<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , kre kolleger , jeg opfordrer Dem til at indtage Deres pladser , s vi kan indlede dette nsten historiske sidste fredagsmde i Strasbourg .
<P>
Jeg er i vrigt meget glad for at have fet ren af at vre formand for det sidste mde i dette rtusinde , for nste gang , vi samles her i mdesalen , vil vi bde vre get ind i et nyt rhundrede og et nyt rtusinde .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil blot korrigere Dem lidt .
Dette er ikke den sidste fredag , vi holder mde i Strasbourg , men den forelbigt sidste fredag i Strasbourg , for vi fastlgger vores mdeplan for et r ad gangen , og jeg hber , at denne dyre , forkerte beslutning bliver revideret , at vi igen vil udnytte de fulde fem dage i Strasbourg og i stedet afskaffer de dyre minimder .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg tror , at vi fr en ny debat om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg vil gerne bekrfte det , som hr . Posselt lige sagde .
Det er ikke det sidste fredagsmde i Strasbourg .
Jeg er meget ked af , at den franske regering ikke har indbragt Europa-Parlamentets afgrelse for Domstolen , men jeg tvivler ikke p , at denne afgrelse bliver annulleret fr eller senere .
Efter min mening undlod den franske regering udelukkende at gre dette af bekvemmelighedsgrunde , der skyldtes det franske formandskab .
<P>
Dommen fra 1997 , som fastlagde mdekalenderen efter Europa-Parlamentets forsg p at afskaffe en mnedlig mdeperiode , var meget klar .
Europa-Parlamentet kan ikke selv fastlgge mdekalenderen .
Det skal overholde traktaten , og i den protokol , som er bilag til traktaten , str der meget tydeligt , at de 12 mnedlige mdeperioder finder sted i Strasbourg .
Det str fast , at generaladvokaten p davrende tidspunkt talte om 12 mnedlige mdeperioder .
Dette udtryk betyder , at der henvises til en eksisterende praksis , som ikke m ndres .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
For at gre alle tilfredse vil vi sige , at det er den sidste mdeperiode i Strasbourg i det andet rtusinde , og vi fr at se , hvordan det bliver i det tredje rtusinde .
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , i protokollen er jeg registreret for at have stemt for punkt 11 og 12 i Theato-betnkningen .
Det gjorde jeg ikke , jeg afholdt mig fra at stemme .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis dette blev rettet .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Det vil sledes blive rettet .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i gr eftermiddags var der arrangeret et gruppebesg . Besgsgruppen var til stede p tilhrerpladserne under afstemningen .
Da vi mdtes med gruppen om aftenen , blev vi spurgt - og fandt det ganske vanskeligt at svare p - hvorfor afstemningen i Europa-Parlamentet blev gennemfrt med kun 170 tilstedevrende .
nsker vi , at befolkningen skal tage Europa-Parlamentet alvorligt , m det forudsttes , at vi er til stede under mderne .
Ogs her til formiddag er salen tyndt besat .
Det skal ikke lgges de tilstedevrende til last .
I gr eftermiddags var salen ligeledes tyndt besat .
Det skal ikke lgges de tilstedevrende , men derimod de fravrende til last .
Inden lnge kan vi ikke gennemfre mderne torsdag eftermiddag , hvis der er s f tilstedevrende under afstemningerne .
Vi br efter min opfattelse overveje , hvordan vi sikrer , at der i alt fald fortsat er et tilstrkkeligt antal medlemmer , som deltager i mderne torsdag eftermiddag .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Jeg betragter Deres indlg som en opfordring til at vre vedholdende .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Velstand og solidaritet mellem generationerne
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0319 / 2000 ) af Sbarbati for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen om " Et Europa for alle aldersgrupper - Til fremme af velstand og solidaritet mellem generationerne . "
<SPEAKER ID=12 NAME="Sbarbati">
Hr. formand , kre kolleger og kommissrer , jeg var meget glad for at sige ja til at vre ordfrer for dette vigtige forslag til beslutning fra Parlamentet , hvor vi behandler et af de strste problemer for Det Europiske Fllesskab , nemlig befolkningens aldring .
<P>
Nr vi str over for dette problem , er det nemlig ndvendigt med en betydelig lydhrhed , og det er ndvendigt , at vi arbejder p at skabe den solidaritet mellem generationerne , der er en absolut betingelse for , at vi kan fre nogle fornuftige og vigtige politikker med en holistisk indfaldsvinkel , indfre en social sikkerhed samt en social sikring og ikke mindst srge for , at det bliver slet fast i de enkelte landes kulturopfattelse , at det ldre menneske ikke er en byrde for samfundet , men skal betragtes som en ressource . Det ldre menneske er frst og fremmest en menneskelig ressource , dernst en social ressource og en kulturel ressource , og endelig har det en meget vrdifuld erfaring , som skal videregives til de unge generationer .
<P>
Dette var de hovedpunkter , der gjorde det muligt for mig og hele Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender at udarbejde dette forslag til beslutning og fuldende det med alles samtykke .
Jeg vil derfor gerne takke alle kollegerne for de bidrag , de har givet , ogs i form af ndringsforslag , samt udvalgets teknikere , fordi de har gjort en vrdifuld indsats for frdiggrelsen af dette forslag til beslutning .
<P>
Den Europiske Union har beskftiget sig med dette problem siden 1999 , som var det r , FN erklrede for Internationalt ldrer .
Vi har nu fet en meddelelse fra Kommissionen , og vi skal i dag vedtage et forslag til beslutning .
<P>
Denne overgang er meget vigtig .
Vi mener , at en politik , hvor man betragter befolkningens aldring p en aktiv mde , nemlig hvor man ikke betragter det ldre menneske som et menneske , der snart skal d , men som et menneske , der nsker at vre levende - levende , nr det glder krlighed , levende , nr det glder arbejdslivet , og levende , nr det glder nsket om at kommunikere p alle niveauer og ikke bare give udtryk for sine tanker , men ogs for sine faglige evner og sin erfaring - er den bedste mde at udvikle og fre nye politikker p , som navnlig tager sigte p at fremme den sociale samhrighed og solidariteten mellem generationerne .
<P>
Der er naturligvis nogle komplekse sprgsml , nemlig sikkerhedssprgsmlet , pensionssprgsmlet og pasningssprgsmlet , som vi har forsgt at tage op , og som jeg har forsgt at tage op p en s afklaret og effektiv mde som muligt i dette forslag til beslutning , ogs fordi vi ved , at pasningen ofte er overladt til familierne og ikke mindst til kvinderne , som tit er alene om denne byrde , og som oven i kbet gr det , uden at det p nogen mde tages i betragtning i medlemsstaternes socialpolitikker og beskftigelsespolitikker .
<P>
Medlemsstaterne skal sledes gre en strre indsats .
De skal st sammen , de skal lse dette problem i fllesskab , og de skal ikke mindst srge for , at fremtiden er sikret for den tredje og fjerde alder .
Fremtiden er mske kun en dag , et minut eller et sekund , men man skal se p den med bevidstheden om , at det er et helt liv og ikke et halvt liv , der venter det ldre menneske , arbejdstageren , der er holdt op med at arbejde , den mand og kvinde , som nu befinder sig i sidste fase af sit liv , og som skal kunne gre dette med den ndvendige sindsro og med vores alle sammens - ikke mindst politikernes og de offentlige forvaltningers - opfattelse af dem som mennesker .
Det m vi ikke glemme .
<P>
Dette er hovedpunktet i forslaget til beslutning , som tager forskellige aspekter op , lige fra fritid til beskftigelse .
Nr vi taler om indfaldsvinkler og uddannelse - og sledes om nsket om at tilrettelgge sin egen uddannelse og livslange lring - er det nemlig ndvendigt at srge for , at dette ogs glder for de ldre , eftersom den teknologiske udvikling ofte udelukker de ldre arbejdstagere fra de nye arbejdsprocedurer og den nye teknologi .
Det er derfor ndvendigt med en massiv videreuddannelse , ikke-forskelsbehandling p arbejdspladsen og ogs efter pensioneringen , nr disse arbejdstagere og disse mennesker kan udnytte hele deres tid med en anderledes rigdom og frihed , og nr de kan leve deres liv p en roligere mde .
<P>
Derfor gr vi i denne retning , og det gr vi isr , nr det glder de mennesker , som desvrre bliver handicappede i den tredje og fjerde alder .
Et godt helbred varer som bekendt ikke evigt .
Medlemsstaterne skal ivrkstte forskellige politikker til gavn for disse mennesker , og de skal bde tage sprgsmlet op om den ndvendige omsorg og om udgifternes dkning , navnlig nr der er tale om handicappede med familier , som reelt ikke er i stand til at tage sig endeligt og fuldstndigt af dem .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , de demografiske forandringer , som foregr i det europiske samfund , gr det ndvendigt for os igen at undersge de ldres rolle ud fra en samlet og langsigtet tilgang , som sigter p at beholde eller genindplacere aldrende mennesker i et aktivt liv , hvad enten der er tale om en produktionsproces eller en social aktivitet .
I denne tilgang skal der inkluderes en sikring af et vrdigt liv baseret p selvstndighed og uafhngighed for disse personer .
<P>
En sdan strategi krver godt koordinerede ml , men er ogs baseret p solidaritet mellem generationerne og p respekt og anerkendelse af borgernes forskellige roller .
Den problematik , som opstr , og den politiske aktivitet , som vi skal udvikle p dette omrde , har srlig betydning i denne tid , hvor EU forsger at modernisere sin sociale model ved ubrydeligt at kombinere den konomiske udvikling med de sociale fremskridt , livskvalitet og social indplacering af alle borgere .
<P>
Udfordringerne er ens i alle de europiske samfund , men i nogle lande tynger de mere . Jeg tnker specielt p mit land , Grkenland , som ligger p frstepladsen med hensyn til fattige pensionister .
Vi har iflge oplysninger fra Eurostat en procentdel p ca .
31 % . Vi er srligt tilfredse over Nice-topmdets godkendelse af den sociale dagsorden , og vi hber , at medlemslandene vil udnytte denne lejlighed til at fremme udviklingen og koordineringen af de sociale trygheds- og plejesystemer for ldre samt ogs at fremme de vrige foranstaltninger , som skal sikre indplaceringen i et aktivt liv , som er en lre for livet .
<P>
Min politiske gruppe har arbejdet kreativt sammen med ordfreren fru Sbarbati , og det takker vi hende meget for .
Betnkningen indeholder mange af vores fllesindstillinger .
Vi har lagt srlig vgt p at undersge begrebet aldring hos forskellige grupper ldre , for vi har konstateret , at der er forskel p de problemer , som de ldre str over for i byerne , og dem , de har i EU ' s - og landbrugsdistrikter .
<P>
Vi har isr stttet de ldres aktivitet inden for forskellige former for frivilligt arbejde , idet vi hele tiden har understreget ndvendigheden af social tryghed p disse omrder . Vi mener ikke , at de europiske organer og medlemslandene skal negligere muligheden for en bred oplysnings- og bevidstgrelseskampagne , som ikke kun skal rette sig mod de regeringsinstitutioner , som er ansvarlige for socialpolitikkens implementering , men ogs mod hele samfundet , for borgerne skal selv blive bevidste om det behov , som vores samfund har for solidaritet mellem generationerne .
Sttten til Europa-Kommissionens initiativ og den berigelse af det , som sker gennem dialogen med Parlamentet , vil efter min mening sende et budskab til Europas befolkning om , at EU er i stand til at forudsige ndringer og kriser og at skabe et samfund med deltagelse , samhrighed og solidaritet .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne takker jeg ordfreren .
Vi kan i hovedsagen tilslutte os hendes tanker , og vi er tilfredse med resultatet af udvalgsarbejdet .
Baggrunden er jo FN ' s Internationale ldrer , og det har vret vigtigt , at man overalt har hftet sig ved , hvordan situationen for den ldre befolkning fremover udvikler sig f.eks. i lande i Den Europiske Union .
<P>
Efter min mening er det yderst vigtigt , at man anser de ldre som selvstndige mennesker , og at deres uafhngige aktive liv bakkes op lngst muligt .
Vi har i alle lande i Den Europiske Union flles problemer og fremtidsudsigter .
Sprgsmlene om , hvorledes vi kan holde de ldre p arbejdsmarkedet , og hvordan det vil pvirke arbejdsmarkedet , bliver aktuelle hos os .
P den anden side kan vi se , at , idet befolkningen bliver ldre og ldre og sundere end nogensinde fr , ges ogs lysten til tidligere at forlade arbejdsmarkedet .
Her skal man s tage hjde for , hvordan arbejdsmarkedet fungerer for de forskellige menneskers vedkommende .
Hvordan sttter vi , at de ldre kan klare sig lngere i erhvervslivet end fr ?
Hvordan kan vi etablere livslang uddannelse , sledes at ogs de ldre modtager den viden , de har brug for , nye kundskaber og ogs motivation til at forblive mere erhvervsaktive ?
Det vil sige , der er mangesidige aspekter , der skal tages hjde for i denne sag .
<P>
Jeg vil gerne ppege isr et par aspekter vedrrende ldre kvinder .
Alt det , der har forbindelse med kvinder i erhvervslivet , kommer selvflgelig til syne i fremtiden , nr de bliver ldre , f.eks. i pensionordningerne , og i jeblikket , nr f.eks. midlertidige ansttelser tager til , vil det vise sig som en forringelse af pensionen .
Selvom vi p lang sigt vil opn , at vi fr samme ln for samme arbejde , skal vi huske p , at kvinderne har behov for srbehandling , nr det drejer sig om social sikkerhed , fordi deres arbejdshistorie er anderledes , og det skal der tages hensyn til , fordi det senere f.eks. viser sig i form af pensioner .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , det glder mig at tale p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance og at lyknske ordfreren med en fremragende betnkning .
<P>
Dette er et meget vigtigt sprgsml , navnlig med en voksende aldrende befolkning i Europa .
Det er af vital betydning her med solidaritet fra forskellige aldersgrupper og aktrer involveret inden for dette omrde .
Man br understrege , at sammenhold ikke blot mellem nationer og regioner , men ogs mellem folk er et omrde , hvor Den Europiske Union har en rekord , man kan vre stolt af , og denne betnkning understreger dette .
<P>
Lav arbejdslshed blandt de aldrende arbejdstagere er en sag , som Europa-Parlamentet har beskftiget sig med tidligere .
Jeg er tilfreds med den vgt , der i betnkningen er lagt p at revidere skatte- og bistandsordninger for at give incitamenter til at tage imod jobtilbud . Dette er et initiativ , som er velkomment .
Fremme af livslang uddannelse - et emne , der allerede er blevet nvnt af en anden taler - er ogs et sprgsml , jeg sttter .
Med ny teknologi og fjernundervisningsmuligheder , som er bne for ldre , findes der nye muligheder for dem , og de br have lov til at benytte sig af dette .
<P>
Hvad socialbeskyttelsespolitikkerne angr , lagde Kommissionen i sit arbejdsprogram for 1999 srlig vgt p at finde mder , hvorp man kunne vende tendensen til at g p frtidspension , udforske nye former for gradvis pensionering og gre pensionsordningerne mere bredygtige og fleksible .
<P>
Hvad politikkerne til bekmpelse af forskelsbehandling og social udstdelse angr , skitserer det sociale handlingsprogram Kommissionens intentioner om at udforske mulighederne for at udvikle nye fllesskabshandlingsprogrammer med hjemmel i artikel 13 , 129 og 139 , som ndret i Amsterdam , og det er noget , vi alle hilser velkomment .
<P>
Den opmrksomhed , der er rettet mod lgevidenskabelig og social forskning relateret til aldring , er et fremragende trk ved betnkningen .
Mske - og jeg siger dette som medlem af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport - skulle man have lagt mere vgt p idrt og motion for at holde ldre i form og ved godt helbred - men det er noget , som jeg er sikker p , at ordfreren godt er klar over .
<P>
Jeg bifalder det fremragende initiativ fra ordfreren og giver det al mulig sttte p gruppens vegne .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , to af mine slgtninge , som levede for et rhundrede siden , opnede at blive nsten 100 r . Ogs p det tidspunkt s man i sjldne tilflde , at der var mennesker , som opnede at blive 110 r .
Det var dog undtagelsen dengang . De fleste dde i en forholdsvis ung alder p grund af de vanskelige forhold , man dengang levede under .
I dag er der stadig flere , som opnr en hj alder takket vre de forbedringer , der er sket p omrder som sundhedsydelser , oplysning , pleje , boligforhold og pensionsordninger .
Der er forskere , som mener , at mennesker har en maksimal levetidslngde p 120 r . De fleste vil dog d tidligere p grund af svkkelse , fordi et vitalt organ ikke lngere fungerer .
Tilrettelgger vi plejen og levevilkrene optimalt , vil stadig flere kunne n den maksimale levetid .
Udgifter til offentlige ydelser forlnger livet .
Vi har de sidste 10 r set , hvordan menneskers chancer for at overleve forringes i Central- og steuropa , i takt med at det offentlige trkker sig tilbage og overlader ldre til deres egen skbne .
konomisk vkst skaber mangel p arbejdskraft , og man sger at presse de ldre til at blive lngere p arbejdsmarkedet .
Mangelen p arbejdskraft bruges endog som argument for at forhje pensionsalderen og for at tage de tidligere foreslede initiativer til nedsttelse af samme af bordet .
Det er en udvikling i den forkerte retning .
Mennesker over 60 eller 70 r kan afgjort yde en nyttig indsats i mange henseender , men det er ikke rimeligt , at deres indkomst , nr de har net den alder , skal vre afhngig af deres arbejdsindsats .
Disse mennesker kan yde en langt vigtigere indsats som dem , der binder samfundet sammen og hjlper andre til at fungere bedre .
Netop gennem frivilligt arbejde kan de bidrage til at videregive erfaringer og fremme samarbejdet , hvor de lever og bor .
Tvinges de ldre til fortsat at udfre lnnet arbejde , kan de ikke ptage sig frnvnte nyttige opgaver . Endvidere vil sdanne arbejdsforpligtelser sandsynligvis forkorte levetiden .
<P>
Det er mit indtryk , at ordfreren lgger mindre vgt p de her ppegede aspekter - betydningen af offentlige sundhedsydelser og betydningen af pensionering i tide . Endvidere anlgger ordfreren efter min opfattelse en for optimistisk holdning , nr det glder de ldres muligheder for at klare sig , uden at de samfundsmssige betingelser herfor sikres tilvejebragt .
Vi kan imidlertid skrpe den holdning , der kommer til udtryk i betnkningen bl.a. ved at vedtage ndringsforslag 4 , som er fremsat af min kollega , hr . Alavanos , og som anbefaler get tilpasning af boliger og offentlig transport til ldres behov .
Jeg hber , Europa-Parlamentet vedtager dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , dette er et typisk eksempel p en betnkning , som sttes p dagsordenen for mdet fredag formiddag , uagtet at Sbarbati-betnkningen indeholder flere vrdifulde bemrkninger .
Disse har imidlertid i vid udstrkning forkert adresse .
Uden nrmere overvejelse krves fllesskabsforanstaltninger .
EU ' s institutioner har imidlertid kun meget begrnsede befjelser p dette felt .
Det er frem for alt medlemsstaternes regeringer , delstats- og landsdelsregeringer og de kommunale forvaltninger , som kan have glde af strsteparten af de anfrte forslag .
Vi br ikke pfre Kommissionen atypiske opgaver .
<P>
Faldende fdselstal og get gennemsnitlig levetidslngde er faktorer , som i de kommende tir vil medfre en aldring af befolkningen .
Udgifterne til sundhedsydelser og pensioner vil derfor stige markant .
OECD har gennem flere r undersgt dette sprgsml og har offentliggjort rapporter herom .
<P>
Undersgelser , som er gennemfrt i Nederlandene , viser , at udgifterne til sundhedsydelser pr. person pr. r gennemsnitligt belber sig til ca .
1.000 euro for personer under 50 r , mens udgifterne stiger til 4.000 euro for personer p 75 r , og de ligger p ca .
25.000 euro pr. r for personer p 95 r .
Det vil krve en langvarig indsats at vende udviklingen . Vi har nemlig selv bret ved til blet ved i overdreven grad at fremme individualismen , hvilket indebrer , at ldre i langt hjere grad gr brug af plejeinstitutionerne .
<P>
Ogs udgifterne til pensioner sprnger alle rammer i mange medlemsstater .
Den Europiske Centralbank advarede allerede i sit mnedlige nyhedsbrev i juli 2000 klart om denne udvikling .
I visse eurolande belber pensionsbyrden sig til det dobbelte af bruttonationalproduktet .
Dette forger den i forvejen alt for hje offentlige gld .
<P>
Det undrer mig meget , at den foreliggende betnkning ikke indeholder en eneste konkret anbefaling desangende .
Mange medlemsstater m ivrkstte drastiske foranstaltninger for at begrnse disse udgifter og m prioritere fondsdannelser hjt med henblik p at holde pensionsudgifterne inden for rimelige rammer og begrnse stigningen i de samlede lnomkostninger .
I modsat fald vil det vre ndvendigt at reducere pensionsudbetalingerne .
Hjere pensionsalder , som Kommissionen foreslr , vil langtfra vre en tilstrkkelig foranstaltning .
<P>
Jeg mener som ordfreren , at de ldre har krav p respekt og et vrdigt liv .
Nsten alt peger imidlertid i modsat retning .
Er du ung , progressiv og udfarende , tller du med .
I vores kultur , hvor tempoet er hsblsende , er der netop behov for de ldres livserfaring og besindighed .
Der er behov for en holdningsndring i samfundet .
Vi har som mennesker brug for andres omsorg og opmrksomhed . Vi har forpligtelser over for hinanden .
Grunden til dette livssyn lgges i familien , som er ramme om barnets opvkst .
Det besynderlige er imidlertid , at familien ikke lngere ses som samfundets kerneenhed og ikke tillgges behrig vrdi .
Det er endnu et eksempel p individualismens pris .
<P>
Hertil kommer , at vi oplever en undervurdering af arbejdet med opdragelse og pleje , hvilket giver nring til den absurde tanke , at hjemmegende mdre er mindre produktive .
De yder et vrdifuldt bidrag til samfundet , hvilket betnkningen drligt nok omtaler .
<P>
Jeg sttter opfordringen til at bekmpe forskelsbehandling p arbejdspladsen p grund af alder . Men jeg m igen sprge , om det er ndvendigt at udstede et EU-direktiv herom .
Efter min mening kan medlemsstaterne langt bedre selv lse dette problem ved national lovgivning .
<P>
Afslutningsvis m jeg sige , at jeg ganske afgjort nrer sympati og agtelse for ldre , men af fr nvnte rsager kan jeg ikke sttte den foreliggende betnkning .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , fru Sbarbati , for som jeg allerede har sagt i udvalget , har hun udarbejdet en betnkning , som jeg ikke selv kunne have udfrdiget s perfekt .
Jeg vil derfor gerne lyknske ordfreren sammen med alle de ldre og pensionister , som har valgt mig ind her p plads nr . 274 i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p punkt 18 i betnkningen . Man " opfordrer medlemsstaterne til at ptage sig at srge for ldre , der er indlagt p hospital og ikke kan klare sig selv , eller til at godtgre udgifterne til de familier , der hjlper dem " .
Dette punkt var et ndringsforslag , som jeg , Fatuzzo , stillede , og som blev godkendt af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Jeg vil gerne understrege dette punkts vigtighed .
I mange af vores medlemsstater - naturligvis i Italien , men sikkert ogs i Storbritannien , i Grkenland og i andre lande - arbejder vi hele livet . Arbejdstagerne arbejder fra morgen til aften .
De str op kl. seks om morgenen og kommer trtte og udkrte hjem kl. otte eller ni om aftenen . rene gr .
De pdrager sig arbejdssygdomme , de betaler deres pensionsbidrag og sygesikringsbidrag , og de betaler skat og afgifter .
Det sker meget ofte , at vi i de sidste r af vores liv bliver alvorligt syge og helt uarbejdsdygtige , og at vi fr brug for alles hjlp .
Men staten betaler ingenting , ikke engang til dem , der er ubemidlede og ikke har nogen indkomst . Derfor m arbejdstageren , der har ofret alt for samfundet , slge sit hus for at pleje sit helbred , bruge alle sine penge og gre sine familiemedlemmer fattigere netop p det tidspunkt , hvor han forventer , at staten og de andre hjlper ham i hans sidste lever , nr det hele ser sort ud , og han hber p hjlp fra sin nste .
<P>
Lad os derfor give de ldre borgere i hele Europa et hb ved at vedtage denne betnkning og dens punkt 18 !
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , jeg synes , at Kommissionens meddelelse er en vigtig milepl i socialpolitikkens historie , for den stter punktum for en periode , hvor den tredje alder blev omtalt og betragtet som en generation af udstdte eller veteraner .
Ordfreren har behandlet emnet samvittighedsfuldt , og hun ppeger , at de negative stereotyper skal bekmpes , og at der skal etableres ligestilling mellem generationerne som grundlag for den europiske socialmodel .
Med hendes forslag om et aktivt liv i alderdommen , vinder samfundet en hel generation .
<P>
Aktiveringen af de ldre p frivillig basis til de roller , som de kan udfylde , vil ogs gre det lettere at fjerne fagforeningernes protester , for de ser med mistnksomhed p forlngelsen af det aktive liv .
Den medfrer samtidigt ogs , at andre politikker skal revideres . Politikker , som kun er skabt for de yngre generationer , mens den i vrigt ogs tilstrber at f de andre aldres interesse over p sin side ved p ny at definere alle aldre i forhold til en social og konomisk deltagelse i landet og en indbydes omfordeling af indtgterne .
<P>
Dette ambitise ml krver en radikal ndring af de sociale parters praksis og aktive bidrag .
Men eftersom de ldre ikke udgr en homogen gruppe , sdan som det rigtigt ppeges i meddelelsen , er det frst og fremmest op til de sociale parter at udvikle en systematisk kategorisering af de ldre , som svarer til nutidens behov .
Det forbinder p rigtig vis denne politik med pensionssystemernes politiske levedygtighed .
Omfordelingen af midlerne , som ligger i politikken om en modernisering af pensionssystemerne - et sprngfarligt problem - er et yderligere ml for den nye politik for alle aldre .
Forslaget om pensionssystemernes uafhngighed af de demografiske forandringer for at skabe et selvforsynende system har forbindelse med en hjere beskftigelsesprocent hos de ldre .
Men de udbredte tilflde af for tidlig pensionering og de mangeartede inddelinger i pensionsbetingelserne forudstter et enormt arbejde med revurdering af disse politikker , for de er ikke alle inspireret af social bevidsthed .
<P>
Til sidst vil jeg gerne betone noget om den lgelige omsorg .
Kvaliteten af den lgelige omsorg har nemlig direkte forbindelse med livskvalitetspolitikken , isr for de ldre .
Men meddelelsen burde vre mere klar i forbindelse med problemet med de nye , medicinske teknologiers gede serviceomkostninger , som skaber nye former for ulighed ved sygdom og dd .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har udarbejdet en vigtig betnkning om Kommissionens meddelelse .
Fordi markederne kun er interesseret i de unge og de unges kbekraft , forbliver sagen om den ldre generation politikkernes arbejdsomrde .
I flere EU-lande drftes det , om de opnede pensionsrettigheder og -goder kan sikres fremover .
I flere lande er der lovet pensioner , til hvis udbetaling der ikke findes opsparede fondsmidler .
Nr den flles valuta euroen tages i brug , og pengepolitikken i alle lande er den samme , vil disse lande blive ramt af et srligt strke pres om at nedstte pensionerne .
Det , som er lovet om pensioner , skal holdes , men pensionerne skal sikres i disse lande gennem egne midler og ikke p bekostning af EU ' s flles pengepolitik .
Den strste sikkerhed fr de ldre borgere gennem et sikkert levebrd .
Arbejde er ogs en af de grundlggende menneskerettigheder . I fru Sbarbatis betnkning er der taget grundigt hjde for aldersdiskriminering og aldersracisme i arbejdslivet .
Politikkerne skal sikre ligevrdigheden inden for beskftigelsen , markederne er ikke i stand til det .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , mine damer og herrer , det vigtigste punkt i den foreliggende betnkning er opfordringen til Kommissionen om i forbindelse med artikel 13 i Amsterdam  traktaten at stille forslag til et direktiv , som gr det umuligt at diskriminere p grund af alder .
Der finder diskriminering sted , der er lande i Den Europiske Union , hvor forsikringerne ikke mere dkker operationer fra en bestemt alder . Som for at sige , hvad skal dette gamle menneske dog med en operation .
Rehabilitering ydes i vid udstrkning ikke mere til gamle mennesker fra forsikringerne .
Det er forskelsbehandling p grund af alder .
<P>
I et medlemsland diskuterede man i parlamentet , om man ikke skulle fratage mennesker valgretten fra det 70. r .
Diskussionen er allerede ovre igen , men man diskuterede det .
Der er i alle medlemsstaterne love , som ganske enkelt forbyder arbejde fra en bestemt alder .
Det er forskelsbehandling p grund af alder .
Kom venligst ikke med Deres : " S fratager vi jo de unge arbejdspladserne " .
Det minder mig om diskussionen i 60 ' erne , hvor det drejede sig om at holde os kvinder vk fra arbejdspladserne .
Dengang sagde man ogs , at kvinder skulle ud af erhvervslivet , for at mndene kunne f arbejde .
Det var den diskussion , som fagforeningerne frte gennem lang tid .
De frer ogs i dag den forkerte diskussion .
<P>
Lad os nu langt om lnge holde op med det !
Nsten alle talere har anvendt udtrykket " aldring " . Hr .
Blokland har sgar talt om at blive olding .
En kollega har sagt , at det ikke er os , der lever for lnge , at det ikke er vores samfund , der er ldet , men at menneskene rhundreder fr mtte d meget tidligere , end Vorherre har lagt det i vores gener .
110 , 120 r , det er rigtigt !
Vi har oplevet den strste samfundsmssige revolution i de sidste 100 til 150 r , idet vi menneskers levealder er blevet fordoblet .
Vi har fet et andet liv forrende .
Vores gennemsnitlige levealder var for 150 r siden 40 r , i dag er den 80 r .
En pige , som fdes i dag , har chance for at blive 100 r og mere end det .
Vi br ikke tale om aldring , om at blive olding .
Hold op med at bruge disse udtryk , for allerede det er diskriminering .
Deres alle sammens fremtid er alderen .
Jeg vil rde Dem til at drage omsorg for Deres fremtid !
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , ligesom vores ordfrer , som jeg gerne vil lyknske , vil ogs jeg tage udgangspunkt i noget , som alle let kan konstatere , nemlig at Europa er et aldrende kontinent , nr det glder alderspyramiden .
<P>
Ved frste jekast er der mske mange , der synes , at det er et handicap .
Der er dog ogs mange - og der bliver flere og flere - der ligesom jeg er af den opfattelse , at det kan vre en fordel , hvis man er i stand til at gre den ndvendige indsats for , at alle borgere bliver betragtet som fuldgyldige borgere uanset deres alder , og at erfaring igen bliver en af de vigtigste vrdier i et samfund , som i de senere r har prioriteret hurtighed , flygtighed og tendenserne med hensyn til tid , varighed og erfaring alt for hjt , uden at vi glemmer mennesket .
<P>
Derfor kan jeg i dag kun glde mig over , at vi har fet denne meddelelse og denne betnkning , der tager sigte p at skabe et Europa for alle aldersgrupper og p at fremme velstand og solidaritet mellem generationerne .
<P>
Udfordringerne er velkendte , ikke mindst de konomiske udfordringer .
Dem vil jeg ikke komme ind p igen .
For at kunne tage disse udfordringer op og gre virkelige problemer til virkelige fordele er det efter min mening ndvendigt med en strk vilje og en kraftig ndelig , holdningsmssig og politisk mobilisering .
Sidstnvnte punkt er naturligvis i modstrid med den moderne individualistiske ideologi , som frer til frre offentlige udgifter og en ringere beskatning af de erhvervsaktive .
Det er en forkert mde at regne tingene ud p i betragtning af den nuvrende og kommende demografiske situation og i betragtning af , at dem , der er erhvervsaktive i dag , ikke vil vre det i fremtiden set ud fra et konomisk synspunkt .
<P>
Endelig er jeg af den opfattelse - og det er uden tvivl det vigtigste - at en investering i livet under alle omstndigheder er en god konomisk investering . Og at tilfje noget liv til rene er et skridt , som er grundlggende for den menneskelige vrdighed .
Kun dette skridt giver den matematiske forlngelse af levealderen , som de lgevidenskabelige fremskridt har muliggjort , sin fulde mening .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Betnkningens titel er " Til fremme af velstand og solidaritet mellem generationerne " , og det er en hensigt , som vi kun kan bifalde .
<P>
Foruden bekrftelsen af en rkke gode hensigter , som vi stemmer for , er der desvrre flere fortnkte formuleringer , der giver indtryk af , at ldre mennesker skal opn den skaldte velstand ved at arbejde ud over den normale pensionsalder .
<P>
Det kan dog ikke passe , at arbejdstagerne skal arbejde lngere , fordi deres bidrag skal kompensere for nrigheden hos arbejdsgiverne , som nsker at mindske den arbejdsgiverbetalte del af pensionsbidragene .
<P>
Vi tager kraftigt afstand fra alt , hvad der har til forml at udskyde pensionsalderen , for vi tnker frst og fremmest p arbejderne i produktionen , og mange af dem er udslidte lnge fr den lovbestemte pensionsalder , selv i de lande , hvor denne alder er forholdsvis lav .
<P>
Man kan i vrigt ikke love de ldre velstand og solidaritet uden at fastsl den enkelte arbejdstagers ret til en ordentlig pension , og det , jeg kalder en ordentlig pension , er den fulde ln .
<P>
Vi undlader derfor at stemme om denne betnkning .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , det glder mig at kunne tale her p rets sidste fredag - forhbentlig bliver det ikke den sidste i Strasbourg overhovedet .
Som medlem af den ganske vist ikke officielle , men reelt eksisterende fredagsklub tilhrer jeg skaren af medlemmer , som ogs er til stede i dag ligesom De selv , og jeg hber , at det ogs lykkes til nste r .
Vi skal nok vide at finde midler og veje til det .
<P>
Hvad jeg i egenskab af endnu-ikke-senior fandt interessant ved betnkningen om et Europa , som omfatter alle aldersgrupper , alts ogs de ldre , er flgende : Mine to udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender samt om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har ikke beklaget det faktum , at vores samfund bliver stadig ldre , men derimod hilst det velkomment .
Fru Flemming har med rette henvist til , at det er positivt , at menneskene kan blive ldre og alligevel forblive raske .
Det negative ligger dels i , at mange af dem skubbes ud , og dels i , at mange fler sig udstdt .
<P>
At mennesker diskrimineres p grund af alder har min betnkning om artikel 13 jo bekrftet , som jeg forelagde Europa-Parlamentet i oktober .
ldre arbejdstagere hindres i efter- og videreuddannelse , de forhindres ogs i at tilegne sig nye teknologier , selv om de ville kunne lre dem .
Man hvder sgar , at deres indlringsevne er vk og srlig evnen til fornyelse .
Der udves mobning for at f dem til at fle sig sm og efter sigende frivilligt forlade jobbet .
Diskriminering krver modforholdsregler .
De skal udvikles gennem modelprojekter , og det skal p den anden side fremmes gennem fllesskabsinitiativer som f.eks. Equal .
<P>
Med rette krver fru Sbarbati Kommissionens sttte til forslaget om at indskrnke den tvungne frtidspensionering .
Jeg supplerer det med erfaringer fra Tyskland .
De af politikerne i frste omgang velmente bestemmelser om frtidspensionering blev radikalt misbrugt af nogle virksomheder .
De lod sig betale - hele samfundet tog alts del i det - ldre arbejdstagere tog deres afsked , men der blev ikke ansat yngre arbejdstagere , og der blev nedlagt mange stillinger .
Nr vi taler om konomien : Den , der forlader erhvervslivet , har krav p en pension og p ikke at blive diskrimineret ved , at man siger : " I fr en almisse for det " .
Trods store forskelle i de nationale pensionsordninger i Europa - s skal de vre ln- og prstationsbaserede .
<P>
Jeg hber p informationskampagner i medlemsstaterne , som giver de ldre borgere mod p at deltage aktivt bde samfundsmssigt , kulturelt og socialt i nabocentre , i brnepasning og ldreomsorg , i foreninger og forbund .
Vi har brug for disse mennesker og ikke kun de skaldte unge , dynamiske og succesrige !
Med til en effektiv strategi hrer ogs at fremme dialogen mellem generationerne .
Jeg tnker p samvr p seminarer , vurdering af best practices , hvor ldre videregiver deres viden og deres erfaring til yngre i virksomheden .
Mange mennesker p 70 r er yngre end andre p 17 , som bare flyder med strmmen og hverken vil vkke anstd eller vkke opsigt .
Den , der stiller sig tilfreds med gennemsnittet , vil aldrig opleve det eventyr , det er at leve et engageret liv .
De talrige aktive gamle br motivere os alle til at kmpe for et samfund , hvor solidariteten mellem generationerne ikke er en tom frase !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , den betnkning , som vi diskuterer her , brer den smukke titel " Et Europa for alle aldersgrupper , velstand og solidaritet mellem generationerne " og refererer til en meddelelse herom fra Kommissionen , som allerede er halvandet r gammel .
<P>
Vores Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender har gjort sig stor umage med sit meget lange beslutningsforslag .
I min hje alder glder jeg mig naturligvis over , at der i denne beslutning str , at de ldres store erfaring og evner skal udnyttes , det vil sige , at man ikke br skrotte mennesker , heller ikke dem over 75 r .
<P>
Som led i bekmpelsen af forskelsbehandling i henhold til artikel 13 og 137 i traktaten tilstrbes foranstaltninger , der skal sikre , at ldre mennesker ikke mere udelukkes fra arbejdet , hvilket egentlig betyder , at den obligatoriske aldersgrnse og ogs den tvungne frtidspensionering er forskelsbehandling .
<P>
I denne forbindelse opfordres Kommissionen sgar til at udarbejde et forslag til et direktiv , der skal gre det muligt at bekmpe forskelsbehandling p grund af alder mlrettet .
Vi skal naturligvis passe p , at vi ikke modsiger os selv i de mange lange beslutninger , som vi vedtager her .
Det vil sige , at vi p den ene side vil af med de gamle gennem obligatoriske aldersgrnser for at frigre arbejdspladser til de unge , men p andre omrder praktisk talt krver den obligatoriske aldersgrnse afskaffet .
Jeg nsker heller ikke ubetinget , at alle kvinder skal vre erhvervsaktive , for vi krver jo , at kvindernes deltagelse i erhvervslivet skal styrkes gennem familie- og skattepolitik .
Jeg er ikke af den mening , at alle kvinder og heller ikke alle mnd skal vre erhvervsaktive , hvis de beslutter sig for at afbryde eller indstille deres erhvervsarbejde for at hellige sig familien .
Familie- og skattepolitikken br i stedet bevirke , at kvinder og mnd , som har familieforpligtelser , frit kan afgre , om de vil vre i arbejde eller ej .
<P>
Ganske vist er jeg glad for , og fru Flemming har gjort opmrksom p denne forskelsbehandling , at denne forskelsbehandling af kvinder ikke findes mere .
Da jeg begyndte at arbejde i fagforeningerne , meddelte man mig , at jeg ville blive afskediget , hvis jeg giftede mig .
Og jeg er desvrre stadig ungkarl !
<P>
Hvis vi virkelig vil gre noget for ldre erhvervsaktive kvinder , br pensionsselskaberne i medlemsstaterne opfordres til at fjerne de delggende flger af den lnforskelsbehandling , som kvinderne blev udsat for indtil 1975 , hvor de fuldstndig legalt kun tjente 80 eller 90 % af mndenes ln , og som har konsekvens for den senere pension , idet der i pensionsberegningen tilskrives 100 % af mndenes davrende ln .
<P>
Det ville virkelig vre en god ting , og p den mde ville man fjerne flgerne af en sdan skrkkelig forskelsbehandling .
En sidste kommentar : Jeg vil gerne tage afstand fra punkt 18 i beslutningsforslaget .
Det kan da ikke passe , at medlemsstaterne opfordres til at overtage plejeomkostningerne for de mennesker , som er anbragt i hjemmet .
Jeg tror , at medlemsstaterne - som led i nrhedsprincippet - skal afgre , hvordan de lser problemet , enten med en plejeforsikring eller p anden mde .
Jeg vil naturligvis sttte betnkningen , men har lagt vgt p at klarlgge disse ting .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos">
Hr. formand , jeg vil lyknske ordfreren , fru Sbarbati , med hendes fremragende betnkning .
Det er en alvorlig og dybtgende betragtning om de ldres problemer , men det er ogs en modig og innovativ betnkning med hensyn til de fremlagte forslag til fremme af de ldres aktive deltagelse i arbejdslivet og det sociale og kulturelle liv .
<P>
Det stigende antal ldre er i dag en ubestridelig kendsgerning , som lgger et betydeligt pres p nogle medlemsstaters sociale sikringsordninger .
En sund og aktiv aldring er i dag en stor udfordring og krver en samordnet aktion mellem Fllesskabets politikker og de nationale sikringsordninger , herunder offentlig sygesikring .
Det drejer sig ikke kun om at begrnse sprgsmlet om solidaritet mellem generationerne til det finansielle omrde , men derimod om at fremme en helhedsstrategi for sttte til de ldre og til de familiemssige strukturer , i srdeleshed kvinderne , som passer de ldste medborgere .
<P>
Den nuvrende samfundsmodel dyrker ungdommen .
Det drejer sig om en rodfstet holdning , som gr tvrs igennem alle sektorer af samfundslivet , og som skal bekmpes ved hjlp af effektiv solidaritet mellem generationerne .
P grund af den betydelige forlngelse af levealderen og de enorme fremskridt inden for lgevidenskaben skal man vre srlig opmrksom p befolkningens demografiske udvikling .
Der skal udarbejdes en koordineret strategi for beskftigelsen med foranstaltninger mod diskriminering p grund af alder og en modernisering af pensions- og sygesikringsordningerne .
<P>
Det haster med at f udviklet konkrete politikker og srlige programmer for hver kategori af ldre .
Disse foranstaltninger skal tilpasses de ldres forskellige situationer med hensyn til livskvalitet og grader af konomisk uafhngighed .
Og fordi man ikke kan behandle det , der er forskelligt , ens , skal medlemsstaterne p den ene side sikre de helt ubemidlede ldres situation og p den anden side srge for , at der skabes en forsikring , som giver de ldre en vrdig og rolig afslutning p livet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , min far , Robert Purvis , er 90 og har det ikke alt for godt lige nu .
Han er en stor del af grunden til , at jeg befinder mig her - som medlem af Europa-Parlamentet , skotte og europer .
I begyndelsen af 30 ' erne tilbragte han megen tid i Tyskland .
Han havde gode tyske venner .
Han var vidne til og bekymrede sig over nazismens fremmarch .
Da jeg var meget lille , var han vk i lange perioder , blev sendt ned med faldskrm over det sydlige Serbien for at sttte de royalistiske serberes kamp imod nazismen .
Derefter blev han sendt ned med faldskrm over Les Hautes-Alpes i Frankrig til modstandsbevgelsen for at forberede den del af Europa p befrielsen .
Jeg har fotografier af ham , hvor trikoloren atter blev hejst i Mont-Dauphin og Brianon .
Umiddelbart efter krigen tog han tilbage til Tyskland for at hjlpe med til at genoprette landbruget og levnedsmiddelforsyningerne i Nordrhein-Westphalen , Hamburg og Slesvig-Holsten .
Min bror og jeg sluttede os til ham dr .
Vi legede imellem murbrokkerne i Hamburg og fik ogs selv gode tyske venner .
<P>
P min frste dag her i Parlamentet i 1979 kom tyske kolleger hen til mig og sagde : " Er De Purvis ?
" " Ja " .
" Jeg kan huske at have rokket Dem p mit kn i Deres kilt i Hamburg i 1946 .
Vi respekterede Deres far meget hjt " , sagde han .
" Han kunne have udnyttet os , men det gjorde han ikke .
Han gjorde alt , hvad han kunne for retfrdigt at fordele knappe ressourcer og genopbygge vores land .
"
<P>
Far er nu i 90 ' erne .
Jeg er i 60 ' erne , mine brn er i 30 ' erne og mine brnebrn er mellem 0 og 5 - fire generationer af en skotsk og europisk familie .
Det er denne Europiske Union , dette Parlament , som er vores familiers garanti for , at den fred og sikkerhed , som min far kmpede og arbejdede for i sin levetid , virkelig vil fortstte i fremtidige generationer - solidaritet mellem generationer .
<SPEAKER ID=28 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne p Kommissionens vegne frst lyknske ordfrerne og begge udvalg med denne betnkning .
Det glder mig isr , fordi det har vist sig , at Kommissionen og Europa-Parlamentet viser en hj grad af overensstemmelse og har udviklet en flles forstelse for aldringens udfordringer .
Forhandlingen har vist bred enighed vedrrende de egnede politiske reaktioner p omrdet beskftigelse , social sikkerhed , sundhed og social integration .
<P>
Vi str givetvis over for gevaldige udfordringer .
Kun flles vedvarende anstrengelser kan hjlpe os .
Jeg tror , det er vigtigt at bevare en hj grad af konsensus , for at det skal lykkes os at tilpasse os aldringsprocessen i vores samfund p en rimelig mde .
<P>
For det andet vil jeg fremhve denne meddelelses betydning .
Meddelelsen indeholder ganske vist kun f konkrete forslag til foranstaltninger og initiativer , men den giver dog en innovativ diagnose af aldringens strste udfordringer .
Af den fremgr en yderst vigtig sammenstilling af brugbare politiske reaktioner inden for sprgsml om beskftigelse , social beskyttelse , sundhed og social integration .
Den groft skitserede agenda blev ganske nje overholdt i forslag fra Kommissionen i tilslutning dertil .
Den vil uden tvivl ogs i fremtiden informere mere om politiske trends .
<P>
Bekymringen om at overvinde aldersklften i Europas arbejdsstyrke har vist sig meget tydeligt i beskftigelsesprocessen , fra retningslinjerne over anbefalingerne til NLP- og Peer Review-metoderne .
Det viste sig desuden i planerne om fllesskabsinitiativet Equal og i anvendelsen af bevillingerne fra Den Europiske Socialfond fra 2001 til 2006 .
Alderssprgsml tller ydermere til de vigtigste ml , som bestemmer den nye samarbejdsproces i forbindelse med social beskyttelse .
I de nyeste meddelelser om pensioner lyder ledemotivet : " Mobilisering af samfundets fulde potentiale " , det vil sige , at forgelse af beskftigelseskvoten for samtlige personer i den arbejdsduelige alder er det afgrende instrument til varige pensioner i et aldrende samfund .
Initiativer i forbindelse med lige muligheder , bekmpelse af diskrimination og social integration er analogt udtryk for aspekter i et scenarie over aktiv alderdom .
P dette sted vil jeg gerne understrege , at direktivet om bekmpelse af diskrimination p arbejdspladsen , som blev vedtaget den 12. oktober 2000 , forbyder diskrimination p grund af alder .
<P>
Fremtidige initiativer inden for offentlig sundhed retter sig snarere mod sundheds- og plejesprgsml i alderdommen og p fremme af en sund aldring .
Endelig beskftiger en passage i det 5. forskningsrammeprogram sig med udforskning af alderssprgsml inklusive de sundhedsmssige flger af aktiv adfrd i alderdommen .
Sledes str det fast , at det politiske paradigme p den aktive aldring kan findes i mange vigtige initiativer , og vi kan med sikkerhed g ud fra , at det yderligere vil inspirere til en rkke fremtidige initiativer .
<P>
Lad mig afslutningsvis svare p nogle punkter , som har givet anledning til , at Europa-Parlamentet bekymret har udtalt sig om konsekvenserne af de foranstaltninger , som Kommissionen havde foreslet .
En bekymring , som dukker op igen og igen i Deres betnkning , vedrrer sprgsmlet om , hvorvidt en betoning af politiske foranstaltninger til fremme af en aktiv og sund aldring gr hnd i hnd med drligere betingelser og ringere rettigheder for plejekrvende , for de meget gamle og for de uarbejdsdygtige .
Jeg vil gerne udtrykkeligt forsikre Dem om , at Kommissionen med sikkerhed ikke har dette til hensigt .
Tvrtimod , i meddelelsen har Kommissionen lagt stor vgt p at konstatere , at de politiske foranstaltninger kommer ind p forskellene mellem menneskene .
Frtidspensionering m som fr vre mulig for personer , som ikke mere er arbejdsdygtige .
Ikke alle kan eller skal frivilligt forlade arbejdsmarkedet .
Der skal vre et spillerum for skn til individuelle prferencer og afgrelser .
Desuden er flgerne af en for stor betoning af aktive politiske foranstaltninger efter vores opfattelse prcis det modsatte .
Faktisk er dt en forudstning for vores evne til at skaffe tilstrkkelige bevillinger til de plejekrvende , for at de formuende blandt os er i stand til og motiverede for at yde hjere bidrag og blive mere selvstndige med alderen .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Om ndringsforslag 2 og 3
<SPEAKER ID=30 NAME="Sbarbati">
Hr. formand , jeg godkender ndringsforslagene af vores kollega Pronk , bde ndringsforslag 2 og 3 , hvor han anmoder om en ndring af teksten og foretrkker begrebet " demografisk udvikling " i stedet for " befolkningens aldring " .
<P>
Problemet er , at nr det glder os selv som Europisk Union , kan vi ikke tale om udvikling , eftersom vi ikke har nogen gte demografisk udvikling . Fdselsraten er nemlig meget lav , mens aldringen er tiltagende .
Jeg foreslr derfor - og jeg tror , at vores kollega Pronk godkender dette forslag - at vi taler om " befolkningens forlngede levealder " , s vi undgr et begreb , der kan virke negativt , og s vi beskriver sprgsmlet med nogle mere tekniske og mere korrekte termer .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Stemmeforklaring
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , dette er den sidste stemmeforklaring i r 2000 . Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at takke Dem og de andre formnd for tlmodigt at have lyttet til mig i rets lb .
Dette r 2000 begyndte ikke srlig godt for hr .
Fatuzzo . I forret fik jeg stjlet min tegnebog og mine kreditkort i Barcelona , i sommers fik jeg stjlet min nye cykel i Strasbourg , og i efterret fik jeg stjlet min kalender og mine telefonnumre i Bruxelles .
Men i dag har vi vedtaget Sbarbatis betnkning til fordel for de ldre , derfor faldt der en sten fra mit hjerte , og jeg blev glad igen .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at sige til fru Flemming , som sidder her ved siden af mig , at det , at man lever lngere , ikke betyder - sdan som du s rigtigt sagde , kre fru Flemming - at man bliver ldre , men at man bliver yngre .
For nogle r tilbage var man gammel , nr man var fyldt 40 , nu er man ung .
Du er ung , fru Flemming , og hvis ikke jeg var gift , ville jeg gre kur til dig !
<P>
( Munterhed og bifald )
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Hvis der er nogen , der finder de ting , som vores kollega mangler , s vr venlig at levere dem tilbage , og det glder navnlig hans briller , for fru Flemming sad bag ved Dem , hr . Fatuzzo .
<CHAPTER ID=3>
Oplysningskampagner og salgsfremstd for landbrugsprodukter
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0385 / 2000 ) af Dary for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstd for landbrugsprodukter p det indre marked .
<SPEAKER ID=34 NAME="Dary">
Hr. formand , kre kolleger , dette forslag fra Kommissionen tager sigte p at samle de 12 sektoropdelte salgsfremstdsordninger , som i dag er gldende p forskellige betingelser , i n enkelt ordning .
Dette tiltag er yderst nskeligt i lighed med det , der allerede sker med salgsfremstd for landbrugsprodukter i tredjelande .
Forslaget omhandler bde produktoplysninger og produktionsmetoder .
Det overlapper ikke de reklame- og salgsfremstd , der foretages af de erhvervsdrivende inden for de pgldende sektorer eller af de offentlige myndigheder .
Iden er at lgge vgt p nogle sprgsml , der tages op p europisk plan , f.eks. oplysninger om produkternes vsentlige egenskaber ssom kvalitet , nringsvrdi , kologisk produktion osv . Dette skulle gre det muligt at ivrkstte yderligere tiltag med en sikker synergieffekt .
<P>
Forslaget indebrer nogle umiddelbare fordele , nemlig n enkelt ordning , som sikrer oplysninger og salgsfremstd for alle landbrugsprodukter og for produktionsmetoderne , foranstaltninger , der gr det muligt at rationalisere de gode oplysninger for forbrugeren , nr det glder fdevarer , samt en decentralisering og generel anvendelse af udbudsbetingelserne for de pgldende sektorer .
Selv om jeg finder hele forslaget interessant og velstruktureret , var jeg dog af den opfattelse , at det kunne vre nyttigt at belyse og forbedre visse punkter , s vi kan udnytte hele et sdant forslags potentiale bedst muligt .
<P>
Mine kolleger fra Landbrugsudvalget , Budgetudvalget og Miljudvalget har gjort det samme , og teksten er blevet forbedret af de ndringsforslag , som blev godkendt , og som jeg vil nvne et par stykker af .
Efter min mening var det vigtigt at medtage produktionsmetoderne i denne oplysningspolitik , da de er afgrende for produkternes kvalitet .
Jeg mener ligeledes , at det er ndvendigt at tage hjde for en strre medfinansiering fra Fllesskabets side under srlige omstndigheder , som begrunder dette , f.eks. en alvorlig markedskrise eller tiltag af klar fllesskabsinteresse .
<P>
Nr det glder betingelserne for forordningens anvendelse , forekommer de forskellige eksisterende ansvarlige forvaltningskomiter mig ikke at vre de mest velegnede til dette horisontale initiativ . Det foresls at oprette en ad hoc-forvaltningskomit , som er ansvarlig for salgsfremstd for landbrugsprodukter .
Fastlggelsen af retningslinjerne for listerne over omhandlede emner og produkter skal finde sted oftere .
For at bevare en vis fleksibilitet i ordningen foresls det , at denne fastlggelse finder sted hvert andet r .
Det samme foresls for Kommissionen , nemlig at den hvert andet r fremsender en rapport til Rdet og Parlamentet . I denne rapport vurderes forslagets gennemfrelse , og det undersges bl.a. , hvorvidt bevillingerne er blevet brugt , og hvad der eventuelt er behov for .
<P>
Eftersom det er de erhvervsdrivende , der skal tage initiativ til tiltagene , er det i vrigt vigtigt at sikre , at de ikke bliver stillet over for nogle alt for stive retningslinjer , som i hjere grad ville hmme deres initiativer end lgge nogle rammer for dem .
Denne nye bestemmelse vil sandsynligvis frst trde i kraft i 2002 .
Det vil vre hensigtsmssigt at faststte forordningens ikrafttrdelsesdato til den dato , hvor gennemfrelsesforordningen vedtages , s man ikke mister de disponible bevillinger for 2001 .
Endelig br man i teksten udtrykkeligt genindfre muligheden for tiltag til fordel for regionerne i den yderste periferi og deres logoer .
<P>
Dette ndrede forslag fortjener vores fulde sttte .
En konsekvent politik for salgsfremstd for produkterne er et af de redskaber , der gr det muligt at give de europiske landbrugsmodeller en konkret eksistens .
Den er ogs et vigtigt redskab for kommunikationen med forbrugerne , som i vore dage ikke lngere ved , hvad de skal komme p deres tallerken .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , kre kolleger , at formanden mindede om , at han i dag var formand for det sidste mde i dette rtusinde .
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p , at afstemningen om denne betnkning ogs vil vre den sidste i denne periode .
Ved denne afstemning kan De give udtryk for en enighed , der uden tvivl - da vi kender Kommissionens store lydhrhed - vil f Kommissionen til at godkende alle vores ndringsforslag .
Jeg vil gerne takke Dem , kre kolleger , og nske alle dem , der er til stede her i salen , et godt nytr .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , ogs Budgetudvalget ser i princippet positivt p Kommissionens forslag .
Der er fortsat behov for salgsfremstd for landbrugsprodukter , ikke mindst set i lyset af de faldende priser . Der opns afgjort ikke fuld kompensation herfor .
<P>
Budgetudvalgets holdning adskiller sig p visse punkter fra Landbrugsudvalgets .
Frst og fremmest br salgsfremstdet efter Budgetudvalgets mening ikke udelukkende vre rettet mod levnedsmidler . Fremstdet br ogs omfatte nonfoodprodukter fra landbrugssektoren .
Alle landbrugsprodukter br vre omfattet af ordningen .
Landbrugsudvalget forkastede beklageligvis dette forslag . ELDR-Gruppen har imidlertid genfremsat forslaget .
Det drejer sig om ndringsforslag 27 , som jeg hermed varmt anbefaler .
<P>
Ud over de normale salgsfremmende foranstaltninger er der efter vores opfattelse grund til at understrege en rkke aspekter .
For det frste br det fremhves , at landbrugsprodukter er sunde . Mere frugt , mere mlk osv .
Et andet forhold , som br fremhves , er produktionsmetoderne , som i Europa er kendetegnet ved dyrevelfrd og miljhensyn .
Hvordan kan vi forsvare over for europiske landmnd , at de plgges stadig flere begrnsninger , at det indskrpes , at de m holde sig til produktionsmetoder , som er kendetegnet ved dyrevelfrd og miljhensyn , samtidig med at vi fortsat tillader import af produkter , som ikke opfylder disse krav ?
Vi br fremhve de srlige europiske egenskaber over for den brede offentlighed .
Resulterer WTO-forhandlingerne i 2003 eller senere i en reduktion af visse eksportrestitutioner , finder Budgetudvalget , at Kommissionen br sikre , at en del af disse restitutioner anvendes til yderligere salgsfremmende foranstaltninger .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , som medlem af WTO-arbejdsgruppen og med srligt ansvar for sm og mellemstore virksomheder kan jeg kun lyknske Kommissionen med denne rapport og denne foranstaltning , fordi den fremsynet og med fremtidsperspektiv allerede forudser visse udviklinger .
Vi vil i WTO-runden opleve strkt pres p eksportrestitutionerne , og nedskringer vil p dette omrde vre meget sandsynlige .
Derfor er det meget vigtigt at skabe en kompensation , og den kan meget vel udvikles med salgs- og reklamefremstdene .
Dette omrde falder jo i den grnne kategori , og dermed ville vi naturligvis have mulighed for at prsentere europiske produkter p en helt ny mde og vsentlig mere intensivt p verdensmarkedet .
Jeg ser p dette omrde en ganske stor chance for europiske kvalitetsprodukter .
<P>
Det er ogs i sidste ende en sttte til landdistrikterne , som jo i dag udgr et plus p 10 % , et tegn p , at disse regionale kredslb ogs skal stttes mere , s man p den ene side strkt kan fremme teorien think global act local , men p den anden side heller ikke negligerer verdensmarkedet .
Netop p omrdet levnedsmidler , men ogs landbrugsprodukter , som ikke er fdevarer , har vi her fremover gode chancer , og dem br vi ogs tage vare p p passende mde .
<P>
Det vil med andre ord sige , at de bestende 12 kategorier i fremtiden ikke kun er underlagt en sttte , men generelt udvides til landbrugsprodukter .
Alts ikke kun druesaft , men fru Lulling , ogs vinen har her fremover en tilsvarende chance .
Vi br ogs stte os et ml .
Vi br nemlig lgge mrke til , at fdevareproduktionen i Europa har et ml , og det hnger egentlig meget godt sammen med den foregende forhandling .
Vi vil nemlig med vores fdevarer opn sundhed til langt op i alderen .
Vi vil forblive raske , og fdevarer er simpelthen grundlaget for et sundt liv .
Derfor glder det mig ogs , at vi i denne uge i Europa-Parlamentet har nedsat en arbejdsgruppe , som skal beskftige sig med bioteknologi .
Vi vil analysere sundhedssprgsml indgende .
Vi tror ogs , at biodynamiske og kologiske produkter her br tilgodeses i srlig grad , og at Europa naturligvis kan komme langt frem internationalt set med mrkning og oprindelsesbetegnelser .
<P>
En trend , som i den senere tid er blevet stadig mere udtalt , er den skaldte e-handel .
Jeg tror , at vi ogs her kan gre noget for landbrugsprodukternes vedkommende .
Man antager , at 90 % af Europas befolkning sandsynligvis vil have tilslutning til Internettet inden 2003 .
Det er naturligvis en stor chance for landdistrikterne , og netop landdistrikterne taber her terrn til de store centre , og der udvikles her nye chancer , som det i den sidste ende glder om at varetage .
<P>
Et vigtigt omrde er naturligvis ogs uddannelse og videreuddannelse .
Jeg tror , at den livslange uddannelse burde rykkes langt mere i centrum inden for marketing , ved salg og i uddannelsesprogrammerne , fordi netop de nye teknologier , den skaldte handling af salgsfremstd , giver en moderne logistik fuldstndig nye chancer .
Her ville samarbejdet mellem industri , landbrug , handel og forbrugere vre af yderste vigtighed , og det ville glde mig , om vi i fremtiden kunne finde frem til nye dimensioner for samarbejdet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke hr .
Dary for hans kraftprstation . Ikke alene fik han vedtaget sin betnkning om bananer i gr , han har ogs gjort en indsats i dag for at afslutte denne mdeperiode p fem dage i det andet rtusinde .
Hr .
Dary , De mestrer kommunikationens svre kunst - bravo ! Og derfor var det helt oplagt , at De skulle fremlgge den betnkning , vi drfter lige nu .
<P>
Mere serist vil jeg gerne understrege betydningen af dette forslag til Rdets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstd for landbrugsprodukter p det indre marked .
Ordfreren har lige sagt det vsentligste i den forbindelse .
For mit vedkommende vil jeg blot tilfje , at p et tidspunkt , hvor kogalskaben kaster lys over visse uheldige udviklinger inden for produktionslandbruget , er det srligt hensigtsmssigt , at vi inden for rammerne af det indre marked opprioriterer landbrugsprodukternes specifikke kvaliteter ved at medtage en angivelse af produktionsmetoderne , sdan som ordfreren foreslr .
<P>
Selv om det europiske landbrug med rimelighed kan regne med at gre sig gldende p de internationale markeder , ligger dets fremtid nemlig i endnu hjere grad i at trnge ind p EU ' s indre marked , som i dag tller 370 millioner forbrugere , og som sandsynligvis vil tlle ca . 500 millioner forbrugere i fremtiden .
Ud fra denne betragtning er det sledes ndvendigt med oplysningskampagner og salgsfremstd , som medfinansieres af Den Europiske Union og medlemsstaterne , bde for at bidrage til at forbedre landbrugets plettede image hos forbrugerne og for i vrigt at f anerkendt den meget store kvalitet , som de allerfleste af vores landbrugsprodukter besidder .
<P>
Disse oplysningskampagner fra institutionernes side skal selvflgelig fortrinsvis supplere de reklametiltag , som navnlig ivrksttes af de store distributionskder .
Formlet med disse skal vre , at man regelmssigt fortller et vist publikum eller forbrugerne i almindelighed om f.eks. fdevaresikkerhed , sporbarhed , nringsvrdi , srlige produktionsmetoder eller den indsats , der gres for dyrenes velfrd .
Men selv om disse kampagner nr deres ml hos forbrugerne , m vi ikke undervurdere den virkning , de ogs har for producenterne selv , da de herved belnnes for deres indsats og opmuntres til at fortstte med den .
<P>
Hr . Dary , Landbrugsudvalget fulgte Deres forskellige anbefalinger .
Vi hber nu , at Parlamentet ogs vil flge dem i meget stor udstrkning , og jeg opfordrer naturligvis min gruppe til at give Dem sin fulde sttte .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg har i dag noget mere tid , end min gruppe normalt indrmmer mig .
For det frste vil jeg gerne lyknske hr . Dary med hans gode betnkning .
Jeg har dog ikke lyst til at komme ind p den i detaljer , da den er i orden .
Mine kolleger har sagt ja til den .
Jeg vil blot formulere et par enkle sandheder i anledning af , at ret gr p hld .
Da handler det nu engang om , at der skal gennemfres PR-fremstd for den europiske landbrugsmodel , som De har nvnt .
Jeg vil understrege , at denne europiske landbrugsmodel indebrer , at vi endnu ikke har flles beslutningstagning ; heller ikke i forbindelse med denne betnkning , heller ikke for bananernes vedkommende .
Vi udarbejder vores betnkning , vi laver vores arbejde , og hvis det ikke behager Rdet , s gr det , hvad det vil .
Heller ikke Nice frte dette fremskridt med sig .
<P>
I gr bemrkede jeg noget sarkastisk , at vi var kommet et skridt videre . Det modsatte er naturligvis tilfldet .
Jeg tror , at vores bestrbelser for , at vi fr flles beslutningstagning , ikke m tage af .
<P>
Endnu et par sandheder : Nr vi taler om PR-fremstd , men skal beskftige os med BSE , s ville det mske vre fornuftigt at forst , at ker hrer til p engen .
S enkelt er det .
Hvis de var blevet p engen , s havde vi ikke haft BSE .
<P>
<P>
Eller nr der tales om , at vi har et underskud p forsyningsomrdet for proteinholdigt foder .
Hvis bare Parlamentets forslag , som tre gange er get igennem her med flertal , ville blive gennemfrt - men her viser Parlamentets magteslshed sig igen - om , at de arealer , som ligger brak , kunne dyrkes med blgplanter , med klvergrs , og anvendelsen til foder var tilladt , s ville vi have haft mere grundfoder , mere proteinholdigt foder .
S ville nemlig kerne vre blevet p engen , og s havde vi ikke vret ndt til at anvende kdmelet til foder .
En enkel sandhed , nr der nu tales om , at vi ikke kan sikre kalvefoderet , fordi der ikke findes nogen mlkeerstatning : Den enkle sandhed er , at kalve drikker mlk .
Hvis vi vil have noget til automaterne , s kunne vi jo lave pulver af sdmlk .
At vi for kalvenes vedkommende iblander fedt , som kommer fra kdmelfremstillingen , hvilket i forvejen er meget betnkeligt med hensyn til overfrslen af BSE , anser jeg for en smittekilde for unge dyr .
Hvorfor siger vi ikke , lad os give kalvene smr i foderet ?
Vi har jo nok af produkterne .
Ogs her stilles sprgsml ved den europiske landbrugsmodel .
<P>
Det nste punkt vedrrer sttten .
Der er virksomheder af samme strrelse , ikke sm og store , men af samme strrelse , hvor den ene fr 15.000 D-mark pr. medarbejder , og den anden fr 150.000 D-mark pr. medarbejder .
Det vil sige , den fr mere , end arbejdskraften koster den .
Hvis jeg i min 50 hektar store virksomhed ville f s meget pr. medarbejder , s ville jeg anstte fem mennesker mere .
De fem mennesker , som jeg beskftiger , skal jeg betale ud af produktionen og ikke af det , som kommer fra Bruxelles .
Her skal vi n frem til sociale kriterier , som nogenlunde garanterer ligebehandling , hvis vi vil g ud fra , at landbrug ogs vil tilbyde arbejde .
<P>
Hr .
Verheugen , De kender diskussionen om de nye medlemsstater og sprgsmlet , fr de kompensationsbetalingerne eller ikke .
Hvis de fr kompensationsbetalingerne p samme mde som her , har vi det samme problem , at vi nemlig ikke fremmer arbejde , men i grunden stter en arbejdstilintetgrelsesmaskinene i gang , for at man kan anvende de prmier , som man fr fra Bruxelles , p lukrativ vis .
<P>
Det nste punkt er , nr vi taler om eksport og intervention .
Vi har stadigvk dyretransporter , som kommer i stand ved , at vi sttter eksport af levende kvg .
Hvis vi ville afskaffe det , s ville vi ikke lngere behve at tale om dyretransporterne og de billeder , som vi kender fra medierne .
Vi fremstiller os selv gennem alle disse ting , og det ikke p en positiv , men p en negativ mde .
<P>
At det ogs gr anderledes , har hr .
Garot vist med sin betnkning , da vi engang for svinenes vedkommende forsgte at udvikle en markedsordning , som faktisk var udarbejdet i henhold til den mde , man driver landbrug p , og en struktursikring .
Men den har ikke en chance .
Det eneste lyspunkt er forordningen om biologisk produktion , og i Tyskland er der i den sidste tid blevet talt meget om en central kultur .
Hvis vi tager den biologiske produktion som en central kultur for landbrugspolitikken , s tror jeg , vi ville vre ndt til at n frem til andre foranstaltninger , som i grunden er meget enkle . S ville vi ogs have muligheden for via PR-fremstd at informere offentligheden , ogs offentligheden uden for Europa , om vores gode produktion af levnedsmidler og at overbevise den om den .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg vil indlede med at oplyse , at jeg ikke taler for hele min gruppe , men kun for mit eget parti .
<P>
Jeg er ogs bange for , at jeg kommer til at skuffe ordfreren . Der er nemlig ikke enighed om denne betnkning .
Det drejer sig om , hvordan man skal ndre ordningen for salgsfremstd .
Jeg mener principielt , at det er forkert at have sdanne fremstd i Den Europiske Union .
Det er ikke rimeligt , at det er skatteydernes og Unionens opgave at finansiere reklamekampagner , for at man f.eks. skal kbe tulipaner eller spise flere bler .
Det er mere rimeligt , at det er producenternes , forhandlernes og brancheorganisationernes ansvar og ikke Den Europiske Unions .
Jeg synes , at vi nu br benytte lejligheden til at afvikle ordningen i stedet for at ndre og styrke den .
<P>
Det er ogs vigtigt at ppege , at denne del af landbrugspolitikken er behftet med alvorlige systemfejl .
I dag ydes der en s stor produktionssttte , at det frer til en meget stor produktion af visse varer , som ikke kan afsttes .
Der er ingen kbere .
Det betyder , at man er ndt til at indfre eksportsttte , som forvrider markedet for landbrugsprodukter i andre lande , eller til skatteyderfinansierede reklamekampagner , hvis man ikke simpelthen destruerer landbrugsprodukterne .
Ordningen for salgsfremstd er en del af systemfejlen i EU ' s landbrugspolitik .
Jeg mener , at det er systemfejlen , man burde tage fat p .
Der skal ikke betales srskilt til produkter , der ikke er eftersprgsel efter , og der skal ikke gres reklame for dem .
Der er for store elementer af plankonomi i dette system .
Jeg vil derfor stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , hvis jeg lste det ret , er jeg den sidste taler i forhandlingen i Parlamentet .
Da jeg var barn , kunne min far godt lide at tale om sig selv .
Han plejede at beskylde mig for at ville have det sidste ord .
Det ser ud , som om jeg har det sidste ord ikke kun i denne forhandling , men ogs i rtusindet fra salen her i Parlamentet , s han ville have vret ret stolt over mig , hvis han stadig levede .
<P>
Under alle omstndigheder har vi hrt meget divergerende synspunkter her .
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen for at have stillet dette forslag .
Ordfreren har udfrt en meget grundig research p dette omrde og har udarbejdet en fremragende betnkning , selv om jeg mske ikke er enig med det hele , og han pegede p , at vi mske ikke har gjort det s godt tidligere .
Udgifterne i det sidste program faldt rent faktisk mellem 1997 og 1998 .
Vi m sprge os selv , hvorfor vi fejlede , nr det gjaldt om at f industrien i Den Europiske Union til at modtage de penge , der var til rdighed .
Vi har helt tydeligt noget at lre her .
<P>
Jeg er enig i , at vi br bruge penge p dette emne .
Forbrugerne har brug for korrekt information , og de har brug for at blive beroliget .
Jeg hber inderligt , at det ikke er nogens ideologiske opfattelse af , hvad der er sikkert og rigtigt , der vil blive fremsat , men information , der bygger p et ordentligt videnskabeligt grundlag .
<P>
kologisk landbrug er helt OK .
Jeg har ikke noget imod det .
Jeg var selv kologisk landmand p et tidspunkt , fordi alle var kologiske landmnd , da jeg startede i landbruget som 15-rig , hvilket er nogle r siden .
Det , forbrugerne i Europa br forst i dag , er , at levnedsmidler har aldrig vret s billige , som de er nu .
Der har aldrig vret s mange som nu .
De har aldrig vret s sikre , som de er i dag til trods for nogle af de problemer , der stadig eksisterer , og som sikkert fortsat vil eksistere .
<P>
Der er et andet punkt , som vi br erindre .
Alle i Europa har nok at spise for strstepartens vedkommende .
Alle har nok mad , s hvis vi reklamerer for et produkt , vil det helt klart pvirke forbruget af et andet produkt .
Europa-Kommissionen m vre yderst forsigtig .
Hvis der med offentlige midler reklameres for mejeriprodukter og oksekd , som vi bruger en frygtelig masse penge p , ja og ogs frekd , selv om vi ikke har overskud af det , for at det kan konkurrere med produkter , som ikke modtager sttte ssom svinekd og fjerkr , s stter vi helt bestemt markedsbalancen over styr og vil komme til at behandle nogle af vores producenter uretfrdigt .
Det m vi passe meget p med .
<P>
Hr . Rbig peger p , at der er mange ting , som vi kan slge i udlandet .
Det er yderst vigtigt , for som tiden gr , vil vi ikke f lov til at fortstte vores gamle praksis med at fremstille produkter af lav kvalitet og slge dem strkt subsidierede og uforarbejdet og uden nogen mervrdi p udenlandske markeder .
I en verden , hvor befolkningen ges med 80 til 90 millioner om ret , m der vre et marked for europiske levnedsmidler , for der findes ikke noget sted i verden , der er bedre egnet til at producere levnedsmidler , og ingen landmnd i verden ved bedre , hvordan man skal reagere p muligheder end europiske landmnd .
Der m vre en fremtid der . Hr .
Mulder havde ret , da han sagde , at den flles landbrugspolitik er udtnkt ikke kun for levnedsmidler , men for det sociale ml om at bevare det strst muligt antal mennesker i landdistrikterne .
Ved brug af moderne teknologi og moderne videnskab og ved modernisering af vores industri har vi gjort levnedsmidler tilgngelige for de fattige til den rette pris .
Det var aldrig sket dengang , vi havde kologisk produktion .
<P>
Men hvis vi kan producere og promovere levnedsmidler , som er bedre for miljet , og som tager hensyn til dyrevelfrd , og slge dem p verdensmarkedet , vil vi naturligvis virkelig opfylde det ml , som var hensigten med den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=41 NAME="Verheugen">
Hr. formand , fr jeg begynder at tale om denne betnkning , vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Dary , hjerteligt .
Min tak glder ogs de andre medlemmer af Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter samt de andre udvalg , som har deltaget i arbejdet .
<P>
Den foreslede ordning skal erstatte de 12 sektorspecifikke sttteordninger , som Rdet har vedtaget i lbet af rene .
Dermed bliver de eksisterende ordninger , som ikke var ensrettede , nu harmoniseret og forenklet .
Vi gr i den forbindelse frem efter det samme koncept vedrrende salgsfremstd , som allerede anvendes uden for Den Europiske Union .
Hermed fr Unionen ogs et fleksibelt sttteinstrument i det indre marked , som kan bruges horisontalt .
Det betyder alts , at den tidligere produktorienterede strategi erstattes af et koncept med et langt mere relevant indhold .
<P>
Dette salgsfremstd p europisk plan kan med fordel supplere medlemsstaternes tiltag , idet det f.eks. kan omfatte flgende emner : levnedsmidlers kvalitet , nringsindhold , sikkerhed , mrkning , sporbarhed , beskyttede oprindelsesbetegnelser , beskyttede geografiske angivelser , produkter fra kologisk landbrugsproduktion , produkter fra integreret landbrugsproduktion osv .
P denne mde kan de europiske produkters identitet forbedres betydeligt i forbrugernes jne , og vi er sikkert enige om , at det er ndvendigt , fordi forbrugerne jo bliver mere og mere kritiske , hvad dette sprgsml angr .
<P>
Dette koncept vedrrende emneorienterede oplysningskampagner og salgsfremstd , som supplerer de nationale og regionale tiltag , krver et strkt engagement fra medlemsstaternes side i form af medfinansiering og sttte til forvaltning og kontrol af de tiltag , der skal gennemfres .
<P>
Efter en analyse af ndringsforslagene kan man opdele dem i tre grupper .
For det frste ndringsforslag , som Kommissionen kan acceptere .
For det andet ndringsforslag , som er overfldige , fordi deres indhold allerede er omfattet af de generelle formuleringer i forslaget , som ogs er passende for en rammeforordning . For det tredje en gruppe af ndringsforslag , som Kommissionen ligeledes afviser , fordi de ikke passer ind i dette forslag eller er unskede p grund af deres flger .
<P>
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 2 , 4 og 10 , som krver angivelser vedrrende produktionsmetoder for landbrugsprodukter og levnedsmidler i forbindelse med sdanne kampagner .
ndringsforslag 5 , der krver generelle retningslinjer , hvormed kun de vsentlige elementer i de pgldende programmer fastlgges . Kommissionen er ben over for muligheden for at medtage dette i formuleringen af forslagets artikel 5 , stk .
3. ndringsforslag 18 og 24 , frste del , hvor tidsintervallerne , inden for hvilke de foreslede emner og produkter undersges , reduceres fra tre til to r for at forbedre sttteinstrumentets effektivitet .
Det er de ndringsforslag , som Kommissionen kan bifalde .
<P>
Jeg er nu kommet til de ndringsforslag , som allerede er omfattet af forslaget og derfor ikke overtages .
Det er ndringsforslag 2 , anden del , 6 , 8 , 11 , 12 , 13 , 14 , 15 , 20 , 21 , 25 , 26 , 29 , 30 , 31 og 32 .
De overvejelser , som disse ndringsforslag bygger p , har Kommissionen udmrket forstet . Vi mener imidlertid , at den generelle karakter af det foreliggende forslag til forordning er tilstrkkeligt .
Desuden vil nogle af disse ideer blive behandlet igen i gennemfrelsesbestemmelserne .
<P>
Jeg vil kort komme ind p ndringsforslagene til nr . 2 , anden del , og til nr .
11 , 13 og 28 . Ved udtrykkeligt at nvne den regionale oprindelse eller andre srlige angivelser vil forordningens gyldighedsomrde begrnses for meget .
ndringsforslag 25 m ligeledes afvises .
Hvad angr sprgsmlet om , hvornr den nye ordning skal trde i kraft , er Kommissionen dog parat til at overveje overgangsbestemmelser .
<P>
Den sidste gruppe af ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan acceptere , vedrrer ndringer , der ikke er i overensstemmelse med forslaget , som kan have unskede konsekvenser , og hvor der foresls administrative procedurer , som ikke svarer til sdvanlig praksis .
<P>
Til de enkelte ndringsforslag : ndringsforslag 1 er ikke juridisk korrekt , fordi EF-traktatens artikel 299 kun kan anvendes til undtagelsesregler i forbindelse med andre af EF-traktatens artikler .
Dette er ikke tilfldet her .
ndringsforslag 3 , 16 , 17 og 24 , anden del , kan fre til misforstelser med hensyn til mlene for vores stttepolitik .
ndringsforslag 6 og 33 kan ikke accepteres , fordi EU-andelen i medfinansieringen ganske enkelt ville vre for stor p grund af begrnsede midler .
Dette ville ogs reducere de andre partneres ansvar .
Til ndringsforslag 9 og 22 , hvor det krves , at der bliver nedsat et specielt forvaltningsudvalg , samt i ndringsforslagene 7 , 19 , 23 og 27 , hvor der krves yderligere procedurendringer , skal det siges , at Kommissionen er ndt til at holde sig til kohrente procedurebestemmelser .
<P>
Alt i alt glder det mig , at forslaget har mdt bred tilslutning hos Dem .
P denne mde vil fllesskabet takket vre Deres hjlp og Deres stillingtagen snart vre i stand til at gennemfre et vigtigt nyt sttteinstrument i praksis .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , De m undskylde , at jeg afbryder Dem .
Uden at jeg har tilstrbt det , ser det ud til , at jeg bliver den sidste taler i r 2000 .
I anden del af budgetudvalgets betnkning har jeg fet je p en hjst usdvanlig fejl , som efter min mening ikke br lades st hen .
I den grske tekst fremstr fru Jutta Haug som ordfrer i maskulinum og hr . Markus Ferber som ordfrer i femininum .
Et dobbelt knsskifte p en dag og uden operation . Jeg tror ikke , at det tidligere er forekommet i verden , og mske burde det registreres i de videnskabelige beretninger , undtagen hvis det da bliver rettet , s vi undgr dette skifte .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , i min tale havde jeg ikke tid til at nske mine kolleger god jul og godt nytr .
Det vil jeg gerne rde bod p nu .
Det andet , jeg vil sige , er , at vi trods den kritik , jeg ogs gav tydeligt udtryk for i min tale , er glade for , at denne betnkning blev vedtaget , og at Kommissionen baner vejen for det .
For det er faktisk rigtigt , at det er ndvendigt , men ogs berettiget , at reklamere for den europiske landbrugsmodel .
Alle dem , der gr opmrksom p , at det stadig er spiseligt i Europa , har ret .
Det br man ogs gre p helligdagene .
Men det ndrer ikke noget ved det , jeg fr har understreget tydeligt , nemlig at vi ogs skal passe p , nr det drejer sig om sm forhold , at vi ikke skal glemme den centrale kultur med en social-kologisk udformning i den europiske landbrugspolitik , og at vi i forbindelse med foranstaltningerne altid skal undersge , om virkningerne ogs gr i den rigtige retning .
<P>
Her vil jeg gerne supplere med endnu et punkt .
For at komme tilbage til jordudtagningen endnu en gang kan man i praksis se , at jordudtagningen ikke er forrsaget af omdrift , men derimod af at virksomhederne forpagter drlige jorde for at drive vedvarende udtagning dr og for at intensivere og udnytte kemiske processer i andre omdrifter yderligere .
Dermed fr jordudtagningen , som i 1992 oprindeligt skulle fre til mere kologi i omdrifterne , en fuldstndig modsat betydning .
Her ser man , hvordan der i praksis kan opns store virkninger med sm ndringer .
Det var , hvad jeg havde at sige her til morgen .
Det ville jeg gre opmrksom p .
Jeg hber , at vi nu , hvor alle er overbeviste om , at vi skal n frem til et skift i landbrugspolitikken , kan stte os ned sammen og lave vores lektier for at komme frem til den tvingende ndvendige ndring af disse sm forhold .
<P>
God juleferie !
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Tak for Deres gode nsker , hr . Graefe zu Baringdorf .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , som formand for Parlamentets Tvrpolitiske Gruppe om Vin , Tradition og Kvalitet glder jeg mig naturligvis srligt meget over , at oplysningskampagnerne og salgsfremstdene for landbrugsprodukter nu ogs kommer til at dkke vinprodukter af hj kvalitet .
<P>
Da vi drftede reformen af den flles markedsordning for vin her i Parlamentet , forsgte vi ved hjlp af nogle ndringsforslag at medtage et afsnit om fremme af vinprodukter i denne markedsordning , hvilket vi desvrre ikke havde held med .
Jeg har nu fet en lille trst , for i de tredjelande , hvor der er en solid eftersprgsel efter vinprodukter af hj kvalitet , m vi ikke lade der vre frit spil for vinproducenterne i visse tredjelande - f.eks. Australien , New Zealand og USA , for blot at nvne nogle stykker - som har betydelige midler til rdighed til at gre reklame for deres produkter , og som er underlagt frre forpligtelser og regler end dem , vi plgger vores egne vinproducenter . Vores egne vinproducenter er undertiden ofre for illoyal konkurrence , navnlig nr det glder de kontrollerede oprindelsesbetegnelser , og i visse medlemsstater m de dje med den urimelige beskatningspolitik for alkoholiske drikke .
<P>
Vi br fremme et moderat forbrug af vin , hvis helbredende egenskaber har vret kendt siden Antikken .
Saint-Benot tvang sine munke til at drikke en halv pgl vin til hvert mltid for at klare deres tanker og fremme deres fordjelse .
<P>
Hr. formand , det er videnskabeligt bevist , at et moderat forbrug af vin er en af de bedste mder at forebygge krft , blodpropper , Alzheimers syge og meget mere p .
De penge , man bruger , er derfor godt givet ud , og jeg hber , at Kommissionen ikke er lige s nrig med disse bevillinger , som den endnu en gang var med bevillingerne til honning og biavl , eftersom mine ndringsforslag , som trods alt var blevet godkendt af Landbrugsudvalget , ikke blev godkendt af Kommissionen , Rdet og vores Budgetudvalg .
Jeg m virkelig protestere imod dette , for det drejede sig kun om 15 millioner .
Det er ikke andet end peanuts , og derfor hber jeg , at Kommissionen ikke er lige s nrig med pengene i dette tilflde .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Fru Lulling , De kan betragte de ekstra sekunder , jeg gav Dem , som Deres julegave .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , afstemningen i dag viser egentlig , at der ogs behandles vigtige emner om fredagen .
Det er forelbig den sidste fredag i Strasbourg , det vil sige , at man mister 12 dage i Parlamentet i Strasbourg .
Jeg mener , at de emner , der er blevet drftet p disse fredage , absolut var af strategisk betydning for Europa .
Jeg vil endnu en gang bede det franske formandskab om at anmode hr . Moscovici , da han virkelig har svaret yderst kort og delvist uprcist p sprgsmlene her , om udfrligt og skriftligt at besvare disse sprgsml for Parlamentet , for vi forstr ved et godt samarbejde mellem Rdet og Parlamentet , at man er ligevrdig i forhold til hinanden , og at man tager hinanden alvorligt .
Derfor ville det ogs interessere mig at vide , om fredagen var et samtaleemne p topmdet i Nice , om det var ubetydeligt eller vigtigt for det franske formandskab .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke Parlamentet , alle medarbejdere , alle betjente og ogs formanden hjerteligt .
Jeg nsker alle god jul og godt nytr og hber , at vi ses friske og raske nste r !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg kan allerede svare hr . Rbig .
I en studehandel har hr . Chirac lovet den belgiske premierminister , at alle topmder nu vil finde sted i Bruxelles og en ekstra plenaruge ligeledes i Bruxelles .
Det er efter min mening ganske forfrdeligt , det er i modstrid med traktatens ordlyd , og jeg hber ikke , at det bliver til noget !
<SPEAKER ID=50 NAME="Manders">
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse af ordfrerens indsats .
Vi br stte fokus p landbrugsprodukter i al almindelighed og ikke blot p levnedsmidler fra landbrugssektoren .
Vi br inddrage det indre markeds grundlggende principper i vores politik p dette felt , herunder hensynet til folkesundheden .
Jeg er tilfreds med , at ikke kun levnedsmidler , men ogs nonfoodprodukter inddrages .
Jeg tilslutter mig i s henseende fuldt ud min liberale kollega Jan Mulders indlg .
P lngere sigt br mlet dog vre en uafhngig landbrugssektor , som kan operere selvstndigt p markedet .
<P>
Jeg vil endvidere gerne nske alle - og i srdeleshed de f medlemmer af Europa-Parlamentet , som er til stede i Strasbourg denne fredag , som er sidste mdedag i 2000 - en gldelig jul og et godt nyt rhundrede . Mtte det vre prget af vid og besindighed .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Jeg kan se , at vores forhandlinger i det andet rtusinde vil give nring til forhandlingerne i det tredje rtusinde .
<P>
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
Jeg betragter sledes hr . Fatuzzos tavse tilstedevrelse som hans srlige julegave .
<P>
Til Dem , mine damer og herrer , kre kolleger , kre venner , og til alle de mennesker , som arbejder sammen med os her i Parlamentet , er der nu kun tilbage at sige , at jeg nsker Dem et godt nyt rtusinde . Vi ses i det tredje rtusinde , som ser ud til at blive et begivenhedsrigt rtusinde for vores kontinent .
<CHAPTER ID=4>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.00 )
