<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 18. januar 2001 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Meddelelser fra formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , den 26. januar krvede ETA endnu et offer i forbindelse med et bombeattentat i San Sebastin , som kostede Ramn Diez Garca , kok i hren , livet og srede to andre .
Jeg vil gerne p Europa-Parlamentets vegne oprigtigt kondolere ofrets familie og udtrykke nsket om , at de , som blev sret i dette attentat , m komme sig hurtigt .
<P>
Detr eneste , vi kan gre , er desvrre p ny at udtrykke vores flelse af afsky for og totale fordmmelse af denne blinde vold .
<P>
Tillad mig ved samme lejlighed at byde hr .
Luis de Grandes og Jess Caldera velkommen i tilhrerlogen . De to er gruppeformnd for henholdsvis Partido popular og det socialistiske parti i det spanske parlament .
De er kommet for at prsentere den aftale om frihedsrettigheder og mod terrorisme for de europiske institutioner , som deres politiske partier underskrev den 8. december i fjor , og som bl.a. adskillige fagforbund , arbejdsgiversammenslutninger og baskiske , pacifistiske sammenslutninger har tilsluttet sig .
<P>
Deres holdning , mine herrer , er s meget mere modig , som ETA for nylig har erklret , at alle nuvrende og fremtidige underskrivere af denne aftale vil blive ml for deres aktioner .
De skal vide , at De kan regne med dette Parlaments solidaritet .
<P>
Jeg opfordrer Dem , kre kolleger , til at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg m nu give Dem en oplysning .
<P>
Formanden for De Europiske Fllesskabers Domstol i frste instans har den 26. januar afsagt en kendelse , hvori han suspenderer Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2000 , som tog den meddelelse til efterretning , som den franske regering havde ladet os tilg angende fratagelsen af hr . Jean-Marie Le Pens mandat .
<P>
Denne kendelse prciserer , at hr . Le Pen skal genindtrde i Parlamentet , og det er naturligvis min pligt straks at fre en retskendelse ud i livet .
<P>
Jeg har herudover anmodet Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om en udtalelse om , hvordan Europa-Parlamentet efterflgende br hndtere denne sag .
Jeg kan allerede p nuvrende tidspunkt se et nyt element . Formanden for Domstolen i frste instans tildeler de facto Europa-Parlamentet magt til at udve et skn , nr der foreligger et krav om , at et medlem af Europa-Parlamentet skal fratages sit mandat .
Hvis denne afgrelse i sidste ende bliver bekrftet , vil sagen Le Pen sledes have medvirket til , at de europiske institutioners befjelser gr forud for de nationale regeringers .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Fru formand , da jeg , efter udtrykkeligt pbud fra Dem , forlod Parlamentets mdesal i Strasbourg , parafraserede jeg general MacArthurs bermte stning , da han af fjenden blev tvunget til at forlade Filippinerne : " I will come back . "
<P>
Ligesom han siger jeg , nu hvor jeg i dag er tilbage : " I am back !
"
<P>
Domstolen har rent faktisk genindsat mig i mine rettigheder som medlem af Europa-Parlamentet og har dermed anerkendt alvoren i mine realitetsindsigelser .
Parlamentet skal vide , at den socialistisk-kommunistiske regering , som blev valgt nogle f dage senere , med udgangspunkt i en banal hndelse under valgkampen , igennem tre r og under tilsidesttelse af alle retsprincipper , har frt en veritabel heksejagt p mig med det forml i alle valgte forsamlinger at skaffe sig af med en politisk modstander , uanset at han havde millioner af vlgere bag sig .
Jeg tror , det er denne fumus persecutionis , som , sammen med retskrnkelser og frst og fremmest krnkelser af den parlamentariske immunitet , har fet Domstolen til at dmme , som den gjorde .
Jeg er sikker p , at alle demokrater vil gldes over denne principielle og retfrdige afgrelse .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg skrev til Dem i gr , fordi verdens strste demokrati , Indien , gennemlever nogle helt srligt tragiske jeblikke , og jeg mener , det vil vre p sin plads , hvis Parlamentet demonstrerer sit nske om at st ved de indiske myndigheders og det indiske folks side i dette jeblik , og jeg vil bede Dem om at tilslutte Dem , at vi iagttager et minuts stilhed .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Tak , hr . Dupuis .
<P>
Jeg har naturligvis straks sendt denne besked til de indiske myndigheder .
Jeg takker Dem for Deres forslag , som jeg mener knytter an til det forslag , som fru Gill ligeledes nskede at fremstte , og jeg skal meget gerne opfordre Dem til at iagttage et minuts stilhed for ofrene for denne forfrdelige katastrofe .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Fru formand , jeg takker Dem mange gange for kondolencebudskabet , som var det , jeg nskede at tale om vedrrende Indien .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Fru formand , jeg tager ordet under henvisning til forretningsordenens artikel 7 , stk .
1 og 2 , og artikel 8 , stk . 4 , for at sprge , om De eller Deres tjenestegrene har modtaget en meddelelse fra den britiske regering om , at det konservative parti har nsket at ndre et af tre navne p dets liste og samtidig fjerne navnet p en person valgt i East Midlands-regionen ved valget til Europa-Parlamentet i juni sidste r .
<P>
ndringen gr ud p at fjerne hr .
William Newton Dunns navn og erstatte det med hr .
Javed Arain , der er nr . 4 p den konservative liste , og som i dag befinder sig her i tilhrerlogen .
<P>
De er uden tvivl godt klar over , at forholdstalsvalgssystemet blev anvendt for frste gang i Det Forenede Kongerige ved det sidste valg til Europa-Parlamentet , og de folk , der stemte ved dette valg , stemte p et parti , hvis meninger de kunne g ind for , og ikke p en bestemt person .
Mske kunne De , hvis der ikke er kommet nogen sdan meddelelse , rette henvendelse til den britiske regering for at hre , hvad dens officielle juridiske holdning er til dette sprgsml .
<P>
Endelig vil jeg under henvisning til artikel 7 , stk .
3 , anmode om , at det ansvarlige udvalg , der er nvnt i denne artikel , ser nrmere p hr . Newton Dunns akkreditiver for at se , om han rent faktisk har handlet i overensstemmelse med akten af 20. september 1976 , sledes som denne bestemmelse fastsatte .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Fru formand , artikel 2 i Parlamentets forretningsorden fastslr , at vi alle sidder her som enkeltpersoner og ikke som reprsentanter for politiske partier , og vi er ikke bundet af plg udefra .
<P>
( Bifald fra midten og venstre ) Det vsentlige ved demokrati er , at enkeltpersoner har garanterede rettigheder over for staten .
Jeg er bange for , at det konservative parti nu nsker at indfre en ny doktrin om , at politiske partier har magt over enkeltpersoner .
Det er begyndelsen til totalitarisme , og det er grunden til , at jeg forlod dem .
<P>
( Bifald fra midten og venstre )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Fru formand , hr .
Newton Dunn har helt ret , nr han peger p artikel 2 , men han glemmer en ting , og det er , at valget i 1999 fandt sted som et forholdstalsvalg . Ingen vlger stemte p hr .
Newton Dunn eller for den sags skyld p mig eller p hr . Heaton-Harris .
De stemte p en partiliste , og hr . Newton Dunn reprsenterede sig selv som en fuld sttte for det konservative parti , dets leder og dets europapolitik .
Han er nu get helt bort fra den holdning , og han forngter derfor vlgerne i East Midlands , hvoraf over 40 % stemte p de konservative , deres demokratiske rettigheder .
<P>
Jeg opfordrer indtrngende hr . Newton Dunn til at nedlgge sit mandat .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Helmer , denne britiske debat er sikkert meget underholdende , men vi har en srdeles vigtig meddelelse fra Kommissionen om konomisk og social samhrighed .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , jeg skal fatte mig i korthed , men jeg vil ogs gerne sige et par ord om hndelserne i Portugal .
De har vret ganske tragiske , og det alvorligste har vret de seks personer , der er omkommet .
Ud over de dde , der ulykkeligvis ikke kan bringes til live igen , kan der allerede nu konstateres umdelige materielle skader , hvis udbedring vil gre EU ' s solidaritet ndvendig .
Som fru Ilda Figueiredo har sagt , hber vi i Strasbourg at opn Parlementets sttte hertil .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Fru formand , det er sdan , at selv om det britiske valgsystem er et listesystem , s er navnene p listen opfrt i den orden , som vlgerne opfordres til at stemme p dem i .
Derfor er det sdan , at vi er her bde som enkeltpersoner og som reprsentanter for en politisk holdning .
Det er meget vigtigt , og det br sls fast , at det britiske konservative parti var blandt de partier , der stemte for bestemmelsen om , at navnene skulle med p stemmesedlen og alts ikke udelades fra den .
<SPEAKER ID=14 NAME="Frahm">
Jeg vil gerne henlede Deres og Parlamentets opmrksomhed p en menneskeskabt katastrofe , som vi vil blive konfronteret med i lbet af f dage .
I sidste uge var jeg og to af mine kollegaer , Feleknas Uca og Konstantinos Alyssandrakis , p besg i Istanbul og traf der forhenvrende fanger , deres familier og sagfrere samt menneskerettighedsforkmpere i Tyrkiet .
En lang rkke fanger i de tyrkiske fngsler er i sultestrejke , nogle af dem sultestrejker til dden p grund af den tyrkiske regerings politik over for de fngslede .
Jeg vil gerne opfordre Dem , fru formand , til at tage kontakt til de tyrkiske myndigheder og presse p for , at der bliver indledt en ny dialog mellem den Tyrkiske regering og fangernes organisationer og menneskerettighedsorganisationerne .
Ellers vil vi i nste uge se striber af ddsfald , for sultestrejken har stet p i mnedsvis .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Tak , fru Frahm .
Jeg har forstet , hvad De vil sige .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg vil gerne i en aktuel anledning sttte denne sag varmt .
I forgrs havde jeg lejlighed til at tale med Tyrkiets justitsminister , og jeg gjorde ham opmrksom p , at denne situation hastede .
Jeg vil derfor gerne bede om , at De handler i denne sag .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig dem , der har omtalt den seneste weekends tragiske hndelser i Portugal .
For at man kan f en id om , hvad der er sket , behver man blot mrke sig , at vinteren sidste r var den trreste i mere end 100 r , og at det i december og januar har regnet mere end i mands minde .
Derfor har det ikke kunnet lade sig gre at dmme op for vandet .
Desuden gik alting s hurtigt , at mennesker mistede livet , og der forekom ufattelige oversvmmelser .
Der skal derfor en indsats til , der er langt strre , end man har kunnet forestille sig , fordi situationen virkelig har vret helt exceptionel .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , jeg vil ogs gerne give mit besyv med vedrrende det emne , som fru Frahm fremsatte .
Jeg deltog ligeledes i delegationen , sdan som hun fortalte , og ligesom alle de andre befandt jeg mig ogs i en meget vanskelig situation over for de politiske fangers forldre , for selv om de indtrngende bad os om at gre noget for deres brn , havde vi ikke mulighed for at give dem noget svar .
Jeg er overrasket over det faktum , at der til trods for gentagne opfordringer fra svel min kollega hr . Korakas som fra mig selv ikke er taget nogle skridt over for de tyrkiske myndigheder .
Jeg vil alts gerne bede Dem om , at der s hurtigt som muligt bliver taget et sdant skridt , inden vi skal begrde nye ofre ud over dem , som vi allerede har begrdt under de tyrkiske myndigheders angreb p fngslerne i december 2000 .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Fru formand , kre kolleger , i de seneste dage har flere omrder i Portugal , isr i den nordlige og centrale del af landet , vret ramt af meget alvorlige vejrforhold , med voldsomme regnskyl , der har frt til tab af menneskeliv , boliger , der er skyllet bort , hjemlse familier , delagte huse , enorme skader for landbrug , fiskeri , industri og handel , delagte veje og jernbaner og lukkede havne .
Selvflgelig er alle skader endnu ikke opgjort , men de synes at lbe op i millionbelb , hvilket indebrer , at der m mobiliseres ekstraordinr hjlp fra Fllesskabet til at afhjlpe de konomiske og sociale flger af denne delggelse .
Ud over at udtrykke vores dybe medflelse med familierne til de omkomne og vores solidaritet med de hjemlse og dem , der har mistet alt ( en medflelse og solidaritet , som Parlamentet og alle dets medlemmer givetvis vil tilslutte sig ) , beder vi Dem , fru formand , om at rette henvendelse til Kommissionen , s den i samarbejde med den portugisiske regering og de lokale myndigheder kan srge for akut katastrofehjlp til dem , der er hrdest ramt , og s det konomiske liv kan bringes p fode igen .
Jeg beder ogs , fru formand , om , at parlamentsgruppernes nste Formandskonference fr dette punkt opfrt p dagsordenen for den nste aktuelle og uopsttelige debat .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Fru formand , som baskisk medlem af Europa-Parlamentet vil jeg udtrykke min afvisning og min fordmmelse af ETA ' s terrorisme og vold .
Jeg vil ogs kondolere Ramn Garcas familie og familierne til alle ofrene for terrorisme og vold .
P vegne af det baskiske nationalistparti PNV vil jeg ogs sige , at menneskerettighedernes etiske principper og isr retten til livet gr forud for alt andet .
<P>
De har forelagt antiterroristaftalen mellem det spanske konservative parti og det spanske socialdemokrati for os .
Jeg m sige til Dem , at den aftale ikke bidrager med noget nyt , at den blot omhandler repressive foranstaltninger , politiforanstaltninger og pbud .
Den indeholder ikke noget ordentligt forslag til lsning af den politiske konflikt , som Baskerlandet befinder sig i .
<P>
Det er nu 10 r siden , det baskiske parlament vedtog retten til selvbestemmelse , men ikke desto mindre har den statslige regering ignoreret den frie demokratiske beslutning vedtaget i Baskerlandet .
I Baskerlandet har vi brug for mindre fascisme fra ETA ' s side og mindre centralisme og frre pbud fra statens side . Vi har brug for mere dialog , mere demokrati og mere respekt for det baskiske parlaments demokratiske beslutninger .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , for to dage siden efter budskabet om bendning af 14 torturbdler og en medalje til den tidligere chef for det politiske politi i San Sebastin , konkluderede Amnesty International , at tildelingen af bendning og resbevisninger til torturbdler udsender et klart budskab .
Krnkelsen af menneskerettighederne vil ikke blive effektivt straffet i Spanien .
<P>
Det er ikke frste gang , de spanske myndigheder har tildelt turturbdler bendning og resbevisninger .
I sin rapport fra juni 1999 udtalte Amnesty International sin overbevisning om , at der hersker et klima af straffrihed i Spanien .
Artikel 6 i Amsterdam-traktaten ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , i det papir , som hr . Ortuondo har lst hjt for os , taler han om centralisme .
Jeg ved ikke , om han mener Spaniens centralisme over for Baskerlandet .
Det gr han nok ikke , for som han ved , er Baskerlandet den region i Europa , der har mest selvstyre .
Men jeg vil sprge ham , om der i det papir ogs str noget om hans partileders erklringer , da han sagde til ETA : " Lad vre med at drbe kokke , drb magten " .
Med magten mener han det spanske konservative parti , og jeg er sikker p , hr .
Ortuondo , at magten i denne forbindelse er det spanske konservative parti og det spanske socialdemokrati , og at den magt reprsenteres af hele dette Parlament .
Hele dette Parlament er i en situation , hvor det kan anses for at vre offer for ETA .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Fru formand , Parlamentet ved , for vi har sagt det mange gange , og i dag har vi forklaret det for nogle af Dem , at nr vi fremlgger og forsvarer en aftale for frihed og mod terrorisme i Baskerlandet , forsvarer og fremlgger vi en aftale , som rkker ud over det rent politiske , for det er en aftale til forsvar for frihedsrettighederne , til forsvar for livet , til forsvar for pluraliteten .
Der kan vre mennesker , som ikke gr ind for denne aftale , der kan vre mennesker , som kritiserer den , der er endda en organisation - naturligvis terroristorganisationen ETA - som har truet underskriverne og dem , der kan underskrive den senere , med at drbe os , fordi vi forsvarer den .
<P>
Men , mine damer og herrer , til trods for det vil vi blive ved med at forsvare frihedsrettighederne .
Vi vil blive ved med at forsvare enhver baskers ret til , uanset om han gr ind for selvstyre eller uafhngighed , at kunne frdes i vores land uden beskyttelse .
Jeg vil ikke vre hverken mere eller mindre end hr . Gorostiaga : Jeg vil kunne frdes i mit land med mine brn , som de gr det , uden beskyttelse .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru formand , efter de sidste indlg fra reprsentanterne for PNV og Euskal Herritarrok vil jeg kort sige , at jeg er enig i og kan tilslutte mig Deres erklring p vegne af Europa-Parlamentet for demokrati og fred i Spanien .
<P>
Vores strste problem i Spanien er terrorismen , og fascistiske holdninger , som Euskal Herritarroks , er en trussel imod freden i Spanien og Europa .
At der er interne problemer i Spanien p grund af politiske uoverensstemmelser mellem den centrale regering og det baskiske parlament , forhindrer ikke , at vi i Europa-Parlamentet gr ind for fred og demokrati og modstter os fascisme .
<CHAPTER ID=3>
konomisk og social samhrighed
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om konomisk og social samhrighed .
<P>
Jeg giver straks ordet til hr. kommissr Michel Barnier .
<SPEAKER ID=26 NAME="Barnier">
Fru formand , mine damer og herrer , fr jeg kommer til hovedpunktet , som jeg i formiddag p Kommissionens vegne skal prsentere Dem for , vil jeg gerne med Deres tilladelse sige et par ord .
<P>
Fru formand , jeg kan kun gentage de bekymringer , som fru Figueiredo , fru viceminister Torres Marques og hr. minister Cunha for lidt siden gav udtryk for i forbindelse med de meget alvorlige naturkatastrofer , som har ramt den nordlige del af Portugal .
Da jeg har ansvar for disse anliggender , vil jeg sige til dem , at vi naturligvis vil benytte alle muligheder for at anvende bevillinger , som vi har gjort det under andre omstndigheder og i forbindelse med andre naturkatastrofer i Europa , for sammen med de portugisiske myndigheder at imdekomme de exceptionelle udgifter til genopbygning , reparation og forebyggelse , som disse katastrofer har ndvendiggjort .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , Europa-Kommissionen har her til formiddag brugt hovedparten af sine drftelser p at godkende rapporten , den anden samhrighedsrapport om den konomiske og sociale samhrighed i Unionen , som jeg har haft ren af at forelgge sammen med mine kolleger fru Diamantopoulo og hr . Fischler .
<P>
Jeg har fremlagt denne rapport i medfr af traktatens artikel 159 , som De jo kender , ligesom Monica Wulf-Mathies gjorde det i 1996 , og det var efter fremlggelsen af denne rapport fra 1996 , at de frste elementer blev ivrksat til forberedelsen af Agenda 2000 .
Den rapport , jeg fremlgger for Dem , og som er tilgngelig i et fuldstndigt resum p tre sprog ved indgangen her til salen , affotograferer , for frste gang i sin frste del , situationen i Unionen ud fra en samhrighedssynsvinkel for de 27 lande i en udvidet Union .
<P>
I anden del beskftiger den sig med virkningen af de vrige fllesskabspolitikker for Unionens mlstning .
Den gr status over strukturfondene og samhrighedsfonden .
Endelig skitserer den et antal veje eller anbefalinger for fremtiden i et syntesedokument , som - hvilket jeg gentager - netop nu er blevet omdelt til Dem alle .
Den samlede rapport , mine damer og herrer , vil vre tilgngelig i aften p Internettet sammen med samtlige kort og tal , som indgr som bilag .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to punkter i dette indledende indlg , fr jeg lytter til , hvad De har at sige : Hvad er udfordringerne for samhrigheden i denne udvidede Union , og hvordan kan vi tackle disse udfordringer ?
<P>
Den frste udfordring , jeg vil nvne , bestr i en global kontekst , der udvikler sig med hj fart og virkelig dybtgende i alle vores lande og dermed i Unionen , nemlig globaliseringen , de nye aktiviteter , som bygger p intelligens og viden , den nye konomi , informationssamfundet , den demografiske struktur .
Hertil kommer , som De ved , en stadig strkere forventning fra vores landsmnd om en strre synlighed i vores politikker , et voksende krav om at blive inddraget , et voksende krav om partnerskab .
<P>
Den anden udfordring er udvidelsen .
En Union med 27 , mske 28 lande eller flere bliver vores nye horisont , og det , der str klart , nu hvor De lser denne rapport , er , at der i denne udvidede Union vil vre flere forskelligheder , flere uligheder , og det i et omfang , som aldrig er set ved nogen af de tidligere udvidelser .
I denne forbindelse blot tre tal , som De br skrive Dem bag ret : Med den udvidelse , der er under forberedelse , vil Unionens befolkning blive forget med 30 % , Unionens areal vil blive forget med 30 % , og alligevel vil Unionens bruttonationalprodukt kun blive forget med 5 % .
Derfor har vi i denne rapport identificeret en tredje gruppe af lande , som vil omfatte otte af ansgerlandene , otte , som , fordi de er de fattigste , vil udgre 16 % af befolkningen i den udvidede Union , og hvis indkomst pr. indbygger kun vil ligge p 40 % af gennemsnittet for Unionen .
Det er dette , der udgr den strste udfordring og den virkelige forandring .
Og af denne grund vil tyngdepunktet i samhrighedspolitikken efter udvidelsen blive flyttet mod st .
Af de 105 millioner indbyggere , som findes i ansgerlandene , kommer 98 millioner til at leve i disse regioner , hvor bruttonationalproduktets niveau pr. indbygger ligger under 75 % af gennemsnittet i den udvidede Union .
<P>
Men , mine damer og herrer , fordi man vil udvide Unionen med de meget fattige regioner i st , bliver de nuvrende fattige regioner i syd , i nord og i centrum - jeg tnker her ogs p de perifere og ultraperifere regioner - jo ikke med t , som ved et trylleslag , velstende og rige .
Disse regioner , som for jeblikket er under ml 1 , har stadigvk problemer , selv om vi har konstateret fremskridt .
<P>
Der er sket fremskridt .
Indkomsten pr. indbygger i disse regioner har nrmet sig gennemsnittet i EU .
Det er get frem fra 63 % i 1988 til 69 % i 1997 .
Til dels takket vre strukturfondene og samhrighedsfonden har samhrighedslandene oplevet en konomisk vkst , der er strkere end gennemsnittet i EU .
Alligevel gr tendensen internt i et stigende antal medlemsstater ikke i retning af at mindske forskellene .
Der er stadig uligheder , og de uddybes sgar .
Arbejdslshed , som i visse regioner er p over 20 % , visse regioner , som i lang tid har vret afskret fra fremskridtet p grund af deres perifere beliggenhed og rkendannelsen , kvindernes beskftigelse , som ligger 19 procentpoint under mndenes .
Dette er de trre tal , som De , mine damer og herrer , kan lse om i denne rapport , hvor vi samtidig beskriver territoriale uligheder og omrderne med fattigdom , undertiden med meget alvorlig fattigdom , i byerne og i visse landomrder .
<P>
Hvordan skal vi tackle disse udfordringer ?
Mine damer og herrer , samhrighedspolitikken br efter vores opfattelse forblive det centrale element i Den Europiske Unions samfundsmodel .
Vi befinder os i en Europisk Union , som nsker at organisere de forskellige former for solidaritet .
Det indebrer , at vi stiller tre sprgsml til samhrighedspolitikken : hvorfor , for hvem , hvordan ?
<P>
Hvorfor ?
Jeg hrer sommetider folk sige " Man kan ikke ordne alting fra Bruxelles , der skal vre mere subsidiaritet .
Jeg gr ind for mere subsidiaritet . Men jeg gr ikke ind for , og jeg vil aldrig g ind for , at samhrighedspolitikken alene bliver en politik for overfrsel af penge .
Vi kan ikke stille os tilfreds med at sende checks , vi kan ikke acceptere nogen form for renationalisering af samhrighedspolitikken .
For vi har stadig nogle flles prioriteter , nogle virkelige fllesskabsprioriteter , og det er i vores flles interesse at udvikle en referenceramme for samhrighedspolitikken p en varig og afbalanceret mde .
P nuvrende tidspunkt er debatten frst lige begyndt .
Jeg kan ikke prsentere Dem for nogen afgrelse , Mske blot nogle overvejelser .
En af disse overvejelser bygger p den erfaring , jeg har erhvervet gennem mere end 10 rs beskftigelse med samhrighedspolitik , som fr mig til at tro , at der er sprgsml , som er mere afgrende og mere alvorlige end andre for udviklingen af vores territorier .
Jeg har eksempelvis vret inde p sprgsmlet om byerne og deres indbyrdes netvrk eller srlige sprgsml , som vedrrer omrder , der har geografiske handicap , afsides beliggenhed , hjde , foruden naturlige handicap .
<P>
Vi m ligeledes tnke p de menneskelige ressourcer , for det har betydning for beskftigelsen .
Vores rapport overvejer isr retningslinjer for flere job af bedre kvalitet , for bedre social integration og for lige muligheder .
<P>
Endelig , mine damer og herrer , kunne Kommissionen under hensyntagen til denne debat vre parat til , p et givet tidspunkt , at foresl de vrige fllesskabsinstitutioner en mere strategisk og mere kohrent tilgang til udviklingen af Unionens territorier . P denne mde ville den mlstning om konomisk og social samhrighed , som vi stadig har , finde en mere lokal dimension og forankring .
En samhrighedspolitik for hvem ?
I den forbindelse er jeg overbevist om to ting , som hele Kommissionen har bakket op om .
<P>
Den frste er , at vi skal holde fast i frsteprioriteten for de regioner , som er bagud med udviklingen i de kommende medlemsstater , men ogs hvad angr Unionens nuvrende lande .
Denne problematik med sttte til frst og fremmest de mest tilbagestende regioner rejser selvflgelig sprgsmlet om , p hvilket niveau vi skal fastlgge valgbarhedskriterierne for disse regioner , som er bagud i udvikling .
<P>
Den anden ting , jeg er overbevist om , er , at de tilbagestende regioner ikke er de eneste , der er konfronteret med de vanskeligheder , vi bliver ndt til at finde et svar p for de vrige regioner i den udvidede Union .
Eftersom vi har EU-prioriteter , er vi ndt til at tnke i tiltag for Unionens samlede territorium , for tit er der i n og samme stat regioner , der er rigere end de andre , og undertiden er det endog tilfldet inden for samme region , at der findes omrder med udstdelse side om side med dynamiske omrder - det var det , som blev demonstreret med den rapport om kontrolbesg i byer , som jeg offentliggjorde for nogle mneder siden .
<P>
Mine damer og herrer , hvad angr selve ivrksttelsen , mener jeg , der i dag er bedre mulighed end tidligere for at anvende subsidiaritetsprincippet og uddelegere den til medlemsstaterne , p betingelse af at vi kan vre sikre p , at de vil respektere Fllesskabets prioriteter , og forudsat man bliver ved med at koncentrere den europiske indsats om dem , der har mest brug for den .
Hvordan skal vi fortstte denne samhrighedspolitik ?
Blot to bemrkninger : strre effektivitet , bedre ledelse - jeg har redegjort for dette i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , og jeg vil redegre yderligere for det i Budgetkontroludvalget - men stadigvk en trovrdig politik , med ambitioner - jeg har lige omtalt dem - og med midler .
Vi har ikke villet foretage evalueringer eller budgetforudsigelser .
Det ville vre for tidligt , og det ville vre at spnde ploven for okserne .
Lad os frst tale om mlstningerne , lad os tale om indholdet og om de europiske prioriteter .
Derefter m vi finde de midler , som kan tjene disse prioriteter .
Det eneste , jeg konstaterer , og som jeg vil sige her i salen , er , at der i 1999 blev besluttet er rkke ting i Berlin . Hvad der isr blev besluttet , var , at man i 2006 , ved udlbet af denne programperiode , nr man lgger de midler , som er bevilget til strukturfondene og til samhringhedsfonden , til de bevillinger forud for optagelsen ( f.eks. Ispa ) og til de bevillinger , der er afsat som reserver for at tackle de frste optagelser fr r 2006 , kommer frem til en samlet indsats , nr man alts lgger alt det sammen , som jeg netop har nvnt , p 0,45 % af Fllesskabernes BNP .
Det tal er et referencepunkt for mig .
Det er et vigtigt tal for de finansielle drftelser , vi skal have med hinanden og med medlemsstaterne , nr den tid kommer .
<P>
Mine damer og herrer , uanset hvor hjt udgiftsniveauet er i forhold til stigningen i ulighederne , s tror jeg , jeg kan sige , at en samhrighedspolitik kun kan vre trovrdig , i det omfang den disponerer over tilstrkkeligt med midler .
Uanset hvor hje de strukturelle udgifter bliver , s er det ogs vigtigt , at indholdet i de vrige fllesskabspolitikker fremmer samhrigheden , sdan som traktaten henstiller .
Nr man analyserer , i hvilken udstrkning de andre fllesskabspolitikker bidrager hertil , s mangler der virkelig at blive gjort meget , i srdeleshed nr det drejer sig om at finde bedre synergier .
Jeg tnker her p den flles landbrugspolitik .
<P>
Mine damer og herrer , idet jeg takker Dem for Deres opmrksomhed , og fr jeg gr over til at besvare Deres sprgsml , vil jeg gerne sige , at denne rapport ikke kommer med faste og definitive retningslinjer .
Den stiller ikke forslag om beslutninger . Den bner debatten .
Den er et redskab til information og evaluering , et fotografi af Unionen med 27 medlemmer for frste gang , og til sidst stiller vi nogle sprgsml og kommer med nogle anbefalinger .
Vi bliver meget mere prcise i den tredje rapport , i 2004 , som vil foreligge meget kort tid fr , tiden er inde til at trffe afgrelser om den nye agenda .
Jeg mener ganske enkelt , at denne drftelse af samhrighedspolitikken og denne rapport beviser , at samhrighedspolitikken har vret effektiv og nyttig og dermed i overensstemmelse med traktatens mlstninger .
Mere europisk enhed , strre solidaritet mellem de europiske folk , respekt for forskellighederne inden for det europiske territorium . Det er stadig vores mlstning .
Denne drftelse af samhrigheden indgr i den store drftelse af Den Europiske Unions fremtid , som blev pbegyndt i Nice , og som vi vil tage del i .
De kan regne med os i de tre r , der kommer , fr den nye regeringskonference i 2004 , nr det glder denne store debat , og nr det glder den srlige debat om den id , vi har om Den Europiske Union , en id om en bestemt grad af solidaritet mellem folkeslag og territorier .
<P>
Jeg takker Dem med en forsikring om , at Europa-Kommissionen ser frem til den rolle , Parlamentet vil spille i disse drftelser .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. kommissr , som formand for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme vil jeg gerne fortlle Dem , at rapporten om samhrighed faktisk er et rigtigt godt diskussionsgrundlag , og den diskussion vil vi tage i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme meget snart og i sin helhed , vil jeg tro .
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentet vil jeg gerne fortlle Dem , at det fremgr af rapporten om samhrighed , at der har vret en relativ forbedring i arbejdet p at opn konomisk og social samhrighed i EU . Vi har opnet bedre resultater i de konomiske indekser og lidt mindre gode i de sociale indekser , sdan som De selv fortalte os .
Nogle lande har udnyttet de muligheder , som de fik , godt , som f. eks . Irland , mens andre lande har udnyttet mulighederne i mindre grad .
S det budskab , vi skal sende herfra i dag , m vre , at alle skal forvalte det mere effektivt , isr medlemsstaterne og regionerne , og at der skal vre tilskyndelser , ligesom vi i vrigt har et helt lager af mder , som vi kan effektivisere anvendelsen af de europiske skatteyderes penge p .
<P>
Jeg er tydeligvis enig i , at der skal lgges mere vgt p de fattigste regioner og lande i EU fra nu af og fremover og igen fra 2006 og frem .
Men vi m ikke glemme noget meget vigtigt . De lande , som i dag er ret fattige , kommer ikke til at blive rigere , simpelthen fordi det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i EU falder kunstigt p grund af udvidelsen .
Det er et punkt , som vi m huske p , s vi ikke ender i fejlagtige politikker .
<P>
Flgelig mener jeg , at det er rigtigt at koncentrere midlerne , at det er rigtigt at anvende midlerne bedre , at det er vigtigt , at Kommissionen , medlemsstaterne og regionerne forvalter dem bedre , men derudover m vi ikke glemme et grundlggende punkt , nemlig at vi skal dele kagen i flere stykker efter udvidelsen , og for mig , hr. kommissr , er det af afgrende betydning , at der bliver en strre kage , flere midler , som stilles til rdighed for strukturfondene fra 2006 og frem .
Disse punkter vil jeg gerne hre Deres mening om .
<SPEAKER ID=28 NAME="Barnier">
Hr. formand Hatzidakis , naturligvis deler jeg Deres diagnose .
Jeg har skitseret den i samme nd og med samme udgangspunkt som De .
Det , jeg siger til Parlamentet , er , at hvis de 12 lande , som for jeblikket ansger om optagelse , kom ind i Unionen nu , s ville gennemsnittet i Fllesskaberne falde med 18 procentpoint .
Hvilket som en matematisk mekanisk effekt ville f nogle regioner , som altid har vanskeligheder , til med t slag at ligge over .
Det ville alts ikke vre retfrdigt .
Vi bliver ndt til at finde et svar for disse regioner , som sledes mekanisk ville blive anbragt over EU ' s gennemsnit .
<P>
De siger til mig , hr. formand Hatzidakis , at der er brug for flere penge .
P dette tidspunkt kan jeg kun udtale mig helt for egen regning .
Vi er endnu ikke kommet s langt , at vi diskuterer de fremtidige finansperspektiver .
Jeg har bare givet Dem en antydning . Og selv den stod helt for egen regning .
Jeg mener , at tallet 0,45 % af Flleskabernes BNP , som vil blive net i 2006 i medfr af beslutningerne fra Berlin , hvis man sammenlgger strukturfondene , samhrighedsfonden , bevillingerne forud for optagelsen , Sapard , Phare , Ispa , plus de bevillinger , som er blevet sat til side til at klare de frste optagelser i f.eks. 2004 med , alt dette udgr tilsammen 0,45 % af BNP .
For mig er det et referencepunkt .
Og hvis jeg skal g lngere i min besvarelse , s mener jeg ligeud , at hvis vi har et dusin lande mere i den tilstand , som de befinder sig i i dag , s kan man ikke fre en trovrdig politik , hvis man ligger under denne procentdel .
Det er , hvad jeg kan sige i dag .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru formand , jeg vil gerne takke kommissren for den benhed , hvormed han valgte at prsentere sin rapport i plenum .
Det er begyndelsen til en debat - en rlig debat - som vi nsker at tage del i som parlamentsmedlemmer .
Kommissren og hr . Hatzidakis sagde , at ulighederne regionerne imellem vil blive dobbelt s store .
Udfordringen med at opn samhrighed vil blive strre . Vi str over for en udvidelse af Unionen uden fortilflde , og vi har stadig fattige regioner .
<P>
Det meget store sprgsml er for at citere en tidligere fransk kommissionsformand : Har vi de midler , der skal til for at n vores ambitioner ?
Det er ikke det samme som at sige , at midlerne skal vre finansielle , men vi m ogs se p andre politikker .
Det er klart , at der vil vre et loft over budgetbidragene .
Jeg vil derfor opfordre Dem , kommissr Barnier og Deres kolleger , til at se p de muligheder , der ligger i andre politikker , og navnlig de reelle og konkrete fordele , der er ved at inddrage den private sektor , nr det glder om at genrejse vores regioner .
<P>
Kan De vre sikker , hr. kommissr , p , at hr . Monti , kommissren med ansvar for konkurrence , vil antage en oplyst holdning for at sikre , at vi gr brug af den private sektors nyskabende tilgange til at reducere ulighederne mellem regionerne over hele Unionen ?
<SPEAKER ID=30 NAME="Barnier">

Jeg takker Dem for Deres vurdering , fru McCarthy , og jeg kan forsikre Dem om , at det er Kommissionens indstilling , og min i srdeleshed , at deltage ikke bare her , men i de nationale parlamenter og i regionerne og sammen med regionerne , p en s decentral mde som muligt , i en stor debat , og hele mit personale i generaldirektoratet vil forpligte sig p prsentationen af det endelige resultat af evalueringen af dette fotografi og bne op for debatten i de to nste r , p den mest gennemsigtige og bne mde .
Det , der p nuvrende tidspunkt satses , er i omegnen af 30 milliarder om ret .
Jeg har endnu en gang sagt til hr . Hatzidakis , hvad jeg mente var den grnse , som det ville vre vanskeligt at g under , hvis man ville undg at miste trovrdighed i denne politik .
Jeg mener ogs som De , fru McCarthy , at denne europiske politik m tjene som lftestang for andre tiltag og andre synergier .
Det er derfor , jeg anser det for vigtigt med partnerskab , med modernisering af de private fonde og med en intervention fra Den Europiske Investeringsbank , som er vores partner .
Jeg forstr ogs godt Deres iver efter at f en bedre sammenhng med konkurrencepolitikken , som Mario Monti har ansvar for .
Her bliver vi ndt til at finde en vej mellem overholdelse af traktaten , isr hvad angr konkurrencereglerne , og regionalpolitikken .
<P>
Det er ganske enkelt min overbevisning , fru McCarthy , at man ikke skaber solidaritet i Europa og kohrens ved udelukkende at stte sin lid til markedets love , til udbud og eftersprgsel , eller til en politik , der slet og ret gr ud p at overfre penge .
Jeg tror ikke , liberalismen alene kan f de fattigste regioner til at hre op med at vre fattige og formindske afstanden mellem dem og de rigeste regioner .
Derfor vil jeg sls for , at vi bliver ved med at have offentlig intervention p europisk niveau .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil p min gruppes vegne ogs gerne sige hjertelig tak for den udmrkede redegrelse .
Den vil sikkert fre til en solid , men ogs modstningsfyldt diskussion , og derfor vil jeg allerede nu gerne fyre lidt op under denne diskussion med et dobbelt sprgsml .
Det nuvrende system glder egentlig til 2006 .
Hvis vi forhandler med ansgerlandene med den mlstning , at de skal optages i 2004 / 2005 , hvordan kan vi s gre det klart over for dem , at de , selv om de bliver optaget p de nuvrende betingelser , ikke kan regne med , at systemet kan fortsttes , at de alts m tilpasse sig til en ndret samhrighedspolitik , uanset hvilke omstndigheder de bliver optaget under .
For det andet kan De mske mildne de bekymringer , som hersker i nogle regioner , hvis De fortller os , hvordan de regioner - uanset hvilke lofter vi beslutter - som kan f mindre sttte efter 2007 , hvordan disse regioner ikke mister sttten og solidariteten med t slag .
Hvordan kan man give dem mulighed for , som det jo allerede sker i phasing out , lidt efter lidt at skabe opsvinget uden straks at falde ud af systemet ?
Mske kan De fjerne en del af angsten med Deres svar .
<SPEAKER ID=32 NAME="Barnier">
Tak , hr .
Jarzembowski , fordi De stiller mig dette sprgsml , som , nr man snakker om penge , nok er det sprgsml , som vil skabe mest debat .
Jeg vil alligevel prcisere , at nr talen er om de nyoptagelser , der , som det er sandsynligt , kunne finde sted inden r 2006 , s var man i Berlin i finansperspektiverne s forudseende at stte ca .
39,5 milliarder til side for at gre det muligt for dem at komme med i den nuvrende samhrighedspolitik , men efter 2006 vil de naturligvis , i lighed med de nuvrende lande , have krav p en politik , der sandsynligvis vil vre en anden .
<P>
Nr det drejer sig om de lande , der risikerer med t slag automatisk at befinde sig over trskelen , ganske enkelt fordi man giver meget fattige lande adgang til Unionen , s har jeg i rapporten bnet for fire muligheder , og jeg kan ikke g lngere end til at nvne dem her .
Den frste er brutalt at fastholde den trskel p 75 % af Fllesskabernes BNP , som er den nuvrende trskel , under hvilken regionerne har ret til at vre under ml 1 , alts dr hvor den strste koncentration af bevillinger er .
Den anden id er til denne trskel p 75 % at knytte en udfasningspolitik af en vis varighed og udstyret med en betydelig sum penge for at lette overgangen for de regioner , der pludselig mtte befinde sig over trskelen .
En tredje mulighed er at hve trskelen til over de 75 % , s der ikke lngere er nogen berrte regioner .
I dette tilflde ville man nok blive ndt til at stille sig selv sprgsmlet om penge .
Den fjerde id er muligheden af at have to trskler , n for Unionens nuvrende regioner og n for regioner i de lande , der mtte komme ind i Unionen .
Jeg kan ikke , og jeg vil ikke , afgre dette .
Jeg er her for at lytte til Dem .
Jeg vil lytte til , hvad medlemsstaterne , parlamentsmedlemmerne og de folkevalgte fra disse regioner har at sige .
Men der er under alle omstndigheder blandt disse fire muligheder n , som vi bliver ndt til at vlge .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr. kommissr , De talte om , at tyngdepunktet for samhrigheden fremover kommer til at ligge i st , og at en sdan samhrighedspolitik kun er mulig , hvis der er penge nok .
Er De enig med mig i , at det ogs krver tid nok , for vi har jo gjort den erfaring , at det ogs krver tid at udvikle regioner .
Hvordan kan vi stole p Kommissionens engagement , at den udnytter begge dele - tid og penge - til at forberede samhrigheden p en prventiv mde ?
For 2002 er der 4 milliarder euro til rdighed i kategori VIII .
Ville det ikke vre fornuftigt at anvende dem allerede fr tiltrdelsen med henblik p samhrigheden i st ?
Hvad er Deres holdning til dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=34 NAME="Barnier">
Jo , fru Schroedter , der er brug for tid .
Jeg har endog i rapporten vret inde p , at der for de lande i Unionen , som for jeblikket har de strste vanskeligheder , de regioner , der er mest tilbagestende , skal endnu en generation til for at formindske denne tilbagestenhed .
Jeg har ppeget , ganske vist p en ndvendigvis noget overordnet mde , at der skal to generationer til for de landes vedkommende , som slutter sig til os omkring 2004-2005 .
Jeg er enig med Dem i , at jo bedre man forbereder denne optagelse nu , jo bedre vil udvidelsen og optagelse lykkes til sin tid . Derfor lgger jeg , sammen med mine kolleger , hr .
Verheugen og hr .
Fischler , som er ansvarlige , den ene for Phare-programmet , den anden for Sapard-programmet , mens jeg selv er ansvarlig for Ispa-programmet for milj og transport ... derfor er jeg srdeles ppasselig med , at man bruger disse penge rigtigt , at man bruger en del af den faglige bistand , der er indbygget i disse fonde , til at uddanne de ledende funktionrer p lokalt plan .
Det er den virkelige svaghed for de ansgerlande , der har meget nye regioner .
Vovodies i Polen er kun to r gammel .
Vi bliver derfor ndt til at hjlpe disse lokale hjtstende funktionrer ved hjlp af strukturfondene , og jeg vil heller ikke lade en lejlighed g fra mig til at opfordre amter og kommuner i den nuvrende Union til at skaffe sig venskabsbyer og indlede decentraliseret samarbejde med regioner i ansgerlandene , s der kan opst et menneskeligt samarbejde , som kan flges op inden for de enkelte lokale enheder .
Vi gr os derfor umage for at bruge disse penge bedst muligt forud for optagelsen .
Jeg kan ikke her forpligte mig p , hvad vi vil gre , frue , med de penge , der er blevet sat til side som reserve fra 2002 - jeg talte om ca .
40 milliarder - hvis disse lande ikke bliver optaget i 2002 , for jeblikket er pengene der til at dkke de faktiske optagelser .
Men allerede ud fra Deres sprgsml vil jeg gerne minde om , at vi har visse instrumenter at benytte forud for optagelsen , og at de skal bruges som forebyggelse , s vi , nr tiden er inde , kan f optagelserne til at forlbe godt .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. kommissr , jeg er enig i , at der ikke er union , hvis der ikke er konomisk og social samhrighed , og at der ikke er samhrighed , hvis der ikke er midler .
Jeg er ogs enig i , at de anvendte strukturfonde har vret effektive og fordelagtige .
Derfor er mit konkrete sprgsml : Er udvidelsen mulig uden en yderligere indsats fra Den Europiske Unions side - fra tidspunktet for de frste tiltrdelser - der gr ud over den budgetreserve ?
<P>
For det andet skal jeg sige , hr. kommissr , at der er uro i nogle europiske omrder , og nogle af Deres svar er ikke beroligende , selv om det er rigtigt , at vi er i gang med en dialog , der skrider meget hurtigt frem .
Men netop derfor mener jeg , at det er ndvendigt at prcisere yderligere .
De siger , at der skal findes en lsning for de omrder , som i jeblikket modtager midler , srligt ml 1-omrder .
Jeg vil gerne have , at De udtrykker Dem klarere , hr. kommissr .
Hvad vil der efter Deres mening ske med Castilien-La Mancha , Extremadura , Andalusien , Galicien , omrder i Portugal og Grkenland og delstater , som netop er begyndt at henhre under ml 1 ?
Lad os vre konkrete , for uroen i de omrder kan kun undgs ved hjlp af gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=36 NAME="Barnier">
Hr . Izquierdo Collado , jeg har ikke i dag alle svarene , og hvis jeg havde dem , ville De for resten ogs kunne bebrejde mig det .
Vi bner op for en debat .
Rammebevillingerne er klare . Reglerne er fastlagt .
Der er afgivet forsikringer til alle disse regioner i Unionen indtil r 2006 .
Jeg har villet sige sandheden , for man kan ikke holde taler om udvidelsen , den store Europiske Union , modtagelsen af broderfolkene fra st , uden samtidig at se p tallene , sdan som de er .
Denne rapport siger sandheden .
Og jeg har ikke villet vente til 2005 med at sige sandheden og med at stille de sprgsml , som det bliver ndvendigt for stats- og regeringscheferne og for Parlamentet her at trffe beslutning om , nr den tid kommer , efter forslag fra Kommissionen .
Der er alts et problem . Der er ikke tale om at sprede panik .
Jeg vil ogs sige , nr talen er om det prcise sprgsml , De stiller , om de nuvrende regioner , Extremadura , det sydlige Italien , denne eller hin delstat i det stlige Tyskland , at s vil det afhnge af , hvilket indkomstniveau den pgldende region har net omkring 2005-2006 .
Men det , jeg ved , er , at hvis vi beholder kriteriet om indkomst pr. indbygger , sdan som jeg hber det , fordi det er et objektivt kriterium , s vil det gennemsnitlige BNP i Unionen falde som flge af udvidelsen .
Det vil falde mere eller mindre , hr . Izquierdo Collado , afhngigt af om de 12 lande indtrder samtidig eller ikke samtidig .
Derfor skal man heller ikke g i panik .
Mske bliver faldet mere moderat end de 18 procentpoint , jeg nvnte for lidt siden .
Hvad der ligger fast , er , at visse regioner , som for jeblikket befinder sig under ml 1 , og som nu har et godt udviklingsniveau , men som stadig ligger under under gennemsnittet , risikerer at komme til at ligge over det nye gennemsnit .
Vi bliver derfor ndt til at finde et svar .
Jeg har selv sagt , at disse regioner ikke bliver rige med t slag , fordi stlandene kommer med .
Vi m finde p en ordentlig lsning for disse regioner , blive ved med at flge dem p vej , og jeg har anfrt flere veje at g .
En af dem kunne f.eks. vre , som vi gjorde det for Irland og for andre regioner , at oprette en rammebevilling for udfasning , s man muliggjorde overgange , isr for de regioner , som mtte befinde sig s tt som muligt p dette gennemsnit .
Og alligevel vil der under alle omstndigheder , selv nr man ser p rapportens kort - se nu godt p disse kort - i Spanien , i Portugal , i Grkenland og selv i Italien , og selv med det nye gennemsnit , fortsat vre regioner i den nuvrende Union , som er meget fattige .
Det er for de regioner , der befinder sig i midtergruppen , at der skal findes et svar , som langt hen ad vejen vil blive finansielt , og jeg vil stille sprgsmlene , s man til sin tid kan hjlpe mig med at finde svarene .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo">
Hr. formand , denne forhandling giver os mulighed for at gre os nogle alvorlige overvejelser om de problemer , vi str over for .
Mit sprgsml er meget enkelt .
Det er klart , at udvidelsen ikke udelukkende skaber problemer for de vanskeligt stillede regioner , vi nu skal til at optage i Unionen .
Nr vi fr et indre marked , er der nemlig andre regioner , som samtidig vil nyde godt af fordelene ved dette .
Jeg m dog rligt talt sige , at jeg er lidt bekymret over disse overvejelser om gennemsnittet , for sprgsmlet om indkomstniveauets fordeling kunne mske f os til at pege p nogle regioner , som vi p en eller anden mde - jeg ved ikke , hvordan - kunne f til at bidrage lidt mere til den samlede finansiering af systemet med henblik p udvidelsesprocessen .
Jeg er derfor af den opfattelse , at det mske er ndvendigt at fastlgge nogle lidt mere avancerede referencekriterier for samhrighedspolitikken . Jeg opgiver sledes ikke hbet om , at arbejdet med Europas regionaludvikling kan give os nogle mere detaljerede mlstninger , og at vi ikke ndvendigvis skal vre bundet af iden om en helt automatisk opdeling af regionerne i den ene eller den anden gruppe , men at vi derimod skal udarbejde en mere detaljeret skala .
<SPEAKER ID=38 NAME="Barnier">
Hr . Paolo Costa , jeg sagde for lidt siden med eftertryk , og tilgiv mig , at jeg gentager det her , at jeg nskede at bne op for denne debat nu , p et tidligt tidspunkt , for at man kan tale om indholdet i tingene , om den forestilling , vi gr os om Europa , som ikke bare er et supermarked , men et fllesskab .
Jeg vil have , at man taler om solidaritet , og at man enes om de politiske mlstninger .
Herefter , hvis man er enig om mlstningerne og prioriteterne og om hovedlinjerne , m man s skaffe sig midlerne .
Det ville derfor vre en drlig mde at pbegynde denne debat p , hvis vi udelukkende talte om penge nu .
Jeg ved godt , at man vil tale om penge , nr den tid kommer .
Det var punkt et .
Punkt to er solidariteten .
Jeg mener , at den er ndt til at fortstte via staterne .
De ved udmrket , at der er stater , som er nettobidragere , og andre , som ikke er det .
Og den fordeling forekommer mig faktisk at vre ganske retfrdig og ganske effektiv .
For det tredje vil jeg takke Dem , fordi det frste , De sagde , var , at udvidelsen , som jeg ogs mener , indebrer problemer og risici , men at den ogs indebrer muligheder og hensigtsmssigheder .
Hvis man ser p , hvad der p 20 r er sket med Spanien , Portugal eller Grkenland , s er det min overbevisning , og det lader jeg ikke en eneste lejlighed g fra mig til at sige i de offentlige debatter , jeg deltager i , at der i al denne udvidelse , i den sidste ende , p mellemlangt og langt sigt , er flere muligheder og hensigtsmssigheder , end der er risici og problemer .
Rent bortset fra moralen og politikken har vi absolut ingen interesse i at lade folk leve i elendighed lige uden for vores dr .
Nr elendigheden holder til lige op og ned ad os , som tilfldet er i stlandene eller i Albanien eller p Balkan , frembringer den altid de samme resultater .
Nr folk ikke kan spise sig mtte , udvandrer de .
Nr de lever i elendighed , er de et nemt bytte for nationalistiske konflikter , krige , ulovlig handel og mafia .
Hinsides al moral og politik har vi interesse i at foretage denne udvidelse og betale prisen for at dele fremskridtet med andre .
Og jeg takker Dem , fordi De har givet mig lejlighed til at sige , at denne debat ligeledes skal bevise , at der i denne store udfordring , som udvidelsen er , findes flere muligheder end risici .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har endnu ikke haft lejlighed til at lse rapporten , men af den frste rapport om samhrighed fremgik det tydeligt , at den flles landbrugspolitik ikke bidrager til samhrigheden i EU .
Agenda 2000-reformen bevarede status quo i den flles landbrugspolitik , og jeg vil derfor gerne sprge kommissren , om han kan sige os noget om , hvilke konklusioner denne beretning drager med hensyn til den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Darras">
Hr. formand , mit bidrag til kommissren bliver noget enklere .
Jeg vil sledes p nogle sekunder foresl ham at overveje andre tildelingskriterier end dem , der strengt flger BNP-tallet eller arbejdslshedsprocenten .
Burde man ikke tage hensyn til befolkningskoncentrationen , befolkningens fordeling , dens potentiale eller mangel p samme i forhold til nye teknologier og forskning , dens geografiske tilgngelighed ?
Og s mit sidste sprgsml : Tvinger den nuvrende situation os ikke til at overveje en omdefinition af finansperspektiverne fr r 2006 ?
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. kommissr , i starten af Deres indlg sagde De , at de udfordringer , vi str over for , er globaliseringen og udvidelsen .
Jeg har netop sammen med andre medlemmer af Parlamentet deltaget i World Social Forum i Porto Alegre , hvor det var tydeligt at se , at globaliseringsproblematikken betyder , at vi trder ind i en ny ra , hvor Den Europiske Union skal spille en afgrende rolle i verden .
Sprgsmlet om den globale sociale ligevgt skal vre en del af vores konomiske politik , og da De nvnte det , vil jeg sprge Dem , hvad Den Europiske Union vil gre i denne forbindelse , for det vil helt klart f indflydelse p vores interne konomiske forhold og ogs p vores budgetmssige forhold .
<P>
For det andet , hr. kommissr , vil jeg sprge Dem , i hvilket omfang De finder det rimeligt , at stater som den spanske , der stadig modtager midler fra samhrighedsfonden , frer en konomisk politik , der tager sigte p at fjerne underskuddet med risiko for ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , mange tak , hr. kommissr . De talte om , at vi til udvidelsen ogs fr brug for nye regler , og sandsynligvis ogs for flere penge .
Jeg har et sprgsml til det med nye regler og dermed ogs til det med nye ider .
Er det virkelig muligt , og vil det fremover ogs vre fornuftigt , at vi fortsat i det store og hele binder sttten til et omrdescenarie og til et omrde ?
Ville det ikke vre mere fornuftigt at prioritere bestemte projektider eller bestemte centrale punkter hjere , end det hidtil har vret tilfldet ?
S kunne vi ogs bruge pengene mere mlrettet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , hr. kommissr , det glder mig at kunne sige , at jeg synes om det , De har sagt .
Jeg har endnu ikke haft mulighed for at lse rapporten , men jeg kunne lide det , De sagde , og jeg vil derfor gerne sprge Dem , om Kommissionen er parat til at sls for , at Fllesskabets budget ges fra de 1,04 % , som vi har nu , til de 1,27 % , der er vedtaget .
Sagen er jo den , at hvis budgettet bliver det , som er vedtaget , har vi penge nok .
Det andet sprgsml er flgende , hr. kommissr : Hvad skal der ske med de fjerntliggende regioner ?
Det har De ikke sagt noget om , og jeg er bekymret for disse regioner .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for , at han i forbindelse med denne rapport anvender ordet solidaritet .
Det er jo prcis det , som samhrighedspolitikken og regionalpolitikken handler om .
<P>
Jeg vil ogs ganske kort sprge , om de fremtidige drftelser ogs kommer til at indeholde andre politiske omrder i Unionen , som er vigtige for regional udvikling - uddannelse , forskning og socialpolitik - for at varetage alle menneskers evne til at deltage i og til at bidrage til regionernes udvikling .
<SPEAKER ID=45 NAME="Barnier">
Hr. formand , det er mig , der er beskmmet over at have talt for lnge , men jeg er isr ked af det for de medlemmer af Parlamentet , som ikke har fet mulighed for at stille deres sprgsml .
Men som De ved , str jeg fortsat til rdighed i de kommende uger og mneder for at fortstte denne dialog .
<P>
Hr . Cunha , hvis De lser rapporten , vil De se , at vi rent faktisk siger , at den flles landbrugspolitik , der som ml har produktion , eksportkapacitet , tilstrkkelighed , i virkeligheden ikke , som man kunne hbe , har vret en del af denne politik for territorial samhrighed , ikke mindst fordi landbrugsbedrifternes strrelse er langt mere beskeden i de regioner , der behver denne samhrighed .
Jeg har derfor selv - som jeg sagde for lidt siden - sat fokus p , at man burde have bedre synergier via den flles landbrugspolitik .
Mske kunne en af mderne vre for fremtiden at stte skub i det , der allerede blev pbegyndt i Berlin , det vil sige den flles landbrugspolitiks anden sjle om udvikling af landdistrikterne .
<P>
Fru Darras , jeg tror ikke , vi fr brug for at genforhandle finansperspektiverne for samhrighedspolitikken .
Det , man fastsatte i Berlin , synes jeg er korrekt .
For at klare optagelserne , som man allerede foruds i 2002 - vi ved nu , at der ikke vil blive optaget nye lande hverken i 2002 eller 2003 - blev der afsat tilstrkkeligt med penge til at klare disse optagelser , s jeg tror ikke , der vil blive brug for nye finansperspektiver .
De kommer ind p muligheden for ndrede kriterier .
Man kunne fortstte dialogen , fru Darras , men det , jeg vil ppege , er , at nr man arbejder ud fra levefoden , BNP pr. indbygger , s er man ikke langt fra sandheden , for man kan konstatere , at sammen med den laveste levefod har man den hjeste arbejdslshed , de mest nedslidte miljforhold og den laveste procent af adgang til Internettet .
S , et eller andet sted , nr man affotograferer levestandarden pr. indbygger , s tror jeg , man har et godt billede af , hvordan virkeligheden ser ud i regionerne - og i vrigt er det jo ikke noget tilflde , at fru Wulf-Mathies og alle de andre parlamentsmedlemmer , der har grundet over disse sprgsml , har kunnet enes om dette kriterium .
Som De ved , er vi i dag i stand til at parre dette kriterium med andre elementer , isr arbejdslsheden , men jeg vil meget hbe , at man beholder dette kriterium , for det forekommer mig at vre objektivt .
<P>
Hr . Nogueira , jeg har ikke tid nok til at deltage i en drftelse af globaliseringen og al dens vsen .
Alligevel har jeg , som De hrte for lidt siden , vret inde p den nye kontekst , som samhrighedspolitikken befinder sig i som flge af samme globalisering , som udgr den fare , som Jacques Delors og andre s rigtigt diagnosticerede for omkring 15 r siden , og som fik dem til at foresl denne samhrighedspolitik .
Inden for et og samme indre marked er der risiko for , at rigdommene , handlen og menneskene altid koncentreres de samme steder , og at de fattigste regioner bliver mere og mere fattige og perifere .
Denne risiko p det indre marked bliver s meget strre i et Europa i globaliseringens tidsalder .
Det er grunden til , at vi efter min mening har mere brug for samhrighed og for midler til samhrighed i fremtiden .
<P>
Hr . Rack , ja , jeg er parat til sammen med Dem at tnke over nye metoder , specielt hvad angr en ny politik under ml 2 .
Jeg har f.eks. mine tvivl , hvad angr det nyttige eller intelligente i denne zoneinddeling for ml 2 , udarbejdet i Bruxelles , hvor jeg er ndt til , i forstelse med medlemsstaterne , at indest for , at dette eller hint kvarter , denne eller hin kommune , denne eller hin landsby skal eller ikke skal vre under ml 2 .
Jeg tror ikke , dette bureaukrati kan vre nyttigt , og det er grunden til , at politikken for ml 2 , som er af interesse for de regioner , der ikke hrer til blandt de mest tilbagestende , kunne vre mere enkel , mere decentral , med instrumenter , som tjener Fllesskabets politikker , eller som tjener den territoriale dimension , byerne , bjergene , erne , grnseregionerne eller de tvrgende mlstninger som den sociale samhrighed , bekmpelsen af den vrste fattigdom .
Jeg vil gerne vre med til at overveje den slags instrumenter , decentraliseret til det niveau , de forvaltes p i staterne , s de ikke giver borgerne anledning til den flelse af bureaukrati , som de sommetider har .
<P>
Fru Torres-Marques , jeg kan ikke g lngere i min besvarelse , hvad angr finansperspektiverne .
Jeg har ikke glemt at nvne de ultraperifere regioner . Jeg har endog taget dem med i min indledning .
Der er et srskilt afsnit om disse regioner .
Jeg arbejder meget for disse syv ultraperifere regioner , som hr . Prodi har bedt mig om .
Derfor har Kommissionen for nogle uger siden udgivet en vigtig rapport om tilpasninger i eller afvigelser fra struktursttten , landbrugssttten og sttten til fiskeriet , som i det store hele har stillet de ansvarlige i disse ultraperifere regioner tilfreds , og jeg er af den opfattelse , at man i medfr af traktatens artikel 299 skal forbeholde disse ultraperifere regioner - fordi de er ultraperifere , fordi de er vores fjerneste aktive grnser i Det indiske Ocean , i Atlanterhavet eller tt p Amerika - at man skal give dem srbehandling .
<P>
Fru Hedkvist Petersen , jeg takker Dem , fordi De har bemrket , hvor stor betydning ogs jeg lgger i ordet " solidaritet " .
Titlen p denne rapport er , mine damer og herrer , " Europas enhed , folkenes solidaritet , territoriernes mangfoldighed " . Det var den titel , vi valgte at give denne rapport , og nr De lser den i detaljer , vil De se , at jeg - fordi det ligger mig p hjerte - taler for , at Fllesskabernes politikker skal bringes i overensstemmelse med den regionale udvikling og samhrigheden , i srdeleshed nr der er tale om forskning eller om den sociale agenda , idet jeg samtidig pointerer , at , nr det glder socialpolitikken , s bevarer medlemsstaterne , regeringerne naturligvis deres befjelser .
Jeg arbejder inden for rammerne af Fllesskabernes nuvrende befjelser .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Tak , kommissr .
<P>
Debatten af dette punkt er nu afsluttet .
<CHAPTER ID=4>
Middelhavsomrdet
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0081 / 2001 af Muscardini for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Den Europiske Unions flles strategi for Middelhavsomrdet , som blev fastlagt p Det Europiske Rds mde i Feira den 19. juni 2000 ( C5-0510 / 2000 - 2000 / 2247 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0009 / 2001 af Nar for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om meddelelse fra Kommissionen om forbindelserne mellem EU og Middelhavsomrdet : Styrkelse af Barcelona-processen ( KOM ( 2000 ) 497 - C5 -0630 / 2000 - 2000 / 2294 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=48 NAME="Muscardini">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de kolleger , som gennem vores mder , dialoger og drftelser har bidraget til det , vi betragter som et fremskridt for Europas rolle i Middelhavsomrdet . Middelhavsomrdet er ikke alene en dr til Mellemsten , men ogs til Atlanterhavet , og det har ikke blot konomisk betydning , men ogs kulturel betydning , nr det glder om at styrke syd-syd-dialogen , nord-syd-dialogen og st-syd-dialogen p et tidspunkt , hvor den nrt forestende udvidelse giver os alle et nje fastlagt ansvar .
Udviklingen skal ske med respekt for den menneskelige vrdighed samt milj- og sundhedsbeskyttelsen .
I den konomiske udvikling m vi ikke se bort fra menneskerettighederne og respekten for hinandens srprg .
<P>
Vi har alle forstet , at det er ndvendigt med en ny filosofi for Europa , nemlig at de flles strategier kun er effektive , hvis de er realistiske og gennemfrlige .
Derfor skal vi stte os nogle sikre og opnelige mlstninger , s man gradvist fr skabt udvikling , sikkerhed og stabilitet .
<P>
P den ene side ville en digter sige " stakkels den mand , der ikke har store drmme !
" , men p den anden side ville en statsmand svare " stakkels den politiker , der har alt for uopnelige drmme , og som derfor ikke kan se eller lse de sprgsml , der er lige foran ham !
" Vi har forsgt at gre vores mlstninger konkrete og gennemfrlige p kort og mellemlangt sigt .
Derfor har vi kort sagt stillet nogle forslag , som gr alle Middelhavslandene ligevrdige og giver dem de samme udviklingsmuligheder i et nyt og detaljeret forhold til et Europa , som hele tiden bliver strre og mere komplekst , og hvis trovrdighed p internationalt plan er resultatet af en sammenligning p alle omrder med resten af den industrialiserede verden .
<P>
Vi skal sikre milj- og sundhedsbeskyttelsen , arbejdstagernes vrdighed , bevarelsen af produkternes kvalitet for at beskytte forbrugerne og et frit og velfungerende marked , opmrksomheden p de enkelte landes kulturelle srprg og traditioner - herunder arkitekturen - samt produkterne med kontrolleret oprindelsesbetegnelse , forbuddet mod , at vi europere udnytter partnerskabsforbindelserne groft ved at eksportere nogle produkter , som er farlige og derfor forbudte hos os , til disse lande , og vi skal fremme udviklingen af alle vores middelhavspartneres muligheder , ogs ved at sttte integrationen p arbejdsmarkedet af de tusindvis af unge , der har lst og specialiseret sig i Europa . Beskyttelsen af brnene , bekmpelsen af mindreriges udnyttelse og af de nye former for slaveri samt opmrksomheden p kvinders arbejdsforhold og p den menneskelige vrdighed i det hele taget er vigtige skridt , ligesom det er yderst vigtigt , at Europa gr den strst mulige indsats for at skabe fred og gensidig respekt i Mellemsten .
<P>
Selv om de topmder , der har efterfulgt hinanden , har vret en milepl for identifikationen af mange sprgsml , kan vi ikke bengte , at man trods alt ikke er net videre , nr det glder lsningen p disse sprgsml .
Til vores beklagelse m vi nemlig konstatere , at regeringerne ikke har fulgt op p de forslag , der blev stillet i Barcelona , og som tog sigte p demokrati , en retsstat , gennemsigtighed , sociale rettigheder og en intern udviklingspolitik for at hjlpe befolkningerne til at kunne blive i deres eget land .
Nogle af de mange punkter , vi kom ind p , var en ny politik for " trepartshandel " , en beskyttelse af produktspecialiteterne - herunder de europiske - ved at fordmme og forhindre efterligninger og svig , milj- og fdevaresikkerhed , udviklingen af srlige hndvrksfag , nogle sikre programmer for at bekmpe rkendannelse og gre vandet drikkeligt samt en udvikling af turismen .
Her vil jeg gerne takke tjenestemndene i udvalget og i de politiske grupper for deres arbejde , som har vret srligt krvende i betragtning af de korte frister .
<P>
I dag er tiden inde til at ivrkstte nogle gennemfrlige projekter , nemlig projekter , der ikke opstr som flge af forskellige parters forudfattede holdninger eller skjulte interesser , men som opstr , fordi vi i vores politik er i stand til at forene borgernes behov med de konomiske og sociale betingelser .
Derfor kan hele Europa - og ikke bare Sydeuropa , som jeg har den re at tilhre , eftersom jeg er italiener - i dag ikke se bort fra sin rolle og sin indsats over for de sydlige og stlige lande , og vi skal sl fast , at for at opn et harmonisk og varigt fremskridt skal de konomiske behov og den menneskelige vrdighed g hnd i hnd .
Denne tekst er ikke blevet skrevet for at blive offentliggjort og blot forblive en hensigtserklring , men for at blive gennemfrt , og derfor stter vi vores lid til , at Kommissionens og Rdets samarbejde med Europa-Parlamentet vil bre frugt .
<SPEAKER ID=49 NAME="Nar">
Hr. formand , i november mned blev jeg af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik udnvnt til ordfrer for redegrelse fra Kommissionen " Styrkelse af Barcelona-processen " .
Sigtet med denne redegrelse er dobbelt . Det drejer sig frst og fremmest om at gre status over Barcelona-processen , og dernst om at formulere krav i lyset af en ministerkonference , der blev afholdt i Marseille i november .
Fr jeg tager hul p de indholdsmssige sprgsml , vil jeg frst gerne takke mine kolleger fra Udenrigsudvalget , med hvem jeg har haft mange og meget konstruktive meningsudvekslinger med henblik p udarbejdelsen af min betnkning .
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg under udarbejdelsen af denne betnkning har taget hjde for , hvad der allerede er gjort her i Parlamentet , og for Parlamentets erfaringer med middelhavssprgsmlet , og jeg vil gerne her rette en hyldest til isr det arbejde , som hr . Yannis Sakellariou har udfrt .
<P>
I sin redegrelse opregner Kommissionen p ny de tre hovedmlstninger for Den Europiske Unions Middelhavspolitik , nemlig oprettelse af en zone med fred og stabilitet , dannelse af en region med velstand , hvor der gradvis skal indfres frihandel , og endelig en bedre gensidig forstelse mellem folkene og fremvksten af et civilt samfund .
Hr. formand , af disse tre mlstninger kan man i dag vre af den opfattelse , at kun virkeliggrelsen af en frihandelszone har vret genstand for en egentlig praktisk ivrksttelse .
Men - og det gldede mig for lidt siden at hre hr. kommissr Barnier sige noget lignende - en isoleret liberalisering i en kontekst , hvor der eksisterer dybe uligheder , kan ikke sikre hverken konomisk udvikling eller integration af samfund , som i dn grad er prget af manglende struktur . Desuden er der tale om en frihandelszone p Europas betingelser .
Et enkelt tal er nok til i dag at lade sig overbevise herom . De samlede budgetoverfrsler fra Den Europiske Union til Middelhavslandene udgr 1 milliard euro om ret , mens de overfrsler , der er resultatet af Middelhavslandenes handelsunderskud i forhold til Unionen , udgr 34 milliarder om ret .
Den Europiske Unions budgetbidrag til Middelhavslandene udgr med andre ord mindre end en tredivtedel af de fordele , som Europa hster af frihandelszonen .
<P>
Hvad angr dannelsen af en zone med fred og stabilitet , fylder Unionen ikke meget rent politisk til trods for de sydlige landes strke eftersprgsel efter Europa .
Konfliktomrderne er talrige , og de risikerer at kompromittere Barcelona-processen i dens helhed .
Hvad angr fremvksten af et aktivt civilt samfund , kan man iagttage , at Meda-programmerne hovedsagelig er net ud til personer med forbindelser og kontakter i Europa eller personer , som stod regeringerne meget nr .
Det civile samfund er reelt blevet meget lidt berrt .
Endelig har de decentrale samarbejdsprogrammer , som skulle gre det muligt for aktrer fra det civile samfund p begge sider af Middelhavet at mdes for at udarbejde projekter , vret fastfrosset siden 1995 .
Status er sledes yderst beskeden , frustrationerne er strke , og konferencen i Marseille har mange oplevet som en halv fiasko .
Den overordnede vision om et partnerskab mellem Europa og Middelhavslandene , som blev formuleret i Barcelona i 1995 , har i dag veget pladsen for en forhandling , som jeg mener er uden egentlig politisk vilje .
<P>
I min betnkning forsger jeg at fremstte en rkke forslag med det sigte at komme ud af denne situation .
Jeg vil her prsentere de seks centrale omdrejningspunkter for Dem .
For det frste tror jeg , man skal gre frihandelszonen til en del af et egentligt strategisk perspektiv .
Vi skal sammen med vores middelhavspartnere lgge fundamentet til et associeret flles marked , som er i stand til p en positiv mde at finde en plads i den europiske konomiske kontekst , idet vi samtidig tager hensyn til de iboende parametre for udviklingen i syd .
Vi skal forsvare iden om at orientere frihandelsprojektet i en retning , hvor der p sigt grundlgges et virkeligt flles marked omfattende samtlige goder .
For det andet skal man anbringe migrationerne i centrum for udviklingen i dag .
Der bliver ikke noget virkeligt partnerskab mellem de to sider af Middelhavet , s lnge en organiseret bevgelighed for personer ikke er p dagsordenen .
Dette er efter min opfattelse grunden til , at migration i de kommende r vil komme til at udgre et vsentligt element i vores relationer med disse lande .
Vi har brug for en flles styring af menneskestrmmene , herunder hvad der vedrrer bekmpelsen af den illegale indvandring og af mafiaerne .
Vi bliver ogs ndt til at orientere os i retning af midlertidig migration , i lighed med hvad Den Internationale Arbejdsorganisation i dag foreslr , uden at det bner op for retten til permanent ophold .
Jeg mener ogs , der burde bevilges et srligt bevgelsesvisum til partnerskabets aktrer .
Man skal tillige f indvandringen til at vre til gavn for udviklingen i oprindelseslandene .
Indvandrerne bidrager til udviklingen i oprindelseslandene .
Jeg ved , at Den Europiske Union , at Kommissionen gr en stor indsats i s henseende .
Jeg opfordrer den til at g meget lngere og finansiere indvandrernes mikroprojekter .
Og i samme nd foreslr jeg , at der oprettes et observationsorgan for migrationsstrmme , hvis opgave skal vre at studere migrationsstrmmene med det forml at fremstte forslag til Unionen .
Man skal ogs favorisere en srlig tt associering mellem de stater i Middelhavsomrdet , som nsker det .
Jeg tager her et forslag op , som jeg finder yderst interessant , og som er fremsat af hr. kommissr Patten . Kommissren har udtalt , at han nsker , at et antal regionale projekter skulle vre tilgngelige for et variabelt antal direkte interesserede medlemsstater og middelhavspartnere i konstellationer , der kan variere fra projekt til projekt .
Jeg sttter et sdant skridt , fordi jeg tror , at det medfrer reelle og virkelig strke relationer mellem de lande nord og syd for Middelhavet , som nrer nske om sammen at g videre .
Og naturligvis skal man ogs - punkt fire - reformere forvaltningen af Meda-programmet .
Kommissionen har tendens til at vre kritisk over for middelhavspartnerne .
Man er imidlertid ndt til at konstatere , at selv om det passer , at nogle partnerlande har stdt p vanskeligheder , isr p grund af manglende infrastrukturer , s er underforbruget af Meda-midlerne i frste rkke et resultat af Kommissionens manglende evne til at forvalte disse midler og sttte sig til aktrer , der er i stand til at fre dem ud i livet .
Man skal ogs gre forsvaret for menneskerettigheder til andet og mere end en blot og bar principiel tilkendegivelse . Mlet er simpelthen at hjlpe til med at opbygge retsstater i landene syd for Middelhavet og ikke kun at skabe konomiske systemer , som passer ind i de strukturtilpasningsprogrammer , man foreslr .
For det sjette skal man tilfre betydelige finansielle midler .
Blokeringen af fredsprocessen i Mellemsten vanskeliggr enhver subregional , konomisk , social og / eller kulturel dynamik .
Jeg mener , at Kommissionen br gre sig denne situation klar .
<P>
Sammenfattende vil jeg sige , at en organiseret bevgelighed for personer , flles udvikling og decentralt samarbejde er de store omdrejningspunkter , som strukturerer min betnkning i dag , og de burde efter min mening ogs vre Kommissionens .
<SPEAKER ID=50 NAME="Gutirrez-Cortines">
Hr. formand , som ordfrer for Kulturudvalgets udtalelse om Barcelona-processen vil jeg viderebringe nogle af de bekymringer og forslag , som er blevet vedtaget enstemmigt i udvalget .
<P>
For det frste vil jeg henlede opmrksomheden p behovet for at fremme de kulturelle programmer , og det er ikke den sdvanlige snak .
Vi ved , at Euromed Heritage-programmet har vret det mest succesfulde af alt samarbejde med Middelhavsomrdet .
Desuden mener vi , at kultur skaber rigdom .
Hvor ville f.eks. Egypten vre uden sin kulturelle turisme , som har vret en af landets vigtigste forbindelser til omverdenen og en af dets strste indtgtskilder ?
Kultur er en af de ting , der er lettest adgang til , der er mest udviklet , og der er flest erfaringer med i udviklingen af Middelhavsomrdet , hvilket kan knytte den tt sammen med kommunikation mellem mennesker og bane vejen for den i fremtiden .
<P>
Samtidig vil vi henlede opmrksomheden p uddannelse .
Vi mener , at et middelhavshandelsomrde vil vre et middelhavskolonialiseringsomrde , hvis der ikke srges for uddannelse .
Derfor er uddannelse den eneste mulighed for at skabe en social struktur , der kan tilpasses til erhvervslivet og den vestlige verden .
Samtidig mener vi , at det ogs er p det punkt , der er en urgammel og autentisk struktur , som skal vre grundlaget for den fremtidige udvikling .
Desuden er der kun mulighed for at udbrede vores ider om menneskerettigheder , hvis vi har en bedre uddannet befolkning .
Derfor taler vi ikke om trivialiteter , men om realiteter .
<P>
Et andet punkt , der bekymrer os , er Kommissionens tilpasning til filosofien og betingelserne i de lande , som indkaldelserne af tilbud henvender sig til .
Jeg mener , at en stor del af Meda-programmets fiasko skyldes , at vi anvender en strategi baseret p europiske forhold , som er bekvem for Kommissionens projekter .
Det er ndvendigt med mange sm projekter .
Det er ndvendigt at henvende sig til den interne sociale struktur i de involverede lande , til universiteterne , uddannelsesinstitutionerne , museerne , det kulturelle omrde og samfundet selv for at sttte sig til den i den fremtidige udvikling .
<SPEAKER ID=51 NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , Industriudvalget har ved flere lejligheder grebet afgrende ind i debatten om Unionens politik for Middelhavsomrdet og for nyt liv i Barcelona-processen , der blev igangsat i 1995 .
Vi gjorde det p en mde , der blev udslagsgivende , med betnkningen om Meda-aktiviteterne , som jeg fremlagde den 5. september 2000 , og som blev vedtaget med noget nr ensstemmighed af Parlamentet , i vrigt i lighed med ndringen af forordningen gennem Meda II .
Man kunne have nsket sig , at topmdet i Feira havde henvist til Meda , som er det vigtigste redskab til implementering af denne politik , og som i tidsrummet 2000-2006 vil blive udstyret med en bevillingsramme p 5,37 milliarder euro , uden at medregne kreditterne fra Den Europiske Investeringsbank .
Vi nsker for vrigt , at denne bevillingsramme bliver forget , for Den Europiske Unions Middelhavspolitik skal ikke vre smlig med de bevillinger , den p legitim vis stiller til rdighed for Balkan .
Alle forhandlinger , uanset hvilket udvalg de foregr i ( Udenrigsudvalget , Industriudvalget , Landbrugsudvalget , Kulturudvalget ) og i Parlamentet , er ensstemmige , nr det glder de samme anbefalinger , som uophrligt gentages .
Vi for vores vedkommende insisterer for det frste p ndvendigheden af at fastlgge Middelhavsstrategien i samrd med tredjelandene .
For det andet p ndvendigheden af at udvikle et decentralt samarbejde , som er opmrksomt p at indg kontrakter med de lokale instanser og med det civile samfund , isr ngo ' erne , bde for de grnseoverskridende regioners vedkommende og i en syd-syd-kontekst , og nr det glder regional integration .
For det tredje insisterer vi p , at Parlamentet og Kommissionen skal trffe en beslutning gende ud p at gennemfre en rlig evaluering af menneskerettighederne i de kontraherende lande , og for det fjerde p , at det haster med at vedtage chartret om sikkerhed og stabilitet for at kunne spille en mere aktiv rolle , ikke mindst i forbindelse med en genetablering af freden i Mellemsten .
Vi lgger ganske srlig vgt p udviklingen af endogene aktioner og p bredygtig udvikling , som topmdet i Feira ikke gr noget ud af i sine konklusioner , ligesom vi lgger vgt p en gradvis evaluering p dette omrde , p gennemfrelse af konsekvente programmer for milj og for vand , p en revitalisering af Start-programmet og p , at tredjelande i Middelhavsomrdet deltager i det sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling .
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har afgivet en ensstemmig udtalelse i disse forskellige sprgsml .
<SPEAKER ID=52 NAME="Fiori">
Hr. formand , hvis EU skal spille en hovedrolle , skal der gennemfres nogle retningslinjer , som hidtil i hjere grad har vret skrevet p papiret , end de har vret en del af de daglige handlinger .
Vi har allerede ptaget os det ansvar at udvikle et bredygtigt partnerskab med Nordafrika , Lilleasien og Balkanlandene , men det gr alt for langsomt .
Dette er Europas pligt , og det er Europas opgave at vre drivkraften bag et harmonisk system for handlen , markedet , udviklingen , vksten og den konomiske fremgang .
Et af formlene med dette er ogs at dmme op for de bekymrende indvandringsstrmme , som vi har set i de sidste rtier , og som er et tydeligt tegn p den fejlslagne bilaterale samarbejdspolitik .
Vi skal netop tage udgangspunkt i de to sidstnvnte instrumenter , hvis vi virkelig nsker at bringe Middelhavsomrdet tilbage til fordums storhed , og vi skal ikke mindst begynde at spille denne hovedrolle med politisk vrdighed .
<P>
I denne geopolitiske situation er det ndvendigt , at Europa spiller en fremtrdende rolle ved at fremme associeringsaftalerne via de finansielle instrumenter , der bevilges af EIB og ikke mindst gennem Meda-programmet .
Vi kan heller ikke lngere udskyde vedtagelsen af Euro-Middelhavspagten for fred og stabilitet , som man samarbejder om og gr en aktiv indsats for p begge sider af Middelhavet , og hvis grundlag er de personlige rettigheder , familiens rettigheder , retten til kulturel forskellighed og religis dialog .
Indvandringssprgsmlet , som er den vanskeligste udfordring , skal nemlig lses med respekt for de kulturelle og historiske forskelle , s det selv bliver et udviklingsinstrument .
Det kan ikke bengtes , at Europas behov for arbejdskraft hele tiden er stigende , men det er samtidig ndvendigt at standse den illegale indvandring og den omfattende ulovlige trafik , der finder sted i jeblikket .
Hvis man ikke skaber nogle solide barrierer og reelt dmmer op for alt det , der er ulovligt eller i strid med demokratiet , vil man udelukkende fremme splittelser , irritation og vold , og s vil den indsats og den dialog , der hidtil har vret , vre forgves .
<SPEAKER ID=53 NAME="Danielsson">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer og kommissrer , det svenske formandskab ser EU ' s Middelhavssamarbejde som et presserende og vigtigt anliggende .
Derfor har jeg med stor interesse lyttet til de rede parlamentsmedlemmers , Muscardinis og Nars , redegrelser .
<P>
Det er en glde at kunne konstatere , at dele af kritikken i begge betnkninger behandles i det svenske formandskabs hjtprioriterede sprgsml .
P det politiske niveau vil formandskabet fremme demokrati og menneskerettigheder , konomiske , sociale og miljmssige fremskridt samt ligestilling og bekmpelse af forskelllige former for diskriminering .
<P>
P de konomiske og finansielle omrder vil vi arbejde for bde et dynamisk og " menneskeligt " konomisk og finansielt partnerskab .
I begrebet velstand er bde den konomiske udvikling og den finansielle udvikling jvnbyrdige .
Hidtil har der ikke vret holdt en erhvervsministerkonference som led i Barcelona-processen , p trods af at konomi og handel er en af de tre sjler i Barcelona-samarbejdet .
Formandskabet vil derfor arrangere et mde med de 27 landes erhvervsministre .
Formlet er at skabe dynamik i de vigtigste handelsaspekter i processen og at blive enige om retningslinjerne for det fortsatte arbejde .
Behovet for regional integration er et andet vigtigt anliggende , som br behandles .
Oprindelsesregler , kumulation og harmoniseringstiltag og endog standarder og immateriel retsbeskyttelse er andre centrale sprgsml .
<P>
I denne sammenhng vil jeg ogs fremhve , at formandskabet deler opfattelsen , at landbrugsprodukter ikke br udelukkes fra frihandelsdiskussionerne .
Det er ogs vigtigt at opmuntre og sttte den indbyrdes handel og samarbejdet mellem partnerlandene .
Det er et forsmt omrde , hvor meget skal og kan gres .
<P>
Der er get mere end fem r , siden Barcelona-processen blev pbegyndt .
Meget er blevet opnet , men mange af forstterne har ikke kunnet fres ud i livet .
Situationen i fredsprocessen har delvis standset mulighederne for resultater , men ogs andre faktorer har spillet ind .
Det er vores overbevisning , at meget kan og br gres , for at Middelhavssamarbejdet bliver mere operativt , og for at alle parter i processen fler et strre engagement i processen .
Jeg vil derfor lytte med stor interesse til dagens drftelse , som jeg er overbevist om , vil komme med vrdifulde bidrag til at styrke EU ' s Middelhavssamarbejde .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke de to ordfrere , fru Muscardini og hr . Nar , som har gjort disse betnkninger til strke og kvalificerede betnkninger om Middelhavspolitikkens perspektiver .
<P>
Man br efter min mening puste nyt liv i Middelhavspolitikken , nr det glder de politiske , kulturelle og konomiske aspekter .
Det er nemlig i stadig strre grad ndvendigt at styrke demokratiet og parlamentarismen , at udvide retsstatens grnser og at blive bevidst om det vrdifulde i at forsvare menneskerettighederne .
Vi har brug for en kulturudveksling for at f kendskab til hinandens samfund - og isr til de islamiske samfund - og det er ndvendigt at skabe multietniske , -raciale , -religise og -kulturelle samfund og sledes bekrfte princippet om respekt for minoriteterne som en stadfstelse af demokratiet . Vi skal fremhve fredens vrdi som et kendetegn for borgernes dagligdag i den sydlige del af Middelhavsomrdet og sledes udelukke enhver yderliggende holdning , fundamentalisme og had fra kulturprocessen , da det er rsag til drab , massakrer og krige .
<P>
Samhandlen er ligeledes vigtig for Europa , og det er ogs vigtigt at kunne tilbyde og sikre erhvervsuddannelse og teknisk uddannelse samt en passende finansiering , ligesom det er ndvendigt med en styrkelse af disse landes valutaer og en rdgivning i den forbindelse , ogs fordi frihandelsomrdet senere bliver et euroomrde .
<P>
Det er , hvad vi forventer .
Jeg er dog af den opfattelse , at EU br foretage en holdningsndring , for efter min mening er politikken i dag en politik , hvor vi ikke lever op til perspektiverne og den nskede indsats .
Reduktionen af Meda-instrumentet - med nogle begrundelser , jeg anser for at vre politisk manipulation - og forsinkelserne i partnerskabsprocesserne er alarmerende .
Principerklringerne er ikke blevet fulgt op af handlinger og kendsgerninger , men af forsinkede handlinger og kendsgerninger .
Vi skal afvise den pstand , at udvidelsen mindsker interessen for Middelhavsomrdet .
Vi anmoder om en strk holdningsndring , og vi anmoder ogs om en kraftig indsats i Middelhavsomrdets fredsproces mellem israelere og palstinensere . Den skal ikke blot finde sted mellem de to folkeslag , men i hele omrdet , idet vi tager Libanons , Syriens , Iraks og Irans problemer op , s alt dette kan skabe fred og ro i denne del af verden .
Lad os derfor gre Mare nostrum til et fredens hav - eftersom det allerede har vret et kulturens hav - s kvinder , brn og borgere kan handle og bevge sig frit i dette omrde .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfrerne og konstatere , at hvis man skal dmme efter indholdet i den forhandling , vi er i gang med nu , er der sket en udvikling i Parlamentets holdning til Middelhavspolitikken . Denne udvikling er meget vigtig , ogs fordi jeg - bortset fra forskellene mellem de politiske grupper - kan konstatere , at der er en enighed om dette emne , som gr os strkere , og som gr EU-institutionerne strkere .
EU ' s Euro-Middelhavsstrategi er lige s vigtig som strategien for udvidelsen med de st- og centraleuropiske lande . Vi har fastlagt nogle retningslinjer for udvidelsen , men nr det glder Middelhavspolitikken , forsger vi stadig at fastlgge en strategi , selv om vi har det partnerskab bag os , som Barcelona-processen udmundede i , og selv om der er mange problemer i omrdet , ikke mindst at visse konflikter varer ved .
Det skal vi dog tale om senere , nr hr . Solana er til stede , og derfor vil jeg ikke komme nrmere ind p det nu .
<P>
Jeg vil blot sige , at det er vores nske , at de europiske regeringer kommer til at spille en mere aktiv og mere overbevisende rolle , s den hjtstende reprsentant fr mulighed for at fre en politik , der hverken skal vre i modstrid med eller anderledes end USA ' s politik , men som skal vre meget mere effektiv end den , Europa er i stand til at fre i dag over for dialogpartnerne , som vi desvrre ikke kan trde i stedet for .
Derfor skal vi hele tiden tage hjde for , at muligheden for at n frem til en aftale frst og fremmest er afhngig af den forstelse og den dialog , som det lykkes palstinenserne og israelerne at opn .
<P>
P den anden side m vi heller ikke glemme de andre konflikter , og her vil jeg gerne minde om den i Vestsahara .
Vi skal hele tiden huske , at selv om FN eksisterer , er der plads til et europisk initiativ p dette omrde , og nr det glder Vestsahara , tror jeg , at der for tiden er plads til det europiske initiativ , vi kan tage for at afslutte den sidste konflikt fra kolonitiden .
<P>
Hvad partnerskabssprgsmlet angr , vil jeg gerne komme ind p de nyeste emner i den forbindelse , som vi vil foresl Kommissionen og Rdet at vre mere opmrksomme p , end de er i dag .
Jeg vil gerne sige noget om menneskerettighederne og retsstaten .
Vi har gjort et betydeligt fremskridt med EU ' s charter om grundlggende rettigheder , idet vi anerkender , at de sociale rettigheder og de personlige rettigheder glder for alle inden for EU ' s omrde .
Dette gr os sledes i stand til at fre en dialog med disse lande , hvor vi tager sprgsmlet om et Euro-Middelhavsborgerskab op , og hvor sprgsmlene om menneskerettighedernes overholdelse ikke er en indblanding fra vores side i deres situation , men derimod et flles behov for at skabe nogle vrdier , der skal udgre grundlaget for den sameksistens , vi nsker at have .
Det samme glder for indvandringssprgsmlet . Jeg tror , at det bde er i deres og vores interesse at bekmpe den illegale indvandring og sledes fre en politik med europiske dimensioner .
<P>
Med hensyn til landbruget vil jeg gerne minde det svenske formandskab om , at det er meget let at sige , at der ogs skal vre frihandel inden for landbruget .
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , mine damer og herrer , at selv om der skal betales told for vores produkter , kan de allerede i dag konkurrere med de lokale produkter p disse markeder . Derfor skal vi passe p , for med en liberalisering risikerer vi at delgge en sektor , der er fundamental for nogle lande .
Vores marokkanske venner minder os om , at landbruget er ensbetydende med at holde folk bekftigede p landet , at fastholde beskftigelsen og at bevare miljet .
Vi skal derfor passe p , at vi ikke omtaler sdanne sektorer p en lidt forhastet og overfladisk mde , da det er sektorer , hvor vi tvrtimod br fremme et partnerskab , der ikke lader disse lande betale en hj pris .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke for det arbejde , som fru Muscardini og hr . Nar har udfrt , og for deres modtagelighed over for vores forslag , og sige , at vores gruppe sttter de to betnkninger .
<P>
Jeg vil konkret fremhve nogle positive ting , som er blevet indfrt , srligt p menneskerettighedsomrdet , og isr et ndringsforslag fra vores gruppe , som anmoder om fordmmelse af ddsstraf og et moratorium for afventende ddsstraffe .
Det ville vkke forhbninger , hvis moratoriet trdte i kraft jeblikkeligt .
<P>
Der er ogs et andet omrde , hvorp jeg vil give udtryk for vores tiltro til tilskyndelsen i ndringsforslagene til det regionale og lokale omrde , til det civile samfund og i srdeleshed til den private investering som en gte motor for udvikling ud over statssttte eller europisk sttte p hjeste plan .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer , for jeg mener , at fru Muscardini og hr . Nar i deres indlg har gjort hovedtankerne klart .
Men jeg vil gerne fremkomme med to betragtninger i trd med de diskussioner , som vi har haft i udvalget og i min egen gruppe .
En om politiske prioriteringer og en om sammenhngen i vores handlinger .
<P>
Ikke alle mener , at vi skal stille prioriteringen af udvidelsen mod st op mod prioriteringen af Middelhavsomrdet .
Jeg mener i vrigt , at rdsformanden , fru Lindh , gjorde det klart forleden dag i udvalget .
Det er to fuldgyldige , men forskellige prioriteringer .
Udvidelsen er en operationel prioritering , hvor vi har fastsatte ml . Vi ved , i hvilken retning vi gr , vi ved , hvad vi vil , og der er faktisk ikke nogen andre strategiske muligheder .
<P>
Middelhavspolitikken er derimod en strategisk prioritering , hvor vi ikke ved , i hvilken retning vi gr , eller rettere sagt , vi gr med usvigelig sikkerhed i den gale retning .
I betragtning af befolkningsudviklingen og den nuvrende konomiske vkst kan det forventes , at vores gennemsnitlige indkomst pr. indbygger vil stige , og at den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger i Nordafrika vil falde , og hvis der ikke gres noget ved det , vil de problemer , som vi alle sammen er bevidste om , og som jeg ikke tror , at det er ndvendigt at nvne , vokse .
Vi ved , hvad der vil ske , men vi ved ikke , hvordan det kan undgs , selv om vi vil undg det for enhver pris .
Lad os derfor ikke stille politiske prioriteringer op mod hinanden .
<P>
Min anden overvejelse vedrrer sammenhngen i vores handlinger . For hvis vi vil opn resultater , skal vi srge for sammenhng .
Det er klart , at der skal vilje og ressourcer til , men det viser sig , at ressourcerne ikke anvendes , og det er et tegn p , at vi ikke er i stand til at forvalte ordentligt , og at modtagerlandene ikke er i stand til at absorbere ordentligt .
Man anmoder om mere uden at udnytte det .
Man kunne derfor fristes til at sprge , hvorfor vi ikke efterregulerer belbene .
Men der er ingen tvivl om , at budgettet er ndvendigt , og at det skal bruges .
Derfor mener jeg , at der krves overbevisning svel som evne til at absorbere .
<P>
Jeg hber , at disse betnkninger bidrager til at finde den korrekte metode , men jeg er oprigtigt talt ikke overbevist om det .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , jeg vil fokusere p et aspekt af den flles strategi for Middelhavsomrdet , som ikke fuldt ud tages i betragtning : syd-syd-dialogen , som er en vigtig motor i strategien for forbindelsen mellem Den Europiske Union og Maghreblandene .
Det er bydende ndvendigt , at der skabes centraliserede organer og mekanismer , som gr i dybden med de mest ptrngende problemer .
Forvaltningen af projekter p konkrete punkter og vedrrende flles aspekter er et behov , der er blevet virkelighed i tilflde , hvor borgere og byer p begge sider af Gibraltarstrdet p eget initiativ samarbejder med strlende resultater og uden Fllesskabets beskyttelse .
<P>
Den lokale forvaltning vil krve , at der oprettes et nyt organ , der , som decentraliseret og permanent mekanisme , samler de institutionelt , politisk og socialt ansvarlige i disse omrder , der p en gang er s tt p og s langt vk .
De 14 km , der adskiller Den Europiske Union fra Maghreb , er reelle , men lad os srge for , at de ikke er en uovervindelig afstand , der forhindrer et tttere samarbejde .
Indvandringen , dens rsager og flger - som nogle gange er frygtelige og ubodelige - de erhvervsmssige udvekslinger , udvekslinger inden for landbrug og fiskeri , de sociale , tekniske , uddannelsesmssige , universitsmssige udvekslinger , sprgsmlene om flles udvikling , som i energisektoren , og de grundlggende demokratiserende politiske aspekter , som Den Europiske Union br fremme i disse lande , krver , at der skabes nye mekanismer og instrumenter , der decentralt opfylder de lokale behov , men som har generelle flger .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , uanset at Barcelona fremkaldte hb og forventninger , m man i dag konstatere en udbredt skuffelse .
Fordringen om en zone med delt velstand , tanken om en nyetableret ligevgt mellem nord og syd og viljen til mere fred og stabilitet er alt sammen ambitioner , der var rosvrdige i gr , og som er bydende ndvendige i dag .
Men selv om alle pberber sig ndvendigheden af at revitalisere partnerskabet , s er der stor uenighed om , hvad man skal gre .
En fremtid for selve iden om et partnerskab ligger ikke s meget i en tilpasning af disse folkeslags behov til markedslovene p de nordlige markeder og til vores egne ambitioner , men snarere i en udvikling af dem , i tilfredsstillelsen af de mest ptrngende af dem .
Den vej , Europa br g , er efter min mening derfor en helt anden end blot at flge en frihandelszone p vej .
Etablering af samarbejde , isr via offentlige tjenestegrene , en bestrbelse p at finde andre finansielle ressourcer som f.eks. en skat af typen Tobin og nedbringelse eller total afskaffelse af glden ville give reelt indhold til et retfrdigt og nyttigt samarbejde .
Et sdant skridt ville vre et aktivt bidrag til nord-syd-relationer , befriet for dominans .
Det samme glder menneskerettighederne .
Vores forbindelser i Middelhavsomrdet kan kun bero p tillid , og det er netop , fordi de underskrevne aftaler forpligter de to parter til at overholde dem , at vi er strkt foruroligede over de overgreb , der har fundet sted f. eks i Tunesien .
Det samme glder Europas respekt for alles rettigheder .
Jeg tnker her p ndvendigheden af et mere solidarisk og generst koncept om migration .
Fri bevgelighed for varer og kapital , men ikke for mennesker , er inhuman og ineffektiv .
Erfaringen viser faktisk , at lukning af grnser ikke gr andet end at kaste mnd og kvinder uden papirer og uden rettigheder i armene p menneskesmuglere og andre bosser uden skrupler .
<P>
Hvordan kan man tale om en mere human styring af indvandringen , hvordan kan man anrbe om mere integration uden at stte sprgsmlstegn ved dens fundament ?
Der m skaffes garanti for fri bevgelighed for mennesker og for lige sociale , konomiske , kulturelle og politiske rettigheder .
<P>
Endelig krver oprettelsen af en fredszone , at Den Europiske Union optrder langt mere ligefremt og handlekraftigt i Mellemsten .
Der er i dag ingen vej uden om fuld og hel efterlevelse af FN ' s resolutioner , Israels overholdelse af dets forpligtelser og anerkendelsen af palstinensernes legitime ret til at have en stat .
Det samme sprgsml - og s skal jeg nok gre mig frdig - stiller sig i Vestsahara , hvor den vbnede konflikt truer med at blive genoptaget .
<P>
For at n alt dette har Europa alt at vinde ved at inddrage alle dem , der allerede nu opbygger en anden form for partnerskab ssom foreninger , amter og kommuner og fagforeninger .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , fru Muscardinis betnkning om Middelhavspolitikken , eller det der gr for at vre Middelhavspolitikken , er frst og fremmest bemrkelsesvrdig af en grund , som er simpel , men den dag i dag ukendt her i salen .
Denne betnkning lader langt om lnge problematikken om den flles udenrigspolitik hvile p det , der er dens naturlige sokkel , nemlig geografien , det vil sige rummene , dialektikken mellem land og hav , fordelingen af nationerne efter deres egne sfrer , deres egne bnd , deres egne solidariteter , uanset de mske er centrifugale i forhold til det mytiske Europa , dette kontinent , der er s vagt , s vagt , at det egentlig ingen grnser har .
<P>
Denne betnkning bringer sledes udenrigspolitikken tilbage p dens fundament .
Geografien er - som jeg sagde - opsamlingssted for udenrigspolitikken , man kunne nsten sige dens helligdom , det vil sige historien , der gr det muligt at lse , forst og dermed respektere de politiske invariabler , som geografien dikterer .
Samtidig forklares for resten alle vanskelighederne ved , eller rettere , mere korrekt : umuligheden i en flles udenrigspolitik bag elendige marionetter af Solanas slags .
Den mde , det politiske Europa for tiden fungerer p , forbyder automatisk en geopolitisk tilgang , eftersom det som flge af fravret af enhver definition af et flles europisk gode - jeg mener hermed en europisk res publica - altid , efter den sdvanlige alles kamp mod alle , privilegerer den for jeblikket strkeste , som fr de vrige 15 til at godkende , eller ligefrem sluge , sine strategiske valg .
P denne mde ender man med i Middelhavspolitikken - som i vrigt p en rkke andre omrder - at se det nordlige Europas styrkeposition - jeg mener hermed Storbritannien plus Tyskland , hjulpet af sine hndgangne allierede gennem hundrede r - og p den mde gives der klar prioritet til udvidelse mod nord , mod st , herunder p Balkan , hvor vi betaler regningen for den tyske politik , mens vores venner i Middelhavsomrdet betaler gildet for alle mglingerne .
<P>
Derfor ser ordfreren rigtigt , i vrigt i lighed med min udmrkede ven Sami Nar , nr de begge to fordmmer Europas demobilisering i svel middelhavssfren som i Nrorienten .
Jeg skal blot tilfje , at de latinske nationer tilsammen fr eller senere kan afvise , og mske endda brutalt afvise , et perspektiv , som efterhnden ikke gr dem til andet end perifere omrder i et hele , som de ikke lngere har hnd i hanke med .
Vi er af den opfattelse , at nationerne i Sydeuropa , eller mere prcist nationerne nord for Middelhavet , allerede p nuvrende tidspunkt br organisere sig sammen med nationerne syd for Middelhavet , frst og fremmest de tre Maghreb-lande Marokko , Algeriet og Tunesien , og skabe dette solidaritetens rum , som er indskrevet i historien , i geografien og i vores alle sammens interesse i lbet af det gryende rhundrede .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , de to betnkninger , som vi behandler , har i hvert fald n ting tilflles , nemlig at de indeholder en lang liste over uopfyldelige nsker og krav med hensyn til Middelhavsomrdet .
Finansielt set har vi ganske enkelt ikke mulighed for at gre s meget , og desuden har Unionens eksterne optrden indtil nu ikke vret af sdan en art , at vi kan tillade os at have stor selvtillid .
Det er p hje tid , at der stilles prioriteringer for at kunne gre de ting , som vi foretager os uden for Unionen , godt .
<P>
Hr . Solanas nylige udtalelser bekrfter ndvendigheden af prioritetsfaststtelse .
Han kaldte Unionens strategidokumenter , ogs dem med hensyn til Middelhavslandene , for rene bureaukratiske velser .
Det , der str p papir , gennemfres sjldent i praksis .
De uendelige betragtninger og punkter i de foreliggende dokumenter skaber imidlertid forventninger hos vores partnere , og det er forventninger , som vi umuligt kan indfri , fordi vi ogs har andre ansvarsomrder .
<P>
I begge betnkninger kritiseres de andre ansvarsomrder .
Isr vores forhold til tiltrdelseslandene har iflge ordfrerne frt til forsmmelse af de sydlige lande , og det skal der rettes op p nu .
Det er jeg imidlertid ikke enig i .
Udvidelsen krver i den kommende tid al vores opmrksomhed .
Hvis vi vil gre det ordentligt , har vi hnderne fulde med det .
Det er derfor ikke muligt at anvende lige s mange midler p vores sydlige naboer . Slet ikke , hvis vi i den forbindelse tager i betragtning , hvor lidt medlemsstaterne er villige til at bidrage med flere penge til Unionen .
<P>
Unionens indflydelse p det politiske omrde behandles desuden meget optimistisk i betnkningerne .
Isr med hensyn til Unionens rolle i fredsprocessen i Mellemsten skal vi ikke gre os for store tanker .
Desvrre er der risiko for , at begge betnkninger ikke tages alvorligt p grund af deres alt for store ambitioner .
EU kan vre vigtig , isr i konomisk henseende , men ogs nr det drejer sig om flygtningeproblematikken .
Vi skal kun beskftige os med omrder , hvor EU har en mervrdi og kan have stor betydning .
Beskedenhed med hensyn til vores muligheder kommer kvaliteten af Unionens eksterne indsats til gode .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , som reprsentant for et land , som engang havde direkte adgang til Middelhavet , vil jeg gerne udtrykke min sttte til en forbedring af EU ' s relationer til Middelhavsomrdet og dermed ogs til denne betnkning .
For os er det ikke kun en politisk , men ogs en historisk forpligtelse .
EU ' s aktiviteter for at sikre freden i Middelhavsomrdet og isr i Mellemsten som arnested for konflikter er et srligt ansvar , som EU ' s reprsentanter og medlemmer og isr deres udenrigspolitiske reprsentanter desvrre hidtil ikke har levet op til .
En selvstndig aktiv europisk fredspolitik m imidlertid fortsat vre et ml for EU .
<P>
Der er imidlertid andre omrder ud over sikkerhedshensynet , som gr , at EU ' s engagement i Middelhavsomrdet er vigtigt .
P det sociale og kulturelle omrde , inden for sttte til demokratisk udvikling , intervention ved overtrdelse af menneskerettigheder , sttte til konomisk udvikling og forbedring af dialogen og samarbejdet p s mange omrder som muligt kan og m EU ikke sky nogen omkostninger for at kunne dokumentere et mrkbart fremskridt .
For at alle de projekter , som remses op i betnkningen , ikke blot skal vre hensigtserklringer , vil det vre ndvendigt at udarbejde den prioriteringsliste , som ogs krves her , og som nje definerer rkkeflge og finansiering af hensigterne .
Da jeg nvnte den tabte adgang til Middelhavet , var det i vrigt ikke ment som en beklagelse !
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , det fremgr af ordfrernes indlg , og p dette tidspunkt er det nsten overfldigt at gentage det , at Middelhavsomrdet br have hjeste prioritet for Den Europiske Union , for problemerne i den sydlige del af Middelhavsomrdet - de politiske omvltninger , den konomiske stagnation , befolkningsudviklingen - berrer os direkte eller indirekte som europere .
Det er tilfldet med de indvandrerstrmme , som vi modtager , delggelsen af vores milj og de farer , som den radikale fundamentalisme udgr for vores samfund .
Kort sagt , ligevgt ved den sydlige grnse er afgrende for vores stabilitet .
<P>
Derfor er det vigtigt , at vi er enige om , at Unionens logiske interesse i en udvidelse mod Central- og steuropa ikke m medfre en forvrring af dens Middelhavspolitik .
I 1995 stttede og tilskyndede min gruppe p det kraftigste til den bne proces i Barcelona , der endelig og efter nsten 40 r skitserede en samlet strategi for Fllesskabets landes forhold til Middelhavslandene , og nu sttter den mlet i de to betnkninger , vi diskuterer i dag , om at uddybe Barcelona-processen .
<P>
Vi har isr forsgt at forbedre hr . Nars betnkning under udvalgsarbejdet med forskellige bidrag , og jeg vil nu takke ordfreren for hans modtagelighed over for dem .
Vi har lagt vgt p betydningen af at styrke den interparlamentariske dialog , der br konsolideres som en af nglerne til styrkelse af Barcelona-processen .
Vi mener , at det er hensigtsmssigt , at der sttes skub i liberaliseringen af middelhavspartnernes konomiske systemer og i gennemfrelsen af de strukturreformer , der skal til for at kunne konkurrere p mere bne markeder .
Vi har foreslet , at der oprettes et observationsorgan for migrationsstrmme , som bl.a. skal have til opgave at skabe mekanismer til koordineret bekmpelse af de mafiabevgelser , der drager fordel af ulovlig indvandring .
Vi husker p , at Den Europiske Unions forbindelser med Middelhavslandene er baseret p en samlet strategi , og et af elementerne i den er for os uden tvivl fiskeriet , og derfor har vi tiltro til , at den marokkanske regering vil indtage en holdning , der modsvarer den afgrende fase , som de igangvrende forhandlinger befinder sig i .
<P>
Og til sidst vil vi gre Kommissionen opmrksom p behovet for som led i de reformer , der er ved at blive gennemfrt i delegationstjenesten , at styrke de menneskelige ressourcer til middelhavsassociering , at etablere en specifik struktur i Kommissionen og at arbejde videre med dekoncentrationen og decentraliseringen af bistanden .
Alt i alt gr min gruppe ind for , at Unionen spiller en strre rolle i middelhavssprgsmlet , og vi hber , at der til sidst stilles nogle menneskelige og materielle ressourcer til rdighed , som svarer til de udfordringer , vi str over for .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ">
Hr. formand , iden om , at Middelhavsomrdet har hjeste prioritet i Den Europiske Unions eksterne politik , skyldes en overbevisning om , at alle de store modstninger og udfordringer i det 21. rhundrede er koncentreret i Middelhavsomrdet - som ikke lngere er verdens navle .
Sprgsmlet om krig og fred er hjaktuelt i Middelhavsomrdet .
Sprgsmlet om nord-syd-forbindelserne er meget ijnefaldende i Middelhavsomrdet .
Middelhavsomrdet er et eksempel p det meget moderne sprgsml om sammenstd mellem civilisationer eller dialog mellem kulturer .
Eksistensen af fremmedhad og racisme , eller tolerance og raceblanding , er mest udtalt i Middelhavsomrdet .
Sprgsmlet om demokrati og menneskerettigheder eller autoritarisme eksisterer i Middelhavsomrdet , og det vil det vedblive med at gre i de kommende r .
Sprgsmlet om et regionalt svar p globaliseringens udfordringer er nrvrende i Middelhavsomrdet .
Sprgsmlet om frigrelse eller underkastelse af kvinden er ogs mest udtalt i Middelhavsomrdet .
<P>
Der er derfor ingen grund til at understrege , at dette er vores grundlggende prioritering , for fremtidsudsigterne er helt bne her , hvorimod udvidelsen vil g sin gang , have sin omkostninger , sine hndelser , men der er ingen fornuftige mennesker , der kan forestille sig andet end , at den bliver gennemfrt .
<P>
I det 21. rhundrede kan man i Middelhavsomrdet f et sandbelt eller et slumbelt , og der er voldsom udsigt til begge dele .
De to bidrag , der forelgges i Europa-Parlamentet i dag , er bidrag til en fornyet ivrksttelse af Euro-Middelhavspolitikken . Jeg mener , at hr .
Patten og hr . Solana ville gre klogt i at lse disse betnkninger og isr betnkningen af min ven og lremester , Sami Nar , for den er en meget sammenhngende , meget godt sammenfattet oversigt , som inspirerer til et politisk forslag .
<P>
Dette er en politik , som blev skitseret fint i Barcelona for fem r siden , men i dag krver den ikke blot en fornyet vilje , men ogs en konkretisering af initiativer .
Vi skal - isr i Middelhavsomrdet , det ved vi , der kommer derfra - opn noget meget vigtigt : at tingene forklares .
Hvis der imidlertid er en mangel i dag , er det mangelen p en symbolsk konkretisering , p et tydeligt signal om , at Unionen , Rdet , Kommissionen og Parlamentet virkelig er interesseret i denne fornyede ivrksttelse , der gr ud over ord og talegaver .
<P>
I den forbindelse vil jeg tillade mig at henlede opmrksomheden p et aspekt af Sami Nars betnkning , nemlig behovet for at udvikle strke initiativer , hvad angr syd-syd-handlen og subregional integration eller integration i den sydlige del af Middelhavsomrdet .
Vi har brug for noget strkt .
Jeg ved ikke prcis , hvad det kan vre , men det skal virkelig gribe offentligheden i syd , s den kan se , at Den Europiske Union ud over at have en fint skitseret politik helt klart har viljen til at skabe bankinstrumenter og finansielle instrumenter , jernbaner , der subregionalt integrerer syden , eller net af motortrafikveje eller motorveje .
Og et budskab , der virkelig bidrager til denne fornyede integrationsvilje , som isr Maghreblandene stiller store forventninger til i denne tid , og som br vre ledsaget af et omfattende og generst bidrag fra Unionens side .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci">
Hr. formand , kre kolleger , man kan kun vre enig i holdningen og indholdet i fru Muscardinis og hr . Nars betnkninger , men det er ndvendigt at komme ind p nogle aspekter , der ikke er taget hjde for .
Det er vigtigt at g ud fra den betragtning , at der i EU ' s Middelhavsstrategi , som blev fastlagt i Feira , ikke blot mangler nogle konkrete og praktiske retningslinjer , men at der heller ikke tages hjde for nogle aspekter , som i de senere r er opstet i Middelhavsomrdet , der igen er blevet centrum for verdenshandlen efter flere rhundreder med vanskeligheder og udstdelse , idet Atlanterhavslandene var strkt dominerende efter Amerikas opdagelse .
Europa har i dag - ogs takket vre det nye produktionsboom i Asien - en kvantitativ strre handel med det asiatiske kontinent end med Amerika .
I samhandlen mellem Amerika og Asien fungerer Middelhavsomrdet som et vrdifuldt system , hvor varerne videresendes til Nordeuropa , og dette gr det muligt at forkorte transporttiden .
Der er sledes tale om en ny situation , som Den Europiske Union ikke m ignorere , og som allerede har givet de frste forblffende resultater .
Vi br forsge at anvende vores midler til dette systematiske og integrerede system , som ogs er et intermodalt transportsystem via lufthavnene , jernbanerne og vejene .
Uden dette konkrete tiltag vil fondene ofte ikke blive udnyttet , sdan som det nogle gange er tilfldet .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , jeg tror , at disse betnkningers store fortjeneste er , at de modererer den optimisme , der bres til skue i Kommissionens dokument , nr talen er om det , der dr hedder de fremskridt , der er opnet siden Barcelona , og at de bner veje for disse betnkninger , som er ambitise og mere rimelige for partnerskabet .
<P>
Hvad var de mlstninger , som man dengang opstillede for partnerskabet ?
Det er blevet nvnt her : dannelsen af en zone med fred , en bedre gensidig forstelse mellem befolkningerne , oprettelse af et omrde , hvor man delte velstanden .
De to frste ml blev , som hr . Nar sagde , ikke net .
Det er desvrre sandt .
Man har heller ikke oprettet et omrde med delt velstand , men kun begyndelsen til en frihandelszone med nogle lande , p betingelser , som vi selv har fastsat , eftersom det i frste rkke er de industriprodukter , som vi har en konkurrencefordel af , som nyder godt af den .
<P>
Det forbavser mig for resten altid , at de , som er hurtigst til at krve en udvidet frihandelszone efter gennemtvingelsen af en liberal model p vilkr , som er meget ufordelagtige for landene i syd , altid er de frste til at tale om uvedkommende indblanding eller ligefrem om en ny kolonialisme , nr det er menneskerettigheder , det drejer sig om .
<P>
I Barcelona var det frste gang , man i en tekst , som forpligtede bde Den Europiske Union og de 15 lande fra den sydlige del af Middelhavsomrdet , anerkendte det vsentlige bidrag , som det civile samfund kan bibringe udviklingen af partnerskabet .
P dette punkt er fiaskoen larmende , m man sige .
Vi er ikke i stand til - men vil vi det i virkeligheden ? - at sttte dynamikken blandt borgerne og de demokratiske projekter ansigt til ansigt med de fleste regimers hrdhed .
Hvordan kan vi udnytte associationsaftalerne og Meda-programmet til at sttte dem ?
Hvilken effektiv strategi og hvilket st af egnede foranstaltninger er vi i stand til at opstille for at komme ud af denne skizofrene situation mellem det , der siges , og det , der gres ?
Vil vi virkelig puste nyt liv i Barcelona eller dmme os selv til p De 15 ' s vegne at reproducere de relationer , som historisk er skabt af visse stater , som hvder at vre realistiske ?
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , EU ' s politik over for Middelhavslandene ligger langt vk fra Barcelona-processen og endnu lngere vk fra de virkelige behov hos disse landes befolkninger .
Som hr . Nar s rigtigt konkluderede , ser EU ud til kun at interessere sig for Middelhavsomrdet af sikkerhedsgrunde , og det griber kun konomisk ind for at f bnet de sydlige landes markeder .
Den nye flles strategi gr endnu lngere i den retning , og desuden vil den inddrage Middelhavslandene i den aggressive flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Samarbejdet mellem Europa og Middelhavsomrdet foregr frst og fremmest , for at man kan gribe ind i Middelhavslandenes interne anliggender . Det sker alt sammen i den skaldte flles velstands navn , i demokratiets , retsstatens og menneskerettighedernes navn .
<P>
Samtidig forholder EU sig isnende indifferent over for det palstinensiske folks drama og staten Israels daglige mord p palstinensere .
Grkenlands Kommunistparti er fortaler for et samarbejde mellem folk p lige betingelser og uden et lands indgriben i et andet lands indre anliggender .
Det betoner i srdeleshed de udviklede kapitalistiske landes ansvar for de underudviklede landes nuvrende situation .
Det er endnu en grund til , at de udviklede lande har pligt til at bidrage til , at disse lande kan udvikle deres produktionsgrundlag og hjne deres indbyggeres levestandard .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , kre kolleger , jeg satte naturligvis stor pris p vores kollega Nars betnkning - han fortller os ingen lgnehistorier , men gr p en objektiv mde rede for et sprgsml , som det er ndvendigt at lse , frst og fremmest p politisk plan - og p fru Muscardinis betnkning , som er grundig og yderst sandfrdig .
Det er selvflgelig ikke ndvendigt at minde Parlamentet om Middelhavsomrdets rolle , funktion og betydning for selve den europiske kulturs opsten eller om , at Middelhavsomrdet p samme tid har vret drivkraft og vugge for den civilisation , vi kommer fra .
<P>
Vi kan dog ikke lgge skjul p , at vores flles indsats i dette vigtige geografiske omrde hidtil ikke har vret effektiv , og at den bestemt heller ikke har vret fyldestgrende .
Drligt administrerede programmer , funktionsforstyrrelser i forvaltningen og en vis mangel p klarsyn og politisk hurtighed forhindrede det , som jeg er sikker p er vores institutioners nske , i at g i opfyldelse , nemlig opnelsen af de tre mlstninger , der blev opstillet i Barcelona , og som er et omrde med fred og stabilitet , et omrde med flles fremgang ved hjlp af frihandlen og en bedre forstelse mellem folkeslagene .
<P>
Som medlem af Budgetudvalget kan jeg kun hbe , at Kommissionen er villig til at foretage nogle grundlggende ndringer af Meda-programmets administration og opbygning , s man gr i den retning , som hr . Bourlanges angav .
Procedureforlbet skal sledes reduceres drastisk , og man skal i hjere grad gre brug af makrofinansiel bistand og af en enklere komitologi . Det ville ligeledes vre ndvendigt , at Kommissionen allerede ved prsentationen af det forelbige budgetudkast gjorde en indsats for at skabe gennemsigtighed ved at udarbejde et rligt dokument , hvor der fokuseres p de udgiftsforpligtelser , man kan ptage sig for de enkelte landes vedkommende .
Dette er et sprgsml , vi skal tage op , hvis vi virkelig nsker at gre noget ved vores politik .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , iden med Barcelona-processen er storartet , men i virkeligheden har der vret behov for den i 2000 r .
Et kolonialt og postkolonialt system skal blive til et partnerskabssystem med lige rettigheder og pligter .
Historisk set har magtstrukturerne altid vret opbygget , s der var store forskelle mellem nord og syd , og nu er det kun retfrdigt , at Europa , hvis lande - det vil sige specielt nogle europiske stater - altid har vret dem , der drog nytte at dette system , nu ogs er ansvarlig for tilnrmelsen og ligeberettigelsen og ogs sttter den .
<P>
Der er enighed om mlet med Barcelona-processen .
Successen afhnger ikke kun af formelle forhandlingsresultater , men ogs af , om det lykkes at fjerne fordommene over for Middelhavslandene i vores hoveder .
Det m st klart , at realiseringen af mlene fra Barcelona vil vre afgrende for en fredsstrategi i det 21. rhundrede .
<P>
Lige s vigtigt er det , at der ikke er noget middelhavsland , som bliver udelukket .
Libyen er ikke nvnt i Barcelona-papiret , det land , som temmelig njagtigt ligger midt i Middelhavslandene .
Tilnrmelsesprocessen vil ikke fungere , hvis EU ikke forsger at invitere Libyen til at deltage i denne tilnrmelse .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Hr. formand , hr. kommissr , vi kender de problemer , der berrer Middelhavsomrdet , og rsagerne til dem . Det er nrmest de samme som i 1995 , da Barcelona-processen blev ivrksat .
De er allerede blevet nvnt under forhandlingen : fra ulovlig indvandring til trke , fra udlandsgld til overtrdelsen af menneskerettighederne og terrorismen , der ubarmhjertigt delgger uskyldige menneskers og familiers liv , som det sker i Spanien , Algeriet og Mellemsten .
<P>
I dag m vi mere end nogensinde erklre , at kun samarbejde , dialog , konomisk og kulturel udveksling , solidaritet og gensidig forstelse kan gre Middelhavets to bredder til et omrde med velstand og fred .
Hverken Den Europiske Union , Maghreblandene eller Machraklandene kan tillade sig den luksus ikke at benytte sig af de menneskelige og kulturelle ressourcer , der beriger omrdet .
Problemet er , at vi ikke flger den linje .
Associeringsaftalerne opfyldes ikke p mange omrder .
De finansielle instrumenter udnyttes ikke , som de burde , og den politiske , konomiske og sociale udvikling i de lande tilpasser sig hverken til rytmen i et meget ndvendigt horisontalt samarbejde eller til den fornyelse , som krves i en verden , der gr kmpemssige teknologiske fremskridt .
<P>
Det er p tide at omstte teorien til praksis , at krve udbytte og effektivitet af bestrbelserne i den udformede strategi , og her vil jeg fremhve anmodningen om styrkelse af de menneskelige ressourcer , som vores kollega , hr . Gerardo Galeote , har fremkommet med .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , vi drfter i dag to srdeles politiske betnkninger , som jeg er absolut enig i .
I stedet for at udbrede mig om de to betnkninger vil jeg hellere sige et par ord til fordel for argumentationen i dem .
<P>
For nogle mneder siden havde vi en lngere diskussion , fordi kommissionsformanden hr . Prodi havde udtalt , at den europiske historie starter p Karl den Stores tid .
Jeg vil gerne nvne , at selve navnet Europa , som vi som europere alle er flles om , er navnet p Libyens og havets gud Poseidons datter .
Europa blev gift med Zeus og blev moder til Minos , Sarpidon og Radamanthys .
Hvorfor siger jeg nu det ?
Fordi mytologien , som beskriver den historiske udvikling p en sagnagtig mde , viser forholdet mellem Europa og det nordlige Afrika .
Middelhavet er faktisk det eneste europiske hav . S lnge vi i vores planlgninger og politikker behandler den anden side af Middelhavet nedladende , vil det ikke fre noget resultat med sig .
Vi bliver ndt til at afklare visse ting .
Hvis vi i det 21. rhundrede efterlyser politikker p basis af visse europiske landes forsg p at sge efter spor af det nylige kolonivlde , som de sttter sig p , vil Europa ikke opn noget politisk resultat .
Vi m alts indse , at udgangspunktet for forhandlingen i dag p basis af de to betnkninger , der bygger p barcelonabeslutningerne , er , at vi anser den anden side som en del af Europa .
<P>
EU skal selv tage udviklings- og kulturinitiativer og frem for alt fredsinitiativer , s de to sider af Europa kan st lige over for hinanden , og vi m ikke igen retrospektivt opleve udrb som " Hannibal ante portas " eller " Delenda est Carthago " eller en ny Scipio africanus med moderne opfattelser .
P den anden side er de ogs europere , og det m vi indse til fulde .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , Barcelona-processen manglende hverken gode hensigter eller finansielle midler .
Alligevel resulterede den ikke i meget , hvilket er skuffende .
Der blev frt for meget symbolpolitik , og der var for lidt kapacitet til at gennemfre planerne .
Tre fjerdedele af de afsatte midler kunne ikke anvendes .
I stedet for en reduktion af midlerne frer det nu til en stigning , og det er lidt bizart .
Det er nytteslst at afstte endnu strre belb , nr absorptionskapaciteten fortsat er begrnset , og Kommissionens delegationer ikke har tilstrkkelig professionelt personale .
<P>
Det ville vre meget bedre , hvis Unionen viser sin solidaritet med Middelhavslandene ved i hjere grad at bne sine markeder , ikke kun for industriprodukter , men ogs for land- og havebrugsprodukter .
Der er meget lang vej endnu , fr der opns en frihandelszone .
<P>
Partnerlandenes konomier er stadigvk meget srbare .
Deres indbyrdes handel er stadigvk begrnset og hindres i hj grad af protektionisme .
Den politiske mistillid mellem partnerne skal ogs frst ophves .
<P>
Barcelona-processen kan kun f succes , hvis Middelhavspartnerne fortstter demokratiseringen .
Menneskerettighedsklausulerne i associeringsaftalerne m ikke forblive teori .
Den finansielle sttte burde nedsttes i takt med krnkelserne .
Hvis vi nedstter de midler , som allerede nu ikke kan anvendes , vil det ikke gre det mindste indtryk .
Vores ambitioner skal bringes i overensstemmelse med gennemfrligheden .
<P>
Sprgsmlet er , om de mange gode hensigter i betnkningen kan realiseres samtidig .
Det er bedre med noget , som er mindre godt , end noget , som er meget drligt .
Flotte ord og et flot budget er ikke tilstrkkeligt med hensyn til stabilitet og velfrd .
Det drejer sig om viljen til rigtige politiske reformer , og det mangler stadigvk i Barcelona-processen .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Hr. formand , Middelhavsomrdet er den europiske civilisations vugge .
Arven fra Oldtidens Egypten , Grkenland og Rom formede vores kultur , vores litteratur og netop vores forstelse for den flles europiske kulturarv .
Rundt om Middelhavet blev de tre monoteistiske religioner - jdedommen , kristendommen og islam - grundlagt og nret , og herfra spredte de sig til hele den kendte verden .
Vores gld til Middelhavsomrdet er ikke blot historisk og kulturel . Den prger i dag vores flles interesse i udvidelsen .
Den omfatter godt nok hovedsagelig central- og steuropiske lande , men ansgerlandene omfatter ogs de to bermte folk i Middelhavet , malteserne og cyprioterne .
<P>
Jeg hber inderligt , at Middelhavsprogrammet og udvidelsesprocessen vil blive set som komplementre og ikke som modstridende .
Det er relevant , at formandskabet i dag er bemandet med hr . Danielsson fra det nordlige Europa .
Det var et eksempel p nord-syd-solidaritet , da premierminister Aznar deltog i festligholdelsen af rsdagen for grundlggelsen af den polske Solidaritetsbevgelse i Gdansk .
Jeg hber , at Middelhavsprogrammet vil fre til forbedrede relationer mellem EU og Nordafrika .
I dag afventer vi resultatet af Lockerbie-sagen fra en skotsk domstol nedsat i Nederlandene , men jeg forstr , at det er briternes hensigt i fremtiden at nre bedre diplomatiske og andre relationer til f.eks. Libyen .
<P>
Jeg har et sprgsml til Rdet .
Kan hr . Danielsson bekrfte , at EU ' s Middelhavsprogram bliver samordnet med den udvidelsesproces , som formandskabet tillgger s stor betydning ?
Jeg gad vide , om det var muligt for kommissren i sit svar at komme lidt nrmere ind p kritikken af den manglende brug af de bevilgede midler , der undertiden er rejst over for Middelhavsprogrammet .
Er det sdan , at Kommissionen om forndent str parat til at give administrativ sttte med formuleringen af relevante programmer , som den tidligere har gjort , da jeg skrev en betnkning om Alfama- og Mouraria-omrderne i Lissabon ?
Er det sdan , at der kunne omrokeres i budgettet , hvis ikke alle de bevilgede midler bliver anvendt ?
<P>
Kan kommissren endelig , hvad angr punkt 54 i Nar-betnkningen , ligeledes bekrfte , at de to ansgerlande fra Middelhavsomrdet vil kunne deltage i Euro-Med Heritage-programmet ?
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Hr. kommissr , De erklrede selv i fransk presse i november mned , at mlstningen for Barcelona p en og samme tid var enkel og ambitis , nemlig en region i fred , som nyder godt af en delt velstand , som favoriserer vitaliteten i det civile samfund i respekt for menneskerettighederne og i gensidig forstelse mellem civilisationerne .
Det er de tre retningslinjer , der skal vre styrende for vores relationer med vores middelhavspartnere .
I den samme nd har Den Socialdemokratiske Gruppe samarbejdet med ordfrerne fru Morgantini og vores ven Sami Nar .
For i dag skal vi fastlgge prioriteterne med virkelige og verificerbare ml og afstte tilstrkkelige midler til at n dem .
Disse prioriteter kender vi godt . Det er frst og fremmest at g videre ad den vanskelige vej , som hedder et charter om fred og stabilitet .
Det er , hvad det franske formandskab sgte at gre i en meget kompliceret kontekst , og jeg er sikker p , at det svenske formandskab vil fortstte ad samme vej .
Det hber vi , og vi vil sammen holde et vgent je med det .
<P>
Barcelona-processen m ikke blive et gidsel for fredsprocessen i Mellemsten .
Tvrtimod understreger spndingerne og den krigstilstand , der fortsat eksisterer mellem israelere og palstinensere , blot ndvendigheden af en bedre dialog mellem de lande , som ligger ud til Middelhavet .
<P>
Vi br ligeledes stte fart i forhandlingerne om samt ratificeringen og gennemfrelsen af associeringsaftalerne , for det er netop den kontrakt , der formaliserer de to parters forpligtelser og garanterer et effektivt partnerskab , og vi har med stor glde hrt om den helt friske indgelse af en aftale med Egypten .
<P>
I vrigt kan vi ikke blive ved med kun at investere en euro i syd , nr vi investerer 10 i st .
Denne mangel p ligevgt bliver for hver dag mere og mere eksplosiv .
Men frst haster det naturligvis med at fuldende reformen af finansinstrumentet Meda for at forbedre bde kvaliteten og hurtigheden i ivrksttelsen .
<P>
Endelig anmoder vi om , at det decentrale samarbejde igangsttes igen p et nyt grundlag , s det kan imdekomme det civile samfunds forhbninger og vld af initiativer , bde i Europa og i Middelhavslandene , for partnerskabet ville vre uden vrdi , hvis det ikke er et folkenes partnerskab .
<P>
Endvidere har jeg med interesse noteret mig , at det svenske formandskab har i sinde at lgge hovedvgten p det kulturelle , sociale og humane aspekt af middelhavspartnerskabet .
<P>
Hr. kommissr , vores forbindelse sydp br nres af andet end ord og symbolske politikker .
Det , vores partnere forventer , er konkrete handlinger , som hr . Nar understregede det i sin betnkning , som jeg satte overordentlig stor pris p .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo">
Hr. formand , for blot et r siden tror jeg , at politikken for EU ' s udvidelse mod st blev betragtet som en mulig retningslinje for Europas udvikling , men i dag er der formodentlig ikke lngere nogen diskussion om , at den er en af hjrnestenene i Europas politik .
Jeg hber , at det samme forlb fra i dag vil komme til at glde for Middelhavspolitikken , og det er ikke bare , fordi Mellemsten er et af de mest usikre omrder , der ligger tt p Europa , og fordi det kraftigste indvandringspres p Europa kommer fra Middelhavsomrdets sydlige del , men ogs fordi man heldigvis - sdan som kommissionsformand Prodi skrev for nylig - efter at have opdaget Amerika nu ogs har opdaget Asien . Middelhavsomrdet er blevet et centralt sted for international handel og internationale aktiviteter , og det skal udnyttes for bde den nordlige og den sydlige del af Middelhavsomrdets vedkommende .
<P>
Selv om det forholder sig sledes , br udgangspunktet efter min mening ikke vre Meda-programmets resultater - selv om jeg er overbevist om , at man efter en omhyggelig vurdering af dets resultater ville gre nogle andre iagttagelser end dem , man hidtil har gjort - men tre retningslinjer .
For det frste skal vi ge den gensidige forstelse ved hjlp af et decentraliseret samarbejde , som vi skal fremme kraftigt .
For det andet skal vi have et uddannelsesprogram for de mennesker , som er toneangivende p det politiske og konomiske omrde i Middelhavslandene , og som Europa br sikre sig for at f nogle perspektiver , der uden tvivl er bedre . Og for det tredje skal der fastlgges nogle bredygtige politikker for stransport i Middelhavet , som bliver et afgrende punkt - der enten er risikofyldt eller fr store udviklingsmuligheder - bde for den nordlige og den sydlige del af Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues">
Hr. formand , alle har vi , bde i gr og i dag , gjort opmrksom p , hvor vigtig Middelhavsolitikken efter vores mening er , og hvor ndvendigt det er i en fart at f sat nyt skub i Barcelona-processen , som alt for tit glemmes .
Det forlbne r har ikke indfriet disse forventninger .
Nok er der blevet afholdt en ny konference i anledning af det franske formandskab , men dette mde har affdt meget f beslutninger og frem for alt ingen egentlig strategi .
Jeg synes ogs , det er p tide at forankre vores Middelhavsolitik solidt og lsrive den fra den israelsk-palstinensiske konflikts kvaler .
<P>
Jeg stter min lid til , at det lykkes Unionen at n sit ml med at styrke de konomiske , politiske og kulturelle bnd med landene i Middelhavsbkkenet .
<P>
Vi skal snart til at drfte partnerskabsaftalen mellem Unionen og Egypten , og jeg glder mig over , at denne aftale omsider i sidste uge er blevet undertegnet .
Som ordfrer for dette sprgsml hber jeg meget , at vi i den forbindelse vil kunne tilskynde de andre partnere , som endnu ikke har underskrevet aftaler , til at gre det , og gre det s hurtigt som muligt .
<P>
Der er ogs grund til at tnke over Parlamentets rolle i denne proces , som stadig er for begrnset , og mske kunne vi nrme os det parlamentariske forum mellem Europa og middelhavslandene efter samme model som den Paritetiske Forsamling EU / AVS , som mdes to gange om ret , og som kan nedstte arbejdsgrupper og udsende undersgelsesmissioner .
Mske kunne vi ogs lave en bedre organisering af Parlamentets regelmssige deltagelse i ministermderne mellem deltagerne i Barcelona-processen .
<P>
Til sidst vil jeg gerne , hr. formand , anmode Rdet og Kommissionen om udtrykkeligt at anerkende byernes og bysamfundenes rolle , og jeg takker ordfreren , hr . Nar , fordi han accepterede det ndringsforslag , som jeg stillede til hans udmrkede betnkning .
Middelhavsmetropolerne br tilskyndes til at udvikle deres relationer og dele deres erfaringer omkring specifikke byproblemer .
Det er nemlig i byerne og bysamfundene , vor tids problemer viser sig mest akut .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Hr. formand , under denne forhandling under t drfter vi nogle sprgsml , som man vil tage op p Euro-Middelhavsforummet om nogle f dage .
Vi er alle af den opfattelse , at fremtiden for EU ' s Middelhavsstrategi navnlig afhnger af fredspolitikkens succes i Mellemsten , og vi skal gre en strre indsats for at sttte denne politik , selv om det er USA , der str i spidsen for dette politiske initiativ .
Euro-Middelhavsprojektets succes og de konkrete resultater af det konomiske samarbejde mellem Den Europiske Union og Middelhavslandene kan f en gavnlig indvirkning p fredspolitikken .
<P>
Desuden skal Unionens udvidelse med stlandene - en proces , man pustede nyt liv i p topmdet i Nice - ledsages af en lige s kraftig indsats for at ivrkstte Middelhavsstrategien , der ikke er et afsluttet punkt .
<P>
Derfor er det ndvendigt , at man ogs rent finansielt puster nyt liv i Barcelona-processen og Meda-programmerne , navnlig i de programmer , der tager sigte p erhvervsuddannelse , udveksling mellem universiteterne og projekter , som fremmer samarbejdet med forskningscentre og EU ' s teknologiske hjborge , isr nr det glder Sydeuropas byer og regioner .
<P>
Den konomiske og sociale fremgang skal ogs styrke demokratiet , men efter min mening er det ndvendigt - sdan som nogle af kollegerne allerede har understreget - med fuld respekt for menneskerettighederne , hvis partnerskabet skal gennemfres p en overbevisende mde .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske de to ordfrere , fru Muscardini og hr . Nar , med det fremragende arbejde , de har udfrt , om et omrde s flsomt , som dette omrde af jorden er .
<P>
Jeg vil ogs indlede dette indlg med at oplyse Parlamentet - og det er efter min mening en god nyhed - om Meda-programmet , som nogle mske allerede kender .
Rdet vedtog den 12. december sidste r en bevilling , som er en stigning p 10 % i Meda-programmets rlige investeringer .
Det betyder , at den rlige bevilling bliver 764 millioner euro om ret mod 684 millioner euro i den foregende periode .
Jeg mener , at det er et bevis p det gode samarbejde , der har vret mellem Parlamentet , Kommissionen og Rdet p dette omrde .
<P>
Men samtidig - og desvrre - m vi konstatere , at der ikke bevilges midler nok til , at denne bistand anvendes ordentligt , da nsten 30 % af den budgetterede bistand ikke blev anvendt i perioden 1995-1999 .
Det er en skuffende forvaltning .
Jeg ved ikke , hvad der gr galt , men noget gr der galt .
<P>
P den anden side vil jeg ogs gerne nvne den sociale , kulturelle og menneskelige dimension i disse 15 lande i Nordafrika , som vi br tilnrme vores forskellige samfund til , ligesom vi br fremme tolerancen og forbedre den gensidige forstelse .
Der skal ogs gres en srlig indsats for undervisning og uddannelse af de unge baseret p tolerance , for det er disse landes fremtid .
Vi m heller ikke glemme dialogen , og vi skal fremme de grundlggende rettigheder .
<P>
Til sidst vil jeg sige en ting : Vi har pligt til at gre det godt , for hvis vi ikke gr det af krlighed , m vi gre det af frygt , for det er beskyttelsen af Sydeuropa , der er p spil .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Dover">
Hr. formand , det er meget relevant , at vi drfter disse to meget gode betnkninger blot et par dage inden Euro-Middelhavsforummet , der finder sted i nste uge .
Forskellige talere har nvnt betydningen af dette forum , som m ges i de kommende r , hvis vi skal have Barcelona-processen tilbage p sporet og udvidet .
<P>
Jeg vil gerne navnlig komme ind p finansieringen af Euro-Middelhavsprogrammet , Meda , og sige , at jeg er skuffet over den meget begrnsede anvendelse af midlerne .
Det nvnes i betnkningen , at det skyldes ringe administration og procedurer inden for Kommissionen .
En af mine tidligere kolleger , hr . Patten , gr sit bedste for at sikre , at midlerne reelt og effektivt bliver anvendt inden for de rette omrder - og for at opfylde de forskellige landes behov .
<P>
Jeg er stedfortrder for formanden for Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Malta .
De har ikke lov til at give bud p s meget arbejde , som de gerne ville .
Vi har brug for mere gennemsigtighed i de bevillinger , som bliver vedtaget .
Vi er ndt til at vide , hvor pengene gr hen , og - hvad der er meget vigtigt - vi har brug for bedre sporingsmuligheder for revisionen af , hvor pengene er get hen , for der er en masse snak i medierne om uretmssig anvendelse og om penge , der falder i hnderne p de forkerte af forkerte grunde .
Det er et misbrug af den stilling , vi indtager her i Parlamentet .
<P>
Jeg forventer at se et bedre forhold mellem Parlamentet og Kommissionen i bedste interesse for alle landene i den sydlige del af Middelhavsomrdet .
Der er en hel del arbejde at gre , det kan gres , og det m helt bestemt gres .
<SPEAKER ID=79 NAME="Danielsson">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Middelhavssamarbejdet er blevet udsat for en kritisk og konstruktiv undersgelse i dagens forhandling samt i de to foreliggende betnkninger .
Jeg bifalder denne drftelse .
Jeg har lyttet opmrksomt til de synspunkter , der er blevet fremfrt , og jeg har noteret , at den kritik , der er fremkommet , p flere punkter er berettiget .
Dialogen med partnerlandene er , mener jeg , srdeles vigtig .
Det virkelige potentiale i Barcelona-processen kan kun realiseres ved , at alle deltagere fler et virkeligt engagement og dermed et ansvar for processens forskellige dele .
<P>
Lad mig kort kommentere nogle af de interessante indlg , der har vret under forhandlingen .
<P>
Hr . Beazley rejser sprgsmlet om , hvorvidt udvidelsesprocessen og Middelhavssamarbejdet er koordinerede processer .
Det indlysende svar fra formandskabet er " ja " . Det skal vre koordinerede processer .
Prcis som hr . Esteve ser vi fra formandskabets side heller ikke nogen modstning mellem udvidelsen p den ene side og Middelhavssamarbejdet p den anden side .
Vi m og skal kunne arbejde med fuld kraft p begge disse omrder .
<P>
Det glder mig , at flere medlemmer , isr fru Carlotti og hr . Martin , ppeger vigtigheden af associeringsaftaler mellem EU og partnerlandene .
Vi ser disse aftaler som ndvendige byggesten i oprettelsen af et frihandelsomrde i regionen .
Mlet for aftalerne er , at de skal vre klar i r 2010 .
Det er derfor , som Rdet ser det , vigtigt , at denne proces fremskyndes .
<P>
Jeg konstaterer med tilfredshed , at associeringsaftalen med Egypten kunne paraferes for nogle dage siden .
Vi hber , at vi under det svenske formandskab kan holde et frste associeringsrd med Jordan .
Det er ogs lovende , at associeringsforhandlingerne med Algeriet , Syrien og Libanon gr fremad i god fart .
Vi mener alts , at disse associeringsaftaler ikke bare har stor betydning , nr det glder handel og konomisk integration , de er ogs en vigtig politisk platform .
De er grundlaget for en regelmssig , indgende og udvidet politisk dialog .
<P>
Under forhandlingerne i dag har der vret rettet relativt meget kritik mod EU ' s Middelhavsbistand .
Rdet hber , at det reviderede Meda-program , der blev godkendt i efterret , kan give mulighed for en mere effektiv og strategisk arbejdsgang .
Hr . Martin talte om betydningen af byernes rolle i Middelhavssamarbejdet .
Jeg kan kun istemme det , som hr . Martin siger .
Det er vigtigt at vre opmrksom p betydningen af de bymssige omrder og deres muligheder i Middelhavssamarbejdet .
Rdet ser sledes p dette som et aspekt , som vi gerne vil forsge at give yderligere bevgenhed .
<P>
Hr . Gemelli kom i sit indlg ind p et efter min mening meget vigtigt sprgsml , nemlig sprgsmlet om dialogen med det islamiske samfund .
Fra formandskabets side ser vi p det sociale og kulturelle plan netop dialogen mellem kulturer og civilisationer som en af vores vigtigste prioriteringer . Det er et omrde , hvor vi fra svensk side , heldigvis , allerede lnge har kunnet spille en ganske fremtrdende rolle .
F.eks. kan jeg nvne det skaldte Euro-Islam-projekt og de skaldte Stockholmskonklusioner fra 1998 , som giver retningslinjer for det fortsatte arbejde p en lang rkke omrder inden for denne dialog .
<P>
Fru Napoletano bragte det uhyre vigtige samarbejde p retsomrdet p bane .
Fra det svenske formandskabs side vil vi fremme samarbejdet p dette omrde .
Vi vil arrangere et mde p hjt niveau og et seminar .
Begge skal bidrage til Kommissionens nye regionale program p det retlige omrde og p indenrigsomrdet .
En vigtig del af dette sprgsmlskompleks er sprgsmlene vedrrende migration , som flere medlemmer har berrt under dagens forhandling .
Jeg tror , at det er vigtigt at se migrationssprgsmlene i et helhedsperspektiv . Vi m tage hensyn til sociale , konomiske og kulturelle aspekter .
<P>
Hr. formand , den fase , som vi nu gr ind i , skal koncentreres om at gennemfre det , der allerede er skabt enighed om i Barcelona-processen .
Jeg tror , at det var hr . Obiols , der talte om mangelen p symbolsk konkretion .
Fru Carlotti var inde p det samme emne .
Jeg tror nu , at EU sammen med partnerlandene rundt om Middelhavet skal srge for , at intentionerne og forpligtelserne i Barcelona-deklarationen realiseres , for ligesom alt andet vil Barcelona-processen ikke blive bedmt p , hvad den lover , men p de resultater , der opns via den .
<SPEAKER ID=80 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg er overordentlig glad for at deltage i denne debat om Middelhavsomrdet her i dag .
Jeg er srlig taknemmelig over for de to ordfrere , fru Muscardini og hr . Nar , for det fremragende arbejde , de har udfrt i forbindelse med udarbejdelsen af deres to betnkninger .
Det har vret en yderst god debat .
Det er personligt noget af en skuffelse , at mange af dem , som var i stand til at finde tid i deres travle kalender til at deltage i debatten , ikke var i stand til at finde tid til at hre srlig meget af debatten eller endda at vente til slut for at hre svarene .
Det er , forekommer det mig , en smule uhfligt af mig at svare folk , der stiller serise sprgsml , men som ikke er i stand til at blive for at hre svaret . S det vil jeg undlade at gre .
Jeg vil blot svare de folk , der har vret i stand til at blive til den bitre ende , hvilket rent faktisk giver debatten nogen betydning .
<P>
Middelhavsomrdet er vores nre udland , p vores sydlige flanke , s det br indtage en helt srlig plads i vores relationer udadtil .
De ml , der blev vedtaget i Barcelona , glder i alt vsentligt stadig , og de bliver stadig mere relevante : samarbejde for fred og stabilitet , skabelse af flles velstand gennem etablering af frihandel , tilvejebringelse af konomisk og finansiel bistand til at imdeg de udfordringer , der ligger heri , og hjlp til at forbedre den gensidige forstelse og tolerance mellem folk af forskellig kulturel baggrund og med forskellige traditioner .
<P>
Som Parlamentet vil vide , har jeg lnge vret af den opfattelse , at tiden var inde til at se p , hvordan vi kunne forbedre opfyldelsen af de ml , der blev fastsat i Barcelona .
Vi har derfor arbejdet meget ihrdigt p en meddelelse fra Kommissionen om at styrke Barcelona-processen , der igen udgjorde hovedinputtet til Euro-Middelhavsomrdets udenrigsministres mde i Marseille i november sidste r , hvor der var overvldende sttte til vores ider .
Det dokument l p bordet foran ministrene , og det var hoveddagsordenen for dette mde .
<P>
Jeg vil nu gerne give min vurdering af , hvor vi str , og hvor vi br bevge os hen herfra .
Med Parlamentets tilladelse vil jeg her komme ind p punkter , der fremgr af begge betnkninger , frem for at behandle hver enkelt betnkning for sig .
<P>
Lad mig frst se p den politiske situation i den region , som vi skal drfte om et lille jeblik .
Begge betnkninger peger p den store betydning , som fredsprocessen i Mellemsten har for Den Europiske Unions politik i Middelhavsomrdet .
Jeg bemrker mig opfordringerne i begge betnkninger til , at Den Europiske Union spiller en mere aktiv rolle i fredsprocessen .
<P>
Lad os ikke undervurdere vores bidrag .
Vi er f.eks. , og det er ikke et urimeligt argument at fremfre , den strste donor , nr det glder Den Palstinensiske Myndighed .
Sidste r blev der afsat 155,6 millioner euro fra fllesskabsbudgettet , som bestod af 90 millioner euro til en srlig kontantordning , som jeg ved rets udgang stillede til rdighed for at hjlpe med til at bevare Den Palstinensiske Myndigheds institutionelle rammer , som vi har hjulpet med til at skabe og finansiere .
<P>
Jeg vil gerne uden nogen forbehold takke Parlamentet - takke denne del af budgetmyndigheden - og ogs takke Rdet for deres hjlp med at sikre , at vi kunne f denne kontantordning klar inden jul .
Som begivenhederne med beklagelse har vist , vil den blive mere end ndvendig .
<P>
Ved mdet i Marseille besluttede ministrene , efter min mening med rette , ikke at sge at n til enighed om den foreslede freds- og stabilitetspagt .
Det var helt klart ikke det rette tidspunkt .
Der er imidlertid ikke desto mindre reelt gjort store fremskridt hen imod at n til enighed om dette instrument .
Vi br srge for , at vi kan udnytte disse fremskridt , nr tiden er inde , sledes at det bliver et rigtigt meningsfuldt dokument , der afspejler Den Europiske Unions aktive engagement , nr det glder om at opretholde fred og stabilitet i regionen .
<P>
I mellemtiden - og her gentager jeg de kommentarer , der er fremfrt i begge de betnkninger , vi drfter - br vi ikke vente p , at pagten skal trde i kraft , fr vi gr flere bestrbelser p at tilskynde til respekt for menneskerettighederne og de demokratiske frihedsrettigheder i regionen .
Vores meddelelse er meget klar , hvad dette angr .
Den Europiske Union br anvende alle relevante fora til at presse p for at n fremskridt med hensyn til disse sprgsml .
Meda-demokratiprogrammet br fortsat anvendes til at finansiere positive aktioner , og Meda-bevillingerne selv br vre mere afhngige af relevante fremskridt .
Jeg bifalder i hj grad Parlamentets opbakning her og hber , at Rdet ogs vil reagere positivt .
<P>
konomiske og finansielle sprgsml er naturligvis centrale punkter for partnerskabet , selv om de ikke , som flere talere har ppeget , er noget i retning af alt , hvad partnerskabet gr ud p .
I Marseille var der stor opbakning til vores forslag om at styrke det , og jeg vil gerne ppege flgende : Vi m stte yderligere fart i forhandlingen , undertegnelsen og ratificeringen af associeringsaftalerne .
Det er mig en glde at kunne bekrfte , at vi gr store fremskridt med dette .
I fredags lykkedes det os endelig at stte vores initialer under aftalen med Egypten , og vi fler os opmuntret over de fremskridt , vi gr med Algeriet , Libanon og Syrien .
Jeg nsker at f virkelig gang i forhandlingerne med Algeriet , Libanon og Syrien i r . Ratificeringsprocessen i medlemsstaterne gr imidlertid beklageligt langsomt .
Aftalen med Jordan blev undertegnet for tre r siden , men den er stadig ikke trdt i kraft .
Hjlp fra Europa-Parlamentet i denne henseende ville i hj grad vre velkommen .
Jeg hber , at de rede medlemmer ud over at holde taler i salen her vil g til deres egne parlamenter og regeringer for at sikre , at vi , nr vi nr til enighed om en af disse associeringsaftaler , kan f dem ratificeret hurtigt .
<P>
Der er to stater , som stadig ikke har ratificeret aftalen med Jordan - jeg skal ikke nvne navne , som man siger - men jeg hber meget inderligt , at de belgiske og franske medlemmer af Europa-Parlamentet - jeg hber ikke , at jeg har rbet mig - vil g til deres parlamenter for at presse p for at f en ratificering igennem s hurtigt som muligt .
<P>
Nr tiden er inde , m vi ogs se p sprgsmlet om handlen med landbrugsprodukter .
Trovrdigheden ved vores partnerskab ligger i , at vi er i stand til at beskftige os med flsomme sprgsml som dette , og vi m have en ordentlig drftelse af det .
Vi m udvikle en syd-syd-samhandel og et syd-syd-samarbejde , herunder p et subregionalt grundlag .
Vi nsker , at alle lande , der undertegner en associeringsaftale med os , indgr frihandelsaftaler med hinanden inden fem r .
Det er den eneste mde , hvorp vi kan forberede vores allerede vedtagne ml om et samlet EU-Middelhavsfrihandelsomrde inden 2010 .
<P>
Udviklingen af samhandel p subregionalt plan br ledsages af et strre subregionalt samarbejde .
Handelsmulighederne vil ikke blive udnyttet , medmindre infrastrukturen er til stede .
Vi m fremme indfrelsen af identiske oprindelsesbestemmelser for alle partnere , der etablerer frihandel indbyrdes , og som vedtager den harmoniserede protokol om oprindelsesregler .
Vi m harmonisere de foranstaltninger , der relaterer til det indre marked .
Vi nsker at f en tidsplan p plads inden nste r for prioriterede sektorer - ssom oprindelsesbestemmelser , told , normer og standarder og beskyttelse af intellektuel ejendomsret - til gennemfrelse fra 2004 bde mellem partnerne og Unionen og mellem partnerne indbyrdes .
<P>
Alt dette vil sammen med den sttte , vi yder vores partnere i forbindelse med Meda , ge regionens tiltrkningskraft for investorer .
Et bent marked uden sektoropdeling og med et sundt og forudsigeligt juridisk og administrativt milj er den bedste mde , hvorp vi kan sikre , at de meget lave niveauer af lokal , europisk og global investering vil blive strre .
<P>
Begge betnkninger tillgger med rette stor betydning af behovet for at forbedre Meda , hvilket et par af de talere , der stadig er tilbage i salen , nvnte i deres bemrkninger .
For Meda har ganske vist en fremragende rekord , nr det glder forpligtelser , men er langt mindre fremragende , nr det glder betalinger .
Sidste r opretholdt det rekorden , hvad forpligtelserne angr . De forelbige tal viser , at 879 millioner euro eller 98 % af de udestende forpligtelser blev opfyldt , og rekorden , hvad betalinger angr , blev forbedret til 335 millioner euro eller 95 % af de tilrdighedvrende bevillinger .
Jeg er glad for at kunne sige , at kontrollen med de overskydende betalinger , der skal til for at opfylde forpligtelserne , er begyndt at blive bedre .
I gennemsnit over de sidste fem r har vi nu opfyldt 30 % af de eksisterende forpligtelser imod 26 % for et r siden , men der er stadig lang vej tilbage .
Vi er i frd med at ivrkstte to reformer , den reviderede Meda-forordning og den interne reform af Kommissionen .
Jeg har tillid til , at de samlet vil fre til store forbedringer i de kommende r .
<P>
Min rede ven , hr . Beazley , som jeg er meget glad for stadig er p sin plads , talte om dette og stillede et konkret sprgsml om Cypern og Malta og deres deltagelse i regionale programmer .
Jeg er glad for at kunne svare med et bekrftende " ja " .
Det er et positivt " ja " og ikke et negativt eller tvetydigt " ja " .
<P>
Jeg noterer mig opfattelsen af , at det belb , der er stillet til rdighed for perioden 2000-2006 , er utilstrkkeligt .
Jeg blev ikke overrasket , da jeg s dette nvnt i betnkningen .
Det er helt rigtigt , at de 5,35 milliarder euro , som Rdet enedes om - her afslrer jeg vist ingen hemmeligheder - er mindre end det belb , Kommissionen foreslog .
Men sammen med ln fra EIB betyder dette ikke desto mindre , at der vil vre nsten 13 milliarder euro til rdighed i den pgldende periode , hvilket ikke er nogen helt ubetydelig sum .
Det , der er vigtigt nu , er , at disse penge bliver anvendt effektivt , bde hvad angr kvaliteten af vores foranstaltninger i relation til de politiske ml og de egentlige betalinger ude i marken .
<P>
Kommissionen har foreslet , at Meda-bevillingen i fremtiden br vre tttere forbundet med associeringsprocessen og ivrksttelsen af konomiske reformer .
Jeg kommer ikke med nogen undskyldninger for dette , og jeg er glad for at notere mig sttte til denne linje i en af betnkningerne .
<P>
Jeg har noteret mig opfordringerne til at stte mere kommissionspersonale ind til at arbejde med denne sektor .
Jeg erkender , at det berrte personale er yderst hrdt presset , men eventuelle beslutninger vil skulle trffes inden for rammerne af udviklingen af Kommissionens personaleniveauer generelt , og ogs her ville jeg vre glad for konkret hjlp fra Parlamentet .
<P>
Vi vil ogs i r arbejde p et program , der skal tage hensyn til de sociale indvirkninger af konomisk omstilling .
Det vil tilskynde til almen uddannelse og erhvervsuddannelse , fremme af kvinders rolle og socialsikringssystemer svel som aktioner p sundhedsomrdet .
<P>
Det overraskede mig ikke , at man i begge betnkninger opfordrede til get sttte til det civile samfund .
Det kan jeg fuldt ud g ind for .
Sprgsmlet er , hvordan man bedst tackler dette .
Jeg er bange for , at finansiering af mikroprojekter ikke er svaret .
De er ikke omkostningssparende , og de er ukonomiske med hensyn til personaleressourcer .
Et decentraliseret samarbejdet br hilses velkomment , men ikke i den forstand , at man stter fornyet gang i de gamle decentraliserede samarbejdsprogrammer for Middelhavsomrdet .
Hvor vrdige deres ml end mtte vre , blev de gjort til genstand for alvorlig kritik fra Revisionsrettens side , og de blev da ogs kritiseret alvorligt af Europa-Parlamentet .
Vi m hellere give civilsamfundet - det vre sig ngo ' er , lokale myndigheder eller andre grupper - et klarere budskab om , at vores programmer er bne for deres deltagelse , og de skal blot organisere sig for at reagere p vores indkaldelser af forslag .
<P>
Gode eksempler p dette findes allerede i vores sektorbestemte regionale samarbejdsprogrammer , f.eks. hvad angr miljet , kulturarven og Meda-demokrati .
Jeg foreslr , at vi gr en samordnet indsats i denne retning og forsger at udbrede denne tilgang .
P lngere sigt kunne vi se p andre mder at sttte det civile samfund p , og jeg vil helt bestemt vre rede til at overveje alle konkrete forslag , som Parlamentet mtte stille .
<P>
Endelig har jeg med glde bemrket den generelle enighed , nr det glder om at ge partnerskabets synlighed .
Jeg bifalder varmt Parlamentets aktiviteter i denne henseende gennem internationale kontakter p alle niveauer .
Jeg er blot ked af , at jeg ikke vil vre i stand til at deltage i forummet den 8. og 9. februar , men jeg er p et trojkabesg disse to dage .
Jeg hber , at Parlamentet vil vre forstende .
Vi vil supplere vores eksisterende aktiviteter med indfrelsen af et dedikeret program , hvor vi gr brug af alle de moderne teknikker , vi har til vores rdighed , for at sikre , at vrdien af det , vi gr , bliver vrdsat i videst muligt omfang bde i Den Europiske Union og blandt vores partnere i Middelhavsomrdet .
<P>
En taler , hr . Obiols i Germ , som jeg var glad at se p sin plads , sagde , at vi br gre mere end blot lade , som om vi nsker at n vores ml i Barcelona-processen .
En anden , som jeg er bange for ikke er til stede , sagde , at vi br give udtryk for en handlekraft , der er til at tage og fle p .
Det er det , vi forsger at gre .
Det er det , det dokument , som vi forelagde i Marseille , forsger at gre , nemlig en seris indsats for at styrke Barcelona-processen med konkrete forslag til foranstaltninger .
<P>
Hvad os i Kommissionen angr , nsker vi ikke at komme med de samme gamle taler , vi nsker ikke mere de samme endelse mder og topmder og konferencer og bilaterale aftaler .
Vi nsker at afslutte alle associeringsaftalerne og f dem ratificeret , og vi har en god chance for at afslutte mindst endnu to associeringsaftaler i r . Jeg kunne nske mig dem alle .
Vi m beskftige os med sprgsml ssom syd-syd-samhandel og kumulering af oprindelsesbestemmelser , vi m beskftige os med regionalt samarbejde , vi m stte gang i opfyldelsen under Meda-programmet .
Dette er ikke en virtuel politik .
Det er en reel politik , som vi nsker at f til at fungere i god tid .
Jeg hber , at vi ved fremtidige debatter i Parlamentet , der har lige s mange medlemmer til stede fra den ene ende til den anden , som denne i det mindste delvis har haft - kan aftegne vores fremskridt i noget , som br vre en af prioriteterne for Den Europiske Unions foranstaltninger udadtil .
<P>
<CHAPTER ID=5>
Situationen i Mellemsten
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om situationen i Mellemsten .
<P>
Jeg byder hr . Danielsson , som er rdsformand , velkommen , og jeg giver ham straks ordet p vegne af Rdet .
<SPEAKER ID=82 NAME="Danielsson">
. ( SV ) Fru formand , kre medlemmer , fredsprocessen i Mellemsten befinder sig , med tanke p det israelske premierministervalg den 6. februar , i en usikker situation .
Parterne kom under forhandlingerne i Taba nrmere en forhandlingslsning , end de nogensinde har vret .
Samtidig har volden i de palstinensiske omrder og det store antal drbte og srede medfrt , at tilliden mellem forhandlingsparterne er alvorligt reduceret .
<P>
Den israelske regering str over for forandringer , uanset udfaldet af premierministervalget den 6. februar , men fredsviljen vil forhbentlig samtidig vre strk hos bde israelerne og palstinenserne .
Premierministervalget i Israel og den kommende regeringsdannelse bliver vigtige faktorer i bestemmelsen af fredsprocessens fremtidige retning .
<P>
P trods af vanskelighederne har parterne nsket at holde fast i de fremskridt , som de trods alt har opnet .
I Taba forhandlede parterne direkte med hinanden , uden at der var en tredjepart til stede .
Atmosfren var seris og resultatorienteret , og begge parter udtalte sig denne gang optimistisk om mulighederne for at n frem til en aftale .
Der var imidlertid ikke tid nok til , at man kunne n frem til en sdan aftale i Taba , men parterne blev den 28. januar enige om et joint concluding statement . Denne udtalelse kan vre en platform , nr de videre forhandlinger om en fredsaftale genoptages .
Jeg vil henlede medlemmernes og Parlamentets opmrksomhed p , at isr Den Europiske Unions rolle i det fortsatte fredsarbejde betones i udtalelsen .
<P>
Svel formandskabet som andre adressater har fra mange sider fet nske om en styrkelse af Unionens allerede store engagement i hele Mellemst-sprgsmlet .
EU har en vigtig rolle at spille , idet vi er den vigtigste handelspartner for praktisk taget alle lande i omrdet og desuden den strste giver af offentlig sttte til de palstinensiske omrder .
EU har jo , via vores srlige udsending , Moratinos , som har vret til stede hele tiden , haft mulighed for at flge forhandlingerne i Taba .
For Unionen har det vret af stor vrdi , at netop hr . Moratinos har kunnet deltage og vise Unionens sttte til forhandlingerne og Unionens vilje til at bist parterne .
<P>
Endvidere vil jeg understrege , at formandskabet i de seneste uger har haft regelmssig kontakt p hjeste niveau til lederne i bde Israel og Palstina .
Et gennemgende tema ved disse kontakter har fra formandskabets side vret Unionens vilje til at bist parterne , hvor de mtte nske det .
Kontakterne har hele tiden fundet sted i nrt samarbejde med den hjtstende reprsentant og med FN ' s generalsekretr .
<P>
Jeg vil ogs understrege betydningen af , at den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hr . Solana , indgr i den internationale kommission under ledelse af senator Mitchell , der undersger den aktuelle vold i de palstinensiske omrder , og som forhbentlig efterhnden vil fremlgge forslag , der forhindrer en opblussen af volden .
<P>
Den meget langvarige krise har givet den palstinensiske befolkning store konomiske og humanitre problemer .
De palstinensiske myndigheder kmper desuden med store budgetproblemer , efter at den israelske regering har stoppet overfrslerne af de skattemidler , som den er forpligtet til at betale i henhold til den skaldte Pariserkonvention .
Rdet ( almindelige anliggender ) har i en udtalelse af den 22. januar opfordret Israel til at genoptage disse overfrsler .
Unionen har desuden , p initiativ af kommissr Patten , gennem ekstra bevillinger midlertidigt stillet midler til rdighed for de palstinensiske myndigheder .
<P>
Menneskerettighedssituationen er fortsat bekymrende .
Unionen har foretaget en diplomatisk henvendelse til de palstinensiske myndigheder i anledning af de ddsdomme , der for nyligt blev eksekveret .
Unionen har ogs rettet en diplomatisk henvendelse til Israel mod de udenretslige henrettelser af palstinensere , som er blevet bekrftet fra militrt hold .
Vi m fortsat forflge disse sprgsml fremover .
<P>
Desvrre er der ingen nye oplysninger om initiativer eller fremskridt med hensyn til fredsforhandlinger mellem Israel-Syrien og Israel-Libanon .
<P>
Fru formand , Unionen skal , i dialog med parterne og ogs i nrt samarbejde med den nye amerikanske regering , fortstte med at gre , hvad der er muligt for at fre fredsprocessen frem til en lykkelig afslutning i alle henseender .
<SPEAKER ID=83 NAME="Solana">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil meget kort forsge at tilfje nogle , set ud fra et politisk synspunkt , mere specifikke elementer til det indlg , som rdsformanden netop har fremkommet med .
<P>
Jeg mener , at forhandlingen i dag er en grundlggende forhandling p nuvrende tidspunkt .
Jeg mener , at vi skal stille mindst tre sprgsml for at mlrette forhandlingen .
Det frste er : Hvordan vil de politiske udsigter vre i Israel efter valget den 6. februar ?
Det andet , som ogs indgik i rdsformandens indlg , er : Hvordan kan denne voldscyklus , som vi har vret vidner til i de seneste mneder , brydes ?
Og det tredje og mske vigtigste er : Hvilken betydning skal vi lgge i fredsprocessen i 2001 ?
<P>
2000 var et hbets r .
Det blev indledt med troen p , at der mske kunne ns frem til en endelig aftale .
Der blev truffet nogle vigtige foranstaltninger i den syriske del .
Men 2000 endte desvrre , uden at vi havde opnet fred .
Vi vil gre vores yderste for , at 2001 virkelig bliver ret , hvor vi er i stand til at opn den .
<P>
Situationen er i jeblikket stadig meget usikker .
Jeg kan fortlle Dem , at jeg har tilbragt formiddagen i Stockholm sammen med den svenske statsminister og rdsformand og FN ' s generalsekretr .
Vi diskuterede nsten til frokosttid , hvorefter jeg tog flyet for at komme herned og vre sammen med Dem i eftermiddag .
<P>
Der bliver taget mange initiativer i jeblikket , initiativer , som vi hber og nsker fr et positivt udfald , s der bliver mulighed for et sidste og endeligt topmde fr valget den 6. februar .
Jeg tror , at der stadig er mulighed for , at dette topmde finder sted , og ogs for , at det finder sted i Europa .
<P>
Som rdsformanden s rigtigt har sagt , har vi siden 23. december sidste r vret travlt beskftiget , og vi har alle sammen vret meget engagerede .
I en sdan grad , at jeg , hvis De tillader det , fru formand , kan fortlle Dem , at jeg tilbragte rets frste dag i Israel sammen med Barak og Arafat , og vi har haft en virkelig betydningsfuld dialog .
<P>
De mder , der fandt sted i Taba , har , som rdsformanden sagde , uden tvivl vret de mest omfattende forhandlinger , der nogensinde har fundet sted - det siger alle , der har deltaget i dem .
Jeg kan fortlle Dem , at der er gjort fremskridt p alle omrder .
<P>
P det territoriale omrde er vi meget tt p at opn en aftale - hvis der var tid til det - i et forhold , der er meget tt p 100 % af territoriet , med nogle ombytninger af det .
<P>
Set ud fra et sikkerhedsmssigt synspunkt mener jeg , at der kan opns en god aftale , hvis det accepteres , at der skal vre tre stationer til hurtig varsling , og hvis der langs hele Jordandalen kan opns en deployering af internationale styrker , som kan sikre stabiliteten .
<P>
I sprgsmlet om Jerusalem fortstter forhandlingerne , Som De ved , om problemet med Grdemuren og Vestmuren , og der sker nogle fremskridt .
Der er endnu ikke truffet nogen fast afgrelse .
Men der er et nske om at gre fremskridt og finde en endelig lsning p sprgsmlet om Jerusalem .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om flygtningene , er der ogs gjort fremskridt p mderne i Taba , og der er gjort fremskridt p specifikke og konkrete omrder .
Det underudvalg , der behandler problemet , har gjort store fremskridt i hele flygtningesprgsmlet , selv om det har vret ndt til i jeblikket at udstte det grundlggende sprgsml om retten til tilbagevenden .
De har udsat dette sprgsml for at finde specifikke og konkrete lsninger p specifikke og konkrete problemer : internationale kommissioner , hvordan der kan findes ressourcer i de forskellige lande til at hjlpe p det omrde osv .
<P>
Derfor er der stadig , mine damer og herrer , hb om , at vi enten kan opn en endelig aftale - et spinkelt hb , nr sandheden skal frem , for der er meget lidt sandsynlighed for , at der kan opns en endelig aftale inden sndag - eller et udtrykkeligt tilsagn fra de to parters side om en rkke parametre , sledes at der , uanset situationen i Israel og territorierne efter den 6. februar , altid er en rkke tilsagn , accepteret af de to parter , s den nste forhandling ikke skal starte nsten helt fra bunden .
<P>
Jeg kan fortlle Dem , at alle de fremtidige formandskaber i Den Europiske Union uden nogen som helst tvivl vil bevare et ikke bare politisk , men ogs personligt engagement .
Statsminister Gran Persson er meget personligt engageret - det kan jeg bevidne ud fra alle de timer , vi har tilbragt sammen ved telefonen for at fre alle de forhandlinger , der var ndvendige for at forsge at opn en lsning - og for vores del skal De ikke vre det mindste i tvivl om , at vi vil fortstte med at vre fysisk , psykisk og politisk engageret i det , for lsningen af konflikten i Mellemsten interesserer os , som De ved , og den interesserer os meget .
<P>
Det er ogs vigtigt at understrege regionens landes konstruktive optrden .
Bde Jordan og Egypten fortstter deres beslutsomme og faste bestrbelser p at opn en forhandlet og endelig lsning .
Vi kommer givetvis til at opleve meget vanskelige jeblikke , efter at valgresultatet er kendt . Der vil vre punkter , hvorom der hersker usikkerhed , og det vil vre ndvendigt at vre fast besluttet p - som vi europere altid har vret det - fortsat at sttte denne fredsproces .
<P>
Set ud fra andre synspunkter - det konomiske synspunkt - har rdsformanden allerede sagt , hvad vi gr .
Jeg er sikker p , at Kommissionen vil gre det samme .
Vi vil fortstte med den generse holdning , som Den Europiske Union altid har vist .
<P>
Jeg vil ogs sige nogle f ord til Dem om undersgelsesudvalget , et udvalg , der opstod som flge af Sharm el Sheikh-mdet .
Udvalget har arbejdet godt i et stykke tid , men for en uge siden besluttede den israelske regering at bryde forbindelsen med det til efter valget .
Selv om der stadig er hold fra udvalget p stedet , tager medlemmerne af udvalget ikke til omrderne fr den 16. februar .
Det er , hvad jeg kan fortlle Dem for jeblikket .
<P>
Endelig vil jeg gentage , at vi fortstter arbejdet energisk og beslutsomt i de dage , der er tilbage , og hvis det ender med et topmde , vil den europiske reprsentation deltage i det og gre alt , hvad der er muligt for at skubbe denne proces i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=84 NAME="Patten">
Fru formand , jeg er meget taknemmelig for denne lejlighed til at f ordet for en kort bemrkning i denne forhandling .
Jeg har ikke til hensigt at gentage noget af det , jeg sagde i den tidligere forhandling , og jeg har heller ikke til hensigt at gentage det , formanden og den hjtstende reprsentant lige har sagt , ikke fordi det ikke er vigtigt , men fordi en gentagelse af det ville vre at nedgre parlamentsmedlemmernes intelligens .
<P>
Vi nrer naturligvis alle hb om fremskridt ved fredsforhandlingerne .
Vi finder naturligvis alle , at det ville vre fjollet at spekulere p , hvordan der ser ud i Israel efter valget .
Det er op til Israels folk at foretage deres demokratiske valg og os andre at beskftige os med konsekvenserne .
Vi er naturligvis alle alvorligt bekymrede over tabet af liv p begge sider .
Der har allerede vret et stort antal ofre p grund af en overdreven magtanvendelse , og vi er dybt foruroligede over de henrettelser uden rettergang , der er foretaget af israelske sikkerhedsstyrker .
Ikke blot underminerer dette udsigterne til at n frem til en forhandlingslsning , det er ogs uacceptabelt for en demokratisk nation at ty til den slags midler , der udgr en grov krnkelse af menneskerettigheder og retsprincipper .
<P>
Lad mig vre lige s klar her . Vi er ogs dybt bekymrede over palstinensernes drab p israelske civile og de nylige henrettelser af palstinensere .
Ogs dette er uacceptabelt , og navnlig i betragtning af de palstinensiske myndigheders tidligere forpligtelse til et moratorium for ddsstraffen .
<P>
Vi er ogs stadig bekymrede over den humanitre situation p Vestbredden og i Gaza .
Israels sidste indskrnkninger har delggende virkninger p den palstinensiske konomi og derfor ikke overraskende ogs p den politiske stabilitet .
De berrer endda indfrelsen af humanitr bistand i de palstinensiske territorier .
Den Palstinensiske Myndighed har f.eks. informeret Kommissionens reprsentant i Jerusalem om , at man indtil videre har mttet udstte den officielle indvielse af hospitalet i Gaza - et hospital , som Europa-Parlamentet mske er endog srlig bekendt med - den skulle oprindelig have fundet sted midt i januar mned .
Situationen er yderligere forvrret , og personale og patienter forhindres endda i at n frem til hospitalet .
P samme mde kan udstyr og forsyninger ssom ilt , lgemidler og brndstof ikke n frem til hospitalet , og man har vret ndt til at indstille yderligere byggeri .
<P>
I sin forelbige rapport om gennemfrelsen efter appellen om ndhjlp i december giver UNRWA udtryk for bekymring over de alvorlige problemer , der er med at levere fdevarer , byggematerialer , medicinsk udstyr og andre vsentlige forsyninger .
Sikkerheden er blevet bragt alvorligt i fare for det personale , der er beskftiget med at yde humanitr bistand .
<P>
Jeg beklager meget strkt , at situationen fortsat forvrres .
Men vi er fortsat med at gre vores stilling krystalklar .
Vi har krvet , at de resterende beskringer i den palstinensiske konomi skulle ophre .
Vi har anmodet Israel om jeblikkelig at ophre med at tilbageholde udbetalingen af indtgter , som Den Palstinensiske Myndigheder har til gode , og vi har reageret prompte p krisen bde ved at tackle den humanitre situation og Den Palstinensiske Myndigheds usikre budgetsituation .
<P>
I december leverede Kommissionen 15 millioner euro i ndhjlp , 14,5 millioner euro alene til UNWRA som svar p dens appel om ndhjlp .
Vi har desuden ydet en srlig kontantordning p 27,5 millioner euro i troen p , at det var i begge parters interesse ikke at underminere Den Palstinensiske Myndigheds evne til at udbetale lnninger .
I samme nd etablerede Kommissionen den nye kontantordning p 90 millioner euro , som formandskabet nvnte .
Jeg er Parlamentet og Rdet taknemmelig for at gre denne kloge overfrsel mulig inden jul .
I frste uge uddelte jeg en frste rate p 30 millioner euro til Den Palstinensiske Myndighed .
<P>
Vi br se p den sandsynlige situation i resten af ret .
Eftersom vores ressourcer er begrnsede , br vi nje undersge , hvad vi videre skal gre .
Hvis vi fortsat trkker mnedlige udbetalinger ud af den srlige kontantordning for at opfylde Den Palstinensiske myndigheds lbende administrative behov , herunder betaling af embedsmndenes lnninger , uddannelse , sundhed og andre offentlige tjenesteydelser , vil der meget snart ikke vre flere penge tilbage .
<P>
Den Palstinensiske Myndighed str nu over for et fortsat indkomstfald og et voksende underskud .
De vil vre ndt til at justere deres politikker .
I stedet for at hjlpe dem ud af deres vanskeligheder mned for mned br vi se p , hvordan vi kan hjlpe dem p lngere sigt .
For Den Europiske Union og det bredere internationale samfund har en interesse i at opretholde Den Palstinensiske Myndigheds konomiske og institutionelle rammer , som vi har vret med til at skabe , og som vi har vret med til at finansiere mere generst end nogen andre .
<P>
Hvis Den Palstinensiske Myndighed brd sammen , ville det vre et meget hrdt slag for udsigterne til fred i regionen , den israelske sikkerhed ville vre truet , og vores bestrbelser p at fremme samarbejde og stabilitet i Mellemsten ville blive undermineret .
Derfor m bde Den Palstinensiske Myndighed og det internationale samfund som sdan se lngere frem end til den umiddelbare krise og overveje , hvordan vi kan gre noget ved det stadig strre svlg i de palstinensiske finanser .
<P>
Der er endnu et punkt , jeg gerne vil komme ind p , og jeg gr det med al behrig takt , men jeg tror ikke , at det er i modstrid med de erfaringer , der er gjort af de medlemmer af Europa-Parlamentet , som for nylig har vret i regionen .
Uanset de forfrdelige problemer , som Den Palstinensiske Myndighed , som jeg sympatiserer strkt med , str over for , s er der ingenting , der berettiger en praksis , som i den grad ikke lever op til den redelighed , vi har ret til at forvente fra enhver modtager af vores midler , og som borgere i ethvert samfund har enhver ret til at forvente fra deres styrende organer .
Jeg mener , at jeg har ret , nr jeg , som jeg nvnte for lidt siden , siger , at en rkke medlemmer , der for nylig var i omrdet , har strke synspunkter herom .
<P>
Vi nsker at spille vores rolle , nr det glder om at sttte Den Palstinensiske Myndighed , men hvis vi skal gre dette , m vi vre i stand til at forsikre Den Europiske Unions budgetmyndighed , der str til ansvar over for Europas skatteydere , om , at de penge , vi stiller til rdighed , bliver brugt rigtigt og ordentligt .
<P>
Jeg vil gentage , hvad jeg lige har sagt , nemlig at vi vil gre , hvad vi kan for at hjlpe Den Palstinensiske Myndighed .
Jeg hber meget inderligt , at myndighederne i Israel vil stte en stopper for den konomiske og finansielle blokade af de palstinensiske omrder , for dette vil p kort , mellemlangt og langt sigt ge ustabiliteten og understtte volden .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke for bde Rdets og Kommissionens oplysninger og kommentarer og sige , at min gruppe deler den moderat optimistiske tone - lad os i vrigt hbe , at de oplysninger , som den hjtstende reprsentant har givet os , bliver bekrftet - i en meget flsom tid , nogle f dage fr valget i Israel og med den amerikanske regering midt i en overgangsfase , hvor den skal genetablere sin politik for omrdet .
<P>
Men vi m ikke glemme , at vi i dag kan tlle mere end 400 drbte p grund af Intifadaen , som har frt os tilbage til et scenarium , som vi troede , at vi ikke ville f at se igen .
Min gruppe anser det ogs for meget positivt , at der i de seneste mneder har vret en strre europisk tilstedevrelse i omrdet .
Som rdsformanden nvnte , er det rigtigt , at hr . Solanas deltagelse i Sharm el Sheikh og i undersgelsesudvalget og Den Europiske Unions tilstedevrelse i Taba gennem dens faste reprsentant , ambassadr Moratinos , har givet os mulighed for at bidrage effektivt til fredsprocessen .
<P>
Vi mener , at denne indsats i form af Den Europiske Unions politiske tilstedevrelse i omrdet skal styrkes , og vi mener , at den er forenelig med den afgrende rolle , som den amerikanske regering fortsat skal spille i hele denne proces .
I Taba har parterne erkendt , at de aldrig fr har vret s tt p en endelig aftale , men jeg mener , at vi skal vre bevidste om , at den tilsyneladende eufori ikke m svkke vores realitetssans .
Ordentlige israelere og palstinensere m gre sig klart , at de har en flles fjende , nemlig den ekstremisme , som fundamentalisme af den ene eller den anden art medfrer , for den er den strste trussel mod fredsprocessen , stabiliteten og velstanden i omrdet , og den er dermed ungtelig en risiko for hele Middelhavsomrdet .
<P>
Desuden mener jeg , at vi skal vre bevidste om , at vi str over for en national , historisk nedarvet konflikt , som har gennemsyret visse landes uddannelsessystemer og skabt had i de yngste generationer . Derfor kan vi naturligvis ikke forvente en magisk lsning p den , og vi skal hndtere den med vedholdenhed .
Jeg mener , at det er meget passende at knytte diskussionerne om fredsprocessen i Mellemsten sammen med det nye skub , som vi fra Den Europiske Unions side forsger at give Barcelona-processen , som vi gr i eftermiddag , og som kommissr Patten har gjort det , for der er ingen tvivl om , at det strste bidrag , som Europa i jeblikket kan yde til fredsprocessen , er at holde liv i nden omkring Euro-Middelhavssamarbejdet ved at styrke dets levedygtighed og holde dets udvikling fri af politisk pres .
<P>
Israelere og palstinensere har i de seneste dage vret enige om , at det er ndvendigt at standse volden og genetablere sikkerheden i omrdet , men desuden har de samarbejdet om udviklingen af kreative lsninger p de problemer , der adskiller dem : Jerusalem , den endelige grnsetrkning , flygtningene og bosttelserne , som hr . Solana har talt om .
Den Europiske Union har et srligt ansvar for at konsolidere dette grundlag til trods for de interne politiske omskiftelser i de seneste dage .
Vi skal sttte , at parterne slr ind p en vej til lsning af konflikten , der er baseret p en fredelig afklaring af uoverensstemmelser , tolerance , respekt for menneskerettighederne og konsolidering af freden .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="ES" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , hr. hjtstende reprsentant for FUSP , med Deres indlg for nogle minutter siden synes jeg , at De har gjort Dem fortjent endnu en titel : hjtstende reprsentant for hb .
Gid De har ret .
Jeg deler desvrre ikke Deres , endog forsigtige , optimisme , men jeg skal indrmme , at Deres ord har lagt en dmper p mine bekymringer .
<P>
Mine damer og herrer , det kan godt vre , fredsprocessen er helt banaliseret , men dens principper er stadig gyldige og ndvendige .
For det frste eksisterer de grundlggende aftaler fra Oslo forsat og er fortsat gldende .
Intet menneske , heller ikke hr . Sharon , kan drage deres moralske og folkeretlige gyldighed i tvivl .
Jeg henviser bl.a. udtrykkeligt til princippet " land for fred " , som siden Madrid har vret grundlaget for tilnrmelsen og forhandlingerne .
<P>
For det andet skal Sikkerhedsrdets resolutioner 242 , 338 og naturligvis ogs 194 om flygtningene opfyldes for at skabe grundlag for en retfrdig og varig fred .
<P>
For det tredje vil jeg nvne de centrale problemer , som skal lses , hvis der skal kunne skabes fred , som De jo sagde , hr. reprsentant for FUSP , nemlig tilbagelevering af alle besatte omrder , indstilling af bosttelserne p disse omrder , palstinensernes ret til dele af Jerusalem og mulighed for , at de palstinensiske flygtninge kan vende hjem , hvilket mske er det allerstrste problem .
<P>
Jeg vil slutte med at gentage , hvad der ofte er blevet sagt og understreget her i Parlamentet , nemlig at Den Europiske Union har en stor moralsk forpligtelse og en vital egeninteresse i at spille en politisk rolle i denne fredsproces , som svarer til dens politiske engagement .
Den gamle arbejdsdeling , hvor USA laver politikken , og Den Europiske Union betaler den , er ikke lngere acceptabel .
Den har hidtil heller ikke frt til noget anvendeligt resultat .
Det drejer sig ikke om at skifte USA ud med EU i fredsprocessen , men om at Den Europiske Union sammen med USA forener anstrengelserne for at finde en retfrdig lsning .
Det skal nu vre det , som jeg ville kalde en ny fredsproces .
<P>
Sharm el Sheikh var med Deres tilstedevrelse , hr. reprsentant for FUSP , og med tilstedevrelsen af FN ' s generalsekretr en ny ramme for fredsforhandlinger .
Vi hber , at denne nye model vil blive bevaret og give os bedre resultater end hidtil .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Sakellariou .
Til Parlamentets store forundring surfer De elegant frem og tilbage mellem sprogene , s man bliver helt svimmel !
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Hr. formand , EU er den vigtigste donor til de palstinensiske omrder .
Iflge FN lever der siden lukningerne mere end 1 million palstinensere under fattigdomsgrnsen p 2 dollars om dagen .
Lukningernes menneskelige virkning er om muligt endnu mere alvorlig .
Hr . Patten har allerede sagt , at syge mennesker ikke kan komme til det europiske hospital i Gaza , fordi selv ikke ambulancer kommer igennem afsprringerne .
Det er derfor meget vigtigt , at vores sttte fortstter .
Jeg er glad for , at Rdet og Kommissionen er af samme mening .
<P>
Sidste sndag vendte jeg sammen med en delegation fra Parlamentet tilbage fra de palstinensiske omrder .
Vi er alle enige om n ting , nemlig at det er vigtigt at give penge , men det er ikke nok .
Unionen skal ogs tage sit politiske ansvar .
Indtil nu er det kun med meget sm skridt lykkedes at spille en vsentlig rolle i fredsprocessen .
Det skyldes ikke mindst de forskellige holdninger inden for Unionen .
Jeg vil gerne vide , hvad hr . Solana gr for at f Unionen p n linje indholdsmssigt .
<P>
Nr der foreligger detaljerede kort over Jerusalem , planer for bosttelserne , en ordning om tilbagevendelsen samt kompensation til flygtningene , har Unionen s ekspertise nok til at indtage en fornuftig holdning , eller overlader vi det til amerikanerne ?
<P>
Vi skal passe p , at denne diskussion ikke bliver sort / hvid .
Europa kan netop have en ekstra vrdi ved at bevare en vis neutralitet .
Begge parter i denne konflikt bryder aftaler , og det skal vi konfrontere dem med .
Det er altid uacceptabelt at sl mennesker ihjel .
Det er lige meget , om det vedrrer Den Palstinensiske Myndigheds henrettelser eller den israelske hrs mordpolitik . Men , hr .
Danielsson , Europa kan bebrejdes , at det ikke er neutralt , nr det tager fire og en halv mned at krve israelerne til ansvar , mens det sker jeblikkeligt , nr det drejer sig om palstinenserne .
<P>
Parlamentet risikerer endvidere med sine to delegationer , n for Israel og n for de palstinensiske omrder , at sende et forkert signal .
Vi skal arbejde p at opn enstemmighed og forstelse for begge parters legitime bekymringer .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , hvis Parlamentets delegations besg i de palstinensiske omrder i sidste uge understreger n ting , s er det , at situationen er blevet dramatisk drligere de sidste fire mneder .
Da jeg var der sidste gang i starten af Intifadaen , var det klart , at der var en konomisk fremtid for en uafhngig palstinensisk stat .
Nr man nu gr rundt i Betlehem eller Jerusalem , gr det ondt at se , at konomien er get helt i st , hvilket skyldes , at turisterne holder sig vk , og den israelske regerings lukningspolitik , hvorved titusinde arbejdere ikke kan komme p arbejde .
<P>
Den dramatiske forringelse af den politiske situation skyldes endvidere retorikken om ikke at indg kompromiser , og den dominerer nu p palstinensisk side , hvilket er meget forsteligt p grund af den israelske regerings henrettelser , en politik , som EU ganske rigtigt , men lidt sent , har fordmt .
Kort sagt er mit indtryk meget negativt efter besget i sidste uge .
<P>
Mine forventninger er rligt talt heller ikke srligt store .
I den henseende tilslutter jeg mig hr .
Sakellariou . Jeg forventer , at fredsprocessen gr i st p grund af Bush-regeringens afventende holdning , og fordi Sharon-regeringen , som sikkert kommer , i starten vil forholde sig forholdsvis roligt under internationalt pres .
<P>
Men stilstanden kan vre held i uheld , hvis EU bruger tiden godt .
Det kan , det kunne lade sig gre , hvis den udnytter sin stilling som strste donor til palstinenserne og som Israels strste handelspartner p en god mde .
<P>
Med hensyn til palstinenserne skal det efter min mening dreje sig om flgende : EU skal udnytte sin stilling som strste donor til at gre palstinenserne klart , at den korruption , som er vidt udbredt , og som mange folk p lokalt plan modstter sig og rgrer sig over , skal stoppe .
Det betyder endvidere , at Den Palstinensiske Myndighed i langt hjere grad skal respektere menneskerettighederne . Ikke kun med hensyn til henrettelserne , men ogs med hensyn til behandlingen af fanger .
Det kan ikke vre rigtigt , at EU finansierer uddannelsen af politifolk i forbindelse med menneskerettigheder , nr det i praksis ikke forbedrer noget .
<P>
Endelig punktet om palstinenserne .
Der skal afholdes lokale valg for at forbedre Den Palstinensiske Myndigheds legitimitet .
Nr det drejer sig om Israel , mener jeg , at Unionen skal gre Israel helt klart , at hvis der efter det nste valg finder mere undertrykkelse sted , hvis bosttelsespolitikken ikke ndres , og hvis der med hensyn til viljen til at opn en aftale ikke sker forbedringer , at der s ikke er tale om business as usual .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi fortsat handler med en partner , som ikke gr , hvad vi har anmodet om i revis .
S br vi ogs tage konsekvenserne , pberbe os reglerne i associeringsaftalen og trffe foranstaltninger .
Hvis Unionen anvender denne konomiske stilling godt , kan den ogs i fremtiden spille en politisk rolle , som varetager regionens nsker og Unionens egne interesser .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , i Davos slog prsident Arafat fast i sin tale , at det er ndvendigt med fred , og han sagde sandheden om den palstinensiske befolknings ydmygende og tragiske levevilkr i dagligdagen , hvor den israelske hr krnker palstinensernes menneskerettigheder .
Medierne betragtede dette sprgsml som en skrpelse af Arafats holdning til fredsprocessen , og de kritiserede Peres for , at han ikke sagde ham imod .
Peres er dog godt klar over , hvor sande Arafats ord er .
Som Europa-Parlamentets delegation p stedet har vi ogs selv haft lejlighed til at konstatere disse udtalelsers rigtighed .
<P>
Den palstinensiske befolkning er tvunget til at leve i et fngsel under ben himmel . Landsbyernes ind- og udkrselsveje er lukkede og besat af militret .
Utallige check points p hovedvejene standser palstinenserne , s de ikke kan komme p arbejde , og der foretages kollektive afstraffelser .
Jeg vil blot fortlle om en enkelt episode .
Sabrine blev fdt den 24. januar ved et check point , og frst ved det nste check point skar man navlestrengen over . Moderen , der var taget af sted fra landsbyen Antis kl .
17.00 , nede frem til hospitalet i Ramallah kl . 20.30 om aftenen , og da havde hun kun krt et stykke vej , der tager ca .
40 minutter .
Hendes historie er fortalt i den israelske avis Ha ' aretz . Alvorligt syge bliver sendt tilbage , og lger og sygeplejersker overfaldes .
<P>
I Gaza s vi , at flere hundrede kvadrameter jord var lagt de , da meget store palmer , oliventrer og appelsintrer var blevet rykket op og destrueret , og husene var delagt .
Var det trernes skyld ?
Ja , for de kunne dkke over eventuelle palstinensiske angreb mod de tilflyttere , der opfrer sig som herremnd og erobrere ved at delgge palstinensernes huse og afgrder .
I mellemtiden bliver der hele tiden flere bosttelser og bosttere i det , der skulle vre den palstinensiske stat , nemlig de omrder , der har vret besat siden 1967 .
<P>
Det lovgivende palstinensiske rd kan ikke udfre sin opgave , og medlemmerne i de forskellige distrikter har ingen bevgelsesfrihed og kan ikke mdes .
Selv Arafat fortalte os , at han mangler bevgelsesfrihed .
Andre har talt om den dramatiske kvlning af konomien .
Importen og eksporten er blokeret , hvilket EU er vidne til , eftersom Kommissionen hver dag fr nyheder fra Jerusalem om forskellige krnkelser , og der har ligeledes vret bombeangreb p civile bygninger og skoler , som EU har betalt .
Konsekvenserne af disse konomiske katastrofer vil kunne mrkes i revis .
<P>
Alt dette er en kendt sag , og ingen af os - slet ikke politikerne - kan sige , at " det vidste vi ikke " .
Vores diplomater giver os nogle klare rapporter om Israels kolonipolitik og ogs nogle klare rapporter - hvilket vi har sagt til alle de palstinensiske ledere , vi har mdt - om de krnkelser , Den Palstinensiske Myndighed foretager .
De spurgte os alle sammen - lige fra Arafat til de mnd og kvinder , der befandt sig i flygtningelejrene - hvorfor Europa ikke gr en aktiv politisk indsats .
De fortalte os , at de tror p Europa , og at det er i Europas interesse at vre en politisk partner i Nrorienten og Mellemsten .
Vi sprger os selv om det samme , og vi mener det samme , nemlig at Europa skal vre i stand til at fre en effektiv udenrigspolitik , der er i trd med de grundlggende vrdier , vi altid siger , at vi har , det vil sige respekt for den internationale lovgivning og for menneskerettighederne .
For Palstinas vedkommende betyder dette , at FN-resolutionerne skal stadfstes .
<P>
Vi har set , at palstinenserne er pragmatiske , og det kunne man ogs se i Taba . De er pragmatiske med hensyn til gennemfrelsen , men de str fast , nr det glder principper og rettigheder , hvilket vi ogs burde vre , eftersom vi taler om det hver eneste gang .
Hr .
Solana har ret i , at Europa har spillet en mere fremtrdende rolle denne gang , men det skal Europa gre i endnu hjere grad .
USA har spillet fallit , men i stedet for at trde i USA ' s sted , skal vi vre ligevrdige partnere i forhandlingerne .
Vores konomiske sttte er ikke nok , for det , man beder os om - og som er vores ansvar ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella">
Hr. formand , kre reprsentanter for Kommissionen og Rdets formandskab , hr. hjststende reprsentant Solana , kre kolleger , jeg lyttede naturligvis til alle talerne , og jeg har ogs lst betnkningerne .
Jeg er personligt af den opfattelse , at problemets kendsgerninger - sdan som de er beskrevet og fastlagt i selve traktaterne om oprettelse af Den Europiske Union , bde i Rom-traktaten og i de efterflgende traktater , og sdan som Europas historie og lovgivning krver - er blevet slettet fuldstndigt fra Deres hukommelse , undtagen nr det glder et par henvisninger , der gentages som en anden klagesang , nemlig menneskerettighederne og lign .
<P>
De kendsgerninger , vi str over for , bringer os ligeledes i den situation , at vi bliver medskyldige til det ondes , mordernes og bdlernes angreb p retten til livet og eksistensen af de rettigheder , som vi klart har stet over for siden 1985 i det , som nu hedder det tidligere Jugoslavien .
I en adfrd som den , vi udviser i dag , er der ingen strategi og ingen bevidsthed om Unionens institutionelle mlstninger , i hvert fald ikke de teoretiske mlstninger , som er medtaget i chartrene om menneskerettigheder og i chartrene om de europiske borgeres og andres rettigheder .
Intet af alt dette er til stede i det , som den hjtstende reprsentant Solana med stor glde , stort mod og ikke mindst stor rlighed betegnede som EU ' s udenrigspolitik , der er en bureaukratisk og ineffektiv politik , som ikke har nogen som helst mervrdi , nr det glder om at vre konkret og forudseende .
<P>
Dette problem er vores problem .
Fru Morgantini & co . , De er s ivrige efter at fortlle os om Mellemstens , de palstinensiske mnd og kvinders og de arabiske mnd og kvinders smerte og tragedier .
De er s veltalende , s ihrdige og s insisterende , og med deres klarsynethed og fordringsfulde bevidsthed kendes De kun ved de arabiske og palstinensiske mnd og kvinder , hvis de fr en israelsk kugle for panden , for s giver De dem i det mindste den re at blive begravet og f anerkendelse .
Nr det glder de palstinensiske , arabiske og mellemstlige borgere , som dagligt dr , fordi de bliver slet ihjel af deres styrer - hvad enten det er saudiarabiske styrer , hjreorienterede partioprreres eller venstreorienterede partioprreres styrer - og af den historiske alliance , som er strk i kraft af sheikerne og den mellemstlige magt , der har allieret sig med de store multinationale olieselskaber og med Dem fra den mere eller mindre kommunistiske venstreflj ; nr det glder kurdernes situation , som ikke kun berrer Tyrkiet , men ogs Irak og andre lande , og nr det glder de saudiarabiske og palstinensiske mnd og kvinders konkrete tilvrelse , beskftiger De dem kun med det , nr israelerne kommer i konflikt med dem og undertiden gr dem alvorlig uret .
De bliver kun klar over den palstinensiske befolknings eksistens , nr De har brug for den for at kunne kritisere Deres evige fjender i dag , hvad enten det er USA , Israel eller Den Europiske Union , som gr en indsats for at forsvare visse vrdier , f.eks. da det gjaldt Milosevics Beograd eller hele situationen i Jugoslavien .
<P>
Derfor m vi konstatere , hr. formand , at den alvorligste fare for freden er Israels objektive svaghed .
Israel lber mske en risiko - og det er derfor , at den israelske befolkning overraskende nok lader til at foretrkke den gamle rv Sharon frem for den kloge , fornuftige og modige Barak - men Israel kan mrke , at enhver indrmmelse risikerer at vre alt for stor i forhold til den fred , der opns .
Det er heri , problemet ligger , for nr et omrde dkker 100 eller 150 km2 , kan en indrmmelse p en ekstra km2 faktisk reprsentere en mere avanceret skyttegrav , hvor der kan fres krig p grund af en mislykket fred .
Det frygter de .
Men hvem er det , der frygter ?
Det er det israelske demokrati , men det skider De hjt og flot p !
Gudfader bevare os , hvad er det dog for et Europa ?
! Det er mske retten til national uafhngighed , og uafhngighed betyder , at man ikke bruger 60 % af pengene p diktatorernes hre i disse lande , til korruption og bureaukratisk , militr og hjreekstremistisk klassekontrol med mnd og kvinder alle steder fra !
Men hvor str det henne , at EU skal vre garant for nationalstaterne , for deres uafhngighed og deres erobringer ?
I dag eksisterer der ikke - hverken i folks hjerter eller i kulturen - nogen ret til det 19. rhundredes nationalstat , men derimod til den nationalstat , der bygger p de borgerlige og politiske rettigheder og p menneskerettighederne over for en hvilken som helst central eller centraliseret statslig myndighed , og det har De ikke noget begreb om !
<P>
Israel br vre en del af EU ' s omrde .
Det forstr Israel heller ikke selv , at det ikke er , for det kan ikke blive ved med at forsvare sig som nationalstat og som demokratiets lille forkmper , der de sidste 50 r - og mere og mere hver eneste dag - stter sin egen eksistens og sin egen og andres fred p spil .
Dette er sledes vores nske , hr. formand . Vi er ved at udarbejde en skriftlig erklring , der allerede er blevet underskrevet af 30 parlamentsmedlemmer , og hvor vi anmoder om Israels fulde deltagelse i EU .
Det er en kamp , der bde skal kmpes i Bruxelles og Tel Aviv , og som haster .
Det er noget , som vi radikale vil forsge at opn , og som er ensbetydende med en moden overvejelse og en opnelse af frihed .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , jeg har med interesse hrt Rdets ( almindelige anliggender ) konklusioner i starten af sidste uge om fredsprocessen i Mellemsten .
Hensigten om at arbejde tt sammen med USA ' s Bush-regering i dette diplomatiske minefelt fortjener Parlamentets sttte .
Denne holdning vidner om forstelse for Unionens politiske begrnsninger i Mellemsten .
Denne realisme gav den hje reprsentant for FUSP , hr . Solana , meget klart udtryk for i et nyligt interview med Sddeutsche Zeitung : " Vi kan overbevise , udve pres , give finansiel sttte , men vi ved ogs , hvad vi ikke kan .
Det eneste land , som kan give trovrdige sikkerhedsgarantier til begge sider , er USA .
"
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) opfordrer i sine konklusioner ogs isr israelerne og palstinenserne til at gre alt for at f de igangvrende forhandlinger i Taba til at lykkes . I mellemtiden er de , i hvert fald iflge begge lejres talsmnd , afsluttet med hbet i behold .
<P>
Hvilken holdning har Rdet og Kommissionen inden for denne specifikke ramme til de hrde beskyldninger , som prsidenten for Den Palstinensiske Myndighed , hr . Arafat , rettede imod staten Israel og dets hr i begyndelsen af denne uge i Davos ?
P baggrund af det israelske premierministervalg den 6. februar delagde dette verbale angreb definitivt planen om et mde mellem den israelske ministerprsident Barak og Arafat i dag i Stokholm .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne hre Rdets og Kommissionens mening om denne meget lidt konstruktive internationale optrden fra Arafats side .
<P>
I slutningen af sine konklusioner fordmmer Rdet ( almindelige anliggender ) staten Israels konomiske og finansielle politik imod Den Palstinensiske Myndighed .
Der mangler derimod en lige s kritisk holdning til den offentlige henrettelse af to skaldte kollaboratrer af samme Palstinensiske Myndighed i dette dokument .
Hvorfor denne udeladelsesfejl ?
Trods alt vovede palstinensiske menneskerettighedsorganisationer at protestere imod en , med rette forkastet , meget ufuldstndig rettergang .
Jeg gr ud fra , at Rdet og Kommissionen ikke hndhver deres egen norm om en demokratisk retsstat fra tilflde til tilflde .
<P>
Hr. formand , det svenske formandskabs og hr . Pattens klare holdning i denne forhandling skuffer ikke min tillid .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , Europa kan ikke blive ved med at stille sig tilfreds med fra sin altan at se p , hvad der foregr p den anden side af Middelhavet , og fle god samvittighed over mere eller mindre generst at stille midler til rdighed , som det ikke altid har vret i stand til at kontrollere brugen af , som kommissr Patten meget apropos lige har gjort opmrksom p .
<P>
Europa m ptage sig det ansvar , der forventes af det , side om side med dets amerikanske partnere . Det er det , De bestrber Dem p , hr. hjtstende reprsentant , og vi er mange , der glder os over , hvad De udretter i den henseende i snvert samarbejde med hr .
Moratinos . Mens vi venter p resultaterne af de ndringer , der er indtruffet i Washington , og dem , der uvgerligt vil fremg af det forestende valg i Israel , forstr vi udmrket , at De alle er ndt til at vre forsigtige , og at det er vanskeligt for Dem i dag at kaste Dem ud i forudsigelser af nogen art , selv om vi i Deres udtalelser , hr .
Solana , har kunnet ane en vis optimisme , som vi kun alt for gerne vil dele . I PPE-Gruppen er det vores overbevisning , som jeg er sikker p deles af mange af vores kolleger fra de andre grupper , at Europa igennem Dem br involvere sig i fuld upartiskhed i den igangvrende forligsproces , s den kan munde ud i den ventede bilggelse af stridigheder , som prludium til den forsoning , alle hber p .
Europa kan kun gre krav p denne mglerrolle p n betingelse , som ikke er neutralitet , som om Europa ikke selv var direkte interesseret , men upartiskhed .
Men det er desvrre ikke det ansigt , det har vist frem , nr det s sent som i gr optrder delt , ligesom det var tilfldet under afstemningen den 20. oktober i fjor p De Forenede Nationers Generalforsamling .
<P>
Hr. hjtstende reprsentant , for at De kan vre i stand til at tale p Den Europiske Unions vegne , er det en forudstning , at Unionen taler med n stemme .
Jeg sprger Dem , og jeg stiller sprgsmlet til reprsentanter for Rdet : Hvordan str dette sprgsml i dag ?
Har De i Deres kontakter med medlemsstaternes regeringer kunnet fornemme en vilje til at harmonisere synspunkterne ?
Det skal vre mit frste sprgsml .
<P>
Mit andet sprgsml henvender sig i lige grad til Rdet og til Kommissionen og er en gentagelse af det sprgsml , jeg stillede til Dem , hr. hjtstende reprsentant , under den foregende forhandling , og som De dengang ikke havde tid til at give mig et svar p .
Mener De ikke , at tiden er inde til , at Den Europiske Union tager et intelligent initiativ angende Jerusalems status ?
Jeg har ikke glemt , at vi i Strasbourg har hrt Knessets formand og hans palstinensiske kollega fremkomme med nogle modige forslag .
Kan vi regne med , at De , hr . Solana , vil erindre Deres forhandlingspartnere om , at Jerusalem ikke blot er jdedommens og islams hellige by , men ogs hele kristendommens ?
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , denne debat har endnu en gang lrt os , at fred er et ord , man ikke kan regne med , hvis ikke det bliver fulgt op af en politisk handling , og hvis ikke det ledsages af risikoen for et valg .
Fred er et farligt ord , hvis det er EU , der skal udtale det , og hvis vi ikke er i stand til at flge dette ord op af handling .
Det , der krves af os , er en politisk handling , nemlig at vi p en fuldstndig og direkte mde ptager os det politiske ansvar i Mellemstens fredsproces .
Enten skal EU vre helt med i fredsprocessen , hr. formand - ikke bare som handelspartner eller som den strste bidragyder - eller ogs skal det slet ikke vre med . Jeg vil gerne minde om den situation , som mange andre af vores kolleger allerede har skildret s udmrket .
P den ene side ignorerer Israel tre FN-resolutioner om territorier og flygtninge , selv nr det kun glder en stadfstelse af principperne i disse resolutioner , og p den anden side er der en konstant belejringstilstand i de palstinensiske omrder . 120.000 arbejdstagere er nemlig tvunget til ikke at arbejde , der er allerede sket skader for 3 milliarder dollars , embedsmndenenes og de offentligt ansattes ln er udelukkende blevet betalt takket vre EU ' s hurtige og kontante indgreb , og halvdelen af de civile , som er blevet drbt , er under 18 r .
Hr. formand , jeg er ikke interesseret i kuglernes oprindelse . Jeg er ligeglad med , om de er israelske , irakiske eller tyrkiske , men jeg mener , at det er EU ' s pligt at fordmme den kugle , der slr et barn ihjel .
<P>
Endelig er det apartheid , der bekymrer mig mest , hr. formand . Det er et ord , som ikke burde eksistere , nr vi taler om Mellemsten og om de palstinensiske sprgsml , men som desvrre er en del af det klima , vi er ndt til at rette vores opmrksomhed mod .
Der er nemlig en mistanke om , at arabere og israelere ikke har samme levevilkr og leveomkostninger . Det er navnlig tilfldet , nr det glder evnen til at blive vred eller finde sig i forholdene .
<P>
Nr vi str over for alt dette , kan vi ikke bare lade som ingenting .
Det er ndvendigt at sl reglerne og principperne fast , isr hvis det viser sig , at Bushs regering ikke kan eller vil sikre stadfstelsen af disse regler og principper .
Sdan som hr . Solana sagde , er det rigtigt , at det gr fremad med forhandlingerne , men samtidig med forhandlingerne gr det ogs fremad med den israelske regerings nye bosttelser .
<P>
Derfor kan vi ikke helt tilslutte os hr .
Solanas optimisme . Kommissr Patten siger , at vi skal se lngere fremad .
Det er vi enige i !
I dag er det vores politiske ansvar , at man nr frem til en fredsaftale , og senere bliver det vores ansvar at sikre overholdelsen af denne aftale og de internationale bestemmelser . I Mellemsten venter de p Europa , hr. formand , for de tror p Europa .
Hvis vi ikke selv tror p Europa , vil den tillid , de viser os , vre helt forgves .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , som s mange andre allerede har sagt , finder denne forhandling sted p et tidspunkt , som er afgrende for de implicerede parter , men ogs for Europa .
<P>
Afgrende frst og fremmest p grund af det nrt forestende valg til premierministerposten i Israel .
I denne uge str tiden stille , indtil resultatet af stemmeoptllingen foreligger .
Det samme gr , i hvert fald officielt , drftelserne i Taba , hvor man ellers var enedes om at fremskynde nedsttelsen af udvalg , isr vedrrende grnsesprgsmlene og sprgsmlene om Jerusalem og de palstinensiske flygtninge .
Hvad der desuden er get i st - sknt jeg har noteret mig hr . Solanas optimisme - er muligheden for i denne uge at se et topmde afholdt i Stockholm , efter de agressive , eller i det mindste lidet konstruktive , udtalelser , for nu at bruge et diplomatisk sprog , som Yassir Arafat i sndags fremsatte i Davos .
<P>
Dette jeblik er , som jeg sagde , ogs afgrende p grund af overgangsperioden i USA : Bill Clinton er der ikke lngere .
Prsidenten havde gjort fredsprocessen til den hjeste prioritet p sin dagsorden .
Nu m fremtiden vise , hvordan George Bush og Colin Powell forestiller sig , de kan vre til stede .
For frste gang , i hvert fald i mange r , som hr . Danielsson gjorde opmrksom p , har der netop fundet forhandlinger p hjt niveau sted i Taba uden officiel amerikansk deltagelse , men med hr .
Moratinos , vores udsending til fredsprocessen . Det er mske Europas chance , dets mulighed for at bevge sig fremad , fylde mere p den politiske arena , lade sin stemme hre og sin kunnen komme til sin ret , for vi har ambitioner om at vre langt mere end bare regionens bankier .
Vi ved , at vores hjlp er ndvendig og vital for palstinenserne , hvis konomiske situation er desperat , men vi nsker at eksportere meget andet end euro .
Vi vil eksportere vores vrdier , forstet som demokrati , respekt for menneskerettighederne , uddannelse og tolerance . Jeg hilser herfra hr .
Pattens engagement til fordel for gennemsigtighed omkring anvendelsen af den europiske hjlp velkomment .
Albert Einstein sagde " Peace cannot be kept by force but can be achieved by understanding " ( fred kan ikke opretholdes med magt , men kan opns med forstelse ) .
Lad os srge for , at Europa fra nu af bliver formidler af denne forstelse .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Sumberg">
Hr. formand , jeg vil om forlov gerne rde hr . Solana og min meget gode ven , kommissr Patten , til at udvise forsigtighed , nr det glder Mellemsten her og nu .
Nr jeg siger dette , er det ikke , fordi jeg nppe er en entusiast , nr det glder en europisk udenrigspolitik , men fordi jeg mener , at vi lige nu befinder os i en meget vanskelig situation i Israel .
<P>
Vi har et valg , og jeg m minde Parlamentet om , at staten Israel er det eneste demokrati i regionen , og det er noget , der er vrd at bemrke .
Vi har et valg af en premierminister , som vil vre yderst vigtigt for fredsprocessens fremtid , s vi m passe p ikke at blive anset for at blande os eller lgge os imellem .
Jeg minder Parlamentet om dette , for jeg gr ud fra , at der hersker stor frygt for , at Sharon kan blive valgt til premierminister , at fredsprocessen i Mellemsten fra det israelske synspunkt altid er skredet frem efter israelernes ret , og det var Menachem Begin , der indledte tilnrmelsen til Egypten .
<P>
Jeg beder Parlamentet , og jeg beder Kommissionen og Rdet om at fare frem med lempe .
Jeg beder Den Europiske Union om at gre det , den gr bedst .
Den har en indflydelse p palstinenserne , og den br gre brug af denne indflydelse .
Den br f.eks. sprge Yassir Arafat , hvorfor palstinenserne i deres skolebger tillader en form for antisemitisme , som jeg hbede , vi havde lagt bag os for lnge siden i denne verden .
Vi br bede Yassir Arafat om at sikre , at den bistand , der ydes til palstinenserne , gr til dem , der virkelig har brug for den .
<P>
S Den Europiske Union kan p st og vis , for USA m g i spidsen i disse sprgsml - spille en rolle , men den br ikke overvurdere sin betydning .
Rollen ligger hos parterne selv bistet af den store republik p den anden side af Atlanten .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , under denne lange fredsproces i Mellemsten fler vi det , som om vi er i en slags rutschebane .
Gang p gang stiger vi langsomt og mjsommeligt op ad en bakke , og nr det er , som om vi er lige ved at n himmelen , falder vi i rasende fart til nulpunktet .
Det er - og det er ogs lidt som Sisyfos-myten - en infernalsk og endels op- og nedtur , som truer med at opbruge nsten alles krfter og endda hb .
<P>
P nuvrende tidspunkt - og til trods for at have lyttet til optimistiske ord - har man en flelse af igen at befinde sig p et af de laveste punkter p kurven med en Oslo-proces , som mange har protesteret imod , med konfrontationen i omrdet inde i en blindgyde og med et valg i Israel , der ikke giver meget hb om fred .
<P>
Alligevel er det nu , vi skal styrke hbet og forstrke vores indsats .
I jeblikket skal alt det give sig udslag i to forhold : For det frste m vi ikke tabe vores uopgivelige ml af syne , som er fred i omrdet , en fred , der skal etableres og konsolideres p grundlag af alle den internationale rets bestemmelser og FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner , og for det andet skal Europa straks ptage sig et ansvar i overensstemmelse med vores politiske vgt , vores vrdier og vores interesser i forbindelse med lsningen af denne konflikt .
<P>
Det er hverken vrdigt eller sammenhngende fortsat at give afkald p en hovedrolle , som vi burde have , og begrnse os til at vre ikke forhandlingspartnere , men simple vidner til det , USA gr eller ikke gr .
Desvrre forbliver vi for meget i det gamle mnster med paying but not playing .
Ambassadr Moratinos gr en fremragende indsats , men for at vre effektiv har han brug for en politisk opbakning , som desvrre ikke eksisterer .
<P>
Jeg mener , at det ikke kan udsttes lngere , at Unionen indtager en hovedrolle , og desuden mener jeg , at det ikke er nok at erklre det , men at den skal defineres prcist og indholdsrigt med faste politiske og konomiske tilsagn .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , vi befinder os endnu en gang p et meget vigtigt sted i fredsprocessen .
Meget vil afhnge af det forestende valg i Israel .
Vi skal insistere p , at ligegyldigt hvem der vinder , skal den nye regering uden tven fortstte fredsforhandlingerne med ny energi og om muligt intensivere dem .
<P>
Det er et enestende tidspunkt for EU til at vinde indflydelse og betydning under disse forhandlinger i betragtning af den nuvrende situation i USA , hvor den nye regering endnu ikke er krt helt ind .
Det er Unionens pligt at styrke sin stilling i fredsforhandlingerne under henvisning til de srlige interesser , isr humanitre , som str p spil i betragtning af vores geografisk strategiske position i forhold til denne region og vores vigtige indbyrdes handelsforbindelser .
<P>
Den sidste blge af vold og terror skal i hvert fald fordmmes .
Kravet om de 3,7 millioner migranters tilbagevenden vil bestemt ikke gre fredsforhandlingerne nemmere , lige s lidt som Den Palstinensiske Myndigheds uddeling af skolebger , hvori der prdikes om had og fjendskab i stedet for forsoning , samt hr . Arafats hrde holdning i Davos .
<P>
Ikke desto mindre er der hb om , at fred og stabilitet i denne region stadigvk kan opns p relativt kort sigt , men jeg tilfjer med det samme , at det ville vre meget rgerligt , hvis EU ikke yder et vsentligt bidrag hertil .
Det er en prve p vores trovrdighed p internationalt plan .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , sidste uge tilbragte jeg sammen med en delegation fra Europa-Parlamentet i brndpunkterne p Vestbredden og i Gazastriben , alts i Jerusalem , Betlehem , Hebron , Ramallah , Gaza og i flygtningelejre .
Jeg er stadig rystet og chokeret .
Jeg troede , at jeg var velforberedt p rejsen gennem radio , fjernsyn , presse og dokumenter fra Kommissionen samt personlige forberedende samtaler . Virkeligheden var en anden .
Levevilkrene var modbydelige og rystende .
Situationen var eksplosiv i en grad , som jeg ikke havde kunnet forestille mig .
Begrebet krigstilstand er vel det , som bedst kan beskrive situationen .
Situationen for menneskene i de besatte omrder , isr i flygtningelejrene , hvoraf nogle nu har eksisteret i over 30 r , kan kun beskrives som menneskeuvrdig .
Hverken menneskerettigheder eller grundlggende rettigheder som vrdighed , frihed og demokrati bliver garanteret og respekteret , ikke engang retten til ukrnkelighed og hygiejne .
<P>
I det land , jeg kommer fra , er man overordentligt forsigtig med at kritisere Israel .
S er det lettere at beskrive terrorisme og henrettelser p palstinensernes side , og at palstinensiske brn angiveligt bliver sendt i kamp .
Men tnk p , at nr man har levet i over 35 r i en flygtningelejr med blikhytter , skke for vinduer og dre og uden nogen form for infrastruktur , s har man ikke meget tillid til forhandlinger , isr ikke nr de har stet p i syv r uden resultater , og ikke engang FN-resolutioner anerkendes .
<P>
I vrigt bliver forsamlinger af mennesker ofte spredt af israelske soldater .
Det mrkede vi p egen krop , for vores gruppe blev beskudt .
Heldigvis blev ingen sret .
Vi fandt en fanatisk atmosfre forrsaget af fanatiske mennesker , som ikke er i stand til at indg kompromiser , som stter principper over alt , og som vel findes p begge sider , men mske isr hos fundamentalistiske bosttere , som ofte ikke har boet i landet ret lnge .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle">
Hr. formand , der tales ofte om tragedie , som om det drejede sig om en naturkatastrofe , om et jordsklv f.eks. At bruge ordet tragedie til situationer som udbredelsen af kogalskab - der virkelig ser ud til at n katastrofale proportioner - eller til den situation , som Palstina befinder sig i , er efter min mening upassende , for i begge situationer er der konkrete ansvarlige .
<P>
Den forfrdelige jordsklvsskbne , der har ramt El Salvador og Indien , kan ikke sammenlignes med den frustrerende og ydmygende situation , som det palstinensiske folk lever i i dag .
En situation , der absurd er blevet forvrret af konkrete mennesker med for- og efternavne den 29. september sidste r i omrdet omkring Jerusalems mosker .
Jeg er Palstinas ven , og jeg er ikke Israels fjende .
Jeg mener , at Ariel Sharons provokation i september , billiget af dem , der kunne have forhindret den , og de hundreder af palstinensere , der er blevet slet ihjel siden da , har skabt et klima i det palstinensiske samfund , som forhindrer prsident Arafat i at acceptere sene - om end mske fornuftige - fredsforslag , der , hvis de var blevet forelagt tidligere , efter min mening kunne have frt til en aftale .
<P>
P den mde kunne et vanskeligt sprgsml som de palstinensiske flygtninges ret til tilbagevenden vre blevet forelagt af Den Palstinensiske Myndighed for dens eget omrde som en sag med fine nuancer , der skulle forhandles om med den israelske regering , naturligvis forudsat at denne regering i tide havde godtaget de palstinensiske krav , der var lettest at acceptere .
<P>
Vi ved endnu ikke , om den nye amerikanske regering vil vre mere internationalt isolationistisk end sin forgnger .
Jeg mener imidlertid , at Clintons tilbagetrden har betydet , at USA ' s diplomati i omrdet i jeblikket er mindre aktivt .
Med al respekt for vores amerikanske venner mener jeg , at det er en yderligere grund til , at Den Europiske Union nu skal bestrbe sig endnu mere p virkelig at forstrke sin rolle i omrdet .
<P>
Til sidst vil jeg sige et par ting .
For det frste , gid den hjtstende reprsentant , hr . Solana , har ret , nr han spr , at der muligvis kan opns en aftale fr 6. februar - in-sha-Allah - men vi m ikke glemme , at Sharons skygge stadig er til stede .
For det andet er jeg lige kommet tilbage fra en rejse med Europa-Parlamentets delegation for Palstina , og jeg vil opfordre alle dem , der har mulighed for det , til at rejse til Palstina , til Gaza og til Vestbredden , til at rejse , til at mdes , til at se i jnene , til at lytte .
S forstr de mske bedre .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , medlemmer , der er valgt til Europa-Parlamentet , er valgt af Europas folk for at tale for Europa og bestemme , hvilken rolle Europa kan spille p den internationale arena .
<P>
Jeg fler mig opmuntret over hr .
Danielssons udtalelse , hr . Solanas tillid og kommissr Pattens fremragende analyse af situationen p stedet .
Jeg blev forfrdet , da jeg deltog i delegationen i sidste uge , over at se det omfang , hvori Palstina er en militr okkupation .
Europas folk har ingen id om dette .
Det er utroligt , at der hersker en situation , hvor det palstinensiske lovgivende rd end ikke kan mdes .
<P>
Borgmestre i byer som Hebron kunne ikke eskortere os til steder , som vores ambassadr havde arrangeret , at vi skulle se .
Der er fejl p begge sider , naturligvis er der det .
Det , jeg er imod , er de 33 r med forhandlinger , som ikke har frt nogen steder hen , uden lsning , uden fred .
<P>
Derfor mener jeg , at vi i Den Europiske Union br indtage en mere aktiv rolle , en stttende rolle - vi skal ikke trde i stedet for amerikanerne i fredsprocessen - men sttte og indgyde tillid til begge sider om , at vi er en fair , retfrdig og upartisk mgler .
Vi br ogs sttte FN og resolutionerne , for hvis FN ' s resolutioner skal respekteres af lande som Irak og Cuba , s skal de ogs respekteres af Israel og palstinenserne . Det er noget , som jeg hber , at hr .
Solana og Rdet vil insistere p over for begge parter . Hvis der er internationale aftaler , hvor der er international ret , br begge parter overholde dem .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hjtstende reprsentant , hr. kommissr , kre kolleger , en af vores kolleger - han er her ikke lngere - mente i dag , at the role is with the parties themselves .
Hvis det var tilfldet , at det kun kom an p de stridende parter , s sprger jeg mig selv , hvor freden er henne .
Hvor har de vret i stand til at slutte fred og ogs opretholde freden ?
Nej , jeg tror , der er brug for en mgling - jeg giver alle dem ret , som har sagt det - isr med strk europisk deltagelse .
For had , tvang og forsget p at lgge pres p modparten og det direkte mde har desvrre fet overtaget igen .
Jeg deler ikke den opfattelse , som er blevet fremfrt her , at vi kan forvente , at alt kan blive bedre i Israel efter valget , isr under Sharon , med henvisning til Menachem Begin .
For hr . Sharon har ikke gjort noget i den seneste tid , som tyder p , at han er parat til at slutte fred .
Tvrtimod er hans vej til magten brolagt med forskellige initiativer , som beviser prcis det modsatte .
<P>
Jeg vil give kommissr Patten fuldstndig ret .
I alle forsg p at komme i dialog , naturligvis med begge sider , det er ogs den eneste mde , en mglingsfunktion kan lade sig gre p , m vi klart og tydeligt sige , at vi ikke kan acceptere , at de midler , som vi bruger i Mellemsten , ikke kan anvendes produktivt , fordi isr Israel i den grad lgger pres p Palstina og afskrer det .
Det har jeg oplevet flere gange her i Parlamentet - jo mere Israel lukker for hanen over for Palstina , jo mere lukker Europa op for hanen , og Israel sparer s i en vis forstand sit konomiske bidrag til fredsprocessen , som Europa s m bre alene .
Det kan ikke vre rigtigt !
<P>
Hvis vi skal bre denne konomiske del , og det gr jeg ind for , s m det ogs vre klart , at der er et strkt politisk engagement .
Trods al pessimisme , som jeg desvrre deler , nsker jeg for den hje reprsentant , at han i sidste ende vil f ret med sin optimisme og kan styrke Europas rolle .
Situationen , hvor USA trkker sig tilbage eller er tilbageholdende , er ogs en stor chance for Europa for at spille en passende politisk rolle i Mellemsten .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , i Mellemsten str vi for jeblikket over for en paradoksal situation .
P den ene side mener nogle deltagere i forhandlingsprocessen , at de to parter aldrig har vret tttere p en aftale .
Dette optimistiske syn deler den hjtstende reprsentant tilsyneladende .
P den anden side erklrer den ene af de to kandidater til valget i Israel , at den fredsproces , der blev sat i gang i Oslo , er dd .
Kendsgerningen er , at vi endnu en gang befinder os ved en korsvej , hvor Den Europiske Union br udsende et budskab og en formaning .
Jeg henvender mig p samme tid til Rdet og Kommissionen .
Budskabet er , at ingen retfrdig og varig lsning p den israelsk-palstinensiske konflikt kan se bort fra international ret , som den er knsat med FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner .
Det betyder , at Israels rmning af de besatte omrder , herunder stjerusalem , de palstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage , Israels ret til at leve bag sikre og anerkendte grnser og palstinensernes ret til en egen stat , som er suvern , levedygtig , nabo til Israel , uden militr og med bne , internationale grnser , er rettigheder , som hnger ulseligt sammen , og som skal indfries samtidig .
Den historiske by Jerusalem , som i en vis forstand er en del af menneskehedens arvegods , br p ny blive en ben by , med fri adgang for alle .
Verdenssamfundet , og i srdeleshed Den Europiske Union , kan ikke tillade , at en sledes oprettet , retfrdig ligevgt omstdes til fordel for eller til skade for en af parterne .
I denne situation kunne formaningen vre som flger : Unionen udsender en hjtidelig appel om at standse volden og genoptage forhandlingerne , men samtidig vil den , i sin egenskab af handelspartner og bidragyder , drage de ndvendige konklusioner i forhold til en hvilken som helst part , der mtte mene sig i sin gode ret til at afvise dialogen og den flles sgen efter et altomfattende og endegyldigt kompromis , som alle kan acceptere .
<SPEAKER ID=104 NAME="Danielsson">
. ( SV ) Hr. formand , kre medlemmer , efter denne meget interessante debat om det vigtige og svre sprgsml om situationen i Mellemsten har jeg en ganske kort bemrkning .
<P>
Det gennemgende tema i indlggene fra de fleste af medlemmerne er , at Den Europiske Union skal spille en strre rolle p det politiske omrde .
Den store rolle , som vi allerede spiller med hensyn til konomisk samarbejde med denne konfliktramte region , m kompletteres med en strre politisk rolle .
<P>
I al ydmyghed vil jeg hvde , at Unionen lige nu spiller en strre politisk rolle , end den nogensinde tidligere har gjort .
Hvorfor fremkommer jeg med denne pstand ?
Det gr jeg bl.a. som et svar til hr . Morillon .
Jeg tror , at der i dag er en strre vilje end tidligere til , hvad hr . Morillon kalder for en harmonisering af politikken over for Mellemsten .
Der kan stadig vre gradsforskelle - ja .
Men der er dog en meget strk flles vilje , som formandskabet mrker i kontakten med alle de vrige medlemslande , til i fllesskab at arbejde for en fredelig lsning .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at der i de frste 30 dage af det svenske formandskab i Den Europiske Unions Rd ikke er noget sprgsml , der har beskftiget formanden , den svenske statsminister , mere end sprgsmlet om situationen i Mellemsten .
Der er heller ikke noget sprgsml , der har beskftiget formanden i Rdet ( almindelige anliggender ) , den svenske udenrigsminister , mere end situationen i Mellemsten .
Jeg tror , at det samme glder for den hjtstende reprsentant , som sikkert selv kan bekrfte dette .
Unionen er alts meget engageret ogs i den politiske proces , men vi venter stadig p de konkrete resultater .
<P>
Jeg deler den hjtstende reprsentant hr . Solanas forsigtige optimisme , men vi m givetvis huske , at det er en i bund og grund meget svr politisk konflikt , som vi har at gre med i Mellemsten .
Hvis vi skal opn nogen form for resultater , er det helt ndvendigt , at vi i Unionen koordinerer vores arbejde internt og samarbejder tt med USA , som har vist en utrolig drivkraft i forsget p at lse denne konflikt .
Hvis vi gr det , ja , s tror jeg , at vores optimisme ogs kan krones med konkrete resultater .
<SPEAKER ID=105 NAME="Solana">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil blot forsge at afklare nogle sprgsml , men uden at g ind i en strre historisk diskussion , for jeg mener ikke , at det er tidspunktet hverken for at gre det eller for at kaste hinanden ud i andres lidelser .
Mine damer og herrer , nogle af Dem har besgt omrdet for kort tid siden .
Og jeg skal sige til Dem , at jeg har besgt det siden 1991 nsten ustandseligt .
Vi har set masser af lidelse .
Vi , der har set s mange lidelser , nsker at forsge at skabe en fredelig og varig situation .
Det er den situation , vi , der er involveret i forsget p at finde en lsning nu , nsker at opn .
<P>
Jeg vil sige til Dem , at der ikke i jeblikket er noget , der taler for en voldsom opfordring til optimisme .
Det ville vre ufornuftigt at gre det , men jeg mener - og det mener jeg virkelig - at dette er tidspunktet , hvor problemets bibetydninger er blevet defineret bedst , og derfor kan vi bedre nrme os en lsning .
Hvorfor siger jeg det ?
Vi ved alle sammen , at for at finde en lsning p dette alvorlige problem er det ndvendigt at fastlgge omrdet og vre rede til at tale om det , det er ndvendigt at fastlgge sikkerhedsvilkrene og vre rede til at tale om dem , det er ndvendigt at fastlgge Jerusalems fremtid og vre rede til at forhandle om den , og det er ndvendigt at forhandle om flygtningene og vre rede til det .
<P>
Det er frste gang , at de fire eller fem store parametre er blevet fastlagt . De to parter har accepteret dem som de store parametre , der skal fastlgges og accepteres , og de er for alvor begyndt at forhandle indgende om dem .
Dette er et historisk skridt .
Det kedelige , det , der fr mig til at fle fortvivlelse og ikke hb , er , at tiden desvrre er blevet forvaltet drligt .
Hvis vi havde haft lidt lngere tid med politisk ro , mener jeg virkelig , at man kunne vre optimistisk nu .
Men jeg er ikke s optimistisk nu , for tiden er desvrre betinget af en valgkalender og en politisk kalender , og det kan vi ikke gre meget ved .
<P>
Men alle , der nsker at forhandle , i dette tilflde med Den Europiske Union , skal vre klar til den udfordring , det er at opn nogle aftaler p grundlag af , at der skal accepteres to stater i omrdet , som er i stand til at fastlgge de fire parametre , jeg talte om : territorier , sikkerhed , hovedstad og flygtninge .
<P>
Den Europiske Union har foreslet mulige lsninger p de fire nvnte sprgsml .
De m ikke tro , at de mennesker , der er inddraget i de forskellige formandskaber , i dette tilflde det svenske formandskab , ikke har fremkommet med forslag og ider til , hvordan der kan gres fremskridt .
Men sagen er , at der ikke altid sker det mirakel , at den rigtige lsning findes p et givet tidspunkt .
Men hvad angr Jerusalem , hr . Morillon , kan jeg sige , at De kan vre forvisset om , at der er blevet stillet mange forslag .
Forslag , der ikke kan vre mirakulse , der ikke kan g ud over en vis ramme , som vi alle kender , og De har klart givet udtryk for , hvilken det br vre .
<P>
Jeg vil ogs sige til Dem , at Den Europiske Union har haft en glimrende og geners holdning til bosttelserne .
En holdning , der udtrykker , at vi ikke kan acceptere en bosttelsespolitik som den eksisterende .
Det har vi sagt , det vil vi blive ved med at sige , og jeg kan forsikre Dem om , at De altid vil hre den samme fordmmelse fra min mund .
Der vil ikke vre en endelig lsning , fr der er en lsning p bosttelsesproblemet .
Det ved vi , og det ved enhver , der har vret involveret i denne forfrdelige konflikt .
<P>
Min bekymring - som jeg fler - og rsagen til min dybe bedrvelse - som jeg ogs fler - er , som nogle af Dem har sagt , at Oslo-processen begynder ikke lngere at have den politiske sttte , som den havde fra begge parters side for nogle r siden .
Det er rigtigt , at Oslo-processen - ikke freden - i dag ikke accepteres af alle parter med den samme intensitet og p samme mde som for nogle r siden .
For nogle har den ikke givet den sikkerhed , som de nskede , og for andre har den ikke givet dem den ndring i deres dagligliv , som de forventede og nskede .
Derfor er der skuffelse for nogle og manglende sikkerhed for andre .
Og det er en stor del af rsagen til vanskelighederne i denne forhandling .
<P>
Jeg vil sige til Dem , at Den Europiske Union med Deres sttte , med regeringernes og parlamenternes sttte , vil gre alt for fortsat at gre fremskridt , men det er rigtigt , at det , de forskellige kan gre for at fremme processen , ikke er ubegrnset .
Det er de direkte involverede parter , der skal opn en aftale , og vi andre kan kun forsge at skabe de konomiske , sociale og politiske rammer for , at den aftale kan opns .
<P>
Min egen erfaring gennem de seneste mneder siger mig , at parterne aldrig fr har talt s engageret og generst og vret s tt p at finde en lsning p problemerne .
Og det var mit hb .
Desvrre har De mske ret , og dette hb har vret forgves .
Det ville jeg vre meget ked af .
<SPEAKER ID=106 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg hber ikke , at dette vil vre et antiklimaks efter det fremragende indlg , vi lige har hrt som svar p forhandlingen , men der er t punkt , der er blevet rejst i en foregende forhandling og i to indlg her til aften , som jeg gerne vil behandle n gang for alle .
<P>
Mindst et af de rede medlemmer , der rejste punktet i dag , befinder sig i salen , og mske kan jeg komme ind p det nu og f det optaget i protokollen , og vi kan betragte det som afsluttet .
Det er sprgsmlet om skolebger , som jeg ved har bekymret en rkke parlamentsmedlemmer .
<P>
Jeg vil gerne gre det klart , at Kommissionen er imod ethvert forsg p at bruge uddannelsessystemet til at fremme intolerance eller had .
Det er vrd at bemrke , at hovedvgten for Kommissionens bistand altid har ligget p at fremme en kultur af fred , tolerance og menneskerettigheder i Mellemsten .
I de senere r har vi f.eks. finansieret flere projekter , til en vrdi af omkring 4,5 milliarder euro , for at tilskynde til en dialog mellem israelske og palstinensiske unge .
<P>
Jeg vil gerne gre dette punkt absolut klart .
Kommissionen har aldrig tildelt midler til udvikling af en ny lseplan for skolerne eller til trykning og uddeling af skolebger .
Ansvaret for udvikling af lseplaner og fremstilling af skolebger ligger hos det palstinensiske center for lseplansudvikling .
Det blev oprettet i 1995 med bistand fra medlemsstaterne gennem UNESCO .
Siden da har centret ptaget sig opgaven at harmonisere hidtil adskilte uddannelsessystemer - det egyptiske for Gazastriben og det jordanske for Vestbredden - og udarbejde en ny lseplan , der opfylder de behov , der er opstet i den nye situation .
<P>
Frst sidste r udsendte Den Palstinensiske Myndighed sine egne skolebger til 1.-6. klasse .
Der er ikke fundet nogen tegn p antisemitisk indhold i disse nye bger .
Jeg har fet at vide , at de bger , der blev anvendt fr disse , var de officielle skolebger i Jordan og Egypten , og de var godkendt af Israel for Vestbredden og Gaza indtil i hvert fald 1994 - efter at de havde vret underkastet nogen redaktionel kontrol .
<P>
Jeg hber , at dette har gjort Kommissionens stilling klar med hensyn til dette sprgsml .
Kommissionen har intet at gre med skolebger , og vi beklager enhver promovering af intolerance , og navnlig blandt de unge og via uddannelsessystemet .
Det var vrd at komme ind p dette punkt p nuvrende stadium , for det er tidligere blevet bragt op .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Chris Patten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Colombia-planen
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5  0002 / 2001 af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Rdet om plan for fred , fremgang og styrkelse af staten , den skaldte " Colombia-plan " ;
<P>
B5  0003 / 2001 af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Kommissionen om plan for fred , fremgang og styrkelse af staten , den skaldte " Colombia-plan " .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke Rdet og Kommissionen for deres imdekommenhed over for , at vi i dag behandler denne vigtige , aktuelle og alvorlige sag , som situationen i Colombia udgr , og som Udvalget om Udvikling og Samarbejde vedblivende flger med strste opmrksomhed og bekymring .
<P>
Det er indlysende , at EU ikke kan forholde sig ligegyldig over for den situation , der hersker i landet , ligesom vi heller ikke hverken kan eller br indtage tvetydige holdninger i s henseende .
Situationen kender alle , og det skorter jo heller ikke p dokumentation af den mest forskellige slags til at bevidne , hvilket drama Colombia befinder sig i , og hvilken risiko der er for , at konflikten kan forvrres og sprede sig til hele regionen .
Jeg vil i denne sammenhng ogs gerne erindre om de bekymringer , der kom til udtryk p det mde for hjtstende reprsentanter fra flere latinamerikanske lande , som blev afholdt i Rio de Janeiro om dette sprgsml i midten af sidste r .
<P>
Et afgrende element i den aktuelle situation er utvivlsomt " Colombia-planen " , som blev aftalt i september 1999 mellem prsidenterne Clinton og Pastrana , og som det er srdeles vigtigt , at Rdet og Kommissionen forholder sig til og distancerer sig tydeligt fra .
For det frste p grund af dens ensidigt militre karakter , men ogs fordi den ikke er udtryk for nogen forudgende samdrgtighed , men derimod stder p almindelig modstand bde inden for og uden for landet , fordi den ser ganske bort fra det alvorlige fnomen , som de paramilitre grupper udgr , og fordi den ogs bringer den pbegyndte forhandlingsproces i fare .
Endvidere fordi denne plan , der isr koncentrerer sig om at fjerne fremstilling og handel med narkotika ( gennem kamp mod producenterne , isr med kemiske og biologiske midler ) , ikke blot udstter den rige colombianske biodiversitet for risiko , men ogs forvrrer forholdene for de fordrevne , der kan blive til flygtninge i nabolandene .
<P>

Vi er bekendt med erklringen fra Rdet ( almindelige anliggender ) af den 9. oktober sidste r , og vi deler selvflgelig i al vsentlighed dens synspunkter , som vi lser som en afstandtagen til " Colombia-planen " , hvilket vi i vrigt mener ogs er holdningen hos det store flertal af medlemslandene .
Der findes imidlertid dem , der tolker Rdets erklring som en tilslutning til " Colombia-planen " , og EU m derfor tydeliggre sin holdning , s der ikke opstr mulighed for tolkninger , som vi gerne vil tro er forkerte , ogs selv om det mtte g imod opfattelsen hos regeringen i en eller flere medlemsstater , mere prcist den eneste , der offentligt har bakket planen op politisk og finansielt .
Vi mener ikke , at EU - herunder Europa-Parlamentet - br sttte et initiativ , der i den grad er resultatet af et bilateralt arrangement mellem den colombianske og den amerikanske regering , ogs fordi vi ikke synes , at det br vre EU ' s opgave at udbedre de skader , som tredjelande har forrsaget .
<P>
Det er vores grundlggende opfattelse , og vi har givet udtryk for i det beslutningsforslag , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde har vedtaget , ligesom Europa-Parlamentet allerede tidligere har gjort det i et beslutningsforslag , at EU ' s indsats skal vre baseret p en egen ikke-militaristisk strategi .
Det er den nd , som forhbentlig kommer til at prge de europiske regeringers holdning i de samtaler , som skal finde sted med den colombianske regering den 30. april i Bruxelles .
Vi mener endvidere , at EU ' s strategi m tage udgangspunkt i en forstelse af , at den vbnede konflikt i Colombia langtfra er begrnset til narkotikasprgsmlet .
Den gr betydeligt lngere tilbage og hnger frst og fremmest sammen med landets dybtgende , negative politiske , konomiske og sociale forhold .
Det er grunden til , at vi mener , at det absolut vigtigste er en reform , der sikrer en anden fordeling af rigdommen , ikke mindst en omfordeling af jorden i form af en landbrugsreform .
Vi mener sledes ogs , at problemet med fremstilling og handel med narkotika forudstter en global tilgang p grundlag af ansvarsfordeling og internationalt samarbejde mellem producent- og forbrugerlande , hvilket som en begyndelse indebrer en indsats mod hvidvaskning af profit fra narkotikahandel .
<P>
Vi mener endelig , at EU ' s strategi ogs m indebre , at der sttes en stopper for de paramilitre gruppers straffrie aktiviteter , der ikke sjldent foregr i forbindelse med de colombianske vbnede styrker , og at der sker retsforflgning af de ansvarlige for de omfattende massakrer mod befolkningen og for drab p europiske bistandsarbejdere .
<P>
Der br heller ikke ses bort fra det traume , der prger Colombia efter forflgelsen og massakren af et stort antal ledere og medlemmer af Den Patriotiske Union umiddelbart efter deres deltagelse i valget .
Sammenfattende vil jeg sige , at EU m stte hele sin indsats ind til fordel for en gte fredsproces , der ikke skal blandes sammen med - men som tvrtimod gr imod - " Colombia-planen " .
Eftersom samarbejdet med Colombia skal fortsttes og styrkes , m dette frst og fremmest forudstte , at den colombianske regering virkelig forpligter sig til strukturelle reformer , der inddrager befolkningen og dennes organisationer i lsningen af de enorme problemer , som den lider under , og som truer med at kvle landet .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet deler denne opfattelse .
<SPEAKER ID=110 NAME="Danielsson">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , lad mig begynde med at takke min kollega hr . Miranda for med sit sprgsml til Rdet at give os mulighed for at diskutere denne vigtige sag om , hvordan Den Europiske Union bedst kan bidrage til fred og forstelse i Colombia .
Lad mig ogs indledningsvis sige , at det svenske formandskab i forrige uge havde mulighed for at drfte netop situationen i Colombia , og hvad Unionen kan gre i denne forbindelse , direkte med prsident Pastrana under dennes besg i Stockholm .
<P>
Unionen er bevidst om de alvorlige samt forskelligartede og indbyrdes afhngige problemer , som Colombia str over for .
Vi mener , at en integreret strategi er absolut ndvendig for at kunne lse disse problemer .
<P>
Unionen har ved flere lejligheder bekrftet sine intentioner om s vidt muligt og s hensigtsmssigt som muligt at sttte bestrbelserne p at indlede en fredsproces i Colombia , der er baseret p respekten for menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
I sin udtalelse af den 19. januar i r gav Unionen udtryk for din dybe bekymring over , at den vbnede konflikt i Colombia er forvrret , og at civilbefolkningens lidelser er taget til .
Unionen er overbevist om , at konflikten kun kan lses gennem en aftale , man har forhandlet sig frem til , og opfordrer derfor til , at fredsforhandlingerne genoptages .
<P>
Efter at prsident Pastrana i oktober 1999 her i Europa-Parlamentet anmodede om EU ' s hjlp til sin " plan for fred , fremgang og styrkelse af statsmagten " , har Rdet , som svar p flere sprgsml fra parlamentsmedlemmerne , haft lejlighed til at gentage hovedlinjerne i Unionens holdning i forbindelse med Colombia og informere Europa-Parlamentet om udviklingen i arbejdet i denne vigtige sag .
<P>
P sit mde den 9. oktober sidste r bekrftede Rdet sin politiske sttte til de bestrbelser p at skabe fred , som er udget fra de demokratisk valgte colombiske organer , og sit nske om aktivt og sammen med det internationale samfund at flge forhandlingsprocessen - en proces , som inden for rammerne for samrd med det civile samfund og med samtykke fra alle implicerede parter br fre til fred baseret p menneskerettigheder , humanitre rettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Rdet gav ogs udtryk for sin hensigt om inden for rammerne af en fortsttelse af de nuvrende bestrbelser at indlede et konkret og selvstndigt europisk program for sociokonomisk og institutionel sttte til fredsprocessen i Colombia - et program , som skal fremme og vrne om respekten for menneskerettigheder , humanitre rettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , forbedre levevilkrene for den lokale befolkning , opmuntre til alternative afgrder og beskyttelse af den biologiske mangfoldighed samt sttte programmet for strukturreformer p samtlige omrder , som giver nring til den vbnede konflikt .
<P>
P det andet mde med stttegruppen for fredsprocessen i Colombia , som blev afholdt i Bogot den 24. oktober sidste r , meddelte Kommissionen , at Fllesskabets sttte til prsident Pastranas bestrbelser p at skabe fred kommer til at belbe sig til 105 millioner euro i perioden 2000-2006 . Midlerne fordeles med ca .
40 millioner euro til den konomiske og sociale udvikling samt bekmpelsen af fattigdom , ca . 30 millioner euro til skaldt alternativ udvikling og 25 millioner euro til sttte til en reform af retsvsenet og sttte til fremme af menneskerettigheder .
<P>
Kommissionen har ogs meddelt , at den vil forhje den tillgssttte , som bevilges til projekter for ndhjlpsbistand gennem ECHO .
Medlemsstaterne undersger stadig , hvor meget man skal anvende til en europisk stttepakke for Colombia , men flertallet har allerede meddelt sine hensigter i denne henseende .
Kommissionen har ptaget sig at koordinere bestrbelserne p at etablere denne stttepakke .
<P>
Nr det handler om bekmpelsen af narkotika - hvilket indgr i punkt 8 i Parlamentets beslutning af 7. september sidste r , som parlamentsmedlemmet henviser til - har Unionen ogs understreget , hvor afgrende det er at bekmpe dette problem , som berrer alle europiske stater og deres borgere direkte .
Unionen har etableret en samarbejdsmekanisme inden for narkotikaanliggender mellem Unionen og landene i Latinamerika og Caribien - en mekanisme , hvis handlingsplan blev godkendt i april 1999 , og som fik vigtig politisk sttte fra stats- og regeringscheferne p topmdet i 1999 i Rio de Janeiro mellem Den Europiske Union og landene i Latinamerika og Caribien .
<P>
For at lette omstillingen til andre eksportprodukter er Colombia ogs omfattet af det generelle prferencesystem , GSP , og siden 1990 desuden af det supplerende prferencesystem .
En aftale om kemiske prkursorer blev underskrevet i 1995 mellem Unionen og de andinske lande og er nu trdt i kraft .
<P>
Rdet har ikke udtalt sig om USA ' s bidrag til Colombia-planen , hvoraf en betydelig del skal anvendes til bekmpelse af narkotikahandlen , eftersom dette er et anliggende , som vedrrer de bilaterale forbindelser mellem Colombia og USA .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne minde parlamentsmedlemmet om de retningslinjer for en styrket operativ samordning mellem Fllesskabet , ledet af Kommissionen , og medlemsstaterne p omrdet for ekstern sttte , som blev vedtaget som led i orienteringsdrftelsen p mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 22. og 23. januar i r .
Det vil forhbentlig give os bedre muligheder for fremover at mde situationer som f.eks. den i Colombia i fllesskab .
<SPEAKER ID=111 NAME="Nielson">
EU har tilbudt bde politisk og finansiel sttte til Colombias prsident Pastranas fredsinitiativ .
Vi er udmrket klar over de bekymringer , som den militre komponent af Colombia-planen har givet anledning til , navnlig blandt reprsentanter for det civile samfund bde i Colombia og i Europa .
<P>
EU ' s forbehold , hvad angr en rkke aspekter i Colombia-planen , er velkendte af prsident Pastrana og hans regering .
Kommissionen nsker ikke at tage del i et initiativ , der har en militr dimension .
<P>
Hvad narkotikabekmpelsen angr , vil vi fortsat holde fast ved den globale og afbalancerede tilgang , som blev vedtaget ved FN ' s Generalforsamlings srlige mde om narkotika i juni 1998 .
Sledes understregede EU i oktober sidste r i Bogot behovet for ikke at bringe alternative udviklingsprojekter i fare ved en ikke-selektiv operation til udryddelse af ulovlige afgrder .
I denne sammenhng fokuserer vi fortsat p positive foranstaltninger ssom foresprgselsreduktion , fremme af nye afgrder , tilbud om afstningsmuligheder i Europa og styrkelse af retsprincipperne .
<P>
Som medlemmerne mske ved , besluttede EU i oktober sidste r at skabe en europisk stttepakke til fredsprocessen i Colombia , hvis overordnede belb skulle vedtages ved det nste mde blandt donorerne .
Denne europiske stttepakke omfatter bidrag fra bde EU-medlemsstater og fra EU selv .
Alle EU-medlemsstater gav udtryk for deres vilje til at yde finansielle bidrag til denne pakke , og flertallet har allerede givet deres tilsagn .
<P>
Som det svenske formandskab lige bebudede , vil Kommissionen for perioden 2000-2006 stille 105 millioner euro i programspecifik sttte til rdighed .
Disse midler vil blive dedikeret til at modernisere administrationen , styrke demokratiet og retsprincipperne samt respekten for menneskerettighederne , beskytte miljet og udvikle alternative afgrder .
Der vil ogs blive lagt vgt p at tackle en rkke strukturproblemer i landet og navnlig politiske , sociale og konomiske reformer .
<P>
Kommissionen vil ogs fortsat levere humanitr bistand for at hjlpe de alt for mange hjemstavnsfordrevne folk , der er i Colombia .
Denne ikke-programspecifikke sttte har siden 1997 belbet sig til 24 millioner euro .
I r er der planer om at stille omkring 10 millioner euro til rdighed for denne form for interventioner .
<P>
Disse samarbejdsomrder er ogs prioriterede omrder for regeringen .
EU har til hensigt at gre sit bidrag s effektivt som muligt .
Derfor befinder der sig for nrvrende en delegation bestende af eksperter udsendt af Kommissionen og medlemsstaterne i Colombia for at identificere et projekt i et omrdet kaldet Magdalena Medio , hvortil Kommissionen kan remrke omkring 20 millioner euro .
I denne region befinder volden sig p sit hjeste niveau , og EU-initiativet vil vre rettet mod at fremme dialogen mellem konfliktens parter .
Dette ville udgre en effektiv gennemfrelse af konceptet om et fredslaboratorium .
Konklusionerne af disse eksperters besg vil foreligge ved udgangen af februar mned .
<P>
Ud over vores finansielle forpligtelse ger Europa ogs sin politiske rolle i konflikten .
Jeg vil nvne tilstedevrelsen af flere medlemsstater i gruppen af venner , som sikrede mdeomrdet med Den Nationale Befrielseshr som besluttet den 26. januar svel som det mde , der blev promoveret af formandskabet sammen med de revolutionre vbnede styrker i Colombia i Paris den 15. december .
<P>
Et sidste ord om risikoen for en udvidelse af den colombianske konflikt til nabolandene .
Mange har givet udtryk for deres bekymring , og navnlig Ecuador og Brasilien .
Der har da ogs vret en get strm af flygtninge , der har krydset grnsen i de berrte omrder .
Derfor understregede EU behovet for en regional tilgang til narkotikaproblemet og mere konkret til konflikten i Colombia .
Det vil vre et af det vsentligste emner ved det nste mde mellem EU og Det Andinske Fllesskab om narkotika , der efter planen skal finde sted i andet kvartal i r .
Mlet vil vre at lgge mere vgt p en overordnet strategi for at kunne imdeg fnomenet med overfrsel af ulovlige afgrder fra et land til et andet .
<P>
Kort sagt hilser vi denne debat meget velkommen , og vi sttter i meget hj grad den linje , der er udtrykt af hr . Miranda .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at den mere end 30 r lange konflikt i Colombia ikke kan lses med militre midler .
Vi er enige i , hr. kommissr , at vold kun vil avle mere vold .
Derfor bifalder PPE-Gruppen , ud over det , der i snver forstand udgr Colombia-planen om bekmpelse af fremstilling af og handel med narkotika , prsident Pastranas bestrbelser p dialog med guerillaen og strategien om at finde rsagen til problemet og tage fat p de ting , der forrsager det . For mlene med denne strategi er at skabe alternativer , som kan sikre Colombias konomiske og sociale genoprettelse , lse den vbnede konflikt med guerillaen , styrke de demokratiske institutioner , skabe social udvikling og i den sidste ende bekmpe narkotikahandlen .
<P>
Hvis volden ikke erstattes med dialog , hvis bnderne ikke fr alternativer , som gr det muligt for dem at leve et vrdigt liv , hvis det alvorlige problem med de fordrevne ikke lses , hvis menneskerettighederne ikke respekteres , hvis grundlaget for retsstaten ikke styrkes , og straffriheden ikke bekmpes , hvis handlen med narkotika ikke hrer op , vil freden for Colombia ikke vre andet end en enteleki .
<P>
Derfor mener vi , at det er afgrende - og vi glder os over det - at Den Europiske Union sttter prsident Pastranas fredsbestrbelser p den mde , som rdsformanden netop har meddelt og ogs p den mde , som Kommissionen , gennem kommissr Nielson og kommissr Patten , i sin tid meddelte og nu har gentaget for os .
Denne bistand bidrager til at finde lsninger p situationer med social uretfrdighed , forbedre den lokale befolknings levevilkr og styrke de demokratiske institutioner .
<P>
Vi mener ogs , at det er afgrende , at FARC genoptager dialogen , og at afspndingszonen forlnges ud over den weekend , som prsident Pastrana netop har foreslet , s de kan fortstte fredsforhandlingerne og n frem til en lsning .
<P>
Men ud fra vores nske om fred og velfrd for det colombianske folk anmoder vi derfor ogs prsident Pastrana om at intensivere sin kamp imod de paramilitre og vbnede grupper , som krnker menneskerettighederne og spreder lidelser og dd i den civile befolkning , og om at gennemfre FN ' s resolutioner om menneskerettigheder , for kun p den mde , ved en flles indsats , med en virkelig strk og beslutsom kamp for freden , vil det vre muligt at genoplive hbet i den colombianske befolkning .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , volden i Colombia vkker stor bekymring i Parlamentet , som i de seneste r har vedtaget en rkke beslutninger til sttte for fredsprocessen .
En reel fredsproces , det vil sige en fredsproces baseret p enighed mellem de forskellige parter i konflikten og det civile samfund , svel ikke-statslige organisationer som landbrugsorganisationer og lokalsamfund , og ikke en plan , der bestr i finansiering af sprjtninger , som kan udelukke dialogen med aktrer , der er afgrende for freden .
<P>
Europa har haft succes med sin indsats udadtil i Latinamerika , nr den har gennemfrt en selvstndig politik ved at fremme interne lsninger og gennemsyre sine samarbejdsprogrammer med sine politiske vrdier med hensyn til menneskerettigheder , demokrati og social samhrighed .
Lad os huske p tilfldet med Mellemamerika , som mundede ud i San Jos-dialogen , hvor det davrende Europiske Fllesskab stttede en regional lsning i stedet for at g ind i st-vest-konflikten .
Det er den differentierede linje , som Den Europiske Union br flge og fremme internationalt .
<P>
I denne forbindelse har jeg fet en opfattelse af , at Rdet og Kommissionen er rede til at sttte en uafhngig , selvstndig linje til narkotikabekmpelse .
Men narkotikabekmpelse er et problem , der rkker ud over sprjtning af afgrder , og det er naturligvis helt udelukket for os , at det sker , mens man lukker jnene for USA ' s militre planer .
Substitutionen af afgrderne krver en forudgende dialog med bnderne og andre udviklingsmuligheder for dem .
Der krves et engagement i bredygtig udvikling . Vi ved allerede , at sprjtning med Fusarium oxysporum er skadelig for miljet .
Og der krves desuden en dialog med regeringen , s den srger for en omfordeling af jorden , der sikrer bndernes overlevelse , og ophrer med de massive fordrivelser .
Alts en anderledes plan og en forhandlet plan .
<P>
Hvad angr Fllesskabets samarbejde , er vi noget bekymrede over , at de 105 millioner euro afsat til bistand ikke er rettet mod konkrete projekter til fattigdomsbekmpelse og beskyttelse af menneskerettighederne .
Vi ser gerne , at anvendelsen af de forskellige midler konkretiseres , og isr ser vi gerne en garanti for , at ikke-statslige organisationer kommer til at deltage gennem samfinansiering i forvaltningen af de projekter , som midlerne er afsat til . Det ville ogs vre en garanti for Colombias skbne i forbindelse med denne Colombia-plan .
<P>
Iflge de oplysninger , jeg har , er der ikke i jeblikket ngo-samarbejdsprojekter medfinansieret af Kommissionen i Colombia .
Hvis der er det , synes jeg , at de skulle konkretiseres yderligere .
Hvilken type programmer er det ?
I den sidste ende mener vi , at Den Europiske Union br fre sin egen politik i Colombia baseret p reel fred , dialog , fattigdomsbekmpelse og bredygtig udvikling .
Alle mulige andre alternativer , srligt de militre luner fra USA ' s side , er ikke hensigtsmssige for opnelse af fred og er naturligvis ikke acceptable for Parlamentet og forhbentlig heller ikke for Rdet og for Kommissionen efter det , jeg har hrt i dag .
Jeg mener , at det er vigtigt , og dagen i dag er en god dag , hvis vi opnr , at der laves en virkelig fredsplan for Colombia , som er selvstndig set ud fra Den Europiske Unions synspunkt .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , Colombias befolkning lider under fattigdom , vold og narkotika .
De tre problemer kan kun lses i en indbyrdes sammenhng .
Mange colombianere lever i en udsigtsls situation .
Mere end halvdelen af befolkningen tjener mindre end 2 dollars om dagen .
Uligheden er skrmmende .
3 % af colombianerne ejer 70 % af jorden .
<P>
For mange sm landmnd er dyrkningen af koka og valmuer det eneste eksistensmiddel .
Social ulighed , voldelige traditioner og den manglende statsmagt giver guerillaer og paramilitre enheder frit spil til at fortstte deres altomfattende rdselspraksis .
Deres kamp om magten er faktisk en kamp om narkotika .
Der hersker fuldstndig retslshed , og menneskerettighedskrnkelser er legio .
<P>
Det globale narkotikaproblem skal naturligvis isr bekmpes ved roden , alts ogs i de producerende lande .
Derfor er det vigtigt , at landmndene i Colombia tilbydes et rimeligt alternativ til narkotikaproduktionen .
Det skal det europiske bidrag derfor isr tage sigte p .
Derudover skal Europa og USA naturligvis bne deres markeder for de alternative produkter fra Colombia .
<P>
En ensidig militr indsats er ikke en lsning , s lnge de dybere liggende rsager ikke bekmpes .
Indtil nu har forgiftningen af plantager frt til alvorlige miljskader og frygtelige lidelser for mennesker , og endvidere flyttes produktionen .
Men samtidig m vi ikke vre naive .
Vi skal indse , at der af og til skal gribes kraftigt ind over for narkotikamafiaen .
Store skurke kan ikke altid overtales gennem forhandlinger .
Det skal for Europa isr dreje sig om resultatet .
Verden skal forlses for narkotika og den colombianske befolkning for fattigdom og vold .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , kre kolleger , prcis hvilken Colombia-plan er det , vi snakker om i dag ?
Den frste version , som vi har modtaget p engelsk direkte fra USA , uden at den frst er blevet forelagt det colombianske parlament , eller den version , der er udarbejdet med henblik p Europa , og som fremhver det sociale aspekt , men som p ingen mde kan skjule , at denne plan helt overvejende er militr ?
Dette bistandsprogram til den colombianske regering sigter p at bekmpe produktionen af og handlen med narko .
Hvordan ?
Ved at levere regeringen vben .
Dette militre udstyr skal selvsagt bruges til at delgge de marker , hvor der dyrkes kokain .
Tillad mig at stille mig en smule tvivlende med hensyn til anvendelsen af disse vben i et land , der siden 1948 har vret hrget af en krig ivrksat ud fra sociale og konomiske motiver , der fortsat har gyldighed , men som i stigende grad er ved at blive en krig mellem den militre og paramilitre alliance imod befolkningen .
Hvem er egentlig modstandere i Colombia-planen ?
Officielt er det den colombianske stat mod narkohandlerne .
I virkeligheden er narkospidserne beskyttet af paramilitre grupper , som p deres side trnes af den colombianske hr .
Det er de samme grupper , der drber de sm bnder , kokadyrkerne , og fordriver befolkningen fra de steder , de multinationale olieselskaber udser sig .
For ikke at tale om det pres , eksponenterne for projektet Nunca Mas udsttes for , som sls for at fastholde erindringen om disse grusomheder .
Under pskud af krig mod narkotika er det en krig mod civilbefolkningen , der fres .
Denne plan er en direkte sttte til de mordere , der allerede har drbt mere end 150 personer siden begyndelsen af dette r , nemlig de paramilitre grupper , hvis meget snvre bnd til hren ikke lngere behver beviser .
Desuden kan Den Europiske Union under ingen omstndigheder blstemple det fravr af demokrati og legitimitet , der prger undertegnelsen af denne aftale mellem den amerikanske og den colombianske regering .
Unionen og dens medlemsstater br ikke samarbejde om , men modstte sig denne plan , som allerede er blevet mdt med modstand af ngo ' erne og de lokale sociale bevgelser .
Ikke tale om at dele ansvaret med amerikanerne !
Ansvaret for hvad ?
For millioner af dde ?
Er Colombia-planen acceptabel ?
Jeg sttter Udviklingsudvalgets initiativ .
Vi vil derfor stemme for dette beslutningsforslag , som i stedet for at forherlige brugen af vben foreslr , at man gr den modsatte vej og arbejder for at fremme en nedtrapning af den vbnede konflikt , bekmpe forbindelsen mellem militre og paramilitre , respektere dem , der forsvarer menneskerettighederne , forbedre leveforholdene for befolkningen sammen med de sociale bevgelser , ikke imod dem .
Det er dialog , ikke krig , der frer til fred .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , hvis Latinamerika har uligheder , der ender med at skabe vold , er det i Colombia , den tragiske dynamik kommer til udtryk i hele sin r og dramatiske styrke i en sdan grad , at jeg , der er lge og underviser i medicin , m konstatere , at der i Colombia er opstet en gren af epidemiologien , der hedder " voldsepidemiologi " .
<P>
Den Europiske Union har gjort forebyggelse af konflikter og fredelig og forhandlet lsning af dem til et grundprincip i sin internationale politik .
Colombia-planen , som er udarbejdet af USA og prsident Pastrana , uden at hans lands parlament har deltaget , gr i den prcis modsatte retning .
I gr kom jeg tilbage fra World Social Forum i Porto Alegre med en konkret erklring , som jeg vil tale for her , vedtaget af en rkke parlamentsmedlemmer fra Latinamerika , Europa og andre dele af verden , der gr det klart , at vi m sige nej til Colombia-planen og ja til en forhandlet og fredelig lsning af konflikten .
<P>
Det er p dette omrde , at Den Europiske Union kan adskille sig klart fra andre former for indblanding .
Man kan sige , at den bedste mde at bekmpe narkotikahandlen p er ved at oplse de internationale distributionsnet og stte en stopper for hvidvaskning af penge .
Den bedste mde at standse volden p er ved at intensivere den fredelige overgang til demokrati ved at forhandle med og oplse de net af paramilitre grupper , som er knyttet til hren og statsapparatet .
Den bedste mde at bekmpe fattigdommen og uligheden p er ved at fremme en social reform , s alle kan f rettigheder .
Det er der efter vores mening lejlighed til nu .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , der er uklarhed om den dramatiske situation i Colombia , og mske er det p sin plads at minde om , at prsident Pastrana nogle f dage efter sin valgsejr - der var den strste og betydeligste for en colombiansk prsident i de senere r - mdtes med ledelsen i FARC , som er den strste og ldste guerillagruppe p det amerikanske kontinent .
Det var frste gang i den 30 r lange konflikt , at en valgt prsident mdtes p colombiansk jord med lederne af en guerillabevgelse .
Tre uger efter prsidentens indsttelse indgik lederne af landets anden guerillagruppe , ELN , og reprsentanter for det civile samfund en aftale i den tyske by Mainz .
Der blev indledt forhandlinger , og der blev oprettet en demilitariseret zone med et areal p strrelse med Schweiz kontrolleret af guerillaen .
<P>
Desvrre har hele denne periode imidlertid vret karakteriseret af , at freden tydeligvis er udeblevet .
Vold , mord , afpresning , bortfrelser og sabotage fra venstre- og hjreorienterede vbnede gruppers side er endda blevet mere udbredt end nogensinde fr .
<P>
Denne situation og dette udbredte voldsklima , som landet befinder sig i , gr , at der er stor skepsis med hensyn til lsning af konflikten .
Hvad kan Den Europiske Union gre i denne situation ?
Som Kommissionen og Rdet har givet udtryk for , er der ingen anden mulighed end at sttte et specifikt svar fra Den Europiske Unions side med henblik p at styrke institutionerne , respekten for menneskerettighederne , alternativ udvikling , humanitr bistand og social udvikling .
<P>
Jeg vil sprge Dem , hr. kommissr , hr. reprsentant for Rdet , om De mener , at Colombia i den alvorlige situation , som landet befinder sig i , kan tillade sig den luksus at undvre den bistand , de ressourcer , som den internationale solidaritetsbevgelse er ved at ivrkstte .
Det er klart , at der skal gres en indsats , og det er ogs klart , hr. formand , at mdehold bliver en last , nr man afviser at forpligte sig .
Den Europiske Union hverken kan eller skal have nogen anden forpligtelse end forpligtelsen til at sttte freden uforbeholdent .
<P>
Og freden er betinget af tre ting , nemlig den kriminelle volds ophr , guerillaens tilbagevenden til forhandlingsbordet - i den forbindelse har prsident Pastrana givet en opfordring , som vi hber bliver efterkommet - og regeringens uforbeholdne tilsagn om at inddrage aktrerne - alle aktrerne - i fredsprocessen og det civile samfund i det udbytte , som freden kan fre med sig .
Og jeg mener , at det er p den mde , hr. formand , med genersitet , med realisme , med fantasifulde og dristige forslag og isr med god vilje , at Colombias problem kan finde sin lsning , og den skal Den Europiske Union reagere solidarisk p , som reprsentanterne for Rdet og Kommissionen har sagt .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , Den Europiske Union br bekmpe den ulovlige narkotikahandel og sttte en gte fredsproces i Colombia , men den hverken kan , m eller br gre det ved at samarbejde med Colombia-planen .
Det er en knap nok tilslret militr strategi , der sponsoreres af USA , og hvis virkning blot vil vre at optrappe konflikten , ge krnkelserne af menneskerettighederne og i bedste fald flytte narkotikaproduktionen .
<P>
Tre fjerdedele af USA ' s bidrag til pakken er militr bistand . Kun 6 % af den fokuserer p menneskerettighederne , og kun 4 % vil blive afsat til at hjlpe hjemstavnsfordrevne folk .
Hvordan nogen kan hvde , at dette er en plan , der vil sttte fredsprocessen , er forblffende , nr kun 1 % af USA ' s bidrag er remrket til dette konkrete forml .
<P>
Colombia-planen var ikke et resultat af en konsultation af det civile samfund p lokalt , nationalt eller internationalt plan . Den blev aldrig godkendt af den colombianske kongres .
Der har vret modstand mod den i alle sektorer af samfundet , i lokalsamfund og blandt demokratisk valgte guvernrer , i den katolske kirke og blandt ngo ' er .
At sttte den ville derfor skade den tillid og trovrdighed , som EU har gjort sig fortjent til via dets projekter og dets relationer til lokalsamfund .
<P>
Hvad angr sprjtningen fra fly , s er det foreslede intet mindre end brug af biologiske vben .
Det giftige svampesprjtemiddel , der anvendes til at drbe kokaplanten , er blevet fundet at have forrsaget feber hos lokalbefolkningen , at have slet kvg og fisk ihjel , og det har vist sig at angribe immunsystemet hos mennesker med virkninger , der endog har frt til ddsfald .
Dr . Mondragon , der udtalte sig her i Parlamentet tidligere i denne mned , viste , at forgasningen af 22.000 ha ulovlige afgrder sidste r i Colombia ikke forhindrede , at der blev dyrket p 38.000 ha , for problemet er , at der ikke findes nogen alternativer for bnderne .
<P>
Jeg bifalder hr . Danielssons udtalelse her i aften om , at den europiske sttte vil vre uafhngig .
Europa-Parlamentet m sttte hans bestrbelser med svenske ngo ' er i kulisserne til fremme af den fredsproces for alle involverede parter , som blev startet i Costa Rica .
Jeg er meget glad for , at han reprsenterede Rdet , og at det ikke var hr . Solana , som trak sig hastigt tilbage , inden debatten blev indledt , og som gav et s forkert billede af EU , da han ved mdet i Madrid i juli sidste r kom med en forhndsudtalelse til sttte for Colombia-planen .
<P>
Jeg bifalder meget strkt kommissr Nielsons tilsagn her i aften om ikke at ville have noget at gre med den militre strategi .
Det er det , Europa-Parlamentet opfordrer til . Men han br tage afstand fra Kommissionens pressemeddelelse fra september sidste r , hvori man udtrykte sttte for planen .
<P>
Hr . Salafranca siger , at der hersker forvirring .
Der hersker ingen forvirring .
Det er ikke et udtryk for mistillid til prsident Pastrana og hans forsg p at forflge fredsprocessen samtidig at ppege , at det indtil nu ikke er lykkedes ham at oplse de paramilitre grupper , stte en stopper for den colombianske hrs uterligheder eller tilbyde ordentlig beskyttelse til forsvarerne af menneskerettighederne , hvoraf 25 har mistet livet i de sidste tre r . Hr .
Salafranca fordmmer uterligheder fra venstreorienterede og hjreorienterede grupper .
Han har ret , nr han gr det , men vi giver ikke nogen hjlp til guerillagrupperne , hvis krnkelser af menneskerettighederne vi fordmmer , nr vi siger , at over 75 % af krnkelserne af menneskerettighederne udves af de paramilitre grupper og hren .
<P>
Denne Colombia-plan er en krigsplan og ikke en fredsplan , og i aften forkaster Europa den fuldt og helt .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil blot slutte op om alt det , hr . Howitt har sagt .
Colombia-planen promoveres som et middel til at bekmpe narkotikaproduktionen og -handlen , men siden narkotikaudryddelseskampagnen og afgrdesprjtningen startede for seks r siden , er der blevet nsten tre gange s mange egentlige kokainplantager , og det viser , at dette ikke er en effektiv metode .
Det fungerer ikke , og det er ogs en kologisk katastrofe .
<P>
Siden narkotikakrigene startede i 80 ' erne , er volden get forfrdeligt i Colombia .
75-80 % af drabene begs af de paramilitre styrker for at beskytte storbnder og olieselskaber .
Den colombianske regering foregiver , at den forsger at bekmpe de paramilitre , men rent faktisk vender den det blinde je til det , de foretager sig .
Den ved meget vel , at der er klare forbindelser mellem de paramilitre og de vbnede styrker .
Hvis det militre udstyr ges , som det foresls i Colombia-planen , vil det helt klart n ud til de paramilitre . Det vil ge antallet af massakrer .
Det vil ge antallet af forsvundne . Det vil ge antallet af forgribelser , der begs mod almindelige uskyldige mennesker .
Enhver plan , der omfatter et militrt element , udgr ikke nogen lsning for Colombia .
Den vil blot forvrre situationen .
Mange medlemsstater har et strre problem med den militre komponent , og det er meget kynisk at sige , at vi nsker at hjlpe p det sociale omrde , nr denne plan helt klart er en militr plan .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , EU er endelig ved at blive klar over , at der ligger nogle alvorlige sociale problemer til grund for den dramatiske situation i Colombia , og det glder navnlig problemet med en retfrdig omfordeling af rigdommene og jorden mellem de f , der har det hele , og de mange , der ikke har noget .
<P>
Med sin styrkelse af militret for at bekmpe narkotikahandlen bevarer Clintons og Pastranas Colombia-plan denne sociale skvhed , og den forsvares ogs af de paramilitre styrker , som er Pastrana-hrens og narkotikahandlernes trofaste allierede .
Det er ikke tilfldigt , at Carlos Castao er en ven af regeringen , og at han er narkotikahandlernes og de paramilitre styrkers leder .
Det er ikke tilfldigt , at mens de paramilitre styrker slr bnderne og de politiske og demokratiske reprsentanter ihjel , delgger de amerikanske fly hsten med deres gasninger - under pskud af , at de skal bekmpe narkotikahandlen - og tvinger bnderne til at forlade deres landsbyer .
Hvis Den Europiske Union virkelig tror p det , den har skrevet i sine traktater og i sit nye charter om retfrdighed og menneskerettigheder , skal den sttte det colombianske folks sociale krav og sige nej til Colombia-planen , der er en krigsplan og ikke en fredsplan .
<P>
Til EU ' s reprsentanter vil jeg gerne sige , at hvis der ikke kommer til at ske en egentlig omfordeling af jorden i Colombia , vil EU-sttten ende i lommerne p narkotikahandlerne , godsejerne og de multinationale selskaber .
Denne dramatiske situation drejer sig om en omfordeling af jorden og om social retfrdighed .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , sdan som der allerede var mange af vores kolleger , der sagde , da de talte om Colombia-planen - som er USA ' s militre plan - skal Den Europiske Unions indsats vre selvstndig og uafhngig , den skal flge sin egen ikke-militre strategi , den skal fremme og beskytte respekten for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , og den skal ikke mindst bidrage til at forbedre lokalbefolkningernes leveforhold .
<P>
Vi har flere gange - ogs i de forgangne mneder - udarbejdet en rkke beslutningsforslag om menneskerettighederne i Colombia , og disse beslutningsforslag er blevet vedtaget her i Parlamentet .
Jeg vil dog gerne benytte mig af denne forhandling til at fremstte endnu en kritik . Siden 15. september 2000 har tre italienske borgere , der arbejder som teknikere for en virksomhed , som laver industrimaskiner til sukkervarefremstilling , nemlig vret i klerne p den nationale befrielseshr .
Foruden disse tre italienere er der tale om tre andre europere og tusinder af colombianere .
Ikke alene har de vret bortfrt i fire mneder , det har heller ikke vret muligt at f nogen som helst kontakt med dem .
De italienske myndigheder gr , hvad de kan , men der er - ogs fra den colombianske regerings side - en vis tven med at tage serist fat p forhandlingerne med befrielseshren , s man kan n frem til en lsning .
<P>
Jeg mener dog , at vi br lade menneskerettighederne g forud for alt andet , og derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at anmode parlamentsformanden om at sende et brev til de colombianske myndigheder , s menneskerettighederne bliver overholdt , og s regeringen - eftersom den hvder , at den ligger i forhandlinger med befrielseshren og med de andre krfter - gr en aktiv indsats for , at man nr frem til en aftale , hvor der absolut tages hjde for den hurtigst mulige frigivelse af alle europiske og colombianske borgere - europere og ikke-europere - som man har bervet deres frihed , og som er i klerne p de militre styrker .
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Fru Ghilardotti , Prsidiet tager Deres forslag om et brev fra Europa-Parlamentets formand til efterretning og vil meddele formanden Deres nske .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , som medlem af Europa-Parlamentet og som generalsekretr for mit parti , Eusko Alkartasuna , og det , som det reprsenterer i Baskerlandet , nsker jeg at sttte en fredsproces i Colombia .
Ikke en hvilken som helst fredsproces , men en fredsproces , der , som de europiske ngo ' er , der er mest involveret i hjlpen til Colombia , siger , tager udgangspunkt i respekt for menneskerettighederne og sgen efter en virkelig bredygtig udvikling med social retfrdighed for landet og for hele regionen .
At sttte misfostre som Colombia-planen lser ikke konflikterne , for den beskftiger sig ikke med rsagerne , og desuden skaber den det paradoks , at vi m bruge midler til at dmme op for virkningerne af planen selv .
<P>
Uafhngigt af min dybe uenighed i planer som Colombia-planen vil jeg sige , at det er helt hen i vejret , at partier som det spanske konservative parti og det spanske socialdemokrati , som i dag er kommet for at prsentere os for en antiterroristfront , der er i diametral modstning til de forhandlede lsninger p konflikterne , giver udtryk for modsatte holdninger , nr det drejer sig om den anden side af Atlanten .

<P>
Vores spanske naboer - eller i det mindste de , der nsker lsninger i Colombia , men afviser dem p europisk omrde - kan afgjort betegnes som nogle , der gerne giver rd , men ikke selv flger dem .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , diskussionen her i aften i plenarforsamlingen viser samme billede , som vi s allerede i september under hringen i Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
Der er stor enighed om , at Colombia-planen og denne strkt militaristiske komponent udgr en risiko for de fredsforhandlinger , der er indledt , og vil fre til en eskalering af konflikten i Colombia , en eskalering af konflikten efter mere end tre rtier med borgerkrig , efter over 300.000 dde og efter hbet om , at der med prsident Pastranas tiltrdelse kunne indledes en dialog og findes en lsning p landets problemer , p konflikten .
<P>
Det er blevet sagt flere gange i dag , at det verdensomspndende narkotikaproblem skal bearbejdes og tages ved roden .
Det er jeg naturligvis enig i , men ogs problemet med konflikten i Colombia m tages ved roden , og Europa kan ikke tillade sig at beg samme fejl som USA , nemlig at tro , at handlen med narkotika er roden til den stigende vold og til konflikten og samtidig lukke jnene for det uretfrdige og vanskelige sociale system i Colombia .
<P>
Hr. kommissr , hr. reprsentant for Rdet , Parlamentet opfordrede i september Unionen til at udarbejde en selvstndig strategi for narkotikabekmpelsen .
En mned senere , i oktober , erklrede Rdet , at Unionen sttter fredsbestrbelserne og ogs vil flge forhandlingerne .
Det , vi i dag har hrt fra Dem , lyder meget lovende . Jeg tror , Unionen m arbejde videre i denne retning .
At tro , at man kan lse konflikten i Colombia ved at bruge militre midler til at bekmpe narkotikahandlen , samtidig med at man glemmer landets sociale og politiske problemer , er en farce og et bedrageri mod de mennesker , som allerede har ventet for lnge p fred og stabilitet i deres land !
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , kre kolleger , hvor mange gange har vi her i Parlamentet fordmt myrderierne og krigen i Colombia ?
Hvor mange beslutninger har vi vedtaget ?
Derfor glder det mig ogs meget i dag at hre Rdets og Kommissionens forklaringer i denne form og klarhed !
Men den , som tror , at denne Colombia-plan - som er forhandlet af USA , hr . Salafranca Snchez-Neyra , med Pastrana - er et skridt nrmere i retning mod fred , br endnu en gang tnke over , at denne Colombia-plan vil intensivere krigen , at den vil overfre de krigeriske konfrontationer til naboregioner , til andre stater .
Jeg mindes ikke , at Brasiliens prsident , Cardoso , skulle have godkendt denne plan eller modtaget den med begejstring .
<P>
Her m det vre Den Europiske Unions rolle fortsat at sttte fredsprocessen og drive den fremad , men ogs at f regeringen i Colombia til at indfre retsstaten , for den findes ikke !
Der er ingen reel deling af magten , der er korruption , det er der alt sammen , det ved vi , og det er ikke Den Europiske Unions opgave - og den udtalelse er jeg Dem meget taknemmelig for - at hlde benzin p blet , men at spille en positiv og engageret rolle i denne fredsproces .
Ogs det er vores opgave !
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , p grundlag af forretningsordenens artikel 122 og som en personlig bemrkning vil jeg gerne besvare hr . Kreissl-Drflers og hr .
Howitts udtalelser .
<P>
Jeg mener , at jeg har udtrykt mig helt klart , jeg bestrber mig altid p at forsvare mine ider med strste korrekthed og respekt for mine kolleger , og jeg srger altid for ikke at fremkomme med personlige hentydninger .
Jeg s gerne , at De fortalte mig , p hvilket tidspunkt i mit indlg , og jeg opfordrer Dem til at gre det , hr .
Kreissl-Drfler , jeg har stttet den militre del af Colombia-planen .
Det har jeg p intet tidspunkt gjort , og jeg vil gerne sige meget klart , at jeg - og , som fru Ferrer har sagt , min politiske gruppe - fordmmer den militre del af denne plan .
<P>
Til hr . Howitt vil jeg sige , at jeg helt kan bekrfte min overbevisning og erklring om , at prsident Pastrana har handlet i god tro .
Hvis De mener , at han har handlet i ond tro , kunne De have sagt det hjt og tydeligt i Deres indlg her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=127 NAME="Nielson">
Jeg skal blot svare p nogle f af indlggene .
Til hr . Howitt vil jeg med henvisning til en pressemeddelelse udsendt for et halvt r siden sige , at Kommissionens holdning er den , jeg har givet udtryk for her i aften .
Vi har vores egen plan .
Vi har vores egen filosofi , og vi vil samarbejde med alle dele af samfundet i Colombia for at styrke fredens rolle .
Vi behver ikke at forholde os til Colombia-planen .
Det , vi gr , udgr ikke nogen del af den .
<P>
Til fru Sauquillos indlg vil jeg gerne redegre for , hvordan vi hber at vre i stand til at bruge de 105 millioner euro fra Kommissionen . 40 millioner euro vil g til projekter inden for omrdet social og konomisk udvikling og fattigdomsbekmpelse .
Dette omfatter en rkke decentraliserede initiativer inden for sundheds- og uddannelsesomrdet , udvikling af landbrugs- og traditionel produktion og kystfiskeri .
30 millioner euro vil blive tildelt til sttte for en alternativ udvikling , 25 millioner euro til sttte for en administrativ og retlig reform , og 10 millioner euro vil blive tildelt til foranstaltninger til sttte for fremme og forsvar af menneskerettigheder .
<P>
Herudover har vi planer om et niveau p omkring 10 millioner euro om ret , hvoraf vi forventer , at dele vil vre ECHO-aktiviteter .
Jeg nvnte de hjemstavnsfordrevne , hvis antal er i stadig stigning , s vi har en klar forpligtelse til at fortstte ECHO ' s tilstedevrelse p det omrde .
Vi forventer at fortstte p det niveau , vi har befundet os i de senere r , hvad angr ngo-samfinansiering .
Den har befundet sig p et niveau af 2,4 millioner euro . Det kan vre lidt mere eller lidt mindre .
Vi har i de senere r haft aktiviteter til et belb af 1,3 millioner euro til programmer til beskyttelse af miljet og regnskovene .
<P>
Mange af disse aktiviteter vil blive gennemfrt i samarbejde med eller via forskellige ngo ' er .
Det er meget vigtigt for os at gre dette sammen med colombianske ngo ' er , hvis det er muligt , og jeg vil bede europiske ngo ' er om , at de , nr de gr ind i disse opgaver , som i andre tilflde finder partnere i Colombia og skaber partnerskaber .
Dette vil rent faktisk styrke det budskab , vi forsger at f frem .
Nogle andre aktiviteter tager sigte p at f regeringen til at gre det , vi mener er rigtigt , nemlig at koncentrere sig mere om fattigdommen og tage de sociale aspekter af disse konflikter mere alvorligt .
Her er Colombias regering den partner , vi har brug for i vores forsg p at skabe en fredelig udvikling dr .
<P>
Det er ikke blot et sprgsml , om vi skal bruge ngo ' er eller ej .
Det vil afhnge meget strkt af emnet og aktiviteten fra sag til sag .
Men omdannelsen og styrkelsen af et fredeligt civilt samfund , som tager del i lsningen og er en del af lsningen , kan kun blive til ved en strkere inddragelse af ngo ' er .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Poul Nielson .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , modtaget flgende beslutningsforslag :
<P>
Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om " Colombia-planen " og sttte til fredsprocessen i Colombia ( B5-0087 / 2001 ) ;
<P>
Jos Ignacio Salafranca Snchez-Neyra og Concepci Ferrer for PPE-DE om sttte til fredsprocessen i Colombia ( B5-0088 / 2001 ) .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg vil gerne have oplyst to ting .
For det frste , om det er i overenstemmelse med forretningsordenen og almindeligt at fremstte et beslutningsforslag som alternativ til et beslutningsforslag , der er fremsat af et udvalg .
Det er et punkt , som jeg gerne ser afklaret .
For det andet vil jeg gerne sprge , om dette andet beslutningsforslag opretholdes eller er blevet trukket tilbage .
Jeg vil godt have klar besked desangende .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Hr . Miranda , iflge Parlamentets retsorden - om jeg s m kalde det - kan der godt forekomme alternative forslag til udvalgenes forslag , intet i vores praksis eller sdvane forhindrer det , og de politiske gruppers initiativret er urrlig .
Hvad angr Deres andet sprgsml , bliver jeg Dem lige nu svar skyldig , men s vidt Prsidiet ved , er der ikke blevet trukket noget tilbage .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , som svar p hr . Mirandas sprgsml vil jeg sige , at min politiske gruppe faktisk overvejer at tage forslaget tilbage for at kunne tilslutte sig Udviklingsudvalgets ndrede forslag .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres oplysninger , hr . Salafranca .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , for en ordens skyld vil jeg blot sige , at jeg har forstet , at PPE efter en indgende forhandling mellem PSE og PPE vil trkke deres beslutningsforslag tilbage .
Hvis der er nogen ndring her , br Parlamentet orienteres herom meget hurtigt inden i morgen .
<P>
For det andet vil jeg for at vre helt klar og ikke trkke debatten i langdrag sige , at jeg p intet tidspunkt har pstet , at hr . Salafranca beskyldte prsident Pastrana for at handle i ond tro .
Men i hans forsg p at dmpe kritikken af den colombianske regering tror jeg , at han tror , at vi tror , at prsident Pastrana handler i ond tro .
Det siger vi ikke .
Han handler i god tro , men hans regering har ikke leveret varen .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Hr . Howitt , jeg agter ikke at genbne forhandlingen om dette sprgsml .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.45 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=7>
Jernbanetransport
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0013 / 2001 af Jarzembowski om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 91 / 440 / EF om udvikling af Fllesskabets jernbaner - Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget ( C5-0643 / 2000 - 1998 / 0265 ( COD ) ) ;
<P>
A5-0014 / 2001 af Swoboda for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme
<P>
I. om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 18 / EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder ( C5-0644 / 2000 - 1998 / 0266 ( COD ) ) ;
<P>
II. om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrvning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering - Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget ( C5-0645 / 2000 - 1998 / 0267 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=136 NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre spredte kolleger , efter seje , men fair forhandlinger mellem det franske rdsformandskab og reprsentanter for Europa-Parlamentet lykkedes det os - Parlamentet - i aftentimerne den 22. november under forligsproceduren at opn markante fremskridt om de tre grundlggende direktiver om liberalisering af jernbanerne , nemlig videreudvikling af jernbanen , licenser til jernbanevirksomheder og tildeling af jernbaneinfrastrukturkapaciteter , nemlig fremskridt i den fortsatte bning af jernbanesektoren .
<P>
Jeg vil sammenfatte dem i tre punkter , og jeg hilser Dem , hr. nstformand !
Tre punkter var det , vi fik igennem over for Rdet .
<P>
For det frste blev der for den grnseoverskridende godstransport besluttet en endelig bning af alle nationale jernbanenet , senest fra 2008 .
Dermed har vi opnet , at alle medlemsstater fra dette tidspunkt ikke kun skal bne skinnerne i det nye Transeuropiske Jernbanegodstransportnet , men hele deres net for jernbaneselskaber fra de andre EU-stater .
<P>
For det andet er den undtagelsesklausul blevet slettet , som ville give medlemsstaterne mulighed for - oprindeligt planlagt for strig - at unddrage sig de strenge europiske bestemmelser om de enkelte nationale reguleringsorganer .
Dermed har man efter min mening opnet , at det i alle medlemsstaterne netop ikke er de nationale jernbaneselskaber eller organer , som er forbundet med dem , der skal trffe afgrelser om licenser til jernbanevirksomheder samt om tildeling af spor og afgifter , men virkelig uafhngige organer .
Det er alts de to vigtigste komponenter , bning af alle net for den grnseoverskridende trafik og oprettelse af en uafhngig reguleringsmyndighed i alle medlemsstater for at sikre en fair konkurrence .
<P>
Hvis jeg lige m komme med en bemrkning til min kollegas betnkning .
Det tredje vigtige punkt , som efter min mening blev opnet , er , at vi med en ny bestemmelse har optaget det ml p langt sigt at lade brugerne bre omkostningerne til udnyttelse af jernbaneinfrastrukturen .
Dermed har vi opnet , at afgifterne p langt sigt kan forhjes hen mod at vre omkostningsdkkende , s anlg , vedligeholdelse og udvidelse af nettene kan bres af brugerne og ikke varigt af skatteyderne .
Vi har nemlig efter min opfattelse ogs p langt sigt brug for at adskille net og drift .
Men i hvert fald har vi brug for , at nettet finansieres af brugerne .
Derfor har vi brug for det langfristede ml med omkostningsdkning via afgifterne .
<P>
Efter min mening er det sdan , at vi med disse tre vsentlige skridt allerede er i gang med at bryde de nationale fasttmrede jernbanestrukturer op og skabe nye muligheder for konkurrence mellem jernbaneselskaberne .
Europa-Parlamentet har kmpet for det , i samarbejde med Kommissionen .
I begyndelsen var Kommissionen ikke s begejstret , men til slut kmpede den sammen med os , s vi kunne opn denne liberalisering , og derfor vil jeg gerne udtale en srlig tak til nstformanden for hans samarbejde i forligsproceduren .
<P>
Jeg tror , at Europa-Parlamentet sammen med Rdet og Kommissionen hermed har skabt rammebetingelserne for en attraktiv jernbanesektor med strre udbud af kundeorienterede , grnseoverskridende fragttjenester i fremtiden .
Vi nsker jo ved hjlp af konkurrencen at modernisere jernbanesektoren , s der i sidste ende flyttes mere gods fra landevejen til skinnerne , fordi det af hensyn til miljet er utrolig vigtigt , at godset p de lange strkninger kommer vk fra landevejen og op p skinnerne .
<P>
Lad mig indskyde en sidebemrkning . Forlbet af forligsproceduren dokumenterede p ny betydningen af den flles beslutningsprocedure , som for os i transportsektoren frst er kommet til med Amsterdam-traktaten .
Kun fordi vi havde den flles beslutningsprocedure lykkedes det for os at bryde Rdets holdning op .
De husker nok , at den franske rdsformand troede , at Rdets frstebehandling af den flles holdning var afslutningen p alle forhandlinger , og at vi mtte acceptere det .
Nej , det lykkedes os at komme videre gennem en fair forligsprocedure og gennemfre det indre marked i det mindste for den grnseoverskridende godstransport senest fra 2008 .
<P>
Lad mig kort se lidt fremad .
Det er jo ikke nok at lave love , direktiver og forordninger , og det er heller ikke nok kun at gennemfre implementering i den nationale lovgivning .
Min gruppe opfordrer de eksisterende jernbaneselskaber til - og jeg ser , at de er reprsenteret p tilhrerpladserne , hvilket jeg er taknemmelig for - allerede nu at begynde p forberedelserne , s de er klar til at gre brug af bestemmelserne i 2003 , nr den europiske lovgivning , som vi beslutter nu , skal vre gennemfrt .
F.eks. br Deutsche Bundesbahn sammen med f.eks. det hollandske jernbaneselskab eller andre jernbaneselskaber virkelig udnytte muligheden for at gennemfre grnseoverskridende godstransport .
Jeg tror , at der her virkelig er bud efter de traditionelle jernbaner til at gennemfre den bning af markedet , som vi har skabt .
<P>
Men hvis de traditionelle jernbaner ikke udnytter de nye chancer , som liberaliseringen giver , s vil der nok vre en og anden industrivirksomhed , som vil overveje selv at lave forretningen med sm jernbanevirksomheder og udnytte den europiske lovgivning .
Det vil de have ret til at gre .
I Tyskland findes der 180 godkendte jernbanevirksomheder , og de er godkendt , uanset hvor de vil drive aktiviteter , ogs selv om de hidtil kun har virket regionalt .
Jeg tror alts , at vi br opfordre alle involverede , jernbanevirksomhederne og erhvervslivet til allerede nu at forberede sig p at udnytte konkurrencen for at f mere gods vk fra landevejen og op p skinnerne !
<SPEAKER ID=137 NAME="Swoboda">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , ja , det var en vanskelig fdsel , men i sidste ende var det en vellykket fdsel .
Som ved andre fdsler har der ogs vret fdselshjlpere med her .
Nogle gange findes der ogs folk , som hindrer fdslen , men i dette tilflde vil jeg kun nvne fdselshjlperne , isr fru kommissr de Palacio , der som trafikkommissr i meget stor udstrkning har hjulpet os med at n frem til en god lsning .
Det vil jeg udtrykkeligt understrege og anerkende , fordi hun har ydet et fremragende stykke arbejde !
<P>
Ogs den franske trafikminister , som mske forsgte at skrmme os lidt i starten , hvilket dog ikke lykkedes ham , fik til slut et rigtig godt kompromis i stand med os .
Jeg vil isr ogs gerne takke nstformand Imbeni , som ledede vores parlamentsdelegation med stor klgt og prcision , og ogs vores udvalgsformand , hr . Hatzidakis , som har stttet os med rd og dd og tillid til ordfrerne .
<P>
Jeg nvner ogs , at det var en vanskelig fdsel , fordi den varede lnge , lngere end det havde vret ndvendigt .
Men da der hele tiden svirrer rygter om , at Parlamentet er s langsomt og tvende , og at vi har brug for fast track-procedurer og andre procedurer , vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi havde frstebehandling den 10. marts 1999 , men frst den 13. april fik vi den flles holdning , alts over et r senere , selv om hr . Jarzembowski og jeg selv pressede p i udvalgene .
Ogs den flles holdning behandlede vi hurtigt den 5. juli og besluttede allerede den 5. juli den tilsvarende ndring .
Derefter brugte Rdet ogs relativ lang tid p at n frem til sin udtalelse .
<P>
Jeg vil gerne fastholde , at Parlamentet arbejder hurtigt , nr det er ndvendigt , isr ogs p grund af det gode samarbejde , som jeg har haft med hr . Jarzembowski .
Det er Rdet , som altid har store vanskeligheder med at n frem til en flles holdning .
<P>
Hvad indeholder s denne jernbanepakke ?
Jeg tror , det er meget vigtige skridt , nemlig selve de skridt , der er vedtaget , men ogs de fremtidsperspektiver , der er forbundet med det .
For det frste noget , som jeg ville kalde en skrddersyet liberalisering , som ikke bare skrer igennem , som ikke ignorerer det , som fornuftige og kyndige eksperter mener , men som er mlrettet .
Jeg kunne ogs godt have nsket mig noget mere , hr . Jarzembowski og andre .
Man kunne godt have vret mere modig .
Men lad det nu vre , der er taget nogle indledende skridt , og de br ogs opfyldes , for jeg mener ogs , at det , som str her i teksten , kan og br , ja , sgar m gennemfres tidligere , end vi har aftalt , hvilket for mig er et minimum .
<P>
For det andet , hvad angr omkostningsstrukturen , er det rigtigt , at vi p den ene side har sagt , at p kort sigt - her har vi fulgt Kommissionens eksempel - kan man kun forlange grnseomkostningerne , alts det , som et ekstra tog p en vis strkning koster .
Men p langt sigt m mlet vre , at vi fr fuld omkostningsdkning p dette omrde .
Det betyder imidlertid , at denne omkostningsdkning ikke kun kan opns p skinnerne , men ogs p landevejen .
Derfor m der ogs tages hjde for miljudgifterne , som nok er markant hjere p vejen end p skinnerne , selv om hr . Jarzembowski ikke tror helt p det endnu , men halvvejs overbevist er han dog allerede .
<P>
For det tredje har vi ikke afskaffet undtagelsen for enkelte medlemsstater .
Det gr ondt , men det er en smerte , vi kan leve med . Jeg tror , at det vil ordne sig med tiden .
Det lykkedes mig ogs , og jeg takker for sttten , at indfre eller genindfre et bestemt princip , nemlig at offentlige tjenesteydelser i begrnset omfang og med god begrundelse kan have forrang , naturligvis ikke for at hindre den vigtigste del at trafikken , nemlig den kommercielle trafik , godstransporten , som er den vigtigste del i den forstand , at det isr er den , vi vil have vk fra landevejen og op p skinnerne .
Vi har ogs opnet , at lbetiden for de rammeaftaler , som jernbanerne fr for benyttelse af infrastruktur , bliver udformet sledes , at de investeringer , som jernbaneselskaberne foretager , betaler sig og bliver gennemfrt .
<P>
Alt i alt tror jeg , der er tale om en afrundet pakke med gode bestemmelser .
Man kunne sige , at s gr vi tilfredse hjem efter afstemningen i morgen .
Alle har gjort deres del .
Men sdan er det bestemt ikke .
Der er to ting , som er meget vigtige , for det frste , at fru kommissren har hjulpet os ved klart at annoncere , at Kommissionen vil foresl yderligere skridt .
Som sagt hber jeg ogs , at de er skrddersyede og mlrettede , men det er vigtigt .
<P>
Det andet punkt , som ogs er meget vigtigt , er , som jeg allerede har nvnt , at vi gradvist m n frem til et system , som internaliserer de eksterne omkostninger , der skal alts tages parallelt hjde for dem for vejenes og for skinnernes vedkommende .
S vil vi ogs komme ud over en del af den skvvridning , der fortsat eksisterer , nemlig den unfair behandling af skinnerne i forhold til vejene .
Der kommer ikke til at ske graverende ndringer fra den ene dag til den anden .
Fragtbranchen behver alts ikke vre bange .
Men skinnerne vil skridt for skridt skulle behandles retfrdigt og dermed indirekte have en sttte , som egentlig kun er at indfre et retfrdigt forhold .
<P>
En anden vigtig ting er sprgsmlet om arbejdsret og arbejdstid .
Ogs her er behandlingen uretfrdig .
Ogs her har kommissren lovet og Rdet allerede principielt besluttet at hjlpe os , s den unfair underbydning af tariffer og priser i Den Europiske Unions medlemslande kan hre op - det praktiseres srligt ofte af firmaet Willi Betz - s vi kan f et mere retfrdigt system ogs med hensyn til arbejdsret og arbejdstid , for ogs her er jernbanen forfordelt i forhold til de lovgivningsmssige , men isr i forhold til de faktiske forhold p vejene .
<P>
Naturligvis skal der investeres i jernbanerne .
Det er ikke nok at sige , o.k. , nu har vi et fint system , men der er ingen , der investerer .
Disse investeringer er ndvendige .
Det siger jeg isr , fordi vi str over for udvidelsen .
Hvis en konsekvens af udvidelsen er , at vi fr ekstra massiv lastvognstrafik p vores veje , vil den mde modstand .
Hvis det er en konsekvens af udvidelsen , at vi fr en lidt mere retfrdig og dermed ogs mere miljvenlig trafik , s vil den ogs mde strre accept .
Sdan opfatter jeg vores jernbanepakke , som vi foreslr i dag - at vi fr en mere miljvenlig trafik og dermed ogs mere retfrdighed i transportsystemet !
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , hr. nstformand i Kommissionen , siden 1994 , hvor jeg blev valgt til Europa-Parlamentet , kan jeg huske , at der har vret frt forhandlinger om de europiske jernbaners forfrdelige problemer , og jeg kan forestille mig , at disse forhandlinger ogs har fundet sted , inden jeg blev valgt .
<P>
Selv om vi har vret opmrksomme p problemet i revis , tror jeg , at det forlig , vi forhandler i dag , og som er et resultat af en forsoning mellem Parlamentet og Rdet , mske er det frste , afgrende skridt mod at skabe et virkeligt forenet net til jernbanetransport , der gr i retning af den s ndvendige liberalisering . Jeg anser liberaliseringen for ndvendig , hr. formand , for kun p den mde kan vi styrke konkurrenceevnen hos de europiske jernbaner , som i revis har frt en hensygnende tilvrelse , uden at vi har kunnet gre noget vsentligt .
<P>
Jeg er desuden sikker p , at alle , som beskftiger sig med dette sprgsml , kun kan give Europa-Parlamentet de anerkendelser , som det fortjener , og naturligvis ogs Kommissionen , fordi den nu i revis har presset Rdet til at g i den retning , som det efter min mening har vret ndt til at g , men som sikkert og vist ogs vil vre en positiv retning for Europas borgere , for forbrugerne , for togpassagererne og for alle dem , som transporterer varer med jernbane .
Jeg vil gerne erindre om , at Rdet ans udviklingen mod en liberalisering af jernbanerne og den nye institutionelle ramme for frdiggjort , da der i Helsinki blev indget et forlig af de 15 ministre .
Det er efter min mening vigtigt , at Parlamentet med Kommissionens hjlp har haft held med at overtale Rdet , s vi i dag foran os har et forlig , som er endnu bedre end det i Helsinki .
<P>
Jeg vil ikke g i detaljer , for begge ordfrerne har allerede omtalt dem .
De kender sprgsmlet godt , og jeg vil gerne lyknske dem med resultatet af forliget . Jeg skal blot erindre om den betydning , som klausulen om yderligere liberalisering af jernbanerne har , ligesom jeg ogs gerne vil bemrke , at der generelt ikke findes nogle undtagelser eller derogations for medlemsstaterne , undtagen for dem , som virkelig har behov herfor p grund af deres natur og placering p det geografiske kort .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne give udtryk for mit nske om , at Rdet for fremtiden arbejder med strre benhed , at det taler med ordfrerne p et tidligere tidspunkt , og at det deltager i Europa-Parlamentets udvalg ikke blot for at styrke Europa-Parlamentets rolle , men for at beslutningsprocesserne kan g hurtigere , og hastigheden skal i hvert fald vre hurtigere end de 16 km i timen , som er gennemsnitshastigheden for jernbanerne i dag .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske alle dem , der har muliggjort den aftale , som vi behandler i eftermiddag , frst og fremmest ordfrerne , hr .
Jarzembowski og hr . Swoboda , dernst det franske formandskab og til sidst Kommissionen , nrmere betegnet kommissren , som er til stede her i dag .
Bl.a. fordi hendes holdning i Forligsudvalget gjorde , at Parlamentet bagefter havde en flelse af at have opnet en konkret sejr , som er det dokument , vi forhandler om i dag , og af ikke at have tabt slaget om international passagerbefordring og national godstransport , men at have udsat denne beslutning af strategiske rsager .
Derfor mener jeg , at der er en meget positiv og konstruktiv stemning omkring den opgave , som vi er i gang med .
For der er ingen tvivl om , at aftalen er et historisk skridt i lighed med andre begivenheder , som vi oplever i jeblikket , eller som vi er p nippet til at opleve , og som behandles i Parlamentet , f.eks. udvidelsen , den endelige indfrelse af den flles valuta osv .
<P>
Og med denne beslutning , hr. formand , bnes nettet naturligvis . Og nr nettet bnes , mener jeg , at forvaltningen og rationaliseringen af det er inden for rkkevidde .
Der er ingen grund til bekymre sig om , hvorvidt begivenhederne er nrt forestende eller ude i fremtiden , for begivenhedernes logik vil sikre fremskridtet .
Den uafhngige myndighed er vigtig for aftalen , og vi taler naturligvis om jernbanen og forsger at styrke den .
Hr . Jarzembowski sagde , at det er mlet , at brugeren betaler omkostningerne .
Det er rigtigt , at det er det strategiske ml , men for jeblikket glder det om at fremme toget , og derfor er der ingen grund til at have travlt .
Frst skal jernbanegodstransporten fremmes , for i jeblikket er toget praktisk talt uforeneligt med godstransport .
Vores godstog krer halvt s strkt som togene i USA , og vi har endnu ikke kunnet give et konkurrencedygtigt tilbud .
Vi skal forbedre godstransportnettet , og virksomhederne selv skal vre konkurrencedygtige i den forstand , at de skal finde lsninger p ulemperne ved jernbanetransport .
Det skal sikres , at virksomhederne kan finde en lsning , s de kan sende deres gods fra virksomheden til jernbanen og ved destinationen fra jernbanen til virksomheden .
<P>
Hvis det ikke sker , vil skridtet virkelig ikke vre det rigtige , og vi er naturligvis alle sammen bevidste om , at miljfordelen i forslaget er en nettofordel .
Derfor er det p sin plads at lyknske alle dem , der har opnet denne aftale , og Parlamentet selv for dets enighed .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , hr. kommissr , det kompromis om udvikling af jernbanetransporten , som blev til ved et forlig mellem Parlamentet og Rdet , er et af de mest betydningsfulde resultater , der blev opnet inden for transportsektoren under det finske og det franske formandskab .
P vegne af min gruppe vil jeg gerne takke ordfrerne for betnkningerne om jernbanepakken , Jazembowski og Swoboda , og ogs Forligsudvalget for et godt arbejde , som man ganske enkelt kan kalde et gennembrud i denne vigtige sag .
<P>
Vores gruppe gr ind for en forbedring af jernbanernes konkurrenceevne og en liberalisering af konkurrencen .
I forliget mellem Parlamentet og Rdet har man fet tilvejebragt en tilfredsstillende helhed , som kan stte skub i udviklingen af jernbanetransporten .
Udviklingen af jernbanetransporten forbliver ogs fremover p dagsordenen , da Kommissionen har givet lfte om en anden jernbanepakke , som skal indeholde en yderligere liberalisering af konkurrencen og et sikkerhedselement .
For jernbanetransportens , ligesom ogs for andre transportformers vedkommende , anser jeg sikkerhedsaspekterne for yderst vsentlige .
Anvendelsen af de bedste sikkerhedsfremmende teknikker og en udbredelse af disse br gres til et omrde af hj prioritet .
<P>
En udvikling af jernbanetrafikken er ndvendig for at afhjlpe transportproblemerne inden for de hrdt belastede omrder .
Det vil afhjlpe trafikpropper bde p landevejene og i lufttrafikken .
Samtidig m man imidlertid drage omsorg for , at det transeuropiske transportnet ogs udbredes til de mere spredt befolkede og afsidesliggende omrder .
Som det her er blevet konstateret , taler ogs miljaspekterne kraftigt for en udvikling af jernbanetransporten .
Fremover br man flge gennemfrelsen af jernbanepakken i praksis , og i lyset af erfaringerne med denne br man liberalisere konkurrencen fremover .
Srlig opmrksomhed m rettes mod en koordinering af de forskellige transportformer og et transportnet , der fungerer som en helhed .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , kre ordfrere , tillykke .
Der er gjort et stort stykke arbejde , og som De ved , er udviklingen af jernbanetransport meget vigtig for Gruppen De Grnne .
Det glder bde for offentlig transport og godstransport .
Vi har til sidst vret ndt til at trffe foranstaltninger for at fremme udviklingen af jernbaner , jernbanetilladelser og jernbaneinfrastruktur bl.a. ved i dette tilflde at g over til liberalisering .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at vi har pligt til , tnk p andre former for liberalisering andre steder , fortsat i fllesskab at kontrollere isr sikkerheden og de sociale aspekter , som kan hnge sammen med liberaliseringen .
Vi gr ind for , p sin vis , effektiv transport , men vi sttter isr miljtransport .
Jeg har n kritisk bemrkning , og det er , at jernbanens miljfordele i forhold til vejtransportens i hj grad er ved at skrumpe ind .
Det er der en enkel grund til .
Parlamentet har truffet beslutninger om euroen , 1-5 , normer og grnsevrdier i en hurtigt fornyet lastbilpark , og vi har nu pligt til at forbedre emissionsgrnsevrdien og energieffektiviteten af jernbanetransporten meget hurtigt .
Ellers er den fordel , som vi taler om , ikke lngere til stede .
Det har undersgelser i mellemtiden vist i tilstrkkelig grad .
<P>
P den baggrund mener jeg , at vi kan konkludere , og det har vi stillet sprgsml om , som vi har fet svar p , at det skal vi virkelig gre noget ved , og jeg vil nu gerne se en politisk gestus fra branchen .
Vi har truffet den politiske beslutning , men nu nsker vi en gestus fra branchen , der viser , at man nu helhjertet gr i gang med den videre udvikling af denne sektor .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , min gruppe sttter fjernelsen af undvendige grnsehindringer i jernbanetrafikken .
Af hensyn til miljet , presset p de offentlige arealer , sikkerhed og arbejdsforhold slr vi desuden til lyd for , at en stor del af den godstransport , som i jeblikket finder sted p vejene , flyttes til jernbanen .
Fjernelsen opns bedst gennem gode aftaler mellem EU-medlemsstaterne .
<P>
Derfor stttede vi de aftaler , som Rdet indgik i december 1999 ved udlbet af det finske formandskab .
Disse aftaler skabte plads til gennemgende transnationale korridorer og gode undtagelses- og overgangsbestemmelser for at fjerne eventuelle hindringer i tide .
Desvrre mente et flertal i Parlamentet , at den aftale ikke var tilstrkkelig , og at der skulle lgges mere vgt p liberalisering og privatisering .
<P>
Den holdning passer til en modetendens , som har frt til et neoliberalt stormlb imod de offentlige tjenesteydelser , samfundsvirksomheder og de organiserede arbejdstagere , isr i post- , jernbane- og energiforsyningssektorerne .
Det var virksomheder , som havde mulighed for at vise , at vi kan organisere vores konomi mere demokratisk , miljvenligt og mindre udbytteorienteret , men nu tvinges de til at tilpasse sig udbyttefiksering og konkurrence .
<P>
Tilhngerne af liberalisering betragter jernbanen som et hindrende statsmonopol med besvrlige og meget krvende fagforbund , men deres alternativ kan fre til kaos og interessekonflikter og til nye monopoler uden nogen form for demokratisk kontrol .
Liberalisering kan naturligvis vre en fordel for en rkke private virksomheder , som fr mere frihed og flere muligheder for nye indtgter , men det garanterer ikke mere miljvenlig transport .
Tvrtimod kan der opst store ulemper for de bestende jernbanevirksomheder , for deres personale og den demokratiske beslutningstagning om deres fremtidige trafikpolitik .
<P>
Min gruppe var i dette tilflde derfor mere enig med Rdet end med flertallet i Parlamentet .
Hvis det stod til min gruppe , var denne forligsprocedure ikke ndvendig .
Ikke desto mindre har jeg deltaget , fordi de uforsonlige holdninger stod i vejen for alle positive resultater , og det er heller ikke klogt , hvis det finske kompromis trkkes tilbage .
<P>
Selv om jeg stemte imod Parlamentets tidligere holdning , slog jeg den 22. november i parlamentsdelegationen til lyd for at indg et kompromis .
Da det blev opnet , afholdt jeg mig af respekt for denne procedure fra at stemme , hvilket flertallet i min gruppe ogs gr i morgen ved den endelige afstemning .
Med resultatet af denne forligsprocedure finder der stadigvk mere liberalisering sted , end vi anser for ndvendigt , men mindre end der var udsigt til i frste omgang .
Jeg er i vrigt bange for , at denne forligspakke inden lnge overhales af mere videregende liberaliseringsplaner fra Kommissionen side , som min gruppe ikke kan sttte .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , hr. nstformand , kre kolleger , en radikal reform af jernbanerne var uundgelig . Det var den isr for at vende den nuvrende tendens , som desvrre gr i retning af , at alt transporteres ad landevejen , til skade for transporten af varer med banen .
Men bag ved denne realitet , som givetvis fastholdes som et pskud , er de afsluttende forslag i denne betnkning langt mindre vidtgende , end vi kunne nske os .
S tre , fem eller syv r for at komme til dette resultat forekommer ikke at vre det eneste strre problem .
Faktisk er den strste bekymring fortsat visse personers nske om en total liberalisering , en liberalisering , som vi ikke kan acceptere .
<P>
Vi er virkelig ndt til at vre p vagt , for denne liberalisering af varetransporten vil have delggende virkninger for svel den fysiske planlgning som den sociale samhrighed , isr hvis den ydede service ikke lngere respekterer princippet om en udtmmende dkning af territoriet eller om servicering af befolkningen .
<P>
Endvidere vil den bning af passagerservicen , som nogle regner med i forlngelse heraf , ligeledes blive en vigtig , for ikke at sige altafgrende test for , om begrebet offentlig service skal have en fremtid .
Kort sagt : Vil en total liberalisering af jernbanetransporten finde sig i , lidt ligesom i postsektoren , at skulle respektere denne offentlige service ?
Det er jeg bange for , den ikke vil , og vi vil i s fald se , at der igen viser sig nogle rentabiliseringstendenser og en rentabiliseringsgrad , som principielt er i modstning til begrebet offentlig service .
<P>
Det gr p samme mde , kre kolleger , med begrebet sikkerhed .
Infrastrukturen br naturligvis vre sikker og henhre under den offentlige instans , men mden at fungere p kan ikke vre anarkistisk og vildt konkurrencebetonet uden risiko for blokering eller en alvorlig ulykke , som ville belaste alle de anstrengelser , der er gjort .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at vi anerkender forpligtelsen til at investere p europisk niveau for at tilfre jernbanesektoren ny dynamik , og vi vil derfor fortsat vre srdeles opmrksomme p liberaliseringens frste faser .
Det er vores nske , at der foretages en statusopgrelse , fr de flgende faser igangsttes , da vi ved , at der er andre veje , som br og kan udforskes .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , vi kan takke jernbanefolkenes sprog for talrige talemder .
Toget er krt , siger vi f.eks. , nr vi er sent p den .
For vores tog passer det desvrre .
Pakken med de tre direktivforslag om baneinfrastrukturen , som vi vil stemme for i morgen , er lnge ventet .
Det , som man har opnet gennem langvarige forhandlinger senest i Forligsudvalget , kommer egentlig 10 r for sent .
Beviset fremgr af statistikken .
I de seneste r er der sket en voldsom nedgang i godstransporten p bane , og meget taler for , at det vil vre meget vanskeligt at vende denne trend inden for en overskuelig fremtid .
<P>
Hvis vi husker p , at vi gennemfrte det flles marked for varer i 1970 og det indre marked i 1992 / 1993 , s er vi i dag , i 2001 , meget forsinkede . Vores tog krer p en lavhastighedsstrkning .
2003 for bningen af den transeuropiske jernbanetrafik lyder stadig nogenlunde engageret , 2008 ogs for den nationale godstransport er imidlertid helt sikkert et forkert signal at sende .
Nr man ser , at der ikke engang er taget rigtig fat p at tilknytte stgodstransporten p jernbanen , s ser vi her konturerne af endnu en forsinkelse .
<P>
Der er imidlertid ogs bedre signaler , grnt lys s at sige .
Man skal ikke overse de positive resultater , der er opnet .
Sledes er der f.eks. med oprettelsen af uafhngige reguleringsorganer i det mindste givet signal om fri bane for strre konkurrence , og man kan hbe , at de ndvendige reformer ikke bliver krt ud p et sidespor .
Undtagelsesbestemmelserne for bestemte medlemsstater gives efter lngere tids tovtrkkeri - og hvis man overser det lille Luxembourg - nu kun til de virkelig perifere unionslande , og projektet bedre jernbane / godstransport er i det mindste sat p skinner .
Interoperabilitet er nste punkt p dagsordenen , og vi er i jeblikket i frd med at indstille sporene til mere intermodalitet .
P et eller andet tidspunkt vil der ogs vre fri bane for Europas jernbaneborgere og ikke kun fri bane p Europas veje .
Man m ikke opgive hbet , og derfor takker jeg hjerteligt de to ordfrere og kommissren , hvis samarbejde allerede er blevet nvnt og med rette rost her .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , der tales her om , hvem der er vinderne i dette forlig .
Efter min mening er det Europas borgere , som er vinderne .
Nr det er lykkedes os at gennemfre dette forlig , har vi ogs mulighed for at skabe et bedre milj i Europa , og det kommer os alle som borgere til gavn .
<P>
Jeg ser miljet som en vigtig grund til , at vi skal tage fat p jernbanesprgsmlene .
Vi ved jo , at vejtransporten tiltager p bekostning af jernbanetransporten , og at dette har fundet sted igennem lang tid .
Den udvikling m vi vende .
Endvidere er det vigtigt , at det lykkes os at skabe mulighed for kombineret trafik , s der f.eks. p lange strkninger kan anvendes bde vej og jernbane .
Et af problemerne har jo ogs vret de hje baneafgifter , som har vret en hindring for en mere effektiv jernbanetrafik .
Desuden handler det om jernbanens organisatoriske struktur .
Det forligsresultat , som vi nu har opnet , og som vi m nske tillykke med , er efter min mening godt - selv om man undertiden kan synes , at det kunne vre get bedre .
<P>
Hvad angr de marginale omkostningsafgifter , synes jeg , det er et godt forlig .
Det bliver dermed ogs muligt selv for operatrer p lange afstande at konkurrere .
Dette er vigtigt i Europa , hvor afstandene er store .
Det er ogs vigtigt med den reguleringsmekanisme , der indgr i forligsresultatet , og som skal overvge systemet , eftersom det er afgrende at f tillid til jernbanen og til den lsning , vi nu har fundet frem til .
<P>
Jeg synes alts , at resultatet er godt , og vil gerne takke alle , som har vret inddraget .
Afslutningsvis hber jeg , at vi alle vil srge for , at dette bliver realiseret .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jernbanens Europa er p skinner . Det var p tide .
Det var endda mere end p tide konkret at opbygge jernbanens Europa og isr at bevilge , hvad der skal til for at virkeliggre det .
Omsider kan vi trkke vejret lettet , vi kan imdekomme borgernes forventninger og tro p , at der er taget hul p omlgningen fra vej til skinner .
Forligsproceduren om det , vi kalder " jernbanepakken " , har gjort det muligt at lgge denne grundsten .
Lige nu drejer det sig om at investere for alvor og helt konkret at give jernbanen mulighed for at leve op til forventningerne og finde sin sande plads som det transportmiddel , der forurener mindst , og som bidrager til at mindske udslippet af drivhusgasser .
<P>
Jeg vil ikke undlade at erindre om videnskabsmndenes alarmerende forudsigelser om klimandringerne , som for en stor dels vedkommende skyldes vejtransporten .
En gletscher smelter hurtigere , end stlet til skinner strkner i stbeformen .
Selv om man kan gldes over beslutningen p det fransk-italienske topmde om at anlgge en ny jernbanestrkning mellem Lyon og Torino , s br Den Europiske Union fremover udvise stor dristighed i sine infrastrukturprojekter .
Faktisk vakler man i visse tilflde stadig mellem at foretrkke en ny motorvej eller at tnke i skinner .
Jeg tnker specielt p godstrafiken i Moseldalen , p det man kalder A32-projektet .
Den Europiske Union br g foran , s skinner kan blive borgernes foretrukne transportmiddel og det naturlige , ja , obligatoriske transportmiddel for varer .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , fru kommissr , en positiv ting ved det foreliggende kompromis er , at man inden for en overskuelig fremtid vil f afskaffet forhindringer inden for den grnseoverskridende godstransport , hvilket betyder , at chancerne for at f flyttet gods fra landevejen til jernbanen absolut bliver strre .
Credoet m vre virkelig at skabe lige chancer i konkurrencen ved at harmonisere og tage hjde for sammenlignelige omkostningsbestanddele .
S m konkurrence imidlertid ogs defineres anderledes end blot som en strid om laveste omkostninger og hjeste profit , nemlig ogs som strben efter bredygtighed , social kompetence , brugervenlighed , kvalitet og service .
Hvorfor skulle en privat udbyder a priori vre bedre til det end et offentligt ejet selskab ?
Vi m svare p , hvad vi mener med grundlggende offentlige ydelser , og om dette kan udfres bedre eller drligere af offentlige aktrer end af private .
<P>
Jeg tror ikke , at det i alle tilflde kan lade sig gre at skabe lige adgangsbetingelser for alle p en profitabel mde .
Private skal indtjene overskud med risiko for at g ned .
Offentlige kan p grund af deres omfordelingsmuligheder ogs tillade sig at have underskud p delomrder , som er samfundsmssigt ndvendige .
Det gr ikke , at overskuddene privatiseres , mens underskuddene socialiseres .
Det er ndvendigt , at offentlige og private udbydere af tjenesteydelser p et europisk indre marked er forpligtet over for samfundets interesser .
Til dette forml er der behov for flles rammebetingelser .
Praksis m vise , om den begyndende liberalisering i den europiske jernbanetrafik vil give forbrugerne bedre tjenesteydelser .
<P>
Erfaringen fra enkelte medlemsstater , som allerede har gennemfrt en vidtgende liberalisering , taler et meget tydeligt sprog .
Tyskland - jeg beklager , mine herrer fra Deutsche Bundesbahn - er et mnstereksempel p , hvordan man ikke skal gre det .
Nedlggelse af lokale linjer en masse , lukninger af banegrde , stadig lngere intervaller mellem togene , lukning af reparationsvrksteder , drastisk nedskring af personalet .
Det har ikke noget med konkurrence om tjenesteydelser til borgerne at gre !
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle">
Fru kommissr , hr. formand , kre kolleger , som det store flertal her i Parlamentet mener ogs jeg , at det med forligsresultatet om betnkningerne i jernbanepakken er lykkedes os at tage et stort skridt hen mod bning af markedet inden for den internationale godstransport . Hr .
Swobodas og hr . Jarzembowskis betnkninger er de rigtige retningslinjer .
Adskillelsen af nettet og driften er en forudstning for liberaliseringen af den europiske jernbanetrafik .
Min hjertelige tak til alle involverede for det vanskelige arbejde i Forligsudvalget , som i sidste ende gav resultater .
<P>
Konkurrence har - og mange andre omrder , som allerede er liberaliseret , har vist det - en positiv indvirkning p det pgldende omrde .
Inden for godstransporten ligger fordelene lige for .
Hvis de europiske baneselskaber kan ge deres konkurrenceevne i forhold til andre transportformer , srligt landevejstransporten , har det en positiv indvirkning p miljet , og det vil ogs bidrage til at lse de alvorlige problemer inden for vejtrafikken .
<P>
For at disse ml kan opns , og det er egentlig logisk , m konkurrencen ikke standse ved de nationale grnser .
Den skal glde hele Fllesskabet .
Kun p den mde bliver jernbanen til et gte alternativ .
Det er en stor succes for Parlamentet , at man har kunnet n dette ml , selv om det er med overgangsfrister .
Det , som glder inden for godstransporten , m ogs glde for personbefordringen .
De problemer , som de vrige trafikformer forrsager - f.eks. vejene - skyldes ikke kun lastbilerne , men naturligvis ogs persontrafikken .
<P>
Banen kan kun tilbageerobre andele af transportmarkedet , hvis den er et gte alternativ , og det vil i dag sige international , servicestrk og forbrugerorienteret .
Hvis banen lever op til denne store udfordring , kan den kun vinde , og vi alle vil vinde med den !
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , fru kommissr , hvis vi virkelig nsker , at der skal ske en forbedring af miljet , og at jernbanen skal aflaste de overbelastede europiske landeveje , mener jeg , at vi br forflge tre ml : For det frste en fuldstndig adskillelse og uafhngighed mellem forvalterne af infrastrukturerne , som skal srge for , at de udnyttes ordentligt , og brugere og operatrer af ydelser .
For det andet supplering af jernbanen med andre transportmidler for at opn en virkelig dr til dr-service .
Og for det tredje br der , ligesom der er betalingsfrie motorveje , vre afgiftsfrie jernbaner .
Udgifterne pr. ton transporteret gods m ikke vre afskrkkende og skal under alle omstndigheder vre til fordel for jernbanen , hvis vi virkelig nsker at ndre den aktuelle situation , at aflaste vores veje og at opn en forbedring af miljet .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hr. formand , vi kender alle her jernbanetransportens betydning for en ordentlig udvikling af den menneskelige virksomhed , for respekten for miljet og for en bredygtig fysisk planlgning .
Derfor mener jeg heller ikke , vi kan stille os tilfredse med resultaterne af forligsproceduren mellem Europa-Parlamentet og Rdet .
Dette kompromis fortstter tendensen med at bne op for markedskrfterne og for konkurrence i jernbanetransporten , med gods svel som med passagerer , for at tilfredsstille en konomisk rentabilitetslogik , i stedet for at imdekomme behovene hos brugerne og hos de ansatte i sektoren .
Betnkningen bifalder projektet om liberalisering af jernbanetransporten og i srdeleshed projektet om , at de , som forvalter insfrastrukturerne , skal vre uafhngige af staten .
Vedtager vi den , risikerer vi at ge usikkerheden omkring jernbanerne .
Det ville ellers have vret muligt at trffe andre valg .
Selv om der findes forskellige historiske og nationale virkeligheder , findes der ikke nogen uoverstigelig hindring for p europisk niveau at koordinere de offentlige jernbanetjenester .
Det er for vrigt det , jernbanearbejderne nsker .
Man skal tage fat p at oprette offentlige , europiske servicevsener inden for rammerne af en flles politik ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Hr. formand , hr . Jarzembowski bemrker i sin begrundelse , at vi m styrke jernbanetransporten og ge jernbanernes effektivitet og konkurrenceevne , sledes at vi kan f vendt den nedadgende tendens i deres andel af markedet , der har vret i de seneste 15 r .
Han bemrker , at medlemsstaterne kun har gjort f fremskridt , hvad angr gennemfrelsen af adskillelsen mellem godstransport og / eller passagerbefordring via jernbane og infrastrukturforvaltning , og at der i de fleste lande ikke er sket en reel bning af jernbanemarkedet .
<P>
I Det Forenede Kongerige kunne man rose den tidligere konservative regering for at have gjort netop det , og det er en politik , som er blevet fortsat af den nuvrende Labour-regering .
Men i oktober sidste r fandt der en togkatastrofe sted i Hatfield i Hertfordshire , der er en del af den stlige region , som jeg reprsenterer her i Parlamentet .
Fire mennesker mistede livet , og mange blev alvorligt srede .
Ulykken fandt sted i en kurve , hvor toget havde en hastighed p 115 mil / t .
Det ser ud til , at infrastrukturmyndighederne allerede i november 1999 var klar over , at der var et brud p skinnerne , og en yderligere rapport blev udarbejdet i januar sidste r .
Men der blev ikke gjort noget for at udbedre skaden .
<P>
Den britiske transportminister , lord McDonald , har bebudet , at der ikke vil blive afholdt nogen offentlig hring .
Men navngivne medlemmer af infrastrukturvirksomheden Railtrack og af Balfour Beatty vil muligvis blive anklaget for manddrab som flge af denne ulykke .
<P>
Jeg vender mig nu til kommissren , som jeg er sikker p er klar over de nrmere enkeltheder i forbindelse med denne srlige ulykke , som jeg gerne vil ppege ikke er unik inden for Den Europiske Union , og jeg hber , at hun mske vil vre i stand til at se nrmere p konsekvenserne af katastrofen .
I Det Forenede Kongerige har der vret kaos p vores jernbaner , der har vret strkt faldende kundetillid til jernbanesystemet , reparationer har frt til kmpemssige finansielle investeringer , og Railtrack har truet med en forsinkelse i arbejdet med fase II-programmet af Kanaltunnellen , som i hj grad er en del af det integrerede europiske jernbanesystem , som vi alle sttter .
<P>
Jeg hber inderligt , at kommissren vil vre i stand til at give lidt sttte til de relevante myndigheder i Det Forenede Kongerige .
Det er ikke blot et internt sprgsml .
Det har europiske udlbere , hvad angr arbejdet p Kanaltunnellen .
Det kan meget vel vre , at yderligere sttte kan ydes via TEN-programmet , og jeg ser frem til mine drftelser med kommissren om denne yderst alvorlige udvikling .
<SPEAKER ID=152 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at give udtryk for min tilfredshed - som alle eller nsten alle talerne har gjort det - med det endelige resultat af forligsforhandlingerne .
Lad os gre det helt klart , at vi med dette initiativ forsger at redde jernbanen , modernisere jernbanen , tilpasse den til de nye omstndigheder og ved begyndelsen af det 21. rhundrede igen gre den til det , den var ved begyndelsen af det 20. rhundrede : et - for den tid - plideligt , effektivt , hurtigt og sikkert transportsystem , motor for udvikling og garanti for netop rigdom og territorial ligevgt .
<P>
Den 22. november sidste r tog vi efter min mening et vigtigt skridt i den retning .
Med de beslutninger , vi vedtager i dag , forsger vi at forbedre ydelsens kvalitet .
For i modstning til det , som nogle af Dem har sagt , m jeg sige , at problemet med jernbanen i dag ikke er , hvorvidt den er offentlig eller privat , selv om den normalt altid er offentlig .
Problemet er , at den ikke fungerer .
Lad os blive enige om en ting .
Hvis vi talte om en jernbane , der fungerede , kunne vi diskutere nogle af de foranstaltninger , der er blevet foreslet her .
Men problemet er , at den nuvrende situation med en offentlig service garanteret af nogle offentlige virksomheder , der har monopol i Unionens medlemsstater , ikke fungerer .
I den aktuelle situation med nationale jernbanenet , der er inddelt og opdelt , fungerer det ikke .
Og det , som det drejer sig om , er netop at gennemfre en - jeg tr nsten sige revolutionr - ndring p jernbaneomrdet .
<P>
For , mine damer og herrer , det , vi har opnet i dag med denne forhandling , eller det , vi forhbentlig opnr i morgen - jeg er slet ikke i tvivl om , at De vil stemme for den aftalte tekst - er ikke blot at bne nettet , men at skabe noget nyt og anderledes .
Vi er ved at skabe en europisk jernbane , som endnu ikke eksisterer , i stedet for 15 nationale jernbaner ved siden af hinanden .
Det er en revolutionr ndring . Og vi skal vre klar over , at det er det , vi er i gang med .
<P>
Mine damer og herrer , der er nogle , der har beklaget sig over , at vi har vret meget eller lidt lnge om det .
Jeg vil sige til Dem , at det er rigtigt .
Vi ville mske alle sammen gerne have get hurtigere frem , men jeg mener , at resultatet i det lidt over et r , hvor jeg har haft - lidt af - ansvaret , er blevet efterstrbt med stor beslutsomhed , og hele processen har taget fart .
Desuden har denne flles beslutningsprocedure fungeret fint , og jeg vil srligt takke for det arbejde , som Parlamentet som helhed har udfrt , herunder hr . Imbeni og ordfrerne hr .
Swoboda og hr .
Jarzembowski .
<P>
Men jeg vil ogs takke det finske formandskab for dets indsats i sin tid og i srdeleshed det franske formandskab .
Hvad angr sidstnvnte , mener jeg , at den franske transportministers kendskab og krlighed til jernbanen - og der var nogle , der sagde , at det forhindrede , at man nede frem til et resultat - tvrtimod har gjort det muligt for os at opn det , vi har opnet .
<P>
Mine damer og herrer , der er nogle , der er bekymrede for udvidelsen , for den vil naturligvis betyde , at det europiske jernbanenet , som vi skaber i dag , skal g ud over Unionens nuvrende grnser , efterhnden som de udvides .
<P>
De vsentlige elementer er bning af hele nettet , adskillelse af funktioner , som hr .
Jarzembowski s rigtigt har nvnt det , men ogs - det er vigtigt og afgrende - sprgsmlet om afgifter .
Der er mange af Dem , der har nvnt det sprgsml .
I hvidbogen behandles sprgsmlet om infrastrukturafgifter p en ikke-diskriminerende mde .
P dette omrde vil vi indarbejde Costa-betnkningens konklusioner i hvidbogen - og det vil jeg takke Parlamentet for .
Jeg vil ogs sige til Dem , at vi ud over at tale om det , der allerede er gjort , og det , vi fr gjort i lbet af dagen i dag og i morgen , ogs vil tale om landevejstransport og om vores aktiviteter i fremtiden . Jeg vil forsikre hr .
Swoboda om , at de foranstaltninger , som han har omtalt , for at opn loyal konkurrence inden for landevejstransport og mellem landevejstransport og andre former for transport enten allerede er blevet eller vil blive forelagt .
<P>
Men jeg vil ogs sige , at vi har planer om i lbet af ret at forelgge det direktiv om jernbanetransport , som bekymrede nogle af Dem .
Jeg hber at kunne regne med Deres sttte til at f vedtaget direktivet om interoperabilitet , og vi vil udarbejde en meddelelse , som vi ogs forelgger inden rets udgang , om bning af markedet for national godstransport og international personbefordring , som jeg sagde ved behandlingen af disse to direktiver .
Vi vil dog ikke njes med at forelgge denne meddelelse , men ogs et nyt direktiv om ndring af direktiv 91 / 440 / EF for at bne for adgangen til det nationale godstransportnet og det internationale passagerbefordringsnet .
Og tillige en ndring af direktiv 96 / 48 / EF om interoperabilitet i det transeuropiske jernbanesystem for hjhastighedstog .
<P>
Som sagt , mine damer og herrer , vil vi forelgge en anden jernbanepakke inden rets udgang , og jeg hber , at vi kan behandle den hurtigere .
Sprgsmlet om sikkerhed er vigtigt , og det er sprgsmlet om miljforbedring ogs - det er problemer , der har direkte indvirkning p borgerne - men jeg har nogle f bemrkninger til nogle af de sprgsml , som er blevet stillet her .
<P>
Der er blevet talt om privatisering , fordi man vil liberalisere , og der er blevet talt om , at den offentlige service ikke vil blive garanteret .
Mine damer og herrer , lad os ikke blande tingene sammen .
Det , vi gr i dag , er at bne et transeuropisk net og en transeuropisk jernbane for konkurrence , srge for , at de europiske operatrer med den behrige licens er offentlige eller private .
<P>
For det andet er der ingen , der taler om privatisering .
Af nogen art . Hverken af operatrerne eller af infrastrukturerne .
Der skal derimod investeres i infrastrukturerne .
Sagen er , at der i mange lande ikke er blevet investeret i infrastrukturerne i de sidste 30 r . Ikke en eneste euro .
Med sikkerhedskravene forlanges det netop , at man er i stand til at garantere sikkerheden , ikke bare hvad angr det krende materiel , men ogs den faste infrastruktur .
Desuden garanteres den offentlige service i dag desvrre ikke ordentligt - som jeg sagde fr - og det er netop vores nske , at det bliver gjort bedre .
<P>
For et jeblik siden sagde hr . Ortuondo Larrea , at det var ndvendigt at vre opmrksom p to ting til : den intermodale transport og ligevgten mellem de forskellige transportformer og landevejstransport .
Her til morgen lste jeg en notits i et blad udgivet af en af arbejdsgiverne inden for landevejstransport , hvori der blev klaget over , at hvidbogen var for jernbaneorienteret .
Sdan er det altid .
Mine damer og herrer , det , vi str over for , er meget enkelt : en stigning p 40 % i eftersprgslen p godstransport i de nste 10 r .
Det er ndvendigt , at de 40 % ikke alle sammen transporteres ad landevej .
Det er ndvendigt , at de transporteres p anden mde end ad landevej .
Og det er ndvendigt , at vi fortsat garanterer netop vkst , livskvalitet , beskftigelse og velfrd for Den Europiske Unions borgere gennem konkrete foranstaltninger som denne , der naturligvis skal suppleres med en samlet undersgelse af de forskellige transportmidler , konkurrencen mellem de forskellige transportmidler , intermodalitet , sammenkobling og interoperabilitet for til sidst at f et system , der er meget mere effektivt for vores konomi og for vores borgere .
<CHAPTER ID=8>
Handelsmssige forbindelser mellem EU og industrialiserede lande i Nordamerika , Fjernsten og Australien
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0004 / 2001 ) af Mann for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets forordning om " gennemfrelse af projekter til fremme af samarbejde og handelsmssige forbindelser mellem EU og de industrialiserede lande i Nordamerika , Fjernsten og Australasien " ( KOM ( 2000 ) 381 - C5-0455 / 2000 - 2000 / 0165 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=154 NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , kre kolleger , kre tilstedevrende , hr. kommissr og kolleger fra Kommissionen , i denne sene time vil jeg gerne benytte min taletid til kort at prsentere Kommissionens forslag om Rdets forordning om gennemfrelse af projekter til fremme af samarbejde og handelsmssige forbindelser mellem EU og de industrialiserede lande i Nordamerika , Fjernsten og Australasien samt min betnkning om det .
<P>
Bortset fra den noget vildledende indpakning i titlen , som taler om industrilandene og naturligvis ikke omfatter alle industrilande i denne verden , men kun de industrilande , som vi ikke har frihandelszoner eller samarbejds- og partnerskabsaftaler med , vil jeg gerne udtrykkeligt takke Kommissionen for dens forslag til forordning .
Efter min mening har den ikke kun ydet et storartet stykke arbejde p dette omrde , nr man tnker p alle de vanskelige politiske debatter , der har vret om det i Rdet , og ogs det mske ikke altid lette samarbejde med Europa-Parlamentet , den har ogs ydet en stor prstation ved at samle alle de mange forskellige sm eksisterende projekter og programmer , som findes i de omtalte landes omrder , i n budgetpost og dermed skabt et retsgrundlag .
Derfor en stor tak til Kommissionen og til det fremragende samarbejde med Dem !
<P>
Mlet med Kommissionens forslag til forordning er at skabe en solid retlig og budgetmssig ramme for de initiativer , som er truffet inden for rammerne af de forskellige eksisterende bilaterale aftaler mellem EU og de seks nvnte industrilande .
Disse initiativer finansieres i dag fra en rkke forskellige budgetposter . Nogle m kres som pilotprojekter eller som forberedende initiativer , fordi der i dag ikke findes noget retsgrundlag for de pgldende budgetposter .
<P>
Kommissionen har nu i dette forslag til en forordning skabt et retsgrundlag .
I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget var Kommissionen opmrksom p at sikre , at hovedansvaret for sttte til eksporten fortsat skal ligge hos medlemsstaterne .
Fllesskabsaktionen er derfor begrnset til initiativer , som supplerer initiativer fra medlemsstaterne og andre offentlige institutioner under Den Europiske Union og - som vi altid s smukt siger - dermed skaber en europisk mervrdi .
<P>
Iflge forslaget skal der fremover regelmssigt aflgges rapport til Europa-Parlamentet og Rdet .
Det har vi korrigeret nogle steder , og vi har ogs korrigeret og tilfjet , at forordningen skal udlbe i december 2005 .
Desuden har jeg stillet et ndringsforslag , som jeg hber , Kommissionen og Rdet vil sttte , nemlig at Kommissionen allerede i 2003 skal stille et nyt forslag , hvor den s skal skitsere rammerne for en ny handelspolitik og -filosofi .
Det ville ogs lse det dilemma , som vi stadig har , nemlig at vi slet ikke har nogen positiv bestemmelse om handelspolitik i vores traktat , men kun definerer den negativt ved at udelukke det , som ikke hrer med .
Kommissionen bedes foretage denne positive bestemmelse i fremtiden .
<P>
Jeg tror , at post Nice-processen vil vre meget velegnet til at gre dette , og inden for den ramme vil jeg ogs bede Kommissionen om altid at have med i baggrunden , at vi som Parlament ikke er tilfredse med den nuvrende formulering af artikel 133 .
Det er nppe nogen overraskelse for Dem , hr. kommissr Patten , jeg gr ud fra , at De naturligvis kender Parlamentets holdning p dette punkt .
Jeg vil i vrigt ogs gerne bede Dem om , at De tager Deres holdning , som De nu har prsenteret med hensyn til et af landene , nemlig USA , med ind i denne nye formulering - De kom jo med et meget omfattende overblik over vores relationer til USA .
Desuden ville jeg ogs nske , at de overvejelser , der i jeblikket finder sted i Kommissionen , isr under kommissr Lamy , som fremover nsker et policy statement inden for handelspolitikken , at ogs disse overvejelser kan komme med i en revision i 2003 .
<P>
De projekter , som i dag konkret bliver finansieret via denne budgetpost , omfatter samarbejdsprojekter , de omfatter virksomhedsrelaterede uddannelsesprogrammer , og de omfatter programmer til fremme af handelsforbindelserne .
Hertil hrer de allerede nvnte programmer i USA , og isr programmer med Japan hrer med til dem .
<P>
Til slut siger jeg endnu en gang hjertelig tak for alle disse eksperimentelle projekter , som De har afprvet i forbindelse med de forskellige lande .
Det ville vre dejligt , hvis De ville drage konklusioner af det og sammenfatte , hvad der skal overfres til programmer med andre stater , hvad der efter Deres mening mske har vret mindre vellykket , og hvad der efter Deres mining ikke har nogen chance fremover for at overleve tiden efter 2005 .
Hvis De gennemfrer denne revision , har vi efter min opfattelse en fremragende basis for at begrunde en virkelig handelspolitik og -filosofi .
Inden for rammerne af globaliseringen , inden for rammerne af den nste verdenshandelsrunde , tror jeg , vil De s have skabt en fremragende basis .
Endnu en gang hjertelig tak !
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , de fllesskabsforanstaltninger vedrrende samarbejde og handelsmssige forbindelser , der ivrksttes inden for rammerne af diverse bilaterale aftaler mellem Den Europiske Union og industrialiserede tredjelande , finansieres for jeblikket over forskellige budgetposter , som har bevist deres anvendelighed .
Men de strre og strre udfordringer , som de europiske virksomheder str over for , krver , at vi rder over et veldefineret retsgrundlag og en enkelt budgetpost , for at disse aktiviteter kan ivrksttes p en kohrent og samordnet mde , hvorved effektiviteten af de aktiviteter , som medlemsstaterne gennemfrer , ges .
<P>
Derfor er den forordning , som Kommissionen har forelagt , hensigtsmssig , men det glder i endnu hjere grad for den fremragende betnkning af fru Mann , som jeg lyknsker p vegne af min gruppe , og som gennem sit arbejde har opnet at forbedre Kommissionens forslag og gre det meget mere effektivt og sammenhngende .

Et forslag , som min gruppe ogs har stillet flere ndringsforslag til , isr for at tilfre beslutningsprocedurerne strre gennemsigtighed ved Europa-Parlamentets deltagelse i planlgningen og fastlggelsen af de forskellige underprogrammer , der skal gennemfres i de forskellige associerede lande , og ogs for at skabe strre gennemsigtighed i de aktiviteter , som deltagerne fra svel Den Europiske Union som de associerede lande udfrer i forbindelse med programmerne for samarbejde og handelsmssige forbindelser .
Min gruppe har srligt anmodet Kommissionen om at forelgge den ndvendige dokumentation efter beslutningstagningen om fastlggelse af mlene med de forskellige programmer og af tidsplanen for bning for kandidaturer , for det er sdan , at vi mener , at vi skal forbedre effektiviteten og de europiske borgeres og virksomheders adgang til disse programmer .
<P>
Endelig vil jeg fremhve og beklage , at Parlamentet ikke kunne vedtage denne betnkning - Mann-betnkningen - under mdeperioden i december sidste r , for s havde programmet kunnet trde i kraft hurtigt og efter planen .
Vi hber imidlertid , at det trods alt kan tjene sit forml .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , s sent p aftenen falder lyknskningerne nogle gange lidt lettere , men nr man holder betnkningen i hnden , kunne man lyknske p et hvilket som helst tidspunkt p dagen .
Jeg synes , det er et helt fremragende stykke arbejde , der her er lykkedes for fru Mann .
Jeg vil imidlertid gerne koncentrere mig om to punkter .
Det ene er sprgsmlet om gennemsigtighed , det andet er problemet med den manglende handelsfilosofi .
<P>
Med hensyn til gennemsigtigheden vil jeg isr gerne indtrngende anmode Kommissionen om at tilslutte sig ndringsforslag 9-11 .
Jeg tror , det er den helt rigtige vej , som vi br g , s ikke kun Parlamentet bliver informeret , men s man ogs som en del af den hjt besungne gennemsigtighed inden for rammerne af et europisk gennemsigtighedsinitiativ stiller omfattende bilag til rdighed p Internettet , s de kan hentes dgnet rundt og dermed ogs vil bidrage til trovrdigheden af det , vi str for i fllesskab , nemlig skabelsen af et nyt Europa .
<P>
Yderst interessant , og det kan man jo ikke sige om alle betnkninger , er den begrundelsesdel , der er tilfjet her .
Det bringer mig til det andet sprgsml om den principielle handelspolitiske orientering .
Det er jo ikke blevet lettere at prcisere , at handel for os , nr den er rigtigt organiseret , er ensbetydende med velstandsvkst , p verdensplan .
Efter Seattle og efter Davos ser vi i stigende grad , at vi har at gre med irrationelle globaliseringsmodstandere .
Det kommer an p de rigtige regler .
Det kommer an p finjusteringen , det kommer til dels ogs an p informationer .
Hvis man kunne forlange det , s ville man nske , at mange , som kun beskftiger sig kritisk med globaliseringen , ville indse , hvor strkt Europa allerede er blevet inden for de direkte udenlandske investeringer , hvilket vi kan lse her , eller p diverse andre omrder .
Der er behov for overvejelser .
Man kunne nske , at netop Kommissionen hurtigt ville g ind i disse principielle sprgsml , s vi allerede fr 2005 kan fremlgge sdanne principprogrammer og dermed kan overbevise borgerne .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Mann for hendes arbejde , men det er lykkedes for hende at udarbejde en fuldstndig teknisk betnkning af noget , som er et ret s politisk sprgsml .
For sprgsmlet om handel og handelsmssige forbindelser mellem EU og de industrialiserede lande , og navnlig USA , er en meget varm kartoffel .
S det er en skam , at hun har forsmt lejligheden til at behandle det p en mere politisk mde .
Men forslaget om at oprette en enkelt budgetpost kunne forenkle Europa-Parlamentets arbejde som helhed og ge gennemsigtigheden .
Jeg har derfor ingen problemer med hendes tekniske forslag og ej heller med Kommissionens forslag .
<P>
Det er imidlertid en skam , at vi ikke fik drftet , om vi havde brug for mere eksportfremme , og i givet fald til hvilket forml , og i det hele taget ikke kom nrmere ind p sprgsmlet .
I stedet benyttede hun sig af lejligheden til at udlgge nogle ret s teoretiske rammer for handlen , som er hendes egne mere end nogen andens .
<P>
Hun har ogs undladt at beskftige sig med sprgsml som sammenhng med udviklingssprgsml og det meget strke handelskompleks , vi havde .
Men jeg vil gentage , at en forenkling af Parlamentets og Kommissionens arbejde m hilses velkommen , og derfor vil vi ikke modstte os denne betnkning .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , som nstformand for Japan-delegationen beder jeg om ordet og hilser det nye forordningsforslag velkomment , som endelig skaber et grundlggende retsgrundlag for projekterne til fremme af samarbejdet og handelsforbindelserne , ogs selv om det i frste omgang er begrnset til 2005 .
For det frste deler jeg min kollega Manns ros til kommissren for det gode samarbejde , men isr tilslutter jeg mig gruppen af tilstedevrende medlemmers ros til Deres arbejde , fru Mann , for det har ikke vret noget let opgave , og jeg ved , at det er en trekantshandel mellem Kommissionen , medlemsstaterne og Parlamentet .
Man m forsge at finde en fornuftig basis , fordi vi kun kan komme videre i denne sag i fllesskab .
<P>
Jeg tror , at vi med dette nye forordningsforslag har en solid basis for en politisk og konomisk debat med industristaterne .
Derfor vil jeg ikke kun begrnse det til handlen .
Jeg mener , det er vigtigt , at vi beskftiger os mere med industristaterne i Nordamerika , Fjernsten og Australasien og skaber en strre udveksling .
Det er ndvendigt for atter at fremhve Asiens betydning ogs i folks hoveder - og ogs i medlemmernes hoveder .
Jeg tror , der stadig er store forskelle p dette omrde .
Der findes , hvad angr de japanske erfaringer , vldig gode programmer .
Jeg tror , at Executive Training Programme for Japan er et godt eksempel , og det kunne ogs overfres , som det vel ogs nu er pbegyndt i Korea .
Ogs projektet Gateway To Japan som handelsfremmeprojekt er udmrket .
Det kunne andre industrilande overtage .
Omvendt tror jeg , at vi medlemmer br overveje , om vi ikke skulle tage ved lre af lovgivningsorganernes , f.eks. den amerikanske Kongres ' , relationer til det asiatiske omrde , for vores kontakter fra Europa-Parlamentet til Asien er ikke dybe nok .
<P>
Jeg tror alts , at vi her skal tage ved lre og opbygge en tttere dialog mellem det japanske parlament og Europa-Parlamentet , og p samme mde , som det gres i USA p basis af retsgrundlaget , br vi med hensyn til Asien udnytte de samme muligheder .
<P>
Lad mig komme med en lille bemrkning til slut .
Selv om vi har foretaget denne inddeling , til dels p grundlag af erfaringer , p grundlag af de forskellige retsgrundlag , s br vi srge for , at vi arbejder meget differentieret .
Lad mig tage mit omrde Asien , som jeg beskftiger mig meget med .
Jeg tror , at vi politisk og parlamentarisk br styrke ASEM-processen meget mere .
Fr den nste ASEM-konference br vi ubetinget afholde en parlamentarikerkonference .
Alts , uanset hvordan den retlige relation er , br Europa og Asien vokse tttere sammen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Mann med hendes omhyggeligt udfrte arbejde , og det er mig en stor glde at sttte det .
Som fru Mann har understreget og Kommissionen foreslet , ligger betydningen ikke blot i at forenkle Parlamentets arbejde .
Den ligger i , at vi kan foretage en ordentlig evaluering og stemme om , hvilke penge vi bruger p hvilke projekter , sledes at Kommissionen og Parlamentet sammen kan se p , hvordan pengene bliver bedst anvendt , og hvordan vi skal bruge pengene i fremtiden .
<P>
Den vgt , fru Mann har lagt p betydningen af klarhed med hensyn til ansvarsdelingen mellem Fllesskabet og medlemsstaterne inden for eksportfremmeomrdet er ogs meget vigtig .
Der hersker nogen flsomhed omkring dette , og klarhed med hensyn til budgetposten og retsgrundlaget vil ikke blot hjlpe os med at gre vores arbejde p en mere logisk mde , det vil ogs forsikre medlemsstaterne om , at der er en ordentlig ansvarsdeling .
<P>
Jeg vil gerne komme med nogle meget korte kommentarer til to andre sprgsml .
Det gldede mig meget som formand for delegationen for forbindelserne mellem Parlamentet og den amerikanske Kongres , at de transatlantiske lovgiveres dialog fortjente at blive nvnt i budgetbetnkningen .
De ved , kre kolleger , hvor stor vgt Europa-Parlamentet har lagt p denne dialog .
Og fru Manns betnkning nvnte blandt mange andre fremragende projekter Det Europiske Institut i Washington , der stttes af Kommissionen .
Det er blot et , om end fremragende , eksempel p , hvordan samarbejde , og ikke blot finansielt , men ogs politisk , industrielt og handelsmssigt samarbejde kan fre til et meget betydeligt udbytte .
<P>
Det er mig en fornjelse at sttte fru Mann , og da jeg afslutter mit indlg med et sekund i overskud , hber jeg , at jeg vil f et lille bifald for det .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , rede kommissr Patten , denne gang m ogs jeg fravige min sdvane og give fru Mann oprigtig ros .
I lbet af de halvandet r , hvor jeg har fet lov at fungere som medlem af Europa-Parlamentet , har jeg erfaret , at fru Mann har en dyb fortrolighed med i srdeleshed de transatlantiske forbindelser , og ogs denne betnkning er et bevis p dette .
Jeg er da ogs uenig med fru Ahern , som tilsyneladende allerede har forladt salen , om , at betnkningen ikke er tilstrkkelig politisk .
Navnlig indeholder f.eks. begrundelsesdelen nogle meget politiske elementer , som i hvert fald jeg syntes , det var interessant at stifte bekendtskab med .
Partipolitisk er den dog ikke
<P>
Jeg sttter varmt det handlingsprogram , man har vedtaget for at styrke EU ' s og dens medlemslandes flles handelspolitik .
En intensivering af samarbejdet kan endog anses for en tvingende ndvendighed , nr man tager hensyn til de ndringer til artikel 133 , som blev foretaget i Nice , og de utallige indlg , som blev fremfrt i Nice-natten , ogs til fordel for langt mere videregende lsninger .
Jeg tilslutter mig ogs ordfrerens synspunkt om , at sgningen efter en ny mde at gribe tingene an p i forhold til EU ' s handelspolitik burde skrives p dagsordenen efter Nice .
Ordfrerens tanke om globaliseringsprocesser br ligeledes stttes , specielt tanken om en intensivering af den flles konkurrencepolitik , som berrer mit eget udvalg , det vil sige Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Man br ogs sttte opstillingen af en tidsfrist for Kommissionen til at stille forslag til Parlamentet , ligesom man br g ind for anvendelsen af udtrykket sunset i denne forordning .
Faststtelsen af disse datoer m dog ikke betyde , at Kommissionen ikke har forpligtelse til lbende at holde Parlamentet ajour med handlingsprogrammets fremskridt .
<P>
Af aktiviteter , der er indeholdt i forslaget , vil jeg gerne specielt betone de transatlantiske samarbejdsinitiativer med USA .
F.eks. har den transatlantiske forretningsdialog , TABD , s vidt jeg kan se , fungeret godt og haft held til at forebygge handelstvister og til at koordinere synspunkter p omrder , der krver hurtige reaktioner .
Et godt eksempel er Istanbuls World Radio Conference sidste forr .
Handlen over Atlanten er fortsat den globale konomis livsnerve , og man br ikke undervurdere betydningen af samarbejde inden for denne .
Man m huske p , at dette samarbejde i hj grad ogs indeholder et politisk element , som man skabte grundlaget for med den nye transatlantiske dagsorden , der blev underskrevet i 1995 .
Ogs Parlamentet nsker at deltage i dette arbejde og har derfor bestrbt sig p at intensivere sit forhold til USA ' s Kongres gennem den transatlantiske dialog , som ogs fru Read nvnte tidligere .
<SPEAKER ID=161 NAME=" Patten">
Hr. formand , jeg har tidligere i dag deltaget i to forhandlinger om Mellemsten og Middelhavsomrdet , og nu bevger vi os mske nok ind p et noget lettere omrde , men det er alligevel et meget vigtigt emne .
<P>
Lad mig begynde med at takke Parlamentet for den sttte , det har givet dette forslag fra Kommissionen , frst ved at tildele et budget til gennemfrelsen af denne forordning i overensstemmelse med Kommissionens anmodning for 2001 i strrelsesordenen 15,6 millioner euro .
Vi er Parlamentet yderst taknemmelige for dette .
<P>
For det andet vil jeg gerne takke Parlamentet for , som jeg hber , at det vil , enstemmigt at vedtage den favorable betnkning fra ordfreren , fru Mann .
Jeg tager dette som en strk tilkendegivelse af Parlamentets brede opbakning til Kommissionens forslag vedrrende de industrialiserede lande .
M jeg p dette stadium udtrykke min varme taknemmelighed til fru Mann , ja , og ogs til hendes kollega fru Read , for deres konsekvente og konstruktive sttte til udviklingen af vores transatlantiske forbindelser .
Eftersom jeg skal p besg i USA , Canada , Japan og Australien i lbet af de nste tre mneder , glder det mig meget , at vi har gjort dette fremskridt her i aften .
<P>
Vores forbindelser med de industrialiserede lande er blevet betydeligt dybere , ja og bredere , i de senere r .
Vi bevger os vk fra et snvert fokus p handel og henimod mere omfattende forbindelser , der omfatter alt fra flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , justits- og indenrigsanliggender , uddannelse og kultur , miljsprgsml , videnskab og forskning , og noget , som jeg finder srlig vigtigt , udvekslinger fra folk til folk .
<P>
Hvad USA og Canada angr , er disse omfattende forbindelser allerede en realitet , mens andre partnere ssom Japan , Republikken Korea , New Zealand og Australien er ivrige efter at udvikle lignende forbindelser .
Hjrnestenene i disse forbindelser er de flles vrdier og de lignende interesser , vi deler .
<P>
S mens vi p den ene side ser en get eftersprgsel efter et tttere samarbejde med nogle af vores vigtigste partnere , har vi p den anden side manglet de retlige rammer for at kunne flge op p tingene .
Ja , for nrvrende har vi kun et retsgrundlag for aktioner med Canada og Japan .
Sidstnvnte er begrnset til markedsadgangsaktiviteter , og det udlber ved udgangen af dette r .
For USA ' s vedkommende har vi overhovedet ikke noget retsgrundlag , hvilket tvinger os til at gennemfre projekter i henhold til den nye transatlantiske dagsorden som pilotprojekter eller forberedende aktioner , der ikke krver et retsgrundlag , men som er begrnsede i tid til enten to eller tre r .
<P>
Det kommissionsforslag , der er under drftelse , tager sigte p at rette op p denne situation ved at etablere et solidt og flles retsgrundlag , som kan understtte vores forbindelser med de industrialiserede lande .
Et flles retsgrundlag er p sin plads , eftersom vores forbindelser med alle disse lande er baseret p flles vrdier og delte interesser .
Det er ogs p sin plads , fordi det ville gre det muligt for Kommissionen i det ndvendige omfang at udvikle lignende programmer med alle eller nogle af disse lande .
Desuden vil vi , hvis det , som vi har foreslet , forbindes med en eneste budgetpost , have klare administrative fordele .
Vi vil i hj grad ge effektiviteten ved at sigte p stordriftsfordele og skabe optimal fleksibilitet .
En get budgetgennemsigtighed bde for Parlamentet , og m jeg sige ogs for Rdet , vil ogs kunne ns .
<P>
Endelig er et flles retsgrundlag forbundet med en eneste budgetpost i overensstemmelse med Kommissionens politik om at begrnse antallet af sm retsgrundlag og budgetposter .
Jeg vil gerne understrege den betydning , Kommissionen tillgger dette forslag .
Fordelene ved et flles rets- og budgetmssigt grundlag til sttte for vores forbindelser med de industrialiserede lande er klare .
Jeg har tillid til , at vores frste rapport til Parlamentet om resultaterne af gennemfrelsen af denne forordning , som vi vil fremlgge om et par r , vil vre et vidnesbyrd for dette til Parlamentets fulde tilfredshed .
<P>
Lad mig nu vende mig mod de 14 ndringsforslag , der er vedtaget af Parlamentet .
Jeg er glad for at kunne sige , at Kommissionen kan acceptere 11 af dem .
Fru Mann og hr . Ferrer nvnte navnlig ndringsforslag 5 .
ndringsforslag 4 og 5 omhandler ansvarsdelingen mellem Fllesskabet og medlemsstaterne , hvad angr markedsadgang og eksportfremme .
Fru Read pegede p , at medlemsstaterne er meget flsomme over for dette sprgsml .
At acceptere disse to ndringsforslag ville fre til et betydeligt skift vk fra medlemsstaterne og langt videre end , hvad vi blev enige om i forbindelse med reguleringen af Japans markedsadgang for nogle r siden .
Selv om jeg ikke er bange for lejlighedsvist at vre uenig med Rdet , vil jeg frarde vedtagelsen af disse to ndringsforslag .
<P>
Budgetudvalgets ndringsforslag 14 ville vre en fravigelse fra komitologibeslutningen fra 1999 og er derfor heller ikke acceptabel .
Under alle omstndigheder mener jeg , hvad det ndringsforslag angr , ikke , at det er antallet af deltagere ved udvalgsmder , der virkelig br betyde noget for os eller for Parlamentet . Det er , hvor mange af disse der fr deres udgifter refunderet af fllesskabsmidler .
Dette er et horisontalt sprgsml , som der br findes en generel lsning p i stedet for at behandle det i hver enkelt forordning , og jeg hber , at vi kan g videre p det grundlag .
<P>
Jeg vil igen gerne takke ordfreren meget varmt for hendes konstruktive og intelligente hjlp med at udvikle vores forbindelser til nogle af vores nreste venner rundt omkring i verden .
I dette srlige tilflde korrigerer vi en anomali og udjvner en vsentlig klft , som hr . Jarzembowski ppegede for lidt siden .
S jeg takker Parlamentet for dets forstelse , og jeg har tillid til , at det ikke vil tage mig det alt for ilde op , at der er tre af de 14 ndringsforslag , som jeg m frarde .
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Patten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Energieffektivitetsmrkning
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0006 / 2001 ) af McNally for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om et fllesskabsprogram for energieffektivitetsmrkning af kontor- og kommunikationsudstyr ( KOM ( 2000 ) 18 - C5-0061 / 2000 - 2000 / 0033 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=164 NAME="McNally">
Hr. formand , denne betnkning vedrrer forslaget til Den Europiske Unions vedtagelse af det amerikanske Energy Star-program , som det finder anvendelse p kontor- og kommunikationsudstyr .
Dette , kolleger , er mske nok ikke den mest sexede titel p denne uges dagsorden , men den er direkte forbundet med vores planets fremtid og muligheden for endnu mere katastrofale vejrfnomener , massebevgelser af mennesker og drlig hst .
<P>
Der br sttes en stopper for vores uansvarlige og dsle energianvendelse med de deraf flgende emissioner af CO2 og andre miljrisici .
Ironisk nok er det i USA , hvor Energy Star-ordningen har sin oprindelse , at vi for nylig har oplevet det absurde syn med strmafbrydelser i Californien , i alt vsentligt som flge af den utrolige forgelse i anvendelsen af computere og andet kontorudstyr med det ledsagende behov for klimaanlg inden for nogle rammer bestende af ret s bizar og uklog liberalisering .
Det ville have set endnu vrre ud uden Energy Star-programmet .
<P>
Denne ordning , som er frivillig , blev indfrt i 1992 og er nu meget udbredt .
Den er blevet officielt indfrt i f.eks. Australien og Japan .
Medlemmerne har mske set Energy Star-logoet p computere kbt i EU , selv om det endnu ikke betyder noget , eftersom teknologien skal aktiveres srskilt , hvilket kun gres i USA .
<P>
Her i aften drfter vi forslaget til en forordning , som vil gennemfre den aftale mellem USA og EU , som vi skal stemme om i nste mdeperiode .
Det er en frivillig ordning , og man hber , at man fra nu af og indtil 2015 vil kunne n op p besparelser p 10 terawatt-timer og 5 millioner t CO2-emissioner i EU gennem denne ordning .
<P>
Jeg vil nu bevge mig ind i science fiction-verdenen og forklare , at computere for at vre energieffektive m g i dvale , men de skal vgne op jeblikkeligt , nr dette krves .
Nr de er i dvale , nedskres deres elektricitetsforbrug i gennemsnit fra 100 watt til 5 watt .
Hvis man ser p antallet af computere i hjem , skoler , p arbejdspladser osv. vil man kunne forst , hvordan besparelserne lber op ved disse maskiners gode svnvaner .
Hidtil har Den Europiske Union fremstillet sine egne energieffektivitetsstandarder , der ofte var obligatoriske , og Europa-Parlamentet har taget sit ansvar som medansvarlig for lovgivningen alvorligt her med at se til , at sdanne standarder er tilstrkkeligt strenge .
Derfor vil Parlamentet have meget alvorlige forbehold , nr det glder om at vedtaget denne amerikanske Energy Star-ordning , hvis det skulle vre vores eneste foranstaltning , og navnlig hvis der ikke var nogen bestemmelser i aftalen om en regelmssig gennemgang af resultaterne med det forml naturligvis altid at vre p forkant med de relevante teknologier .
<P>
Det er imidlertid heldigvis ikke tilfldet , og Kommissionen skal gives befjelser til at forhandle forbedringer af de tekniske specifikationer .
Og vi har gjort det ret s klart for de amerikanske myndigheder i en tillgsskrivelse til aftalen , at Europa-Parlamentet , som ville have vret medansvarlig for lovgivningen sammen med Rdet i tilflde af lignende foranstaltninger p europisk plan , vil blive hrt af Kommissionen i sprgsml vedrrende de tekniske specifikationer .
<P>
I ndringsforslagene til min betnkning gr vi det klart , at yderligere foranstaltninger helt bestemt er ndvendige , herunder den soleklare foranstaltning , der gr ud p at slukke for maskinerne nogle gange og udtage srlige ineffektive maskiner fra markedet , enten frivilligt eller om forndent ved hjlp af lovgivning .
<P>
Jeg er ret sikker p , at Rdet vil se det kloge i disse ndringsforslag og i den regelmssige og tidligere overvgning af Energy Star-ordningen som n , men kun n , komponent i vores handlingsplan for energieffektivitet .
Vi mener , at det gldende retsgrundlag er det rette , og vi slutter op om Kommissionen og dens forslag .
<P>
Som ordfrer vil jeg gerne takke Kommissionen for dens samarbejde og hjlp , og jeg vil naturligvis takke mine kolleger , og navnlig fru Mller , som udarbejdede en meget nyttig udtalelse fra Miljudvalget .
Vi hber alle , at Energy Star-ordningen vil blive en succes , og vi glder os til at se computere over hele Europa g i dvale p det rette tidspunkt .
<SPEAKER ID=165 NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , kre kolleger , generelt m man sttte Kommissionens forslag om en forordning om det frivillige mrkningsprogram , og fru McNally har fremlagt en meget god betnkning om det .
Energieffektivitetsmrkningen er efter min mening et vigtigt markedskonomisk instrument til at fremme sparsommelige kontormaskiner .
Strmbesparende standbyudstyr skal stttes ved hjlp af Energy Star-mrket .
Man skal ikke undervurdere energibesparelsespotentialet i dette udstyr , og med mrket sender vi i Den Europiske Union et rigtigt signal om mere sparsommelig omgang med energi .
<P>
At spare energi er ogs ensbetydende med at reducere udledningen af CO2 , som det er aftalt i klimaaftalen .
Jeg betragter det ogs som en stor fordel , at dette system nu anvendes praktisk talt i hele verden inden for kontorudstyr .
Den Europiske Union har dermed et flles mrkningssystem ikke bare med USA , men indirekte ogs med Japan og flere andre stater .
P den mde tager vi hjde for det globale marked . Det hjlper med til at nedbryde handelshindringer .
Isr telekommunikations- og edb-omrdet synes at vre vigtigt i denne forbindelse .
<P>
I forbindelse med oprettelsen af et Energy Star-kontor i Den Europiske Union anser jeg det for helt ndvendigt , at det ikke kun er interesserede aktrer , der bliver aktive her , men ogs nationale eksperter i energipolitik , som sledes ogs helt klart kan reprsentere de nationale interesser .
Energy Star-kontoret skal hvert r udarbejde en rapport om markedsgennemtrngningen for produkter , som brer Energy Star-mrket .
P grund af den tekniske udvikling inden for edb- og telekommunikationsudstyr betragter jeg rlige afstningstal som passende .
Kun p den mde kan det sikres , at kun udstyr , hvis energieffektivitet er markant hjere end markedsgennemsnittet , fr mrket .
P denne baggrund beder jeg Dem sttte min udtalelse , som er vedlagt denne betnkning , og som blev vedtaget som helhed i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne tilslutte mig takken til ordfreren , fru McNally , men ogs til ordfreren for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , fru Emilia Mller .
Energibesparelser og reduktion af drivhusgasser som CO2 er vigtige ml for Den Europiske Union .
Det er ikke altid , man kan n disse ml uden anstrengelse og uden at renoncere p komforten , men nogle gange er det helt enkelt .
Nogle gange skal man bare bruge de tekniske muligheder , som allerede findes , og nogle gange mangler den politiske vilje til at gre det helhjertet .
<P>
11 % af strmforbruget i mit land , Tyskland , i de private husholdninger skyldes standbytab .
Hvis man tager private og offentlige omrder med , er det i alt 20 terawatt-timer om ret , det svarer til produktionen fra to store kraftvrker , som vi simpelthen bruger til ingenting !
Apparatet skal alts ikke yde noget , og alligevel bruger det strm .
Det nemmeste ville naturligvis vre at slukke for apparatet , nr man ikke bruger det , som fru McNally ogs allerede har nvnt .
Det er en lsning p mange omrder . F.eks. for fjernsynets vedkommende burde man offentligt reklamere mere for det .
Men p nogle omrder kan apparaterne slet ikke slukkes mere , og netop inden for edb-omrdet er det ndvendigt , at de netop , som fru McNally siger , falder hurtigt i svn og vgner hurtigt op igen , da man mange gange har brug for computeren hurtigt og ikke vil vente p , at den starter langsomt op .
<P>
Her er der tekniske problemer , men disse problemer kan man ogs lse teknisk , uden at der forbruges energi .
Der findes nye innovative lsninger , som kan reducere stand-by-tabene til nsten nul , man skal bare installere dem .
Teknisk er det ikke noget problem lngere .
Derfor er det godt , at vi her diskuterer Energy Star og udmrker udstyr , som udnytter disse nye tekniske muligheder og er meget effektive .
Det er rigtigt , og derfor sttter PPE-DE-Gruppen Kommissionens forslag og McNally-betnkningen .
<P>
Jeg tror imidlertid ikke , at det er nok i sig selv .
Da jeg som skyggeordfrer for PPE-DE-Gruppen overtog ansvaret , stillede jeg sprgsml til eksperterne i de forskellige organisationer , ngo ' erne , ministerierne , Kommissionen , men jeg spurgte ogs folk , som har med emnet at gre til daglig , f.eks. en computerforhandler , som jeg kender .
Jeg spurgte ham : " Hvad mener du om Energy Star ? " Han svarede : " Det er en god ting .
I starten var der tekniske problemer , computerne faldt ganske vist i svn , men de vgnede ikke hurtigt nok op igen .
Nu har vi lst alle de tekniske problemer , men der er ikke en sjl , der interesserer sig for , om en computer har en Energy Star eller ej . Det er ikke noget salgsargument !
" Derfor br vi overveje , om vi kun skal anvende det princip , som vi foreslr her , nemlig at udmrke meget effektivt udstyr positivt , eller om man ikke ogs skulle lade det meget drlige udstyr , som er meget ineffektivt , forsvinde fra markedet , ganske enkelt ikke tillade det lngere efter en overgangstid .
Det tror jeg ogs , vi m overveje - det er ogs med i McNally-betnkningen - og s ville vi have et dkkende koncept for energieffektivitet p dette omrde .
Derfor beder jeg Dem stemme for disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker varmt fru McNally for et godt arbejde , da sagen er meget vsentlig .
Det er vi alle enige om .
Tidens trend inden for sprgsmlet om energieffektivitet er imidlertid ikke altid den bedst mulige .
F.eks. for husholdningsapparaters vedkommende burde mlet vre , at man skulle kunne slukke fuldstndigt for alle strmforbrugende kredslb .
Men dette er ikke muligt i alle tilflde . On / off-knappen mangler ofte p de moderne apparater , som det ogs tidligere er blevet ppeget , hvorfor det er ganske umuligt at slukke fuldstndigt for apparatet , selv om forbrugeren skulle nske det .
Mange apparater har en lille rd lampe , som brnder hele tiden for at vise , at der fortsat er en strmkreds tndt , og at apparatet ogs forbruger en vis mngde energi .
Hvis man tnker sig , at et sdant apparat i husholdningen forbruger en undvendig watt-time , lber dette forbrug meget hurtigt op .
Med 1000 apparater nr man allerede op p en kilowatt-time og med 1.000.000 op p en megawatt-time , hvorved man allerede taler om en betragtelig stor mngde .
P den ene side er standbyfunktionen dog en positiv ting , nr f.eks. rumluft skal varmes op .
I Unionens nordlige omrder varmer man vrelser og huse op , og den varme , apparater og gldelamper frembringer , sparer sledes en for udgifter til opvarmning .
Men p den anden side fordobles de udgifter , standbyfunktionen medfrer under varmere forhold , specielt i Unionens sydligere lande , hvor rumluften skal kles ned maskinelt .
<P>
Det flles ml br vre at fremme anvendelsen af mere energieffektiv teknologi , f.eks. burde man altid undg brugen af gldelamper , hvis de i et apparat kunne erstattes af f.eks. lysdioder .
Man m ogs koncentrere sig mere om at informere forbrugerne .
En forbruger har svrt ved at forst , at et apparat , som er billigt at kbe , men som er en " energisluger " , kan blive dyrt med tiden .
Energieffektivitetsmrkerne skal standardiseres sledes , at alle forbrugere fra brn til ldre kan forst , hvor meget energi et apparat bruger .
Informationen skal vre i populr form .
Kun at tale om watt siger ikke en stor del at menneskene noget .
Producenterne af apparater skal bl.a. i brugsanvisningerne forklare , hvorledes man kan spare energi med apparatet .
<SPEAKER ID=168 NAME="De Palacio">

Hr. formand , jeg vil indlede med at takke fru McNally for hendes glimrende betnkning , og jeg vil ogs gerne takke Parlamentet for dets brede sttte til dette forslag , der efter Kommissionens mening vil bidrage meget til forbedring af energieffektiviteten og dermed kontrol af eftersprgslen , der er et af de aspekter , som iflge grnbogen er et nglesprgsml i forbindelse med forsyningssikkerhed .
En af faktorerne er sprgsmlet om at forbruge mindre , at bruge mindre ved at udnytte det , vi har , bedre .
Jeg vil ogs takke fru Mller for hendes udtalelse p vegne af Miljudvalget .
<P>
Det er ndvendigt med en vsentlig forbedring i effektiviteten af slutbrugen af elektricitet for at opfylde Den Europiske Unions forpligtelse til at nedbringe CO2-emissionerne inden 2010 .
Kontorudstyr str for en stor procentdel af energiforbruget i servicesektoren og giver store muligheder for energibesparelse .
Kommissionen har foreslet Energy Star-programmet netop som en grundlggende foranstaltning til nedbringelse af kontorudstyrs energiforbrug , hvilket supplerer de foranstaltninger , der er truffet i andre slutbrugssektorer ssom sektoren for elektriske husholdningsmaskiner og belysningssektorerne .
<P>
Kommissionen har arbejdet med indfrelsen af dette program siden 1994 med fuld sttte fra Fllesskabets erhvervsliv og uafhngige eksperter .
Energy Star-programmet er frivilligt og benytter et markedsinstrument i form af et kvalitetsmrke , der giver mulighed for at finde frem til de produkter , der markedsfres , og som er de mest effektive med hensyn til energiforbrug .
<P>
Med programmet indfrer Kommissionen desuden ikke blot et program for mrkning af kontorudstyr - som har vret en stor succes de steder , hvor det er blevet indfrt - og en effektiv foranstaltning til nedbringelse af CO2-emissionerne , den fr ogs mulighed for at vre med til at indfre en standard , der de facto er ved at f international udbredelse .
Det , vi gr , er vigtigt , ikke bare for os , men for dets udbredelse andre steder i verden .
Derfor er det efter min mening ndvendigt , at vi bidrager til og sammen med USA ogs deltager i det ledende arbejde p internationalt plan .
<P>
Hr. formand , jeg ved godt , at Parlamentet ikke var srlig tilfreds med de procedurer , der er blev fulgt ved denne aftales underskrivelse og indgelse .
Vi har imidlertid vret ndt til at flge procedurerne i traktatens artikel 300 , og det glder mig at se , at Parlamentet mener , at fordelene ved aftalen er vigtigere end den form for uoverensstemmelser .
Desuden har vi , som Parlamentet har anmodet om gennem en tillgsskrivelse til aftalen , informeret den anden part , det vil sige USA .
Vi vil holde Parlamentet orienteret om revisionen af de tekniske specifikationer , et sprgsml , som fru McNally har gjort opmrksom p , og som vi er helt enige i .
<P>
Mine damer og herrer , jeg kan fortlle Dem , at vi kan acceptere alle de ndringsforslag , som Parlamentet har stillet , undtagen ndringsforslag 9 .
Kommissionen er enig i , at det er ndvendigt at flge udviklingen i kontorudstyrs energieffektivitet , men vi mener ikke , at det er ndvendigt at forlange , at der oprettes en speciel enhed , som det foresls i ndringsforslaget , bl.a. fordi vi ikke fr flere ressourcer af den grund .
Derfor anmoder jeg Dem om at tage dette punkt op til fornyet overvejelse , for jeg tror , at vi , hvis det ndringsforslag ikke medtages - hvilket er helt op til Parlamentet - kunne vedtage forslaget under frstebehandlingen og dermed g hurtigere frem .
Tnk p det .
Jeg forsikrer Dem for , at vi ikke kan f flere ressourcer , og det fr til syvende og sidst ingen praktisk betydning .
<P>
Vi accepterer derimod i princippet ndringsforslag 5 , 11 og 15 .
Hvad angr ndringsforslag 11 og 15 , accepterer vi , at Kommissionen skal forelgge en rapport for Rdet og Parlamentet , selv om Kommissionen mener , at det er mere passende efter tre r i lighed med vores frste evaluering af Energy Star-programmet .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har gjort rede for vores holdning .
Jeg vil igen takke alle de medlemmer , der har fremkommet med indlg , og isr fru McNally for hendes fremragende arbejde , og jeg har tiltro til , at vi alle sammen bliver enige hurtigst muligt og gerne under frstebehandlingen .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Anerkendelse af erhvervsuddannelser
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0012 / 2001 ) af Wieland for Udvalget om Retlige Anliggender og det indre marked om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 89 / 48 / EF og 92 / 51 / EF om den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 77 / 452 / EF , 77 / 453 / EF , 78 / 686 / EF , 78 / 687 / EF , 78 / 1026 / EF , 78 / 1027 / EF , 80 / 154 / EF , 80 / 155 / EF , 85 / 384 / EF , 85 / 432 / EF , 85 / 433 / EF og 93 / 16 / EF om flgende erhverv : sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje , tandlger , dyrlger , jordemdre , arkitekter , farmaceuter og lger ( C5-0680 / 2000 - 1997 / 0345 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=171 NAME="Wieland">
Hr. formand , mine damer og herrer , kolleger , fru McNally sagde fr , at hendes betnkning handlede om et emne , som ikke var srlig sexet .
Jeg tror , at betnkningerne bliver mindre og mindre sexede , jo senere det bliver , uden at jeg dermed til trde hr . Ferri for nr , som er p programmet bagefter .
<P>
Med det foreliggende direktivforslag ndres og suppleres i alt 10 direktiver , som for nogles vedkommende gr helt tilbage til 1977 .
Formanden har forret mig lidt taletid ved p forhnd at remse de omtalte erhverv op .
Hvorfor har vi behandlet denne betnkning s omhyggeligt , endda i en forligsprocedure , som har krvet tid og krfter , selv om nogle mske vil sige , at medlemmerne opfrer sig , som om de skulle vlte verden , men i grunden er det ikke andet end detaljer ?
Hvorfor har vi med stort og bredt flertal insisteret p denne forligsprocedure ?
Det er der isr tre grunde til .
<P>
For det frste drejer det sig i bred forstand om sundhedserhverv , bortset fra arkitekten og dyrlgen .
I det normale liv kan man , hvis der opstr en skade , forlange skadeserstatning , men et menneske er ikke nogen Golf , Skoda eller Citron , som man bare kan kre hen til mekanikeren eller mske til en hobbymekaniker , som fusker lidt .
I disse tilflde findes der skadeserstatning , s skaden kan blive erstattet .
P sundhedsomrdet er det som regel ikke muligt at erstatte en skade .
Derfor findes der erstatning for svie og smerte .
Fra min advokatpraksis kender jeg ikke en eneste , som ikke gerne ville have givet den erstatning tilbage igen , hvis han til gengld kunne have gjort sin helbredsskade ugjort .
<P>
Lad mig komme med en lille sidebemrkning .
Jeg tror , at hele denne proces ogs er et smukt eksempel p , at Rdet fremover burde holde offentlige mder , for mange af de ting , der er blevet drftet her , ville have interesseret borgerne fra Grkenland til Irland og fra Italien til Finland meget , og de ville have tnkt , hvad er det dog , min regering fremfrer , vi vil have en bedre beskyttelse !
Derfor er der s stor en interesse for disse ting .
<P>
For det andet , og det er overgangen til det andet punkt , har vi det indre marked .
Vi har en interesse i , at en eksamen i kraft af den frie bevgelighed for personer og tjenesteydelser kan anvendes , uanset hvor denne eksamen er taget .
S har medlemsstaterne og borgerne naturligvis p den anden side en interesse i for det frste at sprge den , som umiddelbart efter eksamen pakker sin rygsk og vil rejse til en anden medlemsstat , hvad det egentlig var for en uddannelse .
I det andet tilflde , hvis nogen 10 eller sgar 30 r efter sin eksamen siger , nu vil jeg rejse til en anden medlemsstat , har borgerne og de modtagende medlemsstater en interesse i at vide , hvad dette menneske egentlig har foretaget sig i rene efter sin eksamen .
Har han videreuddannet sig ?
Er han p omgangshjde med udviklingen ?
<P>
S kommer jeg til det tredje motivationspunkt .
Parlamentet har en strk interesse i , at vi producerer lselige tekster .
Jeg har allerede antydet , at jeg er jurist .
Da jeg lste mig ind i hele denne historie , m jeg sige , at jeg gik fra den ene katastrofe til den anden .
Det , vi producerer her , er i grunden dataaffald til den interesserede offentlighed .
Fremover m vi vre hurtigere til at producere konsoliderede tekster .
Ud fra denne buket af motivationer har Parlamentet med bredt flertal vedtaget 11 ndringer , og det eneste , jeg fortrd , da vi startede p forligsproceduren , var , at jeg ikke havde bedt om en undersgelse af flertallet , for den ville have vist , at vi var over 400 kolleger , som stemte for .
<P>
Min tak glder derfor ogs fru Gebhardt , som jeg har arbejdet tt sammen med , som har vret med til at sammentmre dette brede flertal , og som havde tillid , selv om vi i forligsdelegationen var tre kolleger fra PPE-DE , fordi det nu engang blev sdan p grund af Parlamentets regler .
Jeg vil ikke trtte Dem med detaljer - gennemfrelsesfrister , krav om uddannelser , som er erhvervet i tredjelande , ndring af ordet " lignende " til " ligevrdig " og den afsluttende eksamen for den italienske apotekeruddannelse .
<P>
Jeg vil ganske kort nvne tre grundlag .
For det frste har Kommissionen erklret , at den fremover vil producere konsoliderede tekster .
Jeg kan kun opfordre alle ordfrere til for deres omrder at krve , at dette sker hurtigt .
For det andet er der emnet livslang uddannelse .
Det er ikke nok , at vi taler om det , vi m ogs krve det .
Jeg tror , det er et godt kompromis , vi har lavet .
Af subsidiaritetsgrunde har vi ikke produceret nogen lovgivning , men det lykkedes os at komme igennem med vores meninger i begrundelserne .
Og endelig har vi for det tredje forlnget uddannelsestiden for alment praktiserende lger til tre r .
Her har Frankrig givet sig og forlnget fra to og et halvt til tre r , mens vi har givet medlemsstaterne Belgien og Finland den indrmmelse , at denne specielle type med en lngere grunduddannelse ogs kan accepteres .
<P>
Derfor kan jeg sige Dem , at vi har opnet et godt forligsresultat , og jeg beder Dem stemme for .
Jeg vil imidlertid ogs med en enkelt stning fortlle Dem , at vi dybt beklager , at Kommissionen desvrre ikke var p vores side fra starten p de punkter , som vi havde krvet , og hvor Rdet gav sig til sidst .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger p aftenholdet , hvis man vil yde et godt stykke arbejde inden for politik , m man have vilje og tlmodighed til ikke kun at springe over , hvor grdet er lavest .
Hr . Wieland har begge dele i stort ml .
Derfor var det med ham som ordfrer og med de vrige kolleger nsten en fornjelse at arbejde hen mod det forligsresultat , som nu foreligger .
Vi kan godt tillade os at vre lidt stolte af det .
For frste gang er det nemlig lykkedes at forankre noget i europisk lovgivning , som man i reglen kun prdiker om .
Jeg tnker p ndvendigheden af livslang uddannelse .
<P>
P det medicinske omrde har vi fremover ikke kun regler og kriterier for anerkendelse af diplomer , eksamensbeviser og andre kvalifikationsbeviser .
Nu siger vi for frste gang , at det ikke er nok med en bestet eksamen , det skal fortsttes derefter , srligt af hensyn til patienterne , men ogs i lgernes og plejepersonalets egen interesse .
<P>
Livslang uddanelse sidelbende med udvelsen af erhvervet er srlig vigtig inden for det medicinske omrde , set i lyset af den meget hurtige tekniske og videnskabelige udvikling .
Men vi m ikke stille os tilfreds med , at det nu str i dette anerkendelsesdirektiv .
Vi br tvrtom med vores lovgivning bidrage til , at denne frste succes og dermed den livslange uddannelse bliver en brende sjle i arbejdslivet for alle mennesker i Europa .
<P>
Lad mig komme ind p endnu et punkt , som altid har optaget mig i forbindelse med anerkendelse af erhvervsuddannelser .
Jeg vil formulere det som et sprgsml , som heller ikke er blevet besvaret med dette direktiv . Hvorfor har vi s svrt ved at anerkende uddannelser , hvis de er taget uden for Den Europiske Union ?
Dette sprgsml plager mig , nr jeg ser , hvordan vi globaliserer markederne og lader kapitalen vagabondere .
Varer og penge kan vores borgere tage med hjem fra hver en afkrog i verden . Men den helt personlige formue i form af erhvervsmssig viden og evner kan ikke overfres frit .
Her er der noget galt .
Det m ndres hurtigt !
<P>
Derfor beder jeg Kommissionen stryge to argumenter i forbindelse med forberedelsen af kommende anerkendelsesdirektiver .
For det frste at det kun vedrrer et lille antal EU-borgere .
For det andet at traktaten kun giver et begrnset retsgrundlag .
De skal se , s gr det meget bedre .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne slutte mig til mine kolleger og takke ordfreren for hans vedvarende og flittige arbejde med dette sprgsml , som mske ikke kommer til at prge avisernes forsider , men som er yderst vigtigt for alle de mennesker , som vi reprsenterer her i Parlamentet .
Navnlig de omrder , som vi taler om i nrvrende vifte om anerkendelse af uddannelser , er omrder , hvor vi har oplevet store mangler i EU i den seneste tid .
Der er ogs blevet peget p tilflde , hvor der blev opstillet barrierer , og hvor folk , som nskede at bevge sig fra en medlemsstat til en anden , ikke kunne f deres uddannelse anerkendt .
<P>
Et af de vigtigste sprgsml , der er rejst i drftelserne i forbindelse med forligsproceduren og ogs inden for betnkningen selv , er at afklare noget af den anvendte ordlyd .
Der er bl.a. tale om er erstatte ordet " lignende " med ordet " kvivalent " .
Jeg beskftiger mig for nrvrende med en sag i Irland , hvor en person , der er uddannet fysioterapeut i en medlemsstat , ikke kan f sin uddannelse anerkendt i Irland p grund af det formelle akademiske aspekt , selv om arbejdserfaring i alle andre lande i Den Europiske Union anerkendes som kvivalent med den akademiske uddannelse .
<P>
Herudover er det ogs ndvendigt , nr lovgivningen frst er vedtaget p europisk plan , at sikre , at medlemsstaterne strengt hndhver den og bner op for de muligheder , der findes .
Alt for ofte har vi set skjulte barrierer blive etableret for at forhindre folk fra et eller andet erhverv i at flytte til et andet land for at udve dette .
Hvis vi virkelig skal have held til at f frt iden om det indre marked ud i livet , og hvis vi virkelig skal leve op til principperne om den frie bevgelighed for personer , m vi nedbryde disse barrierer , som vi kan se ikke s meget befinder sig p EU-institutionsplan , men rent faktisk p medlemsstatsplan , ja , og i nogle medlemsstater er det visse enkelterhverv , der skaber dem .
Vi har brug for en streng hndhvelse af al lovgivning , sledes at mange klager kan behandles hurtigt .
<P>
Jeg vil anbefale denne betnkning for Parlamentet og bede det om at sttte den .
<SPEAKER ID=174 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , p vegne af Kommissionen vil jeg gerne takke de rede parlamentsmedlemmer , som har deltaget i forhandlingen i aften , for alt det gode arbejde , de har udfrt . Jeg vil isr nvne hr .
Wieland som den , der har udarbejdet betnkningen , og som har frt hele processen til en god afslutning . Kommissionen er meget glad for , at Rdet og Parlamentet er blevet enige .
<P>
Kommissionen kan leve med resultatet , som har til forml at gre anerkendelsen af eksamensbeviser nemmere og at forbedre retssikkerheden .
Hermed har Parlamentet sammen med Rdet opnet et resultat , som har betydning for alle , som sger arbejde et andet sted i Europa med eksamensbeviserne i hnden .
Det er vsentligt for arbejdstagernes mobilitet , og det er meget vigtigt .
<P>
Som sagt vil jeg isr gerne takke hr . Wieland , men ogs de andre medlemmer , som har samarbejdet med ham , for alt det gode arbejde , som de har udfrt for at opn denne aftale .
Generelt , hr. formand , takker jeg Parlamentet for det frugtbare samarbejde med bde Rdet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Mange tak for venligheden , hr . Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Tvrfaglig gruppe vedrrende organiseret kriminalitet
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0398 / 2000 ) af Ferri for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om rapport fra Den Tvrfaglige Gruppe vedrrende Organiseret Kriminalitet - Flles aktion vedrrende gensidig evaluering af , hvordan de internationale forpligtelser med hensyn til bekmpelse af organiseret kriminalitet udmntes og efterleves i de enkelte medlemsstater ( 10972 / 2 / 99 - C5-0039 / 2000 - 1999 / 0916 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=177 NAME="Ferri">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , kre hr . Wieland , denne betnkning kunne godt vre mere sexet , for retssystemet er som regel ngent , og ellers prver man i det mindste p at klde det af til skindet , s det ikke fungerer .
Jeg tror faktisk , at dette forslag til beslutning kan vre det frste skridt , som er ret operativt og betydningsfuldt , eftersom det tager sigte p noget konkret .
Jeg vil dog gerne starte med en bemrkning om medlemsstaterne , nemlig at de - ofte p grund af en misforstet opfattelse af deres befjelser - forsger at hindre det , der kan se ud som en afgivelse af suvernitet p navnlig det strafferetlige omrde .
Det er sledes ikke let at forene EU ' s suvernitet og medlemsstaternes suvernitet p dette omrde .
<P>
Medlemsstaternes indfrelse af det gensidige evalueringssystem , der var taget hjde for i den flles handlingsplan fra Amsterdam af 1997 , er - ganske vist med en lille forsinkelse - trdt i kraft , og det giver os et forelbigt billede .
Man har udvalgt de fem frste lande , nemlig Danmark , Irland , Grkenland , Luxembourg og Nederlandene , og der er blevet oprettet et udvalg bestende af tre eksperter .
Det land , der undersges , reprsenteres ikke i udvalget af en ekspert , og derfor kan man sige , at der er ret stor handlefrihed .
<P>
Med denne frste vurderingsrapport kunne man frst og fremmest konstatere , at der ofte er en strk politisk indblanding i retssystemet , navnlig nr det glder anmodningerne om gensidig retshjlp ved hasteforanstaltninger , beslaglggelse af ejendom og ransagninger , og dette sker p forskellige mder , enten ved justitsministerens mellemkomst eller ved andre retsmyndigheders mellemkomst end den , anmodningen er rettet til , osv .
<P>
Man bemrkede selvflgelig ogs nogle positive aspekter , f.eks. Nederlandenes edb-system , det skaldte KRIS , der blev anvendt som model .
I dag str vi naturligvis over for en organiseret kriminalitet , som er meget mere avanceret , og som benytter sig af hjteknologiske metoder .
Teknikkerne har ndret sig , og derfor er det ogs ndvendigt at finde andre mder at bekmpe kriminaliteten p .
<P>
Rapporterne om Italien , Belgien , Spanien og Finland er allerede klar , men kun uofficielt og ikke officielt .
Forhbentlig bliver der dog en kontrol med dette vurderingssystem , som i fremtiden br overlades til Domstolen .
Det er et nske , som ogs Parlamentet har givet udtryk for ved forskellige lejligheder .
<P>
I virkeligheden tager dette forslag isr sigte p at understrege , at det er ndvendigt med nogle harmoniseringsbestemmelser .
Tnk f.eks. p den dobbelte strafbarhed , der ofte forsinker rettens almindelige og hurtigere forlb , eller tnk p en forbrydelse , der er forldet i en af medlemsstaterne , men ikke i de andre .
Det forholdt sig f.eks. sdan , at Luxembourg ngtede at efterkomme de anmodninger , der blev fremsat af retsmyndigheden i et andet land , fordi forbrydelsen var forldet iflge Luxembourgs nationale lov .
Der er sledes forskellige vanskeligheder , som vi skal overvinde , ellers ender det nemlig med , at retssamarbejdet kun kommer til at foreg p papiret .
<P>
For at gennemfre det i praksis foreligger der allerede et andet beslutningsforslag om gensidig anerkendelse af endelige domme og kendelser .
Det mindede jeg ogs om i dette forslag til beslutning for at f en samlet oversigt og en komplet pakke af aktioner , der netop tager sigte p at gre dette retssamarbejde mere funktionelt .
Vi er alle klar over , at det er ndvendigt med et elektronisk register og et dokumentationscenter , i det mindste over endelige domme og kendelser og i det mindste p fllesskabsplan .
Det er klart , at det ville vre meget hensigtsmssigt , hvis vi snart kunne f en oversigt over endelige domme og kendelser over tiltalte eller dmte p mere end europisk plan , men dette elektroniske register ville allerede vre et godt udgangspunkt , og det burde ikke vre helt umuligt , eftersom man med IT-systemerne i dag burde kunne n frem til nogle forholdsvis hurtige og vsentlige resultater .
<P>
I forslaget til beslutning giver vi ogs udtryk for nsket om en ret hurtig indsats fra Eurojusts side - hvilket vi allerede har konstateret ved forskellige lejligheder - og ikke mindst fra den skaldte offentlige europiske anklagemyndigheds side . Det er denne europiske offentlige anklagemyndighed , der - i det mindste nr det glder alvorlige forbrydelser som organiseret kriminalitet , elektronisk kriminalitet , korruption og mafia - reelt skal vre toneangivende for hele EU .
Man nsker sledes ogs et samarbejde med retsmyndighederne , de offentlige anklagere og dommerne i de forskellige medlemsstater , som herefter bliver en del af den europiske offentlige anklagemyndighed som en sttte for de forskellige lande .
<P>
Der er kort sagt tale om et forslag , der tager sigte p at sttte det europiske retlige netvrk og den skaldte " gode praksis " .
Jeg vil gerne understrege dette , for nr det kommer til stykket , bestr sund fornuft og god praksis navnlig i , at anmodningerne gr direkte videre fra den ene dommer til anden .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , den mlstning , som vi har sat os , er at skabe et stort europisk rum for frihed , sikkerhed og retfrdighed , hvor de europiske borgeres sikkerhed og bekmpelsen af den organiserede kriminalitet skal styrkes .
Som opflgning p det , der blev besluttet i Tampere , m der hurtigst muligt ske en tilnrmelse mellem landenes lovgivning , hvad angr de strafferetlige overtrdelser og sanktioner i relation til organiseret kriminalitet , hvilket betyder , at vi skal koncentrere vores indsats om at f vedtaget flles definitioner , anklager og sanktioner , der kan skabe en tilnrmelse af lovgivningen i straffesager .
<P>
Denne ordning for gensidig evaluering , som hr . Ferri har behandlet , og som udgr kernen i den fremragende betnkning , som han har udarbejdet for Udvalget om Borgernes Friheder , blev indfrt p grundlag af handlingsplanen mod organiseret kriminalitet vedtaget i juni 1997 i Amsterdam .
Den kan i sig selv betragtes som et vsentligt fremskridt , som er blevet styrket ved oprettelsen af et europisk retligt netvrk og andre initiativer , der er gennemfrt for at modernisere og effektivisere systemerne til forebyggelse og bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
<P>
I forbindelse med denne evalueringsordning kan man , selv om Rdet ved afslutningen af en fuld evalueringsrunde - det vil sige tre r , med fem lande pr. r - skal vedtage passende foranstaltninger , kun bifalde , at nogle medlemsstater har truffet beslutning om at fremskynde de mest pkrvede reformer og forbedringer i deres retsorden p grundlag af disse vurderinger .
Vi venter alle spndt p , at resultaterne fra evalueringerne af de resterende lande fremsendes snarest , herunder vedrrende mit eget land , Portugal .
<P>
Jeg glder mig over , at det emne , der er valgt for den frste evalueringsrunde , er forsinkelser i forbindelse med gennemfrelsen af ordningen for gensidig retshjlp og behandlingen af hasteanmodninger om beslaglggelse af formuegoder med srligt henblik p tilflde , hvor der er tale om organiseret kriminalitet .
Det er srlig godt , at problemet med forsinkelserne er taget med .
Vi ser nemlig med bekymring , hvorledes forsinkelser i retsvsenet bliver stadig lngere og stadig hyppigere , og vi ved jo , hvor belastende det er .
Retfrdighed , der trkker ud eller frst sker fyldest sent , ender altid med at blive en uretfrdighed .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Keler">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , p min gruppes vegne sttter jeg ordfrerens analyse , konklusioner og overvejelser , men jeg deler ogs hans bekymring over de problemer , som den tvrfaglige gruppe har peget p . Jeg takker hr .
Ferri for hans arbejde .
I EU findes der 15 forskellige straffelove , en mangfoldighed af politiapparater , som til dels konkurrerer indbyrdes , og 15 retssystemer , som alle er dybt prget af deres egen mentalitet , tradition og kultur .
Indtil vi nr frem til den nskvrdige standardisering af strafferetssystemerne i EU , fungerer det retslige samarbejde ved hjlp af et kompliceret og antikveret system med retsanmodninger , et ord , der virker som en rd klud p nsten alle statsadvokater og dommere .
<P>
Det europiske samarbejde er imidlertid mere ndvendigt end nogensinde fr .
F.eks. havde 77 % af alle tilflde af organiseret kriminalitet i Tyskland i 1998 en international forbindelse .
Der er stort behov for handling fra Rdets side .
I Luxembourg skal justitsministeren f.eks. give en personlig tilladelse , hvis der er tale om sager inden for bankomrdet .
Nederlandene anvender deres egen klassifikation af , hvor hastende sagen er , i stedet for at overtage den anmodende stats vurdering .
I fem af landene er der ikke nok personale , ikke nok tekniske og konomiske midler i det system , som skal tage sig af retsanmodningerne .
Positive ting , som skal nvnes , er det nederlandske KRIS-program , det irske system og ogs Danmarks erfaringer med de nordiske lande .
Der , hvor der findes kontaktsteder inden for det retlige netvrk , har man gode erfaringer og resultater , men dette netvrk har ingen som helst indflydelse p de formelle retsanmodninger .
Etableringen af kontaktsteder er ikke i sig selv en garanti for det kvalitative spring i det europiske samarbejde .
Desuden lod viljen til regelmssig udveksling meget tilbage at nske for nogle kontaktsteders vedkommende .
<P>
Hvis Rdet mener det alvorligt med bekmpelsen af den grnseoverskridende kriminalitet , som ganske enkelt ignorerer demokratiet og den legale konomis regler , m ordfrerens og udvalgets anbefalinger omsttes til handling .
Jeg vil ikke her gentage , hvad hr . Ferri allerede har sagt , men det betyder , at det ogs er ndvendigt tidligt at involvere ansgerlandene fuldstndigt i strategien til bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
Det retlige netvrk skal udbygges yderligere , f.eks. med internetsider til de enkelte retssystemer , med videokonferenceteknik , og endelig skal Eurojust blive et fornuftigt supplement til Europol og OLAF .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for det arbejde , han har gjort med et meget vanskeligt og komplekst sprgsml .
Han har tilfjet det lidt logik og fornuft , men samtidig med at jeg giver ros , har jeg ogs noget ris og nogle punkter , som jeg ikke er enig i .
Hvad denne slags sprgsml angr , m vi vre meget forsigtige med ikke at storme frem med kristen ildhu , fordi vi tror , at vi kan lse alle kriminalitetsproblemerne i Den Europiske Union ved blot at etablere endnu en institution eller endnu et kontor med mere personale og ved at samordne og harmonisere mere magt til den centrale myndighed .
<P>
Der er allerede eksempler p steder , hvor samarbejde og samordning fungerer .
Vi har Europol og andre institutioner som denne , hvor forskellige agenturer i forskellige medlemsstater , der samarbejder , kan n frem til resultater .
Vi har ogs lejlighed til at vurdere andre medlemsstater og tage bedste praksis fra dem og bruge den som en flles mindstestandard for alle medlemsstater .
Men vi har stadig forskellig lovgivning i de forskellige medlemsstater .
Vi har f.eks. stadig forskellige retssystemer .
I Irland og Storbritannien arbejder vi stadig under det gamle sdvaneretssystem .
Det er meget vanskeligt og mske umuligt at forene disse to , s vi br altid arbejde p basis af tre principper for , hvordan tingene br fungere .
<P>
Nummer et er effektivitet , nummer to hurtighed og nummer tre retfrdighed . Og vi m ikke glemme ordet " retfrdighed " .
Folk br have ret til at forsvare sig , nr de anklages , eller nr der fremsttes pstande imod dem .
Mske er det kun et fortolkningsproblem , men nogle af forslagene om en hurtig tilgang synes at sige , at vi har skret igennem nogle af de nuvrende retlige hindringer , f.eks. med hensyn til appelretten .
<P>
Jeg er srlig glad for , at Irland bliver srlig positivt nvnt p grund af dets Criminal Assets Bureau .
Jeg vil tilskynde alle medlemmer her i Parlamentet og alle medlemsstater til at se p , hvordan Criminal Assets Bureau i Irland opererer , og hvor stor succes det har haft siden sin etablering .
<P>
Et forslag , som jeg er imod - og vi har anmodet om srskilt afstemning - er sprgsmlet om en europisk offentlig anklagemyndighed .
Jeg er helt og fuldt imod en europisk offentlig anklagemyndighed med kompetence overalt i EU .
<P>
Endelig er udstedelse af sanktioner mod medlemsstater et meget farligt omrde .
Vi har allerede erfaringer med , hvordan det kan g galt , og hvor vanskeligt det er at bakke ud .
Det er bedre at bygge p samarbejde , guleroden virker langt bedre end stokken .
<SPEAKER ID=181 NAME="Vitorino">
Hr. formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , Kommissionen vil gerne lyknske hr . Ferri med det fremragende arbejde , som han lgger frem , og som indeholder en meget skarpsindig og fremsynet analyse af de vanskeligheder , som vi str over for , hvad angr det retlige samarbejde , og som opstiller en ambitis og krvende vision for den indsats , der skal ydes for at overvinde disse vanskeligheder .

I al vsentlighed er Kommissionen enig i den analyse og den vision , som ordfreren prsenterer , og vi identificerer os srlig med den tilgang , der hvder , at en styrkelse af det retlige samarbejde - eller sgar , med hans ord , " en radikalt anderledes flles indsats " - aldrig kan betyde en svkkelse af medlemsstaternes suvernitet , men tvrtom udgr et redskab , det mske vigtigste redskab , til at gre denne suvernitet effektiv i forhold til den organiserede kriminalitets styrke og forfinede metoder , der i dag udgr en overordentlig stor trussel imod demokratiet , den lovlige konomi og respekten for menneskerettighederne .
<P>
Vi er selvflgelig kommet et stykke ad vejen , men det er vigtigt at understrege , at vi har bevget os ad denne vej ikke s meget takket vre lovgivningsinstrumenter - for mange af disse instrumenter er ikke i kraft endnu , fordi eksempelvis konventionerne ikke er blevet underskrevet af alle medlemsstater - men frst og fremmest fordi der i mellemtiden er blevet skabt praktiske ordninger som f.eks. ordningen for gensidig evaluering , der konkret har vist , at der er behov for et paradigmeskrift , og som i visse tilflde allerede har fet medlemsstaterne til at indfre de ndvendige ndringer i deres lovgivning .
<P>
Denne udveksling af retsaktrer , hvad enten den foregr i forbindelse med den gensidige evaluering i form af kontakter retsvsnerne imellem , eller den i en fremtid , som jeg hber bliver snart , foregr inden for Eurojust-samarbejdet , er meget vsentlig og br fortstte .
Parlamentet hres lige nu angende fornyelsen af Grotius-programmet , der er et vigtigt instrument til styrkelse af det retlige samarbejde mellem aktrer inden for retsvsenet , og ligeledes vedrrende projektet om at oprette et europisk retsuddannelsesnetvrk , der skal befordre et tttere samarbejde mellem medlemsstaternes uddannelsesinstitutioner p dette omrde .
<P>
Blandt de forslag og nsker , som ordfreren fremfrer , vil jeg gerne trkke blot tre aspekter frem . Det frste drejer sig om , at De nvner , at artikel 35 i traktaten om Den Europiske Union br ndres , s Domstolen fr befjelse til at trffe afgrelse om medlemsstaternes iagttagelse af deres forpligtelser .
Den eksisterende lakune i retskontrollen hnger efter min opfattelse sammen med afsnit VI ' s hele karakter , der er strkt prget af mellemstatslig tankegang .
Jeg tillader mig at fremhve , at det mske ville vre mere produktivt ved passende lejlighed at sge gennemfrt en mere kategorisk og fuldstndig ordning af svel arbejdsmetoden som den skaldte tredje sjles institutionelle ramme , gennem flleskabsmetoden , hvilket ikke blot ville give Domstolen bedre kontrolmuligheder , men ogs beslutningsprocesser med strre deltagelse fra Europa-Parlamentets side .
Jeg stiller mig dog lidt tvivlende over for iden om at indfre sanktionsmekanismer over for stater , der ikke iagttager deres forpligtelser .
<P>
Blandt de foranstaltninger , som forslaget til lovgivningsmssig beslutning gr ind for , er , at der skal udnvnes en offentlig anklagemyndighed med kompetence overalt i EU .
Som det er Parlamentet bekendt , foreslog Kommissionen p den sidste regeringskonference , at traktaten kom til at indeholde bestemmelser om en uafhngig europisk anklagemyndighed med den ene opgave at beskytte Fllesskabernes finansielle interesser .
Dette forslag blev ikke vedtaget i Nice . Kommissionen tager denne beslutning fra Rdet ad notam og har allerede srget for at styrke de metoder og midler , som OLAF behver for at opfylde sine funktioner .
Tilsvarende hber vi , at der med oprettelsen af Eurojust ogs er skabt et instrument , der kan bidrage til den mlstning , der ikke blev net i Nice .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om udlevering , vil jeg gerne sige , at Kommissionen deler de bestrbelser , som ordfreren giver udtryk for i sin betnkning om forenklede og hurtigere udleveringsprocedurer , hvilket jo ogs udgr emnet for den gensidige evaluerings tredje fase .
Derfor har Kommissionen i sit program for 2001 medtaget et srligt initiativ til fordel for hurtige udleveringsmetoder .
<P>
Til slut , hr. formand , vil jeg gerne erklre mig enig i ordfrerens ppegning af , at alle lovgivningsinitiativer p dette omrde skal gennemfres under iagttagelse af de personlige rettigheder og de grundlggende frihedsrettigheder , og at denne respekt for borgernes rettigheder og friheder hnger sammen med bekmpelsen af den organiserede kriminalitet .
P et tidspunkt , hvor EU har fremlagt charteret om de grundlggende rettigheder , er det vores pligt at srge for , at de fremskridt , der sker inden for det retlige samarbejde , den gensidige anerkendelse af retsafgrelser , samordningen inden for rets- og politisamarbejdet og forenklingen af udleveringsprocedurerne kommer til at foreg i overensstemmelse med de principper , som vi str for , og at de ikke opns p bekostning af beskyttelsen af individets rettigheder .
Oprettelsen af et rum for frihed , sikkerhed og retfrdighed m ikke ske efter den mindste fllesnvner , hvad angr respekt for borgernes rettigheder og friheder .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.35 )
