<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg skal undskylde , at det ikke er en bemrkning til protokollen fra i gr , men til protokollen fra i forgrs .
Jeg s desvrre for sent , at jeg ikke var opfrt p tilstedevrelseslisten .
Men jeg var her hele dagen og deltog i alle afstemninger ved navneoprb og i de vrige afstemninger .
Jeg anmoder om , at det bliver rettet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , protokollen bliver selvflgelig korrigeret i overensstemmelse med de faktiske forhold .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , fru Maes er ikke til stede i mdesalen i jeblikket .
Hun deltager i Verts / ALE-Gruppens bestyrelsesmde .
Jeg konstaterer imidlertid , at hun ikke er nvnt p listen over tilstedevrende under mdet i gr , hvilket ikke er korrekt .
Fru Maes havde et indlg under debatten om det svenske formandskab .
Jeg anmoder Dem om at korrigere tilstedevrelseslisten i s henseende .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det skal ske , hr . Staes .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , mandag eftermiddag vedtog Europa-Parlamentet et forslag om , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender skulle undersge den situation , medarbejderne i den europiske koncern Danone befinder sig i , efter at koncernen har varslet nedskringer i strrelsesordenen 3.000 stillinger inden for biskuitsektionen , heraf 1.700 i Frankrig .
Det er imidlertid ikke oplyst , hvornr sprgsmlet tages op i udvalget , og sagen er presserende , eftersom der i morgen afholdes mde i Danones europiske samarbejdsudvalg .
<P>
Koncernens medarbejdere har i dag nedlagt arbejdet , i alt fald i Frankrig , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min og mine kammeraters sttte til disse arbejdstagere , idet jeg i vrigt afventer Deres svar p mit sprgsml om udvalgsarbejdet .
Det er oprrende , at en multimilliardrkoncern kan foranledige , at flere tusinde arbejdstagere overalt i Europa kastes ud i arbejdslshed og ulykke .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru Laguiller , i betragtning af sagens karakter og betydning vil jeg foresl , at De henvender Dem direkte til formanden for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , hr . Michel Rocard .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , jeg ved ikke , om De har set en specialartikel i dagens udgave af Le Figaro .
Artiklen er et interview med en korsikansk terrorist , og avisen har givet den overskriften " Armata corsa : menace terroriste sur Paris et Strasbourg " ( Terroristtrusler i Paris og Strasbourg ) .
Der er tale om en terrorist fra organisationen Armata Corsa .
Interviewet str p frste side af dagens udgave af Le Figaro , og det fremgr , at Armata Corsa truer med at sl til i Paris og Strasbourg , hvis organisationen ikke fr opfyldt nogle formulerede krav om lsladelse af fanger m.m. Avisen skriver , at den udgiver dette for at informere den franske offentlighed om den umiddelbare fare , den befinder sig i , og oplyser desuden , at man i Paris har truffet ekstraordinre foranstaltninger for at imdeg et sdant direkte angreb .
Der nvnes intet om Strasbourg .
Jeg vil gerne gre Prsidiet opmrksom p dette ret vigtige sprgsml og samtidig sprge , om man i Prsidiet er bekendt med dette og har rettet henvendelse til Strasbourgs myndigheder med henblik p ekstra foranstaltninger til beskyttelse af Parlamentet , da der jo , s vidt jeg har forstet , er fri adgang til Parlamentet her for alle , som mtte nske at komme ind , og jeg er bange for , at vi kan komme til at st i en yderst farlig og uforudset situation .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Marinos , jeg vil gerne frst takke Dem for disse oplysninger , eller i hvert fald for at have meddelt os dem .
I forsamlingen hersker der det indtryk - som jeg tror , deles af alle dens medlemmer - at de ansvarlige instanser er meget opmrksomme og lgger stor vgt p de sikkerhedsmssige forhold .
Jeg antager derfor , at alt bliver gjort , og alt bliver undersgt for at sikre , at Parlamentet bde i Strasbourg og i Bruxelles kan virke under de bedst mulige sikkerhedsforanstaltninger .
I alle tilflde takker jeg Dem for Deres oplysninger .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Jrgen">
Hr. formand , som ordfrer i Udenrigsudvalget om Den Tjekkiske Republiks tiltrdelse af Unionen har jeg en anmodning til Dem .
Vi er blevet bekendt med , at et tjekkisk parlamentsmedlem , Ivan Pilip , er blevet fngslet i Cuba .
Han anklages benbart for at have udfrt spionage .
Sandheden er , at han har haft mder med borgerretsforkmpere og blot har gjort noget , som er en ret for et medlem af et frit valgt parlament .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder Dem indtrngende om at foranledige , at de cubanske myndigheder opfordres til straks at lslade hr . Pilip og hans ledsagere , for det cubanske regime har ingen moralsk ret til at belre medlemmer af et frit valgt parlament om demokrati .
Jeg anmoder Dem om dette s meget mere , som der i april i r skal finde et mde sted i Den Interparlamentariske Union i Cuba .
Det er naturligvis ikke rimeligt , at et sdant mde finder sted i et land , hvor parlamentsmedlemmer arresteres , hvis de har samtaler med borgerretsforkmpere .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Schrder , jeg vil videregive Deres oplysninger og Deres bekymring - som jeg tror , deles af os alle - til Parlamentets formand , fru Nicole Fontaine , der ikke vil undlade at give udtryk for Parlamentets principielle holdning i denne sag .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil anmode om , at man tager truslerne om terror mod Parlamentet alvorligt , og at generalsekretren udarbejder en plan for , hvordan Parlamentets sikkerhed kan garanteres i praksis .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg gentager , hvad jeg sagde for lidt siden . Jeg er overbevist om , at Parlamentet tillgger sikkerhedsforhold stor prioritet , da vi alle er klar over , at de omstndigheder , hvorunder vi arbejder , og selve Parlamentets betydning gr det til et ml .
De ansvarlige instanser er derfor meget opmrksomme p dette sprgsml og undersger ogs , om der kan trffes yderligere foranstaltninger til at sikre , at vi kan arbejde i fred og sikkerhed .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , vedrrende sprgsmlet om Parlamentets sikkerhed vil De nok kunne huske den 28. november 2000 , hvor den tyrkiske udenrigsminister talte til Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , men blev afbrudt af demonstranter .
<P>
Dette gav anledning til stor bekymring .
P davrende tidspunkt forelagde vi sagen for formanden , og hun lovede at undersge sagen og finde ud af de nrmere omstndigheder om , hvordan demonstranter havde fet adgang til Parlamentet , og trffe de ndvendige forholdsregler for at forhindre lignende situationer i fremtiden .
<P>
Set i lyset af emnet for debatten , nemlig Parlamentets sikkerhed , sprger jeg mig selv , om De vil flge op p sagen og se , hvilke tiltag der er blevet indfrt for at forbedre sikkerheden , samt rapportere om den srlige episode i november sidste r .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Van Orden , Parlamentets formand og Prsidiet vil tage Deres observation til efterretning , og De vil snarest f svar p det vigtige sprgsml , som De har rejst .
<CHAPTER ID=2>
Ligelig deltagelse af mnd og kvinder i beslutningsprocessen
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0373 / 2000 ) af Karamanou for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om Kommissionens beretning om gennemfrelsen af Rdets henstilling 96 / 694 af 2. december 1996 om ligelig deltagelse af mnd og kvinder i beslutningsprocessen ( KOM ( 2000 ) 120 - C5-0210 / 2000 - 2000 / 2117 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=17 NAME="Karamanou">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , anerkendelsen af kvinders menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder er en sag af meget ny dato .
<P>
Frst i det 20. rhundrede fik kvinder ret til at f adgang til uddannelse , til det videnskabelige omrde , til kunstens omrde , til lnnet arbejde , og omsider blev de ogs anerkendt som individer med politiske rettigheder .
Det 20. rhundrede begyndte med kvindernes kamp for stemmeretten .
<P>
Ved starten af det 21. rhundrede er halvdelen af jordens befolknings krav koncentreret om en retfrdighed fordeling mellem de to kn af alle ansvar og alle forpligtelser p alle omrder inden for det konomiske , det sociale , det familiemssige og det politiske liv .
<P>
Kvinderne er ndt til at blive styrket i deltagelsen i beslutningstagningen , og kvinder og mnd skal vre ligeligt reprsenteret i de demokratiske institutioner for at afspejle den balance mellem knnene , som er skabt fra naturens hnd , hvis der skal opns demokrati og fred og for at fremme Den Europiske Unions samhrighed og konkurrenceevne .
<P>
For at opfylde dette behov og p grundlag af de underbyggede forslag fra det europiske netvrk af eksperter , som Kommissionen oprettede i 1992 , vedtog Rdet i december 1996 en vigtig henstilling til medlemsstaterne med det forml at fremme ligelig deltagelse af mnd og kvinder i beslutningsprocessen .
Ud fra de oplysninger , man har fet fra medlemsstaterne , har vi konstateret en lille fremgang i de tre sidste r , men ogs store forskelle mellem medlemsstaterne .
De bedste resultater fremvises af lande med en langvarig tradition inden for fremme af ligestilling mellem knnene , ssom Sverige og Finland , hvor kvinderne er reprsenteret i parlamentet og regeringen med over 40 % .
Sverige har som bekendt en regering med 10 kvindelige og 10 mandlige ministre .
Og s er der naturligvis den anden side af grften med lande som Grkenland og Italien , hvor kvinderne er reprsenteret med under eller omkring 10 % .
<P>
Problemet drejer sig ganske vist ikke s meget om det lave niveau inden for landenes administration , men snarere om lederposterne , hvor den reelle beslutningskompetence ligger , hvor befjelserne udves , og hvor Den Europiske Unions fremtid planlgges og tilrettelgges .
Der er ganske givet brug for modige foranstaltninger for at lse de problemer og modstninger , som skyldes en fortidig overenskomst mellem knnene .
Vi m have en ny institutionel og social ramme , som helt og fuldt afspejler de forandringer , der er sket frem til i dag , og som giver lige muligheder og giver en retfrdig og ligelig fordeling af alle ansvar mellem de to kn , s alle beslutninger reflekterer begge kns nsker , vrdier , interesser og evner .
<P>
I dag , hvor kvinderne deltager helt i produktionsprocessen , og hvor de er strkere reprsenteret end mndene p de europiske universiteter , kan det ikke retfrdiggres , at de udelukkes fra de centre , hvor der fres politik og trffes beslutninger , ligesom det heller ikke er retfrdigt , at kvinderne er de eneste til at lfte byrden i forbindelse med familiemssige forpligtelser og husarbejde .
Et samarbejde mellem de to kn og en flles beslutningstagning , en ligevgt mellem det kvindelige og det mandlige i overensstemmelse med undersgelser og forskning kan fre til en mere retfrdig verden , en verden i balance .
Denne balance kan ikke opretholdes , hvis det ene af knnene er reprsenteret med under 40 % , et tal , som er anerkendt , isr i de skandinaviske lande , og som har vret anvendt i revis .
<P>
Det er sikkert , at en kritisk masse af kvinder i beslutningscentrene ville prioritere emner p den politiske dagsorden , som vedrrer livskvalitet , emner som miljbeskyttelse , socialpolitik og social omsorg , sygehjlp , undervisning , bekmpelse af narkotikamisbrug og hvid slavehandel samt lsning af konflikter med fredelige midler .
I denne retning , det vil sige knnenes ligelige deltagelse , br der tages konkrete initiativer og foranstaltninger til revision af partiernes struktur og procedurer i forbindelse med opstilling af kandidater .
Lovgivningen om offentlig sttte til partierne br afstte flere midler til partier , der srger for ligevgt mellem knnene i partikoalitioner , og indeholde sanktioner over for partier med et lille antal kvinder , sdan som det for nylig blev besluttet i Frankrig .
Regeringerne br overveje en justering eller reform af deres valgsystemer , navnlig i lande , hvor kvindernes reprsentation ligger under 30 % .
Og hvis denne kvoteordning skal vre effektiv , br den ledsages af andre foranstaltninger vedrrende partierne og justeringen af valgsystemet .
Det er ligeledes ndvendigt at modarbejde de stereotype roller gennem uddannelsen og brns knsroller samt fremme kvindernes evne til at bestte lederposter .
Der br ske en styrkelse af de sociale infrastrukturer i forbindelse med pleje og sttte til folk i den tredje alder , og endelig br medlemsstaterne p den kommende regeringskonference inddrage traktatndringer , s vi fr et strkt retsgrundlag , som sikrer knnenes ligelige deltagelse i Den Europiske Unions institutionelle organer , og vi omsider fr gennemfrt , hvad der er en indlysende ndvendighed , nemlig en naturlig balance mellem knnene , som kommer til udtryk inden for magtcentrene , s kvinderne ikke holdes uden for alle beslutninger om Europas fremtid .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , hvordan kan vi skabe ligevgt mellem kvinder og mnd , hvad den professionelle karriere angr , bde i det private erhvervsliv og i offentlige institutioner og p europisk svel som nationalt plan ?
Vi har brug for en effektiv strategi , der frer til positive initiativer .
Vi skal tage kampen op mod manglende forstelse og forldede knsrolleklicher .
Vi har en forestilling om selvbevidste kvinder , som naturligt indtager ledende poster og aktivt tager del i samfundslivet .
De skal blot - men i lige s hj grad som mndene - have mulighed for at bestride hjemmets opgaver lige s godt som kravene p jobbet .
<P>
P PPE-DE-Gruppens vegne lyknsker jeg fru Karamanou med hendes betnkning , som indeholder mange vigtige passager , f.eks. kravet om at opvurdere kvindens rolle eller gre en indsats mod den alt for lave reprsentation ikke blot i virksomhedernes ledelses- og beslutningsorganer , men ogs i fagforeningerne .
Mangelen p lige muligheder p arbejdsmarkedet skal modarbejdes ved tidlig sttte til talentfulde kvinder .
Vi sttter ogs kravet om knsspecifikke statistikker , s der kan udarbejdes informative analyser om den faktiske tilstand og den tilstrbte tilstand .
Vi gr ind for samarbejde mellem de to kn og nsker derfor , at kvindelige anliggender , synspunkter og erfaringer drages ind i billedet .
De udgr faktisk en berigelse af mndenes verden .
<P>
Men der er dog visse formuleringer , som ikke kan samle flertal blandt PPE-DE-medlemmerne i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
Derfor stemmer den ene halvdel for , og den anden halvdel imod denne betnkning - smukt paritetisk .
De vigtigste betnkeligheder har jeg sammen med Astrid Lulling fremlagt i form af fire forslag .
Et af dem har fru Karamanou allerede erklret sig enig i , nemlig at karriere og familie ikke mere skal betegnes som en dobbelt ulempe , som kvinder lider under , men som en dobbelt belastning , som de skal overvinde , og som de faktisk ogs kan overvinde .
<P>
Et andet forslag vender sig mod punktet om , at kvinder skal skoles med henblik p at gre karriere , f.eks. i offentlig taleteknik og selvbevidst optrden .
For det frste har ogs mnd betydelige mangler her . For det andet venter mange kvinder i dag jo ikke p , at de fr konomisk sttte .
De gr det selv , det har de jo for lngst opnet .
<P>
De to vigtigste forslag angr imidlertid afvisningen af fastlagte kvoter .
Vi ved , at der findes forskellige ordninger i medlemsstaterne .
Nogle har kvoter , andre har kvoteringer .
Nogle nsker en slags lynlssystem , alts n mand og n kvinde , og i andre lande er det fastsat , at partierne skal betale bder , hvis der ikke er sikret en tilstrkkelig andel af kvinder p listerne .
Her m subsidiaritetsprincippet glde .
Det m ikke vre sdan , at individuelle foranstaltninger i medlemsstaterne blot bliver kasseret p europisk plan .
<P>
Et andet sted opfordres regeringerne til at efterprve de forskelle , der er opstet p grund af forskellige valgsystemer .
Det er ikke regeringernes opgave . Det er partiernes opgave .
Det skal de fastlgge , og de skal stille prcise forhndskrav til deres valglister .
Det er deres opgave og ikke regeringernes .
Disse forslag er s vigtige for os , at vi har anmodet om afstemning ved navneoprb .
Hvis De , fru Karamanou , kunne sttte vores krav , ville Deres betnkning formodentlig vre sikret et trnhjt flertal .
<P>
De , for hvem lige muligheder er en hjertesag , skal srge for , at ikke kun mlstningen er i orden , men at ogs detaljerne er det .
Jo mere prcist vi formulerer vores krav , desto hjere er vores trovrdighed , frst og fremmest hos dem , der endnu ikke har gjort tilstrkkelige erfaringer p dette omrde , og desto lettere ville vi i dag kunne opn et bredt flertal .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , kre kolleger , Den Socialdemokratiske Gruppe har som ml at give enhver borger i EU p lokalt , regionalt , nationalt og europisk plan adgang til beslutningstagende funktioner .
Kvinders ligeberettigede deltagelse i beslutninger p svel politisk som socialt plan er ikke kun vores legitime ret , men en samfundsmssig ndvendighed .
Vi beriger ikke mndenes verden , men vi tager p alle omrder del i denne mndenes verden .
<P>
Vi vil ved begyndelsen af det nye rtusinde fortsat kmpe sammen med vores kollega Karamanou , som jeg vil sige en hjertelig tak for hendes hrdnakkede arbejde for at komme mlet om en paritetisk magtfordeling mellem mnd og kvinder nrmere .
Vejen har vret lang , siden kvinder for frste gang fik valgret i Finland i 1904 , til de paritetiske valglister i Frankrig , og den vil stadig vre lang , fr det bliver en selvflgelighed at se kvindelige prsidenter , kvindelige borgmestre , kvindelige ministre og kvindelige partiformnd som en del af hverdagen .
<P>
Den Europiske Union har her opnet betydelige fremskridt .
Vi har kunnet ge kvindernes andel i Parlamentet til nu 30 % , i vrigt klart flere i grupperne p venstrefljen end i de konservative og hjreorienterede grupper .
I Kommissionen udgr kvinderne en andel p 25 % , i medlemslandenes regeringer 24,8 % og i de nationale parlamenter 22,5 % .
Jeg er stolt over , at der er kommet en god nyhed fra mit eget land .
Med regeringsomdannelsen i Tyskland er vi nu kommet op p en andel af kvinder i den tyske forbundsregering p 37,5 % , som ogs omfatter min gruppe , mine politiske fller .
<P>
Vi sttter alts selvbevidst og som en drivkraft i ligestillingsdebatten kravene i Karamanou-betnkningen .
Jeg skal opfordre Parlamentet til , at det i de tre sprgsml , der netop er prsenteret af hr . Mann , flger ordfreren , det vil sige den oprindelige tekst , som ogs udvalget har fremlagt .
At afvise kvoterne ville vre en forkert anbefaling over for partierne .
I vrigt stttede vi ogs kvoterne i betnkningen om verdenskvindekonferencen i Beijing .
Den rigtige vej er at holde muligheden ben for alle instrumenter .
<SPEAKER ID=20 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Karamanou for en virkelig fremragende betnkning .
Jeg synes , den er skrevet p en forbilledlig mde .
Betnkningen understreger klart de store forskelle , der er mellem medlemsstaterne , men n ting har alle landene til flles : Der er ingen ligestilling . Heller ikke i de lande , der er lngst fremme , og her tnker jeg bl.a. p de skandinaviske lande .
Der er vi meget langt fremme p det parlamentariske plan , bde blandt de folkevalgte og p regeringsniveau .
Det er kun Sverige og Finland , der er nvnt , og Danmark kommer med i en sidebemrkning .
Jeg vil derfor gerne sige et par ting om Danmark .
Jeg vil godt fremhve , at 9 af de 21 ministre i den danske regering er kvinder , og at svel konomiministeren som finansministeren er kvinder .
Mit eget parti har for tiden 4 kvindelige ministre og en mandlig minister , desuden en kvindelig leder af folketingsgruppen , en kvindelig formand for partiet , og jeg er den eneste valgte til Europa-Parlamentet .
Vi er heldigvis aldrig get ind for kvotesystemer , for hvis det var tilfldet , s tror jeg , at mndene ville begynde at benytte sig af det .
<P>
Men ogs i de skandinaviske lande kniber det med kvinder p forvaltningsposter , i hvert fald p de hjeste .
Danmark har ikke noget at prale af , og det har Sverige , s vidt jeg kan forst , heller ikke .
Som det blev sagt i gr , bestod den svenske statsministers delegation kun af mnd .
Vi har alts sledes et klart problem .
Jeg tror personligt , at det hnger sammen med de krav , der stilles til kvinderne i det hierarkiske system .
Men det kan vi jo diskutere .
Globaliseringen og ICT vil trkke i to forskellige retninger .
ICT har klart en flad struktur , og det er til fordel for kvinderne .
Globaliseringen har en koncentrationsstruktur , hvilket er en ulempe for kvinderne , fordi de gennemgende taber i det hierarkiske system .
Hr. formand , til slut vil jeg sige , at mit vigtigste budskab er , at vi kan have utrolig stor glde af samarbejdet p det europiske plan , men vi skal erkende , at det er meget forskellige problemer , de forskellige lande str over for , og derfor er det helt forskellige initiativer , der skal til .
Vi m skelne mellem de ting , vi alle kan have glde af i Fllesskabet , f.eks. sammenlignelige statistikker , og s de omrder , hvor det er klart , at vi blot kan inspirere hinanden .
Den holdning bliver ikke mindre aktuel i forbindelse med udvidelsen .
Der er tale om lande , som nok har lovgivningen p plads , men ikke realiteterne , og her er der virkelig brug for vores flles hjlp .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , lad mig takke fru Karamanou for en virkelig velskrevet og udtmmende betnkning .
Et af betnkningens hovedtemaer er behovet for en integreret strategi .
Hvis vi skal rette op p skvheden mellem kvinder og mnd , ikke blot i politiske kredse , men ogs i beslutningsprocessen p alle niveauer , er dette et vigtigt punkt .
<P>
Vi m ikke glemme , at det ikke er mere end et r siden , at det finske formandskab undersgte ni forhold hos medlemsstaterne , inklusive nationale , regionale og lokale parlamenter , centraladministrationen og hjesteret .
Uanset hvor man kiggede hen , kunne man konstatere en underreprsentation af kvinder .
Vi har lnge vret klar over disse problemer , men det har knebet med at f dem lst .
<P>
Vi bliver ved med at gentage os selv i betnkningerne , hvor vi udbeder os mere statistisk materiale , uddannelse , oplysningskampagner for at f flere kvinder ind i politik p samme mde , som de ofte er get hen og blevet nglefigurer i deres egne lokalomrder og lokale grupper , samt initiativer til at gre det nemmere for mnd og kvinder at kombinere arbejde og familieliv .
<P>
Vi bliver ndt til at gentage disse ting igen og igen , fordi de er ndvendige .
Men derudover har vi brug for positiv srbehandling , f.eks. kvoter , for virkelig at gre en forskel .
<P>
Betnkningen dikterer ikke , hvilke foranstaltninger der skal trffes i de individuelle medlemsstater , men opfordrer alle regeringer til at se nrmere p nationale forhold og tage initiativer til at rette op p forholdet mellem mnd og kvinder om ndvendigt gennem lovmssige tiltag , som det allerede er set i flere lande .
<P>
I de lande , hvor sdanne tiltag er introduceret , har de vret effektive , ikke blot er flere kvinder valgt ind i parlamenterne , men opmrksomheden er ogs hjnet , kvinderne - og ikke mindst pigerne - har fet flere rollemodeller , og debatten og beslutningsprocesserne p alle niveauer er forbedret .
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance sttter alle betnkningens konklusioner , fordi de vil bidrage til lighed og gte demokrati .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , i Kvinnohistorisk uppslagsbok kan man finde begrebet " patriarkat " .
<P>
Det defineres som et samfundssystem baseret p hierarkiske forbindelser mellem mnd opbygget sledes , at beslutningsprocesserne kontrolleres oppefra , og at kvinder som kn gives en underordnet stilling .
Den ideologiske motivering kommer fra et vrdisystem udformet af mandlige tnkere og baseret p mnds virkelighedsforstelse .
<P>
Endvidere str der , at systemets materielle grundlag bestr af en arbejdsdeling efter kn , som p alle niveauer i hierarkiet tildeler kvinderne de ubetalte eller drligere betalte opgaver .
En forudstning herfor er , at kvindernes seksualitet og frugtbarhed kontrolleres .
Denne kontrol krver i sig selv dels strukturel vold mod kvinder , dels at kvinderne udver selvundertrykkelse .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne komme lidt ind p sprgsmlet om , hvordan vi udver selvundertrykkelse .
Det er jo ikke bare her i Parlamentet , at reprsentanter for PPE i frste omgang - det sker ogs langt ude i samfundets led - diskuterer kvotering og er panisk rdselsslagne for knskvotering af en for mig uudgrundelig rsag .
Man siger , at kvinder skal komme i betragtning p baggrund af deres kvalifikationer , men jeg vil gerne stille det sprgsml , som mandlige arbejdsgivere og toppolitikere benbart oftest ikke stiller : Hvilke kvalifikationer vil vi se ?
Vi ved jo , at kvinder og mnd i dag i stor udstrkning deltager forskelligt i helheden i samfundet .
<P>
Vi i GUE / NGL-Gruppen har ikke noget som helst problem med at sttte fru Karamanous betnkning 100 % - tvrtimod .
Vi venter p den skaldte ketchupeffekt .
Nu har vi ventet i 150 r , s vi vil ikke engang vente to r til p , at der sker noget .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Fru Karamanou , jeg mener ikke , at kvindernes og mske ogs de unges ringe reprsentation i vores parlamenter skyldes for meget demokrati , men at den derimod skyldes et demokratisk underskud .
Efter min mening er de valglister , som partierne udarbejder , og som ligefrem er udarbejdet - sdan som De nsker i Deres betnkning - som faste lister , hvor det ikke engang er muligt at stemme p den ene kandidat frem for den anden , et glimrende system til at opn en ligelig fordeling af partierne i vores parlamenter , det vil sige af partifunktionrerne og af de kandidater , partierne vlger , svel mnd som kvinder .
Jeg mener til gengld , at kvindernes og de unges ringe reprsentation i parlamenterne netop skyldes de valgsystemer , der forhindrer kandidaterne i at konkurrere og i at blive valgt - eventuelt ved valgmandsvalg - af folket i stedet for at blive valgt af partisekretariater .
<P>
Jeg tror ikke , at der er nogen srligt tydelige statistiske oplysninger , som taler for enten det ene eller det andet - og jeg ved ikke , hvad Margaret Thatcher eller Hillary Clinton ville synes om Deres holdning til enkeltmandsvalg - men der er efter min opfattelse mange oplysninger og kendsgerninger , som beviser det modsatte af Deres pstande .
<P>
De anbefaler ogs noget andet i Deres betnknings begrundelse , nemlig sgar , at man benytter sig af incitamenter i form af offentlig sttte til de partier , som fr det strste antal kvinder ind i parlamentet .
Selv om hensigten med dette forslag er glimrende , risikerer det efter min mening at vre en bureaukratisk og kunstig vej til reprsentationen og reprsentativiteten i vores parlamenter , og jeg mener ikke , at det er den rigtige vej at g .
Det er ndvendigt med mere - og ikke mindre - demokrati for at f kvinderne bedre reprsenteret .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , det centrale punkt i alle overvejelserne skal vre gennemfrelsen af retfrdige muligheder for mnd og kvinder .
Med retfrdige muligheder mener jeg ikke ligemageri , men jeg mener tvrtimod , at kvinder med lige kvalifikationer skal have lige adgangs- og avancementmuligheder i beslutningsprocessen og p arbejdsmarkedet , eksempelvis ved at fjerne lnforskelle mellem kvinder og mnd for samme arbejde .
Tallene viser , at kvinder i nsten alle lande udgr mindst halvdelen af vlgerkorpset , men alligevel er antallet af kvinder i beslutningstagende positioner i erhvervslivet og i offentlige myndigheder pfaldende lille .
Jeg anser det for en primr politisk opgave at fjerne alle hindringer , som str i vejen for retfrdige muligheder .
Det drejer sig alts om at skabe rammebetingelser , som giver kvinderne mulighed for selv at bestemme over og tage ansvar for deres individuelle livsfrelse .
En politik , der skubber denne opgave over p erhvervslivets aktrer , tager sig det for let p bekostning af de berrte .
For det drejer sig om sprgsml , der angr social sikring , vurderingen af arbejde i hjemmet og kvalifikationer , samt om arbejdsvilkr som f.eks. tilrettelggelsen af arbejdstiden og meget mere .
<P>
Det drejer sig ikke om kvoter og positiv forskelsbehandling .
Tillad mig at sige , at dette begreb i sig selv er absurd .
Hvordan kan forskelsbehandling vre positiv ?
Jeg vil ikke have mit job , fordi jeg er kvinde , men fordi jeg er kvalificeret til det , og jeg tror , mange kvinder tnker p samme mde .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru kommissr , i denne betnkning , som drejer sig om ligelig deltagelse af mnd og kvinder i beslutningsprocessen , analyseres de forskellige situationer og kvindernes manglende deltagelse .
Vi siger altid , at kvinderne udgr halvdelen af befolkningen , og at deres deltagelse skal vre strre , for at de fler sig behrigt reprsenteret .
<P>
Men det er vigtigt at nvne , at kvinderne er blevet inddraget i relevante stillinger i det offentlige liv og p arbejdsmarkedet for meget kort tid siden .
Og det skal ogs nvnes , at den inddragelse er sket af kvindernes egen drift , og at de har overvundet store vanskeligheder .
Det er en lang vej , som vi skal fortstte ad , indtil det bliver s normalt at finde kvinder i stillinger , som ellers altid har vret besat af mnd , at betnkninger som denne bliver overfldige .
<P>
Kvinder har brug for sttte , de har brug for mere uddannelse , lempelige arbejdstider og tilstrkkelig hjlp til at kunne forene arbejdsliv og familieliv .
Kvinders strre deltagelse er en forbedring af demokratiet og en fuld anerkendelse af deres ret til at deltage p lige fod med mnd .
<P>
Vi er enige i strstedelen af betnkningen - og vi ville gerne sttte den i sin helhed - med undtagelse af den tydelige omtale af bindende indfring af faste kvoter , for det kan skabe yderligere problemer for kvinderne selv .
<P>
Vi forsvarer og kmper for en mere ligelig og strre deltagelse end den nuvrende , srligt i nogle lande i Den Europiske Union .
Det europiske netvrk af nationale parlamenters udvalg om lige muligheder , som allerede eksisterer , br udbygges , for det er et meget velegnet forum til udveksling af erfaringer og god praksis .
<P>
Kvinder br inddrages i alle omrder - ikke kun i forsvaret af deres egne rettigheder - ved fra institutioner og fra virksomheders , fagforeningers og sociale og kulturelle organisationers ledelsesorganer at deltage i lsningen af dagliglivets problemer .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , halvdelen af himmelen bres af kvinder , sagde en succesrig mand engang .
Men kvindernes stemmer savnes ved vigtige nglebeslutninger og prioriteringer .
Kvinderne , som udgr mere end halvdelen af verdens befolkning , er nemlig strkt underreprsenterede p det politiske , konomiske og sociale omrde .
Dette er uacceptabelt i et demokrati .
Intet sted er klften mellem de jure- og de facto-ligeberettigelse strre end i beslutningsprocessen .
For at opn balance krver det en konkret handlingsplan med en fastlagt tidstabel .
En vigtig del af en sdan plan er et benchmarkingsystem .
<P>
Det glder mig derfor , at fru Karamanou efterlyser et sdant system .
Jeg foreslr , at EU ' s mlstninger for kvinder i beslutningsprocessen baseres p gennemsnittet af de tre mest succesrige medlemsstater p hver deres omrde , og det skal ske med en rlig rapportering fra medlemsstaterne .
<P>
Det er isr kvinder , der er ofre for overtrdelse af menneskerettighederne , f.eks. voldtgt , seksuelle krnkelser , mishandling i hjemmet og kvindehandel .
Mnd er underreprsenterede i det retslige og lovgivende organ , som dmmer i sager om overtrdelser .
Dette frer til en lav prioritering .
Ofte anklages forbryderne ikke .
Kvinders deltagelse p lige fod i beslutningsprocessen handler ikke bare om et krav om social retfrdighed og demokrati , men er ogs et must for , at kvinders erfaringer og kundskaber respekteres fuldt ud .
Det er et uacceptabelt slseri , hvis man ikke udnytter kvinders kapacitet i beslutningsprocessen .
<P>
I Sverige har Det Socialdemokratiske Arbejderparti besluttet sig for knskvotering .
Dette er sket efter mange rs kamp for at f flere kvinder ind , og det er kvalificerede kvinder , det handler om .
Vi har 50 % kvinder i regeringen og 44 % kvinder i Rigsdagen .
Det eneste parti , som bent har modsat sig dette , er Centerpartiet , men alle disse kvinder er kvalificerede .
Kvinder skal ikke bare bre halvdelen af himmelen , de skal ogs tage ansvar for beslutninger , der vedrrer hele kloden .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , tak for en fin betnkning .
At mnd og kvinder har samme muligheder for at deltage i beslutningsprocessen p alle niveauer , burde vre en selvflge for alle , men sdan er det desvrre ikke .
Hvad kan der gres ?
Vi har brug for mere ligestilling i hjemmet , adgang til god brnepasning , et delt forldreansvar , bedre stimulering inden for uddannelsessystemet for at kunne bryde traditionelle knsroller og fleksible arbejdstider for at kunne opfylde individuelle behov .
Desuden har vi brug for arbejdsformer p det politiske omrde , inden for erhvervslivet og organisationsverdenen , som ikke er baseret p mnds prioriteringer .
<P>
Selv om politik fortsat i alt for hj grad er mndenes verden - i nogle lande mere end i andre - er problemet endnu strre inden for erhvervslivet og de faglige organisationer .
Dette er ikke acceptabelt , og det skal der i stigende grad gres opmrksom p .
<P>
Ligestilling er ikke et kvindesprgsml og kan kun opns ved , at begge kn medvirker .
Derfor skal mnd involveres i ligestillingsarbejdet p en helt anden mde end i dag .
Bl.a. burde flere mnd vre aktive i ligestillingsarbejdet her i Parlamentet .
Der er behov for flere kvinder i beslutningstagende stillinger , men - og det er jeg enig med fru Theorin i - ikke fordi de har et bestemt kn , men derimod fordi det er uacceptabelt , at s meget kompetence og erfaring gr tabt .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , Karamanou-betnkningen understreger efter min opfattelse et afgrende forhold , nemlig at ligestilling mellem kvinder og mnd er en srdeles skrbelig strrelse .
Alle tal vidner til stadighed herom . Der gres fremskridt , men det gr langsomt .
Der er sledes ogs efter min mening grund til at stte fokus p sprgsmlet om beslutningstagningen og p Den Europiske Unions muligheder for initiativer p dette felt .
Det europiske samarbejde har vret drivkraften i kampen for lige behandling og for ligelig deltagelse i beslutningstagningen .
Indsatsen er dog klart utilstrkkelig . Eksempelvis omhandler chartret om grundlggende rettigheder , nr det glder den politiske beslutningstagning , kun valg til Europa-Parlamentet og kommunale valg .
<P>
Tillad mig at omtale situationen i Frankrig ganske kort .
Vi frer i jeblikket en kamp vedrrende gennemfrelsen af en ny lov om kommunalvalgene , og vi konstaterer i denne forbindelse , at der dagligt i pressen bringes srdeles interessante artikler og debatindlg om den forvandling af det bestende , der pgr . Frankrig indtager nemlig p dette felt sammen med Grkenland sidstepladsen i Europa , fru Karamanou .
Kvinderne udgr sledes p nuvrende tidspunkt kun 8 % af medlemmerne af det nationale parlament , nr vi medregner regeringstaburetterne .
Vi ligger alts under 10 % , hvilket viser , hvor vigtigt sprgsmlet er for Frankrigs vedkommende .
De drftelser , vi i dag frer i Europa-Parlamentet , har vi frt uophrligt i to eller tre r i Frankrig .
Jeg koncentrerede mig i sidste instans om et enkelt argument for lige deltagelse , idet jeg nskede at forsvare ligestillingen generelt og ikke kun den politiske ligestilling .
<P>
Mit argument er af svel politisk som filosofisk art . Ligestilling eksisterer kun , for s vidt der foreligger krav herom .
PPE-Gruppen kan nppe modbevise dette . Lad os ikke tale om kvoter for positiv srbehandling eller andre foranstaltninger .
Der br ikke vre en eneste erhvervsgren i vores samfund , som ikke faststter krav til sikring af ligestillingen .
Det var min eneste kommentar .
Det er det helt centrale argument i kampen for ligestilling .
<P>
Jeg vil derfor afslutningsvis kort tilfje , at der er et vigtigt aspekt , som br prciseres i forbindelse med dagens debat om beslutningstagningen . Debatten drejer sig sledes ikke om alle aspekter af ligestillingsproblematikken , og der er grund til at ppege , at der er forskel p politik og konomi .
Det politiske omrde ved vi efterhnden , hvordan vi skal hndtere . Der gres efter min opfattelse fremskridt .
Den udvikling , jeg i jeblikket oplever i Frankrig , finder jeg i alt fald srdeles lfterig .
Nr det glder konomisk ligestilling generelt og specielt beslutningstagningen p dette omrde , er problemet langt strre og mere alvorligt .
Min kollega fra Den Liberale Gruppe ppegede i sit indlg for et jeblik siden , at vi hidtil kun i ringe grad har beskftiget os med det , der foregr i de faglige organisationer og i forbindelse med valg til faglige forsamlinger .
Vi br arbejde med disse sprgsml .
Problemstillingen er langt vanskeligere p dette felt .
Vi br efter min opfattelse ikke lngere blot tale om politisk ligestilling .
Vi br identificere de relevante mekanismer og krav , som efter min opfattelse vil adskille sig fra dem , der tages i anvendelse p det politiske omrde .
Vi br sledes vurdere , hvordan vi sikrer kvinderne get reprsentation i det arbejdsretlige system og i faglige forsamlinger .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , for nsten 30 r siden deltog jeg i det forberedende mde i New York forud for verdenskvindekonferencen i Mexico . Jeg var netop startet som politiker og deltog i mdet sammen med den p det tidspunkt eneste kvindelige ambassadr for vores land .
De mange drftelser i New York om , hvordan vi kunne hjlpe kvinderne til at f adgang til beslutningsprocessen , til arbejdsmarkedet mv . , var for hende ganske uforstelige .
Hun havde jo ved egen indsats net sit ml . Omkostningerne havde imidlertid ogs vret store , og hun var ikke en kvinde , jeg kunne nske andre som forbillede .
Nr kvinder frhen gjorde karriere i politik , i diplomatiet osv . , havde det meget store omkostninger .
<P>
Vi nsker at give kvinderne mulighed for p normal vis med samfundets sttte at f adgang ogs til beslutningsprocessen , til politik og til arbejdsmarkedet .
Sprgsmlet er imidlertid , hvordan dette kan gennemfres .
Hvordan kan vi hjlpe kvinderne i s henseende ?
<P>
Vi har i revis sgt samfundsstrategier p dette felt . Det anerkendes formelt fra samfundets side , at kvinderne br sikres alle muligheder , men indsatsen i form af relevante og effektive strategier , som kan sikre , at dette ogs gennemfres i praksis , er beskeden .
De f strategier , man har fundet , har altid vret strategier , som omfattede ml eller kvoter , hvilken benvnelse man nu mtte foretrkke .
Faststtelse af ml eller kvoteordninger er imidlertid ikke et system , som er forbeholdt kvinder .
I mit land , hvor de to sproggrupper , den flamsktalende og den fransktalende , skal leve i indbyrdes fordragelighed , anvendes ligeledes kvoteordninger , i dette tilflde sprogbaserede ordninger .
<P>
Kvoteordninger er sledes ikke et system , som er specifikt for kvinder .
Man fr indtryk af , at systemet kun finder anvendelse p kvinder , hvilket imidlertid ikke er korrekt . Systemet finder anvendelse p en rkke samfundsomrder .
Og det vil mske ogs fremover finde anvendelse p nye omrder .
Jeg har givet et eksempel herp .
Jeg forstr sledes ikke , at man fra flere sider giver udtryk for s stor modvilje mod dette system .
<P>
Jeg sprger derfor altid mig selv , om denne modstand mod kvoteordninger i virkeligheden bunder i nsket om at forhindre kvinders deltagelse i beslutningsprocessen , eller om man virkelig reagerer p sagens reelle indhold .
Jeg er tilhnger af en kvoteordning .
Mange af PPE-DE-Gruppens medlemmer er uenige med mig p dette punkt , mens adskillige andre deler mit synspunkt .
Jeg gr ind for en sdan ordning .
Den blev med succes indfrt i Belgien . Vi var alene herom .
Senere fulgte Frankrig efter . Det er efter min opfattelse en af de f praktiske muligheder , vi har p nuvrende tidspunkt .
Jeg sttter Karamanou-betnkningen .
Den fortjener anerkendelse .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Valenciano Martnez-Orozco">
Hr. formand , fru kommissr , til trods for at kvindernes inddragelse i uddannelse , arbejde og politik er steget og fortsat stiger , er det tydeligt , at vi stadig har store vanskeligheder og store uligheder i de forskellige omtalte sociale sektorer .
De , der tror p , at formel lighed og tidens gang vil f de selvregulerende mekanismer til at fungere til fordel for social lighed , tager fejl , for de overser , at lighed for loven og lige muligheder er ndvendige , men utilstrkkelige forudstninger .
Talentfulde kvinder fr mange gange ikke chancen , mens vi har mange eksempler p mnd , der opnr magtpositioner uden at have de ndvendige forudstninger , og de bliver aldrig kaldt " kvotemnd " .
<P>
Det paritetiske demokrati , som vi har talt om i snart mange r , er et instrument , der har til forml gennem ligelig reprsentation at gre op med en model for strukturel magt , som har holdt kvinderne uden for beslutningstagningen .
Det er af strste vigtighed , at der skabes administrative strukturer , der fremmer og overvger ligheden mellem knnene , og det ville ogs vre meget interessant at genoptage det europiske ekspertnets arbejde til fremme af kvinders deltagelse i beslutningsprocessen , som i sin tid var ret succesrigt .
<P>
Desuden er det - som det fremgr af fru Karamanous udmrkede betnkning - srligt relevant , at mnds og kvinders deltagelse fremmes p alle politiske omrder i et forhold p minimum 40 % og maksimum 60 % .
I den forstand har lynlssystemerne , som nogle politiske partier har indfrt , helt klart vret en succes .
Derfor er perspektivet , at der vedtages nationale valgregler , som forpligter til oprettelse af paritetiske lister .
Den nste regeringskonference br inddrage ndringsforslag til traktaten p det omrde , sledes at dette ml opfyldes i alle Unionens institutioner og politikker .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , kre kvindelige kolleger , hvis vi nsker at forbedre vores demokrati - og det br vre et ml for os - er det ndvendigt , at vi deler ansvar og magt .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , kvindernes deltagelse i beslutningsprocessen er ikke blot en ndvendig betingelse for , at deres rettigheder og interesser respekteres , men et uomgngeligt grundlag for at skabe retfrdighed og udvikle demokratiet .
Trods diverse anbefalinger og erklringer viser virkeligheden , at der p dette felt stadig er meget store skvheder med en enorm underreprsentation af kvinder i de beslutningstagende organer , svel i det konomiske og sociale liv som i det politiske , hvilket bidrager til at bevare den eksisterende ulighed og forskelsbehandling .
<P>
Som det understreges af ordfreren , hvis arbejde jeg takker for , m der trffes modige foranstaltninger til fremme af kvindernes deltagelse i beslutningsprocessen - hvilket ogs betyder , at mnd og kvinder br ptage sig lige store dele af ansvaret i den offentlige og den private sfre , i det konomiske og politiske liv og i familielivet - og tilskyndes til ny antidiskriminatorisk praksis ogs i de politiske partier og den offentlige og private administration for at f fjernet de psykologiske og praktiske hindringer for kvindernes deltagelse i beslutningsprocesserne og i det politiske liv , s der ogs gres en ende p sdanne tilbageskridt som det seneste tilflde i Portugal , hvor regeringen har nedlagt Ministeriet for Ligestilling .
Denne situation m der laves om p !
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , fru kommissr , jeg gr ind for en langt hjre grad af ligevgt i kvinders og mnds deltagelse i beslutningsprocesserne , end tilfldet er i dag .
Jeg bilder mig dog i modstning til ordfreren ikke ind , at alt ville vre anderledes og bedre , blot kvinderne var sikret lige deltagelse i beslutningsprocesserne .
<P>
Vi br ikke rette en generel kritik mod mndene for manglende vilje , eksempelvis nr det glder beskyttelse af brns rettigheder eller af miljet , for nu blot at nvne et par af de omrder , som ordfreren peger p i denne sammenhng .
Der er lykkeligvis ogs mnd , som med dygtighed og entusiasme arbejder for at sikre de rettigheder , der ligger os p sinde .
Og der er beklageligvis kvindelige politikere , som man ikke kan stole p , end ikke nr det glder om at f flere kvindelige kandidater opfrt p valglisterne .
En lang politisk karriere har lrt mig , at det ikke mindst har vret kvinderne , der har set mig som en konkurrent og har sgt at stikke en kp i hjulet .
<P>
Til trods for at Fllesskabet siden 1975 har udviklet en udmrket politik for lige behandling og lige muligheder for kvinder og mnd og til trods for Rdets velmente henstilling fra 1996 om ligevgt i kvinders og mnds deltagelse i beslutningstagningen , m vi afgjort konstatere , at der kun langsomt gres fremskridt , nr det glder opfyldelsen af disse ml .
Udviklingen sker i sneglefart .
Nr jeg imidlertid i Udvalget om Kvinders Rettigheder stemte imod det foreliggende beslutningsforslag om Kommissionens beretning , skyldes det , at forslaget indeholder en rkke overdrevne pstande og krav , som meget vel kan skade mere end gavne de kvinder , der nsker at deltage fuldt og helt i beslutningsprocessen .
<P>
Jeg er sledes ikke tilhnger af angivelsen af en kvote p 40 % , idet der , hvis denne ikke opfyldes , krves foranstaltninger til fremme af knnenes lige reprsentation .
Jeg mener , sdanne foranstaltninger er pkrvede bde nu og fremover uden hensyn til den procentvise reprsentation , der mtte opns .
Jeg er imod kravet om , at de politiske partier skal indfre kvoteordninger , herunder det skaldte lynlsprincip , i forbindelse med udarbejdelse af valglister .
Lynlsprincippet er ikke foreneligt med den franske valglov , iflge hvilken det - til mit held - ikke er partiet , der trffer afgrelse om en given kandidats placering p valglisten . Den afgrelse overlades til vlgerne ved prioriteret stemmeafgivning .
<P>
Vi br langt hellere opfordre de politiske partier til at ndre deres strukturer og procedurer med henblik p at fjerne alle direkte og indirekte hindringer for kvinders deltagelse , idet staterne eventuelt ogs med konomiske incitamenter br tilskynde de politiske partier til at optage et pnt antal kvindelige kandidater p valglisterne .
Endvidere finder jeg det absurd at krve lederkurser og kurser i beslutningstagning udelukkende for kvinder . Der er ogs mange af de mnd , som allerede beklder sdanne poster og varetager sdanne opgaver , som i hj grad kunne have behov herfor .
<P>
PPE-DE-Gruppen har stillet ndringsforslag , som tager sigte p at fjerne de fr omtalte krav , som skader mere , end de gavner . Jeg hber , disse ndringsforslag vedtages .
Tillad mig endnu en bemrkning , som jeg egentlig frst har ret til at fremfre , hvis ndringsforslaget vedtages .
Bemrkningen vedrrer den franske oversttelse af ndringsforslagene , som m betegnes som mangelfuld . Ikke blot bliver ndringsforslagene uforstelige , men som medforfatter m jeg sige , at jeg , nr jeg lser den franske oversttelse , slet ikke kan genfinde mine egne synspunkter .
Det er sledes den tyske tekst , der har gyldighed .
Hr. formand , jeg anmoder om , at man noterer sig dette og tager hjde herfor i forbindelse med afstemningen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Hr. formand , fru kommissr , som ordfreren har opregnet , findes der et ganske imponerende antal erklringer , beslutninger og lfter om ligestilling mellem knnene .
Retsgrundlaget er nu omsider Amsterdam-traktaten , som definerer ligestilling mellem knnene som et af de hjest prioriterede ml for den europiske politik .
Resultatet viser ogs , at der er opnet mindre fremskridt . Alligevel er manglerne ijnefaldende .
Der er en strk uligevgt i kvinders og mnds deltagelse i beslutningsprocessen , og der er en alarmerende uligevgt mellem de enkelte medlemsstater .
Over hele Europa kan der noteres en srlig lav reprsentation af kvinder i ledende stillinger inden for forvaltningen og i de politiske beslutningsprocesser .
Derfor m man mobilisere samtlige aktrer i erhvervsliv og samfundsliv for at opn en ligelig fordeling af ansvaret bde p det offentlige og det private omrde , i erhvervslivet , inden for politik og i familien .
Vi m frst og fremmest indse , at de manglende lige muligheder p arbejdsmarkedet for det frste skyldes den lave andel af kvinder i ledelsesfunktioner i det europiske erhvervsliv , i fagforeningerne og inden for det offentlige og for det andet den utilstrkkelige sociale infrastruktur , forfejlet vanetnkning og ogs for drlige lnninger .
<P>
Et vigtigt omrde , hvor man m stte ind , er uddannelse .
Kvinder skal bl.a. lre at krve deltagelse i ledelses- og beslutningsfunktioner .
P intet politisk omrde - p europisk svel som nationalt plan - kan man med en deltagelse p under 40 % tale om , at der er ligevgt .
Kvoten er derfor et vigtigt instrument til at nrme sig dette ml .
Det drejer sig imidlertid ikke kun om at ge antallet af kvinder , men ogs om at opvurdere deres rolle i samfundet og p arbejdspladsen og at anerkende kvaliteten af deres arbejde .
<P>
Parti- og regeringsstrukturer skal gs efter i smmene , og der skal skabes forpligtende flles forudstninger som f.eks. oprettelse af ministerier for ligestilling i de lande , hvor et sdant endnu ikke findes .
Ved hjlp af aktuelle statistikker skal det regelmssigt kontrolleres , om kvinders deltagelse i det offentlige liv er styrket .
Dette ville ogs tydeligt vise , at vi ikke kun har net nogle ml , men ogs har mttet notere tilbageslag .
Det betyder , at vi bde skal arbejde for strre ligestilling og samtidig forsvare de resultater , der er opnet .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , jeg vil gerne tale de kvindelige arbejdstageres sag , bde fordi den eksisterende samfundsorden lgger de tungeste byrder p disse kvinder , dels fordi arbejderbevgelsen kan rose sig af at have vret frst p barrikaderne i kampen for anerkendelse af ligestilling mellem kvinder og mnd .
<P>
Endnu inden den herskende klasse gav kvinderne stemmeret , havde arbejderbevgelsen i egne rkker givet plads for markante kvinder .
Kvindelige arbejdstageres skbne skal ses i sammenhng med arbejdstagernes vilkr generelt .
Usikre ansttelsesvilkr , tvungen nedsat arbejdstid og heraf flgende lav ln rammer primrt kvinderne Det er imidlertid uantageligt , at der overhovedet eksisterer fnomener som usikre ansttelsesforhold , tvungen nedsat arbejdstid og lav ln .
<P>
Al tale om ligestilling mellem kvinder og mnd forbliver teori , s lnge mange arbejderfamilier ikke har mulighed for at skaffe sig en ordentlig bolig , s lnge de forndne infrastrukturer , vuggestuer og brnehaver ikke er til rdighed .
<P>
P disse omrder fres der hverken fra Den Europiske Unions eller fra medlemsstaternes side en politik , som tjener de kvindelige arbejdstageres interesser .
<P>
Jeg stemmer for den foreliggende betnkning , fordi den vidner om gode hensigter . Men det bliver ved de gode hensigter .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , ligeberettiget fllesskab p alle omrder er endnu i dag ikke nogen selvflgelighed .
Det er vi alle enige om .
Men vi ved ogs udmrket , at deltagelse - bde for kvinder og mnd - ikke er noget , der kan rejses krav om generelt .
Her spiller ogs - afhngigt af det enkelte tilflde - det pgldende omrde , den faglige kompetence og ansvarsomrdet en rolle for beslutningen .
Hos mnd og hos kvinder , der sger et embede , en stilling eller optagelse i et organ , er sdanne ting ndvendigvis medbestemmende .
<P>
Men vi stiller os selv det berettigede sprgsml , om det altid forholder sig sdan .
Er der ikke ogs fordomme i vores samfund , som p forhnd lgger hindringer i vejen for en person eller for et kn ?
Den mandlige pdagog i brnehaven og den kvindelige brandmand er stadigvk undtagelsestilflde . Men undtagelsestilflde er ogs fortsat de kvinder , der kommer helt til tops i bestyrelsen , p direktrposterne eller i de politiske organer .
Som regel skyldes denne underreprsentation ikke manglende kunnen og frdigheder .
Kvinder skal altid fre ekstra bevis for deres dygtighed , men det er ikke kun dygtighed , der gr udslaget .
Alle de omgivende livsforhold , brn , familie , ja , ogs simpelthen forestillingen om det svage kn er med til at sprre vejen .
<P>
Alt for lnge har vi indprentet kvinderne , at de skal vre bedre end de mandlige ansgere .
Alene af den grund er det ndvendigt til stadighed at ruske op i samfundet med betnkninger som den , der nu foreligger , og holde tingene i gang .
Den dobbelte belastning i form af familiemssige pligter og professionel karriere kan efter min mening ikke betegnes som en diskriminering , og den er hellere ikke en dobbelt ulempe , som det siges i betragtning D . Familie og job kan kombineres med hinanden , men det krver en stor portion organisationstalent og en livserfaring , som man ikke m undervurdere , og som skal vurderes som en srlig kvalifikation hos ledere .
Arbejdet i hjemmet skal i lige s hj grad plgges manden , som det plgges kvinden , og alle vi kvinder , som deltager i debatten her til morgen , vi kunne ikke gre alt dette , hvis ikke fdrene derhjemme - hvis der da er en familie - ogs engagerede sig i familien .
<P>
Men desvrre er vi ikke kommet helt s langt endnu . Man siger stadigvk , at en mand skal have sit bagland i orden , og den talemde ligger ogs kvinder under for .
Derfor skal man allerede i opdragelsen af de unge modarbejde dette fast forankrede samfundsbillede .
Jeg tvivler p , at det rene krav om kvoter og procentsatser er den rigtige vej til mere deltagelse , og det kan ikke vre Parlamentets opgave at krve en deltagelse p 40 % inden for alle politiske omrder p nationalt og internationalt plan .
<P>
Bevidstheden skal styrkes , og for at den kan styrkes , er der brug for betnkninger og diskussionspapirer , som er afbalancerede og fremstiller deltagelsen p en positiv mde . Derfor beder jeg Dem sttte PPE-DE-Gruppens forslag .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne som det frste lyknske vores kollega Anna Karamanou for det fremragende arbejde , som hun har fremlagt .
Jeg gr det ikke kun af formelle rsager .
Jeg gr det , fordi det er fuldt berettiget , og af indholdsmssige rsager .
Denne betnkning er ikke blot fremragende . Dens begrundelse er et studie af strste interesse for dem , der lgger vgt p lige rettigheder mellem kvinder og mnd , og denne tekst vil givetvis blive nvnt i bibliografiske henvisninger i fremtiden .
Dette viser mere end tydeligt , hvor tbelig Prsidiets beslutning om at skre begrundelsen ned til n side er .
Europa-Parlamentet producerer ikke papir i metervis .
Her bliver der lavet politik , og politik skal begrundes .
Deres betnkning , fru Karamanou , er et godt eksempel p betydningen af de politiske tekster , som Europa-Parlamentet udarbejder .
<P>
Jeg vil koncentrere mit indlg om valgsystemet .
Det er et vsentligt sprgsml , fordi det er en forudstning for deltagelse i det politiske liv .
Kvinderne skal have mulighed for at blive valgt , s de kan vise , hvad de duer til .
Der findes valgsystemer , der gr kvindernes deltagelse yderligere vanskelig .
Det er bevisligt de systemer , der benytter enkeltmandsvalgkredse .
Dette system har vret til skade for kvinderne .
Det er ikke s meget vlgernes skyld , det er partiernes struktur , der skaber enorme vanskeligheder ved ofte lidet legitime metoder .
<P>
Hvor der sledes er en bevgelse til fordel for en ndring af enkeltkredssystemet , hvor der som i Frankrig indfres procedurer for at afhjlpe skvhederne og for at n op p en andel af 50 % for begge kn , s har regeringen i Portugal meddelt , at den agter at fremstte forslag om en ny valglov , der delvist skal erstatte forholdstalsvalgsystemet med enkeltkredssystemet .
Det er et meget bekymringsvkkende initiativ , og man m vre opmrksom p , at man i dette tilflde skader de kvinder , der nsker at deltage aktivt i politik .
<SPEAKER ID=37 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Karamanou for hendes fremragende fremstilling af situationen i Europa , hvad angr de to kns ligestilling , og for den samlede model af forslag og lsninger .
Jeg er ked af , at ordfreren for PPE-Gruppen , som gav udtryk for en grundlggende opposition til betnkningen , ikke er til stede , da det var en srdeles interessant dialog .
<P>
Jeg vil tillade mig at indlede med en politisk bemrkning .
Betnkningens titel " Ligelig deltagelse af mnd og kvinder i beslutningscentrene " kan tolkes p flere mder .
Beslutningscentrene er magtpositionerne , men det er ogs ligelig deltagelse i det beslutningscenter , som har strst betydning for fremtiden , nemlig familien .
Det vedrrer sledes begge kn , og man kan ikke ge kvindernes deltagelse i beslutningscentrene , hvis der ikke sker en procentvis forgelse af den tid , mndene bruger p familieanliggender .
Dette betyder automatisk , at der for at opn det nskede ml m gennemfres ndringer , som vedrrer familien , samfundet , konomien og den kulturelle identitet , som vi har haft i rhundreder .
<P>
Forhandlingen har i hj grad kredset om sprgsmlet , hvorvidt en kvoteordning , det vil sige en obligatorisk procentvis reprsentation , er en mulig lsning eller ikke .
Hvis jeg skal se filosofisk p det , vil jeg sige , at en samlig tal og regler aldrig kan ndre en samfundssituation .
Historien viser imidlertid , at regler og ml har ndret virkeligheden , nr de ledsages af en helhed af politikker .
Det vigtige i denne sammenhng , og som absolut ogs kommer til udtryk i fru Karamanous betnkning , er , at det krver tre former for politik , hvis vi vil opn dette vigtige ml , som vedrrer demokratiet i vores samfund .
<P>
Den frste form for politik er mainstreaming af lige muligheder i konomi og beskftigelse , inden for sociale systemer og social beskyttelse , i uddannelsessystemet og vores samfunds kulturelle identitet .
Den anden form for politik indeholder konkrete foranstaltninger og en konkret positiv indsats , som understtter politikken for deltagelse i beslutningscentrene .
Disse foranstaltninger vedrrer valgsystemer , idet der har vist sig at vre en snver sammenhng mellem valgsystemer og kvindernes reprsentation , de vedrrer en konstant statistisk afbildning , som stter virkeligheden i relief , og naturligvis vedrrer de de politiske partier og deres interne politiske forpligtelser , ligesom de vedrrer en positiv indsats p lovgivningsomrdet .
Der er i Parlamentet givet fremragende eksempler , som viser , at man flere steder har opnet positive resultater ved at anvende kvoteordninger ledsaget af alle de ovennvnte former for politik .
Og vi kan ikke lade ude af betragtning , at de eneste lande , som i dag kan fremvise serise resultater med hensyn til kvindernes deltagelse , er lande , som har frt konkrete politikker .
Ikke altid med lovkrav om kvoter , men ogs med politiske forpligtelser fra de politiske partiers side , og i alle tilflde har der vret sat konkrete kvantitative ml .
<P>
Endelig er der en tredje kategori af politikker , som drejer sig om Den Europiske Unions intervention og samarbejdet mellem medlemsstaterne . Der er de politiske netvrk af kvinder , der er indikatorerne p europisk plan - jeg tnker her p det finske formandskab og de ni indikatorer , som , hvis de anvendes , kan vre med til at skabe nationale forpligtelser og stte nationale ml - der er benchmarking , uddannelse og endelig sttte til , at kvinder p nationalt plan og p den europiske politiske scene kan spille en strre international rolle , for p denne mde skabes kompetenceforbilleder , forbilleder af kvindelige politikere for de nye generationer .
<P>
Jeg vil slutte af med at gentage , hvad Luxembourgs premierminister sagde i forbindelse med drftelsen af , hvorvidt der br sttes konkrete ml for beskftigelsen i medlemsstaterne : Det er ikke nok at udtrykke et politisk nske og politiske hensigter .
Politik uden konkrete kvantitative ml og midler er ikke andet end ord .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Konkurrenceevnen i EU ' s tr- og papirindustri
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0384 / 2000 ) af Seppnen for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen om status over konkurrenceevnen i EU ' s tr- og papirindustri ( KOM ( 1999 ) 457 - C5-0306 / 2000 - 2000 / 2159 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=40 NAME="Seppnen">
. ( FI ) Hr. formand , hr. kommissr , frst takker jeg de personer , som bidrog til flytning af behandlingen af denne betnkning , s vi kan drfte og stemme om den i dagtimerne i dag .
Hvis betnkningen frst var blevet behandlet om aftenen , havde det virket anstdende p de fire millioner arbejdstagere , der direkte eller indirekte er tilknyttet tr- og papirindustriclusteren .
P det omtalte omrde produceres en tiendedel af EU-omrdets industriproduktion og en tredjedel af hele verdens skovindustriproduktion .
Vi , der er til stede , kender alle de problemer , som fra og med i dag er forbundet med Parlamentets aftenmder om torsdagen .
<P>
Det er under behandlingen af Kommissionens meddelelse fremkommet , at tr- og papirindustriclusteren er meget heterogen .
Forlag og trykkerier anvender papir og andre produkter fra skovindustrien , men mange af dem betragter frst og fremmest sig selv som indholdsproducenter .
Produktionen i indholdsindustrien er en typisk bruger af papir , men den anvender ogs den nye elektroniske realitet , elektroniske medier .
Betnkningen lgger op til , at Kommissionen ogs tager hjde for srprg inden for disse nye branchers konkurrenceevne .
Betnkningen anbefaler , at trvindustrien tilfjes til denne cluster .
Trven spiller specielt i de nordiske lande og Irland en selvstndig rolle i forbindelse med den skovbaserede industri .
Betnkningen tager ikke stilling til , om trv er vedvarende eller fossilt brndstof .
Da den alligevel produceres industrielt , skal ogs disse producenter have en plads i EU ' s administration .
Ordfreren mener , at der er tilfjet undvendig mange konklusioner om skovbrug , men det har vret udvalgets nske , sknt Parlamentets holdning er udtrykt i den ganske nye betnkning af Thomas .
Der er ikke behov for at tilfje noget til den bortset fra , at Kommissionen br ivrkstte dens konklusioner mere aktivt , end det er tilfldet i dag .
<P>
Kommissionen br ogs omhyggeligt undersge de konklusioner , der blev fremlagt af Pesl for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Tr- og papirindustriclusteren reprsenterer en konomisk ben sektor , hvor man agerer p markeder med global konkurrence .
Det er derfor , jeg ikke kan acceptere ndringsforslaget fra kollegerne Schierhuber og Rbig , som foreslr , at landbrugets hovedafdeling skal st for skovbruget .
Landbruget i EU er ikke vant til at agere p den bne sektors vilkr .
ndringsforslaget fra fru Ainard er ogs forbundet med det samme problem .
ndringsforslaget fra fru Flesch er der efter min mening taget hensyn til i de tekster , som er vedtaget af udvalget , og det er endda sket p basis af hendes egne ndringsforslag .
Srlige hensyn til indholdsindustrien er behandlet udfrligt i min betnkning , og derfor mener jeg , at dette ndringsforslag er undvendigt i denne fase .
<P>
Tr er en vedvarende naturressource .
Der findes mange alternativer for dets anvendelse bl.a. inden for energiindustrien .
I betnkningen godkendes det princip , som ppeger , at skovprodukter frst br anvendes til energiproduktion i det sidste led af produktionskden , nr der ikke mere findes anden genbrugs - eller nytteanvendelse .
Medlemsstaterne er de bedste eksperter i , hvordan deres egne skove skal forvaltes .
Skovenes benyttelse til flere forml , deres betydning som optagere af kuldioxid samt deres bevaring til kommende generationer gennemfres bedst efter subsidiaritetsprincippet , og der er ingen grund til at ge Kommissionens befjelser i skovbrugsanliggenderne .
Til gengld har den en vigtig opgave i at sikre konkurrenceevnen for skovbaserede og beslgtede industrier .
I handelspolitikken skal man ogs tage hensyn til behovene i skovindustrisektoren .
Den europiske tr- og papirindustricluster klarer sig selv i en hrd konkurrence , hvis reglerne er ens for alle .
Hvis det ikke er tilladt at rve natur eller mennesker i Europa , tillades det heller ikke for andre .
<P>
Flere andre udnyttelsesmuligheder kan forbedre beskftigelsessituationen specielt i landdistrikterne , og af den grund er skovene ogs en del af EU ' s beskftigelsesstrategi .
Der skal findes nye anvendelsesmuligheder for tr ved hjlp af videnskab og forskning .
F.eks. kan benyttelse af grs til fremstilling af cellulose frigre tr til andre forml .
Denne type anliggender skal fremmes i det nye rammeprogram for forskning .
Anvendelsen af tr til byggeri kan ges , fordi det er et miljvenligt og sundt materiale .
Og til sidst , hvis skovene har det godt , har menneskene det ogs godt .
<SPEAKER ID=41 NAME="Pesl">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil frst p Landbrugsudvalgets vegne varmt takke ordfrer Seppnen og Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi for en god betnkning og et godt samarbejde .
Kommissionen har udarbejdet en prisvrdig meddelelse om status for skovindustrisektorens globale konkurrenceevne .
I dette dokument er skovanliggenderne taget op p EU ' s vigtige emneliste , hvilket desvrre sker meget sjldent .
<P>
Landbrugsudvalget er i hovedtrkkene tilfreds med linjerne i Kommissionens og Parlamentets betnkningsudkast .
Vi vil gerne ppege , hvor vigtig rentabiliteten er for hele skovindustrikden inklusive skovpleje og skovrydning , og hvor vigtig rentabiliteten er som rmaterialegrundlag for skovindustrisektoren , da det europiske , bredygtige skovbrug stadigvk bestr af 12 millioner private skovejere , de skaldte familieskovbrug , og af deres aktiviteter .
<P>
Den internationale klimakonference i Haag mislykkedes .
Som Landbrugsudvalg har vi aktivt fulgt klimaaftaleprocessen , for efter vores opfattelse tager Kyoto-protokollens betragtninger meget utilstrkkeligt hensyn til skovenens betydning .
Skove og alle trprodukter optager kuldioxid i omfattende grad , og deres betydning for dette skal erkendes .
<P>
Koordineringen af skovanliggender i EU er drlig .
Anliggenderne bliver taget op i flere hovedafdelinger , men der mangler samspil .
Miljsiden har fet flere personaleressourcer , men landbrugets hovedafdeling , som er ansvarlig for skovbruget , skal fungere med meget sm ressourcer , og det gr hovedafdelingen for industrien ogs .
Det er derfor , jeg er for ndringsforslag 1 indgivet p PPE-DE-gruppens vegne af fru Schierhuber .
Sledes er jeg specielt for ndringsforslagene 3 og 4 , der drejer sig om udtalelsen fra Landbrugudvalget .
Vores udvalg vedtog dem med stor enighed .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , hr. kommissr , lad mig starte med at sige , at emnet interesserer mig , eller snarere at jeg har den andel i det .
Jeg har nemlig en andel i et skovbrug i New Zealand , som jeg har arvet fra min far , derfor giver det mig en konomisk interesse .
For ganske nylig var jeg p besg i Finland for at se p skovbrugsdrift , som gst hos Sammenslutningen af Europiske Papirindustrier ( CEPI ) .
Som De ser , fortstter det strke finske tema i betnkningen selv hos mig .
<P>
Jeg bifalder meddelelsen og nsker samtidig at udtrykke min glde over den vgtning , som industrien har fet .
Ligesom ordfreren og andre kolleger anerkender jeg , at skovbrug er en vigtig industri , vigtig for konomien og vigtig for miljet .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans betnkning .
Den har i sig selv bidraget strkt til papirforbruget , og det kan man jo kun bifalde , selv om vores kolleger i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi absolut skulle gre den lidt lngere , end han havde nsket .
Hellere sige for meget om skovbrug end for lidt .
<P>
Jeg har med interesse bemrket hans henvisning til telekommunikation og de ndringer , der er sket i kommunikationsbranchen .
Jeg er af den overbevisning , at vi trods alle disse vidunderlige teknologiske fremskridt stadig har brug for papir til lsning , fordi det nu engang er det medie , som de fleste mennesker har det bedst med , mig selv iberegnet .
Derudover vil vi naturligvis have brug for tr til alle de andre forml . Vi bruger det til f.eks. byggeri samt andre mulige fremtidige anvendelsesmuligheder .
Ordfreren og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter peger p muligheden for forskning i nye anvendelsesomrder for tr .
<P>
M jeg i denne forbindelse indskyde en lille advarsel ?
Det er en smule urealistisk at bede Kommissionen om at sikre , at papirpriserne i Europa forbliver konkurrencedygtige .
Det vil jeg nok mene , er at strkke kommissrens befjelser lovlig langt .
Jeg kan se , at han smiler , s mske er han enig med mig .
<P>
Ikke desto mindre br Kommissionen sikre lige konkurrencevilkr for alle .
Det er sagens kerne her , snarere end forsget p at favorisere vores industri .
Det er en vrdifuld , bredygtig industri , vi har med at gre , som er srdeles vigtig for Europas konomi og for miljet , og betnkningen kommer derfor p et belejligt tidspunkt .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr og kre kolleger , jeg takker ordfreren for hans typiske , energiske arbejde i forbindelse med betnkningen , der er en omfattende beskrivelse af et menneskeliv i et skovdkket terrn .
En tredjedel af vores landarealer er dkket af skov , og nr de stlige naboer tlles med , er der endnu mere skov .
Denne tr- og papirindustri beskftiger faktisk 2,5 millioner mennesker , det er ikke s lidt , og som vi er klar over , udgr den en tiendedel af industriproduktionen .
<P>
Nr omfanget af kuldioxid , som optages af skovene , beregnes , skal man efter min mening ogs tages hjde for den trbevoksning , som er dyrket og plejet fr 1990 .
Ellers tager man ikke ved beregningen af drivhusemissioner hensyn til rtiers arbejde .
S ender det nemlig med , at man kun belnner dem , som har nedlagt deres skove og nu i hast forsger at genplante noget , nr de frst gennem flere rhundreder har nedlagt dem .
De , som i flere rtier har passet og plejet deres skovbeplantning ordentligt , levet af beplantningen og kender den fine , flles balance , bliver straffet , fordi der findes medlemsstater , hvor der ikke findes et sted at plante et tr p , hvis man ikke pbegynder beplantningen af sit hustag .
Det er derfor dette punkt 17 i betnkningen er meget vigtigt .
Skove og haver er de vigtigste steder til optagelse og oplagring af kuldioxid , og man har opdaget , at skovbundens evne til at absorbere kulstof til og med er strre end den evne , man ser hos selve beplantningen i nord .
Men , kre kolleger , situationen er den , at vi ikke kan dyrke flere haver , s af disse to elementer kan vi kun dyrke skove .
<P>
Skoven er med til at skabe fred i os .
Den udgr en strre hyggefaktor - jeg mener , at den godt kan st distancen mod Nintendo - og den skaber kologisk balance .
Tret er sympatisk ogs i dd tilstand , og det kan vi lne os imod i bde varmt og koldt vejr , mod sten kun , nr det er varmt .
Der er alts grund til at gre anvendelsen af tr mere alsidig , og specielt nu , hvor vi lever i en tid , hvor kommunikationen stadig mere gr vk fra trbaseret papir .
Jeg vil gerne foresl , at Kommissionen i et passende dokument vedlgger et resum med ider til at gre tranvendelsen mere alsidig , da vi netop nu er p toppen af den trbaserede produktion .
I dag skiftes aktivitetsgrundlaget ud , og der opfindes nye metoder .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , hr. kommissr , ogs jeg lyknsker ordfrer Seppnen for et godt og samarbejdsvilligt arbejde i denne vigtige sag .
Ogs Kommissionen fortjener en tak for denne nye type meddelelse , hvor n industrisektor samordnet betragtes med henblik p den globale konkurrenceevne .
Betnkningen er i den eksisterende form dkkende .
I udvalgsfasen tilfjedes det under det portugisiske formandskab fastsatte ml , der krver , at EU ogs i skovindustrisektoren skal have den mest dynamiske og konkurrencedygtige konomi .
<P>
Vores gruppe sttter synspunkterne i betnkningen og de fleste ndringer af den .
Vi kommer ogs selv med et par ndringsforslag , som vi beder Dem om at sttte .
Jeg vil specielt nvne ndringsforslag 3 , hvor betydningen af de sm og mellemstore virksomheder tages frem .
I jeblikket kan skovindustrisektoren fungere som model for andre sektorer for , hvordan vedvarende naturressourcer benyttes , hvordan klimaets kulstof optages , og hvordan kdens materialeanskaffelse fungerer bredygtigt med hensyn til miljet , men samtidig er konomisk rentabelt .
Her br vi i endnu hjere grad have opmrksomheden henledt p trbyggeri .
<P>
Det er ogs vigtigt at erkende betydningen af skovindustrien for de drligst udviklede omrder og for landdistrikterne , der specielt er i vanskeligheder .
Dens betydning kan navnlig ses p beskftigelsen .
Unionen br sledes fremover agere mere effektivt end fr til fremme af bl.a. udviklingen af mindre virksomheder , der anvender tr som rmateriale .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg bifalder ordfrerens vgtning af bredygtig skovbrugsindustri , som i hj grad er et vigtigt omrde for Den Europiske Union .
Men Kommissionens meddelelse er et sammensurium , der - enten man vil det eller ej - blander forlagsbranchen , der er vidensbaseret og indholdsorienteret , sammen med primre skovbrugsindustrier samt papirfremstilling .
Forlagsbranchen er mildest talt ulykkelig og forvirret p en og samme tid , og det er ikke mden at fremme Den Europiske Union eller mden , tingene fungerer p i medlemsstaterne .
<P>
Forlagsbranchen fler , der er en mangel p anerkendelse af dens specifikke krav med hensyn til den strkt voksende IT-sektor .
Kommissionen kunne mistnkes for i virkeligheden at foretrkke en IT-sektor blottet for indhold .
Jeg kan kun anbefale , hr. kommissr , at De tnker grundigt over det her sprgsml og undersger denne opdeling af arbejdet .
<P>
Jeg nsker ogs at g i rette med betnkningens punkt 2 . Trv er ikke en erstatning for tr , det er i sig selv brndstof / gdning .
Jeg er klar over , at vi her stder p irske og finske srinteresser , men jeg mener ikke , vi kan acceptere trv som en tr- og papirindustri .
Det er en helt selvstndig brndstofsektor , som ogs omfatter gdning .
<P>
Hvad angr klimaforandringer , s fremstter ordfreren nogle interessante bemrkninger .
Jeg er enig med ham i , at vi s hurtigt som muligt br gennemfre Kyoto-protokollen .
Det er , hvad vi alle nsker .
Skove er selvflgelig vigtige oplagringspladser for CO2 , men der er kun begrnsede muligheder for at udvide skovene i Europa , uanset nsket derom .
Dog forstr jeg ikke henvisningen til havene .
Vi har haft hav omkring os i umindelige tider , og det har ikke noget at gre med vores nuvrende problemer med klimaforandringer , s jeg sttter derfor mine andre kolleger og kan ikke se punktets relevans .
<P>
Endelig hvad angr papirindustrien , br den rydde grundigt op i sin blakkede fortid som en af de store miljsyndere , og det er ogs vigtigt at se nrmere p problemerne i forbindelse med monopoler i papirbranchen , specielt med henblik p karteldannelse i genbrugsbranchen .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne kort berre vigtigheden af skovbrug fra et landdistriktsudviklingsperspektiv svel som et familiebrugsperspektiv .
Landbruget i Europa vil altid vre af stor betydning for de europiske landdistrikters konomiske trivsel - ja , faktisk reprsenterer det den strste mulighed for konomisk aktivitet .
<P>
Ikke desto mindre sikrer produktionskontrol , at mange landmnd ikke kan ge deres indtjening ved landbrug , og derfor bliver alternative indtjeningsmuligheder fra ikke-landbrugsbaserede aktiviteter vigtige , hvis landbefolkningen skal have gavn af den konomiske vkst .
Vi har haft succes med programmer til udvikling af landdistrikter , inklusive Leader-programmet , og tilsvarende aktiviteter , som har hjulpet med til at skabe den tiltrngte beskftigelse i mindre samt mellemstore virksomheder i landdistrikterne rundt om i Europa .
Muligheden for at beskftige sig med skovbrug kan ogs vise sig at vre en srdeles konstruktiv og miljvenlig mde for landmnd at ge deres nuvrende indtjening .
<P>
I den irske regerings nationale udviklingsplan for 2000-2006 er der afsat et belb p i alt 580 millioner irske pund til skovbrugsaktiviteter .
Dette medfinansieres af Den Flles Udviklingsfond for Landdistrikter .
Sidstnvnte investering skal sttte et genplantningsprogram i Irland p over 20.000 ha pr. r i denne periode .
Der vil vre fokus p landbrugsbaseret skovbrug med tilskud , genplantning samt vedligeholdelse , svel som indkomststtte .
I tillg til den flles landbrugspolitiks sttte og tiltag fordeles et belb p 80 millioner irske pund hentet fra det regionale operationelle program til investeringer i hstudstyr , skovveje og forbedring af almindelig skovstrkninger .
<P>
Med hensyn til EU ' s operationelle program for skovbrug og den gavmilde sttte , der gives til genplantning , er det afgrende , at slutresultatet af investeringen er bredygtige skovbrugsprodukter af hj kvalitet , der med tiden vil kunne give et afkast bde for den individuelle landmand og samfundet .
<P>
P grund af trers ukuelige evne til at overleve kan man i begyndelsen se bort fra ndvendige skovdyrkningsmetoder , nr der etableres ny skov .
Dette br undgs , hvis den europiske sektor i fremtiden skal kunne leve op til krav om kvalitet og konkurrencedygtighed .
<P>
Ud fra et strre perspektiv br Parlamentet vre opmrksom p den alvorlige trussel mod verdens tropiske skove , der rligt reduceres med 15 millioner hektar .
Der forskes ikke nok i dyrkelsen af tropisk hrdttr .
I den henseende br vi vre opmrksomme p det arbejde , som Det Europiske Institut for Skovbrug udfrer , og dets tilskyndelser til og forskning i genplantningen af nye tropiske skove .
Hvis vi skal tackle sprgsmlet om behovet for bredygtighed , bliver vi ndt til at beskftige os med disse problemer tidligt i forlbet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens meddelelse er fortsat yderst aktuel set i lyset af den bekymrende situation , der stadigvk kendetegner den del af skovbrugssektoren , der blev ramt af det voldsomme uvejr i december 1999 .
Det er sledes gldeligt , at svel industripolitikken som den flles skovbrugsstrategi ses i et videre perspektiv .
Det er selvsagt positivt , at der gres status over konkurrenceevnen set i lyset af den hrde internationale konkurrence og de udfordringer , der flger af EU ' s udvidelse og den omstrukturering af landomrderne , der beror p anerkendelse af skovenes mangfoldighed og deres mange funktioner .
<P>
Jeg m imidlertid sige , hr . Seppnen , at jeg i nogen grad er skuffet over den foreliggende betnkning , som forekommer mig temmelig reduktionistisk , hvad angr opfattelsen af branchens konkurrenceevne .
Betnkningen efterlader hos mig et ubehageligt indtryk af , at skovene blot opfattes som industriproduktionsenheder , der beror p intensive monokulturer , som krver gennemgribende reformer med ca . 30 rs mellemrum .
<P>
Jeg er lige kommet tilbage fra et besg i Finland , hvor jeg netop s eksempler p denne form for intensiv skovdyrkning , som det for papirindustrien er helt afgrende at fremme . Jeg er imidlertid af den opfattelse , hr .
Seppnen , at Europas rigdom netop er mangfoldigheden . Jeg er overbevist om , at denne form for skovdyrkning har sin berettigelse i Skandinavien , men betnkningen burde efter min opfattelse ogs tage hensyn til skove , hvor biodiversiteten er bevaret , eksempelvis i Frankrig , ligesom den burde inddrage andre grene af industrien og ikke udelukkende fokusere p papirindustrien .
Jeg fler , at man har overset gavntmmer og andre byggematerialer i tr , som fremstilles andre steder i Europa .
<P>
Afslutningsvis kan jeg oplyse , at vi sttter betnkningen , idet der er valgt en srdeles relevant indfaldsvinkel . Vi sttter endvidere de udmrkede ndringsforslag , der er fremsat af vores kolleger , dog med undtagelse af ndringsforslag 5 , som efter vores opfattelse er irrelevant .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , et bredygtigt og rentabelt skovbrug og en tilsvarende trindustri er i mange henseender af stor betydning for Europa .
<P>
Jeg kan minde om bde miljmssige aspekter og kosociale og konomiske aspekter .
Tr som rmateriale er den strste vedvarende energikilde i Europa . Man m heller ikke undervurdere den regionalpolitiske betydning , som de sm og mellemstore virksomheder inden for trindustri og skovbrug har som arbejdsgivere i landdistrikterne .
De er en vsentlig faktor for et multifunktionelt land- og skovbrug .
Skovbruget sikrer sammen med trindustrien millioner af arbejdspladser i Europa .
<P>
Hvad klimabeskyttelse og Kyoto-protokollens mlstninger angr , kan et bredygtigt skovbrug her yde et betydeligt bidrag .
Set p verdensplan er det ndvendigt at beskytte vores skove for at beskytte os selv mod katastrofer .
Derfor en stor tak til den forrige taler for hendes kommentar .
Jeg vil ogs frst og fremmest gre opmrksom p de fredede skove i Alperne , som beskytter mod laviner .
<P>
Man br yderligere sttte mlrettede forslag inden for byggeriet .
Anvendelse af tr og trprodukter i byggebranchen skal fremmes , og tr skal i get omfang anvendes i stedet for andre byggematerialer .
Den store binding af CO2 over lange perioder er en yderligere fordel ved tr .
Derfor sttter jeg forslaget om , at man ved mlrettede markedsfrings- og reklamefremstd for trprodukter skal ge bevidstheden i befolkningen over for trprodukter .
Der skal i hele Europa gennemfres oplysning og rdgivning om fordelene .
<P>
Jeg gr ikke ind for en flles skovbrugspolitik , men for en flles skovbrugsstrategi i Europa . Kommissionen br her leve op til sin koordinerende funktion .
De forskellige aspekter af skovbrugsomrdet br koordineres i et enkelt generaldirektorat , som fornuftigvis br vre Generaldirektoratet for Landbrug . Det er ligeledes ndvendigt , at der er afsat tilstrkkeligt personale til at opfylde de mangfoldige opgaver .
Uden skovbrug er der ingen trindustri .
Derfor hber jeg , at Parlamentet som flge af denne logik vedtager ndringsforslag 1 og 2 .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg bde lyknske ordfreren , hr . Seppnen , og ogs udtrykke beklagelse .
Betnkningen indeholder omtrent alt , hvad der er vigtigt om emnet skove , og hvad heraf flger , og meget af det er vel ogs rigtigt .
<P>
Men jeg vil alligevel gre opmrksom p et par aspekter .
Frst savner jeg , at der henvises til den dramatiske udvikling p dette omrde i forbindelse med fusioner og overtagelser .
Vi oplever netop i trindustrien , at virksomhederne i stadig stigende grad er ndt til at slutte sig sammen , og at de mener at mtte gre det for at kunne klare sig i konkurrencen .
Min bekymring er , at vi i Europa , som jo forhbentlig vokser sammen , i stigende grad skal f de samme tilstande som i Canada eller andre lande , hvor det pres , der er lagt p virksomhederne , simpelthen overfres til skovene , som udsttes for brutal rovdrift .
Her nsker jeg passende , velgennemtnkte forslag fra Kommissionen , muligvis endda i form af direktiver .
<P>
Om miljet vil jeg sige , at man ikke skal gre sig illusioner .
Ni r efter Rio er vi stadigvk langt fra en fornuftig gennemfrelse af de mlstninger om bredygtighed , der blev vedtaget der .
Vi m vel efterhnden indstille os p , at vi med vores nordlige skove skal afbde det , som af forskellige grunde ikke kan opns i den tredje verden i forbindelse med de tropiske skove .
Derfor vil skovens primre rolle i fremtiden i meget hj grad vre at bevare miljet , hvilket frer mig til det tredje punkt , nemlig Internettet .
<P>
Personligt hber jeg meget , at visionen om det papirlse kontor eller mske endda det papirlse Parlament p grund af mulighederne p Internettet ikke kun fremkalder et skvt smil , men kan blive til virkelighed .
Det kunne ganske vist f nogle virkninger for arbejdspladserne i industrien , men kologisk set ville det vre fornuftigt .
Det er det sidste punkt .
<P>
Sammenfattende vil jeg sige , at man fr et negativt indtryk , nr man lser betnkningen .
Der er taget alt for meget hensyn til de hidtil eksisterende industrier , og man kunne f det indtryk , at man forsger at beskytte noget , som egentlig ikke mere kan beskyttes .
Stlindustrien kunne her tjene som et advarende eksempel .
<P>
Jeg mener ikke , det er fornuftigt at indfre sttteordninger p dette omrde .
Srdeles positivt er forslaget i ndringsforslag 3 om at sttte sm og mellemstore virksomheder .
Det er ogs meget , meget vigtigt , at vi i takt med den nye udvikling p industriens omrde ser p sprgsmlene vedrrende karteldannelse .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch">
Hr. formand , i modstning til hr .
Chichester har jeg ingen tilknytning til Finland , som udgr den rde trd i denne betnkning . Ja , bortset fra , at jeg i Kommissionen har arbejdet under kommissr Liikanens ledelse , hvilket i vrigt var en fornjelse .
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen for denne meddelelse om tr- og papirindustrien .
Jeg vil ogs gerne udtrykke anerkendelse af ordfrerens indsats . Det glder mig , at man i Industriudvalget har accepteret flere af de ndringsforslag , jeg havde fremsat , om end man nu anser ndringsforslag 5 for overfldigt .
<P>
Hr. formand , jeg nsker blot at stille et enkelt sprgsml , som netop vedrrer ndringsforslag 5 og forlagssektorens placering i forhold til Kommissionens tjenestegrene .
Jeg har noteret mig nyhedsmediernes oplysninger om , at kommissr Wallstrm i november 2000 anerkendte , at forlagsvirksomhed ikke skal betragtes som en del af trindustrien , sdan som branchens nuvrende placering i Kommissionen lader formode .
Deler Kommissionen denne opfattelse ?
Og i bekrftende fald , hvilke planer har man for den videre udvikling p omrdet ?
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , tr er en vedvarende energikilde , et byggemateriale , som har fremtiden for sig .
Tr vokser op igen , tr rdner og indgr igen i naturens kredslb , sledes som det er opstet .
Derfor br vi i det sjette rammeprogram for forskning ikke overse omrdet tr , men lgge stor vgt p at behandle tr som et centralt omrde , navnlig ogs inden for bioteknologien .
Jeg tror , at tr i fremtiden fr vsentlig strre betydning , end det tidligere har haft .
<P>
Da tr ogs internationalt anvendes meget intensivt i byggebranchen , str trindustrien over for talrige problemer .
Den konfronteres nemlig med et utal af tekniske handelshindringer , et overvldende antal nationale krav om normer og godkendelser og delvist ogs med bureaukratiske prvnings- , kontrol- og certificeringskrav .
Her br Europa-Kommissionen anvende SLIM .
Mske er omrdet tr velegnet til , at der etableres et " bedste praksis " system - mske ogs BEST .
<P>
Jeg vil gerne takke Hans-Peter Martin , fordi sttten til de sm og mellemstore virksomheder naturligvis er et centralt og vigtigt anliggende , og her har vi en vigtig partner i Kommissionen .
<P>
Men det drejer sig ogs om at foretage en passende tilpasning af byggelove og -forskrifter , for navnlig brandbestemmelserne er udformet meget forskelligt i Europa .
Vi mener , det er p hje tid at udstede direktivet om byggevarer .
Netop dette direktiv muliggr vsentlige fremskridt for markedsfringen af tr .
<P>
Hvad verdenshandlen angr , skal jeg understrege , at Japan har meget restriktive bestemmelser p dette omrde .
Det br vi ogs diskutere , fordi tr i sidste ende ikke kun er et materiale og et byggemateriale , men i fremtiden fr en ganske vsentlig betydning inden for bioteknologien .
Derfor nsker vi netop at fremme de mindre biomassefyrede kraftvrker . De yder et vsentligt bidrag til Europas uafhngighed med hensyn til energiforsyning , og ogs her vil tr spille en vigtig rolle i fremtiden .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , jeg vil takke Kommissionen og Seppnen , der har udarbejdet udkastet til betnkningen .
Som medlem af Miljudvalget er jeg srlig begejstret for den mde , hvorp det i betnkningen er lykkedes at tage hensyn til kologiske og delvis ogs til socialkonomiske vilkr i en branche , der fungerer p markederne .
<P>
Selv vil jeg gerne kommentere trv , som er behandlet i betnkningens punkt 2 .
Betnkningen anmoder om , at ogs trveindustrierne optages under FIC ( Forest Industry Cluster ) .
Anmodningen er ganske begrundet .
Med tanke p EU ' s energipolitik sttter den gennemfrelsen af flere mlstninger , som Unionen strber efter , og som den ogs netop har givet udtryk for i sin grnbog om energi .
Trv styrker vores forsyningssikkerhed , der er ved at blive alarmerende svkket , og energiselvforsyning , fremmer kraftvarmeproduktionen og medbringer synergifordele ved energianvendelse af tr og trv .
I kraft af den del , som trven rligt vokser , er den klart ogs en vedvarende energikilde .
Desuden har trven mange regionale og beskftigelsesfremmende virkninger .
<P>
Alt i alt br trven hellere sammenlignes med tr og ikke f.eks. med kul , som den nu imod alle fakta henregnes til i EU-klassificeringen .
Trvens vedvarende egenskab er et indiskutabelt , biologisk faktum .
Trv dannes fortlbende gennem fotosyntese og nedbrydning af moseplanter .
Dannelsen af den er grundlggende den samme som hos andre plantebaserede biomasser , f.eks. tr .
Dens nedbrydning krver dog lngere tid .
Iflge en neutral , videnskabelig redegrelse br trven skelnes fra de fossile brndstoffer , hvis dannelse tager millioner af r .
P grund af dannelsesmden og den vedvarende karakter kan trven medregnes blandt biomassebrndstoffer , men fordi den gendannes betydeligt langsommere end andre materialer , skal der skabes en ny tredje kategori mellem fossile energikilder og energikilder med hurtig regenerationsevne .
Den er en vedvarende biomassebrndstof med en langsom regeneration .
<P>
Nr trv brndes , opstr der , lige som nr ved brndes , uden tvivl drivhusgasemissioner til atmosfren .
I Kyoto-protokollen medregnes trs brndingsemissioner ikke i landets emissionsbyrde , fordi kulstof i tret frigres under alle omstndigheder , nr tr nedbrydes .
I de senere r er der fremkommet undersgelser om trvemosers kulstofniveau og gascirkulation , og resultaterne deraf taler for , at der br laves nye vurderinger af trvens brndingsemissioner , hvor man tager hjde for mosernes gasniveauer som helhed .
<P>
Nr man taler om trv , er det godt at minde om strrelsesforhold .
Mosearealet , som anvendes til energi , er meget lille i forhold til mosearealet , som anvendes ved skov- og landbrug .
Af de nordlige totalarealer anvendes under en promille til indvinding af trv .
Trvens anvendelse i husholdninger har imidlertid betydning for de arealer , hvor moseomrderne er store .
I Finland f.eks. anvendes rligt under halvdelen af trvens rlige vkst .
Man rrer alts ikke ved formuen , da renterne er tilstrkkelige .
<P>
Betnkningen anmoder Kommissionen om at styrke koordinationen af Fllesskabets branchespecifikke foranstaltninger , der har indflydelse p skovclusteren , og konsekvenserne med henblik p en forbedring af konkurrenceevnen .
Det ser ud , som om specielt dette behov for koordination og konsekvenser glder trv , og et vigtigt skridt p vejen er at ndre dens klassificering og status sledes , at de svarer til dens reelle karakter .
<SPEAKER ID=53 NAME="Liikanen">
Hr. formand , frst vil jeg takke alle parlamentsmedlemmer , og specielt ordfrer Esko Seppnen for et rosvrdigt arbejde .
Kommissionen tager med tilfredshed imod betnkningen og udkastet til konklusionen .
De er parallelle med Kommissionens holdninger .
Betnkningen er meget udfrlig , og den omhandler grundigt talrige faktorer , der har indflydelse p skovindustrisektorens konkurrenceevne , svel materielle som immaterielle faktorer .
Vi er specielt enig med Dem i , at immaterielle faktorer som fagkundskab , innovation samt forsknings- og udviklingsarbejde udgr fundamentet for konkurrenceevnen for den europiske industri .
De vigtigste prioriteter er netop sikringen af fagkundskab p hjt niveau .
<P>
Jeg vil frst med et par ord skitsere , hvor vigtig denne industrisektor er .
Dens andel af hele EU ' s industriproduktion udgr 10 % , udregnet ud fra svel produktionens mervrdi som antallet af arbejdspladser .
Det er godt at huske , at ikke mindre end 12 millioner private skovejere leverer tr til industrier , og sektorens industri findes overalt i EU-omrdet .
Industrierne ligger ofte i afsides omrder , hvor den bidrager til at opretholde konomiske aktiviteter , beskftigelse og infrastruktur .
Industriens fem hovedsektorer udgr tilsammen en af Den Europiske Unions strste industrier .
Dens produktionsvrdi er p over 300 milliarder euro , mervrdien p 110 milliarder euro .
Direkte beskftiger den 2,5 millioner personer , indirekte mange flere .
<P>
Meddelelsen fra Kommissionen om status for konkurrenceevnen i EU ' s tr- og papirindustri betragtede denne industri p en ny mde som en cluster , hvor hver sektors prstationsevne har indflydelse p de andre sektorers konkurrenceevne .
I den form for gruppebetragtninger forbliver analysering af de enkelte brancher mindre , men sprgsmlene kan overvejes ud fra et strre perspektiv .
Udgangspunktet for en konstant vurdering af de faktorer , der har indflydelse p den omtalte industris konkurrenceevne , er information .
Det er derfor , at Kommissionen har foretaget en rkke branchespecifikke undersgelser af skovindustrisektoren og beslgtede industrier .
Undersgelserne af grafisk og mekanisk industri er allerede publiceret .
Desuden har Kommissionen etableret to kanaler som forlngelse til den foreliggende meddelelse med henblik p behandlingen af forskellige sprgsml .
Den ene er Det Rdgivende Udvalg for Fllesskabets Politik for Tr- og Papirindustrien , hvis arbejde fik en omstart i 1997 , og den anden er et forum for tr- og papirindustrien .
Dette forum spiller en central rolle , fordi det muliggr en systematisk analyse af nglesprgsmlene og en effektiv vekselvirkning mellem virksomheder , industriorganisationer og andre involverede .
I forummet deltager ogs reprsentanter for Fllesskabets institutioner som Parlamentet og Kommissionen samt medlemsstaterne .
<P>
Det frste forum blev afholdt her i Strasbourg primo september p et myndigt plan , og jeg kan konstatere , at ordfrer Seppnen ogs deltog i dette forum .
Der blev ogs de aspekter , der har forbindelse med forlagsvirksomhed , og som parlamentsmedlem Flesch nvnte , drftet .
Ligeledes drftedes den elektroniske handel samt industri- og ophavsret .
Nste forum afholdes i juni i Stockholm . Der skal man g nrmere ind p , hvordan skovbruget og den skovbaserede industri kan vre med til at fremme en bredygtig udvikling og optimere sin indsats for miljbeskyttelse i alle trkdens faser fra skoven og hele vejen til slutprodukterne .
<P>
At tage hensyn til en bredygtig udvikling spiller konstant en strre rolle .
I juni afholdes Det Europiske Rd i Gteborg , hvor man trffer vigtige afgrelser for denne sektor .
Skovindustrisektoren er en af de sektorer , hvor alle den bredygtige udviklings konomiske , samfunds- og miljmssige delfaktorer er kraftigt afhngige af hinanden .
Den skovbaserede industri anvender vedvarende rmateriale og de mest moderne metoder til genbrug og energigenindvinding , s dens indsats kan vre meget betydningsfuld med henblik p en bredygtig udvikling .
<P>
Til parlamentsmedlem Fleschs sprgsml vil jeg svare flgende : Vi er godt klar over , at forlagsbranchen i dag afviger fra den egentlige skovindustrisektor , den omfatter samtidig svel papirbaseret produktion som meget andet .
Kommissionens problem har vret , at ressourcerne i hovedafdelingen , der er ansvarlig for virksomhederne , er blevet reduceret med 20 % i lbet af i fjor .
Vi er alt i alt blevet reduceret med 210 personer .
Vi har vret ndt til at sammenlgge afdelinger og kontorer .
Jeg er dog parat til at tage denne sag op til en ny forhandling hovedsageligt for at se p , i hvilken branche eller i forbindelse med hvilken branche forlagsbranchen bedst kan placeres .
Jeg vil tage kontakt med branchens reprsentanter efter denne forhandling .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke Seppnen for en fortrffelig betnkning og andre parlamentsmedlemmer for Deres indsats for dette arbejde .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="IT" NAME="Ferri">
Fru formand , jeg har en bn til Dem og Parlamentet .
Den betnkning , som jeg er ordfrer for , og som vi skulle have forhandlet her til morgen , er blevet rykket til i eftermiddag sammen med afstemningen .
Desvrre bliver jeg ndt til at g , og derfor ville jeg vre Dem taknemmelig , hvis det var muligt at udstte den til nste mdeperiode .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , det var netop det , vi frygtede , da fredagsmdet blev afskaffet , nemlig at vi s heller ikke mere kan arbejde torsdag eftermiddag .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Fru Pack , De vil forst , at det ikke tilkommer mig at kommentere dette .
Hvad angr den konkrete sag , vil jeg blot anfre , at Ferri-betnkningen var sat p dagsordenen for formiddagens mde . Vi nede imidlertid ikke at behandle denne betnkning .
Hr . Ferri er ikke til stede i eftermiddag og har ikke mulighed for at ndre dette for at fremlgge sin betnkning .
Hvis ingen gr indsigelse , br vi efter min opfattelse efterkomme hr . Ferris nske og udstte forhandlingen om denne betnkning med henvisning til , at ordfreren ikke kan vre til stede i eftermiddag , og med henvisning til , at forhandlingen om denne betnkning ikke kunne afvikles p det oprindeligt fastsatte tidspunkt .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hvis De lader nde g for ret , m vi acceptere dette .
Men jeg vil gerne sttte fru Pack og ogs principielt fastholde , at nr vi afkorter mdeperioden , kan det ikke nytte , at der ikke bliver stemt om betnkningerne , fordi ordfrerne ikke mere er til stede torsdag aften .
Vi er indforstet med den fremgangsmde , der flges i dag . Men jeg anmoder endnu en gang om , at man gr opmrksom p - ogs over for udvalgsformndene - at det br vre sikret , at man er til stede indtil torsdag aften .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Hr . Swoboda , jeg kan kun vre enig med Dem .
Hvis Ferri-betnkningen ikke havde vret sat p dagsordenen for formiddagens mde , havde jeg ikke haft denne mulighed .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Fru formand , kre kolleger , jeg kan kun tilslutte mig de bemrkninger , der er fremfrt af fru Pack og hr .
Swoboda . Efter min opfattelse m problemet med ndringer af arbejdsplanen ogs tilskrives , hvad jeg vil betegne som drlig planlgning i forbindelse med opstilling af dagsordenen , eftersom vi aldrig er i stand til at overholde denne .
Vi har til stadighed behov for at ndre tidspunkterne for behandling af de anfrte betnkninger .
Dette skyldes efter min mening , at tidskontrollen er utilstrkkelig , ligesom vi mske ogs br ndre og tage hjde for visse forhold , som vedrrer den mde , hvorp Europa-Parlamentet arbejder .
Frst og fremmest skyldes disse ndringer dog den omstndighed , at mdeperioden er reduceret til fire dage .
Er plenarforsamlingens arbejdsindsats reduceret til tre og en halv dag , bliver det vel nste gang to dage .
Og hvilket forml tjener Europa-Parlamentet i s fald ?
Alle Europa-Parlamentets medlemmer m vise , at de tager deres arbejde og deres forpligtelser som folkevalgte alvorligt .
Der er efter min opfattelse grund til at rejse dette sprgsml endnu en gang .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten">
Fru formand , jeg nsker at indskyde to korte bemrkninger i denne sammenhng .
Den frste er , at vi hele ugen har hrt folk tale om beslutningen om at afskaffe fredagsmderne .
Uanset hvilken beslutning der blev truffet , og om vi stemte ja eller nej til beslutningen , s var det en demokratisk beslutning vedtaget af Parlamentet , og den nste mulighed for at ndre beslutningen kommer , nr vi skal diskutere kalenderen for 2002 .
Jeg synes , det er udemokratisk at blive ved med at rejse sprgsmlet .
<P>
For det andet , hvis vi ser p dagsordenen for denne uge , kan vi se , at der intet var p dagsordenen mandag aften .
S mske vi kunne se p , hvordan vi udnytter tiden bedre , og afstte mandag aften til debat .
S ville vi alle vre frdige torsdag eftermiddag og kunne tage hjem og passe vores arbejde fredag .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg er formodentlig en af de sidste , man vil mistnke for at nske mdeperioden reduceret til fire dage .
Jeg kan derfor tillade mig at sige , at vi ogs fremover kan vre ndt til at udvise en vis smidighed , nr vi som her oplever , at afstemningen om en given betnkning begres udsat til torsdag aften , og det medlem , som skal forelgge betnkningen , bor 2.000 km herfra og frst vil kunne rejse hjem fredag aften , hvis han ikke nr den ene flyafgang , der er p fartplanen torsdag eftermiddag .
Desvrre er det en efter min mening uansvarlig beslutning , der har bragt os i denne situation . Vi m administrere denne p s ansvarlig vis som vel muligt i de kommende mneder .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Lad os nu ikke indlede en debat om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Fru formand , der er opstet visse begyndervanskeligheder med firedagesugen i forhold til transport .
Det er ikke muligt at komme med flyet fra Strasbourg til Bruxelles kl . 16.30 om torsdagen fr til december .
Det har betydet , at mange medarbejdere og pressefolk har vret ndt til at rejse med afgangen 12.30 om torsdagen .
Dette er ikke acceptabelt .
Kunne De ikke tale med de relevante myndigheder og f ekstra afgange til Bruxelles torsdag aften til befordring af medarbejderne , s de kan blive her hele torsdagen .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Fru Doyle , eftersom De bringer dette sprgsml p bane , kan jeg oplyse , at borgmesteren i Strasbourg har udpeget hr . Ries som ansvarshavende for dette omrde .
Han vil sledes sikre , at der flges op p disse og eventuelle fremtidige problemer .
Jeg har tidligere p ugen haft et lngere mde med hr .
Ries , og vi drftede ved den lejlighed p min foranledning de her rejste sprgsml srdeles indgende . Jeg er klar over , at disse forhold volder problemer , i vrigt ikke blot for en enkelt nationalitet , men for stort set alle medlemmer af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Fru formand , Europa-Parlamentet har vedtaget , at mdeperioden i Strasbourg reduceres til fire dage . Dette indebrer frre arbejdsdage for parlamentsmedlemmernes medarbejdere .
Vi anmoder derfor om , at medarbejderne ikke straffes konomisk ...
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Fru Bordes , dette er ikke et indlg til forretningsordenen .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , da jeg flj fra Milano til Strasbourg , gik jeg , som jeg nogle gange gr , ud i cockpittet for at sludre lidt med piloten , der fortalte mig om alle sine problemer med arbejdstider , ln og pension .
Jeg forsikrede ham s for , at eftersom vi ikke blot skulle drfte de tekniske bestemmelser her i Europa-Parlamentet , men ogs de administrative procedurer inden for civil luftfart - hvor vi bl.a. planlgger en regulering af flypersonalets arbejdsforhold - ville jeg anmode om , at man opfordrede medlemsstaterne til at give en hjere og tidligere pension til piloterne , som er s vigtige for vores sikkerhed .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , mandag i sidste uge informerede jeg medlemmerne af dette Parlament om den spanske regerings nylige beslutning om at vise mildhed over for 14 torturbdler .
Der findes stadig ikke noget beslutningsforslag om menneskerettigheder , der indeholder den mindste reference til Spanien , p trods af at mange andre lande er nvnt ved navn .
<P>
Dette er meget beklageligt , eftersom bendningen fra den spanske regering er givet som en garanti for straffrihed til torturbdler og for at fastholde tortur som almindelig praksis i landets undertrykkelsesstrategi .
<P>
S hvad angr menneskerettigheder , har hykleriet endnu en gang sejret i Parlamentet .
<P>
De Forenede Nationers Menneskerettighedskommission i Genve
<SPEAKER ID=70 NAME="Alavanos">
Liberaliseringen af lufttransportsektoren og den vilde konkurrence mellem luftfartsselskaberne har skabt alvorlige problemer med nedprioritering af sikkerheden for passagerfly .
Derfor er det srligt vigtigt at faststte harmoniserede krav med hensyn til den kommercielle lufttransport , s man kan bevare et hjt sikkerhedsniveau , som ikke undergraves af konkurrencen .
<P>
Bde Transportudvalget og ordfreren har tilfrt Kommissionens forslag forbedringer .
En anden vigtig ting er , at hvis der ikke kommer forslag til regler , som de involverede parter kan blive enige om , vil Europa-Parlamentet selv tage initiativ med hensyn til flyvetider , tjenestetider og de vrige krav vedrrende kabine- og flybestningen inden den 1. maj 2001 og p denne mde tage hjde for arbejdstagernes behov og sikkerhedskravene .
<P>
Dette er en hastesag , isr i betragtning af at Kommissionen , som desvrre er under pres fra luftfartsselskaberne , ikke har nogen som helst bestemmelser om begrnsning af flyvetider i sit forslag .
<SPEAKER ID=71 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Nr vi har stemt for det flles beslutningsforslag , skyldes det udelukkende , at det indeholder en stillingtagen for afskaffelse af ddsstraffen og stadfstelse af nogle grundlggende principper vedrrende kvinders ligestilling , behandling af brn og bekmpelse af forskelsbehandling p grund af race .
<P>
Beslutningsforslaget omtaler ganske vist en rkke lande , herunder Tibet , Kina , Afghanistan , Papua Ny Guinea eller Tjetjenien , hvor menneskerettighederne krnkes i mange om ikke alle henseender . Imidlertid nvnes stormagterne , bl.a. i Den Europiske Union , ikke med et ord , uagtet at de krnker menneskerettighederne om ikke p indenlandsk niveau s i de tidligere kolonier enten direkte eller ved at beskytte diktatorer , som trder menneskerettighederne under fode .
<P>
Vi sttter til enhver tid kravene om menneskerettigheder , ikke mindst nr de fremsttes af dem , der er ofre for den manglende overholdelse af disse eller af sammenslutninger , som arbejder ihrdigt for at lette undertrykkelsens g i det mindste p de omrder , de pgldende sammenslutninger beskftiger sig med .
For stormagterne , som brer ansvaret for udnyttelse og undertrykkelse over det meste af verden , og for de politiske reprsentanter for disse er henvisningerne til menneskerettighederne som oftest kun hykleriske erklringer , som modsiges af de mange diplomatiske og militre initiativer og henvisninger til " statshensyn " , hvilket som oftest dkker over store finanskoncerners egennyttige interesser , som ikke levner plads for hensynet til mennesker eller disses rettigheder .
<P>
Betnkning af Hedkvist Petersen ( A5-0381 / 2000 )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg befandt mig stadig i cockpittet p det fly , der flj fra Milano til Strasbourg , og mens jeg fortsat sludrede med piloten - jeg kan endda huske hans navn , nemlig Antoine - gav jeg udtryk for min bekymring med hensyn til lufttransport , idet jeg sagde flgende til ham : " Er vi nu sikre ? Det er vel ikke sdan , at flyene af og til ikke er sikre ?
Nu sker der vel ikke nogen ulykker ?
" " Hvad er det dog , De siger , hr . Fatuzzo ?
! " , svarede piloten . " Flyet et det mest sikre transportmiddel , der findes !
Det er biltransporten , som er rsag til de fleste ulykker .
Bilen er det transportmiddel , der er skyld i flest drbte og srede overhovedet . "
<P>
Jeg gr derfor varmt ind for denne betnkning - som jeg ogs stemte for - hvor Europa konkret gr en indsats for at begrnse de meget alvorlige skader , som frdselsuheldene medfrer .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Fru formand , jeg nsker at blande mig i denne debat , fordi det er ndvendigt for Den Europiske Union at finde en mere effektiv mde at sikre , at medlemsstater , der forpligter sig i forhold til livsvigtige sprgsml , faktisk ogs efterlever deres forpligtelser .
<P>
Betnkningen peger p , at antallet af ddsulykker p vejene i Den Europiske Union faldt med 26 % i lbet af 1990 ' erne .
Til gengld faldt antallet kun med 13 % i Irland .
Vi har den tredjehjeste ulykkesstatistik i Den Europiske Union og den hjeste ddelighed i Den Europiske Union .
<P>
S sent som i august sidste r antydede Det Nationale Sikkerhedsrd , at dets umiddelbare vurdering var , at der ikke var politisk vilje til at gre en aktiv indsats for trafiksikkerheden .
Sikkerhedsrdet anslog , at ud af de 62.000 unge , som tog afgangseksamen i juni 2000 , ville 1.000 i lbet af otte r vre drbt i trafikuheld , som kunne vre undget .
Det er for mig en grotesk situation , som vi simpelthen ikke br acceptere i Den Europiske Union .
Hvis medlemsstater forpligter sig til at gennemfre tiltag , der kan redde liv , m vi sikre , at de rent faktisk ogs gennemfrer disse tiltag .
<SPEAKER ID=74 NAME="Darras">
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af fru Petersens indsats . Der er prsteret et ihrdigt og grundigt arbejde prget af nytnkning .
Trafiksikkerheden er et alvorligt emne , som ikke br give anledning til hykleriske erklringer og retorik ( hvilket vores kolleger givetvis ogs afholder sig fra ) .
<P>
Nogle af Europa-Parlamentets medlemmer vil benytte lejligheden til at krve en styrkelse af subsidiaritetsprincippet og vil overlade det til medlemsstaterne selv at forvalte beslutninger vedrrende trafiksikkerheden .
Personlig deler jeg ordfrerens synspunkt og anerkender , at medlemsstaterne p dette punkt indtager en vigtig rolle , samtidig med at jeg som ordfreren anerkender , at det drejer sig om sprgsml , som netop er kendetegnet ved at henhre under svel Fllesskabernes som de nationale , regionale og lokale myndigheders kompetenceomrde .
De store forskelle medlemsstaterne imellem , bl.a. nr det glder hastigheds- og promillegrnser , bidrager ikke til at nedbringe antallet af trafikulykker i Europa !
( Trafikulykker er den hyppigste ddsrsag i EU for brn og voksne under 45 r ) .
<P>
I lighed med ordfreren finder jeg derfor heller ikke , at Kommissionen br lade det blive ved en henstilling , nr det glder promillegrnserne . Der br klart faststtes en maksimal alkoholgrnse p 0,5 mg / l .
Endvidere br det europiske program for vurdering af nye bilmodeller ( Euro Ncap ) styrkes , eksempelvis ved fremsttelse af et direktivforslag .
P tilsvarende vis br der i get grad sttes fokus p sammenhngen mellem milj og trafiksikkerhed ( eksempelvis ved at anspore til revurdering af den mde , hvorp vejene er afmrket med skilte med henblik p forbedring af sikkerheden ) .
<P>
Vi br hver isr ptage os vores del af ansvaret , sdan som ordfreren foreslr .
Det foreliggende initiativ er sledes prisvrdigt , og jeg stemmer for denne betnkning .
<SPEAKER ID=75 NAME="Collins">
Jeg vil gerne rose fru Hedkvist Petersen for hendes yderst grundige betnkning om et emne , som er til stor bekymring for os alle . Statistikken er rystende .
42.000 ddsfald p EU ' s veje hvert r . 1,7 millioner mennesker ansls at komme til skade i trafikken i mere eller mindre alvorlig grad .
<P>
Det er tydeligt , at dette emne krver en flles indsats fra alle involverede parter . EU , nationale og lokale myndigheder samt de mange frivillige organisationer og initiativer , der sigter p at lse problemerne omkring trafikuheld .
<P>
Antallet af ddsulykker varierer kraftigt medlemsstaterne imellem , lige fra 60 til 243 pr. million med et EU-gennemsnit p 116 .
I mit eget land , Irland , dr 129 personer pr. million indbyggere rligt p vejene .
Jeg finder det specielt bekymrende , at trafikuheld er den hyppigste ddsrsag i EU blandt brn og voksne under 45 r .
<P>
Dette er en uholdbar situation .
Tallene viser tydeligt , at antallet af ddsulykker kan nedbringes kraftigt over hele EU .
Det er af afgrende betydning , at vores forpligtelse til at redde liv p vejene , og specielt blandt unge , ikke blot viser sig at vre tomme ord .
Der skal afsttes tilstrkkelige ressourcer til proaktive strategier p EU-plan for at nedbringe de enkelte medlemsstaters ulykkesstatistikker .
<P>
P nuvrende tidspunkt er Kommissionens trafiksikkerhedsbudget p 8 millioner euro om ret .
Jeg er af den overbevisning , at Kommissionen bliver ndt til at signalere en mere resolut holdning til nedbringelse af antallet af ddsulykker p vejene .
Jeg anmoder Kommissionen om at ge trafiksikkerhedsbugettet vsentligt og opfordrer medlemsstaterne til at flge trop .
<P>
Penge givet til at nedbringe antallet af trafikuheld er givet godt ud .
Utilstrkkelig trafiksikkerhed koster samfundet og medlemsstaterne mange penge .
De menneskelige tragedier er uoverskuelige , men der har vret forsg p at vurdere omfanget , og disse viser , at de store konomiske konsekvenser af trafikuheld i form af udgifter til medicinsk behandling , lgehjlp , materielle skader og tab af indkomst belber sig til ca . 100 milliarder euro rligt .
<P>
Udviklingen gr skam i den rigtige retning .
I lbet af 1990 ' erne faldt antallet af trafikdrbte i EU med 26 % .
Vi m nu sikre , at denne tendens fastholdes og styrkes i fremtiden .
<P>
Parlamentet har hele tiden holdt p , at et af de store politiske ml inden for transportomrdet var prioriteringen af initiativer til forbedring af sikkerheden for alle typer transport og tilvejebringelse af de ndvendige konomiske midler til formlet .
Antallet af drbte og kvstede p vejene i Europa er ikke forudbestemt .
Vi m gre forbedringer af trafiksikkerheden til et politisk hovedml og skaffe de ndvendige konomiske midler til formlet .
<SPEAKER ID=76 NAME="Esclop">
Vi er alle enige om at nske en nedbringelse af de mange trafikulykker i medlemsstaterne . EDD-Gruppen kan imidlertid ikke i alle henseender tilslutte sig fru Hedkvist Petersens betnkning , nr det glder de midler , der foresls taget i anvendelse for at n dette ml .
Lsningen er ikke stadig mere Europa , stadig flere bevillinger , stadig flere straffebestemmelser . Den lsningsmodel er allerede indfrt i flere lande i varierende omfang og har vist sig lidet effektiv .
<P>
Der synes til gengld at kunne opns positive resultater ved at sikre get overensstemmelse mellem konkrete foranstaltninger og srlige nationale omstndigheder .
<P>
Anvendelse af bilen som transportmiddel med alt , hvad det indebrer , er primrt et sprgsml om uddannelse , holdninger og kultur .
Hvordan kan vi set i dette perspektiv forvente at kunne lse problemerne ved harmonisering p europisk plan ?
<P>
Fru Hedkvist Petersens betnkning negligerer efter vores opfattelse subsidiaritetsprincippet , som vi sger at fastholde , ikke ukritisk , men p en sdan mde , at vi til befolkningens bedste kan yde en effektiv indsats og samtidig tage hensyn til indbyrdes forskelligheder .
<P>
Hvad sker der , nr det glder ivrksttelsen af konkrete lsninger , som krver betydelige investeringer ? Vi kunne nvne en uddannelsesreform ( eksempelvis frdselsundervisning , allerede nr brnene nr skolealderen , eller katastrofeopbremsning som en del af kreskolernes program .
Vi kunne nvne aktive og passive sikkerhedskomponenter som standardudstyr ogs p de billigere modeller , hvilket kunne fremmes ved at tilbyde automobilproducenterne skattebegunstigelser . Eller vi kunne nvne ndringer af infrastrukturerne med henblik p helt at fjerne de " sorte pletter " .
Dette er de reelle udfordringer , vi str over for , hvis vi vil fre en forstandig politik , nr det glder trafiksikkerheden . Det er afgjort en vanskeligere opgave end at satse ensidigt p repressive foranstaltninger , eksempelvis anbringe en radar i en neutral vogn ved frakrslen fra en tresporet motorvej , hvor der i vrigt er frit udsyn !
<SPEAKER ID=77 NAME="Titley">
Jeg sttter helhjertet min socialdemokratiske kollegas betnkning , som opfordrer til nye tiltag til at nedbringe antallet af trafikdrbte og fremme trafiksikkerheden i Europa .
<P>
De chokerende statistikker viser tydeligt problemets alvor .
Det er simpelthen uacceptabelt , at s mange som 42.000 mennesker drbes , og over 1,7 millioner kvstes i trafikken i EU hvert r .
<P>
Naturligvis varierer tallene fra land til land .
I Portugal og Grkenland er tallene henholdsvis 243 og 212 ddsfald pr. million , hvorimod der i den anden ende af skalaen er henholdsvis 60 og 61 drbte pr. million i Sverige og Det Forenede Kongerige .
Ethvert ddsfald er et ddsfald for meget .
Hvert enkelt tilflde er en personlig tragedie , som rammer lokalsamfundet hrdt .
<P>
Vi har strkt brug for at forbedre trafiksikkerheden med sikkerhedsudstyr til biler , sikkerhedsselekampagner og bedre vejskiltning .
Labour-regeringen i Storbritannien er get foran p det her omrde med en kampagne mod spirituskrsel .
Borgernes liv , specielt de unges , er for dyrebare til blot at blive taget for givet .
<P>
Betnkning af Poli Bortone ( A5-0358 / 2000 )
<SPEAKER ID=78 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Den mest almindelige ddsrsag blandt brn og personer under 45 r i EU er trafikulykker p vejene , hvilket gr problemet til et vigtigt folkesundhedssprgsml .
I Sverige har en enig Rigsdag vedtaget en nulvision som overordnet mlstning for trafiksikkerhedsarbejdet .
For at opfylde trafiksikkerhedsmlene krver det dog ogs trovrdige vrktjer .
En effektiv trafikovervgning , som omfatter kretjskontrol , hastighedskontrol med moderne kamerateknik , spiritusprver , undersgelse af jnene , hvis der er mistanke om narkotika , samt kontrol af sikkerhedsseler er , hvad vi har brug for p kort sigt , for at antallet af ddsofre i trafikken kan nedbringes .
Skal mlet nul dde i trafikken vre realistisk , skal andelen af den kollektive trafik ogs ges p bekostning af trafikken p vejene .
<P>
Vi sttter betnkningen i den endelige afstemning , men mener , at den gr for vidt i sine harmoniseringsbestrbelser .
Betnkningen er et initiativ fra Parlamentet , hvis hovedmlstning er at krve harmoniseringsforslag p EU-niveau vedrrende trafiksikkerhed .
Ambitionen om at ge trafiksikkerheden p vejene er efter vores mening berettiget , men dette er ikke et sprgsml , som EU br bruge sine ressourcer p , men det er derimod et sprgsml , som bedst hndteres p medlemsstatsniveau .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , da jeg var kommet tilbage til den plads , man havde tildelt mig i flyet , gav jeg mig til at snakke med ham , der sad ved siden af - som er pensionist , og som hedder Lino Miserotti - og p et tidspunkt sagde han til mig : " Se , vi flyver over Dsseldorf !
" Jeg kiggede ud af vinduet og s byen .
I nrheden af den var der nogle meget store haller , som endda kunne ses fra en betydelig hjde . " Hvad er det for nogle haller ?
" , spurgte jeg pensionisten , der sad ved siden af mig . " Det er haller til lastbiler og godsvogne " , svarede han .
" Det er et intermodalt center . Disse intermodale transportcentre er meget nyttige , for det er ndvendigt at anbringe godset i disse haller , s transporten kan foreg p en bedre , hurtigere og billigere mde .
" Jeg stemte derfor for betnkningen .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Fru formand , jeg ville sige , at jeg stemte for Poli Bortone-betnkningen , og det skyldtes ganske srligt , at ndringsforslag 1 blev vedtaget .
I dette ndringsforslag udtrykkes der nemlig bekymring for , at der skal opst forsinkelser i etableringen af de transeuropiske jernbanenet og jernbanekorridorerne .
Denne problematik har ganske srlig betydning for Alpeomrdet - jeg kommer jo fra Alpeomrdet - frst og fremmest angende strkningen Mnchen-Verona gennem Alperne .
Vi hber , at det nye afstemningsresultat i Parlamentet vil foranledige Kommissionen til yderligere at fremskynde de respektive forberedende arbejder og gre det med langt strre energi og styrke , end den hidtil har gjort , s dette presserende problem i Alpeomrdet kan bringes nrmere en lsning .
<P>
Betnkning af Paolo Costa ( A5-0345 / 2000 )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg krte p den meget trafikerede motorvej mellem Bergamo og Milano , og jeg var endnu en gang i selskab med pensionisten Lino Miserotti .
Vi snakkede om strrelsen p den afgift , man skal betale for at kre p motorvejen , og Lino Miserotti sagde : " Jeg er pensionist , og efter min mening er det rimeligt , at jeg skal betale afgift for at kre p denne motorvej , s jeg bidrager til motorvejenes bygning og vedligeholdelse . Motorvejen er en vigtig transportinfrastruktur .
Men de arbejdstagere , der endnu ikke er pensionister , burde ikke betale nogen afgift .
"
<P>
Jeg stemte sledes for denne betnkning , men jeg anmoder om , at man skelner mellem dem , der bruger vejene i arbejdsjemed , og dem , der bruger vejene i deres fritid .
Frstnvnte gruppe burde ikke betale lige s meget som sidstnvnte .
<SPEAKER ID=82 NAME="Costa, Paolo">
Betnkningen , som blev vedtaget i udvalget , ramte en meget hrfin balance mellem dem , som nsker at g hurtigere frem i bestrbelserne p at bygge videre p det flles transporttakseringsgrundlag med konkrete tiltag , og dem , som mener , at befolkningerne ikke er parate til radikal nytnkning vedrrende samfundets betaling for brug af transportinfrastrukturen .
<P>
Ordfreren er i alt vsentlighed tilfreds med betnkningens grundlggende principper , det vil sige , at Fllesskabet er i stand til at etablere en flles metode til at udregne transportomkostninger . At disse evalueringer br omfatte eksterne omkostninger .
At indtgter br anvendes p at reducere skader p miljet og sttte til skift til mindre forurenende transportformer .
At gennemfrelsen br bygge p subsidiaritetsprincippet .
At brugere og forurenere betaler i forhold til forbrug .
At undtagelser br indfres for mindre mobile medlemmer af samfundet og folk fra landdistrikterne .
<P>
Selv om jeg har forstelse for mange af ndringsforslagene fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance til konkrete initiativer , kan jeg af ovennvnte grunde ikke sttte dem her , da de ville vre delggende for konsensussen om de grundlggende principper og kan undersges p et senere tidspunkt i gennemfrelsen af et takseringsgrundlag .
<SPEAKER ID=83 NAME="Lang">
Som s ofte fornemmer man , at der bag Europa-Parlamentets betnkning og dennes umiddelbart prisvrdige hensigter skjuler sig andre og mindre noble hensigter .
<P>
I det konkrete tilflde drejer det sig om opkrvning af afgifter til brug for transportinfrastrukturer .
Lser man mellem linjerne , forstr man imidlertid , hvad betnkningen reelt drejer sig om , og man genfinder en af Europa-Parlamentets kpheste , nemlig indfrelse af nye miljafgifter og bekrigelse af vejtransporten og bilismen . Forslaget vedrrer reelt kun en ting , nemlig endnu en gang at plgge bilisterne nye afgifter .
Bilisterne betragtes i forvejen som den sikre indtgtskilde i EU . Det overvejes sgar at indfre bompenge og afgifter for anvendelse af hovedveje og landeveje .
Det er jo det rene galskab .
<P>
I betragtning af de prohibitive brndstofpriser , som nr op p fem til seks gange kostprisen , eftersom afgifterne udgr mere end 80 % af benzinprisen , m man vel sige , at trafikanterne allerede i vid udstrkning betaler for at anvende vejinfrastrukturerne afhngigt af , i hvilket omfang kretjet anvendes .
Og s har jeg slet ikke omtalt de mange andre afgifter , der er plagt vejtrafikken . Listen er lang , og belbene forstemmende hje .
<P>
Nr man har lst den foreliggende betnkning , m man i vrigt sprge sig selv , om de skatter , vi betaler , da slet ikke tjener noget forml .
jensynligt ikke . I Frankrig eksempelvis konstaterer vi , at det , til trods for at halvdelen af produktionsvrdien gr til det offentlige , ikke er muligt at varetage borgernes sikkerhed , sikre velfrden , bevare miljet eller sikre en sammenhngende og effektiv transportpolitik .
<P>
Staten / staterne burde frst og fremmest overveje , hvordan de anvender vores penge , inden de giver EU befjelser til undigt at forvrre situationen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Vachetta">
Jeg tilslutter mig betnkningens indledende betragtninger , hvori det ppeges , at det er ndvendigt i hjere grad at tage hjde for eksterne omkostninger i forbindelse med opkrvningen af afgifter .
Infrastrukturerne br selvsagt vedligeholdes og moderniseres i forndent omfang .
<P>
Sprgsmlet er imidlertid , hvordan dette finansieres .
Betnkningen understreger , at der under ingen omstndigheder m lgges hindringer i vejen for den fortsatte udvikling af EU ' s indre marked . Virksomhedernes overskud m med andre ord ikke inddrages .
Man rejser overhovedet ikke sprgsmlet om social dumping inden for transportsektoren , ligesom man heller ikke omtaler skandalen vedrrende motorvejskoncessionerne .
<P>
Man nsker ikke hjere skatter , hvilket er ensbetydende med , at man forhindrer statslig indgriben med henvisning til , at den frie konkurrence er ukrnkelig .
Tvrtimod understreger ordfreren , at konkurrenceforvridningen medlemsstaterne imellem br bekmpes .
Betnkningen indeholder ikke forslag om , at det offentlige skal lse de samfundsbehov , der ppeges . De frie markedskrfter er alfa og omega , og lsningen er tvrtimod inddragelse af private selskaber , nr det glder svel etablering som forvaltning af infrastrukturer .
<P>
Betnkningen peger sledes kun p en enkelt gruppe , nemlig brugerne , som dem , der skal betale regningen . Jeg kan p denne baggrund ikke stemme for den foreliggende betnkning .
<P>
Betnkning af Karamanou ( A5-0373 / 2000 )
<SPEAKER ID=85 NAME="Miranda">
Vi er enige i dele af denne betnkning , navnlig i , at der skal udvikles miljmssigt bredygtig transportinfrastruktur , der besvarer og styrker alle borgeres ret til mobilitet og tilgngelighed for de transportformer , som er af almen interesse , selv om vi mener , at dette burde have fortjent strre opmrksomhed i beslutningen som helhed .
<P>
Vi modstter os imidlertid generelle kriterier , der skrer alle brugere af transportmidler over en kam og ikke tager hensyn til de forskellige infrastrukturniveauer i medlemsstaterne .
<P>
Af disse grunde lan vi ikke stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=86 NAME="Raschhofer">
Fra politisk side skal der udvikles et system , som kan fre til et gennembrud for princippet om virkelige omkostninger p transportomrdet .
Denne beslutning er et vigtigt skridt og en opfordring til Kommissionen om nu endelig at lgge konkrete forslag p bordet .
<P>
Transportproblemer kan kun lses i europisk enighed .
Som reprsentant for et land , der m sls med betydelige problemer i forbindelse med transittrafikken gennem Alperne , opfordrer jeg Unionen til i strkere grad end hidtil at beskftige sig med denne emnekreds .
Unionen har endnu ikke i tilstrkkeligt omfang levet op til sit ansvar .
<P>
Fair konkurrence mellem transportvirksomhederne kan kun finde sted , hvis ogs de eksterne omkostninger er indregnet i afgifterne .
I dette flles system skal der ubetinget tages hensyn til kologiske og geografiske aspekter . Det er alt sammen til gavn for miljet og for befolkningen .
<SPEAKER ID=87 NAME="Sacrdeus">
Med hensyn til subsidiaritets- og demokratiprincippet kan jeg ikke forestille mig , at Den Europiske Union skal have sin egen skattelovgivning .
Dette glder ogs p transportomrdet .
<P>
De foreliggende forslag skulle iflge den nederlandske regerings udregninger ge prisen p benzin med yderligere 15 % , prisen p dieselolie med 21 % og billetprisen for mellemlange togrejser og fjerntogrejser med op til 50 % .
<P>
Konsekvenserne for allerede berrte tyndtbefolkede omrder i Sverige , f.eks. Dalarna med en omfattende udflytning og befolkningsreduktion , er benbare og ganske delggende .
<P>
Ordfreren vil indfre nye statslige skatter og EU-skatter samt afgifter p veje , jernbaner og flyvepladser , bilforsikringer , lastbiler og busser , benzin og diesel .
Indtgterne herfra skal g dels til medlemsstaternes regeringer og dr remrkes til infrastrukturinvesteringer , dels til Kommissionen til fri disposition .
<P>
Hvis beslutningsforslaget vedtages i Europa-Parlamentet og Ministerrdet , vil det medfre , at EU fr sin egen direkte skattelovgivning som i en virkelig stat .
Det er en udvikling , de svenske kristelige demokrater ikke vil vre med til .
<P>
Jeg ser meget alvorligt p en yderligere fordyrelse af transportomkostningerne for mennesker og varer .
At dette ubarmhjertigt rammer de tyndtbefolkede omrder hrdest , er benbart .
Desuden er det nppe i overensstemmelse med den europiske fllesskabsid at gre det svrere og vsentligt dyrere for mennesker at mde hinanden i og mellem landene .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , man taler meget om kvoter i fru Karamanous betnkning . Jeg undlod at stemme .
Hvorfor gjorde jeg det ?
Jeg har vret landssekretr for Pensionistpartiet i Italien siden 1983 , og selv om jeg reprsenterer Pensionistpartiet , har man siden 1983 sagt flgende til mig : " De kan da ikke vre pensionist !
De er alt for ung , De kan ikke vre pensionist ! Det er jeg smigret over , men jeg er ofte blevet bekymret , for kan en , der ikke er pensionist , mske ikke tale pensionisternes sag ?
<P>
Mener De , fru formand , at jeg ikke kan tale pensionisternes sag p en beslutsom , overbevisende og engageret mde , selv om jeg ikke er pensionist ?
Og selv om vi mnd ikke er kvinder , kan vi s ikke forsvare kvindernes rettigheder lige s godt ?
Derfor er jeg ikke s glad for kvoterne !
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Fru formand , et flertal i PPE-DE-Gruppen stemte imod Karamanou-betnkningen .
Dette signal kan misforsts eller endda blive misbrugt til polemik mod os .
Vi er naturligvis ikke imod ligestillingspolitik og da slet ikke for forskelsbehandling af kvinder .
Vi er enige i de principper , som under behandlingen i morges som afslutning p debatten blev fremfrt af fru kommissr Diamantopoulou .
Vi gr ind for mainstreaming i erhvervslivet og i de offentlige institutioner , p undervisnings- , uddannelses- og kulturomrdet .
Vi gr ind for , at der etableres politiske netvrk , og vi har brug for europiske indikatorer , f.eks. benchmarkingmetoden .
Vi er ogs tilhngere af konkrete aktioner og initiativer , som gennemfres i EU ' s medlemsstater .
Det har vi selv bevist i de lande , hvor kristelige demokrater og konservative har regeringsansvaret .
I vores partier er der pviseligt kvinder , som med succes bestrider ledende poster .
F.eks. i Tyskland er ledelsen af mit parti , CDU , overdraget en kvinde , og i PPE-DE-Gruppen er et betragteligt antal af lederne af de nationale delegationer kvinder .
Hvad mlstningen om gennemfrelse af ligestilling angr , er der alts ingen tvivl . Det kan man ogs lse i mine kvindelige kollegers og mit indlg i morges .
<P>
Ordfreren , fru Karamanou , og hendes Socialdemokratiske Gruppe var imidlertid ikke parat til at sttte vores forslag , som afviser en fastlggelse af kvoter p europisk plan .
I medlemsstaterne af Den Europiske Union findes der forskellige systemer til at sikre kvinder en talmssigt rimelig deltagelse .
Dette system fastlgges i vrigt modsat det , der str i betnkningen , ikke af regeringerne , men af partierne , nr de opstiller deres lister .
Sdan skal det fortsat vre , det er subsidiaritetsprincippet .
Forsget p at anklage os for , at vi , fordi et flertal i min gruppe har stemt imod Karamanou-betnkningen , er imod en ligelig deltagelse af kvinder og mnd i beslutningsprocessen , er derfor dmt til at mislykkes .
Det er ikke kun holdningen bag ider og initiativer , der skal vre rigtig , fru formand . Ogs - og i srlig grad - detaljerne skal stemme .
<SPEAKER ID=90 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har selvsagt stemt imod hjrefljens ndringsforslag . Man finder benbart , at betnkningen er for vidtgende , nr det foresls , at svel kvinders som mnds reprsentation skal udgre mindst 40 % af de folkevalgte .
<P>
Vi har stemt for det omtvistede afsnit i Karamanou-betnkningen , om end vi langtfra tror , at faststtelsen af kvoter lser problemerne med ulighed til ugunst for kvinderne , hverken nr det glder deltagelse i beslutningsprocessen , eller i endnu hjere grad nr det glder deltagelse i samfundslivet generelt .
<SPEAKER ID=91 NAME="Banotti">
Jeg stemte for fru Karamanous betnkning .
Betnkninger og bidrag til denne debat er en konstant pmindelse om , at vores vrste anelser er begrundede .
<P>
Diskrimination forekommer den dag i dag , og det krver stadig strke kvinder med ildsjle for at bryde igennem et indskrnket system af skjulte fordomme og f en karriere inden for politiske organisationer , erhvervsorganisationer og andre organisationer .
<P>
Positiv srbehandling er stadig ndvendigt , indtil vi har opnet fuld ligeberettigelse , ikke kun for de ressourcestrke kvinder , men ogs de mindre strke .
<P>
P verdensplan er kvinder underreprsenterede der , hvor beslutningerne trffes .
<SPEAKER ID=92 NAME="Alyssandrakis">
I begyndelsen af det tredje rtusinde arbejder kvinderne i det kapitalistiske samfund stadig hrdt for at opn bare den formelle ret til deltagelse , hvilket socialismen har givet dem siden rhundredets begyndelse .
Det er KKE ' s vurdering , at problemet med kvindernes manglende deltagelse i beslutningscentrene ikke udelukkende er et problem , der vedrrer demokratiet , men et tegn p social skvhed og en klasses udnyttelse af en anden . Derfor vedrrer dette hovedsagelig kvinder fra arbejderklassen .
<P>
Den interesse , som beslutningsforslaget tilsyneladende udviser for demokratiet i familien , er i virkeligheden interesse for afskaffelse af fuld beskftigelse ( hvilket blankt indrmmes i forslaget ) og for indskrnkning og privatisering af de sociale ydelser .
Desuden har det vist sig , at de skaldte politikker for lige muligheder og de forskellige EU-programmer ikke er andet end midler til at fremme de kapitalistiske omstruktureringer .
Formlet er en udjvning af byrderne og en indskrnkning af de sociale ydelser til familierne , og de rammer arbejderklassen , forvrrer kvindernes situation i praksis og er sledes ansvarlige for kvindernes manglende deltagelse i det offentlige liv .
<P>
Kvinderne vil kun f den plads , de fortjener i svel familien som i det politiske og sociale liv , hvis de deltager i den folkelige bevgelse , som kmper for at afskaffe de politikker , der har ansvaret for deres underreprsentation .
Kvindernes reelle deltagelse kan ikke opns med kvoter for deres reprsentation i institutioner , som modarbejder deres interesser og fremmer deltidsbeskftigelse , privatisering af sundheds- , social- og uddannelsessektoren samt forlngelse af arbejdstiden og pensionsalderen .
<P>
Vi mener ikke , at der skal indfres kvoteordninger i partierne , da det er organisationer med frivillig deltagelse , som har eneret p beslutninger , der vedrrer deres egen struktur og drift .
Hvis der blev indfrt tvungne kvoteordninger i partierne , ville det vre indgreb i deres interne anliggender og krnkelse af en politisk organisations kollektive nske .
<P>
Vi er ikke uenige i , at der skal trffes administrative foranstaltninger for at fremme kvinders deltagelse i beslutningscentrene , hvis de kombineres med tilsvarende arbejdervenlige politiske foranstaltninger , s de p effektiv vis kan vre med til at fjerne hindringerne for mange kvinders deltagelse .
I modsat fald skaber administrative foranstaltninger illusioner og frer udviklingen i den forkerte retning . Derfor kan vi ikke sttte isolerede foranstaltninger af administrativ karakter som dem , der indgr i beslutningsforslaget .
<P>
Af ovennvnte rsager har KKE undladt at stemme .
<SPEAKER ID=93 NAME="Vachetta">
Jeg stemmer for betnkningen , eftersom den udmrker sig ved p ny at rejse det stadig aktuelle problem om kvinders deltagelse i det politiske liv .
Betnkningen understreger med rette , at undervisning er det helt grundlggende vrktj til bekmpelse af stereotype forestillinger og til fremme af lige uddannelse , og at der br sttes ind ogs over for de mindste og over for brn af begge kn .
<P>
Der mangler imidlertid to afgrende elementer set med mine jne .
Det frste er af konomisk art . S lnge kvinderne er de frste , der rammes af et konomisk system , hvor lsenet er nedsat arbejdstid , underbetaling og usikre ansttelsesforhold , m kvinders deltagelse i det politiske liv betegnes som ren nsketnkning .
<P>
Det andet element er af politisk art . Betnkningen burde som et minimum foresl en statut for folkevalgte , som sikrede , at disse kunne udskiftes i forbindelse med hvert nyvalg .
Dette ville sikre en hyppigere udskiftning , hvilket ville vre til kvindernes fordel . Dobbeltmandater burde helt forbydes , og ved nyvalg kunne man begrnse valgperioden .
<P>
Betnkning af Seppnen ( A5-0384 / 2000 )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , i sidste uge besgte jeg en pensionist i en landsby , der ligger en dal ved Bergamo .
Han hedder Giuseppe Carminati og er skovhugger .
Han fortalte mig flgende : " Jeg bruger meget af min tid alene i bjergene og inde i skovene , og nogle gange er jeg der ogs om natten , for hvis vi hugger tret op ved fuldmne , brnder det bedre i pejsen " - det var , hvad han sagde til mig , men det har jeg vidst lnge - " og jeg fler mig meget alene .
Men nu , hvor Europa-Parlamentet vedtager en sttte til tr- og papirindustrien , m De sige til parlamentsformanden - og det skal De sige som reprsentant for Dem alle sammen - at jeg mrker Europa-Parlamentets nrhed , nr jeg arbejder som skovhugger .
Ogs om natten , nr der er fuldmne , er det , som om fru Fontaine er hos mig og holder mig med selskab , og s er arbejdet lettere at udfre . "
<SPEAKER ID=95 NAME="Alavanos">
Seppnen-betnkningen om tr- og papirindustrien gr i en positiv retning og forsger at overskride de snvre grnser for en kommerciel konkurrenceevne ved at skabe et bredere og dybere perspektiv , hvad angr de europiske skove .
Af srlig betydning er :
<P>
udviklingen af trindustrien inden for rammerne af en bredygtig udvikling ;
<P>
sikring af de vedvarende naturressourcer ;
<P>
udformningen af en skovbrugsstrategi og koordineringen af de forskellige fllesskabspolitikker , som pvirker en sdan ;
<P>
fremme af forskning og udnyttelse af skovprodukter til flere forskellige forml , f.eks. medicinske .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at der br lgges srlig vgt p skovene i Middelhavsomrdet og p Balkan , som tidligere har vret en kilde til mange samfunds overlevelse , men som i dag er i fare for at blive udryddet .
Derfor br der findes srlige programmer for en fllesskabsindsats for skovene i Middelhavsomrdet og p Balkan .
<SPEAKER ID=96 NAME="Belder">
Vi kan af flere rsager ikke sttte Seppnen-betnkningen .
<P>
Kommissionen og ordfreren begrnser begrebet bredygtighed i skovbrugssektoren til primrt at vre et sprgsml om genplantning ved skovrydning .
Det er imidlertid ikke rimeligt .
For det frste lader hr . Seppnen dermed hensynet til biodiversiteten ude af betragtning , idet produktionsskov nemt kan fre til monokultur .
Der er sledes behov for artsmangfoldighed ved beplantning .
Primrproduktionen spiller i den sammenhng en vigtig rolle , men producenterne er ofte under pres p grund af de frie markedskrfter .
Det er derfor pkrvet , at de frie markedskrfter begrnses .
Betnkningen har imidlertid kun i ringe omfang je for dette forhold .
<P>
For det andet behandles behovet for nedbringelse af emissioner p utilstrkkelig vis .
Trforbrnding er ikke at betragte som en bredygtig energikilde , eftersom der ved forbrndingen frigives CO2 og andre forurenende stoffer .
Der findes andre muligheder , som i hjere grad er bredygtige , herunder forgasning og kompostering .
<P>
Endvidere er anvendelsen af skovene som " kuldioxiddrn " med henblik p at opfylde emissionsmlstningerne fra Kyoto diskutabel .
Trforbrnding m nemlig samtidig betragtes som en kilde til kuldioxidemission .
<P>
Hertil kommer , at ordfreren negligerer subsidiaritetsprincippet , nr han opfordrer til fllesskabsinitiativer vedrrende undervisning , teknologi og ressourcer til Kommissionen .
<P>
Bredygtighed har svel inden for EU som uden for stigende betydning som konkurrenceparameter .
Dette parameter br derfor stimuleres i hjere grad end foreslet af ordfreren .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.55 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger , jeg nsker at knytte en bemrkning til dagsordenen for eftermiddagens mde .
<P>
Formanden foreslog i morges en udsttelse af behandlingen af Ferri-betnkningen . Jeg accepterede som ordfrer for betnkningen om visum til lngerevarende ophold , at denne betnkning blev behandlet i eftermiddag kl .
17.30. Efterflgende har jeg imidlertid noteret , at en rkke kolleger , som havde til hensigt at deltage i forhandlingen om nvnte betnkning , ikke kan vre til stede .
Formanden for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , hr . Watson , vil sledes ikke vre til stede .
Han har undskyldt sig og meddelt , at han ikke kan vre til stede . Koordinatoren for PPE-Gruppen , hr .
Pirker , og koordinatoren for Den Socialdemokratiske Gruppe , fru Terrn i Cusi , som str p talerlisten for eftermiddagens forhandling , har af samme rsag meddelt , at de ikke kan vre til stede . Det samme glder hr .
Hernndez Mollar , som ogs er opfrt p talerlisten . Andre kolleger er i njagtig samme situation .
<P>
Med s mange afbud kan Europa-Parlamentet efter min opfattelse ikke gennemfre en reel forhandling om denne betnkning , der omhandler et sprgsml , som det franske formandskab prioriterede hjt , og et sprgsml , hvor Europa-Parlamentet skal hres , fr Rdet kan trffe sin afgrelse .
Hr. formand , som ordfrer og p vegne af PPE-Gruppen anmoder jeg om , at forhandlingen om min betnkning udsttes til en fremtidig mdeperiode .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , kre hr . Deprez , jeg er ikke enig med Dem .
Jeg har forstelse for Deres situation , men vi fastlagde dagsordenen ved ugens begyndelse , og det , hr . Ferri sagde i formiddags , er ikke rigtigt .
Han pstod , at hans betnkning var sat p dagsordenen til i formiddags .
Ls dagsordenen .
Der str , at der er forhandling kl . 17.30-18.30 , og hans betnkning var sammen med Deprez-betnkningen anbragt sidst p listen .
Det betyder , at det fra begyndelsen stod fast , at Deprez- og Ferri-betnkningerne skulle behandles og sttes til afstemning i aften . Det har jeg indstillet mig p , og det insisterer jeg p .
Formanden sagde yderligere ved middagstid , at afstemningen finder sted kl . 18.00 i stedet for kl .
18.30 , og kl .
17.30 slutter den aktuelle og uopsttelige debat .
Det betyder , at vi har en halv time til at behandle dette emne . Jeg er nstformand i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , og jeg kan sige Dem , at hvis der er kolleger , der ikke er til stede , er jeg gerne parat til at overtage deres fulde taletid og kommentere den udmrkede Deprez-betnkning .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , De bebuder hermed et indlg p nsten 20 minutter under forhandlingen om Deprez ' betnkning .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Posselts sidste bemrkning med truslen om , at han vil tale uafbrudt i 20 minutter om Deprez-betnkningen , er et gte argument for at udstte betnkningen .
Den principielle problematik er imidlertid en anden . Hr .
Posselt har i virkeligheden sagt alt , hvad der er at sige .
Det , vi oplever her - det har vi allerede diskuteret n gang ved middagstid og ogs i mandags og tirsdags - er , og jeg siger det ganske drastisk , et forsg p systematisk at delgge Strasbourg som Parlamentets hjemsted .
Det kan man med sdanne metoder .
<P>
Hr .
Posselt , selv om det virkelig skulle vre en berigelse , at De talte i 20 minutter - jeg kunne jo s ogs tale i 20 minutter , for der er heller ikke flere til stede fra vores gruppe - ville det rent faktisk betyde , at det arbejde , som hr . Deprez srdeles omhyggeligt har udfrt , ikke ville blive behandlet p en rimelig mde .
For s vidt kan jeg godt forst hr . Deprez ' nske om , at hans betnkning , der er udarbejdet efter retningslinjer , som blev udviklet i udvalget og skulle komme til udtryk p plenarmdet , ogs behandles p en rimelig mde her p plenarmdet .
For s vidt har jeg alts virkelig forstelse for , at man udstter en s vigtig betnkning . For mit vedkommende vil jeg anbefale , at man imdekommer hr .
Deprez ' anmodning .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Vi skal ikke til at starte en debat om et proceduresprgsml .
Vi har hrt et forslag , og vi har hrt en taler imod og en taler for .
Jeg har flgende bemrkninger til det , hr . Deprez sagde .
Hr . Deprez , De bad p Deres gruppes vegne om en udsttelse af forhandlingen .
Herefter hrte vi et indlg fra hr . Posselt , som tilhrer samme gruppe og er af en anden opfattelse .
Dette er under alle omstndigheder et sekundrt sprgsml , for i forretningsordenens artikel 146 str der ikke , at der skal trffes beslutning om et sdant emne nu .
Vi kan ikke stemme om dette punkt nu .
Ved forhandlingens begyndelse har De - det vil sige en politisk gruppe eller mindst 32 parlamentsmedlemmer - mulighed for at anmode om og foresl , at forhandlingen udsttes til et senere tidspunkt i Parlamentets arbejde .
Det er ikke muligt nu .
De kan kun fremstte et sdant forslag p Deres gruppes vegne ved forhandlingens begyndelse kl . 17.30 og ikke nu .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez">
Hr. formand , undskyld , men i s fald burde samme regel have fundet anvendelse p Ferri-betnkningen i formiddags .
Forhandlingen om Ferri-betnkningen blev udsat i formiddags , hvilket i virkeligheden ikke var korrekt , hvis jeg forstr Deres fortolkning af forretningsordenen ret .
Eftersom det trods alt lod sig gre at udstte Ferri-betnkningen , forstr jeg ikke , at man ikke kan trffe samme afgrelse i denne sag , hvor jeg af hensyn til en hensigtsmssig afvikling af eftermiddagens arbejde fremfrer en tilsvarende anmodning .
Jeg beder ikke om srlige rettigheder , jeg beder blot om , at man anvender den procedure , som fandt anvendelse i formiddags .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Jeg vil nu ikke anvende den procedure , der blev fulgt her til morgen , men derimod artikel 146 , som jeg p trods af bifaldet fra bl.a. hr . Ford gerne vil lse op for Dem : " Ved begyndelsen af forhandlingen om et bestemt punkt p dagsordenen kan en politisk gruppe eller mindst 32 medlemmer stille forslag om , at forhandlingen udsttes til et nrmere angivet tidspunkt .
Der stemmes straks herom . " Derfor skal vi ikke stemme nu , men kl .
17.30 .
<CHAPTER ID=5>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=6>
Retssager mod de tidligere Rde Khmerer i Cambodja
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0055 / 2001 af Belder for EDD-Gruppen om lov om strafforflgning af De Rde Khmerer ;
<P>
B5-0057 / 2001 af Maaten for ELDR-Gruppen om lov om strafforflgning af De Rde Khmerer ;
<P>
B5-0063 / 2001 af Hautala , Maes , Gahrton og McKenna for Verts / ALE-Gruppen om lov om strafforflgning af De Rde Khmerer ;
<P>
B5-0070 / 2001 af Tannock og Posselt for PPE  DE-Gruppen om lov om strafforflgning af De Rde Khmerer ;
<P>
B5-0075 / 2001 af Randzio-Plath , van den Berg , Corbett og Iivari for PSE-Gruppen om den internationale domstol i Cambodja ;
<P>
B5-0080 / 2001 af Vinci , Herman Schmid og Manisco for GUE / NGL-Gruppen om lov om strafforflgning af De Rde Khmerer i Cambodja .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , omsider er der udsigt til , at lederne af De Rde Khmerers rdselsregime stilles for en " international " domstol .
Det glder os , at Cambodjas parlament med enstemmighed har givet sit samtykke hertil og udtrykt nske om , at domstolene hurtigst muligt gennemfrer beslutningen .
<P>
Det er ubrligt , ikke mindst for de efterladte , at ikke en eneste af De Rde Khmerers ledere hidtil er blevet straffet for sine forbrydelser , og at hovedpersonerne fra den tid frdes som frie borgere i Cambodja . For slet ikke at tale om , at tidligere Rde Khmer-medlemmer har fundet plads i regeringen .
<P>
Indholdet i det vedtagne lovforslag giver imidlertid anledning til visse kritiske bemrkninger .
Det er tydeligt , at der efter flere rs tovtrkkeri mellem FN og Cambodja er indget et skrbeligt kompromis .
De juridiske aspekter , som FN-eksperter for tre r siden i en udtalelse klart afviste , indgr i den nu vedtagne model .
Hermed har landets ledere - og medansvarlige - formet at udnytte forhandlingerne til det yderste .
<P>
Udtalelser fra den cambodjanske regeringsledelse m vkke bekymring og lader formode , at man forsger at forsinke en retfrdig rettergang og trkke denne i langdrag .
Den ansvarlige minister , Sok An , udtalte sledes for nylig , at denne lov grundlggende tager sigte p at opretholde fred og stabilitet i landet . Med andre ord skal tidligere Rde Khmer-medlemmer , hvis vidneudsagn kan true den nuvrende stabilitet og den siddende regering under Hun Sen , ikke stilles for retten .
Kong Sihanouk holder ligeledes hnden over de vrangvillige myndigheder , idet han henviser til , at stabilitet er vigtigere end hvn .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis anmoder vi det internationale samfund og Cambodja om at sikre en hurtig , retfrdig og fuldstndig rettergang over Rde Khmer-bdlerne og sikre , at rettergangen ikke udvikler sig til en skueproces !
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Maaten">
Hr. formand , efter min opfattelse stter hr . Belder med sit indlg fingeren p det mme punkt .
Det er naturligvis gldeligt , at det omsider kommer til en retssag .
Det er vigtigt , at Cambodja forsoner sig med sin fortid , som fortsat kaster lange skygger .
Vi er imidlertid ikke begejstrede for det , der er i vente .
Hellere lidt end intet , lyder devisen .
Vi kan ikke gre meget andet end at tilslutte os den aftale , der er indget .
Det cambodjanske parlament har erklret sig indforstet hermed .
Set i det perspektiv kan vi vanskeligt stille os op og sige , at sdan m de ikke gribe det an . Men vi stter i hj grad sprgsmlstegn ved mden , hvorp dette tnkes organiseret .
<P>
Frst og fremmest vil enhver cambodjansk domstol f vanskeligt ved at sikre sin uafhngighed .
Det er i denne sag dommerstandens verste rd ( Cambodian Supreme Council of Magistracy ) , der udpeger dommerne , og dette rd kontrolleres af det regerende parti .
Hvor uafhngige kan dommerne hvdes at vre i denne sag ?
Der kan selvsagt udpeges internationale dommere , og de vil givetvis ogs komme til at spille en rolle i forbindelse med disse retssager . Sprgsmlet er imidlertid , om de kommer til at spille en s afgrende rolle , at de domme , der afsiges ogs af ofrene for De Rde Khmerers regime , opfattes som uafhngige og som domme , der yder fortiden retfrdighed .
Alene den omstndighed , at en person som Ieng Sary , der spillede en vigtig rolle under Pol Pot , ikke stilles for retten , fordi premierministeren har besluttet at fritage ham herfor , m selvsagt vkke undren . Det skal understreges , at denne afgrelse blev truffet af Hun Sen , ikke at en domstol .
<P>
Vi glder os over , at der nu finder en rettergang sted , men vi vil flge denne med strste opmrksomhed .
Frst nr retssagerne er afsluttet , kan man afgre , om det er positivt eller ej , det , der her foregr .
Vi hber p et positivt resultat , men m udtrykke betydelig skepsis i s henseende .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg bifalder oprettelsen af en domstol til retsforflgelse af mistnkte fra det tidligere kommunistiske styre under De Rde Khmerer .
Det er vigtig , at de ansvarlige personer for de grusomme forbrydelser mod det cambodjanske folk bringes for en domstol , s Cambodja kan gre sig fri af sin fortid og se fremad .
<P>
Under De Rde Khmerer forgik nogle af de vrste brud p menneskerettighederne i det 20. rhundrede , og regimet stod bag ca . 1,72 millioner drab i lbet af dets kun fire r ved magten .
Selv om jeg bifalder oprettelsen af en domstol , har jeg dog mine forbehold .
Vi m ikke glemme , at medlemmer af det regerende Cambodjanske Folkeparti , heriblandt premierminister Hun Sen , engang var medlemmer af De Rde Khmerer og tjente under diktator Pol Pot .
Hun Sen har allerede bestemt , hvem der kan , og hvem der ikke kan stilles for en domstol , og derved har han set tvivl om domstolens magtbefjelser .
Der har vret udtrykt begrundet frygt for , at flere ledende medlemmer af regimet kunne undslippe retsforflgelse , specielt den tidligere udenrigsminister under De Rde Khmerer , Ieng Sary .
Han har fet delvis amnesti , efter han hoppede af sammen med ca . 10.000 sttter i 1996 .
<P>
Ieng Sary og andre ledere fra De Rde Khmerer blev i 1997 dmt til dden in absentia af Folkeretten , som blev oprettet af den vietnamesiske hr , der p det tidspunkt havde besat Cambodja .
Amnestien , som blev givet af kong Sihanouk , omhandler kun den ddsdom og ikke senere domfldelser , og derfor er det vigtigt , at han bringes for en domstol .
<P>
Ingen af lederne fra de tidligere Rde Khmerer er nogensinde blevet retsforfulgt , og kun to tilbageholdes - den ene af de tilbageholdte er lederen af et berygtet torturfngsel i Phnom Penh , hvorfra kun syv ud af mere end 14.000 indsatte kom ud i live .
<P>
Domstolen har en usdvanlig struktur med deltagelse af bde internationale og cambodjanske dommere og anklagere .
Ved andre krigsretsdomstole er der som regel kun udenlandske dommere og anklagere .
Dette vkker endnu strre bekymring , for mens de FN-udpegede dommere kontrolleres af dommerstandens verste rd ( Cambodian Supreme Council of the Magistrate ) , et organ kontrolleret af det regerende parti i Phnom Penh , har FN overhovedet ikke befjelser til at kontrollere dommerne udpeget af Cambodja .
<P>
Sluttelig br vi ogs se p Kinas rolle i hele sagen .
Selv om Kina altid har fastholdt , at landet kun ydede teknisk landbrugsrdgivning til De Rde Khmerer , fremlagde det cambodjanske center for dokumentation for nylig beviser p , at Kina var direkte indblandet i etableringen af forhrs- og torturcentre i Phnom Penh , hvor tusinder af cambodjanere dde .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , vi er nogle her i Parlamentet , som er gamle nok til ikke at have glemt de ekstraordinre og rystende rapporter , som kom ud af Cambodja i 1975 med luftfotos af en forladt hovedstad , da De Rde Khmerer , rodfstet i doktrinen fra den blodige Franske Revolution og under en blanding af politisk idealisme og massepsykopatologi , tvangsflyttede to millioner mennesker fra byen til landet for at starte et nyt samfund i r nul under den " store " Pol Pot .
De syge blev slbt vk fra hospitaler eller efterladt for at d .
Hvad der senere fulgte , kom til at chokere hele verden .
Krnkelserne af menneskerettighederne i Bosnien , Kosovo , Sierra Leone , Chile , Angola er vand i sammenligning med omfanget af de grusomheder , der fandt sted under De Rde Khmerer .
De overlagte drab p mellem en og to millioner mennesker var ganske enkelt folkedrab .
Mske br man , for at vre helt korrekt , benvne det klassedrab , for hensigten var ikke at udslette en hel race , men derimod en hel samfundsklasse , hvor ofrene blev udvalgt efter , om de var uddannede , om deres hnder bar tegn p manuelt arbejde , eller sgar om de bar briller .
<P>
Det er derfor ikke overraskende , at der efter Pol Pots dd og De Rde Khmerers nederlag er et behov for en slags national renselsesproces via retssystemet og et krav om , at de skyldige drages til ansvar for deres handlinger .
Personligt hber jeg , at retsforflgelserne ikke begrnses til de 20 verste ledere , men i stedet udvides til at omfatte dem , der dagligt brutalt mishandlede og henrettede deres ofre .
Hvis det cambodjanske folk nsker , at retssagerne skal fortstte , og den politiske situation er tilpas stabil til dette , er det kun naturligt , at det internationale samfund gennem FN nsker at sttte dem heri .
Vi br dog vre ppasselige med at dmme andre stater , isr hvis sdanne retssager rokker ved en politisk vbenstilstand eller andre forhold , der har medvirket til fred og stabilitet i regionen og lfter om en bedre fremtid .
<P>
Amnesti kan til tider vre ndvendigt , hvor ndigt vi end nsker det .
I Cambodja ser det dog ud til , at folket og regeringen er klar til at tage chancen og omstde tidligere amnestier i retfrdighedens navn .
Hvis dette viser sig at vre tilfldet , br vi nske dem held og lykke .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , det er positivt , at lovforslaget vedrrende De Rde Khmerer i Cambodja er vedtaget i landets nationalsamling , og kong Sihanouk skal underskive dette efter forhandlingen i Forfatningsrdet .
Der foreligger en aftale mellem FN og Cambodjas regering vedrrende formen for retssagen .
Da retsvsenet i Cambodja stadig er skrbeligt , organiseres retssagerne p den mde , at der bde er internationale og lokale dommere til stede .
I perioden med De Rde Khmerer blev nsten alle landets jurister slet ihjel , og landet har ikke net at udvikle et nyt , fagkyndigt , fungerende retsvsen .
<P>
Det internationale fllesskab har srget for , at mange , der er skyldige i folkedrabet , ikke bliver dmt p trods af loven om retssagen mod De Rde Khmerer .
Der er grund til bekymring .
De , som forrsagede delggelsen af Cambodja og ubeskrivelige lidelser for landets befolkning , skal drages til retslig ansvar for deres gerninger .
I forbindelse med dette princip skal man dog tage hjde for kravene til landets fremtid og stabilitet .
Jeg selv oplevede i sommer , hvordan man blandt den almindelige befolkning strber efter tilgivelse , s livet kan g videre .
Det er ikke altid nemt at trkke en klar linje mellem ofre og forflgere .
Man skal passe p , at en omfattende blge af hvnaktioner ikke sttes i gang .
<P>
Selv om Cambodjas problemer og landets blodige historie endnu er tidsmssigt tt p , har man i landet vret i stand til at fastlgge fundamentet for et reprsentativt demokrati .
Cambodja har som det eneste land i Fjernsten ophvet ddsstraffen .
En af mine bekendte , der arbejder i omrdet , sagde , at i jeblikket har Cambodja det eneste flerpartisystem i den tidligere franske Indokina , sknt der endnu er meget at nske med hensyn til styrkelse af demokrati og retsstat .
Mens vi med glde hilser loven om retssagen mod De Rde Khmerer velkommen , skal vi mlbevidst sttte den positive udvikling , der er pbegyndt i landet .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi har netop oplevet , hvordan man efter fredagen nu ogs forsger af delgge torsdagen , til dels ved , at der rejses tvivl om disse aktuelle og uopsttelige debatter .
Jeg vil imidlertid sige , at emnet Cambodja er et bevis p , hvor vigtige vores aktuelle og uopsttelige debatter er .
<P>
Folkemordet i Cambodja blev i 80 ' erne ofte forbiget i tavshed , som hr . Tannock rigtigt sagde .
Ingen interesserede sig for Cambodja .
Det var Europa-Parlamentet , som siden det direkte valg i 1979 fr nogen andre er blevet en moralsk stemme for undertrykte befolkninger , selv om det dengang endnu nsten ingen kompetencer havde .
Det har p en ganske srlig mde taget del i cambodjanernes skbne .
Jeg husker , at vores kollega Otto von Habsburg i 80 ' erne - jeg var dengang hans medarbejder - systematisk satte Cambodja p dagsordenen .
Hvis cambodjanerne nskede at henvende sig til Europas befolkninger , gjorde de det via Europa-Parlamentets aktuelle og uopsttelige debat i Strasbourg .
En politiker , der dde for nylig , Son San , en demokrat , der gik den vanskelige vej mellem De Rde Khmerer p den ene side og det provietnamesiske marionetregime p den anden side , fremskyndede frst og fremmest med sttte fra EU og Europa-Parlamentet skridt for skridt genoprettelsen af et demokratisk Cambodja .
<P>
I dag kan vi bygge p dette grundlag , og jeg er meget glad for , at dette grufulde folkemord , som blev udfrt af De Rde Khmerer , nu bliver straffet p behrig vis .
Men det er ogs positivt - her vil jeg give fru Iivari ret - at vi i Den Europiske Union har mulighed for aktivt at sttte demokrati , retsstatsprincipper og pluralisme i det nuvrende Cambodja .
Med dette som eksempel br vi indse , at det ikke altid kun kommer an p absolutte magtbefjelser .
Parlamentet har i mellemtiden gudskelov fet flere befjelser , end det havde for 20 r siden , ogs p det udenrigspolitiske omrde .
Det vigtige er , at de , der er bervet deres rettigheder , fr en moralsk stemme , og det er en af Parlamentets fornemmeste forpligtelser .
<SPEAKER ID=112 NAME="Nielson">
Hr. formand , Kommissionen har fuldt ud stttet FN ' s og de cambodjanske myndigheders bestrbelser p at f en hurtig aftale i stand vedrrende oprettelsen af en domstol for de tidligere Rde Khmerer .
I lbet af det sidste r har Kommissionen bilateralt og i samarbejde med EU ' s medlemsstater opfordret den cambodjanske regering til at sttte processen , som skal fre til en aftale om domstolen , og understreget , at domstolen skal leve op til internationale krav om en retfrdig og rimelig proces .
<P>
Efter nogen tids forsinkelse af vedtagelsen af lovgivningen blev lovforslaget vedtaget i nationalforsamlingen den 2. januar og i senatet den 15. januar .
Den er nu klar til at blive ratificeret af Forfatningsrdet og kong Norodom Sihanouk .
<P>
Mens vi bifalder vedtagelsen af loven om De Rde Khmerer-domstolen , bde i nationalforsamlingen og senatet , m vi ikke glemme , at vi stadig venter p den officielle udtalelse fra FN om udkastet til teksten .
Der er noget , der tyder p , at teksten ikke er helt i overensstemmelse med aftalen med FN .
Ikke desto mindre har de frste reaktioner fra FN efter modtagelsen af en uofficiel oversttelse udtrykt forsigtig optimisme , og Kommissionen hber derfor , at de sidste sprgsml kan lses , s FN kan forbedre den nye domstol , og aftalen mellem den cambodjanske regering og FN kan sttes i vrk s hurtigt som muligt .
<P>
Et af de andre udestende sprgsml , som Kommissionen vil flge nje , er sprgsmlet om , hvilken tidligere Rde Khmerer-leder der skal retsforflges .
Selv om premierminister Hun Sen har garanteret , at ingen vil vre omfattet af immunitet , har han ogs antydet , at det er et flsomt omrde for dele af den cambodjanske befolkning .
Hun Sen har specielt advaret om , at krigen kan bryde ls , hvis vicepremierminister Ieng Sary fra de tidligere Rde Khmerer bliver stillet for retten .
S der er gode grunde til at overvge situationen .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=7>
Udstedelse af visa mellem Rusland og Georgien
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0056 / 2001 af Belder for EDD-Gruppen om visumsituationen mellem Georgien og Rusland ;
<P>
B5-0058 / 2001 af Haarder for ELDR-Gruppen om den visumordning , Den Russiske Fderation har indfrt over for Georgien ;
<P>
B5-0061 / 2001 af Dupuis , Pannella , Bonino , Turco , Della Vedova , Dell ' Alba og Cappato for TDI-Gruppen om Georgien ( visa ) ;
<P>
B5-0064 / 2001 af Gahrton , Lagendijk , Schroedter og Isler Bguin for Verts / ALE-Gruppen om sprgsmlet om visum mellem Rusland og Georgien ;
<P>
B5-0071 / 2001 af Schleicher og Posselt for PPE  DE-Gruppen om den visumordning , Den Russiske Fderation har indfrt over for Georgien ;
<P>
B5-0076 / 2001 af van den Berg for PSE-Gruppen om den visumordning , Den Russiske Fderation har indfrt over for Georgien ;
<P>
B5-0081 / 2001 af Markov og Vinci for GUE / NGL-Gruppen om visumsituationen mellem Georgien og Rusland .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , vi sttter i store trk det foreliggende beslutningsforslag , idet der med dette klart tages afstand fra Den Russiske Fderations ensidige beslutning om indfrelse af visumpligt for georgiske borgere .
Dog br  2 - kravet om , at Den Russiske Fderations visumregler over for Georgien ophves - efter vores opfattelse prciseres .
Det forventes ganske enkelt , at begge parter viser vilje til i fllesskab at finde en lsning .
<P>
Mere alvorlig er efter vores opfattelse udeladelsen i betragtning D . Denne betragtning vedrrer direkte det helt centrale sprgsml , nemlig Georgiens politiske stabilitet .
Der stilles sledes krav om sikkerhedsgarantier for de ca . 35.000 georgiske flygtninge , som i mellemtiden enten er vendt tilbage til den sydlige Gali-provins , eller som hver dag tager dertil for at arbejde .
Det separatistiske styre i Abkhasien har i dag magten i dette omrde , vel at mrke under tilstedevrelse af russiske styrker , de skaldte fredsbevarende styrker , som udelukkende optrder defensivt .
<P>
Vi savner imidlertid i betragtning D en henvisning til den store gruppe georgiske flygtninge fra Abkhasien , som indtil nu har opholdt sig p georgisk grund .
Det sknnes , at det drejer sig om mellem 175.000 og 190.000 personer . Disse flygtninge og hjemlse lever under de kummerligste vilkr .
<P>
Netop dette specifikke humanitre sprgsml udgr en direkte trussel mod prsident Sjevardnadses styre .
Flygtningene fra Abkhasien lgger i jeblikket hrdt pres p de georgiske myndigheder for at sikre deres hjemvenden .
Flygtningene udgr sledes en konstant kilde til uro i Georgien .
Tydeligvis nsker Rusland ikke denne situation bragt til ophr og plgger ikke Abkhasien at acceptere en lsning for disse flygtninge .
Der er sledes allerede under international overvgning udarbejdet forskellige lsningsmodeller , men Abkhasien synes hidtil at have trukket sagen i langdrag .
<P>
Set i lyset af dette og andre politisk betndte sprgsml bifalder vi i hj grad det i  8 fremsatte forslag om udnvnelse af en srlig europisk udsending til denne bde i strategisk og konomisk henseende vigtige region .
Europisk overvgning kan mske have en prventiv virkning i dette krisernes arnested . Og hvad mere er , europisk tilstedevrelse kan forhbentlig ogs vre med til at sikre , at de formelt anerkendte menneskerettigheder overholdes i omrdet .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi har mttet vente lnge , fr dette beslutningsforslag blev sat p dagsordenen .
Georgien er ganske vist langt borte . Balkanlandene var for nogle r siden ogs langt borte .
Vi har set , hvad dette resulterede i . Vi har set , at disse lande tvrtimod var meget tt p .
<P>
I mange henseender tror jeg , man kan sidestille situationen i Georgien og hele Kaukasus i dag med situationen i Balkanlandene i 1990 ' erne .
Tjetjenien , Karababh , Abkhasien , Sydossetien og hele Georgien befinder sig allerede i dag i en tragisk situation .
<P>
Georgien er i dag bogstavelig talt ved at blive kvalt af sin store nabo .
Georgien er under pres , nr det glder olie- , gas- og elektricitetsforsyning samt udstedelse af visa . Senest denne helt urimelige forskelsbehandling af p den ene side borgere fra Sydossetien og Abkhasien og p den anden side alle vrige borgere i Georgien .
Det er Moskvas vrk og et udslag af den af prsident Putin ivrksatte nye stormagtspolitik . Georgien er ved at bukke under , nd og fattigdom breder sig , og Den Europiske Union er - undskyld mig - komplet ligeglad .
Den Europiske Union er komplet ligeglad med Georgien . Den Europiske Union er ligeglad med den betndte situation , der er under udvikling lige uden for vores dr .
<P>
Der er ingen lsning p vej , om end det skulle vre muligt i Den Europiske Union med snart 450 millioner medlemmer ogs at skaffe plads til 455 millioner .
Man undlader at fremsatte forslag om det eneste , der kunne stabilisere hele regionen , bringe os nrmere Tjetjenien og lgge en bremse p Ruslands voksende indflydelse i omrdet . Man undlader at fremstte det eneste serise forslag , nemlig forslaget om behrig optagelse af Georgien i Den Europiske Union .
Et besg i Tjetjenien ville overbevise Den Europiske Union om , at behovet er ptrngende , hvilket i srdeleshed skal vre en opfordring til kommissr Nielson .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. kommissr , den , der sr blst , hster storm .
Disse ord kan med god ret anvendes om landene i det sydlige Kaukasus .
Er der nogen anden region p det europiske kontinent eller i vores nabolag , hvor spndingerne er s store , hvor s meget str p spil ?
Er der nogen anden region , hvor der i den grad er behov for fredsstiftelse og normalisering ?
Det sydlige Kaukasus er klemt mellem to regionale magter , Rusland og Tyrkiet , og disses interessekonflikter og dermed militre konflikter , som berrer omrdet fra vre-Karabaghs hjslette til Tjetjeniens bjerge , eller regionerne Abkhasien og Sydossetien .
Regionen er prget af stagnation , og de politiske , konomiske og energiforsyningsmssige overgangsprocesser er get i st og antager en rent teoretisk karakter .
Det har hidtil vret et sprgsml om at bevare status quo , idet denne rent vegetative fase var at betragte som det mindste onde .
Man gjorde i det mindste alt for ved en ad hoc-stabilitetspagt at afmontere de mest sprngfarlige elementer .
I det mindste kunne den nylige optagelse af de tre geografisk sm , men strategisk helt centrale lande i Europardet ses som et vidnesbyrd om , at Europa har opmrksomheden rettet mod disse lande . Optagelsen gav fornyet hb om en normalisering af situationen i dette omrde og kunne ses som tegn p en bedre fremtid for befolkningen .
<P>
Set i dette perspektiv er det vanskeligt ikke at opleve den russiske regerings seneste ensidige beslutning om at indfre visumpligt for georgiske borgere som udtryk for ostrakisme , hvilket vil drive en kile ind i det konomiske samkvem og bryde de historiske bnd , der er knyttet mellem de tidligere sovjetiske broderfolk .
Det er vanskeligt ikke at opleve denne administrative " segregation " mellem borgere i samme land - et land , som er anerkendt af det internationale samfund - mellem borgere fra Abkhasien , Sydossetien og Tbilisi som udtryk for en officiel ekstern ratificering , som med et pennestrg eliminerer en suvern stats integritet .
<P>
Er der i vrigt ikke i Dumaen fremsat et lovforslag , iflge hvilket der bnes mulighed for , at en fremmed stat eller dele af denne kan indlemmes endog uden eksisterende grnser ? Der er tale om egenrdige og beregnende trk , som skal sikre Ruslands geopolitiske interesser .
Der er sledes al grund til , at Den Europiske Union tager initiativ til med ord at fordmme Ruslands optrden over for den tidligere vassal og til med handling at arbejde for politisk stabilisering og konomisk fremgang i omrdet . Og der er al grund til som foreslet i beslutningsforslaget at udnvne en srlig europisk udsending til det sydlige Kaukasus .
En storm i det sydlige Kaukasus kunne nemt rive Europa med sig .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Europa-Parlamentets delegation for det sydlige Kaukasus er meget bekymret over de dramatiske begivenheder , der finder sted der for jeblikket .
Den ensidigt indfrte visumtvang for Georgien , med udskillelse af to omrder , der er underlagt Georgien , betyder nye trusler mod roen i et land , som er medlem af Europardet , som nsker en demokratisk udvikling , og som vi har indget en aftale med for netop at sttte det p alle omrder .
<P>
Resultatet af denne udvikling er spndinger i forhold til de tilstdende stater og store hindringer for georgierne selv , som delvist arbejder i Den Russiske Fderation og nu har problemer .
For at f visum skal de rejse tilbage til Tbilisi .
En del af dem har slet ikke pengene til det .
P den anden side har disse forstyrrelser naturligvis ogs konomiske flger .
<P>
Vi er meget bekymrede over dette , frst og fremmest fordi hele det sydlige Kaukasus p grund af sine olieforekomster er en kastebold for kommercielle interesser og ogs for Europa er et eksplosivt omrde .
Men vi br ikke kun gre os bekymringer , men ogs gre alt , hvad vi formr .
Fra vores georgiske venner i de nationale parlamenter og fra ambassaden , som har kontaktet os , ved vi , at de virkelig er i vanskeligheder og frygter den kommende udvikling , isr da der jo ogs er drevet en kile ind mellem Armenien og Aserbajdsjan , som tilsyneladende , set fra Moskva , viser sig i hjere grad at vre venner .
Georgien frygter at blive isoleret .
Det er alts virkelig dramatiske hndelser .
I slutningen af december blev gasledningerne fra Rusland til Georgien endda sprret , angiveligt fordi der ikke blev betalt , selv om finansieringen foregr p en helt anden mde .
Det er alts alt sammen ting , som , hvis man begrunder dem logisk , egentlig lyder ret harmlse , men som alligevel viser , at situationen i det sidste halve r har tilspidset sig dramatisk .
<P>
Derfor anmoder vi Kommissionen om , at den sammen med Rdet overvejer , om vi ikke br behandle disse konflikter p en bedre mde og skride til beslutninger , der peger i den rigtige retning . Vi br hjlpe de mennesker dr , som nsker at opbygge et demokratisk samfund og har brug for fredelige fremtidsvisioner , og sttte Georgien , s det overholder menneskerettighederne og kan efterleve de vrige forpligtelser , som det har ptaget sig i Europardet .
<P>
Under disse vanskelige forhold er det meget svrt for Georgien at overholde alt det , som egentlig i dag er en menneskelig pligt .
Derfor anmodningen til Kommissionen om at gre noget her .
Vi har krvet og er i Parlamentet ogs stort set enige p tvrs af grupperne om , at det er ndvendigt , at der sker noget .
Lad os i fllesskab udarbejde lsninger , som muliggr en fredelig udvikling .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil kraftigt sttte fru Schleicher , som har gjort en stor og engageret indsats for Kaukasus-regionen og i dette tilflde navnlig Georgien .
Vi ved alle , hvad disse repressalier skyldes .
P den ene side drejer det sig om geostrategiske interesser og energi- og olieinteresser , og p den anden side handler det om den brutale udryddelseskrig , som for tiden fres mod den tjetjenske befolkning .
Vi ser ganske tydeligt , at man for jeblikket efter Tjetjenien nu ogs forsger at destabilisere Georgien .
Vi har al mulig interesse i en stabilisering af den i forvejen skrbelige statsdannelse og de svage spirer til demokrati i denne region og i Georgien .
<P>
Derfor vil jeg opfordre kommissren til endnu mere intensivt end hidtil at have opmrksomheden henvendt p dette omrde .
Netop hvad den humanitre bistand angr , har denne ud over det rent humanitre aspekt en strkt stabiliserende virkning .
Det glder mig , at der for tiden er en delegation fra vores nabo , Europardets Parlamentariske Forsamling , i Tjetjenien , og jeg vil opfordre kommissren til snart at besge Georgien og Tjetjenien og tage menneskerettighedssituationen nrmere i jesyn p selve stedet , sledes som Europardet s intensivt gr det .
Jeg opfordrer kommissren til politisk at prioritere vores humanitre bistand meget hjt - i USA og Rusland har Kaukasus-regionen i lang tid haft en hj prioritet - for jeg har p fornemmelsen , at Den Europiske Union - bortset fra fru Schleicher , som udfrer et storartet arbejde - er ved at lukke jnene for denne udfordring .
Efter Balkan , hvor vi ogs vgnede for sent op , m vi ikke for anden gang pdrage os skyld , fordi vi handler for sent og for svagt .
<SPEAKER ID=120 NAME="Nielson">
Hr. formand , lad mig starte med at sige et par ord om den humanitre bistand til regionen .
Vi er den vigtigste bidragsyder af humanitr hjlp til det nordlige Kaukasus og har i lbet af rene ogs vret den strste bidragsyder til det sydlige Kaukasus .
<P>
Det er njagtig et r siden , jeg besgte Nordossetien , og jeg forsgte ogs at rejse ind i Tjetjenien , men de russiske myndigheder ville ikke give tilladelse af sikkerhedsmssige rsager .
Men vi er der stadig .
<P>
Lige nu er vores strste problem bortfrelsen af de folk , der arbejdede for en af organisationerne , som vi sttter i Tjetjenien .
Det har selvflgelig vakt stor bekymring .
Den umiddelbare reaktion har vret at trkke os ud af Tjetjenien .
Men mange organisationer i Rusland har presset p for at f os til at overveje sagen og sende folk ind i landet igen .
Dette stiller os som bidragsyder i et dilemma .
P den ene side er vores tilstedevrelse pkrvet , og vi er glade for , at Parlamentet har forstelse for vigtigheden af , at ECHO yder en " langdistanceindsats " under disse omstndigheder .
P den anden side er det ofte en for nem lsning at bede de organisationer , som vi sttter , om at udsende folk - det er de frivillige , som rejser ud .
Vi m finde en balance mellem , hvad der er etisk acceptabelt som donor .
P nuvrende tidspunkt overvejer vi , hvorvidt vi igen skal sende folk til Tjetjenien , da der er brug for vores tilstedevrelse .
<P>
Lad mig vende blikket mod Georgien et jeblik .
EU har allerede udtrykt bekymring over Den Russiske Fderations ensidige beslutning om at indfre visumpligt for georgiske statsborgere .
Hele det internationale samfund , herunder Rusland , har forpligtet sig til at respektere de selvstndige staters suvernitet og territoriale integritet .
At indfre speciel visumpligt eller tillade undtagelser for indbyggere i separatistiske regioner kan opfattes som sttte til legitimering af deres regime og dermed underminere Georgiens suvernitet og territoriale integritet .
<P>
I tillg til indfrelsen af visumpligt har Georgien ogs i de sidste par mneder vret stillet over for en rkke andre kriser i forholdet til Rusland , isr med hensyn til afbrydelser i gasforsyningen , forhaling af tilbagetrkningen fra militre baser og nye datoer for diskussioner med Paris-klubben .
<P>
Hvad angr Ruslands gasforsyning til Georgien , opfordrer vi til , at aktioner udelukkende baseres p kommercielle og kontraktuelle overvejelser .
Jeg nsker at understrege , at det er i Ruslands interesse at blive opfattet som en internationalt trovrdig og plidelig gasudbyder .
Jeg siger dette som europer .
<P>
Vi er naturligvis bekymrede over de humanitre , sociale og konomiske konsekvenser for det georgiske folk og for den overordnede stabilitet i Kaukasus .
Rusland har ingen interesse i nye uroligheder i Kaukasus .
<P>
Georgien er medlem af FN , OSCE og Europardet og har en partnerskabs- og samarbejdsaftale med EU .
Landet fortjener vores sttte .
Vi opfordrer landene i regionen til at benytte OSCE samt andre relevante og fredelige midler til at lse konflikten hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=8>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Situationen i de tyrkiske fngsler - B5-0059 / 2001 af Duff for ELDR-Gruppen om situationen i de tyrkiske fngsler ;
<P>
B5-0065 / 2001 af Cohn-Bendit og Lagendijk for Verts / ALE-Gruppen om situationen i de tyrkiske fngsler ;
<P>
B5-0072 / 2001 af Van Orden for PPE-DE-Gruppen om situationen i de tyrkiske fngsler ;
<P>
B5-0077 / 2001 af van den Berg , Katiforis , Sakellariou og Swoboda for PSE-Gruppen om de tyrkiske myndigheders indgriben for at afslutte sultestrejkerne i de tyrkiske fngsler ;
<P>
B5-0082 / 2001 af Uca , Morgantini , Ainardi , Sjstedt , Cossutta , Korakas , Miranda , Seppnen , Frahm , Papayannakis og Theonas for GUE / NGL-Gruppen om tyrkiske fngsler .
<P>
Situationen i Algeriet- B5-0062 / 2001 af Caullery for UEN-Gruppen og Morillon for PPE-DE-Gruppen om situationen i Algeriet ;
<P>
B5-0066 / 2001 af Flautre , Cohn-Bendit og Maes for Verts / ALE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Algeriet ;
<P>
B5-0083 / 2001 af Boudjenah og Eriksson for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Algeriet ;
<P>
B5-0086 / 2001 af Obiols i Germ , van den Berg og Napoletano for PSE-Gruppen om den politiske situation i Algeriet ;
<P>
Situationen i de tyrkiske fngsler
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">

Hr. formand , her et r efter mdet i Helsinki har vi med ngstelse og bekymring kunnet flge begivenhederne i Tyrkiet , hvor 33 mennesker blev drbt under ordensmagtens indgreb den 19. december , og vi fr stadig nogle bekymrende oplysninger om helbredstilstanden hos de tvangsforflyttede indsatte , der fortstter sultestrejken fra 20. oktober sidste r .
Desuden kan vi kun fordmme den undertrykkende kampagne og det systematiske forbud mod enhver demonstration til fordel for de fngslede , hvilket menneskerettighedsorganisationerne er blevet de frste ofre for .
<P>
Og det siger vi , selv om vi udmrket er klar over , at situationen i de tyrkiske fngsler ikke gr det muligt for os at ignorere visse indsattes vold og uforsonlighed , samt at de tyrkiske myndigheder i nogle tilflde havde mistet kontrollen over hele afdelinger af fngslerne , og at vi fra forskellige og plidelige kilder hele tiden fr flere oplysninger om lynchning af indsatte , der nskede at gre sig fri af deres tilhrsorganisationer , eller om lodtrkning om , hvilke indsatte der skulle sulte sig til dde .
De tyrkiske myndigheder har dog vist , at de kun er i stand til at srge for ro og sikkerhed i fngslerne ved at bruge overdreven og ineffektiv magt , og derfor er det frst og fremmest de tyrkiske myndigheder , som er ansvarlige for det , der er sket , og som skal finde en lsning p det .
Denne lsning m ikke best i blind undertrykkelse og overdrevne forbud , nr det glder sikkerheden .
Det er den tyrkiske regerings pligt at forhindre , at en situation , der allerede er spndt , udarter sig og giver sig udslag i meningsls vold , der gavner og styrker de voldelige og ekstremistiske grupper og partier .
Det er regeringens opgave at gre noget ved dette .
<P>
Den Europiske Union og alle vi parlamentsmedlemmer er naturligvis interesseret i en forhbentlig hurtig stabiliserings- og fredsproces .
Det er vores klare pligt at gre opmrksom p og anerkende ethvert fremskridt i retning af en strre respekt for menneskerettighederne i Tyrkiet , og derfor gr vores gruppe kraftigt ind for forslaget om snarest muligt at sende en delegation ud til de tyrkiske fngsler .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , de seneste begivenheder i de tyrkiske fngsler er tragiske , hvordan vi s end vender det , og det er meget uheldigt , at situation har fet lov til at udvikle sig i en negativ retning over s lang tid med de nsten uundgelige konsekvenser til flge .
<P>
Disse begivenheder br dog ses i sammenhng , og vi br anerkende de tyrkiske myndigheders faste beslutning om at indfre et mere humant , acceptabelt og ikke mindst mere kontrollerbart fngselssystem .
Da forholdet mellem Den Europiske Union og Tyrkiet udvikler sig i en stadig mere positiv retning , br vi udvise en mere behersket attitude i vores holdning til tyrkiske sprgsml .
P samme tid br vores forhold til de tyrkiske myndigheder vre tilstrkkeligt strkt til , at vi kan fremkomme med begrundet kritik .
<P>
Jeg kan fortlle , at i Det Forenede Kongerige har vi tidligere ogs oplevet problemer med at opretholde passende fngselsforhold for personer , der er dmt eller tilbageholdt for terroristisk virksomhed .
Vi har ligeledes oplevet situationer , hvor terrorister mere eller mindre har haft fuld kontrol over deres opholds- og grdarealer , og vi har ogs vret ndt til at forholde os til tragiske sultestrejker .
Det er ikke let .
Fngslerne selv fr symbolsk betydning .
Forholdene i fngslerne bliver endnu et led i den vbnede kamp mod den siddende regering .
Vi br holde os dette aspekt for je .
<P>
Ser man p selve forslaget , gr vi ret i at beklage de seneste hndelser , men jeg fler , at vi burde vre mere imdekommende og opmuntrende , hvad angr de reformer , som den tyrkiske regering har ivrksat .
Nr alt kommer til alt , reagerer Tyrkiet p de krav , som vi har plagt landet om at sikre , at fngselsforholdene nrmer sig europiske standarder .
Vi m ikke glemme , at mange af de indsatte er revolutionre , der ikke vil acceptere mindre end kontrol over deres egen situation .
Det er klart , at et fngselssystem ogs skal vre humant , og der skal vre et forum , der giver fangerne mulighed for at fremkomme med berettigede klager .
Det er i alles interesse , men vi kan ikke forvente , at regeringer begynder at forhandle med fanger om deres forhold og systemer .
<P>
De nuvrende problemer startede , fordi de vbnede grupper ikke nskede at overgive kontrollen med fngslerne til myndighederne .
Svaret fra sikkerhedsstyrkerne er ikke rsagen til problemet , men derimod konsekvensen deraf .
De tyrkiske sikkerhedsstyrker var tvunget til at tilbageerobre fngslerne med magt og blev mdt af en organiseret vbnet opposition . Omstndighederne omkring de mange drbte er ikke klarlagt , men hvert ddsfald er tragisk .
<P>
Jeg ved , at de tyrkiske myndigheder er dybt ulykkelige over de seneste begivenheder .
De er ogs strkt opsatte p at reformere systemet og arbejde tt sammen med Kommissionen , Unionen og medlemsstaterne om en reform af det strafferetlige system .
De ser det som en naturlig del af processen til vedtagelse af EU ' s acquis .
<P>
Vi br med rette udtrykke vores bekymring over de seneste begivenheder samt det faktum , at situationen fik lov til at udvikle sig i den grad .
Nu er det s p tide , at vi tilbyder at yde professionel rdgivning og assistance samt tilskynder til en hurtig reform uden at bane vejen for udemokratiske styrker , der sger at vlte den tyrkiske regering og lgge hindringer i vejen for tyrkisk medlemskab af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Hr. formand , en kommentar til hr .
Van Orden . De blev selv ndt til at lslade Deres irske politiske fanger og nsten med militre resbevisninger .
Jeg erindrer scenerne fra BBC .
Vi beskftiger os her med sprgsml , der ikke kan lses ved vold , men ad politisk vej .
<P>
Hr. formand , dagens forhandling og det beslutningsforslag , der flger , er en fortsttelse af den forhandling , som fandt sted her i Parlamentet den 14. december sidste r , og som mundede ud i en aflysning af den uopsttelige afstemning , efter at de tre politiske grupper havde besluttet at trkke deres forslag tilbage .
Denne manvre var en gestus fra Europa-Parlamentets side , et udtryk for tillid til de tyrkiske myndigheders vilje og evne til at hndtere krisen med sultestrejken p en ikkevoldelig , human og effektiv mde .
<P>
I beslutningsforslaget fra Den Liberale Gruppe , som er undertegnet af det srdeles agtvrdige medlem , hr . Duff , kan vi lse , at : " Parlamentet glder sig over den tyrkiske regerings beslutning om at udstte sine omstridte planer om overfrsel af fanger til disse fngsler og sge bred enighed med hensyn til reformen af fngselsvsenet " .
Beslutningsforslaget fra Gruppen De Grnne , som er undertegnet af hr . Cohn-Bendit , udtrykker det samme hb under henvisning til udtalelser fra den tyrkiske justitsminister .
<P>
Der var sikkert ogs medlemmer , som lod sig overbevise af argumenterne i den skrivelse , vi fik fra Hans Excellence , den tyrkiske ambassadr , som igen gjorde os den re at sende os det sdvanlige brev i disse situationer , hvori han fremhvede alvoren i den tyrkiske regerings dispositioner og vigtigheden af , at Parlamentet undgr at betragte sagen ud fra en overfladisk synsvinkel , nr det behandler s vigtige sprgsml som Tyrkiets fngselspolitik .
Det gr det s meget mere tragisk , at Europa-Parlamentets overfladiskhed , i det mindste i dette tilflde , har vist sig at vre mere realistisk end de tyrkiske myndigheders serisitet og politiske modenhed .
<P>
F dage senere , den 20. december , gennemfrte hr- og politistyrker deres omtalte angreb , naturligvis for at redde de indsattes liv , som den tyrkiske ambassadr oplyser os i en senere skrivelse , og hvor 24 fanger blev drbt og 131 sret .
Ogs tre tyrkiske soldater mistede livet under denne aktion .
Hvad er der s kommet ud af disse blodsudgydelser ?
Sultestrejken i de tyrkiske fngsler fortstter i stort omfang , hvilket ikke udelukker , at der vil komme nye angreb , nye ddsfald , nye blodsudgydelser .
<P>
Vores flles beslutningsforslag omtaler helt korrekt ndvendigheden af at undg nye tragedier , hvorfor den tyrkiske regering opfordres til jeblikkeligt at trffe ikkevoldelige foranstaltninger for at undg en sdan udvikling .
Dette er det vigtigste krav .
Det er pkrvet med en objektiv undersgelse med internationale garantier og en placering af ansvaret for hndelserne den 20. december .
Og jeg vil ogs mene , at situationen skal hndteres med hjlp og opsyn fra Den Europiske Unions side , og nr jeg taler om opsyn , er det naturligvis , fordi Tyrkiet er et ansgerland , og for at kunne blive optaget m det opfylde de politiske Kbenhavnskriterier , som naturligvis lider overlast af hndelser som disse , som vi selvflgelig ogs registrerer , og jeg formoder , de ogs noteres af Kommissionen , der i vores beslutningsforslag opfordres til at gre en srlig bemrkning i den rlige fremskridtsrapport om forholdene i de tyrkiske fngsler .
<P>
Dette er de ubestridelige kendsgerninger , er jeg bange for , som ikke formildes af den hovne , for ikke at sige uforskammede tone i de rd , reprsentanterne for Tyrkiet giver Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , det er faktisk nsten meningslst at diskutere , hvordan de tyrkiske fngsler br vre indrettet .
Den seneste uge har jeg fra Parlamentets tyrkietdelegation fet en hel del materiale , der handler om netop de interne forhold i fngslerne .
Men jeg tror ikke , at de problemer , vi diskuterer , handler om god eller drlig fyldbyrdelse af straffedomme .
En stor del af fangerne i de tyrkiske fngsler er jo dmt for politisk kriminalitet .
Det er en selvflge for politiske fanger , at de fortstter deres politiske kamp .
Dermed bliver den tyrkiske stats anvendelse af militre tropper og repressive foranstaltninger ogs et led i en politisk kamp , som rettes mod de kurdere og andre minoriteter , der befolker de tyrkiske fngsler .
<P>
Situationen er aldeles hbls for det tyrkiske samfund og den tyrkiske stat .
Man skal vlge en helt anden vej .
De politiske partier og folkebevgelserne i Tyrkiet skal kunne virke lige s frit som partier og bevgelser i det vrige Europa .
Kampen mellem forskellige krfter skal fres med fredelige midler .
S lnge det ikke sker , kan jeg ikke se , hvordan Tyrkiet skal have nogen mulighed for at blive medlem af Den Europiske Union .
<P>
Den tyrkiske stat skal vise vejen .
Man m acceptere , at Tyrkiet bestr af forskellige nationale og kulturelle grupper , som skal have samme rettigheder .
Sprog og kultur skal accepteres i skolerne , ikke mindst i de kurdisk dominerede omrder .
Jeg tror , at det eneste , man kan gre , er at bevilge disse politiske fanger amnesti og slippe dem ud af fngslerne .
Nr det sker , vil man ikke have flere problemer i de tyrkiske fngsler , end man har i de engelske , tyske eller franske fngsler .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis">
Hr. formand , da man p Europa-Parlamentets sidste plenarmde i december 2000 havde planlagt en forhandling om den uacceptable situation i de tyrkiske fngsler , og det pgldende beslutningsforslag blev trukket tilbage p grund af manglende koordinering mellem de involverede politiske grupper , var opstanden i de tyrkiske fngsler stadig i sin indledende fase , og de tyrkiske myndigheders reaktion var endnu ikke kommet til udtryk i sin fulde grusomhed .
<P>
Hvis der havde vret tale om et land , som var mindre problematisk end Tyrkiet , ville bare antydningen af , at Europa-Parlamentet agtede at interessere sig for sprgsmlet , vre tilstrkkeligt signal til , at det ville indstille enhver tilbjelighed til at tilsidestte landets retlige og moralske forpligtelser .
Tyrkiet har imidlertid endnu en gang bekrftet , at det faktisk er et problematisk land , og gjort prcis det modsatte .
P provokerende og foragtelig vis ignorerede det Parlamentet i Den Europiske Union , som det forsger at blive medlem af , og p sin sdvanlige sympatiske mde ivrksatte det blot f dage senere et skndigt forsg p nedslagtning af snesevis af fanger , hvilket udlste et internationalt ramaskrig .
<P>
Det aktuelle fordmmende beslutningsforslag - som er alt for lemfldigt efter min opfattelse - er dog en indlysende og positiv reaktion , selv om den desvrre er utilstrkkelig , nr det drejer sig om Tyrkiet , der gentagne gange har vist , at det p ingen mde lader sig pvirke af en lussing som denne .
Det , der krves , er , at Tyrkiet af Den Europiske Union og af det internationale samfund i det hele taget i praksis betragtes ud fra den samme mlestok og behandles ud fra de samme regler , som er blevet anvendt i lignende problematiske tilflde til at gennemtvinge respekten for de demokratiske principper , menneskerettighederne og retsstaten , det vil sige uden at lade sig bremse af politiske og andre hensyn og interesser og uden at vise overbrende forstelse for de tyrkiske sregenheder .
Og hvad Den Europiske Union angr , br den gre det utvetydigt klart over for Tyrkiet og over for dets sttter uden for Europa , ikke kun i ord , men - som jeg sagde fr - ogs i praksis , at vejen til den europiske familie , som der under alle omstndigheder kan vre tvivl om , hvorvidt landet tilhrer , vil forblive definitivt og hermetisk lukket for dette land , hvis det ikke helt og uforbeholdent indretter sin interne og internationale adfrd efter de grundlggende retlige og moralske regler , som danner grundlag for de moderne civiliserede samfunds struktur og funktion .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er virkelig yderst beklageligt , at vi i dag allerede igen skal beskftige os med Tyrkiet og situationen i fngslerne i Tyrkiet .
Jeg havde nsket mig , at vi i dag kunne udtrykke vores anerkendelse af Tyrkiet , fordi det havde lst den vanskelige situation p en fredelig mde .
Men desvrre er det ikke tilfldet .
Vi i Europa-Parlamentet er derfor ndt til at krve , at Tyrkiet selv undersger - og hvis det er ndvendigt , at ogs Kommissionen undersger - hvordan det overhovedet er kommet til denne katastrofale situation i Tyrkiet vedrrende fngslerne og sultestrejkerne som sdan , men ogs vedrrende militrets og politiets intervention , som har krvet s mange ddsofre .
<P>
For det andet m vi ubetinget krve , at der er gennemsigtighed vedrrende behandlingen af fangerne , og at fangerne har ret til lgebesg , samt at disse ikke kun finder sted under opsyn af politi og fngselsbetjente , men ogs p betingelser , hvor lgerne reelt har mulighed for serise undersgelser og undersgelsesresultater .
<P>
For det tredje skal vi krve af Tyrkiet , at det forsger at etablere en politisk konsensus i landet , navnlig ogs med menneskerettighedsorganisationerne og om menneskerettighedssituationen i fngslerne , og at det gr sig overvejelser om , hvordan man kan forbedre denne situation og skabe en grundlggende politisk enighed herom .
<P>
For det fjerde m man n frem til at lslade de fanger , som nu i henhold til eksisterende og tidligere bestemmelser er politiske fanger - det indrmmes jo hyppigt , ogs i Tyrkiet , at der findes politiske fanger .
Det ville sikkert dmpe situationen i de overfyldte fngsler .
<P>
For det femte skal vi krve , at lovene ndres .
Det drejer sig jo ikke kun om at sige , at de fngslede skal behandles ordentligt , efter at de er fngslet , og at man i tilflde af en sultestrejke forsger at lse tingene fredeligt .
Man m snarere sprge , hvorfor der er s mange mennesker i fngslerne .
Der er s mange mennesker i fngslerne , fordi der findes love , som straffer samvittighedsforseelser - ofte i form af skriftlige tilkendegivelser eller udtalelser - og ikke handlinger som sdan .
Det er simpelthen ikke acceptabelt i et moderne demokrati .
Af disse grunde , hr. formand , vil jeg endnu en gang opfordre Tyrkiet til endelig at fjerne disse bestemmelser fra lovene og ikke mere have politiske fanger .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest p vegne af Grkenlands Kommunistiske Parti og hele den grske befolkning udtrykke vores solidaritet med de politiske fanger i Tyrkiet og med hele den tyrkiske befolkning , som sukker under Tyrkiets militrstatslige styre .
Herefter vil jeg gre opmrksom p , at der i enhver forbrydelse findes bde skyldige og medskyldige .
Der er fysiske gerningsmnd , og der er moralske gerningsmnd .
De fysiske gerningsmnd er naturligvis det tyrkiske regime , som p forhnd betragter enhver venstreorienteret , enhver kommunist , enhver kurder som terrorist , som det vil forsge at udrydde .
De moralske gerningsmnd er imidlertid af mere alvorlig karakter , da det er det internationale imperialistiske system , USA , NATO og Den Europiske Union . Alle disse har utroligt store konomiske , militre og politiske interesser i Tyrkiet og sttter p alle mder landets militrstatssystem , et regime , som ikke har tvet med at stte ild til folk , for der er ingen politiske fanger , der har sat ild til sig selv .
Der blev sat ild til dem med flammekastere .
<P>
Disse moralske gerningsmnd br fordmmes , for de giver Tyrkiet status af et land under optagelse , men gr intet for de politiske fanger .
Vi har peget p problemet lige siden august , vi har mindst to gange anmodet Europa-Parlamentets formand om at skride ind - intet er sket - og den sidste gang , vi anmodede om dette , var , da angrebet havde fundet sted - og heller ikke da skete der noget .
Jeg er bange for , at det foreliggende beslutningsforslag er alt for svagt , og det fordmmer ikke engang det tyrkiske regimes handlinger , ligesom det heller ikke fordmmer dem , der str bag det tyrkiske regime .
<P>
Det ville naturligvis vre besynderligt , hvis de , som i gr gav krigsforbryderen Javier Solana bifald , havde en anden holdning til Tyrkiet .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , p det foregende mde blev beslutningsforslagene fra tre politiske grupper trukket tilbage under uklare omstndigheder , og i dag har vi behandle et flles beslutningsforslag fra fem grupper om det samme emne .
Vi kan ikke p dette tidspunkt afgre , hvad der er sket , hvad der har ndret sig , og hvordan vi kan hjlpe med vores holdning .
Tyrkiet er et land , som sger om optagelse i Den Europiske Union .
Fra mange sider mrker vi imidlertid en tvetydighed , og sprgsmlet er meget alvorligt .
Personligt er jeg for europiske fremtidsudsigter for Tyrkiet .
Imidlertid har vi konstateret - ogs for nylig - at personer , der har spillet og spiller en vigtig rolle i den europiske udvikling , ssom tidligere kansler Kohl og tidligere kansler Schmidt , gr ind for Tyrkiets europiske fremtid , nr de taler i egenskab af politiske personer , men nr de taler p konferencer og til forelsninger , mener de , at Tyrkiet ikke har nogen rolle i Den Europiske Union .
<P>
Disse verbale selvmodsigelser skaber politiske blindgyder .
Politisk set kan det vre , at de hjlper dem , der siger , de nsker et konomisk Europa , men de hjlper ikke det politiske Europa , som Europa-Parlamentet har interesse i .
S lnge man kan f det indtryk af visse personers holdninger , at det system , som i dag har overtaget i Tyrkiet , kan eksistere i Europa , vil der skabes blindgyder .
Hvorfor ?
Fordi hver gang vi skal finde argumenter imod Tyrkiets europiske fremtid , finder vi dem i Tyrkiets manglende tilpasning til de europiske forhold .
Og forsget p tilpasning br efter vores opfattelse ske helhjertet .
<P>
Mine damer og herrer , vi er ndt til at vre kategoriske , vi er ndt til at vre retfrdige : kategoriske , hvad angr Tyrkiets opfyldelse af de europiske kriterier , hvad angr dets fremtidsudsigter , og retfrdige , hvad angr den mde , vi kontrollerer landet p .
Denne politik er til vores fordel , til Tyrkiets fordel og til den tyrkiske befolknings fordel .
Hvis vi af en eller anden rsag ikke er kategoriske i sprgsml vedrrende respekten for menneskerettighederne , demokrati , frihed samt overholdelse af folkeretten , gr vi hverken Tyrkiet eller os selv en tjeneste .
<P>
Situationen i Algeriet
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , det lykkedes UEN-Gruppen i begyndelsen af denne mdeperiode at f situationen i Algeriet sat p dagsordenen .
Vores anmodning blev mdt med den forventelige strm af gode - men gratis - tilkendegivelser fra den sdvanlige flok af parlamentsmedlemmer , som har tillagt sig den drlige vane at forsvare et menneskerettighedsbegreb " med variabel geometri " i stedet for at foretage en reel politisk analyse . Undertiden - som det er tilfldet i dette anliggende i alt fald for nogle medlemmers vedkommende - uden andet resultat end at dkke over mindre dle hensigter .
<P>
UEN-Gruppen nsker at sende et politisk budskab , ikke blot udtrykke medflelse .
Vi nsker afgjort endnu en gang at give udtryk for , at de afskyelige voldshandlinger , som dagligt med tiltagende styrke rammer det algeriske folk , berrer os dybt , men vi er ogs klar over , at Algeriets befolkning har fet nok af den store medflelse .
Prsident Bouteflika har frt en modig politik , som imidlertid klart har vist - herom hersker der i det mindste ingen tvivl - at de fanatiske krfter i landet ikke tager imod fornuft , ikke lytter til lfter om bendning , ikke accepterer forsg p forsoning , kort sagt ikke accepterer nogen politisk lsning .
Vi m derfor skride til handling , og vi m erkende , at de medlemsstater , der giver asyl , og undertiden endog yder yderligere beskyttelse til de fanatiske krfters ledere , uomtvisteligt er medskyldige i de handlinger , vi her i Europa-Parlamentet som et udslag af tiltagende dobbeltmoral kappes om at fordmme .
<P>
Mine damer og herrer , dette er sagens kerne .
Flere lande udviser i virkeligheden en sdan overbrenhed over for ophavsmndene til disse massakrer , at de m betegnes som medskyldige .
Udadtil beklager de situationen , indadtil yder de beskyttelse , skjuler og modtager gerningsmndene .
Undertiden tager de med vidende imod personer , som har beget attentater i Frankrig .
Vi er af den opfattelse , at beskyttelsen af menneskerettighederne br tage udgangspunkt i en styrkelse af retsstaten i Algeriet og bidrage til at styrke regeringens og prsidentens magt , idet denne ledelse er valgt ved , hvad vi fortsat betragter som demokratiske valg .
<P>
Vores demokratiske rvgenhed , nr det glder menneskerettighederne , br imidlertid ikke udelukkende komme til udtryk over for de siddende regeringer .
Jeg tnker i denne forbindelse p Maghreb-landene , p Marokko og Tunesien , og jeg tnker p Libyen .
Den br ogs udmnte sig i sttte til disse regeringer - ogs ud over de mange detaljer , der her fremhves - i srdeleshed nr disse regeringer konfronteres med et blindt og ddbringende vanvid , der fr yderligere nring ved , at magter uden for landene sttter disse krfter underhnden . Omhandlede magter , som i vrigt ikke er europiske magter - det vil vre de tilstedevrende bekendt , hvilke magter jeg har i tankerne - benytter sig af den ustabile situation til med de fanatiske krfter som mellemled at trkke i trdene , idet de forflger mindre dle ml .
Det er det gamle magtspil , vi ser , og ofrene for dette spil er ikke blot det algeriske folk , men Algeriet og dets ldste og mest trofaste venner .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , lad os vre klartskuende , nr vi ser p situationen i Algeriet . Jo , der er eksterne krfter , der arbejder i Algeriet .
Jo , Algeriet er endnu en gang et bytte for magtkampe - og et let bytte p grund af de indre stridigheder , som har varet ved i flere rhundreder .
Frankrig har afgjort et ansvar over for Algeriet og vil fortsat vre sig dette ansvar bevidst med henvisning til det gamle venskab de to lande imellem . Frankrig vil sledes sikre , at den regering og prsident , folket har valgt , ogs fr mulighed for - s godt som muligt og p trods af en vis modstand og visse rnker ivrksat udefra , herunder , som ppeget , af nogle af vores venner - at opretholde fred og orden i en stat , som fortsat er en retsstat .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr formand , hr. kommissr , vi m ikke lade hbet d .
Det hb , der blev tndt i Algeriet og verden over med prsident Bouteflikas initiativ til national enighed , m ikke opgives og erstattes af en desillusioneret konstatering af , at der i Algeriet intet kan gres for eventuelt at komme volden til livs og etablere en retsstat .
Vi har forpligtet os til at sttte de krfter i Baskerlandet , som har gjort oprr mod den blinde terrorisme . P samme mde er det vores pligt at gre vores yderste for at sttte tilhngerne af enighed og forsoning i Algeriet .
Det er Europas pligt , og det tjener Europas interesser .
Det er i Europas interesse , at det omrde med fred og stabilitet , der er skabt med Barcelona-processen , udvides til at omfatte omrdet syd for Middelhavet .
Det er i Europas interesse at lytte til den appel , der lyder fra det afrikanske kontinent , og som tager sigte p at etablere et fornyet samarbejde og dermed lade afkoloniseringens smertelige erfaringer bag os .
<P>
Vi m i Europa forst , at vi ved dette initiativ vinder lige s meget , som vi mister .
Vores egen fremtid vil vre afhngig af den mde , hvorp vi formr at hjlpe det afrikanske kontinent ud af den nd og det kaos , der rder .
Jeg er afgjort modstander af enhver tendens til , at vi lukker os inde i et " fort Europa " , der som alle fstningsvrker er bestemt til belejring .
Jeg sttter p denne baggrund det flles beslutningsforslag , som om et jeblik bliver sat under afstemning i Europa-Parlamentet .
Jeg benytter lejligheden til over for vores algeriske partnere at understrege , at vi p ingen mde nsker at fremst som strke og overlegne lremestre , men at vi nsker at vise vores gode vilje og er fast besluttet p at sttte dem , sfremt de mtte nske det , i deres bestrbelser for at bringe de aktuelle tragiske begivenheder til ophr og fast besluttet p sammen med dem at genskabe de venskabsbnd , der har knyttet os sammen gennem tiderne .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , ramadanen har i Algeriet vret kendetegnet ved en ny blge af gruopvkkende begivenheder . Siden 1991 , hvor denne broderkrig tog sin begyndelse , har landet oplevet frygtelige massakrer , tusindvis er sret eller erklret forsvundne , familierne lever med smerten og rdselen .
Volden er ikke bragt til ophr til trods for prsident Bouteflikas plan for national enighed .
Det algeriske folk sger fortsat fred og forsoning , hvilket imidlertid ikke er foreneligt med straflshed .
De internationale menneskerettighedsorganisationer har pvist , at bekmpelsen af den islamiske terrorisme foregr illegalt .
Det er afgrende , at de algeriske myndigheder accepterer at lade de ansvarlige for alle disse forbrydelser stille for retten .
<P>
Vi m set i dette perspektiv sprge , hvilken betydning vi skal tillgge de vbnede styrkers passivitet .
Ingen kan ngte , at det hjere militre hierarki i 39 r har indtaget en uforsonlig holdning , hvilket indebrer en fastlsning af det politiske system og giver nring til uigennemsigtigheden .
Europa har alt for lnge forholdt sig passiv over for begivenhederne i Algeriet og dermed reelt stet p magthavernes side .
Det er p tide , vi reviderer den forenklede og manikiske opfattelse , iflge hvilken islam alene holdes ansvarlig for den aktuelle forvrring .
Det algeriske samfund lider hrdt under udbredt korruption og social og konomisk udstdelse .
<P>
Europas kujonagtige holdning kan svkke og kvle de fornyende og lfterige samfundskrfter , som sger at frigre sig fra magthavernes pres .
Vi br fortsat vre rvgne over for de trusler , borgerne udsttes for , og bne mulighed for anerkendelse af adgang til asyl , idet vi dermed udvikler strke bnd mellem omrderne nord og syd for Middelhavet .
For at sikre demokratiske rettigheder i Algeriet m vi etablere forbindelser , ikke blot staterne imellem , men ogs forbindelser i folkenes interesse .
Vi m aldrig glemme , at alle krnkelser af rettighederne primrt rammer de brede lag i befolkningen og danner grobund for enhver form for ekstremisme .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , natten til tirsdag i denne uge blev 11 personer myrdet ved en falsk afsprring i Wilaya d ' Ain Defla . Sndag den 24. december blev en ung sangerinde myrdet p et diskotek i Annaba .
Otte dage tidligere blev 16 gymnasieelever drbt p brutal vis , mens de befandt sig p den skole , hvor de boede . Algeriet har oplevet den blodigste ramadan i to r .
Mere end 200 personer er drbt - mnd , kvinder , brn og gamle . Unge piger er blevet kidnappet og voldtaget .
De vbnede islamiske gruppers rdselsvkkende voldshandlinger synes at blusse op igen i al deres umenneskelighed . Ja , mske var de aldrig for alvor ophrt .
<P>
Vi har primrt vores oplysninger fra journalisterne .
Man m beklage , at myndighederne har forholdt sig relativt tavse , mske med undtagelse af de udenlandske .
Algerisk presse er en af de mest uafhngige i den arabiske verden , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min anerkendelse af denne indsats . Pressen har gjort sin pligt i forhold til de krfter , der har svoret uforsonligt had til og modstand mod enhver form for ytringsfrihed .
De krfter , som nsker en uoplyst befolkning underlagt deres diktat . Der meldes imidlertid om , at tusindvis af terrorister inden for det seneste r , godt og vel , har nedlagt vbnene og samtidig opnet fuldstndig amnesti .
<P>
Valget af prsident Bouteflika tndte et hb i befolkningen . Vi m imidlertid konstatere , at den vej , man slog ind p med loven om national enighed , langtfra har frt til fred .
Der rejste sig en omfattende modstand i den algeriske befolkning mod fundamentalismen . Imidlertid kan det med beslutningen om at yde amnesti for sdanne mordhandlinger - ingen taler om forbrydelser mod menneskeheden - og set i lyset af , at de , der har beget disse forbrydelser , helt gr fri for straf , synes , som om disse personer rehabiliteres helt og fuldt , i en sdan grad at de fortstter deres myrderier .
<P>
Burde vi ikke i hjere grad vre lydhr over for ofrenes familier , som finder det oprrende , at de ikke opnr nogen godtgrelse , mens " de bodfrdige " islamitter opnr konomiske midler med henblik p at sikre deres sociale integration .
<P>
Burde vi ikke udtrykke anerkendelse af de algeriske kvinders kamp , som i dobbelt forstand vidner om mod . Kvinderne er terrorismens primre ofre , og samtidig er de fortsat underlagt familieretlige bestemmelser , som lader hnt om de mest grundlggende rettigheder .
<P>
Endelig rummer den konomiske og sociale situation en latent fare . Den dannede allerede i 1980 ' erne grobund for islamismens udbredelse .
Algeriet er tynget af en betydelig udlandsgld og oplever en krise , som har medfrt den hidtil voldsomste stigning i arbejdslsheden .
Det er mere pkrvet og presserende end nogensinde fr at vise solidaritet med de demokratiske krfter og med Algeriet , som kmper mod dd og gru og kmper for friheden .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , kollegerne har allerede sagt meget af det , jeg ville sige .
Den dramatiske situation med en genopblusset terrorisme , hvor man ikke tver med at sl selv trerige brn ihjel , bringer os efter min mening tilbage til en situation , som vi hbede , vi havde lagt bag os .
Selv om vi alle tror , at Algeriet desvrre bliver ndt til at leve med dette fnomen et stykke tid endnu , bringer dets genoptagelse under ramadanen os tilbage til nogle situationer , som vi har oplevet tidligere .
<P>
Vi hbede faktisk p , at prsident Bouteflikas initiativ fik et positivt udfald , men de seneste dages begivenheder bekymrer os .
Og derfor tror jeg - sdan som andre af vores kolleger har sagt - at vi ikke m tve med at fordmme terrorismen eller med at tilbyde de algeriske myndigheder vores fulde sttte til at bekmpe dette fnomen .
<P>
Nr det er sagt , m vi dog ikke glemme , at der p grund af terrorismen sker nogle fremskridt i retning af indfrelsen af demokrati og en retsstat , og terrorismens bekmpelse m ikke retfrdiggre den kendsgerning , at det stadig er hrens uigennemskuelige og uransagelige magt , som er dominerende i landet .
Derfor var det rigtigt af kommissionsformand Prodi , at han under sit besg underskrev en aftale og donerede 5 millioner euro for at fremme den uafhngige presse og indfre en statut for journalister .
Efter min mening er det lige netop det , vi skal gre , og vi skal ogs tilbyde voldsofrene asyl i vores lande , hvilket ikke er muligt i nogle af landene , hvorimod det har vret muligt at give adgang til adskillige terrorister , som har organiseret og stadig organiserer nogle meget farlige netvrk .
<P>
Endelig er jeg af den opfattelse , at vi br overveje at sende en delegation fra Parlamentet til Algeriet .
Det er lnge siden , at Parlamentet har besgt dette land , og det frste , vi skal gre , er efter min mening frst og fremmest at skaffe os et ordentligt indtryk af , hvad der foregr .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , hvorfor er der dyb tavshed i Europa , nr det glder de omfattende misgerninger , der begs i Algeriet ?
Denne tavshed str i skarp kontrast til vores fordmmelser af , hvad der sker andre steder i verden .
Massemordene i Algeriet er ikke bragt til ophr .
Mennesker forsvinder fortsat p uforklarlig vis .
Tortur hrer stadig til dagens orden .
<P>
I det forlbne r dde sledes 200-300 mennesker hver mned under de grusomste omstndigheder .
Tallene er gruopvkkende , nr vi gr status over 10 r , som til overml har vret prget af vold .
150.000 meldes dde , hvortil kommer 10.000 forsvundne .
Ofrenes antal er sledes to gange s stort som under Pinochets regime .
<P>
Prsident Bouteflika afgav smukke lfter og erklrede , at han ville volden til livs .
Han ville indlede en dialog og ivrkstte en undersgelse af sprgsmlet om de mange forsvundne .
Resultaterne er imidlertid beskedne .
Straflsheden rder fortsat . Umennesker , som i ly af natten begr de grusomste myrderier , slipper fortsat ustraffet .
Heller ikke sikkerhedsstyrkerne retsforflges , uagtet at de gr sig skyldige i forbrydelser .
<P>
Der er sledes al grund til at ppege disse forhold over for Algeriets myndigheder .
Hvorfor sker det s ikke ?
Skyldes det Frankrigs erhvervsmssige interesser i den tidligere koloni ?
Forholder medlemsstaterne sig passivt , fordi de mske selv hber p lukrative forretningsaftaler ?
Skyldes det frygten for algeriske terroranslag i vores lande ?
Eller skyldes det frem for alt frygten for at give ny nring til muslimsk fundamentalisme i Algeriet ?
Statens helt grundlggende opgave er at beskytte befolkningen .
Det er beskmmende at se , hvordan de algeriske myndigheder svigter p dette punkt .
<P>
Det er p tide , at Den Europiske Union gr i brechen for befolkningen i Algeriet og lader egne interesser komme i anden rkke .
Volden m bringes til ophr .
Der br hurtigst muligt indgs en associeringsaftale med Algeriet , sledes at den politiske dialog kan intensiveres .
Mit sprgsml til kommissren er derfor , hvor langt vi er net i s henseende .
Vi kan ikke lngere tie .
<SPEAKER ID=137 NAME="Nielson">
Kommissionen deler Parlamentets bekymring over de tyrkiske fangers fortsatte sultestrejke .
Visse af fangernes helbredsmssige tilstand giver anledning til alvorlig bekymring .
Situationen plgger de tyrkiske myndigheder at sge en fredelig lsning .
Under alle omstndigheder br de tyrkiske sikkerhedsstyrker udvise tilbageholdenhed .
<P>
Hvad angr politiets og hrens aktioner i 20 fngsler i december sidste r , forventer Kommissionen , at undersgelser vil blive foretaget f at fastsl rsagen til ddsfaldene og de srede som flge af disse aktioner , samt at de ansvarlige identificeres .
Beskyldninger om tortur og drlig behandling af fanger under overflytningen efter aktionerne br ligeledes undersges .
<P>
Kommissionen minder om , at forbedringerne af forvaringsforholdene i tyrkiske fngsler er nvnt i aftalen om tiltrdelsespartnerskab for Tyrkiet , som blev politisk vedtaget af Rdet den 4. december 2000 .
I tiltrdelsespartnerskabet prioriteres forbedring af forvaringsforhold til et niveau , der lever op til FN ' s minimumsbestemmelser for behandling af fanger og andre internationale normer .
<P>
Vender vi blikket mod Algeriet , kan jeg fortlle flgende : Kommissionen bakker op om de algeriske myndigheders bestrbelser p at f en ende p volden og opn en national forsoning .
Demokrati , retsprincipper , menneskerettigheder og grundlggende friheder er ngleord , som Den Europiske Union upartisk tillgger alle Unionens samarbejdspartnere .
Vi bifalder Algeriets accept af den relevante paragraf i forhandlingerne om en associeringsaftale .
Volden derimod har nye ofre hver mned .
Vi er isr bekymrede over den kraftigt stigende vold under ramadanen , som kostede mange mennesker livet over hele landet .
Algeriet m ogs finde en mde at tackle forbrydelser beget af tidligere terrorister , der nu har droppet volden .
<P>
Selv om vi har forstelse for vanskelighederne med at tackle problemerne i Algeriet , er Kommissionen ikke desto mindre foruroliget over de brud p menneskerettighederne , der finder sted , og ikke mindst de mange mennesker , der forsvinder .
Det er meget vigtigt , at der bliver taget hrdt fat for at f vendt en negativ tendens i forhold til menneskerettigheder .
<P>
Vi vil fortsat benytte enhver lejlighed til at bringe de her sprgsml op p alle niveauer i vores dialog med de algeriske myndigheder .
F.eks. understregede kommissionsformand Prodi under sit besg i Algeriet den 12. og 13. januar behovet for at genoprette freden i hele landet .
<P>
Som et led i denne fremgangsmde og for at yde vsentlig sttte til Algeriet i deres bestrbelser , har Kommissionen gennem hr . Prodi underskrevet finansieringsaftaler , der bidrager med 13 millioner euro til to menneskerettighedsprojekter .
Det ene af projekterne yder sttte til landets medier og journalister og det andet til modernisering og uddannelse af politiet , der bringer politistyrken p linje med politistyrker i demokratier .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afhngigt af debattens afslutning finder afstemningen sted hen imod kl . 17.30. Som De ved , afbryder vi kort mdet efter den aktuelle og uopsttelige debat indtil kl .
17.30 , og derefter besluttes det , om forhandlingen om Deprez-betnkningen skal finde sted eller ej . Afstemningen finder s sted efter forhandlingen om Deprez-betnkningen kl .
17.30 i stedet for kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=9> Den internationale straffedomstol
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0060 / 2001 af Malmstrm for ELDR-Gruppen om ratificering af Rom-traktraten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol ;
<P>
B5-0067 / 2001 af Frassoni m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om snarlig oprettelse af en virkelig permanent international straffedomstol ;
<P>
B5-0069 / 2001 af Bonino m.fl. for TDI-Gruppen om snarlig ikrafttrden af Rom-traktraten om Den Internationale Straffedomstol ;
<P>
B5-0073 / 2001 af Salafranca Snchez-Neyra og Posselt for PPE-DE-Gruppen om ratificering af Rom-traktraten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol ;
<P>
B5-0078 / 2001 af Sakellariou m.fl. for PSE-Gruppen om ratificering af Rom-traktraten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol ;
<P>
B5-0085 / 2001 af Di Lello Finuoli m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om Den Internationale Straffedomstol .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , det er afgjort gldeligt , at dette emne er sat p dagsordenen . Der gres gode fremskridt , nr det glder den internationale krigsforbryderdomstol .
Den 31. december var sidste frist for undertegnelse af den omhandlede traktat , Rom-traktaten .
Vi ved alle , hvor vanskeligt det var at f udarbejdet denne traktat .
Vi har imidlertid oplevet , at en rkke lande undertegnede traktaten i dagene op til rsskiftet .
120 lande stemte i sin tid for , og syv stemte imod traktaten .
P nuvrende tidspunkt har allerede mere end 130 lande skrevet under , heriblandt USA , som oprindelig stemte imod traktaten . Ogs Israel , Iran og Jugoslavien besluttede p falderebet at undertegne traktaten .
<P>
Den brede sttte til traktaten viser i alt fald , at den ikke kan psts at vre forbeholdt de nordlige lande eller de mest udviklede lande .
Dertil opnr den alt for stor tilslutning .
<P>
Det glder nu om at f traktaten ratificeret , hvilket er emnet for dette beslutningsforslag .
Det er gldeligt at konstatere , at 27 lande allerede har ratificeret traktaten , heriblandt otte EU-lande . Sverige , Det Forenede Kongerige , Portugal , Nederlandene , Irland , Grkenland og Danmark har endnu ikke skrevet under .
De er i frd hermed , men det er endnu ikke sket .
Ingen af de lande , der sger optagelse i Den Europiske Union , har endnu ratificeret traktaten , og Tyrkiet har end ikke undertegnet den .
Der er sledes endnu nogen vej igen , og vi opfordrer Rdet til at stte dette sprgsml p dagsordenen .
Det er vigtigt , at Europa tager teten p dette felt .
Dette er noget , vi selv kan gre . P dette omrde skal vi ikke blot rette bebrejdelser mod andre .
Vi kan selv skride til handling , og det er vigtigt , at det sker snarest .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , kun ganske kort .
Som taler nr . 3 er annonceret Franz Xaver Mayer .
Men taleren for vores gruppe er Hans-Peter Mayer .
Den frste er en frsteklasses landbrugspolitiker , den anden en frsteklasses jurist .
Jeg ville blot prcisere det , s vi er klar over , hvem der taler .
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Tak , hr . Posselt .
De er s at sige vores officielle kontrollant .
De lgger mrke til alt .
Mange tak for oplysningen .
Jeg ville alligevel have set det senere , fordi den rigtige hr . Mayer jo er til stede i salen .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg er meget misundelig p hr .
Posselt over hans talegaver , som vi ikke alle har her i Parlamentet .
Ud af de 27 stater , der ratificerede Rom-traktaten , er der dog otte af EU ' s medlemsstater , mens de sidste syv mangler .
Dette er et af EU ' s paradokser , og det er ogs en konsekvens af , at der mangler en egentlig flles udenrigspolitik .
For kan de medlemsstater , der ikke har ratificeret domstolens statut , have nogen anden begrundelse , end at de stiller sig tvende over for en yderligere , reel og vigtig afgivelse af suvernitet og en vis mangel p tiltro til sig selv , eftersom de mske p en mde frygter , at de en dag selv kommer til at sidde p anklagebnken ?
<P>
Dette glder naturligvis i endnu hjere grad for andre ansete aktrer p den internationale scene .
Det var rigtigt at bemrke - sdan som vi gjorde i vores beslutningsforslag - at prsident Clinton underskrev Rom-traktaten i slutningen af sidste r , men det er rimeligt at sprge sig selv , om han havde gjort det , hvis valget i Florida var faldet ud til Al Gores fordel .
<P>
Vejen mod pbegyndelsen af domstolens konkrete arbejde er stadig lang og fuld af forhindringer .
Sdan som det foresls i beslutningsforslaget , er det absolut ndvendigt at forhindre , at statutten ndres , og det er ndvendigt at srge for , at gennemfrelsesforordningen trder i kraft eller i det mindste bliver fastlagt hurtigt .
Vi hber , at EU vil gre det til en af sine udenrigspolitiske prioriteringer , eftersom vi i teorien alle er enige , og vi hber ligeledes , at Parlamentet vil fortstte med at gre sin indflydelse gldende , s domstolen bliver en realitet , idet det stter sprgsmlet om straffedomstolens oprettelse p dagsordenen for alle de blandede delegationers mder og vedtager nogle beslutninger ligesom den , vi skal vedtage om lidt .
<P>
Derfor er jeg ked af , at sprgsmlet om de blandede delegationer ikke tages op igen i beslutningsforslaget , men jeg er helt enig i dette forslag , og jeg hber , at det bliver muligt for os at godkende det .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. kommisr , kre kolleger , om nogle f minutter vil Parlamentet for ottende gang i lbet af fire r vedtage en beslutning om Den Internationale Straffedomstol .
Dette viser den beslutsomhed , med hvilken Parlamentet har nsket at flge den langsomme og gradvise skabelse af en international domstol , som bliver stadig mere ndvendig - hvilket vi kan se af tilfldene med Milosevic , Mladic , Pinochet og mange andre , som begynder at miste den ustraffethed , der hidtil har givet mange mordere og forbrydere en garanti for , at de uden problemer kunne blive p deres post og mske endda g p pension med re og vrdighed - og det viser , med hvor stort et engagement Parlamentet har fulgt denne sag .
Parlamentet viser i mange tilflde vejen for hele Den Europiske Union .
<P>
Jeg kan huske de frste beslutninger , hvor vi slog kraftigt til lyd for en Europisk Union , hvor de 15 medlemsstater stod beslutsomt sammen i denne kamp og forsvarede denne domstols grundlggende principper , nemlig anklagemyndighedens uafhngighed , domstolens selvstndighed , nr det dmmer forbrydelserne , en definition p domstolens mandat osv .
<P>
Vi har net disse mlstninger .
Vores kollega Frassoni har ret i , at det er vigtigt at sl fast , at disse mlstninger og statuttens indhold br forsvares af dem , der har skrevet under - bl.a. Clinton - s de fortsat kan vre med i den forsamling , der bestr af domstolens medlemsstater , men det er i virkeligheden for at pvirke forhandlingerne i en negativ retning , da de mske hber p en undtagelse for amerikanske militrfolk .
<P>
Der er ikke brug for nogen undtagelse , men derimod for , at vi hurtigst muligt nr op p de ndvendige 60 ratificeringer , og det er et omrde , hvor de 15 medlemsstater gr det godt .
Jeg hber , at dette emne kommer p dagsordenen for vores forbindelser til tredjelandene , og at de syv unionslande , der endnu ikke har gjort dette , ratificerer statutten inden rets udgang .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer, Hans-Peter">
Hr. formand , det medfrer faktisk en del forvirring , nr ikke engang Parlamentets administration er i stand til at holde det ude fra hinanden , at to personer tilfldigvis har samme efternavn .
Undertiden er ogs vores post blandet sammen .
<P>
Efter de forfrdelige begivenheder under Anden Verdenskrig pustede FN nyt liv i tanken om at oprette en international straffedomstol .
En yderligere anledning var krnkelserne af folkeretten i Jugoslavien og massakrerne i Rwanda .
Mange sprger , hvordan Den Internationale Straffedomstols kompetence skal afgrnses i forhold til de allerede eksisterende domstole .
EF-Domstolen i Luxembourg trffer afgrelse om anvendelsen og fortolkningen af Den Europiske Unions traktater .
Den Internationale Domstol i Haag afgr mellemstatslige tvister .
Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg tager stilling til staters krnkelser af rettigheder i henhold til Menneskerettighedskonventionen .
<P>
Med henblik p de fire srlig alvorlige forbrydelser - folkemord , forbrydelse mod menneskeheden , krigsforbrydelse og militr aggression - oprettes nu Den Internationale Straffedomstol .
Hidtil har FN godkendt srdomstole , eksempelvis ad hoc domstolene for forbrydelser i Jugoslavien og Rwanda .
I fremtiden vil Den Internationale Straffedomstol udsende et klart signal om , at enhver af disse forbrydelser bliver retsforfulgt og straffet .
Krigsforbrydere kan ikke mere gemme sig bag suvernitetens grnser .
<P>
For det internationale samfund er den nye domstol en vigtig landvinding , som lukker et hul i strafforflgningen .
Jeg skal derfor anbefale , at alle medlemsstater snart ratificerer statutten , og jeg anbefaler , at man stemmer for beslutningen .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , det flles beslutningsforslag om ratificering af Rom-traktaten til etablering af en permanent international straffedomstol kommer p et meget belejligt tidspunkt .
S sent som i gr drftede vi her i Rdet vores prioriteter for FN ' s Menneskerettighedskommission i Genve .
Den svenske statsminister understregede endnu en gang vigtigheden af menneskerettigheder under det svenske formandskab .
Diskussionen her i eftermiddag er endnu en pmindelse om de uretfrdigheder , der begs rundt om i verden .
Derfor br vi ogs , og jeg hber , Rdet er enig med mig heri , vre serise omkring menneskerettigheder for mnd , kvinder og brn , og vi m derfor have en permanent international straffedomstol , der kan retsforflge mennesker , der begr eller giver ordre til forbrydelser mod menneskeheden .
Vi har brug for en strafferet med international kompetence , der uafhngigt kan dmme de tiltalte for disse grusomheder .
Kun gennem en kraftig indsats i forbindelse med en gennemfrelse af Rom-traktaten kan vi undg , at gerningsmndene bag disse forbrydelser gr fri , og dermed vre med til at forhindre fremtidige gentagelser .
<P>
Som alle ved , har 139 regeringer underskrevet Rom-traktaten , men kun 27 har ratificeret den .
Der skal bruges 60 ratificeringer , for at traktaten kan trde i kraft , og en domstol oprettes .
Derfor anser jeg det for absolut ndvendigt , at medlemsstaterne gr foran og statuerer et eksempel .
Italien , Frankrig , Belgien , Luxembourg , Spanien , Tyskland , strig og Finland har meget beundringsvrdigt allerede ratificeret traktaten .
Det er nu p tide , at de andre EU-medlemsstater flger trop .
<P>
Man kan let forfalde til kynisme , men det skal jeg undlade her .
Jeg mener , vi skal glde os over , at USA underskrev traktaten den 31. december , og vi br ligeledes glde os over , at Den Jugoslaviske Fderation underskrev traktaten den 19. december 2000 .
Vi m opfordre de to landes parlamenter til ogs at ratificere traktaten .
<P>
Ikke desto mindre br vi p samme tid tilskynde til , at alle stater bakker op om de internationale krigsforbryderdomstoles arbejde for Rwanda og det tidligere Jugoslavien .
<P>
Historien har lrt os aldrig at glemme .
Se tilbage p dette rtusinde .
Se nu p verden , som den er , og husk s , at prisen for frihed er at vre p vagt konstant .
<P>
Fremtidige generationer vil aldrig tilgive os , hvis vi vender blikket vk fra dem , som har vret udsat for s frygtelige grusomheder , og som fortsat lider , mens jeg str her og taler .
Ord er ikke nok .
Det er nu , vi skal handle .
Underskriv Rom-traktaten vedrrende Den Internationale Straffedomstol , s vi sender et signal til resten af verden .
Som medforfatter opfordrer jeg hele Parlamentet og Rdet til at sttte denne beslutning .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , nr man ser p listen over de stater i EU , som allerede har ratificeret , konstaterer man , at fem af de seks stiftende stater har gennemfrt ratificeringen .
Kun Nederlandene mangler , selv om dette land i srlig grad har arbejdet for denne domstol og ogs for dens hjemsted .
Man sprger alts sig selv , hvad der ligger bag .
Af de vrige ni medlemsstater af Den Europiske Union har p nuvrende tidspunkt kun tre ratificeret , herunder det af mange s kritiserede strig .
Jeg vil ogs opfordre de vrige stater i Den Europiske Union til hurtigst muligt at indlede ratificeringsprocessen .
Vi har brug for denne straffedomstol , for at der ved internationale forbrydelser mod menneskeheden , som der jo desvrre ikke er blevet frre af , men snarere flere , endelig eksisterer en objektiv verdensomspndende referencestrrelse .
<P>
Vi talte tidligere om Cambodja .
Vi har ogs talt om det tidligere Jugoslavien .
Her er de srlige domstole , der er oprettet , sikkert berettigede .
Men vi m vre klar over , at nationalistiske krfter i disse lande til dels bringer dem i miskredit ved at tale om " sejrherrens justits " .
For at dette ikke mere kan ske , er det uhyre vigtigt , at der snart eksisterer en flles straffedomstol i denne verden , s vi ikke mere skal operere med srdomstole .
Domstolen i Haag for forbrydelser i det tidligere Jugoslavien fortjener en del anerkendelse .
Den har brug for vores sttte .
Men De har set , at prsident Kostunica , som for nylig holdt hjtidelige taler i Parlamentet , for to dage siden afviste at modtage fru Del Ponte , fordi hun angiveligt iflge protokollen ikke var jvnbyrdig med ham .
Det er en skandale .
Heraf ser vi , hvor vigtigt det er , at man ikke kun i folkeretten forankrer internationale retlige standarder rettet mod fordrivelse , massemord og militr aggression , men at man ogs stiller passende sanktionsmuligheder til rdighed .
Et instrument hertil er i allerfrste rkke denne straffedomstol .
Vi har arbejdet intenst for den , og det er p hje tid , at den kan pbegynde sit arbejde .
<SPEAKER ID=148 NAME="Nielson">
Selv om oprettelsen af Den Internationale Straffedomstol ikke hrer under Kommissionen , hber Kommissionen , at det ndvendige antal p 60 ratificeringer snart vil vre i hus , s domstolen kan starte sit arbejde .
<P>
Den 31. december havde 139 lande underskrevet traktaten og 27 lande ratificeret den .
Kommissionen noterer sig med glde , at USA underskrev Rom-traktaten den 31. december , og Den Jugoslaviske Fderation gjorde det lidt tidligere p mneden , nemlig den 19. december .
<P>
Kommissionen vil over for tredjelande presse p for , at de underskriver og ratificerer loven s hurtigt som muligt .
I mellemtiden vil Kommissionen fortstte med at yde tilskud til initiativer til sttte for Den Internationale Straffedomstol .
<P>
Indtil nu er der uddelt ca . 4,8 millioner euro i tilskud til aktiviteter i ngo-regi eller til institutioner , der arbejder med oplysningskampagner om Den Internationale Straffedomstol .
Kommissionen vil give yderligere sttte til disse aktiviteter i indevrende r .
Vi nsker at fremme disse aktiviteter og benytte samarbejdet med ngo ' erne til at holde processen i gang , s domstolen bliver en realitet .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted hen imod kl . 18.30 .
<CHAPTER ID=10>
Jordsklvet i El Salvador
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0068 / 2001 af Nogueira Romn m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om jordsklvet i El Salvador ;
<P>
B5-0074 / 2001 af Galeote Quecedo m.fl. for PPE-DE-Gruppen om El Salvador ;
<P>
B5-0079 / 2001 af Seguro m.fl. for PSE-Gruppen om jordsklvet i El Salvador ;
<P>
B5-0084 / 2001 af Wurtz for GUE / NGL-Gruppen om jordsklvet i El Salvador .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , El Salvador er p ny ramt af en katastrofe , kun to r efter at orkanen Mitch hrgede landet . Flgerne efter denne orkan er endnu ikke overvundet , og Den Europiske Union har i vrigt benbart endnu ikke overfrt de lovede midler til dette forml .
<P>
Jeg er tilfreds med det beslutningsforslag , vi i fllesskab har udarbejdet . Dog betragter jeg forslaget som et absolut minimum set i lyset af de mange katastrofer , der har ramt El Salvador , herunder den seneste jordsklvskatastrofe .
Sandt at sige finder jeg beslutningsforslaget utilstrkkeligt . Den solidaritetsflelse , vi alle nrer , og som ligger til grund for beslutningsforslaget , er mske nok smukt udtrykt i forslaget , men vi m konkretisere vores solidaritetsflelse .
Verts / ALE-Gruppen har derfor fremsat flere ndringsforslag , som tager sigte p at skrpe og styrke solidariteten , bl.a. for at sikre , at de eksisterende planer til forbedring af situationen kan omsttes i praksis , herunder i srdeleshed genopbygningsprogrammet .
Det forudstter imidlertid , at vi ogs lader de penge komme til udbetaling , som er bevilget til formlet . Ikke desto mindre mener vi , at hele verden , herunder Den Europiske Union , br give udtryk for den sorg og solidaritet , vi fler , set i lyset af dette jordsklv , som har ramt flere tusinde mennesker .
<P>
Det er selvsagt srlig alvorligt , nr et fattigt land rammes af jordsklv , eftersom det pgldende land er mere srbart og har frre ressourcer .
El Salvador har oplevet en krig . El Salvador har oplevet naturkatastrofer , og nu ogs dette .
Skal indsatsen ydes p kologisk ansvarlig vis , forudstter det , at regeringen tilsidestter politiske prferencer for visse former for politisering af bistanden . Det forudstter samtidig , at vi opfylder vores forpligtelser .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , jeg vil gerne tale om det sidste punkt i denne beslutning , der har fet alle gruppernes sttte , om effektiviteten af den konomiske bistand , vi yder El Salvador , denne s ndlidende befolkning .
<P>
Jeg har netop talt med det kontor , der er ansvarligt for den humanitre bistand i Nicaragua , og jeg vil gre Parlamentet - og kommissren - opmrksom p den store bekymring hos alle de opofrende mennesker , der i dag arbejder med katastrofehjlp - og i morgen med samarbejde - og bekymringen hos de spanske og internationale medier over , at vi stadig ikke har leveret den lovede konomiske bistand efter orkanen Mitch , nu hvor vi str over for den nste triste begivenhed .
<P>
Vi fr se , kre medlemmer af Kommissionen , om vi nr det denne gang .
Og det siger jeg , ikke bare fordi jeg er medlem af Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika og Mexico , men fordi jeg ogs er koordinerende ordfrer for Det Europiske Folkepartis Gruppe i Budgetkontroludvalget .
At bruge penge s sent er det samme som at smide dem ud ad vinduet .
Pengenes skal bruges i rette tid , og tjenestemndene - ikke kun de , der er i El Salvador , men ogs de , der er i Bruxelles - skal ptage sig deres ansvar .
Hr . Kinnocks reform skal tjene til noget .
Den skal tjene til at se , om den bistand , der skal mildne flgerne af dette jordsklv , ikke nr frem , nr en ny katastrofe desvrre hrger dette broderland .
<P>
Effektivitet betyder , at hjlpen nr frem i tide .
Hvis det ikke sker , er der mange mennesker , der har kmpet uden nogen kompensation i disse lande , mange mennesker , der har ventet , mange administrative udgifter til ingen verdens nytte .
Hvis vi ikke kan finde ud af at gre det p en anden mde , kan vi yde bistanden gennem medlemsstaterne .
Vi giver allerede FN - UNHCR - penge - vi er hoveddonorer - og s er det kun De Forenede Nationers flag , der vajer .
Selv om det er drligt , s lad os gre det gennem Spanien eller strig , eller med to flag , bare ndhjlpen og isr samarbejdsbistanden nr frem .
Lad os ikke blive til grin en gang til .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er frygtindgydende tal og billeder , der nr os fra El Salvador , bde de hundreder af omkomne , de tusinder af srede , de hundreder af forsvundne og de ca . 26.000 hjemlse .
Ulykkerne har ingen ende , hverken i El Salvador eller sgar i Nicaragua .
En sdan situation er ikke ny i Mellemamerika .
Som det allerede er blevet nvnt af fru Maes og hr . Poms Ruiz , fik ogs orkanen Mitch i november 1998 dramatiske flger bde menneskeligt og materielt i denne del af verden .
<P>
Mellemamerika er et af de fattigste omrder i verden .
Omkring 40 % af befolkningen lever under fattigdomsgrnsen , og Europa har derfor et srligt ansvar for denne del af verden , ikke blot fordi der er tale om en region , der har oplevet meget alvorlige konflikter og stadig prges af spndinger , bl.a. grnsestridigheder , men ogs fordi det er ndvendigt at bist med at konsolidere demokratiet i omrdet .
<P>
I dag er alle organer lykkeligvis demokratisk valgte , men der hersker stadig lidet demokratiske vaner i de mellemamerikanske lande .
Derudover er udlandsglden stor , og kun to lande er med i det initiativ , der er blevet sat i gang .
Det indtryk , som vi derfor har , nr vi taler med de vigtigste myndigheder i de mellemamerikanske lande - og s sent som i tirsdags havde vi lejlighed til at modtage prsidenten for Republikken Honduras - er et folk , der lider , og som , nr de ser en smule lys for enden af tunnellen , der kan bringe dem til at gre noget ved deres problemer og deres historie , bliver overvldet af de dramatiske situationer , som disse naturkatastrofer forrsager .
<P>
Europa greb straks ind med ndhjlp bde i november 1998 og nu .
Problemet er imidlertid - sdan som mine to kolleger s udmrket har sagt det - at yde en mere strukturel bistand .
Kommissionen m stte et genopbygningsprogram i vrk for Mellemamerika .
Det , som vi foreslr , hr. kommissr Poul Nielson , er , at dette program hurtigt formuleres , med flere menneskelige og finansielle ressourcer , s ogs mlet om at hjlpe El Salvador kan inddrages .
Den 26. marts i r vil der i Guatemala finde et nyt mde sted mellem San Jos-landene og EU .
Det ville vre en god mde at afslutte dette mde med San Jos-landene at stte gennemfrelsen af dette genopbygningsprogram for Mellemamerika i gang i form af den nye hjlp til ofrene i El Salvador .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , min gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , tilslutter sig solidariteten med jordsklvsofrenes prrende og den salvadoranske befolkning i forbindelse med denne nye tragedie .
Jeg har netop ren af og ansvaret for p vegne af Udvalget om Udenrigsanliggender at forelgge Parlamentet en betnkning om bistand til genopbygning af Mellemamerika efter orkanen Mitch , som blev vedtaget enstemmigt .
Sandheden er , at jeg er skuffet , for de ansvarlige for gennemfrelsen af dette program har ikke vret s effektive , som vores entusiasme og indsats berettiger til .
<P>
Allerede ved den lejlighed sagde jeg , at Kommissionen var hurtigt ude med den frste hjlp , da orkanen fandt sted .
Sdan har det ogs vret denne gang , men det er ndvendigt at fortstte bistanden .
Vi skal vre mere effektive .
<P>
Jordsklvet har stor indvirkning .
Dette omrde var ved at komme p fode , og det bliver ndvendigt at gre en kmpe indsats for at kunne opn konomisk , social og demokratisk sikkerhed .
Det arbejde , som Den Europiske Union skal udfre p stedet , er hrdt , og blandt de problemer , der skal lses , er der et , som jeg srligt vil nvne : de svigagtige bortledninger af den tilsendte bistand .
<P>
Den Europiske Union - nrmere betegnet Kommissionen - br undg den situation og garantere , at foreninger , ngo ' er og byrd deltager aktivt i anvendelsen af denne bistand , s Den Europiske Unions effektive og retfrdige indsats belnnes .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Knolle">
Hr. formand , PPE-DE-Gruppen er bestyrtet og rystet over meddelelsen om det alvorlige jordsklv i El Salvador .
I dyb deltagelse str vi p de mange ofres og tilskadekomnes side , og det glder ogs dem , der har mistet deres familie og ejendele .
PPE-DE-Gruppen sttter beslutningsforslaget fra flere grupper i Europa-Parlamentet .
Det er godt , at Fllesskabet har reageret s hurtigt p denne naturkatastrofe ved at sende eksperter og penge .
Det er et overbevisende eksempel p solidaritet .
<P>
P helt aktuel foranledning kan jeg tilfje , at jeg som positivt medlem af 68-generationen som reserveofficer i den tyske forbundshr i 70 ' erne ikke som andre unge mnd kastede med sten , men med mine egne hnder ledte efter omkomne og tilskadekomne i et jordsklvsomrde i Italien , og at vi dengang kunne redde ganske mange mennesker , der var begravet i ruinerne .
Det er en stor glde .
Jeg ser stadig rdselsbillederne fra jordsklvet i Italien i 70 ' erne for mine jne , og jeg kan fuldt ud forst , hvilken elendighed der hersker i El Salvador .
At hjlpen fra Europa kommer s hurtigt , er storartet .
Forhbentlig kommer hjlpen ikke for sent og ledes ikke i de forkerte kanaler i El Salvador .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg m sige , at det forbavser mig meget , hvordan man i et indlg om et jordsklv i El Salvador kan fre sig frem som reserveofficer i den tyske forbundshr og " positiv " 68 ' er og tale om stenkastende medlemmer af 68-bevgelsen .
Jeg ved ikke , hvad det ene har med det andet at gre , ud over mske , at hr . Knolle absolut skal fortlle os lidt fra sin biografi , men det er mske ogs ganske interessant .
<P>
Iflge mine kollegers beskrivelser er begivenhederne i El Salvador dramatiske , og vi har fet korrekte oplysninger fra flere talere . Nr der her sttes sprgsmlstegn ved , hvor effektiv og hurtig vores hjlp er , s ser det jo ud til , at den faktisk er ankommet hurtigt til denne naturkatastrofe , alts den frste hjlp , mener jeg .
Men det , der foruroliger os , og som ogs prgede diskussionen om beslutningsforslaget og dets formulering i vores gruppe , er den erfaring , at det ikke altid har vret sdan .
Vi opfordrer Kommissionen til , at hjlpen , nr Den Europiske Union hjlper p selve stedet med get it , med knowhow , med materiel og med mennesker , ikke frst m ankomme , nr menneskene for strstedelens vedkommende allerede har hjulpet sig selv , eller nr den nste naturkatastrofe str p dagsordenen .
Det skader Den Europiske Unions trovrdighed , bde indadtil og i forbindelserne til dens partnere , nr der ganske vist stilles penge til rdighed og loves hjlp , men hjlpen p grund af bureaukratiske forhindringer enten slet ikke ankommer eller ankommer alt for sent .
<P>
Det drejer sig alts p den ene side om direkte hjlp til de allerfattigste , som har behov for vores solidaritet , men p den anden side drejer det sig ogs om , at vi skal holde os for je , at vores hjlp er meningsls , hvis den bliver opfanget i et uigennemsigtigt bureaukrati .
Derfor glder det os , at dette beslutningsforslag er formuleret p tvrs af grupperne .
Vi nsker for vores vedkommende , hr. kommissr Nielson , at Kommissionen ved denne beslutning arbejder lige s hurtigt som Parlamentet .
For hr . Knolle nsker jeg en udenrigsminister , der ikke kaster med sten .
<SPEAKER ID=157 NAME="Nielson">
Hr. formand , lad mig svare hr . Seguro , der talte om situationen i Honduras .
Jeg nsker at sl fast , at da vi sidste r med Parlamentets sttte vedtog at ge vores andel af det samlede HIPC-initiativ - 1 milliard euro - besluttede vi at bruge dem globalt og ikke blot p AVS-landene .
rsagen til dette var , at Honduras blev indlemmet i HIPC-initiativet p grund af orkanen Mitch .
Det var ndvendigt at finde en budgetpost uden for Den Europiske Udviklingsfonds regi , for at Den Europiske Union kunne sttte Honduras .
Af denne grund vil Honduras modtage 5 millioner euro i gldseftergivelse .
Dette er selvflgelig ud over , hvad Honduras modtager i forbindelse med det regionale program til mellem- og langsigtet rehabilitering og genopbygning efter orkanen Mitch .
<P>
Flere lande har udtrykt bekymring over den langsomme udbetaling af den mere langsigtede genopbygningsbistand efter orkanen Mitch .
Jeg kan kun tilslutte mig kritikken .
Jeg har selv beskrevet det som en stor skandale .
Det tog nsten halvandet r for Kommissionens tjenestegrene at udpege de seks-syv personer , der skulle sendes til Managua for at etablere den enhed , der skulle styre gennemfrelsen af det regionale genopbygningsprogram p 250 millioner euro .
Det er simpelthen for drligt !
Det er ikke bare bureaukrati , det er en fuldstndig hbls struktur bestende af forskellige parter , der ikke kommunikerer med hinanden .
Det er lige njagtig rsagen til , at jeg stadig gr ind for mere sprngstof , s vi kan f sprngt sdanne strukturer , som blokerer for de gode resultater i Kommissionen .
<P>
I dag er situationen med hensyn til gennemfrelsen af programmet , at disse folk nu har arbejdet i Managua siden begyndelsen af efterret .
Af de 250 millioner euro har vi remrket 80 millioner euro og ivrksat projekter i en rkke af de stater , der er dkket af genopbygningsprogrammet .
Sledes er 80 ud af de 250 millioner euro nu sat i arbejde .
Nu begynder der endelig at ske ting og sager .
<P>
Jeg nsker dog stadig klart at skelne mellem - og jeg opfordrer alle , der har deltaget i diskussionen , om at skrive sig dette bag ret - den umiddelbare humanitre og kortsigtede ndhjlp og det langsigtede genopbygningsarbejde .
Det er to vidt forskellige former for hjlp , hvilket man br huske p .
Hjlpen har ikke vret lnge undervejs i forbindelse med opflgningsarbejdet efter orkanen Mitch , som sagt lige med undtagelse af udvlgelsen af de syv mennesker , der skulle udsendes til Managua .
Men det er ogs slemt nok .
<P>
Jeg vil nu beskftige mig mere specifikt med den forfrdelige situation i El Salvador .
Det er klart , at Kommissionen deler den bestyrtelse og solidaritet , som kommer til udtryk i Parlamentets beslutning om det frygtelige jordsklv , der har ramt adskillige lande i Centralamerika og vrst El Salvador .
Kommissionen - kommissionsformand Prodi , kommissr Patten og undertegnede - udtrykte jeblikkeligt vores medflelse over for ofrenes familier og myndighederne og gav tilsagn om en hurtig og effektiv katastrofehjlp fra Fllesskabet .
<P>
Tidligere har Kommissionen hjulpet med at bygge et hospital efter jordsklvet i El Salvador i 1986 og ydet betragtelig humanitr bistand og hjlp til de lande , der blev ramt af orkanen Mitch . P samme mde str vi parat med hjlp til Centralamerika og El Salvador i den nuvrende situation
<P>
Straks efter jordsklvet sendte Kommissionens ndhjlpskontor , ECHO , en af deres eksperter , som var udstationeret i Honduras , direkte til katastrofeomrdet , og han var fremme om sndagen .
Ligeledes samlede ECHO i mandags et indsatsteam , der skal udsendes for at lave en frstehndsvurdering af omfanget af den ndvendige hjlp i forbindelse med samarbejdet med andre bidragsydere og de lokale myndigheder .
Teamet tog af sted i gr .
<P>
I mandags besluttede jeg , at det frste konomiske bidrag skulle vre p 2 millioner euro .
Belbet skal g til udstyr , vi p forhnd ved , vil vre pkrvet .
Uden nogen form for koordinering eller nrmere undersgelser stod det klart , at drikkevand , sanitre installationer , husly , mad og medicin var ndvendigt .
Vi var ogs med det samme klar over , hvilke organisationer vi skulle kontakte for at udfre opgaven p vegne af Kommissionen , nemlig et par af de europiske ngo ' er og Rde Kors .
Vi har planer om at flge op p de frste initiativer med yderligere hjlp , alt afhngig af de tilbagemeldinger , vi fr om , hvor vi br stte ind i forhold til andre bidragydere osv .
<P>
Lad mig blot i denne sammenhng indskyde , at denne forfrdelige katastrofe er endnu et bevis p , at fattigdom er farlig .
De fleste mennesker er af den overbevisning , at jordsklv og tilsvarende katastrofer er langt mere delggende for moderne samfund som vores med den veludviklede infrastruktur , vi har . Imidlertid er den umiddelbare konsekvens i El Salvador , at mere end 50 % af vandforsyningen til hele landet er afskret p grund af delagte vandrr , elektricitet osv .
<P>
S flgevirkningerne er enorme , ofte fordi systemerne er srbare og ikke fungerer srlig godt .
F.eks. skabte oversvmmelserne i Mozambique langt strre skader p dmninger , veje , broer og lignende , end de ville have gjort , hvis landets infrastruktur havde vret veludviklet og i bedre stand .
S fattigdom er delggende , og det er noget , vi br have med i overvejelserne .
Af denne grund lgger vi strre vgt p katastrofehjlp som en del af den humanitre hjlp .
<P>
Vi overvejer ogs , s godt vi kan , en foresprgsel om omfordeling af de til disponible ressourcer i udviklingsprojekter stttet af Kommissionen i de ramte omrder og sektorer herunder omrderne inden for rammerne af genopbygningsprogrammet efter orkanen Mitch .
<P>
Det er min opfattelse , at vi har brug for yderligere midler til dette .
Det er ikke acceptabelt at anvende penge fra Mitch-genopbygningsprogrammet , som i forvejen kmper med flere problemer p grund af bureaukratiske vanskeligheder , men det er et aktiv , at vi i omrdet har etableret en enhed bestende af folk , der beskftiger sig specielt med denne type genopbygningsprojekter .
Det er klart , at det er et aktiv , og vi vil uden tvivl vende tilbage til de mere langsigtede problemer i El Salvador , nr vi har afsluttet den umiddelbare humanitre bistand .
<P>
Jeg takker for den kraftige opbakning .
Vi vil komme tilbage til , hvordan vi frer disse opgaver ud i livet .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<P>
Jeg henvender mig nu ogs til de kolleger , som er i deres kontorer og ikke , som der str i det trykte program , skal vre til stede her kl . 18.30 , men kl .
17.30 , afhngigt af , hvornr vi kan begynde afstemningen . Formanden sagde jo ved middagstid , at det blev kl .
18.00 , og at det godt kunne vre , at det blev kl .
17.50 , og afhngigt af afstemningen om hr .
Deprez ' anmodning kunne det endda blive endnu tidligere . I overensstemmelse med Formandskonferencens beslutning anmoder jeg Dem alts om at bede kollegerne indfinde sig til afstemningen p plenarmdet allerede kl .
17.30 og bidrage til , at vi alle kan vre her kl .
17.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.15 og genoptaget kl .
17.30 ) <CHAPTER ID=11>
Visum til lngerevarende ophold
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0388 / 2000 ) af Deprez for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Franske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om fri bevgelighed for indehavere af visum til lngerevarende ophold ( 9667 / 2000 - C5-0374 / 2000 2000 / 0810 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=160 NAME="Deprez">
Undskyld , hr. formand , men jeg mener , at De officielt har modtaget et forslag om udsttelse af min betnkning .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Jeg har ikke modtaget noget officielt forslag herom . Jeg ventede p , at der var nogen , som officielt ville stille mig dette forslag .
Det var derfor , jeg holdt en lille pause , da jeg indledte forhandlingen , men der var benbart ikke nogen , som nskede at stille formandskabet dette forslag .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez">
Hr. formand , s vidt jeg ved , har De lige modtaget et underskrevet dokument p Gruppen De Grnnes vegne .
Jeg formoder sledes , at De er besiddelse af i dette dokument .
Og s vidt jeg ved , er dette dokument gyldigt .
<SPEAKER ID=163 NAME="Formanden">
Det er et godt bevis p , at Deres mdeformand er helt upartisk .
Jeg har ikke selv fet dette dokument , men jeg tror Dem gerne .
De kender proceduren , nr der stilles forslag om udsttelse af en betnkning . Der skal vre n taler for og n taler imod udsttelsen , og ordfreren kan eventuelt ogs udtale sig .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg var stadig forvirret p grund af hr . Knolle , men det , han ville sige mig nu , skal jeg undlade at fortlle Dem .
De , der netop har vret til stede i salen , ved , hvad jeg mener .
<P>
Hr . Deprez nskede , hvis jeg husker rigtigt , at udstte sin betnkning .
Nu ved jeg ikke , hvorfor jeg fr ordet frst .
Han har som ordfrer jo endnu ikke begrundet , hvorfor han nsker denne udsttelse .
Derfor ville det vre fair , hvis De gav ham ordet frst .
Derefter skal jeg sige min mening og min gruppes mening om det .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Vi sprger som regel , om der er en tilhnger af udsttelsen , som vil tage ordet .
De var den frste , der rakte hnden op , hr . Schulz , og De var sledes den hurtigste .
Men jeg vil naturligvis gerne give vores ordfrer ordet .
<SPEAKER ID=166 NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger , formanden annoncerede p plenarmdet i morges , at Ferri-betnkningen var udsat til en senere mdeperiode .
Jeg godtog for mit vedkommende p davrende tidspunkt , at den betnkning , jeg havde arbejdet p , og som for vrigt var blevet enstemmigt vedtaget i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , blev udsat til i eftermiddag .
<P>
Men jeg er i mellemtiden blevet gjort opmrksom p , at hovedparten af de personer , der havde deltaget i denne drftelse i mit udvalg , og som jeg nsker at give lejlighed til at tale i plenarforsamlingen , desvrre er fravrende og ude af stand til at deltage i forhandlingen .
Dette glder mere end halvdelen af de talere , der havde indlg til forhandlingerne angende et emne , som vi er fundamentalt uenige med Rdet om , eftersom der er uoverensstemmelse mellem retsgrundlaget i mine og Rdets forslag , hvilket kan f alvorlige konsekvenser for tusindvis af mennesker , der hvert r vil udnytte muligheden for fri bevgelighed i Schengen-omrdet .
<P>
Jeg har alts desvrre vret ndt til at notere fravret af hr .
Watson , udvalgsformanden , hr . Pirker , PPE-DE ' s gruppekoordinator , fru Terrn i Cusi , indskrevet i talerkken , PSE ' s gruppekoordinator , hr .
Hernndez Mollar , der ikke kan vre til stede , samt to andre talere . Jeg har vurderet , at det under disse omstndigheder , i en sag , hvor vi har brug for en klar stillingtagen fra samtlige politiske grupper , og fordi det drejer sig om en grundlggende konflikt mellem Parlamentet og Rdet , er vigtigt at f drftet nogle grundlggende ting og f massiv opbakning om afstemningen .
Derfor anmoder jeg om at f udsat forhandlingerne til nste mdeperiode i Parlamentet .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , mine damer og herrer , principielt sttter jeg hr . Deprez ' anmodning .
Jeg sttter den ogs p min gruppes vegne , fordi vi mener , at et s vigtigt emne - hr . Deprez har omtalt det - behver hele Parlamentets opmrksomhed .
Han har p overbevisende mde redegjort for , at der har vret betydelige divergenser mellem de talere , der udtalte sig i udvalget , mellem dem , der ville tale i morges , og dem , som stadig er til stede .
<P>
Det , der var rigtigt for Ferri-betnkningen i morges , m ogs vre rimeligt for Deprez-betnkningen nu i eftermiddag .
Men et forbehold vil jeg naturligvis ogs nvne . Vi kan i forbindelse med det , vi drfter nu , ikke undlade at gre opmrksom p , at det bl.a. drejer sig om et problem , der angr dagsordenen og kalenderen .
Hvis vi ikke kommer p bedre tanker og benytter bde torsdag og fredag som arbejdsdage her , vil vi hver torsdag eftermiddag diskutere denne problemstilling igen .
<P>
<P>
Efter min mening kan man lse det ved at tilrettelgge et sammenhngende og i sig selv logisk program for arbejdet indtil fredag middag .
I det konkrete tilflde har hr . Deprez krav p en strre tilstedevrelse , end det er tilfldet nu .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg er naturligvis fuldstndig enig i det , hr . Schulz sagde til sidst , men jeg vil gerne sige helt tydeligt , at der foregr en planlagt agitation for nu efter fredagen ogs at delgge torsdagen .
P den anden side er reaktionerne herp planlse .
<P>
I mandags sagde hr . Seppnen , at hans betnkning var for vigtig til at blive behandlet torsdag aften .
Efter hr . Seppnens indlg besluttede Parlamentet alligevel demokratisk , at vi behandler hans betnkning torsdag aften .
S erklrede den fungerende formand onsdag middag , at efter aftale med grupperne blev hr . Seppnens betnkning placeret torsdag morgen .
<P>
I morges blev der fremlagt en dagsorden , hvoraf det fremgik , at Ferri- og Deprez-betnkningerne behandles nu i aften .
I morges var der ingen , der protesterede imod det . Ved middagstid kom hr .
Ferri i tanker om , at han er bortrejst , og anmodede derfor om , at man udstter hans betnkning . Det blev indrmmet ham .
Hr . Deprez var til stede og protesterede ikke .
I eftermiddags bemrkede hr . Deprez , at hans talere var forsvundet , og nu nsker han her i aften , at hans betnkning udsttes .
Det grnser efterhnden til en farce , det m jeg virkelig sige .
Jeg vil ogs klart protestere imod , at vi udstter behandlingen .
Hr . Schulz , fru Boumediene-Thiery og jeg er medlemmer af dette udvalg .
Vi kan udtale os om dette emne , og vi br gennemfre debatten .
Men jeg kunne nske , at det i fremtiden foregr p en mere ordnet mde .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne gre Parlamentet opmrksomt p , at formandskabet har modtaget det skriftlige forslag .
Proceduren overholdes sledes til fulde .
Vi vil nu stemme om Deres forslag om udsttelse af betnkningen .
<P>
( Forslaget om udsttelse af Deprez ' betnkning forkastedes ) Vi vil nu indlede forhandlingen om Deprez ' betnkning . Afstemningen finder sted umiddelbart efter forhandlingen .
<SPEAKER ID=170 NAME="Deprez">
Hr. formand , jeg agter at tale i mere end fem minutter , eftersom talerne fra min gruppe har undladt at gre brug af deres taletid , og der sledes er 15 minutter tilovers .
Jeg kan derfor tale i 20 minutter .
Jeg vil sledes tale meget langsomt , hr. formand , for jeg tror ikke , at De har til hensigt at hindre en sand debat og sledes en ordentlig redegrelse for alle argumenterne .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg vil flge forretningsordenen .
De har fet tildelt fem minutters taletid , og jeg giver Dem derfor ordet i fem minutter .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez">
Hr. formand , kre kolleger , Den Franske Republiks initiativ , der ligger til grund for min betnkning , handler om statsborgere fra tredjelande , der er indehavere af et skaldt visum til lngerevarende ophold - det vil sige et visum , der hjst er gyldigt i tre mneder - udstedt af en medlemsstat i Schengen-omrdet .
Disse statsborgere venter p at f opholdstilladelse i den medlemsstat , der har udstedt deres visum .
<P>
I henhold til gldende fllesskabsret , det vil sige srligt konventionen om gennemfrelse af Schengen-aftalen , artikel 18 , kan denne statsborger fra et tredjeland kun foretage transit i de andre medlemsstater for at komme til det land , der har udstedt et visum til lngerevarende ophold .
Og nr statsborgeren frst er ankommet til dette land , kan han ikke mere rejse i Schengen-omrdet , s lnge han ikke har opnet det , man kalder en permanent opholdstilladelse .
Men , og det er prcist heri , problemet ligger , udstedelsen af en permanent opholdstilladelse kan tage flere uger , ja , mske flere mneder , hovedsageligt p grund af tunge administrative procedurer , drlig koordinering mellem de administrative tjenester i nogle medlemsstater og ansgerens vanskeligheder ved at forst de njagtige procedurer , der skal flges .
<P>
Derfor er indehaveren af et visum til lngerevarende ophold , som venter p at f permanent opholdstilladelse , den , der er allerdrligst stillet i forhold til borgere fra de andre tredjelande med hensyn til fri bevgelighed i Schengen-omrdet . Dette berrer tusindvis af mennesker hvert r p Unionens territorium .
<P>
Situationen bliver ikke mindre paradoksal eller for den sags skyld mindre skandals af , at ansgninger om et visum til lngerevarende ophold i samtlige EU-lande er underlagt en rkke ekstremt strenge vilkr .
Hvis man ser bort fra familiesammenfringerne , er ansgerne genstand for en meget grundig forudgende undersgelse .
De skal bevise , at de er i besiddelse af tilstrkkeligt med midler , og alt efter deres situation fremvise et bevis p , at de er blevet optaget p en uddannelses- eller forskningsinstitution , eller fremlgge deres fuldgyldige arbejdskontrakt .
<P>
Den Franske Republiks mlstning er enkel og meget klart opstillet i begrundelsen .
Det drejer sig om at give disse indehavere af et visum til lngerevarende ophold , der afventer deres permanente opholdstilladelse , mulighed for fri bevgelighed i Schengen-omrdet .
Og vi deler enstemmigt , hber jeg i det mindste , den mlstning , der gr ud p at fremme den frie bevgelighed for disse statsborgere .
<P>
Problemet ligger alts ikke i mlstningen , men derimod i de midler , man har valgt til at opfylde den , og i konsekvenserne heraf i form af medlemsstaternes sknsret i forhold til de borgerlige rettigheder .
<P>
Ret overraskende har man i initiativet fra Den Franske Republik faktisk valgt artiklerne 62 , stk . 2 , og 63 , stk .
3 , der begge handler om procedurer og betingelser for udstedelse af visum , som retsgrundlag .
Men hvis det egentlige ml er at fremme den frie bevgelighed for statsborgerne , s er det rigtige retsgrundlag artikel 62 , stk . 3 , der fastslr , at Rdet inden for fem r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden skal trffe foranstaltninger , der fastlgger betingelserne for tredjelandsstatsborgeres frie bevgelighed p medlemsstaternes territorier i en periode p hjst tre mneder .
<P>
Kre kolleger , valget af retsgrundlag er aldrig et tilfldigt valg .
I virkeligheden viser det valgte retsgrundlag i det franske initiativ , at hovedformlet med dette initiativ er at harmonisere betingelserne for udstedelse af visa til lngerevarende ophold ved at sidestille dem med standardvisa til korterevarende ophold .
Det vil sige , at hvis man godkendte forslaget i dets nuvrende tilstand , og som det blev stillet af Den Franske Republik , ville det give alle medlemsstater , der ivrkstter det tttere Schengen-samarbejde , ret til ved hjlp af en skaldt forudgende konsultation at blive informeret om hver eneste ansgning om visum til lngerevarende ophold i samtlige andre lande i Schengen-omrdet og derfor ret til at kunne lgge hindringer i vejen for den frie bevgelighed for de ansgere , som dette land ikke ville godkende .
Hvis man godkender denne bestemmelse , betyder det i praksis , at den franske stat , hvis Spanien i morgen beslutter sig til at udstede et visum til lngerevarende ophold til en algerisk statsborger og benytter proceduren om forudgende konsultation , kan anmode om at blive informeret automatisk herom , og den vil have ret til at modstte sig ansgningen , uden at nogen ved noget om det , fordi ingen p nuvrende tidspunkt ved , hvilke lande der benytter sig af den forudgende konsultationsprocedure , og Rdet ngter at offentliggre listen over disse lande .
<P>
Jeg har sledes for mit eget vedkommende valgt at ndre Den Franske Republiks initiativ , sledes at det stemmer overens med sit erklrede ml , nemlig det , der blev fremlagt i begrundelsen , og som gik ud p at fremme bevgeligheden i Schengen-omrdet for indehavere af et visum , der afventer deres opholdstilladelse .
<P>
Jeg sttter i vrigt mlet om at ivrkstte et standardvisum til lngerevarende ophold , som dem vi allerede har til korterevarende ophold .
Men jeg hber p , og det synes jeg , vi alle skal hbe p , at et sdant initiativ , der gerne skulle komme fra Kommissionen , indgr i et klart , sammenhngende og globalt forslag og ikke som her i et forslag , der bde har en begrnset rkkevidde og en skrbelig ligevgt .
Derfor anmoder jeg Europa-Parlamentet om at sttte de ndringer , som jeg har indfrt efter enstemmig vedtagelse i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
<SPEAKER ID=173 NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg er glad for at f muligheden for at tale til Udvalget for Andragender .
Det er ikke kun sprgsmlet om personer med lovlig opholdstilladelse fra tredjelande , hvor vi stder p problemer med retsgrundlaget .
Jeg tnker bl.a. p udvidelserne af forordning 1408 / 71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger p arbejdstagere og deres familiemedlemmer , der flytter inden for Fllesskabet , vedrrende koordineringen af sociale systemer .
<P>
P topmdet i Tampere i 1999 blev der talt om at tildele statsborgere fra tredjelande de samme rettigheder som andre EU-statsborgere .
Der findes dog stadig de , der nsker at opfatte disse mennesker som midlertidige og ikke-bofaste personer , snarere end personer , der kan bidrage kraftigt til Unionen .
Hvorfor er de forskellige landes regeringer ellers opsat p at tilskynde udefra kommende investeringer fra amerikanske og asiatiske virksomheder ?
Vi er af den mening , at der mangler politisk sammenhng , nr der udstikkes retningslinjer p dette omrde .
Den manglende sammenhng forklarer til dels diskussionen om retsgrundlaget .
<P>
Udvalget for Andragender sttte hr . Deprez ' synspunkter og takker ham for den omhu , han har udvist i dette sprgsml .
Det er udvalgets opfattelse , at vi kan nedbringe antallet af lignende uenigheder med Rdet i fremtiden ved at skre i antallet af individuelle nationale initiativer p dette omrde og i stedet koncentrere os om kommissionsforslag , der skal igennem en indledende undersgelsesprocedure .
Jeg er bekendt med , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender allerede har rejst sprgsmlet over for det svenske formandskab , og vi m hbe , at dette brer frugt .
<P>
Hvad angr det vsentlige sprgsml , p trods af at selvflgelig ikke alle medlemsstater deltager i Schengen-aftalen , ser det for udvalget ud til , at vi skal hve rettighederne for bosatte personer fra tredjelande op p et statsborgerniveau .
Dette er isr vigtigt , hvor partnere - og ikke forldre som det af en uforstende grund str i min forklarende redegrelse - pvirkes af en anden retsstilling , og vi har haft flere andragender vedrrende disse sprgsml , som vi har haft med i vores overvejelser . Vi mener , at det ogs er vigtigt at sttte hr .
Deprez ' stillingtagen , eftersom behovet for forslaget i sig selv snarere er en afspejling af resultatet af bureaukratiske forsinkelser end manglende retningslinjer .
<P>
Vi hber og forventer , at Udvalget for Andragender fremover automatisk vil blive bedt om en udtalelse vedrrende lignende emner i god tid .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , frst vil jeg lyknske hr . Deprez med hans brillante betnkning , som fortjener vores fulde sttte .
Denne betnkning er jo resultatet af et meget intensivt arbejde hos os i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Kre hr . Deprez , jeg kunne ikke have nsket dig et bedre tidspunkt til behandlingen af denne betnkning , for det er et fremragende tidspunkt - det er altid et fremragende tidspunkt , nr Parlamentet holder mde - men jeg kunne have nsket dig bedre talere .
<P>
Men uafhngigt heraf mener jeg , at de talere , som nu stiller op i stedet for de planlagte talere , absolut er i stand til at bidrage med noget vedrrende dette emne .
Jeg vil gerne sige helt tydeligt , at hr . Deprez ' arbejde fortjener vores fulde sttte , bde hvad retsgrundlaget og kritikken af Rdets og Kommissionens fremgangsmde angr .
Rdet og Kommissionen har i dette vigtige sprgsml optrdt nsten lige s planlst , som vi i denne uge har optrdt i sprgsmlet om dagsordenen .
I sprgsmlene om asyl og indvandring har vi at gre med en fuldkommen konfus politik , hvor vi fr forelagt det ene enkeltinitiativ efter det andet , snart fra Rdet , snart fra Kommissionen , snart fra enkelte medlemsstater , men der mangler et strategisk koncept .
Det er prcis ogs det , som dette i praktisk henseende absolut fornuftige forslag lider under .
Der er intet strategisk koncept , som skelner entydigt mellem asyl og indvandring , regulerer begge dele p en passende mde og behandler det vigtige sprgsml om byrdefordelingen , og p grund af alt dette opstr der problemer .
Disse problemer ordnes s igen via en bagdr ved hjlp af bureaukratiske finesser , hvorved der ikke skabes en effektiv ordning , men kun pseudoordninger .
<P>
Hvis mennesker , der har opholdt sig lngere tid i Den Europiske Union , virkelig fr visse lettelser p grund af dette initiativ , s hilser jeg det velkomment .
Men man kan ikke behandle krft med aspirin .
Sdan , som vi i de sidste r har behandlet og desvrre stadig behandler dette vigtige omrde , kan det ikke fortstte .
Derfor mener jeg , at hr . Deprez ' kritik er mere end berettiget .
Jeg siger ja til praktiske lettelser til fordel for mennesker .
Jeg siger ogs ja til en fornuftig byrdefordeling der , hvor der opstr byrder .
Naturligvis ogs til fri bevgelighed for tredjelandsstatsborgere i Den Europiske Union .
Men vi opfordrer Rdet og Kommissionen til endelig at bevge sig vk fra lapperier og hen imod en gennemtnkt strategisk politik p dette omrde og at fremlgge et helstbt koncept , som vi s kan gennemfre skridt for skridt .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min tilfredshed .
Da jeg ved debatten i eftermiddags skulle begynde mit indlg med stningen : " Hr. formand , kre tomme Parlament " , fordi der i alt kun var fem kolleger til stede , sagde hr . Posselt , at hvis der ikke var nogen taler til stede fra hans gruppe ud over ham selv , ville han overtage hele PPE-DE-Gruppens taletid .
Det ville have betydet , at vi skulle have lyttet til hr . Posselt i 15 minutter i trk .
Kan De forestille Dem det ?
<P>
<P>
Nu er vi undget denne skbne , og vi kan vende os mod det emne , som hr . Deprez har bragt p bane .
Hr . Posselt , den byrdefordeling , De talte om , og som er et af Deres yndlingstemaer , har ikke noget at gre med det , vi drfter i dag , selv om jeg m give Dem ret i , at vi er ndt til at diskutere byrdefordelingen .
<P>
Lad mig frst med adresse til Rdet sige , at vi har at gre med et initiativ fra den franske regering . Vi har i Indenrigsudvalget i den sidste tid gentagne gange oplevet , at enkelte medlemsstater tager initiativer , og vi oplever her , at medlemsstaterne en gang imellem ved et tilflde tager fejl med hensyn til retsgrundlaget .
Jeg vover for en gangs skyld at tage hr . Posselts stning op .
Der mangler et strategisk koncept , isr i Rdet .
Derfor ville Rdet gre bedre i at tage kommissr Vitorinos strategiske koncept op , som nemlig eksisterer , i stedet for , at det for det meste blokerer for hans synspunkter .
Det siger jeg principielt med adresse til medlemsstaterne og Rdet .
<P>
Det andet punkt er sprgsmlet om , hvorfor der mangler et strategisk koncept .
Det strategiske koncept mangler af en simpel grund .
Den Europiske Unions politik er , sfremt den vedrrende den frie bevgelighed fres af de enkelte regeringer i medlemsstaterne , ikke i alle medlemsstater , men i den overvejende del af medlemsstaterne prget af en forsvarsholdning , som skyldes , at de fleste regeringer i Den Europiske Union principielt som udgangspunkt vil begrnse den frie bevgelighed og ikke indrmme fri bevgelighed , som i vrigt i traktaten om De Europiske Fllesskaber er defineret som en af de fire grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Vi har at gre med et mangelfuldt strategisk koncept , fordi vi taler om den frie bevgelighed for tjenesteydelser , kapital og varer , og de kan lige fra kvg til uran bevge sig frit i Europa .
Kun mennesker er underlagt begrnsninger i Den Europiske Union .
De er underlagt disse begrnsninger ud fra en forsvarsmekanisme . Nr hr .
Posselt taler om fri bevgelighed , handler det for det meste om mennesker fra sydlige himmelstrg eller asylansgere .
Men jeg taler ogs om den amerikanske professor , der modtager et professorat ved et tysk universitet , fr opholdstilladelse i Forbundsrepublikken Tyskland og skal sge om visum , hvis han vil holde en gsteforelsning ved Sorbonne i Paris .
Eventuelt skal han ogs vente p dette visum , fordi de franske eller tyske myndigheder ikke kan komme videre p grund af de mangfoldige og i mangel af et strategisk koncept srdeles heterogene administrative bestemmelser i medlemsstaterne .
<P>
Jeg taler om ingeniren , der sendes til EU af et firma i et tredjeland , som har filialer forskellige steder .
Han er underlagt den samme bureaukratiske forhindring , som i vrigt slet ikke burde eksistere i et frit marked og en fri konomi .
Derfor opfordrer jeg i forbindelse med hr . Deprez ' fremragende betnkning til ikke altid at knytte den frie bevgelighed og de hertil hrende problemstillinger sammen med en forsvarsmekanisme mod dem , som vi her formentlig eller reelt ikke nsker , men endelig engang forst , at fri bevgelighed for det frste er en menneskeret og for det andet betyder konomisk fornuft i Den Europiske Union .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Kre kolleger , det franske initiativ beviser endnu en gang , hvor ndvendigt det er at klarlgge alle tiltag i forbindelse med den frie bevgelighed , der rejser sprgsmlet om bning af grnserne .
Alle statistikker viser , at ind- og udvandringen ikke er blevet mindre , og at den endda vil vokse i de kommende r .
Sprgsmlet om tredjelandsstatsborgernes frie bevgelighed i Schengen-omrdet vil alts blive endnu mere ptrngende .
<P>
De europiske statsborgere forventer en global , klar og sammenhngende indvandrerpolitik .
Ngleelementet i det franske initiativ hviler p en ndring af Schengen-aftalens artikel 18 .
Indehaveren af et visum til lngerevarende ophold skal ikke have frre rettigheder end indehaveren af et visum til korterevarende ophold .
Det glder om at lette den frie bevgelighed for de migranter , der regelmssigt er rejst ind i landet , ligegyldigt hvilken form for visum de har .
<P>
Man skal vide , at en statsborger fra et tredjeland i dag udelukkende kan foretage et transitophold i et andet medlemsland med henblik p at rejse til det land , der har udstedt hans visum til lngerevarende ophold .
Derefter kan han ikke lngere bevge sig rundt i Schengen-omrdet , fr han har fet sin opholdstilladelse .
<P>
Det er her , skoen trykker .
Med hensyn til princippet om fri bevgelighed er tredjelandsstatsborgeren med et visum til lngerevarende ophold den , der er drligst stillet , selv om han har mttet vente flere mneder , ja , flere r p at opn sit visum .
<P>
Endvidere undgr det franske forslag at behandle sprgsmlet om familiesammenfring , der isr er aktuelt , nr Unionens borgere gifter sig med statsborgere fra tredjelande .
Hvorfor ikke betragte indehaverne af visa til lngerevarende ophold som egentlige statsborgere , sledes at de har den samme ret til fri bevgelighed ?
Det retsgrundlag , som forslaget hviler p , kunne , som vores ordfrer for vrigt har ppeget , have vret valgt anderledes og have dkket alle de aspekter , der er nvnt i bestemmelserne .
<P>
Konklusionen bliver , at det vil vre bedst at stemme imod et uprcist og ufuldstndigt forslag p et s flsomt omrde som den flles indvandrerpolitik .
I bestrbelserne p at respektere og sikre den flles lovgivningsmagt fuldt ud er det vigtigt snarest muligt at f vedtaget en lov om fri bevgelighed , indvandrings- og asylret .
<P>
Afvisningen af et " fort Europa " kan kun g gennem en reel opbldning af visumpolitikken , der er undertrykkende og ikke p nogen mde standser ind- og udvandringen , men som tvrtimod fremmer udviklingen af menneskesmuglernes netvrk .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , jeg kan fuldt ud tilslutte mig hr . Deprez .
Det er et meget vigtigt emne , der netop rammer det grundlggende sprgsml om , hvorfor vi har Den Europiske Union .
Unionens grundlggende principper er frihed , respekt for demokratiet og menneskerettigheder . Hvis man fjerner den frie bevgelighed , hvis man stempler mennesker , fordi de har ansgt om visum eller har et bestemt visum , mener jeg , at man underminerer Unionens grundlggende principper .
Derfor bifalder jeg den brede appel i hr . Deprez ' betnkning .
Det er en velovervejet betnkning , og som hr . Deprez ganske rigtigt sagde , berrer den tusinder af mennesker .
Men selv om dette skulle glde for blot n person , kan jeg med beklagelse konstatere , at vi stadig ville reagere r - ja , endda rtier - senere , end vi burde . Det er , som hr .
Deprez siger , en vej til at n mlet , og jeg bifalder hans retgsrundlag i artikel 62 , stk . 3 .
<P>
Jeg deler hr . Deprez ' bekymring , og hans ndringsforslag giver fri bevgelighed til de mennesker , som venter p endeligt visum .
Jeg bifalder hans afpudsning af det franske forslag .
Der er et reelt behov for denne type forslag .
Vi skal behandle mennesker retfrdigt og med vrdighed og ikke som mindrevrdige , blot fordi de opholder sig i EU p et visum .
<P>
Der er nogle medlemsstater , som vil vre forbeholdne , men vi m erkende , at det er vigtigt , og at mennesker ikke skal have deres frie bevgelighed indskrnket p grund af ubegrundede og omstndelige administrative procedurer .
<P>
Jeg takker hr . Deprez for en indsigtsfuld og velbegrundet indgangsvinkel og initiativer , der vil lette den frie bevgelighed for statsborgere fra tredjelande inden for medlemsstaternes grnser i en periode p hjst tre mneder .
Dette er en garanti .
Vi br bifalde den og dermed ogs hr . Deprez ' betnkning .
<P>
Sluttelig vil denne betnkning mske med tiden betyde , at vi her i mdesalen og i EU kan fre en seris og fornuftig debat om sprgsml vedrrende immigration og visum , uden at nationalismen og fremmedhadet stikker sit grimme ansigt frem .
Jeg bifalder hr . Deprez ' betnkning .
<SPEAKER ID=178 NAME="Nielson">
Hr. formand , p vegne af Kommissionen nsker jeg at takke ordfreren hr . Deprez for hans grundige og omfattende arbejde .
<P>
Kommissionen sttter mlstningen i det franske initiativ om at lette den frie bevgelighed inden for Schengen-omrdet for personer med visum til lngerevarende ophold , inden der udstedes opholdspapirer med samme status som et visum .
<P>
Derimod kan Kommissionen ikke sttte det valgte retsgrundlag , som har klare implikationer for indholdet i det faktiske instrument .
Kommissionen deler derfor ordfrerens synspunkt .
Kommissionen mener , at det korrekte retsgrundlag for forordningen er artikel 62 , stk . 3 , i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , " foranstaltninger vedrrende de betingelser , p hvilke tredjelandsstatsborgere frit kan rejse inden for medlemsstaternes omrde i hjst tre mneder " .
<P>
Af hensyn til konsekvens i forhold til retsgrundlaget er Kommissionen ogs enig med ordfreren om behovet for at ndre artikel 21 i konventionen om gennemfrelse af Schengen-aftalen , der omhandler udlndinges bevgelighed , snarere end artikel 18 .
Sidstnvnte artikel er blot en specificering af , at lngerevarende visum udstedes p nationalt plan , og fastlgger betingelserne for gennemrejse for indehavere af lngerevarende visum .
<P>
De eneste yderligere punkter , som Kommissionen nsker at fje til ordfrerens er som flger : Kommissionen anser ndringsforslagene til flles konsulre instrukser som fyldestgrende .
Det er ogs ndvendigt at ndre Den Flles Hndbog , sledes at grnsepoliti modtager information om den nye status for lngerevarende visum .
<P>
Endelig kan Kommissionen bekrfte intentionerne om i nrmeste fremtid at prsentere et overordnet lovforslag , hvad angr retten til at rejse inden for Schengen-omrdet , for at undg spredte handlinger , der ikke vil bidrage til strre gennemsigtighed og overskuelighed i forhold til befolkningen eller sikkerhed over for loven .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen om denne betnkning vil finde sted umiddelbart efter afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning , der begynder om lidt .
<CHAPTER ID=12>
AFSTEMNING ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , dette er den sidste stemmeforklaring i denne mdeperiode , og hvis det lykkes mig ogs at gennemfre denne sidste stemmeforklaring , har jeg en forhbning om - eftersom mit ene ben er brkket og lagt i gips - at stemmeforklaringer ikke afgives med fdderne .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne sige , at jeg spurgte min datter Elisabetta , som lige er blevet advokat , og som reprsenterer Pensionistpartiet i Lombardiets regionsforsamling , til rds om denne betnkning .
Jeg spurgte hende til rds , og hun gav mig flgende svar : " Sdan som betnkningen er udarbejdet , er den glimrende for advokaterne , da den vil f antallet af sager og sgsml til at stige .
Men eftersom jeg ogs er medlem af en lovgivende forsamling , m jeg anbefale dig at handle i overensstemmelse med borgernes interesser , og derfor skal du stemme for betnkningen , hvis den bliver ndret .
" Hvilket jeg ogs gjorde , hr. formand .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
Vi takker familien Fatuzzo for dens bemrkninger til Deprez ' betnkning .
<SPEAKER ID=182 NAME="Alyssandrakis">
Kernen i det direktiv , der er foreslet af Den Franske Republik , er en gensidig anerkendelse af beslutninger om deportation ( udvisning ) , nr en EU-medlemsstat trffer en sdan beslutning .
KKE forkaster denne tankegang , eftersom udvisning allerede misbruges i forskellige EU-lande , og det nye direktiv vil gde jordbunden for flere overtrdelser af loven .
<P>
Erfaringen viser , at myndighederne ogs over for legale indvandrere , som kommer til at overtrde nogle regler ( selv i tilflde af trafikforseelser ) nemt skrider til udvisning under pskud af , at der er tale om en trussel mod den offentlige orden og landets sikkerhed .
Dette indgr ogs i den nye lov om udlndinge , som i disse dage er til afstemning i det grske parlament .
<P>
Af ovenstende rsager har vi stemt imod Deprez-betnkningen .
<SPEAKER ID=183 NAME="Vachetta">
Ved at foresl , at man - mens man venter p opholdstilladelse - kan f et visum til lngerevarende ophold , der giver de samme ind- og udrejsemuligheder som en opholdstilladelse , forbedrer Deprez ' betnkning det franske initiativ , hvor det blev foreslet , at et sdant visum til lngerevarende ophold skulle have samme gyldighed som et visum til korterevarende ophold , nr det glder bevgeligheden .
<P>
Da Frankrig genindfrte turistvisaene i 1986 under pskud af , at det var et led i terrorismebekmpelsen , bad Europa-Parlamentet det om at lade vre med dette , da der efter Parlamentets mening var tale om " diskrimination over for borgerne fra de lande , der er ikke er medlem af Fllesskabet " .
<P>
I dag banaliseres denne diskrimination af Schengen-aftalen og af den kendsgerning , at indvandringspolitikken er gjort til et fllesskabsanliggende .
Nr konsulaterne ngter at udstede visa , sker det p en totalt uigennemsigtig mde , eftersom det sjldent er obligatorisk for dem at give en begrundelse .
De europiske konsulater njes med at henvise til en " indvandringsrisiko " eller til registreringen i Schengen-informationssystemet .
Til den store bunke registrerede afslag kommer de utallige mundtlige afslag , fordi procedurekravene ikke er opfyldt .
Der udstedes visa med en sdan sjldenhed , at det medfrer meget trafik p konsulaterne .
Denne konstante ydmygelse af Sydens borgere har udelukkende det forml at lukke grnserne for dem , og den har udelukkende den virkning at fremme den illegale indvandring .
<P>
I Deprez ' betnkning konkluderes det med rette , at der mangler gennemsigtighed og demokratisk kontrol , nr det glder visa og bevgelighed i Europa .
Jeg stemmer derfor for betnkningen .
<CHAPTER ID=13>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Det var sidste punkt p dagsordenen .
<P>
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.15 )
