<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 1. februar 2001 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet torsdag den 8. februar i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 .
<P>
Med hensyn til mandag , tirsdag og onsdag foreligger der ingen anmodning om ndringer , men hr . McMillan-Scott har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , jeg vil gerne henvise til beslutningsforslaget om europiske politiske partier .
P sidste mde i Strasbourg var det meningen , at Kommissionen skulle afgive en meddelelse om emnet .
Meddelelsen blev efterflgende taget af dagsordenen , og jeg forstr , at Kommissionen nu har truffet en beslutning med henblik p finansiering af europiske politiske partier .
Det er et noget flsomt emne , isr da der kan vre partier reprsenteret i Parlamentet , som af en eller anden grund ikke mener , at de er berettiget til denne finansiering , selv om de oprindeligt gik ind for finansieringen .
Vil De opfordre Kommissionen til at afgive en meddelelse til Parlamentet om dette sprgsml ?
<P>
Mens vi er ved dagsordenen , fru formand , bekymrer det mig , at Europa-Parlamentet skal forhandle Kommissionens program for 2001 uden endnu at have udarbejdet et beslutningsforslag om emnet .
Det er isr vigtigt , fordi Kommissionens program for 2001 indeholder omkring 200 foranstaltninger , som Parlamentet skal forhandle , men som Parlamentet ikke har noget beslutningsforslag til .
Det er drlig praksis .
Der burde foreligge en beslutning , isr da det er vores opgave at gennemg Kommissionens arbejde grundigt .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre opmrksom p , at Kommissionens program for 2001 burde hedde Kommissionens , Europa-Parlamentets og Rdets program for 2001 .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . McMillan-Scott , med hensyn til det faktum , at der ikke er planlagt noget beslutningsforslag , er det Formandskonferencen , der har sknnet , at der ikke behvede at vre noget .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg tager muligvis fejl , men jeg forstod , at der netop skulle foreligge en beslutning .
Programmet skal imidlertid vurderes af de relevante parlamentsudvalg , fr vi kan stille et gennemarbejdet beslutningsforslag med bidrag fra de forskellige omrder .
Sdan har jeg forstet det : Der skal stemmes om en beslutning , men ikke med det samme .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , det drejer sig ikke bare om hr . Cox ' forstelse af det , der blev aftalt .
I trd med , at der er et politisk lovgivningsprogram , som med forsinkelse blev indfrt sidste r , har Kommissionen forelagt et program for i r , og i bilaget ses foranstaltningerne , som min gruppe fr til ikke 200 , men 485 . 205 af dem er forslag til retsakter , og de resterende er det ikke , og af dem er der en hel del , der er akkumulerede , fordi de ikke blev gennemfrt sidste r .
Derfor er det ikke strengt ndvendigt , at vi udarbejder en beslutning , som indeholder alle disse punkter . Den procedure , vi er blevet enige om , gr ud p , at de ansvarlige udvalg gennemgr programmet indgende , og normalt i april vil der kunne stemmes om en indsigtsfuld beslutning .
<P>
At udvide dette program til at omfatte Rdet kan vre et interessant fremtidsperspektiv , men de involverede parter er i jeblikket Kommissionen og Parlamentet .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , hr . Barn Crespo .
S gr vi sdan .
<P>
Med hensyn til Deres andet sprgsml , hr . McMillan-Scott , er der faktisk ikke planlagt nogen meddelelse fra Kommissionens side under denne session om anerkendelse af de politiske partier .
Hvis De nsker dette sprgsml optaget p dagsordenen , kan vi anmode Kommissionen om at fremstte en meddelelse f.eks. torsdag aften , hvis De er indforstet dermed .
<SPEAKER ID=8 NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , mange tak for det hjlpsomme forslag .
Desvrre vil der ikke vre mange af os til stede torsdag aften .
Det ville vre en hjlp , hvis Kommissionen ville komme med en offentlig redegrelse om programmet for 2001 - eller Kommissionens og Parlamentets program - som jeg kalder det .
<P>
Torsdag :
<P>
Formanden .
Jeg har modtaget en anmodning fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe om at tage det mundtlige sprgsml til Kommissionen af dagsordenen , der var stillet for Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater om stabilitet i Irland og Frankrig .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , vi har forelagt denne anmodning af to grunde : en parlamentarisk og en politisk .
<P>
Den parlamentariske vedrrer udvalgenes arbejde i Parlamentet .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml er i jeblikket ved at gennemg alle stabilitets- og koordineringsplanerne og den vsentlige forbedring af de overordnede retningslinjer i den konomiske politik , og det har - hvis jeg ikke tager meget fejl - planer om at forelgge en betnkning for Parlamentet i april .
Derfor kommer dette sprgsml p tvrs af en anden aktivitet i Parlamentet .
<P>
Dernst er der en politisk grund .
PPE-Gruppens foresprgsel drejede sig om Irland , da den blev forelagt for Formandskonferencen .
Efter Formandskonferencens behandling var Frankrig inddraget .
Hvis vi til virvaret af relationer tilfjer partier , der sttter regeringer , partier , der gr imod , og desuden alle Parlamentets nsker , fr vi p torsdag - p et ikke srlig belejligt tidspunkt - en forhandling om de 15 medlemsstater .
Det er der ingen tvivl om .
<P>
Derfor mener vi , at det er p sin plads , at Parlamentet henholder sig til sine regler og arbejder i henhold til den logik , som det selv har fastlagt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , det er forsteligt , hvis den kre hr . Barn Crespo nsker at revidere en beslutning fra Formandskonferencen her .
Det er fuldstndig tilladt og legitimt , og jeg ville ogs gre det sdan ved et andet sprgsml .
Men jeg hber ikke , at han opnr flertal , for her handler det ikke om overtrdelse af de parlamentariske procedurer , men derimod nsker vi at modtage informationer fra Kommissionen .
Det er p ingen mde til hinder for , at det normale arbejde i det pgldende udvalg kan fortstte .
Vi nsker imidlertid informationer fra Kommissionen nu , p dette tidspunkt .
I vrigt fortstter forhandlingerne i Ministerrdet ogs , og hvorfor skal vi ikke fre en indgende diskussion om dette sprgsml , isr nr - og det vil jeg gerne bede alle , der er imod denne foresprgsel , om at overveje - vi jo ikke trffer nogen beslutning ?
I sidste ende vedtager vi ikke nogen beslutning , men modtager informationer .
<P>
I vrigt - hr . Barn Crespo ved det udmrket - udviklede diskussionen sig under Formandskonferencen .
Hr .
Wurtz prsenterede nogle overvejelser - og vi er jo ikke konstant i koalition sammen , hr . Wurtz ' gruppe og vores gruppe - men nr der er berringspunkter , hvorfor skal man s ikke tage dem op ?
Vi udelukker da ikke nogen , og derfor anmoder jeg om , at det bliver ved denne mundtlige foresprgsel , sledes at vi kan diskutere det tilsvarende her .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg vil gerne rejse et sprgsml om dagsordenen , s jeg giver ikke udtryk for , hvorvidt jeg er for eller imod .
Det er et sprgsml - bde parlamentarisk og politisk - til formanden for Den Socialdemokratiske Gruppe .
Hvis Kommissionen skaber prcedens , og mere prcist , hvis Rdet skaber prcedens i denne uge , br vi s ikke hurtigst muligt , og nr der er s mange medlemmer til stede som muligt , f kendskab til denne prcedens og Parlamentets reaktion ?
<P>
Hvis vi skaber prcedens , er det s ideelt under en forhandling kl . 17.30 p en torsdag , som - hvis den minder bare lidt om den forhandling vi havde i torsdags kl .
17.30 - ikke er et godt tidspunkt at skabe prcedens p ?
<P>
Fru formand , kan vi derfor opfordre Kommissionen og Rdet til at tale i Parlamentet tidligere p ugen , s vi har mulighed for at behandle sprgsmlet p en ordentlig mde ?
Jeg er bange for , at torsdag aften ikke er det mest optimale tidspunkt .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg vil meget gerne udtale mig , idet hr . Poetterings udtalelser efter min mening kan virke forvirrende .
Jeg vil derfor skabe klarhed over situationen .
<P>
Jeg kender ikke hr . Poettering eller hr. von Wogaus dybe motivationer , de to herrer , der har indgivet denne anmodning , og for mit vedkommende vil jeg rejse et andet sprgsml .
Jeg tror faktisk , at det er hensigtsmssigt at have denne forhandling , for det er frste gang , at Kommissionen bruger det instrument , som traktaterne tildeler den , nemlig at rette en henstilling , en slags politisk sanktion , til en stat ved at henvise til de krav , der er forbundet med budgetstabilitetspagten .
<P>
Sagt p en anden mde bebrejder man Irland i meget hje toner og Frankrig i lidt mindre hje toner at have brugt en del af vkstens frugter til at fre en mere social politik , for meget social politik .
Jeg mener , at det er et politisk sprgsml , der fortjener at blive behandlet .
Vi har faktisk ikke insisteret p , at der skulle vre et beslutningsforslag til at afslutte denne forhandling for derefter til dette forml at lade de kompetente institutioner gre , hvad de har at gre , men jeg tror , at en meningsudveksling om dette sprgsml er hensigtsmssig .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Lige en information som svar p hr . Cox ' sprgsml .
Jeg kan meddele , at den ansvarlige kommissr , hr . Solbes , har srget for at kunne vre til stede torsdag eftermiddag kl .
17.30 i Strasbourg . Jeg tvivler ikke et sekund p , at parlamentsmedlemmerne gr liges , selvflgelig forudsat sprgsmlet opretholdes .
<P>
Vi hrer igen fru Randzio-Plath , eftersom forretningsordenen bestemmer , at vi skal hre en anden taler imod den fra gruppen , der har fremsat anmodningen , og bagefter tager vi en beslutning .
<SPEAKER ID=14 NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , jeg vil som formand for udvalget gre opmrksom p , at vi virkelig har en betnkning , s vi kan foretage en grundig analyse af stabilitets- og konvergensprogrammerne . Dette er et arbejde , der ikke blot er omfattende , men som ogs skal udfres meget ansvarsbevidst , fordi det i virkeligheden handler om , hvorvidt vi som medlemsstater i Den Europiske Union holder os til Maastricht-kriterierne , bde fr tiltrdelsen af Valutaunionen og isr ogs efter , for vi er trods alt allerede 12 medlemsstater i eurozonen .
<P>
Dette er en meget krvende proces , som i virkeligheden ogs gr det ndvendigt med en meget grundig politisk vurdering .
Derfor har vi , hr . Poettering , i virkeligheden brug for alle informationer , men de informationer , vi modtager , er isr indeholdt i de skriftlige betnkninger , og jeg mener , at Parlamentet ville gre rigtigt i frst og fremmest at lade dette arbejde udfre i sit faglige udvalg .
Jeg vil gerne minde om , hvor store problemer vi i det hele taget havde her i forbindelse med vedtagelsen af stabilitets- og vkstpagten , og at der i hj grad blev sat sprgsmlstegn ved , om investeringerne i uddannelse skulle regnes med til budgetunderskuddet .
Det var p det tidspunkt ikke kun medlemmer af PSE-Gruppen , men ogs af PPE-Gruppen , der satte sprgsmlstegn ved det .
<P>
Derfor vil jeg virkelig pldere for , at vi p ingen mde fr en forhandling , der jo ndtvungent skal finde sted i forbindelse med sprgetiden , men at vi gr arbejdet i udvalgene .
Vi har hr . Solbes hos os i udvalget , vi vil drfte det og har her mulighed for at afgive vores velovervejede og rimelige vurdering i plenarforsamlingen gennem vores ordfrers betnkning .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Jeg stter nu anmodningen om slettelse af dette sprgsml p dagsordenen under afstemning .
<P>
( Anmodningen forkastedes )
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Vi har afsluttet godkendelsen af dagsordenen for denne mdeperiode og for nste mdeperiode i Bruxelles , og vi kan derfor nu g i gang med indlggene til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , jeg vil gerne informere mine kolleger om et forhold , der har frt til diskussioner under forberedelserne med at udarbejde dagsordenen .
PPE-Gruppen og andre har anmodet om at diskutere emnet eutanasi i denne uge .
Det har Formandskonferencen desvrre afvist .
Vi har dog undladt at gre indsigelse mod dagsordenen , da vi har fet at vide , at nogle grupper principielt er for en diskussion her i Europa-Parlamentet , men mske bare p et andet tidspunkt .
Vi vil derfor gerne indg i en dialog med disse andre grupper , for vi er ikke imod diskussioner og samtaler , vi vil derimod gerne fre diskussionen .
Vi er dog meget skuffede over , at den nederlandske minister , fru Borst , ikke stiller sig til disposition for en diskussion og har afvist en invitation til at deltage i hringer .
Men det skal ikke hindre os i at indg i en dialog med de andre grupper og mske stille et forslag til dagsordenen i marts .
<P>
Dette ville jeg blot understrege , fordi vi jo har diskuteret mange sprgsml i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Fru formand , jeg vil blot reagere p hr . Lieses insinuation om , at minister Borst ikke vil indg en diskussion om aktiv ddshjlp .
Det er helt forkert .
Den nederlandske regering og i vrigt alle nederlandske kolleger i Parlamentet er til enhver tid villige til at tage en ben og rlig debat om kendsgerningerne , men ikke om insinuationer og bemrkninger , som er lige p grnsen .
Vi vil give Dem den information .
Jeg har endvidere forstet , at den nederlandske regering ogs er villig til at modtage alle medlemmer af Parlamentet , som gerne vil have oplysninger eller vil indg en diskussion , i Nederlandene for at debattere sagen , men minister Borsts kalender tillod desvrre ikke , at hun kunne vre her i denne uge .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , jeg vil gerne gre det klart , at hr . Liese , som vi alle kender , ikke insinuerer noget som helst .
Der er organiseret en hring af en rkke grupper , og som nogle grupper nskede , er fru Borst inviteret for at forklare , hvordan det forholder sig med den lov .
Hvis fru Borst ikke kan sige ja til en indbydelse , s m man undersge , om hun kan komme p et andet tidspunkt .
S er der ikke tale om insinuationer .
Jeg mener i hvert fald , at det er meget nyttigt og ndvendigt , at den nederlandske sundhedsminister ogs kommer og redegr over for parlamentsmedlemmerne , for vores gruppe og andre grupper er meget bekymrede over den pgldende nederlandske eutanasilovgivning .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Fru formand , jeg vil bare sige , at det er fornuftigt , at Gruppen for Det Europiske Folkeparti ikke behandler det indviklede , vanskelige og meget flelsesbetonende sprgsml om aktiv ddshjlp nu p torsdag under den aktuelle og uopsttelige debat .
I mit land , Nederlandene , har vi i ca . 20 r frt en samfundsdebat , en meget god og og afbalanceret samfundsdebat , og noget tilsvarende kan vi naturligvis aldrig gennemfre en torsdag eftermiddag i sdan en lille forhandling med et minuts taletid .
Jeg mener , at de ting ...
<P>
Lige n ting til .
Parlamentet taler altid om nrhedsprincippet .
Nu er der tale om et sprgsml om national strafferet , som afgres af det nederlandske parlament .
Jeg mener , at Parlamentet skal vre meget opmrksom p nrhedsprincippet .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Fru formand , jeg er som hr . Wiebenga meget overrasket over , at De Kristelige Demokrater og De Konservative tror , at love om aktiv ddshjlp i medlemsstaterne er et relevant emne til behandling p fllesskabsplan .
I Det Forenede Kongerige har de konservative vret meget hurtige til at stemple europiske menneskerettighedsgarantier som en uhyrlig indgriben i nationale affrer og brud p subsidiariteten .
Vi vil utvivlsomt hre mere fra dem om dette sprgsml i ugerne og mnederne op til det britiske valg .
Det er hjst usdvanligt , at de har stttet behandlingen af sprgsmlet om aktiv ddshjlp p fllesskabsplan , og jeg tager det til efterretning i forbindelse med den kommende valgkampagne .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Fru formand , det siges , at dette sprgsml har alt at gre med nrhedsprincippet .
Det er ganske rigtigt op til landene selv at lave love , men sprgsmlet er her , om eutanasiloven er i strid med europiske og internationale aftaler .
Det bekymrer os , og det er vores opgave at behandle dette sprgsml og de grnseoverskridende virkninger heraf .
S bortset fra nrhedsprincippet , som vi alle respekterer , er det sagens kerne .
Desuden vil jeg gerne lse hjt for fru van der Laan , hvad fru Borst skriver tilbage til Peter Liese - jeg har nemlig en kopi .
Hun skriver , at hun alvorligt har overvejet at komme , men hendes konklusion er , at det ikke ville vre en korrekt beslutning for sundhedsministeren at komme og tale til Parlamentet .
Det overrasker os , at hun mener , at Parlamentet ikke er det rette sted at behandle dette sprgsml .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Fru formand , jeg er meget forbavset over , at en kollega her betegner eutanasi som et sprgsml om subsidiaritet i forbindelse med national strafferetsjurisdiktion .
Vi er dog alle meget stolte af og meget glade for , at der ikke er ddsstraf i et eneste medlemsland i Den Europiske Union , fordi det , at et menneskes liv forbliver uantastet , er noget , som br forpligte os alle .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , som et meget kortfattet svar p baronesse Ludfords indlg om , hvorvidt Parlamentet skal drfte sprgsmlet om aktiv ddshjlp , mener jeg , at det er helt relevant for Parlamentet at behandle dette sprgsml .
Jeg ville personligt foretrkke , at en sdan forhandling ikke afsluttes med en afstemning , og min egen delegation vil helt klart forvente en fri afstemning , da det er et samvittighedssprgsml .
Jeg vil gerne sl fast , at min delegation ikke har truffet nogen afgrelse om dette sprgsml i PPE-DE-Gruppen .
Faktisk fr baronesse Ludfords indlg mig til at overveje , om man skulle sttte en form for politisk aktiv ddshjlp !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Fru formand , det er klart , at vi alle har sprgsml om liv om dd , som vi mske ogs mder i vores personlige liv og i vores familier , og at vi spekulerer over , hvad der er en vrdig dd , og hvilket ansvar samfundet har .
Derfor burde vi i det mindste have mod til at respektere hinanden . Begge parter med forskellige opfattelser har etiske principper .
Der er ikke t parti , som har eneret p de etiske principper , og der er heller ikke t parti , som kan tiltale de andre partier , De Liberale , De Grnne , Socialdemokraterne , under overskriften menneskerettighedskrnkelse .
Hvis der skal fres en seris debat , en ben debat - og det vil vi - s har det ikke noget at gre med nrhedsprincippet , for det er et andet sprgsml .
Indholdsmssigt drejer det sig om , at man skal have respekt for noget , som alle er meget involverede i .
Kendsgerningerne , sdan som de blev fremstillet fra PPE-DE-kredse i de forlbne uger , og den anvendte tone , samt den overskrift , som det blev antydet under , menneskerettighedskrnkelser , har bestemt ikke fremmet denne respekt .
Det er en forkert begyndelse .
Hvis hr . Liese vil organisere en debat , er det i orden , men s skal han ikke gre det fra en fastlst stilling , s skal han invitere folk til at fre en ben debat .
Det vil vi meget gerne , men vi vil ikke vre med til et ordinrt partipolitisk angreb imod noget , som i hj grad lever i det nederlandske og belgiske samfund og som sdan er behandlet meget grundlggende med forskellige meninger , med respekt for hinandens meninger , men p en mde , hvor man kan sige , at hele samfundet har vret meget omhyggeligt .
P samme mde vil jeg ogs gerne debattere dette sprgsml med de kolleger , som ikke deler min mening .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , jeg havde ikke til hensigt at komme med et oplg , men efter at have hrt mange hollandske kolleger udtale sig om problematikken omkring eutanasi vil jeg gerne sige et par ord , for under Formandskonferencen , p min gruppes vegne , satte jeg mig imod forhandlingen , ikke fordi jeg er imod en forhandling om eutanasi - og min gruppe er bestemt heller ikke imod en sdan forhandling - men det er ikke forekommet os srligt hensigtsmssigt at fre den som en uopsttelig forhandling , i huj og hast , uden at tage den risiko i betragtning , at vi kan gribe ind i en national forhandling .
<P>
Vi er alts indstillede p en forhandling , men vi er for en forhandling , der er organiseret under gode forhold med mulighed for at hre en hel rkke ikke blot eksperter , men ogs moralske autoriteter , for det forekommer os , at det er en vsentlig forhandling ud fra et etisk synspunkt .
Og jeg tror , at forhandlingen finder sted ikke blot i Holland , men ogs i andre EU-medlemsstater .
Den tager lang tid , og den er ikke afgjort i dag , efter nogle gange flere mneders diskussion .
<P>
Vi mener derfor , at hvis en sdan forhandling skal finde sted her , skal den foreg p en seris og effektiv mde .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Fru formand , jeg gr helt klart ind for en forhandling i Parlamentet om aktiv ddshjlp , men jeg vil gerne benytte lejligheden til at gre opmrksom p bekymringen blandt mine vlgere i Irland om , at en EU-kommissr og en svensk minister p vegne af Den Europiske Union har kritiseret den nye amerikanske regerings beslutning om at stoppe den finansielle sttte til familieplanlgningsorganisationer , som tilbyder abort i udviklingslande .
<P>
Med hensyn til subsidiaritet har vi ikke fri abort i Irland , og vi sttter ikke anvendelsen af skatteydernes penge til aborter . Men det gr Den Europiske Union heller ikke .
Faktisk har vi inden for denne institution stemt for , at man ikke skal benytte sig af abort som familieplanlgning , og at man ikke skal finansiere aborter med det forml .
Konferencen i Kairo og kvindekonferencen i Beijing nede frem til samme resultat .
Hvordan kan en kommissr komme med udtalelser , der er i direkte modstrid med de aftaler , som allerede er undertegnet , og hvordan kan hun tilsidestte subsidiaritetsprincippet p vegne af mit land ?
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Fru formand , siden vi for nogle uger siden holdt mde i Parlamentet , er der fundet 12 lig af indvandrere fra afrikanske lande ved de spanske kyster , nrmere betegnet i Andalusien .
Det er en gentagelse af noget , der er sket i lang tid , uge efter uge og mned efter mned , og der dr stadig unge mennesker og endda gravide kvinder .
Jeg kunne sende Dem nogle fotos , som blev vist i de spanske medier , s De kunne se alvoren i denne situation , denne tragedie .
For nogle r siden , og jeg slutter nu , fru formand , troede vi i Europa skinhelligt , at alle disse ulykker kun skete ved Rio Grande , som adskiller Mexico og USA . I dag sker de ved de spanske kyster , og ingen griber ind .
Jeg mener , at Parlamentet br gribe ind over for den spanske regering og erkende dette som et europisk problem .
Det er helt utilstedeligt at ignorere dette alvorlige problem .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Fru formand , jeg vil meget kort og i forbindelse med indlgget af hr . Nogueira , som gr ret i at minde Parlamentet om den menneskelige tragedie , der finder sted ved den sydspanske grnse , og som vi alle fler os meget involveret i og berrt af , indskyde , at den spanske regering via kystbevogtningen , civilgardens helikoptere , civilbeskyttelsen og statslige og ikke-statslige organisationer af enhver art deltager aktivt , lbende , vedvarende og utrtteligt og endda med risiko for deltagernes fysiske sikkerhed og liv i redningen og behandlingen af disse skibbrudne .
<P>
Derfor vil jeg gerne komme med en tilfjelse til det , som hr . Nogueira sagde , og fremhve , at de spanske myndigheder og det spanske samfund gr alt , hvad der str i vores magt , for at afhjlpe dette forfrdelige humanitre problem .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
fru formand , jeg har en meddelelse til Dem vedrrende min kollega Caroline Lucas .
Hun blev arresteret i dag klokken 9.30 , da hun var i Skotland og deltog i en demonstration mod en atomvbenbase .
Hun motiverede sin deltagelse med , at mange af den senere tids domme har stadfstet , at sdanne massedelggelsesvben strider imod international ret .
Et medlem af Europa-Parlamentet burde da ikke kunne arresteres , nr hun er p vej til mde i Parlamentet , og vi beder Dem om at trffe foranstaltninger i denne sag .
I virkeligheden kan den parlamentariske immunitet frst tilsidesttes , og personen arresteres , efter at Parlamentet har drftet sagen , og hvis man drftede den nu , mtte Parlamentet for frste gang drfte , om atomvben strider imod international ret .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Fru Hautala , jeg kan forsikre Dem , at vi flger denne kollegas situation meget nje .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Fru formand , jeg har en kommentar til fru Hautalas indlg om fru Lucas ' arrestation p vej til mdet her i dag .
Det forekommer mig mrkeligt , at hun blev arresteret p vej hertil , for hun reprsenterer det sydstlige England og blev arresteret 5-600 mil yderligere mod nord .
I stedet for at fortlle den britiske regering , hvem den skal arrestere og hvorfor , skal Parlamentet mske hellere sende hende et kort over Det Forenede Kongerige med en vejledning fra vores rejsetjeneste .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Fru formand , i forbindelse med samme emne vil jeg gerne understrege , at den britiske regering er helt upartisk i sin arrestationspolitik .
Den britiske regering arresterede ogs et par medlemmer af Underhuset , et par medlemmer af det skotske parlament og adskillige andre , der rent faktisk havde brudt loven , og det er jo oftest grunden til , at man bliver arresteret i Det Forenede Kongerige .
Det var et eksempel p ligeret for medlemmer af Europa-Parlamentet , at vi arresterede dem sammen med de vrige .
Jeg hber , at de skal sidde fngslet i et stykke tid , s de ikke opfrer sig s dumt i fremtiden !
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Fru formand , jeg vil gerne protestere imod hr . Balfes noget ubeherskede udtalelser .
I henhold til skotsk lovgivning er der ingen bemyndigelse til at holde personer fngslet , s lnge man mtte nske det .
Arrestationerne i Faslane i dag skete i henhold til loven , og jeg tvivler ikke p , at de arresterede personer vil blive lsladt snarest .
<P>
Det er meget vigtigt , at min kollega , fru Lucas , fr mulighed for her i Parlamentet at rejse sprgsmlet om , hvorvidt hendes parlamentariske immunitet glder i dette tilflde , da der allerede er alvorlig tvivl i henhold til skotsk lovgivning om , hvorvidt der m opbevares atomvben p skotsk jord .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Fru formand , jeg ved ikke , om det er i overenstemmelse med forhandlingsreglerne , men navnlig efter hr . Balfes indlg fler jeg mig moralsk forpligtet til at give udtryk for min solidaritet med Caroline Lucas for det arbejde , hun har udfrt .
Det kan godt vre , at Caroline Lucas har overtrdt loven , men det mener jeg , at man br have ret til , isr fordi Caroline Lucas ikke tog derhen for sjov , men for at demonstrere mod atomvben , som er skadelige og farlige for os alle sammen .
Jeg vil gerne sige tak til Caroline Lucas og alle de andre kvinder , der blev anholdt , og give udtryk for min solidaritet med dem .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
fru formand , indledningsvis vil jeg gerne takke Dem , fordi flyet fra Amsterdam til Strasbourg flj i morges og endda til tiden .
Deres henvendelse til den franske regering var fantastisk .
Mange tak .
<P>
Men jeg vil gerne behandle et andet sprgsml .
Den 10. november stillede jeg en rkke sprgsml til Kommissionen om offentlige radiostationers forrang ved tildelingen af radiofrekvenser i Nederlandene .
Det er nu tre mneder siden , og jeg har endnu ikke fet svar .
Nu er det et meget prekrt sprgsml , s jeg forstr , at det er vanskeligt for hr . Monti at svare , men tildelingen finder allerede sted her til sommer .
Jeg anmoder om svar p disse sprgsml i denne eller nste uge .
Jeg har allerede informeret de ansvarlige tjenester herom , men der er stadigvk ikke sket noget .
Mske kan De hjlpe mig .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Jeg vil meget gerne hjlpe Dem , fru Plooij-van Gorsel , men jeg har konstateret , at Kommissionen har bidt mrke i Deres oplg , og dette vil helt sikkert f positive flger .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="PT" NAME="Graa Moura">
Fru formand , jeg vil ogs gerne sige , at de portugisiske medlemmer , der i dag er ankommet med flyet Lissabon-Frankfurt , mtte vente 45 minutter p det kretj , som Parlamentet i Strasbourg havde sendt for at hente dem , og senere skulle de vente 40 minutter til - sammen med de italienske kolleger , der allerede var der og mtte vente i to timer - for at blive krt til Strasbourg .
Det er fuldstndig uanstndigt , at Parlamentets medlemmer skal behandles drligere end hns og grise efter EU ' s forordninger .
Jeg vil desuden gerne sige , at der iflge oplysninger , som min delegationschef har fet fra den franske europaminister , Moscovici , kommer direkte fly mellem Lissabon og Strasbourg fra april , men at Air France i Lissabon selv meddeler , at det ikke sker .
Jeg kunne derfor godt tnke mig at sprge , hvem der flyver hjest , et medlem af den franske regering eller det franske luftfartsselskab ?
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Vi undersger dette meget omhyggeligt .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , samtidig med , at vi takker Air France for , at flyet mellem Amsterdam og Strasbourg flj , vil jeg konstatere , at det nok skyldtes , at flyet mellem Kbenhavn og Strasbourg var aflyst .
Denne gang blev det alts " den enes brd , den andens dd " .
Jeg vil ogs bede formanden om at overveje , om Air France mske ikke har fly nok , eftersom man havde aflyst p grund af technical measures .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Jeg kan fortlle Dem , at der vil komme meget mrkbare forbedringer i de nrmeste uger .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , jeg vil gerne ganske kort nske det nye parlamentsmedlem , Giannis Patakis , som er min medborger - vi er fra samme by - velkommen til Europa-Parlamentet og ligesom alle I andre nske ham velkommen og held og lykke med hans arbejde .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Vi hilser derfor denne kollega velkommen .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Fru formand , jeg vil blot bede om opmrksomhed .
Heroppe sidder over 30 personer .
Men hvis der er nogen , der beder om ordet herfra , bliver det nsten aldrig bemrket .
Fru Flemming bad om ordet helt i begyndelsen .
Jeg vil blot bede om , at man ogs af og til kigger til hjre i Parlamentet , nr nogen beder om ordet .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Vi kigger til alle sider i mdesalen , fru Schleicher .
De ved mske ikke , at indlg til forretningsordenen nu finder sted efter godkendelsen af dagsordenen .
Det er en regel , der er blevet meget vel modtaget , tr jeg nok sige .
Et stort antal kolleger havde anmodet om den , og da jeg foreslog den , forekommer det mig , at alle bifaldt den .
<P>
Indlg til forretningsordenen fremlgges alts nu efter godkendelsen af dagsordenen , og det er , hvad vi gr nu .
Det er i vrigt ikke forbiget Deres opmrksomhed , at der ikke var srligt mange oplg , der var rigtige indlg til forretningsordenen , men eftersom jeg ikke ved det fra starten af , giver jeg frit ordet til kollegerne .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , jeg vil gerne orientere Dem og parlamentsmedlemmerne om , at en reprsentation af slgtninge til savnede cyprioter besgte Bruxelles sidste uge .
Ved sine mder med de politiske grupper stillede den for 117. gang sprgsmlet om de savnede personer helt og aldeles ud fra et humanistisk synspunkt .
27 r efter 1974 str vi stadig over for mange tilflde - over 1.000 - med personer , hvis skbne vi ikke nrmere har kunnet gre rede for .
Slgtningene til disse personer har al mulig ret til at f vished om , hvad der er sket med deres familiemedlemmer .
Undersgelser , hvor ogs FN har deltaget , har ikke frt til noget resultat , og jeg vil gerne gre opmrksom p problemet , for at Europa-Parlamentet mske kan bidrage til en lsning .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Fru formand , vil De som formand for Parlamentet overveje at sende en lyknskning til Ellen MacArthur - en af mine vlgere fra Derbyshire - som fik andenpladsen i sejladsen Vende Globe Race ?
Jeg ved , at sejladsen blev vundet af en af Deres landsmnd - en franskmand .
Han var galant og venlig i sine lyknskninger .
Hvis De p vores vegne vil nske begge tillykke , vil jeg og mange andre vre meget taknemmelige .
<CHAPTER ID=3>
Anmodning om ophvelse af Ribeiro e Castros immunitet
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0038 / 2001 ) af Zimeray for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Jos Ribieiro e Castros immunitet ( 2000 / 2178 ( OMM ) ) .
<SPEAKER ID=49 NAME="Medina Ortega">
Fru formand , hr .
Ribeiro e Castro er blevet tiltalt for medvirken til bagvaskelse , som i henhold til den portugisiske straffelov fra 1982 og lov nr . 58 fra 1990 er en strafbar handling .
<P>
Baggrunden for sagen er et program om et privat jobformidlingsbureaus forretningsmetoder udsendt den 16. februar 1995 af TVI , Televiso Independente S.A. , som hr . Ribeiro e Castro er programredaktr for .
I programmet blev det hvdet , at jobformidlingsbureauet ikke skaffede serise job og krvede alt for hje honorarer for at skaffe job , der desuden ikke var srlig lovende .
Bureauet anlagde sag mod hr . Ribeiro e Castro og andre ansatte ved TVI med pstand om erstatning for den rekrnkelse , de mener at have vret udsat for .
<P>
Parlamentarisk immunitet er ikke et privilegium , der gives et medlem af Europa-Parlamentet , men en garanti for Parlamentets og dets medlemmers uafhngighed af andre myndigheder .
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked mener , at et medlems afkald p parlamentarisk immunitet ikke har nogen retsvirkning .
<P>
Handlingen fandt sted i februar 1995 , anmodningen blev indgivet i maj 2000 , og hr .
Ribeiro e Castros mandat pbegyndte ikke fr den 17. november 1999 , hvor han efterfulgte Paulo Portas . Der er get lang tid mellem begelsen af den strafbare handling og fremsttelsen af anmodningen .
Det drejer sig om en strafbar handling , der pvirker ytringsfriheden , som Parlamentet altid har tilstet immunitet , og det , at hr . Ribeiro e Castro har anmodet om , at hans parlamentariske immunitet ophves , kan ikke ndre denne beslutning .
<P>
Som flge heraf og under henvisning til forretningsordenens artikel 6 , stk . 4 og 6 , anbefaler Retsudvalget efter vurdering af grundene for og imod ophvelse af den parlamentariske immunitet , at hr .
Ribeiro e Castros immunitet ikke ophves .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal">
Hr. formand , jeg er overrasket over , at nogle af vores kolleger kan finde p at diskutere eller lave sjov med et parlamentsmedlems anholdelse p EU ' s omrde .
Denne anholdelse er efter min mening meget alvorlig , og den har i vrigt at gre med netop de ting , som vi drfter lige nu , og som vi har beskftiget os med lnge i Retsudvalget .
<P>
For nu at komme ind p selve emnet foreslr Retsudvalget , at vi ikke ophver hr .
Ribeiro e Castros immunitet .
Dette forslag - og det vil jeg gerne have Dem til at overveje - bygger p traktaternes bestemmelser og p nogle efterhnden fastslede principper . For det frste er immuniteten en garanti for Europa-Parlamentets og dets medlemmers uafhngighed af nogen som helst anden magt .
For det andet har det ingen retsvirkning , at der gives afkald p immuniteten .
For det tredje dkker immuniteten enhver tidsperiode , ogs parlamentsmedlemmernes rejser . For det fjerde har den immunitet , som medlemmerne af Europa-Parlamentet har , selvstndig karakter i forhold til de nationale parlamentsmedlemmers immunitet , selv om det er oprindelsesstatens bestemmelser , der er gldende .
For det femte skal man altid tage hjde for de politiske motiver , teorien om fumus persecutionis , de politiske rsager til anmodningen om ophvelse , en sdan anmodnings eventuelle forsinkelse og de anmeldte kendsgerningers alvor . For det sjette er der undertiden forskel p den reelle overtrdelse og straffen herfor i de forskellige medlemsstater .
Og for det syvende br man uden tvivl tilstrbe en ensartet behandling af parlamentsmedlemmerne med forskellig nationalitet .
<P>
P den baggrund anmoder Retsudvalget om , at hr . Zimerays betnkning vedtages .
Jeg kan dog ikke lade vre med at benytte mig af lejligheden , hr. formand , til at understrege to sprgsml , som jeg gerne vil gentage , at Parlamentet og alle vores kolleger efter min mening har pligt til at overveje nje .
<P>
Bestemmelserne i artikel 9 og 10 henviser til dengang , Det Europiske Fllesskab blev indfrt , hvor Europa-Parlamentets reprsentanter var medlemmer af de nationale parlamenter , og hvor det var klart , at der var en henvisning til den nationale immunitet .
Vi skal dog vre bevidste om , at Europa-Parlamentet i dag spiller en meget betydelig rolle i den institutionelle ligevgt , og jeg tror , at det er meget vigtigt at sikre dets fulde uafhngighed af medlemsstaterne .
<P>
Parlamentet skal altid informeres om de retssager , man har til hensigt at anlgge mod dets medlemmer , og hvis denne informationsopgave ikke varetages af retsmyndigheden p det sted , hvor de strafbare handlinger sker , har medlemmerne pligt og ret til at varetage denne information direkte , eftersom det er Parlamentet , der skal beslutte , hvilke bestemmelser der skal anvendes , sdan som det i vrigt er tilfldet i nogle europiske lande .
Jeg hber ikke , hr. formand , at jeg fr eller senere bliver tvunget til at bede om politisk asyl i et andet land end mit eget , og jeg er ikke mindst af den opfattelse , at den meddelelse , vi fik her i salen om den kollega , der blev anholdt i Skotland , skal betragtes som en klar information fra en kompetent myndigheds side .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Sikker lastning og losning af bulkskibe
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0037 / 2001 ) af van Dam for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om krav til og harmoniserede procedurer for sikker lastning og losning af bulkskibe ( KOM ( 2000 ) 179 - C5-0254 / 2000 - 2000 / 0121 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , forliset af olietankeren Erika ud for den franske kyst for mere end et r siden har med rette holdt flelserne i kog .
Noget , som i mindre grad er inde i det offentlige og politiske sgelys , er en anden form for stransport , nemlig transport af fast bulklast , isr malm og kul .
Flgerne af forliset af et skib i denne kategori er ganske vist mindre i miljmssig henseende , men antallet af bestningsmedlemmer , som i den forbindelse omkommer , er vsentligt strre .
<P>
Lad os se nrmere p ulykkerne med bulkskibe : 146 ulykker i de sidste 10 r , hvor 780 smnd druknede .
Af disse bulkskibe var 69 % ldre end 15 r .
Der er to hovedrsager til disse ulykker .
For det frste bemandingens manglende kunnen og for det andet skibets fysiske tilstand .
Det vedrrer oftest en skade p bulkskibenes skrog , som skyldes forkert lastning eller losning .
<P>
Dette problem erkendes p internationalt plan .
Den Internationale Sfartsorganisation , IMO , har udarbejdet en kodeks for lastning og losning , BLU-koden .
Den faststter procedurer bde p skibs- og kajsiden , som skal flges fr , under og efter lastning og losning .
IMO henstiller til alle deltagende lande om at lade denne BLU-kode finde anvendelse p terminalerne i deres lande .
<P>
Med det foreslede direktiv imdekommer Kommissionen p vegne af medlemsstaterne denne anmodning .
Den har til hensigt at medtage BLU-koden , med enkelte ndringer , i fllesskabslovgivningen .
Hovedpunkterne heri er for det frste ansttelse af en terminalreprsentant , for det andet udarbejdelse af en lastnings- og losningsplan og for det tredje de kompetente myndigheders ret til indgriben i tvister mellem skib og kaj .
Kommissionen foreslr desuden som modstykke til den skaldte ISM-kode for skibe - det er et kvalitetssystem - at faststte et kvalitetsstyringssystem for terminalerne .
<P>
Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme mener , at kommissionsforslaget er et skridt i den rigtige retning .
Det vil ikke kunne forebygge alle ulykker , fordi den fatale skade ofte opstr uden for Unionen .
Det giver imidlertid sektoren et incitament til g ansvarsfuldt og omhyggeligt til vrks og sledes undg undvendig beskadigelse .
Netop fordi problemet ligesom sektoren har en global karakter , er en international lsning af stor betydning .
Vi sttter derfor medtagelsen af BLU-koden i fllesskabslovgivningen .
<P>
Det er vigtigt , at direktivets ordlyd ligger s tt som muligt p BLU-koden for at undg konkurrenceforvridninger mellem lande inden og uden for Unionen .
Til trods for vores sttte til kommissionsforslaget kan det forbedres .
<P>
For det frste peger jeg p ndvendigheden af at sikre bestningens sikkerhed i betragtning af det nvnte store antal ofre .
Teksten br derfor skrpes p dette punkt .
<P>
Punkt to er , at skibsfreren brer et stort ansvar .
Det er derfor logisk , at han skal vre helt ajourfrt , og at hans vurdering er afgrende for beslutningen om at sejle ved hastereparationer .
Det er desuden vigtigt , at klassificeringsselskaber underrettes om skader p bulkskibe , idet disse selskaber ofte skal bedmme et skibs tilstand .
Det er kun muligt , hvis de disponerer over tilstrkkelige oplysninger .
<P>
Det tredje punkt er den kompetente myndigheds rolle , hvis den underrettes om eller konstaterer uregelmssigheder under lastningen eller losningen .
Den skal have pligt til at afbryde processen for at sikre skibets og bestningens sikkerhed .
<P>
For det fjerde er det velkendt , at havnestatskontrollens kapacitet , Port State Control eller PSC , er utilstrkkelig i medlemsstaterne .
I dette direktiv ser det ud til , at PSC-myndighederne fr flere opgaver .
Derfor skal Kommissionen srge for , at disse opgaver rent faktisk gennemfres .
<P>
Endelig et par bemrkninger om ndringsforslag 13 , 14 og 16 .
Det var allerede klart , at vi skulle holde os s tt p BLU-kodeksen som muligt for at undg konkurrenceforvridning og uklarheder .
Det flger ndringsforslag 14 ikke , og derfor kan jeg ikke sttte det .
Der er opstet en del uro omkring ndringsforslag 13 .
Voyage Data Recorder ( VDR ) er et instrument til at registrere rejseoplysninger .
Der str ikke noget om lastning og losning .
Endvidere er der i IMO-regi allerede indget aftaler om den obligatoriske brug af VDR p bulkskibe .
Udarbejdelsen heraf str i Erika II-pakken .
I vrigt , hvis der er VDR p et skib , er det havnestatskontrollens og ikke terminaloperatrens opgave at fre tilsyn hermed .
Det har denne heller ikke viden om .
Kort sagt , De forstr , at jeg heller ikke sttter ndringsforslag 13 .
Jeg hber , at kollegerne kan se logikken heri .
<P>
ndringsforslag 16 af hr . Simpson og Fava kan jeg umuligt sttte .
Her stilles krav , som ikke er aftalt internationalt , til skibe uden for Unionen .
Det er juridisk umuligt .
Det arbejdes der i vrigt p .
Jeg hber , at det kan stille forslagsstillerne tilfredse .
<P>
Hr. formand , hvis vi vedtager dette forslag i let ndret form , mener jeg , at vi har forbedret garantierne for bulkskibes og deres bestningers sikkerhed meget .
<SPEAKER ID=54 NAME="Stenmarck">
Hr. formand , lad mig indlede med at gratulere ordfrer van Dam med en udmrket betnkning og ogs sende en taknemmelig tanke til Kommissionen , der med fuld alvor tager fat p dette vigtige sprgsml .
<P>
Kommissionen har jo i de senere r stillet adskillige forslag for p forskellig vis at ge sikkerheden inden for sfarten . Det er sket som flge af en rkke ulykker , der har ramt bde mennesker og milj .
Man kan , som jeg har gjort det i forskellige sammenhnge , beklage , at EU ofte reagerer bagefter i stedet for at agere effektivt p forhnd , men det er dog godt , at der nu bliver taget ordentligt fat p problemet .
Erika I er blevet fulgt af Erika II , og flere vil formodentlig flge efter .
Under forhandlingerne i de nrmeste mneder vil Parlamentet f adskillige rapporter at tage stilling til p dette omrde .
<P>
I denne betnkning behandler vi den sikkerhed , der har med lastning og losning af bulkskibe at gre .
Der er ingen tvivl om , at netop bulkskibe , i hvert fald i den seneste 10-rs periode , har vret specielt hrdt ramt af ulykker .
En rkke rapporter og statistisk materiale pviser dette , hvilket ikke mindst ordfreren har ppeget .
Godt og vel halvdelen af de forliste fartjer er sunket som flge af problemer med skroget .
Denne type af ulykker handler om mangel p vedligeholdelse , men i stor udstrkning ogs om problemer , der opstr i forbindelse med lastning og losning .
<P>
FN ' s maritime organ IMO har i de seneste ca . 10 r gjort opmrksom p dette .
I en resolution har man opfordret medlemslandene , klassifikationsselskaberne og rederne til at vre opmrksomme p fejl ved lastning og losning .
Bl.a. er der stillet forslag om en rkke forelbige foranstaltninger .
<P>
Hr. formand , det er vigtigt at se dette problem i en overordnet sammenhng .
Antallet af transporter vokser eksplosivt .
Stadig mere af trafikken kommer fra st- og Centraleuropa eller fra tredjelande .
Derfor bliver sprgsmlet om lastsikring et af de allervigtigste sprgsml .
Det handler i denne sammenhng ikke udelukkende om bulktrafik , men ogs om anden sfart og om andre transporter .
Manglende lastsikring er i dag et voksende problem for sfart , vejtransporter og jernbanetransporter .
Derfor br Kommissionen stille forslag til , hvordan disse problemer kan lses .
Eftersom dette ikke udelukkende er et EU-problem , men et globalt , er det samtidig vigtigt , at Kommissionen bringer sprgsml af denne art op i IMO eller i andre internationale sammenhnge .
<P>
Hr. formand , jeg vil vre taknemmelig , hvis kommissren kan sige noget om , hvilke initiativer Kommissionen har tnkt sig at tage i denne vigtige sag .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Hr. formand , p min gruppes vegne vil jeg gerne sige , at den samlede vurdering er positiv , bde nr det glder den type lovgivningsinstrument , som Kommissionen har valgt - nemlig et direktiv - og nr det glder forslagets indhold .
Det emne , vi drfter , er allerede blevet behandlet af de internationale organer , og man har allerede opstillet principperne og reglerne for en kraftig indsats , der skal forebygge de meget hyppige ulykker og de ddsfald , der desvrre sker , sdan som bde ordfreren og hr . Stenmarck mindede om .
Som Kommissionen gr os opmrksom p , er disse bestemmelser dog ikke bindende , og det er netop problemet .
Derfor skal vi gre en indsats p europisk plan med en lovgivning , der - netop fordi den bygger p dissse bestemmelser - gr dem bindende for alle medlemsstaterne .
<P>
Ved at fastlgge en europisk lovgivning , der supplerer de internationale bestemmelser , henvender Kommissionen sig netop til alle de berrte parter og isr til myndighederne i havnestaten , idet der lgges passende vgt p forebyggelsen af ulykker i de vanskelige faser med lastning og losning af skibene samt p reparationsproblemet .
<P>
De ndringsforslag , man har vedtaget i udvalget , gr i den rigtige retning , men jeg vil gerne understrege et par punkter . For det frste er det de kompetente myndigheders pligt - og ikke deres ret - at standse lastnings- og losningsoperationerne , sfremt der er fare for skibenes sikkerhed .
For det andet er det , hvis skaderne kan nedstte skibets sikkerhed eller sdygtighed , nu havnestatens kontrolmyndigheder , der trffer en klar beslutning om , hvorvidt det er ndvendigt at foretage en reparation .
<P>
Hvad angr skibspersonalet og navnlig de utroligt store problemer , der opstr som flge af dette personales stadig meget lave uddannelsesniveau , vil jeg til gengld foresl p min gruppes vegne , at vi ndrer det ndringsforslag , der blev stillet af hr . Simpson og hr .
Fava , s ordet " certificeret " bliver erstattet med ordet " ekspertise " .
<P>
Endelig er det vigtigt , at denne lovgivning trder i kraft snarest muligt , og at medlemsstaterne gr en indsats for , at den reelt bliver gennemfrt .
Selv om der eksisterer en europisk eller international lovgivning p dette omrde , mangler der nemlig i stadig strre grad en nje gennemfrelse af denne i medlemsstaterne .
<P>
Derfor er vi enige med Kommissionen i , at disse bestemmelser br vre gldende i medlemsstaterne fra 1. januar 2003 .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke hr. van Dam for hans betnkning .
Vi sttter kommissionsforslaget .
Der findes internationale regler , en slags frivillig aftale , men de overholdes benbart ikke eller ikke tilfredsstillende .
Nr man taler om sikkerhed inden for sfarten , er det pfaldende , hvor mange ulykker der finder sted med bulkskibe .
Det skal der gres noget ved , og derfor sttter vi hr. van Dams betnkning .
<P>
Min gruppe har to bemrkninger .
Vi sttter ikke ndringsforslag 13 om den sorte boks .
Det drejer sig her om lastning og losning af skibe og ikke om skibe , der sejler .
Problemet om den sorte boks er alts ikke p dagsordenen her , men i Erika II-pakken , hvor det behandles der , hvor det skal behandles .
<P>
For det andet har jeg stillet et ndringsforslag til artikel 8 .
Det er berettiget , at vi har ndret retten til at afbryde en lastnings- eller losningsoperation til en pligt .
Det er godt .
Det er endvidere godt , at det ogs er medlemsstaten , som bestemmer , hvem der har befjelse til at gre det .
Men hvis en havnemyndighed fr denne kompetence , er det muligt , at den endvidere har kommerciel interesse i lastningen og losningen af skibe , og s kan der opst en interessekonflikt , og det er ikke godt .
Derfor mener vi , at en medlemsstat i en rkke tilflde skal have mulighed for at tildele kontrollen til de myndigheder , som havnestatskontrollen er henlagt under .
<P>
Ud over de to punkter sttter vi generelt forslagene .
Sikkerhed til ss er meget vigtigt , og det skal vi investere i .
Kre kollega , jeg lagde mrke til , at De sagde , at der endvidere skal investeres i mennesker , bde de personer , der gennemfrer kontrollen p kajen , havnestatskontrollen og andre kontroller , og de folk p skibene , som har sagkundskaben . Det er et vigtigt element ved fremme af sikkerheden til ss .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , hr. van Dam , jeg mener , at det er en udmrket betnkning .
Kommissionen har ogs gjort sit arbejde godt set i lyset af ulykkerne ssom forliset af Erika , men isr i lyset af den viden , som vi nu har om , at 8.000 skibe ikke opfylder standarderne og faktisk sejler p vores have p en mde , som ikke er heldig , og med risiko for ulykker .
<P>
Det er allerede blevet nvnt .
Der er sunket 146 skibe i de forlbne 10 r .
Det betyder 780 dde .
Det betyder endvidere , at der er risiko for , at miljet i store dele af havet forurenes .
En tredjedel af de 146 ulykker - og det har andre allerede nvnt - skyldes skrogproblemer og en tredjedel navigationsproblemer .
Hele navigationsproblemet skal ikke uddybes nu , for det har vi allerede gjort .
Det er isr skrogproblemerne , som bekymrer mig .
<P>
Fordi vi ved , at en skibsfrer sammen med terminaloperatren skal lave en lastnings- og losningsplan , som skal gennemfres og kontrolleres , tilslutter vi os betragtningen om ikke at medtage den skaldte VDR i dette ndringsforslag .
Vi vil dog give Kommissionen en betragtning med p vejen . De , der har get rundt p terminalerne , p jern- , stl- og kulterminalerne i en rkke havne i Europa , ved , hvad der foregr .
Der deponeres ikke kun last i terminalerne , men endvidere lastgrabber , og de kan forrsage skade .
Betnkningen lser efter min mening dette problem ved at angive , hvem der skal gre hvad .
Hele lreproblemet er hermed endnu ikke lst .
<P>
Hvad der ikke nvnes , er , at lastningen og losningen udgr en del af rejsen .
Oplysningerne om lastning og losning , om der opstr knk og vridning i et skib , rapporteres ikke .
I betragtning af , at det isr er skibe , som er 15 r eller ldre - tnk p den diskussion , som vi havde om olieskibe , hvor vi konstaterede , at alder ikke altid er en indikation - som forrsager de fleste problemer , som frer til disse ulykker , gr jeg Kommissionen opmrksom p , at det p en eller anden mde skal registreres , hvad der er galt .
<P>
Endelig sttter vi den mde , hvorp de andre problemer lses i betnkningen , forhold omkring ISO-kvalitetsstyringen og isr ogs fllesskabsretten , som nu overtager en rkke af punkterne i BLU-koden .
<SPEAKER ID=58 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke ordfreren , hr. van Dam , og hele Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme for det arbejde , de har udfrt i forbindelse med dette direktiv .
Et direktiv , der , som ordfreren har sagt , skal gennemfre BLU-koden , det vil sige kodeksen for lastning og losning af bulkskibe , til fllesskabslovgivning . BLU-koden anvendes allerede inden for Den Internationale Sfartsorganisation , men den er ikke s obligatorisk , som den ville vre , hvis den blev indarbejdet i fllesskabslovgivningen .
<P>
Dernst vil jeg gerne sige , at vi kan acceptere strstedelen af de ndringsforslag , der er stillet af bde ordfreren og de forskellige grupper .
Vi accepterer ndringsforslag 2 , 5 , 8 , 10 og 15 i deres helhed . ndringsforslag 1 , 3 , 6 , 7 , 9 , 11 og 12 accepterer vi i princippet , men det er ndvendigt at revidere betingelserne for deres indarbejdelse .
Vi kan imidlertid ikke acceptere ndringsforslag 4 , 13 , 14 og 16 af de rsager , som jeg nu vil gre rede for .
<P>
For det frste fordi den kompetente myndighed i henhold til ndringsforslag 4 skal have sagkyndighed i lastning og losning af bulkskibe .
Det kan vi ikke acceptere af hensyn til subsidiaritetsprincippet .
Det er ikke hensigtsmssigt at blande sig i et ansvar , der ligger hos medlemsstaterne , som m kunne have et spillerum , der er tilstrkkeligt til , at de kan udnvne den kompetente myndighed , som de finder mest velegnet til at garantere den korrekte gennemfrelse af direktivet og til at udfre opgaven som mgler mellem skibsfreren og terminalreprsentanten i tilflde af uenighed .
<P>
Vi afviser ndringsforslag 13 , fordi det indeholder et forslag om , at terminalreprsentanten skal have til opgave at kontrollere , at reglerne for installation af den sorte boks eller Voyage Data Recorder overholdes .
Mine damer og herrer , det er overfldigt at inddrage dette krav i direktivet , for den samme bestemmelse er indeholdt i to andre generelle forslag til lovgivning om sikkerhed til ss .
Jeg tnker konkret p direktivet om havnestatskontrol i Erika I-pakken og forslaget til direktiv om oprettelse af et europisk overvgnings- , kontrol- og informationssystem for skibsfarten , som er indeholdt i Erika II-forslaget .
Jeg vil sige , at vi isr gennem sidstnvnte forslag vil garantere indfrelsen af sorte bokse i alle Fllesskabets skibe .
I flere etaper , men i alle .
For at det skal vre helt klart , er det planen , at der skal installeres sorte bokse i alle nye fragtskibe fra 1. juli 2002 , i de eksisterende med en bruttotonnage p 20.000 t eller mere fra 1. januar 2007 og i de eksisterende med en bruttotonnage p 3.000-20.000 t fra 1. januar 2008 .
<P>
ndringsforslag 14 , der vedrrer et punkt i et af de tekniske bilag , str i modstning til BLU-koden , kodeksen for lastning og losning af bulkskibe , og til direktivets principper om skibsfrerens og terminalreprsentantens flles ansvar for visse aspekter af sikkerheden i forholdet mellem skib og kyst .
<P>
Endelig kan vi ikke acceptere ndringsforslag 16 , som har til forml at indfre kvalifikationer for bestninger , der ikke er omfattet af STCW-konventionen ( den internationale konvention om uddannelse af sfarende , om snring og om vagthold ) , for det ville svare til at forskelsbehandle Fllesskabets bestninger .
<P>
Jeg vil slutte med igen at takke ordfreren , hr. van Dam , og hele udvalget for deres arbejde .
Dette er endnu et af de initiativer , der blev forelagt af Kommissionen i lbet af sidste r for at ge kravene for sikkerhed til ss , som skal sikre , at vi , selv om vi ikke helt kan undg skibskatastrofer , fordi der altid er ukontrollable tilflde , begrnser risikoen meget .
Som det er blevet nvnt , er der i de seneste 10 r forsvundet mere end 780 mennesker ved ulykker i forbindelse med bulkskibe p Fllesskabets omrde .
Det mener vi ikke , at vi kan acceptere uden videre , nr der kan trffes foranstaltninger , der garanterer bestningens sikkerhed .
Her taler vi ikke bare om problemet med havforurening , som vi f.eks. nvnte i forbindelse med olietankskibe med dobbelt skrog , vi taler om noget , der er vigtigere , nemlig bestningernes sikkerhed p Fllesskabets skibe og p de skibe , der passerer vores kyster .
<P>
Desuden sls vi igen , mine damer og herrer , med den illoyale konkurrence , der af og til opstr i forhold til skibe , for hvilke der glder ringere standarder , eller hvis sikkerhed kontrolleres meget lemfldigt .
Det skal ogs tages hjde for den mde , hvorp bulkskibene lastes og losses .
Jeg mener , at sikkerhedspakken er behrigt implementeret i Fllesskabet med alle disse foranstaltninger , og vi kan sige , at 2000 p sin vis var ret for sikkerhed til ss set ud fra sfartssektorens synspunkt .
Forleden dag forelagde vi skriftligt nogle foranstaltninger vedrrende dokumentation inden for cabotagesejladssektoren . Jeg hber , at Kommissionen i morgen giver grnt lys for havnepakken .
Mine damer og herrer , i 2001 vil vi fortstte arbejdet p sfartsomrdet for at give det den tilskyndelse , fleksibilitet og kapacitet , der er ndvendig for , at det netop kan absorbere en del af transportbehovet og integreres fuldt ud i en intermodal transport , som er mere rationel og bedre for miljet .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening fra skibe
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0031 / 2001 ) af Bakopoulos for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om
<P>
I. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om et udvalg for sikkerhed til ss og om ndring af forordningerne om sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening hidrrende fra skibe ( KOM ( 2000 ) 489 - C5-0475 / 2000 - 2000 / 0236 ( COD ) ) ;
<P>
II. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiverne om sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening forrsaget af skibe ( KOM ( 2000 ) 489 - C5-0476 / 2000 - 2000 / 0237 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=61 NAME="Bakopoulos">
Hr. formand , sprgsmlet om transportsikkerhed til ss samt beskyttelse af havmiljet mod forurening fra skibe er ubehageligt aktuelt .
En rkke ulykker har beskftiget os den seneste tid . Vi har set mange menneskeofre , men ogs katastrofale flger for miljet .
EU rder i jeblikket over et stort antal direktiver og forordninger om tilsvarende emner .
Men samtidig br EU overvge og tage afstand fra de lovgivninger , som indfres af de internationale organisationer , og den br gre det snarest , s medlemsstaterne ikke fr mulighed for at fremvise inkonsekvens mod deres internationale forpligtelser .
EU har alts behov for en rationel organisering og koncentration af de ansvarsomrder , som har forbindelse med politikken om sikkerhed til ss .
Det er ogs rsagen til , at Europa-Kommissionen indfrer dette forslag , som faktisk indeholder to forslag : et forslag til forordning og et forslag til direktiv .
<P>
Forslaget til forordning har til forml at erstatte alle de eksisterende udvalg , som beskftiger sig med sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening fra skibe , med et eneste , der skal hedde udvalget for sikkerhed til ss .
Alle de andre eksisterende udvalg med et tilsvarende indhold skal afskaffes .
Formlet med det ene udvalg er at gre det lettere for medlemsstaterne at implementere modificeringerne af de internationale konventioner om dette emne .
Det er ogs vigtig at betone , at man har bestemt , at det kommende udvalg for sikkerhed til ss skal fungere p basis af forskriftsproceduren i Rdets afgrelse 1999 / 468 .
<P>
Som bekendt faststtes og sikres Europa-Parlamentets og medlemsstaternes ansvarsomrder ud fra denne procedure .
Men samtidig vlger Europa-Kommissionen proceduren p en sdan mde , at den sikrer sig retten til selv at bedmme , hvornr en international modificering af regelst forbedrer eller er til skade for sikkerhedsniveauet til ss .
Den procedure , som vlges til at sikre dette grundlggende ml , er kort fortalt , at medlemsstaterne implementerer alle de nylige beslutninger i de internationale konventioner undtagen dem , som udtrykkeligt er omtalt og indeholdt i en eller anden fllesskabspraksis . I sidstnvnte tilflde ptager Europa-Kommissionen sig straks sagen og sender dem enten videre til udvalget for sikkerhed til ss for at udelukke dem eller sender dem ikke videre , hvorved de kommer til at glde automatisk .
Man sender dem alts kun videre til udvalget for sikkerhed til ss i de tilflde , hvor man bedmmer , at inkorporeringen af en modificeret international konvention i en fllesskabspraksis anses for at forvrre sikkerhedsforholdene inden for EU .
Ovenstende er essensen i den grundlggende artikel 4 i forordningsforslaget .
<P>
Endelig har forslaget til direktiv til forml at omfatte udvalget for sikkerhed til ss i direktiverne , hvilket tydeligvis er ndvendigt .
Europa-Kommissionens forslag er rigtigt og et forsg p en rationel organisering og et bedre tilsyn med bde Fllesskabernes og den internationale lovgivning om sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening .
Det lille antal ndringsforslag prver p at gre teksten mere klar og derigennem at sikre Europa-Parlamentets rettigheder i forskriftsproceduren .
<P>
Til sidst vil jeg gerne udtrykke min tak til medlemmerne af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme for deres meget konstruktive anbefalinger og den enstemmige sttte til mit udkast til betnkning .
<SPEAKER ID=62 NAME="Grossette">
Hr. formand , denne aftens oplg viser fint , hvor vigtig vi synes , kampen mod " skraldespandsskibene " er , og jeg tror , at vi netop br forflge vores anstrengelser .
<P>
Her gav jeg i vrigt for et stykke tid siden udtryk for min skuffelse over det franske formandskabs arbejde vedrrende sikkerhed til ss .
Jeg forventede meget af dette formandskab , for dette emne angik det franske formandskab i virkelig hj grad , men jeg er blevet dybt skuffet .
Derfor hber jeg , takket vre vores arbejde i Parlamentet , forhbentlig i relation til Europa-Kommissionen - for at bruge fru kommissrens udtryk - at vi ikke giver op , og at vi netop srger for at forstrke sikkerheden til ss .
<P>
Faktisk er Europa inden for sikkerhed til ss temmelig sent p den , bl.a. i forhold til USA , som i meget lang tid har haft strenge love .
" Skraldespandsskibene " , der er bandlyst i de amerikanske farvande , undlader ikke at komme og tilsmudse vores kyster , og det uden en effektiv indsats fra Parlamentets side .
Faren for at se nye skibe synke tt ved vores strande bliver hele tiden strre .
Desvrre er det noget , vi konstaterer hver mned .
<P>
Jeg hber derfor , at vi snart vedtager en rigtig rammelov , der samler alle de uundgelige tiltag for at redde miljet .
<P>
Hr .
Bakopoulos ' betnkning - en meget god betnkning - sigter mod at oprette et udvalg for sikkerhed til ss . Det er et initiativ , der gr i den rigtige retning .
Det drejer sig faktisk om en frste etape i opsamlingen af forskellige ordninger . Erstatningen af de fem nuvrende udvalg med et enkelt udvalg for sikkerhed til ss vil give EU mulighed for hurtigt at reagere p udviklingen inden for international ret .
<P>
Jeg takker Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme for at have givet udtryk for sin enighed i de ndringsforslag , jeg har stillet .
Faktisk omfatter sikkerheden til ss forskellige sektorer , og det forekom mig srligt vigtigt i benvnelsen af dette udvalg at indlemme de termer , der vedrrer forebyggelse af forurening fra skibe .
<P>
At beskytte sig mod " skraldespandsskibene " er ogs at bekymre sig om beskyttelsen af sfartsmiljet samt af leve- og arbejdsvilkrene om bord p skibene .
Jeg nsker derfor , at Europa-Parlamentet flger denne henstilling og betror dette udvalg for sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening fra skibe muligheden for ogs at henvise til de fllesskabsbestemmelser , disse to andre omrder falder ind under .
<P>
Vi vil meget snart - det hber jeg i hvert fald - udtale os om ndringen af de ordninger , der finder anvendelse i tilflde af ulykker , for at princippet om , at forureneren betaler , kan anvendes konkret .
Vi br overvge klassifikationsselskaberne nrmere , sledes at vi kan forbedre kvaliteten af den kontrol , de udfrer , og vi skal ligeledes vre opmrksomme p skibsejernes ansvar , idet disse for ofte slipper uden om retssystemet ved hjlp af komplekse juridiske og finansielle krumspring .
<P>
Vi regner i hj grad med , fru kommissr , at De ikke giver op .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , fru kommissr , frst - ogs ved denne lejlighed - en tak til Dem , fru kommissr , og Deres team for et meget konstruktivt og dynamisk samarbejde .
<P>
Her er der nemlig tale om et godt eksempel fra de seneste dage .
Den afsluttende kategorisering af havne i Den Europiske Union i forbindelse med de transeuropiske netvrk har fet overordentlig stor opmrksomhed ved de skaldt mellemstore havne , isr da der fra disse havne af europisk dimension udgr vkstimpulser og investeringstiltag , som er livsndvendige for den tilhrende region .
Den hidtidige lsning i form af formidling er acceptabel , men alligevel anmoder jeg om at have god vilje ved grupperingen af havnene i det mindste af og til , da grnserne i grunden er sat vilkrligt .
De mellemstore havne vil takke Dem og os for det .
<P>
Det har i det hele taget svirret med rygter : Kommissionen og Parlamentet under sig ikke noget pusterum .
Vi diskuterer gang p gang forslag om at ge sikkerheden til ss .
Hvad angr situationen p havene , m vi heller ikke unde os noget pusterum .
Ulykken ud for Galapagos-erne er kun sidste led i kden af katastrofer med deres delggende virkning p natur og mennesker .
Offentligheden er gjort opmrksom p forholdene , og sikkerhedsdebatten blusser regelmssigt op igen .
Vi skal understrege over for de berrte beboere ved kysterne , at man har taget fat p problemet i Europa , ganske vist sent , men dog p den rigtige mde , efter at vi har presset p i revis .
Europa gr noget for sikkerheden til ss og forebyggelsen af forurening .
Det skal vre vores klare signal til IMO og verden , i dag og i fremtiden .
<P>
Kommissionen prsenterer nsten sine forslag p rekordtid .
Vi vedtog Erika I-pakken i november sidste r .
Rdet nede til enighed i slutningen af december , sledes at direktivet kan trde i kraft fra 2002 .
Erika II str for dren , og jeg er glad for , at den anden pakke ogs vil medfre fremskridt for sikkerheden til ss .
Ved denne lejlighed skal det dog ogs siges , at der er gjort et meget stort stykke arbejde p stedet , alts af kontrollrerne fra klassifikationsselskaberne og havnestaterne .
Det konstaterede jeg sammen med vores kollega , Willy Piecyk , ved et besg i sidste uge i havnen i Antwerpen .
Kontrollrerne str over for store krav og forventninger , og vi skal give vores sttte i den forbindelse .
<P>
Hr . Bakopoulos ' betnkning yder et vrdifuldt bidrag til den fortsatte udvikling af sikkerheden .
Det taler for hans overbevisende arbejde , at der er afgivet et enstemmigt votum i udvalget .
Jeg gr ud fra , at man ogs i plenarforsamlingen vil stemme med lignende overbevisning .
Jeg taler ikke kun p egne vegne , men ogs p vegne af et bredt flertal , nr jeg udtrykkeligt bifalder den indsats , som det allerede omtalte udvalg for sikkerhed til ss har gjort .
Jeg bifalder ogs anden del af kommissionsdokumentet udtrykkeligt , for hvad nytte gr dette udvalg , hvis de gldende direktiver og forordninger ikke tilpasses til den nye struktur ?
Vi har ikke brug for noget kompetencekvl , vi har brug for administrativ klarhed , ikke et dusin arbejdsgrupper eller udvalg , men en klar og dynamisk struktur , og jeg mener , at vi er p rette vej i Europa , og at vi er et godt forbillede i verden i den forbindelse .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , sdan som ordfreren gjorde opmrksom p , behandler man i den betnkning , vi skal drfte i dag , to forslag fra Kommissionen . Det frste forslag omhandler oprettelsen af et enkelt udvalg , kaldet udvalget for sikkerhed til ss , og det andet forslag drejer sig om et direktiv om ndring af de eksisterende direktiver , s det nvnte udvalg bliver medtaget heri .
Formlet med alt dette er - sdan som det allerede er blevet sagt - at rationalisere tilpasningen af den gldende fllesskabslovgivning til de internationale bestemmelser og konventioner om sikkerhed til ss og beskyttelse af havmiljet og til de tekniske fremskridt .
<P>
Vi socialdemokrater er enige i rationaliseringsbestrbelserne i disse forslag , og vi gr ind for forslaget om at erstatte de nuvrende fem udvalg med et enkelt forskriftsudvalg .
Dette udvalg vil uden tvivl bidrage til en strre klarhed og sammenhng i den internationale rets implementering i fllesskabslovgivningen .
<P>
Nr det er sagt , anmoder vi om , at udvalget - bde nr det glder titel og indhold - overvejer de to begreber sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening .
<P>
Til sidst vil jeg gerne komme nrmere ind p endnu et punkt , der skal overvejes , nemlig Parlamentets deltagelse i dette arbejde .
Det er vigtigt at sikre Parlamentets ret til at deltage i lovgivningsprocessen .
Vi anmoder derfor Kommissionen om altid at lade Parlamentet kontrollere udvalgenes arbejde og sledes ogs arbejdet i det udvalg for sikkerhed til ss , der nu bliver oprettet .
Nr det glder det kommende udvalg for sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening , anmoder vi sledes ogs om en strre gennemsigtighed og mere information .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
hr. formand , fru kommissr , jeg takker ordfreren for betnkningen , hr . Bakopoulos , for en vellykket betnkning .
En forbedring af sikkerheden er yderst vigtig inden for sfarten .
Vores gruppe sttter hovedlinjerne i betnkningen .
Med den forordning og det direktiv , der foresls , letter man iagttagelsen af internationale ndringer i reglerne for sikkerhed til ss inden for Fllesskabet .
Problemet har hele tiden vret smleri , som har frt til en forsinkelse i udfrdigelsen af en flleskabslovgivning .
Mlet med forslaget er at fjerne de frnvnte problemer .
Procedurerne br i sandhed forenkles .
<P>
En samling af de nu separate udvalg til et enkelt udvalg for sikkerhed til ss , som beskftiger sig med de forskellige aspekter af sikkerhed til ss , er en rigtig foranstaltning for at anskueliggre behandlingen af sagerne .
Med standarder for sikkerhed til ss strber man efter at opfylde visse minimumskrav , og fordelen ved forordningens procedure med forhndsundersgelser er , at den anskueliggr den lov , som anvendes i sprgsmlet , og ger retssikkerheden .
Fremover br man sikre , at man kan lette specielt medlemslandenes procedurer for gennemfrelse af de internationale konventioner om sikkerhed til ss og fllesskabslovgivningen .
Medlemslandenes handlemuligheder inden for Den Internationale Sfartsorganisation IMO br dog sikres .
Ogs fremover skal princippet vre , at Den Internationale Sfartsorganisation IMO skal udfre det internationale arbejde for sikkerhed til ss p baggrund af de internationale konventioner , erklringer og statutter .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , fru kommissr , min gruppe , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , lyknsker hr . Bakopoulos med hans betnkning , som vi er helt enige i .
<P>
Vi lyknsker ligeledes Kommissionen med dens forslag og glder os meget over oprettelsen af dette udvalg for sikkerhed til ss , som - hvilket er vigtigt - skal forene og samordne gennemfrelsen af 12 direktiver og tre forordninger .
De har , fru kommissr , gjort Dem store anstrengelser for at forene himlen , jorden og havet , og det opnr De p et tidspunkt .
Det hber jeg virkelig , at De opnr .
Vores gruppe vil sttte Dem .
<P>
Jeg mener , at forsigtighedsprincippet skal vre det herskende princip , for at der kan stilles strre krav til direktiver , bestemmelser og internationale konventioner , sdan som udvalget for sikkerhed til ss vil foresl .
<P>
Vi vil give Dem nogle anbefalinger .
Vi mener , at udvalget for sikkerhed til ss ikke bare skal vre et udvalg , der gr et mere eller mindre godt stykke arbejde set ud fra et administrativt synspunkt , men at det skal tage hensyn til holdningerne i ikke-statslige organisationer , miljbeskyttelsesorganisationer og fagforeninger , s alle disse holdninger kommer til udtryk .
<P>
Vi anbefaler ogs , at udvalget lgger stor vgt p omrder med srlig geografisk placering , srlige trafikforhold , srlige miljforhold , hvilket glder for f.eks. Gibraltarstrdet eller Kanalen , hvor vi alle ved , at antallet af ulykker eller uheld er meget hjere end gennemsnittet , og hvor oliedumpning kan f store miljmssige konsekvenser og store konomiske flger i turistomrder .
<P>
Lad os derfor hbe , at udvalget lgger stor vgt p omrder med srlige forhold , og jeg vil gerne stille Dem to sprgsml i den forbindelse : Hvordan skal arbejdet fordeles mellem udvalget for sikkerhed til ss og det europiske agentur for sikkerhed til ss , som snart oprettes ?
Skal dette udvalg ogs beskftige sig med at forvalte eller indarbejde de tre lovinitiativer i Erika II-pakken ?
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EL" NAME="Patakis">
Hr. formand , nedsttelsen af udvalget for sikkerhed til ss under pskud af at ville forbedre implementeringen af den lovgivning , som fastlgger skibenes sikkerhed samt miljbeskyttelsen og bestemmelserne vedrrende ophold og arbejde p skibe , styrker den reaktionre karakter i EU ' s politik for skibsfart .
<P>
Kommissionens forslag indbefatter reaktionre reguleringer , som undergraver den rolle , de internationale organisationer ssom IMO og ILO spiller .
Man lovfster faktisk EU-landenes afvisning af at deltage i initiativer , der sigter p at godkende eller implementere ndringsforslag i de internationale konventioner eller resolutioner , selv om de som aftalepartnere i den internationale lovgivning p enhver mde er forpligtet hertil .
EU fungerer som politibetjent for den europiske storkapitals interesser og griber ind i ndringen af international lov , som blev skabt efter krigen , og udvikler sig til en global politibetjent , som ofrer sikkerheden , selve menneskelivet og beskyttelsen af miljet p monopolernes profitmaksimerings alter .
<P>
Vi er radikale modstandere ikke kun af disse valgs grundlggende kurs , men ogs af den fragmentariske mde , hvorp man trffer foranstaltninger , som er ineffektive , og som kun har til forml at dmpe de voldsomme bekymringer og reaktioner fra den offentlige mening , arbejdernes fagbevgelse og miljorganisationerne efter en lang rkke ddbringende og for miljet yderst belastende skibsulykker .
Den europiske , konomiske , politiske og maritime kernes forsg p - inden for rammerne af handelskrigen med andre sfartsnationer ssom USA , Japan , Australien m.fl. at udforme sit eget kontrolinstrument af skibsfarten og at gennemtvinge sine egne valg undergraver IMO .
Det frer til en forskelsbehandling , der ligger langt ud over de almindeligt accepterede principper , hvilket indebrer meget alvorlige farer for en virkelig og reel skibsfartssikkerhed .
<P>
Det vigtigste sprgsml i forbindelse med skibssikkerheden og i srdeleshed tankskibenes er den hmningslshed , som vi oplever hos rederikapitalen og i den politik , som sttter den p nationalt , regionalt og internationalt plan .
Denne ublu hmningslshed er ikke kun permanent , den fr faktisk strre og strre omfang .
Et karakteristisk eksempel herp er den situation , som hersker p skibe under fremmed flag . Den har direkte forbindelse med den forringede skibssikkerhed og er frem for alt ansvarlig for de fleste og alvorligste ulykker .
<P>
Vi er af den mening , at en politik , som reelt er interesseret i at beskytte skibenes , passagerernes , bestningernes og miljets sikkerhed , frst og fremmest m bekmpe rederiernes hmningslshed , indfre strenge foranstaltninger mod overtrdelse af lovgivningen inden for rammerne af IMO og de internationale konventioner , som ustraffet overtrdes gang p gang .
Denne politik br tilpasse den organiske sammenstning , s den svarer til skibenes gede behov , bidrage til at forbedre bestningens livs- og arbejdsbetingelser , sikre mandskabets og fagbevgelsens rettigheder og gribe ind i sikkerhedssprgsml .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Patakis .
Formanden havde til hensigt at hilse p Dem fr Deres frste indlg og nske Dem held og lykke med Deres gerning her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , jeg vil gerne nske ordfreren tillykke med den omfattende betnkning .
Som medlem af Europa-Parlamentet og reprsentant for Irlands stkyst er jeg isr vred over antallet af transporter af atomaffald inden for Det Irske Hav .
For kort tid siden var der to transporter fra Nederlandene til atomanlggene Sellafield og Thorp drevet af British Nuclear Fuels i Cumbria , og jeg har fet oplyst , at der vil vre yderligere 17 transporter fra Nederlandene i de kommende r .
Derudover har den tyske regering erklret , at den vil genoptage transporterne af brugt brndsel til Cumbria og fortstte indtil 1. juli 2005 .
Det vil medfre en intensivering af sdanne transporter .
<P>
Selv om der har vret talrige eksempler p forfalskning af dokumenter fra British Nuclear Fuels i de seneste to r i forbindelse med transporter til Japan , skal disse transporter genoptages .
Dette sker , selv om British Nuclear Fuels skal betale 60 millioner amerikanske dollars i bder p grund af dette eksempel alene .
<P>
Jeg er isr glad for , at der nu er en voksende international modstand mod transporter af atomaffald fra Storbritannien til Japan .
Den argentinske flde er i jeblikket p udkig efter et britisk skib , der transporterer atomaffald i et omfang , s det vil afgive dobbelt s meget bestrling som Tjernobyl-katastrofen .
British Nuclear Fuels ' fartj , Pacific Swan , er hastigt p vej til at blive kendt som Sydamerikas paria , fordi kaptajnen navigerer rundt i Kap Horns forrderiske farvande med 90 t affald i 192 glasblokke .
<P>
Jeg mener , at de lande , der har tiltrdt OSPAR-konventionen , nu m oprette brede internationale forbindelser med andre lande langs de mest befrdede skibsruter for atomaffald , som omfatter lande omkring Panama-kanalen , Sydamerika og Afrikas kyst .
<P>
Der m foretages en vurdering af indvirkningen p miljet i forbindelse med konstruktionen af nye veje , vand- og aflbsfaciliteter og store infrastrukturprojekter .
Indtil nu har den britiske regering ngtet at foretage en international vurdering af indvirkningen p miljet i forbindelse med de betydelige risici for milj og folkesundhed langs transportruterne for atomaffald .
Jeg opfordrer hermed den britiske regering til at fremlgge en omfattende vurdering af indvirkningen p miljet med en beskrivelse af miljrisici forbundet med transport af nukleare materialer i for Det Irske Hav .
Vurderingen br ogs evalueres af Europa-Kommissionen .
<P>
Endelig vil jeg gerne stte en stopper for al oparbejdning af nukleare produkter i Sellafield .
I mellemtiden m der imidlertid faststtes en international aftale med sikkerhedsstandarder for transporterne .
Jeg takker ordfreren , hr . Bakopoulos , for betnkningen .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , i det treminutters indlg , jeg har til min rdighed , synes jeg , at jeg har masser af tid , for denne betnkning skaber i hvert fald ikke generel splittelse , og de uenigheder , som mtte findes , er undtagelsen , som bekrfter reglen .
Det forekommer mig helt naturligt , at nsten alle parlamentsmedlemmerne er helt enige i Bakopoulos-betnkningen - jeg vil i den forbindelse gerne lyknske ham med det arbejde , han har lavet - for det frste fordi Kommissionens forslag har til hensigt at erstatte de fem eksisterende udvalg , som beskftiger sig med sikkerhed til ss , med et for p den mde at forenkle procedurerne , og for det andet fordi Kommissionen med sit forslag til lovgivning griber muligheden for at sikre sig retten til selv at bedmme , hvornr en international modificering af bestemmelserne forbedrer eller forvrrer sikkerhedsniveauet til ss .
Med hensyn til de internationale konventioner ptager Kommissionen sig desuden enten at sende dem til eksklusion i det nye udvalg for sikkerhed til ss eller ikke , hvorved de automatisk bliver gyldige .
Det er efter min mening noget , som forbedrer den hidtil gldende situation , forenkler den og skaber retssikkerhed . Og i den nd forestiller jeg mig , at hr .
Bakopoulos ikke har villet stille ndringsforslag udelukkende for at vise Parlamentets vigtighed og tilstedevrelse . Han er nemlig helt enig i forslaget , som er overordentlig logisk , og han har udelukkende stillet sine ndringsforslag for at understrege og sikre Parlamentets tilstedevrelse i forskriftsproceduren .
<P>
Desuden , fru kommissr , mener jeg , at alle vi medlemmer med vores tilstedevrelse ikke kun viser , at vi er enige i Bakopoulos-betnkningen , for den er indlysende , men derimod at vi er bevidste om sprgsmlet om sikkerhed til ss .
De ved , at vi i hast har behandlet de frste tre rapporter i den skaldte Erika I-pakke om sikkerhed til ss og skibsfartssikkerhed , alts en tilbagetrkning af enkeltskrogede tankskibe , forslaget om skibstilsyn og det tredje forslag om kontrolforanstaltninger i havnene .
Vi pbegynder meget snart at behandle Erika II-forslaget med de tre lovgivningsmssige delinitiativer , og jeg er af den mening , at Kommissionens initiativer generelt lgger pres p det specifikke problem i IMO , nemlig at f det til at fungere hurtigere og mere effektivt , og fr det til endeligt at godkende lsninger p internationalt plan , hvilket er nskvrdigt og noget , som vi alle foretrkker i forhold til regionale lsninger .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang lyknske hr . Bakopoulos .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , fru kommissr , det er naturligvis ikke srligt interessant at udveksle meninger i sprgsml , hvor der hersker s bred enighed , som tilfldet er her . Men denne enighed , om end med nogle enkelte undtagelser , er et bevis p , at det , vi foretager os , er rigtigt , og det samme gr sig gldende for Europa-Kommissionens initiativ til at foresl og fremme institutionaliseringen af et normsttende udvalg , hvis omrde skal vre sikkerhed til ss og naturligvis de deraf flgende reglementer , som skal modificeres .
Desuden er det rigtigt at prve at sikre sig retten til at vlge mellem de af overnationale organer modificerede regelst , s kun de , der bidrager til at hjne niveauet p den efterstrbte sikkerhed , bliver inkorporeret i fllesskabslovgivningen .
Formlet med det dobbelte forslag er tydeligvis at gre det lettere for EU ' s medlemsstater at implementere modificeringerne af disse konventioner og naturligvis at effektivisere realiseringen af politikken om sikkerhed , nr der kun er et udvalg .
<P>
Bde ordfreren med sit meget fine stykke arbejde og i anden rkke vores parlamentsudvalg stiller visse ndringsforslag i Europa-Kommissionens oprindelige nd , idet der lgges vgt p at inkludere forebyggelsen af havforurening fra skibe og livsbetingelserne p skibene , som naturligvis er tt forbundet med sikkerhed til ss .
I den betnkning , som vi forhandler , prver man ligeledes at indfre Europa-Parlamentets rolle i forslaget til direktiv , for m vi ikke glemme , den er uomtvistelig .
<P>
Generelt kan man sige , at Kommissionen med sit forslag fortstter sit arbejde p mere rationelt at organisere planlgningen og implementeringen af politikken om sikkerhed til ss og forebyggelse af havforurening .
Til dette arbejde bidrager efter vores mening betnkningens ordfrer og vores parlamentariske udvalg med de forbedrende og supplerende ndringsforslag , som vi hber , at alle Parlamentets medlemmer vil godkende .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
hr. formand , fru kommissr , sprgsml om sikkerhed ved transporter til ss og beskyttelse af havmiljet har vret meget fremme efter Erika-ulykken for lidt over et r siden .
Selv om Erikas havari var en katastrofe for den europiske sfart , har ulykken ogs fet mange positive flger .
Den offentlighed , ulykken medfrte , og det gede politiske pres har fet Kommissionen til at effektivisere kontrollen med Unionens lovgivning vedrrende sfart .
Kommissionen har ogs formet inden for en meget kort tidsfrist at udarbejde en stribe lovgivningsforslag vedrrende forbedring af sikkerheden til ss til behandling i Parlamentet og Rdet .
<P>
Som kollegerne fr mig vil ogs jeg gerne takke Dem , rede kommissr , for den aktive indsats .
Jeg vil ogs takke Dem for , at De indledningsvis har forholdt Dem positivt til oprettelsen af et tematisk netvrk for stransport over korte afstande , hvilket er et meget vigtigt initiativ , som AMRIE har taget .
Unionen havde allerede inden Erika-havariet , og i udprget grad efter det , meget omfattende regler for skibssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe .
Sandheden er da ogs , at Erika-ulykken formentlig aldrig ville vre sket , hvis alle de regler , som allerede eksisterede i ulykkesjeblikket , havde vret overholdt til punkt og prikke , og der ogs havde vret kontrol med overholdelsen .
<P>
Kommissionens forslag om at erstatte de nuvrende udvalg for sikkerhed til ss med et enkelt udvalg fortjener sttte .
Samtidig overfres ansvaret for politikken om sikkerhed til ss til et nyt udvalg , som br udformes mere gennemskueligt end tidligere .
Det nye udvalg br ogs kontrollere og om ndvendigt effektivisere gennemfrelsen af lovgivningen samt gre en aktiv indsats for Unionen i IMO og andre internationale organisationer .
<P>
I forbindelse med ndringerne af forordningen forbeholder Kommissionen sig ret til at bedmme , hvorvidt en ndring af de internationale konventioner er til skade for den europiske sikkerhed til ss .
Jeg sttter Kommissionens forslag til en procedure ogs i denne forbindelse .
Srlig vigtigt er det imidlertid , som ordfreren ogs ganske rigtigt konstaterer i sin betnkning , at Parlamentet sikres tilstrkkelig ret til at deltage i forskriftsproceduren .
<SPEAKER ID=73 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil allerfrst lyknske ordfreren , hr . Bakopoulos , med det fremragende arbejde og med , at denne sag er blevet behandlet s hurtigt og effektivt .
<P>
Jeg vil ogs takke talerne , og isr fru Grossette , som har forelagt holdningen i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , for deres bidrag og samarbejde .
<P>
Deres lyknskninger til Kommissionen for det arbejde , der indtil videre er blevet udfrt i sfartssektoren , vil jeg viderebringe til tjenestegrenene i Generaldirektoratet for Energi og Transport , for de har i lbet af dette lange r udfrt et strlende arbejde og uden tvivl gjort en stor indsats for at efterkomme borgernes krav , som er blevet strre .
Jeg er sikker p , at De har anmodet om det tidligere , men katastrofen med Erika har fungeret som en slags katalysator .
<P>
Mine damer og herrer , som det er blevet sagt , har dette forslag p den ene side til forml at erstatte de nuvrende udvalg beskftiget med sikkerhed til ss , og det er dermed et forsg p at skabe forenkling , afklaring og sammenhng .
At erstatte dem alle sammen med et enkelt udvalg , og samtidig lette ajourfringen af fllesskabslovgivningen for sikkerhed til ss i takt med udviklingen af de internationale konventioner .
<P>
Jeg vil gentage min tak for Deres arbejde og Deres forslag . Konkret for ndringsforslagene , som er en pmindelse om , at Europa-Parlamentet spiller en afgrende rolle i forskriftsproceduren , hvilket Kommissionen glder sig over .
Kommissionen vil indarbejde alle disse ndringsforslag , efter at deres affattelse er blevet tilpasset de standardiserede formuleringer for komitologien , som er aftalt mellem institutionerne .
<P>
Vi vil ogs takke Parlamentet for , at det har mindet om , at det ene udvalg , som vi foreslr oprettet , ikke udelukkende skal beskftige sig med sikkerhed til ss , men ogs med forebyggelse af forurening hidrrende fra skibe , hvilket jo br fremg af udvalgets navn .
<P>
Selv om vi er rede til at inddrage forebyggelse af forurening hidrrende fra skibe i navnet , kan vi ikke inddrage beskyttelse af havmiljet generisk .
Det er simpelthen , fordi beskyttelse af havmiljet ogs kan referere til f.eks. forurening hidrrende fra indre farvande ssom udlb fra floder i havmiljet , som kan skabe forurening , eller andre former for virksomhed ved bredder og kyster , som kan skabe forurening , og som ikke har forbindelse med sprgsmlet om sikkerhed til ss .
Derfor kan vi ikke acceptere den generiske definition , der ville forudstte andre befjelser , som udvalget ikke har , men vi vil naturligvis inddrage den specifikke tilfjelse " forebyggelse af forurening hidrrende fra skibe " .
<P>
Vi accepterer ndringsforslag 2 , 4 , 6 , 8 , 9 og 10 i deres helhed .
ndringsforslag 1 , 3 , 7 og 11 skal blot omformuleres .
De eneste , vi ikke kan acceptere , er ndringsforslag 5 og 12 p grund af det , jeg lige har sagt om det aspekt af beskyttelse af havmiljet , der vedrrer forhold , som ikke har noget med sikkerhed til ss at gre .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg , ligesom fru Grossette , sige , at vi ikke m slkke p opmrksomheden .
Det er ndvendigt fortsat at supplere hele sfartsomrdet , der , som jeg har sagt ved andre lejligheder , i dag ikke har noget som helst at gre med antallet af skibe , mngden af transporterede materialer eller kvaliteten og arten af de transporterede materialer for 100 r siden .
<P>
Hr . Fitzsimons nvnte problemet med transport af f.eks. atomaffald , og det blev naturligvis inddraget , da vi diskuterede Erika II-pakken .
I direktivet om kontrol af trafikken nvnes behovet for at respektere kodeksen om bestrlet atombrndsel , det vil sige radioaktive stoffer .
<P>
Vi ser desuden - og det er et svar til fru Langenhagen og hr . Hatzidakis - at hvis der er en sektor , der er global og verdensomspndende , s er det sfartssektoren , det har vi vidst i lang tid .
P det seneste er luftfartssektoren ogs kommet med , men sfartssektoren har en lngere tradition for det .
Derfor skal vi forsge at sikre , at Den Internationale Sfartsorganisation indarbejder vores krav mest muligt .
<P>
P det omrde optrder Unionens lande som drivkraften bag Den Internationale Sfartsorganisations orientering mod milj , sikkerhedskrav og sikring af havmiljet , og ogs mod garanti af bestningernes liv og sikkerhed .
<P>
Jeg vil sige til hr . Bautista Ojeda , at agenturet for sikkerhed til ss har nogle andre befjelser end forskriftsudvalget .
Forskriftsudvalgets funktion er nje afgrnset og defineret i fllesskabslovgivningen om sikkerhed til ss , og den er begrnset til at stemme om Kommissionens forslag til ajourfring af gldende direktiver og forordninger .
Derfor har forskriftsudvalget en lovgivningsmssig funktion , hvorimod agenturet slet ikke har nogen lovgivningsmssig funktion og p ingen mde blander sig i lovgivningen , selv om det eventuelt kan stille os forslag .
Det er et organ , der skal yde teknisk bistand til medlemsstaterne og Kommissionen . Det er et rdgivningsorgan , der skal observere gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen , sprede information og dermed sikre gennemsigtighed i hele sektoren .
Men det har ingen lovgivningsmssig funktion .
Der er alts tale om to forskellige funktionsomrder .
<P>
Jeg mener faktisk , at havnenes inddragelse i de transeuropiske net , som en af Dem ogs nvnte i et indlg , er afgrende for , at alle transportsystemerne kan blive inddraget eller integreret i det intermodale system , som er det , vi alle sammen nsker .
<P>
Jeg vil slutte , mine damer og herrer , med at takke for Deres bidrag og for Deres arbejde .
Fru Langenhagen sagde for et jeblik siden , at havneinspektrerne arbejder hrdt .
Jeg mener , at De og naturligvis ogs de af Kommissionens tjenestegrene , der beskftiger sig med sfartssektoren , har arbejdet hrdt i den seneste tid .
<CHAPTER ID=6>
Det transeuropiske jernbanesystem for konventionelle tog
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0016 / 2001 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( C5-0564 / 2000 - 1999 / 0252 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem for konventionelle tog ( Ordfrer : Savary ) .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Jeg takker Dem , hr. formand , for at give mig ordet i forbindelse med andenbehandlingen af en betnkning , der er meget vigtig for jernbanernes fremtid i Europa og for gennemfrelsen af jernbanernes Europa .
De sidste mneder , under kommissr de Palacios formandskab , har uden tvivl vret afgrende for jernbanetransportens fremtid i Europa .
<P>
Efter forliget om Swoboda- og Jarzembowsky-betnkningerne er bningen eller liberaliseringen , kald den , hvad De vil , af netvrkene nu en kendsgerning .
Nu skal deres mange tekniske uforeneligheder s afhjlpes , og det er naturligvis ikke nemt , eftersom disse netvrk er baseret p strke nationale srlige kendetegn , der bde er tekniske , men ogs industrielle .
Det er netop mlet med dette direktivforslag at sikre den tekniske og proceduremssige interoperabilitet af grnsepassagerne mellem de 15 forskellige europiske netvrk .
<P>
I dag er situationen meget kompleks .
Der er omkring 15 signalsystemer , 5-6 elektriske spndinger , forskellige lsseprofiler , forskellige sporvidder , forskellige procedurer , forskellige jernbanekulturer og adskilte informationssystemer mellem de forskellige jernbanevirksomheder , der udgr en hindring for en optimal drift af jernbanen .
Og hvis bningen af vejtransporten har vret nem , eftersom kontinuitetsbruddene omgende blev hvet , stder bningen af jernbanen endnu p samtlige tekniske forhindringer .
<P>
Det forholder sig sdan , at i 1996 blev et frste direktiv vedtaget , der var nemmere at ivrkstte , fordi det omhandlede et nyt netvrk , nemlig hjhastighedsnetvrket , og dette direktiv viser os i dag , hvilket spor vi skal flge p det metodologiske plan .
P dette plan har man sledes valgt at udarbejde tekniske interoperabilitetsspecifikationer for hvert jernbaneundersystem i samrd med jernbanevirksomhederne , infrastrukturforvalterne og industrivirksomhederne .
Ethvert af disse undersystemer er genstand for en specifikation , der derefter gennemgs i detaljer , hvad angr komponenterne , via godkendelse af materiellet .
Det er et betydeligt stykke arbejde , der venter os , og vi har valgt at anvende den procedure , vi blev inspireret af i forbindelse med hjhastighedsnetvrket , det vil sige en gradvis procedure .
<P>
Arbejdet krver s megen tid , at det er vigtigt straks at gre fremskridt der , hvor de nemt kan gres , og p den billigste , men samtidig mest fordelagtige mde .
Kernen i denne metode er at vlge og evaluere omkostningerne og fordelene ved det ene eller det andet fremskridt med hensyn til interoperabilitet for at hierarkisere det og for snarere at gre det til en prioritet eller tvrtimod for at vlge at ivrkstte det senere .
Det er naturligvis hovedsageligt informationsudvekslingerne , metoderne , telematikken og samtlige procedurer for grnsepassagerne , der skal vre genstand for vsentlige fremskridt , og vi ser senere p , lidt efter lidt , via en konvergensproces , hvordan vi efterhnden skal gribe problemet med spor , lsseprofiler og materiel an .
<P>
Jeg tror , kre kolleger , at det er op til mig nu at takke samtlige parlamentsmedlemmer , der er har medvirket til denne betnkning , for vi har gjort et stort stykke arbejde ved frstebehandlingen .
Der var blevet stillet og vedtaget 46 ndringsforslag af Parlamentet .
Ud af de 46 ndringsforslag - og jeg skal denne gang hylde Rdet og Kommissionen for deres mgling - er de 33 blevet accepteret , som de er , og man kan sige , at det er en meget konsensuel lovgivningsprocedure , der i dag gennemfres , eller som burde blive gennemfrt under afstemningen .
Rdet og Kommissionen har faktisk accepteret mange ndringsforslag og har givet Parlamentet lov til fleksibilitet med hensyn til samrd med brugerne og personalet , og til at knytte ansgerlande til dette arbejde fra starten . De har ogs givet Parlamentet lov til fleksibilitet med hensyn til undtagelser , for visse lande havde med fuld ret sprgsml af afvigende karakter .
Der foreligger ligeledes fra Rdets side meget store bidrag med hensyn til sikkerhed og bevgelseshmmedes adgang til det fremtidige materiel .
<P>
Kort sagt tror jeg , at vi i dag nr frem til en temmelig solid lovtekst , der ret hurtigt er operativ , som er styrket af erfaringen fra hjhastighedsnetvrket , og som har vret genstand for et eksemplarisk samarbejde mellem de forskellige parlamentariske grupper i transportudvalget - og jeg tillader mig at hylde alle mine kolleger fra de forskellige grupper - men ogs mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet , og personligt glder jeg mig over , at at vi s hurtigt har fet stablet s ambitist et projekt p benene , der i dag virkelig stter jernbanernes Europa p skinner .
<P>
Nu er der kun tilbage , fru kommissr , at svare p to andre afgrende sprgsml , nemlig sprgsmlet om afgifterne , der trods alt i dag er det store sprgsml omkring den modale overgang vejtransport / jernbanetransport , og sprgsmlet om finansieringen af infrastrukturerne - f.eks. de intermodale perroner - der er ndvendige for , at vi virkelig kan opn hurtige fremskridt p dette omrde .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , kre kolleger , p minimdet for to uger siden stemte vi om den skaldte jernbanepakke , og vi blev enige om , at dette er en stor succes for Parlamentet og godstransporten pr. jernbane i Det Europiske Fllesskab .
I morgen skal vi under andenbehandlingen stemme om Savary-betnkningen om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem for konventionelle tog i Europa .
Harmoniseringen af tekniske standarder er en ndvendig og vigtig forudstning for at skabe mulighed for en sikker grnseoverskridende jernbanetrafik .
<P>
Under frstebehandlingen lagde alle et meget stort arbejde og mange anstrengelser i dette meget tekniske kommissionsforslag . Jeg vil gerne takke ordfreren , hr .
Savary , hjerteligt .
Anstrengelserne har givet pote . Rdet overtog alle Parlamentets ndringsforslag med nogle f undtagelser .
PPE-Gruppen kan genfinde sine holdninger i strstedelen af de ndringsforslag , Rdet har overtaget . Dette er ogs grunden til , at vi ikke stiller flere ndringsforslag under andenbehandlingen .
Jeg stillede endnu en gang et ndringsforslag i udvalget , som Parlamentet vedtog under frstebehandlingen , men som Rdet ikke overtog .
Der manglede tre stemmer til en vedtagelse .
Det drejede sig om at faststte , at godkendelse og vedligeholdelse af advarselssystemer skal gennemfres af uafhngige eksterne certificeringsmedarbejdere .
<P>
Baggrunden for dette forslag er , ud over forstelige konomiske interesser i mange medlemsstater , talrige alvorlige hndelser p jernbaneomrdet , som muligvis ogs skyldes en utilstrkkelig kontrol .
Denne godkendelse og kontrol udfrtes og udfres til dels af de baneansvarlige selv og netop ikke af uafhngige tredjemnd .
Under forhandlingen i udvalget viste alle , inklusive Kommissionen , stor forstelse for dette punkt .
De formuleringer , der nu er valgt i artikel 18 og i bilag VII , tager p sin vis hensyn til vores anliggende , men vi kan dog ikke vre helt tilfredse i dag .
<P>
Kommissionens tilsagn om at tage fat p den uafhngige og professionelle godkendelse og vedligeholdelse af banesystemer i jernbanesikkerhedspakken fortjener , at det ellers gode kompromis bringes p bane s hurtigt som muligt i dag , og at der ikke stilles yderligere ndringsforslag i plenarforsamlingen .
Vi vil dog ved fremtidige jernbanedokumenter vre meget opmrksomme p , om Kommissionen holder sig til de givne tilsagn .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil naturligvis frst gratulere hr .
Savary med hans glimrende arbejde , der er s godt , at vi allerede kan afslutte det og ikke engang nr frem til den spndende forligsprocedure , som jeg havde gldet mig til .
Men jeg er meget glad for , og det er der allerede blevet gjort opmrksom p , at vi med jernbanepakken , som vi kunne vedtage for kort tid siden , og som bde hr . Jarzembowski og jeg selv har lagt et stort stykke arbejde i , sammen er kommet frem til en afrundet pakke , som ogs kommissren har bidraget vsentligt til .
Ikke blot til et eller andet drligt kompromis , men til en virkelig god pakke !
<P>
Dernst trnger flgende sprgsml sig p : Kan vi lne os tilbage ?
Er sagerne p jernbaneomrdet s bare klaret ? Hr .
Savary har allerede ppeget , at der stadig er bne sprgsml .
Med hensyn til en bning af markedet inden for godstransport og persontransport har kommissren allerede nvnt nogle omrder og er begyndt p arbejdet i den forbindelse , og det er efter min mening meget vigtigt i forbindelse med arbejdsbetingelser og arbejdstidsregler .
Det store problem er konkurrencen mellem bane og vej .
Det , vi har gjort nu , og som vi vil beslutte i morgen , betyder , at vi gr jernbanen mere konkurrencedygtig .
Til alle dem , der altid taler om konkurrence , skal det ogs siges , at konkurrence betyder eller skal betyde , at startmulighederne , konkurrencebetingelserne , er nogenlunde ens , og det er helt sikkert ikke tilfldet ved bane og vej .
<P>
Nr vi netop under det svenske formandskab taler om bredygtig udvikling og stter miljet i centrum , nr vi netop i forbindelse med et forslag om Den Europiske Unions energiafhngighed taler om at reducere denne energiafhngighed , betyder det p det transportpolitiske omrde , at der skal tages strre hensyn til isr banen .
Jeg siger bevidst ikke , at banen skal prioriteres , for det ville betyde meget , hvis vi gav banen den samme konkurrenceposition som vejen .
<P>
Jeg har nvnt sprgsmlet om arbejdstidsregler . Jeg taler overhovedet ikke om den ekstreme konkurrenceforvridning p grund af bestemte tilsyneladende selvstndighedsforhold , hvad angr lastbiltrafikken , den skaldte Willi Betz-situation og -ordning , som ogs er blevet nvnt tidligere , og sprgsmlene om tariffer , naturligvis ogs hvad angr de eksterne omkostninger .
<P>
Disse sprgsml er dog meget afgrende i forbindelse med udvidelsen .
Nr vi ser , hvor forskellig jernbanesituationen er i ansgerlandene , hvor drlig , ja , endda miserabel infrastrukturen til dels er , m vi gre alt for at overvinde disse problemer , ikke kun for selve Den Europiske Union , men ogs for ansgerlandene .
For det bedste og mest moderne jernbanesystem , der er baseret p at blive integreret , i den vestlige del af Europa giver ingen mening , hvis vi ikke ogs samtidig opnr bedre jernbaneforhold i st- og Sydeuropa , og her m ogs Den Europiske Union yde et stort bidrag .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Savary med det mlbevidste arbejde og den vellykkede betnkning om dette vigtige , men vanskelige emne .
Denne betnkning udgr sammen med de betnkninger vedrrende en liberalisering af jernbanerne , der blev vedtaget i sidste uge , et gennembrud i udviklingen af de europiske jernbaner .
Det blev indledt under det finske formandskab , som Frankrig med succes fulgte op p .
<P>
En forbedring af jernbanernes konkurrenceevne er ndvendig for at afvrge trafikpropper p landevejene og i lufthavnene .
En udvikling af jernbanetransporten er ogs et skridt i retning af en miljmssigt mere bredygtig transport .
En forbedring af interoperabiliteten i det transeuropiske jernbanenet er en ndvendig forudstning for hele jernbanepakkens succes .
Sagen har vret forhalet alt for lnge , men nu er det lykkedes hr . Savary at lse den vanskelige knude .
Der skal gres meget endnu , men nu er arbejdet godt p vej .
<P>
Vores gruppe sttter Savarys forslag om at godkende Rdets flles holdning , som den er .
Den tager hensyn til Parlamentets vigtigste ndringer , og p den mde fr vi hurtigt forslaget fremad .
Samtidig m man huske p , at interoperabiliteten i det transeuropiske jernbanenet er et langsigtet projekt .
Derfor er det vigtigt at opstille en tidsplan for gennemfrelsen af arbejdet og definere de net , der skal prioriteres hjest .
<P>
Jeg vil ogs takke hr . Savary for , at han har forstet Finlands specielle behov .
Det kompromis , man har opnet om anvendelse af russiske togvogne i transporten mellem Finland og Rusland , er ingen trussel mod betnknings mlstning , men sikrer transportens uforstyrrede fortsttelse i Unionens stlige grnseomrde .
Jeg tror , at denne lsnings betydning for hele Unionen vil vise sig i den fase , hvor man for alvor begynder at udnytte det nordvestlige Ruslands mgtige naturrigdomme .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , hr . Savary , i frste omgang skulle vi gre dette uden forhandling , men en forhandling er god til at stipulere , hvad der er get godt .
Samrdet var godt .
De anmoder om godt samrd med arbejdsmarkedets parter og med jernbanebranchen , men De har ogs selv givet et godt eksempel gennem samrd med alle parter , hvilket har resulteret i , at der foreligger et produkt , som vi kan bruge til noget .
<P>
Det , vi behandler nu , er en skaldt jernbanepakke .
Frste del vedrrte liberaliseringen , frigrelsen af international transport , som vi drftede sidste gang .
Anden del vedrrer interoperabiliteten , det vil sige , at der kan transporteres mellem lande med forskellige systemer .
Tredje del kommer senere .
<P>
Jeg var allerede kort inde p det sidste gang .
Med hensyn til tredje del - og den er ikke kun denne Kommissions ansvar , og vi har forstet , at fru Wallstrm vil arbejde hrdt p den i den kommende periode - mener vi , at emissionsstandarderne og ogs brugen af energi skal forbedres med hensyn til jernbanepakken .
Vi ved alle , at standarderne for trucks og lastbiler er blevet skrpet , det vil sige , at jernbanens relative fordel mindskes , og det betyder samtidig , nr man gr ud fra , at denne transporttype er bedre end andre , at der skal gres noget ved emissionsstandarderne .
<P>
Jeg vil endvidere komme ind p et par andre smpunkter , sm p en vis mde .
Vi m konstatere , at det er ndvendigt med meget store investeringer .
Gigantiske investeringer , der allerede er nvnt i betragtning 9 , som kommer p bde statens og branchens regning .
Staten , og s berrer vi samtidig en anden pakke om eksterne udgifter , hvilket blev nvnt lige fr .
Der skal fortsat vre en vis form for sttte for at holde branchen p et sdant niveau , at den p den ene side er konkurrencedygtig , men p den anden side stttes .
Det lyder dobbelt , men opmrksomheden skal henledes herp i forhandlingerne om hvidbogen .
<P>
For det andet vil jeg gerne vide , om Kommissionen har frt socialt samrd og gennemfrt undersgelser af menneskernes kvalifikationer i jernbanesektoren , som isr er ndvendige for at realisere interoperabiliteten .
Jeg ved ikke , om denne undersgelse i mellemtiden er offentliggjort , og hvilke resultaterne man er kommet frem til , og hvad det betyder for fremtiden .
Der skal tales et bestemt sprog .
Hvilket sprog ?
Engelsk , som i sfarten eller luftfarten , nr der transporteres internationalt ?
Skal det ogs vre engelsk for jernbanetransporten ?
Hvis det er tilfldet , foreslr jeg straks , at vi fra nu af ogs kun taler engelsk i Parlamentet .
Det gr kommunikationen i sin helhed meget nemmere .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , op imod Parlamentets forhandling den 16. maj sidste r pviste hr . Savary , at modernisering , stordrift og internationalisering af jernbanen er noget andet end blot at flge en tendens fra slutningen af det forrige rhundrede .
Den tendens gik ud fra en tilbagetrkkende stat , som gr sig overfldig gennem liberalisering og privatisering .
<P>
Ordfreren har gjort det klart , at en moderniseringspolitik ikke behver at vre i strid med statsvirksomheders fortsatte eksistens eller med forsvarlige undtagelsesordninger for omrder , som adskilles fra resten af Europa af havet .
Meget af det , som vi vedtog dengang , har Rdet overtaget nu .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med det resultat .
<P>
I modstning til hr . Jarzembowskis forslag sttter min gruppe resultatet .
Jeg lader de tekniske detaljer i forslaget ude af betragtning nu og henleder opmrksomheden p permanente problemer .
Det er ndvendigt hele tiden at vre opmrksom p udvikling , som stadigvk truer det europiske jernbanenets sammenhng .
<P>
I det 19. rhundrede var det forskellige sporvidder og forskellige typer spor , som forhindrede , at jernbanen kunne fungere som n europisk helhed .
Dengang var det ikke kun de forskellige stater , men ogs jernbaneselskaberne , som konkurrerede med hinanden , som var skyld i det .
Inden for Unionen er det nu kun Pyrenerne , som stadigvk er en landegrnse , hvor der skal skiftes sporvidde .
<P>
I det 20. rhundrede var det elektrificeringen og de hertil knyttede sikringssystemer , som p ny splittede jernbanenettet .
Hvor damplokomotivet kunne kre videre ved grnsen , skulle der fra nu af skiftes lokomotiv p grund af forskelle i netspnding .
Truslerne i det 21. rhundrede er en kombination af teknisk udvikling og konkurrencestrid .
<P>
Indtil for kort tid siden s det ud til , at magnetsvveteknikken i Tyskland p ny ville skille jernbanenettet ad .
I Nederlandene overvejer man stadigvk sdan en linje p strkningen Amsterdam-Lelystad-Groningen , selv om der ikke lngere er mulighed for at lade den fre videre til Berlin via Bremen og Hamburg .
Selv om denne teknik i en rkke henseender kan vre meget interessant , betyder det isr et system adskilt fra resten af nettet .
Srskilte virksomheders interesser , som vil gre deres nyeste teknik rentabel , m ikke vre afgrende .
<P>
Til trods for den europiske integration er der fortsat tale om en fremadskridende desintegration af jernbanen .
Internationale jernbaneordninger er stadig mindre tilgngelige .
Togbilletter til fjerne destinationer er man ofte ndt til at kbe uden for afrejselandet .
For ikke s lang tid siden kunne man tage direkte med passagertog fra Kln til Athen , fra Paris til Lissabon eller Amsterdam til Kbenhavn .
Det er ikke lngere muligt .
For fire mneder siden forsvandt det direkte nattog Stockholm-Berlin .
<P>
Ud over gennemfrelsen af tekniske foranstaltninger , som denne betnkning omhandler , er det meget ndvendigt , at splittelsen af jernbanetrafikken standses .
Den nuvrende situation , hvor jernbanen henviser passagererne over lange afstande til fly og godstransporten til lastbiler , skal ogs ophre .
<SPEAKER ID=81 NAME="Stenmarck">
Hr. formand , i et stadigt strre indre marked bliver forskelle i systemer et stadigt strre problem .
Inden for jernbanesektoren har EU ' s 15 medlemslande fire forskellige elsystemer og 15 forskellige signalsystemer .
Om 10 r er vi mske 25 eller 27 medlemslande , og s vil forskellene i systemerne formodentlig ogs vre endnu strre .
<P>
Dette problem vil ikke lse sig , blot fordi vi skaffer os nye og tilsyneladende moderne lsninger .
I og med , at vi i sommer indviede Europas lngste kombinerede bro og tunnel for at forbinde Sverige og Danmark , kunne man jo forestille sig , at problemet med manglende driftskompatibilitet ogs var lst , men det er det lige netop ikke .
Der er t signalsystem i Danmark og et helt andet i Sverige .
For at gre det rigtigt besvrligt har vi venstretrafik p jernbanerne i Sverige , mens danskerne krer til hjre .
Der er forskellige rsager til , at der faktisk er s store forskelle mellem Europas lande , og de har alle med historie at gre .
n rsag er , at Europas lande er blevet elektrificeret p forskellige tidspunkter .
En anden er helt tilsigtet - det mtte aldrig vre let uden videre at kre med et tog direkte ind i et andet land .
<P>
I et Europa af i dag , hvor vi i stedet taler om de fire friheder , og hvor mennesker , varer , kapital og tjenesteydelser skal kunne bevge sig helt frit over alle grnser , bliver hver hindring et problem , men hindringer af forskellig art m vi ndvendigvis eliminere .
Vi m harmonisere og blive , som det hedder , driftskompatible p de omrder , hvor vi er forskellige nu .
Derfor er det et vigtigt skridt , nr Kommissionen nu tager initiativ til , at vi gradvis fr samme system p jernbaneomrdet .
Et indlysende frste skridt i denne retning vedrrer netop de transeuropiske jernbanesystemer .
<P>
Det er vigtigt , at dette arbejde bliver prget af to ting .
For det frste skal denne proces faktisk tage en vis tid . Det kommer nemlig til at koste et betydeligt belb , ikke mindst hvis vi s smt ogs skal tage skridtet fra de transeuropiske jernbanenet til de vrige net .
Dertil kommer , at vi sammen med landene i Central- og steuropa p langt sigt skal gennemg den samme operation der .
For det andet er det muligt , i hvert fald p kort sigt , at finde lsninger , selv om vi ikke har det samme system i alle landene .
At togene allerede i dag kan kre over grnserne i Europa , viser jo , at dette er muligt , og derfor er det ogs muligt at bygge ny teknik ind i lokomotiverne .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne betnkning er et fremragende eksempel p , hvordan Europa-Parlamentet om en s vigtig sag som interoperabiliteten i EU ' s jernbanesystem , kan trffe hurtige beslutninger og undg forligsudvalg og tredjebehandling .
Jeg vil derfor gerne lyknske hr . Gilles Savary for hans evne til dialog , for hans kompetence og for at have vist , hvor afgrende Europa-Parlamentets indsats er for at f styrket de vigtige sociale bestemmelser og brugernes stilling samt udvidelsen mod st .
<P>
Det er dermed et memento for dem , der nsker at begrnse Parlamentets evne til hurtig beslutning .
Dette direktiv , der supplerer dem , som vi vedtog p den seneste minisession i Bruxelles , vil forhbentlig gre det muligt for Europa at fre de gode hensigter ud i livet og give jernbanetransporten en vigtigere rolle , end den har nu i forhold til vejtransporten .
<P>
For et land som Portugal , der ligger lngst mod sydvest i Europa , er jernbanernes interoperabilitet endog srdeles vsentlig .
Den , der befinder sig der , hvor en jernbanelinje ender eller begynder , er altid afhngig af de andre lande for at f en intens grnseoverskridende trafik .
Den interoperationelle forbindelse mellem havn og jernbane er afgrende for at forbedre servicen , nedbringe transportomkostningerne og gre de europiske jernbaneselskaber rentable .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
hr. formand , kommissr de Palacio , rede kolleger , selv om jeg sympatiserer srligt med gummihjulstransporten , er jeg glad for , at vi har opnet et godt resultat , ikke mindst som resultat af hr . Savarys ihrdige arbejde .
Det er klart , at jernbanernes konkurrenceevne m forbedres , og dette er srlig vigtigt i det tt trafikerede Centraleuropa .
Europa har brug for en jernbanepolitik med stor spndvidde , som bygger p et flles ml .
Jernbanetransporten m gennemg en kontrol , som er redelig , og som afvejer udbytte og omkostninger .
S kan bde industri og miljorganisationer n til en flles forstelse .
Ogs det mirakel er endnu muligt .
<P>
En forbedring af jernbanernes konkurrenceevne br fortrinsvis ske ved at snke omkostningerne til togtransport , og ved at hjne dens serviceniveau .
I jeblikket koster togtrafikken desvrre skatteyderne umdeholdent meget , hvad entet de benytter toget eller ej .
Det er p tide , at de ineffektive statslige dinosaurer dr ud til fordel for en ny , effektiv og serviceminded forretningsvirksomhed .
Jernbaneselskaberne er i stor udstrkning et levn fra fortiden , deres serviceniveau er lavt og usmidigt , hvad angr godstransport .
Passagertransporten er et omrde helt for sig , og her gres overholdelsen af kreplanen utvetydigt til den vigtigste servicefaktor .
<P>
Direktivforslaget , der behandles , er , set som et hele , fornuftigt .
En harmonisering af de tekniske standarder medfrer en forbedring af jernbanernes konkurrenceevne uden negativ pvirkning af de vrige transportformers situation .
En prioritering af aktiviteter ved omkostnings- og udbytteanalyser er ogs en vigtig faktor , som kan hjlpe til at f gennemfrt de mest presserende foranstaltninger frst uden tab af penge .
Dette direktiv er om noget et eksempel p , hvilken mervrdi et samarbejde p EU-niveau kan tilbyde .
<P>
Jeg vil desuden i denne forbindelse minde om en sag , som er vigtig for Finland .
Finland har over 1.000 km flles grnse med Rusland .
Hele 40 % af det statslige jernbaneselskabs godstransport er ruslandstransport .
Da Finland og Rusland har den samme sporbredde , som afviger fra de vrige EU-landes , krer der i Finland ogs mange russiske togvogne , bygget efter de russiske gost-standarder .
Finland er , indimellem med god grund , indimellem uden grund , blevet beskyldt for " finlandisering " .
Men anvendelsen af russiske togvogne i trafikken mellem vores lande kommer sig af , at nr vi sender vores egne togvogne over grnsen , ser vi ofte deres baglygter for sidste gang .
Af praktiske rsager er det ndvendigt , at vi ogs fremover kan anvende russiske togvogne .
Ordfrer Savary har da ogs gjort sit bedste for at give sagen opmrksomhed , og det vil jeg gerne udtrykke min tak til ham for .
<P>
Kre kolleger , vi har gjort anselige fremskridt inden for jernbanetransporten siden Stephensons Rocket-tog .
P trods af dette er vi endnu langt fra endestationen for vores arbejde .
Da mine ord til syvende og sidst ikke er s uddelige endda , lader jeg 45 sekunder af min tid vre ubenyttede .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , alt det , der er vigtigt , er blevet sagt , jeg kan blot understrege det , men det gr jeg ogs gerne .
Alts vil jeg gerne gratulere min kollega , hr . Gilles Savary , med hans betnkning og med , at han har frt direktivet om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem for konventionelle tog over de parlamentariske forhindringer .
Det var ogs tvingende ndvendigt , for interoperabilitet er en forudstning og grundlaget for liberalisering ogs inden for den internationale godstransport , som vi har fet til at kre p samme spor ved hjlp af jernbanepakken .
<P>
Problemerne i forbindelse med den konventionelle jernbanetrafik i forhold til hjhastighedsbanerne er , at vi i hj grad har inkompatible nationale systemer i Europa , som har materialiseret en enorm investeringsvolumen og kun gradvist kan overtages ved nybygning og ndring , og det i forbindelse med den lbende drift og en naturlig konkurrence med de andre transportmder .
Ikke desto mindre er der behov for at fremskynde konvergensprocessen med henblik p jernbanens fremtid .
Direktivet br alts gennemfres s hurtigt som muligt .
<P>
Det er ogs en fordel i forbindelse med oprettelsen af et indre marked for underleverandrindustrien .
Jeg hber , at de planlagte instanser og procedurer til udarbejdelse af tekniske specifikationer skrider hurtigt frem og frst og fremmest koncentrerer sig om det , der kan gennemfres hurtigt : togstyrings- , sikrings- og signalanlg .
Ordfreren og Parlamentet har foruden de tekniske specifikationer ogs medtaget sociale bestemmelser i direktivet , og i den forbindelse den strategiske hensyntagen til ansgerlandene ved udarbejdelsen af TSI .
Det er fint .
<P>
Hvad angr sikkerhedsaspekterne , havde jeg imidlertid nsket mig et klarere votum for en uafhngig og ekstern person ved certificeringer , s lnge vi stadig har monopolsituationer i nogle lande og dermed naturligvis interessekollisioner ved certificering og intern certificering .
Henvisningen til subsidiariteten forekommer mig i denne forbindelse , alts i forbindelse med sikkerhedssprgsml , for kort .
Jeg flger gerne fru Jeggle i dette sprgsml og ser nu frem til jernbanesikringspakken .
<SPEAKER ID=85 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at Kommissionen med tilfredshed har konstateret , at Europa-Parlamentet har givet denne betnkning , dette initiativ , hj prioritet .
Konkret blev Rdets flles holdning vedtaget af Rdet den 10. november 2000 , den blev modtaget af Europa-Parlamentet i slutningen af november , og Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme kunne diskutere et frste udkast til betnkning den 4. december 2000 .
<P>
Desuden vil jeg give udtryk for min tilfredshed og takke ordfreren , hr . Savary , og hele udvalget , men i srdeleshed hr .
Savary . Takket vre hans forhandlingsevner og arbejdsindsats i forbindelse med hele denne sag , som i vrigt er temmelig indviklet , har det vret muligt at g hurtigt frem .
Nr alt kommer til alt , har hele den jernbanepakke , som vi har givet grnt lys for i lbet af 2000 og i r - begyndelsen af 2001 - en udprget fransk tone p grund af de ml , der er net , og visse finske anstrg , da det finske formandskab ogs spillede en vsentlig rolle .
<P>
Mine damer og herrer , dette direktiv er en grundlggende teknisk bestemmelse , som desuden har stor politisk betydning , for det er nglen til ivrksttelse og gennemfrelse af det , som jeg sagde , da vi vedtog jernbanepakken , om at bne op for konkurrence inden for international godstransport .
Det , vi gr med denne sidste interoperabilitetsforanstaltning , er at skabe en europisk jernbane .
Det er noget , der rkker meget lngere end det at bne en sektor eller ndre p nogle konkrete tekniske forhold .
Det er et meget vigtigt skridt i den europiske integrations korte historie at skabe en europisk jernbane .
<P>
Desuden giver vi den europiske teknologiske sektor noget meget vigtigt . Vi giver den europiske jernbaneindustri , som omfatter nogle af verdens mest teknologisk avancerede industrier , mulighed for at disponere over et marked med en kritisk masse , med nogle dimensioner , der gr det muligt at nedbringe omkostningerne , forbedre rentabiliteten og dermed optimere alt , hvad der drejer sig om produktion , og vre mere konkurrencedygtig p internationalt plan , p verdensplan , p den anden side af vores europiske grnser .
<P>
Som De ved , har Europa-Parlamentet netop indget en aftale med Rdet om hele den foreslede pakke , og sidste frist for fuldstndig bning af jernbanenettet for godstransport er 2008 . Svel hr .
Swoboda som hr . Jarzembowski , der var ordfrere for denne pakke , spillede en afgrende rolle .
Jeg tror bestemt ikke , at disse foranstaltninger ville fungere , hvis vi ikke samtidig kunne srge for det , som hr . Savary nvnte , alts at den tekniske uforenelighed blev overvundet .
Og det er netop sigtet med denne foranstaltning .
<P>
Jeg skal sige , at nogle vigtige brugere og nogle operatrer , som har planer om at udnytte og anvende mulighederne i det transeuropiske jernbanenet , p det seneste har gjort Kommissionens tjenestegrene opmrksom p en lang rkke tekniske eller operative hindringer , som vanskeliggr organiseringen af de internationale godstjenester .
Det er set i denne sammenhng , at dette direktiv fr mere og mere betydning , og at interoperabiliteten i det transeuropiske jernbanesystem for konventionelle tog netop gr det muligt at overvinde nogle af de hindringer , der lgges i vejen i forsget p at bevare nogle nationale markeder .
<P>
Derfor vil jeg endnu en gang lyknske Dem med vedtagelsen af dette direktiv ved andenbehandlingen .
Vedtagelsen betyder , at der garanteres en europisk dimension , at der skabes et konkurrencedygtigt marked for interoperable jernbaneprodukter , at der skabes stordriftsfordele til fordel for virksomhederne , og at de tekniske hindringer , som skyldes den overdrevne opsplitning af sektoren , og som ofte er resultatet af monopolistiske operatrers underhndsaftaler med deres leverandrer p et kontrolleret marked , fjernes .
<P>
Kommissionen gr med liv og sjl ind for gennemfrelsen af dette direktiv , vel vidende at dets succes afhnger af alle de involverede jernbaneaktrers - infrastrukturforvalteres , jernbaneselskabers og tilknyttede erhvervs - evne til at mobilisere deres erfaringer p en kreativ mde og finde effektive og konomiske tekniske lsninger , der ikke overlapper hinanden , noget , der desvrre er sket i visse tilflde .
<P>
Hr . Bouwman stillede mig nogle sprgsml , og dem vil jeg gerne besvare .
Hringerne af de forskellige brugere og af de forskellige involverede parter ssom infrastrukturforvaltere , operatrer , jernbaneselskaber og ogs transportorganisationer , brugerorganisationer og andre sker fr vedtagelsen af de tekniske specifikationer for interoperabilitet .
Det er en af de ting , jeg vil sige til ham .
<P>
Hvad angr den konomiske virkning af interoperabilitet , om det er fornuftigt eller ej at garantere et enkelt system i fremtiden , noget , som hr . Vatanen p sin vis ogs bragte op , m jeg sige , at der , fr der trffes beslutning om en harmoniseret teknisk specifikation , skal gennemfres en costbenefitanalyse , der retfrdiggr den konomiske indsats , som det vil krve .
Derfor foreslr vi , som det er blevet nvnt , en udvikling i to etaper .
Nogle foranstaltninger er hurtige at gennemfre , det har ordfreren , hr . Savary , nvnt .
Det drejer sig om administrative foranstaltninger , f.eks. krekort til lokomotivfrere , s de kan kre ud over de nationale grnser , og en national tilladelse , der bliver til en europisk tilladelse , sprgsml om dokumentation af gods og sprgsml om signalering .
Men der er andre , som er meget vanskeligere at gennemfre , f.eks. harmoniseringen af tunnellernes strrelse , s de kan f standardml .
Det vil tage noget lngere tid .
<P>
Jeg kan som s mange gange fr forsikre hr . Swoboda om , at vi hber inden rets udgang at kunne stille forslag om de resterende foranstaltninger ssom direktivet om sikkerhed ved jernbanetransport , sprgsmlet om bning for konkurrence inden for cabotage og sprgsmlet om passagerbefordring .
Udvidelsen af Den Europiske Union er naturligvis en afgrende faktor for jernbanesektoren , for i de nye lande er jernbanetransport af stor betydning for deres udvikling og for sikringen af en afbalanceret vkst .
<P>
Mange tak , hr. formand , mange tak til hr . Savary og til hele Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0042 / 2001 ) af Nicholson for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om foranstaltninger gldende i 2001 til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav ( ICES-afsnit VIIa ) ( KOM ( 2000 ) 745 - C5-0683 / 2000 - 2000 / 0292 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , jeg vil gre Dem opmrksom p , at ordfreren ikke er til stede .
Jeg tillader mig derfor at lse en kort tekst op .
Jeg har ikke autorisation til det , men jeg er koordinator for PPE-Gruppen .
S jeg tror , at denne tekst - det er en tekst fra min gruppe - i det mindste giver os en tilstrkkelig introduktion .
Den er meget kort .
Jeg vil foresl , at vi gr s langt frem p talerlisten , som parlamentsmedlemmerne er til stede .
<P>
Da De tilsyneladende alle er indforstede hermed , vil jeg lse teksten , som jeg tager fra EPP Highlights om emnet cod stocks in the Irish Sea , op for Dem p engelsk
<P>
PPE-DE-Gruppens ordfrer , hr . Jim Nicholson , vil i aften rapportere om Kommissionens forslag om ndforanstaltninger til kontrol af torskefiskeriet i Det Irske Hav .
Da torskebestanden aldrig har vret lavere , anmoder hr . Nicholson om indfrelse af restriktioner for at forhindre trawlere i at fange unge torsk .
Han anmoder endvidere om konomisk sttte til fiskere , der tager deres fartjer ud af drift , og til fiskere , der ikke forlader havnen i den periode , hvor torskebestanden genopbygges .
<P>
Hr. formand , jeg beklager , at hr . Nicholson ikke selv kan vre til stede .
Efter at jeg har lst denne tekst op for Dem , vil jeg nu g over til min egen redegrelse .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , i dag drfter vi vores kre kollega Nicholsons betnkning , og jeg vil takke ham for hans hurtige og prcise arbejde .
Han arbejdede under tidspres .
Vi har dog ikke ladet os pvirke af Rdets anmodning om uopsttelig forhandling og er meget glade for , at vi kan give dette emne strre opmrksomhed i dag .
<P>
Torskebestandene og deres tilstand har for lngst overhalet forhandlingerne om TAC og kvoter og ogs vores utrttelige bestrbelser , men desvrre kun i negativ forstand .
Det m give os politikere , i det hele taget alle aktrer , noget at tnke over .
Priserne p torsk og p andre fisk vil ganske vist stige , men samtidig vil fiskerne f problemer med at srge for deres udkomme og med at ernre deres familier p langt sigt .
En vigtig og historisk branche i kystregionerne kommer mere og mere i fare .
Fangstforbuddene glder imidlertid ikke kun det begrnsede omrde , som ligger til grund for betnkningen , men er ogs blevet udvidet til store dele af Nordsen .
Bestandene er get drastisk tilbage i alle omrder .
Som noget positivt kan det nvnes , at Kommissionen under Deres ledelse , hr. kommissr , har reageret hurtigt og konsekvent uden at vente p forordninger eller forslag til foranstaltninger .
<P>
Det er nu vores opgave at overvge disse foranstaltninger og i fllesskab at tage ved lre heraf for vores fremtidige politik .
Naturligvis skal isr medlemsstaterne inddrages i dette ansvar .
Men igen og igen dukker flgende sprgsml op : Hvorfor skulle det dog overhovedet komme s vidt ?
Skal vi altid frst rystes vgne af sdanne skrkmeddelelser ?
Hvornr skaber vi virkelig bredygtighed i vores fiskeripolitik ?
<P>
Barometeret har ikke kun stet p storm siden i gr i Det Irske Hav og ikke kun i Det Irske Hav .
Vi skal g hnd i hnd i forbrugernes , fiskernes og fiskebestandenes interesse - det er jeblikkets krav !
Skal vi trods Kommissionens mange bestrbelser give fiskerne tilstrkkelig lejlighed p stedet til selv at stille forslag til ressourcebeskyttelse og markedsstabilisering ?
Arbejder vi tt nok sammen p alle niveauer til at lade de nyeste videnskabelige resultater integrere rettidigt i vores politik ?
Hvis vi ikke langt om lnge praktiserer et tt sammenhold , vil den nste krise muligvis tage livet af os .
Alene den nyligt opstede dioxindebat foruroliger dybt .
Vi er ndt til at agere og ikke kun reagere !
Hvornr lrer vi det ?
Hvor mange brancher skal endnu tro p det p baggrund af vores choktilstand - jeg husker BSE-kaoset ?
Vi er mere end nogensinde fr ndt til , og det er generelt , at foregribe en forudsigelig udvikling og dermed modigt tage vinden ud af sejlene p kritikerne , dog ikke med ord , men med handling !
<P>
Det foreliggende forslag gr i den rigtige retning .
Jeg bifalder isr de fleksible regler vedrrende de lukkede kasser samt den mlrettede omgang med undtagelsesregler .
Denne vej viser , at der tages hensyn til fiskernes interesser , idet der netop ikke udstedes noget generelt fangstforbud , men at andre former for fiskeri s vidt muligt fortsat tillades , dog under passende overvgning .
Men samtidig understreger jeg , at dette ikke blot er et skridt i den rigtige retning .
I andre have er der gemt lignende problemer . De er mske ikke kommet s tydeligt til udtryk .
Det Irske Hav br vre en pmindelse til os alle .
Der er stadig meget at gre . Jeg opfordrer indtrngende Rdet og Kommissionen til at udvikle nye foranstaltninger inden for fiskeripolitikken , sledes at ikke mindst vores handlinger reelt har en fremtid !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , selv om han ikke er til stede , og fru Langenhagen for hendes tale .
Fru Langenhagen har givet en meget kedelig beskrivelse af torskebestanden i Det Irske Hav .
<P>
Det Irske Hav er , som fru Langenhagen sagde , et eksempel for os alle p , hvordan det kan tynde ud i fiskebestande , hvis de ikke styres korrekt .
P bare seks r er fangstmngden af torsk i Det Irske Hav halveret .
I 1993 blev der fanget 11.000 t torsk , og i 1999 blev der fanget 5.500 t .
Forordningen for 2001 er ndvendig , uanset hvor pinefuldt det mtte vre , hvis der stadig skal vre fiskeri i Det Irske Hav .
Andre omrder kan ogs lre af dette eksempel .
Der er opstet en lignende situation i Nordsen .
Torskebestanden er faldet s drastisk , at fangstmngden har udgjort under halvdelen at den tilladte mngde , og der er nu indfrt et program til genopbygning af torskebestanden .
<P>
Store omrder af Nordsen har vret beskyttet under yngleperioden .
En anden konsekvens af forbuddet vedrrende torskefiskeriet i de nste par mneder er de problemer , der opstr i andre omrder uden forbud .
Fiskere i Azorerne frygter , at torskebestanden ud for Butt of Lewis og syd for Barra vil blive pvirket af forbuddet mod torskefiskeri i Nordsen og enkelte omrder af Det Irske Hav .
Efter r med bredygtigt fiskeri i disse farvande er man bange for , at sikkerhedsforanstaltningerne vil have den modsatte effekt og resultere i udtynding af egne bestande .
<P>
Denne frygt blev kun bestyrket , da man i sidste uge i Mallaig ved bningen af kammuslingefiskeriet kunne se en dramatisk stigning i antallet af bde , som ellers ville have fisket efter de forbudte arter .
Vi m overveje de negative virkninger p andet fiskeri ved indfrelse af sikkerhedsforanstaltninger .
Det er jo lidt ironisk , at vi utilsigtet delgger fiskebestandene i nogle omrder , nr vi beskytter bestandene i andre omrder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at reformen af den flles fiskeripolitik og ivrksttelsen af den nye grnbog i marts er kritisk over for bevaring af fiskearter og over for fiskeindustrien .
Vi skal have den rette balance mellem bredygtighed og en vellykket industri .
Reformen af den flles fiskeripolitik er en mulighed , mener jeg .
Vi m sikre , at reformerne er gode nok .
<P>
Jeg takker ordfreren i hans fravr .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , hr . Nicholson anerkender i sin betnkning om Irlands havfiskeri , at dette omrde har den tvivlsomme re af at vre det frste omrde , hvor man anvender ndprocedurer for at stoppe udtyndingen i torskebestandene .
Men i Nordsen er vi ogs underlagt ndforanstaltninger i r , ndvendige foranstaltninger med henblik p maksimal beskyttelse af torsk under yngleperioden fra nu og til slutningen af april .
<P>
Hvorfor skal vi s efter s mange r med en flles fiskeripolitik , hvis hovedforml er at bevare fiskebestandene , benytte os af ndforanstaltninger i torskeomrderne i Det Irske Hav og Nordsen ?
Selv om vi accepterer behovet for disse kortsigtede foranstaltninger , m vi ogs lre af tidligere fejltagelser og udarbejde langsigtede forslag til hndtering af disse situationer .
De tekniske foranstaltninger , der er ivrksat i omrder som Skotland , skal forbedres og udvides til at omfatte alle omrder inden for fiskeri .
Der skal ivrksttes tilstrkkelige tiltag til forebyggelse af foranstaltningernes negative virkninger p andre omrder og andre bestande .
Virkningen af industrifiskeri skal vurderes grundigt , bde med hensyn til tilladt bifangst af hvidfisk og pvirkningen af hele havets fdekde .
<P>
Der kan helt klart forventes et betydeligt fald i fiskeriaktiviteter i de kommende r og dermed et betydeligt fald i indkomst for mange familier og mange fiskerisamfund , bde i fangstsektoren og inden for forarbejdning .
Ligesom de konomiske og sociale virkninger af en manglende ny aftale med Marokko har vret tydelige p nogle omrder , har virkningerne af ndforanstaltningerne til langsigtet genopbygning af torskebestanden vre tydelige p andre omrder .
Der er behov for at overveje lignende konomisk sttte til disse omrder .
<P>
Der er bde udfordringer og muligheder i den flles fiskeripolitik .
Jeg hber , at vi finder en god lsning .
Den bedste mde at gre det p er at sikre , at den nye fiskeripolitik omfatter betydelig og tilstrkkelig deltagelse af involverede - fiskere , fiskefabrikker , videnskabsmnd og naturfredningseksperter fra srlige omrder , som f.eks. Nordsen , s vi kan samarbejde om at udarbejde forslag til skrddersyet og mlrettet forvaltning af de pgldende omrder .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , strstedelen af jordoverfladen bestr af hav .
Der kan mennesker ikke bo , men vi bruger havet stadigt mere intensivt .
Ikke kun til at sejle fra det ene kontinent til det andet , men ogs for at bore efter olie , udvinde andre mineraler , deponere affald og producere elektricitet med tidevandscentraler .
<P>
Kvikslv , bly og radioaktivt affald reducerer dyrelivet og gr fisk stadigt mindre egnede til menneskeligt forbrug .
Lavvandede kystomrder , flodmundinger og andre overgange mellem fersk- og saltvand , som tidligere var fiskenes gydeomrder , er strkt forandret p grund af menneskelig indgriben .
Havet er lnge blevet betragtet som en uudtmmelig fdekilde .
Man har fisket med stadigt strre bde og med en bedre teknik for at tmme havet .
Det sker i de have , som grnser op til Europa , men ogs i stigende grad lngere vk med europiske bde langs afrikanske kyster .
<P>
Jeg har allerede tidligere vret afvisende over for aftaler , som Unionen indgr med lande fra den tredje verden for ogs at kunne tmme havet der .
P kort sigt er det en lsning p det europiske fdevarebehov , og til gengld betaler vi noget til de fattige lande .
P langt sigt er det bestemt ikke en win-win-situation , som alle fr noget ud af .
<P>
Behovet for fisk stiger fortsat , mens forrdet bliver mindre og mindre p grund af overfiskeri og forurening .
Der vil altid vre fiskere , som tror , at havet er uudtmmeligt .
I sidste uge hrte jeg i nederlandsk fjernsyn en fisker sige i et interview : Fisken kommer altid , det har vi set indtil nu , og det str ogs i Bibelen .
<P>
Den slags sikkerheder , som i rhundreder virkede sande , vil i den kommende tid forsvinde mere og mere .
Derfor er det godt , at der udpeges tider og omrder , hvor fiskebestanden kan genskabe sig selv , og hvor der alts ikke m fiskes .
Af samme grund skal fiskekvoterne begrnses .
<P>
Ordfreren erkender , at tilfrslerne af torsk til fiskerihavnene p den irske og nordirske stkyst er faldet drastisk i de forlbne 10 r .
Den tilladte mngde i jeblikket udgr ikke engang en femtedel af den i begyndelsen af 90 ' erne .
Den virkelige fangst , som er mindre end den tilladte , faldt til en fjerdedel .
S tomt er havet alts .
<P>
Til trods for det vil ordfreren forlnge den undtagelsesperiode , hvor fangsten begrnses mindre , med seks uger mellem 22. februar og 30. april , og han kritiserer det store havomrde , som lukkes for fiskeri i gydetiden .
Grupper af fiskere protesterer , hvis de fr indtryk af , at statsforanstaltningerne ensidet er en ulempe for deres land , mens deres kolleger i andre lande m fortstte med at tmme havet .
Herved opstr der pres for at lempe foranstaltningerne og tillade flere undtagelser .
P den mde afledes opmrksomheden fra ndvendigheden af fangstbegrnsning .
<P>
P grund af ulemperne p kort sigt vkker alle fangstbegrnsninger forargelse og modstand .
Alligevel er det bedre at lukke flere omrder helt i lang tid end at lade fisken udd helt p grund af utilstrkkelige foranstaltninger .
Det bliver inden lnge ogs aktuelt i Nordsen .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , torskens fortsatte eksistens er i alvorlig fare i flere europiske farvande .
Kommissionen foreslr berettiget foranstaltninger for at beskytte denne fiskeart imod udryddelse .
Men ligesom med den ndforanstaltning , som Kommissionen bekendtgjorde for Nordsen , er ogs denne foranstaltning for Det Irske Hav halvhjertet .
Kommissionens foranstaltninger er isr baseret p det politisk mulige og mangler det ndvendige videnskabelige fundament .
<P>
Med hensyn til ndforanstaltningen for Nordsen valgte man en foranstaltning , som isr ramte den nederlandske fiskerflde .
Politisk er det muligt , for det gr nemlig godt med den nederlandske flde , og det kan andre medlemsstater og flder benbart ikke tle .
Derfor stttes den nederlandske protest og de fremfrte alternativer ikke .
<P>
Kasselukning har ikke tilstrkkelig virkning p genopbygningen af torskebestanden .
Ikke i Nordsen og heller ikke i Det Irske Hav .
Fiskeriet flytter nemlig til bne omrder , hvor der muligvis gydes , og hvor der kan vre unge torsk .
Hvis fiskeriet flytter til omrder , hvor der er koncentrationer af ungfisk , hindrer foranstaltningen sgar genopbygningen af torskebestanden .
Det er endvidere pfaldende , at Nords-ndforanstaltningen ikke forbyder mlrettet fiskeri efter torsk med drivgarn , hvori der netop fanges parringsmodne dyr , inden for 12-milegrnsen og inden for rdspttekassen .
Gennem et strre fiskepres i de bne omrder skades bestanden af andre fiskearter og kosystemerne p bunden .
<P>
Den alternative foranstaltning , som den nederlandske statssekretr for fiskeri foreslr , giver derimod torskene en langt strre overlevelseschance .
Denne plan , en standsningsordning for alle flder , som er torskrelaterede , i et betydeligt antal uger om ret , kan redde torsken .
Endvidere , hvilket er lige s vigtigt , stttes denne plan bde af fiskeribiologerne og fiskerisektoren .
Kommissionen anser det imidlertid ikke for politisk muligt .
Dens ndforanstaltning medfrer , at der mske straks kun er torsk i t europisk vand , nemlig ildvand !
<P>
Hr . Nicholson flger i sin betnkning desvrre Kommissionens halvhjertede holdning .
Det er naturligvis et tab for fiskeriet , men tabet er endnu strre , hvis der straks ikke lngere er torsk tilbage .
Kommissionen skal undersge , hvordan den kan imdekomme fiskerne finansielt , for det vil utvivlsomt koste fiskerne dyrt .
For at sikre fremtiden er de nederlandske fiskere villige til det , og jeg er overbevist om , at de nordirske fiskere er lige s villige .
Nu mangler vi bare Kommissionen .
<SPEAKER ID=93 NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne over for Dem , Deres forgnger og Parlamentet beklage min sene ankomst .
Mine problemer startede meget tidligt i morges , da mit fly fra Belfast til London var aflyst .
Takket vre British Midland International og de ansattes indsats ankom jeg med nogen forsinkelse , men jeg er her dog .
Jeg beklager , for jeg nsker ikke at vise mangel p respekt over for Parlamentet .
<P>
Jeg lyttede med stor interesse til hr. van Dam , der talte om Kommissionens halvhjertede tiltag og de hollandske fiskeres fornuftige reaktion .
Hr. van Dam br lse min betnkning , for jeg har hverken kritiseret Kommissionen eller fiskerne .
Det er et meget alvorligt problem .
Fiskerne i min egen region stod over for et lignende problem sidste r .
For dem er det andet r med lukning .
<P>
Jeg m fortlle hr. van Dam og de skotske fiskere , der str over for deres frste r med lukning , som skaber store dnninger , at fiskerne fra min region ikke blot tog det i stiv arm , men reagerede meget positivt .
De samarbejdede med Kommissionen om de tekniske foranstaltninger og var indstillet p at tage dem meget alvorligt .
<P>
Det er ikke let for fiskere at leve med lukning af et omrde i en lngere periode .
Det er endnu vanskeligere , nr der ikke er stttemekanismer til at hjlpe industrien frem .
Det vil jeg gerne koncentrere mig om .
Nr jeg anmoder Kommissionen om konkrete forslag - nedlggelses- eller stttemekanismer - siger Kommissionen : " Lad de nationale myndigheder komme med ider , og s vil vi se positivt p dem " .
Men problemet er , at de nationale myndigheder ikke kommer med nyttige forslag til at hjlpe fiskerne i omrdet .
Isr ikke de britiske myndigheder - og det gr ikke rigtig nogen forskel , om det er en konservativ regering eller en Labour-regering .
Ingen af disse regeringer ville foresl positive sttteforanstaltninger til fordel for fiskerne .
<P>
Jeg har et ndringsforslag til min betnkning , og jeg vil opfordre Kommissionen til at acceptere det .
Det er at lade fiskerne fortstte p trods af lukningen .
Hvis genudstningen skulle overstige en del af denne lukning , vil fiskerne kunne acceptere det .
Kommissionen er i jeblikket fast besluttet p ikke at acceptere dette ndringsforslag .
Det er uheldigt , da fiskernes villighed til at samarbejde med Kommissionen er et lysende eksempel for andre dele af Den Europiske Union .
Som hr. van Dam har sagt , er der et stort problem . Der hersker stor bekymring , og vi m sikre torskebestanden for fiskerne fremover .
Jeg hber , at Kommissionen kan acceptere det meget positive ndringsforslag .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , hr . Nicholsons betnkning understreger den alvorlige krise for fiskebestandene i Storbritanniens og Irlands farvande .
Kommissionens gennemfrelse af ndprocedurer i fire forskellige omrder for at redde de udtyndede bestande illustrerer , at den flles fiskeripolitik er slet fuldstndig fejl .
<P>
Fra i dag , den 12. februar , lukkes over 4.000 kvadratmil i Nordsen for al fiskeri af hvidfisk .
Der vil endvidere vre ndlukninger i den vestlige del af Skotland , Det Irske Hav , som vi har hrt , og Nordatlanten med hensyn til kulmule , og det er alt sammen ud over de voldsomme reduktioner i den samlede tilladte fangstmngde og de kvoter , som Rdet bekendtgjorde i december .
<P>
Den flles fiskeripolitik har eksisteret i sin nuvrende form i 18 r .
Systemet med afgifter og kvoter har resulteret i , at enorme mngder sunde fisk er smidt dde tilbage i havet .
Over 2 millioner t fisk , 25 % af den samlede fiskefangst i EU , smides hvert r ud p denne mde .
Systemet med flerrige udviklingsprogrammer har ogs vret en fiasko .
Medlemsstater , der forsger at overholde disse regler , straffes , mens andre medlemsstater fuldstndig ignorerer de flerrige udviklingsprogrammer .
Den flles fiskeripolitik er slet fejl p de vigtigste omrder .
Den har ikke kunnet opretholde fiskebestandene eller sikre fremtiden for vores fiskere .
Den sidste runde af nedskringer og ndprocedurer vil endnu en gang fordrive mange hundrede fiskere fra industrien .
Foranstaltninger til genopbygning af torskebestandene i Det Irske Hav sidste r medfrte for Irlands fiskeri et delggende fald i indkomst p 42 % i den lukkede periode .
<P>
Trods denne forfrdelige krise og trods det faktum , at der er for mange fiskere til for f fisk i Nordsen og Det Irske Hav , vedtog Parlamentet med stort flertal p sidste mde i januar at fjerne 6- og 12-milegrnserne ved vores kyster for at bne op for lige adgang til Nordsen og bryde ind i kasser i Shetland og Irland .
<P>
Disse beslutninger betragtes af mange fiskere i Det Forenede Kongerige og Irland som drben , der fr bgeret til at flyde over .
65 % af alle fiskeressourcer i EU skal findes i farvandene omkring De Britiske er , det vil sige Det Forenede Kongerige og Irland .
Hvorfor skal vi sidde og se p , at vores fisk plyndres , og at vores fiskere mister alt ?
<P>
Det var meget dumt og kortsigtet af Parlamentet at stemme , som den gjorde i sidste mned .
Det kan meget vel vre drben , der fr bgeret til at flyde over , og som driver Det Forenede Kongerige ud af den flles fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , sprgsmlet om bestanden af de forskellige fiskearter og foranstaltninger til genopbygning af dem er altid meget kontroversielt .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter de konklusioner , som vores kollega , hr . Nicholson , nr frem til i sin betnkning om Kommissionens forslag til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav .
<P>
Vi ved udmrket , at overfiskning af en art i et r skal betales i de efterflgende , og at genopbygning af en bestand er en meget bekostelig og langsommelig affre .
Men vi ved ogs , at oplgning af en fldekategori i lang tid medfrer tab af arbejdspladser og markedsandele og mange vanskeligheder for den fldes fremtid .
Jeg er derfor enig med hr . Nicholson i , at det er et sprgsml , der krver meget afbalancering og mange overvejelser .
<P>
Sektoren beklager sig ofte - og med god ret - over at blive ignoreret , nr Kommissionen vedtager forslag , som udelukkende er baseret p videnskabelige rapporter , der ikke tager hjde for fiskernes erfaringer og dagligdag .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om at forbinde de videnskabelige arbejder med fiskernes dagligdag og om , nr den udarbejder forslag , at tage mere hensyn til den samfundskonomiske situation i de omrder , der er afhngige af fiskeri .
Alt sammen med en stor gennemsigtighed , der indebrer , at sektoren fr forklaret rsagen til , at der trffes visse foranstaltninger .
<P>
Jeg mener ikke , at den flles fiskeripolitik er en fiasko .
P det punkt er jeg helt uenig med den foregende taler .
Jeg mener , at p samme mde som reformen af den flles landbrugspolitik kun er mulig med en omdefinering af landbrugssektoren , skal den flles fiskeripolitik vre meget mere omfattende og g hnd i hnd med en reform af fiskerisektoren , af de omrder , der er afhngige af fiskeri , som givetvis i fremtiden vil ivrkstte andre potentielle aktiviteter , der er forskellige fra dem , de har gennemfrt hidtil , som udelukkende er baseret p en fangstmodel .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Nicholson for hans betnkning og det hurtige arbejde .
Jeg glder mig over hans meget bne og rlige holdning .
Han har ikke sagt til fiskerne i Det Irske Hav , at Europa-Kommissionen vil behandle dem uretfrdigt .
Han har beskrevet problemet for offentligheden hjemme , som han har beskrevet det her .
Der er et problem .
<P>
Vores kollega i det fjerne hjrne af mdesalen talte tidligere og citerede Bibelen .
Bibelen fortller os , at der altid vil vre fisk i havet .
Jeg vil gerne referere til et mere tidssvarende dokument om torsk .
Jeg refererer til bogen " Cod : A Biography of the Fish that changed the World " ( Torsk : En biografi om fisken , der ndrede verden ) af forfatteren Mark Kurlansky .
Iflge Kurlansky er det i Encyclopaedia of Commerce and Navigation , trykt i New York i 1858 , fastsat , at torsken er s velkendt en art , at der ikke er grund til yderligere forklaring , at den formerer sig usdvanlig livligt , og en eller anden har talt ggene hos en mellemstor torsk og fundet 9.835.000 g .
Leksikonets konklusion var , at menneskeheden aldrig ville kunne delgge denne art .
Bde Bibelen og dette leksikon fra det 19. rhundrede havde uret .
<P>
Hr . Stevenson er for ung til at kunne huske torskekrigene ud for Islands kyster i min tid - faktisk mens jeg allerede var i politik .
Storbritannien - med al respekt for alle stater i Den Europiske Union - sendte krigsskibe til islandske farvande for at beskytte deres fiskere , nr de fiskede i islandske farvande .
Det er godt , at der er en positiv ndring i Storbritanniens holdning til kystfiskeres rettigheder , som jeg altid har accepteret , til at udnytte deres egne ressourcer .
<P>
Med al respekt for hr . Stevenson , som er en god reprsentant for sit folk og meget entusiastisk , kan jeg ikke acceptere , at den flles fiskeripolitik skulle vre slet fejl .
Jeg kan ikke acceptere , at britiske fiskere skulle vre uretfrdigt behandlet , for hvis man ser p tallene , fr den britiske fiskeindustri sin naturlige del af europiske fisk .
De eneste , der har vret " drligt behandlet " , er de irske fiskere , der ikke har fet deres naturlige andel , og som aldrig har fet lov til at udnytte farvandene .
Briterne gik i det 16. rhundrede i krig med Hanseforbundet p grund af den islandske torsk , og de trak sig kun tilbage efter en del tab , fordi de fandt nye torskebestande ud for Amerikas kyst .
<P>
Det er en gammel historie .
Men fortl ikke de europiske fiskere , at det er Europa-Kommissionens skyld .
Kommissionen prver at lse et vanskeligt problem .
<SPEAKER ID=97 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , frst og fremmest vil jeg gerne understrege , at vi i den kommende Strasbourg-uge , nr grnbogen om reformen af fiskeripolitikken foreligger , fr tilstrkkelig lejlighed til at diskutere generelle aspekter af fiskeripolitikken .
Derfor vil jeg kun sige noget i dag og her til den umiddelbart forestende betnkning .
<P>
Jeg tror , og det er vel ubestridt , og det er helt sikkert ikke forkert , at vi bliver konfronteret med torskebestande i Det Irske Hav , som har slet en historisk bundrekord .
Det er helt sikkert heller ikke forkert , at der , hvis vi vil beskytte torskebestandene , kun er n ting at gre : Vi skal lade bestandene vre i fred under gydningen .
Derfor er det meget vigtigt at lukke gydepladserne i rette tid , fr gydetiden begynder , selv om det gr meget ondt , og selv om det naturligvis giver problemer for fiskerne .
Tiden er inde til det , for gydetiden begynder midt i denne mned .
<P>
Jeg ved , at alle involverede parter , og i den forbindelse vil jeg isr takke Fiskeriudvalget og ordfreren , hidtil har gjort sig store anstrengelser , for at vi rettidigt skulle n det ml , vi har sat os .
De stemmer om betnkningen i morgen , og s er der lige prcis s meget tid tilbage , at vi kan foranledige en beslutning i Rdet , og at forordningen foreligger den 15. februar .
<P>
Kommissionen er absolut indforstet med den foreliggende betnkning , og jeg vil endnu en gang takke for sttten .
<P>
Og nu til ndringsforslaget .
Jeg m desvrre afvise dette ndringsforslag .
Hvorfor ?
Forrige r gennemfrte vi en rkke forsgsfangster med semipelagiske trawl , helt prcis i anden halvdel af lukningsperioden .
Disse forsg har helt klart vist , at torsk er udsat for en meget stor risiko i denne periode , og at der finder en utrolig stor bifangst af torsk sted .
Fra Kommissionens side er vi dog parate til at tillade semipelagiske trawl i frste halvdel af lukningsperioden , og det p de betingelser , som hr . Nicholson har nvnt , nemlig at der findes et srligt overvgningssystem i henhold til artikel 3 , og p den betingelse , at aktiviteterne straks indstilles , hvis der fanges for mange torsk .
<P>
Vi ved ogs , at den anden betingelse , jeg nvnte , er forbundet med en vis risiko , men med overvgningssystemet ved vi nste r ved en ny lukning helt prcis , om denne undtagelse kan gennemfres for frste halvdel af lukningsperioden ogs nste r .
<SPEAKER ID=98 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
De har sknet os .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.30 )
