlamentet .
Men jeg gr det sledes p egne vegne , ikke p Rdets .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=242 NAME="Jens-Peter Bonde">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0026 / 01 ) :
<P>
Om : Det svenske formandskabs regler om aktindsigt Vil Rdet forsikre , at Sverige kan opretholde sine regler om aktindsigt og frihed til at videregive oplysninger ( " meddelarfrihet " ) i fuldt omfang , ogs nr det optrder som formandsland i EU ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Danielsson">
I fllesskabsretten harmoniserer man ikke de nationale love , der finder anvendelse p medlemsstaternes dokumenter . Som hr .
Bonde sikkert er klar over , behandler Europa-Parlamentet og Rdet for jeblikket et forslag p grundlag af EF-traktatens artikel 255 , stk . 2 , til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Det er et forslag , som blev stillet af Kommissionen den 21. februar 2000 .
<SPEAKER ID=244 NAME="Bonde">
Hr. formand , netop det forslag indebrer , at nr et dokument er udleveret fra Sverige til Kommissionen , s er det ikke lngere Sverige , der bestemmer , at det kan vre offentligt , men de nye regler , der bestemmer , at det kan vre lukket , og s bliver det forbudt at administrere den svenske grundlovs ret til ytringsfrihed og aktindsigt i forbindelse med et sdant dokument .
Og vi fr jo en frste aktuel prvelse af den slags potentielle konflikter den 6. marts , nr Bernard Connellys sag skal behandles i Domstolen .
Der skal man tage stilling til , om det er Europardets og den svenske og danske og et par andre landes opfattelse af tjenestemnds ret til at ytre sig , der glder , eller om det er generaladvokatens indskrnkede fortolkning af tjenestemnds ret til at ytre sig .
Den konflikt bliver lige prcist afgjort der , og det er derfor , jeg gerne vil have et tilsagn fra det svenske formandskab , om at det under ingen omstndigheder vil acceptere , at rettigheder , som tjenestemnd har til at ytre sig i dag , at den ret til aktindsigt , som findes i dag , ikke kan indskrnkes af hverken forordningen eller nogen anden instans .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Som det rede parlamentsmedlem hr . Bonde vel er klar over , er der for jeblikket intensive forhandlinger i gang mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen om sprgsmlet om aktindsigt .
Hr . Bonde er udmrket klar over den tidsfrist , der er blevet stillet for dette arbejde .
Mlet er , at vi pr . 1. maj i r skal finde frem til en overenskomst i overensstemmelse med Amsterdam-traktatens bestemmelser .
<P>
Jeg er aldeles overbevist om , at slutresultatet af denne proces bliver strre benhed i EU ' s institutioner , i hj grad takket vre Parlamentets ihrdige indsats for at virke i benhedens tegn .
Derfor ser jeg som ordfrer med en vis fortrstning frem til de ganske vist svre , men ogs meget vigtige forhandlinger , der skal fres p dette omrde .
<P>
Jeg er meget rrt og taknemmelig over hr . Bondes omsorg for den svenske lovgivning .
Jeg kan forsikre Dem , at den svenske regering ikke vil acceptere nogen som helst ndring af den svenske trykkefrihedsforordning .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Jeg anmoder medlemmerne af Parlamentet om at srge for at stille et sprgsml , selv om De naturligvis m argumentere for det . De m ikke bare fremkomme med en erklring eller en teori over for Rdet , De skal stille et sprgsml , som forretningsordenen foreskriver .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr .
Bonde stiller et vigtigt sprgsml . Jeg synes , at man m give et tydeligt svar og mske hjlpe hr .
Danielsson en smule . Jeg hrte nemlig , at den svenske statsminister ved flere interview i julen sagde , at alle ndringer af den svenske grundlov , i dette tilflde den svenske trykkefrihedsforordning fra 1766 , ville skabe en indenrigspolitisk krise .
Statsminister Persson vil hverken have en indenrigspolitisk krise eller ndre trykkefrihedsforordningen .
<P>
Jeg ville gerne have hr . Danielsson til at bekrfte , at det er statsministerens absolutte forst ikke p nogen mde at ndre den svenske grundlov .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Jeg synes mske netop , at det var det , jeg sagde for et jeblik siden , nemlig at den svenske regering aldrig vil acceptere en ndring af trykkefrihedsforordningen .
For vrigt synes jeg , at disse forhandlinger for fremtiden mske snarere burde fres i et mere nationalt forum .
Schmidt kan dog vre helt rolig .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=250 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0027 / 01 ) :
<P>
Om : Tragiske ddsfald blandt afrikanske immigranter af begge kn ved den spanske sydkyst Hvilke skridt har Rdet p baggrund af de spanske myndigheders alvorlige og forkastelige passivitet taget med henblik p at forhindre de tragiske ddsfald , der hver eneste uge finder sted blandt immigranter ved den spanske sydkyst , nr disse forsger at komme ind i Europa for at sge arbejde ?
<SPEAKER ID=251 NAME="Danielsson">
Det rede parlamentsmedlems sprgsml drejer sig om Rdets indsats med hensyn til svel kontrol af de ydre havgrnser som , hvilke foranstaltninger medlemslandene kan vedtage for at forhindre illegal indvandring og stte en stopper for smugleriet .
<P>
Foranstaltningerne til fremme af medlemsstaternes kontrol med de ydre luftrums- og havgrnser er frst og fremmest blevet udarbejdet inden for rammerne af Schengen-samarbejdet og er , efter at Amsterdam-traktaten er trdt i kraft , nu integreret i Unionens acquis .
Disse foranstaltninger gennemfres ude i medlemsstaterne , men Rdet overvger den faktiske gennemfrelse gennem sine ansvarlige organer .
<P>
Der gennemfres f.eks. praktiske foranstaltninger i samarbejde med udvalgte afrikanske lande for at forhindre illegal indvandring ad luft- eller svejen p baggrund af den afgrelse , der blev truffet af Schengen-samarbejdets eksekutivkomit den 18. december 1998 om en koordineret indsats blandt de juridiske rdgivere .
Samme eksekutivkomit godkendte desuden i en beslutning af 28. april 1999 en plan for den gensidige udstationering af forbindelsesofficerer , som skal rdgive og yde sttte ved gennemfrelsen af sikrings- og kontrolopgaver ved de ydre grnser .
<P>
Ud over sprgsmlet om Schengen-reglerne er den illegale indvandring til Den Europiske Union et af de store sprgsml , der er til behandling i Rdet , hvilket fremgr af konklusioner fra flere mder i Det Europiske Rd i bl.a. Tampere , Feira og Nice , blot for at nvne et par stykker .
Som det rede parlamentsmedlem sikkert er klar over , har Det Europiske Rd forpligtet Unionen til at styrke samarbejdet for at bekmpe menneskehandlen efter den tragiske hndelse i Dover i efterret .
<P>
Efter konklusionerne fra Det Europiske Rds mder , hvor betydningen af kontrol med migrationsstrmmene blev understreget , har Rdet diskuteret bde operative foranstaltinger og forskrifter for at bekmpe menneskehandel .
I denne henseende vedtog Rdet den 30. november sidste r nogle konklusioner , der omhandlede forskellige operative foranstaltninger til bekmpelse af forskellige former for indvandring ssom gensidig information om observation af migrationsstrmme , optimering af det hurtige alarmsystem og informationsoverfrsel , om illegal indvandring og menneskesmugling samt koordinering af medlemsstaternes forbindelsesofficerer i de lande , hvor den illegale indvandring opstr .
<P>
Hvad angr hovedrsagerne til flugt eller migration fra en del afrikanske lande , henviser vi til den handlingsplan , der blev udarbejdet for Marokko og godkendt af Rdet den 11. oktober 1999 , og som Europa-Parlamentet forhbentlig er fortroligt med .
<P>
Inden for rammerne af gennemfrelsen af handlingsplanen for Marokko og eftersom Unionen er medvidende om , at gennemfrelsen af handlingsplanen skal ske gennem et partnerskab og i samarbejde med de marokkanske myndigheder , aflagde en EU-delegation under ledelse af formandskabet sit andet besg i Rabat for at indlede en dialog med de marokkanske myndigheder .
Det budskab , som formandskabet nskede at fremfre under dette besg , som fandt sted den 3. oktober sidste r , var , at handlingsplanen for Marokko var resultatet af en indsats , som oprindelig blev indledt af medlemsstaterne og Kommissionen , og at det nu var p tide at anmode de marokkanske partnere om deres reaktioner og foretage de ndvendige justeringer af handlingsplanen , sledes at man kunne gennemfre den i fllesskab .
<P>
Jeg kan konstatere , at de marokkanske myndigheder har vret glade for denne fremgangsmde samt iden om at indlede en dialog med Den Europiske Union om indvandringssprgsml .
Denne dialog vil finde sted inden for rammerne af associeringsaftalen med Marokko , hvor man blev enig om at oprette en arbejdsgruppe om sociale sprgsml og migrationssprgsml .
Rdets organ behandler for nrvrende et forslag fra Kommissionen herom .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , jeg vil faktisk gerne omformulere sprgsmlet .
<P>
Hr . Danielsson , jeg behandler dette sprgsml som det politiske sprgsml , det er , men i srdeleshed som et humanitrt sprgsml .
De nvnte tragedien i Dover , som alle europere beklager , men jeg vil sige til Dem - og jeg er vidne til det , selv om jeg ikke bor i Sydspanien - at vi i Andalusien og ogs nogle gange p De Kanariske er hver eneste uge oplever et Dover .
Det , der sker i Sydspanien , er meget vrre end det i Dover , hr . Danielsson , og jeg mener , at det krver indblanding , hvis De tillader mig udtrykket .
I strig blandede de europiske stater sig p grund af faren for fremmedhad .
Jeg mener , at dette sprgsml er s alvorligt , at det krver en srlig aktion .
<P>
Jeg takker for Deres i vrigt udfrlige og oplysende svar , men jeg mener , at der krves en meget alvorligere indgriben .
Uge efter uge er der hundreder af anholdelser ved de spanske kyster , og uge efter uge dr der mennesker , som mange gange er gravide kvinder og , som jeg sagde forleden dag , brn .
Se de billeder , der er i de spanske medier , hr . Danielsson - jeg slutter nu , hr. formand - og De vil blive rystet .
<P>
Derfor beder jeg Dem om , ud over Deres erklringer , at fortlle mig , hvilke begrundelser De forlanger af de spanske myndigheder , og om De vil forlange , at de ivrkstter ikke bare politiske , men ogs humanitre foranstaltninger .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Jeg vil meget gerne understrege , at jeg ikke p nogen mde , da jeg nvnte den katastrofe , der fandt sted i Dover , havde til hensigt at forklejne de hndelser , der desvrre er indtruffet ud for Spaniens kyster i den seneste tid .
Dette er et problem , der selvsagt skal lses , hvor som helst i Unionen det opstr .
<P>
Lsningen af problemet skal best af to ting .
Den ene drejer sig om at bekmpe den kriminalitet , der er forbundet med menneskesmugling og lignende sager .
Det er dog mske endnu vigtigere at forebygge , nemlig p den mde , som Rdet har villet gre i Marokkos tilflde .
Vi er s at sige get direkte til kilden , til rsagen til disse former for migrationsstrmme , og vi har forsgt at lse det bagvedliggende problem .
Jeg er overbevist om , at vi ved flles anstrengelser kan n et skridt videre .
<P>
Dette er et vigtigt sprgsml under det svenske formandskab .
Jeg tror samtidig , at det vil blive et endnu vigtigere sprgsml under det belgiske formandskab , hvor sprgsml om asyl og migration samt resultaterne fra topmdet i Tampere skal evalueres .
Vi arbejder aktivt med sprgsmlet .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , et sprgsml , der helt alvorligt beskylder den spanske regering for passivitet over for ddsfald blandt immigranter i Gibraltarstrdet , er et udtryk for , at den , der p bekostning af en tragedie forsger at bringe sin regering i miskredit over for Parlamentet , er urimelig og uansvarlig .
<P>
Sagen er , at den spanske regering gennem civilgarden p fem r har stoppet 133 lystyachter og 2.300 pramme med et resultat p 203 dde immigranter , mere end 200 forsvundne og 377 reddede , og jeg vil understrege det med de reddede , som alle sammen var fra Marokko .
Den spanske regering har gennem civilgarden ivrksat et informationssystem til forebyggelse af forlis i Gibraltarstrdet , som koster 13,6 milliarder pesetas , og som Spanien har anmodet Den Europiske Union om midler til .
Og den spanske regering har tilskyndet til handlingsplanen for Marokko , som Rdets reprsentant nvnte , og som Parlamentet vedtog med en budgetpost p 10 millioner euro .
Jeg var netop ordfrer for den plan .
<P>
Nu kommer sprgsmlet , hr. formand : Hvornr vil Rdet forelgge en opgrelse over gennemfrelsen af den handlingsplan for Marokko , som Rdets reprsentant nvnte ?
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Lad mig sige , at jeg selvflgelig nrer den strste respekt for alle de foranstaltninger , som trffes af den spanske regering for at lse dette store problem .
Det er dog ikke rdsformandens opgave at kommentere de enkelte medlemslandes indsats .
<P>
Som jeg sagde i mit oprindelige svar , er Rdet i fuld gang med at gennemfre handlingsplanen for Marokko .
Den dialog , som jeg refererede til , og som vi har indledt med de marokkanske myndigheder gennem besg i Marokko , vil forhbentlig hurtigst muligt give konkrete resultater .
Svaret p det rede parlamentsmedlems sprgsml er sledes , at Rdet allerede er begyndt at gennemfre handlingsplanen .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , dette sprgsml vedrrer ikke kun Spanien .
I gr ringede f.eks. en transportr til mig , hvis lastbil under en overfart havde fet presenningen skret op af immigranter , som derved var kommet ind i lastbilen fra oven .
Det britiske toldvsen anholdt herefter immigranterne , og transportren mtte betale en bde , selv om han ikke vidste , at der var immigranter om bord .
Jeg stiller derfor flgende supplerende sprgsml : Hvad har formandskabet tnkt sig at gre for at f styr p en sdan fremgangsmde ?
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Som det rede parlamentsmedlem sikkert forstr , er det ikke muligt for mig at kommentere et enkelt konkret tilflde .
Jeg kan derfor blot erindre om , at der i Schengen-reglerne findes noget , der kaldes transportransvar .
Det betyder , at den , der transporterer og derved smugler personer med eller uden sit vidende , kan stilles til ansvar herfor p den ene eller den anden mde .
<P>
Jeg vil derimod sige , at den principielle drftelse af disse sprgsml fandt sted s sent som for nogle uger siden i Stockholm , da justits- og indenrigsministrene mdtes til et uformelt mde .
Selv om der er lidt forskellige opfattelser i Rdet af , hvilke metoder man skal anvende for at komme dette problem til livs , er der , som jeg sagde tidligere , stor enighed om i den nrmeste fremtid at prioritere asyl- og migrationssprgsml inden for rammerne af det samarbejde , der hrer under den tredje sjle .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Hr .
Nogueira , jeg vil give Dem ordet , men lyt frst til mig i min egenskab af mdeformand . Det drejer sig ikke om , at der skal vre parlamentariske diskussioner mellem medlemmerne , som med fuld ret sprger , og som naturligvis argumenterer for deres sprgsml , hver isr i henhold til deres oprigtige viden og opfattelse og endda i henhold til deres holdninger og interesser .
Derfor anmoder jeg Dem om at fremkomme med et indlg til forretningsordenen .
Undskyld , at jeg gisner om Deres hensigter , men jeg kan forestille mig , at vi kan f meningsudvekslinger , som ikke er relevante for denne debat .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Nogueira .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , jeg respekterer Deres rolle , og jeg vil derfor srge for at flge Deres anvisninger .
<P>
Jeg vil blot minde om , hr. formand , at formandskabet i jeblikket ligger hos Sverige og ikke hos reprsentanter for den spanske regering her i salen , som burde begrnse sig til at tale som medlemmer af Europa-Parlamentet og ikke som reprsentanter for den spanske regering .
<P>
Men eftersom den spanske regering , s vidt jeg ved , bliver formand for Den Europiske Union om et r , hber jeg , at den inden da trffer de humanitre foranstaltninger , der er ndvendige i forbindelse med Andalusiens problem og de tusinder af immigranter , der lider under det fremmedhad , som den spanske regering gennem loven om udlndingestatus praktiserer .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Kre medlemmer , jeg mener , at der her i salen hverken br vre reprsentanter for den spanske regering eller for diverse oppositionspartier til den spanske regering .
Jeg anmoder om , at der ikke fremsttes pstande , da det ikke engang er fastsat , at de kan fremsttes , og de afvises i selve formuleringen af det oprindelige sprgsml .
Vi kan , som det er naturligt , anse dette intermezzo for overstet .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Hernndez Mollar , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , som et indlg til forretningsordenen vil jeg blot sige , at jeg ikke reprsenterer et parti , jeg reprsenterer ikke engang en regering , jeg reprsenterer Spanien .
Og da der i dette sprgsml henvises til den spanske stats myndigheder , er jeg som reprsentant for Spanien i min lovlige ret til at forsvare mit land , noget , som visse andre ikke gr .
<SPEAKER ID=262 NAME="Formanden">
De pberber Dem alle sammen Deres lovlige ret .
Jeg tillader ikke flere indlg til forretningsordenen .
Det kommer der ingen debat ud af .
Og jeg ved , at bde hr . Nogueira og De i henhold til loven er reprsentanter for den spanske befolkning .
Det fremgr af traktaterne , og det ved vi alle sammen .
De er hverken reprsentanter for staten eller for regeringen , men for den valgkreds , der har valgt Dem , og som er sammenfaldende med Kongeriget Spanien , som er Spaniens officielle navn .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Da sprgsml 8 og 9 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=264 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0032 / 01 ) :
<P>
Om : Kvinder og Talibans fundamentalisme Hvilke politiske foranstaltninger vil Den Europiske Union trffe til fordel for de kvinder , som m udholde talibanernes grusomme regime ?
Hvor mange kvinder m efter de oplysninger , som Rdet ligger inde med , udholde dette fundamentalistiske regime ?
Vil Rdet opfordre Afghanistans nabolande til at lade deres grnser st bne for kvindelige afghanske flygtninge ?
Og vil Den Europiske Union som flge heraf yde konomisk sttte til de lande , der tager imod kvindelige flygtninge ?
<SPEAKER ID=265 NAME="Neil MacCormick, overtaget af Ian Stewart Hudgton">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0052 / 01 ) :
<P>
Om : Menneskerettigheder : undertrykkelse af kvinder i Afghanistan Hvilke skridt vil Rdet tage med henblik p at afhjlpe den frygtelige undertrykkelse af kvinder i Afghanistan under Taliban-regimet , der s hensynslst ngter dem deres grundlggende menneskerettigheder ?
<SPEAKER ID=266 NAME="Danielsson">
Rdet deler fuldt ud de rede parlamentsmedlemmers engagement med hensyn til de afghanske kvinders lidelser under talebanernes styre .
Rdet beklager , at den triste virkelighed i Afghanistan viser , at talebanerne hidtil har vret uimodtagelige for argumenter og pvirkninger udefra trods Unionens og det internationale samfunds bestrbelser .
Begge parter i konflikten fortstter deres militre operationer , og en politisk lsning p konflikten synes fortsat at ligge langt borte .
Der er et tvingende behov for at forbedre den oprrende menneskerettighedssituation , men under de forhold , der hersker i landet , er der desvrre ikke specielt lyse udsigter til forbedring .
<P>
Talebanerne kontrollerer ca . 90 % af Afghanistans territorium .
Men p grund af at den militre stilling i landet hele tiden ndres , har Rdet imidlertid ikke nogen prcise oplysninger om , hvor mange kvinder der p et givet tidspunkt lever under Kabul-regimet .
Desuden har den katastrofale situation , hvad angr humanitre forhold og menneskerettigheder i landet , frt til en massiv udvandring af flygtninge til nabolandene , srligt Iran og Pakistan , hvilket gr det endnu svrere at foretage en bedmmelse af befolkningssituationen i Afghanistan .
<P>
Rdet har ofte taget sprgsmlet om de afghanske flygtninges kritiske situation op med vrtslandene i omrdet , og det vil det fortstte med ogs for fremtiden .
Fllesskabet og flere af medlemsstaterne vil ogs fortsat yde humanitr bistand til afghanerne , nr forholdene tillader det .
Den overvejende del af denne bistand gavner kvinderne .
<P>
Den nyligt opdaterede flles holdning af 25. januar 2001 udgr grundlaget for Unionens politik over for Afghanistan .
Unionen fortstter sine bestrbelser for at opn varig fred , stoppe den udenlandske intervention og fremme den interne dialog i Afghanistan .
Unionen understreger srligt betydningen af at ge respekten for internationale humanitre rettigheder og menneskerettighederne , indbefattet kvinders og brns rettigheder .
Unionen vil derfor fortsat opfordre alle parter til at erkende , beskytte og fremme alle menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder samt respektere Verdenserklringen om Menneskerettigheder , som Afghanistan faktisk har underskrevet .
<P>
Vi vil fortsat opfordre de afghanske fraktioner til at undg diskrimination og erkende , beskytte og fremme mnds og kvinders lige rettigheder og vrdighed , indbefattet adgang til uddannelse og sundhedssystemet , beskftigelse , personlig sikkerhed og beskyttelse mod overgreb og chikane , samt understrege de negative konsekvenser af diskrimination for aktiv bistand .
<P>
Unionen vil fortsat sttte FN ' s generalsekretrs forslag om civile menneskerettighedsobservatrer og vil ogs fortsat sttte de bistandsprogrammer i Afghanistan , der indbefatter ligestillingssprgsml og aktivt forsger at fremme mnds og kvinders deltagelse p lige vilkr .
<P>
Endelig skal vi ogs understrege menneskerettighedernes betydning , hvad angr international koordinering af humanitr bistand til Afghanistan .
Rdet hber , at de seneste sanktioner p baggrund af FN ' s Sikkerhedsrds resolution nr . 13033 , som Rdet behandler for jeblikket for snarest muligt at vedtage en tilsvarende flles holdning og forordning , vil bidrage til at mindske den udenlandske indblanding og fremme en forhandlingslsning p den afghanske konflikt .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand for Rdet , jeg vrdstter Deres svar , men det er utilstrkkeligt .
<P>
Vil De anbefale , at der trffes effektive ndforanstaltninger , der kan afhjlpe den nuvrende situation med sult , kulde og sygdom ?
Jeg kan sige det til Dem p samme brutale mde , som det fremgr af medierne i dag : 120 barfodede brn dr af kulde i 15 graders frost , mere end 10 millioner , nsten 11 millioner kvinder overlever uden adgang til et sundhedssystem , uden ret til uddannelse , uden ret til arbejde , under umenneskelige forhold .
<P>
Vi har brug for mere end forstelse , som De nok kan forst .
Hr. rdsformand , anbefaler De ikke , at der trffes en ndforanstaltning ?
Hvor mange flere brn skal d af kulde ?
Hvor mange millioner kvinder skal fortsat leve uden rettigheder og uden frihedsrettigheder ?
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Som jeg nvnte , havde Rdet lejlighed til at drfte den flles holdning om Afghanistan p sit mde i slutningen af januar .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at ogs Rdet kender til de forfrdelige vidneudsagn , som det rede parlamentsmedlem redegr for under drftelserne af situationen i Afghanistan .
<P>
Jeg kan se tre veje , som Rdet og Unionen m flge .
For det frste m vi fortsat yde en storstilet humanitr bistand for at begrnse lidelserne , frem for alt for de afghanske kvinder og brn .
For det andet m vi fortstte med at pvirke Taleban-styret til at stoppe sine systematiske brud p menneskerettighederne .
For det tredje m vi give Afghanistans nabolande flere rd og strre sttte , sledes at de midlertidigt kan tage imod alle de flygtninge , frst og fremmest kvinder og brn , der tvinges til at forlade Afghanistan .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , tak , fordi De har givet mig lov til at stille et tillgssprgsml p vegne af min kollega , hr . MacCormick , der ledsager formanden for den skotske kirkes fllesrd p et officielt besg i Parlamentet i dag .
<P>
Hr. rdsformand , er De enig i , at dette er et nyt og yderst frastdende eksempel p kvinders undertrykkelse og begrnsning til privatlivet ?
I mange r havde kvinderne i Afghanistan en fuldt offentlig tilvrelse og tog del i akademisk og andet arbejde og kldte sig derefter .
Undertiden siges det , at pberbelse af menneskerettighederne betyder , at man ptvinger ikke-vestlige kulturer vestlige vrdier .
Det er forkert , og dette eksempel fra Afghanistan viser , at det er det .
Er Rdet enigt i , at det , der er brug for , er genetablering af kvindernes menneskerettigheder og den fundamentale respekt , man br vise dem ?
Der er da helt klart behov for mere , end vi har fet i udtalelsen i dag .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Det rede parlamentsmedlem har givetvis - desvrre - ret i sin beskrivelse af , at situationen i Afghanistan benbart er blevet forvrret p det seneste .
Vi str over for en situation med umenneskelige lidelser for kvinder og brn .
Som jeg nvnte , foretog Rdet i slutningen af januar en bedmmelse af situationen i lyset af de informationer , der fandtes p davrende tidspunkt .
<P>
Hvis udviklingen fortstter i den gale retning , m Rdet naturligvis fortsat vurdere , hvad der kan gres .
Det er vores hb , at det tydelige budskab , som bl.a. blev bragt gennem den sidst vedtagne resolution i FN ' s Sikkerhedsrd og via de internationale bestrbelser - hvilket , som vi ved , ikke bare omfatter Unionen , men ogs store dele af det internationale samfund - lidt efter lidt vil give resultat .
<P>
Jeg kan forsikre det rede parlamentsmedlem om , at Rdet holder nje je med situationen , sledes at vi kan trffe de ndvendige foranstaltninger .
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden">
Da sprgsml 10 , 11 , 12 , 13 , 14 , 15 og 16 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=272 NAME="Brian Simpson">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0040 / 01 ) :
<P>
Om : Transport og integrering Hvilke planer har Rdet af transportministre for udviklingen af indikatorer og overvgning samt gennemfrelse og fastlggelse af en tidsplan for yderligere foranstaltninger i forbindelse med strategien for integrering af miljdimensionen i de vrige politikker som krvet i konklusionerne fra Helsinki ?
<SPEAKER ID=273 NAME="Mary Honeyball">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0041 / 01 ) :
<P>
Om : Energi og integrering Hvilke planer har Rdet af energiministre for udviklingen af indikatorer og overvgning samt gennemfrelse og fastlggelse af en tidsplan for yderligere foranstaltninger i forbindelse med integreringen af miljdimensionen i sine politikker som krvet i konklusionerne fra Helsinki ?
<SPEAKER ID=274 NAME="Caroline Lucas">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0042 / 01 ) :
<P>
Om : Almindelige anliggender og integrering Hvilke planer har Rdet ( almindelige anliggender ) for udarbejdelsen af en samlet strategi for integrering af miljdimensionen i sine politikker med et st indikatorer , en tidsplan for yderligere foranstaltninger samt opflgning og overvgning som krvet i konklusionerne fra Helsinki ?
<SPEAKER ID=275 NAME="Riitta Myller">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0043 / 01 ) :
<P>
Om : KOFIN og integration Hvilke planer har Rdet ( konomi og finans ) med henblik p at udvikle en samlet strategi for integrering af miljhensyn i sine politikker sammen med et st indikatorer , en tidsplan for yderligere foranstaltninger samt opflgning og overvgning heraf i overensstemmelse med Helsinki-konklusionerne ?
<SPEAKER ID=276 NAME="Peter William Skinner">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0044 / 01 ) :
<P>
Om : Parlamentet og integreringsprocessen P hvilken mde vil Parlamentet blive hrt om de samlede strategier , som ni forskellige Rd er i frd med at udarbejde med henblik p integrering af miljdimensionen i deres politikker som krvet i konklusionerne fra Helsinki ?
<SPEAKER ID=277 NAME="Mark Francis Watts">
Sprgsml nr . 15 af ( H-0045 / 01 ) :
<P>
Om : Overensstemmelse mellem integreringsplaner Hvordan sikrer Rdet , at der er overensstemmelse mellem de omfattende strategier , som ni forskellige Rd er i frd med at udarbejde med henblik p integrering af miljdimensionen i deres politikker ?
<SPEAKER ID=278 NAME="Nuala Ahern">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0046 / 01 ) :
<P>
Om : Rdet af industriministre og integration Hvilke planer har Rdet af industriministre for udarbejdelsen af en samlet strategi for integrering af miljdimensionen i sine politikker med et st indikatorer , en tidsplan for yderligere foranstaltninger samt opflgning og overvgning som krvet i konklusionerne fra Helsinki ?
<SPEAKER ID=279 NAME="Danielsson">
Det rekordstore antal sprgsml gr , at det bliver et om ikke rekordlangt svar , s i hvert fald et s udfrligt svar som muligt .
<P>
Rdet har den fornjelse at oplyse de rede parlamentsmedlemmer om , at miljbeskyttelseskravene i henhold til EF-traktatens artikel 6 skal integreres i udformningen og gennemfrelsen af Fllesskabets politik og aktiviteter , srligt med henblik p at fremme en bredygtig udvikling .
Strategierne for integrering af miljaspekterne i Rdets aktiviteter vil blive fastlagt p Det Europiske Rds mde i Gteborg i juni 2001 .
Det er derfor i jeblikket en anelse tidligt at redegre for detaljerne i alle disse strategier .
Formandskabet og Kommissionen arbejder p nuvrende tidspunkt intensivt med disse sprgsml i de forskellige berrte rdskonstellationer .
<P>
Rdet fastlagde i december 1999 i Helsinki en tidsplan for Det Europiske Rd i Gteborg og opfordrede Rdet til at afslutte arbejdet med at integrere miljaspekterne i samtlige Rdets aktiviteter ved at fremlgge overordnede strategier og om muligt flge op p dem med en tidsplan for de foranstaltninger , som skal vedtages , og et antal indikatorer for de berrte omrder .
Nr disse strategier er blevet konsoliderede , br de bl.a. bidrage til at opfylde forpligtelserne i henhold til Kyoto-protokollen , supplere foranstaltninger p nationalt og regionalt niveau samt betone behovet for et tttere samarbejde mellem de forskellige omrder af sektorpolitikken .
<P>
Man indser sledes forhbentligt klart , hvilken betydningsfuld rolle disse strategier kommer til at spille for gennemfrelsen af en bredygtig udvikling .
Det er blevet plagt Kommissionen og Rdet at gennemfre og flge op p dette store stykke arbejde .
Hvad angr Rdet internt , phviler det de forskellige organer , der forbereder forhandlingerne , at sikre en ordentlig koordination gennem den almindelige beslutningsprocedures forskellige stadier for bedst muligt at leve op til opfordringen fra Det Europiske Rd .
Parlamentet vil blive sikret deltagelse i overensstemmelse med traktatens bestemmelser .
<P>
Det skal understreges , at Rdet deler de rede parlamentsmedlemmers holdning og er rede til sammen med alle politiske og konomiske aktrer p omrdet at sikre fremgangen med en overordnet handlingsplan for miljsprgsml p de forskellige berrte politiske omrder .
<P>
Angende integrering af miljaspekter og bredygtig udvikling i hele sektorpolitikken kan der siges meget om , hvordan og i hvilken udstrkning Rdet anvender bestemmelserne i traktatens artikel 6 .
Uden at give et udtmmende svar p dette sprgsml - hvilket ikke er muligt , eftersom det drejer sig om et uhyrligt bredt omrde - vil jeg gerne understrege nogle af de mest relevante aspekter af sprgsmlet .
<P>
Frst drejer det sig om energipolitik , som Rdet anser for at vre et af sine hjst prioriterede omrder .
Rdet sttter til fulde de tre vigtige mlstninger , der understreges i det svenske formandskabs program for dette halvr .
I den henseende gr Rdet de rede parlamentsmedlemmer opmrksom p Rdets konklusioner fra december 1999 , som allerede indeholder en detaljeret forelbig opstilling af indikatorer , der i stor udstrkning dkker energiomrdet , bl.a. de miljmssige konsekvenser , energimarkederne og energiudnyttelsen .
<P>
Anvendelsen af disse konklusioner samt opstillingen af indikatorerne skal evalueres med to rs mellemrum .
Desuden venter man i lbet af ret en endelig beslutning om direktivet om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder .
<P>
For at bane vejen for Det Europiske Rds mde i Gteborg i juni vil Rdet behandle en meddelelse om integrering af miljaspekter og bredygtig udvikling inden for energipolitikken samt forslaget om en sjette EF-handlingsplan for en bredygtig udvikling .
Begge vil blive fremlagt af Kommissionen i lbet af de kommende uger .
Man vil pbegynde en rkke foranstaltninger inden for rammerne af handlingsplanen for get energiudnyttelse p grundlag af de prioriteringer , som Rdet fastlagde p mdet den 5. december 2000 .
<P>
Hvad angr den industrielle side af denne overordnede strategi , gr Rdet opmrksom p , at det i rapporten til Det Europiske Rd i Helsinki understreges , at der krves stor sttte fra industrisektoren for at styrke en bredygtig udvikling p det konomiske omrde .
Samtidig blev det endnu en gang fastslet , hvilken hovedrolle denne sektor spiller , nr det glder forbedringen af de europiske industriers konkurrenceevne og evne til innovation til fremme af beskftigelsen inden for industrien og de dertil knyttede sektorer .
Dette sprgsmls horisontale karakter fordrer et bedre samarbejde og informationsudveksling mellem alle berrte parter og beslutningstagere .
<P>
Og jeg gentager : Forhbentlig nr man frem til nogle yderst interessante konklusioner p Det Europiske Rds mde i Gteborg .
For med en konkret foranstaltning at vise , hvor meget Rdet forsger at maksimere den integrerede strategi , hvad angr miljsprgsml , har Rdet planer om at udarbejde nogle konklusioner p Rdets mde i maj , hvor bde energi- og industriministrene vil vre samlet for at fortstte dette arbejde .
<P>
Endelig vil Rdet angende konomiske og finansielle sprgsml informere de rede parlamentsmedlemmer om , hvordan miljmssige hensyn kan integreres i Unionens og dens medlemsstaters konomiske politik .
Her vil topmdet i Gteborg endnu en gang flge op p denne rapport og specielt undersge , hvordan man skal udarbejde en europisk strategi for bredygtig konomisk udvikling , som tager miljmssige hensyn .
KOFIN-Rdet vil uden tvivl blive opfordret til at anvende en sdan strategi inden for sit kompetenceomrde , s snart Det Europiske Rd har godkendt en sdan strategi .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Honeyball">
Hr. formand for Rdet , tak for dette grundige svar p syv sprgsml .
Jeg vil bare gerne kort flge op p et aspekt , som jeg ikke tror , De rigtig berrte .
Hvilke ider og forslag har De om at fortstte integrationsprocessen under kommende EU-formandskaber ?
I betragtning af det tempo , Cardiff-processen har , og af , at det alt sammen begynder at ske nu , bliver det en ganske langvarig proces , og det vil ikke ske fra den ene dag til den anden .
Det vil interessere mig at hre , hvilke planer De har lagt for fremtiden .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Det var et yderst relevant sprgsml fra det rede parlamentsmedlem .
Som jeg nvnte , er vi i det svenske formandskab i nrt samarbejde med Kommissionen lige nu i gang med at forberede konklusionerne til Det Europiske Rds mde i Gteborg i juni .
Ved denne lejlighed kan vi forhbentlig svare p de sprgsml , som det rede parlamentsmedlem stiller .
Den skaldte Cardiff-proces er en ny arbejdsmetode for Unionen .
<P>
Vi har nu erfaring fra en del forskellige rdskonstellationer .
Nogle har gjort et meget godt stykke arbejde , mens andre mske har vret mindre succesrige .
Vi forsger nu at samle alle disse erfaringer og formulere lige prcis den strategi og de ider og forslag , som det rede parlamentsmedlem efterlyser .
Jeg regner med , at vi i god tid fr Det Europiske Rds mde i juni i r vil kunne komme tilbage til Parlamentet for mere konkret at redegre for Rdets tanker og for at hre Parlamentets og de rede parlamentsmedlemmers eventuelle synspunkter .
<P>
Jeg beder sledes om tlmodighed og om at f mulighed for at vende tilbage til denne vigtige debat , som jo berrer en af det svenske formandskabs tre prioriteter , nemlig environment .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand for Rdet , tak for dette meget omfattende svar .
Desvrre er et af problemerne ved sdanne omfattende svar , nr der er kort tid , at man fr bredden , men ikke dybden , og jeg vil gerne bede om lidt flere detaljer .
<P>
Jeg finder det helt utroligt , at De siger , at det er for tidligt at tale om detaljerne i nogle af disse planer i betragtning af , at topmdet i Gteborg ikke er langt vk .
Jeg vil i srdeleshed gerne fokusere p Rdet ( almindelige anliggender ) .
De vil vide , at det er det eneste Rd , som ikke har frembragt nogen dokumenter p linje med Rdets anmodninger , s jeg vil gerne vide , hvornr vi kan f nogle detaljer om dette .
Fr vi et udkast at se fr Gteborg ?
Hvis vi ikke har nogen detaljer om planen for mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) , kan De s i det mindste ikke sige , hvilken slags struktur og form det vil f , hvilke indikatorer det vil benytte , og noget om followup og overvgning ?
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Det rede parlamentsmedlem nvner den rdskonstellation , hvor det mske er svrest at se konkrete resultater , som arbejdet med bredygtig udvikling krver .
Jeg tror ikke , at det er en tilfldighed , at det lige prcis er arbejdet i Rdet ( almindelige anliggender ) , der tager lngst tid .
Det er grunden til , at der desvrre endnu ikke er s meget konkret at vise frem .
<P>
Det rede parlamentsmedlem synes , at der er ganske kort tid til mdet i Gteborg .
Jeg synes derimod , at det fles , som om der er uendelig lang tid tilbage .
Jeg er helt overbevist om , at vi kan vende tilbage og vre endnu mere konkrete , hvad angr Rdets ( almindelige anliggender ) muligheder for at integrere miljaspekter og principperne for en bredygtig udvikling i sit arbejde .
Jeg hber dog , at vi har en flles forstelse for , at det mske netop i sprgsml om Rdets ( almindelige anliggender ) aktiviteter er allersvrest at n frem til de konkrete resultater , som jeg tror , at vi alle sger .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , tak for svaret .
Jeg vil dog gerne tilslutte mig bekymringen , og jeg mener ikke , at der er lang tid til Det Europiske Rd i Gteborg med tanke p forberedelserne , som er gjort som flge af Det Europiske Rds afgrelser i Helsinki om at integrere miljhensyn i de forskellige politiske delomrder .
Jeg er egentlig ganske bekymret for , hvordan denne proces skrider frem .
<P>
Nogle , som taler om bredygtig udvikling , mener , at formlet p en mde er at relativisere miljet sledes , at konomien ligesom prioriteres hjere end miljet .
Jeg vil gerne have , at Rdets reprsentant fortller os Deres mlstning i dette sprgsml .
Den sjette handlingsplan for milj , der skal udgre den kologiske sjle for programmet for en bredygtig udvikling , er nu under udarbejdelse i Parlamentet .
Vil De krve , at dette faktisk sker , eller er denne kologiske del kun pne ord ?
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Handlingsplanen for en bredygtig udvikling skal fremlgges af Kommissionen .
Sprgsml br derfor i frste omgang stilles til kommissrerne .
Men eftersom sprgsmlet trods alt er en vigtig del af det svenske formandskab , kan jeg ikke afholde mig fra alligevel at fremlgge det svenske formandskabs holdninger til , hvilke komponenter der br indg i strategien for en bredygtig udvikling .
<P>
Jeg tror , at det er yderst vigtigt , at vi tydeligt medtager tre elementer , som br indg i begrebet bredygtig udvikling , i den strategi , som forhbentlig skal vedtages i Gteborg .
Det br vre det kologiske , det konomiske og det sociale element .
S kan man konstatere , at to af disse elementer , nemlig den socialt bredygtige udvikling og den konomisk bredygtige udvikling , vil blive diskuteret allerede p topmdet i Stockholm .
Det er vores hensigt s at sige at supplere forhandlingerne i Stockholm om disse to elementer med den kologisk bredygtige udvikling og siden gre dette til en flles strategi , der kan vedtages p topmdet i Gteborg .
<P>
Jeg vil dog endnu en gang ppege , at det er Kommissionen , som frer pennen .
Vi har fuld tillid til Kommissionens evner til at skabe en strategi for en bredygtig udvikling , som gr , at Europa bliver endnu grnnere .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Som medforslagsstiller sammen med min kollega , hr . Watts , til ndringsforslag , der er stillet inden for de transeuropiske netvrk om en strategisk vurdering af virkningen p miljet for mindst fire r siden , finder jeg det ganske overraskende , at det siges at vre for tidligt at tale om en omfattende strategi i denne retning .
Hvis det er for tidligt at gre det , m Rdet da kunne give os nogle oplysninger om , hvordan det vil koordinere denne omfattende strategi - nr den bliver etableret - p tvrs af de forskellige Rd .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Jeg mener , at jeg allerede har svaret delvist p disse sprgsml .
Det er klart , at hver rdskonstellation udfrer sit arbejde p dette omrde .
I den bestilling , der blev fastlagt i forbindelse med Det Europiske Rds mde i Cardiff , findes en rkke faktorer , som hver rdskonstellation skal iagttage i sit arbejde , og som siden skal samles .
Som jeg allerede har ppeget , bliver rammen sledes den strategi , som Kommissionen fremlgger .
<P>
Det er alts et sprgsml om at lgge Rdets forskellige strategier sammen , alt efter hvilken konstellation det drejer sig om .
Disse strategier er udarbejdet i overensstemmelse med den model , der blev bestilt i Cardiff , og tilbage str s Kommissionens arbejde .
Af naturlige rsager kan jeg ikke komme nrmere ind p , hvordan Kommissionen vil lgge sin strategi , og jeg m derfor bede om , at dette sprgsml bliver stillet til reprsentanter for Kommissionen .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Ogs jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar .
Jeg henviser til Rdet ( transport ) og i srdeleshed til den seneste rapport om den konkrete gennemfrelse af denne strategi , som viste tydelig mangel p fremskridt p mange fronter inden for transportomrdet .
Strategien vkker alvorlig bekymring angende udvidelsens konsekvenser for transporten , men der stod ikke meget i rapporten om konkrete foranstaltninger .
Hvilke konkrete foranstaltninger vil formandskabet foresl ?
Sdanne foranstaltninger er af afgrende betydning , hvis man fuldt ud skal tage hensyn til transporten under udvidelsesprocessen , hvilket forhbentlig vil fre til miljmssigt bredygtige politikker .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Det er jo ikke bare E som i Environment , som det svenske formandskab prioriterer , det er ogs , som det rede parlamentsmedlem sikkert ved , E som i Enlargement .
Transportomrdet er jo et af de vigtigste omrder i forhandlingerne med ansgerlandene .
Disse forhandlinger udspringer i frste omgang af EU ' s eksisterende acquis , men det giver os alligevel lejlighed til at pege p de vigtige sprgsml for ansgerlandene vedrrende bredygtig udvikling , som Rdet har tnkt sig at drfte , i dette tilflde p transportomrdet .
Principperne tages alts op i forbindelse med forhandlingerne p transportomrdet med de respektive ansgerlande .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , dette sprgsml om bredygtighed er virkelig af stor betydning , og det svenske formandskabs prioritering er velkommen .
Men det , vores borgere gerne vil vide , er , hvad Rdet har tnkt sig at gre for at sikre udbredelse i offentligheden af resultaterne af Cardiff-processen til alle borgere og regeringer i medlemsstaterne og de lande , der skal optages .
Jeg tror ikke , at Rdet tidligere har vret srlig aktivt .
Jeg ved , at det svenske formandskab nsker at ndre dette og involvere borgerne i strre udstrkning samt vre mere gennemskueligt .
Jeg vil gerne have oplysninger om dette og i srdeleshed om Rdet ( industri ) .
<P>
Rdet er forpligtet p en fuld strategi inden udgangen af 2004 .
Hvilke kortsigtede ml eller initiativer og indikatorer vil der vre brug for for at sikre den fulde udvikling ?
Hvordan skal den ydre virkning af den industrielle strategi evalueres ?
De har ogs talt meget om energi .
Energieffektivitet er et vigtigt princip .
Vi har en rapport , som snart bliver forelagt for Parlamentet i Bruxelles .
Vil De trffe nogen foranstaltninger vedrrende handlingsplanen om energieffektivitet ?
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Det rede parlamentsmedlem stiller tre meget omfattende sprgsml .
Jeg skal forsge at besvare dem s kortfattet som muligt .
Det er ganske rigtigt sdan , som parlamentsmedlemmet ppeger , at Rdet og Kommissionen skal bruge flere krfter p at udbrede resultatet af dette arbejde til offentligheden .
Vi har inden for rammerne af det svenske formandskabs almindelige bestrbelser p at ge benheden planer om at srge for , at resultatet af Rdets drftelser efter topmdet i Gteborg bliver udbredt effektivt via Internet , ved at forsge at sikre , at de trufne beslutninger ogs udbredes og udformes , s borgerne kan forst dem .
Jeg ved fra den gode kontakt , vi har med Kommissionen , at Kommissionen ogs planlgger ganske omfattende aktiviteter p dette omrde .
<P>
Hvad angr konkrete indikatorer p transportomrdet , vil jeg bede parlamentsmedlemmet om , at vi m vende tilbage , nr Rdet i april har vedtaget en beslutning , som netop berrer integrering p dette omrde .
Der findes en hel del konkrete planer , men Rdet har endnu ikke haft mulighed for at drfte dette .
Derfor m jeg bede om lov til at vende tilbage med mere konkrete oplysninger .
Vi regner med , at Rdet ( transport ) skal mdes i begyndelsen af april i r .
Derefter kan vi f svar p de sprgsml , som parlamentsmedlemmet stiller .
<P>
Hvad angr handlingsplanen for energiudnyttelse , hber formandskabet , at vi kommer til at gennemfre forslaget under det svenske formandskab .
Mere prcis end som s tr jeg alts ikke vre .
<SPEAKER ID=292 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=293 NAME="Marit Paulsen">
Sprgsml nr . 17 af ( H-0050 / 01 ) :
<P>
Om : Mangelfuld kontrol med dyrebeskyttelse i Europa I massemedier skildres igen , hvordan dyrene mishandles i EU ' s medlemsstater .
Borgerne i Europa raser igen over den ufattelige grusomhed , og igen runger landbrugsministrenes svar om , at dette skal stoppes .
<P>
Kommissionen har i en beretning fra den 6. december 2000 om forholdene inden for dyrebeskyttelsen ( KOM ( 2000 ) 0809 / endel . ) med skrmmende tydelighed vist , hvordan dyrene i de fleste lande udsttes for umenneskelige lidelser , og hvordan de kompetente myndigheders kontrol konstant er mangelfuld .
<P>
Hvornr vil formandskabet derfor foresl reelt gede midler til kontrol af , om den nuvrende lovgivning om dyrebeskyttelse overholdes , samt rimelige , mrkbare sanktioner i tilflde af overtrdelse af disse regler ?
<SPEAKER ID=294 NAME="Danielsson">
Den beretning fra Kommissionen , som det rede parlamentsmedlem Paulsen henviser til , handler frst og fremmest om transport af dyr .
Formandskabet glder sig over denne beretning , som p fortrffelig vis identificerer et stort antal problemer i medlemslandene , og som ogs indeholder forslag til foranstaltninger .
Beretningen blev fremlagt den 6. december sidste r og er allerede , efter at vre blevet behandlet bde i arbejdsgruppen og p et mde med veterinrdirektrerne , blevet drftet af de ansvarlige ministre .
<P>
Nu er det op til Kommissionen at stille nogle konkrete forslag til foranstaltninger , hvilket Kommissionen ogs har lovet i beretningen .
Nr disse forslag er blevet stillet , vil formandskabet snarest muligt pbegynde arbejdet i Rdets arbejdsgruppe .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Jeg er i hj grad klar over , at formandslandet ikke er ene om at stte dagsordenen .
Derimod kan der tages initiativer med hensyn til igangvrende projekter .
Man kan ogs presse Kommissionen , s at sige , til hurtigere og mere effektivt at stille forslag .
<P>
Jeg ville gerne have , at vi i denne sammenhng gennemgik landbrugspolitikken som sdan .
Eksportbidraget gr , at selv de vrste transporter lnner sig .
Der findes en mngde andre stttesystemer , som ger spildet af ressourcer og vanrgten af dyr .
Jeg ved , at vi har en mangelfuld lovgivning , men det er bedre at srge for , at folk efterlever de love , der allerede findes , end at vente p vedtagelsen af yderligere love .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Jeg kan kun erklre mig enig i det , som det rede parlamentsmedlem siger .
Vi skal ikke , blot fordi vi venter p konkrete forslag fra Kommissionen , lade os lulle ind i den opfattelse , at vi ikke behver gre noget , men m vente p Kommissionens forslag .
Jeg kan forsikre , at formandskabet giver dette sprgsml allerhjeste prioritet .
<P>
Uden p nogen mde at forbryde os mod de begrnsninger , der findes i traktaten , presser vi Kommissionen med en vis styrke for at forsge at opn nogle bedre mekanismer til overholdelse af de regler , der findes i dag .
Frem for alt er der brug for forbedringer .
Det tror jeg , at vi er helt enige om .
Forholdene p dette omrde er ofte forfrdelige .
Rdet og Parlamentet skal fortsat skubbe p , s vi fr nogle forslag fra Kommissionen - forslag , som jeg er overbevist om , at Kommissionen hurtigst muligt vil stille .
<SPEAKER ID=297 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=298 NAME="Rodi Kratsa-Tsagaropoulou">
Sprgsml nr . 18 af ( H-0054 / 01 ) :
<P>
Om : Radioaktiv forurening i Det giske Hav og i Det Ioniske Hav Iflge beretninger i den grske svel som den tyrkiske presse , som er offentliggjort i avisen " Le Journal du Dimanche " , blev der af den grske og tyrkiske marine i forbindelse med velser i Det giske Hav og i Det Ioniske Hav i lbet af de seneste 10 r anvendt ammunition , som indeholder forarmet uran .
Dette har givet anledning til frygt for radioaktiv forurening hos beboerne p erne i begge have og i de tilgrnsende kystregioner men ogs hos borgerne i nabolandene , fordi havstrmmene frer radioaktiviteten videre ud over det omrde , hvor granaterne er blevet affyret .
<P>
Agter Rdet at nedstte et uafhngigt udvalg til undersgelse af dette sprgsml og at informere beboerne i regionerne samt alle europiske borgere om den rent faktiske situation , inden der opstr et " gisk syndrom " , hvad enten det er begrundet eller ej ?
Agter det med henblik herp at samarbejde med de pgldende regeringer ?
Hvilke forebyggende foranstaltninger agter det at trffe ?
<SPEAKER ID=299 NAME="Danielsson">
Lad mig frst ppege , at Rdet ikke tager stilling til dokumenter , inklusive artikler i pressen , som forelgges Rdet uden for de institutionelle rammer .
<P>
Rdet gr opmrksom p , at hvad angr strlerelaterede ndsituationer , pligger det i overensstemmelse med gldende fllesskabslovgivning medlemsstaterne at trffe de ndvendige foranstaltninger til samarbejde med enhver anden medlemsstat eller anden stat , der kan blive berrt , samt at give meddelelse til Kommissionen og de medlemsstater , som er eller lber en risiko for at blive ramt .
<P>
I denne henseende vil Rdet gre det rede parlamentsmedlem opmrksom p , at det ligger inden for Kommissionens kompetenceomrde , hvorvidt medlemsstaterne skal anvende fllesskabsretten i dette tilflde , f.eks. gennem direktiv 89 / 618 / EURATOM om oplysning af befolkningen om , hvorledes den skal forholde sig , samt om sundhedsmssige foranstaltninger i tilflde af strlingsfare og direktiv 96 / 29 / EURATOM om faststtelse af grundlggende sikkerhedsstandarder .
<P>
Rdet har desuden ikke stillet nogen forslag til beslutning om , at forebyggende foranstaltninger skal vedtages efter behov , ud over hvad der allerede er foreskrevet i fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge Dem , hvordan De ser p medlemsstaternes samarbejde med institutionerne om dette emne , og hvad De forestiller Dem , at Europa-Kommissionen kunne gre .
Efter " Balkan-syndromet " er De sikkert ogs , i lighed med den europiske offentlighed , bevidst om ndvendigheden af , at vi i god tid undersger sprgsmlet og forudser eventuelle problemer , s vi ikke ender med flere syndromer .
Hvis der ikke er nogen fare , skal offentligheden vide det , for p erne i Det giske og i Det Joniske Hav er man bekymret for eventuelle konsekvenser bde for beboernes helbred og for turistaktiviteten .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Som jeg nvnte i mit tidligere svar , hrer sprgsmlet om medlemsstaternes overholdelse af de regler , der er aktuelle i dette tilflde , under Kommissionens kompetenceomrde .
Det er derfor ikke muligt for Rdet at kommentere det sprgsml , der er blevet stillet .
<P>
Lad mig dog helt generelt understrege , at det selvflgelig er vigtigt , at sprgsml i forbindelse med forarmet uran fr opmrksomhed og behandles med stor omhu og varsomhed i henhold til det forsigtighedsprincip , som parlamentsmedlemmet selv refererede til .
Jeg vil henvise til de vigtige forhandlinger , som vi havde om dette emne i Parlamentet for ca. en mned siden .
Vi afventer nu resultaterne af de forskellige undersgelser , som blev drftet p dette tidspunkt , for at kunne behandle sprgsmlet yderligere .
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden">
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , besvares sprgsml , som ikke er blevet besvaret , skriftligt med undtagelse af sprgsml 28 , 30 , 40 , 42 , 43 og 44 , der iflge Rdet er stillet efter fristens udlb , og af sprgsml 32 , der er blevet trukket tilbage af sprgeren .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.00 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Likvidation af virksomheder , der driver direkte forsikring
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0019 / 2001 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning ( 8975 / 3 / 2000 - C5-0521 / 2000 - 1986 / 0080 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om koordinering af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om obligatorisk likvidation af virksomheder , der driver direkte forsikring ( Ordfrer : Peijs ) .
<SPEAKER ID=304 NAME="Peijs">
Kommissr Nielson , mange tak , fordi De overtog det fra Deres kollega , hr . Bolkestein .
Det er et lidt indviklet forslag . Jeg vil sledes ikke stille Dem nogen vanskelige sprgsml i aften .
Det er De sikkert glad for .
<P>
Den 23. december 1986 blev Kommissionens forslag til direktiv om likvidation og sanering af forsikringsselskaber behandlet i Parlamentet , og det blev vedtaget .
Herefter fulgte den 14. marts 1989 Parlamentets vedtagelse under frstebehandlingen .
De flgende 11 r tilbragte direktivet p en hylde i Ministerrdet .
Det skyldtes hovedsageligt to store hindringer , nemlig for det frste Gibraltar-sprgsmlet og de territoriale konsekvenser deraf og for det andet sammenhngen mellem artikel 10 og 11 .
Sidstnvnte sprgsml drejede sig hovedsageligt om sammenhngen mellem en garantifond for forsikringstageren og dennes eventuelle fortrinsstilling inden for konkursretten .
Sidstnvnte sprgsml blev ganske kort taget op under den sidste behandling , men heldigvis kunne vi afvrge dette under udvalgsbehandlingen i Parlamentet .
Og nu behandler vi det sledes formelt ved andenbehandling i Parlamentet .
<P>
Dette direktiv har samme ml som forslaget om likvidation og sanering af kreditinstitutter , nemlig gensidig anerkendelse af lovgivning .
Dette direktiv garanterer , at forsikringsselskaber likvideres eller saneres iflge principperne om enhed og universalitet .
Dette betyder , at forsikringsselskabet skal likvideres af den ansvarlige myndighed i henhold til lovgivningen i det land , hvor forsikringsselskabet har sit registrerede hjemsted , det skaldte enhedsprincip .
<P>
Den ansvarlige myndighed skal inddrage alle kontorer og filialer i Den Europiske Union i afviklingen af likvidationsprocessen , uanset i hvilken medlemsstat disse har hjemsted .
Det er princippet om universalitet .
Direktivet skal srge for , at kreditorer fr lige behandling .
Uanset i hvilket land forsikringskravene opstr , afvikles de altid i det land , hvor forsikringsselskabet har sit registrerede hjemsted .
Derved har alle kreditorer samme rettigheder , og de er ikke lngere afhngige af , i hvilket land forsikringskravet er opstet .
<P>
I modstning til andenbehandlingen af sanering og likvidation af kreditinstitutter mener jeg , at dette direktiv er betydeligt mere konsistent og godt udformet .
Jeg anbefaler derfor mine kolleger at overtage Rdets flles holdning uden ndringsforslag .
<P>
Og p denne Valentinsdag forekommer det mig at vre en smuk , enig holdning for Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer , indledningsvis ligger det mig p sinde at rette en stor tak til ordfreren for hendes arbejde og hendes prcise udredninger , som endnu en gang har vist , hvad dette direktiv drejer sig om .
Lad mig supplerende holde fast i flgende : Dette direktiv vedrrer det samlede aspekt med henblik p at f skabt et flles indre marked for finansielle tjenesteydelser , og det br derfor allerede af den grund hilses velkommen , at vi endnu har meget at gre for at styrke , forbedre og udbygge det indre finansmarked og fjerne bestende barrierer .
<P>
Det er lykkedes at forene forsikringsselskabernes rettigheder og kreditorernes legitime interesser i den flles holdning , som er afbalanceret og desuden resultatet af et kompromis , som man har forhandlet sig frem til over lang tid .
11 r har Rdet ladet g .
I betragtning af at proceduren allerede har vret i gang alt for lnge , ville en hurtig vedtagelse vre et vigtigt skridt i bde kreditorernes og forsikringsselskabernes interesse .
<P>
Men lad mig til slut lige sige noget , s der ikke opstr misforstelser .
I Europa hrer det snarere til undtagelsen , at forsikringsselskaber gr konkurs , da de er underlagt meget strenge tilsynskrav og har en meget god ledelse og gode relationer mellem kunderne og ledelsen .
Den manglende EU-lovgivning udgr dog en potentiel risiko og kan i enkelttilflde fre til store problemer .
Iden om og ndvendigheden af et direktiv er derfor berettiget , og resultatet br hilses med tilfredshed .
<SPEAKER ID=306 NAME="Nielson">
Hr. formand , direktivet om likvidation af virksomheder , der driver direkte forsikring , udfylder et strre hul i Den Europiske Unions lovgivning om finansielle tjenesteydelser .
Det har , som ppeget af Det Europiske Rd i Lissabon , topprioritet , nr det glder at skabe et fuldt integreret marked for finansielle tjenesteydelser .
<P>
Det vil sikre gensidig anerkendelse af lovgivning og procedurer svel som et passende niveau af beskyttelse for forsikringstagerne .
Det vil forhindre konflikter med hensyn til jurisdiktion og ulige behandling af forsikringskreditorer .
Resultatet bliver hurtigere procedurer og mere beskyttelse for forsikringstagerne .
Rdets flles holdning , som er blevet forelagt Parlamentet til overvejelse , er helt i overensstemmelse med de centrale ml , som forflges i Kommissionens oprindelige forslag og de dertil knyttede ndringsforslag .
Det er ogs i overensstemmelse med andre juridiske instrumenter om likvidation og insolvens , som der er opnet enighed om inden for det indre marked .
<P>
Jeg vil gerne takke Udvalget om konomi og Valutasprgsml og i srdeleshed ordfreren , fru Peijs , for deres sknsomme og effektive hndtering af denne sag .
De har ment , at de ml , man forflger p dette omrde , er blevet beskyttet p rimelig vis ved den flles holdning .
De har forstet , at den vanskelige balance , der efter s mange rs drftelser er net om denne teknisk komplicerede tekst , ikke br bringes i fare .
Jeg deler fuldt ud denne holdning .
<P>
Kommissionen opfordrer plenarforsamlingen til at flge indstillingen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml og uden ndringer at godkende hele teksten i den flles holdning .
Dette direktiv symboliserer europisk samarbejde , og den ro , der hersker i dette jeblik ved plenarmdet , afspejler efter min mening ikke vigtigheden af det , der faktisk sker .
Det er helt klart , at det krver meget tid og nu og da synes meget kompliceret , men i sidste instans frembringer vores samarbejde lsninger p problemer , der kun kan lses ved systematisk samarbejde .
S systemet virker .
<SPEAKER ID=307 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg er sikker p , at denne ubekymrede holdning skyldes ordfrerens sindsligevgt .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
EU og Macao efter r 2000
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0017 / 2001 ) af Soares for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet : Den Europiske Union og Macao : Efter r 2000 ( KOM ( 1999 ) 484 - C5-0169 / 2000 - 2000 / 2099 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=309 NAME="Soares">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den betnkning , som jeg her fremlgger om EU og Macao , er blevet behandlet to gange i Udenrigsudvalget og derefter vedtaget enstemmigt i nvnte udvalg .
Der er ogs blevet indarbejdet nogle konklusioner fra Industriudvalgets udtalelse .
Macao holdt i december 1999 , alts for lidt over et r siden , op med at vre et srligt omrde administreret af Portugal - i fred og samdrgtighed gennem 450 r - for i dag at vre blevet en srlig administrativ region inden for Folkerepublikken Kina efter den kinesiske ordning med " et land , to systemer " .
Jeg benytter lejligheden til at bemrke , at der forekom en slem fejl i betnkningens begrundelse , hvor det i punkt 9 var blevet til " et system , to lande " , hvor kineserne jo nsker at sige lige det modsatte , nemlig " et land , to systemer " .
En sdan fejl br korrigeres .
<P>
Som portugiser og som den , der har haft det direkte forfatningsbestemte ansvar for Macao , kan jeg bevidne , at Macaos overgang fra portugisisk til kinesisk administration skete i samdrgtighed og stor venskabelighed og fulgte bestemmelserne i den flles kinesisk-portugisiske erklring fra 1987 , der stadig glder , og som vil forblive i kraft i de nste 50 r .
Det r , der er get , har ligeledes vret prget af fred og samdrgtighed iflge udsagn , som jeg har fra forskellige kilder , ikke mindst fra portugisere og macanesere , der lever og arbejder der nu .
Det har jeg meddelt Udenrigsudvalget .
<P>
Folkerepublikken Kinas politik over for Hongkong og nu ogs i relation til Macao sigter som bekendt mod en tilnrmelse til og fremtidig integrering af Taiwan i Kina .
Selv om der har vret sm og uundgelige problemer i forbindelse med at f integreret Hongkong , et meget strre omrde , med en meget strre befolkning , og betydelig rigere end Macao , men med en vsentlig kortere historie , er det almindelig kendt , at de to omrders overgang til kinesisk styre i alt vsentligt er get godt .
Som jeg fremhvede det med mit ordvalg , har Macao aldrig vret en koloni , men derimod et omrde under portugisisk administration efter overenskomst mellem Portugal og Kina .
Efter " nellikerevolutionen " , da jeg i 1974 som udenrigsminister for frste gang var i FN , sagde den kinesiske udenrigsminister til mig : " Husk at lade vre med at afkolonisere Macao , for Macao er ikke nogen koloni og har aldrig vret det " .
Mao Zedong sagde , da han i 1949 tog magten : " Portugal har vret 400 r i Macao uden nogensinde at have frt krig mod Kina " , og denne kendsgerning har vret - og er - af stor betydning for Macao .
<P>
Sknt Macao ikke er s velhavende som Hongkong , har det dog i det sidste rti oplevet en helt bemrkelsesvrdig udvikling p mange felter .
Frhen var det blot et spilleimperium . I dag er det et omrde med en intens produktion inden for turisme , legetj og andre varer plus megen anden industri , deriblandt af tekstiler .
Forholdet mellem Hongkong og Macao har altid vret fremragende , men det er vigtigt at vide - og jeg vil gerne understrege det her - at de to omrder har hver deres sregenheder .
De er forskellige , og de br derfor ses af EU som adskilte om end forbundne sprgsml .
De br ikke behandles under t , heller ikke med hensyn til EU ' s reprsentation derude .
Portugal opretholder gamle og meget gode forbindelser med Folkerepublikken Kina , som bliver stadig tttere p forskellige niveauer - der har eksempelvis i r vret flere kinesiske ministre p besg i Portugal og portugisiske ministre i Kina - og forbindelserne er ogs fortsat meget ttte mellem Portugal og Macao .
Macaos nuvrende guvernr , udnvnt af den kinesiske regering , hr .
Edmond Ho , har i r aflagt officielt besg i Portugal , hvilket var hans frste besg i udlandet .
<P>
Iflge den flles kinesisk-portugisiske erklring skal Folkerepublikken Kina i de kommende 50 r respektere det konomiske system og de juridisk-politiske forhold , som Portugal har indfrt ved oprettelsen af Den Srlige Administrative Region Macao .
Som stiftende medlem af WTO har Macao undertegnet Den Internationale Pagt om De Civile og Politiske Rettigheder og Den Internationale Pagt om De konomiske , Sociale og Kulturelle Rettigheder .
Macao har en slags delegation ved EU - jeg siger " en slags " , fordi noget sdant ikke godtages af EU - med hensyn til konomi og handel - Macao Economic and Trade Office - eftersom udenrigs- og forsvarspolitik hrer under Beijing , og principielt br EU udnvne en fast reprsentant i Macao .
Det er vigtigt , at det sker , og jeg tror faktisk , at det er sket .
<P>
Portugal har overdraget Macao en samlet retsorden af demokratisk , vestligt tilsnit , med politiske institutioner , der fungerer godt , med en politisk leder udnvnt af Beijing , som er trdt i stedet for den tidligere portugisiske guvernr , en lovgivende forsamling p 23 medlemmer , uafhngige domstole og en hjesteret samt et effektivt politikorps .
Den flles kinesisk-portugisiske erklring fastlgger de borgerlige , politiske , konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , som er blevet respekteret .
Der er ikke ddsstraf i Macao . Portugal opretholder som sagt srdeles gode forbindelser med Folkerepublikken Kina og er fortsat i hj grad til stede i Macao gennem investorer , virksomheder , embedsmnd og liberale erhverv .
Der er et portugisisk gymnasium i Macao , som fungerer godt , og hvor der fortsat undervises i portugisisk .
<P>
For EU kan og br Macao f stor betydning som handels- og investeringscentrum , ikke blot for omrdet selv , men ogs i kraft af det handelssamkvem , der traditionelt har vret med Kina og de andre lande i Asien .
Da der er tale om en srlig administrativ region , med egen kulturel identitet og en blandet befolkning , dog med stor kinesisk overvgt , kan EU ' s tilstedevrelse i Macao kun indebre fordele i begge retninger .
Jeg understreger derfor det vigtige i , at EU har en fast reprsentant i Macao , og at de konomiske , politiske og kulturelle forbindelser mellem EU og Macao intensiveres .
EU m ikke miste interessen for Macao , for det , der kommer til at ske de nste 50 r i et omrde med en srlig jurisdiktion , afhnger ogs af , om EU har sin opmrksomhed vendt mod Macao .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="PT" NAME="Graa Moura">
Hr. formand , med det srlige kendskab , som hr . Mrio Soares har til Macao , og den opmrksomhed , hvormed han har fulgt udviklingen i Den Srlige Administrative Region , som er oprettet dr , sknker han Europa-Parlamentet en tekst af stor betydning og relevans .
Den behandler de institutionelle og juridiske forhold , som glder for omrdet , og de muligheder for udvikling af et moderne demokrati , som disse skaber , men den undlader samtidig ikke at inddrage de srlige historiske , sociale og kulturelle bnd , som p den ene side knytter Macao til Portugal og til Europa og p den anden til Folkerepublikken Kina .
Der bliver sledes tegnet en forventningshorisont op for , at Den Srlige Administrative Region vil udvikle sig srdeles positivt , sknt det naturligvis ikke lader sig gre at tage s mange konkrete forhold i betragtning , som kunne vre nskeligt , hvad angr den mde , som disse frste 12 mneder , der jo ogs er et ganske kort tidsrum , faktisk er get p .
<P>
Hvis disse positive forhold , sledes som man kan hbe , og som det ogs antydes i Soares-betnkningen , i vid udstrkning viser sig at holde , m man heri se resultatet ikke blot af den grundige forberedelse af suvernitetsovergivelsen , som Portugal og Kina srgede for , men ogs af den indsats , der udfoldes af Macaos nuvrende myndigheder , og - det skal ligeledes erindres - af det ekstraordinre engagement , som den sidste portugisiske guvernr i Macao , Vasco Rocha Vieira , lagde for dagen , og hvis fortjenester Parlamentet fik anledning til at hre om , da hr. kommissr Chris Patten med den srlige autoritet , som netop han kunne tale med i denne sag , aflagde beretning for plenarforsamlingen i december 1999 .
Denne indsats p stedet har bl.a. haft den fortjeneste varigt at sikre respekt for de grundlggende rettigheder , og den bestod i en afklaret og overbevist kamp til fordel for disse rettigheder , uden den dramatik , som de personer , der er blevet tildelt Sakharovprisen , har vret udsat for , men med lignende virkning og gennemslagskraft .
<P>
De meget positive aspekter br imidlertid ikke forlede EU til at flge den senere udvikling med mindre opmrksomhed .
Visse enkeltpunkter , der mske lader sig forklare ved mentalitetsforskelle , begrunder dette .
Der er som bekendt siden sket en ndring i selskabsloven , der kan medfre konflikt med bestemmelserne om gennemsigtighed ved offentlige udbud , og det er ogs et faktum , at det portugisiske sprog bruges mindre svel officielt som i medierne og i undervisningen .
Der synes ogs at vre tegn p ndringer i valgloven , i visse forhold i den offentlige forvaltning og i embedsmndenes indplacering , i sundhedssystemet og de hjere uddannelser .
Man m hbe , at der er tale om detailfnomener , der ikke betyder en fjernelse fra EU og en udhuling af Macaos autonomi i retning af gldende praksis i andre lande i regionen eller en mindre acceptabel drejning i Kina selv .
<P>
Soares-betnkningen fremhver imidlertid , at Macaos status og gldende lovgivning til fulde skal respekteres , hvad angr bde de grundlggende rettigheder og de vrige rettigheder og demokratiske principper , der er indeholdt i den flles kinesisk-portugisiske erklring fra 1987 og " lei bsica " fra 1993 , og hvis essens meget nyttigt rekapituleres .
Betnkningen lgger ligeledes vgt p , at samarbejdet mellem EU og Macao intensiveres p alle planer , hvor det er mere end indlysende , at der hurtigt skal udnvnes en reprsentant for EU i Den Srlige Administrative Region Macao .
Af alle disse grunde vil jeg , idet jeg gentager mine lyknskninger til Mrio Soares , som konklusion gerne udtrykke min enighed i og tilslutning til den betnkning , som han har udarbejdet .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tager ordet isr af to rsager .
Den frste er for at lyknske ordfreren , vores kollega Mrio Soares , med den fremragende betnkning , som han betnker Europa-Parlamentet med , og heri fremhve tre punkter . For det frste at EU holder je med Den Srlige Administrative Region Macaos autonomi og srlige forhold , for det andet at EU fysisk er til stede med en reprsentant derude , og for det tredje at dialogen med Macao styrkes , som hr .
Mrio Soares s udmrket har sagt det .
<P>
Med hensyn til den anden rsag , hr. formand og kre kolleger , skal mit indlg tjene til at pege p , hvor betydningsfuld forhandlingen om denne betnkning er , fordi dens ophavsmand , ud over at vre en god kollega her i Parlamentet , ogs er tidligere prsident for en af EU ' s medlemsstater , med en livsbane , der er os alle til re , ikke blot hans partikammerater , ikke blot hans portugisiske medborgere , men alle europere .
Denne betnkning , med hans aftryk og navn , bidrager til Europa-Parlamentets trovrdighed , og ikke blot skal det bidrag fremhves , som han giver i form af denne betnkning , men ogs den aktive og vedholdende mde , hvorp han altid har kmpet og fortsat kmper for de allermest dyrebare vrdier i det europiske projekt .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Macao er et enestende , kulturelt sregent og bemrkelsesvrdigt eksempel p det historiske forhold , som Portugal har formidlet mellem Europa og Kina .
At bevare og sikre dette inden for de nye rammer , der blev skabt i december 1999 , er for os en meget vigtig mlstning .
EU er den nststrste handelspartner og den tredjestrste investor i Macao , og der blev allerede i 1993 indget en handels- og samarbejdsaftale , ligesom der foreligger punktaftaler mellem EU og Macao p andre omrder .
Endelig har den portugisiske administration gjort en stor indsats isr i de sidste to rtier for at modernisere omrdet og dets infrastruktur , og i forhandlingerne med Kina lykkedes det at give Macao juridisk-institutionelle rammer af strste interesse i et europisk perspektiv , hvad angr vores forhold til Asien og Stillehavsomrdet og isr til den store kinesiske nation .
<P>
Den frste fortjeneste ved denne betnkning og det forslag til beslutning , som vi diskuterer , er , at tidsplanen nje overholdes , og at Macao ikke er gledet over i glemsel .
Dermed forklejner jeg ikke betnkningens vrdi .
Jeg tillgger den tvrtom s meget strre betydning , netop for at vores tekster om dette sprgsml ikke blot skal finde plads p en kirkegrd for gode hensigter og ende i skuffen eller , vrre endnu , i papirkurven .
<P>
At dmme efter tilstedevrelsen her i salen synes dette at vre en portugisisk debat , men det , som vi nsker at fremhve , er , at overgangen i 1999 ogs er udtryk for , at Macao er blevet et europisk sprgsml af frste rang .
Prcisionen i denne parlamentsbetnkning , som vores kollega Mrio Soares har udarbejdet , viser Kommissionens efterladenhed , nemlig at den ikke har srget for noget tilsvarende , hvilket er klart kritisabelt .
For det frste er det for ringe , at der skulle g et r , fr Kommissionen fik skrevet den lovede rlige rapport om forholdet mellem EU og Kina , og for det andet er det ogs for ringe , at den , s vidt vi ved , endnu ikke har udpeget en ansvarlig for det bilaterale samarbejde med Macao , hvilket er i modstrid med , hvad Kommissionen for over end et r siden meddelte Rdet og Europa-Parlamentet , at den agtede at gre .
<P>
Grundene til , at vi br opretholde og uddybe det bilaterale samarbejde med Den Srlige Administrative Region Macao er mere end velkendte . Dem er der ingen grund til at insistere p her .
Vi vil gerne lyknske dr . Mrio Soares med hans fremragende arbejde .
Vi hber , at Kommissionen kan vinde den tabte tid tilbage , at den intensiverer og organiserer samarbejdet med Macao bedre , at den mere aktivt tager de udfordringer op , som vi str over for , og at den genlser og punktligt opfylder , hvad den iflge sin egen meddelelse af 1999 havde sat sig for .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren for hans udmrkede betnkning .
Som Parlamentets ordfrer for Hongkong er den nuvrende status for den administrative region Macao naturligvis af interesse for mig , og jeg har haft det held at besge regionen to gange inden for det sidste r .
<P>
P den positive side er Macaos konomi blevet vsentligt forbedret siden overdragelsen , idet man har haft en vkst i bruttonationalproduktet p 4 % i r 2000 .
En anden positiv udvikling er , at Edmond Ho Hau-Wah har udtalt , at han agter at rydde op i kasinomonopolet og skabe en asiatisk kvivalent til Atlantic City .
Jeg glder mig over , at der ogs er sket fremskridt med hensyn til antallet af forbrydelser i Macao .
Statistikken viser , at det samlede fald i kriminaliteten ligger p omkring 5 % , og at politiet i vsentlig grad har reduceret organiserede forbrydelser med forbindelse til spillesektoren .
<P>
P den negative side har arbejdslsheden net 7 % , hvilket har frt til uro blandt arbejdstagerne .
Deres frygt og usikkerhed er blevet forget p grund af deres overbevisning om , at indvandrere vil udgre en trussel mod den fremtidige beskftigelse .
Macao kan glde sig over et godt uddannelsessystem , men dets konomiske afhngighed af spil og tekstiler og det , at det ikke er lykkedes at tiltrkke hjteknologiske virksomheder , lover ikke godt for den kommende beskftigelse af de unge .
<P>
Andre foruroligende udviklinger er pstandene om politibrutalitet fremsat af tilhngere af Falun Gong , der blev ngtet adgang til Macao under prsident Jiangs besg , og som ogs blev ngtet ret til at protestere imod , at regeringen har slet ned p denne gruppe .
Desuden rejser prsident Jiangs anmodning til Macaos regering om ikke at tillade kritik af Beijing fundamentale sprgsml om den kinesiske regerings vilje til at tillade ytringsfrihed , hvilket er af afgrende betydning for , at politikken med " et land , to systemer " kan f succes .
<P>
Alt i alt er der sket fremskridt siden overdragelsen , og disse fremskridt kan beskrives som tilfredsstillende .
Men fortsat overvgning for at sikre , at der ikke sker nogen udhuling af demokratiet , menneskerettighederne og frihedsrettighederne , er af afgrende betydning , som det ogs er for Hongkong .
<P>
Jeg kan forsikre den sidste taler om , at dette ikke kun er noget , der interesserer portugiserne .
Det er et sprgsml , der interesserer ikke alene Den Europiske Union , men hele verden og dem , der gerne vil se Macao og Hongkong gre fremskridt , sledes at basale frihedsrettigheder bliver garanteret og ikke udhulet af det land , de er blevet givet tilbage til .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg troede , hvis jeg skal vre helt rlig , at jeg skulle tale efter kommissren , og var netop p vej herhen .
Jeg ville blot sige , at jeg har lst den foreliggende tekst med stor interesse .
Jeg er af den opfattelse , at Den Europiske Union under ingen omstndigheder br undervurdere dette sprgsml .
Det drejer sig om , at vi som Den Europiske Union lever p dette eurasiske kontinent , og at en stor del af menneskeheden koncentrerer sig i Asien .
Det er af strategisk betydning for os , hvilken forbindelse dette Europa fr til sine asiatiske partnere .
Her spiller Macao en overordentlig vigtig rolle , fordi en kulturel europisk tradition her bliver blandet med asiatisk tradition , og der i denne region har vret en lang rkke tanker om menneskerettigheder og om frihed .
Her spiller Macao til trods for sin relativt beskedne strrelse en uhyre vigtig rolle som bro .
<P>
Derfor er jeg af den opfattelse , at vi europere under ingen omstndigheder m forsmme Macao , og at vi ogs m erkende , at vi ikke er helt uskyldige i den skbne , som mange af de mennesker , der lever der , har haft i fortiden og muligvis ogs fr i fremtiden .
Derfor har vi en forpligtelse , som rkker langt ud over det , som Portugal har ptaget sig , og som vi er meget taknemmelige over .
Jeg er glad for , at hr .
Cushnahan og jeg taler under denne forhandling , fordi det dermed bliver klart , at dette ikke kun er et efterladenskab fra det tidligere portugisiske kolonirige , men et essentielt europisk anliggende .
Vi som europere m ganske enkelt klart erkende , at Asien er den vigtigste strategiske partner for os , og alt det , som kan bringe den europiske og den asiatiske tankeverden nrmere hinanden , som styrker tankerne om demokrati og retsstaten p det asiatiske kontinent , er ikke kun i de menneskers interesse , der bor der , det er af elementr interesse for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=315 NAME="Nielson">
Hr. formand , Kommissionen glder sig over hr . Soares ' betnkning om Kommissionens meddelelse om " Den Europiske Union og Macao efter r 2000 " , og vi glder os ogs over beslutningsforslaget .
<P>
Jeg er glad for at kunne konstatere , at Parlamentet og Kommissionen er net frem til nsten de samme generelle konklusioner om , hvordan man skal forholde sig til Macaos fremtid .
Jeg glder mig over den positive udvikling , der er sket i Den Srlige Administrative Region Macao ( SAR ) i det sidste r siden overdragelsen .
Vi tillgger det stor betydning , at Macaos befolkning fortsat kan leve deres liv med de rettigheder og friheder , den har nydt s lnge .
Vi deler Parlamentets opfattelse med hensyn til vigtigheden af den flles erklring fra 1987 og basisloven fra 1993 som de vigtigste instrumenter til definition af den status , Den Srlige Administrative Region Macao skal have .
Det er grunden til , at Kommissionen har forpligtet sig til meget nje at overvge overgangsprocessen og at hjlpe med en problemfri gennemfrelse og fastholdelse af princippet om " et land , to systemer " .
<P>
I det frste r siden overdragelsen har Macao etableret de krvede administrative institutioner og tilpasset sig til denne nye situation .
Regeringen , den lovgivende forsamling og retsvsenet har alle gjort imponerende fremskridt i retning af at tilpasse sig til den nye situation .
Macao har ogs vre aktiv internationalt p egen hnd p omrder ssom telekommunikation , civil luftfart og beskyttelse af investeringer og derved bekrftet sin individualitet og autonomi p omrder , der dkkes af basisloven .
<P>
Ligesom Parlamentet glder vi os ogs over , at Macao har fet et moderne retssystem , herunder et udtrykkeligt forbud i straffeloven mod ddsstraf .
Et moderniseret juridisk system vil vre til stor gavn , nr man anvender basisloven under princippet om " et land , to systemer " .
<P>
Fra vores side vil vi sttte en korrekt gennemfrelse overalt , hvor det er muligt , herunder gennem vores samarbejdsprogram og i srdeleshed vores juridiske samarbejdsprojekt .
Vi deler den opfattelse , at det er vigtigt , at EU-Macao-handels- og samarbejdsaftalen af 1993 skal forblive i kraft for at styrke forbindelserne .
Vi anser denne aftale for at vre fundamental for forholdet mellem EU og Macao og for at vre en grundlggende forudstning for udviklingen af get samarbejde p det erhvervsmssige omrde , i srdeleshed forbindelser fra den ene virksomhed til den anden .
Det er ogs grundlaget for et forbedret samarbejde p de omrder , hvor Macao har bevaret sin selvstndighed .
<P>
Vi agter at udvikle vores handel s meget , vi kan , og situationen er ved at bedre sig .
Vi vil sttte bestrbelser p at f EU bedre placeret i Macao ved at opmuntre til flere investeringer fra europiske selskaber og ved at hjlpe Macao med at diversificere sin konomiske basis , nr tiden er inde .
Det glder os , at sidste r var et godt r for Macaos konomi .
Den konomiske vkst var positiv og nede for frste gang siden 1996 4 % .
<P>
Parlamentets betnkning og beslutningsforslag lgger op til en dynamisk tilgang til aktiviteterne i det blandede udvalg EU-Macao .
Jeg kan berette , at forholdet mellem EU og Macao fortsat er srdeles godt .
Det blandede udvalg holdt sit rlige mde i Bruxelles den 30. juni 2000 .
Vi stillede et udmrket forum til rdighed , hvor begge parter kunne udveksle deres oprigtige synspunkter og detaljerede oplysninger om det igangvrende arbejde med at omforme Macao til et srligt administrativt omrde .
De drftede ogs , hvordan man kunne forbedre og styrke de bilaterale forbindelser , herunder gennem samarbejde og handel og konomiske forbindelser baseret p anbefalinger i meddelelsen fra Kommissionen .
<P>
Med hensyn til samarbejde opfordres Kommissionen i beslutningsforslaget til hurtigt at lse sprgsmlet med at udpege en samarbejdsreprsentant for Macao .
Her ville jeg gerne have kunnet fortlle , at den nominerede samarbejdsreprsentant var blevet udnvnt i november som planlagt .
Desvrre trak den kandidat , der var blevet valgt , sig tilbage i sidste jeblik efter en udvlgelsesprocedure , der varede i flere mneder .
Vi anser fortsat udnvnelsen af en samarbejdsreprsentant for at vre meget vigtig .
<P>
Alt i alt har situationen i Macao vret positiv .
Kommissionen er ved at lgge sidste hnd p sin frste rsrapport om Macao og hber snart at sende den til Rdet og Parlamentet .
Parlamentets betnkning selv kommer i rette tid , da iagttagelserne og henstillingerne i den vil udgre nogle yderligere rd , som vi kan trkke p , nr vi skal frdiggre Kommissionens frste rsrapport .
<P>
Som jeg allerede har meddelt , tillgger vi Macao og dens befolknings rettigheder , friheder og demokratiske principper stor betydning .
Kommissionen vil i sin rapport se nje p alle de sprgsml , der har karakteriseret dagliglivet i Macao i det frste r , SAR har eksisteret .
<P>
Endelig glder det mig at kunne meddele , at eksekutivlederen i Macao , hr . Edmond Ho , vil besge Bruxelles den 7. maj 2001 .
Jeg ved , at Kommissionen vil vre ivrig efter at drfte den seneste udvikling i Macao med ham .
Jeg hber , at nogle af Dem ogs vil f mulighed for at mde ham .
<P>
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at Kommissionen fortsat vil opretholde en aktiv overvgning af begivenhederne i Macao , srlig hvad angr demokratiske principper og menneskerettigheder .
Kommissionen er fortsat besluttet p at hjlpe Macao overalt , hvor det er muligt , og at hjlpe det med at udvikle sit fulde potentiale .
Vi er ogs fortsat fuldt ud indstillet p at holde Parlamentet informeret om de fremskridt , der sker under overgangsprocessen i Macao .
<SPEAKER ID=316 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Aftale EF / Mexico ( konomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde )
<SPEAKER ID=317 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0036 / 2001 ) af Lucas for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om fastlggelse af Fllesskabets holdning i Det Flles Rd EF-Mexico med henblik p vedtagelse af en afgrelse om gennemfrelse af artikel 6 , artikel 9 , artikel 12 , stk . 2 , litra b ) , og artikel 50 i aftalen om konomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde ( KOM ( 2000 ) 739 - C5-0698 / 2000 - 2000 / 0296 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=318 NAME="Lucas">
Hr. formand , min betnkning drejer sig om den fjerde hring af Parlamentet om aftalen mellem EU og Mexico .
Eftersom det sandsynligvis ogs er den sidste hring i en overskuelig fremtid , er den srlig vigtig .
Betnkningen drejer sig om aspekter af aftalen , der ikke er dkket af den skaldte interimsaftale , det vil sige tjenesteydelser , investeringer og aspekter af ophavsret .
<P>
Set i et europisk perspektiv er aftalen mellem EU og Mexico generelt en milepl i det kommende forhold til landene i Latinamerika .
Den dkker et strre omrde end nogen anden aftale , som EU nogensinde har indget med et tredjeland , og giver aktrer fra EU hurtigere prferencebehandling , end Mexico nogensinde fr har givet nogen af sine prferencepartnere .
<P>
Faktisk har EU med denne aftale ikke bare haft held til at n lighed med NAFTA , men et resultat , der p en rkke omrder gr ud over NAFTA-privilegierne .
Blandt disse er dem , som jeg fokuserer p i denne betnkning .
<P>
Men jeg mener , at nogle af disse gevinster for EU er net p bekostning af Mexicos befolkning .
Selv om min betnkning godkender forslagene til afgrelse i Rdet , gr den det med nogen tven og med en rkke alvorlige forbehold og anbefalinger om reformer , som jeg gerne vil formulere nu .
<P>
Det frste og vigtigste er sprgsmlet om fattigdom i Mexico .
Det er af afgrende betydning , at aftalen mere udfrligt afspejler den kendsgerning , at Mexico har en tvetydig position med hensyn til sin udviklingsstatus .
P den ene side er det medlem af OECD og anses sledes for at vre et af de industrialiserede lande . Men p den anden side er det et land med 95 millioner indbyggere , hvoraf en hel del over halvdelen af befolkningen - 65 % - lever i fattigdom .
Det betyder , at det er helt afgrende at tage Den Europiske Unions kohrensprincip alvorligt .
For mig m konklusionen vre , at et styrket konomisk partnerskab med Mexico og bedre adgang til de mexicanske markeder ikke m stride mod mlene om udvikling eller forvrre den eksisterende mangel p symmetri mellem de to parter .
<P>
Det er derfor afgrende , at aftalen p et vsentligt antal punkter sandsynligvis vil hindre , snarere end sttte , menneskerettighederne , en bredygtig udvikling og udryddelsen af fattigdom .
<P>
Jeg vil skitsere nogle af disse punkter om et jeblik .
Et godt eksempel er , at aftalen ser hen til et nsten totalt forbud mod at stille krav om resultater , hvilket vil forhindre mexicanerne i at specificere de betingelser , hvorunder de gerne vil have handel og udenlandske investeringer til at foreg .
Det betyder , at Mexico ikke vil kunne sikre , at handel og udenlandske investeringer sttter de markeder , der er ved at opst der , eller dets egne udviklingsml .
<P>
Lad os se mere detaljeret p aftalen og begynde med tjenesteydelserne . For Kommissionen er den pakke , man har forhandlet sig til enighed om p serviceomrdet , af " central offensiv interesse " .
Faktisk dkker liberaliseringen nsten alle sektorer .
S betingelserne i den og dens omfang er meget vidtrkkende .
Men hvad der er mere foruroligende , den indeholder en stand-still-bestemmelse , som ved at forbyde Mexico at indfre yderligere standarder og betingelser i fremtiden alvorligt kunne skade dette lands sociale og konomiske udvikling og frihed til selv at udforme sin politik .
<P>
Desuden str der i aftalen , at " der er ingen leveringsmde , der a priori er udelukket fra dkning " .
Hvis det indebrer , at uddannelse og sundhed kan dkkes uden nogen sikkerhedsforanstaltninger , s er det endnu et omrde , der vkker bekymring .
Jeg er sikker p , at medlemmerne vil erindre , at vi i Parlamentet i 1999 i vores reaktion p holdningen ved millenniumrunden fremsatte et srligt krav om , at sundhed og uddannelse skulle udelukkes fra en revision af GATS .
Det ville derfor vre inkonsekvent at medtage uddannelse og sundhed i aftalen mellem EU og Mexico som sektorer , der kan liberaliseres .
<P>
Endelig mener borgerrettighedsgrupper i Mexico , at de mexicanske forhandlere overskred deres befjelser , da de indgik denne aftale , eftersom aftalen giver Det Flles Rd befjelser til at afskaffe mexicansk lovgivning om handel og tjenesteydelser , hvilket klart br ligge inden for rammerne af dette lands lovgivende magt .
Parlamentet br sttte det civile samfund i Mexico , der anmoder om , at denne forfatningsstridige bestemmelse bliver ndret .
<P>
Hvad angr investeringer , gr de forskellige konomiske krak , vi har set i Mexico , dette omrde srlig flsomt .
Men definitionen af investeringer i aftalen indbefatter direkte investeringer , fast ejendom og opkb af vrdipapirer og forekommer derfor at bne dren for spekulative bevgelser og sledes for yderligere finansiel ustabilitet .
<P>
Jeg kunne blive ved med at nvne flere problemer , som vi kan se med hensyn til ophavsret , lsning af konflikter og endog menneskerettigheder .
Men for at slutte med henblik p , hvor vi m hen nu , er det ndvendigt , at vi fr en klar udtalelse fra kommissren om dagsordenen for mdet i Det Flles Rd den 27. februar .
Der er en rkke centrale sprgsml , som jeg har rejst , og som m p den dagsorden .
Jeg vil gerne have at vide af den tilstedevrende kommissr , om og hvornr vi kan f dagsordenen fra dette mde , om han vil medtage alle slags sprgsml , som jeg har nvnt i mit indlg - og ogs i selve betnkningen - og hvornr vi fr resultaterne af dette mde den 27. februar .
<P>
Mdet i Det Flles Rd m indbefatte Det Flles Rds befjelser i forhold til den mexicanske forfatning og sikre , at de er forenelige .
Det m vedtage en effektiv overvgning af menneskerettighederne .
Det m medtage en forpligtelse til kohrens og forenelighed af handelsforanstaltninger , og det m sikre , at Parlamentet fr tt forbindelse med denne aftale og kommende ndringer i den .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , fr jeg indleder mit indlg om denne betnkning , vil jeg bede Dem om at lade det fremg af protokollen , at begrundelsen i den betnkning , vi behandler , i henhold til forretningsordenens artikel 161 ene og alene er ordfrerens ansvar og kun afspejler ordfrerens personlige holdning , ikke holdningen i Udvalget om Industripolitik .
<P>
Tak , hr. formand , jeg indleder nu mit indlg .
<P>
Forslaget til afgrelse i Kommissionens forslag , som er genstand for den betnkning , vi nu indleder forhandlingen om , er kulminationen p en lang proces , der blev indledt i 1995 med undertegnelsen af en flles erklring mellem Det Europiske Fllesskab og Mexico , som indeholdt nogle ml , der skulle afspejles i en aftale , som skulle erstatte den samarbejdsaftale , der var blevet undertegnet i 1991 , for p den mde at styrke og forstrke de politiske , konomiske og handelsmssige relationer mellem Den Europiske Union og Mexico .
Aftalen om konomisk partnerskab og politisk samordning og samarbejde , ogs kaldet den samlede aftale , blev undertegnet i december 1997 .
Derfor skal Kommissionens forslag , som Parlamentet er blevet anmodet om at udtale sig om , ses i sammenhng med den samlede aftale undertegnet af Den Europiske Union og Mexico , den vigtigste aftale , som Den Europiske Union nogensinde har undertegnet - det mener jeg er vrd at huske p .
Det er den samme sammenhng , der glder for interimsaftalen , der omfatter de konomiske og handelsmssige aspekter af den samlede aftale , som havde til forml at sikre , at forhandlingerne om liberalisering af de handelsmssige aspekter , der henhrer under Fllesskabet , og som optrder i den samlede aftale , kunne ivrksttes hurtigst muligt .
<P>
Min gruppe ser meget positivt p det forslag til afgrelse , som vi behandler , og de aftaler , som det omfatter , fordi de styrker handlemulighederne p omrder , der er af srlig interesse for Fllesskabets operatrer , idet de sikres adgang til det mexicanske marked p de samme eller endda bedre vilkr end NAFTA-landene , hvad angr tjenesteydelser , investeringer , betalinger og intellektuel ejendomsret med de deraf flgende fordele og den juridiske garanti , som det kan medfre for Den Europiske Union .
Disse betragtninger retfrdiggr i sig selv og uden nogen forbehold min gruppes og forhbentlig ogs Parlamentets vedtagelse af forslaget til afgrelse .
<P>
Ud over de konomiske fordele er min gruppe desuden ogs meget bevidst om de politiske fordele , som vedtagelsen af dette forslag til afgrelse medfrer , og dermed behovet for , at Det Flles Rd EF-Mexico , som holder mde i slutningen af denne mned , kan vedtage det , for frst nr det er vedtaget , kan bestemmelserne om politisk dialog og samarbejde inden for uddannelse , fattigdomsbekmpelse , sociale sprgsml og milj trde i kraft .
Det er alle sammen sprgsml , som min gruppe i srdeleshed og Parlamentet generelt altid har vret meget optaget af , for de er en garanti for , at de konomiske fordele , der uden tvivl vil vre resultatet af aftalen som helhed , vil bidrage til at fremme et politisk system , der er mere demokratisk , respekterer menneskerettighederne bedre og harmonerer bedre med social retfrdighed .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , som formand for Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika og Mexico vil jeg gerne lyknske alle dem , der har medvirket til afslutningen af den sidste etape i forhandlingerne om en af de mest ambitise aftaler , som EU nogensinde har undertegnet .
Tillad mig ogs , hr. formand , at benytte mig af , at Mexicos ambassadr ved EU , hr . Jaime Zabludovsky , er til stede her i dag , til ogs at takke ham for hans aktive medvirken til , at denne aftale er kommet i hus .
<P>
Denne aftale fastlgger grundlaget for tttere forbindelser mellem EU og Mexico .
I denne sammenhng vil jeg gerne fremhve , at vi denne gang ikke blot har fet institutionelle erklringer , men en rkke retsbestemmelser , der muliggr tilnrmelsen mellem to folk , der deler mange flles vrdier , fordi begge parter kan udvikle alle denne aftales muligheder .
Her vil jeg isr gerne fremhve , at der ved siden af de mekanismer , der er oprettet for politisk samordning og handel , ogs er skabt et instrument , der skal igangstte og udvikle samarbejdet p mere end 30 forskellige omrder .
Der er get nsten tre r , siden Parlamentet udtalte sig for den midlertidige aftale mellem EU og Mexico .
Et r senere udtalte det sig ligeledes for en samlet aftale , som senere er blevet ratificeret af Unionens 15 medlemsstater .
I lbet af hele denne periode har vi vret vidner til de betydningsfulde forandringer , der har fundet sted i det mexicanske samfund , og som kulminerede i det , som man kan betegne som en sand fejring af demokratiet : valget sidste r i juli .
Jeg vil i den anledning gerne benytte lejligheden til offentligt at hylde prsident Ernesto Zedillo for den forpligtelse , som han ptog sig over for de demokratiske reformer .
Jeg vil ogs gerne overbringe Mexicos nye ledere mit allermest oprigtige nske om , at de fortstter ad den vej , som de er slet ind p , og at de indfrier de hb , som det mexicanske folk har knyttet til dem .
<P>
Afslutningsvist mener jeg , hr. formand og kre kolleger , at der br formuleres to appeller , den frste til Kommissionen , personificeret i hr. kommissr Poul Nielson , om , at den via EU ' s delegation i Mexico foretager en vurdering p stedet af , hvilke muligheder der ligger i aftalen med hensyn til handel og samarbejde , og at resultaterne heraf senere videregives til alle interesserede .
Den anden for endnu en gang at appellere til parterne i konflikten i Chiapas om at fordoble deres bestrbelser p at n frem til en dialog baseret p respekt for de demokratiske principper , s der kan gres en ende p en for vores civilisation ganske utidssvarende situation .
<P>
Hr. formand , tillad mig ogs at give udtryk for vores solidaritet med befolkningen i El Salvador , der endnu en gang er blevet ramt af en naturkatastrofe .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , som den nicaraguanske forfatter Sergio Ramrez s rigtigt ppeger , kan det politiske kort over Latinamerika i dag fortolkes gennem forskellige og meget modstningsfyldte relieffer .
<P>
Et af dem kunne vre " tequila-effekten " , som strler ud fra Mexico efter det seneste prsidentvalg , der er et gte eksempel p samfundssind , og som - hber vi - vil bidrage positivt til udformningen af det nye politiske kort over De Forenede Mexicanske Stater , hvor vi hber at se en magtadskillelse og garanti for politisk magtskifte , og hvor vi er sikre p , at den ndvendige indbyrdes forbindelse mellem konomisk og politisk modernisering trives bedre og bedre .
<P>
Det er klart , at Mexico er et land fyldt med lyse og mrke sider , som et hvilket som helst land i Den Europiske Union .
Derfor bider jeg mrke i det alt for kritiske tonefald , som ordfreren anvender i denne betnknings begrundelse under beskrivelsen af den samfundskonomiske situation i denne latinamerikanske republik .
<P>
Jeg mener , at vi skal vre forsigtige med vores udtalelser , og jeg er overrasket over ordfrerens tvivl med hensyn til de mexicanske forfatningsmssige befjelser , nr hun behandler handel med tjenesteydelser .
<P>
De vurderinger , der fremsttes i forbindelse med investeringer , er efter min mening ikke passende , eftersom den mexicanske konomis internationaliseringsgrad er steget betydeligt i de senere r og i en sdan grad , at Mexico er det land , der har udnyttet det af Fllesskabets finansielle instrumenter , der hedder ECIP , mest , hvilket tydeligt afspejles i vksten i udenlandske virksomheders investeringer og i frihandelsaftalerne , bde den , der er indget med USA og Canada , og den , der for nylig er indget med Den Europiske Union .
<P>
I sidstnvnte tilflde har Mexico gennemfrt en strategisk indsats for at variere sine forbindelser , der var koncentreret om USA , og det vil desuden muliggre en toldbehandling af europiske varer , der svarer til den , der glder for USA , srligt hvad angr industriprodukter .
Vi vil naturligvis stemme for .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , p den korte tid , jeg har til rdighed , skal jeg sige , at vi samlet ser positivt p det forslag til Rdets afgrelse , som vi forhandler om i dag , fordi vi allerede i sin tid gldede os over undertegnelsen og den senere ratificering af aftalen med Mexico , for vi mener , at den er et vigtigt - og jeg vil endda sige sjldent - skridt i forholdet mellem Den Europiske Union og et latinamerikansk land .
<P>
Men denne aftale kan , som alt her i livet , forbedres .
Vi mener naturligvis , at aftalen skal dreje sig om handel , men vi savner konkrete foranstaltninger om udviklingen af Mexico , vores broderland .
<P>
Ligeledes finder vi ingen steder blandt Det Flles Rds funktioner ( artikel 44 ) planer om en undersgelse af flgerne af ivrksttelsen af associeringsaftalen , hvilket vi rent ud sagt finder pkrvet .
<P>
Vi beklager ogs , at miljet ikke engang nvnes i denne aftale . Ikke engang , som min kollega Caroline Lucas ppeger , under henvisning til protokollen om biosikkerhed i afsnittene om intellektuel ejendomsret .
<P>
Til sidst skal jeg gre opmrksom p den store modsigelse , det er , at mens aftalen i Mexico er blevet ratificeret af de folkevalgte institutioner , bliver den i Den Europiske Union , der foregiver at vre et eksempel p demokrati , ikke vedtaget direkte af Parlamentet , som er direkte valgt af den europiske befolkning . Parlamentet hres blot .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe sttter og vrdstter betnkningen af fru Lucas som et positivt bidrag til Rdets forslag i forbindelse med Det Flles Rds mde og dets udvikling .
Netop bemrkningerne og henstillingerne vedrrende demokratisk gennemsigtighed p omrder s flsomme som tjenesteydelser , investeringer , intellektuel ejendomsret og tvistbilggelse tager hensyn til Parlamentet , den mexicanske befolkning og den mexicanske forfatning og ogs til , at der ikke opstr negative flger for det mexicanske samfund .
<P>
Den Europiske Union er forpligtet til at sikre , at vores forbindelse og aftale med Mexico ikke medfrer flere problemer , som det er sket med den sdvanlige amerikanske indblanding , nrmere betegnet med forvrringen af situationen i Chiapas , fordi det omrde er genstand for multinationale interesser .
Derfor er denne aftales succes vigtig , for det ville vre en anden form for forbindelse mellem Den Europiske Union og Latinamerika , f.eks. med henblik p de kommende aftaler med Mercosur og Chile , og det ville vre et vigtigt hb for kontinentet .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , denne aftale mellem EU og Mexico giver mig mulighed for at sige , at det er rart , at Europa-Parlamentet til en afveksling diskuterer frihandel . Det er nemlig et punkt , hvor vi normalt kun er jentjenere .
<P>
Da denne aftale var frdiggjort , var min frste tanke imidlertid " heldige Mexico " .
Her er et land , der kan indg en handelsaftale med EU uden at skulle melde sig ind i klubben , uden at skulle betale kontingent eller indrette sig efter tusinder af direktiver og forordninger hvert r .
Hvorfor kan Det Forenede Kongerige ikke gre det samme , tnkte jeg .
<P>
P et andet plan m jeg fremhve de iagttagelser , ordfreren har gjort om , at der hersker en get flsomhed blandt Parlamentets medlemmer med hensyn til , hvem der trffer beslutninger i handelsanliggender , om det er Rdet eller Kommissionen .
Faktisk er denne flsomhed ikke begrnset til Parlamentet .
Mange medlemmer af mit parti og mange vlgere deler denne flsomhed og er foruroliget over udviklingen i Nice , der synes at lgge alt for meget magt i hnderne p ikke-folkevalgte embedsmnd fra Kommissionen .
Det vil sige , jeg ville ikke vre tilfreds , hvis magten l andre steder i EU , og det , vi er mest sensible over for , er , at vores land fr handelsaftaler , der pvirker Det Forenede Kongerige , forhandlet og afsluttet af tredjepart , hvilket mske og mske ikke er i vores nationale interesse .
Endvidere har vi med hensyn til lsning af konflikter , baseret som de er p en WTO-model , allerede haft banankrigen , hvor uskyldige britiske selskaber er blevet straffet for noget , der ikke har noget at gre med dem , og som de ikke har nogen som helst kontrol med .
<P>
Alt i alt er vi glade for , at EU og Mexico er net frem til en aftale , men vi mener ikke , at Det Forenede Kongerige br vre bundet af den .
Vi vil langt hellere trffe vores egne aftaler p vores egne betingelser .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg vil indlede med at give udtryk for min tilfredshed med indgelsen af associeringsaftalen mellem Mexico og Den Europiske Union , en aftale , som mange af os , der er til stede , har vret med til at udarbejde igennem flere r .
<P>
Hvad angr den betnkning , vi beskftiger os med , vil jeg gerne gre opmrksom p to aspekter , som jeg finder vigtige , og som behandles overraskende .
<P>
P den ene side pberbes den mexicanske forfatning mindst otte gange i teksten , idet det hvdes , at undertegnelsen af aftalen med Den Europiske Union muligvis er en overtrdelse af dette lands grundlov .
Til det vil jeg blot sige , at det mexicanske parlament den 20. maj 2000 vedtog dette samarbejde med 89 stemmer for , 11 imod og to stemmeundladelser .
<P>
De samme tal glder for vedtagelsen af beslutningerne vedrrende handel fra Det Flles Rd for interimsaftalen og dem fra Det Flles Rd for den samlede aftale .
Der var ingen parlamentariske grupper , der rettede rekurs om forfatningsstridighed til landets hjesteret , det organ , der er kompetent til at afgre disse sprgsml .
<P>
Hvad angr menneskerettigheder , m vi p den anden side set huske p , at Mexico har undertegnet mere end 50 internationale aftaler om menneskerettigheder og arbejdsrettigheder , herunder mange af dem , der er nvnt i den betnkning , vi behandler .
Landet anerkender ligeledes Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstols bindende kompetence p dette omrde .
Det lader alts til , at Mexico er en rigtig retsstat .
<P>
Samtidig har den nuvrende regering underskrevet en aftale med FN , og den har oprettet en srlig legation ved nvnte internationale organisation for menneskerettigheder og demokrati .
Jeg vil ogs minde om , at demokratiklausulen blev indfjet i denne aftale i 1999 .
<P>
Og endelig mener jeg , at den bedste garanti for at kunne udve de individuelle rettigheder og frihedsrettigheder er konomisk velstand , og som alle ved , og som det er blevet bevist ved talrige lejligheder , er frihandelsaftalerne p mellemlangt sigt et solidt grundlag for at opn den velstand .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , det er allerede blevet sagt , at vores gruppe godkender Rdets forslag .
Mexico er et vigtigt land .
Det er det strste spansksprogede land .
For s vidt er denne aftale af stor politisk betydning .
Men jeg vil ogs gerne understrege , at det ogs er af stor betydning for os at godkende denne aftale , fordi den - og her henvender jeg mig srligt til den kommissr , som er ansvarlig for udenrigspolitikken - er et bevis p Den Europiske Unions flles udenrigspolitik .
<P>
Her adskiller jeg mig fra min britiske kollega , som hellere havde set , at medlemsstaterne indgr sdanne aftaler separat .
Det er efter min mening et stort fremskridt , at Den Europiske Union tager dette emne op i fllesskab .
<P>
Vi prioriterer aftalen med Mexico hjt .
Det er for vrigt den frste i en lang rkke af aftaler , som vi for jeblikket ogs forhandler om med Mercosur og Chile .
Gennemfrelsen af Mexico-aftalen har derfor en pilotfunktion .
Hvad handelspolitikken angr , skal den forbedre vores handelspolitiske situation i Mexico .
Europas handelspolitiske andel i Mexico er faldet til et nrmest latterligt niveau .
Det skal forbedres , og jeg tror , at det ogs er i Mexicos interesse , at landet ikke alene er afhngigt af handlen med USA , men har en afbalanceret udenrigshandel , hvor ogs Europa spiller en rolle .
Det er , tror jeg , en selvflgelighed .
For s vidt er aftalen bde i vores og i mexicansk interesse .
<P>
Men med vores godkendelse br vi ogs honorere , at Mexico forandrer sig .
Med valget af prsident Fox er der for frste gang siden den mexicanske revolution sket et magtskifte .
Mexico trder dermed ind i rkken af stater , hvor et demokratisk magtskifte bliver normalt .
Der er ogs hb om , at konflikten i den sydlige del af landet , i Chiapas , fr en fredelig lsning .
<P>
Mexico har bnet sig , ikke kun over for USA , men er ogs parat til at bne sig over for Europa .
Det ville derfor glde mig meget , hvis f.eks. den nyvalgte mexicanske prsident ogs snart aflagde Europa et besg - og mske ogs ville tale her i Parlamentet - og hvis ogs europiske statschefer ville besge Mexico .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvis sige vedrrende Lucas ' betnkning , at det er klart , at vi ikke stemmer om betnkningens begrundelse , sdan er det altid .
En ordfrer kan frit give udtryk for sin mening , men jeg vil i den forbindelse ogs sige , at samarbejdet med Mexico , med ethvert land , som vi har venskabelige forbindelser til , ogs er kritisk .
Det glder for vrigt begge veje .
Vi vil have friheden til at sige , hvis der er noget , som vi ikke synes om andetsteds , og vi opfordrer ogs vores venner til at sige , hvad de ikke synes om .
Det kan man bedst vise med USA som eksempel . Vi har en til dels meget kritisk dialog med USA - for vrigt ogs omvendt - uden at det har ndret noget p vores samarbejde og vores gensidige tillid .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="EN" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , min gruppe er meget opmrksom p vigtigheden af frihandelsaftalen mellem EU og Mexico for begge parter og sttter ordfrerens initiativ p de fleste omrder .
Mexico er Den Europiske Unions vigtigste handelspartner i Latinamerika efter Brasilien , og jeg er srlig stolt af , at Europa er net frem til et resultat , der p en rkke omrder gr ud over NAFTA-privilegierne , og som er godt for Europa , men ogs for Mexico .
<P>
Vi betragter denne aftale som en milepl i vores kommende forbindelse med latinamerikanske lande .
Inden for rammerne af dagens forhandling ville Den Liberale Gruppe i srdeleshed gerne understrege vigtigheden af standardbestemmelsen om menneskerettigheder i denne aftale , srlig respekt for demokratiske principper og fundamentale menneskerettigheder .
Vi vil gerne understrege , hvor afgrende det er at overvge menneskerettighedssituationen i Mexico , hvilket jeg har set med mine egne jne .
I denne forbindelse finder jeg ordfrerens forslag om at g i gang med en reform af artikel 39 og 59 i den samlede aftale fornuftigt .
Man kan forvente en sideaftale om samarbejde om menneskerettigheder .
Det , vi isr hber , er , at bningen af den mexicanske konomi vil bidrage til konomisk og social udvikling i Chiapas .
Vi erklrer os parate til at indlede denne proces , og jeg hber , at Marcos ' march til Mexico City vil indebre et gennembrud for freden .
Det er nu op til prsident Fox at opfylde det , han lovede delegationen fra Parlamentet under sin valgkamp .
Jeg vil flge det meget nje .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , vi lader gerne tvivlen komme aftalen mellem Den Europiske Union og Mexico til gode .
Samtidig anmoder vi Rdet og Kommissionen om lbende at informere Europa-Parlamentet s fuldstndigt som muligt om de gensidige virkninger af denne aftale .
Denne udtrykkelige anmodning hnger tt sammen med de lovende initiativer , som den nye mexicanske prsident , Vincente Fox , i jeblikket udvikler .
Bestrbelser , som klart er rettet mod at hjlpe tilbagestende befolkningsgrupper , frst og fremmest landets meget omfangsrige indianske samfund , fremad gennem investeringer og betydelig regional autonomi .
Modige bestrbelser i betragtning af den store politiske og samfundsmssige modstand .
<P>
For Den Europiske Union og USA ligger der her en flot , flles udviklingsopgave .
Nr alt kommer til alt , nsker vi i Strasbourg og Bruxelles ikke at vre kendt p verdensplan som klige , beregnende handelsfolk .
Kort sagt , en bedre adgang til markedet og forbedring af den mexicanske stilling i verdenskonomien krver en mere humanitr lsning end endimensional liberalisering .
<P>
Vi tilslutter os absolut , at ordfreren , fru Lucas , lgger vgt p den mexicanske befolknings behov .
Forskellige gange henviser hun i sin begrundelse for aftalen til krnkelser af den mexicanske forfatning .
Det er imidlertid efter vores opfattelse primrt et nationalt anliggende .
Det betyder ikke , at vi ikke nsker , at Rdet og Kommissionen vil vre lige s engagerede som vores ordfrer i kontakterne med de mexicanske partnere .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , kre kolleger , som endnu er til stede , det er en ganske interessant sag , vi har med at gre .
Her har der efter min mening - jeg kan ikke komme p noget tysk ord - vret en sharp mind p arbejde .
Det er , tror jeg , p eksemplarisk vis lykkedes at ppege svagheder i en aftale , og nr man lser begrundelserne , fru Lucas , kan man ikke undg at f det indtryk , at der her muligvis er en euroimperialisme under udvikling .
Konkret vil jeg gerne kommentere to punkter .
For det frste de demokratipolitiske svagheder , som gang p gang pvises i begrundelserne - vi formulerer her alligevel mlstninger over for Mexico , hvilket egentlig kun den strke kan tillade sig at gre over for den svage .
Jeg er betnkelig ved ndvendigheden af at tilpasse Mexicos forfatning , s den i det hele taget er konform med denne aftale .
Den minder mig om de underskud , som denne Europiske Union selv har over for sine borgere p grund af den manglende demokratiske legitimation .
<P>
Det andet punkt , som man efter min mening ikke br glemme , er , at Mexico ikke kun er en vigtig handelspartner for Den Europiske Union , men i midten af 1990 ' erne gennemgik det , som den davrende formand for Den Internationale Valutafond , Michel Camdessus , kaldte den frste finanskrise i det 21. rhundrede .
Derfor er det efter min opfattelse srlig prisvrdigt , at der specielt bliver henvist til de problematikker , som lande som Mexico , og for tiden isr ogs Argentina , har p grund af den ttte tilknytning til den amerikanske dollar , og det er meget beklageligt , at Kommissionen ikke flger mainstream p det punkt , som allerede nu siger : Vi skal passe p !
Personligt ville jeg sgar snarere g i retning af et Bretton Woods-system .
Der mangler her de tilsvarende foranstaltninger , og der mangler ogs den positive hjlp til Mexico .
At vi i henstillingerne ikke ogs henviser til , at vi netop i forbindelse med finanskriser br vre hjlpsomme , er mske det eneste kritikpunkt , som jeg har at udstte p betnkningen .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , aftalen med Mexico er virkelig en milepl i forbindelserne til de latinamerikanske lande .
Den har strre rkkevidde end nogen anden aftale , som Den Europiske Union har indget med et tredjeland .
Jeg har selv altid fulgt denne aftale med Mexico kritisk , men ogs solidarisk , da det for os altid drejede sig om ikke kun at have Den Europiske Unions interesser for je , sledes som det vel er tilfldet hos en og anden her i Parlamentet , men ogs Mexicos og den befolknings interesser , som overvejende lever i fattigdom .
Aftalen vil alts kun vre en milepl , hvis levevilkrene for det overvejende flertal af mexicanerne bliver forbedret med aftalen .
Det vil i den forbindelse ogs vre afgrende , hvordan demokrati- og menneskerettighedsklausulen bliver gennemfrt i praksis .
Det vil Fox-regeringen ogs skulle lade sig vurdere p , ikke kun p konomisk succes .
<P>
I fremtiden skal man srligt holde je med netop servicesektoren og de direkte investeringer , da det ikke kan vre rigtigt , at Mexico betragtes som en forlnget arbejdsbnk .
Investeringerne skal i langt hjere grad ogs bidrage til at forbedre den regionale udvikling og orientere sig efter klare sociale og kologiske standarder , som s ikke blot skal kontrolleres , men ogs overholdes .
Men det er nu ogs op til os i Europa-Parlamentet og den mexicanske regering sammen med den mexicanske befolkning at srge for , at den fr strst mulig gavn heraf .
Men det er ogs vigtigt for os , hvordan Det Flles Rd i fremtiden vil varetage sine opgaver som led i videreudviklingen af aftalen , og hvordan Mexicos parlament og Europa-Parlamentet bliver integreret heri .
Og da der ikke er noget , som ikke kan forbedres yderligere , hber jeg , at Mexico og Den Europiske Union som ligevrdige partnere i samme jenhjde vil rydde de uoverensstemmelser og fejl af vejen , som aftalen uden tvivl stadig indeholder .
Det siger jeg som nstformand for Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika og Mexico .
Jeg bekender mig ogs til denne aftale , og hvis disse punkter , hvoraf fru Lucas har berrt mange , bliver opfyldt , synes der ikke lngere at vre noget til hinder for , at denne aftale bliver en succes , og i s fald ville det virkelig vre en historisk milepl for traktater mellem Den Europiske Union og et latinamerikansk land .
<SPEAKER ID=331 NAME="Nielson">
Hr. formand , hr . Seguro nvnte ved slutningen af sit indlg den skrkkelige situation i El Salvador .
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at underrette Parlamentet om , at jeg i dag har besluttet at frigive yderligere 5-8 millioner euro til sttte for befolkningen i El Salvador .
Det er ganske betydningsfuldt .
<P>
For nu at g over til den sag , vi drfter , s er Mexico underget en radikal moderniseringsproces i de sidste 10 r .
NAFTA-aftalen har spillet en vigtig rolle i denne forbindelse .
Den har frt til en vsentlig forgelse af samhandel og udveksling af investeringer mellem USA og Mexico og ligeledes Canada .
Hverken EU eller Mexico har nsket , at NAFTA-aftalen skulle fre til mindre ttte forbindelser mellem EU og Mexico .
Vi accepterer begge udfordringen og har besluttet at tilpasse vores forbindelser .
Dette kulminerede med ikrafttrdelsen i oktober sidste r af vores aftale om konomisk partnerskab , politisk koordinering og samarbejde , som ofte kaldes den samlede aftale .
Denne aftale , der bestr i et frihandelsomrde , en politisk dialog og bestemmelser om samarbejde , styrker Mexicos eksisterende forbindelser med Europa .
<P>
P grund af en meget kompliceret fordeling af kompetence mellem EU og dens medlemsstater bestr frihandelsaftalen af to separate juridiske tekster .
Den frste , Afgrelse 2 / 2000 , dkker omrderne under fllesskabskompetence og blev vedtaget af Det Flles Rd i Lissabon den 23. marts 2000 , efter at Parlamentet havde fremsat sin udtalelse den 16. marts 2000 .
Den trdte i kraft den 1. juli 2000 .
Den anden tekst dkker det resterende omrde - tjenesteydelser , investeringer og ophavsret - og forventes vedtaget af Det Flles Rd den 27. februar 2001 .
<P>
Den anden tekst , som vi drfter i dag , vil liberalisere tjenesteydelser i to faser .
For det frste ved at medtage en stand-still-bestemmelse , der forhindrer begge parter i at indfre nye diskriminerende foranstaltninger eller styrke de eksisterende .
Denne bestemmelse drejer sig kun om diskriminerende foranstaltninger og udelukker derfor ikke muligheden af at vedtage nye restriktive , ikke-diskriminerende bestemmelser for f.eks. yderligere at beskytte miljet .
For det andet lgger denne afgrelse op til en eliminering af nsten al tilbagevrende forskelsbehandling mellem de to parter i lbet af en periode p maksimalt 10 r .
<P>
Afgrelsen vil vre i overensstemmelse med GATS-reglerne - srlig forpligtelsen til ikke at udelukke nogen sektor fra liberaliseringsprocessen .
Desuden indeholder teksten foranstaltninger angende investeringer og dermed forbundne betalinger , som indfrier de lfter , som begge parter allerede har fremsat i OECD og via bilaterale aftaler , som Mexico og de fleste medlemsstater har undertegnet .
Parlamentet er blevet indbudt til at fremstte en udtalelse om denne anden afgrelse .
Nr den frst er vedtaget af Det Flles Rd den 27. februar 2001 , vil en frihandelsaftale vre helt p plads .
<P>
Men denne afgrelse har ogs strre virkninger .
Den samlede aftale vil blive fuldt ud gennemfrt , og sledes vil den politiske dialog og samarbejdssjlerne effektivt trde i kraft .
Mexico er traditionelt en af EU ' s vigtigste handelspartnere i Latinamerika med et betydeligt vkstpotentiale , og EU er Mexicos nststrste handelspartner efter USA .
Indgelsen af frihandelsaftalen vil give virksomheder i EU adgang til det mexicanske marked p betingelser , der minder om NAFTA ' s .
<P>
Vores handelsforbindelser , som er get tilbage i de foregende r , br blive markant forbedret , nu hvor vi kan konkurrere p lige vilkr med produkter og tjenesteydelser fra USA og Canada .
Vi br vre tilfredse med , hvad vi har net p dette omrde .
Handelsaftalen mellem EU og Mexico er den frste aftale af denne type , som EU har indget med noget latinamerikansk land .
<P>
Bortset fra handlen br vi fuldt ud udnytte denne aftale til yderligere at uddybe vores allerede fortrffelige bilaterale forbindelser til Mexico .
Den institutionaliserede politiske dialog p hjt plan vil vre et godt redskab , nr der skal opns enighed om flles holdninger til sprgsml af flles interesse , f.eks. reformer af FN , bestrbelser p at f en ny WTO-runde i gang og menneskerettighedssituationen hos begge parter .
Aftalen vil give os nye muligheder for samarbejde p basis af de retningslinjer , der er fastlagt for perioden 2000-2006 , hvad enten det drejer sig om styrkelsen af lov og orden , reformer af retsvsenet , bekmpelse af fattigdom eller investering i menneskelige ressourcer .
Det er en ny og meget ambitis begyndelse .
Jeg deler den opfattelse , der er kommet til udtryk hos de fleste medlemmer under denne forhandling , og vi ser med stor glde hen til , at dette skal blomstre i de kommende r .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Der var en srlig oplysning , som jeg bad kommissren om .
Det drejede sig om dagsordenen for Det Flles Rds mde den 27. februar .
Kan han fortlle os , om og hvornr vi kan f fat p den dagsorden , hvad der vil st p den , og hvilken slags afrapportering vi kan vente fra dette mde ?
<SPEAKER ID=333 NAME="Nielson">
Den mde , arbejdsfordelingen er organiseret p , indebrer , at vi naturligvis vil informere Parlamentet om resultatet af dette mde .
<SPEAKER ID=334 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Ulovlig indrejse og ulovligt ophold
<SPEAKER ID=335 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0315 / 2000 ) af Ceyhun for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om
<P>
I. initiativ fra Den Franske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets rammeafgrelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik p bekmpelse af hjlp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold ( 10675 / 2000 - C5-0427 / 2000 - 2000 / 0821 ( CNS ) ) ;
<P>
II. initiativ fra Den Franske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets direktiv om definition af hjlp til ulovlig indrejse og rejse samt ulovligt ophold ( 10676 / 2000 - C5-0426 / 2000 - 2000 / 0820 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=336 NAME="Ceyhun">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det davrende franske formandskab foreslog i august 2000 to initiativer til bekmpelse af kriminelle menneskesmuglerbander og gennemfrelse af prventive foranstaltninger .
Men forud herfor dde mange flygtninge som ofre for de kriminelle menneskesmuglerbander .
Desvrre dr de stadigvk .
Hver uge lser vi mindst to beretninger om denne srgelige sag .
<P>
Derfor er Den Europiske Union ndt til at handle nu .
Direktivet til definition af hjlp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold definerer en lovgivningsramme , s ulovlig indrejse ved hjlp af kriminelle menneskesmuglerbander forhindres .
<P>
Det andet initiativ er en rammeafgrelse fra Rdet om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik p bekmpelse af hjlp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold , s udnyttelsen af flygtninge forhindres .
Jeg m indrmme , at begge initiativer egentlig kunne fremlgges som et enkelt initiativ .
De kunne kombineres i et enkelt forslag p samme retsgrundlag i den frste pille .
Jeg var desvrre ikke i stand til at overbevise det franske indenrigsministerium .
Jeg er glad for , at mine ndringsforslag fandt sttte i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
<P>
Nu har vi ikke lngere to restriktive forslag , men to forslag , som kan anvendes differentieret p de forskellige mlgrupper .
Mens de kriminelle menneskesmuglerbander skal bekmpes , bliver ngo ' erne eller kirkerne og lignende organisationer , som tilbyder de forfulgte mennesker human hjlp , ikke ligestillet med de kriminelle .
<P>
Vi m ikke ignorere , at mennesker i titusindvis ogs i dag m flygte fra diverse former for forflgelse og krig .
Er det en kriminel handling at hjlpe en forfulgt i denne situation , kre kolleger ?
Jeg er rlig talt glad for , at der findes modige mennesker , som hjlper forfulgte .
Det var derfor meget vigtigt at definere hjlp og de rlige hjlpere prcist .
Teksten i det franske initiativ foretog ingen differentiering mellem den individuelle og den organiserede hjlp , og heller ikke mellem den kommercielle og den moralske .
Derfor var en korrektur bydende ndvendig .
<P>
Jeg vil ikke ignorere , at menneskehandel i dag er en lukrativ forretning for kriminelle .
Men det ville vre en fatal fejl at tro , at man kun kan lse dette problem med restriktive foranstaltninger .
De politimssige og juridiske tiltag skal ledsages af en flles europisk asyl- og indvandringspolitik .
Kun p den mde kan det lykkes os at undg de srgelige begivenheder som i Dover i fremtiden .
<P>
Det ville vre en let sag ogs at afvise de forslag fra den franske regering , som jeg har kritiseret , s lnge der ikke findes en af os krvet flles asyl- og indvandringspolitik .
Det ville virkelig vre den letteste sag i verden for os ganske enkelt at erklre dette emne for afsluttet i lbet af fem minutter .
Men i betragtning af ofrenes skbner ville det vre ansvarslst .
Jeg er derfor glad for , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og jeg har formet at videreudvikle initiativerne med min betnkning p en sdan mde , at bde de humanitre og de strafferetlige krav bliver tilgodeset .
<P>
Jeg beklager meget , at PPE-Gruppen ikke kan sttte netop denne betnkning .
Til gengld glder jeg mig meget over de fornuftige supplerende forslag fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , som der skal lyde en tak til .
Jeg hber , at vi med min betnkning kan vise De Europiske Socialdemokraters Gruppe , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance og Den Europiske Fllesfljs Fllesgruppe / Nordiske Grnne Venstre , at Europa-Parlamentet i en s svr sag vil fremkomme med retningsvisende forslag til Rdet til samfundsbevarende , men ogs human handling .
<SPEAKER ID=337 LANGUAGE="EN" NAME="Kirkhope">
Hr. formand , da jeg forlod Underhuset i Det Forenede Kongerige i 1997 , troede jeg , at jeg var sluppet vk fra debatter , der fandt sted efter kl . 22 om aftenen .
Men det er meget trsterigt at se , at vi kan debattere meget vigtige sprgsml endnu senere om aftenen . Jeg noterer ogs med interesse , at debatterne i Det Forenede Kongerige nu synes at vre blevet forkortet , s de slutter p tidspunkter , der ligger et godt stykke fr kl .
22 .
Magtbalancen i denne forbindelse har sandelig ndret sig .
<P>
Jeg havde det privilegium at vre indvandringsminister i den forrige regering .
Det er vigtigt for mig straks at understrege , at PPE ligger p linje med hensigten med det franske initiativ .
Det er af vital betydning at begrnse den illegale indvandring og at tage sig af de kriminelle , der udnytter fattige mennesker til egen fordel , bde finansielt og p andre mder .
Men som skyggeordfrer er jeg desvrre ikke i stand til at sttte hr . Ceyhuns ndringsforslag , da jeg mener , at de slet ikke tager fat p sprgsmlet , men tvrtimod vil forvrre det .
<P>
I srdeleshed forekommer det mig vanskeligt at forsge at afkriminalisere det at lette illegal indvandring for nogle grupper snarere end for andre .
Den id , at de , der handler ud fra humanitre hensyn , skal vre immune over for retsforflgelse , er yderst problematisk og i hvert fald subjektiv .
Jeg m ogs som advokat stte sprgsmlstegn ved , hvorfor loven skal glde for nogle og ikke for andre .
De humanitre motiver , der nvnes i mange af hr . Ceyhuns ndringsforslag , er ogs meget vanskelige at definere eller fortolke p en fair og ordentlig mde ved en domstol .
Det betyder ikke , at menneskerettighedsorganisationer skal undlade at hjlpe sdanne mennesker , efter at de er kommet ind i en medlemsstat p lovlig vis - jeg vil meget sttte , at dette fortstter , og at det spiller en rolle i fremtiden - men at de efter vores opfattelse ikke har mere ret til at deltage i ulovlige handlinger end nogen andre .
<P>
I denne forbindelse m man ogs understrege , at illegale indvandrere , som bliver hjulpet ind af menneskesmuglere , bestemt ikke br vre mere immune over for retsforflgelse end andre illegale indvandrere .
<P>
Naturligvis er der en vanskelighed ved gennemfrelsen af en flles indvandrings- og asylpolitik .
Jeg nrer som britisk konservativ tvivl om dette .
Men i aften er jeg helt tilfreds med , at vi ser p det inden for rammerne af , hvordan det kan udvikle sig .
Vi er ikke parate endnu .
Vi har ikke denne politik p plads .
Hvis man gr ud fra , at en sdan politik kan gennemfres , forekommer denne politik mig at vre en drlig lejlighed .
Det er af afgrende betydning , at man fastlgger parametrene for en flles indvandrings- og asylpolitik , fr nogen indre standarder - ssom dem , man tager fat p i betnkningen - bliver fastsat .
At forbedre flygtninges juridiske stilling , som det siges i ndringsforslag 2 , er efter det , jeg ved , ikke en del af nogen flles indvandrings- og asylpolitik .
<P>
Med hensyn til betaling af kompensation specificerer ordfreren ikke , hvordan disse penge skal bruges .
En forhjelse af EU ' s budget krver da mere retfrdiggrelse end her .
Det er altid vigtigt at skelne mellem asyl og indvandring . Det er to separate sprgsml , hvoraf det sidste dkkes af Genve-konventionen af 1951 .
Bde jeg og PPE glder os bestemt over ndringsforslag , der understreger betydningen af denne konvention .
<P>
Vi sttter det franske initiativ .
Vi beklager bare , at denne betnkning er kommet for tidligt , og at den er uacceptabel .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand , undskyld , men jeg havde taget fejl af klokken .
For det frste vil jeg lyknske min kollega Ceyhun med det arbejde , han har udfrt , og med hans indsats for at inddrage alle de holdninger , der var omkring disse to initiativer .
For det andet m jeg her i Parlamentet ppege noget , der er helt afgrende for den fremtid , som Den Europiske Union , vores samfund og det politiske projekt , som vi her skaber , gr i mde .
Det drejer sig om behovet for en flles politik for indvandring og asyl , noget , som vi ikke kan opn uden Den Europiske Unions politiske institutioners engagement , bestrbelser og arbejde .
<P>
Jeg vil gerne gentage en rkke forhold , som Parlamentet og Rdet br vre meget opmrksom p , nr de trffer beslutninger i fremtiden .
Det er helt ndvendigt at skelne mellem uegennyttig og humanitr hjlp til ulovlig indvandring og forbrydernettenes aktiviteter , som det fremgr af artikel 27 i Schengen-konventionen .
Det er ogs vigtigt at skelne klart mellem dem , der drager direkte og aktiv fordel af ulovlig indvandring , det vil sige dem , der organiserer og deltager i transporten af ulovlige indvandrere , og de passive og indirekte begunstigede , som er dem , der lukrerer p de andres arbejde .
<P>
Det skal ogs understreges , at den konomiske fordel ogs kan vre en direkte eller indirekte fordel afhngigt af den aktivitet , der foregr .
P den anden side mener jeg ikke , at transportvirksomheder kan have ansvar for forflyttelse af mennesker , der umiddelbart efter at vre kommet ind i en medlemsstats omrde sger politisk asyl .
Transportvirksomheder har hverken evne eller kompetence til at vurdere rimeligheden i en asylansgning , og derfor mener jeg , at man under ingen omstndigheder hverken direkte eller indirekte kan overtale dem til gennem disse instrumenter at vurdere en sdan rimelighed .
Sanktionerne br vre afpassede og afbalancerede , sanktion og overtrdelse br st i et rimeligt forhold til hinanden .
<P>
Foranstaltningerne og mlene med dem skal nje overholde forpligtelserne for de stater , der har undertegnet Genve-konventionen fra 1951 , med hensyn til asylansgere , der rejser ind i en stat i Den Europiske Union .
Disse foranstaltninger kan aldrig have til forml at overtale asylansgere til ikke at udve deres lovlige ret til at sge en signatarstats beskyttelse , for det ville vre en overtrdelse af Genve-konventionen .
<P>
Til sidst vil jeg henlede opmrksomheden p behovet for , at medlemsstaterne er bevidste om , at nogle omrder i Den Europiske Union er srlig ramt af ulovlig indvandring , og at de p grund af deres geografiske beliggenhed ptager sig en stor del af indvandringspolitikkernes byrde , hvorfor der br oprettes budgetposter , som muliggr udbetaling af udligningsudbelb , hvilket vil skabe en strre solidaritet inden for Den Europiske Union p dette omrde .
<SPEAKER ID=339 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , vi mindes alle med forfrdelse containeren med de 58 dde kinesere , der blev fundet i Dover sidste sommer .
For nylig s vi druknede mennesker flyde i land ved den spanske kyst .
Sdanne tragedier indtrffer hver dag rundt omkring i Europa , selv om det dog ikke altid er under s spektakulre former .
<P>
De forbryderbander , der tjener penge p at udnytte menneskers fortvivlede situation og smugler dem over grnser under skrkkelige sikkerhedsvilkr , skal selvflgelig straffes .
Dette er en umenneskelig virksomhed .
Her krves en flles indsats p EU-niveau .
<P>
Men , hr. formand , det forslag , som Frankrig har stillet , handler kun om en lille del af disse uhyrligt komplekse sprgsml omkring migration og flygtninge .
Trods fine erklringer om globalt ansvar har EU ' s medlemslande ikke kunnet blive enige om en flles asyl- og indvandringspolitik .
Det eneste , man synes at kunne blive enige om , ser ud til at vre repressive foranstaltninger .
Smuglerne skal selvflgelig straffes , og flyselskaber , der medtager passagerer uden gyldige papirer , m bde .
Det er urimeligt at overlade bedmmelsen af menneskers beskyttelsesbehov til flystewardesser .
Man m ogs sprge sig selv , hvorfor mennesker satser alt , hvad de ejer , for under usikre vilkr at lade sig smugle ind i et ukendt land .
Er det virkelig muligt at skaffe sig adgang til EU p lovlig vis , nr vi krver visum fra 130 lande ?
Jeg tror det ikke .
EU er i frd med at opbygge et " Fort Europa " .
<P>
Den Liberale Gruppe havde gerne set et mere dkkende program for migrationssprgsmlene .
Her er der brug for en flles politik .
Den betnkning , som ordfreren har skrevet , er en vigtig modificering af det franske forslag , eftersom han forsger at g i dybden .
Selvflgelig skal forbryderbanderne straffes , men der er mennesker , der gemmer flygtninge uden tanke p personlig profit , eftersom de er overbeviste om , at flygtningene risikerer liv og lemmer , hvis de bliver sendt tilbage til deres hjemland .
Slgtninge , venner eller private organisationer skal ikke straffes for dette .
Man m skelne .
<P>
Det er ogs vigtigt at understrege , at mlet med dette direktivforslag ikke er at lgge yderligere hindringer i vejen for mennesker , der sger asyl eller indvandrer til Den Europiske Union .
Med de ndringsforslag , som Den Liberale Gruppe har stillet , vil vi sttte Ceyhuns forslag i hb om , at Rdet tager sig sammen og bliver enig om en flles europisk asyl- og indvandringsstrategi .
<SPEAKER ID=340 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , indvandring er i dag et sprgsml , som i Europa p alle omrder prger vores samfund . Det drejer sig om legale og illegale indvandreres situation , om retten til asyl og retten til fri bevgelighed , om sociale , konomiske og kulturelle rettigheder og politiske rettigheder .
<P>
I de fleste medlemsstater kan man konstatere , at et faldende antal personer opnr status som flygtninge , og antallet af indvandrere , som nr Europa ad de traditionelle kanaler , er ligeledes faldende .
Til gengld har det samlede antal indvandrere ikke ndret sig de seneste r . Tallene vidner sledes om , at den stramme indvandrings- og visumpolitik blot har medfrt et stigende antal illegale indvandrere .
Der er dagligt mnd , kvinder og brn , som omkommer i forsget p illegalt at skaffe sig adgang til det , der er blevet et regulrt Fort Europa .
De er som oftest ofre for menneskesmugling og -handel .
Og lidelseshistorien fortstter beklageligvis i medlemsstaterne , hvor de som illegale indvandrere er forsvarslse over for den udnyttelse , de udsttes for , og hvor de lever under uacceptable vilkr .
Der er grund til at erindre om , at der er indvandrere , hvis ophold har ndret status og nu betragtes som ulovligt som flge af de strengere regler p omrdet .
Nogle af dem har opholdt sig her i mere end 20 r .
De kan ikke udvises , men de kan heller ikke opn statsborgerskab .
Hvordan skal de kunne forsrge sig selv og deres familie ?
<P>
De foreslede initiativer peger p lsninger , som blot er en gentagelse af frnvnte regler .
Strenge foranstaltninger , som resulterer i udstdelse og skaber tragedier som dem , vi har set i Dover og Gibraltar . Eller vi kan nvne de illegale indvandrere , som sultestrejker i Spanien , Belgien og Frankrig for at opn anerkendelse .
Hvem brer det reelle ansvar herfor ?
<P>
Forslagene opfylder ingen af de krav , der stilles , ja , de stter endog sprgsmlstegn ved retten til asyl og til at leve sammen som familie .
Der br afgjort sttes aktivt ind over for organiseret menneskehandel . Men det er urimeligt at stte de fysiske og juridiske personer under tiltale , som i god tro hjlper dem , der kommer hertil for at sge asyl p flugt fra konflikter , sult og rdsler , der flger af en situation , som er kendetegnet ved konomisk og demokratisk underskud .
De omhandlede initiativer fastholder imidlertid denne uantagelige og farlige sammenblanding .
<P>
ndringsforslagene begrnser ganske vist de negative virkninger , men vi m afvise disse initiativer og m indtrngende anmode ophavsmndene hertil om at starte forfra .
Bekmpelsen af den illegale indvandring forudstter en samlet og klar flles politik , som beror p respekten for grundlggende rettigheder og ndrede nord-syd-relationer .
Vi m ikke glemme , at det bedste middel til bekmpelse af forskelsbehandling og udnyttelse af mennesker er anerkendelse af disses rettigheder og dermed opnelse af statsborgerskab .
<SPEAKER ID=341 NAME="Frahm">
Hr. formand , den politik , som mange medlemsstater og i stadig strre grad ogs EU frer p dette omrde , gr os alle sammen direkte medansvarlige for ligene i Dover og for de lig , der er skyllet op p den spanske kyst .
Det , vi gr , er symptombehandling .
Vi gr ikke noget ved den egentlige sygdom .
Sygdommen er jo , at der er 20 millioner mennesker p flugt i verden .
Det foreliggende projekt vil fre til , at vi vil f frre humanister og flere mafiosoer involveret i menneskesmugling og i hjlpen med transport af mennesker p flugt .
Man siger , at menneskesmugling er lukrativt , men min pstand er , at med projekter som dette vil det blive endnu mere lukrativt .
Prisen vil stige , mafiaen vil jo lgge bderne oven i prisen .
Det betyder flere penge fra fortvivlede mennesker ned i lommen p mafiaen .
Der vil vre frre om udbuddet , og der vil vre stadig flere om eftersprgslen .
Det betyder hjere priser .
Det kender vi jo fra markedskonomien i vrigt .
Det vil betyde flere skrupellse aktrer og dermed flere ulykker a la Dover .
Ordfreren har gjort sit bedste for at mildne forslaget . Det m jeg sige .
Han har virkelig gjort en indsats , men ikke desto mindre er der stadigvk tale om symptombehandling .
Vi behandler ikke sygdommen .
Vi vil naturligvis i min gruppe sttte de ndringsforslag , der er kommet fra ordfreren og fra Den Liberale Gruppe .
Frst og fremmest vil vi sttte forslagene om helt at afvise dette udspil , og min gruppe vil stemme meget forskelligt til den endelige afstemning om betnkningen .
<SPEAKER ID=342 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , de radikale parlamentsmedlemmer fra Emma Bonino-Listen stemmer imod Rdets forslag til initiativ , og selv om vi stemmer for nogle af de forbedrende ndringsforslag , som ordfreren har stillet , stemmer vi imod betnkningen i sin helhed .
<P>
Hvad er rsagen til , at vi stemmer imod ? Den frste rsag er en grundlggende rsag , der har at gre med dette initiativ og alle de andre initiativer , som vedrrer EU ' s strafferetlige rammer .
Som europisk fderalist - og sledes ikke som EU-skeptiker - er det efter min mening forfrdeligt , at man vedtager og indfrer nogle bestemmelser p det strafferetlige omrde uden nogen som helst godkendelse fra et Parlament , som er legitimt og demokratisk valgt , og som derfor har en legitim ret til at godkende disse bestemmelser .
I den forbindelse - og i andre forbindelser - er det efter min mening en forfrdelig vej , EU er slet ind p .
<P>
Strafferetten m og skal vre genstand for parlamentsforhandlinger .
Netop fordi dette emne er s vanskeligt , skal det hre med til de mere generelle betragtninger om samfundet , risiciene , de ting , der taler for og imod , de grundlggende rsager samt de konomiske og sociale rsager .
Det eneste omrde , hvor den europiske integrationspolitik gr store fremskridt , er straffeomrdet , for det er nemt nok .
Beslutningerne bliver forberedt af grupper af embedsmnd fra indenrigsministerierne og justitsministerierne , som ikke bekymrer sig om andet end straffesystemernes effektivitet , og de tnker slet ikke p - hvilket ikke er deres skyld , for det er deres arbejde og deres fag - de samfundsmssige , konomiske og beskftigelsesmssige sprgsml samt sprgsmlene om udvikling og international politik .
Vi gr meget hurtigt fremad p straffeomrdet , men p andre omrder , nemlig sikkerheden for asylret og for retten til et forsvar , kommer Europa-Parlamentet , Den Europiske Union , Europa-Kommissionen og Rdet ikke nogen vegne .
Dette er sledes den frste rsag til , at vi ikke kan godkende Rdets forslag , ligesom vi heller ikke kan godkende en betnkning , der ikke klart og fuldstndigt forkaster disse forslag .
Ogs p dette punkt hrer man som sdvanlig Europa-Parlamentet , uden at det har nogen egentlige befjelser .
<P>
Hvad selve emnet angr , er det - sdan som vores kolleger Boumediene-Thiery og Frahm sagde - en illusion at tro , at man med nogle strengere regler for at bremse indvandringen vil opn andet end en stigning i den illegale indvandring og styrke de illegale krfter , vi oversvmmes af .
Det er en kendsgerning , at vores grnser oversvmmes af illegale indvandrere p grund af vores forbudsbestemmelser .
Vi m ikke tro , at vi kan lse problemet ved , at vi hist og her - og uden en demokratisk hring - indfrer nogle strengere straffe for dem , der hjlper illegale indvandrere ind i landet .
Det kan medfre - men det gr det forhbentlig ikke - at vi kun gr problemet vrre .
<P>
Samtidig gr man ikke noget ved de egentlige konomiske rsager .
I Kommissionen havde kommissr Lamy stillet et dristigt forslag om en unilateral handelsliberalisering for de fattigste landes vedkommende .
Det er p denne mde , at vi kan gre noget ved de egentlige rsager , for vi skal ikke give almisser og hjlp , men derimod bne vores markeder for basale landbrugs- og industriprodukter .
Forslaget hed " Everything But Arms " , og det blev skudt i snk af EU ' s lobbyer .
Derfor bliver indvandringspresset hele tiden strkere .
Man forkaster sledes Lamys forslag , og samtidig tror man , at man kan lse problemet ved at stte strafferammen op med et par mneder for dem , der har et job , som vi har forret dem , og fr en fortjeneste , som vi giver mulighed for med vores love .
<P>
Vi gr ind for nogle af ndringsforslagene , men jeg vil gerne sige til hr . Ceyhun og til kollegerne fra venstrefljen , at man ikke m tro , at en delvis forbedring af disse strafferetlige rammer kan ndre situationen fuldstndigt .
Vi er ikke af den opfattelse , at en skelnen mellem indvandring med det forml at opn et konomisk udbytte og indvandring med humanitre forml - som vi dog vil sttte , da det er den mindst drlige lsning - vil lse problemet , for det fortller I os jo netop p venstrefljen , nr I siger , at det er konomiske rsager , der ligger til grund for indvandringen .
S hvordan kan I hvde , at indvandringen sker af konomiske rsager , nr I samtidig er meget strenge i jeres holdning til arbejdsgiverne og til dem , der udnytter den illegale indvandring ?
<P>
Forbudspolitikken glder ikke kun indvandringen , men ogs arbejdsmarkedet , de nye former for beskftigelse , deltidsarbejdet , de tidsbegrnsede kontrakter og ssonkontrakterne , og det er en forbudspolitik , som venstrefljen og fagforeningerne har en stor del af skylden for i Europa .
S vi skal ikke tro , at vi fr samvittigheden i orden ved at angribe arbejdsgiverne og dem , der udnytter arbejdskraften , for den , der bliver udnyttet , og som ville vre ddsdmt i sit eget land p grund af sult og den totale mangel p midler at leve for , betragter sandsynligvis den europiske arbejdsgiver , der udnytter ham , som den eneste redning for sig selv og sin familie .
<P>
Derfor vil jeg gerne slutte af med at gentage , hr. formand , at de radikale parlamentsmedlemmer fra Emma Bonino-Listen stemmer imod betnkningen .
<SPEAKER ID=343 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Den Franske Republik har forelagt to initiativer , som tager sigte p at definere og styrke de strafferetlige rammer med henblik p bekmpelse af hjlp til ulovlig indrejse i Den Europiske Unions medlemsstater . Jeg hilser de to initiativer velkommen .
<P>
Den illegale indvandring er i hastig vkst og udgr et betydeligt problem for medlemslandene . Herom vidner det stigende antal asylansgninger .
Disses antal er nsten fordoblet inden for en trersperiode , nr man ser p de strste medlemslande . Hen ved tre fjerdedele af disse ansgninger afvises som ubegrundede , hvilket bidrager til den betydelige stigning i antallet af ulovlige ophold .
<P>
Europol anslr , at 500.000 personer hvert r illegalt rejser ind i Den Europiske Union .
Denne tilstrmning af personer , som lever p kant med samfundet , giver grobund for alle former for forbrydelser og udnyttelse .
FN sknner , at der alene i Europa er tale om en halv million mennesker , som tilhrer disse illegale miljer og er henvist til en slavetilvrelse . Ofte drejer det sig om kvinder og brn , som er ofre for seksuel eller konomisk udnyttelse .
<P>
Denne situation er en skamplet p Den Europiske Union , og jeg finder det beskmmende , at Kommissionens meddelelse af 22. november 2000 om den flles indvandringspolitik kun i et enkelt og srdeles uprcist formuleret afsnit omtaler den illegale indvandring .
Jeg finder det ligeledes beskmmende , at Kommissionens frste konkrete forslag til gennemfrelse af denne politik var et srdeles forsonligt forslag til direktiv om familiesammenfring .
<P>
Man fr endnu en gang indtryk af , at der er en markant forskel mellem Kommissionens og medlemsstaternes interesser , idet sidstnvnte rejser de reelle og konkrete problemer .
Under det franske formandskab var bekmpelsen af illegal indvandring netop et af de prioriterede omrder . Nu er det den britiske premierminister , Tony Blair , og dennes italienske kollega , Giuliano Amato , som rber vagt i gevr og krver en handlingsplan for bekmpelsen af denne trafik .
<P>
Jeg er derfor enig med hr . Kirkhope i , at de ndringsforslag , der er stillet af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , er ganske urimelige , eftersom de svkker den franske tekst .
Jeg er enig i , at teksten kommer i rette jeblik .
Vi br ikke , som anfrt i flere af udvalgets ndringsforslag , afvente , at der fastlgges en overordnet indvandringspolitik , men omgende trffe foranstaltninger , som specifikt vedrrer den illegale indvandring .
<P>
Det er ptrngende ndvendigt at trffe sdanne foranstaltninger . Omstndighederne krver det .
Og i vrigt krver Amsterdam-traktaten , jf. artikel 63 , stk . 3 , at der inden fem r efter traktatens ikrafttrden trffes foranstaltninger mod " ulovlig indvandring og ulovligt ophold , herunder repatriering af ulovlige indvandrere " .

<P>
Initiativerne fra Den Franske Republik om illegal indvandring br godkendes , flges op og styrkes .
Der er i vrigt grund til at glde sig over Amsterdam-traktatens artikel 67 , stk . 1 , som adskiller sig fra andre mindre heldige bestemmelser ved p forstandig vis at fastholde medlemsstaternes initiativret parallelt med Kommissionens , ogs nr det glder de aspekter af indvandringspolitikken , der blev gjort til et fllesskabsanliggende .
Denne sidestilling udgr en undtagelsesbestemmelse , som imidlertid i dette tilflde har vist sig srdeles nyttig . Bestemmelsen er midlertidig , idet den er gldende i en overgangsperiode p fem r efter traktatens ikrafttrden .
Den udlber sledes den 30. april 2004 .
Imidlertid skal der netop i forret 2004 afholdes en regeringskonference , som bl.a. skal drfte kompetencefordelingen mellem Den Europiske Union og medlemsstaterne .
<P>
En forlngelse og udvidelse af medlemsstaternes initiativret ville efter min opfattelse vre et godt forslag , som burde sttes p dagsordenen for omtalte konference .
<SPEAKER ID=344 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vores holdning har som udgangspunkt , at vi mener , at ulovlig indvandring skal bekmpes , herunder srlig de former for udnyttelse , som er en flge af den .
Det er et fnomen , der er blevet stadig vrre , ikke blot fordi det har vist sig overordentlig lukrativt og mindre risikobetonet end andre former for smugling , f.eks. narkotikasmugling , men ogs fordi denne aktivitet befordres af utilstrkkelig lovgivning og indsatsberedskab i medlemsstaterne og alle de andre forhold , som gr det muligt for ulovlige indvandrere at komme ind og sl sig ned her .
<P>
Det foreliggende forslag , som sigter p at styrke indsatsen mod ulovlig indrejse og ulovligt ophold , br fokusere p to ting : arbejdsgivernes ansvar og de flger , som det m have at benytte ulovlig arbejdskraft - hvor vi m se p markedet for ulovlig arbejdskraft i medlemsstaterne - og menneskesmuglingen , der skal bekmpes sknselslst , hvor der srlig br sttes ind over for smugling af kvinder og brn med henblik p seksuel udnyttelse , som er en af de mest frastdende sider af denne slags handel med mennesker .
<P>
Dramatiske situationer som den i Dover i juni sidste r eller som de , der kom til offentlighedens kundskab efter den vellykkede politioperation Cathedral , er forhold , som intet demokratisk samfund br tolerere .
Hjlp til ulovlig indvandring skal bekmpes .
Det er afgrende , at alle medlemsstaterne trffer de ndvendige foranstaltninger til at sikre , at forstlig hjlp til ulovlig indrejse , rejse og ophold betragtes som en lovovertrdelse , der straffes med sanktioner , som er effektive , str i et rimeligt forhold til lovovertrdelsen og har afskrkkende virkning .
EU str over for nye udfordringer p grund af de migrationer , der nu forekommer verden over , udfordringer , som der m gribes ind over for p en sammenhngende og omfattende mde .
Medlemsstaterne m ivrkstte en flles indvandrings- og asylpolitik , som modsvarer deres demografiske , konomiske og humanitre betingelser .
<SPEAKER ID=345 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere min kollega , hr . Ceyhun , for at have taget fat p et meget vanskeligt og flsomt sprgsml .
Idet jeg refererer til det , hr . Kirkhope sagde , er det et sprgsml af stor betydning , og det kunne jeg ikke vre mere enig med ham i .
Jeg er sikker p , at han ogs er enig med mig i , at det er meget trist , at der ved et sprgsml som dette , der fylder siderne i mange af vores aviser , ikke s vidt jeg ved er nogen presse til stede til at dkke det .
<P>
Vi m ogs erkende , at denne betnkning kun er en brik i et puslespil .
Det er et meget vanskeligt puslespil , vi forsger at samle .
Vi har brug for et ordentligt system for indvandring og asyl , der vil tilgodese Europas behov i den moderne verden .
Jeg vil sige til fru Frahm og hr . Cappato , at det er det , vi sigter imod , og jeg tror ikke , at den retorik , De brugte lige nu , er gavnlig i denne meget vanskelige situation .
<P>
Vedrrende enkelte punkter nvnte hr . Kirkhope sin bekymring for punkt 11 og 12 , og jeg forstr , hvad han vil sige her .
Men henvisningen gr p juridisk anerkendte organisationer , ngo ' er , som vi alle er fortrolige med .
Vi m sprge os selv , om nogen enkeltpersoner eller organisationer , der hjlper folk i desperate omstndigheder med at undslippe fra forflgelse , er kriminelle .
Er det de organisationer , vi skal lovgive mod ?
Det mener jeg ikke .
Vi ved , og andre har sagt , at mennesker , der undslipper fra disse situationer , er desperate mennesker p flugt fra konflikt , krig og lignende omstndigheder .
Det er derfor , vi har brug for disse foranstaltninger .
<P>
Vi m gre mere .
Vi m gre mere for at hjlpe disse udviklingslande og de lande , der er snderrevne af krig og har regeringer , vi ikke bryder os om .
Men det kan vi ikke gre fra den ene dag til den anden .
Jeg tror ikke , vi hjlper disse mennesker , som forsger at slippe ud , ved ikke at gre noget og bare lade situationen forblive undret , s de m kravle ind bag i lastbiler og blive kvalt og udsat for tortur og elendighed .
Vi m sikre os , at vi har et ordentlig asylsystem , der ikke bliver skvvredet ved at betone illegal indvandring alt for meget .
Vores opgave i de nrmeste mneder her i Parlamentet vil vre at skrive en betnkning om Kommissionens udtalelser p en mde , der minder alle medlemsstaterne om , at deres nationale interesser ikke m tilsidestte vores globale og humanitre forpligtelser .
<SPEAKER ID=346 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , i dag bliver en mand i Forbundsrepublikken Tyskland stillet for retten , som tidligere har smuglet sttyskere til Vesttyskland .
Og det er med rette , at han bliver stillet for retten . Ikke fordi han har stet bag menneskesmugling , men fordi han stak de smuglede sttyskere til den sttyske efterretningstjeneste .
Det br efter min mening i dag ogs vre muligt at forflge personer , som angiver flygtninge eller menneskesmuglere til politiet , strafferetligt .
Hvorfor ?
Bde Kommissionens forslag og betnkningen vedgr , at ulovlig indrejse kan fre til , at en asylansgning bliver bevilget .
Dermed vedgr man jo - selv om det sandsynligvis er meget ufrivilligt - at det for de fleste menneskers vedkommende ikke lngere er muligt at rejse ind i EU p lovlig vis , og man bekrfter dermed ogs ufrivilligt kritikken fra UNHCR af EU og dens isolationspolitik over for flygtninge .
Derfor hjlper den lovede straffrihed for flygtninge , som godkendes som asylansgere , heller ikke , da de jo s bliver ndt til at angive de mennesker , som i frste omgang hjalp dem til en asylansgning .
Derfor nytter det intet at adskille kommerciel og humanitr flugthjlp , da blokeringen bliver fremskyndet mere og mere , fordi flugthjlpen bliver dyrere og dyrere .
Hvis man ikke engang kan bestemme sig til at nedrive fstningen EU , s m man i det mindste forkaste denne betnkning og fremme flugthjlp bde fra humanitr og kommerciel side yderligere .
<SPEAKER ID=347 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det drejer sig her om en meget smal sektor , vi diskuterer nemlig bekmpelse af menneskesmugling , det vil sige hjlp til ulovlig passage af grnsen .
Det er et meget positivt anliggende at ville gre noget p dette omrde , nr man husker p , at der rligt kommer en halv million mennesker ind i Unionen p ulovlig vis , hvoraf halvdelen bliver smuglet ind .
Det vil sige , at den organiserede kriminalitet her gr store og relativt risikofrie forretninger med disse mennesker . Derfor skal initiativet i og for sig hilses velkomment , men desvrre str det ikke i en helhedskontekst .
<P>
Nr jeg ser p hr . Ceyhuns betnkning , s m jeg ogs sige , at man her ganske vist har villet noget positivt - det gr jeg ud fra hos hr .
Ceyhun - nemlig rent faktisk at hjlpe flygtningene , men at det , der bliver foreslet af foranstaltninger i betnkningen , er alt andet end egnet til at bekmpe menneskesmugling .
Det , der her bliver foreslet , vil efter min og vores opfattelse snarere medfre , at menneskesmuglingen breder sig og fortsat er en risikofri forretning for forbryderne .
<P>
Iflge disse forslag stilles personer eller grupper a priori straffrit , hvis de af humanitre grunde og uden at tage penge for det skaffer illegale over grnserne .
Men hvad bliver konsekvensen af det , hvor hurtigt tror De ikke , at forbryderorganisationerne ville benytte sig af en sdan retskonstruktion ?
S ville det hele ikke blot vre til ingen nytte , men sgar kontraproduktivt .
Desuden peger Deres forslag i en retning , hvor der bliver vendt op og ned p vores retsforstelse og vores retssystem .
De indfrer nemlig subjektivitet i strafferetten , for iflge disse forestillinger er det nu ikke lngere domstolene , men juridiske personer eller grupper , der trffer afgrelse om , hvorvidt en kriminel handling , nemlig menneskesmugling , er en kriminel handling eller ej .
Dermed vendes der op og ned p vores retssystem , og det kan som sdan bestemt ikke fre til det nskede ml .
<P>
Hr . Ceyhun , afslutningsvis tillgger jeg Dem som ordfrer , at De uden tvivl - hvilket jeg er overbevist om - har handlet i den bedste hensigt , men det instrument , De her foreslr , er hverken juridisk eller reelt egnet til at realisere det positive anliggende .
Vi har brug for et omfattende system , og det arbejder vi p , mener jeg , i fllesskab , og jeg er ogs overbevist om , at vi i lbet af ret vil n frem til et positivt resultat sammen med Kommissionen .
<SPEAKER ID=348 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
- ( EL ) Hr. formand , hr. kommissr , det er rigtigt , at nul-immigrationspolitikkerne nok har stoppet den legale indvandring i Europa , men samtidig har de get antallet af asylansgere og illegale indvandrere voldsomt , ligesom lnnen til alle dem , der forestr transporten , er steget voldsomt .
Der er en voksende forstelse for , at Europas forvandling til et fort via styrkelsen af dets grnser og den stigende anvendelse af repressive midler ikke vil mindske immigrationspresset , s lnge velstandsgabet mellem landene i Den Europiske Union og vores naboer bestr og bliver strre .
<P>
Med hensyn til dem , der fr indvandrerne over grnserne , vil det ikke fremme forstelsen og den rette hndtering af problemet , hvis hele opmrksomheden koncentreres om dem , som om de var selve rsagen til immigrationen .
Den kendsgerning , som flere medlemmer ogs har nvnt , nemlig at de folk , som transporterer indvandrerne , ofte redder mennesker fra totalitre styrers forflgelse , at de gr flygtninge , som er under Genve-konventionens beskyttelse , og fortvivlede mennesker , som ingen andre udveje har , en tjeneste , taler man sjldent om .
Derfor finder jeg det ogs ndvendigt at skelne mellem uselvisk humanitr hjlp til illegale indvandrere og hjlp , som gives af medlemmer af kriminelle kredse og med henblik p en fortjeneste , sdan som ordfreren , hr . Ozan Ceyhun , ogs gr opmrksom p , og jeg vil gerne komplimentere ham for de mange forbedringer , han har tilfrt det franske initiativ .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at initiativer som Den Franske Republiks hurtigst muligt br indg i en integreret europisk immigrationspolitik , som skal rde over lovlige kanaler og frst og fremmest sikre en legalisering og integration i samfundet af alle , der allerede befinder sig i Den Europiske Union .
Men vi ikke er vant til , at sdan noget gr hurtigt . Tvrtimod kan vi konstatere , at man fra Rdets side har meget travlt med at trffe hovedsagelig repressive og lsrevne foranstaltninger , og det sker ikke for at bringe os i retning af en integreret immigrationspolitik som den , Europa-Parlamentet krver .
<SPEAKER ID=349 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , et af de ml , der er blevet fastlagt p de seneste topmder i Tampere , Feira og Nice , i Parlamentets beslutninger og af det Euro-Middelhavsforum , som vi holdt i Bruxelles i sidste uge , er bekmpelse af de mafiabevgelser , der handler med indvandrere .
En foragtelig handel , der skaber meget fortrd og tillige tragedier blandt indvandrerne selv og enorm bekymring i Den Europiske Union , en bekymring , som nogle gange er strre end den , der er i nogle af disse indvandreres oprindelseslande , selv om det er hrdt at sige det .
Derfor skal vi bifalde de to franske initiativer . Men hr .
Ceyhuns betnkning lider under mangel p juridisk stringens , der , hvis der ikke bliver rettet op p det , gr det umuligt at stemme for - og tro mig , det er jeg ked af - specielt p et punkt , som jeg vil tale om nu .
<P>
Jeg har et personligt kendskab til det fremragende arbejde , som nogle ngo ' er udfrer p dette omrde .
Den humanitre indsats , som mange af dem gr , overstiger deres egne ressourcer , men derfra og til at betegne det , at enhver sammenslutning kunne ifalde straf ved at yde organiseret bistand til ulovlige indvandreres indrejse eller ophold , som ansvarsfritagelse , er overdrevet , for konomisk vinding eller fortjeneste er , f.eks. i henhold til den spanske straffelovgivning , en skrpende omstndighed , men det er ikke det vsentlige aspekt i kriminaliteten ved ulovlig menneskehandel .
Det betyder ikke , at der ikke er dele af betnkningen , der kan antages , og som jeg bifalder , bl.a. udligningsbelb til omrder , som er srlig ramt af indvandringsstrmme eller retsforflgelse af arbejdsgivere , der ulovligt bruger og misbruger den form for arbejdskraft .
<P>
Endelig mener jeg under alle omstndigheder , at det i denne bekmpelse af ulovlig indvandring er helt ndvendigt med oprindelseslandenes samarbejde , for uden det ville ethvert forsg p at bekmpe disse mafiabevgelser vre en fiasko .
Den Europiske Union alene kan ikke rydde op i indvandringsproblemet , hvis den ikke har det ndvendige samarbejde med de lande , som forrsager indvandringen .
<SPEAKER ID=350 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , Rdet anmodede i sidste uge i Stockholm om , at dagsordenen fra Tampere bliver genoplivet .
Jeg forstr virkelig ingenting .
Jeg forstr ikke , hvorfor de ikke har kunnet genoplive og gennemfre den i alle disse mneder .
Jeg mener , at de med initiativer som dette ikke blot vil genoplive den , men bombardere den .
<P>
P denne tid af aftenen , og da jeg kommer fra en spansk-portugisisk sammenkomst , som fru Cerdeira og jeg har deltaget i , fler jeg mig fristet til at give efter for hr . Cappatos talegaver og give ham helt ret , for det eneste , jeg kan forst , er faktisk , at ministrene p den ene side mdes , og at der p den anden side er nogle instrumenter , der peger p andre ml .
<P>
Jeg forstr ikke , hvorfor Rdet ikke flger nogle sammenhngende politiske forslag , der er en flge af hinanden og forflger nogle klare ml om at skabe en flles indvandrings- og asylpolitik , som er sammenhngende og glder for hele Den Europiske Union , men insisterer p at gre bittesm fremskridt p helt konkrete delomrder , der bringer denne politik ud af ligevgt og gr det svrere og svrere at gennemfre dagsordenen fra Tampere .
<P>
Da ministrene i Rdet paradoksalt nok har besluttet ogs at sttte dette franske forslag , og at det skal diskuteres med det samme , eller at der skal gre fremskridt med det , vil min gruppe i hvert fald forsge at sende dem det klare budskab , at vi ikke i Den Europiske Union m forveksle medflelse , arbejde udfrt af nogle mennesker , der str i forreste rkke med hjlp til indvandrerne , med menneskehandel .
Det vil vi forsge at gre ved at sttte de gennemarbejdede ndringsforslag af hr . Ceyhun og ogs de ndringsforslag , som fru Cerdeira har bidraget med .
Hvis vi opnr det , vil vi stemme for betnkningen i morgen , og vi vil forsge at sende dette budskab til Rdet .
Hvis ikke , m vi vente og se , hvad vi gr med betnkningen i morgen . Vi vil nok lbe ind i nogle vanskeligheder .
<SPEAKER ID=351 NAME="Vitorino">
Hr. formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , frst vil jeg gerne takke hr . Ozan Ceyhun for hans betnkning og ligesom han understrege , at handel med mennesker , isr handel med kvinder og brn , i sig selv er et afskyvkkende fnomen og endnu mere afskyvkkende , fordi det ikke kun er et indvandringspolitisk sprgsml , ikke kun et sikkerhedspolitisk sprgsml , men frst og fremmest handler om krnkelse af menneskerettighederne og den menneskelige vrdighed .
Globalt handles der rligt med tusinder af mennesker med henblik p udnyttelse .
<P>
Sprgsmlets vsentlighed betyder imidlertid ikke - og jeg mener , at det er en urimelig kritik - at vi , nr vi tager det op , er besatte af iden om at bygge et Fort Europa .
Dette sprgsml , der er srdeles sammensat , og som fordrer nje afvejning af de termer , der benyttes , str i dag verst p den internationale dagsorden .
Jeg er her af den opfattelse , at der var bred enighed om behandlingen af det blandt verdens lande , da FN i december vedtog en konvention mod grnseoverskridende organiseret kriminalitet , som omfatter to tillgsprotokoller , en om ulovlig indfrsel af indvandrere - smuggling , med det engelske udtryk - og den anden om menneskehandel ( trafficking ) .
De to protokoller blev undertegnet af 81 stater p konferencen p hjt niveau i Palermo i december sidste r .
<P>
Blandt FN-konventionens underskriverne er alle EU ' s medlemsstater og EU-Kommissionen .
Jeg har selv haft anledning til at rette henvendelse svel til Unionens medlemsstater som til ansgerlandene om s hurtigt som muligt at ratificere denne FN-konvention , som frst trder i kraft , nr 40 lande har afsluttet ratifikationsproceduren .
EU kan sledes give et signal om dets bidrag til en global bekmpelse af menneskehandel .
<P>
Medlemmer af Europa-Parlamentet bemrkede for lidt siden , at Det Europiske Rd i Feira efter tragedien i Dover i juni sidste r appellerede til , at der blev truffet foranstaltninger imod den ulovlige indvandring og handlen med mennesker .
Dette initiativ fra Den Franske Republik fjer sig sledes ind i disse bestrbelser , og Kommissionen har ingen problemer med at anerkende , at det i princippet br stttes .
Men lad os gre debattens elementer tydeligere .
I dag er jeg blevet anklaget , i dag er Kommissionen blevet anklaget for ikke at bekymre sig tilstrkkeligt om ulovlig indvandring og er ogs blevet anklaget for ikke at bekymre sig tilstrkkeligt om at formulere en forstelig indvandringspolitik .
De tager mig det nok ikke ilde op , at jeg - kl . 23.15 - ikke detaljeret tilbageviser alle anklagerne , og at jeg blot helt oprigtigt siger , at jeg ikke mener , at kritikken er berettiget , hvad Kommissionen angr .
Der er eksempelvis en sikkerhedspolitisk komponent i indvandringspolitikken .
Den br ikke komme til at dominere eller blive eneherskende , men vi m ikke overse , at der er en alvorlig side af menneskehandelsproblematikken , som ogs krver sikkerhedsorienterede foranstaltninger .
Det overrasker mig derfor - jeg siger ikke , at det chokerer mig , for chokere er et strkt ord - men det overrasker mig , at hr .
Georges Berthu kun har opdaget t afsnit om ulovlig indvandring i en meddelelse fra Kommissionen , der omhandler lovlig indvandring , men ikke f.eks. har opdaget , at Kommissionen har fremlagt to forslag til rammebeslutning , et til bekmpelse af menneskehandel med henblik p seksuel udnyttelse for netop at f forbudt brnepornografi p Internettet , og ikke har bemrket , at Kommissionen har fremlagt et forslag til rammebeslutning til bekmpelse af menneskehandel med henblik p konomisk udnyttelse , alts ulovligt arbejde .
<P>
Ligesom vi vil diskutere det franske initiativ , som er et klart sikkerhedsorienteret initiativ , har Kommissionen lagt et forslag til meddelelse frem i Rdet om en europisk asylordning ligesom en meddelelse om lovlig indvandring , alts om rettigheder og pligter for tredjelandsstatsborgere , der har fet lovligt ophold i Unionen . Vi forsger at formulere en afbalanceret politik .
Den modstridende kritik fra salen viser , at vi nok endnu ikke har fundet frem til en sdan , men den har ikke overbevist mig om , at Kommissionen ikke er p rette vej .
<P>
Hvad angr det franske forslag , har vi to afgrende indvendinger , der fr os til at lgge afstand til forslagets ordlyd .
Den frste drejer sig om retsgrundlaget , og dt er ikke et underordnet sprgsml .
Vi mener , at det franske initiativ , ud over henvisningen til de skrpende omstndigheder , i sin helhed br hvile p den frste sjle : traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber , artikel 63 , stk . 3 , litra b ) .
Det fremgr klart af denne artikel i traktaten , at Fllesskabet har fet befjelser , hvad angr ulovlig indvandring .
Det er indlysende , at Fllesskabet ikke per se har nogen fllesskabsbefjelse , hvad angr strafferetlige sprgsml .
Jeg vil dog gerne i Parlamentet bemrke , at der er retspraksis fra EF-Domstolen , der siger , at i de tilflde , hvor Fllesskabet i kraft af traktaterne har fet en nrmere angivet befjelse til at faststte bestemmelser , der skal sikre , at Fllesskabet kan lse de opgaver , som det har sat sig , har det ogs befjelse til at beslutte , at en manglende efterlevelse af disse bestemmelser skal flges af strafferetlig sanktion i en given medlemsstat .
Det glder efter min opfattelse ikke mindst i det foreliggende tilflde .
<P>
Vores anden indvendig har at gre med anvendelsesomrdet for direktivudkastets artikel 1 , litra a ) .
Sdan som teksten tager sig ud lige nu , hvor jeg str her og taler , nvner denne bestemmelse i det franske forslag intet om konomisk gevinst .
Kommissionen er parat til at se p denne tilgang , alts , at der ikke skal vre krav om konomisk gevinst , men det vil til gengld fordre en undtagelsesbestemmelse , der skal udfrdiges ganske nje , nr der ydes hjlp til ulovlig indrejse , rejse og ophold af humanitre grunde .
Kun p den mde kan der sondres klart mellem humanitr bistand iflge internationale forpligtelser , navnlig Genve-konventionen , og strafbar ulovlig menneskehandel .
<P>
Jeg vil gerne sammenfatte , hr. formand , med at sige , at Kommissionen mener , at der br tilfjes andre elementer til det franske forslag , eksempelvis , at der br stilles krav om administrativ samordning og samarbejde mellem de nationale myndigheder , oprettes et system for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og stilles krav om , at medlemsstaterne skal trffe passende foranstaltninger til at yde humanitr bistand til de ulovlige indvandrere . Tillad mig en sidste kommentar .
Sledes som det blev besluttet i Tampere og ogs fremgr af Kommissionens resultattavle , har vi fremlagt et forslag til rammebeslutning om bekmpelse af menneskehandel , og vi ser derfor gerne , at det klart flger af Rdets , Parlamentets og Kommissionens flles indsats , at der ikke er overlapning , men derimod komplementaritet mellem det franske initiativ og de to rammebeslutninger , som Kommissionen har fremlagt .
Disse rammebeslutninger indgr i det strre sagskompleks , som udgres af bekmpelsen af ulovlig indvandring , der indeholder en forebyggende indvandringspolitik , sledes som denne blev foreslet af Kommissionen i dens meddelelse fra november sidste r , samt naturligvis ogs andre komplementre politikker , som Kommissionen agter at forelgge for Rdet i maj , nrmere betegnet vedrrende sprgsmlet om tilbagesendelsespolitikken og betingelserne for at udsende borgere fra tredjelande til deres oprindelseslande .
Jeg hber , at konklusionerne fra det uformelle rdsmde i Stockholm sidste uge frer til , at vi p Det Europiske Rd i Laeken kan sammenfatte denne debat om en flles indvandringspolitik og om en europisk asylordning , der respekterer vores internationale forpligtelser og befordrer stabilitet og sikkerhed i Unionens medlemsstater .
<SPEAKER ID=352 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00. ( Mdet hvet kl .
23.20 )
