<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , i gr tog jeg ikke ordet ved mdets begyndelse , men jeg vil gerne pointere en ting i forbindelse med noget , som blev sagt af Parlamentets formand i gr .
I trd med fremlggelsen af den skaldte antiterrorismepagt i Spanien sagde Parlamentets formand , at den er blevet underskrevet af talrige organisationer , fagforeninger , og Kirken blev nvnt .
Jeg vil gerne til orientering for alle sige , at dette ikke er korrekt p trods af pres fra regeringen og det Socialistiske partis side .
Erklringen er ikke engang blevet underskrevet af partier , som sttter regeringen i Madrid , og med al respekt m jeg sige , at den situation , som der tales s meget om her , nemlig situationen i Baskerlandet , er kompliceret og krver en indsats i form af dialog , sledes som det f.eks. krves i den erklring , som jeg har fremlagt for formanden , og som er underskrevet af mere end 4.000 intellektuelle og kulturfolk fra Catalonien .
<P>
Endelig vil jeg sige Dem , at situationen er s kompliceret og nuanceret , at selv det parti , som Parlamentets formand , fru Fontaine , tilhrer , stiller op til kommunalvalgene i Frankrig - i Bayonne , i Biarritz , i Anglet - i valgforbund med baskiske nationalistpartier , herunder hr . Gorostiagas parti , som ikke bliver stttet af mig , og jeg forestiller mig heller ikke af fru Fontaine .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , sidste lrdag dde Marie-Jos , den sidste dronning af Italien og datter af Italiens kong Albert .
Hun var en anerkendt demokrat og historiker .
Marie-Jos nede desvrre ikke at opleve sin sn og sit barnebarn f lov til at vende tilbage til hjemlandet fra deres eksil .
Derfor kunne hendes begravelse pinligt nok ikke finde sted i Italien , da snnen og barnebarnet ikke ville f tilladelse til at deltage .
<P>
Denne italienske forfatningsparagraf hrer ingen steder hjemme i et moderne Europa og er et klart brud p den frie bevgelighed i henhold til EU-traktaterne .
Jeg har tre gange forsgt at f Parlamentets sttte til fordmmelse af denne lov .
Sprgsmlet er under behandling ved Menneskerettighedsdomstolen i jeblikket .
Jeg vil i forbindelse med den srgelige nyhed om dronning Marie-Joss dd anmode den italienske regering om at opfylde sine forpligtelser over for Den Europiske Union og give de to prinser samme rettigheder som alle andre italienske borgere og lade dem komme hjem .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afgrelse om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=4 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne meddele , at Fiskeriudvalget har forkastet denne uopsttelige behandling , som Rdet har anmodet Parlamentet om den 18. januar , og hvor vi anmodes om at fremfre vores synspunkter inden den 14. februar .
Udvalget ptager sig at behandle dette forslag til retsakt hurtigst muligt og med omhu , men altid inden for de fastsatte lovgivningsmssige procedurer , i henhold til hvilke afstemningen vil finde sted den 13. februar p plenarmdet i Strasbourg , hvor det allerede er opfrt p dagsordenen .
<P>
Hr. formand , da dette hastvrk i sidste jeblik har vret almindeligt i den senere tid , vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige , at Parlamentet har en tidsplan , som Kommissionen og Rdet kender lang tid i forvejen , faktisk et r i forvejen , hvilket burde give dem mulighed for at arbejde - og lade os arbejde - i et passende tempo med behandlingen af disse forslag .
<P>
Vi blev konsulteret sent , nemlig den 7. december , men alligevel udnvnte vi hr . Nicholson som ordfrer , og ordfreren fremlagde straks sit udkast til betnkning den flgende dag , nemlig den 8 .
Afstemningen i udvalget er som sagt planlagt til mandag den 5. og forhandlingen i plenum af betnkningen til mandag den 12. i Strasbourg , sledes at afstemningen kan finde sted den 13 . , og de krvede frister dermed kan opfyldes .
Det , som vi ganske enkelt nsker at ppege , er , at vi har den allerbedste vilje , men vi nsker ikke at blive afkrvet det umulige og endnu mindre at udfre vores arbejde drligt .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=3>
Udviklingen p fllesskabsplan og i medlemsstaterne med hensyn til bekmpelse af BSE
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om udviklingen med hensyn til foranstaltninger p fllesskabsplan og i medlemsstaterne til bekmpelse af BSE .
<SPEAKER ID=6 NAME="Byrne">
Jeg er glad for denne lejlighed til at opdatere Parlamentet om de seneste begivenheder i forbindelse med BSE .
Der var mange til stede , da jeg talte til Landbrugsudvalget i sidste uge .
Jeg vil alligevel give et kort resum af de seneste ugers vigtigste begivenheder .
<P>
Den 1. januar blev der ivrksat nye foranstaltninger , bl.a. forbud mod anvendelse af kd- og benmel samt undersgelse af alle dyr over 30 mneder til anvendelse i fdekden .
Kommissionen skrev til landbrugsministrene den 4. januar og anmodede om svar p et omfattende sprgeskema om gennemfrelsen af BSE-foranstaltninger .
Der blev sendt et arbejdsdokument med et resum af svarene til Landbrugsudvalget sidste mandag .
Den Videnskabelige Styringskomits udtalelse om en rkke BSE-relaterede sprgsml fra Kommissionen blev offentliggjort den 17. januar .
<P>
Alt dette satte dagsordenen for Landbrugsudvalgets mde i mandags .
Efter de sdvanlige langvarige drftelser blev medlemsstaterne enige om flgende hovedpunkter : Forbud mod maskinudbenet kd , varmebehandling af fedtstoffer fra drvtyggere til dyrefoder og fjernelse af rygsjle fra kvg .
Alle tre punkter er direkte flger af tidligere drftelser i Rdet om de foranstaltninger , der er ndvendige for at genoprette forbrugernes tillid .
De er ogs baseret p Den Videnskabelige Styringskomits udtalelse .
<P>
Jeg vil inden for de nste dage forelgge Den Videnskabelige Styringskomit forslag om alle disse sprgsml .
Forslagene vil naturligvis resultere i endnu mere kontrol og formentlig betydelige omkostninger .
Medlemsstaterne er imidlertid villige til at acceptere praktisk talt alle foranstaltninger for at sikre , at oksekdet er sundt .
<P>
Det er helt klart meget beklageligt , at beslutningen om at lse BSE-problemet har trukket s lnge ud .
Det er blot syv mneder siden , at Kommissionens forsg p at opn kvalificeret flertal for et forbud mod hjerne og rygmarv i dyrefoder og fdevarer til konsum mislykkedes .
Det var heller ikke alle medlemsstater , der gennemfrte et tilstrkkeligt forbud mod kd og benmel i foder til drvtyggere .
<P>
Jeg vil gennemg de forslag , som Kommissionen vil forelgge Den Stende Veterinrkomit .
Frst og fremmest forslaget om maskinudbenet kd .
Kommissionen vil om kort tid overveje et forslag om forbud mod anvendelse af maskinudbenet udtaget kd fra drvtyggere , uanset alder .
Materiale fra ben , ud over kranium og rygsjle , eller fra ben fra unge dyr kan vre sikkert .
Der er imidlertid store problemer forbundet med kontrol heraf , og det er efter omstndighederne sikrest med et totalt forbud .
<P>
Jeg kan tilfje , at anvendelsen af maskinudbenet kd virker mere og mere frastdende p forbrugerne .
Industrien for forarbejdet kd har ogs anmodet om dette forbud .
Den foreslede foranstaltning vil derfor vre velkommen hos bde industrien og forbrugerne .
Med hensyn til sprgsmlet om fedtstoffer fra drvtyggere vil Kommissionen foresl , at fedtstoffer fra drvtyggere i dyrefoder skal trykkoges ud over de nuvrende krav om ultrafiltrering .
Kommissionen vil ogs indfre krav om , at sdanne fedtstoffer kun m stamme fra diskret fedtholdigt vv , nr det anvendes som mlkeerstatning til kalve .
<P>
Vi m ogs overveje , om disse ndringer kan hndhves i tilstrkkelig grad .
Vil der f.eks. vre problemer med kontrollen , nr der skal skelnes mellem forskellige typer fedtstof .
Er der s behov for et direkte forbud mod anvendelse af fedtstoffer fra drvtyggere i dyrefoder ?
Og hvordan sikrer vi i givet fald , at de fedtstoffer , som vi bruger som erstatning , er sikre ?
<P>
Et sidste punkt i forbindelse med fedtstoffer fra drvtyggere : Forbrugerne m helt sikkert stte sprgsmlstegn ved en hjere standard for anvendelse af fedtstoffer fra drvtyggere i dyrefoder end for anvendelse i fdevarer til konsum .
Men sdan er det faktisk , og det vil jeg lave om p .
<P>
Med hensyn til rygsjlen vil Kommissionen faststte et krav om fjernelse af rygsjlen i tilflde , hvor der er tvivl om effektiviteten af forbuddet om kd- og benmel , eller hvor det ikke kan pvises , at det er meget usandsynligt , at dyrene kan have BSE .
Dette krav er i trd med Den Videnskabelige Styringskomits henstillinger .
<P>
Men der er imidlertid stadig vigtige sprgsml at behandle .
Hvor br rygsjlen fjernes ?
Hvis den fjernes p slagteriet , som er lettest at kontrollere , vil det pvirke opbevaringen og transporten af slagtekroppene .
Der er endvidere risiko for mikrobiologisk manipulation p grund af den gede manipulation .
Men hvis fjernelse af rygsjlen skal ske hos slagteren eller i detailledet , skal vi vre opmrksomme p virkningerne for forbrugerne .
Streng gennemfrelse af Den Videnskabelige Styringskomits henstillinger vil krve , at rygsjlen fjernes hos alle dyr , der er over 12 mneder , som man i jeblikket gr det i Frankrig .
Det vil medfre et forbud mod bestemte udskringer af kd , der er meget populre - T-bone-steaks og bistecca fiorentina , f.eks .
<P>
Og endelig , hvilke medlemsstater skal s fritages fra kravet ?
Skal medlemsstater som f.eks. strig , Sverige og Finland , som stadig er BSE-frie lande , fritages ?
Kommissionen overvejer disse sprgsml nje og vil inddrage dem i forslaget .
<P>
Jeg hber , at disse observationer vil medvirke til at belyse de meget komplicerede sprgsml , som opstr i forbindelse med tilsyneladende enkle foranstaltninger .
Jeg er klar over , at sprgsmlet om kontrol er meget vigtigt .
I denne forbindelse er ministrenes svar p min skrivelse af 4. januar meget betryggende .
Alle medlemsstater insisterer nu p , at sikker gennemfrelse af BSE-relaterede foranstaltninger har hjeste prioritet .
<P>
Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret vil fortstte sit inspektionsprogram i denne forbindelse .
Som yderligere tilskyndelse til bedre overholdelse af foranstaltningerne overvejer jeg et forslag i den nrmeste fremtid , som vil medfre , at medlemsstaterne udarbejder mnedlige rapporter om gennemfrelsen af BSE-kontrolforanstaltningerne .
Det Forenede Kongerige og Portugal udarbejder allerede sdanne rapporter i forbindelse med deres foranstaltninger til begrnsning af eksport af oksekd .
Jeg mener , at det har vret ndvendigt for at sikre aktiv gennemfrelse af kontrolforanstaltningerne .
Det vil derfor , tror jeg , ogs blive ivrksat p fllesskabsplan .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne sige til Dem , hr. kommissr Byrne , at De har handlet meget serist i bestrbelserne p at forankre en forebyggende og bredygtig forbrugerbeskyttelse i Den Europiske Union .
Det er sandt , at mangt og meget er ndvendigt i meget vidtrkkende beslutninger , fordi de fejl , der er beget i fortiden , nu indhenter os .
Jeg vil klart holde fast ved , at BSE i hj grad har at gre med svigt fra statens side , med store forsmmelser hos Det forenede Kongerige og ogs med mange forsmmelser hos Kommissionen indtil 1996 . Jeg vil gerne understrege , at jeg ikke kender nogen , der har gjort alt korrekt i forbindelse med bekmpelsen af BSE .
Det er kendetegnende , at der i hj grad er svigt fra statens side , at der for sent blev taget hnd om fejltagelserne , at der for sent blev truffet bestemmelser , og hvis der blev truffet bestemmelser eller indfrt forbud , blev de ikke kontrolleret tilstrkkeligt .
Det forflger os nu .
Derfor er de foranstaltninger , som De har fremlagt , hr. kommissr , helt sikkert ndvendige og rigtige , og vi appellerer til , at medlemsstaterne virkelig vil gre alt for at gennemfre dem s hurtigt som muligt .
<P>
Men jeg vil ogs gerne understrege , at Parlamentet i november krvede , at alle dyr over 18 mneder skulle testes , men jeg ser her en risiko , hr. kommissr .
Hvis det i forbindelse med udtagningsprogrammet i dag bliver besluttet at teste eller udtage som defineret i den forebyggende forbrugerbeskyttelse , og nogle medlemsstater tester alle dyr , andre tester eller udtager , s har vi sidst p ret en forvanskning af statistikken . Det kan ikke nytte noget !
<P>
<P>
Derfor ville det vre godt , hvis De vil gre noget i den forbindelse .
Jeg vil ogs gerne appellere til , at De s hurtigt som muligt afklarer sprgsmlet vedrrende problematikken i tredjelandene , for ogs dr har vi de sidste r haft et kmpe potentiale med at bortskaffe infektist materiale .
Ogs her melder sprgsmlet om den flles forbrugerbeskyttelse sig .
Vi m ganske enkelt tage hjde for de finansielle komponenter .
Vi risikerer , at hundredtusinder af arbejdspladser i Europa ruineres , og derfor br Kommissionen ogs undersge , om vi f.eks. som i Frankrig via en udgiftsfordeling eller en afgift p kd eller ogs ved at hve momsen p landbrugsprodukter kan fordele de finansielle byrder ligeligt og solidarisk p alle skuldre , s bortskaffelsen kan lses p en fornuftig mde .
Vi skal gre alt , ogs i forbindelse med de finansielle programmer i landbrugsbudgettet , for f.eks. via brancheaftaler at markedsfre dyrene 20 % eller 30 % nemmere , ellers fr vi slet ikke styr p tingene .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , vi befinder os i en situation , som vi har befundet os i i seks r .
Egentlig skal hr . Graefe zu Baringdorf tale lige efter mig , og s er de personer igen samlet , som i princippet i seks r stort set ikke har arbejdet med andet end BSE .
Meget af det , som landbrugsministrene - lad os sige delvist frivilligt , delvist ufrivilligt - nu har besluttet , har Europa-Parlamentet allerede krvet i over seks r . Hr .
Byrne har refereret til det .
Hvordan var det s med bortskaffelse af risikomaterialer ?
Alle medlemsstater har jo forsgt at forhindre det og blokere for det , s lnge det gr .
Hr . Byrne , nr jeg nu hrer , at det er vanskeligt at overveje sprgsmlet om fjernelse af rygsjlen , s er der jo allerede ballade igen .
Hvad skal det til for ?
I jeblikket m vi opfatte rygsjlen som risikomateriale , og det glder i alle medlemsstater .
Den skal fjernes , den skal fjernes p slagteriet , og den skal behandles som risikomateriale .
Slut ! Punktum !
Ikke noget med et lille smuthul her og der !
<P>
Efter 11 r i Europa-Parlamentet har jeg imidlertid erfaret , at fremskridt sker i slowmotion .
Sdan er det nu .
Vi har bevget os fremad i snegletempo .
Det er jo fint , s lnge det gr fremad .
Det har jeg slet ikke noget imod , men nu kunne jeg godt nske , at det ville g en lille smule hurtigere , for vi har den store mulighed , at vi rundt omkring i medlemsstaterne har sklvende kdmarkeder og dermed sklvende landbrugsministre , sklvende konomiministre og alt , hvad dertil kommer .
Desvrre rammer det ogs landmndene , det rammer ogs den forarbejdende kdindustri og dyrefoderproduktionen , som jeg altid nvner i t ndedrag , og som tidligere ikke ubetinget har gjort noget for at ge kvaliteten .
<P>
Nr vi nu betragter disse kdmarkeder , der er ved at bryde sammen , og erkender den mulighed , der ligger i det , nemlig at fremme foranstaltninger , s skal vi overveje , hvilke foranstaltninger vi har brug for .
Det indebrer naturligvis , som De netop har sagt , hr . Byrne , at begrebet risikomateriale udvides , s vi nu langt om lnge kan forbyde maskinudbenet kd .
N godt , det kunne vi have gjort for flere r siden , men det skal forbydes overalt , og det skal ikke igen kun vre en lille del af kraniet og rygsjlen !
Alt skal vk , vi har ikke lngere brug for det i et overflodssamfund som vores , det er helt klart !
<P>
Hvad har vi s brug for ?
Vi har i virkeligheden brug for ens behandling af animalsk fedt .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi gr forskel p animalsk fedt eller gelatine , om de f.eks. kommer i den menneskelige fdekde , eller om det f.eks. anvendes til kosmetik eller farmaci .
Det kan ikke vre rigtigt .
Fedt skal steriliseres under hjtryksproceduren , punktum !
Intet andet skal anvendes lngere .
Vi skal minimere risiciene , det skal vre helt klart !
<P>
De har sagt noget meget positivt , hr . Byrne .
Det vil jeg gerne vende tilbage til . Hvordan behandler vi undtagelsestilfldene i medlemsstaterne , i forbindelse med rygsjlen , fedt og andet ?
Hvordan behandler vi medlemsstater , der ikke har BSE ?
Her lner jeg mig afslappet tilbage og tnker : Det kender jeg jo .
Det har jeg da allerede hrt om i de sidste r .
Hvilken medlemsstat har s ikke BSE ?
Og tillad mig at sprge : Hvorfra ved de det ?
Undersger de kvgets hjerne , og hvis de kan det , vil de s vre s venlig at forklare os , hvordan det gr !
For det vil vi ogs gerne kunne !
<P>
S lnge medlemsstaterne ikke udfrer altomfattende test og trods skdeslshed med disse test , som vi kender til , og s lnge alt ikke testes fuldstndigt , og det glder ogs de dyr , der er fjernet fra markedet - her er jeg enig med hr . Bge - fr vi ikke et fuldstndigt billede .
S lnge der ikke bliver testet overalt , ved vi ikke , om Finland , Tyskland , strig eller Italien er fri for BSE .
S lnge vi ikke ved det , m vi behandle alle medlemsstater ens , punktum ! S m vi se , hvilken medlemsstat der igen blokerer , og det gr vi klart i offentligheden .
Jeg vil gerne se de medlemsstater , der i jeblikket holder det ud .
<P>
Ud over alle de punkter , som jeg nu ikke lngere kan berre , vil jeg alligevel kort komme ind p det , der i lngere tid har vret mit yndlingstema : Vi kan lave den bedste lovgivning her i Den Europiske Union - men den nytter ikke , s lnge den ikke bliver kontrolleret i medlemsstaterne .
Jeg er overbevist om , at der i alle medlemsstater er for f dyrlger , for f levnedsmiddelkonsulenter og for lidt kontrol p stedet . Derfor vil jeg gerne opfordre Dem til , hr .
Byrne , at forpligte medlemsstaterne til at rapportere til Dem , hvor mange dyrlger der er , hvor mange levnedsmiddelkonsulenter , hvornr de kontrollerer hvad , og hvad de tidligere har gjort , og Deres mnedlige rapporter bifalder jeg meget og takker Dem for !
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , jeg vil gerne frst ganske kort konstatere , at der nu er tale om et s bredt og s stort problem , at der under ingen omstndigheder er nogen , der kan tillade sig at komme med beskyldninger .
Nu br man ikke komme med beskyldninger mod nogen anden .
Hverken Finland , Sverige eller strig har givet nogen skylden for BSE .
Vi har gennemfrt nogle foranstaltninger allerede for 10-15 r siden , og tilsyneladende er der p grund af disse foranstaltninger mske mindre risiko for , at vi fr sygdommen .
Vi pstr ikke , at vi ikke har den , men vi har gennemfrt de foranstaltninger , som alle til syvende og sidst burde gennemfre .
<P>
Frst og fremmest burde man specielt holde je med , at man i hvert enkelt medlemsland virkelig efterlever de nu vedtagne lsninger . De efterleves ikke i alle medlemslande .
Derfor er det rigtig godt , at Landbrugsudvalget nu foreslr et underudvalg , hvor man kontrollerer fdevaresikkerhed , herunder bl.a. BSE , sledes at man i fremtiden p forhnd kan forebygge de farer og risici , som er til stede , srligt nr man tager hensyn til udvidelsen , som bringer meget store lande , der har husdyravl som hovederhverv , ind i Fllesskabet .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , hr. kommissr , da vi tog den parlamentariske beslutning om kogalskabskrisen , sagde jeg p De Grnnes vegne , at de europiske lande , der foregiver ikke at have nogen tilflde af kogalskab , er dem , der ikke leder efter dem .
Nu ser De desvrre , at omstndighederne har givet mig ret , som de s ofte gr , nr man i god tid advarer om de risici , som den tjleslse liberale konomi udstter jorden og menneskene for . Men det bliver frst hrt , nr den proklamerede katastrofe er en realitet .
<P>
Jeg kan nu i sandhed sige , at kogalskabskrisen er blevet undervurderet af Kommissionen og ikke mindst af medlemsstaterne .
Efter pression fra hvilken lobby ?
Alle her i salen ved , at Europa frst og fremmest har vret et stort marked uden grnser siden 1993 , hvor alt , selv inficeret kd- og benmel , kan kbes og slges .
Har vi fet sat en stopper for denne egoistiske politik i dag ?
Jeg er lige kommet hjem fra Porto Alegre , hvor de brasilianere og argentinere , jeg har mdt , indrmmer , at de af og til har oplevet den samme praksis , nemlig at kvg fodres med dde dyr .
Jeg frygter i hj grad , at de , hvis de ogs begynder at lede , vil finde tilflde af BSE .
<P>
Under alle omstndigheder halter fllesskabsbeslutningerne stadig , 15 r efter det frste tilflde af kogalskab , bagefter sygdomsudviklingen .
Resultaterne af det sidste mde i Rdet ( landbrug ) afviger ikke fra denne regel .
I stedet for ganske enkelt at forbyde visse former for animalsk fedtstof , som Den Videnskabelige Veterinrkomit halvvejs havde foreslet , foretrak Rdet at trffe en halv foranstaltning , nemlig at varmebehandle animalske fedstoffer .
<P>
Den forelbige rapport , som De har fremlagt for os , kommissr Byrne , er foruroligende p flere punkter .
Vi fr f.eks. at vide , at en medlemsstat graver de srlige risikomaterialer ned uden forudgende behandling , at andre ikke har held med at fjerne dyrenes rygsjle p slagteriet , og at visse godkendte tests har vist sig kun at vre meget lidt effektive i praksis .
<P>
Endelig stter jeg sprgsmlstegn ved antallet af gennemfrte tests i medlemsstaterne , eftersom visse tal er svre at gennemskue . F.eks. tester Portugal , Grkenland og England ( hvor epidemien opstod ) kun 600 dyr om dagen , mens Tyskland f.eks. tester 37.000 dyr og Irland 150.000 .
<P>
Hvad har De tnkt Dem at gre , hr. kommissr , for reelt at harmonisere disse kampagner , for reelt at opn samme beskyttelse mod denne epidemi over hele Europa , og for at forbrugeren ikke skal vre ene om at betale ?
<P>
Vi har brug for nye retningslinjer . De skal mlrette den flles landbrugspolitik mod en sikret fdevareproduktion , idet denne reform ikke skal begrnse sig til kvgopdrt og den nuvrende krise , men stte sprgsmlstegn ved buropdrt generelt , og idet den ikke skal rette en fejl ved at beg en ny .
Hvis De her indrmmer Deres skyld i kogalskabskrisen , hr. kommissr , skal De ikke andetsteds gre reklame for genmanipulerede organismer .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , det tilflde , som vi her behandler , er vrdigt til at optrde i en manual over , hvad man ikke m gre i politik ved forvaltning af en offentlig sag .
For det frste er det beklageligt , at disse foranstaltninger - foranstaltningerne til bekmpelse af BSE - er ivrksat s sent , og altid efter at befolkningen er blevet opskrmt og i lang tid har vret udsat for risikoen .
Det er nu over fire r siden , at Parlamentet formulerede nogle henstillinger , som kunne have gjort det muligt at undg denne sygdom .
<P>
For det andet er det beklageligt , at der mangler midler til at gennemfre de foreslede foranstaltninger og til den egentlige krisestyring .
Disse mangler belyser , at Unionen p visse omrder er blind og har nogle huller .
Selv om der er forskelle staterne imellem , er det overraskende , at der ikke i tide er blevet planlagt logistiske foranstaltninger til analyse og udryddelse af kd- og benmel samt risikomateriale .
De konomiske mangler er derimod indlysende , bde p fllesskabsplan og nationalt .
Bde fllesskabstraktaterne og staternes forfatninger indeholder forpligtelsen til at beskytte borgernes sundhed .
Det er derfor absurd at forsge at finansiere denne krise med afgifter p kdforbruget eller med kvgavlernes indtgter , hvilket medfrer , at de sm bedrifter forsvinder .
<P>
Nogle gange virker det , som om vi er vores egne fanger .
I Verdenshandelsorganisationen har vi ved at give afkald p en del af vores marked for vegetabilske proteiner til USA accepteret en begrnsning af vores egen produktion .
Hvad skal vi gre nu ?
Skal vi erstatte animalsk mel med gensplejset soja , som er importeret fra USA ?
I Agenda 2000 blev der vedtaget en reduktion af bistanden til kvgavlerne .
Vi var klar over konsekvenserne heraf .
Hvordan tror vi , at man kan klare en forgelse af omkostningerne samtidig med en brutal reduktion af priserne ?
Agenda 2000 gennemfrer heller ikke foranstaltninger til udviklingen af ekstensiv kvgavl .
<P>
Og endelig vil den " religise " respekt over for det finansielle overslag , der blev vedtaget i Berlin , ikke give mulighed for at tackle exceptionelle situationer .
<P>
Mine damer og herrer , lad os vre realistiske : Denne krise krver en ndring i Den Europiske Unions holdning over for WTO , en revision af det finansielle overslag fra Berlin og en revision af den flles landbrugspolitik med korrektion af dens uligheder og retningslinjer .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , det er med nogen rgrelse , at jeg endnu en gang deltager i en forhandling om BSE . Jeg beklager , at kommissrerne Byrne og Fischler ikke har haft held med deres frste tiltag med henblik p indfrelse af BSE-kontrol og genoprettelse af forbrugernes tillid .
<P>
Det er mildt sagt meget skuffende , at nogle medlemsstater var parate til at skjule forekomsten af BSE i deres eget kvg og uvillige til at gennemfre de kontrolforanstaltninger , som Kommissionen havde foreslet , og som Parlamentet havde godkendt .
<P>
Disse handlinger , eller mangel p samme , har frt til en forstelig og begrundet modstand fra forbrugernes side , og det har igen har frt til et fald i oksekdforbruget p op til 27 % .
Vores nye omkostningskrvende ndplan for at genopbygge forbruget og forbrugernes tillid krver alle medlemsstaternes fulde deltagelse .
Der er ikke plads til uenighed p dette kritiske tidspunkt , og de lande , der overtrder forskrifterne , skal efter min opfattelse straffes behrigt .
<P>
Der har tidligere vret eksempler p , at landmnd overtrdte fdevarereglerne og blev behrigt straffet .
Denne gang er de dog stort set uskyldige ofre for en situation , der er uden for deres kontrol .
De er ofre for producenter af dyrefoder , som bruger kd- og benmel i foder til kvg , og der er desvrre noget , der tyder p , at skruppellse producenter fortsat har brugt kd- og benmel efter indfrelsen af de nye regler .
<P>
Efter min opfattelse er vi nu villige til at gennemfre ekstreme foranstaltninger , og jeg er enig med kommissr Byrne i , at det er ndvendigt i den nuvrende situation .
Den barske realitet er dog , at der er store arbejdsmssige og konomiske konsekvenser for landmndene , der str som garanter for fdevareudbud og -kvalitet , og landbruget har mistet hele sin trovrdighed p grund af delggelsen af en primr fdevare .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Hr. formand , kre kolleger , det lader til , at kogalskabsproblemet ogs forflger mig i mit politiske liv og i mit privatliv , og det i en situation , hvor institutionerne - i dette tilflde medlemsstaternes regeringer - tilsyneladende kun reagerer , nr de str over for en katastrofe , men aldrig tnker p forebyggelse , og det er , som om historien ikke har lrt os noget .
F.eks. fik De , hr. kommissr , til opgave af Rdet ( landbrug ) at gennemfre de foranstaltninger , De fortalte os om .
Jeg vil gerne nske Dem held og lykke , for jeg kan allerede nu forestille mig det postyr , De vil mde , nr De foreslr disse foranstaltninger . Nogle medlemsstater vil bede om at blive fritaget , andre vil - f.eks. for rygsjlens vedkommende - bede om en forlngelse af fristen fra 12 til 20 mneder , og andre igen vil forlange , at vi skal tilbyde forbrugerne sikkert kd .
Alt i alt er det p en mde allerede muligt at forudse det hele , og jeg kan kun hbe , at De har den forndne styrke og gode nerver , s de kan holde tungen lige i munden , selv om jeg udmrket er klar over , at det ikke bliver let .
<P>
Det , der har vret p tale i de sidste par mneder , er efterhnden et velkendt emne , nemlig medlemsstaternes kontrol med fllesskabsbestemmelsernes gennemfrelse .
Dette er efter min mening det egentlige sprgsml , der br rejses over for Rdet , for p den ene side fastlgger man de foranstaltninger , der skal gennemfres , og p den anden side sker der det , at medlemsstaterne enten ikke gennemfrer dem - hvilket giver anledning til overtrdelsesprocedurer af enhver art , som dog altid er meget langsommelige - eller at de under alle omstndigheder ikke er i stand til at kontrollere dem .
Resultatet er , at man til sidst bliver ndt til at trffe nogle tilsyneladende drastiske foranstaltninger , netop fordi kontrollerne absolut ikke giver nogen garanti eller sikkerhed .
<P>
Dette er et punkt , der vil give anledning til yderligere vanskeligheder , eftersom medlemsstaterne er tilbjelige til enten at foretage for f kontroller eller ogs - nr de foretager kontrollerne - til ikke at videresende de pgldende oplysninger til de andre institutioner .
Derfor tror jeg , at Parlamentet vil rette nogle stadig kraftigere opfordringer til Dem , hr. kommissr , men jeg tror ogs , at De kan regne med vores sttte i denne vanskelige kamp .
<P>
Afslutningsvis vil jeg blot sige , at hver gang man forsger at lse et sprgsml , opstr der naturligvis nye sprgsml .
Hvad skal vi f.eks. gre ved dette kd- og benmel ?
Vi skal brnde det .
Det er klart , vi ikke har den ndvendige forbrndingskapacitet i dag , og derfor er vi ndt til at oplagre det .
Det er dog lige s klart , at der ikke er nogen , der har undersgt de miljmssige konsekvenser af , at man forbrnder hundredtusinder ton kd- og benmel .
Det andet sprgsml er , hvilket proteintilskud vi skal give dyrene .
Som De mske ved - men det er en god ting at minde om det - importerer Europa allerede 30 millioner t genetisk modificeret sojaderivat , og hvis man ikke anvender kd- og benmel , vil det udelukkende f denne import til at stige , eftersom Europa er afhngigt af sojaen .
Hvad skal vi gre ved alt dette ?
Nr jeg siger dette , nsker jeg blot at gre opmrksom p , at der ikke er nogen mirakellsninger , men at vi skal vre bne og gre en indsats for at finde nogle passende lsninger fra gang til gang .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , Den Europiske Union er for en stor dels vedkommende selv skyld i omfanget af kogalskabskrisen , fordi Unionen har vret alt for langsom til at trffe de ndvendige foranstaltninger .
Resultatet er nedslende : en gennemsnitlig forbrugsnedgang p 27 % og en flerdobling af eksportembargoerne .
Alene i Frankrig beskftiger kvgsektoren 400.000 mennesker .
Opdrtterne er fortvivlede og truer med fallit p grund af faldet i kurser og forbrug .
De kan ikke beholde dyrene p grden .
Mlkeproducenterne overskrider deres kvoter .
De forvirrede og skrmte forbrugere ved ikke lngere , hvad de skal kbe .
Slagterierne , der er i arbejdsstandsning af tekniske rsager , kan ikke opbevare alle slagtekroppene , mens de venter p testresultaterne , p grund af alt for store forsinkelser samt mangel p uddannet personale og godkendte laboratorier .
I dag kan man udelukkende teste dde dyr .
Hvordan gr det med forskningen inden for blodscreening ?
Iflge kommissr Byrne er man i frd med at udarbejde en patentansgning .
Bliver der gjort en maksimal indsats for at fremme forskningen og isr den offentlige forskning ?
Systematisk nedslagtning af bestninger er dyrt , og det delgger opdrtternes bestrbelser p at fordle .
Skal man , eftersom screeningtest nu er obligatoriske , fortstte med at destruere sunde dyr eller de sunde dele af dyr ?
Denne systematiske destruktion udrydder ogs de raske brere af sygdommen .
Ville det ikke vre klogt at bevare en del af denne hjord , selvflgelig fuldstndigt isoleret , i forskningsjemed ?
Med hensyn til tyre til tyrefgtning , der regnes for at vre i risikogruppen og derfor automatisk er plagt destruktion som alle andre dyr , der er dde uden for slagteriet , bliver deres kd uegnet til fde , selv om det er efterspurgt , og det kan ikke tle at blive frosset ned , mens man afventer testresultaterne .
<P>
Endelig er det blevet ndvendigt med et forbud mod kd- og benmel p grund af r- og hjlpestoffernes manglende sporbarhed .
Hvordan skal man opbevare det , brnde det og erstatte det ?
De offentlige myndigheder beslaglgger omrder til denne brug uden at konsultere befolkningerne eller foretage undersgelser af miljpvirkningerne eller risikovurderinger i vrigt .
Hvis afbrndingen skal vre forsvarlig set fra et sundhedsmssigt synspunkt , skal den ske i srlige forbrndingsanlg , som i dag er utilstrkkelige til opgaven .
P trods af et proteinunderskud kan de medlemsstater , der er afhngige af import af olieholdige proteinafgrder , ikke sikre , at disse ikke kommer fra GMO ' er .
Samtidig fortstter Europa med at braklgge jorden .
Det er alts p tide at genoptage forhandlingerne i WTO og p ny forhandle om bl.a. Blair House-aftalen .
Europa skal ikke efterleve sin erklring om at reducere sttten til opdrtterne ved f.eks. at stoppe for prmier til ammeker eller reducere antallet af tilladt kvg .
<P>
Selv om landmndene lgger mange krfter i at sikre en bedre sporbarhed og producere kvalitetsprodukter , skal Europa ikke tvinge dem til at bringe nye ofre , som det blev besluttet p det sidste mde i Rdet , men tvrtimod sttte dem ogs ved hjlp af direkte tilskud .
Ekstraordinre omstndigheder krver ekstraordinre foranstaltninger .
Den offentlige sundhed overskrider langt rammerne for landbrugsbudgettet .
En del af de ndvendige udgifter til fdevaresikkerhed og genopretning af forbrugernes tillid skal alts plgges det almindelige budget .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , hr. kommissr , de foranstaltninger vedrrende BSE-krisen , som Kommissionen hidtil har foreslet , kommer oftest for sent , de er ikke specielt effektive og ogs ensidige .
Kommissionen reagerer i stedet for at agere .
Den skal vre mere dynamisk for virkelig at f kontrol over denne sag .
Mange af de sprgsml , der optager de implicerede , er stadig ubesvarede .
Hvordan kan man forklare prisforskellene p BSE-test i Europa ?
Hvordan vil man g til vrks over for en eventuel konkurrenceforvridning ?
Hvorfor bliver de , der er uskyldigt ramt , ikke hjulpet p en effektiv mde ?
Jeg tnker isr p landmndene i de lande , hvor der stadig ikke er nogen BSE-tilflde , samt husdyrbrug og slagterier , der alle kmper og frygter for deres eksistens i den nuvrende situation .
Man hjlper de forkerte .
Isr ved forbrndingshandlingen slres data , og problemet bliver i sidste ende fejet ind under gulvtppet , men isr bliver de uskyldige ikke hjulpet .
I de lande , der ikke har deltaget i aktionen , bliver kvget i staldene .
Det er en urimelig byrde , der hviler p de ramte .
<P>
70 % af tillgsbudgettet skal alene anvendes til det .
Hvorfor bliver BSE-test p levende dyr ikke stttet yderligere , og hvorfor forceres de ikke yderligere ?
Det m vre klart for Dem : Hvis vi mister vores landmnd , mister vi ogs vores livsgrundlag , for isr i vores regioner , og her mener jeg alperegionerne , er det landmndene , der dyrker naturen .
Med landmndene mister ogs vi vores livsgrundlag !
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi er endnu en gang samlet for at tale om BSE .
Jeg gr opmrksom p , at det kun er et par mneder siden , jeg i Europa-Parlamentet i Strasbourg talte om Kommissionens tilbageholdenhed i sine forslag .
<P>
S nu kan man virkelig forbavses over den nervsitet og denne panikbevgelse i nogle lande , der lnge har troet , at de ville undslippe plagen , men som trods alt havde tid til at observere de foranstaltninger , der blev truffet i nabolandene .
Denne panik m ikke gribe os , for vi er politisk ansvarlige .
I dag foreslr Kommissionen os et antal foranstaltninger , og nr jeg hrer p mine kolleger , gr det op for mig , at det er vigtigt at harmonisere disse .
Jeg sagde , at vi var politisk ansvarlige .
Derfor m vi , som jeg har gjort det i revis , sige fra over for fejlgrebene i den flles landbrugspolitik , der mest har favoriseret de store landmnd og tilsidesat den egentlige landbefolkning , som vores landomrder har s stort behov for .
Det krver en strre indsats at ivrkstte et bredygtigt landbrug , der bekymrer sig om den sundhedsmssige kvalitet af produkterne , deres sikkerhed samt miljet .
Det krver ikke blot en stor indsats , men ogs en stor del beslutsomhed at forklare de nye omfordelingssystemer for landbrugsprmier og isr holde stand mod Rdet , s vores drftelser ikke bare bliver ved snakken .
Vi str midt i et sandt europisk drama .
Vi m benytte denne lejlighed til at omdefinere en europisk landbrugspolitik , der ikke skal vre en dilettantpolitik som Jos Bovs , men som skal leve op til forbrugernes og landmndenes forventninger , eftersom det er dem , vi sttter .
Det frer ikke til noget at trffe autoritre og teknokratiske foranstaltninger , der begrnser kvgproduktionen i fremtiden .
Ivrksttelsen af et ekstensivt landbrug frer af sig selv til en regulering af produktionen .
Vi skal producere bedre , men mindre , styrke kontrollen og ivrkstte ekstraordinre foranstaltninger .
Lad os finde viljen til at starte med det samme til almen gavn for vores medborgere .
De har ret til at krve en indsats fra os alle .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , p nogle f uger har BSE-fnomenet antaget helt nye dimensioner i Europa og er nu nrmest blevet et generelt problem .
Situationen er alarmerende p grund af et fald i forbruget og eksporten og p grund af udsigten til at skulle forvalte store lagre af oksekd .
Den er ekstremt alvorlig , eftersom den lover opdrtterne en usikker fremtid og nsten garanterer , at Den Europiske Unions disponible sttte vil vre utilstrkkelig .
I denne forbindelse , hr. kommissr , er det frst og fremmest bydende ndvendigt , at medlemsstaterne udviser disciplin og solidaritet i gennemfrelsen af de vedtagne fllesskabsforanstaltninger for ikke at forvrre situationen yderligere .
Selv om vi m afvente Rdets mde i februar og sandsynligvis ogs andre store europiske mder for at drage samtlige konsekvenser , kan vi allerede nu fremhve nogle hovedtrk i sagen .
<P>
Derfor henleder jeg opmrksomheden p den centrale betydning af fdevaresikkerhed og forbrugerbeskyttelse , der krver en styrket kontrol , som skal ge trovrdigheden af de vedtagne beslutninger , samt srge for en hurtig oprettelse af en europisk fdevaremyndighed .
<P>
Jeg vil ogs understrege behovet i alle medlemsstater for at styrke solidariteten mellem de forskellige brancher , der hrer under den flles landbrugspolitik , ved isr at benytte den horisontale forordning i Agenda 2000 .
Og s vil jeg nvne Europas pligt til at opfylde de internationale betingelser for , og sttte udviklingen af , en produktion af vegetabilske proteiner til erstatning for kd- og benmel i dyrefoder .
<P>
Jeg vil endelig understrege vores forpligtelse til at drage s mange konklusioner som overhovedet muligt af udviklingen i landbruget , en udvikling som er en flge af vores flles successive landbrugspolitikker og internationale forpligtelser .
Er denne form for udvikling , der er baseret p at opn den strst mulige konkurrenceevne , for at Europa kan vinde markedsandele , ikke get for vidt i sin industrialisering og jagt p profit ?
For mit eget vedkommende tror jeg , at den har net sin grnse , og at vi br genoverveje den , isr inden for rammerne af WTO-forhandlingerne og i forberedelsen af den kommende flles landbrugspolitik .
<P>
Men sprgsmlet er under alle omstndigheder , hvordan vi kan sikre landbrugets fremtid , hvis BSE skulle fre til , at alle producenterne forsvinder .
<P>
Derfor anmoder jeg om , hr. kommissr , at vi tager opdrtternes og branchens forventninger op til reel og alvorlig overvejelse , sledes at vi kan hjlpe dem igennem denne krise .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , kre kommissr , rede kolleger , uden et jeblik at forklejne problemerne med BSE vil jeg ppege , at vi i jeblikkets panik ikke m glemme alle andre problemer , risici og ogs muligheder , der findes i vores fdevareindustri .
Jeg kan give et eksempel .
Hvis fedtet fra drvtyggere er garanteret fri for proteiner , er det dermed ogs fri for dioxiner , quinoloner osv .
<P>
I dag vokser mistroen som en lavine mod den europiske fdevareindustri , mod landbruget og mod vores landdistrikter og vores landmnd .
Det er meget farligt for beskftigelsen i Europa og for landdistrikterne , men ogs for miljet og for vores kulturarv .
Men tnk , hvis vi kunne gribe chancen !
En klog gammel mand sagde engang , at kaos er Guds nabo .
Lad os bruge det kaos , vi har i dag , p en kreativ mde , for i dag har vi sttte fra vores vlgere til at bne og forandre hele fdevaresektoren .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , BSE er stadig farlig .
Risikoen er ikke manet i jorden .
Men hvis sandsynligheden for at blive smittet med BSE er mindre i dag , end det var tilfldet for bare nogen tid siden , har det at gre med vores arbejde i Parlamentet . Hr .
Byrne , jeg vil vedst , at det ogs har med Deres arbejde at gre .
Den nye Kommission og De personligt arbejder konsekvent . Alligevel vil jeg tillade mig at fremstte lidt kritik af beslutningerne .
<P>
Den bne flanke var mlkeerstatningen , fedtet , forurenet med rester af ggehvide . Dette var Kommissionens bne flanke p det europiske plan .
Desvrre er den afsluttet for sent .
Hvad der nu skal gres , gr i den rigtige retning .
Men der skal stadig blandes fedt i , ogs selv om det er varmebehandlet .
Hr . Byrne , man m jo sprge , hvad der skal blive af det maskinudbenede kd , hvis det ikke lngere indgr i fdekden .
Gr det s i retning af benmel , i retning af fedt , og vil rester fra hjernen s lande i det , nr kraniet suges ud ?
Har vi s en tilstrkkelig sterilisering med 133 grader ?
Vi ved , at disse prioner tilsyneladende ogs viser sig resistente over for denne varmebehandling .
<P>
Her ville det have vret bedre at sige , at der ikke skal noget fedt i mlkeerstatningen fra andre kilder end mlken selv .
Hvis man absolut vil have fedt , skal man igen rense smrret , som man tidligere har trukket ud , eller eventuelt straks give mlken til dyrene .
<P>
Det andet problem er hjernen .
Vi har stadig den situation , at hjernen fra dyr under 12 mneder godt m anvendes .
Vi kan ogs bruge svinehjerne .
Der skal ikke fres bevis i plsen .
Det ville alts vre pbudt at frigre hele plsen , hele fdekden fra hjernen fra bde svin og kvg .
<P>
Det tredje aspekt er testen .
Hr . Bge har tidligere sagt , at vi vil teste fra 18 mneder .
Jeg vil gerne korrigere : Parlamentet har vedtaget , at alle dyr , der indgr i fdekden , skal testes , begyndende fra 18 mneder .
Ogs det skal garanteres , og vi m ikke undlade at forflge dette ml . Hr .
Byrne , vi m heller ikke tillade , at dyr , som ikke testes , bliver slagtet , fordi vi af diagnostiske grunde - hr . Bge har allerede refereret til det - har hrdt brug for dette resultat til at foretage en samlet vurdering af BSE-presset i Europa .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. kommissr , om end det er sent , trffer vi til stadighed mere alvorlige foranstaltninger .
Men af Deres tale fremgik det , at der er nogle endnu vigtigere sprgsml , som De ikke fortalte os om , og som Rdet heller ikke fortller os om .
Koordinering og kontrol .
De konstaterede indirekte mangler . Vi ved godt , at de er vigtige , men vi har ikke nogen forslag .
Lovgivningen om revisioner kommer f.eks. ikke videre p europisk plan .
<P>
Det andet sprgsml var , om der findes nogle alternative lsninger .
Ogs andre medlemmer har stillet dette sprgsml .
Hvad skal der ske med det kd- og benmel , som skal destrueres ?
Hvad skal der ske med de farlige stoffer , som vi fjerner fra foderet ?
Jeg kender det ogs fra mit eget land .
Jeg kender ikke nogen trovrdige lsninger p destruktionen af dem , eller p hvordan omkostningerne skal blive dkket .
<P>
Nu da vi taler om omkostninger , er der ogs det sidste sprgsml . Der findes en mde at dkke omkostningerne p , i hvert fald p EU-plan .
Men s vidt jeg ved , har vi ca . 1,5 millioner euro til rdighed .
De billigste lsninger taler om omkostninger p 3,5 millioner euro , og mange siger oven i kbet , at vi kommer op p syv eller otte millioner .
Der findes ingen forslag til at dkke omkostningerne under den eksisterende budgetsituation og de finansielle perspektiver , som De sttter .
Hvad skal vi gre ?
Vi krver mere trovrdige svar .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Berlato">
Hr. formand , jeg vil naturligvis gerne understrege noget , der er blevet gentaget ved flere lejligheder , nemlig at det er ndvendigt at genskabe forbrugernes tillid til de erhvervsdrivende inden for denne sektor .
For at dette skal blive muligt , vil jeg gerne endnu en gang opfordre Kommissionen til at skabe klarhed og dermed stille alle oplysningerne til rdighed , s en korrekt information kan bidrage til at mindske denne massepsykose , som vi efter min mening p en mde ogs er ofre for .
Jeg vil gerne komme med en provokerende bemrkning og sige , at hvis vi holder os til kendsgerningerne , er det p nuvrende tidspunkt meget lettere at blive ramt af lynet end at blive smittet med BSE .
Hermed mener jeg ikke , at vi ikke skal trffe alle de ndvendige sikkerhedsforanstaltninger , der kan hindre , at selv t eneste menneskeliv kommer i fare , men vi skal passe p , for medierne gr stor skade , og de er ved at lamme en hel sektor , selv om de tit ikke har nogen objektive oplysninger som grundlag for de konkrete nyheder .
En korrekt information er sledes en absolut betingelse for , at sprgsmlet bliver behandlet p den rette mde , og for , at man ikke skal give uberettiget nring til en psykose , der - hvilket jeg gerne vil gentage - ofte ikke har hold i virkeligheden .
<P>
Det er vigtigt at srge for , at forbrugerne er klar over , hvad de spiser . Det er derfor ndvendigt at fremskynde fristerne for den obligatoriske mrkning , s forbrugerne fr et njagtigt kendskab til dyrets karakteristika , lige fra dets fdsel til slagtningen .
<P>
Hvad indgrebene angr , vil jeg ogs minde om , at det er ndvendigt at give de erhvervsdrivende inden for denne sektor mulighed for at overvinde dette vanskelige jeblik .
Derfor er der behov for nogle direkte indgreb af konomisk art . Tnk blot p , at mange opdrttere har tusindvis af ker i staldene , og de ved ikke , hvordan de skal fremme afstningen af dette produkt .
Det er ndvendigt at oprette lagre med offentlig sttte , hvorefter der skal foretages direkte indgreb , s man afhjlper bedrifternes konomiske kriser med direkte offentlig sttte .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , fr dagens forhandling genlste jeg et srdeles interessant dokument , nemlig den klage , der i 1996 blev indgivet til Domstolen af den franske landboforening for landkonomisk koordinering ( le syndicat agricole franais de la coordination rurale ) og af Philippe de Villiers mod Kommissionen . Kommissionen blev anklaget for at have hndteret kogalskabskrisen p uhensigtsmssig vis , at have ladet hensynet til varernes frie bevgelighed veje tungere end hensynet til folkesundheden og at have undladt at anvende forsigtighedsprincippet .
<P>
Hvad er der i vrigt sket med den klage , Kommissionen for to r siden rettede mod Frankrig for manglende sikring af den frie bevgelighed , nr det gjaldt kdprodukter ?
Kommissr Byrne gjorde ikke i den redegrelse , vi netop har hrt , status vedrrende dette forhold .
Vi br drage flgende lre heraf i den aktuelle situation : Hensynet til folkesundheden br komme i frste rkke , vi br tage hjde for alle risici , selv om det er dyrt , og vi br respektere de medlemsstater , der mtte nske at trffe beskyttelsesforanstaltninger , som er mere vidtrkkende end de alment gldende .
Vi krver i srdeleshed maksimale sikkerhedsforanstaltninger , selv om det belaster Fllesskabernes budget i betydelig grad .
Den Europiske Union og medlemsstaterne m ptage sig ansvaret for de fejl , der er beget .
Skal vi fremover undg sdanne problemer , forudstter det , at landbruget plgges strenge forsigtighedsregler og krav om respekt for naturen . Sdanne regler indebrer selvsagt ekstra omkostninger , som i sig selv vil skade landbrugets konkurrenceevne p internationalt plan .
For at opveje dette handicap br vi i WTO-sammenhng i forbindelse med de forhandlinger , som netop nu tager deres begyndelse , kmpe for tanken om frit valg af landbrugsmodel i de enkelte omrder , og der br sttes sprgsmlstegn ved den model , der beror p Uruguay-runden , som tilsigter p verdensplan at skabe fri konkurrence p landbrugsomrdet uden nogen form for beskyttelse eller godtgrelse .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. kommissr , jeg henvender mig ikke til Dem som kommissr for dette omrde , men som reprsentant for den institution , der er EU ' s udvende organ .
Jeg er forvirret , og de taler , der har vret her i formiddag , giver mig fortsat denne ubehagelige fornemmelse , som jeg har , fordi BSE-problemet - bortset fra Deres forklaringer og de indgreb , De gjorde rede for , og som naturligvis er en lsning p konjunkturkrisen - udgr en strukturel krise , som vi endnu ikke har fundet en lsning p .
BSE er et moralsk problem , for vi har i flere rtier bygget landbrugspolitikken op omkring landbruget , og nu er der ved at opst en mistro til landbruget . Denne mistro m vi som institution ikke tillade .
Landbrugssektoren er en sektor , der bestr af folk , som arbejder , familier , der beskytter omrdet , mennesker , som i deres daglige virke betaler en hj pris for noget , de ikke kan gre for .
Det er absolut ndvendigt , at vi laver bestemmelserne om , men vi kan ikke bede de mennesker , der arbejder , om at betale en hj pris - i mange europiske lande har de vret p fallittens rand - for noget , de ikke kan gre for .
<P>
Nr der er jordsklv , siger man ikke " lad os se , hvad vi kan gre " , for nr der er jordsklv , gr man en konsekvent og ikke mindst jeblikkelig indsats .
Landbruget befinder sig nu i en af de vanskeligste faser i dets historie i Europa . Vi m ikke beg den perfekte forbrydelse over for landbrugssektoren , for denne forbrydelse ender med at f nogle endnu strre flgevirkninger for EU end for landmndene , eftersom landmndene og de europiske befolkninger til syvende og sidst forventer , at vi - nemlig EU og institutionerne - er den instans , der skal finde en lsning p deres problemer .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. kommissr , De har den tvivlsomme fornjelse af at have fet ret , og det er jo aldrig populrt eller srlig rart .
De samme personer og medlemsstater , der ikke tog Deres advarsler for to r siden alvorligt , og som stemte imod kvalificeret flertal , som De selv nvnte for et par mneder siden , er dem , som skriger p kompensation og sttte nu , hvor oksekdmarkedet kollapser , og vi str over for en situation med millioner af dyr p lager , som ikke kan slges eller bortskaffes i lbet af de nste to r .
<P>
I Det Forenede Kongerige ser vi med nogen sympati p alt dette .
Folk siger til mig : Ja , I var de frste .
Vi var som de allerfrste igennem hele processen fra selvtilfredshed til desperation og tilbage igen .
Og nr oksekdmarkedet i dag er sundt og oksekdforbruget stigende i Storbritannien , er det kun fordi , man har forstet , hvor skrappe foranstaltningerne skal vre .
<P>
Alle de sprgsml , som jeg nu nsker at stille Kommissionen , er affdt af den erfaring .
For det frste drejer det sig om omfanget af BSE .
Hvad viser prverne ?
Hvad siger medlemsstaterne selv ?
Vi har set rapporter om , at nogle lande , som for et r siden pstod , at de var BSE-frie , nu forventer op mod 500 tilflde i lbet af det nste r .
<P>
Hvis Europa har accepteret princippet om at sl dyr , der er over 30 mneder , ned , vil det s vre nok ?
Hvad siger undersgelses- og forskningsresultaterne om BSE hos dyr , der er under 30 mneder ?
<P>
For det tredje , hvor stor kapacitet har medlemsstaterne til at destruere det materiale , der nu skal fjernes ?
Er der medlemsstater , der har forbrndingskapacitet til det ?
Er der stadig lande , som vil smide dette materiale p lossepladser ?
<P>
Det drejer sig om alvorlige sprgsml , som vi ved , at De vil forsge at besvare .
Vi mener , at De skal g endnu lngere , og jeg vil gerne tilslutte mig min ven , hr . Garot , i hans udtalelse om , at Europa br vre solidarisk .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg glder mig over forslagene om forbud mod produktion af maskinudbenet kd fra drvtyggere , uanset alder .
I Det Forenede Kongerige er der i jeblikket forbud mod maskinudbenet kd , og vi har heller ingen dyr i fdekden , der er over 30 mneder , men problemet er , at der kommer maskinudbenet kd fra alle andre EU-lande .
S vidt jeg ved , er der ingen test , der er god nok til at sikre , at kdet er BSE-frit .
S jeg glder mig over forbuddet .
<P>
Med hensyn til at fjerne rygsjlen har De rejst sprgsmlet : Hvor skal det foreg , p slagterierne eller p salgsstederne ?
Men er det virkelig ndvendigt ?
Vi m taget hjde for Den Videnskabelige Styringskomits vurdering , men det m vel vre nok blot at fjerne rygmarven .
Uanset , hvad der sker , skal disse sikkerhedsforanstaltninger overvges nje .
<P>
Jeg er glad for , at man vil indfre udarbejdelse af en mnedlig rapport fra andre EU-lande , som man allerede har indfrt det i Det Forenede Kongerige , men foranstaltningerne skal gennemfres hurtigt .
Man skal sikre , at de gennemfres , og man skal lre af Det Forenede Kongeriges fejltagelser .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , hr. kommissr , BSE-krisen har blot over for den europiske offentlighed afslret og understreget medlemsstaternes skrbelighed og mangel p strenghed i overholdelsen af og kontrollen med de europiske regler vedrrende risikomateriale , som anvendes til fremstilling af dyrefoder .
<P>
P trods af alle forhandlinger om selve krisen tillader vi stadig , at visse potentielle risikomaterialer nr ud i fdekden , eftersom der f.eks. endnu ikke er indfrt forbud mod animalsk fedtstof til animalsk brug .
Borgerne , som er forsvarslse over for politiske beslutninger , der trffes af politikere p baggrund af konomiske kriterier , krver strre strenghed og ansvar .
<P>
Hvilket ansvar vil medlemsstaterne , Kommissionen og Parlamentet selv ptage sig over for de mennesker , der er blevet ramt af den menneskelige variant af BSE ?
Der er stadig ingen ensartethed i Rdets foranstaltninger , og derfor mister princippet om forebyggelse sin virkning .
<P>
Der er behov for mere forskning , s vi kan f tilbundsgende kendskab til denne sygdoms egenskaber og overfrselsmekanismer , og endelig m vi stramme op p kontrollen med foderfabrikkerne , som udgr et vigtigt element i overfrslen af denne sygdom .
<P>
Hvis flles beslutninger p landbrugsomrdet var en realitet , ville denne krise have udviklet sig anderledes .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , den aktuelle situation med stadig flere tilflde af BSE i EU viser tydeligt , at det ikke er nok at fremstte hensigtserklringer om reform af den flles landbrugspolitik , men at problemet m lses fra grunden af , og at der hurtigst muligt m gennemfres en virkelig reform af den flles landbrugspolitik .
Budgetindskrnkninger og almindelig tilbageholdenhed inden for Fllesskabet m ikke bruges som undskyldning for ikke at trffe de foranstaltninger , der er absolut ndvendige for at lse dette problem , samtidig med at kvgavlerne fr hjlp .
Den ndvendige reform af den flles landbrugspolitik m ikke have budgetbesparelser som ml , men derimod en mere rimelig fordeling af sttten mellem producentlande og produktioner , der tager hensyn til regionale forhold og den enkelte medlemsstats virkelighed .
Nye behov m modsvares af nye lsninger , hvorfor den nuvrende finansieringsramme , der blev besluttet i Berlin , skal revideres .
<P>
Til sidst en bemrkning om Portugal for at hre , hvad kommissren siger til det uretfrdige i at opretholde dette eneste eksportforbud , nr der bliver klart frre tilflde i Portugal , mens der i de andre EU-lande kommer stadig flere .
Det giver ikke mening .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Parish">
Kommissr Byrne , jeg er ikke kendt for at komplimentere Kommissionen , men jeg m retfrdigvis gre det i dette tilflde .
Det er helt forkert af medlemsstaterne at lgge skylden p Kommissionen , da det er to r siden , at Kommissionen understregede de problemer , der ville opst .
Medlemsstaterne har delagt det europiske oksekdmarked i deres forsg p at fastsl , hvilket oksekd der er sikrest i Europa .
<P>
Jeg er landmand , og jeg klarede mig igennem BSE-krisen i Det Forenede Kongerige .
Jeg s vrdien af mit kvg falde til nsten ingenting .
Det er meget pinefuldt for landbruget i hele Europa , s der er behov for foranstaltninger .
<P>
Jeg tror ikke , at vi nsker at starte forfra , s vi br se p de foranstaltninger , der blev truffet i Storbritannien , og som har genoprettet forbrugernes tillid .
Jeg vil indtrngende anmode om , at vi har n flles politik i hele Europa , og jeg ved , at kommissr Byrne er enig .
Hvis vi ikke har det , vil den europiske presse gennemg medlemsstaterne n efter n , se p deres sikkerhedsforanstaltninger og sammenligne , og vi vil miste forbugernes tillid til oksekd generelt .
<P>
Der er ingen tvivl om , at ldre kvg m tages ud af fdekden , uanset hvor pinefuldt det mtte vre .
De m destrueres .
Der er ikke kun mulighed for forbrnding , nu er der ogs en natriumhydrolysemetode til destruktion af kvg .
Jeg er sikker p , at De vil undersge det , for det vil mske vre en bedre og billigere mde til bortskaffelse af kvg .
Vi m ogs se p importen af kvg , der ikke kommer fra EU , for det er ikke kun os , der skal tage os sammen , jeg tror , at der er en del ligegyldighed i forbindelse med dette problem i resten af verden .
<P>
Vi m simpelthen styrke oksekdforbruget , vi m overbevise forbrugerne om , at det er sikkert at spise oksekd og f dem til at spise europisk oksekd .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , i betragtning af hvor meget dette kommer til at koste alle os europere , at vores forml er at genskabe tilliden , og at det nu ikke lngere drejer sig om den gldende lovgivning , men om gennemfrelse og kontrol med denne lovgivning , burde vi s ikke tnke over , hvordan vi kan genskabe tilliden ?
Kan tilliden blive genskabt af den uansvarlige minister , der fornrmede dem , som egentlig advarede os om denne risiko , ved at kalde dem uansvarlige ?
Eller sundhedsministeren , som udviste ekstrem inkompetence p omrdet ?
<P>
Hr. kommissr , kan de ansvarlige for den nuvrende forvirring , mangelen p kontrol med forbudte foderstoffer , det miljfusk , der finder sted , den uautoriserede begravelse af hundredvis af ker , s miskrediterede som de er , genskabe tilliden ?
Vil disse s miskrediterede personer kunne genskabe den tillid , som vi har behov for ?
<P>
Hr. kommissr , hvis vi ikke afkrver dem et ansvar , vil de afkrve os det .
Det kan De vre sikker p .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne henlede opmrksomheden p BSE-krisens finansielle konsekvenser .
For det frste har Kommissionen endelig overtaget Landbrugsudvalgets forslag om at udnytte den plads p 970 millioner euro , som stadig var til stede p landbrugsbudgettet .
Jeg tilfjer , at pladsen virkede strre , end den faktisk er nu , hvilket bl.a. skyldes euroens nuvrende vrdi , som faktisk har opslugt 250 millioner af dette belb .
<P>
Det andet punkt er , at hermed er finansieringen naturligvis ikke klaret .
Det er kun en begyndelse .
Jeg anmoder udtrykkeligt Kommissionen om at undersge , om der ogs er andre finansieringsmuligheder inden for rammerne af denne krise , f.eks. en forbrugerafgift .
Det kunne vre en midlertidig afgift p kd , hvorigennem vi i hvert fald kan dkke omfattende foranstaltninger ogs i r p en god mde .
Det er i sig selv ikke nyt at garantere sikkerheden p denne mde , heller ikke for andre produkter .
Se blot p miljafgiften p en rkke produkter i flere EU-lande .
<P>
Det tredje punkt , som efter min mening er vigtigt , vedrrer sprgsmlet om , hvordan vi skal forholde os til medlemsstater , som med fuldt overlg har brudt sig pokker om EU-reglerne .
Lad os vre rlige , den rd-grnne koalition i Tyskland pstod gang p gang sidste r , at der ikke var problemer , og s opstod problemet , der derefter blev skubbet over p andre .
Hvordan forholder Kommissionen og Rdet sig til dette ?
Jeg m sige , at Kommissionen , hvad det angr , har vret lidt mere konsistent end Rdet i de forlbne r for bare at nvne et eksempel .
<P>
Hvad er lsningen ?
Lsningen er i sidste ende ikke andet end god kdeovervgning , god kontrol og af og til hrde foranstaltninger .
I den forbindelse mener jeg , at det er politisk misbrug i jeblikket at hvde , at en ndring af den europiske landbrugspolitik i retning af sm virksomheder eller biologisk landbrug er lsningen .
Det er ikke det , det drejer sig om .
Det er fdevaresikkerhed .
Politikerne i Europa skal passe p , at de ikke bruger denne krise til egne politiske forml .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , dette er grundlggende et problem om dyresundhed , som har antaget proportioner af en stor krise , fordi den pvirker fdevaresikkerheden , selv om de medicinske eksperter siger , at smittefaren er lav .
Problemet opstod i Det Forenede Kongerige for over 10 r siden og har derfra bredt sig til hele det europiske fastland .
Kommissionen undervurderede sandsynligvis problemet i sin tid og tog ikke de ndvendige forholdsregler for at undg spredning af sygdommen .
<P>
Det m erkendes , at det var en fejl at vente indtil den 27. marts 1996 med at trffe ndforanstaltninger og indfre forbud mod eksport af dyr og kd- og benmel fra Det Forenede Kongerige og efterflgende at give efter for presset om at afskaffe forbuddet to r senere , nemlig den 16. marts 1998 .
Det er p tide at lre af fejlene og at trffe effektive og proportionerede foranstaltninger , som kan opfyldes uden at forsge at skyde grspurve med kanoner .
Frem for alt skal det vre ensartede foranstaltninger , for det , der skaber mest forvirring , desorientering og mistillid , er mangelen p klare og konkrete kriterier .
<P>
De har fortalt os , hvad Den Videnskabelige Komit mener , og hvad Rdet forsger at gre , men hvad er Kommissionen indstillet p at gennemfre , hvornr og hvordan ?
<P>
Endvidere skal det kontrolleres , at alle disse regler overholdes , for den store fejl har vret kontrollerne .
Jeg siger altid det samme : Det er fundamentalt , at Kommissionen koordinerer og harmoniserer kontrollerne og isr , at den kontrollerer kontrollren .
Klare og konkrete regler er uundvrlige , for vi er 15 lande , som hver har sine egne problemer , og i nogle lande - rent konkret i mit eget - hrer kontrollen p dette omrde under de 17 selvstyrende regeringer .
<P>
Til sidst foreslr jeg , at Kommissionen gr en indsats for at informere om risikoen , for de mange nyheder og kommentarer i medierne bidrager til forvirringen og borgernes uro .
Ud over alt dette , hr. kommissr , er det ndvendigt at tnke over den flles landbrugspolitiks fremtid , for til grund for dette problem ligger den konkurrence , som landbrugssektoren er underkastet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , jeg vil gerne takke Kommissionen for den information , som den har givet os om BSE-bekmpelse , og jeg vil ogs gerne sige til kommissr Byrne , at jeg har indtryk af , at han har situationen under kontrol , og at hans forslag er overskuelige og mlrettede .
Det har vi efter min mening ogs brug for , for ud over BSE har vi ogs hysteri og panik p mange omrder .
Denne frste information drejer sig helt sikkert om et meget omfangsrigt vrk .
Men jeg vil ogs gerne sige til Dem , hr. kommissr , at jeg gerne havde set , at informationerne fra de lande , som De s flot har listet op , var blevet sammenlignet med resultaterne fra den kontrol , som Levnedsmiddel  og Veterinrkontoret har foretaget .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem helt rligt , at jeg ikke har tillid til de informationer , vi fr fra landene og ministrene , nr jeg tnker p den uvidenhed og de forvridninger , som Rdet ( landbrug ) i de sidste mneder har ageret med over for forslagene , ogs Parlamentets forslag .
Man kan sikkert indvende noget mod mange foranstaltninger .
Men vi har alle konstateret , at de foranstaltninger , der nu er vedtaget , er resultatet af forsmmelser , ogs af de sidste rs forsmmelser , og der kan ikke slkkes p noget .
Nogle kolleger har allerede refereret til testene .
Det er sdan , at hvis vi ikke tester alle dyr , forfalsker vi resultatet .
Jeg oplever , at slagterierne ganske enkelt vgrer sig ved at slagte dyr .
Hvad bliver der gjort ?
De nedslagtes uden at blive testet .
Det gr ikke !
Her m vi skride ind , vi m klarlgge det i hele Europa .
<P>
Fru Roth-Behrendt har sagt , at vi har brug for mere og bedre kontrol - javel , det har vi brug for !
Men vi har ogs brug for love i Europa , der er forstelige og overskuelige .
Vi skal i den kommende tid behandle sundhedsbestemmelserne .
Jeg vil gerne sige til Dem helt rligt , at hvad jeg i den forbindelse hrer fra medlemsstaterne i jeblikket forekommer alt andet end optimistisk .
Da skal den gamle fure igen pljes , og man vil igen g de gamle veje , og det gr ikke !
Her m vi st sammen og p europisk plan udarbejde klare love .
Kun p den mde kan vi ogs f dette problem under kontrol !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic">
Hr. formand , jeg vil gre det ganske kort .
Sdan som det er blevet understreget , vil jeg blot sige , at vi risikerer hele tiden at gentage de samme ting .
Om 10 r vil vi gentage de samme ting , for vi er utroligt meget bagud med den videnskabelige forskning om prioner .
Nu har vi haft kendskab til prionerne i 15 r , kre kommissr Byrne , og i 15 r har vi ikke vidst , hvilke molekylre mekanismer der er rsag til nervernes delggelse . Vi ved ikke , om prionerne gr igennem moderkagen , vi ved ikke , om de kan overfres til mlken , vi har ingen meget hurtige testmetoder ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Hr . Nistic , det var ikke et indlg til forretningsordenen .
Jeg ved , at jeg br vre fleksibel , men udnyt det venligst ikke .
<P>
Jeg giver ordet til kommissren .
<SPEAKER ID=35 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke alle medlemmer , der har givet vrdifulde bidrag til denne forhandling .
Alle bidrag er taget til efterretning . Som forelbigt svar p de forskellige indlg vil jeg gerne sige , at de personer , der talte om forbrugernes tillid , berrer et srligt vigtigt sprgsml ud over de sprgsml , som vi i dag behandler om den offentlige sundhed .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p et aspekt af forbrugertilliden , som en rkke medlemmer , isr hr .
Whitehead , henviste til . Forbrugernes tillid afhnger ofte af den BSE-fase , som medlemsstaterne befinder sig i .
Sprgsml om offentlig sundhed er utrolig vigtige , men jeg vil gerne tale om forbrugernes tillid , inden jeg gr over til aspekter om offentlig sundhed .
<P>
Hr . Whitehead har helt rigtigt observeret , at forbrugernes tillid i Det Forenede Kongerige er stor .
Oksekdforbruget i Det Forenede Kongerige er strre end fr 1996 .
Hvorfor ?
Hvilke konklusioner kan vi drage med hensyn til forbrugernes tillid ?
Jeg mener , at det er fordi , man kan se et fald i forekomsten af BSE-tilflde i Det Forenede Kongerige , selv om antallet af tilflde stadig er langt det hjeste i Den Europiske Union .
S hvorfor er forbrugerne s afslappede , at de spiser langt mere oksekd end fr 1996 ?
Jeg tror , at det er fordi , de stoler p den videnskabelige dokumentation . De tror p , at lovgiverne har reageret og ivrksat tilstrkkelige foranstaltninger , og at myndighederne i Det Forenede Kongerige har gennemfrt disse foranstaltninger med det resultat , at vi har langt frre tilflde af BSE .
Forbrugerne har derfor konkluderet , at der bliver gjort noget ved det af personer , som tilsyneladende har forstand p det , med det resultat , at der er frre tilflde af BSE .
Dermed stiger forbrugernes tillid og oksekdforbruget .
<P>
Det er det , man skal opn i resten af Europa , men det vil tage tid , fordi forbrugerne i resten af Den Europiske Union ikke har vret igennem alle BSE-faserne , og vi ved alle hvorfor : Fordi en rkke medlemsstater , der pstod , at de ikke havde tilflde af BSE , efter meget kort tid mtte indrmme , at det havde de alligevel .
Det havde naturligvis en umiddelbar virkning p forbrugernes tillid , fordi budskabet til forbrugerne var : De personer , der skal gre noget ved det , ved ikke , hvad de har med at gre og kan ikke beskytte forbrugerne .
<P>
Vi nsker ikke , at forbrugerne skal vre sm mikrobiologer , men de skal vide , at personer , der har forstand p det , gr noget effektivt for at beskytte forbrugerne .
<P>
Jeg vil nu tage fat p nogle af sprgsmlene om offentlig sundhed og de procedurer , der er behov for .
Flere har nvnt sprgsmlet om undersgelser , som blev drftet i Rdet sidste mandag .
Undersgelser af dyr over 30 mneder er stadig standard , men under overvejelse .
En lang rkke igangvrende undersgelser vil give uvurderlige oplysninger inden for en meget kort tidshorisont .
Vi har endnu ikke tilstrkkelig mange undersgelser til at kunne drage velunderbyggede konklusioner .
Den statistiske stikprvetagning er ikke omfattende nok , men nr den er mere udbygget , kan vi drage konklusioner .
Det vil gre det lettere for os at trffe yderligere foranstaltninger .
<P>
Med hensyn til tredjelande kan jeg sige , at beslutningen om certificeret referencemateriale , som vi udarbejdede for et stykke tid siden , vil glde tredjelande fra 1. april 2001 .
Jeg har skrevet til alle tredjelande og gjort dem opmrksom p fllesskabsforanstaltningerne , og jeg har advaret dem om farerne ved kd- og benmel .
Min tjenestegren vil desuden holde en konference for tredjelandene om kort tid for at understrege alt dette yderligere .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om rygsjlen skal rygmarven naturligvis fjernes og destrueres .
Nogle har stillet sprgsmlet : Er dette ikke nok - hvorfor skal vi fjerne hele rygsjlen , hvis risikofaktoren sidder i rygmarven ?
Her er der jo ikke taget hjde for faren fra nerverne i ryggen , og fjernelse af rygsjlen er specifikt rettet imod denne srlige risiko .
Fjernelse af rygmarv har vret et krav fra 1. oktober .
Sprgsmlet er hvordan og hvor .
Som jeg forklarede , er der komplikationer og risici , som afhnger af om det gres p slagteriet eller i slagterbutikken .
Vi har ikke tid nok til at g i detaljer , men jeg vil gerne gentage , at det er et sprgsml , som vi m overveje nje .
<P>
Med hensyn til undtagelser undersger alle medlemsstater i jeblikket dde dyr og dyr , som er i risikogruppen .
Undersgelserne udfres p stikprvebasis , og det vil vre en hjlp til at vurdere omfanget af sygdommen og give os flere oplysninger .
De relevante beslutninger vil blive truffet p dette grundlag .
<P>
Antallet af inspektioner skal indg i den rapport , som jeg vil anmode medlemsstaterne om at udarbejde .
De vil huske , at jeg sendte en skrivelse til medlemsstaterne den 4. januar med et bilag til detaljerede oplysninger .
Vi har modtaget mange af disse oplysninger nu , og vi vil naturligvis have lbende kontakt med medlemsstaterne og f yderligere oplysninger og sikre , at alt gennemgs .
<P>
Der blev henvist til den flles landbrugspolitik .
Det er mere et emne for min kollega , hr . Franz Fischler , men medlemsstaterne udnytter endnu ikke fuldt ud mulighederne for det , man kunne kalde en grnnere flles landbrugspolitik .
Jeg vil i denne forbindelse sige , at hr . Franz Fischler og jeg har oprettet et paritetisk udvalg med vores tjenestegrene for at se p netop dette sprgsml og for at se , hvilke justeringer der er behov for , s vi kan opn en mere naturlig fdevareproduktion .
Dermed mener jeg ikke , at vi skal opgive tanken om industriel fdevareproduktion .
Det er umuligt .
<P>
( Bifald fra hjre ) Det er en automatisk reaktion , som ikke opfylder forbrugernes behov .
Vi m producere masser af fdevarer til forbrugerne , og det skal der ogs tages hjde for .
Men der er et nske fra forbrugernes side om mere naturlig produktion af fdevarer .
Jeg er ikke helt overbevist om , at der tidligere har vret fokuseret nok p det , og efter mine drftelser med hr . Franz Fischler vil vi se njere p det .
<P>
Det blev nvnt , at sttten fra den flles landbrugspolitik rettes mere mod store end sm landbrug .
Jeg er ikke helt overbevist om , at det er rigtigt , men der synes at vre tegn p det , og det vil vi naturligvis ogs se njere p .
<P>
Min fortrffelige forgnger , fru Bonino , havde nogle bemrkninger vedrrende hndhvelse .
Hndhvelse af foranstaltninger er naturligvis et sprgsml af afgrende betydning .
Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret spiller en vsentlig rolle i denne forbindelse .
Rapporterne om gennemfrelse af foranstaltningerne vil ogs ge medlemsstaternes opmrksomhed .
<P>
Der var ogs meget relevante kommentarer til fedtstoffer .
Det er ikke blot et sprgsml om at forbyde dem .
Dyr skal have fedtstoffer i deres dit .
Det er mere et sprgsml om , hvor disse fedtstoffer skal komme fra , og om fedtstofferne er sikre .
Den Videnskabelige Styringskomit skal mske uddybe dette aspekt .
Der var en omfattende diskussion om dette sprgsml i Rdet sidste mandag .
I konklusionerne henvises der til , at fedtstoffer til drvtyggere skal trykkoges p den mde , vi alle kender , men derudover var holdningen , at tiden mske er inde til at fjerne de animalske fedtstoffer fra dyrefoder , og det er et sprgsml , som vi m overveje .
I den forbindelse m man se p alternativer : vegetabilske fedtstoffer , soya , nogle har nvnt genetisk modificerede stoffer .
Der er mange komplicerede sprgsml , men i mellemtiden vil jeg ikke udstte det relevante forslag om trykkogning af fedtstoffer i dyrefoder .
Med hensyn til Blair House-aftalen vil jeg gerne sige , at min kollega , hr . Franz Fischler , er helt klar over landmndenes krav om en genforhandling af denne aftale .
<P>
Der er mange , som har henvist til budgettet , og jeg m sige , at vi har net loftet som fastsat i Berlin .
Enhver forgelse af budgettet skal nu enstemmigt vedtages af alle medlemsstater .
Der blev ogs henvist til den momsstigning , som nogle medlemsstater har plagt .
Det er medlemsstaternes eget ansvar .
Kommissionen har ingen kompetence i forbindelse med plggelse af moms p produkter , og det omfatter ogs landbrugsprodukter .
<P>
Der henvises ogs til konkurrenceforvridning , og her str vi over for en krise .
Vi kan ikke harmonisere alle foranstaltninger inden etablering af vigtige beskyttelsesforanstaltninger .
Vi m fortstte , og hvis foranstaltningerne krver justering eller finjustering for at undg konkurrenceforvridning , m vi foretage denne justering .
<P>
Andre henviste til behovet for at sikre harmoniserede foranstaltninger over hele Den Europiske Union , og jeg er helt enig .
Det har jeg sagt ved flere lejligheder .
Jeg tror , at forbrugernes tillid vil blive undermineret , hvis forbrugerne oplever forskellige foranstaltninger til afhjlpning af samme risikofaktorer i de forskellige medlemsstater .
Som jeg har sagt ved flere lejligheder , vil det underminere forbrugernes tillid , og budskabet er opfattet .
Jeg oplevede i Rdet sidste mandag , at ministrene accepterede forslaget om at forbyde ensidige foranstaltninger i de individuelle medlemsstater og ivrkstte foranstaltningerne p europisk plan .
<P>
Jeg skulle have nvnt tidligere , da jeg talte om undersgelser , at undersgelse af levende dyr endnu ikke er muligt .
Men der er omfattende forskning p dette omrde , og der bruges en del midler .
Der er hb forude med hensyn til undersgelse af levende dyr , men det er endnu ikke afklaret , og jeg vil ikke skabe forventninger p dette omrde .
<P>
Fru Grossette henviste til den flles landbrugspolitik , og jeg er ikke uenig i hendes bemrkninger om virkningerne for store og sm landbrug .
Kan vi f.eks. fortstte med en situation med 45 % sttte til markafgrder , en sektor , der er meget intensiv , og som beskftiger langt frre personer end de andre hovedsektorer ?
Det m vi ogs se p .
<P>
Hr . Posselt henviste til fedtstoffer og dioxiner , og sprgsmlet om dioxiner har vret under behandling af mine tjenestegrene og undertegnede efter offentliggrelsen af rapporten fra Den Videnskabelige Styringskomit inden for de sidste par uger om netop dette sprgsml .
Der findes dioxiner i fedtstoffer .
Det er ikke praktisk muligt at bortfiltrere dioxiner .
De skal elimineres p anden mde , og det arbejder vi p .
<P>
Hr . Graefe zu Baringdorf bad mig derefter om at berre sprgsmlet om et totalt forbud mod fedtstoffer fra drvtyggere i dyrefoder .
Som jeg sagde tidligere , er det under overvejelse , det blev drftet af Rdet sidste mandag og skal ses i lyset af yderligere oplysninger .
Der er problemer vedrrende kontrol , og det vanskeliggr sikringen af effektiv adskillelse . Men jeg vil holde alle informeret om udviklingen .
<P>
Der blev rejst et sprgsml om praktisk gennemfrelse af maskinudbening af kd .
Det vil indg i definitionen af certificeret referencemateriale .
Vi vil udvide definitionen af certificeret referencemateriale til at omfatte maskinudbening af kd , som s skal bortskaffes i henhold til lovens krav .
Det vil blive gjort i overensstemmelse med gldende lovgivning .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , tillad mig at komme med en bemrkning til hr .
Byrne . Til sprgsmlet om animalsk fedt vil jeg komme med et forslag om at lade fedtet blive i mlken , alts vende tilbage til smrret .
Det er netop godt for kalvene .
Naturen har indrettet det sdan , at fedtet i den form er let fordjeligt for dem , og der er ingen risiko for smitte .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Det er sikkert en interessant videnskabelig overvejelse , men jeg tror ikke , der er tale om et indlg til forretningsordenen .
<P>
Forhandlingen om Kommissionens redegrelse er afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af -agonister i hysdyrbrug
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0002 / 2001 ) af Olsson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 96 / 22 / EF vedrrende forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug ( KOM ( 2000 ) 320 - C5-0357 / 2000 - 2000 / 0132 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=39 NAME="Olsson">
. ( SV ) Hr. formand , hr. kommissr , vi har lige afsluttet en forhandling om problemerne med BSE - problemer , der hnger sammen med en fdevareproduktion , hvor konomiske interesser mske er af stor betydning og presser produktionen meget hrdt .
Vi m huske , at der p et globaliseret marked for fdevarer ndvendigvis m vre politiske grnser for , hvordan man producerer , sledes at andre samfundsmssige ml ikke bliver overset .
<P>
I Den Europiske Union har vi haft regler om ikke at bruge vkstfremmende hormoner .
Det har vi fet klager over , isr fra USA , som har nedsat et WTO-panel , hvor man har sagt , at vores beviser er utilstrkkelige .
Det var baggrunden for , at Kommissionen fik lavet en undersgelse af de hormoner , der har vret anvendt .
Det drejer sig om seks hormoner .
Iflge undersgelsen er der forskellige niveauer af risikomomenter .
Alle hormoner indebrer visse risici , frem for alt er de krftfremkaldende .
t hormon , stradiol 17- , er vrre end de andre .
Derfor foreslr Kommissionen nu en ndring i lovgivningen , sledes at netop stradiol 17- forbydes helt og aldeles - bde til anvendelse i foder og som vkstfremmere og til terapeutiske forml .
Med hensyn til de andre fem hormoner foresls en forlngelse af det provisoriske og tilfldige forbud , som glder nu .
<P>
Hr. formand , jeg og Miljudvalget sttter til fulde Kommissionens standpunkt .
Det er af strste vigtighed at g videre med dette .
Naturligvis er det ogs vigtigt at fortstte med at undersge de andre fem hormoner for at se , hvor farlige de kan vre , men det er positivt , at stradiol 17- nu definitivt forbydes .
Med denne undersgelse har vi alts fet bedre argumenter , som forhbentligt indebrer , at de , der har en anden opfattelse end vores , skal respektere vores standpunkt , vores forbud og det importforbud , der glder p.t .
<P>
De argumenter , som man har , er lidt forskellige , og jeg vil gerne her tage nogle argumenter op , som jeg har tilfrt rapporten , og som er blevet godkendt af Miljudvalget .
Muligvis vejer de ikke s tungt juridisk , men politisk er de meget tungtvejende .
For det frste er der miljargumentet .
Det er farligt at bruge hormoner p denne mde .
I USA , hvor hormonerne bliver brugt , har man opdaget , at de optages i miljet uden for dyreproduktionen .
For det andet handler det om dyrebeskyttelse .
Vi m overveje , om det er rimeligt at give dyr fodertilskud , der indebrer , at dyrene vokser p unormal vis .
Er det ikke en stressfaktor , der gr , at vi fr en konflikt , nr det glder dyreomsorg og ambitionen om at behandle dyrene godt ?
<P>
I det hele taget br vi i sammenhnge som denne tage stilling til de etiske aspekter .
Det bliver endnu vigtigere i et samfund med strre viden , og hvor videnskaben finder frem til flere og flere forskellige produktionsmetoder .
Man m derfor overveje , om dette stemmer overens med de grundlggende etiske regler , som vi mennesker har .
Sprgsmlet er jo , om en vidtrkkende forandring som denne indebrer , at selve livsbetingelserne for mennesker eller andre biologiske eksistenser forandres .
Det br vi nok ikke have ret til .
<P>
Hr. formand , jeg bifalder de ndringer , der er sket p omrdet . Samtidig vil jeg fremfre , at der er en afgrende forskel p udvalgets og Kommissionens forslag .
Vi fra udvalgets side vil sledes ikke sttte Kommissionens forslag til ny fremgangsmde . Vi vil lade eventuelle ndringsforslag g tilbage til Parlamentet til godkendelse , eftersom der er meget politik - ikke bare videnskab - i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=40 NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr .
Olsson har fremlagt en god betnkning om anvendelse af hormoner i husdyrbrug. fdevaresikkerhed skal have hj prioritet i alle vores afgrelser , for forbrugeren har krav p ufarlige og sikre fdevarer .
Stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning samt beta-agonister til vkstfremmende forml i produktion af oksekd har langtidsvirkning og kan derfor pvirke menneskers sundhed .
De strste risikogrupper er prpubertale brn og gravide , som vil vre berrt af hormonrestkoncentrationer .
<P>
Inden for rammerne af WTO-tvistbilggelsesproceduren kom Den Videnskabelige Komit med resultaterne af risikoanalysen af de seks hormoner til det resultat , at stradiol 17- har en entydig carcinogen , tumorfremkaldende og genotoksisk virkning .
Hvis der hos nogle stoffer , som det her er tilfldet med stradiol 17- , blot er den mindste mistanke om , at det kan skade sundheden , skal vi reagere med et definitivt forbud .
Et hjt niveau af fdevaresikkerhedsikkerhed og sundhedsbeskyttelse forpligter os ogs til forsigtighed i forbindelse med de andre hormoner , der vil komme p tale .
<P>
Ogs inden for Den Europiske Union skal det kontrolleres strengt , om hormonforbuddet overholdes .
De europiske forbrugere er jo yderst sensible , hvad angr importprodukter . Derfor skal kontrolsystemer af kdimport fra tredjelande ligeledes undersges .
Kun hvis vi anvender forsigtighedsprincippet , kan vi vise forbrugerne , at vi mener det alvorligt , nr vi taler om fdevaresikkerhed i Europa .
Dermed udsender vi herfra et tydeligt signal og fastlgger retningslinjerne for fremtiden .
<SPEAKER ID=41 NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi m give udtryk for bekymring p baggrund af de tvistigheder , der er opstet i forhold til USA og Canada om Den Europiske Unions forpligtelser i WTO og om anvendelsen af forsigtighedsprincippet , som vi lgger stor vgt p .
P grundlag af udtalelsen fra Den Videnskabelige Komit for Veterinrforanstaltninger med henblik p Folkesundheden ( SCVPH ) har vi krvet opretholdelse af forbuddet mod anvendelse af stradiol 17- , der betragtes som krftfremkaldende .
Vores ndringsforslag til Kommissionens forslag har samlet set til forml at anspore Kommissionen til at indtage en aktiv holdning og til at sge og udvikle egne videnskabelige oplysninger . Den Europiske Union m ikke efterlade det indtryk , at vi sger at vinde tid , og de manglende videnskabelige oplysninger m ikke tjene som pskud for at opretholde det midlertidige forbud i det uendelige .
Det midlertidige forbud mod de fem vrige hormoner - testosteron , progesteron , trenbolonacetat , zeranol og melengestrolacetat - br sledes finde anvendelse , indtil Fllesskaberne kommer i besiddelse af mere fyldestgrende videnskabelige oplysninger fra enhver kilde , og i srdeleshed takket vre vores eget forskningsprogram p dette felt . Vi mangler aktuelt viden om disse stoffer .
Nr denne er tilvejebragt , vil vi have det forndne grundlag for at trffe en afgrelse om , hvorvidt forbuddet skal opretholdes .
<P>
Vi nsker endvidere , at Kommissionen indhenter en udtalelse om disse stoffer fra Den Stende Veterinrkomit , som er nedsat i henhold til artikel 1 i beslutning 68 / 361 / EF , ligesom vi nsker , at Kommissionen sger at skaffe sig yderligere oplysninger med henblik p at lse dette problem inden for en rimelig tidsfrist .
<P>
Det skal understreges , at disse forslag tager sigte p at fremme et europisk landbrug , som tager hensyn til miljet , dyrevelfrden og menneskers sundhed .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi ved i dag , at anvendelsen af visse stoffer til husdyr indebrer en betydelig risiko for mennesker .
Kommissionens redegrelse om udviklingen af foranstaltninger til bekmpelse af BSE viser i vrigt tydeligt , at den forebyggende indsats - for s vidt en sdan er mulig - er langt mere effektiv end den efterflgende indsats . Det er som bekendt bedre at forebygge end at helbrede .
Vi br derfor vre srdeles opmrksomme p , hvilke stoffer vi anvender til husdyrene .
Denne rvgenhed br komme til udtryk p alle omrder , hvad enten det drejer sig om terapeutisk veterinrpraksis eller praksis for opdrt .
Nyere undersgelser viser , at stradiol 17- er krftfremkaldende .
Anvendelsen af dette stof til alle dyr bestemt til menneskefde br derfor vre strengt forbudt , og importen af kd fra tredjelande br overvges . Lnge fr den nuvrende kogalskabskrise opstod , forfgtede jeg her i Europa-Parlamentet to principper .
For det frste forsigtighedsprincippet med henblik p at sikre bedre beskyttelse af forbrugeren og undg enhver form for panik , idet denne som bekendt pvirker menneskers handlen og landbrugssektoren i negativ retning . For det andet princippet om sttte til videnskabelig forskning med henblik p at sikre , at vi snarest kan henholde os til s prcise data som muligt .
<P>
I Olsson-betnkningen genfindes disse to aspekter , hvilket jeg glder mig over .
Der hersker fortsat tvivl om fem andre hormoner , og det er vigtigt , at den videnskabelige forskning hurtigst muligt viderefres p dette felt .
Mens vi afventer sikre resultater , m det midlertidige forbud dog opretholdes , nr det glder anvendelsen af disse stoffer til husdyr , ligesom man br vre srdeles opmrksom p undtagelsesbestemmelserne .
<SPEAKER ID=43 NAME="Lund">
Hr. formand , frst en tak til hr . Olsson for en rigtig god betnkning , som lgger sig tt op ad det udspil , der er kommet fra Kommissionen , og som jeg synes er et godt udspil .
Jeg tror , at vi allesammen er enige om , at det at bruge hormonstoffer p denne mde til at fremme dyrenes vkst i sig selv er uacceptabelt .
Det er , som hr . Olsson sagde , uetisk .
Det har alvorlige konsekvenser for dyrevelfrden og for miljet , og de seks stoffer , vi her taler om , har ogs sundhedsskadelige konsekvenser for mennesker .
Det definitive forbud mod at bruge stradiol giver sig selv .
Stoffet er krftfremkaldende .
Men jeg synes ogs , at det er vigtigt , at vi nu fr det midlertidige forbud mod anvendelsen af de fem vrige stoffer .
Det er i virkeligheden et udtryk for en meget offensiv og god anvendelse af forsigtighedsprincippet , som jeg meget gerne vil sttte .
<P>
Jeg vil ogs gerne sttte ordfreren i , at forbuddene ikke br kunne ophves eller svkkes uden en godkendelse fra Rdet og Parlamentet .
Det er vigtigt , at vi fastholder det politiske ansvar i denne sag .
Og lad mig s endelig sige , at det for mig er helt ubegribeligt , at de amerikanske myndigheder lukker jnene for risiciene ved denne produktionsmetode .
Hvis man ser p udviklingen af visse krfttyper i USA og udviklingen af en ekstrem fedme i den amerikanske befolkning , s burde det f alle advarselslamper til at lyse hos de amerikanske sundhedsmyndigheder .
Derfor hber jeg , at den fornyede vedtagelse af et forbud mod at bruge dette hormonkd her i Europa kan vkke bde de amerikanske forbrugeres og de amerikanske sundhedsmyndigheders opmrksomhed , sdan at vi slipper for at skulle have videre diskussioner om denne sag i WTO-regi .
<SPEAKER ID=44 NAME="Byrne">
. ( EN ) Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Olsson , for hans betnkning , og ogs de udvalg , der gav udtryk for deres holdning til forslaget om Europa-Parlamentets og Rdets direktiv til ndring af Rdets direktiv 96 / 22 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af ss-agonister i husdyrbrug .
Hovedformlet med Kommissionens forslag er at ge niveauet for fdevaresikkerhed og opfylde vores internationale forpligtelser i henhold til WTO ' s aftale om sundhed og plantesundhed , den skaldte SPS-aftale .
<P>
Alle i Parlamentet ved , at WTO har sat sprgsmlstegn ved det gldende forbud mod anvendelse af vksthormoner , og at der i den endelige afgrelse fra 1998 var kritik af den risikovurdering af hormoner i fdevareproducerende dyr , som EU fremlagde .
Som alle ved , fik Kommissionen foretaget en yderligere risikovurdering af disse hormoner i lyset af resultaterne vedrrende risikovurdering fra WTO ' s appelinstans .
<P>
I april 1999 offentliggjorde Den Videnskabelige Komit for Veterinrforanstaltninger med henblik p Folkesundheden en udtalelse om de potentielle negative virkninger for den offentlige sundhed p grund af hormonrester i kd og kdprodukter fra kvg .
Denne udtalelse blev gennemget og bekrftet i maj 2000 .
Den overordnede konklusion var , at der ikke kan faststtes et acceptabelt dagligt indtag af de seks hormoner , som blev vurderet , ved brug som vkstfremmende hormon til kvg .
<P>
Med hensyn til hormonet stradiol 17- fandt Den Videnskabelige Komit , at det m betragtes som et krftfremkaldende stof , da det har bde tumorfremkaldende og tumorfremmende virkninger .
Hvad angr de fem andre hormoner , fandt Den Videnskabelige Komit , at der var behov for yderligere oplysninger .
<P>
I lyset af disse konklusioner foreslog Kommissionen for det frste at forbyde al anvendelse af stradiol i husdyr , da man erfarede , at stoffet er krftfremkaldende .
For det andet foreslog Kommissionen forelbig at opretholde det gldende forbud mod de fem andre hormoner , indtil der foreligger flere videnskabelige oplysninger .
Denne foranstaltning vil blive gennemget regelmssigt og er dermed fuldt forenelig med vores internationale forpligtelser .
Jeg er meget glad for , at rapporten understtter dette tiltag .
<P>
Med dette forslag har Kommissionen endvidere skabt det ndvendige retsgrundlag for vedtagelse af listerne over forbudte eller midlertidigt forbudte stoffer ved udvalgsprocedure for at give mulighed for hurtig reaktion p ny dokumentation og dermed mulighed for at ge forbrugernes sikkerhed yderligere .
Jeg beklager dybt , at rapporten ikke sttter indfrelsen af en udvalgsprocedure for vedtagelse af listerne over stoffer .
<P>
De fleste kender min holdning til dette sprgsml .
Jeg har drftet sprgsmlet om anvendelse af udvalgsprocedure , og jeg noterer mig , at Kommissionens anmodning ikke accepteres i de indgivne ndringsforslag .
Jeg vil gerne anmode Parlamentet om endnu en gang at overveje dette sprgsml , for jeg mener , at det er af stor betydning , at sprgsmlet om komitologi overvejes alvorligt i denne forbindelse .
<P>
Hvis Parlamentet insisterer p vedtagelse af bilagene ved flles beslutningsprocedure frem for udvalgsprocedure , mener jeg ikke , at Parlamentet varetager forbrugernes sikkerhed i forbindelse med dette sprgsml . Et sprgsml som Parlamentet har drftet tidligere i dag , bde vedrrende BSE og vedrrende dette sprgsml .
Hvordan kan vi overhovedet retfrdiggre en forsinkelse p halvandet r af tilpasningen af bilagene , nr et videnskabeligt udvalg har anmodet Kommissionen om at tilfje endnu et hormon til listen i bilagene ?
Hvordan kan det retfrdiggres ?
Nogle hvder , at det er et politisk sprgsml , og det er efter min mening helt forkert .
Det er et videnskabeligt sprgsml , og det er selve grunden til , at sprgsmlet blev behandlet i WTO .
Jeg frygter , at Parlamentet vil mene , at det er et politisk sprgsml og vlge flles beslutningsprocedure frem for udvalgsprocedure .
<P>
Jeg har prvet det fr .
Jeg har haft denne diskussion med Parlamentet fr , og jeg ved , hvad der vil ske senere i dag .
Medlemmerne vil komme for at stemme om dette sprgsml , og de vil flge indpiskerne .
Hovedparten vil ikke ane , hvad det er , de stemmer om , fordi de ikke er blevet informeret om det pgldende sprgsml .
Det bekymrer mig ogs , at s mange mennesker i dag skal stemme om et emne , der har stor betydning for forbrugerne , uden at vide , at de stemmer for en procedure , der vil medfre risiko for forbrugernes sundhed ved at udstte den procedure , hvor jeg p baggrund af klar videnskabelig dokumentation kan faststte regler til beskyttelse af forbrugernes sundhed .
<P>
Mine herrer og damer , jeg anmoder indtrngende om , at De vil ndre holdning til dette sprgsml og prioritere forbrugernes sundhed .
Forbrugernes sundhed br vre vigtigere end interinstitutionelle tovtrkkerier mellem Parlamentet og Kommissionen om sprgsml om flles beslutningsprocedure i et tilflde som dette .
Der er tale om et videnskabeligt sprgsml baseret p videnskabelige beviser : Det er en beslutning , som Kommissionen skal trffe , og som vil blive indfjet i et bilag , og Parlamentet vil have fuld aktindsigt i forbindelse hermed .
<P>
Jeg har tidligere i forbindelse med dette emne sagt , at jeg ikke bare afviser Parlamentets holdning om sprgsml om komitologi .
Mine damer og herrer , jeg anmoder Dem derfor indtrngende om endnu en gang at overveje forbrugernes rettigheder , vigtigheden af tilstrkkelig forbrugerbeskyttelse , og huske p , at vi forhbentlig vil have en fdevare- og sikkerhedsmyndighed nste r .
Denne myndighed vil vre gavnlig til opnelse af hurtige resultater .
Hvis myndigheden identificerer en potentiel risiko , kan den straks ivrkstte foranstaltninger .
Det vil sommetider vre i form af lovgivningsforslag fra Kommissionen .
Hvis det kan gres ved hjlpe af udvalgsprocedure , opnr vi de hurtige resultater , som forbrugeren har krav p .
Men skal det ske gennem flles beslutningsprocedure , vil det tage meget lngere tid .
<P>
Jeg vil gerne behandle betnkningens og fru Grossettes ndringsforslag i detaljer .
Jeg vil starte med de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 4 , 5 , 6 , 7 , 9 og 10 med hensyn til komitologi af de grunde , som jeg allerede har angivet .
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag 12 , 13 og 14 , som forkaster anvendelsen af udvalgsprocedure til opdatering af listerne over midlertidigt forbudte og forbudte stoffer , og som genindfrer den flles beslutningsprocedure .
<P>
ndringsforslag 1 fokuserer p en velbegrundet beslutning om opretholdelse af forbuddet .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslaget , da det foregriber resultatet af fremtidig forskning .
I henhold til ndringsforslag 2 forpligtes Kommissionen til at finansiere forskning i forbindelse med de fem midlertidigt forbudte stoffer .
Det er uacceptabelt .
Kommissionen har ingen juridisk forpligtelse i henhold til fllesskabslovgivningen og WTO til at finansiere forskning .
Det er bedre , at WTO udpeger parter til at vurdere risikoen p baggrund af videnskabelige beviser .
Sdanne undersgelser indgr ikke desto mindre i Den Europiske Unions programmer om fdevaresikkerhed .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 3 og 11 , som indfrer effektive kontrolordninger til beskyttelse af den offentlige sundhed .
Jeg vil gerne understrege , at der allerede er kontrolordninger i medlemsstaterne og p fllesskabsplan .
F.eks. kontrolleres kdimporten allerede i henhold til Rdets direktiv 96 / 23 om kontrolforanstaltninger og restkoncentrationer .
<P>
Og endelig foreslog Kommissionen , at bestemmelserne i direktivet om stradiol ikke skulle glde dyr i forbindelse med teknisk eller terapeutisk behandling fr 1. juli .
ndringsforslag 15 fra fru Grossette indeholder forslag om , at bestemmelsen er afhngig af tilstrkkelige alternativer .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslaget af sundhedshensyn p baggrund af de klare videnskabelige beviser vedrrende stradiol .
Endvidere viser en ny undersgelse , at der findes mange alternativer til stradiol i forbindelse med terapeutisk eller zooteknisk anvendelse i Fllesskabet .
Undersgelsen vil blive forelagt Parlamentet i den nrmeste fremtid .
<P>
Derimod kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 8 og i principppet den del af ndringsforslag 10 , der omhandler videnskabelige data , da disse ndringsforslag indfrer nyttige forklaringer til teksten .
<P>
Afslutningsvis vil jeg endnu en gang takke hr . Olsson for den fremragende betnkning om dette vigtige sprgsml .
For at opsummere kan jeg sige , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 9 og 10 , og med hensyn til komitologi kan Kommissionen heller ikke acceptere 11 , 12 , 13 , 14 og 15 .
Derimod kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 8 og i princippet den del af ndringsforslag 10 , der omhandler videnskabelige data .
<SPEAKER ID=45 NAME="Olsson">
Hr. formand , jeg respekterer naturligvis kommissr Byrnes opfattelse , det vil sige en anbefaling af udvalgsproceduren .
Men vores hensigt er ikke at forsinke behandlingen , det handler om , at vi skal have mulighed for at fre en debat her i Parlamentet . I dette sprgsml er der , ligesom i mange andre sprgsml , nemlig ikke videnskabelig entydighed .
<P>
I gr mdtes jeg i Stockholm med en reprsentant for det amerikanske landbrugsministerium , og han havde ikke den europiske opfattelse af videnskab .
Derfor bliver vi her i Parlamentet ogs ndt til at diskutere sprgsml , der ikke udelukkende er videnskabelige , men som ogs handler om etisk stillingtagen og forsigtighedsprincipper .
Det handler alts ikke om at forsinke behandlingen , hensigten er at f en grundigere politisk debat .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Tak , hr . Olsson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=5>
De nye muligheder for bogproduktion
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0005 / 2001 ) af O ' Toole for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om nye muligheder inden for bogproduktionen : elektroniske udgivelser og print-on-demand ( 2000 / 2037 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=48 NAME="O'Toole">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at forklare , hvorfor betnkningen er s vigtig , og til illustration heraf har jeg tilfldigt valgt en rkke udgivne forfattere : Michel Tournier , Leonardo Sciascia , Italo Calvino og en forfatter fra mit eget land , Caryl Philips .
<P>
Disse vrker med deres fornemme sproglig alsidighed , form , kultur og historie optager et par hylder derhjemme .
De farver den mde , jeg tnker og ser p verden p .
Jeg er den , jeg er , p grund af disse forfattere , som ogs mange andre har haft glde af .
For mig er bger frst og fremmest kilden til valg , ider og muligheder .
Jeg voksede op i beskedne kr , i et fattigt omrde med sm forventninger og drlige fremtidsudsigter .
Men fra den dag , hvor jeg frste gang besgte et offentligt bibliotek , har bger - som for mange andre - vret min frigrelse .
Jeg er de forfattere , der har skrevet bgerne , og de bogforlag , som har udgivet bgerne , meget taknemmelig for denne frigrelse , og det er nu min pligt at sikre , at erfaringen videregives til andre .
<P>
Hvad handler betnkningen om ?
Jeg vil ganske enkelt sikre , i denne elektroniske tidsalder , at medlemsstaternes rammer for bger stadig fungerer , uanset om det drejer sig om beskyttelse af intellektuel ejendomsret , skatteforanstaltninger , regulering af eftersprgsel eller tilskud .
Bger har altid vret anerkendt som andet og mere end en handelsvare , og det er meget vigtigt i en tiltagende kommerciel verden .
<P>
Elektroniske forlag dkker fire specifikke omrder : Elektroniske bger , print-on-demand , internetboghandler og forlagsvirksomhed p Internettet .
Vi m sikre , at vi har den rette politik til at omfatte alle disse nye muligheder .
<P>
Hvad skal denne betnkning s indeholde ?
For det frste skal vi fremme den enorme vkst og udvikling af disse industrier og den omfattende anvendelse af elektroniske medier i Europa .
Der skal vre adgang til disse medier for alle europere til en rimelig pris og bestemmelser p uddannelsesomrdet , der stter dem i stand til at gre brug af denne adgang .
Vi skal fortsat sikre den sproglige og kulturelle mangfoldighed gennem elektroniske udgivelser og lette overgangen fra traditionel udgivelse til elektronisk udgivelse .
<P>
For at dette kan gennemfres , m vi faststte en politik , der kan fremme denne vkst og sikre valgmulighed og adgang for alle .
Derfor indeholder min betnkning en rkke punkter om dette .
EU-institutionerne har en meget vigtig rolle i sikringen af den fremtidige vkst .
For det frste kan Kommissionen faststte en omfattende politik til udvikling af sektoren .
For det andet kan vi alle fremme politikker til udvikling og promovering af det skrevne ord og bekmpelse af de digitale versioner .
<P>
Kommissionen kan og br udvikle uddannelsesprogrammer og stttemekanismer til sm og mellemstore virksomheder i denne sektor , og vi skal sammen med medlemsstaterne sikre rettighederne for forfattere og forlag og sikre , at industrien har mulighed for at udvikle sin kapacitet i den nye tidsalder .
<P>
Medlemsstaterne skal sikre , at de gldende momsregler for bger overvges og tilpasses elektronisk udgivelse .
Det er alt sammen inden for vores rkkevidde , og jeg anbefaler Parlamentet min betnkning i hbet om , at den kan danne grundlag for udnyttelse af fordelene i denne nye sektor .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="PT" NAME="Graa Moura">
Hr. formand , jeg begynder med at lyknske fru Barbara O ' Toole for hendes fremragende betnkning . Om den vil jeg gerne sige , at det i dag ikke kun er bogbegrebet , der forandrer sig ; alfabetiseringsbegrebet forandrer sig ogs .
Uvidenhed og ukyndighed , hvad angr beherskelse af de nye teknologier inden for det skrevne ord og inden for viden , vil uundgeligt fre til , at nye former for analfabetisme dukker op med alle de deraf flgende menneskelige , sociale , konomiske og kulturelle omkostninger .
<P>
( Stj i salen ) Derfor br man i det mindste principielt nedtone den eufori , der har vret fremherskende p internationale mder , med hjdepunkt p Rdet i Lissabon , hvad angr de nye teknologiers overvldende rolle i Unionens udvikling og i kampen mod arbejdslsheden , hvor det er vigtigt , at de europiske institutioner grundigt overvejer de sprgsml , som denne betnkning tager op .
Det drejer sig imidlertid ikke kun om at overveje bogproduktion , elektronisk udgivelse , print-on-demand og lignende sprgsml .
Efter vores opfattelse er det afgrende , at det arbejde , der udfres i de forskellige parlamentsudvalg , i de forskellige generaldirektorater , i de forskellige ansvarlige organer p svel EU-plan som i medlemsstaterne , finder ud af at samordne deres indsats nyttigt og effektivt .
Det er ikke hensigtsmssigt at vedtage forskellige eller mske sgar modstridende politiske foranstaltninger for elektronisk udgivelse , bogproduktion , forfatterrettigheder eller e  learning .
Definitionen og samordningen af de retningslinjer , der skal lede en sdan politik , har behov for at f afklaret i hvert fald to forudstninger : get bistand fra kvalificerede eksperter , der kan forsyne politikerne med viden p et omrde , som de ikke har srligt stort kendskab til , og valg af sdanne retlige midler , der hurtigt kan tilpasses teknologiernes og markedets udvikling .
<P>
Efter vores opfattelse br den elektroniske udgivelse , hvad angr skatter og afgifter , ikke behandles som den traditionelle bog . Den har behov for srlige bestemmelser , hvor man skal huske p , at den traditionelle bog rummer en anden type vrdier og af natur udgr et anderledes produkt end det simple digitaliserede katalog , som den elektroniske bog jo er .
Endelig foresls betegnelsen det europiske r for bger og lsning , og at den 23. april hvert r udrbes til den europiske dag for lsning .
Det er foranstaltninger , der indgr i kampen mod analfabetisme og indsatsen for at bevare de europiske folks kulturelle og sproglige mangfoldighed samt for at udbrede viden og styrke statsborgerskabet .
De fortjener derfor vores bifald .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske fru  ' Toole med hendes betnkning , som har sat de dramatiske ndringer , som er sket p bogomrdet p grund af de senere rs nye teknologi , i relief .
Alle vi , der som lsere eller forfattere elsker bogen , bliver ndt til at genoverveje vores forhold til den fra begyndelsen .
Der er foreget en revolution , som gr bogen endnu mere interessant , endnu mere indholdsrig og mere ndvendig for os alle .
Men samtidig gr den det ndvendigt , at vi udvikler europiske og nationale politikker for at klare de problemer , som opstr af de nye produktions- og distributionsmder .
P sprgsmlet , om hvorvidt bogen br beskyttes mod den ukontrollable mde , som markedet fungerer p , er svaret ja , eftersom bger og lsning har en vigtig kulturel betydning i vores samfund , og den br styrkes s meget som muligt .
<P>
De nye muligheder , som bner sig i forbindelse med IT og stigningen i antallet af lsende publikummer p Internettet , bliver fulgt op af problemer med forfatternes copyright og af risikoen for , at store grupper i befolkningen ikke har adgang til de nye medier .
De teknologiske analfabeters , landbrugsomrdernes og de tilbagestende gruppers ulige stilling kan vise sig at blive skbnesvanger , nr den lgges til den betydelige analfabetismeprocent , som man allerede i dag kan bemrke .
Problemet er s stort , at det kan blive rsag til endnu en trussel mod den sociale samhrighed , og den skal imdegs i tide ved , at EU udvikler mlbevidste politikker .
Men alle medlemsstaterne m ogs gennem uddannelse lette de unges adgang til bger og tilskynde dem til at lse , eftersom de udgr EU ' s fremtid , og man kan ikke tale om en fremtid uden bger , hvad enten det er i trykt eller elektronisk form .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Fru formand , fru kommissr , bger er et vigtigt medie til at videregive kultur , og moderne teknikker til udgivelsen af bger bidrager hertil .
Derfor er det en meget god betnkning .
Jeg vil gerne takke ordfreren for det store arbejde og de mange undersgelser , som hun har gennemfrt .
Det er et omrde , som hele tiden udvikler sig .
<P>
Ved udgivelser drejer det sig ikke kun om produktion , men ogs om forbrug .
Lsning er en form for forbrug , og det skal fremmes p en god mde .
Folk skal hele tiden vlge , hvad de vil bruge deres tid til .
Derfor har jeg sammen med hr . Graa Moura stillet et ndringsforslag om en europisk lsedag .
Vi foreslr den 23. april , for det er Shakespeares fdselsdag og Cervantes ' ddsdag .
S er hele Europa dkket .
Mange lande har allerede en Unesco-lsedag .
Jeg giver dog gerne Kommissionen frihed og visdom til at vlge en anden dato .
<P>
Fru kommissr , udbud uden eftersprgsel er intet vrd .
For at fremme eftersprgslen yderligere har hr . Gara Moura og jeg anmodet om et lsningens r og helst inden for en overskuelig fremtid , men det haster .
<P>
Et andet punkt er markedsvirkningen .
En bogsektor , som sikrer kulturel diversitet , skal beskyttes , hvor det er ndvendigt .
Faste bogpriser og nedsatte momssatser , som anvendes i nogle medlemsstater , ved tryk p papir skal ogs glde ved elektroniske midler , og medtages p en god mde i politikken .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Fru formand , jeg vil i dag gerne anlgge lserens synspunkt og omtale svel positive som negative aspekter .
<P>
Hvad angr de positive aspekter , er det velkendt , at individualisering af udbud og eftersprgsel er en af mulighederne i forbindelse med den elektroniske bog . Vi betragter dette som en kendsgerning .
Det samme glder et andet forhold , som er mindre tydeligt i dag . Bogbranchen vil ndre sig totalt , og vi vil se en get polarisering af forlggere og boghandlere , eftersom den elektroniske bog vil indebre en total ndring af distributionen .
Det var de positive aspekter .
<P>
Nr det glder de negative aspekter , vil der fremover vre en dobbelt hindring , som skal overvindes for at f adgang til det skrevne ord .
Lad os lgge dobbeltmoralen til side .
De nye teknologier kan afgjort bne muligheder for en demokratisering af lsningen , men de kan ogs skabe en yderligere hindring for adgangen til at lre at lse .
<P>
Fru formand , fru kommissr , tillad mig afslutningsvis at mane til rvgenhed , nr det glder opretholdelse af ophavsrettigheder i forbindelse med nye teknologier . Nye teknologier udgr en srlig trussel mod disse rettigheder og dermed mod ndsvrket som sdant .
Jeg m derfor ogs pege p behovet for lovgivning om bogpriser i Europa . Der er behov for at beskytte ndsvrket og dets distribution .
<SPEAKER ID=53 NAME="Reding">
. ( FR ) Fru formand , O ' Toole-betnkningen er srdeles ansporende og giver os anledning til at tnke i nye baner , nr det glder bogens fremtid , og ogs til at overveje nye initiativer .
Betnkningen fastslr med rette , at bogen spiller en afgrende rolle for formidlingen af den kulturelle mangfoldighed i Europa . Dette vil ogs vre tilfldet fremover .
Den bemrkelsesvrdige stigning i antallet af nye bogudgivelser vidner i vrigt om kulturel rigdom , livskraft og mangfoldighed . Det flger naturligt heraf , at vi tilsigter en indsats p det kulturelle omrde , som i stigende grad tager hensyn til bogen som uundvrlig kulturel strrelse .
Det glder i vrigt samhrighedspolitikken via strukturfondene .
Er De opmrksom p dette forhold , kre kolleger ?
Lad mig give et par eksempler .
Takket vre fllesskabssttten vil antallet af biblioteker i Grkenland vre fordoblet inden 2006 , fra de nuvrende 526 til 1170 .
I samme periode er der i forbindelse med det kulturelle operationelle program for Portugal afsat 38 millioner euro til udvikling af arkiver , biblioteker og lsning . Mere end halvdelen af disse midler hidrrer fra Den Europiske Regionaludviklingsfond .
Det samme glder konkurrencepolitikken , som har taget og tager hensyn til bogen og dens vrdi for de europiske folk .
Det glder endvidere indsatsen p det kulturelle omrde .
Da vi drftede programmet Kultur 2000 lagde Europa-Parlamentet vgt p initiativer til fremme af bger og litteratur . Dette nske har udmntet sig i konkrete initiativer .
Herom vidner det frste r med programmet Kultur 2000 . O ' Toole-betnkningen opfordrer os til at se sprgsmlet i et videre perspektiv og anskue den teknologiske revolution i dens mangfoldighed .
Det drejer sig om at sttte udbuddet fra europiske forlggere og dets alsidighed . Det drejer sig om at udnytte de nye muligheder , imdeg eventuelle risici , sikre adgang til viden og sikre kunstnernes ophavsrettigheder .
Den digitale revolution rummer muligheder , men ogs risici .
Dette er i vrigt udtrykt p udmrket vis i O ' Toole-betnkningen , og jeg skal ikke komme nrmere ind herp .
Blot vil jeg tilfje en enkelt bemrkning om risikoen for udstdelse , sfremt man ikke i srlig grad er opmrksom p vanskeligt stillede befolkningers behov .
Digitaliseringen vil kun vre et middel til fremme af kultur og undervisning , hvis den er tilgngelig .
Fru formand , jeg ser det ikke som en naturlov , at der er en digital klft mellem generationerne , mellem sociale lag , mellem dem , der har adgang til Internettet , og dem , der ikke har , mellem dem , der i fuld udstrkning nyder gavn af de nye teknologier i deres liv og arbejde , og dem , der ser p teknologien med frygt , og for hvem den er ensbetydende med sociale risici .
Vi br efter min opfattelse gre vores yderste for at undg , at der udvikler sig en sdan klft , og ikke blot konstatere , at den eksisterer , og at vi ikke kan gre noget i den anledning .
Jo , vi kan gre noget .
Det er vores pligt som borgere , vores sociale pligt , en pligt for alle tilstedevrende , medlemmer af Europa-Parlamentet og af Kommissionen .
Det er i vrigt ogs min opfattelse , fru formand , at globaliseringen , hvis den holdes i tmme , og den digitale teknik ikke ndvendigvis nedbryder nationale og regionale kulturer .
Kulturindustrien vil afgjort ndre sig radikalt og hurtigt og give plads for informationssamfundets nye virkelighed .
Vi br sledes styre disse omvltninger , ikke blot flge med eller efter og iagttage udviklingen .
Vi skal vre p forkant med udviklingen , sledes at vi sikrer , at digitaliseringen bner nye muligheder for adgang til forlggernes udbud , samtidig med at mangfoldigheden sikres .
<P>
Et initiativ til etablering af netvrk og samarbejde mellem forlagsvirksomheder betegner et frste skridt - beskedent i budgetmssig henseende , men afsgende .
Det vil efter min opfattelse utvivlsomt vre Kommissionens vsentligste indsatsomrde , og jeg har lagt vgt p , at der i forbindelse med gennemfrelsen af programmet Kultur 2001 i srlig grad ydes sttte til projekter , som forener forfattere og forlggere .
Er resultaterne af denne indsats overbevisende , vil vi ivrkstte nye initiativer til fordel for forlagsbranchen ud fra en kulturindustriel synsvinkel .
Jeg tror , der p dette felt bner sig nye muligheder , som endnu ikke er udforsket i tilstrkkeligt omfang .
Vi br p dette felt spille en grundlggende rolle som initiativtagere og fornyere . Lad mig ud over kulturprogrammet nvne en rkke ledsageaktioner til fremme af udgivelse og distribution af bger set i lyset af den digitale revolution .
Det er sledes aktioner , som er i overensstemmelse med ordfrerens nsker . Initiativet eLearning , som jeg ivrksatte i maj 2000 , vedrrer uddannelsessystemets infrastrukturer , som er en forudstning for alle videre scenarier .
Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet et detaljeret program for initiativets gennemfrelse .
Kommissionen finansierer ogs pilotprojekter og vil fortstte hermed isr ved hjlp af Minerva-programmet inden for rammerne af Sokrates-programmet , som specielt omhandler anvendelsen af teknologi i undervisningen , og som sammen med Leonardo-programmet for erhvervsuddannelserne udgr et afgrende element i vores aktion .
Udviklingen af partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor kan ligeledes vre med til at afhjlpe situationer , hvor der konstateres et uddannelsesmssigt underskud .
Kommissionens initiativ eEurope har til forml at sikre , at informationssamfundet tilsigter social integrering .
Der vil i lbet af 2001 blive adgang til Internettet og til multimedieressourcer fra en rkke offentlige centre , herunder centre i de mindst begunstigede omrder , og inden udgangen af 2002 vil alle elever i deres undervisningslokaler vre sikret denne adgang .
Vi arbejder ogs p en anden front , nemlig med udviklingen af indholdstjenester p omrderne eEducation og eCulture .
Programmet eContent er netop vedtaget for en firersperiode med det forml at fremme udvikling og anvendelse af digitalt indhold .
Det er endvidere muligt at styrke markedet takket vre samarbejdet med Den Europiske Investeringsbank og tilvejebringelse af risikovillig kapital til multimedieomrdet .
Samarbejdet mellem Kommissionen og Den Europiske Investeringsbank skal sledes ses i dette perspektiv , idet banken er beredt til at yde sttte til finansiering af kulturel virksomhed .
Vi er slet ind p en ny og lfterig vej , p digitaliseringens vej .
Kre kolleger , det skaber samtidig behov for get mobilisering og synlighed .
Personlig ser jeg positivt p tanken om et europisk r for bger og lsning , som flere af Europa-Parlamentets medlemmer har fremfrt - hr . Graa Moura , fru Sanders-ten Holte , fru O ' Toole .
Det er af flere rsager ikke muligt at udrbe et sdant r , men vi br efter min opfattelse sammen overveje mulighederne for i 2002 at arrangere en dag , en uge eller en mned for bger og lsning .
Lad os ikke p nuvrende tidspunkt lgge os fast p en bestemt lsning , lad os drfte mulighederne og sammen finde frem til den bedste lsning , som kan indg i programmet Kultur 2000 .
Jeg er med andre ord indstillet p en ben drftelse i Kulturudvalget med alle berrte parter , sledes at vi sammen finder de mest hensigtsmssige lsninger til fremme af bogen , lsningen og den kulturelle mangfoldighed .
Mine damer og herrer , teknologien er som bekendt et vrktj . Den er kun et vrktj , men et vrktj , som kan vre srdeles nyttigt i bestrbelserne p at ge vores kulturelle potentiale .
Tak , fru O ' Toole , og tak til Kulturudvalget for den betydelige indsats , der er ydet med netop dette sigte .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Tak , fru Reding .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=6>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=55 NAME="Muscardini">
Fru formand , nogle af min kolleger gjorde mig s rigtigt opmrksom p Meda-programmets eksistens , og derfor vil jeg gerne sprge , om Parlamentet kan godkende flgende mundtlige ndringsforslag : " opfordrer Kommissionen til at oprette et srligt program til sttte for etablering - hvis det er muligt - eller styrkelse af akvakultursektoren og udvikling af fiskebestanden . "
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0009 / 2001 ) af Nar for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om meddelelse fra Kommissionen om forbindelserne mellem EU og Middelhavsomrdet : Styrkelse af Barcelona-processen ( KOM ( 2000 ) 497 - C5-0630 / 2000 - 2000 / 2294 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0087 / 2001 ) af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om fredsprocessen i Colombia
<P>
Om betragtning B og C
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Fru formand , hvad angr det frste ndringsforslag , som vi skal stemme om , er der , s vidt jeg har forstet , mulighed for et kompromis med dets stillere , s dette ndringsforslag 1 kan trkkes tilbage , sfremt der stemmes om det indledende afsnit del for del .
Det drejer sig i punkt b ) om hele den frste del indtil " Colombia-planen " ; og i det andet hele den resterende tekst .
Jeg tror , at vi kan undg afstemning om ndringsforslag 1 ved at stemme om originaltekstens punkt b ) del for del .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Fru formand , Den Socialdemokratiske Gruppe er enig i hr . Mirandas forslag , og vi kan stemme for frste del og mod anden del .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer, Concepci">
Fru formand , vi er enige i dette forslag .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Fru formand , der er ogs et kompromis om den flgende afstemning .
Hvad den angr , tror jeg , at ndringsforslag 2 fra Det Europiske Folkeparti og De Europiske Socialdemokraters Gruppe betyder , at vi frst skal stemme om originalteksten del for del , fra " Der henviser til , at Colombia-planen " indtil " sociale aktrer " .
Vi skal derefter stemme om en anden del - som jeg tror forslagstillerne nsker at f forkastet - og derefter , som tillg , skal vi stemme om ndringsforslag 2 .
Vi stemmer alts frst om originalteksten del for del og derefter om ndringsforslag 2 som tillg til punktet .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Fru formand , jeg var skyggeordfrer for PSE-Gruppen i denne sag .
Hr . Miranda har ret , men det er vildledende at sige , at der er tale om et ndringsforslag .
Som man kan se i noterne , gjorde tjenestegrenene en fejl , og ordlyden fra PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen er ikke korrekt gengivet . Hr .
Mirandas fortolkning af det , vi skal stemme om , er derfor helt korrekt , og han har min fulde sttte , men det drejer sig ikke om et yderligere ndringsforslag .
Det var en umiskendelig teknisk fejl fra tjenestegrenenes side .
<P>
For at gre det helt klart vil jeg gerne gengive den oprindelige ordlyd .
Starten af forslaget ld som flger : " der henviser til , at Colombia-planen ikke er et resultat af en dialog mellem de forskellige sociale aktrer eller ...
" og resten er undret .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Fru formand , jeg vil blot bekrfte det , jeg sagde til hr . Howitt .
I nogle oversttelser , deriblandt den portugisiske , den hollandske og andre , hvor der burde st " fredsstrategi " , sdan som det fremgr af den spanske og den engelske udgave , str der faktisk " Colombia-plan " , hvilket er forkert .
Oversttelsen m ndres i disse versioner .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0398 / 2000 ) af Ferri for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om rapport fra Den Tvrfaglige Gruppe vedrrende Organiseret Kriminalitet - Flles aktion vedrrende gensidig evaluering af , hvordan de internationale forpligtelser med hensyn til bekmpelse af organiseret kriminalitet udmntes og efterleves i de enkelte medlemsstater ( 10972 / 2 / 1999 - C5-0039 / 2000 - 1999 / 0916 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0005 / 2001 ) af O ' Toole for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om nye muligheder inden for bogproduktionen : elektroniske udgivelser og print-on-demand ( 2000 / 2037 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=62 NAME="Bordes og Cauquil">
Vi har undladt at stemme og indtager samme holdning til betnkningen om en fiskeriaftale med Angola . Begrundelsen er i begge tilflde den samme .
Vi nsker ikke at modstte os initiativer , som giver blot den mindste mulighed for , at befolkningen i de to lande , som lever af fiskeri , kan opn en del af den europiske finansielle godtgrelse , der ydes i forbindelse med fiskeri ud for Cte d ' Ivoire eller Angola .
<P>
Vi m imidlertid protestere imod den dobbeltmoral , der i denne sammenhng kommer til udtryk , nr man taler om bistand til disse lande og deres befolkninger .
De tal , der fremlgges af ordfrerne i Europa-Parlamentet , vidner om den oprrende ulighed , der kendetegner de relationer , der reguleres ved disse aftaler . Eksempelvis kan man konstatere , at den finansielle godtgrelse , europiske fartjer har erlagt til Cte d ' Ivoire over en 10-rs periode , ikke er steget til trods for inflationen .
Man kan endvidere konstatere , at EU ' s bidrag til omhandlede land mere end halveres i perioden 1991 til 2003 .
Samme tendens gr sig gldende , nr det str skrevet sort p hvidt , at EU med henvisning til uroligheder i de pgldende lande forbeholder sig ret til at suspendere betalingen af de skyldige belb til Cte d ' Ivoire og Angola i forbindelse med fiskerettigheder .
<P>
Uagtet at der tales om bistand og aftaler , vidner tallene og vilkrene , som i urimelig grad favoriserer Europa , om relationer , som afslrer , at de europiske lande fortsat udnytter det afrikanske kontinent .
<P>
Betnkning af Jarzembowski ( A5-0013 / 2001 )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for ndringen af direktivet om udvikling af Fllesskabets jernbaner .
Jeg har lst Forligsudvalgets betnkning , og jeg vil gerne give udtryk for nsket om , at hr . Jarzembowski tit bliver reprsentant for Forligsudvalget , for han er net frem til det bedst mulige resultat .
Takket vre dette resultat bliver jernbanerne til godstransport liberaliseret i hele Europa . Jeg hber , at hr .
Jarzembowski opnr nogle lige s gode resultater , nr det drejer sig om at kmpe mod Rdet for at f gennemfrt nogle foranstaltninger til fordel for de ldre og pensionisterne .
Forligsudvalgets succes ved denne lejlighed har virkelig gjort indtryk p mig .
<SPEAKER ID=64 NAME="Bordes og Cauquil">
, skriftlig .
( FR ) I de to betnkninger fra Forligsudvalget om udvikling af Fllesskabets jernbaner og udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder udtrykkes der glde over , at det har vret muligt at n til enighed om et kompromis , som sikrer fuld privatisering af jernbanesektoren senest i 2008 for s vidt angr godstransporten .
Kompromiset baner vej for nye forslag om liberalisering og privatisering af anden jernbanetransport , alts passagerbefordring .
<P>
Den seneste tids tragiske ulykker i Storbritannien og det stigende antal uheld p privatiserede jernbanenet eksempelvis i Tyskland vidner imidlertid om de uheldige virkninger af privatiseringen af denne offentlige tjeneste .
<P>
Det m betegnes som blndvrk , nr man foregiver , at man ved at privatisere jernbanerne lser problemerne med det sociale bedrageri , der bestr i , at varer primrt transporteres via vejnettet .
I de sidste fem r er der overalt i Europa lukket jernbanestrkninger med det sigte i enhver henseende at begunstige private vejtransportvirksomheder .
Belastningen af vejnettet er i dag ved at n sin vre grnse . Privatkapitalen vender sig derfor i en vis udstrkning mod jernbanetransporten for at sge nye indtjeningsmuligheder og stttes heri af svel de europiske institutioner som de nationale regeringer .
<P>
Hverken brugerne eller befolkningen i al almindelighed skal forvente sig noget positivt af privatiseringen af disse offentlige tjenester .
Det samme glder arbejdstagerne inden for den omhandlede sektor . De anfgter og kmper imod liberaliserings- og privatiseringsinitiativerne og peger p initiativernes delggende virkning p beskftigelsen og arbejdsvilkrene .
Vi tilslutter os selvsagt fuldt ud arbejdstagernes og deres faglige organisationers kritik af disse uheldige tendenser .
<P>
Vi har derfor stemt imod de to betnkninger .
<SPEAKER ID=65 NAME="Caveri">
Ved denne stemmeforklaring er det efter min mening hensigtsmssigt at fre til protokols , at der er sket tydelige fremskridt med udviklingen af Europas jernbanenet efter den beslutning , der blev truffet for nylig p det italiensk-franske topmde i Torino om at g i gang med opfrelsen af en jernbanetunnel mellem Torino og Lyon og den heraf flgende nye hjhastighedsjernbanelinje .
Denne beslutning er det definitive startskud til et vigtigt stykke arbejde , der vil styrke jernbanerne og flytte godstransporten gennem Alperne vk fra vejene og over til jernbanerne .
<P>
Mens det gik fremad med det schweiziske projekt , nr det glder strkningen mellem Lotschberg og Simplon og Sankt Gotthard , skete der - som jeg allerede har haft lejlighed til at sige det her i Parlamentet - nogle farlige forsinkelser med hensyn til forbindelsen mellem Torino og Lyon . Nu str vi til gengld over for et nske , der er i trd med det transeuropiske transportnet i dette rhundrede .
Jeg vil gerne tilfje , at Italiens og Frankrigs valg - som Kommissionen fuldt ud stttede - er i overensstemmelse med Alpe-konventionens transportprotokol .
Det er i vrigt positivt , at Kommissionen netop her i januar - efter flere rs manglende interesse for Alpe-konventionen - bad Rdet om at blive godkendt som underskriver af protokollen og gav udtryk for nsket om , at dette vigtige dokument bliver ratificeret snarest muligt .
Den situation , vi har nu - nemlig at der bliver gjort en indsats for at fremme brugen af jernbanerne i Alpeomrdet med det forml at f en klar reduktion af godstransporten p vejene - vil blive forbedret ved , at der bygges nye jernbanestrkninger .
I den forbindelse kender Kommissionen allerede mit hb om , at jernbanestrkningen mellem Aosta og Martigny endelig bliver en del af det transeuropiske net , sdan som det bliver defineret i de kommende r .
<P>
Til sidst vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med den beslutning , man ogs traf i Torino , om at genbne Mont Blancs vejtunnel , nr sommeren er ovre .
Efter min mening var det fornuftigt af de franske og italienske myndigheder at begrnse antallet af lastbiler , der krer igennem tunnellen .
Jeg anmoder Kommissionen om at sttte dette valg af en begrnsning , og der skal vre tale om en kraftig begrnsning , som er reguleret ordentligt .
<P>
Betnkning af Wieland ( A5-0012 / 2001 )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for direktivet om anerkendelse af erhvervsuddannelserne for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje , farmaceuter , lger , jordemdre , dyrlger osv .
Jeg var af den opfattelse , at disse direktiver om anerkendelse navnlig var nyttige for privatpraktiserende lger , s de p denne mde kunne rejse frit omkring i Den Europiske Union , men nu , hvor jeg har brkket hjre fod og har brug for lgen i bde Italien , Belgien og Frankrig , har jeg konstateret , at der er forskel p den medicin og den behandling , man har anbefalet mig .
Jeg mener sledes , at det ville vre en fordel for alle syge at kunne rejse frit omkring i Europa og blive behandlet af lger med samme uddannelse .
Derfor hber jeg , at man vil indfre en flles europisk erhvervsuddannelse .
<P>
Betnkning af McNally ( A5-0006 / 2001 )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen om energieffektivitetsmrkning ved brugen af computere p kontoret .
Jeg forklarede min pensionerede ven Giuseppe Rossi - som fulgte mig til lufthavnen , da jeg rejste fra Bergamo til Bruxelles - at denne forordning tager sigte p en energibesparelse , nr funktionrerne forlader deres kontorer og lader computeren vre tndt , idet den s gr ned p den skaldte sleep mode .
Da jeg havde talt om denne betnkning lnge og forklaret dens nytte , sagde pensionisten til sidst til mig - efter meget snak frem og tilbage : " Jamen , er det ikke lettere at give funktionrerne pligt til at slukke helt for computeren , nr de ikke bruger den lngere ?
" Det sprger jeg stadig mig selv om , hr. formand .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for forbuddet mod stradiol 17- og alle de stoffer , der er s skadelige for den menneskelige organisme , fordi de som bekendt hmmer vksten og udviklingen hos de mennesker , der er s uheldige at komme i kontakt med dem .
Jeg har dog fet at vide , at budgetministrene i vores medlemsstater ikke helt afviser tanken om en fortsat brug af disse strogener , der som bekendt virker vkstfremmende p dyr , s de vokser hurtigere .
Jeg har spurgt mig selv , hvordan det kan vre .
Jeg tror , at jeg fandt svaret her i nat , for mske hber vores ministre , at nr det virker vkstfremmende p dyr , virker det ogs vkstfremmende p mennesker , s de ikke er ldre og pensionister s lnge . Dette ville give en besparelse p medlemsstaternes budgetter .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for styrkelsen af handelsforbindelserne med USA , Canada , Japan , Korea , Australien og New Zealand , for det er uden tvivl en god ting .
Jeg hber , at samarbejdet i fremtiden bliver styrket , s man ogs gr en direkte indsats for at forbedre levevilkrene for de ldre i disse lande .
Jeg hber ogs , at man vil undersge de eksisterende pensionssystemer i disse lande for at se , om vi kan f nogle gode ider til at forbedre de bestemmelser , der glder for de ldres forhold i EU .
<SPEAKER ID=70 NAME="Belder">
Vi sttter af flere grunde ikke Mann-betnkningen .
<P>
For det frste er der ikke juridisk grundlag for projekterne .
Det er berettiget , fordi det ikke vedrrer EU-opgaver .
Samarbejde mellem medlemsstaterne er et middel , uden selvstndig EU-kompetence , medmindre medlemsstaterne accepterer det .
<P>
Ikke desto mindre finder Kommissionen og ordfreren et retsgrundlag i artikel 133 og 308 .
Kommissionen specificerer ikke prcist , hvilke aktiviteter der omfattes af artikel 133 og hvilke af 308 , s der er fortsat uklarhed om kompetencerne .
<P>
Derudover foreslr Kommissionen n budgetpost .
Penge til flerrsprogrammer og omfattende projekter er imidlertid ikke nskeligt , fordi Kommissionen ikke m fre en selvstndig politik for de nvnte partnerlande .
Kommissionen har desuden lovet bedre arbejde ved at gennemfre frre projekter .
<P>
Kommissionen skal reprsentere EU-medlemsstaterne i WTO-sammenhng .
Unionens supplerende rolle manifesterer sig i koordination af medlemsstatsaktiviteterne .
Uddybning og udvidelse er alts ikke aktuelt .
Kommissionen har hnderne fulde med emner af europisk karakter , ssom landbrug , virkninger for udviklingslandene og handelskonflikter .
Derfor er en mere flles handelspolitik ikke opportun .
<P>
Ordfrerens betnkning er en forbedring af kommissionsforslaget . Det understreger efter vores mening imidlertid ikke de nvnte punkter tilstrkkeligt .
Derfor stemte vi hverken for eller imod ved afstemningen .
<P>
Betnkning af Muscardini ( A5-0008 / 2001 )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Rdets strategi for forbindelserne med Middelhavslandene .
Mit land , Italien , er et middelhavsland .
EU br efter min mening vre mere opmrksom p de lande , der ligger ved Unionens sydlige grnser , og som kun er adskilt fra EU af havet .
Jeg vil gerne foresl dem , der vil flge denne del af vores politik i fremtiden , at forordningen om arbejdsperiodernes kumulerbarhed med henblik p pensionsudbetaling udvides til ogs at omfatte de middelhavslande , der ligger ved Unionens sydlige grnser , hvilket vil sige , at denne forordning ikke bare skal omfatte EU ' s medlemsstater , men ogs staterne p den anden side af Middelhavet .
Der er mange arbejdstagere fra disse middelhavslande i Europa , og derfor er det efter min mening rimeligt , at de ogs fr gavn af de fordele , der er ved n samlet pension .
<SPEAKER ID=72 NAME="Queir">
Med Barcelona-processen blev der bnet for lovende perspektiver i forholdet mellem EU og 12 middelhavslande .
Det stod imidlertid hurtigt klart , at dette instrument var utilstrkkeligt .
Af politiske grunde , hvor den komplicerede fredsproces i Mellemsten er en vigtig bestanddel , men ikke den eneste .
At satse p en forenkling og en smidiggrelse af Meda-programmet og en styrkelse af middelhavslandenes lokale udviklingspolitik er forandringsfaktorer , der fremhves i betnkningen , og som fortjener vores kraftige sttte .
<P>
P baggrund af den store betydning , som Middelhavsomrdet har for EU , har Det Europiske Rd meget betimeligt vedtaget en flles strategi for denne region .
Der er derfor hb om , at den ndvendige politiske vilje denne gang kan blive styrket , s samarbejdet mellem medlemsstaterne og middelhavslandene , mellem disse indbyrdes og i forhold til EU kan komme godt af sted .
Selvflgelig ikke som modstning til den nordiske dimension , men fordi en vej , der bygger p denne type samarbejde , er nskvrdig og bidrager til at undg , at Europa bliver et kontinent med kun t centrum .
Der stilles derudover nu stadig tydeligere krav om at orientere EU ud mod havet ; at give EU en atlantisk dimension kan udmrket blive det nste skridt ...
<P>
Et ord til ordfreren , min kollega og gode ven , Cristiana Muscardini .
<P>
Jeg har p nrt hold fulgt , hvordan opgaven med denne betnkning blev fordelt i Udenrigsudvalget .
Det arbejde , som Cristiana Muscardini siden har udfrt , har til fulde givet alle dem ret , der lige fra begyndelsen stttede , at hun blev udpeget som ordfrer , for hendes betnkning fik kun n stemme imod sig , og ingen undlod at stemme i udvalget .
Nr der forekommer den slags tilkendegivelser , str det blot tilbage at hylde den , som har udtnkt og affattet dokumentet .
Det var rigtignok hendes pligt , men det er ogs tilfredsstillende , at Europa-Parlamentets plenarforsamling med overvldende flertal har anerkendt det .
Min kollega og gode ven , Cristiana Muscardini , skal derfor have min , og vores , bedste lyknskning .
<P>
Betnkning af Nar ( A5-0009 / 2001 )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Barcelona-processen og dens fremskyndelse , sdan som man nsker det i denne betnkning .
Dette er en fortsttelse af min sidste stemmeforklaring , hr. formand .
Efter min mening hrer Middelhavslandene lige s meget med til Europa som Tyrkiet .
Jeg hber og nsker , at Tyrkiet bliver optaget i EU , men hvis dette sker , vil det efter min opfattelse vre en god id , at man nje overvejer muligheden for ogs at optage Middelhavslandene i EU .
Det er efter min mening to sider af samme sag .
<SPEAKER ID=74 NAME="Caudron">
. ( FR ) Jeg vil gerne udtrykke anerkendelse af ordfrerens indsats .
Betnkningen om Barcelona-processen er srdeles fyldestgrende , og jeg skal blot fremhve enkelte forhold , som i srlig grad ligger mig p sinde .
<P>
Jeg erindrer for det frste om , at Kommissionens meddelelse om en styrkelse af Barcelona-processen havde et dobbelt sigte . Dels at gre status over Barcelona-processen og dels at fremstte henstillinger med henblik p den fjerde ministerkonference i Marseille ( november 2000 ) .
<P>
Skal vi vre rlige , m vi erkende , at resultaterne er beskedne .
Ser man p de tre aspekter af Euro-Middelhavspartnerskabet - dels det politiske aspekt , dels det kulturelle , sociale og menneskelige aspekt og dels det konomiske og finansielle aspekt - konstaterer vi , at kun det sidste aspekt af partnerskabet er ivrksat .
Og dog . Ubalancen p dette omrde er udtalt .
Vi krver , at vores partnere bner deres markeder p de omrder , hvor vi er mest konkurrencedygtige .
Nr det drejer sig om landbrugsprodukter , indtager Den Europiske Union imidlertid en forsigtig holdning , hvilket frer til opretholdelse af barrierer , som straffer de pgldende lande .
Som anfrt af ordfreren , nsker vi et frihandelsomrde p Europas betingelser .
Denne holdning er kritisabel og uansvarlig .
Lad os bringe dobbeltmoralen til ophr , og lad os ophre med at fremfre nsket om , at der skabes et omrde , hvor velstanden er ligeligt fordelt !
<P>
EU er optaget af udvidelsen mod st og tillgger kun Euro-Middelhavspartnerskabet ringe betydning . Det er p tide , vi hjt og lydeligt gr opmrksom p dette forhold .
Der er tale om en forkert satsning .
Europa har alt at vinde ved en konomisk og social bredygtig udvikling og politisk stabilitet i dette omrde hinsides det europiske indhav , Middelhavet .
<P>
Det er ptrngende ndvendigt at styrke Euro-Middelhavspartnerskabet .
Der foresls i betnkningen flere mulige veje , vi kan g .
Personlig finder jeg det nskeligt , at vi optrder mere mlrettet p den politiske scene .
Den nye politiske situation p internationalt plan bner utvivlsomt gunstige muligheder , som vi br udnytte .
Den Europiske Union br spille en rolle i forbindelse med fredsprocessen i Mellemsten .
Det er afgrende for freden og stabiliteten i omrdet , at der findes en lsning p konflikten i Mellemsten .
Det betyder retten til sikkerhed for Israel og for alle andre stater i Mellemsten , og det betyder anerkendelse af det palstinensiske folks legitime ret til at leve i en levedygtig stat , som er internationalt anerkendt . Set i dette perspektiv br Euro-Middelhavschartret om fred og stabilitet vedtages snarest muligt .
Den Europiske Union br endvidere investere flere finansielle og menneskelige ressourcer i partnerskabet , fremme det interregionale samarbejde og sikre , at det civile samfund i get omfang inddrages .
<P>
Jeg vil afslutningsvis anlgge et optimistisk syn p og udtrykke tilfredshed med det svenske formandskabs initiativ til indgende drftelser om Barcelona-processen . Denne indsats ligger i forlngelse af de initiativer , der blev ivrksat under det franske formandskab .
Vi m blot hbe , at disse drftelser hurtigt udmntes i praksis .
Jeg har p denne baggrund stemt for Sami Nars betnkning .
<SPEAKER ID=75 NAME="Sacrdeus">
Jeg finder det beklageligt , at der inden for rammerne af Barcelona-processen ikke er taget tilstrkkeligt hensyn til menneskerettighederne og deres praktiske anvendelse .
Derfor har jeg stemt for en rkke ndringsforslag , bl.a. ndringsforslag 1-4 .
<P>
Som svensk kristelig demokrat vil jeg udtrykke min bekymring over vilkrene for den kristne koptiske minoritet i Egypten , da de i praksis behandles som andenklasses borgere i deres eget hjemland .
Ulykkelig er ogs den gradvise marginalisering af det kristne maronitiske samfund i Libanon .
<P>
Derfor mener jeg , at beskyttelse af etniske , religise og kulturelle minoritetsgrupper i Middelhavslandene er en forudstning for , at Barcelona-processen kan kre videre , ikke bare p det konomiske og finansielle omrde .
<SPEAKER ID=76 NAME="Vachetta">
Nar-betnkningen om Europas Middelhavspolitik er mere end tvetydig .
Den giver ikke mulighed for at fastlgge nogen egentlige rammer for samarbejde mellem Europa og Middelhavslandene .
Og selv om det er muligt at flge ordfreren i hans krav om respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , ja s bliver det straks vanskeligere , nr han berrer de andre samfundssprgsml .
<P>
Frst og fremmest flger betnkningen Kommissionens strategi . Den kommission , der forfgter frihandel og konomisk liberalisering i Middelhavslandene .
Artikel 21 er meget sigende , set fra dette synspunkt : " der sttes skub i liberaliseringen af Middelhavspartnernes konomiske systemer og i gennemfrelsen af de strukturreformer , der skal til for at kunne konkurrere p mere bne markeder " .
<P>
Betnkningen taler kun om " omlgning " i det centrale sprgsml om glden p trods af , at vi skal krve , at de europiske regeringer eftergiver den .
<P>
Med hensyn til migranterne er Nar-betnkningen restriktiv , nr den taler om styring af migrationsstrmmene , og nr den kriminaliserer indvandrerne .
Grnserne har aldrig holdt mnd og kvinder tilbage .
At betragte dem som illegale er netop at spille mafiaens og menneskesmuglernes spil .
Vi m vre villige til at bne grnserne .
<P>
Og endelig , selv om ordfreren anerkender palstinensernes ret til en stat , s nvner betnkningen ikke noget om deres legitime rettigheder , nemlig lsladelse af alle politiske fanger og flygtningenes ret til at vende tilbage til deres hjemland .
<P>
Derfor stemmer jeg imod denne betnkning .
<P>
Forslag til beslutning om Columbia-planen ( B5-0087 / 2001 )
<SPEAKER ID=77 NAME="Bordes og Cauquil">
Grunden til , at vi har stemt for beslutningen om Colombia , er , at vi vil protestere mod den plan , som USA har ivrksat . Under foregivelse af at bekmpe narkotikahandel medfrer tvangsforflyttelser af befolkninger , som oftest er landbefolkninger , for at ge de store jordbesidderes profit .
Denne militre intervention har frst og fremmest til hensigt at fremme de store kapitalistiske koncerners udnyttelse af Colombias ressourcer .
<P>
Vi er imod amerikansk militrintervention i Colombia , ligesom vi er imod Englands interventioner i Sierra Leone og Frankrigs direkte eller indirekte interventioner i Rwanda , Congo og Zaire .
Vi er ogs imod privatiseringsplanerne for store dele af den colombianske konomi og de foranstaltninger , der snker befolkningens kbekraft , samt den nedsatte folkepension .
Og i den sammenhng er vi godt klar over , at Den Europiske Union og IMF ' s sttte frst og fremmest koncentrerer sig om at skabe gunstige investeringsbetingelser for de imperialistiske magters borgerskab .
<P>
Vi er imod enhver form for undertrykkelse og tvangsforflyttelse af befolkninger , og det er baggrunden for vores beslutning .
<SPEAKER ID=78 NAME="Vachetta">
USA ' s Colombia-plan blev vedtaget p fuldstndig udemokratisk vis uden hring af de forskellige sociale og politiske aktrer og uden godkendelse af kongressen i Colombia .
I planen foresls en livsfarlig lsning , der i virkeligheden er en plan om militr indblanding under pskud af at ville bekmpe narkotikahandlen . Det er en plan , der vil kriminalisere de sm landmnd og delgge deres hst med rgangreb , som er skadelige for miljet og mennesker , og som tvinger folk til at forlade deres jord .
<P>
Udvalget om Udvikling og Samarbejde har fremsat et beslutningsforslag om sttte til fredsprocessen i Colombia og bryder sledes med den farlige tankegang , der findes i Colombia-planen .
Vi kan kun sttte forslagene om gennemfrelse af en landbrugsreform og om sttte til fredsprocessen p linje med i nabolandene .
Unionens ressourcer skal alts kontrolleres , sledes at de ikke anvendes til undertrykkende forml .
<P>
Men en fordmmelse af de paramilitre grupper og indfrelsen af en dialog med FARC og ELN ville vre de frste skridt mod fred .
<P>
Bekmpelse af narkotikahandel og af de rigtige narkotikahandlere krver , at man indfrer radikale foranstaltninger , nemlig en egentlig og effektiv bekmpelse af hvidvaskning af narkopenge og indfrelse af en Tobin-skat p kapitalbevgelser , hvilket ville medfre en omfordeling til glde for alle borgere .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert">
Hr. formand , det undrer mig , at hr .
Fatuzzo ikke har nogen kommentarer .
Jeg havde troet , at han ville bruge et jeblik p at fortlle os , om han stemte for eller imod Colombia-planen .
Er det muligt , hr. formand , gennem Dem at bede ham om at forklare os , hvordan han stemte , da det er vigtigt for os at vide .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Ja , jeg ved , at alle medlemmer har ret til fremstte en stemmeforklaring , og hr .
Fatuzzo har ret til at undlade at forklare visse stemmer , og det takker vi ham for .
<P>
<P>
Betnkning af Ferri ( A5-0398 / 2000 )
<SPEAKER ID=81 NAME="Camre">
Danmark har et retligt forbehold , som betyder , at vi ikke nsker at give EU myndighed p retsomrdet , men den grnseoverskridende kriminalitet er et voldsomt voksende problem , som ndvendiggr et samarbejde mellem medlemsstaterne .
Nr jeg har valgt at stemme for denne betnkning og dens anbefalinger , idet jeg dog har undladt at stemme for punkt 5 om en flles offentlig anklager for EU , s er det fordi vi i disse r i Danmark hjemsges af et stort antal udenlandske kriminelle , som vores gammeldags retsvsen og alt for bldagtige lovgivning ikke er i stand til at standse .
Vi har aldrig fr set en sdan brutalitet , kynisme og menneskeforagt , som vi nu oplever i forbindelse med narkotikasmugling , handel med kvinder , menneskesmugling , terrorisme , hvidvaskning af penge og rverier mod landets borgere .
Da Danmark har det mest eftergivende retssystem , strmmer de kriminelle ind efter den mindste modstands princip .
Flertallet af vores politikere vil ikke se virkeligheden i jnene og sger at bilde borgerne ind , at internationale konventioner forhindrer os i at beskytte vore fredelige og hderlige borgere .
Dette EU-initiativ er ndvendigt for at stte gang i genskabelsen af lov og orden i Danmark .
Vi er ndsaget til at g sammen med vores europiske partnere om flles indsats p et niveau , der giver retsstaterne mere magt end de kriminelle .
<SPEAKER ID=82 NAME="Evans, Robert">
PSE-Gruppens britiske Labour-medlemmer sttter i princippet beslutningen , men har indvendinger mod nogle af punkterne .
Vi sttter ikke udpegelsen af en flles offentlig anklager for EU ( punkt 5 ) .
I henhold til beslutningsforslaget skal den overordnede magt over medlemsstaternes territorier ligge hos et sdant organ , og det hnger ikke sammen med betnkningens anmodning om samarbejde mellem nationerne .
Man m stte sprgsmlstegn ved et sdant organs ret til at omg nationale domsafsigelser , og det er vigtigt , at medlemsstaternes retsmyndigheder bevarer retten til at disponere .
<P>
Nogle dele af teksten skaber ogs juridiske sprgsml . F.eks. punkt 9 , der handler om faststtelse af indirekte sanktioner for medlemsstaterne ( punkt 9 ) og anmodning om udvidelse af Domstolens befjelser i afgrelser om instrumenter besluttet uden for EU-omrdet .
<P>
Endelig sttter de britiske Labour-medlemmer strafferetligt samarbejde , men har betnkeligheder vedrrende henvisningen til " harmonisering af strafferetlige bestemmelser " i punkt 13 , hvori det foresls , at medlemsstaterne skal standardisere de strafferetlige bestemmelser i hele EU .
Selv om det kan vre en fordel p nogle omrder , br strafferetligt samarbejde fokusere p udveksling af oplysninger og koordination af organer med nogen tilnrmelse af lovgivningen , hvor det vil vre gavnligt , men ikke generelt .
<SPEAKER ID=83 NAME="Korakas">
I forslaget til beslutning med E . Ferri som ordfrer udgr det eksisterende behov for at bekmpe den organiserede kriminalitet et pskud for at udvide og aktivere nationale og mellemnationale bekmpelsesinstrumenter og at oplse enhver form for national suvernitet .
<P>
I forslaget forsger man at trffe foranstaltninger til at ophve den drlige mde , som anvendelsen af den gensidige retshjlp fungerer p , til at styrke EF-Domstolens rolle og udvide dens ansvarsomrder , til at realisere euroanklagerinstitutionen , til at fremskynde konvergensprocessen af medlemsstaternes strafferet osv. osv .
Der er tale om institutioner , som rt overtrder medlemsstaternes nationale suvernitet og de grundlggende principper for retspleje , som gr tilbage til den franske revolution .
Alt dette sker i opbygningen af det skaldte " omrde med frihed , sikkerhed og retfrdigheds " navn , sdan som det er planlagt i Amsterdam-traktaten og p topmdet i Tampere .
Kun m man tilfje : " ...
for den nye tingenes orden i perioden efter MU ' en " .
For Europas befolkning opfres der i virkeligheden sten for sten et omrde " med ufrihed , usikkerhed og uretfrdighed " .
<P>
Man kan ogs se det af det faktum , at den skaldte " terror " ( sdan som de rdgivende ordfrere til de forskellige tekster naturligvis oplever det , idet de af indlysende grunde aldrig har villet konkretisere et vagt , juridisk begreb , fr de inkluderer det i de forbrydelser , som skal forflges ) identificeres med den organiserede kriminalitet .
Med terror som pskud forsger de p den ene side at sl enhver form for politisk modstand , folkelig massekamp og ulydighed mod deres valg ned og p den anden side at gre de reaktionre foranstaltninger , som de trffer , mere spiselige i folks bevidsthed .
Men hvem er det , der taler om organiseret kriminalitet og terror ?
Var blodsudgydelserne mod Jugoslaviens folk mske ikke organiseret kriminalitet og oven i kbet langvarig ? Glder det samme ikke for forgiftningen af svel civilbefolkningen som soldaterne fra EU ' s lande , da man kastede uranbomber ?
Hvad andet end terroristiske kan man i virkeligheden kalde de operationer , som skulle nedkmpe demonstrationerne i Prag , Nice og for nylig i Davos og Zrich ?
Hvad skal man kalde de barbariske angreb p landmndene , pensionisterne og de folkelige bevgelser generelt i Grkenland og de andre EU-lande ?
<P>
Jeg er enig i , at den organiserede kriminalitet skal bekmpes .
Men det kan de styrker ikke , som anvender de statslige , repressive instrumenter mod folkebevgelsernes kamp , som str i spidsen for imperialistiske organisationer ssom EU , og som ligeledes er ansvarlige for svel den voldsomme stigning i kriminaliteten som for den organiserede kriminalitets kontakter med politiske apparater og personligheder ( f.eks. UCK ) .
<P>
Vi mener , at forslaget er endnu et bidrag til opbygningen af de for kapitalen ndvendige repressionsinstrumenter mod folkets rettigheder og friheder . Det trder enhver betydning af national suvernitet under fode , det bidrager til gennemfrelsen af " den nye ordens ret " , og det er farligt for Europas befolkning .
Af disse grunde stemmer MEP ' erne fra Grkenlands Kommunistparti imod det .
<SPEAKER ID=84 NAME="Ludford">
ELDR-Gruppen har stemt for Ferri-betnkningen , fordi vi nsker en mere effektiv og koordineret bekmpelse af organiseret kriminalitet i EU gennem udvikling af flles tiltag ud over de nationale strafferetlige systemer .
<P>
Vi kan ikke acceptere punkt 5 , som taler for en ( europisk ) " offentlig anklager med kompetence overalt i EU " , og hvor det er underforstet , at den offentlige anklager skal erstatte de nationale retsmyndigheder .
Vi sttter et system med en offentlig anklager , der samarbejder med de nationale myndigheder , men som ikke erstatter myndighederne .
<P>
Vi kan acceptere punkt 11 ( b ) med henblik p tilpasning af nationale definitioner af de alvorligste forbrydelser , s kriminelle ikke kan udnytte smuthullerne i retssystemet , men vi gr ikke ind for harmonisering af alle nationale retssystemer .
<P>
Vi kan acceptere punkt 8 , da vi sttter en fornuftig rationalisering af arbejdssprog i forbindelse med vigtigt professionelt samarbejde p tvrs af grnserne mellem f.eks. dommere og anklagere og med hensyn til bl.a. udlevering .
<P>
Selv om vi sttter punkt 9 , mener vi , at forslaget om sanktioner har svagheder i forbindelse med gldende mellemstatslige procedurer .
Der er ikke samme muligheder for at hndhve godkendt retshjlp som under Fllesskabets kompetenceomrde .
<SPEAKER ID=85 NAME="Lulling">
- ( DE ) I det fremlagte beslutningsforslag krver Europa-Parlamentet en reform af traktaten om Den Europiske Union for at give EF-Domstolen befjelse til at undersge , om medlemsstaterne p dette omrde opfylder kravene i europisk lovgivning .
At Parlamentet i denne beslutning ikke kun begrnser sig til EU-lovgivningen , men ogs vil inkludere Europardets instrumenter , er ikke kun en utopisk id , nr vi tager tingenes aktuelle tilstand i betragtning , men juridisk set er den ogs ekstrem vanskelig at gennemfre , og det vil danne en farlig prcedens , der i fremtiden kunne give anledning til meget forvirring og retsusikkerhed .
<P>
Tanken om at idmme sanktioner mod de medlemsstater , der ikke tilstrkkeligt effektivt efterkommer ansgningerne inden for retshjlp , str i grel modstning til det , at man ikke er forpligtet af de talrige instrumenter , der er vedtaget inden for rammerne af afsnit VI i traktaten om Den Europiske Union .
Letsindig omgang med sanktioner mod parter i EU er en foruroligende udvikling , hvor man kan frygte , at man fjerner sig fra et rettens Europa til et rettens Europa for den strkeste .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gre ordfreren og mine vrige kolleger opmrksom p , at de frste to punkter i de mangler , der er anfrt i begrundelsen vedrrende storhertugdmmet Luxembourg , ikke har vret gldende siden loven af 8. august sidste r .
<P>
Betnkning af O ' Toole ( A5-0005 / 2001 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , jeg vil gerne forklare , hvorfor De Grnne var positivt indstillet over for disse ndringsforslag .
Det drejer sig om punkt 11 og 13 i betragtningen , der i sidste ende danner basis for en yderligere vigtig betragtning , samt de vanskelige punkter , stykke 7 og stykke 12 , som vi under alle omstndigheder gr ind for .
Stykke 7 refererer til nsket om at finde en lovramme til de problemer , der vil opst p det nye marked .
Det var egentlig den vsentlige rsag til denne initiativbetnkning .
Hvorfor skal det drages i tvivl ?
<P>
Stykke 12 krver og beder om , at vi skal overveje , hvordan man kan finde et specifikt momssystem til at downloade offentliggrelser .
Dette problem er der nu engang , og det vil skabe total forvirring i samtlige eksisterende politikker .
Stykke 12 er p ingen mde i modstrid med stykke 13 , for stykke 13 beder kun om , at de eksisterende momssatser p bger i givet fald skal snkes eller helt afskaffes - det glder isr for visse institutioner som bibliotker osv. det vil sige , at publikationer skal ikke behandles anderledes p det nye e-marked .
Det er p ingen mde i modstrid .
Tvrtimod kan dette betyde vigtige skridt for dette nye marked og for den kulturelle vrdi , bogen .
Derfor har De Grnne stemt for det .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen om elektronisk publicering . Jeg har lst denne betnkning meget omhyggeligt , og jeg har tnkt over , hvordan jeg kunne begrunde min jastemme .
Jeg kom i tanke om , hr. formand , at nogle gange , nr jeg gr i seng sammen med min kone om aftenen , lser jeg en bog for hende , og nr hun hrer mig lse op , falder hun i svn . At lytte til min stemme har tydeligvis denne interessante og afslappende virkning .
Derfor spurgte jeg mig selv om , hvorfor vi ikke ogs indspiller disse bger p en cd , s de kan blive lst op for dem , der ikke ser s godt , og som ikke kan lse .
Med dette lsningssystem kan de ogs lre noget , og har de ogs mulighed for at lse , og p denne mde gr man noget for dem , der desvrre har et handicap , f.eks. et synshandicap , og som gerne ville lytte til og lse alle disse historier .
<SPEAKER ID=88 NAME="Figueiredo">
Vi har stemt for betnkningen , fordi vi mener , at den behandler et vigtigt sprgsml p en afbalanceret mde , idet den understreger betydningen af , at lse- og skrivefrdighed samt sproglig fornyelse fremmes , at Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed bevares og forbedres , og at den universelle adgang til det skrevne og talte ord samt udbredelsen af viden og styrkelsen af statsborgerskabet sikres , samtidig med at den foreslr konkrete foranstaltninger til at n disse ml .
<P>
Vi mener ligeledes , at det er vigtigt at intensivere kampen mod funktionel analfabetisme , og at ge bevidstheden i offentligheden om betydningen af bger og elektroniske udgivelser , ligesom den teknologiske udvikling skal stttes til forbedring af indehavernes ophavsretsbeskyttelse og rettigheder , herunder deres ret til at blive informeret og citeret , nr deres vrker benyttes .
<SPEAKER ID=89 NAME="Wyn">
. ( EN ) Vi m sikre , at der faststtes en dagsorden for elektroniske udgivelser , og at dette vigtige omrde udvikles sidelbende med de traditionelle udgivelsesformer , sledes at der er plads til begge .
<P>
Jeg glder mig over den vgt , dokumentet lgger p sproglig og kulturel alsidighed og det skrevne ords vsentlige bidrag til udviklingen af kultur i de forskellige europiske omrder .
Nr der lgges s meget vgt p sproglig og kulturel alsidighed , er jeg sikker p , at henvisningerne i betnkningen til " alle sprog " omfatter mindre sprog .
<P>
Elektroniske udgivelser er isr vigtige for bger med et begrnset marked , akademiske bger og bger p mindre sprog tilhrer denne kategori .
Det er derfor vigtigt , at Kommissionen og Rdet tager dette med i betragtning under vurderingen af denne betnkning .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Afstemningen afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12 .
15 )
