<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 15. december 2000 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklringer af formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , som De ved , ramte et jordsklv lrdag endnu en gang p tragisk vis Mellemamerika , som jo allerede gentagne gange er blevet alvorligt ramt siden begyndelsen af det 20. rhundrede .
Allerede p nuvrende tidspunkt er de forelbige opgrelser meget triste i El Salvador .
Der er 350 dde , 1.200 savnede , jordsklvet har hrget en hel region , og tusinder af hjem er blevet delagt over hele landet .
<P>
Den Europiske Union har allerede vist sin solidaritetsflelse og sendt et redningshold til omrdet , samtidig med at Unionen og dens medlemslande har bevilget eller er i gang med at bevilge finansiel sttte til landet , og jeg kan nu fortlle , at nogle grupper i Europa-Parlamentet har anmodet om , at sprgsmlet bliver behandlet torsdag under den aktuelle og uopsttelige debat .
Men jeg ville fortlle , at jeg p Europa-Parlamentets vegne naturligvis har kondoleret El Salvadors prsident og givet udtryk for vores dybeste medflelse med landet p grund af de prvelser , det nu m gennemg .
For at mindes ofrene og vise vores respekt for de efterladte i deres dybe sorg beder jeg Dem om at iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<P>
Formanden .
Den 31. december , som for langt de fleste af os er en stor festdag , er ulykkeligvis blevet en sorgens dag for de familier i Volendam , Nederlandene , der har mistet 10 af deres unge mennesker nytrsaften .
Jeg vil gerne p Europa-Parlamentets vegne udtrykke min dybeste medflelse med forldrene og familierne til disse ofre .
Jeg vil samtidig sende et nske om god bedring til de 180 , der blev sret i denne frygtelige brand .
<P>
Vi skal ikke glemme , at der ogs andre steder alt for ofte sker ulykker p grund af manglende sikkerhedsforanstaltninger , som vender fest og glde til modlshed og sorg .
Det er derfor i samme ndedrag , at jeg kondolerer familierne til de 309 brandofre i Kina , p et diskotek i Luoyang , og jeg beder Dem om at iagttage et minuts stilhed til minde om disse ofre .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<P>
Formanden .
Kre kolleger , ligesom De havde jeg hbet , at vi kunne bne rets frste mdeperiode uden at skulle henvise til nye ofre for ETA ' s terrorhandlinger .
Desvrre blev Juan Miguel Gervilla , politisoldat i Barcelona , den 20. december 2000 slet ned af terrorister .
Han havde overrasket sine mordere , der var i frd med at forberede et attentat .
Det var hans heltemodige handling , der desvrre kostede ham livet , men som utvivlsomt reddede mange menneskeliv .
Derfor ligger det mig meget p sinde at vise ham en ganske srlig re , og jeg beder Dem derfor om at iagttage endnu et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Tilbagevisning til udvalg
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hvad angr hr . Cashmans betnkning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , hvor afstemningen om forslag til lovgivningsmssig beslutning blev udsat den 16. november 2000 , har Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder meddelt mig , at det endnu ikke er i stand til at overholde den tomnedersfrist , der er fastlagt i forretningsordenen .
Udvalget anmoder sledes om henvisning til fornyet udvalgsbehandling p baggrund af forretningsordenens artikel 144 , stk . 1 .
<P>
Jeg giver jeblikkelig ordet til formanden for udvalget , hr . Watson , der vil fremstte anmodningen p vegne af sit udvalg .
<SPEAKER ID=4 NAME="Watson">
Fru formand , Parlamentet har den 16. november venligst accepteret en anmodning fra det udvalg , som jeg har ren af at vre formand for , om at udstte den endelige afstemning om hr . Cashmans forslag til lovgivningsmssig beslutning .
Udsttelsen skulle give de vrige institutioner mulighed for at overveje vores ndringsforslag og Kommissionen tid til at formulere ndrede forslag .
Siden mdeperioden i november har vi haft kontakt med andre institutioner uden endnu at vre net frem til noget .
Vi vil derfor bede Parlamentet om en forlngelse af fristen p to mneder for at afslutte dialogen og forhbentlig prsentere kompromisndringsforslag til afstemning under vores mdeperiode den 28. februar .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet den 11. januar 2001 .
<P>
Mdeperioden den 15.-18. januar 2001 i Strasbourg Formanden .
Der foreligger ingen forslag til ndring for mandag , tirsdag og onsdag .
<SPEAKER ID=6 NAME="Dell'Alba">
Fru formand , jeg ville gerne , p trods af at jeg forstr de bagvedliggende rsager til at lsse skuden og dagsordenen til det yderste , gre mine kolleger og Dem opmrksom p , at hvad angr onsdag og de politiske emner , der drftes fra kl . 9.00-16.00 , rder Rdet og Kommissionen over njagtig den samme taletid som de europiske parlamentsmedlemmer tilsammen , nemlig 90 minutter til Rdet og Kommissionen og 90 minutter til parlamentsmedlemmerne .
Jeg gr opmrksom p , at jeg er ked af dette forhold . Jeg ved , at vi har en meget travl onsdag , men lad os forsge at ndre dette , for de parlamentariske forhandlinger burde dog have mere vgt end institutionerne .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Tak , hr . Dell ' Alba .
Jeg skal gerne tage Deres observation til efterretning .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Fru formand , jeg vil gerne knytte an til hr . Dell ' Albas tale og ogs sige noget om onsdagene .
Onsdagene er ikke blot fuldstndigt overfyldte , men vi behandler ogs vigtige betnkninger - ssom Sjstedt-betnkningen om levesteder og andre betnkninger - uden forhandling , hvilket efter min mening er forfejlet .
Dette er imidlertid en flge af den katastrofale og fejlagtige beslutning om ikke lngere at holde mde om fredagen , hvilket jeg gerne vil gre opmrksom p ved denne lejlighed .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , jeg har bedt om ordet for at komme med et indlg om forhandlingen under t om fiskeri i morgen .
Der er planlagt en vigtig forhandling i morgen , og Formandskonferencen har besluttet at medtage en redegrelse fra Kommissionen om fiskeriaftalen med Marokko uden beslutning .
Som bekendt er dette et meget flsomt emne , og jeg vil gerne bede Dem om nogle opklarende oplysninger , for optagelsen af dette emne p dagsordenen kan fordreje den generelle forhandling en smule .
<P>
For det frste anmoder jeg Dem om at oplyse mig om , p hvis forslag emnet er blevet optaget p dagsordenen , det vil sige , om det er Kommissionen selv , der har anmodet herom , eller om det er en politisk gruppe .
<P>
P den anden side ville det i overensstemmelse med dagsordenen for forhandlingen vre normalt frst at afholde forhandlingen under t om de fire betnkninger og derefter tage Kommissionens redegrelse og en forhandling heraf .
Da jeg ikke lngere tror , at dette er muligt , da de politiske grupper har fordelt medlemmernes taletid , anmoder jeg sledes om , at Kommissionens redegrelse kommer frst , s medlemmerne kan komme med indlg til forhandlingen , og s Kommissionens redegrelse ikke kommer midt under forhandlingen , for det betyder , at medlemmerne ikke alle fr de samme vilkr for at udtale sig om denne redegrelse fra Kommissionen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil svare med stor fornjelse . Den Socialdemokratiske Gruppe anmodede om denne redegrelse fra Kommissionen .
Jeg ved ikke , om der er kommet endnu en gruppe til . Baggrunden herfor er ganske enkelt , at vi i de sidste dage har set kommissr Fischler afbryde forhandlingerne live i fjernsynet .
Kommissionsformand Prodi - jeg ved ikke , om han stadig er i Marokko - har stillet et nyt forslag og genoptaget forhandlingerne . Enkelte landbrugs- eller fiskeriministre - herunder den spanske - har ogs udtalt sig , og det er fornuftigt , at vi fr lejlighed til at drfte dette sprgsml og vre mindst lige s godt informeret som fjernsynsseerne - og vi anmoder ikke om en beslutning .
Det er virkelig det mest belejlige tidspunkt for Kommissionen til at komme med denne redegrelse , nr man drfter fremtiden for fiskeripolitikken med fire betnkninger .
Det er baggrunden for Den Socialdemokratiske Gruppes anmodning om en redegrelse .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak , hr . Barn Crespo .
<P>
Hr . Varela , De har fet svaret fra hr .
Barn Crespo . Anmodningen kom fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , men jeg m sige , at hele Formandskonferencen billiger den .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , jeg bad om en afklaring . Jeg vil overhovedet ikke diskutere det betimelige i en redegrelse fra Kommissionen .
Den finder naturligvis sted .
Jeg nsker , at det fremgr klart , at vi sttter den , og jeg mener ogs , at der blev givet opbakning til den p de politiske gruppers Formandskonference , men jeg har i dag et mde i Fiskeriudvalget , et ekstraordinrt mde , og dette sprgsml vil naturligvis blive taget op , og som formand for dette udvalg vil jeg gerne have alle oplysningerne for at kunne viderebringe dem til mine kolleger .
Redegrelsen skal derfor vre hjertelig velkommen .
Der er ikke modstand mod den , overhovedet ikke .
Vores gruppe har ogs stttet den .
For at forhandlingen skal foreg ordentligt , og det er det , jeg bekymrer mig om , for dette sprgsml risikerer at fordreje de fire vigtige fiskeriforhandlinger , vi skal have , ville det have vret mere normalt , at denne redegrelse var kommet efter nvnte forhandling , og at vi bagefter gav os selv tid til at fortstte drftelsen af sprgsmlet , selv om jeg ikke tror , at det vil vre muligt .
<P>
De ansvarlige tjenestegrene havde meddelt mig , at rkkeflgen for indlggene ville vre flgende : Frst ville man give ordet til de fire ordfrere for betnkningerne og bagefter til kommissren , s han kunne afgive nvnte redegrelse .
I s tilflde ville ordfrerne ikke kunne komme med et gensvar til kommissren under den flles forhandling .
<P>
Jeg beder Dem alts om , at der frst kommer en redegrelse fra Kommissionen efterfulgt af indlggene fra talerne , sledes at de alle fr den samme ret som parlamentsmedlemmer til at f kendskab til og udtale sig om kommissrens redegrelse .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Fru formand , jeg vil gerne oplyse hr . Varela Suanzes-Carpegna om , at dette er Formandskonferencens betingelser , men jeg ser , at de relevante tjenestegrene allerede har meddelt Dem det .
Det var tanken - efter anmodning fra strstedelen af gruppeformndene - at de fire ordfrere skulle tale frst , og at indlgget fra Kommissionens reprsentant skulle komme derefter .
Det var det , der skete p Formandskonferencen , hvor jeg havde den re at reprsentere Dem , fru formand . Hr .
Varelas anmodning er en anden sag .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Tak , hr . Colom i Naval .
Det skulle vre til at forst nu .
<P>

Torsdag :
<P>
Formanden .
Jeg har to ndringsforslag til debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning . Man foreslr at erstatte punktet " Udstedelse af visa mellem Rusland og Georgien " med et nyt punkt med overskriften " Danone-sagen " .
Forslaget er stillet af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre .
<P>
Jeg har modtaget et andet forslag fra Gruppen Union for Nationernes Europa , der vil erstatte samme punkt med et andet punkt med overskriften " Situationen i Algeriet " .
<SPEAKER ID=15 NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg vil give en hurtig forklaring p , hvorfor min gruppe har stillet dette forslag om det , der , isr iflge de franske aviser , er i frd med at udvikle sig til en Danone-sag .
Det er et vigtigt sprgsml , der gr ud over almindeligt koncernniveau .
Det drejer sig tilsyneladende om politikken i en stor landbrugsfdevarekoncern , der , samtidig med at den lige har opnet et konomisk resultat , som direktren selv betegner som fremragende , har besluttet at nedlgge 3.000 stillinger og lukke flere virksomheder i forskellige medlemsstater i Unionen .
Det forekommer mig forkert , at vi p den ene side gr fuld beskftigelse til et af Den Europiske Unions hovedml og arbejder p at udvikle en europisk selskabsstatut , der fastlgger nye rettigheder for lnmodtagere , og p den anden side uden at blinke anerkender en sdan strategi , der stter aktionrernes lov over alt andet .
Derfor foreslr jeg , at denne sag drftes under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , min gruppe vil stemme for dette forslag , da det , idet det netop tager udgangspunkt i hr . Wurtz ' argumenter , drejer sig om et sprgsml , som vel ikke er fransk , men snarere europisk p grund af Danone-koncernens betydning og p grund af de foreslede foranstaltningers flger i flere lande .
Og eftersom statutten for det europiske selskab blev vedtaget i Nice-traktaten , synes vi , at det er et meget aktuelt sprgsml , som ogs knytter an til det svenske formandskab .
<P>
Idet man skal vre opmrksom p , at situationen for andre vigtige europiske og globale multinationale selskaber inden for bil- og jernindustrien ogs er blevet drftet i min gruppe , mener vi , at dette sprgsml fortjener en grundig overvejelse i Udvalget om Sociale Anliggender .
Mske kunne man tage det i stedet for , for sprgsmlet er s alvorligt , at det burde overvejes mere indgende og udfrligt .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , vi tvivler ikke p , at der er tale om et vigtigt anliggende , men sdan noget forekommer nu engang hele tiden .
Tidligere er vi altid blevet enige om at beskftige os med sdanne sager i en mere indgende forhandling .
Det er alts ikke rimeligt at behandle det som et aktuelt og uopstteligt sprgsml , eftersom det emne , der skal bortfalde , ogs er vigtigt .
<P>
I vrigt vil jeg gerne gre opmrksom p - jeg kunne godt nok ikke selv deltage i Formandskonferencen p grund af Det Europiske Folkepartis kongres , men min kollega James Provan reprsenterede mig - at man jo allerede har stemt om det p Formandskonferencen , og at det alts ikke skal fremdrages igen .
Vi er modstandere af at gre dette emne til et aktuelt og uopstteligt sprgsml .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , frst vil jeg sige , at hr . Poetterings fejltagelse er helt i orden , eftersom han var fravrende .
Men , hr . Poettering , jeg gr Dem opmrksom p , at Formandskonferencen absolut ikke har stemt hverken for eller imod dette forslag , og jeg blev foreslet at stille dette forslag i Europa-Parlamentet , hvilket jeg har gjort .
<P>
Med hensyn til hr . Barn Crespos forslag er jeg fuldstndig enig i forslaget om at tage hele sprgsmlet , det vil sige bde Danone og lignende forhold , op i Socialudvalget for derefter at tage det op til mere generel debat .
Mit ml er ikke , at det ndvendigvis skal vre under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml , men at vi tager dette alvorlige misforhold op til debat , eftersom det har skabt stort offentligt rre i vores respektive lande og i sandhed krver handling fra Den Europiske Union .
S hvis de andre kolleger er enige , er jeg fortaler for , at vi tager sagen op i Socialudvalget .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hr . Wurtz , skal jeg konkludere , at De trkker omtalte forslag om at erstatte punkt 5 i debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml med dette punkt tilbage ?
Kan jeg g ud fra , at der er bred enighed om hr . Barn Crespos forslag ?
Det ser ud til at vre tilfldet .
<P>
Er der nogen fra Gruppen Union for Nationernes Europa , der nsker at prsentere forslaget om udskiftning af samme punkt med " Situationen i Algeriet " ?
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Caullery">
Fru formand , De nvnte for lidt siden de velkendte rdsler , som er forbundet med terrorismen .
UEN-Gruppen ville have nsket , at vi i Europa-Parlamentet kunne have taget situationen i Algeriet op under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
<P>
Faktisk har vi alle i sidste uge kunnet se de uudholdelige billeder i fjernsynet fra de seneste massakrer i landet udfrt af islamiske terrorister , der uophrligt udvider grnserne for deres rdselsaktioner .
Vi kunne sledes ikke forst , at Parlamentet , som er s flsomt , nr det drejer sig om menneskerettighedssprgsml , forholdt sig tavst efter denne sidste opvisning i fanatisk demens .
At vlge en sdan debat ville give os mulighed for endnu en gang at fastsl , at samtlige tiltag i de nordafrikanske lande og i srdeleshed i Algeriet for at sl ubarmhjertigt ned p barnemordere og deres medskyldige modtager massiv sttte fra de europiske folkevalgte .
<P>
Vi mener , at det er vores pligt at gre det algierske folk opmrksom p vores medflelse og solidaritet og at opmuntre den algierske regering til med sttte fra Den Europiske Union at gennemfre den politik p omrdet , som forventes af et overvldende flertal af Algeriets borgere , der lige s lidt som vi vil vnne sig til denne blinde vold , der hrger deres land .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Jeg mener , at enhver , der har haft lejlighed til at rejse til Algeriet i de seneste mneder , ja , i de seneste r , bedre kan forst , hvad denne frygtelige terrorisme betyder for det algierske folk , og jeg mener faktisk , at vi ville gre os selv re ved at tage dette problem op under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
Jeg synes alts , at det er et godt forslag .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Fru formand , det er et stort problem , at der sker s meget i verden .
Nr man ser p de enkelte tilflde , sprger man sig selv , hvorfor de ikke fr frsteprioritet .
Det glder i denne forbindelse Algeriet .
P den anden side er der den visumpligt , som Rusland fastsatte unilateralt den 5. december 2000 med hensyn til Georgien .
De , der har kendskab til situationen i hele det omrde , ved , at det er en alvorlig situation , og at vi p ny kan forvente , at der pustes liv i konflikterne i omrdet .
Parlamentets udvalg har anmodet kraftigt om at stte dette emne p dagsordenen p et tidligere tidspunkt .
Det blev udsat sidste gang . Jeg mener , at det er korrekt , at vi nu anmoder om opmrksomhed for det omrde for s vidt muligt at undg konflikter p et senere tidspunkt og endvidere for at gre de russiske myndigheder opmrksomme p situationen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , for at undg at vlge mellem de to emner kunne man mske behandle situationen i Algeriet under punktet " Menneskerettigheder " , sledes at alle de foreslede emner kunne f en plads .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Jeg ser , at dette meget belejlige forslag fr tilslutning fra Parlamentet .
Vi vil alts stemme om dette som en tilfjelse til punktet " Menneskerettigheder " .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Stadig med hensyn til torsdag har jeg et forslag fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe og fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , der gerne vil tilfje et punkt med overskriften " Jordsklv i El Salvador " . Dette forslag behver ulykkeligvis ingen yderligere kommentarer , og jeg vil straks stte det under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Fru formand , jeg gr videre med plenarmdet p torsdag .
Jeg lagde mrke til arbejdsplanen for torsdagens plenarmde , hvor forhandlingen om betnkninger stadig fortstter efter kl . 17.30 indtil 18.30. Under det punkt er betnkningen om meddelelse fra Kommissionen om status for konkurrenceevnen i EU ' s tr- og papirindustri , som jeg har udarbejdet for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , overraskende p dagsordenen .
Derefter flger kl . 18.30 afstemningen om betnkningen om arbejdspladser for 4 millioner europiske arbejdstagere og konkurrenceevnen for denne industrisektor samt dertilhrende industri .
<P>
Efter min opfattelse er planlgningen af torsdagens plenarmde nu kommet ud i meget store problemer p grund af ophret af fredagens plenarmder , hvis vi er ndt til at forhandle om en betnkning , der drejer sig om arbejdspladser for 4 millioner mennesker , kl .
17.30. Jeg ved , at der hjst er en snes parlamentsmedlemmer til stede ved afstemningen .
Det er nedsttende for Parlamentets anseelse , at vi med et s lille antal medlemmer tager stilling til en s omfattende betnkning .
Jeg hber derfor , at der ved torsdagens aftenplenarmder kun skal stemmes om aktuelle og uopsttelige emner , og at afstemninger , der drejer sig om egentlige betnkninger , flyttes fra torsdag aften til arbejdsplanen for et efterflgende miniplenarmde .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Tak , hr . Seppnen .
Jeg skal gerne overveje Deres observation .
Erfaringen har vist os , at der altid er mange til stede under afstemningen torsdag aften , og at antallet af tilstedevrende gr den frygt , De lige har givet udtryk for , helt til skamme .
Jeg nsker selvflgelig inderligt , at man fortsat vil bestrbe sig p , at det skal vre sdan .
<P>
Mdeperioden den 31. januar til 1. februar 2001 i Bruxelles Formanden .
Der foreligger ingen forslag til ndring for mdeperioden den 31. januar til 1. februar 2001 i Bruxelles .
<P>
( Arbejdsplanen fastsattes )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Bethell">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p de uhyggelige begivenheder , der har fundet sted i Moskva i de seneste 24 timer , og som hovedsagelig har vret rettet mod de uafhngige medier og pressefriheden .
Media Most driver det uafhngige tv i Rusland , og organisationen ejer en rkke radiostationer og uafhngige magasiner . Hr .
Andrej Tsimaylo , nstformand for Media Most , blev i gr arresteret og underkastet fem timers forhr , hvorefter hr . Anton Titov , finansdirektren for det uafhngige tv , blev arresteret i sin mors hjem , efter at politiet havde brudt dren op .
En rkke andre juniormedarbejdere for det uafhngige tv er ogs arresteret og afhres i dette jeblik .
<P>
Det er en uhyggelig udvikling , der rkker langt videre end sprgsmlet om hr . Gusinskij personligt , som jeg har rejst tidligere .
Som alle ved , er jeg rdgiver for ham .
<P>
Fru formand , kan vi tage denne sag op ?
De mdte nstformanden for Media Most , hr . Malasjenko , i juni .
De talte med ham om , at den russiske regering forsger at kontrollere pressen , og De foreslog , at der skulle gres noget .
Kan vi finde en mde at give udtryk for vores synspunkter over for den russiske regering og lse problemet i forbindelse med pressefrihed og ytringsfrihed , som er delggende for forholdet mellem Den Russiske Fderation og Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg hrer vedholdende rygter om , at prsident Ben Ali skulle have sendt Dem , lad os kalde det en hflig skrivelse , efter at vi i december vedtog en beslutning om Tunesien .
Hvis det er tilfldet , ville De s ikke vre s venlig at meddele os indholdet af dette ?
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Nej , det ser ikke ud til , at denne skrivelse er net frem til mig .
Hvis dette var tilfldet , ville jeg naturligvis informere Parlamentet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta">
Fru formand , i disse dage - og ogs i disse timer - fr vi hele tiden nye oplysninger om stadig flere tilflde af meget alvorlige sygdomme , som rammer unge soldater og mange civile , og det er sygdomme , der skyldes radioaktiv forurening som flge af brugen af vben med sprnghoveder af forarmet uran .
Jeg mener for det frste , fru formand , at vi alle m give udtryk for vores dybeste medflelse med familierne til de unge soldater , til de europiske civile og til borgerne i Republikken Jugoslavien , da de har mistet deres kre p grund af den radioaktive forurening fra NATO ' s bomber .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige , at jeg var meget glad for Deres udtalelser om sagen med den forarmede uran , og jeg vil ikke mindst sige , at jeg er enig i Deres krav om et jeblikkeligt forbud mod at bruge disse ddbringende projektiler .
Jeg er udmrket klar over , at der er nogle , som bengter sammenhngen mellem disse ddsfald , disse sygdomme og brugen af disse projektiler , men jeg er ogs klar over , at ingen general er i stand til at bevise det modsatte af denne pstand .
Hvis det ikke er muligt at opn et jeblikkeligt forbud , er det sledes absolut ndvendigt med et jeblikkeligt moratorium , for selv om der i dag ikke er nogen krige , hvor sdanne projektiler bliver brugt , bliver de stadig brugt i forbindelse med velser .
Jeg stoler p , at De vil vre lydhr over for dette sprgsml og f dette krav gennemfrt .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Fru formand , i morges kl . 8.00 var jeg i Schiphol i godt selskab sammen med 24 andre parlamentsmedlemmer , medarbejdere og n kommissr .
Vi var meget glade for , at vi p ny kunne tage en uge til Strasbourg efter ferien , men desvrre blev vores fly aflyst . Fru formand , det er ikke frste gang .
Vi flyver til Strasbourg med Regional Airlines .
Siden dette flyselskab i r blev overtaget af Air France , aflyses hvert andet fly .
Det betyder , at hver gang , vi ved godt mod forsger at komme til Strasbourg , gr der kludder i foretagendet .
Ogs i dag mtte vi rejse til Strasbourg over Paris . S selv om jeg var i Amsterdam Schiphol kl .
8.00 , var jeg frst i Strasbourg kl .
16.00 , og det glder endvidere for 24 andre . Air France er stadigvk et helt statsejet selskab , og de franske myndigheder har forsikret os , at de vil gre alt for at gre Strasbourg mere overkommelig for os .
Derfor anmoder jeg Dem om at viderebringe denne klage til de franske myndigheder , for vi vil gerne have vores direkte afgang til Amsterdam til tiden , hver mandag og hver torsdag .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Fru Plooij-van Gorsel , jeg er yderst ked af at hre dette , og jeg kan forsikre Dem om , at jeg med det samme vil give rette vedkommende besked om Deres ganske forstelige utilfredshed .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p den uheldige hndelse , der fandt sted efter sidste mdeperiode , og det drejer sig om hr . Panikos Djakourmas .
Der er sikkert mange , der ikke er klar over , at en del af Cypern allerede er med i Den Europiske Union , fordi der stadig findes britiske baser p Cypern . Hr .
Djakourmas blev bortfrt fra en af disse baser kort fr jul . Denne pgribelse var ulovlig .
Hr . Djakourmas tilbageholdes i jeblikket p den nordlige del af Cypern .
<P>
Jeg vil gerne appellere til Parlamentet om en sympatitilkendegivelse over for hr . Djakourmas og hans familie .
Han er anklaget for en forbrydelse , som jeg ikke mener , at han har beget .
Men uanset sagens beskaffenhed er omstndighederne i forbindelse med bortfrelsen af ham helt uacceptable .
Han blev bortfrt fra et af Den Europiske Unions territorier .
Jeg vil gerne bede formanden om over for regeringen i Ankara at give udtryk for vores bekymring over denne hndelse samt vores hb om , at denne uheldige hndelse ikke vil pvirke lsningen af cypernproblemet og de igangvrende fredsforhandlinger . Formanden m ogs give udtryk for vores hb om , at hr .
Djakourmas lslades hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , jeg vil gerne frst og fremmest erklre mig absolut enig i de bemrkninger , som hr . Cossutta fremkom med for lidt siden , selv om jeg ikke har bedt om ordet af den grund .
Jeg har bedt om ordet p grund af det emne , som fru Villiers omtalte , nemlig for at anklage de tyrkiske besttelsesstyrker p Nordcypern for en ny terrorhandling .
Andre medlemmer har allerede beskrevet den , s jeg behver ikke at give flere detaljer .
Jeg vil blot betone , at ud over det faktum , at hr . Djakourmas blev bortfrt fra de britiske basers omrde , s blev han bortfrt og tilbageholdes af hren i et land , som ansger om medlemskab af EU .
Derfor har vi alle muligheder for at skride ind over for landet , og , fru formand , jeg appellerer til Deres samvittighed og til alle Europa-Parlamentets medlemmers samvittighed om , at vi skal krve en omgende lsladelse af hr . Djakourmas , som er syg .
Han lider af sukkersyge .
Hele denne historie virker nemlig som et komplot for at f hr . Djakourmas udvekslet med en tyrkisk-cypriotisk narkohandler , som Republikken Cyperns politimyndigheder har arresteret .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Hr . Alyssandrakis , vi m se , hvad vi kan gre ved det .
Jeg har hrt bde Deres og Deres kollegas indlg . Hvad angr hr .
Cossuttas indlg , s ved han , at jeg har affattet en meddelelse , der handler om njagtigt det samme som hans indlg .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Fru formand , jeg vil ogs gerne give min mening til kende i forbindelse med fru Villiers og hr .
Alyssandrakis ' anklager over den planlagte bortfrelse af en allerede syg cypriot , ved siden af hvem man forinden havde anbragt en pakke hash for at kunne anklage ham for narkohandel , sknt bortfrelsen af ham skete p den engelske base . Vi m i den forbindelse notere os , at England er bde garant og medlem af EU .
<P>
Der br ivrksttes effektive aktioner , for jeg er bange for , at Tyrkiet efter godkendelsen af dets kandidatur som ansgerland til EU fler , at det frit kan forvrre sin opfrsel i disse sprgsml .
Det har allerede indtaget stillinger ved grnsen til den grnne zone p Cypern to steder , selv om det herved overtrder FN ' s bestemmelser , men de klager , som FN , vi og NATO-landene fremkommer med , er s svage , at Tyrkiet ikke tillgger dem den mindste betydning .
Desuden ngter hr . Denktas , lederen af " Nordcypern " , som - det vil jeg gerne erindre om - er under tyrkisk besttelse , at deltage i de fortsatte samtaler for at f lst cypernsprgsmlet , idet landet anser sig selv for meget strkere end tidligere , eftersom EU - uden at have tnkt sig godt om , skulle jeg mene - har godkendt Tyrkiets ansgning om medlemskab af EU .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Fru formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at Rdet - og det er i vrigt ikke frste gang - overtrder forretningsordenen .
Vi parlamentsmedlemmer fr jo en gang om mneden mulighed for at stille et prioriteret skriftligt sprgsml , der i henhold til forretningsordenen skal besvares inden for tre uger .
Nu sker det stadig oftere , at Rdet ikke overholder denne frist .
Som det seneste eksempel kan jeg nvne , at jeg i oktober stillede et sprgsml , som jeg endnu ikke har fet svar p , nemlig sprgsmlet om , hvornr Rdet ptnker omsider at gennemfre den lovede lnstigning for Europols medarbejdere !
Det er ikke et enkeltstende tilflde , sdanne tilflde bliver stadig talrigere .
Jeg anmoder Dem indtrngende om at presse p i Rdet for , at forretningsordenen bliver overholdt .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Fru formand , jeg tager ordet endnu en gang - jeg har gjort det tidligere , og jeg har gentagne gange stilet breve til Dem - for at betone det forhold , at hundredvis af politiske fanger i Tyrkiet , som lever under kummerlige forhold , siden den 20. oktober - i mnedsvis - opretholder en sultestrejke . Nogle af dem er allerede dde for at forhindre , at Tyrkiets regering skal gennemfre sin plan om at lukke dem inde i hvide isolationsceller for at knkke deres moral og modstand .
<P>
De kender til de tragiske jeblikke , som hele menneskeheden har oplevet p grund af det tyrkiske militrs og politis barbariske indtrngen i fngslerne .
Det kostede dde .
De skd p de indsatte og gik barbarisk til angreb p de politiske fangers familier , som protesterede uden for fngslerne , og som ogs var get i sultestrejke .
<P>
Fru formand , jeg mener , at det er fejlagtigt af os og isr af formandskabet , at det endnu ikke har udtrykt en meget strkere og absolut kategorisk protest over denne tilstand , men tvrtimod ved sin tavshed har fet hele menneskeheden til at fle , at bde Europa-Parlamentet og EU er medskyldige i denne forbrydelse .
Jeg beder Dem alts om - i det mindste nu - at hve Deres stemme , idet De ved , hvor mtlelige disse sprgsml er .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , vi har i det nye r gennem den spanske Boletn Oficial del Estado erfaret , at 11 politifolk og tre guardas civiles , som allerede er dmt for at have udfrt tortur , er bendet af den spanske regering .
<P>
De spanske domstole frer meget f sager om tortur .
Tvrtimod forfremmes mange tjenestemnd p grund af sdanne aktiviteter .
Det kan simpelthen ikke accepteres inden for Den Europiske Union .
<P>
Det phviler os at lgge pres p den spanske regering med hensyn til dette sprgsml .
Jeg vil strkt anmode Parlamentet om at afgive en erklring med en meget tydelig formulering for at vise vores klare afstandtagen til tortur .
<P>
Jeg er sikker p , at De nsker at reagere tydeligt og hurtigt p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Fru formand , har De fet at vide , at registeret over konomiske interesser blev offentliggjort p Internettet i sidste uge p www.mpt2001.co.uk ?
Det var ikke resultatet af , at Parlamentet nu praktiserer principperne om gennemsigtighed og benhed , men resultatet af , at en gruppe , der arbejder for en komiker i britisk tv , havde offentliggjort registeret .
<P>
Nu , hvor registeret er offentliggjort , vil De s ikke opfordre alle involverede til at ophre med at omgrde Parlamentet med hemmelighedskrmmeri og s hurtigt som muligt bringe os ind i det 21. rhundrede og stille oplysninger til rdighed for Europas borgere p vores egen hjemmeside ?
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Fru formand , jeg beklager ogs , at et program med en britisk komiker gr nar af Parlamentet , og jeg vil gerne understrege , at min egen gruppe naturligvis allerede har offentliggjort de konomiske interesser p Internettet .
Det vil vre op til hr . Davies ' gruppe at flge efter og offentliggre disse oplysninger p Internettet .
<P>
Jeg er imidlertid enig med ham .
Jeg mener , at jo fr , registeret kommer p Internettet , jo bedre .
Det br offentliggres .
Der er ingen grund til hemmelighedskrmmeri .
Det tror jeg ogs , at kvstorerne vil anmode Prsidiet om i den nrmeste fremtid .
<CHAPTER ID=5>
Kreditinstitutter
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0369 / 2000 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter ( Ordfrer : Peijs ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Peijs">
Fru formand , i 1985 stillede Kommissionen forslag om et direktiv om koordinering af lovgivningen om den administrative behandling af sanerings- eller likvidationsprocedurer i forbindelse med kreditinstitutter .
At der er get s lang tid , skyldes isr gibraltaraffren .
<P>
Formlet med direktivet er at srge for , at saneringen eller likvidationen af et kreditinstitut og dets filialer finder sted p grundlag af princippet om enhed og universalitet .
Det betyder , at et kreditinstituts hjemland har enekompetence til at gennemfre den administrative side af saneringen og likvidationen af alle kreditinstituttets filialer i EU-medlemsstaterne .
Det glder for alle forhold undtagen i de tilflde , hvor der er medtaget en undtagelse i dette direktivs artikel 20 .
Formlet med direktivet er alts ikke harmonisering , men sikring af lige behandling af alle kreditorer og en ensartet fremgangsmde i hele Europa .
<P>
Som ordfrer er jeg helt enig i betnkningens hovedlinjer .
Sammen med Rdet og Kommissionen har jeg forsgt at indfre en rkke forbedringer i betnkningen ved hjlp af to typer ndringsforslag .
Den frste type vedrrer , at ordlyden i Rdets flles holdning ikke var i overensstemmelse med den allerede eksisterende konkursforordning og direktivforslaget om likvidation og sanering af forsikringsvirksomheder , som konomiudvalget stemmer om i nste uge .
Disse forskelle mellem direktiver , som vedrrer samme emne , er uacceptable , medmindre der er en god begrundelse .
<P>
Som ordfrer har jeg sat en re i at gre lovgivningen om dette meget vigtige emne s klar og enkel som mulig .
Alle vores ndringsforslag vedrrer artikel 20 , som omfatter undtagelserne fra regelen .
Nogle ndringsforslag bringer direktivet i overensstemmelse med andre direktiver ssom konkursforordningen og direktivforslaget om likvidation af forsikringsvirksomheder , som jeg netop nvnte .
Det er artikel 20 , stk . 1 , litra h , og 20 , stk .
2 . De genindsttes i betnkningens artikel 20a - 20d , men nu med samme ordlyd som i de andre to direktiver .
<P>
Den anden type ndringsforslag vedrrer fjernelse af en rkke undtagelser .
Disse undtagelser var ikke formuleret klart og skabte mulighed for fortolkning .
Med hensyn til artiklen om de regulerede markeder var der endvidere risiko for , at undtagelsen omfattede mere end hovedregelen .
Alligevel stod artiklerne om de regulerede markeder , genkbsaftaler og kontraktmssig modregning og skyldsfornyelse som sdan i den flles holdning .
<P>
Jeg tilstrbte i frste omgang at fjerne disse artikler .
Problemet var , at visse partier i Rdet ikke kunne leve med en fuldstndig fjernelse af disse artikler .
Derfor har jeg forsgt at blive enig med Rdet , og det lykkedes i onsdags i denne uge i sidste jeblik .
Kompromiset bestr stadigvk af fjernelse af de tre artikler , men de erstattes af tre andre artikler .
I store trk str der i kompromisartiklerne , at der ikke rres ved retsgrundlaget i den medlemsstat , hvor kontrakten er indget .
Disse artikler gr det desuden klart , at der ikke rres ved konkurslovgivningen i kreditinstituttets hjemland .
Det betyder alts , at hvis der indgs kontrakter med et reglementeret institut , indgr udbyttet af de kontrakter ogs i konkursboet .
Det drejer sagen sig om , og det var hensigten med mit oprindelige forslag om fjernelse af artiklerne .
<P>
Alt er nu formuleret klart og tydeligt , alle er tilfredse , og jeg er glad for , at vi sandsynligvis gennem intensivt samarbejde har undget en tidsrvende forligsprocedure .
<P>
Vi stiller alts to typer ndringsforslag : n om overensstemmelse med andre direktiver og en anden om fjernelse af en rkke undtagelser .
Jeg hber virkelig , at denne lovgivning , hvis kvalitet Parlamentet har forbedret , aldrig trder i kraft .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , de mest kontroversielle punkter i denne betnkning omhandler tre forskellige typer kontraktaftaler , nemlig genkbsaftaler , aftaler om netting og aftaler inden for rammerne af et reguleret marked .
Som fru Peijs skitserede , blev disse tre kontrakttyper drftet i udvalg inden denne forhandling , og det , vi prver at opn med fru Peijs ' kompromisforslag , er at sikre , at parterne kan faststte egen lovgivning vedrrende aftaler , men ikke vedrrende likvidationsprocedurer .
<P>
Der sondres her mellem lovgivning vedrrende aftaler og ekstern konkurslovgivning , da det er vigtigt at sikre , at parterne , selv om de kan faststte lovgivning vedrrende aftaler , ikke kan faststte egen konkurslovgivning .
<P>
Der opstr et problem i forbindelse med lovgivning vedrrende aftaler og konkurslovgivning .
Vi forsger at sikre , at aftalen fungerer , og at det pgldende provenu i den anden ende behandles i henhold til medlemsstatens konkurslovgivning .
Der er stadig usikkerhed i teksten om , hvad der sker i forbindelse med regimer som Spanien , der har konkursprocedurer , som glder , allerede inden aftalen er p plads .
Det betyder i realiteten automatiske udsttelser og betyder i lande som Spanien , s vidt jeg ved , at alle kontrakter automatisk suspenderes i forbindelse med konkursprocedurer .
Jeg glder mig over fru Peijs ' vellykkede harmonisering af noget , der s ud til ikke at kunne harmoniseres , og de glimrende lsningsforslag , der gr ind for medlemsstaternes egen kontrol , som ogs vil vre bedst i forbindelse med det indre marked , men jeg er bange for , at der vil vre behov for nogen finjustering .
<P>
Jeg hber , at vi ikke vil have behov for en tredjebehandling , men det vil mske vre ndvendigt for at understrege , at disse automatiske udsttelser ikke vil have nogen indflydelse p aftaler om netting , genkbsaftaler og kontrakter p et reguleret marked .
Jeg vil gerne understrege over for Parlamentet , at det p nogle omrder er bedre med et klart svar end et svar , som alle kan g ind for - det perfekte svar .
For med et klart svar kan man foretage transaktioner i henhold til de rammer , vi har opstillet .
Det er af afgrende betydning .
Jeg glder mig over fru Peijs ' arbejde , og jeg hber , at vi endelig har fet en afklaring p dette sprgsml .
Jeg er stadig lidt betnkelig ved de automatiske udsttelser og tror , at vi bliver ndt til at finjustere lidt p et senere tidspunkt .
<P>
Det andet kontroversielle sprgsml omhandler tingslig ret og forskellen mellem den flles holdning og den saneringsplan , som fru Peijs har udarbejdet , og det er noget , vi har drftet indgende .
Fru Peijs ' forslag har meget til flles med Rdets forslag i den flles holdning .
Jeg er tilbjelig til at tro , at det kan betale sig at holde sig til den flles holdning i forbindelse med dette sprgsml p grund af den potentielle fare for obligationsmarkedet .
Det har ingen strategisk interesse for mig som britisk parlamentsmedlem , da det ikke pvirker det britiske marked p nogen mde . Det har langt strre betydning for det danske , strigske og tyske obligationsmarked .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Peijs for hendes store arbejde .
Det er en glimrende betnkning .
Der er stadig et par punkter , som kan give anledning til diskussion , men hun har gjort et fremragende stykke arbejde .
Jeg beklager den forvirring , der herskede i udvalget i forbindelse med afstemningen , og jeg er glad for , at problemet er lst nu .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg tror ikke , at jeg har brug for alle fem minutter , og jeg hber , at vi s kan fremskynde mdet i aften lidt .
Frst og fremmest vil jeg gerne takke fru Peijs som ordfrer for denne betnkning , der , som fru Villiers allerede har understreget , er meget kompliceret .
Sprgsmlet har lnge vret problematisk , hovedsagelig p grund af de nationale forskelle p regeringsplan , i modstning til sprgsmlene fra Parlamentet , men Parlamentets kompromiser har vret bde effektive og hurtige og er meget velkomne .
<P>
I et forsg p at opn ligebehandling over hele EU er enhedsprincippet og princippet om universalitet naturligvis den rde trd i betnkningen , og der er derfor sammenhng og konsekvens .
<P>
Tilsvarende sikres kreditorers rettigheder i andre medlemsstater end hjemlandet af samarbejdsaftaler mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne , men lad os i tilflde af , at ikke alle har lst dokumentet , sl helt fast , at det ikke drejer sig om harmonisering , men om gensidig anerkendelse af medlemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvidationsprocedurer .
<P>
Parlamentets vellykkede indfrelse af vsentlige ndringer af det oprindelige forslag er af stor betydning .
Der er mange i Parlamentet , som fler , at sprgsmlene her er meget vsentlige , da de alle vedrrer sikring af EU-borgernes interesser og rettigheder . Denne betnkning klarlgger mange af punkterne som f.eks. indskudsgarantiordningen .
Men mange af ndringerne i den flles holdning , der endelig kom retur , er naturligvis meget velkomne , da de afspejler mange af Parlamentets bekymringer , ogs selv om der stadig ligger meget arbejde foran os .
<P>
Selv om vi accepterer hensigten med det forbedrede dokument , br vi i Parlamentet st fast p vores synspunkter fra frstebehandlingen , men samtidig organisere og klarlgge forslagene i forbindelse med denne tekst .
ndringsforslag 1 og 2 bringer teksten p linje med konkursforordningen og forslagene om sanering og likvidation af forsikringsvirksomheder , som vi vedtog allerede sidste sommer . Hermed opfyldes Parlamentets nske om konsekvens p dette omrde .
ndringsforslag 3 , 5 og 6 medfrer ogs fordele for kreditorer og samtidig en anerkendelse af , at andre nationale delegationer , isr i min gruppe , kan have andre bekymringer p dette omrde .
Jeg sttter dog personligt iden om at bringe direktivet p linje med konkursforordningen og forslagene om sanering og likvidation af forsikringsvirksomheder .
<P>
Det forekommer mig , at Parlamentets ordfrer i de resterende ndringsforslag har fulgt traditionen med at rydde op i teksten for at klarlgge diverse punkter , og hun har samtidig opretholdt den kvalitet , vi har vnnet os til fra erfarne medlemmer .
Selv om sprgsml , f.eks. vedrrende aftaler om netting , tilsyneladende er taget med som en rkke yderligere ndringsforslag , har vi ikke desto mindre et brugbart dokument , som Parlamentet kan sttte , og som vil bidrage til alvorlige drftelser i Rdet .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi er alle enige om , at direktivet om sanering af kreditinstitutter har vret savnet lnge . Det er ogs grunden til , at vi hilser det velkomment .
Der bliver omsider fastlagt en flles procedure , og der skabes en sammenhng mellem saneringsproceduren og konkurslovgivningen .
Vi br understrege , at det isr er bestemmelserne om beskyttelse af kreditorernes rettigheder , der er de vsentlige i denne forbindelse , da underretningen af kreditorerne samt betingelserne for betalinger fra debitorer fastlgges .
Dermed sikres ligebehandlingen af alle kreditorer i likvidationsproceduren , ogs i andre lande end hjemlandet , i samme omfang .
<P>
Teksten er ganske vist absolut god i sin nuvrende form , men der var nogle uklare punkter .
Sledes blev det udslagsgivende princip om universalitet styrket som flge af en rkke af udvalgets ndringer , og der blev udryddet nogle punkter , der var uforenelige med bestemmelserne om finansielle konglomerater , og som kunne fre til retlig usikkerhed .
De har formentlig bemrket under forhandlingen , at vi reprsenterer forskellige holdninger p t punkt , nemlig isr ndringsforslag 3 og 5 .
Den hje grad af parallelitet mellem sanering og likvidation af kreditinstitutter og forsikringsselskaber er ikke nskvrdig p alle punkter i denne procedure .
Der er forskellige holdninger reprsenteret her , fordi mange mener , at der er tale om forskellige produkter , nogle gange forskellige markeder , og at forskellige produkter og forskellige markeder skal behandles forskelligt og ikke automatisk ens .
<P>
Den flles holdning er efter min mening velovervejet og blev til dels forbedret med de ndringer , der kom fra udvalget og ordfreren , som jeg gerne vil takke .
Teksten br derfor godkendes og gennemfres af medlemsstaterne hurtigst muligt .
Jeg beklager , at striden i Rdet har frt til denne forsinkelse , der har varet mere end et rti .
Jeg vil gerne ppege , at det frste forslag fra Kommissionen blev offentliggjort allerede i 1985 , og at Europa-Parlamentets frstebehandling fandt sted allerede i 1987 .
Jeg vil gerne understrege dette , fordi vi i vores forhandlinger - og det siger jeg netop i forbindelse med Det Europiske Rd i Nice - lbende drfter balancen mellem de europiske institutioner og i mange tilflde taler om , at procedurerne skal fremskyndes .
Det glder ikke kun for Parlamentet , sdan som det ofte fremstilles i offentligheden , selv om man selvflgelig ogs kan uddybe og fremskynde mangt og meget hos os .
<P>
Det handler imidlertid ikke om at give nogen skylden her .
Det strste potentiale for en fremskyndelse af procedurerne mellem de europiske institutioner ligger dog uden tvivl i meningsdannelses- og beslutningsprocessen i Det Europiske Rd .
Det blev igen understreget meget tydeligt .
<P>
Kommissionens forslag skal sikre , at et kreditinstitut og dets filialer i en anden medlemsstat kan saneres og likvideres i overensstemmelse med enhedsprincippet og princippet om universalitet .
Det sikres med dette direktivforslag .
<SPEAKER ID=47 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , markedet og de nationale myndigheder har lnge ventet p faststtelsen af direktivet om sanering og likvidationen af kreditinstitutter .
Formlet med dette direktiv er at skabe sikkerhed omkring de forskrifter , som p en organisatorisk og specifik mde , der er tilpasset sektoren , kontrollerer institutterne , aktiverne , rettighederne og forretningsforbindelserne , nr en bank , som er aktiv i forskellige EU-medlemsstater , fr problemer eller gr konkurs .
Direktivet er en af prioriteringerne i handlingsplanen for finansielle tjenester .
<P>
Af Rdets flles holdning , som er fastsat med kvalificeret flertal , fremgr en klar og skarp indsigt i banksektorens specifikke srkender , som bidrager til , at denne sektor indtager en srlig stilling bde med hensyn til konkursproceduren generelt og med hensyn til en sammenligning med de vrige finansielle sektorer ssom forsikringsvsenet og vrdipapirsektoren .
Derfor omfatter den flles holdnings artikel 20 en srlig behandling af banksektoren med hensyn til en rkke aspekter .
Denne srlige behandling krnker p ingen mde harmonien og logikken i et lovgivningssystem for de finansielle tjenester som helhed .
Tvrtimod , herved tages der netop hensyn til bankvsenets specifikke srkender , hvorved transaktionernes stabilitet og retssikkerhed sikres i strre omfang .
<P>
I Peijs-betnkningen , som jeg lyknsker hende med p vegne af Kommissionen , og hvad det angr , tilslutter jeg mig gerne lyknskningerne fra fru Villiers og hr . Skinner , som generelt er positive over for den flles holdning , stilles der et par ndringsforslag til artikel 20 , hvilket er forelagt tidligere i dag .
<P>
Kommissionen er enig i alle ndringsforslagene p nr t .
Kommissionen sttter i princippet ikke ndringsforslag 1 om genkbsaftaler .
Det er meget vigtigt , at bankerne p forhnd ved , hvilken ret der finder anvendelse p genkbsaftaler .
<P>
Fru Peijs har p vegne af PPE-Gruppen stillet fem nye ndringsforslag .
Disse ndringsforslag integrerer de af Udvalget om konomi og Valutasprgsml vedtagne ndringsforslag i en sammenhngende helhed , som tager hensyn til banksektorens srlige stilling .
De nye ndringsforslag tager p en anden mde hensyn til de specifikke krav , som stilles i banksektoren , til modregningsaftaler , genkbsaftaler og transaktioner p reglementerede markeder .
Kommissionen er enig i disse ndringsforslags retning , som kommer til udtryk i motiveringen .
Hvis Parlamentet vedtager de fem nye ndringsforslag , sttter Kommissionen alle ndringsforslag , som foresls i Peijs-betnkningen , inklusive ndringsforslag 1 .
Men ordlyden af alle andre ndringsforslag , og dette siger jeg isr som svar p fru Villiers ' bemrkninger , skal i s tilflde tilpasses for at sikre overensstemmelse med artikel 20 .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl.12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Enklere lovgivning for det indre marked ( SLIM )
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0351 / 2000 ) af Doorn for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om evaluering af SLIM : Enklere lovgivning for Det Indre Marked .
<SPEAKER ID=50 NAME="Doorn">
Hr. formand , i Nederlandene bekendtgjorde det helt nye rdgivende kontrolorgan for de administrative byrder , Actal , i sidste uge , at det nederlandske erhvervsliv tynges af en administrationsbyrde p sm 9 milliarder euro om ret .
Den gennemsnitlige erhvervsdrivende skal bruge ca . 10 timer om ugen p administration og udfyldning af formularer .
Nederlandene er i den forbindelse ikke en undtagelse .
Flere undersgelser viser , at 4-6 % af EU-medlemsstaternes BNP gr til undvendig administration i virksomhederne .
En tung byrde , som isr gr ud over de sm virksomheder .
<P>
Jeg kender erhvervsdrivende , som bevidst afstr fra yderligere udvidelse af deres virksomheder , fordi de for enhver pris vil undg flere ansatte .
Det administrative besvr , som i den forbindelse medflger , afskrkker mange .
De mange forpligtelser , som myndighederne plgger erhvervsdrivende , hindrer p den mde vkst i produktion og beskftigelse .
Det drejer sig nogle gange ikke engang om regler , som er forkerte eller ikke virker , men det er ofte de samlede pligter , som tilsammen gr byrden tung , og det bidrager Parlamentet ogs til .
<P>
Jeg husker en betnkning fra sidste r , som vedrrte arbejdsforholdene p byggepladser .
Heri str der bl.a. , takket vre Parlamentets ndringer , at det er forbudt at holde en stige , nr der str en person p den .
Bortset fra sdanne bestemmelsers tbelighed kan man endvidere sprge , hvem der frer tilsyn med overholdelsen af sdan en regel .
<P>
Hr. formand , et af de store problemer i vores komplicerede samfund er , at vi producerer alt for mange forskrifter , som er s indviklede , at vi selv ikke er i stand til at fre tilsyn med overholdelsen .
Flgerne kan vre katastrofale . Det s vi for nylig p ny i Nederlandene .
<P>
Den store administrative byrde for borgerne og virksomhederne samt myndighedernes manglende evne til at overholde skoven af regler er efter min mening grund nok til virkelig at gre noget ved forenklingen og kvalitetsforbedringen af lovgivningen .
SLIM-projektet , som Kommissionen startede i 1996 , og som behandles i aften , er et skridt i den rigtige retning , men som jeg konstaterede i min betnkning , er det ikke nok , og det gr for langsomt .
I forhold til den samlede lovgivningsproduktion er det kun en drbe i havet .
Derfor slr jeg til lyd for acceleration , kortere implementeringsperioder for henstillingerne fra SLIM-arbejdsgrupperne og naturligvis den ndvendige organisation og mandkraft .
<P>
Den integrerede fremgangsmde for forenklingen af lovgivningen er dog langt vigtigere .
Man skal isr fokusere p udarbejdelse af lovgivning .
Det er langt nemmere p et tidligt tidspunkt at forenkle end bagefter med store udgifter , ogs for virksomhederne , at tilpasse bestende lovgivning .
I starten skal der gres alt for at udvikle kvalitativ god lovgivning og s vidt muligt begrnse de administrative og finansielle konsekvenser .
<P>
Som jeg allerede nvnte , pbegyndte Actal , et uafhngigt kontrolorgan , for nylig sin virksomhed i Nederlandene .
Dette organ skal undersge lovforslag og i den forbindelse gre opmrksom p eventuelle negative administrative byrder for borgerne og virksomhederne .
Et udmrket initiativ , som forhbentlig overtages bde af de andre medlemsstater og p EU-plan .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om at gre alt for at forbedre lovgivningens kvalitet og begrnse de administrative byrder for borgerne og virksomhederne .
Parlamentet skal endvidere hele tiden vre opmrksom p lovforslagenes konsekvenser for borgerne og virksomhederne .
Mske burde vi , hvis andre ikke gr det , flge den amerikanske Kongres ' eksempel og selv oprette en tjeneste , som informerer os om lovgivningens administrative og finansielle konsekvenser .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , kommissr Bolkestein , kre kolleger , initiativet om forenkling af det indre markeds lovgivning er en af de vigtigste aktiviteter , som Unionen i dag har i gang .
I hvert fald har mit parti i Finland , Det Nationale Samlingsparti , gjordt det at lave lovgivningen mere strmlinjet og at opgive udarbejdelsen af undvendige direktiver til en af hovedmlstningerne ved det seneste EU-valg .
Jeg tror ogs , at mange andre stter stor pris p aspektet .
<P>
Kommissionens meddelelse om den nuvrende status for SLIM-initiativet er ganske tilfredsstillende , men stadig langt fra tilstrkkelig .
Det er yderst vigtigt , at Kommissionen er i stand til hurtigst muligt og effektivt at ndre forslagene i projektets tredje og fjerde fase til klare forslag til lovgivningsmssig beslutning .
Ligeledes skal fristen p et halvt r , som ordfreren foreslr , tages alvorligt .
Jeg er varm fortaler for ordfrerens forslag om , at der ved udfrdigelsen af de konkrete forslag skal lyttes mere end tidligere til " brugerne af lovgivningen " , som er klienter til os beslutningstagere .
Det er kun en procedure , som minder om denne co-regulation eller flles regulering , som kan vre til gavn for udviklingen af det indre marked i Europa og i sidste ende garantere , at ogs forbrugerne reelt drager nytte af lovgivningsprojekterne og indfrelsen af euroen .
<P>
Forslagene alene er naturligvis ikke nok , processerne skal ogs kunne kres hurtigt bde i Parlamentet og Rdet .
I Parlamentet debatteres i ny og n fremskyndelse af lovgivningsprocessen .
Ikke mindst venter vi , medlemmerne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , med spnding p forslagene fra Lamfalussy-arbejdsgruppen om nye arbejdsmetoder , som det er meningen at anvende i det mindste til lovgivning om finansieringstjenester .
Sknt Lamfalussy-gruppens midtvejsrapport har vret meget detaljeret , kan man alligevel lse ud fra rapporten , at arbejdsgruppen er i frd med at drfte den procedure , hvor udelukkende de strste sprgsml lses i en fuld flles beslutningsprocedure , og ved andre mere teknisk betonede direktivndringer skal den skaldte fast track-procedure anvendes .
I princippet forholder jeg mig positivt til sdanne forslag , selv om afgivelse af magt som bekendt ikke er s nemt for os parlamentsmedlemmer .
Jeg tror , at magtafgivelse i visse tilflde er uafvendelig for hurtigst muligt at kunne eliminere de sidste hindringer for det indre marked .
Min endelige stilling og vores gruppes stilling er dog afhngig af , hvordan denne fast track-procedure kommer til at se ud .
Proceduren m under ingen omstndigheder vre en kopi af den eksisterende komitologiprocedure , der virkelig trnger til en del fornyelse , i srdeleshed hvad angr benhed .
Dette blev ogs ppeget af vores ordfrer .
<P>
Hvad alts angr den generelle udvikling af lovgivningsprocessen , glder jeg mig ogs til governance , Kommissionens hvidbog , der udarbejdes til topmdet i Gteborg .
Det , som Kommissionen foreslr i dette dokument , vil faststte hastigheden for behandlingen af nye lovgivningsprojekter og Unionens effektivitet i vrigt i lngere tid fremover .
Forhbentlig kommer dette dokument til at omfatte gode og konkrete forslag , men ogs for SLIM ' s vedkommende hber jeg p lidt mere kampgejst .
<SPEAKER ID=52 NAME="Titley">
Hr. formand , det er klart , at en forbedring af kvaliteten af lovgivningen vil vre afgrende for et effektivt indre marked og en forbedring af den europiske konomis konkurrenceevne .
Vi glder os alle over SLIM-initiativet , men vi m alle dele ordfrerens forbehold over for effektiviteten af SLIM indtil nu .
Der er overraskende f omrder , som har vret genstand for SLIM-processen , og det er ikke altid tydeligt , hvorfor de pgldende omrder er valgt .
Vi har brug for en fast track-procedure til at omstte SLIM-udtalelser til lovforslag , da alt synes at tage lang tid .
<P>
Vi glder os over forslaget om at nedstte en srlig gruppe inden for det rdgivende udvalg , og vi glder os over ordfrerens forslag om flere ressourcer i den forbindelse .
Der er tydeligvis ogs brug for mere synergi mellem de forskellige initiativer fra Kommissionen til forbedring af lovgivningen .
Det virker sommetider , som om de forskellige parter arbejder hver for sig .
Og vi har naturligvis brug for strre samarbejde mellem medlemsstaterne og vurdering af bedste praksis samt anvendelse af denne p andre omrder .
<P>
Og endelig er det meget vigtigt at sikre strst mulig involvering af brugere af denne lovgivning , isr virksomheder , da de har mest erfaring med virkningen af lovgivningen .
<P>
Nr det er sagt , kunne man jo nemt udarbejde en vidunderligt enkel lovgivning , men det ville blive totalt delagt af den mde , hvorp medlemsstaterne gennemfrer og hndhver den .
Vi m forst , at der er tre lovgivningstrin - formulering , gennemfrelse , herunder omsttelse , og hndhvelse - og vi m se p processen i sin helhed .
Vi oplever ofte , at problemet ikke skyldes selve lovgivningen , men den mde , hvorp den omsttes , gennemfres og hndhves .
Jeg er ofte ret overrasket over , hvordan relativt enkle ider udvikler sig til de mest komplicerede mareridt , efterhnden som processen skrider frem .
<P>
Som led i Kommissionens fortsatte beslutning om at forenkle lovgivningen s jeg gerne et strre samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen om alle grene af lovgivningen og isr samarbejde med de personer , der har det primre ansvar for at hndhve lovgivningen , og som ofte er lokale og regionale aktrer .
Vi m derfor se p hele processen , nr vi udarbejder udkast til den grundlggende lovgivning .
Man kunne faktisk sige , at vi burde starte ved slutresultatet og vurdere hndhvelsen af lovgivningen og derefter arbejde os baglns i et forsg p at forenkle lovgivningen .
<P>
Men SLIM-processen skal vre mere vidtrkkende .
Vi har brug for et kontinuerligt program , der dkker al lovgivning , og som har til forml at forenkle , samle , genskabe og sommetider ophve lovgivning .
Status quo kan vre udmrket i nogle tilflde , men vi har brug for en mere dynamisk proces .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ligesom ordfreren er jeg bekymret over , at de europiske institutioner benbart ikke er i stand til at udarbejde gennemskuelig og lettilgngelig lovgivning , der er klar og forstelig for personer med en normal intelligenskvotient .
Det er ordfrerens fortjeneste , at han stter fingeren p det mme punkt .
<P>
Det br understreges , at Unionens borgere og virksomheder betragter den alt for indviklede lovgivning og bureaukratiet som bevis p institutionernes manglende effektivitet .
rsagerne er indlysende .
S lnge Kommissionen ikke har en klar centraliseret fremgangsmde med hensyn til SLIM , vil SLIM-initiativet fortsat vre uforpligtende , og det m det bestemt ikke vre .
<P>
Ud over de henstillinger , som allerede er fastsat i betnkningen , br to mlstninger skrpes .
For det frste skal SLIM-initiativet have en forpligtende karakter , isr med henblik p den kommende udvidelse af EU .
For det andet skal medlemsstaterne fra nu af vise et godt eksempel ved at sikre en korrekt , men isr betids gennemfrelse af de europiske direktiver i den nationale lovgivning .
<P>
Alt for tit fr man indtryk af , at den s ndvendige forenkling af lovgivningen er en Echternach-procession : t skridt frem og to tilbage .
Af hensyn til Unionens udvidelse skal processen sttes i et hjere gear , hvis vi vil udbygge det indre marked p en professionel og ansvarlig mde .
Jeg er glad for , at den medlemsstat , som jeg m reprsentere , har indset , at der skal trffes srlige foranstaltninger , ligesom det er tilfldet i Nederlandene , for at opn konsekvent enklere lovgivning .
Overbevist om ndvendigheden af enklere lovgivning sttter Den Liberale Gruppe helhjertet Doorn-betnkningen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige , at jeg vil gre mit til at forenkle og strmline bureaukratiet ved at begrnse mit indlg til under halvdelen af de fire minutter , som jeg har fet tildelt .
<P>
Jeg vil gerne takke ordfreren for at fremhve et meget vsentligt sprgsml og samtidig stte fokus p Kommissionens manglende evne til at finde en lsning .
Jeg hber , at kommissren vil forklare , hvad der yderligere skal til for at fremskynde dette meget vigtige program .
<P>
Efter ordfrerens kritik vil jeg frem for at kritisere Kommissionen yderligere og frem for blot at henvende mig til de fire udvalg , der er involveret i dette sprgsml , fremhve et punkt , som ordfreren ogs nvnte , nemlig at det er helt op til os som parlamentsmedlemmer at sikre , at lovgivningen er bedre i den fase , hvor den udarbejdes .
Han satte sprgsmlstegn ved omfanget af detaljer i lovgivningen og nvnte et eksempel med mennesker og bureaukrati .
Dette emne blev nvnt i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Man m sige , at det pgldende udvalg har bidraget meget til det gede bureaukrati i forbindelse med , at vi nu sender sorteper videre til Kommissionen for at forenkle lovgivningen .
<P>
Det havde vret langt bedre , hvis det pgldende udvalg - og i vrigt alle andre udvalg - havde ladet lovgivningen vre i sin enklere form .
<P>
Mit endelige forslag er , at SLIM - enklere lovgivning for det indre marked - skal st for " Substantially Less Interference by Members " ( mindre indblanding fra medlemmers side ) .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans betnkning og sige , at ndringsforslagene om forenkling af lovgivningen for det indre marked , som trdte i kraft i 1996 , er meget velkomne .
Det er et forsg p at forbedre kvaliteten af lovgivningen , et forsg p at skre overfldig lovgivning vk og begrnse omkostningerne i forbindelse med gennemfrelse af lovgivningen .
<P>
Nu , da vi er igennem tredje og fjerde fase , med embedsmnd og brugere fra medlemsstaterne til at fremstte konkrete forslag til forenkling af lovgivningen , er det tid til en gennemgang .
Vi har brug for udfrlige definitioner af aktionerne .
Udvlgelsen synes i jeblikket at vre mere eller mindre tilfldig , og vi har brug for klarere retningslinjer for ledelsesgrupperne og naturligvis for gennemfrelse af henstillingerne , som i jeblikket er for f og kommer alt for sent .
Mange af henstillingerne gennemfres slet ikke , og mange af henstillingerne gennemfres alt for sent .
<P>
Vi er derfor positive , men der er to ting , vi gerne vil tilfje .
Frst og fremmest vil vi sikre , at Kommissionen og Parlamentet stadig har den politiske kontrol .
Nye rapporter i pressen , der omhandler de nye lovgivningsforanstaltninger fra 1980 ' erne og 1990 ' erne - mske ikke s nye mere - om , at detaljer i lovgivningen skulle udarbejdes af standardiseringsorganisationer ledet af industrien , ppeger , at dette mske ikke altid er den bedste lsning .
Den Europiske Standardiseringsorganisation behandlede for nylig direktivet om affaldshndtering , og pressen fastslog , at resultatet indeholdt grundlggende fejl , underminerede demokratisk oplysningspligt og overholdt ikke direktivets krav eller - for den sags skyld - krav til miljbeskyttelse .
Vi m derfor sikre politisk kontrol , medmindre der er tilstrkkeligt pres fra politikere eller forbrugere til at sikre fremskridt inden for industrien .
<P>
Vi vil imidlertid ogs gerne bevge os i en anden retning .
Tilsyneladende drejer SLIM sig nu kun om forenkling , selv om de oprindelige ndringsforslag handlede om begrnsning af omkostninger .
Vi vil gerne se ndringsforslag , der bde omhandler konomi og forenkling i forbindelse med lovgivningen .
<P>
Vi gr derfor ind for de forslag fra Lissabon om bedre regulering , der vil medfre gennemgang af omkostningerne i forbindelse med lovgivning . Vi glder os over det uformelle ministermde vedrrende offentlige myndigheder i Strasbourg den 7. november og etableringen af en ekspertgruppe , der skal se p henstillinger for at opn en mere omkostningseffektiv lovgivning .
Men vi er skuffede over , at Europa-Parlamentet ikke har valgt den reprsentant i ekspertgruppen , som vi har fet lfte om , og heller ikke , s vidt jeg har forstet , er blevet anmodet om at vlge en sdan reprsentant . Vi glder os over , at de to kommissrer , hr .
Bolkestein og hr .
Liikanen , beskftiger sig med diverse pilotprojekter p dette omrde .
<P>
Kommissionen og Parlamentet vil imidlertid vre ndt til at flge deres egne regler , nr de ser p de konomiske virkninger af lovforslag , for at kunne tage dem i betragtning .
Vores arbejde i Europa-Parlamentet vil blive nedvurderet , hvis det hvdes , at direktivet om udrangerede kretjer vil koste os 400 millioner engelske pund om ret i omkostninger til producenter og forbrugere , men kun medfre 100 millioner engelske pund om ret i sttte til miljet .
<P>
Hvis det er tilfldet , vil vi se ret tbelige ud her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=56 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren hr . Doorn med denne meget konstruktive og afbalancerede betnkning .
Betnkningen understreger ganske rigtigt ndvendigheden af vores flles indsats ved kvalitetsforbedringen af ny og styrkelsen af bestende flles lovgivning .
Jeg er derfor glad for betnkningens og Parlamentets sttte til SLIM-initiativet .
<P>
Af vores evaluering af SLIM-initiativet og denne betnkning fremgr , hvor og hvordan initiativet kan forbedres .
Derfor glder vi os til sammen med medlemsstaternes reprsentanter at udvikle og gennemfre vigtige anbefalinger i det nye Rdgivende Udvalg for det Indre Marked .
Med henblik p SLIM-initiativets femte og flgende faser undersger vi i jeblikket forslag med hensyn til sektorer , som kan evalueres .
Alle forslag fra Parlamentet er naturligvis velkomne .
S snart der er indget en aftale om den definitive liste over sektorer , som skal evalueres , kontakter vi i hver fase reprsentanterne fra industri- og forretningsverdenen , forbrugerorganisationer og fagforbund , alle de skaldte " brugere " .
Det giver dem mulighed for at bidrage direkte eller indirekte til SLIM-initiativet og blive informeret om fremgangen .
Jeg er overbevist om , at denne indfaldsvinkel gr alle deltagerne i evalueringen i stand til at koncentrere sig om de vigtigste sprgsml i forbindelse med forenklingen , og at SLIM-grupperne vil komme med relevante og praktiske henstillinger .
Jeg glder mig derfor til at berette om de flgende mneders fremskridt .
<P>
Som De ved , skal Kommissionen efter bedste evne stille forslag inden for seks mneder efter modtagelse af SLIM-gruppens konklusioner , det vil sige de konklusioner , som Kommissionen kan godtage .
Vi vil gre alt , hvad vi kan , for at overholde denne aftale , og det siger jeg isr til hr . Bushill-Matthews .
<P>
Vi glder os meget over hr . Doorns anbefalinger om , at Parlamentet og Rdet hver for sig vil tage deres ansvar for at gre SLIM-initiativet s hensigtsmssigt som muligt ved at behandle alle forslag grundigt .
<P>
Jeg sttter endvidere hr . Doorn med hensyn til at forenkle flere lovgivningsomrder .
Det er jeg enig i , og det vil jeg ogs gerne gre .
Det kan naturligvis nemt finde sted inden for de grnser , som vi plgges af andre prioriteringsopgaver , og ved at tage hensyn til det disponible budget .
<P>
Jeg vil gerne understrege det sidste punkt .
Kommissionen modtager mange anmodninger .
Kommissionen har mange opgaver , men ikke altid disponible midler til at lse opgaverne hurtigt og hensigtsmssigt .
Det er en vigtigt ting , som Parlamentet skal tage hensyn til .
Alligevel har jeg fuld tillid til , at vi kan fremskynde forenklingsprocessen , ikke mindst gennem det arbejde , som Kommissionen selv er involveret i .
<P>
Som svar p opfordringen p topmdet i Lissabon om at udarbejde en koordineret politik for at forenkle lovgivningen evaluerer Kommissionen i jeblikket grundigt sin holdning til lovgivning generelt i ordet videste betydning .
Den undersger , hvor der kan indfres ikke-regulerende alternativer .
Kommissionen slr endvidere til lyd for udvikling af bedre mder at mle virkningerne af nye lovgivningsinitiativer i forretningsverdenen og industrien p for at minimere eventuelle yderligere udgifter og de administrative byrder .
Det er der ogs anmodet om i eftermiddag .
<P>
Den indsats , som ydes nu for at udvikle bedre lovgivning , hnger sammen med forberedelserne af hvidbogen om bedre forvaltning .
Dette vre isr sagt til fru Kauppi .
<P>
Kommissionens arbejde suppleres med resultaterne af forhandlingerne i en arbejdsgruppe p hjt niveau om bedre lovgivning , som er nedsat af Rdet efter mdet i Strasbourg sidste r i november .
Denne arbejdsgruppe , som hr . Ford netop omtalte , undersger kvaliteten og forenklingen af bde national og flles lovgivning .
Jeg ser allerede nu frem til arbejdsgruppens rapport og konklusioner .
<P>
Denne lovgivningsproces , som vi alle er ansvarlige for , vedrrer os alle .
Jeg er overbevist om , at den nuvrende politiske konsensus til fordel for et bedre lovgivningsklima i EU frer til reelle og permanente forbedringer .
Jeg takker desuden hr . Bushill-Matthews for hans alternative udlgning af bogstaverne S , L , I , M , nemlig Substantially Less Interference by Members .
Det er jeg ham meget taknemmelig for .
Jeg vil forsge at fremfre det i den nd til rette tid og p rette sted , s de , som det vedrrer , fr det bedst mulige ud af det .
<P>
Endvidere meddeler jeg hr . Doorn og Parlamentet , hr. formand , at Kommissionen accepterer ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Som altid mange tak , kommissr Bolkestein , for Deres hjlpsomme kommentarer til denne forhandling .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Kvaliteten i skoleundervisningen
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0375 / 2000 ) fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Rdets flles holdning ( 11540 / 1 / 2000 - C5-0565 / 2000 - 2000 / 0022 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om europisk samarbejde om evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen ( Ordfrer : Sanders-ten Holte ) .
<SPEAKER ID=59 NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , kvaliteten i skoleundervisningen str hjt p den politiske dagsorden i alle medlemsstater , og det er ikke s mrkeligt .
Det tredje rtusinde tilbyder ukendte muligheder og perspektiver i et samfund , som bliver mere og mere selvstndigt , globalt , mobilt og vidensintensivt , men som ogs i strre omfang end tidligere bekymrer sig om menneskers forskellige hastigheder og muligheder , for hvordan srger man for , at alle kan fungere optimalt i dette nye dynamiske samfund ?
Skoleundervisningen skal og kan bidrage hertil , og denne nye udvikling giver skoleundervisningen muligheder og udfordringer , for skoleundervisningen vil ndre sig meget , og her hentyder jeg kun til undervisningsmetoden , undervisningsinstruktionerne .
Andre ting er f.eks. teknik , informationsteknologi og de forskellige kulturer .
Derfor er det meget vigtigt , at EU-medlemsstaterne samarbejder i forbindelse med fremtidsorienteret skoleundervisning , alle ud fra deres egen tradition , men med et flles ml .
<P>
Som ordfrer er jeg derfor meget tilfreds med resultaterne af den foreliggende flles holdning .
I frste instans var Kommissionens forslag efter min mening lidt svagt og meget uforpligtende i forhold til den store betydning af god skoleundervisning , og Rdet var undigt bange : " Rr ikke ved vores autonomi p undervisningsomrdet .
" I lbet af processen delte det imidlertid Parlamentets holdning om , at der p en seris og struktureret mde skal foretages noget i forbindelse med kvalitetskontrol i skoleundervisningen , bl.a. ved at udarbejde gode og effektive kvalitetsevalueringssystemer , bde for folkeskolen , gymnasiet og handelsskolen .
<P>
Henstillingerne er nu klare i ndringsforslagene , som er stillet af parlamentsmedlemmerne , og som jeg har stillet som ordfrer .
Heri prciseres det , at medlemsstaterne skal udvikle gennemskuelige kvalitetsevalueringssystemer med god undervisning som vigtigste mlstning .
Det var ikke medtaget i det frste kommissionsforslag , og det gjaldt ogs fremme af samfundsmssig integration .
Det har endvidere vret problematisk at f gennemfrt lige muligheder for drenge og piger .
Det har vret svrt at overbevise Rdet om denne formulering , men som ordfrer er jeg glad for , at bde Rdet og Kommissionen nu er enige heri .
<P>
Det er efter min mening endvidere vigtigt , at ogs forldre , elever og lrere involveres i processen .
Det er nu ogs medtaget , og det er vigtigt for evalueringsprocessens bredygtighed og forbedringerne i skoleundervisningen .
Fremme af skoler med henblik p samarbejde p nationalt og europisk plan er endvidere vigtigt .
Jeg mener imidlertid ikke , at man skal hindre skolerne i at finde gode samarbejdspartnere i deres nrmeste omgivelser i regionen , og det skulle efter min mening i hjere grad have vret med i betnkningen .
<P>
Endelig vil jeg endnu en gang understrege betydningen af dataindsamling og udvikling af indikatorer og referencer og samling af disse i en database , som kan rdsprges interaktivt .
Det er den moderne kommunikationsmde .
Det glder mig som ordfrer , at medlemsstaterne i samarbejde og under Kommissionens ledelse er get i gang og har nedsat en ekspertgruppe , som har udviklet et begrnset antal indikatorer og benchmarkingreferencer .
Parlamentet flger opmrksomt udviklingen .
<P>
Hr. formand , fru kommissr , den foreliggende flles holdning er resultatet af et godt og konstruktivt samarbejde med Kommissionen og Rdet , hvilket er et udmrket eksempel p flles beslutningstagning , men isr p grund af mine kolleger , der med stor alvor har givet deres kommentarer , er henstillingen blevet en god , afbalanceret og fremmende henstilling , som medlemsstaterne kan arbejde videre med .
Jeg ser frem til Deres reaktion .
<SPEAKER ID=60 NAME="Gillig">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne udtrykke anerkendelse af fru Sanders-ten Holtes indsats . Det glder mig , at der har udviklet sig et frugtbart samarbejde mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen om dette sprgsml , hvilket har udmntet sig i den forelagte tekst .
Jeg fler mig overbevist om , at denne tekst p effektiv vis vil bidrage til den nskede styrkelse af kvaliteten i undervisningen p europisk plan .
<P>
P vegne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender vil jeg gerne understrege , at det er vigtigt at sikre forbedret kvalitet i svel skoleundervisningen som den faglige uddannelse og sikre en udveksling af god praksis , af metodiske vrktjer , idet disse faktorer i vsentlig grad bidrager til at skabe social samhrighed og bidrager til bekmpelse af arbejdslsheden .
Uddannelsessystemer af hj kvalitet br bl.a. have som mlstning at sikre integration p arbejdsmarkedet , at sikre , at de unge ikke for tidligt forlader skolesystemet , at sikre , at vi kan tilbyde livslang uddannelse og adgang til ny teknologi .
<P>
Jeg vil gerne fremhve to forhold i forbindelse med den kvalitetsevaluering , der er fastlagt ved den flles holdning .
For det frste er der tale om en proces , som klart skelner mellem den administrative evaluering og den fornyende proces , vi nsker at ivrkstte , og hvori som nvnt alle aktrer br inddrages .
<P>
For det andet vil jeg gerne fremhve , at vi ikke nsker , at den omhandlede evaluering af kvaliteten skal danne grundlag for en hierarkisering , en klassificering , en rangordning af skolerne .
P dette punkt er den flles holdning mske ikke helt i trd med vores nsker .
Evalueringen br tvrtimod sikre , at den enkelte undervisningsinstitution , uanset i hvilken grad den mtte adskille sig fra de vrige med hensyn til elevgrundlag eller metoder og midler , kan stte ind over for risici for frafald , kan forbedre kvaliteten i undervisningen for den enkelte p netop den institution , kan tage imod alle elever , svel svage som strkere elever , idet undervisningen tilpasses den enkelte elev og giver denne mulighed for personlig udvikling .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , denne betnkning har PPE-DE-Gruppens store sttte .
Faktisk har vi stttet betnkningen gennem hele proceduren .
Det var beklageligt , at der i starten var nogen modstand fra Rdets side , men vi er glade for , at der p grund af kommissrens indgriben og ordfrerens forhandlingstaktik blev indget et kompromis sidste efterr , som vi alle kunne sttte .
Vi vil gerne takke kommissren og ordfreren for deres store arbejde .
Vi i Parlamentet er enige om , at uddannelse er af afgrende betydning , og at en veluddannet arbejdskraft er afgrende for Europas fremtid .
Derfor m vi tage imod ethvert forsg p at forbedre skolestandarderne med bne arme .
<P>
Vi er ogs alle enige om , at uddannelse skal vre den enkelte medlemsstats og de enkelte regioners ansvar .
Men der er plads til , at Kommissionen kan koordinere og forbedre evalueringssystemerne , som det er fastsat i traktaten , og jeg er glad for , at Kommissionen gjorde meget for at understrege , at det skal baseres p frivilligt samarbejde mellem medlemsstaterne .
<P>
Det er helt klart vanskeligt i jeblikket at komme uden om landenes forskellige kontrolsystemer og uddannelsesfilosofier og foretage en objektiv sammenligning af landenes uddannelsesstandarder .
Som tidligere underviser ville jeg selv have vret taknemmelig for en grundig sammenligning af britiske undervisnings- og uddannelsesstandarder og standarder i andre europiske lande .
I denne globale tidsalder er det vigtigt at have et bredt input med hensyn til evalueringssystemet .
Sammenligning p europisk plan vil forhbentlig vise de styrker , men ogs de svagheder , som i jeblikket overses p grund af evalueringssystemer , der er begrnset til et enkelt uddannelsessystem .
Et af hovedformlene med uddannelse er at opn kvalificeret arbejdskraft og samtidig skabe en kulturel base for Europas unge .
Denne betnkning prver at skabe en balance i forbindelse med behovet for tiltag p begge omrder .
<P>
Muligheden for at sammenligne uddannelsessystemer p tvrs af grnserne vil forhbentlig fre til forbedringer i alle europiske undervisningsfaciliteter i takt med , at skolerne deler erfaringer med andre uden for de sdvanlige rammer .
Fru Sanders-ten Holtes afsnit om social udstdelse er srlig vigtigt .
Jeg kunne godt tnke mig at se , om der er forskelle i opbygningen af en skoledag , om der er forskelle i forskellige dele af Europa , og om der er mulighed for forbedring af uddannelse generelt .
S er der obligatoriske sportsaktiviteter : Er det gavnligt for undervisningen i de forskellige lande ?
Har landene forskellige metoder ?
Vi er alle interesserede i at vide , hvordan uddannelsessystemerne opnr kompetence i to moderne sprog ud over modersmlet .
Jeg har p fornemmelsen , at mit eget land ikke vil klare sig s godt i denne sammenhng , men mske klare sig bedre i forbindelse med brug af informationsteknologi .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at ordfrerens ndringsforslag om strre selvevaluering og deltagelse af involverede er en vrdifuld del af den samlede evaluering .
Synspunkter fra personer inden for undervisningssystemet gr ofte tabt i de store offentlige systemer og bureaukratier , der driver skolerne .
Vi m finde en mde , hvorp vi kan give medbestemmelse til skolerne , forldrene og eleverne , for det er dem , det handler om .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , kre kommissr , uddannelse spiller en stadig mere central rolle i den europiske strategi .
I konklusionerne fra det ekstraordinre mde i Lissabon er betydningen af uddannelsen fremhvet , bde hvad angr forbedring af konkurrenceevne og forebyggelse af diskriminering .
Det er derfor naturligt , at der ogs p EU-niveau lgges mrke til kvaliteten af skoleundervisningen , sknt undervisning hrer under medlemsstaternes ansvar .
Vi har behov for samarbejde og opbakning i alle uddannelsessektorer .
<P>
I flere EU-lande er en systematisk evaluering af kvaliteten af skoleundervisningen endnu p begynderstadiet .
I Finland f.eks. blev de omtalte regler en del af skolelovgivningen for to r siden .
En redegrelse om emnet , der i sidste uge blev udfrdiget i Helsinki , viser , at evalueringen endnu ikke er tilstrkkelig systematisk , sknt man er get frisk i gang med den .
Redegrelsen ppeger bl.a. , at man i den grundlggende undervisning og i gymnasieuddannelsen ikke tilstrkkeligt har taget hjde for samarbejdet mellem eleverne , deres forldre og skolemyndighederne .
Det kan sikkert betale sig at inddrage eleverne og hjemmene i projektet .
<P>
Man kan ikke betragte uddannelse alene ud fra et snvert hensyn til konkurrenceevnen .
Vi skal have plads til forskellige talenter , men samtidig skal vi srge for , at ogs andre kan flge med .
Uddannelse spiller en central rolle i udviklingen af et ligestillet og udelt samfund .
En velorganiseret uddannelsessektor betyder , at befolkningens ressourcer benyttes bedst muligt .
Jeg mener , at skolen skal udvikles , sledes at hvert barn , der pbegynder sin skolepligt , fler , at det gr godt .
Derfor skal vi ikke ved kvalitetsevaluering alene koncentrere os om njagtige mlinger af resultater .
Nr vi taler om uddannelse , drejer det sig ikke kun om indlring af viden og kunnen , men ogs om udvikling af personlighed og bl.a. sundt selvvrd .
<P>
Det er positivt , at den flles holdning om evaluering af kvaliteten af skoleundervisningen bliver frdig til godkendelse , s hurtigt som dette er tilfldet .
Det kan vi uden tvivl takke ordfrer Sanders-ten Holte , kommissr Reding og Rdet for .
Vi er ved at gre store fremskridt i denne vigtige sag .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , skoleundervisning er en af de befjelser , som i hj grad tilslutter sig og skal tilslutte sig det , der foregr i samfundet .
Denne befjelse skal udves s tt som muligt p befolkningen , og det betyder , at et generelt europisk undervisningssystem aldrig bliver ndvendigt .
Men netop fordi skoleundervisning er s vigtig med hensyn til overfrsel , ikke kun af viden eller frdigheder , men ogs med hensyn til kulturoverfrsel , ved integrationen af individet i det sociale samfund , er god skoleundervisning meget vigtig .
Derfor bruges der mange p penge undervisning , men alligevel er der i stigende grad behov for europisk kvalitetskontrol , og det sttter vi Dem gerne i .
<P>
Forldre ved , at undervisning krver en stor indsats fra deres , brnenes og de studerendes side , men samtidig nsker de resultater .
Frhen var det mske tilstrkkeligt at g p en god skole , fordi den gode skole ogs havde folks ideologiske tillid .
Det har allerede lnge ikke vret nok .
Forldre krver kvalitetsundervisning , og de skolesgende brn vil lre , hvad der er vigtigt i livet .
<P>
Vi kan alle undersge hjemme , hvor vigtig denne flles kvalitetskontrol er .
Det har i Flandern i hvert fald frt til , at skolerne har udviklet en hjere grad af selvevaluering , idet de spontant fler , at de skal forsvare sig p undervisningsomrdet .
P den anden side er der opstet en stigende flles bekymring , fordi det tidligere var lidt tabu i Flandern at tale om kvalitetskontrol , idet man i de forskellige undervisningsnetvrker var bange for , at der herigennem skulle opst fjendtlighed .
Nu ser vi tvrtimod , takket vre denne kvalitetskontrol med skoleundervisning , at der endvidere er en port til det store europiske fllesskab og endvidere til arbejdsmarkedet , samt at kvalitetskontrollen i stigende grad bliver et flles anliggende .
<P>
I dag kan jeg vise Dem resultaterne af en undersgelse , som blev gennemfrt i den flamske skoleundervisning for at undersge , om bde basisundervisningen og den sekundre undervisning opfylder de flles standarder .
Det er ijnefaldende , hvor stor betydning medierne tillgger denne undersgelse , netop fordi man ved , at forldrene , de studerende og hele lrermiljet er meget opmrksomme p resultaterne .
For alle skoler , alle undervisningsnetvrker vil score godt , men samtidig nsker alle forldre , at deres brn gr p en god skole .
<P>
Det er ijnefaldende , at der i undervisningssektoren ogs klages over manglende midler , for vi nsker ikke kun , at vores brn lrer noget i skolen , men endvidere , at skolen er veludstyret , og at den er sikkert milj , med andre ord , at infrastrukturen er i orden .
Desvrre har mange lande i den forbindelse stadigvk brug for mange midler .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke ordfreren for hendes arbejde .
Jeg hilser betnkningen velkommen og anser et europisk samarbejde om evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen i informationstidsalderen for vigtigt .
De europiske uddannelsessystemer skal tilpasse sig informationssamfundet .
Den hurtige videnskabelige og teknologiske udvikling og globaliseringen krver uddannelse af hj kvalitet .
Vi har brug for et uddannelsessystem , der uden problemer kan tilpasse sig en rivende udvikling i det moderne samfund .
<P>
Hvad bestr en god skoleundervisning i i dag ?
Formidling af viden og sagkundskab ?
Ikke kun det !
Efter min mening er undervisningens funktion i forbindelse med den enkeltes realisering af sig selv og hans deltagelse i et demokratisk , socialt retfrdigt og tolerant samfund det afgrende punkt i definitionen af undervisning af hj kvalitet .
Unge mennesker skal have lejlighed til at erhverve faglig , social og samfundsmssig kompetence i skolen .
Alle har ret til en god skoleundervisning , ogs udlndinge og socialt marginaliserede grupper .
Det er isr dem , der risikerer at blive samfundsmssigt isoleret , fordi de er drligere uddannet .
<P>
Jeg opfordrer Den Europiske Unions medlemsstater til at srge for , at alle fr den samme undervisning .
Den sociale klft mellem folk med viden og folk uden viden skal mindskes .
Evalueringen af kvaliteten i skoleundervisningen skal hilses velkommen i to henseender .
For det frste betragter jeg evalueringen som et incitament til at forbedre skoleundervisningen , og for det andet skaber den en bevidsthed om kvalitetsaspekter i uddannelsessystemet .
Den Europiske Unions medlemsstater skal samarbejde inden for evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen , for det har stor betydning for arbejdsmarkedspolitikken og arbejdskraftens frie bevgelighed i EU .
Ogs organisationer og sammenslutninger , der arbejder med evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen , br samarbejde p europisk plan .
<P>
Vi har brug for europiske netvrk for at kunne sttte hinanden og stte evalueringsprocessen i gang udefra .
Skoler , sammenslutninger og organisationer kan jo lre af hinanden gennem udveksling af informationer og erfaringer og finde frem til forbilledlige lsninger til at opn en god undervisning .
Jeg gr ind for en god skoleundervisning for at forhindre arbejdslshed og social isolation .
En uddannelse af hj kvalitet er en investering i fremtiden , i samfundsmssige fremskridt , i en verden med fred og tolerance .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , vi har i dag sat et udkast til henstilling til medlemsstaterne om evaluering af kvaliteten i undervisningen til debat . Arbejdet er allerede langt fremme , og den foreslede evaluering kan resultere i interessant nytnkning , nr det glder arbejdsmetoderne inden for Den Europiske Union .
I 1998 blev der afholdt en konference i Prag , hvori deltog 26 europiske lande . Der blev p konferencen opnet enighed mellem de deltagende landes undervisningsministre om at fastlgge et st flles indikatorer for metoder og resultater .
Det drejer sig i frste omgang om at etablere et flles sprog og derp om at sammenligne resultaterne og udveksle erfaringer , idet det enkelte land i vrigt bevarer det fulde ansvar for dets undervisningssystem .
<P>
Vi finder initiativet interessant , bde hvad angr begrundelsen herfor , og hvad angr den anvendte metode .
Nr det glder begrundelsen , kan det konstateres , at undervisningen - set i lyset af det moderne videns- og informationssamfund - er en central faktor til sikring af svel menneskelig udfoldelse som konomisk konkurrenceevne .
Vi br derfor udnytte de ndvendigvis begrnsede ressourcer , der er til rdighed , bedst muligt .
Det kan ikke undre , at der er store forskelle medlemslandene imellem i Den Europiske Union , sdan som det fremgr bl.a. af de frste Eurostat-statistikker , der blev offentliggjort i juli 2000 .
<P>
Eksempelvis fremgr det , at mens de gennemsnitlige offentlige udgifter pr. elev p sekundrtrinnet ligger p 100 , ligger de p 84,9 i Tyskland og 131,6 i Frankrig . Der er sledes tale om meget betydelige forskelle .
Disse peger i vrigt ikke altid i samme retning , hvis man ser p forskellige aspekter .
Det er derfor af interesse for alle parter , at der finder en erfaringsudveksling sted .
<P>
Erfaringsudveksling er ikke mindst af interesse for Frankrig , hvor undervisningssystemet er srdeles stift og med fordel i langt hjere grad kunne tilpasses " forbrugernes " behov .
Imidlertid er det vanskeligt at gennemfre reformer netop p grund af det lidet fleksible system .
<P>
Dette bringer os til det andet aspekt , nemlig metoden . Det nye samarbejde om evaluering af undervisningssystemerne kunne netop bane vejen for en ny og srdeles interessant metode .
Der er tale om en udmntning af princippet om ben koordinering , som blev nvnt allerede under Det Europiske Rds mde i Lissabon , og som kan betegne et brud med de vante europiske arbejdsmetoder , sfremt det udvikles yderligere .
Det drejer sig i s fald ikke om at faststte ml med henblik p krav om harmonisering .
I henhold til traktatens artikel 149 og 150 henhrer det her omhandlede sprgsml i vrigt heller ikke under Fllesskabets kompetence .
Det drejer sig om sammen at finde frem til den bedste praksis , uden at der p forhnd opstilles konkrete mlstninger , og idet det enkelte land frit kan drage sine konklusioner heraf .
<P>
Den nye koordineringsmetode ville betyde , at beslutningerne ikke udgik fra et centraliseret Europa , men fra et netvrksbaseret Europa , hvilket ville sikre , at der foregik en erfaringsudveksling mellem de nationale undervisningsministerier , som i denne sammenhng er magtcentre .
Den netvrksbaserede koordinering er decentral , mere smidig og mere liberal end den traditionelle direktivbaserede harmonisering .
Endvidere vil den nemmere kunne omfatte ikke kun de nuvrende 15 medlemslande , men 26 lande eller flere .
Hr. formand , af nvnte rsager finder vi dette nye differentierede samarbejde srdeles lfterigt .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg sagde indledningsvis under forhandlingen den 5. juli om emnet evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen , at det er i klassevrelserne af i dag , men ikke kun i klassevrelserne , at grundlaget for de unges fremtid bliver dannet .
<P>
Undervisning , det vil sige uddannelse , videreuddannelse og efteruddannelse , skal helt entydigt vre i centrum p alle politiske omrder .
Undervisning er ikke noget ml i sig selv , men forudstningen for , at vi kan best i dag ikke blot konomisk , men ogs personligt .
Overgangen til videnssamfundet , globaliseringen af konomien , de sociale , demokratiske og kologiske forandringer samt de omfattende forandringer p arbejdsmarkedet , ikke mindst som flge af de nye teknologier , dt er de store udfordringer i det tredje rtusinde , der ogs krver nye tiltag p uddannelsesomrdet .
<P>
Jeg hilser derfor endnu en gang betnkningen velkommen her i Europa-Parlamentets plenarforsamling , fordi mlet med betnkningen er at forbedre skoleundervisningen og evalueringen af kvaliteten af den .
<P>
En sammenligning af kvalitet - intern eller ekstern - skaber konkurrence , og hvis kvaliteten i undervisningen p europiske skoler hjnes , og der ogs tages hjde for den tredobbelte udfordring informationssamfund , globalisering og en hurtig videnskabelig og teknologisk udvikling , s har betnkningen net sit ml om at give nye impulser til tiltagene p uddannelsesomrdet , og det er et stort skridt p europisk plan .
Lad os derfor bidrage til , at den rapport om gennemfrelsen , som Kommissionen skal forelgge for Europa-Parlamentet om tre r , kan blive en succes .
<P>
Lad mig dog afslutningsvis ogs sige noget principielt om fremtidens uddannelse , fordi jeg netop kommer fra et uddannelsessymposium p Det strigske Folkepartis forbundskongres .
Uddannelse er mere end beskftigelsesevne .
Dens ml skal vre en udvikling af hele det unge menneskes personlighed .
Til denne samlede dannelse af personligheden hrer grundlggende viden , evner og kompetencer , formidling af viden , musisk-kreativ uddannelse samt sundhedsmssig og sportslig opdragelse .
<P>
For det andet danner et godt vidensgrundlag , der formidler det vigtige og udelader det uvigtige , stadig grundlag for uddannelse i det 21. rhundrede .
Det er derfor ikke nok at sige , at viden og information kun skal hentes fra Internettet .
Den , der ikke har en grundlggende viden , ved heller ikke , hvor han skal hente sin viden .
Til dette vidensgrundlag hrer de kulturelle frdigheder , at lse , regne og skrive .
De nye teknologier giver nye muligheder for at erhverve viden og anvende de kulturelle frdigheder .
Kun den , der har en grundlggende viden , kan hndtere og skelne rigtigt mellem al den viden , vi fr i disse tider med en sand videnseksplosion .
Betnkningen udgr derfor et vsentligt bidrag til at gre viden til centrum for vores politiske omrder .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke de personer , der har bidraget til denne betnkning .
<P>
Som vi har hrt , kan kvalitet vre et problematisk koncept i forbindelse med uddannelse , isr nr man ser p forskellige former for vurdering .
Der er visse omrder som f.eks. frdigheder inden for lsning , skrivning og regning i Europa , hvor vi nu kan danne os et indtryk .
Der er mange internationale undersgelser , hvor direkte sammenligning har vret vanskelig p grund af forskelle i pensum , undervisningsmetoder og opfattelser af , hvad en god uddannelse er .
<P>
Det er vigtigt ikke at forveksle uddannelse med oplring .
Hovedformlet med uddannelse er ikke at forberede personer til jobmarkedet , men at forberede dem til et tilfredsstillende liv .
I et stadig mere fleksibelt eller usikkert arbejdsmilj vil mennesker f brug for alle deres ressourcer mange gange i livet , og social samhrighed er til dels afhngig af en sdan personlig ukuelighed .
Vi kan bare se p , hvad der sker med de personer , der kastes ud i arbejdslshed eller ekskluderes fra jobmarkedet .
<P>
Nr vi vurderer kvaliteten af uddannelse , skal vi derfor se p , om vi udvikler personer med selvvrd og selvtillid , som kan kommunikere , lse mellem linjerne , stte sprgsmlstegn , vre del af et team og arbejde selvstndigt , som er kreative og initiativrige , og som kan se fremad og vre deres ansvar bevidst .
<P>
Jeg mener ogs , at vi , nr vi ser p kvaliteten af uddannelse , skal undersge , om der er lige muligheder for alle inden for systemet , eller om uddannelsessystemet ligesom samfundet udelukker mennesker p grund af sociale forskelle , hudfarve osv .
<P>
I vores sammenligninger og standardisering skal vi vre opmrksomme p elitedannelser .
Ethvert fodboldhold er f.eks. afhngigt af investeringer og udvlgelse af de bedste .
Og det giver ikke ndvendigvis bedre ydelse for alle .
<P>
Jeg er glad for , at vi anerkender betydningen af at involvere elever i udviklingen og vurderingen af vores uddannelsessystem .
Vi kan ikke forvente at udvikle fuldstndige og ansvarlige individer , hvis de ikke ogs opmuntres til at vre konstruktive og velformulerede med hensyn til denne store del af deres liv .
God uddannelse er jo et samarbejde , og vi ved , at vi kan lre meget af hinanden .
Derfor glder jeg mig over denne betnkning .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , evaluering i al almindelighed og evaluering af undervisning i srdeleshed er ikke nogen upartisk proces .
Det sker altid med det forml at kontrollere , hvorledes det evaluerede lever op til den evaluerendes foruddefinerede ml , og denne faststter selv svel kriterierne for evalueringen som prciseringen af , om de lever op til dem eller ej .
<P>
Medlemsstaternes samarbejde om at evaluere undervisningen bliver et vigtigt interventionsapparat over for deres undervisningssystemer for at kunne fremme en undervisningsmodel , der ligger langt fra den generelle , kvantitativt og kvalitativt udbyggede almene undervisning .
En model , der ogs ligger fjernt fra princippet om at sikre lige muligheder for alle .
En model , som kun koster lidt , men som ogs kun tjener monopolernes behov for billig og frst og fremmest lydig arbejdskraft , der helt er tilpasset deres behov .
Denne politik frer til et sammenbrud af den almene undervisning til fordel for en erhvervsuddannelse , som producerer engangsarbejdere , og som endog frer til , at den almene uddannelse bliver erstattet af en uendelig voldsundervisningsproces .
Den frer ligeledes til , at de svage og som regel fattige elever bliver holdt vk fra den systematiske undervisning mod at f en forringet erhvervsuddannelse , sdan som det er sket i Grkenland , hvor der bliver ca . 35 % frre gymnasieelever om nogle f r efter den skaldte undervisningsreform .
Man tilstrber ogs at anvende evalueringen som lftestang for at presse skolen til at fungere p konkurrencebasis , hvor de bedste skoler skal samle de bedste elever og lrere og modtage flest finansieringsmidler ved at fungere ud fra markedskriterier .
Det vil fre til en forringelse af de fleste skoler , isr i arbejderkvarterer og p landet .
Gennem denne selvevaluering bliver undervisere , elever og forldre desuden ptvunget samfundets ansvar for kvaliteten af undervisningen .
<P>
Hvis vi virkeligt interesserede os for kvaliteten af undervisningen , ville vi ikke koncentrere vores opmrksomhed om evalueringsmekanismerne , men om en forbedring af uddannelsesniveauet for alle .
Diskussionen om , hvordan evalueringen skal foreg , er unyttig og desorienterende .
Det , som giver mening , er en diskussion om sagens kerne .
Hvad er det for en slags menneske , skolen skaber , og til hvilket samfund ?
Hvis vi evaluerer nutidens skole ud fra dette kriterium , vil vi helt sikkert kunne konkludere , at den ligger langt fra arbejderklassens og det sociale fremskridts virkelige behov .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , jeg hilser denne betnkning velkommen og sttter fuldt ud Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om at fremme samarbejde og kvalitetsevaluering i forbindelse med uddannelse .
Jeg glder mig isr over det fokus , der har vret p social integration .
Uddannelse er vigtig , endog en afgrende del af samfundet .
Vores uddannelse har indflydelse p vores liv og lokalsamfund .
<P>
I nyere rapporter har der , som vi fra Det Forenede Kongerige er bekendt med , vret en tendens til at kritisere undervisningen af meget sm brn , fordi det skulle vre skadeligt .
Det ville derfor vre interessant at sammenligne med andre europiske modeller , inden for visse grnser naturligvis , som ogs min kollega fru Lambert allerede har understreget .
<P>
I f.eks. Spanien lgges der stor vgt p social integration og udvikling af personlighed , gruppearbejde , integration .
Det er vigtigere end akademiske fag , og man starter , nr brnene er meget sm .
Jeg gr helt klart ogs ind for bedre integration mellem forldre , elever og lrere og de mange myndigheder , der naturligvis gerne vil spille en rolle inden for uddannelse og udviklingen heraf , for at skolen kan blive en del af lokalsamfundet .
<P>
Det vil ogs give god mulighed for at opmuntre skoler i forskellige regioner til at dele erfaringerne i forbindelse med bedste praksis .
Partnerskaber mellem forskellige lande er lige s vigtige som partnerskaber , ikke blot mellem lande , men ogs mellem landdistrikter og byomrder .
Dette er en del af et meget vigtigt venskabskoncept og venskabsfilosofi , der er veletableret i Europa , og som har vist sig at vre en stor succes overalt .
Datanet er af afgrende betydning .
Jeg vil gerne understrege , at udveksling af bedste praksis og information mellem de forskellige skoler i Europa ikke skal udvikle sig til en konkurrence .
Vi br p alle mder forsge at bekmpe ethvert forsg p at etablere eliteskoler som i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg glder mig over betnkningen , der er et positivt dokument , som vi kan bygge videre p for at skabe bedre uddannelsesnetvrk inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=70 NAME="Reding">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har frst lige taget hul p det nye r , s jeg benytter lejligheden til at nske alle et godt nytr .
Jeg nsker et godt nytr for den enkelte og dennes familie og et godt nytr for Europa-Parlamentet og Kommissionen med fortsat godt samarbejde de to institutioner imellem .
<P>
Europa-Parlamentet drfter i dag et udkast til evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen .
Projektet har vret i stbeskeen gennem lngere tid , og Europa-Parlamentet har i fuldt omfang vret inddraget i arbejdet .
Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet , som har vret en vsentlig sttte i arbejdet og har vist politisk vilje til at sikre fremdriften i dette arbejde , hvilket langtfra altid har vret nogen nem opgave .
Europa-Parlamentet har bidraget med mange positive forslag , som ogs gennem rene er blevet omsat i handling p dette omrde .
Jeg vil gerne rette en srlig tak til ordfreren , fru Sanders-ten Holte , som har ydet en prisvrdig indsats og vret underlagt meget korte tidsfrister , og til alle vrige medlemmer af Kulturudvalget .
<P>
Som ogs flere af Europa-Parlamentets medlemmer har ppeget , omhandler det foreliggende forslag til henstilling et centralt sprgsml ogs set i lyset af vores politiske prioriteringer .
Kan vi sikre get kvalitet i skoleundervisningen ? Og i bekrftende fald , hvordan kan vi fremme denne udvikling fra Den Europiske Unions side , uden at vi blander os i landenes skolesystemer , som er og bliver et omrde , som henhrer under undervisningsministrenes kompetence ?
<P>
Der er som bekendt ydet en betydelig indsats i s henseende . Sledes ivrksatte man i begyndelsen af skoleret 1997 et omfattende pilotprojekt om evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen , og mere end 100 skoler p sekundrtrinnet i 18 lande deltog i projektet .
Det foreliggende forslag til henstilling tager i vid udstrkning udgangspunkt i omtalte projekt og de konklusioner , vi sammen drog heraf .
<P>
Henstillingen vedrrer to afgrende forhold .
For det frste skal evalueringen ses som et middel til forbedring af kvaliteten . Den har ikke til forml at fastsl , hvem der er bedst eller drligst " i klassen " , men tilsigter at fremme udviklingen , s alle nr det bedste niveau .
For det andet drejer det sig om europisk samarbejde p dette felt .
Vi har i vrigt gode erfaringer hermed og har ogs bevist dette .
<P>
Forslagets opfordring til selvevaluering og ekstern evaluering skal sledes ses i dette perspektiv . Det samme glder opfordringen til at sikre , at alle aktrer inddrages i den samlede evalueringsproces , og opfordringen til at sikre , at skolerne bliver bedre til at udnytte hinandens erfaringer for derved at identificere god praksis og de mest effektive evalueringsvrktjer .
<P>
Kommissionen stiller i forbindelse med denne proces ikke konkrete krav , men optrder som katalysator .
Kommissionen tilskynder til europisk samarbejde undervisningsinstitutionerne imellem og sger at fremme etableringen af europiske netvrk .
Kommissionen sger at f etableret en database , som vil omfatte selvevalueringsvrktjer og -instrumenter , og som vil vre tilgngelig for alle involverede aktrer .
<P>
Indsatsen ligger klart i forlngelse af konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Lissabon .
nsker vi at sikre Europa en fremtrdende plads p den internationale scene som vidensbaseret samfund , er det klart , at det m vre skoleundervisningen og dennes meget hje kvalitet , som i hver eneste medlemsstat , hver eneste region , hver eneste landsby danner grundlag for borgernes sociale lighed . Som anfrt af vores kollega , hr .
Karas , er det nutidens skoler , der lgger grunden til morgendagens samfund og samfundsudvikling . Jeg tilslutter mig fuldt ud dette udsagn .
Det er derfor vores ansvar at tilbyde de relevante vrktjer og sikre , at skolerne lrer af hinandens erfaringer , sledes at undervisningssystemerne overalt forbedres , og sledes at ingen udstdes .
<P>
Det er den centrale mlstning for det vidensbaserede samfund .
Vi kan ikke tillade os den luksus , at mindst 20 % af eleverne udstdes , fordi de ikke har modtaget den undervisning , der er ndvendig for at klare sig i samfundet .
Jeg er i denne forbindelse enig med de medlemmer af Europa-Parlamentet , som har udtalt , at det drejer sig om at forberede til samfundslivet ikke til arbejdslivet .
Der er endvidere tale om et ganske vsentligt tab for et samfund , som har behov for alle menneskelige ressourcer for at sikre den fortsatte udvikling .
<P>
Kre kolleger , de forslag , Kommissionen sammen med undervisningsministrene har fremsat vedrrende kvalitetsanalyser , tager sigte p at give alle unge disse muligheder . Er undervisningen af hj kvalitet , giver det gode muligheder for at klare sig i samfundet og opn beskftigelse .
<P>
Jeg vil derfor gerne endnu en gang takke ordfreren , Kulturudvalget og alle Europa-Parlamentets medlemmer for at have bidraget til lsningen af denne opgave .
<P>
Lad mig ppege , at Rdet ( uddannelse ) har anfrt kvalitetsevaluering som prioriteret tema , og der er under Sokrates-programmet , aktion 6 , indkaldt forslag p dette specifikke omrde .
Der vil flgelig blive udarbejdet sammenlignende undersgelser og etableret et netvrk omfattende de kompetente institutioner .
<P>
Endvidere vil jeg gerne ppege , at det svenske formandskab i begyndelsen af april 2001 vil afholde en konference om dette emne i Karlstad , og at det belgiske formandskab allerede har planlagt initiativer p dette felt i andet halvr af 2001 . Kre medlemmer af Europa-Parlamentet , De vil forst , at det ikke er sidste gang , dette emne er p dagsordenen .
Jeg vil jvnligt i forbindelse med Europa-Parlamentets mder give en detaljeret orientering om den seneste udvikling . Vi nsker alle en positiv udvikling p dette omrde .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Reding .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Verdens kultur- og naturarv
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0382 / 2000 ) af De Veyrac for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om anvendelse af konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv i Den Europiske Unions medlemsstater ( 2000 / 2036 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=73 NAME="De Veyrac">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det kan forekomme banalt at sige , at kulturarven og beskyttelsen af denne er et centralt element , nr det glder den europiske identitet . Det kan forekomme banalt , men det er ikke desto mindre sandt .
Kulturarven er et af de mest synlige elementer og et af de elementer , der er nrmest p vores medborgere .
Kulturarven er en del af deres daglige omgivelser og er en del af deres egen identitet .
Kulturarven styrker flelsen af et tilhrsforhold til Den Europiske Union , idet den pviser vores flles rdder .
Det er sledes livsndvendigt at beskytte kulturarven , bde fordi den brer spor af tidens tand , og fordi den udsttes for nye former for " angreb " ssom luftforurening , uhmmet urbanisering , demografisk belastning og beklageligvis mange andre former for belastning .
<P>
Europa-Parlamentet har behandlet dette emne indgende og har bl.a. vedtaget to beslutningsforslag desangende i henholdsvis 1982 og 1988 . Omtalte beslutninger udgr et godt udgangspunkt for den videre indsats p omrdet .
Jeg finder det imidlertid ndvendigt , at vi gr status , nr det glder situationen p dette omrde , og at vi i denne sammenhng tager hensyn til subsidiaritetsprincippet og til udviklingen i Den Europiske Union som flge af det stigende antal medlemsstater .
<P>
Der er grund til at erindre om UNESCO-konventionen og det ml , der faststtes i denne . Kulturarven skal bevares , ikke blot registreres p en prestigeomgret liste .
Der blev senest i december 2000 udvalgt vrdier til optagelse p listen over verdens kultur- og naturvrdier , som nu tller 690 vrdier , hvoraf 208 er placeret inden for Den Europiske Union .
Af disse 208 vrdier er 192 kulturvrdier , 11 er naturvrdier og fem betegnes som blandede vrdier .
Den Europiske Union indtager sledes en fremtrdende plads p denne liste med ca. en tredjedel af de registrerede vrdier , hvilket udmrket kan forklares , eftersom Europa p afgrende vis har bidraget til den globale civilisation .
UNESCO har imidlertid fastlagt en ny global strategi og en handlingsplan for gennemfrelsen af denne for at sikre , at listen bliver mere afbalanceret , nr det glder fordelingen mellem de forskellige kategorier og mellem de forskellige stater .
Jeg finder det nskeligt , at Europa-Parlamentet henstiller til medlemslande , som er rigt reprsenteret p verdensarvlisten , at de fremover begrnser deres forslag til vrdier , som nskes optaget p listen .
Jeg finder det rimeligt , at de pgldende lande bidrager til at sikre en mere reprsentativ og afbalanceret liste over verdensarven bde i geografisk henseende og i indholdsmssig henseende .
<P>
I forbindelse med vedtagelsen af den foreliggende betnkning i Kulturudvalget besluttede et snvert flertal at slette de to bestemmelser , der omhandlede denne frivillige begrnsning .
Efter min opfattelse br disse bestemmelser imidlertid indfjes p ny , og jeg har derfor stillet to ndringsforslag desangende p vegne af PPE-Gruppen .
Betnkningen foreslr endvidere , at der etableres en liste p europisk plan . UNESCO ser kulturarven i et geografisk perspektiv , hvilket ogs begrnser definitionen af begrebet vrdier .
Eksempelvis kan en havn optages p listen , men ikke de fartjer , der gr brug af havnen .
Et stlvrk kan optages p listen , men ikke det materiel , der anvendes i forbindelse med produktionen .
Europa og Den Europiske Union br efter min opfattelse se kulturarven i et dynamisk perspektiv , og en liste over den europiske kulturarv ville i s henseende betegne et fremskridt .
En europisk liste ville sikre , at vrdier , hvis betydning rkker ud over de snvre nationale interesser uden dog at kunne betegnes som verdensarv , opnede get anerkendelse .
Dette ville bidrage til at bringe Den Europiske Union nrmere borgerne , som i hjere grad ville blive sig deres flles kulturarv bevidst .
<P>
Der er ofte behov for restaurering af kulturarven .
Kommissionen br ivrkstte en undersgelse af den situation , der er kendetegnende for fagfolk , der varetager restaureringen af kulturarven i medlemsstaterne , med det forml at stte de berrte erhverv i system og sikre restaureringsarbejdets kvalitet .
Restaurering af hj kvalitet forudstter de forndne konomiske ressourcer . Den ndvendige forvaltning af disse ressourcer m imidlertid ikke ske p bekostning af arbejdets kvalitet .
Det ville endvidere vre nskeligt , at Kommissionen sammen med Europardet og UNESCO undersgte , om det er muligt at etablere en juridisk og skattemssig foranstaltning til fremme af forskellige former for mcenat vedrrende bevarelse af kultur- og naturarven .
Dette aspekt br indg i overvejelserne om europisk harmonisering p det beskatningsmssige omrde .
Beskyttelse af naturarven er et sprgsml , vi til stadighed br vre opmrksomme p .
Det er vores ansvar at videregive denne arv til kommende generationer .
De unge i Europa skal kunne finde deres plads i forhold hertil og bygge deres fremtid herp og sledes i get omfang blive sig deres europiske identitet bevidst .
Fler vi os som europere , kan det i hjere grad tilskrives kulturelle elementer end konomiske og sociale elementer .
<P>
Afslutningsvis vil jeg henvise til et velkendt udsagn , hvis ophavsmand var en af Den Europiske Unions fdre . Han udtalte , at han , hvis han kunne starte forfra , ville starte med kulturen .
Det var et udsagn , som givetvis ville have opnet tilslutning fra Haydn , der komponerede i London , Leonardo da Vinci , der som maler havde sit virke i Amboise , eller Byron , der dde i Missolonghi .
Det er denne flelse , denne glde , vi alle oplever , nr vi p rejser inden for Den Europiske Union m undres over de vrdier , vi mder , og da fler stolthed ved at vide , at vi takket vre Den Europiske Union i al beskedenhed er blevet medejere og vogtere af disse vrdier og deres fortsatte besten .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Hr. formand , fru kommissr , verdens kulturarv er - vi har netop hrt tallene - fordelt relativt ulige .
Strstedelen befinder sig her i Europa , hvilket vi kan vre meget stolte over , men det viser ogs , at der er forskellige uligheder .
Ogs antallet af udstillingsgenstande og alle de ting , man har medtaget i verdens kulturarv , er meget lavt i sammenligning med det , man kan finde i verden , og det er jo kun en drbe i havet , fordi der findes langt flere steder , der fortjener denne kategorisering og denne sttte .
<P>
Det gr hverken beslutningsprocessen eller udvlgelsesproceduren lettere .
Der er flere afslag end tilsagn , og jeg tror , det er ndvendigt at definere kriterierne p ny .
Kulturarvens mangfoldighed understreger de enkelte regioners identitet , og derfor er det ogs primrt dr , at ansvaret skal tages og respekteres , selv om der skal gives sttte udefra , af Den Europiske Union og af mange medansvarlige .
<P>
Til dette regionale ansvar hrer bl.a. pleje af hjemstavnen og traditionerne , udvikling af regionerne og lign .
Her er der for mig tale om kriterier , der primrt kun kan klares i regionerne .
Verdens kulturelle vrdier rkker videre end den regionale udvikling .
De udgr store kulturelle vrdier , vidner om epokegrende forandringer og en enestende natur .
De har en usdvanlig , universel vrdi .
Arkitektonisk kulturarv , kulturlandskab og bymssig kulturarv hrer sammen , men er ufuldstndige som et hele , hvis de ikke ogs indeholder samtidshistoriske mindesmrker fra f.eks. arbejdsverdenen ssom udviklingen i arbejdslivet , udviklingen p fabrikkerne , af maskinerne og lign .
<P>
De viser udviklingen i arbejdsprocessen i vores dokument og ogs i verden .
Plyndringer af arkitektoniske findesteder skal derfor bekmpes i lige s hj grad som den tankelse delggelse af spor af social karakter .
Den hurtige tekniske udvikling og forandringerne i miljet viser endnu tydeligere , hvor vigtigt det er at tnke p naturarven og ptage sig ansvaret , det vil sige , at landsplanlgning og omfordelinger i strre udstrkning skal inddrages i ansvaret for at bevare kulturarven .
<P>
Ved udvlgelsen af verdens kulturelle vrdier skal der derfor i hjere grad tages sigte p en ligevgt mellem historiske steder , religise mindesmrker , tidligere tiders forskellige religioner , samtidshistorie og naturarv og p at ndre kriterierne for vurdering i denne retning .
En bevarelse af kulturarven er ikke blot forbundet med et stort ansvar , men ogs med store udgifter .
Derfor skal der sges efter muligheder for at lette finansieringen , overveje juridiske og skattemssige foranstaltninger og give sponsorer et incitament til at blive mere bevidste om dette ansvar .
<SPEAKER ID=75 NAME="Andreasen">
Hr. formand , vi skal i Den Europiske Union og i dette Parlament beskftige os med det , der er vsentligt for det europiske samarbejde , det der skaber et strkere og slankere Europa , og vi skal passe meget p , at vi ikke ptager os nogle opgaver , der mere rigtigt phviler medlemslandene .
Beskyttelsen af den kulturelle arv er vigtig , og Unionens flles kulturelle arv er dens diversitet .
Den skal vi vrne om i hvert eneste medlemsland , for det er en stor og vsentlig opgave .
Derfor finder jeg , at denne betnkning er overfldig .
Under henvisning til nrhedsprincippet er det min opfattelse , at beskyttelsen af den kulturelle arv er en opgave for medlemsstaterne .
Hidtil har medlemsstaterne bidraget til gennemfrelsen af konventionen om verdenskulturarven ved at stille forslag - mange forslag - om optagelse p Unescos liste over de vrdier , der har srlig universel betydning .
<P>
Der er formentlig uforholdsmssigt mange europiske emner p listen , og lidt strre beskedenhed kunne mske nok , som ordfreren bemrker , vre passende .
Jeg synes ikke , det er indlysende , at der skal eksistere en srlig liste over den europiske kulturarv , og jeg synes heller ikke , at det er ndvendigt , at Kommissionen skal ptage sig et strre arbejde for at samordne indsatsen , som mange har ytret nske om .
Derfor har jeg p Den Liberale Gruppes vegne stillet en rkke ndringsforslag , hvorefter Parlamentet skal opfordre medlemsstaterne og ikke Kommissionen til at ivrkstte det ndvendige samarbejde i samrd med Unesco og Europardet .
Det har jeg gjort for at holde nrhedsprincippet i hvd , og jeg gr det ogs med en henvisning til Romano Prodis ord her i Parlamentet sidste r , hvor han sagde : " Let us remember how often we have been made into a laughing stock because we deal with things that are absolutely ridiculous , which defy common sense and conflict with the interests of our population " .
Jeg finder , at her har vi et omrde , hvor vi kan give arbejdet i Unionen en lille pause .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , vi br lyknske Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , fordi det har taget initiativ til at udfrdige denne betnkning om , hvordan vi i EU kan beskytte vores kultur- og naturarv , samt vores ordfrer med de ider og foranstaltninger , som hun foreslr , og som jeg for strstepartens vedkommende er enig i .
<P>
For at vende tilbage til det , som det foregende medlem sagde , har ethvert af Unionens medlemslande naturligvis en politik vedrrende disse sprgsml .
Vi skal alts ikke erstatte de enkelte staters politik .
Men det er meget vigtigt , at vi udformer en mere generel opfattelse og politik p unionsniveau .
rsagen er tydelig , for alle Unionens politikker medvirker i betydelig grad til at bevare og f vores kultur- og naturarv frem i lyset , som regel p en ret negativ mde , hr. formand .
<P>
Gennem strukturfondene finansierer Unionen ofte f.eks. offentlige arbejder og indgreb , som skaber delggelse eller betydelige ndringer p mindesmrker , landskaber og elementer af denne kultur- og naturarv .
Jeg kunne desvrre komme med mange eksempler blot fra Grkenland .
Med stort besvr lykkedes det os for nogen tid siden at redde det antikke teater i Dodoni fra at blive nabo til Egnatiamotorvejen . Det ville nemlig have medfrt , at publikum ikke engang ville kunne hre forestillingerne .
Pres fra mange organisationer frte sagen om elmasterne p Kykladerne for den verste forvaltningsdomstol , den verste , administrative domstol i mit land . Med sin kendelse stod den i frste rkke ved endnu en gang at anerkende disse ers landskabsvrdi .
Sagen om banerne til rokonkurrencerne ved De Olympiske Lege i Schinia ved Marathon er stadig uafsluttet . Det er et betydningsfuldt , historisk omrde for hele Europa , hr. formand , som samtidig har srlig betydning som vdomrde , og oprindeligt er det optaget i Natura 2000 ' s lister , fru kommissr .
Vi vil gerne skne omrdet , men jeg er ikke klar over , hvorledes vi skal gre det .
<P>
En anden verserende sag er det nye Akropolismuseum tt p klippen og Parthenon , som kommer til at ligge oven p ldre , arkologiske mindesmrker .
Det er en trussel for disse mindesmrker og for hele omrdets stetik og udsigten til den verdensbermte klippe med Parthenon .
<P>
Disse sager og adskillige andre har et flles srkende . De sger eller har allerede opnet finansiering fra Fllesskabet .
Det fremgr alts tydeligt , hvorfor jeg varmt sttter alle de punkter i afstemningsforslaget , som opfordrer Kommissionen til , inden den vedtager nogen som helst finansiering til noget arbejde at undersge flgerne for vores kultur- og naturarv og dennes historiske vgt og stetik , hvilket i vrigt ogs br gres til kriterier for , hvilke arbejder man skal vlge .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="La Perrire">
Hr. formand , Veyrac-betnkningen tager isr sigte p en udvidelse af begrebet kulturarv og af kriterierne for udvlgelse af nationale vrdier .
UEN-Gruppen stemmer for den foreliggende betnkning .
<P>
Ingen kan bengte , at der er behov for at udvide begrebet til ogs at omfatte vrdier , som ikke er monumenter , naturvrdier eller materielle vrdier .
En lang rkke etnografiske data kan sledes indsamles og beskyttes som en del af verdenskulturarven .
Man kan pege p vrdien af den musikalske arv eller den litterre arv . Inden for disse omrder forestr i mange lande fortsat et betydeligt arbejde med at indsamle analyser og beskytte vrdierne .
<P>
Denne kulturarv , som ikke er omfattet af det traditionelle kulturarvsbegreb , idet dette ofte er begrnset til monumenter eller lokaliteter , er ofte en del af dagligdagen for denne klodes beboere .
Begrebet kulturarv burde sledes tage udgangspunkt i vrdiernes tilstedevrelse og fortsatte eksistens som en del af kulturen og dagligdagen . Dette blev i vrigt ogs ppeget af fru Prets .
<P>
Jeg vil sledes eksempelvis gerne ppege , at borgerne i Strasbourg i srlig grad fler sig knyttet til deres nationale valuta og opfatter denne som en del af deres kulturarv .
<P>
Det tyske magasin Focus-Money offentliggjorde for nylig en meningsmling , som viste , at 70 % af tyskerne fler tilknytning til D-marken og nsker at bevare denne .
Procentandelen er udtryk for et gennemsnit . Sledes ligger den i det tidligere sttyskland p 80 % .
<P>
Den franske finansminister , som har til opgave at eliminere francen , offentliggjorde for nylig p sin hjemmeside en interessant meningsmling om franskmndenes holdning til den nationale valuta .
Det skal understreges , at man naturligvis ikke spurgte om franskmndenes holdning til francen , men til euroen , s der m sluttes modstningsvis .
Svaret var imidlertid markant .
Kun 26 % af franskmndene har tillid til denne kunstige valuta .
Det er ingenlunde overfldigt at ppege disse forhold , eftersom Europa-Parlamentet ikke synes at tage hensyn hertil og ej heller lader sig pvirke heraf .
<P>
I Storbritannien , som har besluttet sig til indtil videre at beskytte den nationale valuta , pundet , kan det konstateres , at kun 14 % af de unge briter mellem 18 og 24 r nsker at afskaffe pundet .
Set i dette perspektiv fr de omkring 45 % af danskerne , der stemte for euroen i forbindelse med den nyligt afholdte folkeafstemning , nrmest denne til at tage sig ud som en afstemning til fordel for den flles mnt .
<P>
Europerne fler sig knyttet til de nationale valutaer , ligesom de fler sig knyttet til de nationale vrdier , til nationerne , til deres naturvrdier , deres sprog og deres kirker .
Det er med denne begrundelse , de nationale valutaer br beskyttes som en del af verdenskulturarven .
Det er ogs hensigten med det ndringsforslag , jeg har fremsat p vegne af UEN-Gruppen , og som jeg opfordrer Dem til at sttte .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru De Veyrac , som har behandlet og fremhvet sprgsmlet om konventionen om beskyttelse af verdens kultur- og naturarv i EU ' s medlemsstater , idet hun med sin betnkning har verificeret den interesse , som Europa br opretholde uformindsket over for et s vigtigt sprgsml , samt de initiativer , som br trffes p globalt plan .
<P>
Selv om man p topmdet i Nice ikke traf den vigtige beslutning om at frigre kulturomrdet fra enstemmighed , s vi med strre beslutsomhed kan tilnrme os hinanden , er betnkningens konklusion vigtig , idet den fastslr , at EU arbejder for at udvikle en kulturel mangfoldighed .
Det er efter min mening ogs vigtigt , at Europa , sdan som det fremgr af betnkningen , erkender , at det er overreprsenteret p verdensarvslisten , og at denne overreprsentation ogs glder for historiske byer og religise bygninger i forhold til andre lande , for kristendommen i forhold til andre religioner og dogmer , for den hje arkitektur i forhold til den lokale arkitektur .
Denne bevidstgrelse beviser , at begrebet multikulturelisme og respekt for det fremmede er en grundfstet id og spiller en central rolle i problematikken , samtidig med at det gr det lettere for Europa at spille en vigtig rolle i dets forhold til den vrige verden i globaliseringens tidsalder .
<P>
Med hensyn til forslagene er det efter min mening isr forslaget om , at initiativet skal lgges over p ministerniveau for at opn en harmonisering samt en effektiv indsats fra medlemsstaternes side for at standse tyveri og ulovlig handel med arkologiske fund i EU ' s lande , som er vigtigt .
<P>
Desuden mener jeg - og her er jeg enig med hr . Papayannakis - at undersgelser af de kulturelle flger skal vre en ndvendig forudstning for en godkendelse af offentlige arbejder , som finansieres gennem fllesskabsmidler , s vi ikke fremkalder delggelser , der mange gange er uforudsete .
Det er positivt , at Kultur 2000-programmet har afsat en tredjedel af sit samlede budget til kulturarv , arkologi , undervandsarkologi , arkitektur , museer , biblioteker og arkiver , idet det p den mde styrker de nationale aktioner .
<P>
Men som betnkningen ogs betoner , skal der desuden lgges vgt p landbrugsarven , p de rhundredgamle eller palolitiske skove , p biotoper og vdomrder , alts p de ting , som ligger lidt i grnseomrdet .
Undervisning og erhvervsuddannelse i alle de erhverv , som har forbindelse med beskyttelse , bevaring og udnyttelse af kultur- og naturarven , har ogs stor betydning samtidigt med en bevidstgrelse af skoleelever og unge og udviklingen af en frivillig bevgelse , som kan bidrage effektivt .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , fru kommissr , jeg mener , at det er en god og meget informativ betnkning , og jeg vil gerne takke ordfreren for alt det arbejde , hun har udfrt i den forbindelse .
Det fremgr i hvert fald , at EU og medlemsstaterne har gjort deres hjemmearbejde godt .
De har indgivet mange anmodninger , og det har sgar frt til , at der er tale om uligevgt .
Det skyldes efter min mening den opfattelse , at der isr skal tilmeldes mange bygninger , men der er naturligvis ogs andre faktorer , og jeg mener , at det er godt at stimulere medlemsstaterne til at trffe foranstaltninger , s der opns mere balance og selektivitet .
<P>
Med hensyn til min egen gruppe er der en diskussion i gang om , hvorvidt Unionens skal spille en rolle i denne forbindelse .
For det frste tiltaler beskyttelsen af kulturarven , ogs p EU-plan , borgerne .
Nr der afholdes offentlige monumentdage , er der sort af mennesker .
Det understreger p bedste vis den europiske dimension .
<P>
Det andet punkt er den europiske mervrdi , som findes p en lang rkke omrder , f.eks. grnseoverskridende projekter i Vadehavsomrdet og undervandsarkologi .
EU kan i den forbindelse fremme og sttte medlemsstaternes samarbejde , f.eks. p alle kulturomrder .
<P>
Nste punkt vedrrer forskning , isr i forbindelse med undervisning .
Det er ogs typisk en europisk opgave , ligesom klarhed over , hvilke omrder der overstiger den nationale interesse , kortlgning og udarbejdelse af lister er ndvendigt p alle forvaltningsplaner .
Det samme gr sig gldende for kompromiser med hensyn til miljhandlinger .
<P>
Mit tredje punkt omhandler oprettelse af strukturfonde .
Beskyttelse af kulturarven er vigtigt for turismen .
Det fremmer den kulturelle diversitet .
Det vedrrer beskftigelse .
EU spiller i den forbindelse helt klart en rolle .
EU skal p dette omrde fremme , sttte og synliggre Europas flles kulturarv .
Jeg og andre i min gruppe sttter derfor fuldt ud ordfrerens betnkning .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri">
Hr. formand , rede kolleger , tilfldet ville , at jeg kom til at beskftige mig med UNESCO-konventionens gennemfrelse i forbindelse med en konkret sag .
P et UNESCO-mde i Casablanca for nogle r siden overvejede man , om hele Alpeomrdet skulle udpeges som menneskehedens naturarv .
Jeg m indrmme , at jeg s ikke kunne flge tankegangen lngere , for det forekom mig i vrigt selvmodsigende at foresl hele Alpeomrdet , hvis areal indeholder lidt af hvert .
Jeg blev overrasket over de valgte lokaliteters mangfoldighed , som ofte var selvmodsigende - hvilket bestemt ikke var UNESCO ' s skyld , men landenes forslags skyld - og jeg bemrkede , at der var kultur- og naturarvvrdier eller blandede vrdier , som glimrede ved deres fravr .
For et par dage siden mindede vores kollega Costa fra vores gruppe i den forbindelse om , at Venedig , som han er borgmester for , aldrig er blevet klassificeret som menneskehedens kulturarv .
<P>
Da jeg lste konventionen , fik jeg dog bekrftet en mistanke , nemlig at den efterhnden 30 r gamle konvention er fuldstndig forldet .
Tnk p , at vi i mellemtiden er blevet meget mere opmrksomme p kulturens og miljets betydning , og tnk p definitionen af bredygtig udvikling , en definition , som er blevet moderne i dag .
Derfor er jeg bange for , at der kommer en rkke selvmodsigelser til udtryk i betnkningen . Visse af de nvnte emner burde nemlig forenkles , da der i hjere grad er behov for en samordning mellem de europiske lande , end der er behov for nogle overdrevne indgreb fra europisk side , indgreb , der ofte lader til at trde i stedet for andre former for ansvar .
I visse tilflde eksisterer der i vrigt allerede nogle instrumenter .
Jeg minder om , at man i betnkningen - hvilket er positivt - nvner de regionale mindretalssprog , som har forskellige beskyttelsesinstrumenter .
<P>
Der er dog et par udgangspunkter .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at der skal vre en filosofi for aktive indgreb , eftersom beskyttelsen af vrdierne kun fungerer , hvis der ogs sttes penge af til indgrebene . De belb , der er taget hjde for i konventionen , som har minimale midler til rdighed , sikrer bestemt ikke nogen aktive indgreb , slet ikke i den tredje verdens lande .
Det ville vre godt , om Kommissionen fr eller senere nvnte den grnse , der kan overskrides af statssttten , sdan som det fremgr af artikel 87 , stk . 3 , litra d .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil tale om den del af Europas kulturarv , som ikke str p UNESCO ' s liste , og som knapt nok str p vores egne lister .
Det drejer sig om den kendsgerning , at nsten hver eneste kvadratmeter i Den Europiske Union er opdyrket landskab , bde landbrugslandskabet og skovbrugslandskabet .
Hele vores nuvrende biologiske mangfoldighed er et resultat af nsten 10.000 rs slid og slb .
Det er frugten af et samarbejde mellem mennesket som opdyrker , naturen , klimaet og teknologien .
Det er det , der giver os det Europa , vi kender , og som er s utrolig mangesidet og mangfoldigt .
Jeg synes naturligvis , at kulturarven er lokalomrdernes og nationernes ansvar , og ikke frst og fremmest Unionens .
Der findes imidlertid t omrde , hvor Unionen har al magten over kulturarven , nemlig landbrugspolitikken .
<P>
Hvis jeg kunne bestemme , ville jeg erstatte EU ' s nuvrende landbrugspolitik med en politik for kulturarven og den biologiske mangfoldighed .
Jeg ville give sttte til bevarelsen af Middelhavets terrassedyrkninger , til bevarelsen af de biologisk rige og fantastisk smukke enge i de bjergomrder , som omgiver elvene og serne i det skovrige Skandinavien .
En ndret , moderne og hensynsfuld landbrugspolitik ville kort sagt vre en god kulturpolitik for Europa .
<SPEAKER ID=82 NAME="Reding">
Hr. formand , bortset fra sprgsmlet om , hvem der iflge traktaten er ansvarlig for hvad , er det efter min mening vigtigt at beskytte kultur- og naturarven . Det mener jeg - og tillad mig at sige dette , inden jeg kommer ind p selve emnet - fordi denne arv , som bestr af bygninger , naturvrdier og traditioner - og p dette punkt er jeg enig med Dem - efter min opfattelse ikke kan begrnse sig til en person , en region eller et land , for den tilhrer hele det europiske samfund og alle de europiske borgere .
Hvis vi har en rigdom i Europa , er det den kulturelle mangfoldighed , og den tilhrer os alle .
Selv om den kommer fra en lille del af Europa , tilhrer den ikke kun denne lille del af Europa .
Derfor er det vores flles ansvar at beskytte denne arv og at beskytte denne mangfoldighed .
For hvis der forsvinder en ting i Finland , gr denne ting ogs tabt for Grkenland , og hvis der forsvinder en ting i Grkenland , gr denne ting ogs tabt for Danmark .
Det er alle de europiske borgeres ansvar , uanset hvor de befinder sig , og uanset hvilken rolle de spiller .
<P>
Nr det er sagt , mine damer og herrer , er det klart , at selv om Kommissionen naturligvis glder sig over den indsats , som Parlamentet og ikke mindst dets ordfrer , fru De Veyrac , har gjort , s deler den samtidig de bekymringer og interesser , der understreges i denne betnkning .
<P>
Set ud fra et juridisk synspunkt er der som bekendt ikke noget retsgrundlag i traktaten for en fllesskabsindsats p kulturomrdet , og det udelukker alle muligheder for en harmonisering p dette omrde .
Kommissionen er ikke i stand til at udarbejde sin egen liste over kulturarv- og naturarvvrdier , og den er ogs en smule tilbageholdende over for forslaget om at ge antallet af eksisterende lister yderligere .
<P>
For at komme tilbage til det , jeg sagde i starten , begrnser det ikke vores ansvar for at bevare arven .
Vi har i vrigt altid samarbejdet med de internationale organisationer , de private foreninger , enkeltpersoner , stater , regioner og landsbyer , som har gjort en stor indsats for at bevare deres og vores arv .
Vi kan navnlig nvne de flles aktioner med Europardet og UNESCO , f.eks. kampagnen " Europa , en flles arv " eller den undersgelse , der blev foretaget til fordel for Kosovos arv .
Dette samarbejde br fortsttes , ikke blot for at undg , at man gentager aktioner , der ligner hinanden og ikke er samordnede , men ogs for at forbedre effektiviteten af det internationale retsgrundlag og de skattemssige rammer , sdan som nogle af talerne sagde . Jeg vil i vrigt gerne understrege , at vi i forbindelse med vores Raphael- og Kultur 2000-programmer gr en meget ivrig indsats for at hjlpe borgere , regioner , stater og foreninger og for uden forskel at hjlpe alle dem , der kmper en brav kamp ude i marken for at bevare alle de europiske borgeres flles arv .
<P>
Blandt de typer aktioner , man hele tiden har fremmet , kan jeg nvne borgernes deltagelse og kampagner til bevidstgrelse af borgerne , og det glder navnlig de unge , for De har ret i , at respekten for arven og naturen er et sprgsml om opdragelse .
Jeg kan ligeledes nvne forbedringen af de metoder og redskaber , som anvendes af fagfolk i Europa , isr de metoder og redskaber , som udvikles af International Institute for the Preservation of Cultural Heritage i Rom , samt videreuddannelsen af fagfolk og hndvrkere , der er specialister i kulturarvens restaurering , hvilket vi har forsgt at fremme takket vre vores uddannelsesprogrammer , og det er netop for at have nogle specialister til rdighed , som kan yde bistand ved de forskellige igangvrende restaureringsprojekter .
<P>
Og jeg kan forsikre Dem for , kre kolleger , at vi vil fortstte i denne retning . Dette vil naturligvis ske inden for vores befjelsers og vores ressourcers grnser - som De ved , er de meget begrnsede - men vi agter at komme med nogle konstruktive og velegnede lsninger .
Derfor vil jeg gerne bde personligt og p Kommissionens vegne takke Parlamentet for dets initiativ , for det er vores nske , at der bliver taget flere initiativer p alle niveauer overalt i Europa , bde offentlige og private initiativer , nr blot de tjener det forml at bevare vores europiske arv .
<P>
I den forbindelse vil jeg i vrigt gerne sige , at jeg gr strkt ind for den reklame , vi gr for sttten til den europiske arv ved at indfre nogle priser , f.eks. den restaureringspris , der er stiftet af Europa Nostra , eller den pris , der uddeles i forbindelse med de europiske kulturarvsdage .
Hvad er formlet med disse priser ? Det er , at de skal vre et godt eksempel og vise alle borgerne , hvad det er muligt at gre med nogle undertiden minimale ressourcer , s de nste generationer kan f glde af vores flles arv , der tilhrer os direkte , men ogs indirekte , nemlig alle europernes arv , med respekt for den kulturelle mangfoldighed .
