<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Decharge for 1997
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0397 / 2000 ) af van der Laan for Budgetkontroludvalget om Kommissionens opflgningsrapport om de foranstaltninger , der er truffet i lyset af Europa-Parlamentets bemrkninger i dets beslutning om decharge for 1997 ( KOM ( 2000 ) 224 - C5-0223 / 2000 - 2000 / 2113 ( DEC ) ) .
<SPEAKER ID=3 NAME="Van der Laan">
Hr. formand , betnkningen om decharge for 1997 er fulgt op .
Det er noget nyt , men det er egentlig ikke overraskende , for dette var jo et srtilflde .
Det var den frste decharge efter Santer-Kommissionens fald og sledes Parlamentets frste mulighed for at ve indflydelse p Kommissionens reformpolitik .
Derefter har Parlamentet naturligvis med jvne mellemrum ladet hre fra sig bl.a. gennem hr. van Hultens og hr . Poms Ruiz ' fortrffelige betnkninger .
Reformerne skal naturligvis medvirke til , at den mistede tillid til Europa genvindes .
Sprgsmlet i dag er , om disse frste skridt , som dengang blev lovet for at f decharge , ogs virkelig er taget .
<P>
Generelt kan det siges , at Kommissionen har gjort , hvad den kunne , for at opfylde Parlamentets krav .
Der er gjort en seris begyndelse med reformerne .
Det er naturligvis endnu for tidligt til at kunne konstatere , om alle nskede resultater er net . Dertil er der stadig for mange ord , der skal omsttes til handling .
Selv om der ogs p kommissrplan stadig er ting , der kan g helt galt , og jeg tnker i denne forbindelse naturligvis bl.a. p det afskyelige kommissionsforslag om aktindsigt i dokumenter , er det dog tydeligt , at det er meget vigtigt for denne Kommission virkelig at bryde med fortiden .
<P>
Jeg giver Dem et par eksempler .
I Parlamentets beslutning om decharge krvede det , at det uacceptabelt hje antal fejl i regnskabet nedbringes .
Kommissionen fremsatte dernst forslag om at strmline finansforordningen og fremlagde en plan om at fjerne alt abnormt efterslb inden udgangen af 2003 , og Parlamentet fr en rapport herom hvert halve r .
Desuden har Parlamentet anmodet om reform af indberetningsreglerne og af de disciplinre procedurer , og det har Kommissionen srget for .
Parlamentet har anmodet om forbedringer med hensyn til kontorerne for faglig bistand , og ogs disse har det fet .
Parlamentet ville have en liste over lbende undersgelser om svig og korruption , og ogs denne er udarbejdet .
Parlamentet har anmodet Kommissionen om at tydeliggre sin strategi for ekstern bistand , og ogs dette er sket .
Hr. formand , det er blot et par eksempler , men det viser tydeligt , at Europa-Parlamentet absolut er i stand til at opn betydelige resultater , nr det gr en flles indsats .
<P>
En del af dechargen , som Parlamentet med rette kan vre stolt over , er hospitalet i Gaza .
I 1996 var dette projekt , som Den Europiske Union subsidierede , for 97 % vedkommende frdiggjort .
P grund af drlig ledelse og manglende opflgning stod det tomt indtil udgangen af sidste r , selv om der er alvorlig mangel p lgehjlp i et omrde , hvor de har hrdt brug for det . Vi kender billederne fra Mellemsten .
<P>
Parlamentet fandt i april 1999 ud af , hvor skandals denne situation var .
Siden da har vi permanent gjort Kommissionen helvede hedt , og resultatet er der nu omsider .
Siden bningen for tre mneder siden er der allerede behandlet mere end 2.700 patienter , og dette er gode nyheder i et omrde , hvor dden bliver helt almindelig . Der er allerede fdt mere end 370 sunde babyer p hospitalet .
Hvis Parlamentet ikke s tydeligt havde sagt , at nu var det nok , er jeg overbevist om , at hospitalet stadig havde stet tomt .
Desvrre m hospitalet nu kmpe med andre problemer , forsyningerne er umulige p grund af lukningen af Gaza , og selv ambulancer kommer ikke igennem de israelske afsprringer , men det er af en anden strrelsesorden end den diskussion , vi frer i dag .
<P>
Jeg vil dog lige benytte denne lejlighed til kort at komme ind p hr . Rijk van Dams ndringsforslag .
Jeg synes , det er et overordentligt sympatisk ndringsforslag , og det skal ogs flges op indholdsmssigt , men desvrre synes jeg ikke , at jeg som ordfrer kan anbefale at sttte det , fordi vi meget konsekvent har afvist nye elementer i dechargen . Jeg hber sledes , at der er forstelse for dette .
<P>
Selvflgelig er der ogs stadig punkter , der vkker bekymring i forbindelse med dechargen for 1997 .
For personalepolitikkens vedkommende skal der f.eks. skabes strre tydelighed om ansttelse og ligeledes om den planlagte frtidspensioneringsordning .
Jeg forventer ogs , at kommissren skaber klarhed over , hvordan Kommissionen vil srge for , at hver enkelt kommissr drager omsorg for , at Revisionsrettens anbefalinger ikke havner i en eller anden skuffe , men ogs serist omsttes i handling .
Parlamentet vil overvge opflgningen af alle de rapporter , som Kommissionen har udarbejdet .
Disse udvidede lfter for de kommende r skal omsttes i handlinger , og jeg hber , at vi kan gre dette sammen og dermed afslutte dette triste kapitel , og at vi sammen tillidsfuldt kan arbejde p fremtiden .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Doorn">
Hr. formand , van der Laan-betnkningen giver en klar oversigt over de foranstaltninger , som Kommissionen har truffet i lyset af Parlamentets bemrkninger i forbindelse med decharge for 1997 .
Derfor vil min gruppe sttte betnkningen , og jeg vil give fru van der Laan en kompliment .
<P>
Jeg vil dog gre opmrksom p , og det str ogs i betnkningen , at der p fem omrder ganske vist er gjort nogle fremskridt , men at der stadig skal gres meget .
Det glder afslutning af regnskabet , afhjlpning af institutionelle forvaltnings- og kontrolproblemer , kontorer for faglig bistand og bekmpelse af svig og korruption .
Jeg vil ikke komme ind p alle punkter . Jeg nvner blot et par af dem .
<P>
Jeg anser det for at vre meget vigtigt , at Kommissionen ved sine forsg p at n frem til en nedbringelse af det uacceptabelt hje antal fejl nvner de medlemsstater , der undlader at rette fejlene ved bl.a. de strste udgifter . Selvflgelig vil medlemsstaterne ikke synes om dette .
Men hvorfor skulle vi ikke ogs p dette punkt oprette en resultattavle , ligesom vi gr det med medlemsstaternes prstationer i forbindelse med gennemfrelsen af europiske love og bestemmelser ?
Jo strre gennemsigtighed , desto bedre .
Det er derfor en ekstra fordel , at de nationale parlamenter kan drage deres regeringer til ansvar .
Vi m i meget hjere grad have de nationale parlamenter til at medvirke ved bekmpelsen af svig og ved den sjuskede anvendelse af EU-penge .
Det handler om borgernes tillid til myndighederne og navnlig borgernes tillid til Den Europiske Union .
Det kan ikke vre sdan , at vi her i Europa fr skylden for , at de nationale myndigheder er efterladende og sjuskede .
<P>
Kommissionen skal i den nrmeste fremtid stte alle sejl til for at indfre et effektivt forvaltnings- og kontrolsystem .
Vi indleder snart drftelserne om den nye finansforordning , som forhbentlig bedre imdekommer de krav , som moderne ledelse stiller .
Kontinuitet , gennemsigtighed samt klare og tydelige befjelser er i den forbindelse vigtige parametre .
Vi m undg , at de forskellige organer , der er ansvarlige for bekmpelsen af svig og korruption , ssom OLAF og gruppen vedrrende finansielle uregelmssigheder , stikker en kp i hjulet for hinanden .
Intet er vrre end efterforskningstjenester , som navnlig bruger deres energi p indbyrdes kompetencestrid .
<P>
Endelig anser vi det for meget vigtigt , at Revisionsretten i rsberetningerne systematisk undersger , i hvilket omfang Kommissionen har rettet sig efter tidligere fremsatte kritiske bemrkninger .
Kontrol uden hensyntagen til tidligere konstaterede fejl er halvt arbejde .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru van der Laan , fordi hun har givet Budgetkontroludvalget og Europa-Parlamentet en model , som fremtidige dechargebetnkninger kan baseres p .
<P>
Fra begyndelsen gav hun klart udtryk for , at hun nskede at koncentrere sig om nogle f omrder , hvor vi gerne ville have forbedringer .
De blev formuleret klart sidste r .
Nu fr vi s en opflgning , der skal sikre , at disse punkter er blevet gennemfrt .
Vi vil flge hende i ikke at sttte de stillede ndringsforslag , fordi vi nsker at fastholde denne klare tilgang .
<P>
Alt i alt har Kommissionen reageret positivt , og dette m nu placeres inden for rammerne af den mere generelle reform af Kommissionen .
Det glder os , at Kommissionen vil fremlgge rlige aktivitetsberetninger for hvert generaldirektorat , men hvis det skal virke effektivt , m vi snart kende mlene for disse generaldirektorater .
Arbejdet med personalepolitikken er ogs skredet frem , men det ser ud til at g meget langsomt .
Vi forstr , at forhandlinger om personalesprgsml m vre meget flsomme , men vi og den europiske offentlighed mister snart tlmodigheden , hvis man ikke holder op med at snakke og gr i gang med at gre noget .
<P>
Den flles landbrugspolitik og strukturfondene er det omrde , hvor de fleste problemer med drlig forvaltning i EU findes , hvilket til dels skyldes omfanget af de midler , som disse omrder modtager .
Derfor er det afgrende , at vi som det kontrollerende og ansvarlige organ fr adgang til informationer om den finansielle forvaltning af disse to omrder .
Vi ser frem til at modtage regelmssige beretninger fra Gruppen af Personlige Reprsentanter .
<P>
Men bistand til tredjelande er et omrde , hvor vi stadig ser vsentlige problemer .
Ordfreren har klart henvist til den katastrofale mde , hvorp bistanden til Palstina blev hndteret , hvilket er et meget drligt signal at give p et tidspunkt , hvor der er behov for den yderste politiske flsomhed og finflelse i denne region .
<P>
Der er for nylig blevet offentliggjort en anden beretning fra Revisionsretten om bistand til tredjelande , som vi vil se p senere .
Igen takker jeg ordfreren og komplimenterer hende for det udmrkede arbejde , hun har gjort .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , ordfreren , fru van der Laan , behandler i sin betnkning de fremskridt , som Kommissionen har gjort i det forlbne r ved opflgningen af henstillingerne i betnkningen om decharge for 1997 .
Hun er temmelig tilfreds med den stabel papir , som Kommissionen har produceret .
Jeg venter p mere virkeligt indhold og p resultater .
Hensigterne er flotte , men vi vil frst kende virkningen , nr vi ser resultaterne , nr f.eks. OLAF virkelig arbejder uafhngigt , nr forsinkelsen med betalingerne indhentes , nr der begs frre fejl ved betalingerne , og nr vi endelig fr aktindsigt i fortrolige dokumenter .
<P>
Endvidere er jeg ikke overbevist om alle Kommissionens gode hensigter .
Ordningen vedrrende indberettere , som fru van der Laan roser s meget , lader meget tilbage at nske .
I stedet for benhed og gennemsigtighed er ordningen prget af skadebegrnsning .
Iflge de nye regler skal indberettere bevise , at de har fulgt de rette procedurer .
Ville den omvendte bevisbyrde ikke vre p sin plads ?
Lad Kommissionen bevise , at den har anvendt proceduren rigtigt .
<P>
Fru van der Laan lgger stor vgt p bistand til de palstinensiske omrder og viser i den forbindelse en overraskende tillid til EU-delegationens handlekraft .
Jeg vil gerne se en rapport , hvori der er gjort rede for det palstinensiske modstykkes rolle .
De nylige henrettelser tvinger os for vrigt p ny til at se nrmere p betingelserne for at modtage EU-bistand .
Jeg vil i den forbindelse gre alle opmrksom p , at undervisningsmateriale p palstinensiske skoler indeholder utallige antisemitiske udtalelser . Udtalelser , som i vores lande ville falde ind under tilskyndelser til racehad .
EU-bistand skal tjene freden .
Derfor har jeg stillet et ndringsforslag , hvori jeg opfordrer Kommissionen til ikke p nogen som helst mde at sttte udbredelsen af antisemitisme .
Det m ikke vre muligt , at der med EU-penge betales for udbredelsen af racistiske opfattelser .
Jeg anbefaler derfor varmt mit ndringsforslag og hber , at det fr bred tilslutning .
Sagen tjenes ikke med forkastelse af formelle grunde .
<SPEAKER ID=7 NAME="Theato">
Hr. formand , det er forbavsende , at betnkningen om decharge synes at vkke meget strre interesse denne gang end selve dechargen , som jo blev forberedt af det foregende Parlament .
Det er jeg glad for . Det er dog ikke nogen ny skik , at vi udarbejder sdan en betnkning og holder os til det , vi i sin tid fastsatte .
Alligevel mener jeg , at vi lser vores opgave med at kontrollere , om Kommissionen opfylder vores krav i forbindelse med dechargen .
<P>
Jeg er utrolig glad for og lyknsker ordfreren med , at hun har taget fat p det hele endnu en gang , men jeg er ogs glad for , at jeg kan sige til Kommissionen , at den har opfyldt disse krav meget tilfredsstillende .
Der er tale om betingelser , ikke kun bemrkninger .
Men der er dog stadig noget at indhente .
Dette er i vrigt ogs nvnt klart i betnkningen .
Jeg vil isr gerne nvne afslutningen af regnskaber her .
Det er virkelig foruroligende , hvis vi skubber over 70 milliarder euro foran os som forpligtelser , der fr budgettet til at svulme op , og som ikke str til rdighed for andre opgaver , som Den Europiske Union har stillet sig .
Her skal der gres mere end blot at forelgge en betnkning hver andet r , her skal foretages en reduktion .
Fru kommissr , det vil De bestrbe Dem p .
<P>
Endvidere vil jeg gerne sige , at jeg ikke giver meget for oprettelsen af en ny instans for interne undersgelser .
Vi har oprettet OLAF . Vi br vre meget mere opmrksomme p , at OLAF kan gennemfre sit arbejde korrekt og uafhngigt , isr nr det glder de interne undersgelser .
Jeg synes , det er vigtigt , at vi alligevel opfylder det krav , vi har stillet i dechargen , nemlig om at oprette et disciplinrkammer , som kan have sde ved Revisionsretten eller Domstolen .
Jeg vil gerne bede Kommissionen om ikke kun at afgive forklaringer hertil , men ogs at danne et retsgrundlag .
<P>
Til sidst en hjertelig tak for bestrbelserne i forbindelse med hospitalet i Gaza .
Jeg har selv vret dr .
Det glder mig , at det nu endelig , efter alle de r , har pbegyndt sit arbejde og jensynligt arbejder med succes for befolkningen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig straks begynde dr , hvor fru Theato stoppede .
Vi kan egentlig ikke rigtig , fru kommissr , forestille os , med hvilket forml en rdgivende gruppe vedrrende finansielle uregelmssigheder skal oprettes , sdan som De forestiller Dem det .
Det glder for det nye kontor for interne administrative undersgelser , som Kommissionen planlgger at oprette .
Hvilken betydning og hvilket forml skal denne gruppe og dette kontor egentlig have , hvor OLAF jo i henhold til Kommissionens afgrelse er ansvarlig for alle alvorlige tjenesteforseelser mod Fllesskabets interesser , alts ikke kun for svig ?
Jeg vil gerne minde Dem om endnu en gang , at De selv har besluttet det sdan og benbart er ved at skabe en eller anden undvendig overbygning i Deres forestilling .
<P>
Fru van der Laans betnkning fastholder med rette , at Kommissionens fremskridt i forbindelse med personalepolitikken endnu ikke er tilfredsstillende for Parlamentet .
Dette glder isr for den lnge nskede reform af de disciplinre procedurer .
Det har selvflgelig utrolig meget at gre med dechargen , for for os handler det i den forbindelse ogs om tjenestemnds og vrige ansattes ansvar for skader forvoldt af dem selv .
Skal tjenestemnd og vrige ansatte i Kommissionen selv betale for skader forvoldt af dem selv inden for rammerne af deres konomiske muligheder ?
Sprgsmlet er i princippet lnge blevet besvaret med et ja .
Men reelt er de pgldende bestemmelser i budgetforordningens artikel 73 og 74 endnu ikke blevet anvendt i et eneste tilflde .
Det er altid blevet undskyldt med , at procedurerne var uklare .
Hber man p , at dette vil ndre sig som led i reformen , bliver man skuffet .
Det hringsdokument , som nstformand hr . Kinnock fremlagde den 29. november om en reform af de disciplinre procedurer , udelukker netop dette virkelig afgrende sprgsml og udskyder svaret til senere .
Forst det , hvem der kan . Jeg forstr det ikke .
Parlamentet har klart og gentagne gange indtaget et standpunkt herimod og krvet oprettelse af en ekstern instans for budgetdisciplin ved Revisionsretten eller Domstolen , som skal agere , nr det handler om tjenestemnd og vrige ansattes konomiske ansvar .
<P>
Dette krav i henhold til hr. van Hultens betnkning om en reform af Kommissionen har ligget p bordet siden januar sidste r og er endnu en gang blevet bekrftet udtrykkeligt i Stauner-betnkningen om decharge for 1998 .
Jeg tror ogs , at denne decharge , denne glimrende van der Laan-betnkning , lader disse sprgsml , der er centrale for Den Europiske Unions administrations trovrdighed , st bne .
Vi har anvist vejen . Vi kan kun opfordre Dem og invitere Dem til at flge denne vej , fru kommissr !
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , mine damer og herrer , nr vi i dag i begyndelsen af 2001 diskuterer flgeforanstaltningerne i forbindelse med dechargen for 1997 , er det efter min opfattelse rent proceduremssigt temmelig anakronistisk , da budgetproceduren for 1998 blev afsluttet for over et halvt r siden , og det ansvarlige udvalg i Parlamentet allerede arbejder p dechargen for 1999 .
En moderne , effektiv administration br omgende reagere p Parlamentets kritik og forbedringsforslag , isr hvis misforstelser skal undgs .
<P>
Nu til selve indholdet . Trods gldelige fremskridt kan det konstateres , at vigtige krav fra Parlamentets side ikke er blevet opfyldt og derfor slbes med i dechargeprocedurerne for de efterflgende r , sledes at den nskelige klare afgrnsning fortsat udviskes .
<P>
Jeg vil isr gerne fremhve to punkter .
Jeg forstr ikke , hvorfor Kommissionen endnu ikke har foretaget noget for at oprette en instans for budgetdisciplin ved Revisionsretten eller Domstolen og sledes sikre en effektiv anvendelse af finansordningens bestemmelser om tjenestemnds konomiske ansvar for skader forvoldt af dem selv .
Hvor ofte skal vi bede , opfordre , bnfalde - jeg kan ikke lige komme p mere - Kommissionen , s den endelig gr noget ?
Dette krav er da fornuftigt !
Det samme glder for vores krav om , at Parlamentet som dechargemyndighed skal have aktindsigt i dokumenter fra Kommissionen mindst i samme omfang som Revisionsretten .
Informationspligten udgr jo tydeligt fra et traktatmssigt grundlag , nemlig EF-traktatens artikel 276 .
Den rdgivende gruppe , som allerede er blevet nvnt , forekommer i vrigt ogs mig overfldig , sledes at jeg ikke vil komme nrmere ind p emnet nu , fordi de tidligere talere allerede har beskftiget sig med det .
De to krav , som fremgr af vores ndringsforslag , er dog efter min mening ikke til at komme uden om .
Jeg beder om Deres sttte .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , kre fru van der Laan , jeg vil gerne med hensyn til denne tekst lyknske vores ordfrer og forsikre hende om min beundring for den mde , hvorp hun har udfrt sin opgave , og for den finflelse , hvormed hun har behandlet denne sag uden at lade sig rive med af strmmen , hvilket vi allerede har set , at der altid er en mulighed for , nr det glder decharge .
Jeg tror , at dechargeinstrumentet er yderst vigtigt . Det skal bruges med forsigtighed , som man siger .
Og jeg tror , at det er naturligt , at Parlamentet undersger de fejl , og dem har der vret mange af de seneste r , der er konstateret i forvaltningen af de offentlige midler , og som isr skyldes medlemsstaterne , skal det siges . Det vender vi tilbage til om et jeblik med andre beretninger fra Revisionsretten .
Jeg synes , at Europa-Parlamentet i srdeleshed skal insistere p dette aspekt under denne valgperiode .
<P>
Der er ligeledes fejl , som skyldes Kommissionen .
Decharge for 1997 er lidt speciel . Den faldt sammen med en ekstremt vanskelig periode for Kommissionen .
Sdan som betnkningen er blevet afsluttet , og sdan som jeg hber , at den vil blive endeligt afsluttet uden at give anledning til fornyet ballade om dechargeinstrumentet , tror jeg , at den vil give os mulighed for at se fremad og p en eller anden mde bruge denne decharge , der lnge har vret under overvejelse i Parlamentet , som har fulgt op p reaktioner fra Kommissionen , som model .
<P>
Vi har gennemget disse reaktioner , og vi har i det store og hele fundet dem tilfredsstillende , hvilket herved bekrftes .
Der er nu ivrksat nye foranstaltninger , der skal sikre , at en decharge begrnser sig til et regnskabsr . Jeg mener , at vi er p rette vej , og at det er p denne baggrund , at vi skal stemme om van der Laan-betnkningen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , kre fru van der Laan , Kommissionen hilser Deres betnkning velkommen .
P de fleste omrder , som har stet i centrum i dechargeproceduren for 1997 , har De konstateret , at Kommissionens foranstaltninger kan anbefales , fordi vi er p rette vej .
Jeg tillader mig alts her i begyndelsen af ret at glde mig over , at Parlamentet roser Kommissionen .
Jeg nsker dog ikke at lade det blive ved skulderklap , men vil komme ind p de omrder , som De fortsat kritiserer , eller hvor De krver flere foranstaltninger , nemlig inden for personalepolitik og ekstern bistand .
<P>
I Deres betnkning har De p personaleomrdet isr nvnt retsgrundlaget for frtidspensioneringsordningen .
Jeg vil gerne endnu en gang gre opmrksom p , at Kommissionen fr jul vedtog et forslag , der i jeblikket befinder sig i hringsproceduren mellem institutionerne , og som videregives til Parlamentet i februar .
Det vigtigste i den forbindelse er , at en frtidspensioneringsordning skal vre mulig for 600 personer .
P grund af budgetneutraliteten skal der dog kun finde 248 nyansttelser sted .
<P>
Hvem hrer under ordningen ?
Forudstningen er , at den pgldende tjenestemand er mindst 50 r og har vret ansat mindst 10 r .
Ordningen faststter endvidere , at der afhngig af alder og tjenestetilhrsforhold skal udbetales 60-70 % af lnnen som frtidspension .
Foranstaltningen er frivillig .
Der er heller ikke noget lovkrav , men Kommissionen vil efter objektive kriterier vlge , hvem der kan gre krav p frtidspensioneringsordningen , for gennem denne udvlgelsesprocedure at sikre , at mlet med en generel effektivitetsforbedring p personaleomrdet reelt ogs opns .
<P>
Det andet punkt i personalepolitikken vedrrer de disciplinre procedurer .
Parlamentet har i sin betnkning fra januar foreslet en ekstern instans for budgetdisciplin ved Domstolen eller ved Revisionsretten .
De har ogs nvnt dette forslag igen i dag .
Jeg vil gerne endnu en gang sammenfatte de grunde , som min kollega Neil Kinnock har fremlagt meget udfrligt , til , hvorfor Kommissionen tager afstand fra dette forslag .
De europiske traktater plgger Revisionsretten og Domstolen specifikke opgaver : Revisionsretten er ansvarlig for den eksterne kontrol af konomien , og Domstolen skal i givet fald kontrollere de disciplinre procedurer , som Kommissionen gennemfrer .
Det ville efter Kommissionens opfattelse fre til interessekonflikter , hvis instanserne var direkte involveret i Kommissionens interne procedurer .
Kommissionen gr i vrigt opmrksom p , at institutionerne i alle internationale organisationer selv er ansvarlige for disciplineringen af deres personale .
Efter Kommissionens faste overbevisning br dette ogs glde for Europa-Kommissionen .
<P>
Selvflgelig er der behov for handling .
Det er blevet objektivt tydeligt nu .
Fr rsskiftet vedtog vi de forslag , som hr . Bsch har nvnt , og som nu befinder sig i hringsproceduren .
I den forbindelse handler det om skridt , der kan tages direkte uden ndring af vedtgten , og om skridt , som krver en ndring af personalevedtgten , som alts krver mere tid til gennemfrelse .
I forbindelse med det frste skridt er det isr vigtigt at oprette et undersgelses- og disciplinrkontor under Generaldirektoratet for Personale og Administration .
<P>
Til Deres sprgsml kan jeg sige , at der altid sprges om , hvorvidt OLAF allerede er aktiv i proceduren eller planlgger at blive aktiv i proceduren , fr dette kontor gr i gang .
Kun hvis OLAF svarer nej , bliver dette kontor aktivt .
Situationerne kan vre meget forskellige .
Jeg vil nvne et eksempel : sexchikane p arbejdspladsen .
Da OLAF nok ikke gr ind i en sdan sag , er det naturligvis ndvendigt at ivrkstte en administrativ undersgelse eller en disciplinr procedure .
Det er alts muligt med forskellige omrder .
Jeg mener , at det er meget godt at g frem efter udelukkelsesmetoden .
Det handler ikke om at tage opgaver fra OLAF eller at underminere OLAF ' s opgaveomrde , som Parlamentet og Rdet har besluttet , men om at OLAF-undersgelsen fr hj prioritet her .
<P>
Desuden er det meget vigtigt , at formandskabet i Disciplinrrdet varetages af en ekstern sagkyndig .
Dette understreger , at Kommissionen nsker at gennemfre retfrdige og objektive disciplinre procedurer .
<P>
Jeg har endnu et par kommentarer til Deres kritiske bemrkninger om udenrigspolitikken .
Fru Theato nvnte reduktionen af udestende forpligtelser .
Vi har som led i budgetproceduren for 2001 forelagt en betnkning herom og understreget , at isr disse abnorme udestende forpligtelser , de skaldt hvilende formidlinger - commitments - naturligvis skal reduceres s hurtigt som muligt .
Inden for ekstern bistand ses allerede de frste gode initiativer hertil .
<P>
Nu til hospitalet i Gazastriben , som spiller en stor rolle i fru van der Laans betnkning .
I praksis har der vret mange rgerlige forsinkelser .
Parlamentet har p dette omrde igen og igen eftertrykkeligt krvet , at det skal g forrest , og at der skal tages fat p alle problemer .
Ja , det er meget gldeligt , at hospitalet nu er fuldt funktionsdygtigt , og at man har behandlet patienter dr siden i sommer .
Dog har den politiske udvikling , de voldelige konfrontationer , p ny opbygget barrierer .
Det er endda til dels sdan , at udstyr ikke kan leveres , og patienter ikke kan komme frem p grund af blokaderne i Gazastriben .
En stor del af personalet kan for jeblikket ikke n frem til hospitalet .
Man skal - ogs som led i denne forhandling - virkelig igen og igen opfordre til , at de voldelige handlinger ophrer . Den europiske skatteborger var parat til at yde hjlp til befolkningen i Gazastriben .
Nu br denne hjlp langt om lnge ogs kunne udnyttes af befolkningen .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Srberetninger fra Revisionsretten
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A5-0331 / 2000 ) af Garriga Polledo for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 8 / 99 om EF-toldkodeksens bestemmelser om sikkerhedsstillelse og kaution for traditionelle egne indtgter , med Kommissionens svar ( C5-0228 / 2000 - 2000 / 2132 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0396 / 2000 ) af McCartin for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetninger nr . 1 / 99 om sttten til anvendelse af skummetmlk og skummetmlkspulver til dyrefoder , 2 / 1999 om landbrugsreformens indvirkning p kornsektoren , 1 / 2000 om klassisk svinepest og 8 / 2000 om fllesskabsforanstaltninger for afstning af smrfedt , med Kommissionens svar ( C5-0236 / 2000 , C5-0237 / 2000 , C5-0238 / 2000 , C5-0239 / 2000 - 2000 / 2130 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0389 / 2000 ) af Staes for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 2 / 2000 om Den Europiske Unions bistand til Bosnien-Hercegovina med henblik p indfrelse af fred og genindfrelse af en retsstat , med Kommissionens svar ( C5-0229 / 2000 - 2000 / 2131 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0359 / 2000 ) af Dell ' Alba for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 6 / 1999 , 7 / 1999 , 3 / 2000 og 7 / 2000 om den budgetmssige gennemfrelse af strukturfondene , med Kommissionens svar ( C5-0240 / 2000 , C5-0241 / 2000 , C5-0242 / 2000 , C5-0243 / 2000 - 2000 / 2129 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=14 NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at rose min kollega , Salvador Garriga Polledos fremragende indsats i forbindelse med den betnkning , han forelgger om egne indtgter , som er et emne , han lnge har fulgt meget tt .
<P>
EU ' s budget hidrrer delvist fra de traditionelle egne indtgter , som det modtager fra medlemsstaternes toldmyndigheder , og derfor er den vigtigste opgave for EU ' s ordning for sikkerhedsstillelse og kaution at beskytte Fllesskabets finansielle interesser .
<P>
Fejlene ved de procedurer , der glder for ordningen for sikkerhedsstillelse og kaution , omfatter netop den manglende modtagelse af de pgldende fllesskabsindtgter , som skal finansieres gennem medlemsstaternes BNP-bidrag .
Derfor synes jeg , at der burde opkrves rente hos virksomhederne , nr de uden tilladelse overskrider det sikrede belb p deres betalingsudsttelseskonti i forbindelse med forsendelser til fri omstning .
Garriga Polledos betnkning drejer sig om tilflde , hvor medlemsstaterne er ansvarlige , nr den manglende overholdelse af EU-lovgivningen om sikkerhedsstillelse og kaution skader Fllesskabets interesser .
<P>
Revisionsretten minder os om , at nr det drejer sig om obligatorisk sikkerhedsstillelse , er det grundlggende princip , at toldmyndighederne faststter sikkerhedsstillelsen til et niveau , der svarer til det njagtige belb for toldskylden , nr denne kan faststtes prcist , og nr det ikke er muligt , til det maksimumsbelb , som toldmyndighederne har beregnet den toldskyld , der er indget , eller som kan indgs , til .
I praksis er det kautions- eller sikkerhedsstillelsesorganismen , som vurderer risiciene ved transaktionen .
Med henblik p en vurdering af nvnte risici skal kautionen faststtes til et niveau , som ligger s tt som muligt p den toldskyld , som sikkerhedsstillelsen eller kautionen blev indrmmet for .
Hvis disse regler blev overholdt , ville de pgldende finansielle interesser vre beskyttet fuldt ud .
<P>
Vi str over for en rkke vanskeligheder , hvoraf jeg vil fremhve seks :
<P>
For det frste er der ikke plidelige statistikker om omfanget af de p nuvrende tidspunkt indrmmede kautioner .
Oplysningerne om disse sikkerhedsstillelser og kautioner - der tydeligt er identificeret fra et regnskabsmssigt eller juridisk synspunkt - er reprsenteret i regnskaberne fra medlemsstaternes toldmyndigheder , men er ikke genstand for foranstaltninger , der muliggr sammenligning og kendskab til dem p fllesskabsplan .
<P>
For det andet er der nogle toldmyndigheder , der p grund af uhensigtsmssigheder i deres systemer og driftsprocedurer eller af regnskabsmssige rsager ikke er i stand til - jeg foretrkker at godtage denne hypotese frem for at tnke , at de ikke samarbejder - effektivt at overvge , at de krav , der er fastsat i EU-lovgivningen om kautionerne , bliver overholdt .
Jeg vil gerne ppege behovet for , at den nye forsendelsesordning ( NCTS ) hurtigt trder i kraft i alle medlemsstaterne og i de lande , der er tilknyttet den flles forsendelsesordning .
Det er klart , at gennemfrelsen af fllesskabsordningen for sikkerhedsstillelse i stort omfang afhnger af udviklingen af alle NCTS ' funktionaliteter .
<P>
For at lse problemet med det store antal ubetalte forsendelsestransaktioner br vi understrege betydningen af de operationelle foranstaltninger og endnu en gang behovet for en hurtig udvikling af den nye ordning .
Ordningen med kautionsattester i flere eksemplarer og NCTS vil resultere i centralisering og administrativ gennemskuelighed .
<P>
For det tredje skal jeg ppege de ufuldstndige anmeldelser .
Ved udlbet af det tidsrum , der er fastsat i EU-lovgivningen , skal medlemsstaterne overfre de fordringer , der er stillet garanti for , og som ikke kan anfgtes , til A-regnskaberne .
<P>
For det fjerde er der behov for en ndring af EF-toldkodeksens bestemmelser for at sikre , at de kautionister , som stiller sikkerhed for toldskyld , ligeledes burde dkke de automatiske afregninger , som toldmyndighederne udsteder efter varernes frigivelse .
<P>
For det femte er der det store antal sager , som Revisionsretten har ppeget , hvor toldskylden ikke er overdraget EU ' s budget eller opkrves med morarenter .
<P>
Endelig vil jeg gerne nvne de vanskeligheder , som giver mange problemer ved opkrvningen af de store belb i toldskyld og andre afgifter i forbindelse med TIR-forsendelser , og som skyldes mangelfuld gennemfrelse af de nuvrende mekanismer og manglende overvgning p hele vareforsendelsesomrdet .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne , hr. formand , fremhve , at Europa-Kommissionen br undersge de forskellige forelagte problemer , og i srdeleshed revidere informationssystemet , s det tager hjde for de rentebelb , der skyldes EU ' s budget .
<SPEAKER ID=15 NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne anerkende den vigtige rolle , Revisionsretten har spillet ved at udarbejde disse beretninger .
Jeg skal tage mig af fire beretninger , der vedrrer mejerisektoren , kornsektoren og svinepest , med samlede udgifter p nsten 16 milliarder euro , hvilket er en betydelig del af budgettet .
Revisionsrettens undersgelse rummer en mngde detaljer , og vi m anerkende den vigtige rolle , den spiller ved at hjlpe Parlamentet med dette arbejde , for det er indlysende , at uden samspillet mellem Revisionsretten og Parlamentet ville Parlamentet ikke kunne vurdere eller bedmme , om Kommissionen har givet pengene godt ud .
Vi kan ogs anerkende , at Revisionsretten spiller en rolle ved at hjlpe Kommissionen med at finde svagheder i administrationen og problemer , som den mske ikke har opdaget , ved den mde , medlemsstaterne gennemfrer vores forskellige ordninger p .
<P>
I denne beretning har Revisionsretten henledt opmrksomheden p svagheden i de grundlggende forordninger , svagheder , der gr det vanskeligt for Kommissionen og for s vidt ogs for medlemsstaterne effektivt at fre kontrol med udgifterne .
I srberetningen om reformen af kornsektoren har Revisionsretten henledt opmrksomheden p sprgsmlet om , hvorvidt denne politik i sig selv kan n sine konomiske og sociale ml .
<P>
For at vende tilbage til mejerisektoren - her er der to beretninger , en , der drejer sig om skummetmlkspulver , den anden om smr - s br vi erindre , at selv om vi har et kvotesystem , der er beregnet p at f produktionen s tt p forbruget som muligt , m vi stadig bruge ca . 3.000 millioner euro om ret p at komme af med overskud , og for det skummetmlkspulver , vi producerer , bliver noget , der kun ligner 37 % , solgt til markedspris .
Med andre ord m resten stttes og anvendes til dyrefoder og lign .
Ligeledes , nr det drejer sig om smr , bliver kun 75 % af det smr , vi producerer , solgt til markedspriser .
Det viser svaghederne i de politikker , hvor vi har et kvotesystem og samtidig krver store fllesskabsressourcer for at sttte overskuddet .
<P>
Revisionsrettens beretning henleder opmrksomheden p , at vi mske burde anvende vores ressourcer p en bedre mde , der kunne fre til strre forbrug af mejeriprodukter p de europiske markeder , i stedet for at sttte ubrugte mngder - og Parlamentet sttter den p dette punkt .
<P>
Inden for kornsektoren var det , der isr bekymrede Revisionsretten , den overkompensation , som er veldokumenteret , og som vi erkender , og den henleder ogs opmrksomheden p , at det er ndvendigt at udarbejde en politik p alle niveauer - for Kommissionen , Rdet og Parlamentet - for at tage hjde for ndringerne p markedet .
Da vi udarbejdede denne politik , foruds vi ikke stigningen i verdensmarkedspriserne , der frte til en voldsom overkompensation inden for denne sektor .
Beretningen henleder ogs opmrksomheden p , og Parlamentet har noteret sig , at noget i retning af 40 % af alle de 14 milliarder euro , der bruges inden for kornsektoren , gr til 3 % af landmndene , og at 54 % af landmndene kun fr omkring 5 % af sttten .
<P>
Dette henleder igen opmrksomheden p hele tendensen i denne politik og p , om vi br revidere den for at gre den mere forenelig med regional- og socialpolitikken .
Det er de vigtigste bekymringer , som kommer til udtryk .
Vi br ogs i relation til kornsektoren og mejerisektoren sige , at vi har noteret os , at Kommissionen har ptaget sig en gennemgribende revision af politikken og allerede har sat en undersgelse i gang .
S vi ser frem til frdiggrelsen af denne .
<P>
Jeg vil gerne takke Kommissionen for dens samarbejdsvilje og for , at den allerede har taget fat p nogle af de svagheder , der bliver ppeget i de forskellige beretninger .
<SPEAKER ID=16 NAME="Staes">
Hr. formand , lige siden fredsaftalerne blev indget i slutningen af december 1995 i Dayton , har Den Europiske Union meget kraftigt bidraget til freden .
Der blev stillet temmelig mange midler til rdighed til genopbygningen , til tilrettelggelsen af valg , bidrag til menneskerettighederne osv . Vi har ogs for 53 % vedkommende finansieret Den Hje Reprsentants Kontor .
Revisionsrettens srberetning , som foreligger her , er den tredje i serien .
Der har tidligere vret beretninger om situationen i Mostar , og en anden beretning vedrrte genopbygningen i Eksjugoslavien .
Jeg tror , at disse srberetninger sammen med den beretning , der nu foreligger , hele tiden har srget for , at vi i Europa-Parlamentet ser kendsgerningerne i jnene , og at vi ogs har forsgt at rette os ordentligt efter disse srberetninger .
Jeg tror ligeledes , at Revisionsrettens arbejdsmetode sammen med Parlamentets opflgning , gennem Budgetkontroludvalget , har srget for , at vi gr fremskridt p omrdet .
<P>
Kre kolleger , budgetkontrol kan ikke kun ske fra et lille kontor i Bruxelles eller fra et kontor i Strasbourg .
Jeg tror , at man sommetider skal tage ud p stedet .
Kendskab til omrdet er ndvendigt , man skal lre folk at kende , og man skal vide , hvordan folk dr m arbejde og under hvilke omstndigheder .
Andre kolleger har i forbindelse med tidligere beretninger fet mulighed for at tage til Bosnien-Hercegovina .
Det har de lrt temmelig meget af , og ogs jeg har vret der , fra den 16. til 19. oktober sidste r .
Det er meget vigtigt , det gentager og understreger jeg .
Jeg har egentlig i disse fire dage i Sarajevo lrt mere , end jeg kunne have lrt af at lse i tusindvis af sider .
Jeg vil sledes gerne opfordre Formandskonferencen til at tage hensyn hertil , nr den fremover beslutter , om den vil give ordfrere muligheden for at gre denne erfaring eller ej .
<P>
Hvilken kritik var der , kre kolleger ?
Der var for det frste kritik af Kommissionen . For f midler , for lidt personale og en for centraliseret forvaltning fra Bruxelles ' side .
Jeg tror , at Kommissionen har rettet sig efter Revisionsrettens kritik .
Her scorer Kommissionen nogle point .
Nogle ting er forbedret , og der er anvendt mere personale .
Personalet i delegationen i Sarajevo er bedre organiseret , hjt kvalificeret og strkt motiveret , det vil jeg understrege her .
Det har Revisionsrettens kritik og Parlamentets opflgning srget for .
Desuden har Kommissionen under pres fra Revisionsretten frt en decentraliseringspolitik , og det har forrsaget , at folk i delegationen i Sarajevo , men ogs i andre delegationer , fr strre slagkraft , at delegationslederen kan tage strre hensyn til behovene p stedet og bl.a. har kunnet srge for , at alle de forsinkede betalinger i jeblikket er elimineret .
Hvad det angr , scorer Kommissionen sledes nogle point .
<P>
En anden kritik vedrrte Den Hje Reprsentants Kontor og den mde , hvorp Den Europiske Union arbejder med dette kontor .
Man bebrejder Kommissionen , at den har frt for lidt tilsyn med det .
Revisionsrettens srberetning og Parlamentets aktion har srget for , at der hersker en ny mentalitet p Den Hje Reprsentants Kontor .
Det forholder sig faktisk sledes , at der siden marts 1999 er en ny finansdirektr , som har skrevet en hel bog om de regler , der skal flges .
Der var benbart i begyndelsen af den hjtstende reprsentants periode temmelig meget frdseri .
Denne mands indsats , Kommissionens indsats , indsatsen fra kontoret som helhed har srget for , at budgettet for Den Hje Reprsentants Kontor p tre r er nedbragt med nsten 5 millioner euro .
Jeg synes da , at dette er et meget positivt resultat .
<P>
Et af de vigtige punkter , hvor den hjtstende reprsentant kritiseres , var ogs punkt 17 om den tidligere finansdirektrs sammenblanding af interesser .
Parlamentet anmoder i beslutningsforslaget , i hvert fald som det nu foreligger , om en udfrlig forklaring .
Jeg m sige , at jeg i mellemtiden har fet et dokument fra den hjtstende reprsentant og ogs fra Kommissionen , og at der dermed er reageret p den vigtigste kritik .
Derfor foreslr jeg , at mit ndringsforslag , som tager hensyn til dette , godkendes .
<P>
Der var ogs kritik af menneskerettighederne .
Jeg m sige , at Menneskerettighedskommissionen yder et srdeles fortjenstfuldt stykke arbejde i Sarajevo og i Bosnien-Hercegovina i al almindelighed .
Jeg tror , at vi skal stille flere midler til rdighed for disse mennesker , men med hensyn til menneskerettigheder venter vi stadig p Kommissionens svar p punkt 29 og 35 .
<P>
Et sidste vigtigt punkt er stadig mediepolitikken .
Med hensyn til mediepolitikken er der meget kraftig kritik af Kommissionen .
P det mediepolitiske omrde skulle der vre subsidieret for 2 millioner euro materiale , som ikke var sttteberettiget .
Jeg venter stadig p en detaljeret rapport fra Kommissionen .
Det str i beslutningsforslaget , og jeg hber derfor , at jeg meget hurtigt kan f et svar herp .
<SPEAKER ID=17 NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , min betnkning samler i virkeligheden fire forskellige beretninger .
Derfor vil jeg gerne sige tak til kommissr Schreyer for hendes tilstedevrelse .
Jeg hber , at de hovedansvarlige for forvaltningen af strukturfondene bde i Kommissionen og i medlemsstaterne med hendes hjlp vil f kendskab til budskabet i vores betnkning samt til vores konklusioner , eftersom det tilsyneladende drejer sig om strukturfondene , der , som vi ved , forvaltes overordnet og direkte af medlemsstaterne .
<P>
Der er alts fire srskilte beretninger . En beretning om akkumulering af sttte , en beretning om omstrukturering af industrien , en beretning fra Revisionsretten om Den Europiske Socialfond og EUGFL ' s ( udvikling ) beskftigelsessttte til de unge og endelig en beretning om Den Internationale Fond for Irland og Peace-programmet i Nordirland .
Med hensyn til den sidste beretning vil jeg isr takke Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme for dets bidrag til mit arbejde .
Vi har benyttet alle de ndringsforslag , der er blevet stillet af Budgetkontroludvalget .
<P>
Disse fire srskilte temaer frer ikke desto mindre til enslydende bemrkninger , der kan deles op i tre kategorier .
For det frste de strre kritikpunkter omkring Kommissionen , der handler om de administrative procedurer , som bde Revisionsretten og vi finder for lange og indviklede , og som af og til er en hindring for , at projekterne kan gennemfres p normal vis .
Det skal ogs siges , at den samme kritik er rettet mod medlemsstaterne .
Den lbende projektkontrol i marken eller fra Bruxelles er altid utilstrkkelig .
Man taler altid om mangel p midler og personale - det er blevet nvnt af andre i andre sammenhnge - p trods af Revisionsrettens talrige bemrkninger herom .
<P>
Kommissionen er i frd med at reformere sin struktur i dybden og har brug for ekstra midler .
Jeg hber , at Parlamentet , der altid har troet p myten om nulvkst hos funktionrerne p trods af , at opgaverne er vokset , vil acceptere Kommissionens forslag og mlstninger for ogs at styrke sin kontrol og sin rolle .
Dette medfrer selvflgelig en overlapning i finansieringen , eftersom finansieringen ikke kontrolleres i tilstrkkelig grad , og dermed en drlig udnyttelse af de europiske bevillinger .
Det sidste kritikpunkt gr p betalingsforsinkelserne , der er et tilbagevendende problem , som det tilsyneladende ikke er lykkedes Kommissionen hverken at f hold p eller stoppe .
<P>
For det andet ville jeg gerne , at vi kunne fremhve et andet stort kritikpunkt i vores kontakt med medlemslandene , nemlig den drlige udnyttelse af bevillingerne , som ofte skyldes manglende samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen og manglende vilje fra medlemsstaternes side til at udnytte fondene .
Ofte virker de som gaver , som fonde , der skal erstatte de nationale fonde .
Medlemsstaterne gr i nogle tilflde meget lidt ud af akkumuleringsprincippet , der siger , at det ganske rigtigt drejer sig om samfinansiering , der skal suppleres med nationale midler .
Man regner med , at fondene dkker nsten 100 % af finansieringen , hvilket selvklart ikke er i overensstemmelse med selve logikken i strukturfondene og deres udnyttelse .
Medlemsstaterne br ikke glemme , at disse fonde er offentlige og angr alle europiske borgere .
De br derfor udnytte dem endnu mere forstandigt end de nationale fonde .
<P>
For at rde bod p denne fejl blev der i juni 1999 vedtaget nogle nye bestemmelser , og jeg hber , at de vil hjlpe os fremad .
Vi anmoder Kommissionen om at benytte alle forhndenvrende midler , nr den opdager fejl som f.eks. midlertidig betalingsstandsning , og hvis motiverne er begrundede , vil vi st bag Kommissionen for at sttte den i disse tiltag .
<P>
Endelig mener jeg , at Kommissionen selv burde holde mere je med kriterierne for at blive sttteberettiget , fr den frigiver fondene .
P den mde ville man undg at finansiere projekter , der ikke holder , projekter , der dkker over alt muligt forskelligt , som man ofte ser det i medlemsstaterne .
Dette var mine kommentarer .
Tak , hr. formand , for de ekstra sekunder , De gav mig .
<SPEAKER ID=18 NAME="Queir">
Hr. formand , kre kolleger , det forhold , at EU stiller betragtelige midler til rdighed for genopbygning og sttte til gennemfrelse af demokrati i Bosnien-Hercegovina , berettiger helt den opmrksomhed , som vi nu vier beslutningsforslaget om Revisionsrettens srberetning nr . 2 / 2000 .
<P>
Vores frste bemrkning hnger netop sammen med , at Revisionsretten frst i begyndelsen af r 2000 har vret i stand til at afslutte og godkende sin beretning om Fllesskabets bistand mellem 1996 og 1998 , alts en periode , der l to til fire r bagud .
Den indlysende konsekvens af denne forsinkelse , som vi kan kun beklage , er , at mange af beretningens iagttagelser har tabt deres aktualitetsvrdi , da den politiske virkelighed og de juridiske rammer i den mellemliggende tid er blevet ndret fuldstndigt i Bosnien-Hercegovina .
Det betyder ikke , at disse iagttagelser ikke skal tages med i betragtning i fremtiden , srlig i Kosovo , for at undg den slags problemer i forbindelse med lignende EU-aktioner .
<P>
Sagen er , at denne type kontrolforanstaltninger er af stor betydning for lsningen og kortlgningen af eksisterende problemer .
Disse har gjort sig gldende p to omrder , nemlig den direkte konomisk bistand og medfinansiering i samarbejde med andre bistandsydere .
I det frste tilflde er der bl.a. blevet peget p den mangelfulde sttte til beskyttelse af menneskerettighederne , civilsamfundet og medierne .
Lige fra besvrlige og utilstrkkelige fremgangsmder i akutte behovstilflde til , at Kommissionen er blevet stillet over for fuldbyrdede kendsgerninger , som herefter skulle finansieres , har der vret mange situationer , der heldigvis er blevet rettet op .
Hvad angr medfinansieringen , er det vrd positivt at fremhve , at finansieringen af Den Hje Reprsentants Kontor er blevet flyttet til frste sjle , hvilket betyder , at gennemfrelsen af denne finansiering nu er underlagt finansforordningens bestemmelser .
Det samme br i vrigt efter vores opfattelse ogs ske med finansieringen af den bistand , der er forbundet med overvgningen af afviklingen af valgene , og derfor ligeledes glde for samarbejdet med OSCE .
<P>
Det er sammenfattende , hr. formand , de bemrkninger , som vi og Udenrigsudvalget har fundet burde medtages i hr . Staes ' betnkning - som jeg takker for - i betragtning af de omfattende finansielle midler , der afsttes til denne type bistand , de begrnsede ressourcer og det indlysende behov , at de anvendes p en prcis og gennemsigtig mde .
<SPEAKER ID=19 NAME="Collins">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at udtrykke min tilfredshed med hr . Dell ' Albas betnkning og dens pvisning af , at Den Internationale Fond for Irland og det srlige sttteprogram for fred og forsoning er en ny mde at konsolidere fredsprocessen p .
<P>
Det vanskelige milj , hvori disse fonde har mttet virke , deres rolle som igangsttere , det at prioritere de vanskeligt stillede omrder og den enestende rolle ved at vre pionerer inden for flles forvaltning og afvikling af grnseoverskridende programmer har alle fet den anerkendelse , de fortjener .
<P>
Jeg forstr , at Den Internationale Fond for Irland har givet et omfattende svar p de sprgsml , der blev rejst i beretningen fra Revisionsretten , som kan stilles til rdighed for medlemmerne .
Dette svar indbefatter et antal initiativer , som fonden tager for at afhjlpe de problemer , der ppeges i beretningen .
<P>
Det er vigtigt at understrege et afgrende punkt , nr det drejer sig om Den Internationale Fond for Irland . Dette er ikke et fllesskabsprogram .
Fonden er faktisk en international organisation med sin egen ledelse , sine egne regler , revisionsprocedurer osv .
Desuden er Den Europiske Union kun en ud af fem donorer , der tager sig af dens finansiering .
Den Europiske Unions rlige bidrag udgr 35 % af det samlede belb .
<P>
Den Internationale Fond for Irland blev etableret af den britiske og irske regering i 1986 med det ml at fremme konomisk og social fremgang og opmuntre til kontakt , dialog og forsoning mellem unionister og nationalister i hele Irland .
<P>
De , der bidrager til fonden , er USA , Den Europiske Union , Canada , New Zealand og Australien . Siden fonden blev etableret , har den ydet bidrag for i alt 597 millioner euro til 4.600 projekter , som har bidraget til at skabe 38.000 arbejdspladser , hvilket har frt til en yderligere investering p ca .
1,193 milliarder euro , hvad der bringer den samlede investering i disse projekter op m nsten 1,79 milliarder euro . Den har rettet nsten 90 % af sine aktiviteter mod de mest underprivilegerede omrder og stttet over 9.000 deltagere i grupper p tvrs af skellene og stttet 5.000 deltagere i grnseoverskridende strukturer .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Folias">
Hr. formand , jeg vil gerne betone , at hr . Staes har udarbejdet en glimrende betnkning .
Men jeg vil ogs gerne rette alles opmrksomhed p det faktum , at Balkan er et enestende omrde i Europas geografi . Omrdet er ikke kun enestende ud fra et geografisk synspunkt , men ogs ud fra mentalitet og betingelser .
Jeg mener derfor , at ethvert tilflde skal undersges i dybden og i bredden , s vi kan fremst som effektive svel i vores kritik som med hensyn til de foranstaltninger , som vi trffer . Det , som hr .
Staes har sagt og gjort , nemlig at tage ud til stedet for med egne jne at opleve , hvad der foregr , er selve sprgsmlets kerne .
P afstand , hr. formand , mine damer og herrer , kan vi ikke vide , hvad der sker i disse srlige omrder , som fremviser nok s mange sregenheder .
Fra et skrivebord kan man ikke flge med i , hvad der prcist foregr .
Ved hjlp af breve , fax og e-mails kan man ikke forst mentaliteten hos disse mennesker .
Det er ndvendigt , at man er tt p dem . Og ikke blot vre tt p dem for at erklre sin interesse , som ndvendigvis m eksistere fra alle sider , men vre tt p dem i praksis og naturligvis ogs geografisk , men frst og fremmest m man kende disse folks historie og psyke .
<P>
Alt det , som kontrolorganisationernes og Kommissionens ppegninger har frt til , viser , at det godes fjende altid er det bedste , men det bedste kan altid blive endnu bedre , og vi br alle arbejde videre i den retning .
Jeg er sikker p , at vores interesse og kritiske nd kun kan fre i en positiv retning , men lad os f.eks. se p resultaterne af den praksis , som anvendes ved den slags samfinansieringer , s vi kan tilpasse dem til andre sager .
Vi har i dag genopbygningsagenturet , som har hovedsde i Thessaloniki og Pristina . Der har vret meget kritik af det .
Men vi m ikke forestille os , at Sarajevo er det samme som Pristina , det m vi gre os klart . Netop derfor omtalte jeg den forskel i mentalitet , forhold og situationer , som vi skal have for je .
<P>
Mange medlemmer - og p den ene side har de ret - har sagt , at agenturet i Thessaloniki skal decentraliseres og flyttes til Pristina .
Mange af os satte os direkte imod det og sagde , at det ikke kunne lade sig gre .
Det har vist sig , at vi gjorde ret i at beholde agenturet i Thessaloniki , for dersom vi havde flyttet Thessaloniki-agenturet til Pristina , ville Jugoslavien i dag ikke have haft nogen som helst mulighed for modtage finansiering fra genopbygningsorganisationen , for det ville nemlig vre umuligt for nogen serber at tage til Pristina for at gre krav p s meget som en euro .
Netop derfor gentager jeg , at kritik er godt , men vi m tilpasse alt , hvad vi foretager os , til de forhold , de behov og de srkender , som findes i hvert enkelt omrde .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke Revisionsretten for dens meget nyttige beretning denne gang om mange forskellige sprgsml .
Vi var meget kritiske over for den , da rsberetningen kom , men jeg synes , at disse srberetninger er meget vrdifulde .
<P>
Der er helt klart flere forskellige omrder , hvor Kommissionen endnu br gre noget for at forbedre forholdene .
I dag vil jeg koncentrere mig om reaktionen p den betnkning , som hr . Dell ' Alba har skrevet om forskellige aspekter af strukturfondene .
Det er i hvert fald i mit land et af de omrder , hvor Den Europiske Union kan hvde , at den gr en forskel , og hvor det kan ses , og det anerkendes , at strukturfondene og forsget p at forge velstanden og forbedre de sociale forhold og beskftigelsesgraden i et givet omrde giver EU et positivt image .
Men vi kan ikke bare st og klappe ukritisk .
Revisionsrettens beretninger siger meget klart , at der er plads til radikale forbedringer , og Kommissionen har allerede indfrt en ny strukturfondsforordning , der skal bedre situationen , og vil klart nok meget omhyggeligt efterprve , om disse reformer er vidtgende nok .
<P>
Nr det glder additionalitet , m vi huske , at formlet med de europiske fonde ikke er at finansiere , men at medfinansiere initiativer , og at de ikke m erstatte offentlige midler fra de nationale myndigheder .
Det er meget godt alt sammen , men selv de nye forordninger giver kun mulighed for vurdering af additionalitet p nationalt plan og ikke p regionalt plan .
Regler er regler , men hvis der ikke er nogen effektiv straf for at bryde dem , bliver de svagere og umulige at f overholdt , s vi har brug for at f udviklet et solidt retsgrundlag i form af mulig indfrelse af sanktioner .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om udvikling af industriomrder br Kommissionen ikke vride hnder , men sige , at dette kun skal ses som en del af en bredere politik , der har til forml at sttte de sm og mellemstore virksomheder .
Der gr store summer ind i disse udviklingsprojekter .
I Wales ved vi f.eks. , at det er et klart ml . Vi har brug for klare ml , og vi vil se frem til at se dem inden for strukturfondsprogrammerne i fremtiden .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg vil i en fart fremstte en rkke bemrkninger om Revisionsrettens virkelig nyttige beretninger .
<P>
For det frste Garriga-betnkningen .
Jeg tror , at Budgetudvalget allerede har planlagt det , men jeg synes , at det er overordentlig ndvendigt , at vi evaluerer de resultater , som undersgelsesudvalget om svig i forbindelse med transit er net frem til .
Hvad har Kommissionen hidtil foretaget sig med anbefalingerne i denne rapport ?
<P>
For det andet McCartin-betnkningen om landbrug , altid et interessant emne , og ingen vil bengte , at landbrugspolitikken ikke er statisk , men skal flge med tiden , specielt i forbindelse med forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen og udvidelsen .
<P>
To punkter , som vi hverken udtaler os for eller imod .
I jeblikket er det for min gruppe for det frste vigtigt , hvilke konsekvenser det ville have , hvis der var en samfinansiering af landbrugsudgifter og navnlig indkomststtten .
Et andet punkt , som i jeblikket er meget aktuelt , er bekmpelsen af dyresygdomme .
Det er meget kostbart for det europiske budget .
Ville det ikke vre muligt , ligesom det er sdvane i medlemsstaterne , at forsikre sig mod udbrud af visse dyresygdomme ?
Kunne Kommissionen hurtigst muligt undersge denne sag ?
<P>
Med hensyn til Staes-betnkningen er det opmuntrende , at Den Europiske Union kan gre et godt stykke arbejde i Balkans hvepserede .
Det glder os , og vi synes , at hr . Staes ' betnkning er udmrket .
Vi sttter frst og fremmest , at det ikke er Den Hje Reprsentants Kontor , der bestemmer . Det er Den Europiske Union , der betaler , og denne skal ogs undersge , om pengene anvendes ordentligt .
<P>
Jeg har en generel bemrkning om korruptionsklimaet , som siges at herske p Balkan .
Vi synes , det er ndvendigt , at Kommissionen udtaler sig om , hvordan dette kunne pvirke Europa .
Bliver EU-bistanden pvirket deraf ?
<P>
Sidste punkt vedrrer Dell ' Alba-betnkningen .
I mit land er der tegn p , at prisen for industriomrder bliver betydeligt hjere p grund af den europiske bistand .
Det er efter vores mening unsket .
Kunne der gres noget ved det ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , kre kolleger , Revisionsrettens beretninger fr en helt ny aktualitet p grund af den nuvrende BSE-krise .
Den europiske landbrugspolitik skal p prve .
BSE er kun toppen af isbjerget .
Subventionering af de stigende mngder , overproduktion , derefter flere subventioner til reduktion af overskuddet , det er ikke blot meget svrt at forst for almindelige borgere , det er ogs et forhold , der er ekstremt modtageligt for svig , og kvoteordningen opfanger det ikke tilnrmelsesvist .
McCartin-betnkningen viser det meget tydeligt .
<P>
Det er vores ordfrers fortjeneste , at der henvises til det igen og igen , ikke kun i tider som disse .
Desvrre har Parlamentet ikke nogen fulde medbestemmelsesbefjelser p landbrugsomrdet og kan derfor kun i ubetydelig grad udnytte de politiske handlemuligheder .
Afgrelserne falder i Ministerrdet , de trffes af de nationale landbrugsministre , mens offentligheden med dets mange klientelinteresser udelukkes .
Men selv om de forbeholder sig afgrelsen , er de ikke parate til virkelig at tage ansvaret .
Hvis det frer til fejl , misforhold , uregelmssigheder eller svig , er det ikke dem , der umiddelbart tager ansvaret for det , men det er derimod Bruxelles , EU , de hele tiden henviser til .
<P>
Det skal ndres grundlggende .
Der krves ikke blot kontrol , men ogs politisk medbestemmelse for Parlamentet p alle omrder af landbrugspolitikken .
Vi har brug for mere gennemsigtighed og mere offentlighed .
Det gr ikke imod landmndene , men det handler om at kmpe for en anden forbrugerpolitik i landmndenes interesse . Hr .
McCartin har ogs allerede nvnt de rigtige stikord i sin betnkning .
Det handler om direkte sttte og samfinansiering .
Her er der noget , der skal ndres , ogs med henblik p udvidelsen mod st , hvis vi vil fre landbrugspolitik p en sdan mde , at den er egnet til udvidelsen mod st .
Det er ogs tydeligt efter topmdet i Nice , at Rdet ikke er i stand til at lse disse problemer i virkeligheden , og derfor vil jeg gerne her til sidst endnu en gang understrege , og det vil blive hele Parlamentets anliggende , at vi har brug for fuld medbestemmelse og fuld ret til flles beslutningstagning for Parlamentet i landbrugspolitikken .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , i Revisionsrettens srberetninger for 1999 kan vi lse , at de store nettobetalere til EU ' s budget har vret Storbritannien , Belgien og Holland .
Disse tre lande har indbetalt forholdsvis mere i toldafgifter , det vil sige deres egne indtgter , end andre lande .
Disse lande har store havne , og gennem disse lande foregr der meget skaldt transittransport .
<P>
Nr vi lser Revisionsrettens beretninger og Garriga Polledo-betnkningen , indeholder de en irriterende svaghed .
Svig er blevet afslret i mange lande , men navne p landene er ikke nvnt .
Sledes fr man mistanke om , at overtrdelserne mest er beget i de lande , der har store transithavne .
Hvis navnene p landene ikke nvnes , rettes mistanken mod Storbritannien , Belgien og Holland .
Hvis de ikke er skyldige i beskyttelse af overtrdelser og de kriminelle , bliver de alligevel mistnkt , nr navnene p landene ikke nvnes .
<P>
Gennem Den Europiske Union transporteres store mngder varer , som kommer fra havne uden for Unionen .
Det er opklaret i undersgelser bde fra Revisionsretten og OLAF , at specielt import og transit af cigaretter er forbundet med mrkbart svig .
Omfanget af dette er svrt at vurdere , men strrelsen af overslaget over tab til Unionen ligger mellem 1 milliard og 5 milliarder euro .
Cigaretterne kommer hovedsageligt til havne i Holland og Belgien og transporteres derfra ofte gennem EU-lande til Eksjugoslaviens omrder , bl.a. til Montenegro .
EU besluttede sidste r af politiske grunde og uden betingelser at yde Montenegro et bidrag p 15 millioner euro til bekmpelse af smugling .
Fra Montenegro sejles smuglercigaretterne hver nat med 50 eller 70 hurtige bde til Italien , hvorfra de distribueres uden told og skatter til EU-markeder .
For at hindre den type virksomhed er der behov for et beslutsomt arbejde og en lsning af de problemer , som er ppeget i Garriga Polledo-betnkningen .
Set fra Unionens side er her tale om et projekt til flere milliarder euro .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Caullery">
Hr. formand , dagens forhandlinger er sandelig velkomne , men de omhandler meget forskellige emner .
Jeg vil derfor begrnse mit indlg til at omfatte de emner , der blev behandlet af hr . McCartin og hr .
Staes .
<P>
Hvad angr den frste af de to betnkninger , kan vores gruppes franske delegation ikke slutte sig til visse kommentarer om smrfedt , der stter sprgsmlstegn ved Rdets beslutning om at fastholde de garanterede priser indtil 2005 .
<P>
Vi mener faktisk , at denne beslutning er yderst velfunderet og ndvendig for landmndene .
P samme vis mener vi ikke , at man kan bruge det som serist argument , at 92 % af de disponible bevillinger i 1998 i form af foranstaltningerne til afstning af smr til nonprofit-organisationer kun er blevet fordelt p tre medlemslande , hvoraf ingen er blandt de fattigste i Den Europiske Union , som beslutningen gr opmrksom p .
Det er at g lidt for hurtigt frem og glemme , at udviklingen af en fjerde verden og forarmelse af visse sociale klasser i vores egne lande er en skrmmende realitet . S det er ikke en fornyet og endnu skrbelig vkst , der vil give mulighed for en hurtig genintegrering af befolkninger , der ofte har vret udstdte igennem lang tid .
<P>
Betnkningens kritiske holdning til sttten til de store kornomrder er heller ikke tilfredsstillende , selv om det selvflgelig er ndvendigt at give de mindste kornproducenter i Unionen srlig opmrksomhed .
<P>
Med hensyn til svinepest deler vi heller ikke den holdning , der siger , at svineproducenterne burde bre en strre del af den konomiske byrde , som foranstaltningerne til bekmpelse af epidemier udgr , og man kan sprge sig selv , hvorfor de skulle betale disse ekstraafgifter , nr man nu ved , hvor tunge byrder de har at bre rundt p allerede .
<P>
Er de skyld i sygdommen epizooti ? Selvflgelig ikke , for de er ofre for den .
S medmindre man endnu en gang hemmeligt vil renationalisere den flles landbrugspolitik , kan der ikke vre tale om at acceptere dette forslag .
<P>
Staes-betnkningen om Den Europiske Unions sttte til Bosnien-Hercegovina stempler med rette de alvorlige mangler i OHR , Den Hje Reprsentants Kontors konomiske forvaltning , oven i kbet i en periode med meget dramatik og altid p bekostning af borgernes penge .
<P>
Vores gruppe har ligeledes taget foresprgselen til OHR og Kommissionen ad notam i forsget p at forst de bagvedliggende grunde til sammenblandingen af interesser .
<P>
Det er heller ikke acceptabelt , at 2 millioner euro er blevet tildelt til ikke-sttteberettiget materiel inden for ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , jeg vil gerne bruge et par ord p hr . Staes ' glimrende betnkning .
Frst vil jeg egentlig gerne henvende mig til Dem som medlem af Prsidiet her i Parlamentet .
Det var en skndsel for Parlamentet , at vi mtte affinde os med en s bureaukratisk administrativ forsinkelse ved sprgsmlet om , hvorvidt vi kunne sende ordfreren for Budgetkontroludvalget i Parlamentet til Bosnien-Hercegovina .
Jeg hber for dem , som vi skal reprsentere her , at sdan noget ikke vil ske mere .
Jeg siger det helt klart , fordi vi - ogs jeg personligt - normalt kritiserer Kommissionen for det .
Denne gang m vi desvrre konstatere det i egne rkker , og det er en uudholdelig tilstand !
<P>
Endvidere giver Staes-betnkningen os et hb p to mder .
Kommissionen er i stand til at tage ved lre .
Det , der er sket siden de frste besg under ledelse af Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget , og det , vores ordfrer nu kan konstatere , er en velgrende udvikling , og jeg kan kun gratulere Kommissionen hermed .
<P>
I starten , efter introduktionen af programmet for Balkan , blev der ydet hjlp , som det s ofte er sket i Unionen , man traf nemlig en beslutning ved det grnne bord i Bruxelles og plagde private firmaer at notere behovet for hjlp p stedet og fordele og forre midlerne vk .
Det er afskaffet og ndret nsten revolutionrt - ogs efter pres fra Parlamentet .
Det viser , at vores initiativer er vrdifulde , og at Kommissionen er i stand til at tage ved lre .
<P>
Fru kommissr , mske kan De bruge den evne til at tage ved lre , som de har lagt for dagen i delegationen i Sarajevo , som model for andre delegationer i andre lande !
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , til trods for de egne indtgter , som strukturfondene i mange r har brugt til fremme af den territoriale ligevgt i Den Europiske Union , har de 25 rigeste regioner stadig en indkomst pr. indbygger , der er to en halv gang strre end de fattigstes , og til trods for alle de behov , der findes i disse ugunstigt stillede regioner , ser man hvert eneste r , at ikke alle de belb , som budgetteres som udviklingsmidler , bliver anvendt .
Jeg synes , at vi skal tnke over de reelle rsager til denne uforstelige kendsgerning .
Det er muligt , at der mangler initiativer , og at de ugunstigt stillede omrder ikke ved , hvordan de skal komme videre .
<P>
I denne sag br vi ikke blive siddende med hnderne i skdet og retfrdiggre over for os selv , at vi giver dem penge , men at de ikke udnytter dem .
Vi br fremme en sidelbende politik til analyse , information , uddannelse , motivering , rdgivning og flgeskab , som sttter nye strukturer og muligheder for udvikling og fremgang .
<P>
Men det er ogs muligt , at det , der sker , er , at vi p baggrund af nogle mere udviklede og teknokratiske holdninger opfrer os for perfektionistisk , krvende og reglementarisk og stiller for mange betingelser . P denne mde forhindrer vi og bremser for nye brugbare ider , som er i samklang med udviklingsniveauet i de regioner , der er genstand for fllesskabspolitikkerne .
Mske burde vi tilpasse fllesskabspolitikkerne til disse regioner i stedet for at forlange , at disse regioner tilpasser sig en elitr europisk politik .
Det ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=28 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne lyknske Staes med en meget fremragende betnkning .
Hans arbejdsbetingelser har ikke vret de bedste .
Det er ikke rimeligt , at vi i Parlamentet skal behandle en beretning fra Revisionsretten , der handler om begivenheder , der ligger flere r tilbage , men Staes har gjort sit hjemmearbejde . Han har nemlig vret ude i marken .
Nu er det ikke fordi jeg ikke stoler p Staes , tvrtimod , men jeg har tilfldigvis ogs vret i Bosnien i sidste uge , og han har ret i sin vurdering .
Historien om Kommissionens delegationer i Bosnien er blevet en succeshistorie .
<P>
Revisionsretten konkluderer i sin beretning , at Kommissionens kontrol med midler til f.eks. Den Hje Reprsentants Kontor og til FN slet ikke har vret god nok .
Mange af problemerne skyldes , at projekterne tidligere blev forvaltet centralt fra Bruxelles .
Nu har EU-delegationerne p stedet fet mere kompetence og flere ansatte .
Det viser , at iden med at give delegationerne flere pligter og mere ansvar rent faktisk fungerer i praksis .
Revisionsretten foreslr , at EU fremover giver organisationer som FN og OSCE og Den Hje Reprsentants Kontor en pose penge , som de selv kan administrere .
Samtidig vil Revisionsretten gerne have styrket kontrollen .
Jeg synes ikke rigtigt , at det hnger sammen .
Hvis vi bare giver penge som direkte budgetsttte til organisationen , s mister Kommissionen da fuldstndigt overblikket og kontrollen .
Sprgsmlet om samarbejde mellem EU og organisationerne bliver en del af dechargen 1999 .
Kommissionen efterlyser klare retningslinjer fra Rdet og Parlamentet .
Det kan jeg godt forst .
Vi kan ikke bde krve bedre kontrol og lsere tjler .
Vi bliver simpelthen ndt til at bevare en vis kontrol med skatteydernes penge .
FN-systemet bliver desvrre mere og mere bureaukratisk , ineffektivt og korrupt , s jeg har trods alt meget mere tiltro til vores eget EU-system .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , den igangvrende forhandling omfatter 10 srberetninger fra Revisionsretten om emner af s forskellig natur og relevans , at de strkker sig lige fra overvejelser om additionalitetsprincippet i forbindelse med strukturfondsbevillinger til en konkret og grundig undersgelse af Fllesskabets kornpolitik .
Tillad mig derfor , at jeg begrnser mig til det sidste tema , hvor jeg gerne frst vil lyknske svel vores kollega , hr . McCartin , som Revisionsretten med det glimrende arbejde , som de begge har udfrt , og derefter trkke de afsluttende punkter i Revisionsrettens undersgelse frem .
<P>
I perioden 1993-1997 blev der givet en overkompensation for indkomsttab i kornsektoren p mere end 13 milliarder euro .
Hver EU-borger bidrog med mere end 37 euro til kornbudgettet i 1997 .
Markafgrderne udgjorde 43 % af landbrugsudgifterne , men kun 10,7 % af det samlede slutprodukt .
Nsten 40 % af stttemidlerne gr til 3 % af landmndene , og 57 % af stttemodtagerne m deles om 4,5 % af sttten .
Revisionsretten konkluderer i sin undersgelse , at den nuvrende ordning med indkomststtte til landmndene p grundlag af elementer som priser , produktion og dyrket areal m ndres til en standardnettoindtgt pr. hustand eller arbejdsenhed , hvor sttten til bedriften ydes for at kompensere for en nedgang i denne indkomst .
<P>
Den flles markedsordning for markafgrder er det hjeste udtryk for en flles landbrugsordning , der trnger til at blive reformeret .
Den gennemgribende politiske omformning i den tyske forbundsregering er et klart signal om , at det ogs i Europas hjerte , hvor den flles landbrugsordning blev udtnkt , og hvor den altid har haft sin strste opbakning , bliver stadig vanskeligere at opretholde en landbrugspolitik , hvis forml er at vrne om fdevareindustrien og de store bedrifter .
Der m skabes en politik for landdistrikterne , der styres af regionale kriterier og lige behandling af landmndene , og som sigter p bevare den europiske kulturarv og miljet .
Dt forudstter en reform af den nuvrende flles landbrugsordning .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p og komme med et par bemrkninger til de problemer , der er behandlet i Dell ' Alba-betnkningen .
<P>
Etableringssttten til unge landmnd forvaltes ikke tilfredsstillende , for i alt for mange tilflde havde mlgruppen overskredet maksimumsalderen ved opnelsen af sttten , selv om den havde krav p den , da sagen blev oprettet .
Stillet over for den vanskelige situation , som mange af disse unge befinder sig i , og over for branchens problemer , er det uacceptabelt , at en del af de unge ikke kan nyde godt af europisk og national sttte p grund af uregelmssigheder og forsinkelser .
<P>
Hvad angr beskftigelsesforanstaltninger for unge , er det ndvendigt med en prcis evaluering for at bedmme virkningerne af denne politik .
Evalueringen br indeholde overvejelser om ivrksttelsen af forskellige former for integration p arbejdsmarkedet .
Angende foranstaltningerne til omstrukturering af industrien kan man derimod observere alt for store investeringer , eftersom EFRU-sttte har givet mulighed for finansiering af andre projekter end omstrukturering af industrien .
Hertil fjes , at denne sttte , hvis den ikke koordineres p regionalt niveau , medfrer konkurrence mellem sponsorerne og dermed en spredning af sttten samt mindre effektivitet .
Dette gr det umuligt at fre en omstruktureringspolitik , der tager udgangspunkt i en behovsanalyse , indtil de gennemfrte projekter er evalueret , og som i sidste ende giver mulighed for en aktiv forvaltning af territorierne .
<P>
I denne sammenhng kan jeg ikke lade vre med at nvne den form for omstrukturering , som Danone er ved at ivrkstte , og som vi ser i flere forskellige medlemsstater .
Vi kan ikke acceptere , at selskaber , der har kunnet nyde godt af europisk sttte , p trods af at deres konomiske helbredstilstand er god , kan bruge strukturtilpasninger som en undskyldning for at afskedige tusinder af mennesker og skabe et tilsvarende antal mange familiedramaer , som vi endnu en gang skal rde bod p ved hjlp af nationale og europiske offentlige fonde .
<P>
Til slut vil jeg sige , at arbejdslshedsbekmpelse er et af Den Europiske Unions hovedml , der prioriteres hjt bde i medlemsstaterne og i Kommissionen .
Vi ved , at det er vanskeligt at n ud til hele mlgruppen for et projekt .
Men stillet over for de konstaterede uregelmssigheder og mangler er det ndvendigt , at vi fra nu af trffer de forndne foranstaltninger isr med henblik p en nrmere definition af projekterne og p , at stttemodtagerne kan f effektivt udbytte af projekterne ved at fremskynde sagsbehandlingen og sttteudbetalingen , sledes at resultaterne p omrdet bliver ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Hume">
Hr. formand , jeg takker ordfreren for de srlige henvisninger i hans betnkning til to vsentlige finansieringsmekanismer i Nordirland , der har forbindelse med vores fredsproces , for hans positive reaktion p Den Internationale Fond for Irland , der ikke kun stttes af Europa , men ogs af USA , Canada og Australien .
<P>
Jeg vil rde andre regioner med alvorlige arbejdslshedsproblemer til at studere det arbejde , Den Internationale Fond har gjort i Nordirland og grnseamterne .
Den har gjort et fremragende arbejde .
F.eks. har den stttet 4.600 projekter og derved skabt 38.000 arbejdspladser , og nsten 90 % af disse arbejdspladser findes i underprivilegerede omrder med hj arbejdslshed . Ca .
9.000 mennesker fra hele samfundet har vret involveret i disse projekter vedrrende jobskabelse i Nordirland , og ca . 5.000 mennesker har vret involveret i de grnseoverskridende projekter .
Den har gjort et fremragende stykke arbejde , og jeg glder mig over den positive reaktion i betnkningen .
<P>
Der er ogs et srligt fredsprogram fra Den Europiske Union selv .
P grsrodsniveau i Nordirland bringer det ogs mennesker fra begge dele af vores samfund sammen , i srdeleshed omkring projekter for unge - unge mnd og kvinder .
Der er initiativer til fremme af fllesskabet , s man kan deles om samme by , og der er personlig udvikling og oplring for arbejdslse kvinder - jeg fremhver bare nogle af de meget succesrige projekter , der er i gang - samt udviklingen af fdevareindustrien og naturligvis nybyggeriet .
<P>
Vi glder os meget over dette og er Kommissionen meget taknemmelige for det og taknemmelige over for Ministerrdet for det srlige fredsprogram for Nordirland .
Jeg vil gerne give udtryk for min dybe taknemmelighed over for alle mine kolleger i Parlamentet for deres enstemmige sttte til dette fredsprojekt , fordi det yder et s positivt bidrag til skabelsen af fred i mit land .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , som et medlem , der reprsenterer den del af Irland , der fr fordel bde af IFI ( Den Internationale Fond for Irland ) og freds- og forsoningsprogrammet , vil jeg gerne rose begge disse fondes resultater , og som en reprsentant , der arbejder tt sammen med lokale grupper og projekter , der gr glimrende brug af disse fonde , vil jeg gerne sige , at jeg er helt overbevist om , at der kan aflgges njagtigt regnskab for alle de belb , der udbetales via disse fonde .
IFI og fredsprogrammet er enestende , s det er forsteligt , at der kan opst misforstelser p grund af manglende kendskab til disse fondes srlige natur og virkemde .
<P>
Som det tidligere er blevet ppeget , yder EU et vsentlig bidrag sammen med USA , Canada , Australien og New Zealand .
Fonden har anvendt over 400 millioner pund , hvilket har affdt en investering p 1,2 milliarder pund og skabt 38.000 arbejdspladser ved 150 projekter i hele grnseomrdet og Nordirland .
Jeg finder det helt upassende , at Budgetkontroludvalget stter sprgsmlstegn ved effektiviteten af IFI ' s finansieringssystem .
Jeg mener , at disse fonde har ydet et vsentligt bidrag til fredsprocessen , og at hr . Dell ' Alba burde stte sig lidt mere ind i detaljerne vedrrende disse fonde .
Jeg vil gerne indbyde ham til at besge Nordirland og grnseomrderne og selv se p forholdene .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , det var med stor bekymring , at vi lste McCartins betnkning , som vi desvrre frst behandlede i gr eftermiddags .
Betnkningens vurderinger af landbrugssektoren gjorde os rligt talt forvirrede , for hvis man fortolker tallene og oplysningerne p s barsk en mde , nr det glder en sektor som landbrugsektoren , der undergr nogle store og gennemgribende forandringer som flge af Fllesskabets landbrugspolitik , er vi bekymrede for , hvilke beslutninger der bliver truffet .
Ordfreren McCartin har uden tvivl peget p en lsning , nemlig at landbrugssektoren og dens regler skal tages grundigt op til fornyet overvejelse .
Det er en skam , at Rdet i Nice ikke frte til en afslutning p den flles beslutningsprocedure for de beslutninger , vi skal trffe om landbruget .
Der er ingen tvivl om , at vi skal gre et stort stykke arbejde i den forbindelse .
<SPEAKER ID=34 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre parlamentsmedlemmer , jeg vil frst takke hr .
Garriga , hr .
McCartin , hr .
Staes og hr . Dell ' Alba for betnkningerne om de i alt 10 offentliggjorte srberetninger fra Revisionsretten , som omfatter perioden 1999-2000 .
<P>
Efter min mening har forhandlingen her vist , hvor vrdifulde Revisionsrettens srberetninger er , fordi de gr meget detaljeret ind i forskellige problemstillinger .
Som kommissr kan jeg kun bifalde disse srberetninger eftertrykkeligt , fordi de gr det muligt at beskftige sig med kritik nu og her , og Revisionsretten placerer ogs sine srberetninger s godt , at de straks kan optages i Kommissionens nye forslag .
<P>
Jeg er naturligvis ndt til at fatte mig i korthed og kan kun delvis og p nogle punkter komme ind p de meget udfrlige og vrdifulde betnkninger fra Parlamentet , frst hr .
Garrigas betnkning og dernst kommentarer til Deres redegrelse om egne indtgter , hr . Poms Ruiz .
Hvert r opkrves der 14 milliarder euro i told til finansiering af det europiske budget , og en stor del af dette belb anvendes til sikkerhedsstillelse og kaution .
<P>
Kommissionen har i de senere r bestrbt sig p at forbedre retsforskrifterne p dette omrde betydeligt .
Jeg tillader mig at nvne , at der i 1999 og 2000 trdte nye retsforskrifter i forbindelse med transittrafik p toldomrdet i kraft .
De gr det muligt at overvge transittrafik samt afvikling af sikkerhedsstillelsen i forbindelse med denne trafik bedre .
EF-toldkodeksen er netop blevet ndret , og ndringen er trdt i kraft .
<P>
Sidste r blev syv medlemsstater medtaget i den nye edb-baserede transitprocedure .
Det er et omrde , hvor Parlamentet har ivrksat meget gennem sit undersgelsesudvalg , hvilket har givet meget konkrete resultater , som Kommissionen nu gr frdig .
Frst og fremmest er det ogs vigtigt , at udvidelseslandene nu inddrages direkte i dette edb-system , i denne nye procedure .
<P>
Hvad angr flgerne af ukorrektheder ved toldprocedurer og sprgsmlet om , hvorvidt der i givet fald skal betales renter , finder der to traktatbrudsprocedurer sted mod Tyskland , og det overvejes , om der ogs skal indledes lignende procedurer mod strig , Belgien og Danmark .
Kommissionen vil - det vil jeg gerne gre opmrksom p - i de kommende dage desuden forelgge sin rapport om ordningen for egne indtgter for perioden 1997-1999 .
Generelt har Kommissionen til hensigt at overdrage mere af ansvaret for toldvsenet til medlemsstaterne .
Efter min mening br der fremover glde en anden ordning for administrative fejl , der frer til mangler i toldindtgterne , end den , der glder nu , nemlig sledes at disse medlemsstater ogs skal hfte for mangelen i indtgter i tilflde af fejl .
Det er simpelthen et s drligt system , at den sidste sjle i finansieringen af EU-budgettet m bruges , at alle medlemsstater i givet fald m betale et belb svarende til deres andel af bruttonationalindkomsten .
Med andre ord er systemet for jeblikket som flger : Hvis man administrerer sjusket , bliver man belnnet , hvis man gr sig srlige anstrengelser , er man den dumme .
Et sdant system burde finansministrene egentlig ogs have vilje til at ndre .
For jeblikket er der ikke noget tiltag i den retning , men Kommissionen vil fortsat holde fast ved det .
<P>
Nu til den meget vigtige betnkning om landbrug , hr . McCartin .
Jeg vil gerne takke for beretningerne .
De omfatter omrderne mlkepulver , smrfedt , korn og svinepest .
Et par bemrkninger hertil , og , fru Rhle , jeg kan kun give Dem ret i , at ogs denne betnkning endnu en gang viser , p hvor mange omrder reformer er tvingende ndvendige .
Vi har et overskud p hele mlkeproduktionsomrdet , og det skaber mange nye problemer , isr inden for finanskontrol , fordi dette overskud frer til specifikke foranstaltninger i forbindelse med salgsfremstd for skummetmlksprodukter og smrfedt , som konstant giver meget store problemer ved finanskontrollen eller - med andre ord - anledning til svig .
<P>
Den kritik , der er kommet til udtryk i srberetningen , foranledigede Kommissionen til at foretage forbedringer og forenklinger for skummetmlk p fire punkter .
Definitionen af sttteberettiget skummetmlkspulver blev prciseret , kontrolprocedurerne blev afprvet isr med henblik p dokumentation for valle i skummetmlkspulver , og sttten til flydende skummetmlk til foder blev afskaffet ud fra costbenefitovervejelser , noget , som ogs blev kritiseret meget .
Dette skridt var dog ndvendigt , fordi Revisionsrettens kritik var s voldsom ogs p dette omrde , at man mtte drage konsekvenser heraf .
<P>
Hvad angr smrfedt - det er ligeledes et emne , der flger af den overproduktion , vi har p dette omrde - kan jeg bekrfte , at koncentrationen af stttebetalingen kun kontrolleres for nogle f medlemsstaters vedkommende ved den forestende vurdering af mlkesektoren .
Denne koncentration er ikke usdvanlig , men alligevel kommer vi endnu en gang ind p Deres kommentarer her ogs .
Revisionsrettens konstatering af kontrolmangler tages der for jeblikket hjde for i regnskabsafslutningsproceduren .
<P>
I den tredje srberetning om indvirkningen p kornsektoren har Revisionsretten vurderet de reformforanstaltninger , der blev indledt i 1992 .
Kommissionen brugte disse foranstaltninger som grundlag for sin egen vurdering .
I beslutningsforslaget krver Parlamentet , De , hr . McCartin , en trindeling af de direkte betalinger for at tarifere den aktuelle fordeling af indkomsterne mellem velhavende og mindre velhavende regioner , men ogs mellem store og sm bedrifter mere harmonisk .
Dette er muligt inden for visse rammer , men det er ikke alle medlemsstater , der stiller krav om det , og ogs her er det ndvendigt med forbedringer .
<P>
De nvner ogs det vigtige emne samfinansiering af den direkte sttte i betnkningen .
Vi ved , hvad der er kommet ud af denne sag i forbindelse med Agenda 2000 .
Kommissionen mener dog , at man skal diskutere det igen som led i en midterm review .
<P>
Til emnet svinepest vil jeg blot sige noget ganske kort . Kommissionen er ogs af den opfattelse , at der efter den sidste epidemi nu virkelig er brug for en revision af de pgldende retsforskrifter .
Den har derfor stillet passende forslag og desuden omstruktureret Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret under Kommissionen som konsekvens .
Kommissionen er enig med Dem , hr . McCartin , i , at producenterne br bre en strre del af den finansielle byrde ved bekmpelsen af dyresygdomme .
Kommissionen vil i den forbindelse gennemfre en undersgelse om risikostyringsinstrumenter i landbruget , og denne undersgelse vil foreligge i de frste mneder af indevrende r og sikkert blive diskuteret indgende her i Parlamentet .
<P>
Hr . Staes , nu til Deres betnkning , som Kommissionen takker hjerteligt for .
I perioden 1996-1998 , som Revisionsrettens srberetning refererer til , handlede Kommissionen - og det har De psknnet - under meget vanskelige politiske omstndigheder p stedet .
<P>
De nvner de srlige omstndigheder , isr ved finansieringen af open broadcasting network .
Her var det p den ene side ndvendigt at rde over et kvalitativt meget fint udstyr og p den anden side at sikre , at ogs informationsformidlingen var af meget hj kvalitet for at forberede valget i 1996 og f en uafhngig rapportering .
Kommissionen m dog indrmme , at det har givet anledning til meget kritik p mange omrder , og den har derfor ogs draget konsekvenser heraf .
<P>
Om punktet EU som bidragyder samt Den Hje Reprsentants Kontor og OSCE som modtagere af de finansielle midler vil jeg gerne sige , at dette forhold ikke er enkelt i praksis .
Kommissionen bliver kritiseret for mange administrative mangler , som egentlig skal rettes mod de internationale organisationer .
Det handler ikke om at bengte ansvaret .
Det viser blot , at der netop af og til er problemer i samarbejdet , der til dels er strukturelt betingede .
Revisionsretten foreslr nu , som det allerede var tilfldet i rsberetningen for 1999 , at internationale organisationer ikke ydes nogen projektfinansiering , men indrmmes budgettilskud .
Men hvordan skal Kommissionen kunne gennemfre sttte til internationale organisationer med et udelukkende politisk mandat , hvis disse organisationer har problemer med at gennemfre administrative og finansielle standarder i flleskabssttten ?
Her er det ndvendigt med yderligere forhandlinger og ordninger .
<P>
Med hensyn til emnet flygtninges tilbagevenden og bygning af boliger i Bosnien-Hercegovina , som jo ogs er et emne i betnkningen , mener jeg , at Kommissionen med hjlp fra projekter , der blev finansieret af Phare- og Obnova-programmet , kunne opn lige s gode resultater ved genbosttelsen som andre bidragydere .
Den situation , som blev ptalt i rsberetningen for 1999 , nemlig at forholdene i forbindelse med flygtninges tilbagevenden var mangelfulde , er blevet bedre siden udgivelsen af Revisionsrettens beretning .
Jeg vil ogs gerne endnu en gang gre opmrksom p , at Kommissionen har draget konsekvenser af de fejl , som blev beget i Bosnien-Hercegovina , da der blev ydet EU-bistand , og har srget for , at administrationen af EU-bistanden , f.eks. i Kosovo , nu foregr p et helt andet grundlag .
<P>
Hvad angr den omfattende Dell ' Alba-betnkning , vil jeg sige , at den vedrrer additionalitetsprincippet i forbindelse med strukturfondsbevillinger , industriomrder , ungdomsbeskftigelsesinitiativer og Den Internationale Fond for Irland og Peace-programmet .
Ogs her er jeg ndt til at begrnse mig til et par bemrkninger .
Strukturfondsforordningen fra juni 1999 indeholder nye bestemmelser om additionalitetsprincippet , der forhbentlig bidrager til , at der fremover ikke lngere er nogen anledning til den kritik , som Revisionsretten gav udtryk for i sidste sttteperiode , og at kriterierne er mere klare .
<P>
Med hensyn til Revisionsrettens beretning om industriomrder vil jeg gerne nvne , at et af kernepunkterne i reformen af strukturfondene af 1999 er en styrkelse af overvgnings- og vurderingsinstrumenterne , sledes at det bedre kan dokumenteres , hvor pengene strmmer hen .
Forordningerne sikrer en mere klar ansvarsfordeling mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
<P>
Lad mig til sidst kort komme ind p betnkningen om Peace-programmet .
Parlamentet har udtrykt sin dybe bekymring for den ofte langsomme gennemfrelse af Peace-programmet i Nordirland og krvet et gennemskueligt budget .
Kravet om konsolidering af fredsprocessen i Nordirland og sttte til isr det grnseoverskridende samarbejde ved hjlp af de lokale initiativer , som hr . Hume endnu en gang henviste til , var ikke blot et innovativt ml , men efter min mening ogs det rigtige program , og det glder mig , at jeg endnu en gang kan notere , at Parlamentet sttter det .
Ogs dette program s dagens lys under meget vanskelige betingelser .
Som Revisionsrettens beretning viser , kunne det dog i sidste ende bidrage til at sttte freds- og forsoningsprocessen i Nordirland .
Jeg mener , at det var formlet , og for s vidt er jeg ogs meget glad for , at man i sidste ende er net frem til en positiv dom her .
<CHAPTER ID=4>
EMI ' s og ECB ' s forvaltning ( 1998 )
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0395 / 2000 ) af Heaton-Harris for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Det Europiske Monetre Instituts og Den Europiske Centralbanks forvaltning i regnskabsret 1998 , med Den Europiske Centralbanks svar ( C5-0319 / 2000 - 2000 / 2163 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=36 NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , jeg vil gerne frst udtrykke min anerkendelse af det arbejde , som Revisionsretten har gjort med den beretning , som min betnkning er baseret p , som rummer en masse detaljeret arbejde .
Jeg vil ogs gerne takke embedsmndene ved vores udvalg , som har hjulpet mig meget , og ogs selve Den Europiske Centralbank , som venligt tog sig af mig i Frankfurt i en dag og fortalte mig , hvor min betnkning var p vildspor .
<P>
Der ligger lidt historie bag denne betnkning .
Den 31. maj 1998 ndredes Det Europiske Monetre Institut ( EMI ) til Den Europiske Centralbank ( ECB ) .
Formanden var stadig den samme , og 402 af de 407 ansatte , som arbejdede i EMI , gik over til ECB .
ECB overtog alle EMI ' s aktiver og passiver .
Revisionsrettens beretning peger p en rkke problemomrder , som jeg vil komme ind p om lidt .
ECB har svaret p denne beretning , men svarene var bestemt ret kortfattede , jeg ville kalde dem " lakoniske " , og Revisionsretten fandt dem helt utilstrkkelige , eftersom de ikke gav nogen antydninger om , hvad ECB kunne gre for at rde bod p de mangler , der var nvnt i Revisionsrettens beretning .
<P>
Der var to hovedomrder , hvor Revisionsretten fandt problemer .
Det er samtidig to omrder , som Parlamentet og i srdeleshed Budgetkontroludvalget har stor interesse for .
Udvalget var helt klart interesseret i bankens forhold til OLAF , og det opsummeres i min betnknings konklusion 4 , som jeg med Deres tilladelse vil lse .
Der str : " glder sig over , at Den Europiske Centralbank i sin rsberetning for 1999 offentligt har givet tilsagn om at etablere et samarbejde med Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , OLAF , men beklager den benlyse modstning mellem ECB ' s offentlige lfte i sin rsberetning for 1999 om at etablere et nrt samarbejde med OLAF og det forhold , at banken har besluttet ikke at tillade OLAF at gennemfre interne undersgelser , fr Domstolens kendelse foreligger .
" Det er en retssag , der stadig er i gang .
<P>
Det andet punkt , som udvalget var meget interesseret i , var den kontradiktoriske procedure .
Det varede evigheder i dette tilflde . Og da jeg spurgte begge institutioner om grunden hertil , sagde de begge , at de havde svaret inden for den tidsfrist , de havde fet , og inden for retningslinjerne .
S jeg kan kun rette bebrejdelser mod postvsenet i Frankfurt og Luxembourg , og jeg formoder , at de trnger til strre liberalisering .
Men jeg er sikker p , at disse problemer ikke vil opst i fremtiden .
<P>
De vigtigste omrder , der blev udpeget som problemer i Revisionsrettens beretning , drejede sig om ECB ' s projektforvaltning og projektstyring .
Det noteredes i Revisionsrettens beretning , at der ikke fandtes noget regnskabssystem til kontrol med tilsagn , hvilket havde givet anledning til stor bekymring , at det var vanskeligt at flge udviklingen af projekter p en enkel og sammenhngende mde , og at ECB havde hyret et konsulentfirma til at forvalte nogle projekter under hovedbog for valutareserver i juli 1998 , men at ECB ved rets udgang stadig ikke havde udpeget en fuldtidsansat projektleder , selv om dette var helt afgrende for overvgningen af konsulenternes arbejde .
Der blev ogs peget p en rkke IT-problemer .
<P>
Det andet punkt drejede sig om ekstraordinrt gratiale .
Jeg finder det stadig forblffende , at banken , hvis primre ml er stabilitet , fandt det muligt at betale nogle ansatte , hvad der svarer til 38 % gratiale .
Undskyldningen er , at de tidligere havde arbejdet meget - havde arbejdet over i stort omfang - lagt meget arbejde i sagen - og at nogle af disse ansatte kun fik 9 % i en rkke r , og dette var s en udbetaling til at udligne dette .
Men det er bare drlig forvaltning og burde faktisk ikke forekomme i en bank som denne .
<P>
Hvad angr min taktik , s var jeg ikke sikker p , hvad jeg skulle gre .
Som en , der ikke er nogen stor beundrer af den flles valuta , og i hvert fald ikke af , at hans land skal g ind i den , havde jeg et dilemma i forhold til denne betnkning .
Jeg ville gerne forlange , at ECB skulle tage hensyn til , hvad Revisionsretten havde sagt , jeg kunne have benyttet denne betnkning til at angribe ECB og fet store overskrifter derhjemme , men det var ikke en ordfrers rolle .
S jeg gik til ECB og bad om et mde .
De tog mig meget venligt med til Frankfurt , og jeg fik at vide , at de havde ndret deres gratialepolitik , at de havde forstet problemerne med projektstyring , s min betnkning er om ikke ligefrem venlig , s dog pvirket af dette mde med ECB .
<P>
Under mit mde med ECB fik jeg at vide , at de havde lst deres problemer , i srdeleshed i forbindelse med gratialer , og at dette ikke ville ske igen , og at de ville sende et brev til udvalget , som redegjorde for deres nuvrende gratialepolitik .
Dette brev er imidlertid aldrig dukket op , og det er en skam , for Den Europiske Centralbank br virkelig ikke frygte kritik fra denne institution .
Vi gr bare vores arbejde .
Nr der opstr problemer , og det vil altid ske , br ECB ikke feje dem ind under gulvtppet og trkke gardinerne for vinduerne .
Den br hndtere disse problemer og fortlle EU og offentligheden , hvordan den vil hndtere dem , og ikke blive grebet af panik angende den mde , den kommunikerer disse ting p .
<P>
Som det fremgr af mit indlg , kunne betnkningen let have vret meget strkere formuleret , og ECB er sluppet temmelig billigt i r .
Hvis der viser sig lignende eller nye problemer nste r , vil de mske opdage , at den betnkning bliver noget skarpere , medmindre de vlger virkelig at bne sig og indg i en dialog med vores udvalg , blive mere gennemskuelige og tale med os alle her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=37 NAME="Frm">
Hr. formand , Revisionsrettens beretning om ECB omhandler overgangen fra EMI til vore dages ECB , hvilket ogs prger rapporten .
En del af de problemer , der ppeges i beretningen , har netop at gre med overgangen .
Man fremfrer bl.a. kritik af projektopflgningerne , der fokuserede mere p , hvor mange penge der blev brugt , end p , hvor langt man faktisk var net .
<P>
Hovedkritikken fra bde Revisionsretten og Budgetkontroludvalget drejer sig alts om den ekstra bonus , som bankens ansatte fik ud over den normale bonus , hvilket var en kraftig overskridelse af bde de fastsatte maksimumsniveauer og budgeterede omkostninger .
Man har endda kritiseret metoderne for , hvordan man tog beslutningen om denne ekstraudgift .
<P>
ECB har kommenteret dette og bl.a. meddelt , at den har taget kritikken mod projektforvaltningen til sig , samt at den har forbedret sine rutiner .
ECB erkender ogs , at der er en vis usikkerhed omkring denne ekstra bonus .
Vi glder os ogs over , at ECB desuden indrmmer , at OLAF skal kunne gennemfre interne undersgelser , men det er meget rgerligt , at det trkker sdan ud .
<P>
Jeg er rdgivende ordfrer for Udvalget om konomi og Valutasprgsml i denne sag , og vores konklusioner er enkle og kortfattede .
<P>
For det frste vil jeg sige , at selv om det var en hrd overgangsperiode , er der en hel del substans i Revisionsrettens vurderinger af f.eks. projektforvaltningen , som man m tage hensyn til i fremtiden .
<P>
For det andet er den type bonussystem , som vi diskuterer nu , normal for bankverdenen , men de niveauer , som er gldende her , og den mde , hvorp man forvaltede systemet , fortjener virkelig kritik .
Mest foruroligende er det , at bankens pressechef i bl.a. svenske medier affejer bde Revisionsrettens og Europa-Parlamentets kritik og pstr , at man griner ad dem i bankverdenen , hvilket er alvorligt .
Hvis banken , der allerede er blevet kritiseret for manglende benhed , ikke tager kritikken alvorligt , er der risiko for , at folk mister tilliden til den .
Mit udvalg mener dog , at kritikken ikke er s alvorlig , at den behver pvirke tilliden til ECB eller fre til , at man stter sprgsmlstegn ved institutionens effektivitet .
Tvrtimod fortjener banken et stort skulderklap for den vellykkede overgang fra EMI til ECB .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EL" NAME="Folias">
Mine damer og herrer , hr. formand , jeg vil gerne ppege , at vi oplever en svr tid for Den Europiske Centralbank . Den udsttes for mere og mere kritik , der er problemet med euroens kurs over for dollaren , der er mistillid til den valgte politik , og det , som er topmlet , og som hverken Den Europiske Centralbank eller det europiske system i dag kan klare , er , hvis der bliver skudt p Banken .
Jeg er af den mening , at det ikke er nok , at Csars kone er rbar , hun skal ogs virke rbar .
Jeg anser Den Europiske Centralbank for at vre Csars kone , og den er rbar , men den bliver ndt til at forsge at vise det tydeligere udadtil .
Der er i dag ret mange blandt vores partnere , som med ondsindede lgne ikke er srligt venligt indstillet over for euroen .
Lad os forsge ikke at give anledning til , at der kommer flere af dem , men lad os gre det muligt , at der bliver flere tilhngere af euroen , som vil tilslutte sig eurozonen .
<P>
Med hensyn til den berygtede bonus , som har vret rsag til s megen kritik , vil jeg gerne ppege , at man synes , at en rlig bonus p 9 % til enhver af Den Europiske Centralbanks ansatte er berettiget , men de 38 % over en periode p 54 mneder svarer faktisk til 8,5 % om ret .
Jeg kan alts ikke se , hvorfor vi skal kritisere noget , som ligger inden for det tilladelige og de fastsatte rammer .
Muligvis er regnskaberne blevet misforstet .
Men jeg vil gerne ppege , at det , som skal gres , skal gres p den bedste , mest gennemsigtige og effektive mde og med strst mulig trovrdighed for omverdenen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den betnkning , som ordfreren , hr .
Heaton-Harris , har forelagt for os , sagde vi ja til i udvalget , og det vil vi ogs gre her p plenarmdet . Det er nemlig en betnkning , hvor man uden at vre sgt - men ogs uden refrygt - giver udtryk for sine kritiske bemrkninger til de tre sprgsml , der tages op i Revisionsrettens beretning om EMI ' s og Den Europiske Centralbanks forvaltning .
De tre punkter , som hr . Heaton-Harris mindede om , er flgende : et utilstrkkeligt tilsyn med projekterne , udbetalingen af et ekstraordinrt gratiale til EMI ' s egne ansatte og den manglende vilje til at underkaste sig OLAF ' s kontroller .
<P>
Jeg tror ikke , at der er nogen af os , som har tnkt p en svkkelse af euroen , det vil sige p en manvre med dette forml .
Det drejer sig om noget helt andet og efter vores mening om , at jo mere vi anerkender de pgldende monetre organers autoritet - og jeg vil gerne tilslutte mig denne anerkendelse , idet jeg ogs kraftigt vil fremhve behovet for en politisk styring af konomien , ogs p europisk plan - jo mere er det ndvendigt at forlange , at organerne giver nogle klare eksempler p effektivitet , moderate lnninger og gennemsigtighed .
<P>
Der eksisterer en gammel talemde om inkonsekvente mennesker , hvor man siger " I skal gre , som jeg siger , og ikke , som jeg gr " .
Den , som p grund af sin rolle og sin anseelse er et holdepunkt for s mange mennesker og for alle institutionerne - det er Centralbanken , og vi har tillid til den - kan ikke tillade sig at trde ved siden af og m slet ikke sige " I skal gre , som jeg siger , og ikke , som jeg gr " , mens den pberber sig prisstabilitet , effektiv forvaltning , stor strenghed og gennemsigtighed .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gentage , at netop fordi disse institutioners rolle er vigtig og vrdifuld , og fordi de kritiserede sprgsml er til at lse , har vi tiltro til , at Revisionsrettens og Europa-Parlamentets retningslinjer konkret bliver fulgt .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Finansielle sttteforanstaltninger for SMV ' ere ( 1999 )
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0335 / 2000 ) af Bushill-Matthews for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet om vkst- og beskftigelsesinitiativet - Finansielle sttteforanstaltninger for innovative og jobskabende sm og mellemstore virksomheder ( SMV ' er ) - Status pr . 31. december 1999 ( KOM ( 2000 ) 266 - C5-0507 / 2000 - 2000 / 2245 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=42 NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med blot at minde Parlamentet om lidt statistik .
Der er mindst 16 millioner virksomheder i EU , og 99,9 % af dem er meget sm til mellemstore .
Der er 100 millioner mennesker , der arbejder i EU i den private sektor , og af dem arbejder 32 millioner i meget sm virksomheder , det vil sige virksomheder med mindre end 10 ansatte . 33 millioner arbejder i sm til mellemstore virksomheder med mindre end 249 ansatte .
S i alt 65 millioner arbejdstagere i EU befinder sig i de sm og mellemstore virksomheder , hvilket viser , at det er meget vigtigt for os at drfte vksten af denne sektor .
Det er i srdeleshed helt rigtigt , at dette initiativ - vkst og beskftigelse - br drftes i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , selv om det helt klart ogs er af interesse for andre udvalg .
<P>
Denne betnkning drejer sig om finansieringsprogrammer , som var et vigtigt initiativ fra Parlamentet for nogle r siden .
Men det er vrd straks at sige , sdan som det blev bekrftet ved topmdet i Lissabon , at sprgsmlet om udvikling af sm og mellemstore virksomheder ikke bare er et sprgsml om finansiering .
Det er ogs meget vigtigt , at vi alle sikrer det rette klima for foretagsomhed med mindre bureaukrati for at opmuntre de sm og mellemstore virksomheder og dem , der er villige til at tage en risiko , til overhovedet at overveje at investere risikovillig kapital .
<P>
1999 var det frste fulde r , hvor disse initiativer virkede , og derfor burde det i opstartsfasen have vret forholdsvis enkelt at rapportere herom uden at vre for kontroversiel .
Men der er nogle kontroversielle elementer i betnkningen , i alt vsentligt p grund af Kommissionens tidsplan for fremlggelse af sin rapport .
Jeg har vedfjet den detaljerede tidsplan til betnkningen .
Den viser , at selv om det oprindelige udkast til forslag fra Kommissionen kom i november / december 1999 , tog det helt bogstaveligt fem mneder , fr betnkningen blev forelagt for Parlamentet .
S var der yderligere udsttelser i Parlamentet , fordi vi heller ikke er perfekte i denne henseende .
Det tog over en mned at finde en ordfrer for den , og s var det p grund af sommerferien ikke muligt at fastlgge tidspunktet for vores egne debatter og drftelser fr til oktober og november .
Til trods for denne lange udsttelse var der yderligere inkompetence , hvis jeg m sige det sdan , i sekretariatet p grund af , at Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi under fru Flesch som ordfrer havde fremlagt nogle meget nyttige ndringsforslag til betnkningen , som frst kom til Beskftigelsesudvalget , efter at vi havde stemt om betnkningen .
S det var heller ikke imponerende .
Jeg er blevet enig med fru Flesch om , at ndringsforslagene fra udvalget i dag fr min fulde sttte til at g igennem uden ndringer , da de rummer flere nyttige bidrag .
<P>
Jeg br tilfje , at jeg allerede i august bad Kommissionen om en srlig kommentar til denne betnkning , hvori det hed , at der i august ville komme noget feedback fra sm og mellemstore virksomheder om deres reaktion p projektet .
Men Kommissionen svarede ikke .
Jeg fremsatte igen en anmodning i oktober , hvor disse oplysninger forel , og endelig svarede man : Hvilke oplysninger venter De p ?
Vi forstr det ikke !
Det var bogstavelig talt frst i gr , at jeg fik en e-mail fra Kommissionen , hvori der stod , at der fandtes sdanne oplysninger , men at de var blevet sendt til Budgetudvalget i stedet for til vores udvalg - hvilket igen ikke er srlig imponerende .
<P>
I gr talte jeg om bureaukrati under drftelsen af Doorn-betnkningen om SLIM .
Jeg vil gerne gentage disse kommentarer i endnu strkere form , fordi denne betnkning mtte g igennem s mange direktorater , fr den endelig forel - herunder Generaldirektoratet for Retlige og Indre Anliggender , for Budgettet , for Finanskontrol , Generalsekretariatet , Generaldirektoratet for Regionalpolitik , for Udvikling , for Beskftigelse og Sociale Anliggender , for Forskning , for Det Indre Marked og for Konkurrence - og dette er ikke nogen imponerende mde at behandle et vigtigt emne p .
Jeg taler ikke bare for denne betnkning , men , er jeg sikker p , ogs for andre betnkninger , der er ndt til at passere igennem samme system .
Det er bare alt for meget forvaltning p mikroplan .
Der er alt for mange sagsbehandlere involveret , og som flge heraf ender det med , at projekterne ikke bliver ordentlig forvaltede .
<P>
Endelig har jeg nogle f kommentarer til , at Den Europiske Investeringsbank overtager kontrollen med EIF .
Det kan vre helt rigtigt i betragtning af dens ekspertise , men vi vil gerne vre sikre p , at disse projekter fr den prioritering , de fortjener .
Jeg er ikke alt for optimistisk , men vi m se , hvordan det gr .
Jeg har ogs opfordret til en fuld revision , ikke fordi der er nogen tvivl om den finansielle uangribelighed , men bare som led i et grundlggende forvaltningskontrolsystem .
<P>
M jeg afslutningsvis sige , at Kommissionen tilsyneladende allerede har skrevet sit udkast til rapport for r 2000 .
Jeg vil gerne bede om , at vi fr det at se nu , s vi kan yde et positivt bidrag nu , hvor der er god tid , i stedet for at f samme timing som ved den foreliggende beretning .
Her befinder vi os i januar 2001 og drfter og stemmer om en beretning , der blev frdiggjort allerede i 1999 .
Den er allerede fortid .
Nr det glder s vigtige emner , vil vi gerne beskftige os med nutiden , sdan at vi bedre bliver i stand til at forme fremtiden .
<SPEAKER ID=43 NAME="Flesch">
Hr. formand , i frste omgang vil jeg gerne lyknske ordfreren og understrege , at der ikke er nogen fundamental forskel p holdningerne mellem p den ene side Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og p den anden side Industriudvalget .
Vi sttter sledes ordfrerens konklusioner og isr alt , hvad han har sagt om de forsinkelser , som vi br undg for fremtiden .
Mske har Industriudvalget lagt en smule mere vgt p de sm og mellemstore virksomheders betydning for beskftigelsen , p ndvendigheden af at lette adgangen til risikovillig kapital og af at forenkle bureaukratiet og administrationen og p en bedre koordination mellem Kommissionens forskellige programmer for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Dette er baggrunden for vores ndringsforslag , og ordfreren har lige forklaret , at disse ndringsforslag p grund af et sammentrf af ulykkelige omstndigheder ikke er net frem til ham i tide .
Jeg vil isr gerne takke ham for at have godkendt ndringsforslag 1-8 , der resumerer Industriudvalgets ndringsforslag , og som fuldender ordfrerens betnkning .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , topmdet i Nice var et topmde fuldt af svage afgrelser .
Det vil dog ikke forsinke udviklingen hen imod en endnu strkere Europisk Union .
Nr nationale foranstaltninger ikke virker , trder Europa til .
Det oplever vi med BSE .
Pludselig krver alle sider en effektiv , grnseoverskridende forbrugerbeskyttelse og en striks indgriben ved produkter , der er mrket forkert .
Vi oplever det ogs i forbindelse med bekmpelsen af arbejdslsheden .
SMV mrker virkningen af de initiativer til vkst og beskftigelse i hele Unionen , med hvilke medlemsstaternes foranstaltninger skal stttes .
Derfor er det endnu vigtigere , at vores programmer er gennemtnkte , at mlene er prcist beskrevet , og at de rette mlgrupper ns . Der foreligger en frste status over dette program - 450 millioner euro til vkstorienterede SMV .
<P>
P vegne af PPE-Gruppen gratulerer jeg Philip Bushill-Matthews med hans betnkning , som viser udprget detailkendskab .
Vi sttter hans kritik af for sene og for beskedne informationer fra Kommissionens side .
Hvordan skal vi under dette enorme tidspres kunne kontrollere forholdene formlstjenligt eller overhovedet stille indholdsrige programforslag ?
Vi har brug for klarhed med hensyn til , hvilken af de tre faciliteter - startkapital , garantier , joint ventures - der har opnet de bedste resultater , i hvilke stater og i hvilke brancher det har frt til dannelse af virksomheder , om ogs de sm virksomheder har haft adgang til fremmedkapital , eller om angivelser fra SMV-kredse stemmer , angivelser , iflge hvilke der er skabt mere end 50.000 nye arbejdspladser alene p grund af rentetilskud p 100 millioner euro , hvilke alderstrin der isr eftersprges , og hvorvidt kvinder har haft en andel heri .
<P>
I samtaler med SMV i min valgkreds har der konstant vret klager over , at midlerne praktisk talt kun kommer virksomheder med den nyeste teknologi til gode .
Jeg mener ogs , at andre innovative virksomheder , f.eks. inden for hndvrk , br vre en mlgruppe .
Der burde ogs tages strre hensyn til serviceydelsernes varighed .
<P>
Hr. formand , lad os tage hr . Bushill-Matthews ' initiativer i denne glimrende betnkning til os !
Jo mere prcise informationerne er , desto tidligere vil tilliden til initiativer fra Europa vokse .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne sttter jeg i hj grad denne betnkning og i srdeleshed initiativerne bag ETF-ivrkstterfaciliteten og SMV-garantifaciliteten .
Jeg er sikker p , at der i hele Parlamentet er enighed om , hvor vigtige sm virksomheder er .
I mit eget land , Det Forenede Kongerige , er antallet af sm virksomheder faktisk blevet forget med 50 % siden 1980 , og der er nu en lille virksomhed for hver 13 voksne i befolkningen .
Sm virksomheder er vigtige ikke bare af hensyn til arbejdspladser , men ogs af hensyn til erhvervslivet i Den Europiske Union .
Jeg husker , at jeg talte med den medarbejder p den britiske ambassade , der havde med Belgien og Beneluxlandene og eksporten til disse lande at gre , og han fortalte mig , at det store flertal af de foresprgsler , han beskftiger sig med , over 90 % , ikke kommer fra store virksomheder , der vil eksportere , men fra sm virksomheder .
S det er ogs meget relevant for os her i Parlamentet .
<P>
Det er relevant p grund af lissabonprocessen .
Vi gldede os over konklusionerne fra topmdet i Lissabon sidste r , over den bevgelse hen imod fleksibilitet , hen imod ivrkstternd , hen imod fornyelse , som blev afspejlet der .
Disse faciliteter br i hj grad ses som en central del af forsget p at n disse konomiske ml .
<P>
Jeg vil ogs gerne ndre tidligere praksis ved at komplimentere hr . Bushill-Matthews .
Jeg har siddet i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender sammen med ham i det sidste r , og jeg har hrt ham holde samme tale igen og igen om liberalisering og for meget bureaukrati p europisk niveau .
Han er faktisk kommet med noget konstruktivt her , s tillykke med det , hr . Bushill-Matthews .
Det er rart at se , at De kan gre noget arbejde , eller i det mindste at andre kan gre det for Dem .
<P>
Jeg vil i srdeleshed komplimentere Dem for Deres konklusioner angende behovet for strre gennemskuelighed og hurtighed - det sttter jeg 100 % - og vedrrende betydningen af de hjteknologiske sektorer - ja , men ikke kun dem .
Desuden er jeg overrasket over at se Dem betone ndvendigheden af at forge kvinders deltagelse i de sm virksomheder .
Tillykke med , at De sttter dette .
<P>
Jeg ville gerne have set mere om samfundskonomien .
Vores kooperative virksomheder br klart ses som en del af sektoren med sm virksomheder .
De er srlig vigtige , nr det drejer sig om jobskabelse blandt underprivilegerede p arbejdsmarkedet .
De er srlig vigtige , nr det glder socialt nyttig beskftigelse , og det er en fejl , at de mangler i betnkningen .
De br ikke behandles anderledes . De br have ekstra hjlp .
Mske kan Kommissionen kommentere dette ved afslutningen af debatten .
<P>
Jeg vil ogs gerne i srdeleshed sttte ndringsforslag 3 fra Den Socialdemokratiske Gruppe .
Vi vil sttte alle de ndringsforslag , der gr ud p , at kravene til bankgarantier bag investeringskapital stadig er alt for strenge , alt for konservative og faktisk forhindrer ivrksttere i at skabe arbejdspladser i Det Forenede Kongerige og i andre europiske lande .
<P>
Lad mig slutte med at sige , at Det Forenede Kongeriges regering i gr offentliggjorde " Think small first " ( begynd med de sm ) , et dokument om at sikre , at ethvert ministerium tnker p sm virksomheder , ikke bare p tilstedevrelsen af kapital , som vi drfter under denne forhandling , men p de generelle makrokonomiske rammer , og hvilke former for rd og frdigheder de har behov for , s de kan blive stttet og trives bedre .
Vi i Den Europiske Union br lgge os i forlngelse af dette og sikre , at ethvert generaldirektorat , enhver tjenestegren i Den Europiske Union stter de sm virksomheder i frste rkke .
<SPEAKER ID=46 NAME="Jensen">
Hr. formand , jeg vil frst lyknske hr . Bushill-Matthews med hans betnkning .
Han har gjort et godt stykke arbejde trods vanskelige betingelser , og vi i ELDR-Gruppen er meget enige i hans konklusioner og ogs i de ndringsforslag , der kommer fra Industriudvalget .
Der er jo mange forskellige veje til at skabe fuld beskftigelse , men uden konomisk fremgang og strk konkurrenceevne lykkes det ikke .
Det var jo ogs konklusionen p Lissabon-topmdet i fjor , hvor man netop lagde vgt p vkst og udvikling som vejen til hjere beskftigelse i EU .
Og s er sm og mellemstore virksomheder jo alle politikeres kledgge .
Det glder i hvert fald , nr vi i skltaler priser deres betydning for den konomiske udvikling og for beskftigelsen .
<P>
Men nr det kommer til den praktiske hverdag , er virkeligheden alt for ofte en anden .
Der lgges alt for mange sten i vejen i form af bureaukratiske regler , der fr mange til at afst fra at g i gang .
Der er manglende incitamenter til at tage en risiko , og det hmmer generelt udvikling og dynamik .
Vi kommer jo ikke udenom , at der generelt er en mindre risikovillighed i EU end i USA , hvilket afspejler sig i en lavere dynamik i udviklingen af nye virksomheder .
Derfor synes jeg ogs , at det er vigtigt at sikre , at disse programmer , der via Den Europiske Investeringsbank giver sm og mellemstore virksomheder nye finansieringsmuligheder , kommer til at fungere s effektivt som muligt set ud fra virksomhedernes synspunkter .
Kendskabet til programmerne skal udbredes , der skal sikres sammenhng til andre programmer , og det skal selvflgelig sikres , at betalingerne ikke trkkes ud , ja , at programmerne fungerer s ubureaukratisk som muligt .
Hr . Bushill-Matthews udmrkede betnkning og Industriudvalgets ndringsforslag rummer en kritik af de hidtidige erfaringer .
Den kritik br tages op , sledes at vores venlige flelser for de sm og mellemstore virksomheder ikke kun kommer til udtryk i de smukke skltaler , men ogs i praksis .
Vi skal ogs sikre , at programmerne virker set ud fra en samlet synsvinkel , og derfor er jeg srlig glad for hr . Bushill-Matthews nske om , at Kommissionen flger op og ser p effekten af programmerne p beskftigelsen .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er forblffende , s gode betnkninger der opstr , selv om kommissionsgrundlaget er fuldkommen utilstrkkeligt .
Ordfreren foreslr , at man skal interviewe virksomheder , der ikke har gjort krav p nogen sttteprogrammer .
<P>
Som erhvervsdrivende i en mellemstor virksomhed har jeg adspurgt mange af mine kolleger .
Den nsten enstemmige dom lyder , at de sm virksomheder mister overblikket , nr det handler om Den Europiske Investeringsfond og isr de forskellige komponenter i initiativet Amsterdam Special Action Programme - ASAP - for SMV og beskftigelsessttte , fordi der er et stort antal underprogrammer , hvor kompetencen er fordelt forskelligt .
Eksempelvis kan nvnes den normale SMV-garantifacilitet , vkst- og beskftigelsesinitiativet , vkst- og miljprojektet , EIF ' s teknologifacilitet ETF , ETF-startprogrammet , nye underprogrammer om innovation , eEurope , eLearning osv . , som er placeret ved EIF-ETF siden topmdet i Lissabon .
<P>
Hvordan er disse programmer afgrnset i forhold til hinanden , og hvortil skal jeg som erhvervsdrivende stile mine ansgninger vedrrende mine projektider ?
Det samme problem har Europa-Parlamentet fra en anden vinkel , hvis det nsker at vurdere , hvordan ASAP generelt udvikler sig , for der er ingen kohrent fremstilling heraf i diverse beretninger fra EIB og EIF .
Nogle gange tales der om SMV-sttte i dens fulde bredde , andre gange anfres de enkelte komponenter i ASAP i forskellige sammenhnge .
<P>
Politisk er der ogs noget at udstte p udformningen af ASAP .
Vkst- og miljprojektet har ikke fet tildelt flere midler .
Det er desuden mntet p en fuldstndig forldet , efterbehandlende miljbeskyttelse .
Resten , vkst og beskftigelse , ETF osv . , er ganske vist blevet udvidet kontinuerligt , men er koncentreret om nogle f hightechsektorer , overvejende innovation , kommunikation og genteknik .
<P>
I mange tilflde betjenes disse SMV ikke direkte , men ansgningsproceduren foregr derimod via formidlere , som regel traditionelle risikokapital- og investeringsfonde , som fr lnene og garantierne stillet til rdighed af EIB , og hvor SMV skal henvende sig .
P denne mde ved ingen undtagen EIB , hvilke SMV der prcis stttes i hvilke projekter , og hvor mange arbejdspladser der skabes i den forbindelse .
I forbindelse med vurderingerne af beskftigelseseffekten af disse programmer har EIB derfor hidtil heller ikke angivet nogen konkrete tal , men foretager en simpel makrokonomisk modelvurdering .
Hvad det hele frer til , kan man frst sige mere prcist om fem til 10 r .
Onde tunger siger , at ASAP hovedsageligt anvendes til at styrke det europiske risikokapitalmarked for information og kommunikation , genteknik og ivrksttelse , og at beskftigelsesintensiteten egentlig ikke afprves eller opsummeres nrmere .
EIB-hjemmesiden med en liste over de fonde , som EIB har ydet ln og garantier , bekrfter denne opfattelse .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , dette er en af den slags sager , hvor vi ikke viser og heller m vise nogen tvivl eller tven om den politik , der br fres .
For det frste er det stadig helt afgrende at viderefre de programmer , der skal fremme beskftigelse og vkst , selv om der har vret nogle positive signaler i de seneste r .
For det andet er det absolut oplagt , hvilken afgrende strategisk betydning de sm og mellemstore virksomheder har p dette punkt , sledes som det allerede fremgik af det vkst- og beskftigelsesinitiativ , der for nylig er blev styrket gennem retningslinjerne fra topmdet i Lissabon .
Ligesom ordfreren , som jeg lyknsker , vil jeg gerne fremhve Lissabon-topmdets konklusion om at fremme SMV og skabe et klima med regler , der begunstiger investeringer , innovation og ivrkstternd .
For det tredje er vi alle helt bevidst om den srdeles barske udfordring , men ogs de nye muligheder , som den konomiske globalisering indebrer for de sm og mellemstore virksomheder .
For det femte er det afgrende for EU og dets medlemstater at overvinde det efterslb , der p mange omrder findes i forhold til USA .
<P>
Hvis vi skal kunne flge op p denne sag , m vi have ordentlig og rettidig orientering , men det har ikke vret tilfldet .
Jeg er enig i ordfrerens kritiske bemrkninger , og jeg appellerer ogs til , at udkastet til rapport for 2000 bliver forelagt os i tide , inden marts i r , da vi ellers m fremfre den hrde kritik , som vi ikke formulerer i r , med endnu strre strenghed nste r .
Kommissionen m i udformningen af sine rapporter virkelig anerkende og afspejle den prioritet og betydning , som vi tillgger disse omrder .
<P>
Endelig mener vi , at vi br forbedre vores indsats . Jeg er enig med ordfreren , nr han siger , at interessen for sektorer , der beskftiger sig med hjteknologi , og vidensbaserede virksomheder , ikke m betyde , at vi glemmer de mere traditionelle omrder med turisme- , handels- , hndvrks- og andre servicevirksomheder .
Lad os koncentrere os om ndringsforslagene , eftersom der skal skabes bedre muligheder for at tilvejebringe risikovillig kapital , og ndringsforslagene pointerer efter vores mening dette p udmrket vis .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , Europa har sdvanligvis vanskeligt ved at bedmme virkningen af de offentlige politikker .
Det er ikke tilfldet i denne betnkning .
Jeg finder sledes , at vurderingen heri af programmets virkning p nettojobskabelsen er interessant .
Endvidere lysner det for de sm og mellemstore virksomheder p den juridiske og administrative front efter aftalen i Rdet ( socialministrene ) af 20. december 2000 om den europiske selskabsstatut .
Dette er vigtigt , for de sm og mellemstore virksomheder udgr 99,8 % af alle virksomheder og beskftiger 66 % af den europiske arbejdsstyrke .
<P>
Og dog vedbliver begrebet sm og mellemstore virksomheder at dkke over en meget bred kategori , der omfatter et strre udvalg af strukturer og forhold .
Hovedparten af dem er virksomheder , der maksimalt beskftiger 10 lnmodtagere .
Det er rgerligt , at man ikke anerkender deres srlige karakter , og at der ikke trffes srlige foranstaltninger for disse virksomheder .
I modstning til Industriudvalget , som nvner det i sin udtalelse , viser Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ikke den samme anerkendelse .
Sledes burde sttteprogrammet ikke kun omfatte de store SMV , der benytter eller producerer hjteknologiske vrktjer .
Den traditionelle sektor burde ogs f fuldt udbytte af programmet .
Jeg tnker helt specielt p hndvrksvirksomhederne , der er leverandrer af bde job , knowhow og innovation .
<P>
I lyset heraf sttter jeg ivrkstterprogrammet for de sm SMV .
Derimod stiller jeg mig mere skeptisk over for iden om at opfordre medlemsstaterne til at ndre deres skattelovgivning .
Man planlgger en flles europisk struktur for investeringsfonde med risikovillig kapital , der skal fungere parallelt med de nationale strukturer .
Dette risikerer at komplicere de administrative procedurer for de sm og mellemstore virksomheder , der ikke ndvendigvis har midlerne til at opfylde dem .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , det er mig en glde at tage ordet for at tale om denne vigtige betnkning af hr . Bushill-Matthews , som jeg har den re at vre ven med .
Jeg er glad for , at denne betnkning , der er s vigtig for de sm og mellemstore virksomheders udvikling i Europa , er s velskrevet , og jeg hber , at hr . Bushill-Matthews ogs i fremtiden vil vre foregangsmand , nr det glder alle EU ' s lovgivningsdokumenter om sm og mellemstore virksomheder .
Han er uden tvivl et af de parlamentsmedlemmer , der har den strste kompetence til at udtale sig om dette omrde , som er blevet yderst vigtigt efter kommunismens fald .
<P>
Vi er alle klar over , at kommunismen og stlandene kvalte det frie initiativ , og at der ikke var nogen sm ivrksttere i de kommunistiske lande .
Nu har vi ved kendsgerningernes hjlp bevist , at det konomiske system , som bygger p det frie initiativ , er bedre .
Jeg vil sledes gerne opfordre hr . Bushill-Matthews til fremover at huske - og jeg vil gerne opfordre kommissren , fru Schreyer , til bde nu og fremover at huske - at det ud over de vigtige initiativer , der foresls i denne betnkning , ville vre en god id at rette en kraftig opfordring til medlemsstaterne om , at de fritager sm virksomheder , der lige er startet , for at betale skat i mindst de frste fem r .
En ivrkstter skaber mindst n arbejdsplads , nemlig sin egen , men ofte skabes der ogs arbejdspladser til familiemedlemmerne og til nogle ansatte .
<P>
Jeg tror , at dette forslag vil vre musik i hr . Bushill-Matthews ' rer , da han er kendt for at vre skattemodstander , og derfor hber jeg , at han og kommissr Schreyer vil godkende dette forslag .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Bushill-Matthews med denne vigtige betnkning .
Jeg vil ogs gerne fortlle ham , at jeg er meget taknemmelig for , at han godkendte de ndringsforslag , jeg stillede , og som supplerede betnkningen p visse punkter og med hensyn til visse grundlggende sprgsml .
Efter min mening er det positivt og yderst vigtigt , at man satser p de sm og mellemstore virksomheders udvikling og p det , som sdanne virksomheder indebrer , ogs nr det glder om at afhjlpe den arbejdslshed , der stammer fra de store virksomheder .
Europa skal derfor give frsteprioritet til sttten til disse virksomheder , skabelsen af en kultur , der fremmer virksomhedernes opstart og udvikling , styrkelsen af forskningen og ikke mindst styrkelsen af de hjtudviklede sektorer .
Det skal ogs have frsteprioritet , at Europa-Parlamentet fr mulighed for at foretage en kontrol , ikke bare af projekterne , men ogs af de resultater , man har opnet takket vre EU-midlernes anvendelse .
<P>
Dette forekommer mig at vre yderst vigtigt , og det er ogs yderst vigtigt , at man foruden de sm og mellemstore virksomheder har medtaget hndsvrks- , handels- og industrisektorerne - sdan som jeg havde foreslet - samt andre servicesektorer .
Vi skal vre klar over , at der i dag ikke lngere er noget , der hedder livstidsstillinger , at det er ndvendigt at finde nogle nye former for arbejde , og at de sm og mellemstore virksomheders sektor og hndvrkssektoren vil give vores unge og fremtidens europiske borgere nogle stadig mere reelle beskftigelsesmuligheder .
Dette er en grundlggende investering for Europa , og det skal vi fortsat tro p .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , jeg takker min kollega Bushill-Matthews for hans betnkning , som er udarbejdet med stor ekspertise .
Selv om de sm og mellemstore virksomheder allerede nu beskftiger to tredjedele af hele Den Europiske Unions arbejdskraft , findes der stadig mere beskftigelsespotentiale i SMV-sektoren .
Sttten og risikokapitalen i virksomhedens etableringsfase har srdeles stor betydning for skabelsen af arbejdspladser , for de sm og mellemstore virksomheder anvender iflge nogle undersgelser helt op til 80-90 % af midlerne fra det risikovillige kapitalmarked til aflnning af medarbejderne .
Vi skal kraftigt sttte de sm og mellemstore virksomheder , der har vkstpotentiale , uafhngigt af deres erhvervssektor .
Vi skal mere end fr ogs fokusere p at lette virksomhedernes internationalisering , s de sm og mellemstore virksomheder fuldt ud kan opn fordelene ved det indre marked .
I denne forbindelse stilles der store forventninger ogs til en harmonisering af garantisystemerne og til en reformering af lovgivningen om panteln , som vi i Udvalget om konomi og Valutasprgsml venter p .
Jeg tilslutter mig fuldt ud ordfrerens synspunkt om , at Kommissionen fremover hurtigere br informere om forlbet af dette vigtige initiativ .
Tilbagemeldinger fra fondens brugere skal vre indeholdt i Kommissionens fremtidige rapporter , s man hurtigere kan gribe ind over for misforhold .
<P>
Til sidst vil jeg gerne henlede opmrksomheden p de regler , hvormed man forsger at lette konkursramte ivrkstteres tilbagevenden til erhvervslivet .
Selv om ivrkstterrisikoen en gang har vist sig negativ for disse ivrksttere , behver det ikke betyde , at det ogs fremover vil g p samme mde .
Vi skal hellere se disse konkursramte ivrksttere som en europisk ressource , som vi ikke skal lade ubenyttet .
Jeg ppeger ogs betydningen af de sm og mellemstore virksomheder for de store virksomheders konkurrenceevne i Europa .
De sm virksomheder arbejder ofte som underleverandrer til vores storkoncerner i Europa , og af den grund er situationen i de sm virksomheder endnu vigtigere for konkurrenceevnen i hele Europa .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , det glder mig , at denne betnkning forelgges i dag .
Som erhvervsdrivende vil jeg gerne gratulere Kommissionen med , at den med disse tre omrder p glimrende vis er net frem til det , som mangler i Europa .
Det handler simpelthen om , at der er for lidt startkapital til dannelsen af virksomheder , og derfor m mange unge erhvervsdrivende opgive igen tidligt .
Eksport udgr naturligvis ogs en risiko , og derfor er det netop srligt vigtigt i startfasen , at joint ventures stttes finansielt .
Garantifaciliteten anvendes for at undg , at de , der er parate til at blive erhvervsdrivende , ikke dermed automatisk mister deres eksistensgrundlag og ruineres konomisk for resten af livet .
<P>
Nr vi tnker p , at der i Europa str ca . 7 millarder til rdighed til risikokapital og 12 milliarder i USA , br vi gre os nogle tanker om , hvordan vi kan udligne denne forskel .
Hvad kan vi gre specielt for landbruget ?
Netop ordet BSE kan her vre et incitament til at tnke over , hvilke nye virksomheder vi kan stifte for bedre at kunne garantere en strre fdevaresikkerhed , gennemfre blodtest , udvikle terapiformer osv .
Her er der virkelig brug for handling .
<P>
Desuden vil jeg gerne understrege , at det er vigtigt for unge erhvervsdrivende , at de fr et plideligt tilsagn hurtigst muligt .
Der br faststtes frister , inden for hvilke der skal tages stilling med et klart ja eller nej , sledes at der ikke opstr nogen undvendig risiko .
Det er ogs vigtigt at anvende direktivet om bekmpelse af restancer , sledes at man virkelig ogs str med pengene i hnden inden for en fastsat frist .
Her tver man efter min mening stadig for lnge .
Kommissionen br foresl projektstyring , udvikle best practice-metoder , indfre benchmarking , hvor det afprves , hvor meget tid der gr fra den frste ansgning til en vellykket skabelse af arbejdspladser , flge betalingsstrmmene og i sidste ende slge det hele i offentligheden .
P pr-omrdet ville en pris med titlen " rets unge erhvervsdrivende " vre en mulighed , hvor den erhvervsdrivende , der har skabt flest arbejdspladser bde absolut og i procenttal , udmrkes .
<P>
Det ville bevise p europisk plan og ligeledes i medlemsstaterne , at vi udfrer det rigtige arbejde .
<SPEAKER ID=54 NAME="Schreyer">
Hr. formand , da jeg er her i stedet for min kollega Pedro Solbes Mira , vil jeg holde hans tale p engelsk , ogs til re for ordfreren .
<P>
Denne betnkning drejer sig om den frste rsrapport om vkst- og beskftigelsesinitiativet .
Dette initiativ sigter mod at skaffe finansiel bistand til innovative og jobskabende sm og mellemstore virksomheder som et skridt hen imod udviklingen af et erhvervsklima , der tilskynder til investeringer , fornyelse og foretagsomhed .
Det ligger ogs p linje med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Lissabon i marts 2000 , hvor en styrkelse af beskftigelsen , konomiske reformer og social samhrighed som en del af en vidensbaseret konomi blev sat som nyt strategisk ml for Unionen .
<P>
Jeg vil gerne tage fat p de vigtigste punkter i betnkningen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , udarbejdet af hr . Bushill-Matthews .
<P>
For det frste noterer man i betnkningen , at Kommissionens rapporteringsproces er for langvarig , hvilket frer til forsinkelser , fr Parlamentet modtager rapporten .
Samtidig str der i Parlamentets betnkning , at der i srdeleshed er mangel p information om feedback fra sm og mellemstore virksomheder , der nyder godt af vkst- og beskftigelsesinitiativet .
<P>
Efter min opfattelse er disse to ting indbyrdes forbundne og et resultat af den mde , de finansielle instrumenter , der udgr en del af vkst- og beskftigelsesinitiativet , er skruet sammen p .
De er rettet mod at stille budgetmssige ressourcer til rdighed for finansielle institutioner ssom fonde med risikovillig kapital , nationale garantiordninger og kommercielle banker , der skal fungere som mellemmnd for de endelige modtagere blandt de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
I denne forbindelse foreligger informationerne angende tilsagn og ln til finansielle institutioner i et givet r i lbet af frste kvartal af det flgende r .
P den anden side foreligger tilbagemeldinger fra sm og mellemstore virksomheder for et givet r frst for alle instrumenters vedkommende i sidste kvartal af det flgende r .
Det indebrer , at en rsrapport , der udarbejdes i slutningen af april , vil rumme statistikker fra slutningen af det forrige r , nr det glder finansielle mellemmnd , og detaljeret statistik for det foregende r , nr det glder sm og mellemstore virksomheder .
Disse tidsspand forklarer , hvorfor rapporten fra sidste r , der drejer sig om 1999 , som var det frste fulde r for programmet , ikke kunne medtage detaljerede informationer vedrrende sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det frer os til flgende punkt : Det er et ml bde for Parlamentet og Kommissionen at strmlinje initiativet .
Men en reform af initiativets finansielle instrumenter kan ikke foretages hvert r .
For det frste ville deltagerne p markedet blive forvirrede og finde det vanskeligt at forst grundene til disse ndringer .
For det andet er der behov for detaljeret evaluering af disse instrumenter baseret p en omvendt hierarkisk tilgang .
<P>
Hvad angr JEV-programmet , som er det af de tre finansielle instrumenter i vkst- og beskftigelsesinitiativet , der er blevet mindst benyttet , regner man i det flerrige program for erhvervsvirksomheder med en forenkling af ordningen , der skal gre det muligt at behandle anmodningerne fra sm og mellemstore virksomheder om finansielle bidrag hos de finansielle mellemmnd og Kommissionens tjenestegrene .
Man vil ogs se p muligheden af at g over til udvlgelseskriterierne for mere effektivt at reagere p de sm og mellemstore virksomheders behov .
<P>
Angende reformen af Den Europiske Investeringsfond har betnkningen ikke ret , nr den pstr , at Kommissionen ikke lngere kan benytte EIF direkte som et redskab til finansiering af de sm og mellemstore virksomheder .
Som tidligere vil nuvrende og fremtidige fllesskabsordninger , der er betroet til Den Europiske Investeringsfond , blive forvaltet adskilt fra dens egne ressourcer i henhold til principper , der formuleres og kontrolleres af Kommissionens tjenester .
<P>
Endelig sttes der i betnkningen sprgsmlstegn ved skattestrukturen for fondene med risikovillig kapital , og Kommissionen opfordres til at tilskynde medlemsstaterne til at vedtage love , der gr det muligt at oprette skattegennemskuelige fonde i deres land og at anerkende gennemskuelige fonde , der er etableret p lignende mde i andre medlemsstater .
Denne sag , der er af stor interesse for Kommissionen , er for nylig blevet behandlet i en meddelelse fra Kommissionen om planen for risikovillig kapital , der blev endelig afsluttet i oktober 2000 .
I denne meddelelse str der , at skattestrukturen kunne hindre investeringer p tvrs af grnserne ved at skabe srlige skattemssige hindringer eller endog diskrimination mod udenlandske investorer .
Den mest effektive mde at reagere p sdanne hindringer p er mske ved koordineret aktion p EU-niveau .
Under alle omstndigheder m medlemsstaterne sikre sig , at traktater om beskatning og alle andre instrumenter i skattelovgivningen forhindrer dobbeltbeskatning af udbytter ved investering p tvrs af grnserne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at nu da omstruktureringen af Den Europiske Investeringsfond er afsluttet , arbejder Kommissionens tjenestegrene og EIF sammen om efterhnden at implementere beslutningerne i KOFIN og Rdet ( industri ) , i srdeleshed med hensyn til flerrige programmer for ivrksttere .
<P>
Realistisk br Parlamentet ikke forvente nogen vsentlige resultater fr 2003 eller 2004 , selv om forelbige tilkendegivelser i srdeleshed fra garantiordninger kunne foreligge tidligere .
<P>
Lad mig tilfje som budgetkommissr , at Kommissionen har hilst Parlamentets afgrelse vedrrende budgettet for 2001 om at forge rammen for ln og bevillinger til sm og mellemstore virksomheder velkommen .
<P>
Det var et vigtigt signal til sm og mellemstore virksomheder og et vigtigt skridt i retning af at n mlene fra Lissabon om at skabe en vidensbaseret moderne konomi i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Grnsearbejderes situation
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0338 / 2000 ) af Oomen-Ruijten for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om grnsearbejderes situation i Den Europiske Union ( 2000 / 2010 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=57 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det var ogs for mig en overraskelse , at denne forhandling ville finde sted allerede i dag .
I mere end 21 r , s lnge jeg har vret politiker , i det nederlandske Andetkammer , men ogs i Europa-Parlamentet , har jeg syntes , at grnsearbejderproblemet er interessant .
Ikke kun fordi jeg dagligt konfronteres med de problemer , som grnsearbejdere stder p , nr de bor i n medlemsstat og arbejder i en anden medlemsstat , men jeg synes ogs , det er interessant , fordi der ligger meget teknik bag , som hvert r skal justeres .
Endvidere synes jeg , det er interessant , fordi det viser , at parlamenter , navnlig nationale parlamenter , ikke gr nok ved det .
Jeg synes desuden , det er interessant , fordi det , som det tilsyneladende ikke lykkes politikerne at trffe bestemmelser om , lykkes for Domstolen , og fordi der til stadighed er medlemsstater , der kritiseres og fr besked p at rette de fejl , der er , ordentligt .
Det fr mig til at fremkomme med en bemrkning til Kommissionen .
<P>
Kommissionen bebrejder jeg ikke noget .
Det er navnlig Rdet , det er medlemmerne af Rdet , som ikke er rede til at give dette grnsearbejde fri bane , og vi politikere , navnlig nationale politikere , overlader det alts til Domstolen .
Jeg synes ikke , at vi lngere kan og skal gre dette , men at vi kraftigt skal forsge at bruge alle midler til at ndre dette .
<P>
Hvad jeg vil i min betnkning , og jeg takker de kolleger , som har vret med til at sttte det , samt mine forgngere , som har arbejdet p det , er fire ting .
Allerfrst anmoder jeg indtrngende Kommissionen om at udarbejde et direktiv om indfrelse af evaluering af indvirkningen i grnseomrder .
Det er en anmodning , som allerede fra 1990 er fremsat over for Kommissionen eller medlemsstaterne .
Med evaluering af indvirkningen i grnseomrder mener vi , at hver gang der i medlemsstaterne ndres lovgivning p det sociale , skatte- og afgiftsmssige og sundhedsmssige omrde , skal der samtidig foretages en vurdering af de virkninger , som dette har for mennesker , som bor i n medlemsstat og arbejder i en anden .
Hvorfor ?
Ikke fordi man dermed helbreder , men fordi man dermed forebygger , og fordi man dermed undgr , at der opstr problemer .
<P>
Den anden anmodning , som jeg retter til Rdet , er , at man absolut meget hurtigt gennemfrer forbedringerne i forordning 1408 .
Denne sag har vist i to r ligget hos Ministerrdet , hos socialministrene .
Deri findes nogle forbedringer for grnsearbejdere , men ogs , og hr . Doorn talte i gr om SLIM , en masse ting , som gr det alt sammen enklere , lettere og nemmere at lse .
Det skal Rdet gre noget ved . P dette omrde er Parlamentet med i den flles beslutningstagning .
Rdet skal imidlertid trffe en enstemmig beslutning , og jeg hber , at der kan ske noget her .
<P>
Det tredje punkt er , at jeg synes , at Kommissionen burde vre noget mere agtpgivende i forbindelse med alle bilaterale beskatningsaftaler , som indgs , og undersge , om de principper overholdes , hvorefter beskatning og social sikring i beskftigelseslandet burde koordineres for at undg problemer og for at undg , at folk kommer til at stte sig mellem to stole .
Kommissionen burde indtage en fastere holdning p dette punkt og kontrollere og vurdere de bilaterale beskatningsaftaler noget bedre , ogs p et tidligere stadium .
<P>
Mit fjerde punkt er udgifterne i forbindelse med sygdom og muligheden for at bruge sundhedsvsenets faciliteter i en anden medlemsstat .
Vi har ogs domme herom .
Ogs her har politikerne svigtet .
Vi har domme fra Domstolen , Kohll-Decker er den mest kendte , og jeg kender fra min egen region , jeg kommer fra en grnseregion , ogs en rkke mennesker , som er get til Domstolen .
Hr. formand , hverken medlemsstaterne eller Kommissionen har p dette punkt nogensinde forelagt Parlamentet et notat .
Det er uheldigt .
Vi m ikke overlade det til dommerne , vi m selv som politikere vre i stand til at gre noget ved det .
Jeg ved godt , at der under den forrige kommissr , hr . Flynn , var et notat i omlb .
Jeg ved , at man ikke fandt dets resultater behagelige .
Men det betyder , at man nu omsider , og det anmoder jeg Kommissionen om , skaber klarhed og tydelighed p dette punkt .
Situationen for aktive grnsearbejdere , men ogs for grnsearbejdere , der ikke lngere er aktive , str p spil her .
Hvad angr Kohll-Decker , glder dette for alle mennesker , som bor tt p grnsen .
<P>
Jeg anmoder mine kolleger om at stemme for betnkningen og absolut ogs for de ndringsforslag , som jeg har stillet .
Jeg gr dette , fordi grnsearbejde ikke lngere kun er et problem for Unionens 15 gamle lande .
Det bliver ogs af daglig betydning for , at markedet fungerer for de nye medlemsstater .
Jeg beder derfor om strst mulig sttte .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne takke fru Oomen-Ruijten , fordi hun har taget fat p grnsearbejdernes situation i en initiativbetnkning fra Europa-Parlamentet .
Mangfoldige er de situationer , mangfoldige er de problemer , som vi fortsat stder p i det indre marked , hvor grnsearbejdernes frie bevgelighed hrer til nogle af de centrale punkter .
Problemer , hvor befolkningerne drager Den Europiske Union som sdan i tvivl .
<P>
Som parlamentsmedlem fra en grnseregion til Luxembourg , Belgien og Frankrig nr disse sprgsml mig i alle deres facetter : Hvorfor m en tysk pensionist , som er afhngig af dialyse , kun gre krav p denne behandling i en begrnset periode under et ferieophold i Frankrig ?
En mor i Tyskland kan straks gre krav p brneydelse til sit andet barn , dog ikke hvis hendes mand arbejder i Luxembourg .
Kan en tante , der er forsikret i Belgien , ogs blive passet p et plejehjem i Tyskland i nrheden af slgtninge ?
Pension , der bevilges i Italien , er forbundet med enorme omkostninger , fr den nr frem til en tysk pensionist .
Og hvorfor skal en ulnnet borgmester i Tyskland , nr han modtager diter , pludselig betale skat af hele sin ln i Tyskland , nr han tjener den i Luxembourg ?
Det luxembourgske firma vgrer sig p grund af mere arbejde og flere omkostninger , og arbejdspladsen trues .
Alts afvises borgmesterembedet .
<P>
Jeg kunne sagtens fortstte denne liste .
Grnsearbejdere skal vre fleksible for at kunne finde sig til rette i dette virvar af love p begge sider af grnsen .
Sger man arbejde p den anden side af grnsen i det indre marked , har man i et flles Europa ogs brug for retssikkerhed , isr p det socialretlige omrde .
Vi , parlamentsmedlemmerne fra grnseregionerne i Den Europiske Union , opfordrer Kommissionen og Rdet til at srge for mere social retfrdighed over grnserne .
Vi har opnet meget , men der er stadig meget at ordne .
Oomen-Ruijten-betnkningen viser de berettigede krav , som mennesker i grnseregionerne stiller .
Det indre marked skal ogs gennemfres p arbejdsmarkedet , hvis vi nsker at forme Europa som en helhed .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne begynde med at takke Ria Oomen-Ruijten for det gode samarbejde i forbindelse med denne betnkning .
Jeg synes , det var en god id ved hjlp af en initiativbetnkning p ny at hente en rkke krav frem , som Parlamentet stillede i 1998 i forbindelse med min egen betnkning p grundlag af et andragende fra grnsearbejdere .
Der er faktisk ikke sket ret meget p det lovmssige omrde i disse tre r .
Vi har ofte sagt , at grnseregioner omtrent er et barometer for den europiske integration .
Hvis det er tilfldet , tror jeg ikke , at det i dag str ret godt til med denne integration , for der er kun gjort f fremskridt . Kun p grund af Domstolen er der sket forskellige ting .
<P>
Jeg beklager for vrigt ogs , at evalueringen af indvirkningen i grnseomrder ikke engang er optaget p den sociale dagsorden , og at Nice-traktaten heller ikke har bragt os nogen fremskridt , hvad angr beslutningstagningen omkring forordning 1408 / 71 , hvilket blot gr sagen vanskeligere .
<P>
I mellemtiden str verden ikke stille , og i alle mulige lande er skatte- og afgiftsreformer i gang . Lovgivningen om den sociale sikring er i fuld bevgelse , lovmssige systemer suppleres med ekstra systemer , og der er temmelig mange lande , der for at forene arbejde , familie og fritid finder p alle mulige orlovsordninger , som dernst kun glder for deres egne indbyggere og desvrre ikke for grnsearbejderne .
Jeg synes derfor , det er fuldstndigt berettiget , at Kommissionen ivrkstter en undersgelse af den belgiske orlovsordning , som desvrre ikke glder for nederlndere , mens den nederlandske orlovsordning ogs glder for belgiere .
<P>
Grnsearbejdere er ekstra ugunstigt stillet i forhold til andre borgere , som benytter sig af den frie bevgelighed for personer .
Ofte arbejder de i t land og bor i et andet land og betaler skatter og afgifter i det ene land og deres sociale ydelser i et andet land .
Hvis vi hber , at der er nogen sammenhng mellem skatte- og afgiftspolitikken og den sociale sikringspolitik i t land , er det utopi at tro , at dette sker mellem forskellige lande , og det er grnsearbejdere konstant ofre for .
Selv de mest overbeviste europiske fderalister blandt os tr ikke engang drmme om den utopi , at der engang skulle eksistere et harmoniseret socialt sikringssystem eller en harmoniseret skatte- og afgiftspolitik i europisk sammenhng .
Vi m alts sge andre kreative lsninger .
<P>
Jeg vil gerne nvne to .
Frst og fremmest henter Oomen-Ruijten-betnkningen med rette p ny Europa-Parlamentets krav frem om , at medlemsstaterne skal udarbejde en obligatorisk evaluering af indvirkningen i grnseomrder ved alle lovndringer , som vedrrer social sikring og skatte- og afgiftspolitik , med en kompensation for de ulemper , som grnsearbejdere udsttes for , en praksis , som for vrigt anvendes tvende i nogle lande .
Min gruppe har derfor nogle indvendinger imod , at fru Oomen-Ruijten i sin tid svkkede teksten .
Vi synes , at evalueringen fortsat skal vre presserende , og at kompensation skal gres obligatorisk .
<P>
For det andet m vi turde stte mere fokus p konklusionerne fra 1998 .
Dengang kunne vi ikke stte den russiske roulette for grnsearbejderne ud af spillet .
Vi m omsider vlge t afgiftsprincip , enten boplslandet eller ogs beskftigelseslandet .
Jeg synes , at der er overordentlig mange argumenter for at vlge det land , man arbejder i .
Jeg tror , at min gruppe derfor vil stemme imod fru Oomen-Ruijtens og hr . Manders ' ndringsforslag , som vil fjerne dette princip .
<P>
Jeg hber , at denne betnkning kommer uskadt gennem plenarmdet , og at grnsearbejderne omsider vil komme et skridt videre .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Hr. formand , jeg vil takke fru Oomen for alt det arbejde , som hun har gjort .
Hun har ogs selv sagt , at det er et vigtigt emne , som der ikke gres ret meget ved , og som politikerne ikke lgger ret stor vgt p , og det er benbart meget vanskeligt at f entydighed herom .
<P>
Alligevel har jeg en rkke bemrkninger derom , og det fremgr ogs af mine ndringsforslag .
Jeg bor ogs selv i en grnseregion , og jeg ser hver dag mennesker , som fra min region tager til et andet land for at arbejde , det vre sig i Tyskland eller i Belgien , de tager i hvert fald over grnsen .
<P>
Hvad jeg ser , er , at ogs forordning 1408 om social sikring er beregnet for arbejdstagere , som bostter sig i beskftigelseslandet og ogs bor og lever der .
Jeg mener , og derfor har jeg stillet to ndringsforslag , at det er godt , at der nu kommer tydelighed .
Det er jeg enig i , og det har jeg ogs meddelt fru Oomen .
Men jeg synes dog , at vi m optage , at der , hvis det viser sig , at der efter 18 mneder eller efter to r skal foretages en evaluering , og hvis denne evaluering viser , at der opstr uforholdsmssigt store ulemper for grnsearbejderne , s skal der vre en mulighed for at vlge noget andet , og det vil jeg have optaget i betnkningen .
<P>
Fru Oomen gr ud fra princippet om beskftigelsesland .
Jeg tror ikke , at det endnu str fast , at princippet om beskftigelsesland ogs altid er interessant og godt for grnsearbejderne .
Jeg mener , at vi arbejder for at leve , og at vi ikke lever for at arbejde .
Derfor er jeg af den opfattelse , at vi skal bruge pengene og al den sikkerhed , som vi opnr p arbejdspladsen , p vores bopl .
Derfor er jeg tilhnger af , at det undersges , om det er muligt at anvende princippet om boplsland .
<P>
Jeg har optaget dette i et ndringsforslag .
Jeg vil derfor gerne anmode mine kolleger om at stemme for dette .
Dernst har jeg stillet to ndringsforslag om at fjerne artikel 6 og 7 , fordi jeg tror , at Kommissionen ikke har befjelser til at trffe foranstaltninger med henblik p at blande sig i bilaterale aftaler .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke fru Oomen-Ruijten for hendes arbejde i denne sag .
Jeg er enig i meget af den kritik , hun fremfrer , og i hendes frustration over omfanget , gennemfrelsen og tempoet for ndringer af forordning 1408 / 71 .
<P>
Som medlem af Udvalget for Andragender str det mig klart , at der et betydeligt og voksende antal af bosatte i EU , herunder borgere fra tredjelande og grnsearbejdere , for hvem de nuvrende ordninger ikke fungerer tilfredsstillende .
Udvidelsen vil gre det komplicerede koordinationssystem endnu mere kompliceret , og det er ikke overraskende , at mange borgere simpelthen ikke tror , at Unionen tager borgernes frie bevgelighed lige s alvorligt som den tager sine forpligtelser med hensyn til fri bevgelighed for varer .
Vi m finde en mde , hvorp vi kan gre det enklere for borgerne selv og for dem , der skal administrere disse systemer .
Det ville ikke vre overraskende , hvis der kom et voksende antal opfordringer til etablering af et flles europisk agentur , som skulle henvende sig direkte til de nationale administrationer p borgernes vegne .
<P>
Opfordringen til et direktiv om evaluering af indvirkningen i grnseomrder m hilses velkommen .
I det mindste vil de vre proaktive og forhbentlig kunne tage sig af nogle af problemerne , fr de opstr , hvilket ville vre en forandring til det bedre .
Det er ogs klart , at efterhnden som flere lande integrerer deres skattesystemer og socialforsorg , m vi gre noget for at hndtere de uregelmssigheder , der resulterer heraf , hvilket kan fre til dobbeltudbetalinger .
Men det afgrende sprgsml er , at medlemsstaterne m vise , at de virkelig gr ind for fri bevgelighed , ved at tackle problemerne bent og i en nd , der er til fordel for dem , der bor i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Mdet er udsat indtil kl . 15.00 .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Efterhnden som flere og flere medlemmer kommer til stede i salen , vil jeg gerne give meddelelse om en krkommen fornyelse .
Vi har i dag bnet en rygezone bag mdesalen , et dejligt solfyldt sted med masser af god udsigt .
Jeg hber , at kolleger , der fortstter med at delgge deres helbred ved at ryge , vil sidde komfortabelt uden for salen og vil holde op med at ryge i de zoner , hvor der er rygeforbud .
Jeg hber , at alle har hrt det .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Tak , fru Banotti , for at se p ikkerygernes interesser .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg glder mig over , at der nu bliver en rgfri zone .
Jeg hber , at alle medlemmer og alt personale vil vre opmrksomme p de rgfrie zoner i hele parlamentsbygningen .
Jeg har stadig problemer med at komme til et mde og at komme til og fra udvalgsmder bde her og i Bruxelles .
S jeg henstiller til alle , nu hvor der er et rygeomrde , om at benytte det og ikke omrderne for ikkerygere , herunder korridorerne og passagen op til elevatorerne .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne vide , om nogen vil underrette rgpartiklerne om , hvor rygezonerne og de rgfrie zoner er .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=7>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=68 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , under grsdagens forhandling begrundede Kommissionen , hvorfor og p hvilke betingelser den kan acceptere Parlamentets ndringsforslag .
Formuleringen af nogle af disse ndringsforslag burde imidlertid ndres , fordi der ellers ikke kan garanteres nogen overensstemmelse med begrundelsen og betragtningerne .
Det er ogs ndvendigt at foretage lette formuleringsndringer med henblik p forenelighed med direktivets artikel 20 .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Kre kolleger , dette er en betnkning , der er interessant derved , at frstebehandling fandt sted for s lnge siden som marts 1987 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0375 / 2000 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Rdets flles holdning ( 11540 / 1 / 2000 - C5-0565 / 2000 - 2000 / 0022 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om europisk samarbejde om evaluering af kvaliteten af skoleundervisningen ( Ordfrer : Sanders-ten Holte )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0351 / 2000 ) af Doorn for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om evaluering af SLIM : Enklere lovgivning for det indre marked ( KOM ( 2000 ) 104 - C5-0209 / 2000 - 2000 / 2115 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0382 / 2000 ) af De Veyrac for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om anvendelse af konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv i Den Europiske Unions medlemsstater ( 2000 / 2036 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0397 / 2000 ) af van der Laan for Budgetkontroludvalget om Kommissionens opflgningsrapport om de foranstaltninger , der er truffet i lyset af Europa-Parlamentets bemrkninger i dens beslutning om decharge for 1997 ( KOM ( 2000 ) 224 - C5-0223 / 2000 - 2000 / 2113 ( DEC ) )
<P>
Om ndringsforslag 1Van der Laan ( ELDR ) , ordfrer .
( NL ) Hr. formand , dette er indholdsmssigt et overordentlig sympatisk ndringsforslag .
Jeg har imidlertid rdet til at stemme imod det , og jeg vil gerne have Kommissionens kommentar hertil , for s vidt jeg har forstet , har Kommissionen allerede undersgt denne sag , og der er overhovedet ikke tale om , at Europa skulle finansiere tekstbger for skoler . Jeg havde selv rdet til at stemme imod ndringsforslaget , fordi vi ikke skal komme med nye punkter i denne decharge , men hvis Kommissionen kunne bekrfte dette , s kan vi alle sammen med en ren samvittighed stemme imod ndringsforslaget .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Schreyer">
Hvis Den Europiske Union sttter undervisningsmateriale med antisemitisk indhold , er det naturligvis ganske forfrdeligt .
Men de foranstaltninger inden for opdragelse og uddannelse , som EU sttter i Palstina , vedrrer infrastruktur eller direkte udgifter , f.eks. lnninger til lrere , sledes at forslaget , som det foreligger her , egentlig ikke er berettiget og derfor skal afvises .
<P>
Men jeg vil naturligvis bruge fru van der Laans udtalelse som anledning til at bede tjenestegrenene om endnu en gang at kontrollere meget grundigt , om denne bebrejdelse rent faktisk er uberettiget .
<P>
Om punkt 26 Van der Laan ( ELDR ) .
( NL ) Hr. formand , det drejer sig her om et teknisk ndringsforslag , og det drejer sig kun om , at vi havde hbet , at denne betnkning blev behandlet tidligere , og der henvises til i gr , men i betragtning af , at vi vedtager betnkningen i dag , er det lidt ulogisk .
Teksten burde sledes lyde som flger :
<P>
" Glder sig over , at plgget til generalsekretren om at indfre procedurer for behandling af fortrolige dokumenter , herunder oprettelse af et sikkert arkiv , et sikkert lsevrelse og officielle adgangsregler og et adgangsregister , har resulteret i et forslag til Prsidiet , der skal behandle sprgsmlet i december 2000 , og krver gennemfrelse inden den 31. januar 2001 .
"
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0331 / 2000 ) af Garriga Polledo for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 8 / 99 om EF-toldkodeksens bestemmelser om sikkerhedsstillelse og kaution for traditionelle egne indtgter , med Kommissionens svar ( C5-0228 / 2000 - 2000 / 2132 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0396 / 2000 ) af McCartin for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetninger nr . 1 / 99 om sttten til anvendelse af skummetmlk og skummetmlkspulver til dyrefoder , 2 / 1999 om landbrugsreformens indvirkning p kornsektoren , 1 / 2000 om klassisk svinepest og 8 / 2000 om fllesskabsforanstaltninger for afstning af smrfedt , med Kommissionens svar ( C5-0236 / 2000 , C5-0237 / 2000 , C5-0238 / 2000 , C5-0239 / 2000 - 2000 / 2130 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0389 / 2000 ) af Staes for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 2 / 2000 om Den Europiske Unions bistand til Bosnien-Hercegovina med henblik p indfrelse af fred og genindfrelse af en retsstat , med Kommissionens svar ( C5-0229 / 2000 - 2000 / 2131 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0359 / 2000 ) af Dell ' Alba for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 6 / 1999 , 7 / 1999 , 3 / 2000 og 7 / 2000 om den budgetmssige gennemfrelse af strukturfondene , med Kommissionens svar ( C5-0240 / 2000 , C5-0241 / 2000 , C5-0242 / 2000 , C5-0243 / 2000 - 2000 / 2129 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0395 / 2000 ) af Heaton-Harris for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens beretning om effektiviteten af Det Europiske Monetre Instituts og Den Europiske Centralbanks forvaltning i regnskabsret 1998 , med Den Europiske Centralbanks svar ( C5-0319 / 2000 - 2000 / 2163 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0335 / 2000 ) af Bushill-Matthews for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet om vkst- og beskftigelsesinitiativet - Finansielle sttteforanstaltninger for innovative og jobskabende sm og mellemstore virksomheder ( SMV ' er ) - Status pr . 31. december 1999 ( KOM ( 2000 ) 266 - C5-0507 / 2000 - 2000 / 2245 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Peijs ( A5-0369 / 2000 )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg var bange for , at jeg blev ndt til at indgive skriftlige stemmeforklaringer .
Eftersom jeg har brkket foden , var jeg nemlig bange for , at jeg ikke fik mulighed for at udtrykke mig mundtligt .
Jeg hber dog ikke , at jeg er en af dem , der tnker med fdderne , og at jeg sledes kan gre mit job , som jeg plejer .
<P>
Jeg vil gerne sige , at jeg bifalder fru Peijs ' dokument , og jeg anmoder om , at man konkret opretter en europisk bank .
I de seneste par dage er euroen heldigvis steget betydeligt i forhold til dollaren og det engelske pund .
Derfor vil jeg gerne benytte den lejlighed , som denne stemmeforklaring giver mig , til at give udtryk for min glde og tilfredshed med Europas monetre politik og til at anmode om , at man ogs styrker den europiske banks aktiviteter ved at oprette kontorer i hele Europa .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , desvrre har ndringsforslag 5 om udkast til direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter fet flertal .
Dette er mere end beklageligt , fordi der som konsekvens heraf opstr en adgangsmulighed for eksterne kreditorer , og dermed er ln , der er optaget i udlandet til fordel for banker , nu ikke lngere konkursfaste .
Det er uacceptabelt !
<P>
Dette er efter min mening grund nok til at afvise denne betnkning .
Det har jeg gjort , og jeg beklager , at Kommissionens flles holdning i den foreliggende form ikke har fet flertal .
<SPEAKER ID=74 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Kommissionens henstilling har til hensigt at harmonisere kreditorernes rettigheder i tilflde af likvidation af kreditinstitutter i EU .
Der str dog ikke nvnt nogen steder , hvilke rettigheder lnmodtagerne i disse kreditinstitutter burde have .
<P>
Nogle nationale lovgivninger anerkender ganske vist lnmodtagerne som kreditorer . Men de er i bedste fald kun sikret betaling af deres skyldige ln .
De tilkendes til gengld ingen erstatning for tabet af deres arbejde , det vil sige deres fremtidige lnninger , p trods af at man forsger at sikre , at kreditorerne fr deres tilgodehavender , det vil sige deres penge og kilden til deres fremtidige indtgter , betalt .
<P>
De ansatte er ikke ansvarlige for en banks eller et kreditinstituts problemer , for de tager ikke del i beslutningerne .
Det er dem , der frst burde f erstatning for tabet af deres job .
<P>
Vi har stemt imod denne henstilling , der kun tager hensyn til kapitalistiske kreditorer og ikke til de lnmodtagere , der fr kreditinstitutterne til at fungere .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Sanders-ten Holte ( A5-0375 / 2000 )
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Sanders ' betnkning .
For et par dage siden besgte jeg et ldreuniversitet , hvor man underviser dem , der gerne vil lre noget , fordi de synes , at det er sjovt at lre noget , og ikke for at f et eksamensbevis .
Der er naturligvis mange ldre , som gr p sdanne universiteter .
Rektoren for dette universitet - nemlig ldreuniversitetet i Bergamo , som er den by , jeg kommer fra - beklagede sig til mig over , at der ikke er nogen klassificering og kvalitetstest af disse ldreuniversiteter .
" Vores universitet er velorganiseret " , fortalte han mig , " men mange universiteter er drligt organiseret .
Derfor m De gerne gre opmrksom p i Deres stemmeforklaring , at det ogs ville vre godt at interessere sig for ldreuniversiteternes kvalitet . "
<SPEAKER ID=76 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har helt sikkert ikke noget imod et " europisk samarbejde om evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen " , men enhver ved , at kvaliteten i undervisningen afhnger af de midler , der stilles til rdighed for det offentlige skolesystem .
<P>
For at sikre kvalitetsundervisning er det ndvendigt med et tilstrkkeligt antal skoler , klasser med et begrnset antal elever , et stort antal lrere , professorer samt teknisk og administrativt personale p alle undervisningsniveauer allerede fra de yngste klasser .
I samtlige europiske lande kan man se , at der allerede i de mindste klasser sker en differentiering , der gr , at brn fra socialt belastede kvarterer ofte kommer hblst bagud i undervisningen .
<P>
Det frste skridt mod en europisk harmonisering burde vre forpligtelsen til at rette sig efter de lande , der bruger flest midler p deres undervisning .
Men selv i disse lande er der en tendens til , at der skres i undervisningsmidlerne og mere generelt i de offentlige tjenester til fordel for andre budgetudgifter , hvoraf den vigtigste er sttte og tilskud til de kapitalistiske virksomheder , det vil sige til deres ejere .
<P>
Eftersom den ikke omtaler nogen forgelse af undervisningsmidlerne i EU-landene og frst og fremmest i de lande , hvor midlerne er mindst , vil den europiske henstilling om kvalitet i undervisningen aldrig blive andet end et fromt nske .
<SPEAKER ID=77 NAME="Fitzsimons">
Hovedtendensen i denne betnkning har at gre med behovet for strre europisk samarbejde for at evaluere kvaliteten af uddannelsen inden for vores samlede skolesystemer i EU . Dette kunne vise sig at vre en meget nyttig ting , fordi forskellige EU-regeringer gensidigt kan drage nytte af uddannelsesprogrammer med succes , som er blevet efterprvet og testet inden for uddannelsessystemet i Europa .
<P>
Vi br ogs erindre , at dette nu er endnu mere vigtigt i lyset af det nye informationssamfund , som er over os .
EU-lederne i Portugal formulerede sidste r nogle rammer i form af forslag , hvorefter oplring i brug af Internettet skulle udstrkkes til alle skoler og gymnasier i hele Den Europiske Union .
Det er et afgrende socialt og konomisk ml , hvis Den Europiske Union skal drage fordel af den nye e-handel og de dermed forbundne forretningsaktiviteter .
<P>
Realiteten er , at den nye informationsteknologi hele tiden ndrer sig .
Det betyder , at oplringen inden for informationsteknologi ogs ndrer sig hele tiden .
Det er grunden til , at Den Europiske Union m reagere p en koordineret og struktureret mde , s det garanteres , at de bedste uddannelsesmetoder inden for informationsteknologi er til rdighed for alle vores studerende .
Det vil sikre en hjere kvalitet i uddannelsen , samt at der skabes et strkere grundlag , der kan lokke ny informationsteknologi til at etablere sig inden for Den Europiske Unions omrde .
<P>
Samarbejde p uddannelsesomrdet har vist sig at vre en succes i Den Europiske Union i de seneste r .
I jeblikket deltager 18 lande i Erasmus-programmet , herunder lande fra st- og Centraleuropa .
Ca . 90.000 studerende har gavn af dette initiativ hvert r .
Jeg glder mig over den succes , som Erasmus har vist sig at vre , men jeg vil gerne minde om , at der bestemt er plads til forbedringer , nr det glder den mde , hvorp denne ordning administreres i Den Europiske Union .
De studerende mder stadig finansielle problemer , nr de studerer i udlandet .
Jeg sttter ikke et system med uligheder mellem det omfang af finansiering , der er til rdighed for studerende fra de forskellige medlemsstater , som deltager i Erasmus-programmet .
Jeg vil strkt tilskynde undervisningsministrene i EU til at etablere et system , der eliminerer alle elementer af ulighed med hensyn til administrationen af Erasmus-ordningen .
<P>
Vi br erindre , at det er en udmrket politik for Den Europiske Union at tilskynde studerende til at studere i andre EU-medlemsstater .
Det giver reelle og mrkbare muligheder for , at de kan forbedre deres sprogfrdighed , samtidig med at det fremmer den frie bevgelighed for personer i hele EU .
<P>
Betnkning af De Veyrac ( A5-0382 / 2000 )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har stemt for fru De Veyracs betnkning , fordi den efter min mening ikke blot er meget positiv og omfattende , men ogs fordi vi fremover skal give dette omrde meget strre opmrksomhed .
Desuden mener jeg ogs , at det ikke blot er ndvendigt at stte et passende pr-arbejde i gang , som der str i betnkningen , men vi skal ogs stille flere konomiske midler til rdighed for at skabe den ndvendige accept af disse omrder i hele befolkningen .
<P>
Her er der stadig brug for ekstra handling . Men vi er p rette vej .
Derfor har jeg stemt for .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte imod denne betnkning .
Hvorfor stemte Pensionistpartiet imod fru De Veyracs betnkning ?
Inden jeg tog til Strasbourg , mdte jeg et tidligere medlem af Europa-Parlamentet , Monica Baldi , som er meget interesseret i kultursprgsml .
Da jeg drftede denne betnkning med hende p en bar over en god kop kaffe , sagde hun flgende til mig : " Hvorfor giver man i denne betnkning udtryk for nsket om at reducere antallet af eksisterende kulturvrdier i Italien ?
Burde man ikke se mere p kvaliteten af et lands kulturvrdier end p antallet ?
Er det mske vores skyld , at der er s mange gamle og bevaringsvrdige ting i Italien ? "
<SPEAKER ID=80 NAME="Alyssandrakis">
Veyrac-betnkningen har gode hensigter og indeholder visse konstruktive forslag . Af den grund stemmer parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistparti for den .
<P>
Ikke desto mindre er vi meget bange for , at forslagene " taler for dve rer " .
Alle ved , at kultur- og naturarven er truet af total delggelse af aktiviteter , som nedprioriterer eller sgar delgger den bymssige og topografiske ramme for det omrde , hvori der befinder sig uvurderlige skatte af denne arv .
Den overdrevne og ukontrollerede anvendelse af jord , den forgede byggeaktivitet i de historiske bykerner , p grnne omrder og p ubebyggede zoner , og mangelen p foranstaltninger til en virkelig beskyttelse af skovene og det fysiske milj er resultaterne af et stadig mere intensiveret angreb p det fysiske og kulturelle landskab .
<P>
Disse ting sttes naturligvis ikke tilfldigt i vrk af nogle ondsindede personer , men de er en direkte flge af en politik , som kommercialiserer alting , og som har sikring af strre og strre profit som eneste interesse .
Karakteristisk er eksemplet med selskabet TVX Golds anlg i Olympiada p Chalkidiki i nrheden af Stageira , Aristoteles ' fdeby , som har delagt skoven og udstter mindesmrkerne for fare .
Og som om det ikke var nok , er omrdets beboere trukket i retten og dmt , fordi de vovede at forsvare deres historiske og fysiske milj .
Man kunne ligeledes give en masse eksempler p delggelser , som allerede foregr , eller som er projekteret til at finde sted , p grund af forberedelserne til De Olympiske Lege i 2004 i Athen .
<P>
EU gr intet som helst for at bremse og tackle disse fnomener , tvrtimod er det den strste tilhnger af denne politik .
Det finansierer arbejder , som bygges p arkologiske omrder og begraver og delgger antikke mindesmrker , sdan som tilfldet er med Akropolismuseet .
I jeblikket ophver den grske regering grundlovens  24 og tilsidestter p den mde den mest elementre beskyttelse af skovene , uden at vi har set den allermindste reaktion fra EU .
<P>
EU elsker store og pompse ord om kultur , men samtidig med at det erklrer , at kulturarven er et grundlggende element i et samfunds srlige identitet og historiske udvikling , har det ikke foretaget sig noget som helst for at f marmorfriserne fra Parthenon tilbage til deres naturlige og historiske sted , som de er en uadskillelig del af - som et minimalt bevis p respekt for den kulturelle og historiske arv og beskyttelse af det historiske mindesmrke i praksis .
Det forholder sig ogs indifferent over for plyndringen af mindesmrkerne p Nordcypern og de tyrkiske besttelsestroppers barbariske delggelse af dem .
Endelig har det et kmpe ansvar for bombningernes delggelse af mindesmrker under angrebet p Jugoslavien .
<P>
Denne tilstand bedres ikke gennem halvhjertede foranstaltninger eller med forhbninger eller for den sags skyld inden for rammerne af en markedslogik .
Det er ndvendigt at aktivere massebevgelserne , alle de kulturelle institutioner , alle lnmodtagerne . Det er ndvendigt med en anden politik , som respekterer det arbejdende menneske og resultaterne af dets skaberevne .
<SPEAKER ID=81 NAME="Andreasen">
ELDR-Gruppen mener , at De Veyracs betnkning er et meget vigtigt bidrag til bedre beskyttelse af verdens kultur- og naturarv .
<P>
Vi er af den opfattelse , at anvendelsen af konventionen til beskyttelse af verdens kultur- og naturarv i EU er en opgave for medlemsstaterne snarere end for Fllesskabet .
Det er vanskeligt for os at se " mervrdien " ved indgriben fra EU i denne sag .
ELDR ' s ndringsforslag til De Veyracs betnkning afspejler denne holdning .
<P>
Da der sledes ikke er nogen " mervrdi " og af hensyn til subsidiaritetsprincippet , vil ELDR-Gruppen afholde sig fra at stemme ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=82 NAME="Esclop">
Forsvaret og bevarelsen af den enkelte medlemsstats arv er en grundlggende opgave , fordi det er en del af vores identitet og vores egenart og viser respekt for mangfoldigheden .
<P>
Denne arv , hvad enten den er kulturel , arkitektonisk , konomisk eller har med naturen at gre , er en del af vores fortid .
At forsvare den er ikke at kmpe mod fortiden , men derimod at forberede os til fremtiden .
Som Ernest Renan skrev : " Les seuls hommes de progrs sont ceux qui ont pour point de dpart un profond respect du pass " ( de eneste fremskridtsorienterede mennesker er de , der tager afst i en dyb respekt for fortiden ) .
<P>
Vi br alts udnytte rigdommene i vores fortid , vores arv , vores rdder og selv i de ldste af vores traditioner for at forberede vores fremtid .
Takket vre denne rigdom og denne kulturelle mangfoldighed kan vi sledes sikre et bedre kendskab til os selv .
Men for at n dertil er det ndvendigt at respektere vores arvs mangfoldighed og alle forskellene , og det kan kun lykkes , hvis vi tager nrhedsprincippet i brug .
<P>
Takket vre dette princip kan vi bevare , udvikle og viderefre vores arv , vores kultur og vores traditioner .
Hvis man lader noget forsvinde eller g i glemmebogen ( som f.eks. jagten , bondekulturen eller gastronomien ) , vil det forhindre viderefrselen af vores rigdomme og vores levevis , og det vil medfre kulturel forarmelse , der i sidste ende blot vil fre til , at vi hver isr m indrette os efter et samfund , der er ndsforladt , men mere fleksibelt og lettere at kontrollere for " ledere og regeringsoverhoveder " .
Det kan ikke accepteres .
<P>
Sledes m vi i lyset af disse tanker om at forsvare , bevare og viderefre vores arv redde vores arkitektur , sttte vores hndvrk samt bevare og udnytte vores landskaber , uden dog , vil jeg gerne understrege , at afskre os selv fra adgangen til dem og uden at udelukke de traditioner og kulturelle skikke , der foregr der .
Vi m ligeledes sikre retten til forskellighed og sttten til at bevare alle disse vrdier , for bondekulturen har ret til at eksistere i dette ekstreme bysamfund .
<P>
Konklusionen p betnkningen bliver alts , at selv om det er vigtigt at forsvare andres og Unionens arv , er det en fuldt ud lige s vigtig og grundlggende opgave at bevare vores eget lands og vores egen regions arv .
Derfor hilser vi med tilfredshed ethvert tiltag til at forsvare ovennvnte arv i de forskellige uddannelsesprojekter til forsvar og genetablering af den velkomment .
Det samme glder sttten og tilskuddene til aktiviteter inden for hndvrkssektoren , som skaber rigtig mange arbejdspladser , hvis man blot ikke kvler den med pedantiske og urealistiske bestemmelser , som man har kunnet gre det med de handlende p de sm markeder .
<P>
Dog fremstter vi et forbehold med hensyn til den europiske lovgivning , der under dkke af miljbeskyttelse ( en term , der er alt for snver ) blot udvisker traditionerne og den lokale skik og brug , der er en integreret del af kulturen i de forskellige regioner , hvilket trods alt er det modsatte af denne betnknings forml , som vi sttter , men som vi undlader at stemme om af ovennvnte grund .
<SPEAKER ID=83 NAME="Figueiredo">
Siden UNESCO ' s generalforsamling i 1972 vedtog konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv , der nu er underskrevet af 158 lande , heriblandt EU ' s 15 medlemsstater , er der blevet optaget 630 vrdier p listen over verdensarvvrdier , heraf 30 % i EU-lande ( 188 ) , hvoraf 10 findes i Portugal .
<P>
Det er imidlertid indlysende , at det ikke er nok blot at klassificere vrdierne som verdensarvvrdier .
Der skal ogs trffes de ndvendige foranstaltninger til sttte for deres bevarelse , herunder finansiel sttte , sledes som vi har gjort med de forslag , som vi har stillet til Fllesskabets budget .
<P>
Som ordfreren fremhver , er der en skvhed mellem de europiske lande og resten af verden med hensyn til anerkendte natur- og kulturvrdier , hvorfor tredjelandene br stttes og opmuntres til at supplere listen over kultur- og naturarven i et bredt perspektiv , s deres vrdier kan blive beskyttet .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , at medlemsstaterne gennemfrer de foreliggende direktiver , navnlig direktivet om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning p kultur- og naturarven , som det siges i betnkningen .
<SPEAKER ID=84 NAME="Gasliba i Bhm">
Min stemme til fordel for De Veyracs betnkning om anvendelse af konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv i Den Europiske Unions medlemsstater bygger p en overbevisning om , at man skal g videre med den kulturelle dimension i Den Europiske Union og arbejde for at sikre en kulturpolitik i Unionen , der som et af dens vigtigste kendetegn ved dens ndelige rigdom og det gamle kontinent fremhver den kulturelle , sproglige , arkitektoniske og kunstneriske mangfoldighed svel som alle de elementer , der udgr vores flles kulturarv , som vi kan konstatere , nr vi rejser rundt i Unionen og ser , hvordan de forskellige ndelige retninger i rhundredernes lb er kommet til udtryk i vores monumenter , kunstneriske stilarter , vrdisystemer , religise og ndelige bevgelser og skoler for filosofisk og videnskabelig tnkning .
I overensstemmelse med traktaterne br vi kort sagt uddybe den europiske kulturpolitik ved at sttte og beskytte dens mangfoldighed , hvilket samtidig definerer den europiske enhed .
De Veyracs betnkning er et vrdifuldt bidrag i denne retning .
<P>
Betnkning af Doorn ( A5-0351 / 2000 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg er sikker p , at De ogs vil lytte opmrksomt til denne stemmeforklaring , hvor jeg stemmer for betnkningen .
Jeg gr ind for enhver form for slankekur og forenkling , nr blot det sker p en fornuftig mde , der ikke gr for hrdt ud over dem , der er genstand for denne forenkling .
Jeg vil sledes gerne understrege , at man ved denne forenkling af fllesskabslovgivningen , hvor det glder en samordning af den sociale sikring , br vre opmrksom p , at det ville vre en god id , at de arbejdstagere , som arbejder i flere EU-lande , ikke behver at f deres pension udbetalt af flere forskellige lande , men kan f den fra t enkelt pensionsudbetalingskontor .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Tak , hr . Fatuzzo .
Jo mere jeg hrer p Dem , jo mere bliver jeg klar over , at jeg inden lnge vil kende hele Deres livshistorie .
<SPEAKER ID=87 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Som modstandere af markedskonomien har vi ikke nogen officiel holdning til den skaldte enklere lovgivning for det indre marked .
Derfor afholder vi os fra at stemme om den fremlagte betnkning .
<P>
Men med hensyn til de aspekter , der kan vedrre den arbejdende del af befolkningen , er vi for :
<P>
en enklere sociallovgivning og socialsikring , der kan opns ved at efterligne det land , hvis lovgivning er mest favorabel for arbejderne ;
<P>
hvad angr momsen , en forenkling , der gr ud p at afskaffe momsen og enhver forbrugsafgift overalt , eftersom disse er de mest uretfrdige , da de isr rammer de klasser , der har en moderat indtjening , og i stedet erstatte dem med en tilsvarende forhjelse af skatten p kapitalistiske virksomheder og med en strkt progressiv beskatning af enhver form for kapitalindkomst .
<P>
Betnkning af van der Laan ( A5-0397 / 2000 )
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for van der Laans betnkning , og jeg vil benytte lejligheden til at takke Dem for det , De sagde for lidt siden .
Med min jastemme vil jeg gerne lgge vgt p den del af betnkningen , som omhandler sttten til Den Palstinensiske Myndighed .
Jeg fik dette forslag af reprsentanterne for pensionistpartiet i Israel - eftersom der ogs sidder reprsentanter for det israelske pensionistparti i Knesset - og en af dem sagde flgende til mig til : " Det er fornuftigt af jer at sttte palstinenserne .
I burde faktisk sttte dem mere og bedre , og I burde holde je med , at denne sttte reelt kommer den palstinensiske befolkning til gode , for den har virkelig behov for sttte .
Jeg er nemlig overbevist om , at hvis de palstinensiske borgeres konomi og helbred er bedre , bliver der frre krige end dem , der desvrre er i jeblikket . "
<SPEAKER ID=89 NAME="Beysen og Ries">
Jeg er ikke enig med min gruppe i dens holdning til min kollega Rijk van Dams betnkning , som jeg personligt har valgt at sttte .
<P>
En ting er , at dette element , det vil sige sprgsmlet om den antisemitiske propaganda i de palstinensiske skolebger , ikke er nvnt i teksten til decharge for 1997 .
Det er et rent teknisk sprgsml , vil jeg sige .
Men at vi stemmer imod betnkningen udelukkende af den grund , p grund af formaliteter i stedet for indhold , er derimod et fejlslagent politisk signal i mine jne .
<P>
Efter Oslo-aftalerne stttes det palstinensiske uddannelsessystem massivt af Den Europiske Union og dens medlemsstater .
Det er alts vores opgave at krve , at Kommissionen holder nje je med , at den litteratur , der spredes i de palstinensiske skoler , ikke er en opfordring til krig , vold og racehad .
<P>
Unionen kan ikke bde give aktiv sttte til genforening og fred via en konstant indsats og samtidig lukke jnene for det ideologiske underslb med dens finansielle stttemidler .
Jeg nsker i vrigt inderligt , at dette sprgsml hurtigst muligt bliver genstand for egentlige forhandlinger i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi m vre ubjelige i dette sprgsml .
Det byder vores samvittighed os . Og vores vlgere .
<SPEAKER ID=90 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt for betnkningen og ikke mindst for ndringsforslag 1 , der blev stillet af van Dam .
<P>
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet p det kraftigste fordmmer de antisemitiske udtalelser i undervisningsmidlerne i de palstinensiske skoler , og at det opfordrer Kommissionen til at srge for , at den sttte , der gives til den palstinensiske undervisning , hverken direkte eller indirekte er med til at finansiere racehadet , men i stedet fremmer fred og forsoning i Mellemsten .
<P>
EU ' s sttte skal s vidt muligt forsge at skabe fred og forsoning i Mellemsten .
EU giver bl.a. sttte til det palstinensiske undervisningssystem .
Det er dybt beklageligt og krnkende , at skolebger i de palstinensiske skoler indeholder antisemitiske udtalelser og beskriver Israel , som er det eneste demokrati i Mellemsten , i noget s vederstyggeligt som nazistiske vendinger .
<SPEAKER ID=91 NAME="Van der Laan">
Bde ordfreren og ELDR-Gruppen deler den opfattelse , der kommer til udtryk i ndringsforslag 1 angende bekymring for den mulige brug af finansiel bistand fra EU til at tilskynde til racehad blandt palstinenserne mod deres jdiske naboer .
<P>
I forbindelse med flgebetnkningen , der udarbejdes som led i dechargeproceduren , holder Budgetkontroludvalget sig strengt til indholdet af den oprindelige dechargebeslutning for det pgldende r .
<P>
Dette ndringsforslag rejser et nyt sprgsml om beviser , som for nylig er kommet for dagens lys .
Ordfreren anbefaler derfor , at ndringsforslaget forkastes , men at sagen bliver behandlet mere indgende inden for rammerne af den aktuelle dechargebetnkning for 1999 .
<P>
Betnkning af Garriga Polledo ( A5-0331 / 2000 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , tidligere talere har gjort opmrksom p et antal problemer , herunder cigaretsmugling .
Jeg er enig i deres bekymring , da man normalt mener , at internationale forbrydere nu er mere interesserede i cigaretsmugling end narkotikahandel , eftersom det er mere profitabelt og mindre farligt .
Vi i EU m omgende reagere p dette problem .
<P>
Profitten fra cigaretsmugling fylder ikke bare de kriminelles lommer , men berver ogs EU indtgter , som ellers kunne bruges til at bekmpe krft og fattigdom eller til fremme af menneskerettighederne osv . Derudover betyder billigere cigaretter strre helbredsskader p grund af strre tobaksforbrug , og vi m skaffe sttte fra ministrene i de nationale og regionale regeringer under enhver kampagne imod dette .
<P>
Kommissionen br i srdeleshed tage kontakt til sundheds- og uddannelsesministrene i Nordirlands parlament , fru de Brun og hr . Martin McGuinness .
Jeg nvner dette , fordi vi bruger uddannelses- og sundhedsprogrammerne til at bekmpe krft , og i Anderstown News blev det for nylig afslret , hvor dybt IRA er involveret i ulovlig smugling af cigaretter .
De har forbindelser til denne organisation .
Hvilken bedre mde at rgte deres ministerielle hverv p end at tilskynde deres venner til at standse denne aktivitet ?
Det understreger ogs behovet for flere politipatruljer i Nordirland .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning , men med et stort forbehold .
Inden jeg tog til Strasbourg , var jeg p restaurant med pensionisten hr . Rota , som ogs er fra Bergamo .
Vi talte om Pensionistpartiet , og han spurgte mig , om jeg var tilfreds med Europa-Parlamentet .
" Jeg har fet alle tiders arbejde ! " , sagde jeg .
" Jeg er tilfreds , jeg befinder mig godt , og jeg har nogle gode venner .
Ogs nstformndene er meget opmrksomme , og jeg er meget glad for dem , ogs for nstformand Provan " .
" Fungerer det hele ordentligt i EU ?
Nu dsler I vel ikke med EU-midlerne af og til ? " , spurgte han mig s .
" Nej " , svarede jeg , " det hele fungerer , som det skal !
" Men desvrre lste jeg i denne betnkning , at medlemsstaterne ikke har gennemfrt fllesskabsreglerne om opkrvning af fllesskabstold .
Jeg hber derfor , at EU fremover ogs vil fungere , nr det glder opkrvningen af told .
<SPEAKER ID=94 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
Vi har stemt for en betnkning om sikkerhedsstillelse og kaution for traditionelle egne indtgter .
Betnkningen er som helhed fornuftig .
Der er dog enkelte punkter , vi tager afstand fra .
Punkt 15 og 16 lgger op til indfrelse af en enkelt corpus juris i EU samt til harmonisering af national strafferet og retspleje i medlemsstaterne .
Det er for det frste uklart formuleret .
For det andet gr vi ikke ind for harmonisering af medlemsstaternes straffe- og retsplejelovgivning .
Vi gr ind for at oprette de ndvendige instrumenter til en mere effektiv bekmpelse af svig med EU-midler .
Vi er tilhngere af at supplere OLAF-forordningen og oprette en enhed under OLAF , som skal lede undersgelser og lette den strafferetlige opflgning ved de nationale domstole .
Enheden skal kun beskftige sig med kriminalitet beget af EU-ansatte .
P lngere sigt br man overveje at indfre en europisk offentlig anklager , som skal srge for den strafferetlige opflgning af svig med EU-midler i medlemsstaterne .
Vi skal dog ikke have harmonisering for harmoniseringens skyld , og medlemsstaternes strafferet og retspleje er p andre omrder et nationalt anliggende .
<P>
Betnkning af McCartin ( A5-0396 / 2000 )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , selv om jeg ikke kan finde mine notater , mener jeg at kunne huske , at jeg stemte imod McCartins betnkning , der handler om landbruget og om mlkepulver .
Det vil jeg gerne tale om ved denne lejlighed , bde for at insistere p , at man reelt forbedrer forholdene for landmndene , som til gengld ikke bliver tilstrkkeligt beskyttet i denne betnkning , og ikke mindst for at gre opmrksom p , at der finder en katastrofe sted i Italien i disse dage , nr det glder mlkepulver og mlk i det hele taget .
Desvrre taler man ikke alene om kogalskab , siden i gr taler man i Italien ogs om " mlkegalskab " .
Det siges , at man ved at drikke mlk mske kan risikere at blive smittet med kogalskab .
Det er virkelig utilgiveligt af dem , der siger sdan noget , og det ville vre en god id , at Den Europiske Union greb ind for at sl fast , at mlken ikke er gal , men god .
<SPEAKER ID=96 NAME="Figueiredo">
Betnkningen er dybt selvmodsigende i den vurdering , som den foretager af diverse aspekter af den flles landbrugsordning .
Sledes indtager den eksempelvis holdninger , der viser en udelukkende budgetmssig orientering , nr den glder sig over den reform , der er sket i forbindelse med nedsttelsen af landbrugspriser og produktionsoverskud , og den gr ind for , at godtgrelserne skal nedsttes yderligere , uden et ord om flgerne for landmndenes indkomster .
Den fremfrer derimod princippet om medfinansiering , alts renationalisering af omkostningerne ved den flles landbrugsordning , et princip , som vi forkaster .
<P>
Den glder sig ligeledes over Kommissionens beslutning om en omfattende evaluering af den flles markedsordning for mlk , hvor den lgger sig tt op ad Revisionsrettens nske om et opgr med kvoteordningen og de stigninger heri , som hidrrer fra Agenda 2000 , idet den glemmer , at denne ordning trods visse uretfrdigheder i kvotetildelingen , som det har vret tilfldet for Portugals vedkommende , i et vist omfang fortsat kan sikre priser og indkomster .
<P>
Hvad angr svinesektoren og dyresygdommene , overvejer og sttter den forslaget om oprettelse af fonde , hvortil landmnd skal bidrage , eller andre former for forsikringsordninger , hvilket er et tilbageskridt i forhold til den opfattelse , der kom til udtryk i Garot-betnkningen , der gik ind for , at disse fonde blev medfinansieret af Fllesskabet .
<P>
Jeg er imidlertid enig med ordfreren , nr han rejser det meget vigtige problem i forbindelse med ordningen for markafgrder , at sttten koncentreres hos de store producenter og i de mest velstende regioner .
Det er tvrtimod ndvendigt at forbedre de sm producenters situation og differentiere sttten efter strrelse .
Det er dog vanskeligt at forst , hvorledes ordfreren agter at sttte de mindre landbrug med de foranstaltninger , som han anbefaler .
<P>
Betnkning af Staes ( A5-0389 / 2000 )
<P>
Formanden .
Hr . Fatuzzo , hvis De gerne vil blive stende , vil vi bare g videre , da De er den eneste taler , der er tilbage .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg bliver hurtigt trt i benet , derfor stter jeg mig ned af og til .
<P>
Hvad angr min stemmeforklaring om Staes ' betnkning , der vedrrer Budgetkontroludvalget og ikke mindst den mde , som sttten til Bosnien-Hercegovina er blevet anvendt p , kan jeg fortlle , at jeg havde et mde med reprsentanter for pensionisterne i denne region .
De opfordrede mig til at sige til Europa-Parlamentet - hvilket jeg med glde gr ved denne lejlighed - at vi skal srge for , at i det mindste en del af denne sttte p en eller anden mde ogs nr frem til de ldre i Bosnien-Hercegovina .
" Men vi kan jo ikke tage ned for at kontrollere , hvad der sker med vores penge " , svarede jeg dem .
" Jo , hr .
Fatuzzo , De m insistere p , at man ogs kontrollerer , hvor pengene ender henne .
Vi pensionister kunne godt have brug for nogle af dem !
"
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , der er ganske rigtigt generationsskifteproblemer inden for landbruget , og det er hr . Parish med sin baggrund som landmand udmrket klar over .
<P>
Hvis denne krise er srligt akut i hr . Parish ' egen medlemsstat , er det et direkte resultat af Det Forenede Kongeriges politik i de sidste 20 r , og for at gre noget ved det m Det Forenede Kongerige se p flgerne af Fontainebleau-aftalen for Den Europiske Unions finanser .
Den aftale har haft en katastrofal betydning for landbruget .
Desuden skal ordfreren , som er medlem af det Konservative parti , inden for sit parti arbejde p at sikre sttte til sit forslag i Underhuset .
<P>
I lande , hvor under 10 % af befolkningen nu bor i landdistrikterne , er det for let for regeringerne at negligere disse omrders behov , og budskabet fra denne forhandling m vre , at det kommer til at g ud over deres egne lande , hvis de gr det .
<SPEAKER ID=99 NAME="Korakas">
Barbariske militre interventioner i fredens navn , beskidte " fredstraktater " , som er blevet underskrevet manu militari , efterfulgt af beskidte og mistnkelige " hjlpefinansieringer " for at " genoprette freden " . Der er de succeser , som EU kan fremvise i tilfldene Bosnien , Hercegovina , Kosovo og det bredere Balkan , som nu i revis er blevet gennemrystet af enorme militre og politiske , imperialistiske interesser og spil , som er blevet spillet i omrdet .
<P>
Parlamentets betnkning er srdeles afslrende for den mde , som de ovenfor anfrte finansieringer bliver forvaltet p , og viser tydeligt den ukontrollerede og ugennemsigtige dslen med EU ' s skatteborgeres penge , som til trods for " humanistiske og fredselskende " proklamationer anvendes til at stabilisere EU ' s store interesser for at trnge ind i NATO-protektoratet Bosnien .
Ordene " drlig forvaltning " , " forsinkelser " , " forsinkede betalinger " , " tilskud p flere millioner ecu til ikke-godkendt udrustning " , " bortdslen og uregelmssigheder " gentages gang p gang i Staes-betnkningen og vurderingerne .
De beskriver i meget karakteristiske , dystre farver den herskende tilstand og afslrer det store hykleri om " hjlp til borgernes samfund " og " genindfrelse af demokrati " .
Hvad mere karakteristisk kunne vi nvne end betnkningens egen ppegning af " sammenblanding af interesser " p selve Den Hje Reprsentants kontor ?
<P>
Det overrasker os ikke , fru formand , at de , som " fremmer " freden med bomber af forarmet uran , der spreder dd og delggelse , hverken kan eller vil spille rollen som fredsmagere .
Det overrasker os ikke , at bevillingernes rigdomskilde bliver bortdslet af de store , konomiske interesser , som har skabt , plejet og opildnet til indbyrdes knusninger af folk , og af disse interessers hndlangere ssom den berygtede hr . Kouchner .
<P>
Men vi bliver overrasket over ledernes kynisme og hykleri , nr de til stadighed taler om at forsge at " sanere og forbedre procedurerne til udnyttelse af bevillingerne og genindfrelse af retsstaten " .
Opgrelsen over den barske virkelighed lader ikke plads til nogen tvivl eller endsige til ubekymrethed .
Folk er ikke regnskaber , deres bevidsthed kan ikke kbes , og lige s lnge De forsger at forsknne virkeligheden , vil De blive mdt af deres modstand .
<P>
Vi vil ikke stemme for Staes-betnkningen , selv om den indeholder mange rigtige konstateringer og forslag , for dens generelle synspunkt er forarmet for enhver id om modstand mod den imperialistiske tilstedevrelse , og det eneste , den interesser sig for , er , hvorledes denne kan blive forsknnet , s den bliver nemmere at fordje for befolkningen .
<P>
Betnkning af Dell ' Alba ( A5-0359 / 2000 )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Dell ' Albas betnkning , men jeg vil gerne understrege , at denne jastemme - og det vil jeg gerne afslre her - er i modstrid med den holdning , jeg har som Pensionistpartiets reprsentant .
Jeg er nemlig absolut modstander af den efterhnden indgroede vane , at strukturfondene og EU-sttten skal lgges oven i den nationale sttte .
Strukturfondene skal med andre ord vre tillgsfonde , og det er jeg ikke enig i .
Efter min mening br EU-fondene absolut ikke have noget som helst at gre med national finansiering og nationale politikker .
EU-fondene br ikke vre afhngige af de nationale fonde .
EU er ikke det samme som de lande , der er medlemmer af det .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , jeg vil allerfrst give min kollega , Neil Parish , en kompliment , fordi han har udarbejdet en betnkning , som er baseret p virkeligheden for landmnd , virkeligheden i landdistrikterne , og ikke p , hvordan man ser p det i Bruxelles .
Dette yder i sig selv et vrdigt bidrag til landbrugspolitikken .
<P>
Men hvis vi nu undersger situationen , s kan man sprge sig selv , om der stadig er unge mennesker , der er s tossede at blive landmnd i Den Europiske Union .
Hvad vi har brug for , er mennesker , som vil yde en topprstation , faktisk et fr med fem ben , opnet uden genmanipulation .
<P>
Det ligner en forgves kamp , nr man ser , hvad folk konfronteres med , og hvad unge landmnd skal prstere .
Nr vi bare ser , og jeg begrnser mig nu til mit eget land , at virkelig alt nu kontrolleres inden for malkekvgavlen , lige fra grsstret til det jeblik , hvor mlken str i supermarkedet .
Nr jeg ser , at landmnd og gartnere lnge har mttet fre et omfattende milj- og forbrugerbogholderi , og at de ogs meget motiveret gr dette .
Samtidig m vi konstatere , at kravene til dyrevelfrd i mange europiske lande hrer til verdens strengeste .
<P>
Den , som vil vre landmand i Europa , skal alts gre mere end unge landmnd andre steder i verden .
Han skal tage hensyn til landskabet og dyrkningsbetingelserne .
Han skal opfylde de strengeste forbrugerbetingelser , levere mange forskellige produkter , bde regionalt og kvalitetsmssigt , betragte dyrevelfrd som et topkrav og vre ansvarlig for et produkt ogs efter , at produktet har forladt grden .
Det kalder vi samfundsorienteret erhvervsudvelse som topsport .
Det krver , at man er selvstndig erhvervsdrivende , holder af miljet og naturen , har en samfundsrettet indstilling samt er udholdende .
Alene af denne grund ville det vre nskeligt , at der udformes en mlrettet politik for unge landmnd med henblik p fremtiden .
Mske med mlstninger som et prmiesystem knyttet til kvalitet , landskabs- og miljbeskyttelse , men ogs , at der ligesom i andre konomiske sektorer kommer et kotillg , der ikke skal betales af landmndene , men af forbrugerne , til finansiering af disse ekstra krav , som landmndene skal opfylde , og til styrkelse af landmndenes og forbrugernes markedsstilling .
<P>
Hvad der er pfaldende i hele konkurrencepolitikken i Den Europiske Union , er , at der ganske vist lgges stor vgt p den , men at der f.eks. i fdevaresektoren efterhnden er opstet en monopolstilling for aftagerne , supermarkederne , og at samtidig afstningen fra grden , de sm bedrifter , stadig er opsplittet .
I dette lys ville det vre nskeligt , at bde kommissr Monti og kommissr Bolkestein engang ser mere kritisk p konkurrencen p dette omrde .
<P>
Hr. formand , intet menneske kan undvre mad en dag , og fdevarer er den vigtigste forudstning for liv .
Det krver motiverede producenter .
Det betyder , at fdevarer ikke kun er marked , men ogs folkesundhed , landskab og natur .
Kort sagt , hvis vi er klar over dette , s ved vi , at unge landmnd i fremtiden skal kunne det umulige og derfor fortjener mere sttte eller politisk opbakning , end de i jeblikket fr .
<P>
Betnkning af Heaton-Harris ( A5-0395 / 2000 )
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , Heaton-Harris ' betnkning , som jeg stemte for , er en betnkning om Det Europiske Monetre Instituts effektivitet og sledes ogs om eurosituationen .
Jeg har allerede haft lejlighed til at give udtryk for min glde over , at Europas flles valuta , euroen , er blevet styrket i de seneste uger . Ved denne lejlighed vil jeg dog gerne opfordre til , at vi opretter en europisk bank .
EIB - Den Europiske Investeringsbank - burde efter min mening vre tttere p de europiske borgere , ogs som bank og kreditinstitut .
Jeg hber derfor , at man vil flge mit forslag .
<SPEAKER ID=103 NAME="Krivine og Vachetta">
Heaton-Harris-betnkningen blander to sprgsml sammen .
Den kritiserer med henvisning til lntilbageholdenheden tildelingen af ekstraordinre bonusser til en del af de ansatte i ECB , hvilket er uacceptabelt .
Til gengld bebrejder ordfreren ECB for at forhindre Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig i at udfre sit arbejde .
Sledes har jeg fet at vide , at " Den Europiske Centralbank har erklret , at den ikke vil tillade , at Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig ( OLAF ) gennemfrer interne undersgelser " , at " OLAF ' s Overvgningsudvalg i sin frste rapport til Parlamentet , Rdet og Kommissionen krvede , at fllesskabsorganer , som ikke havde gennemfrt forordning nr . 1073 / 99 inden udgangen af 1999 , skulle indbringes for Domstolen " , og at " Kommissionen har indledt retlige procedurer ved Domstolen p grund af Den Europiske Centralbanks afgrelse af 7. oktober 1999 om ikke at gennemfre Parlamentets og Rdets forordning nr .
1073 / 99 " .
<P>
Vi finder alt dette yderst alvorligt , og vi sttter den del af betnkningen , der " beklager den benlyse modstning mellem ECB ' s offentlige lfte om at etablere et nrt samarbejde med OLAF og det forhold , at banken har besluttet ikke at tillade OLAF at gennemfre interne undersgelser , fr Domstolens kendelse foreligger " .
Derfor stemmer vi for Heaton-Harris-betnkningen .
<P>
Betnkning af Bushill-Matthews ( A5-0335 / 2000 )
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg kan ikke lade vre med at afgive stemmeforklaring om min ven hr .
Bushill-Matthews ' betnkning , som jeg allerede talte om under debatten . Ved denne lejlighed vil jeg dog gerne gre opmrksom p , at min jastemme ogs er en opfordring til hr .
Bushill-Matthews om fremover at godkende et ndringsforslag , som jeg havde stillet , og som desvrre blev forkastet i den forbindelse , nemlig at man giver nogle midler til de sm og mellemstore virksomheder , hvor unge ivrksttere , som er fulde af entusiasme og lyst til at arbejde , fr rdgivning af ldre erhvervsdrivende - seniorer - der ved det hele og kender til det hele , og som kan videregive deres viden til de unge ivrksttere , selv om de ikke lngere har lyst til at arbejde s meget mere . De ville vre glade for at kunne videregive deres erfaring til de unge .
<SPEAKER ID=105 NAME="Korakas">
Medlemmerne af Grkenlands Kommunistiske Parti stemmer imod Bushill-Matthews-betnkningen , fordi de i betnkningen foreslede specifikke " foranstaltninger til et finansielt bidrag til de innovative og jobskabende sm og mellemstore virksomheder ( SMV ) " indgr i monopolernes og EU ' s generelle SMV-politik , som bestr af tre komponenter :
<P>
Den udvalgte sttte til en - ud fra grsk konomi - lille gruppe af mellemstore og store virksomheder , der sigter p at stabilisere deres satellitrolle rundt om monopolerne , og sttten til koncentrationen af kapital og produktion .
<P>
Forvrringen af konkurrencebetingelserne for det overvldende flertal af de vrige sm og mellemstore virksomheder , der sigter p at styrke de samme processer fra en anden kant .
<P>
Ud over ovenstende fremgr det tydeligt af EU ' s SMV-programmer , at monopolkapitalen prver at " lsse " de arbejdspladser over p de sm og mellemstore virksomheder , som de selv er ndt til at nedlgge . Det frer til en yderligere udnyttelse af arbejderklassen , og det hjlpes p vej af den teknologiske udvikling .
Der er tale om et forsg med minimale muligheder for at lykkes , eftersom det stder p modstningerne i det kapitalistiske system .
<P>
Det er ogs vigtigt at bemrke , at modtagerne af de europiske programmer er isolerede virksomheder og ikke de sm og mellemstore virksomheder som et hele .
Storkapitalen er naturligvis klar over , at en politik til fordel for de samlede SMV vil skabe en betydelig konkurrent til dem .
Selv om de europiske prorammers stttemidler ender i de sm virksomheder , har de ikke noget udnyttelsesperspektiv , eftersom enhver af disse virksomheders stilling hver for sig er overordentlig svag p det kapitalistiske marked .
<P>
En rkke observationer af essensen i de specifikke programmer styrker ovenfor anfrte generelle observationer :
<P>
Grnserne for de virksomheder , som disse foranstaltninger retter sig mod ( ssom 250 ansatte og ssom 14 milliarder drakmer i rlig omstning ) , tillader bevisligt de i forhold til grske tilstande store virksomheder at drage nytte heraf .
Men i Grkenland beskftiger 91 % af virksomhederne kun op til fire ansatte og har kun en rlig omstning p op til 60 millioner drakmer .
Det er udgangspunktet for Europa-Parlamentets betnkning , nr den siger , at der ikke drages omsorg for de sm virksomheder .
<P>
Det samlede antal SMV , som disse foranstaltninger retter sig mod , er ganske ubetydeligt i forhold til det samlede antal SMV inden for EU .
Nrmere bestemt 7.387 ud af i alt ca . 15 millioner SMV inden for EU eller i procent 0,05 % af det samlede antal , som har eksisteret inden for en tidshorisont p to r .
<P>
Det samlede belb , som ydes af de europiske fonde , er hblst lavt og svarer ikke til betydningen af en reel politik til fordel for de sm og mellemstore virksomheder .
Der er i alt betalt 273 millioner euro ( 93,6 milliarder drakmer ) eller 18 euro ( 6.170 drakmer ) pr. virksomhed !
<P>
Endnu vrre er resultaterne af denne politik : Der er skabt 2.238 nye arbejdspladser til de titusinder arbejdslse i EU , og det har kostet 122.000 euro ( 42 millioner drakmer ) pr. arbejdsplads .
<P>
97 % af de SMV , der har draget nytte af disse foranstaltninger , hrer til den tredje del af programmerne , som har forbindelse med finansieringsgarantien , som virksomhederne selv har ptaget sig fuldstndigt .
<P>
Det er alts virkeligt forunderligt , at en forgrenet proces med hje omkostninger og s pauvre resultater kan fremstilles som en succes for EU ' s politik .
Grkenland har ikke optrdt nogetsteds i disse programmer , og flgelig er der ikke blevet givet nogen som helst finansiering til vores land .
<P>
Af alle disse grunde stemmer vi imod svel den omtalte betnkning som det dertil knyttede forslag fra Europa-Kommissionen .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=8>
Grnsearbejderes situation ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om grnsearbejderes situation .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke Oomen-Ruijten for en udmrket betnkning .
Der har jo tidligere vret mange forsg p at bruge grnsearbejdernes problem som en slags brkjern til at harmonisere hele skattelovgivningen .
Men Oomen-Ruijten ved , at grnsearbejderne ikke engang udgr 0,5 % af arbejdskraften , at deres problemer varierer fra grnseregion til grnseregion , og at der derfor er brug for forskellige regionale lsninger , hvis grnsearbejderne skal f det bedre .
<P>
Jeg taler af egen erfaring , for jeg har pendlet mellem Danmark og Sverige i 25 r .
Nu har vi fet en bro mellem Kbenhavn og Malm , og alle regner med , at grnsependleriet vil blive kraftigt forget , og at de to byer vil blive en storbyregion . Derfor indfrte man i 1997 p dansk initiativ det EU-stttede princip om beskatning i det land , man arbejder i .
Det betyder , at folk kan bostte sig i Malm og f adgang til sygehusvsen , brnepasningsordninger , uddannelse og alt muligt andet , samtidig med at de skal betale hele deres skat til den danske stat .
Dette er helt uholdbart , hvis vi skal have en flles resundsregion .
<P>
Det alternativ , som anbefales af de svenske politikere , er OECD-modellen for grnsebeskatning , som anbefaler , at skatten skal betales i det land , man bor i .
Men selv et sdant princip volder problemer , eftersom skatten finansierer meget andet end familiernes sociale velfrd .
<P>
Hos os i resund ville det bedste faktisk vre , at vi betaler kommunalskatten , hvor vi bor , og statsskatten , hvor vi arbejder .
Jeg tror , at det ville stte en stopper for skattespekulation og grnsesnyderi .
Men selv den model ville krve en slags finjustering for at gre systemet helt retfrdigt , for det er et meget kompliceret sprgsml .
Derfor er det af afgrende betydning , at lsningerne findes i de berrte regioner ud fra grundprincippet om , at grnsegngerne skal betale skat dr , hvor de har deres skattefinansierede goder .
Kun p denne mde nr man frem til langtidsholdbare lsninger .
Hvad angr resund , er der stor brug for et sdant princip , hvis det skal blive en flles region .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som reprsentant for Pensionistpartiet vil jeg gerne starte med en varm lyknskning til byen Piacenza , der har medtaget artikel 25 og 26 i det europiske charter om ldres og handicappedes rettigheder i sin egen statut , og herefter vil jeg give udtryk for min holdning til fru Oomen-Ruijtens betnkning .
<P>
Jeg er enig i denne betnknings indhold , navnlig i den del , hvor man anmoder om en undersgelse af , hvilke konsekvenser ndringerne af de nationale lovgivninger har for forordning nr . 1408 om arbejdstagere , der har arbejdet i flere medlemsstater , isr den del af forordningen , som vedrrer bestemmelserne for pensionsudbetaling til dem , der har arbejdet i flere medlemsstater .
Betnkningen omhandler grnsearbejdernes problemer , og her tnker man naturligvis p EU ' s arbejdstagere , men indirekte ogs p forbindelserne til de lande , som har sluttet sig til forordning 1408 , det vil sige til ES - Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde - nemlig Italien og Schweiz .
Desvrre blev konventionen mellem Italien og Schweiz og den heraf flgende forordning fejlfortolket af den italienske regering , som hidtil har udbetalt et pensionsbelb svarende til det halve af det halve , det vil sige det kvarte af det skyldige belb , til dem , der har arbejdet i bde Italien og Schweiz , hvilket italienske dommere , byretsdommere og domstole har slet fast .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet griber ind , s arbejdstagerne ikke altid bliver ndt til at g rettens vej for at opn deres rettigheder .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Hr. formand , grnsearbejdernes situation , som vi behandler i dag , er et meget kedeligt sprgsml for Den Europiske Union , der stadig ikke har fundet en tilfredsstillende lsning .
Fru kommissr , hr. formand , det er en situation , der ikke giver de personer , som lever og arbejder i grnseomrder i forskellige EU-lande , mulighed for reelt at opleve begrebet europisk integration , som vi er fortalere for , og som de for vrigt burde vre de frste til at nyde godt af .
<P>
I Europa-Parlamentet har vi for vane at skamrose sprgsmlet om den frie bevgelighed for personer og sledes for arbejdere .
Og dog er der fortsat hindringer p dette omrde med hensyn til isr skatteforhold og social beskyttelse , men ogs andre forhold skal undersges .
Jeg tror ikke , at dette sprgsml er i overensstemmelse med samtlige de principper om frihed og liberalisme , som vi undersger , og som vi finder yderst gode lsninger p , nr det drejer sig om fri bevgelighed for kapital og for varer .
Her drejer det sig om en egentlig hindring for princippet om fri bevgelighed for personer og for princippet om ikke-diskriminering p grund af nationalitet .
<P>
Jeg tror , at denne betnkning er en sand indsprjtning til genoplivelse af disse principper i forhold til foregende betnkninger .
Det skulle dog ikke gerne vre sdan , at der er brug for mange indsprjtninger endnu .
<P>
Vi br minde medlemsstaterne om deres ansvar ved at anmode dem om at ivrkstte en egentlig evaluering af de politikker , der fastholder nogle systemer , som har en negativ virkning p grnsearbejdernes situation .
Vi er enige i betnkningens hovedtiltag , men indfrelsen af visse ndringer snker vores ambitionsniveau i forhold til , hvad det burde vre .
Faktisk skal disse bilaterale aftaler , der f.eks. er tale om p skatte- eller socialsikringsomrdet , vre helt enslydende , og det drejer sig ikke blot om at tage hensyn til de forskellige bestemmelser .
<P>
For at runde af , hr. formand , vil jeg gerne gre opmrksom p , at man burde foresl en egentlig opgrelse over uheldige eller endog diskriminerende forhold , der skulle give mulighed for at bekmpe den svindel , der foregr i dag , og vi afventer Rdets retningslinjer i sprgsmlet .
<SPEAKER ID=111 NAME="Jensen">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke fru Oomen-Ruijten for hendes initiativbetnkning .
Jeg synes , at det er rigtigt , at vi i Parlamentet skubber p for at mindske problemerne for grnsependlerne .
Jeg kender problemerne fra Snderjylland , hvor det er bemrkelsesvrdigt , at der er s f der bor p den ene side af den dansk / tyske grnse og arbejder p den anden side , og det , synes jeg , illustrerer , hvor store hindringer der i praksis er .
Jeg mener derfor , at det er en god id at prve at plgge medlemslandene en lbende evaluering af virkningerne for grnsearbejderne , nr de ndrer lovgivningen om socialsikring og skat , men efter min mening kan vi ikke plgge regeringerne at kompensere grnsegngerne konomisk for ndret lovgivning .
Det er rigtigere at skrpe opmrksomheden ikke bare over for de problemer , der hele tiden har vret , men ogs over for nye , der mtte opst .
Jeg vil ogs gerne bakke op om , at vi kommer videre med en forenkling af forordning 1408 / 71 ; der er tale om en meget omfattende problemstilling , men det er en problemstilling , der betyder meget for mange mennesker .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil fremstte et par bemrkninger i forbindelse med denne sag .
For det frste vil jeg takke fru Oomen-Ruijten for det arbejde , som hun har udfrt .
For det andet kan det naturligvis betragtes som en opfordring navnlig til Rdet ( socialministrene ) til omsider at gre noget ved denne sag . I hvert fald nr vi ved , at der her er tale om en begyndelse til arbejdets frie bevgelighed i hele Europa .
Grnsearbejde er fri bevgelighed , og det vil vokse , sandsynligvis navnlig som flge af ansgerlandenes tiltrdelse .
<P>
Alligevel er der stadig store problemer .
Frem for alt nr jeg ser p mit eget land og en rkke omkringliggende lande , Belgien og Tyskland , ser jeg , at forskellige grupper vil anvende forskellige principper .
Institutter , som har med grnsearbejdere at gre , gr ind for princippet om boplsland , fagbevgelsen gr ind for princippet om beskftigelsesland , regeringen selv igen for princippet om boplsland osv .
Knuden skal nu omsider hugges over , og derfor vil vi ikke sttte en rkke ndringsforslag , som fru Oomen-Ruijten har stillet , til dels for at n frem til en blandet holdning dertil , og vi foreslr , at princippet om beskftigelsesland anvendes som udgangspunkt , og at der arbejdes p den skaldte europiske sociale model .
<SPEAKER ID=113 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , frst og fremmest tak til ordfreren for denne betnkning .
Det er godt , at vi ikke glemmer grnsegngerne og deres problemer .
Betnkningen er endnu et bevis p , at forordning 1408 / 71 trnger til en gennemgribende revision og forenkling , hvilket der har ligget forslag om p Rdets bord i 2 r ; vi kan derfor endnu en gang beklage , at det ikke lykkedes at f flere flertalsafgrelser p regeringskonferencen i Nice .
De danske socialdemokrater er enige i stort set det meste af det , ordfreren siger , men jeg er ganske og aldeles uenig med hende , nr hun ser det som et problem , at stadig flere elementer i den nationale sociale sikring finansieres over offentlige midler .
Forordning 1408 / 71 handler om koordinering af de sociale sikringsordninger og ikke harmonisering , og det er vigtigt at sl fast .
Jeg nsker at fremhve dette , fordi det er netop denne form for argumenter , der har givet uberettiget vind i sejlene til den del af den danske EU-modstand , der hvder , at EU udhuler den danske velfrd .
Det er bl.a. den organiserede EU-modstand , der mlrettet arbejder for , at der slet ikke skal ske noget p dette felt .
Det synes , som om de glemmer , at manglende handlekraft i Rdet faktisk har nogle konsekvenser - konsekvenser for de mennesker , som arbejder p tvrs af grnser , og deres familier , der plages af usikkerhed .
Men den manglende handlekraft fra Rdet har faktisk ogs den konsekvens , at det i stedet for de ansvarlige politikere bliver domstolene , der trffer beslutningerne .
EU-skeptikerne taler s meget om demokrati , men det kan da aldrig vre demokrati at undlade at tage de beslutninger , der er ndvendige , og dermed overlade borgerne til usikkerhed og give til domstolene en indflydelse , som politikerne burde have .
<SPEAKER ID=114 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at komplimentere fru Oomen-Ruijten for hendes udmrkede betnkning om situationen for grnsearbejdere og i srdeleshed de sociale og skattemssige problemer , disse arbejdstagere str over for .
Jeg vil ogs gerne takke Parlamentet for den sttte , det har givet til Kommissionens forslag om at udstrkke forordning 1408 / 71 til ogs at glde for borgere fra tredjelande , forslaget om at modernisere og simplificere denne forordning og for den opmuntrende sttte , der er givet til Eures-systemet .
<P>
Kommissionen er helt enig i Deres bekymring over de problemer , grnsearbejderne mder .
Jeg glder mig derfor over Deres forslag om at videresende beslutningen til Rdet .
<P>
Tillad mig nu kort at skitsere Kommissionens holdning til de punkter , der gres opmrksom p i dette beslutningsforslag .
For det frste opfordrer betnkningen , hvad angr social sikring og arbejdsmarkedet , Kommissionen til inden rets udgang at organisere en international konference for medlemsstaterne og ansgerlandene angende arbejdernes stilling .
Det er en glimrende id , og man kan udnytte de erfaringer , der er opsamlet under Eures-systemet .
En sdan konference br finde frem til best practice og initiativer , der kan ivrksttes bde p fllesskabs- og nationalt niveau , og Europa-Parlamentet vil blive involveret i organiseringen heraf .
<P>
Med hensyn til iden om bestemmelser om koordination af tillgspensioner vil jeg minde Dem om , at Kommissionen i sin socialpolitiske dagsorden har forpligtet sig til at stille forslag til et direktiv om overfrsel af tillgspensioner i 2002 .
Dette initiativ vil supplere det allerede eksisterende direktiv p dette omrde , der blev vedtaget i 1998 .
Da forslaget skal baseres p EF-traktatens artikel 42 og skal vedtages via samrdsproceduren , vil Parlamentet blive inddraget i fuldt omfang .
Desuden kan jeg bekrfte , at en undersgelse , der dkker grnsearbejdets omfang og art , allerede er planlagt til udfrelse under Eures ' auspicier i 2001 .
<P>
Med hensyn til de initiativer , som socialkontorer har taget til tttere samarbejde over grnserne for at lette adgangen til udbetaling af sygeforsikring , gr jeg meget ind for sdanne initiativer og kan bekrfte , at Kommissionen agter at sttte sdanne initiativer og fremme udveksling af erfaringer og best practice .
Faktisk sttter Kommissionen allerede et sdant projekt for indbyggerne i Euregio Meuse-Rhine , der dkker en del af Belgien , Tyskland og Nederlandene .
<P>
Med hensyn til opflgning p Decker- og Kohl-dommene er der vigtige juridiske sprgsml , som i jeblikket drftes i nye sager , der verserer for Domstolen .
Disse sprgsml drejer sig om hospitalsophold og det nederlandske sundhedssystem .
Kommissionen vil afvente udfaldet af disse sager , fr den tager stilling .
<P>
Med hensyn til hindringer for fri bevgelighed for praktikanter , studerende , frivillige og forskere har Kommissionen allerede taget et initiativ og for Europa-Parlamentet og Rdet forelagt et forslag til en henstilling om fri bevgelighed inden for Fllesskabet for studerende , personer under uddannelse , unge frivillige , lrere og elever .
Den 9. november 2000 vedtog Rdet ( uddannelse ) sin flles holdning til dette forslag .
<P>
Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets sttte i denne sag , og jeg hber , at de endelige drftelser vil stte Parlamentet og Rdet i stand til inden lnge at vedtage disse henstillinger .
<P>
Med hensyn til forslaget til direktiv om indfrelse af evaluering af indvirkningen i grnseomrder , hvorved medlemsstater skal plgges at undersge deres lovgivning med hensyn til dens virkninger for grnsearbejdere , vil jeg gerne gre det klart , at det allerede er Kommissionens opgave at sikre , at alle bestemmelser i national lovgivning er forenelige med traktaten og den deraf afledte fllesskabslovgivning .
Kommissionen vil bestemt fortstte med at benytte de befjelser , den har i henhold til traktatens artikel 226 , til at indlede overtrdelsesprocedure mod medlemsstater , hvis de overtrder fllesskabslovgivningen .
Men jeg forstr , at formlet med det forslag til direktiv , der er stillet , er at skaffe en mere generel sociokonomisk vurdering af virkningerne af national lovgivning , som i sig selv er forenelig med fllesskabslovgivningen , men mske vil volde grnsearbejdere yderligere vanskeligheder .
<P>
Kommissionen er ikke sikker p , at det vil vre passende at stille forslag om et sdant lovgivningsmssigt instrument .
Det forekommer Kommissionen mere passende at stimulere samarbejdet over grnserne for de involverede parter i de forskellige regioner og p fllesskabsniveau for at forhindre negative konsekvenser af national lovgivning for grnsearbejdere .
<P>
Endelig har jeg et par kommentarer vedrrende beskatning .
I modstning til social sikring er der slet ingen fllesskabslovgivning om personbeskatning .
Faktisk vogter medlemsstaterne nje over deres suvernitet p dette omrde .
Det glder i srlig grad deres kompetence til at indg bilaterale skatteaftaler .
Derfor er der ikke mange chancer for , at Kommissionen vil vre i stand til at sikre , at medlemsstaterne vedtager sdanne foranstaltninger , som betnkningen lgger op til .
<P>
Desvrre vil dette ikke ndre sig efter Nice-traktaten .
Som De er opmrksomme p og i modstrid med vores flles nsker , blev kravet om enstemmighed i Rdet opretholdt for skatteanliggender .
<P>
Desuden vil der nok vre delte meninger om vrdien af de anbefalinger , der foretages i betnkningen angende beskatning i det land , hvor beskftigelsen finder sted .
Faktisk er det den fremherskende opfattelse hos skatteadministrationerne , at det er opholdsstaten snarere end beskftigelsesstaten , der er det bedste sted til at tage hnd om skatteydernes samlede situation .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke fru Oomen-Ruijten igen for hendes stimulerende betnkning og understrege Kommissionens faste beslutning om at opretholde sine bestrbelser for at overvinde de problemer , grnsearbejderne str over for .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Miljdirektiver
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel ( B5-0556 / 2000 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik til Kommissionen om den ringe gennemfrelse af visse miljdirektiver ( PCB / PCT- , habitat- og nitratdirektiverne ) .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , Parlamentets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er i stigende grad optaget af , at vi vedtager europisk miljlovgivning og s ikke srger for at f den ordentlig gennemfrt .
For at sige det ligeud mener vi , at Ministerrdet , Kommissionen og Parlamentet er medskyldige i et bedrag over for offentligheden .
Meningsmlingerne viser , at de fleste sttter iden om , at miljsprgsml er vigtige og br behandles p europisk niveau .
<P>
Vi vedtager love , der tilsyneladende opfylder dette behov .
Men faktisk bliver miljlovgivningen i alt for mange tilflde ignoreret , mlene ns ikke , rapporterne bliver ikke indsendt til Kommissionen til tiden , og de lande , der bryder loven , bliver ikke straffet .
Formlet med denne debat er at stte fokus p , hvad der er galt , og forsge at gre noget ved det .
Miljudvalget har udarbejdet tre betnkninger , vi kalder dem " indsigtsbetnkninger " , idet vi baserer os p modellen fra USA ' s Kongres .
Vi har fundet , at habitatdirektivet er lammet af uenighed og retssager .
Pcb-direktivet er karakteriseret ved , at medlemsstaterne undlader at stille de helt afgrende opgrelser over de lagre , de har , til rdighed .
Nitratdirektivet har sandsynligvis vre fejlbehftet fra begyndelsen , og alle lande bortset fra to , naturligvis Danmark og Sverige , er nu indklaget for EF-Domstolen , fordi de ikke har gennemfrt det .
<P>
Det er hjst sandsynligt , at disse mangler kan findes gentagne i hele EU ' s miljlovgivning .
Hvad kan man gre ved det ?
Vi hber for det frste , at Kommissionen i miljhandlingsprogrammet , som verden ivrigt venter p , vil afstte tilstrkkelige ressourcer til at flge op p , hvad der er sket med lovgivningen .
Det ville vre interessant at hre fra kommissren , ca. hvor mange mennesker i hendes direktorat der er ansvarlige for dette i sammenligning med dem , der frer tilsyn med indfrelsen af ny lovgivning .
<P>
Der skal for det andet finde en langt mere rlig debat sted om de reelle muligheder for at n de ml p miljomrdet , de er fastsat i lovforslagene - p nationalt svel som europisk niveau .
Vi er bange for , at medlemsstaterne alt for ofte underskriver grnne love , fordi det ser godt ud at gre det , og s opfattes det som politisk uflsomt senere at modstte sig dem eller modificere dem .
Hvis de faktisk ikke kan overholde det , de er get ind p , skader sdanne lande den grnne sag .
Hvis tyskere og andre f.eks. nu har vanskeligheder med habitatdirektivet , hvorfor hrte vi s ikke mere om det , da dette direktiv blev behandlet her i Parlamentet ?
Og stemte den tyske regering faktisk oprindelig imod dette direktiv ?
<P>
Det er klart , at man m tage hensyn til omkostningerne ved love , der skal rette op p tingene , nr lovgivning vedtages .
Et godt eksempel p , at dette ikke er sket , er direktivet om spildevand fra byer , som regeringen i Bruxelles ikke har rd til at overholde .
Vi er bange for , at det samme vil ske med direktivet om loft over nationale udledninger .
<P>
For det tredje nsker vi , at medlemsstaterne skal udvikle infrastrukturer , der vil stte dem alle i stand til at foretage den overvgning , der m ledsage ordentlig gennemfrelse af mange af de EU-direktiver , vi vedtager her .
<P>
Mine kolleger og jeg var dybt skuffede over , at Rdet flte , at det ikke kunne g ind for vores forslag om at overfre henstillingerne vedrrende miljinspektion til et direktiv .
Vi forlangte ikke et EU-inspektorat , men simpelthen at medlemsstaterne skulle enes om at bringe deres nationale inspektorater op p en flles hj standard .
Vi vil fortstte med at forflge denne id om to r , nr sprgsmlet skal tilbage til os .
<P>
For det fjerde nsker vi meget hurtigere handling fra Kommissionen , nr det glder at indklage medlemsstaterne for retten , nr de overtrder EU ' s lovgivning .
I sidste uge betalte den grske regering , som drlig har rd til dette , andet afdrag p en bde , der nu er p over 2 millioner euro , fordi den ikke har rettet sig efter en dom fra Domstolen om dumpning af affald p Kreta .
Dette skete 13 r efter , at Kommissionen fik den frste klage over dumpning af dette affald , og ikke mindre end 19 r efter , at det relevante direktiv trdte i kraft .
<P>
Det er absurd , at et fattigt land skal bringe sig selv i en situation , hvor det skal betale penge tilbage til Bruxelles , men det er lige s absurd , at sagen har varet s lnge .
<P>
Lad mig endelig sige , at vi her i Parlamentet ikke bliver skrmt eller ledt af sporet af den id , at Europa-Parlamentet kun skal beskftige sig med vedtagelse af lovgivning og ikke med opflgning .
Tilsyneladende blev Rdet ( milj ) noget overrasket over og misbilligede endog , at vi var get ind p deres omrde , og at vi agtede at tage henstillingerne om miljinspektion meget alvorligt .
Som De vil vide , er det medlemmerne af Parlamentet , der fr kritikken fra offentligheden for den drlige gennemfrelse .
Offentligheden har tendens til at klage til os , ikke til Rdet ( milj ) .
Af hensyn til Europas befolkning og dets milj vil vi forflge denne sag , og vi giver ikke slip .
<SPEAKER ID=118 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Jackson for hendes vigtige sprgsml .
Jeg vil gerne minde alle medlemmer af Parlamentet om , at gennemfrelsen af europisk lovgivning bde dkker omstningen af direktiver til national lovgivning og anvendelse af den ved individuelle afgrelser .
Det indbefatter ogs opfyldelsen af andre forpligtelser ssom vedtagelse af programmer , udnvnelser og overvgning .
<P>
De vanskeligheder , som Miljudvalget i disse tre betnkninger er stdt p , begrnser sig faktisk ikke til de tre valgte direktiver , men spnder over alle Fllesskabets miljdirektiver .
Kommissionen og ikke mindst Generaldirektoratet for Milj er opmrksom p disse vanskeligheder og har i nogen tid brugt krfter p at forbedre gennemfrelsen af direktiverne p dette omrde , og jeg kan forsikre Dem for , at nr Parlamentet i nste uge drfter et sjette miljhandlingsprogram , vil hele gennemfrelsessprgsmlet vre et meget vigtigt punkt p programmet .
<P>
Vi har et antal redskaber til rdighed til forbedring af gennemfrelsen .
Vi kan f.eks. sprede oplysning for at give et bedre opdateret billede af situationen , og jeg ved , at vi ogs har fremsendt nogle af disse beretninger og rlige oversigter til Parlamentet , og at vi kan gre meget mere for ligeledes at sikre nogen opmrksomhed fra medierne .
Vi kan udvikle redskaber til hjlp ved analyse og evaluering af de fremskridt , der sker med hensyn til gennemfrelsen .
Vi kan trffe juridiske foranstaltninger for at flge op p gennemfrelsen .
Siden 1997 er der taget specifikke initiativer p et antal omrder , herunder specifik miljmssig ansvarlighed , som naturligvis vil lgge pres p medlemsstaterne om at flge de eksisterende love og forordninger : klager og undersgelsesprocedurer p nationalt niveau , hvor vi har vret involveret i en rdgivende rolle , adgang til domstolene , uddannelsesprogrammer for dommere - som ogs er meget vigtige , for det drejer sig ogs om uddannelse - og offentliggrelsen af denne rlige oversigt om gennemfrelsen af miljlovgivningen .
<P>
Vi har ogs arbejdet for at skabe en klar forbindelse mellem gennemfrelsen af direktiverne og en medfinansiering fra Fllesskabet , hvilket ogs har vist sig meget effektivt til at sikre en tt forbindelse med de finansielle instrumenter fra Life , for nr medlemsstaterne ser , at pengene er truet , hvis de ikke retter sig efter forordningerne , lgger det helt bestemt pres p dem .
<P>
I maj sidste r havde vi en frste runde med at stte navn p synderne og skamme dem ud for kvaliteten af badevandet .
En anden runde vil finde sted i marts i r , og jeg vil fortstte med at flge op p dette , s vi fr en resultattavle , der viser , hvordan medlemsstaterne gennemfrer fllesskabslovgivning .
S sent som i sidste uge nede Parlamentet og Rdet , som fru Jackson har sagt , en aftale om en henstilling , der vil fastlgge minimumskriterier for miljinspektion i medlemsstaterne .
Alle disse initiativer har til forml at forge niveauet for viden om og overholdelse af den europiske miljlovgivning .
Naturligvis erkender jeg , at der stadig er meget at gre .
Vi m se p nye mder , hvorp vi kan sttte en passende omstning og anvendelse af miljlovgivningen .
F.eks. m vi arbejde p at forbedre inddragelsen af befolkningen p lokalt og regionalt niveau .
Strre offentlig opmrksomhed p disse niveauer vil fre til en tttere overvgning og til offentlige krav om effektiv gennemfrelse af miljlovgivning .
Vi m forblive rvgne og aktive for at sikre , at situationen bedrer sig , og jeg vil gerne over for Parlamentet bekrfte mit eget og mine embedsmnds personlige engagement i at sikre et s hjt niveau for overholdelse af den europiske miljlovgivning som muligt .
<P>
Med dette for je vil jeg anvende alle de midler , jeg har til rdighed , herunder de formelle overtrdelsesprocedurer fastlagt i traktatens artikel 226 og 228 om oprettelse af De Europiske Fllesskaber og EURATOM-traktatens artikel 141 og 143 , hvilket kan fre til bder til medlemsstater , der ikke overholder bestemmelserne .
<P>
Jeg vil vre mere end glad for at f flere ressourcer og mere personale fra Parlamentet til at arbejde med dette .
I dag har vi ca . 45-50 , der arbejder p fuld- eller deltid med gennemfrelsen , og naturligvis har vi brug for flere .
Men jeg mener ogs , at det er op til hver enkelt embedsmand her faktisk at se p gennemfrelsen i forbindelse med indfrelse af ny lovgivning .
Jeg har fra begyndelsen gjort det meget klart , at jeg vil lgge mere vgt p gennemfrelsen .
Hertil behves de tre i ' er : information , integration og implementering , som br vre retningslinjerne for fremtiden .
Jeg hber , at De vil vre enige med mig i , at vi begynder at gre fremskridt med hensyn til at forbedre gennemfrelsen , og hvis bde Kommissionen og Parlamentet fortstter deres bestrbelser p at bringe problemet i fokus og at handle , vil der bestemt ske yderligere fremskridt i lbet af denne parlamentsperiode .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira Da Silva">
Hr. formand , kre kolleger , med hensyn til miljet og folkesundheden er det vigtigste problem for fllesskabslovgivningen ikke den manglende evne til at frembringe relevant lovgivning .
Problemet ligger p den ene side i den langsommelighed , hvormed direktiverne omsttes til national lovgivning , og p den anden side i , at den ikke gennemfres .
De miljdirektiver , som vi har til forhandling , pcb- , nitrat- og habitatdirektiverne , er eksempler herp .
Det har ikke vret til stor gavn , at vi har vedtaget habitatdirektivet og oprettet netvrket " Natura 2000 " for at beskytte de for Fllesskabet betydningsfulde omrder , nr Kommissionen siden 1995 har ventet p , at alle medlemsstaterne skulle fremlgge en definitiv liste over disse omrder og de respektive planer , forordninger bestemmelser og forvaltningsbestemmelser .
Det samme er tilfldet med pcb-direktivet .
Det har ikke vret til stor gavn , at vi for at vrne om folkesundheden har vedtaget at forbyde pcb , og at alt pcb- og pct-holdigt udstyr skal dekontamineres , nr det overvldende flertal af medlemsstaterne efter fem r ikke blot ikke har gennemfrt direktivet , men heller ikke har gjort det , der var lettere , nemlig at udfrdige pcb-opgrelserne og dekontamineringsplanerne .
<P>
Vi str sledes over for , at der generelt ikke er sket gennemfrelse af disse direktiver , og derfor har de ikke givet de miljmssige resultater , som man forventede .
Men vi str ogs over for , at der hersker en vis straffrihed .
Fllesskabsretsvsnets langsommelighed og den sjldne brug af konomisk afstraffelse af de forsmmelige medlemsstater har sendt to negative politiske signaler .
De , der efterlever beslutningerne , fler sig ikke tilskyndet til at blive ved med det , og de , der ikke efterlever beslutningerne , fler sig ikke presset til at ndre adfrd .
<P>
Det er derfor afgrende , at Kommissionen som traktaternes vogter kontrollerer hele processen med at omstte og gennemfre fllesskabslovgivningen ved at gre alle medlemsstaternes indsats offentligt kendt og srge for , at der sker eksemplarisk afstraffelse af dem , der ikke efterlever beslutningerne .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , sdan som fru Jackson gjorde rede for p en meget effektiv mde , er det billede , som undersgelsen af de tre pgldende direktivers gennemfrelse giver , virkelig bekymrende .
Selv om det drejer sig om direktiver , der er meget forskellige fra hinanden , fremgr det , at strstedelen af medlemsstaterne er alvorligt forsinkede , nr det glder den konkrete gennemfrelse af direktiverne .
Og bortset fra de tekniske betragtninger , som er specifikke for hvert enkelt af de tre direktiver , er dette et alvorligt fnomen , som br f os til at overveje rsagerne til denne situation .
<P>
Jeg vil gerne understrege to aspekter af denne sag . P den ene side gr det langsomt i vores lande med at f miljbeskyttelsen integreret i selve opfattelsen af de forskellige sektorpolitikker , da man tvrtimod fortstter med at betragte den som en rkke handlinger , der skal foretages bagefter for at udbedre eventuelle skader .
Og p den anden side anser man ofte omkostningerne i forbindelse med direktivernes gennemfrelse - netop p grund af denne indfaldsvinkel , hvor man frst gr en indsats bagefter - for at vre alt for store og for ikke at vre til nogen egentlig nytte , hvilket ogs skyldes de ringe midler , medlemsstaterne fr til rdighed .
<P>
Den fejltagelse , man gr , er netop , at man i den sidste ende betragter miljinvesteringerne som en pligt og som en nyttesls ekstraudgift .
Men miljet er vores fremtid , og nr det glder miljbeskyttelsen , kan vi ikke njes med at satse p frivilligt arbejde , og vi kan heller ikke njes med at satse p , at Domstolen straffer miljsynderne .
Jeg er ogs enig i , at selv om der i det femte handlingsprogram p miljomrdet hovedsagelig var en sektoriel indfaldsvinkel for miljpolitikken , br vi mske , nr vi gr os nogle overvejelser om det sjette rammeprogram , lgge strre vgt p at inddrage de sociale og konomiske aktrer samt de lokale myndigheder i opnelsen af nogle mlstninger , der defineres fra gang til gang , s beskyttelsen af vores milj i stadig strre grad bliver et aspekt , der skal medtages i den samlede planlgning .
<P>
Sdan som vi siger i vores beslutningsforslag , er det i den forbindelse vigtigt at sikre en stor udbredelse - ogs via Internettet - af medlemsstaternes vrste og bedste resultater , nr det glder miljdirektivernes gennemfrelse , s det kommer til at st klart , at de enkelte medlemsstater ikke gr samme indsats p dette omrde , og s medlemsstaternes adfrd bliver genstand for offentlighedens dom , der nsten altid er mere effektiv end Domstolens dom .
Desuden er det efter min mening endnu vigtigere , at man for at lette kontrolarbejdet - men ogs arbejdet med at sammenligne de forskellige situationer - fortstter med en grundig undersgelse af de flles indikatorer p miljomrdet .
<P>
Miljbeskyttelse er et sprgsml , der gr ud over landegrnserne , og det er i hj grad et omrde , hvor Fllesskabet skal gre en indsats .
Ogs derfor - og i endnu strre grad med henblik p den efterhnden nrt forestende udvidelse med de st- og centraleuropiske lande - kan vi ikke acceptere , at de beslutninger , som vi trffer , og som 15 regeringer trffer , ikke bliver fulgt .
Det naturlige milj er vores flles vrdi , og vores bestrbelser p at forflge mlstningerne skal vre et eksempel til efterflgelse for ansgerlandene , der er i gang med et vanskeligt og slidsomt arbejde med at rette op p et undertiden meget alvorligt forfald .
For at forbedre situationen skal vi alle sammen gre vores del , og det glder bde reprsentanterne for EU-institutionerne , de nationale og de lokale institutioner , men ogs de almindelige borgere .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , min assistent , Vikki Phillips , har lige givet mig et notat , hvori der str , at Danmark bruger 15 gange mere end Grkenland p miljinspektion og p at foretage de passende vurderinger .
Nuvel , hvis det er tilfldet , er det klart , at der er noget , der er meget galt , og jeg er bange for , at det ikke er i Danmark .
Det glder mig at kunne sttte det meste af , hvad formanden for Miljudvalget har sagt , selv om jeg gr det med nogen frygt og bven , fordi jeg er opmrksom p , at den nste bde fra Domstolen udmrket kan g ud over Det Forenede Kongerige , fordi det ikke har rettet sig efter direktivet om badevand , selv om der er brugt mange penge og i de seneste r gjort en stor indsats for at n dette ml .
<P>
Men jeg vil gerne gre det klart , at jeg ikke mener , at vi br bruge det forhold , at nogle medlemsstater ikke har kunnet overholde miljlovgivningen , til at retfrdiggre en svkkelse af vores ambitioner eller til at pst , at det er upraktisk med for meget lovgivning .
Jeg gr helt ind for at vre realistisk og for at sikre , at ny lovgivning giver mening , men de problemer , vi str over for bde i Den Europiske Union og i hele verden , er alt for store til , at vi kan slkke p ambitionerne .
Og jeg mener , at nogle af de fremskridt , som Det Forenede Kongerige har gjort med at gennemfre habitatdirektivet i de seneste r , meget klart viser , at det ofte ikke er lovgivningens fejl , men skyldes mangel p politisk vilje , hvis man ikke nr de resultater , som alle nsker at opn .
<P>
Jeg vil gerne strkt sttte iden om en resultattavle , som kommissren nvnte , og om at gre noget for at nvne de medlemsstater , der ikke lever op til medlemmernes , Kommissionens og offentlighedens forventninger , og skamme dem ud .
Som politiker kender kommissren udmrket betydningen af at sikre sig , at oplysninger fremlgges p en mde , der er letfordjelig og letforstelig for enhver journalist i hele Den Europiske Union og mske ogs for et par politikere .
<P>
S lad os kalde det Kommissionens lille rde bog , nej , lad os kalde det Kommissionens store grnne bog , selv om den har et par sorte pletter p siderne .
Lad os nvne synderne og skamme dem ud ved enhver given lejlighed og f offentligheden p vores side , s vi kan sikre , at denne miljlovgivning bliver gennemfrt , og at medlemsstaterne erkender deres ansvar .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , formanden , fru Jackson , har givet udmrket udtryk for medlemmerne af Miljudvalgets bekymring , som i mit tilflde forstrkes af , at jeg er medlem af Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender .
40 % af de andragender , der tilgr Udvalget for Andragender , kommer fra borgere , der er bekymrede over miljbeskyttelsen .
Og sdvanligvis henviser de til habitatdirektivet , til direktivet om miljpvirkning , til fugledirektivet og til direktivet om retten til oplysninger , som sandsynligvis sammen med dem , vi diskuterer her i dag om nitrater og pcb , er dem , der isr mangler at blive gennemfrt . Hr .
Goodwills betnkning viser , at der er nogle medlemsstater , der har verserende sager ved domstolene , andre , der er indledt sag imod , og at der kun er to medlemsstater , der er hvet over enhver tvivl . Ogs hr .
Jonas Sjstedt minder i sin betnkning om , at der er nogle medlemsstater , der gentagne gange har misligholdt habitatdirektivet .
<P>
Udvalget om Andragender og jeg selv ved , at det , der ofte sker , er , at medlemsstaterne enten ikke svarer rettidigt , eller , som vi siger i Spanien , og jeg ved ikke , om der findes en god oversttelse , " forvirrer agerhnen " .
Og med de knappe personaleressourcer , som udvalgsmedlemmerne rder over , og som hele tiden skal besvare foresprgsler ikke kun fra andragerne , men ogs fra regeringerne , er det meget vanskeligt at arbejde , fru kommissr .
<P>
Det er et ufravigeligt krav , at vi efterlever den lovgivning , vi selv udarbejder , og beviset p , at den politiske vilje mangler , er , at nogle medlemsstater efterlever den og andre misligholder den .
Det betyder , at virksomhederne sttes i en ulige konkurrencesituation .
<P>
Efter min mening er der tre grundlggende sprgsml .
For det frste det , der allerede er blevet nvnt her , nemlig en afskrkkende anvendelse af de europiske fondsmidler . De europiske fondsmidler skal ikke anvendes til projekter , der ikke overholder fllesskabsretten .
For det andet skal der findes nogle passende sanktioner . Det er meget hrdt ( jeg kommer fra et omrde , der har hrdt brug for EU-sttten ) , men selv om det er meget hrdt at fastfryse sttten , vil medlemsstaterne , hvis man ikke gr det , ikke komme til at forst det .
Endelig vil jeg , hr. formand , nvne nogle kortere frister .
Men jeg ved , at det ligger i domstolenes hnder , i regeringernes hnder , i vores alles hnder .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , formlet med disse direktiver er beskyttelse af miljet .
Dette betyder , at medlemsstaterne ikke blot gennemfrer direktiverne i national lovgivning , men ogs virkelig frer denne nationale lovgivning ud i livet .
Endvidere betyder dette , at man ved overvgningen af gennemfrelsen br se p , om mlene ns , i stedet for p midlerne .
<P>
I praksis viser det sig desvrre , at europiske direktiver ofte ikke gennemfres korrekt af medlemsstaterne .
Foranstaltninger ssom uafhngige inspektionstjenesters overvgning af , at direktiverne overholdes , er sledes uundvrlige .
Hvad angr miljinspektionerne , har Europa-Parlamentet gjort et sidste forsg p at trffe ordentlige bestemmelser herom .
Resultatet af forhandlingerne er imidlertid , at der ikke kommer noget bindende direktiv , fordi Rdet og Kommissionen endnu ikke vil have det .
I betragtning af denne holdning fra medlemsstaternes side er jeg bange for , at der i fremtiden ogs vil opst problemer med gennemfrelsen i forbindelse med andre direktiver .
Vi behver blot se p Kommissionens mange advarsler over for medlemsstater , som i nogle tilflde allerede har frt til overtrdelsesprocedurer .
Efter udvidelsen kan dette kun blive vrre , fordi de nuvrende medlemsstater giver et drligt eksempel .
<P>
Hvor der er tale om fortolkningsforskelle , br Kommissionen stille ndringsforslag med henblik p gennemfrlige regler .
Hensigten med disse ndringer er ikke supplerende eller mere vidtgende foranstaltninger , men de tjener til at forbedre de nuvrende reglers gennemfrlighed .
<P>
Hvad angr pcb-direktivet , br der ogs lgges vgt p lagrene .
Hvis disse opretholdes lnge endnu , lader virkningerne af dette direktiv vente temmelig lnge p sig .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , jeg vil for det frste gerne erklre mig enig i alle de ting , som fru Jackson og mange af de vrige medlemmer har sagt , men jeg vil gerne koncentrere opmrksomheden p nogle punkter .
Sdan som alle har betonet , eksisterer lovgivningen .
Problemet er gennemfrelsen af denne lovgivning .
Der skal naturligvis findes politisk vilje , men det er isr afhngigt af den overvgning , som Deres kontor skal gennemfre , fru kommissr .
Nr De f.eks. ofte modtager klager , skal De ikke blot behandle dem som tidskrvende korrespondance , men De skal indtage en tvingende og effektiv stilling , s lovgivningen faktisk kan blive implementeret .
Og hvis der er nogen grund til at indgive sagen for EF-Domstolen , s gr vi det , og hvis det er ndvendigt at ivrkstte sanktioner , s kommer det ogs til at ske .
<P>
Som fru Jackson sagde , betaler mit land allerede 20.000 euro hver dag , og jeg hber , at lederne vil komme til fornuft og meget snart rette sig efter reglerne .
Jeg vil isr gerne rette Deres opmrksomhed mod direktiv 92 / 43 , der handler om omrderne i Natura 2000 .
Vi m ikke ubekymret tillade arbejder i disse omrder , for direktivets  6 siger , at kun i tilflde af mangel p alternative lsninger m et projekt gennemfres af andre grunde , der er pkrvet af vigtige , offentlige interesser , i omrder , som er optaget i Natura 2000 .
Og her m jeg igen erindre Dem om , at der i forbindelse med et omrde i mit land , i Fthiotida , hvor alle er imod brobyggeriet over Maliakosbugten , som man m huske p , at ministeriet for milj og offentlige arbejder selv har optaget i Natura 2000 , ligger klager p Deres kontor over , at den grske regering holder fast p dette brobyggeri , som fr enorme konsekvenser for miljet , selv om der findes alternative lsninger .
Jeg vil holde je - og jeg glad for den forpligtelse , som De har ptaget Dem i Deres tale , og jeg hber , at det er en reel forpligtelse - med , hvad der sker i alle de omrder i Europa , som er med i Natura 2000 , og naturligvis i Maliakosbugten , hvor man har planlagt et brobygningsarbejde , som fuldstndigt kommer til at delgge et vigtigt naturomrde .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , frst og fremmest m jeg takke kommissren og formanden og andre kolleger for deres vise ord .
De ptager sig meget positivt og klart en forpligtelse til at gre noget ved dette alvorlige problem .
<P>
Men det er ikke kun ord , vi behver , det er handling , det er gerninger , og vi kan ikke regne med , at medlemsstaterne skal gre dette alene .
Selv hvis Rdets reprsentanter var til stede , hvad de ikke ser ud til at vre , selv hvis de var parate til at komme med en udtalelse , hvad de ikke synes at vre , ville vi ikke kunne overlade dem til at gre det selv .
Vi trnger til en vagthund til at overvge og sikre gennemfrelsen af lovgivningen .
Det er trist , at vores eget Miljagentur ikke ser ud til at kunne klare denne opgave endnu .
Vi kan kun hbe .
<P>
S hvilke lsninger har vi ?
Hvad kan parlamentsmedlemmerne gre ?
Nuvel , de tre betnkninger , som Parlamentet har fet forelagt i dag , er en begyndelse .
De nvner synderne og skammer dem ud .
De efterlyser bder .
De fremstter forslag til yderligere forbedringer .
Men de gr ogs noget klart , som vi m tage til os her i Parlamentet .
De siger ganske enkelt , at drlig lovgivning ikke br vedtages .
Og det er en lektie , som vi m tage til os .
Mske skal vi begynde at tnke p at gre mindre , men at gre det bedre .
Vi har talt om at gre det , men det er tilsyneladende ikke sket endnu .
Nr vi i fremtiden stter bedre lovgivning p dagsordenen , s m man respektere den .
<P>
Fordi medlemsstaterne ikke har vedtaget lovgivning , typisk vedrrende pcb og pct , har vi nu et yderst alvorligt problem med lngerevarende forurening af vores fdekde af et giftigt kemikalie , som ikke nedbrydes .
Dette giftige kemikalie ophobes langsomt , men sikkert i den menneskelige fdekde og nr niveauer , som allerede for visse fedtstoffers vedkommende ligger over de grnser , som WHO har fastsat , srlig nr det glder smr og i nogle tilflde fede fisk ssom laks .
De kryber nu op ad fdekden til det punkt , hvor vores brn nu begynder med at f mngder af disse giftstoffer , som ligger over det , som WHO anbefaler .
Hvis vi ikke er parat til straks at gre noget alvorligt ved dette , vil vi i fremtiden f yderligere problemer af denne art , som vil pvirke kommende generationer .
Vi skylder disse kommende generationer at forflge denne sag .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg er enig med fru Jackson og med mange andre talere , som siger , at nr der nu findes lovgivning , s skal den ogs gennemfres .
Jeg er ogs enig med fru Jackson , nr hun med hensyn til nitratdirektivet siger : " That was flawed from the beginning " ( det var mangelfuldt lige fra begyndelsen ) .
Det var en drlig lovgivning .
Hvordan er det muligt , hvis man vil opretholde 50 mg nitrat i grundvandet , at opretholde samme kvgbestand pr. ha for hele Den Europiske Union fra Finland til Italien ?
Vkstssonen i Finland er naturligvis meget kortere end i Italien , og sledes kan der i Italien generelt holdes flere kvgenheder pr. ha end i Finland .
Efter min mening skal hver landmand have lov at holde lige s mange ker , han vil , hvis blot han ikke overstiger disse 50 mg nitrat .
<P>
S er der mlingerne . Hvordan er det muligt , at Kommissionen ikke har udstedt nogen tydelige direktiver om , hvordan der skal mles , p hvilken dybde , hvor mange gange om ret , samt hvordan man kan tage hensyn til rstidernes indflydelse ?
Al den slags ting er stadig ukendt , og forskellene fra land til land og fra rstid til rstid er betydelige .
Og hvis denne nitrat mles , hvordan er det s tydeligt , om det kun kommer fra husdyrgdning ?
En masse landmnd bruger kunstgdning , hvordan mles det ?
Hvilken indflydelse har f.eks. uttte kloakker ?
Hvilken indflydelse har de store floder , som munder ud i forskellige lande ?
<P>
Nitratforurening kan stamme fra andet end husdyrgdning , og det er fuldstndig urimeligt at sige til landmnd , at de skal begrnse den , nr vi ikke ved , hvor de andre nitratforureninger kommer fra .
Jeg er enig med alle talere , som siger , at vi skal have en god miljpolitik .
Jeg anfgter ikke standarden p 50 mg nitrat i grundvandet , men jeg vil have , at der udstedes tydelige direktiver for , hvordan det skal mles , og hvordan det skal gennemfres .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg har skrevet betnkningen om opflgning p habitatdirektivet og har efterhnden fet et klart indtryk af , at mange medlemslande egentlig ikke forstod , hvilke forpligtelser de ptog sig , da de godkendte direktivet .
De forstod ikke , hvor langtrkkende det egentlig var .
Dette er en af de vigtigste forklaringer p , at det er get s langsomt .
Men at det gr langsomt , betyder ikke , at der ikke sker noget .
Der sker faktisk utrolig meget p dette omrde , men ikke s meget , som vi gerne ville .
Nr man stter sprgsmlstegn ved direktivet , er det vigtigt at huske , at det er vigtige ting , der sker , selv om det gr langsomt .
<P>
Jeg tror ogs , at dette er forklaringen p , at man ikke har afsat tilstrkkelige ressourcer til information og dialog med dem , der er direkte berrt af disse beskyttede omrder , hvilket ogs skaber delvist undvendige konflikter p mange omrder .
Her tror jeg , at vi har meget at lre .
<P>
Selvflgelig har medlemsstaterne et overordnet konomisk og juridisk ansvar , men fra EU ' s side er det vigtigt ikke kun at lovgive og inddrage fondsmidler - hvilket naturligvis er godt - uden samtidig at udbrede de mange gode eksempler , der findes , og anvende egne konomiske midler til at opmuntre til en god udvikling .
<P>
Den situation , vi str i , er usdvanligt alvorlig , isr fordi forringelsen af den biologiske mangfoldighed sker meget hurtigt .
Vi kan heller ikke se , at udviklingen er i frd med at vende .
Derfor m vi fortstte arbejdet , og direktivet skal hverken ndres eller genbehandles i dag .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det er udmrket , at vi i Parlamentet ogs frer vores kontrollerende befjelser ud i livet , og at vi ser p direktiver , som stder p temmelig megen kritik i medlemsstaterne .
Ikke blot temmelig megen kritik i medlemsstaterne , men ogs enorm stor uenighed i Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne i dag fremstte en bemrkning om to direktiver .
<P>
For det frste drejer det sig om habitatdirektivet og for det andet om nitratdirektivet .
Hvad har disse to direktiver til flles ?
Det er , at EU ' s medlemsstater har fet vidtgende befjelser til selv at udpege naturomrder , de arter , der skal beskyttes , men ogs de flsomme omrder , i hvert fald hvad angr nitratdirektivet .
Nu hrer jeg fra det hollandske Andetkammers medlemmer stadig oftere : Hvad har I egentlig opnet ?
Det er imidlertid ikke EU , der har foreskrevet , at hele Holland skulle udpeges som nitratflsomt omrde .
Det er Holland selv , der har gjort det .
Det er s igen vores opgave , bl.a. takket vre den gode hjlp fra en rkke kolleger , at undersge , hvordan vi gennem anmodninger om undtagelser alligevel kan foretage ndringer i f.eks. nitratlovgivningen for at gre mlet , en reduktion af nitratet , muligt p en ordentlig mde .
<P>
Det samme glder for habitatdirektivet .
Nr jeg igen ser dramaet i dag , at et grnseoverskridende industriomrde mellem Aachen og Maastricht for 117. gang lammes , fordi der er konstateret to hamstere .
Disse hamstere er bortfrt igen , fordi en aktionsgruppe til beskyttelse og bevarelse af denne art tnkte , at hvis de nu bortfrte disse hamstere , s kunne de lade dem parre sig .
Tvungen parring lykkes ikke engang hos dyr .
Atter har det hollandske Raad van State for 117. gang lammet et grnseoverskridende industriomrde .
Selv om dette ikke havde vret ndvendigt , nr man ser grundigt p habitatdirektivet , og nr man fortolker ordningen vedrrende de omrder , hvor bevarelse er ndvendig , ordentligt .
<P>
Hvad vi burde gre , og derfor sttter jeg betnkningen om habitatdirektivet , ligesom jeg absolut ogs sttter nitratdirektivet , er , at Kommissionen gr det meget tydeligt og mske ogs p tydeligt hollandsk skriver op , hvad der nu er tilladt , og hvad der ikke er det .
Principperne er i orden , principperne er glimrende , men den mde , hvorp medlemsstaterne behandler dem , er absolut under lavmlet .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , mangelfuld overholdelse af miljlovgivningen er et stort problem .
Det er vigtigt for os som medlovgivere at udtale os herom , men vi m ikke for let lade sorteper g videre til medlemsstaterne .
Vi m ogs se p kvaliteten og arten af den lovgivning , som vi producerer .
Unionen bliver stadig strre og stadig mere forskelligartet .
Vi m alts faststte regler , som kan trives i de forskellige nationale kulturer .
Derfor tror jeg , at vi skal vre mindre detaljerede .
Vi skal vre meget prcise i de resultater , som vi vil have , men ikke i den mde , hvorp resultaterne skal opns .
Derfor synes jeg , at vi i forbindelse med nitratdirektivet skal holde fast ved resultatet , et maksimum p 50 mg .
Nogen fleksibilitet med hensyn til den metode , hvorefter mlet ns , er ikke af vejen .
<P>
Et eksempel p gode regler er habitatdirektivet .
Naturen er flles arvegods , naturbeskyttelse er en flles opgave .
Der er ingen mening i at beskytte fugle i det ene land , hvis de derefter p den anden side af grnsen skydes ned i et andet land .
Habitatdirektivet foreskriver et tydeligt ml .
Den metode , hvorefter mlet ns , er temmelig fri .
Direktivet er ikke detaljeret , men det giver rammer for at kunne foretage en afvejning , som giver mulighed for at afveje lokale eller regionale interesser , og det er prcist den mde , hvorp vi skal arbejde .
Nr blot resultatet , beskyttelse af fredede arter og deres habitater , stadig er det vigtigste .
<P>
Naturligvis er der mange konflikter i landsbyer og provinser om anvendelsen af direktivet .
Der er eksempler p forkert anvendelse .
Tydelig information ville vre nyttig og ndvendig , men jeg er overrasket over , at s mange kolleger anmoder om revision af fugle- og habitatdirektivet for at udforme visse begreber i habitatdirektivet nrmere .
Det drejer sig her om de vsentlige flger , kompensation og stor offentlig interesse .
Habitatdirektivets styrke er netop dets fleksibilitet .
Direktivet er et symbol p en moderne mde at beskytte naturen p .
Ingen hkke omkring naturen , men samvittighedsfuld behandling af arterne og af den naturlige rigdom .
<P>
Jeg synes derfor , det er rgerligt , at nogle kolleger medvirker til forvirringen ved i et ndringsforslag at foresl , at den eksisterende infrastruktur br forsvinde , eller at store nye projekter er umulige .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg bifalder meget , at dette tema er p dagsordenen i dag .
Fru Jackson , mange tak , for at De har stillet denne foresprgsel .
Nr De nu refererer til tre konkrete direktiver i Den Europiske Union , vil jeg dog sl fast , at det her drejer sig om et generelt problem med at gennemfre Den Europiske Unions lovgivning i medlemsstaterne .
Eftersom direktiver og forordninger i EU vedtages af Rdet og Parlamentet , skulle man egentlig mene , at Rdet - der jo ogs bruger disse direktiver - gennemfrer dem tilsvarende i medlemsstaterne .
<P>
Men hvad sker der ?
Der dannes to lejre .
P den ene side Den Europiske Union , der prver at finde manglerne ved medlemsstaterne .
P den anden side medlemsstaterne , der gerne vil overfre problemerne til det h s fjerne Europa og dermed glemme , at de er Europa og ogs Kommissionen .
Fru kommissr , De har arbejdet mlrettet p at f gennemfrt disse love i Den Europiske Union .
Men det er nu engang ikke s let , og vi har undertiden kritiseret Deres metoder .
Jeg kan til dels forst , hvorfor De har handlet , som De har gjort .
<P>
Der er forskellige rsager til problemerne med gennemfrelsen .
En af rsagerne i forbindelse med nitratdirektivet er efter min mening , at de videnskabelige resultater ikke respekteres , for t str fast : Man kan ikke nedbringe nitrat s hurtigt , som vi har krvet det .
Det tillader naturen ganske enkelt ikke .
I forbindelse med habitatdirektivet derimod ppegede Parlamentet sidste r meget tydeligt manglerne , nemlig at direktivet til dels er kompliceret , til dels uklart , og sledes ikke kan gennemfres i medlemsstaterne .
Vi har vret i Toulouse og set , hvordan borgerne p stedet forsgte at gennemfre det .
Men i virkeligheden ved de ikke , hvordan de skal gribe det an .
De ved ikke , hvor grnserne gr , og de ved ikke , hvordan de skal bruge direktivet korrekt .
Det er mangler , der ubetinget br revideres !
<P>
Men vi m ogs srge for , at direktiverne i mindre grad er prget af utopi og i hjere grad af realitetssans .
Fru Jacksons foresprgsel indeholder faktisk alt det , som vi skal tage hensyn til . Der er egentlig ikke mere at tilfje .
Vi kan lse problemet med hurtigere sanktioner og ved at udarbejde lovene mere grundigt .
Jeg vil dog lige sige , at der ogs skal ske nogle ndringer i medlemsstaterne , for miljministrene er mske nogle gange for feje til at forsvare de ider , som de vedtager her , i deres egne lande , hvis det kan fre til konflikter .
<SPEAKER ID=131 NAME="Lund">
Hr. formand , frst en tak til fru Jackson og til ordfrerne for de tre betnkninger , vi taler om i dag .
En effektiv gennemfrelse i medlemslandene af EU ' s miljdirektiver har selvflgelig stor betydning p to mder . Dels af hensyn til miljbeskyttelsen - det er jo det , der er hele formlet med direktiverne - men det har ogs stor betydning , at vi ikke fr svkket tilliden til det lovgivningsarbejde , der foregr her i EU , ved at medlemslandene kan slippe godt fra i lang tid ikke at stte den lovgivning i vrk , som de selv har vret med til at gennemfre i Ministerrdet .
Derfor synes jeg , at de tre betnkninger om medlemslandenes manglende gennemfrelse af EU-lovgivningen er vigtige .
<P>
Rdet har jo vret lidt irriteret over , at vi her i Parlamentet kigger dem over skulderen , men jeg synes , at arbejdet med betnkningerne har afslret , hvor slap gennemfrelsen af EU ' s lovgivning er i de fleste af medlemslandene .
De har ogs afslret , hvor langsommelig Kommissionens og Domstolens reaktion er , nr der er tale om en manglende gennemfrelse .
Vi hrer jo ofte store taler om fremtidens Europa og om de store europiske visioner , ogs fra medlemmer her i Parlamentet .
Vi hrer det fra mange regeringer , men ofte dkker det jo alts over , at man plejer snvre nationale interesser i stedet for de flles interesser , som vi har arbejdet for under lovgivningsarbejdet .
Og det er interessant at iagttage , at de lande , der ofte bliver opfattet som lidt tilbageholdende og lidt kritiske i forhold til dele af det europiske samarbejde , i virkeligheden er de lande , der efterlever EU ' s beslutninger bedst .
I al beskedenhed tnker jeg bl.a. p de nordiske lande .
Jeg har vret glad for at lytte til fru Wallstrms bemrkninger til betnkningerne .
Jeg er sikker p , at fru Wallstrm har viljen til at sikre kvaliteten i lovgivningen , s den kan gennemfres , og til at sikre en effektiv opflgning .
Jeg mener i hvert fald , at Parlamentet i strst muligt omfang br yde sttte til dette arbejde .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru Jacksons foresprgsel viser , at selv de bedste love ikke nytter , hvis de ikke anvendes korrekt og frem for alt kontrolleres i tilstrkkeligt omfang .
I forbindelse med habitatdirektivet har medlemsstaterne f.eks. ikke gennemfrt deres egne beslutninger .
Det er ogs tilfldet med mange andre lovgivninger .
Det handler naturligvis ogs om kvaliteten af den lovgivning , som vi har brug for i fremtiden .
Men Kommissionen er ansvarlig for gennemfrelsen . Den skal ogs undersge , hvordan kontrollen er foreget p stedet .
Desuden er den henvist til den information , som medlemsstaterne giver den .
Jeg har indtryk af , at overvgning virkelig er vanskelig , for Kommissionen har i den forbindelse brug for informationer , data og ogs de rapporter , der skal stilles til rdighed .
<P>
Tidligere blev det ofte beklaget , at Kommissionen havde for lidt personale og for f midler til rdighed til evaluering af de fremsendte data , som er et led i dens kontrolopgaver .
Derfor vil jeg gerne sprge Kommissionen , om den nuvrende kapacitet er tilstrkkelig .
Parlamentet skal ogs selv feje for egen dr , for vi krver altid rapporter .
Jeg ved , at Kommissionen naturligvis er travlt beskftiget med at godkende og revidere rapporterne , og det lgger beslag p Kommissionens kapacitet og ressourcer , hvilket ikke altid skulle vre ndvendigt .
<P>
Det vil sige , at alle implicerede parter skal overveje , hvad de kan gre bedre .
Efter min mening skal Kommissionen reagere hurtigere bde over for medlemsstaterne og med at indlede de ndvendige procedurer ved EF-Domstolen samt til at faststte bder .
<P>
Samtidig vil jeg ogs gerne appellere til , at medlemsstaterne i hjere grad opfylder deres forpligtelser over for Kommissionen med hensyn til gennemfrelse , kontrol og indberetning .
<P>
Som den ansvarlige i vores gruppe for rammedirektivet om vand og som ordfrer for det endnu svvende handlingsprogram om grundvand betyder nitratdirektivet naturligvis noget srligt for mig .
I morgen middag skal vi jo stemme om Goodwill-betnkningen , hvor jeg har stillet nogle ndringsforslag .
Jeg vil gerne bede mine kolleger om at stemme for disse forslag . For ogs her handler det om , at medlemsstaterne skal have strre ansvar .
Jeg vil derfor bede Dem om at sttte betnkningen !
<P>
Til sidst vil jeg gerne nvne endnu et punkt , nemlig ansgerlandene .
Vi forlanger , at de lande , der nsker at tiltrde , skal overtage den europiske lovgivning .
Men hvis medlemsstaterne ikke selv overholder den , og Kommissionen ikke er i stand til at skre igennem , er det betnkeligt .
Alene af den grund , men naturligvis frst og fremmest for at sikre befolkningens sundhed og beskytte miljet , er en radikal nytnkning pkrvet hos alle ansvarlige s hurtigt som muligt . Det fremgr klart af betnkningerne i dag .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , jeg er meget taknemmelig for , at ingen af talerne indtil nu har forlangt , at miljdirektiverne skal opbldes .
For det handler jo ikke om , hr . Sjstedt , at de stakkels medlemsstater ikke har vidst , hvad de indlod sig p .
Og nu ved de ogs helt prcist , at de ganske enkelt ikke overholder den europiske lovgivning , og det er helt bevidst .
De vil vinde tid , og de ved udmrket , at der ikke sker dem noget , for inden EF-Domstolen reagerer , gr der rigtig lang tid .
Vi er konfronteret med en yderst bevidst desavouering af den europiske lovgivning , og hverken Parlamentet eller Rdet skal lade sig det byde !
<P>
Det blev nvnt , at man skal udpege synderne .
Jeg skammer mig , for ogs strig hrer til dem , der ikke har overholdt habitatdirektivet , men jeg vil ogs protestere , fru kommissr , for strig har p ingen mde vret nlende i forbindelse med pcb-direktivet !
Vi har meget artigt gjort alt , hvad vi kunne , og faktisk allerede inden det tilsvarende europiske direktiv blev til .
Allerede i 1990 fik vi i strig en lov om affaldsbehandling og i 1993 en forordning om forbud mod halogenerede stoffer .
S her bliver vi anklaget med urette .
<P>
Hvad angr nitratdirektivet , er strigs forsmmelser imidlertid ryddet af vejen . Vi ved dog , at det var meget problematisk for alle medlemsstater at gennemfre nitratdirektivet .
Det afgrende problem var , at den gede kvgbestand , der er i store dele af Unionen , har gjort det meget vanskeligt for mange lande at overholde grnsen p 170 kg kvlstof pr. ha landbrugsareal for tilfrsel af staldgdning .
<P>
Mske vil vi fremover f mindre at gre med en get kvgbestand , for kvget , det forpinte og martrede kreatur , vgrer sig i jeblikket .
Den form for BSE , som vi er konfronteret med i dag , er vel en slags hvn fra de forpinte dyr .
<P>
Vi br lre af naturen , at vi skal opfre os , som det smmer sig , og overholde de love , som vi selv har lavet .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , drikkevandsdirektivet , affaldsdirektivet , risiko for strre ulykker , spildevand , asbest , vilde fugle , skibsladninger af affald , for ikke at nvne habitatdirektivet , nitratdirektivet og pcb-direktivet .
Listen over punkter , hvor det ikke er lykkedes for mit eget land at gennemfre EU-lovgivning , er lang .
Til trods for advarselsbreve , begrundede udtalelser , trusler om sagsanlg ved Domstolen , sdan fortstter det til vores skam .
Vi er de nstvrste , nr det glder at gennemfre lovgivning og udpege levesteder under habitatdirektivet .
<P>
Sommetider , men kun sjldent , kan der vre reelle grunde til forsinkelser af gennemfrelsen af et direktiv , og nitratdirektivet er i srlig grad blevet nvnt i denne forbindelse her i dag .
<P>
Men det er utilgiveligt at undlade at give de oplysninger , som Kommissionen krver i henhold til traktatens artikel 10 , p en ordentlig mde og til tiden .
Det frste skridt er at at svare p Kommissionens brev .
Ingen regering br tilgives drlige manerer og upassende optrden .
Det er en af Irlands og , er jeg bange for , mange landes vrste synder p det omrde , vi her drfter .
Artikel 10 krver , at medlemsstaterne skal samarbejde aktivt med Kommissionen om at tage sig af klager for at fastsl kendsgerningerne og fastlgge officielle holdninger .
<P>
S sent som i sidste weekend lste jeg i de irske medier , at lederen af Kommissionens Miljdirektorat , hr .
Curry , sidste efterr klagede til Irlands EU-ambassadr , hr . Denis O ' Leary , over , at de irske myndigheder ikke samarbejdede ordentligt med Bruxelles om miljsprgsml .
<P>
Kommissr Wallstrm skrev i marts til den irske miljminister , hr . Dempsey , og foreslog , at det store antal irske miljklager , der i jeblikket behandles af EU ' s embedsmnd , skulle behandles af hans ministerium eller den irske ombudsmand .
Det vakte ingen glde , der skete ingen fremskridt , mske kom der ikke engang et svar - jeg ved det ikke .
Med 1 % af befolkningen i Fllesskabet har vi i Irland til vores skam frembragt 10 % af de miljklager , Kommissionen fr . Hr .
Curry havde strke ord ikke bare til vores miljministerium , men ogs til vores finansministerium , vores miljstyrelse , vores fredningsmyndigheder og til vores lokale myndigheder .
<P>
En hensynsfuld og fornuftig gennemfrelse m stttes for at sikre politisk og offentligt samarbejde og forstelse af det , vi m n .
Jeg giver ofte det eksempel - som jeg gjorde ved et udvalgsmde her til morgen - hvordan den eneste koloni af " cotton-weed " ( Otanthus maritimus ) i Irland har overlevet i det sydstlige hjrne af Wexford .
Det ligger ved en lokal pilgrimssti .
I deres alt for store iver for at beskytte denne " cotton-weed " har de lokale myndigheder besluttet at forbyde pilgrimsfart fra omrdet udenom .
Det blev meget hurtigt klart , at de trampende pilgrimsfdder og ikke guddommelig indgriben faktisk havde vret af afgrende betydning for at beskytte dette kosystem .
Strkere og kraftigere arter , som lokalt bare kaldes " ukrudt " - selv om det drejer sig om vilde blomster - fik fodfste i kolonien og begyndte at kvle vores " cotton-weed " , s snart den menneskelige indgriben var forsvundet .
ndringen af den afgrende balance mellem menneskelig aktivitet og miljet frte til tab af dette vrdifulde kosystem .
<P>
Endelig m det ikke vre sdan , at den sidste , der forlader en , slukker lyset .
Vi m leve og skaffe os vores udkomme p disse steder .
Vi kan heller ikke fortstte med at pantstte vores brns sundhed og arv .
<SPEAKER ID=135 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , jeg vil gerne igen takke alle medlemmer af Europa-Parlamentet for deres udtalelser .
Jeg kunne ikke vre mere enig i det meste af , hvad De har sagt , bortset fra alle anklager for selvtilfredshed .
M jeg minde Dem om , at i dag drejer 45 % af alle klager sig om miljsprgsml - 700 klager - 30 % af krnkelserne - ca . 400 - drejer sig om miljsager .
S der hviler en tung byrde p os , og vi prver at gre vores bedste , men ogs at se p fremtiden .
Det er derfor , jeg siger , at vi ogs m se p nye instrumenter og mder , hvorp vi kan gre mere .
<P>
Hr . Sacconis pointe var , at vi behver gode eksempler p de konomiske gevinster , man kan f ved at overholde miljlovgivningen .
Det kunne vi gre mere ved .
Vi kunne gre mere ved brugen af indikatorer , for vi m mle tingene .
Vi m blive bedre til at vurdere resultaterne af , at man overholder miljlovgivningen .
Vi er yderst effektive , nr vi har et godt og effektivt samspil mellem institutionerne , samtidig med at man ikke kan ngte , at medlemsstaterne er ansvarlige .
De m give os ansvar og oplysninger .
Vi har ikke midler til at sende folk til alle medlemsstaterne for at fre kontrol .
Vi kan ikke gre dette , medmindre De giver os 500 mand mere .
<P>
Det , vi m gre , er at modernisere lovgivningen .
Det er blevet sagt , at vi har brug for frre , men bedre lovforslag .
Det er jeg enig i .
Den letteste mde er at anvende grnsevrditilgangen , f.eks. 50 mg nitrat i drikkevandet .
Men det kan ikke glde for andre vidtgende direktiver med bredere sigte ssom habitatdirektivet .
Det er ikke noget tilflde , at habitat- og nitratdirektiverne vlges som eksempler p drlig overholdelse af reglerne , for de er meget vidtgende .
Det er ambitise direktiver og i nogle tilflde betyder det , at medlemsstaterne m se grundigt p den mde , de driver landbrug p .
Det ved vi fra nogle medlemsstater .
Det br ikke bruges som en undskyldning , men som en forklaring p , hvorfor man nvner , at netop disse direktiver ikke bliver gennemfrt .
<P>
Jeg er helt enig med hr . Sjstedt i , at det ikke skyldes , at disse direktiver ikke er gode eller ambitise nok .
De er vidtgende , og der er konsekvenser for medlemsstaterne , som de mske ikke var opmrksomme p , da beslutningen blev truffet .
Vi m ikke give efter nu , vi m fortstte , for til sidst vil vi se resultater .
Det , vi har gjort , og det er meget effektivt , er at etablere forbindelsen mellem finansiering fra Europa og overholdelse af miljlovgivningen .
Det m vi trkke p .
<P>
Vi kan gre mere ved uddannelse og oplysning .
Vi har ivrksat aktiviteter af denne art .
Vi bruger vores eksperter til at tage til medlemsstaterne for at holde seminarer og lre medlemsstaterne , hvordan de bedst kan gennemfre dette .
Vi prver at bruge alle de instrumenter , vi har til rdighed , til at forbedre gennemfrelsen .
I en udvidet og mere differentieret Union bliver klare og bindende juridiske ml svel som uddannelse og mlemetoder , overvgning og beregninger , mere og mere vigtige .
Jeg hber p Parlamentets sttte og opbakning under vores fortsatte forsg p at forbedre gennemfrelsen af den europiske miljlovgivning .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , modtaget et beslutningsforslag.2
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Situationen for unge landmnd
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0357 / 2000 ) af Parish for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om situationen og fremtidsperspektiverne for unge landmnd i Den Europiske Union ( 2000 / 2011 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Parish">
Hr. formand , kommissr Fischler , mine damer og herrer , det er mig en fornjelse at kunne forelgge Landbrugsudvalgets initiativbetnkning om situationen og fremtidsperspektiverne for unge landmnd i Den Europiske Union for Dem i dag .
<P>
For 20 r siden var jeg selv medlem af den lokale forening af unge landmnd i Somerset i England .
Heller ikke dengang var det let for unge landmnd at viderefre familielandbruget eller at starte som ny i erhvervet .
I dag er situationen blevet endnu vanskeligere , og vi ser et stort fald i tilgangen af unge landmnd i erhvervet .
Vi er net til det punkt , hvor det er afgrende , at der bliver gjort noget for at standse denne nedgang .
Ikke blot for landbrugets skyld , men ogs for at sikre de eksisterende strukturer p landet .
Det sidste , vi nsker , er , at landomrderne bliver affolket , s det dejlige , grnne landskab , som vi alle tager for givet , ikke lngere bliver plejet og bevaret .
<P>
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke Det Europiske Rd for Unge Landmnd for dets hjlp og samarbejde under udarbejdelsen af denne betnkning .
Jeg fik lejlighed til at besge unge landmnd i fem medlemsstater , og dette gav mig en bedre og strre forstelse af de praktiske mder , unge landmnd kan hjlpes p .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke kommissr Fischler for hans sttte og bifalde udkastet til udtalelse om betnkningen , som Regionsudvalget har udarbejdet som led i arbejdet med en betnkning om unge landmnd .
<P>
Sidst , men ikke mindst , vil jeg gerne takke konsulentfirmaet Ross Gordon Consultants , som har udarbejdet en fremragende rapport om de unge landmnds situation i Den Europiske Union sidste r , som har vret til stor nytte ved udarbejdelsen af dagens betnkning .
Betnkningen fremlgger en rkke ider og metoder til at bist unge landmnd ved etableringen eller viderefrelsen af deres landbrug .
Jeg har dog forsgt ikke at genopfinde hjulet .
Som udgangspunkt vil jeg gerne have indfrt et garanteret standardniveau for bistand til unge landmnd i hele Den Europiske Union .
<P>
Jeg er udmrket klar over , at det ikke er let at finde en lsning , som dkker alle de forskellige vilkr , som unge landmnd arbejder under i Fllesskabets 15 medlemsstater .
Her er blot to eksempler : Jordpriserne kan variere fra 12.000 euro pr. ha til 15.000 euro pr. ha .
Afgiftsniveauet er ogs meget forskelligt , idet nogle medlemsstater opkrver betydelige arveafgifter , som gr det meget svrt for unge landmnd at overleve , isr nr jordpriserne er meget hje .
<P>
Der er ikke tid til at gennemg alle betnkningens henstillinger , men jeg vil nvne nogle af de foranstaltninger , som vil blive prioriteret . Der skal fortsat ydes etableringssttte p op til 40.000 euro kombineret med rentegodtgrelser til startkapital p op til 120.000 euro i otte r .
To af de strste vanskeligheder , som unge landmnd str over for , er at rejse startkapital og dernst faren for , at de overbebyrdes konomisk af lbende rentebetalinger .
<P>
Vi lever i computeralderen .
Uddannelsesmulighederne skal forbedres , s de unge landmnd kan udnytte de potentielle fordele ved moderne kommunikationsteknologi og forretningsmetoder .
Landbrugets vilkr bestemmes i stigende grad af globale WTO-aftaler , og det betyder , at landbruget vil vre i stadig forandring .
Det er i vores interesse , at unge landmnd er godt forberedt p og kan hndtere de fremtidige forandringer .
<P>
For tiden er der grundige undersgelser i gang af fdevaresikkerheden og produktionsmetoderne .
Der er kommet strre fokus p kologisk produktion i hele Europa .
Her skal unge landmnd ligeledes vre i stand til at tage en ny kultur til sig og vre opmrksom p fordelene ved at opn og bevare forbrugernes tillid og sttte til landbrugsprodukterne .
Der ligger enorme muligheder i innovativ og kreativ lokal produktion af hj kvalitet .
<P>
Det europiske landbrugserhverv befinder sig i en vanskelig konomisk periode med en hj grad af omstrukturering .
Der er stort behov for at hjlpe nogle af de ldre landmnd , s de kan trkke sig tilbage p en vrdig mde .
Her ser jeg meget gerne , at der skabes en sammenhng mellem frtidspensioneringsordninger for ldre landmnd og en tilgang af unge landmnd til at viderefre landbruget .
Jeg vil bede kommissr Fischler henstille til medlemsstaterne , at de indfrer en sdan ordning i hele EU .
Gennemsnitsalderen i landbruget stiger i og med , at antallet af unge landmnd falder .
Denne tendens m vendes .
<P>
Unge landmnd skal have strre adgang til produktionsrettighederne .
Det er et problem , at de unge landmnd kun kan tildeles flere produktionsrettigheder , hvis de tages fra eksisterende landmnd , som selv har konomiske problemer .
Nr produktionsrettighederne ndres i fremtiden , vil jeg bede Kommissionen tage hensyn til behovet for at ge den ekstra produktion , som de unge landmnd tildeles .
<P>
Da den flles landbrugspolitik lgger stadig strre vgt p programmer til udvikling af landdistrikterne , er det meget vigtigt at erkende , at de unge landmnd har det strste ansvar for og spiller den strste rolle med hensyn til at gennemfre disse nye politikker til udvikling af landdistrikterne .
<P>
Med den kommende udvidelse af Den Europiske Union m jeg p det kraftigste rde ansgerlandene til at ivrkstte sttteforanstaltninger for deres unge landmnd allerede nu , navnlig i betragtning af Kommissionens krav om indfrelse af produktionskontrol .
Delelandbrug er almindeligt i mange lande .
Jeg vil bede Kommissionen undersge mulighederne for at udvikle delelandbrug inden for rammerne af den flles landbrugspolitik .
<P>
Som jeg allerede har nvnt , er denne betnkning en initiativbetnkning fra Landbrugsudvalget , og jeg hber , at alle partier vil tilslutte sig den og sikre , at der ydes positiv , praktisk hjlp til unge landmnd i fremtiden .
Jeg vil ogs endnu en gang takke kommissr Fischler for hans sttte og bede ham indfre , at foranstaltningerne til sttte for unge landmnd revideres hvert andet r for at se , om de er tilstrkkelige og hensigtsmssige .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi ikke blot taler om at hjlpe de unge landmnd , men faktisk gennemfrer politikker inden for rammerne af den flles landbrugspolitik , som betyder en get tilgang til erhvervet .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , jeg vil gerne som det frste lyknske Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og srlig dets ordfrer , Neil Parish , med at have taget det gode initiativ at bringe dette emne til diskussion i de europiske institutioner .
Der er get 32 r siden dengang , hvor Sicco Mansholt , landbrugskommissr fra oprettelsen af Kommissionen og frem til 1972 , fremlagde sit forslag til reform af den flles landbrugspolitik , den skaldte Mansholtplan .
<P>
Jeg synes ikke , at de europiske institutioner endnu har beret denne store skikkelse i europisk politik med en passende hyldest .
Jeg genlser denne klassiker i dag og jeg finder stadig mange af de rigtige svar p de problemer , som de unge landmnd str over for , og som beskrives s udmrket i denne betnkning af Neil Parish .
Vi har stablet en tung politik p benene baseret p sttte pr. ha , pr. hved eller p grundlag af produktionsresultatet , vi har begrnset produktionsrettighederne og indfrt kvoter , vi har ptvunget komplicerede standardiseringsmekanismer for produktionen , vi har oprettet indviklede interventionsordninger p de internationale markeder .
Resultaterne har haft visse gode sider , men mange flere negative .
Blandt de sidste skal fremhves de virkninger , som denne politik har haft for de store vanskeligheder , som de unge mder , nr de skal etablere sig i landbruget .
Den vrdifulde undersgelse , som Europa-Parlamentet har ladet udfre om dette sprgsml , viser , at jord stadig er den strste investering for de europiske landmnd , og at vanskelighederne med at f adgang til den er det vigtigste problem , som de unge landmnd str over for .
Iflge denne undersgelse affder en stigning p 1 % i sttten til hvede en stigning p 0,4 % i jordens vrdi .
Denne virkning forges klart af kvoteordningerne og produktionsbegrnsningerne .
<P>
Vi kan derfor ikke skride til arbejdet med den ndvendige modernisering og foryngelse af landbruget uden at overveje , hvilke ndringer der skal gennemfres i den nuvrende flles landbrugspolitik .
Alternativet til denne landbrugspolitiske model m best i en politik , der orienteres efter landmanden og hans indkomst og ikke efter produktionen , jorden eller dyrene , som giver denne indkomst .
Det m best i en landbrugspolitik , der defineres efter regionale og ikke sektormssige hensyn , og som prioriterer milj , udvikling af landdistrikterne , faglig uddannelse og frtidspensionering .
<P>
Som afslutning tillader jeg mig at foresl Neil Parish og Landbrugsudvalget , at denne betnkning ikke bliver endepunktet , men derimod et udgangspunkt for grundige overvejelser over fornyelsen af landbruget og reformen af den nuvrende flles landbrugspolitik med deltagelse ikke mindst af de unge landmnds sammenslutninger .
En erindringshjtidelighed om Mansholtplanen ville vre en god anledning .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil p Den Liberale Gruppes vegne varmt takke ordfreren for et srdeles godt arbejde .
Det takker vi for .
Jeg nsker i dette korte indlg at ppege et par punkter .
Betnkningen tager meget godt hjde for de unge landmnds problemer , der er specielt taget hensyn til sociale problemer .
Det er godt , for det er oftere de unge mnd end kvinder , der er interesserede i at kre landbruget videre .
En skaldt 100 ha ensomhed har udviklet sig til et problem .
<P>
Landbruget har brug for langsigtethed , specielt med tanke p generationsskiftet .
De europiske landmnds gennemsnitsalder er bekymringsvkkende hj .
Generationsskift skal vre konomisk mulige .
De unge skal lokkes til at starte som landmnd .
Der er imidlertid ikke nok unge , som vil starte som landmnd .
Det er uden tvivl meget vigtigt at f de unge til at fortstte i dette erhverv , der er vigtigt for os alle .
De unge landmnd er meget dygtige og benytter uforbeholdent moderne teknik i deres arbejde p marker og ved kreaturopdrt .
Samtidig er de i deres planlgning i stand til at udnytte den seneste informationsteknik .
Nr vi str ved trskelen til nye forandringer , hvilket ordfreren ogs tidligere henledte opmrksomheden p , er det utvivlsomt de unge , der allerbedst er i stand til at fre os gennem denne omvltning , som vi uafvendeligt mder i lbet af et par r .
<P>
De beslutninger og foranstaltninger , som er foreslet i betnkningen , er for det meste nationale anliggender , og det er godt med hensyn til fleksibiliteten .
EU bde kan og skal ogs for sin del yde sttte til en politik , som tilskynder de unge til erhvervet .
Bureaukratiet m ikke komme i vejen for udviklingen af situationen for de unge landmnd .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne indlede med at give udtryk for vores tak , lyknskning og opbakning til hr . Parish for hans betnkning .
<P>
I en tid , hvor de nye generationer ser , at livskvaliteten ikke lngere er nrt forbundet med industrialiseringen og byerne og med de store indkbscentre , har vi fra Unionens side en forpligtelse til at fremme og lette generationsskiftet og til at fuldfre det menneskelige kredslb i landbruget ved hjlp af nye fllesskabsinitiativer , som har den unge landmand som deres vigtigste ml .
<P>
Vi skal ivrkstte de principper og aktioner , der foresls i denne initiativbetnkning , med det forml at gre livet p landet mere attraktivt for de unge og hermed undg en affolkning af landdistrikterne .
Denne fremtidige samfundsgruppe vil danne grundlag for den flles landbrugspolitik , hvorfor vi skal ge etableringssttten og yde supplerende investeringssttte , frst og fremmest i de strukturmssigt ugunstigt stillede omrder , hvor det vrimler med forladte bedrifter og landsbyer , og hvor de unge kan genetablere konomien i landdistrikterne .
Og alt dette er muligt takket vre udviklingen af nye produkter som landboturisme eller genudsttelse af dyrearter og nybeplantninger i disse naturomrder , og det bidrager hermed til en bredygtig og langvarig udvikling af omrdet .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , i frste del af det foreslede afstemningsforslag i betnkningen gentages de kendte konstateringer om den negative situation og perspektivet for de unge landmnd i EU .
Men der str ikke noget om , hvorfor disse resultater findes , eftersom der inden for rammerne af de to foregende fllesskabssttterammer forud er get to sttteprogrammer til unge landmnd , der af EU blev markedsfrt som et universalmiddel mod alle de unge landmnds problemer , og som skulle vende deres negative situation .
Denne bevidste udeladelse markerer ogs det , som ligger i afstemningsforslaget , hvor man ikke omtaler tre basale faktorer , som , hvis de ikke lses , vil gre den tredje fllesskabssttteramme lige s ineffektiv for de unge landmnd .
<P>
Disse faktorer er for det frste den flles landbrugspolitik .
Specielt sdan som den er blevet udformet efter 1992 , og sdan som den blev udformet i Agenda 2000 , sikrer den ikke en tilstrkkelig leveindkomst for de fleste sm og mellemstore landbrugshusholdninger . Derfor er det meget vanskeligt at f nogen til at investere om blot meget sm belb , og selv om der ydes mange tilskud , som i virkeligheden ikke er ret mange , til landbrugsomrdet , som ingenlunde er indbringende , ja , som ligefrem ikke engang kan sikre den mest elementre indtgt .
<P>
For det andet mangler der som oftest et objekt til at anvende disse tilskud , det vil sige , at en ung landmand p grund af kvoteordningerne ikke har noget objekt for sin beskftigelse , for kvoterne er opbrugt inden for alle produkterne , og han bliver ndt til vente p , at der opstr en eller anden national reserve , som kan fordeles til de unge landmnd , eller kbe kvoter , hvorved han ikke kommer til at opleve lyse tider .
<P>
For det tredje er - uafhngigt af tilskuddenes strrelse - betingelserne og forudstningerne tilpasset storbnder , mens de udelukker de sm og mellemstore landmnd .
Kravet om meget store dyrkningsomrder er karakteristisk , selv p erne .
Denne forudstning bliver uoverkommelig , hvis den kombineres med kvoterne .
Fllesskabet krver alts , at de unge landmnd har store bedrifter og en stor produktion , mens det gennem kvoteordningerne ikke tillader dem at have nogen som helst produktion .
Denne absurditet er efter min mening ikke et utilsigtet og tilfldigt valg fra EU ' s side .
Det er bevidst og sigter p at f de fattige og mellemstore landmnd til at forsvinde , mens det styrker storbnderne eller rettere sagt de store forretningsfolk p landbrugsomrdet .
<P>
Hr. formand , netop fordi betnkningen skjuler de virkelige grunde , kan vi ikke stemme for den .
Desuden gives disse tilskud i bittesm portioner , nr de gives til fattige , mellemstore og unge landmnd , og i mit fdreland har vi nogle meget karakteristiske eksempler herp .
Jeg ved f.eks. ikke , om hr . Fischler husker p , at de unge landmnd i Grkenland endnu ikke har modtaget deres tilskud , selv om regeringen i april sidste r til overml anvendte denne slags argumentation i jagten p stemmer .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at rose ordfreren for hans meget velunderbyggede og objektive betnkning , som min gruppe og jeg ikke har nogen problemer med at tilslutte os .
<P>
I forbindelse med Agenda 2000 blev der gjort meget trovrdige bestrbelser p at gre noget ved de alvorlige generationsskifteproblemer i EU ' s landbrug .
Det er dog ikke sikkert , at en moderniseret frtidspensioneringsordning , etableringssttte og andre foranstaltninger betyder , at vi kan opfylde vores mlstning , og det er efter min mening bydende ndvendigt , at vi tager problemet op igen , da familiebrugenes overlevelse ellers er i fare .
Bortset fra de meget foruroligende og delggende konsekvenser af BSE , som jeg mener , vi kan f bugt med , er det egentlige problem for unge mennesker , som under normale omstndigheder ville gre landbruget til deres levevej , at der , heldigvis , kan man sige , er s mange andre beskftigelsesmuligheder , som samtidig er langt mere lnsomme .
<P>
Landmnd og ikke-landmnd m se dette i jnene , fr det er for sent .
Landbruget som erhverv har en tung forpligtelse til at garantere borgerne fdevaresikkerhed og -kvalitet , og vi m handle for at sikre europisk landbrugs produktionsgrundlag . Det gr vi ved at sikre , at unge mennesker med landbrug i blodet bliver tilstrkkeligt tilskyndet og kompenseret .
<P>
Jeg ved godt , at mange sm landbrug ikke har kapacitet til at skaffe deres ejere en tilstrkkelig stor indkomst i kraft af strrelse og foretagsomhed .
Jeg mener , at vi m gre mere for at sttte dem , der er interesseret i en omstruktureringsordning - og ordfreren nvnte det i sin betnkning - ved at forene jord og menneskelige ressourcer , hvilket ville medfre get effektivitet og konkurrenceevne .
P samme mde skal muligheden for udvikling af landdistrikterne og ny teknologi ved at skabe beskftigelse i landbruget bde p fuld tid og deltid og for bde mnd og kvinder udnyttes p det kraftigste .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr vi ved , at 55 % af de europiske landmnd er over 55 r og kun 23 % under bare 44 r , kan vi kun konkludere , at fremtiden for landbruget i EU er truet .
Situationen er endnu mere alvorlig i mit eget land , hvor disse procentandele er henholdsvis 66 % og 15 % .
Siden midten af 80 ' erne har den flles landbrugspolitik sat en udvikling i gang med foranstaltninger til direkte kontrol af produktionen for at undg overskud og sikre pris- og indkomststabilitet .
<P>
Bagsiden af medaljen ved denne stabilitetsprioritering er blevet en besvrlig adgang til landbrugserhvervet , hvilket isr er til skade for de unge landmnd , for det frste p grund af vanskeligheden ved at f adgang til kvoter og produktions- og prmierettigheder og for det andet p grund af de stigende jordpriser , som forrsages af kvoteordningers vrditilvkst .
Det er derudover en kendsgerning , at mange medlemsstater ikke har gennemfrt foranstaltninger , der blot en smule rder bod p de unge landmnds problemer .
Jeg kan som eksempel anfre mit eget land , hvor man efter en frste fase af entusiasme efter tilslutningen til EU i de seneste r er kommet i en situation prget af mistillid og sgar afstandtagen til det , som den mest reprsentative sammenslutning af unge landmnd str for .
<P>
Der m derfor hurtigst muligt trffes nogle afgrende foranstaltninger i den retning , som ogs ordfreren foreslr .
Navnlig m der oprettes srlige kvoter og produktionsrettigheder udelukkende for unge landmnd , sttten til frstegangsetablering og bedriftsinvesteringer m ges , der m indfres en srlig lneordning med rentegodtgrelser som supplement til de vrige former for investeringssttte , der m skabes en effektiv frtidspensionering for ldre landmnd til fremme af fornyelsesprocessen , og der m selvflgelig gennemfres uddannelses- og oplysningsforanstaltninger .
<P>
Kommissionen m snarest muligt fremlgge forslag til handling , og Rdet m vedtage dem .
Hvis det ikke sker , udviser vi ikke det ndvendige ansvar og stter det europiske landbrugs fremtid p spil med alt , hvad det indebrer for vores civilisation .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke vores kollega Neil Parish for det fremragende arbejde , som han har lagt for dagen i denne betnkning .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , betnkningen omhandler et meget vanskeligt emne . Fremtidsudsigterne for unge landmnd er , som ordfreren antydede , nok vrre end p noget tidspunkt siden indfrelsen af den flles landbrugspolitik , og de kan ikke adskilles fra udsigterne for erhvervet som helhed eller fra udviklingen i landdistrikterne .
<P>
Situationens kompleksitet fremgr bl.a. af de kurser , der nu udbydes p landbrugsskolerne .
P de to landbrugsskoler i mit omrde er antallet af landbrugskurser nu faldet til 40 % i et tilflde , og de resterende 60 % af kurserne omhandler heste og smdyr .
Det er dog vigtigt at bemrke , at 70 % af eleverne kommer fra landbrugsfamilier , s den forbindelse er der stadig .
Betnkningen understreger , at der er hrdt brug for foranstaltninger til at ge tilgangen til erhvervet og til i langt hjere grad at ge standardiseringen p tvrs af Den Europiske Union , og som ordfreren nvnte , blev dette emne behandlet p udmrket vis i den fremragende STOA-rapport fra begyndelsen af 2000 .
Den rapport indeholder mange gode eksempler p det vrdifulde baggrundsmateriale , som vi kunne trkke p under drftelserne i udvalget .
<P>
Nu hvor programmet til udvikling af landdistrikterne er p plads , er det vigtigt at undersge , hvordan dette program kan bruges til at styrke uddannelses- og videreuddannelsesfaciliteterne p landbohjskoler og landbrugsskoler .
Jeg vil gerne understrege behovet for uddannelse i landbrugsdiversifikation , herunder lavvolumenprodukter til nichemarkeder , og kooperative markedsfringsmetoder , hvor de enkelte landbrug ved at sl sig sammen kan tage konkurrencen op med supermarkedernes strke forhandlingsposition .
Jeg s ogs gerne , at disse kurser lgger srlig vgt p de sm landbrugs behov , da der er strst sandsynlighed for get tilgang her .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen og de nationale regeringer noterer sig de mange glimrende forslag i denne betnkning og derved bidrager til get velstand i landdistrikterne i fremtiden .
<SPEAKER ID=146 NAME="Busk">
Hr. formand , hr. kommissr , tillykke til min kollega hr . Parish med en meget , meget flot betnkning .
Jeg vil stte fokus p den lave tilgang af unge til erhvervet , og samtidig ogs den alt for store afgang , der finder sted i disse r , fordi uden tilgang af unge vil der p sigt ikke vre noget landbrug .
Jeg mener , at landbrugets image i jeblikket er et af de helt store problemer , som skyldes de mange sygdomsudbrud , dioxin-skandaler osv .
Det kaster et negativt skr over hele erhvervet , og det virker uretfrdigt for de mange landmandsfamilier , som jo passer deres grde til ug .
Der er ingen tvivl om , at benhed og bevidstgrelse om produktion og moderne stalde , informationer om den flles landbrugspolitik og om hvordan marker og dyr passes er meget vigtigt .
Der skal sttes ind med sttte bde moralsk , uddannelsesmssigt og konomisk .
Ingen stter jo i disse r sprgsmlstegn ved de mange millioner euro , som vi poster i uddannelse af jurister , ingenirer og lger .
Der er en klar parallel til den unge landmand , som jo har ansvaret for den jord og de dyr , som vi har , og isr de fdevarer , som vi spiser .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , jeg vil ogs rose hr . Parish ' store indsats og den fremragende betnkning .
<P>
I min korte taletid vil jeg gerne understrege , at en af de strste vanskeligheder , som nye unge landmnd str over for , er kapital- og finansieringsproblemer i det frste driftsr .
Jeg tilslutter mig dette forslag , fordi unge mennesker skal have mulighed for at komme ind i erhvervet p et solidt finansielt grundlag .
De unge landmnd er jo nglen til fremtiden for alle vores landdistrikter .
Den manglende tilgang til landbruget i Det Forenede Kongerige er meget bekymrende .
Statistikken viser , at 14,8 % af grdejerne i Irland er under 35 . I Frankrig er tallet 13,2 % , mens det i Det Forenede Kongerige er helt nede p 6,8 % .
<P>
Jeg understreger , at landbruget ogs er en vigtig arbejdsgiver i landdistrikterne .
Beskftigelse beskytter landdistrikterne , det er med til at bevare posthuse , skoler og andre tjenesteydelser der .
Landbrugets levedygtighed er livsvigtig for landdistrikternes fremtid .
Hvis alle sm virksomheder - herunder landbrug - hver isr ansatte blot en person mere , ville hele arbejdslshedsproblemet i hele Den Europiske Union vre lst med et slag .
<P>
Af alle landene i Den Europiske Union er det kun Det Forenede Kongerige og Nederlandene , som ikke har et srligt bistandsprogram for unge landmnd .
I henhold til de europiske bestemmelser om udvikling af landdistrikterne kan der afsttes 16.500 euro til personer under 40 r , som vil etablere sig med et bredygtigt landbrug .
Alligevel benytter Labour-regeringen i Det Forenede Kongerige sig ikke af denne fremragende ordning .
<P>
Jeg sttter derfor fuldt ud , at etableringssttte gres obligatorisk i hele Den Europiske Union .
Landbruget har behov for nyt blod for at skabe nyt liv i et erhverv , som i jeblikket er gammelt og desillusioneret .
Unge landmnd er landbrugserhvervets fremtid og vitale for bysamfundene .
<P>
Jeg takker hr . Parish for hans betnkning og nsker ham held og lykke med den , s vi kan flge op p hans vigtige beslutninger p en mlrettet og konstruktiv mde .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , man har brugt oceaner af ord p at tale om de unges rolle i landbruget , men selv i dag giver deres forhold ikke meget grund til optisme .
Det er ikke tilfldigt , at vi selv i dag - efter Agenda 2000 ' s gennemfrelse , i den aktuelle fase af WTO-forhandlingerne og med udsigt til den efterhnden nrt forestende udvidelse - stadig drfter de unge landmnds fremtid , nemlig de unge mennesker , som i mange europiske lande spekulerer over mulighederne for en stabil fremtid inden for landbruget .
<P>
Hvordan kan vi hjlpe dem ?
En af de frste lsninger kan kun vre en ophvelse af de foranstaltninger , der tages hjde for i den flles landbrugspolitik .
Det er p tide , at vi nje overvejer , hvordan fordelingen af bidragene - som pr. definition er indkomststtte - kan gavne de virksomheder , der er konkurrencedygtige p det globaliserede marked .
Dette skal vi gre for at give finansieringerne prg af en indfaldsvinkel , der i hjere grad tager sigte p at mindske de almindelige omkostninger og fremme sammenslutningen af bedrifter .
Man kunne ogs arbejde p en sammenlgning af jorden , som p en mde udgr et generationsskifte for landbrugsbedriften , nr det kommer til stykket .
Ud fra dette synspunkt er det desuden vsentligt , at man i betragtning af de unge landmnds investeringer srger for incitamenter i form af reducerede rentesatser .
P denne mde vil man flge det , der allerede str i forordning nr . 1257 fra 1999 , hvor man belnner deltagelsen i flere aktioner , nr de tager sigte p en bedre udnyttelse af de midler , der er taget hjde for i planerne til udvikling af landdistrikterne .
<P>
Hvis der under denne forhandling skulle komme nogle signaler i den retning , kunne vi efter min mening virkelig begynde at lgge grunden til et nyt europisk landbrug baseret p de unge , og det ville ikke mindst betyde , at vi bestemt ikke opgiver og glemmer dem , der sger mulige alternativer i de nye miljhensyn og i multifunktionaliteten .
<P>
Jeg vil gerne takke vores kollega Parish for hans glimrende arbejde .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , Parish-betnkningen kommer med en stringent analyse af et sprgsml , der er essentielt for medlemmerne af Den Europiske Union og for dem , der nsker at blive medlem af Unionen .
De unge landmnd har faktisk brug for en srlig opmrksomhed .
For det frste fordi vi br sttte vores unge inden for alle erhverv , og for det andet fordi vi har en interesse i at fastholde landbefolkningen , der for strstedelens vedkommende er afhngig af landbruget , i landdistrikterne .
Nr vi behandler dette emne , har vi en forpligtelse til at vurdere de begreber , der er grundlaget for vores samfundsstruktur , vores fysiske planlgning , vores konomi , vores kultur , vores civilisation kort sagt .
<P>
Mange af de problemer , der berrer landmndene , skyldes i det vsentligste dele af fundamentet for den konomiske model , der er fremherskende i Europa , nemlig den private ejendomsret til jorden og overdragelsesmderne .
Denne betnkning indeholder en appel om institutionel aktion til fordel for en konkret gruppe og derudover om ivrksttelse af konkrete foranstaltninger for at give den sociale funktion af ejendomsretten til landejendomme et indhold .
<P>
I denne forbindelse synes jeg , at udtalelsen fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport er meget rammende , nr den siger , at de unge landmnd ikke udgr en homogen gruppe .
Man skal skelne mellem de studerende p landbrugsskolerne , de unge , som nsker at sl sig ned p landet som et alternativ til byen , og brn af landmnd .
Og selv blandt sidstnvnte synes jeg , man skal skelne mellem dem , der er brn af landmnd , der arbejder direkte med jorden , og brn af landmnd , der p grund af deres ejendoms strrelse reelt er stordriftslandmnd .
<P>
Idet jeg accepterer , at der ivrksttes foranstaltninger , der letter byrderne ved overtagelse af ejendommen som arv , vil jeg gerne fremhve andre aktioner , der ogs nvnes i Parish-betnkningen , og som sttter landbrugsbedrifternes levedygtighed ved hjlp af samfundskonomiske foranstaltninger .
<P>
Jeg vil gerne nvne et andet aspekt ved betnkningen , nemlig at vi skal srge for , at vores fremtidige partnere i Unionen , nr de gennemfrer fllesskabslovgivningen , ikke har lig i lasten , som vanskeliggr udviklingen af landdistrikterne i deres lande .
Overgangen fra en kollektiviseret landbrugskonomi til en situation , der kan sammenlignes med situationen i Unionen , kan stte nogle spekulative processer i gang , som kunstigt forger markedsvrdien p jorden .
Hr. formand , denne betnkning er uden tvivl vigtig , i det omfang vi forstr at gre den almindeligt kendt i vores lande , i ansgerlandene og i srdeleshed i det erhverv , som den specifikt retter sig mod .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , der er ganske rigtigt generationsskifteproblemer inden for landbruget , og det er hr . Parish med sin baggrund som landmand udmrket klar over .
<P>
Hvis denne krise er srligt akut i hr . Parish ' egen medlemsstat , er det et direkte resultat af Det Forenede Kongeriges politik i de sidste 20 r , og for at gre noget ved det m Det Forenede Kongerige se p flgerne af Fontainebleau-aftalen for Den Europiske Unions finanser .
Den aftale har haft en katastrofal betydning for landbruget .
Desuden skal ordfreren , som er medlem af det Konservative parti , inden for sit parti arbejde p at sikre sttte til sit forslag i Underhuset .
<P>
I lande , hvor under 10 % af befolkningen nu bor i landdistrikterne , er det for let for regeringerne at negligere disse omrders behov , og budskabet fra denne forhandling m vre , at det kommer til at g ud over deres egne lande , hvis de gr det .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , jeg vil allerfrst give min kollega , Neil Parish , en kompliment , fordi han har udarbejdet en betnkning , som er baseret p virkeligheden for landmnd , virkeligheden i landdistrikterne , og ikke p , hvordan man ser p det i Bruxelles .
Dette yder i sig selv et vrdigt bidrag til landbrugspolitikken .
<P>
Men hvis vi nu undersger situationen , s kan man sprge sig selv , om der stadig er unge mennesker , der er s tossede at blive landmnd i Den Europiske Union .
Hvad vi har brug for , er mennesker , som vil yde en topprstation , faktisk et fr med fem ben , opnet uden genmanipulation .
<P>
Det ligner en forgves kamp , nr man ser , hvad folk konfronteres med , og hvad unge landmnd skal prstere .
Nr vi bare ser , og jeg begrnser mig nu til mit eget land , at virkelig alt nu kontrolleres inden for malkekvgavlen , lige fra grsstret til det jeblik , hvor mlken str i supermarkedet .
Nr jeg ser , at landmnd og gartnere lnge har mttet fre et omfattende milj- og forbrugerbogholderi , og at de ogs meget motiveret gr dette .
Samtidig m vi konstatere , at kravene til dyrevelfrd i mange europiske lande hrer til verdens strengeste .
<P>
Den , som vil vre landmand i Europa , skal alts gre mere end unge landmnd andre steder i verden .
Han skal tage hensyn til landskabet og dyrkningsbetingelserne .
Han skal opfylde de strengeste forbrugerbetingelser , levere mange forskellige produkter , bde regionalt og kvalitetsmssigt , betragte dyrevelfrd som et topkrav og vre ansvarlig for et produkt ogs efter , at produktet har forladt grden .
Det kalder vi samfundsorienteret erhvervsudvelse som topsport .
Det krver , at man er selvstndig erhvervsdrivende , holder af miljet og naturen , har en samfundsrettet indstilling samt er udholdende .
Alene af denne grund ville det vre nskeligt , at der udformes en mlrettet politik for unge landmnd med henblik p fremtiden .
Mske med mlstninger som et prmiesystem knyttet til kvalitet , landskabs- og miljbeskyttelse , men ogs , at der ligesom i andre konomiske sektorer kommer et kotillg , der ikke skal betales af landmndene , men af forbrugerne , til finansiering af disse ekstra krav , som landmndene skal opfylde , og til styrkelse af landmndenes og forbrugernes markedsstilling .
<P>
Hvad der er pfaldende i hele konkurrencepolitikken i Den Europiske Union , er , at der ganske vist lgges stor vgt p den , men at der f.eks. i fdevaresektoren efterhnden er opstet en monopolstilling for aftagerne , supermarkederne , og at samtidig afstningen fra grden , de sm bedrifter , stadig er opsplittet .
I dette lys ville det vre nskeligt , at bde kommissr Monti og kommissr Bolkestein engang ser mere kritisk p konkurrencen p dette omrde .
<P>
Hr. formand , intet menneske kan undvre mad en dag , og fdevarer er den vigtigste forudstning for liv .
Det krver motiverede producenter .
Det betyder , at fdevarer ikke kun er marked , men ogs folkesundhed , landskab og natur .
Kort sagt , hvis vi er klar over dette , s ved vi , at unge landmnd i fremtiden skal kunne det umulige og derfor fortjener mere sttte eller politisk opbakning , end de i jeblikket fr .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Parish mange gange for betnkningen med den meget serise fremstilling af situationen for unge landmnd i Europa .
Jeg vil gerne sprge Dem om , hvad vi skal gre , hvis vi ingen efterflgere har , der kan overtage vores grde .
Det er vigtigt og rigtigt , at vi er underkastet strukturelle forandringer , men det m ikke fre til en total udelukkelse af denne erhvervsgruppe .
<P>
Hvis vi fortsat vil have landbrug i Europa , m vi ogs tnke p vores efterflgere .
Vi sttter en multifunktionel model inden for landbruget , det vil sige , at landmndene ikke kun skal vre ansvarlige for fdevareproduktionen , men at en stor del af deres arbejde ogs skal vre til gavn for hele samfundet , der glder sig over en intakt natur og et landdistrikt , der er vrd at leve og rekreere i .
Landbrugspolitikken og politikken om landdistrikterne som en helhed lever for og af befolkningen .
<P>
Vi skal derfor skabe rammebetingelser , s de unge mennesker i landdistrikterne ser en mulighed for at etablere sig dr og fre grdene videre .
Etableringssttte og investeringstilskud er meget vigtig for unge landmnd , men lige s vigtigt er det , at den moderne teknologi holder sit indtog .
Landmndene skal vre lige s fortrolige med computere og Internet som med markafgrder og dyr i stalden .
Derfor bliver uddannelse og videreuddannelse af unge landmnd mere og mere vigtig , og jeg gr ind for en livslang uddannelse inden for landbrugserhvervet og for landmndene .
<P>
Lad mig lige sige et par ord om de sociale aspekter .
Jeg noterer til stadighed , at mange landmnd ikke i rette tid videregiver deres grde til deres brn eller andre efterflgere , og det er der mange slags argumenter for .
Det er svrt at give slip , det ved jeg af egen erfaring , men det er den eneste mulighed for at sikre overlevelsen .
Derfor appellerer jeg til den ldre generation , at den skal hjlpe den unge generation og dermed give alle landmnd den chance , som de ogs selv har fet .
Naturligvis er det heller ikke befordrende , hvis der hele tiden kun tales om vanskelighederne ved dette erhverv , og det siger jeg meget bent som landmand .
Jeg vil gerne understrege , at der ikke findes noget erhverv , der kun har fordele eller kun ulemper .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg bifalder meget , at etablerede og unge landmnd slutter sig sammen for at videreudvikle bedrifterne , udveksle erfaringer og skabe nye ider og realisere dem .
Et selvstndigt engagement og en selvstndig indsats vil ogs vre efterspurgt i fremtiden , mere end nogensinde . I den forbindelse m vi opmuntre de kommende generationer til at vre optimistiske og selv tage hnd om fremtiden .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs indlede med at takke hr . Parish .
Jeg synes , at det er en meget konstruktiv initiativbetnkning .
Hvor lyder det dog smukt : fremtiden tilhrer ungdommen . Omvendt kan man s sige for europisk landbrugs vedkommende : ingen fremtid uden de unge landmnd .
Jeg konstaterer , at det ikke ser s godt ud for fremtiden i landdistrikterne , isr fremtiden for unge landmnd i Europa .
De alarmerende tal burde skrmme os .
Antallet af landbrugsbedrifter i EU er de sidste r faldet stt .
Naturligvis bifalder vi de strukturelle forandringer p den ene side , men dens omfang bekymrer os dog indimellem .
Antallet af landmnd under 35 r er faldet mest drastisk .
De unge fra landbruget har gud ske lov samme erhvervsmuligheder som deres jvnaldrende venner og sskende .
<P>
Den traditionelle forpligtelse til at fre grden videre i samme generation bliver mere og mere sjlden .
Hvad der bliver af den ldre generation , der bliver tilbage p grden , kan jeg endnu ikke svare p .
Ubeboede grde - ogs dr , hvor jeg kommer fra , hvilket jeg aldrig ville have drmt om - er desvrre ingen sjldenhed mere .
Hvilket ungt menneske vil forsvare sit erhverv som landmand ?
Unge landmnd vil have rimelige priser for deres produkter .
Det er ikke p grund af subsidier , at de har valgt dette erhverv .
<P>
Parish-betnkningen kan vre med til at forbedre de unge landmnds image .
Tjenesteydelserne fra landbrugserhvervet bliver behandlet uretfrdigt i offentligheden .
Hr. kommissr Fischler , jeg vil gerne takke Dem mange gange for , at De bliver ved med at fremhve den multifunktionelle opgave , som landbruget har og fortsat skal have .
Men tilsyneladende slr drlige budskaber langt bedre an .
<P>
I jeblikket lser vi dagligt om den aktuelle BSE-krise .
Men ingen steder bliver det nvnt , at forbrugerorganisationerne i f.eks. mit land i revis p uforsvarlig vis har fremhvet de billigste fdevarer .
Jeg afviser naturligvis det omfattende bedrageri inden for foderstofindustrien , manglende kontrol fra myndighedernes side osv . Men alt i alt frer dette netop til det kaos , som vi nu finder hos flere og flere kolleger i erhvervet .
<P>
Hvis man tilhrer denne erhvervsgruppe , hvis man er landmand , er det efter min mening med god grund , at et ungt menneske sprger : Skal jeg overhovedet byde mig selv alt det ?
I den aktuelle situation med BSE er det helt forkert at stte vores landmnd og de unge landmnd i gabestokken .
Vi har fastlagte standarder .
Den skaldt gode faglige praksis er kontinuerligt blevet videreudviklet hos vores fremragende veluddannede unge landmnd .
De uundvrlige tjenesteydelser til produktion af fdevarer og rstoffer , udvikling og videreudvikling samt bevarelse af landdistrikterne og ligeledes beskyttelse af det naturlige livsgrundlag er opgaver , hvor Europa fortsat har brug for landmnd og unge landmnd .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige til Dem , at de unge landmnd ikke kun har brug for en plidelig politik , men ogs gode hustruer og en god familie .
For kun med baglandet i orden fr de krfter til de opgaver , der er s vigtige for samfundet .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg har bemrket , at de sidste syv talere i denne forhandling har vret fra PPE-Gruppen , s vi har alts syv personer , som er ivrige efter at sige noget , mens alle andre er get i st .
Det er et tegn p denne gruppes bekymring over det problem , vi drfter .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Parish for hans bidrag , det grundige forarbejde og den meget omfattende betnkning , han har udarbejdet .
Jeg tnkte netop p min ungdom , hvor jeg var medlem af organisationen for unge landmnd i Irland . Jeg startede min politiske karriere i den organisation .
Jeg kan huske , at der blev udarbejdet en plan p grundlag af to simple ting , nemlig intensiv rdgivning og en lille smule konomisk incitament .
Den var baseret p organisationens geografiske enhed , kirkesognet ( parish ) , som var meget almindeligt i Irland .
Jeg startede alts mit politiske liv med en parish-plan , og i dag drejer det sig om en anden Parish-plan .
Den er meget mere omfattende , og jeg m indrmme , at der ikke er s mange enkle svar p de sprgsml , den rejser , som der var i de unge landmnds organisation i Irland for 40 r siden .
<P>
Jeg tnker p , at vi ikke m lade flelserne lbe af med os eller give folk den forkerte opfattelse af problemet .
Ved folketllingen i 1926 i Irland var mere end halvdelen af befolkningen beskftiget i landbruget , og alligevel producerede landet ikke overskud , og der var mennesker , der ikke havde mad nok .
Der er stadig dem , der lnges tilbage til de tider , hvor enhver tnde land med en irsk digters ord forsrgede sin mand .
Men vi m ikke tro , at det var en ideel verden at leve i .
Antallet af landbrug faldt efterhnden , landmndene blev mere effektive , og der var mere mad til de fattige , som kunne kbe det til en lavere pris .
Det reducerede antal landbrug har skabt meget velstand i Europa .
Det m vi ikke glemme .
<P>
Siden Irland blev medlem af Den Europiske Union - og jeg nvner blot Irland , fordi jeg selvflgelig kender dets historie bedst , men De kan drage paralleller til andre omrder - er mange sm landbrug efterhnden blevet nedlagt .
Hvis det ikke var for den flles landbrugspolitik , ville det have vret en meget smertefuld proces .
<P>
Det var godt , at antallet af landbrug blev reduceret , og at den flles landbrugspolitik gjorde processen lettere .
Vi skal bekymre os om de menneskelige problemer , der opstr som flge af , at overfldig arbejdskraft udelukkes , men samtidig skal vi huske , at fdevarepriserne er faldet .
I fremtiden skal der fokuseres p kvalitet , mens der i min tid var behov for ubegrnsede mngder .
I dag krves der hjere kvalitet og hensyntagen til miljet .
Alt dette har hr . Parish understreget .
Men vi m ikke forestille os en situation , hvor flere unge , energiske mennesker end i dag producerer den fdevaremngde , som Europa har behov for i dag , for de spiser det ikke .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , m jeg have lov at begynde med at lyknske hr . Parish med en fremragende betnkning .
Jeg ved , at han har brugt meget tid og mange krfter p den , og jeg er glad for , at den er til forhandling i Parlamentet i dag .
<P>
Det er et meget vanskeligt emne at tackle , og der er ingen lette lsninger p problemet for unge landmnd , hvilket alle , der kender bare lidt til problemet og baggrunden , da ogs erkender .
<P>
Alle siger selvflgelig , at vi skal hjlpe de unge landmnd .
Problemet er bare , at nr man s sprger dem , hvordan vi bedst kan gre det , kommer svarene meget tvende .
Hvordan kan man tilskynde unge mennesker til at blive landmnd ?
Man skal lse problemet p baggrund af den situation , som nutidens unge befinder sig i .
For 20 , 30 eller 40 r siden , som hr . McCartin talte om , ville det have vret helt naturligt for mange unge fra landdistrikterne at blive landmnd .
<P>
I dag har de unge mange andre muligheder .
De ser deres venner f job , hvor de kan holde fri fra fredag middag og ikke behver at mde p arbejde igen fr mandag morgen .
De unge landmnd arbejder derimod alle ugens dage for en meget lille ln .
Man behver blot at se p den finansielle situation i Den Europiske Union i jeblikket for at forst , at vi har et meget stort problem , og at det ikke bliver let at lse det .
Faktum er , at hvis det ikke lykkes at f de unge til at g ind i erhvervet , s kommer der ingen nye ider , og erhvervet udvikler sig ikke , s det kan tage fremtidens udfordringer op , ikke blot med hensyn til fdevareproduktion , men ogs hvordan fdevarerne produceres , og hvordan man sikrer , at de produceres p en mde , som forbrugeren kan acceptere .
<P>
Det er ikke nok at yde konomisk hjlp til unge landmnd , for p den mde stter man bare priserne urealistisk op .
I Den Europiske Union har vi indfrt mlkekvoter , vi har indfrt kvoter for ammeker og for fr , og det har nu alt sammen net en finansiel vrdi , som de unge landmnd slet ikke kan komme i nrheden af .
S jeg mener , at det bedste vil vre at gre det lettere for unge landmnd at overtage familiebruget p et tidligere tidspunkt , f.eks. ved at indfre frtidspensionering eller lnegarantier .
Jeg mener bestemt , at Den Europiske Investeringsbank skal opfordres til at hjlpe unge landmnd ind i erhvervet ved hjlp af lnegarantier .
<P>
Men hvis denne ordning skal indfres , skal den vre obligatorisk og indfres i alle medlemsstaterne .
Det er ikke nok at indfre den i en enkelt medlemsstat .
<P>
Endelig bruger vi mange penge p udvikling af landdistrikterne , og Kommissionen br se p andre mder at bruge pengene p , for som jeg ser det , kan de udnyttes bedre .
Vi skal opmuntre unge landmnd , som oplever s meget bureaukrati nu .
Unge landmnd har computere .
Deres koner ved , hvordan man bruger en computer , og de kunne bruge dem p grden .
Det er vejen frem .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg bifalder denne betnkning .
Den stter virkelig fokus p den triste fremtid , som unge landmnd str over for i Den Europiske Union p trods af sttten fra Unionen og medlemsstaterne .
<P>
Det nuvrende ugunstige konomiske klima for landbruget generelt og unge landmnd i srdeleshed , de mrke fremtidsudsigter for unge landmnd , faldet i antallet af fuldtidslandmnd og den deraf flgende aldring af de landmnd , der bliver tilbage - det er alt sammen tendenser , som understreger problemet .
Det er klart , at vi kommer til at opleve et drastisk fald i antallet af unge landmnd i de nste rtier , medmindre der ivrksttes passende og effektive foranstaltninger nu .
<P>
Unge landmnd str over for enorme problemer , f.eks. de hje etableringsomkostninger , og det forvrres ofte af vanskeligheder i forbindelse med arv .
Uddannelsen er ofte mangelfuld , og for unge mennesker kan livet p landet vre isoleret , med begrnsede sociale aktiviteter , i sammenligning med deres jvnaldrende , som arbejder i byomrderne .
<P>
Her m man sprge , hvad Den Europiske Union kan gre .
Det er vigtigt at gennemfre en europisk politik , som har til forml at sttte unge landmnd , og som ligger inden for rammerne af den flles landbrugspolitik .
Indtil videre har det vret smt med evalueringer af EU-sttteordninger foretaget af medlemsstaterne eller Europa-Kommissionen .
Der skal lgges strre vgt p rentegodtgrelser og ln , etableringssttte og investeringstilskud skal betales hurtigere , og der skal tages hjde for flgerne af udvidelsen for unge landmnd i alle fremtidige politiske tiltag .
<P>
Man kunne ogs se p yderligere investeringssttte til landmnd under 40 r , produktionsrettigheder , hjlp i forbindelse med kreditvilkr , bedre uddannelse , videreuddannelse og netvrksmuligheder - listen er endels .
Men det vigtigste er , at vi gr noget nu . Jeg vil gerne tage det op , som hr .
Nicholson sagde . Hvorfor skulle de unge i den keltiske tigerkonomi i Irland dog blive p landet ?
Hvorfor skulle de leve et liv uden socialt samvr ?
Hvorfor skulle de vlge en karriere med konomisk usikkerhed , nr de kan f andre job , som giver et meget mere behageligt liv , meget strre sikkerhed , en arbejdstid fra 9-17 med fri i weekenden og lange ferier ?
Det er det problem , vi str over for , og vi skal lse det nu .
<SPEAKER ID=157 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne takke Dem mange gange , hr . Parish , for den engagerede betnkning om situationen og fremtidsperspektiverne for unge landmnd i Den Europiske Union .
Jeg vil ogs gerne rette en stor tak til Landbrugsudvalget for dets arbejde .
<P>
Med Agenda 2000 har vi forsgt at tage hensyn til de unge landmnds situation ved isr at udvikle den anden sjle .
I nogle markedsordninger har vi trods alt gjort det muligt at skabe srlige betingelser for nyetablerede landmnd eller unge landmnd .
Tnk bare p freprmierne eller forvaltningen af de nationale mlkekvotereserver eller p plantningsrettighederne som et led i programmerne om omstrukturering og omlgning af vingrdene .
Men i denne sag drejer det sig uden tvivl slet og ret om fremtiden for landmndene , for nr unge mennesker ikke lngere er parate til at g ind i landbrugserhvervet , er en yderligere landbrugsdebat jo overfldig .
<P>
Det er hvet over enhver tvivl , at det attraktive ved landbrugserhvervet ikke mindst afhnger af de politiske rammebetingelser for landbruget , og ikke blot af landbrugspolitikken samlet set , men ogs af de specifikke startbetingelser for et ungt menneske i dette erhverv .
Her er foranstaltninger til sttte af den landlige udvikling af srlig betydning .
<P>
Med Agenda 2000 har vi hvet den maksimale etableringssttte med 66 % , s der nu kan ydes sttte p op til 25.000 euro . En yderligere foranstaltning er rentegodtgrelserne til ln til finansiering af etableringsudgifter .
Samtidig giver bestemmelserne om investeringer i landbrugserhverv mulighed for at hve den maksimale sttte , nr det drejer sig om unge landmnds investeringer i en periode p op til fem r , fra de har etableret sig .
Denne sttte udgr op til 45 % og i de drligt stillede omrder endda op til 55 % .
<P>
Ud over denne specifikke sttte til unge landmnd er der naturligvis mange andre former for sttte , som de unge landmnd har krav p ligesom enhver anden landmand .
Alt i alt er bestemmelserne om sttte til udvikling af landdistrikterne meget fleksible , men i overensstemmelse med nrhedsprincippet er det op til medlemsstaterne at gennemfre dem .
De er ansvarlige for at prioritere sttten til unge landmnd .
<P>
Endelig vil jeg gerne ppege , at det allerede i dag er muligt at skabe forbindelse mellem frtidspension , hvor de sttteberettigede belb inden for rammerne af Agenda 2000 ligeledes er steget kraftigt , og sttten til unge landmnds etablering , og flere medlemsstater har besluttet sig for at gre brug af denne mulighed .
<P>
Kommissionen lgger ligesom Parlamentet meget stor vgt p , at der er tilstrkkelige statistiske instrumenter til rdighed , s evalueringen af politikken kan forbedres .
De informationer , som Kommissionen indsamler via informationsnettet for landbrugets regnskabsfring og strukturundersgelser , skulle egentlig vre tilstrkkelige til at kunne analysere de unge landmnds situation . Oprettelsen af en ny database specielt for unge landmnd er efter min mening hverken ndvendig eller hensigtsmssig .
Det er vigtigt , at de relevante evalueringer str til rdighed .
For tiden arbejder Kommissionens kontorer sammen med medlemsstaterne om at evaluere de bestemmelser , som isr er ptnkt unge landmnd i den tidligere forordning fra 1997 .
Jeg er overbevist om , at vi kan drage nyttige erfaringer af det , men jeg vil dog gerne ppege , at det ikke vil vre muligt allerede nste r at komme med den frste evaluering af foranstaltningerne i de programmer , der stadig er ved at blive testet , fordi vi ganske enkelt mangler de ndvendige data .
<P>
Medlemsstaterne har mulighed for at ndre planerne for udviklingen i landdistrikterne , hvis de specielt nsker at tage hensyn til resultaterne fra midtvejsevalueringerne .
Kommissionen vil p nuvrende tidspunkt ikke indfre nye fllesskabsinitiativer , men bibeholde den lbetid p syv r , som er angivet i Agenda 2000 samt de pgldende lovbestemmelser .
Ikke at forglemme er dog , at unge og kvinder er prioriterede mlgrupper for fllesskabsinitiativet Leader + , og at evalueringsskemaet , som medlemsstaterne skal udarbejde med henblik p valg af pilotprojekter , skal tage hjde for dette tyngdepunkt i fllesskabspolitikken .
<P>
Mange af de sprgsml , der er blevet berrt i den fremsatte betnkning og i beslutningsforslaget , f.eks. sprgsmlet om jordpriser , rdighed over udnyttede landbrugsarealer eller den skattemssige behandling af arv eller den skattemssige status for landbrugsbedrifter , hrer udelukkende under medlemsstaternes kompetence .
P trods af kritik vil Kommissionen grundigt gennemg konklusionerne i Parish-betnkningen inden for rammerne af dens kompetencer og ved at udve sin initiativret for at hjlpe til med at forbedre betingelserne for unge landmnds etablering og sledes bidrage til at aktivere landdistrikterne .
<SPEAKER ID=158 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.25 i afventning af sprgetiden og genoptaget kl .
17.30 ) <CHAPTER ID=11>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0001 / 2001 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=160 NAME="Jorge Salvador Hernndez Mollar">
Sprgsml nr . 25 af ( H-0962 / 00 ) :
<P>
Om : Ophvelse af udleveringsbestemmelser mellem Spanien og Italien Spanien og Italien har undertegnet en traktat om forflgelse af forbrydelser i forbindelse med terrorisme , menneskehandel osv . , som ophver bestemmelserne om udlevering og for frste gang skaber et flles omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed mellem to medlemsstater .
<P>
Europa-Parlamentet har desuden for nyligt vedtaget , at Den Europiske Unions institutioner kan trffe effektive foranstaltninger til forflgelse af terrorisme , navnlig hvad angr eftersgnings- og arrestordrer i Europa .
<P>
Er Kommissionen besluttet p at fremme foranstaltninger , som frer Europa-Parlamentets vedtagelser om forflgelse af terrorisme ud i livet , navnlig hvad angr eftersgnings- og arrestordrer ?
<SPEAKER ID=161 NAME="Vitorino">
Hr. formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , Kommissionen har forpligtet sig til at gennemfre beslutningen fra Det Europiske Rd Tampere om at udarbejde forslag til lovgivning , der skal erstatte den formelle udleveringsprocedure med en enkel overfrselsprocedure for personer , der har modtaget en endelig dom , og som forsger at undslippe afsoning .
<P>
P det sidste mde i Rdet ( justitsministre og indre anliggender ) afholdt den 30. november 2000 gav jeg udtryk for Kommissionens solidaritet med de medlemsstater , der er udsat for terrorisme , og herunder srlig med Spanien , og jeg bifaldt ogs den bilaterale aftale , som er undertegnet mellem Spanien og Italien .
Jeg lod da meddele , at Kommissionen i lbet af 2001 agtede at forelgge Rdet forslag inden for tre store sagsomrder .
Frste omrde drejer sig om forslag til flles definitioner , ptaler og strafferammer for forbrydelser i forbindelse med terrorisme , det andet om indfrelse af hurtige udleveringsprocedurer mellem medlemsstaterne og det tredje om oprettelse af et instrument , der kan betegnes som en " europisk arrestordre " .
Kommissionen har allerede taget initiativ til et mde med sagkyndige fra de forskellige lande , og det vil blive afholdt en af de kommende dage p grundlag af et arbejdsdokument , som er ved at blive udarbejdet med det forml at fremlgge de netop omtalte forslag .
<P>
Jeg vil gerne gentage Kommissionens vilje til med alle de midler , som traktaterne stiller til dens rdighed , at bidrage til en styrket europisk indsats mod terrorisme , en sag , der vil blive prioriteret hjt p Kommissionens arbejdsprogram for 2001 , som Parlamentet om kort tid vil f lejlighed til at diskutere .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Jeg m sige , at jeg er tilfreds med svaret og Kommissionens positive indstilling til at finde mder og ivrkstte foranstaltninger , der effektivt kan bekmpe frihedens og demokratiets vrste fjende , nemlig terrorismen .
<P>
Men hvad er problemet , hr. kommissr ?
Problemet er det presserende behov for at faststte nogle konkrete frister , s disse foranstaltninger hurtigst muligt kan se dagens lys .
<P>
Som kommissren ved , har Europa-Parlamentet opfordret til , at den europiske eftersgnings- og arrestordre snarest bliver ivrksat for at f den ndvendige smidighed og hurtighed med henblik p at fremme pgribelsen , rettergangen og domfldelsen over dem , der p europisk omrde forbryder sig mod den mest grundlggende rettighed , nemlig livet .
Det ville vre en meget stor fejl , hvis lovgivningen i Den Europiske Unions nye omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed netop beskyttede dem , der begr en s foragtelig forbrydelse .
<SPEAKER ID=163 NAME="Vitorino">
Jeg vil gerne begynde med at sige , at jeg deler hr . Hernndez Mollars opfattelse af , at det haster .
Opfattelsen af , at det haster , er meget vigtig .
Jeg synes for det frste , at det , der haster , er , at alle medlemsstaterne fr vedtaget og ratificeret konventionerne om udlevering fra 1995 og 1996 .
Det er det frste tegn p , at det haster .
For det andet vil vi , som medlemmet kan se , med hensyn til eftersgnings- og arrestordren f meget konkrete datoer og frister i arbejdsprogrammet for 2001 , sledes at Kommissionen kan forelgge sine forslag .
Og jeg kan garantere , at 2001 vil blive skelsttende for bekmpelsen af terrorismen , som alle medlemsstaterne er flles om , ikke som en enkelt stats problem , men som en trussel mod friheden , sikkerheden og retfrdigheden i hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=165 NAME="Mara Izquierdo Rojo, overtaget af Francisca Sauquillo Prez del Arco">
Sprgsml nr . 26 af ( H-0975 / 00 ) :
<P>
Om : Forfulgte kvinder uden asyl eller tilflugtssted I visse lande er kvinderne udsat for grusomme forflgelser og straffe , som udgr en overtrdelse af deres grundlggende menneskerettighed , og som kan fre til , at de udsttes for skamferinger , eller at de mister livet .
Ofte har dette rod i fundamentalistiske love eller fremgangsmder og traditioner , som stammer fra forfdrene .
Den Europiske Union har erklret , at den er rede til at forsvare kvinderne over for sdanne uantagelige forflgelser og straffe , men ikke desto mindre har den endnu ikke omsat sine erklringer i politiske foranstaltninger eller afgrelser , som kan give anledning til forhbninger .
<P>
Ville Kommissionen derfor overveje at ivrkstte foranstaltninger med henblik p at kvinder , der lider under sdanne situationer , kan f politisk asyl eller tilflugtssted i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Vitorino">
Jeg vil gerne som svar p Deres sprgsml sige , at flygtningestatus bestemmes internationalt af Genve-konventionen af 1951 og af protokollen af 1967 om flygtninges status .
P europisk plan er der en flles , men ikke juridisk bindende erklring af den 4. marts 1996 , vedtaget i henhold til Maastricht-traktaten , om harmoniseret indfrelse af begrebet " flygtning " , sledes som dette forsts i Genve-konventionens artikel 1 , men der er ikke sket en harmonisering af dette begreb i alle medlemsstater .
<P>
Det forholder sig sdan , at hverken konventionen af 1951 eller EU-teksterne specifikt nvner anmodninger om asyl fra kvinder , herunder dem , der er har vret offer for overtrdelser af menneskerettighederne , som navnlig har forbindelse med deres kn , eksempelvis seksuelt betinget vold , skamfering af knsdelene eller retlig forskelsbehandling p grundlag af kn .
<P>
Efter Amsterdam-traktatens ikraftrden har Unionen nu efter topmdet i Tampere mandat til at vedtage flles minimumsregler om asyl og beskyttelse af flygtninge , hvor der p mellemlangt sigt sges oprettet et flles europisk asylsystem .
Kommissionen agter i relation til begge omrder at fremlgge konkrete forslag i lbet af 2001 , og disse konkrete forslag vil tage hensyn til de srlige forhold , der gr sig gldende for kvinder , som har vret ofre for misbrug og mishandling .
Kommissionen har i vrigt allerede pbegyndt en indsats til fordel for disse kvinder , f.eks. gennem det direktivforslag om midlertidig beskyttelse i tilflde af massiv tilstrmning af fordrevne , som vi fremlagde den 24. maj sidste r .
<P>
I dette forslag er medlemsstaterne iflge artikel 11 , stk . 4 , forpligtede til at yde ndvendig lgehjlp og anden bistand til kvinder , der er ofre for tortur , voldtgt eller andre alvorlige former for psykologisk , fysisk eller seksuel vold .
<P>
Tilsvarende er der i Kommissionens forslag om minimumsstandarder for proceduren for tildeling og fratagelse af flygtningestatus , som Kommissionen vedtog den 20. september 2000 , diverse bestemmelser om kvinders srlige forhold , f.eks. artikel 4 , stk . 4 , der faststter , at kvinder kan indgive asylansgning uafhngigt af deres gtemnd , artikel 3 , stk .
8 , der hvder princippet om individuelt og srskilt interview af kvinden ved asylansgninger , og artikel 8 , stk . 7 , der giver kvinder ret til at skifte interviewer og tolk , hvis de fler , at de hmmes i fremlggelsen af deres begrundelser for at sge om asyl , fordi interviewer eller tolk er af hankn , navnlig i tilflde af seksuelt misbrug .
Endelig faststter artikel 14 , stk .
1 , litra c , at medlemsstaterne er forpligtede til at srge for , at det personale , der interviewer mennesker i srbare situationer , har den forndne uddannelse til at tage sig af disse kvinders problemer .
<P>
Kommissionen agter ogs at formulere bestemmelser for personer , for hvem der glder srlige forhold , i sit forslag til direktiv om modtagelsesbetingelserne for asylansgere , som vil blive fremlagt i dette rs frste kvartal .
Hvad angr sprgsmlet om , hvorvidt forflgelse p grund af kn kan danne grundlag for anmodning om asyl , har Kommissionen ivrksat en bred hring herom , og vi hber , at de ndvendige konklusioner lader sig drage i lbet af indevrende r , s der kan forelgges Parlamentet og Rdet et forslag om subsidir beskyttelse , der ogs angr situationer af denne type .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Mange tak , hr . Vitorino , for jeg forstr , at Kommissionen har til hensigt at stille forslag .
Jeg vil gerne sige til Dem , at i sidste tir af det forgangne rhundrede bnede svel Wiener-konferencen som senere Beijing-konferencen nye horisonter , s vi blev opmrksomme p den meget konkrete situation , som kvinderne lider under i utroligt mange lande , men jeg tror , at kommissren har forstet det , som fru Izquierdo har bragt op , og jeg takker ham , fordi han vil udarbejde sdanne forslag .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Da sprgsml 27 og 28 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=169 NAME="Struan Stevenson">
Sprgsml nr . 27 af ( H-0969 / 00 ) :
<P>
Om : Kemisk industri i Europa Sukkerfabrikkerne i EU beskftiger ca . 8.500 mennesker .
Men selv med den eksportsttte , der tidligere er blevet ydet , er den europiske kemiske industris konkurrencevne utilstrkkelig , hvilket fremgr af lukningen af fire fabrikker og af , at europiske virksomheder har bnet seks nye fabrikker i tredjelande . Denne udvikling har negative konsekvenser i form af tab af arbejdspladser bde direkte og indirekte ( landmnd ) og mistede afstningsmuligheder for de europiske landbrugsprodukter .
Hvad vil Kommissionen gre for at vende denne udvikling ?
<SPEAKER ID=170 NAME="Albert Jan Maat">
Sprgsml nr . 28 af ( H-0977 / 00 ) :
<P>
Om : Eksportrestitutioner inden for stivelsesindustrien Kulhydratindustrien anvender 1,2 mio. tons stivelse / glukose , som fremstilles af 2 mio. tons korn , som dyrkes p gennemsnitligt 400.000 hektar land .
Er Kommissionen klar over , at den ved at ophve retten til eksportrestitution for kemiske produkter fremstillet p basis af landbrugsrmaterialer i alvorlig grad har yderligere forringet den europiske kemiske industris konkurrenceevne , der allerede , som flge af EU ' s kvotasystem for isoglukose og mangelen p et ethanolprogram i EU , er afskret fra de stordriftsfordele , som den tilsvarende amerikanske industris glukoseleverandrer nyder godt af ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er korrekt , at den kemiske industri i EU siden slutningen af juli sidste r ikke lngere har fet eksportrestitutioner for rstoffer fra landbruget som stivelse , glukose , sukker osv . , der bearbejdes til eksportvarer .
Denne foranstaltning er en del af en rkke bestemmelser om de produkter , der ikke er anfrt i bilag I , og som blev vedtaget af Rdet ( landbrug ) i marts sidste r . Siden da er eksporten p disse varer underlagt budgetdisciplinen i overensstemmelse med den konvention , der er vedtaget inden for rammerne af WTO .
<P>
Disse produkter er fortsat garanteret en produktrestitution , hvis strrelse sikrer konkurrenceevnen med sammenlignelige produkter p verdensmarkedet .
Det er alts meget usandsynligt , at importen vil stige , fordi prisen p rstoffer fra landbruget , der anvendes i den kemiske industri , i virkeligheden reduceres til prisniveauet p verdensmarkedet , helt konkret frihavn i Unionen .
<P>
I overensstemmelse med de nsker , der blev fremsat under forhandlingen om denne foranstaltning , overvger Kommissionen ogs meget nje , hvordan markedet inklusive eksport samt budgetstilling udvikler sig p dette omrde .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Jeg takker kommissren for hans svar , men vil gerne bede Kommissionen om at forklare den tydelige mangel p sammenhng mellem dens og Rdets politiske vilje til at fremme den bioteknologiske industri og de trufne foranstaltninger , som bringer industriens blotte eksistens i fare .
<SPEAKER ID=173 NAME="Fischler">
Kre parlamentsmedlem , nu handler det om , p hvilke betingelser de rstoffer stilles til rdighed , som vores industri anvender til fremstilling af bestemte industriprodukter .
Vi gr principielt ud fra , at vores europiske industri er konkurrencedygtig . Den er konkurrencedygtig , nr den fr de rstoffer , som den bearbejder , til de samme betingelser som p verdensmarkedet .
Jeg kan ikke se , hvorfor yderligere sttte skulle vre ndvendig her .
Vi kan jo alligevel kun sttte den landbrugsmssige del af den samlede problematik med vores landbrugsmssige markedsordninger .
Vi skal ikke implementere bestemte budgetmidler til landbruget for s at sttte den kemiske industri .
Vores opgave er at sttte landbruget i henhold til mlstningerne i traktaten , det vil sige , at de europiske landmnd skal have en chance for ogs at slge de produkter , som de producerer .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Jeg tror ikke , at der er uenighed om sprgsmlet , om vi vil have en subsidiering af en kemisk industri p grundlag af landbrugspolitikken .
Hvad der dog er vigtigt , er , og det har ogs vist sig i det forlbne r , at denne mulighed ikke har eksisteret i lang tid p grund af budgetdisciplinovervejelser og andre overvejelser , det var det frste punkt .
<P>
For det andet har vi fra erhvervslivets side meget udtrykkeligt hrt forlydender om , at man konfronteres med de forskelle , der er , og , i forarbejdelsen , med de omkostninger , der hnger sammen med disse , og som faktisk udgr en del af den europiske landbrugspolitik .
P den anden side kan det ikke bengtes , at situationen i jeblikket bestemt ikke er nem for producenterne af vegetabilske produkter i Den Europiske Union .
I dette lys er hvert kilo ekstra afstning i den kemiske industri en ekstra fordel . I hvert fald hvis man kan bevise , at man alligevel m producere til en hjere kostpris .
<P>
Jeg vil alligevel anmode kommissren om p grundlag af en virkelig analyse af kostprisen for de europiske virksomheder og virksomheder uden for EU , idet ogs aspektet genmanipulation tages med i betragtning , endnu en gang kritisk at undersge , om disse ordninger alligevel ikke i hjere grad kan anvendes uden for den aktive fordling .
<SPEAKER ID=175 NAME="Fischler">
Ja , naturligvis kan man undersge , om der er andre afstningsmuligheder , men jeg vil gerne understrege , at der ogs inden for landbrugssttten er visse grnser , der skal overholdes , for nr det kommer til stykket er der kvoter for alle disse produkter , der er blevet talt om her , det vre sig sukker eller stivelse , og sttten faststtes inden for disse rammer .
Vi kan ikke yde sttte til andre kmpestore mngder , fordi der ingen midler er .
Sttten til landbruget skal faststtes inden for rammerne af de maksimalkvoter , der er vedtaget i markedsordningerne .
Vi kan ikke udvide kvoterne nu .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=177 NAME="Bart Staes">
Sprgsml nr . 29 af ( H-0003 / 01 ) :
<P>
Om : Samordnet indsats i forbindelse med de konomiske konsekvenser af BSE-krisen Iflge medlem af Kommissionen , Franz Fischler , vil EU-forbudet mod kd- og benmel komme til at koste omkring 4,5 mia .
. Der hersker stor usikkerhed om erstatningen for skadevirkningerne .
Sledes vil uensartede ( konomiske ) foranstaltninger kunne fre til konkurrenceforvridning mellem de 15 EU-lande .
<P>
Gr Kommissionen ind for en samordnet EU-indsats i forbindelse med de konomiske konsekvenser af BSE-krisen idet de uensartede ( konomiske ) foranstaltninger , som trffes af de nationale og regionale myndigheder , medfrer en konkurrenceforvridning mellem de femten EU-lande ?
Hvorfor vil Kommissionen i bengtende fald afvise en samordnet indsats ?
<P>
Anden del
<SPEAKER ID=178 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , i forbindelse med evalueringen af de finansielle virkninger af BSE-krisen anbefales det at skelne mellem veterinre foranstaltninger , EU ' s foranstaltninger , der er udstedt inden for rammerne af den flles markedsordning for oksekd , og nationale foranstaltninger .
Hvad angr EU ' s aktioner p dette omrde , vil jeg gerne gre parlamentsmedlemmet opmrksom p , at der frst for nylig blev indfrt en rkke foranstaltninger til sttte for markedet af oksekd .
<P>
Der blev ivrksat sttte til bde den private oplagring og den offentlige intervention , og de finansieres 100 % af EU .
Derudover blev der indfrt denne srlige bestemmelse om bortskaffelse , der glder for dyr over 30 mneder .
EU betaler 70 % af dyrets vrdi . Medlemsstaterne skal betale 30 % og ligeledes afholde omkostningerne i forbindelse med bortskaffelse .
Sfremt medlemsstaterne har i sinde at gennemfre nationale foranstaltninger , skal Kommissionen naturligvis informeres herom , og Kommissionen kontrollerer ogs lbende , hvad der sker her , for at undg , at der opstr konkurrenceforvridning .
<P>
Hvis medlemsstaterne vil lette flgerne af BSE-krisen ved hjlp af sttteforanstaltninger , skal Kommissionen informeres om den pgldende sttteordning i henhold til traktatens artikel 88 , stk . 3 - hvilket jeg allerede har vret inde p i forbindelse med notifikationen - s det kan kontrolleres , om den er i overensstemmelse med EU ' s rammebestemmelse .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Jeg hrer naturligvis gerne , at De siger alt dette , hr. kommissr .
Jeg takker Dem selvflgelig for Deres svar og for Deres tydeliggrelse af forskellen mellem dels nationale foranstaltninger , dels EU-foranstaltninger .
Blot konstaterer jeg i praksis , at der , om det s kun var i mit land , men jeg antager , at det ogs er tilfldet i andre lande , i jeblikket er temmelig meget ballade om det .
Vores egen regionale landbrugsminister i Flandern , fru Dua , taler om kdafgifter .
Andre taler om en forhjelse af momsen , andre igen vil sende regningen videre til Europa .
<P>
Jeg konstaterer blot , at der er et temmelig stort kaos hos os , og at der hersker temmelig stor usikkerhed .
Til trods for den kendsgerning , at sdanne foranstaltninger benbart skal bekendtgres over for Kommissionen , nu hvor der hersker temmelig stor uro hos landmndene , men ogs inden for kdforarbejdningsindustrien og i hvert fald hos den almindelige slagter , som i sidste instans m opfange det frste std .
Ville det faktisk ikke vre bedre p et tidspunkt , hvor alle prver skal gennemfres , p forhnd i stedet for bagefter at harmonisere godtgrelsen for disse eller den mde , hvorp omkostningerne skal dkkes , sledes at der ikke kan vre nogen konkurrenceforvridning ?
Jeg synes , at Deres svar herp er noget skuffende .
<SPEAKER ID=180 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre parlamentsmedlem , det kan godt vre , at De finder mit svar noget skuffende , men hvis det er rigtigt , hvad De siger , at der i Deres omrde , i Flandern , er kaos p grund af udtalelser fra de lokale politiske myndigheder , s m det vre de lokale politiske myndigheder , der skal bringe orden i de kaotiske forhold .
Det kan ikke vre Kommissionens opgave .
<P>
S har jeg en supplerende bemrkning , fordi De ogs har talt om det .
Hvis en medlemsstat trffer fiskale eller skattelignende foranstaltninger , sdan som De har nvnt , alts tillg til moms f.eks. , s m disse foranstaltninger naturligvis kun gennemfres inden for rammerne af den gldende lovgivning . De skal alts vre forenelige med de europiske skattedirektiver .
Hvis der derudover trffes foranstaltninger , skal disse tilsvarende kontrolleres af Kommissionen .
<P>
Men det er den pgldende medlemsstats opgave og forpligtelse ogs at notificere de regionale foranstaltninger .
Medlemsstaterne skal alts ikke kun notificere de foranstaltninger , der er indfrt p nationalt plan , men medlemsstaten skal notificere alle foranstaltninger og informere om dem .
<P>
Sprgsml til Margot Wallstrm
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=182 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 30 af ( H-0972 / 00 ) :
<P>
Om : Eksport af mineaffald I 1980 ' erne eksporterede det svenske mineselskab Boliden en strre mngde giftigt affald til Arica i Chile med henblik p genudvinding .
Affaldet blev efterflgende deponeret i et bent depot , hvilket havde til flge , at det omgivende milj blev forurenet med tungmetaller og lokalbefolkningen blev ramt af alvorlige sundhedsproblemer .
I Chile er der blevet stillet krav om , at affaldet skal tilbagefres til Sverige .
<P>
Mener Kommissionen , at denne eksport har fulgt de gldende bestemmelser p omrdet ?
Mener Kommissionen , at Boliden i dag har et ansvar for , at situationen lses ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Wallstrm">
Overfrsler af affald til og fra Fllesskabet reguleres af forordning 259 / 93 .
Denne forordning har erstattet direktiv 84 / 631 om grnseoverskridende overfrsel af farligt affald .
<P>
Ved denne revision blev bestemmelserne i Basel-konventionen af 1989 om transport af farligt affald optaget i fllesskabslovgivningen .
Fra og med den 1. januar 1998 har Fllesskabet derfor forbudt al transport af farligt affald , som skal bruges til genbrug eller som skal deponeres i lande , der str uden for OECD .
Fllesskabet flger derfor den ndrede Basel-konvention af 1995 , som endnu ikke er trdt i kraft internationalt .
<P>
Denne lovgivning glder dog ikke eksport af affald fra det svenske mineselskab Boliden til Chile i 1980 ' erne , eftersom Sverige ikke var EU-medlem p det tidspunkt .
Desuden var Basel-konventionens bestemmelser ikke gldende i 1980 ' erne .
I dette specifikke tilflde vurderer Kommissionen , at der ikke findes nogen fllesskabslovgivning , som nu kan gre selskabet ansvarligt for eventuelle miljpvirkninger fra disse affaldsprodukter .
Sprgsmlet om Bolidens ansvar i denne sag bliver derfor et nationalt sprgsml , som skal lses ved hjlp af national miljlovgivning .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker for svaret .
Jeg indser naturligvis , at det forholder sig p den mde , det vil sige , at der i dag ikke findes nogen lovgivning , der kan anvendes i denne sammenhng .
Det er endnu et eksempel p en usdvanligt kynisk handel , hvor man eksporterer giftigt affald , som forrsager alvorlige sygdomme , ikke mindst blandt brn i omrdet , til et land , der ikke formr at hndtere det .
<P>
Mit sprgsml er : Hvis det samme skete i dag , det vil sige , hvis man forsgte at eksportere affald p denne mde , ville lovgivningen da nedlgge totalt forbud mod en sdan eksport ?
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="SV" NAME="Wallstrm">
Svaret p Deres sprgsml er ja !
Der eksisterer i dag et forbud mod eksport af farligt affald , selv til tredjelande , det vil sige lande uden for EU .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=187 NAME="Mara Sornosa Martnez">
Sprgsml nr . 31 af ( H-0973 / 00 ) :
<P>
Om : Den spanske vandmiljplan : borgerne opfordrer Kommissionen til at gribe ind Der er under hringsfasen i forbindelse med den spanske vandmiljplan indget over 80.000 indsigelser fra de berrte parter .
I disse indsigelser klager miljorganisationerne over , at der i vandmiljplanen optrder en lang rkke anlg i omrder , som den spanske regering selv har erklret som lokaliteter af betydning for EU , hvad der indebrer en alvorlig trussel mod beskyttede arter . Fagforbund og landbrugsorganisationer fremhver de negative sider af planen og foreslr en omfattende revision af denne .
Mange lokale myndigheder har fremhvet den usolidariske mde , mange omledninger foretages p , og de sociale og konomiske konsekvenser , dette kan f for befolkningen osv . Alle disse aktrer har ytret nske om , at Kommissionen udtaler sig om planen og retter henvendelse til den spanske regering for at opfordre denne til at rette planens negative aspekter .
Kan Kommissionen gre rede for sin holdning og for sine konklusioner p grundlag af de kontakter , den indtil nu har haft med den spanske regering om vandmiljplanen ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , p den spanske minister hr . Matas ' initiativ har vi afholdt et mde , hvor han fremlagde hovedelementerne i det spanske udkast til " plan hidrolgico nacional " .
Der foreligger i jeblikket et udkast til planen , som sandsynligvis vil blive ndret efter den igangvrende omfattende hringsfase , som omfatter en bred vifte af interessenter .
Den spanske miljminister har bekrftet , at han vil tage hensyn til resultatet af denne hring .
P mdet henledte jeg de spanske myndigheders opmrksomhed p behovet for at sikre , at alle relevante EF-miljlove og -politikker overholdes fuldstndigt , herunder rammedirektivet om vand .
Det glder bde den formelle vedtagelsesprocedure for den endelige plan samt implementeringsfasen .
<P>
Planen er stadig i udkast , og mine tjenestegrene er i jeblikket ved at gennemg den p anmodning af den spanske miljminister .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Hr. formand , det er rigtigt , at det er et forslag , og som De ved , skal det behandles i det spanske parlament om kort tid .
Nr man tnker p , at dette forslag i den foreliggende form misligholder forskellige EU-direktiver , svel habitatdirektivet som fugledirektivet , og endog mlene i rammedirektivet om vand , vil jeg gerne sprge , om det , hvis den endelige lov fortsat ikke overholder disse direktiver , hvis det er miljskadeligt , fortsat kan regne med de bebudede midler fra fllesskabsfondene p 1.300 milliarder .
<SPEAKER ID=190 NAME="Wallstrm">
Hele den proces , som vi nu har sat i gang med hring af og dialog med den spanske regering i dette srlige tilflde , betyder , at vi har til hensigt at skaffe os alle de ndvendige oplysninger for at sikre , at den spanske regering overholder lovgivningen .
De har allerede identificeret nogle af de direktiver , som berres heraf .
<P>
Hvis miljlovgivningen overtrdes , kan vi faktisk tilbageholde projektmidler .
Det er meget vigtigt , at vi i dag har den mulighed , og vi bevilger naturligvis ingen penge til en medlemsstat , som overtrder miljlovgivningen .
Vi har til hensigt at holde kontakten med den spanske regering for at sikre , at dens planer er i overensstemmelse med de eksisterende direktiver .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Jeg synes , at den spanske vandmiljplan - og p nuvrende tidspunkt er vi ikke det mindste i tvivl - er et overordentlig betydningsfuldt forslag for vores land .
Og indtil i dag har praktisk taget alle de spanske politiske grupper delt denne opfattelse i de forlbne r .
I 1993 udarbejdede den socialdemokratiske regering , der allerede var sig dette behov bevidst , faktisk et forslag , som det p davrende tidspunkt ikke kunne eller ikke forstod at fremme .
Nvnte forslag indeholdt for vrigt et betydeligt strre antal infrastrukturanlg end det nuvrende forslag .
Nu er der naturligvis get flere r , og det aktuelle forslag skal vre kohrent , endnu mere kohrent socialt set end dem , der har vret hidtil , det skal tage endnu mere hensyn til miljet , og det skal ogs vre meget demokratisk .
<P>
Da det er et s vigtigt projekt for den solidariske udvikling af de spanske regioner , mener jeg i denne forbindelse ikke , at der er nogen som helst tvivl om den kommentar , det lfte eller den forsikring , som miljministeren allerede er kommet med ved flere lejligheder , om , at dette er et bent dokument , og der er overhovedet heller ingen tvivl om , at det er ndvendigt , at der bliver konsensus om projektet blandt alle de berrte regioner . Mit sprgsml , fru kommissr , er flgende : Inden for rammerne af det meget ttte samarbejde mellem Kommissionen og den spanske regering og inden for rammerne af de situationer , der er forudset i nvnte rammedirektiv , hvilken sttte kan Kommissionen s yde , for at dette projekt udvikler sig hensigtsmssigt ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , det , vi gr i jeblikket , er naturligvis at udveksle informationer .
Vi sikrer os , at vi har alle oplysninger om , hvad der sker i Spanien .
Jeg kan blot gentage , at den spanske miljminister har bekrftet , at parterne vil blive hrt , og jeg ved , at det er det , der sker i jeblikket , og at der er en debat - og efter hvad jeg har opfattet , er det en ophedet debat - i gang om emnet .
Da planen endnu ikke er frdig , er vi ikke blevet bedt om rd og vejledning , og i jeblikket kan vi kun bidrage ved at holde en oprigtig dialog i gang med den spanske regering og sikre , at hringsprocessen udfres korrekt .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=194 NAME="Gran Frm">
Sprgsml nr . 32 af ( H-1002 / 00 ) :
<P>
Om : Strre samordning omkring brandsikring i EU ' s medlemsstater EU ' s strategier for brandsikkerhed er utilstrkkelige .
Ikke mindst den seneste tids katastrofer , isr tunnelbranden i strig , men ogs tidligere restaurant- , hotel- og skibsbrande m.m. demonstrerer betydningen af en bedre samordning af politikkerne omkring brandsikkerheden i EU .
Den gede integration mellem medlemslandene krver , at man ogs p disse felter af brandsikkerheden finder flles strategier .
<P>
I Kommissionen er der , s vidt jeg ved , ingen samordning mellem direktoraterne , og intet medlem af Kommissionen synes at have det overordnede ansvar for sprgsml af denne art .
Brandsikkerheden berrer mange politikomrder som f.eks. turismen , milj- og forbrugersprgsml , transportnettene m.m. Folk m kunne fle sig trygge , uanset hvilket EU-land de opholder sig i .
<P>
Hvad gr Kommissionen for at ge samordningen af brandsikringsstrategier i EU ' s medlemsstater ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , Kommissionen er velvidende om og beklager dybt det faktum , at der er mennesker , der er omkommet eller kommet til skade som flge af brand , og udtrykker sin dybeste medflelse med ofrenes familier .
Kommissionen beklager ogs de miljmssige og materielle skader , som er forrsaget af disse brande .
Dette sprgsml har srligt stor betydning i dag , nr man tnker p de brande , der udbrd ved juletid i Nederlandene og i Kina , hvor mange unge mennesker omkom .
<P>
Kommissionen vurderer , at en samordning af brandsikkerhedsforanstaltninger er af stor betydning .
Strre brandsikkerhed i Fllesskabet og frem for alt brandforebyggelse har hj prioritet i Fllesskabets handlingsprogram for civilbeskyttelse eller civil protection .
Jeg kan ogs meddele , at afdelingen for byggeindustri under Generaldirektoratet for Erhverv for nylig har indledt en undersgelse af brandsikkerheden i Den Europiske Union i forhold til bygge- og anlgssektoren .
Denne undersgelse sigter mod at fremme harmoniseringen af byggestandarder , sledes at alle bygninger i Unionen opfylder de samme sikkerhedskrav .
I direktivet om byggematerialer fastlgges de vsentlige krav til alle typer bygninger og heriblandt tunneller .
<P>
Kommissionen bedmmer ogs i nrt samarbejde med medlemsstaterne konsekvenserne af Rdets henstilling 86 / 666 om brandsikring af eksisterende hoteller .
Kommissionen planlgger at fremlgge en rapport p omrdet for Europa-Parlamentet og Rdet i det frste halvr af 2001 .
<P>
Man m ogs vre klar over , at medlemsstaterne kan fastlgge sine egne sikkerhedskrav , og at brandforebyggende foranstaltninger frst og fremmest henhrer under medlemsstaternes kompetenceomrde .
Det drejer sig sledes om et overordnet problem , som behandles i fllesskabspolitikken p forskellige omrder for at supplere de foranstaltninger , som vedtages i medlemsstaterne .
Der kan fortsat vre nogle svagheder , nr det glder samordningen af brandsikkerhedsforanstaltningerne .
For at komme dem til livs og fremme samordningen nedsatte afdelingen for civilbeskyttelse under mit eget generaldirektorat samt de berrte afdelinger inden for industri , forbrug og sundhed i oktober sidste r en arbejdsgruppe af tjenestemnd inden for de forskellige tjenestegrene .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Mange tak for svaret .
Det er benbart , at der alligevel er sket en hel del fremskridt .
Jeg har slet ikke til hensigt at tage ansvaret for disse brandsikkerhedssprgsml fra de nationale eller lokale myndigheder - nrhedsprincippet skal selvflgelig glde her prcis som p andre omrder .
<P>
Baggrunden for mit sprgsml er bl.a. at jeg har haft en hel del samtaler med brandmnd og deres faglige organisationer , som er ganske bekymrede .
De pvirkes jo nu mere og mere af grnseoverskridende faktorer , prcis som alle andre .
Brandmndene skal arbejde med stadig flere fartjer , transportmateriel og materiel fra lande , som de ikke kender , og med et brandsikkerhedsniveau , som de ikke er vant til .
Mennesker rejser mere og mere og vil derfor kunne fle sig sikre , uanset hvilket land de opholder sig i , nr de sejler med frgen eller krer gennem en tunnel , eller nr de gr p diskotek .
<P>
Derfor tror jeg , at det er endnu vigtigere , at man ikke bare hndterer disse brandsikkerhedssprgsml i det enkelte direktorat uden samtidig at f en egentlig samordning , nr det glder dette flles strategiske ansvar .
Jeg opfatter kommissrens meddelelse om , at der nu findes en sdan samordnende arbejdsgruppe som et skridt i den rigtige retning , og i s fald vil jeg bare takke for svaret .
<SPEAKER ID=197 NAME="Wallstrm">
- ( SV ) Det er naturligvis nemt for mig at give Frm ret i hans synspunkter - der burde vre en indgangsvinkel til disse sprgsml ogs i Kommissionen .
Men det er ikke helt s let , eftersom vi ogs har at gre med en virkelighed , som er meget forskellig fra land til land , og hvor de ofte har et system , som er mest muligt decentraliseret ud i kommunerne .
Derfor kan det naturligvis vre svrt at udfrdige henstillinger og endnu svrere med et direktiv , som s at sige skulle glde overalt og udrede alle disse sprgsml .
Vi forsger , prcis som jeg sagde i mit frste indlg , alligevel at samordne , s godt vi kan .
Vi forsger ogs at se , om vi kan f ensartede standarder p tvrs af medlemslandenes grnser og srge for , at vi samordner vores egne indsatser .
<P>
Der er meget , der kan forbedres , fordi vi nu har en afdeling for civil protection , som lige prcis skal vre den , der har et sdant overordnet ansvar .
Vi m fortstte med den noget anstrengende proces med at gennemg srlige bestemmelser for bygge- og anlgssektoren , diskoteker , skibe , eller hvad det nu kan vre , for at srge for , at vi bliver bedre og mere effektive i vores samordning af brandindsatsen .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Fru kommissr , jeg vil gerne erindre Dem om - ligesom jeg tidligere har erindret Parlamentet om det - at det er vigtigt i tilflde af naturkatastrofer ssom brande , oversvmmelser og jordsklv med en hurtig indsats fra statens side for at afhjlpe problemet og frst og fremmest redde menneskeliv .
De lokale styrker i ethvert specifikt land er aldrig tilstrkkelige .
Det er vigtigt , at der findes en plan om samarbejde mellem alle de lokale redningstjenester , s alle styrkerne i alle lande i tilflde af , at der i et land sker et jordsklv , en oversvmmelse eller en brand , vil komme hastende , for de har i hvert fald ikke noget problem med at redde menneskeliv .
Har De overvejet , at det kunne vre en id , som kunne fremmes og gennemfres ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Wallstrm">
Som parlamentsmedlemmet ppeger , er dette meget betydningsfuldt , nr det glder civilbeskyttelse og civilforsvar .
Derfor har vi en plan , som indebrer , at Kommissionen fr get mulighed for at gennemfre f.eks. flles velser for redningstjenester og -korps fra forskellige medlemslande .
Vi har ogs en bedre samordning i Kommissionen for jeblikkeligt at kunne fremskaffe den ndvendige information og endda de specialkorps og -styrker , som er ndvendige for at kunne yde hjlp , alt efter hvilken slags ulykke , katastrofe eller naturkatastrofe der er tale om .
<P>
Da jeg besgte Bretagne , var jeg klar over , at der havde vret brug for en enhed eller nogle specialister til at rengre og vaske fugle , der var blevet ramt af olieudslippet .
Det er prcis den slags tjeneste , man br undersge mulighederne for .
Hvor skal den vre ?
Hvordan skal vi hurtigst muligt kunne mobilisere den , nr der er brug for den ?
Hvordan kan vi ve os , s vi kan reagere endnu hurtigere ?
<P>
Planen og forslaget foreligger allerede .
Det handler blot om at koordinere vores redningshold .
Jeg vurderer , at vi er kommet et godt stykke videre hermed .
Nu drejer det sig s om at afstte tilstrkkeligt store midler til , at dette kan fungere ordentligt i praksis .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=201 NAME="Jean-Louis Berni">
Sprgsml nr . 33 af ( H-0001 / 01 ) :
<P>
Om : Bekmpelse af planten Jussieua Planten Jussieua , som stammer fra Sydamerika , breder sig foruroligende overalt i Frankrig .
<P>
Alle vdomrder er berrt , navnlig Loire-Atlantique , marskomrderne i Brire , Brivet , Goulaine , Redon , Grandlieu-sen , flodsletterne ved Mazerolles osv .
<P>
Forsgene p at rydde planten gennem en stor frivillig indsats har ikke vret tilstrkkelige til at bremse dens ekstremt hurtige udbredelse .
<P>
Dette skaber store miljproblemer og gener for borgerne .
<P>
Hvilke tekniske og finansielle midler pregner Kommissionen at benytte for at bekmpe denne plage ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , dette sprgsml drejer sig om planten ludwigia grandiflora .
Denne plante er , som medlemmet nvnte , et srligt problem i vdomrder , og forvaltningen af vdomrder er jo medlemsstaternes ansvar .
Men Kommissionen kan hjlpe p to mder .
For det frste kan Kommissionen inden for rammerne af sit ansvarsomrde opfordre til informationsudveksling mellem de lokale aktrer , som har samme problem .
De har mske hrt om det initiativ , som miljagenturet for Middelhavsomrdet har taget , eller om Landes-rdet i Acquitaine-regionen , som for nylig organiserede et mde om , hvordan man regulerer denne plante .
<P>
For det andet kunne fllesskabsmidler , navnlig strukturfondene og Life-instrumentet , bruges til at regulere planten i henhold til Natura 2000 .
Det ville selvflgelig vre op til at ansgerne at foresl foranstaltninger i overensstemmelse med de normale regler for berettigelse .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Jeg har hrt Deres svar , og jeg takker Dem .
Jeg kunne ogs godt tnke mig at vide , om man ikke kunne give denne art ptegnelsen " skadelig " eller " ikke egnet til salg " , for problemet med planten er , at den slges til akvarier , at den er i fri handel , og at den , nr man skiller sig af med sit akvarium , slipper ud i naturen , hvilket skaber problemer .
S hvis man ogs kunne forbyde handel med den , tror jeg , at det ville vre med til at begrnse dens udbredelse .
<SPEAKER ID=204 NAME="Wallstrm">
Det ligger stadig inden for medlemsstaternes ansvarsomrde , og de skal selvflgelig beslutte , hvad de vil gre , eller hvilke foranstaltninger de vil trffe .
Det ville vre meget drastisk at prve at forbyde en bestemt plante .
Det kan ikke lade sig gre .
Alle handlinger og planer m starte lokalt .
Det , vi kan gre , er at rdgive og skabe kontakt til andre , som har samme problem .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , vi forbavses den ene gang efter den anden , nr der er ubalance i naturen .
Mit sprgsml lyder : Er det egentlig muligt at fastlgge rsagerne til den forstyrrede balance inden for de europiske forskningsprogrammer ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Wallstrm">
Jeg ville nske , at jeg kunne besvare det sprgsml .
Jeg kan sige , at problemet med ludwigia grandiflora bedst behandles ved at drfte det under de tekniske dage , som afholdes den 23. og 24. januar .
Det er en konference for dem , der beskftiger sig med disse ting .
Her kan De mske f nogle flere oplysninger om denne plante og den unaturlige mde , den breder sig p .
Det er det eneste rd , jeg kan give i dag .
Vi vil fortsat indhente information og forhbentlig kunne skabe kontakt mellem alle dem , der beskftiger sig med problemet .
<P>
Sprgsml til Loyola de Palacio
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=208 NAME="Nuala Ahern">
Sprgsml nr . 34 af ( H-0955 / 00 ) :
<P>
Om : Vurdering af den interimsrapport , som det britiske direktorat for tilsyn med nukleare anlg har udarbejdet om BNFL ( British Nuclear Fuels Ltd . ) Har Kommissionen vurderet den interimsrapport , som det britiske direktorat for tilsyn med nukleare anlg har udarbejdet om de fremskridt , BNFL har gjort med hensyn til gennemfrelsen af de forbedringer , som direktoratet for tilsyn med nukleare anlg havde krvet af sikkerheds- og forvaltningsstrukturerne p Sellafield , for s vidt som Sellafields virksomhed har ugunstige indvirkninger p andre medlemsstater ?
<SPEAKER ID=209 NAME="De Palacio">
I februar 2000 offentliggjorde det britiske direktorat for tilsyn med nukleare anlg , der er en forskriftsmyndighed , en rapport om British Nuclear Fuels Limiteds ( BNFL ) aktiviteter p Sellafield-anlgget .
<P>
For nylig offentliggjorde nvnte britiske forskriftsmyndighed en interimsrapport om de fremskridt , BNFL har gjort .
I henhold til henstillingerne fra februar vurderer Kommissionens tjenestegrene ogs denne anden interimsrapport .
<P>
Kommissionen ved ligeledes , at den britiske forskriftsmyndighed har udtrykt tilfredshed med den behandling , som British Nuclear Fuels Limited f.eks. har givet de 15 specifikke henstillinger i rapporten om prveanlgget , og at disse henstillinger er blevet , hvad der i nuklearterminologien kaldes nedlukket , det vil sige , at de anses for opfyldt .
<P>
Kommissionen bemrker , at den britiske forskriftsmyndighed vrdstter den indsats og det engagement , som BNFL har udvist med hensyn til dens bekymringer , ligesom der har fundet betydelige fremskridt sted , hvad angr dens henstillinger i rapporten fra februar .
Der er dog stadig meget at gre , eftersom det i november 2000 kun var tre af de 28 henstillinger fra inspektionsholdet , der var blevet formelt opfyldt .
<P>
Den britiske forskriftsmyndighed har dog erkendt , at mange af de foranstaltninger , som selskabet allerede har indfrt , stadig behver en vis tid , fr de fr fuld effekt .
I henhold til udtalelser fra det britiske direktorat for tilsyn med nukleare anlg er BNFL kommet godt fra start , men det skal fastholde forandringsviljen , s lnge det driver sine anlg p sikker vis .
<P>
Fru Ahern , mine damer og herrer , Kommissionen vrdstter fremskridtene og deler inspektrernes nske om fortsat at se en vilje til at forbedre sikkerhedskulturen p alle ledelsesniveauer , og vi vil naturligvis inden for det , der hrer under vores befjelser , eller p dette omrde snarere vores manglende befjelser , flge op p det , der sker p Sellafield .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Jeg vil gerne takke fru de Palacio for at undersge situationen og for at sige , at hun holder sig lbende underrettet .
<P>
Jeg mener dog ikke , at overholdelse af tre ud af 20 henstillinger kan kaldes fremskridt .
Det er langtfra tilfldet .
I Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har det britiske direktorat for tilsyn med nukleare anlg helt klart udtalt , at oparbejdningsanlgget lukkes , hvis henstillingerne ikke overholdes til punkt og prikke .
Det er helt klart ikke tilfldet .
Vi kan diskutere , om det gr hurtigt eller langsomt fremad , men vi krver , at alle henstillinger overholdes .
<P>
Fru de Palacio , jeg hber , at De i dag vil tilkendegive , at De nsker fuldstndig overholdelse af henstillingerne hurtigt , for det er , hvad jeg nsker at hre .
<P>
Jeg nvnte ogs de ugunstige indvirkninger p andre medlemsstater , nemlig Den Irske Republik , og jeg vil gerne henlede kommissrens opmrksomhed p en rapport , som er udgivet af det irske Radiological Protection Institute i december 2000 , og som er kritisk over for udledningerne fra Sellafield og deres ugunstige indvirkninger p Den Irske Republik .
Jeg vil ogs bede Dem undersge det til bunds , fru de Palacio .
<SPEAKER ID=211 NAME="De Palacio">
Jeg vil naturligvis straks anmode om , at dette dokument , som De henviser til , ogs bliver undersgt , hvis det ikke allerede er ved at ske . Og hvis vi , hvilket ville vre mrkvrdigt , ikke skulle have det , vil jeg gerne anmode Dem om at sende det til os .
<P>
Jeg vil under alle omstndigheder gerne sige til Dem , at vi naturligvis gerne ser , at alle henstillingerne , ikke kun tre , men alle 28 , bliver opfyldt snarest muligt af British Nuclear Fuels i forbindelse med dets aktiviteter p Sellafield , og det er klart , at hvis ikke alle disse henstillinger kan gennemfres , m de britiske myndigheder som allerede meddelt trffe beslutninger desangende .
Jeg vil gerne minde Dem om , at det , jeg som tidligere nvnt kan forpligte mig til at gre , er at flge sagen meget tt , men at befjelserne p dette omrde fortsat er nationale , og jeg ved , at de britiske myndigheder handler meget stringent i hele denne sag .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Jeg stillede et sprgsml til Kommissionen i oktober om de skadelige indvirkninger p miljet af granater med forarmet uran 238 p Balkan og foreslog , at noget af ndhjlpspakken til Serbien blev afsat til at undersge den giftige og radioaktive virkning af disse og , hvis den blev pvist , til at udbedre de skader , som Kosovos befolkning kan vre blevet udsat for .
<P>
Kommissr Patten svarede temmelig overraskende , at dette ikke havde hj prioritet .
P baggrund af den seneste tids presseomtale i hele Den Europiske Union af granater med forarmet uran og isr den fare , der er forbundet med at indnde stvet , for soldater og civile , navnlig brn , som leger i nrheden af steder , der har vret udsat for bombning , har kommissren s skiftet mening siden da ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Sprgsmlet om British Nuclear Fuels Limited er ikke relevant , det er heller ikke et tillgssprgsml , og det bortfalder derfor .
<SPEAKER ID=214 NAME="Patricia McKenna">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0960 / 00 ) :
<P>
Om : Skift fra vejtransport til jernbanetransport og klimandringer Transporten er et yderst relevant aspekt i debatten om klimandringer , idet 26 % af det aktuelle CO2-udslip stammer derfra , og vejtransporten udgr 84 % af al transport .
De nyeste prognoser viser , at transporten sandsynligvis vil vre den CO2-kilde , som reprsenterer den hjeste stigning i udslippet i de nste f r .
Liberaliseringen af jernbanegodstransporten og den gede interoperabilitet i jernbanesystemet er vigtige , men utilstrkkelige , skridt til fremme af jernbanetransport - det vigtigste alternativ til vejtransport .
<P>
Hvorledes agter Kommissionen at sttte investeringer i jernbanetransport , i srdeleshed inden for rammerne af den kommende hvidbog om transportpolitik , retningslinjerne for de transeuropiske net samt grnbogen om bytrafik ?
<P>
Agter Kommissionen at tage aktuelle prioriterede eller ikke-prioriterede vejprojekter inden for de transeuropiske net op til fornyet overvejelse med det forml at fremme mere bredygtige transportformer ?
<P>
Vil Kommissionen oplyse , hvordan investeringerne er fordelt p de enkelte transportformer inden for rammerne af strukturfondenes programmeringsperiode 2000-2006 ?
<SPEAKER ID=215 NAME="De Palacio">
Kommissionen har til hensigt i begyndelsen af nste mned at godkende en hvidbog om den flles transportpolitik , som vil blive ledsaget af en revision af retningslinjerne for de transeuropiske transportnet og eventuelt andre initiativer for at fremme nogle mindre forurenende og mere effektive transportsystemer .
Hensigten med disse initiativer er at bekmpe den tiltagende mtning , de negative miljpvirkninger , den for store afhngighed af olie og det store antal trafikulykker .
Kommissionen er ved at udarbejde en samling konomiske lovgivningsmssige foranstaltninger om infrastrukturen med henblik p en strre anvendelse af de transportmidler , som stadigvk har kapacitet , og som er mere miljvenlige .
Det er mlet at give de nye teknologier et skub og fremme et strre samarbejde mellem transportmidlerne .
<P>
I denne forbindelse vil der blive gennemfrt en revision af de transeuropiske net i to faser .
Frste fase vil koncentrere sig om nogle enkelte hovedemner og understrege fremme af varetransport pr. jernbane .
Anden fase , som forventes indledt fr 2004 , vil foretage en mere dybtgende revision af retningslinjerne med srlig opmrksomhed p udvidelsen af Unionen og p miljet , og de vigtigste ruter for multimodal transport vil blive fastlagt .
<P>
Kommissionens retningslinjer i forbindelse med strukturfondsprogrammerne for perioden 2000-2006 anbefaler , at man prioriterer den intermodale transport .
Kommissionen vil forelgge en meddelelse for at vise , hvorledes der er blevet taget hensyn til disse retningslinjer .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg vil gerne stille et tillgssprgsml , men jeg er bange for , at jeg m vende tilbage til de to dele af mit sprgsml , som ikke er blevet besvaret .
Jeg spurgte , om Kommissionen havde planer om at tage aktuelle prioriterede eller ikke-prioriterede vejprojekter inden for de transeuropiske net op til fornyet overvejelse med det forml at fremme mere bredygtige transportformer .
Den del af mit sprgsml er ikke blevet besvaret .
<P>
For det andet ville jeg hre fra Kommissionen , hvordan investeringerne er fordelt p de enkelte transportformer inden for rammerne af strukturfondenes programmeringsperiode 2000-2006 .
De siger mske , at det er umuligt , men jeg mener , at De i det mindste kan give et lseligt skn .
<SPEAKER ID=217 NAME="De Palacio">
Fru McKenna , jeg vil gerne sige til Dem , at man med hensyn til de transeuropiske net allerede p nuvrende tidspunkt de facto prioriterer jernbaneprojekter , hvis det er det , der bekymrer Dem .
Den vigtigste del - investeringerne - gr til de store jernbaneprojekter .
<P>
For det andet er hensigten i denne hvidbog , hvor vi fr lejlighed til at drfte alle disse sprgsml indgende , og hvor der ogs vil st noget om takstproblemerne , problemerne med konkurrenceevnen mellem de forskellige transportmder etc . , netop at komme videre med lsningen af flaskehalsproblemerne , hvilket ikke betyder , at det ikke i nogle tilflde er ndvendigt at overveje en udbygning af vejnettet .
<P>
Der foresls ligeledes en strre anvendelse af transportmder som f.eks. flodtransport eller nrsfart , og det , der isr tilstrbes , er at fremme integrationen af transportsystemet , for til syvende og sidst - fr eller siden - dukker landevejstransport normalt altid op for at kunne sikre " dr-til-dr " transport , som er et afgrende element .
Og det betyder intermodalitet , omladningsramper samt interoperabilitet selv i lastsystemerne .
<P>
Hvad angr belbene for perioden 2000-2006 , kan jeg helt rligt ikke give Dem de njagtige tal .
Det , jeg kan sige til Dem , er , at mere end 50 % allerede p nuvrende tidspunkt er afsat til projekter , som har med jernbanesektoren at gre .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=219 NAME="Marie Anne Isler Bguin">
Sprgsml nr . 36 af ( H-0963 / 00 ) :
<P>
Om : Energiforsyning og atomenergi Kommissionen har netop vedtaget en grnbog om energiforsyningssikkerheden .
Her stttes atomindustrien , og det p et tidspunkt , hvor Kommissionens prognoser viser en gradvis nedgang i den del af energiforsyningen , der dkkes af atomkraft , fra de nuvrende 15 % til 6 % i 2030 .
Imidlertid er det civile samfund imod at fremme atomkraft som alternativ til fossile brndstoffer .
<P>
Agter Kommissionen at ge den del af energiforbruget , der dkkes af atomkraft ?
Til hvilket niveau ?
Hvordan mener den at kunne finansiere udviklingen af vedvarende energikilder ?
Hvordan vil den anvende overskuddet fra atomindustrien som en yderligere finansieringskilde for vedvarende energi ?
<P>
Mener den ikke , at det vil vre fornuftigt - ja , ndvendigt - at omdirigere de finansielle midler , der er bestemt til fremme af atomforskningen , herunder fusion , til fremme af vedvarende energi ?
<P>
Sprgsml til Poul Nielson
<SPEAKER ID=220 NAME="De Palacio">
Til fru Isler Bguins sprgsml om vedvarende energi og atomenergi vil jeg gerne frst sige , at prioriteringen p nuvrende tidspunkt er at fremme vksten i brugen af vedvarende energi .
Det skal der ikke herske nogen tvivl om .
<P>
Jeg har ikke i noget dokument eller noget andet sted udtalt mig til fordel for en get anvendelse af atomenergi .
I grnbogen - som De har adgang til - er det tydeligt , at der er en vkst i sttten , tilskyndelsen og den brede opbakning til anvendelsen af vedvarende energi .
En flge heraf er drftelsen af direktivet om anvendelse af grn elektricitet - elektricitet fremstillet ud fra vedvarende energikilder - eller det samarbejde , vi har haft med Generaldirektoratet for Konkurrence om sprgsmlet om behandlingen af sttten til denne slags sektorer .
<P>
For det andet giver grnbogen ogs mulighed for at anvende forskellige former for kompensationer og krydssubsidier , som med udgangspunkt i de konventionelle eller traditionelle energikilder - kul , olie , gas , atomenergi eller dem alle - kan tjene som sttte for de vedvarende energikilder .
<P>
Ud over nvnte sttte til de vedvarende energikilder , som efter min mening er vigtige , og som ikke kun er bragt p banen som ls snak , men som et ml - og husk , at det er frste gang , at man fremstter konkrete og differentierede ml stat for stat , som det er tilfldet i direktivet om grn elektricitet - synes jeg under alle omstndigheder , at det er absolut ndvendigt fortsat at sttte forskningen inden for atomsektoren , isr med hensyn til sikkerhed , oplagring og affaldsbehandling , for det er ikke nogen lsning at grave affaldet ned , eller alternative sprgsml som f.eks. fusionssystemet .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , grunden til , at jeg har stillet Dem dette sprgsml , er , at kollegerne i Europa-Parlamentet faktisk i de sidste 15 r har arbejdet p at fremme vedvarende energiformer .
Kommissionen begynder at integrere disse energiformer , men det virker stadig ikke , som om den ser de vedvarende energiformer som fremtidens energiformer , men derimod stadig som alternative energiformer .
Vi ser det ogs , vi mener ikke , at der investeres tilstrkkeligt p omrdet , isr ikke nr man sammenligner med , hvad der er blevet investeret fr i tiden i de andre energiformer .
<P>
P den anden side har man med hensyn til atomenergi og elektricitet p basis af atomenergi , som ikke producerer nogen drivhusgasser , gjort en enorm reklame for kampen mod drivhuseffekten , der bestod i at sige , at atomenergi ganske rigtigt kunne vre en lsning p drivhuseffekten .
Sprgsmlet er alts blevet stillet for at finde ud af , om Kommissionen stadig er p rette spor , det vil sige , om den fortstter med effektivt at udvikle den vedvarende energi i Den Europiske Union , men ogs andre steder i verden , og ikke kun som et supplement til de almindelige energiformer .
<SPEAKER ID=222 NAME="De Palacio">
Fru Isler Bguin , jeg ville meget gerne kunne sige , at vi kan sikre hele vores energibehov med vedvarende energi , men med den nuvrende teknologiske udvikling er det desvrre ikke sandt .
Vores potentiale for vedvarende energi i Den Europiske Union er begrnset , svel af fysiske rsager - for med undtagelse af solenergi , som vi kunne udnytte bedre , har de vrige klare begrnsninger - som af konomiske rsager , for det er sandt , at der skal ydes sttte til vedvarende energi - og som nvnt har jeg taget konkrete og positive initiativer i den retning - men der skal alligevel fastholdes et vist niveau af konkurrenceevne og balance .
<P>
At f 12 % af basisenergien fra vedvarende energi forekommer mig at vre et meget ambitist ml , og jeg er rede til at gre alle de ndvendige anstrengelser for at n nvnte ml i 2010 .
Nr det er sagt , kan man ikke bengte det benbare , og det benbare er , at atomenergien , nr man ser bort fra andre meget alvorlige problemer som f.eks. affaldet , ikke forurener som flge af emissioner .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at det nukleare problem er et meget alvorligt problem , men at det er under kontrol .
Desvrre er problemet med klimandringerne i dag fuldstndig ude af kontrol .
Det er ude af kontrol i dag , og jeg er desuden bange for , at vi ikke fr det under kontrol , hvis vi ikke trffer betydelige foranstaltninger .
<P>
Jeg deler Deres bekymring .
Ikke kun grnbogen om energi , men ogs hvidbogen om transport - for transporten har meget at gre med denne sag - forsger tydeligt at minimere disse virkninger , svel ud fra et klimandringssynspunkt som ud fra et miljmssigt synspunkt , samtidig med at de fastholder udviklingen , vksten og livskvaliteten
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Tak , fru kommissr .
I Deres svar lnede De Dem meget op ad det konomiske argument , men vi m sige , at bde atomenergi og kul faktisk subsidieres kraftigt .
Som fru Isler Bguin sagde , kan vi s forvente det samme subsidieringsniveau - se blot p , hvor meget der bruges p fusionsforskning - for vedvarende energi ?
Der tildeles i dag ikke de samme midler , hverken fra EU eller medlemsstaterne .
<P>
Jeg har to andre sprgsml .
For det frste , betragter De s affaldsforbrnding som vedvarende energi , for det skal vi have afklaret ?
For det andet , bliver der lige vilkr for alle , hvis industrifortjenesten bruges som en yderligere finansieringskilde for vedvarende energi ?
<P>
Jeg vil ogs henlede Deres opmrksomhed - og det har jeg ogs sagt i andre fora - p , at generaldirektr Lamoureux er kommet med udtalelser om atomenergi , som gr langt videre end Kommissionens mandat .
Skal medlemsstaterne selv afgre , om de vil bygge atomenergianlg ?
Vil kommissren tage afstand fra de udtalelser ?
<SPEAKER ID=224 NAME="De Palacio">
Grnbogen siger tydeligt , at de vedvarende energikilder p nuvrende tidspunkt har brug for hjlp og sttte , sdan som det engang var tilfldet for f.eks. kul- eller atomenergien .
Nu skal vi som minimum - og jeg synes endog , det skal vre mere - give den samme sttte til de vedvarende energikilder .
Det vil sige , at jeg er helt enig med Dem , og det siger jeg tydeligt i grnbogen .
<P>
For det andet er affald ikke uden videre vedvarende energi .
Affaldsforbrnding kan ikke uden videre betegnes som en vedvarende energikilde .
Men i tilfldet af en passende forbrnding af affald fra vedvarende organiske stoffer , taler vi om vedvarende energikilder .
Som bekendt var dette sprgsml genstand for forhandling her i Parlamentet , og det blev desuden genstand for et kompromis , hvor vi vedtog at acceptere visse typer af affald under visse betingelser og omstndigheder .
<P>
Mine damer og herrer , hvad angr hr . Lamoureux ' erklringer , siger han det , der str i traktaten , og beslutningen om eventuelt at bygge et atomkraftanlg eller lave opting out tilkommer naturligvis medlemsstaterne , det tilkommer ikke Kommissionen , det er ikke engang en fllesskabsbeslutning .
Det er medlemsstaterne , der trffer beslutninger efter eget valg , naturligvis inden for den generelle ramme , hvilket dog ikke vil sige , at vi ikke skal tnke over tingene , for jeg mener , at Europa behver en flles energipolitik .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Da den tid , der er afsat til sprgetid til kommissr de Palacio , er opbrugt , vil sprgsml 37 , 38 og 39 blive besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil have svar p mit sprgsml .
De sprang over mit sprgsml 39 .
Jeg er her for at tage sprgsmlet .
Jeg m bede om et svar p det sprgsml .
<P>
Desuden vil jeg gerne ppege , at der i sprgsml 36 var indeholdt tre sprgsml , som tog over 20 minutter .
Der er indeholdt tre sprgsml i sprgsml 40 , som igen vil tage omkring 20 minutter .
Mit sprgsml 39 er en simpel stning , og jeg krver et simpelt svar .
<P>
Det har jeg krav p .
Jeg forventer derfor , at De , hr. formand , tilstr mig Parlamentets respekt og et svar p mit sprgsml .
Jeg har vret her i de sidste 16 r , s det mindste , jeg kan forlange , er Parlamentets respekt .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
Hr . Fitzsimons , vi har meget stor respekt for Dem , men medlemmernes frste forpligtelse - isr for os , der har vret medlemmer i mange r - er at lse forretningsordenen .
Der er en rkkeflge for sprgsmlene .
De ved , at jeg nu har ledet sprgetiden i halvandet r , og jeg har vret ndt til at lse denne del af forretningsordenen .
Hver kommissr besvarer sprgsml i 20 minutter .
Deres sprgsml er nr . 39 .
Nr . 37 og 38 er heller ikke blevet besvaret i henhold til forretningsordenen , og her var sprgerne ogs til stede .
Der skal ikke vre en diskussion af det nu , det forsikrer jeg Dem om , for det ville forhindre kollegerne i at stille deres sprgsml .
I henhold til forretningsordenens bilag II , " Afvikling af sprgetiden " , pkt . 11 , " sprgsml , der p grund af tidnd ikke kan besvares i sprgetiden , besvares skriftligt " .
Det har vi gjort , og vi gr den samme regel gldende over for Dem som over for alle andre .
<P>
Det vil sige , at De er blevet behandlet med den forndne respekt .
Hvis De har yderligere at tilfje , beder jeg Dem om at gre det skriftligt .
Hr . Tannock , som har et indlg til forretningsordenen , har stillet et sprgsml , som ikke var relevant , for det var ikke et tillgssprgsml .
Det er mit synspunkt som formand for denne session , og jeg har ikke i sinde at diskutere det .
<SPEAKER ID=228 NAME="Francisca Sauquillo Prez del Arco">
Sprgsml nr . 40 af ( H-0959 / 00 ) :
<P>
Om : Ikke-statslige organisationer inden for rammerne af reformen af tjenestegrenene og udviklingspolitikken Kommissionen er begyndt med arbejdet med at reformere udviklingspolitikken , i forbindelse med hvilken de ikke-statslige organisationers rolle skal defineres .
Europa-Parlamentet fastholder , at de ikke-statslige organisationer er n af sjlerne i Fllesskabets samarbejde , og er foruroliget over den mde , de behandles p i de nye politiske retningslinjer og organigrammer samt udviklingstjenesterne .
<P>
Har Kommissionen til hensigt at etablere en struktureret og permanent dialog med det europiske koordineringsorgan for de ikke-statslige organisationer , som skal sikre vilkrene for de europiske ikke-statslige organisationers deltagelse i Fllesskabets samarbejde ?
<P>
Anser Kommissionen det for vigtigt at styrke de ikke-statslige organisationers rolle med henblik p at give dem samme mulighed for at deltage i Fllesskabets udviklingspolitik som de multilaterale hjlpeorganisationer og navnlig dem , der henhrer under De Forenede Nationer ?
<P>
Vil Kommissionen tage hensyn til de erfaringer , tjenestemndene i Generaldirektoratet for Udvikling har haft med ikke-statslige organisationer , nr den skal udarbejde organigrammet for den nye eksekutive institution ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Nielson">
Kommissionen er helt enig med medlemmet om , at ngo ' erne som vigtige aktrer i det civile samfund er en af de sttter , som EF-samarbejdet hviler p .
Cotonou-aftalen nvner specifikt den stadig strre rolle , som ikke-statslige aktrer spiller i udviklingsprocessen .
<P>
Kommissionen har udstukket specifikke programmeringsretningslinjer for den rolle , f.eks. ngo ' erne skal spille i EU-partnerskabet med AVS-landene .
Kommissionens handlingsplan indeholder ogs garantier om partnerskaber med AVS , ligesom den indeholder garantier om partnerskaber med og hring af civilsamfundet og ikke-statslige aktrer .
<P>
Hvad angr det europiske koordineringsorgan for ngo ' erne ( CLONG ) , har vores samarbejde altid vret aktivt og frugtbart .
Ud over bidragene til ngo-projekter , projekter , som faktisk nr ud til folk i udviklingslandene , har CLONG ogs modtaget konomisk sttte fra Kommissionen .
I overensstemmelse med de finansielle bestemmelser modtog Kommissionen i december 2000 de forelbige resultater af en revision af CLONG , som viser drlig konomisk forvaltning i CLONG .
Kommissionen vil tage konsekvensen af denne revision og skabe et forsvarligt grundlag for sit samarbejde med CLONG .
Det skal dog nvnes , at dialogen mellem Kommissionen og CLONG hverken er eller vil blive afbrudt .
<P>
Dialogen med en rkke andre ngo ' er og ngo-paraplyorganisationer - der er en del af dem - vil ogs blive uddybet i lbet af det nste r , efterhnden som den nye organisationsstruktur , som blev vedtaget i maj 2000 , kommer p plads .
<P>
I denne sammenhng er det vigtigt , at De ikke begr den fejltagelse at tro , at Kommissionen skal vise sin positive holdning over for inddragelsen af civilsamfundet som sdan ved at acceptere en lavere standard for den konomiske forvaltning i CLONG .
Det er ikke det , der er problemet . Problemet her har udelukkende med konomisk forvaltning at gre .
<P>
Kommissionen mener , at ngo ' erne skal spille en klart defineret og afgrende rolle , som adskiller sig fra og ikke konkurrerer med FN-agenturerne .
<P>
ECHO ' s anvendelse af ngo ' er , FN og andre organisationer afspejler det bedste i situationen .
Tiderne ndrer sig , og det samme gr mnsteret for , hvordan vi distribuerer midler gennem forskellige partnere .
<P>
Endelig er mange medarbejdere med ngo-erfaring fra Generaldirektoratet for Udvikling nu blevet overflyttet til EuropAid Cooperation Office - vores nye implementeringsinstans .
De tager deres viden med sig over i det nye kontor og kan derfor koncentrere sig om at opn et bedre samarbejde for at undg nogle af de problemer , vi tidligere har haft med en ikke altid lige gnidningsls dialog mellem parterne .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Jeg beklager det , der er sket , for jeg har forstet , eller jeg tror at have forstet kommissren sledes , at han vil fortstte dialogen og fastholde den betydning , han tillgger ngo ' erne , men i denne forbindelse vil jeg gerne stille et sprgsml . Hr. kommissr , vi parlamentsmedlemmer , nrmere bestemt Den Socialdemokratiske Gruppe , vil naturligvis ikke forsvare eller ignorere en eventuel drlig forvaltning fra koordineringsorganet for de ikke-statslige organisationers side ( CLONG ) , men vi synes , at det politiske princip om dialog med ngo ' erne er meget vigtigt , og en stor del af disse ngo ' er er reprsenteret ved CLONG .
<P>
Derfor synes vi ikke , at den lsning , der overvejes , er proportional med alvoren af de uregelmssigheder , som CLONG ' s administration mtte have beget , og hvis man ikke fr bldt op for den aktuelle situation , kan det betyde nedlukning af dette koordineringsorgan for ngo ' erne .
<P>
Sprgsmlet lyder derfor , om Kommissionen overvejer at genoptage dialogen om den konomiske situation , idet Kommissionen dog med udgangspunkt heri skal forhandle med ngo ' erne om en omstrukturering eller om den nye mde , de skal arbejde p , og hvordan de skal koordineres .
<SPEAKER ID=231 NAME="Nielson">
Vi vil reagere p dette problem p samme mde , som vi hidtil har gjort det over for CLONG .
Lad mig her sige , at vi ikke er net frem til en endelig konklusion . Vi har modtaget rapporten fra revisorerne , og vi ser nu p , hvilke konklusioner vi kan drage i Kommissionen .
<P>
Men vi har antydet - og det afspejler revisorernes udtalelser - at der er behov for at inddrive omkring 1 million euro .
En sdan inddrivelse frer normalt til , at bevillingerne til den pgldende modtager stoppes .
Det er normal procedure .
Jeg str over for en situation , hvor jeg , hvis jeg ikke gr det , efter al sandsynlighed vil blive strkt kritiseret i Revisionsretten og i Parlamentet .
<P>
Jeg husker stadig det store bifald , jeg fik ved hringen i Udvalget om Udvikling og Samarbejde for halvandet r siden , da jeg sagde , at jeg og Kommissionen ikke ville vise nogen forstelse over for drlig forvaltning og alle disse problemer .
Alle er enige om det , og det , jeg gr nu , er at flge den normale procedure , for s vidt som vi har en sdan i Kommissionen .
Men her er jeg p sikker grund .
Jeg er opmrksom p det problem , som fru Sauquillo har rejst , og vi gr alt , hvad der str i vores magt , for at finde en lsning , s samarbejdet med ngo ' erne grundlggende kan fortstte .
<P>
Men hvis en vis omstrukturering er pkrvet , kan denne fase blive ndvendig .
Indtil videre er jeg meget forsigtig med at sige noget om resultatet , fordi det i hj grad er op til ejerne af CLONG og de mange forskellige ngo ' er overalt i Europa .
Men vi vender ikke ryggen til dem , og vi forventer og hber , at det fremtidige samarbejde vil kunne foreg p normal og frugtbar vis .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=233 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 41 af ( H-0971 / 00 ) :
<P>
Om : Sttte til fordrevne kristne p Molukkerne Der er al mulig grund til at vre opmrksom p den forflgelse , vold og terror , som den kristne befolkning udsttes for i Indonesien p Molukkerne og specielt p en Ambon fra de skaldte Jihad-aktivisters side . Dette har bl.a. givet sig udslag i , at kirker er blevet skndet og afbrndt og at kristne er blevet tvunget ud i masseflugt med et stort antal ddsofre til flge .
Jeg har personligt mdtes med den katolske biskop Mondagi fra Ambon sammen med protestantiske kirkeledere .
Situationen er alarmerende .
Den indonesiske regering og hr har pligt til at garantere borgernes sikkerhed og liv , uanset hvilken tro de bekender sig til .
<P>
Hvilke initiativer og foranstaltninger har Kommissionen truffet for med sttte at hjlpe de tusindvis af kristne , der er fordrevet fra deres hjem p Molukkerne , og specielt p en Ambon , i den meget udsatte situation , de befinder sig i ?
<SPEAKER ID=234 NAME="Nielson">
ECHO ivrksatte de frste operationer p Molukkerne i marts 1999 , da en ndhjlpspakke p 1 million euro gjorde det muligt at oprette programmer til uddeling af medicin og mad til personer , der var fordrevet fra erne Ambon og Kai .
Den konomiske beslutning for Indonesien blev vedtaget i december 1999 , og der blev brugt 900.000 euro p at viderefre de to programmer .
Der blev ivrksat yderligere to ndhjlpsoperationer med et budget p 1,5 millioner euro i marts 2000 , da antallet af fordrevne blev ved med at stige .
Disse operationer omfattede uddeling af fdevarer og frstehjlp , og operationerne sikrede ligeledes lgehjlp og drikkevand til personer , der var fordrevet fra havet .
Da konflikten har bredt sig til den nordlige del af Molukkerne og navnlig en Halmahera , har de to ECHO-ngo ' er i Ambon , det belgiske Lger uden grnser og det franske Action contre la faim , udvidet deres virke til at omfatte fordrevne fra denne  .
Genoptagelsen af voldshandlingerne i maj og juni sidste r betd nye tilflde af fordrevne i hele havet .
Det blev derfor i august 2000 vedtaget at yde ndhjlp til Indonesien til et belb af 2 millioner euro .
Det finansierer et nyt hjlpeprogram for fordrevne med et budget p 600.000 euro , som omfatter uddeling af mad og frstehjlp .
World Mission Germany gennemfrer dette program .
<P>
Da situationen p Molukkerne stadig giver grund til humanitr bekymring , blev der vedtaget et nyt humanitrt hjlpeprogram til 2 millioner den 5. december 2000 .
Det omfatter et projekt til forbedring af ofrenes ernrings- og helbredsmssige situation og vil blive gennemfrt af det franske Action contre la faim .
Det omfatter ogs et projekt , som har til forml at sikre transport af drikkevand , og som gennemfres af Den Internationale Rde Kors Komit .
<P>
S vi prioriterer hjlpen til de mennesker , som er ofre for denne meget ulykkelige konflikt , hjt .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg vil takke kommissr Nielson for hans svar og for den indsats , der er blevet gjort for alle flygtningene p netop Molukkerne , hvor den strste gruppe de facto er kristne .
Det drejer sig om en gruppe p i alt 300.000 flygtninge ud af en befolkning p 10 millioner mennesker .
Det svarer til , at alle indbyggere i Sveriges tredjestrste by Malm skulle vre flygtninge og fordrevne .
<P>
Jeg vil ogs understrege alvoren i situationen for den kristne minoritet i Indonesien .
Juleaften skete der et stort antal koordinerede bombeattentater mod kirker rundt omkring i det indonesiske samfund , bl.a. mod katedralen i hovedstaden Jakarta .
<P>
Indonesien er verdens fjerdestrste land rent befolkningsmssigt og samtidig det mest folkerige muslimske land .
Jeg gr ud fra , at De flger udviklingen i landet meget nje .
<P>
Mit konkrete sprgsml er : Findes der et samarbejde mellem Caritas , Det Lutherske Verdensforbund og Kirkernes Verdensrd om at hjlpe den fordrevne kristne befolkningsminoritet , frst og fremmest p Molukkerne ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Nielson">
Jeg kan svare p det sidste sprgsml ved at sige , at de organisationer , jeg henviste til som vore partnere i implementeringen af den humanitre bistand , er dem , det drejer sig om .
Jeg vil yderligere tilfje , at en konflikt af denne karakter kunne eskalere , dersom vi som humanitr donor valgte implementerende partnere , som kunne opfattes som ikke-neutrale i konflikten .
Vi er omhyggelige med at undg dette yderligere problem .
Jeg forstr udmrket konfliktens karakter og de flelser , der knytter sig til den af den grund , men jeg tror , at det i gennemfrelsen af det arbejde , vi str for , er rigtigt at gre , som vi gr .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Denne hjlp er p den ene side meget rosvrdig , men kan den ikke ogs medfre , at den indonesiske regering slipper for billigt , og burde vi egentlig ikke bruge Den Europiske Unions politiske og konomiske styrke til at tvinge den indonesiske regering til selv at tage sig af sine borgere , navnlig denne kristne minoritet ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Nielson">
Der er en rkke konflikter i Indonesien .
De er ikke alle af samme art .
Denne konflikt adskiller sig fra dem , der er opstet som flge af lsrivelsen , opdelingen af Indonesien .
Vi samarbejder faktisk med den indonesiske regering og prver ikke blot at insistere p , men ogs i samarbejdets nd at henstille til dem at gre , hvad en regering br gre for at lse et problem af denne karakter .
<P>
Der er efter min mening forskel p denne konflikt og andre konflikter i Indonesien og den indonesiske regering reagerer ogs anderledes p den .
Her er der basis for et relativt godt samarbejde med den indonesiske regering .
Men selve konflikten er yderst ubehagelig og meget problematisk for alle , og selvflgelig isr ofrene .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=240 NAME="Concepci Ferrer">
Sprgsml nr . 42 af ( H-0981 / 00 ) :
<P>
Om : De burundiske flygtninges situation i Tanzania I henhold til oplysninger fra flygtningelejren Lukole i Ngara er fdevaresituationen i de burundiske flygtningelejre benbart ikke blevet bedre , og endvidere er der formodninger om , at man er ved at forberede en repatriering af de burundiske flygtninge , der i jeblikket befinder sig i Tanzania .
<P>
I lyset af den beslutning , der blev vedtaget af Den Parlamentariske Forsamling AVS-EU ( AVS-EU 3005 / 00 / endel .
) og navlig punkt 15 , hvori Kommissionen , Rdet og medlemsstaternes reprsentanter i de internationale organisationer anmodes om omgende at trffe de ndvendige foranstaltninger for at imdeg situationen i de burundiske flygtningelejre i Tanzania , og i betragtning af at denne beslutning blev vedtaget for flere mneder siden , bedes Kommissionen oplyse , hvilke foranstaltninger den har truffet med henblik p at efterkomme det ovennvnte punkt i beslutningen AVS-EU 3005 / 00 / endel .
?
<SPEAKER ID=241 NAME="Nielson">
Det glder mig at kunne fortlle medlemmet og Parlamentet , at Kommissionen har truffet og til stadighed trffer passende foranstaltninger i forbindelse med burundiske flygtninges ernringstilstand og repatriering i Tanzania .
<P>
Jeg besgte Tanzania i marts 2000 , og ved den lejlighed besgte jeg ogs lejre med flygtninge fra Burundi .
Antallet af flygtninge i Tanzania , herunder burundiske flygtninge , vokser stadig . I slutningen af 2000 var der ca .
500.000 flygtninge i lejre i den vestlige del af Tanzania , hvoraf ca . 360.000 var burundiere , 110.000 congolesere og resten rwandere , somaliere og andre nationaliteter .
<P>
Gennem ECHO finansierer Kommissionen mere end en tredjedel af den samlede humanitre hjlp til flygtninge i Tanzania .
I 2000 var ECHO ' s budget til bistand til tanzaniske flygtninge p 26,85 millioner euro .
ECHO ' s sttte forventes at ligge p stort set samme niveau i r .
De vigtigste partnere i Tanzania er Det Internationale Forbund af Rde Kors- og Rde Halvmne-selskaber , UNHCR , UNICEF og Verdensfdevareprogrammet .
Hovedformlet med den humanitre hjlp er omsorg for flygtningene p mange omrder , uddeling af fdevarer , uddannelse , lgehjlp til brn og endelig folkesundheden , vand og sanitre forhold i lejrene .
<P>
Med hensyn til ernringstilstanden i lejrene bidrager ECHO med en tredjedel af de samlede omkostninger til Verdensfdevareprogrammet i Tanzania , hvilket giver en alsidig daglig ration p 2.166 kalorier pr. flygtning , alts et godt stykke over , hvad der som minimum anbefales af WHO .
Verdensfdevareprogrammet gjorde for nylig det internationale samfund opmrksom p potentielle problemer med leverancer som flge af forsinkede bevillinger fra andre kilder end Kommissionen , og de daglige rationer blev midlertidigt sat ned til 80 % .
Men rationerne var stadig tilstrkkelige , da mange flygtninge har adgang til yderligere fdevarekilder .
<P>
I 1999 tilsluttede FAO sig det internationale hjlpearbejde ved at indfre et program , der skulle forbedre ernringstilstanden i de mest udsatte husholdninger .
I samarbejde med UNHCR leverede FAO ssd og hndvrktj til 15.000 familier i seks af lejrene , s de kunne plante kkkenhaver til eget og flles brug .
De modtog undervisning , og FAO sknner , at flere end 50.000 mennesker har haft direkte gavn af projektet .
Jeg har set dette program , og det er faktisk s velorganiseret og ordentligt , at det alternativ , som vi kan tilbyde flygtningene , nr de vender hjem , ser langt mindre organiseret ud .
Men vi sttter det selvflgelig .
<P>
Med hensyn til den mulige repatriering af burundiske flygtninge i Tanzania efter underskrivelsen af fredsaftalen ved Arusha-topmdet er Kommissionen forberedt p denne eventualitet .
Jeg var selv til stede ved den burundiske donorkonference under Nelson Mandelas formandskab i Paris i december , som stttede fredsaftalen .
Kommissionen griber situationen an p to mder .
For det frste opretholdes det nuvrende niveau for den humanitre hjlp til flygtningene , s lnge de er i Tanzania .
For det andet skal de midler , ECHO har tildelt Tanzania-programmet , flge med flygtningene hjem , hvis betingelserne for deres repatriering opfyldes , og vi presser p for , at alle de involverede parter , og nogle , som ikke mener , at de er involveret , medvirker til , at dette sker .
<P>
Generaldirektoratet for Udvikling har desuden bevilget 25 millioner euro i henhold til Lom-aftalens artikel 255 for at bist UNHCR med en planlagt og velordnet repatriering .
P nuvrende tidspunkt er betingelserne for en ordentlig og frivillig repatriering desvrre ikke opfyldt .
Dette blev drftet ved ECHO ' s rlige strategiske programmeringsmde med UNHCR i december , hvor det blev vedtaget , at repatrieringen kun kan finde sted , hvis alle parter er overbevist om , at stabiliseringen af sikkerhedssituationen i Burundi er varig .
Dette er en vigtig operation for os , og vi nsker at se den gennemfrt p en ordentlig mde .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. kommissr , jeg synes , at det er rimeligt at takke Dem for et s udtmmende svar , som i et vist omfang beroliger mig .
Efter min mening i samme omfang , som De er beroliget , for der er ikke tvivl om , at problemerne for de talrige flygtninge , der findes i Tanzania , er alvorlige .
<P>
Vi havde rapporten fra Verdensfdevareprogrammet , hvor vi kunne lse , at fdevarereserverne ville vre brugt op ved udgangen af ret .
Der nvnes ogs behovet for at tillade undervisning og uddannelse af alle disse flygtninge , netop for at disse r ikke skal ende med at vre spildt , selv om de befinder sig i en unormal situation i deres livsforlb .
Det er derfor ikke alene absolut ndvendigt med humanitr bistand i form af fdevarer , men der er ogs brug for uddannelsesprogrammer og sundhedsprogrammer , for at de tragiske r , som dette folk gennemlever , ikke er spildt , men derimod kan tjene som grobund for en bedre tid og i srdeleshed for en endelige forsoning af det burundiske folk .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=244 NAME="Glenys Kinnock">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0984 / 00 ) :
<P>
Om : Forebyggelse af konflikter og bevarelse af freden i udviklingslandene Hvorledes agter Generaldirektoratet for Forskning at samarbejde med det svenske formandskab om sprgsml vedrrende forebyggelse af konflikter og bevarelse af freden i udviklingslandene ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Nielson">
Fredsskabelse samt konfliktforebyggelse , -styring og -lsning har stadig meget hj prioritet i vores politikker , og Kommissionen bifalder den betydning , som det svenske formandskab tillgger disse emner .
<P>
Fred og demokratisk stabilitet er uomgngelige betingelser for konomisk og social fremgang .
Konfliktforebyggelse er en integreret del af Den Europiske Unions politiske mlstninger over for tredjelande .
Udfordringen er nu at gre noget konkret ved de grundlggende rsager til konflikterne og at fokusere p handling og gennemfrelse af politikker .
<P>
EU ' s bidrag til konfliktforebyggelse er strst , hvor vi kan bruge eller tilpasse vores forskellige instrumenter , navnlig handels- og samarbejdsaftaler , udviklingsbistand og sociale og miljmssige instrumenter , til at tackle konfliktrsager .
<P>
Ved det sidste mde i Rdet ( udvikling ) lagde man ved at fokusere p fattigdomsbekmpelse som formlet med udviklingspolitikken grunden til at lse en af de vigtigste konfliktrsager , nemlig den voksende ulighed mellem rige og fattige .
<P>
M jeg gentage , at HIPC-initiativet til at lette gldsbyrden for de fattigste lande ogs er et reelt bidrag til konfliktforebyggelse .
Globalt er udviklingsbistandens lave niveau efter min mening det strste enkeltstende problem , som skal lses , hvis vi skal gre noget serist for at forebygge konflikter .
<P>
Kommissionen har allerede haft adskillige drftelser med det svenske formandskab , og vi deler svenskernes bekymring .
Det blev f.eks. besluttet at afholde en orienterende debat om konfliktforebyggelse i Rdet ( almindelige anliggender ) den 22. januar .
Vi var enige om , at der er behov for at medtage konfliktforebyggelse i eksisterende instrumenter for at styrke samarbejdet med FN , OSCE og andre regionale organisationer samt at finde flles lsningsmodeller til grnseoverskridende , destabiliserende fnomener som handel med narkotika , vben eller diamanter .
Der er virkelig behov for bedre instrumenter p disse omrder .
<P>
Kommissionen vil fremlgge en meddelelse om konfliktforebyggelse til forret .
Kommissionen er fuldstndig klar over den vigtige rolle , udviklingssamarbejdet spiller i denne sammenhng .
Vi vil arbejde tt sammen med det svenske formandskab om fortsat at give konfliktforebyggelse og fredsbevarelse meget hj prioritet .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys E">
Hr. formand , hr. kommissr , svaret er selvflgelig meget tilfredsstillende , men jeg vil gerne hre , om kommissren er klar over , at Enheden for Politisk Planlgning og Hurtig Varsling i Kommissionen har 20 medarbejdere , hvoraf 11 har Balkan som ansvarsomrde , mens kun n har Afrika , som er Deres ansvar .
Mon De vil se p det og gre noget for at sikre , at der er flere medarbejdere p stedet i disse enheder ?
<P>
Er De ogs klar over , at de er afhngige af rlige bevillinger , hvilket betyder , at de ikke kan foretage langsigtet planlgning af den type , De netop har foreslet , s det er vigtigt , at Kommissionen ser p dette ?
For det andet , hr. kommissr , er der hele sprgsmlet om decentralisering af delegationerne . Vil De sikre , at delegationerne rder over medarbejdere med erfaring i at hndtere konfliktforebyggelse og fredsskabelse ?
<SPEAKER ID=247 NAME="Nielson">
Svaret er helt rligt " nej " , og alle ved , at Kommissionen desvrre ikke er i stand til at give et godt svar p den type sprgsml .
Vi er afhngige af medlemsstaterne og dette Parlament i vores kamp for at skaffe tilstrkkeligt personale , kvalificeret personale til at udfre det arbejde , der forventes af os .
Men jeg kan ikke sige , at ja , vi vil gre dette , sdan som fru Kinnock og jeg nsker .
Det er ikke s let .
<P>
Med hensyn til medarbejdernes geografiske fordeling i forhold til deres ansvarsomrder i Enheden for Hurtig Varsling og de politiske instanser , som vi har oprettet for at gre dette arbejde bedre , mener jeg ikke , at det udelukkende kan mles p den mde .
Med den nye struktur vil Generaldirektoratet for Udvikling blive tillagt strre vgt , jo mere tvrgende og generel hndteringen af forholdet til f.eks. AVS-landene er , efterhnden som arbejdsdelingen mellem Generaldirektoratet for Udvikling og det nye samarbejdskontor ndres .
Det er et led i vores egen tilpasning til disse prioriteter , og det er i hvert fald sdan , jeg vil prve at forbedre vores effektivitet p grundlag af de givne ressourcer .
<SPEAKER ID=248 NAME="Formanden">
Da den tid , der var afsat til sprgsml til hr . Nielsson , er opbrugt , vil sprgsml 44-65 blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.20 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=12>
Den flles fiskeripolitik
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0365 / 2000 af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om den flles fiskeripolitik i lyset af den konomiske globalisering ( 2000 / 2027 ( INI ) ) ;
<P>
A5-0333 / 2000 af Gallagher for Fiskeriudvalget om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om anvendelsen af fllesskabsordningen for fiskeri og akvakultur i perioden 1996-1998 ( KOM ( 2000 ) 15 - C5-0109 / 2000 - 2000 / 2069 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0332 / 2000 af Poignant for Fiskeriudvalget om Kommissionens beretning om de regionale mder arrangeret af Kommissionen i 1998-1999 vedrrende den flles fiskeripolitik efter 2002 ( KOM ( 2000 ) 14 - C5-0110 / 2000 - 2000 / 2070 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0367 / 2000 af Cunha for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets afgrelse om suspension af aftalen mellem regeringen for Republikken Guinea-Bissau og Det Europiske konomiske Fllesskab om fiskeri ud for Guinea-Bissaus kyst ( fornyet hring ) ( 8263 / 2000 - C5-0361 / 2000 - 1998 / 0355 ( CNS ) ) ;
<P>
og om Redegrelse fra Kommissionen om fiskeriaftalen mellem EU og Kongeriget Marokko .
<P>
Jeg giver ordet til formanden for Fiskeriudvalget , hr . Varela Suanzes-Carpegna , som har et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=250 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Fiskeriudvalget , for vi drftede dette sprgsml i vores udvalg i gr , og ogs og isr p vegne af ordfrerne for de betnkninger , vi skal drfte i dag , anmode Dem om , at vi , sfremt kommissren , som jeg har talt med , ikke har noget imod det , og det har han principielt ikke , begynder med at lytte til redegrelsen fra kommissren selv og derefter lader resten af ordfrerne komme med deres indlg i den fastlagte rkkeflge .
Det er min anmodning til Dem , hr. formand .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , jeg vil ikke tale om det , vi skal drfte nu , og undskyld mig , at jeg skifter emne .
Her til eftermiddag har jeg hrt , at 10 medlemmer af miljorganisationen Greenpeace , 10 fredelige miljforkmpere , er blevet anholdt af den militre myndighed i La Roca p Gibraltar , fordi de forsgte at nrme sig ubden Tireless med et banner , hvor der stod det , som jeg tror , alle tnker , nemlig at havet ikke skal vre besat af atomkraft .
<P>
Disse miljforkmpere er fortsat arresteret , og da Parlamentet har vist meget lidt interesse , om man s m sige , i at beskytte borgerne i Gibraltar og Algecirabugtens interesser , anmoder jeg om , at der i det mindste tages de forndne skridt , sledes at disse fredelige miljforkmpere kan komme hjem og sove .
Mange tak .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Hr . Bautista Ojeda , jeg ved ikke , om det er muligt for os her p dette tidspunkt at foranledige , at de kommer hjem og sove , men vi noterer os Deres indlg , som vil fremg af protokollen , for jeg formoder , at De ogs er interesseret i , at det bliver sdan .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Nogueira Romn .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , jeg synes , at det er passende , at hr . Fischler er til stede her i Parlamentet for at behandle sprgsmlet om Marokko .
Jeg synes , at det er srdeles passende .
<P>
Det , der forekommer mig fuldstndigt upassende , er at have blandet en forhandling om fire efter Fiskeriudvalgets mening yderst vigtige betnkninger om fremtiden for den flles fiskeripolitik sammen med en forhandling om sprgsmlet om Marokko , som uundgeligt vil lgge beslag p de vrige planlagte forhandlinger .
<P>
Jeg mener , at de to forhandlinger er af helt forskellig karakter , og at de burde have fundet sted p forskellige tidspunkter under Strasbourg-sessionen , og at man burde have tillagt dem begge den betydning , de fortjener .
Da det ikke forholder sig sdan , ser isr vi medlemmer , som kun har lidt tid , os ndsaget til enten ikke at tale om Marokko eller til ikke at tale om de andre betnkninger og dermed om fremtiden for den flles fiskeripolitik , og begge dele er lige beklageligt .
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Hr . Nogueira , vores arbejdsbetingelser er i almindelighed beklagelige .
Vi forsger at forbedre dem , s forhandlingerne kan blive mere korrekte .
De ved , at der er et arbejdsdokument fra Prsidiet med henblik p en drftelse af dette sprgsml .
Men med hensyn til det konkrete punkt , De nvner , kan jeg ud over at tage det ad notam , som det er min pligt , sige til Dem , at Deres gruppe stemte for dette forslag p Formandskonferencen .
Jeg forstr derfor Deres argumenter , men jeg vil vre Dem taknemmelig , hvis De ogs viderebringer dem til formanden for Deres egen gruppe .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Cunha .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , dette indlg til forretningsordenen for at bemrke , at jeg forstr det sprgsml , som hr . Nogueira Romn har rejst , men at det , som De har sagt , er et sprgsml om tid .
Det m vi forst .
Derfor forstr jeg og sttter da ogs det sprgsml , som er blevet rejst af formanden for Fiskeriudvalget , hr .
Varela Suanzes  Carpegna . Marokko-sagen er meget vsentlig for mange af os , og det ville vre godt , hvis kommissren straks ved forhandlingens begyndelse tog dette sprgsml op .
Hvis man tager den politiske betydning af Marokko-sagen i betragtning , mener jeg , at der br vises smidighed med hensyn til forretningsordenens bestemmelser om rkkeflge .
Jeg mener , at det er et sprgsml om sund fornuft , hvis det kunne lade sig gre .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Cunha .
Jeg tror , at det er bedst for os at g videre til forhandlingen , og hvis der ikke er nogen indvendinger , vil jeg genoptage forslaget fra formanden for Fiskeriudvalget .
Jeg giver derfor ordet til hr . Fischler .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil meget gerne indlede med den nskede redegrelse for Unionens fiskerimssige relationer med Marokko .
Fra medierne ved De mske allerede , at der er indledt forhandlinger med Kongeriget Marokko om en ny samarbejdsform i fiskerisektoren , efter at jeg i oktober var i Casablanca og aftalte med Marokkos konge , at de serise forhandlinger skulle genoptages .
Efterflgende blev der i alt afholdt seks forhandlingsrunder p teknisk plan fra den 30. oktober til den 22. december .
<P>
I begyndelsen af januar mdtes jeg s to gange - den ene gang i tre dage og den anden gang i to dage - til forhandlinger med premierminister Youssoufi og fiskeriminister Chbaatou .
Jeg bestrbte mig meget p at skabe forstelse hos begge parter med hensyn til hovedaspekterne i de fremtidige fiskeriforhold og frem for alt med hensyn til fiskerimuligheder , traktatens varighed , de tekniske betingelser for bestanden og isr den finansielle modydelse .
<P>
Mellem det frste og andet politiske mde i r fandt der nsten dagligt forhandlinger sted , i den senere tid p teknisk plan .
Man har arbejdet videre p en meget konstruktiv mde , og mange detaljer er blevet klarlagt .
Under de hidtidige forhandlinger har Kommissionen bestrbt sig p at vre s fleksibel som mulig i forbindelse med de vigtigste krav fra Marokkos side , isr hvad angr omfanget af fiskerimuligheder og de obligatoriske tilfrsler til de marokkanske havne .
<P>
Lige fra begyndelsen har vi hele tiden erklret , at vi er parate til bde at tage hensyn til marokkanske interesser og sttte opbygningen af den marokkanske fiskerisektor .
Vi har ogs hele tiden understreget , at vi vil beskytte de sociale og konomiske interesser i Fllesskabet og sge et samarbejde for at bevare ressourcerne .
Under mit andet besg den 8. und 9. januar indtog Marokko pludselig en meget stejl holdning , isr i de vigtige sprgsml om fiskerimuligheder og de tekniske betingelser , og stillede desuden ekstremt hje krav til den finansielle modydelse .
Jeg bad derfor de marokkanske forhandlingspartnere om at overveje deres holdning endnu en gang , for p dette grundlag er det ikke muligt at indg en aftale , og jeg har derfor bedt om , at forhandlingerne genoptages s hurtigt som muligt , s vi kan n til en definitiv afgrelse .
<P>
Vi er parate til at betale en rimelig pris for en fornuftig aftale , men den skal st i et rimeligt forhold til de fiskerimuligheder , som Marokko giver . Det har jeg hele tiden lagt vgt p over for Marokko .
Nr vores marokkanske forhandlingspartnere vender tilbage til forhandlingsbordet og viser sig forhandlingsvillige , er jeg sikker p , at vi til sidst vil finde en lsning , der er acceptabel for begge parter .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne ppege , at sprgsmlet om samarbejde med Marokko inden for fiskerisektoren ogs var et centralt punkt under hr . Prodis besg i Marokko , og ogs ved denne lejlighed bekrftede begge parter deres hensigt om at indg en aftale .
Ligeledes er man blevet enig om , at vi s hurtigt som muligt skal genoptage forhandlingerne p teknisk plan .
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
Vi gr nu over til ordfrerrunden , og jeg vil gerne minde Dem om , at De til trods for fristelserne er ordfrere og skal forelgge deres betnkninger . Jeg giver frst ordet til hr .
Varela Suanzes-Carpegna .
<SPEAKER ID=259 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , mange tak for Deres forstelse .
Jeg vil gerne takke kommissr Fischler for hans redegrelse om fiskeriaftalen med Marokko , og jeg vil ogs gerne takke ham for den store indsats , han yder i denne vanskelige forhandling .
Vi vidste alle , at den ville blive lang og vanskelig .
<P>
Og jeg vil gerne her minde om og understrege det , han sagde , nemlig at det er frste gang , at en formand for Europa-Kommissionen involverer sig personligt i en forhandling om en fiskeriaftale .
Det skal vre klart for svel borgerne i Den Europiske Union som for Marokko , at alle Den Europiske Unions institutioner p hjeste niveau nsker denne aftale . Det Europiske Rd nsker den , og det erklrede det i Nice , kommissionsformanden , som er taget til Rabat , nsker den , og Europa-Parlamentet i Strasbourg nsker den .
<P>
Det er Marokko , der ikke nsker den for jeblikket , jeg gentager for jeblikket , i det mindste p de fornuftige betingelser , som Den Europiske Union stiller .
Lad os hbe , at vi alle snarest kan vre med til at overbevise Marokko om de gensidige fordele ved denne aftale , og at vi p denne mde kan associere kommissionsformand Prodi med indgelsen af aftalen .
Jeg beder Dem simpelthen om , hr . Fischler , at forhandlingerne snarest muligt - gerne jeblikkeligt - bliver genoptaget , s det skub , som selve kommissionsformanden har givet dem , bliver udnyttet .
<P>
Og jeg nsker ikke , at Marokko , som det ogs er blevet sagt her , bortleder vores opmrksomhed fra den yderst vigtige forhandling , vi har her i dag . Vi er blevet indkaldt for at forhandle fire vigtige betnkninger om den flles fiskeripolitik og dens fremtid .
Jeg vil logisk nok koncentrere mig om det , jeg er ordfrer for , men jeg vil gerne forud herfor lyknske hr . Poignant og hr .
Gallagher samt hr . Cunha med deres fremragende indsats .
<P>
Og jeg vil gerne med hensyn til min betnkning ppege , at jeg tror , det er den frste , som en fllesskabsinstitution har udarbejdet i forbindelse med globaliseringen af fiskeriet , og at jeg derfor synes , at vores udvalg har truffet den rigtige beslutning med de to initiativbetnkninger , det har besluttet at udarbejde . Den anden er stadig undervejs .
I min betnkning vil jeg gerne understrege flgende : For det frste , hr. kommissr , at fiskeriet i Den Europiske Union ikke lngere skal opfattes som noget nrmest hjemligt eller marginalt , som det er tilfldet i dag , og som mske skyldes den kendsgerning , at det er begrnset til perifere regioner , eller de trre tal , man altid taler om , nemlig bidraget til Fllesskabets BNP .
<P>
Det er ndvendigt at anerkende den globale dimension , fiskeriet allerede har i dag .
Vi bliver mere og mere afhngige af import af fisk . Vi har egne flder p alle have , og vi har selv tilstrkkelig teknisk knowhow til ikke at overlade dette strategiske erhverv i tredjelandes hnder .
<P>
Reformen i 2002 m derfor ikke kun f os til at blive ved med at koncentrere os om vores egne EU-farvande , vores egne problemer og vores egen elendighed .
Vi behver kort sagt en ordentligt dimensionet og konkurrencedygtig flde , svel p europisk som p globalt plan .
Og en bedre konkurrenceevne betyder ikke rovdrift , men blot at man er mere effektiv med hensyn til udnyttelsen af de ressourcer , der reelt er til rdighed , og at man gre det bedre end andre .
<P>
Fiskeriet bliver i strre og strre omfang en strategisk sektor som fdevarereserve : sunde og sikre animalske proteiner for en voksende menneskehed .
Vi skal inddrage fiskeriet - og dette er ogs bragt p banen i forbindelse med fiskeriaftalen med Marokko - i Den Europiske Unions udenrigspolitik og handelspolitik .
Unionens eksterne fiskeripolitik er ndt til at blive mere trovrdig og prestigefyldt , hvilket den stadig ikke er , og rejse sig over for verdensopinionen som det , den virkelig er , nemlig en politik for en fiskerimagt , der overholder De Forenede Nationers principper lige s godt som andre , det vil sige udvikling af den internationale havret , bevarelse af havets ressourcer , som tilhrer alle , udviklingssamarbejde osv .
<P>
Lad os derfor lave en aktiv politik , bde hvad angr fiskeriaftalerne med tredjelande , der skal tilpasses de enkelte situationer , og hvad angr de regionale fiskeriorganisationer , som vi som s ofte nvnt skal tage lederskabet af , og ikke affinde os med , at de 15 stater , der i dag udgr Den Europiske Union - i morgen mske 20 eller 25 - altid skal have den samme vgt , som f.eks. Estland har i dag .
Den Europiske Unions Ministerrd eller FN ' s Sikkerhedsrd er bemrkelsesvrdige eksempler p stemmevgtning i forhold til territoriernes og befolkningernes specifikke vgt , og vi br vre opmrksomme p dette vigtige eksempel .
<P>
I vores betnkning bekrftes det , at Den Europiske Union endnu ikke er blevet bevidst om betydningen af dens fiskeriinteresser p internationalt plan .
Det er som nvnt rigtigt , at den relative vgt i forhold til Fllesskabets BNP er lille , men man m ikke glemme , at vi er verdens fjerdestrste flde .
Og hvis vi til denne flde lgger forarbejdningsindustrien og markedsfring , hjlpeindustrier , investering i andre lande og specialiseret skibsbyggeri , str vi uden tvivl over for det strste konglomerat i verden inden for den konomiske virksomhed , der er knyttet til fiskeriet .
Andre stormagter som USA eller Japan er klar over det og investerer i sektoren .
<P>
I Verdenshandelsorganisationen skal vi forsvare vores interesser uden mindrevrdskomplekser . Ogs vores struktursttteordninger , for de har ikke alle med fiskeriet at gre , er en del af sttten til bevarelse og kontrol af bestandene , til forbedring af fiskerfartjernes sikkerhed , til forbedring af fiskeriets infrastrukturer og til de selektive fangstredskaber .
I Verdenshandelsorganisationen br vi krve en reel liberalisering af havnefaciliteterne , fri adgang til investering og etablering i tredjelande med fulde juridiske garantier og fri adgang til havnene .
Lad os protestere imod kravene om udvidelsen af de eksklusive konomiske zoner , og lad os g forrest i en effektiv kamp mod bekvemmelighedsflagene .
<P>
Alt dette er , mine damer og herrer , hr. kommissr , den virkelige udfordring for den flles fiskeripolitik i lyset af den konomiske globalisering .
<P>
Europa-Parlamentet forelgger i dag denne betnkning , som jeg henholder mig til , til overvejelse for alle forud for den historiske reform af den flles fiskeripolitik , s vi alle ved , hvor vi str , og hvor vi skal hen .
<SPEAKER ID=260 NAME="Gallagher">
Hr. formand , kommissr , jeg vil gerne begynde med at takke for den assistance , som jeg har fet fra Fiskeriudvalgets sekretariat og ogs fra min egen gruppes sekretariat ved udarbejdelsen af denne betnkning . Jeg takker hr .
Poignant for hans samarbejde ved udarbejdelsen af min betnkning .
<P>
Hr . Poignant og jeg selv har begge vret optaget af det samme - at sikre , at vores betnkninger ikke blot supplerede hinanden , men endnu vigtigere , at de ikke var i modstrid med hinanden .
De omhandler jo det samme emne , og jeg hber , at der vil herske den samme nd her i Parlamentet ved afstemningen om begge betnkninger i morgen .
<P>
I henhold til forordningen om fllesskabsordningen for fiskeri og akvakultur skal Kommissionen mindst hvert tredje r rapportere til Parlamentet , Rdet og de fllesskabsinstanser , der reprsenterer sektoren , om gennemfrelsen af foranstaltninger og udviklingen inden for den flles fiskeripolitik .
Denne beretning omhandler rene 1996-98 .
Tidspunktet for den aktuelle meddelelse gr den srligt vigtig , da den skaber forbindelse til den grnbog , der skal udgives om revisionen af den flles fiskeripolitik .
Den giver ikke blot et historisk billede af fortiden , men er en vigtig indikation af Kommissionens planer for den flles fiskeripolitik efter 2002 .
Det hilser vi naturligvis velkomment .
<P>
Beretningen dkker alle aspekter af den flles fiskeripolitik , bl.a. bevarelse og forvaltning af ressourcerne , strukturpolitik , ekstern fiskeripolitik , markedspolitik samt tilsyn og kontrol .
<P>
I konklusionen opstiller Kommissionen bl.a. flgende prioriteter : strre sammenhng mellem den flles fiskeripolitiks forskellige mlstninger , f.eks. bevarelse af ressourcerne , fldens konomiske effektivitet og sikring af beskftigelsen i omrder , som er afhngige af fiskeriet , hensyntagen til den konomiske dimension af fiskeriforvaltningen , get integration af milj- og fiskeripolitikken , forbedring af forvaltningsredskaberne , f.eks. flerrlige forvaltningsmlstninger og -strategier , forvaltning af fiskeriindsatsen samt fuld integration af Middelhavet i Fllesskabets forvaltning , en mere ansvarlig beslutningsproces samt opretholdelse af den eksterne dimension af den flles fiskeripolitik .
<P>
Vi kan tilslutte os mange af disse punkter , og som Kommissionen erkender , er en rkke af disse prioriteter faktisk opstillet af Parlamentet for lnge siden .
Jeg vil gerne , ligesom jeg har gjort i min betnkning , over for Dem understrege en rkke punkter , som er srligt vigtige for mig .
Jeg beklager den nuvrende utilfredsstillende tilstand af fiskebestandene i forhold til de tekniske bevarelsesforanstaltninger .
Jeg mener , at der kan gres strre fremskridt .
Uanset Kommissionens initiativer til at styrke dialogen med fiskerierhvervet mener jeg , at de skal gennemfres fuldt ud .
Jeg mener , at fiskerne skal inddrages mere i det videnskabelige arbejde for at skabe gensidig tillid .
Jeg har en strk mistanke om , at de flerrige programmer er blevet gennemfrt p en diskriminerende mde uden at skabe strre fordele for fiskerisektoren som helhed .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig , at der blev oprettet en ensartet kontrolordning inden for Fllesskabets omrde , og at straffene for overtrdelser blev harmoniseret .
Jeg nsker streng overholdelse af Fllesskabets kontrolsystem med hensyn til fartjer fra tredjelande , som opererer i EU-farvand .
Jeg gr kraftigt ind for strre regionalisering af den flles fiskeripolitik i form af oprettelse af en rkke regionale forvaltningsenheder og regionale rdgivende udvalg , som bygger p benyttelse af zoner og underzoner under Det Internationale Havundersgelsesrd med henblik p fastlggelse af demarkationslinjerne .
I denne sammenhng vil jeg understrege , at regionaliseringen af fiskeripolitikken p ingen mde er det samme som en renationalisering af fiskeripolitikken .
Det omfatter derimod med Kommissionens egne ord interessenternes deltagelse i alle tre faser af forvaltningsprocessen , det vil sige hring , beslutningstagning og gennemfrelse af de trufne beslutninger .
<P>
Jeg mener , at mangelen p sammenhng i den regionale anvendelse af den flles fiskeripolitik uundgeligt m medfre manglende tillid til politikken og til Fllesskabets institutioner .
Jeg mener , at det er ndvendigt at definere den flles fiskeripolitiks anvendelse p en klar og konsekvent mde med etablering af et sammenhngende regionaliseringssystem .
Jeg er overbevist om , at dette skal omfatte faktorer som tttere forbindelser mellem fiskere og videnskabsmnd samt anerkendelse af sociale og konomiske faktorer i de regioner , der er meget afhngige af fiskeriet , fleksibilitet og forenkling .
Som s ofte fr gentager jeg , at for at sikre en hensigtsmssig decentraliseringspolitik er det vigtigt , at den enkelte kyststat fortsat br have enebrugsret til og eneforvaltning over sit 12-smils territorium , og at dette territorium br udvides til 24 smil som tidligere vedtaget af Parlamentet i februar 1999 .
<P>
Rent personligt vil jeg gerne understrege , at disse sidste to punkter er fundamentale for mit land , Irland .
Jeg mener , at man skal have stor respekt for behovet for social , konomisk og regional sammenhng , og at forsvaret af befolkningen i omrder , som er meget afhngige af fiskeriet , m prioriteres meget hjt .
<P>
Jeg nsker , at Kommissionen ndrer anvendelsen af relativ stabilitet , s man i hjere grad tager hensyn til behovet for konomisk , social og regional sammenhng .
Jeg er ikke tvivl om , at dette skal gres uden at drage det grundlggende princip i tvivl .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at lyknske hr . Varela Suanzes-Carpegna med hans betnkning .
Det , at der ikke er stillet ndringsforslag , viser klart , at vi alle kan vre enige om denne tekst .
Det glder mig , at alle ider i min udtalelse p vegne af Industriudvalget er medtaget i betnkningen i en eller anden form . Hr .
Varela Suanzes-Carpegna har i detaljer redegjort for betydningen af EU-fiskeriets mange funktioner .
Det er noget , der skal tages hjde for ved fremtidige WTO-forhandlinger for at sikre , at EU-producenterne ikke stilles drligere .
Kommissionen m fremlgge de rette forhandlingsforslag .
I modstning til , hvad der er sket for landbruget , vil jeg bede hr . Fischler om at konsultere Parlamentet om fiskeriforslagene .
<P>
Til sidst glder det mig , at hr . Varela Suanzes-Carpegna har anerkendt behovet for at tage hensyn til sociale og konomiske faktorer som beskftigelsen i kystomrderne .
Det skal der tages hjde for ved WTO-forhandlingerne og ved revisionen af den flles fiskeripolitik , og jeg glder mig over , at hr . Varela Suanzes-Carpegnas betnkning nvner en milj- og fdevarestandard .
Jeg lyknsker ligeledes min kollega hr . Cunha med hans betnkning .
<SPEAKER ID=261 NAME="Poignant">
Hr. formand , den betnkning , som jeg fremlgger , handler om de regionale mder , som udvalget arrangerede i 1998 og 1999 . Den har vret genstand for intens og til tider ilter debat i udvalget , ikke fordi den havde afgrende eller besluttende karakter , men fordi den sammen med hr .
Gallagher , hr .
Varela og hr . Cunhas betnkninger hrer til de frste betnkninger , der skal f os til at overveje den flles fiskeripolitik i 2002 .
<P>
Det er et flsomt emne , for det er en sektor med meget specifikke karaktertrk , der dkker nogle EU-regioner , som bde er ret karakteristiske og ret begrnsede .
Dens aktiviteter skaber generelt mange arbejdspladser bde p hav og p land , og de gr , at et stort antal regioner bliver afhngige af fiskeriet , uden at der er noget nemt alternativ hertil i tilflde af en krise .
I disse regioner ved enhver , at den 31. december 2002 er en afgrende dato , fordi det er datoen for et mde om den flles fiskeripolitik , som det var det i 1992 og i 1982 , som holdt man et sdant mde hvert 10. r .
<P>
Med det forml at skabe sig en holdning , hvilket i mine jne var en god id , og faktisk den mest muligt nuancerede holdning forud for denne dato , organiserede udvalget en systematisk hringsprocedure for alle de partnere , der str i forbindelse med eller er berrt af fiskeriaktiviteten , bde ved at udsende sprgeskemaer og organisere mder .
Hvad angr mderne , er der blevet afholdt 30 med en samlet deltagelse p nsten 1.500 personer .
<P>
P det formelle plan har man diskuteret metoden i denne betnkning .
Nogle parlamentsmedlemmer ville have nsket , at den ikke skar alt for langt ind til benet .
Det har vi diskuteret indgende i vores parlamentsudvalg , og Fiskeriudvalget besluttede endelig - for jeg tror faktisk ikke rigtigt , at der var noget andet valg - at slutte op om ordfreren , og enhver kunne s forsvare sine holdninger til emnet p helt normal vis .
Med hensyn til selve indholdet kan man for vrigt konstatere , at de mere traditionelle politiske splittelser er mindre end de nationale og regionale splittelser i den enkelte medlemsstat , og det er grunden til , at der er blevet stillet utallige ndringsforslag .
En lsning af disse ndringsforslag har vist , at de oprindelige holdninger indimellem l meget fjernt fra hinanden , men at den politiske debat har givet de forskellige grupper mulighed for at nrme sig hinanden og dermed udfrdige en udgangstekst og et serist grundlag for i trd med de andre betnkninger at starte en reform af den flles fiskeripolitik .
<P>
Ved lsning af ndringsforslagene og mere generelt set kan man konstatere , at de fleste af de bestemmelser , der blev vedtaget i udvalget , er en nrmere prciseret eller mere udfrlig udgave af ordfrerens synspunkter .
I lbet af de nste mneder vil der komme en grnbog - jeg tror , at det er i slutningen af marts 2001 - og derefter vil vi modtage den lovgivende tekst i lbet af 2002 .
Indtil nu kan man groft sagt skelne mellem to skoler .
Den ene nsker at starte fra bunden og glemme alle systemer og grundlag for den tidligere og nuvrende flles fiskeripolitik .
Den anden nsker at udpensle , ndre og forbedre systemet uden at rre for meget ved grundlaget , for at fiskerisektoren fortstter med at udvikle sig , samtidig med at den selvflgelig tager hensyn til og bevarer fiskebestanden .
Enhver ved , at den europiske fiskerisektor kommer til at st over for de samme problemer som de fleste andre fiskeindustrier str over for i jeblikket , ikke kun p vores kontinent eller i vores farvande , men i hele verden .
Overfiskningen , der reducerer bestanden , fangsten og indtjeningen , udgr den strste trussel for de fremtidige ressourcer og selve fiskeribranchen .
Og den voksende konkurrence , der er forbundet med globaliseringen af markedet for fiskeriprodukter , udgr en ekstra udfordring .
<P>
Hvis fiskeindustrien skal vre mere konkurrencedygtig , afhnger det af dens evne til at tilpasse sig de forhold , der dikteres af bde fiskeressourcer og kommerciel eftersprgsel .
Den flles fiskeripolitik er Unionens vrktj til forvaltning af fiskeriet og akvakulturen .
Denne politik er blevet fastlagt for at forvalte en flles ressource og overholde forpligtelserne i de frste europiske traktater .
<P>
Betnkningen afspejler sledes spekulationerne omkring de fire dele af den flles fiskeripolitik , nemlig bevarelse og forvaltning af fiskeribestanden , strukturpolitik , markedsordning og relationerne med tredjelande .
Generelt set anmodes der om en viderefrelse af de overordnede retningslinjer i Unionens fiskeripolitik .
Det er hovedlinjen i betnkningen .
Forsigtighedsprincippet , som er den seneste nyhed , hvis man kan sige det sdan , er helt benlyst indskrevet i betnkningen sammen med viljen til at opbygge et ansvarligt fiskeri .
<P>
Nrmere bestemt vil Deres ordfrer gerne fremhve et par forslag , f.eks. opretholdelsen af status quo med hensyn til 6 / 12-milezonen . Det samme glder bevarelsen af de beskyttede fiskerizoner i henhold til videnskabelige data , som ndvendigvis omfatter sprgsmlet om udvidet fiskeri i Nordsen set i lyset af udvidelserne .
Opretholdelse af TAC- og kvoteordningen , men p betingelse af at den revideres .
Ppasselighed med hensyn til salg af de individuelle kvoter og en strre kontrol med FUP .
Harmonisering af kontrolordningerne og af bderne for overtrdelser og selvflgelig engagement med hensyn til fiskeriaftalerne og de srlige handlingsprogrammer for Middelhavet .
<P>
Jeg vil runde af med at tilfje sprgsmlet om regionalisering , som ikke skal forsts som renationalisering , som hr . Gallagher sagde , og samtidig fremme af sociale foranstaltninger i den flles fiskeripolitik .
Hr . Gallagher og jeg selv har mske givet indtryk af , at vi gentog hinanden .
Politik bestr af gentagelser og modsigelser .
Vi har besluttet at gentage hinanden .
<SPEAKER ID=262 NAME="Cunha">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil blot lige bede om Deres forstelse for , at jeg , inden jeg tager fat p emnet for min betnkning , bevilges et minut til at tale om Marokko-sagen , for jeg vil gerne p det varmeste takke hr. kommissr Fischler for den indsats , som han har ydet i forhandlingerne om fornyelse af fiskeriaftalen med Marokko , og dette bifald skal ogs lyde til Kommissionens Generaldirektorat for Fiskeri .
<P>
Vi har lige fra forhandlingernes start mdt en stejl holdning fra de marokkanske forhandleres side , der over for os benytter sig af argumenter om " fiskebestandenes bredygtighed " for at begrnse adgangen for EU ' s fiskerflde .
Vi er imidlertid klar over , at det ikke var de egentlige argumenter , for de har ikke brugt de samme kriterier over for andre tredjelande , som de har indget aftaler med , og i private aftaler med diverse operatrer , heriblandt nogle fra EU .
<P>
P grund af den betydning , som fiskeriaftalen med Marokko har for EU ' s fiskerikonomi , burde man straks have givet denne sag stor politisk prioritet p allerhjeste plan i Det Europiske Rd , i Rdet ( udenrigsministrene ) , ud over selvflgelig i Rdet ( fiskeri ) .
Det indtryk , jeg sidder tilbage med , er , at kommissr Fischler og hans tjeneste har stet praktisk talt alene i denne kamp bortset fra en vigtig , om end sporadisk indsats fra kommissionsformandens side .
Det er faktisk ikke til at forst , at Marokko over for EU , der er fdreland for millioner af marokkanere , og som har givet landet s mange handelsfordele til gavn for dets varer p vores marked , har udvist en s ringe gensidighed i forhold til vores holdning om benhed og samarbejde .
Der var derfor vigtige politiske trumfer at spille for Fllesskabets myndigheder p hjeste niveau , med sttte fra de mest berrte medlemsstater .
Vi kan imidlertid konstatere , at disse trumfer ikke er blevet spillet .
Hvorfor mon ?
Til sin tid fr vi se grunden til dt , men jeg nsker i alle tilflde brndende , at man snart nr frem til en fornuftig forhandling .
<P>
Lad os s tage fat p emnet for min betnkning : Guinea  Bissau .
Den protokol , der regulerer fiskeriforbindelserne mellem EU og Republikken Guinea-Bissau , blev paraferet i juni 1997 og trdte i kraft i december samme r med en gyldighedsperiode frem til juni i r .
Efter en vbnet konflikt i landet i 1998 forelagde Kommissionen Rdet og Parlamentet et beslutningsforslag om at suspendere aftalen .
Som det kom til udtryk Giro Pereira-betnkningen fra begyndelsen af 1999 , mente Parlamentet , at Kommissionens forslag var berettiget og velbegrundet , og tilsluttede sig , at aftalen skulle suspenderes i det tidsrum , fjendtlighederne mtte vare .
Efter disses ophr skulle suspensionen tilbagekaldes , og Guinea-Bissaus regering tildeles sttte til en rkke ad hoc-aktioner til fordel for det lokale fiskeri , infrastrukturer og kontrolforanstaltninger .
<P>
P baggrund af nogle proceduremssige og juridiske problemer ved et tidligere forslag fremlgger Kommissionen nu et nyt .
I denne nye tekst er formlet , ligesom i den foregende , men med en anden juridisk formulering , at bevilge Guinea-Bissaus legitime myndigheder et belb svarende til den ikke udbetalte del af den finansielle modydelse , som er fastsat i den gldende aftale , i alt ca . 6,5 millioner euro , der udelukkende skal g til sttte for det lokale fiskeri og genopbyggelse af dens beskadigede infrastruktur samt til styrket kontrol og overvgning .
<P>
Kommissionen stiller 50 % af den finansielle modydelse til rdighed p grundlag af et handlingsprogram , som Guinea-Bissaus regering har forelagt , og udbetaler resten , nr landets regering har forelagt en detaljeret rapport om gennemfrelsen af de besluttede aktiviteter og resultaterne heraf , en rapport , der skal vre Kommissionen i hnde inden den 31. maj 2001 .
Betalingsfristen br imidlertid udsttes , da der er konstateret umdelige organisatoriske problemer i Guinea-Bissaus statsadministration som flge af den vbnede konflikt .
Parlamentets Fiskeriudvalg har derfor fastsat den 31. maj 2003 som sidste frist for betalingsproceduren i stedet for det oprindelige forslag om maj 2001 .
I betragtning af , at Kommissionens forslag grundlggende er magen til det , som vi gav vores tilslutning i marts 1999 , at det fastsatte belb er njagtig det samme og fremgr af protokollen , og at forslaget drejer sig om prcise ml , mener jeg som ordfrer , at Parlamentet br udtale sig til fordel for dette forslag .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , i denne sene time har vi virkelig gjort noget , og denne frste fiskeridiskussion i 2001 er sandelig omfattende . Isr glder det mig meget , hr. kommissr Fischler , at kunne byde Dem velkommen i dag .
Fiskeridiskussionerne har i lang tid fundet sted i Strasbourg om fredagen .
Fra i r er mdet om fredagen afskaffet , og vi diskuterer allerede om tirsdagen .
Selv om mange kolleger alligevel ikke lytter til os i dag , er De i det mindste kommet . Mange tak for det !
<P>
P den ene side er der knyttet mange forventninger og hb til det nye r , isr af vores fiskere i Unionen .
Jeg vil blot nvne reformen af den flles fiskeripolitik og den med spnding ventede grnbog fra Kommissionen .
Men p den anden side m jeg desvrre konstatere , at rynkerne i mine kollegers pande og - s vidt jeg kan se herfra , hr . Fischler - ogs i Deres pande ikke er blevet mindre .
<P>
En rsag til det er helt sikkert de vedvarende og vanskelige forhandlinger om fiskeriaftalen med Marokko . Jeg frygter , at lyset for enden af tunnellen endnu ikke rigtig kan ses , hvad angr forhandlingerne .
Men den forsigtige og diplomatiske fremgangsmde fra Kommissionens side - lad mig udtrykke det p den mde - hvad enten det skyldes Dem , hr .
Fischler , eller hr . Prodi , har p den modsatte side - og jeg er nsten lige ved at sige p modstanderens side - kun resulteret i meget lidt imdekommenhed og ikke nogen egentlige fremskridt .
Det beklager jeg meget dybt , for jeg vil meget gerne have en aftale , men ingen aftale for enhver pris , det vil jeg gerne understrege .
<P>
De finansielle rammer er begrnsede , og EU-betalingerne og de dertil bevilgede ydelser skal st i et fornuftigt forhold til hinanden .
Her skal Kongeriget Marokko omsider betrde en realistisk og tillidsvkkende vej .
Den obstruktive holdning , som Marokko har praktiseret hidtil , vil ellers kunne blive til en boomerang , for i sidste ende er fiskeriet ikke den eneste forbindelse mellem Marokko og EU .
EU skal ikke vre en elefant i diplomatiets porcelnsbutik , men heller ikke en loppe , der bare hopper irriterende rundt .
<P>
Den nste finansielle godtgrelse til de spanske og portugisiske fiskere nrmer sig .
Det er virkelig p tide at overveje alternativer og ogs at benvne dem , s gennemgribende de end mtte vre , for en sttte kan og m ikke vre en permanent lsning .
I den forbindelse er det interessant , at vi omsider kan lse beretningen om en costbenefitanalyse af fiskeriaftalerne og drage de ndvendige konsekvenser heraf .
Dette punkt kommer hr . Gallagher nemlig ind p i sin betnkning .
Det var jo den frste prsentation , men ak , det er jo allerede lnge siden , og s blev der dmt tavshed .
Vi skal passe p , at det ikke er stilhed fr storm , for der er varsel om storm !
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne takke Pat Gallagher for hans udmrkede betnkning .
Som en af vores mest handlekraftige kampfller i Fiskeriudvalget har han endnu en gang ydet en fortrffelig indsats .
Hvor vigtig en analyse er af foranstaltningerne og udviklingen netop med henblik p en reform af den flles fiskeripolitik , skal jeg ikke understrege lngere . Men hvad bliver der foreslet i den lnge ventede grnbog fra Kommissionen ?
Mlet - det er klart for os - m vre , at der skal vre overensstemmelse mellem en forbedring af fiskeribestanden og fiskeriets sociokonomiske betydning .
I den forbindelse mener jeg , det er ndvendigt , at interessegrupperne integreres i stigende omfang . I betragtning af de betydelige mangler , der alene i landbrugssektoren nu er kommet for dagens lys p grund af f.eks. BSE , er en succesfuld , ny markedsfring af sunde fdevarer og uundvrlig proteinholdig fisk ogs ndvendig .
<P>
Jeg vil gerne sige til alle , at der venter os et omfattende arbejdsprogram .
Jeg ser frem til en inspirerende og kontroversiel diskussion til gavn for europisk fiskeri i fremtiden .
Jeg mener ungteligt , at vi i vores bestrbelser absolut ikke m give tjlerne fra os .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , jeg takker Dem , kommissr Fischler , for Deres fremmde i Parlamentet .
Deres tilstedevrelse skyldes en anmodning fra PSE-Gruppen p Formandskonferencen , og jeg minder Dem om , at De i oktober 1999 , en mned fr udlbet af aftalen , her sagde , at De ville gre alt , hvad der stod i Deres magt , for at finde en lsning , og at De ville f vde fdder .
14 mneder senere er det Fllesskabets flde , som fr vde fdder , og den str i vand til halsen .
Men jeg skal ikke vre den , der anklager Dem .
Jeg tror , at De har gjort , hvad De kunne , og det var virkelig meget lidt .
For mig er problemet , at der hverken har vret en samordnet indsats mellem Kommissionens forskellige tjenestegrene eller tilstrkkeligt politisk skub i Rdet , og der har heller ikke , og det er efter min mening det alvorligste , vret klarsyn , klgt og en sidelbende indsats fra det mest berrte lands regerings side .
<P>
Jeg synes , hr .
Varela , at hr . Prodis besg - som forekommer mig meget positivt - snarere end at berolige sektoren har gjort den urolig , netop p grund af det afgrende jeblik , hvor det finder sted .
Det er den usikkerhed og tvivl , der for jeblikket hersker i sektoren .
<P>
Sektoren bliver ved med at gentage , at den ikke nsker en aftale for enhver pris , og den er bange for , at aftalen kun underskrives for ikke tabe ansigt .
Sektoren siger , at det , marokkanerne tilbyder - de tekniske betingelser , som Fllesskabets flde skal underkaste sig - er uacceptabelt , at der er nogle ndringer , en rkke begrnsninger for frysetrawlerne og rejetrawlere , der er uacceptable .
<P>
Jeg synes , at der er behov for , at Unionen kommer med et klart budskab til de marokkanske myndigheder .
Unionen nsker et loyalt samarbejde med sine partnere , og nu konstaterer vi alle , at vi kunne have vundet meget , hvis den marokkanske regering i tide havde svaret p Fllesskabets henvendelser .
Det er uacceptabelt , at den marokkanske regering i 14 mneder har gentaget , at den ikke nskede en aftale , og at den nu forsger at give Dem , hr . Fischler , skylden for , at den ikke bliver indget , og at forhandlingerne bliver afbrudt .
Resultatet bliver , at de nste strigere - som De - eller svenskere , som forhandler i Rabat , vil tnke , at det , marokkanerne nsker , er prcis det modsatte af det , de tnker eller siger .
<P>
Hele denne tbelige proces , som allerede har varet i 14 mneder , frer ikke til noget godt af den simple rsag , at den i visse sektorer i Unionen skaber modvilje mod selve Den Europiske Union .
Her bruger vi dagevis p at diskutere demokratisk underskud og god regeringsfrelse i Unionen , og bagefter , nr vi str med en sag , som berrer mere end 4.000 fiskere direkte , lader vi som om , vi ikke ser det , der er benbart , og undlader at gre det , som enhver regering ville gre for at forsvare en s vigtig del af sit produktionsapparat .
Der er dem , der hvder , at kommissionsformand Prodi burde have blokeret ikke blot for fiskerisamarbejdet , men for hele Meda II-programmet .
<P>
Med hensyn til Poignants og Callaghers betnkninger , som foregriber mange punkter i forhandlingen af den kommende reform af den flles fiskeripolitik , synes jeg , at vi med vedtagelsen af en rkke ndringsforslag kan f to afbalancerede beslutninger og rette op p nogle selvmodsigelser .
Men en afbalanceret aftale - som den vi nsker at opn om grnbogen - betyder ikke , at det skal blive et kompromis mellem forskellige yderligtgende holdninger , men en sammenhngende betnkning , som sttter hele sektorens fremtid og fiskeriet som en mulig konomisk aktivitet i hele Den Europiske Union .
Den ligevgt , vi socialdemokrater nsker , opns kun med en fiskeripolitik , der bygger p videnskabelige kriterier , og som er tilpasset markedet , og hvor man afstr fra den politiske forskelsbehandling , der stadig foregr .
<P>
Reformprocessen skal som nvnt af hr . Poignant vre demokratisk , og jeg lyknsker ham med den indsats , han har ydet under nogle vanskelige betingelser .
Hans betnkning understreger mange af de problemer , vi skal drfte i forbindelse med reformen af den flles fiskeripolitik .
Han er kommet med mange lsninger , f.eks. fiskeriets samfundskonomiske aspekt , videreudvikling af de sociale aspekter af den flles fiskeripolitik og en ajourfring af kriterierne for at definere en region som vrende afhngig af fiskeriet .
<P>
Ogs Gallagher-betnkningen er interessant i den forstand , at den henviser til de sociale aspekter eller betegner aftalerne med tredjelande som en fundamental del af den flles fiskeripolitik .
<P>
Vi anmoder om , at der udarbejdes klare juridiske og videnskabelige udtalelser om adgangsrestriktionerne .
Vi synes ikke , at reformen af den flles fiskeripolitik skal indeholde nogen form for politisk eller nationalitetsafhngig forskelsbehandling .
Vores ndringsforslag sttter fastholdelsen af den aktuelle grnse p 6 / 12 smil .
<P>
Endelig vil jeg gerne lyknske hr .
Varela - og ogs hr . Cunha - med hans fremragende betnkning om udfordringen ved globaliseringen og de farer , som visse sider af globaliseringen kan indebre for Fllesskabets fiskerisektor .
Den flles fiskeripolitiks internationale aspekt , vores stadig strre deltagelse i multilaterale organisationer er en udfordring , vi endnu ikke har klaret .
Dette sprgsml vil ndvendigvis blive taget op her igen og blive genstand for gentagne drftelser i mdesalen .
Jeg lyknsker hr . Varela med hans politiske anticipering , som nrmest kan betegnes som poetisk .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , kommissr , jeg vil gerne lyknske alle ordfrerne med deres store indsats .
Jeg taler specifikt om regional forvaltning af den flles fiskeripolitik .
Faktisk er ordet zoneforvaltning et bedre udtryk for den type udvikling , vi nsker gennemfrt .
Det betyder meget mere omfattende deltagelse i beslutningsprocessen af alle med direkte interesse i hver af divisionerne under Det Internationale Havundersgelsesrd , hvad enten de beskftiger sig med fiskeri , fiskeforarbejdning , videnskab eller bevarelse .
Hvis et sdant system allerede var p plads , ville vi ikke st over for de nuvrende problemer i forbindelse med Kommissionens forslag til genoprettelse af torskebestanden i Nordsen .
<P>
Det er helt klart holdningen hos de mest direkte involverede , at planen i sin oprindelige form bde ville f katastrofal betydning for de pgldende erhverv og have en negativ effekt p torskebestanden , og dette synspunkt stttes af fredningsfolk .
<P>
De skotske parlamentsmedlemmer er yderst taknemmelige for , at kommissren vil mdes med os , og for hans forsikringer om , at forslagene endnu ikke ligger fast .
Der er gjort en stor indsats lokalt , bde i Skotland og omkring Nordsen , i forbindelse med bevarelsesforanstaltninger generelt og genoprettelse af torskebestanden i srdeleshed .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage resultaterne af dette arbejde meget alvorligt .
Jeg vil isr bede den opgive iden om at krve maskestrrelser p 140 mm samt anerkende , i hvor hj grad den skotske flde er afhngig af blandet fiskeri .
Ligeledes regner jeg med , at man i stedet for at indfre generelle restriktioner p omkring 40.000 km2 af Nordsen vil vlge ssonmssige lukninger i omrder med hje torskekoncentrationer .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , kommissr , det var uundgeligt , at Gallagher- og Poignant-betnkningerne ikke blot kommenterer fortiden , men ogs fokuserer detaljeret p revisionen af den flles fiskeripolitik , og jeg synes , det er yderst passende , at parlamentsmedlemmerne forsger at f indflydelse p revisionsprocessen inden en formel hring af Parlamentet .
<P>
Jeg vil vove at pst , at hovedformlet med den flles fiskeripolitik , nemlig bevarelsen af fiskebestandene , ikke er blevet opfyldt , og som flge heraf har vi r for r oplevet dramatiske kvoteudsving . Et eksempel herp er den nuvrende torskekrise .
Desuden m vi tage beslutningsprocessen og -niveauet op til revision .
Forskellige ndringsforslag i mit navn forsger at etablere nogle vigtige principper for revisionen af den flles fiskeripolitik , bl.a. at den relative stabilitet skal opretholdes , da de gode grunde til dens medtagelse som grundlggende princip stadig er gyldige .
P baggrund af erfaringer fra omrder som Shetlandskassen br srligt beskyttede omrder baseret p videnskabelige rd forblive beskyttet i fremtiden .
Og der br etableres et zoneforvaltningssystem baseret p omrderne under Det Internationale Havundersgelsesrd og med reprsentation fra fiskeri- , videnskabs- og bevarelsesinteresser , som kan deltage meningsfyldt , ikke for at renationalisere den flles fiskeripolitik , ikke for at tage magt fra Rdet eller Kommissionen , men for at gre det muligt for de enkelte medlemsstater med kvoter i en bestemt zone at bidrage til at udtnke og anbefale kontrolforanstaltninger , som er relevante og passende for disse omrder , og som derfor har strre chance for at lykkes .
<P>
Den seneste tids hndelser har i Skotland frt til endnu mindre tiltro til beslutningsprocesserne og strukturerne i den flles fiskeripolitik .
Hvordan begrunder Kommissionen f.eks. det undrede industrifiskeri og ligefrem stigende bifangster af hvidfisk , nr kvoterne for konsumfisk samtidig reduceres ?
<P>
Lad os udnytte de muligheder , som revisionen giver den flles fiskeripolitik , til at n frem til en lsning , der fungerer .
Jeg opfordrer Kommissionen og Rdet til at overveje zoneforvaltning serist , selvflgelig inden for rammerne af Fllesskabets mlstninger , men p en sdan mde , at de interesserede parter kan deltage i hjere grad , og s den nye flles fiskeripolitik , nr den bliver vedtaget , faktisk kan opfylde sit ml , nemlig europisk fiskeris bredygtighed p langt sigt .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for hr .
Poignants og hr . Gallaghers fremragende indsats , men jeg synes rligt talt , at deres nidkrhed - og de har begge en meget stor erfaring og et meget stort kendskab til sektoren - p nogle omrder har fet dem til at g ud over det emne , der var genstand for deres betnkninger .
Problemet er , at der i ndringsforslagene blev insisteret p denne vision , og i almindelighed er der p nogle omrder endda blevet vedtaget selvmodsigende ting .
Jeg hber , at det i morgen ved afstemningerne helt forskriftsmssigt er muligt at rette op p dette , for min gruppe vil helst stemme for de to betnkninger .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om fiskeriet og globaliseringen er det bydende ndvendigt at erkende , at Fllesskabets lave selvforsyningsniveau inden for fiskeprodukter har frt til liberalisering af samhandlen endnu tidligere og bedre end inden for andre sektorer , men selve fiskeriets natur , den fortsatte nationalisering af fiskepladserne eller andre omstndigheder - der , selv om de har deres egne sregenheder , har virkninger , der ligner globaliseringens - har srlig store indvirkninger p det samfundsmssige plan med nogle til tider alvorlige virkninger for arbejdsbetingelserne eller forflyttelser af de fiskerirelaterede aktiviteter .
Jeg synes , at hr . Varelas fremragende betnkning anviser nogle foranstaltninger , der kan rette op p disse negative virkninger .
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Cunha .
<P>
Endelig vil jeg gerne komme med to konstateringer med hensyn til Marokko . For det frste de negative virkninger , som den manglende aftale allerede har og vil f i Fllesskabets ugunstigt stillede omrder , svel i forbindelse med fiskerne som med fiskeriets flgeaktiviteter .
Da det drejer sig om ugunstigt stillede omrder , har omstillingsaktionerne meget ringe muligheder for at blive en succes .
<P>
Den anden konstatering gr p , at de marokkanske forhandleres holdning kun vanskeligt kan betegnes som passende for en stat , som vi er knyttet til i form af en associeringsaftale .
I denne situation vil det vre nskeligt , om Kommissionen lader de marokkanske myndigheder forst , at denne associering kun kan bygge p gensidighed , og at den forstr at trffe eventuelle passende foranstaltninger .
Det , der fremfres i medierne , er , at sfremt man nr en aftale , kan den vise sig at vre endog meget skadelig for Den Europiske Unions interesser .
Jeg ser gerne , at der kommer en aftale , og jeg hber , at Kommissionen forstr at gre sin ret til gensidighed gldende .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne gre opmrksom p et punkt , som jeg synes mangler i den flles fiskeripolitik .
Det br tages med i reformen fra 2002 , da det vedrrer fiskeriet i de fjerntliggende regioner .
Den flles fiskeripolitik br ogs tage hensyn til ndringerne i Amsterdam-traktaten og lgge vgt p de muligheder - navnlig for Portugals vedkommende , med regionerne Azorerne og Madeira , men ogs de franske og spanske fjerntliggende regioner - som deres beliggenhed rummer .
EU har i disse regioner , som er i srlig grad vanskeligt stillede , mulighed for at indrette en konomisk eksklusivzone , og det er her vigtigt at understrege denne strategiske vrdi for fremtiden .
<P>
Hvad angr Marokko , psknner vi de oplysninger , som kommissren har givet , selv om de for portugiserne udgr en slle trst .
Situationen i Portugal er jo , at 40 fartjer har ligget stille siden december 1999 , og at mange af de berrte virksomheder , hvis aftalen en dag skulle blive undertegnet , kan vise sig ikke mere at vre konomisk bredygtige . Jeg sttter derfor de bemrkninger , som hr .
Arlindo Cunha og hr . Migulez Ramos har fremfrt til fordel for en mere energisk holdning fra bde Rdets og Kommissionens side i dialogen med den marokkanske regering .
<P>
Generelt forholder vi os forsigtigt afventende , hvad angr revisionen af den flles fiskeripolitik i 2002 .
Der er som bekendt et meget kritisk syn herp i Portugal , hvor erfaringen jo har vist , at hvor fiskeriet skulle skabe beskftigelse , har den flles fiskeripolitik frt til arbejdslshed .
Vi hber , at det forhold , at man har besluttet at fastholde kvoterne for i r , er et frste positivt tegn for fremtiden , og vi flger med srlig interesse , at man er blevet opmrksom p den flelse af forskelsbehandling , som de seneste rs hringer har afslret , og at planlgningsproblemet bliver ordentligt behandlet .
Endelig s vi gerne , som hr . Gallagher ogs har sagt det , at kyststaternes suverne eksklusivzone udvides til 24 smil .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg nrer fortsat tvivl om den fulgte metode , isr i hr . Poignants betnkning , og jeg mener fortsat , at fiskerisektorens holdninger , som er kommet til udtryk p regionale mder , fortjente en mere tilbundsgende analyse .
P den anden side har hr .
Gallagher og hr . Poignant fremlagt nogle visioner , der i mange tilflde er i modstrid med de foranstaltninger , som den flles fiskeripolitik burde indeholde .
Man m naturligvis anerkende den indsats , de a posteriori har ydet i et forsg p at forene opfattelserne , men Det Europiske Folkeparti mener , at der stadig er klare modstninger p nogle fundamentale omrder .
<P>
Vi har derfor stillet en rkke ndringsforslag , der isr forsger at fjerne indtrykket af , at Parlamentet ikke har en klart defineret opfattelse af den flles fiskeripolitiks fremtid , for det er ikke tilfldet .
Det er muligt , at vi ikke er enige om konkrete foranstaltninger , men hvis der er noget , der kan udledes af disse betnkninger , er det , at Parlamentet er fuldstndig enigt med fiskerisektoren om , at den flles fiskeripolitik br ndres grundlggende .
Jeg anmoder Dem derfor om at stemme for vores ndringsforslag , for de afspejler nsket om ndring og behovet for en grundig overvejelse om fiskeripolitikken , som er fremadrettet og ikke tilbageskuende , og de skal p ingen mde ses som et forsg p at indlede nye frugteslse forhandlinger .
<P>
Hvis behovet herfor ikke var tydeligt , ville Ministerrdet i december sidste r have kridtet banen af .
Det kan ikke fortstte p denne mde .
De grundlggende fejl , som den flles fiskeripolitik har slbt rundt p siden starten , er sektoren ndt til at betale ved udgangen af hvert r med en rkke stadig mere brutale beskringer af dens aktiviteter .
Med de yderligheder , der er foreslet i r , m man sprge sig selv , hvilken konomisk sektor der ville vre i stand til at overleve med disse spilleregler .
Hvis der bliver frre og frre ressourcer , er det fordi en endels rkke af fejl i den politik , der regulerer fiskeriet , ikke blot gr det muligt , men fremprovokerer det .
En sektor , der er hmmet af en rkke forldede , selvmodsigende og ofte uforstelige regler , kan kun have et meget begrnset ansvar under denne tingenes tilstand , men det er ikke desto mindre den , som alene betaler flgerne .
<P>
Der er behov for en tilbundsgende fornyelse af den flles fiskeripolitik , som kommer med lsninger for et fiskerierhverv , der trods de regler , der styrer det , og endog til trods herfor , har forstet at overleve og gjort , hvad der var muligt for at udvikle sig og blive ved med at srge for rigdom og beskftigelse i kystomrderne .
Derfor vil jeg endnu en gang understrege , at nr der er en benbar utilfredshed med ressourcepolitikken , som vi endnu en gang har set de strlende resultater af p Rdet i december , med en TAC-ordning , der belnner udsmid , nr man stadig ikke har lst sprgsml som relativ stabilitet og fri adgang , for ikke at tale om tilpasning til traktaterne af den eneste fllesskabspolitik , som fortsat forskelsbehandler p grund af nationalitet , kan Kommissionen ikke for alvor foresl et udkast til en grnbog for os som det , den har udarbejdet .
Hvis Kommissionen virkeligt tror , at fremtiden for det europiske fiskeri ud over en simpel ndring af en forordning kan klares med forslag til foranstaltninger , som allerede er indeholdt i de nuvrende forordninger , hvis Kommissionens storslede forslag og store benbaring for den fremtidige flles fiskeripolitik er de flerrige TAC og sttten til akvakultur , er jeblikket mske kommet til , hr. formand , helt alvorligt at anmode om , at den lader andre folk komme til , som kan bidrage med nye ider og et minimum af ansvarsflelse .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="PT" NAME="Candal">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , meget kort og summarisk vil jeg gerne fremfre tre overvejelser om den kommende revision af den flles fiskeripolitik .
<P>
Punkt et er adgang til fiskefarvand og de interne ressourcer .
Opretholdelse af fiskersamfundenes traditionelle aktiviteter m vre en opgave for EU .
Det forekommer mig derfor meget vsentligt i det mindste at sikre adgangen til det skaldte territorialfarvand , eftersom det mindre fiskeris aktiviteter p afgrende vis hviler p den enkelte medlemsstats ressourcer langs dets egne kyster .
<P>
Punkt to er princippet om relativ stabilitet og den fulde udnyttelse af fiskerimuligheder uden for EU-farvande .
Princippet om relativ stabilitet udgr en grundpille i den flles fiskeripolitik .
Hvdelsen af dette princip i forhold til kvoter , som Unionen har fet gennem finansielle modydelser dels ved aftaler med tredjelande dels i farvande under regionale fiskeriorganisationer , kan fre til perverse situationer .
Fllesskabet udnytter sledes ikke fuldt ud de kvoter , som det dyrt tilkber sig hos visse tredjelande , selv om der er medlemsstater , der har interesse i at udnytte dem .
Mens det sledes i aftaler med skaldte sydlige lande glder , at alle interesserede medlemsstater , nr de givne medlemsstater har udnyttet deres respektive fiskerimuligheder , kan f adgang til den ikke-udnyttede del , finder denne ordning ikke anvendelse i aftaler med skaldte nordlige lande .
<P>
EU udnytter ikke fuldt ud de fiskekvoter , som opns p bent hav inden for de regionale fiskeriorganisationer , selv om der er medlemsstater , der er interesserede i at fange de mngder , der ikke er blevet fisket af de " tilkendte " , om jeg s m kalde dem .
EU risikerer p den mde at blive stillet ringere , nr de tildelte kvoter skal revideres mellem parterne .
<P>
Punkt tre er EU ' s internationale rolle .
Eftersom Unionen som helhed er en fiskerimagt af frste rang og et af de strste markeder for fiskeprodukter , m den krve og ptage sig en rolle , der svarer hertil inden for de internationale organisationer og isr inden for de regionale fiskeriorganisationer .
Jeg er meget glad for kommissrens indlg , og jeg vil gerne bede ham om at udnytte de 15 medlemsstaters samlede styrke i forhandlingen med Marokko og ikke blot se sig som advokat for Portugal og Spanien .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , det er ikke , som mange har ppeget , med den flles fiskeripolitik lykkedes at bevare fiskebestandene p et tilstrkkeligt hjt niveau til at sikre et levedygtigt erhverv .
Det skyldes i det mindste delvis modstningerne mellem nogle af den flles fiskeripolitiks mlstninger i henhold til forordning 3760 / 92 .
<P>
Det er umuligt at tilfredsstille bde markedet og erhvervet , samtidig med at man bevarer ressourcerne .
Nr den flles fiskeripolitik revideres nste r , er det meget vigtigt at sikre , at dens vigtigste ml bliver bevarelsen af fiskebestandene og beskyttelsen af havmiljet , og det kan kun ske ved at indarbejde forsigtighedsprincippet i forvaltningen af fiskeressourcerne ved at trffe strenge og omfattende foranstaltninger .
Indarbejdelsen af forsigtighedsprincippet betyder , at inden der kan drives kommercielt fiskeri af en bestand , skal der som minimum foreligge en videnskabelig vurdering af bestanden og et forsigtigt skn over den samlede tilladte fangstmngde .
<P>
Med andre ord vil visse EU-landes aktuelle rovfiskeri af visse dybhavsbestande ikke blive tilladt .
Det betyder , at der skal foretages en vurdering af den mulige indvirkning af nye typer fiskeudstyr eller betydelige ndringer af eksisterende udstyr p mlbestanden og eventuelle bifangster eller p havmiljet .
Det betyder , at man skal vre tilbageholdende , nr man beslutter , hvilket niveau en fiskebestand skal holdes p .
Anvendelsen af det maksimale bredygtige udbytte eller et hvilket som helst andet ml er ganske simpelt forkert , for det medfrer overfiskning og udslettelse af bestanden .
<P>
Der skal faststtes afgrnsede ml , som opretholder fiskebestanden p et tilstrkkeligt hjt niveau til , at risikoen for overfiskning eller udslettelse er ubetydelig .
Den hidtil bedste definition p forsigtighedsprincippet er indeholdt i FN ' s aftale om fiskebestande , og mange af disse og andre principper er defineret heri .
EU har accepteret disse ider for visse bestande , og jeg mener , at det er p hje tid , at de bliver gennemfrt for EU ' s egne bestande .
<P>
Der er allerede talt en del om Marokko , og jeg vil blot sige , at vi m insistere p , at det er fuldstndig op til Marokko som kyststat med suvernitet over sine fisk og eksklusive konomiske zone at beslutte , hvad det vil gre med disse ressourcer .
Vi er derfor imod enhver form for politisk eller konomisk pression mod Marokko for at opmuntre eller tvinge det til at underskrive en aftale med Den Europiske Union .
For det andet str vi urokkeligt fast p , at en potentiel aftale med Marokko ikke br omfatte adgang til farvandet ud for Vestsahara .
Vi anerkender ikke Marokkos suvernitet der , og Marokko har derfor overhovedet ikke ret til at drfte adgang for EU-fartjer der , og EU har for den sags skyld heller ikke ret til at deltage i sdanne forhandlinger med Marokko eller at tillade fartjer under EU-flag at sejle der , som det er sket tidligere .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , fiskerisektorens samfundskonomiske betydning er velkendt ikke blot med hensyn til den direkte og indirekte beskftigelse , som den skaber , men ogs for den konomiske udvikling i mange regioner og fiskersamfund , herunder det mindre kystfiskeri , der sikrer forsyningen med frisk fisk og bevarelse af EU ' s traditioner og kultur .
Som det er fremget af de regionale mder , rejses der imidlertid omfattende kritik af den flles fiskeripolitik , svel af TAC- og kvoteordningen som af FUP ' erne , der har virket p diskriminerende mde uden at have givet fiskerisektoren strre fordele .
Her er det i vrigt vigtigt , at de medlemsstater , som har opfyldt mlene , ikke bliver straffet med nye indskrnkninger af fiskeriindsatsen , s lnge de resterende medlemsstater ikke opfylder de ml , der er opstillet i de tidligere FUP ' er .
<P>
Det str ligeledes klart , at de fleste erhvervsdrivende inden for fiskeriet stter sprgsmlstegn ved de videnskabelige data vedrrende forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne , selv om de ikke rejser tvivl om ndvendigheden af en politik for bevarelse af fiskeressourcerne .
Der m alts ske en tilbundsgende revision af den flles fiskeripolitik , der inddrager fiskerne og andre implicerede parter i beslutningsprocessen , s deres erfaring og input kan fre til en mere farbar og realistisk ordning .
Der er behov for strukturelle foranstaltninger til at sikre , at fiskeriafhngige samfund kan overleve , og samfundskonomiske foranstaltninger til forbedring af fiskernes levevilkr , som ikke m forringes af eventuelle foranstaltninger til beskyttelse af fiskebestandene , sledes som det er sket i det nordlige Portugal for sardinfiskerne .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , at der tages hensyn til de fjerntliggende regioners specifikke forhold , og det er srlig vigtigt , at der , som det siges i Gallaghers betnkning , sker en udvidelse af eksklusivzonen til 24 smil , en beslutning , som Parlamentet jo ogs tidligere har truffet .
Hvad angr forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen , m det , som det ogs bliver det i Varela Suanzes  Carpegnas betnkning , understreges , at fiskeriet i EU ikke udelukkende br anskues ud fra en konomisk synsvinkel , som et sprgsml om varehandel .
Fiskeriet i EU har flere forskellige funktioner . Det bidrager til den konomiske og sociale integration i kystegnene ved at udgre en livsstil og en samhrighedsfaktor i mange af vores kystegne , samtidig med at det fungerer som garant for fdevareforsyningen .
<P>
Jeg vil ogs gerne , hr. formand , omtale de internationale fiskeriaftaler , som spiller en afgrende rolle for , at EU ' s fiskerflder kan forsyne det europiske marked .
Det er imidlertid srdeles bekymringsvkkende oplysninger , vi fr , ikke blot om forsinkede fiskeriaftaler med Angola , men ogs om vanskelighederne med at forny fiskeriaftalen med Marokko .
Der m ikke blot en afklaring til , sdan som vi har fet det , men ogs trffes foranstaltninger , der vrner om de fiskeres og rederes rettigheder , der er berrt af denne situation , sdan som tilfldet er i Portugal .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , 2001 er ret , hvor Kommissionen skal udforme en ny flles fiskeripolitik .
Jeg synes , det er overordentlig vigtigt , at Kommissionen udtrykkeligt inddrager fiskerisektoren selv i forberedelserne af dens beslutninger .
Ved omstningen af undersgelsesresultaterne af fangstbegrnsninger skal Kommissionen ikke kun hre videnskabsfolk , men ogs fiskerne , ellers fremkalder plggelsen af samlede tilladte fangstmngder og kvoter undig modstand hos dem .
Fiskere , i hvert fald i Nederlandene , erkender det nyttige ved fangstbegrnsninger , sfremt disse er velbegrundede .
Et drligt eksempel er den nylige fangstbegrnsning for de nederlandske fiskere af rdsptter og stunger , som kommer til at koste dem 35 millioner euro .
En begrnsning , som iflge Rdet ( fiskeri ) er ndvendig for at beskytte torsken , selv om biologer hvder , at der aldrig er givet en sdan anbefaling , og at det er en politisk beslutning .
<P>
De europiske fiskere er aktive i indbyrdes helt forskellige farvande .
Det krver en regional lsning ligesom Den Europiske Unions subsidiaritetsprincip .
Det betyder for Nederlandenes vedkommende , at politikken for Nordsen udformes sammen med andre nordslande .
Disse lande beslutter , om der i Nordsens skrbelige system er plads til skibe fra andre regioner .
Hvis Unionen gennemtvinger andre skibes adgang til Nordsen , er kvotering af endnu ukvoterede fiskearter en reel mulighed for at holde bifangster af kvoterede fisk inden for visse grnser .
<P>
Endelig tilslutter jeg mig ordfreren hr . Gallaghers anmodning om en costbenefitanalyse af de fiskeriaftaler , som Kommissionen indgr med tredjelande .
Har alle medlemsstater proportionalt gavn af denne anvendelse af fllesskabspenge ?
Det tvivler jeg strkt p .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , nr vi drfter de fremragende betnkninger , som mine kolleger hr . Varela , hr .
Cunha , hr .
Poignant og hr .
Gallagher har udarbejdet , sker det p baggrund af krisen i EU ' s fiskerisektor . Nr vi overvejer de radikale reformer af den flles fiskeripolitik , som tydeligvis er ndvendige og har vret tiltrngt lnge , og som er fremhvet i disse betnkninger , gr vi det velvidende , at fiskebestandene er i meget kraftig tilbagegang .
Der er for mange fiskere om for f fisk .
Resultatet er , at EU ' s fiskerflde svinder ind , og at mange tusinde job gr tabt p havet og i land .
<P>
Situationen i Nordsen er srligt foruroligende .
Rdet bebudede i december voldsomme nedskringer i de samlede tilladte fangstmngder og kvoter .
Nu forsger Kommissionen at gennemfre midlertidige ndforanstaltninger for at genoprette torskebestandene , som er faldet til et ikke-bredygtigt niveau i den sektor .
<P>
Jeg er ligesom mine kolleger , de vrige skotske parlamentsmedlemmer , yderst taknemmelig over for kommissr Fischler , fordi han gik med til at mdes med os tidligere p aftenen for at drfte disse dramatiske ndforanstaltninger .
Vi bifalder hr . Fischlers generse tilbud om at mdes med fiskerierhvervets ledere for at drfte alternativer til de drakoniske forslag , som Generaldirektoratet for Fiskeri har omtalt vidt og bredt i de seneste dage .
<P>
En fornuftig flerrig plan for genoprettelse af torskebestanden , som omfatter realistiske tekniske bevarelsesforanstaltninger , vil da vre mere fornuftig end en plan , som tillader , at industrifiskeriet fortstter i enorme afgrnsede zoner , og som kan medfre , at halvdelen af den skotske flde gr fallit .
<P>
Der er stillet nogle ndringsforslag til betnkningerne af Poignant og Gallagher , som forsger at afskaffe grnsen p 6-12 smil og bne Shetlandskassen og f fri adgang til Nordsen .
Der er benbart stadig nogle medlemsstater , som betragter Nordsens ressourcer som en stor gevinst .
Jeg hber , at denne forhandling fr dem til at komme til fornuft .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , hvordan skal og vil den flles fiskeripolitik i Den Europiske Union se ud efter 2002 ?
Dette har i lngere tid sat sindene i bevgelse hos dem , der beskftiger sig med fiskeri .
Poignant- og Gallagher-betnkningerne er vigtige mileple i den forberedende diskussion .
Den egentlige reformdiskussion vil ganske vist frst begynde i lbet af de kommende mneder , nr Kommissionen har fremlagt sin grnbog . Alligevel er det forsteligt , at reprsentanter for de meget forskellige fiskeriinteresser i Den Europiske Union allerede nu forsger at pvirke den forberedende proces i Kommissionen .
<P>
Der blev stillet mange krav til Kommissionen .
Men for jeblikket mener jeg , at det er for tidligt , at Europa-Parlamentet fastlgger noget entydigt .
Inden for rammerne af disse to betnkninger br vi begrnse os til at tage problemerne op og diskutere forskellige lsningsmodeller .
<P>
Begge ordfrere har investeret meget arbejde i betnkningerne og redegjort for de vsentlige problemer ved en flles fiskeripolitik . Jeg vil gerne takke dem mange gange for det .
<P>
Her vil jeg blot plukke tre eksempler ud .
For det frste det problematiske sprgsml om adgangen til farvandene , der i det mindste skal undersges igen inden for rammerne af reformen .
Videnskabelige analyser skal danne grundlag for fastlggelse af fredede omrder , og p baggrund af disse resultater m de tilsvarende konsekvenser s drages .
<P>
For det andet er regionalisering et andet stikord , der altid fremkalder kontroversielle diskussioner .
I den forbindelse handler det f.eks. ikke kun om en beskaffen renationalisering som altid .
Vi har i EU en flles fiskeripolitik , og det vil vi ogs have fremover .
<P>
For det tredje vil jeg afslutningsvis endnu en gang fremhve , hvor vigtigt det er at integrere den samlede fiskerisektor - fiskere , forskning , industri osv. i den forestende reformproces .
Kun p den mde kan vi i hjere grad f de implicerede parter til at acceptere den nye fiskeripolitik .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , Unionens fiskeripolitik er et omfattende emne .
Jeg vil tale om det set fra en globaliseringssynsvinkel og p baggrund af de srlige forhold i Guinea-Bissau .
<P>
Hvad angr Gruppen De Grnne , gr jeg opmrksom p , at vi gr ind for et fiskeri , der respekterer den naturlige balance , for udvikling af de sm fiskersamfund og ikke-industrialiseret fiskeri - som skaber mange arbejdspladser - og for et selektivt fiskeri , der tager hensyn til de tilgngelige fiskebestande .
Det drejer sig ikke kun om at opn en tilfredsstillende konomisk udvikling for virksomhederne , men ogs om at bevare det sociale aspekt .
<P>
Vi er imod tildeling af tilskud til sknselslst industrifiskeri , som lander alt uden forskel med fare for at udrydde arterne og skade fdevaresikkerheden og den biologiske mangfoldighed , og som f.eks. tillader overdreven forgelse af fiskerflden .
Vi vurderer , at de frie markedskrfter er en af hovedrsagerne til denne overinvestering , og at ovenstende sprgsml skal tages i betragtning ved de kommende forhandlinger i WTO om handelsliberalisering .
<P>
Vi anmoder derfor Kommissionen om at stille de forndne forslag til de andre medlemmer af WTO om bde retningslinjer for de subsidierede sektorer og for den sociale indsats .
I vrigt sttter vi normalt sjldent bilaterale fiskeriaftaler mellem Den Europiske Union og ofte sm tredjelande , hvis budget nogle gange er af samme strrelsesorden som den tildelte sttte .
<P>
Vi m s vidt muligt holde os p et flles niveau .
Dog godkender vi i Guinea-Bissaus tilflde den reserve , der er blevet afsat , p 6,5 millioner euro , eftersom den er remrket til sttteprogrammer for lokalt fiskeri , til infrastrukturer og til kontrolforanstaltninger , og vi godkender ogs , at der fremlgges en detaljeret rapport over udnyttelsen af disse fonde for Parlamentet .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg gerne lyknske vores kollega Varela , der har udarbejdet en fremsynet betnkning , som hele udvalget var enigt i , og vores kollega Cunha , der ligeledes har gjort et glimrende stykke arbejde .
Som det allerede er blevet sagt , er der dog ingen tvivl om , at de vanskeligste punkter og emner , vi tager op i dag , er dem , der er nvnt i Gallaghers og Poignants betnkninger .
<P>
Jeg vil ikke gentage de tekniske grunde til , at disse emner er vanskelige , nemlig 6- og 12-milezonen , de beskyttede omrder , bevarelsen af princippet om relativ stabilitet og regionaliseringen , der p en mde kan fortolkes som en renationalisering .
Jeg er enig i , at disse emner er specifikke , og at de er vanskelige , sdan som vores kolleger understregede .
I den forbindelse br vi efter min mening - netop fordi vi befinder os i en reformfase , og nr vi foretager en reform , er det , fordi den nuvrende politik ikke fungerer , ellers ville vi ikke foretage nogen reform - vre helt klar over , at vi ikke kan bevare alting , som det er , og at vi p den anden side heller ikke kan holde fast ved modstningerne i de retningslinjer , vi giver .
PPE-DE-Gruppen har stillet nogle ndringsforslag i den henseende , og de tager netop sigte p at gre holdningerne mere konsekvente .
<P>
Jeg vil dog gerne komme med en enkelt opfordring til kommissren og til os alle sammen , nemlig at det er vsentligt , at vi nr frem til en ligevgt , nr det glder disse emner , og det er der ogs en vigtig politisk rsag til .
Vi kommer lige fra det sidste plenarmde i december , hvor vi alle - bde Kommissionen og Parlamentet - kritiserede Rdet i Nice , fordi der igen er ved at ske en nationaliseringsproces , hvor landene forsvarer deres egne interesser , og vi sagde , at dette Rd bragte fllesskabsmetoden i fare .
Vi m nu arbejde p , at vi ikke kommer til at mangle en flles politik for netop denne sektor , der str som et eksempel . For at kunne gre dette er vi dog ndt til at lytte til dem , der klager - og det gr de erhvervsdrivende - over den utilstrkkelige inddragelse , over den manglende enighed om de valg , der foretages , og sledes over den manglende deltagelse i beslutningsprocessen .
<P>
Hvis vi gr dette , vil det lykkes os at bevise - og det er jeg sikker p , at vi kan - at det er muligt at fre en god flles politik ved at udnytte forskellene i stedet for at gre dem til et problem og ved at inddrage de erhvervsdrivende i alle medlemsstaterne , navnlig fiskerne med hele deres komplekse situation .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , det er altid betryggende at se de samme f ansigter ved hver fiskeriforhandling , og jeg vil gerne forsikre kommissren samt kolleger og venner om , at selv om der ikke er s mange af os , har vi alle en aktiv interesse i fiskeriet , og uanset hvor sent forhandlingen foregr , kan De vre sikker p , at vi er til stede .
<P>
Reformen af den flles fiskeripolitik og den kommende udgivelse af grnbogen kommer p et kritisk tidspunkt for fiskerierhvervet .
P den ene side nsker alle her i Parlamentet , at vi skal have et fiskerierhverv , ikke mindst fordi vi nyder at spise resultatet , men p den anden side er der alvorlige videnskabelige beviser for en sdan overfiskning af bestandene , at visse arter mske ikke lngere findes i fremtiden .
<P>
Som mange af mine skotske kolleger har nvnt her i aften , er det torskeproblemet , der dominerer nyhedsbilledet i Skotland .
Der er dem , der siger , at selv inden udgivelsen af grnbogen kunne der ikke vre meget tilbage af den skotske flde p grund af nedsttelser af de samlede tilladte fangstmngder , kvoter og forslagene til genoprettelse af torskebestanden .
S er der andre , der siger , at for overhovedet at kunne opretholde et fiskerierhverv skal vi frede bestandene . De tnker tilbage p den artikel i Nature i 1996 , som advarede om torskebestandenes udslettelse .
Jeg ved ikke , hvordan vi lser dette umulige problem , men det er vi ndt til inden udgangen af 2002 .
<P>
Fra mine samtaler med folk i erhvervet og folk , der beskftiger sig med videnskabelig forskning og bevarelse , ved jeg , at de er villige til at deltage , og at der er behov for strre deltagelse af alle involverede parter .
I Skotland har den skotske fiskeriforening ( Scottish Fishermen ' s Federation ) og Verdensnaturfonden i fllesskab foreslet en bedre mde at arbejde p .
Forslaget om zoneforvaltning og strre regionalisering af den flles fiskeripolitik er serist , og det stttes af svel fiskere som fredningsgrupper .
Der er ogs fremkommet forslag i andre lande .
Det kan kun vre godt for debatten .
<P>
Jeg m konkludere , at der i r og nste r er mulighed for at f den flles fiskeripolitik p plads .
Jeg ser frem til fremtidige tirsdagsforhandlinger om dette i Strasbourg .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , kommissionsformand Romano Prodi er blevet dekoreret af kongen af Marokko , og han har samtidig undertegnet en samarbejdsaftale med landet , hvor fiskeriet ikke indgr .
Den fllesskabsflde , der opererer p den kanarisk  saharianske banke , har ikke vret p havet i et r , og der er tusinder af folk p land .
Kommissionen lever ikke op til sit ansvar og er villig til at undertegne en begrnset og ulykkelig aftale , som er den lige vej til at at have delagt vores fiskerflde om to eller tre r .
<P>
Parlamentets beslutninger ringeagtes , og selve Parlamentet ringeagtes . Medlemsstaterne , isr Spanien , vender hovedet den anden vej for ikke at se .
Det er det begrdelige indtryk , som redere , fiskere og de berrte befolkninger i Galicien , Andalusien , De Kanariske er og Portugal i dag har af EU .
Jeg beklager at mtte sige det , hr. kommissr Fischler , men De kunne ikke have gjort det drligere .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , jeg vil allerfrst give mine to kolleger , Gallagher og Poignant , en kompliment for den mde , hvorp de har taget initiativ til den nye grnbog , for denne diskussion ligner faktisk en forberedelse deraf , og vi kunne sige , at vi p passende mde misbruger disse betnkninger til at indtage en holdning dertil .
<P>
Nr vi ser p fiskeripolitikken , er der egentlig n ting , hvorom vi m sige , at kursen skal lgges om p en rkke punkter , og med hensyn til denne diskussion vil jeg gerne komme med nogle udspil , naturligvis ogs p baggrund af den region , jeg kommer fra , for at vise , hvad vi forventer af grnbogen .
Allerfrst er der kontrollen inden for EU , navnlig kvotekontrollen .
Den skal der trffes bedre bestemmelser om i fremtiden , for en politik er fuldstndig afhngig deraf , og en politik , som man virkelig vil udforme struktureret , skal ogs kontrolleres ordentligt .
Det er ligeledes det vigtigste punkt , og p lngere sigt m vi ogs tnke over sanktioner p dette omrde , nr lande ikke har nogen passende systemer med henblik p kvotekontrol .
<P>
Det andet vigtige punkt vedrrende den fremtidige politik er et omstruktureringsprogram , som br udvikles til erstatning af det nuvrende flerrige udviklingsprogram .
De europiske subsidier br frem for alt vre til gavn for virkelig kapacitetsbegrnsning samt milj- og kvalitetsinvesteringer med flgende handlingspunkter : En ordning om antallet af dage , hvor der m fiskes p havet i alle EU-lande . I mit eget land er der gjort gode erfaringer dermed , hvilket ogs viste sig under fiskerikonferencen for nogle mneder siden i Bruxelles .
Det andet punkt er en prmieordning for anvendelse af net , som begrnser bifangster , alts en virkelig teknologisk forbedring .
Det tredje punkt er en skaldt set aside-ordning for regioner , som rammes for hrdt af fiskebestandens tilbagegang .
Jeg tnker f.eks. p de regioner i Europa , som er strkt afhngige af torskebestanden og pvirkes af dennes tilbagegang .
Det m Europa absolut investere i .
<P>
Det fjerde punkt for mig er reorganisationen af fiskeripolitikken , som skal udformes nrmere .
<P>
Det femte punkt er virkelig investering i fdevaresikkerheden , for fiskerisektoren konfronteres med dioxindiskussionen , og vi m reagere passende herp .
<P>
Det sjette punkt er , at vi med hensyn til miljproblemerne i tiltrdelseslandene ved Unionens udvidelse udtrykkeligt skal lgge vgt p de problemer , som ogs opstr dr p omrdet fdevaresikkerhed .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , Kommissionen og Rdet har vist sig at vre fuldstndig ude af stand til at forhandle p vegne af borgerne .
Dataene fra den sidste Eurobarometer-undersgelse forudser en stigende skepsis , som mske er en tro afspejling af denne manglende forhandlingsevne .
<P>
De har overhovedet ingen vgt haft i aftalen med Marokko .
Selv det franske formandskab sagde i sin tid til os , at det ikke var i stand til at sikre en aftale .
Vi str derfor over for et egentligt socialt problem , og vi har ikke noget reelt alternativ .
Nu vil nogle af vores fiskeribyer bygge deres konomi op omkring narkotikaen og det til dels takket vre den narkotika , som Marokko dyrker og slger , samt de europiske forbrugere .
<P>
Over for den marokkanske afpresning med at forhandle med ressourcerne fra nogle fiskepladser , som tilhrer det sahariske folk , svarer Kommissionen igen ved at se Fllesskabets fiskere som de sande fjender , ved at beskre kvoterne og ved at anvise Marokko den vej , landet skal flge , uden at foresl et alternativ .
Er der nogen , der i dag kan garantere , at alle de fartjer fra Fllesskabet , som har haft noget at gre med fiskeriet i Marokko , ligger fortjet ?
Forholdet mellem Marokko og Den Europiske Union har sledes lidt alvorlig skade .
Alle de midler , der er afsat til denne aftale , br ubeskret finansiere alternativer i de berrte omrder .
<P>
Imens forsger kommissionsformanden at lse et meget gammelt problem i sidste jeblik .
Vi er bekymrede over den kendsgerning , at den foreslede lsning er en lappelsning over for medierne og ikke en reel lsning p problemet .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="IT" NAME="Musotto">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , globaliseringen er et fnomen , der bliver mere og mere udbredt , og som vil give anledning til innovation og medfre nogle betydelige ndringer for alle de konomiske sektorer .
Jeg er helt enig med vores kollega Varela , nr han siger , at globaliseringen er et fnomen , der har forskellige flgevirkninger alt efter de konkrete tilflde .
Mange mener ganske vist , at den er en udfordring , som skaber rigdom og giver nye muligheder , men for andre - nemlig dem , der ikke har evner til eller mulighed for at tilpasse sig til ndringerne - er den en kilde til problemer og utilfredshed .
<P>
Tilpasningen til en konomi af globale dimensioner har haft forskellige flgevirkninger for fiskerisektoren .
I en situation som Siciliens og Sardiniens er der nemlig visse skibe til kystfiskeri af mindre omfang , som hidtil har udviklet sig og overlevet i det lokale milj , og de er truet af globaliseringens konsekvenser .
Skibe til fiskeri af mindre omfang er ofte det brende element i de lokalsamfund , der lever af denne erhvervsaktivitet .
<P>
Nr det glder WTO ' s forhandlinger om en handelsliberalisering , br vi derfor tage hensyn til de specifikke situationer , s vi ikke fr en fuldstndig liberalisering af tolden , hvilket risikerer at medfre uoprettelige skader og vre ensbetydende med hele sektorens undergang .
Vi skal derfor sttte en toldpolitik , som er baseret p samhandel , idet vi tager hjde for , at mange landes import fra Europa er underlagt andre barrierer end toldbarriererne , og at disse barrierer hindrer det frie marked i at fungere korrekt .
<P>
Vi skal desuden forhindre fiskeriet af visse vandrende arter , som er i en biologisk hvileperiode i Europa , men som gerne m fiskes i andre lande , og som herefter bliver solgt p EU ' s marked .
<P>
Det ville ligeledes vre hensigtsmssigt at revidere det eksisterende handelsprferencesystem , for der er undertiden nogle tredjelande , som har net et udviklingsniveau , der ikke lngere gr sdanne prferencer berettigede .
<P>
Endelig er det ndvendigt at sttte Den Europiske Unions politik om , at produkter fra tredjelande kun kan f adgang til EU ' s marked , hvis Europas fiskerflde kan f adgang til de fiskebanker , der forhandles om .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , p vegne af Kommissionen vil jeg frst og fremmest takke alle ordfrere mange gange , men ogs Fiskeriudvalget samt de andre implicerede udvalg for det store arbejde , de har gjort som forarbejde til den forhandling , vi har i dag .
Jeg vil specielt takke ordfreren for Fiskeriudvalget , hr . Varela , for at have koordineret hele arbejdet og for hans interessante initiativbetnkning .
<P>
Hr . Varela , i betnkningen pviser De meget tydeligt , at man ikke kan tale om fremtiden for den flles fiskeripolitik uden at tage hensyn til det mere brede konomiske omrde af fiskeriaktiviteterne .
Som enhver anden konomisk aktivitet er ogs fiskeriet berrt af globaliseringen .
Meget i Deres betnkning og i den tilhrende beslutning sttter jeg fuldt ud .
De fremhver , at den europiske fiskeripolitik er forpligtet over for princippet om multifunktionalitet , alts en bredygtig fiskerikonomi , der opretholder fiskeriressourcerne og beskytter havmiljet og yder et vigtigt bidrag til de konomiske og sociale strukturer i de kystomrder , hvor der er fiskeri .
<P>
Isr bifalder jeg , at De sttter bekmpelsen af illegalt og ansvarslst fiskeri .
Vi vil f lejlighed til at tale om fllesskabslsninger p dette brndende problem .
Men allerede nu holder jeg fast ved , at ogs De gr ind for en mere beslutsom fremgangsmde .
<P>
Der er tre punkter i betnkningen , der krver mere diskussion .
For det frste kan jeg i betnkningen konstatere en vis tendens til en mere intensiv beskyttelse af international konkurrence . Det begrundes med , at fiskeriet er en vigtig arbejdsgiver i visse kystomrder .
Det er sikkert rigtigt , men hvis vi ensidigt holder fast ved , at arbejdspladserne udelukkende opretholdes ved hjlp af fiskeripolitikken , og ikke tager den lokale situation i et kystomrde i betragtning , risikerer vi , at vi i givet fald yder sttte i en forkert retning .
Det ville vre kontraproduktivt , bde for fiskeriressourcerne og for jobbene .
<P>
Fiskeriet skal kunne st p egne ben .
Det kan i nogle tilflde fre til en forringelse af status quo , men hvis et omrde bliver ramt af sdanne strukturtilpasninger , skal Fllesskabet naturligvis hjlpe .
Muligvis hjlper vi mest effektivt ved frem for alt at give de unge mennesker en fremtid og tilbyde dem alternative beskftigelsesmuligheder til fiskeriet .
<P>
For det andet vil jeg gerne komme ind p de WTO-forhandlinger , som De selv har talt om .
Det er , som De ved , i jeblikket slet ikke klarlagt , om der overhovedet skal indledes en ny WTO-runde , og hvilket omfang den vil f .
Men selv om det bliver en omfattende runde , s tr jeg godt betvivle , at EU er parat til gensidighed inden for fiskeri i forbindelse med de emner , som det handler om her , eksempelvis investeringer eller etableringsret .
I de fleste medlemsstater er det indtil dato kun indfdte eller statsborgere i en EU-stat , der m investere i fiskerisektoren .
<P>
For det tredje vil jeg til sidst minde Dem om , at siden den flles fiskeripolitik begyndte , er det accepteret , at Fllesskabet har et hjemsted og en stemme .
Den rent numeriske ulempe bliver i hj grad udlignet af fordelen ved strre indflydelse i forbindelse med udformningen af den internationale fiskeripolitik .
Som en konklusion vil jeg gerne sl fast , at De , hr . Varela , med Deres betnkning har ydet et vigtigt bidrag til den videre diskussion om fremtiden for den flles fiskeripolitik .
Hvis det p nogen mde er muligt , vil Kommissionen sikkert tage hensyn til de overvejelser i den kommende grnbog .
<P>
S kommer jeg til betnkningerne og beslutningsforslagene fra hr . Gallagher og hr .
Poignant . Udgangspunktet for de to betnkninger er det samme .
Fiskerisektoren i Fllesskabet er under pres fra flere sider p n gang .
Fiskebestandene aftager , der er overskudskapacitet p flden , og adgangen til farvand i tredjelande bliver mere og mere vanskelig .
Det glder mig , at De overvejende er enig i analysen i Kommissionens beretning om fiskeripolitik i perioden 1996-1998 .
Ganske vist kunne der gres nogle fremskridt - jeg vil blot nvne fleksibiliteten i forbindelse med den rlige forvaltning af bestanden eller de nye samlede tilladte fangstmngder for ikke-regulerede arter i Nordsen eller forordningen om tekniske foranstaltninger eller indfrelsen af systematisk satellitovervgning - men vi m indrmme , at det ikke er lykkedes for os at vende de negative tendenser i mange af de kommercielt vigtige bestande som torsk eller kulmule .
De to ordfrere fremhver ogs flgende graverende mangler , der allerede er konstateret i Kommissionens beretning : Restriktioner af fiskeriindsatsen har ikke fungeret eller kun fungeret utilstrkkeligt , forordningen om tekniske foranstaltninger i Middelhavet er gennemfrt mangelfuldt , FUP 4 er langtfra ambitist nok , kontrolbestemmelserne blev ikke styrket , som vi foreslog i 1998 .
<P>
Mderne med de forskellige reprsentanter fra fiskerisektoren har ligeledes vist , at vi enten skal forbedre mange aspekter af fiskeripolitikken eller pbegynde en fornyelse fra bunden for at f et ansvarsbevidst og bredygtigt fiskeri .
Trods forskellige opfattelser er de implicerede i overvejende grad enige om , at vi skal gre noget mere .
Isr skal vi styrke kontrollen , gennemfre bestemmelserne bedre , reducere overbordkastning , sttte den videnskabelige forskning og p et tidligere stadium og mere intensivt inddrage de implicerede parter , isr fiskerne selv , i beslutningsprocessen inden for fiskeripolitik .
<P>
Kommissionen er derfor p mange punkter enig i begge beslutningsforslag .
I det mere prekre sprgsml om 6- eller 12-milegrnsen har Kommissionen dog indtryk af , at et flertal af de implicerede parter gr ind for at bibeholde status quo .
<P>
Om f uger vil Kommissionen offentliggre grnbogen sammen med rapporterne i henhold til artikel 14 , stk . 2 , i forordning 3760 .
Efterflgende skal vi s diskutere , hvordan vi kan eliminere de mangler , der er ppeget i betnkningerne , og finde hensigtsmssige lsninger , s fiskerisektoren i Fllesskabet igen kan udvikle sig p et bredygtigt grundlag .
<P>
De tre ordfrere er enige om , hvilke ml der er de vigtigste i forbindelse med reformprocessen , og iflge beslutningsforslagene er det flgende : nedbringe overskudskapaciteten og forbedre kohrensen med miljpolitiske foranstaltninger for at bevare og genoprette bestandene , integrere de direkte implicerede parter mere i beslutningerne og lse lokale eller presserende problemer p en mere effektiv mde for at sikre , at bestemmelserne overholdes og gennemfres , og generelt forbedre fiskeriforvaltningen , alts alt , hvad der hrer under stikordet god regeringsfrelse .
S det handler om at skabe en fiskerisektor , der er konomisk bredygtig , men ogs konomisk levedygtig og konkurrencedygtig internationalt set - men her br vi ogs samtidig hjlpe dem , der sger andet arbejde - og udvikle en moderne fiskeriudenrigspolitik i tt samarbejde med de andre fllesskabspolitikker for at opn en ansvarsbevidst og rationel forvaltning af ressourcerne og frem for alt udvikle middelhavsdimensionen p ny .
<P>
Nu kommer jeg til Cunha-betnkningen om Guinea-Bissau .
Med den foreliggende afgrelse sikrer vi aktiviteterne hos den pgldende fllesskabsflde og sttter samtidig den lokale sektor .
Det glder mig at konstatere , at ordfreren sttter forslaget .
Det nu frigivne belb p 6,5 millioner euro er remrket til genopretning af faciliteter for fiskeriaktiviteter , der har lidt meget som flge af den vbnede konflikt i Guinea-Bissau .
P den mde vil fllesskabsflden bedre kunne udnytte de muligheder , der er i aftalen .
<P>
Mere prcist vil vi sttte flgende aktiviteter , nemlig genopretning af infrastrukturer , kontrol og overvgning af flden og genindfrelse af forskningsprogrammer .
I den forbindelse vil jeg ogs gerne komme med et par bemrkninger til vilkrene for betalinger . Den frste ydelse p 50 % af det samlede belb bliver udbetalt , s snart regeringen har forelagt et handlingsprogram .
Det resterende belb , alts den anden halvdel , kommer til udbetaling , nr Guinea-Bissau har forelagt en detaljeret rapport om gennemfrelsen af de enkelte aktiviteter i handlingsplanen og om , hvordan de ptnkte midler skal anvendes .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige et par ord til ndringsforslagene .
ndringsforslag 1 , 2 og 3 forlnger fristen for at gennemfre sttteaktiviteter indtil 2003 .
Efter min mening er denne ndring bde fornuftig og berettiget . Derfor sttter Kommissionen dette ndringsforslag .
ndringsforslag 4 er vi fuldt ud enige om . Ganske vist informerer vi jo allerede nu budgetmyndigheden om enhver finansiel og budgetmssig transaktion inden for rammerne af vores interinstitutionelle aftale , s egentlig er ndringsforslag 4 overfldigt .
<P>
Med hensyn til diskussionsindlggene om den aktuelle status af forhandlingerne med Marokko vil jeg gerne takke for , at Parlamentet benlyst har tillid til Kommissionens arbejde .
Jeg kan fortlle Dem , at der i virkeligheden ikke har eksisteret en aftale i 14 mneder . Men det er ogs sandt , at Marokko desvrre frst i slutningen af oktober sidste r , alts frst for tre en halv mned siden , var parat til at indlede serise forhandlinger om en ny aftale .
Inden jul udnyttede vi den tid , vi havde til rdighed , idet der faktisk hver uge fandt en teknisk forhandling sted i enten Bruxelles eller Rabat .
Fra den 2. januar til den 9. januar blev der praktisk talt forhandlet hver dag i Rabat .
Vi har virkelig ydet en meget stor indsats her .
Det er i vrigt forkert at pst , at vi ikke fik nogen sttte fra Rdet .
Bde de mest implicerede lande og formandskabet har stttet os i vores bestrbelser , og jeg tror , at mdet sidst p dagen mellem Marokkos konge og vores kommissionsformand var til gavn .
Jeg hber , at forhandlingerne nu kommer godt i gang igen , s vi forhbentlig snart kan komme i ml .
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Forhandlingen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Bangladesh
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
betnkning ( A5-0360 / 2000 ) af van den Bos for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af samarbejdsaftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Folkerepublikken Bangladesh ( 7595 / 1 / 1999 - KOM ( 1999 ) 155 - C5-0356 / 2000 - 1999 / 0086 ( ACC ) ) ;
<P>
mundtlig foresprgsel ( B5-0004 / 2001 ) af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Kommissionen om Bangladesh .
<SPEAKER ID=286 NAME="Van den Bos">
Hr. formand , Bangladesh er rigt og samtidig fattigt .
Rigt p menneskelige ressourcer og fattigt p midler .
Det er et af de fattigste og tttest befolkede lande i verden .
Det rammes med jvne mellemrum af naturkatastrofer .
Derfor er det vigtigt , at Europa tilbyder s meget sttte som muligt .
<P>
Aftalen med Den Europiske Union er en bekrftelse af de gode forbindelser og giver udmrkede rammer for en intensivering af udviklingssamarbejdet og handlen .
Desuden udgr aftalen grundlaget for den politiske dialog , idet menneskerettigheder , ordentlig forvaltning og demokratiske frihedsrettigheder tages op .
<P>
For nylig besgte jeg Bangladesh med hr .
Miranda . Jeg konstaterede , at man dr tillgger forbindelser med Europa meget strre betydning , end vi ofte er klar over her .
Bde regeringen og oppositionen , men ogs akademikere , journalister , erhvervslivet og ikke-statslige organisationer ser op til Europa og forventer meget af os , mere end af f.eks. USA .
Vi m ikke gre disse forventninger til skamme , men gre alt for at fremme de positive udviklinger .
<P>
Flgende positive tendenser i den forlbne tid kan nvnes : den konomiske vkst p godt 4 % , den aftagende befolkningsstigning , den faldende analfabetisme og den gede deltagelse af kvinder i det politiske og samfundsmssige liv .
P den anden side er landet belastet af stigende vold mod kvinder i hjemmet , men ogs p gaden og under politiske konfrontationer .
Mere end 30 % af patienterne p et hospital , som vi besgte , bestod af mishandlede kvinder .
Brnearbejde er stadig vidt udbredt til trods for regeringens og industriens seneste fremskridt og initiativer .
<P>
Med jvne mellemrum bringer massive politiske strejker livet i Bangladesh til stilstand .
Udenlandske investeringer er kun mulige , hvis regeringen srger for strre ro i samfundet .
<P>
Ogs politisk er der tale om ustabilitet .
Der er en dyb historisk mistillid mellem de to vigtigste partier til trods for ringe indholdsmssige forskelle .
Oppositionen m genoptage sin konstruktive rolle .
Uden et fredeligt samarbejde mellem de strste partier kan landet ikke komme ud af sit politiske og konomiske ddvande .
Det er derfor meget vigtigt , at det kommende valg forlber rligt .
Den Europiske Union skal bestemt sende observatrer , herunder ogs medlemmer af Parlamentet .
<P>
Bortset fra oversvmmelser og erosion fra flodbredderne lider befolkningen ogs i vid udstrkning under forgiftning af drikkevandet .
Den Europiske Union kan i princippet tilbyde vrdifuld hjlp til alle disse problemer .
I sttten br en styrkelse af forvaltningen spille en central rolle .
Staten fungerer drligt i temmelig mange henseender , navnlig inden for sektorerne finanser og undervisning .
<P>
Kommissionen har blandt donorer med hensyn til bistand desvrre ikke det gode omdmme , som den egentlig burde have .
Pengene bliver ofte frst stillet til rdighed efter store forsinkelser eller sommetider endda slet ikke .
Delegationen inddrages for lidt i programdefinitionen .
Mangelen p personale frer til en mangel p tilsyn med projekterne .
Kort sagt , et godt eksempel fra praksis p ndvendigheden af reformer inden for forvaltningssektoren .
<P>
For at yde effektiv hjlp er det overordentlig vigtigt , at Kommissionen , EU-medlemsstaterne og andre donorer afpasser deres politik ordentligt efter hinanden .
De talrige tilstedevrende ikke-statslige organisationer spiller en nglerolle ved gennemfrelsen af programmerne .
Hjlpemidlerne samles pr. sektor , hvilket er godt for effektiviteten og uheldigt for den europiske synlighed .
Men fordelen vejer tungere end ulempen .
<P>
Ministerprsident Hasina forsikrede os , at Chittagong Hills-fredsaftalen gennemfres fuldstndigt .
Af vores besg p stedet fik vi rlig talt et andet indtryk .
Hverken jordkommissionen eller det regionale rd fungerer .
Den militre tilstedevrelse er ikke formindsket .
<P>
Europisk hjlp til denne region kan kun gives , hvis der gres betydelige fremskridt med gennemfrelsen af fredsaftalen . Det er desvrre endnu ikke tilfldet .
<P>
Bangladeshs udvikling afhnger frem for alt af , om landets egne ledere styrer landet ordentligt .
Europa kan ikke gre andet end at tilbyde sttte .
Min konklusion er , at landet absolut ikke behver vre s fattigt , hvis blot rigdommene anvendes bedre .
<SPEAKER ID=287 NAME="Maes">
Hr. formand , egentlig kunne jeg njes med at tilslutte mig det , som hr. van den Bos har sagt , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege , i hvor hj grad Parlamentets anbefalinger her er p deres plads .
<P>
Bangladesh har altid vret et meget fattigt land , som vi med jvne mellemrum hrte om , og de katastrofer , som ramte landet , gjorde os altid meget bedrvede .
Nr man ser p tallene , ser man nu pludselig , at det kunne udmales som en succeshistorie , med en konomisk vkst p 5 % af BNI pr. indbygger , med en vkst i eksporten p ikke mindre end 12,8 % p de fem r mellem 1993 og 1998 , endda med en begrnsning af befolkningstilvksten .
Mdrene fr nu tre brn i stedet for syv .
Kort sagt , man skulle tro , at det alt sammen gr i den rigtige retning , men naturligvis er det forskellen mellem et land , som er meget , meget , meget fattigt og et land , som er meget , meget fattigt .
Det er stadig et problem , nr man ved , at 60 millioner mennesker lever under fattigdomsgrnsen , og at man har en konomisk vkst , som ikke kan flge med befolkningstilvksten .
Af de 162 lande i Human Development Index str Bangladesh ikke p sidstepladsen , men er nr . 145 , hvilket jo er meget trist .
<P>
Vi er sledes glade for , at varer fra dette land fr denne toldfrie adgang til det europiske marked .
Vi tror , at dette vil have en positiv indflydelse , men vi synes , at vi selv br kunne gre os strre bestrbelser for at puste nyt liv i f.eks. juteorganisationen , som er oplst .
Endelig tilslutter jeg mig opfordringen til at gre strre brug af menneskerettighedsklausulen , som danner frste artikel i aftalen , for at kunne fre de aspekter ud i livet , som hr. van den Bos s veltalende gav udtryk for .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , hr. kommissr , vi har langt om lnge lejlighed til at give vores mening til kende om den nye samarbejdsaftale med Bangladesh .
Om denne har ordfreren , hr. van den Bos , der sammen med mig var i landet sidste r , allerede nvnt , at vi godkender den .
Han trak imidlertid ogs nogle af de store linjer op i de overvejelser , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde har gjort sig om , hvad Fllesskabets indsats dr br best i .
<P>
Uden at gentage det , som allerede er sagt , vil jeg gerne fremhve nogle aspekter , som vi ogs nsker at hre Kommissionens tanker om .
Der er tale om det af de skaldte mindst udviklede lande med den strste befolkning .
Den skrbelige konomiske situation , der er karakteriseret ved den primre sektors dominans , som omfatter ca . 65 % af den erhvervsaktive befolkning , og de meget alvorlige sociale problemer fremgr tydeligt af de mest forskelligartede indikatorer .
Som om dette ikke var nok , har vi ogs de frygtelige ulykker , der konstant rammer landet .
Derudover udviser den politiske situation , sdan som det er blevet nvnt , ogs en grad af ustabilitet , der i alle henseender m vkke bekymring .
Under vores besg i dette endnu unge land kunne vi konstatere alt dette .
En omfattende fattigdom og problemer inden for sundhed og uddannelse , men ogs visse muligheder , der kommer til syne , de initiativer , som hidrrer fra samarbejde p de mest forskellige niveauer , hvad enten de er statens ansvar eller er sat i vrk af ngo ' erne , den interessante brug af mikroln , dog endnu kun af begrnset omfang , kvindernes rolle og srlig vanskelige situation .
Vi kunne ogs bevidne de delggende flger af de gentagne oversvmmelser og af erosionen og ogs de risici og de konsekvenser , som skyldes den frygtelige kologiske og helbredsmssige katastrofe , der er resultatet af arsenik i drikkevandet .
<P>
Vi kunne ligeledes konstatere svaghederne i det politiske system , som kommer meget tydeligt til udtryk i forholdet mellem fru Hasina Wajeds regering , Awani-ligaen og oppositionen , isr Bangladeshs Nationalistiske Parti , der i vrigt ikke deltager regelmssigt i det parlamentariske arbejde .
Vi bemrkede ogs vanskelighederne og trgheden med at finde en lsning p konflikten med befolkningen i den sydlige del af landet , navnlig i Chittagong Hill Tracts .
<P>
Som bekendt er EU Bangladeshs vigtigste handelspartner .
EU modtager ca . 45 % af landets eksport .
Bangladesh har ogs modtaget en del udviklingsbistand , navnlig sttte i form af det tekniske og finansielle samarbejde med de asiatiske lande , fdevarebistand og humanitr bistand og fritagelse fra importtold .
EU har sledes bevilget det en stor del af bistanden til tredjelande , en bistand , som landet i vrigt er meget afhngigt af .
Det er sdan , at den nuvrende aftale trder i stedet for aftalen fra 1976 , og at den kan udvides alt efter de fremtidige behov .
<P>
De sprgsml , der stiller sig p baggrund af det netop sagte , er selvflgelig , hvilke ml og hvilke prioriteter der skal opstilles i denne nye aftale , og hvilke resultater der skal sges net i form af bredygtig administrativ udvikling og deltagelse fra borgerne og deres organisationers side i landets liv .
I den beslutning , som vi vedtog i Udvalget om Udvikling og Samarbejde , peger vi p de retninger , som forekommer os at vre de mest hensigtsmssige , og som min kollega hr. van den Bos allerede har nvnt i sit indlg .
Vi hber nu , at Kommissionen fortller os , om den er enig eller ikke i de retningslinjer , som vi forslr , men vi hber ogs , at den fortller os , i hvilket omfang den er parat til at sttte Bangladesh politisk , s landet kan komme ud af de vanskeligheder , som jeg omtalte .
P baggrund af de nsker , som regering og opposition har fremsat , hber vi endelig , at Kommissionen kan fortlle os , i hvilket omfang den agter at sttte den kommende valghandling og sende en mission ud for at overvre de valg , der skal afvikles senere i r .
<SPEAKER ID=289 NAME="Nielson">
Hr. formand , m jeg starte med at sige , at det er et privilegium at kunne drfte disse sprgsml p grundlag af Deres betnkning .
For mig udgr den en slags idyllisk politisk konsensus .
Vi er enige i Deres betnkning , og vi bifalder den i hj grad , og det er ikke blot rart , men ogs meget vrdifuldt for Bangladesh og andre partnere .
Det er meget nyttigt , at vi her i Europa er s grundlggende enige om , hvordan vi skal samarbejde med vores partnere .
Hvis vi diskuterer ganske formlslst , har de ikke en god partner i os , s det er meget vigtigt , at vi er enige .
<P>
For et r siden valgte jeg med vilje Bangladesh som mit frste ml p et normalt bilateralt teknisk besg .
Vi tog dertil efter UNCTAD-konferencen i Bangkok .
Jeg nskede at tage til et LDC-land , som ikke var et AVS-land , for at begynde det rigtige sted .
Jeg ville ogs som kommissr p teknisk besg begynde i et land , jeg allerede kendte godt , for bedre at kunne vurdere , hvordan Kommissionen arbejder .
Hvis jeg tog til et land , som jeg ikke kendte , ville der vre for mange forstyrrende indtryk , men jeg kendte dette land temmelig godt , og jeg m sige , at jeg blev positivt overrasket over , hvad jeg s der .
Vi kom tttere p de fattige kvinder , vi kom lngere ud til landsbyerne , end jeg havde forventet , og vi samarbejdede mere med ngo ' erne i Bangladesh , end jeg havde forventet .
Det er et godt udgangspunkt , og det er ogs en af grundene til , at Parlamentet og Kommissionen er enige om , hvordan vi nu kommer videre .
<P>
Der er store problemer , som skal drftes med regeringen i Bangladesh , navnlig dens ineffektivitet . Dens prstationer er lige s drlige som Kommissionens , s de to parter har meget at tale sammen om , men det ved vi allerede , og det kommer klart til udtryk , nr vi siger til dem , at vores leveranceproblemer er tydelige og velkendte , men at de ikke skal forvrre dem ved ogs at have en langvarig og uklar beslutningsproces .
<P>
Det er derfor , den nye aftale , som vi er ved at vedtage , er s vigtig , for den tager samarbejdet et skridt videre og faststter , hvad der har hjest prioritet .
Vi vil tage fra land til land og sikre , at vores arbejde lever op til normale standarder for grundlaget for samarbejde og prioriteter .
Det er alts alt sammen godt .
<P>
Med hensyn til sprgsmlene om valget sender vi den 27. januar Kommissionens vurderingsteam derud , og vi er parat til og bifalder deltagelse af reprsentanter for Parlamentet som observatrer .
Hvis vi ender med at beslutte det , mener vi , at det kan vre meget nyttigt .
Bangladesh har gennemfrt en lang rkke vrdifulde tiltag i de seneste r . De har opnet strre enighed med deres naboer i regionen , og de har taget fat p at lse meget gamle problemer .
Med hensyn til Chittagong Hill-stammefolkene er det vores holdning , at det gr for langsomt med at lse problemet .
Det gjorde jeg klart , da jeg var der i februar sidste r .
P den anden side er problemer med jordbesiddelser og andre ting meget vanskelige at lse i alle lande .
Holdningen er vigtig , og jeg mener , at de prver at gre noget konstruktivt .
<P>
Hr. van den Bos siger noget meget interessant og vigtigt om donorkoordination og de mange ngo ' er i Bangladesh .
Der er sket mange fornyelser der .
Mikroln er et stort fremskridt , og det er ikke blot n meget bermt organisation , som har haft succes med det .
Men nu vi taler om udvikling i Bangladesh , vil jeg vende tilbage til sprgsmlet om kvindernes rolle .
Den er helt usdvanlig .
De har en bemrkelsesvrdig evne til at ndre familiernes tilvrelse og situation , men jeg vil srligt nvne de mange unge kvinder og piger i tekstilfabrikkerne , som p en mrkelig mde er udtryk for en form for kaotisk modernisering .
Alternativet - ikke at have et job - er ganske problematisk , men den type job , de har , er ogs meget problematisk .
Nr alt kommer til alt , er vores liberalisering , deres adgang til vores marked , med til at give disse kvinder og Bangladesh hb , s jeg mener , at vi er p rette vej , og jeg stter stor pris p Deres sttte og enighed i , hvad vi skal gre i Bangladesh .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , det glder mig under denne forhandling at kunne tale om samarbejdsaftalen mellem Den Europiske Union og Bangladesh , et land , som jeg kender godt , og som jeg var stolt af at besge sammen med Europa-Parlamentets delegation i efterret 1998 .
<P>
Et stort antal mennesker med bengalske rdder har jo slet sig ned i London og andre dele af Den Europiske Union , mennesker , som oprindeligt stammer fra Dhaka , Sylhet og andre dele af Bangladesh .
<P>
Jeg ved fra dem og fra mit besg der , at Bangladesh har en stolt , hrdtarbejdende befolkning og er et land med store fremtidsudsigter . Men landet behver hjlp fra mere velstende og udviklede dele af verden som Den Europiske Union .
<P>
Denne betnkning er med til at yde denne sttte , og jeg vil derfor varmt lyknske ordfreren og min anden kollega med den .
Men bde ordfreren og fru Maes sagde noget , der slog mig .
Ordfreren sagde , at statsstrukturerne i Bangladesh fungerer drligt , og fru Maes nedgjorde nogle af de fremskridt , som Bangladesh har gjort i de senere r .
Alligevel mener jeg , at det p mange mder er forblffende , hvordan Bangladesh faktisk fungerer .
For det fungerer faktisk p trods af sin turbulente og voldelige historie , p trods af de politiske problemer og andre vanskeligheder og p trods af fattigdommen .
Det fungerer faktisk , og som kommissren lige har sagt , er det forblffende i betragtning af alle problemerne .
Det mener jeg , grundlggende skyldes befolkningen og ogs regeringen i Bangladesh .
<P>
Og nu til noget mere positivt - og nogle af de tilstedevrende fra andre lande er mske ikke klar over dette - Bangladesh er for nylig blevet optaget blandt de professionelle cricketspillende nationer .
Og hvad der er nok s vigtigt , er der nu fundet betydelige forekomster af naturgas i Den Bengalske Bugt .
Europa-Parlamentet skal vre med til at sikre , at Bangladesh ikke udnyttes af de store multinationale selskaber , at det bliver i stand til at udnytte sine ressourcer ordentligt og at slge dem til den mest konkurrencedygtige pris , hvilket mske betyder , at de ikke kun skal slge til Indien eller Rusland .
<P>
Cricketaspektet kan synes irrelevant , men det viser en vilje til at vinde , og Bangladesh kommer til at klare sig godt inden for cricketsporten , hvilket kan blive til inspiration for millioner af mennesker i landet .
<P>
Betnkningen gr det klart , at hvis Den Europiske Union samarbejder med de lokale , kan den hjlpe med store problemstillinger .
Det kan hjlpe med familieplanlgning , som er nglen til stabilitet i Bangladesh .
Et fattigt land eller et udviklingsland kan ikke opretholde en fdselsrate p over to brn pr. kvinde .
Forestillingen om , at en stor familie automatisk er vejen ud af fattigdommen , skal udryddes , og kvinder , alle kvinder , skal selv kunne vlge , om de vil have brn .
<P>
Europiske virksomheder skal ogs sikre sig , at de ikke udnytter den billige arbejdskraft , og at de ikke er med til at opretholde arbejdsmiljet p fabrikkerne , hvor kvinderne lider og arbejder mange timer for en meget lille ln .
Den Europiske Union har desuden den forndne erfaring til at hjlpe med andre problemer i Bangladesh - oversvmmelserne , som vi har hrt om , og som jvnligt delgger store jordarealer , er ikke uundgelige .
Europa har den viden , der skal til for at forhindre skovdelggelsen .
Vi har den viden og erfaring , f.eks. i Nederlandene , der skal til for at gre noget ved lavtliggende jorder og jord , som er udsat for oversvmmelse .
Den Europiske Union hjlper allerede Bangladesh med tilskud , med dets status som LDC-land og den deraf flgende fortrinsberettigede adgang til markederne .
Men jeg mener , at vi kan og m gre meget mere .
<P>
Bangladeshs fremtid afhnger ogs af landets ungdom .
Efter min mening forlader for mange unge Bangladesh for at uddanne sig i Europa og USA , og det er prisvrdigt og godt , men mange af dem vender ikke tilbage til Bangladesh for at bruge deres uddannelse , erfaring og store styrke der .
Vi m tilskynde dem til at vende tilbage .
<P>
Jeg vil slutte , som jeg begyndte , med at sige , at Bangladesh er et land med fremtiden for sig .
Ligesom den sidste del af det 20. rhundrede tilhrte landene i Sydstasien , tigerkonomierne , mener jeg , at frste del af dette rhundrede kan komme til at tilhre landene i det sydlige Asien .
Med hjlp fra dette Parlament kan Bangladesh f del i den flelse af at hre til , i den rigdom , velstand og i sidste ende succes , som det vil medfre .
<SPEAKER ID=291 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg hrer lige som andre her i salen til den heldige gruppe af mennesker , der har besgt Bangladesh , ikke flere gange som kommissren , men jeg har da kunnet danne mig et lille indtryk , og det er p den baggrund , jeg godt vil understrege betydningen af , at samarbejdet mellem EU og Bangladesh fortsttes og videreudvikles .
Bangladesh har nogle forudstninger , som en rkke andre ulande ikke har , idet landet - og det synes jeg er meget vigtigt - kun har t sprog og n religion og kun bestr af n stamme , hvilket betyder , at de etniske konflikter , vi f.eks. ser i Afrika , ikke eksisterer her , ej heller de religise krige , men det betyder ogs , at det bliver endnu vrre , hvis vi svigter netop et sdant land , fordi Bangladesh netop ikke har en rkke af de problemer , vi ser i andre lande , og vi svigter landet , hvis ikke vi satser hrdt med udviklingsbistand og anden bistand .
Bangladesh kan kun klare sig , hvis vi er villige til at hjlpe landet , og det vil sige bde EU , som kommissren var inde p , men ogs medlemsstaterne , hvorunder jeg jo s kan fremhve mit eget land , Danmark , som en af de strste donorer i omrdet .
<P>
Der er tre punkter , jeg gerne vil fremhve ud over det almindelige behov for bistand og udvikling .
Der er behovet for god regeringsfrelse og understttelse af demokratiet .
Det har andre vret inde p , s det skal jeg ikke yderligere kommentere .
Der er behovet for fortsat at sttte kvindernes selvstndiggrelse , bl.a. ved at fortstte og videreudvikle sttten til mikroln .
Der er megen kvindeundertrykkelse i landet , som nogle talere har fremhvet , s det skal jeg heller ikke g nrmere ind p .
I denne forbindelse vil jeg gerne sige , at det mest oplivende ved mit besg netop var kvinderne .
Men jeg vil gerne understrege behovet for , at vi nu kommer videre .
Vi kan ikke njes med mikrolnene , vi m over i nste fase af udviklingen , hvad enten det drejer sig om tekstiler eller andet .
S kommer jeg til mit tredje punkt , som kommissren mske ser lidt anderledes p .
Jeg mener , at vi mske i den sammenhng kan benytte os af informations- og kommunikationsteknologien , netop ogs for at understtte kvinderne , fordi de nu en gang er en brende kraft i samfundet , for sledes at give dem et lft og for i det hele taget at styrke den videre udvikling af landet .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , vi bifalder i hj grad samarbejdsaftalen , som er en bekrftelse af det gode forhold mellem Den Europiske Union og Bangladesh , og som udgr rammerne for et udvidet samarbejde .
Aftalens artikel 7 omhandler regionalt samarbejde , og jeg vil frst omtale to punkter , som har at gre med Bangladeshs regionale situation og forholdet til nabolandene .
<P>
Selv om der stadig er visse spndinger i grnseomrderne mellem Indien og Bangladesh , er der sket en stor forbedring af forholdet mellem de to lande .
Et eksempel herp er undertegnelsen af vanddelingstraktaten med Indien .
Efter den er der indget en midlertidig aftale om deling af vandet i floden Tista og indisk assistance til udarbejdelse af projektrapporten om den foreslede Gangesdmning , som bliver placeret p bangladeshisk territorium .
De to lande har ogs for nylig indledt forhandlinger om bekmpelse af oversvmmelser , som har ramt begge lande med tragiske konsekvenser til flge .
Dette samarbejde er godt nyt og skal opmuntres og stttes .
Jeg m sige , at jeg ikke kan se den samme positive holdning hos de burmesiske myndigheder .
I de seneste dage har burmeserne faktisk deployeret styrker i forbindelse med forsget p at anlgge en dmning over floden Naf tt ved grnsen til Bangladesh , knap 100 km sydst for Cox ' Bazar .
Tidligere har sdanne handlinger medfrt militre indgreb .
Et srligt beklageligt aspekt af denne aktivitet er , at burmeserne efter sigende har udlagt personelminer langs grnsen .
Bangladesh er det eneste land i det sydlige Asien , der har underskrevet Ottawa-konventionen , som forbyder disse vben .
Desvrre er Myanmar ikke medunderskriver af konventionen , og der er tegn p , at man har udlagt miner p bangladeshisk territorium , bl.a. p landbrugsjord .
<P>
Myanmar br straks tiltrde traktaten om mineforbud , og Bangladesh br tage skridt til at ratificere traktaten .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil tage disse punkter op under deres forhandlinger med begge lande .
<P>
Betnkningen beskriver desuden befolkningstilvkstens betydning for fdevaresikkerheden og den konomiske udvikling i Bangladesh .
Befolkningstallet p 127 millioner forventes at vokse til over 200 millioner i 2030 .
Det udgr en enorm push-faktor for emigration , bl.a. til Den Europiske Union .
Bangladesh skal gre det lettere for statsborgere , som opholder sig illegalt i et EU-medlemsland , at vende tilbage .
Det anerkendes i den erklring , som er et tillg til samarbejdsaftalen .
Det er vigtigt , at regeringen i Bangladesh hurtigt tager skridt til at indg i forhandlinger med de medlemsstater , som nsker det , og til at indg gensidigt acceptable aftaler om disse personers tilbagevenden .
<P>
Jeg har tiltro til , at Kommissionen ogs lgger vgt p dette .
<SPEAKER ID=293 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige et par ord om juteorganisationernes indgriben og Bangladeshs rolle som vrt for den gamle organisation .
For et r siden var der ganske dramatiske problemer , og jeg prvede at se , om det var muligt at forynge den gamle organisation .
Der var ingen aftale mellem vores medlemsstater om at gre det , som Kommissionen gerne ville have gjort , hvilket forklarer den fase , vi har gennemget med denne gamle organisation .
<P>
Det er dog en god nyhed , at der er enighed om behovet for en srlig indsats , forhbentlig med udgangspunkt i Bangladesh , for at fremme anvendelsen og nye anvendelser af jute som rmateriale , s det mske nu er muligt at g videre med det , den gamle juteorganisation kunne gre .
Der var et mde i Dhaka i begyndelsen af oktober , og alle parter var enige om at nedstte en skaldt international juteundersgelsesgruppe .
Udkastet til et forslag til konstituering af denne instans vil blive drftet og forhbentlig endeligt afgjort ved et mde i Den Internationale Juteorganisation , som skal afholdes i Dhaka i slutningen af denne mned .
Dernst vil det blive forelagt UNCTAD i Genve , og efter vedtagelsen vil det blive sendt til de relevante regeringer og FN ' s traktatsektion med henblik p underskrivelse og ratificering .
<P>
S vi nrer nu meget store forventninger om , at en ny instans , som kan fremme det fornyede internationale samarbejde inden for jutesektoren , bliver resultatet af de langtrukne og besvrlige forhandlinger om den gamle juteorganisation .
Det er godt , for Den Internationale Juteorganisation er den eneste internationale organisation af sin art , som faktisk har hovedkontor i et LDC-land .
Det er hvad , jeg kan berette om den sag , der blev rejst under vores drftelse her .
<P>
Til fru Dybkjr kan jeg sige , at ja , det er et vigtigt aktiv for Bangladesh , at det er en nation , og vi br absolut tilskynde Bangladesh til at udnytte det potentiale .
Chittagong Hill Tracts-problemet slr skr i det billede af Bangladesh , men heldigvis er spndingerne ikke s alvorlige som tidligere , og man lader stadig til at vre p rette vej .
<P>
Med hensyn til betydningen af informationsteknologien i Bangladesh vil vi selvflgelig prve at vre konstruktive og gre noget nyttigt , men jeg betragter det rlig talt ikke som nogen nem lsning , s vi holder fast i de grundlggende prioriteter i vores aftale med Bangladesh .
Men vi vil benytte IT i alle de situationer , hvor det er muligt .
Med hensyn til det , De siger om at fokusere specielt p kvinder i denne henseende , mener jeg , at Bangladesh kan vre et af de steder , hvor det ville vre muligt at eksperimentere med det .
S vi skal vre bne over for mulighederne .
<P>
Jeg er helt enig i , hvad hr . Van Orden sagde om de regionale aspekter .
Det lader til , at Bangladesh er klassens duks , og det br vi absolut anerkende , og vi br forholde os til Bangladesh p den baggrund .
Landet har naboer , som slet ikke er nemme , og hele regionen er mere problematisk end som s .
Omkring 11 millioner bangladeshere bor illegalt i Indien .
Det er et stort tal i europisk sammenhng , s med hensyn til stabilitet , demokratisering , ordnede valg osv. str landet virkelig over for nogle store udfordringer .
<P>
M jeg have lov endnu en gang at takke Dem for denne meget positive forhandling .
Jeg glder mig til at samarbejde med Parlamentet om vores forhold til Bangladesh .
Tingene gr s hurtigt der i forhold til tidligere , at vi mske allerede om f r kan forvente at se egentlige ndringer som flge af vores samarbejde , og det er meget inspirerende .
<P>
Endelig ser vi frem til at byde Bangladesh velkommen som en af de frende deltagere i vores konference om LDC-lande , som vi til maj afholder i Bruxelles sammen med UNCTAD .
Det er en god mulighed for Bangladesh og de vrige LDC-lande for at fremstille sig selv , ikke som patienter i sygesengen med hele resten af verden i rollen som nysgerrige lger , men som partnere i det globale samfund , hvor de reprsenterer kulturer og potentiale , som er vigtige for at bevare den globale alsidighed .
Vi ser derfor ogs frem til det partnerskab .
<P>
Det frste mde i den frste blandede kommission EF-Bangladesh under den nye samarbejdsaftale er nu planlagt til frste halvdel af marts 2001 , s samarbejdet er allerede sat p skinner .
<SPEAKER ID=294 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget et beslutningsforslag i overensstemmelse med artikel 42 , stk . 5 .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.40 )
