<CHAPTER ID=1>
Brug af forarmet uran i Bosnien og Kosovo ( " Balkansyndrom " )
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om brug af forarmet uran i Bosnien og Kosovo .
<P>
Jeg giver straks ordet til formanden for Rdet , hr . Danielsson .
<SPEAKER ID=2 NAME="Danielsson">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer og kommissrer , oplysningerne om den sundhedsrisiko for befolkningen og de ansatte i fredsskabende missioner p Balkan og den eventuelle miljrisiko , som forarmet uran skulle kunne forrsage , har skabt stor uro i Europa .
Det er en uro , som m tages yderst alvorligt .
Sprgsmlet br behandles af organisationer og institutioner med kompetence inden for dette omrde .
<P>
I november sidste r besgte reprsentanter for FN ' s miljprogrm ( UNEP ) og Den Internationale Atomenergiorganisation ( IAEA ) Kosovo .
UNEP har i et stykke tid arbejdet p en rapport om de toksikologiske og radiologiske konsekvenser af anvendelsen af forarmet uran p Balkan .
Vi glder os over denne rapport samt over den rapport , som Verdenssundhedsorganisationen ( WHO ) for indevrende er i gang med at udarbejde om samme emne .
<P>
Sprgsmlet om eventuelle sundhedsrisici for de soldater , der deltager i fredsskabende missioner p Balkan , er frst og fremmest NATO ' s og de deltagende staters ansvar .
De EU-lande , der deltager i disse missioner , gr det p basis af nationale beslutninger .
For at opn strst mulig benhed i sprgsmlet krves sledes en udveksling af synspunkter i det relevante rdsorgan .
Drftelserne vil finde sted under frokosten p mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 22. januar .
<P>
Dette minder os ogs om , hvor vigtigt det er , at EU diskuterer milj- og sundshedspvirkninger ved militre krisestyringsindsatser , nr vi nu er ved at forbedre vores krisestyringsindsats .
Dette er en naturlig del af en krisestyringsorganisations opgaver , og den skal lses svel i NATO og WEU som i FN .
<P>
Sprgsmlet om eventuelle miljkonsekvenser og sundhedsrisici ved forarmet uran henleder herudover opmrksomheden p et meget vigtigt sprgsml , nemlig de almindelige miljproblemer p Balkan .
Befolkningen i Kosovo , Jugoslavien og de vrige krigshrgede lande p Balkan er blevet udsat for hrde prvelser med tragiske og langvarige konsekvenser .
Det er i hele Europas interesse at overvinde disse konsekvenser i samarbejde med regeringerne i omrdet , som alle er demokratiske og indstillet p fred .
EU sttter gennem Kommissionens hjlpeprogram landene i regionen i deres bestrbelser p at lse deres miljproblemer .
<SPEAKER ID=3 NAME="Solana">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg er meget taknemmelig for den lejlighed , De har givet mig , til at tale om et sprgsml , som jeg ved , og som vi alle ved , med rette har hjeste prioritet for Parlamentet .
Det er helt rimeligt , at vi bekymrer os for helbredet hos vores soldater , Balkanlandenes borgere og de ansatte i Fllesskabets institutioner , ikke-statslige organisationer , internationale organisationer og medlemsstater , som opererer i regionen .
Jeg deler derfor den bekymring for alle disse menneskers helbred , som der er blevet givet udtryk for .
<P>
Jeg vil allerfrst udtrykke min medflelse med alle dem , der lider af drligt helbred , med deres familier og med dem , der er bukket under for sygdom .
Det er sdan sagerne str , og de fortjener alle sammen den bedst mulige behandling .
De har ret til straks at f besked om rsagen til deres tilstand , og det vil vi stte alt ind p .
Vi har alle sammen pligt til at gre det , der er ndvendigt , for at kunne give dem en ordentlig forklaring .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , jeg giver mde for Dem som generalsekretr for Rdet , men ogs som hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg skal forsge p at se de sprgsml , der bekymrer Dem , med Rdets jne .
<P>
Jeg vil frst og fremmest igen forsikre Dem om mit eget og alle Rdets medlemmers engagement i regionen , i Balkanlandene .
Jeg er sikker p , at de alle sammen vil gre alt , hvad der str i deres magt , for at bidrage til at f afklaret denne situation .
<P>
Vores stater er demokratiske , de har intet at skjule , og det er vores hensigt til enhver tid at informere Parlamentet om alt , hvad vi ved .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , det centrale sprgsml er prcist at finde ud af , om der er en forbindelse mellem anvendelsen af den type ammunition og de sygdomme , som tropper eller personer , der har vret p fredsbevarende missioner i Balkanlandene , har indberettet , eller om disse sygdomstilflde ikke adskiller sig fra dem , der findes blandt vores soldater i almindelighed .
<P>
Det er det sprgsml , vi skal finde svaret p .
<P>
Og for at f et klart svar p dette sprgsml m vi gribe sagen an s rationelt som muligt .
Vi m sige til os selv , at hvis der var et syndrom i ordets etymologiske betydning , ville alle de ramte have de samme symptomer , og symptomerne ville udvikle sig p samme mde gennem tiden , og de ville f samme udfald .
Det er , hvad man forstr ved et syndrom .
Det er de tegn , vi skal sge efter , og vi skal gre det med gennemsigtighed og benhed .
<P>
De konklusioner , som vi , der er interesserede i at kende sandheden , drager , skal vre baseret p kendsgerninger og ikke p rene formodninger .
Og for at undersge kendsgerningerne m vi have adgang til alle de tilgngelige oplysninger .
Vi skal lgge srlig vgt p benhed og gennemsigtighed i vores indbyrdes forhold .
Nr vi har kendsgerningerne , skal vi analysere dem p en sdan mde , at alle de resultater , vi offentliggr , skaber ro og tillid .
Det er den nd , der giver os styrke .
<P>
Denne benhed og gennemsigtighed skal vre flles for alle . Den skal vre til stede i alle Den Europiske Unions medlemsstater , den skal vre til stede mellem Unionens medlemsstater og NATO og mellem NATO og de allierede , som har taget del i de fredsbevarende operationer i Balkanlandene .
Og naturligvis ogs mellem regeringerne i regionen .
<P>
Derfor , mine damer og herrer , behandlede Den Europiske Unions Politiske og Sikkerhedspolitiske Interimskomit dette sprgsml den 9. januar .
Medlemsstaterne udvekslede synspunkter om deres bekymringer og de foranstaltninger , de hver isr havde truffet , som Rdets formandskab har sagt .
Der var generelt enighed om at lade NATO som den institution , der havde stet for krisestyringen i Balkanlandene , indhente alle deltagernes oplysninger om brug af forarmet uran , om troppernes placering og om medicinske data .
<P>
Som De ved , redegjorde Kommissionen ligeledes p mdet for de foranstaltninger , den ville trffe , og jeg er sikker p , at Kommissionen i dag , gennem kommissr Wallstrm eller hendes talsmand , vil informere os om de foranstaltninger , den har truffet .
<P>

Hvad angr NATO , kan jeg fortlle Dem , at jeg personligt , s snart sprgsmlet blev bragt op , satte mig i forbindelse med NATO ' s generalsekretr , og at vi siden da har vret i lbende kontakt med hinanden , og bde han og hans medarbejdere , eller Rdets medarbejdere , har srget for , at vi alle har fet flest mulige oplysninger og er blevet holdt lbende orienteret om alt , hvad der sker .
<P>
Jeg vil kort orientere Dem om de foranstaltninger , som NATO har truffet p mdet den 10. januar . For det frste indkaldte organisationen til et mde for nationale militrmedicinske eksperter , for at de kunne komme i forbindelse med hinanden og udveksle ider , erfaringer , ml osv .
Der blev straks oprettet en arbejdsgruppe , som skulle vre center for informationsudveksling , og hvor - det mener jeg er vigtigt at understrege - ikke blot NATO-landene , men alle lande , som p en eller anden mde havde deltaget i de fredsbevarende operationer , kunne deltage .
<P>

Man blev ogs enig om at rdfre sig mere med regionens lande , og den 10. januar blev sprgsmlet diskuteret med den jugoslaviske udenrigsminister , Goran Svilanovic , og han blev forsikret om , at vi alle sammen og isr NATO ville give ham alle tilgngelige oplysninger .
<P>
Desuden blev man enig om at give De Forenede Nationers Miljprogram alle oplysninger om sprgsmlet .
Som De ved , gentog de allierede deres holdning om , at der ikke i jeblikket er noget bevis for , at den anvendte ammunition udgjorde en risiko af betydning for styrkerne fra de lande , som deltog , eller for den civile befolkning i Balkanlandene .
<P>

NATO har ogs gjort det klart , at den er en militr og ikke en medicinsk organisation , og derfor br den - og det er dens hensigt - give alle de ndvendige oplysninger til Den Europiske Union , for at bedre kvalificerede organisationer , nemlig Verdenssundhedsorganisationen , De Forenede Nationers Miljprogram og Den Internationale Atomenergiorganisation , kan drage de korrekte konklusioner .
<P>
Som De ved , mine damer og herrer , holdt NATO ' s medicinske komit sit frste mde mandag den 15. januar , og den nyoprettede gruppe for informationsudveksling holdt sit frste mde i gr .
De kender resultaterne af denne frste diskussion , for de er offentlige , og disse oplysninger og de videnskabelige informationer , som blev udvekslet p mdet i gr , er tilgngelige . De ligger p NATO ' s Websted p Internettet .
<P>
Jeg vil igen understrege , at gruppen for informationsudveksling vil vre ben for de 15 medlemsstater i Den Europiske Union p NATO ' s foranledning og med garanti for strst mulig gennemsigtighed .
Det nste skridt vil , som formandskabet s rigtigt har sagt , best i at gennemg alt det videnskabelige materiale , der er til rdighed , og som statsministeren og formanden for Rdet , hr .
Persson , har sagt , vil Unionens udenrigsministre ogs behandle sprgsmlet den 22. januar p deres frste Rd ( almindelige anliggender ) .
<P>
Jeg er overbevist om , fru formand , mine damer og herrer , at dette er , hvad der for jeblikket fornuftigvis kan gres , for at vi alle sammen kan indhente de forndne oplysninger og drage konklusioner p baggrund af kendsgerningerne .
<P>
Som De kan forestille Dem , mine damer og herrer , har jeg vret i lbende kontakt med alle medlemsstaternes regeringer , og jeg kan uden forbehold sige til Dem , at hvis der eksisterede en rapport , hvoraf muligheden for en eller anden forbindelse fremgik , ville jeg personligt srge for , at De fik den tilsendt jeblikkeligt , og det lover jeg Dem .
Jeg kan fortlle Dem , at Rdet hidtil ikke har modtaget nogen videnskabelig rapport , der har pvist en forbindelse mellem disse sygdomme og anvendelsen af ammunition med forarmet uran .
Jeg gentager , at hvis det sker , mine damer og herrer , vil De straks f det at vide .
<P>
Jeg skal sige , at der er blevet udgivet nogle videnskabelige rapporter fra nogle lande i de seneste dage og timer , siden jeg blev indkaldt til at give mde for Dem .
F.eks. er den rapport , som det belgiske fderale agentur for nuklear sikkerhed har udgivet , efter min mening vrd at lse .
Jeg vil ogs sige til Dem , at bde Portugal og Spanien allerede har forelagt deres nsten endelige foranstaltninger til kontrol af radioaktivitet .
<P>
Det er alts det , mine damer og herrer , Den Europiske Union gr , nsker at gre og fortsat vil gre i denne nd af gennemsigtighed og godt samarbejde , som Rdets formandskab allerede har nvnt .
Det var sprgsmlet om informationer .
<P>
Jeg mener imidlertid ikke , mine damer og herrer , fru formand , at det ville vre rimeligt under et hjtideligt mde som dette , at vi gav alle de oplysninger , vi har i jeblikket , uden at stte dem ind i den reelle sammenhng , som vi befinder os i .
Og da jeg befinder mig i Parlamentet , som reprsenterer den europiske befolkning , er jeg ndt til at sige , at vi m huske , hvor vi kom fra , og hvad der er den grundlggende og afgrende rsag til den debat , vi har i dag .
Det kan vi ikke undg .
Og den grundlggende rsag til debatten er , at der var et problem i Bosnien med krnkelse af menneskerettighederne , som Parlamentet selv fordmte gang p gang .
<P>
Jeg kan ikke glemme , fru formand , da jeg i 1994 , mens jeg reprsenterede mit land som udenrigsminister , med interesse lste om resultaterne og konklusionerne fra Parlamentet , som anmodede Unionens staters udenrigsministre om at gribe ind og erklrede , at det ikke kunne tillade , at den krnkelse af menneskerettighederne , som volden i Bosnien-Hercegovina udgjorde , fortsatte .
<P>
( Bifald og protest )
<P>
Og jeg husker endnu bedre , hvordan De i 1995 , da jeg som formand for Den Europiske Unions Ministerrd gav mde her i salen , indtrngende anmodede mig om , at vi skulle skride ind for at undg katastrofen .
Der hersker ingen tvivl om , at vi handlede med de gode intentioner , der kendetegner demokratiske lande , som nsker at forsvare rettigheder , der krnkes i andre lande .
<P>
Og det er det , vi forsger at gre , mine damer og herrer .
Og jeg vil minde Dem om , mine damer og herrer , ...
<P>
( Protest og bifald ) med al respekt og hengivenhed , at Parlamentet senere vedtog vigtige beslutninger om situationen i Kosovo .
<P>
Jeg mener ikke , at vi m glemme , hvor vi kommer fra .
I denne samlede debat mener jeg , at vi skal inddrage ikke bare de rsager , som vi i dag analyserer , og som vi er parate til at analysere til bunds , fordi vi reprsenterer demokratiske samfund , men ogs hvad der er hovedrsagen til problemet , og det er intet mindre end en alvorlig krnkelse af menneskerettighederne i Europa , i Balkanlandene , som vi forsgte at stte en stopper for p bedst mulig mde med de midler , som landene i Den Europiske Union og NATO-landene havde til rdighed .

<P>
Mine damer og herrer , til sidst vil jeg minde om det seneste bevgende jeblik , som vi har haft sammen .
Mine damer og herrer , De husker nok , at jeg den 5. oktober her i salen p netop denne plads fik lejlighed til sammen med Dem at opleve et meget bevgende jeblik : Da Beograds parlament begyndte at blive indtaget af demokrater .
<P>
Lad os ikke glemme det , vi har gjort .
Lad os ikke glemme alt det positive , der er blevet gjort , og som mundede ud i Zagreb-topmdet , hvor Den Europiske Unions 15 regeringer for frste gang mdtes med alle Balkanlandenes regeringer , som alle sammen var demokratisk valgt .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil til sidst og med en vis bevgelse sige , at jeg , der , som De nok kan forestille Dem , i de sidste mange r har arbejdet intenst p at opn et mere demokratisk Europa og et Europa , hvor menneskerettighederne respekteres , vil gre alt for , at den videnskabelige synsvinkel , gennemsigtigheden , fllesskabsflelsen , som er det , vi reprsenterer , og som jeg har talt om , respekteres .
Og for , at de kendsgerninger , vi til enhver tid har til rdighed , viderebringes til Dem .
<P>
Som jeg helt rligt har sagt , har der hidtil ikke vret nogen forbindelse mellem kendsgerningerne og flgerne .
Det er det , de videnskabelige komiter fortller os .
Men jeg vil samtidig sige til Dem , at vi ikke kan og ikke skal stille os tilfredse , og jeg siger igen , at Rdet og jeg selv fler os forpligtet til at f fuld klarhed over denne situation , fru formand .
<P>
Jeg er slet ikke i tvivl om , fru formand , mine damer og herrer , at de principper , som jeg har talt om , serisitet , gennemsigtighed og rlighed , vil vre de principper , der leder os alle .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , mange tak for Deres opmrksomhed .
<P>
( Bifald og protest )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Inden jeg giver ordet til fru Wallstrm , som er medlem af Kommissionen , har jeg et indlg til forretningsordenen fra hr . Alavanos .
Da der ikke kan vre tale om at ndre procedurens rkkeflge ved hjlp af indlg til forretningsordenen , hr . Alavanos , vil jeg bede Dem om med det samme at fortlle mig , som det er fastlagt i forretningsordenen , hvilken artikel i Parlamentets forretningsorden De baserer Deres indlg til forretningsordenen p .
<P>
( Efter at hr . Alavanos havde prciseret , at det drejede sig om forretningsordenens artikel 37 , gav formanden ham ordet )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
- ( EL ) Fru formand , i henhold til artikel 37 i forretningsordenen kan Rdet eller Kommissionen anmode om at afgive en redegrelse i Europa-Parlamentet , men det er Europa-Parlamentets formand , alts Dem , der skal tilrettelgge forhandlingen .
P denne baggrund , og fordi forhandlingen er offentlig og bliver fulgt af en chokeret europisk offentlighed , mener jeg , vi alle har pligt til at krve af den hjtstende reprsentant for Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som for kort tid siden var generalsekretr for NATO , og som snart skal for retten ved Den Internationale Domstol i Haag , hvor han iflge anklagerens udtalelser til bl.a. dagbladet Repubblica er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden , at han gr rede for , hvordan han i egenskab af generalsekretr for NATO kunne give grnt lys for gennemfrelsen af en " mini " kernevbenkrig p Balkan , s vi ikke risikerer at blive anklaget for medskyldighed .
Isr fordi hr . Solana gav Europa-Parlamentet en del af ansvaret .
Og det er vi ndt til at svare p .
Han sagde , at vi er medansvarlige for " mini " kernevbenkrigen , fordi vi krvede handling p Balkan .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Jeg erindrer om , at procedurens rkkeflge blev aftalt under Formandskonferencen i sidste uge .
<P>
Jeg giver straks ordet til fru Wallstrm , som er medlem af Kommissionen .
<SPEAKER ID=7 NAME="Wallstrm">
Fru formand , lad mig lige , inden jeg kommer ind p det srlige sprgsml om forarmet uran , placere sprgsmlet i dets rette sammenhng ved at sige et par ord om miljsituationen p Balkan og om , hvad Europa-Kommissionen gr for at tackle den .
<P>
Nsten 10 r med regionale konflikter kombineret med svage institutioner , en gammeldags forurenende industri og en arv af r med ukontrolleret forurening har efterladt miljet i Balkanregionen i en alvorlig misrgtstilstand .
I juni 1999 gav en rapport udarbejdet for Kommissionen af Det Regionale Miljcenter i Budapest en forelbig vurdering af de miljmssige indvirkninger af konflikten i Balkanregionen .
I oktober 1999 afgav FN ' s Balkan-task force derefter sin vurdering af den skade p miljet , der var forrsaget af kosovokonflikten .
<P>
I vores bestrbelser p at tackle sundheds- og miljsituationen p Balkan har Kommissionen indtaget en tosporet holdning .
Den omfatter til dels foranstaltninger til imdegelse af de umiddelbare problemer med mere langfristet bistand .
Vores mere langfristede bistand skal omfatte en proces med bredygtig miljbeskyttelse i landene i regionen , som alle er potentielle ansgere om optagelse i Unionen .
<P>
Lad mig kort skitsere , hvad vi har gjort .
Som led i stabilitetspagten har Kommissionen vret drivkraften i udviklingen af det regionale miljgenopretningsprogram .
Dette program skaber rammerne for , hvordan der kan trffes miljforanstaltninger p regionalt plan p Balkan .
Ved at forene de forskellige bilaterale donorer og landene i regionen fokuserer vi p samordningen af ellers uforenelige og overlappende bilaterale foranstaltninger .
<P>
For at hjlpe med til at igangstte det regionale miljgenopretningsprogram finansierer Kommissionen for nrvrende foranstaltninger til en vrdi af 5 millioner euro .
Andre donorer har ydet yderligere 2,5 millioner euro , og andre igen har givet til kende , at de vil yde yderligere 5,8 millioner euro , hvilket giver et samlet belb p omkring 13,3 millioner euro .
<P>
Ved disse foranstaltninger har vi fokuseret p institutionsopbygning , deltagelse i Det Europiske Miljagenturs aktiviteter i regionen samt to steder med srlige miljmssige problemer i Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien .
Vores bidrag afspejler den balance , der er mellem at skabe et grundlag for langfristet miljbeskyttelse og trffe uopsttelige afvrgeforanstaltninger .
<P>
Lad mig nu komme ind p det srlige sprgsml om forarmet uran og den bekymring , der hersker i offentligheden , om de mulige sundhedsmssige risici , der er forbundet med brugen af vben fremstillet af forarmet uran i Kosovo og Bosnien for de lokale befolkninger svel som for det internationale personel , der gr eller har gjort tjeneste i regionen .
Kommissionen er naturligvis ogs optaget af at sikre , at der bliver foretaget en ordentlig vurdering af dets eget personales forhold og forholdene for de kontrahenter , der udfrer opgaver i regionen .
<P>
Lad mig endnu en gang understrege , at dette er et sprgsml , der har givet anledning til betydelig ngstelse hos offentligheden , og denne ngstelse m der gres noget ved .
Men det kan kun gres p basis af kendsgerninger og tilvejebringelse af al information om dette sprgsml .
Vores parole m vre benhed .
Derfor er det vsentligt at skride rationelt frem og p basis af videnskabeligt bevismateriale .
<P>
Hvad er kendsgerningerne s ?
Uran er , som De ved , i sig selv et radioaktivt og toksisk element , der findes i flere mineraler .
Forarmet uran er mindre radioaktivt end naturligt uran .
Det er let tilgngeligt som et biprodukt af det nukleare brndselskredslb , og det er meget hrdt og selvskrpende .
Som sdan anvendes det til at lave granatspidser for at ge deres gennemtrngningsevne .
Men der er ikke for nrvrende nogen enstemmig videnskabelig mening om de sundheds- og miljmssige virkninger af forarmet uran .
<P>
Dengang FN ' s Balkan-task force afleverede sin oprindelige vurdering af de skader p miljet , der var forrsaget af kosovokonflikten , havde den ikke modtaget nogen officielle dokumenter , der be- eller afkrftede , om der var blevet anvendt forarmet uran under konflikten .
Da denne bekrftelse forel , gennemfrte UNEP i efterret sidste r en mission med henblik p f.eks. at indsamle jord- , vand- og vegetationsprver .
Vi forventer , at resultaterne af disse undersgelser vil blive offentliggjort i marts i r .
<P>
Kommissionen har for sin del handlet hurtigt over for de nyligt udtrykte bekymringer for at sikre , at enhver kommissionsforanstaltning vedrrende forarmet uran er baseret p sund videnskabelig sagkundskab .
Vi anvender de eksisterende strukturer til at indkalde til mde i en uafhngig ekspertgruppe under EURATOM-traktaten , der skal give en udtalelse om de eventuelle sundhedsmssige konsekvenser , der generelt er i forbindelse med eksponering for forarmet uran .
I deres udtalelse forventes eksperterne at trkke p alt tilgngeligt videnskabeligt bevismateriale .
Vi forventer at modtage den videnskabelige udtalelse fra gruppen af uafhngige eksperter inden for en mned fra nu af .
<P>
I lyset af udtalelsen vil Kommissionen undersge , hvorvidt der er angivet opflgningsforanstaltninger f.eks. for vores eget personale .
Vi vil ogs beslutte , om det er passende at tilpasse de eksisterende bistandsprogrammer p lngere sigt med henblik p at sikre en bredygtig udvikling i regionen .
<P>
Kommissionen vil naturligvis opfordre medlemsstater og internationale myndigheder til at dele oplysninger om deres resultater og tilgange og drfte eventuelle foreslede opflgningsforanstaltninger i den udtalelse , som vi fr fra gruppen af uafhngige videnskabelige eksperter .
<P>
Den tosporede holdning , som jeg skitserede , understreger mervrdien af Fllesskabets bidrag til tacklingen af sundheds- og miljsituationen i Balkanregionen .
Kommissionen bekrfter sit engagement i at styrke sin sttte p mellemlangt og langt sigt til at forbedre milj- og sundhedssituationen i Balkanregionen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , befolkningen er bekymret , fordi der er tegn p en sammenhng mellem anvendelsen af ammunition med forarmet uran og indvirkninger p sundheden og miljet .
Men samtidig ved vi ogs , at det endnu ikke er blevet pvist , at denne sammenhng virkelig eksisterer .
Det er hidtil ikke lykkedes at pvise denne sammenhng i nogen videnskabelig undersgelse og heller ikke i nogen af de undersgelser , som har fundet sted i Spanien , Italien eller andre lande .
<P>
Derfor vil jeg gerne sige i tilslutning til det , som EU-reprsentanten Solana her har givet udtryk for , at denne diskussion ikke er en forsinket godkendelse af Milosevic .
Den prstation , som NATO ' s og medlemsstaternes soldater ydede i Bosnien og i Kosovo , var en indsats mod en krigsforbryder .
Vi br fortsat takke disse mennesker for , at de har givet sig selv p denne mde for menneskerettighederne .
De , som har det politiske og militre ansvar , fortjener ligeledes vores respekt .
Det nsker jeg p min gruppes vegne at understrege p dette sted .
<P>
Men vi hrer , at der ved anslaget af de anvendte vben sker kemiske processer , hvor der eksempelvis opstr uranoxid , og som kan vre problematiske .
Vi har i de sidste dage hrt om undersgelser foretaget af Pentagon i januar 2000 , som har vist , at denne ammunition af og til ogs indeholder sm mngder plutonium .
Der er risici forbundet hermed , og soldaterne skal gres opmrksom p , at man i de omrder , hvor denne ammunition blev anvendt , skal optrde med srlig forsigtighed .
<P>
I lyset af disse overvejelser er det i virkeligheden ndvendigt at gennemfre undersgelser for at skabe sikkerhed .
Disse undersgelser er ikke tegn p svaghed , men tegn p trovrdighed i demokratier , som undersger sdanne emner til bunds og ikke fejer noget ind under gulvtppet .
Det skylder vi de pgldende soldater , de pgldende medarbejdere i ikke-statslige organisationer og ogs de civile i denne region .
Vi m finde ud af , om indvirkningen p folkesundheden og miljet er givet for s enten at afblse alarmen eller permanent at standse brugen af sdanne vben .
I den forbindelse er det ogs ndvendigt , at der i det tidsrum , hvor disse vben og deres flgevirkninger undersges , anvendes eksisterende alternative ammunitionstyper med samme virkning , som ikke kan have nogen af de frygtede virkninger .
<P>
Jeg vil gerne udtrykkeligt takke hr . Solana og ogs Kommissionen for , at de har erklret sig villige til at underrette Europa-Parlamentet , sledes at vi p dette grundlag og p et passende tidspunkt kan n frem til vores afsluttende dom for p denne mde at garantere vores borgere og vores soldater sikkerhed og ogs fremover sikre trovrdigheden i de militre aktioner , som er ndvendige for at kunne virkeliggre menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke Kommissionen , Rdet og den hjtstende reprsentant for at have accepteret at deltage i en forhandling om dette emne , og jeg vil gerne forsikre den hjtstende reprsentant for , at det her ikke drejer sig om at genoptage en gammel debat om rsagerne til indgrebene i det tidligere Jugoslavien . Det ville ikke vre rigtigt , ogs fordi situationen har ndret sig fuldstndigt .
Vi har i dag et velbegrundet hb om at f disse lande med i Den Europiske Union , mens situationen tidligere var et mareridt med etnisk udrensning og rdsler under Izetbegovics , Karadzics og Milosevics nationalistiske diktaturer .
<P>
Det er godt , at Europa-Parlamentet er det forum , hvor vi p en ansvarlig og gennemskuelig mde tager sprgsmlet op om en mulig sammenhng mellem brugen af projektiler med forarmet uran og en rkke ddsfald og sygdomme blandt soldaterne i de forskellige lande , der har deltaget i aktionerne - frst i Bosnien og for nylig ogs i Kosovo - samt bekymringerne over de direkte og indirekte konsekvenser for de civilbefolkninger , der har vret indblandet .
Der ville ikke vre nogen grund til alarm , hvis det ikke var , fordi man har mere end en mistanke om , at forekomsten af disse tilflde er hjere end gennemsnittet for de samme aldersgrupper , og det er netop derfor , at det er ndvendigt med en njagtig fastlggelse af de eventuelle rsager .
<P>
Der er allerede blevet taget forskellige initiativer p nationalt og internationalt plan i den forbindelse .
Vi opfordrer NATO til selv at st i spidsen for disse initiativer , ogs ved at benytte sig af den amerikanske forvaltnings bidrag .
Eftersom alle eventuelle forsikringer kun kan komme fra videnskabsmndene , er det vores nske , at Rdet og Kommissionen deltager aktivt i denne samordning og denne informationsudveksling , og at Kommissionen selv ivrkstter en selvstndig videnskabelig undersgelse .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om et moratorium og om forsigtighedsprincippet . Det glder ikke om at tvinge et princip igennem - nemlig forsigtighedsprincippet , der blev opstillet i forbindelse med fdevaresikkerheden - og uden videre overfre det til udenrigspolitikken .
Det glder tvrtimod om at forst , at dette militrproblem er blevet et civilt problem , som vedrrer beskyttelsen af folks liv og sundhed lnge efter indgrebet , og det er ikke kun soldaternes liv og sundhed , men ogs civilbefolkningernes .
<SPEAKER ID=10 NAME="Haarder">
Fru formand , den liberale gruppe nsker usikkerhed aflst af vished og tillid .
Unge mnd og kvinder skal kunne melde sig til fredsbevarende og fredsskabende tjeneste i tryg forvisning om , at alt bliver gjort for deres sikkerhed .
Enhver risiko skal undersges , enhver soldat , der er bekymret , skal kunne f gratis og grundig undersgelse , og de civile , der kan have vret udsatte , skal have stor opmrksomhed og om ndvendigt undersges , ogs for at vi kan lre af erfaringerne .
Det var jo af hensyn til de civile , at vi greb ind i Kosovo og i Bosnien , og vi gjorde det med gode moralske grunde .
Undersgelserne skal vre grundige , de skal foretages af uafhngige eksperter , og der skal vre benhed omkring metoder og eventuelle usikkerhedsfaktorer .
Hvis der er nogen som helst rsag til bekymringerne , m der satses p alternativer til forarmet uran , og indtil der er sikkerhed , br brugen eventuelt suspenderes .
Jeg vil gerne takke for hr . Solanas lfte om , at enhver oplysning vil blive offentliggjort .
Det vil vi holde ham fast p , og det vil han ogs komme til at st til regnskab for , hvis lftet ikke opfyldes .
Og jeg vil gerne takke hr . Solana for hans ppegning af vort flles ansvar for den militre og humanitre aktion , der er rsagen til , at vi sidder her .
Den gav faktisk resultater og banede vej for demokrati p Balkan .
Den aktion var en moralsk forpligtelse , og vi kan vre stolte over , at vi levede op til den .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , hr. hjtstende reprsentant , det glder mig , at denne drftelse omsider finder sted .
<P>
I april 1999 , da NATO ' s bombardementer begyndte , forsgte vi at forpligte NATO inden for rammerne af den forudgende valgperiode , men uden held . Nogle dage senere , nrmere bestemt den 5. maj , sendte jeg sammen med 11 kolleger et brev til hr .
Solana , som dengang var generalsekretr for NATO , fordi vi var overbeviste om , at denne type vben blev anvendt . I brevet anmodede vi ham om , at der blev gjort en ende p brugen heraf , da det drejede sig om vben , som kunne risikere senere at volde sundhedsproblemer for befolkningen og militrpersoner , for ikke at tale om den uigenkaldelige forurening af miljet .
<P>
Vi modtog dengang ikke noget svar .
Jeg tror , at det er vrd at fremhve .
NATO har lidt efter lidt givet en rkke oplysninger .
Som bevis kan jeg nvne , at arbejdsgruppen under FN ' s mljprogram i slutningen af 1999 konstaterede , at den ikke havde tilstrkkelige oplysninger til at bedmme omfanget af forureningen med forarmet uran i Kosovo .
<P>
Hr .
Solana sagde for lidt siden , at man vil handle i benhed , hvilket er noget nyt , men det er godt . Jeg tvivler imidlertid lidt p denne vilje til benhed i betragtning af den holdning , NATO har indtaget i et r .
Jeg tvivler endnu mere , nr jeg hrer udtalelserne fra NATO ' s nuvrende reprsentanter .
<P>
Jeg vil gerne forklare en rkke punkter , for jeg tror , at det er ndvendigt .
Nr man siger , at der skal fastlgges en forbindelse mellem militrpersonernes helbred , og udtaler sig om , hvorvidt der er forarmet uran til stede eller ej , skal man vre forsigtig , for sagen er ikke let . Flere elementer skal nemlig tages i betragtning for at forklare visse militrpersoners drlige helbredstilstand .
Der er f.eks. kemisk forurening , en lang rkke miljskader og livsbetingelserne . Man ved for vrigt , at virkningerne af radioaktiv forurening frst viser sig efter forholdsvis lang tid .
Det er sledes ikke korrekt p nuvrende tidspunkt at sige , som nogle videnskabsmnd gr det p en efter min mening overfladisk mde , at der " ingen forbindelse er " .
Det er for tidligt .
Det glder uden tvivl for nogle militrpersoner , men det skulle forbavse mig , om det er generelt .
<P>
En anden bemrkning : Forarmet uran er ikke noget naturligt , som man forsger at f os til at tro , eller mindre radioaktivt .
Det er ca . 20 % mindre radioaktivt end naturligt uran .
Det er et affaldsprodukt fra den nukleare industri , og det skal behandles som sdan .
Jeg erindrer om , at der findes et EU-direktiv fra 1996 , som skal gennemfres i medlemsstaternes nationale lovgivning , og hvori det faststtes , at fra en koncentration p 10.000 becquerel pr. kilo skal den slags affald lukkes inde .
Her drejer det sig imidlertid om en koncentration , som er 4.000 gange hjere .
Det er sledes fuldstndig meningslst at bruge en sdan ammunition og sprede den i omgivelserne , skabe uoplselige partikler , som trnger ind i luftvejene og fordjelseskanalerne , og hvde , at man skal bevise , at der er et problem .
Der er imidlertid ndvendigvis et problem , eller ogs forstr jeg ikke mere EU-direktivet .
Hvorfor skal det , der glder for EU-borgerne , ikke glde for befolkningerne i Kosovo og Bosnien og for militrpersonerne ?
<P>
Endelig vil jeg slutte med en sidste bemrkning .
Jeg hber , at De vil undskylde mig , for mit indlg har vret lidt langt .
Hr . Solana , mlet helliger aldrig midlet .
<P>
( Bifald )
<P>
Ingen her i Parlamentet stttede Milosevics styre , men Milosevic og hans venner er ikke ofre for strling og har ikke indtaget forarmet uran . Det er lokalbefolkningen , militrpersonerne og reprsentanterne for ngo ' erne , som er ofre .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , hr. hjtstende reprsentant , for en mned siden havde De 15 ved at vedtage chartret for grundlggende rettigheder til hensigt at stadfste sig som et fllesskab med vrdier .
En sdan ambition fr ikke trovrdighed udelukkende gennem teksterne . Det fr den frst og fremmest i livet i forbindelse med epokegrende begivenheder og gennem markante politiske handlinger , der er i overensstemmelse med etiske principper , og som i givet fald koster for dem , der gennemfrer dem .
Det er p murfoden , man genkender mureren .
<P>
" Balkansyndromet " er 10 r efter Golfkrigen selvflgelig en sdan epokegrende begivenhed .
Den stiller specifikt De 15 over for deres ansvar .
Hvis de skal ptage sig det fuldt ud , forudstter det i mine og min gruppes jne , at de skal trffe modige beslutninger , der gr i mindst tre retninger .
Der er for det frste den menneskelige dimension af problemet .
Flere mennesker er dde , andre lider og endnu flere lever for tiden i angst og frygt for fremtiden .
Blandt disse er militrpersoner og mange civile .
Det grusomme ved nogle vben er , at de stadig blindt krver ofre efter krigen .
Vi str bestemt over for en sdan situation p Balkan .
<P>
Det internationale samfund har for nylig indlagt sig re ved af denne grund at forbyde antipersonnelle miner .
Det br i dag og i samme nd forbyde ammunition med forarmet uran .
<P>
Det phviler de europiske lande , der producerer dem , ssom Storbritannien , Portugal og desvrre mit eget land , Frankrig , at indvillige i at gre en ende p fremstillingen , oplagringen og naturligvis brugen af dem , selv om det kun er til afprvning .
Ved at gre dette overholdes for vrigt blot principperne i Genve-konventionen fra 1980 , som forbyder ethvert vben , der rammer i flng .
Samtidig skal ofrene have ret til pleje og erstatning , alle berrte personer skal have ret til at f opsporet savnede , i alle berrte omrder skal man have ret til at f fjernet forurening og til genopbygning .
Er det trovrdigt og vrdigt at flygte fra sit ansvar ved nu at hvde , at det p nuvrende tidspunkt ikke er slet fast , at denne ammunition er farlig , selv om adskillige offentlige undersgelser og interne rapporter tydeligt har bevist det ?
Jeg tror rlig talt , at det er bagtroppens kamp , som er ude af trit med de informationer , som vores medborgere fra nu af har til rdighed .
<P>
Dette fr mig for det andet til at fremhve den demokratiske udfordring , som denne tragiske sag giver os . Det drejer sig faktisk om en lang liste , som omfatter utilgivelig tavshed , usandheder og fortielser , som bde NATO og en rkke medlemsstater er forfaldet til i det omfang , det har vret muligt .
Nr De tidligere har indvilliget i at spille rollen som en slags mellemled mellem de forskellige parter , kan De , hr . Solana , ikke vre forbavset over , at vi i dag anmoder Dem om at forklare de alvorlige kendsgerninger , som efterhnden kommer frem .
De har sagt , at kravet om at f sandheden om det skete at vide og benhed for fremtiden , i dag ikke er til at komme uden om . Jeg mener imidlertid ud fra dette synspunkt rlig talt ikke , at hverken De 15 eller NATO kan betragte sig som kvit efter det , De lige har sagt , hr. hjtstende reprsentant .
<P>
( Bifald ) Denne hrde prvelse skal efter vores mening i sidste ende benyttes som lejlighed til at revurdere EU ' s holdning til opbygningen af den europiske sikkerhed og forholdet EU-NATO .
Vi mener , at det er p hje tid , at vi ikke lngere hverken i Europa eller resten af verden lader os fre med i de tragiske blindgyder , som de amerikanske strategiske valg frer til .
Jeg tnker p de frygtelige virkninger af Golfkrigen for den irakiske befolkning , og isr brnene .
Jeg tnker p de systematiske delggelser af det konomiske potentiale og den kologiske arv , ikke kun i Jugoslavien , men ogs i nabolandene - f.eks. Donau - hvortil endelig kommer bekrftelsen af den massive brug i forbindelse med disse konflikter af vben og ammunition , som ikke kun koster utallige uskyldige ofre p stedet , men ogs er en varig trussel for de mennesker , der frdes i de bombarderede omrder . Hr .
Solana , dette har ikke noget at gre med forsvaret af menneskerettighederne .
Nej , for Europa skal mlet ikke hellige midlet .
<P>
Jeg er overbevist om , at disse sprgsml i en eller anden form fremover er i manges tanker .
Efter drftelsen i dag vil der vre andre .
Jeg hber , at vi bliver flere og flere , der vil arbejde for dette hb om en ndring .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Fru formand , kre kolleger , hr . Javier Solana , f gange har det vret s vigtigt , at sandheden kommer for en dag , hele sandheden , i en parlamentarisk debat som i denne .
Det store flertal af landene i EU , hvad enten de er medlemmer af NATO eller ej , har deltaget med deres militr og politi i forskellige indsatser p Balkan .
Det har de gjort , fordi det efter deres opfattelse var den bedste mde til at beskytte civilbefolkningen og dennes grundlggende rettigheder og til at bidrage til freden og dennes genopbygning og demokratiske forankring .
<P>
Sagen er , at der i flere af disse lande , et af dem mit eget , Portugal , er forekommet flere bekymringsvkkende sygdomstilflde .
For vores vedkommende - og et af dem allerede med ddelig udgang - tilflde af leukmi og andre lidelser forbundet med radioaktiv bestrling af militrfolk , der har gjort tjeneste i Bosnien eller i Kosovo .
<P>
Disse tilflde har i lgelige , videnskabelige , militre og politiske kredse medfrt - og medfrer stadig - en forstelig bekymring , og som flge heraf ogs hos offentligheden i disse lande , p grund af den sandsynlige - men ikke beviste , understreger jeg - sammenhng mellem at vre blevet udsat for forarmet uran , som indgr i den benyttede ammunition , og de omtalte sygdomstilflde .
Det er derfor afgrende at finde frem til sandheden om denne sammenhng , alene fordi der er alvorlige menneskelige vrdier p spil , der fordrer respekt og alvor over for de fuldt berettigede bekymringer hos det militre personel og de prrende .
<P>
Det er det endvidere , fordi den videnskabelige information stadig er ufuldstndig , og det er ndvendigt nje at fastsl , om der er en sammenhng vedrrende rsag og virkning mellem anvendelse af ammunition indeholdende forarmet uran og de konstaterede sygdomstilflde .
Ogs fordi det er uacceptabelt , at der fortsat bestr modsigelser og konflikter mellem den grad af information , som NATO hvder at have givet regeringerne og de militre myndigheder i de lande , der har deltaget i missionerne , og de betingelser , under hvilke de respektive militr- og politistyrker har vret indsat .
<P>
Det ville endelig vre uforsteligt og paradoksalt , at vores lande har deltaget i freds- og menneskerettighedsfremmende missioner p Balkan og dr mske har efterladt et alvorligt sundheds- og miljproblem , der rammer de befolkninger , som netop skulle beskyttes .
Det er sledes en sag , som i alle henseender skal tages alvorligt og fres til ende uanset flgerne .
<P>
Hr . Javier Solana , jeg takker for Deres frste indlg , isr for den bne holdning , som De viste .
De var generalsekretr for NATO under de pgldende militre operationer , og De er i dag ansvarlig for EU ' s flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
De kan sledes , hvis De vil , yde et enormt bidrag til opklaringen af hele sandheden i denne sag og p den mde bidrage til , at Europa-Parlamentet sammen med medlemsstaternes regeringer , NATO og andre internationale organisationer nr frem til de bedste lsninger p svel det videnskabelige , det politiske som det militre plan .
Det er dt , vi forventer af Rdet og af Dem .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella">
Fru formand , kre kolleger , i 1950 var jeg 20 r gammel , og dengang blev der ivrksat en omfattende kampagne i hele verden , i Europa , p vores universiteter og p skolerne - man forsgte ogs at mobilisere kirken , men det lykkedes ikke - og det var kampagnen mod Ridgway , den skaldte " general pest " .
Det var amerikanerne , den vestlige verden og kapitalisterne , som havde startet krigen i Korea for at fratage koreanerne deres rettigheder , og hele apparatet af kommunister og fredsaktivister , nemlig alle I gode kommunister fra 1950 ' erne , 1960 ' erne og 1970 ' erne , gik i aktion for at forklare os , at Ridgway , " general pest " , befandt sig p 50  breddegrad - der var endnu ikke nogen Atlantisk Alliance i Det Fjerne sten - og at han brugte kemiske og bakteriologiske vben for at forsvare det uretfrdige og kapitalistiske samfund , som undertrykkede den tredje verden og sit eget proletariat .
<P>
Kommunistiske og socialistiske kammerater , som uddelte Stalins fredspris i de vigtige jeblikke fra 1950 til 1953 og talte et par frygtsomme katolikker fra den ene eller den anden side , gider I godt give os et moratorium for jeres bagkloge moraliseren og jeres konstante nske om at gre regnskabet op ?
Det har I ikke gjort srlig meget .
Bombeangrebene p Dresden under Anden Verdenskrig var selvflgelig noget , der var undvendigt og mske kriminelt , men sandheden er , at I ikke lgger vgt p dette . Det skal nemlig altid dreje sig om den kommunistiske bevgelse og jeres fredsbevgelse .
<P>
Nr Europa-Parlamentet nu str over for et forslag , hvor det beder om et sdant moratorium , er Parlamentet sledes fejt , uforsigtigt , udemokratisk og userist . Det er ikke mindst udemokratisk , fordi det ikke tager hensyn til den indsats , som parlamenterne og regeringerne anmodede om , da der var tale om en ndsituation .
Vi venter utlmodigt p at f den videnskabelige sandhed om disse vben at vide , men hvis de var blevet brugt for at forhindre Vukovar i at blive jvnet med jorden , sdan som den rent faktisk blev , ville vi have sknet hundredtusinder af bosnieres , kosovoeres , serberes og andres liv .
<P>
Derfor vil jeg gerne takke Dem , fru formand , og mens vi venter p sandheden , som vi plejer at forvrnge og ve vold imod ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Fru formand , vi m f hold p kendsgerningerne i denne sag .
Vi har modtaget visse forsikringer fra hr . Solana , men vi ved , og vores italienske kolleger vil bl.a. minde os herom , at det vil vre vanskeligt for dem , hvis snner er dde af leukmi , at acceptere denne forsikring uden forbehold .
<P>
Vi kan ikke let acceptere dd nu om dage , hvor bedre sundhed og velstand har bragt os s nr uddelighed . Vi br nu styrke hr .
Solanas forsikring med gentagne undersgelser , der tilbydes s vidt og bredt som muligt og med maksimal benhed fra de amerikanske myndigheders side .
Jeg er bl.a. af min kollega , lord Inglewood , som reprsenterer Cumbria-omrdet , hvor der har fundet prveaffyringer af disse vben sted , blevet anmodet om at insistere p , at der bliver taget hensyn til den mulige virkning p civilbefolkningen , nr denne afprvning finder sted . Hvis hr .
Solana skal svare p denne debat , ville han mske komme ind p dette punkt .
<P>
Der deltog et stort antal britiske soldater i balkankrigen og naturligvis ogs i Golfen , og som britisk konservativ vil jeg sige flgende : Vi er naturligvis bekymrede over den mulige indvirkning af brugen af forarmet uran , men p baggrund af hr . Solanas udtalelse mener vi ikke , at NATO br indfre et stop for brugen af sdanne vben .
Vi er ndt til at kmpe forfrdelige krige mod forfrdelige folk .
Et sdant stop kunne bringe vores styrker i en potentiel ugunstig stilling og derved potentielt bringe flere liv i fare end NATO-styrkerne .
<P>
Som fru Wallstrm sagde , kommer den reelle og umiddelbare fare p Balkan fra en generel nedbrydning af miljet efter rs misrgt , delggelse og krig .
Det er det , Den Europiske Union br gre noget ved , mens vi meget omhyggeligt overvger resultaterne af lgeundersgelserne .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at hr . Wurtz ' bidrag var meget afslrende med hensyn til venstrefljens konstante dagsorden , der sigter p at adskille Den Europiske Union fra USA , og den vil berve Europa enhver reel indflydelse i verden .
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , kre kolleger , det er en meget mrkvrdig og ogs kynisk diskussion , som vi frer .
Jeg er nsten tilbjelig til ikke at ville deltage i en diskussion om , hvilken ammunition , som drber mennesker , der er den bedste .
Men alligevel gr vi det i dag .
Jeg deltager heller ikke i debatten om , hvilke krige der er meningsfulde , og hvilke krige der skal fres .
Det er ikke vores emne i dag .
Vi skal diskutere et andet emne .
Vi har tidligere igen og igen sagt , at hvis det er ndvendigt at anvende vben - og det var vi altid enige om - skal det vre forbundet med det mindst mulige indgreb , med den mindst mulige skade p miljet og p sundheden hos de mennesker , som overlever .
<P>
Derfor har vi faktisk tidligere altid fordmt f.eks. kemiske vben , og vi har altid vret enige i , at disse vben ikke m anvendes , fordi de delgger og belaster miljet og folkesundheden langt frem i tiden .
Nr vi i dag diskuterer , om uranholdig ammunition fremkalder leukmi , alts blodkrft , ja eller nej , s har jeg ikke lyst til at hre p - heller ikke fra hr . Solana , som jeg respekterer hjt - om det sidste bevis for det findes , ja eller nej .
Vi taler ikke om det sidste bevis , og da vi her i Parlamentet talte om vores egen sundhed og om BSE , var vi jo alle enige om , at forsigtighedsprincippet glder , selv om vi aldrig kan fre det direkte bevis for , at inficeret materiale frer til den nye variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom .
<P>
<P>
Vi diskuterede for kort tid siden forsigtighedsprincippet og stemte om det , og vi sagde , at selv om det sidste bevis mangler , skal vi ved berettiget frygt forbyde et bestemt materiale eller en bestemt adfrd .
Vi ved i dag , at der i stigende omfang forekommer leukmitilflde .
Og s lnge videnskabsmndene skndes , s lnge alle her ikke ved , hvilken videnskabsmand der har ret , skal vi vre enige om , at denne ammunition ikke m anvendes , at alt , hvad der str i forbindelse med den , skal opklares .
Et moratorium for denne ammunition er vel det mindste , vi skal vedtage i dag .
Men derudover skal vi ogs drage omsorg for de mennesker , som bor i regionerne , for deres og deres brns sundhed !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , i morges s jeg p tysk fjernsyn en film , der blev lavet til den amerikanske hr fr Golfkrigen .
I filmen blev der rent ud sagt , at det er farligt , nr stoffer , som udledes ved forbrnding af forarmet uran , kommer i kroppen .
Man vidste alts fr Golfkrigen , hvilke risici der var knyttet til brugen .
Vidste de allierede det fr balkankrigen og fr interventionen , som jeg i vrigt ikke anfgter i denne forbindelse ?
Var regeringerne og soldaterne klar over det ?
Hvorfor blev soldaterne ikke advaret p tilsvarende mde ?
Hvorfor siger De i dag , at Alliancen ikke har beviser p risikoen ?
Folk er blevet syge , efter at de var p Balkan , ligesom efter Golfkrigen .
Der er ingen , der ved , hvor mange der bliver syge i de omrder .
Hvem giver dem et trovrdigt svar i morgen ?
Forbuddet imod brugen er den eneste foranstaltning , som kan genoprette tilliden .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , de beviser , der kommer fra Bosnien , peger navnlig klart p en massiv forgelse af krftforekomsten de steder , hvor der fandt bombninger sted under balkankrigen , og hvor der blev anvendt ammunition fremstillet af forarmet uran .
Man er nu af den opfattelse , at denne ammunition blev brugt af de bombefly , der udfrte angreb p Sarajevos forstder og andre steder under balkankrigen .
<P>
Balkans folk har ret til fuldstndige og utvetydige svar med hensyn til de krftfremkaldende virkninger af de granater af forarmet uran , der blev brugt under krigen .
Europa-Parlamentet og Den Europiske Union br og m vre meget ihrdige , nr det glder om at finde fuldstndige svar p disse meget vigtige folkesundheds- og menneskerettighedssprgsml .
<P>
Hvad angr et andet , men beslgtet anliggende , blev jeg meget foruroliget ved at lse , at granater af forarmet uran er blevet affyret i Det Irske Hav af det britiske forsvarsministeriums styrker ved Solway Firth mellem England og Skotland og ogs p et skydeanlg ved den cumbriske kyst blot syv mil fra et britisk atomkraftvrk .
Denne forarmede uran er blevet brugt i Cumbria helt op til 1995 , og man mener , at hele 1.400 granater af forarmet uran er blevet affyret i Solway Firth , som er en vig i Det Irske Hav .
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentet for Leinster , som ligger ved Det Irske Hav , er jeg dybt foruroliget over disse afslringer .
Jeg krver , at den britiske regering kommer med en fuld udtalelse i denne sag .
Jeg vil vide , om der er nogen konsekvenser for folkesundheden af brugen af granater af forarmet uran p det sted , som jeg har nvnt her i dag .
Det er op til den britiske regering at fremkomme med en udtalelse om disse sprgsml .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , sagen med uranprojektiler er et nyt kapitel i den afskyelige krig , De har frt mod Serbien .
Stillet over for skandalen , taler De , hr . Solana , med to rs forsinkelse om gennemsigtighedsprincippet .
Anser De os for tber ?
Tror De , at USA vil lade det ske , nr det har taget 40 r at f lov at se de film og dokumenter fra samt ofrene for de forsg med mennesker , de foretog med deres egne soldater p de fartjer , der havde vret udsat for strling efter prvesprngningerne p Bikini-erne ?
<P>
Det , vi under alle omstndigheder ved , er , at De har ladt hnt om det forsigtighedsprincip , vi fr tudet rerne fulde af her i Parlamentet .
Vi ved dog , som kommissr Wallstrm sagde for lidt siden , at smilet fra Deres talsmand , hr . Shed , dkkede over brugen af disse sprngstoffer .
Vi ved ogs , at antallet af leukmitilflde hos soldaterne er unormalt hjt .
Hvis rsagssammenhngen blev fastslet , ville De vre ansvarlig for en krigsforbrydelse , for man har kun talt om militrpersonerne , som om uran kunne skelne dem fra civilbefolkningen .
<P>
Helt rligt , mine kre kolleger , hvis De nsker at kende sandheden , m De selv forsge at finde den . Forvent ikke , at den hr .
Solana , som er hjtstende FUSP-reprsentant , fordmmer den hr .
Solana , som er tidligere generalsekretr for NATO .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal">
Hr. formand , vi drfter i dag et yderst vigtigt emne , som man burde bruge lang tid og mange overvejelser p , og det gr vi i vrigt p baggrund af et flelsesbetonet engagement , der ikke passer srlig godt sammen med den politik , vi skal fre her , eftersom vi ikke er teknikere .
<P>
Jeg er lidt i tvivl , nr det glder forsigtighedsprincippet , som et par af vores kolleger var inde p for lidt siden . Selv om vi har et problem med kogalskab , tror jeg nemlig ikke , at man nogensinde ville drmme om sige , at vi ikke skal spise nogen form for kd , selv om vi ikke har nogen konkrete videnskabelige resultater .
<P>
Sdan som kommissren sagde fr - og jeg er helt enig med hende - er det ndvendigt at undersge , hvordan miljsituationen var i omrdet fr , men vi skal naturligvis ogs foretage en grundig undersgelse af rsagssammenhngen mellem det anvendte udstyr - nemlig vbnene - og de helbredsmssige konsekvenser .
Jeg vil i vrigt minde om , at forarmet uran bruges p mange andre civile omrder , som vi s afgjort br vre meget opmrksomme p .
<P>
Vi skal ogs passe p risikoen for , at medlemsstaterne og de , som medlemsstaterne sender ud i omrdet , gr i panik som flge af nogle strke meningstilkendegivelser .
Jeg mener , at vi br undersge dette sprgsml meget nje og sl fast , at vi selvflgelig skal vre taknemmelige for det , som NATO har gjort og vil gre i fremtiden .
Vi er ikke enige i forslaget om et moratorium .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi drfter dette i dag , da vi nrer bekymring for disse mennesker .
Disse mennesker er soldaterne , vores soldater , som er der , men ogs civilbefolkningens millioner i Jugoslavien og i Kosovo .
Det drejer sig ikke om at konstatere her og nu , om krigen i Kosovo var berettiget eller ej .
Det ville vre en forkert diskussion .
Det drejer sig om - og her giver jeg den hjtstende reprsentant for FUSP fuldkommen ret - at undersge med absolut omhu og prcision , om der er en sammenhng mellem de forefaldne sygdomstilflde og de mngder af ammunition med forarmet uran , som blev nedkastet under krigen i Jugoslavien og i Kosovo , men ogs i Bosnien .
<P>
Hvis vi vil det , er vi ndt til at forpligte os til nogle vigtige principper , for at i det mindste vi som valgte reprsentanter for folkeslagene i Europa genvinder den trovrdighed , som Alliancen har mistet med sdanne og lignende tilflde .
I frste omgang skal der ivrksttes nje og uafhngige undersgelser af internationale eksperter ved hjlp af alle mulige videnskabelige metoder .
<P>
For det andet har vi brug for en ganske anden informationspolitik - og her takker jeg Rdet , Kommissionen og ikke mindst den hjtstende reprsentant for FUSP for den forpligtelse , som de har indget med hensyn til at stille samtlige informationer til rdighed for Parlamentet .
<P>
For det tredje og sidste skal vi straks forlange et moratorium for alle vben og ammunitionstyper af denne art , indtil de fuldstndige resultater af de undersgelser , som vi har ivrksat , foreligger , s vi ansvarsfuldt kan trffe vores afgrelser .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , det er alle politikeres mareridt at blive involveret i en debat mellem videnskabsmnd , hvor mange ser og nogle ikke ser en sammenhng mellem brugen af forarmet uran og det stigende antal dde .
Den politiske debat er p den mde ved at blive en videnskabelig debat .
Jeg mener , at vi skal holde politikernes opgave for je . Den er efter min mening tvedelt .
<P>
For det frste er den lokale befolkning Unionens ansvar .
Medlemsstaterne skal tage ansvaret for deres soldater .
Efter min mening er det Unionens ansvar at bekymre sig om den lokale befolkning i omrdet .
<P>
For det andet bestr ansvaret i , at vi ikke m g i den flde kun at give brugen af forarmet uran skylden .
Der kan ogs vre andre rsager til det stigende antal dde .
Jeg mener derfor , at der skal gennemfres en altomfattende undersgelse af alle afvigelser , som opstr i omrdet og i de nationale hre .
<P>
Endelig irriterer det mig grnselst , at hr . Solana og ogs flere kolleger ser en sammenhng og begr en fejl i forbindelse med forml og midler .
Sammenhngen mellem krigen og de anvendte midler . Jeg stttede en indgriben i krigen , men jeg er imod , at der lbes uansvarlige risici .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , man skal behandle sprgsmlet om giftigheden af granater af forarmet uran og flgerne heraf for de militrpersoner og civile , som har vret udsat for virkningerne heraf i Irak , Bosnien-Hercegovina og Kosovo , med forbehold og forsigtighed .
<P>
Forbeholdet er ndvendigt , som det er blevet sagt , for p trods af ivrksatte undersgelser har der ikke kunnet fastsls en forbindelse mellem brugen af disse vben og de tilflde af leukmi , der er blevet afslret efter disse operationer , men ogs , skal De vide , under den lange proces med at udvikle og afprve disse vben .
<P>
Slret skal selvflgelig lftes for usikkerheden .
Derfor kan vi kun glde os over , at der ivrksttes undersgelser p alle niveauer i staterne , NATO og EU .
Imidlertid m den meget rre p grund af de sidste ugers afslringer ikke f os ind p det skrplan , jeg kalder " den skve forsigtige udvikling " , p et tidspunkt , fru Roth-Berendt , hvor Unionen arbejder p at fastlgge de njagtige rammer for forsigtighedsprincippet for at undg ethvert misbrug af det .
<P>
I dag er de granater af forarmet uran , som er oplagret i de forskellige EU-lande , de vben , som er bedst til at trnge igennem panserkretjer , da den teknologiske udvikling af panserbekldninger gr brugen af hulladninger og granater af tungsten ineffektiv .
Det tager mange r at udvikle nye vben , skal De vide .
<P>
Kan man i al den tid ofre vores forsvar p grund af en ikke-bekrftet tvivl ?
Det mener jeg ikke .
Derfor stemmer jeg imod anmodningen om et stop for anvendelsen af disse vben i punkt 6 i kompromisbeslutningsforslaget , nr det sttes under afstemning her i Parlamentet .
<P>
Jeg m trods alt sige , at der en god ting ved denne drftelse . Det er , at den om ndvendigt viser , at man ikke skal drmme om en ren krig , hvilket jeg altid har betragtet ikke kun som en illusion , men som vrende falsk .
En krig vil altid vre beskidt , fordi formlet med den er at angribe menneskeliv .
Den kan kun opfattes som det mindste onde , nr alle andre midler til at klare eller forebygge overgreb p menneskets frihed og vrdighed er slet fejl . Ja , hr .
Solana , dette var tilfldet bde i Irak og Kosovo .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , der er to grupper , som vi har et srligt ansvar over for , nemlig de unge , der gjorde en prisvrdig indsats under militraktionerne i Bosnien og Kosovo - og naturligvis ogs deres prrende - og dem , som disse fredsmissioner gjaldt , nemlig befolkningerne p Balkan .
<P>
Den direkte eller indirekte rsagssammenhng mellem brugen af projektiler med forarmet uran og leukmitilfldene - som der bliver stadig flere af - er ganske vist endnu ikke blevet fastlagt med sikkerhed , selv om den er hjst sandsynlig , men disse tilflde eksisterer , og de er s udbredte , at der er grund til dyb bekymring .
Derfor er det fornuftigt , at man p en samordnet mde foretager alle de videnskabelige undersgelser , der er ndvendige for at kaste lys over denne type vbens helbredsmssige og miljmssige konsekvenser , men i mellemtiden er det ogs fornuftigt at anvende forsigtighedsprincippet , som aldrig har vret mere hensigtsmssigt end ved denne lejlighed , og derfor er moratoriet en uundvrlig foranstaltning , der br trffes snarest muligt .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet">
Hr. formand , kre kolleger , vi modtager hver dag , ja , nsten hver time nye informationer om mulige farer .
Derfor er det udmrket , at Parlamentet i dag beskftiger sig med dette sprgsml .
Jeg takker den hjtstende reprsentant , som har lovet os komplette informationer og gennemsigtighed .
Det er jo ogs noget nyt for os , at vi diskuterer sikkerheds- og forsvarspolitiske sprgsml p denne mde .
Det er netop den europiske sikkerheds- og forsvarspolitiks chance , at vi ikke str i medlemsstatskonstellationerne , hvor vi i sdanne sprgsml argumenterer regeringer mod oppositioner .
I Tyskland eksempelvis - ganske anderledes end her i Parlamentet - bagatelliserer den rd-grnne regering under sin forsvarsminister alle disse farer .
<P>
Vi som Europa-Parlament har en chance for at f saglige oplysninger og informationer , og dette er en meget god ting .
Hvad der er skadeligt - og det har ogs kendetegnet denne debat - er en forsinket gren op med Kosovo- eller Golfkrigen . Hr .
Wurtz , hvis De i denne forbindelse citerer chartret om grundlggende rettigheder og Europas hje principper , s er jeg ndt til at gre Dem opmrksom p , at i det jeblik , hvor det drejede sig om europiske grundlggende rettigheder , hvor det drejede sig om etniske udrensninger , om fordrivelse og terror p Balkan , holdt Deres politiske gruppering sig udenfor og svigtede .
Ogs det hrer med i en sdan debat .
<P>
Vi krver , at relevante informationer samles , og at de informationer , der foreligger i medlemsstaterne , sammenfattes p europisk plan med FN - med de faglige institutioner i De Forenede Nationer - og forelgges Parlamentet igen .
En voldelig konflikt str altid under det pbud at bevare ressourcernes proportionalitet .
Derfor har vi brug for informationerne og ogs for forskning vedrrende vbensystemer , som er mindre skadelige end det , som vi diskuterer i dag .
Her kan Europa-Parlamentet inden for rammerne af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik leve op til sit ansvar , hvis det yder konstruktive bidrag .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hjtstende reprsentant , det mandat , De havde til aktion i Jugoslavien , var ikke et mandat til at anvende vben , som menneskehedens samvittighed forkaster og fordmmer , og hvis potentielle giftighed , som den nu mles , var kendt af de militre ledere p davrende tidspunkt .
<P>
Hvis De nu , hvor sandheden er begyndt at komme for en dag , og mere vil flge , fler Dem foruroliget over dette , vil det at sge medskyldige her i Parlamentet , er jeg ked af at sige , vre bevis p fejhed og drlig smag .
<P>
Hr. formand , vi er bekymrede over resultaterne af disse bombardementer i Balkanomrdet , vi er bekymrede for de soldater , der deltog , og vi er bekymrede for indbyggerne i de omrder , der blev gjort til slagmarker , og derfor krver vi en omfattende undersgelse af miljet for at konstatere , om der eventuelt er sket en miljforringelse i hele Balkanomrdet .
Vores bekymring har net et omfang , som De slet ikke er i stand til at forestille Dem her , i hvert fald bekymringen hos offentligheden i mit land .
<P>
Det flles beslutningsforslag krver desuden et moratorium ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) ( Bifald )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , jeg har kun tre ting at sige , for der er allerede blevet sagt temmelig meget .
<P>
For det frste vil jeg sige til hr . Solana , at da vi og andre parlamentsmedlemmer i 1999 forsgte at f at vide , om der blev anvendt forarmet uran i Kosovo , blev sandheden forstligt holdt skjult , og fru Wallstrm - jeg sidder her med forhandlingsreferatet - sagde ordret i sit svar p en foresprgsel , at der endnu ikke foreligger nogen bekrftelse af , at der er blevet anvendt forarmet uran .
Det str i Parlamentets forhandlingsreferat .
<P>
For det andet er det forarmede uran et farligt og skadeligt materiale , navnlig nr det anvendes i missiler , fordi det fordamper ved kollisionen , der produceres uranoxyd , som omdannes til damp , der kan indndes , og uranoxyder er let oplselige og kan optages i vand og indg i fdekden .
Derfor - og De br vide , at der ikke findes nogen skadelig rsag , som ikke har skadelige flger , heller ikke selv om den indtages i sm doser - er det ndvendigt med en grundig epidemiologisk undersgelse bde i Golfen og i Bosnien og naturligvis ogs i Kosovo , selv om flgerne dr frst bliver synlige senere , hvis de kommer .
<P>
For det tredje accepterer vi jo , ligesom De , hr . Solana , at der er grund til at foretage en sdan undersgelse , s vi kan finde frem til sandheden , s br vi ikke lade forsigtighedsprincippet glde ?
Hvis jeg , eller en anden , fik at vide , at der skulle foretages en undersgelse , fordi mit hus var i fare for at falde sammen , mon jeg s ville blive inde i huset , mens undersgelsen stod p , eller ville jeg forlade det og afvente resultaterne ?
Dette er helt elementrt , og jeg tror ikke , at det forarmede uran er det eneste vben , NATO rder over , det har en hel bunke andre vben i sit vbenarsenal , som det sagtens kan anvende .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , vi har nu fra forskellige sider fet garantier for , at vi fremover skal praktisere benhed , hvad angr kommunikation og sagsbehandling .
Indtil i dag har denne benhed manglet .
Det er naturligt , at vi skal have information til at bygge vores arbejde p , men jeg tilslutter mig den opfattelse , som er blevet udtrykt her om gennemfrelsen af forsigtighedsprincippet .
Som nste punkt p dagsordenen har vi diskussionen om en beredskabsordning .
I den forbindelse skal der tages klart stilling til , hvordan vi skal forholde os til folkesundheden , selv om vi ikke kan fastsl en direkte forbindelse til leukmi .
Det er meget muligt , at andre skadelige virkninger , f.eks. angende drikkevand , vil dukke op p langt sigt .
Kan vi g ud fra , at nr vi gr noget godt ved at lse konflikter , forrsager vi samtidig en del fremtidig bekymring og usikkerhed for de civile ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg finder det ret s bizart at tale om forsigtighedsprincippet i relation til vben , der , nr alt kommer til alt , er fremstillet for at vre skadelige for ens helbred .
Problemet er naturligvis , at man blot skal nvne ordet " uran " , og man oplever et udbrud af noget , som kun kan beskrives som massehysteri .
<P>
Sygdommene og ddsfaldene m naturligvis undersges , og jeg bifalder de foranstaltninger , der er truffet af NATO-medlemsstaterne i den henseende , men vi m vurdere kendsgerningerne , og de kendsgerninger er meget klare lige nu .
Der er ikke nogen forbindelse mellem forarmet uran og sygdommene .
Hvis vi ser p den undersgelse , der er blevet foretaget af veteranerne fra Golfkrigen i USA , og sammenligner den med undersgelsen af kontrolgruppen , er der ingen forskel i ddelighedsprocenterne eller krftforekomsterne i de to grupper .
Vi m sikre , at vi arbejder p grundlag af videnskabelige kendsgerninger , og derfor er det ikke hensigtsmssigt at krve et stop lige nu , hvor der ikke er nogen videnskabeligt dokumenteret forbindelse mellem de to .
<P>
Der er mange andre sprgsml i forbindelse med balkankrigen , som vi br undersge , ssom ueksploderede klyngebomber og de miljmssige skader , som Kommissionen har skitseret , men lad os holde os til kendsgerningerne .
<SPEAKER ID=30 NAME="Solana">
Hr. formand , jeg vil allerfrst takke alle de medlemmer , der har fremkommet med indlg , for den mde , hvorp de har gjort det , og for den frimodighed , hvormed de har udtrykt sig , som tydeligt viser , at vi har et flles nske om , at denne situation afklares , for det , der uden nogen som helst tvivl br bekymre alle , er de mennesker , der er syge i jeblikket , og de , der kan blive syge og lide i fremtiden .
Derfor lover jeg igen at oplyse om alt , hvad jeg kan oplyse om .
Det , De ikke kan bede mig om , er , at jeg skal oplyse om noget , som jeg ikke er i stand til at oplyse om , eller som jeg ikke ved .
<P>
Vi taler om et emne , der p grund af dets beskaffenhed hrer ind under regeringernes ansvar , og derfor er vi afhngige af de oplysninger , som de enkelte regeringer giver os .
Som jeg sagde i mit frste indlg , er jeg i lbende kontakt med regeringerne og de organisationer , der arbejder med sagen , og jeg kan igen garantere Dem for , at Rdet og jeg selv vil viderebringe alle de oplysninger , vi rder over , og sikre gennemsigtighed .
Oplysninger , som vi ikke formelt rder over , kan vi vanskeligt give Dem indsigt i .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige , at vi , som nogle af Dem har nvnt , skal holde alle muligheder bne i de videnskabelige analyser .
Vi skal ikke fokusere p nogle givne parametre og glemme andre , som ogs kan have skadelig indvirkning p helbredet .
Derfor har det gldet mig at hre bde Kommissionen og nogle af medlemmerne give udtryk for benhed over for at analysere alt , hvad der kan have flger for miljet .
Jeg kan fortlle Dem , at jeg ogs er videnskabsmand af uddannelse og tillige fysiker .
Jeg vil ikke bringe mit - nu ringe - kendskab til det , jeg i sin tid vidste , p bane . Men jeg mener , at det er vigtigt , at vi tackler dette problem rationelt , og at vi venter , til vi har alle de tilgngelige oplysninger , fr vi drager konklusionerne .
Der er ingen , der skal vre i tvivl om , at alle lande og alle de internationale organisationer gr sig de strste anstrengelser for at finde en lsning p dette problem ved at indsamle de mest relevante oplysninger hurtigst muligt .
<P>
Der er blevet sagt mange interessante ting .
Jeg har noteret mig dem alle sammen , men jeg vil ikke kommentere dem enkeltvis , for der er ikke blevet stillet mange sprgsml .
Men jeg vil gerne kommentere nogle af de ting , der er blevet sagt , for at undg misforstelser .
Til reprsentanterne for Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance vil jeg bent og rligt sige , at de sendte mig en skrivelse , at jeg modtog den , og at jeg , som de ved , for jeg talte med dem , viderebragte den til alle Unionens regeringschefer og ministre .
Skrivelsen blev besvaret mundtligt , ikke skriftligt , men De ved , at regeringerne besluttede at fortstte ad den vej , de havde fulgt siden maj , hvor jeg modtog skrivelsen .
Derfor m De ikke tro , at den skrivelse , jeg modtog , ikke blev respekteret .
Den blev respekteret , men regeringerne havde truffet en beslutning om at handle p en anden mde end den , der var foreslet i skrivelsen .
Men De skal vide , at der altid har vret respekt om skrivelser fra et hvilket som helst medlem af Parlamentets politiske grupper .
<P>
Jeg vil fremkomme med to nsten personlige overvejelser .
For det frste skelner jeg udmrket mellem ml og midler .
Jeg nsker ikke at blive beskyldt for at forveksle ml og midler .
Jeg ved udmrket , hvad der er ml , og hvad der er midler , og jeg ved udmrket , at det vigtige er mlene , og at opnelsen af mlene afhnger meget af de midler , der anvendes .
Midlerne og kendskabet til dem ndres med tiden .
Nogle gange har man oplysninger , der siger , at et middel kan vre nyttigt , eller at det ikke lngere duer , og vi skal , nr vi gr os disse overvejelser , tage hjde for de oplysninger , der er til rdighed netop p det tidspunkt , hvor beslutningerne trffes .
Lad det derfor vre klart , at jeg ikke forveksler ml og midler .
Det har jeg aldrig gjort , og det vil jeg meget ndigt gre .
<P>
Jeg vil sige noget til den , der beskylder mig for at have anmodet om Parlamentets medvirken .
Nej , jeg anmoder overhovedet ikke om Parlamentets medvirken , hverken nu eller p noget andet tidspunkt .
De er reprsentanter for Den Europiske Unions folkelige vilje , og De er ansvarlige for Deres handlinger .
Det jeg har , og som jeg mener , at jeg skal dele med Dem , er de jeblikke , hvor vi har vret enige , for nogle r eller mneder siden .
Det er ikke at udnytte Parlamentet eller at gre det til en medsammensvoren .
Jeg gentager gang p gang , at jeg ptager mig hele mit ansvar , jeg har ptaget mig det hele mit liv , og det agter jeg at blive ved med , og jeg har ikke brug for at gre nogen til medsammensvoren .
Det , jeg har brug for , er at anmode Dem om at ptage Dem Deres ansvar .
Jeg ptager mig mit , og De br ptage Dem Deres .
Og det kan ikke ngtes , at de beslutninger , som blev vedtaget i Parlamentet , fik mig til at tnke .
Og da jeg var formand for Den Europiske Unions Ministerrd var Deres beslutninger vigtige for mig og ogs for Den Europiske Unions stats- og regeringschefer .
Det er ikke at gre nogen til medsammensvoren .
Det er at dele et ansvar som de ansvarlige europere , vi alle sammen er .
Vi skal vre i stand til at dele og til at st kollektivt til ansvar .
<P>
Det var det hele .
Jeg vil takke Dem og sige , at jeg kommer igen den 31. til en forhandling om Mellemsten , men at jeg ogs str til Deres rdighed under plenarmdet til fortsat at behandle dette emne , der er vigtigt , fordi vi stter s meget p spil . Vi stter vores trovrdighed p spil , og vi risikerer ogs at stte fremskridtene for Den Europiske Unions krisestyring p spil .
I den forbindelse , mine damer og herrer , har De altid sikkerhed for , at De kan regne med mig , i hvert fald med min gode vilje .
Med min viden er det mere tvivlsomt .
<SPEAKER ID=31 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne indlede med at sige tak til alle medlemmer af Europa-Parlamentet for deres udtalelser , for de har understreget behovet for at tage den frygt og uro alvorligt , som fles af alle dem , der lide af symptomer og sygdomme , samt behovet for at indsamle al tilgngelig information og ogs undersge de langsigtede sundhedsvirkninger .
<P>
Kommissionen vil , kan jeg forsikre Dem , gre alt , hvad der str i dens magt for at etablere et solidt videnskabeligt grundlag i relation til dette sprgsml , og vi vil naturligvis ogs samarbejde fuldt ud med andre nationale og internationale organer , der arbejder inden for dette omrde : NATO , UNEP , IAEA og Verdenssundhedsorganisationen .
<P>
Kommissionens bestrbelser vil blive integreret i vores videre sttteprogram p Balkan med hensyn til sundhed og milj , for vi m se p de samlede virkninger .
Vi bifalder ogs muligheden for at komme med tilbagemeldinger til Europa-Parlamentet om de fremskridt , vi gr med at etablere et solidt videnskabeligt grundlag om virkningerne af forarmet uran .
Vi vil gerne komme tilbage og aflgge rapport for Dem , og vi er naturligvis villige til at besvare eventuelle sprgsml , som De mtte nske at stille os .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , jeg vil blot benytte lejligheden til at bede kommissr Wallstrm og andre om at tale p deres respektive modersml i Europa-Parlamentet , hvilket i Wallstrms tilflde er svensk .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Eriksson , i medfr af chartret om grundlggende rettigheder er Den Europiske Union et frit land , og enhver kan selv afgre , hvilket sprog han vil tale .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg har lige siddet og kikket p teksten til forslaget til flles beslutning .
Jeg vil gerne ppege , at det navn , der er angivet til at tegne Den Liberale Gruppe , lord Bethell , er meget velkommen til at slutte sig til vores gruppe .
Jeg vil gerne have det frt til protokols , hvor glade vi er for at have et nyt medlem her i dag , der tegner sig p vores vegne .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Godt , vi vil inden afstemningen endeligt afgre , hr . Cox , hvilken gruppe lord Bethell nu tilhrer , og hvilken han ikke tilhrer .
<P>
Jeg meddeler Dem , at jeg i henhold til artikel 37 , stk . 2 , har modtaget syv beslutningsforslag samt et flles beslutningsforslag , som stttes af seks grupper .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Mske kunne vi blot f orden p dette punkt nu .
Lord Bethell er og bliver et fast medlem af gruppen af britiske konservative .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Hr . Van Orden , det kan jeg kun acceptere , hvis De har en skriftlig fuldmagt fra lord Bethell om , at De m afgive forklaringer for ham .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , nr vi nu taler om det flles beslutningsforslag om " Balkansyndromet " , vil jeg blot gre opmrksom p , at mit navn og navnet p min gruppe ved en fejltagelse er anfrt p dette flles beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Hr . Wurtz , jeg har udtrykkeligt sagt et flles beslutningsforslag , som stttes af seks grupper og ikke af syv .
Jeg er udmrket klar over , at Deres gruppe er flsom p dette punkt og specificerede det derfor udtrykkeligt !
<CHAPTER ID=2>
Oprettelse af en beredskabsordning
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0392 / 2000 ) af Newton Dunn for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om oprettelse af en beredskabsordning ( KOM ( 2000 ) 119 - C5-0272 / 2000 - 2000 / 0081 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=41 NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , dette forslag handler om penge til en jeblikkelig ikke-militr reaktion p kriser fra Unionens side .
Det er for dem , der forstr unionsslang , frste sjle og henhrer under Kommissionen .
Der er ikke tale om en militr , srlig udrykningsstyrke , som naturligvis henhrer under anden sjle og under Ministerrdet .
<P>
Men jeg er blevet anmodet , opsgt af lobbyister og spurgt om , hvordan jeg ville udnytte de soldater , tankvogne og fly , der hrer under Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Jeg er blevet spurgt , om vi vil bruge fldebaser p Cypern , og bedt om at holde et indlg ved en konference for canadiske soldater .
Jeg vil gerne gre det fuldstndigt klart , at dette ikke har noget at gre med den militre , srlige udrykningsstyrke . Dette er en finansiel ordning for Kommissionen , hvormed den kan reagere meget hurtigt p kriser .
<P>
Selv om Kommissionen vil anvende pengene s hurtigt som muligt , bevarer Parlamentet kontrollen som den ene halvdel af budgetmyndigheden .
Vi skal vedtage pengesprgsmlet , og vi ser frem til rapporterne fra Kommissionen om , hvordan den har anvendt pengene .
Vi forventer , at Kommissionen anvender pengene som reaktion p kriser ved at kbe medicin , anstte lger eller sygeplejersker , chartre fly til at transportere medicin , sygeplejersker eller politibetjente - hvad der end mtte vre ndvendigt - i den givne krise , hvor den end mtte finde sted - og ikke ndvendigvis i Europa .
<P>
Unionen er tidligere med rette blevet kritiseret for at vre for langsom i sin reaktion p kriser .
Vi har ikke haft held til at sende jeblikkelig hjlp , nr den helt klart var mest ndvendig , og dette forslag er en del af kommissr Pattens prisvrdige bestrbelser p at forbedre Unionens hjlpeprogram , som for at sige det mildt er noget vrre rod .
<P>
Jeg hber inderligt , at Parlamentet vil sttte det , og det vil jeg vende tilbage til .
Vi ville vre meget interesseret i at vide , hvornr kommissren vil svare p denne debat , for han vil vre i stand til at skitsere de typer situationer , som han mener , at pengene skal bruges til - selv om vi naturligvis selv ogs har nogle ider herom .
<P>
Jeg er af nogle kolleger , som har lst betnkningen , blevet spurgt om , hvorfor der er s mange ndringsforslag i den , nr det nu er s god en id .
Det oprindelige forslag fra Kommissionen stammer fra april sidste r , men derefter er intet sket .
Det forekommer at vre blevet blokeret af det franske formandskab uden nogen forklaring p , hvad der er sket .
S jeg stillede et sprgsml under sprgetiden , hvor jeg bad om en forklaring , og p mirakuls vis - men mske var der ikke nogen forbindelse - fandt det franske formandskab og Kommissionen sammen for at forhandle en fjernelse af blokeringen .
De fremsatte en alternativ tekst , men jeg er ked af at sige , at Rdet aldrig har haft den artighed at informere Parlamentet om den nye version af teksten .
S de mange ndringsforslag i min betnkning er et forsg p at ndre det oprindelige forslag og for os at kommentere den nye kompromistekst , som vi tilfldigvis fik fat i , selv om den ikke blev givet til os officielt .
<P>
Parlamentet har kun n behandling af dette , hvilket er et andet element , som der ikke blev rettet op p ved Nice-topmdet , i det demokratiske underskud .
Det burde naturligvis vre flles beslutningstagning , men det er det ikke .
Men vi er i stand til at true med at bruge vores ene behandling til at holde det tilbage - ligesom med den bermte isoglucosesag for nogle r siden - og hvis vi holder en udtalelse tilbage , kan intet yderligere ske .
S vi har en effektiv vetomulighed her .
<P>
Men heldigvis har udvalget i Parlamentet set meget omhyggeligt p dette forslag og er positivt indstillet over for det .
Heraf de mange ndringsforslag stillet af udvalget .
<P>
Endelig vil jeg ikke komme nrmere ind p ndringsforslagene . Det glder mig at kunne sige , at udvalget vedtog ndringsforslagene nsten enstemmigt med de britiske konservative som den eneste undtagelse .
De vil uden tvivl forklare , hvorfor dette var tilfldet .
Det var partiet , som jeg flte mig forpligtet til at opgive , fordi det er blevet fuldstndigt negativt over for Europa .
Jeg hber inderligt , at de , nr vi stemmer om dette forslag , endelig vil fle sig positive og give det deres helhjertede sttte .
<SPEAKER ID=42 NAME="Haug">
Hr. formand , kre kolleger , Budgetudvalget hilser den af Kommissionen foreslede beredskabsordning velkommen .
Vi sttter denne fllesskabsmekanisme , som skal stille ressourcer til rdighed for krisestyrings- og konfliktforebyggelsesaktioner - uden kamphandlinger .
Det kan kun vre rigtigt , at Den Europiske Union hjlper til med opretholdelse eller genoprettelse af den offentlige orden , med fremme af dialogen , med forsoning , med formidling og forebyggelse af menneskerettighedskrnkelser .
<P>
Alt dette kan dog kun virke , hvis beredskabsordningen ogs virkelig er i stand til at gribe ind hurtigt .
Derfor sttter vi udtrykkeligt det , som Kommissionen foreslr til implementeringen , nemlig komitologien , inklusive et rdgivende udvalg . Betoningen ligger p " rdgivende " .
<P>
Nu har Kommissionen jo i renes lb - med opbakning fra Europa-Parlamentet i vrigt - fulgt konceptet om skabelse af et egentligt flles marked . Det vil sige , at aktiviteter blev overfrt fra den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , alts fra den anden sjle , til flleskabssjlen .
Denne tendens fortsttes yderligere med det foreliggende forslag om beredskabsordningen .
S vidt , s godt .
Men de ndvendige ressourcer skal skaffes under udgiftsomrde IV i det finansielle overslag .
Hvor stramt det ser ud med vores finanser i udgiftsomrdet " udenrigspolitikker " , har alle parlamentsmedlemmer vidst i mindst to budgetprocedurer .
Hver gang havde vi p denne slagmark de strkeste opgr med Rdet om budgettet .
Man behver ikke profetiske evner for at kunne forudse noget lignende for dette r .
<P>
Derfor har vi ogs anmodet det korresponderende udvalg om at gre to ting , for det frste at opfordre Kommissionen og Rdet til at forklare deres hensigter i en flles beretning , frem for alt at forklare , hvordan ansvaret fordeles mellem dem , og hvordan de vil finansiere foranstaltningerne , og for det andet at indfje en betragtning i teksten , hvor det klart og tydeligt siges , at ressourcerne til beredskabsordningen skal finansieres inden for rammerne af udgiftsomrde IV .
Skulle det ikke vre muligt , kan man forudse en revision .
Desuden nsker vi , at Europa-Parlamentet hres i forbindelse med hver foranstaltning .
Ordfreren og det korresponderende udvalg har fulgt disse budgetpolitiske aspekter .
Vi takker dem mange gange for det !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , Kommissionen har en rkke befjelser , som har betydning for det civile bidrag for at opn kontrol med situationer , der er ved at blive ukontrollable .
De samme befjelser kan anvendes i stabiliseringsfasen efter en voldelig konflikt for at undg , at der p ny opstr problemer .
Det drejer sig i den forbindelse ud over det almindelige hjlpepersonale om monitorer , indsttelse af forvaltningsembedsmnd , undervisere og politi .
Det vedrrer projekter og beredskabspolitik med specifikt sigte p stabilisering af en bestemt region .
<P>
Vi bifalder gennemfrelsen af en politisk og organisatorisk sammenhng mellem alle disse civile midler gennem en beredskabsordning .
P den mde kan Unionens ansvar for den internationale retsorden i hjere grad end tidligere tage form .
Det giver desuden Kommissionen og den ansvarlige kommissr mulighed for klart at komme med egne initiativer og stille forslag p dette omrde .
<P>
Vekselvirkningen mellem ordfreren og Kommissionen har efter vores mening frt til et udmrket beslutningsforslag .
Man har isr undget at hndhve eller indfje overfldige strukturer , som sinker beslutningstagningen .
Ordfreren peger ganske rigtigt p den ndvendige finansiering af denne ordning og ndvendigheden af en veluddannet enhed for den finansielle ledelse og gennemfrelse .
<P>
P nogle f punkter foretrkker min gruppe kommissionsteksten frem for ordfrerens ndringsforslag .
Jeg mener f.eks. , at opremsningen af de eksempler og forml i artikel 1 , stk . 1 , som beredskabsordningen omfatter , er meget nyttig .
<P>
Betnkningen angiver Parlamentets klare engagement i politikken .
I betragtning af , at medlemsstaternes indsats ogs i fremtiden vil vre splittet , slr betnkningen ganske rigtigt til lyd for et informationsudvekslingssystem .
Mske er videregende koordination og styring ogs en mulighed p lngere sigt .
<P>
Vi lrer af vores fejl , men langsomt .
Bosnien-Hercegovina og Kosovo er vigtige eksempler , hvor der gik meget galt , og man langsomt lrte noget .
Beredskabsordningen er i den henseende et stort fremskridt .
Vi hber naturligvis , at den bliver anvendt s lidt som muligt , men det er et fromt nske .
Vi ved i politik , at det er godt at have denne mulighed sammen med den hurtigt disponible militre enhed , som hrer under hr . Solanas kompetence .
<P>
Vi mener , at det isr er Unionens civile muligheder , som vil vre vigtige ved freds- og ordenshndhvelsen i fremtiden , og det er naturligvis ogs det , vi vil .
Vi tilstrber ligesom alle andre at anvende civile midler frem for militre , men det skal ikke siges alt for hjt i disse kredse , i betragtning af den store tven i situationer , hvor det er ndvendigt ogs at anvende militre midler .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske hr . Newton Dunn , der fermt har frt os igennem betnkningen , frst i Udenrigsudvalget og nu i Parlamentet .
Som eksempel og bevis herp kan jeg fastsl , at der kun er stillet t ndringsforslag til hans betnkning under plenarmdet .
Vores gruppe sttter i vrigt det ndringsforslag .
<P>
Forslaget om oprettelse af en beredskabsordning , hvor der hurtigt kan stilles penge til disposition , stttes fuldt ud af min gruppe .
Det passer til vores udtrykkelige nske om frst at indstte civile midler ved truende konfliktsituationer .
Det er det andet konkrete skridt i den forbindelse efter formuleringen af kravet om en hurtigt disponibel politistyrke .
Vi afventer spndt et udarbejdet forslag om en totalpakke med skaldte hovedmlstninger p dette omrde .
<P>
Vi slr til lyd for balance mellem EU ' s indsats med hensyn til den civile og militre krisestyring .
EU skal vre i stand til at reagere hurtigt i ndsituationer med et bredt og godt tilpasset udvalg af midler .
Derfor foresls der enkle procedurer for beredskabsordningen .
Komitologien kan undgs ved at holde sig inden for fllesskabsrammen .
Det begrnser ganske vist teoretisk det antal lande , hvor midlet kan anvendes , men der er ingen praktiske problemer .
Hvor er EU ikke aktiv ?
<P>
Dr , hvor Kommissionen forsteligt nok formelt foreslr at anvende ordningen for at sikre implementeringen af EU-programmer , vil vi gerne have indfjet ordet EU-politik .
Det ger rkkevidden .
<P>
For ikke at hindre effektiviteten forslr vi , at der ikke faststtes finansielle grnser p forhnd eller medtages tidsfrister i forordningen .
Beredskabsordningen skal i sagens natur vre fleksibel .
<P>
Vi anmoder Kommissionen om i starten at evaluere meget og ofte og informere Parlamentet herom .
Vi er i den forbindelse meget interesserede i , hvordan ordningen forholder sig til ECHO-programmet .
Det vedrrer et nyt middel , og vi kan tage ved lre af dets brnesygdomme .
<P>
Endelig vil jeg gerne vide , om det i fremtiden er muligt med en diskussion med kommissren om eventuelle scenarier for anvendelsen , for vi taler nu teoretisk om midler , men i fremtiden skal vi endvidere behandle de praktiske anvendelser , og i den forbindelse er en scenariedebat efter min mening meget nskelig .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , verden forventer stadig mere af Europa , nr det gr galt et eller andet sted , og det er berettiget .
Vi disponerer over midlerne , organisationen og hensigten til at hjlpe i ndsituationer , og isr Afrika skal i den henseende ikke forvente meget af USA under Bush .
<P>
Derfor er jeg glad for Kommissionens forslag om at etablere en beredskabsordning ved siden af den militre enhed og som supplement til ECHO .
Denne nye mekanisme vil bestemt opfylde et behov s meget , at eftersprgslen hurtigt overstiger udbuddet af hjlp .
De disponible midler i r er en fornrmelse af beredskabsordningens serise udformning .
Selv om belbet fordobles eller tredobles i de efterflgende r , er det fortsat en vittighed i forhold til de mange aktioner , som kan omfattes af det nye koncept .
Det drejer sig om hurtige beslutninger , indgriben og finansiering .
Den imponerende liste over operationer fra den i vrigt udmrkede Newton Dunn-betnkning er derfor forholdsvis overraskende .
Heri nvnes en rkke meget vigtige opgaver , som faktisk ikke har uopsttelig karakter , ssom undervisning , overvgning af valg eller minerydning .
Kan kommissren tydeliggre , hvad der efter hans mening skal vre aktionsradiussen , ogs i lyset af de begrnsede finansielle muligheder ?
<P>
Udformningen af beredskabsordningen tiltaler mig . Det er en konstruktion i den frste sjle , som er omfattet af Kommissionens ansvar .
Det er meget vigtigt , at Parlamentet involveres fuldt ud . Informeres vi i tide om planlagte aktioner ?
Der tales meget om kompetenceproblemer og rivalitet mellem hr . Patten og hr .
Solana . En opgavefordeling militrt og civilt mellem regeringerne og Kommissionen er mulig , men kan i praksis give store problemer .
Kan kommissren berolige Parlamentet p det punkt ?
Europisk politik og militr og civil indgriben skal koordineres godt , det forventer verden endvidere ganske rigtigt af os .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , siden Amsterdam-traktatens tilblivelse har Unionen stolt erklret sig som fortaler for et brandmandskab i Europa til krisesituationer .
Problemet er blot , at det ikke engang har spande til at se vand med .
Med de srlige fonde til krisesituationer har man nu trods alt skaffet spandene , og det glder mig virkelig .
Jeg kunne dog ogs have nsket mig , at et brandvsen anskaffer sig brandslanger , og det er ogs blevet understreget af vores kollega , at denne fonds udstyr ikke dkker alle ndvendige behov , men brandslanger er skam dyre .
Den srlige fond er trods alt et fremskridt , og jeg m endnu en gang gre tydeligt opmrksom p , at den i og for sig er opbygget meget ensidigt , for den vedrrer alene foranstaltningerne bagefter .
Imidlertid er foranstaltningerne forinden , de prventive foranstaltninger , langt vigtigere !
Til det forml er politistyrker ikke tilstrkkelige , og derfor forventer vi ogs en finansiering af et europisk civilt fredskorps , sledes som Parlamentet har krvet det i sin beslutning fra 1999 , og jeg beder hr . Solana om at flge mere op p disse ting .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske hr . Newton Dunn med hans betnkning og med den imdekommenhed , hvormed udvalget har taget alle de forskellige forslag til sig .
Det initiativ , som Kommissionen har taget , er efter vores mening vigtigt .
Det skal imidlertid nvnes , at flertallet i vores gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , selv om der ikke er en samlet holdning til sprgsmlet - hvilket er forsteligt - gr ind for denne beredskabsordning .
Vi mener , at den er vigtig , at den skal vre en flles europisk politik , og at der skal lgges strre vgt p forebyggelse af konflikter som en europisk dimension af bidraget til fred .
<P>
Derfor havde vi nsket en bedre finansiering , mere koordinering for at styrke effektiviteten blandt de forskellige programmer , der kan tages i anvendelse , og ogs strre flles ansvar , hvad angr den senere - og desvrre nogle gange ndvendige - militre indgriben , som mske kan undgs , hvis de forudgende faser gennemfres .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , diskussionen om beredskabsordningen begynder efterhnden at trkke i langdrag .
Medlemsstaterne er stadigvk ikke enige om indholdet af denne mekanisme .
Efter forlydende vil det ogs tage nogen tid , inden der opns overensstemmelse , selv om det har meget begrnsede finansielle flger for medlemsstaterne .
De skal ikke ge deres bidrag til Unionens eksterne politik , men kun acceptere flytninger inden for de bestende budgetter .
Af de mjsommelige forhandlinger fremgr endnu en gang , at store idealer om EU ' s eksterne politik i praksis mislykkes p grund af de nationale medlemsstaters strke stilling .
<P>
Fjernelse af den geografiske begrnsning for EU-programmer m ikke medfre , at EU vilkrligt kan gribe ind overalt i verden .
Jeg er derfor glad for den konkretisering , som er sket med dette forslag i Udenrigsudvalgets betnkning .
Ved denne mekanisme drejer det sig udtrykkeligt om aktioner inden for rammerne af europiske programmer .
Mekanismen kan hjlpe dr , hvor gennemfrelsen af programmerne kommer i fare p grund af kriser .
<P>
Jeg er imidlertid ikke enig i betnkningens konklusioner p et andet punkt .
I modstning til ordfreren vil jeg fastholde krisekomiten i kommissionsforslaget .
P den mde undgs , at der ikke er tilstrkkelig sttte i medlemsstaterne til aktioner .
Endvidere srger vi for den ndvendige sammenhng mellem Unionens og medlemsstaternes aktioner .
Det er ikke uden betydning efter al den kritik , som Unionens eksterne indgriben har vret udsat for i de forlbne r .
<P>
Jeg er endvidere betnkelig ved de forslag , der stilles i bemrkningerne , om at ndre retsgrundlaget for denne forordning .
Artikel 308 er den eneste artikel , som forslaget kan baseres p .
Sprgsmlet er , om tilfjelse af artikel 179 fremmer mekanismens effektivitet .
Parlamentets medbestemmelse vil efter min mening virke undvendigt sinkende .
Bagefter skal vi dog kunne stille Kommissionen til ansvar for anvendelsen af mekanismen .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , forslaget om en forordning om oprettelse af en beredskabsordning hrer til dem , hvor hensigten helt igennem er gldelig , men hvor gennemfrelsen kunne sl fejl p grund af de bureaukratiske forhindringer og sknderier om kompetence og indflydelse .
Hidtil har Den Europiske Union som led i krisestyringsaktioner og konfliktlsning ikke spillet nogen srlig overbevisende rolle .
Grunden til det synes hverken at vre mangel p personelle eller finansielle ressourcer . Det er snarere et sprgsml om ledelse , planlgning og koordination af de forskellige ider og foranstaltninger .
Hensigtserklringen p dette omrde om i forbindelse med konfliktlsning og kriseintervention at blive mere aktiv skal dog fortolkes som et vigtigt skridt i den rigtige retning .
Hidtil har EU frst og fremmest med finansielle ressourcer delvis ydet en storartet indsats for at forbedre situationen i de kriseramte omrder .
Penge erstatter dog ikke altid den politiske hensigt og den politiske indflydelse .
Hvis EU gerne vil spille en strkere rolle i fremtiden , s hrer den politiske vilje til at blande sig mere i de relevante foranstaltninger med .
<P>
Jeg er her kun reprsentant for et lille land , men jeg kan dog forsikre Dem om , at netop strig med sin lange tradition for neutralitet og alliancefrihed har stor erfaring i politisk mgling og kriseintervention og tilsvarende accepteres af konfliktparterne .
Mske af den grund er netop dt et omrde , hvor man burde tage strre hensyn til de mindre EU-landes erfaringer .
Det drejer sig ikke s meget om enorme finansielle ressourcer og store opblste organisationer , det drejer sig ved kriseintervention og mglingsforsg i konflikter mest om den tillid , som modstanderne viser interventionstilbuddet .
Og prcis her har EU hidtil svigtet .
<P>
Vi har et imageproblem over for konfliktparterne p de mange krisearnesteder i denne verden .
Det lses ikke kun med nye afdelinger og finansplaner .
Det , som vi sledes stadig mangler , er en overbevisende hensigtserklring om at tage et strre ansvar internationalt i forbindelse med mgling og kriseintervention .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , jeg hber , at jeg har kommissrens opmrksomhed , da han lige nu str og taler med hr . Brok .
Gennem hele dette Parlaments embedsperiode har vi anmodet om , at Kommissionen indfrte en mere effektiv konomisk forvaltning og mere effektive administrative procedurer , sledes at den uopstteligt kan yde ekstern bistand og implementere sine programmer ssom mineaktion i tider med krise , eller nr der er liv p spil .
Det forekommer os , at dette var det underliggende motiv bag hr . Pattens forslag om den srlige beredskabsordning .
Jeg hber , at dette er tilfldet , og jeg vil bede kommissren om en forsikring om dette .
<P>
Det er en skam , at man har brugt udtrykket " rapid reaction facility " for noget , der , nr alt kommer til alt , burde vre et proceduresprgsml , et konomisk forvaltningsinstrument .
Det kan let forveksles med " rapid reaction force " . Det er blevet forvekslet i medierne , ja , og endog i Parlamentets egne nyheder fra mdeperioden i sidste uge .
Mske kunne Kommissionen for at skabe klarhed og undg forvekslinger ndre titlen til noget i retning af " urgent financing facility " .
<P>
Vi sttter princippet , som jeg har beskrevet det , men der synes at vre krbet et par uheldige elementer ind .
For det frste er det i stedet for at nvne ordningen inden for rammerne af FUSP og Kommissionens egne aktioner udadtil under frste sjle blevet placeret inden for rammerne af den flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
Nu har vi ved flere lejligheder udtrykt vores bekymring over EU ' s indblanding i militre sager , og vores forbehold er ikke blevet mindre af udviklingen i Nice .
Dette er et srskilt sprgsml .
Kommissionens finansieringsordning br ikke blandes sammen med disse forsvarssprgsml .
<P>
For det andet lber der en trd af politisk korrekthed gennem forslaget .
Jeg er f.eks. forblffet over , at bekmpelsen af knsdiskriminering ville falde ind under kategorien krisestyring , hvilket ville medfre anvendelsen af den srlige beredskabsordning .
<P>
For det tredje , hvilket er mere vigtigt for os , har ordfreren , hr . Newton Dunn , benyttet sig af lejligheden til at stille et ndringsforslag i forflgelsen af et af sine yndlingsemner , nemlig etableringen af en europisk offentlig sikkerhedsstyrke , med andre ord et europisk gendarmerie eller vbnet politi .
Dette er hovedrsagen til , at vi ikke kan acceptere denne betnkning .
<P>
Vi nsker ikke en europisk hr , og vi nsker helt bestemt ikke en europisk politistyrke .
Vi nsker , at Kommissionen skal udfre sin bistand udadtil med strre effektivitet , og vi bifalder foranstaltninger i denne henseende .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho">
Hr. formand , Europa-Parlamentet er altid get ind for at forge EU ' s evne til ikke-militr indgriben .
Vi glder os derfor over Rdets forslag , og vi sttter hr . Newton Dunns betnkning , der indeholder forslag , som forbedrer teksten .
Der er selvflgelig her tale om emner , der tilhrer den frste sjle .
Det er imidlertid velkendt , at der under den anden sjle er ved at blive oprettet en militr beredskabsordning til at tage sig af Petersberg-opgaver , opgaver , som skal lses i tredjelande , hvor ogs den ikke-militre beredskabsordning skal virke .
Men hvordan ? I hvilke situationer ?
Hvilket forhold skal der vre mellem dem ?
Hvordan skal de koordineres ?
Jeg tror , at dokumentet med fordel kunne have behandlet dette forhold .
Som medlem af Europa-Parlamentet vil jeg gerne vre med til at nedbryde de barrierer , der adskiller kompetenceomrderne fra hinanden , s der kan komme mere samarbejde p tvrs inden for EU .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Titford">
Hr. formand , mit parti anerkender fuldt ud , at der er behov for , at de udviklede lande stiller ressourcer til rdighed for internationale kriser , og at vores reaktion skal vre hurtig og effektiv .
I denne sammenhng ser Kommissionens forslag attraktivt ud , idet det tilvejebringer de mekanismer , der skal til for at have et beredskab til at klare krisesituationer .
<P>
Vi mener imidlertid , at de , for at vores bestrbelser skal vre hurtige og effektive , br vre planlagt , finansieret og gennemfrt p et sandt internationalt plan , hvor der gres brug af hele den fri verdens ressourcer og evner , herunder USA ' s tekniske kapacitet og gode vilje .
<P>
Mekanismerne til sikring af dette findes allerede i form af De Forenede Nationer og dets forskellige organer .
Selv om disse organer mtte vre ufuldkomne og altid mtte have behov for reformer , har de leveret gode ydelser og har lettet mangen en lidelse .
I fremtiden er mden til at sikre , at reaktionsevnen ges , fortsat at arbejde via disse organer og sikre , at ressourcerne anvendes klogt og effektivt .
Hvad Kommissionens forslag angr , er det ikke andet end at opfinde den dybe tallerken igen , nr Den Europiske Unions politiske ambitioner sttes forud for lidende menneskers behov .
<P>
Mennesker i krise har lige s stort behov for en europisk beredskabsordning , som en fisk har brug for en cykel .
Vi br opgive disse storslede planer og udvikle de eksisterende organer , som kan opvise bedre resultater , end EU nogensinde ville kunne .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Hume">
Hr. formand , nr vi drfter dette sprgsml , bifalder jeg strkt forslaget fra det svenske udenrigsministerium , som jeg frst har set her i dag , om en mlrettet handlingsplan til forebyggelse af konflikter , for , som jeg tidligere har sagt , br vi her i Den Europiske Union udsende en fredsfilosofi til konfliktomrder og ikke kun hre .
<P>
Den Europiske Union er det bedste eksempel i konfliktlsningens verdenshistorie , og det er noget , vi har en tendens til at glemme .
Se blot p det sidste rhundrede . Frste halvdel var prget af den vrste konflikt , som verden nogensinde har set : to verdenskrige med millioner af dde og drbte .
Og dog , hvem ville have kunnet forudse , at de samme folk i den anden halvdel af rhundredet ville g sammen i Den Europiske Union ?
<P>
Som jeg ved af egen erfaring , vil de principper , der ligger til grund for Den Europiske Union , lse konflikter hvor som helst , de bliver anvendt i verden .
Synes De derfor ikke , at det er et meget positivt og fornuftigt forslag , at Den Europiske Union fr en afdeling , der gr netop dette ?
Med andre ord br Kommissionen have en afdeling for fred og konfliktbilggelse , der kan drage ud til konfliktomrder p forhnd og anvende principperne for konfliktlsning og navnlig de principper , der ligger til grund for Den Europiske Union selv .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg er meget ked af her under debatten at have hrt parlamentsmedlemmer fra min egen region i Det Forenede Kongerige fra forskellige partier sige , at de vil stemme imod denne betnkning .
Det glder mig at sttte den srlige beredskabsordning , og det gr jeg som medlem af Parlamentets Udviklingsudvalg .
<P>
I den uge , hvor 600 mennesker l dde efter jordsklvet i El Salvador , m Den Europiske Union vre i stand til at skride hurtigere til vrks , sdan som det ikke lykkedes for os som reaktion p flgerne af orkanen i samme land tilbage i 1998 .
Jeg vil som afslutning p debatten bede kommissr Patten frst om at forsikre os om , at ordningen vil blive brugt som reaktion p kriser over hele verden til sttte for EU ' s udviklingsml og ikke kun i Europas eget bagland .
<P>
Kunne han for det andet fortlle os , hvordan han kan komme med et sdant lfte , nr Kommissionen r efter r foreslr finansieringsinterventioner i Central- og steuropa og i det tidligere Jugoslavien p bekostning af de budgetposter , der er afsat til udviklingslandene .
<P>
Vil han for det tredje ptage sig at redegre for et detaljeret operationelt forhold mellem den srlige beredskabsordning og finansieringen fra ECHO , ja , og forklare , hvorfor han ikke samtidig har fremsat forslag om at stte gang i vores humanitre bistand som del af det reformprogram , som han ved , vi sttter .
<P>
Kan han endelig fortlle os , at han er enig i vores tro p , at udvikling er den bedste form for konfliktforebyggelse , og at han forpligter sig til at styrke EU ' s udviklingsprogram for at undg behov for kriseindgreb i de kommende r .
<SPEAKER ID=55 NAME="Patten">
Hr. formand , det er mig en fornjelse at komme med min reaktion p hr . Newton Dunns fremragende betnkning om den srlige beredskabsordning .
Han er en ven og kollega .
Ja , vi var tidligere stammefller , inden han forhbentlig midlertidigt vandrede vk fra reservatet , men med mit kendskab til forfatteren er jeg ikke spor overrasket over , at dette er en s fremragende betnkning .
<P>
" The rapid reaction facility " , som den kaldes i betnkningen , har naturligvis nu fet betegnelsen " the rapid reaction mechanism " for at undg eventuelle forvekslinger med " the rapid reaction force " , som jeg - og lad mig gentage dette rettet til lsere af dele af pressen i det land , jeg kender bedst - overhovedet ikke har noget ansvar for .
Det er et negativt " nej " frem for et bekrftende " ja " blot til fordel for lserbrevsspalterne i The Daily Telegraph .
<P>
Jeg m sige , at jeg lyttede til indlgget fra min ven , hr . Van Orden .
Jeg fandt , at det var et godt eksempel p pindehuggeri .
Jeg m sige , at hans hovedindvending vist nok angik ndringsforslag 9 , og som jeg vil fortlle om lidt , er vi imod ndringsforslag 9 .
Men hvis der hersker nogen forvirring om arten af det , vi forsger at gre , m jeg sige , at det til dels skyldes det , som nogle af dem , der er enige med den rede herre , har sagt om disse forslag .
<P>
Hvis konservative medlemmer som min rede ven ikke kan g ind for dette , m jeg ikke helt retorisk stille sprgsmlet : Hvad i alverden vil de s nogensinde g ind for ?
Dengang jeg var formand for det parti , som den rede herre er medlem af , troede vi faktisk p det nyttige ved at forsge at stte fart i tilvejebringelsen af finansiel bistand .
Vi troede faktisk p det nyttige ved at forsge at overvinde bureaukratiet .
S jeg kunne godt lide at vide , hvad i alverden min rede ven og hans kolleger egentlig tror p i dag .
Jeg tror , at det ville vre nskvrdigt , at man ser lngere end blot til lserbrevsspalterne i The Daily Telegraph efter ens information om et vigtigt emne som dette .
<P>
Nu har jeg ansvaret for at sikre , at Kommissionen er i stand til at reagere hurtigt og effektivt i en krisesituation bde alene og , hvilket mske er mere sandsynligt , som del af en samlet EU-reaktion p kriser , herunder kriser , hvor EU ' s srlige udrykningsstyrke vil blive anvendt .
Den lre , vi har draget i de senere r , har vret meget klar .
Reaktion p kriser omfatter meget ofte anvendelsen af en lang rkke forskellige redskaber , der sommetider ogs omfatter militret , og som hyppigt omfatter politikker og programmer , som Kommissionen har ansvar for eller er involveret i , lige fra handelspolitik til humanitr bistand , fra tilvejebringelse af valgobservatrer til bistand i marken med toldmissioner , grnsestyring , bistand til uafhngige medier m.v .
<P>
Alt for ofte tidligere , tag bare Balkan som et eksempel , har vi simpelthen ikke vret i stand til at reagere med den effektivitet eller betimelighed , som udvikling i den virkelige verden krver .
Eller vi har mttet vade gennem en proceduremssig melasse i Bruxelles , som har fet embedsmndene til at g i st , hvor de burde have brugt alle krfter p at f arbejdet gjort ude i marken .
Det var , er jeg bange for , det indtryk , jeg fik , da jeg overtog dette job .
Vi forsger at rette op p disse mangler .
Svaghed afslres af virkelige begivenheder , ikke af teoretiske modeller .
<P>
Jeg har , siden jeg blev kommissr , rettet en stor del af min opmrksomhed mod at forsge at forbedre denne situation ude i marken .
Jeg tror , at vi er begyndt at gre fremskridt , som jeg mener , at vores reaktion p nylige begivenheder i Serbien har vist .
Dr var Kommissionen i den alt for usdvanlige situation at blive rost af de lokale myndigheder og af andre donorer for den hurtighed , hvormed vi var i stand til at agere .
Men det er stadig alt for sjldent , og at skaffe hjlp , hvor der er behov for den , hurtigt krver en stor indsats fra vores embedsmnd med at trnge igennem det bureaukratiske morads .
<P>
Vi skylder embedsmndene og ogs dem , vi forsger at hjlpe , at vi srger for at udstyre dem ordentligt , s de kan gre arbejdet .
Det er det , dette forslag om en srlig beredskabsmekanisme handler om .
Ligesom de bredere reformer , som vi er ved at indfre for vores eksterne bistandsprogrammer over hele verden , er det udformet for at sikre , at EU ' s hjlpeprogram begynder at f og fortjene et ry for fortrffelighed .
Den srlige beredskabsmekanisme vil gre det muligt for os meget hurtigt at aktivere og udbetale fllesskabsmidler som reaktion p kriser eller opstende kriser .
Det forslag til forordning , der er under drftelse i Rdet , afspejler de ndringsforslag , der er stillet af Parlamentet .
Vi nsker at srge for en maksimal fleksibilitet bde geografisk og bureaukratisk og klare os uden komplekse komitologiregler , f.eks. til fordel for en direkte tilvejebringelse af information til Rdet og Europa-Parlamentet , og s vidt muligt forenkle beslutningsprocessen .
<P>
Formlet vil vre , at den srlige beredskabsmekanisme bliver aktiveret til at kunne klare den indledende , afgrnsede periode af en krise i forventning om , at det regulre fllesskabsprogram , det vre sig Cards eller Tacis eller andre , kommer i gang .
Interventioner under mekanismen vil hver gang vre begrnsede i tid og med bevillinger p op til 12 millioner euro .
<P>
Lad mig , inden jeg konkret kommer ind p ndringsforslagene , svare p et par punkter , der er kommet frem under debatten .
<P>
Bde hr .
Newton Dunn og hr . Wiersma - som talte kort efter ham - foreslog , at jeg skulle give eksempler p , hvornr den srlige beredskabsmekanisme ville vre nyttig .
Nsten det frste problem , jeg blev stillet over for , da jeg blev kommissr , var , hvordan man hurtigt kunne levere olie til de demokratisk kontrollerede kommuner i Serbien .
Det lagde helt rligt et stort pres p vores administrative kreativitet at f det gjort .
Det lykkedes os rent faktisk at f det gjort p en mde , som jeg tror tilfredsstillede Revisionsretten , og som fik hjlpen ud til disse kommuner meget hurtigt .
Det eneste andet land , den eneste anden donor , som rent faktisk ogs deltog som flge af kompleksiteten af de opgaver , vi ptog os , var Norge , som jeg hylder srlig varmt , men det var et vanskeligt stykke arbejde . Det ville have vret nemmere , hvis vi havde haft denne mekanisme p plads til at gre det .
<P>
Jeg blev adspurgt om konfliktforebyggelse , og jeg er meget enig i det , den rede herre , min rede ven kunne jeg sige , selv om vi ikke er medlemmer af det samme parti , hr . Hume , havde at sige om dette , for han ved mere om konfliktforebyggelse end de fleste af os tilsammen .
Det vigtige ved konfliktforebyggelse er , at den skal vre hurtig og effektiv , og jeg gentager ordet " hurtig " .
<P>
Hr . Howitt udfordrede mig til at sige , om jeg mente , at udviklingsbistand er den bedste form for konfliktforebyggelse .
Det er da klart , at jeg gr det .
Fornuftigt anvendt udviklingsbistand er sammen med en geners og fornuftig holdning til handelsrelationerne mellem lande langt den mest effektive mde at klare konflikter p , og det er et argument , der meget flot blev fremsat den anden dag i en fremragende artikel i The Financial Times af Martin Wolf , der opsummerede resultaterne af en rkke akademiske undersgelser af konflikter i Afrika og andre samfund .
S naturligvis er jeg enig heri , men Kommissionen vil rent faktisk inden for de nste par mneder forelgge en meddelelse om konfliktforebyggelse , hvori vi vil forsge at samle nogle af de opfindsomme ider , der er ved at blive udviklet bde i Kommissionen og andetsteds med hensyn til konfliktforebyggelse , som i stadig hjere grad , eftersom vi er ndt til at tage os af den dunkle side af globaliseringen , er et vsentligt punkt p dagsordenen for udenrigs- og sikkerhedsministre .
<P>
Men om tilvejebringelse af bistand og tilvejebringelse af ressourcerne til at beskftige sig med konfliktforebyggelse vil jeg blot sige n ting .
Det er ikke et sprgsml om , at Kommissionen tmmer t budget og s gr videre til at finde penge andetsteds .
Kommissionen har kun de penge , som budgetmyndigheden bevilger til den , som Rdet og Parlamentet bevilger til den , og det er min mening , som jeg vil fremsige endnu en gang i Rdet ( almindelige anliggender ) p nste mandag , at Kommissionen alt for lnge har ladet andre slippe godt fra det uden at stte prioriteter og har stet tilbage med alt det politiske ubehag ved selv at skulle stte prioriteter .
Jeg mener , at vi br forpligte Parlamentet og ministrene meget mere i drftelser af forholdet mellem vores politiske prioriteter og vores udviklingsprioriteter og vores anvendelse af penge udadtil over hele verden , for hvis vi kun har et begrnset belb at anvende , som det vil vre tilfldet i en overskuelig fremtid , lige s lnge der er en finansminister , vil vi altid vre ndt til at trffe meget vanskelige valg mellem prioriteter , og ikke alle vil synes om disse valg .
<P>
Men jeg er enig i det , det rede medlem sagde om udviklingsbistand , og i hans synspunkt om , at den primrt br rettes mod fattigdomsbegrnsning .

<P>
Lad mig nu komme ind p de ndringsforslag , der er stillet af Parlamentet .
Af de 38 , der er stillet , kan Kommissionen godtage 34 , enten som de er eller med mindre ndringer .
Det er et ml for , hvor enige vi er i dette sprgsml .
<P>
Vi har problemer med fire ndringsforslag .
For det frste ndringsforslag 9 , hvis frste del taler om behovet for , at beredskabsordningen stttes med opstilling af ikke-militre hovedml .
Vi er tilfredse med denne formulering , men vi kan ikke g ind for den europiske offentlige sikkerhedsstyrke , der foresls i anden del af ndringsforslaget , hvilket helt klart er langt fra Kommissionens forslag .
Jeg hber , at min rede ven , hr . Van Orden , har taget dette til efterretning , og at jeg i det mindste kan slippe for det mareridt .
<P>
ndringsforslag 14 tilfjer en ny begrundelse om det finansielle rationale tal bag den budgetpost , der er etableret for ordningen , og dens budgettilvejebringelse . Dette ndringsforslag synes at udg fra en tidligere misforstelse af hele ordningen , som senere drftelser i Europa-Parlamentet har opklaret .
Det str nu meget klart , at der ikke er tale om at flytte aktiviteter eller budget fra FUSP eller at kapre muligheder under denne sjle over i en fllesskabsramme . Ordningen er fuldt ud et fllesskabsinstrument , og det glder ogs dens budgets oprindelse .
<P>
Vi kan ikke g ind for ndringsforslag 28 , for " Fllesskabet " er ikke budgetmyndigheden . Kun budgetmyndigheden har ret til at faststte de rlige finansielle bevillinger i budgettet .
<P>



Endelig ville Kommissionen ikke af sig selv have vret imod ndringsforslag 29 , men vi har i kompromisets nd accepteret det krav , der er fremsat af Rdet , om at begrnse operationers varighed i betragtning af den betydelige fleksibilitet , der er opnet i andre henseender .
<P>
Der er ikke her , og det er jeg sikker p , at de rede medlemmer vil se , egentlig tale om grundlggende forskelle . Det skyldes , at vi i alt vsentligt er enige om de samme ml , nemlig at vi vil forbedre vores prstation betydeligt og forbedre vores reaktion i forbindelse med kriser .
Det er , gentager jeg , hvad denne mekanisme drejer sig om .
Jeg bifalder i allerhjeste grad den sttte , som de fleste rede medlemmer hidtil i overvldende grad har udvist over for dette . Jeg hber meget inderligt , at de rede medlemmer vil give forslaget en god medfart i denne uge , for som Dem nsker jeg , at det bliver operationelt s hurtigt som muligt .
<P>
Dette handler om Den Europiske Unions trovrdighed og effektivitet over hele verden .
Hvis rede medlemmer ikke sttter dette , s gentager jeg , at kun Gud ved , hvad de mener , at Den Europiske Union er til for .
<P>
<CHAPTER ID=3>
Nordkorea
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er flgende mundtlige foresprgseler :
<P>
B5-0560 / 2000 af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til Rdet om Den Demokratiske Folkerepublik Korea ;
<P>
B5-0825 / 2000 af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til Kommissionen om Den Demokratiske Folkerepublik Korea .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , kre kolleger , lad mig sige nogle ord til den foresprgsel , som Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik har indleveret , i srdeleshed p grundlag af den viden , som vores kolleger Santer og andre har samlet p deres rejse til Nordkorea .
Jeg mener , at vi som Europisk Union har en vigtigere rolle at spille her end hidtil , og at vores politik ikke alene kan glde sttten af Kedo-programmet .
Det er sandelig beklageligt , at der ikke har vret en koordineret fremgangsmde over for Nordkorea i forbindelse med i mellemtiden otte medlemslandes optagelse af diplomatiske forbindelser med landet .
<P>
Det forlbne r var overordentlig interessant p den koreanske halv , og det frst og fremmest p grund af tilnrmelsespolitikken mellem Nord- og Sydkorea og den familieudveksling , som p denne mde er blevet mulig .
Men vi er ndt til at indse , at dette omrde fortsat er et potentielt kriseomrde af stor betydning . P den anden side er den politiske chance nu til stede for at n til en varig fredsaftale .
Derfor er det ndvendigt , at Den Europiske Union aktiveres p dette omrde som international aktr i en multipolr verden .
<P>
Her drejer det sig om at sttte en politik , som muliggr demokrati og menneskerettigheder i Nordkorea , og p dette grundlag yde et vsentligt bidrag til , at der finder en tiltagende forstelse mellem de to dele af Korea sted . Det har efter mdet mellem prsidenterne frt til , at man for frste gang igen diskuterer dette lands enhed .
<P>
Parallelt med en sdan politik skal der ogs vre mulighed for at f mere indgende viden om ernringssprgsml og sundhedssystemet i Nordkorea samt om , hvordan relevante hjlpeforanstaltninger kan integreres i et politisk koncept for at bidrage til en forbedring af situationen og mske ogs stte en ndvendig udvikling i gang , som bidrager til en fredslsning i denne region . For fredslsning i denne region er naturligvis ogs af betydning p verdensplan .
Nordkorea er som vbenleverandr en vigtig aktr i denne verden og i forbindelse med udviklingen af moderne massetilintetgrelsesvben og fremfringsmidler et land , som udmrket kunne vre i stand til at blive til stor fare for andre dele af det asiatiske kontinent og lngere vk .
<P>
Jeg mener , fru formand , at vi derfor er ndt til at opn forbedringer p sdanne omrder for at stte en stopper for vbenproliferationen og sledes bidrage til stabilitet i denne verden .
<P>
Jeg hber , at vores beslutningsforslag fr Deres sttte , og at Rdet og Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet kan n frem til en koordineret fremgangsmde for ogs i vores egen interesse at yde vores bidrag dr !
<SPEAKER ID=58 NAME="Danielsson">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , p det mde , der blev afholdt i Pyongyang den 25.-27. november sidste r inden for rammerne af den politiske dialog , fremhvede den europiske trojka hovedpunkterne i Den Europiske Unions retningslinjer for indsatsen over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea - retningslinjer , som var blevet godkendt af Rdet p mderne den 9. oktober og 20. november .
<P>
Lad mig kort nvne de tre vigtigste af disse retningslinjer .
For det frste drejer det sig om Unionens sttte til bestrbelserne p at opn varig fred mellem de to koreanske stater .
For det andet drejer det sig om , at det er vigtigt , at Den Demokratiske Folkerepublik Korea udviser ansvar , nr det glder ikke-spredning af kernevben og ballistiske missiler , samt stopper eksporten p missilomrdet .
For det tredje drejer det sig om overholdelsen af FN ' s Menneskerettighedserklring .
<P>
Hvad angr oprettelsen af diplomatiske forbindelser til Den Demokratiske Folkerepublik Korea , blev Rdet den 20. november sidste r enige om , at de interesserede parter skal forhandle indbyrdes og informere Rdet om indholdet af deres forhandlinger med Pyongyang .
<P>
Rdet har gentagne gange henstillet til , at Den Demokratiske Folkerepublik Korea opfylder sine forpligtelser fuldt ud i forbindelse med ikke-spredningsaftalen og stopper al produktion , testning og eksport af missiler og missilteknologi .
Unionen har ogs opfordret Den Demokratiske Folkerepublik Korea til at underskrive og ratificere traktaten om fuldstndigt forbud mod atomsprngninger .
Endvidere har Unionen meddelt Den Demokratiske Folkerepublik Korea , at den forventer at opn konkrete resultater i disse sprgsml .
<P>
Unionen har ved enhver kontakt til Den Demokratiske Folkerepublik Korea understreget sin store bekymring over de alvorlige krnkelser af menneskerettighederne , som foregr i landet , over antallet af politiske fanger , mangelen p national lovgivning og de koreanske myndigheders uvilje til at samarbejde med internationale menneskerettighedsorganisationer .
Der er blevet stillet krav om forbedringer p disse omrder .
<P>
Vi skal fortsat understrege betydningen af disse sprgsml .
Unionen bifalder Den Demokratiske Folkerepubliks beslutning om at genoptage sin rapportering i henhold til FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder i lbet af 2000 og hber , at landet nu vil kunne g ind i en nyttig og konstruktiv dialog med FN ' s Menneskerettighedskomit med udgangspunkt i sin egen rapport .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om foranstaltninger har Rdet opfordret Kommissionen til at starte en undersgelse af , hvilke tekniske sttteforanstaltninger der kan vedtages inden for de prioriterede omrder .
Rdet og Kommissionen vil hurtigst muligt undersge , hvilke foranstaltninger der kan ivrksttes for at bne det europiske marked for nordkoreanske produkter .
Der skal ivrksttes gennemfrlighedsundersgelser p de omrder , der regnes for at vre prioritetsomrder .
Den Europiske Union skal bestrbe sig p at udvide de politiske forhandlinger med Republikken Korea , og alle bestrbelser p at skabe dialog mellem de to koreanske stater har Unionens fulde sttte .
Det drejer sig ogs om at fastlgge omrderne for flles foranstaltninger , bl.a. i sprgsmlet om teknisk bistand og konomisk samarbejde med Den Demokratiske Folkerepublik Korea .
<SPEAKER ID=59 NAME="Patten">
Fru formand , jeg er meget glad for denne lejlighed til at sige et par ord om dette yderst vigtige emne .
Nylige begivenheder p Koreahalven er af stor interesse og for os alle i Europa og bidrager ogs til , at vi kan hjlpe med til at fremme forsoning p Koreahalven ved , som det var tilfldet , at hjlpe med til at bringe den nordkoreanske regering og det nordkoreanske samfund ind fra kulden .
Disse bestrbelser afspejler den udstrkning , hvori Europa har en global rolle at spille , og de svarer p en mde til den rolle , som Japan har spillet p Balkan - med at hjlpe med til at sttte stabiliteten dr .
Vi har p samme mde ansvar p andre kontinenter .
<P>
Man blev ved mderne i Rdet ( almindelige anliggender ) den 9. oktober og 20. november sidste r enige om en EU-tilgang til den nylige udvikling p Koreahalven .
Som jeg har nvnt , sigter denne tilgang p at sttte forsoningsprocessen mellem Nord- og Sydkorea for at skabe fred og stabilitet p Koreahalven .
Med denne tilgang som grundlag for Kommissionens foranstaltninger vil den opretholde og overvejer at ge sin bistand til Nordkorea .
Samlet har denne bistand i de sidste par r - sammen med bidraget til Koreahalvens energiudviklingsorganisation - belbet sig til omkring 275 millioner euro .
<P>
Eventuelle forgelser br imidlertid mles i forhold til tegn p fremskridt gjort af Den Demokratiske Folkerepublik Korea inden for omrder , der optager os srligt , og som jeg ved ogs optager medlemmer af Parlamentet .
F.eks. overholdelse af menneskerettighederne , ikke-spredningssprgsml , befolkningens adgang til bistand udefra , bedre betingelser for ngo ' erne - som var et punkt , jeg havde lejlighed til at fremhve over for Den Demokratiske Folkerepublik Koreas udenrigsminister i Bangkok sidste sommer - samt bning af Folkerepublikkens konomi og den strukturreform , der vil vre en ndvendig del heraf .
<P>
Denne tilgang er blevet fremlagt for de nordkoreanske myndigheder ved det nylige trojkamde for hjtstende embedsmnd , der fandt sted i Pyongyang i slutningen af november .
Jeg har forstet , at mine tjenestegrene holder Parlamentet fuldt ud orienteret om dette sprgsml .
Parlamentet har udvist en aktiv interesse i dette emne i nogen tid .
<P>
Den humanitre bistand og fdevarebistanden , der ydes til Den Demokratiske Folkerepublik Korea - og som siden 1993 har belbet sig til omkring 200 millioner euro - vil fortstte .
Et nyt fdevaresikkerhedsprogram for 2000 til et samlet belb af 20 millioner euro er lige blevet vedtaget af Kommissionen .
Jeg br pege p , at vi er get fra regulr fdevarehjlp til strukturel fdevarebistand og navnlig tilvejebringelse af input og teknisk bistand med henblik p at fremme landbrugsproduktionen .
Gennemfrelsen af humanitre projekter , der blev godkendt i 2000 , vil strkke sig helt til sommer i r .
<P>
Humanitr bistand - navnlig medicin , vand , sanitet og vintertj - vil efter planen fortstte p mere selektiv basis , men p et niveau , der gr det muligt at reagere p reelle humanitre behov .
Vi har ogs befjelse til at modsvare eventuelle yderligere fremskridt gjort af Folkerepublikken med yderligere bistand , navnlig hvad angr adgang til de mest srbare befolkninger og forbedring af arbejdsbetingelserne for ikke-statslige organisationer .
<P>
Herudover overvejer Kommissionen lige nu mulige foranstaltninger inden for omrderne teknisk bistand og handel , som gradvist kunne udvides , hvis Nordkorea gr fremskridt inden for de omrder , jeg har nvnt .
Som et frste skridt omfatter disse foranstaltninger en generel forgelse af Folkerepublikkens tekstilkvote med 60 % og 50 % for nogle f produktkategorier .
<P>
En studiegruppe vil snarligt blive udsendt for at vurdere behov og identificere omrder , hvor der kan gennemfres indledende tekniske bistandsprojekter .
Men de udgr helt bestemt et omrde , som jeg ved har vret af interesse for hr . Ford - og det er hele sprgsmlet om energiindustrierne i Nordkorea , som vil vre s vigtige for landets konomiske fremtid .
<P>
Hvad angr etableringen af diplomatiske relationer mellem Det Europiske Fllesskab og Den Demokratiske Folkerepublik Korea , overvejer Kommissionen en passende timing for et sdant skridt i tt samrd med medlemsstaterne .
<P>
Endelig har nobelprismodtageren , prsident Kim Dae Jung , typisk vret visionr i de bestrbelser , han har gjort for at fremme forsoning p halven .
Lige s klart har prsident Kim Dae Jung vret meget realistisk med hensyn til det , han kunne opn p kort sigt .
Jeg tror ikke , at han fremstter ekstravagante krav til tempoet og udviklingen .
<P>
Det er imidlertid vigtigt , at vi holder vores jne rettet mod horisonten og fortstter med at arbejde os hen imod den .
Vi br lade os inspirere af prsident Kim Dae Jung , der er en af de store statsmnd i vores tid .
Jeg hber , at Den Europiske Union med hans mod vil fortstte med at spille sin rolle med at sikre , at Koreahalven , regionen , ja , og verden nyder fred og velfrd .
Konsekvenserne , hvis vi fortsatte med at isolere Den Demokratiske Folkerepublik Korea , og hvis Den Demokratiske Folkerepublik Korea fortsat skulle vre rede til at vre isoleret , er for uhyggelige at tnke p .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Santer">
Fru formand , beslutningsforslaget om Nordkorea , som Parlamentet skal til at stemme om , har en fremtrdende politisk betydning .
Ikke kun slr Europa-Parlamentet sin holdning til den nordlige halvdel af den koreanske halv fast , men den har ogs fastlagt nye retningslinjer for denne holdning for alle EU-institutionerne .
Som formand for den ad hoc-delegation , hvis besg i Nordkorea dannede grundlag for udarbejdelsen af beslutningsforslaget , vil jeg gerne delagtiggre Dem i tre grundlggende betragtninger .
<P>
Den frste er indledningen til en ny ra i de bilaterale forbindelser mellem de to Koreaer , som prsident Kim Dae Jungs tilnrmelsespolitik , den skaldte sunshine policy , har markeret , og hvor han gav udtryk for en strk gestus ved det historiske besg i Pyongyang i juni 2000 .
Det er Europas pligt at sttte hele det koreanske folks og halvens politiske lederes bestrbelser for at opn stabilitet og varig fred i Korea .
Det er inden for denne ramme , at man skal se vores politik over for Korea , og aktionerne heri skal faststtes .
<P>
For det andet er Korea det sidste land i verden , som stadig er delt af en mur .
Efter Tyskland og Yemen aner Korea nu en mulighed for samarbejde for at overvinde den interne mur .
Europa skal p de to koreanske staters anmodning om at bist dem med at fastlgge nye konomiske og politiske forbindelser p halven tage denne udfordring op og vise koreanerne vejen til integration efter en lang og hrd tid med deling .
Den europiske model med gradvis oprettelse af et omrde uden grnser skal her bruges som eksempel .
Endnu en gang , det er EU ' s politiske ansvar at yde al mulig bistand til et Korea , som langsomt er ved at komme sig af sit historiske skisma .
<P>
Til sidst vil jeg srligt vedrrende Nordkorea sige , at konfrontationerne og isolationen skal forvises definitivt til fortiden .
De nordkoreanske ledere synes at vre klar til bning og dialog med Sydkorea , USA , Europa og Japan , og selv om man skal dmme dem endeligt p deres handlinger , er jeg overbevist om , at en europisk dialogpolitik med en struktureret og kritisk dialog vil bidrage betydeligt til en ndring i Den Demokratiske Folkerepublik Korea , som vil gavne hele verden .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Ford, Glyn">
Fru formand , m jeg sige , at vi har gjort et enormt fremskridt i de sidste tre r , hvad angr relationerne til Den Demokratiske Folkerepublik Korea .
Vi har nu haft tre interparlamentariske delegationsmder , og beslutningen opfordrer koreanerne til at komme her igen for at fortstte dialogen .
Vi har set Europa-Kommissionen g fra ikke at tale med nordkoreanerne til at have en reprsentant for ECHO i Pyongyang , og vi er nu get fra at have fem medlemsstater med diplomatiske relationer til , s vidt jeg forstr , 13 , som er i frd med at etablere diplomatiske relationer til Den Demokratiske Folkerepublik Korea .
<P>
Jeg ser ogs meget gerne , at Det Europiske Fllesskab etablerer diplomatiske relationer til Den Demokratiske Folkerepublik Korea .
Vi giver penge til Kedo-programmet , som hr . Patten har sagt , vi yder humanitr bistand og fdevarebistand og hber p at yde struktursttte til et samlet belb af 275 millioner euro .
Det er skrt at gre det uden at have evnen til at fre en politisk dialog .
Vi har brug for en dialog om menneskerettigheder , vi har brug for en dialog om vbensalg , og vi har brug for en dialog om konomisk udvikling .
<P>
Realiteten er den , at med Sovjetunionens fald og den manglende evne til at foretage overgangen fra tidligere tiders mnsterarbejdersvrindustri til de nye lette industrier samt en rkke naturkatastrofer befinder konomien sig i fuldstndig krise .
Observatrer anslr , at den deraf flgende fdevarekrise har frt til tre millioner nordkoreaneres eller en ud af otte indbyggeres alt for tidlige dd .
I dag er deres eneste eksportvare rmaterialer og militrt materiel .
<P>
Hvis vi kan finde frem til en lsning , kan vi hjlpe det nordkoreanske folk til at hjlpe sig selv med fdevarehjlp og bistand til at f fornyet gang i og genopbygge landbruget , minedriften og ikke-nukleare energiprojekter .
Og hvis vi gr en indsats for at fjerne den bydende ndvendighed at eksportere militrt materiel , s kan vi mske tvinge den nye Bush-regering til at genoverveje dens jensynligt blinde engagement i et nationalt missilforsvar med den trussel for verdensfreden og -stabiliteten , som dette medfrer .
Jeg vil gerne lyknske Republikken Koreas prsident Kim Dae Jung for hans engagement i solskinspolitikken , som vil muliggre en normalisering af relationerne mellem de to Koreaer , og hilser Kim Jong II ' s positive svar velkomment .
<P>
Dialog er vejen frem .
Europa br forflge dette og ikke kun , fordi det for nrvrende er Republikken Koreas politik , men fordi det er den rette vej at g .
Vores fordel er den , at vi ikke er Japan eller USA , og vi kan agere som oprigtige mglere i dette meget farlige omrde i verden .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski">
Fru formand , de forhbninger , som blev vakt p topmdet i juni mellem Nordkoreas Kim og Sydkoreas Kim , lader ikke til at blive til noget , og optimismen er ved at forsvinde .
Nordkorea har svrt ved at opfylde de f forpligtelser - der for det meste er symbolske - som det har indget p militromrdet , det er lnge om at genforene de familier , der blev splittet af krigen i 1950 ' erne , og det giver ikke tegn til , at Kim Jong II vil aflgge genvisit i Seoul , et besg , der skulle finde sted her i forret . Man ved endnu ikke , om og hvornr det finder sted .
<P>
Prsident Clintons beslutning om ikke at tage til Nordkorea - en rejse , han ellers gerne ville have foretaget som en historisk afslutning p sin prsidentperiode - risikerer nu at vre ensbetydende med en lang pause i landets bningsproces over for udlandet .
P trods af alt dette kan jeg mrke , at der er en spinkel optimisme , og som hr . Brok sagde for lidt siden , kan jeg se , at de europiske lande str i k for at anerkende Pyongyangs staliniske styre og lukker jnene for alt , hvad der sker i landet , og for de tragiske krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Derfor vil jeg gerne sige , at vi selvflgelig skal fremme forstelsen mellem Nord- og Sydkorea , og at vi selvflgelig skal hjlpe nordkoreanerne for at undg , at de dr af sult - sdan som hr . Ford sagde for lidt siden - men vi skal opstille nogle strenge betingelser for at sikre , at sttten gr til dem , der virkelig har brug for den , og ikke til et paranoidt og uforudsigeligt styre , som har for vane at bruge atomvben og missilier som afpresning for at sikre sin egen overlevelse .
<SPEAKER ID=63 NAME="Danielsson">
Fru formand , jeg vil gerne takke parlamentsmedlemmerne for de vrdifulde indlg , der har vret i disse vigtige forhandlinger om Unionens forbindelser til Den Demokratiske Folkerepublik Korea .
Lad mig blot komme med nogle korte afsluttende kommentarer .
<P>
Det er gldeligt , at man i Unionen nu er blevet enige om at fremme koordineringen af sprgsmlet om oprettelse af diplomatiske forbindelser til DPRK .
En del af Unionens medlemslande , heriblandt mit eget , har hele tiden haft diplomatiske forbindelser til DPRK , andre har for nylig bestemt sig for at oprette forbindelser , mens en tredje gruppe venter p at tage beslutning om at oprette forbindelser .
<P>
Jeg tror personligt , at diplomatisk tilstedevrelse har stor betydning .
For 20 r siden havde jeg selv lejlighed til at gre tjeneste i Pyongyang , og jeg ved , hvad det vil sige at vre direkte konfronteret med virkeligheden i dette land .
<P>
Jeg vil ogs erindre om den udtalelse , der kom fra Sydkoreas prsident Kim Dae Jung , da han besgte Stockholm i forbindelse med sin modtagelse af Nobels fredspris i Oslo .
Han appellerede dengang offentligt til Den Europiske Union om at engagere sig dybere i en lsning af konflikten p den koreanske halv .
Jeg synes , at vi skal tage hans appel alvorligt .
Vi br have et beredskab , sledes at vi , nr tiden er inde , ogs kan reagere p denne form for appel .
Det er vigtigt , at vi i Unionen er enige om , hvad vi skal gre , nr vi tager stilling til sdanne foranstaltninger .
Vi br vre enige om , hvorvidt der er en rimelig mulighed for fremskridt i vores handlinger , og det er selvflgelig ogs vigtigt , at forholdene i Den Demokratiske Folkerepublik Korea er sdan , at det er meningsfuldt at handle .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr. minister , jeg takker Dem .
<P>
Jeg kan meddele Dem , at jeg har modtaget et beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<P>
Jeg foreslr at afbryde mdet .
Vi genoptager det kl . 12 til afstemningen .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.45 og genoptaget kl .
12.00 ) <CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , vores gruppe har jo ikke godkendt Sjstedt-betnkningen i udvalget . Vi vil dog godkende den , hvis de to ndringsforslag 5 og 6 vedtages .
Vi har frt samtaler med de andre grupper . Hvad ndringsforslag 5 angr , ville - hrer jeg - ogs andre grupper vre i stand til at godkende ndringsforslaget , hvis der blev foretaget to sproglige ndringer .
Den frste vedrrer kun oversttelsen fra tysk til engelsk .
I den tyske tekst str der " fordert eine berprfung der FFH-Richtlinie " . Det blev fejlagtigt oversat til engelsk med review .
Det skulle hedde examination . Det er alts kun en sproglig tilpasning .
<P>
Det andet ville ganske vist vre et mundtligt ndringsforslag .
Vi beder om at f erstattet ordet " Rechtssicherheit " i ndringsforslag 5 med ordet " Klarheit " . P engelsk skulle det tilsvarende heller ikke hedde legal certainty , men derimod clarification .
Jeg beder Dem om at tage dette mundtlige ndringsforslag til efterretning og bringe forslag 5 til afstemning med denne mundtlige ndring .
<SPEAKER ID=66 NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg er rede til at sttte de ndringer , der lige er blevet foreslet til ndringsforslag 5 , eftersom forslaget med disse ndringer bliver betydeligt bedre end den oprindelige version .
Jeg opfordrer alts parlamentsmedlemmerne til at godkende de mundtlige ndringer , som Liese fremlagde for PPE-DE-Gruppen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0379 / 2000 ) af Bowe for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om gennemfrelsen af Rdets direktiv 96 / 59 / EF om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler ( PCB / PCT ) ( 2000 / 2112 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0367 / 2000 ) af Cunha for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets afgrelse om faststtelse af de nrmere regler for tildeling af sttte til Guinea-Bissau p fiskeriomrdet ( 8263 / 2000 - C5-0361 / 2000 - 1998 / 0355 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0360 / 2000 ) af van den Bos for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Folkerepublikken Bangladesh ( 7595 / 1 / 1999 - KOM ( 1999 ) 155 - C5-0356 / 2000 - 1999 / 0086 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0392 / 2000 ) af Newton Dunn for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Rdets forordning om oprettelse af en beredskabsordning ( KOM ( 2000 ) 119 - C5-0272 / 2000 - 2000 / 0081 ( CNS ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=67 NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , jeg nsker at foresl en teknisk mundtlig ndring til ndringsforslag 28 .
Jeg beklager , at jeg ikke fik je p dette tekniske punkt i udvalget .
<P>
I ndringsforslag 28 str der for nrvrende : " Fllesskabet faststter hvert r et samlet loft for finansiering af foranstaltninger i medfr af denne forordning .
" Som kommissr Patten ppegede under debatten , er det ikke " Fllesskabet " , der faststter et loft for finansieringen , det er budgetmyndigheden .
Jeg vil gerne foresl , at vi sletter ordet " Fllesskabet " og i stedet indfjer ordet " budgetmyndigheden " , sledes at ndringsforslaget nu lyder som flger : " Budgetmyndigheden faststter hvert r et samlet loft for finansiering af foranstaltninger i medfr af denne forordning .
"
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0338 / 2000 ) af Oomen-Ruijten for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om grnsearbejderes situation i Den Europiske Union ( 2000 / 2010 ( INI ) )
<P>
Efter punkt 2
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Hr. formand , jeg vil gerne rette en mulig skrivefejl ved et mundtligt ndringsforslag .
Princippet om bopls- eller beskftigelsesland er bortfaldet fr ordet " princippet om beskftigelsesland " , men jeg kan naturligvis ikke trffe et valg for Kommissionen , for det skal den selv gre , men jeg vil gerne indfje " princippet om bopls- eller beskftigelsesland " to gange .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 6
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , der er indget en aftale med ordfreren fru Oomen-Ruijten i forbindelse med punkt 6 om at betragte ndringsforslag 2 , dette ndringsforslag 2 , som en tilfjelse til det oprindelige punkt .
Det betyder , at hvis ndringsforslag 2 vedtages , skal der endvidere stemmes om det oprindelige punkt .
<SPEAKER ID=70 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , i den henseende , at vi frst stemmer om ndringsforslag 2 og derefter om det oprindelige punkt 6 , fordi det er mere logisk .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 6
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg kunne godt tnke mig , at der i hvert fald stemmes om punktet .
<P>
Efter afstemningen om punkt 6
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , for klarhedens skyld er det , der stemmes om nu , at Kommissionen anmoder om at anbefale medlemsstaterne i deres bilaterale aftaler at henlede opmrksomheden p de komplikationer , som opstr , fordi skatten og de sociale sikkerhedssystemer ikke er tilpasset hinanden med hensyn til grnsearbejdere .
Det skal vre den oprindelige tekst .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0038 / 2001 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse om den tilfredsstillende gennemfrelse af miljdirektiver
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0357 / 2000 ) af Parish for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om situationen og fremtidsperspektiverne for unge landmnd i Den Europiske Union ( 2000 / 2011 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0365 / 2000 ) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om den flles fiskeripolitik i lyset af den konomiske globalisering ( 2000 / 2027 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0333 / 2000 ) af Gallagher for Fiskeriudvalget om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af fllesskabsordningen for fiskeri og akvakultur i perioden 1996-1998 ( KOM ( 2000 ) 15 - C5-0109 / 2000 - 2000 / 2069 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0332 / 2000 ) af Poignant for Fiskeriudvalget om Kommissionens beretning om de regionale mder arrangeret af Kommissionen i 1998-1999 vedrrende den flles fiskeripolitik efter 2002 ( KOM ( 2000 ) 14 - C5-0110 / 2000 - 2000 / 2070 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om forarmet uran i Bosnien og Kosovo
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Bethell">
Hr. formand , De nvnte , at jeg havde undertegnet det forslag p vegne af Den Liberale Gruppe .
Jeg vil gerne gre det helt klart , at dette er en fejltagelse , eller hvis det ikke er en fejltagelse , s i hvert fald en ondsindet practical joke fra Det Liberale Partis afdeling for beskidte trick .
<P>
Jeg er fdt konservativ , og jeg har fuldt tillid til , at jeg vil d konservativ .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Det var vi ikke i tvivl om .
Det er en fejl fra tjenestegrenenes side .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Haarder">
Hr. formand , jeg vil gerne gre det lige s klart , at selv om mit fornavn er Bertel , er jeg ikke blevet en lord .
<P>
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0037 / 2001 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forbindelserne mellem Den Europiske Union og Den Demokratiske Folkerepublik Korea
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER- Betnkning af Sjstedt ( A5-0387 / 2000 )
<SPEAKER ID=76 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi synes , at den betnkning om bevaring af naturtyper i Europa , som Jonas Sjstedt fra GUE / NGL-Gruppen har fremlagt , er srlig vigtig , isr for Frankrig . Dette land er faktisk et af de lande , hvor gennemfrelsen af " habitatdirektivet " , som er over otte r gammelt , og " fugledirektivet " , som er over 20 r gammelt - samt etableringen af Natura 2000-nettet - er blevet mest forsinket i en sdan grad , at de ligefrem er blevet draget i tvivl .
Men som tiden gr , og jo mere de ( halv ) naturlige levesteder bliver delagt , des svrere bliver det at bevare eller genoprette kosystemerne i deres mangfoldighed og rigdom .
<P>
Da de er langt fra at vre " marginale " , trnger bevaringen af og rigdommen i det mangfoldige plante- og dyreliv ( alts kosystemernes mangfoldighed ) sig p som et overordentligt vigtigt politisk sprgsml , da det har flger af globalt omfang for vores livsbetingelser ( herunder klimandringen ) .
Det drejer sig ikke om at oprette lokalbestemte " reservater " , hvor arterne kan vre beskyttet ligesom p et museum , men om at integrere disse bestrbelser i den samlede fllesskabspolitik og medlemsstaternes politik .
Gennemfrelsen af " habitatdirektivet " og " fugledirektivet " skal nu ske hurtigt , generelt og effektivt .
<SPEAKER ID=77 NAME="Maes og Staes">
Parlamentsmedlemmerne Nelly Maes og Bart Staes har stemt imod ndringsforslagene til " habitatdirektivet " fra ELDR-Gruppen og PPE-Gruppen .
Vi betragter disse ndringsforslag som et forsg p at udhule det bestende " habitatdirektiv " .
Parlamentsmedlemmerne peger p , at det bestende " habitatdirektiv " giver staten tilstrkkelige muligheder for at gribe ind dr , hvor gennemfrelsen af bestende projekter hindres af habitatbestemmelserne .
I artikel 6 , stk . 4 , i direktiv 92 / 43 / EF faststtes : " Hvis en plan eller projekter , p trods af virkningerne p lokaliteten vurderes negativt , alligevel skal gennemfres af bydende ndvendige hensyn til vsentlige samfundsinteresser , herunder af social eller konomisk art , fordi der ikke findes nogen alternativ lsning , trffer medlemsstaterne alle ndvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre , at den globale sammenhng i Natura 2000 beskyttes .
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om , hvilke kompensationsforanstaltninger der trffes .
" Parlamentsmedlemmerne har i mellemtiden anmodet Kommissionen om en liste over alle notifikationer , som Kommissionen har modtaget , siden direktivet trdte i kraft .
<SPEAKER ID=78 NAME="Savary">
Jeg er helt enig i " habitatdirektivet " og formlet hermed , som er beskyttelse af den bemrkelsesvrdige eller truede naturarv i EU ' s medlemsstater .
<P>
Denne naturarv og dens biologiske og genetiske mangfoldighed er de mest vrdifulde goder p jorden , og vi skal srge for , at de bliver beskyttet , reproduceret og videregivet til de kommende generationer .
<P>
Jeg har alligevel stemt mod Sjstedt-betnkningen af to vsentlige grunde .
Den frste er , at der i betnkningen indfres en uacceptabel afpresning mod EU-bevillingerne til medlemsstaterne ved gennem artikel 11 at gre dem betinget af , at " habitatdirektivet " overholdes i dets nuvrende form .
<P>
Hvis det kun havde drejet sig om at srge for , at EU-midlerne ikke anvendes til at finansiere projekter , der er delggende for disse bemrkelsesvrdige kosystemer , ville jeg have godtaget den og stemt for , men det er uantageligt og uden fortilflde , at man gr en EU-politik betinget af , at en anden politik overholdes , og at en miljmssig retningslinje f.eks. er afhngig af en samfundsmssig retningslinje .
<P>
Den anden grund er , at dette beslutningsforslag ikke beskriver begrebet " forstyrrelse " og dets retlige aspekter , hvor den uklarhed , dette medfrer , kan fre til , at der ved domstolene igen startes en jagtkrig , der frer til forbud mod folkelig og traditionel jagt , hvor " fugledirektivet " og medlemsstaternes subsidire ret tillader det .
<P>
Det er netop , fordi Unionen med vilje opretholder denne tvetydighed , at nogle lande har svrt ved at offentliggre deres Natura 2000-lister og for alvor og uden modstand fra deres egne landmnd at gennemfre " habitatdirektivet " , hvor alle er enige om at anerkende det dle i dets forml .
<P>
Betnkning af Cunha ( A5-0367 / 2000 )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i sommer var jeg p ferie i Guinea-Bissau , og som jeg har for vane , vekslede jeg et par ord med en ldre pensionist p stedet , eller rettere med en fisker fra Guinea-Bissau , der gerne ville have vret pensionist .
Eftersom han havde fet at vide , at jeg var leder af Pensionistpartiet i Italien , beklagede han sig til mig og sagde : " Jeg tager ud p havet for at fiske , jeg arbejder hver eneste gang , der er mulighed for det , og jeg ville gerne arbejde i mange dage , s jeg ogs kunne f pension .
Men desvrre kommer EU ' s fiskerfartjer og fisker i vores hav , og derfor kan jeg ikke arbejde nok til at f pension . Jeg fr heller ikke noget ud af EU ' s finansielle bidrag , for de ender hos Guinea-Bissaus regering , og den giver mig ikke noget som helst " .
<P>
Jeg stemte derfor for denne betnkning , men med forbehold for en fremtidig forbedring .
<SPEAKER ID=80 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Denne betnkning og ndringsforslagene hertil omhandler konomisk sttte til Guinea-Bissau p fiskeriomrdet .
Vi har stemt for disse af solidaritet med befolkningen og srlig fiskerne i dette land , men dog med en del forbehold .
<P>
Frst og fremmest fordi fiskeriaftalerne mellem Den Europiske Union og tredjelandene har til forml - det nvnes udtrykkeligt i nogle andre betnkninger - at skne EU ' s fiskeressourcer og flgelig ge fangsterne i andre landes have .
Dernst fordi man ikke ved , hvordan en sdan sttte vil blive anvendt , og njagtigt hvor den havner .
Desvrre er en for stor del af denne sttte for ofte rent faktisk ikke andet end en tilbagebetaling til de europiske selskaber , der investerer i disse lande .
P den anden side forgriber de lokale ledere sig ogs ofte p denne sttte .
<P>
P trods af alt dette er disse penge , der skulle hjlpe lokalbefolkningen , alligevel i sidste ende mindre drligt anvendt p stedet end de tilskud , der gives i Europa til arbejdsgiverne , som afskediger personale .
<P>
Betnkning af van den Bos ( A5-0360 / 2000 )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , efter at have tilbragt 14 dage i Guinea-Bissau sidste sommer rejste jeg videre til Bangladesh , hvor jeg ikke blev s lnge , da det ikke er noget srligt rigt land .
Ogs i Bangladesh snakkede jeg med en ldre mand , som vidste , at jeg var det italienske Pensionistpartis leder , og som derfor stillede mig dette sprgsml : " Hvad er pension for noget ?
" I Bangladesh er de desvrre s fattige , hr. formand , at de ikke engang ved , hvad ordet " pension " betyder .
Derfor sagde jeg flgende til mig selv : " Nr van den Bos ' betnkning bliver sat under afstemning , s husk at stemme for den , Fatuzzo , men husk ogs , at det ville vre en god id at kontrollere og holde je med , at den sttte , der ydes til Bangladeshs befolkning med denne aftale , ogs fr det forml at give nogle pensionister en pension fra staten . "
<SPEAKER ID=82 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Udvalget om Udvikling og Samarbejde glder sig over , at stigningen i eksporten til Bangladesh er tre gange s stor som dette lands hjemlige produktion .
Eksporten skyldes imidlertid s at sige udelukkende store selskaber i landet , hvoraf de fleste er fra Vesten .
<P>
Da det er sikkert , at disse selskaber beriger sig ved at udnytte underbetalte arbejdere i Bangladesh , herunder brn , kan Bangladesh ikke komme ud af underudviklingen eller den arbejdsomme befolkning slippe ud af fattigdommen .
<P>
Betnkningen opfordrer til at " ge den private sektors effektivitet og konkurrenceevne " p verdensmarkederne .
Det viser tydeligt til fordel for hvem , man nsker at fjerne " flaskehalse forrsaget af infrastrukturene " , srlig " infrastrukturene for transport og energi " , gre " det finansielle system mere effektivt " og tilvejebringe " et gennemskueligt og ansvarligt milj " , hvilket er en eufemisme for at protestere imod det , der i det omgivende forfald generer de vestlige investorer .
<P>
P disse betingelser har forslaget om at frigre EU-midler hovedsageligt til forml at udfylde statens mangler i Bangladesh og lade EU-institutionerne overtage udgifterne til de infrastrukturer , der er ndvendige for de store truster , sledes at de kan trkke strst mulig fortjeneste ud af en af de fattigste befolkninger p jorden .
<SPEAKER ID=83 NAME="Collins">
Jeg er glad for at kunne slutte mig til vores kolleger i Udviklingsudvalget og give min fulde sttte til Kommissionens forslag om en ny samarbejdsaftale med Bangladesh .
<P>
Denne nye aftale er et yderligere tegn p vores fortsatte nske om at styrke vores relationer til Bangladesh .
Jeg hber , at den vil holde dren ben , for at den bangladeshiske regering ogs intensiverer sine bestrbelser p at udvikle SAARC ' s potentiale som et yderligere middel til at f sat gang i konomien og skabe arbejdspladser i regionen .
<P>
Hr. van den Bos ' betnkning og Miranda-beslutningsforslaget skitserer klart de vsentligste karakteristika ved Bangladeshs konomi og de mange udfordringer , som regeringen , dens institutioner , politikere og folk str over for .
<P>
Bangladesh er et af de fattigste udviklingslande .
Nsten halvdelen af landets befolkning p 127 millioner indbyggere lever under fattigdomsgrnsen .
Det har levet med og str konstant over for farer for oversvmmelser og cykloner .
Til trods for dette er det lykkedes for det at vise en del forbedring i levestandarden over de sidste 25 r .
konomiske reformer i 90 ' erne har udvist betydelige resultater med en gennemsnitlig stigning i BNP p 4,8 % i perioden 1994-1999 .
<P>
Bangladesh er meget afhngigt af sttte udefra .
EU er en vsentlig yder af sttte - 17 % af alle midler .
EU er landets strste handelspartner .
I 1998 importerede vi 45 % af landets eksport .
Bangladesh har et handelsoverskud med EU .
Nsten en milliard euro har EU tilvejebragt siden 1976 til EU-finansierede projekter : Der blev bevilget 660 millioner euro til fdevarehjlp og humanitr bistand , og der blev bevilget 185 millioner euro til nedbringelse af fattigdommen og til landbruget .
<P>
Jeg sttter fuldt ud mlene i de EU-finansierede programmer om at hjlpe med til at ge indkomsterne og forbedre fdevaresikkerheden for de fattige , at hjlpe med til at forbedre meget fattige kvinders og brns adgang til folkesundhedstjenester af kvalitet og forbedre disse brns adgang til uddannelse .
Det er af grundlggende betydning for Bangladeshs fremtid .
<P>
Det gldede mig navnlig , at Bangladesh sluttede sig til ILO ' s program for afskaffelse af brnearbejde i 1984 , og at der er blevet registreret " betydelige fremskridt " siden da .
Jeg bifalder disse bestrbelser og ser frem til yderligere fremskridt i denne henseende .
Jeg nsker fuldt ud at bakke op om hovedmlene i aftalen , nemlig sttte til en bredygtig konomisk udvikling , navnlig hvad angr de fattigste i samfundet , kvinder og brn .
<P>
Udviklingsudvalgets forslag til beslutning understreger betydningen af de kommende parlamentsvalg i Bangladesh i november i r .
Den Europiske Union br reagere positivt over for de invitationer , den har modtaget bde fra regeringen og oppositionen om at sende valgobservatrer , som det var tilfldet ved parlamentsvalgene i 1996 og 1991 .
Jeg hber , at medlemmer af Europa-Parlamentet vil deltage i det team .
<P>
Betnkning af Newton Dunn ( A5-0392 / 2000 )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , jeg stemte ganske vist imod ndringsforslag 9 om at oprette en flles europisk sikkerhedsstyrke .
Alligevel stemte jeg for betnkningen i sin helhed , eftersom jeg synes , at det er godt , at Europa-Parlamentet endnu en gang slr fast , at EU br prioritere ikke-militre krisestyringsforanstaltninger .
Dette er en vigtig konstatering , som ikke kan gentages tilstrkkeligt .
<P>
P den baggrund kan jeg konstatere , at man i hvert fald i begrundelsen nvner Europa-Parlamentets enstemmige henstilling om at oprette et civilt fredskorps .
Jeg synes , at det er godt , at det bliver gentaget .
Heller ikke dette kan gentages tilstrkkeligt .
<P>
Desvrre valgte de tidligere formandslande Finland , Portugal og Frankrig at negligere Europa-Parlamentets enstemmige henstilling .
P den baggrund synes jeg , at det svenske formandskab nu har en indlysende mulighed for at tage et initiativ .
Jeg har flere gange haft lejlighed til at fremlgge dette direkte for udenrigsminister Lindh og statsminister Persson .
Men desvrre virker det , som om den svenske regering ikke rigtigt har forstet , hvad et civilt fredskorps indebrer , og faktisk tror , at andre foranstaltninger , der er blevet ivrksat , er det samme som et civilt fredskorps .
Det er beklageligt , at man ikke vil studere betnkningen ordentligt , og at man ikke respekterer Europa-Parlamentets standpunkt og under alle omstndigheder gr et eller andet .
<P>
Jeg hber , at dette er en misforstelse mellem mig og den svenske regering .
Der kan jo , p trods af at vi har diskuteret det mange gange , opst misforstelser .
Derfor vil jeg benytte lejligheden til endnu en gang at rette en opfordring til den svenske regering .
Nr Sverige nu har formandskabet , br vi , hvis vi mener det alvorligt , at EU ikke skal vre en militr supermagt uden en fredsfaktor , omgende srge for , at der bliver taget et initiativ i overensstemmelse med Europa-Parlamentets henstilling om et civilt fredskorps .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hvad er en beredskabsordning ?
Det spurgte jeg mig selv om , da jeg var p hospitalet for at blive lagt i gips . Her s jeg nogle lger , som slog p en patients kn med en lille hammer , hvorefter benet straks bevgede sig .
Men da jeg studerede de betnkninger , som vi skulle drfte her til morgen , blev jeg klar over , at beredskabsordningen tvrtimod er en vigtig finansiering og et vigtigt initiativ , der giver Europa mulighed for at foretage en hurtig og jeblikkelig intervention for at skabe fred de steder , hvor freden er i fare .
Det er en prisvrdig indsats , og derfor stemte jeg for , men jeg tror , at dette mske gr langt ud over det , vi efter min mening kan gre , eftersom vi endnu ikke har fet et gte forenet Europa .
<SPEAKER ID=86 NAME="Bonde, Krarup og Sandbk">
Vi har stemt for betnkningen , da hensigterne omkring ikke-militr krisestyring er rigtige .
Men samtidig understreger vi , at det i praksis er umuligt at udsondre den - nskelige - civile indsats fra den - uacceptable - militre indsats .
Desuden opfordrer vi til , at indsatserne gennemfres gennem internationale organisationer som FN , Europardet eller OSCE .
<SPEAKER ID=87 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Da en politimssig beredskabsstyrke ligesom krig er en fortsttelse af EU-politikken med andre midler , og da vi ikke har mere tillid til EU ' s politik end til medlemsstaternes politik , er vi imod enhver form for militr eller politimssig EU-intervention , uanset hvor det mtte vre .
<P>
I betnkningen fremhves eksemplet Balkan . Men en " uafhngig " europisk politimssig beredskabsstyrke ville ikke vre bedre end den , der findes under FN , det vil sige USA .
Den ville oven i kbet lokalt styrke de store europiske industrikoncerner , som har et godt je til markedet for genopbygning af det , NATO ' s bombardementer har delagt .
<P>
Hvad angr nsket om , at der ingen geografiske begrnsninger skal vre for beredskabsordningen , medfrer det tyveri p vegne af tidligere kolonimagter i Afrika eller andre steder , ligesom Frankrig har gjort for at beskytte diktatorer , som befolkningen ikke nskede , eller som Storbritannien gr for tiden i Sierra Leone .
<P>
Flgelig har vi stemt imod etableringen af beredskabsordningen , ligesom vi vil stemme imod ethvert budget , der vil blive afsat hertil .
<SPEAKER ID=88 NAME="Ducarme">
Man kan glde sig over , at Rdets forslag flger linjen i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Kln , Helsinki og Feira , hvor EU opfordres til at forbedre og anvende de midler , det har til rdighed til civil krisestyring , mere effektivt .
<P>
Unionen har stor erfaring og de ndvendige midler til s hurtigt som muligt at ivrkstte foranstaltninger ssom overvgning af valg , grnsekontrol samt uddannelse af politiet og levering af udstyr hertil .
Det er ndvendigt at vurdere disse muligheder , s meget desto mere som EU ikke har vret i stand til at reagere hurtigt nok , og finansieringsmekanismerne til lignende operationer ikke var smidige nok .
<P>
Europa-Kommissionen nsker ikke , at der skal vre geografiske begrnsninger for beredskabsordningen .
Den slr tvrtimod fast , at interventionerne skal vre af kort varighed .
Hvis begivenhederne krver en lngere intervention , vil det vre ndvendigt at anvende de midler , der for tiden er til rdighed , ssom temaprogrammerne .
<P>
Som eksempel kan nvnes , at beredskabsordningen inden for rammerne af Meda-programmet bl.a. vil kunne anvendes til at uddanne medarbejdere til immigrationsforvaltningen og samarbejdet til bekmpelse af terrorisme .
<SPEAKER ID=89 NAME="Korakas">
Forslaget til forordning om oprettelsen af en hurtig beredskabsordning er ganske enkelt en ramme for ikke-militre , men lige s imperialistiske , politisk-konomiske interventioner p jorden . Det , de herskende kredse i EU nsker , er en ordning til hurtig aktivering af de menneskelige og konomiske ressourcer , som kan gribe ind jeblikkeligt , ikke kun i tilflde af " kriser " ( og som tekstens ophavsmnd ogs gr opmrksom p : Hvilke elementer bestr begrebet " krise " af ?
) , men ogs hvis man blot er bekymret for , at de skaldte hjlpe- og samarbejdsprogrammer med disse lande er truet eller risikerer at blive pvirket . Ganske vist lgger de , der str bag teksten , ikke skjul p deres hensigter , nemlig at de foreslede foranstaltninger kan suppleres med den europiske offentlige sikkerhedsstyrke ( tydeligvis bevbnet ) , som skal " holde lov og orden " .
<P>
Det er i hvert fald karakteristisk , at Udvalget om Udenrigsanliggender viser sig at vre mere majesttisk end ... Kommissionen med de ndringsforslag , der fjerner loftet p 12 millioner euro for hver intervention , det rdgivende kriseudvalg og grnsen p ni mneder for hver intervention .
<P>
KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet vil ikke ophre med at fordmme denne EU-politik , hvis forml er at gre tredjelande politisk og konomisk afhngige og bremse den folkelige bevgelse .
<P>
Vi er ikke blot imod enhver form for imperialistisk hurtig - eller langsom - indsatsmekanisme , vi vil ogs af alle krfter bidrage til at danne en strk front bestende af alle befolkninger i disse lande imod enhver form for imperialistisk plan om at undertvinge dem og til at krve , at de fr den plads , de har fortjent , i en ny , retfrdig international fordeling .
<SPEAKER ID=90 NAME="Krivine og Vachetta">
- ( FR ) Ved at beslutte , at der skal skabes grundlag for en europisk hr , blev der p topmdet i Nice taget hul p et nyt kapitel i EU ' s historie .
I 20 r har EU forsgt at f en folkelig basis ved at hvde , at man vil skabe et socialt Europa .
Stillet over for nederlaget og efter krigen p Balkan har EU taget skeen i en anden hnd .
EU indrmmer helt rligt , at Unionens ml fremover er et magtfuldt Europa , som vil forsvare sine interesser overalt i verden .
EU bekendtgr bent sin imperialistiske karakter .
EU gr det i forstelse med USA inden for rammerne af NATO .
For fremtiden vil EU ved at koordinere sine diplomatiske og militre styrker forsge at optimere det , medlemsstaterne har gjort individuelt i hele det foregende rhundrede .
Alt dette skal ske under dkke af " bibeholdelse " eller " oprettelse " af freden og " humanitre foranstaltninger " .
<P>
Bde i og uden for NATO , hvor USA er dominerende , forsger EU at " slge " os sit projekt under dkke af " Europas uafhngighed " over for USA .
Vi har ikke brug for en euromilitarisme , for vi er lige s meget imod denne europiske hr , som vi har vret imod NATO-hren .
Den vsentligste flge heraf vil nemlig vre en drastisk forhjelse af militrbudgettet , som uundgeligt kommer til at g hnd i hnd med en get militrpropaganda .
Den vil forskyde den videnskabelige og teknologiske forskning til det militre omrde .
Den vil overfre en strre del af statens budget til virksomhederne p dette omrde , hvilket har til forml at skabe en europisk militrindustri ( EADS , Dassault , BAE ) , som er i stand til at gre USA mat .
Arbejderne har intet at vinde og alt at tabe i dette EU ' s " nye " kejserlige ml .
<SPEAKER ID=91 NAME="Nobilia">
Der er naturligvis ingen tvivl om , at det er hensigtsmssigt at oprette en beredskabsordning , og de tre EU-institutioner var i vrigt enige om dette .
Nr man ser bort fra enigheden om denne mlstning , er vi dog af den opfattelse , at der er visse punkter i Rdets forslag , som br understreges .
<P>
Det frste punkt er frst og fremmest et principielt punkt , nemlig at den pgldende beredskabsordning tilsyneladende fr nogle opgaver , der kun kan defineres som et internationalt politis opgaver .
Og det i en sdan grad , at ordfreren udtrykkeligt foreslr oprettelsen af et internationalt politi .
<P>
Hvis dette var tilfldet , kunne forslaget stadig behandles , men med et andet retsgrundlag og ikke mindst med et andet institutionssystem end det , der blev vedtaget p regeringernes topmde i Nice for nylig .
<P>
Vi mener i virkeligheden , at det endelige forml med beredskabsordningen rent faktisk er en hurtigere opnelse af nogle effektive fllesskabspolitikker og -programmer eller en fastholdelse af disses effektivitet .
<P>
Vi bliver desuden bestyrket i troen p , at vores frste indtryk er rigtigt , nr vi lser formuleringen af aktiveringsomrderne , som er skitseret for andre forml , men som alligevel ikke gr det muligt at f et praktisk kendskab til disse , der er tilstrkkeligt til - med forbehold for de interventionsomrder , der generelt er taget hjde for i fllesskabsforordningerne - at tydeliggre de omrder , der aktiverer beredskabsordningen , netop nr det glder kravet om hurtighed .
<P>
Det virker desuden paradoksalt , at man ikke ogs underretter regeringerne i de stater , hvor beredskabsordningen skal aktiveres , om den pgldende ordnings aktivering .
Den manglende underretning af staternes regeringer er i vrigt ogs mrkelig i betragtning af , at de er genstand for politikker og programmer i forbindelse med de tilflde , hvor freden skal bevares .
<P>
Endelig kunne vi klage over , at Europa-Parlamentet ikke informeres s ofte , selv nr der kun er tale om hringsproceduren . Vi hber , at nogle af omrderne i forbindelse med den kommende udvidelse vil falde ind under den flles beslutningsprocedure , og vi er under alle omstndigheder af den opfattelse , at nr det glder srlige tilflde af svel geografisk som politisk betydning , br Kommissionen ikke undlade at underrette Parlamentet med det samme .
<P>
P baggrund af disse betragtninger er vi enige i det revideringsarbejde , som ordfreren har foretaget , og vi stemmer derfor for betnkningen .
<SPEAKER ID=92 NAME="Van Orden">
I de sidste 18 mneder har de britiske konservative opfordret Kommissionen til at indfre en mere effektiv konomisk forvaltning og mere effektive administrative procedurer , sledes at den med uopsttelig virkning kan yde ekstern bistand og gennemfre programmer ssom mineaktion i en krisesituation , eller nr der er liv p spil .
De sttter forslag med disse ml for je og bifalder derfor Kommissionens forslag om en srlig beredskabsordning ( eller mekanisme ) til trods for dens forvirrende benvnelse og nogle undvendigt politisk korrekte elementer .
<P>
Deres grundlggende indvending er rettet mod de ndringsforslag , der sger at bruge dette forslag som et middel til at etablere en " europisk offentlig sikkerhedsstyrke " .
Dette koncept om en form for europisk gendarmerie har vidtrkkende implikationer og er ikke at finde i det forslag fra Kommissionen , der er under drftelse .
<P>
Vi ville vre parate til at sttte Kommissionens forslag , hvis det ikke indeholdt disse ndringsforslag ( 9 eller 39 ) , men vil afholde os fra at stemme , hvis de er med .
<P>
Betnkning af Oomen-Ruijten ( A5-0338 / 2000 )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som Pensionistpartiets leder kunne jeg ikke lade vre med at sige noget om denne betnkning , der fastlgger reguleringen af pensioner og sygesikring til grnsearbejdere og ikke-grnsearbejdere , som arbejder i en anden region end den , hvor de bor , og hvor de arbejder p andre tidspunkter i deres liv .
En pensionist fra grnsen mellem Italien og Schweiz , som alligevel er med i disse aftaler , stillede mig flgende sprgsml : " Er det rigtigt , at man har vedtaget en forhjelse af pensionen for dem , der arbejder i de andre EU-lande ?
" " Gid , det var s vel !
" , svarede jeg ham .
" Det ville jeg vre lykkelig for , og det ville du ogs , for du ville arbejde meget mere og meget bedre , hvis du arbejdede i de andre EU-lande .
Men jeg vil foresl det i forbindelse med stemmeforklaringen om Oomen-Ruijtens betnkning om dette emne . "
<SPEAKER ID=94 NAME="Andreasen, Busk, Haarder, Jensen og Riis-Jrgensen">
Venstre lgger vgt p , at hindringer for arbejdskraftens frie bevgelighed fjernes .
Derfor har vi bakket op om denne initiativbetnkning , der foreslr en strkere indsats mod de problemer , forskelle i social- og skattesystemer kan skabe .
Vi er dog ikke tilhngere af , at der skal fremlgges et direktiv , der forpligter medlemslandene til at evaluere virkningen for grnsearbejdere af ny lovgivning .
<SPEAKER ID=95 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Oomen-Ruijten om grnsearbejderes situation i Den Europiske Union .
Det har vi gjort , fordi denne betnkning peger p de mange alvorlige problemer , som grnsearbejdere str overfor .
En stor del af disse problemer kan lses , hvis Rdet udviser handlekraft .
Til trods for at det ikke lykkedes at indfre kvalificeret flertal p dette omrde p regeringskonferencen i Nice , vil vi med vores stemme i dag sende et kraftigt signal til Rdet og opfordre dem til at blive frdige med en gennemgende revision og forenkling af forordning 1408 .
<P>
Vi mener , at reglerne for koordinering skal vre enkle og lette at administrere , vi kan derfor ikke sttte et nyt direktiv , der fjer nye procedurer til forordning 1408 .
Vi har i forbindelse med debatten fremhvet , at vi ikke kan sttte betnkningens bemrkninger vedrrende skattefinansiering af sociale sikringsordninger .
Herudover vil vi understrege , at vi heller ikke finder , at man kan sammenligne sundhedsydelser som sygebehandling med almindelige tjenesteydelser , og at ansvaret for dette fortsat alene m tilkomme medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=96 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
- ( FR ) I denne betnkning stiller man sig hovedsageligt tilfreds med generelle betragtninger , men foreslr ingen konkrete beslutninger .
Selv hvor der foresls en positiv foranstaltning som " at udvide adgangen for familiemedlemmer , som er afhngige af grnsearbejdere , tidligere grnsearbejdere og af disse afhngige familiemedlemmer til tilskud og bistand under sundhedsforsorgen ... " , opfordres Rdet kun til " hurtigt og positivt at tage stilling " .
Selv om vi sttter denne opfordring , har vi undladt at stemme om betnkningen .
<P>
Arbejdstagerne i EU burde alle nyde godt af den samme sociale beskyttelse , der for hvert af elementerne heri ( social sikring , pension , familieunderstttelse ) skulle vre tilpasset efter det lands praksis , der er til strst fordel for arbejdstagerne .
<P>
Mens man afventer dette , burde grnsearbejderne selv og deres familier for at forbedre deres situation p hvert af disse omrder have valget mellem bopls- og beskftigelseslandet , alt efter hvad der er mest fordelagtigt for dem .
<SPEAKER ID=97 NAME="Grosch">
. ( DE ) At finde praktiske lsninger p de i alt 420.000 grnsearbejderes problemer vil sige at gre det indre marked og den dermed lovede frie bevgelighed for arbejdskraften hndgribelig og tydelig for borgerne .
Jeg glder mig derfor over , at fru Oomen-Ruijtens betnkning berrer en rkke af disse problemer og deres oprindelse og samtidig foreslr foranstaltninger , som gr disse uligheder mellem skatte- og socialsystemerne for de berrte udholdelige .
<P>
Uoverensstemmelserne mellem de enkelte staters lovbestemmelser og princippet om fri bevgelighed er frst og fremmest en flge af , at forordning 1408 / 71 ikke lngere er rimelig og p grund af de mange ndringer ikke mere kan yde de heraf berrte arbejdstagere retssikkerhed .
Direkte flger af denne utilstrkkelige koordinering er den ofte forfordelte situation , som grnsearbejderen befinder sig i , hvad angr sociale tillg , arbejdslshed , pension og sundhedsforsorg .
<P>
Srligt p det sidste omrde glder jeg mig over initiativerne fra aktrer i sundhedssektoren om at tilbyde " eksporterbare " tjenesteydelser , som tager hjde for grnsearbejderens specifikke situation .
Lige som i social- og sundhedssektoren er der opstet talrige juridiske usikkerhedsmomenter p skattelovgivningsomrdet , som ikke kan fjernes gennem de bilaterale beskatningsaftaler .
Dette skaber uligheder bde for grnsearbejderen og for de lokale myndigheder , som i overskuelig fremtid kun kan fjernes gennem en flles europisk koordinering af skattesystemerne .
<P>
Den af fru Oomen-Ruijten foreslede foranstaltning , nemlig gennem et direktiv at forpligte medlemsstaterne til ved ndringer af lovbestemmelserne p skatte- og socialomrdet at undersge konsekvenserne for grnsearbejderne og til at skaffe kompensationsordninger , kan derfor kun stttes .
Trods talrige udtalelser fra Europa-Parlamentet til fordel for en harmonisering af social- og skattelovgivningen og trods konkrete forslag fra Kommissionen om at modernisere og forenkle forordning 1408 / 71 er det ministrene i medlemsstaterne selv , som blokerer denne ndvendige reformproces i Ministerrdet og forhindrer virkeliggrelsen af det indre marked for personer .
<SPEAKER ID=98 NAME="Lulling">
. ( DE ) Betnkningen om grnsearbejdernes situation , som Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har forelagt os , udspringer sikkert af det beundringsvrdige nske om ikke at diskriminere grnsearbejderne , hvad deres ln- og arbejdsbetingelser og deres sociale sikkerhed angr , og at lse endnu bestende problemer p dette omrde .
Det vil vi alle .
<P>
Det er dog overdrevet at pst , som det str i denne betnknings begrundelse , at det indre marked , hvis brende princip er arbejdskraftens frie bevgelighed , udgr en absolut farce i grnsearbejdernes daglige liv .
Det svarer dog lige s lidt til kendsgerningerne som forskellige pstande i beslutningen , som ogs indeholder krav , som i hvert fald , hvad situationen for de 85.000 grnsearbejdere i Luxembourg angr , gr sig undige anstrengelser .
<P>
Det passer ganske enkelt ikke , at familiemedlemmer er udelukket fra forsorg og tilskud i arbejdslandet .
<P>
Naturligvis er der forskelle mellem de private og offentlige systemer . Det er ogs tilfldet for ikke-grnsearbejdere .
<P>
Naturligvis er der forskellige systemer p pensionsomrdet .
Det er ikke kun tilfldet fra medlemsstat til medlemsstat , men sgar inden for medlemsstaterne .
Jeg ville ogs f mere i pension , hvis jeg havde vret beskftiget i den offentlige sektor .
Men det er ikke noget grnsearbejderproblem .
<P>
Naturligvis er der alt efter medlemsstat forskelle , hvad angr opbygningen og bidragene samt pensionsaldersgrnserne .
De grnsearbejdere , som arbejder i Luxembourg , glder sig over disse forskelle , fordi vores pension er meget mere geners end i Belgien , Frankrig og Tyskland , hvorfra grnsearbejderne kommer .
<P>
Hvis elementer i den sociale sikkerhed finansieres over offentlige midler i Luxembourg , frer det dog ikke til uligheder , for grnsearbejderne har ret til de relevante tilskud , f.eks. hvad angr plejeforsikringsordninger , som sgar findes i Belgien og Frankrig .
<P>
I beslutningen klages over , at der i medlemsstaterne ikke bestr nogen entydig forskel mellem social bistand og socialsikring .
Men det er heller ikke tilfldet .
Social bistand er jo ikke noget rent grnsearbejderproblem , for grnsearbejdere er jo arbejdstagere , som ikke er henvist til social bistand .
<P>
Jeg forstr heller ikke , hvad udstationeringsperioden har at gre med grnsearbejdere .
For de arbejdstagere , som af deres arbejdsgiver for en tid er sendt til et andet medlemsland , er der jo et direktiv , som dog ikke passer p grnsearbejdere .
<P>
Og hvad angr de domme , som EF-domstolen har afsagt i retssagerne Kohl og Decker , er det klart , at medicinske tilskud kan krves af alle unionsborgere , alts ogs af grnsearbejdere , i en anden medlemsstat .
Ogs her gr betnkningen sig undige anstrengelser .
<P>
Jeg har lagt vgt p at tydeliggre dette her . For det er jo ikke frste gang , at Europa-Parlamentet i en betnkning om grnsearbejderne lancerer krav , som ikke er gennemtnkt .
Allerede i forbindelse med diskussionen af Van Lancker-betnkningen fra 1998 understregede jeg , at det er forkert at pst , at grnsearbejderne principielt bliver diskrimineret .
Dengang havde den belgiske socialdemokrat stillet det hrrejsende forslag at skabe en kompensationsfond for lntab til grnsearbejdere .
<P>
For grnsearbejdere er det vigtigt , at der ikke rokkes ved princippet om , at kildeskat og sociale bidrag skal betales i arbejdslandet .
Dette er forudstningen for , at grnsearbejdere kan nyde godt af alle sociale ydelser , som gives til de i arbejdslandet boende arbejdstagere og deres familiemedlemmer .
<P>
Sledes er det i Luxembourg , og sledes skal det vre overalt . Hverken mere eller mindre !
<P>
Beslutningsforslag om miljdirektiver ( B5-0038 / 2001 )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Isler Bguin">
- ( FR ) Selv om direktiverne om bevarelse af naturlige levesteder , fjernelse af pcb og pct og beskyttelse af vandet mod nitratforurening ikke er tilstrkkeligt gennemfrt i medlemsstaterne , betyder det p ingen mde , at disse direktiver er drlige , og at de skal ndres , som nogle medlemmer her i Parlamentet forsger at f os til at tro .
<P>
Disse direktiver lever fuldt ud op til nskerne fra EU-borgerne , som krver en strre hensyntagen til miljet og forlanger , at EU-instanserne mgler .
De talrige klager og andragender , som Udvalget for Andragender har modtaget over skader p miljet og misligholdelse af disse direktiver , vidner om disse forventninger .
<P>
Nr disse alligevel kun er delvis gennemfrt , skyldes det , at medlemsstaterne ikke kunne overskue konsekvenserne ved vedtagelsen .
De havde hverken medtaget de konomiske omkostninger eller de ofte grundlggende ndringer , som disse direktiver medfrer for deres politikker .
Dette glder bde for " habitatdirektivet " og " nitrat-direktivet " , som begge krver , at landbrugspolitikken og den fysiske planlgningspolitik , som begge er forurenende og delggende for de naturlige levesteder , skal tages op til fornyet overvejelse .
<P>
Gennemfrelsen af " habitatdirektivet " har til forml varigt at beskytte et europisk net af naturlige levesteder , som er biologisk bemrkelsesvrdige , og beskytte det mod fremtidig udnyttelse for at undg konflikter i forbindelse med anvendelse af dem og delggelse af de berrte miljer .
Disse forml er bestemt blevet drligt prsenteret i medlemsstaterne , hvilket har medfrt ofte meget hrde konflikter mellem ejerne og brugerne af berrte omrder .
Dr , hvor man er net frem til en reel enighed , har resultaterne imidlertid ikke ladet vente p sig , da " habitatdirektivet " netop gr det muligt at sttte en forvaltning , der respekterer naturarven ved at yde tilstrkkelig kompensation .
<P>
Dette " habitatdirektiv " er absolut nyskabende i forbindelse med fysisk planlgning og naturbeskyttelse , fordi det forener forvaltningen af bemrkelsesvrdige naturomrder og anvendelsen heraf , sledes at omrderne kan udnyttes bedre .
Derfor skal Den Europiske Union gre alt for at sttte gennemfrelsen af dette direktiv .
<P>
Den m under ingen omstndigheder give efter for bestemte gruppers interesser , som ville tilintetgre selve nden i direktivet .
<P>
Kommissionen , som er traktaternes vogter , skal p den ene side udvise stor bestemthed over for medlemsstaterne for at f dem til at gennemfre disse direktiver og p den anden side st fast over for forsg p at ndre disse direktiver , inden betydningen af dem har vist sig , isr p omrderne nitratforurening af vandet og beskyttelse og udnyttelse af bemrkelsesvrdige naturomrder .
<P>
Af disse grunde sttter De Grnne som helhed de fremlagte betnkninger , og isr Sjstedt-betnkningen , som vil bidrage til en bedre gennemfrelse af " habitatdirektivet " .
<P>
Vi har undladt at stemme , fordi vi mener , at forsgene i sidste jeblik p at delgge betnkningen ved at forsge at svkke " habitatdirektivet " og anmode om en ndring heraf ikke kan forenes med at overholde de direktiver , vi stemmer om .
<P>
Betnkning af Parish ( A5-0357 / 2000 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg vil bede Dem om at vre opmrksom et lille bitte stykke tid endnu - og det er jeg sikker p , at De vil vre - nr det glder denne stemmeforklaring om min jastemme til Parishs betnkning , der drejer sig om de unge landmnd .
Jeg vil gerne understrege vigtigheden af den mlk , som de unge landmnd producerer , og af sttten til dette produkt i dette vanskelige jeblik for landbruget .
Det minder mig om en film fra 1960 ' erne af den bermte italienske instruktr Federico Fellini , hvor hovedpersonen var skuespilleren Anita Ekberg , som optrdte p store reklameplakater og opfordrede alle de forbipasserende til at drikke mlk .
Kan De huske Anita Ekberg ? Hun var meget frodig , og derfor var hun den helt rigtige skuespiller til at opfordre italienerne til at drikke mlk .
Jeg ville gerne have , at man ogs i dag rettede en sdan appel til de europiske borgere , s landmndene kan f afsat deres mlk , som desvrre er truet af rygterne om , at der er kogalskab i mlken .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , det drejer sig i Parish-betnkningen om de unge landmnds fremtid i Den Europiske Union .
Igen krves nye sttteordninger , skaldt etableringssttte .
Jeg har forkastet betnkningen .
Betnkningen lader , som om alt er i orden .
Intet er dog i orden .
BSE stter sprgsmlstegn ved hele landbrugssystemet .
Vi betaler den ringe sum af nsten 100 milliarder D-mark rligt til landbruget .
Det er immervk halvdelen af det europiske budget .
Vi er s smt begyndt at sprge os selv : Hvad fr vi for den sum ? Svinepest , hormonkalve , dioxinhns og nu BSE-epidemien .
<P>
Vi vmmes s smt , tror jeg , ved denne fdekde , som vi producerer , mske ogs ved os selv !
I stedet for at fodre kvg med grs og korn fodrer vi det med huskattelig , burrotter og andre dyr , og jeg tror , at det netop er det punkt , som nu skal med i debatten .
Det er en logisk konsekvens af en vanvittig landbrugspolitik , at vores kost har udviklet sig til at vre det rene affald og affring , og denne landbrugspolitik skal nu med sikkerhed bringes til ophr p dette sted .
Vi er ndt til principielt at diskutere det , for at disse plankonomiske sttteudbetalinger ikke mere finder sted i fremtiden .
Prcis dt skal vi sige til de unge landmnd .
Det skal vi diskutere med de unge landmnd , de skal kunne klare sig p markedet uden sttteordninger .
Det har betnkningen p ingen mde til indhold . Derfor skal den forkastes !
<SPEAKER ID=101 NAME="Alavanos">
Betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter gr i en positiv retning .
Det er ndvendigt med strre konomisk bistand til unge landmnds etablering , og det br hindres , at de strmmer til byerne .
De unge landmnd kan vre den grundlggende lftestang , der kan genoplive forladte omrder , sm er , traditionelle samfund , som visner hen .
Det er vigtigt , at der via en udnyttelse af de nye teknologier ssom Internet skabes et nyt civiliseret , teknisk avanceret og etisk milj for deres arbejde , som ogs indeholder menneskelige dimensioner .
<P>
Et punkt , som ikke er med i Landbrugsudvalgets betnkning , men som er vigtigt , er , at der med udgangspunkt i de blindgyder , som opstod efter den overintensive drift , som frte til kogalskab , skabes muligheder for de unge landmnd , s de kan udvikle det alternative , biologisk bredygtige familiebrug .
<SPEAKER ID=102 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin">
Vi svenske socialdemokrater bifalder mange af de foranstaltninger , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter forslr for at forbedre situationen for unge landmnd .
<P>
Vi mener dog , at EU ' s landbrugssttte br reduceres kraftigt , og er derfor imod de krav om en forgelse af landbrugssttten , som fremfres i Parish-betnkningen i afsnit 7 , 11 og 14 .
<SPEAKER ID=103 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
- ( FR ) Vi gr ind for at hjlpe de unge landmnd uden penge , sledes at de kan klare de store etableringsudgifter ssom erhvervelse af landbrugsbedriften og kb af udstyr .
Vi har derfor stemt for denne betnkning trods vores forbehold , for der er ingen garanti for , at en stor del af denne sttte , ja , endog hele sttten , ikke gr til brnene af rige ejere af landbrugsbedrifter , og at de fattigste endnu en gang bliver ladt i stikken .
Vi protesterer p forhnd mod , at disse midler gr til brnene af rige ejere af landbrugsbedrifter .
<SPEAKER ID=104 NAME="Collins">
Jeg mener , at betnkningen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er meget afbalanceret og br hilses velkommen .
Som reprsentant for en landlig valgkreds er jeg kun alt for bevidst om de bekymringer , der udtrykkes af landmnd med hensyn til netop landbrugets fremtid i Irland .
Det synes utroligt , men det er sandt , at landmndene i Irland , hvor landbruget lnge har vret et af landets konomiske grundlag , nu begynder at spekulere p , om deres snner og dtre vil vre i stand til at fortstte familietraditionen .
<P>
Hr . Parishs betnkning kommer meget betimeligt , og undersgelsen om " Unge landmnds fremtid i Den Europiske Union " , der er foretaget af uafhngige konsulenter , og som blev rekvireret p hans foranledning i begyndelsen af sidste r , stter et meget ndvendigt fokus p hele sprgsmlet .
<P>
Unge landmnd udgr en vsentlig del af landbrugets fremtid .
De spiller en meget vigtig rolle i landsbyers og landsamfunds sociale liv , fremmer en lang rkke aktiviteter og deltager i det lokale foreningsliv .
Landmnd hjlper med til at fremme sunde og rige landdistrikter ved at vedligeholde landskabet .
<P>
I Irland indeholder den nationale udviklingsplan for 2000-2006 en lang rkke foranstaltninger , der skal bist unge landmnd med at forflge deres landbrugskarriere .
De omfatter en ny intensiveret etableringssttteordning , der skal tilskynde unge landmnd til at overtage grde og bist unge landmnd , nr de frst etablerer sig inden for landbruget .
Der er blevet bevilget omkring 30 millioner irske pund til denne ordning , som jeg hber snart vil blive godkendt af Kommissionen .
<P>
Herudover findes der en omfattende rkke af skatteincitamenter , der har til forml at reducere omkostningerne i forbindelse med ejerskifte .
Disse incitamenter omfatter skattelettelser i forbindelse med driftsmidler , stempelafgift , kapitalerhvervelse og arveafgift .
<P>
Sammen med frtidspensioneringsordningen er det klart , at den sttte , der er til rdighed for unge landmnd , der indlader sig p en karriere i landbruget , vil vre af betydelig gavn , og disse foranstaltninger br bist med en tidligere og mere effektiv overfrsel af jord til unge landmnd .
<P>
Mange unge landmnd , der overtager et landbrug , er ndt til at foretage ndvendige investeringer i bedriften for at optimere produktionseffektiviteten og sikre konomisk bredygtighed for deres bedrifter .
<P>
Her er der under den nationale udviklingsplan blevet tilvejebragt 230 millioner irske pund til investering i landbrug .
Investeringsordningerne vil omfatte landbrugsaffaldshndtering , forbedring af mejerihygiejnestandarder og opholds- og hndteringsfaciliteter for alternative bedrifter .
<P>
Disse ordninger vil vre bne for et get antal deltids- og fuldtidslandmnd , herunder unge uddannede landmnd , og vil bidrage til at sikre mange landmnds levedygtighed .
De vil navnlig vre rettet mod unge landmnd .
<P>
Det br bemrkes , at typen af disse ordninger viser et klart engagement , nr det glder miljbeskyttelse , som er et sprgsml , der vil figurere strkt i den fremtidige udvikling af bde irsk og europisk landbrug .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at det er bydende ndvendigt , at vi p europisk plan beflitter os p at sikre en fremtid for europisk landbrug .
Den flles landbrugspolitik har vret en europisk succeshistorie , og det nsker vi fortsat , at den skal vre .
Fremtiden ligger i de unge landmnd og i landbrugspraksis , som er bredygtig og beskytter miljet .
Vi m give vores fulde sttte til disse ml .
<SPEAKER ID=105 NAME="Figueiredo">
De unge landmnds situation og udsigter hnger tt sammen med situationen og udsigterne for landbruget i EU som helhed .
Som bekendt er landbruget og landdistrikterne i tilbagegang , hvilket i vid udstrkning skyldes den flles landbrugspolitik , der befordrer ejendomskoncentration , intensivering af produktionen og stigende vertikalisering af landbruget med konsekvenser i form af rkendannelse og affolkning af landdistrikterne , sledes som det ses af faldet i beskftigelse og antal bedrifter p henholdsvis ca . 22 % og 20 % siden 1990 .
<P>
De unge landmnd reprsenterer fornyelsen i landbruget , og de er afgrende for at sikre dets fremtid i EU ' s forskellige regioner .
Faldet i lbet af det sidste rti p 28 % i antallet af bedrifter blandt landmnd under 35 viser de nuvrende negative udsigter .
<P>
Fllesskabet m derfor ivrkstte srlige sttteforanstaltninger for unge landmnd , selv om hovedproblemet m lses i form af en tilbundsgende ndring i den flles landbrugspolitik .
Parish-betnkningen , som jeg i det store og hele er enig i trods dens spredning , lgger imidlertid ikke tilstrkkelig vgt p de ndvendige politiske forandringer .
Den holder sig inden for den eksisterende ramme .
Tre ndringsforslag , som jeg har fremsat , er dog blevet vedtaget , nemlig :
<P>
at der skal satses p en bredygtig og kvalitetssikret landbrugsproduktion , ikke blot ved at styrke de allerede eksisterende mekanismer som f.eks. oprindelsesbetegnelser , sttte til kologisk landbrug og til oprindelige befolkninger , men ogs ved at etablere konkrete sttteordninger for regionale produkter af en srlig kvalitet ;
<P>
at alle de muligheder , der flger af strategien for udvikling af landdistrikter og af strukturfondene , skal udnyttes til at sttte og fremme net af offentlige tjenesteydelser , etablere grundlggende infrastrukturer og aktivere lokale markeder i landdistrikterne ;
<P>
at den lovgivning , der vedrrer unge landmnd , skal forenkles og samles .
<SPEAKER ID=106 NAME="Lulling">
. ( DE ) At vi netop nu diskuterer en betnkning om de unge landmnds situation og perspektiver i Den Europiske Union , har med BSE-krisen for je en ganske srlig betydning .
<P>
Hndelsesforlbet i de fleste af vores medlemsstater siden den temmelig hysteriske overdramatisering af denne krise bidrager sikkert ikke til at motivere unge mennesker til at blive i landbruget og slet ikke til at se deres fremtid i landdistrikterne , hvor de , som det hedder s smukt i vores betnkning , har en vigtig social funktion at opfylde , idet de helliger sig landskabspleje og landskabsbevarelse og bidrager til at dkke det konomiske , sociale og kologiske behov i landdistrikterne .
<P>
Mere end nogensinde skal vi i betragtning af denne tillidskrise , som isr er blevet udlst hos forbrugerne , vre bekymrede over landbrugets fremtid i Den Europiske Union , hvor antallet af landmnd under 35 r i forvejen i en rum tid er faldet strkest - med 28 % - og antallet af landmnd i nsten alle medlemsstater er for tilbagegende .
Vores betnkning indeholder alle de vigtige og rigtige konstateringer og ogs alle krav , hvis opfyldelse er afgrende for , om tilstrkkeligt mange unge mennesker ser deres fremtid inden for landbruget .
<P>
Dette er et katalog , som ikke kun Europa-Kommissionen , men ogs Ministerrdet og alle medlemsstaterne burde tage sig nr , hvis de vil forhindre , at det kommer til en affolkning af landdistrikterne i Den Europiske Union , til en delggelse af og tilbagegang for landomrderne , hvad der ville g hnd i hnd med en skrpelse af sociale og kulturelle problemer .
<P>
Vi har i EU brug for en varig , frsteklasses landbrugsproduktion .
Vi skal , ogs i Verdenshandelsorganisationen , forsvare og sikre oprindelsesbetegnelserne p vores kvalitetsprodukter , bl.a. vinen , for vores fremtid bde inden for EU , og hvad angr eksporten til tredjelande , ligger i produkter af frsteklasses kvalitet , som der hos os , og ogs ude i verden , findes betalingsstrke og myndige forbrugere til .
<P>
Der er en tendens til at gre landbruget , som man forventer producerer stadig billigere , ansvarlig for de aktuelle problemer , isr i forbindelse med BSE-krisen .
Da jeg i mange r har vret medlem af det rdgivende forbrugerudvalg under Europa-Kommissionen , vil jeg ogs her henvise til det ansvar , forbrugerbeskyttelsesorganisationerne brer , som uden hensyn til producenternes indtgter forlangte stadig lavere forbrugerpriser for levnedsmidlerne .
Igen og igen udtalte de sig i 70 ' erne og 80 ' erne og ogs senere mod rimelige producentpriser som led i de flles markedsordninger for landbrugsprodukter .
De har alts ogs deres andel af skylden for industrialiseringen af landbruget , for , at man gjorde ker til kddere uden at tage hensyn til , at ogs landmnd har ret til en retfrdig aflnning af deres arbejde .
Det nskede jeg at sige ogs her .
<P>
Jeg stemmer med begejstring for denne betnkning , fordi den indeholder og formulerer alt det s godt , som er rigtigt og vigtigt til opretholdelse og fremme af familielandbrugene i Europa , en primr betingelse for det kologiske landbrugs fremme med frsteklasses , regionstypiske produkter , som forbrugerne skal lre at psknne og betale en passende pris for .
<SPEAKER ID=107 NAME="Roure">
Man kan konstatere , at de unge landmnds situation er et alvorligt problem i Den Europiske Union , og at de ikke har gode udsigter p trods af den sttte , de fr p europisk og nationalt niveau .
Derfor er denne betnkning efter min mening s vigtig , og jeg er glad for , at den er blevet vedtaget .
<P>
Isr de unges konomiske situation er halvdrlig og ofte meget drlig .
Man kan konstatere , at de unge landmnd virkelig mangler forhbninger , at antallet af landmnd generelt falder betydeligt , og at de , der bliver , er ldre .
<P>
Hvad kan Unionen gre ?
<P>
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport har som rdgivende udvalg ikke villet behandle aspekter , der hrer under andre udvalgs ansvarsomrder .
Vi har derfor fremhvet sprgsml i forbindelse med almen og faglig uddannelse og information samt unge landmnds sociale og kulturelle liv .
<P>
Man kan konstatere , at de unge landmnd har problemer som flge af en ofte utilstrkkelig uddannelse .
Selv Agenda 2000 medtager ikke disse aspekter , der dog er grundlggende .
<P>
Hvad angr den faglige uddannelse af unge landmnd , er det ndvendigt , at Unionen inden for rammerne af Socrates- og Leonardo-programmerne fremmer styrkelsen af den almene og faglige uddannelse af unge landmnd for at lfte deres kvalifikationer op p det ndvendige niveau .
Det er ndvendigt at oprette en edb-uddannelse .
Adgang til Internet skal blive en realitet , og de unge landmnd skal have kendskab til de integrerede styresystemer for produktion og marketing , som giver dem bedre mulighed for at styre deres bedrifter .
Affolkningstendenserne kan bekmpes isr ved at bevare offentlige servicefunktioner i landomrder ( skoler , posthus , transport ) , og det sociale liv kan opretholdes , f.eks. ved kommunesammenslutninger eller mobile tjenester .
<P>
Hvis der skabes de ndvendige betingelser for at give landbruget muligheder for et nyt opsving , kunne det f unge byboere , som elsker naturen og nsker hjere livskvalitet , til at flytte ud p landet og unge landboere til igen at overtage deres forldres grde .
<SPEAKER ID=108 NAME="Sacrdeus">
De svenske kristelige demokrater har stemt imod udkastet til betnkning , eftersom vi finder det uforeneligt med nrhedsprincippet , p trods af at emnet som sdan , de unge landmnds situation , er os magtpliggende .
<P>
Vi tager isr afstand fra afsnit 10 . Her stilles det urimelige forslag , at EU br overveje at gre det obligatorisk for medlemsstaterne at yde en minimumsetableringssttte til unge landmnd .
Dette er i vores jne ikke et overstatsligt sprgsml .
<P>
Betnkning af Varela Suanzes-Carpegna ( A5-0365 / 2000 )
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , Pensionistpartiet , som jeg reprsenterer her i Europa-Parlamentet , er af den opfattelse , at Kommissionen , Europa-Parlamentet og Rdet br ndre en vsentlig del af fiskeripolitikken , nemlig den del , der vedrrer den efterhnden indgroede vane , at vi tager hen og fisker i de andres farvande , hvorefter vi giver os selv god samvittighed ved at betale en sum penge til de regeringer , i hvis farvande vi har fisket .
Man har altid sagt , at vi skal give en fiskestang til dem , der ikke har nogen penge .
Men desvrre giver vi europere dem ikke nogen fiskestang , vi tager tvrtimod selv hen og fisker i deres farvande .
Jeg kan godt forst fiskernes problemer . Vi skal lse disse problemer , men det skal vi gre p en anden mde , s det ikke gr ud over de befolkninger , som kun kan overleve ved at fiske .
<P>
Betnkning af Gallagher ( A5-0333 / 2000 )
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med p vegne af min gruppe at sige , at vi gr meget strkt ind for at fortstte en form for flles fiskeripolitik inden for Den Europiske Union , for vi er bevidste om , at en forvaltning af ressourcerne er den bedste vej frem , nr det glder om at srge for garantier for en fortsttelse af den sociale og konomiske udvikling i mange kystregioner i Den Europiske Union , som ikke ville have nogen andre muligheder og ikke kunne finde anden beskftigelse eller anden udvikling ud over det , de har fra deres egne naturressourcer , f.eks. fiskeri og akvakultur .
<P>
Men nr dette er sagt , og res den , der res br , m vi ogs erkende , at der er mange mangler ved den flles fiskeripolitik .
Navnlig den totale modvilje mod at have en regionaliseret politik inden for den flles fiskeripolitik er forkert .
Europa-Parlamentet har forkastet dette forslag igen i dag .
Regionalisering betyder ikke renationalisering eller en bevgelse vk fra fllesskabsmodellen . Det betyder , at man giver samfund , der grnser op til hinanden , og som fisker efter lignende arter , mulighed for at g sammen og forvalte disse arter .
<P>
Oven i dette m vi lgge strre vgt p et ensartet inspektionssystem i alle Den Europiske Unions farvande og give mere bemyndigelse til Fllesskabets inspektrer for at sikre , at alle forordninger bliver ordentligt hndhvet .
<P>
Endelig m jeg sige , at der er behov for bevaring .
Vi har oplevet en kmpemssig udtynding i fiskebestandene i EU ' s farvande .
Mden at lse bevaringssprgsmlene p er ikke at skifte over til andre fiskebestande og lave kvotesystemer for dem , men at sikre , at vi har visse omrder , hvor det ikke er tilladt at fiske , og hvor vi kan lade fiskebestandene vokse frem igen .
Dette eksempel er allerede blevet fulgt inden for visse omrder ved frivillige aftaler i irske farvande og ved bevaring af disse ikke-fiskeomrder - skaldte braklagte omrder - i analogi med den flles landbrugspolitik - i en vis periode .
Det er en mde , hvorp vi kan garantere bevarelsen af en fdekilde , srge for beskftigelse og beskytte miljhensyn inden for vores fiskefarvande .
Derfor har vi stttet Gallagher-betnkningen .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning om den flles fiskeripolitik , men jeg vil bede Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen om at holde mere je med et af de aspekter , der er nvnt i betnkningens punkt 20 , og som er blevet glemt , nemlig om og hvordan man kontrollerer pensionsbelbet og betingelserne for fiskerisektorens pensionister , navnlig nr det glder fiskeri af mindre omfang .
De har ret til , at vi foruden alle de andre vigtige fiskerisprgsml interesserer os for , hvordan medlemsstaterne beskytter de pensionerede fiskere , eftersom de er de sidste , der bliver tilstrkkeligt beskyttet p pensionsomrdet .
<SPEAKER ID=112 NAME="Alavanos">
Min gruppe har stemt for beslutningsforslaget .
Jeg er imidlertid ndt til at understrege et srligt sprgsml .
Iflge gldende fllesskabslovgivning er de eksklusive fiskerirettigheder for grske fiskere fastsat til seks smil i modstning til de 12 smil , der glder for de vrige EU-lande , navnlig Middelhavslandene .
P denne mde er grske fiskere ikke ligestillet med andre , de er drligere stillet end de vrige lande , hvad den flles fiskeripolitik angr .
<P>
Eftersom Fllesskabet i henhold til ordlyden i Den Internationale Havretskonvention , bilag IX , artikel 5 , stk . 1 , har enebefjelser , hvad angr bevarelsen og forvaltningen af havfiskeriressourcer og sledes ogs befjelse til at faststte de relevante regler og bestemmelser , br Kommissionen gre brug af disse befjelser og give de grske fiskere eksklusive fiskerirettigheder inden for 12 smil .
Endvidere opfordrer Europa-Parlamentet med sit beslutningsforslag 4-0018 / 99 ( C-153 / 1-6-99 ) Kommissionen til at foresl en udvidelse af den eksklusive konomiske zone for fiskeriet til 24 smil for at sikre en passende decentraliseringspolitik og beskytte kystomrdernes interesser .
Kommissionen br acceptere denne beslutning truffet af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=113 NAME="Souchet">
- ( FR ) De parlamentsbetnkninger , vi skal udtale os om , dkker forskellige aspekter ved den flles fiskeripolitik , herunder bevarelse og forvaltning af fiskeressourcer , strukturpolitik , EU ' s eksterne fiskeripolitik , markedspolitik samt overvgning og kontrol .
<P>
Kommissionen anfrer flgende prioriteter : bedre kohrens mellem de forskellige ml , der er opstillet i den flles fiskeripolitik , som f.eks. bevarelse af ressourcer , fiskerfldens konomiske effektivitet og sikring af beskftigelsen i omrder , der er afhngige af fiskeri , strre hensyntagen til den konomiske dimension ved forvaltningen af fiskeriet , bedre samspil mellem miljpolitik og fiskeripolitik , forbedring af forvaltningsinstrumenter ssom flerrige instrumenter , en mere gennemsigtig beslutningstagningsproces og opretholdelse af den flles fiskeripolitiks eksterne dimension .
<P>
Selvflgelig kan vi principielt sttte alle disse punkter .
Det forekommer mig imidlertid ndvendigt at fremhve nogle punkter , hvis betydning Kommissionen tilsyneladende ikke har understreget tilstrkkeligt .
Selv om det er rigtigt , at faststtelsen af TAC ' er ( samlede tilladte fangstmngder ) hovedsageligt skal ske p et objektivt videnskabeligt grundlag , skal dialogen med fiskernes reprsentanter bestemt institutionaliseres og styrkes .
Fiskernes reprsentanter skal allerede inddrages fr videnskabsmndenes arbejde for at styrke tilliden og fremme en velbegrundet og lettere antagelig beslutningstagning .
Dette bliver endnu mere ndvendigt i forbindelse med udarbejdelsen af flerrige retningslinjer .
Det er bydende ndvendigt at indfre ensartede overvgnings- og sanktionsordninger mellem de forskellige fiskerizoner for at undg forvridninger mellem medlemsstaterne .
EU-medlemsstaternes kontrol af fiskerflder fra tredjelande , der fisker i fllesskabsfarvandene , skal ges .
<P>
Til slut vil vi samtidig med , at vi nsker , at TAC- og kvotaordningen inden for den flles fiskeripolitik bibeholdes , igen bekrfte , at vi gr ind for , at det forholdsbestemte stabilitetsprincip overholdes , og at vi er imod privatisering af kvoterne .
<P>
Betnkning af Poignant ( A5-0332 / 2000 )
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning , for jeg er ligesom Pensionistpartiet tilhnger af , at Europa-Parlamentet - og ikke bare Europa-Parlamentet , men alle regeringsorganer - hrer de berrte grupper , befolkninger , personer og kredse , inden der trffes nogle vigtige beslutninger .
I denne betnkning str der , at Kommissionen hrte adskillige organer , fr den traf beslutning om den flles fiskeripolitik , nemlig reprsentanter for fiskerne , reprsentanter for de virksomheder , der lever af fiskeri , og reprsentanter for dem , der handler med fiskeriudstyr .
Kommissionen hrte dem alle sammen , ogs ved hjlp af en slags regionalisering af hringerne .
Det er sledes udmrket , men har den ogs hrt fiskene , hr. formand ?
<SPEAKER ID=115 NAME="Martinez">
I 2003 bliver Det Bl Europa , det vil sige den flles fiskeripolitik , ndret .
Allerede 2001 markerer slutningen p et af den flles fiskeripolitiks styringsinstrumenter , nemlig fjerde generation af flerrige udviklingsprogrammer .
Der er to r tilbage indtil 31. december 2002 til at overveje og vedtage en flles politik , som iflge Europa-Kommissionens oversigt skal omfatte 18 sprgsml lige fra fri adgang til de territoriale farvande , til kontrol og styring af markedet for fiskeri- og akvakulturprodukter , over de internationale fiskeriaftaler og videnskabelig forskning i fiskeressourcerne eller Middelhavets karakteristika .
<P>
Denne revurdering for ikke at sige omformning af den flles fiskeripolitik sker i sammenhng med mange aspekter .
For det frste er fiskeressourcerne ikke ubegrnsede .
Nogle ressourcer ssom kulmuler , torsk , sardiner og tunfisk er i fare .
Der sker et utroligt spild .
Over 15 % af fangsterne i verden genudsttes hvert r , srlig i EU , under pskud af , at man vil undg prisfald , eller for at overholde forbud , mens andre lande som f.eks. Norge udnytter disse fisk ud over de tilladte normer .
Det drejer sig om 20 millioner ton ud af de 122 millioner ton , som er de samlede fangster p verdensplan .
<P>
De internationale og regionale organisationer fra FAO til Det Almindelige Rd for Fiskeriet i Middelhavet over institutionerne for det nordvestlige Atlanterhav interesserer sig ogs med deltagelse af EU for forvaltningen af fiskeriet .
Europa har selv indget 25 bilaterale aftaler med Angola , Seychellerne og Madagascar samt andre lande og forsger at indg en vanskelig aftale , som i dag er slet i stykker , med Marokko .
Isr sker der i dag en internationalisering af markedet med deraf flgende problemer med import til lav pris .
<P>
Omformningen af den flles fiskeripolitik med dens ofte for talrige og mrkvrdige bestemmelser skal hovedsageligt forene selvmodsigende ml , som er at beskytte fiskeressourcerne i henhold til et forsigtighedsprincip , men ogs bevare de kystkonomier og -samfund , som undertiden er afhngig af fiskeriet som beskftigelse , hvilket glder for Kanalen .
Endvidere skal vi have en klar flles fiskeripolitik , men som ogs er tilstrkkeligt differensieret til at tage regionale sregenheder i betragtning fra Nordsen til Middelhavet og endog , som italienerne nsker , Adriaterhavet eller andre underregionaliserede have .
<P>
Man skal isr forene den store bning af det europiske marked , der importerer 60 % af forbruget i Europa , og ndvendigheden af at beskytte de europiske fiskere , som ser , at de japanske , amerikanske og koreanske markeder lukker sig for dem .
For at behandle disse forskelligartede problemer har Europa-Kommissionen anvendt en god fremgangsmde ved hovedsageligt at rdfre sig med fiskeri- , milj- og producentorganisationerne .
<P>
( Indlg forkortet i henhold til artikel 137 i forretningsordenen )
<P>
Flles beslutningsforslag om forarmet uran
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , p vegne af min gruppe vil jeg gerne bifalde det kompromisbeslutningsforslag , som vi lige har vedtaget .
En strk og forenet rst , der utvetydigt opfordrer til et stop for brugen af vben af forarmet uran er et positivt fremskridt , selv om det ikke gr s langt , som vi gerne havde set .
De Grnne og EFA opfordrede til et fuldstndigt forbud mod produktion , eksport og brug af vben af forarmet uran , og vi mener , at vi bde har et retligt og et moralsk grundlag for at gre dette .
FN-konventionen af oktober 1980 forbd brugen af visse undigt skadevoldende vben . 1996-resolutionen fra Underkommissionen vedrrende Menneskerettigheder fordmte ligeledes eksplicit vben af forarmet uran p grund af deres ikke-diskriminatoriske art .
Brugen af disse vben er derfor allerede blevet fordmt i international ret .
<P>
Vi ville ogs have flt os mere beroligede , hvis man i beslutningsforslaget havde medtaget vores bekymringer med hensyn til den metode , der anvendes til at vurdere risiciene for forarmet uran .
Et stigende antal videnskabsfolk gr nu indsigelser mod den konventionelle metode , som er baseret p doser af eksterne radioaktive strler frem for internt indtagne eller inhalerede partikler .
<P>
Forskningen viser , at antallet af leukmiddsfald som flge af tjernobyleksplosionen har vret hundrede gange strre end forudset af de relevante strlingsbeskyttelsesudvalg , der har baseret deres forudsigelser p eksterne strler .
Denne enorme fejlmargen skjuler , at endog meget sm strlingsdoser , f.eks. fra forarmet uran , rent faktisk kan have katastrofale konsekvenser for sundheden .
Det er derfor af vsentlig betydning , at vi fr ret p denne metode , for ellers vil alle undersgelser og al screening i verden ganske enkelt vre uden vrdi .
<P>
Jeg vil endelig henvise til artiklen p forsiden af sidste uges European Voice , der proklamerer , at EU ' s nye srlige udrykningsstyrke jensynlig er i frd med at planlgge at anvende vben af forarmet uran .
Men husk nu p , at dette er en humanitr styrke , som planlgger at anvende et vben , som vil efterlade sig et klvand af krft blandt netop de civile , som den har til forml at beskytte .
Dette er intet mindre end skandalst , og det m der gres noget for at ndre .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte imod dette forslag , da jeg mener , at der er og har vret for meget hykleri forbundet med dette emne .
Jeg tror - eller rettere frygter - at det er foreget p denne mde :
<P>
" Hr. prsident , hvilke vben skal vi bruge mod Milosevic ?
"
<P>
" De sdvanlige !
" , svarer prsidenten .
<P>
" Hvilke vben er de sdvanlige ?
" , sprger generalen .
" Ogs projektiler med forarmet uran ?
"
<P>
" Ja , hvorfor ikke ?
" , siger prsidenten .
<P>
" Men " , siger generalen , " de kan medfre alvorlige skader for dem , der bruger dem , for vi har testet disse vben , og de er farlige at bruge , nr der er krig .
"
<P>
" Ja , men nr der er krig , kre general " , svarer prsidenten , " m man som bekendt regne med nogle risici , og disse risici m vi ogs ptage os .
"
<P>
Hr. formand , "  la guerre comme  la guerre " - krig er krig , som man siger .
Jeg tror ikke , at vi skal undre os over det , der desvrre kunne vre sket , og som kun kunne undgs med et forenet og uafhngigt Europa .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg stttede det flles beslutningsforslag om forarmet uran , og jeg bifalder , at Parlamentet har besluttet at bevare referencen og opfordringen til et stop for brugen af disse vben .
Jeg ville have foretrukket en strkere beslutning , men jeg ved , hvor vanskeligt det er at n dette .
<P>
Hvad jeg imidlertid nsker at sige , er , at jeg beklager den holdning , som hr . Solana lagde for dagen her til formiddag .
Samtidig med , at han erklrede , at han var for gennemsigtighed og benhed med hensyn til dette sprgsml , indrmmede han , at han frst begyndte at reagere p det , da det blev en offentlig kendt sag for omkring en uge siden til trods for hans rolle som generalsekretr for NATO under balkankrigen .
Han undlod ogs at nvne eller at give et synspunkt til kende om , hvorvidt der burde vre et stop for disse vben .
Jeg beklager ogs hans forsg p at gre Parlamentet til medsammensvoren i NATO ' s beslutning om at bruge disse vben .
<P>
Brugen af disse vben var ude af proportioner med den udfordring , NATO stod over for , navnlig i krigen mod Serbien , og var derfor undvendig og udgjorde en ubarmhjertig ignorering af den virkning , det ville have p NATO-tropperne - ja , og det var en ubarmhjertig ignorering af de eftervirkninger , det kunne f for bistandspersonalet og de fredsskabende styrker , bde militr og politi efter denne krig .
<P>
Jeg vil , som andre har gjort , opfordre til , at den nye srlige udrykningsstyrke ikke br have disse vben stillet til rdighed .
Jeg har rent faktisk ogs indstillet til min regering hjemme i Irland , at den afviser at deltage i denne srlige udrykningsstyrke , hvis der ikke foreligger en klar forpligtelse til , at disse vben ikke bliver anvendt .
<SPEAKER ID=119 NAME="Alyssandrakis">
Det eneste forml med det flles beslutningsforslag om " Balkansyndromet " er at tilslre NATO ' s og EU ' s forbryderiske politik , NATO og EU , som - angiveligt for at forsvare menneskerettighederne - har overfaldet Jugoslavien og herved forrsaget utallige menneskelige og materielle skader .
Og for at gre deres bombardementer endnu mere delggende har de ikke holdt sig tilbage fra at anvende vben med missiler af forarmet uran , selv om de udmrket , siden krigen mod Irak , har kendt til de langvarige , ddbringende virkninger heraf .
<P>
Da man i det flles beslutningsforslag ikke accepterer , at der er en forbindelse mellem tilflde af krft og leukmi hos soldater , der har deltaget i besttelsestropperne i Bosnien og Kosovo samt i Golfkrigen , og det forarmede uran , begrnser det sig til en masse pne ord om " gennemsigtige drftelser " og nedsttelse af arbejdsgrupper og njes med at " anmode de medlemsstater , der ogs er medlem af NATO , om at foresl et stop for anvendelse af ammunition med forarmet uran " , samtidig med at det " anmoder NATO om at overveje anvendelse af andre typer ammunition " , det vil sige til at fortstte med at sl ihjel , blot med " rene " vben .
Det er typisk , at et ndringsforslag fra venstrefljsgruppen , som krvede forbud mod produktion af , forsg med og brug og salg af vben med forarmet uran , hjt og flot blev forkastet af et overvldende flertal af Europa-Parlamentets medlemmer , idet det kun fik tilslutning fra 23 % .
<P>
Ganske vist har Europa-Parlamentet vret konsekvent i sin holdning , eftersom det , som krigsforbryderen , den tidligere generalsekretr for NATO og nuvrende hjtstende reprsentant for EU , Javier Solana , s kynisk ppegede i sit indlg , selv insisterede p en militrinvasion p Balkan , bde i Bosnien og i Kosovo .
Det ville ogs vre illusorisk at forvente , at krigsforbrydere kunne dmme sig selv .
Det er befolkningernes opgave .
<P>
KKE har gentagne gange krvet ikke blot et forbud mod anvendelsen af forarmet uran , men ogs en jeblikkelig tilbagetrkning af besttelsesstyrkerne fra Balkan , samt at NATO og EU betaler ofrene pleje- og erstatningsomkostningerne og udgifterne til genoprettelse af miljet .
<P>
KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt imod det flles beslutningsforslag og opfordrer befolkningerne til at organisere og opbygge deres egen , forenede modstand mod og modangreb p den nye ordens primitive brutalitet .
<SPEAKER ID=120 NAME="Bonde, Krarup, Okking og Sandbk">
Det flles beslutningsforslag rummer mange fornuftige overvejelser , men lever ikke op til den meget svre situation , NATO har bragt civilbefolkningen p Balkan , de soldater , der var udstationeret der , og deres prrende i .
Omkring 20 veteraner fra Balkan er dde af leukmi , og tallet vokser .
Amerikanske soldater i KFOR blev advaret mod at indnde forarmet uran .
De blev advaret mod at rre noget , der kunne mistnkes for at have vret i kontakt med FU , de blev opfordret til at forlade omrder , der var mistnkt for at vre forurenet med stv fra FU-vben , og de blev opfordret til at vaske deres uniform ofte .
Det er ikke vores opfattelse , at den amerikanske hr giver den slags advarsler uden grund .
<P>
Der har ogs vret en rkke undersgelser , der viser , at indnding af FU er yderst sundhedsfarligt .
Flgerne for civilbefolkningen i de omrder , der blev udsat for NATO ' s krigshandlinger , er overhovedet ikke undersgt til bunds .
Men fremtiden vil flde sin dom i den sag .
Vi finder det derfor helt utilstrkkeligt , at man vil indskrnke sig til endnu en undersgelse af konsekvenserne af brugen af FU-vben .
Vi mener , sagen er ganske nje belyst nu .
Og under alle omstndigheder skal forsigtighedsprincippet efter vores opfattelse ogs omfatte personer , der melder sig til internationale opgaver , og civilbefolkningen i krigszoner .
Disse vben br omfattes af Genvekonventionens bestemmelser om kemiske og nukleare vben .
Al produktion br stoppes , og alle lagre tilintetgres .
Vi krver et stop for anvendelsen af FU-vben nu !
<SPEAKER ID=121 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
- ( FR ) Den omstndighed , at stormagternes hre i mindst 10 r har kendt til det skadelige i ammunition med forarmet uran , herunder for dem , der betjener den , beviser kun , at hrledelserne nrer lige s stor foragt for deres egne soldater som for civilbefolkningen og den fjendtlige hr .
<P>
Der er grund til at vre indigneret over flgerne af brugen af disse vben for NATO-soldaterne .
Der er endnu mere grund til at vre indigneret over flgerne heraf for civilbefolkningen , for dem , der er dde p grund af vben med forarmet uran , og for dem , der er dde p grund af konventionelle bomber .
<P>
Hvad skal man imidlertid mene om den hykleriske forbavselse fra reprsentanter for alle de politiske grupper , der var med til at trffe beslutningen om at bombe Serbien og Kosovo , efter at de fleste af dem havde stttet Golfkrigen ?
De gav hrledelserne frie hnder og lader i dag , stillet over for reaktionerne fra offentligheden , som om de bekymrer sig om konsekvenserne af deres beslutning , idet de forsger at slippe for deres ansvar .
<P>
Vi har stemt for ndringsforslaget fra GUE / NGL-Gruppen , der opfordrer til at forbyde fremstilling , afprvning , brug og salg af vben med forarmet uran , samtidig med at vi ved , at en uretfrdig krig aldrig af den grund kan blive en " ren krig " .
<P>
Vi har stemt mod kompromisbeslutningsforslaget for at protestere mod brugen af vben med forarmet uran , mod selve de krige , hvor de er blevet anvendt , men ogs mod hykleriet fra de parter , der har stttet disse krige .
<SPEAKER ID=122 NAME="Carlotti">
- ( FR ) Offentligheden er isr bekymret over forbindelsen mellem ammunition med forarmet uran og folkesundheden .
Disse vben udlser faktisk ved nedslaget kemiske reaktioner , hvis flger for militrpersoner , civilbefolkningen og miljet stadig ikke kendes .
Endvidere er uran , selv i forarmet form ( 20 % mindre radioaktivitet end naturligt uran ) et atomaffaldsprodukt , der er farligt at anvende .
<P>
Der kan vre en forbindelse mellem de tilflde af leukmi , der er fundet hos de soldater , der har gjort tjeneste p Balkan , og NATO ' s brug af sdanne vben .
Selv om de endelige beviser ikke er klart fastlagt , og videnskabsmndene ikke er indbyrdes enige , er der i dag mere end blot en mistanke , som resultaterne af forskellige undersgelser viser .
Bekymringerne er sledes velbegrundede , og der skal ikke tages let p dem .
<P>
Mens vi afventer de endelige beviser , skal vi anvende forsigtighedsprincippet og indfre et stop for anvendelse af disse vben .
Det er det mindste , man kan beslutte i dag , mens man afventer et totalt forbud , hvis undersgelserne bekrfter faren .
<P>
NATO skal udvise stor benhed vedrrende brugen af disse vben og generelt udfrelsen af organisationens operationer , og Europa-Kommissionen skal fra sin side ivrkstte en videnskabelig uafhngig undersgelse .
Vi skylder alle dem , der lider eller for tiden lever i angst , dette krav om sandhed og benhed .
<P>
I en tid , hvor international ret udvikler sig hen imod en pligt til legitim intervention gennem humanitre ml og forsvar af menneskerettighederne , kan EU ' s vbnede styrker ikke lade civilbefolkningen , som man nsker at beskytte , lbe en risiko .
<SPEAKER ID=123 NAME="Ducarme">
I begrundelsen tages der igen fat p de berettigede bekymringer i forbindelse med dette vigtige sprgsml , som vedrrer de soldaters helbred , der sttes ind i vanskelige omrder .
Meget apropos er de berrte befolkninger interesserede , herunder i de ndvendige betingelser , der skal opfyldes i forbindelse med den samfundsmssige , konomiske og miljmssige genopbygning af de berrte regioner .
<P>
Beslutningsforslaget er i sin helhed rimeligt og fr min fulde tilslutning .
<P>
Stk . 6 , der anmoder de medlemsstater , der ogs er medlem af NATO , om at foresl et stop for anvendelse af ammunition med forarmet uran , er i sin nuvrende udformning overdrevet , s meget desto mere som der tages hjde for forsigtighedsprincippet i opfordringen til NATO om at overveje anvendelse af andre typer ammunition , indtil resultaterne af undersgelserne af forarmet uran foreligger .
<P>
Da jeg flgelig ikke kan sttte stk . 6 , har jeg besluttet at undlade at stemme om hele betnkningen .
<SPEAKER ID=124 NAME="Figueiredo">
Vi har stemt imod det flles beslutningsforslag , fordi vi ikke kan acceptere , at man stadig bengter det indlysende - de alvorlige flger for befolkningen i de berrte omrder p grund af anvendelsen af forarmet uran .
Siden begyndelsen af den nukleare ra omkring Anden Verdenskrig har risici og forholdsregler i omgangen med uran og andre radioaktive stoffer vret velkendt , fordi der er tale om meget farlige stoffer ( kemisk og radiologisk farlige ) , nr de indndes eller indtages , og som ogs er genetisk farlige .
<P>
Anvendelsen af denne type vben af USA og andre NATO-lande under Golfkrigen , i Bosnien og i Kosovo har allerede frt til mange militrfolks dd , til lidelse og dd for befolkningen i de bomberamte omrder og til en forurening af miljet p mellemlangt og langt sigt , der ikke blot vil berre de nuvrende generationer , men ogs fremtidige generationer , hvilket er forbudt iflge Genve-konventionen og gr det tydeligt , at der ikke findes " rene krige " .
<P>
Hvad angr omfanget af den forbrydelse , der er beget mod hele civilbefolkninger , m der hurtigst muligt sttes undersgelser i gang , s der kan skabes et grundlag for at retsforflge og dmme de ansvarlige p hjeste sted for denne forbrydelse mod menneskeheden , og der m allerede nu skrides ind med forbud mod fremstilling , afprvning , anvendelse og salg af vben med forarmet uran og ikke blot vedtages et moratorium .
<SPEAKER ID=125 NAME="Honeyball">
Delegationen af britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet bifalder de foranstaltninger , der er truffet af NATO-medlemsstaterne , for at undersge rsagerne til de ddsfald og sygdomme , der har ramt de tropper , der gjorde tjeneste p Balkan .
<P>
Vi mener , at overvejelserne om , hvorvidt der skal anvendes forarmet uran , br vre baseret p videnskabelige kendsgerninger .
Vi bemrker , at der endnu ikke foreligger bevis p en forbindelse mellem forarmet uran og drlig sundhedstilstand hverken blandt tropperne eller i civilbefolkningen .
<P>
Derfor mener vi ikke , at det for nrvrende er relevant at krve et stop for brugen af vben af forarmet uran .
<SPEAKER ID=126 NAME="Krivine og Vachetta">
- ( FR ) Er opdagelsen af , hvor farlige vben med forarmet uran er , virkelig en overraskelse ?
Vi ved alle , at disse vben , som NATO anvendte under Golfkrigen ( 1991 ) , krigen i Bosnien ( 1994-95 ) og i Kosovo ( 1999 ) , har fet alvorlige flger for civilbefolkningen , som frst blev bombet , for miljet og for militrpersonerne , hvad enten de tilhrer NATO ' s , Iraks , Bosniens , Serbiens eller Kosovos hrstyrker .
De militre og politiske myndigheder har i lang tid njes med at bagtale dem , der bekymrede sig om dette .
Det har vret ndvendigt , at amerikanske og derefter franske soldater satte sig i bevgelse , for at skandalen endelig brd ud efter en italieners mistnkelige ddsfald .
" Ren krig " findes ikke .
<P>
De tidligere krigsfrende magters stiltiende indrmmelse skal gre det muligt at kaste lys over i frste omgang regeringernes og krigsherrernes og dernst den tidligere generalsekretr for NATO , Javier Solanas ansvar .
Vi skal krve et forbud mod fremstilling , afprvning , brug og salg af vben med forarmet uran .
Vi opfordrer til at underskrive en international traktat , og i frste omgang krver vi et lgeligt overvgningsprogram for de soldater , der har deltaget i operationerne p Balkan , reprsentanterne for de humanitre organisationer , der har arbejdet p stedet , og befolkningen i de berrte omrder .
<SPEAKER ID=127 NAME="MacCormick">
Jeg stemte for stoppet for brugen af vben fremstillet af forarmet uran .
Ideelt set ville jeg have foretrukket et totalt forbud som flge af den meget store sandsynlighed , der er for , at de forrsager undige skader p helbredet .
<P>
Jeg beklager endvidere brugen af dem som flge af deres uacceptable indvirkning p det menneskelige og naturlige milj i mere bred forstand .
Jeg vil navnlig gerne give udtryk for dyb bekymring over de skader p miljet , der nsten helt sikkert er blevet forrsaget af prveaffyringerne p Dundrennan-skydebanen ved Solway Firth .
Disse farvande lider allerede under uacceptable niveauer af radioaktiv forurening fra Sellafield .
<SPEAKER ID=128 NAME="Papayannakis">
Hr. formand , efter de srgelige begivenheder i forbindelse med bombardementerne af Jugoslavien , og efter afslringerne i forbindelse med anvendelsen af ammunition med forarmet uran drejer det uopsttelige sprgsml sig i dag om forbuddet mod denne type ammunition , som har nogle farlige konsekvenser ogs efter anvendelsen og i meget lang tid , og der er ingen forskelsbehandling med hensyn til , hvem der udsttes for fare og risikerer at lide under konsekvenserne .
Lige s vigtigt og uopstteligt er det at udforme en omfattende politik til hjlp og forebyggelse samt erstatning til alle de omrder i Jugoslavien , som er blevet pvirket af anvendelsen af denne ammunition , s man kan beskytte den offentlige sundhed og miljet , rense jord og vand og sikre landets og naboomrdernes regelmssige udviklingsproces .
Det frste ml er ikke fuldt dkket af det flles beslutningsforslag , vi drfter , selv om det er positivt , at der krves et moratorium for anvendelsen af denne ammunition .
Hvad det andet ml angr , er der nogle generelle og abstrakte henvisninger til de eksisterende hjlpeprogrammer , som under alle omstndigheder er af begrnset rkkevidde , men tilsyneladende er der ingen intentioner om en ny og effektiv indsats , der svarer til omstndighederne og de reelle behov .
<P>
Desuden kommer beslutningsforslaget i ganske korte vendinger rundt om meget alvorlige sprgsml i forbindelse med analysen og den ndvendige undersgelse af forarmet uran , men nvner intet om de vedvarende bestrbelser p at mrklgge og tilslre kendsgerninger , uafhngige undersgelser , som vi alle kender til , og selv officielle tekster fra NATO-lande om forarmet urans farlighed og forebyggelsesforanstaltninger , som deres egne tropper skal overholde .
<P>
Af alle disse rsager kan jeg ikke stemme for beslutningsforslaget .
Jeg vil stemme blankt , fordi anmodningen om et moratorium for anvendelsen af forarmet uran kan vre et positivt skridt i den rigtige retning , uden at dette betyder , at man vil stoppe krigene , de internationalt ulovlige bombardementer og andre tilsvarende interventioner , som ingen vegne frer hen .
I hvert fald br vedvarende bestrbelser og en bred bevgelse i hele Europa og hele verden arbejde for et endeligt forbud mod disse vben . Det vil vre et slag mod den egenrdighed og arrogance , der prger en militrstatslig holdning til politik og til verden .
<P>
Til sidst vil jeg gerne give udtryk for min forvirring over den politiske mutation , der har kunnet iagttages under vores forhandling : Vi er tidligere blevet beskyldt for , at vores kritik af Milosevics politik tjente NATO ' s og dets bombardementers forml , og nu klager hr . Solana over , at vores kritik i forbindelse med forarmet uran ...
ikke tager hensyn til Milosevic-ofrenes menneskerettigheder . I begge tilflde betyder mangelen p argumenter i det konkrete sprgsml , at principperne om rationalisme sttes til side , og der flirtes med en meningsls snak , som er indgangen til enhver form for totalitrt system eller stalinisme ...
<P>
Beslutningsforslag om Korea
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , vores gruppe har stemt for beslutningsforslaget om Nordkorea .
Det siger sig selv , at vi beklager de handlinger dybt , det kommunistiske diktatur begik i Nordkorea fra 1950 .
Den foragt , det har holdt mennesket i , er udelukkende frugten af den uhmmede materialisme , som kommunismen i srdeleshed er baseret p , og den revolutionre ideologi i almindelighed .
Vores gruppe udtrykker nske om , at Nordkorea snart bringer en gte frihed i stand igen , hvilket er en uomgngelig betingelse for freden .
<P>
Vi glder os i denne forbindelse over , at de to Koreaer i nogen tid har haft bedre forbindelser .
Denne fredsbestrbelse er et stort hb for de tusindvis af familier , der har vret adskilt i et halvt rhundrede .
Vi skal s vidt muligt fremme denne forandring .
<P>
Vi kan ikke desto mindre kun beklage det nske , der gives udtryk for i beslutningsforslaget , om at betro Den Europiske Union p vegne af medlemsstaterne at forvalte forbindelserne med Nordkorea .
Det er vist ikke ndvendigt at erindre om , at diplomatiet hrer til enhver suvern stats regale magtbefjelser .
Det str enhver stat frit at have diplomatiske forbindelser med en anden stat .
Enhver nation skal kunne bevare friheden til at fre en udenrigspolitik efter eget valg , som passer bedst til dens politiske og konomiske interesser .
Jeg tvivler imidlertid strkt p , at EU-institutionerne , som er helt pustet op med store principper , som er svre at sluge , er modne nok til denne virkelighed .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.35 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Rdets prioriteringer med henblik p De Forenede Nationers Menneskerettighedskommissions mde i Genve
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens erklringer om Rdets prioriteringer med henblik p De Forenede Nationers Menneskerettighedskommissions mde i Genve .
<SPEAKER ID=132 NAME="Danielsson">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer og medlemmer af Europa-Kommissionen , jeg er glad for at f lejlighed til allerede p et tidligt tidspunkt i det svenske formandskab at drfte dette vigtige sprgsml , som angr forberedelserne til det kommende mde med FN ' s Menneskerettighedskommission .
Jeg vil givetvis komme til nje at flge de forskellige synspunkter , der fremkommer under forhandlingerne , og aflse stemningen for en fortsat forhandling om en fastlggelse af EU ' s holdning .
<P>
Formandskabets mlstning for rets session er at samle EU om nogle flles holdninger , at opmuntre ansgerlandene til at tilslutte sig bde EU-udtalelser og beslutningsarbejdet samt s vidt muligt at opn samlet tilslutning til forslagene - dette glder i r ikke mindst situationen i Iran og Tjetjenien .
Af forstelige rsager er det endnu uklart , hvorvidt opflgningen p Menneskerettighedskommissionens ekstraordinre mde i efterret om situationen i Mellemsten vil blive en realitet .
Det str imidlertid klart , at sprgsmlet kan forventes at blive et af de dominerende sprgsml under rets session , og at EU bliver en af hovedaktrerne .
<P>
Rdet anmodede i marts sidste r om en evaluering af EU ' s menneskerettighedsdialog med Kina .
Konklusionerne forventes at blive vedtaget p Rdets mde i slutningen af januar .
Heri definerer man mlet med dialogen og prciserer , hvordan den skal organiseres , og hvordan resultaterne af dialogen skal evalueres p regelmssig vis .
<P>
Det er endnu uklart , om det bliver aktuelt med en resolution om Kina inden for rets session .
EU str i nr kontakt med USA , som var forrige rs forslagsstiller .
Det samme glder et andet interessant sprgsml i Menneskerettighedskommissionen , nemlig resolutionen om menneskerettighedssituationen i Cuba , som Tjekkiet og Polen stod bag sidste r .
<P>
Blandt de tematiske beslutninger skal EU ogs fortsat tage ansvar for beslutningerne om barnets rettigheder og ddsstraf .
Hvad angr kvinders rettigheder , tager Menneskerettighedskommissionen bestemmelse om et antal resolutioner , som EU er strkt involveret i , selv om de ikke er EU-initiativer .
Det er indtil videre usikkert , hvilke indsatser der krves af EU med hensyn til Menneskerettighedskommissionens resolution om Verdenskonferencen mod racisme , samtidig med at EU ' s deltagelse i forberedelserne til denne verdenskonference utvivlsomt bliver en af de strste udfordringer i dette halvr .
<P>
Den skaldte omnibusresolution om barnets rettigheder , som blev udarbejdet i samarbejde med de latinamerikanske medlemslande , har desvrre net et sdant omfang , at den bliver nrmest umulig at hndtere .
EU har derfor ambitioner om at minimere resolutionen og derved stte rettighedsperspektivet i centrum .
Disse ambitioner styrkes af nsket om at yde et nyttigt bidrag til forberedelserne til FN ' s ekstraordinre mde om brn i september 2001 .
<P>
Arbejdet mod ddsstraffen er et prioritetsanliggende for EU ' s flles udenrigspolitik p menneskerettighedsomrdet , som bl.a. ses i EU ' s retningslinjer , der blev vedtaget i 1998 .
En vigtig del af dette arbejde er Menneskerettighedskommissionens resolution om ddsstraf .
Ambitionen er at opn den strst mulige sttte til denne resolution allerede i r .
<P>
En vigtig forudstning for et aktivt EU-engagement i sprgsml om menneskerettigheder er ordentlig adgang til relevant information .
Her spiller EU-landenes og Kommissionens reprsentationer rundt om i verden en vigtig rolle , nr det glder indsamling af informationer .
Et nrt samarbejde med de enkelte organisationer er en central faktor , ligesom samarbejdet med de regionale organisationer .
Sidst , men ikke mindst , fortstter EU med at yde sttte til FN ' s Hjkommissariat for Menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=133 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , p vegne af min kollega , hr . Patten , der var ndt til at rejse til Moskva til et mde , vil jeg gerne rose Parlamentet for at afholde denne debat her i dag , for den giver en vrdifuld anledning til at udveksle synspunkter om det forestende mde i Menneskerettighedskommissionen .
<P>
Det er vigtigt , at der bliver taget hensyn til Parlamentets synspunkter , eftersom Den Europiske Union arbejder p at n frem til holdninger til de vsentligste sprgsml , der vil blive behandlet i Genve .
De nye holdninger til initiativerne i Genve vil frst blive endelig fastsat efter lange forhandlinger , der naturligvis udgr en integreret del af processen .
<P>
Ngo ' er og andre har ret i at understrege nytten af diskussion og prvelse af holdninger .
Reprsentanter for formandskabet , Kommissionens tjenestegrene og flere medlemsstater deltog i et mde i Kontaktgruppen om Menneskerettigheder , der fandt sted den 11. januar i Bruxelles .
En lang rkke ngo ' er fik anledning til at lufte deres synspunkter med hensyn til , hvilke lande og temaer der burde ses nrmere p , og dette input vil uden tvivl vre nyttigt for de overvejelser , der skal gres .
<P>
Menneskerettighedskommissionens 56. mde sidste r havde uundgeligt bde sine strre og mindre hjdepunkter .
Vedtagelsen af en resolution , der var fremsat af Den Europiske Union om ddsstraf , var en velkommen prstation .
Den Europiske Union vil mske gentage dette i r , idet sprgsmlet stadig giver anledning til lige stor bekymring .
<P>
Det svenske formandskab har mere generelt meddelt , at de bestrbelser , der er gjort af Den Europiske Union i forbindelse med ddsstraffen , vil blive fortsat og intensiveret .
<P>
Der herskede skuffelse ved vedtagelsen af forslaget om ikke at trffe foranstaltninger mod Kina .
Nogle medlemmer af Menneskerettighedskommissionen stemte imod og gjorde det herved klart , at sdanne forslag kun kan tjene til at kvle diskussion og netop underminere forsamlingens raison d ' tre .
<P>
Som jeg har bemrket , er beslutningerne om EU-resolutioner for dette rs 57. mde i Menneskerettighedskommissionen i Genve ikke blevet frdiggjort , hvilket de normalt er p dette stadium af processen .
<P>
Formandskabet og medlemsstaterne er ved at se p situationen i flere lande og tager her , hvor det mtte vre relevant , hensyn til information fra FN ' s srlige rapportrer og andet tilgngeligt bevismateriale .
<P>
Jeg vil driste mig til at komme med nogle korte kommentarer til nogle sprgsml af interesse , som , hvad enten de er del af EU-initiativet eller ej , uden tvivl vil blive taget op til drftelse af dem , der deltager i Menneskerettighedskommissionens 57. mde .
<P>
Vi har stadig de velkendte bekymringer med hensyn til Kina , som fortsat hres som del af dialogen mellem EU og Kina .
En positiv udvikling i de seneste mneder omfatter undertegnelsen af en hensigtserklring om menneskerettigheder med FN ' s hjkommissr i november sidste r .
<P>
Det er ikke desto mindre vsentligt , at dialogen frer til konkrete ndringer , og det er et punkt , som Den Europiske Union gentog i Genve sidste r .
Med dette for je er menneskerettighedsdialogen med Kina for nrvrende ved at blive evalueret , hvilket vil fre til vedtagelse af konklusioner i Rdet ( almindelige anliggender ) i januar .
De vil danne grundlaget for en konstruktiv og meningsfyldt viderefrelse af dialogen .
<P>
Hvad Iran angr , bifaldt den resolution , der blev vedtaget ved Generalforsamlingens 55. mde i New York , den positive udvikling i dette land .
Men den noterede sig ogs med nogen bekymring , at der stadig var problemer med hensyn til indskrnkninger af friheder , brug af henrettelse og tortur og diskrimination rettet mod religise mindretal og kvinder .
<P>
Den forelbige rapport , der blev forelagt Generalforsamlingen i september sidste r af hr . Copithorne , den srlige reprsentant , afspejlede behovet for at styrke fremskridtene hen imod en forbedring af menneskerettighederne .
Den srlige reprsentants adgangsmuligheder forbliver naturligvis stadig en vsentlig kilde til bekymring .
<P>
Endelig vil brns problemer som en tematisk bekymring med rette blive genstand for meget opmrksomhed i r , ikke mindst ved FN ' s Generalformsamlings srlige mde , der efter planen vil finde sted i september .
Med dette for je vil Den Europiske Union fortsat spille en aktiv rolle for s vidt angr resolutionen om brns rettigheder i Genve , og som sidste r vil den sge at f et nyttigt samarbejde i gang med den latinamerikanske og caribiske gruppe .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Bethell">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske formanden for Rdet og kommissren for deres bemrkninger , navnlig for det , de havde at sige om ddsstraffen og situationen i Kina og Iran .
<P>
Jeg beklager kun , at ordet Rusland ikke blev nvnt af nogen af de herrer , for det forekommer mig , at situationen i Rusland er foruroligende .
Dette br tages i betragtning af Kommissionen , og navnlig hvis vi skal sge at n en tilfredsstillende menneskerettighedssituation i Europa som helhed .
Med lidt held vil timingen vre god , og hr . Patten vil vre i stand til at rejse visse sprgsml over for den russiske prsident .
<P>
Det er meget betimeligt , at dette sprgsml skulle blive taget op , for det er nsten 10 r siden Sovjetunionens sammenbrud .
Dengang havde vi et stort hb om , at hele Europa ville blive et menneskerettighedsgunstigt omrde , men realiteterne lever selvflgelig aldrig helt op til ens hb .
Situationen i bl.a. Belarus har ndret sig dramatisk til det vrre , og der har vret de mest rdselsfulde borgerkrige og massakrer i enorm skala p Balkan .
<P>
Vi m lyknske os selv i Europa med nogle fremskridt , men vi har ikke net nok .
Det glder mig navnlig at se det , der skete i Polen , Ungarn og Tjekkiet .
Menneskerettighedssituationen i disse lande har ndret sig dramatisk til det bedre og i de baltiske stater med opbygningen af det blandede konomiske system .
Der er nogle mennesker , der ikke finder , at det er en menneskeret , men det mener jeg faktisk , og det udgr endnu et fremskridt , som vi br hilse velkomment .
<P>
Jeg bliver meget rrt hver sommer ved at se store antal feriegster fra st- og Centraleuropa , herunder Rusland , p turiststederne ved Middelhavet og andetsteds holde ferie p samme mde , som vi har gjort det i mange rtier .
Som den britiske udenrigsminister , Ernest Bevin , plejede at sige , er hovedformlet med en udenrigspolitik at gre det muligt for borgerne at vre i stand til at rejse med et minimum af bureaukratisk indblanding og irritation .
<P>
Jeg mener dog , at jeg br nvne 2-3 af de srlige problemer med Rusland .
Det ene af dem er et , som jeg har en srlig interesse i , nemlig sprgsmlet om Media-Most og Ruslands alternative tv-system .
Jeg hber , at hr . Patten er velorienteret om den nuvrende tilbageholdelse af direktren for Media-Most , Vladimir Gusinsky .
Han befinder sig ret s forbavsende i sit hus nr Malaga i Spanien .
Jeg finder det bizart , at det spanske politi imdegr en anmodning fra det tidligere KGB p denne mde .
<P>
Hr . Putin fortstter sin krig mod de anderledes tnkende .
Han synes ikke at have humoristisk sans .
Han kan ikke lide at se sig selv portrtteret p tv af en handskedukke med vittigheder blive afsagt p hans bekostning .
Det ser ud , som om det ikke er passende , at Ruslands prsident bliver hngt ud p denne mde , og derfor vil han ikke tolerere det .
Der er tale om en meget ubehagelig fejde , der er blevet gjort s meget mere ubehagelig ved , at den ene side nyder sttte fra Ruslands prsident .
Det er ikke tilfredsstillende , og jeg hber , at det vil blive taget op under hr . Pattens besg .
<P>
De andre punkter , jeg vil nvne med hensyn til Rusland , er meget kort situationen i den russiske hr , navnlig i Tjetjenien , men ogs internt , for den russiske hr er nu om dage berygtet for den grusomhed , den udver , og navnlig dens behandling af unge vrnepligtige soldater .
Jeg har ogs i det seneste r med bekymring set p de nuvrende russiske lederes tendens - mange af dem er tidligere KGB-folk , for de blev udpeget af en tidligere oberst i KGB - til at vre en smule hurtige p aftrkkeren , nr det glder om at arrestere skaldte britiske , amerikanske og russiske spioner .
Dette er virkelig noget , der efter min mening er ret s undvendigt i det nuvrende milj efter den kolde krig .
<P>
S med disse forbehold lyknsker jeg Kommissionen og rdsformanden og ser frem til en forbedring af menneskerettighederne i det kommende r .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , sidste r deltog jeg i FN ' s Menneskerettighedskommissions 56. mde i Genve , og i sidste uge deltog jeg i Kontaktgruppen vedrrende Menneskerettigheder . Der er brug for at gre meget mere , for om noget forvrres situationen over hele verden .
<P>
Fremme og forsvar af menneskerettigheder er hjt prioriteret af Den Europiske Union og forbliver et af de grundlggende principper for Unionen .
Jeg mener faktisk , at menneskerettighedskonceptet skal informere om alt , hvad vi gr i demokratiets navn , for en negativ menneskerettighedssituation er ofte forrsaget eller forvrret af mangel p demokrati eller ineffektive og korrupte regeringsstrukturer .
Menneskerettigheder eksisterer ikke isoleret , og de br heller ikke betragtes abstrakt .
De er grundlggende rettigheder for alle folk , uanset hvem de er , hvor de er fdt og af hvem .
Og alligevel krnkes mnds , kvinders og brns menneskerettigheder , mens vi sidder her i Parlamentet og taler .
<P>
Derfor m Rdet og medlemsstaterne arbejde for en verdensomspndende ratificering af de menneskerettighedsinstrumenter , der er til rdighed for alle lande , og navnlig den internationale konvention om konomiske , sociale og kulturelle rettigheder , konventionen om afskaffelse af enhver form for forskelsbehandling af kvinder , konventionen om brns rettigheder , den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination og den yderst vigtige konvention mod tortur .
Vi opfordrer ligeledes til jeblikkelige foranstaltninger til beskyttelse af homoseksuelle mod den nedvrdigende og umenneskelige behandling , som de stadig udsttes for . P grund af deres seksualitet kan de stadig blive idmt ddsstraf i visse dele af verden .
<P>
Vi opfordrer ligeledes EU til at sttte FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder og de vrige internationale organisationer og ngo ' er i kampen mod undertrykkelsen af de uafhngige medier , som lord Bethell allerede har nvnt , og undertrykkelsen af journalister og forfattere og til at indstille til alle stater at stte en stopper for censuren , beskytte retten til adgang til officiel information og stoppe begrnsningen af adgangen til moderne informationsteknologi , som ofte er en redningsplanke for undertrykte folk .
<P>
Vi opfordrer ogs Rdet og FN ' s Menneskerettighedskommission til at give deres fulde sttte til udarbejdelsen af den internationale konvention for beskyttelse af enhver person mod tvungen forsvinden .
Og endnu en gang opfordrer vi , og jeg hber ikke , at det er forgves , til afskaffelse af ddsstraffen .
<P>
Lande kan , vil og br hnges ud og nvnes ved navns nvnelse , men her i Parlamentet og sammen med Rdet og FN-Kommissionen m vi ge vores bestrbelser p at sikre , at mnd , kvinder og brn fdes lige og kan leve som lige og nyde godt af menneskerettighedernes grundlggende friheder .
Det er det budskab , som Europa-Parlamentet br tage med sig til FN ' s Menneskerettighedskommissions mde i Genve , og jeg hber , at alle her i Parlamentet vil sttte en sdan intention .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , Den Europiske Union er et vigtigt vrdifllesskab , som str for demokrati , humanisme og menneskerettigheder .
Vores interne arbejde , men ogs udenrigspolitikken , hviler p dette grundlag .
EU har en god politik for menneskerettigheder p mange omrder , men der savnes en samlet og konsekvent strategi for , hvordan arbejdet til fremme af disse rettigheder skal udfres .
De forskellige institutioner er ikke altid samordnede , og der mangler opflgning og analyse , hvilket selvflgelig mindsker vores indflydelse .
<P>
P mdet i Genve hber jeg og Den Liberale Gruppe p et strkt og enigt Europa , der lgger sin sjl i at forfgte et antal sprgsml .
Det var dejligt at hre om det svenske formandskabs ambitioner her i dag .
<P>
Det er godt , at Rdet sttter resolutionerne om ddsstraf og brns og kvinders rettigheder .
Jeg vil ogs p Den Liberale Gruppes vegne opfordre Rdet til at sttte udarbejdelsen af en protokol til konventionen mod tortur samt sttte en ny international konvention om forsvundne personer .
Flygtningesprgsmlet skal ogs tages op .
<P>
Overgreb p menneskerettighederne forekommer i mange lande .
Vi skal fordmme det , hver gang det forekommer , ogs nr det sker i EU-landene .
I visse lande er situationen dog alarmerende .
Jeg vil virkelig appellere til Rdet om at forsge at udarbejde en beslutning om Kina , hvor overgrebene p de kinesiske borgere bliver vrre og vrre , ikke mindst i form af den optrappede vold mod Falungong-tilhngere .
<P>
Rdsformanden nvnte Iran og Tjetjenien .
Jeg vil gerne tilfje Saudi-Arabien , Colombia , Indonesien og Afghanistan .
Ogs her er situationen yderst alarmerende .
<P>
Bde FN og EU er vgtige stemmer i den internationale debat .
Mange lande lytter til og accepterer de signaler , der kommer fra " Bruxelles " .
Vi kan benytte os af vores stilling til at kmpe aktivt for menneskerettighederne .
Det krver konsekvens , mod og en mere gennemarbejdet strategi .
Jeg hber , at det svenske formandskab kan medvirke til at formulere en sdan strategi , ikke blot i Genve , men ogs i fremtiden , som en naturlig del af EU ' s udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Hr. formand , menneskerettighederne udgr en uadskillelig del af Unionens vrdi- og retsgrundlag .
De er , bortset fra enkelte prioriteringsforskelle , ogs globale .
EU har alligevel ikke en menneskerettighedsstrategi , da ansvaret i frste omgang forbliver hos medlemsstaterne .
Nr der ikke findes en strategi , bliver taktikken til strategi .
For menneskerettighederne betyder dette , at en politisk formlstjenlig rsag kan diktere , hvor og hvornr man griber ind over for krnkelser .
I et vist omfang er det uundgeligt .
<P>
Et fllesskab som EU , der bygger p respekt for og forsvar af menneskerettighederne , br imidlertid vre i stand til en mere konsekvent og mlbevidst menneskerettighedspolitik , end det er tilfldet i dag .
Det er nskeligt , at Unionen i dette vigtige aspekt har en flles stemme .
Derfor hilses det velkommen , at vi nu i god tid i forvejen har fet lejlighed til at diskutere Rdets prioriteringer med henblik p De Forenede Nationers Menneskerettighedskommissions mde .
<P>
Krnkelser af menneskerrettighederne skal tages alvorligt ogs p andre tidspunkter , end nr vi har behov for et politisk alibi for at agere .
Menneskerettighederne har en egenvrdi , som svkkes , nr de anvendes som instrumenter for en strben efter noget andet , mske i og for sig legitime principper i enkelte tilflde . Eller nr selv de groveste krnkelser forties af handelspolitiske eller andre grunde .
Denne tilbjelighed kan ogs observeres ved , hvordan vi forholder os til sprgsmlene p FN ' s Menneskerettighedskommissions arbejdsplan , bde i regional og landespecifik og emnespecifik henseende .
F.eks. fortjener emner som begrnsning af ytringsfrihed eller tortur og straffrihed , som Amnesty International p det seneste har frt kampagne imod , at blive betragtet i et strre perspektiv .
<P>
Ad hoc-foranstaltninger er alts ikke nok , men menneskerettighederne m heller ikke vre det eneste , overalt forekommende retoriske smagsstof som politisk NutraSweet uden reel virkning i praksis .
For at EU ' s stemme kan vare lngere og vre mere hjlydt , skal den finde en gte og sin egen konsekvente linje , og den skal faststte sit arbejde i dette spor .
Det interinstitutionelle samarbejde br derfor fremover gres mere energisk , og Europa-Parlamentets rolle i srdeleshed skal styrkes .
Vi her i Parlamentet skal frst og fremmest vre mere aktive og gre , hvad vi selv retorisk har forpligtet os til .
Det krver en langsigtet , systematisk indsats med arbejdet for menneskerettighederne , ogs nr det ikke umiddelbart kan forbindes med opnelige fordele eller aktuelle mediabegivenheder .
Rapportering og opflgning skal effektueres , hvilket ud over en god vilje krver tilstrkkelige ressourcer og diplomatiske frdigheder .
Bidrag fra ngo ' erne og de nationale samfund er uerstattelige .
De kan ogs bringe en frisk vind til det vakuum , som vi alt for ofte arbejder i som gidsler for snvre , dagsaktuelle interesser .
<SPEAKER ID=138 NAME="Frahm">
Hr. formand , hr . Vitorino , hr. rdsformand , nr vi skal lave en beslutning om et tema som menneskerettigheder , er der jo to muligheder : vi kan nvne principper og lade vre med at nvne omrder , eller vi kan gre , som vi har gjort , nemlig nvne en rkke omrder og s lbe den risiko , at der er nogle , man har glemt .
Det vil denne tale bl.a. handle om .
Men frst vil jeg sige , at jeg er utrolig glad for , at der er kommet noget med om situationen i Kina , og jeg vil meget varmt sttte de ndringsforslag , som er fremsat .
Der burde mske ogs have stet noget om situationen med hensyn til religionsfrihed for Falun Gong-sekten , men det gr der alts ikke .
Der er dog en ganske skarp kritik , og det er jeg meget glad for .
Jeg er ogs glad for , at Tjetjenien er nvnt .
Jeg synes , det er et omrde , som vi ikke er tilstrkkeligt opmrksomme p .
Det er omrde , som kan vise sig at udvikle sig til en krudttnde for sikkerhedspolitikken i det omrde , og muligvis ogs i vores eget .
<P>
Der er nogle omrder , som jeg synes man har givet for ringe prioritering .
Det svenske formandskab siger , at arbejdet for at afskaffe ddsstraf vil have hj prioritering for det svenske formandskab .
Det er jeg utrolig glad for , og jeg er meget enig i , at det er et omrde , man skal give hj prioritet .
I denne forbindelse skal man vre opmrksom p vores skaldte " venner " .
Jeg synes , man skal vre opmrksom p situationen i USA .
Efter det amerikanske prsidentvalg vil antallet af ddsstraffe i USA sl nye rekorder .
Vi er i den situation , at der sidder mennesker p ddsgangen i USA , som vi er helt overbeviste om ikke har fet en fair sag , og som ikke vil vre i stand til at f det , medmindre krfter udefra hjlper dem , for systemet gr det ikke af sig selv .
Jeg synes ogs , vi skal huske en anden af vores " venner " , nemlig et ansgerland som Tyrkiet , som vi slet ikke nvner i denne beslutning .
Det er et problem , at vi stadigvk s tt p os har et land , som ikke vil afskaffe ddsstraffen , som ikke vil indfre almindelige demokratiske rettigheder for etniske mindretal , og som ikke har fet kontrol med de metoder , deres politi anvender , hverken p gaden eller i deres fngsler .
Tyrkiet overholder ikke konventionen til bekmpelse af tortur .
De mennesker , der flygter fra lande af den type , hjlper vi ikke meget med vores opbygning af Fort Europa , og lad mig som afslutning sige dette til det svenske formandskab : Husk , at vi gr ikke sagen bedre for mennesker p flugt ved at opbygge et Fort Europa omkring os .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tror , at kollegernes angivelser er klare .
Fru Malmstrm og fru Frahm har lige talt om Kina .
Lord Bethell har talt om Tjetjenien .
<P>
Dog taler De , hr. rdsformand , om Unionens konsensuelle indstilling .
Vi ved af erfaring , at Unionens konsensuelle indstilling er det middel , som De har fundet for ikke at indtage en seris holdning i Genve .
Vi havde erfaring med det sidste r , da Unionen i sidste jeblik gemte sig bag USA og andre lande for ikke at tage noget serist initiativ hverken med hensyn til Tjetjenien eller Folkerepublikken Kina .
<P>
Jeg frygter desvrre , at mit parti , Det Venstreradikale Parti , igen i r er et af de eneste , sammen med Wei Jinsheng og et par stykker andre , til at forsvare sprgsmlet om menneskerettighederne i Kina og Tibet og til at prioritere sprgsmlet om Tjetjenien , og at Rdet og Unionen , som det reprsenterer , endnu en gang er fravrende i FN .
De arbejder p ddsstraffen , men De ved udmrket godt , at sprgsmlet om ddsstraf i dag vedrrer FN ' s Generalforsamling og Menneskerettighedskomiten , og sledes gemmer De Dem endnu en gang - De m have mig undskyldt - lidt hyklerisk bag store principper .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , i tidligere debatter om menneskerettighedssituationen har jeg altid slet til lyd for , at EU skal optrde mere forebyggende og kvle problemerne ved fdslen .
Det overrasker mig derfor lidt , at bde formandskabet og Kommissionen i indledningen lige fr ikke nvnte menneskerettighedssituationen i Afrika med t ord .
<P>
Derfor tillader jeg mig p forhnd at henlede opmrksomheden p en meget aktuel situation og en i forbindelse med menneskerettigheder potentiel meget eksplosiv situation , isr situationen i Congo efter attentatet p prsident Kabila .
Til trods for de forvirrende og ofte modsigende informationer bliver det langsomt klart , at der er risiko for et politisk tomrum i Kinshasa .
Derfor er det vigtigt hurtigt og adkvat at opfordre de nye magthavere til at ivrkstte alt for at opretholde roen og freden i Kinshasa og respektere menneskerettighederne .
<P>
Samtidig skal alle lande , som er direkte eller indirekte involverede i konflikten , efter min mening kraftigt opfordres til ikke at blande sig i den nuvrende interne krise .
Hvis nabolandene ikke kan vare sig , er der risiko for , at krisen eskalerer yderligere med alle deraf flgende konsekvenser .
Det er i vrigt vigtigt hurtigt at komme videre med Lusaka-fredsprocessen , og at den inter-congolesiske dialog starter i samarbejde med alle involverede .
Det siger jeg under henvisning til folkemordet i Rwanda i 1994 , hvor det internationale samfund mtte st p sidelinjen og se p , hvordan hundredtusinde mennesker blev myrdet , og i den forbindelse slr jeg kraftigt til lyd for mere handlekraft fra Unionens side og strre opmrksomhed , ogs fra FN ' s side , nr det drejer sig om Centralafrika .
<P>
S er jeg kommet frem til dagsordenen for FN ' s Menneskerettighedskommissions mde i Genve .
Til trods for de mange traktater og konventioner krnkes kvinders , brns og andre srbare gruppers rettigheder stadigvk i stort omfang .
Verden over misbruges n ud af tre kvinder fysisk .
50 millioner brn arbejder under uacceptable forhold , og 2 millioner piger under 15 r tvinges rligt til prostitution .
<P>
Jeg vil isr gerne henlede opmrksomheden p to typer menneskerettighedskrnkelser , som har fet et foruroligende omfang i de forlbne r i Europa .
Frst og fremmest pdofili og brneporno .
Mens vi med rette kritiserer asiatiske lande for deres brnearbejde eller afrikanske lande for deres brnesoldater , chokeres vi i Vesteuropa jvnligt over pdofili og brnepornoskandaler .
<P>
Jeg henviser i den forbindelse til den udmrkede Kirkhope-betnkning .
To nylige afslringer viser situationens alvor .
I Italien blev et netvrk for nylig afslret , som solgte billeder af sex og grusomheder med brn p Internet .
I sidste uge afslrede det britiske politi Wonderlandclub , hvor der blev beslaglagt 750.000 vanrende billeder af brn .
<P>
Et andet foruroligende fnomen er menneskehandlen .
rligt smugles omkring 30 millioner mennesker til andre lande , heraf en halv million til EU .
Menneskehandlen er blevet en meget indbringende international industri , ofte med ddelige risici for passagererne .
P de spanske strande skyller s mange lig af druknede emigranter i land , at der er opstet en makaber debat om , hvem der skal betale begravelserne .
I begge tilflde misbruger samvittighedslse pengejgere de fattige menneskers fortvivlelse .
I begge tilflde er det ndvendigt med oplysning i oprindelseslandene og koordination af de internationale polititjenester for at bekmpe disse misforhold .
<P>
Sverige har et godt ry med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne i verden .
Jeg hber virkelig , at Sverige i de kommende seks mneder lever op til sit ry og gr noget ved Parlamentets henstillinger p disse to vigtige omrder .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , FN ' s Menneskerettighedskomit er ikke blot et diskussionsforum , men ogs et fortrinligt middel til udbredelse og forsvar af menneskerettighederne .
Det er rigtigt , at komitens sammenstning og den tvivlsomme solidaritet mellem de medlemslande , der ikke respekterer menneskerettighederne i srlig hj grad , ofte forhindrer opnelsen af klare konklusioner , endsige konklusioner i det hele taget .
Men selve den kendsgerning , at et alvorligt tilflde af overtrdelse af menneskerettighederne i et land , der er medlem af FN , nvnes i Genve , er i virkeligheden i sig selv et politisk faktum .
De kritiserede lande hader name calling og ivrkstter en omfattende lobbyvirksomhed i den indledende fase for at forhindre enhver diskussion , og det er lige prcis her , at Europa-Parlamentet , der er strkt knyttet til forsvaret af menneskerettighederne , kan spille sin rolle fuldt ud .
I samarbejde med de pgldende ngo ' er og med bl.a. Amnesty International og menneskerettighedsorganisationerne kan det lgge pres p Rdet og medlemslandene for , at EU-landene fremlgger fllesholdninger i Genve , der refererer til hjt prioriterede emner .
<P>
I 2001 forekommer det mig , at de hjt prioriterede emner , der burde behandles i Genve , frst og fremmest er ddsstraf , tortur , knsdiskrimination , overtrdelse af brns rettigheder og presse- og informationsfrihed .
Blandt de nye former for overtrdelse af menneskerettighederne er tilfldene med bortkomster og henrettelser uden rettergang , ofte indledt af tortur , srdeles modbydelige .
Ofrene er uden tvivl altid politiske modstandere af de eksisterende styreformer .
Sdanne overtrdelser , der ikke bner for nogen klagemulighed , konstateres bl.a. i Den Russiske Fderation ( i forbindelse med Tjetjenien ) , Sierra Leone , Indonesien , Colombia , Iran , Irak , i de palstinensiske omrder , der er besat af Israel , i Tyrkiet osv .
Jeg kunne fortstte sdan her i lang tid .
Listen er lang og uudtmmelig .
<P>
Europa-Parlamentet gr sig selv re , hvis det af vores regeringer krver en fast holdning til dette sprgsml .
Vi har lige godkendt et nyt charter om grundlggende rettigheder .
Nu glder det om at samstemme vores principper og handlinger .
Ofrenes familier venter p os ude i marken .
<SPEAKER ID=142 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , det er over 50 r siden , vi vedtog menneskerettighedserklringen , men vi m nok sprge os selv , om menneskerettighedssituationen faktisk er blevet bedre .
Det er ikke nemt at svare p , men vi ved mere i dag , end vi gjorde tidligere , og det gr vi bl.a. takket vre de mange NGO ' er og journalister , som lbende rapporterer om menneskerettighedskrnkelser rundt om i verden , og viden er forudstning for handling .
Men nr man har en viden , s er man faktisk ogs forpligtet til handling . S er passivitet nemlig det samme som at svigte dem , der fr deres rettigheder krnket , og her har EU et selvstndigt ansvar .
EU har , som flere talere har vret inde p , en ganske hj profil p menneskerettighedsomrdet , og det er bde godt og skidt .
Det afgrende er , at vi er konsekvente og konkrete .
I forhold til de Central- og steuropiske lande har vi haft succes med vores politik , som vel bedst kan karakteriseres som en jernnve i fljlshandske .
<P>
Men det er ikke nok , det stopper jo ikke ved Europas grnser .
Derfor er det ogs gldeligt , at vi har fokuseret p menneskerettighederne i forbindelse med de nye AVS-EU partnerskabsaftaler .
Men vi skal vre sikre p , at vi ogs er i stand til at flge op med handling , hvis det viser sig , at menneskerettighederne krnkes .
Hvis vi er ndt til at indfre sanktioner i Central- og steuropa , s vil det g ud over alle .
Her er udviklingslandenes situation helt anderledes .
Hvis vi bliver ndt til at indfre sanktioner , der som oftest kun vil ramme den fattige del af befolkningen , vi er derfor ndt til , nr det drejer sig om udviklingslandene , at tilrettelgge en srlig strategi med hensyn til sanktioner , sledes at vi ikke bare rammer dem , vi egentlig ville hjlpe , og dem , som det i forvejen er get ud over .
<P>
Her ligger der en meget stor opgave for EU som helhed og ogs for Europa-Parlamentet .
Vi skal gre os klart , hvilke sanktioner der skal gennemfres .
Men det er selvflgelig afgrende , at vi arbejder med menneskerettighederne mere generelt , sdan at vi kan f nogle sammenlignelige tal , for her i Parlamentet er vi tilbjelige til at gribe ind , s snart vi hrer , at en menneskerettighed bliver krnket det ene eller det andet sted .
Nr vi rejser ud i verden , skal vi forsge at vre meget konkrete og se , hvordan menneskerettighedssituationen i de pgldende lande er , vi kan organisere mder med menneskerettighedsaktivister og -organisationer i omrdet , og s kan vi lade den endelige rapport behandle menneskerettighedssprgsml .
Jeg vil til slut sige , at de omrder , der er behandlet i beslutningen , er vigtige , men det er jo ikke de eneste omrder , der krver vores opmrksomhed .
Derfor har jeg i dag vret inde p nogle andre omrder .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , i denne debat om forberedelserne til den rlige Menneskerettighedskonference i Genve og Unionens bidrag hertil vil jeg koncentrere mig om tre emner , nemlig situationen i Burma og Indonesien og fnomenet brnesoldater .
<P>
Det er nsten 10 r siden , at Aung San Suu Kyi blev valgt til Burmas prsident , og hendes parti , NLD , fik flertallet i det burmesiske parlament .
Siden da har Burma lidt under et militrt diktatur , mange parlamentsmedlemmer er blevet myrdet eller er flygtet , og der er tale om en ukendt terror imod politiske modstandere og mindretal .
Jeg har allerede lnge vret medlem af Pidi-Birma , som er en gruppe , der ledes af Norges forhenvrende statsminister Bondevik , og jeg har besgt burmesernes flygtningelejre i Thailand .
Jeg ved nogenlunde , hvad der foregr i landet .
Jeg har nu fet at vide , at der er forhandlinger i gang imellem Aung San Suu Kyi og de militre ledere , og at en EU-delegation under ledelse af Sverige rejser til Burma i nste mned .
Jeg advarer Dem , lad Dem ikke vildlede .
Det militre styre har allerede tidligere vret imdekommende , men senere viste det sig ikke at vre noget vrd , og det skete ofte lige fr et EU-ASEAN-topmde eller lige fr konferencen i Genve .
Vi anbefaler at have en meget kritisk resolution om Burma klar i Genve , og tv ikke med at sl til lyd for investeringsstandsning eller sanktioner med hensyn til Burma .
Det understreger jeg , for jeg er ganske vist ikke s stor tilhnger af sanktioner , men hvis der er et land , som fortjener det , s er det Burma .
<P>
Jeg fortstter med Indonesien , som er midt i en demokratiseringsproces , og regeringen fr hrd modstand .
Landet har store problemer med en rkke regioner ssom Atjeh , Molukkerne , Irian Jaya og Timor .
Der er i mellemtiden tale om mere end 1 million flygtninge , titusinde dde og srede .
Det er isr illoyale soldater og fundamentalistiske muslimgrupper , som gr sig skyldige i alvorlige krnkelser af menneskerettighederne .
Regeringen griber ikke tilstrkkeligt ind , og derfor er en resolution i Genve nyttig og ndvendig .
Ikke for at angribe Wahid-regeringen , men for at opfordre den til i hjere grad at gre noget ved krnkelserne af menneskerettighederne og straffe de skyldige .
<P>
Endelig gr jeg opmrksom p et voksende problem , isr i Afrika , nemlig brnesoldaterne , som ved hjlp af narkotika tilskyndes til at gennemfre de mest forfrdelige gerninger .
Problemet forekommer stadigt oftere i Sudan , Sierra Leone og i en rkke andre lande .
Det drejer sig om en dobbelt krnkelse af menneskerettighederne .
Frst kidnappes brnene og gres derefter ved hjlp af narkotika og andre teknikker klar til at lemlste og myrde andre mennesker .
Regeringen i Sudan burde kritiseres endnu mere , fordi den tillader disse grupper i Sydsudan p sit territorium for at udve terror i Uganda .
Disse grupper bortfrer endvidere piger fra skoler i Norduganda med henblik p srlige tjenester .
Herved gres disse brn faktisk tredobbelt uret .
En hrd udtalelse i Genve om denne praksis er efter min mening meget ndvendig , og jeg opfordrer EU til at stille et resolutionsforslag herom .
<P>
Hr. formand , jeg er naturligvis enig i kritikken af Kina med hensyn til Tibet og af Rusland i forbindelse med Tjetjenien og i kritikken af menneskerettighedskrnkelserne i konflikten mellem Israel og Palstina , ogs nr det drejer sig om den frygtelige offentlige ddsstraf , som er gennemfrt .
Jeg sttter endvidere kritikken af Iran og den manglende religionsfrihed , kvinders frihed og pressefrihed i landet , men glem ikke Burma og Indonesien og brnesoldaterne .
Det er isr mit budskab .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , sidste r var det nogle f stemmer , som forhindrede , at de vedvarende menneskerettighedskrnkelser i Kina blev sat p dagsordenen i Genve .
Jeg hber , at vi i de nste mneder har mere succes og kan vinde lande , som nu er medlemmer af den 57 . Menneskerettighedskommission .
Sidste weekend deltog jeg som formand for den tvrpolitiske arbejdsgruppe i Europa-Parlamentet vedrrende Tibet i en konference i Schweiz . Parlamentarikere fra EU-medlemslandene , ansgerlandene og USA diskuterede mulighederne for at f deres lande til at bringe Kinas graverende menneskerettighedskrnkelser p tale .
Tibetanerne er berrt af dem , men ogs ugurerne og mongolerne .
Ytringsfriheden , forsamlingsfriheden og den frie bevgelighed bliver undertrykt .
Tibetanerne m hverken vre selvstndigt aktive religist , kulturelt og slet ikke politisk .
Titusinder bliver forfulgt , arresteret , torteret .
Man forsger vedvarende p at gre troende buddhister til ateister .
Vi kan ikke lukke jnene for denne anden kulturrevolution .
<P>
Jeg underkender ikke , kommissr Vitorino , Den Europiske Unions dialog med Kina .
Jeg underkender heller ikke Kinas rolle som WTO-medlem og som fremtidig verdensmagt .
Der er bestrbelser i gang for at vre mere sensibel i omgangen med vigtige handelspartnere .
Jeg satser p , at den gamle garde af forstokkede , centralistisk orienterede ledere en dag bliver erstattet af nye reformvenlige krfter .
Men vi kan ikke vente , til det sker en dag .
Vi kan ikke se passivt til til skade for disse mange mennesker , som udsttes for psykisk og fysisk vold .
<P>
Menneskerettigheder er ikke en vestlig opfindelse .
I Den Europiske Unions nye aftaler med tredjelande str der med rette , at foranstaltninger fra begge sider udsttes , hvis menneskerettighederne ikke overholdes .
Vi appellerer derfor ogs til Rdet og EU-medlemsstaterne om - Hr . Danielsson , De har sagt , at vi er en central aktr - at tage initiativet i Genve denne gang .
Ved USA ' s , Canadas og , som jeg har erfaret , ogs Schweiz ' og EU-ansgerlandenes side skal vi forsge at overbevise Afrikas , Asiens og Sydamerikas lande om , at temaet Kina omsider sttes p dagsordenen i Genve .
Menneskerettigheder er ikke af andenrangsbetydning , menneskerettigheder er universelle grundlggende rettigheder !
<SPEAKER ID=145 NAME="Danielsson">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , frst vil jeg gerne takke for den store sttte , som jeg opfatter , at Europa-Parlamentet og dets medlemmer har givet til aktiv handling fra Den Europiske Unions side under det kommende mde i kommissionen i Genve .
Jeg takker ogs for de mange konkrete synspunkter , der er kommet frem under debatten .
Jeg vil gerne kommentere et par af dem .
<P>
Frst drejer det sig om Rusland og mere specifikt om Tjetjenien .
Bethell har ret , jeg nvnte ikke Rusland , men jeg nvnte Tjetjenien .
Jeg vil blot understrege , at det er Rdets opfattelse , at situationen i Tjetjenien fortsat er alvorlig .
Mske kan den ikke betegnes som lige s akut som tidligere , men det er vores vurdering , at vi br flge op p den resolution , der blev fremlagt og vedtaget sidste r , p grund af de alvorlige forhold i Tjetjenien .
Vi har sledes ikke p nogen mde glemt dette betydningsfulde sprgsml .
<P>
Flere talere talte om situationen i Kina .
Jeg vil p det bestemteste tilbagevise pstanden om , at Unionen forsger at gemme sig bag andre lande , nr det glder bekmpelsen af brud p menneskerettighederne i Kina .
Samtidig er det vigtigt , at vi , nr vi behandler menneskerettighedssituationen i Kina , faktisk kan samle en tilstrkkeligt stor gruppe lande i FN ' s Menneskerettighedskommission , for at opn fremgang .
Det er det problem , flere af parlamentsmedlemmerne har fremhvet i deres indlg .
<P>
Nu fr vi en dialog med Kina .
Det bliver tilfldet i nste mned , nr vi sammen med kineserne skal drfte , hvordan Unionen ser p situationen .
Men vi bliver ogs ndt til at fre yderligere forhandlinger med den nytiltrdte regering i USA , eftersom USA traditionen tro er forslagsstillere og har vret det , ogs hvad angr denne resolution .
Jeg kan sledes love parlamentsmedlemmerne , at situationen i Kina fortsat vil blive fulgt opmrksomt af Unionen .
<P>
Fru Frahm har nvnt sprgsmlet om ddsstraf , hvilket er et yderst vigtigt sprgsml .
Selvflgelig skal Unionen tage afstand fra ddsstraf , hvor som helst det forekommer - ogs i USA .
<P>
Jeg er srligt taknemmelig for , at hr . Johan Van Hecke og andre tager menneskerettighedssituationen i Afrika op , og jeg kan kun beklage , at jeg ikke selv gjorde det samme i mit indledende indlg .
Det er jo ikke bare et sprgsml om bekymring for menneskerettighederne , for vi er alle klar over , at problemerne i mange afrikanske lande er mere vidtrkkende end som s - det er alts ikke bare menneskerettighederne , der er et problem .
Dette skal selvflgelig ikke forhindre os i at gre opmrksom p de problemer , der er .
Jeg kan love parlamentsmedlemmet , at vi fra Unionens side skal tage det , der er blevet sagt om Afrika under disse forhandlinger , op til nje overvejelse .
<P>
Endelig vil jeg sige et par ord om situationen i Burma / Myanmar .
Unionen forbereder ogs i r et forslag om situationen i Burma / Myanmar , der skal fremlgges p Menneskerettighedskommissionens mde .
Det er bare et element i en overordnet strategi for at tage menneskerettighedssituationen i Burma / Myanmar op til overvejelse .
F.eks. har vi fra svensk side i mange r stet bag en resolution i FN ' s Generalforsamling om situationen i Burma / Myanmar , og hele Unionen er aktivt engageret i forhandlingerne i Den Internationale Arbejdsorganisation , ILO , nr det glder det faktum , at Burma fortsat benytter sig af tvangsarbejdere .
Her findes en rkke foranstaltninger , som Unionen gr strkt ind for .
<P>
Jeg takker sledes for alle de konkrete synspunkter og lover at medtage dem , nr Rdet skal sidde med som observatr ved Menneskerettighedskommissionens vigtige mde i Genve senere i r .
<SPEAKER ID=146 NAME="Vitorino">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , lad mig meget kort sige , at Kommissionen fuldt ud vil tage hensyn til de meninger , der er blevet udtrykt af parlamentsmedlemmerne , og understrege , at jeg ikke i min prsentation kom ind p alle de emner , der kunne komme i betragtning .
Det er derfor , denne debat her i dag er yderst vigtig , og det er den parallelle debat med ngo ' erne ogs , sledes at vi kan indsamle s meget information som muligt og indarbejde den i Den Europiske Unions holdning i vores forberedelser til mdet i Menneskerettighedskommissionen .
<P>
Jeg vil komme med nogle f konkrete ord om nogle af bemrkningerne .
For det frste vil jeg atter henvendt til hr . Thomas Mann understrege , at Kommissionen ser frem til at skulle evaluere dialogen om menneskerettigheder med Kina , og vi hber at se konkrete konklusioner fra denne evaluering ved mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) i denne mned , som rdsformanden sagde .
<P>
Blandt vores bekymringer glemte vi naturligvis ikke Afrika eller Rusland eller Burma og heller ikke en rkke horisontale sprgsml , som er yderst vigtige , ssom beskyttelse af mindretal , forskelsbehandling af enhver art eller afskaffelse af tortur - det er efter min mening tilbagevendende bekymringer , nr det glder om at forsvare menneskerettighederne .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at understrege , at vi lgger stor vgt p at forberede Den Europiske Unions holdning ved FN ' s Generalforsamling om brns rettigheder , og jeg bifalder det svenske formandskabs vilje til at tage denne holdning meget alvorligt i september . Lad mig ogs sige til hr .
Van Hecke , at jeg fuldt ud deler hans bekymringer med hensyn til den trussel , som handel med mennesker er .
M jeg minde Dem om , at Kommissionen lige har vedtaget to forslag til rammebeslutninger . Det ene tager sigte p bekmpelse af handel med mennesker med henblik p seksuel udnyttelse , og det andet tager sigte p bekmpelse af handel med mennesker med henblik p konomisk udnyttelse .
Der vil her vre tale om to vigtige straffeinstrumenter til harmonisering af lovgivningen om bekmpelse af kriminelle tvrnationale netvrk , der udnytter handlen med mennesker .
Vi er langt fremme , nr det glder om at ge bevidstheden og give politiet og domstolene i de 15 medlemsstater de ndvendige harmoniserede retlige instrumenter til at bekmpe disse trusler mod menneskerettighederne og stabiliteten i de 15 medlemsstater .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Antnio Vitorino .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget syv forslag til beslutning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen torsdag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 16.10 i afventning af redegrelse fra Rdet om det svenske formandskabs aktivitetsprogram og genoptaget kl .
16.30 ) <CHAPTER ID=6>
Det svenske formandskabs aktivitetsprogram
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Jeg har den meget store fornjelse at byde statsminister Persson velkommen .
Hr. formand for Rdet , det er os en meget stor glde at byde Dem velkommen for frste gang i denne mdesal her i starten af det svenske formandskab , som vi nsker al mulig held og lykke .
Jeg tillader mig straks at give Dem ordet .
<SPEAKER ID=149 NAME="Persson">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , parlamentsmedlemmer .

<P>
I lbet af blot det seneste tir har Europa underget hidtil usete forandringer .
Den kolde krig er blevet aflst af samarbejde .
Den tekniske udvikling er eksploderet , og vores konomier er flettet tt sammen p det globale marked .
<P>
Truslen mod demokratiet og freden stammer ikke lngere udelukkende fra totalitre regimer p den anden side af jerntppet .
I dag vokser truslen mod demokratiet sig i stedet strre inde i de modne demokratier .
Det fremgr af den faldende tillid til de folkevalgte , den vigende valgdeltagelse , populistiske partiers fremgang og radikaliseringen af de hjreekstremistiske bevgelser .
<P>
Det er kun f af de kommende store udfordringer i Europa , vi kan lse helt alene i de enkelte nationer .
Dertil er vi alt for afhngige af hinanden .
Behovet for samarbejde har aldrig vret strre . Samtidig vil jeg vove at pst , at udsigterne til samarbejde heller aldrig har vret mere lovende .
<P>
Det svenske formandskab for Den Europiske Union starter p et vigtigt tidspunkt , hvor Europa er prget af store forandringer og udfordringer .
<P>
Unionen str over for sin hidtil strste udvidelse .
Efter at vi er blevet enige om de konomiske og institutionelle rammer for denne historiske begivenhed , glder det nu de virkelige forhandlinger .
<P>
Unionen her vedtaget et program med nye samarbejdsformer for at blive den mest dynamiske og konkurrencedygtige konomi i verden .
Vi har fuld beskftigelse som vores strategiske ml . Inden for Den konomiske og Monetre Union starter man snart p den vigtige indfrelse af sedler og mnter .
<P>
Der kommer stadig strre fokus p sprgsml , der ligger borgerne meget p sinde .
Unionen er i dag en sammenslutning af aktive velfrdsstater .
I dag er der en stigende forstelse for , at velfrd ikke er en hmsko for udvikling , men at velfrd og udvikling tvrtimod er hinandens forudstninger .
<P>
Sverige overtager nu formandskabet for frste gang . Vi skal virke i hele Unionens interesse , sikre benhed og kontinuitet og fre Europas udvikling fremad .
Vi vil ogs konsolidere de hidtidige fremskridt .
Det er en re for mig som svensk statsminister at f lov til at afgive en redegrelse om vores aktivitetsprogram . Jeg vil lytte opmrksomt til jeres synspunkter og kommentarer .
<P>

P Unionens omfattende dagsorden vil vi prioritere tre omrder : udvidelsen , beskftigelsen og miljet .
Det er tre omfattende politiske omrder , der alle har afgrende betydning for , hvordan fremtiden kommer til at forme sig for borgerne i Europa .
<P>
Jeg starter med udvidelsessprgsmlet . Intet sprgsml er s afgrende for EU ' s fremtid og for Europas udvikling som optagelsen af nye medlemmer i Unionen .
Det handler om vores mulighed for at styrke grundlaget for fred , frihed , demokrati og velstand i Europa .
Vi er i frd med at fuldfre den historiske proces , der gr endeligt op med en opdeling af Europa i st og vest .
Det er med ydmyghed , stolthed og viljestyrke , at den svenske regering vil sge at bidrage til dette arbejde og denne historiske udvikling .
<P>
Under det franske formandskab afholdt man en vellykket regeringskonference , der var med til at gre det muligt for Unionens institutioner at fungere i en udvidet Union .
Der blev allerede opstillet en konomisk ramme i Berlin i forret 1999 .
I Nice blev det slet fast , at den nste regeringskonference ikke skal opstille hindringer eller betingelser for udvidelsen .
Der er meget arbejde tilbage , men der er fortsat mulighed for at hilse nye medlemslande velkommen efter udgangen af 2002 .
<P>
I det frste halvr af 2001 gr udvidelsesprocessen ind i en fase af konkrete forhandlinger p mange omrder .
Sveriges mlstning er at forsge at bane vejen for et politisk gennembrud i forhandlingerne . Differentieringsprincippet bliver en af hovedhjrnestenene i dette arbejde .
De enkelte ansgerlande skal bedmmes p baggrund af egne kvalifikationer , og alle skal have mulighed for at indhente det forsmte .
<P>
Ansgerlandene har gjort store fremskridt . Hvis der skal skabes et gennembrud , skal ansgerlandene imidlertid fortstte reformerne for at opfylde vilkrene for medlemskab , ligesom medlemslandene skal bidrage konstruktivt til en viderefrelse af forhandlingerne .
Kommissionen skal fremme processen . Vi skal alle i fllesskab strbe efter , at udviklingen kan foreg med strk sttte fra Unionens borgere .
<P>
Det svenske formandskab vil udnytte mulighederne for at g hurtigere frem med de bedst forberedte ansgerlande .
P Det Europiske Rd i Gteborg i juni 2001 vil man vurdere de hidtidige fremskridt i udvidelsesprocessen og fastlgge de ndvendige retningslinjer for en vellykket gennemfrelse heraf .
<P>
EU ' s forhold til Tyrkiet som ansgerland vil fortsat vre genstand for srlig opmrksomhed .
Indgelsen af et partnerskab med Tyrkiet og landets fremlggelse af de nationale tilpasningsplaner bliver centrale instrumenter i den forbindelse .
<P>
Der resterer fortsat et stort arbejde , men nu er det muligt at byde nye medlemslande velkommen efter udgangen af 2002 .
Jeg hber , at ansgerlandene kan deltage i de nste valg til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
Et andet omrde , der skal prioriteres , er beskftigelsen .
I dag falder arbejdslsheden i EU-landene , og stadigt flere fr et arbejde .
Vi skal imidlertid ikke stille os tilfredse med det .
Der er fortsat 14 millioner arbejdslse i EU .
<P>
Arbejdslsheden er et enormt spild af konomiske ressourcer og - hvad vrre er - af menneskers kundskaber og ambitioner .
Intet er vigtigere for individets udvikling og frihed end beskftigelse og eget underhold .
Intet er vigtigere for demokratiet og ligestillingen end arbejde til alle .
En Union , der ikke tager arbejdslsheden alvorligt , kan aldrig vre den borgernes Union , vi alle nsker .
<P>
Ambitionen om at gre EU til en beskftigelsesunion er nu og da i debatten blevet beskrevet som en nskedrm , men nu er der sket noget nyt . P Det Europiske Rd i Lissabon i marts 2000 blev der opstillet et nyt strategisk ml for Unionen .
EU skal i lbet af 10 r have verdens mest konkurrencedygtige og vidensintensive konomi .
Samtidig blev det fastslet , at fuld beskftigelse skal vre en grundlggende mlstning for Unionens konomiske og sociale politik .
Jeg ser det som et stort fremskridt og en meget vigtig milepl i Unionens udvikling .
<P>
Dagens Europa er bedre rustet end i meget lang tid til at give alle dem , der vil og kan arbejde , mulighed herfor . Udsigterne for den europiske konomi er fortsat gode .
De offentlige finanser er strke .
Priserne er stabile . Der er indledt reformer af produkt- og kapitalmarkederne i hele Europa .
<P>
Vejen til fuld beskftigelse gr via fortsatte konomiske reformer , udviklet social tryghed og strk velfrd .
Den gr ogs via en satsning p uddannelse og forskning , ny teknik og ivrksttervilje , miljinvesteringer samt ligestilling mellem mnd og kvinder .


<P>
Det Europiske Rd i Stockholm den 23. og 24. marts bliver det frste i en rkke topmder i forret , der er egnet til at fre udviklingen i retning af de ml , der blev opstillet i Lissabon .
I Stockholm br vi vre bne og selvkritiske i vores vurdering af de hidtidige fremskridt .
Arbejdet drives fremad med fllesskabsretten , hvor det er hensigtsmssigt , men frst og fremmest med de nye bne koordineringsmetoder . Det svenske formandskab nsker ikke at udhule lissabonstrategien ved at opstille alt for mange nye sprgsml .
Vi behver heller ikke nye processer . Det Europiske Rd i Stockholm br i stedet udpege visse prioriterede omrder .
<P>
Vi str midt i en rasende hurtig udvikling , hvor vksten i stadig hjere grad skyldes hjernekraft frem for muskelkraft . Samtidig ges mobiliteten .
De menneskelige ressourcer bliver virksomhedernes vigtigste konkurrenceparameter , og uddannelse bliver arbejdstagernes vigtigste konkurrenceparameter .
Sundhed , skole , omsorg , uddannelse og andre velfrdstjenester bliver landenes og byernes konkurrenceparametre .
<P>
Den svenske velfrdsmodel har altid bygget p tanken om , at ligestilling og retfrdighed i sig selv er produktivt , og at udviklingen bliver strkere , hvis alle fr mulighed for at bidrage til den og nyde godt af dens frugter .
I dag viser udviklingen , at de lande , som har en lav arbejdslshed og en veluddannet befolkning , som det er lykkes at formidle den tekniske udvikling , og som har en retfrdig fordeling og et velfungerende velfrdssystem , ogs er de lande , som er lngst fremme i udviklingen af de nye teknologiske sektorer .
De lande , der ikke udnytter alle borgernes kompetence og kreativitet , mister noget af deres konkurrencekraft .
<P>
Hertil skal lgges Europas forventede demografiske udvikling . Lave fdselstal og en stigende andel af ldre truer med at ge forsrgerbyrden betragteligt for befolkningen i den arbejdsdygtige alder fra ca .
2010 og fremover .
Den demografiske udvikling skal imdegs over en bred politisk front .
Det bliver ndvendigt med en omfattende revision af pensionssystemerne og systemerne vedrrende sundhed og ldrepleje . Der er behov for foranstaltninger til at fremme deltagelsen p arbejdsmarkedet .
Man br fremhve betydningen af forbedrede vilkr for brnefamilier , get ligestilling og livslang lring .
<P>
I takt med at flere kommer i arbejde , bliver der ogs get fokus p arbejdslivets vilkr . Mlet er , at vi skal blive enige om at definere begrebet kvalitet i arbejdet og dens betydning for vkst og beskftigelse .
<P>
Desuden br vi i Stockholm understrege betydningen af ny teknologi gennem en videreudvikling af handlingsplanen for eEurope og strre opmrksomhed p bioteknikkens betydning for innovation og vkst .
<P>

Jeg vil ogs understrege den afgrende betydning , det har for stabilitet og velfrd i Europa , at Den konomiske og Monetre Union gennemgr en positiv udvikling .
Det svenske formandskab nsker at medvirke aktivt til , at indfrelsen af eurosedler og -mnter i Valutaunionen i starten af 2002 bliver en stor succes .
Det er i vores flles interesse .
<P>
Det tredje vigtige omrde er miljet . De store miljtrusler kan ikke afvrges uden et aktivt internationalt samarbejde .
EU-samarbejdet p miljomrdet skal uddybes .
Vi skal tage udgangspunkt i et helhedssyn p politikken .
Mange finder det kologiske perspektiv bagstrberisk og mener , at visionen om det bredygtige samfund er i konflikt med ml som retfrdighed og get materiel velfrd . Det er forkert - det er helt omvendt .
<P>
Med kredslbstankegangen og udnyttelsen af nye forskningsresultater og ressourcebesparende teknikker er det i dag muligt at bruge jordens ressourcer uden at bruge dem op .
Samtidig giver denne udvikling enestende muligheder for konomisk vkst p nye markeder .
Her er et enormt potentiale og muligheder , som jeg vil kmpe for , at vi udnytter .
Jeg ser gerne , at EU gr forrest og viser vejen mod en udvikling , hvor kologiske , konomiske og sociale hensyn gr op i en hjere enhed og forstrker hinanden .
<P>
Miljhensyn skal integreres i alle EU ' s samarbejdsomrder .
Behandlingen af EU ' s sjette handlingsprogram p miljomrdet skal fremmes . Programmet skal glde for de nste 10 r , og det br koncentreres om tydelige og velbegrundede miljml og miljindikatorer .
Programmet br blive et af fundamenterne i den overordnede strategi for en langsigtet holdbar udvikling , der skal vedtages p Det Europiske Rd i Gteborg . Denne strategi skal koncentreres om en rkke ngleomrder , hvor vi i dag finder udviklingen uholdbar , samt om foranstaltninger , der kan vende udviklingen i en positiv retning .
Kommissionen vil senere prsentere et forslag til en sdan strategi .
<P>
Det hurtigt voksende kemikaliemarked skal ogs tage strre hensyn til miljet .
Sverige vil arbejde for , at der opns enighed om en ny kemikaliestrategi , hvor forsigtighedsprincippet er et vigtigt udgangspunkt .
<P>
Sidst , men bestemt ikke mindst - klimasprgsmlet . Det handler f.eks. om oversvmmelser , jordsklv og smeltende is .
F ting giver anledning til s stor bekymring som risikoen for , at milljdelggelser er ved at skabe vidtrkkende og farlige klimandringer .
Klimasprgsmlet er et vigtigt emne p EU ' s dagsorden , og vi vil fortsat prioritere det hjt . Klimaforhandlingerne skal genoptages .
<P>
Miljsprgsmlene rummer en dybt moralsk dimension .
Vi lner jorden af vores brn og brnebrn .
Opgaven for vores generation bestr i at efterlade os et Europa , hvor de store miljproblemer er lst .
<P>
Fru formand , den nye Nice-traktat gr det muligt at uddybe og effektivisere samarbejdet p flere punkter .
Det bliver lettere at gennemfre et tttere samarbejde mellem mindre grupper af medlemslande .
Endnu flere beslutninger skal trffes med kvalificeret flertal og med en medbestemmelsesprocedure med Europa-Parlamentet . Der er skabt klarhed om de forhandlende medlemslandes stilling i et udvidet EU .
Jeg regner med , at den nye traktat bliver underskrevet om godt og vel en mned . Medlemslandene har allerede forpligtet sig til at arbejde hen imod en hurtig og vellykket ratificering af den nye traktat .
<P>
Unionen er ikke statisk .
Samarbejdet har sin egen dynamik .
Der stilles hele tiden nye krav til Unionen fra omverdenen og fra dens egne borgere .
Vi har ogs grund til at diskutere helheden i den europiske arkitektur .
<P>
En rkke fremtidssprgsml blev prsenteret i debatten parallelt med den nyligt overstede regeringskonference . Derfor blev der i Nice udarbejdet en srlig erklring om EU ' s fremtid .
Den foreskriver en ny regeringskonference i 2004 og opfordrer det svenske og det kommende belgiske formandskab til i 2001 at starte en debat om fremtidssprgsml med alle interesserede parter . Det skal ske i samarbejde med Kommissionen og med deltagelse af Europa-Parlamentet .
Blandt de sprgsml , der skal diskuteres under processen frem til nste regeringskonference , blev der specifikt nvnt fire .
For det frste hvordan man skal oprette og overvge en mere prcis afgrnsning af kompetencer mellem medlemslandene og Unionen , for det andet de skaldte rettighedsstatutters status , for det tredje hvordan traktaterne kan forenkles , uden at deres indhold ndres , samt for det fjerde de nationale parlamenters rolle .
<P>
Det svenske formandskab ser det som en vigtig og stimulerende opgave at fremme en bredere og mere intensiv debat i bde medlemslandene og ansgerlandene .
Vi regner med , at Europa-Parlamentet vil deltage aktivt og udnytte sin enestende rolle til at tage egne initiativer for at fremme debatten .
Jeg hber , at ogs de nationale parlamenter og regeringer vil tage hensigtsmssige initiativer .
Vi br ogs gre en srlig indsats for at engagere de unge , og vi skal have en bedre kortlgning af borgernes syn p det fremtidige EU-samarbejde .
<P>
Fru formand , det , vi i dag kalder EU , blev oprindeligt oprettet for at umuliggre krig p det europiske kontinent , og der er gjort overordentligt store fremskridt i den henseende . Der er imidlertid konstant konflikter i Europa og hos vores nrmeste naboer .
Europas sikkerhedspolitiske udfordringer kommer inden for en overskuelig fremtid til at handle om krisehndtering og konfliktforebyggelse . Det krver en kombination af svel civile som militre krisehndteringsinstrumenter .
Der skal ogs skabes et tt samarbejde med FN og OSCE .
<P>
Det svenske formandskab vil lgge stor vgt p at gennemfre den beslutning , der blev truffet af Det Europiske Rd i Nice vedrrende Unionens militre og civile krisehndteringskapacitet . Mlstningen er , at Den Europiske Union skal beslutte sig for at blive militrt og civilt operativt hurtigst muligt i 2001 .
<P>
P det militre omrde handler det i frste omgang om at indrette permanente strukturer samt om at viderefre arbejdet med samarbejdsordninger mellem EU og NATO .

<P>
P det civile omrde vil vi videreudvikle vores evne til at planlgge og lede civile indsatser - i frste omgang med hensyn til politiets arbejde . En srlig konference om kapacitetsml for politiindsatser skal finde sted under det svenske formandskab .
Der skal ogs udvikles konkrete ml for at styrke retsvsenet , den civile administration og redningstjenesten .
<P>
Samtidig med indsatsen for at styrke EU ' s krisestyringskapacitet vil Sverige ogs gre sig store anstrengelser for at udarbejde en samordnet og effektiv EU-politik p det konfliktforebyggende omrde .
Vi agter at prsentere et europiske program for konfliktforebyggelse p Det Europiske Rd i Gteborg .
<P>

Jeg ved , at der er stor interesse i Europa-Parlamentet for bde krisestyring og konfliktforebyggelse .
Det har udarbejdet vrdifulde forslag , og der er gennemfrt vigtige diskussioner i Parlamentet .
Jeg ser frem til et fortsat tt samarbejde .
<P>
Fru formand , udviklingen i Rusland har betydning for hele Europas fremtid . Europa og Rusland har brug for hinanden .
Et udvidet samarbejde mellem EU og Rusland br derfor prioriteres hjt .
Samtidig skal vores forbindelser prges af oprigtighed og konsekvens , herunder vilje til at give kritik , nr det er berettiget .
Det glder f.eks. udviklingen i Tjetjenien , der fortsat giver anledning til dyb uro .
Det glder ogs situationen vedrrende den uafhngige meningsdannelse i Rusland . EU ' s budskab br vre , at et gte partnerskab skal bygge p et flles vrdigrundlag .
I et moderne demokrati skal en strk stat modsvares af et strkt civilt samfund .
<P>
Formandskabet nsker at fortstte en ruslandspolitik , der bygger p bde samarbejde og oprigtighed , med henblik p at skabe strre forudsigelighed og stabilitet i vores relationer . I praksis vil vi se en udvidet dialog mellem EU og Rusland i politiske svel som konomiske og retlige sprgsml .
Vi vil udvikle samarbejdet for at undg konflikter , hndtere kriser og fremme nedrustning samt ikke-spredning af kernevben . Vi vil fremme Ruslands integration i verdenskonomien , bl.a. ved at sttte landets bestrbelser p at blive medlem af WTO .
Vi kommer til at opleve get samarbejde for at lse de flles udfordringer , vi str over for p vores kontinent , bl.a. truslen mod miljet og truslen fra den internationale organiserede kriminalitet .
Vi vil se fortsat sttte til reformer i Rusland , ikke mindst med henblik p at styrke det civile samfund og modernisere forvaltningen .
<P>
Udviklingen p Vestbalkan , i Mellemsten og p Koreahalven vil ogs f stor opmrksomhed . Med hensyn til Vestbalkan handler det bde om kriseforebyggelse samt om konomiske reformer og finansielle indsatser .
Regionens gradvise tilnrmelse til EU gennem stabiliserings- og associeringsaftalen er et centralt element . Hvis en sdan tilnrmelse skal realiseres , er der imidlertid brug for et markant samarbejde mellem regionens lande .
<P>
Med hensyn til konflikten i Mellemsten har Unionen spillet en vigtig rolle med sin sttte til den amerikanske fredsindsats .
Under sit formandskab vil Sverige arbejde for en fortsat aktiv europisk rolle i fredsprocessen .
<P>
Om nogle dage bliver en ny amerikansk prsident taget i ed . Det giver god anledning til at styrke samarbejdet med USA .
Handelssprgsmlene og gennemfrelsen af handlingsplanen for det transatlantiske konomiske partnerskab er centrale elementer af samarbejdet .
Ulste handelspolitiske stridigheder skal aflses af gensidigt acceptable lsninger , men de m ikke overskygge de mange flles politiske interesser og den rige dialog , vi har med USA .
<P>

Fru formand , i en Union , der stter borgerne i frste rkke , skal der vre en ben politisk diskussion og tilgngelige dokumenter , beslutningsvejene skal flges , og beslutningstagerne skal kunne drages til ansvar .
Der er brug for en fortsat indsats for at gre EU til en mere ben og moderne Union .
<P>
Med Amsterdam-traktaten blev der skabt et retsgrundlag for regler om dokumenters tilgngelighed i institutionerne .
Sverige lgger stor vgt p arbejdet med den retsakt om benhed , der skal vedtages under denne traktatbestemmelse .
Kommissionen - der inden for rammerne af sine egne reformer har ivrksat flere tiltag for at skabe get benhed - har fremsat et forslag i sagen . I Rdets arbejde med denne retsakt nsker Sverige en tt kontakt til Europa-Parlamentet , der har udvist et stort engagement i sprgsmlet om benhed .
Vi har en ambition om at arbejde videre med dette sprgsml og n frem til et resultat til forret .
<P>
Som jeg nvnte i starten af mit indlg , har Unionens grundlggende vurderinger fet en mere central plads i Unionens aktiviteter . Det fremgangsrige arbejde med chartret om grundlggende rettigheder er et vigtigt udtryk herfor .
I trd hermed br der lgges strre vgt p menneskerettighedssprgsml i den politiske dialog med andre lande om fredsbevarende tiltag og i aftaler med lande uden for EU . Unionen skal ogs kmpe aktivt for menneskerettigheder i FN ' s Menneskerettighedshjkommissariat inden de kommende verdenskonferencer p dette omrde .
<P>
Fru formand , det er vigtigt , at Europas borgere gennem deres direkte valgte reprsentanter har indflydelse p og indblik i det europiske samarbejde .
Her spiller Europa-Parlamentet en central rolle .
<P>
Det svenske formandskab er opsat p at f et godt og tt samarbejde med Parlamentet i de kommende seks mneder .
Vi vil deltage aktivt i den vigtige politiske dialog , der finder sted her i salen .
<P>
Vi skal trffe nogle vigtige beslutninger .
Europas fremtid skabes i samarbejde .
Lad os sammen arbejde for et Europa med fred , frihed , velstand og socialt sammenhold !
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Jeg takker formanden for Rdet for hans indlg .
<P>
Ordet er nu Kommissionens , vrsgo formand Prodi .
<SPEAKER ID=151 NAME="Prodi">
Fru formand , hr. statsminister , mine damer og herrer , det er mig en stor glde at tale her i Parlamentet i dag , hvor et nyt formandskab begynder , og jeg vil gerne nske Dem alle sammen et godt nytr .
Nr jeg nu byder velkommen til Deres begyndende formandskab , hr . Persson , vil jeg gerne sige , at jeg glder mig over Sveriges valg af et srligt slagkraftigt slogan , der er centreret omkring bogstavet E .
<P>
Bogstavet E str frst og fremmest for " Europa " , som er vores flles mlstning , og som Sverige i de nste seks mneder vil bruge alle sine krfter p at g videre med , navnlig nr det glder udvidelsen , enlargement , beskftigelsen , employment , og miljet , environment .
Men bogstavet E str ogs for " euro " .
2001 er ret , der gr forud for det r , hvor den flles valuta rent fysisk kommer i omlb , og det er ogs det sidste eksistensr for mange nationale valutaer , som for nogles vedkommende har en over hundrede r gammel historie , og som vi ogs har en personlig tilknytning til . Det svenske formandskab vil sledes flge os et stykke hen ad vejen mod den historiske dato , som den 1. januar 2002 bliver .
<P>
Jeg vil gerne komme lidt nrmere ind p de tre E ' er , der kommer i fokus under den svenske formandskabsperiode , som den svenske statsminister Persson lige har gjort rede for .
Disse tre prioriteringer er rigtigt valgt , for de vedrrer alle tre de omrder , hvor EU - og Europa i det hele taget - skal tage nogle meget store udfordringer op og vil f nogle meget store muligheder .
Det drejer sig ikke bare om prioriteringer for de kommende seks mneder , som skal glemmes med det samme igen , nr de seks mneder er omme , men om langsigtede udfordringer , der er blevet valgt som hovedmlstninger for alle valgperiodens fem r .
<P>
E som enlargement , det vil sige udvidelse .
Jeg vil gerne gentage , at udvidelsen er den strste udfordring , som EU skal tage op . Vi befinder os i en afgrende fase for hele Europas fremtid , idet vi har muligheden for at skabe et omrde med fred , fremgang og stabilitet , der omfatter 500 millioner borgere , som er flles om de samme vrdier .
For at muliggre denne proces var vi ndt til at vedtage en rkke interne reformer .
Selv om Nice-traktaten ikke er helt tilfredsstillende - den er faktisk langtfra tilfredsstillende - er den alligevel et skridt i den rigtige retning , og den giver os mulighed for at fortstte ad den vej , vi er slet ind p . Derfor - og fordi Rdet i Nice kendte sine egne begrnsninger og sledes tog hjde for en periode efter Nice - vil jeg gerne opfordre Parlamentet til , at det , nr tiden er inde , anbefaler de nationale parlamenter at ratificere Nice-traktaten .
Efter min mening er det nemlig klart , at fred , stabilitet og fremgang ikke m standse ved EU ' s grnser , men skal inddrage alle vores nabolande og venskabslande mest muligt . Derfor er jeg glad for at se , at ogs forbindelserne med Rusland er en af prioriteringerne for det formandskab , som nu tager sin begyndelse .
<P>
Min rejse til Nordafrika for kort tid siden hrer med til denne strategi , der tager sigte p at skabe en omfattende politik for de omkringliggende lande .
Nr vi genforener vores kontinent , skal vi nemlig passe p , at vi ikke glemmer denne dimension .
Ogs Euro-Middelhavspartnerskabet er af fundamental betydning for vores interesser , og vi er ved at undersge de forskellige mder , vi kan puste nyt liv i det og styrke det p .
Vi m heller ikke glemme Unionens nordiske dimension , som er af stor vigtighed , og som formandskabet naturligvis ikke vil glemme .
<P>
Det andet E str for employment , det vil sige beskftigelse . Denne prioritering svarer i stor udstrkning til den nye konomiske og sociale dagsorden , vi vedtog i Lissabon .
Jeg er helt enig i , at vi skal gre en indsats for at gennemfre den . Kommissionen glder sig navnlig over , at formandskabet lagde vgt p moderniseringen af arbejdsmarkedet og p ndvendigheden af at sikre lige muligheder for mnd og kvinder i vores samfund .
En modernisering af vores konomier er ensbetydende med flere arbejdspladser , og det at fremme lige muligheder for mnd og kvinder er et vigtigt aspekt i kampen mod diskrimination . Kommissionen vil arbejde tt sammen med formandskabet for at bidrage til , at topmdet i Stockholm - som i hj grad vil dreje sig om disse aspekter - bliver en succes .
Kommissionen har i den forbindelse til hensigt at foresl en ny strategi for indfrelsen af et europisk arbejdsmarked inden 2005 , og detaljerne i denne strategi vil blive skildret i den sammenfattende rapport , som vi er ved at udarbejde med henblik p mdet i Stockholm .
<P>
Det tredje E str for environment , det vil sige milj .
Vores medborgere er bekymrede over milj- og forbrugerbeskyttelsessprgsmlene , og det glder ogs fdevaresikkerheden , som er srligt vigtig i denne tid .
De nylige begivenheder i forbindelse med kogalskabskrisen minder os om dette p den mest dramatiske mde , og Kommissionen har allerede ivrksat nogle konkrete foranstaltninger for at gre noget ved denne ndsituation .
Det er vores ansvar over for de kommende generationer at sikre en bredygtig udvikling i vores samfund og p langt sigt at gre vores konomier forenelige med klodens balance .
Jeg regner med at samarbejde med det svenske formandskab , nr det glder om at give Den Europiske Union en effektiv og sammenhngende strategi for den bredygtige udvikling .
P topmdet i Gteborg skal der trffes nogle konkrete og praktiske foranstaltninger - og jeg vil gerne gentage , at de skal vre konkrete og praktiske - med hensyn til dette vigtige aspekt .
<P>
Unionen skal i denne sammenhng holde fast ved sit nske om at ptage sig en vejledende rolle i de sprgsml , som vedrrer klimandringerne .
Vi skal opfylde de forpligtelser , vi indgik i Kyoto , og lgge et konstant pres p vores internationale partnere , s de opfylder de forpligtelser , de selv indgik i Kyoto .
Bogstavet E angiver i den forbindelse ogs en mere bevidst indsats p energiomrdet og en nje overvejelse af alle de aspekter , der har at gre med energiforsyning og energikildernes brug , bevarelse og miljvenlighed .
Derfor er jeg glad for , at formandskabet lagde vgt p disse aspekter .
<P>
I mine taler her i Parlamentet har jeg flere gange givet udtryk for nsket om en videreudvikling af EU ' s gennemsigtighedspolitik , og det glder mig , at statsminister Persson lagde vgt p dette emne og brugte en betydelig del af sin tale p at sige noget om dette .
Borgernes deltagelse - bde i de vigtige beslutninger og i EU ' s og EU-institutionernes dagligdag - er nemlig en af Kommissionens prioriteringer .
Jeg vil sledes gerne forsikre formandskabet for , at det kan regne med vores fulde sttte til den indsats , det vil gre for at fremme benheden og gennemsigtigheden .
<P>
Fru formand , hr. statsminister , mine damer og herrer , de initiativer , der er planlagt til at finde sted i dette halvr , er ambitise , og jeg er sikker p , at de vil efterlade sig et varigt spor i vores medborgeres sind .
Jeg opfatter dog ikke de halvrlige formandskabers arbejde som isolerede handlinger , men snarere som en fortsat indsats og som noget , der varer ved .
<P>
Jeg stter derfor stor pris p den svenske statsministers bestrbelser p at forsikre os for , at hans aktiviteter vil tage udgangspunkt i det grundlag , som det foregende formandskab har skabt med sit omfattende arbejde , der tog sigte p at gre det muligt for det efterflgende formandskab at viderefre arbejdet p en effektiv mde . Det glder ikke mindst , nr man tnker p det afgrende emne for perioden efter Nice , nemlig den srlige debat om Unionens fremtid .
Sidste gang , jeg talte her i Parlamentet , forklarede jeg , at jeg ikke alene var skuffet over visse aspekter i den netop vedtagne traktat , men ogs og ikke mindst over den atmosfre , der herskede under hele topmdet . P topmdet i Nice lykkedes det kun de 15 medlemsstater - som alle sammen koncentrerede sig om deres egne interesser , hvilket mske er forsteligt nok - at n frem til en mangelfuld aftale .
<P>




<P>
Desuden - og det er det vigtigste punkt - var de fleste stats- og regeringschefer mere tilbjelige til at ville sikre sig muligheden for at blokere Unionens fremtidige handlinger end til at finde en mde at n videre med vores flles sag p .
<P>
( Bifald ) Mdet i Nice viste sledes tydeligt , hvad man forstr ved en aftale efter laveste fllesnvner .
Det ville vre farligt at tro , at vi kan fortstte i den retning .
Da jeg kom tilbage fra Nice , havde jeg fet bekrftet en overbevisning , som jeg allerede havde , og som jeg allerede havde givet udtryk for her i Parlamentet , nemlig at det i modstning til det , man nogle gange siger , ikke er " Monnet-metoden " , der har vist sine begrnsninger . Det er derimod den mellemstatslige metode , som er ved at vre forldet .
<P>

( Bifald ) Det br vi derfor tage ved lre af , nr det glder debatten om Unionens fremtid , der frer os helt frem til 2004 , selv om det endnu er for tidligt til , at vi kan danne os et fuldstndigt billede i den forbindelse .
<P>
Det frste , vi kan lre , er , at vi ikke kan gre nogen positiv eller varig indsats for at sikre Europas fremtid , hvis ikke vi straks inddrager de europiske samfundskrfter og naturligvis ogs de krfter , der er i alle ansgerlandene .
<P>
Det forlb , der skal finde sted indtil 2004 , kan efter min mening opdeles i tre forskellige faser .
Den frste fase er allerede begyndt , og i denne fase skal vi gre os nogle benhjertige overvejelser , sdan som vi gr i dag .
I lbet af denne fase br vi srge for den bredest mulige debat om Europas fremtid p alle niveauer i det civile samfund og i de politiske og videnskabelige kredse .
Vi skal alle sammen bidrage til at fremme og uddybe debatten . Derfor er det ndvendigt , at vi straks opstiller en konkret mlstning , nemlig at vi i 2004 skal n frem til et harmonisk og stabilt system , der gr det muligt for den udvidede Union at fungere p en demokratisk , legitim og effektiv mde .
<P>
Bidraget fra Europas demokratiske politiske partier er afgrende for , at denne debat kan blive forankret i det civile samfund . Ud fra dette synspunkt vil jeg isr gerne holde et mde i den nrmeste fremtid med gruppelederne for de politiske partier her i Parlamentet .
Jeg hber , at vi ved hjlp af en sdan meningsudveksling kan n frem til nogle praktiske konklusioner med hensyn til de mlstninger , vi skal n , og de instrumenter , vi skal benytte os af for at n disse mlstninger .
Det skal vre en benhjertig debat , hvor der ikke er nogen forud fastlagte begrnsninger . Det siger ikke mindst sig selv , at den vrste mde at tage denne debat op p ville vre at holde sig til de fire emner i Nice-erklringen , eftersom der her er tale om perioden efter Nice .
Disse emner , nemlig chartret om grundlggende rettigheder , en forenkling af traktaten , en klarlggelse af befjelserne og forslaget om et tokammersystem , er selvflgelig yderst vigtige .
Nogle af emnerne har vret genstand for et betydeligt stykke arbejde , hvilket f.eks. var tilfldet med traktatens omstrukturering , men de er kun dele af nogle grundlggende overvejelser , som bde skal vre mere omfattende og mere dybtgende , ...
<P>






( Bifald )
<P>
...
og som p en effektiv mde blev sammenfattet i selve titlen p stats- og regeringschefernes erklring , da de stillede sig selv flgende sprgsml : " Hvilken fremtid nsker vi for Europa ? " Jeg hber , at Parlamentet - via sine politiske partier - til fulde vil opfylde sin rolle med at give Fllesskabets beslutningstagning demokratisk legitimitet , og at det ligeledes vil bygge en bro til de nationale politiske partier , en bro , der nr helt frem til de befolkninger , som disse partier reprsenterer .
<P>
( Bifald ) Jeg anmoder Dem kraftigt om at gre dette , og jeg vil sttte Dem i den forbindelse . Jeg tror , at det er ndvendigt for Europas fremtid .
Kommissionen har for sit vedkommende til hensigt at indlede en omfattende og benhjertig dialog med de europiske samfund og med hovedaktrerne i Unionens politiske systemer . Dette er den frste fase .
<P>
Den anden fase skal begynde umiddelbart efter topmdet i Laeken i december 2001 .
Denne fase , som vi kunne kalde for de strukturerede overvejelsers fase , er den vanskeligste fase , og den skal munde ud i en praktisk sammenfatning af de synspunkter , der blev givet udtryk for i lbet af den foregende fase . Den kan ikke blot vre en rent mellemstatslig forhandling for lukkede dre .
Det har vi lrt af topmdet i Nice . I Laeken skal vi opfinde en ny metode , som opfylder kravet om benhed og legitimitet .
<P>
Den tredje og uundgelige fase bliver ndvendigvis en ny og regulr regeringskonference .
Denne konference br efter min mening vre kort , konkluderende og afgrende .
Alle tre adjektiver er vigtige : kort , konkluderende og afgrende .
<P>
Som jeg sagde fr , skal de overvejelser , vi foretager , vre benhjertige , for sdan som man har slet fast i de sidste par dage , drejer det sig hovedsagelig om at overveje den politiske struktur i en Union med 25 medlemmer eller derover .

<P>
Jeg ville dog ikke gre min pligt eller handle i overensstemmelse med min overbevisning , hvis jeg ikke endnu en gang - eftersom de stadig er aktuelle - mindede om de bekymringer , jeg gav udtryk for her i Parlamentet den 3. oktober sidste r .
Jeg er nemlig af den faste overbevisning , at fllesskabsmetoden og en rationalisering , forenkling og udvidelse af denne metode er Unionens fremtid og ikke dens fortid .
I de sidste 40 r - og navnlig efter Maastricht-traktaten - har unionssystemet faktisk udviklet et politisk system sui generis , der ikke kan reduceres til blot at vre en national model .
Unionen er nemlig demokratisk , hvilket vil sige , at den bygger p en dobbelt legitimitet : den , som den fr af de europiske befolkninger , som De reprsenterer , mine damer og herrer , og den , som den fr af medlemsstaterne , der er reprsenteret i Rdet , som ogs selv er baseret p en demokratisk afstemning i medlemsstaterne .
Der er sledes tale om en dobbelt demokratisk legitimitet , og det er derfor ikke sandt , at der ikke er nogen legitimitet .
Unionen er ikke blot demokratisk , men ogs effektiv , fordi den er bygget op omkring en institution - nemlig Kommissionen - som er et uafhngigt udvende organ , men som ogs er opmrksom p alle medlemsstaternes balance og interesser , bde de store og de sm medlemsstaters . Kommissionen er en ndvendig betingelse for , at vi kan samle Fllesskabets befjelser , s det bliver muligt at tage fremtidens store udfordringer op , f.eks. udvidelsen .
Endelig er det muligt at kontrollere Unionen , eftersom Domstolen sikrer , at alle overholder de flles regler .
<P>
I denne sammenhng er debatten om det , der skal gres eller ikke skal gres p europisk og nationalt plan , nr det glder den konkrete styringsindsats , yderst hensigtsmssig , og den er en konsekvens af denne debat .
Unionens og dens medlemsstaters sammenhng og samhrighed skal vre blevet styrket efter denne debat .
Det er absolut ndvendigt at undg enhver splittelse af Fllesskabets beslutningsproces , og det er navnlig ndvendigt at undg enhver splittelse af Kommissionens indsats , da det er i modstrid med det ml , vi har sat os .
Og det er ikke mindst , fordi vi - sfremt man nsker at give udtryk for forskellene med hensyn til lydhrheden over for det nskelige integrationsniveau - nu rder over et meget vigtigt instrument , nemlig det tttere samarbejde , som jeg gerne vil gentage er meget vigtigt , og som Nice-traktaten nu giver mulighed for i forbindelse med fllesskabsmetoden .
Kun en sammenhngende indsats , som revideres p baggrund af subsidiaritetsprincippet og p baggrund af en klarere id om Europas styring , og som bygges op omkring de tre institutioner iflge fllesskabsmetoden , kan sikre os dette resultat .
<P>
Fru formand , hr. statsminister , mine damer og herrer , vi str nu foran en periode , som er fuld af opgaver og initiativer .
Udfordringerne er store , men vores beslutsomhed er lige s stor .
Kommissionen vil arbejde tt sammen med de forskellige formandskaber , s vi kan fuldfre vores vigtige opgave .
Jeg stoler p Dem alle sammen - p alle Europas mandlige og kvindelige politikere her i Parlamentet - og jeg stoler p Deres samarbejdsvilje .
<P>


( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , hr. rdsformand Persson , De har tilbudt Europa-Parlamentet og grupperne et godt samarbejde .
Vi tager det gerne op , gode kontakter er der jo .
Jeg kan sige Dem p vegne af vores gruppe , at De ogs indholdsmssigt har vores fulde sttte , hvis det flles Europa str i centrum hos Dem og ikke regeringssamarbejdet , som vi afgjort forkaster i fllesskabsstrukturen .
Et tilbagefald til dette samarbejde mellem regeringer m ikke ske !
<P>
<P>
De har et meget sympatisk naboland - ligesom ogs Sverige er sympatisk .
Man hrer noget mere i Finland om det flles Europa , og jeg ville nske , at Finland og Sverige i disse sprgsml ville vre af n og samme mening .
De str nu dr , hvor tidligere formandskaber slap , og dermed overtager De en gldspost , nemlig Nice-traktaten .
Jeg er ikke enig i Deres opfattelse af , at Nice-traktaten er en succes , sdan som De har beskrevet det her .
Men en gldspost er ogs en chance , fordi man kan afbetale glden .
Vi vil gerne sammen med Dem i de nste uger og mneder afbetale Nice-gldsbyrden .
Derfor stemmer vi som Gruppe for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater p nuvrende tidspunkt hverken ja eller nej til Nice-traktaten .
<P>
Jeg har netop overrakt rdsformandskabet , reprsenteret ved hr . Danielsson , Det Europiske Folkepartis beslutning fra kongressen i Berlin .
Romano Prodi , kommissionsformanden , har talt om ndvendigheden af et tt samarbejde , ikke kun inden for fllesskabsstrukturen i vores europiske partier , men med de nationale partier .
Vores PPE-kongres har , uden at nogen stemte imod , med stemmerne fra alle 42 nationale partier , vedtaget nogle principper , som jeg gerne vil nvne for Dem .
For det frste regeringskonferencens systematik . En konference , som henslber sig over uger og mneder , hrer fortiden til , det er ikke en model for fremtiden .
Vi er afgjort imod at holde fast ved det gamle system .
<P>
( Bifald ) For det andet opfordrer vi Dem til allerede temmelig hurtigt - forberedelserne skal begynde under Deres formandskab og br s fre til en afgrelse i Laeken under belgisk formandskab - at nedstte en konference , som anvender konventets metodik og model , og hvor Europa-Parlamentet skal vre strkt reprsenteret og naturligvis ogs de nationale regeringer , men frem for alt ogs Kommissionen .
Vi opfordrer Dem til snart at bne for debatten , og vi opfordrer Dem ogs til , hr. rdsformand , at udrydde de fejl , som har indsneget sig i Nice-traktaten , fr den underskrives .
<P>
Vi har hrt , at man ville give Polen frre stemmer i Ministerrdet end Spanien .
Det blev korrigeret , fordi det angiveligt kun var en slfejl .
Der er en anden slfejl : Tjekkiet og Ungarn , som har samme befolkningstal som Belgien og Portugal , skal kun have 20 europadelegerede , de andre to lande 22 .
Lad os ogs give Tjekkiet og Ungarn 22 medlemmer i Europa-Parlamentet , og lad os ikke begynde udvidelsen med en diskriminering af disse to lande !
Det kan De korrigere fr underskrivelsen , for hvis det kun er en teknisk fejl , krves der jo ingen politiske beslutninger .
<P>
Endelig gennemsigtighedssprgsmlet .
Vi ser med stor bekymring , at der , ogs tydeliggjort gennem Ministerrdets generalsekretariats handlemde - og hr . Solana , som jeg respekterer hjt , bekymrer sig jo mere om den hjtstende reprsentants opgave - i toppen af Ministerrdets generalsekretariat findes mange hindringer , at man hverken vil give Kommissionen eller Europa-Parlamentet informationer .
Srg De for gennemsigtighed , det er det store hb , vi nrer til Deres formandskab .
<P>
( Bifald ) Hr. formand , da jeg jo lser alt , hvad den betydningsfulde statsminister og rdsformand siger , omhyggeligt , har jeg taget Deres tale fra 5. oktober til den Nordiske Klub til efterretning , og her stter De Deres lid til Ministerrdet .
Jeg hber , at De er blevet klogere af Maastricht !
Ministerrdet skal ikke styrkes , det skal vre mere bent , og det skal reformeres , sledes at Ministerrdets dre ogs bnes for offentligheden .
<P>
Som tredje og sidste punkt er der udvidelsen .
Her er vi af samme opfattelse , udvidelsen er for os en moralsk , historisk og politisk forpligtelse , og den m - ligegyldigt hvordan vores afgrelse vedrrende Nice bliver - ikke udskydes .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at Europas konkurrenceevne skal styrkes .
De har sagt meget positivt om euroen .
Jeg er enig med Dem , men har De mod til at styrke euroen i Europa ved at sige til befolkningen i Deres land , at euroen er en ndvendighed , og at Sverige ledsager os ad denne vej ?
<P>
( Bifald ) Jeg nsker Dem succes , og hvis De har succes , har vi ogs succes .
De tilhrer ikke vores parti , alligevel nsker jeg Dem succes , fordi det drejer sig om det strste E , nemlig Europa , og lad os derfor arbejde i fllesskab .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at byde formanden for Rdet , statsminister Persson , velkommen .
Det er frste gang , Sverige har Rdets formandskab , og det har givet udtryk for sine prioriteter , de bermte tre E ' er , som er i overensstemmelse med de europiske socialisters og socialdemokraters tilkendegivelser , for jeg kan med stolthed sige , at hr . Persson og hans parti tilhrer min politiske familie , og desuden har den svenske statsminister her fremkommet med et forsvar af den europiske sociale model og dens tilpasningsevne i globaliseringstider , som fylder os med stolthed .
<P>
<P>
Hvad angr beskftigelse , vil jeg sige til ham , at han p topmdet i Stockholm kan regne med , at vi taler om beskftigelse , innovation og det begreb , som han afsluttede sit indlg med : social samhrighed .
Hvad angr udvidelsen , hber jeg , at Sveriges begejstring for udvidelsen vil f svenskerne til at forelske sig mere i Den Europiske Union .
Og hvad angr milj , sttter vi Sveriges initiativ til at give bredygtig udvikling indhold .
<P>
Rdsformanden har imidlertid , fru formand , nvnt et sprgsml , der er grundlggende for os , nemlig sprgsmlet om den europiske offentlighed .
Det europiske barometer , der i de seneste dage er blevet offentliggjort i diverse aviser , afspejler den skizofrene situation , vi befinder os i .
Borgerne , herunder de britiske , eftersprger flere europiske lsninger p problemerne , og alligevel har de meget lidt tillid til institutionerne .
Og det er noget , der pvirker Kommissionen og Parlamentet og ogs de nationale regeringer .
Og beviset er problemet med kogalskab .
Kommissionen , og jeg taler om Santer-Kommissionen , udfrte sin rolle , og det gjorde Prodi-Kommissionen ogs .
Parlamentet oprettede et undersgelsesudvalg i 1997 , og i denne weekend har vi igen kunnet se , hvordan den strigske og den italienske regering erkender problemet , nr der ikke er nogen anden udvej .
De fortstter med strudsepolitikken , nr det , der er ndvendigt , er , at vi finder europiske lsninger p europiske problemer .
<P>
Det nste emne , som det svenske formandskab og vi alle sammen skal beskftige os med fra 2001 , som starter nu , til 2004 - det er fire r og mange mellemliggende valg , herunder valget til Europa-Parlamentet - er post Nice-sprgsmlet .
Og jeg vil her give det svenske formandskab en opfordring .
De er nok ikke eksperter i Fllesskabets institutionelle labyrint .
Men De har en anerkendt erfaring i demokrati og gennemsigtighed , og det er det , vi har brug for i jeblikket .
Derfor har De et srligt ansvar .
Og jeg bifalder den vilje , hvormed De har slet fast , at De nsker at f en klar aftale om et emne s flsomt som aktindsigt i dokumenter , men det er ndvendigt at g endnu videre .
De har oplevet de fem dage , som Det Europiske Rd i Nice varede , og De m have vret lige s udmattet som Deres kolleger .
Jeg giver kommissionsformand Prodi ret i , at det ikke er " Monnet-metoden " , der er rsagen . Det er den mellemstatslige metode , for jeg skal gre Dem opmrksom p - og det er en skandale - at ambassadrerne stadig er i gang med at afslutte forhandlingen .
De har sagt , at traktaten undertegnes i lbet af en mned .
Det er ndvendigt at se , hvilke ndringer der indfres i traktaten .
Det kan ikke vre rigtigt .
Den metode m afskaffes .
<P>
( Bifald )
<P>
Ud over det , De sagde , da De gik , er der et positivt element i bilag IV : Der tales ikke om endnu en regeringskonference .
De taler om en medlemsstatskonference .
Og De har helt konkret sagt , at Parlamentet har en enestende rolle med hensyn til at tage initiativet , og da vi skaber fornyelse , vil jeg henvise til det forslag - et initiativ fra Kommissionen , som jeg bifalder - som kommissionsformand Prodi har stillet .
Vi har fire r .
Han har foreslet tre faser : Den frste er bne overvejelser .
Jeg opfordrer Rdet til at deltage i den frste fase , som skal indledes og afsluttes i Laeken , hvor vi skal finde en metode at g frem efter , og det drejer sig ikke kun om fremtiden for Unionen , men om fremtiden for den udvidede Union , for efter Nice er landene allerede med os , og de skal lre , hvordan vi fungerer , hvilket er en temmelig omfattende opgave .
Derfor anmoder jeg Dem om , hr. rdsformand , at De ogs tager initiativer med henblik p topmdet i Laeken i slutningen af ret .
<P>
Dernst skal vi finde ud af , hvilken metode det skal vre .
For mit eget og min gruppes vedkommende skal metoden vre alle vores landes demokratiske metode . Debatten skal foreg i parlamentsregi , og den skal foreg med lys og stenografer .
I dag er det med Internettet .
Og det er at tilpasse og forbedre mdemetoden . Ikke andet .
Og naturligvis mangfoldiggre debatten i alle medier , men ikke at stte det civile samfund op imod parlamenterne , for vi har reprsentative demokratier , og der skal udvikles et komplekst system .
<P>
Og endelig , fru formand , og nu slutter jeg , mener jeg , at medlemsstatskonferencen skal vre den sidste akt , hvor der trffes beslutning om konkrete sprgsml , og ikke en trg og endels proces .
<P>
Og dermed , fru formand , og nu slutter jeg virkelig , kunne De tilfje endnu et E til den europiske proces , og det siger jeg som spanier : E for esperanza ( hb ) .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Fru formand , Kommission , velkommen til , hr. statsminister , de nste seks mneder bliver spndende .
Det er vigtige politiske opgaver , der venter os , og forhbentlig kan et vellykket formandskab ogs f en positiv betydning for opinionen .
Det kan vise vores landsmnd derhjemme , at man kan udrette noget godt sammen i EU .
Det kan vise de europiske kolleger , at Sverige ikke er stdig , men derimod nsker en konstruktiv deltagelse i det europiske bygningsarbejde .
<P>
Den Liberale Gruppe sttter fuldt ud Sveriges beslutning om at prioritere udvidelsen .
Ingen opgave er vigtigere end at skabe et helt Europa , og forhandlingerne har virkelig brug for et spark fremad i lbet af forret .
Vi kunne ogs godt tnke os en dato for , hvornr de frste lande kan tiltrde .
<P>
Et andet sprgsml , som statsministeren har bde De Liberales og store dele af Parlamentets sttte til , er benheden .
Sprgsmlet om offentlighedens adgang til dokumenter er et vigtigt demokratisk sprgsml , der har central betydning for borgernes tillid til hele EU-projektet .
I lbet af efterret har Rdet trdt vande i dette sprgsml - arbejdet med artikel 255 - og nu vil vi se resultater .
Vi har store forventninger til Sverige og Sveriges rolle med hensyn til at drive og forsvare den model , der bl.a. findes i Sverige og Nederlandene .
Hvorfor ikke starte med at bne Ministerrdets mder som et godt eksempel ?
<P>
Demokratisprgsmlet er ogs tt forbundet med det , der skal ske efter mdet i Nice .
Traktaten skal forenkles .
EU ' s arbejdsopgaver og kompetence skal tydeliggres .
Den Liberale Gruppe mener ogs , at europerne har brug for en flles europisk forfatning .
I arbejdet med resultaterne fra Nice skal borgerne involveres .
Det er op til Sverige at indlede den fase , som kommissionsformand Prodi kalder ben refleksion .
Det ville vre rart at hre lidt mere konkret , hvordan statsministeren ser p denne opgave , p metoderne og p disse sprgsml , der skal bearbejdes , inden det belgiske formandskab tager over .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="SV" NAME="Hautala">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , jeg vlger at tale svensk i dag , da det er mit lands andet modersml .
<P>
Hr. rdsformand , jeg tror faktisk , at forventningerne til det svenske formandskab er meget store efter vores erfaringer med det franske formandskab .
Jeg er personligt overbevist om , at Sverige atter kommer til at bekrfte reglen om , at de mindre medlemslande ofte er mere upartiske , hvilket fremmer de flles europiske interesser frem for de snvre nationale interesser .
Det er Deres frste formandskab , og Deres ambassadr - hvis jeg m have lov at sige dette offentligt - har p en meget hyggelig mde sammenlignet det frste formandskab med at miste sin uskyld .
Han vil faktisk ikke komme til at miste sin uskyld p en voldsom mde .
Jeg kan forsikre Dem om , at Europa-Parlamentet kan hjlpe et formandskab , og sledes kommer De til at miste Deres uskyld p en meget blid og venlig mde .
<P>
Min gruppe nsker frem for alt fremskridt p flgende omrder : Den bredygtige udvikling skal vre en realitet nu .
Det er nu eller aldrig .
I Gteborg skal man bekrfte mlstningerne og indikatorerne i overensstemmelse med det , som De har fortalt .
Den civile krisestyring er noget , der kan fremmes under et svensk formandskab .
Konfliktforebyggelse p alle udenrigspolitiske omrder er meget vigtig for vores gruppe .
Vi glder os over Deres lfte om et program p dette omrde .
<P>
Noget , der mske ikke fremgr helt klart af den svenske dagsorden , er en omfattende reform af EU ' s landbrugspolitik , der tager udgangspunkt i det faktum , at vores mad atter skal vre sikker .
Miljet skal ikke lngere skades , og dyrene skal ikke lngere plages .
Jeg har fulgt med i den svenske debat , og jeg har fundet ud af , at De , hr. rdsformand , pludselig har opdaget , at De egentlig er vegetar eller i det mindste deltidsvegetar .
Jeg vil gerne byde Dem velkommen i klubben .
<P>
Hr. rdsformand , her fr De mske mulighed for at overraske Dem selv og Deres svenske medborgere - p visse omrder er der faktisk brug for mere Europa , ikke mindre .
Miljskatter er et godt eksempel .
Alle forstr , at man p dette omrde skal afskaffe kravet om enstemmighed .
Her er der brug for en fllesskabsmetode , alts strke flles institutioner - Kommissionen og Parlamentet - frem for regeringssamarbejdsmetoden , hvilket mine kolleger ogs har understreget .
Regeringssamarbejdsmetoden bestr i hj grad af mder bag lukkede dre uden for parlamentarisk kontrol .
Det vil ikke fre til den benhed , De efterstrber .
Jeg vil kalde det et swedish paradox .
De m indse , at benheden er betinget af , at man afskaffer regeringssamarbejdsmetoden .
<P>
Efter topmdet i Nice er det vigtigt , at vi indleder en omfattende reform af EU med deltagelse af de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet .
Jeg hber , at De tager udfordringen fra kommissionsformanden op .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Fru formand , kolleger , hr. formand for Rdet , i det svenske formandskabs program findes der flere punkter , som vi kan sttte i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe .
Vi finder prioriteringerne - udvidelsen , miljet og beskftigelsen - bde vigtige og rigtige .
Der findes ogs andre positive elementer i programmet , der er vrd at fremhve , bl.a. foranstaltninger mod handel med kvinder og bestrbelserne p at skabe en varig fred i Palstina .
<P>
Hvad angr udvidelsesforhandlingerne , finder vi det afgrende , at EU tager hensyn til ansgerlandenes srlige behov , og at disse ikke tilbydes et EU-medlemskab p anden klasse .
<P>
I forhold til denne mlstning er resultaterne af Nice-mdet en fiasko .
Der blev ikke indfrt reformer af EU , der reelt fremmer udvidelsen .
Tvrtimod blev beslutningsprocessen besvrliggjort .
Det er ogs helt uacceptabelt , at ansgerlande som Tjekkiet og Ungarn blev direkte diskrimineret ved at f frre pladser i Europa-Parlamentet end EU-lande med et tilsvarende befolkningstal .
Det er en pinlig fejltagelse , der skal rettes .
Mit frste sprgsml til det svenske formandskab lyder derfor sledes : Er De villig til at rette op p denne fejl i de tiltrdelsestraktater , der nu skal forhandles om ?
<P>
Visse EU-lande vil udelukke borgerne fra de kommende EU-lande fra Unionens arbejdsmarked i lang tid .
En sdan diskriminering er uacceptabel .
I stedet er det afgrende , at alle , der arbejder i et EU-land , skal flge landets aftaler og love p arbejdsmarkedet , s den frie bevgelighed ikke frer til dumping af sociale vilkr .
<P>
En virkelig venstrepolitik skal stte beskftigelsen hjere end den konomiske politik i stedet for den dogmatiske monetarisme , der i dag dominerer EU og Den Monetre Union .
Med en sdan politik skal der ogs vre demokratisk kontrol med Den Europiske Centralbank .
Men dagens EU-regeringer har - uanset politisk farve - prioriteret tilpasningen til MU ' en hjere end velfrden og kampen mod arbejdslsheden .
Denne politik skal revurderes .
<P>
Fra forskellige sider i Den Europiske Union vokser kravene om at styre den tjleslse kapitalisme gennem politiske beslutninger i stedet for den fortsatte liberalisering og den frie spekulation , vi ser i dag .
Der er bl.a. krav om en beskatning af valutatransaktioner - den skaldte Tobin-skat .
Flere af medlemmerne af den svenske regering har udtalt sig positivt om denne id .
Her er Deres store chance for at tage et initiativ under det svenske formandskab .
Mit andet sprgsml til formandskabet lyder derfor sledes : Hvilke initiativer vedrrende en Tobin-skat planlgger De under det svenske formandskab ?
<P>
Det vigtigste sprgsml p miljomrdet i det kommende halve r bliver forhandlingerne om Kyoto-protokollen vedrrende en reduktion af drivhusgasemissioner .
Det er utroligt vigtigt at n frem til en aftale , men det er endnu vigtigere at f en aftale med indhold .
Vi mener , at en sdan aftale skal bygge p reelle reduktioner af drivhusgasemissioner , s de rige lande , der allerede har de strste emissioner , ikke fr lov til at kbe sig fri gennem handel med emissionsrettigheder .
<P>
I det nyligt indgede forlig om udstning af genmodificerede afgrder var Sveriges optrden en skuffelse .
Sverige modsatte sig aktivt en offentlig registrering af genmodificerede afgrder .
Vi hber , at Sverige forbedrer sig og ikke gr ind for at hve det de facto-eksportstop , der findes p omrdet .
EU ' s lovgivning p omrdet er fortsat helt utilstrkkelig ud fra et miljperspektiv .
<P>
Det ser desvrre ud til , at det svenske formandskab ikke vil gre noget for at ndre grundlggende p EU ' s ansvarslse flygtningepolitik , der med Schengen-aftalen som vrktj dagligt skaber nye tragedier .
Tvrtimod har vi set , hvordan Sverige accepterer forringelser - senest gennem en skrpelse af transportransvaret .
Det medfrer en slags privatisering af asylproceduren , hvor mange asylansgeres skbne i praksis afgres af lufthavnspersonalet uden for Den Europiske Union .
<P>
Den strste skuffelse i Sveriges optrden er imidlertid militariseringen af EU .
Sverige opgiver ikke blot sin alliancefrihed og selvstndige politik , men skal nu ogs aktivt virke for en militarisering af EU .
I EU-hren skal der sgar indg tyrkiske tropper .
De tropper , der den ene dag kan beg overgreb i deres eget land eller bestte et naboland , kan den nste dag gre tjeneste i EU-hren .
NATO-landet Tyrkiet krver ogs indflydelse over EU ' s politik p dette omrde for at stille sine styrker til rdighed for NATO .
Mit tredje sprgsml til Gran Persson lyder derfor sledes : Kan De love , at Tyrkiet ikke fr en sdan indflydelse ?
<P>
Jeg ser frem til at f besvaret mine tre sprgsml om muligheden for at ndre Nice-traktatens diskriminering af Ungarn og Tjekkiet , om Deres tiltag for at gennemfre Tobin-skatten og om Deres syn p Tyrkiets deltagelse i og indflydelse p EU ' s militr .
Med disse ord vil vi i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe nske det svenske formandskab held og lykke .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , jeg vil for det frste gerne nske det svenske formandskab al mulig succes velvidende , at dets succes helt bestemt ogs vil blive Europas succes .
<P>
Jeg vil gerne bifalde det svenske formandskabs indlg her i eftermiddag som et indlg , der forekommer yderst konstruktivt og pragmatisk .
Jeg bifalder ogs de kommentarer , vi har hrt fra Kommissionens formand , hr . Prodi .
<P>
Den svenske regering har gjort det klart , at den har til hensigt at prioritere , hvad der er kendt som de tre E ' er under dens formandskab for Unionen , og det betyder , at den vil beskftige sig med de vsentligste problemer i forbindelse med udvidelsen af Unionen ( enlargement ) , beskftigelsessprgsml ( employment matters ) og fremme af miljsprgsml ( environmental issues ) .
<P>
Jeg ville helt bestemt bifalde en intensivering af udvidelsesforhandlingerne mellem ansgerlandene og Den Europiske Union .
Vi br erindre , at tiltrdelsesforhandlingerne er opdelt i nsten 40 forskellige forhandlingskapitler , der omfatter ethvert omrde af den sociale og konomiske aktivitet , der gennemfres af Den Europiske Union .
Mange af de mere vanskelige forhandlingskapitler er for nrvrende endnu ikke blevet taget op , og der er her tale om landbrugssprgsml , den frie bevgelighed for personer , gennemfrelsen af EU ' s social- og beskftigelseslovgivning og indarbejdelse af mange EU-direktiver og -forordninger inden for miljomrdet .
<P>
Dette er kernen af problemet , for s vidt angr sprgsmlet om udvidelse af Den Europiske Union .
Ansgerlandene nsker , at EU-lederne skal angive en fast dato for den nste udvidelse af Unionen .
Men EU-regeringerne nsker en afslutning af de mere vanskelige forhandlingskapitler mellem ansgerlandene og Den Europiske Union , inden en sdan dato kan meddeles .
<P>
Men det , at EU-lederne var i stand til at blive enige om en reform af beslutningsprocedurerne inden for EU-institutionerne i Nice fr jul , udgr helt bestemt et skridt i den rigtige retning .
Ansgerlandene kan nu sge trst i , at EU har reformeret sine interne beslutningsprocedurer , sledes at udvidelsesprocessen kan finde sted p en strmlinet og struktureret mde .
<P>
Jeg bifalder , at den svenske regering vil sikre , at beskftigelses- og miljsprgsml forbliver verst p dagsordenen under dets formandskab for Unionen .
Det er yderst vigtigt , at Den Europiske Union garanterer , at alle sektorer af den europiske industri kommer til at drage fordel af de nye informationsteknologier .
Det er ligeledes vigtigt , at der sker en intensivering af sttten til beskftigelsesinitiativer i mindre gunstigt stillede by- og landdistrikter .
<P>
Endelig hber jeg , at Den Europiske Union og USA kan n til enighed i Bonn i maj i r om en garanti for , at miljmlene om at reducere virkningerne af drivhuseffekten kan ns .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg takker Dem for at vre blandt os og for at vre kommet med lange indlg .
Jeg kunne godt tnke mig at stille Dem et lille sprgsml , hvis De tillader mig det , idet det haster .
Unionen burde om nogle dage udtale sig om Afghanistan . Den skal indtage en flles holdning .
Sikkerhedsrdet har i lbet af de sidste par uger kun plagt talebanerne embargo , og jeg kunne godt tnke mig at vide , hr. formand , om det ogs er EU ' s holdning .
<P>
Med hensyn til EU ' s fremtid har vi gjort mange virile armbevgelser og givet mange lfter .
Nogle meddeler os , at vi stemmer imod Nice-traktaten , hvilket efter min mening er fuldt ud berettiget .
Der er ikke kommet nogen svar , hvad demokrati angr , der er ikke kommet nogen svar , hvad retsstat angr , og Kommissionens tilintetgrelse er blevet planlagt , og den er blevet fuldendt i Nice .
Der er derfor fuldstndig berettiget , at mange kolleger , og forhbentlig flertallet , stemmer imod denne traktat .
<P>
Parlamentet har vnnet os til meget bodybuilding her i salen . Vi m se , hvad der sker , nr det trder ind i ringen , nr det skal stemme .
Jeg ved ikke , hr. rdsformand , om De har noget at frygte , for fortiden er til stede for at informere os om mangt og meget .
Jeg beder Dem selvflgelig ikke om , hr. formand , at stemme imod Nice-traktaten . Jeg beder Dem blot om lidt medflelse .
Ved Kln-traktaten havde Rdet , som De var en del af , givet Parlamentet et gnaveben , nemlig chartret om de grundlggende rettigheder .
Det gik lidt sent op for Parlamentet , at det faktisk drejede sig om et gnaveben , og at det , der var vigtigt , var , hvad De besluttede i Nice , p den mde , De besluttede det , nemlig stemmevgtningen i Rdet og sammenstningen af Kommissionen .
<P>
Men i Nice gav De ikke Parlamentet et nyt ben , det er en kdbolle med stryknin , hr. rdsformand .
Ved at tilbyde Parlamentet og Kommissionen en regeringskonference i 2004 har De faktisk ikke gjort andet end at give os en kdbolle med stryknin , for i 2004 eksisterer Parlamentet ikke mere .
I 2004 er der i januar og februar forvalgkampagne til det direkte valg , og i marts , april og maj er der valgkampagne .
I juni er der valg . I juli og august skal vi have et velfortjent hvil .
I september er der de sm ndvendige mder for at lre hinanden at kende . I oktober og november drftes det famse budgetsprgsml , og endelig i december kommer regeringskonferencen .
Hvis De allerede nu , hr. formand , kunne have lidt medflelse og anmode Deres kolleger i Rdet om enten at fremskynde denne konference til 2003 eller at udskyde den til 2005 , ville De mske redde Parlamentets re . Meget ofte ved Parlamentet nemlig ikke , hvad det vil sige .
<SPEAKER ID=159 NAME="Bonde">
Fru formand , EDD-Gruppen vil gerne lyknske Sverige med formandskabet , vi synes , det er en god skik , at formandskabet gr p omgang .
Vi glder os til topmdet i Gteborg og hber , at rigtigt mange borgere vil mde op til de alternative arrangementer .
Vi opfordrer rdsformandskabet til at genbne forhandlingerne om Nice-traktaten , s den kan f et demokratisk eftersyn .
I dag er resultatet mere centralisme og mindre parlamentarisk demokrati .
Det er ogs chokerende , at forhandlingen er sluttet med en beslutning om at holde samtlige topmder i Bruxelles , uden at beslutningen var bekendt for den svenske statsminister , som vi troede var med til at trffe beslutningen .
Det er provokerende , at man kan behandle tjekkere og ungarere som undermennesker og give dem frre pladser i Parlamentet end lande med frre indbyggere .
Det er uklogt at indfre flertalsbeslutninger om udnvnelse af de enkelte landes kommissrer , s bliver de jo EU ' s reprsentanter i medlemslandene i stedet for landenes reprsentanter i EU .
Med en EU-regering , der er dannet ved flertalsbeslutning , gr man i retning af et EU som statsdannelse i stedet for den vision om nationernes og demokratiernes Europa , som vlgerne nsker .
Vi opfordrer Sverige til at indfre gte fleksibilitet i forhandlingerne om udvidelsen , s hovedparten af landene kan optages i samarbejdet og deltage i nste valg til EU-Parlamentet i 2004 .
Nice-traktaten er kaldt en udvidelsestraktat , men stemmevgte og pladser i Parlamentet str i en ikke-bindende erklring , mens Amsterdam-traktatens bindende udvidelsesprotokol skal forsvinde .
Vi opfordrer det svenske formandskab til at sikre , at en forbedret Nice-traktat frst trder i kraft samtidig med , at EU optager nye lande , ellers ender vi jo med at skulle sige ja til en udvidelsestraktat , uden at vi fr nogen udvidelse .
Vi risikerer , at Nice-traktaten alene bliver en uddybningstraktat med mere union og mindre demokrati , og det er jeg sikker , at den nye svenske rdsformand ikke kan lide .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg har ganske vist i dag helt tilfldigt Nice-slipset p , men kommer alligevel ikke uden om at konstatere , at vi ligesom i Amsterdam ogs i Nice mtte opleve , at regeringskonferencen som instrument er ved vejs ende .
Det ofte roste konvent er derimod efter min mening ikke fuldt ud modnet som procedure .
Det kunne ganske vist tjene som udgangspunkt for en velfungerende procedure .
Lad mig derfor i forbindelse med den kompetenceafgrnsning mellem medlemsstaterne og Unionen , som allerede blev berrt af bde rdsformanden og kommissionsformanden , skitsere en effektiv procedure , sledes som den foresvver mig .
<P>
I en frste fase skulle der parallelt med den diskussion , der er pbegyndt under svensk formandskab , efter indbydelse fra Det Europiske Rd - og det s tidligt som muligt - finde en diskussion og en meningsdannelse sted i de nationale parlamenter , som s ligesom Europa-Parlamentet hver isr senest omkring forret 2002 skulle stille et forslag vedrrende denne kompetenceafgrnsning .
Frst p dette grundlag br et konvent indkaldes med deltagelse af forfatningseksperter , europareteksperter , reprsentanter for de nationale parlamenter , for Europa-Parlamentet , for nationale regeringer , men ogs for ansgerlandenes regeringer og naturligvis for Domstolen og civilsamfundet , og det skulle have til opgave at stille et forslag til et katalog , og det senest i forret 2003 .
P grundlag af dette forslag skulle Kommissionen i fase III af Det Europiske Rd have til opgave at stille det et forslag til en kompetenceafgrnsning - det ville vre tnkeligt inden udgangen af 2003 .
<P>
Inden regeringskonferencen blev indkaldt , skulle dette forslag endeligt i fase IV - jeg har i min plan fastlagt flere faser end kommissionsformanden - underkastes en ny diskussion p nationalt plan , som skulle vre afsluttet senest midt i 2004 .
S indkaldes i fase V regeringskonferencen , som br udformes kort og effektivt .
P denne mde sikres en procedure med effektiv inddragelse af de nationale parlamenter , hvilket ikke var muligt hidtil med konventformen , og regeringscheferne stilles et akkorderet forslag .
P denne mde ville institutionerne kunne optrde i fllesskab i stedet for som hidtil ved siden af hinanden .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , for at fjerne enhver tvivl vil jeg gerne komme med en prcisering .
strig oplevede sndag den 14. januar det frste tilflde af BSE-mistanke .
Jeg vil gerne meddele Europa-Parlamentet , at instituttet i Tbingen i gr meddelte os , at dette tilflde er negativt .
Jeg hber , at ogs alle yderligere tilflde af BSE-mistanke i strig vil vre negative .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Fru formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger og kommissrer , det er herligt , at Sverige for frste gang har formandskabet for EU .
Vi kristelige demokrater har altid gjort kur til Sverige i Europa , men vi m desvrre konstatere , at Sverige kun str inde for et " halvt formandskab " . Eurosprgsmlene tager Belgien sig af .
Til gengld hber vi , at Sverige i sit formandskab kan skabe den ndvendige fremgang i udvidelsessamarbejdet .
<P>
Under det svenske formandskab skal den flles sikkerheds- og forsvarspolitik konkretiseres .
Udviklingen er get forbavsende hurtig p dette omrde , men nu skal ambitionerne have indhold .
EU ' s relationer med NATO fr stor betydning .
For at undg forvirring og for at give EU en supplerende rolle i forhold til NATO ' s militre kompetencer er det ndvendigt med engagement og evner til at lse ulste opgaver .
Jeg hber derfor , at det faktum , at NATO slet ikke nvnes i det svenske program , mere er en tilfldighed end en del af en strategi .
<P>
EU skal have verdens mest dynamiske konomi om 10 r .
Sverige er et af de lande , der er net lngst i udviklingen af den nye konomi .
Vi har telekommunikations- og internetvirksomheder , der er blandt de frende i verden .
Den primre rsag hertil er de liberaliseringer , der fandt sted under den moderate regering i 1991-1994 .
Markederne for telekommunikation , post , el og togtrafik samt landbrugsmarkederne blev liberaliseret .
Det var Gran Persson overvejende modstander af p davrende tidspunkt , men han synes at have ndret opfattelse .
Det glder mig , og jeg hber , at Sverige med udgangspunkt i sine gode erfaringer kan fortstte en sdan udvikling .
Topmdet i Stockholm er en udmrket lejlighed .
Lad det blive et liberaliseringstopmde for job og velstand .
<P>
Debatten om globalisering og frihandel har fet stor opmrksomhed .
Det er p tide at afskaffe EU ' s sidste protektionistiske hindringer .
Sammen kan EU og den nye regering i USA afskaffe toldhindringer for landbrugsvarer og tekstilindustrien .
Dt er om noget solidaritet med verdens fattige .
<P>
I modstning til den svenske regerings sttteparti , Venstrepartiet , finder jeg det gldeligt , at det svenske formandskab i sit program skriver , at den som en af sine vigtigste prioriteringer vil arbejde for , at udviklingen i WTO frer til konkrete liberaliseringer .
Denne erklring er helt i trd med Sveriges tradition for frihandel og benhed mod omverdenen .
Sveriges handelsminister Pagrotsky har imidlertid omtalt den skaldte Tobin-skat som en " sympatisk id " , og statsministeren har udtrykt forstelse for dem , der saboterede WTO-mdet i Seattle med oplb og uroligheder .
Tobin-skatten er en trussel mod verdens fattige .
En Tobin-skat vil blot forringe markedernes effektivitet .
Derfor sprger jeg : Kan rdsformanden her over for Parlamentet give klar besked om , hvorvidt det svenske formandskab er for eller imod indfrelsen af en Tobin-skat ?
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Fru formand , medlemmer af Kommissionen og medlemmer af Parlamentet , jeg er glad for at byde Sveriges statsminister Gran Persson velkommen i Parlamentet .
Jeg ser frem til alle formandskaber , men dette formandskab er noget ganske srligt , og jeg har srligt store forventninger hertil .
<P>
Jeg synes , at Sverige har opstillet gode prioriteringer - de tre E ' er .
Det handler om et begrnset antal omrder - vigtige omrder - der er i trd med EU ' s dagsorden .
Vigtigst er naturligvis udvidelsen .
Det er en historisk opgave at forene st og vest p vores kontinent efter mange rs kold krig .
Jeg kan ikke selv tnke mig en strre og vigtigere opgave , som jeg kan f lov at deltage i og gennemfre i mit politiske liv .
<P>
Sveriges ambitioner om at fremme processen p dette omrde er prisvrdige .
Jeg hber , at forhandlingerne snart kan afsluttes med de frste lande , og at man snart kan opstille en mldato for optagelsen af de frste medlemmer .
Jeg ved , at det er vanskeligt .
Jeg ved ogs , at man skal vre realistisk og undg at skabe falske forhbninger .
Men samtidig er det vigtigt , at befolkningen i ansgerlandene ikke fortvivler , og at de kan se lyset for enden af tunnellen .
<P>
Den anden prioritering glder beskftigelsen .
Sverige har vret ansporende med hensyn til beskftigelsen .
I Stockholm er det meningen , at man skal knytte beskftigelse , socialpolitik , udviklingen af kompetence samt erhvervspolitik sammen til n samlet politik .
Den anvendte metode er den bne koordinationsmetode .
Her i Parlamentet nsker vi - prcist som i lovgivningen - at spille en rolle i denne metode , da den bliver stadig mere betydningsfuld .
Jeg s gerne nogle signaler i den retning .
<P>
Den tredje prioritering glder en langsigtet bredygtig udvikling .
Det handler om konomisk bredygtighed og social bredygtighed , men ogs om bredygtighed p miljomrdet .
EU er jo ganske fremgangsrig , hvad angr miljpolitikken .
Det skyldes , at de , der har frrest ambitioner , ikke kan blokere beslutninger , men det skyldes ogs , at Parlamentet har medbestemmelse p miljomrdet .
Det , der savnes i strategien , er en sammenkobling af miljpolitikken med de tidligere nvnte omrder .
Det br ske inden mdet i Stockholm og blive et resultat af mdet i Gteborg .
<P>
At man nede til enighed i Nice , var vigtigt , ikke mindst for udvidelsesprocessen .
Alt var imidlertid ikke godt , f.eks. de indviklede regler om flles beslutningstagning .
Det var heller ikke godt , at man traf beslutninger bag lukkede dre .
Sverige har benhed p dagsordenen og skal fremfre sprgsmlet om offentlige dokumenter .
Jeg hber , at Sverige ogs gr i brechen for at f en mere ben beslutningsproces .
Jeg hber virkelig , at Sverige kan bidrage p dette omrde .
<P>
Jeg vil ogs sige noget om krisestyring .
Aktiv krisestyring og militr alliancefrihed er ikke det samme som passivitet , og har aldrig betydet passivitet .
Aktiv krisestyring handler om at forsge at forebygge konflikter .
At benytte krisestyring og frst i sidste instans gribe til militr magtanvendelse er noget , som Sverige og Finland er get i spidsen for , hvilket er godt og vil blive mere brugt .
Der er et stort flertal herfor .
<P>
Jeg byder endnu en gang Sverige velkommen som formandsland .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Fru formand , hr. statsminister , jeg vil ogs byde statsministeren velkommen .
Det er ikke helt som hjemme i Rigsdagen , men man vnner sig ganske hurtigt hertil .
<P>
Meget kredser omkring de tre E ' er .
Tillad mig at tilfje et fjerde e , nemlig e for empati .
Vi blev alle dybt bevget , da vi efter julens gaver kunne se , hvordan mennesker kmpede for livet uden for Tyrkiets kyst for at komme til Europa .
Mange dde i kampen for et bedre liv .
Jeg ved , at De , hr. statsminister , udtrykte Deres bestyrtelse efter den enorme tragedie forrige r , hvor der blev fundet 58 dde kinesere i en container i Dover .
<P>
Europa skal ikke blive en fstning .
Europas asyl- og flygtningepolitik skal prges af vrdighed og menneskelighed - det var Deres budskab dengang .
Men hvad er der sket siden da ?
Jo , udviklingen i Europa er get i en forkert retning .
<P>
Man foreslr en skrpelse af straffen for menneskesmugling .
Det er ndvendigt , men forslaget straffer i blinde .
Idealistiske krfter - kirker , klostre , asylorganisationer og private netvrk , der hjlper asylsgere - trues med straf .
Disse forslag skal stoppes .
I Sverige har vi haft kirkefred siden middelalderen .
<P>
Europas ledere burde tnke over , hvorfor der er en voldsom stigning i menneskesmuglingen til Europa .
Europa lukkes .
At indfre visumtvang for 130 lande er ikke vrdigt for det demokratiske Europa .
Grundreglen m vre , at mennesker har ret til at rejse frit i EU .
Er det svenske formandskab villig til at virke for en betydelig afkortning af visumlisten ?
<P>
Jeg er en varm tilhnger af EU , og jeg har lnge efterlyst flles regler for asyl- og flygtningepolitikken , men i Den Liberale Gruppe er vi ikke villige til at acceptere et indhegnet Europa .
Her kan det nye formandskab , hr. statsminister , spille en vigtig rolle for humanisme og menneskevrd i Raoul Wallenbergs nd , hvis minde De med rette har hdret .
Empati , hr. statsminister !
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , som folkenes og regionernes reprsentant anser vi Sverige for at vre en allieret i beskyttelsen af de ting , som er os dyrebare , ssom de forskellige sprog og kulturer , men nr De taler om , at de nationale parlamenter skal involveres i strre omfang , anmoder vi om samme opmrksomhed for vores konstitutionelle regioners og regeringers institutioner .
Vi slr til lyd for , at vores regioner direkte kan vre med til at fre en dialog , f.eks. om at fjerne de beskftigelsesforskelle , som kan best imellem forskellige regioner og n medlemsstat .
<P>
Vi hilser Sverige velkommen som et kologisk venligt formandskab , men Sverige vil vre helt i uoverensstemmelse med sig selv , hvis det sender MOX-brndstof til Sellafield .
Det strider imod OSPAR-aftalen , hvor alle blev opfordret til at forsvare non-reprocessing option .
<P>
Endelig udvidelsen .
Vi betragter ikke kun primrt acquis communautaire p det materielle omrde som grundlag for udvidelsen , men anmoder isr om opmrksomhed for det etiske acquis .
Frst og fremmest for demokrati , respekt for menneskerettighederne og mindretallene , s Europa kan blive et rigtigt fllesskab baseret p vrdier , kort sagt et fllesskab .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det svenske formandskabs aktivitetsprogram er et flot arbejdsdokument , men den konkrete udarbejdelse mangler stadigvk .
Hvordan vil det svenske formandskab realisere dette ambitise aktivitetsprogram ?
Ud over de svenske prioriteringer venter der endvidere alle de emner , som det franske formandskab lod ligge .
<P>
Frste gang , Sverige har EU-formandskabet , har det ganske rigtigt valgt udvidelsen som vigtig prioritering .
Men ser man ikke lidt for optimistisk p viljen i EU til at optage ansgerlandene ?
At der ikke nvnes tiltrdelsesdatoer , vidner om sund fornuft i betragtning af , at det afgres af tiltrdelseskriterierne .
Det er vigtigt , at ansgerlandene tilbydes en bedre fremtid i frihed . Stigende beskftigelse i ansgerlandene er i den forbindelse ndvendigt ligesom bredygtig udvikling af miljvenlig teknologi .
Bestrbelserne p at afslutte s mange forhandlingskapitler som muligt med ansgerlandene i det kommende halvr er gode .
<P>
Vi skal imidlertid tnke p , at det indre marked fortsat skal fungere effektivt i den udvidede Union . Jeg anmoder om srlig opmrksomhed for implementeringen af miljdirektiverne .
Hvordan forholder formandskabet sig under udvidelsesforhandlingerne til direktiver , hvor en korrekt implementering trkkes i langdrag i de nuvrende medlemsstater ?
<P>
Endelig er hensigten med at integrere miljet i en anden politik , ssom energiskat , meget positiv .
Denne integration er et godt udgangspunkt for det sjette miljhandlingsprogram , ligesom de konkrete mlstninger og indikatorer , som medtages i dette program .
Det str mig imidlertid endnu ikke klart , hvordan det skal kombineres med den foreslede liberalisering af WTO .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , Sverige er med rette stolt af sin politik med hensyn til at gennemfre lige rettigheder for mnd og kvinder i praksis .
De kan forestille Dem min forbavselse , da jeg s Deres lange flge , som kun bestr af mnd .
<P>
Et vsentligt punkt i Deres redegrelse er , at borgerne skal vre Unionens frsteprioritering .
Jeg kommer fra et land , hvor man gerne anvender sloganet " ikke ord , men handling " , og De fr snart chancen .
Der foreligger nemlig en forordning , som giver adgang til Rdets , Kommissionens og Parlamentets dokumenter .
Jeg har fem sprgsml til Dem .
<P>
Frste sprgsml : Hvad gr De ved det strkt kritiserede kommissionsforslag p det omrde ?
<P>
Andet sprgsml : Vil De ndre det nuvrende franske rdsforslag drastisk i retning af mere gennemskuelighed ?
<P>
Tredje sprgsml : Er De villig til at foretage en flyvende start for at fre rdsgrupperne sammen , s der hurtigst muligt opns overensstemmelse med Parlamentet ?
<P>
Fjerde sprgsml : Tr De ivrkstte en revolution ved at lgge rdsdokumenterne p Internet allerede nu , s De kan anvende gennemskueligheden i praksis ?
<P>
Femte sprgsml : Mener De , at EU-borgerne har frre rettigheder med hensyn til offentliggrelse af administrationen i Bruxelles end USA ' s borgere har med hensyn til deres administration i Washington ?
<P>
Endelig et sidste sprgsml : Tr De ivrkstte en automatisk offentliggrelsesproces i forbindelse med post-Nice , sdan som kommissionsformanden netop nvnte ?
Hvad er Deres svar ?
Jeg mener , hr. rdsformand , at det er meget vigtigt , at vi ikke kun hrer smukke ord , men frst og fremmest ser handling .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , held og lykke til Sverige med dets frste formandskab .
De tre E ' er er tre gode prioriteter , som vi er enige om .
Jeg har en enkelt bemrkning til udvidelsen .
Vi er lige s strkt knyttet til den , som De er .
Den skal lykkes .
Lad os aldrig glemme , at en af de strste betingelser for succes er , at vi ogs er i stand til korrekt at styre vores interne anliggender .
Det har vi drlige erfaringer med fra Nice .
Det kommer De til at tage Dem af .
<P>
Men nu kommer jeg til Deres anden prioritet , beskftigelsen , der svarer til min midlertidige funktion i Parlamentet .
Der har i Unionens udvikling vret fem r til at forberede det indre marked , men med tvingende lovgivningsmssige instrumenter .
Det samme har vret tilfldet for euroen .
Nu str vi over for en ny udfordring , nemlig forbedringen af beskftigelsen , og endog den fulde beskftigelses tilbagevenden , har man vovet at sige p topmdet i Nice . Med vores billigelse , og uden tvingende lovgivningsmssige midler , har vi alle mlt grnserne deraf .
Men dette betyder , at overtalelses- og konvergensmidlerne skal forstrkes yderligere .
For EU medfrer dette frst og fremmest en bedre koordinering mellem den makrokonomiske politik , og isr den makrofinansielle , i vores historie og beskftigelsespolitikken .
De skal , hr. formand , vre formand for Det Europiske Rd i forret , der er det frste , hvor de generelle makrokonomiske ml konfronteres med beskftigelsens ml .
De skaber dr et foregangstilflde ved at indfre en forpligtelse om , at der skal fremlgges noget , og at regeringerne skal konfrontere resultater og ikke blot intentioner .
Vi skal ogs have en koordinering , der er mere favorabel over for beskftigelsen , mellem de forskellige facetter i alle politikkerne i EU .
Vores koncurrencepolitik , en af de bedst definerede , en af dem , der krer bedst , skal den kun have sund konomisk konkurrence som ml ?
Der kommer flere og flere fusioner og struktureringer .
Hvad er deres mervrdi med hensyn til beskftigelse og vkst ?
Kommissionen anvender de aktuelle kriterier .
Rdet ville formentlig gre klogt i p ny at skabe balance i disse kriterier .
Konkurrencen skal ogs spille en rolle til fordel for beskftigelsen .
Der er samme behov for intern politisk koordinering , nr Unionen reformerer de offentlige aftalers procedurer eller laver regler for sine ydelser af almen interesse .
Jeg havde et par andre sprgsml .
Jeg har ikke mere tid . Parlamentet , hr. formand , er et sted , hvor man ikke taler meget .
Det vnner De Dem til , og det kommer De ikke til at lade Dem g meget p af .
Jeg derimod lader mig g p af det .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg vil nske statsminister Persson tillykke med et ambitist og resultatorienteret program .
Forhbentlig betyder det , at EU gr flere fremskridt , og at svenskerne fr en mere positiv opfattelse af EU .
<P>
Blandt de menneskenre sprgsml er fdevaresikkerheden et af de vigtigste .
Jeg har bemrket , at statsministeren stiller sig tvivlende over for at spise kd p grund af hndteringen af dyr og kdprodukter .
Sknt jeg er en gammel bonde og en inkarneret kdder , kan jeg godt forst de mennesker , der har det sdan i dag .
<P>
Parlamentet skal tage stilling til omkring 80 direktiver om fdevaresikkerhed .
Vi starter nu p behandlingen af forslaget om en europisk fdevaremyndighed .
Jeg vil gerne vide , hvad statsministeren synes om en sdan myndighed .
<P>
P et flles marked skal der vre flles regler , flles kontrol og , hvis reglerne ikke overholdes , et flles sanktionssystem .
En sdan helhed krver mere end den foreslede fdevaremyndighed .
Jeg mener , at den skal fungere i samarbejde med EU ' s Veterinrkontor i Dublin og med Kommissionen .
I kraftfeltet af en sdan treenighed br rdgivning , risikovurdering , risikostyring og sanktioner kunne hndteres inden for rammerne af de gldende regler og give en ensartet fdevaresikkerhed i hele Unionen .
Jeg hber p formandskabets sttte til denne id .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , rds- og kommissionsmedlemmer , kolleger , det er bde gldeligt og helt ndvendigt , at det svenske formandskab giver miljet topprioritet , og det forpligter .
<P>
For at vende den negative udvikling med forringede levesteder er der behov for radikale politiske beslutninger - et stilskift .
Forventningerne er store , da rdsformand Persson har udtalt , at en bredygtig udvikling p EU ' s dagsorden skal fre frem til en grn strategi for det 21. rhundrede .
Det betyder , at der skal opstilles kologiske spilleregler for konomien , at miljet skal integreres i al anden politik , og at man skal indfre de ndvendige virkemidler .
Det er derfor ubegribeligt , at den svenske regering gr imod miljrelaterede skatter p EU-niveau - eksempelvis minimumsniveauer p kuldioxid- og energiskat .
Hvorfor sagde man nej til det i Nice ?
<P>
Et andet hjaktuelt sprgsml er , hvordan det svenske formandskab ptnker at hndtere opgaven fra Nice om at formulere en strategi for EU ' s politiske fremtid .
De , hr. rdsformand , er jo som en stor del af medlemslandenes befolkning imod en fderalistisk udvikling af EU .
Hvordan ser Deres vision og fremtidige kompetencefordeling og subsidiaritet ud ?
<P>
Hvordan forestiller rdsformanden sig , at man kan bevare den svenske alliancefrihed og neutralitet , nr formandskabet samtidig har til opgave at fortstte opbygningen af EU ' s militre kapacitet ?
<P>
Til slut vil jeg lyknske det svenske formandskab .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil indlede med at nske det svenske formandskab for Den Europiske Union held og lykke .
<P>
Som formanden for Rdet ved , bestr et formandskabs arbejde ikke kun i at forsvare dets nationale interesser , men ogs i at skabe enighed , s Den Europiske Unions projekt gr fremskridt .
Og den eneste mde , hvorp der kan gres fremskridt , er ved at skabe et harmonisk samarbejde mellem de tre institutioner : Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
Derfor er vi beroligede over det tilbud om samarbejde , De i dag har givet Parlamentet , isr i lyset af de erklringer , som hr . Poettering nvnte for et jeblik siden , hvor De tilsyneladende har udtalt , at Kommissionen er en institution , der er belastet af et alvorligt demokratisk underskud , og at Parlamentet efter valget i 1999 og de svenske borgeres lave valgdeltagelse burde oplses .
Jeg ved ikke , om disse erklringer er sande eller falske , om de er blevet dementeret eller ej , men jeg mener , hr. formand , at det krver en afklaring .
<P>
Nr det er sagt , har De , nr De har talt om vrdiernes Europa , nvnt behovet for at eksportere systemet med et charter om grundlggende rettigheder til tredjelande .
Jeg ved ikke helt , hvad De har villet sige med det .
Hvis vi skal krve nogen vrdier af tredjelande , som vi ikke har vret i stand til at krve af os selv , er den mest logiske fortolkning mske , at De nu er blevet en brndende fortaler for at gre chartret om grundlggende rettigheder bindende og mske indarbejde det i traktaterne .
<P>
I starten af Deres indlg nvnte De Den Europiske Unions projekt , som De definerede som et fllesskab af velfrdsstater .
Og jeg vil sige til Dem , at den fortolkning af velfrd , af det hndgribelige og kontante Europa , af nettomodtageren og af nettosaldoen , er et legitimt , men ufuldstndigt billede af Europa .
Velfrdens Europa skal , hr. rdsformand , underlgge sig vrdiernes Europa , for Den Europiske Union udgr og reprsenterer en permanent opfordring til fred , forstelse , enighed og solidaritet . Og det vil vi stte stor pris p , at rdsformanden ikke glemmer .
<SPEAKER ID=172 NAME="Persson">
Hr. formand , formand for Kommissionen , parlamentsmedlemmer , jeg kan naturligvis ikke kommentere alle synspunkter . Derimod kan jeg kommentere hovedtrk fra et flertal af indlggene .
Jeg vil naturligvis ikke kommentere den svenske indenrigspolitik , da den kan diskuteres i et andet forum , men vil i stedet koncentrere mig om de store europiske sprgsml .
<P>
Jeg fornemmer , at flere af reprsentanterne - ikke mindst for de store partigrupper - har et strkt nske om at samarbejde med formandskabet om at skabe strre benhed .
Alle ved , at det er et sprgsml , der opfattes forskelligt i Unionen , og derfor str vi over for et vanskeligt og kompliceret arbejde i de nrmeste mneder .
Vi mener imidlertid , at en central betingelse for at skabe tillid til Den Europiske Union , politikken og institutionerne , er benhed , mulighed for at flge behandlingen af et sprgsml , ansvarlighed og bne diskussioner .
Derved kan man skabe et europisk politisk rum og debatforum , hvilket er forudstningen for at bygge institutioner , der skaber en get demokratisk legitimitet .
Det , som Poettering , Barn Crespo og andre har sagt , er naturligvis utroligt godt , og noget som jeg tager til mig .
<P>
Mange har nvnt udvidelsen - ikke mindst Barn Crespo i hans kraftfulde og visionre indlg .
Parlamentsmedlem Malmstrm har ogs spurgt mig , om vi kan give en dato for , hvornr det frste land indtrder i Unionen .
Jeg nsker det , vi nsker det , men vi nvner ingen dato .
Vi vil ikke fre den debat , fr vi ved , at de ndvendige forhandlinger bliver vellykkede .
Jeg tror , at vi ville udsende forkerte signaler , hvis vi opgav et prcist tidspunkt for , hvornr de frste af de lande , der nu forhandler om medlemskab , bliver medlemmer af Unionen .
Det er et forkert signal , da vi frst skal srge for at f et gennembrud i de vanskelige forhandlinger , vi str over for .
Et sdant gennembrud kan finde sted under det svenske formandskab , og s kan vi sandsynligvis faststte en dato i Gteborg .
Jeg hber , at det bliver tilfldet .
Jeg nsker det , men jeg er ikke sikker .
<P>
Nr vi taler om de store sprgsml og udvidelsen , er vi benbart tt p at vre enige .
En mere stabil sttte til udvidelsen end den , Europa-Parlamentet giver , findes ikke .
Det er Europa-Parlamentets projekt mere end nogen anden institutions projekt .
Det er Parlamentet , der har stet for udvidelsen .
Det er klart , at jeg er meget ivrig efter at f vedtaget den traktat , der blev udarbejdet i Nice , da det er en forudstning for , at man kan gennemfre udvidelsen .
Jeg hber , at vi kan lse de uenigheder i de konkrete sprgsml , der findes mellem Kommissionen , Rdet og Parlamentet , s vi kan komme videre med udvidelsessprgsmlet .
Udvidelsen er vores flles ansvar , en historisk mulighed for at standse opdelingen af Europa i st og vest .
<P>
I lighed med det , Andersson fremfrte i sit indlg , mener jeg , at Nice-traktaten trods sine fejl og mangler banede vejen for udvidelsen , hvilket er vigtigt at nvne .
<P>
I indlggene har flere af medlemmerne ogs nvnt miljsprgsmlet .
Jeg stter stor pris p det , som Hautala og andre har fremfrt .
Jeg mener , at miljsprgsmlet ikke skal ses som en bremse p den konomiske udvikling , men tvrtimod som en drivkraft .
Alle de store miljproblemer , som vi nu ser , kan lses med ny teknik .
Det er jeg overbevist om .
Jeg er ogs overbevist om , at vi allerede nu i praksis rder over den ndvendige teknik .
Vi ved , hvad man burde gre .
Nr vores medborgere ser , hvad der f.eks. sker i klimasprgsmlet , og vi ikke kan n frem til et flles svar , vil det naturligvis svkke tilliden til vores institutioner .
Jeg tror derfor , at topmdet i Gteborg bliver et vigtigt udgangspunkt for vores sgen efter en vej fremad , hvor en politisk indsats faktisk resulterer i ny teknik , forskning , udvikling og tro p menneskers evner .
Hvis det lykkes , bliver vi ogs toneangivende i den teknologiske udvikling , hvilket er ndvendigt , hvis Europa skal vre konkurrencedygtig .
Se miljet som en drivkraft og ikke som en bremse og en drm om svundne tider .
Se miljet som et visionrt bidrag til et bedre og mere moderne Europa .
Denne fremgangsmde br vi kunne have flles med det store arbejde , som kommissr Wallstrm udfrer med sit miljhandlingsprogram for kemikaliesprgsmlene og reguleringen heraf .
Hvis det lgges sammen , burde vi kunne f lovende resultater i Gteborg .
Jeg noterer mig Deres kommentarer til miljsprgsmlet og er i det store og hele enig med Dem .
<P>
Beskftigelsen er jo i hj grad en politik , der stadig er - og som ogs i den nrmeste fremtid fortsat vil vre - de nationale parlamenters ansvar .
Vi har fundet en metode til at gennemfre en flles udvikling i Unionen gennem den bne koordinering , der findes i lissabonprocessen .
Jeg er helt enig med Rocard i , at den makrokonomiske diskussion skal have en mere central placering , hvis vi skal komme endnu tttere p fuld beskftigelse .
Hvis jeg skal sige det mere prcist : Hvordan kan vi udnytte det faktum , at vi samarbejder i Den Europiske Union , for f.eks. at stimulere den konomiske vkst ?
Vi befinder os i en situation , hvor vi ikke er letpvirkelige over for stimulans .
Et enkelt land er letpvirkeligt , men ikke en union af lande .
Det er noget , som vi br diskutere , og det er - det erkender jeg blankt - specielt magtpliggende for de lande , der allerede har et samarbejde omkring euroen .
De har strre mulighed for at udnytte situationen eller fremme den konomiske vkst og dermed beskftigelsen .
Jeg er helt overbevist om , at der bliver sdanne diskussioner i gruppen af eurolande .
Det arbejde , der udgr Unionens kerne , findes jo i tilknytning til det indre marked og den fllesskabsretlige operationsmodus i Monnets nd .
Denne kerne findes jo allerede .
Det nye bestr i et samarbejde p et andet felt - det vi f.eks. kalder lissabonprocessen .
Det er forskellige udtryk .
Uanset hvilken vej vi vlger for samarbejdet , glder samme krav om benhed og gennemsigtighed .
Jeg nsker ikke en situation , hvor staterne eller regeringerne frer lukkede og hemmelige diskussioner uden mulighed for indsigt .
Uanset hvilke metoder vi benytter os af , er benheden grundlggende .
<P>
Der er blevet sagt meget andet , som jeg fler strkt for . Jeg vil imidlertid sige , at der er to indlg , som jeg finder anderledes og specielle , men som har central politisk betydning , og som jeg vil understrege , at jeg har taget til mig .
Det , som Olsson siger om fdevarepolitik , madkvalitet og forbrugernes interesse i berettiget beskyttelse og fornyet tillid , er i allerhjeste grad i trd med min egen rsonneren af formandskabets opfattelse .
<P>
Olle Schmidt talte om flygtningepolitikken , om en geners holdning fra Unionens side over for de mennesker , der sger hertil for at f get tryghed og beskyttelse .
Genve-konventionen skal naturligvis vre udgangspunktet for en sdan rsonneren , men vi br ogs have andre ambitioner .
Det burde vi faktisk have rd til som en rig del af et globalt fllesskab .
I fllesskab , ikke enkeltvis .
Det er ambitioner , som vi udmrket skulle kunne diskutere og rsonnere over , og et omrde , hvor vi kan fre Unionen fremad .
Jeg sympatiserer strkt med Olle Schmidts udtalelser om en humanitr flygtningepolitik .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det svenske formandskab ofte vil holde mder og debatter i Deres smukke bygning . Men vi ser ogs gerne , at De kontakter os .
Jeg kan forsikre Dem om , at vi ogs gerne ser Dem som gster i vores noget fjerntliggende og kolde land - et land , som imidlertid i sdanne sammenhnge prges af varme og fllesskab .
Velkommen !
Jeg ser frem til et samarbejde med alle partigrupper i Parlamentet om udvikling af Unionen .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformandskabet for , at det modtager Stockholm-topmdet s positivt og nsker at opn konomisk bredygtighed af hensyn til fuld beskftigelse , konomisk reform , innovation og fremtidssikring i Den Europiske Union .
Hvad vi har brug for i Stockholm , er ikke et topmde med regelsanering .
Vi har brug for et topmde , som gr det klart , p hvilket plan i Den Europiske Union alt reguleres bedst , s vi faktisk ved udnyttelsen af det indre marked ikke kun gr fremskridt i erhvervslivets interesse , men ogs i borgernes og arbejdstagernes interesse .
<P>
Derfor vil jeg ogs gerne rette en bn til det svenske rdsformandskab : Hvis De vil lgge mere gennemsigtighed og mere demokrati for dagen netop i forbindelse med koordineringen af den konomiske politik , s begynd med at delagtiggre Europa-Parlamentet i den makrokonomiske dialog , i alle initiativer og i udarbejdelsen af hovedtrkkene i den konomiske politik !
<P>
Vi vil i frste omgang stille vores forslag som led i en lovgivningsprocedure .
Vi vil se , om det svenske rdsformandskab faktisk griber denne bold til overvindelse af det demokratiske underskud og skrider pragmatisk frem med sm skridt .
Dette er en virkelig dybtflt bn fra Europa-Parlamentet , som siden 1994 har plderet for at trffe en tilsvarende interinstitutionel aftale .
<P>
Jeg vil gerne bede rdsformandskabet om fortsat at flge lissabonprocessen konsekvent , idet alle politiske omrder , som er nvnt dr , beholder samme prioritering .
Det betyder , at vi faktisk gennemfrer et passende og tilstrkkeligt policy mix , idet vi praktiserer en politik med social integration , fuld beskftigelse , konomiske reformer med klare tidsplaner og ogs kvalitative kendetegn .
Det glder ogs finanspolitikken , for vi skal ogs via investeringspolitikken gre klart , at borgerne i Europa gennem samarbejdet p det europiske plan , gennem investeringerne i menneskene , men ogs i infrastrukturer kan opn en mervrdi .
<P>
En sidste bemrkning til det svenske rdsformandskab : P Dem hviler vores hb om , at de til dels meget bekymrede borgere kan opleve euroindfrelsen uden frygt .
Arbejd intensivt med det belgiske rdsformandskab , og opfordr alle aktrer i landsbyerne , byerne og hovedstderne til samarbejde , for euroen er et dristigt historisk projekt , som kun kan lykkes , hvis alle trkker p samme hammel !
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Hr. formand , kommissr , som De hrte fra vores gruppeformand tidligere i debatten , besgte PPE-Gruppen Berlin i sidste uge .
Fr vi tog afsted igen , havde jeg og nogle kolleger lejlighed til at besge Potsdam , som naturligvis var stedet , hvor den konference fandt sted , hvor prsident Truman , premierminister Churchill - der mrkeligt nok midt i konferencen blev erstattet af Atley - og marskal Stalin blev enige om at bekrfte den deling af Europa , som man var net frem til ved Yalta-konferencen .
Det svenske formandskab har , som vi har hrt under debatten , rejst store hb om , at vi i lbet af de nste seks mneder kan n frem til genskabelsen af et forenet Europa , men jeg mener , at retorikkens tid er slut , og at det , vi nu skal g efter , er resultater .
Jeg spekulerer p , om fire sprgsml kunne formidles til det svenske formandskab .
<P>
Har det for det frste til hensigt at indkalde et rd eller et srligt mde , hvortil der vil blive inviteret regeringsreprsentanter fra ansgerlandene , og som skal ikke blot lette forhandlingerne , men ogs give det ndvendige signal til offentligheden om , at udvidelsen ikke kun er en politisk eksercits , en illusion , et konstant fjernt ml , men at vi virkelig gr de fremskridt , der skal til ?
<P>
Kunne de bureaukratiske forhandlinger for det andet dmpes af en forstelse fra tidligere ?
Det synes p en mde grusomt problematisk , at den mde , hvorp udvidelsesprocessen prsenteres , blot er et sprgsml om at indordne sig under et teknisk acquis og mske overse de srlige vanskeligheder , som de baltiske stater og andre central- og steuropiske lande stod over for under sovjetsystemet .
<P>
Er det svenske formandskab med den tidsplan , vi selv har fastsat , enigt i , at denne ndvendiggr overgangsperioder , og kan vi endelig bekrfte , at der ikke vil blive placeret nye hindringer p ansgerlandenes vej ?
<P>
I dag har helt klart vret Sveriges dag .
Vi hber alle sammen meget strkt , at det om seks mneders tid i Gteborg endnu en gang ikke kun vil blive Sveriges dag , men Europas dag .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , jeg nsker det svenske formandskab hjertelig velkommen , selv om vi ikke misunder landet den situation , det overtager formandskabet i .
Bag os ligger det mest kaotiske topmde , som er set i EU ' s historie .
Sagerne blev drftet helt tt p ratificeringen af traktaten , og det giver alt andet end et godt billede af topmdets arbejde og Rdets arbejde .
Det er derfor vi med tilfredshed skal bemrke , at det svenske formandskab har meddelt , at det har viljen navnlig til at forny Rdets arbejde i en mere ben retning .
<P>
Det svenske formandskabs program er fuldvgtigt og ambitist , og tiden er virkelig inde til , at der endelig fokuseres p miljsprgsmlene i bred forstand i Den Europiske Union .
Programmet om en bredygtig udvikling , som udarbejdes for EU , og som vedtages som en del af Rio plus-processen ved topmdet i Gteborg , skal omfatte alle de bredygtige elementer , som er blevet prioriteret for EU-formandskabet .
Jeg mener , at alle de tre E ' er  enlargement , employment og environment  sikrer bredygtigheden .
<P>
Men jeg er dog en smule bekymret , og nu taler jeg til Kommissionen , for den tidsplan , som sagerne udarbejdes efter , f.eks. for topmdet i Gteborg .
Hvordan er det med denne tidsplan muligt for Europa-Parlamentet vgtigt at deltage i f.eks. udarbejdelsen af programmet for bredygtig udvikling ?
Men jeg vil takke formandskabet for , at den nordlige dimension er med .
Og igen et sprgsml til Kommissionen om , hvordan der sikres tilstrkkelige ressourcer , f.eks. personaleressourcer , til , at denne nordlige dimensions politik ogs fra Kommissionens side fr lov til at fortstte .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Hr. formand , frst vil jeg sige velkommen til det svenske formandskab og dets program , der indeholder mange gode prioriteringer .
Ligesom en rkke af de vrige talere i dag er jeg oprrt over tendensen til ofte at markere den mellemstatslige model kraftigt p bekostning af det , som vi brugere kalder the community approach , det vil sige en model , der giver Kommissionen en strkere rolle og betydning .
<P>
Jeg noterer mig statsministerens forsikringer om benhed , uanset hvilken model der vlges , men sprgsmlet strkker sig naturligvis lngere end som s .
Kommissr Prodis interessante indlg bekrfter de udfordringer , vi str over for .
<P>
Jeg lyttede opmrksomt til statsministerens kommentarer vedrrende miljomrdet .
Det lyder godt , men der er t problem : De fleste af dagens miljproblemer hnger direkte sammen med energiforbruget , og problemet er , at Europa i dag savner en energipolitik .
Medlemslandene har ikke kunnet n til enighed om en flles kuldioxidafgift .
Den svenske regering har udtalt , at den nsker en sdan afgift , men kun hvis der kan skabes enighed herom , hvilket er ensbetydende med ingen beslutning .
I 10 r er sprgsmlet blevet blokeret af enkelte regeringer .
Hvad er det , der fr statsministeren og regeringen til at tro , at det vil ndre sig netop nu ?
Uden en kuldioxidafgift kan EU ikke opfylde kravene i Kyoto-protokollen .
Endvidere vil strategien for en bredygtig udvikling , der skal behandles i Gteborg , f voldsom slagside , hvis ikke EU tager et samlet greb om energisprgsmlene .
Kommissr Prodi behandlede sprgsmlet p glimrende vis , hvilket ogs flere andre talere har gjort .
Sprgsmlet er , om den svenske regering er villig til at tage sagen op til fornyet overvejelse .
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg - prcis som Olle Schmidt - gerne havde set et fjerde " e " , nemlig for empati . Det skulle imidlertid ikke bare glde i flygtningesprgsmlene , men ogs i forholdet til den tredje verden .
<P>
Tobin-skatten er blevet nvnt i dag , men jeg tror , at den er umulig at gennemfre .
Man kan f.eks. indsamle flere penge til globale problemer ved at arbejde p , at samtlige EU-medlemslande lever op til kravet om at give 0,7 % af deres BNP til bistand .
Desuden kan man , som Carlsson sagde , snke tolden p ulandenes produkter !
Er den svenske regering villig til at arbejde herfor ?
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , i denne debat er det kommet meget tydeligt til udtryk , at flertallet af medlemmerne i Europa-Parlamentet er skuffet over Nice-resultatet .
Den egentlige grund til det er flgende : Gennemsigtighed og demokrati er i Nice lbet ud i sandet for Den Europiske Union .
Hvad er der sket ?
Vi oplever , at det kvalificerede flertal slr igennem p flere og flere omrder i Rdet .
Derved bliver kontrollen umulig at gennemfre for de nationale parlamenter , hvis afgrelser jo kan nedstemmes gennem tilsvarende flertal i Rdet .
<P>
Men i denne demokratiske kontrols sted er desvrre ikke trdt den demokratiske kontrol ved Europa-Parlamentet og desvrre heller ikke Europa-Parlamentets flles beslutningstagning .
Her ligger efter min overbevisning den afgrende svaghed i det , der blev besluttet i Nice .
<P>
Hr. rdsformand , Sverige har en lang tradition for demokrati og gennemsigtighed .
Jeg er overbevist om og forventer af det svenske rdsformandskab , at det vil sttte os i vores bestrbelser p at udligne denne mangel fra Nice og p igen at styrke den demokratiske afgrelses legitimitet i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne berre endnu et punkt .
Under det svenske rdsformandskab skal indfrelsen af euroen , det vil sige indfrelsen af sedler og mnter i 12 lande i Den Europiske Union , forberedes .
Det sprgsml , som vi stiller os selv igen og igen , lyder : Hvem reprsenterer euroen udadtil ?
Efter min overbevisning skulle Europa-Kommissionen gre det i hjere grad , end det hidtil har vret tilfldet .
Det franske rdsformandskab har givet os en klar oplysning .
I henhold til den reprsenterer formanden for Euro 12 euroen udadtil .
Det frer igen til en paradoksal situation .
I almindelige sprgsml af konomisk-politisk art reprsenterer den svenske finansminister Den Europiske Union udadtil , mens denne opgave , nr det drejer sig om euroen , tilkommer den belgiske finansminister .
Det forstr allerede vi i Europa-Parlamentet ikke - hvordan skal s borgerne i Den Europiske Union forst det ?
Hvordan skal markederne forst det ?
Her skal vi gre alt for , at der kommer til at rde fornuftige forhold !
<P>
Et vigtigt bidrag i den retning kan De yde , hr. udenrigsminister .
Hvis det lykkes Dem at overbevise Deres landsmnd om , at euroen er et godt projekt , at den indadtil er stabil , at dens stabilitet udadtil ogs bliver bedre og bedre , hvis De kan overbevise dem om at vre med til at bre dette den europiske integrations store arbejde , bidrager De dermed ogs til , at dette omrde af Den Europiske Union ogs vil kunne forsts bedre af borgerne .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0001 / 2001 ) .
<SPEAKER ID=180 NAME="Maj Britt Theorin">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0952 / 00 ) :
<P>
Om : EU-Kina-topmdet IOM oplyser i en ny rapport , at den kinesiske kvindehandelsmafia er meget velorganiseret , og at kvinder slges p markeder i hele Kina .
Fortjenesten er relativt hj ( ofte over 30.000 euro ) , og IOM udtrykker bekymring for en voldsom forgelse af den kinesiske handel med kvinder , bde internt og navnlig til Vesteuropa .
<P>
P EU-Kina-topmdet den 23. oktober 2000 drftede Det Europiske Rd og Kommissionen sprgsmlet om ansvaret for repatriering af illegale indvandrere .
Tog Rdet ogs problemet med den udbredte handel med kinesiske kvinder og piger op til behandling ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Danielsson">
Rdet fandt det meget positivt , at man kunne indlede en dialog med Kina om migrationssprgsml , specielt om ulovlig migration og repatriering af kinesiske borgere , der opholder sig ulovligt i medlemslandene .
Inden topmdet med Kina blev der afholdt et mde i Bruxelles med tjenestemnd fra formandslandet , Kommissionen og en kinesisk delegation for at identificere og definere omrder , der kan gres til genstand for et kommende samarbejde .
Der blev lagt srlig vgt p informationsudveksling mellem myndigheder og organisationer , der arbejder med sprgsml vedrrende menneskehandel og ulovlig migration .
Der er planlagt flere sdanne mder , og det nste finder sted i Beijing om nogle uger .
I jeblikket forberedes mdet p ekspertniveau .
<P>
Som Theorin sikkert ved , gav Det Europiske Rd i Santa Maria da Feira udtryk for bekymring over de tragiske hndelser i Dover i fjor og fordmte de kriminelle handlinger , der begs af personer , der profiterer af sdanne menneskesmuglinger .
Det Europiske Rd gav Unionen til opgave at intensivere samarbejdet for at bekmpe denne type af grnseoverskridende kriminalitet .
Det franske formandskab svarede p Rdets opfordring og kom med flere initiativer som led i kampen mod de kriminelle netvrk , der organiserer menneskesmugling og handel med mennesker .
<P>
Selv om det konkrete problem , som Theorin nvner , ikke blev diskuteret under EU-Kina-mdet den 23. oktober i fjor , kender Rdet udmrket til problemet med handel med kvinder og piger .
Det handler ikke kun om handel med kvinder og piger fra Kina , men ogs fra visse andre lande , der ikke ligger langt fra EU .
Som formandsland tog Sverige inden for ASEM-samarbejdet , som Kina ogs deltager i , sprgsmlet om handel med kvinder og brn op i efterret 2000 .
Det frste skridt var et ekspertmde i slutningen af november sidste r med deltagelse af eksperter fra bde Asien og Europa .
Henstillingerne fra dette mde bliver fremlagt p ASEM ' s udenrigsministermde i Beijing i maj i r .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Det svenske formandskab , det glder mig , at Rdet tager sprgsmlet serist og alvorligt , for det er meget , meget alvorligt .
Titusindvis af kvinder og piger kbes og slges hvert r i Kina - mange til vesten .
De mest populre omrder er de fattige provinser .
IOM har i en ny rapport konstateret , at de vestlige myndigheder er stdt p store vanskeligheder , nr de har forsgt at f bugt med kvindehandel fra Kina , og at man vil se en voldsom stigning i denne handel , hvis ikke der indfres effektive foranstaltninger .
<P>
Ogs internt i Kina er der en enorm handel med kvinder .
Som en direkte flge af etbarnspolitikken og de kinesiske familiers forkrlighed for snner findes der i dag 70 millioner ugifte mnd i Kina .
Den internationale koalition mod kvindehandel rapporterer om byrd , der indkber hundredvis af kvinder , som efterflgende fordeles blandt byens enlige mnd , fordi det er synd for disse mnd .
Det er udmrket , at De har nedsat dette rd efter Dover-skandalen .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , om ekspertorganer - f.eks. IOM og den internationale koalition mod kvindehandel - bliver en del af dette rd .
Hvordan ptnker Rdet at udnytte sine kontakter i Kina til at bringe kvindehandlen p dagsordenen i Kina ?
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Der er al mulig grund til , at de nedsatte arbejdsgrupper inden for rammerne af Unionens arbejde hurtigt og effektivt kontakter andre internationale organisationer , der arbejder med disse sprgsml .
IOM er nok den organisation , der ligger inde med den strste viden p omrdet .
Jeg gr ud fra , at der meget hurtigt bliver skabt sdanne kontakter .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at kampen mod kvindehandel generelt fremhves som et vigtigt sprgsml i det svenske formandskabs aktivitetsprogram .
Vi vil gerne bekmpe dette uhyggelige fnomen over en bred front , ikke bare i Kina , men ogs globalt .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 2 .
<SPEAKER ID=185 NAME="David Robert Bowe">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0956 / 00 ) :
<P>
Om : Faciliteter for EU-borgere i Mekka Jf . EF-traktatens artikel 20 , nyder enhver unionsborger i tredjelande , hvor den medlemsstat , hvori han er statsborger , ikke er reprsentereret , enhver medlemsstats diplomatiske og konsulre myndigheders beskyttelse p samme vilkr som statsborgere i denne medlemsstat .
Hvilke faciliteter yder Den Europiske Union unionsborgere i Mekka i forbindelse med Haj-pilgrimsfrden ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Danielsson">
De kre parlamentsmedlemmer gres opmrksom p , at der er vedtaget to beslutninger om en implementering af artikel 20 i EF-traktaten .
Den frste handler om sttte til alle borgere i Den Europiske Union gennem diplomatiske og konsulre reprsentationer .
Den anden beslutning handler om gennemfrelsesbestemmelser for ovennvnte beslutning .
I bilaget til denne beslutning anfres det , under hvilke forhold medlemsstaternes diplomatiske reprsentationer kan hjlpe de enkelte unionsborgere .
Storbritannien stiller konsulre tjenester til rdighed i Mekka under pilgrimsfrden Hadj .
Der er flere konsulater i Jeddah , der kan hjlpe EU-borgere under pilgrimsfrden .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg takker den svenske reprsentant for hans svar , men det besvarer ikke fuldt ud mit sprgsml .
Han har ganske ret , nr han siger , at den britiske regering yder visse typer af konsulre tjenester til britiske muslimer i Mekka under Hadj-pilgrimsfrden .
Men disse konsulre tjenester er ikke til rdighed for muslimer fra andre EU-medlemsstater , som mtte vre dr under samme vilkr og betingelser , som er opereret af de saudiarabiske myndigheder , som britiske muslimer .
Det forekommer en smule mrkeligt , at der samtidig med , at vi burde have lige reprsentation og behandling for alle EU-borgere under de omstndigheder , som jeg har beskrevet , er ulige behandling og ulige reprsentation for EU-borgere .
Ville den svenske minister vre s venlig at forsikre os om , at han vil tage denne sag op og undersge de omstndigheder , hvor denne form for ulige behandling finder sted , for at sikre , at folk uanset religion eller nationalitet modtager samme behandling fra individuelle medlemsstaters konsulre myndigheder ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Danielsson">
Jeg kan ikke alene forsikre det rede parlamentsmedlem om , at sprgsmlet skal behandles .
Jeg kan ogs berolige ham med , at hans uro er uberettiget . I den beslutning , jeg nvnte tidligere , str der , at hvis den person , der sger konsulr bistand , er EU-borger , skal den diplomatiske eller konsulre reprsentation fra en anden medlemsstat behandle ansgeren , som om han var borger i den medlemsstat , som ambassaden eller konsulatet reprsenterer .
Der skulle sledes ikke kunne opst den diskriminerende situation , som parlamentsmedlemmet frygter , da unionsborgere skal behandles ens .
Jeg er overbevist om , at Det Forenede Kongeriges reprsentation i dette tilflde optrder solidarisk og behandler alle unionsborgere ens .
Det skal den i hvert fald gre iflge de vedtagne beslutninger .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=190 NAME="Paul Rbig">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0957 / 00 ) :
<P>
Om : Markedsovervgning i forbindelse med CE-mrkning Kan der i jeblikket sikres en tilstrkkelig effektiv markedsovervgning med hensyn til overholdelsen af bestemmelserne om CE-mrkning p europisk plan ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Danielsson">
Det er meget vigtigt for Rdet med en effektiv markedsovervgning , s man kan sikre sig overholdelse af de grundlggende krav i direktiverne vedrrende CE-mrkning , der udarbejdes med udgangspunkt i den skaldte nye metode .
Der er tale om en ny metode til harmonisering af tekniske krav til varer i direktiver .
<P>
Overvgningen af , hvorvidt bestemmelserne vedrrende CE-mrkning af varer overholdes , er et flles anliggende for Kommissionen og medlemsstaterne .
Det er i frste omgang medlemsstaternes ansvar gennem f.eks. en godkendelse at srge for , at disse organer lever op til kravene og fungerer effektivt .
Kommissionen har fet en central rolle med hensyn til at sikre ensartethed og hj standard hos de tilsynsfrende organer .
Tilsynsmyndighederne er nationale , og medlemsstaterne oplyser Kommissionen om , hvilke nationale organer der skal varetage kontrollen .
<P>
Kommissionen faststter til gengld programmer for at sikre , at markedsovervgningen organiseres ensartet i medlemsstaterne .
For at overvge den nye metode opretter de organer , som medlemsstaterne har tilmeldt , f.eks. samarbejdsgrupper for hvert enkelt direktiv .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , CE-mrkning danner et vsentligt grundlag for forbrugerbeskyttelsen .
Men den er en rent kvantitativ foranstaltning .
Her skal det blot godtgres , at eksisterende europiske bestemmelser overholdes .
For forbrugerne er det helt sikkert for lidt .
Forbrugerne nsker ogs kvalitative prvnings- og certificeringsprocedurer , sledes at de kan konstatere , om et produkt ligger over de gennemsnitlige standarder og sledes ogs opfylder deres krav .
<P>
Derfor er ekstern certificering af isr sikkerhedsdele helt afgrende .
Vi oplevede med togulykken i Eschede , at der kan ske meget store ulykker , hvis det kun er jernbanen selv , der kontrollerer , og der ikke foretages ekstern certificering .
Mener De , at vi fremover br styrke den eksterne certificering i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Som jeg nvnte tidligere i mit indledende svar til det kre parlamentsmedlem , er det i frste omgang Kommissionen , der skal sikre en ensartet bedmmelse af skaldte uoverensstemmelser .
Jeg vil derfor foresl , at det kre parlamentsmedlem i frste omgang henvender sig til Kommissionen for eventuelle yderligere oplysninger i denne sag .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=195 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0965 / 00 ) :
<P>
Om : Politiske fangers sultestrejke i Tyrkiet I Tyrkiet er snesevis af politiske fanger dden nr , fordi de nu i nsten to mneder har gennemfrt en sultestrejke i protest mod de umenneskelige forhold i de tyrkiske fngsler .
Samtidig meddeler Europardet , at tortur fortsat er sdvanlig praksis p politistationerne i Tyrkiet , og Amnesty International fordmmer , at Tyrkiet ustraffet kan anvende tortur og generelt krnke menneskerettighederne , og anmoder Den Europiske Union om at krve , at torturen ophrer jeblikkeligt og ikke i r 2002-2003 , som det er fastsat i proceduren for Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union .
Vil Rdet henvende sig til den tyrkiske regering for at f den til at trffe foranstaltninger med henblik p at forbedre tilstanden i de tyrkiske fngsler , s at fangerne ophrer med deres sultestrejke ?
Vil det vedtage Amnesty Internationals anmodning om , at torturen skal ophre jeblikkeligt , som led i proceduren for Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Danielsson">
Den tyrkiske regering ved sandsynligvis udmrket , at Unionen har et strkt nske om at f forbedret situationen i de tyrkiske fngsler og f torturen afskaffet .
Rdet glder sig over , at Tyrkiet har indledt en reform af fngselssystemet , og at landet ogs er villig til at samarbejde med den europiske komit for torturbekmpelse .
Tortur er et af de strste og mest presserende problemer i Tyrkiet .
Rdet har ogs taget sprgsmlet med som en prioritering i sit udkast til et tiltrdelsespartnerskab for Tyrkiet , nemlig " at styrke retsreglerne og vedtage alle ndvendige foranstaltninger for at styrke bekmpelsen af tortur og srge for efterlevelse af reglerne fra den europiske komit mod tortur " .
Det betyder bl.a. , at Rdet forventer , at Tyrkiet gr betydelige fremskridt p omrdet inden udgangen af indevrende r .
<P>
Hvad angr standarden i de tyrkiske fngsler , har EU gentagne gange krvet , at det tyrkiske fngselssystem lever op til de internationale normer .
Rdet har derfor i sine prioriteringer p mellemlangt sigt i udkastet til et sdant tiltrdelsespartnerskab indfrt krav om , at forholdene i de tyrkiske fngsler tilpasses FN ' s regler i sprgsml om minimumsnormer for behandlingen af fanger .
<P>
Med hensyn til de menneskeliv , der desvrre gik tabt under de seneste uroligheder i tyrkiske fngsler , samt rapporten om tortur og mishandling under fangetransporter har Unionen taget sprgsmlet op i sine bilaterale kontakter med de tyrkiske myndigheder .
Unionen tolererer naturligvis ikke tortur og mishandling af fanger .
De tyrkiske myndigheder har i kontakterne med Unionen afvist alle pstande om tortur og mishandling .
Rdet vil naturligvis fortsat flge udviklingen nje .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
- ( EL ) Jeg hrer ogs til de medlemmer , som imdeser det svenske formandskab med store forhbninger , hvad menneskerettighedssprgsml angr . Og det gr jeg , fordi det land , der har formandskabet , er et land , som i praksis har udvist stor flsomhed og afholdt sig fra opportunisme , nr det drejer sig om menneskerettighedssprgsml .
Og her vil jeg gerne sige , at formandens holdning alligevel bekymrer mig . " Vi flger udviklingen , mske har der vret nogle kedelige begivenheder , under alle omstndigheder har Tyrkiet forsikret os om , at der ikke foregr noget ...
"
<P>
Jeg vil gerne sprge formanden : Vil det svenske formandskab p baggrund af den tragedie , vi har overvret , med et officielt tal p 60 dde , med mishandlinger , med mennesker , som kan sidde i fngsel , fordi de har talt deres modersml , og med omkring 200 fanger , der fortsat er i sultestrejke , tage et officielt initiativ til at afkrve den tyrkiske regering forklaringer og lfter , og vil det svenske formandskab g ind i sagen omkring lsladelsen af parlamentsmedlemmet Leyla Zana , der har modtaget Parlamentets Sakharovpris ?
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Jeg vil blot minde om , at den partnerskabsaftale , der nu findes med Tyrkiet i form af et udkast , iflge Rdet udgr en glimrende mulighed for at holde et vgent je med Tyrkiet , hvad angr tortur , forholdene i fngsler og menneskerettigheder i almindelighed .
Rdet har naturligvis til hensigt at benytte sig af de muligheder , der findes inden for rammerne af denne aftale , for at f udviklingen i Tyrkiet til at g i en retning , der er forenelig med de flles vrdier , vi har i Unionen .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
En stor del af fangerne i de tyrkiske fngsler m betragtes som politiske fanger .
I Tyrkiet dmmer man stadig mennesker af politiske rsager .
Jeg overvrede selv en retssag den 21. december i fjor i Djarbakir i det sydstlige Tyrkiet , hvor en syrisk prst risikerede tre rs fngsel blot for at have omtalt folkemordet p armeniere og syrere i 1915 .
Det var hans eneste " forbrydelse " , og det skulle han straffes for .
<P>
Vil Rdet krve ndringer i den tyrkiske straffelov og tage konkrete tilflde som dette op , nr der er tale om at fngsle mennesker af politiske rsager ?
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Egentlig kan jeg besvare Sjstedts sprgsml p samme mde , som jeg besvarede det forrige sprgsml .
I og med at Unionen erklrede Tyrkiet som et ansgerland p topmdet i Helsinki , har vi nu helt andre muligheder for at flge udviklingen i Tyrkiet nje og ppege enhver afvigelse fra de normer , der br glde for et ansgerland .
Jeg ser det derfor som en meget vigtig opgave ogs under det svenske formandskab at srge for , at udviklingen i Tyrkiet lidt efter lidt nrmer sig den europiske familie i hjere grad , end det tidligere har vret tilfldet .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=202 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0967 / 00 ) :
<P>
Om : bne rdsmder Det svenske formandskab har udtalt , at det er yderst vigtigt med benhed i EU ' s arbejde .
<P>
Hvor mange helt offentlige rdsmder vil der blive afholdt under det svenske formandskab fra den 1. januar til den 30. juni 2001 ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Danielsson">
Som det sikkert ogs er fremget af den prsentation af aktivitetsprogrammet , som statsministeren fremlagde for et jeblik siden , lgger det svenske formandskab meget stor vgt p , at Rdets arbejde er offentligt og tilgngeligt for borgerne i EU , og at lovgivningsarbejdet giver mulighed for gennemsigtighed .
Det svenske formandskab arbejder aktivt p at gre flest mulige debatter offentlige inden for de gldende formelle rammer .
<P>
Rdets forretningsorden tillader ikke helt offentlige rdsmder , hvilket Sjstedt sikkert ogs ved .
Derimod kan der afholdes offentlige rdsdebatter .
I Helsinki besluttede Det Europiske Rd i december 1999 , at Rdet ( almindelige anliggender ) og KOFIN-Rdet hvert halve r skulle afholde offentlige debatter om Rdets arbejdsprogram .
Denne beslutning er nu efterhnden blevet indarbejdet i Rdets forretningsorden .
Ogs andre rdskonstellationer afholder offentlige debatter .
<P>
Det svenske formandskab havde derfor som en af sine frste prioriteringer at oprette en fortegnelse over offentlige debatter , der skulle dkke mest muligt af Rdets arbejde .
Derfor har vi nu udarbejdet en fortegnelse over de offentlige debatter , der finder sted under vores formandskab .
Der bliver afholdt ni sdanne debatter i det , man kan betegne som de vigtige og centrale rdskonstellationer , og den frste debat finder sted allerede p fredag , nr KOFIN-Rdet afholder debat om sit arbejdsprogram .
Derefter fortstter debatterne i det nste halve r frem til den sidste bne debat i Rdet ( kultur ) i juni , der handler om beskyttelse af mindrerige mod skadeligt indhold i medierne .
Med disse foranstaltninger har vi bragt benheden i rdsarbejdet endnu et skridt fremad .
Der er bestemt et stykke vej endnu , men lad ikke det bedste blive det godes fjende , hr . Sjstedt .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Nej , jeg skal ikke lade det bedste blive det godes fjende .
Der er bare det ved det , at hvis man fortstter i Ministerrdets tempo , nr man nok ikke mlet om offentlige mder fr om hundrede r .
Ni debatter er faktisk ikke srligt imponerende , hvis jeg m sige det rent ud .
<P>
Jeg synes , at det er en demokratisk selvflge , at borgerne har ret til indsigt i deres vigtigste lovgivende forsamling , og det er jo i hj grad EU ' s Ministerrd i Den Europiske Union .
Det handler ganske enkelt om et grundlggende krav om demokrati .
Hvis Rdets forretningsorden hindrer , at afstemninger og hele rdsmder , hvor der lovgives , bliver bne , burde man straks ndre denne antikke forretningsorden .
Vil vi se et sdant initiativ fra det svenske formandskab , der jo prioriterer benheden hjt , hvilket jeg finder meget vigtigt og positivt ?
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Som Sjstedt sikkert ved , agter det svenske formandskab at gre , hvad det kan , for at fremme benhed i det halve r , Sverige har formandskabet .
Det synes vi egentlig , at vi gr ved at gre flere debatter bne .
<P>
Vi kan drage paralleller til de fleste nationale parlamenter .
Tag f.eks. den svenske Rigsdag .
Lovgivningsarbejdet i den svenske Rigsdags udvalg er ikke offentligt tilgngeligt , medmindre man specifikt beslutter det , og der er en grund hertil .
Der er brug for politisk enighed , men der er naturligvis ogs brug for strst mulig benhed .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , Sjstedt , at vi gr , hvad der str i vores magt , for at fremme vores holdninger , men Rom blev ikke bygget p n dag .
Ogs en lang march starter med et lille skridt .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=207 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0970 / 00 ) :
<P>
Om : Demokrati og menneskerettigheder i Belarus Ud fra et flles hensyn anser EU det som sin opgave at forsvare demokrati , menneskerettigheder og retsstatslige principper .
Som nabo til ansgerlandene Letland , Litauen og Polen ligger Belarus , hvor ingen af de tre nvnte principper kan siges at vre overholdt tilfredsstillende , hvorfor der er en benbar risiko for en spredningseffekt til de omkringliggende lande .
Den parlamentariske trojka bestende af EU , Europardet og OSCE aflagde den 16. oktober i Minsk en srdeles kritisk rapport om det manglende demokrati i Belarus i tilknytning til det valg , som havde fundet sted i landet .
Blandt de mange forsvundne personer kan nvnes tidligere indenrigsminister Jurij Zaherenko , tidligere parlamentsformand Victor Gonchar og den russiske filminstruktr Dmitrij Zavadskij .
<P>
Hvilke konkrete initiativer agter det svenske formandskab at tage for at bidrage til at ndre situationen i Belarus i demokratisk retning , og hvilke foranstaltninger vil det trffe for at skabe klarhed over , hvad der er sket med de forsvundne ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Danielsson">
Desvrre har det kre parlamentsmedlem ganske ret i , at Hviderusland ikke p tilfredsstillende vis overholder principperne om demokrati , menneskerettigheder og retsstatslige principper .
Rdet er vel vidende om den tilstand , der lnge har hersket i landet , og det flger udviklingen meget nje .
EU har gentagne gange opfordret de hviderussiske myndigheder til at respektere de internationale normer p disse meget vigtige omrder .
Samtidig har Unionen benyttet enhver lejlighed til at fremme udviklingen af et sundt civilt samfund i Hviderusland .
<P>
Det svenske formandskab vil med stor beslutsomhed fortstte de tidligere formandskabers anstrengelser for at fremme den demokratiske udvikling i Hviderusland .
Rdet mener , at det kun er gennem sdanne forbedringer , at det hviderussiske folk fuldt ud kan udve sin magt med hensyn til landets fremtid .
Ved at vlge en ny prsident fr befolkningen i r mulighed for at trffe en afgrende beslutning om , hvordan dens fremtid skal vre .
Inden for de gldende rammer vil Rdet opmuntre de demokratiske krfter mest muligt til at sikre , at vlgerne fr et gte og trovrdigt udvalg af kandidater .
EU ' s sttte til det civile samfund samt til de forskellige organisationer og medier er et vigtigt bidrag til demokratiets fremme .
<P>
Som nabo til Letland , Litauen og Polen kommer Hviderusland snart til at grnse op til et udvidet EU .
Det er derfor Rdet srligt magtpliggende , at Hviderusland udvikles til en partner p langt sigt , og at de nye demokratier i ansgerlandene klarer de udfordringer , som de kan blive stillet over for .
Det tre nvnte lande har alle spillet en vigtig og aktiv rolle gennem deres bilaterale diplomatiske forbindelser med Hviderusland .
Desuden kan de tjene som vrdifulde forbilleder for Hviderusland i sprgsml om reformer og demokrati .
<P>
I lighed med disse lande har EU fastholdt , at en politik , der gr ud p at isolere Hviderusland , vil virke direkte imod hensigten .
Derfor har EU bestrbt sig p at holde kommunikationsvejene til myndighederne i Hviderusland bne og forsgt at fremme udviklingen af bedre forbindelser .
Samtidig har Unionen fortsat forsgt at presse landet til at opfylde sine forpligtelser og give OSCE ' s bistands- og overvgningsgruppe frihed til at handle , nr den fuldt lovligt forsger at leve op til sit mandat .
I lbet af de nste par uger vil Unionen endnu en gang fremstte sit synspunkt direkte for myndighederne i Minsk .
Unionen vil givetvis ogs benytte lejligheden til at tage sagen op om de to personer , der forsvandt for nylig .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Det er en stor glde og re at byde Lars Danielsson og det svenske formandskab velkommen .
Aldrig tidligere har det svenske sprog - rens og heltenes sprog - fyldt denne sal som i dag .
En varm tak for Deres svar !
<P>
Jeg har nogle f tillgssprgsml .
Det drejer sig om den politiske union , der de facto findes mellem Hviderusland og Polen , samt om , i hvilken grad det svenske formandskab ogs lgger vgt p , at Rusland som en del af en politisk union med Hviderusland indser de demokratiske implikationer og den status , som Rusland har i verdenssamfundet via sin union med et land , der nppe kan beskrives som et demokrati .
<P>
De har nvnt prsidentvalget i Hviderusland i 2001 .
Men 20 % af kandidaterne til efterrets skaldte parlamentsvalg - jeg deltog selv som observatr - blev frasorteret .
Desuden vil jeg fremhve vrdien af , at EU handler , s der ikke bliver spredningseffekter .
Vi mrker jo en foruroligende udvikling , hr . Danielsson , i nabolandet Ukraine .
Vi kan ikke undervurdere faren for en spredning af det , der sker i Hviderusland , for vi m aldrig glemme , at regimet i Minsk faktisk har blod p hnderne .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Jeg tror , at det er helt rigtigt , som Sacrdeus gr , at se p udviklingen i Hviderusland i sammenhng med udviklingen i Rusland og Ukraine .
I det aktivitetsprogram , som formandskabet prsenterer for samarbejdet mellem EU og Rusland i Rdet ( almindelige anliggender ) p mandag i nste uge , tales der meget om behovet for at tale med Rusland om situationen i nabolandene Hviderusland og Ukraine .
<P>
Vi hber , at vi vil mde en noget strre forstelse fra russisk side ogs over for det ansvar , som Rusland har med hensyn til at pvirke udviklingen i Hviderusland i positiv retning .
Det skal vi forene med de ihrdige anstrengelser , som jeg nvnte tidligere i mit indledende svar .
Vi tror , at det er vigtigt at pvirke Hviderusland , der jo ligger nrmere det vrige Europa , end mange mske tror , hvis ikke de har studeret kortet nje .
Det er utroligt vigtigt , at vi fra Unionens side udnytter alle muligheder for at fremme en demokratisk udvikling i Hviderusland .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=212 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0974 / 00 ) :
<P>
Om : Forfulgte kvinder uden asyl eller tilflugtssted I visse lande er kvinderne udsat for grusomme forflgelser og straffe , som udgr en overtrdelse af deres grundlggende menneskerettighed , og som kan fre til , at de udsttes for skamferinger , eller at de mister livet .
Ofte har dette rod i fundamentalistiske love eller fremgangsmder og traditioner , som stammer fra forfdrene .
Den Europiske Union har erklret , at den er rede til at forsvare kvinderne over for sdanne uantagelige forflgelser og straffe , men ikke desto mindre har den endnu ikke omsat sine erklringer i politiske foranstaltninger eller afgrelser , som kan give anledning til forhbninger .
<P>
Ville Rdet derfor overveje at vedtage foranstaltninger med henblik p at kvinder , der lider under sdanne situationer , kan f politisk asyl eller tilflugtssted i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Danielsson">
Rdet er vel vidende om den type forflgelse og lemlstelse , som det kre medlem nvner i sit sprgsml .
Hos CIREA , det vil sige Center for information , diskussion og udvekslinger om asylsprgsml , overvger man kontinuerligt situationen i asylansgernes oprindelseslande .
De faktorer , der her nvnes , taler man om , nr medlemsstaterne behandler asylansgninger fra personer , der er blevet udsat for sdanne overgreb .
Man br imidlertid huske p , at CIREA ' s undersgelser viser , at kvinder , der er udsat for vold , voldtgt eller skamferinger , ikke altid anfrer disse hndelser som den primre grund til deres asylansgning .
<P>
Som det kre parlamentsmedlem sikkert husker , blev man p Det Europiske Rd i Tampere i 1999 enig om at arbejde for oprettelsen af et flles europisk asylsystem , der bygger p en fuldstndig og komplet anvendelse af Genve-konventionen , s man p denne mde garanterer , at ingen sendes tilbage til forflgelse .
Dette system br omfatte en tilnrmelse af reglerne for anerkendelsen og indholdet af flygtningestatus .
<P>

Rdet er ogs net til enighed om , at dette system br suppleres med foranstaltninger vedrrende andre former for beskyttelse , der tilbyder en passende status til dem , der har brug for en sdan beskyttelse .
<P>
I december i fjor nede Rdet frem til en rkke konklusioner om , hvordan man skal tage imod asylansgere . Disse konklusioner , som skal ligge til grund for det forslag til Rdets direktiv , som Kommissionen fremlgger til forret , indeholder bl.a. forskrifter om , at vrtslandet skal tilbyde specialsygepleje til asylansgere , der har vret udsat for tortur , voldtgt eller andre grove overgreb .
Rdet afventer nu Kommissionens forslag , og nr det kommer , agter det svenske formandskab at behandle det som en prioriteret foresprgsel .
<P>
I de seneste r har Kommissionen ogs udtrykt nske om at udarbejde et forslag til reglerne for anerkendelsen og indholdet af flygtningestatus og supplerende former for beskyttelse .
Sprgsml om , hvordan forflgelse p grund af kn skal ses i denne sammenhng i Unionen , vil sikkert blive gjort til genstand for en omfattende analyse .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Jeg vil sprge formanden for Rdet , om han gr ind for , at man i Den Europiske Union i forbindelse med visum- og asylansgning behandler kvinder som individuelle personer , uden at de skal vre afhngige af en gteflle eller vrge .
Gr De , hr. rdsformand , ind for , at vi behandler kvinder , der sger visum eller asyl , som individer ? Vr venlig at svare mig p det .
Jeg hber , at De svarer bekrftende .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
jeg er selvflgelig for en sdan ordning .
Selvflgelig skal alle individer behandles som individer .
Dernst m vi ogs huske p , at mange asylsager handler om familiesammenfringer af forskellig slags .
Det kan betyde , at hvis et familiemedlem har fet asyl , s indvirker det p sagsbehandlingen for andre medlemmer af samme familie .
Dermed afviger man jo lidt fra princippet om individuel behandling , men det grundlggende svar p medlemmets sprgsml er et ja .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=217 NAME="Niall Andrews, overtaget af Brian Crowley">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0976 / 00 ) :
<P>
Om : Irak og ophvelsen af sanktionerne Vil Rdet under det svenske formandskab angive , hvordan det prioriterer situationen i Irak , og vil det isr give et klart lfte om , at det vil presse p for at f ophvet sanktionerne , der indvirker p mnds , kvinders og brns helbred og velfrd ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Danielsson">
Det irakiske folks levevilkr udgr sammen med nsket om at skabe varig fred og stabilitet i omrdet de vigtigste elementer i Rdets politik over for Irak .
Rdet undersger i jeblikket Unionens muligheder for at yde en indsats p det humanitre og kulturelle omrde inden for rammerne af de gldende resolutioner om Irak fra FN ' s Sikkerhedsrd .
Det glder specielt resolutionen om programmet olie mod mad .
Men det er ogs vigtigt , at den irakiske regering samarbejder , hvis et sdant program skal gennemfres .
<P>
Den Europiske Union vil ogs stadigvk fuldt ud anvende de resolutioner , som FN ' s Sikkerhedsrd har udfrdiget over for Irak .
Resolution 1284 fra 1999 giver mulighed for at hve sanktionerne , hvis Iraks regering samarbejder fuldt ud med FN ' s inspektrer med ansvar for nedrustningen i Irak .
I den forbindelse bemrker og glder Rdet sig ogs over nedsttelsen af en arbejdsgruppe under FN , der skal udarbejde generelle henstillinger om at forbedre FN ' s sanktioner og gre dem mere mlrettede , s man undgr undvendige menneskelige lidelser .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar og ogs nske ham held og lykke med det svenske formandskab .
<P>
Men mener formandskabets reprsentant som en opflgning p det , han allerede har sagt , at den kompensationskommission , der har sde i Genve , skal fortstte ?
Som De ved , beskftiger denne kommission sig ogs med sprgsmlet om krigsskadeerstatninger efter Golfkrigen .
<P>
Vi har allerede set de negative virkninger af sanktionerne rent pr-mssigt , og hvordan de bruges af Saddam Hussein til at sl Vesteuropa svel som amerikanerne og FN og til at f hans folk til at bakke ham op .
Udtalelsen i gr aftes var , at dette var det godes sejr over det onde , og at Saddam Hussein var god , og resten af verden var ond .
Vi gr hans rinde , hvis vi sikrer , at folk bliver ngtet adgang til medicin , fdevarer og andre livsforndenheder .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Jeg finder det vigtigt at huske p , at den grundlggende betingelse for en ophvelse af sanktionerne mod Irak er , at det irakiske regime fuldt ud samarbejder med primrt FN ' s inspektrer om kontrollen af , hvorvidt Irak stadig rder over massedelggelsesvben .
Det er dt , der ogs er det afgrende punkt for Unionen , nr det handler om at diskutere eventuelle ndringer i sanktionerne .
<P>
Hvad angr FN ' s kompensationskommission med hovedsde i Genve , som jo siden Golfkrigen har arbejdet med at regulere krav , der er en flge af krigen , finder jeg det klogt at afvente FN ' s vurdering af , hvordan dette arbejde skal fortstte , inden man fra Unionens side tager stilling til , om denne virksomhed skal fortstte eller ej .
<P>
Jeg vil understrege , at jeg finder det ndvendigt , at vi ogs fra Unionens side i almindelighed deltager i denne principielle diskussion om netop sanktionsinstrumentet og dets virkning .
I dag har vi mange eksempler p , at der findes gode politiske grunde til at indfre sanktioner imod et bestemt land , men vi har vanskeligt ved at kontrollere , at disse sanktioner i virkeligheden rammer de rigtige , nemlig regeringerne i disse lande .
Jeg synes , at der fra Rdets side er al mulig grund til at fortstte diskussionerne om sanktionsinstrumenternes udformning bde med hensyn til Irak og i almindelighed .
<SPEAKER ID=221 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 10 .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Fru Ferrer har anmodet mig om at overtage sit sprgsml , og det skulle hun ogs have meddelt den ansvarlige tjeneste .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Hr . Van Hecke , i henhold til forretningsordenen skulle De have sendt en skriftlig meddelelse om denne overtagelse , som det er sket i hr .
Crowleys tilflde . Jeg er ndt til at flge forretningsordenen .
Jeg er nsten slave af forretningsordenen .
Jeg beklager meget .
<P>
Da sprgsml nr . 11 og 12 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<P>
Sprgsml nr . 11 af Glenys Kinnock ( H-0983 / 00 ) :
<P>
Om : Burma
<P>
Kan Rdet give en vurdering af de fremskridt - eller mangel p samme - , der er sket gennem dets politik vedrrende " konstruktivt engagement " over for militrstyret i Rangoon ?
<P>
Sprgsml nr . 12 af Richard Corbett ( H-1004 / 00 ) :
<P>
Om : ASEAN og Burma
<P>
Hvad er Rdets reaktion p ASEAN-mdet den 24. november 2000 , p hvilket stats- og regeringscheferne fra ASEAN-landene , efter hvad der forlyder , insisterede p , at EU-mder med ASEAN skal omfatte alle ti ASEAN-medlemsstater , herunder Burma ?
<P>
Er Rdet enig i , at undertrykkelsen i Burma faktisk er taget til , efter at EU skrpede sin flles holdning i april 2000 , og at det fortsat er upassende at indlede drftelser p ministerniveau med reprsentanter for dette styre ?
<SPEAKER ID=224 NAME="Danielsson">
Rdet deler de kre parlamentsmedlemmers bekymring over situationen i Burma / Myanmar , herunder de nye restriktioner , der er blevet indfrt i de seneste mneder imod National League for Democracy .
Rdet noterer sig ogs den seneste tids relativt positive udvikling takket vre indsatsen fra FN ' s generalsekretrs srlige reprsentant for Burma , Tan Sri Razali Ismail , og muligheden for en dialog mellem Aung San Suu Kyi og militrjuntaen .
Rdet har flere gange givet udtryk for sin bekymring i redegrelsen , i sine udtalelser samt i EU ' s flles holdning fra 1996 .
<P>
Rdet har ogs gentagne gange krvet , at menneskerettighederne respekteres , og at der vedtages konkrete foranstaltninger til fremme af demokrati og national forsoning .
Rdet betegner ikke sin politik som et konstruktivt engagement , men snarere som et forsg p at gennemfre forandringer gennem pres i form af sanktioner og dialog .
Som parlamentsmedlem Richard Corbett sagde , skrpede EU sin flles holdning betydeligt i april 2000 p baggrund af Rdets bekymring over den forvrrede situation i Burma / Myanmar .
<P>
Samtidig besluttede Rdet at sende en anden trojka p mission til Rangoon .
Det lader nu til , at missionen bliver gennemfrt senere p mneden .
Unionen har gjort det klart - bl.a. p det seneste ministermde mellem EU og ASEAN i Vientiane i december 2000 - at man forventer , at EU-trojkaen fr de samme muligheder for at mde samtlige involverede parter , uanset om de kommer fra regeringen , National League for Democracy eller etniske minoriteter .
<P>
Ministerrdsmdet i Vientiane , som Burma / Myanmar deltog i , udgjorde en passende lejlighed til ikke bare at fremhve de bnd , der forbinder EU og ASEAN , men ogs til at give udtryk for Unionens bekymring over situationen i Burma / Myanmar direkte over for den burmesiske udenrigsminister .
Rdet glder sig ogs over , at bde EU og ASEAN i den flles redegrelse , der blev vedtaget i Vientiane , forpligter sig til at sttte FN ' s generalsekretrs srlige reprsentant for Burma , Tan Sri Razali Ismail , i hans bestrbelser p at fremme en positiv udvikling i Burma .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , m ogs jeg bifalde formandskabet .
Jeg psknner svaret , men jeg m p baggrund af mit kendskab til , at Aung San Suu Kyi nu har befundet sig under faktisk husarrest i omkring 120 dage , stille flgende sprgsml : Hvordan kan De foresl , at en fange skal vre i stand til at fre en meningsfyldt dialog eller forhandling med sin fangevogter ?
Det er mit frste sprgsml .
For det andet burde hun og NLD egentlig ikke tilbydes grundlggende friheder , fr vi er rede til at tage SPDC til os p denne mde ?
<P>
De siger , at trojkaen vil have adgang til omrder og til s mange individer , som den nsker .
Stiller De betingelser for dette trojkabesg , som vil betyde , at de er absolut forpligtede til at give denne form for adgang ?
<P>
Og endelig blot en sidste skeptisk kommentar . I 1994 havde Aung San Suu Kyi rent faktisk nogle forhandlinger med SLORC , som de kaldte sig p det tidspunkt , og de sagde hele tiden , at hun var alt for ufleksibel , denne kvinde er umulig at forhandle med , for hun bliver ved med at bede os om at respektere resultaterne af valget i 1990 .
Jeg kunne godt lide at vide , om De er bekymret for , at de stadig leger med Den Europiske Union og det internationale samfund , og at de igen vil sige : " Se , denne kvinde er umulig .
"
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Lad mig indledningsvis sige , at jeg selvflgelig fuldt ud deler parlamentsmedlem Kinnocks bekymring over situationen i Burma / Myanmar .
Rdet har samme principielle opfattelse , som parlamentsmedlemmet giver udtryk for i sit sprgsml , nemlig at vi selvflgelig skal stille store krav til Burma / Myanmar , nr det handler om menneskerettigheder .
Jeg vil minde om , at Unionen er aktiv p flere omrder i sprgsmlet om kampen for menneskerettigheder i dette land .
Unionen er aktiv i ILO , i FN ' s Menneskerettighedskommission og i FN ' s Generalforsamling .
Det er naturligvis en forudstning for de kontakter , jeg beskrev , og som vi hber at kunne knytte under det planlagte besg med trojkaen , at vi fr fuld adgang til alle skaldte parter i Burma / Myanmar .
Det er en selvflge , men desvrre kan vi nu konstatere , at situationen i Burma / Myanmar ogs af andre grunde er mere urolig .
benbart foregr der nu grnsekonflikter mellem Bangladesh og Myanmar , som ogs kan pvirke situationen i selve Burma / Myanmar .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at Rdet fuldt ud deler parlamentsmedlemmets bekymring over situationen .
Det handler absolut ikke om , at vi skal spille med p den burmesiske regerings vilkr .
Vi stiller strke krav om fuld tilgngelighed , hvad angr bde NLD og etniske minoriteter .
Vi m jo heller ikke glemme sidstnvnte i sammenhngen .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Tak for Deres meget omfattende svar .
Som De ved , skal det nste ministermde mellem EU og ASEAN-landene efter planen finde sted i Europa .
Vi har for nrvrende et forbud mod indrejse i EU-medlemsstater for alle medlemmer af militrregimet i Burma og deres familiemedlemmer .
De vil derfor ikke vre i stand til at deltage i dette mde .
<P>
ASEAN-landene presser Unionen for at f den til at lfte dette forbud .
Kan jeg f Deres forsikring om , at De ikke vil give efter for et sdant pres ?
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Rdet giver ikke efter for pres .
Rdet har endnu ikke truffet beslutning om burmesisk deltagelse i det kommende ministermde mellem EU og ASEAN , som det kre parlamentsmedlem henviser til .
Rdet vil snart beslutte sig p grundlag af den flles holdning , som Unionen vedtog i sprgsmlet om forholdet til Burma / Myanmar .
Jeg kan forsikre det kre parlamentsmedlem om , at vi sandsynligvis har prcis samme opfattelse af , hvad der skal til , for at Rdet skal kunne acceptere Burmas deltagelse i dette ministermde .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=230 NAME="Pat the Cope Gallagher">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0985 / 00 ) :
<P>
Om : Fiskeri og det svenske formandskab Vil Rdet under det svenske formandskab tilkendegive , hvor stor betydning det tillgger fiskerisektoren , idet jeg i denne forbindelse henviser til den ekstremt vanskelige situation , som fiskerne i Irland og andre EU-lande i jeblikket str over for , og vil Rdet angive sine prioriteter i det nste udviklingsprogram for fiskerflden for perioden 2002-2006 ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Danielsson">
Det fremgr ikke helt klart af sprgsmlet fra det kre parlamentsmedlem , om det er stilet til Rdet eller det svenske formandskab .
Jeg er imidlertid glad for at kunne gribe chancen for - som det kre parlamentsmedlem ogs nskede - helt kort at angive nogle prioriteter for den fremtidige politik vedrrende Fllesskabets fiskerflde .
<P>
Frst vil jeg sige , at formandskabet lgger stor vgt p den flles fiskeripolitik , og at man er helt klar over den vanskelige situation , som fiskeindustrien str i , efter de voldsomme nedskringer i kvoter m.m. p Rdets mde i december 2000 .
Nedskringerne var imidlertid ndvendige p baggrund af situationen for fiskebestanden - srligt torsk og europisk kulmule , men ogs flere andre arter .
<P>
Som Rdet ser det , er den indlysende lsning p dette problem , at man p langt sigt skaber en varig balance mellem fiskerikapaciteten og de tilgngelige ressourcer for at muliggre en bredygtig og holdbar udnyttelse af levende marine ressourcer , samtidig med at man sikrer fiskernes fremtidige udbytte .
<P>
Formandskabet agter derfor at arrangere en offentlig debat i Rdet om opflgningen af det flerrige udviklingsprogram efter udlbet af det fjerde flerrige udviklingsprogram den 31. december 2001 .
Kommissionen vil snart fremlgge sine forslag .
Vi ved udmrket , at der ikke er skabt balance inden for de nuvrende programmer , og at de har vret omstridte i visse lejre .
<P>
Ud over de strukturproblemer , der specifikt nvnes i sprgsmlet , omfatter formandskabets prioriteringer ogs , at Kommissionen indleder arbejdet med en grnbog om den flles fiskeripolitiks fremtid , og at formandskabet udarbejder et forslag om fiskeriet og miljet , det vil sige integreringen af miljsprgsml og principperne om en bredygtig udvikling i den flles fiskeripolitik .
Det indgr i cardiffprocessen , og Rdet er forpligtet til at fremlgge et sdant dokument p Det Europiske Rd i Gteborg .
<P>
Formandskabet mener ikke , at der er nogen strre grund til at vedtage sttteforanstaltninger til fordel for en enkelt medlemsstat , men derimod at den flles fiskeripolitik udvikles til gavn for fiskerisektoren i hele Unionen .
<P>
Det har sikkert ikke undget det kre parlamentsmedlems opmrksomhed , at de voldsomme nedskringer i fiskemulighederne vil blive efterfulgt af planer om at gendanne de truede bestande .
I den forbindelse har vi bedt Europa-Parlamentet om at samarbejde ved i januar at afgive en udtalelse om forslaget til en redningsplan for torskene i Det Irske Hav samt ved at gre disse foranstaltninger gldende allerede fra den 14. februar 2001 .
Vi stter pris p Europa-Parlamentets indsats i den henseende , men vi er endnu ikke overbevist om , at det bliver frt ud i livet .
Jeg hber derfor , at Parlamentet er villig til at samarbejde med Rdet p dette punkt .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Tak for Deres svar og ogs for at give os lidt mere tid .
Det glder mig meget , at De har vret s realistisk at beskrive nedskringerne som voldsomme , for det er det eneste , de kan beskrives som .
Men jeg erkender ogs , at det er ndvendigt med nedskringer for at sikre , at vi har tilstrkkelige ressourcer til denne generation , ja , og ogs til fremtidige generationer .
<P>
Jeg henviser til Deres kommentarer om genvindingsplaner .
Jeg vil gerne bede Dem om at forsikre os om , at De vil gre alt for at sikre , at man i forbindelse med drftelserne af genvindingsplanerne ikke kun inddrager videnskabsfolk , men ogs interessenter og fiskere .
Alle de fiskere , jeg kender , er realister , og de erkender , at det er ndvendigt at have lukkede omrder for at beskytte ynglepladserne .
<P>
Kort sagt , kan De give os en forsikring om , at De vil gre en indsats for at f fiskerne involveret i eventuelle genvindingsplaner ?
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Jeg er helt enig med det kre parlamentsmedlem .
Nr man diskuterer sdanne vigtige sprgsml , er det vigtigt , at alle de involverede parter p passende vis deltager i diskussionen .
Jeg finder det indlysende , at en sdan diskussion skal bygge p et videnskabeligt grundlag , men selvflgelig skal alle aktrer , herunder fiskeindustriens reprsentanter , have mulighed for at deltage .
Jeg kan sledes forsikre Dem om , at vi fra formandskabets side vil gre , hvad vi kan , for at sikre , at det bliver en komplet diskussion med flest mulige deltagere i disse vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne sprge rdsformanden , om der vil blive tale om kompensation som flge af nedskringerne og de virkninger , dette vil have p fiskernes udkomme ?
Er der nogen forslag om kompensation til fiskerne ?
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="SV" NAME="Danielsson">
Det sprgsml , som det kre parlamentsmedlem rejser , er naturligvis meget vigtigt , ikke mindst for de berrte fiskere .
Men jeg er bange for , at sprgsmlet er stillet til en forkert person , det vil sige til rdsformanden .
Efter vores opfattelse er det et sprgsml , som i frste omgang br stilles til Kommissionen , der har ansvaret for dette omrde .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Danielsson , fordi De har mere end opfyldt Deres forpligtelser ved dette frste mde .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , besvares sprgsml nr . 14-22 skriftligt .
<P>
Sprgsml nr . 23 og 24 behandles ikke , da deres emne er opfrt p dagsordenen for denne mdeperiode .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.43 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=8>
Civil luftfart
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0393 / 2000 ) af Simpson for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 3922 / 91 om harmonisering af tekniske krav og administrative procedurer inden for civil luftfart .
<SPEAKER ID=238 NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg har meget generst fet tildelt otte minutter til min betnkning over for denne ttpakkede forsamling her til aften . Jeg gr ud fra , at det er , fordi mange folk finder denne betnkning ret s teknisk og detaljeret .
<P>
Da man udarbejdede den anden liberaliseringspakke i 1989 , enedes Rdet og Kommissionen om , at Fllesskabets lufttransportpolitik skulle omfatte harmonisering af den retlige ramme for civil luftfart .
Derefter blev Rdets forordning 3922 / 91 til , hvori de tekniske krav , kendt som de flles luftfartskrav , der er blevet formuleret af JAA , blev givet lovkraft inden for Fllesskabet .
<P>
Det er p denne baggrund , at de flles luftfartskrav , kendt som JAR-OPS , der blev vedtaget af JAA i 1995 , nu bliver omsat til EU-lovgivning .
Det har i sig selv vist sig at vre en vanskelig opgave .
Men Fllesskabet har forpligtet sig til at vedtage harmoniserede sikkerhedskrav for driften af fly .
I denne henseende udgr JAR-OPS 1-forordningen et godt grundlag , som vi kan arbejde videre p med et minimum af ndringer med henblik p at ndre de relevante forordninger .
<P>
Men der er omrder , hvor Parlamentet m skride til handling .
For det frste med hensyn til kabinepersonalet .
Operatrerne br have ansvaret for uddannelse , men dette br gres p et harmoniseret grundlag med et srskilt , ensartet certificeringssystem for hele Europa , der godkendes af alle medlemsstater .
<P>
Der hersker ingen tvivl i mit sind om , at operatrerne i de fleste tilflde er bedst kvalificeret til at st for uddannelsen .
Men det br ikke udelukke andre kvalificerede organisationer fra at have mulighed for at udbyde uddannelse , nr blot al uddannelse naturligvis godkendes af de nationale civile luftfartsmyndigheder .
Direktivet om kabinepersonalet br desuden indarbejdes i denne forordning .
<P>
For det andet kommer Kommissionens forslag ikke ind p det vanskelige sprgsml om flyvetidsbegrnsning .
Den relevante del , den skaldte subpart Q , mangler .
Det er meningslst , for man kan ikke have et direktiv , der giver sig ud for at have sikkerhed som en vsentlig del af det og ikke medtage tjenestetidssprgsmlet for flybestningen .
P dette omrde har arbejdsmarkedets parter nu i 10 r forsgt at n frem til en aftale .
10 r og ingen aftale m vre en fiasko , uanset hvilken mlestok man nsker at bruge .
<P>
Men Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme anerkender , at de , der er bedst til at tage sig af dette problem , helt bestemt er fagforeningerne og flyoperatrerne , og i kompromisets nd har det givet alle parter tid indtil den 1. maj 2001 til at n til en enighed , der vil udgre teksten til den nye subpart Q .
<P>
Skulle de imidlertid ikke have held med deres bestrbelser , vil Parlamentet gennem Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme i forbindelse med andenbehandlingen agere og vedtage en lov for dette omrde .
Jeg nrer hb til , at arbejdsmarkedets parter p dette omrde vil n til enighed .
Jeg er dem taknemmelig for deres nuvrende bestrbelser .
<P>
Der er blevet stillet ndringsforslag , der ogs ser p problemet med hndbagage .
Kedeligt nok hndhver flyselskaberne ikke for nrvrende forordningerne om hndbagage srlig strengt , hvilket har frt til , at passagerer bringer mere og mere bagage med sig ombord p flyene .
ndringsforslag 16 beskftiger sig med dette problem , som blev ppeget for mig af kabinepersonalet selv og endog af nogle flyselskaber .
<P>
Jeg finder det yderst forblffende , at der er grupper her i Parlamentet , der vil stemme imod dette ndringsforslag .
Der er her tale om et sikkerhedssprgsml , og som deres ordfrer vil jeg bede dem om alvorligt at tage deres mening op til fornyet overvejelse .
Dette ndringsforslag er helt acceptabelt for alle flyselskaber og alt kabinepersonale , og det forhindrer p ingen mde passagerer i at medbringe hndbagage .
Det , det gr , er at stte en stopper for de umdeholdne mngder af hndbagage , som har frt til , at passagerer er blevet kvstet af bagage , der er faldet ud af bagageaflukkerne over sderne , at passagerer har begrnset adgang i tilflde af ndevakueringsprocedurer , og , hvad jeg kender til af egen erfaring , at flytoiletter bliver anvendt til at opbevare bagage .
<P>
Mens jeg erkender , at medlemmer af Europa-Parlamentet er blandt de vrste syndere , nr det glder umdeholden hndbagage , vil jeg hbe , at deres ansvarsflelse vil stte dem i stand til at erkende , at der er et problem , at dette problem bringer sikkerheden i fare , og at ndringsforslag 16 br stttes .
<P>
Jeg mener , at betnkningen foran os er vrd at sttte .
Men jeg fler , at jeg m slutte af med at gentage den advarsel , jeg kom med tidligere om , at vi har brug for en aftale om flyvetidsbegrnsning inden den 1. maj fra arbejdsmarkedets parter .
Hvis de kan levere denne aftale til os , s tror jeg , at vi vil f et dokument , som vi med rette kan vre stolte af .
Jeg m sige , at hvis de ikke har held i deres bestrbelser , s er jeg sikker p , at Parlamentet vil fle sig forpligtet til at agere p deres vegne .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="DE" NAME="Schmitt">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Simpson , mange af Deres udtalelser kan man kun tilslutte sig .
Det er korrekt , at det blev understreget i 1989 i forbindelse med liberaliseringspakken , at Det Europiske Fllesskab ikke alene skal sikre en fair konkurrence , men ogs luftfartssikkerhed .
Det tager den her fremlagte ndring af forordningen ogs sigte p , og det er efter min mening rigtigt , at de europiske institutioner skal tage deres ansvar alvorligt .
Det betyder med andre ord , at hvis vi er ansvarlige for reguleringen af luftfartssikkerheden i Europa , s m vi ogs handle derefter .
<P>
Vi m dog p den anden side ogs understrege , at Parlamentet og politiske organer som Kommissionen og Rdet ikke br ignorere fagfolks votum .
Derfor kan jeg kun glde mig s meget over , at vi har drftet tingene meget sagligt i udvalget , og at ingen egentlig har forsgt at g i detaljer med de tekniske regler for s at sige at stte politisk viden over fagfolks viden .
<P>
De har ogs helt rigtigt ppeget , hvilket efter min mening str helt klart , at der skal findes bestemmelser for arbejdstiden , og jeg er selv overrasket over , at arbejdsmarkedets parter trods denne lange proces endnu ikke har vret i stand til at n frem til en ordning .
Derfor er det efter min mening ogs korrekt , at Europa-Parlamentet igen understreger , at vi forventer , at arbejdsmarkedets parter - bde flyselskaberne og arbejdstagernes reprsentanter - opfylder deres forpligtelser .
Vi er parate til at lade dette indg i forordningen under andenbehandlingen .
Vi er dog p den anden side lige s parate til at lade vores egne bestemmelser glde i de tilflde , hvor arbejdsmarkedets parter ikke opfylder deres forpligtelser , for n ting str klart : Luftfartssikkerheden skal have hjeste prioritet .
<P>
Luftfartssikkerhed opns imidlertid ikke alene med bestemmelser , og da slet ikke med for mange bestemmelser .
Derfor vil jeg ogs gerne understrege , at hvor meget vi end kan tilslutte os en stor del af Deres betnkning , synes vi ikke , det er rimeligt , at Parlamentet p bestemte omrder - jeg nvner stikordene " eneste kabinebestningsmedlem " eller beskftigelsens varighed , alts hvor lnge en person har vret kabinebestningsmedlem - inkorporerer sit eget detaljerede grundlag i denne forordning .
Derfor kan vi desvrre ikke stemme for Deres ndringsforslag 9 og 10 , der har influeret p dette forslag .
<P>
Jeg blev noget overrasket over , hvor indgende Trafikudvalget drftede sprgsmlet om hndbagage . Det er efter min mening ikke en sag for et parlament , og jeg kan ogs kun rbe til hr .
Simpson og mine andre kolleger : Lad flyselskaberne regulere det , det er ikke en opgave for parlamentsmedlemmer !
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , hr . Simpson , fru kommissr , jeg hbede et kort jeblik efter at have set nyhederne , og det s det ogs ud til , at vi skulle begynde med en debat om fox hunting , hvilket i aften utvivlsomt medfrer en meget livlig debat i det engelske parlament .
Det drejer sig ogs om farlige ting .
<P>
I den forlbne tid har vi i hvert fald behandlet t punkt , som vi har stillet sprgsml til kommissren om p et tidligt stadium , isr med hensyn til piloternes flyvetid .
Jeg er glad for , at der i den mellemliggende periode er opstet en situation , hvor parterne endnu en gang er blevet gjort opmrksomme p , at de nu har mulighed for at starte forhandlinger eller indg aftaler .
Hvis det ikke sker , betyder det automatisk , hvilket andre allerede har peget p , at vi anmoder Kommissionen om at udarbejde regler i den forbindelse , som i hvert fald forebygger , at der nogensinde finder ulykker sted p grund af for lang arbejdstid .
<P>
Undersgelser , som vi fik svar p i sin tid , tager i jeblikket for lang tid , og disse forhandlinger kan stte skub i tingene , og mske fr vi p langt sigt bedre indsigt i , hvad der foregr .
<P>
Et punkt , som ikke blev taget op under forhandlingerne , fordi det frst blev aktuelt senere , er det aspekt , som vi har stillet ndringsforslag om , nemlig lange flyrejser .
Det bliver mere og mere klart , at de lange flytider nogle gange frer til trombosetilflde , hvilket der nu indgives klager over i Australien , men ogs i England hos British Airways .
Fuld sikkerhed og viden herom er ikke disponibel , men det er i hvert fald sdan , at vi skal tage situationen alvorligt og sprge os selv , om det ikke ville vre klogt at anmode Kommissionen gennem et ndringsforslag , og ellers gr vi det p anden vis , om at udarbejde en rkke initiativer p det omrde .
<P>
Det sidste punkt , som vi indtil nu ikke har behandlet , er , at en rkke flyselskaber med store fly begynder at flyve i strre hjder , og det resulterer ogs i sygdomstegn .
Det vender vi tilbage til senere .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , hr .
Simpsons betnkning er virkelig glimrende , og det kan jeg sige , fordi jeg nok er en af de f , der ikke bare kender denne sektor ud fra et politisk synspunkt , men ogs ud fra et teknisk synspunkt , eftersom jeg har fljet ca . 10.000 timer som pilot , fr jeg helligede mig arbejdet som parlamentsmedlem .
<P>
Jeg minder Dem om , at sikkerheden er den vigtigste faktor i forbindelse med flytransport , og den er baseret p to aspekter , nemlig det tekniske aspekt - det vil sige udstyret , flyene , lufthavnene , radioassistancen , luftfartskontrollen osv. og det menneskelige aspekt , der er yderst vigtigt .
Det er ganske vist ikke afgrende , men det tegner sig for en meget hj procentdel af skylden ved flyulykker .
Den menneskelige faktor er naturligvis et meget komplekst aspekt , som vi for nemheds skyld kan opdele i to hovedgrupper .
Den ene hovedgruppe er trningen , og den skal vre genstand for de ndvendige kontroller og undersgelser i de pgldende tilflde .
Jeg ved netop af erfaring , at piloterne er trnede , og det er ogs , fordi der ikke findes nogen drlige piloter . Normalt flyver de drlige piloter nemlig ikke - de ligger under jorden .
Den anden hovedgruppe er arbejdsbyrden .
<P>
Her har vi en meget stor problematik . P den ene side er det ndvendigt at flyve s meget som muligt med maskinerne og personalet , og p den anden side er det ndvendigt at undg , at navnlig mennesket kommer til at arbejde mere , end det kan holde til rent fysisk og psykisk .
Tnk blot p svnen , p forstyrrelsen af dgnrytmen osv . , der naturligvis har indflydelse p flysikkerheden og p bestningsmedlemmernes personlige sundhed .
<P>
Her er der sledes en mangel i forordningen , som frst og fremmest tager hjde for flyenes tekniske aspekter - flyenes last , ladningen , start- og landingsbanernes lngde , overflyvning af forhindringer ved start- og landingsbanens begyndelse osv. men som faktisk er mangelfuld , nr det glder personalets arbejdsbyrde .
Her taler jeg ikke som fagforeningsmand , men netop som en lufttrafikbruger , der virkelig gerne ville have en garanti - som desvrre ikke er fuldstndig - men som skal vre s god som muligt , og hvor man skal undg visse former for overdreven udnyttelse af den menneskelige faktor , der ligefrem kan f fatale flger .
<P>
Man skal desuden tage hjde for en anden faktor , nemlig konkurrencen .
Hvis reglerne ikke er ens , er det klart , at nogle af luftfartsselskaberne kan stte priserne ned ved at lade personalet arbejde alt for meget , og at de sledes kan have nogle mere konkurrencedygtige priser og fordreje det , der skulle vre en regulr konkurrence inden for en sektor , som efterhnden er blevet liberaliseret fuldstndigt .
Faktisk kan vi ligefrem tale om illoyal eller ukorrekt konkurrence , hvis ikke man tager hensyn til denne faktor , og det undrer mig , at hverken EU i almindelighed eller Parlamentet i srdeleshed endnu ikke har vret i stand til at regulere dette omrde prcist .
Parlamentet burde efter min mening vre flovt over , at det efter flere rtier endnu ikke er lykkedes det at komme med nogle klare udtalelser og en reel definition af dette omrde i enhver henseende .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru nstformand , denne forordning er efter min mening overordentlig vigtig , og Europa-Parlamentet har jo kmpet for en bedre luftfartssikkerhed siden 1987 .
Hertil hrer ogs , at vi skal regulere flyve- og hviletiderne for bde cockpitpersonalet og kabinepersonalet .
Jeg er enig med den foregende taler i , at vi br give fagforeningerne og flyselskaberne en sidste chance for at finde frem til en lsning p dette sprgsml sagligt og efter overenskomsten .
<P>
Men vi er jo blevet enige om , at parterne skal n til enighed senest til maj nste r .
Fru nstformand , sig til Deres tjenestegrene , at nr maj mned er get , vil vi ikke lngere spille med i det spil , der har varet i seks r , nemlig at Kommissionen har ventet p , at parterne skulle blive enige .
Parterne er imidlertid ikke blevet enige .
Kommissionen var hflig og stillede selv ingen forslag .
Enten bliver parterne enige senest til maj , eller ogs forventer vi , at Kommissionen stiller et forslag , som vi kan medtage i andenbehandlingen , for det gr ikke , at det afgrende sprgsml om passagerernes sikkerhed , nemlig hvorvidt kaptajnerne , bestningerne , er tilstrkkeligt udhvilede til at kunne ptage sig arbejdet , ikke bliver reguleret .
Der skal findes en lsning p disse sprgsml .
<P>
Lad mig komme ind p et andet punkt , som jeg blev opmrksom p ved rdsmdet i december .
Hvis vi tager stilling ved frstebehandlingen , nemlig i morgen med Parlamentets afsluttende votum , fastholder jeg - og det gr mine kolleger helt sikkert ogs - at Rdet skal vedtage en flles holdning .
Det kan vente til maj , til de to parter er blevet enige .
Men af hensyn til passagersikkerheden i Europa kan vi ikke acceptere , at der ikke besluttes noget p luftfartsomrdet , fr man fr at vide , at der er fundet en lsning p gibraltarkonflikten !
Det skal Kommissionen og vi sikre i fllesskab .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Foster">
Hr. formand , som nvnt enedes Rdet og Kommissionen i 1989 om , at de var ndt til at se p en harmonisering af den retlige ramme , der glder for den civile luftfart , for at opretholde et hjt sikkerhedsniveau og sikre fair konkurrence i det indre marked .
Derfor vedtog Fllesskabet Rdets forordning 3922 / 91 .
<P>
Denne forordning indeholdt en rkke tekniske krav - JAR - der var udarbejdet af den flles luftfartsmyndighed .
Det var ikke formlet med denne forordning at stte fornyet gang i debatten om indholdet i JAR . Det var formlet at sikre harmoniseringen .
Det br desuden anerkendes , at JAR-OPS er blevet gennemfrt p national basis og finder anvendelse ogs for europiske lande uden for EU .
Derfor br der foretages et minimum af ndringer , eftersom der ikke kan vre to forskellige st af operationelle forordninger gldende i Europa .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag fremhvede fire omrder , som man fandt uforenelige i EU-lovgivningen : undtagelser , leasing , registrering og uddannelse af kabinepersonale .
Debatten indtil nu har desvrre vre centreret om hndbagage og flyvetidsbegrnsninger for flybestningen .
<P>
Hvad det frste punkt angr - hndbagagen - er ndringsforslagene konkurrencefjendtlige og kan ikke finde anvendelse p flyselskaber fra tredjelande .
Der findes allerede tilstrkkelig regulering her , som ikke tillader , at man bringer hndbagage om bord , der ikke kan stuves sikkert . Det kan jeg st inde for , for jeg har arbejdet som kabinebestningsmedlem i 26 r .
<P>
Hvad mit andet punkt angr - flyvetidsbegrnsninger , som allerede er strkt reguleret og godkendt af nationale regeringer - er den civile luftfart nu omfattet af arbejdstidsforordningen .
<P>
Uanset hvilken beslutning der trffes den 1. maj , m dette sprgsml sendes tilbage til de nationale regeringer til yderligere drftelse .
Det er ikke Parlamentets opgave at lovgive om flyvetidsbegrnsninger .
<P>
Endelig finder jeg , at sikkerhed og meget tekniske betnkninger som denne i fremtiden br underkastes en forenklet procedure , sledes at ndvendige ndringer kan blive behandlet hurtigere .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , fru kommissr , der er nogle ting inden for den europiske luftfart , der ikke er , som vi godt kunne tnke os dem .
Isr i det forgangne r har det gang p gang vist sig , at det er p hje tid , at man med flere flles europiske lsninger srger for , at der igen flyves i europisk luftrum inden for ordnede rammer , for slet ikke at tale om " der schne Traum der grenzenlosen Freiheit ber den Wolken " ( den smukke drm om grnsels frihed over skyerne ) , som Reinhard Mey synger om .
<P>
Flytrafikken skal imidlertid frem for alt vre sikker .
At flytrafikken forbliver sikker , at man forbedrer tingene , dt er noget , vi alle nsker , isr ordfreren Simpson , som vi m takke for en glimrende betnkning .
<P>
Om mden at opn strre sikkerhed p er der dog forskellige meninger .
Jeg - og jeg str heldigvis ikke alene med denne holdning - kunne godt tnke mig , at vi overlod det praktiske arbejde med regulering af sikkerhedsbestemmelserne - isr for f.eks. kabinepersonalet og de dertil hrende bestemmelser om uddannelse af personalet - til den europiske luftfartssikkerhedsmyndighed .
Det burde jo vre tilstrkkeligt , hvis den europiske lovgiver faststter mlene og ikke fortaber sig i alt for mange detaljer .
Desvrre var der ikke flertal for denne holdning p alle omrder i udvalget .
Sledes er der ogs nogle alt for detaljerede retningslinjer i den tekst , vi vedtager i morgen , f.eks. om udformningen af uddannelseskurser .
Her ville lidt have vret godt !
<P>
Hvordan det end forholder sig , har Europa stadig meget at gre inden for luftfart .
P samme mde som efter Nice kunne man ogs her helt generelt pldere for isr frre nationale lsninger og i stedet mere Europa .
Simpson-betnkningen er et stort skridt p vejen .
Lad os tage dette skridt i morgen , og lad os s ogs fremover reprsentere det politisk overbevisende !
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , hidtil har det altid ligget Europa-Parlamentet meget p sinde at f harmoniseret sikkerhedsstandarderne p det hjest mulige niveau i Unionen .
Det skal det blive ved med , og det er vigtigt , at borgerne , som r efter r lider under det europiske omrdes problemer , kan se det .
<P>
Vi er alle enige om , at mlet er at afskaffe alle de nationale varianter med henblik p at skabe nogle flles sikkerhedsstandarder p det hjest mulige niveau .
Sikkerheden inden for lufttransport standser ikke ved Unionens grnser , og det er vigtigt , at de europiske borgere , der rejser eller bor tt ved lufthavne , kan vre sikre p , at fly fra tredjelande opfylder alle de ndvendige garantier .
Derfor skal Unionen udstyres med kontrolmetoder , der under overholdelse af de internationale regler sikrer , at fly fra tredjelande , som lander i vores lufthavne , overholder de internationale sikkerhedsregler .
Det betyder flles kontrolmetoder og teknisk og administrativ organisering og bistand .
<P>
Det er derfor uundgeligt , at sikkerhed inden for denne sektor bliver et sprgsml om internationalt samarbejde inden for rammerne af de forskellige instrumenter til teknisk bistand og sttte til investeringer i tredjelande .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at sige , at det er ndvendigt at sttte Kommissionen i dens arbejde p dette s komplicerede omrde og i den prioritering , som oprettelsen af den europiske luftfartssikkerhedsmyndighed skal have , og ogs i behovet for en lovgivning , der er uafhngig af den , vi behandler i jeblikket , om sprgsml vedrrende hvileperioder for flybestninger .
<SPEAKER ID=246 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil allerfrst takke hr . Simpson for hans glimrende arbejde som ordfrer for dette forslag .
Jeg mener , at hans arbejde i hj grad har tjent til , at Parlamentet har fet forstelse for et meget teknisk og meget kompliceret forslag , der naturligvis ikke er let at formulere i et sprog , der er forsteligt for manden p gaden .
Det har han efter min mening haft stor succes med .
<P>
Den ndring af den gldende forordning , som vi foreslr , har to forml : For det frste har den til forml at fremme harmoniseringen af det system , der regulerer sikkerheden inden for civil luftfart , ved at udvide det til at omfatte harmonisering af flyenes operationelle krav . For det andet har den til forml at fastlgge de procedurer , der gr det muligt for Fllesskabet at forvalte de varianter og undtagelser , som medlemsstaterne ser sig ndsaget til af og til at vedtage af operationelle rsager .
<P>
Hvad angr tekniske krav , drejer betnkningen sig isr om to aspekter .
I overensstemmelse med JAA-standarderne , som kravene stammer fra , indeholder Kommissionens forslag ingen forskrifter om flyve- og tjenestetid og hvileperioder .
Dette sprgsml er meget kontroversielt , og sandheden er , at man i JAA-regi ikke har kunnet n frem til en aftale om det .
<P>
Kommissionen hber naturligvis , at de parter p arbejdsmarkedet , der reprsenterer luftfartsselskaberne og bestningerne , og som hr . Simpson har anmodet om at indg en frivillig aftale om sikkerhedssystemer for flyve- og tjenestetid og hvileperioder , nr til enighed .
Hvis de ikke er i stand til at opn nogen aftaler fra nu af og til maj , m vi til den tid overveje , om vi ikke br skride ind .
<P>
Blandt de ndringsforslag , der vedrrer sprgsmlet , kan Kommissionen i hvert fald acceptere nden i ndringsforslag 12 , 13 og 17 , men med en anden formulering .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 1 , deler Kommissionen Parlamentets nske om at regulere sikkerheden i flyve- og tjenestetider og hvileperioder , men den foretrkker , at dette ml ikke forflges udelukkende med det konkrete forslag , som vi forhandler om i dag .
Der er andre muligheder , f.eks. ndring af forordningen , efter at dette forslag er blevet vedtaget .
Jeg vil ogs gerne tilfje , at alle de forslag , som Kommissionen stiller i fremtiden , br sikre det hje sikkerhedsniveau , som vi alle nsker .
Hvis Kommissionen derfor benyttede sig af den frivillige aftale mellem arbejdsmarkedets parter , som jeg lige har nvnt , til at gennemfre et forslag , ville den ndre aftalen , nr det er hensigtsmssigt for at opn det hje sikkerhedsniveau , der er ndvendigt .
Med dette forbehold gentager jeg , at Kommissionen accepterer nden i ndringsforslag 1 .
<P>
Der er ogs blevet vedtaget forskellige ndringsforslag om kabinebestningens krav .
Mens dette forslag vedrrer kabinebestningens operationelle krav , er krav om uddannelse og certificering af erhvervsmssig kompetence genstand for et srskilt og supplerende forslag fra Kommissionen .
Det er ndvendigt at srge for , at de to tekster bliver ensartede og forenelige .
<P>
ndringsforslag 9 og 10 kan accepteres uden ndringer , men ndringsforslag 6 , 7 , 8 og 11 , som vi nu kun accepterer i princippet - i lighed med ndringsforslag 12 , 13 og 17 - skal omformuleres .
<P>
Endelig er ndringsforslagene om tekniske krav , nemlig ndringsforslag 4 , 5 og 16 , acceptable , selv om den sidste del af teksten i ndringsforslag 4 vil afspejle Rdets lsning p det pgldende problem .
<P>
I forbindelse med procedurer for vedtagelse af varianter og midlertidige undtagelser kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 2 , 14 og 15 .
De hringer , der nvnes i ndringsforslagene , er allerede Kommissionens institutionelle forpligtelse .
<P>
Ligeledes m ndringsforslag 3 afvises , da det er planen , at forordningen ophves , nr den europiske luftfartssikkerhedsmyndighed er oprettet .
<P>
Endelig , hvad angr ndringsforslag 18 , vedrrer de to behandlede sprgsml snarere passagerernes helbred end flyenes operationelle sikkerhed .
Som der str i meddelelsen om beskyttelse af flypassagerer , har Kommissionen planer om at oprette ekspertgrupper med henblik p at undersge passagerernes helbredsrisici , ogs de risici , der skyldes kosmisk strling , for at kunne bestemme , hvilke risici der er , og foresl de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Hvad angr det konkrete sprgsml om blodpropper - som nogle af Dem har nvnt - har Kommissionen skriftligt anmodet luftfartsselskaberne om at give passagererne oplysninger om risici , om prdisponerende faktorer og om , hvad de kan gre for at begrnse nvnte risici for blodpropper og helbredsproblemer i almindelighed .
Kommissionen vurderer , at disse oplysninger ville vre en meget vrdifuld sikkerhedsforanstaltning , og at de er i trd med bestrbelserne p at styrke passagerernes rettigheder .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Trafiksikkerhedsprioriteringer
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0381 / 2000 ) af Hedkvist Petersen for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om Trafiksikkerhed : Hovedopgaver i EU - Statusrapport og prioritering af foranstaltninger .
<SPEAKER ID=249 NAME="Hedkvist Petersen">
, ordfrer .
( SV ) Hr. formand , jeg vil starte med at takke alle kolleger i Parlamentet og udvalget for den sttte , jeg har modtaget i mit arbejde med denne betnkning .
<P>
Sikkerheden p vores veje er noget , som berrer os alle , hvad enten vi selv er trafikanter eller nogen i familien eller vennekredsen er omkommet eller kommet til skade .
Transport p vejene er den mest almindelige og den hurtigst voksende mde at rejse og transportere varer og gods p , men det er ogs den farligste .
Hvert r dr godt og vel 42.000 mennesker p vores europiske veje .
Det er mere end 800 mennesker om ugen og omtrent 115 alene i dag .
Vejtrafikulykker er den mest almindelige ddsrsag for brn og unge - ja , for alle under 45 r - i EU i dag .
Flere millioner kommer desuden alvorligt til skade hvert r , og mange bliver handicappede for livet .
Det drejer sig om store menneskelige lidelser og om store samfundsomkostninger .
<P>
Disse ddstal ville vi aldrig acceptere for fly- eller jernbanetrafik , hvor vi har et helt andet syn p sikkerheden .
For at mindske antallet af ddsofre p vejene m vi alts oparbejde samme syn p vejtrafikken , for her drejer det sig ogs om en kompliceret menneskestyret maskine , der ligger under for menneskelige fejltagelser .
<P>
Det langsigtede ml br vre , at ingen mennesker skal d eller komme alvorligt til skade i trafikken .
For at n dette ml m vi se helt overordnet p det i de tilflde , hvor ansvaret i sidste ende phviler dem , der udformer vejene og den omgivende infrastruktur .
Trafikanternes ansvar er at overholde de love og regler , der er blevet opstillet .
<P>
Kommissionens meddelelse indeholder en prioritering af foranstaltningerne i den resterende programperiode .
Jeg er enig med Kommissionen , hvad angr flere af disse foranstaltningers betydning . Det glder f.eks. sttten til EuroNCAP , informationskampagner , bestemmelserne om hastighedsbegrnsende anordninger i lette lastbiler og ikke mindst bestemmelserne om sikrere frontpartier p biler .
<P>
Jeg har i min betnkning efterflgende koncentreret mig om den kommende programperiode , som br strkke sig over en lngere periode - f.eks. over perioden 2002-2010 - for at give plads for en mere langsigtet strategi .
Men hvis Kommissionen virkelig mener det alvorligt med ambitionerne om at reducere antallet af dde , m man frst og fremmest i sit arbejde opprioritere hele sprgsmlet om trafiksikkerhed p vejene , for her er brug for en virkelig indsats .
<P>
Frst og fremmest skal en trovrdig strategi mod vejdd for de nste 10 r indeholde konkrete ml i form af tal for at mindske antallet af dde .
Udvalget foreslr de ml , som Parlamentet opstillede allerede for tre r siden .
Men mlstninger p EU-plan er ikke tilstrkkeligt konkrete for medlemsstaterne , hvor en stor del af arbejdet jo skal udfres .



Derfor m hvert medlemsland selv udforme sit eget trafiksikkerhedsprogram , hvilket det ikke er alle , der har i dag , med strategier for , hvordan man skal n de nationale ml .


Det kan givetvis variere fra land til land , alt efter tradition og kultur .
Men derefter br Kommissionen flge op p , hvorvidt staterne efterlever deres strategier , og medvirke ved erfaringsudveksling og bedste praksis .
<P>
Vi har ogs brug for europisk lovgivning p nogle vigtige omrder .
Alkohol drber ca .
9.000 mennesker p vejene hvert r .
Udviklingen viser desuden , at stadig flere unge krer spirituskrsel .
Ved at indfre et direktiv med en maksimumsgrnse p 0,5Promille alkohol i blodet regner man med at redde ca .
1.000 menneskeliv .
Desvrre har Kommissionen trukket sit gamle udkast til direktiv tilbage - det som Parlamentet stttede i 1997 , og som udvalget stadig sttter . Kommissionen har sagt , at spirituskrsel er et nationalt sprgsml i henhold til nrhedsprincippet .
Men hvordan kan det vre det ?
Det kan vel ikke vre mindre farligt at kre med alkohol i blodet i Storbritannien , Italien , Irland og Luxembourg , hvor 0,8Promille er grnsen , end det er i resten af Europa . EU har kompetence med hensyn til trafiksikkerhed .
Jeg synes , at vi skal anvende den prcis p de omrder , hvor den har en egentlig effekt , og det har den , nr det glder alkohol og bilkrsel . Her venter jeg p et initiativ fra Rdet og det svenske formandskab .
<P>
Jeg kan ikke forst , hvordan vi skal kunne vre trovrdige som europiske politikere , hvis vi p den ene side siger , at trafiksikkerhed er vigtigt , og p den anden side ikke er klar til at trffe vigtige beslutninger .
Jeg har forstet , at Kommissionen i dag er kommet med en henstilling om 0,5Promille , men jeg m sige , at jeg anser det for bemrkelsesvrdigt , at den kommer i dag , netop nr Parlamentet skal drfte sprgsmlet , og inden Parlamentets afstemning . Kommissionen skulle alts have afventet Parlamentets forhandlinger .
<P>
Foruden dette og sikrere frontpartier p biler er der en del andre vigtige forslag til trafiksikkerhedsforanstaltninger i betnkningen . Jeg tager bl.a. sprgsml om nrlys om dagen , erhvervelse af krekort og telematiske systemer op til overvejelse .
<P>
Til sidst vil jeg nvne et sprgsml , som jeg anser for at vre af yderste vigtighed , men som desvrre ikke blev godkendt i udvalget , nemlig sprgsmlet om behovet for bedre arbejdsforhold for professionelle chauffrer .
<P>
Hr. formand , Europa-Parlamentet har altid vret drivkraften i sprgsmlet om get trafiksikkerhed p vejene , og det skal vi blive ved med .
Det glder mange , men frst og fremmest de unge europiske borgeres liv og frlighed .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , 40.000 ddsofre p de europiske veje er 40.000 for mange .
Parlamentet reagerer hurtigt p alle fnomener overalt i verdenen , men vi lgger ikke tilstrkkeligt mrke til den flittige mand ved de europiske veje .
Uden at bagatellisere kogalskab efterlyser jeg sans for proportioner .
Trafikken drber tusinde gange flere af vores nrmeste , end BSE-sygdommen gr .
Den sag giver endda grund til panik .
<P>
Jeg takker Kommissionen for et omfangsrigt arbejde .
EU-samarbejdet er absolut ndvendigt , fordi forskellene i trafiksikkerheden er dramatiske inden for Fllesskabet .
Der dr fire gange s mange mennesker p de portugisiske som p de britiske veje .
Alle lande har imidlertid en hel del at forbedre .
Trafikmiljet skal udvikles til at vre s sikkert som muligt , men chauffren har altid ansvaret for sin egen og medpassagerernes sikkerhed .
En bil , der str i garagen , er helt ufarlig , men nr den misbruges , er den et vben .
Trafikreglerne er ikke madopskrifter , som man kan bruge efter sin egen smag .
Individualismens tid p vores veje er forbi , vi har brug for overholdelse af lige s kompromislse regler som ved lufttrafikken .
<P>
Jeg fremlgger tre vigtige mder at reducere trafikdrab p .
For det frste overholdelse af hastighedsbegrnsningerne .
Jeg krer ofte i Middelhavslandene , som str mit hjerte nr , og tro mig , jeg overholder nsten hastighedsbegrnsningerne , og jeg bliver konstant overhalet .
Det undrer jeg mig ikke over , fordi det er kun yderst sjldent , at jeg ser en hastighedskontrol .
Ulykkestatistikken fra de omrder er ikke til at prale af .
Mangelen p disciplin betales med menneskeliv og de efterladtes trer .
I Europa overtrder ca. to ud af tre chauffrer hastighedsbegrnsningen i ttbebyggede omrder , og halvdelen overtrder hastighedsbegrnsningerne p vejene .
Hvis det er ndvendigt at fjerne gale ker fra markerne , s br vi ogs fjerne de gale overhalere .
En effektiv , men ikke srlig populr mde , er den automatiske hastighedskontrol og mrkbare straffe .
Dog er bder p 100.000 euro , som nogle har betalt hjemme i Finland , den rene pengepugning .
<P>
For det andet in vino veritas - i vin er sandheden .
Det er sandt , at ogs alkohol spiller en rolle i helt op til 9.000 ddstilflde .
Jeg mener , at det er vigtigt , at man indfrer en alkoholgrnse p 0,5Promille i alle lande , og dette skal ogs overvges .
Sfremt medlemsstaterne mangler mod til at gennemfre dette , skal sagen klares ved hjlp af en europisk beslutningstagning .
Borgerne skal sommetider beskyttes mod deres egne regeringer .
I tilflde af gentagne og grove spritkrsler br staffen vre et langt kreforbud og statens konfiskering af bilen .
<P>
Det tredje punkt er forbundet med beskatning .
Hje skatter p biler frer til en gammel og usikker vognpark .
Mit fdreland er et srgeligt eksempel p dette .
Finland er det europiske Cuba , hvad angr bilernes alder .
Biler , der opfylder strenge sikkerhedsstandarder , br ogs belnnes med lavere beskatning .
Beskatningen br i almindelighed rettes mod brugen af bilen og ikke mod anskaffelsen af den .
Kre kolleger , jeg nsker Dem en god rejse .
Husk at tage sikkerhedsblte p , ogs p bagsdet !
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil frst takke ordfreren for hendes fremragende arbejde p vores alles vegne og ogs takke hr . Vatanen for hans bidrag p vegne af PPE-DE-Gruppen .
Jeg kan fuldt ud g ind for mange af de argumenter , han er kommet med , ikke mindst hvad angr grnsevrdier for alkoholkoncentration i blodet .
Ja , der er faktisk kun to ting , jeg gerne vil kommentere her i aften , og det er sprgsmlet om sikrere frontpartier p biler og det meget vigtige sprgsml om alkoholkoncentration i blodet .
<P>
Hvad de sikrere frontpartier angr , finder jeg det vrd at ppege , hvor klart ordfreren har lagt op til kommissren at komme frem med et direktiv .
Denne kommissr lovede faktisk Parlamentet her i januar sidste r , for et r siden , at vi ville f et direktiv om sikrere frontpartier p biler .
Et r senere er der stadig ikke noget direktiv .
Det , vi har i februar , er en hring .
Mere snak .
Ingen handling .
I mellemtiden har 2.000 mennesker i det sidste r undvendigt og til ingen nytte mistet livet , fordi Kommissionen hellere vil snakke end handle .
Jeg hber , at Kommissionen i aften og i morgen vil lytte til afstemningen her i Parlamentet og beslutte at gre noget ved sit tilsagn om at udarbejde et direktiv om sikrere frontpartier p biler .
Ikke mere snak , tak .
Lad os se noget handling .
<P>
Og det samme glder faktisk ogs for alkoholkoncentrationen i blodet .
Vi har snakket om dette sprgsml r ind og r ud .
Vi ved alle , at 10.000 mennesker hvert r drbes i spiritusrelaterede sammenstd i Europa .
Vi m gre noget ved dette srlige problem .
Men jeg finder det hjst ironisk , og jeg er sikker p , at timingen ikke er noget sammentrf , at kommissren p den selv samme dag , hvor vi drfter alkoholindhold i blodet , spritkrsel , trafiksikkerhed , dagen fr Parlamentet skal stemme om spritkrsel , allerede har truffet sin beslutning .
Hun har udsendt en henstilling om spritkrsel .
Det ville have vret rart , ville det ikke , hvis kommissren i det mindste havde lyttet til debatten og hrt , hvad resultatet af afstemningen var i morgen , fr hun besluttede at komme parlamentsprocedurerne i forkbet og udsende denne henstilling ?
Vi ved godt , at en henstilling desvrre ikke er det papir vrd , den er skrevet p .
Medlemsstaterne har brug for og gr ind for klar vejledning .
Vi mener , at tiden er inde til , at kommissren antager en streng holdning over for spritbilister og spritkrsel og fremstter et direktiv , der reducerer grnsevrdien til 50 mg .
<P>
I Det Forenede Kongerige , som traditionelt har haft en god rekord , har vi desvrre i juleperioden set en stigning i antallet af spritbilister .
I min egen region , i nogle dele af min region l 17 % af de alkoholtestede bilister over den lovlige britiske grnsevrdi p 80 mg . Det str helt klart , at vi har brug for handling her .
Ja , og den britiske regering beder ogs om en lsning p europisk plan , i en europisk sammenhng .
S det eneste , jeg gr , er at komme med en meget enkel anmodning til kommissren her i aften om at lytte til debatten og lgge mrke til afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , fru kommissr , indledningsvis vil jeg gerne takke ordfreren for hendes udmrkede betnkning om et emne , som alle borgere i Europa konfronteres med dagligt , nemlig deres egen og deres brns trafiksikkerhed .
Jeg vil gerne behandle tre punkter .
<P>
For det frste slr jeg til lyd for europisk lovgivning om en europisk fodgngertest og de fire dertil knyttede delsystemtest .
Det er efter 22 rs europisk stttet forskning blevet helt klart , at disse prver er nyttige , og at der hermed kan reddes hundredvis af menneskeliv p rsbasis .
Det er det allervigtigste for mange fodgngere og cyklister , isr i et ttbefolket land som Nederlandene , men naturligvis ogs andre steder .
<P>
Det er naturligvis sympatisk af hr . Liikanen p ny at give bilindustrien mere tid til at indg egne aftaler , the bottom-up approach , og p ny til juni , men nu i 2001 , og det er efter min mening for lnge .
At regere er at vlge , og det er tiden nu moden til .
<P>
For det andet alkoholkoncentrationen i blodet .
Flere medlemmer i min gruppe sttter ordfrerens forslag om at udarbejde en EU-forordning om en alkoholgrnse p 0,5Promille .
Vi vil ikke udvide grnsen , men vi mener , at en harmonisering af denne ger borgernes retssikkerhed i en Union , hvor mange borgere dagligt overskrider de indre grnser , og hvor vi netop vil fremme arbejdstagernes mobilitet .
Jeg er i vrigt imod indfrelsen af lavere koncentrationer for visse kategorier unge trafikanter .
Signalet skal vre klart .
En norm er sikker eller ikke sikker .
0,5Promille er efter min mening socialt forsvarligt , og den er nem at kontrollere og hndhve .
<P>
Endelig , fru kommissr , mener jeg , at det er meget uelegant over for Parlamentet , at kommissren , forud for debatten i aften , hvor der sls til lyd for en forordning om alkoholkoncentrationen , benbart har besluttet , at det er tilstrkkeligt med en henstilling til medlemsstaterne .
Det virker uforpligtende , og det fremmer ikke klarheden for borgerne .
<P>
Mit sidste punkt er nulmlstningen p langt sigt .
Den er jeg imod .
En mlstning skal vre realistisk og opnelig , hvilket virker motiverende og fremmende .
Vi kan naturligvis nedbringe antallet af ofre , men en reduktion til nul er et fromt nske .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil indlede med at takke for det glimrende arbejde , som fru Hedkvist Petersen har udfrt .
Ulykkerne og det meget store antal ofre p de europiske veje har en mangeartet oprindelse .
rsagerne er mange og forskelligartede , og i betnkningen inddrages og resumeres de vigtigste .
I Kommissionens meddelelse om hovedopgaver i Den Europiske Union , hvad angr trafiksikkerhed , er de omrder , hvor vi kan gribe ind for at opn de bedste resultater , opstillet i seks punkter .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om de omrder , der vedrrer hndtering af vejenes sorte pletter og begrnsning af virkningerne ved sammenstd med transportinfrastrukturer .
Et stort antal trafikofre er brugere af tohjulede kretjer , motorcyklister og cyklister , som vejene ogs er beregnet til .
Af kulturelle og klimatiske rsager er der srligt mange af dem i nogle medlemsstater .
Plidelige undersgelser har vist , at strstedelen af de alvorlige ulykker , ddsfald eller ulykker med alvorlige flger , sker ved sammenstd med autovrn , alts sammenstd med beskyttelser i vejsiderne eller lodret skiltning . De to former for beskyttelse er begge udformet og skabt til firhjulede kretjer .
<P>
En stor del af disse ulykker sker i de sorte pletter , som nogle medlemsstater allerede er i gang med at markere og indkredse .
Mit forslag til lovgivning om udformning og placering af disse blde beskyttelser i de sorte pletter er alts ikke gratis .
Vi br ikke affinde os med en mild henstilling til staterne eller blot overlade det til subsidiariteten , som i hj grad vil betinge indfrelsen .
<P>
Lad os nu vre modige .
Lad os lovgive , lad os sge en hjere grad af harmonisering , lad os fremme foranstaltninger til rationel og sikker trafik for fodgngere og cyklister , og lad os finde lsninger , der kan begrnse den tunge trafik , i hvert fald i befolkede omrder , lad os harmonisere hastighedsbegrnsningerne med en omfattende retlig ramme , sdan som Kommissionen anbefalede det i 1986 , og dermed ophve medlemsstaternes passivitet .
Lad os overvge trafikkens indvirkning p miljet , f.eks. stj og forurening .
Jeg mener ogs , at det er af stor betydning at lovgive om tilladt maksimal alkoholkoncentration .
<P>
Til sidst vil jeg takke kommissren for hendes glimrende holdning til vores forslag .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det katastrofale antal p 42.000 mennesker , som hvert r m lade livet p Den Europiske Unions veje , og de ca . 1,7 millioner kvstede krver hele tiden af os , at vi betragter emnet trafiksikkerhed som et meget vigtigt og hjt prioriteret problem .
Ikke kun , fordi disse tal dkker over umlelige personlige lidelser , men ogs fordi de er ensbetydende med enorme nationalkonomiske tab og omkostninger .
Tallet vurderes til 100 milliarder euro , hvilket svarer til ca . 2 % af bruttonationalproduktet i alle europiske medlemsstater .
Det er mere , end alle Den Europiske Unions medlemsstater tilsammen anvender til kulturelle forml .
<P>
Jeg vil gerne rette en hjertelig tak til ordfreren , og jeg vil isr gerne fremhve , at hun koncentrerer sig om tre hovedomrder , nemlig ulykkesforebyggelse , skadesforebyggelse samt behandling og revalidering .
Efter min mening understreger dette , at trafiksikkerheden ikke kan ges i det ndvendige omfang med enkeltstende foranstaltninger , men at det kun kan lade sig gre med et helt kompleks af foranstaltninger , og hertil hrer frdselsundervisning , hastighedsbegrnsning , nedsttelse af grnsevrdier for alkoholkoncentration i blodet , bedre sikkerhed p vejene , systemer til styring af trafikken , hjere sikkerhedsstandarder for kretjer , en mere omfattende kontrol af overholdelse af frdselsloven og en permanent vurdering af de kretjer , der krer i trafikken .
<P>
Derfor beklager jeg overordentligt meget , at ndringsforslaget om ny indregistrering af forulykkede kretjer i Den Europiske Union ikke blev godkendt , selv om uafhngige rapporter entydigt viser , at der er en konkret sammenhng mellem det , at et kretj n gang forulykker , og at samme kretj efterflgende indblandes i nye ulykker , som i strre grad har ddelig udgang .
<P>
Jeg vil gerne kort komme ind p det , den foregende taler sagde .
De ved , at jeg har stillet et ndringsforslag , der isr behandler problemet med motorcyklister og autovrn , og det ville glde mig , hvis De og Deres gruppe kunne stemme for det i morgen , da jeg selv krer motorcykel og derfor selvflgelig ogs kender problemet srdeles godt .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , jeg kan kun sttte Kommissionen i , at der ikke skal fremlgges en flles forordning om alkoholkoncentration i blodet .
Det er en skinhellig diskussion , mine kolleger frer , en fuldstndig skinhellig diskussion !
Socialdemokraterne og vi vedtog i fllesskab for et r siden ved genoptagelsen af forslagene fra sidste periode , at vi ikke nskede nogen flles lovgivning .
Vores holdning er , at der skal kontrolleres !
Det er det afgrende sprgsml , ikke det , der str i loven !
Det afgrende er , om der kontrolleres p stedet .
Her kan jeg kun sige til min engelske kollega : Hvis Deres engelske politi ville kontrollere til jul , s ville De trkke folk ud af trafikken og forhindre ulykkerne .
<P>
Derfor kan jeg kun gentage , at det afgrende er en kontrol af alkoholpromillen og ikke en flles forordning .
Derfor stemmer vi ogs mod frste del af ndringsforslag 4 .
Hvis De alligevel gennemfrer det , forkaster min gruppe hele fru Petersens beslutning , fordi det er en skinhellig diskussion at forlange en flles lovgivning , der overhovedet ikke er ndvendig .
Tal med Deres lande .
De fleste lande gr som Europa-Parlamentet ind for en promille p 0,5 . Det er absolut tilstrkkeligt , som Kommissionen med rette har sagt .
Vi anbefaler det til alle disse lande .
Dem , der ikke gr det , kre kollega , dem skulle De tale med !
<P>
Alts , det handler ikke om , hvorvidt der fres en skinhellig diskussion , og det handler heller ikke om , hvad der str i loven , det handler derimod om , at politiet kontrollerer p stedet og plukker dem ud , der krer i beruset tilstand .
Sdan opnr vi den strste trafiksikkerhed .
<P>
Vi vil heller ikke stemme for ndringsforslag 6 , med hvilket De Grnne igen forsger at indlede en anden skinhellig diskussion , nemlig om en generel hastighedsbegrnsning p 120 km i timen .
Vi har allerede hastighedsbegrnsninger p de fleste europiske veje .
I mit land er der hastighedsbegrnsninger p 95 % af alle veje .
Hvor sker ulykkerne ?
P de 95 % af vejene , fordi hastigheden heller ikke her bliver kontrolleret i tilstrkkelig grad .
Alts frre love og flere kontroller , s har vi skabt strre trafiksikkerhed !
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , hvis ddsfald p grund af radioaktive vben skyldes menneskelig uflsomhed , skyldes ddsfald i trafikuheld hovedsagelig menneskelig dumhed .
Det organiserede samfund br imidlertid ikke blot undlade at udvise dumhed , der kommer til udtryk i handlinger eller forsmmelser , men det br ogs beskytte sine borgere mod resultaterne af dets dumhed .
<P>
I denne retning gr det fremragende arbejde , som fru Hedkvist Petersen har gjort i forbindelse med Kommissionens meddelelse om trafiksikkerhedsprioriteringer , hvor hun udstikker den kurs , som br flges .
Vores indsats br sledes bevge sig omkring tre krumtappe : for det frste lovgivningsmssige , reguleringsmssige indgreb , for det andet fremme af nye teknologier i forbindelse med biler og vejinfrastruktur og for det tredje administrative foranstaltninger og oplysningskampagne .
<P>
Naturligvis m man isr srge for at f en bred accept af de forskellige foranstaltninger , s de ogs bliver mere effektive , ligesom der br tages hensyn til medlemsstaternes erfaringer p disse omrder , s man hele tiden holder sig p den gyldne middelvej uden overdrivelser .
En ting , som kunne opn generel accept , ville vre en drastisk nedsttelse af den tilladte alkoholkoncentration , nr der er tale om srlige grupper af kretjer , f.eks. kretjer med farlig last .
Desuden kan moderne teknologi udnyttes i den praktiske gennemfrelse af de foranstaltninger , der besluttes , samt i kontrollen af overholdelsen af de gldende bestemmelser .
Og s br vi naturligvis mobilisere og i hjere grad inddrage lokalsamfundene og de regionale organer i vejsikkerhedssprgsmlene , s vi kommer nrmere borgerne , samtidig med at oplysningskampagnen naturligvis skal fortstte , idet man bruger , hvad jeg vil kalde lidt smartere metoder , nr man henvender sig til befolkningen , navnlig de unge .
<P>
Det ville heller ikke vre helt meningslst at overveje at belnne de mest sikre biler gennem vejafgifterne og at krve minimumsstandarder for sikkerhed for forskellige vejkategorier , s undersgelser og bygning kan inddrages i programmer , der modtager tilskud fra Den Europiske Union .
Til sidst vil vi opfordre Kommissionen til ikke at " kre " for hurtigt frem i sager som denne .
Af hensyn til vejsikkerheden .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo">
Hr. formand , problemet med trafikulykker er s omfattende og s undervurderet , at ethvert initiativ , som vedtages snarest muligt p ethvert administrationsniveau og i enhver retning , er berettiget , bde nr det glder trafikanternes adfrd , infrastrukturerne og transportmidlerne .
Det eneste udvlgelseskriterium , som vi br anvende - men jeg tror , at det bliver vanskeligt at anvende et sdant i betragtning af den debat , vi har haft hidtil - er at finde ud af , hvilke former for indsats der kan give det strste udbytte , netop fordi de er lette at gennemfre .
<P>
Jeg tror , at trafikanternes adfrd og infrastrukturerne er de omrder , hvor man hurtigst kan forvente nogle resultater . F.eks. har indfrelsen af en lovpligtig brug af hjelm og sikkerhedsseler givet nogle fantastiske resultater i mit land .
Da det sidste r blev lovpligtigt at bruge hjelm , faldt knallertkrernes ddelighed med 45 % for alle aldersgrupper .
Jeg er klar over , at der i forbindelse med disse foranstaltninger - nemlig hjelm og sikkerhedsseler - er et problem med deres hndhvelse og gennemfrelse , og hvis de ikke bliver gennemfrt , forbliver de sledes virkningslse og vil kun eksistere p papiret .
Jeg mener dog ikke , at man af den grund skal negligere sammenhngen mellem alkohol og trafik , og derfor er jeg heller ikke modstander af en lidt mere generaliseret grnse , selv om den mske vil g lidt ud over mit land .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , vi stemmer for betnkningen om prioriteringerne for trafiksikkerheden i EU , for den indeholder et vist antal konkrete tiltag , der kan bremse , i det mindste en smule , antallet af ddsfald forrsaget af trafikuheld .
Det er faktisk absurd , at disse uheld kan vre den frste ddsrsag blandt brn og voksne p under 45 .
Men strstedelen af tiltagene , selv om de er positive , henvender sig kun til brugerne og fritager sledes bde bilfabrikanterne , staten og , mere generelt , samfundsindretningen for ansvar .
<P>
Hvad er tilskyndelser vrd , om de s er af tvingende karakter eller ej , der anmoder brugerne om at begrnse hastigheden , mens bilfabrikanterne ikke blot fremstiller kretjer , der langt overskrider den tilladte hastighed , men som ogs gr det til et salgsargument ?
Hvad hjlper det at opfordre folk til at vre forsigtige og begrnse kretiden , nr de store handels- og industrivirksomheder og lastbilchauffrernes arbejdsgivere i deres strben efter rentabilitet forpligter lastbilchauffrerne til at kre , indtil de falder om af trthed ?
Hvad hjlper det at beklage sig over , at vejtrafikken str for 95 % af rsagerne til uheld samtlige transportmetoder taget i betragtning , alts uden nogen sammenligning med jernbanen og flytrafikken , hvis alle regeringernes politik gr ud p bent eller via handling at opfordre til at vlge vejtransporten frem for enhver anden form for transport , bde for personer og gods .
Selv i de rigeste lande i Europa er den kollektive transport underudviklet , og for mange mennesker er det at tage bilen ikke et valg , men en ndvendighed , fordi der ikke er nogen passende kollektiv transport .
<P>
Den strben efter rentabilitet , den strben efter et lager p nul , der leder de store virksomheder til at betragte vejtransporten som et led i deres produktionskde , forvandler visse motorveje til en lang , nsten uafbrudt kde af lastbiler .
Selv med hensyn til det begrnsede sprgsml om jernbane- og vejtrafikken gr den reelle praksis imod den officielle holdning .
Og mere generelt igen ville en rationel organisering af transporten ndvendiggre en rationel organisering af selve produktionen , det vil sige en organisering , der ikke strber efter profit for enhver pris .
Men dr er vi langt fra de latterlige tiltag , der foresls af svel Kommissionen som af denne betnkning .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , da jeg under forberedelsen af dette korte indlg s p de statistiske tal , mtte jeg rystet konstatere , at siden mdet startede i morges , er over 55 mennesker blevet drbt p Den Europiske Unions veje , i hvert fald rent statistisk .
Den Europiske Union mister fire mennesker i timen .
Trafikuheld er den mest almindelige ddsrsag blandt brn og unge .
Hvert r mister vi hverken mere eller mindre end et universitet eller en stor skole med strre brn , eftersom 15.000 unge hvert r dr p vejene .
Hertil kommer , at jeg personligt har den tvivlsomme re at komme fra den medlemsstat , der har det nsthjeste tal for ddsulykker i Europa .
Desuden er Grkenland det eneste land i Europa , som desvrre ikke har kunnet observere faldende tendenser i det sidste rti .
Hele familier ofres p asfaltens alter .
<P>
Hr. formand , trafiksikkerhed kan og br prioriteres hjt bde i Europa som helhed og i de enkelte lande . Derfor kan jeg ogs tilslutte mig fru Hedkvist Petersens forslag , som jeg gerne vil komplimentere hende for , og erklre mig enig i , at vi br have en strategisk planlgning for trafiksikkerhed og opstille en rkke strenge , men ogs realistiske mltal .
Dette vil skabe get politisk opmrksomhed og effektivt stte fokus p sprgsmlet .
Vores eget ansvar her og i Bruxelles , mine damer og herrer , er enormt .
Jeg finder det negativt , at der f.eks. ikke er stillet lovforslag om obligatorisk indfrelse af de fire delsystemtest med henblik p at udvikle sikrere frontpartier p biler til beskyttelse af fodgngere , et forskningsprogram , som Den Europiske Union vel at mrke har givet sttte til i hele 22 r .
<P>
Endvidere kan yderligere sttte til det europiske program til vurdering af nye biler , sttte til kampagner for anvendelse af sikkerhedsseler , udvikling af telematiksystemer , obligatorisk krelys til motorcykler og biler og andre forslag indeholdt i betnkningen med forholdsvis f udgifter medfre store fordele for trafiksikkerheden og den offentlige sundhed .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , fru de Palacio , jeg tror ikke , at De har kunnet undg at lgge mrke til den passage i Kommissionens meddelelse , som skildrer den foruroligende forskel mellem medlemsstaterne , nr det glder vejkvaliteten , trafiksikkerheden og antallet af ofre .
Det vanskelige ved dette er , at denne forskel njagtigt afspejler den eksisterende ulighed mellem EU ' s forskellige medlemsstater med hensyn til den konomiske udviklings hurtighed og beskaffenhed . P den ene side str det sikreste land , nemlig Sverige , og p den anden side str de mindst sikre lande , som er Grkenland og Portugal .
Hvad betyder dette ?
Jeg vil prve at give et positivt svar p dette sprgsml : Det betyder , at man kun kan investere i sikkerhed , hvis man investerer i en fllesskabsindsats .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet - med nogle f legitime undtagelser - beder Kommissionen om at udvise strre mod , og derfor vil jeg gerne takke vores kollega for hendes betnkning , der gr Kommissionens meddelelse yderst klar og mere hensigtsmssig .
At udvise strre mod - og her tager jeg fat p det vsentlige - er ensbetydende med to ting , og det drejer sig frst og fremmest om at gre en indsats for at fastlgge forebyggelsespolitikkens grnser og regler , ellers - og De m ikke vre sur p mig , nr jeg siger dette , hr .
Jarzembowski - nytter kontrollen ikke noget . Hvis vi skal kontrollere hastighedsbegrnsningens overholdelse , er der stor forskel p , om den er 100 eller 200 km i timen .
<P>
Det samme glder for alkohol .
Vi mener , at Kommissionen br udarbejde et direktiv , hvor man for alle medlemsstaterne faststter det maksimalt tilladte alkoholindhold i blodet til 0,5Promille .
Og det siger jeg som borger i et land , der har fastsat en hjere grnse for netop at undg enhver mistanke om en snversynet tankegang .
Subsidiaritetsprincippet er en god ting - selv om jeg mener , at det er helt grotesk at ville fratage alle fulde mennesker deres krekort - men problemet er at finde ud af , hvornr bilisterne kan anses for at vre fulde iflge vores frdselslov .
<P>
Fru kommissr , denne form for mod er efter min mening den mest enkle og effektive - men nok ogs den eneste - mde , hvorp vi kan n vores ambitise mlstning om at reducere antallet af ofre for frdselsuheld p Den Europiske Unions veje med 40 % i de kommende r .
<SPEAKER ID=261 NAME="Stenmarck">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hendes store engagement i dette sprgsml .
<P>
Sidste r dde nsten 43.000 mennesker p EU ' s veje .
En af de strste rsager til dette var indtagelsen af alkohol .
Det kan man aldrig nogensinde komme uden om .
Seks r i Europa-Parlamentet har givet mig stor respekt for , at vi ser forskelligt p mange sprgsml , men vi burde alle vre enige om , at alkohol og bilkrsel ikke p nogen mde hrer sammen .
Alligevel drbes der hver dag mennesker i trafikken prcis p grund af denne kombination .
<P>
Vi kan ogs se vldigt forskelligt p , hvorvidt vi skal have flles regler i EU , eller om hvert enkelt land selv skal lse dette problem .
Lad mig fremhve to ting for den , der er i tvivl om dette sprgsml .
<P>
Den ene er , at intet EU-land ville acceptere , at et andet medlemsland tolererede , at en kaptajn p et fly med 300 passagerer , en kaptajn p en bd , der har ansvaret for 1.000 menneskers sikkerhed , eller en lokomotivfrer drikker alkohol , fr han eller hun tager ansvaret for sine passagerer .
Hvorfor stiller vi da ikke de samme krav til dem , der krer p vores veje ?
<P>
Det andet , jeg vil fremhve , er , at 95 % af de trafikulykker , som medfrer dden , faktisk sker p vejene .
Det eneste , jeg nsker , er , at vi skal behandle problemet med disse 95 % med lige s stor alvor som problemet med de 5 % af ulykkerne , der indtrffer p de andre transportomrder .
Og det er prcis derfor , at jeg synes , at betnkningen er et godt grundlag at arbejde videre ud fra , og prcis derfor vil jeg ogs stemme for den i morgen .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , sikkerheden p Europas veje er et livsvigtigt kapitel , og tallene taler for sig selv : 42.000 dde om ret og 1,7 millioner kvstede .
Der m ske noget her .
Vi m arbejde for , at vores veje bliver mere sikre .
Sorgen i de familier , der mister et medlem p grund af en bilulykke , er meget stor .
Vores samfund bliver mere og mere mobilt , og det sttter jeg ogs .
Netop derfor er det vores pligt at beskftige os med risiciene .
Her m vi som politikere p bde europisk , nationalt og regionalt plan ptage os ansvaret over for samfundet og arbejde for bedre og mere adkvate foranstaltninger for vejtrafikken .
<P>
Det udslagsgivende punkt er en analyse af trafikulykkerne .
Ulykkesstatistikken skal sledes indeholde en registrering , evaluering og analyse af ulykkesoplysninger .
En systematisk undersgelse af det trafikale forlb kan bidrage med vigtige oplysninger , der kan skabe strre sikkerhed og forhindre ulykker .
Bde kretjernes konstruktion , vejenes udformning og trafikanterne selv udgr svage led .
Vi m indse dette og forsge at udelukke disse svage led s vidt muligt .
Det er et meget vigtigt punkt for mig .
I den forbindelse mener jeg , at frdselsundervisningen er vsentlig .
<P>
Skabelsen af en bevidsthed i befolkningen om , hvilke farer og risici der er forbundet med trafikken , er en forudstning for , at foranstaltningerne accepteres .
Selv brn , der udgr en srlig truet gruppe i trafikken , skal gennem leg forklares , hvordan man frdes i trafikken .
Unge skal informeres om de risici for dem selv og for andre trafikanter , de mder , nr de har fet krekort .
<P>
Der er t punkt , der ligger mit hjerte srligt nrt , nemlig foranstaltninger mod indtagelse af alkohol , men ogs lgemidler og narkotika ved krsel .
Der er allerede truffet foranstaltninger mod promillekrsel og gjort et stort oplysningsarbejde p dette omrde .
Alligevel er folk ofte ikke bevidste om , at indtagelse af narkotika og lgemidler kan bevirke en svkkelse af bevidstheden og fre til , at man ikke er i stand til at kre bil .
<P>
I EU ' s program for trafiksikkerhed skal de centrale prioriteter defineres klart .
Det er navnlig vigtigt at g systematisk frem p dette problematiske omrde .
Vi m absolut krve et samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne !
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , kre fru kommissr , den hyppigste rsag til , at brn og unge , egentlig generelt EU-borgere under 45 r , dr og kvstes alvorligt , er trafikulykker .
Det m vi ikke lngere acceptere som en ufravigelig skbne , men skal derimod bekmpe det .
Det er imidlertid en forudstning , at vi ikke lngere tror , at trafiksikkerheden frst og fremmest afhnger af , hvor godt trafikanterne opfrer sig , og om de tager sig sammen .
<P>
EF-traktatens artikel 41 og 94 giver os foruden en klar forpligtelse ogs det retsgrundlag for en rkke effektive foranstaltninger inden for trafiksikkerhed , som mange her i Europa-Parlamentet har tvivlet p .
Det er op til os omsider at give denne problematik en passende hj politisk prioritet .
I den forbindelse er der vel nppe et politisk omrde , hvor det anerkendes , at EU , medlemsstaterne , regionale og lokale myndigheder samt relevante organisationer er flles om ansvaret .
Her glder nrhedsprincippet alts i hj grad .
<P>
Netop derfor br vi ikke underkende EU-foranstaltningernes mervrdi i forhold til medlemsstaternes bestrbelser .
Beregninger af de samfundsmssige omkostninger ved trafikulykker viser , at disse ligger vsentligt hjere end omkostninger til forhindring af trafikulykker .
Derfor er rbet om flere finansielle midler rimeligt selv i tider , hvor der skal spares p budgettet .
Men pas p , vi m ikke bedrage os selv .
Det glder ikke altid , at jo flere midler der anvendes , desto hjere er det sikkerhedsniveau , der kan opns .
<P>
Informationskampagner om bedste praksis i EU-staterne og forpligtende foranstaltninger til reduktion af ulykkesrsagerne ssom alkohol , narkotika og lgemidler , men ogs et direktiv , der fremmer bilindustriens kreativitet , om en udvidelse af sikkerhedstest eller fremme af programmet til vurdering af nye biler , EuroNCAP , kan bevise dette .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , fru Hedkvist Petersen , med hendes glimrende betnkning og anbefale , at man stemmer for den .
<SPEAKER ID=264 NAME="Hedkvist Petersen">
Hr. formand , fru kommissr , det er interessant at hre disse drftelser , og det vil blive interessant at fortstte med at arbejde med trafiksikkerhed i Parlamentet efter disse drftelser og efter afstemningen i morgen .
Jeg forstr , at de fleste politiske grupper synes , at lovgivning om alkoholindholdet p europisk niveau er at foretrkke for en national kompetence , som vi kan udnytte i overensstemmelse med traktaten .
Jeg holder med Stenmarck , nr han siger , at vi - og dette viser den sidste diskussion - aldrig burde acceptere lavere sikkerhedsniveauer , end hvad vi har mulighed for at opn .
Men det gr vi for vejtrafikken , hvorimod vi naturligvis ikke gr det for flytrafikken .
Jeg mener , at det er vigtigt med en sdan lovgivning p fllesskabsniveau , nr det glder alkohol .
<P>
Hr . Jarzembowski havde nogle interessante synspunkter , men til forskel fra Jarzembowski synes jeg , at man skal benytte sig af svel muligheden for at lovgive som for politikontrol samt andre muligheder .
Det er ndvendigt at benytte sig af samtlige muligheder , og det vil vi ogs gre .
Vi har ikke tidligere sagt nej til et direktiv .
Nu kan vi tage et politisk initiativ , s lad os gre det !
<P>
Hvad angr det , De Grnne nvnte om de sorte pletter , hr . Bautista , mener jeg , at det er vigtigt , at vi holder je med , hvad der foregr .
Det ville vre interessant at se en rapport om , hvordan det ser ud rundt omkring i Unionen .
Jeg er ganske klar over , at dette har stor betydning for cyklister og motorcyklister .
<P>
Til sidst glder det uddannelse og brnenes situation .
Vi har brug for en trafikal opdragelse af brnene , prcis som fru Schierhuber sagde .
Vi skal benytte os af denne mulighed samt af alle andre muligheder p nationalt , lokalt , regionalt og europisk niveau .
Vi m lfte denne tunge opgave i fllesskab .
<SPEAKER ID=265 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil indlede med oprigtigt at lyknske fru Hedkvist Petersen med det helstbte forslag til beslutning om trafiksikkerhed , som hun har udarbejdet , og som er et udtryk for Europa-Parlamentets interesse - og det har vi set i Deres indlg i dag - i at rde over en omfattende politik til bekmpelse af trafikulykkernes svbe .
Jeg vil ogs takke alle dem , der har fremkommet med indlg , givet deres mening til kende og bidraget til debatten .
<P>
Som svar p en anmodning fra Europa-Parlamentet vil jeg gre Dem opmrksom p , at Kommissionen i marts sidste r forelagde en meddelelse om trafiksikkerhed , der indeholdt en rkke konkrete foranstaltninger , som skulle fres ud i livet i de kommende r , nemlig i de to sidste r for gennemfrelsen af det andet handlingsprogram om trafiksikkerhed .
<P>
Jeg vil understrege , at jeg generelt er helt enig i betnkningens forslag og ogs i indholdet af beslutningen , som er en kulmination , bde hvad angr det aktuelle handlingsprogram , der gennemfres om kort tid , og det fremtidige program om trafiksikkerhed , som Kommissionen vil forelgge i de kommende mneder .
<P>
Det er ogs mit nske , at Den Europiske Union fr en effektiv og varig politik til nedbringelse af antallet af ulykker , som er helt uacceptabelt .
I frste fase skal de sidste prioriterede foranstaltninger inden for rammerne af det aktuelle program om trafiksikkerhed ivrksttes , og isr skal det foresls , at forpligtelsen til at montere hastighedsbegrnsere skal glde et strre antal lastvogne ved en snkning af tonnagen , som er udgangspunktet for ivrksttelsen af den foranstaltning .
Ligeledes br vi fremme udvekslingen af information om sorte pletter og om teknikker til at begrnse dem og generelt forge transportinfrastrukturernes sikkerhed og vedtage foranstaltninger til forbedring af kretjers frontpartier i tilflde af sammenstd med srbare brugere af transportnettet .
Og som en af vejforbedringerne skal de nuvrende autovrn , som er meget farlige for cyklister og motorcyklister , have en anden udformning .
<P>
I anden fase skal der vedtages en mere systematisk planlgning med henblik p det fremtidige handlingsprogram , idet der skal opstilles kvantitative ml p europisk plan , der udarbejdes i samarbejde med medlemsstaterne , for at opn , at foranstaltninger vedtaget i Bruxelles og foranstaltninger vedtaget p nationalt plan bliver effektive og supplerer hinanden .
For det er tydeligt , at konkrete ml - det har vi set i de lande , hvor de er blevet opstillet - er et incitament og har en psykologisk ansporende virkning p myndighederne , som frer til bedre kontrol og dermed nedbringelse af antallet af ulykker .
<P>
Jeg vil imidlertid ikke ved denne lejlighed tale om de aspekter , som vi er enige om - dem kender De fra meddelelsen - men jeg vil gerne uddybe rsagerne til , at der er to punkter , hvor vi er uenige .
Det frste vedrrer alkoholkoncentration .
Mine damer og herrer , De har faktisk helt ret .
I gr eller i forgrs afsluttedes den skriftlige procedure om henstillingen om en hjst tilladt alkoholkoncentration i blodet p 0,5Promille med Kommissionens vedtagelse .
Datoen er helt tilfldig .
Den var i meddelelsen fra marts .
De m ikke tro , at der er nogen , der har lavet en sammensvrgelse .
Jeg troede , at det var lngere fremme .
Det beklager jeg .
De m endelig ikke tro , at datoen er blevet valgt af hensyn til denne forhandling .
Men jeg vil gerne forklare Dem , hvorfor der ikke stilles et forslag til direktiv .
Det er der to afgrende rsager til .
For det frste skal jeg sige , at Storbritannien , et af de lande , hvor grnsen for alkoholkoncentration er over de 0,5Promille , vi henstiller til - som hr . Watts nvnte for et jeblik siden - er det land i Den Europiske Union , der har frrest ulykker , nst efter Sverige .
Hvis Storbritannien havde 0,2 som maksimum i stedet for 0,8 , ville det mske komme p frstepladsen i stedet for andenpladsen eller have meget frre ulykker .
Jeg ved det ikke .
Det , jeg vil sige , er , at det er et faktum , et objektivt faktum , at Storbritannien med 0,8Promille er det land , der har nstfrrest ulykker i Unionen .
<P>
Jeg henstiller ikke til 0,8Promille , men til 0,5Promille . Men sagen er , at det ikke er nok at henstille eller at forpligte til , at en promillegrnse overholdes , hvis de nationale myndigheder ikke kontrollerer alkoholindholdet i blodet ordentligt .
Og jeg vil sige til Dem , at hvis nogle medlemsstater ikke i jeblikket kontrollerer alkoholindholdet i blodet , tvivler jeg p , at vi opnr bedre resultater , hvis vi bare stter det ned til 0,5Promille . Det er ndvendigt at sikre , at myndighederne udfrer en bedre kontrol .
<P>
For det andet er der vaner , grunde , der fr mig til at tnke , at dette er et klassisk eksempel p noget , som br hre ind under subsidiaritetsprincippet , og derfor laver vi kun en henstilling p 0,5Promille . Jeg forstr , at De er af en anden mening - det har jeg bemrket - og selvflgelig er sandheden desuden den , at der hidtil ikke har vret et tilstrkkeligt flertal i Rdet til at gennemfre initiativer af denne art .
Hvis alle medlemsstaterne pludselig bliver enige , vil de f meget nemt ved bl.a. at indfre 0,5Promille i deres lande .
Kom ikke og fortl mig , at Det Forenede Kongerige forlanger et europisk direktiv for at lse et problem i Storbritannien , for det tror jeg ikke p .
Lad Storbritannien vedtage 0,5Promille .
Hvorfor skal vi forpligte landet ?
Hvis Det Forenede Kongerige nsker at gre det , og vi allerede har en henstilling , s lad det efterkomme den .
<P>
Hvad angr bilernes frontpartier , har jeg tydeligt hrt hr . Watts ' kritik : Kommissionen foretrkker at tale frem for at handle .
Jeg kan ikke acceptere den kritik .
Kommissionen nsker at handle effektivt , og nogle gange kan det at udstte et initiativ i nogle mneder i virkeligheden vre en metode til at f det gennemfrt meget hurtigere .
Og vi har givet automobilindustrien seks mneder til at opn en aftale .
Det er ikke 2002 , mine damer og herrer , det er juni 2001 .
Og i den forbindelse vil jeg sige til Dem , at det initiativ ikke kun afhnger af mig , men ogs af den kommissr , der har ansvaret for industri , hr . Liikanen , og det er det , vi er blevet enige om .
<P>
Med dette vil jeg sige , at vi aldeles ikke har afvist at udarbejde bestemmelser om frontpartier , der ved trafikuheld tager mere hensyn til mennesker , til ubeskyttede legemer , men at vi ganske enkelt forsger at vre endnu mere effektive ved at opn automobilsektorens sttte .
<P>
Med hensyn til det fremtidige handlingsprogram for 2002-2010 er vi p forhnd bne over for alle iderne i forslaget til beslutning .
Og jeg er endda rede til at tage de 0,5Promille op til fornyet overvejelse , hr . Jeg vil sige til Dem , at jeg ikke vil vre meget ubjelig i denne sag .
Jeg mener ikke , at det er der , problemet ligger .
Problemet med kontrol er meget vigtigere .
Under alle omstndigheder regner jeg med Deres samarbejde , Deres hjlp og Deres sttte , og jeg lyknsker ordfreren endnu en gang .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , mit navn blev nvnt .
Det er vigtigt at f en officiel afklaring af situationen i Det Forenede Kongerige , hvad angr den britiske regerings holdning til alkoholkoncentration i blodet .
Jeg er sikker p , at Generaldirektoratet for Energi og Transport har en kopi af den britiske frdselssikkerhedsstrategi , som blev offentliggjort i marts 2000 .
Den gr det meget klart , at den nye regering i Det Forenede Kongerige er engageret i at finde en lsning i europisk regi .
Jeg er sikker p , at De nu vil finde en meget mere positiv reaktion p et direktivforslag , end det mske var tilfldet med den forudgende regering .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Hvis jeg har forstet min kollega ret , s er det tilstrkkeligt at have en henstilling om , at den britiske regering vil snke grnsevrdien for alkoholindholdet i blodet .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Intermodalitet og intermodal godstransport
<SPEAKER ID=269 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0358 / 2000 ) af Poli Bortone for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet , Rdet og Det konomiske og Sociale Udvalg om rapporten om situationen hvad angr gennemfrelse af handlingsprogrammet i meddelelsen om intermodalitet og intermodal godstransport i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=270 NAME="Poli Bortone">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil undlade at definere intermodalitet , da jeg anser den definition , som Kommissionen selv har givet tidligere , for at vre rigtig .
Til gengld mener jeg , at vi i dag br definere den indsats , der skal foretages for at sttte intermodaliteten , da en sdan indsats bliver mere og mere ndvendig . Det er der en rkke rsager til , nemlig en rationalisering af trafikken , en optimering af godsets transporttid samt konomiske og miljmssige rsager , eftersom intermodal transport er et centralt element i den bredygtige mobilitet .
<P>
Intermodal transport er i dag prget af en rkke problemer , der skyldes den manglende integrering af de forskellige transportformer samt en specifik ineffektivitet inden for nogle af disse transportformer .
Jernbanetjenesternes effektivitetsniveau er af strste vigtighed for den intermodale transports udvikling , men i mange medlemsstater er jernbanetjenesterne kendetegnet af ringe kvalitet og effektivitet og af for hje omkostninger i forhold til effektiviteten .
<P>
Desuden udvikles infrastrukturen fortsat ud fra et grundlag , der hovedsagelig er unimodalt , hvilket Kommissionen har ppeget flere gange , mens intermodal transport forudstter en netstrategi , der er baseret p , at de forskellige transportformer supplerer hinanden og er forbundet med hinanden .
<P>
Endelig eksisterer der endnu ikke nogen bne intermodale informationssystemer , der effektivt kan forvalte den intermodale transport og nettjenesterne og sikre en rationel og lbende informations- og kommunikationsstrm i realtid .
<P>
Ved en nrmere undersgelse af de friktionsomkostninger , der er forbundet med intermodal transport , viser det sig , at de mest kritiske elementer set i forhold til den traditionelle unimodale transport er hje priser , lang transporttid , en get gennemsnitsstrkning for transporten , ringere kvalitet , strre risiko for skader p godset , begrnsninger med hensyn til , hvilke typer gods der lader sig transportere , og mere indviklede administrative procedurer .
Disse friktionsomkostninger skyldes isr , at der mangler nogle sammenhngende og indbyrdes forbundne systemnet , hvilket gr ud over effektiviteten og forhjer transportomkostningerne .
<P>
Desuden har de forskellige transportformer forskellige effektivitets- og kvalitetsniveauer , hvilket er vanskeligt at forene med kravet om kundetilfredshed og godstransport p realtid .
rsagerne hertil er , at der ikke er nogen udbredte elektroniske kommunikationssystemer mellem de forskellige partnere i den intermodale kde , og at der mangler vareidentifikations- og informationssystemer , som er tilrettelagt p et intermodalt grundlag .
<P>
Endelig er hele systemet prget af en rkke flaskehalse , der skyldes manglende harmonisering af de forskellige transportformers tider og timeplaner , hvilket skaber uoverensstemmelse mellem godstransportkdens behov og de praktiske krav til de ressourcer , der indgr i processen .
Det er f.eks. tilfldet , nr chauffrernes og mandskabets arbejdstider ikke er tilpasset til de intermodale operationer . Terminalerne kan ikke altid tilpasse sig tidsplaner for tog og skibe , som er i drift dgnet rundt .
<P>
Det er klart , at den intermodale transportsituation varierer inden for EU , og at nogle forhold kan vre helt forskellige i de enkelte medlemsstater .
Det er derfor ndvendigt , at man frst og fremmest overvger disse forskellige forhold med hjlp fra task force om intermodalitet , s man nr frem til nogle specifikke retningslinjer for den indsats , der skal gres med hensyn til de nye prioriteringer i de enkelte lande .
<P>
De mlstninger , som EU har til hensigt at forflge , nr det glder om at udvikle den intermodale transport , skyldes ndvendigheden af at skabe et integreret system for de forskellige transportformer , der kan tilbyde kundeorienterede dr-til-dr-ydelser , som muliggr en effektiv og konomisk anvendelse af transportsystemet , og som kan fremme konkurrencen mellem operatrerne .
I meddelelsen om intermodalitet og intermodal godstransport i Den Europiske Union angav Kommissionen mlstningerne for den intermodale transportsektor og opdelte dem i prioriterede interventionsomrder for specifikke problemer , de skaldte ngleomrder . Det frste ngleomrde er infrastrukturerne og de integrerede transportmidler , det andet ngleomrde er interoperabilitet og sammenhng i transportoperationerne , og det tredje ngleomrde er flles tjenester og flles lovgiving for alle transportformer .
<P>
Formlet er at skabe et informationssystem , der muliggr en realtidsforvaltning af transporten samt brugen af elektroniske transportoperationer ved at udvikle intermodale operationssystemer og elektroniske realtidsinformationssystemer , ved at harmonisere standarderne for kommunikation , procedurer og transportdokumenter p grundlag af EDI , ved at ensrette ansvarsbestemmelserne , s slutbrugeren fr en overskuelig samling af gennemsigtige betingelser og procedurer , nr det glder ansvaret for gods , der eventuelt beskadiges eller gr tabt under transporten , ved at udvikle informationssamfundets teknologier til fordel for intermodal transport via indfrelsen af et bent system , der gr det muligt at flge godsets bevgelser under den intermodale transport , og ved at muliggre papirls transport via en harmonisering af bestemmelserne om dokumentation og oprettelsen af et enkelt elektronisk vindue .
<P>
Kommissionen har ligeledes planlagt en rkke horisontale aktiviteter i form af mlrettede projekter for forskning og teknologisk udvikling , der tager sigte p indfrelsen af innovationer med henblik p anvendelsen af de nye teknologier for at udvikle innovative tjenester og ge produktiviteten .
Det er klart , at den intermodale transport samtidig forudstter en kraftig ndring af virksomhedskulturen .
Globaliseringen og liberaliseringen af markederne er allerede ved at skabe en betydelig forgelse af eftersprgslen efter transport af varer og gods .
De hje vkstrater frer til en konkurrence , der i stadig strre grad vil ge de transporterede mngder , og som flge heraf er en sammenlgning af sektorens operatrer absolut uundgelig .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke de kolleger , der har deltaget aktivt i udarbejdelsen af et forslag til beslutning , som der stort set er enighed om .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige allerede nu , at hvad angr de ndringsforslag , der er blevet stillet - og som der faktisk ikke var s mange af - er jeg i det store og hele enig i dem alle sammen , med undtagelse af ndringsforslag 3 , hvor jeg er lidt i tvivl , nr det glder statssttten .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , intermodalitet er stadigvk p begynderstadiet .
Ikke engang 8 % af godset transporteres intermodalt .
Alligevel er de gennemsnitligt aflagte afstande lige siden 1970 steget , hvilket er gunstigt , hvis der skal indsttes mere end n modalitet .
Godsmngden er ogs vokset meget , og der forventes en stigning p 70 % i de kommende 10 r .
Man kan undre sig over , at intermodal godstransport ikke har fet sit gennembrud endnu .
Mske er presset p transportrerne og laderne ikke stort nok til at ivrkstte gennembruddet .
Derfor er det rimeligt at advare den pgldende sektor .
<P>
For det frste kan vejnettet ikke klare en vkst p 70 % , hverken inden for den bymssige eller regionale distribution og heller ikke transporten over store afstande .
Hvis der kun regnes med vejtransport , er det et tegn p dumdristig tillid , hvilket frhen var en ddssynd .
<P>
For det andet vil miljbetingelserne spille en stadig strre rolle i de kommende 10 r .
Lastbilkrsel gennem bestemte omrder i Europa vil mde get modstand .
Borgerne vil i hjere grad modstte sig transportkrnkelser af deres levemilj .
Det oplevede vi allerede med det mislykkede direktiv om at harmonisere forbuddene mod krsel i weekenden .
Der er alts ikke tale om , at vi kan vlge intermodalitet .
Vi bliver tvunget .
Hvis det er udgangspunktet , kan der ikke spores store fremskridt .
<P>
Sektorerne skal naturligvis i hjere grad gre , hvad de kan , og vre lidt mere fornyende , men staten skal endvidere fortage sig noget og f.eks. forenkle og gre de administrative procedurer mere strmlinede .
De transeuropiske vandnet skal have frsteprioritet og realiseres hurtigt .
Alle taler om togene , men vandvejene , hvor der stadigvk er plads , str slet ikke mere p de europiske eller nationale prioriteringslister .
<P>
Der er ingen , der koordinerer de nationale staters indsats , selv om det er en af Kommissionens vigtige opgaver .
Det er en skam , for i Nord- og Nordsteuropa kan vejtransporten i kombination med indenrigsfarten gre en vsentlig forskel .
Men inden vi nr s langt , skal der fjernes en rkke hindringer med hensyn til lovgivningen og ting af teknisk og praktisk karakter .
Det samme glder i vrigt for den rhundredgamle kystfart , som lnge har vret fordrevet , men som nu kommer strkt tilbage under det nutidige navn short sea shipping , hvis vi i det mindste samarbejder .
<P>
Hvis man ser p de fremskridt , der er gjort siden det udmrkede handlingsprogram fra 1997 , s er der en rkke positive punkter , f.eks. task force transport intermodality .
Forlngelsen af Pact-programmet , pilotaktioner rettet mod kombineret transport , er endvidere en positiv impuls .
<P>
Fordi Unionen inden lnge udvides med en rkke lande , skal der allerede nu ved tiltrdelsesforhandlingerne tages hensyn til den nye situation .
Desvrre er intermodal godstransport stadigvk for dyr .
Det skyldes manglende infrastruktur , uhensigtsmssigheder med hensyn til forvaltning og information og manglende innovation .
<P>
Alligevel skal der udvikles et transeuropisk transportnet gennem et multimodalt infrastrukturnet . I den forbindelse skal erhvervslivet og staten samarbejde p alle planer .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , inden for trafikpolitikken fr den intermodale transport stadig ikke den opmrksom , den har fortjent .
Hidtil er det jo ogs kun 8 % af den europiske godstransport , der er blevet afviklet intermodalt , som min kollega netop redegjorde for .
Derfor bliver den ofte ikke taget tilstrkkeligt alvorligt .
Men den intermodale godstransport er samtidig et udtryk og en prvesten for den europiske integrationsstrategi , der ikke blot skal integrere de enkelte nationale transportmarkeder , men ogs de forskellige transportmder .
<P>
I henhold til den endnu ikke helt afsluttede liberaliseringsstrategi og den pbegyndte harmonisering har det indre marked brug for denne informationsstrategi af hensyn til sin egen overlevelsesevne fremover .
Derfor kan man ogs aflse fremskridtene inden for den europiske trafikpolitik i fremskridtsrapporten om gennemfrelse af handlingsprogrammet for den intermodale transport .
<P>
Kommissionens meddelelse og rapporten har bragt mange , ja , alle vigtige problempunkter p dagsordenen , nemlig revisionerne af de transeuropiske net hen imod et virkeligt intermodalt net , foranstaltninger med henblik p at skabe en logistikmervrdi , harmoniseringer , der stadig er ndvendige ved lastenheder osv . , virkeligt intermodale informationer , standardiserede indberetninger og dokumenter , fremme af intermodale ansvarsregler osv .
Desuden er det - det ved vi alle - ndvendigt med en lang rkke ordningspolitiske foranstaltninger for virkelig at tilpasse den intermodale transport til fremtiden .
<P>
Da rammebetingelserne er s komplekse , og da udviklingen af den intermodale transport lnge ikke har vret en selvfinansierende proces , har vi brug for en rkke vellykkede demonstrationsprojekter .
Jeg hber derfor , at vi fr gode bevillinger med det nye Pact-program , som ogs vil vre nyttigt for ansgerlandene , for her afgres mange ting , som vedrrer vores fremtid .
Her har man ikke kun truffet forkerte beslutninger .
Jeg hber ogs , at vi kan placere den intermodale transport rigtigt i det sjette forskningsrammeprogram .
<P>
Efter vores mening br pilotprojekter fremover ogs i hjere grad anvendes efter strategiske synspunkter , det vil sige med henblik p at skabe et samlet net af eksisterende intermodale delnet .
Et andet synspunkt , som endnu ikke er blevet bragt p bane , er , at man mske kan undersge forudstningerne for at skabe nye europiske intermodale aktrer .
For der mangler jo stadig virkelige aktrer p dette omrde .
Mske kunne et internationalt selskab hndtere transittrafikken i Alperne p tvrs af transportmidler p eksemplarisk vis , i det mindste i teorien .
<P>
Naturligvis gr vi ogs ind for det europiske referencecenter , som der hele tiden tales om , og vi hber , at det snart bliver realiseret .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , fru kommissr , jeg takker ordfreren for et godt arbejde .
Vores gruppe sttter godkendelsen af betnkningen med ndringsforslag .
<P>
I dag er intermodalitet dyr p grund af friktionsomkostninger , ineffektivitet , mangel p infrastruktur og delvis ogs p grund af favorisering af vejtransport .
Betnkningen og ligeledes Kommissionens meddelelse foreslr mange tilslutningsvrdige foranstaltninger , hvorved antallet af intermodale transporter kan ges .
Den nye teknologi skal udnyttes effektivt , mens bl.a. e-handlen vokser , s forskellige tilflde fr den mest passende rute og de mest passende tjenester .
<P>
Jeg vil ogs ppege , at denne transportform er det mest effektive transportsystem til lange afstande .
Afsides omrder og regioner , der har alvorlige mangler i de transeuropiske net , skal prioriteres ved udviklingen af transporterne .
I ttbefolkede omrder spiller udviklingen af opsamlings- og distributionssystemer en central rolle .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg gerne takke Kommissionen og ordfreren for deres arbejde i denne sag .
Der er allerede sagt meget om dette emne , og derfor gr jeg det kort .
Vi kan konstatere , at der har fundet modal shift sted i de forlbne r , men mden og omfanget har hidtil vret for ringe .
Det skal i hj grad fremmes .
I den henseende er det vigtigt , at modaliteterne , isr jernbaner , indenrigsfart og kystfart , vokser , og at der endvidere skabes politiske friheder gennem liberalisering , interoperabilitet og en rkke andre ting , som giver muligheder for branchen .
<P>
Vi slr til lyd for at fremme , at isr de sm og mellemstore virksomheder fr flere muligheder , men i den forbindelse har de af og til brug for hjlp .
Det er grunden til , at vi har stillet et ndringsforslag om statssttte til de sm og mellemstore virksomheder , ogs til miljforml .
<P>
Jeg er i vrigt ikke enig i Galileo-projektets fordele i denne forbindelse , men det vender jeg tilbage til ved en anden lejlighed .
Jeg gr opmrksom p , at godstransportens foruroligende vkst , ogs p grund af e-handel , desvrre medfrer , at intermodal godstransport i jeblikket er en drbe i havet , hvor der skal gres fremskridt .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , trafiksikkerhed , intermodalitet og afgifter for brug af transportinfrastruktur er emner , som er p dagsordenen i dag , og som jeg ser p som en person , der beskftiger sig med bjergomrdernes - og navnlig Alpernes - problemer .
Nr man taler om trafiksikkerhed , m man desvrre tnke p tragedien i Mont Blanc-tunnellen , der er et eksempel p , at det er ndvendigt med en europisk samordning , der garanterer sikkerheden i tunneller , som er i brug eller under opfrelse .
<P>
Desuden er der sprgsmlet om intermodal transport gennem Alperne , hvor der - bortset fra Schweiz ' omfattende investeringer i jernbanenettet - er store forsinkelser i opfrelsen af de andre forbindelser og de andre nye jernbanetunneller , der allerede er taget hjde for i fllesskabsdokumenterne , f.eks. Torino-Lyon-Brenner , eller som er ved at blive drftet , ssom Aosta-Martigny .
Selv om vejomkostningerne naturligvis fr n til at tnke p den talemde , hvor man siger , at den , der delgger noget , selv skal betale , eller p forureneren betaler , er det klart , at man fremover skal benytte frre lastbiler og flere toge til transporten i Alperne .
I mellemtiden er det p kort sigt ndvendigt med en alvorlig begrnsning af de gennemkrende lastbiler , hvilket bliver tilfldet for Mont Blanc-tunnellens vedkommende , nr den bner igen , nemlig ved rets udgang .
<SPEAKER ID=276 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at takke fru Poli Bortone for denne ambitise og konstruktive betnkning og for hendes indlg , som udgr en stor sttte til Kommissionen p dette omrde .
Jeg vil ligeledes takke alle de medlemmer , som har fremkommet med indlg under forhandlingen i dag , for deres deltagelse .
<P>
Kommissionen er enig i , at et effektivt system til intermodal godstransport er afgrende for Unionen og for ansgerlandene , og det er naturligvis vsentligt , hvis vi nsker at sikre mobilitet i de kommende r .
Jeg mener , at et udvidet indre markeds effektivitet , vores erhvervsvirksomheders konkurrenceevne og en bredygtig udvikling i Unionen afhnger af det .
<P>
Kommissionen vil evaluere den intermodale transports infrastrukturer i landene i Central- og steuropa for p denne mde at lette revisionen af retningslinjerne for det transeuropiske transportnet .
Det europiske referencecenter for intermodal transport med hjemsted i Strasbourg vil vre operationelt i r , og det vil indhente de oplysninger , som den intermodale industri har brug for , og som kan tjene til udarbejdelse af nye politikker .
<P>
Kommissionen har planer om fortsat at sttte den intermodale transport med forskning gennem rammeprogrammerne for forskning og teknologisk udvikling og ogs ved at forlnge og udvide pilotaktionerne rettet mod kombineret transport ( Pact ) .
Som det fremgr af betnkningen , er det ndvendigt at investere i den ndvendige infrastruktur og i forvaltningen af den .
I den forbindelse har der vret flere - blandt andre hr . Caveri - som i deres indlg har anmodet om , at de store vejnet , som allerede er i de transeuropiske net , udbygges .
<P>
Vi vil undersge anvendelsen af de eksisterende budgetmssige ressourcer og omstrukturere den for at fremme en omfattende udbredelse af intermodal transport inden for erhvervslivet .
Og jeg skal sige til Dem , mine damer og herrer , at jeg p basis af den udvikling og justering , der er sket , hber , at vi nu er ved at lgge sidste hnd p vrket .
<P>
Hvad angr hvidbogen om flles transportpolitik og ogs fremsendelsen af de reviderede transeuropiske net , som jeg har lovet Dem , hber jeg , at Kommissionen i de kommende uger endeligt kan vedtage en tekst om sprgsmlet .
Intermodal transport er et af hovedelementerne i den .
<P>
Vi er i en vigtig fase i udviklingen af intermodal transport , da vi skal g fra at fremme pilotaktioner og pilotprojekter til at opn , at erhvervslivet indfrer dem over hele linjen .
Det arbejde , som vi har taget fat p , har bekrftet , at der i Europa er viden , systemer og teknologier , som muliggr denne type aktiviteter , der fremmer sikker og bredygtig godstransport .
De afgiftspolitikker , som vi vil forelgge , vil styrke den intermodale transports konkurrenceevne .
<P>
Endelig vil jeg sige , at jeg er helt enig i de forslag om udvikling af forenelige elektroniske systemer , som forskellige talere har nvnt , blandt andre ordfreren , hr . Stockmann og hr .
Pohjamo , forenelige elektroniske systemer , der konkret sttter intermodal transport . Disse sttteinstrumenter er en forudstning for at opn en effektiv europisk transport med god omkostningseffektivitet , der tager hensyn til miljet .
<P>
Jeg glder mig ogs over aftalen mellem Parlamentet og Kommissionen om dette sprgsml , og jeg kan forsikre Dem om , at Generaldirektoratet for Energi og Transport vil fortstte med at spille en aktiv rolle til sttte for intermodal transport .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke ordfreren og alle talerne , og jeg hber fortsat at kunne regne med Deres indsats og Deres samarbejde p dette omrde i forbindelse med diskussionen af hvidbogen om transport .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Afgifter for brug af transportinfrastruktur
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0345 / 2000 ) af Paolo Costa for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og turisme om transportinfrastrukturafgifter .
<SPEAKER ID=279 NAME="Costa, Paolo">
Hr. formand , fru kommissr , det er mig en glde at fremlgge denne initiativbetnkning , som er udarbejdet af Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik , Transport og Turisme for at gre fremskridt p et omrde , der forhbentlig virker lidt mindre kompliceret efter det arbejde , vi nu har udfrt .
<P>
Betnkningen udsprang som bekendt af Kommissionens grnbog fra 1995 , hvor man opfordrede til en internalisering af de eksterne milj- , sikkerheds- og trafikoverbelastningsomkostninger for at lgge transportinfrastrukturernes omkostninger p brugerne p en mere retfrdig og effektiv mde .
I betnkningen anmoder vi hovedsagelig Kommissionen om at harmonisere definitionerne p interne og eksterne omkostninger og om at harmonisere eller finde metoderne til at beregne og mle disse omkostninger , idet gennemfrelsen af disse foranstaltninger naturligvis skal finde sted i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og de beslutninger , som medlemsstaterne mtte trffe .
<P>
Det , som efter min mening er det centrale i betnkningen , er , at denne angivelse af , at vi skal gennemfre princippet om , at forureneren betaler , bliver en del af det mere generelle princip om , at brugeren betaler .
Det er det bidrag , som vi giver , og det har to konsekvenser , som jeg gerne vil understrege i denne redegrelse .
Den frste konsekvens er , at hvis det takket vre de metoder , Kommissionen forhbentlig kommer med , og som vi forhbentlig vedtager , lykkes os at f en klarere definition og brugerbetaling af de interne og eksterne omkostninger , vil vi skabe betingelserne for at kunne flytte infrastrukturernes finansiering fra de rent offentlige midler og den almindelige beskatning til brugerne som sdan .
Dette gr det sledes muligt at forestille sig den store indsats , som Europa - bde nu og fremover - str over for i den omlgning af infrastrukturen , som det har mulighed for at foretage , og den indsats , det skal gre for ogs at benytte privat kapital til denne operation , som ikke ville vre mulig , hvis ikke vi kunne identificere denne situation .
<P>
Det nste skridt er at tage hjde for , at sfremt brugerbetalingen af nogle af disse omkostninger ikke lngere har nogen betydning - her tnker jeg p de italienske motorveje , som i stor udstrkning er blevet amortiseret - kunne de omkostninger , der eksisterer i dag , udgre nogle midler , som kunne anvendes som krydssubsidier , s visse af de omkostninger , der betales af trafikanterne , fr til forml at forbedre infrastrukturerne p en samlet mde , der uden tvivl er mere miljvenlig .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at der for hele dette system , hvor den finansielle byrde flyttes vk fra staten og over til brugerne , skal vre en undtagelse , nemlig det sidst indfrte princip om , at de svagt stillede , de handicappede og dem , der bor i vanskeligt tilgngelige land- eller randomrder , til en vis grad kan fritages , og det er sledes ndvendigt at overveje en rkke indgreb i den retning , ogs statslige indgreb .
<P>
Den ambition , som man har forsgt at fre ud i livet med denne betnkning , er at samle visse grundlggende principper , som jeg allerede har mindet om , nemlig principperne om brugerbetaling , om , at forureneren betaler , om muligheden for krydssubsidier osv .
Hvordan kan vi opn dette ?
Det forslag om metoden , som vi fr her , er , at der efterhnden eksisterer nogle gode former for praksis i Europa , som vi har forsgt at undersge og samle p et seminar - hvis dokumenter vi vil stille til rdighed for enhver , der nsker at g i dybden med dette sprgsml - og som vi ogs har kunnet finansiere med Kommissionens hjlp .
Efter min mening br vi i dag srge for , at disse former for praksis bliver almindeligt udbredte og str til rdighed for alle .
Det ville - og det tror jeg , at tiden er inde til nu - give os mulighed for at f nogle praktiske retningslinjer , s EU-politikken kan gre konkrete fremskridt i den retning .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre fru nstformand , kre ordfrer , kre kolleger , jeg vil gerne komme med en stor ros til hr . Paolo Costa , efter at Europa-Parlamentet i revis har diskuteret indgende , hvilken metode der er den rigtige til opkrvning af transportinfrastrukturafgifter .
Det er lykkes ham at opn bred enighed med sin betnkning .
<P>
Fru kommissr , fru nstformand , jeg hber , at De vil gennemg alle udkast til hvidbogen om trafikpolitik endnu en gang i morgen efter afstemningen med henblik p , om det er i overensstemmelse med den linje , Europa-Parlamentet foreslr .
Kommissionen stiller jo nemlig normalt altid forslag under hensyntagen til medlemsstaterne , og mske tager den fremover ogs mere hensyn til Parlamentet .
<P>
Jeg tror , at Costa-betnkningen giver anledning til igen at overveje flere vaner i tjenesterne , som man har tillagt sig .
Jeg hber heller ikke , at vi blander hvidbogens emne sammen med emnet transeuropiske net .
Vi str over for en revision af de transeuropiske net , og begge emner er vigtige .
At forelgge dem for Parlamentet i en pakke ville efter min mening vre yderst uklogt , fordi der jo er tale om separate emner .
<P>
Lad mig komme med et par f bemrkninger til Costa-betnkningen .
I ndringsforslag 1 str det klart og tydeligt , at vi nsker brugsafhngige transportinfrastrukturafgifter , der kan belgges ved hjlp af bygge- , udbygning- og forbedringsomkostninger .
Det er det , det handler om i frste omgang .
Ved harmoniseringen af opkrvningen af transportinfrastrukturafgifter er der to ml , som man ikke m miste af syne .
<P>
For det frste skal man langt om lnge gennemfre det indre marked p dette omrde .
Hvis De nemlig tnker p , at vi stadig oplever nogle meget store konkurrenceforvridninger mellem medlemslandene p grund af forskellige skattemssige og andre byrder , og det 8-9 r efter det indre markeds gennemfrelse den 31. december 1992 , s m man uvgerligt sprge sig selv , hvordan det str til med konkurrenceligheden .
<P>
For det andet mener vi egentlig alle , at den samlede byrde for virksomhederne ikke m stige efter de eksplosionsagtige forhjelser af mineraloliepriserne sidste r , som vi altid nsker at omlgge for at f et fair og miljvenligt system .
Vi nsker ingen gerpriser .
<P>
Som et sidste punkt vil jeg gerne bede om to ting , hvad angr de eksterne omkostninger .
For det frste vedtog Parlamentet for ca. tre r siden in toto at finde ud af p videnskabelig basis , hvad de eksterne omkostninger egentlig er .
Hvordan kan de beregnes , og hvordan kan de opkrves ?
Den rapport har vi aldrig fet .
For det andet skal der differentieres ved beregningen af disse eksterne omkostninger .
Jeg kan blot nvne komkostningerne som eksempel .
Det ville vre absurd , hvis en virksomhed skulle bebyrdes med , at chauffrerne holder i k , fordi medlemsstaterne ikke har udbygget vejene , og at virksomheden , som har strre benzin- og arbejdsomkostninger , derfor skal betale yderligere afgifter til staten , der har forrsaget ken .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Costa , for hans fremragende arbejde med noget , der er en meget vanskelig , detaljeret , men vigtig sag .
<P>
Trafikker , forurening , trafikpropper , drivhuseffekt , oversvmmelser , lunefuldt vejr .
Er det verdens ende ?
Nej , det er bare myldretid i min region .
De samme problemer forekommer i regioner og medlemsstater i hele Den Europiske Union .
Vi har alle den samme transportkrise , og der kan vre flles lsninger p disse flles problemer .
Vi m f.eks. alle acceptere , at den hurtigst voksende kilde til drivhusgasser er transportsektoren .
Der m da helt bestemt gres noget , kolleger .
<P>
Men som vi alle ved , nsker alle , at nogle andre gr det .
Det er vores udfordring .
Jeg hber , at hr . Costas arbejde , hans betnkning og de konklusioner , vi vil n frem til i morgen , vil give os de rammer , der skal til , for at vi kan begynde at tackle disse problemer .
Vi m tilskynde til en bedre forstelse af vores flles problemer , ja , og finde flles lsninger p dem i hele Den Europiske Union , men p basis af konsensus og gensidig forstelse .
<P>
Endvidere m vi tilskynde til en udveksling af ider .
Mange steder og regioner har fremragende ider , og den viden og information br spredes i hele Den Europiske Union .
<P>
Ja , og det er mit tredje punkt . Europa har en nglerolle at spille her , nr det glder om at sprede bedste praksis med hensyn til , hvordan vi bedst tackler transportudfordringen .
<P>
Som det fjerde og sidste punkt hber jeg med hensyn til det , der kan vre Europas bidrag inden for rammerne af dette srlige initiativ , at regeringer , lokale myndigheder og de , der forvalter afgifter og gebyrer , kan gre dette inden for en ramme , der er udviklet og integreret p europisk plan , og gre det sammen .
<P>
Jeg vil imidlertid sige , at der hersker stor bekymring og ngstelse om dette srlige initiativ fra Kommissionen , ja , og ogs om hr . Costas betnkning , selv om jeg personligt finder , at mange af disse bekymringer blev behandlet fuldt ud i udvalget , hvor - og det ved jeg godt - der var udbredt sttte for hr .
Costas arbejde p tvrs af partierne . Der herskede f.eks. bekymring om subsidiaritetsprincippet .
Men det blev behandlet mere end tilstrkkeligt , da vi sagde til Kommissionen , at den havde en vsentlig rolle at spille med at forsge at f hold p denne undersgelse .
Men medlemsstaterne og deres rolle vil helt klart blive fuldt respekteret , nr det glder deres rettigheder til at faststte deres egne afgiftsniveauer .
<P>
Ja , det arbejde , vi har gjort , har allerede opnet og sikret udbredt sttte .
Jeg kan henvise til et brev fra den organisation , der reprsenterer automobilforeninger over hele Europa , herunder f.eks. AA og RAC , som i det store og hele er positivt indstillet over for og sttter vores arbejde , fordi de ved , at , medmindre Europa gr i spidsen med hensyn til dette sprgsml , og medmindre vi begynder at samle de bedste ider fra hele Den Europiske Union , s vil store og sm byer og landdistrikter fortsat lide under uacceptable niveauer af trafikker og forurening .
<P>
Jeg anbefaler hr . Costas betnkning , hans arbejde og frem for alt hans evne til at samle os i t eneste flles ml , der gr ud p at tackle transportkrisen .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , fru kommissr , jeg takker ordfrer Costa for et virkelig fortrffeligt arbejde .
Tusind tak ogs for et interessant seminar , hvor emnet blev gennemget med informative eksempler .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt , at sagen nu er forlagt for Parlamentet .
Betnkningen gr helt rigtigt ud fra , at brugerne skal betale omkostningerne til opbygning og opretholdelse af transportinfrastrukturen .
Ved prisfaststtelsen af transportens grundlggende strukturer skal der tages hjde for omkostninger , som samfundet fr af disse , men ogs for princippet om solvens og behovet for at sttte de afsides liggende omrder .
Betydningen af prisfaststtelsen for de grundlggende transportstrukturer som et styreinstrument vokser fremover .
Metoden til prisfaststtelse br sledes vre tilstrkkelig fleksibel og dynamisk til at kunne tilskynde til ibrugtagning af nye tekniske tjenester .
Nr der planlgges en kombination af skatter og afgifter , skal man dog srge for , at der undgs dobbeltbeskatning .
<P>
Prisfaststtelsen er ogs forbundet med mange problemer .
At dkke totalomkostningerne ved afgifter kan lykkes i meget trafikerede omrder .
Forholdene varierer imidlertid mrkbart fra region til region , s de samme prisfaststtelser er ikke egnet for alle .
Der skal tages hensyn til lange afstande , tyndtbefolkede omrder og svre naturforhold ved faststtelsen af instrumenter til prisfaststtelse , som det konstateres i betnkningen .
Jeg mener , at det er vigtigt , at der udarbejdes redegrelser om pvirkninger , fr instrumenter til prisfaststtelse realiseres i praksis .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Costa , som har gjort et stort stykke arbejde , for det frste ved at flge arbejdet i gruppen p hjt niveau i forbindelse med dette emne , for det er en initiativbetnkning .
I sidste ende er det blevet til en betnkning , som vi i hvert fald vil give et andet signal med , isr med hensyn til Kommissionen .
Vi forventer mere af Kommissionen end det signal , som gives gennem det , der er blevet tilbage af Costa-betnkningen .
<P>
Lad mig forklare det p flgende mde , der ogs er udtryk for en vis rgrelse : Indimellem hber jeg , at vi er s kloge , at vi i en vis periode erhverver indsigt , som vi s ogs bruger til noget .
Jeg har lnge troet , at fair prisfaststtelse ville blive en rimelig og fornuftig debat , der ville resultere i foranstaltninger .
Jeg rgrer mig , nr jeg ser , hvor lnge det hele varer .
Sammenlignet med den mde , hvorp der bl.a. i Tyskland , men ogs i flere andre lande , inklusive mit eget land , finder en debat sted om ndring af landbrugspolitikken p baggrund af problemerne om fdevaresikkerheden , s forudser jeg , at noget lignende vil ske med transportpolitikken og det , som finder sted nu med hensyn til miljproblemerne , uanset klimakonferencer , som ikke lykkes osv .
<P>
Jeg rgrer mig endvidere over , at nsten alle gemmer sig bag alle mulige ting i forbindelse med , at udgifterne ikke kan bevises videnskabeligt , med hensyn til ulykker kan man , men ikke med hensyn til det andet .
Det har jeg indvendinger imod .
Jeg siger det endnu en gang , der er oplysninger nok til at foretage sig noget i denne helhed .
Jeg hber derfor , at der medtages konkrete foranstaltninger i hvidbogen , sdan som de var medtaget i frste instans i Costa-betnkningen , og hvorom vi helt bevidst har stillet et par p ny , i hvilken forbindelse vi ikke forventer , at alle er enige heri , men de har isr til hensigt at vre et signal til Kommissionen om for en gangs skyld at koordinere , hvis ikke harmonisere disse foranstaltninger , herunder en kilometerafgift osv .
, i europisk sammenhng , for at undg , at det ene land gr det og det andet land ikke . Det ene land siger , at det videnskabeligt set ikke er muligt , mens det andet ganske enkelt gennemfrer det , hvilket er meget mrkvrdigt .
<P>
Derfor har vi sat en rkke emner tilbage p dagsordenen , og vi hber , at nogle af dem vedtages .
Endelig nsker jeg alle held og lykke med udarbejdelsen .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , efter mine kolleger vil jeg ogs gerne give udtryk for , hvor stort et arbejde , der er blevet udfrt af ordfreren og Transportudvalget , der har indarbejdet et stort antal ndringsforslag .
<P>
Jeg kunne dog godt tnke mig at vende tilbage til et vist antal punkter , som forekommer mig vigtige at understrege for at gre denne betnkning s effektiv som muligt .
<P>
For det frste forekommer det mig uundgeligt at minde Dem om , at det frst og fremmest drejer sig om at fremme transportens varighed , der p langt sigt er et uundvrligt middel til at beskytte miljet og undg overfyldning .
Med henblik herp mener jeg ikke , at det er muligt at sidestille godstransport og persontransport .
Godstransporten favorises i jeblikket i hj grad som konomisk aktivitet , mens persontransporten opfylder en grundlggende frihed , nemlig den at kunne komme frit omkring .
Det er ndvendigt at udvikle kvalitetsvalgmuligheder inden for de mange transportmetoder .
Og det br f os til at tnke over ndvendigheden af at fremme kvalitetsydelser af almen interesse i disse for befolkningen og konomien s vigtige sektorer .
<P>
For det andet forekommer det mig ogs ndvendigt at identificere de vigtigste problemer .
Man kan heller ikke sidestille rejsende med tog og lastbilchauffrernes arbejdsgivere .
Sledes tynger vejtransportens omkostninger alle samfundets omkostninger : miljmssige omkostninger og omkostninger i form af trafikuheld .
Det viser alle undersgelser helt klart .
Det er en information , der som en prioritet skal tages i betragtning med hensyn til EF-indsatsen .
<P>
Med hensyn til ndringen af afgifterne vil jeg slutte af med at sige , at jeg ikke mener , at disse afgifter br belaste omkostningerne , og isr ikke brugernes .
Ethvert afgiftssystem , som et af ndringsforslagene fra min gruppe foreslr , skal fremme ydelser af almen interesse , som visse transportydelser sikrer , med det forml at garantere kvalitet , sikkerhed og lige adgang til disse ydelser for alle borgere til rimelige priser .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , fru kommissr , det m vre velkendt , at vores gruppe ikke er overbevist om ndvendigheden af alle nuvrende befjelser .
Med hensyn til den europiske transportpolitik er disse imidlertid uomstridte .
Den grnseoverskridende problematik krver et grnseoverskridende svar .
Det er Parlamentet enig om .
<P>
Derfor er jeg overrasket over , at holdningerne til dette emne er s delte .
Vi har jo aftalt med hinanden , at vi skal tilstrbe en vedvarende transportpolitik , hvor mobilitet i fremtiden skal vre mulig , ligesom den er nu .
<P>
Set fra den vinkel er det ndvendigt , at alle udgifter , som en bruger af en transporttype forrsager , er for dennes regning , for at skaderne kan genoprettes eller undgs .
Det vedrrer bde infrastrukturens interne og eksterne udgifter , som er vanskeligere at udlede og fordele .
<P>
I det foreliggende beslutningsforslag understreges i hj grad de interne udgifter , der p dette stadium kan kvantificeres meget njagtigt .
Selv om disse udgifter er en vsentlig del af de samlede udgifter , er det ikke korrekt at antage , at man derved kender de samlede udgifter .
Mangelen p fuldstndig viden om strrelsen af en bestemt udgiftspost er ikke en gyldig grund til at udelade denne post fra den metode , som udvikles .
P det punkt sttter jeg fuldt ud hr . Bouwmans ndringsforslag , ligesom jeg endvidere er enig i hans bidrag .
<P>
Jeg er enig med de tvende kolleger i , at margenen for transportrer , gennem beregning af alle afholdte udgifter , ikke m vre s lille , at deres eksistens kommer i fare .
For at undg det skal vi ikke forsge at holde transportpriserne s lave som muligt og alts forhale s f udgifter som muligt , men i stedet for tilbyde transportrerne juridisk bistand for at placere de afholdte udgifter i den gruppe , hvor de hrer til , nemlig slutbrugerne .
<P>
Endelig mener jeg , at det ud fra en konkurrencemssig synsvinkel er optimalt , hvis alle modaliteter behandles p samme mde .
Det skal imidlertid ikke vre det eneste udgangspunkt .
I bestrbelserne efter vedvarende mobilitet skal vi tage sigte p de transporttyper , som pfrer samfundet og leveomgivelserne mindst skade .
Fremme af udviklingen af sdanne transportmder er ud fra et konkurrencemssigt synspunkt mske ikke ideelt , men kan i hvert fald forsvares , ogs politisk , i betragtning af mlstningen .
<P>
De forstr , at jeg ikke uden videre kan sttte det foreliggende beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil ogs gerne starte med at takke ordfreren , ikke bare for det omfattende og virkeligt betydelige stykke arbejde , han har udfrt , men ogs og ikke mindst for hans villighed til at godkende de forslag og ndringsforslag , som hele udvalget stillede , og det gjorde han i en sdan grad , at man sikkert godt kan sige , at denne betnkning er resultatet af et strkt samarbejde i hele udvalget .
P den anden side er vi klar over den aktuelle situation , som er skildret i hvidbogen og grnbogen . Der er nemlig store vanskeligheder med hensyn til de miljudgifter , vi skal betale , og med hensyn til de sociale omkostninger samt det angreb p den frie konkurrence , som forskellene i skattesystemerne og i vores landes afgifter medfrer for landenes konomiske system .
<P>
Med denne betnkning har vi sledes fundet et muligt scenario og et spor , vi kan flge . Nu skal Kommissionen g videre med denne opgave .
Jeg vil minde om hovedpunkterne , som vi alle er enige i , nemlig at der skal vre et bedre forhold mellem brugen og omkostningernes fordeling , at vi skal vre opmrksomme p de sociale omkostninger , men at vi ligeledes skal beskytte de geografiske omrder og befolkningsgrupper , som er svagt stillet , og at vi skal sige ja til et bredygtigt milj , men at vi samtidig skal sl fast , at retten til mobilitet er en universel rettighed .
<P>
Den eneste henstilling , som jeg vil tillade mig at komme med , fru kommissr , er , at alt dette er hensigtsmssigt , og at det navnlig er hensigtsmssigt at g over til princippet om brugerbetaling - s " brugeren betaler " - men vi m ikke lade dette princip g ud over borgerne eller virksomhederne .
Nr man gr over til princippet om brugerbetaling , betyder det , at man leverer en ydelse , der koster et belb , og derfor skal vi sikre borgerne og virksomhederne det , de gerne vil have , og som de er villige til at betale for , nemlig kvalitet .
Kvalitet p transportomrdet er efter min mening navnlig ensbetydende med infrastrukturernes sikkerhed , tilgngelighed og indbyrdes forbindelse .
Hvis vi srger for dette , vil vi samtidig lse et problem , som vi har for jeblikket , og f et nyt perspektiv .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , jeg vil gerne vre med til at rose ordfrer Paolo Costa , for det er et meget vanskeligt emne , som der er meget delte meninger om .
Derudover har han mttet behandle et stort antal ndringsforslag .
Jeg tror , at nr alt kommer til alt , s er den lovtekst , der er blevet prsenteret , sammenhngende og klar , hvilket ikke har vret let .
Jeg tror , at dette bidrag fra Europa-Parlamentet kan hjlpe med til , at Kommissionens fremtidige arbejde skrider frem .
<P>
Sprgsmlet om infrastrukturafgifter er formentlig et af de svreste at f forbrugerne til at forst , men det er mske ogs nglen til vores ml om varig bevgelighed over for prognoserne om betydelig vkst i bde gods- og persontransport inden for EU .
Man ved i dag , at den mest forurenende transportmetode , det vil sige vejtransporten , nyder godt af en afgiftsmssig fordel bde med hensyn til finansiering af dens infrastrukturer , der ofte varetages af samfundet , og med hensyn til dens drift .
Det er derfor meget vigtigt at genskabe balance i afgifterne , det vil sige de forskellige transportmetoders finansiering af omkostningerne i realpriser , hvis man virkelig vil opn en langt mere miljvenlig transport .
<P>
Jeg tror , at vi af den grund skal vre klar over , at jernbanen i dag , og formentlig langt ude i fremtiden , ikke vil vre i stand til at konkurrere vsentligt med vejtransporten , isr ikke hvad angr fragt og intermodalitet , der er to tvingende ndvendige prioriteter .
Infrastrukturomkostningerne og behovet for infrastruktur og investering er stadig betydelige , og de finansieres ikke tilstrkkeligt af jernbanevirksomhedernes indtgter .
Med hensyn til driften er den behftet af bompenge , der endnu er for betydelige i forhold til vejtransportens .
<P>
Derfor er afgiftssprgsmlet et absolut centralt sprgsml , og vi bliver ndt til , hvis vi virkelig vil have , at den modale overgang skal lykkes , at turde g mod en internalisering af de eksterne omkostninger , som man siger , det vil sige , at vejtransporten betaler , hvad den koster , at jernbanen betaler , hvad den koster , og at der til omkostningernes gennemsigtighed svarer en prissandhed .
<P>
Men der er , det m vi heller ikke se bort fra , en politisk forhindring af dette .
Den politiske forhindring er , at vores medborgere strber efter at kunne bevge sig .
De mener , at der findes en ret til bevgelighed , det tror jeg , at vi skal huske p , og ofte blander de godstransporten og personbilen sammen .
Det s vi i september sidste r .
<P>
Derfor bliver vores fremgangsmde ndt til at vre forsigtig p det politiske plan , og s skal den dels vre gradvis , dels selektiv .
Den skal vre gradvis , det vil sige , at man ikke kan plgge vejtransporten ekstraomkostninger , s lnge jernbanen ikke er i stand til at tage over , og det er den ikke i jeblikket .
Den skal vre selektiv , for jeg tror , at man skal adskille persontransport og godstransport , og man skal mske ogs langsomt begynde at beskatte lastbilerne , hvis man virkelig betydeligt vil lette knudepunkter som vores for deres gener .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , vi m gre det meget klart , at dette ikke handler om , at EU hver skatterne eller indfrer en ny afgift i tillg til de eksisterende nationale skatter og afgifter .
Det er et forsg p at finde et flles st af kriterier , af omkostningskomponenter for transportinfrastrukturen og minimere vsentlige forskelle p tvrs af EU .
<P>
Men det er op til medlemsstaterne at faststte og opkrve afgifter , om end inden for en flles ramme .
For nrvrende er indtgterne ikke remrket til transportinfrastrukturen .
Ret ofte ved jeg , at den i Det Forenede Kongerige anvendes til at stive statskassen af .
Jeg er sikker p , at det samme gr sig gldende i andre EU-medlemsstater .
Transportudgifter br betales af brugeren , men regeringerne br ikke opkrve afgifter af brugere fra landdistrikter , hvis der ikke findes nogen offentlig transport , og det gr man meget klart i denne betnkning .
<P>
Denne betnkning handler om lige spilleregler og om ikke at opkrve mere , men at opkrve mere effektivt .
Vognmnd i Det Forenede Kongerige beklager sig over , at de befinder sig i en konkurrencemssigt ufordelagtig situation , og det er rigtigt .
Ikke-britiske lastbilchauffrer betaler ikke vejafgifter i Det Forenede Kongerige .
Andre EU-landes gennemsnit er 10 gange lavere LV-afgifter .
Det samme glder for dieselbrndstof . Den er tre gange dyrere i Det Forenede Kongerige .
Det frer til konkurrenceforvridning over hele EU .
I stedet for , at euroskeptikerne kritiserer denne betnkning , skulle de hellere bifalde den , for den vil gre en masse for at hjlpe vores hrdt pressede vognmnd .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , jeg er ikke s vidt som flere kolleger , der har talt i aften .
Sdan som det er nu , er der infrastrukturinvesteringer i f.eks. vandveje og andre veje .
Ingen ved njagtigt , hvor store de er .
P den anden side er der statsindtgter fra transport ssom vejafgift .
Ingen ved njagtigt , hvor meget , men n ting ved vi helt sikkert , og det er , at disse ikke kan geninvesteres direkte i veje og anden infrastruktur .
<P>
Betnkningen vedrrer balancen mellem indtgter og udgifter , immaterielle udgifter ssom miljudgifter og stjudgifter .
En rkke medlemmer vil hente udgifterne for bilker hos de borgere , som str i ken , i henhold til princippet om , at forureneren betaler .
Jeg mener , at det er et godt princip , som jeg vil anvende uforkortet , men ikke p bilker .
Bilker er udtryk for en forfejlet statspolitik om infrastruktur , og derfor skal staten selv , isr i Nederlandene , betragtes som forureneren .
<P>
Betnkningen behandler balancen i betalingen af de samfundsmssige udgifter mellem de forskellige transportmodaliteter .
Lad os p den baggrund se p jernbanen .
Vejtransport virkede altid meget mere forurenende end jernbanen .
Undersgelser viser , at det ikke er tilfldet .
Sprgsmlet er nu , hvad vi vil gre ved denne synliggrelse af samfundsmssige udgifter .
nsker vi virkelig en objektiv og rationel vgtning af udgifterne for transportmodaliteterne , eller laver vi i sidste ende alligevel en politisk prioritering , hvis vi ikke er tilfredse med resultaterne af noget , f.eks. hvis jernbanen herved bliver for dyr ?
Vi slr til lyd for , at folk tager toget , s det skal alts vre billigere .
Det er i orden , men ikke iflge denne metode .
Vi skal ikke frst beskatte vand- og vejtransporten hrdt p grund af den teoretiske model for derefter at fritage jernbanen .
Vej- og persontransporten betaler allerede meget mere end deres samfundsmssige del .
Vi skal sige tingene , som de er , s alle ved , hvad de er for eller imod , eller vi skal anvende et proportionalt system , som beskytter handicappede , indbyggerne i landdistrikterne , der ikke har noget valg , og Unionens konkurrenceevne .
<P>
Fru kommissr , jeg mener , at De har stukket hnden i en hvepserede , for hvorfor kan sdan et system kun anvendes i transportsektoren ?
Hvorfor ikke i aluminiumsfabrikker , sygehuse , skiljper , landhandler , parlamentsbygninger og hjspndingsnet ?
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , jeg tilslutter mig lyknskningerne til ordfreren , hr . Costa , men jeg vil gerne understrege , at denne lyknskning ikke skyldes hans psykologiske evne til at forene holdninger , men at han i betnkningen har inddraget faktorer , der gr det muligt for os at st sammen .
<P>
Jeg vil nvne to forhold , som har fet mig til at sttte resten af hans forslag .
Den ene er stningen " understreger , at en sdan metode skal indfres gradvis p basis af benhed og tilstrkkelige oplysninger " .
<P>
Den anden faktor , der gr det muligt at vedtage denne betnkning , er subsidiariteten , for det fremgr helt klart af hr . Costas betnkning - det har han sagt helt bent - at der vil vre en stigning i omkostningerne for brugerne , at finansieringsomkostningerne vil blive flyttet fra staterne til brugerne .
Det kan vi ikke ngte .
Derfor er det efter min mening helt ndvendigt med den trindeling , for nr vi taler om afgifter p interne og eksterne omkostninger i hele ordets betydning , som i jeblikket er vanskelig at konkretisere , taler vi om en stigning i omkostningerne for brugeren .
<P>
Derfor taler vi i virkeligheden om at begunstige jernbanetransporten .
Jeg mener , at det er en af de ting , der retfrdiggr afgifterne .
Det er et faktum , at vejtransport - bilerne - har en alvorlig nettoindvirkning p miljet , der er s hj , at de alene erstatter og dermed forger det , som resten af erhvervssektorerne sparer i form af drivhusgasser .
<P>
Derfor er tidspunktet kommet for at tilpasse bilen .
Ingen nsker at give afkald p bilen , men den skal tilpasses .
P den ene side ved forskning , s brndstofforbruget mindskes .
Men p den anden side ved pvirkning af freren .
Det er klart , at disse afgifter vil medfre stigende omkostninger for brugeren , som vil f ham til at overveje muligheden af at benytte offentlig transport og af at anvende jernbanetransport p en mere rationel mde - bde hvad angr gods og passagerer .
Jeg mener , at det er det , der virkelig retfrdiggr Kommissionens og hr . Costas afgiftsprojekt .
Derfor vil vi sttte betnkningen , men jeg mener , at en trindeling er afgrende for , at brugeren kan acceptere og indg i denne proces .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , fru kommissr , indledningsvis vil jeg gerne lyknske hr . Costa med dette vanskelige emne .
Det er en genstridig sag , og de 126 ndringsforslag angiver , hvor delte meningerne er , men det har i hvert fald frt til en mere realistisk udarbejdelse .
<P>
Jeg er i store trk enig med betnkningen i at lade de marginale sociale udgifter for transport komme bedre til udtryk p priskortet .
I praksis vil det dog vise sig , om disse foranstaltninger har uventede eller utilsigtede virkninger .
Derfor er det ndvendigt , at der gennemfres undersgelser , inden priserne kan kalkuleres korrekt .
Hvad det angr , er jeg ikke enig med hr . Bouwman .
<P>
En af de unskede virkninger er , at udgifterne til veje stiger relativt lidt , omkring 10-15 % i modstning til udgifterne for jernbanen , mere end 100 % , og for indenrigsfarten 50 % .
Det tilsigtede modal shift kommer herved ud p et skrplan .
<P>
Endvidere er jeg bekymret for , at udgifterne for transport vil stige meget .
Det er drligt for Europas konomiske stilling .
Endelig er jeg imod ordfrerens forslag om af afvige fra princippet om brugerbetaling ved at yde ekstra sttte til f.eks. afsides liggende regioner .
Det skal undersges i praksis , om det ikke frer til konkurrenceforvridning og en stigning af de samlede udgifter .
Af samme grund er jeg ogs imod tvrsttte .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det er Costa-betnkningens fortjeneste , at diskussionen om flles rammer for opkrvning af transportinfrastrukturafgifter igen er kommet i gang .
De , der nsker et fungerende indre marked , har brug for et fungerende transportsystem , hvor der hersker ens eller i det mindste sammenlignelige konkurrencevilkr for alle trafikanter .
En gradvis harmonisering af transportinfrastrukturafgifterne er det vigtigste skridt i den retning .
<P>
Det er helt sikkert vigtigt for bevarelsen , driften og opbygningen af infrastrukturer , hvilke metoder til beregning af omkostningerne man bliver enig om , uanset om der er tale om fulde omkostninger eller marginale omkostninger , uanset om der er tale om sociale marginalomkostninger eller sociale nettoomkostninger .
Men det er nsten vigtigere med henblik p at skabe lige konkurrencevilkr , at man enes , og det s hurtigt som muligt .
Man skal blot tnke p n ting i den forbindelse , nemlig at hvis der ogs skal skabes fair konkurrence mellem de forskellige transportmder , har vi brug for det , vi altid diskuterer i forbindelse med implementering af de eksterne omkostninger .
At forhindre denne diskussion vil vre det samme som at forhindre integrationen af de forskellige transportformer , og det er den rene lobbyvirksomhed eller lobbypolitik for status quo .
Hvis der er nogen , der frer en proformadiskussion her i Europa-Parlamentet , vil jeg arbejde p det andetsteds med hr . Jarzembowski .
Lige nu har jeg kun to minutter .
<P>
For den tunge transports vedkommende har vi absolut brug for , og det glder i hele Europa , kilometerafhngige afgifter . Her kunne man ogs forestille sig en nedsttelse af vgtafgiften .
Sdan ser selv mange transportsammenslutninger ogs p det nu .
Kun hvis vi opkrver forrsagerbetingede transportafgifter , fr vi et markedskonformt instrument til at hndtere den krise , der aftegner sig inden for godstransporten , for vi kender alle de nste trin i vksten i godstransporten : vkst som flge af udvidelsen mod st , som flge af e-handlen , og det oven i de hidtidige vkstrater .
<SPEAKER ID=293 NAME="De Palacio">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke hr . Costa for hans glimrende betnkning og alle talerne for deres deltagelse i forhandlingen .
Det er mig en glde at kunne sige , at Kommissionen med stor tilfredshed har modtaget betnkningen og dens konklusioner .
Jeg er bevidst om det store arbejde og den enorme indsats , som ordfreren , hr . Costa , har gjort for at opn strst mulig enighed , og det har hr .
Jarzembowski og andre talere gldet sig over . Jeg vil sige , at det , i et sprgsml s vanskeligt og flsomt som sprgsmlet om transportinfrastrukturafgifter , er en stor fortjeneste - og det vil jeg understrege - nsten at have lst cirkelens kvadratur , for det er virkelig vanskeligt at opn enighed om et forslag , som dette .
<P>
Denne betnkning er baseret p en rkke seminarer med medlemmer af gruppen p hjt plan fra Kommissionen selv om transportinfrastrukturafgifter og en informationskonference om bedst mulig praksis for transportinfrastrukturafgifter .
Med det vil jeg sige , at det er et gennemarbejdet dokument , og det skyldes frst og fremmest hr . Costa og de vrige talere , som har vist en dybtgende interesse for et s flsomt og vanskeligt emne .
Betnkningen er derfor en god begyndelse , og den bidrager strkt til forstelsen af transportinfrastrukturafgiftspolitikken og dens anvendelse , hvilket har stor betydning for mlretningen af en transportpolitik og for gennemfrelsen af en politik , som kan sikre en bredygtig transport , eller mobilitet , i fremtiden og p en rationel mde imdekomme det overordentligt store behov , som vi skal opfylde i de kommende r .
<P>
Betnkningen er ogs sammenfaldende med Kommissionens politik for transportinfrastrukturafgifter .
Kommissionen mener , at den manglende koordinering af skattepolitikker og den manglende koordinering af medlemsstaternes afgifter lgger hindringer i vejen for transportens effektivitet og begrnser udviklingen af det indre marked og den konomiske integration .
Behandlingen af de forskellige transportmidler er ens , idet de europiske virksomheder og samfundet i almindelighed plgges nogle reelle omkostninger .
<P>
Derfor har Kommissionen foreslet en gradvis indfrelse - og jeg beklager , at hr .
Izquierdo er get , for han har ikke set , at ikke blot hr . Costa har accepteret det ndringsforslag , men at Kommissionen glder sig over , at han har gjort det - af en harmoniseret ramme for transportinfrastrukturafgifter i Den Europiske Union , som skal glde for alle transportmidler .
Kommissionens politik for transportinfrastrukturafgifter indeholder en ramme for reform af skatter og afgifter p transport , der har til forml at afspejle miljomkostningerne , infrastrukturomkostningerne og omkostningerne til forvaltning af eftersprgslen efter transport .
<P>
Der er sket fremskridt , f.eks. vedtagelsen i december af foranstaltninger om jernbaneinfrastrukturer gennem forligsproceduren .
Men der er stadig meget at gre .
Derfor glder det mig at kunne forsikre Parlamentet om , at bekymringerne i betnkningen med hensyn til transportinfrastrukturafgifter fuldt ud vil blive inddraget i Kommissionens kommende hvidbog om flles transportpolitik , som jeg omtalte tidligere , og at den , om end med nogen forsinkelse i forhold til de oprindelige datoer , vil gre det muligt for os at gre fremskridt med hensyn til lsningen af et af de vanskeligste problemer inden for transportpolitik : transportinfrastrukturafgifter .
Alt det vil vre muligt takket vre Deres og isr hr . Costas glimrende arbejde .
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden">
Mange tak , fru de Palacio .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.40 )
