<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , jeg vil gerne benytte mig af kommissionsformandens tilstedevrelse til at gre opmrksom p en alvorlig sag .
Europabevgelsen i Frankrig arrangerer hvert r den 9. maj en meget vigtig dag , nemlig Europadagen .
I r skal dagen handle om euroen .
Siden september har bevgelsen henvendt sig til Dem for at anmode om et bidrag til finansieringen af denne dag , der ikke kan arrangeres uden Deres sttte .
Men vi har endnu ikke modtaget forsikringer om Kommissionens bidrag .
Hvis vi ikke modtager en forsikring om et bidrag inden udgangen af denne uge , m Europabevgelsen i Frankrig opgive at arrangere Europadagen .
Det ville efter min mening vre yderst skadeligt for vores flles sag , som vi kmper s hrdt for .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Hr . Prodi , nsker De at svare fru Bers nu eller om lidt , nr De skal tale ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Prodi">
Fru Bers , med hensyn til det sprgsml , De stillede , er jeg ikke klar over de nrmere omstndigheder , men jeg vil straks undersge sagen og give Dem et svar i dag .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissionsformand .
<CHAPTER ID=1>
Afstemning om anmodning om uopsttelighed
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden.">
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har besluttet at behandle forslaget efter proceduren uden forhandling , og jeg giver straks ordet til hr .
Watson , der - som formand for udvalget - vil komme med en udtalelse .
<P>
Watson ( ELDR ) , formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
( EN ) Fru formand , udvalget , som jeg har den re at vre formand for , er i allerhjeste grad klar over dette sprgsmls betydning , og at det er uopstteligt , at det bliver vedtaget inden den 25. marts 2001 for at gre det muligt for Den Nordiske Union at blive inddraget fuldt ud .
Vi ville have foretrukket at vre blevet underrettet af Rdet om dette tidligere .
Det har forelagt os sprgsmlet i allersidste jeblik .
<P>
Ikke desto mindre er det som flge af omstndighederne vores mening , at vi ikke nsker at udstte afstemningen om dette , og vi finder det bedst at behandle dette som et sprgsml uden betnkning . Vi vil derfor foresl , at det bliver sat direkte til afstemning i denne mdeperiode .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Eftersom ingen gr indsigelse mod den uopsttelige forhandling , gr vi over til afstemningen .
<P>
( Uopsttelig forhandling vedtoges )
<CHAPTER ID=2>
Forelggelse ved Kommissionens formand af Kommissionens program for 2001 / Nice
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om forelggelse af Kommissionens program for 2001 og en mundtlig foresprgsel til Kommissionen om opflgning af Nice-topmdet ( B5-0006 / 2001 ) af van Velzen m.fl. for Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater .
<P>
Formanden for Kommissionen , hr . Prodi , har ordet .
<SPEAKER ID=8 NAME="Prodi">
Fru formand , mine damer og herrer , det er uden tvivl en god ting , at der en gang om ret finder en generel debat sted om situationen i Unionen .
Jeg hber , at vi med denne debat her i Parlamentet ogs nr et stykke fremad p den vej , vi skal tilbagelgge i 2001 .
Denne vej er naturligvis rig p begivenheder og prioriteringer , som jeg vil beskrive i min tale , og ikke mindst gr den allerede - jeg havde nr sagt endelig - i retning af fremtidens Europa .
<P>
I Kommissionen , som jeg har den re at vre formand for , har vi altid bedt om at blive bedmt ud fra kendsgerningerne , og derfor er det meget vigtigt for mig , at samarbejdet mellem Kommissionen og Parlamentet samt de nyttige forbindelser mellem Kommissionen og medlemsstaterne i Rdet frer til nogle fornuftige og konkrete resultater .
Jeg hber derfor , at denne rlige debat bliver et privilegeret jeblik , hvor vi benhjertigt og frit kan gre os nogle flles overvejelser og drfte vores succeser og problemer p en konstruktiv mde , s vi fr gennemfrt de projekter , der ligger de europiske borgere p sinde .
<P>
Jeg ved godt , at der ved den slags lejligheder er tradition for , at formanden giver en detaljeret beskrivelse af de politikker , der er blevet ivrksat , men jeg tror ikke , at De har noget imod mit forslag om , at jeg afviger lidt fra denne tradition og sledes njes med at bekrive de vigtigste prioriteringer for 2001 og det mere omfattende sprgsml om Europas fremtid .
<P>
Jeg vil faktisk ikke sige ret mange ord om de sidste 12 mneder .
Da jeg talte her i Parlamentet for et r siden , bebudede jeg de fire strategiske mlstninger , som Kommissionen havde sat sig . For det frste skulle vi fremme nye forvaltningsformer p EU-plan , for det andet skulle vi skabe stabilitet i Europa og styrke vores tilstedevrelse p verdensplan , for det tredje skulle vi omlgge de konomiske og sociale prioriteringer , og endelig skulle vi for det fjerde forbedre livskvaliteten for alle .
<P>
For at forbedre de europiske borgeres livskvalitet har vi offentliggjort vores hvidbog om fdevaresikkerhed og et forslag til forordning , der fastlgger fdevarerettens grundlggende principper og krav .
Vi har desuden foreslet oprettelsen af et europisk fdevaresikkerhedsagentur , der bliver funktionsdygtigt i r .
<P>
Herudover har vi foreslet oprettelsen af et europisk agentur for luftfartssikkerhed , og efter ulykken med Erika har vi udarbejdet nogle nye og strenge lovgivningsinstrumenter for sikkerheden til ss .
<P>
For at give Europa en ny konomisk og social dagsorden stillede vi nogle strke og detaljerede forslag p Det Europiske Rd i Lissabon , og takket vre disse forslag rder Den Europiske Union i dag over en integreret strategi , som kan gre den til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige vidensbaserede konomi .
<P>
Den nglefaktor , der skal skabe stabilitet p vores kontinent , er vores strategi for Den Europiske Unions udvidelse .
I lbet af hele 2000 er Kommissionen beslutsomt get videre med optagelsesforhandlingerne med ansgerlandene , og den har ligeledes indledt en offentlig debat om en egentlig indvandringspolitik .
<P>
Endelig er vi begyndt at arbejde p at fremme nogle nye forvaltningsformer i EU , og vi har til hensigt at offentliggre en hvidbog om dette emne inden sommer .
<P>
Mine damer og herrer , hvis man kigger p kendsgerningerne , har Kommissionen holdt sine lfter i lbet af 2000 , eftersom den har forsgt at finde nogle enkle og klare lsninger .
I dag , hvor jeg str her i Parlamentet , vil jeg gerne sige , at jeg er virkelig stolt af Kommissionens personale , for 2000 har vret et r , hvor det har vret genstand for nogle radikale interne reformer .
Kommissionsmedlemmerne og jeg er klar over , at vi har stillet store krav til vores kolleger , ikke bare nr det glder arbejdsbyrden , men ogs og ikke mindst nr det glder tilpasningen til de nye arbejdsmetoder og en ny opfattelse af den enkeltes ansvar under arbejdet .
<P>
Den interne reform , som naturligvis ikke er en politisk mlstning i sig selv , er under alle omstndigheder en del af det vigtige arbejde , der skal udfres i 2001 .
Et hvilket som helst organ af en hvilken som helst art har nemlig pligt til hele tiden at tilpasse sig til forandringerne i den omgivende verden .
Det er lige prcis , hvad vi forsger at gre i jeblikket .
En forvaltning kan dog ikke klare sig under nogle s stressede forhold alt for lnge , uanset hvilke ndringer det objektivt set er ndvendigt at foretage .
Jeg har derfor besluttet , at den interne reform skal gennemfres hurtigt , idet vi til fulde overholder alle vores forpligtelser , og i en nd , hvor der hersker enighed og gennemsigtighed .
<P>
Kommissionens politiske valg er angivet i arbejdsprogrammet for 2001 , som blev vedtaget i slutningen af januar , og som straks blev fremsendt til Parlamentet .
De vigtigste valg drejer sig om en rkke hovedbegivenheder .
Der er ikke tale om en tilfldig sammenstning af forskellige projekter , for den rde trd er stadig den samme , nemlig at vi skal opfylde borgernes konkrete behov og varetage deres interesser .
Ogs debatten om Unionens fremtid , som jeg vil komme tilbage til om lidt , hrer med til denne sammenhng .
Frst vil jeg dog gerne have lov til at give en detaljeret beskrivelse af de mest betydningsfulde initiativer i r .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , efter topmdet i Lissabon og med henblik p topmdet i Stockholm har alt vores arbejde vret inspireret af en konstant mlstning , nemlig at vi skal efterlade et dynamisk , retfrdigt og velstende Europa til vores brn , et Europa , hvor borgerne har tidssvarende kvalifikationer og gode arbejdspladser , og hvor de spiller en aktiv rolle i det samfund , de lever i .
<P>
P baggrund af Kommissionens bidrag blev der p topmdet i Lissabon sidste r vedtaget en strategi for at n denne mlstning .
I nste mned skal Det Europiske Rd i Stockholm i klvandet p Kommissionens rapporter undersge de fremskridt , der er sket , og de omrder , hvor vi gr hurtigt fremad , men ogs de omrder , hvor vi er bagud .
<P>
En af de vigtigste mlstninger i vores strategi er at genskabe nogle gunstige betingelser for fuld beskftigelse .
Vi kan allerede se , at der er sket nogle opmuntrende fremskridt . Sidste r blev der skabt 2,5 millioner arbejdspladser , og mere end to tredjedele heraf gik til kvinderne .
Det er virkelig et meget hjt tal , men hvis arbejdslshedsproblemet skal lses , skal dette naturligvis gentage sig i adskillige r .
<P>
Sdan som det fremgr af vores rapport til Rdet i Stockholm , er det til gengld get alt for langsomt p visse omrder .
Det er derfor ndvendigt , at de europiske ledere udviser strre politisk vilje , og at de bliver bevidste om , at det er tvingende ndvendigt at holde de lfter , der blev givet i Lissabon , f.eks. nr det glder EF-patentet , Galileo-programmet og liberaliseringen af gas og elektricitet . Disse programmer er af afgrende vigtighed for vores fremtid .
<P>
Herudover rder vi i dag ikke over en konsekvent strategi for efter- og videreuddannelse .
Det , vi har brug for , er sledes en ny indsats for at styrke visse ngleomrder .
I vores rapport til Rdet i Stockholm har vi identificeret 10 ngleomrder , og det er navnlig - jeg vil ikke nvne dem alle sammen - fremtidsteknologier , integrerede finansmarkeder , nye kvalifikationer og bevgeligheden p de europiske arbejdsmarkeder .
P Rdet i Stockholm vil jeg bede stats- og regeringscheferne om ikke at g glip af denne lejlighed og om ikke at njes med de ting , vi allerede har opnet . Vi skal nemlig fortstte meget bestemt med de reformer , vi allerede blev enige om i Lissabon .
<P>
For at give Dem en id om indholdet i vores rapport vil jeg isr gerne fortlle Dem om tre anbefalinger , der er medtaget i denne rapport .
For det frste skal vi fjerne de forhindringer , som hmmer arbejdskraftens adgang til arbejdsmarkedet , eller som begrnser arbejdstagernes mobilitet .
Denne mlstning krver nogle mere effektive skattesystemer , strre investeringer i uddannelse samt efter- og videreuddannelse og endelig nogle specifikke foranstaltninger for at dkke vidensunderskuddet .
Det er ligeledes ndvendigt med foranstaltninger , der sikrer , at pensioner og faglige kvalifikationer kan overfres inden for forskellige omrder og til forskellige lande .
For det andet er det ndvendigt - og det er stadig bare et eksempel - at fremskynde de konomiske reformer .
Servicesektoren tegner sig for tre fjerdedele af vores bruttonationalprodukt , men der mangler stadig et egentligt indre marked for denne sektor .
For det tredje skal Europa vre langt fremme med innovationen , s vi kan skabe et europisk forskningsomrde .
Jeg behver ikke at illustrere dette punkt .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , det er ndvendigt at n frem til en harmonisk balance mellem vores politikker , s ogs de kommende generationer kan f glde af alle Europas vitale ressourcer , nemlig vores konomiske arv , men ogs vores samfundsarv og vores milj .
For at n frem til denne korrekte balance p langt sigt er det pkrvet med en strategi for bredygtig udvikling .
Kommissionen er netop ved at udarbejde en sdan strategi , og den vil blive drftet , nr det nuvrende formandskab er p sit hjeste , nemlig p Det Europiske Rd i Gteborg .
Vi har til hensigt at omstte begrebet " bredygtig udvikling " , der i sig selv er ret abstrakt , til nogle konkrete og forstelige ord og til nogle konkrete og synlige initiativer , der har indvirkning p produktionsapparatet og p borgernes vaner .
Der bliver sledes tale om en strategi , som tager sigte p innovation og p en forgelse af investeringerne i den retning , idet man ogs udnytter de muligheder , fremtidsteknologierne giver . Det bliver en strategi , hvor priserne bliver fastsat til et niveau , der bedre afspejler miljdelggelsernes omkostninger .
<P>
Nr et sdant langsigtet politisk projekt skal ivrksttes , er det naturligvis ndvendigt med en effektiv forudgende hring .
Med henblik p disse drftelser har jeg allerede skrevet til Dem , fru formand , for at foresl , at der i den forbindelse finder en omfattende forhandling sted i Europa-Parlamentet .
Parlamentets udtalelser vil nemlig vre en vrdifuld sttte for Kommissionen , nr den skal udarbejde sit strategiske forslag til topmdet i Gteborg , et forslag , der skal vre konkret - og det vil jeg gerne gentage - for ellers bliver det et ineffektivt topmde .
<P>
Ved at offentliggre et hringsdokument har vi desuden til hensigt at fremme en engageret debat , ikke bare inden for EU-institutionerne , men ogs med vores medborgere i almindelighed .
Vores mlstning er at opstille nogle overordnede , konsekvente og langsigtede retningslinjer for forvaltningen af de europiske anliggender .
<P>
Jeg vil nu g over til forbindelserne med resten af verden . Vores medborgere sender os hele tiden nogle stadig tydeligere signaler om , at hvis vi virkelig nsker at anvende globaliseringens krfter i alles interesse , skal vi vre parate til ogs at trffe nogle beslutninger p dette omrde .
P kort sigt betyder dette , at en af vores nste prioriteringer for 2001 skal vre en ny forhandlingsrunde inden for WTO , selv om det ikke kun afhnger af os .
En ny forhandlingsrunde er nemlig den bedste mde at styrke det multilaterale system p med en yderligere handelsliberalisering , som ledsages af nye bestemmelser , der opfylder det civile samfunds krav .
<P>
Vi skal desuden indlede forhandlinger p fundamentale omrder som konkurrence og investeringer , idet vi virkelig skal koncentrere os om udviklingslandenes interesser .
Udviklingslandene er netop et centralt element i denne nye proces .
I vores handelspolitik m vi ikke njes med at tage hensyn til den industrialiserede verden . Vi skal ogs srge for , at den er til gavn for verdens fattigste befolkninger .
Derfor hber vi , at Rdet og Parlamentet i denne mned vil godkende vores forslag om , at menneskehedens 48 fattigste lande skal have lov til at eksportere hvad som helst til EU , undtagen vben . Der skal ikke betales told for nogen varer , og der skal ikke vre nogen kontingenter .
<P>
( Bifald ) FN ' s generalsekretr ringede til mig i gr efter rejsen til Mellemsten , og ved samtalens slutning bad han mig udtrykkeligt om at anmode Dem og Rdet om at gennemfre dette projekt , som kommissr Lamy , hele Kommissionen og formandskabet gr ind for , og som medfrer nogle forandringer med alle de sprgsml , det vil rejse for os og for vores lande .
Vi er ogs villige til at samarbejde med USA ' s nye regering og nye Kongres om handelssprgsmlene .
Prsident Bush har selvflgelig nogle nationale prioriteringer , men jeg ved , at han og hans medarbejdere ikke undervurderer det multilaterale systems betydning .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , en anden vigtig begivenhed er naturligvis , at euroen kommer i omlb sidst p ret .
Lige s snart euroen tager form af klingende mnt i vores lommer , bliver den en konkret og daglig kendsgerning for borgerne .
I de kommende 10,5 mned vil Kommissionen samarbejde kraftigt med det svenske og det belgiske formandskab om at afslutte forberedelserne til denne yderst vigtige begivenhed , som vil g over i historien , og som vil berre europernes dagligdag fremover .
Denne begivenhed krver dog et meget stort administrationsapparat , som ikke er set fr .
Men det er ikke alle , som er begejstrede for iden om at udskifte deres gamle valuta med en ny , og jeg udelukker bestemt ikke , at der kan vre visse startvanskeligheder .
Derfor skal vi gre en kraftig indsats for at f befolkningen til at forst , at euroen indebrer flere fordele for alle , og at den bliver ensbetydende med livskraftig og moderne konomi .
Forelbig er den allerede blevet symbol p et rent europisk projekt , der er udfrt inden for de tidsfrister og p de betingelser , som er fastlagt af og for Europa .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , til sidst vil jeg gerne vende tilbage til det emne , jeg var inde p for lidt siden , nemlig debatten om Europas fremtid efter Nice .
Bortset fra alle de svagheder , vi allerede har konstateret i fllesskab , vil jeg gerne sige , at Nice-traktaten har to fordele . For det frste eksisterer den , og det er ikke s lidt .
Der er nemlig ikke lngere nogen hindringer fra vores side , der gr det umuligt at g i gang med udvidelsen .
Og for det andet er vi nu get ind i den fase , der kommer efter Nice-traktaten , og hvor vi skal indlede en omfattende debat om Europas fremtid .
I januar sagde jeg til Dem - hvilket i vrigt var i trd med den erklring , som er bilag til traktaten - at den frste fase i denne proces skulle vre en fase med benhjertige overvejelser .
Det Europiske Rd i december kunne s indlede den anden fase , som jeg foreslog , at man kunne kalde en fase med strukturerede overvejelser , der til sidst skulle fre os til en kort og afgrende regeringskonference .
Jeg er overbevist om , at det er den proces , vi har brug for , og jeg har indtryk af , at der efterhnden er bred enighed om dette .
<P>
Jeg vil frst og fremmest tale om den frste fase her i Parlamentet i dag , eftersom den skal finde sted i 2001 .
Fasen med benhjertige overvejelser , som vi allerede er trdt ind i , er efter min mening vigtig af tre grunde . Den frste grund er , at de europiske borgere hver dag - gennem deres handlinger og meninger - giver udtryk for et paradoks , nemlig at EU er stadig mere ndvendigt , men at det p trods heraf opfattes som stadig lngere vk .
Dette foranlediger og ndvendiggr sledes en debat , hvor alle deltager - og det p alle samfundsniveauer - s vi fremmer og gennemfrer det store projekt , som EU er .
Den anden grund er Nice-konferencens skuffende udfald .
Det , der manglede mest i Nice , var netop en forudgende og indgende debat om , hvad vi forventer af Europa og for Europa .
Der var tale om nogle langvarige drftelser , men man kom aldrig ind p de vsentlige punkter , og vi kan ikke med rimelighed udskyde denne debat .
Endelig er den tredje grund den udbredte opfattelse - som jeg deler - at strategien med fortielser og en udnyttelse af uklarhederne efterhnden har spillet fallit .
<P>
Vi er nu trdt ind i en ny fase , hvor de grundlggende sprgsml er lige foran os , og vi kan ikke snige os uden om dem .
Siden 1981 har frst Fllesskabet og herefter Unionen konstant vret inddraget i en regulerings- , omstrukturerings- , udvidelses- og tilpasningsproces .
I nsten en hel generation har vi vret vidner til en konstant institutionel uro , som til sidst har fjernet offentlighedens holdepunkter i vores lande og sat sprgsmlstegn ved det berettigede i vores valg og i den konsekvente linje , vi har fulgt .
Vi har foretaget nogle valg af historisk betydning , som vil samle kontinentet .
Det ville vre absurd og farligt at lade denne samling ske med udgangspunkt i en pagt , der er blevet vag , i lst skitserede forpligtelser eller i pessimistiske meningsndringer .
Hvad er det for en debat , vi taler om ?
Vi taler om en genopbygningsdebat , det vil sige om en debat af forfatningsmssig karakter .
Jeg har tillid til vores medborgeres og de folkevalgte reprsentanters dmmekraft , ogs fordi debatten skal finde sted p et passende niveau . Det skal ikke dreje sig om krumme agurker eller om enmer , man har fundet p eller fordrejet med vilje , men derimod om de egentlige sprgsml , de sprgsml , der interesserer borgerne , og almindeligvis beder borgerne i vrigt ikke om mindre Europa , men snarere om mere Europa .
<P>
De sprgsml , europerne stiller sig selv , drejer sig ikke om agurker , men vi m indrmme , at de heller ikke hovedsagelig drejer sig om den institutionelle debat , som vi har beskftiget os med siden Maastricht , og som nu gr i tomgang , hvilket vi ikke kan bengte , isr ikke efter mdet i Nice .
Det egentlige problem ligger efter min mening i , at medlemsstaterne ikke lngere er enige om , hvilken retning vi skal flge .
De spidsfindige protokoller og de komplicerede formuleringer fr hele tiden svrere ved at skjule vores uenighed , og det er en uenighed , der efter min opfattelse delvist skyldes , at debatten har vret drligt tilrettelagt i de senere r , da man ofte udelukkende har fokuseret p sprgsml om befjelser .
Vi er ndt til endelig at n frem til det vsentlige .
<P>
Det er naturligt , at der er uenighed om Den Europiske Unions endelige mlstninger , eftersom vi heldigvis er forskellige .
Det trster mig dog at vide , at vi om ikke andet har de samme hensigter , nr det glder projektets sande indhold .
Dette frer mig til de egentlige sprgsml , nemlig dem , som jeg forventer , at man vil fokusere p i den offentlige debat , f.eks. sprgsmlet om , hvorvidt vi alle er enige om , at vi skal skabe en enhed , der nsker at gre sin indflydelse gldende p verdensplan , det vil sige en politisk enhed og ikke bare en handelsenhed .
Er vi alle bevidste om den afgrende indsats , som vores befolkningers fremtid afhnger af , eftersom vores stater ville have uendeligt meget vanskeligere ved at sl deres eksistens og identitet fast p verdensplan , hvis de stod alene ?
Et andet sprgsml er , hvilket konomisk og socialt solidaritetsniveau vi er villige til at skabe iblandt os .
Og det er ikke blot for at undg valutachok eller risikoen for splittelse af hele markedet , men fordi vi er af den opfattelse , at vores befolkninger skal hjlpe hinanden og deltage i et flles projekt .
Der er ogs sprgsmlet om , hvorvidt vi er lige s solidariske , nr det glder vores interne og eksterne sikkerhed .
Og om , hvilket milj vi efterlader til de kommende generationer .
Endelig er der sprgsmlet om , hvilke instrumenter der bedst kan give de europiske befolkninger mulighed for at beskytte og stadfste vores vrdier , nemlig demokrati , solidaritet og retfrdighed .
<P>
Det er efter min mening denne type sprgsml , vi skal stille os selv i debatten her i r .
Det er rent politiske sprgsml og ikke institutionelle sprgsml , og den mde , vi vlger at leve og samarbejde p , afhnger af svaret p disse sprgsml .
<P>
Nr jeg giver startsignalet til denne vigtige debat om disse emner , m De ikke tro , at jeg har til hensigt at opfordre borgerne og Dem selv til at indlede nogle drftelser , hvor der ikke er nogen faste holdepunkter , og hvor tavlen er visket ren .
Vores drftelser skal finde sted i lyset af alle de vigtige og nyttige ting , der er blevet gennemfrt i de 50 r , hvor Fllesskabet og Unionen har eksisteret , og i lyset af et Europa , som har opnet fred , fremgang og for nylig ogs en flles valuta .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , med Deres alle sammens hjlp og med hjlp fra de nationale parlamentsmedlemmer og regeringer skal vi stte disse sprgsml p dagsordenen og forsge at finde nogle svar .
Jeg vil gerne understrege , at jeg i den forbindelse ikke forveksler den offentlige debat - der skal indledes p en s omfattende mde som muligt af det civile samfund - med de demokratiske reprsentanter .
Medlemmerne af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter har en srlig legitimitet , eftersom de reprsenterer de folkevalgte .
Dette skal vi sledes tage hjde for , nr vi begynder at strukturere alle disse overvejelser og omstte dem til konkrete resultater .
<P>
Vi gr s ind i den anden fase efter mdet i Laeken .
Alle er enige om , at det er ndvendigt i hj grad at inddrage Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter . Det er det for det frste , fordi det er lnge siden , at Europa blot var en forbindelse mellem landene - nu er det frst og fremmest en forbindelse mellem befolkningerne - og for det andet , fordi jeg i de modstridende nationalistiske holdninger ikke kan se den ndvendige inspiration eller fantasi til at foretage en genopbyggende indsats .
<P>
Efter mdet i Laeken og efter nogle tilstrkkelige forberedelser skal de strukturerede overvejelser baseres p en metode , der forener alle hovedaktrerne - nemlig Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter , regeringerne og Kommissionen - og denne metode vil blive fastlagt nrmere p mdet i Laeken og herefter p de efterflgende Europiske Rd i 2002 .
Det er ved hjlp af denne gensidige procedure med en dialog mellem Det Europiske Rd og forsamlingen , konferencen eller forummet - her vil jeg ikke vove mig ud p terminologiens farlige omrde - at man vil kunne definere sprgsmlene nrmere og til sidst drage alle de ndvendige institutionelle konsekvenser heraf .
<P>
Som De sikkert er blevet klar over , kan dette projekt ikke njes med at omfatte de fire sprgsml , der blev besluttet i Nice .
Michel Barnier har min fulde sttte , nr han udtaler - sdan som han gjorde til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender - at det drejer sig om at udarbejde et sammenhngende og bredygtigt projekt for den udvidede Union .
Kommissionen vil naturligvis gre sin del og tage forskellige initiativer , hvilket den ikke mindst har gjort allerede ved at foresl en omstrukturering af traktaterne - et omstruktureringsarbejde , der allerede er blevet fremlagt - og det vil den ogs gre ved at give sin sttte til Parlamentet og til de formandskaber , der aflser hinanden , idet den vil tilrettelgge den omfattende og indgende debat , der er taget hjde for i Nice-erklringen .
Desuden vil den udarbejde en hvidbog om forvaltningsformer .
<P>
De skal ikke forvente , at denne hvidbog allerede indeholder en frdig definition p afgrnsningen af Unionens og medlemsstaternes befjelser .
Det er ikke dette konstitutionelle omrde , som hvidbogen vil tage fat p , men den vil bidrage til det ved at definere instrumenterne til en sand decentralisering af forvaltningen samt metoderne til at gennemfre de flles politikker p det mest hensigtsmssige plan , nemlig p det plan , der er tttest muligt p borgerne .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , man siger undertiden - og det er ogs min opfattelse - at den europiske konstruktion er den vigtigste begivenhed i anden halvdel af det 20. rhundrede .
I hver etape af denne konstruktions udvikling er den uundgeligt stdt p modstandere , som har kaldt den en uigennemfrlig eller ligefrem latterlig utopi .
Ved udgangen af 2001 vil vi til gengld se nogle mnter og sedler , som man - da dette projekt blev udtnkt - sagde nogle ting om , jeg ikke kan f mig selv til at gentage .
Alligevel er vi net derhen , hvor vi er nu , og det br vi alle vre stolte af .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , vi glder os over denne forhandling om Kommissionens arbejdsprogram for 2001 , selv om vi er af den mening , at denne forhandling bliver frt for sent , og p grund af Nice var der mske heller ikke mulighed for at tage denne forhandling fr i dag , i februar 2001 .
Men vi nsker dog , at vi i de kommende r tager denne forhandling hvert r i det efterr , der gr forud for det r , hvis program vi taler om , og det er jo ogs aftalt p denne mde .
<P>
Jeg vil rette en kritisk bemrkning til Rdet . Kre kolleger , jeg synes , det er en skandale , nr Kommissionen forelgger sit program , uden at Ministerrdet og formandskabet er reprsenteret her !
Det kan vi ikke acceptere !
<P>
<P>
Det viser jo , hvor underskuddene ligger i dag !
Udenrigsministrene rejser rundt i verden , hvilket jeg p ingen mde kritiserer , for det er jo deres opgave som udenrigsministre , men samtidig har de ogs ansvar for europiske anliggender .
Flgelig er vi ndt til at sige : Europapolitik er ikke lngere udenrigspolitik , og europapolitikkens placering hos udenrigsministrene - og det er fravret i dag endnu et bevis p - er ikke lngere tidssvarende , og vi er ndt til at ndre disse strukturer .
Vi har brug for personligheder i regeringerne , som kun beskftiger sig med Europa .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Derfor krver jeg et rd af Europa-ministre , som s ogs permanent kan vre til stede her i Parlamentet .
Europa formes ikke af nogle store taler fra udenrigsministre , men gennem det daglige arbejde p fremtidsprojektet Europa .
Derfor krver vi strukturndringer i Ministerrdet .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Vi har med glde hrt , at Frankrigs prsident , Jacques Chirac , krver denne offentlige debat om post-Nice-processen , som kommissionsformand Prodi jo ogs har gjort det .
Vi vil have en bred offentlig debat om vores kontinents fremtid , og , hr. kommissionsformand , vi som gruppe - jeg kan jo ikke tale p hele Parlamentets vegne - er ved Deres side , er Deres forbundsflle , nr det drejer sig om Europas fremtid .
Vi vil gerne styrke Dem som fllesskabsorgan , da vi i jeblikket ikke kan se , at Ministerrdet har krfter til at vre fllesskabsorgan og reprsentant for de flles interesser .
<P>
De talte om Europa-Parlamentets deltagelse i denne proces .
Vi vil gerne vre noget mere konkrete .
Vores partifamilie , Det Europiske Folkeparti , vedtog og anbefalede p sin kongres i Berlin i januar i r , at vi skal have en reformkonference , som bliver struktureret efter konventmodellen , det vil sige med deltagelse af Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter , regeringen , Kommissionen og Rdet .
<P>
Vi vil allerede i r i Stockholm , s i Gteborg og endelig under belgisk formandskab i Laeken have signaler i retning af , at en sdan konference kan pbegynde sit arbejde i 2002 .
Denne konference br s at sige vre tyngdepunktet i den store offentlige debat i Europa , som p en sdan konference br hjlpes i gang i struktureret form .
<P>
En anden bemrkning handler om asyl- og indvandrerpolitik .
Hr. kommissionsformand , vi krver , at Kommissionen gr bestrbelserne for en flles asyl- og indvandrerpolitik til et hovedomrde , og det gr vi , fordi vi kan se , at den nationale politik ikke frer til noget resultat .
Kun en flles politik kan lse disse vanskelige opgaver .
Forbundskansleren i et vigtigt land , nemlig forbundskansleren for forbundsrepublikken Tyskland , har sagt , at hvis man enes om principperne i asyl- og indvandrerpolitikken , kan vi ogs hurtigt g over til flertalsafgrelse .
Jeg beder Kommissionen om at fremskynde arbejdet , for at vi , nr man er blevet enig om grundlaget , s hurtigt som muligt ogs kan n frem til flertalsafgrelser i asyl- og indvandrerpolitikken .
<P>
Men vi opfordrer ogs Kommissionen til i forbindelse med sine initiativer at tage hensyn til konsekvenserne .
Vi har f.eks. ved familiesammenfringen det indtryk , at De vil tage hensyn til en personkreds , som er uoverskuelig .
Vi beder Dem om at fre familiesammenfringen tilbage til inderkredsen , for at det ikke skal ende med at f uoverskuelige flger .
Alt i alt skal asyl- og indvandrerpolitikken vre et vigtigt omrde .
<P>
Tredje bemrkning handler om erhvervsregion Europa .
Som enhver ved , vil vi 1. januar 2002 f den flles europiske valuta i hnderne ogs , en epokegrende begivenhed - kommissionsformanden henviste med rette til det - det vil ndre Europa .
Men vi skal ogs styrke Europas konkurrenceevne ved at muliggre , at netop sm og mellemstore virksomheder kan investere , for netop dr skabes arbejdspladserne jo .
Her , tror jeg , skal vi ge vores anstrengelser .
<P>
Hvad sprgsmlet om udvidelsen af Den Europiske Union angr , gr vi engageret ind for at optage de frste medlemmer i Den Europiske Union inden 2004 .
Hr. kommissionsformand , jeg opfordrer Dem til at lave et offentligt informationsprogram , s vi ogs kan overbevise borgerne i vores lande om , at udvidelsen af Den Europiske Union er ndvendig og i Europas historiske interesse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at vi vil have et strkt , handlekraftigt og demokratisk Europa .
Hr. kommissionsformand , lad os arbejde p det i fllesskab .
Vi er ved Deres side , hvis De styrker fllesskabsinstitutionerne .
Vi opfordrer Rdet til ikke at afsl dette , men ogs at yde sit bidrag til dette fremtidsprojekt i Europa .
Hvis vi s gr dette i fllesskab , burde det kunne lykkes os .
Men Rdet skal nu udfre sine opgaver , efter at Kommissionen og Parlamentet har vist vejen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , nr Unionen allerede om et par r udvides mod lande i Centraleuropa og p Balkan , bliver vores forhold til de stlige nabolande , der str uden for Unionen , endnu vigtigere .
De strste potentielle muligheder for Unionen med henblik p at styrke fredssituationen i nromrderne og f nye konomiske samarbejdspartnere findes i retning af Rusland og Ukraine .
Dette kan desvrre endnu ikke ses i Unionens arbejde .
Vi vil gerne begrunde det med , at disse lande endnu ikke selv har konomiske forudstninger for eller politisk vilje til at finde passende samarbejdsformer .
Men der er allerede satset betydelige finansielle midler og ressourcer p samarbejdet syd for Middelhavet , selv om der stadig ventes p resultater .
<P>
Der er ogs brug for langsigtethed i st .
Jeg mener ikke , at kommissionsformanden i sin gennemgang nvnte vores forhold til steuropa en eneste gang , hvilket mske ogs er umuligt ved en bred gennemgang .
I de senere r har Unionens finansielle satsning i Rusland vret en tiendedel af , hvad der anvendes i Middelhavsomrdet .
Til alle tidligere Sovjet-stater er der anvendt halvt s meget som til samarbejdet i Middelhavsomrdet .
Forholdet svarer slet ikke til den betydning , som disse nromrder har sammenlignet med hinanden .
<P>
Specielt skal det konomiske samarbejde vre konkret og muligt at gennemfre .
Spildevand fra ca . 9 millioner mennesker i Sankt Petersborg og nromrderne udledes enten ubehandlet eller gennem drligt fungerende anlg til den kologisk srbare , lave og saltfattige Finske Bugt .
Allerede nu har dette medfrt alvorlige , varige ndringer af naturens balance , og situationen forvrres fortsat .
Kommissionsformand Prodi efterlyste en bredygtig miljudvikling .
Et spildevandsrensningsanlg i Sankt Petersborg-omrdet br udgre det konkrete , gode eksempel for et nordligt samarbejde , som nu skal ivrksttes .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , for det frste vil jeg gerne p min gruppes vegne hilse arbejdsprogrammet for 2001 velkommen .
Det sammenfatter det lovgivningsprogram , som Europa-Parlamentet p min gruppes initiativ anmodede om som betingelse for at stemme for indsttelsen .
<P>
Der mangler ikke forslag . Der er 485 , hvoraf 155 er overfrt fra sidste r , og de hober sig op .
Vi m huske , at De sidste r gennemfrte 50 % af programmet .
De behver ikke foresl mange ting . Prv i stedet at gennemfre de forslag , De stiller .
<P>
Jeg vil ligeledes endnu en gang minde om , at der var en aftale om , at programmet skulle fremlgges i januar efter en hring af Parlamentets udvalg .
Vi m hbe , at De til nste r er i stand til at opfylde tidsfristerne bedre .
<P>
Jeg insisterer p , at det vigtigste sprgsml , der tages op i programmet , uden tvivl er borgernes tilslutning til det europiske projekt , hvilket udgr en ufravigelig betingelse sine qua non for at opn succes .
Og det tvinger os til samlet at st over for de problemer , som bekymrer vores medborgere . Det drejer sig f.eks. om den konomiske og sociale dagsorden , som vi skal tale om til marts , fdevaresikkerheden , indfrslen af euroen som gangbar og klingende mnt og kampen mod organiseret kriminalitet , uden at glemme millenniumrunden .
Jeg vil sige , at min gruppe udtrykkeligt sttter Kommissionens forslag om " alt bortset fra vben " , hvilket vil sige , at de 48 fattigste lande i verden kan eksportere uden begrnsninger .
Disse aspekter er vigtige i programmet .
<P>
Det betyder ikke , at vi ikke kan underkastes kritik , som vi skal acceptere og konfrontere os med .
En del af kritikken er den , der er kommet frem i forbindelse med bureaukraterne i Bruxelles vedrrende behandlingen af kogalskab .
Jeg tror ogs , at vi her m forsvare , at Kommissionen og Europa-Parlamentet for r tilbage opfyldte deres pligt , at vi foruds denne krise , og at vi ikke alene skal blive ved med at insistere p en undersgelse af , hvem der er ansvarlig , men ogs p behovet for at komme med svar p vores medborgeres bekymringer .
For det at skabe et indre marked betyder ikke alene at afregulere og fjerne regler , der forsvarer borgerne , og sge profit uden begrnsninger .
Det er ogs at srge for at sikre de vigtigste tjenesteydelser og ligeledes i en kontekst med strre konkurrence og frihed at gre det p en civiliseret mde .
Det er noget , vi m huske p , for det ser ud til , at man for tiden kun snakker om de gavnlige virkninger ved afregulering og ikke om de gavnlige virkninger , som det at leve i et civiliseret samfund ogs har .
<P>
Hr. kommissionsformand , snarere end en overvejelse , som er meget moderne og en smule terisk , om nye former er det i forbindelse med ledelsen hensigtsmssigt at genoptage den gamle og gode demokratiske teknologi , som f.eks. gr det muligt for os at forst Perikles ' 2.500 r gamle budskab .
I stedet for at tale om helt almindelige ting , som De har gjort indtil nu , vil jeg bede Dem om at stille et konkret forslag i denne sammenhng i debatten , hvor Kommissionen med udgangspunkt i arbejdet fra universitetsinstituttet i Firenze foreslr nogle forenklede , simple og forstelige traktater , som gr , at prsident Havel ikke behver at have en hel kuffert med traktater , protokoller og bilag stende p sit kontor .
Det er det , vi har brug for .
Og vi har ogs brug for et forslag fra Kommissionen om fordelingen af befjelser og om , hvordan man kan integrere chartret .
Og det er at tale om alt , det vil sige at fremlgge et meget bredt debatoplg .
Hr. formand for Kommissionen , appellr mindre til det civile samfund og tal mere med dets valgte reprsentanter , som er os i Europa-Parlamentet og medlemsstaternes parlamentsmedlemmer .
<P>
I r tror jeg ikke , det vigtigste er at lave en kaffe- og diskussionsklub eller et top show . Det , vi skal gre , nr vi skal overveje sagen , er at se , hvilken procedure og metode vi skal anvende .
Og her , fru formand , tror jeg ogs , der er noget , der skal prciseres .
Vi beklager , at Rdet ikke er til stede .
Imidlertid mener vi ikke , at det er en god parlamentarisk fremgangsmde at forre Gruppen for Det Europiske Folkeparti , reprsenteret ved hr . Poettering , fem minutter mere , for han skal vre taknemmelig over for de kolleger , som stemte for , at der denne mned skulle vre et forslag til Kommissionen og ikke til Rdet , som vi havde foreslet , og som det ser ud til vil ske i marts .
Dt er en retfrdig parlamentarisk debat . I dette tilflde str vi virkelig i en situation , hvor man fordrejer debattens betingelser , og s er det meningslst at fordele taletiden mellem grupperne og medlemmerne .
Derfor mener vi , at det , som vi havde foreslet , er Rdet , der burde vre til stede for at forklare , under hvilke betingelser det udarbejdede Konferencen i bilag IV , for at det ikke skal vre tomme ord og heller ikke en form for igangsttelse af en spontan eller sovjetisk proces uden nogen orden .
Derfor mener vi , at det er meget vigtigt i forbindelse med den strukturelle overvejelse , som kommissionsformand Prodi har talt om , at prcisere Rdets sidste forslag .
Det vil sige , at der skal vre et forum , en konference eller en konvention med deltagelse af os medlemmer af Europa-Parlamentet , Kommissionen , Rdet , regeringerne og ligeledes parlamentsmedlemmer fra medlemsstaterne .
Men ikke alene for at drfte , men ogs for at stille forslag , som der til sidst kan trffes afgrelse om , og som kan lses .
<P>
Og jeg afslutter , fru formand , for min tid er brugt op , med at sige til Kommissionen , at den har maskineriet til at stille forslag , at den skal stille dem , og sledes kan vi forstrke en alliance , som vi mener er absolut ndvendig for beslutsomt at komme videre i debatten og for at bidrage med lsninger til den europiske opbygnings fremtid .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , Rdets " tomme stol " , kolleger , jeg vil gerne indlede med at lyknske hr . Prodi og hans kolleger i Kommissionen med de betydelige fremskridt , de har gjort i det seneste r , og navnlig med det reformarbejde , der er blevet gjort , som ellers ikke er en af de hjeste politiske prioriteter i Unionen , men det er ikke desto mindre et af de uundgelige institutionelle krav .
P min gruppes vegne hylder jeg det fremskridt , der er gjort p dette punkt .
<P>
Vi noterer os med srlig bekymring Kommissionens rapport fra sidste uge - fr-Stockholm-rapporten - om Lissabon-processen .
Selv om vi har sat os den meget hje ambition , at vi , inden der er get 10 r , skal vre den mest dynamiske vidensbaserede konomi i verden , bevger vi os henimod den i et langsommere tempo , end det burde vre tilfldet .
Jeg udelukker ikke Parlamentet fra dette , jeg er ikke nogen drlig taber , men jeg var en del af det mindretal , der tabte i forbindelse med forslaget om liberalisering af posttjenesterne .
Vi er alle i samme bd .
<P>
Det minder mig om en historie , som fortlles i USA om den bermte borgmester Richard Daley , der var borgmester for flere Chicago-bystyrer .
Ved nedsttelsen af et af dem holdt han en tale , hvor han nskede at tale om nye " resultatplateauer " .
Men han begik en fejl , som vi uvgerligt kommer til , nr vi lser vores taler hurtigt i politik .
Han forpligtede sit nye bystyre til at n endnu hjere " resultatplateauer " !
Det forekommer mig , at vi m sikre , at det ikke er den slags forpligtelse , vi kommer med i Lissabon , men at vi virkelig bevger os fremad .
Der er et budskab til Stockholm om , at vores forpligtelse er reel og dyb og br prioriteres .
<P>
Der er blevet gjort meget store fremskridt med at gre vores fdevare- og forbrugerpolitik virkelig trovrdig i de seneste 12 mneder .
Der er stadig meget at gre , men der er gjort meget store fremskridt .
<P>
Hvad handel og udvikling angr , sttter min gruppe " alt undtagen vbenforslaget " .
Eftersom Kommissionen selv gr sig overvejelser om sensitiviteten i landbruget , nr det glder Verdenshandelsorganisationen og landbrugsreformdebatten , hber jeg ikke , at rkkeflgen af disse debatter kommer til at st i vejen for det handelsrelaterede initiativ .
Det er et vigtigt europisk initiativ , og jeg hber , at kollegiet vil vre for det til trods for nogle af problemerne med rkkeflgen , der har at gre med andre forhandlinger , som mtte komme op .
<P>
ELDR-Gruppen mener , at der er behov for at rette en meget strre opmrksomhed mod asyl og indvandring .
Jeg lyknsker hr . Vitorino med det arbejde , han har forelagt , men der blev fastsat en dagsorden i Tampere , og jeg kunne godt lide at vide , hvorfor vi s lnge efter rdsmdet i Tampere stadig kmper med at definere , hvad denne dagsorden skal vre .
<P>
Hvad udvidelsen angr , er min gruppe dybt engageret i den proces , men jeg vil gerne sige til Kommissionen - og jeg siger det ogs til Parlamentet og til hr . Solana - at vi virkelig m tildele en del kvalitetstid og opmrksomhed til Cypern .
Der er ikke blot tale om den gldende fllesskabsret - den har de helt fod p .
Der er ikke blot tale om deres evne til at implementere den gldende fllesskabsret - det kan de godt klare .
Men omkring dette er der dystre og alvorlige politiske sprgsml , som ikke bliver tildelt den kvalitetstid og opmrksomhed , som vi mener , der er brug for , hvis dette skal blive en succes .
<P>
Hvad lovgivningsprogrammet og dets form angr , er jeg glad for , at det nu vil blive forelagt Parlamentets udvalg .
Jeg er glad for at f en chance for at reflektere over det og se p prioriteterne .
Hr . Prodi har sagt , at det ikke blot er en samling af uforenelige ider , og han har da ogs foreslet en rkke prioriteter her .
Men jeg har set p det .
Der er tale om 49 sider med en ikke-kommunikation af hj densitet .
Der er tale om 49 sider med 593 forskellige initiativer .
Det er meget vanskeligt i denne metodik at finde , hvad der er de virkelige prioriteter , hvor der er politisk lidenskab og fokus , og hvad der blot er sprgsml , som vi skal behandle , fordi de er del af den proces , vi skal igennem .
Vi m bevge os vk fra dette .
<P>
<P>
Vi m se at ndre den mde , hvorp vi behandler vores sager .
Jeg hber , at vi til september vil have noget , hvor hvert enkelt initiativ metodologisk set er begrundet .
Jeg mener ikke hermed , at alting her ikke er begrundet - men fortl os historien .
Mske bad vi om nogle initiativer , men ved nrmere eftertanke vil vi sige , at de ikke er s hjt prioriteret , nr det kommer til stykket .
Hvor meget af dette kom fra Det Europiske Rd , der opfordrede Kommissionen til at tage initiativer ?
Det finder vi ikke svarene p her .
Jeg ville gerne se dem .
Det er ikke et sprgsml om at blande sig i Kommissionens initiativret i henhold til traktaterne , men et sprgsml om kvalitetskontrol .
<P>
Hvis jeg lige mtte sige en sidste ting , s forekommer det mig , at det ville vre meget nyttigt , hvis vi gjorde dette til september og afsluttede debatten inden december , og at De , fru formand , som formand for institutionen og hr . Prodi som formand for Europa-Kommissionen kunne g til Det Europiske Rd og fortlle det p forhnd , at dette er vores prioritet for Europa .
Er det Deres ?
Derfor er vi ndt til at gre vores arbejde og lgge drivkraft , fokus og energi bag det .
<P>
Endelig vil jeg blot komme med en kommentar til Nice - eller post-Nice .
Vi i Europa-Parlamentet br tage del , nr det glder om at tilskynde til en bred og ben debat som en optakt til en fuld institutionel deltagelse efter Laeken .
Min gruppe vil i post-Laeken-perioden insistere p , at en traditionel metode med dyb inddragelse af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter ogs omfatter en aktiv inddragelse af Rdet .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , ogs min gruppe er en varm fortaler for , at man i denne forhandling skal sge efter centrale prioriteter , og at vi et jeblik kan glemme denne business as usual-procedure , som vi ellers mder i vores daglige arbejde her .
<P>
Jeg kan allerfrst konstatere , at det er ved at blive et essentielt problem , at Unionen mangler instrumenter , hvormed den kan agere sledes , at den reelt er i stand til at tage udfordringer som den voksende globalisering op , og instrumenter , hvormed den kan beskytte borgerne imod kaotiske pvirkninger fra denne globalisering .
Jeg henviser her kun til , at Det Europiske Rd i Nice langt fra formede at tage en beslutning om , at vi fremover kan trffe afgrelse om beskatning med simpelt flertal .
Dette betyder , at vi overlader beskatningsomrdet til markedskrfterne .
Vi giver markedskrfterne lov til at udforme vores beskatningssystem , og dette er selvflgelig en central hindring for opbygningen af det , vi her kalder en europisk , social model , hvor vi ved hjlp af beskatningen nsker at styre samfundsudviklingen .
<P>
Befolkningsudvikling blev nvnt her .
Det er helt klart , at vi meget kraftigt skal bekmpe den voksende racisme , for vi kan ikke vre bekendt at komme indvandrere og asylansgere i mde p anden mde .
Vi har alle her et stort , offentligt ansvar .
<P>
Kre fru formand , i Parlamentet tales der ofte om borgerne med strke ord .
Ogs i dag er det blevet sagt flere gange , at borgerne skal tages med i beslutningsprocessen , men desvrre glemmes dette meget ofte , nr vi str i en praktisk situation .
Jeg kan nvne t aktuelt eksempel .
Institutionerne er i gang med at prve at gennemfre forordningen om benhed , der kan sikre borgernes ret til aktindsigt i oplysninger om Unionens beslutningsproces .
Jeg vil gerne advare kollegerne og alle tilstedevrende om , at det nu ser ud , som om denne forordning om benhed nrmest er ved at blive en forordning , der beskytter institutionernes fortrolige arbejde , det vil sige prcis det modsatte .
Vi kan ikke acceptere dette , og vi har ogs behov for en mere offentlig debat om emnet .
Heller ikke dette kan man udelukkende tale om bag lukkede dre , som det er tilfldet i jeblikket .
<P>
Kre fru formand , kommissionsformand Prodi nvnte i sin indledning den bredygtige udvikling , som er min gruppes essentielle ml .
Hvis det ikke lykkes os i Gteborg at etablere et reelt program for en bredygtig udvikling , har vi forspildt en mulighed , som ikke kommer igen .
Det er her , Kommissionen skal vise sin lederskabs- og anskuelsesevne .
Men det ser ud , som om der ogs i denne praktiske situation altid opstr problemer .
I dag offentliggr Kommissionen hvidbogen om kemikaliepolitik , men jeg har grund til at formode , at ogs i denne sag vil Kommissionens procedure mere beskytte industriens kortsigtede , konomiske interesser end sikre , at vi kan slippe for farlige kemikalier .
Det kan vi ikke acceptere p nogen mde , nr vi netop taler om en bredygtig udvikling .
<P>
Miljkonkurrenceevne er noget , som skal tages alvorligt , og Kommissionen m hellere lytte til de virksomheder og konomiske aktrer , der har forstet , at en bredygtig udvikling ogs kan vre en god forretning .
<P>
Den store reform af landbrugspolitikken er netop nu under udarbejdelse , og den nsker vi at opmuntre , og vi krver , at Kommissionen finder en samordnet lsning og ikke kun njes med at gennemfre sm skridt , og der har vi en virkelig paradigmendring foran os .
<P>
Til sidst , fru formand , hvis De tillader , bilag IV i Nice-traktaten er sikkert det bedste i traktaten .
Det indebrer en stor forpligtelse for Parlamentet og Kommissionen og ogs for Rdet og det svenske formandskab , nemlig at vi tager revurderingen af denne metode , hvormed Den Europiske Union opbygges , alvorligt .
Min gruppe str fuldt ud bag Deres initiativ til , at vi skal tage det civile samfund med i denne debat inden for det nrmeste halvr fr topmdet i Laeken og selvflgelig ogs de nationale parlamenter og selvklart ligeledes ansgerlandene .
Jeg er ked af at hre , at kollega Barn Crespo her ppeger , at vi bare skal njes med at lytte til de nationale parlamenter .
Nej , det civile samfund er sandelig noget virkeligt .
Vi skal endelig tage det alvorligt , og vi br ikke mere se en eneste af de regeringskonferencer , hvor der udelukkende sikres nationale interesser , og alt sker bag lukkede dre .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , jeg for mit vedkommende har flere sprgsml til Kommissionens arbejdsprogram for 2001 - f.eks. om EU ' s rolle i Europa og verden .
I dokumentet str der , at forhandlingerne med ansgerlandene vil flge den slagne vej , og der str desuden , at 18 ekstra kapitler skal afsluttes i r .
Hvordan skulle man ud fra s abstrakte - hvis ikke bureaukratiske - anvisninger kunne danne sig en id om , hvilke problemer der skal lses , hvilke modsigelser der skal overvindes , og dermed hvilke politiske valg vi skal trffe ?
<P>
Desuden mener jeg , at begrebet naboskabpolitik er et ret fattigt og reducerende begreb , hvis det bde skal betegne Unionens strategi p Balkan , dens forbindelser med Rusland og Euro-Middelhavspartnerskabet - alt sammen p syv linjer .
Nogle af Unionens politikker i disse omrder er i vrigt genstand for kritik . Det s vi senest i sidste uge i forbindelse med det andet Euro-Middelhavsforum .
Hvilken lre drager De af disse vurderinger ?
<P>
Og hvad er der tilbage af Unionens udviklingspolitik ?
For de fattigste , der er udelukket fra den kommercielle foranstaltning , som De netop har mindet om , har De oprettet tjenesten Europe Aid , der ligner det amerikanske US Aid , og stort set erstattet udvikling med bistand .
Med hensyn til de andre lande bytter De en Lom-filosofi ud med en WTO-tankegang .
Hvilke ambitioner har Europa i dag for Sydeuropa ?
<P>
Den anden store prioritet , som jeg har sprgsml til , er den nye konomiske og sociale dagsorden .
Kommissionen skal forberede de beslutninger , der skal trffes i denne forbindelse ud fra en rkke kriterier , man kalder " strukturelle indikatorer " .
Hvor i disse indikatorer finder vi sociale overvejelser og det , som UNDP med god grund kalder indikatorerne for human udvikling ?
De stiller f.eks. ingen sociale betingelser for Kommissionens godkendelse af fusionering mellem store koncerner .
Hvorfor ?
Hvad regner De med at gre fremover for at undg sager , som vi har set i forbindelse med virksomhederne Michelin , Danone , Alsthom , Valeo , Aventis m.fl. , hvor man frst offentliggr glimrende finansielle resultater og dernst planer for nedlggelse af arbejdspladser ?
Hvorfor udskyder De f.eks. ndringen af direktivet om europiske virksomhedsudvalg til nste r ?
<P>
P denne baggrund offentliggr De nu hvidbogen om EU-beslutningsstrukturer , der omfatter et partnerskab med det civile samfund .
Jeg kommer lige fra Forum social mundial i Porto Alegre , og jeg burde derfor klappe i mine hnder . Men jeg holder mig tilbage , for bagved dette politiske skridt af nsten anarkistisk omfang findes netop alle disse konomiske retningslinjer med et typisk liberalt indhold .
Hvis man i dag vil komme borgernes manglende tillid til Unionen til livs , mener jeg , at man m spille rligt spil hele vejen over for borgerne , de folkevalgte , fagforeninger og sammenslutninger . Det vil sige acceptere bne konfrontationer i forbindelse med beslutninger , tillade en pluralistisk og gennemsigtig vurdering af virkningen af beslutningerne , efter at de er gennemfrt , og - om ndvendigt - turde ndre kurs , hvis prioriteterne i samfundet tilfldigvis kolliderer med den dagsorden , der sttes af Fllesskabets valgte .
<P>
Hr. kommissionsformand , hvilke skridt er De parat til at tage i denne retning i 2001 ?
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , den aftale , man nede frem til i Nice , vil nu bane vejen for Unionens udvidelse .
Det var det centrale ml , som skulle ns under disse traktatforhandlinger , og jeg mener nu , at vejen frem er klar for , at ansgerlandene kan slutte sig til Unionen i nr fremtid .
<P>
Det mest aktuelle ml er , at de 15 eksisterende medlemsstater i Den Europiske Union sikrer , at Nice-traktaten hurtigst muligt bliver ratificeret i hele Unionen .
Bestemmelserne i Nice-traktaten kan ikke trde i kraft , fr ratificeringsprocessen er afsluttet i Unionens 15 medlemsstater .
<P>
Jeg bemrker mig med interesse , at dagsordenen for denne debat , som vi har i dag , brer overskriften " Opflgning af Nice-topmdet " .
Jeg vil frarde alle interessenter at drfte de bredere udviklinger inden for Unionen , fr ratificeringsprocessen er blevet fuldt ud afsluttet inden for Den Europiske Union .
Dette er virkelig den centrale skarpe deling , som eksisterer inden for Unionen p nuvrende tidspunkt .
Dem , der taler om en bredere politisk integration inden for Unionen , tager det for givet , at ratificeringen af Nice-traktaten er givet p forhnd .
Men det er den ikke .
Den skal slges til de 370 millioner borgere i Unionen p en mde , som er let forstelig , og p en mde , s den vinder offentlig sttte og god vilje fra alle vores borgere .
<P>
Dette er et kritikpunkt , som jeg vil rejse mod bl.a. dem , som foreslr , at der indfres fuldstndige fderale strukturer i Den Europiske Union .
Der er til tider en holdning i nogle europiske kredse om , at " vi ved bedst , vi vil srge for de relevante ndringer , og folket vil s takke os for dem bagefter " .
<P>
Det er ikke sdan , politisk overtalelse fungerer .
Vi stiller forslag .
Derefter overtaler vi Europas folk til at sttte dem , det vre sig inden for vores respektive parlamentsstrukturer eller ved folkeafstemninger .
Det er op til os , der sttter udvidelsen af Unionen , og som anerkender ansgerlandenes absolutte ret til at slutte sig til Unionen , at overbevise vores borgere , der gr brug af deres stemmeret , om betydningen af bestemmelserne i Nice-traktaten og dens bredere politiske implikationer .
<P>
Det , Den Europiske Union br gre , er ikke at fortstte debatten om nye politiske udviklinger inden for Unionen , fr Nice-traktaten er blevet ratificeret af vores respektive medlemsstater .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , det var med en vis forblffelse , at jeg lyttede til talen fra PPE-DE-Gruppens formand , som gjorde opmrksom p Rdets fravr og p den institutionelle oplsning , man p en vis mde kan se her i Parlamentet , og som desuden kom med en skarp kritik af den sektorpolitik , som medlemsstaternes udenrigsministre frer .
<P>
Jeg tror , at det er meget karakteristisk for det , som kommissionsformand Prodi sagde om programmet for lidt siden .
Det er nemlig et program , der p en vis mde er et udtryk for nsketnkning , men som til forskel fra de andre programmer skal finde i sted i forbindelse med den debat , kommissionsformand Prodi skildrede i sin redegrelse . Han talte om en liberalisering af markederne og om privatiseringer , og samtidig talte han om bredygtig udvikling og om miljdelggelser .
Det er tydeligt , at der er et benlyst modstningsforhold mellem liberaliseringen p den ene side og den bredygtige udvikling p den anden side . Dette modstningsforhold bliver fremhvet af en Kommission og et EU , som er alt for afhngige af lobbyer , der sandsynligvis ikke er interesserede i at skabe det Europa , man talte om , men udelukkende i at f et Europa , der i stadig strre grad er markedets Europa .
Jeg bryder mig ikke om dette Europa , og det tror jeg , at der er mange andre , som heller ikke gr .
<P>
Vi str sledes stadig over for det grundlggende sprgsml , som debatteres mere og mere i Europa i dag , og som nogle - med et amerikansk ord , jeg ikke synes om - kalder welfare state . Vi europere har altid kaldt det socialstat .
<P>
Det grundlggende sprgsml er og bliver , om vi nsker en socialstat eller en liberal stat .
nsker vi mere stat og mindre marked , eller nsker vi mere marked og mindre stat ?
Man talte om , at der var blevet skabt 2,5 millioner arbejdspladser sidste r , og kommissionsformand Prodi fortalte os , at to tredjedele af disse arbejdspladser gik til kvinderne . Det , som Prodi fortalte os , er efter min mening et glimrende resultat , som dog ogs br vurderes ud fra , hvordan disse arbejdspladser er fordelt mellem de europiske lande , hr. formand .
F.eks. ved jeg ikke , hvor mange af de 2,5 millioner arbejdspladser , der gik til Italien og navnlig til Syditalien , hvor arbejdslshedsproblemet er meget alvorligt , og hvor vi , hvis vi ville - det er et forslag , som man godt kunne tage op til overvejelse - kunne lse beskftigelsessprgsmlet samtidig med , at vi lser sprgsmlene om en bredygtig udvikling . Her tnker jeg p muligheden for at lette de unges adgang til arbejdsmarkedet ved hjlp af en minimumsstartln for f.eks. at arbejde med hydrogeologiske forbedringer af jorden .
Der er masser af mennesker , som sidder med hnderne i skdet , og p denne mde ville EU lse to problemer p samme tid .
<P>
Jeg tnker ogs p det , De sagde om den interne kommissionsreform , hr. formand .
Jeg ved , at De er meget engageret i arbejdet med denne reform , og det engagement , som Kommissionen lgger for dagen , smitter f.eks. af p det interne arbejdsmilj og p Kommissionens ansatte , som er bekymrede over jobnedskringerne og over en omstrukturering , der risikerer at f indflydelse p Parlamentets arbejdsmilj og ansatte . Der er en udbredt bekymring i den retning .
Jeg vil derfor gerne opfordre til , at der indledes en endelig debat , ikke s meget om rollerne , men derimod om det politiske indhold , man nsker at give Kommissionens og Parlamentets initiativ . Der skal trffes nogle prcise og klare valg , som giver et billede af Europa , hvor mindet om de krumme agurker - som kommissionsformand Prodi nvnte - hele tiden fortoner sig mere og mere .
<SPEAKER ID=17 NAME="Bonde">
Hr. formand , nogle euroskeptikere siger ja til Nice-traktaten , fordi fderalister protesterer imod den .
Nogle fderalister siger ja , fordi euroskeptikere er imod , men begge grupper kan jo have gode grunde til at sige nej .
Euroskeptikere m vre imod at flytte magt fra de nationale parlamenter til Bruxelles .
Fderalister m vre imod , at beslutninger flyttes fra vlgere og folkevalgte til embedsmnd og ministre i EU .
Nice betyder kort sagt mindre demokrati .
Vi har alle en flles interesse i at sikre en demokratisk debat fr den nste traktat .
<P>
Det m vre slut med traktater bag lukkede dre , den nste m forhandles i dagslyset af folkevalgte , og den skal diskuteres , ikke bare i benhed , men under direkte inddragelse af borgerne , og den skal til sidst godkendes ved folkeafstemninger i de lande , hvor det er tilladt .
P denne baggrund kan fderalister og " euroroyalister " diskutere indretningen af fremtidens Europa .
Hvad skal besluttes i Bruxelles , hvad skal besluttes i Strasbourg , hvad skal besluttes i de nationale parlamenter ?
Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa virker for et bent , slankere og friere europisk samarbejde .
Vi nsker hovedparten af alle beslutninger taget i medlemslandene og i lokale omrder .
Europas rigdom findes i forskellighederne , og vi kan f.eks. ikke se noget tvingende behov for , at EU skal kunne ndre en beslutning , der er truffet af byrdet i rhus om indretningen af den lokale busdrift .
Det er et emne , som vi godt kan bestemme selv .
Endelig hber jeg , at de informationsmidler , som Kommissionen nu skal til at anvende , vil blive anvendt pluralistisk til diskussion mellem alle forskellige standpunkter om europisk integration .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , diskussionen i dag om en mundtlig foresprgsel om opflgningen p Nice-topmdet - p et tidspunkt , hvor udkastet til traktat endnu ikke er underskrevet , og selv om den nste regeringskonference frst afholdes i 2004 - viser tydeligt visse personers utlmodighed i forbindelse en forhandlingsrunde .
For disse personer og navnlig for Kommissionen - som formanden netop har sagt - skal det endelig handle om den store forfatningsmssige proces i Europa , som Rdet i Nice forkastede , en proces , der straks skal sttes i gang med en europisk konvention , som er inspireret af den , der sidste r gik forud for chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Men vi m lade vores iver lbe af med os .
Iden om en europisk forfatning hnger sammen med iden om en europisk stat , som vores befolkninger ikke nsker .
Lg i vrigt mrke til , at Rdet i Nice ikke medtog denne id i mlstningerne for den kommende regeringskonference .
Sledes har det kommende Europa ikke brug for en kommende stat med tilhrende forfatning , men for et netvrk af nationer , der respekterer de nationale demokratier , og med en grundlggende traktat som retsgrundlag .
<P>
I jeblikket m vi overveje , hvilken metode der skal anvendes i den kommende debat .
Lad os ikke lgge skjul p , at den konvention , der udarbejdede chartret om grundlggende rettigheder , var en fiasko , fordi den ustandseligt sammenblandede kompetencer og forvekslede ansvar og endte med at udarbejde en tekst , der mske behagede tilhngerne af et supranationalistisk samfund , men var uacceptabel for den samlede Union .
<P>
Ja , vi skal fremover forberede regeringskonferencerne anderledes , men bestemt ikke ved hjlp af hjtflyvende konventioner , som frer os ind i nye blindgyder .
I forbindelse med den nste regeringskonference skal debatten frst og fremmest finde sted i og omkring de nationale parlamenter og under deres ansvar .
For det andet br en kommende regeringskonference kun behandle trovrdige forslag , det vil sige forslag , der stttes af mindst en fjerdedel af de nationale parlamenter i Unionen efter en afstemning i de enkelte lande .
Sledes kan man undg , at man fortaber sig i vidtlftigheder og sikre , at man derimod forbliver strkt forankret i de nationale demokratier .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr . Prodi , vi forstr godt , at det er vanskeligt at sammenfatte de komplekse emner , der er genstand for Europa-Kommissionens opmrksomhed , i et ikke srligt omfangsrigt dokument .
Derfor vil jeg njes med at komme ind p to emner , som jeg gerne ville have , at man medtog .
<P>
Vi kan se , hvad der sker inden for landbrugssektoren . I PPE-DE-Gruppen mener vi , at det er absolut ndvendigt at tage den flles landbrugspolitik op til fornyet overvejelse og ikke mindst at finde ud af , hvad de kommende strategier skal dreje sig om .
Tnk blot p landbrugspolitikkens konomiske betydning for vores budget og ikke mindst p de muligheder , man satser p for landbruget , eller p globaliseringssprgsmlene .
De mindede selv om Lamys forslag , som er et utroligt vigtigt forslag , men som vil f betydelige konsekvenser for landbrugssprgsmlene .
Vi skal ligeledes tnke p , hvad der vil ske , nr det glder sikkerheden p fdevareomrdet , og p , hvad der vil ske med hensyn til de lokale specialiteter og bioteknologien .
Hertil kommer udvidelsessprgsmlene og landbrugets fremme i visse omrder , f.eks. i Middelhavsomrdet . Derfor kunne vi godt tnke os at vide , hvad det er for en europisk landbrugsmodel , Kommissionen agter at indfre , og vi ville isr virkelig gerne kunne fle os sikre p , at denne landbrugsmodel ikke havner p udenrigspolitikkens bord og bliver betragtet som en handelsvare til gengld for nogle situationer , der opstr som flge af internationale krav .
<P>
Det andet emne er Middelhavsomrdet , hvis betydning blev tydeliggjort af et forum , som vi deltog i i sidste uge .
Hvad Middelhavsomrdet angr , mangler vi stadig at lse nogle meget vigtige sprgsml .
Vi ville gerne have , at man i den forbindelse vedtog en politik , der sikrer de sydlige omrder de samme rettigheder som dem , man giver andre af EU ' s omrder .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , vi har i dag hrt rigtig meget om programmet fra Dem .
Jeg vil gerne kommentere Deres sidste ord , hvor De ogs talte om Parlamentet , alts om parlamentsmedlemmernes rolle .
Smukke , gode ord , hr. formand , men ikke konkrete nok !
Jeg vil gerne udfordre Dem til s at sige , at De vil komme med en konkret udtalelse .
Den faktiske situation er jo , at vi nsker en strk Kommission , fordi vi er af den overbevisning , at grundlaget for et fremtidigt Europa ikke - i hvert fald ikke frst og fremmest - kan vre regeringssamarbejdet .
Vi forventer derfor ogs af Dem , at De har en styrkelse af parlamentarismen og en styrkelse af det parlamentariske demokrati for je .
Principielt vil De tilslutte Dem dette .
Men , hr. formand , nr Deres nstformand Barnier for kort tid siden i en diskussion i det ansvarlige udvalg gav udtryk for den opfattelse , at man for fremtiden til post-Nice-processen skulle foresl en slags forum , som alle deltager i - parlamentsmedlemmer , det civile samfund - s siger jeg nej , hvis der dermed menes , at der skal indfres et sdant forum i stedet for konventet .
Hr. formand , vi vil have et konvent , et konvent af parlamentsmedlemmer fra Europa-Parlamentet og nationale parlamentsmedlemmer .
Det nsker vi at f , og her beder vi Dem om Deres klare og entydige opbakning !
<P>
<P>
Hr. formand , jeg ved , at der ogs kommer kritik fra Kommissionen - direkte og indirekte - gende ud p , at Parlamentet har svagheder .
Indrmmet , Parlamentet har svagheder .
Men Parlamentets svagheder og svagheden ved parlamentarismen p europisk plan skal omdannes til en styrkelse af Parlamentet og ikke til en yderligere svkkelse af Parlamentet .
<P>
Dermed kommer jeg til nste punkt . De har ogs igen i dag foreslet - og jeg giver Dem ret i , at der skal ske noget - at offentliggre en hvidbog til sprgsmlet good governance .
Begrebet good governance er allerede en smule problematisk .
Jeg ville snarere sige democratic governance .
Den demokratiske beslutningsproces skal styrkes . Det giver jeg Dem ret i .
Den skal ogs udvides .
Med til demokratiet hrer ogs dialogen med det civile samfund .
Det indrmmer jeg blankt .
Her skal vi netop ogs som parlamentsmedlemmer gre noget mere !
Men igen lyder det afgrende sprgsml : Er inddragelsen af det civile samfund en erstatning for en styrkelse af det direkte parlamentariske demokrati ?
Er det civile samfund s at sige formynderen for den parlamentariske diskussion og beslutningsprocessen ?
Ogs her skal der vre en klar og entydig udtalelse til fordel for Parlamentet .
<P>
( Bifald )
<P>
I denne forbindelse kommer jeg ogs ind p selvreguleringen , fordi ogs det er et nyt modeord .
Selvregulering omskrives ogs af og til eufemistisk med " kooperativ beslutningsmodel " .
Nej , hr. formand , det er Parlamentets opgave at beslutte , det er Rdet og de parlamentariske organers opgave at beslutte .
Indrmmet , vi skal gre denne beslutningsproces gennemsigtig og offentlig og ikke , som det er tilfldet nu , holde uigennemsigtige og ikke-offentlige mder - det glder frst og fremmest Kommissionen og lobbygrupper .
Vi skal g ind i en dialog med interessegrupperne og diskutere , vi skal tage imod Deres rd og Deres overvejelser , ja !
Men vi kan ikke stte rven til at vogte gs .
Den , som vi mske vil kontrollere , skal i fremtiden stte sin egen ramme .
Det har jeg en anden mening om .
Det ville vre prcis det samme , som hvis jeg sagde , at fdevareindustrien og landbrugslobbyen selv skal faststte reglerne for landbrugsmarkedsordningen .
Det kan ikke vre rigtigt ! Det er ikke vores holdning !
<P>
I denne forbindelse endnu en lille bemrkning . Der er en stigende tendens til , at Kommissionen kommer med en skaldt interpretativ meddelelse .
Det vil sige , hvad Rdet og Parlamentet afgr , bliver efterflgende fortolket af Kommissionen , s vidt muligt fortolket , som de forskellige interessegrupper mske vil have det .
Ogs det er en farlig vej at sl ind p !
Kommissionen udarbejder forslag .
Den har initiativretten .
Jeg bekender mig til det .
Men afgrelserne skal trffes af de parlamentariske organer , og her m der ikke finde nogen efterflgende korrektioner sted gennem relevante meddelelser .
Hvis der gr , s henstilles det til EF-Domstolen at se p sagen .
<P>
Til sidst , hr. formand Prodi , kan jeg sige , at vi forventer en overflod af forslag fra Kommissionen .
Men vi forventer ogs respekt for parlamentarismen , ligesom vi ogs respekterer Kommissionen .
Vi forventer af Dem , at De er interesseret i en styrkelse af os , ligesom vi er interesseret i en styrkelse af Dem !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , kommissionsformanden har fortalt os , at institutionerne skal vre ansvarlige , gennemsigtige og effektive , og han har lovet at forelgge en hvidbog om forvaltning .
Hvis vi har brug for at forbedre forvaltningens kvalitet i Unionen , kunne vi jo starte med Kommissionens arbejdsprogram .
Vi br fokusere den politiske planlgning p omrder , hvor en EU-dkkende foranstaltning er absolut ndvendig .
Vi br sikre , at subsidiaritetsprincippet bliver fuldt ud respekteret .
Er det virkelig tilfldet med Kommissionens henstilling om et flles europisk format for CV ' er , der er nr . 379 p deres liste over foranstaltninger , som skal gennemfres i r ?
Hvert nyt lovgivningsmssigt forslag omfatter en begrundelse for , hvorfor en foranstaltning er ndvendig p unionsplan , og vi kunne , som min kollega , hr . Clegg , har foreslet , hjlpe ved at nedstte et stende kontroludvalg her i Parlamentet for at sikre , at foreslede foranstaltninger opfylder subsidiaritets- og proportionalitetskriterierne .
Deres bningstale , hr . Prodi , br ledsages af en detaljeret liste af forslag , der er individuelt begrundede og forklarede og ikke gemt vk i bilag til dokumentet .
Forslaget br vre resultatet af en seris debat i kommissrkollegiet og ikke vedtaget ved stiltiende overenskomst som A-punkter .
Vores udvalg br krydsforhre de enkelte kommissrer om forslagene inden for deres ansvarsomrde .
<P>
Endelig br det rlige arbejdsprogram forelgges til afstemning her ved vores plenarmde .
Nice-topmdet viste manglerne ved et mellemstatsligt Europa .
Det er op til os at tale mere overbevisende for et fderalt Europa .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , hr. formand Prodi , jeg tilslutter mig kravene om mere konkrete svar .
Europas politiske enhed skred ikke fremad i Nice .
Tvrtimod , det , der fejrede triumfer dr , var renationaliseringen .
Det , der gik galt dr , hr. formand Prodi - jeg tror , det er ganske vigtigt at erkende det - var den arrogance , Rdet lagde for dagen ved at foregive , at det er Europas forfatningsgiver .
Det er parlamenterne iflge deres natur !
<P>
Hr. formand Prodi , Kommissionens holdning er uklar og hjst vag , ikke mindst til post-Nice-processen .
De fandt kritiske ord til traktaten , men jeg hrer , at Kommissionen pbegynder en kmpemssig annoncekampagne i mit eget land , hvor Nice-traktaten bliver fejret som et historisk gennembrud og en succes .
De fandt kritiske ord , men kommissr Barnier skitserer os et rent forum for debat i stedet for en forfatningsproces og et konvent .
<P>
Hr. kommissionsformand , jeg vil gerne opfordre Dem til at give et helt konkret svar p et klart sprgsml : Str De p Parlamentets side , nr det drejer sig om at krve en forfatningsproces , en konventmodel og en udvidelse af sprgsmlskataloget fra Nice vedrrende de afgrende demokratiske principper som magtfordeling , checks and balances , offentlighed i lovgivningen og s videre ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , Nice var et integrationspolitisk tilbageskridt - der blev ikke sagt t ord om styrket demokrati , mere gennemsigtighed , strre handlings- og beslutningsevne !
Derfor skal post-Nice set med mine jne udnyttes til at redde Unionen fra Nice .
Jeg vil hurtigt nvne fire punkter , som jeg finder vigtige .
<P>
For det frste opfordrer jeg Rdet til straks at korrigere antallet af sder til Tjekkiet og Ungarn i Europa-Parlamentet , der m ikke ske en diskriminering af disse to lande !
For det andet er det ndvendigt med en klar flles udgangsaftale om debatten om Unionens fremtid - genstart m ikke betyde renationalisering .
For det tredje skal der indkaldes til en reformkonference efter konventmodellen , som ogs har legitimation og autoritet med hensyn til at stille reformforslag , og for det fjerde br regeringskonferencen efter min mening foretrkkes , for det m ikke vre sdan , at den finder sted i 2004 , i en periode , hvor valgperioderne for Kommissionen og Parlamentet udlber , og disse to institutioner ikke kan deltage for fuld kraft .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , antallet af prioriteringer er i flere r blevet strre , bde fordi man ikke har net mlstningerne fuldstndigt , og fordi den vanvittige forgelse af tempoet i de politiske , teknologiske og konomiske processer hele tiden gr os opmrksom p nye presserende sprgsml , som det bliver stadig vanskeligere at lse .
<P>
Sprgsmlet om beskftigelsen og om nogle ordentlige arbejds- og levevilkr er stadig ulst , og hvad udvidelsen angr , er det ndvendigt med en strre udvikling af og bedre sammenhng i vores evne til at tage dette sprgsml op p en passende mde i forhold til vores egne befolkninger og befolkningerne i ansgerlandene samt sprgsmlene om de ndvendige organer , de konomiske tilpasninger og de politiske og sociale forhold .
Det glder ikke om at fremskynde eller forsinke udvidelsen , men om at gennemfre den p en mde , der passer til situationen , og med de frister , der er ndvendige for , at et moralsk rigtigt valg ikke bliver til en fiasko .
<P>
Bekmpelsen af illegal indvandring , organiseret kriminalitet , udnyttelsen af kvinder og brn , narkotika samt vben- og organhandel skal hele tiden vre genstand for vores opmrksomhed , men vi m sige , at der p trods af dokumenternes upklagelige indhold ikke er blevet foretaget nogen betydelige skridt p omrdet .
<P>
Vi forventer en EU-lovgivning for brugen af Internettet .
Uden regler er der nemlig ikke tale om frihed , men om overtrdelser af de nationale og internationale love .
<P>
Der skal snarest muligt pustes nyt liv i Middelhavspolitikken , sdan som Europa-Parlamentet vedtog i sidste mdeperiode , og vi skal ogs snarest muligt gennemfre initiativerne for fred i Mellemsten .
<P>
Af alle de presserende sprgsml , vi skal lse , er der dog et , som har den absolutte frsteprioritet , nemlig fdevarernes sundhed og sikkerhed for borgerne .
Idet man pberber sig et fremskridt , som ikke eksisterer , og idet nogle uretmssigt tjener penge herp , er man ved at delgge de nuvrende og kommende forbrugeres sundhed samt hele fdevare- og landbrugssektorer uigenkaldeligt .
Konsekvenserne bliver katastrofale , hvis ikke vi hurtigt gr noget ved dette p en bestemt og oprigtig mde .
Der har allerede vret for mange forsinkelser i regeringernes indsats efter de frste klager for mange r siden over kogalskab , de sammenlimede bffer , dioxinkyllingerne og kort sagt alle de former for fdevaresvig , der ikke blot har vist sig at vre handelssvig , men ogs trusler mod miljet og sundheden .
<P>
Kommissionsformand Prodi , vi beder Dem om at opfordre Rdet til , at der straks oprettes et kontrol- og undersgelsesudvalg , men i mellemtiden hber vi p en bedre kontrol fra Deres formandskabs side .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , vi str efter Nice med talrige ubesvarede sprgsml , som vi har brug for konkrete svar p .
Disse sprgsml vedrrer afgrnsningen mellem nationale og europiske kompetencer , forenklingen af traktatbestemmelserne , retsstatus for chartret om grundlggende rettigheder og de nationale parlamenters rolle i arkitekturen af Den Europiske Union .
Hvorfor skal medlemsstaterne fortsat vre de endeligt ansvarlige ?
Dette sprgsml er tt knyttet til mldefinitionen af Den Europiske Union .
Vi skal vre klar over , at vi kun kan forvente accept i befolkningen for de legislative og politiske afgrelser p europisk plan , hvis kompetencerne fastlgges entydigt .
Det skal derfor vre et presserende ml at integrere de nationale parlamenter strkere i diskussionsprocessen forud for den planlagte regeringskonference .
P den ene side for hurtigst muligt at stte diskussionsprocessen i gang i medlemsstaterne og p den anden side for allerede p forhnd at rydde eventuelle problemer ved den efterflgende ratificering af vejen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , vi pbegynder nu en diskussionsproces , som ser sledes ud : De resterende punkter fra Amsterdam , som vi nu betegner Nice-shortcomings , skal lses i post-Nice . Jeg er dog af den mening , at vi til det forml har brug for en klar procedure .
For det er ikke tilstrkkeligt , at man beskriver dette r som et stort blomstrende diskussionslandskab med deltagelse af et civilt samfund , hvad hr .
Swoboda med rette kritisk har sat sprgsmlstegn ved , men her melder sprgsmlet sig , efter hvilke klart definerede metoder er Europa-Parlamentet integreret , de nationale parlamenter integreret , det klare sprgsml , er det et konvent eller ikke noget konvent , og hvilken rolle spiller konventet i den endelige udformning af de dokumenter , som s skal vedtages i post-Nice ?
Sprgsmlet er , bliver det kun en folkloristisk forklaring , som vedtages p et konvent , og vil De 15 i den afgrende nat forholde sig prcis som i Nice ?
<P>
Jeg tror , at det er ndvendigt at prcisere , bde med henblik p procedure og mlstninger , hvilken vej det skal g .
Det m ikke svve i det uvisse .
I vrigt skal det ogs overvejes , efter at nsten alle regeringschefer siger , at beslutningsstrukturerne i Nice er drlige , efter hvilke metoder tingene kan bringes i orden fr post-Nice-proceduren , eksempelvis i forbindelse med udvidelsestraktaterne , hvor dette jo tidligere ogs altid blev ordnet .
I vrigt er dette ogs metoden til ikke at forsinke udvidelsen .
Udvidelsen er det andet store tema , vi har . Her skal vi leve op til vores historiske pligt .
<P>
Dette frer mig til det tredje tema .
Vi skal srge for , at de transatlantiske bindinger ikke kvles i nye sikkerhedspolitiske diskussioner om , at amerikanerne ikke forstr os med vores sikkerheds- og forsvarspolitiske initiativ , og at vi ikke forstr amerikanerne med deres raketforsvarssystem .
Jeg mener , at vi for det frste kan sige , at udvidelsen er vores store egenhndige sikkerhedspolitiske prstation .
For det andet , nr vi udvikler vores egne evner , er disse en bestanddel af Den Atlantiske Alliance , som ogs fremover vil vre ansvarlig for den kollektive sikkerhed i Europa .
Jeg mener , dette giver os for det tredje muligheden for at skabe forudstningerne for en transatlantisk markedsplads .
Den amerikanske prsidents nuvrende forhandler , Robert Zoellick , er ophavsmand til den transatlantiske erklring fra 1990 .
Jeg beder om , at denne tradition genoptages for igen at gre oceanet smallere .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , tre korte bemrkninger . For det frste hrer ikke kun den offentlige debat til den frste fase - hr .
Swoboda og hr . Broks kommentarer hertil er jeg enig i - men til den frste fase hrer ogs den planlagte erklring fra Laeken .
Mit helt klare sprgsml til Dem lyder : Er De - Kommissionen - parat til , og vil det lykkes os her i 2001 , at forelgge et flles forslag fra Kommissionen og Parlamentet i Laeken til den videre strukturering af post-Nice-processen ?
Det er det frste sprgsml , og her drejer det sig om metoden .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml er jeg glad for , at De har talt om , at vi skal skabe et organ , som skal have deltagelse af regeringer , Kommissionen , Europa-Parlamentet og nationale parlamenter .
Vi nsker et konvent til post-Nice-processens videre forlb , et konvent , som er et tyngdepunkt for den offentlige debat , alts adressat for og afsender af forslag , og som samtidig stiller et klart forslag til regeringskonferencen og temaerne , som s skal forhandles i 2004 .
<P>
Det tredje sprgsml vedrrer temaerne .
Der er planlagt fire temaer , hvilket er i orden og praktisabelt , men vi ved alle , at ikke kun disse temaer skal prciseres , men at der for 2004 str og skal st meget mere p spil .
Jeg vil rde os alle til at komme vk fra dette mrkelige begreb " post-Nice " , " efter-Nice " .
Det drejer sig ikke om " efter-Nice " .
Nice er ikke kun afslutningen p en metode , men Nice er i grunden ogs afslutningen p en epoke , nemlig 50 ' erne , 60 ' erne , 70 ' erne og 80 ' ernes europiske integrationsproces .
Nu drejer det sig om at skabe forberedelsen til en ny Europisk Union , det vil sige det 21. rhundredes Europiske Union .
Det drejer sig ikke om post-Nice-processen , men om at vi str over for en fornyelse af den europiske integrationsproces . Det skal blive tydeligt .
Hvis vi vil vinde offentligheden , hvis vi vil vinde den offentlige debat , hvis vi vil vinde menneskene , borgerne for den europiske integrations ml , er det ikke tilstrkkeligt at indlede en post-Nice-proces , men vi skal gre det tydeligt for borgerne , at det drejer sig om en Europisk Union i et nyt Europa , som har ndret sig siden 1990 !
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , lad mig begynde med at udtrykke min store skuffelse over , at der ikke er nogen ministre fra formandskabet til stede ved denne vigtige forhandling .
<P>
Hr. formand for Kommissionen , i tgerne efter Nice str det klart , at det sidste kompromis bag lukkede dre har sine klare begrnsninger .
Nu er man blevet dru og har lovet en bred borgerlig debat om Europas ml , fremtid og opgaver .
Det er godt p denne mde .
Lftet forpligter .
Men hvordan skal det foreg ?
Hvis Europas borgere virkelig skal deltage i diskussionen om fremtiden for det flles europiske projekt , skal de ogs have indflydelse .
Er Kommissionen parat til at tage imod forslag og ider og ogs til at gennemfre dem ?
Det indebrer i s fald , at EU skal forandres , bnes og forenkles .
<P>
Vi ved , at mange borgere nsker en gennemskuelig forfatning .
Hvornr fr de en sdan ?
Vi ved ogs , at sprgsml om milj , asyl og grnseoverskridende kriminalitet er vigtige sprgsml , hvor borgerne nsker , at EU skal vre strkt , energisk og parat til at handle .
Er Kommissionen og Rdet parat til at give EU disse vrktjer ?
Resultatet fra Nice afskrkker desvrre .
<P>
Vi ved , at der er en generel irritation over , at EU blander sig i alt for mange detailsprgsml .
Er Kommissionen parat til at give det populre subsidiaritetsprincip et reelt indhold og at finde en metode til at begrnse den uhrte detailreguleringsiver , som prger os alle i Bruxelles og Strasbourg ?
<P>
Borgerne i EU og i ansgerlandene samt de nationale parlamenter og naturligvis ogs Parlamentet her br have reel indflydelse p metoder , dagsordener og beslutninger om EU ' s fremtid .
Men hvordan ?
Det er det store sprgsml , som hnger i luften , og som alle kolleger har taget op .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Efter det , der skete i 2000 , er det svrt at vre enig , hr. formand Prodi , nr De siger , at Deres program drejer sig om Europa og 2001 .
Iflge Deres program kunne vi tro , at det srdeles alvorlige problem med kogalskaben slet ikke eksisterede .
Deres forslag taler idealistisk om den nye konomi og om millioner af nye arbejdspladser , men uden at nvne , at de frst og fremmest skal skabes i de mindre udviklede regioner , hvor arbejdslsheden er strst , og hvor man mest mrker , at hjt kvalificerede teknikere forsvinder .
Hverken de konomiske og budgetmssige problemer i forbindelse med en ndvendig udvidelse med nye stater eller den dramatiske indvandring fra den tredje verden berres , ligesom der heller ikke siges noget om krisen for den ultraliberale globalisering , som endnu en gang var i fokus i Porto Alegre , eller om den umdelige skuffelse over Nice eller i denne forbindelse om det forhold , at staterne ikke mere historisk kan stille sig i vejen for borgernes direkte demokratiske beslutning om Unionen eller for , at statslse nationer og enheder med politisk og lovgivningsmssig personlighed stter sig igennem .
<P>
Hr. formand Prodi , Kommissionen br ikke vende hovedet bort for ikke at se , at der i det europiske samfund er ved at g en proces i gang , der vil ende med , at der bliver vedtaget en forfatning for Unionen .
Det ville vre godt , hvis Rdet , der ikke er til stede , Kommissionen og Parlamentet sammen tog det initiativ , som borgerne udbeder sig .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand for Kommissionen , i dag har euroskeptikerne skiftet banehalvdel og er kommet i flertal her i Parlamentet , hvor de maler alting sort , hvad angr Nice , men ikke formr at skjule deres egen fiasko , der er direkte proportional med den politiske arrogance , som de tidligere har udvist , og som de desvrre igen kaster sig ud i , fordi de ikke har lrt af historiens lektie .
<P>
Et udvidet EU har brug for lige det modsatte , s vi ikke med de resterende punkter fra Amsterdam og de utilstrkkelige punkter fra Nice str over for nye skuffelser , nr vi nr frem til 2004 .
Europa har brug for en anden strategi , for en anden id .
Flertallet m indstille sig p at forst virkeligheden uden forudfattede meninger .
Deres fiasko i Nice m vre nok , og det er nu vigtigt , at de indser , hvad det , der skete dernede , viser , nemlig , at det abstrakte fantasteri kolliderede med befolkningernes reelle virkelighed .
Det drejer sig om , hvor vi skal hen , men det drejer sig ogs om , hvordan og i hvilket tempo vi kommer det .
At ville gennemtvinge en politisk superstat , nr der ikke findes noget europisk folk eller ikke engang en europisk offentlighed , kan kun fre til nye katastrofer .
Mere centralisme , mindre demokrati .
Selvflgelig gr befolkningerne modstand .
Ingen nsker at give afkald p den demokratiske kvalitet , som man har i sit eget land , i sit eget sprog og kultur , hvor man er nr den magt , som man vlger , som man forstr , og som man har indflydelse p .
Hvis man ikke forstr dt , hvis vi ikke er i stand til at lytte mere i stedet for at tale s meget , hvis vi ikke vil give de nationale parlamenter den ledende rolle , hvis vi ikke vil afdramatisere Europa , hvor vi kommer af med de meningslse tvangstanker , s vil debatten efter Nice blive en fiasko , ligesom debatten fr Nice blev det . Og dt er en skam !
<P>
Det er synd , hvis fderalisterne bliver ved med at foretrkke deres teoretiske tunnel i stedet for befolkningernes virkelighed og derfor kommer til at gentage skuffelsen fra Nice , s de svkker Europa .
Det , som de har villet gennemfre , duer ikke , og det , der faktisk sker , mangler ider .
Vi har brug for en fuldstndig anderledes europisk strategi , en strategi med nationerne p grundlag af befolkningerne , og ikke endnu en strategi hen over befolkningerne og imod nationerne .
I stedet for en europisk debat har vi brug for 15 nationale debatter , hvad angr udvidelsen , for 27 nationale debatter om Europa , uden forsknnelser , uden tvetydigheder , men med de forskellige sprgsml lagt klart frem p bordet .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har set , at det bekymrer Europa-Parlamentet , at der ikke er noget konkret arbejdsprogram fra Kommissionen til at forberede den nste institutionelle reform .
<P>
Det kunne godt se ud , som om man vil vente p Laekens retningslinjer , fr man gr i gang .
Men diskussionen om Unionens fremtid har vret i gang i flere mneder med indlg fra flere stats- og regeringschefer , og Europa-Parlamentet arbejder allerede aktivt .
<P>
Hvis det bekrftes , at Kommissionen forholder sig passivt , ville det vre meget alvorligt i denne forberedelsesperiode , for vi ved alle , at den har et stort ansvar , nemlig at vre fllesskabsndens vogter . Og dette ansvar skal give sig udslag i konkrete forslag og ikke i vage henvisninger til en hvidbog eller andre lignende sager .
Til gengld er jeg virkelig glad for , at kommissionsformand Prodi her til formiddag bekrftede sin sttte til de prciseringer , som kommissr Barnier kom med i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , det vil sige , at han bekrftede , at forslaget om et forum ikke er et tilbageskridt i forhold til den forrige konvention , men ambitionen om en konvention , som fungerer bedre .
<P>
Hvis det er tilfldet , hvorfor s ndre navnet ? Europerne ved allerede , hvad en konvention er , og de har kunnet se de gennemsigtige og nyttige resultater og sammenligne dem med den sidste regeringskonferences pinlige forlb .
Modstanderne afviser ikke navnet . De afviser konventionen i sig selv .
<P>
Lad os derfor , idet vi ser bort fra nominalismer , finde sttte i den offentlige opinion for at kmpe side om side , Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Lad os ikke bje os for dem , der ikke nsker et demokratisk og gennemsigtigt Europa , men et uigennemtrngeligt og diplomatisk Europa .
<P>
Unionen har ikke brug for en ydmyg Kommission .
Den har brug for en aktiv og modig Kommission , og det er den , vi beder om i dag .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hvis debatten om EU ' s fremtid , som vi nu langt om lnge har taget hul p , skal vre effektiv , har vi brug for en solid institutionel tredeling .
De forslag , som De har stillet her til morgen , skal give os mulighed for , hvis De endda ogs flger vores kollega Klaus Hnschs forslag , at genfinde den naturlige indforstethed , der skal vre til stede mellem vores to institutioner , hvis vi skal fuldfre denne dialog inden for de tre institutioner .
Men hvis man vil g i denne retning , giver det ikke mening at fordmme Rdets opfrsel .
Vi har brug for , at Rdet er strkt og synligt i den institutionelle tredeling .
Der findes reformer , som kan pbegyndes uden nogen form for ndring af traktaten .
Lad os hellere sttte initiativer i denne retning inden for Rdet end at lgge vgt p procedureelementer og begrde Rdets fravr , som hr . Poettering lige gjorde det .
<P>
Det andet punkt i mit indlg vedrrer hvidbogen om beslutningsstrukturer , hr. formand .
Vi afventer den med utlmodighed .
Vi gr ud fra , at den vil give os retningslinjer for den debat , der vil finde sted om det punkt i bilag IV , som vedrrer fordelingen af kompetencer , men jeg vil allerede nu gerne henlede opmrksomheden p et punkt .
De har her til morgen sagt , at De nskede et Europa , der er tttere p borgerne .
Hvis vi skal gre fremskridt , mener vi virkelig , at der skal ske nogle forbedringer .
Vi hrer alt for ofte hjemme i vores valgkredse om de vanskeligheder , som folk stder p , nr de skal gre deres forslag gldende over for Kommissionen .
Og set ud fra dette synspunkt er trghed i procedurerne og ophobningen af forslag ikke et skridt i den rigtige retning .
<P>
Det tredje punkt vedrrer debatten om Unionens fremtid .
Jeg mener , at De her til morgen har fremsat elementer , der giver os gode betingelser for at indg i en dialog .
Ja , man skal stille sprgsml til indhold , og de institutionelle sprgsml kommer bagefter .
Ja , sprgsmlet om Unionens politiske vgt p verdensscenen og om solidaritet , som jeg foretrkker at kalde den sociale model , er afgrende sprgsml , og vi skal med hensyn til disse sprgsml genfinde en vilje til at leve sammen inden for EU .
<P>
Med hensyn til metoden glder vi os over , at De mener , at konventionens fire parter skal genfinde evnen til at handle sammen i den strukturerede fase af dialogen .
Man skal skelne mellem fora til debat og fora til afgrelse . Konventionen skal forblive et forum til afgrelse .
Det skal den , fordi erfaringerne fra Amsterdam og Nice viser , at den plads , der er reserveret til Europa-Parlamentets reprsentanter i regeringskonferencen , ikke er tilstrkkelig , og fordi vi foretrkker modellen med en konvention , og vi er overbeviste om , at alle forslagene kan udarbejdes inden for dette forum .
Man har ikke p den ene side sprgsmlene om personrettigheder , der henhrer under politiske fora , og p den anden side sprgsmlene om institutionelle aspekter , der kun kan henhre under diplomatiske fora .
I Nice blev det bevist , at en model med en konvention vil gre det muligt at gennemfre hurtige og mere strukturerede fremskridt gennem en yderligere styrkelse af vores kollektive virksomhed .
<SPEAKER ID=33 NAME="Haarder">
Hr. formand , udvidelsen er det vigtigste europiske projekt i vor tid .
Tak til Kommissionen for en mlrettet indsats .
Men nu kommer de svre punkter .
Nu glder det om at holde dampen oppe .
Frste udvidelsesblge skal afsluttes om halvandet r i Kbenhavn i december 2002 .
Det er Kommissionens ml , og det vil vi holde den fast p .
Jeg vil opfordre de kommende formandslande til at holde meget tt kontakt med ansgerlandene og hjlpe med at rydde sten af vejen i tide .
Men , hr. formand , det er jo ikke kun ansgerlandene , der skal tilpasse sig til os , vi skal ogs tilpasse os .
Et EU med 27 medlemslande m lre at koncentrere krfterne om de store og grnseoverskridende opgaver .
Det gr vi jo ikke i dag .
De sagde selv , hr. kommissionsformand , for et r siden her i Parlamentet , at Unionen skulle befries for alle de , og jeg citerer : " latterlige smting " , som Ministerrdet og Parlamentet har sat Dem til at administrere .
De gentog ordene " latterlige smting " flere gange , og De har ret .
Nu er det p tide at gre noget ved det .
Lad os f et slankere , men samtidig strkere , EU .
Lad os holde op med at vande alt for mange planter .
Jeg foreslr , at De , hr. kommissionsformand , udnvner en modig kommissr til den opgave at bekmpe smtilskud og smtingsregulering , og jeg foreslr , at Forsamlingen af Nationale Parlamenter , COSAC , fr mulighed for at stoppe lovgivning , som krnker subsidaritetsprincippet .
Til gengld skal der vre en strk Kommission , s Unionen er handlekraftig p de vrige felter .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , der gr et spgelse rundt i Europa .
Det er regeringssamarbejdsspgelset .
Tendensen til mellemstatslighed - styret af Rdet - har frt Europa ind i Nice-blindgyden , og i dette sprgsml , hr. formand Prodi , er vi Kommissionens naturlige forbundsfller .
I dette sprgsml skal Kommissionen og Parlamentet arbejde tt sammen .
Hvis Parlamentet , hr. formand Prodi , lejlighedsvis udver kritik af Kommissionens forvaltningsadfrd , er det ikke udtryk for en fundamentalistisk , fjendtlig holdning rettet mod Kommissionen , men udtryk for vores demokratiske kontrolopgave .
I tvivlstilflde bringer det os nrmere hinanden og adskiller os ikke fra hinanden !
<P>
De nationale parlamenter blev bragt p tale .
Jeg lgger stor vgt p , at et konvent og ikke et forum forbereder de nste skridt , for de , der handler p et konvent , er demokratisk legitimerede , som rdsreprsentanterne , Kommissionen , de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet .
Vi m ikke g over til skaldt samfundsmssigt relevante gruppers forgodtbefindende .
Det ville vre af stor betydning , om denne indsigt ogs ville blive entydigt formuleret i Kommissionen .
I vrigt skal vi tnke over de nationale parlamenters rolle i den europiske proces .
Det glder om , at de nationale parlamenter kontrollerer Rdet .
Det er deres opgave .
De har ingen kontrolopgave over for fllesskabsorganer som Kommissionen eller Parlamentet .
Nr det drejer sig om de nationale parlamenters medvirken , skal de sidestilles med Rdet i lovgivningsproceduren .
De kan ikke indskrnke Europa-Parlamentets rolle .
Ogs p denne prcisering lgger vi stor vgt .
<P>
Det centrale i Kommissionens arbejde bliver asyl og indvandring .
Her vil vi ikke udarbejde nogen europisk asyl- og indvandringslovbog , men - som hr .
Vitorino rammende har sagt - enkelte direktiver .
Men vi har brug for det flles koncept , som vi endnu mangler , og som Kommissionen skal udarbejde .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , der er ikke unaturligt forskellige vurderinger af Nice-traktaten her i Parlamentet , men selv de , der er meget kritiske over for traktaten - og dem er der mange af - vil kunne enes i denne debat om Europas fremtid om , at den bedste vej frem er at bruge post-Nice-procedurerne og udnytte dem fuldt ud for at forbedre Unionen , afhjlpe manglerne ved Nice og have en ordentlig debat om Unionens fremtid .
<P>
Den mde , hvorp dette br gres - og mine synspunkter herp ligger meget tt op ad Kommissionens - er at have en vidtben debat i det frste r - lad tusinde blomster blomstre - og s fortstte med et bredt sammensat rdgivende organ , der skal udarbejde de ndringer , der er ndvendige .
Det kunne sammensttes p samme mde som det konvent , der udarbejdede og formulerede chartret om grundlggende rettigheder , med reprsentanter for Europa-Parlamentet og nationale parlamenter og regeringer .
Endelig kunne der s afholdes en kort og koncis regeringskonference til at godkende resultaterne til slut .
<P>
Vi vil helt klart skulle beskftige os med de fire sprgsml , der er blevet nvnt af Det Europiske Rd , herunder et sprgsml , som i hj grad overlapper Kommissionens hvidbog om forvaltning .
Jeg kunne godt lide at hre Kommissionens synspunkt p , hvordan disse to processer vil vre forbundet , for der er en grad af overlapning her .
<P>
Der vil ogs vre andre sprgsml , som vi vil skulle se nrmere p .
Den hjtstende reprsentants fremtid , sprgsmlet om at udvide Parlamentets flles beslutningstagningskompetence til alle lovgivningsmssige procedurer ved ogs at medtage de f , der nu p grund af en anomali ikke er omfattet .
Vi m ogs se p sprgsmlet om en kodifikation af traktaterne .
Jeg vil tale for en srlig procedure .
Hvorfor nedstter vi ikke i r et udvalg bestende af eksperter fra medlemsstaterne og institutionerne til at fuldende den opgave , der blev indledt i Firenze med at kodificere og forenkle traktaterne , sledes at det politiske arbejde til nste r kan indledes p basis af en tekst , der allerede er blevet kodificeret og forenklet ?
Det tekniske arbejde ville s vre af vejen , fr vi gr videre til det politiske arbejde .
Jeg vil gre mig til fortaler for , at vi gr dette .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , regeringsledernes post-Nice-dagsorden skyldes politisk fejhed og ikke behovet for at forberede Europa p udvidelsen .
Hensigten med emnerne er at imdekomme borgernes angst for en ukontrollabel magtforskydning i retning af Bruxelles p bekostning af den nationale indflydelse , men de vil nrmere forstrre fremmedgrelsen .
En endelig kompetencefordeling mellem det europiske og nationale plan er ikke mulig .
Samarbejdsprocessen er dynamisk , ikke statisk .
Det , som frst var tabu , ssom euroen , kan senere blive nskeligt .
Kriteriet er samfundsmssig ndvendighed , og det kan ikke forudsiges .
En bred forsamling om Europas fremtid er naturligvis pragtfuld , men resultatet er allerede klart p forhnd .
Der er grundlggende forskellige meninger om denne fremtid i landene , de politiske partier og sgar inden for de politiske partier .
De , der vil genoprette borgernes tillid , skal srge for , at Europa bliver mere bent og slagfrdigt .
Alts en politisk enhed betyder ikke politisk gennationalisering , men styrkelse af de politiske europiske institutioner .
Det skal med p dagsordenen , og det ville vre at vise mod .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg vil indlede med Kommissionens arbejdsprogram for 2001 .
Behovet for , at EU skal gre mindre og gre det bedre har aldrig vret klarere eller mere presserende .
Europa-Parlamentet br fremfre det i de kommende uger , nr udvalgene behandler dette program .
Med omkring 600 initiativer , hvoraf nsten 200 er lovgivningsmssige foranstaltninger , er der en masse arbejde at gre med kontrol og faststtelse af vores egne prioriteter , som vi ser frem til at gre .
<P>
Jeg vil nu vende mig til sprgsmlet om post-Nice-processen . Jeg vil hellere se den som vores europiske fremtid .
Vi ser tilbage p Den Europiske Unions historie i den sidste generation og det europiske kontinents historie i det sidste rhundrede .
Jeg vil gerne minde om nogle ord , som Milan Kundera udtaler i sin bog Om latter og glemsel . Her siger han , at folk altid rber op om , at de nsker at skabe en bedre fremtid .
Det er ikke sandt .
Fremtiden er et apatisk tomrum , der ikke er af interesse for nogen .
Fortiden er fuld af liv og ivrig efter at irritere , provokere , fornrme og friste os til at delgge eller genfremstille den .
Den eneste grund til , at folk nsker at mestre fremtiden er , at de s kan ndre fortiden .
<P>
Nuvel , vi har ndret fortiden , og Europa er et anderledes sted at vre , end det var i efterkrigstiden .
De fire utilstrkkelige punkter fra Nice er hverken sm eller flygtige sager .
Vores syn p kernesprgsmlene er klart .
Vi nsker , at de nationale parlamenter skal have en strre rolle at spille p et systematisk og konstruktivt grundlag .
Vi vil bifalde en kompetenceafklaring som den , der blev talt for i Berlin-erklringen fra Den Europiske Demokratiske Union i sidste mned , nr blot det ikke er en undskyldning for at styrke den centrale magt .
<P>
P samme mde ville en forenkling af traktaterne tjene offentlighedens interesse , men det m ikke vre et pskud til at indfre en fuldt udviklet europisk forfatning og navnlig ikke , hvis sidstnvnte er det grundlggende dokument for en fderal stat , hvis prambel er et retligt bindende charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Alle disse sprgsml har brug for og fortjener den bredest mulige offentlige debat .
Men til trods for , at man tidligere uden at holde det har lovet en ben hring , er Nice-regeringskonferenceprocessen ligesom den i Amsterdam og Maastricht fr denne i sidste ende alligevel blevet srligt forbeholdt nationale embedsmnd , der forhandler bag lukkede dre .
Den nste hring skal vre anderledes .
Den br omfatte en reel og bred hring af hele det civile samfund og sledes afspejle den bne kultur og den bne politik , som vi pstr at g ind for .
<P>
Hr . Corbett citerede formand Mao .
Jeg vil hellere citere George Bush senior , der udtalte , at samfundet er " tusinde lyspunkter " og ikke " tusinde blomster , der blomstrer " .
Vores debat om EU ' s institutionelle fremtid m trkke p hele samfundet og ruste ressourcerne ikke blot i en lukket politisk verden i Bruxelles , men Internettets - ja , og meningsmlingernes - demokratiske potentiale .
EU br understtte et virkeligt bent samfund .
Befolkningerne m have noget at skulle have sagt , og det glder ogs befolkningerne i ansgerlandene .
<P>
Vi m ogs faststte et nyt tidspunkt for den nste regeringskonference .
I 2004 vil vi se en uhandlekraftig Kommission , der befinder sig p sit yderste , og et valg til Europa-Parlamentet , der begge vil overskygge regeringskonferencen .
Det er bedre at faststte tidspunktet for konferencen til 2003 , hvor valget til Europa-Parlamentet i 2004 kan muliggre en offentlig dom over nogle af de vsentligste valg foretaget af regeringerne med udvidelsen p vej .
<P>
Der er vigtige sprgsml .
I Storbritannien som i andre lande , hvor der vil blive udskrevet parlamentsvalg i de nste par r , vil et af de centrale sprgsml vre : I hvis hnder vil Europas fremtid vre sikker ?
Med Ministerrdet og Kommissionen fast i socialistiske hnder bevger Europa sig i dag i den forkerte retning .
I Storbritannien kunne valget ikke vre klarere ved vores kommende valg : at garantere et decentraliseret Europa , der fungerer , for kun Det Konservative Parti tilbyder en dagsorden , der kan f post-Nice-processen til at g i den rigtige retning .
<P>
For at sikre vores europiske fremtid nsker de fleste europere som den britiske befolkning at vre i Europa , men ikke at vre styret af Europa .
<P>
( Latter og bifald )
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , i modstning til den forrige taler vil jeg ikke citere George Bush senior , men Berthold Brecht .
George Bush talte om sm lys , men Berthold Brecht sagde : die im Dunkeln sieht man nicht , og det bringer mig med det samme til det emne , som mit korte indlg vedrrer .
<P>
Det er sledes , at en ud af fem i verden ikke har adgang til rent drikkevand , basissundhedspleje og basisundervisning .
Europa , som ikke kun er en handelsblok , men ogs en blok med vrdier og normer , er et omrde , som kan have stor betydning p det punkt .
Sidste r indgik vi ved det bord en aftale , hvor Kommissionen , Rdet og Parlamentet underskrev budgettet for 2001 .
Her blev bevillingerne i alle regionale programmer til ekstern hjlp fordoblet , bde til sundhedsplejen og basisundervisningen , ikke ved forhjelser , men inden for budgettet .
Der er fastsat mlstninger , og der er stillet ekstra personale til disposition .
For Den Socialdemokratiske Gruppe er det meget vigtigt , at Kommissionen i sit arbejdsprogram for dette r virkelig giver instruktioner til EU-delegationerne i regionerne , til vores kolleger , som vi samarbejder med , og samtidig til vores egen tjeneste og stiller ekstra eksternt personale til disposition som rdgivere i sundhedsplejen og undervisningen , s der virkelig kan opns resultater p dette punkt .
Kommissionens tanker frer til mere resultatorienteret arbejde og i mindre grad til en uendelig ophobning af budgetter .
Kommissionen skal i hjere grad forsge at opn direkte resultater p omrder , som ogs er grundlggende for udviklingen .
Det ville vre et fantastisk signal fra Europa , at vi ikke kun bekymrer os om det sociale internt , men ogs eksternt .
P det punkt hber jeg , at Kommissionen opnr gode resultater i r .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , man indser nu , at Nice ikke var en succes , mske bortset fra dem , der mener , at Europa skal forblive , som det er .
Det er derfor ikke overraskende , at der er kommet en bred post-Nice-diskussion i gang .
Det er af strste betydning , at Kommissionen styrer denne diskussion , isr nu hvor den resulterer i en rkke procedurer , som skal faststtes p topmdet i Laeken .
<P>
Parlamentet har nu taget initiativ til en forelbig betnkning fr sommeren og en endelig betnkning ved rets udgang , alts kort for topmdet i Laeken .
Til trods for disse forberedelser er det nyttigt allerede nu at gre opmrksom p en rkke ting .
Det vil vores gruppe ogs gre i denne debat .
<P>
For det frste skal de vigtigste mangler i Nice-traktaten kortlgges , s dagsordenen for post-Nice fr det rette indhold .
Efter vores mening skal det isr dreje sig om en forbedring af Unionens demokratiske indhold .
Den fejl , som blev beget i Nice ved at trffe beslutninger om visse emner med kvalificeret flertal , men uden Parlamentets medbestemmelse , er uholdbar , fordi de nationale parlamenter og Parlamentet hermed blev sat ud af spillet .
Det skal der rettes op p .
<P>
Endvidere skal den meget komplicerede beslutningsproces korrigeres .
De nye regler er ikke til at forklare for borgerne , og det kan da ikke vre meningen .
I denne debat mener jeg , at diskussionen om en klar markering af det , som omfattes af medlemsstaternes politik , og det , som omfattes af Unionens , ikke er truende , men netop et skridt i den rigtige retning .
Hvis en lignende klar opgavefordeling kan knyttes til den europiske grundlov er det endnu bedre .
<P>
Endelig , hr. formand , skal vi af med de endelse regeringskonferencer , som isr udfyldes af embedsmnd .
Konventionsmodellen , som er udarbejdet med henblik p chartret , er langt bedre .
Jeg hber virkelig , at Kommissionen trkker sin id om at oprette en forsamling tilbage , fordi et s bredt forum ikke er egnet til at trffe gode beslutninger .
En konvention har desuden den fordel , at de nationale parlamenter ogs kan spille en rolle .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , jeg vil ikke udtale mig om Nice , da ingen alligevel lytter .
Formanden for PPE-Gruppen beklagede sig fr bittert over , at ingen lytter til ham .
Jeg koncentrerer mig om Kommissionens forehavende med henblik p udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Der er to aspekter i denne sag , det geografiske og det indholdsmssige .
Jeg er egentlig indforstet med strstedelen af de geografiske optllinger , Kommissionen har foretaget , bortset fra p t punkt : Der mangler en omtale af Mellemsten .
Vi var tidligere og vil forhbentlig ogs i fremtiden vre den strste hjlpe- og bidragyder til Palstina og regionen .
Det er ikke tilstrkkeligt for mig at finansiere en proces , hvis politiske indhold afgres af andre .
Vi har brug for en anden rolle , en strkere rolle i forhandlingerne i Mellemsten .
Vi forventer , at dette ikke kun forsts som Rdet og den hjtstende reprsentants opgave , men vi forventer et vigtigt , kreativt initiativ fra Kommissionen .
<P>
Indholdsmssigt har vi brug for Kommissionens nrvrelse ved den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Europa-Parlamentet har gldet sig over udviklingen p dette omrde i fru Lalumires betnkning , men - og her vil jeg gerne flge min kollega Nassauers marxistiske ekskurs - der gr et spgelse rundt i Europa , isr p dette omrde : regeringssamarbejdsspgelset .
Parlamentet vil gerne have et flles samarbejde og ikke et regeringssamarbejde inden for den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Kommissionen er forpligtet til , hr. formand , at styrke det flles i denne politik .
De vil gre det med et bidrag til krisestyring og konfliktforebyggelse , og det synes jeg er godt !
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg har en bn til Dem : Lad venligst vre med at fre ndvendige samtaler med kommissionsformanden under forhandlingen , da han s ikke kan lytte , og han vil sikkert gerne lytte .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , jeg vil lyknske formanden for Kommissionen med hans tale i dag og med den rapport , han har fremlagt om 2000 .
Jeg vil ligeledes understrege den vigtige rolle , som denne rapport tillgger Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder , hvor jeg vil lyknske kommissr Vitorino med den store rolle , han har spillet i den forbindelse .
<P>
Hr. formand , Unionens grundlggende rettigheder - og nu m vi se , hvordan vi fr medtaget chartret i traktaten - har ogs en anden side .
At forsvare de grundlggende rettigheder er netop at angribe dem , som bryder dem inden for Den Europiske Unions rammer .
Og derfor tror jeg , at alle de initiativer , der drejer sig om den tredje sjle , er afgrende for Europa-Parlamentet .
<P>
I dag er det blevet sagt af hr . Poettering og mange andre talere .
For os er det en afgrende fase at omdanne de sager , som i Maastricht l under tredje sjle , til fllesskabssager .
Og jeg tror , hr. formand , at der er et initiativ her , som Kommissionen har fremhvet i sine halvrsrapporter , som vi tillgger stor betydning . Jeg henviser til den europiske eftersgnings- og pgribelsesordre .
<P>
Jeg tror ikke , at der inden for rammerne af Den Europiske Union kan vre plads til terrorister , til de terrorister , som i gr placerede endnu en bombe i Madrid , og som har rettet anslag mod menneskers liv , mod europiske borgere .
Derfor tror jeg , at hvis vi udfrer virkelige ting , som kan gres , som kan mrkes , som kan ses , som den id om at stille den formodede terrorist til rdighed for den dommer , der har udstedt en eftersgnings- og pgribelsesordre p europisk territorium , s vil de europiske borgere forst , at dt er at opbygge Europa , at dt er noget nyttigt , og sledes kan vi virkelig vre med til at bringe Europa tttere p borgerne .
<P>
Hr. formand , jeg er sikker p , at dette initiativ , som er en af Kommissionens prioriteter , inden lnge bliver en realitet .
Derfor vil jeg opmuntre Dem til at fortstte i den retning .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , jeg m desvrre gentage den konstatering , jeg allerede fremkom med sidste r , nemlig at Unionen mangler et fremtidsprojekt .
<P>
Dette er ikke en anklage mod hr . Prodi eller Kommissionen , eftersom Kommissionen sikkert arbejder eller snarere holder sig beskftiget , skulle jeg mske sige .
Den beskftiger sig i vrigt med alt for mange ting .
Der er ingen , der kan flge med i alle de grnbger , hvidbger , meddelelser og beretninger , der udarbejdes af Kommissionen og kommissrerne , eller udlede en rd trd eller et fremtidsprojekt heraf .
<P>
S min frste konklusion er : Lad os n mindre , men lad os gre det bedre .
Som hr . Prodi meget rigtigt sagde her til morgen , skal vi ikke bruge krfter p at mle strrelsen p agurker og cornichoner .
Det haster med at definere , hvem der gr hvad i Unionen , det vil sige en definition p nrhedsprincippet .
Og Kommissionen kan ikke - selv om den har gode juridiske grunde til det - blokere for et nationalt parlaments beslutning om at bygge en motorvej , et regionalt parlaments beslutning om at bygge en ny jernbane eller et byrds beslutning om at bygge en golfbane : Dette er nrhedsprincippet .
<P>
Formanden for Kommissionen blev opmrksom p det her til morgen . Han stillede gode sprgsml , men det er ikke hans job at stille sprgsml .
Kommissionen har initiativret , den skal komme med forslag .
<P>
P grund af tiden kan jeg ikke g i dybden med denne debat , men jeg m sige , at hvis vi vil bygge et nyt Europa , skal vi ikke kun bruge tmrere og blikkenslagere . Vi har sandelig ogs brug for en arkitekt .
Jeg hber , hr. kommissionsformand , at De vil vre denne arkitekt .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , jeg vil gerne takke Dem , for Deres indlg i dag har startet en vigtig debat , som skal give svar p sprgsmlet , eller som tilstrber at give svar p sprgsmlet om , hvor langt vi nsker at g inden for Europa .
Jeg mener , at det vil vre rigtigt , hvis vi virkelig overvejer budskaberne , om vi nsker at udvikle os mod et mere kollektivt og mere demokratisk Europa , om vi nsker at udvikle os mod et fredeligere Europa , som prver at lse stridigheder med fredelige midler , om vi nsker at udvikle os mod et mere kologisk Europa , som respekterer og vrner om miljet , om vi nsker at udvikle os mod et mere sikkert Europa , om vi nsker at udvikle os mod et Europa med strre social bevidsthed , og om vi nsker at udvikle os mod et Europa , der er mere effektivt , nr man tager det 21. rhundredes udfordringer i betragtning .
<P>
Hr. formand , jeg er af den mening , at Europa-Parlamentet , som er det sted , hvor alle de strmninger og tendenser , der findes i Europa , officielt eksisterer under samme tag , skal spille en vigtig rolle .
Og eftersom forhandlingen i dag helt og aldeles er karakteriseret ved poesi , teater og henvisninger til tidligere politikeres sentenser , tillad s ogs mig at afslutte med en henvisning til en af Europas politiske personligheder , som er Dem bekendt .
Det drejer sig om Antonio Gramsci , som i sine breve fra fngslet skitserede de ml , som mennesket , folket , br flge for at sikre en bedre morgendag .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , efter Lissabon og Nice havde jeg hbet at se en strre balance i Kommissionens arbejdsprogram mellem beskftigelse og konomiske og sociale politikker , men det ser jeg ikke mange tegn p .
Vi har brug for afbalancerede fremskridt inden for det indre marked , inden for konkurrencepolitikken og inden for den sociale politik , men jeg ser heller ikke nogen srlige tegn p dette i Kommissionens arbejdsprogram .
Jeg s f.eks. gerne en anerkendelse af den indbyrdes afhngighed , der eksisterer mellem disse politiske omrder .
Inden for konkurrencepolitikken og reglerne for det indre marked har vi brug for en ndring af fusionsforordningen , sledes at der tages hjde for beskftigelse og sociale rettigheder og f.eks. medtages sociale bestemmelser i rammerne for offentlige indkb .
Jeg havde gerne set en anerkendelse af disse indbyrdes forhold , men jeg kan ikke se nogen tegn p en sdan .
Jeg ser en meget hurtigere bevgelse inden for det konomiske omrde og inden for det indre marked end inden for det sociale omrde , og der er reelle farer for en get ubalance her .
<P>
Desuden ser jeg ikke mange tegn i Kommissionens arbejdsprogram p den sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , der blev vedtaget i Nice i december sidste r .
Vi nsker at se yderligere fremskridt inden for omrder som ben koordination og beskftigelse - som er veletableret nu - og de frste skridt i relation til social beskyttelse .
Jeg br nvne det grundlggende problem , at vigtige kommissionsdokumenter ikke forelgges Parlamentet og dets ordfrere i god tid .
Vi har brug for respekt for Parlamentets procedurer i relation til disse nye former for ben koordination .
<P>
Endelig rammer Kommissionens arbejdsprogram , hvad angr et srligt sprgsml , meget ved siden af , nr det lover en grnbog om social ansvarsflelse hos virksomhederne medio 2001 .
En grnbog om et sdant kodeks er en drlig vittighed for de mange tusinde arbejdstagere , der er blevet berrt af omstruktureringer i de seneste uger .
Vi har brug for en komplet hovedrengring af lovgivningen inden for dette omrde , og jeg hber , at Kommissionen vil handle hurtigt i denne henseende .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , vi finder det meget positivt , at De ogs fastlgger foranstaltninger og initiativer , som videreudvikler Unionen i retning af en sikkerhedsunion , at De ogs fastlgger foranstaltninger i forbindelse med asyl og migration .
Men jeg vil ogs gerne stille krav p et par principielle punkter . Vi forventer , at flgerne vurderes , og at De ogs i forbindelse med Deres initiativer overvejer , at de p ingen mde er i strid med tidligere initiativer .
Denne omhu - det vil jeg gerne vise Dem her ved hjlp af et eksempel - savner vi af og til , som f.eks. ved det forslag , formanden kom ind p , om den skaldte familiesammenfring , som diskuteres som led i migrationspolitikken .
<P>
Nr det ved familiesammenfring drejer sig om kernefamilien , det vil sige gtefller , de mindrerige , uforsrgede brn , s er den en yderst positiv foranstaltning som led i en integrationspolitik , som har vores fulde sttte .
Men nr De s under samme overskrift udvider kredsen af dem , som efter et r skal have ret til at flytte til Unionen , langt ud over det , s har De tydeligvis ikke tnkt over flgerne og befinder Dem tilmed ogs i modstrid med Deres meddelelser i forbindelse med en fremtidig migrationspolitik .
Hvis De nemlig kommer her og udvider kredsen til ugifte partnere , til bedsteforldre p begge sider , til samlevere til studerende og giver dem ret til at flytte hertil efter et r , tller dem blandt asylansgerne og tilmed yderligere giver dem alle ret til arbejde , s bliver migrationssystemet uoverskueligt , ukontrollerbart . Indvandring finder s i givet fald efterhnden kun sted via Deres skaldte familiesammenfring .
Derudover fratager De medlemsstaterne retten til at afgre , hvilken og hvor stor arbejdskraft der kan flytte til Unionen . De bringer Dem hermed selv i modstrid med , hvad der var positivt ment .
Hr. kommissionsformand , vi vil fortsat sttte Dem , men vil kun kunne gre det , hvis Deres initiativer ikke er inkonsekvente , og hvis initiativerne lser problemerne og ikke frer til nye problemer .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , vi er enige i , at vi efter Lissabon har behov for en vidensbaseret konomi .
Jeg er glad for , at hr . Prodi understregede den altoverskyggende betydning af bredygtig udvikling , som har indvirkninger langt ud over det naturlige milj .
Vi bifalder en hurtig udvikling p energimarkedet , selv om der er en risiko for , at det ml trner sammen med mlet om bredygtig udvikling .
Jeg hber , at De strengt vil forflge en politik , der gr ud p at tilskynde til anvendelse af vedvarende energikilder og en rationel energianvendelse .
<P>
Hvad handlen angr , er vi enige i , at en ny WTO-forhandlingsrunde er nskvrdig , men ogs den skal vre underkastet den bredygtige udviklings begrnsninger .
Jeg vil gerne meddele hr . Prodi vores meget store skuffelse over den manglende inddragelse af Europa-Parlamentet i handelssprgsml , som der kunne have vret gjort noget for at rette op p i Nice , men som der ikke blev gjort noget ved .
Jeg anmoder Dem indtrngende om at arbejde p en interinstitutionel aftale , der inddrager Europa-Parlamentet i handelssprgsml .
<P>
Vi tror p reform og demokratisering af WTO .
Vi mener , at initiativet " alt andet end vben " er et godt skridt , selv om nogle af os beklager den forsinkede tidsplan , der udsender et signal om et ikke helt fuldt engagement til de mindst udviklede lande i verden .
<P>
Hvad innovation og forskning angr , ser vi frem til et detaljeret sjette rammeprogram .
Hvis De forelgger os meget vage forslag , vil det helt bestemt forsinke gennemfrelsen og fre til bekymring og skuffelse over hele EU .
<P>
Det europiske forskningsomrde er naturligvis vigtigt .
Vi ser frem til en bred offentliggrelse af benchmarkinginitiativerne , navnlig inden for omrdet virksomheder og innovation .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Formanden">
Til min forbavselse taler hr . Ferber som nste taler i to minutter !
<P>
Ferber ( PPE-DE ) .
( DE ) Hr. formand , Deres opgave er at lede mdet her og ikke at kundgre forbavselse !
Hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , Kommissionen har forelagt et flittigt arbejdsprogram for 2001 for os . Og t kan man med sikkerhed konstatere : Flittigt er det , flittigt vil det vre .
Men nr jeg ser p , hvad der alene i overfrsler fra 2000 , alts fra sidste rs arbejdsprogram , kommer yderligere til i r , s er jeg allerede bekymret for , at vi til sidst udelukkende har overfrsler og slet ingen tid tilbage til nye initiativer .
Det vil sige , De burde mske engang overveje , om De ikke - ogs for at foregribe det , som skal udarbejdes i post-Nice-processen , nemlig sprgsmlet om kompetenceafgrnsning - skal koncentrere arbejdet om det vsentlige , og som Kommission , som forslagsberettiget instans i Europa , kunne foreg med et godt eksempel .
P den mde ville De for det frste opn , at De ikke overfrer s mange temaer til nste r eller ret efter igen , for det andet at borgerne opfatter , hvad der i alt trffes af vigtige beslutninger i Europa .
Jeg vil virkelig gerne opmuntre Dem - og jeg har med stor opmrksomhed lst alt , hvad De vil foresl , igennem - til at kontrollere , om ikke et eller andet tema som led i en fornuftig kompetenceafgrnsning kunne blive betragtet som ikke ubetinget ndvendigt .
<P>
Et andet tema vil jeg gerne kort berre , fordi jeg er en overbevist forkmper for det reprsentative demokrati .
Jeg er en smule bekymret over Deres tiltag med hensyn til new governance .
Det drejer sig om , hvilken rolle et valgt Parlament , som skal st til ansvar , ogs hjemme over for borgerne , har i forhold til organisationer , som ikke har dette ansvar .
Netop p europisk plan kommer talrige reprsentanter for organisationer igen og igen til os p kontorerne , og man sprger af og til sig selv , hvor de i det hele taget er koblet til hjemme , hvem de egentlig reprsenterer her i Europa ?
Det kan ikke vre meningen med et sdant nyt tiltag , at de , der ikke er legitimerede , fr det afgrende ord , mens de , som er legitimerede , nemlig vi , Europa-Parlamentet , dermed bliver frataget magten !
<P>
Formanden .
Hr . Ferber , jeg tror , De misforstod mig fr .
Min forbavselse gik ikke p Deres person , men udelukkende p lngden af Deres taletid !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , jeg kan helt og holdent tilslutte mig det , som hr .
Ferber sagde . Jeg vil ikke sige noget til mngden af forslag , som blev stillet inden for mit arbejdsomrde , alts inden for milj og forbrugerbeskyttelse .
Jeg vil ikke sige noget dertil , fordi jeg gr ud fra , at halvdelen ikke gennemfres , at halvdelen vil blive overfrt til nste r .
I en tysk anbefaling ville der st , at De har gjort Dem umage .
Men De ville ikke nske at skulle sge en anden stilling med den , for den ville De nemlig ikke f med den anbefaling .
<P>
Nr De taler om at styre godt , hr . Prodi , hrer det med til god styring , at De bedmmer Dem selv , Kommissionen , og afgr , hvad det er muligt at yde tidsmssigt og personalemssigt .
For at blive ved god styring : Hvad vil det sige at styre godt ?
Hvad er det egentlig ?
Betyder det gennemsigtighed ?
Gerne , hr .
Prodi , gennemsigtighed vil vi alle meget gerne have , men er mere deltagelse fra interessegrupper , som De udvlger , og som De forhandler alene med , mere gennemsigtighed ?
Jeg siger nej , det er ikke mere gennemsigtighed .
<P>
Og til en forkortelse af procedurer , hr . Prodi .
Ja , jeg gr ind for en forkortelse af procedurerne , ogs for en forkortelse af Interservice-proceduren i Kommissionen .
Jeg gr ogs ind for en forkortelse af procedurerne i Europa-Parlamentet , siger jeg selvkritisk , men er selvforpligtelser med industrien af den grund lsningen ?
Gr de hurtigere ?
Og hvem kontrollerer dem ?
Hvem sanktionerer dem , hvis de ikke fungerer ?
Er det mere demokrati , sprger jeg Dem ?
De , hr . Prodi , er blevet udvalgt af regeringscheferne og godkendt af os .
Men vi her i Europa-Parlamentet er blevet valgt af borgerne i Den Europiske Union , og sgar direkte valgt .
Europa-Parlamentet har gennem fastlggelsen af sin eksistens en central rolle i det civile samfund , som De s smukt siger , og jeg hber , at De ser p det p samme mde ud fra Deres forstelse af demokrati .
Jeg advarer alle i Kommissionen mod at ndre noget i den centrale rolle , Europa-Parlamentet spiller , hr . Prodi .
Good governance synes i jeblikket for Kommissionen i frste omgang at betyde governance on its own eller governance alone , og jeg advarer Dem indtrngende mod at fortstte i den bane ! Jeg beder Dem derfor gre klart , at Europa-Parlamentet er beslutningstager og ogs det organ , som kontrollerer Dem !
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , i sidste uge vgnede mit lands strande med ligene af 12 personer , der prvede at komme til Den Europiske Union .
Sidste r dde 500 .
<P>
Hr . Prodi taler om at bringe Den Europiske Union og dens institutioner tttere p borgerne .
Jeg tror , at de emner , der har at gre med gennemfrelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , uden tvivl er flsomme emner for Unionens borgere .
<P>
I forbindelse med dette emne befinder vi os i en meget underlig situation . Kommissionens lovgivningsprogram er godt .
De forslag , som hr . Vitorino giver os , er gode , de er tydeligt struktureret i resultattavlen , de har en tid til at blive gennemfrt , og vi kan tale om dem og diskutere dem .
Der er en god meddelelse om immigration , og det hber jeg , at hr . Poettering indser , om grundlaget for tilslutning til at viderefre en flles politik .
Ligeledes i forbindelse med asyl og ogs inden for det retlige samarbejde . F.eks. som min kollega sagde i forbindelse med kampen mod terrorisme .
<P>
Imidlertid har Rdet lige siden Tampere og indtil sidste uge i Stockholm insisteret p , at vi skal videre . Det insisterer p at lgge vgt p det , der blev besluttet i Det Europiske Rd i Tampere .
Men Rdet handler p en for mig uforstelig mde .
Der foreligger ingen aftale om et eneste af de forslag , De har p bordet , hverken om familiesammenfring eller om andre sprgsml .
Vi kommer kun langsomt videre , og til gengld ser vi , hvordan der sker en voldsom vkst i medlemsstaternes individuelle initiativer , som bringer lovgivningsprogrammet ud af balance , nr det ikke er nogle bilaterale eller multilaterale initiativer og aftaler , som jeg ikke ved , hvad bliver til , f.eks. i forbindelse med Schengen-aftalen i traktaten .
Vi ved ikke , hvad der vil ske , eller hvordan man vil arbejde .
Schengen er for tiden bortfrt af medlemsstaterne .
<P>
Hr . Prodi , De sagde her i Europa-Parlamentet , at der bliver forsinkelser i anvendelsen af disse politikker .
Det sagde De fr Nice , og De tilfjede , at det ikke ville vre Kommissionens skyld .
Jeg sprger Dem s : Hvorfor s ?
Hvad vil Kommissionen gre for at forsvare denne del af lovgivningsprogrammet , som jeg tror , og det insisterer jeg p , er et godt program ?
<P>
Tak .
<SPEAKER ID=51 NAME="Prodi">
Hr. formand , mine damer og herrer , i de f minutter , jeg har til rdighed , vil jeg ikke svare p alle indlggene - som jeg har noteret mig - men blot fremstte et par bemrkninger til nogle af dem for at understrege den generelle linje .
For det frste fremgik det af alle indlggene , bde af hr . Cox ' indlg og de efterflgende indlg , at det er vanskeligt altid at arbejde med prioriteringerne p en kortfattet og ikke detaljeret mde .
Det er klart , at det isoleret set kan virke absurd med hele 495 punkter i vores detaljerede program , men nogle gange er vi ndt til at g i detaljer for at vre konkrete , og desuden skal vi , sdan som det er tilfldet her i formiddag , udtrykke os konkret om prioriteringerne for at illustrere politikken .
I vrigt tror jeg ogs , at det undertiden er ndvendigt for Kommissionen at vre pedantisk og kedelig . Vi forsger at vre det s lidt som muligt , men det er en del af vores arbejde .
<P>
I dag og p de sidste mder har vi fremlagt et program for de strategiske mlstninger .
Jeg tror , at Parlamentet stter pris p , at jeg har angivet de ndvendige prioriteringer . Netop disse ndvendige prioriteringer skal dog flges op af detaljerede dokumenter , som bliver utroligt kedelige .
Men sdan er politik . Frst er der visionerne , og herefter bliver de frt ud i livet .
<P>
For det andet var alle talerne - bde hr . Hnsch og mange andre parlamentsmedlemmer - inde p samarbejdsforholdet mellem Kommissionen og Parlamentet .
Hr . Hnsch foreslog ligefrem , at der skulle udarbejdes et flles dokument .
Jeg ved ikke , om dette er hensigtsmssigt , men vi skal naturligvis samarbejde p den bedst mulige mde for at n frem til en flles holdning og en flles beslutning .
S kan de perspektiver , som disse beslutninger trffes ud fra , enten vre forskellige eller vre medtaget i et flles dokument . Det , som det drejer sig om , er , at vi i udvalgene og i vores daglige arbejde skal fortstte vores overensstemmelsesbestrbelser , undersgelser , analyser og mjsommelige konstatering af problemerne , sdan som vi gr i jeblikket .
<P>
Som det er nu , skal dette foreg efter en kompliceret tidsplan .
Og dette var det tredje sprgsml , der blevet taget op her i formiddag af hr . McMillan-Scott , fru Maij-Weggen og mange andre .
Vi har nemlig en kompliceret tidsplan , for vi taler alle sammen om 2004 , men 2004 er et absolut overgangsr for Parlamentet og Kommissionen .
Hvis vi virkelig nsker at gennemfre denne proces p en samlet og systematisk mde , er det klart , at det er ndvendigt at afslutte den ved udgangen af 2003 .
Dette er blot et sprgsml , som vi skal overveje , men i forret 2004 begynder valgkampagnen naturligvis , i juni er der valg , og herefter indsttes den nye Kommission , som dog frst overtager embedet i januar 2005 .
Der er sledes tale om et overgangsr , og jeg tror , at Parlamentet gerne vil vre en fuldstndig hovedaktr i denne vigtige politiske overgang for Europa .
<P>
Jeg rejser derfor dette sprgsml , for efter min mening kan vi ikke lngere undlade at tage stilling til det .
Jeg er ligeledes af den opfattelse , at en sdan ndring ikke kan foretages af to parlamenter , i en overgangsperiode eller p et tidspunkt , hvor Kommissionen ikke lngere har nogen befjelser , eller hvor dens befjelser i det mindste forringes og er ved at vre brugt op .
<P>
Jeg rejser dette sprgsml som et sprgsml , der endnu ikke er fundet en lsning p , men som det efter min mening er ndvendigt at overveje , eftersom der er sat en tidsfrist - nemlig 2004 - som der skal tages hjde for . Denne tidsfrist frer til nogle uoverensstemmelser og problemer , som vi skal tage i betragtning for at kunne finde en lsning .
<P>
Hr .
Swoboda , hr .
Hnsch , hr .
Voggenhuber og hr . Corbett var inde p en anden vigtig gruppe sprgsml - som jeg gerne vil undg enhver misforstelse af - nemlig betingelserne for struktureringen af den omfattende debat om Europa .
Nr alt kommer til alt , er vi enige om , hvad der skal ske indtil mdet i Laeken . Herefter fr vi at se , om det vil lykkes os at gre dette p en ordentlig mde , og om det virkelig vil lykkes os at inddrage det civile samfund i debatten , sdan som vi har lovet .
Vi er dog af den opfattelse , at Parlamentet og Kommissionen skal hjlpe hinanden med at lede denne debat .
<P>
Hvad Laeken angr , vil jeg meget gerne undg enhver misforstelse . Efter min mening er tiden nu inde til at strukturere debatten om Europas fremtid fuldstndigt .
Jeg vil gerne gentage og understrege det , jeg har sagt , nemlig at vi skal oprette en interinstitutionel gruppe i stil med den Forsamling , der arbejdede med chartret om grundlggende rettigheder .
Jeg gentager , at det kun skal vre i stil med denne Forsamling , for hvad resten angr , skal den vre anderledes og formodentlig snvrere og mere operativ .
Lige nu taler jeg kun om , at Forsamlingen skal bruges som model .
Vi skal dog g et skridt videre end denne model .
Jeg tilslutter mig det forslag , som Michel Barnier og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har stillet .
Det er ndvendigt , at denne gruppe kan stille nogle forslag , som ikke ndvendigvis behver at skulle vedtages enstemmigt , for der kommer et tidspunkt , hvor vi skal stille nogle s strke forslag , at det bliver svrt at opn enstemmighed .
Der skal sledes vre tale om en anderledes gruppe med de samme mlstninger .
<P>
Nogle punkter - og det er noget , vi skal arbejde med - er uundvrlige .
Dem vil jeg gerne gentage , nemlig Europa-Parlamentets tilstedevrelse samt inddragelsen af de nationale parlamenter , regeringerne og Kommissionen .
Dette er essensen ved Europa og Europas styrke .
Jeg er naturligvis enig i de indsigelser , der blev gjort , nemlig at denne gruppe ikke kan vre srlig omfangsrig , og nr der er fire forskellige slags organer , der skal reprsenteres , bliver det sledes vanskeligt at begrnse deltagerantallet i dette institutionelle organ og denne beslutningsdygtige gruppe .
Jeg tror dog , at vi skal stille os selv denne store opgave , nemlig at f en bred reprsentation fra alle de fire organer og et tilstrkkeligt lille antal til , at der kan trffes beslutninger . Desuden skal beslutningerne trffes med flertal og ikke enstemmigt , for ellers kommer vi ingen vegne .
Jeg tror , at vi kan samarbejde om denne linje og n frem til nogle mere endelige forslag .
<P>
Jeg vil gerne fremstte en anden bemrkning .
Vi har lovet to ting , nemlig at inddrage ansgerlandene . Ordet " inddrage " er heller ikke defineret , men de fr formodentlig ikke stemmeret - det er endnu ikke afklaret .
Vi skal inddrage ansgerlandene , og derfor skal vi srge for de ndvendige betingelser for at kunne gre dette .
<P>
Endelig er vi enige om , at vi ikke skal njes med at se p de fire punkter , der blev fastlagt i Nice .
Lad os derfor starte med indholdet , og herefter kan vi finde et navn . Det er lige meget for mig , om det bliver forsamling , rd eller udvalg - jeg synes godt om dem alle .
Jeg mener dog , at dette er det praktiske indhold , vi skal rette os efter .
<P>
Der var andre sprgsml i forbindelse med subsidiariteten og proportionaliteten .
Jeg kan forsikre Dem for , at dette er et fast holdepunkt for Kommissionen , men det forhindrer ikke , at vi undertiden ogs er ndt til at opstille nogle detaljerede retningslinjer .
Vi behver selvflgelig ikke at harmonisere curriculum vit-skemaerne , men det er en hjlp , som vi meget ofte er ndt til at give vores unge arbejdstagere - som er forskellige fra land til land - nr de skal ansttes .
Det behver ikke at vre obligatorisk , men det er uden tvivl et instrument , der giver dem bedre muligheder for at rejse rundt i de forskellige lande .
Det er sledes sund fornuft at kunne se , at der er nogle ting , som vi lovgiver om , der mske ser ud til at vre absurde , men som sker til sttte for de beslutninger , vi tager .
Til gengld er der s andre ting - mange andre ting - der ikke er nogen mening med .
<P>
Desuden fremhvede hr . Fiori og hr .
Sakellariou Middelhavsomrdet , hvilket glder mig meget . Det har vi ikke talt s meget om i r , og det kan jeg godt forst , eftersom vi med rette har vret opslugt af udvidelsen og Balkanlandene .
Vi har dog et nje fastlagt program for Middelhavsomrdet . Sidste r var jeg sledes i Israel og Palstina , i sidste mned besgte jeg Algeriet , Marokko og Tunesien , og i sidste uge var jeg i Jordan , Syrien og Libanon .
Jeg kan forsikre Dem for , at der er et nske om , et behov for og en appel til Europa , og det er ikke kun p grund af de konomiske problemer , men ogs med en vis taknemmelighed for den sttte , vi giver disse befolkninger . Der er dog to nye og vigtige punkter , som alle anmoder om .
Det frste punkt er overgangen fra en bilateral aftale til noget bedre , nemlig en multilateral aftale . Vi skal sledes sttte det regionale samarbejde , som dog ikke kan omfatte hele omrdet , men som skal operere i grupper , f.eks. Maghreb p den ene side og Mashrak p den anden .
Det , vi kan konstatere , er et brndende nske om et Europa , der - netop fordi det er Europa - anses for at have lagt enhver form for kolonialisme og uroskabende fortidsarv bag sig , og som betragtes som et nyt og ikke mindst eksemplarisk bud p samarbejdet med disse lande .
<P>
Det andet punkt er , at man ogs nsker Europas deltagelse i fredsforhandlingerne .
Det er klart , at de internationale problemer vil vise , om man kan lse dette sprgsml .
Jeg understreger dette nske over for Parlamentet , fordi det gjorde et meget stort indtryk p mig . Det var nemlig et udtrykkeligt og kraftigt nske , som blev begrundet med , at vi kender deres problemer , og at vi beskftiger os med dem dagligt .
Nr jeg er meget engageret i Middelhavsomrdet , er det ikke , fordi jeg er fdt i dette omrde , men fordi jeg gerne vil minde om , at sameksistens , fred , krig og fordragelighed mellem de forskellige regioner og kulturer sandsynligvis afhnger meget af dette omrde .
Det vil jeg gerne minde Dem alle om , ogs fordi der allerede er fastlagt et forlb , og det spanske formandskab - hvilket vi har talt meget om med premierministeren - er ved at forberede et topmde om Middelhavsomrdet under det spanske formandskab til nste r .
Dette rs forberedelser er sledes yderst hensigtsmssige , nr det glder den systematiske forberedelse af denne politik .
<P>
Hvad den bredygtige udvikling angr , er jeg enig i det , der blev sagt .
Jeg vil dog gerne endnu en gang sl fast , at det er et yderst vigtigt , men ogs yderst vanskeligt omrde .
Nr vi bruger dette udtryk , nsker vi nemlig ofte blot at give os selv god samvittighed , men bredygtig udvikling betyder , at der skal trffes nogle beslutninger , som er forfrdeligt komplicerede og vanskelige , og som berrer industrien , vores dagligdag , boligerne og energiforbruget .
Det er et meget vigtigt aspekt , som vi ikke kan lbe fra , men det fr nogle store konsekvenser og giver et stort ansvar , hvis vi ikke - og det vil jeg gerne gentage - bare nsker at give os selv god samvittighed , hvilket vi ogs kan gre p andre mder .
<P>
Jeg er bekymret for det samme , nr det glder indvandringen og den interne og eksterne sikkerhedspolitik .
<P>
Endelig er jeg meget glad for den appel , som nogle af talerne rettede til mig om , at udvidelsen ikke m forsinkes .
Jeg m sige , at vi ikke forsinker udvidelsen .
Det svenske formandskab har ogs personligt sat kraftigt skub i dette emne , kommissr Verheugen har gjort en enorm indsats for at tilrettelgge forhandlingsgrupperne , og vi pljer os igennem det ene kapitel efter det andet .
Lige nu er vi netop ved at n frem til det afgrende punkt i sprgsmlet om de store politiske beslutninger - landbrug , milj og strukturfonde - der vil medfre et forfrdelig vanskeligt jeblik , hvor vi fr meget strkt brug for den politiske fornuft , eftersom dette vil vre afslutningen p den vigtige proces , der er i gang .
Jeg nvnte Kofi Annan for lidt siden , men netop udvidelsesprocessen bliver af FN og af alle andre virkelig anset for at vre et fantastisk vigtigt budskab om fred og sameksistens til hele verden .
Vi skal lse de konkrete problemer , s dette bliver muligt .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at sige et par ord om den opfordring , som en af Dem - nemlig hr .
Goebbels - rettede til mig . Hvad disse ting angr , er det ikke blot Kommissionens opgave at fortlle om sin holdning , men ogs at stille forslag , og den skal om muligt ogs tage imod parlamentsmedlemmets opfordring til at opbygge denne nye struktur , hvilket naturligvis skal ske i samarbejde med Dem , med Deres hjlp og under Deres kontrol .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl .
12.00. Jeg vil alligevel gerne allerede nu begynde med den nste forhandling , fordi vi efter tidsplanen med aftenmdet allerede er ved kl . 24.00 og er taknemmelige for hvert minut , vi kan udnytte .
<CHAPTER ID=3>
Omstrukturering og fusioner inden for industrien
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den mundtlige foresprgsel ( B5-0008 / 2001 ) af Rocard til Kommissionen om fllesskabsinitiativer i forbindelse med de sociale flger af omstrukturering og fusioner inden for industrien .
<SPEAKER ID=54 NAME="Rocard">
Hr. formand , kre kommissrer , dette er en mundtlig foresprgsel til Kommissionen .
P Rdets mde i Lissabon for nogle mneder siden gav Parlamentets formand , fru Fontaine , udtryk for bekymring over omstruktureringers og fusioners delggende indvirkning p den sociale samhrighed .
Hun anmodede stats- og regeringscheferne om at trffe de ndvendige foranstaltninger til regulering af disse omstruktureringer , at vurdere den sociale indvirkning og at trffe de ndvendige sociale flgeforanstaltninger .
Sledes understregede fru Fontaine et stort problem , nemlig hvordan man forener den ndvendige fleksibilitet i en virksomhed med en uundvrlig sikkerhed for medarbejderne .
<P>
Siden Lissabon , hr. formand , er der foretaget endnu flere omstruktureringer .
Man taler nu om mere end 3.000 fusioner om ret .
Hver dag opstr nye bekymringer bde inden for det , man mrkeligt nok kalder den gamle konomi , det vil sige den vsentligste del af den konomiske sektor , og i de nye informationsteknologisektorer .
<P>
Topmdet i Nice resulterede i denne forbindelse i meget positive signaler .
Efter 30 r er der givet grnt lys for statutten for det europiske selskab og programmet " Inddragelse af arbejdstagerne " , ligesom vedtagelsen af den sociale dagsorden viste , hvor vigtigt det er , at Rdet beskftiger sig med at forbedre arbejdstagernes situation i Unionen .
<P>
Det krav , der i dag stilles til Kommissionen med denne mundtlige foresprgsel - der er vedtaget enstemmigt , jeg gentager enstemmigt - fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , er , at man tager udgangspunkt i dette nye politiske nske , nr der udarbejdes forslag .
<P>
Vi anmoder sledes Kommissionen om klare forpligtelser .
Vi nsker frst og fremmest et bedre overslag over de sociale konsekvenser af omstruktureringerne .
Hvordan regner De f.eks. med at anvende det nye europiske observationsorgan for forbindelserne p arbejdsmarkedet , der skal varetages af Dublin-instituttet , og som Parlamentet er s optaget af ?
Vi nsker , at De foretager en ndring af de eksisterende sociale direktiver i lyset af en vurdering af direktivernes gennemfrelse og de nye udfordringer , der opstr i forbindelse med omstruktureringen .
<P>
Overalt , hvor det viser sig ndvendigt , beder vi Dem stille forslag om uundvrlige ndringer - navnlig om en bedre kontrol af gennemfrelsen af medarbejdernes ret til at blive informeret og hrt - at trffe forholdsregler , hvis medarbejderne ikke hres , og s vidt muligt at informere arbejdsmarkedets parter i omstruktureringsprocessen .
<P>
Vi vil i denne forbindelse stte pris p , at Kommissionen straks foreslr - og ikke i 2002 , som det blev meddelt - en ndring af det nuvrende direktiv om europiske samarbejdsudvalg , hvori er fastsat en ndring efter nogle r , for jeblikket er inde nu .
Vi beder Dem ogs om at ndre direktivet om kollektive afskedigelser med henblik p at indfre de ndvendige mekanismer for at forhindre overtrdelse af forpligtelsen til at informere medarbejderne .
<P>
Endelig nsker vi - vi ved , at fru Diamantopoulou ikke er helt fjendtlig stemt over for denne id , og forslaget er hfligt tvende , for jeg er mere sikker end som s - at de interne procedurer i Kommissionens konkurrencepolitik ndres , sledes at der tages hensyn til de sociale aspekter .
Ville det ikke vre naturligt , at Kommissionen , nr en virksomhed beder Bruxelles om tilladelse til at fusionere , sikrer sig , at kravet information og hring af arbejdstagerne er overholdt , som det faststtes i fllesskabslovgivningen ?
<P>
Dette er vores krav , der afspejler den offentlige mening , er retfrdig over for arbejdstagerne og desuden er konomisk anvendelig , om jeg m vre s fri , for hvordan skulle man kunne styre en videnskonomi uden at medtage medarbejderne ?
<P>
Afgrelsen om denne mundtlige foresprgsel er truffet enstemmigt i udvalget ligesom det beslutningsforslag , som er p bordet i dag .
Jeg skal oplyse , at Den Liberale Gruppe har stillet et andet forslag .
Da vi mener det samme som vores liberale venner , som stemte for den frste beslutning og isr for foresprgslen fra mit udvalg , tror vi , at der er sket en fejl - manglende information - hos vores liberale venner .
De skal under ingen omstndigheder se en konflikt i dette , vi skal nok lse det .
Indtil nu har vi samarbejdet i fuldstndig enighed - ogs med De Liberale .
<P>
Kre kommissrer , vi afventer utlmodigt Deres svar .
<SPEAKER ID=55 NAME="Byrne">
Hr. formand , rede medlemmer , Europa m hndtere de industrielle omstruktureringer og deres sociale konsekvenser ved at kombinere innovation og social samhrighed og forbedre sin evne til at hndtere ndringer .
Vores positive og proaktive reaktion p forandring omfatter tre hovedomrder : at forbedre vores evne og forudse og hndtere ndringer , det vil sige observationsorganet i Dublin , at skabe eller udvikle retlige mekanismer , der kan sikre en passende beskyttelse af arbejdstagerne i situationer med industriel omstrukturering og generelt fremme deres egen evne til at forudse ndringer , og at udvikle en social ansvarsflelse hos virksomhederne .
<P>
Etableringen af et observationsorgan for strukturelle ndringer i industrien er en af aktionerne i den foreslede sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , der blev vedtaget ved topmdet i Nice som et middel til at udvikle en proaktiv tilgang , nr det glder om at forudse og hndtere ndringer .
Personligt tillgger jeg dette sprgsml stor betydning som flge af den nuvrende situation med fusioner og virksomhedsovertagelser .
Dublin-instituttet har medtaget dette initiativ i sit firerige rullende program .
Inden for sine nuvrende begrnsede ressourcer har Dublin-instituttet i sit arbejdsprogram for 2001 planlagt at nedstte observationsorganets styringskomit .
Dette arbejde vil tilvejebringe et grundlag for observationsorganets yderligere udvikling fra 2002 og frem , hvis der skulle blive stillet flere ressourcer til rdighed .
<P>
Direktiverne om kollektive afskedigelser og overfrsel af virksomheder , der stammer tilbage fra 70 ' erne , blev udtnkt og vedtaget i en tid med fuld beskftigelse og langsomme forandringer .
Siden da har situationen i konomien ndret sig radikalt .
Bestemmelserne heri passer helt klart ikke mere til virksomhedernes og arbejdstagernes behov .
I dag fokuserer de p at fremme evnen til at forudse begivenhedernes gang , forebygge kriser , beskftigelsesegnethed og tilpasningsevne .
Vores reaktion p de eksisterende bestemmelsers svagheder og den eneste mde , hvorp man kan modernisere de nationale systemer til inddragelse af arbejdstagerne , bestr i at fokusere p informations- og hringsprocedurerne i konomiske og strategiske sprgsml og placere beskftigelsens langsigtede udvikling inden for hver virksomhed i centrum for dem .
Det er formlet med Kommissionens forslag om information og hring .
Nr frst disse generelle rammer er vedtaget og anvendt over hele linjen , vil der vre fornuft i de srlige bestemmelser om kollektive afskedigelser og overfrsel af virksomheder - for det frste fordi kriser som disse i beskftigelsesforholdet i mange tilflde ville have vret undget .
<P>
For det andet fordi de normale tabere , selv nr de ikke kan undgs , vil vre blevet adviseret herom lang tid forud og vil vre i stand til bedre at tilpasse sig uundgelige forandringer i deres beskftigelsessituation .
Jeg ved , at De i hj grad sttter denne tilgang , og at De deler Kommissionens tilfredshed med de uomstdelige fremskridt , der er gjort p det sidste i denne flsomme sag .
Med Deres samarbejde og en strk politisk vilje fra Rdets side kan vi mske tilendebringe dette arbejde inden udgangen af dette r , og det ville vre et afgrende fremskridt .
<P>
Jeg er ogs enig i Deres synspunkt om , at direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg ogs vil skulle ajourfres p et eller andet tidspunkt .
Ikke desto mindre vil vi vre godt tjent med at foretage en evaluering af de rige erfaringer , der er gjort i forbindelse med den praktiske anvendelse af direktivet .
<P>
Fr vi gr dette , vil vi desuden afslutte en rkke uafsluttede opgaver , som er af central bekymring for Dem .
For det frste m sagen om information og hring af arbejdstagerne afsluttes .
Ved udgangen af sidste r s vi et andet vsentligt og lnge ventet resultat : statutten for det europiske selskab .
Det er vrd at nvne p dette tidspunkt af debatten , for denne nye form for inddragelse vil helt bestemt blive anvendt vidt og bredt af virksomheder i Europa , der opererer p tvrnational basis , og frem for alt nr de laver omstruktureringer og tilpasser sig nye konomiske betingelser og markedsvilkr .
Et af de fremtrdende positive elementer ved statutten er , at den indeholder veludviklede bestemmelser om inddragelse af arbejdstagerne , som afspejler den moderne tilgang , der ogs er overfrt til forslaget om national information og hring af arbejdstagerne .
Dette vil helt bestemt bidrage til en bedre hndtering af den sociale dimension i forbindelse med virksomhedsomstruktureringen i Europa .
<P>
Og de fem andre forslag til lovgivning er ogs klare efter bningen af de europiske virksomhedstekster : de tre tvillingestatutter for andelsselskaber , gensidige selskaber og sammenslutninger og direktivforslagene om fusioner og overfrsler af virksomheders vedtgtsmssige hjemsted p tvrs af grnserne fra en medlemsstat til en anden .
Alle disse instrumenter vil krve den samme slags bestemmelser som dem , man finder hos europiske virksomheder .
Det er endnu en grund til at vente lidt , inden vi gr i gang med en revision af direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg , som i vrigt vil kunne nyde god gavn af de drftelser , der har vret om disse andre sager .
De vil uundgeligt inspirere til og lette accepten af de lsninger , som vil blive forelagt os , nr vi gr i gang med denne opgave .
<P>
Endelig ved jeg , at der hersker bekymring her i Parlamentet om informationen og hringen af arbejdstagere i forbindelse med kontrollen med fusioner og virksomhedsovertagelser .
Som De ved fra tidligere indlg , skal vi have en drftelse i Kommissionen om , hvordan vi bedre tackler denne bekymring .
I henhold til fusionsforordningen har arbejdstagerne og deres reprsentanter i nogle tilflde ret til at blive hrt af Kommissionens tjenestegrene , som gennemfrer en undersgelse af , om en fusion er i overensstemmelse med traktaten .
Det er vores tanke at gre disse hringer mere systematiske .
P den anden side kunne vi meget nyttigt minde fusionerende virksomheder om deres ansvar og forpligtelser med hensyn til information og hring af arbejdstagerne om disse transaktioner , som meget hyppigt berrer disse .
<P>
Eftersom social samhrighed nu er en topprioritet for Europa , kan det ikke lngere forventes af offentlige myndigheder , at de er fuldt og helt ansvarlige for den .
Som alle andre dele af samfundet forventes virksomhederne at ptage sig deres del af ansvaret .
Fremme af virksomhedernes sociale ansvar er nu en vsentlig del af den europiske strategi for social samhrighed .
Det ledende princip for virksomhedernes sociale ansvar er at vre konkurrencedygtige og rentable , samtidig med at de lever op til deres sociale ansvar .
<P>
Som reaktion p appellen fra Rdet i Lissabon til virksomhedernes sociale ansvarsflelse har Kommissionen medtaget dette tema i sin egen sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , som blev offentliggjort i juni 2000 , ved at understrege betydningen af at tackle de beskftigelsesmssige og sociale konsekvenser af konomisk integration og markedsintegration og af at tilpasse arbejdstagernes vilkr i den ny konomi .
Den har bebudet en meddelelse til sttte for initiativer i forbindelse med virksomheders ansvar og hndtering af ndringer .
Kommissionen vil i r offentliggre en grnbog til fremme af den yderligere udvikling henimod en ramme for virksomheders praksis , hvad socialt ansvar angr p europisk plan .
<P>
Endelig er det en kombination af de forskellige aktionslinjer , som jeg har nvnt for Dem , svel som en relevant aktion fra de offentlige myndigheder , private organisationer , virksomheder , arbejdstagere , arbejdsmarkedets parter p alle niveauer , som vil gre det muligt for os at hndtere de sociale implikationer af industrielle forandringer og virksomhedsomstruktureringer p ordentlig vis .
De er alle sammen vigtige , og de krver alle sammen en nyskabende og ben holdning fra de politiske beslutningstageres side .
Jeg ved , at det er Deres holdning til dette , og jeg takker for Deres sttte .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg vil gerne meddele Dem , at jeg i medfr af forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , har modtaget et beslutningsforslag fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Afstemningen om det finder sted torsdag .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , dette er aldrig det mest taknemmelige tidspunkt at holde denne type taler p .
Jeg er meget glad for kommissrens svar .
Jeg mener , at det indeholder forskellige udgangspunkter - isr hvis vi nrlser det - med hensyn til det , som vi vil opn med disse sprgsml , for at finde lsninger herp .
Hver gang der finder omstruktureringer sted , startes en debat om , hvorvidt vores institutionelle formgivning er tilstrkkelig i disse tilflde .
Det er ogs logisk .
Traktaten , isr artikel 136 , plgger ogs Unionen denne opgave .
Det er naturligvis sdan , at der skal vre tale om en vis balance , nemlig at virksomhederne fr s meget frihed som muligt til at trffe beslutninger og sledes fremme deres kommercielle vkst og dermed bidrage til bekmpelsen af den strukturelle arbejdslshed og langtidsarbejdslsheden i Europa .
P den anden side er vi bundet af den moralske pligt til samrd .
Tnk i den forbindelse p Volkswagen i Tyskland .
Hvis man overholder disse samrdsforpligtelser , kan man meget hurtigere lse et bestemt strukturelt problem end i de tilflde , hvor man ikke gr det .
Hvis omstruktureringen af Volkswagen sammenlignes med den omstrukturering , der finder sted nu i andre europiske lande , hvor disse samrdsforpligtelser ikke overholdes i samme grad , er forskellene nemme at se .
Derfor er det meget vigtigt , at samrdsforpligtelserne sttes p dagsordenen hurtigst muligt og endvidere afrundes , helst under det svenske formandskab .
Hensigten med disse sprgsml er at opn det .
<P>
Med hensyn til beslutningsforslaget sagde hr . Rocard ganske rigtigt , at det var stillet p vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Alligevel finder vi det ndvendigt med en rkke ndringsforslag , netop for at understrege , at virksomheder skal have s meget frihed som muligt til at trffe beslutninger .
Det er ogs medtaget i beslutningsforslaget , men det er ikke s klart formuleret , som vi slr til lyd for .
Vi sttter alts beslutningsforslaget , men med de ndringsforslag , som vi stiller , og som selvflgelig kan behandles indtil p torsdag .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Hr. formand , i denne side af salen forsger vi ikke at stoppe omstruktureringerne , men vi nsker , at den sker p en socialt ansvarlig mde .
Vi nsker en proaktiv tilgang til omstruktureringer og ndringer i industrien .
Vi nsker at se et virksomhedskodeks for socialt ansvar , men vi kan se , at dette kun vil kunne ns , nr vi har et ajourfrt og fuldendt retsgrundlag inden for dette omrde .
Vi nsker at se et sandt partnerskab i arbejde og de reelle fordele , som dette kan give Den Europiske Union .
Men den seneste blge af omstruktureringer , som vi har set i Det forenede Kongerige og i hele Den Europiske Union , viser , at vi er langt fra at have net disse ting .
For arbejdstagerne hos Corus i det nordstlige England eller Wales , for arbejdstagerne hos Vauxhall i Luton - eller for den sags skyld for arbejdstagerne hos Danone i Frankrig og Holland - er iden om en virksomhedskodeks for socialt ansvar - som jeg sagde i forbindelse med en tidligere debat - helt rligt en drlig vittighed .
Tilsagnet om en grnbog medio 2001 er ikke nogen ordentlig imdekommelse af den ngstelse , som disse arbejdstagere , deres familiemedlemmer og hele lokalsamfund har flt .
<P>
Vi nsker at se en revision af lovgivningen om kollektive afskedigelser , en revision af lovgivningen om overfrsler , en revision af direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg for at sikre , at det er et direktiv , der overholdes , og ikke et direktiv , der systematisk undgs af erhvervslivet .
Vi nsker ogs snarest muligt at se en vedtagelse af de generelle rammer for information og hring af arbejdstagerne .
Dette er absolut vsentligt , hvis vi skal gennemfre en vedvarende daglig strm af hring og information og p denne mde opbygge et sandt partnerskab p arbejdspladsen - et partnerskab , der kan skabe en bedre innovation , konkurrenceevne og produktivitet .
Vi nsker at se et sdant sandt partnerskab blive en realitet .
<P>
Vi er trtte af koblingen mellem forskellige direktiver i denne pakke med den undskyldning , at vi ikke kan se p en revision af direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg , fr det er blevet yderligere indlejret deri og statutten for det europiske selskab er p plads .
Ja , vi har behov for at skabe en kobling , men det er ved at tage denne pakke nu og antage en helhedsorienteret tilgang til behovet for at forbedre informationen og hringen af arbejdstagerne .
<P>
Vi mener , at hvis dette retsgrundlag kan ajourfres p denne mde koblet med det nye observationsorgan for industrielle ndringer , kan det give os redskaberne til en mere proaktiv tilgang til industrielle ndringer inden for Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme med en appel til Den Liberale Gruppe .
Parlamentet tildelte os et mandat i januar til at se p dette sprgsml om omstrukturering i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Det har vi gjort .
Vi er net frem til et mundtligt sprgsml og en beslutning vedtaget i samarbejdets nd .
Jeg vil i samarbejdets nd bede De Liberale om at trkke deres yderst destruktive beslutningsforslag tilbage .
Det ville vre nyttigt .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , har De ogs indtryk af , at Parlamentet lider af kollektiv demens ?
For prcis et r siden , den 17. februar , frte vi den samme debat .
Det ville ikke vre foruroligende , hvis ikke vi ogs behandlede dette emne den 27. oktober 1999 , og jeg kan blive ved .
<P>
Kre kolleger , hvad har Europa brug for ?
Sidste r i Lissabon aftalte man , at vi skal vre den mest konkurrencedygtige videnskonomi i verden , og Parlamentet stttede denne mlstning helhjertet og med et stort flertal .
Derfor behandler vi nu p torsdag et europisk forskningsrum og ndvendigheden af at investere i forskning , teknologisk udvikling , innovation og undervisning .
<P>
Derudover , kre kolleger , er det endnu vigtigere end tidligere , at virksomhederne har optimal konkurrenceevne , og hvis en virksomhed ikke er konkurrerende , s koster det arbejdspladser .
Ud fra det synspunkt er det af og til uundgeligt , at virksomheder reorganiserer og nogle gange trffer hrde foranstaltninger ssom forflytning eller omplacering af arbejdstagere eller i vrste fald afskedigelser .
I den forbindelse skal arbejdstagernes rettigheder , som er fastsat i forskellige europiske direktiver , naturligvis respekteres .
<P>
De forstr , at Den Liberale Gruppe ikke sttter hr . Rocards sprgsml og heller ikke beslutningsforslaget fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , sdan som det foreligger nu , for heraf fremgr endnu en gang , at Parlamentets hukommelse er meget selektiv .
I det flles beslutningsforslag er der kun tale om det sociale program fra Nice , mens Lissabon glemmes for lethedens skyld .
Derfor stiller vi en rkke ndringsforslag i samme nd som mlstningerne fra Lissabon .
Hr . Rocard tror , at man automatisk er enig , hvis man ikke svarer p en e-mail med det samme , men der tager han fejl .
Vi trkker dog vores beslutningsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , desvrre er det yderst betimeligt , at vi drfter disse sprgsml i dag i lyset af de aktuelle eksempler p omstrukturering .
Som tidligere nvnt er den engelsk-nederlandske stlvirksomhed Corus et klassisk eksempel p en virksomhed , der trffer beslutninger baseret p profit og helt uden at tage hensyn til de katastrofale sociale omkostninger ved dets handlinger .
Corus har lige bebudet et samlet tab af 6.000 arbejdspladser i Det Forenede Kongerige - nsten 3.000 i min egen valgkreds i Wales .
Til trods for mneders spekulationer over mulige virksomhedslukninger var virksomheden ikke villig til at afslre sine fremtidige planer for regeringen , for slet ikke at tale om for sin egen arbejdsstyrke , fr den formelle offentliggrelse heraf den 1. februar .
Der var ingen forudgende hring af arbejdsstyrken , selv om virksomheden siden offentliggrelsen af dens beslutning har afholdt noget , den kalder " hring " .
<P>
Der er rygter om , at Danone , der er en indbringende virksomhed , vil skaffe sig af med 3.000 arbejdspladser i Europa .
Heller ikke her har der vret nogen hring af arbejdstagerne eller nogen drftelse af eventuelle alternative veje frem .
Derfor er det s vigtigt , at vi straks vedtager direktivet om information og hring af arbejdstagerne sammen med en revision af direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg og direktivet om kollektive afskedigelser , der viste sig at yde en s ringe beskyttelse for Corus ' ansatte i min valgkreds .
<P>
Virksomhederne m ikke have frie hnder til at skabe et sdant kaos i folks liv og i lokalsamfundene .
Der findes nogle positive rammer for kontrol og sanktioner , som vi kan gre brug af .
Vi m sikre , at de er effektive .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , over for de enorme fusioner og industrielle omstruktureringer , som frer til nedlggelse af tusindvis af arbejdspladser , er det mange lnmodtageres og unionborgeres opfattelse , at Europa - i den frie konkurrences navn - ikke har gjort nok og mske endda er medskyldig .
Det er p hje tid , at der faststtes interventionsmuligheder for lnmodtagerne .
Der er en uacceptabel modsigelse mellem den prioritet , som Rdet og Kommissionen giver beskftigelsen , og de massive massefyringer , som de store virksomheder foretager . Virksomheder , der samtidig realiserer utrolige overskud .
<P>
Michelin , Moulinex , Danone og Alsthom er ikke koncerner i vanskeligheder .
De er konkurrencedygtige , og de har et mere end komfortabelt overskud , men nedlgger tusinder af arbejdspladser .
Eksemplet med Danone er meget sigende : 3.000 nedlagte arbejdspladser i Europa , heraf 1.700 i Frankrig .
I 2000 havde denne virksomheds europiske fabrikker et nettooverskud p 795 millioner euro , det vil sige 17 % mere end i 1999 .
Vi kan ikke blot vre tilskuere til dette stigende antal fusioner , der kaster mnd og kvinder ud i arbejdslshed og hele familier ud i kaos .
<P>
Det europiske statsborgerskab , som vi s ofte henviser til , er tom retorik , hvis lnmodtagerne ikke bliver ordentlig informeret og hrt om de valg , der pvirker deres fremtid og fremtiden i deres region og land .
Hvordan kan man acceptere , at de koncerner , der modtager offentlig sttte i beskftigelsesudviklingens navn , ikke overholder de indgede forpligtelser ?
I disse tilflde burde sttten tilbagebetales til Fllesskabet , der skal afhjlpe de sociale konsekvenser , som er resultatet af et valg , der er truffet ud fra overvejelser om konomi og rentabilitet , og som skader beskftigelsen .
<P>
Jeg mener ikke , at problemet blot er et sprgsml om anvendelighed og tilpasning , eller at man kun skal behandle de sociale konsekvenser , som kommissren gjorde .
Derfor sttter jeg forslagene i beslutningen samt de ndringsforslag , som prciserer og styrker bestemte aspekter .
Vi m g endnu lngere for at leve op til lnmodtagernes demokratiske krav .
Sledes mener jeg , at udviklingen af rettighederne skal g s langt , at man fr mulighed for at suspendere de planlagte afskedigelser og stoppe de igangvrende fusionsprocesser .
Alle aftaler om fusioner skal omfatte sociale bestemmelser .
Man skal ogs indfre sanktioner i tilflde af manglende overholdelse af direktiverne om hring .
<P>
P et tidspunkt , hvor man taler om europisk identitet og betydningen af Europas opbygning , mener jeg , at en tekst , der fastslr nogle af lnmodtagernes rettigheder , er det mindste , der skal til for at give Unionen en smule trovrdighed .
Derfor stemmer jeg for beslutningen , som jeg hber vil blive forbedret med flere ndringsforslag .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , modtaget et beslutningsforslag .
<P>
Eftersom vi nu gr over til afstemning , afbryder vi forhandlingen her . Den vil blive genoptaget kl .
15.00 .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Betnkning uden forhandling (A5-0030/2001) af Rbig for Udvalget om Industripolitik, Eksterne konomiske Forbindelser, Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af protokollen om udvidelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og medlemslandene i Sammenslutningen af Stater i Sydstasien, Brunei-Darussalam, Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam, til ogs at omfatte Laos (KOM(2000) 430 - C5-0442/2000 - 2000/0173(CNS))">
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0021 / 2001 ) af Dover for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om rapport fra Kommissionen om virkningerne af den overgangsperiode , som Det Forenede Kongerige har fet bevilget med hensyn til visse bestemmelser i Rdets direktiv 94 / 33 / EF om beskyttelse af unge p arbejdspladsen ( KOM ( 2000 ) 457 - C5-0010 / 2001 - 2001 / 2002 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0038 / 2001 ) af Zimeray for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Jos Ribeiro e Castros immunitet ( 2000 / 2178 ( IMM ) )
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<P>
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0016 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 10185 / 1 / 2000 - C5-0564 / 2000 - 1999 / 0252 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem for konventionelle tog ( Ordfrer : Savary )
<P>
( Den flles holdning godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0037 / 2001 ) af van Dam for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om krav til og harmoniserede procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe ( KOM ( 2000 ) 179 - C5-0254 / 2000 - 2000 / 0121 ( COD ) )
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 16Fava ( PSE ) .
( IT ) Hr. formand , dette mundtlige ndringsforslag gr ud p at erstatte ordet " certificeret " med ordene " der har den ndvendige ekspertise " .
<P>
Formanden .
Er der nogen , der gr indsigelse imod dette ?
<P>
MacCormick ( Verts / ALE ) .
( EN ) Hr. formand , tolken oversatte det mundtlige ndringsforslag som " experience " .
Teksten p afstemningslisten siger " expertise " .
" Expertise " er det passende ord .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0031 / 2001 ) af Bakopoulos for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til
<P>
I . Europa-Parlamentets og Rdets forordning om et udvalg for sikkerhed til ss og om ndring af forordningerne om sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening hidrrende fra skibe ( KOM ( 2000 ) 489 - C5-0475 / 2000 - 2000 / 0236 ( COD ) ) ;
<P>
II . Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiverne om sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening forrsaget af skibe ( KOM ( 2000 ) 489 - C5-0476 / 2000 - 2000 / 0237 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0042 / 2001 ) af Nicholson for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om foranstaltninger gldende i 2001 til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav ( ICES-afsnit VIIa ) ( KOM ( 2000 ) 745 - C5-0683 / 2000 - 2000 / 0292 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGERBetnkning af Hansenne ( A5-0029 / 2001 )
<SPEAKER ID=64 NAME="Bordes og Cauquil">
For at retfrdiggre den europiske bistand fremhver ordfrerne den vanskelige konomiske situation i Cambodja og Laos og gennemfrelsen af de ndvendige minerydningsprogrammer efter mange r med konflikter i regionen , idet man samtidig srger for at understrege de imperialistiske magters - Frankrigs og USA ' s - ansvar p disse to punkter .
<P>
Hvis det drejede sig om en enkelt sttte - en gte hjlp fra europerne - der gives som erstatning for mange rs plyndring og delggelse af disse to lande og uden modydelse , ville vi g ind for den .
<P>
Men denne skaldte bistand er blot et tyndt skalkeskjul , der skal dkke over den egentlige mlstning , som alligevel indirekte kommer til udtryk i stningen " at afhjlpe EU ' s eksportnedgang i denne del af verden " . Det vil med andre ord sige , at man gr det muligt for rovdyrene - de store virksomheder - s vidt muligt at fortstte og udvide det , der er og bliver en politisk plyndring i denne del af verden .
<P>
Derfor har vi undladt at stemme om disse to betnkninger .
<P>
Betnkning af Dover ( A5-0021 / 2001 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Bordes og Cauquil">
Storbritannien opnede undtagelser i forbindelse med gennemfrelsen af bestemmelserne om beskyttelse af unge p arbejdspladsen .
<P>
I dag foreslr Kommissionen og betnkningen at ophve disse undtagelser .
Vi kunne have gldet os over , at Storbritannien gennemfrte regler , der i endnu hjere grad beskyttede de unge p arbejdspladsen .
<P>
Men i virkeligheden baseres den perfekte aftale mellem de konservative , arbejderpartiet , socialisterne og de liberale om en afslutning p denne overgangsperiode p det faktum , at " mulighederne for undtagelser af hensyn til den ndvendige fleksibilitet er tilstrkkelige " , og at dette ikke medfrer " nogen negative virkninger for unges beskftigelsesmuligheder " .
<P>
Dette beviser , at den omtalte lovgivning fra de europiske institutioner ikke blot kan omgs , men at den - selv nr den er gennemfrt - ikke beskytter de unge mod arbejdsgivernes grdige jagt p profit .
<P>
Vi har stemt mod denne betnkning .
<SPEAKER ID=66 NAME="Krivine">
Der er desvrre fare for , at der ikke sker en gradvis forbedring af de unge britiske arbejdstageres situation med vedtagelsen af denne beslutning .
<P>
Blot fordi de skandalse britiske undtagelser ( Storbritannien gennemfrte ikke hele direktivet om beskyttelse af unge p arbejdspladsen ) ophves , betyder det ikke , at direktivet pludselig tilgodeser de unge arbejdstageres behov .
Denne forhandling burde tvrtimod vre en lejlighed til at ndre direktivet og fjerne alle undtagelserne , som berver det for al effektivitet .
<P>
Der er i virkeligheden ingen grund til , at det er tilladt for unge p 14 r eller endda 13 r at arbejde ( artikel 4 , stk . 2 , litra c ) efter skoletid ( artikel 8 , stk .
1 , litra b ) og i ferier ( artikel 8 , stk .
1 , litra c ) .
Der er ikke lngere nogen grund til undtagelser , der giver mulighed for , at unge under 18 arbejder mere end 40 timer om ugen eller mere end otte timer om dagen ( artikel 8 , stk . 5 ) og endda om natten ( artikel 9 , stk .
2 ) .
<P>
Der er ingen grund til , at der ikke findes en grnse for arbejde i hjemmet i en privat husholdning eller i familievirksomheder ( artikel 2 , stk . 2 ) .
Der er heller ingen grund til at fordmme brnearbejdet i Asien eller i Afrika , hvis vi ikke beskytter de unge mod konomisk udnyttelse og arbejde , der er farligt for deres helbred , sikkerhed eller udvikling , og hvis vi ikke sikrer dem en kvalificeret uddannelse , der er uafhngig af arbejdsgiverne .
<SPEAKER ID=67 NAME="Titley">
Jeg kan helhjertet g ind for hr . Dovers betnkning , der tager sigte p at forbedre arbejdsbetingelserne for unge i Storbritannien .
Den sttter synspunktet om , at Det Forenede Kongerige slutter op om et direktiv fra 1994 , der begrnser arbejdstiden for unge til otte timer om dagen eller 40 timer om ugen , selv om det giver mulighed for undtagelser i srlige tilflde og for visse arbejdstyper .
<P>
Beskftigelse og navnlig beskftigelse af unge er naturligvis yderst vigtig for bde vores unge og for vores konomi .
Vi m ikke gre noget , der kan delgge de unges beskftigelsesudsigter i Storbritannien .
<P>
Men undertiden udnytter arbejdsgiverne vores unge arbejdstagere og tvinger dem til at have en undigt lang arbejdstid .
Lang arbejdstid og vanskelige arbejdsbetingelser er yderst farligt og kan skade vores unges helbred og produktivitet .
Det er derfor af stor betydning , at arbejdstiden overvges , og at arbejdsgiverne forhindres i at udnytte de unge p arbejdspladsen .
Udnyttelse er skadelig og uansvarlig .
Vi m gre , hvad vi kan , for at stte en stopper for det og sikre , at vores unge beskyttes mod udnyttelse og dens delggende virkninger fra hrdt pressede og grdige arbejdsgivere .
<P>
Der findes allerede en lovgivning til begrnsning af unges arbejdstid .
Vi m blot sikre , at den anvendes .
De fornuftige foranstaltninger , som Kommissionen har stillet forslag til , skal tilskynde til anvendelse af disse foranstaltninger .
<P>
Jeg finder det ironisk , at de britiske konservative , som konstant rber op om bureaukrater i Bruxelles , der blander sig , og som er imod denne lovgivning , rent faktisk sttter denne betnkning om socialpolitik .
Dette illustrerer deres totalt skizofrene holdning til Europa .
<P>
Labour-regeringen er med fremme , nr det glder om at skaffe job til vores unge og srge for foranstaltninger til beskyttelse af dem p arbejdspladsen .
Jeg indstiller varmt til , at Parlamentet viser sin sttte til beskyttelsen af unge i Storbritannien og stemmer for denne betnkning .
<P>
Betnkning af Savary ( A5-0016 / 2001 )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning , der tager sigte p at fremme jernbanernes infrastruktur i Europa .
At indfre et europisk jernbanesystem er en vigtig mlstning for Europa .
Inden jeg rejste til Strasbourg , var der nogle pensionister , som opfordrede mig til at stemme for betnkningen fra det udvalg , som hr . Hatzidakis er formand for , og det gjorde de med flgende ord : " Vi vil gerne rejse rundt i Europa med toget , og det skal vre meget komfortabelt .
Vi vil gerne have , at der er sofaer , barer , luksusrestaurant og fjernsyn i togene .
EU kan og skal ogs give os dette . Hr .
Hatzidakis vil uden tvivl give os denne mulighed .
"
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , netop med henblik p de central- og steuropiske landes forestende tiltrdelse til Unionen spiller et effektivt jernbanenet en stadig strre rolle for et sammenhngende , grnseoverskridende jernbanesystem . Derfor er det ndvendigt at samle de enkelte landes jernbanenet til et eneste europisk net .
Et vsentligt skridt i retning af et transeuropisk jernbanenet tages ved udjvning af forskellene i de specifikationer , de enkelte jernbaneforetagender anvender .
Endnu et vigtigt skridt er givet med oprettelsen af tilslutningsforbindelser og fjernelse af trafikale flaskehalse i de mindre begunstigede eller afsides liggende regioner .
Gennem udbygningen af infrastrukturen vil ogs disse regioner blive tilbudt mulighed for at deltage i og profitere af det indre marked .
<SPEAKER ID=70 NAME="Caudron">
Jeg er meget tilfreds med hr . Savarys betnkning om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem , som uden ndringer godkender Rdets flles holdning .
Denne flles holdning omfatter sledes 33 af de 46 ndringsforslag fra frstebehandlingen .
<P>
Ligesom ordfreren mener jeg , at det europiske transportsystems fremtid ndvendigvis ligger i en reetablering af jernbanesektoren .
<P>
Som man s ofte har set inden for Unionen , er de investeringer , der foretages af jernbanerne , meget prget af de nationale tilstande .
Det siger sig selv , at disse nationale forskelle udgr en ikke ubetydelig hindring for udviklingen af jernbanetransport i Europa p trods af de mange fordele ved dette transportmiddel , der kun forurener meget lidt .
Ligeledes medfrte gennemfrelsen af det indre marked en betragtelig stigning i trafikstrmsgraden i EU .
Denne stigning har navnlig vret en fordel for vejsektoren , isr med hensyn til transport af varer .
<P>
Der er mange grunde til jernbanesektorens nedgang .
Den skyldes bl.a. , at man organiserer sig nationalt .
Der eksisterer ikke et indre marked for jernbanetjenester p fllesskabsniveau .
Desuden er nettene ikke altid tilpasset de nye metoder til organisering af den konomiske aktivitet og urbaniseringen eller til de ndringer , som dette har medfrt i trafikstmmen .
<P>
Nr det er sagt , er det klart , at fremtiden for det europiske transportsystem ndvendigvis ligger i en hurtig reetablering af jernbanesektoren .
Nr jeg gr ind for dette , er det , fordi jeg er overbevist om , at jernbanen vil spille en central rolle med hensyn til en lsning p de mobilitetsproblemer , som Den Europiske Union str over for .
De europiske borgere lider dagligt under forurening , trafiktthed og risikoen for alvorlige ulykker som flge af en overdrevet anvendelse af vejene , som blot er blevet vrre i lbet af de seneste 30 r .
Mlstningen om bredygtig mobilitet er sledes tt forbundet med reetableringen af jernbanerne .
<P>
Jeg glder mig i vrigt over , at det er lykkedes Europa-Parlamentet at gennemfre ndringer , der sigter mod en strre hensyntagen til vigtige sociale standarder ssom de erhvervsmssige kvalifikationer , sundhedsbetingelser og sikkerhed p arbejdet .
<P>
Rdet har ligeledes taget hensyn til nogle flsomme punkter , bl.a. i forbindelse med beskyttelse af det eksisterende jernbanesystem , vedtagelse af en undtagelsesordning eller srtilflde , som f.eks. situationen i visse lande , der er isoleret fra resten af Fllesskabet , eller i forbindelse med forskellig sporvidde .
Desuden er Rdets flles holdning realistisk , den faststter et gradvist arbejdsprogram og tager hensyn til de problemer , der vil opst med udvidelsen af jernbanesektoren .
Af alle disse grunde har jeg stemt for Savary-betnkningen .
<SPEAKER ID=71 NAME="Esclop">
Vi stemmer for denne betnkning , for det er vigtigt at fremme interoperabiliteten i det transeuropiske jernbanesystem .
I jeblikket er vejnettet mttet , og det er ndvendigt at effektivisere det igen .
Det er ligeledes ndvendigt at indlede procedurer for at ge jernbanetransporten med henblik p at aflaste vejene .
<P>
Men bag ordfrerens prisvrdige mlstninger om reetablering af jernbanesektoren gemmer sig hele liberaliseringsnden , for formlet med denne betnkning er ogs at bidrage til bningen af markederne for transporttjenester og teknisk udstyr og at fremme jernbanesektorens konkurrencedygtighed .
P dette punkt har vi kraftige forbehold , for vi er altid mod liberalisering .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Krivine">
Hvis man virkelig nsker at finde en erstatning til vejtransporten , er det tvingende ndvendigt med en indbyrdes harmonisering af jernbaneinfrastrukturen i Europa .
Jeg kan kun vre enig med ordfrerne p dette punkt .
Desuden mener jeg , at det m vre en selvflge at tage de sociale standarder , faglige kvalifikationer og bestemmelser om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen i betragtning i udviklingen af et transeuropisk jernbanenet .
Men jeg mener , at vi skal vre yderst opmrksomme p , at harmoniseringen sker ud fra de hjeste nuvrende sociale niveauer , og at den ikke skader forbrugere og lnmodtagere inden for denne sektor .
<P>
Men der findes et farligt usagt aspekt : Inden for hvilke rammer skal interoperabiliteten i det transeuropiske jernbanesystem udfres ?
Skal det vre inden for rammerne af de offentlige tjenester , der er samordnet p europisk niveau , og som er en garant for beskftigelses- og sikkerhedskvaliteten , eller inden for rammerne af et marked , der er helliget konkurrence og profit ?
Parlamentets og Rdets seneste vedtagelse af tre direktiver i jernbanepakken tyder p , at Europa placerer den transeuropiske jernbanetransports fremtid inden for de sidstnvnte rammer .
<P>
Betnkning af van Dam ( A5-0037 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , hvorfor stemte jeg for van Dams betnkning om sikker lastning og losning af bulkskibe ?
Denne gang var det smanden Fatuzzo , der rdgav mig .
Jeg siger " smanden Fatuzzo " , hr. formand , for det er De ikke klar over , men min karriere skulle egentlig have fundet sted p skibene og mske ogs p fragtskibene .
Min potentielle kollega , smanden Fatuzzo , som jeg ikke var , men som jeg kunne have vret , sagde sledes flgende til mig : " Hr lige her , jeg har sejlet med fragtskibe i mange r .
Jeg har lst denne betnkning , der tager sigte p at undg , at skibene synker , men jeg vil gerne sige til dig , parlamentsmedlem Fatuzzo , at skibene efter min mening synker , fordi de er gamle .
De gamle skibe , der ikke anvendes lngere , br ogs g p pension .
S bliver det sikrere at sejle .
"
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Jeg ved ikke , om jeg skal takke parlamentsmedlemmet eller smanden !
<SPEAKER ID=74 NAME="Bordes og Cauquil">
Ud over olietankerne - med en ulykke i frisk erindring - er andre typer handelsskibe ogs i en forfrdelig stand .
Dette har mske mindre ijnefaldende konsekvenser , end nr en olietanker forliser , men det er ikke mindre tragisk , eftersom 146 bulkskibe er forlist p 10 r , og 780 bestningsmedlemmer er omkommet .
<P>
Nr vi stemmer for denne betnkning , stemmer vi for konkrete foranstaltninger , der skal ge sikkerheden for bulkskibe og bestningen om bord .
Men vi vil gerne understrege det modstridende i p samme tid at bekymre sig om sikkerheden og det , der i betnkningen kaldes en risiko for konkurrenceforvridning mellem de europiske havne og terminaler .
I et forsg p at skne redere og magthavere ofrer man uundgeligt sikkerheden .
<P>
Det er en god ting at give kaptajnen mulighed for at modstte sig lastnings- eller losningsopgaver , som han anser for at vre farlige for bestningen eller skibet .
Men det ville vre hyklerisk at se bort fra , at de love om konkurrence og markeder - herunder arbejdsmarkedet - der er gennemtvunget af rederne og magthaverne , er udformet sledes , at en kaptajns teoretiske mulighed for at modstte sig en opgave ikke vejer tungt over for de midler , som kapitalisterne inden for sfarten har til deres rdighed for at gennemtvinge farlige - og nogen gange ddelige - navigations- og arbejdsvilkr om bord p fartjerne .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Krivine">
I lbet af de sidste 10 r er nsten 150 bulkskibe forlist , og det har kostet 800 mennesker livet .
Dette er den skbnesvangre opgrelse fra en sektor , hvor konkurrence- og markedslovene hersker .
Jeg vurderer ligesom ordfreren , at skibenes fysiske stand og bestningens manglende kompetence er hovedrsagerne til disse forlis .
Vi m alts frst og fremmest arbejde for en bedre kontrol af fartjerne og af bestningerne samt forbedre arbejds- og levevilkr om bord .
<P>
Derfor sttter jeg alle foranstaltninger , der ger sikkerhedsstandarderne , statens kontrol med havnene samt ansvarliggrelsen af lastnings- og losningsterminalerne og kaptajnerne .
Desuden m man tildele de ndvendige midler - bde med hensyn til personale og konomi - til at gennemfre lovgivningen i medlemsstaterne , bl.a. ved at forge antallet af kontrollrer .
<P>
Men hvis man vil bekmpe den straflshed og eftergivenhed , som hersker inden for sfarten , m man ogs gre fragtere og redere ansvarlige og gre det muligt at trffe finansielle og retlige forholdsregler .
Jeg stemmer for alle forslag , der gr i denne retning .
<P>
Betnkning af Bakopoulos ( A5-0031 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Nr vi taler om sikkerhed til ss , kunne jeg naturligvis ikke gre andet end ogs at stemme for hr . Bakopoulos ' betnkning om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening forrsaget af skibe .
Denne gang , hr. formand , kommunikerede jeg via e-mail med en af mine overordnede , der sejlede med de krydstogtsskibe mellem New York og Bahamaerne , hvor jeg som 21-rig arbejdede som smand - sdan som jeg fortalte om for lidt siden - fr jeg gik ind i politik .
Denne mand , som nu er blevet intendant , og som hedder Augusto Fazio , sagde flgende til mig : " N , i Europa-Parlamentet beskftiger I jer alts med sikkerhed til ss og bekmpelse af havforurening ?
Det er fornuftigt af jer ! Men beskftiger I jer ogs med sikkerheden for os smnd , der sejler med skibene ?
" " Selvflgelig !
" , svarede jeg ham .
" Hav lidt tlmodighed , s kommer der ogs nogle betnkninger , som drejer sig om dig .
"
<SPEAKER ID=76 NAME="Caudron">
Ligesom ordfreren glder jeg mig over Europa-Kommissionens forslag , som er med til at forbedre EU ' s politik om sikkerhed til ss .
<P>
De seneste katastrofer har skabt store bekymringer i offentligheden .
Det er op til os at trffe frivillige forholdsregler , der gr op med den laden st til , der hidtil har hersket bde p europisk og internationalt niveau .
Jeg hilser i vrigt de fremskridt , som vi har opnet p dette omrde under det franske formandskab , velkomne .
Jeg tnker naturligvis p vedtagelsen af den rkke forholdsregler , der er bedre kendt under navnet " Erika-pakken " .
<P>
For at komme tilbage til den betnkning , vi beskftiger os med i dag , minder jeg om , at vi har diskuteret to forslag . Et forslag til forordning om et udvalg for sikkerhed til ss - udvalget for sikkerhed til ss - som indeholder en ndring af gldende regler , og et direktivforslag til ndring af de eksisterende direktiver , s " udvalget for sikkerhed til ss " medtages i disse .
<P>
Dette betyder konkret , at udvalget erstatter de nuvrende udvalg , der beskftiger sig med sikkerheden til ss .
Det bliver et enestende udvalg , der har til forml at lette gennemfrelsen af de ndringer , som medlemsstaterne har fjet til de eksisterende internationale konventioner p omrdet .
EU rder fremover over i alt 12 direktiver og tre forordninger , der skal garantere en mere omhyggelig gennemfrelse af lovgivningen om sikkerhed til ss , forebyggelse af forurening hidrrende fra skibe , sfolkenes uddannelse og kvalifikationer samt arbejdsforhold om bord .
Samtidig skal oprettelsen af dette nye udvalg ge effektiviteten i EU ' s politik om sikkerhed til ss .
<P>
Europa-Kommissionens forslag generelt var tilfredsstillende , men bestemmelserne med hensyn til Europa-Parlamentets deltagelse var derimod ikke acceptable . Derfor er der blevet stillet et ndringsforslag , som sigter mod at bevare Parlamentets ret til at deltage i lovgivningsproceduren .
<P>
Jeg stemmer for denne betnkning , og jeg tilslutter mig alts det frivillige skridt , der er taget p europisk niveau for at sikre transporten til ss .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Krivine">
Bakopoulos ' forslag omhandler oprettelsen af et udvalg for sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening hidrrende fra skibe , der skal erstatte de nuvrende udvalg . Det er endnu et skridt i retningen af en ny nationalisering af EU ' s politik om sikkerhed til ss , men ogs en ekstra trumf med henblik p en bedre kontrol af gennemfrelsen inden for EU og internationalt .
Men Erikas og Ievoli Suns forlis har vist os , at selv de bedste beslutninger ikke tjener noget forml , hvis man ikke srger for at have midlerne til at f dem gennemfrt .
<P>
Derfor m man gennemfre den gldende lovgivning i medlemsstaterne og navnlig lovgivningen om forebyggelse af forurening fra skibe , sfolkenes uddannelse og kvalifikationer og arbejdsforhold om bord .
Der skal i denne forbindelse gres en indsats med hensyn til antallet og kvaliteten af kontrollerne og kontrollrerne , men ogs med hensyn til den finansielle ansvarliggrelse af alle implicerede parter , det vil sige redere , fragt- og transportsektoren og klassifikationsselskaber .
<P>
For at f reduceret den lovlshed og eftergivenhed , der hersker inden for transport til ss , har jeg stemt for denne betnkning .
<P>
Betnkning af Nicholson ( A5-0042 / 2001 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg hedder Fatuzzo , og derfor kunne jeg ikke lade vre med at tale om merluzzo , nemlig om torskene !
Jeg vil lige give tolkene tid til at overstte denne vigtige og dybe begrundelse til de andre sprog .
<P>
I dag er det den 13. februar , hr. formand , og i morgen er det de forelskedes festdag .
Hvordan kan man andet end vrdstte Europa-Parlamentets timing , nr det dagen fr de forelskedes festdag beskftiger sig med torskene , som elsker i Det Irske Hav , og nr det med et direktiv fastlgger , at torskene ikke m fanges fra i morgen , den 14. februar , hvor det er valentinsdag , og indtil 30. april , netop for at give dem mulighed for at formere sig ?
<P>
Dette var efter min mening fornuftigt af Europa-Parlamentet , nr det glder respekten for torskene og fiskene .
Lnge leve Skt . Valentin , og lnge leve de forelskede !
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Og torskene !
<P>
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.36 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Omstrukturering og fusioner inden for industrien ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelsen af forhandling om Rocards mundtlige foresprgsel ( B5-0008 / 2001 ) for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender til Kommissionen om fllesskabsinitiativer i forbindelse med de sociale flger af omstrukturering og fusioner inden for industrien .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , med chartret om grundlggende rettigheder har vi taget et stort skridt fremad mod genopbygningen af et borgernes Europa . Det gentager vores kollega Mndez de Vigo gerne , og sledes har jeg gentagne gange hrt det omtalt af professor Rodrguez Bereijo , den reprsentant , som var udnvnt af formanden for den spanske regering , Jos Mara Aznar , til konventionen , der udarbejdede chartret .
Jeg tror , det passer i europernes smag .
Efter min mening er den store udfordring i denne lange proces at opbygge et socialt Europa , og det er den store chance , vi ikke br forspilde .
Men denne opbygning sker p et konkret tidspunkt , under nogle bestemte konomiske , sociale og politiske omstndigheder .
Lissabon-topmdet besluttede at liberalisere markederne for telekommunikation , gas , elektricitet og transport .
Vi oplever en proces med generel globalisering og en ndret opfattelse af begreber som industrisamfund og arbejdsmarked .
Og hvad s med den menneskelige faktor ? kan vi sprge os selv .
Bde Nice-topmdet og den sociale dagsorden , der blev bestemt p det mde , understreger behovet for at medtage arbejdstagerne i ledelsesndringerne og for at kombinere den konomiske vksts sikkerhed og fleksibilitet med arbejdsforhold og flgerne for det sociale milj .
Og derfor m man i den globaliserende dimension ikke glemme betydningen af nogle virksomheder i visse regioner og omrder , f.eks. et perifert omrde som Galicien , hvor jeg selv kommer fra , hvor virksomhederne er den eneste eller den vigtigste beskftigelseskilde , og hvor globaliseringstruslen uden garantier ville skabe bekymringer og usikkerhed for familierne .
<P>
For det andet br konomisk konkurrence og et sundt samfund ikke vre modstningsbegreber , de burde i stedet harmoniseres .
For det tredje m den industrielle omstrukturering i ordets videste betydning , som eventuelt kan accepteres og er uundgeligt set ud fra et konomisk synspunkt , ikke underkende de sociale flger af disse omstruktureringer , som skal forberedes , for politikker og konomiske foranstaltninger p fllesskabsplan skal have som ml at opn et hjt beskftigelsesniveau .
For det fjerde og afslutningsvis br de nationale fllesskabssttteordninger , skattebegunstigelser osv. gres betinget af langsigtede forpligtelser vedrrende beskftigelsen samt lokal eller regional udvikling .
Disse fire vurderinger er kun nogle af de overvejelser eller tanker , som Kommissionen og Rdet skal tage hensyn til i forbindelse med fnomenet industriel omstrukturering .
Naturligvis tages der hensyn til deltagelse fra samarbejdsudvalget , arbejdstagernes reprsentanter .
<P>
Globaliseringen , hr. formand , reducerer de konomiske afstande .
Vi br forpligte os , sledes at de sociale forskelle ikke forges .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , fru kommissr , de mest traumatiske industrielle omstruktureringer er - p grund af deres uforudsigelighed - dem , der dikteres af markedets aggressive koncentrationsmanvrer .
Det teknologiske efterslb og markedstendenserne er blevet fyldigt omtalt , men de er aldrig blevet mlt med hensyn til deres sociale flger .
Ved vi , hvor meget det har betydet for , at folk og regioner er blevet fattigere ?
Hvordan kommer de ud af depressionen , der gr det , og med hvilke omkostninger ?
Hvordan og hvor meget betyder det for langtidsarbejdslsheden for dem , der er over 40 r ?
Hvordan og hvor stor betydning har det for , at den reelle pensionsalder i EU ligger mellem 55 og 57 r ?
<P>
Lissabon-beslutningerne skulle gre noget ved disse forhold gennem en prioritering af beskftigelse , bredygtig social bistand , bekmpelse af social udstdelse og forebyggelse af konomiske forandringer .
Vi ved ikke , hvor meget de bidrager til at ge den sociale indsats , og vi ved ikke , hvor mange mennesker der bliver afhngige af de sociale bistandsordninger .
Hvem er det , der i sidste ende betaler de sociale omstruktureringer ?
Markedet eller skatteyderne eller lnmodtagerne ?
<P>
Forebyggelse og retfrdig og afbalanceret forandring er umulig , arbejdsmarkedets parter afviser det og har endog undertegnet et flles forelbigt dokument , der skal formulere det europiske direktiv om information og hringsret .
Fru kommissr , vi har ogs fet at vide , at markedet ikke styres af naturlove , og at den politiske magt br gribe ind med lovgivning og handling p EU-plan og med social dialog .
Social usikkerhed og get kriminalitet vinder indpas i det postindustrielle samfund og pvirker bde de traditionelle sektorer og den skaldt nye konomi .
Det portugisiske , det franske og nu det svenske formandskab har skabt forgede forventninger ved at stte skub i sagsomrder , der hidtil er blevet negligeret , men gennemfrelsen af dem synes ikke at fremg af Kommissionens program for 2001 .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , der er intet , der retfrdiggr , at store virksomheder bruger fusioner eller omstruktureringer som undskyldning for at fyre en del af deres medarbejdere , nr blot en lille del af virksomhedens overskud er nok til at bevare de nedlagte arbejdspladser .
<P>
Den totale ligegyldighed , som Danone , Michelin , Aventis , Bull , Alsthom , Moulinex og deres ligesindede udviser bde over for medarbejderne , som de kaster ud i arbejdslshed , og deres regioner , for lukningen af en fabrik kan betyde en langsom dd for en region , vidner om disse virksomheders samfundsskadelige karakter .
<P>
Vi protesterer mod de politiske strmninger bde i og uden for Parlamentet , der retfrdiggr disse kriminelle handlinger .
Dette viser tydeligt , at man ikke varetager samfundets interesser , men udelukkende interesserne i de store industrielle og finansielle koncerner , der dominerer konomien , samt ejernes og aktionrernes interesser .
Men vi protesterer ogs mod dem , der tilsyneladende begrder de sociale konsekvenser af omstruktureringerne , men ikke foreslr en eneste foranstaltning for at forhindre dem .
Uden et forbud mod nedlggelse af arbejdspladser i store virksomheder med overskud er alt andet tom snak .
<P>
Vi understreger vores solidaritet med arbejderne p disse virksomheder , der kmper for at undg de slag , de rammes af .
De har valgt den eneste effektive metode i denne konomi , hvor kun jungleloven glder .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , da fru Plooij-van Gorsel talte i Parlamentet her i formiddag , gav hun udtryk for sin overraskelse og bekymring over , at vi tit tager dette sprgsml op i Parlamentet , og hun spurgte sig selv , hvorfor vi bliver ved med at tage det op .
Jeg er ogs overrasket over , at vi bliver ved med at tage dette sprgsml op og give udtryk for vores bekymring over , at omstruktureringerne inden for industrien og virksomhedsfusionerne - som de ansatte meget ofte frst fr kendskab til , nr tingene er sket , og nr beslutningerne er truffet - har nogle alvorlige konsekvenser for beskftigelsesniveauet , arbejdsforholdene , konkurrenceevnen hos EU ' s virksomheder og den konomiske samhrighed . Vi appellerer til ansvarlighed og giver udtryk for vores solidaritet , men herefter sker der ikke noget .
<P>
Vi har en utilstrkkelig fllesskabslovgivning , og meget ofte bliver den oven i kbet ikke overholdt , eller ogs bliver den ikke anvendt srligt kategorisk .
Vi kunne lave en lang liste - sdan som mange af mine kolleger har gjort - over de tilflde , der har vret p dette omrde , og som vi har beskftiget os med i de senere r .
P Rdet i Lissabon opstillede man mlstningen om et hjt beskftigelsesniveau af hj kvalitet .
Hvordan skal vi n mlstningen om et konkurrencedygtigt Europa , som samtidig har et hjt beskftigelsesniveau af hj kvalitet ?
Dette vil ganske vist kunne ns ved hjlp af en bedre samordning og ligevgt mellem de forskellige EU-politikker , men der er ingen tvivl om , at fllesskabslovgivningen p dette omrde skal vre strengere og mere effektiv .
Derfor kan vi ikke lngere - og Kommissionen skal ptage sig sit ansvar i den forbindelse - vente p en revidering af direktivet om europiske samarbejdsudvalg , kollektive afskedigelser og virksomhedsflytninger , hvor der ikke tages srligt hjde for en procedure med effektive sanktioner , sfremt det ikke overholdes .
<P>
Det , som jeg virkelig bliver forarget over - og det er navnlig mntet p Rdet - er dog , at Parlamentet allerede ved frstebehandlingen for to r siden udtalte sig om et enkelt instrument , der kan gre det muligt for os at hndtere disse sprgsml p en effektiv mde , nemlig direktivet om information og hring . P trods af den almindelige enighed om , at en dialog er den bedste mde at lse problemerne p , har Rdet i disse to r ikke haft den ndvendige styrke eller det ndvendige mod til at fastlgge en holdning i den forbindelse .
Parlamentet kan ikke lngere acceptere en sdan attitude .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg">
Hr. formand , avisen het Financieel Dagblad fra fredag den 2. februar i sidste uge havde overskriften : " Corus stter en femtedel af personalet p porten " .
Lngere henne p de finansielle sider stod overskriften : " Corus skyder til vejrs " .
Kontrasten i illustrationerne - det er en skam , at jeg ikke kan vise Dem det - var endnu mere sigende . P forsiden var der et billede at en srgmodig stlarbejder fra Wales , og p den finansielle side var der en graf over , hvordan kurserne steg , da afskedigelserne blev offentliggjort .
Den slags nyheder er daglig kost .
Det stiller os over for det grundlggende sprgsml om , hvad virksomhederne egentlig er ude p .
Gr de kun efter pengene , eller har de en bredere vision eller mission ?
<P>
Det socialkonomiske rd i Nederlandene har for nylig udgivet to vigtige anbefalinger . En om social virksomhedsdrift med den flotte titel " udbyttet af vrdier " og den anden om corporate governance og indflydelsesforholdene i virksomheden .
Heri vlger rdet klart en bred karakteristik af virksomheden som et samarbejdsforbund mellem forskellige interesserede og udtrykkeligt ikke at fokusere p skabelsen af aktionrvrdier til aktionrerne , der ser ud til at vre det vigtigste motiv bag mange af de omstruktureringer , som har fundet sted i den seneste tid .
<P>
I den europiske debat savner jeg denne bredere vision og den mere grundlggende debat .
Parlamentet stter i dag endnu en gang problemet p dagsordenen , men denne debat skal endvidere trnge igennem til andre dele af den europiske politik .
Her mangler der efter min mening sammenhng og kohrens .
Jeg vil nvne to eksempler .
Med hensyn til selskabslovgivningen rsonneres der helt endimensionalt ud fra aktionrernes synspunkt .
Et eksempel var debatten om det 13. direktiv om overtagelsestilbud , hvor hr . Bolkestein forkastede Parlamentets ndringsforslag .
Et andet eksempel er konkurrencepolitikken . Hr .
Monti gjorde det i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender helt klart , at han kun vil betragte fusioner ud fra markedernes og forbrugernes indfaldsvinkel og ikke har je for den bredere funktion .
<P>
En grnbog om corporate social responsability , som er blevet offentliggjort i dag , er ikke nok .
Jeg mener , at Kommissionen netop skal srge for , at der i en mere integreret form udarbejdes en vison , som smitter af p de forskellige politikker .
Aviser m udvise en vis form for skizofreni , men det m politikere og lovgivere ikke .
<SPEAKER ID=85 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , det er tydeligt , sledes som ogs parlamentsmedlemmerne har ppeget , at nogle af direktiverne blev vedtaget i perioder , hvor der var fuld beskftigelse , og ndringerne foregik i meget langsommere tempo .
Det er alts ndvendigt , at visse punkter i den institutionelle ramme bliver modificeret og ndret .
Men jeg vil gerne understrege , at Kommissionen br vedkende sig sit arbejde med at bringe konkurrenceevnen og den sociale samhrighed i balance .
Vi har faktisk mange gange vret vidner til dramatiske flger som flge af omstruktureringer , fusioner eller opkb .
For ganske kort tid siden s vi p mindre end en mned over 5.000 arbejdspladser g tabt p grund af opkb .
Men nr vi samlet betragter konkurrencemiljet , nr vi betragter det milj , som de europiske virksomheder bevger sig i , m vi tnke p , hvor negative flger der ville vre , hvis der ikke fandtes omorganisering og omstrukturering , hvis de europiske virksomheder ikke aktivt deltog i den erhvervsmssige udvikling .
Og vi br ogs til enhver tid medregne de arbejdspladser , som faktisk bliver bevaret , for hvis de forskellige erhvervsgrene ikke foretager omstruktureringer , er de i fare for helt og aldeles at forsvinde i fremtiden .
<P>
I dette overordentligt vanskelige milj bestr vores arbejde med at forene den sociale samhrighed og konkurrenceevnen af fire vigtige punkter .
<P>
Det frste er at kunne forudsige .
I mit indlg i morges blev det analyseret , hvorledes vi gennem instituttet i Dublin forsger at undersge , at forudsige og forberede ndringerne .
Det andet er den juridiske og institutionelle ramme .
Som De ved , er der i r foreget en voldsom udvikling inden for den juridiske ramme og inden for de emner , der vedrrer de europiske vedtgter for virksomheder samt de fem direktiver , som skal flge og fuldende den institutionelle ramme for de europiske vedtgter . Desuden er direktivet om information og hring , som i revis har vret til forhandling mellem Parlamentet og Kommissionen , endelig kommet videre til Rdet , og i lbet af fire mneder har vi opnet flertal .
Vi vurderer , at der med det svenske formandskabs forpligtelser og efter det belgiske vil foreg en betydelig udvikling inden for den juridiske ramme .
Her m vi dog sige , at det ikke er nok med lovgivning , men der er ogs foreget et vsentligt forsg p at udvide kontrolforanstaltningerne , og i samarbejde med kommissr Monti forsger vi i ethvert tilflde af fusion og opkb at kontrollere den rigtige anvendelse af de direktiver , som vedrrer information af lnmodtagerne .
Inden for denne institutionelle ramme er der ligeledes for nylig nedsat et udvalg , som har den sociale dialog og den sociale dialogs rolle i forbindelse med en problemls udvikling i fusionerne og omstruktureringerne som et af sine grundlggende omrder .
<P>
Det tredje punkt er de specifikke politikker .
Beskftigelsesstrategien og muligheden for finansiering gennem socialfonden giver lejlighed til p nationalt plan at behandle problemerne ved de store afskedigelser enten via genefteruddannelse af lnmodtagerne eller via srlige strukturer , som bidrager til deres genoptagelse p arbejdsmarkedet , eller ved at yde dem hjlp til at starte deres egne virksomheder .
<P>
Endelig er det fjerde punkt virksomhedernes rolle og deres sociale ansvar .
Det er et af de grundlggende punkter p den sociale dagsorden . Vi beder lnmodtagerne om at ndre holdning , at vise smidighed i det nye milj , at uddanne sig og vise mobilitet bde med hensyn til fagomrde og sted .
Men vi kan ikke njes med at bede lnmodtagerne om at ndre opfrsel . Derfor fr ogs virksomhederne en ny rolle i dette nye landskab .
Vi forsger p en meget specifik mde at faststte - og nste skridt vil vre ogs at se p det institutionelt - virksomhedernes sociale ansvar , deres ansvar efter omstruktureringerne og deres ansvar for de omgivelser og for det samfund , som de befinder sig i . Derfor vil der ogs , sdan som vi nvnte i morges , komme en meddelelse fra Kommissionen i slutningen af juni ..
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Ophavsret og beslgtede rettigheder i informationssamfundet
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0043 / 2001 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 9512 / 1 / 2000 - C5-0520 / 2000 - 1997 / 0359 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslgtede rettigheder i informationssamfundet ( Ordfrer : Boselli ) .
<SPEAKER ID=88 NAME="Boselli">
Hr. formand , kre kolleger , med dette direktiv reguleres beskyttelsen af ophavsret og beslgtede rettigheder i informationssamfundet .
Det er et vigtigt direktiv , der har krvet et stort stykke arbejde .
Vi er nu ved andenbehandlingen , og Parlamentet skal udtale sig om Rdets holdning , som vi - hvilket De sikkert husker - modtog 18 mneder efter forslagets vedtagelse under frstebehandlingen .
rsagen til dette er , at der var tale om et kompliceret og vanskeligt kompromis mellem alle de interesser , som dette direktiv berrer .
Jeg anser dette komplicerede og vanskelige kompromis for at vre et fremskridt , ogs fordi der er taget hjde for mange af de punkter , som Parlamentet foreslog under frstebehandlingen .
<P>
Det var dog ndvendigt at forbedre visse aspekter , og det er , hvad jeg har forsgt at gre .
Selv om nogle kompromisndringsforslag blev godkendt i Retsudvalget , er der stadig uenighed , navnlig nr det glder artiklen om teknisk reproduktion , den skaldte caching , og artiklen om reproduktion til privat brug .
Der er mange ndringsforslag om dette punkt , som jeg ikke er enig i .
<P>
De kompromisndringsforslag om reproduktion til privat brug , der blev vedtaget af udvalget , udgjorde et vigtigt fremskridt for ophavsmndene , fordi de fastlgger , at reproduktion til privat brug ikke m foretages til forml , der hverken direkte eller indirekte er kommercielle , at de skal foretages af en fysisk person til privat brug , og at de skal indebre en rimelig kompensation til rettighedshaverne .
Dette ndringsforslag indfrer et nyt princip i fllesskabslovgivningen , da det begrnser definitionen af reproduktion til privat brug til gavn for ophavsmndene , og samtidig beskytter det naturligvis forbrugernes legitime interesser .
<P>
Med dette ndringsforslag , som blev vedtaget af udvalget , har man sat en stopper for den meget omfattende handel med uautoriserede kopier mellem brugerne af internetsteder som Napster , og med dette ndringsforslag bliver det ikke lngere muligt at betegne handel med uautoriserede vrker mellem Napsters brugere som reproduktion til privat brug .
Dette er efter min mening et fremskridt i forhold til den flles holdnings tekst .
<P>
Hvad det andet aspekt angr , nemlig teknisk reproduktion , er jeg af den opfattelse , at den ligevgt , man er net frem til i den flles holdning , er mere end tilstrkkelig til at beskytte bde rettighedshaverne og forbrugerne .
Selv om de har det prisvrdige forml at forbedre ophavsrettens beskyttelse , kan alle de ndringsforslag , der blev stillet om dette emne - nemlig artikel 5 , stk . 1 - ikke godkendes , ogs fordi de vedfrer gennemfrelsen og ikke reguleringen , som dette direktiv netop drejer sig om .
Desuden tager disse ndringsforslag sigte p indfrelsen af et dobbelt autorisationssystem for vrker p Internettet , det vil sige n autorisation for hosting og en anden for caching , hvilket gr netadministrationen meget tung .
<P>
Med vedtagelsen i Retsudvalget har vi sledes set , at det , nr alt kommer til alt , er muligt at n til en bred enighed , vedtage direktivet og forbedre den flles holdning p en mde , der ikke giver risiko for en lang og anstrengende forligsprocedure . Og alt dette efter tre rs debat , polemik og diskussion .
Europa-Parlamentet br efter min mening benytte sig af denne lejlighed . Hvis Parlamentet i morgen sttter det forslag , man blev enig om i Retsudvalget , og vedtager de ndringsforslag , der er resultatet af et bredt kompromis mellem mange politiske grupper , kan vi nemlig langt om lnge vedtage dette direktiv .
Dette vil ikke blot vre nyttigt for Den Europiske Union , som har ventet lnge p , at der skulle komme en lovgivning p dette omrde , men ogs og ikke mindst for rettighedshaverne .
Med det direktiv , der vedtages , er det nemlig ikke blot de stadig omstridte undtagelser , som trder i kraft , men ogs og ikke mindst den bestemmelse , der er taget hjde for i artikel 2 , hvor der med hensyn til princippet om vrkets anvendelse i den nye digitale sammenhng krves en autorisation fra rettighedshaverne .
<P>
Af alle disse grunde tror og hber jeg , at det i morgen endelig vil vre muligt at vedtage direktivets tekst .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , fr jeg begynder mit indlg , m jeg indrmme , at jeg har en dobbelt interesse i dette emne .
P den ene side har jeg selv ophavsret , da jeg har skrevet nogle bger og skrifter , og p den anden side er jeg medlem af internetstiftelsen , som har flere tro sttter i Europa-Parlamentet .
<P>
Dagen i dag falder sammen med en meget vigtig begivenhed i informationssamfundet set ud fra ophavsrettens synspunkt , og det er appeldommen i Napster-sagen fra Domstolen i San Francisco , som bringer os nrmere det jeblik , hvor vi endelig fr en lsning p det besvrlige sprgsml om anvendelse af Nettet til krnkelse af ophavsretten .
Dommen fra appeldomstolen i San Francisco anerkender ophavsretten og faststter en rkke beskyttelsesforanstaltninger for ophavsretten i USA .
<P>
Den udfordring , vi str over for , er at opn , at ogs Europa faststter et system , hvorefter ophavsretten kan sikres , for hvis vi ikke gr det , s risikerer vi , at man via installationer i Europa krnker de effektive beskyttelsesforanstaltninger , som man for indevrende er ved at vedtage i USA i medfr af millenniumloven , som har vret gldende i lidt over to r .
Vi sakker agterud i forhold til USA , og i den henseende er jeg enig med ordfreren i , at det er hensigtsmssigt hurtigt at komme videre med dette direktiv .
<P>
Og nr det skal gres , vil Den Socialdemokratiske Gruppe sikre , at vi ikke smider barnet ud med badevandet .
Vi har stillet to ndringsforslag , som vi mener er meget vigtige .
<P>
For det frste ndringsforslaget om det , der hedder privatkopiering .
Privatkopiering , som var en traditionel rettighed hos enhver person , som fik en intellektuel rettighed , en ophavsret , skal i informationssamfundet underkastes meget strenge krav , eftersom det er s let at reproducere vrket .
Dette ndringsforslag sttter , at den private kopi anvendes til personlig brug af den , der laver den . For i modsat fald risikerer vi , nr det nu er s let at reproducere vrket , at man kan tage mange kopier til privat brug for andre personer end den , der laver reproduktionen .
<P>
Og for det andet er et andet temmelig vigtigt ndringsforslag det , der drejer sig om reproduktionens overgangs- og tillgsaspekt .
Hvis det som flge af de processer , som informationssamfundet faststter , er ndvendigt at lave en overgangs- og tillgskopi , s br det sikres , at det drejer sig om et virkeligt overgangsaspekt .
Det , der ikke kan vre rigtigt , er , at vi opretter store biblioteker med ophavsret , sledes at den person , som har brugt denne ejendom , p et givent tidspunkt kan disponere over den , som vedkommende nsker .
Vi mener , at ophobningen af overgangs- og tillgskrav er en vigtig betingelse for at opretholde ophavsretten .
<P>
Jeg hber , at de forskellige politiske grupper ved afstemningen i morgen kan blive enige om at tilbyde nogle alternativer , som virkelig kan garantere beskyttelse af ophavsretten i informationssamfundet , eftersom der sandsynligvis om nogle r ikke eksisterer nogen anden ophavsret end den , der frdes gennem de store kommunikationsnet .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne lyknske hr . Boselli med den mde , han har behandlet dette emne p .
Det var en opgave , hvor han skulle vre meget forsigtig , og jeg mener , at det med kompromisforslagene er lykkedes ham at finde en bedre balance .
Jeg mener endvidere , og det skal Parlamentet mske se nrmere p , at det er det emne , som har vret genstand for mest lobby , som jeg har vret ude for i min korte tid som parlamentsmedlem .
Nr jeg s hrer , at der er mere end 300 lobbyister p denne betnkning , og det er en halv lobbyist pr. parlamentsmedlem , s skal vi mske stte sprgsmlstegn ved det .
<P>
Det vil vre godt , hvis den flles holdning vedtages i morgen sammen med hr . Bosellis kompromisndringsforslag .
For De Liberale er der en rkke forskelle , men jeg har forstet , at vi i hvert fald str flles bag det , og det er godt .
Derudover er der en rkke sager , som i mellemtiden er blevet nvnt af hr . Boselli og hr .
Medina .
Jeg er ikke overbevist om , at kompromisndringsforslaget om privatkopiering er tilstrkkeligt , for jeg lser stadigvk kopier - og jeg har som advokat lnge haft intellektuel ejendomsret i min praksis - jeg tror ikke rigtigt p , at det ikke mere er muligt , at en studerende laver en kopi til alle sine medstuderende , som alle de studerende s m bruge privat .
Det tvivler jeg p , for jeg mener , at ulovlig kopiering hermed vil fortstte i vidt omfang .
Derfor er jeg tilhnger af at begrnse privatforbruget .
<P>
Desuden stter jeg sprgsmlstegn ved de tekniske foranstaltninger , som medlemsstaterne kan indfre .
Jeg er bange for , at det indre marked herved forstyrres , og at Domstolen i sidste ende p ny m ordne sagen p grundlag af principperne om det indre marked .
<P>
Sdan som det ser ud nu , har jeg stadigvk problemer med caching .
Jeg mener , at det kun har noget at gre med direktivet om elektronisk handel , s jeg hber , at kommissren undersger det p ny .
<P>
Endelig hber jeg i hvert fald p vegne af Den Liberale Gruppe , at der findes en ligevgtig og fair balance i dette direktiv for alle markedets parter og alle involverede parter , og jeg mener , at digital kopiering skal betragtes som en mulighed og ikke som en trussel .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , min tak glder alle de kre kolleger , som har arbejdet konstruktivt med , i frste rkke Kommissionen og ordfreren , hr . Boselli .
Der er stadig mange problemer , mange interessekonflikter , som fortsat ikke er lst .
De kulturelle traditioner kan man ikke s let harmonisere .
Et kompromis vil ikke gre nogen virkelig lykkelig , og Europa-Parlamentet er heller ikke nogen lykkebringende fe .
Man taler om en afbalanceret flles holdning .
Balance mellem hvem : mellem ophavsmnd og offentlig interesse ?
<P>
I frste rkke - det er min mening og De Grnnes mening - skal ophavsmanden styrkes i loven om ophavsret .
Ophavsretloven skal tjene hans interesser .
Hans stilling skal styrkes til de fremtidige aftaleforhandlinger .
Mit ansvar som kulturpolitiker er for det frste at muliggre og sikre dette eksistensgrundlag for ophavsmnd , og for det andet - og det skal ikke forsts i den rkkeflge , men forsts som ligevrdige - at garantere offentligheden ikke kun free access , men ogs at srge for , at offentligheden fr stillet kvalitativt vrdifulde indhold i hele deres mangfoldighed til rdighed .
<P>
Vi er modstandere af en forlngelse af undtagelseslisten , og eventuelt kan vi mske for nogle punkters vedkommende , som endnu er omstridte , finde en lsning partierne imellem , for vi er ogs interesseret i at finde en lykkelig lsning , som vi alle kan leve med .
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at De Grnne har indskrnket sig til ndringsforslag , som udelukkende beskftiger sig med ophavsmndene - det er de to forslag 34 og 36 - mske siger De til mig , at det er at foregribe fremtidige aftaler .
<P>
Jeg vil allerede nu tillade mig at svare , at der er rigtig mange foregribelser i betragtningerne , som ikke er til fordel for ophavsmndene , men for andre interesserede parter .
Og da ogs Napster allerede er blevet nvnt , vil jeg sige , at Europa burde tale om , hvorvidt det vil have et miniformat af Napster , en europisk Napster , og s ville en diskussion omkring det runde bord mellem skabere , producenter , ophavsmnd og forbrugere vre nskelig .
Men jeg vil ikke have , at Napster p grund af en svkket ophavsret , p grund af en uprcis formulering finder vej til Europa , ganske enkelt bliver indsluset i Europa .
Ogs det er en mulighed , som vi burde diskutere .
Prcis p samme mde vil vi i fremtiden ogs - og det vil forhbentlig snart ske - i fllesskab tale om de organer , der kollektivt forvalter rettighederne , og ogs i fllesskab diskutere en mulighed for ophavsaftaleret .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , efter at have overvejet direktivet om ophavsret og en harmonisering , der frst og fremmest gr ud p en liste med undtagelser , kommer jeg til det resultat , at man simpelthen har accepteret at forblive i forvirringen for at f tid til at overveje sprgsmlet .
<P>
Forvirringen skyldes , at der findes tre interessegrupper i dette direktiv , nemlig forfattere og kunstnere , forbrugere , som ogs er brugere , og producenter og ledere .
Producenter og ledere forsger at placere sig mellem de to andre grupper , og jeg har p fornemmelsen , at direktivet allerede findes i kraft af listen med undtagelser , hvortil Retsudvalget lige har tilfjet en mere - der er ret problematisk - med hensyn til radioudsendelser .
Jeg har p fornemmelsen , at man tilgodeser forbrugeren .
Men hvad er det , han skal forbruge ?
Hvad har vi om ganske kort tid at forbruge , hvis vi ikke beskytter og forsvarer kunsten .
Det er det sprgsml , man m stille sig .
<P>
Nu er det sdan , at jeg ved siden af arbejdet i Parlamentet ogs er forfatter og bruger af biblioteker og forskningssteder .
I begge disse tilflde er der brug for et antal regler , der skal beskytte og yde sikkerhed - og ikke usikkerhed - hvis der skal produceres noget .
Hvis jeg skal se sagen fra forbrugerens synsvinkel , er jeg overrasket over , at Parlamentet , som ellers forsvarer markederne i Europa , i virkeligheden er s drlig til at forsvare produktionen p dette marked , fordi man med denne undtagelsesliste ngter at betale for varerne - man vil have dem gratis .
De m indrmme , at det er overraskende .
<P>
Man tnker heller ikke p produktionsbetingelserne i forbindelse med varen , men der er brug for kunstnere og forfattere til at producere .
Nr der ikke er flere kunstnere og forfattere , ved jeg ikke , hvad man s vil slge , og hvad man vil forbruge , men det vil i hvert fald ikke se godt ud for markedernes Europa .
Dette var med hensyn til markederne .
<P>
Hvis man nu gr i detaljer med direktivet , finder man ud af , at nr man f.eks. siger " arkiverne har vret tilgngelige i en time " , betyder dette , at det , der vises p tv , er arkiver . Nr man er historisk interesseret , undres man over at hre arkiver omtalt p denne mde .
Hvad skal man gre , nr dette er arkiver , eller nr en privat kopi mangfoldiggres ?
Hvad skal vi gre for at sikre , at kulturen , der er kulturel mangfoldighed og ikke blot arv , museer eller en liste , som man finder p steder , der rent faktisk hrer ind under arkiver og museumsteknik , forbliver levende kunst ?
I denne forbindelse m man - hvad enten man vil eller ej - sttte kunsten .
Og for at hjlpe kunsten m vi sttte ophavsretten og ikke kritisere og angribe den .
Dette synspunkt vil min gruppe forsge at forsvare ved den kommende afstemning .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , betnkningen om ophavsrettigheder og informationssamfundet - eller det skaldte informationssamfund - er et klart eksempel p et voksende sygdomstegn i et fllesskab , hvor den eneste drivkraft i virkeligheden er gennemfrelsen af et marked , hvor intet produkt , ingen vare og ingen tjeneste m vre undtaget .
<P>
Selv om dette system medfrer benlyse delggelser , fordi harmonisering betyder en ringere beskyttelse end den beskyttelse , staterne kan yde , selv om disse delggelser er benbare - jeg giver ingen eksempler - foreslr Kommissionen og Rdet nu - som fru Fraisse meget godt udtrykte det - at hele kulturomrdet omdannes til varer .
Med informationssamfundet som undskyldning , som de finansielle markeder selv i vrigt er i frd med at relativisere - der er lbet meget vand i informationssamfundets  i de seneste tre r - vil direktivet og den flles holdning , som Retsudvalget foreslr os at vedtage , omfatte den samlede europiske kunst og alle kunstnere blandet sammen under WTO ' s regler om navnlig international handel , der i dette tilflde er omdbt WIPO .
<P>
Det er fuldstndigt paradoksalt , at institutionerne i EU i bund og grund er ved at udvikle sig til en villig tjener for en globalisering uden kontrol og samvittighed .
<P>
Derfor tror jeg , at mange her i Parlamentet vil forsge at bremse denne proces , der tmmer de europiske ider for indhold og betydning .
Jeg hber , at Retsudvalgets ndringsforslag forkastes , fordi de - som fru Fraisse netop meget rigtigt sagde - bryder med Parlamentets hidtidige traditioner for at forsvare mangfoldigheden i den europiske kulturproduktion og den srlige - eller ekstraordinre - rolle , som forfattere og kunstnere har i det europiske samfund .
<P>
Informationssamfundet er blot en lokkemad , som anvendes med elskvrdighed i et forsg p at afskaffe den ldste og dleste ret , nemlig ejendomsretten .
<SPEAKER ID=94 NAME="Krarup">
Hr. formand , al ophavsret bestr i en afvejning af to interesser , p den ene side ophavsmndenes , producenternes og produktionssystemernes interesse , og p den anden side brugernes interesse .
Man kunne sige , at brugernes interesse er en samfundsmssig interesse i , at bde viden og kulturelle udtryk spredes frem for at undertrykkes og underordnes pengeinteresser .
Selvflgelig skal og br skaberne og ophavsmndene sikres et rimeligt konomisk udbytte , men jeg kan sige , at for mig og for Folkebevgelsen , som jeg reprsenterer , er der to afgrende hovedpunkter .
Det ene er at sikre almenhedens , brugernes interesse i at kunne anvende svel viden som kultur .
I Danmark , det land jeg kommer fra , har vi en meget veludviklet tradition for folkeoplysning , den m ikke forstyrres .
Det andet punkt er , at de hndhvelses- og sanktionssystemer , som er udviklet og praktiseres i de forskellige retskulturer i de forskellige lande heller ikke m forstyrres .
Vi har hos os et srligt system , og jeg tror heller ikke , at det forstyrres i vsentlig grad .
<P>
Jeg kan sige , at jeg sjldent har vret ude for en s intensiv lobbyaktivitet som i forbindelse med dette forslag , og det er jo ikke srt .
Der er milliarder af kroner og euro i systemet i en sektor , som p producentsiden frst og fremmest er domineret af den amerikanske underholdningsindustri , men det er jo ikke den , vi frst og fremmest skal interessere os for .
Dertil kan jeg s fje , at ophavsret jo hrer til de mest komplicerede dele af den juridiske verden , og inden for ophavsretten er det digitale nrmest uforsteligt .
Jeg kan ikke forestille mig , at mere end hjst nogle f procent af denne forsamling overhovedet har en forestilling om , hvad problemerne egentlig dkker .
P denne baggrund er det egentlig interessant og bemrkelsesvrdigt , at forslaget er blevet s afbalanceret , at jeg vil anbefale min gruppe at stemme for .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , som frste taler fra min gruppe vil jeg gerne p vegne af alle mine kolleger , der arbejder tt sammen med ordfreren , hylde ham .
Vi bifalder den robuste mde , hvorp han har forsvaret balancen i dette direktiv .
Som ordfreren nvnte tidligere , er jeg sikker p , at vi med kompromisndringsforslagene - det st af ndringsforslag , der blev vedtaget af vores udvalg - vil f det rette direktiv til rette tid .
<P>
Der er ingen , der pstr , at det er perfekt .
Det er vigtigt at understrege dette .
Der har vret betydelige vanskeligheder med at forene nationale traditioner og undtagelser .
Der er lande , som f.eks. har afgifter p optagelsesmedier .
Vi har bevaret mlet i dette direktiv , for vi nsker frem for alt at tilskynde nye kreative kunstnere til at udnytte denne nye teknologi .
<P>
Dette er et mulighedsskabende og befriende direktiv .
Det giver kunstnerne forsikringen om , at de vil blive i stand til at skabe deres vrker og f en rimelig belnning for det .
P samme mde forventer forbrugerne p balancesiden , at deres eksisterende rettigheder til at kunne lave private kopier , til at kunne bruge biblioteksfaciliteter , til , hvis de er ugunstigt stillede , hvis de er blinde eller handicappede , at have adgang til nye former for medier ogs vil blive sikret .
Vi har fet en rigtig balance her .
<P>
Det andet punkt , kolleger , er , at vi ikke er arrogante nok i Udvalget om Retlige Anliggender til at pst over for Dem , at dette er her for at blive .
Vi har foreslet og henstiller meget strkt til Dem , at dette direktiv vil blive revideret om halvandet r .
I en verden i meget strk bevgelse m vi ptage os ansvaret for vores arbejde , men vre forberedt p at ndre det i overensstemmelse med , hvad der foregr i en helt ny verden .
Det er en meget vigtig bestemmelse .
Vi har styrket revisionsbestemmelserne .
Vi foreslr en meget hurtig revisionstid , og det viser , at Udvalget om Retlige Anliggender har indtaget en meget ansvarlig holdning til dette direktiv .
Vi nsker nu at f det omsat snarest muligt .
<P>
Hvorfor nsker vi det omsat snarest muligt ?
Det gr vi , fordi et meget vigtigt element i denne hurtige omstning er , at Den Europiske Union vil vre i stand til at tilslutte sig Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret , WIPO ' s traktat , og det vil give alle de involverede kunstnere en meget betydelig global beskyttelse .
Det er virkelig en pris , der er vrd at f og vrd at f s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Rothley">
Hr. formand , mange tak , fordi De giver mig ordet , selv om jeg endnu ikke har skrevet nogen bog , og selv om jeg ikke har lst ret mange !
Beskyttelsen af intellektuel ejendomsret har altid vret magtpliggende for Den Europiske Union , Europa-Parlamentet , fordi vi ved , at alene denne beskyttelse sikrer , at vi har kultur , at der blomstrer kultur , og at der finder en rentabel produktion sted .
Det kunne alts have vret en stjernestund for Europa-Parlamentet .
Det er det ikke !
Vi oplever for frste gang , at beskyttelsen af intellektuel ejendomsret svkkes .
Med Europa-Parlamentets godkendelse !
Vi oplever , at Europa-Parlamentet kun har t ml tilbage : ingen forligsprocedure !
Efter 18 mneders behandling i Rdet siges der til os : Nu skal det g rigtig hurtigt .
Efter 18 mneders behandling i Rdet !
Og s siger Rdet " enstemmigt " , selv om det kunne have besluttet med flertal , og s er balancen der , som der s ofte tales om .
Og s opfordres Parlamentet til ikke mere at ndre noget ved det .
S bliver Parlamentet overfldigt !
<P>
Jeg har heller aldrig fr oplevet , at parlamentsmedlemmer er blevet sat s strkt under pres fra deres regeringer eller partier .
Men hvis Rdet og regeringerne er p begge sider , bde i Rdet og i Parlamentet , s behver vi ikke Parlamentet .
Parlamentet har sit eget ansvar , og det skal det leve op til .
Den flles holdning har svkket forfatternes rettigheder dramatisk .
Jeg str p forfatternes side og vil gerne bede Parlamentet om i det mindste at genoprette disse rettigheder nogenlunde .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
rede hr. formand , rede hr. kommissr , jeg tror , at mange blev meget urolige , da hr . Harbour efterlyste en kontrol af direktivet inden 18 mneder .
Skal vi s igen have alt dette tilbage ?
Det kommer nok til at g lige hurtigt nok .
<P>
Kre venner , alt det , der kan siges om direktivet , er allerede blevet sagt .
Derfor er det lidt svrt at tage ordet nu .
Jeg vil dog gerne udtrykke min hjertelige tak til vores vidunderlige ordfrer .
Jeg vil ogs sige , at Den Liberale Gruppes officielle linje under frstebehandlingen var mere afbalanceret end flertallets i Parlamentet .
Derfor synes vi ogs , at den flles holdning til vsentlige punkter skal ndres .
Under frstebehandlingen var vi bekymrede over , at Parlamentets flertal satte Internettets funktion p spil - at man skulle skabe et system , som desuden gjorde det uattraktivt at lgge materiale p Internettet i Europa .
<P>
I disse dage offentliggres p Internettet - dels i tidsskriftet Nature , dels i tidsskriftet Science - resultatet af Human Genom Project .
Via Nature kan alle f adgang til materialet , men via Science kan man kun f adgang til det ved at betale 3 millioner kroner .
Dette er jo beskyttelse af ophavsretten .
Men er dette at fremme udbredelsen af forskning og viden ?
Hvor findes den rette balance ?
Det synes jeg , vi skal tnke over , nr vi tager stilling til direktivet .
Jeg vil desuden endnu en gang ppege , at vores gruppes officielle holdning nu er at have s f ndringsforslag som muligt .
Den flles holdning er et skrbeligt kompromis , som man ikke skal ndre , for s kan det mske ikke lade sig gre at underskrive WIPO-aftalen , hvilket jo er det vigtigste .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , det er et stort privilegium at deltage i denne vigtige debat .
Jeg er lidt ked af , at tonen i debatten i nogen grad har vret negativ og forbeholden .
Vi m huske p , at de nye kommunikationsmedier rent faktisk har frigjort samspillet mellem mennesker og ider og mellem mennesker som sdan .
Det giver naturligvis anledning til en rimelig grad af bekymring med hensyn til beskyttelsen af legitime ophavsrettigheder i denne tidsalder .
En imdekommelse af disse bekymringer m ikke resultere i , at man str i vejen for , at den almindelige borger , forskeren eller videnskabsmanden kan f adgang til og anvende materialer , der er ophavsretbeskyttede .
<P>
Balancen mellem producent- og forbrugerinteresser er blevet understreget i denne debat , og det er den balance , som vi m forsge at n frem til .
Hvis vi i Unionen skulle n frem til den forkerte balance , ville det i alvorlig grad hmme den demokratiske benhed i diskussionen , som Internettet og beslgtede medier giver mulighed for .
Hvis der f.eks. bliver lagt urimelige begrnsninger p biblioteker , vil studerende , forskere og videnskabsmnd komme til at lide under det .
Bibliotekslneordningen kunne blive et tilfldigt offer for udviklingen .
<P>
Det direktivforslag , der er blevet forelagt os , henviser i artikel 5 , stk . 5 , kritisk til de veletablerede begrnsninger af fair praksis , der er nedfldet i Bern-konventionen .
I henhold til denne vil medlemsstaterne kunne skabe lovregulerede begrnsninger af ophavsretinteresser til fordel for handicappede , private forbrugere , offentlige biblioteker og museer og en rkke andre .
Det er tilladt . Medlemsstaterne vil alligevel ikke blive tvunget til at gre det .
Det vil vre op til en lokal vurdering foretaget i henhold til subsidiaritetsprincippet .
<P>
Jeg er selv forfatter og giver ikke efter for nogen , nr det glder om at opretholde forfatteres og udvende kunstneres rettigheder - jeg tilfjer med vilje " udvende kunstnere " - til rimelig anerkendelse og honorering , men disse vrdier vil blive misbrugt , hvis de bliver brugt som grundlag , eller hvis de lgger hindringer i vejen for rimelige begrnsninger af de kommercielle ophavsretinteresser , og jeg understreger " de kommercielle interesser " , som vi br adskille fra forfatterens moralske rettigheder , som udtrykkeligt er udelukket fra dette direktiv .
Som andre er jeg begejstret over hr . Bosellis arbejde , og jeg hber , at vi vil vedtage dette med relativt f ndringer .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , i mit land har der , inden vi nede til informationssamfundet , hersket en tradition med forfrdelig omgelse af og mangel p beskyttelse af ophavsretten .
S meget desto mere med de nye teknologier stter kunstnerne nu deres lid til EU for at f en flles behandling af problemet .
Der findes naturligvis mange modstridende punkter , pression fra mange sider og problematikker , der stder sammen , og vi har , nr vi ser bort fra lobbyvirksomheden , fet en ny synsvinkel p kunstnerne og brugerne af deres vrker , og derfor synes jeg , at det er et sandt tryllekunstnerarbejde , som hr . Boselli og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har ptaget sig .
Efter min mening har de arbejdet p at forbedre Rdets flles holdning betydeligt , idet den var utilstrkkelig med hensyn til ophavsret .
Det er isr vigtigt , at vi begrnser undtagelserne , og jeg synes , at det ndringsforslag , som Udvalget om Retlige Anliggender fremstter , er meget forsigtigt , og at det burde vre mere aggressivt .
Vi br ogs tnke p biblioteker og arkiver , s vi ikke fremkommer med forskellige ndringsforslag , der omgr respekten for ophavsretten .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren for hans salomoniske visdom , hans englelige tlmodighed og en fasthed som min egen .
Dette sprgsml , som er vanskeligt , og som har vret en meget vanskelig opgave for os alle i Udvalget om Retlige Anliggender , har i srdeleshed givet anledning til en rkke konflikter , hvoriblandt den mest nvnte her i Parlamentet er konflikten mellem indehaverne af ophavsrettigheder og forbrugerne .
Der er mange , der mener , at disse to forskellige gruppers interesser ikke kan forenes .
Efter min mening vil vi med den nuvrende tekst have mulighed for at forlige disse to parter og faststte en rkke grundlggende principper , som vil kunne efterlignes i andre dele af verden .
<P>
Disse principper omfatter for det frste honorering af dem , der er berettiget til honorering for kreativt arbejde og for nye ider . For det andet omfatter de retten til adgang til dette kreative arbejde , for det tredje omfatter de bibliotekers og andre institutioners og navnlig uddannelsesinstitutioners rettigheder til at gre brug af dette arbejde i forskningsjemed og for det fjerde indfrelsen af en rkke undtagelser fra ophavsretslovgivningen for at sikre , at handicappede ikke bliver forskelsbehandlet i urimelig grad , og for at sikre , at uddannelsesinstitutioner kan fortstte .
Det er ikke nogen nem opgave .
Vi har alle en ret , ja , og et ansvar , nr det glder om at sikre , at vi kan opretholde den bedst mulige balance for alle inden for de grundlggende principper for forbrugerrettigheder og -beskyttelse svel som honorering af kunstnerne .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Fourtou">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg ogs lyknske ordfreren for hans vilje til at udarbejde en velafbalanceret tekst om et emne , der har vret til debat i mere end tre r .
Hans opgave blev ikke nemmere af , at Rdet ikke accepterede Europa-Parlamentets ndringsforslag fra frstebehandlingen .
<P>
Det er sagt , at formlet med det nye direktiv er at tilpasse den nuvrende lovgivning til nye teknologier , alt imens man overholder de internationale traktater , der blev vedtaget i 1996 .
Der findes et juridisk tomrum med hensyn til beskyttelse af ophavsrettighederne i den digitale tidsalder .
Internettet er et fantastisk redskab , men det m ikke udvikle sig til en lovls zone .
Der str vigtige kulturelle og konomiske aspekter p spil , og da Internettet udvikler sig med en imponerende hastighed , m man udarbejde nogle retlige rammer i Europa i lighed med dem , der blev vedtaget i USA for allerede to r siden .
<P>
Det haster navnlig , for dette direktiv er et afgrende element i bekmpelsen af piratkopiering - en kamp , der ligger mig srligt p sinde - og piratkopiering er en sand plage for informationssamfundet .
Dette er endnu mere benlyst i det digitale milj , fordi kopierne er og forbliver af samme kvalitet som originalen .
Privatkopiering er en ret , som forbrugeren fr .
Til gengld fr indehaverne af rettighederne naturligvis en kompensation som i en almindelig handel .
For at sikre sig at privatkopiering nu ogs forbliver privat , skal lovgivningen formuleres tilstrkkeligt restriktivt , og der m ikke vre uklarheder i udarbejdelsen af definitionen .
Desuden gr jeg ind for en restriktiv definition af privatkopiering .
<P>
For at beskytte vrkerne mod ulovlige kopier skal indehaverne af rettighederne have mulighed for at anvende teknisk beskyttelse .
Derfor m man bekmpe de skaldte hackers og gre det strafbart at tilbyde offentligheden midler til at bryde disse beskyttelsesforanstaltninger og sledes anspore til at lave piratkopier af ophavsretbeskyttede vrker .
<P>
Disse nye rammer , der er i konstant ndring , medfrer mange sprgsml og stor bekymring .
Med direktivet skal findes en balance mellem forbrugernes og ophavsretindehavernes interesser .
Direktivet prver - forgves - at besvare disse sprgsml s hurtigt som muligt .
<P>
Direktivets vedtagelse om to r vil give os mulighed for at faststte dets mangler i forbindelse med den bemrkelsesvrdige udvikling i informationssamfundet .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , " hsten er ikke slut , fr kurvene er vasket af " , plejer man at sige dr , hvor jeg kommer fra , hvilket betyder , at forfatterne og kunstnerne kan hbe p , at der kommer et bevidsthedsryk her i Parlamentet , enten i dag eller i morgen .
Vi mener nemlig , hr. formand , at der kan findes en mellemvej mellem den demokratisering af viden , som de nye teknologier gr mulig , og som Internettet bringer inden for vores rkkevidde med blot et enkelt museklik , og viderefrelsen af den kunstneriske skaben , der sygner hen af mangel p nring , nr dens vrdi ikke modsvares af en rimelig honorering .
<P>
Da det her faktisk drejer sig om en samfundsdebat , kan vi ikke tolerere virtuelle modstninger , der dkker over demagogiske holdninger og kapitalinteresser .
Lad os ikke vre naive , hr. formand .
Kunstnerisk skaben og udbredelse heraf er konomiske vrdier og har altid vret det , hvilket netop danner grundlaget for den intellektuelle ejendomsret og formidlernes rettigheder .
Desvrre er Kommissionens forslag og Rdets flles holdning udtryk for en kritisabel grad af letfrdighed .
I forbrugerfrihedens navn sttes kunstforbruget op mod den kunstneriske skaben , ligesom man opstiller den kreative frihed som forhindring for , at borgerne kan opn viden og kulturel berigelse .
De nye kommunikationsteknologier er ikke de intellektuelles og kunstnernes modstandere , men man kan ikke i den kybernetiske verden , som vi lever i , pst , at det at beskytte den svageste , nemlig forfatteren , er ensbetydende med at beskytte monopolet .
Vi m ikke i forbrugerrettighedernes navn ofre ophavsretten , og vi m frem for alt ikke acceptere - og det er denne teksts ursynd - at den kunstneriske skaben sttes op imod teknologien .
<P>
Hr. formand , trods mange anstrengelser og visse fremskridt , som ordfreren har srget for , og som vi meget bifalder , er der endnu ingen tekst , der harmoniserer kulturaktivitetens tre grundlggende friheder : friheden til at skabe , friheden til at kommunikere og friheden til at forbruge .
Hvis vi ikke hurtigt finder ud af det , vil Europa miste nogle af sine vsentlige vrdier .
Og vores sprog , hr. formand , vil ikke skulle bruges til ret meget , hvis der p teknologiens alter kun kommer til at ligge asken tilbage af den identitet , der skiller europerne ud fra verden .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke kollegerne fra de forskellige grupper for de ndvendige 32 underskrifter , som har givet mig mulighed for at stille en rkke ndringsforslag p plenarmdet .
Jeg er overbevist om , at vi p en rkke meget vigtige punkter m falde tilbage p Parlamentets holdning under frstebehandlingen , som vi vedtog for njagtigt to r siden med et meget stort flertal .
Det vedrrer isr begrnsningen af privatkopiering , klare regler for onlineopbevaring af oplysninger , s internetudbydernes ansvar i overensstemmelse med direktivet om elektronisk handel er bedre beskrevet , og medlemsstaternes mulighed for at indfre teknologiske beskyttelsesforanstaltninger uden at forstyrre det indre marked .
<P>
Hvorfor forsvarer jeg denne holdning ?
For det frste af principielle grunde .
Er der noget vigtigere end beskyttelse af privat ejendom ?
Er der noget mere personligt end produktet af det menneskelige talent , udviklingen af noget fornyende ?
Parlamentet har hele tiden vret beskytter af det europiske kulturelle arvegods , og det skal det fortsat vre , ogs i den digitale periode .
Hvis vi ikke begrnser den hmningslse kopiering , er der ikke noget at kopiere i fremtiden .
Uden beskyttelse er der intet incitament til mere kreativitet og kunstnerisk innovation .
<P>
Denne debat rkker lngere end det rent principielle .
Kopiering gr endvidere ud over beskftigelsen .
I jeblikket vurderer man tabet af arbejdspladser i EU p grund af kopiering af cd ' er til 100.000. Staten mister ogs indtgter .
Alene i Belgien , som jeg har et godt kendskab til , gr staten herved glip af momsindtgter p 1 milliard francs , men det glder for alle skatter .
Vi skal gre os klart , hvad det er , vi stter p spil .
Jeg tilslutter mig det , hr . Rothley sagde .
Jeg mener alts , at der er grund nok til at sttte de ndringsforslag , som jeg har stillet sammen med mange af kollegerne . P forhnd tak .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , dette direktiv har stor betydning for vksten og konkurrenceevnen i Europa , men det er ndvendigt , at direktivets udformning ikke komplicerer og fordyrer brugen af Internet .
Hvis vi lgger store afgifter p e-handel og ger omkostningerne til opkobling , vil Europa ikke blive verdens mest konkurrencedygtige konomi om 10 r - det ml , som jo blev fastlagt i Lissabon .
<P>
Hvis vi i Parlamentet skal styrke tilliden til os som europiske lovgivere , skal den europiske lovgivning hnge sammen .
E-handelsdirektivet og dette direktiv skal vre p linje med hinanden .
Derfor skal vi ikke ndre artikel 5 , stk .
1 , eller betragtning 33 - ophavsretten skal ikke vre en patentret p grund af den nye teknologi .
<P>
Vores velvilje over for ophavsretindehaverne m ikke medfre , at vi skaber regler , der begrnser ytringsfriheden eller lgger bnd p den frie informationsstrm .
Tremmerne , der skal sikre en udenforstendes server , skal placeres meget hjt .
<P>
Hvis man skal overvge alt , hvad der passerer gennem serveren hvert sekund , mister vi baggrunden for det , som har gjort Internet vellykket , og som har get produktiviteten i lande med omfattende brug af Internet , nemlig at alle kan vre med og udveksle viden .
Jeg beder jer derfor om at sttte ndringsforslag 4 .
<P>
Vores ophavsretlovgivning skal baseres p vrket og den erstatningsberettigede kunstner , ikke p den tekniske udformning .
Tv-kanaler skal selv vlge , hvordan de tilrettelgger deres programmer og den musik , de nsker at spille .
Der er brug for copyright for udsendelser i teren til lagring i elektroniske netvrk , for ellers kan de store pladeselskaber styre radio- og tv-selskabernes musikudbud .
Stt derfor ndringsforslag 31 og 32 !
<P>
Ophavsretten er ikke absolut , der er behov for undtagelser .
Derfor hber jeg , at Parlamentet forsvarer undtagelsen for biblioteker og for handicappede , sledes at vi ikke afskrer mennesker fra informationer , da det underminerer demokratiet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi har en WIPO-position at forsvare , og at vi skal stemme konsekvent .
Jeg ser frem til en positiv beslutning , for i s fald tager vi et internationalt ansvar .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , hvis vi allerede under andenbehandlingen af ophavsretten her og der kmper for forbedringer af den flles holdning , br vi ikke tabe af syne , at vi uafhngigt af morgendagens afstemningsresultat eller resultatet af en forligsprocedure dels har opnet meget lidt , dels har opnet rigtig meget .
Lidt , fordi graden af harmonisering af ophavsretten i Den Europiske Union ikke vil vre srlig hj , vsentlig lavere end p mange langt mindre betydningsfulde omrder .
De nationale traditioner er her ganske enkelt for forskellige og alle parters interesser for mangfoldige og modstningsfyldte .
Med denne udgangsposition for je er der dog net meget allerede , hvis direktivet som affattet i den flles holdning eller endnu bedre gennem ndringer , som vi vedtager i morgen , kan forbedres yderligere og ogs snart kan trde i kraft .
<P>
Vi har nu i det mindste nogle centrale begreber , som vil blive defineret samlet .
Stor usikkerhed om de juridiske rammebetingelser vil ikke lngere st i vejen for informationssamfundets fulde udvikling , og ophavsmndene og deres agenturer har fet instrumenter til beskyttelse af deres interesser i hnderne .
Isr de tekniske beskyttelsesmuligheder udvikler sig ogs hastigt her .
Men samtidig skal vi netop i den kulturelle mangfoldigheds interesse ogs garantere den brede offentligheds adgang .
Hertil hrer sikkert , at forbrugeren ikke kriminaliseres eller flere gange anmodes om betaling .
Hertil hrer ogs , at den kulturelle arv , som f.eks. er lagret i fjernsynsarkiver , kan bnes , og at biblioteker ogs kan lse deres vrdifulde opgaver i onlineverdenen .
<P>
Jeg ser ligesom andre kolleger , at afstemningsresultatet i Retsudvalget har forskubbet den ofte fremhvede ligevgt noget til fordel for undtagelsesbestemmelserne , og jeg hber derfor , at i det mindste nogle af de ndringsforslag , som min gruppe har indgivet , vil blive vedtaget .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="PT" NAME="Graa Moura">
Hr. formand , som forfatter og medlem af det portugisiske forfatterforbund har jeg en personlig interesse i en sag , hvor ogs selve den europiske opbygnings kulturelle dimension str p spil .
Det giver ikke mening , at Europa proklamerer , at dets kulturelle og sproglige mangfoldighed indeholder en srlig vrdi , og samtidig tmmer den for betydning .
Jeg kender ikke en eneste forfatter i Europa , der er enig i det kompromisforslag , der er fremlagt om privat kopiering .
Dt fortller dog et og andet .
Jeg vil ogs gerne sige , at det ville vre bedre , om direktivet nu gik ind p forfatternes synspunkter og s om 18 mneder kunne komme til revision .
<P>
De fleste af de foreslede undtagelser fra ophavsretten bner for en krftagtig proces , der vil fre til ukontrolleret og vild spredning af uretmssig anvendelse .
Jo flere undtagelser , jo mere svkkes den ret , der skal reguleres , jo flere mulige undtagelser , jo mere skades den harmonisering og samordning , som de nationale organisationer tilstrber p dette felt .
Det er overordentlig vigtigt , at undtagelserne begrnses .
Det er ikke nok at hindre muligheden for anvendelse af kopier til forml , der hverken direkte eller indirekte er kommercielle .
De benyttes srdeles tit til atypiske forml som bytte , brugsln og gave , der kan fre til ukontrolleret spredning af andre kopier til yderst alvorlig skade for forfatter og udgiver .
<P>
Hvis begrebet privat brug ikke er ensbetydende med hjemmets fire vgge eller tilladelse til kopiering kun fra ophavsmanden , s vil direktivet i stedet for at lse de grundlggende problemer stadig komme til at virke som et signal til den mest hmningslse piratkopiering .
Jeg slutter af med at citere en passus fra det budskab , som jeg har modtaget fra flere portugisiske forfattere , deriblandt nobelpristageren Jos Saramago : " Som kunstnere er vi srlig bekymrede over , at den massive ulovlige kopiering p afgrende vis kan underminere livsgrundlaget for alle dem , der er beskftiget med kunstnerisk skaben .
De , der intet har med den skabende proces at gre , vil drage nytte af andres arbejde uden nogen produktiv reinvestering , hvis ikke den private kopi beholder sin status af privat kopi . "
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , vi m gre klart , hvad det er , vi forsger at n med dette direktiv .
Dette direktiv m som et stykke ophavsretlig lovgivning forsge at omfatte strukturer til honorering af de kreative industrier , der i min medlemsstat alene bidrager med 60 milliarder engelske pund til vores nationale konomi og 8 milliarder i eksport .
De beskftiger endvidere 1,4 millioner mennesker .
Samtidig m vi ikke kvle eller begrnse legitime brugeres frie adgang .
Dette er i overensstemmelse med EU ' s handlingsplan og det forestende topmde i Stockholm .
<P>
Kendsgerningen er den , at internetnden er sluppet ud af flasken .
Vi kan ikke standse teknologien , men vi kan heller ikke lade den gre kl p ophavsrettighederne eller lade det blive misbrugt som en sikker havn for pirater , parasitter og ulovlig massekopiering .
Dommen mod Napster i gr viste klart , at ophavsrettighederne ogs finder anvendelse i cyberspace .
Vi m ikke tilskynde folk til at krnke ophavsrettighederne .
<P>
Sammenstningen af de kompromisndringsforslag , som ordfreren har fremsat , har p effektiv vis opretholdt denne balance mellem rettighedshavere og brugere .
De undtagelser , der for nrvrende stadig findes i artikel 5 , betyder , at de generse bestemmelser , vi har om undtagelser i Det Forenede Kongerige , fortsat vil hjlpe srbare brugere og sikre , at skoler , biblioteker og forsknings- og uddannelsesinstitutioner kan gre brug af privatkopiering .
I Det Forenede Kongerige optager vi ogs programmer , sledes at vi kan se dem p det tidspunkt og det sted , hvor vi mtte have lyst til det , og det br naturligvis fortsat vre muligt .
<P>
Det er imidlertid beklageligt , at der har sneget sig nogle undvendige og unyttige ndringsforslag ind i det sidste udvalgsstadium .
Her tnker jeg p ndringsforslag 11 , der sger at give undtagelser til radio- og tv-selskaber , som ingen andre nyder gavn af , og som ville reducere de udvende kunstneres rettigheder i modstrid med WIPO-traktaten , og ndringsforslag 4 , som i anden del indfrer en undvendig og ubefjet EU-restriktion p de nationale domstoles frihed til at afgre , hvordan de vil tackle forbud , navnlig hvad angr piratkopiering , svel som ndringsforslagene om afgifter .
Selv om der er en god mening bag dette , kan vi ikke sttte denne tilgang , for det kunne i en vag betydning tolkes sdan , at der altid br indfres afgifter , nr der ikke findes nogen teknisk beskyttelse .
Det Forenede Kongerige har ikke noget afgiftssystem , og vi nsker ikke at se et sdant indfrt ad bagvejen .
<P>
Endelig br vi som med al anden lovgivning om Internettet , der bliver forelagt os her i Parlamentet , bruge direktivets bestemmelser , revisionsbestemmelsen i artikel 12 og kontaktudvalgets rolle med at forebygge misbrug af privatkopiering og eventuelle misbrug eller begrnsninger af rimelig anvendelse .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , ogs jeg vil tilslutte mig den tak , der er blevet ordfreren til del .
Alene den ro og sindighed , med hvilken han er get over denne larmende interessernes markedsplads , er beundringsvrdig .
Der er allerede blevet talt om lobby .
Den var ganske vist hrdnakket , men alt i alt , synes jeg , var det et fair opgr . Ogs mange tak for det !
<P>
Det var meget et sprgsml om balancegang .
Jeg er bange for , at den balance , som vi har brug for , endnu ikke er blevet fundet i den flles holdning .
Direktivet er til dels til skade for det indre marked , til skade for forbrugeren og til skade for innovationer .
Det skader det indre marked , fordi der i grunden kun foretages en kosmetisk harmonisering , for medlemsstaterne forsvarer med nb og klr deres traditionelle vederlagsordninger , som egentlig ikke lngere passer ind i den digitale verden .
Det vil vi gerne forhindre ved i det mindste at foresl i ndringsforslag 12 , at medlemsstaterne forelgger Kommissionen nye vederlagsordninger for dr at indhente en henstilling .
<P>
Direktivet er ogs til skade for forbrugeren , fordi det nemlig ikke er udelukket , at forbrugeren betaler n gang , nr han kber en cd , en dvd , og derp erlgger en afgift .
Men hvis han s virkelig vil lave en kopi , kan det vre , at den pgldende fil er forseglet p grund af kopibeskyttelse , og medlemsstaterne forpligter sig endnu ikke til at gribe ind mod sdanne kopibeskyttelsessystemer mod legale kopier .
Og den flles holdning er innovationsfjendtlig , fordi den krampagtigt forsger at redde fastafgiftsystemerne over i den digitale fremtid , selv om den nye teknik i grunden overfldiggr de faste afgifter , for med kopibeskyttelsen er det muligt at betale for kopier direkte til ophavsmanden , og det er vel den mest fair af alle muligheder .
Det er et direktiv til et borgernes Europa .
Den giver borgeren sikkerhed og fair friheder i den digitale verden .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , det er mig en fornjelse at se , at bde Udvalget om Retlige Anliggender og ordfreren har indset , at det var uklogt at genoptage en lang rkke sprgsml p dette omrde , og at meget af det , der var net i den flles holdning , afspejler en balance , for s vidt angr dette meget komplicerede problem .
Jeg hber , at Parlamentet ogs vil begrnse antallet af ndringsforslag , der vedtages , og ikke blande sig alt for meget i den flles holdning .
<P>
Det er et direktiv , som jeg og de britiske konservative bifalder , for det er af stor betydning , at europiske borgere fr en ordentlig beskyttelse af deres kreative rettigheder og kreative arbejde i den digitale tidsalder , og dette direktiv vil yde dem en sdan .
Dette er vsentligt , for ikke blot er der en enorm musikindustri og filmindustri , men vi m heller ikke glemme den meget succesrige computerspilindustri , som indtjener enorme indtgter til Det Forenede Kongerige og en rkke andre lande p tvrs af EU .
<P>
Men de britiske konservative vrner ogs strkt om de rettigheder , som nydes af dem , der udnytter de undtagelser , der er indfrt af hensyn til almenvellet , det vil sige grupper ssom de handicappede , herunder blinde , som har brug for kopier skrevet i brailleskrift for at f adgang til Internettet , og forskere , universiteter og biblioteker .
Denne form for rettighedshaverundtagelser er af stor betydning , nr det glder om at fremme forskning , der er s vigtig for vores konomis sundhed . En noget mindre profileret undtagelse , som er vigtig konomisk set , er retten til dekompilering ( reverse engineering ) af computersoftware .
Vi vil helt og fuldt afvise de ndringsforslag , der sger at hmme anvendelsen af de undtagelser , der er indfrt af hensyn til almenvellet .
Vi kan derfor g ind for , at der er et behov for at stramme ordlyden i artikel 6 , stk .
4 , op , afklare dens rolle og begrnse den til udelukkende at glde on-demand interaktive tjenester .
<P>
Nr dette er sagt , er der en anden undtagelse , som er mere kontroversiel , og det er den almindelige private kopiering .
Vi er alle tilfredse med at se , at reglerne er blevet strammet op for at forhindre , at den bliver misbrugt og brugt som en smutvej til piratkopiering . Det er ogs noget , vi vil sttte .
<P>
Til slut vil jeg gerne udtrykke nogle forbehold med hensyn til ndringsforslag 11 .
Hvis dette ndringsforslag vedtages , er jeg bange for , at radio- og tv-selskaberne vil f en fordel .
De fr noget gratis .
Det forvrnger efter min mening den flles holdning lidt , og medmindre nogen kan overbevise mig om det modsatte , vil jeg have alvorlige forbehold med hensyn til ndringsforslag 11 .
Vi har en fornuftig og afbalanceret flles holdning , og jeg er bange for , at ndringsforslag 11 vil kunne tippe denne balance i den forkerte retning .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , den flles holdning med ndringerne fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked forsger at skaffe en retfrdig udligning mellem p den ene side kunstnerne , forfatterne og rettighedsindehavernes interesser og p den anden side forbrugernes interesser .
Sledes bestemmer den flles holdning , hvornr tredjemand m kopiere ophavsretligt beskyttede vrker ssom tekster , grafik , musik eller film .
Desuden bliver medlemsstaterne forpligtet til retlig beskyttelse af kopibeskyttelsesforanstaltnnger .
<P>
Fra et forbrugersynspunkt er det afgrende , at privatkopier fremover er tilladt .
Der bestr - det blev i dag berrt ved flere lejligheder - forskellige opfattelser af , hvad der forsts ved en privatkopi .
Efter min opfattelse skal ogs det familire milj inddrages i definitionen .
Det vil sige , at formuleringsforslaget som vedtaget i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked fr min fulde sttte .
<P>
Vigtigt fra et forbrugersynspunkt er det endelig , at nye vederlagsordninger , det vil sige afgifter p apparater og elektroniske medier , kun m indfres , hvis der herigennem opns et ensartet afgiftsniveau over hele Europa .
En national enegang , f.eks. det skaldte pc levy , som diskuteres igen og igen i medlemsstaterne , ville blot fordyre apparaterne yderligere .
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har ogs her stillet relevante forslag , som jeg ogs beder om sttte til i morgen i plenarforsamlingen .
<P>
Endelig faststtes i direktivet , om tv-radiospredningsorganer fremover ogs m tilbyde deres arkivproduktioner p bestilling p Nettet , eller om de for at kunne udnytte denne mulighed frst skal erhverve disse rettigheder kontraktligt fra alle dem , der har deltaget i tv-produktionerne og er indehavere af rettighederne til dem .
<P>
Rettighederne , tv-radiospredningsorganernes arkiver er af umlelig kulturel og historisk vrdi .
Af denne grund skal vi gre alt for at gre disse arkiver tilgngelige ogs til onlinebrug .
Jeg beder alts eftertrykkeligt om at sttte artikel 11 , og her er jeg heller ikke enig med min kollega , fru Villiers .
Jeg er overbevist om , at det her er berettiget at tilbyde en srordning for den offentlige radio- og tv-sending .
<SPEAKER ID=111 NAME="Palacio Vallelersundi, Ana">
Hr. formand , frst og fremmest undskylder jeg , at jeg kommer for sent til denne forhandling . Jeg sad i et andet mde , og derfor tager jeg ordet til sidst p trods af , at jeg har den re at have vret ansvarlig for denne sag p Gruppen for Det Europiske Folkepartis vegne .
<P>
Hr. formand , mine frste ord skal vre takkeord , og jeg kan ogs tilfje takkeord som formand for udvalget , for det arbejde , som ordfreren har udfrt .
Det er ikke retorik .
Jeg tror ikke , det er let at finde en mere kompliceret sag , hvor man har lsnet op - og jeg anvender verbet lsne op i ordets videste forstand - for presset fra alle de interessegrupper , som retmssigt har kmpet for at opn at f deres synspunkter vedtaget af de forskellige politiske grupper .
Jeg tror , at der er f sager , hvor vi har modtaget s mange , jeg vil ikke sige tonsvis , men i hvert fald metervis af faxer og e-mails som i denne sag . Ordfreren har med fremragende dygtighed kunnet navigere i disse oprrte vande .
Han har hele tiden vret bevidst om , at en ordfrer er ordfrer for et udvalg og ikke for en gruppe eller en holdning . Han er ordfrer for et udvalg , og derfor har han frst og fremmest pligter over for flertallets holdning i det udvalg .
Jeg er glad for , at de ndringsforslag , som ordfreren stillede , blev stttet af et bredt flertal i Udvalget om Retlige Anliggender .
<P>
Hr. formand , tillad mig nu nogle kommentarer , som bliver en gentagelse af det , der allerede er blevet sagt , for p dette tidspunkt i forhandlingen er alt blevet sagt .
Dette direktiv har fet meget kritik , og det er et direktiv , der kan kritiseres . Men det drejer sig om en sag , hvor , som det s ofte sker i den europiske opbygning , det bedste er det muliges fjende .
Som det er blevet sagt , tager vi udgangspunkt i en situation , hvor medlemsstaternes ret divergerer fuldstndigt , hvor begrebet ophavsret , dette bundt af pligter og rettigheder , som begrebet gengiver i vores retssystemer , ikke engang ligner hinanden .
Det er ikke fordi begreberne ikke er identiske , de ligner bare slet ikke hinanden .
At forsge at harmonisere det er en heltedd .
<P>
Dette direktiv er et frste skridt , men Parlamentet accepterede spillets regler under frstebehandlingen , og derfor skal det handle i overensstemmelse hermed og under andenbehandlingen flge denne tendens .
Under frstebehandlingen kunne vi have fremsat nogle revolutionerende problemstillinger . Det var ikke Europa-Parlamentets id , s vi accepterede et direktiv fuldt af undtagelser .
P nuvrende tidspunkt forbedrer ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender tillige med nogle andre bemrkelsesvrdige ndringsforslag , som fortjener at blive vedtaget , dette direktiv p nogle afgrende punkter , som f.eks. sprgsmlet om privatkopier .
Jeg henviser til det , der er blevet sagt .
Og ndringsforslagene forbedrer direktivet , idet de kort sagt gr det til et frste skridt i en harmonisering , som med tiden skal fuldendes . Et frste skridt , som derudover gr det muligt for os at overholde vores internationale forpligtelser , eftersom de to WIPO-traktater ikke kan trde i kraft , fr dette direktiv er trdt i kraft .
Det er ogs et vigtigt ansvar p nuvrende tidspunkt , hvor vi taler s meget om globalisering .
<SPEAKER ID=112 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg takker Dem , fordi jeg har fet ordet til at tale om dette vigtige emne .
Jeg vil gerne indlede med at sige , at diskussionen af dette emne , som hr . Boselli nvnte for lidt siden , har taget lang tid - jeg tror , han sagde tre r .
Det angiver bde forslagets betydning og dets kontroversielle karakter .
<P>
Efter lange drftelser , hvor Parlamentet har spillet en meget konstruktiv rolle , mdes vi her i dag for at n frem til noget , som jeg hber vil blive et afbalanceret kompromis .
Vi m nu s hurtigt som muligt blive enige om et regelst om ophavsret og beslgtede rettigheder i informationssamfundet p europisk plan for at ge Fllesskabets konkurrenceevne og implementere vores forpligtelser p internationalt plan .
Dette direktiv vil blive hjrnestenen i etableringen af et harmoniseret retsgrundlag for ophavsrettighederne og navnlig i et digitalt milj .
Som sdan henhrer det under de foranstaltninger , som Lissabon-topmdet i slutningen af sidste r satte en klar tidsfrist for .
<P>
Fllesskabet har brug for et sdant grundlag , hvis det ikke skal sakke agterud efter dets vigtigste handelspartnere , og , som det blev bemrket her i eftermiddag , er vi allerede ved at sakke agterud i forhold til USA .
Desuden kan rettighedshavere og brugere uden et sdant retsgrundlag ikke leve op til de udfordringer , som den nye teknologi skaber p markedet .
<P>
Vedtagelsen og gennemfrelsen af dette direktiv er ogs en forudstning for , at Den Europiske Union hurtigt kan ratificere de to WIPO-traktater , der blev vedtaget i 1996 .
Her har vi et vigtigt ansvar , eftersom WIPO-traktaternes ikrafttrden i alt vsentligt afhnger af dette direktiv og derfor af os .
Den formelle beslutning om at ratificere traktaterne blev vedtaget af Rdet den 16. marts 2000 .
Parlamentet har allerede stttet den beslutning , men uden dette direktiv vil hverken vi eller medlemsstaterne kunne g videre til en ratificering af disse traktater .
<P>
Parlamentet har spillet en betydelig rolle gennem hele lovgivningsprocessen .
De vigtige ndringer af direktivet , der blev indfrt efter frstebehandlingen , afspejler klart Europa-Parlamentets indflydelse .
Vi bifalder den konstruktive tilgang , som ordfreren , hr . Boselli , og formanden for Udvalget om Retlige Anliggender , fru Palacio - som det er en srlig fornjelse at se igen her i dag - og ogs medlemmerne i det udvalg , som fru Palacio er formand for , har valgt .
De har vist en stor forstelse for de ting , der str p spil i dette direktiv , ved at reducere antallet af ndringsforslag til 15 .
De fleste af disse ndringsforslag var faktisk kompromisndringsforslag - ogs om meget vigtige sprgsml .
Kommissionen stter pris p de bestrbelser , som ordfreren har gjort , hvad privatkopiering angr , og som ogs Udvalget om Retlige Anliggender har gjort , da det stemte for ikke at ndre undtagelsen i forbindelse med tekniske foranstaltninger .
<P>
Kommissionen kan acceptere alle kompromisndringsforslagene .
Vi er imidlertid bekymrede over nogle af de andre ndringsforslag , der er blevet vedtaget .
Jeg vil nu sige lidt om hvert enkelt af disse ndringsforslag , selv om det vil blive meget kort .
<P>
For det frste er der ndringsforslag 2 .
Det beskftiger sig med vederlagsordninger og de produkter , de glder for , ogs selv om sdanne ordninger befinder sig uden for direktivets anvendelsesomrde .
Dette direktiv krver en rimelig kompensation for visse af undtagelserne , herunder privatkopiering .
Systemet med rimelig kompensation krver fleksibilitet bde hos medlemsstater , rettighedshavere og brugere , nr der skal etableres et grundlag , som disse undtagelser kan bygge p .
<P>
ndringsforslag 4 respekterer ikke proportionalitetsprincippet , da det sger at faststte betingelser for nedlggelse af forbud .
Men sanktionssprgsmlet bliver allerede behandlet i rigelig grad i direktivet .
<P>
ndringsforslag 11 , som jeg vil tale om som svar p nogle bemrkninger fra for lidt siden , tilfjer endnu en undtagelse for radio- og tv-selskaber og er formuleret i vendinger , som blev forkastet af Parlamentet selv ved frstebehandlingen .
Den foreslede undtagelse gr alt for langt og risikerer at bringe Fllesskabet i fare for at krnke sine internationale forpligtelser i henhold til WIPO-traktaterne , som dette direktiv har til forml at vre et ratifikationsinstrument for .
<P>
ndringsforslag 12 risikerer , sdan som det for nrvrende er formuleret , at underminere Kommissionens egne befjelser til at skride ind , nr medlemsstater trffer foranstaltninger , der er uforenelige med det indre marked .
Derfor kan Kommissionen ikke sttte det .
<P>
ndringsforslag 13 tilfjer intet nyt til artikel 6 , stk . 4 , der allerede faststter bestemmelser for rimelig kompensation for privatkopiering .
I lyset af ovennvnte sttter vi de ndringsforslag , der er stillet af ordfreren og Retsudvalget , men ikke ndringsforslag 2 , 4 , 11 , 12 og 13 .
Der er desuden ogs blevet stillet en rkke yderligere ndringsforslag , nemlig 16 til 45 , i plenum .
De fleste af disse ndringsforslag er blevet forkastet af Retsudvalget .
Tre ndringsforslag , nemlig 26 , 27 og 28 , er imidlertid nye .
<P>
I alle tilflde er de sprgsml , der er rejst i disse ndringsforslag , imidlertid blevet grundigt overvejet , ikke blot i lbet af denne andenbehandling , men gennem hele dette direktivs historie - det er blevet overvejet af mine tjenestegrene , men ogs af medlemsstaterne .
Alle disse yderligere ndringsforslag kan ikke accepteres af Kommissionen .
<P>
Jeg vil nu gerne komme lidt nrmere ind p nogle af de sprgsml og kommentarer , vi har hrt her i eftermiddag .
Frst er der sprgsmlene og bemrkningerne fra hr . Medina Ortega , hr .
Manders og hr . Echerer om privatkopiering og brugen af ordene " til privat brug " .
Sprgsmlet er , om Kommissionen skal sttte ndringsforslag 5 , og i givet fald hvorfor . Som svar p det sprgsml vil jeg gerne sige , at Kommissionen er af den opfattelse , at ndringsforslag 5 leverer strre sikkerhed til rettighedshaverne , samtidig med at det tillader legitim privatkopiering p en mde , som kan hndhves bde af medlemsstater og rettighedshavere , og det afklarer , hvad der er kommerciel brug , ved at nvne forml , der er bde direkte og indirekte .
<P>
Der er flere kontrolforanstaltninger indbygget i dette direktiv , der angiver det omfang , hvori privatkopiering kan finde sted , og derved agerer det som et afskrkkende vben mod piratkopiering .
Det er navnlig tilfldet med hensyn til beskyttelsen af teknologiske foranstaltninger .
Kommissionen er af den opfattelse , at henvisningen til " privat brug " er for snver en formulering og vil skabe vanskeligheder i forbindelse med hndhvelsen navnlig p det private omrde .
<P>
Der er ogs sprgsmlet og en kommentar fra hr . Manders vedrrende artikel 5 og navnlig vedrrende ordene " kortvarig " og " tilfldig " .
Hvad dette angr , har artikel 5 , stk . 1 , vret genstand for srlig opmrksomhed i alle institutionerne .
Der er blevet stillet mange ndringsforslag bde i Retsudvalget og igen her i plenum , hvor det er blevet foreslet , at man ndrer teksten i den flles holdning .
Retsudvalget forkastede meget klogt alle disse ndringsforslag , da det stemte den 6. februar 2001 , og Kommissionen accepterede teksten til den flles holdning , der udtaler , at kopieringshandlinger , hvis de skal undtages , m vre kortvarige eller tilfldige , og at de br udgre en vsentlig del af en teknologisk proces .
Kommissionen foretrkker " eller " frem for " og " i denne sammenhng , for hvis man gr betingelserne kumulative ved at tilfje " og " , kan man gre hele undtagelsen for snver og mindre operationel .
Desuden virker det fornuftigt at medtage " vsentlig " , da det vil vre vanskeligt at begrunde , hvorfor undtagelsen skulle berettige reproduktioner , som ikke udgr en " vsentlig " del af en teknologisk proces .
<P>
Den nuvrende tekst til artikel 5 , stk . 1 , sikrer sammen med betragtning 33 efter Kommissionens opfattelse en tilfredsstillende balance mellem rettighedshavernes rettigheder og de andre involverede parter ssom telekommunikationsoperatrers , brugeres , forbrugeres og andre parters legitime interesser .
<P>
Sammen med artikel 8 om klageadgangen og sanktioner vil artikel 5 , stk . 1 , hjlpe med til at srge for en effektiv ophavsretsbeskyttelse mod piratkopiering og samtidig fremme den smidige levering af netydelser .
<P>
Det giver navnlig tjenesteydere og internetudbydere den ndvendige retssikkerhed for deres aktiviteter p Nettet .
Som svar p kommentarer fra fru Fraisse , fru Villiers og en rkke andre vedrrende ndringsforslag 11 kan jeg sige flgende : Der er allerede en undtagelse for radio- og tv-selskaber baseret p et ndringsforslag vedtaget af Europa-Parlamentet ved frstebehandlingen .
Derved indfrtes en ny undtagelse for radio- og tv-selskaber med hensyn til skaldte efemeriske reproduktioner .
Indfrelsen af en yderligere undtagelse vil ikke blot forstyrre balancen i de rettigheder , man er net frem til , men den vil ogs kunne fre til krnkelse af medlemsstaternes internationale forpligtelser .
Hvad ndringsforslag 11 angr , blev der foreslet et lignende ndringsforslag ved frstebehandlingen .
Kommissionen kunne ikke acceptere dette ndringsforslag , eftersom det forstyrrede balancen mellem de berrte parter og kunne have forrsaget betydelig skade for forfattere , udvende kunstnere eller andre berrte rettighedshavere .
Kommissionen er enig med fru Fraisse , fru Villiers og nsten alle talere om at afvise dette ndringsforslag .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Palacio for hendes sttte gennem hele dette forslags historie .
Hvis det ikke havde vret for hendes lederskab og vejledning i Retsudvalget , ville det ikke have vret muligt at komme igennem bde frstebehandlingen og nu andenbehandlingen , og Kommissionen er hende yderst taknemmelig for dette .
Kommissionen vil ogs gerne takke ordfreren og Parlamentet i almindelighed for det fremragende arbejde , der er gjort .
Den flles holdning reprsenterer synspunkter fra et bredt tvrsnit af divergerende interesser : de kreative og kunstneriske miljer , de akademiske , uddannelsesmssige og videnskabelige miljer og ogs forbrugergrupper og organer , der reprsenterer socialt mindre gunstigt stillede brugere .
Ikke desto mindre sikrer direktivet til trods for den komplekse sammenstning af de grupper , hvis interesser der skal tages hensyn til , en tilstrkkelig hj grad af ophavsretharmonisering , og det burde vre muligt at n frem til endelig enighed i dag .
Vi er get meget langt med at imdekomme alles bekymringer , s jeg hber , ligesom hr . Boselli udtalte det tidligere i eftermiddag , at dette forslag vil blive godkendt i morgen , og at det vil blive vedtaget med s f ndringer som muligt .
<CHAPTER ID=7>
Udstning af GMO ' er i miljet
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0032 / 2001 ) af Bowe for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer og om ophvelse af Rdets direktiv 90 / 220 / EF ( C5-0685 / 2000 - 1998 / 0072 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=114 NAME="Bowe">
Hr. formand , vi befinder os nu nr ved afslutningen af noget , der har vret en trerig proces med at reformere lovgivningen vedrrende kontrol med og anvendelse af genetisk modificerede organismer som produkter i Den Europiske Union .
Vi har nu tilendebragt forligsprocessen , og vi har en tekst til endelig godkendelse .
<P>
Den tekst , vi har liggende foran os , opfylder mange af Parlamentets krav ved frste- og andenbehandlingen .
Vi har atter fet bekrftet forsigtighedsprincippet .
Vi har en strammere risikovurdering i forbindelse med al udstning i miljet af genetisk modificerede organismer .
Vi har ordninger til overvgning af sporbarheden , som vil sikre en fortsat vurdering af al udstning igennem alle de 10 r , hvor denne tidsbegrnsning lber for tilladelser .
Vi har opnet udfasning af alle skadelige antibiotikaresistensmarkrer .
Vi har en klar tidsplan .
Vi har en klar og gennemsigtig proces og en klar tidsplan for de godkendelser , der sikrer den obligatoriske hring af offentligheden , som garanterer oprettelsen af offentlige registre til lokalisering af GMO ' er .
<P>
Der er ogs blevet taget skridt vedrrende sdanne sprgsml som ansvar , sporbarhed og mrkning .
Parlamentet kan imidlertid kun vre tilfreds med disse resultater , nr vi ser p den yderligere lovgivning og de ledsageforanstaltninger , som nu er under udarbejdelse i Kommissionen .
Kort sagt : Vi har i dag den strengeste GMO-lovgivning i verden liggende foran os til godkendelse . Den er rent faktisk s streng , at nogle naturlige fdevarer , som er almindelig udbredte i dag , ikke ville kunne passere gennem denne procedure .
<P>
Hvis vi godkender denne lovgivning i morgen , vil det betyde begyndelsen til enden p det nuvrende uformelle " moratorium " for godkendelse af kommerciel udsttelse af GMO ' er .
Visse medlemmer af Rdet har imidlertid allerede gjort det klart , at de vil kontrollere individuelle ansgninger om godkendelse og mske ikke vil tillade markedsfring , fr lovgivningen om sporbarhed og mrkning er p plads .
Det bifalder jeg .
Det er en endelig sikkerhedsforanstaltning for genoptagelse af en godkendelsesproces , som lnge har vret ventet , men det kan ikke vre nogen grund til at vre imod den endelige godkendelse af den nye 90 / 220-lovgivning , som vi nu har liggende foran os .
Denne lovgivning er en vsentlig byggeblok og et vigtigt fundament for disse endnu ikke pbegyndte foranstaltningers succes .
<P>
Jeg anbefaler derfor denne vigtige lovgivning over for Parlamentet .
Det er vsentligt at sikre en sikker og ordentlig anvendelse af GMO-produkter i Den Europiske Union .
Det er vsentligt at sikre opbygningen af en tillid i offentligheden til disse produkter . Det er vsentligt at sikre , at denne ny teknologi , som lover s meget , vil ende med at levere det , vi nsker , at den skal levere .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , man starter ofte sin tale i Europa-Parlamentet med at takke ordfreren .
Det vil jeg ogs gre i dag , og det skal virkelig ikke vre en floskel . Hr .
Bowe har ydet et fremragende arbejde og bragt en meget vanskelig sag til afslutning .
Jeg vil ogs gerne takke Dem , fru kommissr Wallstrm , og formanden for Forligsudvalget , hr . Friedrich .
Begge har med stort engagement bidraget til enigheden . Desvrre kan man ikke sige det samme om alle vrige deltagere i forligsproceduren .
<P>
Vi har opnet gode kompromiser .
Som flge af den nye regulering er der skabt en hj grad af sundheds- , forbruger- og miljbeskyttelse i Europa .
De omstridte former for antibiotikaresistens vil i fremtiden ikke lngere vre tilladt i Europa .
En njagtig monitoring for potentielle miljtrusler er foreskrevet .
Mrkningen af genetisk modificerede organismer bliver forbedret , ganske vist forventer vi her yderligere foranstaltninger fra Kommissionens side .
Vi har ikke vedtaget nogen regulering , som umuliggr anvendelsen af den grnne bioteknologi , og det hilser PPE-DE-Gruppen velkomment .
PPE-DE-Gruppen er for den grnne bioteknologi , hvis der er sikkerhed for , at regler til beskyttelse af miljet og til beskyttelse af den menneskelige sundhed bliver overholdt .
<P>
I gr offentliggjorde videnskabsmnd og forskningspolitikere fra hele verden den fuldstndige afkodning af det menneskelige genom .
Den eufori , som denne melding har udlst p verdensplan , str i en mrkvrdig kontrast til den energiske afvisning , som udstningen af genetisk modificerede planter har udlst , frst og fremmest i Europa .
Jeg tror , at hverken euforien i forbindelse med humangenomprojektet eller den totale afvisning af genetisk modificerede planter er rimelig .
P begge omrder er der store chancer , men ogs farer , som der skal dmmes op for gennem egnet lovgivning .
Anvendelsen af genteknikken i medicin er p ingen mde ufarlig . Der har ved udforskningen af genterapien i USA allerede fundet ddsfald sted som flge af mangelfuld anvendelse af reglerne .
Den skaldte reproduktive kloning af mennesker er p ingen mde hjernespind , men tilstrbes serist af nogle videnskabsmnd . Dette er igen blevet tydeligt i de sidste dage .
Den kunstige skelnen mellem kloning af menneskelige fostre til udforskning af stamceller p den ene side og den skaldte reproduktive kloning p den anden side vil i lngden ikke vre bredygtig . Jeg tror , at den frste klonede baby sandsynligvis vil blive fdt , fr de formodede velsignelser for patienter med Parkinsons syge eller Alzheimer bliver virkelighed .
<P>
Ligesom alts den rde genteknik p ingen mde kun er forbundet med chancer , er den grnne genteknik p ingen mde kun forbundet med farer .
Der er en realistisk chance for , at vi gennem genetisk modificerede planter inden for kommende rstoffer vil opn store fremskridt .
Gennem bevidst modificerede planter kan lgemidler mske snart fremstilles gunstigt og sikkert .
Vi br alts p begge omrder udnytte chancerne og begrnse farerne gennem egnet lovgivning .
Den udvikling , som sker som flge af udforskningen af det menneskelige genom - vi har knap nok regler for det i Europa - ved udstningen af genetisk modificerede planter , vil med vedtagelsen af den forelbige rapport fre til et rimeligt regelst for alle medlemsstater i Den Europiske Union , og derfor br vi vedtage dette ndringsforslag .
PPE-DE-Gruppen vil stemme for Bowe-betnkningen .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , efter tre lange r er vi endelig ved at vre frdige med revideringen af direktiv 90 / 220 / EF .
De , der ligesom jeg har fulgt den gradvise opnelse af denne mlstning , kan kun vre enige i den konstatering , at vi nu er ved at indfre en EU-lovgivning om genetisk modificerede organismer , og denne lovgivning er ikke alene bedre end den foregende , den gr os ogs til nogle af dem , der er lngst fremme p dette omrde i hele verden .
Tnk blot p betingelserne for autorisationsbevillingerne , navnlig nr det glder gennemsigtigheden og den offentlige tilgngelighed , der er en absolut betingelse for , at forskerne kan fortstte med de ndvendige forsg , uden at der opstr et fjendtligt klima .
Og tnk blot p vurderingen af og kontrollen med den samlede miljpvirkning eller den gradvise fjernelse af antibiotikaresistensmarkrerne .
<P>
Der er ingen tvivl om , at dette fremskridt frst og fremmest er vores ordfrer David Bowes fortjeneste , eftersom han har forstet at forene beslutsomhed med fleksibilitet .
Det er bestemt ikke hans ansvar - men derimod Kommissionens - hvis der stadig er en grzone , sledes at det i jeblikket er umuligt at give forbrugerne en fuldstndig sikkerhed ved samtidig at vedtage en lovgivning om sporbarhed og mrkning af markedsfrte GMO ' er og afledte produkter .
<P>
Kommissionens lfte , der blev gentaget i gr i et brev til medlemmerne af Parlamentets delegation , er vigtigt set ud fra et politisk synspunkt , men det indhenter ikke helt den forsinkelse , der er opstet i forberedelsen af et klart og afgrnset forslag .
Ud fra disse betragtninger sttter jeg Forligsudvalgets konklusioner , men med et udtrykkeligt forbehold , nemlig at moratoriet for markedsfringen br opretholdes , s lnge denne mangel ikke er blevet udbedret .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , kre fru kommissr , det nye direktiv er en vldig forbedring af det gamle , det er vi alle enige i her .
For os grnne var det offentlige register en meget vsentlig og central hjertesag .
Monitoring er der og ogs kontrollen af langtidsvirkningen .
Det finder vi alt sammen utrolig gldeligt .
Alligevel vil vi undlade at stemme med den begrundelse , at man har forsmt at klare alle centrale punkter i direktivet .
Der er et syndigt roderi inden for genteknologien p europisk plan , og der mangler at blive taget skridt til mrkning af derivater , af genetisk modificerede organismer og af deres sporbarhed .
Vi har ikke lst sprgsmlet om eksport af genmodificerede organismer til ikke-medlemsstater .
Jeg synes , at vi har et moralsk ansvar til anlgge den samme mlestok over for tredjelande som over for os selv , og frem for alt har vi ikke lst erstatningsansvaret som centralt element .
<P>
Europa-Kommissionen skal ganske vist stille forslag p dette omrde , men vi kender dem ikke .
Jeg har indtryk af , at vi kber katten i skken .
Netop BSE-krisen br vre os en lrestreg og en advarsel .
Det gr ikke an , at skatteyderen altid skal betale i tilflde af skader , at risiciene alts socialiseres , og kun gevinsterne tilfalder genteknikvirksomhederne .
Derfor forventer jeg , at der ikke godkendes genetisk modificerede organismer , fr erstatningsansvaret er blevet lovfstet .
Vi har hidtil kun set en hensigtserklring , vi har imidlertid ingen ansvarlighed fra virksomhedernes side , og det gr ikke an , at enhver , som vil tilmelde en bil , skal fremlgge et forsikringsbevis , men at enhver , som arbejder med farlige organismer , hvis langtidsflger , risici og farer vi delvis ikke kender , ikke skal det samme .
<P>
Af samme rsag er der ingen grund til , at medlemsstater som Tyskland eller Frankrig , ophver deres de facto-moratorier .
Jeg synes , at vi har en stor tillidskrise inden for forbrugerbeskyttelse , og uden mrkning af derivater , det vil sige uden gennemsigtighed og uden erstatningsansvar , uden at ansvaret kan overtages ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe nsker vi at beholde det moratorium , som handler om udstning af genetisk modificerede organismer til kommerciel dyrkning .
Denne holdning ndres ikke p grund af de klare forbedringer , der sker i kraft af direktiv 90 / 220 , og som vi diskuterer nu .
<P>
I forligsproceduren har ikke mindst vi i GUE-Gruppen , sammen med De Grnne , kmpet for de forbedringer , som nu rent faktisk er blevet foretaget . Det drejer sig bl.a. om udfasning og antibiotikaresistensmarkrer , strre benhed og bedre risikovurdering .
Vi har ogs opnet i det mindste en halv sejr , hvad angr offentlige registre over forskellige former for dyrkning , men her er der fortsat stor uklarhed om , hvorvidt medlemslandene virkelig fler sig forpligtede til offentligt at gre rede for al kommerciel dyrkning .
Her er der brug for klarhed fra Ministerrdet og Kommissionen .
At vedtage love , hvor der allerede fra begyndelsen er forskellige tolkninger , er ikke godt .
Vi har stadigvk ikke set de nye regler , som krves for mrkning , sporbarhed og ansvar , og som Kommissionen har lovet os .
Fr vi ved , hvordan de ser ud , og fr de er fuldt gennemfrt , nsker vi ikke at trkke moratoriet tilbage .
Heller ikke hvis moratoriet trkkes tilbage , synes vi , at noget medlemsland skal kune ptvinges dyrkning af genetisk modificerede organismer .
Den strategi , som Kommissionen har lagt op til , det vil sige at godkende nye organismer , fr disse regler er helt p plads , anser vi for forkastelig og i strid med forsigtighedsprincippet .
Det er ogs mrkeligt , at man p den mde vil foregribe behandlingen i Parlamentet og Ministerrdet .
<P>
Der er i dag ingen eftersprgsel efter genetisk modificerede fdevarer i Den Europiske Union .
Flere og flere omrder i verden opgiver genetisk modificerede organismer .
Der er stor uenighed mellem forskere om risiciene ved genetisk modificerede organismer .
Det glder bde risikoen for spredning til andre arter og mulige virkninger p menneskers helbred .
At fremtvinge nye former for kommerciel dyrkning i en sdan situation er dumdristigt og kommer til at skabe meget store modstninger .
Den seneste tids skandaler og problemer med fdevarepolitikken burde have lrt os at g forsigtigt frem .
Forbrugernes interesser og forsigtighedsprincippet skal prioriteres frem for nogle f storbedrifters kommercielle interesser .
<P>
Hr. formand , vi nsker at beholde moratoriet om kommerciel dyrkning .
Risikoen er , at Kommissionen vil tage en revision af dette direktiv til indtgt for en godkendelse af nye genetisk modificerede organismer til dyrkning .
Det kan vi ikke vre med til .
P trods af , at vores gruppe har vret ptrngende i forligsproceduren for at f disse regler s strenge som muligt , kan vi ikke stemme for slutresultatet .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil komplimentere hr . Bowe for hans arbejde p dette omrde .
Kommissr Byrnes hvidbog om fdevaresikkerhed faststter de grundlggende regler og parametre , inden for hvilke den praktiske anvendelse af genetisk forskning har en indvirkning p folkesundheden og miljet , og jeg er ikke i tvivl om , at Parlamentets rvgenhed er en yderligere sikkerhedsforanstaltning .
<P>
Jeg har altid vret for anvendelsen af sikker og afprvet genetisk forskning p landbruget , og jeg mener ligeledes , at dens praktiske anvendelse i fremtiden m afpasses uundgelige ndringer i landbrugspraksis , der er et resultat af de ubeslgtede , men ikke desto mindre delggende konsekvenser for landmnd og forbrugere , der flger af BSE .
Den rvgenhed , som vi med rette udviser over for udstningen af genetisk modificerede organismer i miljet og fdevaresikkerheden , m intensiveres med hensyn til forskning inden for genteknologiens flsomme og etiske omrde og dets indvirkning og implikationer for menneskeheden .
<P>
Der findes en lavmlt rdsel over for en del af denne forskning blandt borgere , som forventer af os , at vi giver udtryk for deres bekymringer her i Parlamentet .
Som jeg sagde ved en tidligere lejlighed , br vi ikke lege Gud med forskning .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , p vegne af de radikale parlamentsmedlemmer fra Emma Bonino-Listen vil jeg gerne give udtryk for vores kraftige sttte til direktivet om udstning af GMO ' er i miljet .
<P>
Der er get tre r - og det er alt for lang tid - siden Santer-Kommissionen efter forslag fra Emma Bonino og Ritt Bjerregaard , som dengang var henholdsvis forbrugerkommissr og miljkommissr , stillede forslag om en ndring af det gamle direktiv 90 / 220 / EF , og dette forslag mundede herefter ud i den tekst , vi drfter i dag , og som vi skal stemme om i morgen .
<P>
Vi stemmer for , da vi er af den opfattelse , at forslaget til direktiv sikrer et fast retsgrundlag for GMO ' ernes godkendelse , s forbrugerne , de konomiske aktrer og forskerne beskyttes .
Man mindede om de vigtige nyskabende elementer , vurderingen af miljrisikoen og risikoovervgningen .
Desuden medtager den nye lovgivning forsigtighedsprincippet , hvis ideologiske og omfattende gennemfrelse - som man alt for ofte foreslr os - i vrigt ville have den paradoksale virkning , at det ikke blot ville lamme forskning og innovation inden for landbrugsfdevaresektoren , men sgar nogle aspekter , der er almindeligt accepterede i vores mde at leve p , sdan som det for nogle dage siden blev understreget af den italienske sundhedsminister Umberto Veronesi , der var videnskabsmand , fr han blev minister .
<P>
Der er sket en forbedring af mrkningen og sporbarheden , og der er taget hjde for et system til information af offentligheden .
Alt i alt vil jeg sige , at dette direktiv udgr et fremskridt for forngtelsen af den indfaldsvinkel , hvor man nsker at forbyde videnskabelig innovation .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , med rette er opmrksomheden i det nye direktiv ud over de konomiske aspekter ogs udtrykkeligt rettet mod sikkerheden .
I tidligere forhandlinger har jeg flere gange peget p , at vi desuden skal fokusere p de etiske aspekter i denne prekre sag .
Ved genetisk modifikation af organismer gribes der ind i organismernes individuelle karakter .
Fordi jeg tror p , at Gud har skabt alle disse organismer , slr jeg til lyd for stor forsigtighed .
Det er ndvendigt med etisk besindelse med hensyn til de nye udviklinger i denne sektor .
Besindelsen med hensyn til de etiske aspekter omkring den menneskelige genetik beviser , at bioteknologien kan have vidtgende konsekvenser .
Klare begrnsninger i den forbindelse er uundvrlige .
<P>
Jeg er glad for , at de fleste ndringsforslag i sidste ende er medtaget i Rdets og Parlamentets flles tekst . Det er positivt , at de kologiske aspekter nu omfattes af direktivet .
Det er desuden vigtigt , at antibiotikaresistensmarkrerne elimineres p sigt .
<P>
Rdet skal hurtigt vedtage Cartagena-protokollen .
Det er vigtigt , at eksporten til tredjelande finder sted p en forsvarlig mde .
Argumentet om , at udviklingen af genetisk modificerede organismer bidrager til lsningen af verdensfdevareproblemet , skal finde anvendelse i praksis .
Beretningerne om det skaldte begrnsningsgen , som blokerer for vksten af efterkommere , er meget foruroligende .
Jeg hber , at misbrug og forkert praksis kan undgs ved god overholdelse af protokollen .
<P>
Hr. formand , jeg sttter generelt den flles tekst .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , efter flere rs arbejde med denne betnkning er vi nu fremme ved en forhbentlig endelig stillingtagen i Parlamentet .
Dette kan vi i hj grad takke hr . Bowe for .
Ordfreren har gjort et fantastisk stykke arbejde .
Jeg vil i denne forbindelse gratulere ham med betnkningen .
<P>
Lad os ikke glemme , at genteknikken giver menneskeheden uanede nye muligheder .
Som altid indebrer ny viden dog ogs nye risici og et get ansvar .
Det er vigtigt , at vi er bevidste om risiciene , og at vi ptager os vores ansvar .
Det angr de miljmssige sprgsml og etiske hensyn .
Samtidig er det vigtigt at sl fast , at vi , nr det handler om at forbedre menneskers helbred og garantere en vedvarende produktion af flere fdevarer til en voksende verdensbefolkning , ikke skal udelukke nogen videnskab .
I stedet for skal vi udnytte videnskaben .
Derfor vil jeg bare foresl , at vi trffer en beslutning nu i henhold til det forslag , der ligger p vores bord i dag .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , vi stemmer ikke for et direktivforslag , der faststter en procedure til godkendelse af genetisk modificerede organismer . Begrundelsen fremkommer jeg med i min stemmeforklaring , men der er ogs en helt enkelt strategisk grund hertil .
Vi har sledes fet besked p , at vi br godkende indfrelsen af denne utilstrkkelige godkendelsesprocedure , men samtidig fortller man os , at det stop for tilladelser , som blev vedtaget af regeringerne i juni 1999 , vil blive forlnget , mens man afventer ndvendige tilfjelser .
<P>
Ud fra disse betingelser mener vi , at det ville vre klogere , hvis Parlamentet afventer den faktiske indfrelse af alle de ekstra garantier , som Kommissionen lover for fremtiden , f.eks. en kommende tekst om ansvar og en tvungen forsikring for dem , der udstter GMO ' er - og jeg insisterer herp - eller mske en kommende forbedring af bestemmelserne om mrkning og sporbarhed .
Men hvis vi godkender tilladelsesproceduren i dag , risikerer vi at blive snydt , hvis stoppet ophves i al hemmelighed i morgen , som Kommissionen s hjertens gerne vil .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afbrudt .
<P>
Forhandlingen genoptages i aften kl . 21.00 .
<CHAPTER ID=8>
Forslag til reform af oksekdmarkedet
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om forslagene til en reform af oksekdsmarkedet .
<P>
Jeg giver ordet til kommissr Fischler .
<SPEAKER ID=126 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , tak fordi jeg har fet lejlighed til at fremlgge den syvpunktsplan , som Kommissionen netop har vedtaget , om omlgning af oksekdproduktionen .
Hvad handler det om ?
Vi ved alle , at oksekdmarkedet befinder sig i en svr krise , forbruget er get massivt tilbage i Den Europiske Union , priserne p stude er f.eks. i Tyskland faldet med 39,2 % og priserne p ker med 41,8 % .
Disse historiske lavkonjunkturer har allerede udlst interventionssikkerhedsnettet i Tyskland og Holland .
Desuden er vores eksport desvrre ogs brudt sammen .
Nu er det et jeblikkeligt krav , at der skal handles hurtigt .
Det nytter helt sikkert ikke at oplagre kd alene .
P den mde vil der blive opbygget et kdbjerg , der ikke vil vre til at f bugt med , bortset fra fatale flger for skatteyderne , forbrugerne og landmndene .
Derfor m vi foretage en hurtig omlgning .
Kommissionens syvpunktsplan er en slags ndpakke , som skal forhindre , at der opstr overproduktion i de kommende r , idet vi tager et yderligere skridt i retning af ekstensiv produktion , i retning af bredygtighed og i retning af organisk landbrug .
<P>
Men denne plan er heller ingen systemrevolution , og det er der en helt enkel grund til : Vi skal give den reform , der frst lige er begyndt , en chance .
Agenda 2000-reformen er jo kun implementeret i mindre omfang .
Vi har kun taget det frste skridt til at snke inverventionspriserne med i alt 20 % , i r og nste r vil det s vre med henholdsvis 7,1 % .
Som modtrk er de forhjede direkte betalinger samt en tredobling af ekstensiveringsprmierne langt fra trdt i kraft .
Kort sagt vil den totale gennemfrelse af Agenda 2000 i 2002 allerede bidrage til mere ekstensivt kvghold og til sttteforanstaltninger , der i hjere grad er frigjort fra produktionen .
I dag taler vi om krisepakken som en flge af BSE , der hverken foregriber eller erstatter midtvejsredegrelsen fra Agenda 2000 . Det holder jeg fast ved .
I 2002 - alts nste r - skal landbrugspolitikken samlet set st sin prve , sdan som det blev forlangt i Berlin .
<P>
Kommissionen vil benytte 2001 til at analysere de enkelte sektorer grundigt med henblik p at kunne fremlgge et omfattende og gennemtnkt fremtidskoncept .
Vi m tage os tiden til det for ikke at blive ofre for en forhastet politisk handling .
Syvpunktsplanen er heller ikke noget rapseri af fdevarer fra de europiske landmnd .
Den er den eneste mulighed for at afbde landmndenes indtgtstab , i det mindste inden for en overskuelig fremtid .
Kommissionen er med dens finansielle muligheder desvrre ikke i stand til at udligne indtgtstabene helt .
Uslgeligt oksekd , mistillid fra forbrugerne og omkostninger , der lber lbsk , er en hjeksplosiv blanding , der kan anrette enorme skader for landmnd med kvgbestninger og for landbrugspolitikken .
Vores syvpunktsplan skal gre det muligt at fjerne detonatoren fra denne tikkende tidsindstillede bombe .
Men vores plan skal ogs garantere , at oksekd vil vre mere sikkert for forbrugerne end nogensinde , og at forbrugerne igen kan f tillid til oksekd .
<P>
Jeg vil kort redegre for disse syv punkter .
For det frste foreslr vi , at den tilladte belgningsgrad for den specielle prmie for tyre og ammeker reduceres fra 2 til 1,8 storkreatur .
For det andet nsker vi , at medlemsstaterne uden undtagelse respekterer 90-dyrs-loftet , det vil sige , at en bedrift kun kan f den srlige kvgprmie for maks . 90 kreaturer .
Begge foranstaltninger skal ge incitamentet til en ekstensiv produktionsmde .
For det tredje foreslr vi for at gre det organiske landbrug mere attraktivt , at biologiske landmnd ogs kan dyrke foderplanter som f.eks. klver p udtagede landbrugsarealer .
For det fjerde vil Kommissionen endvidere faststte antallet af de srlige prmierettigheder for tyre individuelt pr. bedrift .
Ogs denne foranstaltning vil reducere incitamentet til intensivproduktion .
For det femte er det ogs i vores pakke planlagt , at en hjere procentsats - mindst 20 % , men hjst 40 % - af de prmieberettigede dyr , alts ammeker , skal vre kvier .
P den mde skal det ligeledes lykkes at begrnse produktionen af oksekd , fordi den jo i hj grad afhnger af antallet af ammeker .
<P>
For det sjette vil vi lade det gldende loft for intervention uden for sikkerhedsnettet p 350.000 t for 2001 og 2002 udg , s vi kan forhindre , at priserne fortsat vil falde , og at der i andre lande eller for en lngere periode gres krav p et sikkerhedsnet .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne sige , at de foranstaltninger , som Kommissionen foreslr i dag , frst vil sl helt igennem om et til to r .
Det kan ikke vre anderledes .
Produktion af oksekd kan nu engang ikke sammenlignes med en gldelampefabrik , og landbrugskommisren kan heller ikke sammenlignes med arbejdsholdets formand , der slukker for bndet , og s standser alle hjul .
P kort sigt skal vi overveje , hvordan vi vil hndtere de enorme mngder af uslgeligt oksekd .
Med al respekt for etiske diskussioner og med al sympati for dem , der siger , at destruktion af kvg er en tragedie , skal vi ikke gre os nogen illusioner .
Hundredtusinder af kreaturer er i mnedsvis stimlet sammen i Europas stalde , for landmndene kan ikke finde nogen til at aftage deres gamle ker .
I to medlemsstater er sikkerhedsnettet allerede i brug .
Alene i denne uge vil vi sandsynligvis oplagre op til 30.000 t kd !
Alligevel er det ikke nok .
<P>
Nu kommer jeg til det sidste punkt i pakken med foranstaltninger . S snart BSE-test p dyr over 30 mneder er blevet et krav i alle medlemsstater , vil vi erstatte programmet om uskadelig destruktion med et nyt specielt opkbsprogram .
Derefter kan medlemsstaterne afgre , om de helst vil oplagre kd fra ker og selv betale omkostningerne , eller om de straks vil fjerne kdet fra markedet . I hvert fald vil vi sammen med medlemsstaterne give landmndene en erstatning for dyrets vrdi efter fordelingsnglen 30 % til medlemsstaten og 70 % til EU .
<P>
Denne foranstaltning er ikke andet end en midlertidig ndforanstaltning , der hjst skal vare til slutningen af ret .
Inden for en overskuelig fremtid findes der kun n vej fremad : at handle i dag for at begrnse produktionen af oksekd fra i morgen , sttte mindre intensive produktionsmetoder og begunstige det biologiske landbrug .
Derfor vil jeg ogs gerne bede Dem om s hurtigt som muligt at afgive Deres udtalelse til dette forslag i dag .
Tak for Deres opmrksomhed !
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Jeg takker kommissren for meddelelsen .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , hr. kommissr , fint , det lyder glimrende , og det er godt sminket .
Hvorfor foretager De ikke for alvor den omlgning og gr bort fra de evige kvoteordninger , lofter , minimal- og maksimalbelgningsgrader , slagte- og opdrtsprmier ?
Hvorfor giver De ikke landmndene penge som direkte betaling og siger , at de selv kan afgre , om de vil slagte deres kalve nu med mere eller mindre opdrtsvgt eller tage dem ud af produktion ?
Ville det ikke vre fornuftigt at gre det ?
S vil jeg ogs gerne sprge Dem , om De bygger guillotinen - foreskriver De s i virkeligheden ogs , at bedrifter med over 90 dyr slet ikke fr nogen sttte ?
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , jeg vil i hvert fald gerne takke kommissren for den klare redegrelse .
Jeg vil frst og fremmest reagerer som ordfrer for budgettet for 2001 .
Mit frste sprgsml er , hvad disse foranstaltninger koster ekstra i dyreprmier , ogs over en periode p 4-5 r ?
Den forelbige beregning er , at det i r drejer sig om 157 millioner euro og i de kommende r ikke mindre end 1,75 milliarder euro , og her taler vi om dyreprmier .
<P>
Mit andet sprgsml er , om BSE har noget at gre med virksomhedens strrelse ?
Det tror jeg ikke , men alligevel stter De grnsen ved 90 dyr pr. virksomhed .
Det er efter min mening i strid med et godt program for bekmpelse af BSE .
Jeg har ikke hrt noget om en maksimumsprmie pr. ha , for antal dyr pr. ha .
Kan De sige noget om det ?
<P>
Interventionsgrnsen p 350.000 bortfalder , og det er p sin vis en god beslutning .
Kan De sige noget om forventningerne til det kommende r med hensyn til de finansielle konsekvenser for Unionen ?
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , tillykke hr. kommissr Fischler , foranstaltningerne gr i den rigtige retning .
De bliver i systemet , og derfor er det ndvendigt at revidere dette til den nste reform og gre strre tiltag .
Men det sender de rigtige signaler .
<P>
Jeg har n ting at kritisere . Hvorfor opdeler De ikke tyreprmierne i en overgangsperiode ?
Den ene halvdel kunne g til slagtning af kalve , alts til genanvendelse , det vil s ikke dreje sig om Herodes-prmien , og den anden halvdel kunne De mere intensivt anvende til grsningsarealer for at komme i ekstensivering og s komme ud af massekdproduktionen med prmien og ind i et gennemsnitligt produktionsomrde .
Jeg kan i vrigt konstatere , at 90 dyr glder for alle bedrifter . Det er ikke sdan , at bedrifter med flere dyr falder uden for regelen , hvilket fejlagtigt stod i avisen .
<SPEAKER ID=131 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , jeg lover Dem , at jeg vil fatte mig i korthed .
<P>
Til sprgsmlene fra fru Roth-Behrendt - og det gr ogs igen i de andre sprgsml - vil jeg gerne sige , at t skal vi gre os klart : Det , som vi foreslr i dag , er ingen ny landbrugsreform .
Det har jeg ogs sagt .
Det har vi heller ikke mulighed for i jeblikket .
Jeg mener , det er forkert , hvis vi kun skulle se p en reform af kvgsektoren .
Nr vi taler om landbrugsreform - og det vil vi gre i god tid , og De kan vre sikker p , at De vil hre fra os - skal vi s f.eks. inddrage silomajs , mlkekvoter , og sprgsmlet om , hvordan det skal fortstte med malkekvg og kdkvg ?
Det har vi virkelig ikke tid til i denne korte periode , hvis man vil forberede det grundigt .
Det , som vi fremlgger her i dag , er sikkert ikke mere , men heller ikke mindre end et klart koncept om , hvordan vi kommer ud af den nuvrende krise .
<P>
Nu vil jeg komme ind p et andet sprgsml fra fru Roth-Behrendt , der gr p , om man ikke burde overg fra kvoter til direkte betaling .
Iflge det nuvrende system findes der ingen kvoter for den enkelte kvgopdrtter .
Vi skal frst indfre kvoter for den enkelte kvgopdrtter . Jeg tror , De har ment , at man simpelthen skal frigive alt og skabe det med udviklingen af landdistrikterne .
Men det er lige prcis sdan et sprgsml , som kun kan lses i forbindelse med en generel debat om landbrugsreformen .
<P>
Jeg er - det vil jeg gerne sige bent - mod guillotinen .
Jeg er i det hele taget mod mordredskaber og derfor ogs mod guillotinen .
Derfor gr jeg ind for , at 90-dyrs-loftet bliver betragtet som franchising , det vil sige , at alle , der har maks . 90 dyr , fr sttte .
Hr . Maat mente , at det var en selvmodsigelse , fordi det i forbindelse med BSE-tilflde ikke gr nogen forskel , om det drejer sig om en stor eller lille bestning .
Jeg mener , at De har fuldstndig ret .
90-dyrs-loftet er heller ingen foranstaltning til bekmpelse af BSE , men en foranstaltning til at skabe incitament til , at landbruget inden for kvgproduktion bliver mere ekstensivt i fremtiden .
<P>
Vi har undersgt , hvad hr . Graefe zu Baringdorf mente med hensyn til en prmie for tidlig markedsfring .
Sagen er den , at vi i 1996 og de flgende r havde en sdan prmie .
Vi har regnet ud , at denne prmie alene har kostet 200.000 millioner euro .
Effekten af den er desvrre temmelig tvivlsom , fordi i hvert fald 40 % af kalvene med lav vgt bliver slagtet .
Det vil sige , at vi tilnrmelsesvis ville betale en prmie med nul effekt til halvdelen af kalveopdrtterne .
Derfor har vi taget afstand fra denne foranstaltning , ogs i betragtning af de begrnsede midler .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , hr. kommissr , nr De Grnne nu omsider har fet deres klvergrs , vil det s ikke i forbindelse med den komplicerede prmiestruktur vre rigtigt at g den mere enkle vej i retning af en klimarelateret prmie for grsningsarealer og glemme alt andet ?
<P>
For det andet , hr. kommissr , vil jeg gerne nvne , at der er et punkt , der skal afklares nrmere , fordi jeg tror , at det indre marked ellers vil falde fra hinanden .
Hvis omkostningerne til destruktion af kdmel og materialer fra dyr , der slagtes , ikke bliver afklaret i fllesskab i medlemsstaterne , men delvist opfanges af statslige gebyrer og delvist videregives via priser til landmndene , hvordan vil De s lse dette problem ?
Ellers kan vi ikke klare det flles indre marked .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="PT" NAME="Campos">
Hr. kommissr Franz Fischler , jeg er enig med Dem , nr De taler om ekstensivering , men jeg er ikke enig i de foranstaltninger , som De foreslr , for de gr nemlig ikke ekstensiveringen mulig .
Hvis De gr ind for den , hr. kommissr , hvorfor gr De s ikke bare n ting , nemlig indstiller produktionssttten og bagefter betaler proportionalt med det mindre antal dyr , der er pr. ha ?
S ville De handle til fordel for ekstensiveringen af denne sektor , for hvis De opretholder produktionssttten , hr. kommissr , s frer De en selvmodsigende politik , fordi De bde ger produktionen og betaler for det .
Dn ordning er ikke trovrdig !
<P>
Det andet sprgsml , som jeg gerne vil stille Dem , er flgende : Nr nu denne sektor er i dyb krise , og der er en FEOGA  garanti , hvor halvdelen i praksis gr til kun n produktion , vil jeg gerne sprge hr. kommissr Franz Fischler , om det ikke er p tide at tvinge ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har tre korte sprgsml .
For det frste har De talt om foranstaltningerne vedrrende det biologiske landbrug , men hvad agter De at gre i forbindelse med alle de certificerede og kvalitetsmrkede produkter , som ogs er underlagt meget strenge kriterier ?
<P>
For det andet - i forbindelse med kalve - hvad gr De , eller hvad agter De at gre , med hensyn til opdrt af kalve , der gr sammen med moderen , og som i jeblikket fr mlk ved hjlp af maskiner , for det er ogs et problem , som De ikke har berrt ?
<P>
Og til sidst vil jeg gerne vide , hvad De gr for at undg , at foranstaltningerne kun rammer de sm - og ikke de store - landmnd .
<SPEAKER ID=135 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , frst vil jeg komme ind p sprgsmlet om grsningsarealer , prmie for grsningsarealer eller simpelthen frst og fremmest den generelle tilladelse til at udnytte udtagede landbrugsarealer .
Jeg tror , at man her m lgge en vis forsigtighed for dagen .
Man m jo ikke glemme , at biologiske bedrifter fra frste frd har givet betydeligt lavere indtgter , og at der s at sige automatisk er indbygget en produktionsbremse i systemet inden for biologisk landbrug .
<P>
Hvis vi generelt opgiver en produktionsbremse i kornproduktionssystemet , opfylder vi ikke lngere betingelserne for en bluebox-foranstaltning .
Derfor tror jeg , at man m vre forsigtig her .
Hvad angr indfrelsen af en generel prmie for grsningsarealer i stedet for en kvgprmie , har vi taget denne diskussion i forbindelse med Agenda 2000 .
Her har jeg ingen principielle indvendinger , men der ligger et problem i at realisere den , for t m De indrmme . En grsmark i Slesvig-Holsten kan ikke behandles p samme mde som 1 ha grs i Nordfinland og heller ikke som en grsmark i Sydportugal .
Her er der nu engang kmpe forskelle i afkast , kvalitet og forudstninger .
Men der findes ikke noget system i Europa , som man kan vurdere disse forskelle ud fra . Derfor m vi fortsat overveje dette sprgsml .
Men som sagt ser jeg ikke noget principielt problem her , men jeg ser et problem i at realisere det .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om destruktionsomkostninger , er det i virkeligheden sdan , at der for tiden anvendes meget forskellige systemer .
I nogle medlemsstater gres det gennem fiskale foranstaltninger , i andre medlemsstater er det ganske enkelt budgettet i den pgldende stat , der overtager omkostningerne , og i andre medlemsstater igen vil det udelukkende hnge p landmndene eller i hvert fald p landbrugssektoren .
<P>
Eftersom det drejer sig om nationale foranstaltninger , skal de nationale sttteordninger anvendes .
Det gr vi ogs , det har vi lovet .
Ganske vist er det langt fra alle medlemsstater , der indtil nu har sendt os deres svar , som vi har opfordret dem til .
Men inden nste rdsmde vil vi forhbentlig have et mere prcist overblik .
Men jeg vil gerne understrege , at det ganske vist er sdan , at der inden for rammerne af statssttten ikke kan forbydes en vis selvdiskriminering i medlemsstaterne i henhold til fllesskabsretten .
Det er ogs en realitet .
Men jeg er enig med Dem i , at det ikke m fre for vidt , for ellers skaber vi virkelig to typer landbrugsbedrifter og landmnd i Europa .
<P>
Nu kommer jeg til nste punkt vedrrende de certificerede produkter . Certificering af produkter er forelbig fastlagt i de bestemmelser , som vi satte i kraft den 1. september sidste r .
Her blev det ogs med Parlamentets godkendelse vedtaget , at det skal ske i to etaper .
Den frste etape er sat i kraft , den anden etape flger den 1. januar 2002 .
Men den anden etape skal allerede nu vre opfyldt for det kd , der oplagres .
For hvis vi ikke forlanger det nu , kan vi ikke lngere oplagre kdet efter den 1. januar 2002 , fordi det s ikke lngere opfylder betingelserne for mrkning .
<P>
Derudover findes der nationale certificeringer .
For disse nationale certificeringer , som CHA f.eks. gennemfrer i Tyskland eller Sopexa i Frankrig , er der en notifikationsndvendighed .
Det vil sige , at disse certificeringer er notificeret .
Derudover er der s stadig private certificeringer .
I disse private certificeringer glder kun sandhedsprincippet .
Det vil sige , at der alts ikke m lyves om det , som man skriver uden p et produkt .
<P>
For de produkter , hvor der er statssttte med i spillet , er der visse regler , der skal overholdes .
Vi er netop i gang med at reformere dette system , fordi vi helt klart mener , at kvaliteten ikke automatisk fremkommer , fordi et produkt kommer fra en bestemt region , men at kvaliteten skal defineres srskilt .
Det er kun , hvis kvaliteten er i orden , og kun hvis det ogs undersges , at vi kan tale om rigtig kvalitetsmrkning .
Men jeg indrmmer rligt , at vi her har problemer med kombinationen af kvalitet og oprindelse , hvor det antydes , at kvaliteten automatisk ges , nr et bestemt produkt kommer fra en bestemt region .
<P>
Hvad angr mlk fra kalve - her tror jeg , at De frst og fremmest kommer ind p mlkeerstatning - er tilsvarende tillempninger under forberedelse .
De hrer ganske vist til hr . Byrnes kompetenceomrde .
I forbindelse med gennemfrelsen af hvidbogen om fdevaresikkerhed vil der ogs komme tilsvarende forslag .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , tre korte sprgsml til hr . Fischler .
<P>
Et af de sprgsml , som man ofte stiller mig , er , at hvis der udbryder t tilflde af BSE i en flok malkeker , hvorfor skal hele flokken s slagtes ?
I forskellige lande i Europa er der forskellige systemer .
Hvad mener Kommissionen om det ?
Er det ndvendigt , eller er det kun af forsigtighedsmssige rsager ?
<P>
Udgifterne for test betales p forskellige mder i forskellige lande .
Er det godt for markedets enhed , og hvis ikke , hvad vil Kommissionen gre ved det ?
<P>
Vi importerer i stort omfang stadigvk oksekd fra lande uden for Europa .
Hvordan garanterer Kommissionen , at disse ker ikke er fodret med dyremel , og er kontrollen tilstrkkelig ?
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , hr. kommissr , i et af Deres forslag henviste De til muligheden for at dyrke klver p de udyrkede arealer , men De forstr nok , at det i de sydlige lande ikke altid er muligt og nogle gange meget svrt .
Jeg sprger Dem , hr. kommissr , om De ikke kunne tilpasse dette gode forslag til landene i syd sledes , at det ville blive attraktivt eller forbedre udsigterne til f.eks. at dyrke blgplanter under disse betingelser .
<P>
Andet sprgsml , hr. kommissr , hvordan forklarer De forskellen i slagtningsprmierne , som findes p nuvrende tidspunkt ?
Der er lande , hvis slagteprmie nu er det dobbelte end andre landes prmier .
Hr. kommissr , jeg kunne godt tnke mig at f forklaret , hvordan man udregner det sprgsml for at undg de store forskelle , der findes , alts nogle gange det dobbelte et sted i forhold til et andet .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Parish">
Hr. formand , jeg vil gerne stille kommissren tre sprgsml .
Hvornr tror han , at loftet p 350.000 for oksekd , der omfattes af intervention , vil blive vedtaget , og hvor langt forventer han , at det vil g ?
Er det ikke bedre at brnde dyr , der er over 30 mneder gamle , end at lade for meget af dette gamle kd blive omfattet af intervention ?
Endelig forstr jeg ikke begrnsningen p 90 dyr , for det at ekstensivere og gre landbrugspolitikken grnnere er da helt bestemt vejen frem .
Jeg kan tage kommissren med til mange landbrug i Det Forenede Kongerige , hvor der holdes mere end 90 stykker kvg i en ordning af den ekstensive type , og til mindre landbrug , hvor der finder ekstensiv kvgproduktion sted .
S det m da vre ekstensiveringsydelsen , der br ndres , og ikke dette loft p 90 dyr .
<SPEAKER ID=139 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , til sprgsmlet fra hr . Mulder vedrrende masseslagtning vil jeg sige , at der er ingen fllesskabsbestemmelse , der foreskriver , at nr der forekommer et tilflde af BSE i en flok , skal hele flokken under alle omstndigheder slagtes .
Der er forskellige muligheder her , og en fravigelse skal ogs vre mulig i fremtiden .
Det er vigtigt for Kommissionen , at der foreligger en plan over , hvordan man planlgger at g til vrks , nr der forekommer et tilflde af BSE .
Denne plan skal sendes til Kommissionen og vil s blive bedmt af Kommissionens videnskabelige udvalg .
Hvis de mener , at planen er acceptabel , vil den automatisk blive godkendt af Kommissionen .
Sdan har det egentlig hidtil fungeret upklageligt .
<P>
Hvad angr omkostninger i forbindelse med testen , m jeg endnu en gang minde om det , som jeg tidligere har sagt i forbindelse med hr .
Bges foresprgsel . Med hensyn til den massive import af kd til Europa vil jeg gerne relativere " massiv " noget , for i Den Europiske Union bliver der indfrt relativt lidt oksekd .
Sprgsmlet om fjernelse af risikomateriale og isr ogs sprgsmlet om , hvorvidt kdet stammer fra dyr , der er testet , eller om det kan garanteres , at dyrene i dette land ikke har fet foder , der indeholder kd- og benmel , er indlysende , og dette skal tilsvarende gennemfres .
Kommissionen er i jeblikket ved at udarbejde relevante forslag , og hr . Byrne arbejder p det .
<P>
Nu ved jeg ikke , hvordan hr . Jov Peres kan sige , at sydp er slagteprmierne dobbelt og flere gange s hje .
Det er nyt for mig .
Slagteprmierne er ens overalt . Som svar p sprgsmlet fra hr .
Jov Peres kan jeg sige , at vi vil ikke brnde kd tilfldigt , men vi vil oplagre kdet , sfremt det drejer sig om vrdifuldt kd .
Dette destruktionsprogram handler om , at vi her tager hensyn til kd , der overhovedet ikke kan oplagres , og som heller ikke er interventionsdygtigt . For det er kun kd fra tyre , der er interventionsdygtigt , og ikke kd fra gamle ker .
Her har der vret meget kritik .
Vi havde foreslet at destruere kd fra gamle ker , men vil tage hjde for denne kritik , og derfor tilbyder vi nu to muligheder . Enten skal en medlemsstat g frem p samme mde , som Storbritannien har gjort de sidste fem r - hvilket ogs har fungeret upklageligt i andre medlemsstater - eller en medlemsstat har mulighed for at opkbe de gamle kreaturer .
Hvis den tror , at den kan fremstille tilsvarende produkter af det , m disse naturligvis ikke anvendes kommercielt , for vi kan ikke frst betale den samlede vrdi for dyret , og derefter bliver der konkurrence med dette kd i den normale genanvendelse .
Det gr ikke , men hvis der er yderligere anvendelsesmuligheder , og hvis enkelte medlemsstater kan se disse muligheder , kan vi gre brug af dem .
<P>
90-dyrs-loftet er ikke relateret til ker , men kun til sttten i henhold til den srlige kvgprmie , og her bliver der netop kun givet sttte til bestninger p op til 90 dyr eller pr. r og ikke mere .
Det er forholdet .
Dette forslag har vi i vrigt ogs allerede lavet i forbindelse med Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne takke for punkt 7 , nemlig det srlige opkbsprogram , det vil jeg gerne understrege .
Det skaber klarhed .
Frst teste , s oplagre , og det er frem for alt anliggender , som alle medlemsstater kan afgre .
Mange tak for det !
Det skaber en diskussion , som vi udmrket kan leve med .
<P>
Jeg har et sprgsml , hvad angr belgningsgraden .
Det drejer sig om foderareal til korn , det vil sige fra 2,0 til 1,8 - forhjer jeg s automatisk grundarealet , s det er muligt for landmndene at forbedre livets underhold yderligere med korn ?
<P>
Det andet sprgsml - og i parentes bemrket til hr .
Graefe zu Baringdorf er det mske en reference til , at han nu har grsklver , vi kan naturligvis ogs tage lucernegrs , det er lige s godt - hvorfor dyrker vi egentlig ikke de blgplanter , som vi har hrdt brug for som erstatning for kdmel p disse arealer , og hvorfor skal alt udelukkende vre biologisk ?
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. kommissr , De sagde , at EU ikke kunne kompensere for producenternes tab .
Jeg kan ikke tro , at Unionen vil overlade producenterne til deres triste skbne .
S hvilken lsning arbejder De imod ?
<P>
Mit andet sprgsml handler om , at De har fremlagt en plan til frigrelse og genoprettelse af markedet . Hvilke forbrugsvurderinger ligger til grund for denne plan ?
Mindre end 10 % , mindre end 20 % eller mindre end 25 % ?
<P>
Mit tredje sprgsml omhandler proteinafgrderne i braklagte omrder .
Hvilken effekt forventer De i denne forbindelse med hensyn til en reducering af underskuddet og importen ?
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne sprge kommissren , om Kommissionen kan gre noget for at tilskynde til fjernelse af de ldre dyr fra den nationale bestning ?
Det fremgr klart af de test , der har fundet sted i det mindste i mit land , at alle de yngre dyr og dyr over 30 mneder , der er blevet testet , p ingen mde reagerer positivt p testen .
S det er vigtigt at fjerne de ldre dyr .
Kan Kommissionen tilskynde til fjernelse af disse ldre dyr ?
<SPEAKER ID=143 NAME="Fischler">
. ( DE ) Hr. formand , jeg har allerede henvist til , hvorfor der kun bliver taget hensyn til biologiske bedrifter , nr det drejer sig om muligheden for at dyrke klver eller grsklver - i vrigt hrer lucerne sikkert ogs med , det ser jeg ikke noget problem i .
Det er meget vigtigt at vre opmrksom p , at vi med denne foranstaltning ikke m ophve kravene fra WTO , for s falder det hele til jorden , og vi opnr det modsatte af det , vi gerne vil , for p den mde kan vi ikke hjlpe landmndene , men derimod skade dem .
Hvad angr dyrkning af proteinfoder i form af agerbnner og foderrter osv . , har vi accepteret at undersge denne sag grundigt , bde hvad angr eftersprgsel og udbud .
Denne undersgelse er i gang .
Til dette rs dyrkning kommer det jo alligevel for sent , fordi en ndring af den gldende markedsordning under alle omstndigheder er ndvendig , og rent teknisk er det ikke lngere muligt inden dyrkning af disse proteinplanter .
Det vil sige , det drejer sig kun om det kommende dyrkningsr . Derfor har vi endnu tid til at foretage en relevant undersgelse .
<P>
Hvad angr import , er det rigtigt , at vi i jeblikket importerer ca . 30 millioner t soja og andet proteinfoder pr. r , primrt fra Sydamerika .
Resultatet , der nu viser sig ved de 2,5 millioner t kd- og benmel , er mindre end 10 % af det .
Det skal i vrigt ogs undersges - her er endnu ikke truffet nogen endelig afgrelse - om der holdes fast ved dette forbud om foder af kd- og benmel til svin og fjerkr , eller om forbuddet ndres .
I den forbindelse vil hr . Byrne ivrkstte undersgelser i alle 15 medlemsstater for at finde ud af , om der her er modeller , der fungerer , eller om der er kontrolproblemer overalt .
Derfor kan man endnu ikke give et endegyldigt svar her .
<P>
Til sprgsmlet fra hr . Hyland om test vil jeg gerne understrege , at det hjeste ml altid skal vre sikkerhed for forbrugerne .
Vi har derfor den strste interesse i , at alle dyr over 30 mneder testes , ogs selv om enkelte dyr s destrueres .
Hvorfor ?
Fordi vi ellers risikerer - hvis vi fuldstndig overlader det til medlemsstaterne eller sektoren - at der sker en slags forudvlgelse af de dyr , som man undersger , og de dyr , som man ikke vil undersge .
Der kan vre indeholdt en risiko , og den risiko vil vi under alle omstndigheder forhindre .
<P>
Det er vores ml , at vi foretrkker 1. juli , men at alle dyr over 30 mneder skal testes i alle medlemsstater senest fra 1. april .
S kan dette alternativ , som jeg her har fremlagt for Dem , ogs gennemfres .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr , for Deres svar p alle disse sprgsml .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0007 / 2001 ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Izquierdo Collado , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , som De ved , er der i sprgetiden i dag et sprgsml fra mig om den udbredte svindel i hrsektoren med milliarder af euro , der er indkasseret svigagtigt .
I sprgsmlet anmoder jeg om kommissionsformand Prodis holdning til fru Loyola de Palacios politiske ansvar efter offentliggrelsen af rapporten fra det spanske statsadvokatur , som konstaterer denne svindel .
<P>
Hr. formand , dette indlg til forretningsordenen er for at anmode Dem om direkte beskyttelse i forbindelse med det , jeg vil sige til Dem : Ud over at det forekommer mig ubegribeligt , at man ikke har prioriteret dette sprgsml til mundtlig besvarelse , vil jeg fortlle Dem , at selv om det er forbeholdt et skriftligt svar , s str jeg allerede her med dette skriftlige svar , for i en avis , helt konkret i en spansk avis , str der : " Prodi angiver i sit skriftlige svar p et sprgsml , der er stillet af Europa-Parlamentsmedlemmmet Juan de Dios Izquierdo , at han p grundlag af de dokumenter , Kommissionen rder over , endnu en gang kun kan bekrfte sin fulde tillid til Palacio .
Ligeledes som svar p et andet socialdemokratisk sprgsml om , hvorvidt sagen kunne risikere at bringe hele den udvende magt ud af balance osv . "
<P>
Hr. formand , jeg har naturligvis endnu ikke modtaget det skriftlige svar , men jeg har det allerede her .
Jeg tror ikke , det er ndvendigt at have meget fantasi for at vide , hvilken gruppe der har presset p , for at mit sprgsml ikke skulle blive besvaret mundtligt i plenum , og hvorfor denne avis allerede lige netop kender Prodis svar .
Hr. formand , jeg vil bede Dem om at undersge situationen og beskytte parlamentsmedlemmerne , for dette er ikke noget eksempel p den gennemsigtighed , som hr . Prodi lovede os i begyndelsen af hans mandat .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Hr . Izquierdo , jeg er som De ved mdeformand , jeg er ikke formand for Europa-Parlamentet .
Det er heller ikke forudset , at jeg bliver formand for Parlamentet .
Jeg skal forelgge Deres indlg for formanden , og jeg kan fortlle Dem , at formanden har modtaget en skrivelse fra Dem og en anden fra hr . Berenguer .
Jeg gr ud fra , at De har modtaget et svar fra formanden , som sandsynligvis er blevet sendt til Dem via fax .
Og deri tror jeg , at formanden - som i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 43 assisteret af sit kabinet er den , der har befjelse til at antage og tilrettelgge sprgsmlene - besvarer Deres sprgsml , jeg sidder med svaret foran mig , og gr rede for de kriterier , hun har anvendt for at tilrettelgge sprgsmlene .
Jeg kan i korthed sammenfatte , at formanden og tjenestegrenene mente , at sprgsmlet var rettet til hr . Prodi , og det var ikke forudset , at hr .
Prodi skulle indfinde sig i plenum . Kommissionsformanden plejer ikke at komme til denne sprgetid .
Der er en rkke kommissrer , heriblandt hr . Kinnock og hr .
Byrne , hvor man i forvejen ved , at de vil besvare sprgsml . Det bliver s meddelt medlemmerne , og derfor stilles der specifikke sprgsml .
<P>
P den anden side har Parlamentets formand ud over at overveje den kronologiske rkkeflge besluttet at udvlge de fem sprgsml , som iflge hendes bedmmelse burde prioriteres og var presserende , og det er de fem sprgsml , som omfatter frste del , og som vi vil behandle nu .
<P>
Det er den forklaring , jeg kan give Dem , med fuld gennemsigtighed .
Under alle omstndigheder har jeg noteret Deres indlg , som desuden vil blive frt til protokols , og jeg beklager , at en avis i et medlemsland kan udtale sig om skriftlige eller mundtlige svar , som endnu ikke er afgivet .
<P>
Jeg giver nu ordet til hr . Berenguer , som har et indlg til forretningsordenen .
Jeg beder Dem gre det kort .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , eftersom formanden nvnte mit navn , vil jeg tilkendegive , at jeg faktisk har modtaget et svar , hvis indhold jeg ikke er enig i , med den fortolkning , som formanden foretager om medlemmernes sprgsml .
Og jeg er ikke enig , fordi jeg synes , at denne fortolkning foretages p en sdan mde , at det indskrnker medlemmernes retmssige initiativer til at kontrollere Kommissionen .
<P>
Helt konkret drejede mit sprgsml sig om , hvorvidt Kommissionen - ikke formanden , men Kommissionen - fler sig truet af noget , som et spansk medlem af Gruppen for Det Europiske Folkeparti havde sagt . Han havde truet med , at den ville f Kommissionen til at falde , hvis Socialdemokraterne kritiserede fru de Palacio for hendes indblanding i hrskandalen i Spanien , dengang hun var landbrugsminister .
Hvis Parlamentets formandskab ikke betragter dette som en prioritet , hvis dette ikke er et sprgsml , der s , eftersom det ikke betragtes som en prioritet , kunne besvares af f.eks. nstformand Kinnock , s m himmelen falde ned over mig .
<P>
Under alle omstndigheder var det ikke det , jeg ville fremfre , selv om jeg ville give udtryk for min uenighed .
Jeg ville ligesom min kollega , hr . Izquierdo , bede om beskyttelse fra Parlamentets formandskab og give udtryk for , hvilken overtrdelse det er , at svarene til medlemmerne bliver offentliggjort i en regeringsavis i Spanien , fr medlemmerne fr svaret .
<P>
Og med min mest kategoriske protest mod denne uregelmssighed vil jeg sige , hr. formand , at De kan betragte mit sprgsml som trukket tilbage .
Jeg vil ikke have , at Kommissionen svarer avisen ABC , fr den svarer mig .
Og da jeg ikke vil have , at Kommissionen foretager sig den skndsel at skulle underrette den spanske presse om sine svar , fr medlemmerne , som svarene er rettet til , underrettes , vil jeg ikke deltage i en sdan optrden og trkker hermed mit sprgsml tilbage .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Berenguer .
Jeg takker Dem naturligvis ikke for at have trukket Deres sprgsml tilbage , men fordi De har afsluttet Deres indlg .
Jeg kan ikke foretage noget vrdiskn om de emner , der diskuteres , eftersom jeg ogs deler nationalitet og valgkreds med dem , der stiller sprgsmlet .
Jeg handler som mdeformand for Europa-Parlamentet , og den beskyttelse , jeg kan give hr . Izquierdo Collado , er naturligvis at videregive hans argumenter til formanden for Europa-Parlamentet , s hun kan f direkte kendskab til disse .
Derudover kan hr . Izquierdo Collado anvende alle de muligheder , han mtte finde hensigtsmssige for at fremstte denne protest , lad os sige det sledes .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=151 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 45 af ( H-0014 / 01 ) :
<P>
Om : Flger af de uranholdige bomber i Kosovo Tilfldene af leukmi blandt soldater i de multinationale styrker , som gjorde tjeneste i Bosnien og i Kosovo , har vakt voldsom bekymring i Europa og tilskrives brugen af bomber indeholdende forarmet uran .
P mit tidligere sprgsml herom ( H-0429 / 99 ) havde Kommissionen bl.a. svaret , at a ) " rapporten fra det regionale miljcenter for Central- og steuropa var blevet fremsendt til medlemsstaternes miljministre i juni 1999 " , og at b ) " de nrmere detaljer vedrrende finansiering af genoprettelsesarbejder endnu ikke var blevet fastlagt " .
<P>
Eftersom der p plenarforsamlingen i januar ikke kom svar p dette konkrete sprgsml , og eftersom kommissren imidlertid henviste til et mde i en gruppe af uafhngige eksperter , finder Kommissionen da ikke , at der iflge ovennvnte rapport er grund til bekymring for indbyggernes og soldaternes helbred ?
Hvem skal gennemfre programmet for lgeundersgelser af indbyggerne i de omrder , som blev ramt af de uranholdige bomber ?
Hvad er konklusionerne fra det mde mellem de uafhngige eksperter , som Kommissionen henviste til , og hvilke yderligere foranstaltninger har den til hensigt at trffe ?
<SPEAKER ID=152 NAME="Kinnock, Neil">
Kommissionen henviser det rede medlem til den udtalelse , som kommissr Wallstrm afgav ved Parlamentets plenarforsamling den 17. januar .
Siden da har Kommissionen indkaldt til et mde i den ekspertgruppe , der er nedsat i henhold til artikel 31 i EURATOM-traktaten , for at afgive en udtalelse om de eventuelle konsekvenser for sundheden af brugen af forarmet uran .
Gruppens rapport vil ligge klar om et par uger .
Verdenssundhedsorganisationen vil ogs udsende en rapport om emnet i nr fremtid .
Kommissionen vil derefter overveje de forndne foranstaltninger , der skal trffes i lyset af de videnskabelige beviser , der kommer frem i forbindelse med disse aktiviteter .
<P>
Som svar p de srlige sprgsml , som det rede medlem har stillet , kan jeg sige , at EU-medlemsstaterne ikke har informeret Kommissionen om de foranstaltninger , de har truffet efter modtagelsen af rapporten fra Det Regionale Miljcenter .
Kommissionen har ingen planer om at indlede lgeundersgelsesprogrammer .
Som det rede medlem vil vide , er det en beklagelig kendsgerning , at folk i regionen str over for en lang rkke sundhedstrusler fra flere kilder , og nogle af disse trusler er benbart af miljmssig oprindelse .
Kommissionen arbejder med de midler , den har til rdighed , sammen med FN ' s mission i Kosovo - UNMIK - via Det Europiske Genopbygningsagentur p at eliminere disse trusler i overensstemmelse med prioriteterne for intervention .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar .
Da det var temmelig generelt , vil jeg gerne sprge , om de uger , hvor vi afventer resultaterne fra ekspertgruppens undersgelse , kan defineres lidt mere konkret ?
Og for ligeledes at delgge lidt af den generelle karakter i hans svar kan indgrebene i forbindelse med en tackling af de meget alvorlige miljflger for omrdets indbyggere kvantificeres og omtales mere specifikt med hensyn til deres karakter ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , som svar p hr . Alavanos ' frste sprgsml er jeg informeret om , at rapporten fra den ekspertgruppe , der er indkaldt i henhold til EURATOM-traktaten , vil blive offentliggjort inden for nogle uger og ikke inden for nogle mneder , s det er i en relativt nr fremtid .
<P>
Hvad angr det detaljerede svar , som er begrundet i sprgsmlet om sundhedsproblemer , foreligger der en stor del materiale i Kommissionen , og jeg , ja , eller min ansvarlige kolleger , vil med glde give de fulde detaljer til det rede medlem om , hvad de end mtte ligge inde med .
Det vil vre mere nyttigt , end at jeg forsger at komme med en detaljeret beretning inden for den begrnsede tid , jeg har til rdighed her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. kommissr , p mdet i gr i Miljudvalget og Udvalget om Udenrigsanliggender hrte vi netop hr . Haavisto , der har udarbejdet en betnkning om eksperternes resultater .
Men selv om han omtalte forarmet uran , nvnte han ikke den meddelelse , som NATO kom med den 18. januar , hvori man erkendte , at der ud over forarmet uran ogs havde vret anvendt plutonium .
<P>
Agter De at undersge disse omrder for plutonium , og agter De at stille europiske midler til rdighed i forbindelse med oprydningen ?
<SPEAKER ID=156 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , som jeg angav i mit frste svar , er der visse budgetmssige begrnsninger , som frer til en indskrnkelse af nogle af de aktioner , vi gennemfrer i regionen , ikke kun for Kommissionen , men ogs i vores samarbejdsaktiviteter med andre organisationer .
Jeg er sikker p , at det rede medlem erkender arten af disse begrnsninger .
Det betyder derfor , at det ved nogle lejligheder er ret sandsynligt , at aktiviteterne til sikring af dekontaminering og beskyttelse af folkesundheden ikke er s omfattende , som vi ideelt kunne nske , at de var .
Det forbliver imidlertid en kendsgerning , at Kommissionen i sine aktioner p vegne af Unionen formentlig er den frende aktr i alle de aktiviteter , der gennemfres til forbedring af sundhedsvilkrene og i forbindelse med dekontaminering og miljbeskyttelse .
<P>
Hvad angr NATO ' s udtalelse i sidste mned om plutonium , er jeg ikke i stand til at give et omfattende svar her og nu .
Jeg er sikker p , at hvis det rede medlem nskede at skrive eksplicit om NATO-udtalelsen og muligheden for anvendelse af plutonium og dets bivirkninger i regionen enten under krigshandlinger eller p anden mde , s ville mine kolleger i Kommissionen vre mere end rede til at levere et tilbundsgende svar .
<P>
Jeg vil opfordre det rede medlem til enten at skrive direkte til mig om emnet - og jeg vil helt bestemt srge for , at det nr de rette ansvarlige - eller til at tage det op direkte enten i det udvalg , som han er medlem af , eller konkret over for en af mine medkommissrer .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=158 NAME="Rodi Kratsa-Tsagaropoulou">
Sprgsml nr . 46 af ( H-0055 / 01 ) :
<P>
Om : Radioaktiv forurening i Det giske Hav og i Det Ioniske Hav Iflge beretninger i den grske svel som den tyrkiske presse , som er offentliggjort i avisen " Le Journal du Dimanche " , blev der af den grske og tyrkiske marine i forbindelse med velser i Det giske Hav og i Det Ioniske Hav i lbet af de seneste 10 r anvendt ammunition , som indeholder forarmet uran .
Dette har givet anledning til frygt for radioaktiv forurening hos beboerne p erne i begge have og i de tilgrnsende kystregioner , men ogs hos borgerne i nabolandene , fordi havstrmmene frer radioaktiviteten videre ud over det omrde , hvor granaterne er blevet affyret .
<P>
Agter Kommissionen at nedstte et uafhngigt udvalg til undersgelse af dette sprgsml og at informere beboerne i regionerne samt alle europiske borgere om den rent faktiske situation , inden der opstr et " gisk syndrom " , hvad enten det er begrundet eller ej ?
Agter den med henblik herp at samarbejde med de pgldende regeringer ?
Hvilke forebyggende foranstaltninger agter den at trffe ?
<SPEAKER ID=159 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , Kommissionen har haft sin opmrksomhed rettet mod brugen af forarmet uran i pansergranater s langt tilbage som i 1993 .
Dengang gik Kommissionens svar til Parlamentet p det srlige sprgsml om prvesprngninger af granater i kystfarvande , og den udtalte det synspunkt , at dette ikke ville have nogen betydelig indvirkning p miljet .
Kommissionen indtager fortsat dette synspunkt p baggrund af beviser for , at den eneste eksponeringsvej i det marine milj er uranets langsomme oplsning .
Det er vigtigt at bemrke , at den mngde af uran , der kunne oplses , er meget lille sammenlignet med det naturlige vld af uran , der findes i alt havvand .
<P>
Uranets bevgelse vk fra prvesprngningsstedet med tidevandet og strmme ville derfor ikke kunne skelnes fra de naturlige baggrundskoncentrationer .
Kommissionen kan godt forst folks bekymring over brugen af forarmede uranmaterialer til militre forml .
Kommissionen henleder imidlertid opmrksomheden p , at affyringen af uranpenetratorer mod landbaserede ml har virkninger , der er anderledes end ved affyring af ammunition i det marine milj , for brug p land kan fre til spredning af uranoxider , som derefter kan indhaleres , mens dette helt klart ikke er tilfldet i det marine milj .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. kommissr , s vidt jeg kan forst af Deres svar , m jeg konkludere , at Kommissionen mener , at der ikke er nogen grund til uro , og at den ikke agter at undersge situationen nrmere .
Har jeg forstet det rigtigt ?
Var det , hvad De mente ?
At det er en sag , som ikke br fremkalde uro hos borgerne , og at der ikke findes farlige mngder uran i disse have ?
<SPEAKER ID=161 NAME="Kinnock">
Neil , Kommissionen . ( EN ) Hr. formand , der er ikke tale om , at Kommissionen p nogen mde er efterladende , hverken politisk - fordi den er ansvarlig over for offentligheden - og bestemt heller ikke videnskabeligt .
De argumenter , jeg fremsatte i mit tidligere svar , relaterede til de naturlige urankoncentrationer i havvand af enhver art og alle steder .
P baggrund af dette videnskabelige faktum er det Kommissionens og alle andre videnskabeligt rdgivne personers og organers opfattelse , at beviserne p uranforekomster i havvand er af en sdan art , at prveaffyringer af granater i det marine milj ikke giver nogen betydelige ekstra urankoncentrationer .
Det er udelukkende p basis af dette vidt accepterede og veldokumenterede videnskabelige bevis , at Kommissionen indtager sit synspunkt .
<P>
Desuden henledte jeg i mit frste svar opmrksomheden p den strke skelnen , der er blevet gjort , mellem eventuelle konsekvenser af brugen af forarmet uranmateriale og -projektiler i et landmilj , hvor oxiderne kan indhaleres , og i et maritimt milj , hvor konsekvenserne af brugen af forarmet uran ikke er de samme , eftersom der helt klart ikke kan finde nogen indhalering sted .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , Kommissionens svar gr indtryk p mig , og jeg er yderst nervs for , at det meget snart bliver dementeret , ligesom tilsvarende forsikringer ved andre tidligere lejligheder er blevet dementeret .
Der er blevet anvendt tusindvis af disse granater ved militrvelser , og de er ogs eksploderet i luften , ikke altid i vandet .
Det betyder , at der har forekommet gasser , som er blevet transporteret bde til de beboede er og de beboede kyster i Tyrkiet .
Det gr alts indtryk p mig , at Kommissionen kan komme her og med en sdan , undskyld mig , lethed forsikre os om , at disse granater med forarmet uran ikke skaber noget problem , eftersom de falder i havet .
Jeg ved oprigtigt talt ikke , hvorledes jeg skal forholde mig til disse udtalelser , hr. formand .
Jeg er yderst nervs .
Det eneste , jeg kan gre , er at rejse endnu en anklage om forsg p at dkke over en forbrydelse , som er foreget ikke kun i Jugoslavien , men ogs under NATO-velser .
Sdan !
<SPEAKER ID=163 NAME="Kinnock">
Neil , Kommissionen . ( EN ) M jeg henlede det rede medlems opmrksomhed p overskriften p det sprgsml , han stillede tidligere .
Sprgsmlets overskrift var " Radioaktiv forurening i Det giske Hav og i Det Ioniske Hav " .
Svaret , der blev givet ikke blot nu , men ogs helt tilbage i 1993 , var meget strkt baseret p solide videnskabelige beviser i relation til dette sprgsml .
Hvis det rede medlem ligger inde med materiale , der sttter pstanden om , at der er sket skader som flge af velsesskydninger enten ved Grkenlands eller Tyrkiets kyster eller ved erne i Det giske eller Ioniske Hav , ved jeg , at han som et samvittighedsfuldt medlem vil stille sprgsml eller komme med anbringender p dette srlige grundlag .
Hvis og nr han gr det - og jeg besvarer sprgsmlet - vil jeg give ham grundlaget for en videnskabelig udtalelse om , hvad konsekvenserne er af brug af forarmet uran under disse omstndigheder .
<P>
Han m imidlertid forst , at jeg ikke uden forudgende besked om dette sprgsml er i stand til at give ham det detaljerede svar , han mtte nske om de srlige miljsprgsml , han rejser .
Jeg er sikker p , at han ikke som et ansvarligt medlem af Europa-Parlamentet nsker at bestride serise videnskabelige udtalelser eller for den sags skyld male fanden p vggen i en sdan grad , at det ville forurolige hans vlgere .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=165 NAME="Bart Staes">
Sprgsml nr . 47 af ( H-0037 / 01 ) :
<P>
Om : Serbien og den flles udenrigspolitik Det jugoslaviske parlament vedtog for nylig en lov , hvori der gives amnesti til militrngtere fra folkearmeen , og fanger dmt for kriminelle handlinger mod hren eller " statsfjendtlig aktivitet " .
Som det fremgr af erklringer af 9. januar 2001 fremsat af den jugoslaviske justitsminister , Moncilo Grubac , viser det sig , at denne amnestilov ikke omfatter personer , der er dmt for terrorisme .
Det betyder , at henved 700 albanske kosovarer ikke kan f amnesti , fordi de jo er dmt for " terrorisme " .
<P>
Hvordan forholder Kommissionen sig til , at Jugoslavien ngter at lslade de albanske fanger ?
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe for at sikre , at Jugoslavien opfylder de officielle tilsagn ( jf. erklringer fra udenrigsminister Goran Svilanovic i Washington og tilsagn fra prsident Kostunica over for EU ) og lslader alle albanske politiske fanger ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Kinnock">
Neil , Kommissionen . ( EN ) Det rede medlem har ret , nr han siger , at den foreslede lov om amnesti , som stadig kun er et forslag , der er forelagt bde det serbiske parlament og parlamentet for Forbundsrepublikken Jugoslavien , ikke vil komme til at glde for personer , der er dmt for handlinger , der anses for at vre terrorhandlinger .
Den Europiske Union har allerede ved gentagne lejligheder opfordret til lsladelse af alle fngslede kosovoalbanere .
EU ' s ministertrojka , som besgte Beograd den 8. februar , udtalte ogs sin bekymring over , at den foreslede lov om amnesti ikke vil komme til at glde for alle de personer , der blev dmt af Milosevic-regimet for politiske overtrdelser .
<P>
Kommissionen har vret fuldt involveret i disse initiativer , og Europa-Parlamentets ad hoc-delegation , der aflagde besg i Serbien den 8.-10. februar , rejste ligeledes dette sprgsml over for de relevante myndigheder .
De serbiske og fderative myndigheder oplyste , at de havde til hensigt straks at genoptage sagerne for dem , der ikke er omfattet af loven , bl.a. for at fastsl , om dommene var solide eller ej .
Fangerne er desvrre stadig ikke blevet lsladt i dag .
EU vil opretholde presset for at sikre , at de bliver det .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Jeg takker kommissren for svaret og de opmuntrende ord , men vi skal alligevel gre os klart , at vi er midt i en overgangsfase , en overgangsfase , hvor Unionen yder hjlp til Serbien .
Det er en overgangsfase fra ndhjlp til mere struktureret hjlp .
Jeg mener , at vi er kommet til et punkt , hvor vi skal sl i bordet .
Albanernes skepsis i Kosovo med hensyn til Kostunica-regeringen er meget stor .
Befolkningen er lidt rdvild .
Der har vret sultestrejker , og befolkningen vil nu se virkelige fremskridt .
Jeg har forstet , at Kommissionen har en rdgiver siddende i Kostunicas nrhed . En rdgiver , som i vrigt allerede i Montenegro viste sine kvaliteter hos den dervrende prsident .
Jeg anmoder alligevel Kommissionen om helt konkret at bruge overgangsfasen til at sige , at vi ikke fortstter hjlpen , medmindre dette ptrngende problem lses .
<SPEAKER ID=168 NAME="Kinnock, Neil">
Jeg kan helt bestemt godt forst de instinkter og de fornuftsgrunde , der udtrykkes af hr . Staes , og ikke for frste gang .
Jeg kan give ham min forsikring om , at der p den mest indtrngende mde bliver gjort brug af al indflydelse og alle former for anbringender for at forsge at sikre det resultat , som Kommissionen , Unionen generelt og medlemmer af Europa-Parlamentet , og herunder hr . Staes , nsker , og det vil vre i overensstemmelse med human og retfrdig behandling .
<P>
Kommissionen er imidlertid ikke - og bestemt ikke p dette tidspunkt - indstillet p at overveje muligheden for sanktioner af forskellig slags , herunder sanktioner som dem , der er foreslet af det rede medlem , og det skyldes ganske simpelt , at Kommissionen gr sit bidrag og sit arbejde p Unionens vegne i fuld viden om folks og organisationers strke behov p dette omrde .
Vi hber meget inderligt , at vi ved at gre brug af de midler , der nu bliver anvendt , uden store forsinkelser vil sikre de resultater , der vil tjene menneskehedens interesser og vre i overensstemmelse med de synspunkter , der til stadighed udtrykkes af Unionen , Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , efter min mening er det retsgrundlag , som Kommissionen arbejder ud fra , meget uprcist . Hr .
Hkkerup var meget prcis i sine udtalelser : Der er intet behov for en lov om amnesti fra myndighederne i Beograd , fordi det udelukkende er FN , der er reprsenteret ved hr . Hkkerup , som kan beslutte , om det er ndvendigt at fngsle , dmme eller tilbageholde disse mennesker .
Det eneste , det drejer sig om , er deres jeblikkelige frigivelse fra serbiske fngsler og overgivelse til FN i Kosovo . Kommissionen behver sledes ikke at lgge pres p hr .
Kostunica for at f ham til at gennemfre en lov om amnesti . Den br ikke blande sig i et spil , der i henhold til international lov er ulovligt .
Kommissionen og Rdet skal tvinge hr .
Kostunica og hr . Djinjic til at adlyde pbuddene fra det internationale samfund , der krver , at disse 700 gidsler overgives til FN .
<P>
Hvad agter Kommissionen at gre i denne forbindelse ?
<SPEAKER ID=170 NAME="Kinnock, Neil">
Selv om jeg absolut ikke har nogen grund til at betvivle det tal , der er angivet af det rede medlem , findes der forskellige skn .
Det officielle skn af antallet af fngslede , der er berrt p dette srlige omrde , er 300 snarere end 700 .
Det argument , vi konstant forsger at komme med i vores anbringender , er , at uanset det prcise antal er der et humanitrt princip , der skal flges , og det nsker vi at se anvendt med det samme .
<P>
Men selv om jeg godt kan forst argumentationen med hensyn til retsgrundlaget , ville vi komplicere en allerede flsom situation yderligere , hvis vi sgte at agere p en bydende mde eller rde andre - herunder FN - til at gre det .
Der er helt klart mindre tlmodighed i dag end i gr , og der var mindre i gr end i sidste uge .
Den flelse bliver formidlet i strke vendinger til de relevante kredse .
Men det ville vre uansvarligt og vildledende af mig , hvis jeg sagde , at vi i betydelig grad ville afvige fra den kurs , vi har fulgt , og som vi har al mulig grund til at tro kan fre til et succesfuldt og humant resultat .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=172 NAME="Myrsini Zorba">
Sprgsml nr . 48 af ( H-0069 / 01 ) :
<P>
Om : Fngslede brn i Tyrkiet Der blev for nylig p grundlag af en anklage fra Menneskerettighedsforbundet arresteret og fngslet 29 brn mellem 9 og 16 r i byen Diyarbakir . Disse brn var under anklage for at have deltaget i terrorvirksomhed .
<P>
Menneskerettighedsforbundet hvder , at brnene er blevet udsat for brutal behandling og har behov for omgende psykologisk hjlp .
Disse brn er i fare for at blive idmt mange rs fngsel .
<P>
Hvordan agter Kommissionen at reagere som led i tiltrdelsesdrftelserne med Tyrkiet med henblik p omgende at f lsladt disse brn samt lgge pres p Tyrkiet for at srge for , at det omsider opfylder de forpligtelser til social og politisk demokratisering , som det har indget over for EU ?
<SPEAKER ID=173 NAME="Verheugen">
Hr. formand , Kommissionen har kendskab til arrestationen af 28 brn og unge i Tyrkiet , som fru Zorba redegr for i sit sprgsml .
Iflge de informationer , der foreligger , blev 28 brn og unge anholdt af politiet den 9. januar i en lille by i den sydstlige del af Tyrkiet .
De lokale sikkerhedsmyndigheder hvdede , at brnene havde deltaget i en ulovlig demonstration , de havde rbt slagord til sttte for PKK og protesteret mod tilstedevrelsen af tyrkisk militr i det nordlige Irak .
<P>
Brn og unge i alderen fra ni til 16 r blev arresteret og bragt til et fngsel i Diyarbakir .
Iflge oplysninger fra den tyrkiske organisation for menneskerettigheder er brnene ogs blevet mishandlet i fngslet .
Efter protester fra forldrene og det tyrkiske menneskerettighedsforbund blev 22 brn og unge imidlertid lsladt igen , seks unge fra 14 til 17 r er indtil videre fngslet .
Kommissionen har udtrykkeligt ptalt sprgsmlet over for de tyrkiske myndigheder .
Kommissionen krver en omgende og omfattende afklaring af de faktiske aspekter .
Denne hndelse giver efter vores mening anledning til stor bekymring .
<P>
Kommissionen vil gerne understrege , at ligegyldigt , hvad brnene bliver bebrejdet at have gjort , kan de fremsatte bebrejdelser p ingen mde retfrdiggre , at brn arresteres og kommer i fngsel langt fra deres hjem og sprres inde i flere dage .
En sdan fremgangsmde er under ingen omstndigheder forenelig med de menneskerettighedsstandarder , der glder i Den Europiske Union .
<P>
Kommissionen forventer , at den tyrkiske regering omgende vil tage sig af denne hndelse .
Den viser , at politiske reformer er hrdt tiltrngt i Tyrkiet , s Tyrkiet kan nrme sig Den Europiske Union og vrdierne i Den Europiske Union .
Kommissionen minder om , at en omfattende beskyttelse af menneskerettigheder hrer til de politiske kriterier , som et ansgerland skal opfylde , for at kunne optage tiltrdelsesforhandlinger med Den Europiske Union .
Dette kommer ogs til udtryk i de prioriteter i tiltrdelsespartnerskabet med Tyrkiet , som Kommissionen fremlagde i november sidste r .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba">
Mange tak , hr. kommissr .
Deres svar var yderst tilfredsstillende .
Men sfremt anklageren indbringer sagen og krver , at de seks brn bliver idmt fngselsstraf p indtil fem r iflge anklagerne mod dem , vil jeg gerne vide , om der findes noget andet , vi kan gre , og hvad tidsrammen for ventetiden er .
<SPEAKER ID=175 NAME="Verheugen">
Kre parlamentsmedlem , jeg kan desvrre ikke bekrfte over for Dem , at processen overhovedet er begyndt , og at der i processen nedlgges pstand om straf .
Jeg ved , at den tyrkiske regering har kontaktet de retshndhvende myndigheder direkte , men vi kender ikke resultatet af kontakten mellem den tyrkiske regering og de lokale myndigheder .
Jeg er villig til endnu en gang at intervenere i denne sag p ethvert plan , som De mener er rigtigt , fru parlamentsmedlem .
Jeg tror , at det vil vre gavnligt , for et strkt internationalt pres og en strk international deltagelse er i sdanne tilflde det eneste , som virkelig hjlper .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Jeg vil gerne lyknske kommissren med hans svar .
Han taler imidlertid om EU-vrdier og -standarder .
Som svar p det sprgsml , jeg stillede , om den fortsatte bombning af Irak og sanktionerne mod Irak , viste Kommissionen ingen interesse for , at 5-6.000 brn er dde som flge af sanktionerne mod Irak .
S nr jeg hrer Kommissionen tale om EU-vrdier og -standarder , kan jeg med tankerne om dens sttte til sanktionerne mod Irak vre lidt i tvivl om , hvor oprigtig den er med hensyn til brnene i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=177 NAME="Verheugen">
. ( DE ) Hr. formand , jeg er ked af , at jeg ikke kan se sammenhngen mellem FN ' s sanktioner mod Irak og arrestationen af 28 brn i Tyrkiet .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=179 NAME="Anneli Hulthn">
Sprgsml nr . 49 af ( H-0085 / 01 ) :
<P>
Om : Sikkerheden i forbindelse med produkter til brn Der er , navnlig i Sverige , blevet rettet kritik mod EU ' s regelvrk , for s vidt angr sikkerhedskrav for produkter til brn .
Forbrugernes indflydelse p standardiseringsprocessen er vsentligt mindre end producenternes .
Visse produkter , som brn kommer i kontakt med , er i dag ikke tilstrkkeligt sikre .
Mlet m vre , at vi skal have sikre produkter , som ikke krver lbende overvgning fra forldrenes side .
<P>
Hvad mener Kommissionen om den igangvrende standardiseringsproces og styrkeforholdet mellem forbrugere og industri , og kan vi forvente , at intentionen med mandatet for produkter til brn og andre rammemandater under direktivet om produktsikkerhed fuldfres og ivrksttes ?
<P>
Andel del
<P>
Sprgsml til Neil Kinnock
<SPEAKER ID=180 NAME="Byrne">
Kommissionen er fuldt ud klar over betydningen af , at forbrugerreprsentanter deltager i standardiseringsprocessen .
Betydningen af , at alle interessenter deltager i processen , er blevet anerkendt i adskillige beslutninger og meddelelser .
Kommissionen sttter aktivt dette gennem forskellige initiativer .
Kommissionen yder bl.a. en betydelig rlig finansiel sttte , der i 2001 belber sig til 830.000 euro , til organisationen European Association for the Coordination of Consumer Representation in Standardisation .
<P>
Det er ogs vigtigt , at forbrugerorganisationerne ser dette emne som en prioritet for at kunne tildele de ndvendige ressourcer .
Kommissionen tilskynder ligeledes medlemsstaterne og standardiseringsorganerne til at lette forbrugernes deltagelse i standardiseringsprocessen ogs p nationalt plan .
<P>
Direktivet om produktsikkerhed i almindelighed , der har til forml at sikre , at de produkter , der kommer p markedet , er sikre , giver europiske standarder en srlig rolle .
Denne rolle styrkes yderligere i den nye version , der er ved at blive vedtaget af Rdet og Europa-Parlamentet .
Til udarbejdelsen af disse standarder vil Kommissionen give de europiske standardiseringsorganer standardiseringsmandater , hvori den vil specificere det sikkerhedsniveau , der skal ns .
Forbrugerorganisationerne vil blive hrt om indholdet i disse mandater .
Kommissionen vil verificere , om de udviklede standarder er i overensstemmelse med direktivets krav og mandaterne bde med hensyn til sikkerhedsaspekter og forbrugernes deltagelse , inden standardreferencerne bliver offentliggjort i EF-Tidende .
<P>
Kommissionen vil nje kontrollere , at alle standardiseringsmandater i henhold til direktivet , og navnlig dem , der har med produkter til brn at gre , er opfyldt p tilfredsstillende vis .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Jeg vil gerne takke kommissionsmedlemmet for svaret .
Jeg har en del sprgsml .
Jo mere jeg lser om denne procedure , desto mere betnkelig bliver jeg .
Synes kommissionsmedlemmet ikke , at det er en smule mrkeligt , at reprsentanter for den industri , som skal reguleres , det vil sige den industri , som producerer brneartikler og brnelegetj , selv sidder som formnd i de standardiseringsudvalg , som p nationalt , eller andet , plan skal opstille regler for de produkter , der sendes ud p markedet ?
Synes kommissionsmedlemmet ikke selv , at det er mrkeligt , at produkter , som brn kommer i kontakt med p markedet , ikke er testede , hvorfor ingen egentlig kan bedmme deres sikkerhed ?
<P>
Synes kommissionsmedlemmet ikke , at det er lidt mrkeligt , at bedmmelsen i de seneste tilflde med f.eks. chokoladeg , legetj med krudt og udkldningstj , som ikke er brandsikkert , hele tiden falder ud til industriens fordel i stedet for til brnenes ?
Efter min mening er det helt klart , at der er behov for nye muligheder for standardisering , som skal baseres p objektive bedmmelsesgrunde i stedet for p subjektive , der er i industriens interesse .
<SPEAKER ID=182 NAME="Byrne">
Der holdes altid nje je med sprgsml som dette .
Som De ved , er direktivet om produktsikkerhed i almindelighed den overordnede rammelovgivning , der beskftiger sig med dette sprgsml .
Mine tjenestegrene og jeg holder meget nje je med , hvordan lovgivningen gennemfres i hele Den Europiske Union for at sikre , at forbrugerne - og brn i srdeleshed - beskyttes mod farlige produkter .
De ved jo nok , at der er indeholdt en sikkerhedsforanstaltning i produktsikkerhedsdirektivet . Det var den foranstaltning , der blev brugt sidste r , da vi indfrte en sikkerhedsforanstaltning i forbindelse med brugen af phthalater i brns legetj .
Det er en af de foranstaltninger , der kan tages i anvendelse som en ndforanstaltning for at beskytte brn .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
M jeg kort sprge kommissren , om han kan svare konkret nu p et sprgsml , som mange af os , og ogs fru Hulthn , har rejst over for ham fr , og det er om de potentielle farer , der er ved de uspiselige plastikobjekter , der gives vk sammen med slik og andre ting , og som ikke er levnedsmidler .
De er lavet af plastik , men de er ikke rigtig betegnet som det ene eller det andet .
Er han nu sikker p , at disse stoffer rent faktisk er sikre for brn ?
<SPEAKER ID=184 NAME="Byrne">
Jeg er godt klar over , hr . Whitehead , at dette er et sprgsml , som De har en srlig interesse i , og det har vret et sprgsml , som De og mine tjenestegrene har drftet frem og tilbage i nogen tid .
Men det er et sprgsml , som bliver behandlet af Generaldirektoratet for Erhverv og min kollega , hr . Liikanen .
<P>
Kommissionen er for nylig blevet spurgt om sikkerheden ved medflgende produkter , der ofte bestr af et stykke legetj , der ledsager levnedsmiddelproduktet i en adskilt baggrund .
I lyset af de informationer , Kommissionen har indhentet i samarbejde med de nationale myndigheder , nede Udvalget for Hastende Produktsikkerhedsproblemer , der er nedsat i henhold til produktsikkerhedsdirektivet , den 16. maj 2000 til den konklusion , at der ikke var fastslet nogen konkret fare ved de medflgende produkter .
Nonfoodgenstande , og navnlig sm stykker legetj eller legetj , der indeholder sm dele , er ikke risikofri .
Men risikoen afhnger af selve nonfoodproduktets karakteristika .
<P>
Eksistensen af en eventuel risiko har fet Udvalget for Hastende Produktsikkerhedsproblemer til at undersge behovet for at styrke de eksisterende instrumenter og navnlig den beskyttelse , der ydes af direktiv 88 / 378 om sikkerhedskrav til legetj og den dertil hrende standard EN 71 / 1 .
De ansvarlige tjenestegrene i Kommissionen arbejder for nrvrende p mulige forbedringer .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Da sprgsml 50 , 51 og 52 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=186 NAME="Per Gahrton">
Sprgsml nr . 50 af ( H-0057 / 01 ) :
<P>
Om : Pstet forsg fra kommissr Kinnocks side p at give det tidligere kommissionsmedlem Gradin mundkurv p Iflge oplysninger i den svenske presse ( den 23. januar ) skal medlem af Kommissionen , Neil Kinnock , i et brev til det forhenvrende kommissionsmedlem , Anita Gradin og dennes tidligere kabinetschef , Christer Asp , have krvet nrmere forklaring p de udtalelser , som de har fremsat i medierne om mangler i Kommissionens bureaukrati .
Efter at Santers Kommission var get af og efter van Buitenen-affren , skulle man ellers have troet , at Kommissionen havde forstet , hvad demokratisk benhed gr ud p , og var holdt op med at benytte totalitre metoder til at give de ansatte , ja , ligefrem tidligere ansatte , mundkurv p .
Kommissionen bedes derfor svare p , om det er korrekt , at kommissr Kinnock har skrevet disse breve ?
Hvilke forholdsregler har Kommissionen til hensigt at trffe for at undg gentagelse af sdanne fadser ?
<SPEAKER ID=187 NAME="Jan Andersson">
Sprgsml nr . 51 af ( H-0081 / 01 ) :
<P>
Om : Kommissionens optrden i forbindelse med ytringsfrihed Forhenvrende kommissr Anita Gradin og forhenvrende kabinetschef Christer Asp er i et brev til Kommissionen blevet kritiseret for , at de i offentlige interview har medvirket til at forsge at skabe klarhed om , hvordan et antal millioner under ECHO , der var afsat som bistandsmidler til Bosnien , kunne forsvinde .
Anita Gradin forklarede i interviewet , at hun havde vret loyal mod de beslutninger , der blev truffet i Kommissionen .
<P>
Den nuvrende Kommission har som nogle af sine vigtigste opgaver at bringe klarhed over , hvad der skete under den forhenvrende Kommission , og skabe forandringer , s noget tilsvarende ikke sker igen .
I dette arbejde spiller benhed over for offentligheden en stor rolle .
<P>
P hvilken mde mener Kommissionen , at brevet til Anita Gradin bidrager til strre benhed og til at ge offentlighedens tillid til Kommissionen ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Gran Frm">
Sprgsml nr . 52 af ( H-0122 / 01 ) :
<P>
Om : Kommissionens reaktion p kritik fra et tidligere kommissionsmedlem Den skaldte ECHO-skandale fra 1997 , hvor der ved uregelmssigheder forsvandt store summer EU-bistand , og i forbindelse med hvilken der senere ogs er forsvundet dokumenter vedrrende sagen fra Kommissionens arkiv , har vakt stor opmrksomhed i Sverige og Danmark .
I forbindelse med tv-programmer i begge disse lande har svel tidligere kommissionsmedlem Anita Gradin som hendes kabinetschef udtalt sig kritisk om Kommissionens behandling af sagen .
<P>
I anledning af disse udtalelser har kommissionsmedlem Neil Kinnock skrevet til ovennvnte to personer og hvdet , at de ikke har ret til at kritisere Kommissionen som institution .
Hvis der - imod forventning - findes en regel om , at de ikke har ret til at give udtryk for kritik , ville dette vre et drastisk tilbageskridt for ytringsfriheden i EU .
<P>
Med hvilken retlig begrundelse hvder kommissionsmedlem Neil Kinnock , at et tidligere kommissionsmedlem og en tidligere kabinetschef ikke har ret til at fremstte denne type kritik mod Kommissionen ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg er de rede medlemmer meget taknemmelig for deres sprgsml angende min korrespondance med min ven og tidligere kollega , Anita Gradin , og hendes tidligere kabinetschef , Christer Asp .
Sprgsmlene gr det muligt for mig at berette offentligt og bent om en sag , som jeg ved har givet anledning til interesse navnlig i Sverige .
<P>
Den 13. november 2000 sendte dansk tv en dokumentarudsendelse , hvor udtalelser blev tillagt fru Gradin og hr . Asp , som syntes at g p en ansat i Kommissionen , som var blevet enstemmigt frikendt for en rkke konkrete beskyldninger fra den sidste Kommission , efter at den rette disciplinrproces var blevet fulgt .
Som flge af denne udsendelse og som kommissr med ansvar for personale og administration var jeg tvunget til at skrive til fru Gradin og hr . Asp den 22. november for at f deres bekrftelse og afklaring af de omtalte bemrkninger for at gre det muligt for Kommissionen at fastsl , om de pgldende bemrkninger ville fordre en reaktion fra Kommissionens side .
<P>
Det var det eneste forml med brevet .
Jeg krvede hverken i tone eller indhold nogen forklaringer , og jeg fremsatte ikke nogen kritik , og jeg forsgte heller ikke at give nogen en mundkurv p eller p nogen mde at lade forst , at fru Gradin som tidligere kommissr eller hr . Asp som tidligere embedsmand ikke havde ret til at kritisere Kommissionen som institution .
For at gre dette absolut klart er jeg rede til at levere kopier af dette brev og af al anden relevant korrespondance til de rede medlemmer , s snart jeg har modtaget bekrftelse fra fru Gradin om , at hun ikke har noget imod dette .
Fru Gradin har ad indirekte vej angivet , at hun ikke har noget imod en sdan frigivelse af korrespondancen , men jeg foretrkker naturligvis som en hflighed mod hende frst at have en direkte bekrftelse af , at hun kan g ind for det .
<P>
Den 29. december besvarede fru Gradin mit brev af 22. november , og jeg skrev yderligere et brev til hende den 25. januar 2001 .
Som jeg ppegede i dette brev til fru Gradin , og som Parlamentet vil vre klar over , gr de personaleforordninger , der glder for alle EU-institutioner , det klart , at Kommissionen som institution og som arbejdsgiver er juridisk ansvarlig for at bist ansatte med at forsvare sig mod angreb .
Denne forpligtelse glder ogs at forsvare frikendte personer , nr der rejses tvivl om deres uskyld i de beskyldninger , som de er blevet frikendt for .
Mine breve af 22. november til fru Gradin og hr . Asp gik derfor helt og fuldt p sdanne juridiske forpligtelser og overvejelser og absolut intet andet .
<P>
Som jeg gjorde det klart i mit brev af 25. januar til fru Gradin , kan ytringen af visse meninger - f.eks. sdanne , som anses for at smde andre , selv om alle former for ytringsfrihed er dyrebare og m opretholdes , have retlige konsekvenser i alle demokratiske samfund og f srlige indvirkninger for Kommissionen som ansttende europisk myndighed .
I det brev gjorde jeg det absolut klart , at mit brev af 22. november p ingen mde var et forsg p at indskrnke frie kommentarer eller forhindre kritik af Kommissionen fra hverken fru Gradin eller for den sags skyld hr . Asp eller nogen anden .
<P>
Alt dette vil fremg klart for de rede medlemmer , nr de fr en chance for at lse brevudvekslingen , som jeg hber , at de vil .
Det vil ogs gre det muligt for dem at se , at grundlaget for tidligere kommissrers og tidligere tjenestemnds handlinger er traktaten og personaleforordningerne .
Fru Gradin har altid taget sin pligt til diskretion iflge traktaten alvorligt som en ansvarlig og hderlig person .
Jeg er sikker p , at det vil fortstte .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Man skal hre meget , fr rene falder af !
Det var nok en af de mest latterlige undskyldninger , jeg har hrt meget lnge . Hr .
Kinnock sagde , at vi ville vide , hvad der stod i brevet , hvis vi havde fet kendskab til det - det er meget fint , hvis vi fr det efter forhandlingen .
Jeg henvendte mig til hr .
Kinnocks kontor for at f kendskab til brevet fr forhandlingen , men fik at vide , at jeg muligvis kunne f kendskab til det efter forhandlingen .
<P>
Det viser bare , at hr . Kinnock overhovedet ikke har forstet , hvad benhed virkelig betyder .
Det virker ikke , som om hr . Kinnock har lrt noget af skandalen i den Kommission , han tidligere tilhrte - Santer-Kommissionen , som gik af , fordi den ikke forstod sammenhngen mellem benhed og korruption og bedrageri .
Hvis hr . Kinnock havde lrt noget af den Kommission , han tilhrte dengang , ville han have forstet det .
Jeg henfrer alts den type trusselsbrev , som han benbart skrev , og som fru Gradin opfattede som sdan , til de udtalelser , han gav til den svenske presse .
<P>
Fru Gradin har vel lst brevet , siden hun har udtalt sig .
Hr . Asp har vel ogs lst brevet , siden han har udtalt sig .
De vidste vel oven i kbet , hvad der stod i brevet , og opfattede det vel som en trussel .
Det er faktisk en fornrmelse mod Parlamentet at stikke halen mellem benene p denne mde og snige sig uden om ansvaret , som hr . Kinnock nu gr , og det er en skam for Parlamentet .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Jeg anmoder medlemmerne om at bemrke , at De kan stille tillgssprgsml .
Det drejer sig ikke om at irettestte kommissren i besvarelsen , men at stille sprgsml , De mtte finde passende .
Jeg kan ikke p forhnd vide , om De vil stille et sprgsml , men jeg beder Dem holde Dem til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg takker kommissren for svaret . Jeg vil gerne stille et sprgsml : Hvortil br kritikken iflge kommissr Kinnock rettes ?
Skal den rettes mod det forhold , at nogle millioner , som skulle have vret get til bistandsforml , er forsvundet , og at der har vret tale om konomisk roderi for skatteydernes penge , eller skal den rettes mod de personer , som udtrykker deres skuffelse over , at det ikke er lykkedes at bringe klarhed , hvad disse sprgsml angr ?
Jeg mener , at svaret burde vre enkelt , og jeg tror ogs , at Europas borgere mener , at svaret er indlysende .
<P>
Og nu til mit andet sprgsml . Hvis Kommissionen skrev et brev til tidligere kommissr Gradin , m De jo have troet , at hun p en mde angreb en enkelt person .
Jeg har selv set tv-programmet , og jeg kan sige , at det gjorde hun ikke .
Hun var fuldkommen loyal mod de beslutninger , der blev truffet i Kommissionen .
Hvordan kunne De tro , at tidligere kommissr Gradin havde rettet kritik mod enkelte personer ?
Det m De jo have troet , siden De skrev brevet .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Tak for svaret ! Hr .
Kinnock henviser til brevet til fru Gradin og hr . Asp .
Vi har jo ikke lst det direkte , men nu er en kopi af brevet til hr . Asp blevet trykt i de svenske medier , og her str der efter henvisning til tv-programmet - jeg forudstter , at det er korrekt gengivet - at hr .
Kinnock har skrevet til hr .
Asp : " Som du mske ved , er denne udtalelse , med rette eller urette , blevet tolket som en kritik af Kommissionen som institution . Da du tidligere har vret ansat ved Kommissionen , giver din udtalelse anledning til at sprge , hvilke pligter du har , da du som ansat skal rette dig efter forskellige ansttelsesvilkr og regler " .
<P>
Det er klart , at det helst ikke skal tolkes som andet , end at man antyder , at hr . Asp har gjort noget , som han ikke m , og at han mske endda skulle have gjort sig fortjent til en reprimande .
Derfor lyder mit sprgsml : Hvilket retligt grundlag er dette brev baseret p ?
Hvilke retsregler findes der , som siger , at man som tidligere kabinetschef eller som kommissr ikke har ret til at kritisere Kommissionen som institution ? Og hvilke retsregler ligger til grund for , at man endda minder om forskellige ansttelsesvilkr og regler ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , jeg vil for det frste hermed sige til hr .
Frm , at hvis han ser nrmere p personaleforordningerne , som hr . Asp er underkastet , vil han se det grundlag , hvorp hans tidligere ansttende myndighed skrev til ham , og han vil se , at det , der blev sagt i dette brev , helt og fuldt var i overensstemmelse med forordningerne og kravene om meddelelse - hverken mere eller mindre .
<P>
Hr . Andersson har lov til at have sit eget syn p den sag , der blev henvist til i tv-dokumentarudsendelsen .
Det er ikke det , det handler om , og det er heller ikke det , mit brev til fru Gradin handlede om , men han er demokrat , s han vil forst .
I Sverige m man ligesom i enhver anden medlemsstat eller i ethvert andet demokratisk samfund vre forsigtig med at komme med en erklring om en person , som er blevet frikendt for en bestemt beskyldning , der kunne medfre rekrnkelse af denne person .
Det er en generel regel , som forsts og opretholdes af demokrater alle vegne , men i Kommissionens tilflde som ansttende myndighed er der , som jeg tidligere ppegede , en yderligere ting , der gr sig gldende , og det er flgende : Hvis en embedsmand i Kommissionen angribes , og hvis det er en embedsmand i en srlig sag , som er blevet frikendt for en beskyldning efter en ordentlig proces , kan denne embedsmand stille krav til Kommissionen og derfor til skatteydernes penge i henhold til artikel 24 i personaleforordningerne om , at den kmper denne sag om pstet rekrnkelse .
<P>
Det , jeg sagde til fru Gradin , og som jeg er sikker p , at hun forstr fuldt ud - navnlig eftersom jeg forklarede det grundigt i mit sidste brev , gr simpelthen p denne juridiske kendsgerning og den retmssige udvelse af Kommissionens funktioner som en retligt nedsat organisation med forpligtelser , der er fastsat i lovgivningen i form af personaleforordningerne .
<P>
Hr . Andersson kan have sit eget syn p de srlige sager , der blev nvnt i tv-dokumentarudsendelsen .
Han har ret til disse synspunkter , hvad enten de er rigtige , forkerte , underbyggede eller andet , men jeg er sikker p , at han vil forst , at alle de foranstaltninger , der er truffet i relation til navngivne personer i denne tv-dokumentarudsendelse , og navnlig n , gr p juridiske sprgsml - som jeg understregede i mit brev til fru Gradin og i mit tidligere svar - og ikke p bredere vurderinger , som kan vre noget , der ganske er op til hr . Andersson og hans egen samvittighed .
Jeg vil ikke p noget tidspunkt sige eller gre noget , som kunne fre til uretfrdige eller uberettigede angreb mod Kommissionen , Den Europiske Union og skatteydernes penge , nr der findes andre midler til at sikre , at lovgivningen overholdes , hvad enkeltpersoner angr .
<P>
Jeg vil sige til hr . Gahrton , at problemet i denne sag ikke har noget med gennemsigtighed at gre , det drejer sig snarere om mangler enten med hensyn til hans hrelse eller forstelse .
Det , jeg sagde , var ikke latterligt .
Jeg vil sende ham en kopi af mit svar , og nr jeg har modtaget fru Gradins samtykke til frigivelse af de breve , vi har udvekslet , herunder mit personlige brev til hende af 25. januar skrevet i officielt jemed , vil han kunne se det .
Men jeg er sikker p , at han vil forst som en , der overholder hflighedsreglerne og erkender det grundlag , som det personlige brev var skrevet p , at det ikke er op til mig at frigive et brev , som jeg skrev til fru Gradin .
Hvis fru Gradin nsker at frigive det eller giver mig tilladelse til at frigive det , s er det helt o.k. for mig , og som jeg allerede har nvnt , har hun angivet ad indirekte vej , at hun ikke ville have noget imod dette .
Det overrasker mig ikke - jeg kender Anita Gradin meget godt - men jeg kan ikke frigive brevet , fr jeg har en formel bekrftelse .
Det er p ingen mde nogen hemmelighed .
<P>
Jeg hber blot , at hr . Gahrtons forstelsesevner vil gre betydelige fremskridt , nr han fr lejlighed til at lse brevet , for i lbet af hans indlg viste han ikke mange tegn p meget mere end den mest rudimentre forstelse .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg har et tillgssprgsml , som handler om Kommissionens informationskontor i Stockholm og dettes tidligere chef , Linda Steneberg .
<P>
Som kommissren sikkert ved , finder der en strafferetlig efterforskning af konomiske uregelmssigheder sted p Kommissionens kontor i Stockholm .
Det svenske politi er begyndt at afhre flere af de ansatte og vil afhre fru Steneberg , som nu er blevet forfremmet og arbejder ved Kommissionen i Bruxelles .
Fru Steneberg ngter at samarbejde med det svenske politi og at tage til Stockholm for at blive afhrt .
<P>
Er det ikke rimeligt , at De som ansvarlig opfordrer Deres ansatte eller endda beordrer dem til at mde til forhr , nr det sker for at udrede den konomiske kriminalitet , som er sket inden for Kommissionens ansvarsomrde ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Kinnock, Neil">
Dette sprgsml har overhovedet intet at gre med det sprgsml , der er anfrt p dagsordenen .
Jeg vil imidlertid besvare det i gennemsigtighedens interesse .
<P>
Den person , der nvnes af det rede medlem , og som er embedsmand i Kommissionen , har angivet , at han fuldt ud er rede til at svare p alle foresprgsler fra den svenske anklagemyndighed .
Det vil ske , nr tiden er inde hertil .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=198 NAME="Maj Britt Theorin">
Sprgsml nr . 53 af ( H-0083 / 01 ) :
<P>
Om : Kandidater til stillingen som generaldirektr Kommissionens memorandum " Targets for the Recruitment and Appointment of Women 2000 " anfrer , at andelen af kvinder i A1 og A2-stillinger skal ges med 20 % frem til 2005 .
Iflge de seneste oplysninger er der stadig kun tre kvinder blandt Kommissionens 49 generaldirektrer .
Det er derfor forbavsende , at Kommissionen p ny har udnvnt en mand til generaldirektr for bistand , selv om der fandtes en meget velkvalificeret kvindelig kandidat .
Udvlgelseskomiten bestod af otte mnd .
<P>
Hvorledes tages der hensyn til ligestillingen ved udnvnelsen af Kommissionens generaldirektrer ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Kinnock, Neil">
Kommissionen er yderst bevidst om behovet for at ge andelen af kvinder i A1- og A2-stillinger .
Derfor har der siden 1995 vret sat rlige ml for udnvnelsen af kvinder til disse og andre ledende stillinger .
<P>
Kommissionens overordnede ml er , som vi bebudede i begyndelsen af vores embedsperiode i 1999 , at fordoble antallet af kvinder i disse to stillingskategorier i lbet af embedsperioden og derved ge antallet af kvinder i A1- og A2-stillinger til 44 eller omkring 20 % i 2005 .
For at n dette faststtes de rlige ml p grundlag af en forventet omstning i stillingerne hvert r .
I 2000 var mlet for udnvnelse af kvinder til A1 to udnvnelser , og mlet for A2 var fem udnvnelser .
Disse ml blev overget med tre nye udnvnelser til A1 og syv nye udnvnelser til A2 .
Som resultat heraf er det nuvrende antal kvinder p A1-niveau fire ud af 54 , og antallet af kvinder p A2-niveau er 21 ud af 178 .
<P>
Kommissionen har til hensigt at fortstte sin praksis med at faststte rlige ml , for det har helt klart vret med til at forbedre knsbalancen , selv om det s benbart ikke har vret tilstrkkeligt .
Kommissionen vil faststte det rlige ml for 2001 i nste mned .
Ud over mlstningspolitikken mindes medlemmerne af ansttelsesudvalgene om de principper om lige muligheder mellem mnd og kvinder , som der skal tages hensyn til ved udvlgelsen af ansgere .
Kommissionen sger at udnvne den mest egnede ansger til posten , og hvor der er tale om lige gode kvalifikationer i forhold til den pgldende stilling , sger den at give prioritet til den kvindelige ansger .
Resultatet m fremg af en objektiv vurdering fra den relevante myndigheds side af hver enkelt situation og er derfor ikke automatisk for personer af nogen af knnene .
<P>
I den sag , som det rede medlem henviste til , shortlistede det rdgivende ansttelsesudvalg en kvindelig ansger med gode kvalifikationer .
Kommissionen fandt , at den valgte ansger havde en profil , der passede bedre til opgaverne i forbindelse med den pgldende stilling .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Tak , hr. kommissr .
Desvrre stder vi kvinder panden mod en mur , ogs inden for EU ' s institutioner .
Jeg er taknemmelig og glad for den handlingsplan med konkrete ml , som De har taget fat p , men den krver ogs en fastlagt tidsplan .
Det er meget gldeligt , at De vil arbejde mod diskriminering . Men da Kommissionen nu endnu en gang har udnvnt en mand til generaldirektr - denne gang ved Generaldirektoratet for Udvikling - sprger jeg mig selv , om Kommissionens mlstninger bare var retorik .
<P>
Ansttelsesudvalgets otte mand kunne vlge mellem en kvinde med stor politisk og administrativ erfaring p hjt niveau samt med gedigen udlandserfaring og en mand uden politisk baggrund , med mindre administrativ erfaring og uden udlandserfaring .
Jeg kan blot konkludere , at den mandlige kandidat er blevet foretrukket .
<P>
I Sverige klager man til arbejdsmarkedsdomstolen og fr medhold i sager , hvor der er tale om en vsentligt mindre ijnefaldende diskriminering end i dette tilflde .
Er Kommissionen parat til at trkke sin beslutning tilbage og give denne stilling til den mest kompetente kandidat , eller skal der i dette tilflde klages til EF-Domstolen ?
Er Kommissionen parat til fortsat at have mindst 50 % kvinder i sine ansttelsesudvalg , ikke 100 % mnd ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Kinnock, Neil">
Som det rede medlem understreger , er der endnu ingen ligheder mellem det system , vi sger at udvikle i Europa-Kommissionen , og de ordninger , der i nogle r har eksisteret i Sverige og ogs i en rkke andre medlemsstater .
Vi kan under de nuvrende omstndigheder ikke gre mere end fortsat at strbe efter at leve op til de bedste standarder , som vi inderligt anbefaler andre i hele Unionen .
Der er her tale om standarder , som jeg og mine kolleger i den nuvrende Kommission inderligt nsker at opfylde .
<P>
Hvis jeg blot kunne svare p de konkrete sprgsml , der er rejst af det rede medlem . Der er ikke nok kvinder p noget niveau , herunder p lederniveau , i nogen af EU-institutionerne .
Som det rede medlem var venlig nok at anerkende , gr vi en alvorlig indsats for at forbedre denne situation i Europa-Kommissionen .
Men hvad Europa-Parlamentet angr , tror jeg f.eks. , at jeg har ret , nr jeg siger , at kun n ud af 10 direktrer er en kvinde .
Situationen i Rdet er end ikke s god som dette .
S i hver enkelt institution , herunder ogs de andre ssom Domstolen og Revisionsretten , er der et benbart behov for meget betydelige forbedringer , og det glder mig at have lejlighed til igen at understrege dette ved sprgetiden her i Parlamentet .
<P>
Jeg tror p , at vi vil n mlene inden 2005 .
Der er ikke tale om overambitise ml .
Ja , flere af os i den nuvrende Kommission ville hvde , at de er overbeskedne .
Men de er realistiske , nr man ser p vores udgangspunkt .
Det , vi hber , vil ske , er , at vi ved at sikre , at mindst 20 % af de ledende stillinger er i kvinders hnder ved udgangen af denne Kommissions embedsperiode , vil give den nye Kommission et meget fastere og bedre grundlag til at arbejde frem imod en gte knsbalance i hele Kommissionen , og navnlig for s vidt angr de ledende stillinger .
<P>
Jeg tager det til mig , som det rede medlem sagde om udvlgelsesudvalgets enknnede karakter .
Men det er faktisk ikke noget udvlgelsesudvalg .
Det er et rdgivende udvalg om ansttelse .
Den endelige udvlgelse af ansgerne foretages af den ansvarlige kommissr , mig selv som kommissr for personaleadministration og formanden .
Det grundlag , hvorp udvlgelsen fandt sted , var , som jeg tidligere nvnte , ikke noget udtryk for kritik af eller manglende respekt for de hje kvalifikationer hos den kvindelige kandidat , vi havde foran os . Der var , som jeg sagde , blot tale om , at den valgte kandidat havde en profil , der passede bedre til den pgldende stilling .
Han blev ikke foretrukket , fordi han var en mand .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , vil hr . Kinnock efter diskussionen her bekrfte over for Parlamentet , at karriereudvikling baseret p prstationer og merit vil vre grundlaget for de reformer , som vi godkendte her i Parlamentet sidste r ?
Vil han ogs benytte sig af lejligheden til at fortlle os , hvilke fremskridt han gr med at indfre en struktureret prstationsvurdering i hele Kommissionen og med sine skridt til at indfre en liner karrierestruktur ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , det sprgsml har , som hr . Harbour vil vre klar over , direkte relevans til det sprgsml , der er rejst af fru Theorin , for vi mener , at det blandt de mange andre begrundelser for at foretage ndringer med hensyn til vurdering og overgang til en mere liner karrierestruktur er vigtigt at give kvindelige embedsmnd en mere retfrdig behandling , ja , og gre Kommissionen til en mere attraktiv arbejdsplads for kvinder , navnlig kvinder med familieforpligtelser .
<P>
Hvad fremskridt angr , vil Kommissionen den 28. februar overveje en rkke af otte detaljerede forslag , som derefter vil blive sendt til hring blandt hele personalet og til personalereprsentanterne med henblik p formelle forhandlinger , svel som to orienterende papirer , hvoraf den ene omhandler ln- og pensionssprgsml og det andet det mere linere karrieresystem .
Vi er derfor - hvad det linere karrieresystem , systematisk vurdering og en lang rkke komplementre aktiviteter angr - ved at fremkomme med formelle forslag og indlede detaljerede hringer om dem .
Det er med henblik p , at vi inden sommerferien kan indsamle detaljerede endelige forslag enten til beslutning i Kommissionen - som har retskraft - eller forslag til Parlamentet og Rdet , hvor der krves ndringer af personaleforordningerne .
<P>
Parlamentets sttte og interesse er af uvurderlig vrdi i alle disse reformaktiviteter - bde dem , der vedrrer en bedre knsbalance , og endnu mere udbredt dem , der sger at sikre en get effektivitet hos Kommissionens personale og en professionel sttte for det .
Jeg hber , at denne sttte og forstelse vil fortstte .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er interesseret i at vide , om oprindelseslandet egentlig ogs er et kriterium ved udvlgelse af kvinder ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Kinnock, Neil">
Hr. formand , Kommissionen sger at leve op til sin forpligtelse til at opretholde en rimelig knsbalance , ikke kun inden for ledende stillinger , men for alle personalekategorier i Kommissionen .
Grunden til , at vi gr dette , er , at dette er en enestende multinational og mangesproget Union , og det er vsentligt , at Unionens udvende administration afspejler mangfoldigheden af kulturer og sprog i Kommissionens personalesammenstning .
<P>
Det samme glder for at sikre en meget bedre knsbalance .
Jeg kan rligt sige til den rede herre , at en person ikke bliver foretrukket p grund af sit kn eller det flag , han eller hun tilfldigvis er fdt under , eller det pas , de brer .
Vi vil flgelig strbe efter at ge den vgt , der lgges p merit , samtidig med at vi med mange forskellige praktiske midler forsger at opretholde en bedre knsbalance og ogs at opretholde en regional geografisk balance , som tjener en multinational organisation .
<P>
Sprgsml til David Byrne
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=207 NAME="Niels Busk">
Sprgsml nr . 54 af ( H-0011 / 01 ) :
<P>
Om : BSE-beslutningerne Kommissionen bedes redegre for situationen i de enkelte medlemslande som flge af beslutningerne om bekmpelse af BSE fra december 2000 .
<P>
Hvorledes er beslutningerne implementeret i de enkelte lande , og hvorledes kontrollerer Kommissionen , at beslutningerne bliver efterlevet korrekt ?
Hvilke kontrolforanstaltninger er ivrksat ?
Hvorledes kontrollerer Kommissionen , at kd og benmel ikke forefindes i foderstoffer i et medlemsland ?
Har alle lande tilstrkkelig restkapacitet og en fuldstndig registrering af kreaturer , s eventuel smitte kan spores ?
Hvor mange dyr er ophobet i de enkelte lande ?
Hvor meget slagteriaffald har hobet sig op til destruktion , og hvorledes bliver det opbevaret ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Byrne">
Kommissionen har for nylig modtaget informationer fra medlemsstaterne om deres gennemfrelse af BSE-kontrolforanstaltningerne og navnlig om de nye foranstaltninger vedrrende dyrefoder og test af dyr for BSE .
Informationerne blev tilvejebragt som svar p et sprgeskema sendt til medlemsstaterne den 5. januar 2001 .
Dette sprgeskema har gjort det muligt for Kommissionen at opn et rimeligt komplet billede af den mde , hvorp foranstaltningerne bliver gennemfrt , og dette virker i det store og hele tilfredsstillende .
Et arbejdsdokument , der opsummerer medlemsstaternes svar p dette sprgeskema , blev ligeledes sendt rundt med henblik p drftelse i Rdet ( landbrug ) den 29. januar .
<P>
Medlemsstaterne er ansvarlige for gennemfrelsen af disse foranstaltninger .
Hvad foderforbuddet angr , omfatter gennemfrelsen periodiske mikroskopiske undersgelser af foderstoffer og kontrol af foderstofplanter .
Dette kontrolleres igen af personalet i Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret , der allerede har aflagt besg i en rkke medlemsstater med dette for je siden december 2000 , og som har til hensigt at aflgge resten af medlemsstaterne besg i begyndelsen af 2001 .
Rapporterne om disse kontrolbesg vil blive forelagt Europa-Parlamentet og offentliggjort p Internettet p sdvanlig vis .
<P>
Lovgivningen om identifikation og registrering af kvg specificerer , at hver enkelt medlemsstat skal etablere en national database for kvg , og at de elektroniske databaser skulle vre fuldt ud operationelle senest den 31. december 1999 .
Kommissionen har verificeret disse databasers fulde operationelle karakter for flgende landes vedkommende : strig , Belgien , Danmark , Finland , Luxembourg , Nederlandene og Det Forenede Kongerige , for s vidt angr Nordirland .
Portugal , Frankrig og Tyskland har anmodet om anerkendelse af deres nationale databasers fulde operationelle karakter , og Kommissionen er i frd med at behandle disse anmodninger .
Kommissionen har ikke nogen eksakte tal for mngden af orarbejdet dyreprotein , der er ophobet i medlemsstaterne .
Den er klar over , at bortskaffelsen af dette materiale giver anledning til problemer for nogle medlemsstater , og at disse stater aktivt sger at finde en lsning p problemet .
<SPEAKER ID=209 NAME="Busk">
Tak for Deres svar , hr. kommissr .
Jeg er meget tilfreds med , at vi fr besked om resultatet af sprgeskemaet p det nste mde i Landbrugsudvalget .
Men jeg fornemmer alligevel p Deres svar , at der er en meget stor forskel mellem de enkelte medlemslandes status , og det vidste vi ogs , der var inden den 1. december .
Det er jo en meget kort tid , der er get .
I betragtning af sundhedssituationen br der ikke g srlig lang tid , bde af hensyn til forbrugerne og af hensyn til landmndene .
Ogs fordi der lige nu er en konkurrenceforvridning mellem landmndene i de enkelte medlemslande , eftersom kompensationerne er meget forskellige .
Jeg hber , hr. kommissr , at det ikke bliver de mest langsomme lande , men de hurtigste lande , som bestemmer farten , for jeg er ret overbevist om , at vi s ogs nr frem til et resultat , hvor alle 15 nuvrende EU-lande har implementeret disse BSE-beslutninger .
<SPEAKER ID=210 NAME="Byrne">
Det er mig meget magtpliggende at sikre , at vi har fllesskabsforanstaltninger i relation til alle disse sprgsml , og at alle medlemsstater anvender fllesskabslovgivningen p samme mde .
Det var ikke ndvendigvis tilfldet tidligere sidste r og ej heller hen imod slutningen af sidste r , men jeg ser nu nogle tegn p , at det kan ns som flge af de fllesskabsforanstaltninger , der nu er blevet indfrt .
Jeg nrer alle mulige hb til , at eventuelle forskelle , der opstr i medlemsstaterne , snart vil hre fortiden til .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=212 NAME="Manuel Medina Ortega">
Sprgsml nr . 55 af ( H-0019 / 01 ) :
<P>
Om : Kogalskab Hvilken opflgning er der sket i Kommissionen og de forskellige medlemsstater af Europa-Parlamentets betnkning fra 1997 om den skaldte " kogalskab " , og hvilke foranstaltninger er Kommissionen ved at trffe for at sikre gennemfrelsen af de gldende fllesskabsbestemmelser om forebyggelse af sygdommen i de forskellige medlemsstater ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Byrne">
Kommissionen reagerede i sin endelige konsoliderede rapport p Parlamentets rapport om BSE fra 1997 ved at faststte et ambitist arbejdsprogram .
I endnu to halvrlige opflgningsrapporter til Parlamentet gav den et bredt overblik over de hasteforanstaltninger , der var truffet for at bekmpe BSE , ge dyrefoderets sikkerhed og gennemfre den nye tilgang inden for videnskabelig rdgivning , risikoanalyse og kontrol .
<P>
Kommissionens tjenestegrene er siden blevet omstruktureret for at sikre de videnskabelige udvalgs uafhngighed og gennemsigtighed , styrkelse af kontrolmyndigheden og adskillelse af forbrugerbeskyttelsen fra markederne .
<P>
Der er blevet indfrt et solidt korpus af lovgivningsmssige foranstaltninger , som Kommissionen regelmssigt har aflagt beretning til Parlamentet om .
Disse foranstaltninger omfatter f.eks. kravet om at fjerne og destruere specificeret risikomateriale , at trykkoge dyreaffald og aktivt undersge dyrebestanden for tilstedevrelse af TSE .
Kommissionen har ogs gjort brug af den nye lovbestemmelse i Amsterdam-traktaten til at foresl forordninger i forbindelse med den flles beslutningsprocedure om forebyggelse og kontrol af smitsomme spongiforme encephalopatier og om forarbejdning af dyrebiprodukter .
Disse forordninger vil samle en lang rkke foranstaltninger , der for nrvrende er baseret p sikkerhedsbestemmelser i Fllesskabets veterinre lovgivning , i n eneste omfattende lovtekst .
Hvis forhandlingerne forlber som forventet , skulle forordningen om TSE blive vedtaget i nste mned .
<P>
Der forventes en afstemning i Parlamentet om den foreslede forordning om dyrebiprodukter snarligt .
I mellemtiden fortstter Kommissionen med at overvge situationen p stedet , samtidig med at den indhenter videnskabelige rd og trffer juridiske foranstaltninger , nr det er ndvendigt .
De beviser , der flger af Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets regelmssige besg og Den Videnskabelige Styringskomits videnskabelige udtalelser , er blevet grundlaget for Kommissionens forbrugerbeskyttelsespolitik .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans svar . Jeg har bemrket , at Kommissionen lovgivningsmssigt har gjort mange fremskridt siden 1997 .
<P>
Jeg vil gerne stille et tillgssprgsml , for mine vlgere er bestyrtede over de spanske myndigheders rystende fejltagelser og modsigelser .
Helt konkret har en regional landbrugsminister beordret , at man skulle deponere de dde ker i en ben mine .
Der har vret erklringer fra en minister , der sagde n ting , mens en anden sagde det modsatte .
I Tyskland er der i det mindste nogle ministre , der er get af .
Mit sprgsml er flgende : Ud over lovgivningstiltag har Kommissionen s tnkt sig at trffe udvende foranstaltninger over for medlemslandene ?
Kan man bemrke en strre tilstedevrelse fra Kommissionens side i vores medlemslande for at garantere vores borgeres sikkerhed ?
Har Kommissionen p noget tidspunkt tnkt p at anvende overtrdelsesproceduren via overtrdelseschartret , sledes at Fllesskabets borgere bliver klar over , at Kommissionen virkelig vger over deres sikkerhed og sundhed ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Byrne">
Medlemsstaternes gennemfrelse af de sikkerhedsforanstaltninger , der er indfrt p fllesskabsplan , er af yderste vigtighed .
Der er ikke meget fornuft i at vedtage lovgivning p fllesskabsplan , hvis den ikke gennemfres fuldt ud og til punkt og prikke af medlemsstaterne .
<P>
Der er en rkke reaktioner , som Kommissionen kan ty til i tilflde af , at en medlemsstat vedvarende afholder sig fra at gennemfre disse sikkerhedsforanstaltninger p ordentlig vis .
Det er f.eks. at indlede overtrdelsesprocedurer mod denne medlemsstat eller alternativt at trffe fllesskabsforanstaltninger , der kan forsts i den forstand , at der indfres sikkerhedsbestemmelser , der vil forhindre den pgldende medlemsstat i at eksportere sit produkt .
Her gr jeg ud fra , at De , nr de taler om disse sprgsml , mener oksekd .
<P>
Der er her helt klart tale om meget strke foranstaltninger .
De skal tages i anvendelse under omstndigheder , hvor medlemsstater ikke gennemfrer sikkerhedsbestemmelserne .
Det er imidlertid kun passende at indfre disse foranstaltninger under omstndigheder , hvor den manglende opfyldelse har vret vedvarende .
Der m vre et adfrdsmnster til stede hos en medlemsstat , der gr ud p at ignorere lovgivning .
En eller to episoder vil ikke fre til , at der indledes overtrdelsesprocedurer , eller at der trffes fllesskabsforanstaltninger .
<P>
Dette er et sprgsml , som mine tjenestegrene og jeg selv hele tiden holder nje je med for at sikre , at der er fuld overholdelse , og for at sikre , at forbrugerne er ordentligt og fuldt ud beskyttede bde af lovgivningen og gennemfrelsen af lovgivningen .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , jeg vil ikke bruge eller spilde noget af tiden p at besvare eller kritisere nogen af medlemsstaterne for , om de overholder loven eller ej , men jeg vil stille kommissren en rkke konkrete sprgsml om emnet harmonisering .
Hvis man krver af medlemsstaterne , at de skal overholde loven , som dikteres herfra , og det er jeg enig i , hr. kommissr , s skal disse love vre klare , og det samme skal glde for alle .
<P>
I hvor hj grad kan det krves , at disse love skal efterleves , nr vi taler om anvendelsen af testene ?
Medlemsstaterne plgges og gr med til 30 mneder , men s er der nogle medlemsstater , der anvender 24 mneder .
Hvilke garantier fr forbrugerne ?
Mener De ikke , at dette skaber en betydelig uro og usikkerhed blandt forbrugerne ?
<P>
Det samme kunne jeg sige om fjernelsen af rygsjlen , nr vi taler om risikomateriale .
Man taler om , at kun to medlemslande skal fjerne rygsjlen og kun fra dyr over 30 mneder .
Der findes undtagelser for nogle medlemslande , men hvilke ?
Hvorfor disse undtagelser ?
Hvorfor foretog Den Stende Veterinrkomit den 7. februar i r en evaluering , der gik p at fjerne rygsjlen fra dyr over 12 mneder ?
Hvor er harmoniseringen ?
<P>
Hr. kommissr , det er meget svrt at give sikkerhedsgarantier til forbrugerne , hvad angr oksekd , nr der er disse funktionsforstyrrelser p lovgivningsomrdet .
<SPEAKER ID=217 NAME="Byrne">
Det er vigtigt at forst , hvad det er , vi taler om .
Jeg forstr , at det rede medlem sprger mig om den foranstaltning , der blev indfrt i sidste uge i Den Videnskabelige Veterinrkomit , om fjernelse af rygsjlen til forskel fra rygmarven .
<P>
Rygmarven har vret betegnet som specificeret risikomateriale ( SRM ) i lang tid og er som sdan blevet fjernet i mange medlemsstater i lang tid . Den er nu blevet fjernet af alle medlemsstater siden 1. oktober 2000 i henhold til lovgivningen i Den Europiske Union .
Hvis De henviser til rygsjlen , vil jeg besvare det aspekt af Deres sprgsml ved at sige , at det forslag , jeg forelagde Den Videnskabelige Veterinrkomit i sidste uge , var solidt baseret p rdgivning fra Den Videnskabelige Styringskomit .
<P>
Situationen er den , at mere end 95 % af smitteevnen er lokaliseret i SRM hos et smittet dyr .
Fjernelsen af rygsjlen anses af videnskabsfolk for at tegne sig for yderligere et par procentpoint , sledes at dette , nr man ser p hele sprgsmlet om fjernelse af specificeret risikomateriale , er en ultraforebyggende foranstaltning .
I forbindelse med sin rdgivning om , hvorvidt dette burde gres , undersgte Den Videnskabelige Styringskomit de beviser , der var til rdighed fra medlemsstater , og nede frem til den konklusion , at det var hensigtsmssigt at fjerne rygsjlen under omstndigheder , hvor medlemsstater ikke havde et helt igennem BSE-frit system eller ikke havde indfrt de kontrolforanstaltninger , der svarede til en meget lav BSE-forekomst .
Med dette rd i baghovedet nede man frem til en konklusion om , at det var hensigtsmssigt at give dispensation til de fem medlemsstater , som De henviser til - to af dem , fordi de havde indfrt meget strenge kontrolforanstaltninger , og de andre tre , fordi de var i kategori 2 i den geografiske risikovurdering , der blev offentliggjort i juli sidste r - og identificerede sledes disse medlemsstater som genstand for meget lav risiko .
Flgelig blev der givet dispensation under disse omstndigheder .
<P>
Det er en foranstaltning , der omfatter hele Fllesskabet .
Den glder for alle medlemsstater .
Men under omstndigheder , hvor det er hensigtsmssigt , under de individuelle omstndigheder i en individuel medlemsstat og udelukkende p basis af rd fra videnskabsfolk , som rdgiver mig , blev det fundet rigtigt at gre undtagelser .
Ikke blot gav Den Videnskabelige Styringskomit rd , som den beslutning var baseret p , men Den Stende Veterinrkomit kom til den samme konklusion som Kommissionen .
<P>
Dette var en forsvarlig reaktion .
Der er mange medlemsstater , der er af den opfattelse , at jeg gik for vidt .
Der er ogs medlemsstater , der er af den opfattelse , at jeg ikke gik vidt nok .
Det , vi forsgte at n frem til , var reaktioner under omstndighederne , der stod ml med situationen .
<P>
Hvad angr de 24 mneder , gr jeg ud fra , at De henviser til den kendsgerning , at der er et krav om at teste dyr , der er over 30 mneder gamle .
Der er en medlemsstat , der p sit eget omrde har reduceret dette til 24 mneder , men det har absolut ingen konsekvenser for handlen mellem denne stat og de andre medlemsstater . Denne medlemsstat har formentlig konkluderet , at det var umagen vrd at reducere det til 24 mneder p grund af aldersprofilen for et par positive tilflde , som man har fundet dr .
<P>
Jeg er fuldt ud enig i grundlaget for Deres sprgsml , som er , at det er bedre at have fllesskabsforanstaltninger over hele linjen frem for at have individuelle foranstaltninger , men undertiden kan individuelle medlemsstater eller en srlig foranstaltning , der er lidt anderledes end fllesskabsforanstaltningen , vre begrundet i omstndigheder , hvor man har en srlig enestende situation i en medlemsstat .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=219 NAME="Rosa Migulez Ramos">
Sprgsml nr . 56 af ( H-0021 / 01 ) :
<P>
Om : BSE - anvendelse af kdben fra kvg Det spanske sundhedsministerium har skabt bekymring blandt de spanske forbrugere ved at rde husmdrene til ikke at kbe " kd til forringspriser " og ikke at koge suppe p ben fra kvg .
<P>
Mener Kommissionen , at der er en forbindelse mellem priserne p oksekd p markedet og de risici for forbrugerne , der er forbundet med anvendelsen af oksekd ?
<P>
Mener Kommissionen , at kdben fra kvg frembyder s stor en risiko , at anvendelsen heraf br forbydes ?
Er der forbud mod salg heraf i nogle medlemsstater ?
Drejer det sig i bekrftende fald om et generelt forbud , eller vedrrer forbuddet kun en bestemt type kdben ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Byrne">
Fllesskabets hygiejnelovgivning finder anvendelse p alt kd og alle kdprodukter uanset deres pris og sikrer det samme hje niveau af forbrugerbeskyttelse .
Det er ikke acceptabelt , at billigt kd skulle vre mindre sikkert end dyrere kd .
<P>
Kommissionen flger meget omhyggeligt alle sprgsml med relation til materiale , der kan udgre risici med hensyn til smitsomme spongiforme encephalopatier .
I denne sammenhng gav den et omfattende mandat til Den Videnskabelige Styringskomit om at revidere den gldende liste over skaldt specificeret risikomateriale , sfremt nye videnskabelige beviser skulle komme frem p dette omrde .
<P>
I juni 2000 vedtog Kommissionen beslutning 2000 / 418 / EF , der krver fjernelse af en rkke vv fra kvg , fr og geder fra fdevarer og fdekden .
Den fastslr bl.a. , at ben fra kraniet fra over 12 mneder gammelt kvg skal forbydes i alle medlemsstater .
Desuden udvider den listen over specificeret risikomateriale til rygsjlen hos over 30 mneder gammelt kvg i Det Forenede Kongerige og Portugal .
<P>
Efter yderligere udtalelser fra Den Videnskabelige Styringskomit fremsatte Kommissionen et forslag ved mdet i Den Stende Veterinrkomit den 7. februar , som udpegede rygsjlen som specificeret risikomateriale , der skulle fjernes og destrueres for kvg , der var over 12 mneder gammelt .
Dette forslag blev accepteret af Den Stende Veterinrkomit , og nr det bliver formelt vedtaget , skal medlemsstaterne sikre fjernelsen af rygsjlen .
Dette kan finde sted p salgsstedet , det vil sige i slagterforretningen fra den 31. marts 2001 .
<P>
Forslaget indeholdt bestemmelser om undtagelser fra forpligtelsen til at fjerne rygsjlen p basis af udtalelser fra Den Videnskabelige Komit for fem medlemsstater - strig , Finland , Portugal , Sverige og Det Forenede Kongerige .
Denne undtagelse er betinget af fortsat og forbedret overvgning af tilstedevrelsen af BSE i disse medlemsstater med krav om get testning af visse kategorier af dyr .
Undtagelserne vil om forndent blive revideret i lyset af resultaterne af disse test og yderligere videnskabelige udtalelser .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , jeg tror , at fru Redondo i sit indlg ganske glimrende gav udtryk for det , og at der under denne BSE-krise virkelig er medlemslande , som er fremragende elever , som forbereder deres eksamener mneder i forvejen , og andre som vores land , som Spaniens regering , der er de sidste i klassen , og som forbereder eksamen fem minutter fr , og som s , nr de dumper , giver lreren skylden .
Og lreren er Dem , hr. kommissr .
<P>
Den spanske regering oplevede det frste BSE-tilflde i oktober , selv om den skjulte det indtil december .
Mangelen p gennemsigtighed og den improvisation , hvormed Spaniens regering handler under denne krise , er efter min mening grunden til det enorme fald i det spanske forbrug , som kvgsektoren betaler , og navnlig i min region , Galicien , hvor kerne er et element for social samhrighed og endda kan betegnes - som en kendt og beundret forfatter siger - som et totem .
<P>
Derfor sprger jeg Dem : Kan kommissren garantere forbrugerne , at man i Spanien nu fuldt ud anvender de foranstaltninger , som Den Europiske Union har vedtaget ?
Er der nogle fremtidige tiltag , som vi burde begynde at forberede os p ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Byrne">
Som jeg udtalte som svar p et tidligere sprgsml , tror jeg fuldt og fast p , at gennemfrelsen af sikkerhedsforanstaltninger er af meget stor betydning , og at denne gennemfrelse m flges strengt i alle medlemsstater .
<P>
Jeg har skrevet til medlemsstater , jeg er i regelmssig kontakt med medlemsstater , jeg drfter dette sprgsmlet i Rdet ( landbrug ) med ret s regelmssige mellemrum , og betydningen af gennemfrelsen af lovgivningen er noget landbrugsministrene og regeringerne i medlemsstaterne er fuldt ud bevidste om .
<P>
Jeg er enig med Dem i , at det , hvis ikke alle love , som vi har indfrt , bliver gennemfrt , kan resultere i en forringelse af forbrugertilliden .
Hvis forbrugerne fler , at de love , der er blevet indfrt til gavn for dem , ikke bliver fuldt ud gennemfrt , vil de opfatte sig selv som vrende udsat for risiko .
<P>
Jeg tror , at alle medlemsstater nu fuldt ud forstr betydningen af dette .
Der kan have vret nogen slaphed i nogle medlemsstater tidligere , men jeg er nu ret overbevist om ud fra min iagttagelse af situationen og ud fra udtalelser fra bl.a. landbrugs- og sundhedsministre , at der er en fuld og hel vrdsttelse af behovet for en komplet gennemfrelse af lovgivningen .
Der er fornyede bestrbelser i gang i alle medlemsstater for at n dette til gavn for forbrugernes sundhed .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. kommissr , er De klar over og indforstet med , at Civilgarden er den nye autoritet , der i Spanien er ansvarlig for at overvge de europiske borgeres fdevaresikkerhed , at det er den , der er betroet til at garantere fdevaresikkerheden i forbindelse med BSE ?
Ved De , at Civilgarden ikke oplyser , hvem nogle af de anholdte for svindel med kdmel er ?
Er De enig ? Ved De , at hr .
Fischler i eftermiddag sagde til os her i salen , at det ikke er ndvendigt at slagte alle kreaturer i en bedrift , hvor der kun opdages et enkelt tilflde ?
Og ved De , at den spanske landbrugsminister - sundhedsministeren fr ikke lov til at tale - siger , at absolut alle kvg skal slagtes ?
Er det ikke en modsigelse ?
Er De klar over , at borgerne modtager disse modstridende og kaotiske oplysninger ?
Hvad har De at sige om det med Civilgarden ?
Svar mig venligst .
<SPEAKER ID=224 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg forestiller mig , at Civilgardens involvering i disse omstndigheder formentlig relaterer til det , som De selv pegede p , nemlig at en kriminel handling meget vel kan have fundet sted i tilflde , hvor en kdfabrik eller andre , som er ansvarlige for hndtering af kd , ikke overholder loven , og under sdanne omstndigheder er det formentlig hensigtsmssigt , at der bliver foretaget en strafferetlig forflgning af sagen .
<P>
De nrmere enkeltheder i forbindelse med Civilgardens involvering i denne srlige sag er noget , som jeg ikke har nogen nrmere oplysninger om , men jeg formoder , at deres involvering er sdan , som jeg har ppeget .
<P>
Som svar p Deres sprgsml om frasortering af dyr under omstndigheder , hvor man har fundet dyr i en bestning positive , er det for nrvrende en beslutning , hvor det er op til den involverede medlemsstat at afgre , om det er relevant at frasortere hele bestningen eller ej .
Det er op til medlemsstaten at afgre .
Nogle medlemsstater gr dette .
Andre medlemsstater vlger at sl alle grupper ihjel , hvilket helt klart er en helt anden forsvars- eller beskyttelsesforanstaltning , og der er dem , der mener , at det er mindst lige s godt , og at det endog kan vre bedre .
Som jeg nvnte , er det op til den enkelte medlemsstat at afgre , hvordan de vil reagere under omstndighederne .
<P>
Jeg vil ogs gerne henlede Deres opmrksomhed p , at TSE-forordningen nu er p vej gennem lovgivningsprocessen , som jeg nvnte som svar p et tidligere sprgsml .
I denne forordning er der bestemmelser om frasortering af bestningen og nedslagtning af grupper , og der er ogs bestemmelser om andre foranstaltninger , som en medlemsstat bekendtgr for Kommissionen , og som Kommissionen via sine videnskabelige rdgivere finder , at de som minimum giver den samme grad af beskyttelse af forbrugernes sundhed .
Denne anden foranstaltning kan tillades under disse omstndigheder .
Som svar p Deres sprgsml om frasortering af hele bestningen , er dette et sprgsml , der fuldt ud ligger inden for medlemsstatens kompetence at afgre .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , m jeg helt konkret sprge kommissren , om andre ben til suppekraft end rygsjlen og kraniet er fuldt sikre og o.k. at anvende .
Er ossobuco , som jeg mener fremstilles af kvgets skank , o.k. at spise , og er oksehaler , som jeg rent faktisk tror er en forlngelse af rygsjlen , o.k. at spise ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Byrne">
Som jeg nvnte i den tidligere del af mit svar , er de ben , som man har besluttet at fjerne , dem , der er specificeret som specificeret risikomateriale .
Alle andre materialer fra et dyr , som ikke falder ind under definitionen af specificeret risikomateriale , er egnet til menneskefde .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Jeg giver ordet til hr . Carnero Gonzlez , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , jeg skal prve at vre prcis og gre det kort . Jeg er forundret over , at otte sprgsml fra andre medlemmer om det samme emne , Vestsahara , er blevet placeret til behandling under mdets tredje del .
P denne mde er det umuligt , at Kommissionen kan svare .
<P>
Jeg vil gerne have , at Parlamentets formandskab forklarer , hvilke kriterier der anvendes til at trffe sdanne beslutninger , for jeg forstr det simpelthen ikke .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Hr . Carnero , da sprgetiden begyndte , mindede jeg om , hvad det er for nogle kriterier i forretningsordenen og retningslinjerne , der er tilfjet som bilag til forretningsordenen og i skrivelserne , som Parlamentets formandskab - ikke mdets - sender til medlemmerne .
Problemet er bagefter at konkretisere kriterierne .
Under alle omstndigheder har jeg noteret dette sprgsml , som jeg naturligvis vil viderebringe til Parlamentets formand .
<P>
Sprgetid til Kommissionen er udlbet , s sprgsml 59 til 118 vil blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.30 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Udstning af GMO ' er i miljet ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr .
Bowe med betnkningen og med indfaldsvinklen heri . Nr man tnker p , at genetisk modificerede organismer er et vanskeligt emne , er det virkelig en velafbalanceret indfaldsvinkel .
<P>
Hvad kan vi konkludere ?
Vi kan konkludere , at det er ndvendigt med regler og kontroller .
Der er ingen tvivl om , at der er nogle punkter , vi skal koncentrere os om - f.eks. har vi ikke lst sprgsmlene om sporbarhed og mrkning - men eftersom det er absolut ndvendigt med en lovgivning , er jeg af den opfattelse , at mlstningen i hj grad er net . Man skal i vrigt huske , at der med hensyn til det komplekse emne , som de genetisk modificerede organismer er , str mange ting p spil .
Vi kan ogs sl fast , at det ud fra flere betragtninger er selve Den Europiske Unions rolle , der str p spil , nr det glder mange af dens kommende opgaver . Tnk blot p reformen af Verdenshandelsorganisationen , p det forskningsprogram , vi snart skal ivrkstte , p udviklings- og beskftigelsesprogrammerne , p de forbindelser , som indfrelsen af de nye markeder vil medfre , og p processerne i forbindelse med globaliseringen , nr de konomiske processer omlgges .
<P>
Vi m ikke glemme , at der for GMO ' ernes vedkommende er mange forskellige situationer .
Jeg kan nvne nogle tilfldige lande , f.eks. Kina , Sydafrika og Mexico , som allerede dyrker GMO ' er i dag , og der er andre lande ssom Cuba , som snart vil g i gang med dette . Andre lande igen , f.eks. Nigeria , Thailand og Filippinerne , er yderst interesserede i bioteknologiens muligheder .
<P>
Derfor vil jeg gerne sprge , hvilken rolle Unionen nsker at spille i en fremtid , der efterhnden er blevet nutid .
Svaret p sprgsmlet om Europa-Parlamentets rolle kan efter min mening kun vre , at det skal udstikke retningslinjerne og udarbejde en strategi , som er et udtryk for en fuldstndig inddragelse .
Dette er ikke ensbetydende med at acceptere , give afkald p , fremskynde eller forlnge fristerne .
Det er frst og fremmest ensbetydende med , at der skal gives en slags grnt lys for enhver undersgelse , anvendelse eller patent , som vedrrer bioteknologi .
Denne mlstning har man i hj grad net i hr . Bowes betnkning .
<SPEAKER ID=232 NAME="Lund">
Hr. formand , det forligsresultat , vi har foran os , er en vsentlig forbedring af reglerne for udstning af GMO ' er i miljet .
Vi fr nogle skrpede krav til risikovurderingen .
Man skal ogs se p de langsigtede virkninger af de mange tilladelser .
Vi fr en bedre overvgning , og vi fr en tidsbegrnsning af de enkelte tilladelser .
Det synes jeg alt sammen yder et vigtigt bidrag til beskyttelse af miljet og til beskyttelse af menneskers sundhed .
Men jeg har et par sprgsml til Kommissionen om nogle ting , som jeg mener , det er vigtigt at f en afklaring p i dag , for der er jo stadigvk nogle mangler p omrdet .
<P>
Frst og fremmest vil jeg bede Kommissionen om i dag at afgive en forsikring om , at vi , nr vi laver vertikal lovgivning p forskellige omrder , der har med GMO-afgrder at gre , s ogs srger for , at den vertikale lovgivning respekterer det generelle direktiv om udstning , vi nu vedtager .
Mit andet sprgsm vedrrer mrkning og sporbarhed , for jeg synes egentlig , at det er bekymrende , at Kommissionen ikke har vret i stand til at fremstte et forslag om mrkning allerede p nuvrende tidspunkt .
Men ogs her vil jeg gerne bede om , at vi fr en uddybning af det brev , som kommissr Byrne og kommissr Walstrm har sendt til Miljudvalgets medlemmer , og hvori der siges , at man vil give en bedre information til borgerne omkring GMO ' er .
Jeg synes ikke , at ordet " bedre " er nok .
Det er vigtigt , at der gives en fuld information , at man alts ikke fr et system , hvor der alligevel er en masse huller i den oplysning , man giver til forbrugerne omkring GMO ' er .
Vi er ikke interesserede i at kbe katten i skken .
Det er vigtigt , at vi fr et reelt forbrugsvalg , og at der ikke p det punkt snydes p vgten , s jeg hber , at vi i dag kan f en redegrelse om dette sprgsml .
<P>
Og derudover kunne jeg ogs godt nske mig en forsikring fra Kommissionen om , at man ikke bner for nye tilladelser , som man har vret inde p , fr de nye regler er trdt i kraft i 2002 .
Det er jo meget godt , at man vil stille nogle betingelser , der svarer til de nye regler , i de tilladelser , man mtte give , fr loven trder i kraft , men hvis loven ikke er trdt i kraft , s kan man jo ikke hndhve disse regler , hvis de virksomheder , der har fet tilladelsen , alligevel overtrder reglerne .
Derfor mener jeg bestemt , at man br respektere , at lovgivningen skal trde i kraft , inden man begynder at give tilladelser efter de nye regler .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan sikre os , at de rent faktisk ogs kan hndhves .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , ordfreren , hr . Bowe , konkluderer , at forligsproceduren om mlbevidst udstning i miljet af genetisk modificerede organismer har givet et tilfredsstillende resultat .
Det er Den Liberale Gruppe enig i , selv om en rkke ting forbliver ubehandlet , f.eks. med hensyn til beskyttelse af biodiversiteten , men det vender vi tilbage til i fremtiden .
<P>
Formlet med det nye direktiv er for det frste at beskytte miljet og sundheden .
Heraf flger logisk nok , at selv om brugen af GMO ' er kan vre acceptabel , skal der altid , fr introduktionen finder sted , gennemfres systematiske , uafhngige og grundige undersgelser af de eventuelle risici for miljet og sundheden .
I den forbindelse er den obligatoriske kontrol , som indfres , nr introduktionen har fundet sted , og det , at frstegangstilladelser glder i hjst 10 r , meget vigtigt .
Herigennem kan man undersge og fremme brugen af GMO ' er , og samtidig er det kontrollabelt .
God information fremmer forbrugernes valgfrihed .
Forbrugerne skal have absolut sikkerhed for , om et bestemt produkt indeholder GMO ' er eller ej .
Det er kun muligt gennem god mrkning .
Derfor er vi glade for , at Kommissionen har til hensigt hurtigt at stille forslag herom .
<P>
Endelig er jeg meget glad for , at Kommissionen har lovet at stille forslag inden rets udgang om supplerende ansvarsbestemmelser for de forskellige typer miljskader i alle omrder i Unionen .
Det er fortsat meget vigtigt at fokusere p og med alle mulige midler at begrnse alle risici for milj- og sundhedsskader .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. kommissr , det vigtige sprgsml i dag er , hvorvidt den kommende afstemning kan medfre , at stoppet for anvendelse og markedsfring af GMO ' er ophves .
Svaret er et klart nej .
Stoppet skal opretholdes , for ndringen af direktiv 90 / 220 opfylder ikke alle de krav , som vi fastsatte i starten .
<P>
Vi indrmmer , at der er sket en forbedring , bl.a. med hensyn til den biologiske overvgning af de pgldende omrder , men man skal vide njagtigt , hvor disse omrder er . Dette vil imidlertid vre op til de ansvarlige myndigheders vurdering .
Det endelige kompromis lever ikke op til forbrugernes bekymringer . De nsker en garanti for fdevaresikkerheden og en komplet vurdering af risikoen ved udstning af GMO ' er i miljet .
<P>
Kogalskabskrisen ville ikke have spredt sig , hvis der allerede ved den frste alarm var truffet modige beslutninger .
Vi m ikke gentage denne fejl .
Kommissionen skal snarest stille et forslag , der sikrer en fuldkommen sporbarhed af GMO ' er og indfrelse af plidelig mrkning af alle produkter , der stammer fra GMO ' er .
Kun under disse omstndigheder kan vi tillade udstning af GMO ' er i miljet .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , ordfreren , hr . Bowe , havde ret , da han her i eftermiddag sagde , at ikke alene hans arbejde , men ogs Parlamentets arbejde har frt dette direktiv langt videre , hvad angr reglerne og den begrnsede anvendelse af disse .
<P>
Imidlertid vil jeg gerne minde om , hvilke bekymringer Miljudvalget og Parlamentet havde under frste- og andenbehandlingen .
Jeg tror ikke , vi kan tale om alle nu med den tid , vi har til rdighed , men jeg skal nvne anvendelsen af markrer , der er resistente over for antibiotika , behovet for at respektere Cartagena-kompromiset - den internationale konvention - klausulen om civilt ansvar , forebyggelse , s der ikke forekommer en spredning af disse afgrder til andre planter , offentlig registrering af plantagerne og lokalisering af genetisk modificerede organismer og det s alvorlige sprgsml om eksport med frst og fremmest samtykke og enighed .
<P>
Nogle af disse bekymringer er netop medtaget i forligsproceduren , men der er andre , som stadig er et lfte , og andre , som eventuelt krver lange tidsfrister , f.eks. ophret med at anvende markrer , der er resistente over for antibiotika .
Vi mener , at der allerede nu er problemer med den offentlige sundhed i forbindelse med resistens over for antibiotika , og der er infektioner , som tidligere kunne helbredes med almindelig antibiotika , men som ikke lngere kan helbredes , ikke alene naturligt , men af de genetisk modificerede produkter p grund af tilstedevrelsen af andre antibiotika , f.eks. i kvg .
Imidlertid er der nogle lange frister , og problemet eksisterer allerede .
Vi mener , der er andre lfter , som kun er lfter , der kan opfyldes , som Kommissionen muligvis opfylder . Men vi mener , at henstanden br fortstte , indtil denne lovgivning trder i kraft , hr. formand .
<P>
Jeg afslutter med at sige , at hr . Fischler i sit indlg i dag talte om , hvilken konomisk katastrofe BSE er for Europa .
Lad os ikke beg den samme fejl igen , det vil sige , vi m ikke trffe overilede foranstaltninger af hensyn til de konomiske interesser , hvis det kan betyde en risiko for fdevaresikkerheden , som s senere kan blive til en konomisk krise tillige med en fdevarekrise .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira Da Silva">
Hr. formand , de seneste r har budt p noget helt nyt . Farmaceutiske virksomheder forvandles til bioteknologiske virksomheder , antallet af virksomheder beskftiget med at udvikle genetisk modificerede organismer stiger eksplosivt , stadig flere offentlige og private midler gives til genetisk forskning , der foregr et juridisk kaplb om patenter p GMO-fr og sgar om patenter p manipulation af den menneskelige arvemasse , bioteknologiske virksomheder fusionerer og splittes op i et rasende tempo , og der opstr ogs nye politiske fronter og ny fokus p etik , landbrug , folkesundhed , milj , sult og fattigdom .
<P>
Sammenfattende kan man sl fast , at bioteknologien indebrer en sand revolution inden for videnskab , konomi og politik .
En revolution , der rummer hb , men ogs farer .
Derfor frer fundamentalistiske holdninger af typen " ja , fordi det synes jeg " eller " nej , fordi det synes jeg " os ingen vegne .
Svaret ligger i en rimelig balance mellem frihed til at forske og et krav om , at folkesundhed og milj skal beskyttes .
Jeg mener , at dette forslag til revision af direktivet om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer respekterer denne balance , fordi det p den ene side ikke begrnser forskning og eksperimenter , men p den anden side faststter klare og mere restriktive bestemmelser for udstning af GMO ' er i miljet , hvor forbrugerne og biodiversiteten beskyttes .
<P>
Revisionen af dette direktiv er imidlertid frst afsluttet , nr Kommissionen fremlgger lovgivningsinitiativer , der p en utvetydig mde konkretiserer de principper , der nu er blevet formuleret om miljansvarlighed og GMO-produkternes mrkning og sporbarhed .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , der er sagt meget i Parlamentet om genetisk modifikation .
Nogle af os tror p en gloris fremtid for bioteknologien . Andre er skeptiske og peger p farerne , risiciene og den videnskabelige usikkerhed .
<P>
I sprgsmlet om GMO ' er har Parlamentet tre opgaver .
For det frste at skabe en vision , som viser vej og er bredygtig .
Det har Parlamentet netop haft svrt ved .
Flertallet i Parlamentet svinger imellem ngo ' ernes stilling og erhvervslivets stilling .
Polariseringen taget i betragtning er gode tilladelsesprocedurer en ndvendighed , og det skal vre procedurer , som garanterer sikkerhed , beskytter forbrugerne og miljet og respekterer forsigtighedsprincippet .
<P>
Revisionen af direktiv 90 / 220 / EF giver en god balance . Den bedste i verden .
Jeg mener , at vi sammen med ordfreren kan vre stolte af forligsresultatet .
<P>
Den anden opgave er at trffe og muliggre beslutninger .
Den manglende retssikkerhed inden for industrien skal ophre .
Industrien er i de seneste r havnet i en vanskelig situation .
I praksis glder et forbud , men det er aldrig blevet vedtaget .
Denne situation skal ophre , men det er kun muligt , hvis der er tilstrkkelige garantier for forbrugerne , hvis vi ogs tilbyder forbrugerne retssikkerhed .
Forbrugerne skal kunne vlge , og det skal Kommissionen sikre .
<P>
Parlamentets tredje opgave er at ptage sig sit ansvar .
Hvis vi siger ja , skal vi ogs bre ansvaret .
Vi kan motivere vores ja ved at pege p , at den gamle situation var drligere , og at et officielt forbud stadigvk er muligt i den nye situation .
Efter min mening br vi ogs sige , at vi med dette direktiv har indbygget tilstrkkelige garantier til at give bioteknologien i Europa en chance .
<P>
For hvert enkelt produkt skal det undersges , om det opfylder betingelserne , men vores ansvar stopper ikke her .
Parlamentet skal hele tiden sl til lyd for en form for samfundskontrol med bioteknologien .
Afvejningen m ikke begrnses til sikkerhed .
Den samfundsmssige nytte af bioteknologiske resultater skal have en plads i statens og erhvervslivets afvejning , s vi kan tage et skridt forbi sikkerheden .
Det er til fordel for forbrugerne i hele verden , men ogs for industrien .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="IT" NAME="Celli">
Hr. formand , jeg vil gerne understrege et paradoks , nemlig at de multinationale selskaber , som handler med genmodificerede planter , hvder , at de allerede er klar til at erstatte antibiotikaresistensmarkrer med alternative midler . Men hvis det er rigtigt , hvorfor anmoder de s om lov til at bruge disse markrer til 2004 og om at bruge dem til 2008 i forskningsjemed ?
Og nr de siger , at de har planer om at erstatte dem , er det s ikke det samme som at indrmme , at de er farlige , hvilket de ellers altid har bestridt ?
<P>
Vi skal huske , at alle de genmodificerede planter , som man nsker at markedsfre og udstte i miljet , indeholder disse markrer , og derfor er der tale om en halv sandhed , der som bekendt altid er lgn .
Jeg har bestemt ikke noget imod videnskaben , men jeg har noget imod de uforsigtige videnskabsmnd , som ofte ikke er interesserede i videnskabens fremskridt , men i et eldorado af patenter .
Tnk f.eks. p BSE !
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , frst langt ude i fremtiden vil det vise sig , om genetisk manipulation har vret en velsignelse eller en katastrofe for mennesket og verden .
Der var mennesker , som tog en kaninplage med til Australien og lod amerikanske moskusrotter undergrave de nederlandske diger .
Derefter har mennesker fyldt verden med kemiske giftblter og lossepladser for radioaktivt affald .
For nylig lod vi en aids-epidemi sprede sig og kogalskaben opst .
I alle disse tilflde drejede det sig om en kombination af uvidenhed , utlmodighed , magelighed og profitbegr .
Havde vi vidst , hvad vi ved nu , havde vi garanteret gjort det anderledes .
<P>
Hvis folk i fremtiden uventet bliver syge ved indtagelse af nye produkter , hvis eksisterende planter og dyr fortrnges af andre , og eksisterende levende vseners modstand over for nye sygdomme forsvinder , s ved vi , at vi p ny har beget en stor fejl .
Derfor er der god grund til forelbigt at begrnse sig til videnskabelig forskning og isolere alle de nye produkter , som er resultatet heraf .
Desvrre giver man nu op over for erhvervslivet pres for at tillade kommerciel anvendelse .
Det er utvivlsomt meget profitabelt for virksomhederne , men p langt sigt har det store omkostninger for samfundet som helhed .
Valget med hensyn til genetisk manipulation ser nu ud til at st mellem overholdelse af den gamle ordning , som er drlig , men som indeholder en udsttelse , og en ny ordning , som er bedre , men som ophver udsttelsen .
Jeg m konstatere , at det endelige valg ikke kan trffes p grundlag af dette dokument .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , tilstedevrelsen af GMO ' er i vores fdevarer og usikkerheden med hensyn til konsekvenserne for mennesker og milj er i hj grad nu blevet et offentligt sprgsml - og s meget desto bedre .
I Frankrig har pressen sledes beskftiget sig meget med Europa-Parlamentets afstemning ved andenbehandlingen af dette direktiv .
De franske eller europiske borgere forventer en klar holdning fra de folkevalgte . Og efter tragedierne med det hiv-inficerede blod og kogalskaben er de i deres gode ret hertil .
<P>
Jeg mener ligesom flere andre , at de resultater , der er opnet i Forligsudvalget , overhovedet ikke lever op til de bekymringer , der kommer til udtryk i vores samfund .
Den velkendte utilstrkkelighed i kravene om sporbarhed ville vre en hn mod alle dem , der nsker en ordentlig information .
Og alligevel anerkendes retten til information ikke altid .
Forslagene burde garantere en egentlig mrkning og sporbarhed af GMO ' er og afledte produkter .
Dernst m man pvise ansvaret hos dem , der producerer og udstter GMO ' er .
Det lobbyarbejde , som udfres af visse skrupellse laboratorier , og de internationale virksomheder , der reprsenterer dem , skal afslres .
<P>
Endelig vil jeg gerne - i anledningen af den sidste behandling af direktivet - understrege Rdets ansvar , fordi det ikke vedtog alle ndringsforslag , der gik i denne retning efter frstebehandlingen , hvilket ville have muliggjort udarbejdelsen af en anden tekst .
Med den endelige vedtagelse risikerer vi , at stoppet fra juni 1999 bortfalder , selv om forsigtighedsprincippet betyder , at folks liv og sundhed gr forud for enhver anden overvejelse - og isr nr det drejer sig om finansielle overvejelser .
<SPEAKER ID=241 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil frst gerne takke ordfreren , hr . Bowe , og medlemmerne af udvalget for deres fremragende og fleksible samarbejde under forligsprocessen for en s kompleks lovgivning .
<P>
Vi nrmer os nu slutningen p en lang forhandling , som startede helt tilbage i december 1996 , hvor Kommissionen fremlagde rapporten om revision af direktiv 90 / 220 vedrrende GMO ' er .
I lbet af denne periode er offentligheden i Europa blevet mere og mere bevidst om anvendelsen af de nye teknologier og har givet udtryk for gte og rimelig bekymring navnlig med hensyn til de forskellige mder , hvorp bioteknologien kan berre hverdagen .
Kommissionen er overhovedet ikke i tvivl om , at denne lovgivning imdekommer disse bekymringer p en gennemsigtig og ansvarlig mde og udgr en frste vigtig milepl p vejen mod at genskabe offentlighedens og markedets tillid .
Under forhandlingen mindede adskillige parlamentsmedlemmer Kommissionen om dens hensigt om at stille relevante forslag vedrrende sporbarhed og mrkning af GMO ' er og produkter afledt heraf .
<P>
Processen er allerede begyndt , og jeg kan bekrfte , at hringen af de forskellige tjenestegrene inden for Kommissionen om et udkast til forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning vedrrende sporbarhed og mrkning af GMO ' er blev pbegyndt i gr og vil blive besluttet i Kommissionen i begyndelsen af marts .
<P>
Dette forslag vil bl.a. sikre , at hver enkelt forbrugsvare , som indeholder en GMO , vil blive angivet som sdan p etiketten .
Det vil ogs sikre , at GMO ' er kan identificeres i alle stadier af produktionskden .
Det vil muliggre kontrolforanstaltninger med henblik p produktets tilbagetrkning fra markedet i tilflde af , at der sker uforudsete ting , efter at det er blevet placeret p markedet , samt relevant mrkning .
Nr vi nr til juni 2001 , vil Kommissionen stille forslag om mrkning , som har til forml at give forbrugerne flere oplysninger om fdevarer afledt af GMO ' er .
Vi overvejer navnlig at g bort fra den nuvrende tilgang med DNA-proteinkriteriet .
Sdan en tilgang vil give forbrugerne det strst mulige valg mellem genetisk modificerede og konventionelle produkter .
Disse forslag vil omfatte forarbejdede fdevarer i mrkningssystemerne .
<P>
Jeg vil slutte af med endnu en gang at bekrfte Kommissionens hensigt om inden rets udgang at ville stille et forslag til et direktiv om miljansvar , som ogs vil omfatte GMO ' er .
Som jeg sagde lige fr , nrmer vi os nu slutningen p en lang forhandling om en revision af direktiv 90 / 220 .
Denne tekst indeholder allerede retlige forpligtelser vedrrende sporbarhed og mrkning .
Det vil etablere de grundlggende regler for en overordnet retlig ramme inden for bioteknologi .
Det er derfor af yderste vigtighed , at dette direktiv bliver vedtaget nu , sledes at vi kan bane vejen for det strenge , gennemsigtige , effektive og forudsigelige godkendelsessystem for GMO ' er .
<SPEAKER ID=242 NAME="Bowe">
Hr. formand , efter tre rs arbejde med denne betnkning er det svrt ikke at vre lidt flelsesladet .
Efter at have hrt , hvad mine kolleger har sagt her i aften , vil jeg frst og fremmest gerne give udtryk for , hvor meget jeg vrdstter de venlige ord , der er blevet sagt om det arbejde , jeg har udfrt i de sidste tre r , og hvor glad jeg er for det endelige resultat : et lovgivningsst , der vil tilvejebringe de strengeste love om GMO ' er i verden .
Der er ingen tvivl om , at Europa-Parlamentet og de andre europiske institutioner vil tage deres ansvar over for Europas folk alvorligt , nr de godkender denne lovgivning i morgen .
<P>
Der er et punkt , der har givet anledning til forvirring , og som jeg gerne vil afklare .
Mange talere har talt om problemet med et moratorium .
Der er tale om en uformel gentlemanaftale , som det kaldes , mellem Kommissionen og Rdet .
En godkendelse af vores lovgivning i morgen vil ikke gre det fjerneste for at ophve dette moratorium eller ndre situationen med hensyn til moratoriet .
Det er en beslutning , som m trffes af medlemsstaterne og Kommissionen .
Det , de gr , vil afgre , hvad der skal ske med moratoriet . Det vil det , vi gr i morgen , ikke .
<P>
Det , vi m gre i morgen , er at sttte denne lovgivning , fordi uden det vil vi ikke g fremad , men tilbage .
Uden det gr vi ikke fremad til en streng ordning med lovgivningsmssig kontrol , vi gr tilbage til det gamle direktiv , det miskrediterede direktiv , som ikke er til nogen nytte for nogen af os .
Det har fet Kommissionen og Rdet til at stte en stopper for godkendelsen af GMO ' er og har fet Parlamentet til at arbejde i nsten tre r p at erstatte det .
<P>
Vi ved meget vel , at dette blot er det frste skridt i processen .
Der er en anden lovgivning p vej .
Vi havde det privilegium - og jeg takker Kommissionen for det - at se dens udkast til lovgivning , forordningen , som allerede i dag er blevet sendt til hring i Kommissionen .
Ved frste jekast synes dette dokument at vre et vigtigt og meget godt skridt i den rigtige retning , og jeg er sikker p , at det om nogle f mneder vil slutte sig til det reviderede 92 / 20-direktiv som en del af retsgrundlaget til kontrol af GMO ' er .
<P>
Jeg kan kun sige til Parlamentet , at vi m ptage os vores ansvar .
Vi m gre det , der er ndvendigt at gre for Europas folk , og det er at sttte denne lovgivning i morgen .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Fllesskabsordning for miljledelse og miljrevision ( EMAS )
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0033 / 2001 ) af Garca-Orcoyen Tormo fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om organisationers frivillige deltagelse i en fllesskabsordning for miljledelse og miljrevision ( EMAS ) ( C5-0661 / 2000 - 1998 / 0303 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=245 NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , der er nsten get otte r siden igangsttelsen i juni 1993 af fllesskabsordningen , som gr det muligt for virksomheder i industrisektoren frivilligt at tilslutte sig et fllesskabssystem for miljledelse og miljrevision .
<P>
Denne forordning , der kendes ved forkortelsen EMAS , igangsatte anvendelsen af markedsmekanismer , for at organisationerne frivilligt skulle forpligte sig til at vedtage en mere proaktiv indfaldsvinkel i forbedringen af deres miljadfrd .
Forordningens succes afhang for en stor del af , om man kunne fremme konceptet om , at miljet kan og br integreres i virksomhedsstrategien som endnu en faktor , der ud over miljsikkerhed tilfrer selve forretningen en mervrdi .
<P>
Det krver en betydelig mentalitetsndring for erhvervslivet at betragte respekten for miljet som endnu en konkurrence- og fremskridtsfaktor i stedet for som en irriterende juridisk pligt , som i mange tilflde indebrer store konomiske omkostninger og i tvivlsom grad psknnes af forbrugerne .
<P>
Denne forordning , der er revideret og ajourfrt , udgr et vigtigt bidrag til en moderne miljpolitik i overensstemmelse med principperne om bredygtig udvikling . Den er vigtig for at opn en sand forbedring af virksomhedernes miljadfrd og ligeledes for , at denne forbedring anerkendes af tredjepart , isr forbrugerne .
<P>
I disse otte r , hvor den har fundet praktisk anvendelse , har vi lrt mange ting .
For det frste , at den kan bruges som markedsinstrument .
Der er nsten 3.100 industrianlg i hele Europa , der har tilsluttet sig systemet , som vokser i antal i et tempo , der ligger tt p 50 % rligt .
<P>
P trods af denne vigtige udvikling er det stadig muligt at n endnu videre .
Derfor medtager den nye forordning adskillige betragtninger , som letter de europiske virksomheders deltagelse i dette miljforbedringssystem .
Det er vrd at fremhve udvidelsen af anvendelsesomrdet til alle former for organisationer , herunder servicesektoren , samt muligheden for at medtage selve den offentlige administration , at skabe incitamenter , og at de offentlige administrationer kan tage srligt hensyn til de certificerede virksomheder , nr der skal tildeles offentlige kontrakter , at fremme de sm og mellemstore virksomheders deltagelse og at koordinere det europiske system i forhold til andre internationale systemer for miljcertificering .
Hvad angr dette sidste aspekt , er der sket en betydelig forenkling og forening af nomenklaturen samt de krav , som i hj grad vil tydeliggre den rolle , som EMAS br spille i den europiske kontekst .
<P>
Noget andet , vi har lrt , er , at der er brug for at opretholde og endda ge systemets trovrdighed .
I denne tekst har man styrket de foranstaltninger , der sikrer dets kvalitet og trovrdighed ligesom den offentlige adgang til information .
<P>
Dokumentet om miljerklringen er blevet styrket ligesom arbejdet med miljkontrollrer , som skal konstatere , at organisationerne lever op til kravene i denne forordning .
<P>
Disse krav er ligeledes blevet skrpet med Parlamentets ndringsforslag , hvoriblandt kan fremhves : de tilsluttede virksomheders pligt til at overholde miljlovgivningen , faststtelse af standarder for hjere krav til bedmmelse og uddannelse af miljkontrollrer , som akkrediterer virksomhederne , udarbejdelse af offentlige rapporter om virksomhedernes miljadfrd , som tredjemnd kan have fuld tillid til , en strre integration af de interesserede parter i kontrol- og opflgningsprocessen i forbindelse med virksomhedernes miljadfrd og i srdeleshed arbejdstagerne og brugerne , en udvidelse af miljansvaret , som gr videre end virksomhedens anlg , da der medtages adfrdsindikatorer for produkter og tjenester i trd med fokuseringen p de nye miljdirektiver , og ligeledes en strre rolle at spille for koordineringsorganerne for at lette en homogen anvendelse af systemet i de forskellige medlemslande .
<P>
For at n de resultater , som jeg netop har nvnt , m jeg sige , at forligsproceduren har vret utrolig positiv og interessant .
Vi mdte op med 24 ndringsforslag , hvoraf kun fire blev accepteret uden ndringer og tre trukket tilbage i lbet af forhandlingen .
20 ndringsforslag blev vedtaget via kompromisforslag , hvilket giver en id om , hvor intensive og succesfulde forhandlingerne var .
<P>
Derfor vil jeg gerne takke for det arbejde , der i denne periode er blevet udfrt af Parlamentets , Kommissionens og Rdets teknikere , ligesom jeg vil takke medlemmerne af Forligsudvalget for deres vilje til s afgrende at styrke dette direktiv .
Jeg tror , at Europa-Parlamentet kan vre meget tilfreds med forligsprocedurens endelige resultat , eftersom strstedelen af dets ndringsforslag fuldt ud er blevet medtaget fuldstndigt eller i revideret form i den flles tekst , og derfor foreslr jeg , at vi i morgen i plenum vedtager forordningen under tredjebehandlingen .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , ordfreren har allerede sagt , at Europa-Parlamentet har bidraget til , at EMAS II , som det kaldes , reguleres mere striks og ikke udvandes s meget , men at Forligsudvalget heller ikke har ladet sig tvinge i kn og ikke har opgivet de vsentlige krav til dette frivillige miljrevisionssystem .
Netop fordi det er et frivilligt miljrevisionssystem , m vi gre dette system trovrdigt , og dette har vi kunnet gennemfre med succes over for Rdet .
<P>
Jeg mener , at det var et mindstekrav , at vi i forbindelse med EMAS II skulle vre opmrksomme p , at den gldende miljlovgivning blev overholdt .
Det ville have vret en skndsel , hvis det var faldet under tredjebehandlingen .
Det er ogs lykkedes os at opn strre gennemsigtighed , det vil sige bedre information til offentligheden og andre interesserede .
For min gruppe var det ogs meget vigtigt , at arbejdstagerne og deres reprsentanter skal deltage aktivt i organisationen .
Dette krav er blevet diskuteret meget , og tilsyneladende tilfredsstiller den noget komplicerede formulering , sdan som den nu str i teksten , i hjere grad reprsentanterne i Rdet end det meget tydelige krav , som Europa-Parlamentet havde formuleret til at begynde med .
<P>
Min gruppe er trods det indforstet , og p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg gerne endnu en gang understrege , at i forbindelse med EMAS er bde overholdelse af lovkrav og deltagelsen af arbejdstagere og deres reprsentanter vigtig , og jeg imdeser med spnding Kommissionens evaluering .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , jeg vil ogs takke ordfreren for , at resultatet set fra Parlamentets side er godt .
Jeg mener ogs , at det er yderst vigtigt , at man er get ud fra , at den eksisterende lovgivning frst skal godkendes , og derefter kan der trffes frivillige aftaler .
I og for sig kan det p basis af dette tnkes , at man ogs i fremtiden trffer nye aftaler med virksomhederne .
De omrder , hvor man inden for lovgivningen strber efter at gre hurtigere fremskridt og mske p miljomrdet opn vigtige mlstninger , skal defineres klart .
<P>
Nu udvides ordningen fra 1993 i forslaget ved ogs at medtage forskellige organisationer , der har indflydelse p miljsiden .
Vi taler ikke mere kun om industrivirksomheder , og det er godt .
Aktiviteterne inden for miljaspekter er vigtige , ikke kun for miljet , men ogs for selve virksomhederne .
Den moderne forbruger lgger stadig mere vgt p produkternes miljpvirkninger , nr hun / han trffer sine forbrugsvalg .
<P>
Det er sagt helt rigtigt , at en effektiv gennemfrelse af denne ordning krver , at medarbejderne tilslutter sig de flles vrdier .
Dette forudstter igen , at arbejdstagerne skal have oplysninger , men ogs lejlighed til at komme med deres bidrag til udviklingen af det miljvenlige arbejde .
Det er ndvendigt , at tilslutning til miljsagernes administrationssystemer krver , at man binder sig til regelmssige , uafhngige miljmeldinger bekrftet af eksperter samt til offentliggrelse af disse meldinger .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Diamantopoulou">
Jeg tror , at vi alle er meget glade for , at EMAS-forordningen , som Kommissionen foreslog i oktober 1998 , nu befinder sig i den sidste fase fr vedtagelsen .
EMAS-forordningen , som De behandler i dag , vil danne grundlag for oprettelse af et solidt miljforvaltningssystem , der vil give organisationer inden for mange aktivitetsomrder mulighed for at opn bedre miljresultater .
Den vil vre en passende reaktion p behovet for at gre bde den private og den offentlige sektor opmrksom p deres ansvar i forhold til vores milj , som pvirkes af deres aktiviteter .
<P>
Sidst , men ikke mindst vil EMAS-forordningen fre til offentliggrelse af plidelige miljoplysninger og give mulighed for samspil mellem forskellige interessegrupper .
Dette bliver et vigtigt skridt i retning af at bygge bro mellem de konomiske operatrer og offentlige myndigheder p den ene side og borgerne p den anden .
<P>
Det er derfor med strste fornjelse , at jeg hilser aftalen om en flles holdning , som man nede frem til i Forligsudvalget den 22. november 2000 , velkommen .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , fru Garca-Orcoyen Tormo , sammen med alle medlemmerne af Parlamentets delegation og Forligsudvalget .
<P>
Jeg vil ogs gerne udtrykke mit hb om , at de europiske institutioner vil foreg med et eksempel , der kan bidrage til udviklingen af EMAS ved selv at anvende den .
Dette vil vre til gavn for miljet og gavnligt for de europiske institutioners trovrdighed .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Kosttilskud
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0025 / 2001 ) af Emilia Franziska Mller for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud ( KOM ( 2000 ) 222 - C5-0234 / 2000 - 2000 / 0080 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=251 NAME="Krarup">
Hr. formand , jeg vil gerne bede om ordet til forretningsordenen .
Det direktivforslag , som er til behandling , br afvises i medfr af forretningsordenens artikel 143 , som bestemmer , at der ved pbegyndelsen af behandlingen af et bestemt punkt p dagsordenen kan stilles forslag om at afvise den pgldende sag af formelle grunde .
Jeg stiller et sdant forslag , og grunden til , at jeg mener , at direktivforslaget br afvises , er , at det efter min opfattelse er i strid med traktaten .
Det er i strid med traktatens artikel 152 , som vedrrer folkesundheden , og der er ingen tvivl om , at dette direktivforslag i bund og grund er motiveret af hensynet til at sikre befolkningens sundhed .
Det fastsls i artikel 152 , at der kan vedtages tilskyndelsesforanstaltninger , men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser .
Det foreliggende forslag indeholder en srdeles intensiv harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser og er derfor i strid med artikel 152 .
Jeg har i kommissionsforslaget og i betnkningen fra Mller forgves sgt efter en overvejelse af dette hjemmelsprgsml .
Jeg mener , at behandlingen br afvises , indtil det er klarlagt , hvorvidt hjemmelsproblemet er i orden , og jeg anmoder om afstemning .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Er der en , som vil tale for dette forslag ?
<SPEAKER ID=253 NAME="Frahm">
Hr. formand , jeg vil gerne tale for forslaget , for det m da vre indlysende , at Parlamentet skal holde sig til traktatgrundlaget .
Hvis der er den mindste formodning om , at Parlamentet bevger sig ud over kanten af traktatgrundlaget , s br man stoppe forhandlingen , indtil sagen er afklaret .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Er der en taler , som er modstander af forslaget om at afvise betnkningen af formelle grunde ?
<SPEAKER ID=255 NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr Kommissionen stiller et direktivforslag , gr jeg ud fra , at dette ogs er i orden juridisk .
Af denne grund er jeg ogs udnvnt til ordfrer .
Jeg mener , at vi helt klart skal stemme om dette direktiv .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Vi har nu hrt en taler for og en taler imod .
<P>
For god ordens skyld vil jeg lige minde om , at man stemmer for , hvis man mener , at betnkningen br afvises af formelle grunde .
Man stemmer imod , hvis man mener , at den ikke br afvises , og vi vil s fortstte forhandlingen .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , i en sag , der har s stor betydning som denne , er det ndvendigt , at vi gr de medlemmer , der stadig befinder sig i Parlamentet , opmrksom p , at der finder en afstemning sted .
Det er meget usdvanligt , at der afholdes en afstemning p denne mde med omkring 12 medlemmer i salen .
Mange andre udenfor er slet ikke klar over - som vi , der er til stede og nsker at tage ordet i denne forhandling - at vi er i frd med at behandle denne sag .
<P>
Hvis De p nogen mde kan gre de medlemmer , der befinder sig i Parlamentet , opmrksom p , at vi skal til at stemme , og udstte mdet , indtil de er kommet til stede , fr vi et mere reprsentativt resultat .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Hr . Whitehead , jeg har ikke mulighed for at give besked til dem , der er til stede i bygningen .
De , der nsker det , er til stede her i salen og flger med i arbejdet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen om forslaget .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det er meget ualmindeligt , at folk er s lidt demokratiske , at de kommer med kommentarer under afstemningen , og i vrigt har vi stemt .
De skal offentliggre resultatet af afstemningen , og s fortstter vi med forhandlingen , hr. formand .
Jeg mener , at det er den eneste og bedste mde af behandle dette emne p , som vi har drftet s tit .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=260 NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr vi taler om kosttilskud , mener vi overvejende vitaminer , mineraler , fedtsyrer , aminosyrer m.m. Vi taler alts ikke om berigede fdevarer og heller ikke om tilstningsstoffer i fdevarer .
Vi taler om nringsstofkoncentrater , der tilbydes enkeltvis eller kombineret i form af kapsler , tabletter , pulver og lignende indgiftsformer .
<P>
Vitaminer og mineraler er impliceret i mange biokemiske processer i den menneskelige organisme .
En optimal tilfrsel af disse stoffer er afgrende for menneskets helbred og produktivitet .
Jeg synes , det er meget positivt , at vi har mulighed for at berige vores daglige kost yderligere med vitaminer og mineraler .
<P>
Med dette direktiv om kosttilskud srger vi for en tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivninger .
Nogle medlemsstater henfrer for jeblikket kosttilskud til levnedsmidler , andre medlemsstater henfrer dem til lgemidler . Direktivet rammer nu entydigt en henfring til levnedsmidler .
Dermed ophver vi en ubalance for producenterne . Eksisterende handelshindringer p det indre marked vil dermed ogs blive nedbrudt .
Samtidig skaber vi retssikkerhed for de europiske forbrugere .
<P>
Kommissionens forslag skal principielt hilses velkomment .
Forhandlingerne i Parlamentet har dog tydeligt vist , at det er ndvendigt at ndre enkelte punkter i forslaget .
I den forbindelse skal anvendelsesomrdet fremhves .
Kommissionens direktivforslag har en snver tilgang , hvad angr de registrerede stoffer .
Dette glder frst og fremmest for de tilladte mineraler og deres stofforbindelser .
Nogle vigtige mineraler bliver ikke registreret i Kommissionens forslag , selv om disse anvendes i mange lande i Den Europiske Union .
I princippet burde disse mineraler accepteres .
Naturligvis skal de kemiske forbindelser gennemg endnu en videnskabelig kontrol .
Dette skal ske , inden direktivet trder i kraft for at undg , at vigtige kosttilskud fjernes fra markedet .
Ud over vitaminer og mineraler er der andre stoffer , der hrer under betegnelsen " kosttilskud " .
Men vi br ikke skyde over mlet og i t drag prve at regulere alt , hvad der er p markedet inden for kosttilskud .
<P>
Der er enighed om , at yderligere stoffer lige som vitaminer og mineraler skal underkastes en videnskabelig undersgelse , inden de bliver omfattet af direktivet .
Ganske vist vil en definition af disse yderligere stoffer under overbegrebet " fysiologisk " medfre nye afgrnsningsproblemer , netop ogs med henblik p medicinalprodukter og lgemidler , og i modstning til det tilstrbte ml i direktivet fre til en fuldstndig uklar markedssituation .
En udflydning af afgrnsningen mellem lgemidler og kosttilskud vil med en uklar situation blive ledsaget af sundhedsrelaterede udsagn , der indtil dato ikke er reguleret .
Alt det kan ikke vre mlet med direktivet om kosttilskud .
<P>
Hvad angr dosering og dermed forbrugernes helbred , skal systemet med sikre maksimumsmngder hilses velkomment .
Vi m dog ogs srge for , at forbrugere , der tager den daglige vitaminpille , ikke risikerer at overskride det daglige behov for kosttilskud vsentligt .
F.eks. kan vitamin A , D , B6 vre skadelige .
Kommissionens forslag tager entydigt hjde for denne kendsgerning .
Jeg sttter det fuldt ud .
<P>
Med henblik p mrkning af kosttilskud specificerer direktivforslaget en effektiv kommunikation med forbrugerne .
Mrkning skal vejlede forbrugeren til en faglig korrekt omgang med vitamin- og mineralprodukter .
Der bliver stillet de strste renheds- og kvalitetskrav til produkterne .
Svel de enkelte stoffer som det samlede produkt skal produceres under anvendelse af en god fremstillingspraksis .
En obligatorisk notificering af produkterne er ndvendig for at sikre et mindsteml af kontrol fra myndighedernes side .
Notificeringen giver kun mening , hvis den er flles for alle medlemsstater .
Med dette direktiv kan forbrugerne i Europa regne med lovmssige rammebetingelser , der lgger stor vgt p produktsikkerhed og en fornuftig mrkning , uden at produktudbuddet begrnses p hylderne , det vil sige en lovgivningsmssig bestemmelse , der str for fri varebevgelse og samtidig et hjt beskyttelsesniveau .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke skyggeordfreren hjerteligt for vores samarbejde .
Mange tak , fru Corbey !
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren , Emilia Franziska Mller , med denne betnkning , og jeg beundrer den meget bne mde , hvorp hun har arbejdet og frt samrd med alle . Derfor forstr jeg ikke , hvorfor hr .
Bonde , hr . Blokland og konsorter som tyve i natten forsger at udstte forhandlingen uden at sprge ordfreren , for hun har ogs haft samrd med EDD-Gruppen .
Det er ikke acceptabelt og ikke iflge skik og brug i Parlamentet .
Jeg har endvidere respekt for den viden , hvormed ordfreren behersker de tekniske ins-and-outs i dokumentet .
Det er ogs takket vre ordfreren , at direktivets tekst er blevet udvidet og forbedret .
<P>
Kosttilskud bruges og er ogs ofte ndvendige for forbrugerne , men praksis er s forskellig i medlemsstaterne , og via Internet kan man bestille alt , og der er oprettet specielle firmaer , og derfor er det endnu mere ndvendigt , at der udvikles et flles marked for forbrugerne .
Det betyder harmonisering for forbrugerne .
Forbrugerne skal have god information , og skal vide , hvad der er tilladt og muligt , det er ndvendigt .
Det er endvidere ndvendigt for industrien , fordi den nu fr mulighed for at levere til hele det europiske marked , og fru Mller hat medtaget en rkke udvidelser i direktivet , som ikke kun forbrugerne , men ogs industrien kan vre tilfredse med .
<P>
Der er sat en debat i gang om fysiologi .
Det , jeg har bemrket , og som jeg ogs har sagt til industrien i dag , er , at da De besgte industrien frste gang , havde De ikke problemer med punktet om fysiologi , og ved slutningen p den lange beretning sagde industrien til mig , at den forstod , at den skulle overholde det i de lande , hvor det nu var , men den ville ogs gerne have toppen af kransekagen .
Den mde , hvorp fru Mller nu prsenterer forslaget , der kan udvides i fremtiden , er meget god , og det takker jeg hende for .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , vi drfter i dag et meget vigtigt direktiv .
Markedet for kosttilskud vokser hurtigt .
Det skyldes livsstil og kostvaner .
Det skyldes endvidere forbrugernes usikkerhed omkring deres egen sundhed .
Folks helbred er meget vigtigt .
Kosttilskud kan yde et bidrag til sundheden . S de , der har rd til det , kber gerne sundhed .
Men vi m konkludere , at de , der er usikre , er nemme at overtale til at kbe sundhed , og at kvaliteten ikke altid er garanteret .
Derfor skal vi skille frene fra bukkene .
Forbrugerne har krav p et sikkert produkt og god information .
<P>
Med hensyn til tilskud str store kommercielle interesser p spil .
Der er ikke et indre marked , men mange nationale regler .
Det er et problem , men i sidste ende mener PSE-Gruppen , at forbrugerbeskyttelsen skal have frsteprioritet .
Forskellige nationale forskrifter , usikkerhed om produkters sikkerhed samt et voksende marked gr det klart , at et europisk direktiv om kosttilskud er hrdt tiltrngt .
Derfor er Kommissionens forslag s vigtigt .
Kommissionen har fastsat en klar basis for faststtelsen af den maksimale sikre mngde vitaminer og mineraler .
Jeg vil gerne takke fru Mller for hendes konsekvente , sagkyndige og serise fremgangsmde .
<P>
P vegne af PSE-Gruppen vil jeg behandle tre punkter .
For det frste forslagets rkkevidde .
Kommissionen foreslr , at det kun er vitaminer og mineraler , som omfattes af forslagets anvendelsesomrde .
Det er forsteligt , men det tager ikke hensyn til den stigende praksis .
Urteekstrakter , aminosyrer og vigtige fedtsyrer anvendes ogs i kosttilskud .
Efter min mening er det vigtigt at definere anvendelsesomrdet s bredt som muligt . Alts bde stoffer med en ernringsmssig og fysiologisk funktion .
Fordelen ved denne brede definition er retssikkerheden for producenterne og forbrugerne om et bredt udvalg af sikre produkter .
<P>
Det andet punkt , som jeg vil behandle , er ndvendigheden af videnskabelige test .
Det allervigtigste i forslaget er princippet om kun at tillade ingredienser , som er videnskabeligt testet .
De maksimalt tilladte mngder faststtes iflge de i artikel 5 fastsatte udgangspunkter .
Det er grundlaget for forbrugernes tillid .
Hvert land m selvflgelig selv bestemme , om det vil tillade ikke-testede ingredienser .
Det piller direktivet heller ikke ved , men efter min mening m disse ikke uden videre slges p det indre marked .
Det krver i frste instans videnskabelig undersgelse og godkendelse .
<P>
Endelig en kommentar om mrkning .
Det er meget vigtigt , at informationen er korrekt og advarer imod overskridelse af doseringen .
God kost er meget vigtig og bidrager til et godt helbred .
Ingen forbrugere skal have store udgifter p grund af vildledelse , og ingen forbrugere skal fle sig forpligtet til at kbe sundhed .
<P>
Min konklusion er , at det er et godt forslag .
Jeg vil endnu en gang takke ordfreren .
Vi sttter betnkningen , hvis det kan sikres , at ingredienserne er videnskabeligt testet .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , der omsttes vitaminer og mineralske stoffer for mere end 600 millioner euro i Unionen for ikke at nvne alle de andre kosttilskud .
Dette viser , at kosttilskud er blevet et sandt modefnomen , hvilket vel er ret naturligt .
At have og blive ved med at have et godt helbred er sikkert et nske , der deles af de fleste .
Derfor indtager millioner af europiske borgere hver dag piller , tabletter og ampuller .
Men det viser ogs , at det var ndvendigt og hastede med at lovgive i Europa om dette marked , der er i fuld ekspansion , men som er ganske lidt gennemsigtigt og navnlig , som det er blevet sagt , meget forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat .
Det drejer sig sommetider om betragtelige forskelle , der vedrrer sammenstningen af produktet , doseringen , renhedskriterer , mrkning og endda godkendelsesprocedurer .
<P>
Det er alts ndvendigt at lse disse problemer med henblik p en bedre beskyttelse og prcis information til forbrugeren , idet man samtidig bevarer varenes frie bevgelighed inden for Unionen . Det er alle enige om .
Under afstemningen om fru Mllers glimrende betnkning , som vi gerne vil lyknske hende med , har Miljudvalget i definitionen af kosttilskud medtaget bde vitaminer og mineraler og andre stoffer , der fremgr af bilagene .
Det glder vi os over .
Vores ml var p sigt at srge for , at direktivet skulle omfatte alle kosttilskud , der allerede findes p det europiske marked , for at give de europiske borgere ens sikkerhedsgarantier .
<P>
Det er p denne baggrund , at vores gruppe har stillet tre ekstra ndringsforslag - ndringsforslag 33 , 34 og 35 - der ogs er stillet af Socialdemokraterne under andre numre , og som sigter mod at medtage stoffer med fysiologiske virkninger i direktivets anvendelsesomrde , det vil sige stoffer uden nringsindhold , men som er vigtige for folks velbefindende .
Et eksempel er fibre , der er kendt for at have en god virkning p fordjelsen , samt planteekstrakter .
Jeg gr opmrksom p , at dette forslag allerede fremgik af det franske formandskabs tekst og nu findes i det svenske formandskabs tekst .
Nr vi samles i dag , er det vel for at udarbejde juridiske rammer med henblik p at harmonisere handlen med sdanne kosttilskud .
<P>
Lad os ikke skabe et juridisk tomrum med hensyn til stoffer med fysiologiske virkninger .
Det ville vre svrt for mange millioner forbrugere at forst .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg glder mig i hj grad over grundprincipperne i dette direktiv , nemlig forbrugersikkerhed og det indre marked .
I henhold til den grundlggende lovgivning for fdevaresikkerhed skal sikkerheden opns p grundlag af en videnskabelig risikovurdering , og forbrugerne skal kunne kbe de produkter , de nsker , under forudstning af , at de er sikre .
Det er vigtigt , at direktivet baseres p sikkerhedskriterier snarere end tilfldige anbefalede , daglige doser , hvilket vil blive undvendigt restriktivt og ikke skabe sikkerhed .
<P>
I Det Forenede Kongerige og Irland har vi i sandhed en liberal ordning , og forbrugerne dr nsker ikke nogen indskrnkning af deres rettigheder .
De fleste vitaminer og mineraler har en tydelig ernringsmssig funktion . Andre ingredienser , der normalt findes i kosttilskud , er ikke nringsstoffer og har derfor ikke nogen ernringsmssig funktion , men en psykologisk funktion .
Direktivets definition af kosttilskud br omfatte alle kosttilskud .
<P>
Hvis nogle produkter holdes uden for den generelle definition , er der fare for , at sdanne produkter fremover vil falde uden for lovgivningens dkningsomrde og forblive uregulerede .
Jeg anbefaler p det kraftigste , at De tager hensyn til den psykologiske funktion , som ordfreren desvrre - og jeg er ikke enig med hende - bad om at f holdt uden for betnkningen .
<SPEAKER ID=265 NAME="Sandbk">
Hr. formand , i forbindelse med Parlamentets behandling af direktivforslaget om tilnrmelse af reglerne om kosttilskud har jeg fet hundredvis af henvendelser i form af ca . 500 protestunderskrifter og en lang rkke udfrlige e-mails og breve fra bekymrede almindelige danskere og fra fagfolk , der er nervse for , at deres adgang til kosttilskud vil blive begrnset .
Jeg gr ud fra , at det ikke kun er danske forbrugere , der udtrykker denne store interesse for direktivet .
Det gennemgende trk i henvendelserne er , at en rkke eksperter har sat mange sprgsmlstegn ved de undersgelser , som viser , at isr vitaminerne C , E og A kan vre skadelige ved for hje doseringer , og at konkrete erfaringer fra alternative behandlinger synes at vise , at hje doseringer af disse vitaminer har haft en positiv og bivirkningsfri effekt .
Pstand str alts mod pstand .
Eftersom vitaminbehov afhnger af en lang rkke faktorer , som er forskellige i de enkelte medlemslande , ssom hvilket klima man befinder sig i , og hvilke vitaminer der indgr i den traditionelle kost , er det sprgsmlet , om dette omrde overhovedet er egnet til EU-harmonisering .
Ole Krarup sede ogs tvivl om det retslige grundlag .
Nr man tager disse forskelle i betragtning og tager forbrugernes store interesse alvorligt , s bliver min konklusion , at man skal stemme nej til direktivforslaget .
Regler for kosttilskud br faststtes p nationalt plan , hvor bde den enkelte forbruger og interesseorganisationerne har en langt strre mulighed for at f deres synspunkter hrt og belyst , og hvor lovgiverne derfor ogs har bedre mulighed for at vurdere de forskellige holdninger .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , jeg er ked af , at de fleste af dem , der forsgte at standse denne forhandling , ikke gad blive for at hre den .
Jeg lyknsker ordfreren med hendes betnkning og alt det arbejde , hun har lagt i den .
<P>
Kosttilskud kan vre et styrkende middel eller et sundhedstilskud .
I sjldne tilflde medfrer kosttilskuddets art eller den enkeltes tilstand , at en for stor dosis kan vre skadelig , og derfor har vi og andre lande i generationer fastsat sikre , vre grnser .
Med disse grnser og en korrekt mrkning kan forbrugeren foretage et sikkert og frit valg p et velinformeret grundlag .
I Storbritannien , Irland og andre steder har vi ikke valgt samme vej som nogle af de andre medlemsstater , som gr ud p at tage den anbefalede , daglige minimumsdosis , der blev fastsat af den amerikanske regering i 1943 for at sikre , at soldater i Europa ikke blev ramt af skrbug og beriberi , og bruge denne som grundlag for den maksimale dosis , fr midlet skal klassificeres som lgemiddel .
Vi frygter , at denne metode medfrer gede udgifter for forbrugerne eller bliver et incitament til at benytte uregulerede , udenlandske leverandrer .
Det er vores overbevisning , at de to systemer kan eksistere side om side .
Det er formlet med ndringsforslag 50 i mit navn samt ndringsforslaget fra fru Doyle m.fl. Det giver mulighed for at tage hensyn til den anbefalede daglige dosis , nr denne ligger tt p den vre sikkerhedsgrnse .
<P>
Jeg mener , at den nuvrende positivliste er alt for begrnset .
Vi br som et absolut minimum forsge at udvide den gennem de ndringsforslag , der gr i denne retning .
Mrkningen skal give mulighed for prcise sundhedsbudskaber som f.eks. for folinsyre .
<P>
Endelig sttter jeg genindsttelsen af ordet " psykologisk " ved siden af " ernringsmssig " , idet et betydeligt antal af de produkter , der i dag slges og betragtes som acceptable , ellers risikerer at blive forbudt .
Dette ord blev , s vidt jeg ved , medtaget p befaling af Rdets ekspertarbejdsgruppe .
Folinsyre er et eksempel .
<P>
Det er ikke blot mine egne og min delegations synspunkter .
Det er ogs synspunktet hos den britiske Labour-regering og vigtigere endnu hos det nye britiske agentur for fdevarestandarder .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg er glad for at f lov til at flge efter et medlem , der s energisk har udtrykt sttte til Labour-regeringen som hr .
Bowis . Jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren efter hendes betnknings undertiden stormfulde rejse og det mini-baghold , hun nsten var ude for i aften .
<P>
Det Forenede Kongerige er den strste producent - og ligeledes forbruger - af forskellige former for kosttilskud , vitamin- og mineraltilskud til kosten .
Vi har vret omhyggelige med at sikre , at der aldrig fremsttes falske pstande om disse tilskud , og derfor har de aldrig vret markedsfrt som lgemidler i Det Forenede Kongerige .
Men de gr nytte for millioner af mennesker , der er klar over , at de udgr et supplement til , men ikke nogen erstatning for en varieret kost .
Vi mener , at de sikre , vre grnser er tilstrkkelige til at gre forskellen mellem fdevarer og lgemidler endnu tydeligere .
Situationen er naturligvis anderledes i nogle af de andre medlemsstater , og ethvert forsg p at regulere situationen giver mening i den overordnede sammenhng med den kommende fdevarelovgivning .
<P>
Jeg sttter ordfrerens synspunkt om , at alle stoffer , der har vret anvendt lovligt i medlemsstaterne i henhold til de pgldende landes lovgivning , fortsat br kunne bruges , indtil de kan testes , og der mske konstateres problemer .
Jeg tvivler temmelig meget p , at dette vil vre tilfldet , og jeg tror ikke , at selve bilagene indeholder noget i retning af det antal undtagelser , som vi kommer til at se .
<P>
For hver dag , der gr , hrer vi om andre stoffer , der giver anledning til bekymring , fordi de kan blive udelukket .
Derfor er ordet psykologisk - og jeg vil bede ordfreren om at genoverveje det selv p dette sene tidspunkt - vigtigt for mennesker , der reelt lider af sygdomme , og som har stor nytte af disse produkter .
I aften br kommissren fortlle os , at der vil ske rimelige fremskridt i retning af en effektiv analyse inden for den fastsatte frist , om det s bliver 2004 eller senere .
Effektiv mrkning , s forbrugerne kan vlge bde indhold og regelmssigheden af det , de fr , er den bedste vej frem .
Dette vil hjlpe mange forbrugere og vil ikke skabe bekymring hos nogen .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte det , som min kollega Nuala Ahern har sagt om , at de fysiologiske produkter naturligvis ogs skal hre til her .
Men jeg bifalder , at vitaminer og mineraler hrer under levnedsmidler , for jeg mener , det er ndvendigt , at vi ogs giver de forbrugere , der kan tnke selv , mulighed for at ty til det .
Men jeg tror , at Kommissionen skal overveje , hvorfor levnedsmidler mister s mange vitaminer , hvorfor f.eks. broccoli i de sidste 10 r har mistet 80 % af vitaminindholdet .
Jeg vil meget gerne pldere for en mrkning , ikke kun af indholdsstofferne , men ogs af produktionstypen .
Der er vitaminer , der er mere effektive , nr de produceres naturligt , end hvis de produceres kunstigt .
Jeg mener , at forbrugeren ogs har ret til at vide , om de produceres genteknologisk eller ej .
<P>
Jeg vil gerne tage et sidste punkt op , og det er det , som fru Sandbk har sagt .
Jeg vil meget gerne bede Kommissionen om , at denne betnkning ikke bliver misbrugt til at sttte levnedsmidler med tilstningsstoffer , for her er jeg enig med fru Sandbk i , at traditionelle levnedsmidler ikke m beriges kunstigt med yderligere vitaminer .
Men her vil jeg gerne understrege , at vi bifalder det , for forbrugerne skal have mulighed for at tage ekstra vitaminer .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="Titford">
Hr. formand , i Det Forenede Kongerige findes der ikke nogen specifik lovgivning vedrrende salg af kosttilskud , der slges som levnedsmidler .
Konsekvensen er , at de britiske forbrugere har adgang til en forholdsvis bred vifte af produkter med minimale restriktioner og til konkurrencedygtige priser .
Ingen tvinges til at kbe disse produkter , og de mennesker , der kber dem , er normalt velinformerede om deres indkb .
<P>
S nr Kommissionen foreslr , at vi tilnrmer vores lovgivning om kosttilskud , foreslr den rent faktisk indfrelsen af en lovgivning , der i jeblikket ikke findes i Det Forenede Kongerige .
rsagen til , at den britiske regering ikke har udarbejdet en sdan lovgivning , er , at der ikke er behov for den .
<P>
Markedet regulerer i store trk sig selv , og nr der fremsttes falske pstande , eller der markedsfres usunde eller potentielt skadelige produkter , har de eksisterende juridiske strukturer vist sig at vre tilstrkkelige .
Heller ikke p markedet , hvor der finder en betydelig international handel sted , har man oplevet srlige vanskeligheder med varernes bevgelighed , og der har udviklet sig en sund handel p Internet , som hele tiden bliver mere og mere omfattende .
<P>
Der synes at vre grund til at anvende den glimrende talemde " if it ain ' t broke , don ' t fix it " .
Bortset fra behovet for at holde teknokraterne beskftiget med stadig flere indgreb i andre menneskers liv er der intet behov for yderligere lovgivning p dette omrde .
Kommissionen br ikke forsge at f en sdan lovgivning igennem .
Vi klarer os bedre uden .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en varm tak til Emilia Franziska Mller for den store ligevgt , hun har lagt for dagen i denne betnkning .
Som forsker kan jeg nemlig kun stte pris p den videnskabelige stringens , man har behandlet et s vanskeligt emne med , hvor der har vret s mange forskellige og undertiden modstridende holdninger .
<P>
Jeg vil sledes gerne takke Kommissionen for ogs at have godkendt mit ndringsforslag om ndvendigheden af en god fremstillingspraksis ved fremstillingen af de forskellige vitamin- og mineraltilskud , da dette giver den strst mulige kvalitetsgaranti , nr det glder forbrugerbeskyttelse .
P samme mde vedtog man med rette ikke en alt for liberal holdning til de anvendte doser . De daglige doser blev nemlig bibeholdt , og man gik sledes bort fra den opfattelse , at man opnr en bedre virkning med en hjere dosis .
<P>
Som farmakolog vil jeg gerne minde om , at der bde er farmakokinetiske , farmakodynamiske og toksikologiske rsager til , at alt for store doser f.eks. risikerer at give den modsatte virkning af den tilsigtede , eller at der ligefrem - efter lngere tids indtagelse - risikerer at opst skader p vigtige organer og systemer i organismen . Derfor er der absolut ingen grund til at ge vitamin- og mineraldoserne til det maksimalt tilladte niveau .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , hr. formand , at det dokument , som Kommissionen har vedtaget , s afgjort br vedtages af Parlamentet .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig lyknskningerne til fru Emilia Franziska Mller med hendes fortrinlige arbejde med dette direktiv .
<P>
Der er to principper , som str i spidsen for Fllesskabets fdevarelovgivning , som dette direktiv heldigvis ogs baseres p : fdevaresikkerheden og garantien for , at etiketten giver en passende og korrekt information .
Det er absolut ndvendigt at udrydde enhver risiko for forbrugernes helbred p grund af det frie valg og sikre , at de kan foretage deres valg p baggrund af en prcis og tydelig information , som ikke frer til forvirring eller vildfarelse .
Forbrugeren br disponere over nogle klare anvisninger , hvad angr dosering og produktets anvendelse .
Det er allerede blevet sagt , at det i adskillige tilflde er blevet konstateret , at indtagelsen af visse kosttilskud i overdrevne mngder forrsager alvorlige problemer for helbredet .
Det kan ikke accepteres , og det er ndvendigt , at fllesskabslovgivningen garanterer en god og ensartet information i alle medlemslandene .
<P>
Hvis jeg nu holder mig til artikel 2 , s garanterer svel fru Emilia Franziska Mllers arbejde som Miljudvalgets arbejde i sin helhed et juridisk begreb om et velafbalanceret kosttilskud .
Anvendelsesomrdet er ikke for begrnsende og heller ikke s bredt , at det tillader , at produkter , som ikke overholder det , der i sig selv er et fdevaretilstningsstof , kan falde ind under denne definition .
<P>
Hvad angr bilag I , s tror jeg til sidst , at Miljudvalgets forslag , som lidt efter lidt er blevet udvidet med kompromisforslag , er vellykket og br f Parlamentets godkendelse .
<P>
Hvad angr artikel 5 , som sammenfatter , hvilke maksimumsmngder der skal glde for mineraler og vitaminer i kosttilskud , i stk . 1 , a ) , b ) og c ) , s tror jeg , det er ndvendigt at beholde disse bogstaver , for den fremgangsmde , som vi fra Europa br udvikle , br vre nje og holde fast ved en kontrol af maksimumsniveauet for vitaminer og mineraler baseret p de maksimale forbrugsniveauer uden risiko .
P dette punkt vil jeg sttte iden om , at en europisk fremgangsmde br vlge af forsvare forbrugerne mere snarere end at afregulere mere .
I den henseende er jeg glad for , at vi var 16 mod 15 .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Emilia Franziska Mller for hendes tlmodighed over for mig , fordi jeg har gjort hendes arbejde langt vanskeligere , end det ellers ville have vret .
Sandt at sige vandt mange af hr . Titfords ord kraftig genklang hos mig .
Det krvede en del overtalelse at f mig overbevist om , at et sdant direktiv overhovedet er ndvendigt .
Til sidst accepterede jeg , at der f.eks. i forbindelse med olieoplselige vitaminer er behov for en vis sikkerhed .
Men efter at have gennemsgt den medicinske litteratur og bedt kollegerne udpege de videnskabelige og medicinske beviser for mig er jeg ude af stand til at finde eksempler p mennesker , der har fet overdosis eller har slet sig selv ihjel med C-vitamin og forskellige andre .
<P>
Hr. kommissr , De er en af de travleste kommissrer , og derfor fascinerer det mig , at De har udvalgt netop dette direktiv i lyset af Deres arbejdsbyrde .
Jeg forstr ikke , hvorfor det prioriteres , men jeg accepterer , at der findes at generelt behov for en harmonisering p de vre sikkerhedsniveauer .
Vores drivkraft m grundlggende vre at sikre forbrugernes sikkerhed og sikre , at de vlger p et velinformeret grundlag .
Vi m g ud fra , at den gennemsnitlige europiske borgers intelligenskvotient er rimelig hj .
Vi m afst fra at tnke som i en " barnepigestat " .
Tr jeg foresl , at det nste direktiv - da De i jeblikket er i det humr , hr. kommissr - bliver et direktiv om sengetid ?
Nr vi str op om morgenen , hvornr kan vi da g i seng om aftenen ?
Der synes at vre et behov for at dirigere vores liv , at minimere risikoen og fortlle os , hvad vi skal gre .
Nu m De ikke tage mig alvorligt , men jeg er virkelig frustreret over , at vi er p vej i den retning .
<P>
Omtalen af de psykologiske virkninger skal med igen .
Gennem formanden appellerer jeg til min kollega om at se p dette igen .
Jeg er noget fortrnet over den mde , hvorp det mundtlige ndringsforslag blev afvist .
Jeg bryder mig ikke om at f at vide , at jeg ikke m spise fibre , hvidlg , tranebrsaft eller folinsyre , hvis jeg tilfldigvis er gravid .
Jeg nsker ikke mit liv reguleret i det omfang .
Det bringer Kommissionen og det europiske projekt i miskredit hos borgere , der ellers overhovedet ikke er euroskeptikere .
Jeg appellerer til Dem om at skabe ligevgt i forslaget .
Det er yderst vigtigt .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs tilslutte mig lyknskningerne til ordfreren , som jeg synes har udfrt et fremragende stykke arbejde , ligesom resten af medlemmerne fra Miljudvalget , som ogs har arbejdet hrdt .
<P>
Et af mlene med dette direktiv er at harmonisere , og direktivet er blevet udarbejdet - det siger Kommissionen - for at fjerne interne handelshindringer .
Men det harmoniserer ikke fuldt ud , eftersom der mellem medlemslandene kan vre forskellige nationale behandlingsmder for produkterklringer .
<P>
Mine damer og herrer , det indre marked fungerer ikke .
I slutningen af 2000 var der 27 overtrdelsesprocedurer , som Kommissionen havde indledt i forbindelse med dette problem .
Iflge Kommissionen har denne forskel i lovgivningerne skabt hindringer for fllesskabshandlen , og princippet om gensidig anerkendelse har ikke lst problemerne .
Alts er det ndvendigt at harmonisere .
<P>
Jeg vil konkret henvise til ndringsforslag 51 , som vi har stillet . Vi er en gruppe mennesker , som har en rkke problemer , eftersom den uvisse situation , som otte medlemsstaters lovgivning p nuvrende tidspunkt befinder sig i , kunne fre til et forbud mod produktion og markedsfring af disse kosttilskud , som ikke er medtaget i dette direktiv , nr det engang er blevet gennemfrt .
Samtidig vil lovgivningen i de andre medlemslande , som regulerer disse kosttilskud , muliggre produktion heraf og som flge af det indre markeds regler markedsfring i hele Den Europiske Union .
<P>
Hr. kommissr , dette er ikke at harmonisere .
Det er kun ndvendigt at tillade produktion og markedsfring af sdanne stoffer i de lande , hvor der ikke findes national lovgivning , nr sammenstningen er identisk med de stoffer , der allerede forhandles i en eller flere medlemsstater , mens fllesskabslovgivningen via Unionens videnskabelige udvalg udvider dette direktivs anvendelsesomrde .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg er glad for at kunne vre her i aften , hvor De behandler forslaget til et direktiv om kosttilskud .
Forslaget sigter mod at harmonisere de meget varierende nationale bestemmelser ved at sikre , at forbrugerne kan vlge mellem sikre produkter med tilstrkkelig og relevant mrkning .
Jeg vil gerne takke fru Mller for hendes betydelige indsats ved udarbejdelsen af denne betnkning samt for hendes generelle sttte til forslaget .
Jeg ved , at hun har haft en vanskelig opgave .
Det fremgr klart af det antal ndringsforslag , der blev stillet i Miljudvalget , og det antal af yderligere ndringsforslag , der blev stillet under behandlingen i selve mdeperioden .
<P>
Det mest flsomme sprgsml at dmme efter ndringsforslagene synes at vre de ingredienser , der m vre til stede i kosttilskud .
I betragtning 6 i Kommissionens forslag sls det fast , at kosttilskud m indeholde forskellige nringsstoffer , vitaminer og mineraler samt andre stoffer som fibre og plante- og urteekstrakter .
Der fastlgges i frste omgang kun specifikke bestemmelser for kosttilskud , der indeholder vitaminer og mineraler , da det er , hvad den videnskabelige viden giver os mulighed for i dag .
<P>
Det er hensigten at fastlgge specifikke regler for andre nringsstoffer og andre ingredienser p et senere tidspunkt , nr der findes strre videnskabelig viden om emnet .
Det er underforstet , at de nationale bestemmelser for disse andre nringsstoffer og ingredienser finder anvendelse , indtil der vedtages specifikke og harmoniserede fllesskabsbestemmelser og i overensstemmelse med traktatens bestemmelser .
Jeg er enig i den sidste stning i begrundelsen til ndringsforslag 1 .
De specifikke bestemmelser om vitaminer og mineraler i det kommende direktiv skal glde for kosttilskud , der indeholder vitaminer , mineraler og andre ingredienser .
Ellers ville det vre meget let for en skruppells producent at slippe uden om disse bestemmelser ved blot at tilstte en begrnset mngde af en anden ingrediens til et produkt .
<P>
Derfor kan jeg i princippet acceptere ndringsforslag 1 med de ndvendige formuleringsndringer , der afhnger af den endelige ordlyd af artikel 2 .
Gennem ndringsforslag 29 , 37 og 41 tilfjes princippet om , at der skal udarbejdes specifikke bestemmelser for disse andre nringsstoffer og ingredienser , nr videnskaben gr det muligt , til teksten i ndringsforslag 1 .
Dette princip kan jeg godt acceptere .
Hvad angr formuleringen , kan jeg acceptere ndringsforslag 37 med visse ndringer af formuleringen , men jeg kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag 29 og 41 .
Med ndringsforslag 5 sger man at indfre den definition , der forklares i betragtning 6 , artikel 2 .
Kosttilskud er koncentrerede kilder til nringsstoffer og andre stoffer eller ingredienser , som de betegnes i artikel 6 .
Dette vil tydeliggre definitionen , en vsentlig del af direktivet .
Derfor kan jeg i princippet acceptere ndringsforslag 5 med ndringer af formuleringen for at sikre sammenhngen i teksten .
<P>
ndringsforslag 33 og 44 har samme forml som ndringsforslag 5 , og man gr videre i forklaringen , idet det hedder , at disse stoffer har en ernringsmssig funktion p samme mde som vitaminer , mineraler og aminosyrer eller en psykologisk funktion som fibre eller visse antioxidanter , der udvindes af planter .
S jeg kan acceptere ndringsforslag 33 og 44 , hvis statussen for de stoffer , der dermed kommer ind under direktivets dkningsomrde , gres helt klar , bde med hensyn til de kriterier , der skal anvendes ved udarbejdelsen af positivlisterne , og deres status , indtil disse positivlister vedtages .
<P>
I ndringsforslag 34 og 46 henvises der ogs til artikel 2 , og de kan accepteres , fordi de flger samme logik som ndringsforslag 33 .
Men hvad angr det formuleringsmssige , skal den foreslede tilfjelse holdes adskilt fra bestemmelsen i artikel 2 , litra b , s jeg kan acceptere dem med denne ndring af formuleringen .
<P>
ndringsforslag 45 , et alternativ til ndringsforslag 34 og 36 , ligger p linje med ndringsforslag 5 , som jeg kunne acceptere .
Ogs her skal den foreslede tilfjelse holdes adskilt fra bestemmelserne i artikel 2 , litra b .
Derfor kan jeg acceptere ndringsforslag 45 med den ndvendige ndring af formuleringen .
<P>
ndringsforslag 6 om det samme er et alternativ , der skaber forvirring .
Den begrundelse , der findes i udvalgets betnkning synes at vre i overensstemmelse med betragtning 6 og med den foreslede tekst i ndringsforslag 5 , idet man bekrfter , at ingredienser som aminosyrer , fedtsyrer og urteekstrakter findes i kosttilskud .
Men den foreslede tekst strider imod disse , idet man kun medtager ingredienser , der har en ernringsmssig funktion .
Jeg kan ikke se grunden til denne indskrnkning , og derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 6 .
<P>
Jeg kan acceptere ndringsforslag 2 til betragtning 7 og ligeledes ndringsforslag 4 til betragtning 14 , som er en teknisk ndring af forslagets tekst .
<P>
ndringsforslag 7 vedrrer definitionen af dosisform .
Det er et yderst teknisk anliggende .
Jeg forstr , at man fra mange sider udtrykker nske om at f en brugbar definition , der afspejler den nuvrende praksis .
Det er ogs vores ml .
Jeg kan i princippet acceptere ndringsforslag 7 , men med de ndvendige ndringer af formuleringen for at opn det erklrede ml om fleksibilitet .
<P>
I ndringsforslag 8 foresls der et nyt stykke under artikel 3 med samme tekst , som foresls tilfjet i betragtning 6 .
Lige som for ndringsforslag 1 har vi i princippet ingen problemer med dette , men det er ikke ndvendigt at have den samme tekst i artiklen .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 8 .
<P>
ndringsforslag 51 har til dels samme forml som ndringsforslag 8 og gr videre med at faststte bestemmelser for princippet om produkternes frie bevgelighed .
Jeg hber , at De er enige i , at dette ikke kan gres i nogle f linjer i dette srdirektiv , og derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 51 .
<P>
I ndringsforslag 9 henvises der til artikel 4 og renhedskriterier for stofferne i bilag II .
Jeg kan forst nsket om noget mere konkret her .
Siden indgivelsen af dette forslag er man blevet enige om en relevant ordlyd vedrrende renhedskriterierne og har medtaget denne i fllesskabslovgivningen , nemlig i direktivet om nringsstoffer , der kan anvendes til fremstilling af levnedsmidler til srlig ernring .
I denne tekst henvises der til Fllesskabets renhedskriterier , som allerede er vedtaget for nogle af stofferne i bilag II , samt til renhedskriterier , der anbefales af internationale organisationer .
<P>
Af hensyn til konsekvensen br den samme tekst medtages i dette forslag til direktiv .
Jeg kan acceptere nden i ndringsforslag 9 , men med en formulering , der stemmer overens med allerede vedtagne fllesskabstekster .
<P>
ndringsforslag 3 til betragtning 9 er et i en rkke af ndringsforslag vedrrende procedurer og regler for forvaltningen af direktivet .
Hvad angr revision af listerne i bilagene , kan Kommissionen reagere p en anmodning fra en medlemsstat , en interessent , herunder en producent , eller tage initiativ til at ivrkstte procedurerne for tilfjelser til bilagene eller afvise producentens anmodning .
ndringsforslag 3 er ikke acceptabelt , idet det indebrer en begrnsning af Kommissionens initiativret .
<P>
ndringsforslag 10 frer til en indskrnkning af proceduren for ndring af bilagene , som omfatter bde en videnskabelig vurdering og den efterflgende vedtagelse af et direktiv fra Kommissionen , og til en procedure for evaluering af sikkerheden ved stofferne .
Det sigter ogs mod at fastlgge arbejdsbetingelserne for Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler i dette direktiv . Dette er ikke genstand for lovgivning .
Derfor er ndringsforslag 10 ikke acceptabelt , og af samme grund kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 25 , hvor man ogs sger at fastlgge arbejdsprocedurerne for Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler . ndringsforslag 11 rummer de samme problemer , som jeg nvnte vedrrende ndringsforslag 6 .
Det giver ogs proceduremssige problemer .
<P>
Kommissionen m bevare sin initiativret med hensyn til , hvornr forslag skal fremsttes .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 11 .
Af de samme institutionelle grunde kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 35 og 47 p trods af , at de omfatter henvisninger til ingredienser med ernringsmssige eller psykologiske funktioner .
<P>
I ndringsforslag 13 , det sidste om proceduren , foresls det , at komitologiproceduren , der omtales i artikel 5 , stk . 3 , skal underlgges subsidiaritetsprincippet .
Det vil jeg naturligvis ikke afvise , men jeg har svrt ved at behandle dette sprgsml i et vertikalt srdirektiv om kosttilskud . Gennemsigtighedsprincippet er et overordnet princip , der skal anvendes for procedurer , som glder for alle mulige produkter .
De er i jeblikket i frd med at behandle et forslag til en fdevarelovgivning , der indeholder bestemmelser om gennemsigtighed for alle levnedsmidler . Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 13 .
<P>
ndringsforslag 12 til artikel 5 , stk .
1 , indeholder et gyldigt argument om , at der skal tages hensyn til brns og voksnes behov ved faststtelsen af de maksimale niveauer for vitaminer og mineraler .
Principperne kan udvides , s der tages hensyn til , og jeg citerer " behovet hos forskellige forbrugergrupper " og ikke kun brn og voksne .
Endvidere kan dette punkt indsttes p et mere passende sted i artiklen end det foreslede , og derfor kan jeg i princippet acceptere ndringsforslag 12 , hvis der foretages ndringer af formuleringen .
<P>
Nu gr jeg over til en rkke ndringsforslag , der vedrrer mrkningsbestemmelserne i forslaget .
I ndringsforslag 14 henvises der til produktets navn .
Hvad angr mrkningen , er der meget begrnset forskel mellem produktets navn og mrkningen . Produktets navn skal faststtes i EU-lovgivningen , ellers kan medlemsstaterne gre det p nationalt plan .
Dette vil skabe forvirring hos forbrugerne . Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 14 , men jeg noterer mig Deres anmodning om , at produktets navn skal indeholde ordet " kosttilskud " .
<P>
Teksten , der foresls i ndringsforslag 15 og 28 , udtrykker ikke et andet princip end i selve forslagsteksten .
Der er tale om formuleringsmssige ndringsforslag , og jeg er ikke overbevist om , at de skaber strre klarhed om dette punkt , og derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 15 og 28 .
<P>
Jeg finder , at det er vigtigt med en erklring til forbrugerne om , at kosttilskud ikke br anvendes som erstatning for en varieret kost , bde som oplysning og uddannelse .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 16 , hvor man foreslr , at denne passus slettes . Jeg kan acceptere ndringsforslag 17 , hvor der foresls , at etiketten forsynes med en erklring om , at kosttilskud br opbevares uden for brns rkkevidde .
En sdan erklring vil give yderligere sikkerhed mod utilsigtet indtagelse af disse produkter .
<P>
Jeg er sikker p , at hensigten med ndringsforslag 18 er reel nok , men det rejser en rkke komplicerede problemer .
Alle kosttilskud , der er beregnet til spdbrn p under et r , vil efter min mening vre et produkt med en srlig ernringsmssig funktion og falde uden for direktivets anvendelsesomrde som nvnt i artikel 1 .
Sprgsmlet om kosttilskud til gravide kan give anledning til en tilsvarende diskussion .
ndringsforslag 18 vil kunne vre i strid med artikel 1 , og jeg kan ikke acceptere det .
<P>
Jeg kan acceptere ndringsforslag 19 . Jeg kan ogs i princippet acceptere ndringsforslag 20 , men med ndringer af formuleringen , der bringer det i overensstemmelse med begrundelsen for dette ndringsforslag , som findes i Deres betnkning .
I ndringsforslag 21 foresls to stninger tilfjet til artikel 9 .
Princippet , som udtrykkes i den frste stning om , at overdrevne doser br undgs , er allerede dkket ind i artikel 6 .
Den anden stning drejer sig om sprgsmlet om tolerancetrskler for de deklarerede mngder af bestemte nringsstoffer , der frembyder stabilitetsproblemer .
Dette er et yderst teknisk sprgsml , der skal overvejes af de relevante eksperter og om ndvendigt behandles gennem tekniske gennemfrelsesforanstaltninger .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 21 .
<P>
I ndringsforslag 22 foresls det , at der vedtages principper for god produktionspraksis i form af juridisk bindende foranstaltninger . Dette er ikke praksis p levnedsmiddelomrdet og vil komme til at danne prcedens .
Vi har horisontale bestemmelser om hygiejne og kontrol , der glder for alle fdevarer , og som ligeledes vil glde for kosttilskud . Vi har renhedskriterier for mange af de stoffer , der str anfrt i bilag II , og har til hensigt at indfre kriterier for resten .
Disse bindende , horisontale regler er tilstrkkelige efter vores opfattelse .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 22 .
Der er naturligvis ikke noget , der afholder den relevante branche fra at indfre en specifik god produktionspraksis for et bestemt produkt .
Dette sker ofte p fdevareomrdet .
<P>
ndringsforslag 23 vil gre det obligatorisk for medlemsstaterne at krve , at producenterne underretter myndighederne om markedsfringen af kosttilskud .
Kommissionens forslag giver medlemsstaterne mulighed for at undlade at indfre et sdant krav , hvis de kan overvge disse produkter p anden mde p deres omrde .
<P>
Medlemsstaterne er imod et sdant krav , fordi de anser det for at vre et sprgsml om subsidiaritet , og de nsker at vre frit stillet med hensyn til , hvordan de overvger disse produkter .
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 23 .
<P>
ndringsforslag 24 drejer sig ligeledes om procedurer og har til forml at indfre stramme tidsfrister for Kommissionens beslutninger .
Sdanne beslutninger kan vre afhngige af rdgivning fra Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler , medlemsstaternes synspunkter og andre faktorer , der falder uden for Kommissionens kontrol .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 24 .
<P>
Med ndringsforslag 26 og 27 nsker man at tilfje flere mineraler , vitaminer , prparater og mineralsalte til bilag I og II . Jeg vil sige det helt tydeligt : Jeg kan ikke acceptere , at der tilfjes stoffer her uden en positiv sikkerhedsvurdering fra Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler .
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 26 og 27 .
<P>


P den anden side sigter ndringsforslag 30 , 31 , 32 , 36 , 38 , 39 , 42 , 48 og 49 mod at etablere en liste over vitaminprparater , der skal prioriteres til sikkerhedsvurdering og eventuelt medtagelse p listen over stoffer , der kan anvendes til fremstilling af kosttilskud .
Jeg kan acceptere , at dette princip udtrykkes i en ny betragtning som foreslet i ndringsforslag 30 , 38 og 42 .
<P>
Det skal bemrkes , at bilag II udelukkende indeholder vitaminprparater og mineralsalte . Det indeholder ikke andre ingredienser .
Det skal ogs bemrkes , at proceduren , der omtales i artikel 13 , ikke er gldende for vurderingen af de pgldende stoffer .
Den procedure vedrrer tilfjelse af stoffer p listen og omfatter vurdering som et led i denne proces .
Derfor vil den foreslede nye betragtning skulle formuleres i henhold til dette . Jeg kan acceptere ndringsforslag 30 , 38 og 42 med de relevante ndringer af formuleringen .
<P>
Men den tilhrende artikel , som foresls i ndringsforslag 31 , 36 og 48 , er ikke acceptabel , hverken hvad angr formuleringen eller de institutionelle aspekter . S jeg m sige " nej " til ndringsforslag 31 , 36 og 48 .
Men vi m drfte dette yderligere p et senere tidspunkt for at finde en tilfredsstillende lsning for alle . Alle de institutioner , der er involveret i processen , kan overveje en artikel , der svarer til denne betragtning , hvor der henvises til , at evalueringen af visse stoffer , der findes opfrt i et separat bilag , br prioriteres .
<P>
ndringsforslag 32 , 39 og 49 kan ikke accepteres , fordi de hnger direkte sammen med ndringsforslag 31 , 36 og 48 .
Dette m imidlertid ikke opfattes som nogen vurdering af de stoffer , der omtales i dem .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets sttte til Kommissionen i forbindelse med videnskabelig risikovurdering som grundkriterium for faststtelsen af maksimumsmngden af vitaminer og mineraler i kosttilskud .
Artikel 5 er nje afbalanceret for at sikre det krvede hje beskyttelsesniveau for forbrugeren . ndringsforslag 40 og 50 vil forstyrre denne balance og kan derfor ikke accepteres .
<P>
Endelig kommer jeg til ndringsforslag 43 . Jeg kan ikke se , hvilke testprocedurer , der beskrives i dette direktiv , som andre ingredienser skal overholde .
Derfor kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 43 .
<P>
Sammenfattende kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 2 , 4 , 17 , 19 , 33 og 44 , som de str , samt i princippet ndringsforslag 1 , 5 , 7 , 9 12 , 20 , 30 , 34 , 37 , 38 , 42 , 45 og 46 med formuleringsmssige ndringer .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 3 , 6 , 8 , 10 , 11 , 13 , 14 , 15 , 16 , 18 , 21 , 22 , 23 , 24 , 25 , 26 , 27 , 28 , 29 , 31 , 32 , 35 , 36 , 39 , 40 , 41 , 43 , 47 , 48 , 49 , 50 og 51 .
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
To- og trehjulede motordrevne kretjer
<SPEAKER ID=276 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0015 / 2001 ) af Lange for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 97 / 24 / EF om dele af og kendetegn ved to- og trehjulede motordrevne kretjer ( KOM ( 2000 ) 314 - C5-0334 / 2000 - 2000 / 0136 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=277 NAME="Lange">
Hr. formand , hr. kommissr , motordrevne to- og trehjulede kretjer , alts motorcykler og scootere , har hovedsageligt to funktioner .
For det frste at opfylde mobile behov i bydistrikter og for det andet som fritidskretjer , lige netop i flsomme landskabsomrder med mange smukke kurver .
P begge omrder - og det siger jeg som lidenskabelig motorcyklist - har freren af et sdant kretj et srligt ansvar , fordi belastningen fra tohjulede kretjer ikke m vre kraftigere end belastningen fra biler , og det glder bde i byomrder og i flsomme naturomrder .
For s vidt er det rigtigt og ndvendigt , at vi skal srge for , at motordrevne to- og trehjulede kretjer har samme emissionsniveau som biler .
Europa-Parlamentet har p forbilledlig vis og med succes lavet en lovgivning , der reducerer emissionen fra biler med EURO III og EURO IV for lette og ogs tunge erhvervskretjer , sledes at luftkvaliteten i Europas byer og flsomme omrder kan blive bedre .
Og s kan det ikke nytte noget , at vi gr en undtagelse med motorcykler og scootere .
Derfor foresls det , at der ogs for motorcykler og scootere vlges en tilgang p to etaper , en reduktion i 2003 , men frem for alt - og det er det vigtige - at indfre en anden reduktionsetape i 2006 .
<P>
Naturligvis har industrien brug for tid til at udvikle nye motorer og nye rensningssystemer .
Vi m give industrien den tid - derfor kommer den anden vigtige etape i 2006 .
Det , som Kommissionen foreslr for 2003 , er i grunden den teknologiske udvikling . Kretjer , der skal overholde disse vrdier , er i princippet allerede p gaden .
Det er ikke uden grund , at der findes en liste over indregistreringstal , der viser , at over 80 kretjer allerede overholder vrdierne for 2003 .
Det vil vi ikke dvle ved , vi nsker en anden obligatorisk etape for 2006 , der i 2006 gennemfrer det niveau for motordrevne tohjulede kretjer , som EURO III for personbiler overholder i 2000 .
<P>
Men med hensyn til 2003 vil vi allerede nu gerne i gang med det , som vi ogs har indfrt for biler og lette og tunge erhvervskretjer , nemlig en fokusering p holdbarheden for emissionsrelevant udstyr .
Det er naturligvis ikke srlig hensigtsmssigt , hvis et tohjulet kretj under prvningen overholder nogle helt fantastiske emissionsgrnsevrdier , men som i praksis gr i glemmebogen efter nogle tusinde kilometer .
Derfor nsker vi i 2003 at komme i gang med holdbarheden for motordrevne tohjulede kretjer og i tilflde af , at der er en alvorlig mistanke om , at visse typer p langt sigt ikke overholder disse emissionsgrnsevrdier , skal der skabes mulighed for , at myndighederne kan kontrollere dette inden for rammerne af tilsyn under drift , en in use compliance .
<P>
Jeg har fet at vide , at vi med hensyn til 2006 endnu ikke kan gre noget , fordi vi stadig ingen motorcykelprvecyklus har . Derfor skal vi frst udvikle den , og s kan vi gre noget .
Det er jeg ikke enig i .
Ligesom med de tunge erhvervskretjer har vi sagt , at det ville vre fint , hvis vi havde en cyklus p verdensplan , men vi vil holde fast ved vores mlstning .
Mlstningen er at opn det samme niveau i 2006 som biler har i 2000 , og at give motorcykler lidt mere tid , men s skal de ogs n niveauet .
Hvis der til den tid ikke er en anden prvecyklus , s tager vi nu engang den , der ogs glder for biler .
<P>
Hr .
Goodwill og jeg har givet nogle mindre producenter , der har nogle specielle problemer , lidt lngere leveringstid for at klare serieomlgningen , og jeg synes , at det er rimeligt , og det vil ikke pvirke det samlede resultat .
Jeg mener , at hvis vi godkender forslagene fra Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og gr ind i en forhandlingsproces med Rdet , vil motorcyklister fremover kunne tage vare p deres ansvar og deres frihed , og det br vre vores flles mlstning .
<SPEAKER ID=278 NAME="Van Dam">
. ( NL ) Hr. formand , hr. kommissr , klimakonferencen i Haag for nylig handlede om fremskridtene i Kyoto-aftalen med det velkendte magre resultat .
Det viser os , hvor alvorlig situationen for den motoriserede transportsektor er .
Transportens andel i emissioner af CO2 og NOx er betydelig . Den strste andel inden for transporten kommer fra vejtransporten .
<P>
To- og trehjulede kretjers andel i den samlede bilpark og af vejtransporten er ganske vist begrnset .
Derfor er det endnu mere pfaldende , at andelen af emissionerne er forholdsvis stor .
Forudsigelserne i auto-oil-II-programmet taget i betragtning vil denne andel blot stige ved undret politik .
<P>
Den nuvrende generation af to- og trehjulede kretjer opfylder stadigvk de krav , som stilles til andre ldre kretjer .
Disse kategorier konfronteres imidlertid jvnligt med strengere emissionsstandarder .
For ogs at lade to- og trehjulede kretjer prstere optimalt er en konstant tilpasning af emissionsstandarderne nskelig .
Derfor er jeg tilfreds med den linje , som ordfreren foreslr .
<P>
Som rdgivende ordfrer for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme er jeg glad for , at ordfreren slr til lyd for en lngere periode , dog kortere end den , vores udvalg slr til lyd for , for de mindre producenter af to- og trehjulede kretjer .
<P>
Hr. formand , alt i alt er jeg tilfreds med Lange-betnkningen .
Gennemfrelsen heraf skal tage sigte p et bredygtigt transportsystem , og det er da det , Parlamentet tilstrber .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , dette ndringsforslag til direktiv er et led i processen med at samle de lse ender , som ikke er omfattet af auto-oil-programmet .
Jeg kan ikke vente p de vrige direktiver om mindre lystfartjer og mindre forbrndingsmotorer , som vil udgre slutningen p historien .
<P>
Motorcykler udgr en meget lille procentdel af trafikmngden .
Fremskridt inden for motorteknologi for biler og lastbiler kombineret med en 6 % ' s stigning i kilometertallet for motorcykler i 1990 ' erne betyder , at motorcyklernes andel af forureningen er stigende .
Derfor hilser jeg dette forslag velkomment , men med visse forbehold .
<P>
Min strste bekymring gr p det korte tidsrum mellem 2003 , hvor de nye standarder bliver gldende for nye modeller , og datoen , hvor dette udvides til alle nye motorcykler .
Dette vil lgge et fantastisk pres p de mindre europiske producenter som Triumph og CCM i Det Forenede Kongerige .
Selv om disse ndringer er gennemfrlige teknisk set , har de mindre virksomheder ikke ressourcer til at gennemfre dem p kun 12 mneder , og udviklingsomkostningerne skal hentes hjem p et begrnset antal kretjer .
Dette vil stille de europiske producenter ringere i konkurrencen med de tunge drenge fra Fjernsten .
Derfor glder det mig , at ordfreren har erkendt dette og udvidet overgangsperioden til to r .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , fordi han foregr med et godt eksempel og har ombygget sin egen klassiske Harley Davidson-motorcykel med en eftermonteret katalysator .
Der er ikke tale om , at man i Parlamentet siger t og gr noget andet .
<P>
Jeg har nogle forbehold med hensyn til on board-diagnosesystemer og tilsyn under driften .
Med hensyn til on board-diagnosesystemer kbes motorcykler ofte af unge mennesker med begrnsede midler , og dette vil sledes gre kretjet dyrere .
For det andet er jeg ret kynisk med hensyn til , hvad motorcyklens ejer vil gre , nr der tndes en lille grn lampe , der betyder , at udstdningssystemet ikke overholder standarderne .
Han vil formentlig vre fristet til bare at tage pren ud .
Mske skal vi holde disse to bolde i luften p dette tidspunkt i processen og s se , hvordan det hele udvikler sig hen imod andenbehandlingen og en mulig forligsprocedure .
<P>
Endelig med hensyn til afgiftsforanstaltninger .
Selv om jeg sttter markedsordninger som skatte- og afgiftsincitamenter , skal medlemsstaterne anvende dem i henhold til nationale kriterier , hvis de nsker det .
Dette forslag skal baseres p artikel 95 , det vil sige afstemning med kvalificeret flertal , og trods de 28 vetoer , som Tony Blair opgav i Nice , har Det Forenede Kongerige endnu ikke givet afkald p sin ret til at faststte sine egne skatter og afgifter , og derfor skal dette aspekt ikke vre omfattet af direktivet .
Subsidiariteten er noget , der m beskyttes .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , det forslag til direktiv , vi nu skal vedtage , udgr et konkret fremskridt , nr det glder EU ' s vilje til at forflge nogle ambitise mlstninger for begrnsningen af luftforurening .
I dag befinder vi os nemlig i den paradoksale situation , at selv om motorcyklerne kun udgr 2-3 % af den samlede transport , stiger deres andel i de samlede emissioner gradvist .
De ndringsforslag , som vores kollega Lange har stillet , og praktisk taget alle de ndringsforslag , der blev vedtaget i Miljudvalget , forbedrer Kommissionens forslag .
Navnlig den vgt , der lgges p den specifikke tilrettelggelse af prvecyklusser for to- og trehjulede motorkretjer i hele Europa , men ogs kravet om , at godkendelsen skal vre afhngig af , at de forureningsbegrnsende anordninger fungerer , er et tegn p Europa-Parlamentets vilje til at gre en kraftig indsats inden for en s vanskelig sektor .
<P>
I den forbindelse er det efter min mening vigtigt at understrege , at denne sektors virksomheder i stor udstrkning er enige i de fleste af disse mlstninger .
Det betyder dels , at hr . Lange har forstet at forhandle med dem , og dels , at ogs producenterne er ved at blive bevidste om , at de skal bidrage til en forbedring af vores milj .
At man har valgt at stte en frist allerede nu , ikke alene for revideringen af de frste grnsevrdier , der blev fastlagt - nemlig 2006 - men ogs for grnsevrdierne for den anden fase er sledes et tegn p Parlamentets nske om en stadig strre indsats fra virksomhedernes side .
<P>
Desuden er indfrelsen af muligheden for at revidere disse grnsevrdier som flge af den nskede teknologiske udvikling et tegn p , at man ogs for eftertiden nsker at fortstte dialogen med producenterne .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Lange for p ny at have udarbejdet en udmrket betnkning om et vigtigt emne , nemlig luftforurening og ozonsmog .
Et par hundredtusinde motorcykler forrsager i mit land , Nederlandene , lige s meget luftforurening som alle 6,4 millioner biler til sammen .
Det kan ikke vre rigtigt , at nye biler i 2005 skal vre srligt rene , og at motorcykler lades ude af betragtning .
<P>
Det kan heller ikke vre rigtigt , at lastbiler efter 2007 skal vre srligt rene , og at motorcykler lades ude af betragtning .
Derfor hber jeg , at alle kolleger i morgen vedtager , at nye motorcykler i 2006 skal have en katalysator .
<P>
Endelig har jeg et sprgsml til Kommissionen .
Jeg mener , at det er p hje tid at ophve undtagelsen for dieselmotorer for tog fra 1978 .
Tog skal og kan ogs vre meget renere .
Jeg hber , at Kommissionen vil give et svar .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , hr. kommissr , den store mobile motorcykelpark , der krer p Unionens veje og i byerne , navnlig i Middelhavslandene , som har godt vejr hele ret rundt , er en realitet . Hr .
Langes betnkning , hvor vores gruppe deler hans bekymring for miljet , sammenligner hele tiden to- og trehjulede kretjer med firehjulede kretjer .
Imidlertid br den lethed , hvormed de frdes i bytrafikken , hvormed de kan parkere , og hvor billige de er at kbe og vedligeholde , vre mere end tilstrkkelig grund til , at de ndvendige tiltag til bekmpelse af forurening ikke bliver til nogle tiltag , som formindsker brugen heraf .
Den europiske industri har brug for mere tid til at anvende de foreslede tiltag .
Derfor anmoder jeg Kommissionen om i samarbejde med producenterne at evaluere anvendeligheden og costbenefitforholdet i disse tiltag og grundlggende i de foreslede perioder , eftersom vi risikerer indirekte at favorisere de store virksomheder i sektoren , som ikke ligefrem er europiske .
<P>
Vi har brug for skatteincitamenter for at lette salget og anvendelsen af kretjer , som er mindre forurenende , lette at bruge , som forbedrer trafikken , og som er mere integreret i vores byer .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Lange , fordi vi igen har haft en diskussion , der er meget vigtig for fremtiden .
Jeg tror , at netop de to- og trehjulede kretjer er en tendens i tiden , de er moderne , og derfor br vi stte alt ind p , at de ogs er up to date med hensyn til standarden for udstdningsgasser .
<P>
Inden for forskning er der her opnet store fremskridt , og det er nu op til os at gennemfre disse fremskridt .
Emissionsinventaret , som Kommissionen har udarbejdet , viser meget godt , hvilke fremskridt der er mulige med Nox - p firetakterne op til 80 % , p totakterne i hvert fald op til 70 % .
Det er vrdier , der virkelig kan ses !
Derfor gr jeg ogs ind for den etapevise reduktion , der i rimeligt omfang sikkert vil vre til stor fordel i fremtiden for motorcyklister og dem , der ellers benytter dette kretj .
<SPEAKER ID=284 NAME="Liikanen">
Hr. formand , ogs jeg vil frst takke Europa-Parlamentet og specielt ordfrer Lange for en hurtig sagsbehandling .
Ordfreren er for kommissionsforslaget om overholdelse af grnsevrdierne fra og med 2003 .
Ordfreren foreslr dog en anden fase , hvor de obligatoriske grnsevrdier skal overholdes fra og med 2006 .
Denne fase skal baseres p personbilernes prvecyklus .
Kommissionen erkender , at den anden fase er ndvendig .
Vi kommer med et separat forslag om dette inden udgangen af 2002 .
Det kommende forslag bygger p ekstra undersgelser , hvor den tekniske prstationsevne og muligheden for den konomiske realisering af udstyr , der i stigende grad kan reducere emissioner , undersges .
I denne nste fase skal emissionerne mles i forhold til den forbedrede prvecyklus .
Situationen kan sledes bringes p niveau med motorcyklernes reelle kredynamik .
Kommissionen har ikke taget de obligatoriske grnser , som skulle overholdes fra og med 2006 , med i forslaget , fordi den ikke har data , der videnskabeligt taler for ibrugtagningen af den nye prvecyklus , til rdighed .
<P>
Kommissionen gr aktivt ind for udviklingen af en global , ensartet prvecyklus for motorcykler .
Arbejdet blev pbegyndt i 1999 , og i maj 2000 fik den et officielt arbejdsoplg af FN ' s konomiske Kommission for Europa , der stttes af EU ' s medlemsstater , Japan og USA .
Arbejdsplanen realiseres som planlagt .
Det er derfor , vi tror , at den nye cyklus kommer i stand i s god tid , at hndhvelsen af den kan pbegyndes i 2006 .
Denne fremgangsmde er ogs i overensstemmelse med ordfrer Langes opfattelse .
I s fald kan Kommissionen ikke forsvare de ndringsforslag , som gr ud p , at vi nu skal beslutte ivrksttelsen af den obligatoriske anden fase i 2006 .
Dette er behandlet i ndringsforslag 3 , 5 , 10 , 11 , 23 , 24 og 25 .
Men Kommissionen er selvflgelig parat til hurtigst muligt at deltage i udarbejdelsen af en interinstitutionel helhedsaftale .
<P>
Ordfreren nvner flere foranstaltninger , med hvilke en effektiv funktion af emissionsbegrnsende udstyr i hele kretjets levetid bedre kan sikres .
Kommissionen erkender , at de har en hj prioritet , nr den faktiske reduktion af emissioner nskes sikret under krslen .
En motorcykel er som et teknisk produkt imidlertid meget anderledes end en personbil .
At tilpasse kravene til motorcykler indebrer betydelige flger , der krver en omhyggelig vurdering af den tekniske gennemfrelse og omkostningseffektivitet .
<P>
Jeg kan besvare sprgsmlet fra parlamentsmedlem de Roos om jernbanetransport med , at sagen er under opklaring , men forslaget om dette findes ikke endnu .
<P>
Kommissionen godkender principielt de ndringsforslag , hvor Kommissionen anmodes om at vurdere ovennvnte synspunkter .
Vi forkaster dog de ndringsforslag , hvor der foresls datoer for den obligatoriske hndhvelse , eller regler , hvor der ikke tages hjde for frdiggrelsen af de endelige undersgelsesresultater .
Det er tilfldet i ndringsforslag 6 , 13 , 14 , 15 , 20 og 22 .
Den samme kommissionsholdning glder ogs ndringsforslag 8 og 17 , der drejer sig om motorcyklernes kuldioxidemissioner .
<P>
Betnkningen indeholder flere ndringsforslag , som Kommissionen kan sttte , ssom ndringsforslag 4 og 12 , hvis medlemsstaterne fr mulighed for at tilskynde til , at ldre motordrevne kretjer forsynes med forureningsbegrnsende udstyr og dele .
Det samme glder sidste del af ndringsforslag 1 og 9 , der foreslr en bevilling af en dispensation p et r til en specialklasse inden for trialmotorcykler , samt frste del af ndringsforslag 9 , hvor hndhvelsen for eksisterende kretjstyper udskydes fra januar til juli 2004 .
<P>
Kommissionen afslr dog ndringsforslag 26 , der foreslr , at hndhvelsen for eksisterende kretjstyper udskydes med et helt r .
I princippet sttter Kommissionen ogs forslagene 7 og 16 , der foreslr krav til , at der ikke anvendes nogen frakoblingsanordninger eller andre bypassmekanismer , og ser sig i stand til at indbefatte disse krav i det nuvrende forslag .
Kommissionen kan alts godkende ndringsforslag 4 , 9 , 12 og 18 og principielt ndringsforslag 2 , 7 , 8 , 16 og 21 og delvis ndringsforslag 1 , 4 , 19 , 20 og 22 .
Til gengld kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslag 3 , 5 , 6 , 10 , 11 , 13 , 15 , 17 og heller ikke ndringsforslag 23-26 .
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Kretjer med flere end otte siddepladser
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0039 / 2001 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 9012 / 1 / 2000 - C5-0456 / 2000 - 1997 / 0176 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om srlige bestemmelser for kretjer , der anvendes til personbefordring og har flere end otte siddepladser ud over frerens plads , og om ndring af direktiv 70 / 156 / EF og 97 / 27 / EF ( 9012 / 1 / 2000 - C5-0456 / 2000 - 1997 / 0176 ( COD ) ) ( Ordfrer : Miller ) .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , tidligere i dag hrte vi , hvordan det i forbindelse med ophavsrets- og GMO-lovgivningen har taget Parlamentet tre r at n frem til at kunne godkende lovgivningen .
Jeg kan fortlle , at vi har forhandlet om denne betnkning i ni r , og frst nu er den ved at vre frdig .
Siden jeg overtog ordfrerskabet for denne betnkning , har jeg forsgt at inddrage alle interesserede parter fra producentsiden og p tvrs af hele spektret til brugerne .
P producentsiden har jeg haft adskillige mder med den europiske producentsammenslutning og med individuelle busselskaber .
Alle disse organisationer er tilfredse med den flles holdning og med ndringsforslagene .
De glder sig rent faktisk over den afklaring af markedet , som bliver resultatet .
Jeg har lyttet nje til brugerne og sgt rdgivning og vejledning mange steder .
Frst efter denne proces har jeg stillet de ndringsforslag , som De har foran Dem i aften .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke de skyggeordfrere , der har arbejdet tt sammen med mig under hele udarbejdelsen af denne betnkning .
Desvrre kunne de ikke alle overtale deres grupper til at flge linjen .
<P>
ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 5 er specifikke og detaljerede tekniske ndringsforslag , der skal hjlpe producenterne , og som drejer sig om en ganghldning p 12,5 % i eksisterende busser i klasse I og II .
Disse ndringsforslag skal ses i sammenhng med ndringsforslag 7 .
I ndringsforslag 6 sger jeg at erstatte ndringsforslag 10 , hvor der henvises til ISO-standarden og ikke til separate standarder i medlemsstaterne , som jeg oprindeligt havde medtaget i ndringsforslag 6 .
ndringsforslag 4 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af de brugergrupper , som vi sger at hjlpe med betnkningen .
Denne liste er imidlertid p ingen mde udtmmende .
Det har aldrig vret hensigten , at den skulle vre det , og der er masser af plads til at medtage andre grupper .
Med ndringsforslag 8 bnes adgangen til offentlige transportmidler for alle de grupper , der omtales i det tidligere nvnte ndringsforslag 4 .
For frste gang sikrer vi adgangen til de offentlige transportmidler for alle bevgelseshmmede .
Dette sker ved hjlp af et knlesystem med enten en lfteanordning eller en rampe , men der tages ogs hjde for de infrastrukturforbedringer , der ligeledes skal foretages .
<P>
Mske skulle jeg her erklre min personlige interesse i denne sag .
Lige fr jul mistede min mor uventet sit syn .
Som hendes sn nsker jeg naturligvis at hjlpe hende , ligesom jeg nsker at hjlpe alle synshandicappede i Den Europiske Union .
Det er det , jeg blev valgt til at gre , og jeg er sikker p , at det overvejende flertal i Parlamentet blev valgt til at gre dette .
Disse borgere er vigtige brugere af offentlige transportmidler , og de er afhngige af , at vi her i Europa-Parlamentet bringer tingene i orden .
Det har vi chance for i morgen ved at stemme for disse ndringsforslag .
<P>
Jeg m imidlertid ogs nvne ndringsforslag 9 , som blev indgivet senere af PPE-Gruppen .
Da det kom til behandling i Udvalget om Retlige Anliggender , gik det enstemmigt igennem , men s hrte vi pludselig , at PPE-Gruppen nsker at forkaste den flles holdning .
Jeg er ked af og skuffet over , at de med deres ndringsforslag forkaster den flles holdning .
Det vil stte adgangsmulighederne for de borgere , jeg nvnte tidligere , flere r tilbage .
<P>
Jeg har forstet , at en af grundene til , at de nsker at forkaste den flles holdning , er , at den vil hmme industrien .
Den vil vikle industrien ind i bureaukrati .
Jeg vil gerne sprge de medlemmer fra PPE , der vil tage ordet i denne sag , hvordan de ville have det , hvis de var lnket til en krestol eller til krykker eller var ndt til at have en frerhund .
Det er at vre hmmet , ikke det , vi forsger at gre over for industrien .
Jeg vil skamme mig , hvis deres ndringsforslag 9 vedtages .
Jeg vil skamme mig p vegne af alle de medlemmer , der rkker hnden i vejret eller trykker p knappen for at stemme for det ndringsforslag .
Derfor opfordrer jeg Dem til at stemme imod ndringsforslag 9 , men til at sttte de vrige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , det har som altid vret en fornjelse at arbejde sammen med min ven , Bill Miller , om disse tekniske direktiver , og jeg mener , at vi vil have forbedret dette direktiv betydeligt , hvis det vedtages .
S jeg vil ikke gennemg ndringsforslagene .
Han har gjort et godt stykke arbejde med dem .
Jeg vil blot tale om , hvorfor vi p denne side har valgt at foresl , at forslaget forkastes .
<P>
Det drejer sig om hele sprgsmlet om , hvorvidt Parlamentet skal behandle tekniske direktiver .
Jeg kan huske , at kommissr Liikanen i en tale her i Parlamentet for ikke s lnge siden talte om nogle af de problemer , han str over for i forbindelse med lovgivning til beskyttelsesforanstaltninger for fodgngere monteret p biler .
Han prsenterede os for mindst 60 sider med komplicerede matematiske beregninger , og han spurgte os : Er det sdan noget , Parlamentet skal behandle ?
Dette direktiv er p 150 sider , og det har sin andel af tekniske beregninger , grafer , diagrammer og andre detaljerede tekniske bestemmelser .
De samme argumenter glder her .
<P>
Jeg vil gerne g videre med et punkt , som Bill Miller tog op .
Han gr ret i at udfordre os i sprgsmlet om adgang for bevgelseshmmede , men han sagde , og jeg citerer " Det vil gre de offentlige transportmidler tilgngelige for alle brugere " .
Det er desvrre ikke rigtigt .
Hvis det var , ville vi sttte det .
Dette dokument indeholder bestemmelser , der skal lette adgangen til busserne for handicappede brugere , men hele sprgsmlet om driftsbestemmelser for offentlige transportsystemer i hele Den Europiske Union tages ikke op .
De sprgsml , som vores kollega hr . Howitt helt med rette siger , at vi skal tage med her : ndring af infrastrukturen for at gre busserne lettere tilgngelige for handicappede brugere .
<P>
Hvad har vi egentlig opnet efter ni r ?
Har vi virkelig gensidig anerkendelse af tekniske standarder landene imellem ?
Har vi i praksis opnet de store sikkerhedsmssige fremskridt , som vi nsker ?
Jeg har kigget disse 150 sider igennem .
Mske tager jeg fejl - hr. kommissr , det kan De fortlle mig - men jeg kunne ikke finde nogen bestemmelser her vedrrende obligatorisk montering af sikkerhedsseler .
Hvorfor er det ikke med , hvis vi tager det alvorligt , som Rdet siger til os her i dokumentet , nemlig at det er net frem til en praktisk gennemfrlig lsning med en hj grad af sikkerhed og brugervenlighed .
Hvis vi virkelig havde opnet det , burde vi vre stolte af det .
<P>
Der findes helt givet bestemmelser for ting som overbygningens styrke , men det , der vkker bekymring - og det vil jeg bede kommissren kommentere - er , at det ikke er det hele .
Mod slutningen er der en liste over sprgsml , som Kommissionen og Rdet gerne vil sende tilbage til os .
Der findes ingen bestemmelser om skolebusser .
Der tales ikke om den nyeste teknologi inden for busser .
Der kommer nye bestemmelser for overbygninger .
Hvornr fr alt dette en ende ?
Hvornr fr vi realistiske og fornuftige foranstaltninger og den form for teknisk udvalgsstruktur , som Parlamentet bad Dem indfre ved frstebehandlingen i 1997 , og som blot afvises her ?
Jeg citerer her til sidst : " Kommissionen stttede ikke Parlamentets fremgangsmde og fremsatte derfor ikke noget ndret forslag .
" Ikke et ord til forklaring !
Derfor vil min gruppe anbefale , at det forkastes i morgen .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , store dele af teksten handler om at give handicappede lettere adgang til busser - gelndere , skridsikre overflader , standarder for krestole og en bred definition af bevgelseshmmede for at f alle handicappede med .
Men det centrale i aftenens forhandling er ndringsforslag 8 : en garanti for adgang i samme niveau til alle nye busser i byomrder for bevgelseshmmede .
Dette krver brug af et indstigningshjlpemiddel , en lfteanordning eller en rampe , idet en bus med lavt gulv ikke er nok i sig selv .
Hvis vi ikke bliver enige om denne vsentlige del af teksten , vil de handicappede bogstavelig talt falde igennem hullet , et hul , som vi vil have ansvaret for .
<P>
Ordfreren , som jeg gerne vil sige hjertelig tak , har udvirket et kompromis , hvor ansvaret for adgangen sges fordelt mellem producenterne , operatrerne og de lokale planlgnings- og transportmyndigheder .
Men mens vi forhandler om det endelige resultat , vil jeg sige til Parlamentet og Kommissionen , at blot en hj kantsten ved alle stoppesteder aldrig kan vre nogen endelig lsning p adgangsproblemet .
Drlig parkering eller forhindringer p fortovet kan stadig forhindre ombordstigning , mens en enkel , manuel svingrampe , der indbygges i nye bussers gulv , er billig og virker hver gang .
<P>
Men ni r efter den frste drftelse af direktivet , hvor handicaporganisationer i en generation har haft lettilgngelige offentlige transportmidler som et centralt krav , truer den modsatte side af salen ikke blot med at stemme imod ndringsforslag , men med at delgge hele direktivet .
Gr de det p grund af udgifterne ?
Nej . Den undersgelse af lettilgngelige busser , som min egen regering bestilte , viser , at lave driftsudgifter opvejer de marginale ekstrainvesteringer , mens en 14 % ' s stigning i passagertallet skabte gede indtgter .
<P>
Gr det det p grund af indsigelser fra producenterne ?
Nej . En hurtig undersgelse i dag , igen i min egen medlemsstat , viser , at de britiske busproducenter og de britiske busoperatrer er enige om , at de nsker direktivet gennemfrt .
Gr de det p grund af et eller andet reelt problem ?
Nej . For det parlamentsudvalg , der har foretaget en grundig gennemgang af disse forslag , vedtog dem enstemmigt .
<P>
Hr. formand , min eneste konklusion , som vi har hrt det i aften , er , at modstanderne stemmer imod , fordi de deler den fordom , at adgang for bevgelseshmmede er en undvendig teknisk detalje .
De tager fejl .
For en handicappet betyder det frihed til at rejse eller begrnsning at skulle blive hjemme .
I aften har vi mulighed for at give dem den frihed ved at stemme for lettilgngelige offentlige transportmidler .
Det skal vi , og det vil vi .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , foran os ligger i dag det busdirektiv , som vi allerede har behandlet under frstebehandlingen . Hr .
Murphy var ordfrer - Murphy ' s lov er kendt , tror jeg - men hr .
Murphy har opfrt sig eksemplarisk , fordi han ogs har erkendt , at vi med dette direktiv vil gennemfre nogle vigtige politiske principper , nemlig adgang for ldre , brn og handicappede . Her er vi fuldstndig enige .
Vi m gre noget for disse grupper .
Der skal vre bedre adgangsforhold til busser og offentlig transport , og vi vil samarbejde af bedste evne for at n dette ml .
<P>
Hvorfor forkaster vi s direktivet ?
Fordi Kommissionen under frstebehandlingen nu har stillet et forslag p ca . 100 sider med detaljerede bestemmelser , og alle grupper var under forhandlingen ved frstebehandlingen enige om at forkaste dette direktiv af principielle grunde .
Nu kommer Kommissionen og Rdet tilbage med en flles holdning , der ikke er p 100 sider , men 150 !
Vi sagde under frstebehandlingen , at vi kunne forestille os maksimalt tre sider med de vsentlige politiske principper .
Nu findes der nogle rigtige lkkerier i dette direktiv , som man meget sjldent finder .
Vi har f.eks. figur 17 p side 17 : Det handler her om en godkendt indsnvring p de bageste hjrnepladser , plantegning af sdets ptnkte areal - de to bageste hjrnepladser , se bilag 1 , kapitel 7.7.8.6.3.4 - og p kretjets karosseri beregnes en radius p maksimalt 150 mm .
Jeg er godt klar over , at vi i Den Europiske Union allerede har foreskrevet en krumningsradius for bananer og agurker , og hvad ved jeg , men at vi nu skal faststte endnu en krumningsradius for den flles europiske bus overgr langt min fantasi !
Direktivet indeholder desuden en formel , der selv for ingenirer m vre vanskelig at forst .
Jeg m sige , at dette papir ikke er egnet til en politisk beslutning !
<P>
Det forholder sig ogs sdan , at konstruktrerne , de , der kber bussen , de , der beskytter forbrugerne og ogs handicaporganisationerne ganske vist er indforstet med dette direktiv , men alle er meget utilfredse .
Alle siger , at vi skal n et ml , nemlig at indstte busser i Europa , som handicappede har adgang til .
Vi , PPE-DE-Gruppen , nsker en ny indfaldsvinkel til dette omrde , der ganske enkelt gr ud p , at vi skal begrnse os til det vsentlige politiske indhold .
Det er for det frste standarder for adgangsforhold for ldre , brn og handicappede .
Det er meget vigtigt , og det skal sikres .
For det andet nsker vi standarder for chauffrens og passagerernes sikkerhed .
For det tredje nsker vi princippet om gensidig anerkendelse .
Princippet om gensidig anerkendelse er meget vigtigt , fordi en bus i en lille fattig landsby p Sicilien , hvor det er meget varmt , naturligvis m se anderledes ud end en bus i Londons myldretid , hvor der er millioner af passagerer , og hvor der stilles helt andre krav til bussens dynamik , eller f.eks. en bus i Nordfinland , der krer i ekstrem kulde og over store afstande , skal igen se helt anderledes ud .
Derfor forkaster PPE-DE-Gruppen den flles holdning og anmoder om en afstemning .
<P>
Vi mener , det er vigtigt , at vi i Europa ikke skal gre alt ens .
Dette ligemageri afviser den europiske borger ogs .
Vi nsker gensidig anerkendelse .
Jeg har tillid til britiske , franske og ogs tyske busser . Sdan skal det ogs vre i fremtiden !
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="SV" NAME="Grnfeldt Bergman">
Hr. formand , under frstebehandlingen af dette direktiv markerede Parlamentet over for Rdet og Kommissionen meget tydeligt sin vilje til at erstatte den detaljerede lovgivning med generelle retningslinjer og lade et teknisk udvalg faststte detailspecifikationerne .
Rdet forbigr imidlertid Parlamentet totalt i sin flles holdning .
Rdet har p ingen mde taget hensyn til Parlamentets strke afstandtagen fra den detaljerede lovgivning .
<P>
Betnkningen handler om mere end busser .
Den handler om , p hvilken mde EU skal vedtage love .
Jeg er naturligvis ikke imod , at man srger for , at handicappede kan bestige europiske busser .
Jeg er imod fremgangsmden .
Efter min mening er det helt urimeligt , at man som politiker skal trffe beslutninger om millimeterml for hndtag og hylder i busser .
I mit hjemland gres der ofte grin med , at EU blander sig og detailregulerer for meget .
Borgerne stter , med rette , sprgsmlstegn ved et p mange mder tungt og regulerende EU .
Der sttes sprgsmlstegn ved parlamentsmedlemmernes trovrdighed , hvis vi trffer beslutninger om sager , som vi ikke ved noget om .
Et eksempel er bilag 5 i Rdets flles holdning .
Jeg skammer mig ikke over at sige , at jeg ikke forstr den formel , som man skal udregne lukkekraften for maskinelt drevne dre med .
<P>
Jeg vil ikke vre med til at gre os og EU til grin .
Selv om jeg ikke var med under frstebehandlingen i 1988 , vil jeg minde Parlamentet om , at man med stemmerne 485 mod 1 valgte de generelle retningslinjer frem for detaljerne .
Hvorfor skal Parlamentet ndre sig i dag ?
For Det Moderate Samlingsparti i Sverige var dette et vigtigt sprgsml ved valget i 1999 .
Jeg er blevet valgt p et mandat for at kmpe mod politisk pilfingerering .
Derfor kan jeg ikke stemme for Rdets flles holdning .
Jeg opfordrer alts hele Parlamentet til at stemme for ndringsforslag 9 af min kollega , hr . Lehne , som afviser Rdets flles holdning .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest sige tak til ordfreren , hr . Miller , og til Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , hvis arbejde har gjort det muligt at n til en tilfredsstillende konklusion p denne sag .
Som De sikkert husker , gav dette direktivforslag om fremstilling af busser og rutebiler anledning til lange og vanskelige diskussioner under frstebehandlingen .
Der er allerede get tre r , siden forslaget kom p bordet , og der er lbet meget vand i en siden .
Rdet , Parlamentet og Kommissionen nede frem til en aftale , som ud over institutionerne ogs omfatter de andre parter i sagen , kretjsfabrikanter , den offentlige transportsektor og forbrugerorganisationer - bl.a. organisationerne for bevgelseshmmede .
Det er derfor , vi stter pris p ordfrerens arbejde , for det er lykkes ham at f flere forskellige interesser til at g op i en hjere enhed .
Dette gr det muligt at vedtage forslaget hurtigt og hermed ge sikkerheden i busserne .
<P>
De otte ndringsforslag , der er stillet af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , accepteres enten helt eller principielt af Kommissionen .
<P>
ndringsforslag 1 , 7 og 8 er acceptable i den nuvrende udformning .
ndringsforslag 2 , 3 og 5 om den tilladte hldning i busser er i princippet acceptable , men vil uden tvivl kunne forbedres med hensyn til udarbejdelsen .
ndringsforslag 4 om en liste over bevgelseshmmede personer vil sandsynligvis blive anfgtet af medlemsstaterne , for det medfrer en risiko for at glemme visse grupper af brugere .
Burde man ikke holde sig til den generelle definition , der i sagens natur er mere dkkende ?
Endelig er ndringsforslag 6 om ndring af krestolsfiguren i princippet acceptabel , men ikke i den form , der er foreslet i betnkningen .
Henvisningen til en ISO-standard eller et diagram , som ordfrerne foreslr i ndringsforslag 10 , ville vre at foretrkke , selv om man skal vre opmrksom p , at den plads , som krestolen med den siddende person optager , fortsat skal vre i overensstemmelse med de fysiske adgangsforhold .
<P>
Til gengld nsker Kommissionen ikke at genoptage den debat , vi havde under frsteforhandlingen om den lovgivningsmssige indfaldsvinkel for kretjer .
Vi gr alts ikke ind for iden med at stte direktivets nskelighed p spil , jeg taler her om ndringsforslag 9 .
Kort sagt kan Kommissionen i princippet anerkende ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 , 6 og 10 og accepterer ndringsforslag 1 , 7 og 8 .
<P>
Jeg vil gerne svare hr . Harbour i dette principielle sprgsml .
Siden Lissabon , hvor vi drftede de nye forslag , skal vi overveje alternativer .
F.eks. taler vi i jeblikket om handicap .
Jeg har vret med i mange diskussioner om designstandarder for handicappede i informationssamfundet for at forsge at finde ud af , hvordan informationssamfundets vrktjer kan stilles til rdighed for mennesker med forskellige handicap .
Vi m forsge at analysere , hvornr et direktiv efter den nye metode kan bruges i forhold til direktiver efter den gamle metode .
Vi m se p , hvilken type lovgivningsreform der kan anvendes til at n dette ml p en lettere mde .
<P>
Jeg nsker ikke at tage denne debat nu , idet vi tager den op i et kommende forslag .
Det er kommet s langt , at Kommissionen tilbyder at acceptere det i den form , jeg har fremlagt det .
<SPEAKER ID=293 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0018 / 2001 ) af Jensen for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om Fllesskabets tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet ( KOM ( 2000 ) 459 - C5-0384 / 2000 - 2000 / 0195 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=295 NAME="Jensen">
Hr. formand , jeg vil gerne indledningsvis takke skyggeordfrerne fra de andre partier for et godt samarbejde om denne betnkning .
Jeg synes , at det er godt at se , at vi kan mnstre et bredt flertal for et forslag , som ligger i forlngelse af tidligere beslutninger i Parlamentet .
Med det foreliggende forslag lgger vi rammerne for EU ' s beskftigelsespolitik i de kommende fem r .
Beskftigelsespolitikken hviler jo p det , vi kalder den bne koordinering , som senest ved topmdet i Lissabon blev fremhvet som en metode , der kan anvendes inden for mange andre politikomrder .
Den bne koordinering betyder , at landene kan bruge forskellige veje til at n flles ml .
Og det flles ml her er lavere arbejdslshed og hjere beskftigelse .
Der er vejledende retningslinjer for landenes politik .
Landene skal aflgge rapport om , hvad de foretager sig for at gre de ledige mere parate til at mde udfordringerne p arbejdsmarkedet .
Man skal srge for at fremme ivrkstternden , man skal srge for at fremme fleksibiliteten p arbejdsmarkedet , og landene skal arbejde for at fremme et bedre samspil mellem arbejdsliv og familieliv .
<P>
Denne afrapportering , som landene laver hvert r , danner s udgangspunkt for Kommissionens rsrapport om beskftigelsen i EU , der med Kommissionens analyser og statistikker over udviklingen danner grundlag for Rdets anbefaling til de enkelte lande .
Processen er ben .
Der er frit valg af politik , og hvis et land bevger sig i en markant anderledes retning end anbefalet , kan det mde kritik , men intet andet .
Er det s ikke for uforpligtende ?
En masse rapporter , mder , konferencer , en masse ord , men ingen sikkerhed for , at mlene ns .
Jo , overfladisk set er det mske uforpligtende , men denne politik , hvor landene mler hinandens indsats med de andre og udveksler erfaringer , benchmarking og bedste praksis , som det hedder i moderne sprogbrug , betyder , at det udstilles for en bredere offentlighed , hvilke lande der klarer sig godt , og hvilke der klarer sig mindre godt .
Den bne koordinering skal i hj grad virke ved , at den bliver et tema i den offentlige debat , i den nationale debat om beskftigelsespolitikken .
I de lande , hvor ungdomsledigheden er hj , skal offentligheden sprge : Hvordan kan det vre , at vores politikere ikke nr de samme gode resultater som i andre lande ?
Er der noget , vi kan lre af indsatsen i andre lande ?
benhed forstet som offentlighed er faktisk et meget vigtigt virkemiddel i denne proces .
<P>
Vi nsker sledes mere fokus p information i den brede offentlighed og p inddragelse af arbejdsmarkedets parter , lokale og regionale myndigheder , i langt hjere grad end der er lagt op til i Kommissionens forslag .
Artikel 129 rummer jo mulighed for at introducere pilotprojekter .
Vi nsker udveksling af information om , hvordan det lokale niveau involveres .
Det kunne vre et pilotprojekt .
Der er ikke tale om , at vi skal have nye projekter , der kopierer det , vi kender i Socialfondens regi .
Der er tale om opbygning af analyser , viden og information om metoden for inddragelse af det lokale og regionale niveau i beskftigelsespolitikken .
Kommissionen har med sin meddelelse om lokale og regionale myndigheders rolle allerede taget hul p et sdant arbejde .
Og fra Parlamentets side har vi i dette rs budget introduceret en ny budgetlinje for forberedende aktioner til lokal deltagelse i beskftigelsespolitikken .
Det har vi gjort netop for at fremme et bredere kendskab til den europiske beskftigelsesstrategi .
Ved at vi i dette forslag medtager inddragelse af lokale og regionale myndigheders rolle i beskftigelsespolitikken , sikrer vi , at der et legalt grundlag for denne indsats .
<P>
Nr vi sledes beder Kommissionen om at udfre mere arbejde , end der ligger i Kommissionens eget forslag , s m bevillingerne selvflgelig flge med , og min betnkning foreslr derfor en forhjelse af bevillingerne til 65 millioner euro i forhold til Kommissionens forslag p 55 mio. euro .
Kort sagt , den bne koordineringsproces skal vre ben i dobbelt forstand .
Den skal vre ben ved , at landene bevarer friheden i tilrettelggelsen af deres politik .
Der skal vre flere veje til at n samme ml , men den skal ogs vre ben ved , at den brede offentlighed inddrages langt mere , end det sker i dag .
Beskftigelsespolitikken , Luxembourg-processen er god , men hvorfor skal den vre s hemmelig ?
<SPEAKER ID=296 NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , i morges informerede kommissionsformand Prodi os om , at der sidste r blev etableret over en million arbejdspladser i Europa , og af dem udgres to tredjedele af kvinder .
Vi kan alts se , at beskftigelsesprogrammer og diskussionen om dette emne meget vel kan have ekstremt positive effekter .
Jeg mener , at den metode , som Kommissionen valgte , er den rigtige , nemlig den med bedste praksis og benchmarking , sledes at vi i Europa kan blive til topudbyder p verdensplan med det vidensbaserede samfund .
<P>
Kommissionen omgs meget sparsomt med pengene .
Betalingerne belb sig i modstning til forpligtelserne kun til 50 % .
Man har alts opnet ret meget med relativt f midler . Det er i srdeleshed prisvrdigt .
Mske vil det ogs i fremtiden vre muligt at spare noget mere i forbindelse med administrationsomkostningerne .
Her er der helt sikkert stadig et potentiale .
P den anden side skal vi med al kraft forbedre og udvide dette program i fremtiden .
Her har der jo vret tilsvarende forslag fra det ansvarlige udvalg , og Europa-Parlamentet vil vre stolt , hvis de positive virkninger fra sidste r ogs kan fortstte i fremtiden .
Netop inden for informationsteknologi , informationssamfundet , vil der indtil 2004 vre omkring en million arbejdspladser , der ikke kan besttes , fordi vi ikke har den ndvendige uddannelse .
Efter min mening vil det vre en spndende udfordring for nye , interessante og gode arbejdspladser at stte ind p disse omrder eller ogs inden for bioteknologi , hvor vi p forskningsomrdet stadig skal lse BSE-problemer , det vil sige at investere konkret i disse nye omrder .
<SPEAKER ID=297 NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru kommissr , Kommissionens forslag har som hovedforml at fremme samarbejdet mellem medlemslandene , hvad angr analyse , forskning og opflgning af beskftigelsespolitikken , idet der faststtes en bedste praksis og fremmes en udveksling og overfrsel af information og erfaringer .
<P>
Kommissionen tager udgangspunkt i behovet for at sttte og udvikle den europiske beskftigelsesstrategi og foreslr derfor en rkke foranstaltninger , som omfatter aktiviteter i forbindelse med forskning og samarbejde mellem medlemslandene inden for beskftigelsesomrdet , og som i stor udstrkning skal bidrage til at n det nye strategiske ml , der blev fastsat i Lissabon , det vil sige at gre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske konomi , der er baseret p viden med flere og bedre arbejdspladser og med en strre social samhrighed .
<P>
Derfor sttter vi i udstrakt grad Kommissionens forslag , selv om jeg mener , at det kunne forbedres p nogle omrder .
For det frste angende de planlagte fllesskabstiltag sttter et af forslagene en mere strategisk fremgangsmde i Unionens beskftigelsespolitik via analyser og evaluering af de faktorer , som forklarer beskftigelsestendenserne , den generelle politiske ramme osv . P dette punkt forudser Kommissionens forslag ikke , at analysen og evalueringen skal gennemfres specifikt for mnd og for kvinder , hvilket jeg mener er absolut ndvendigt , hvis vi tager med i betragtning , at arbejdslsheden i Europa for strstedelens vedkommende er blandt kvinder .
Det er ikke en overdrivelse at hvde , at hvis man ikke medregnede arbejdslsheden blandt kvinder , ville der i mange af Unionens regioner endda vise sig at vre fuld beskftigelse .
<P>
I denne henseende og eftersom foranstaltningerne til beskftigelsestiltag br udgre en af ngleinstrumenterne , som skal vre med til at udvikle lige muligheder , m man vre klar over , hvilke behov kvinderne har for arbejde .
Man skal derfor overveje , hvilke undersgelser der skal gennemfres for at skabe et strre udbud af brnehaver og hushjlp .
I denne henseende er det ndvendigt at sikre et tilstrkkeligt udbud af kvalitetstjenesteydelser , navnlig nr det ogs drejer sig om personer , der skal passes , som i de fleste tilflde bliver passet af kvinder .
<P>
Derfor skal man sttte , at kvinderne kommer ud p arbejdsmarkedet og bliver der med en rimelig fordeling af familieforpligtelser mellem mnd og kvinder .
Man m tage hensyn til , at kvinderne skal ud p arbejdsmarkedet igen , og en opdeling af undersgelserne efter kn ville uden tvivl hjlpe med til at forst de problemer , som dette skaber .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , vi er vendt tilbage til Europa-Parlamentet kl .
23.40 her i aften for at drfte betnkningen om Fllesskabets tilskyndelsesforanstaltninger p beskftigelsesomrdet . Det er en yderst vigtig betnkning , og der er ingen tvivl om , at den ikke alene gr vores tilstedevrelse berettiget , men ogs kommissr Diamantopoulous .
Ved at vre til stede her i aften viser hun sin interesse for beskftigelsessprgsmlene .
<P>
Eftersom der nu kun er et kvarter tilbage til den 14. februar , hvor det er valentinsdag , vil jeg i vrigt gerne benytte lejligheden til at sige tillykke til alle forelskede . Dem hber jeg , at der ogs er nogle af her i dette barske , hrde og strenge Parlament !
<P>
Hvad den pgldende betnkning angr , vil jeg gerne sige , at jeg p PPE-DE-Gruppens vegne har stillet et ndringsforslag for at anmode om , at man i direktivets anvendelsesomrde medtager perspektivforskning i den politiske udvikling , nr det glder visse grupper ssom ldre , handicappede og andre svage grupper .
<P>
Hr. formand , med dette program bevilges der 55 millioner euro i fem r , navnlig til udarbejdelsen af statistik og dokumentation i forbindelse med beskftigelsesstrategien . Der ydes ligeledes sttte til medlemsstaternes udarbejdelse af denne statistik .
En lille del af belbet - og jeg hber , at denne del bliver forget - er sat af til pilotprojekter , der tager sigte p at finde nye arbejds- og beskftigelsesmuligheder .
Efter min opfattelse er en af disse muligheder uden tvivl - sdan som kommissr Diamantopoulou gjorde opmrksom p i sin frste redegrelse - de nye job med pleje af ldre og handicappede , som der bliver stadig flere af , og disse job skal udfres af unge arbejdstagere , der ikke kan f arbejde inden for denne sektor . P denne mde gr man samtidig livet lettere for de ldre .
<P>
Jeg stillede allerede dette ndringsforslag i udvalget , hr. formand , men Parlamentets venstreflj , det vil sige Socialdemokraterne , stemte desvrre imod .
Jeg stiller dette ndringsforslag igen her i salen , og jeg hber , at anmodningen om en medtagelse af denne jobmulighed i direktivets anvendelsesomrde denne gang bliver godkendt af den del af Parlamentet , der altid erklrer sig lydhr over for de ldres og de handicappedes problemer - nemlig venstrefljen - og at ogs fru Jensens midterparti vil stemme for dette ndringsforslag .
<P>
I morgen tidlig vil jeg bede om en afstemning ved navneoprb om dette ndringsforslag , selv om jeg er sikker p , at der ikke er behov for dette , og at det bliver enstemmigt vedtaget .
Jeg hber virkelig , at Europa endelig vil srge for ogs de ldre og handicappede , nr det glder beskftigelsesomrdet .
<SPEAKER ID=299 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , frst vil jeg sige til den forrige taler , hr . Fatuzzo , at jeg beklager , at vi i Den Europiske Socialdemokratiske Gruppe ikke kan sttte hans ndringsforslag , for de passer simpelthen ikke ind i denne sammenhng .
Men tilbage til betnkningen .
Frst og fremmest vil jeg nske ordfreren tillykke .
Det er der grund til , for det er fru Jensens frste betnkning , og det er ogs et rigtig godt stykke arbejde , hun har udfrt .
Betnkningen er jo , som vi alle sammen ved , vedtaget med et meget stort flertal i udvalget .
Det er gldeligt , for der er her tale om et meget vigtigt stykke arbejde .
Denne afgrelse skal sikre , at den beskftigelsespolitik , som vi taler s meget om , ikke kun er fine ord , men at der faktisk sttes bde handling og kraft bag de fine ord .
Og der skal ikke herske tvivl om , at vi i Den Europiske Socialdemokratiske Gruppe sttter den bne koordinering , nr den bne koordinering er det mest effektive redskab til at opn de nskede ml .
<P>
Beskftigelsespolitikken er s vigtig , fordi det er den bne koordinerings prvekrsel - testrun - og det er af allerstrste betydning at vise , at denne metode tages alvorligt og giver de nskede resultater .
Beskftigelsespolitikken skal simpelthen vre et forbillede for mange af de andre omrder , hvor vi ogs gerne vil bruge den bne koordineringsmetode , mange af de omrder , som allerede er en del af den ambitise plan , der blev vedtaget i Lissabon sidste forr .
Og vi vil forhbentlig blive bekrftet i de kommende uger i , at den bne koordineringsmetode kan anvendes , nr stats- og regeringscheferne tager Kommissionens opsang alvorligt og fr sat skub i de mange udestende initiativer til opflgning af Lissabon-topmdet .
Tilskyndelsesforanstaltningerne skal understtte beskftigelsespolitikken , og det er derfor , tilskyndelsesforanstaltningerne er vigtige .
Jeg er derfor meget glad for , at vi i udvalgene kunne n til enighed om en rkke ndringer og forbedringer til Kommissionens forslag .
<P>
Disse ndringer vedrrer fem forskellige punkter .
For det frste skal der gives information om beskftigelsespolitikken .
For det andet skal arbejdsmarkedets parter og de relevante lokale og regionale myndigheder inddrages .
For det tredje skal der sttes fokus p lige muligheder for mnd og kvinder , i hvilken forbindelse jeg gerne vil sige tak til Kvindeudvalget .
For det fjerde skal der igangsttes evaluering og revision af den bne koordineringsmetode , og for det femte skal programmet udvides til ogs at omfatte pilotprojekter .
Der er med andre ord tale om en ganske omfattende ndring af tilskyndelsesforanstaltningerne , som sdan set var gode nok i starten .
Vi har dermed udvidet deres anvendelsesomrde , og jeg hber derfor ogs , at vi i fllesskab kan vre med til at forhje de konomiske midler , vi har til gennemfrelsen heraf , s Parlamentet i hvert fald ikke kan beskyldes for kun at tilbyde pne ord og ikke bakke dem op med reel handling .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet er parate til at udvise den samme handlekraft , som vi har forsgt at gre her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , fru kommissr , jeg tager ordet p vegne af de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien .
Vores kollega Jensen har gjort et godt stykke arbejde , men p trods heraf mener jeg ikke , at denne betnkning er srlig vigtig .
Jeg er klar over , at det rent faktisk er ndvendigt at gre det , som Kommissionen beder om i sit forslag , og som man ogs beder om i traktaterne , nemlig at det er absolut ndvendigt at indfre den bedst mulige praksis , fremme innovative processer og indfaldsvinkler og vurdere de erfaringer , man har gjort sig .
<P>
Jeg mener dog ikke , at man for at gre dette stadig er ndt til - i Europa i dag - at investere 55 millioner euro p f r for at f nogle mere detaljerede analyser , for at landene skal videregive deres erfaringer til hinanden og for at fremme de enkelte landes samarbejde , som man ikke rigtigt ved , hvad dkker over p beskftigelsesomrdet .
<P>
Tror vi virkelig , at det for at foretage benchmarking i dag stadig er ndvendigt med den ene undersgelse efter den anden , at dele euro ud til hjre og venstre p en mere eller mindre nepotistisk mde - lidt til fagforeningerne , lidt til de forskellige erhvervsorganisationer og lidt til de ikke-statslige organisationer - for at lave nye undersgelser , der ender med at samle stv p bibliotekshylderne ?
Jeg mener bestemt ikke , at det er det , der er brug for , hr. formand .
Det kan godt vre , at der er brug for en samordning af de statistiske oplysninger eller for at styrke og tilpasse Eurostats sammenligningsmetoder , men efter min mening er det ikke ndvendigt at bruge penge p yderligere undersgelser og analyser , informationudveksling og pilotprojekter , der ender med at skabe kunstige arbejdspladser med offentlig sttte fra EU , staten eller de lokale myndigheder , men som ikke har nogen praktisk virkning bagefter .
Man tager sig god tid , og man giver Europas arbejdslse falske forhbninger , men man foretager ikke de reformer , som virkelig er ndvendige , selv om man allerede ved , hvilke reformer det drejer sig om .
<P>
For et par minutter siden talte vi her i Parlamentet om de svage grupper i forbindelse med beskftigelsen .
I mit land , Italien , skabte vi sidste r takket vre nogle yderst forsigtige reformer , som fagforeningerne var imod , og som tog sigte p en liberalisering af arbejdsmarkedet , hundredtusindvis af arbejdspladser , der fortrinsvis gik til de ugunstigt stillede omrder i Syditalien og til de unge og kvinderne . Dette resultat opnede man dog ved hjlp af strukturforanstaltninger , og jeg er ked af at sige det , men det er strukturforanstaltninger , der er brug for , og ikke nogle nye og meget dyre undersgelser .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , jeg er uenig med den forrige taler , s jeg vil gerne starte med at lyknske ordfreren , fru Jensen , med denne omfattende betnkning .
Der er bestemt meget , som vi kan sttte i betnkningen , specielt den vgt , der lgges p den foreslede blandede fremgangsmde vedrrende beskftigelsespolitik med at trffe foranstaltninger p bde fllesskabsplan og lokalt plan .
I Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder understreger vi , at analysen og vurderingen af denne indsats p beskftigelsesomrdet br gennemfres p et knsspecifikt grundlag , da kvinderne brer hovedbyrden af arbejdslsheden i Europa .
<P>
Fru kommissr , vi kan allerede nu se , at mlstningen fra topmdet i Lissabon om at ge kvindernes beskftigelsesfrekvens til 60 % i 2010 er for ambitis .
I Kongeriget Spanien , hvor kvindernes beskftigelsesfrekvens nok er den laveste i Den Europiske Union , nr den nppe op p 30 % af den aktive befolkning .
Derfor har Udvalget om Kvinders Rettigheder bedt om at f undersgt rsagerne til denne enorme skvhed : deltidsarbejde , graviditet , forldreorlov , ansvaret i hjemmet osv . Derfor , Euskal Herritarok , anmoder vi alle medlemmerne af Europa-Parlamentet om at sttte alle ndringsforslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder samt selvflgelig fru Jensens betnkning .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , efter det forfejlede topmde i Nice vil det vre godt at minde om en begivenhed , hvor EU tillgges stor dynamik , nemlig beskftigelsestopmdet i Luxembourg .
Det lykkedes at overbevise medlemsstaterne om , at de bestemt skal yde mere til fordel for beskftigelses- og tilpasningsevnen , en ny virksomhedsnd og lige muligheder .
Siden da er forbilledlige foranstaltninger i medlemsstaterne blevet et centralt element i den europiske beskftigelsesstrategi .
Effekten af det skal undersges grundigt og evalueres : genindslusning i erhvervslivet , aktiviteter for flere lige muligheder , ndring af marginalisering , mlrettet etablering af et gunstigt milj for oprettelse af nye sm og mellemstore virksomheder .
Er vores pstand om , at der opstr en europisk mervrdi egentlig rigtig , hvis aktioner i medlemsstaterne sammenkobles med fllesskabsinitiativer og med fllesskabsprogrammer for uddannelse og videreuddannelse ?
<P>
Vi vil gerne inddrage de lokale og regionale aktrer mere i form af pilotprojekter og krver derfor , at de midler , som Kommissionen har foreslet , ges .
Det , der efter min mening har hjeste prioritet , er en bedre afstemning af beskftigelsespolitikken med den konomiske politik . Det er dog to sider af samme sag .
Vi skal omsider vise mod og gre mere ud af vores muligheder og ikke kun blive hrt p ved fastlggelsen af de beskftigelsespolitiske retningslinjer - det er ikke nok !
Som Europa-Parlament m vi deltage mere konsekvent i beskftigelsesugen i november i Bruxelles , og her i Strasbourg skal vi omsider tage os tid til at bruge en hel dag p at diskutere etablering af fremtidige arbejdspladser og gennemfrelse af nationale aktionsplaner .
I den forbindelse skal bidrag fra arbejdsmarkedets parter og erfaringer fra dem , der er arbejdslse , og de arbejdstagere , der stttes af jobskabelsesforanstaltninger , i hj grad inddrages .
Hr. formand , det var vores bidrag til kampagnedygtigheden i den europiske beskftigelsesstrategi .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , en arbejdsplads , et arbejde er den vigtigste mde at forebygge isolation p .
Den Europiske Union har meget sm muligheder for direkte at gribe ind over for beskftigelsen .
Den skaldte Luxembourg-proces med de rlige beskftigelsesrapporter og de bedste praksisser og eksempeloverfrsel er et srligt godt forsg p at lfte samarbejdet mellem medlemsstaterne og resultaterne af aktiviteter samt benheden .
<P>
Et stort fremskridt er den nste Luxembuorg-proces , hvor der lgges vgt p ny teknologi , strbes efter , at denne stter gang i vksten i Europa .
Beskftigelsesfremmende aktiviteter skal sledes koncentreres dr , hvor der opns strst mervrdi , nemlig ved uddannelse , forskning , ibrugtagning af ny teknologi som vkstinstrument og navnlig ved bredygtig udvikling som vkstinstrument .
Vi kan f ligestilling ved , at vi srger for sociale , offentlige tjenester , der ogs muliggr kvindernes fuldvgtige deltagelse p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos">
Hr. formand , jeg vil gerne frst lyknske ordfreren , fru Jensen , med hendes gode og relevante betnkning .
Et af Unionens ml er et hjt beskftigelsesniveau .
Inden for rammerne af Luxembourg-processen har der allerede fundet beskftigelsespolitisk samarbejde sted mellem medlemsstaterne , som er ansvarlige for valg af de konkrete foranstaltninger , der skal gennemfres , sledes som det jo i vrigt m vre .
For nylig har Det Europiske Rd i Lissabon opstillet som strategisk ml for Unionen at skabe en konkurrencedygtig og dynamisk vidensbaseret konomi prget af bredygtig konomisk vkst og med flere og bedre arbejdspladser samt strre social samhrighed .
<P>
Denne betnkning er en hjlp til at mde den nye udfordring , som er skabt i Lissabon , gennem strre ligestilling mellem mnd og kvinder p beskftigelsesomrdet , en vigtig sjle i den europiske beskftigelsesstrategi .
Den foreslr at udbygge samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for arbejdsmarkedspolitikken specielt vedrrende analyse , forskning og overvgning , inden for en vidensbaseret konomi , med henblik p at fastlgge bedste praksis og fremme udveksling og overfrsel af oplysninger og erfaringer , alt dette sammen med en aktiv informationspolitik , s EU-borgerne let fr kendskab til de strategiske ml p beskftigelsesomrdet .
Det er vigtigt at sikre , at arbejdsmarkedets parter og de vrige lokale og regionale instanser inddrages i denne indsats , som alle br yde deres bidrag til .
Det er ligeledes afgrende at f vurderet , om der forefindes den ndvendige infrastruktur til at sikre mnds og kvinders integration og kontinuitet p arbejdsmarkedet , alts brneinstitutioner og hjemmehjlp , sledes som det fastsls i udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder .
<P>
Europa-Parlamentet er allerede i kraft af hringsproceduren en vigtig medspiller i fastlggelsen af beskftigelsespolitikkens rlige retningslinjer . Det er nu vigtigt , at det ogs kommer til at deltage i den kvantitative og kvalitative evaluering af den europiske beskftigelsesstrategis samlede virkning .
En sidste bemrkning skal dreje sig om tildelingen af midler til tilskyndelsesforanstaltningerne p beskftigelsesomrdet .
Anvendelsen af offentlige midler br altid ske med omtanke og strste ppasselighed .
P den mde vil gede budgetbevillinger til dette omrde fremst som noget positivt og uomgngeligt .
Det skal ogs understreges , at tildelingen af midler br modsvare reelle og konkrete behov og tage hensyn til den enkelte udgiftsposts budgetmssige gennemfrelse .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , ligesom mine kolleger vil jeg ogs takke fru Jensen for betnkningen og lyknske hende hermed .
<P>
I den begrnsede tid , der er til rdighed , er det vigtigt - da en rkke talere allerede har nvnt en rkke drligt stillede personer eller grupper , der ikke klarer sig godt p beskftigelsesomrdet - at vi overvejer en rkke aspekter , hvoraf de tre vigtigste er : lige muligheder , lige adgang og lige uddannelsesmuligheder .
Lige muligheder m betyde , at alle har lige adgang til alle job og tilgngelige tjenester .
Lige adgang m betyde , at der ikke m vre fysiske hindringer for folks adgang til erhvervsuddannelser eller beskftigelsesmuligheder .
Lige uddannelsesmuligheder betyder , at folk skal have de frdigheder , der er behov for i de ledige stillinger .
<P>
Vi har bevget os vk fra en tid med tungt industrialiserede og arbejdsintensive job i industrien til mindre netvrk og tttere samarbejde .
Vi skal i hjere grad forsge at kvalificere og uddanne unge , midaldrende og ldre mennesker samt beboerne i by- eller landomrder for at sikre dem lige adgang til erhvervsuddannelse og nye job .
<P>
De nationale handlingsplaner for beskftigelsen under Luxembourg-processen er meget nyttige , idet de kan sikre , at vi kan bruge bde gulerod og stok over for medlemsstaterne .
Vi kan bevilge ekstra ressourcer , hvor de skaber gode job og opfylder mlstningerne , og vi kan tage dem tilbage , nr det ikke er tilfldet .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , da klokken nu har passeret midnat , vil jeg gerne nske Dem og kommissren gldelig Valentinsdag !
<P>
Det er en glimrende betnkning .
Det kommer ikke som nogen overraskelse , da fru Jensen er ordfrer , s selvflgelig er det en god betnkning .
Den var imidlertid en smule bedre , inden Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender " forbedrede den " .
Nogle af ndringsforslagene har ikke forbedret den .
Jeg vil blot nvne to tilflde .
<P>
Det frste tilflde - jeg vover pelsen - handler om nogle af ndringsforslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
Jeg gr fuldt ud ind for kvinders rettigheder .
Jeg gr ogs ind for rettigheder til unge , ldre , handicappede og mange andre minoriteter .
Men kun kvinderne har deres eget udvalg til at tale deres sag .
Efter min mening drukner de imellem nogle af de andre grupper .
<P>
Som et eksempel vil jeg nvne artikel 3 , stk . 1 , punkt 1 , hvor den originale tekst ld : " S vidt muligt skal analysen vre knsspecifik " .
Det er jeg enig i .
Den br s vidt muligt vre knsspecifik .
Men Udvalget om Kvinders Rettigheder har fjernet ordene " S vidt muligt " .
" S vidt muligt " er benbart ikke helt godt nok .
Jeg synes , at den oprindelige tekst var udmrket .
Jeg bruger det som et eksempel , men jeg sttter fortsat kvinders rettigheder .
Jeg har mit tomatsikre tj p , hvis nogen har noget i tankerne .
<P>
Det nste tilflde handler om budgettet .
S vidt jeg husker , nvnte Budgetudvalget , at budgettet skal stige fra 50 til 55 millioner euro , men at det skal afhnge af udnyttelsesgraden .
Sidste rs budget var p 50 millioner euro .
Kun to tredjedele af dette belb blev brugt . 25 % blev dt op af administrative omkostninger .
At hve budgettet fra 55 til 65 millioner euro - sdan som det seneste ndringsforslag lyder - er efter min mening et misforhold .
Det afspejler udvalgets begejstring for netop dette projekt .
Det sker alt for ofte , at man for at tillgge et emne betydning bevilger flere midler til det .
Jeg hber , at kollegerne i hjere grad vil erkende , at penge ikke udelukkende afspejler betydning , og at det er muligt at stemme for en betnkning uden at hve bevillingerne .
Jeg er bange for , at jeg kommer til at vente lnge , inden jeg oplever det .
Med min fremskredne alder bliver det mske en af mine efterflgere , der frst kommer til at se denne strategi frt ud i livet .
<SPEAKER ID=307 NAME="Diamantopoulou">
Jeg vil gerne takke fru Jensen og nske hende tillykke med hendes betnkning .
Det glder mig overmde , at de fleste af parlamentsmedlemmerne har omtalt konklusionerne fra Lissabon .
Det er ogs vores primre ambition i dette forslag .
Vi vil gerne bruge dette forslag , der bygger p traktatens artikel 129 , til at sttte , uddybe og udvikle beskftigelsesstrategien og dermed n mlet fra Lissabon om fuld beskftigelse .
<P>
Inden jeg starter p mit indlg og mine henvisninger til ndringsforslagene , vil jeg gerne svare hr . Bushill-Matthews .
Jeg vil sige til ham , at kvinder ikke er en gruppe , de er ikke en minoritet , og de er ikke en kategori .
De er 51 % af befolkningen .
Kvinder deltager i mange grupper .
Det er et horisontalt problem , s bland ikke de andre grupper sammen med kvinderne .
Det er grunden til , at kvinderne har deres eget udvalg .
<P>
Vi har haft et udmrket samarbejde , og jeg kan acceptere strstedelen af de foreslede ndringsforslag .
I nogle tilflde kan jeg acceptere indholdet i Deres forslag , om end jeg finder det ndvendigt at omformulere teksten for at bevare konsekvensen .
<P>
Hvad angr frste ndringsforslag , er jeg med en lille omformulering enig i , at vi yderligere skal understrege styrkerne i den europiske beskftigelsesstrategi .
Jeg accepterer ogs indholdet af ndringsforslag 2 , der understreger Europa-Parlamentets betydning for den europiske beskftigelsespolitik .
Hvad angr ndringsforslag 3 til artikel 2 , kan jeg acceptere indholdet .
Jeg vil derfor foresl en ordlyd , der tager hensyn til begge dele af ndringsforslaget .
Jeg citerer : " undersge og offentliggre metoder for samarbejde med arbejdsmarkedets parter samt relevante lokale og regionale interesser og vedtage en aktiv informationspolitik " .
<P>
Der er stillet en rkke ndringsforslag til artikel 3 , der handler om de aktiviteter , der bliver gennemfrt under programmet .
Jeg vil gerne specifikt nvne ndringsforslag 4 til artikel 3 , stk . 1 .
Hvad angr ndringsforslag 5 , accepterer jeg behovet for at vurdere , hvordan alle de involverede interessegrupper har medvirket til gennemfrelsen af de nationale handlingsplaner .
<P>
Jeg kan ogs acceptere opfordringen i ndringsforslag 6 til en kvalitativ og kvantitativ evaluering af den europiske beskftigelsesstrategis resultater samt til en analyse af forholdet mellem det og den generelle konomiske politik samt andre politikomrder .
Det er imidlertid ikke inden for rkkevidden af dette program at konkludere , om beskftigelsesstrategiens fremgangsmde og metode kan overfres til andre politikomrder .
Jeg er helt enig i , at vi skal styrke Luxembourg-strategien .
Vi har allerede udvidet den til andre politikker , f.eks. udstdelsespolitikken , men det kan vi ikke bruge her .
Jeg kan sledes ikke acceptere sidste del af ndringsforslag 6 .
<P>
I overensstemmelse med min politik i andre af de lovforslag , jeg har fremsat , sttter jeg bistand til medlemsstater i forbindelse med lige muligheder for mnd og kvinder .
Der er fremsat en rkke ndringsforslag til forskellige afsnit i artikel 3 vedrrende lige muligheder .
Det glder mig , men for at undg overlapning og for mange detaljer vedrrende sttte til konkrete projekter foreslr jeg et nyt tillg til artikel 3 , stk . 2 , s der mere udtrykkeligt tages hensyn til vores flles ml i den forbindelse .
Det vil dkke alle de sprgsml , der er taget op i ndringsforslag 7 , 8 og 9 ssom analyse og overvgning , udvikling af indikatorer , forldreorlov og deltidsarbejde samt offentliggrelse af rapporter .
<P>
Af lignende rsager kan jeg ikke acceptere ndringsforslag 18 , og jeg vil gerne svare hr . Fatuzzo , at en analyse af beskftigelsens udvikling i forhold til befolkningsaldringen allerede er indeholdt i artikel 3 , stk .
1 . Andre konkrete problemer handler om politiske tiltag vedrrende de ldre , de handicappede og srbare grupper .
<P>
ndringsforslag 4 handler ogs om lige muligheder .
Artikel 3 i afgrelsen indikerer , at den analyse , der skal gennemfres under programmet , s vidt muligt skal vre knsspecifik .
Mens jeg er helt enig i behovet for og vigtigheden af knsspecifikke analyser , s m jeg erkende , at der er problemer med data og statistiktjenesterne i mange medlemsstater .
<P>

Vi arbejder aktivt med Eurostat og medlemsstaterne , og det er en af vores primre anbefalinger vedrrende beskftigelsesstrategi i den flles beskftigelsesrapport for mange medlemsstater , men vi m indrmme , at vi har store problemer med mange medlemsstater , for s vidt angr data .
Derfor kan jeg beklageligvis ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 10 om en ny artikel 3 er temmelig kompliceret . Jeg kan g med til at tilfje en tekst om fokus p den lokale beskftigelsesdimension af den europiske beskftigelsesstrategi .
Jeg kan imidlertid ikke acceptere , at nogle af midlerne skal reserveres til srlige aktiviteter vedrrende lokal udvikling , da de er omfattet af programmets generelle ml . Jeg kan sledes heller ikke acceptere ndringsforslaget om at bruge programmet til lokale beskftigelsesprojekter , da det er omfattet af andre programmer ssom Equal-programmet og artikel 6 i den europiske struktur- og socialfonds bestemmelser .
Derfor kan jeg kun delvist acceptere ndringsforslag 10 .
<P>


Jeg accepterer indholdet af ndringsforslag 11 og 12 vedrrende artikel 4 om videreformidling af resultaterne af den europiske beskftigelsesstrategi .
Jeg deler Deres nske om at sikre sammenhng og komplementaritet mellem aktiviteterne under denne afgrelse og aktiviteterne under de andre fllesskabsprogrammer , der nvnes i ndringsforslag 13 .
Jeg kan sledes acceptere indholdet i de relevante ndringsforslag .
<P>
Hvad angr frste del af ndringsforslag 14 , m der vre tale om en misforstelse .
Artikel 8 indeholder bestemmelser om samarbejde med Beskftigelsesudvalget .
Derfor er det overfldigt med et ndringsforslag om endnu en henvisning hertil i artikel 7 .
Hvad angr anden del af ndringsforslag 14 om reprsentation af kvinder i disse udvalg , har Kommissionen allerede skabt ligevgt mellem knnene i udvalgene , og vi har et ml om , at hvert kn skal vre reprsenteret med mindst 40 % i hvert udvalg og hver ekspertgruppe . Dette konkrete ml for udvalg og ekspertgrupper fremgr meget tydeligt af Kommissionens beslutning af 19. juni 2000 .
Det er en del af en strre indsats for at ge antallet af kvindelige beslutningstagere inden for konomi og politik . Medtagelsen af en srlig bestemmelse om reprsentation i en rkke beskftigelsesrelaterede udvalg ligger imidlertid uden for den pgldende beslutnings anvendelsesomrde .
Parlamentet kan spille en vigtig rolle ved udnvnelsen af mnd og kvinder til disse udvalg .
<P>
Jeg kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 14 .
ndringsforslag 15 om oprettelse af forbindelser til Europa-Parlamentets kompetente fagudvalg m forkastes p grund af institutionelle bestemmelser .
<P>
Hvad angr budgettet , er det foreslede budget p 55 millioner euro til gennemfrelse af denne afgrelse og til anskaffelse af de ndvendige personalemssige ressourcer i Kommissionen resultatet af en nje beregning .
Det afspejler det belb , der er fastsat i Kommissionens finansielle programmer inden for udgiftsomrde III .
Jeg kan ikke acceptere en betydelig stigning i budgettet , da det vil hindre en effektiv gennemfrelse af programmet . Jeg kan sledes ikke acceptere ndringsforslag 16 og 17 .
<P>
Kort sagt kan jeg acceptere indholdet i ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 5 , 7 , 8 , 9 , 11 , 12 og 13 . Jeg kan ogs acceptere dele af ndringsforslag 6 og 10 .
Af frnvnte rsager m jeg forkaste ndringsforslag 4 , 14 , 15 , 16 , 17 og 18 .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren , fru Jensen , for hendes betydelige og vrdifulde bidrag .
Jeg var ndt til at g i detaljer med ndringsforslagene , og det er grunden til , at jeg talte s lnge .
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.20 )
