<CHAPTER ID=1>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=1 NAME="Flles holdning fastlagt af Rdet med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om fordelingen af tilladelser til lastvognskrsel i Schweiz (14463/2000 - C5-0696/2000 - 1999/0022 (COD)) Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme">

<P>
( Den flles holdning godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0391 / 2000 ) af Colom i Naval for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet ( punkt 24 i interinstitutionel aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren ) ( SEK ( 2000 ) 2167 - C5-0233 / 2000 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til det almindelige budget 2001 , modificeret af Rdet
<P>
Haug ( PSE ) , ordfrer .
( DE ) Fru formand , ved forhandlingen i onsdags takkede jeg for det gode samarbejde med rdsformanden , med kommissren og med alle kolleger , og jeg talte om den indbyrdes solidaritet , som nu efter min mening har medfrt , at dette budget har fet en god afslutning .
Jeg vil dog gerne endnu en gang , nu hvor s mange kolleger er til stede , sl fast , at jeg som ordfrer kun har haft s stor gennemslagskraft , fordi jeg har haft Budgetudvalgets vidunderlige sekretariat ved min side og som sttte . Det har gennem hele ret ydet et stort stykke arbejde , mange , mange timer , ogs i weekenden .
Folkene i Budgetudvalgets sekretariat , svel p scenen som i kulisserne , har ydet et meget , meget solidarisk stykke arbejde , et meget , meget godt stykke arbejde .
Jeg nsker at sige mange tak her i Parlamentet , og jeg opfordrer alle kolleger til ogs at sige tak .
<P>
Jeg vil lige hurtigt bekendtgre et par mindre tekniske ndringer .
Vi har ndringer til ndringsforslag 171 , 187 og 21 i dokument 12 .
Fordi der imidlertid er retsgrundlag for programmerne , som vi har vedtaget med Rdet , vil vi nemlig fre pengene fra reserven over til den post .
<P>
I denne forbindelse tror jeg , at alle kolleger vil flge mig .
Det drejer sig om programmet om lige muligheder , det drejer sig om Media , og det drejer sig om programmet til bekmpelse af diskrimination .
<P>
Min sidste kommentar drejer sig om ndringsforslag 197 .
Det vedrrer Meda .
Vi vil overfre de kommentarer , som vi vedtog under frstebehandlingen , til andenbehandlingen .
Jeg tror ikke , jeg har mere at sige til det punkt .
Kollegerne vil give mig ret .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=2 NAME="Ferber">
Fru formand , jeg kan gre det relativt kort , fordi jeg jo allerede under frstebehandlingen har sagt tak og ikke lngere har s mange problemer med hensyn til de andre budgetter .
Men jeg tror , vi skylder Kommissionen en srlig tak , og i denne forbindelse generaldirektren , fordi kollega Haug overs ham .
Jeg rder hermed bod p det .
<P>
Jeg er blevet offer for det nye softwareprogram , hvilket som ingenir bedrver mig meget .
Men jeg er selvflgelig i denne forbindelse henvist til at benytte mig af denne type hjlp .
Ved ndringsforslag 34 , 38 , 35 , 36 og 78 har computeren kastet rundt med tallene .
Jeg beder alts i denne forbindelse om en teknisk tilpasning .
Det drejer sig om igen at indfje det , som vi sagde under frstebehandlingen .
Det er ikke trylleri .
Det er computeren , der har tryllet i denne forbindelse .
Det er parlamentsmedlemmerne , der som sdvanligt arbejder serist .
Jeg beder alts om , at De flger mig og stoler p mig i denne forbindelse .
Vi vinder over og udmanipulerer teknologien i det 21. rhundrede med en metode fra det 19. rhundrede , med hndskrift .
S er alt , som det skal vre .
<P>
Betnkning ( A5-0380 / 2000 ) af Haug og Ferber for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2001 , modificeret af Rdet ( alle sektioner ) ( 13830 / 2000-C5-0600 / 2000 - 1999 ( BUD ) ) og om ndringsskrivelse nr . 2 / 2001 ( 13833 / 2000 - C5-0653 / 2000 ) til forslag til budget for regnskabsret 2001 - Sektion I - Europa-Parlamentet ; Sektion II - Rdet ; Sektion III - Kommissionen ; Sektion IV - Domstolen ; Sektion V - Revisionsretten ; Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg ; Sektion VII - Regionsudvalget ; Sektion VIII - Den Europiske Ombudsmand
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Formanden . Jeg nsker de to ordfrere , fru Haug , som er hovedordfrer , og hr .
Ferber , hjerteligt tillykke .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg vil ikke forsinke seancen .
Jeg vil blot , efter at der er blevet takket s meget , ogs takke mdetjenesterne , som har arbejdet meget hrdt , for at vi kunne n s hurtigt og effektivt frem til afstemningen .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til underskrivelse af budgettet .
Tillad mig at gre opmrksom p , at for anden gang er det tre kvinder , der skal underskrive dette dokument .
<P>
( Formanden opfordrede formanden for Rdet , fru Parly , kommissionsmedlem Schreyer , formanden for Budgetudvalget , Terence Wynn , og ordfrerne Haug , Ferber og Colom i Naval til sammen med hende at underskrive budgettet )
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Vi har lige underskrevet budgettet for 2001 .
For god ordens skyld vil jeg meddele , at fru Parly , som var ndt til at g , ved denne lejlighed p vegne af Rdet lod mig vide , at hun glder sig over den aftale mellem vores to institutioner , der blev resultatet af samrdet den 23. november 2000 .
Hun henviste ligeledes til Rdets bemrkninger om klassificeringen af budgetposterne i forbindelse med Kommissionens udkast til frtidspensionering samt administrationsudgifterne i forbindelse med fiskeriaftalerne .
<P>
Betnkning ( A5-0372 / 2000 ) af Staes for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 53 / EF om principperne for tilrettelggelse af offentlig kontrol p foderstofomrdet ( C5-0499 / 2000 - 1998 / 0301 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0347 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 9662 / 1 / 2000 - C5-0425 / 2000 - 1999 / 0158 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 2 / EF om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer ( Ordfrer : Lannoye )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt ) ( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0361 / 2000 ) af Ferber for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 97 / 67 / EF for s vidt angr yderligere bning af Fllesskabets marked for posttjenester ( KOM ( 2000 ) 319 - C5-0375 / 2000 - 2000 / 0139 ( COD ) )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins">
Fru formand , jeg vil gerne bede Parlamentet om at bre over med mig . Jeg har talt med hr .
Sterckx om ndringsforslag 60 og den blok , der vedrrer det , nemlig ndringsforslag 52 , 62 , 57 , 38 og 60 .
Jeg har bedt ordfreren om at flytte mit ndringsforslag 60 , s det bliver sat til afstemning mellem ndringsforslag 52 og 62 , hvis det kommer til en afstemning .
Det er hr . Sterckx og ordfreren indforstet med .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Fru formand , jeg er helt enig med hr . Atkins , men til min overraskelse str der p listen , at ndringsforslag 62 , som jeg har stillet sammen med 31 andre medlemmer , og hvorom jeg har ringet tre gange til tjenesterne for at sige , at det er mit ndringsforslag , at det stadigvk str i sir Robert Atkins ' navn .
Det er meget mrkeligt , og jeg mener , at det p en eller anden mde pvirker debatten .
Det burde ikke vre muligt .
Det er helt klart et ndringsforslag , som jeg har stillet sammen med 31 medlemmer , og det skal derfor st i mit navn .
Jeg mener , at nr jeg har ringet flere gange herom , br det ogs rettes .
Jeg beklager , men det er ikke til at arbejde p den mde .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Vi vil give Dem dette faderskab tilbage .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0362 / 2000 ) af Garca-Margallo y Marfil for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om
<P>
I .
Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 218 / 92 om administrativt samarbejde inden for omrdet indirekte skatter ( moms ) ( KOM ( 2000 ) 349 - C5-0298 / 2000 - 2000 / 0147 ( COD ) ) ;
<P>
II . Forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 388 / EF hvad angr mervrdiafgiftssystemet for visse tjenesteydelser , der leveres ad elektronisk vej ( KOM ( 2000 ) 349 - C5-0467 / 2000 - 2000 / 0148 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning ( A5-0378 / 2000 ) af de Roo for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om vurdering og styring af ekstern stj ( KOM ( 2000 ) 468 - C5-0411 / 2000 - 2000 / 0194 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0350 / 2000 ) af Lienemann for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om en flles ramme for samarbejde til fordel for en bredygtig udvikling af bymiljet ( KOM ( 1999 ) 557 - C5-0309 / 1999 - 1999 / 0233 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0374 / 2000 ) af Dary for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 404 / 93 om den flles markedsordning for bananer ( KOM ( 1999 ) 582 - C5-0277 / 1999 - 1999 / 0235 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0366 / 2000 ) af Torres Marques for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om ndring , for s vidt angr anvendelsesperioden for minimumsniveauet for normalsatsen , af direktiv 77 / 388 / EF om det flles mervrdiafgiftssystem ( KOM ( 2000 ) 537 / 2000 - 2000 / 0223 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0390 / 2000 ) af Gill for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et flerrigt fllesskabsprogram til fremme af udvikling og brug af europisk digitalt indhold p de globale net og fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet ( KOM ( 2000 ) 323 - C5-0462 / 2000 - 2000 / 0128 ( CNS ) )
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 51
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Fru formand , hvis Parlamentet tillader det , nsker jeg at komme med en mundtlig forklaring til mit ndringsforslag 51 .
Der er opstet sproglig forvirring , og det indhold , som jeg mente , gengives slet ikke med denne mening .
I stedet for at tale om producenter og kunstnere isr fra den private sektor nsker jeg frem for alt , at vi medregner reprsentanter for indholdsproducenterne i denne kreds .
Jeg kunne fr og efter forhandlingen i gr rdfre mig med enkelte kolleger fra Parlamentet .
Mange parlamentsmedlemmer opfatter underordningen af disse reprsentanter , content providers , som hrende under forskellige andre grupper af reprsentanter .
Det er alts ikke udtrykt klart og tydeligt .
Programmet hedder eContent .
Vi skal derfor ogs medregne indholdsproducenterne .
Jeg mener ikke , at det br vre noget stort problem .
Det ville glde mig , om De ville stemme for dette mundtlige ndringsforslag .
<P>
( Det vedtoges at tage det mundtlige ndringsforslag i betragtning ) ( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om resultatet af Det Europiske Rd den 7.-11. december 2000 i Nice
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , jeg undskylder denne bemrkning . Jeg vil blot gerne sl fast , at udkastet til Nice-traktaten desvrre stadig refererer til ecu og ikke til euro .
Jeg mener da ikke lngere , at det er aktuelt .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Det er virkelig uheldigt !
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Vander Taelen">
Fru formand , kan vi overhovedet vedtage en beslutning om topmdet i Nice ?
Jeg er bange for , at det begynder at ligne forholdene i USA med en ny tlling .
Nr jeg lser det , som str i aviserne i mit land i dag , m jeg konstatere , at det franske formandskab ikke kun har taget fejl med hensyn til fordelingen af stemmerne for Polen og Spanien , som prsidenten i vrigt har beklaget , men at der er flere og pinlige problemer .
I traktatforslagets bilag 3 str der , at flertalsgrnsen , som ndrer sig , nr nye medlemsstater tiltrder , skal vre 73,4 % af stemmerne , nr alle ansgerlande er tiltrdt .
Det betyder 253 stemmer i Rdet .
Det betyder endvidere , at blokeringsmindretallet - og det drejer det sig naturligvis om , for det omhandlede Nice-traktaten - er 93 .
Men hvad str der i den flgende stning ? 91 stemmer !
De indser forhbentligt , at vi ikke kan behandle en traktat , som indeholder sdanne fejl .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
De foregriber arbejdet i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0334 / 2000 ) af Garca-Margallo y Marfil for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om beskatning af motorbrndstof til fly ( KOM ( 2000 ) 110 - C5-0207 / 2000 - 2000 / 2114 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0352 / 2000 ) af Patrie for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse om forsigtighedsprincippet ( KOM ( 2000 ) 1 - C5-0143 / 2000 - 2000 / 2086 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Inden vi gr over til stemmeforklaringer vil jeg nske alle dem , jeg ikke ser igen , en gldelig jul .
<SPEAKER ID=15 NAME="Meijer">
Min stemme imod den aftale , som fra 1. januar tillader flere lastbiler i Schweiz , har ikke noget at gre med det antal tilladelser , som nederlandske transportvirksomheder har fet tildelt .
De mener sikkert , at de 23.428 ikke er nok , men er alligevel tilfredse med den tilbudte vkstmulighed .
Denne aftale udgr en del af en model , hvor Schweiz og Norge i praksis kommer til at ligne EU-medlemsstater mere og mere .
Den eneste forskel er , at de ikke betaler bidrag og ikke har stemmeret .
Herved kan deres regeringer fortsat sige til deres kritiske befolkninger , at de er uafhngige , hvilket i stigende grad er mindre og mindre rigtigt .
<P>
Men jeg mener , at det er endnu mere alvorligt , at denne aftale tillader en stor stigning i lastvognstrafikken .
Efter strig forsvinder nu ogs Alpe-barrieren i Schweiz .
Det land valgte tidligere at afvrge vejtrafik og forbedre jernbaneforbindelserne for gennemgende godstrafik .
Tilladelsen til flere og strre lastbiler p vejene tvinger Schweiz til at investere mere i motorveje .
At store schweiziske miljorganisationer har ladet sig overtale med argumentet , at indtgterne af afgifterne skal bruges p udvidelse af jernbanen , overbeviser mig slet ikke .
Denne aftale er god for en rkke virksomheder , men drlig for miljet og demokratiet .
<P>
Det almindelige budget 2001
<SPEAKER ID=16 NAME="Campos, Candal, Carrilho, Casaca, Lage, Seguro, Sousa Pinto og Vairinhos">
Europa-Parlamentet har netop i sin andenbehandling af budgettet vedtaget at genoprette alle samhrighedsfondens 360 millioner euro som budgetpost , der var blevet hensat i reserve under frstebehandlingen .
<P>
Samhrighedsfonden er for de portugisiske socialdemokrater en grundpille i den konomiske og sociale samhrighedspolitik , der blev sat i gang gennem Fllesakten og styrket betragteligt i Maastricht-traktaten .
P to omrder af stor interesse for Fllesskabet - milj og transeuropiske transportnet - har samhrighedsfonden siden sin oprettelse vret et fornemt eksempel p en effektiv gennemfrelse af fllesskabsbudgettet og p en af de hjeste gennemfrelsesprocenter inden for hele fllesskabsbudgettet .
<P>
Som vores kammerat Mrio Soares tilkendegav , da den nuvrende Prodi-kommission blev indsat , var det mest negative punkt i dens program , at fondens direktorat skulle nedlgges og slettes fra det tidligere generaldirektorat XVI ' s navn og organogram .
Denne nedlggelse , som blev indledt i midten af sidste r , betd , sdan som vi havde forudset det , et dramatisk fald i rytmen for godkendelse af projekter og gennemfrelse af betalinger , hvilket har frt til , at den rlige gennemfrelse af betalingsbevillinger fra denne fond indtil udgangen af juni 2000 nede ned under 1 % .
<P>
Ved at foresl Europa-Parlamentet at skre de 360 millioner euro i betalingerne for 2001 bort gav Kommissionen foruroligende tegn p manglende interesse , motivation og vilje til fuldstndig at gennemfre den finansieringspakke , som var blevet vedtaget p Det Europiske Rd i Berlin .
Som flge af dette forslag valgte de portugisiske socialdemokrater at stemme imod budgettet under frstebehandlingen , hvis der blev skret 360 millioner euro af budgetudkastet , og gik kun med til at stemme for budgettet , da dette forslag ndredes til i stedet at henstte disse midler i reserve .
<P>
Over for de samlede anstrengelser fra reprsentanterne fra flere regeringer i Rdet , deriblandt fra den portugisiske , og fra flere parlamentariske grupper , hvor de portugisiske socialdemokrater meget rimeligt br fremhves , nede Kommissionen , Rdet og Parlamentet i fllesskab frem til at genindfre alle de midler , der under frstebehandlingen i Rdet var afsat til betalinger i samhrighedsfonden , hvilket Europa-Parlamentet nu bekrfter .
Vi glder os herover og ptager os allerede nu det hverv at forblive p vagt , hvad angr gennemfrelsen af samhrighedsfonden .
<P>
Hvis gennemfrelsen af samhrighedsfonden skal indhente det efterslb , som den har med ind i denne programperiode , skal der en dobbelt indsats og opmrksomhed til fra de tilgodesete medlemsstater , og det fordrer frem for alt ogs , at Kommissionen giver det hjeste prioritet , herunder afstter de ndvendige menneskelige og finansielle ressourcer til at flge det op .
<SPEAKER ID=17 NAME="Kuntz">
Debatten i forbindelse med andenbehandlingen af budgettet for 2001 fr os til at gre de samme overvejelser som i oktober og flgelig til at stemme imod .
<P>
Som vi gjorde opmrksom p under frstebehandlingen , berettiger bistanden til Balkanlandene under ingen omstndigheder en revision af de finansielle overslag og tilskynder heller ikke under falsk pskud til at betvivle fiskeriaftalerne med Marokko ved at afstte 130 millioner euro .
Vi glder os over , at man for fremtiden har erkendt dette .
<P>
Hovedbegivenheden under de tidligere budgetdrftelser har selvflgelig vret den skaldte kogalskabskrise .
Selv om Frankrig i dag skal glde sig over , at Den Europiske Union endte med at tilslutte sig de franske holdninger til forebyggelse , glder betnkeligheden i dag bevillingerne i forbindelse med disse nye politiske valg .
<P>
Situationens alvor har fet vores gruppe til at fremstte en rkke ndringsforslag , der understreger , at det haster med at etablere de ndvendige midler til en systematisering af test til pvisning af kogalskab og refusion heraf , ligesom en massiv hjlp til de berrte kvgavlere .
<P>
Det er ikke tilstrkkeligt med de 60 millioner euro til nogle udgiftsomrder og de ca . 360 millioner euro , der er afsat til andre , for 2001 .
<P>
Vi anmoder om , at et betydeligt tillgs- og ndringsbudget fra januar afspejler den interesse , Parlamentet har til hensigt at vise denne sag .
<SPEAKER ID=18 NAME="Lulling">
Jeg har stemt imod beslutningen , fordi stk . 21 , som blev vedtaget her , hvor generalsekretren for Europa-Parlamentet opfordres til at viderefre forhandlingerne med regeringen i Luxembourg for at muliggre , at alle tjenestemnd kan forflyttes fra Luxembourg til Bruxelles , hvilket er ndvendigt for at f frre administrationsomkostninger i Parlamentets sekretariat og for at forbedre servicen for medlemmerne i Bruxelles .
Denne tekst er et ideelt carte blanche til en praktisk nedlggelse af Parlamentets generalsekretariat i Luxembourg .
<P>
I Edinburg besluttede stats- og regeringscheferne i 1992 , at Europa-Parlamentet har tre arbejdssteder , nemlig Strasbourg med 12 plenarmder pr. r , Bruxelles med udvalgs- og gruppemder samt mindre plenarmder og Luxembourg som generalsekretariatets hjemsted .
<P>
Stats- og regeringscheferne vidste dog sikkert i Edinburg , at tre arbejdssteder medfrer rejse- og opholdsudgifter . Det er alts derfor i sprgsmlet om hjemsteder ikke op til medlemmerne af Europa-Parlamentet at tale for en billigere administration .
Dette kan vi sikkert gre helt generelt , for vi kan hver isr nvne eksempler p , hvor der kan spares , og endda meget mere end p rejseudgifter for tjenestemnd , der skal rejse fra Luxembourg til Bruxelles eller Strasbourg .
I denne forbindelse skal det understreges , at rejseudgifterne fra Bruxelles til Strasbourg bliver meget dyrere .
At dette egentlig indirekte ogs er et angreb p Strasbourg , er der mange , som ikke forstr .
<P>
Allerede i juli besluttede et flertal i Europa-Parlamentet under de 12 plenaruger , som skal finde sted i Strasbourg i 2001 , kun at holde mde fra mandag eftermiddag til torsdag , alts at droppe fredagsmdet , hvilket allerede var det frste angreb p Strasbourg .
<P>
Mske resignerede franskmndene ogs , hvis nyheden i en tysk avis den 13. december passer , iflge hvilken prsident Chirac i Nice skulle have lovet den rebelske belgiske premierminister ( der bliver fejret som helten fra Nice ) i en regelret studehandel , at alle topmder og en ekstra plenaruge for Europa-Parlamentet i fremtiden skal finde sted i Bruxelles .
Det skulle vre prisen for , at " helten fra Nice " endelig var indforstet med at f frre stemmer ved kvalificeret flertal i Ministerrdet end de mere befolkningsrige Nederlande .
<P>
Med vedtagelsen af disse tekster bliver det papir fra en nstformand her i Parlamentet , som vil flytte hele tjenester og generaldirektorater fra Luxembourg til Bruxelles , nu sikkert ogs gravet frem igen .
Luxembourg skal hjst beholde tekniske tjenester som f.eks. trykkeri og oversttelsestjeneste .
Dette ville helt entydigt stride imod meningen og nden i stats- og regeringschefernes tidligere nvnte beslutninger om hjemsteder .
<P>
De , der ivrkstter flytningen af generalsekretariatet fra Luxembourg til Bruxelles , bekymrer sig naturligvis ikke om de sociale og umenneskelige konsekvenser for tjenestemndene og deres familier , som ofte har levet rtier i Luxembourg , hvor deres private hjem er , hvor deres brn gr i skole , og hvor deres gtefller har arbejde . Ved alle passende og upassende lejligheder tager vi i denne forbindelse beslutninger om familiesammenfringer .
<P>
Vores tjenestemnds familier , og dette glder isr for D- , C- og B-tjenestemnd , som ikke har rd til dyre flytninger med alle konomiske flger , splitter vi , og det med det let gennemskuelige argument , at det er for at spare p omkostningerne .
Det kan og m ikke vre sdan .
<P>
Nu krves det naturligvis igen af regeringen i Luxembourg , ikke alene at den er p vagt , men ogs , at den sikrer , at traktater overholdes .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for budgettet , men det er sidste gang , jeg stemmer for det , for den interesse , Parlamentet udviser over for de ldre og pensionisterne , nr det glder de finansielle aspekter , er efter min mening helt utilstrkkelig .
<P>
Inden jeg tog afsted , sagde de til mig : " Nu er det jul , og i Bergamo fejrer vi juleaften og helgeninden Lucia . Vil hr .
Ferber optrde som julemanden ?
Vil fru Haug vre en Lucia for de ldre og pensionisterne ?
" Det m jeg desvrre svare nej til , for selv om pensionisterne udgr ca . 30 % af EU ' s befolkning , stter man ikke en tilsvarende finansiel sttte af p vores budget for at lse deres problemer .
<SPEAKER ID=20 NAME="Martin, David W">
Jeg sttter helhjertet Staes-betnkningen om principperne for tilrettelggelse af offentlig kontrol p foderstofomrdet .
Den giver Kommissionen mulighed for at trffe beskyttelsesforanstaltninger i hastetilflde uden forudgende hring af medlemsstaterne , hvilket markant ger hastigheden og effektiviteten i hndteringen af sagerne .
ndringen fra at krve , at medlemsstaterne skal yde deres " fulde bistand " snarere end " al den bistand , der er ndvendig " , samt det faktum , at Europa-Parlamentet skal underrettes om resultaterne af den foretagne kontrol , indikerer ogs , at denne betnkning har stor betydning for alle medlemsstater .
<SPEAKER ID=21 NAME="Andersson, Blak, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson, Lund, Theorin og Thorning-Schmidt">
Vi svenske og danske socialdemokrater har i dag stemt for EU ' s budget for 2001 .
Budgettet giver EU mulighed for at gennemfre sine prioriterede aktiviteter og samtidig overholde budgetdisciplinen .
EU ' s budget for nste r er et af de mindste i forhold til medlemslandenes BNP .
<P>
Budgettet for 2001 bygger i vid udstrkning p et kompromis mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen , som vi kan sttte .
Det er lykkedes Parlamentet at gennemtvinge en del vigtige prioriteringer - bl.a. en get satsning p kampen mod arbejdslshed og fattigdom , en rkke vigtige milj- og ligestillingssprgsml m.m. Vi har stemt imod hjrefljens angreb p Life-programmet og Lobby for kvinderne i Europa .
<P>
Vi har sledes fundet de ndvendige midler for at kunne give strk sttte til genopbygning og demokratisering p Balkan og nu ogs i Serbien .
Derimod er der stadig behov for en langsigtet lsning for de kommende budgetr .
<P>
Vi er kritiske med hensyn til omfanget og udviklingen af EU ' s landbrugspolitik .
Den skal gres til genstand for mere gennemgribende reformer fremover - bl.a. for at give plads til EU ' s udvidelse .
EU ' s landbrugspolitik er alt for dyr .
Vi er desuden strkt kritiske over for overproduktionen af landbrugsprodukter og over for det faktum , at EU bruger oplysningsmidler til at slge dette overskud .
Vi er ligeledes meget kritiske over for den omfattende sttte til tobaksproduktionen , som efter vores mening er i direkte modstrid med EU ' s gede ambitioner p folkesundhedsomrdet .
<P>
Vi vil ogs understrege , at det er yderst vigtigt at effektivisere gennemfrelsen af EU ' s budget , s vi kan kigge p problemet med de store forsinkelser inden for visse omrder .
Vi skal hurtigt forbedre og modernisere budgetsystemet samt metoderne for benhed , revision og politisk kontrol .
Det er ogs lykkes for os nordiske socialdemokrater at gennemfre forslag om get sttte til lokalt og regionalt samarbejde i stersomrdet , s sttten nu belber sig til 16 millioner euro .
Parlamentet har desuden get budgettet for venskabsbyaftaler , som vi anser for at vre et vigtigt program til fremme af det lokale samarbejde i Unionen .
<SPEAKER ID=22 NAME="Kuntz">
Jeg vil frst understrege , at den ringe stigning i budgettet for 2001 , som Rdet har foreslet i forhold til budgettet for 2000 , er et vigtigt politisk budskab til vores medborgere .
En budgetnedskring skal faktisk for at blive godkendt berre alle .
<P>
P samrdet den 23. november blev anvendelsen af de samlede belb til fleksibilitetsinstrumentet , nemlig 200 millioner euro til fordel for Serbien , godkendt , og det er en god ting , selv om det er beklageligt , at Parlamentet mtte ndre sin beslutning i forhold til frstebehandlingen , der favoriserede Meda-programmet .
Ud over de 200 millioner euro i ndhjlp , der var afsat p budgettet for 2000 i fortsttelse af trepartsmdet i oktober , sledes at serberne kunne tilbringe vinteren under de mindst drlige forhold , kommer der i 2001 240 millioner i bistand til Balkan , mens Prodi-forslagene skal gre det muligt at afstte 2,2 milliarder euro over flere r til genopbygningen af dette omrde , srlig Forbundsrepublikken Jugoslavien .
<P>
Sledes indrmmer Den Europiske Union nu ganske vist lidt sent vigtigheden af en omfattende hjlp til den hrgede jugoslaviske republik , og dette sker samtidig med , at dets grnser anerkendes .
Strrelsen af bevillingen til Kosovo rejser imidlertid rimelige sprgsml om , hvorvidt dette omrde af Jugoslavien reelt kan optage de 350 millioner euro , det oprindeligt var planlagt at yde dem i 2001 .
Det er sledes ndvendigt at foretage en klar og njagtig vurdering af genopbygningsbehovene for alle omrder af Forbundsrepublikken Jugoslavien , men ogs at anerkende Beograd som den eneste legitime modpart i forbindelse med alle kommende aktioner , da det ellers kan komme til at virke , som om Den Europiske Union holder lokale separatist- og terroristbevgelser i live og sttter dem .
<P>
( Indlg forkortet i henhold til artikel 137 , stk . 1 , i forretningsordenen )
<P>
Betnkning af Staes ( A5-0372 / 2000 )
<P>
Betnkning af Lannoye ( A5-0347 / 2000 )
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning om brugen af tilstningsstoffer i levnedsmidler , og navnlig for forbuddet mod at bruge natriumalginat til konservering af gulerdder .
<P>
Ved at bruge natriumalginat narrer man forbrugerne tre gange .
Man narrer dem frste gang , fordi de gulerdder , der er hstet for et , to , tre eller fire r siden , ligner friske gulerdder .
Man narrer dem anden gang , fordi forbrugerne fr nogle gulerdder , der er lige s hrde som dem , der lige er hstet , i stedet for gulerdder , der er blevet blde og slappe , sdan som gamle gulerdder bliver . Og man narrer dem tredje gang , fordi gulerdder som bekendt virker stoppende , hr. formand , mens de virker affrende , nr der er tilsat natriumalginat .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , jeg foreslr , at hvis hr .
Fatuzzo udgiver sine samlede vrker , det vil sige hans samlede stemmeforklaringer , skal han give alle et eksemplar af dem .
Det vil kunne betale sig .
<P>
Betnkning af Garca-Margallo y Marfil ( A5-0362 / 2000 )
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Garca-Margallo y Marfils betnkning om beskatning af elektronisk handel .
<P>
Jeg kan fortlle Dem , at jeg i nat drmte , jeg var pensionist .
Selv om jeg er reprsentant for Pensionistpartiet i Italien , fr jeg faktisk ingen pension .
N , men jeg drmte , at jeg var en meget gammel pensionist , der havde brug for medicin .
I stedet for som sdvanlig at mtte g til lgen efter en recept for derefter at g p apoteket og betale for at f medicinen med hjem , trykkede lgen p en tast p sin computer , og da jeg kom hjem , havde jeg allerede fet medicinen .
Den var blevet leveret af apotekets ekspedient , som havde fet elektronisk besked om dette .
<P>
Derfor vil jeg gerne sprge Dem , hr. formand , hvornr vi vedtager et direktiv , der letter den elektroniske handel p denne mde .
Forhbentlig snart .
<SPEAKER ID=26 NAME="Bordes og Cauquil">
Vi stemte imod Torres Marques-betnkningen om harmonisering af momsen i Europa og endvidere mod Garca-Margallo y Marfil-betnkningen om beskatning af visse tjenesteydelser , der leveres ad elektronisk vej .
<P>
Vi er imod enhver form for mervrdiafgift , for det er en indirekte afgift , der isr rammer arbejderklassen .
<P>
Endvidere er formlet med forslaget at faststte en margen , det vil sige at afskaffe de laveste momssatser for lige netop dagligvarer som brd , olie og mlkeprodukter , ja , endog uundvrlig medicin .
<P>
Det er harmonisering for harmoniseringens skyld . Vi gr ind for at afskaffe momsen i Europa og erstatte den med en strkt progressiv skat p virksomhedsoverskud og kapitalindkomst .
<SPEAKER ID=27 NAME="Herman Schmid og Sjstedt">
Vi har stemt imod ndringsforslag 12 fra Olle Schmidt .
Hans konklusion p det faktum , at USA har momsfrihed for e-handel i de nste fem r , er , at det br EU ogs have .
Det er en pfaldende svag konklusion .
<P>
Der er ingen grund til at give skattefordele til en bestemt distributionsform .
Desuden ville en sdan tilpasning til USA ' s forhold sikkert gre det vanskeligere for os at n frem til et normalt skatteniveau bde i USA og Europa .
<P>
Vi skal ogs bryde tendensen med at importere amerikanske misforhold til Europa bde p dette og andre omrder .
<P>
Betnkning af Ferber ( A5-0361 / 2000 )
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Jeg foreslr , at han ogs sender et eksemplar til Malta , for jeg tror , at den eneste gang , han ikke har afgivet en stemmeforklaring , var , da vi drftede Malta .
Jeg tror ikke , at La Valette er kommet sig helt over det .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg vil forsge at rde bod p skaden inden 2004 med en stemmeforklaring til fordel for Malta .
<P>
Jeg stemte for Ferbers betnkning , selv om jeg m sige , at jeg gr ind for en strre liberalisering af posttjenesterne .
Man siger ofte flgende til mig : " Pensionisterne og de ldre gerne vil have , at man bringer deres post ud hver dag , selv om de bor i bjergbyer og i byer , der ligger langt vk , derfor burde du , Fatuzzo , i hj grad vre tilhnger af den universelle tjeneste . "
<P>
Jeg m dog sige , at nogle af de ldre pensionister i bjergbyerne har fortalt mig , at de hellere vil njes med at modtage post en gang om ugen og s f en hjere pension i stedet for at modtage post hver dag og f en lavere pension .
Derfor gr jeg ind for en strre liberalisering .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Vi stemte imod Ferber-betnkningen .
Vi er imod , at privat kapital under enhver form skal bemgtige sig en offentlig tjeneste , der er s vigtig som postvsenet , uanset om den vgt- og prisgrnse , over hvilken man bner dren for denne kapital , er p 350 , 150 eller endog 50 gram .
Uanset om privatiseringen sker gradvist eller pludseligt , betyder det under alle omstndigheder , at den offentlige tjeneste afskaffes , og det fr alvorlige konsekvenser for de ansatte i posttjenesterne .
<P>
For os drejer det sig ikke p nogen som helst mde om at sttte en transaktion , som kun tjener nogle kapitalistiske koncerners interesse , der sger et investeringsomrde , hvor de kan opn privat fortjeneste p bekostning af hele befolkningen , og srlig de samfundslag , der har de laveste indkomster .
<SPEAKER ID=31 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Theorin">
De svenske socialdemokrater i Europa-Parlamentet mener , at Fllesskabets marked for posttjenester br bnes for konkurrence .
Ved en gradvis liberalisering af det europiske marked kan posttjenesterne effektiviseres , og kundernes service kan forbedres .
<P>
En slutdato giver klar besked til aktrerne p markedet for posttjenester , og det giver de nationale monopoler en mulighed for bedre at forberede sig p en liberalisering .
Derfor har vi stemt for en slutdato for liberaliseringen .
<P>
Vi finder det ogs upassende , at lande i EU konkurrerer p f.eks. Sveriges marked for posttjenester , nr de ikke selv er villige til at tillade konkurrence p deres eget marked .
<P>
Derfor har vi i dag undladt at deltage i afstemningen om Ferber-betnkningen .
<SPEAKER ID=32 NAME="Caudron">
Nr jeg i dag har stemt for Ferber-betnkningen om de europiske posttjenester , er det , fordi jeg mener , at med det nuvrende styrkeforhold i Europa og Europa-Parlamentet har vi opnet s meget , som vi kan , for at undg , at den offentlige posttjeneste forsvinder i Europa .
<P>
Det har vret ndvendigt med intensive forhandlinger og den strst mulige mobilisering p alle niveauer , men i dag er det vsentligste blevet reddet .
<P>
Alligevel siger jeg det med en vis hjtidelighed , for mere kan jeg ikke acceptere af et Europa , der efter min mening er for liberalt .
Det er sledes meget hurtigt ndvendigt med et rammedirektiv for posttjenesterne i Europa . P topmdet i Nice blev der givet grnt lys for et sdant projekt .
<P>
Claude Desama er besluttet p at holde ud til det sidste . Vi er ogs her ved et vendepunkt , hvor alle tilhngerne af den offentlige tjeneste skal finde sammen .
Med Ferber-betnkningen har vi vist , at det var muligt .
Vi skal nu gennemfre det .
<SPEAKER ID=33 NAME="Darras">
Jeg glder mig over denne frstebehandling og det arbejde , Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har udfrt , ordfrerens engagement og isr den viden og udholdenhed , Brian Simpson , som er fiktiv ordfrer i PSE-Gruppen , gang p gang har vist .
<P>
Liberaliseringen af posttjenesterne er et af de grundlggende sprgsml i forbindelse med begrebet befordringspligttjeneste og som helhed med bibeholdelsen af den sociale og territoriale samhrighed i EU .
Ud over den tekniske , men ndvendige holdning til , hvad man vil bibeholde i forbindelse med en universel tjeneste , og hvad man nsker at bne for konkurrencen , skiller ivrksttelsen af en " europisk samfundsmodel " sig ud .
Hvor langt skal man g med liberaliseringen ?
Hvorfor fremskynde processen , som Kommissionen og kommissr Bolkestein nskede ?
Hvorfor vil man afvikle nyttige tjenester , som borgerne vrdstter , ved at berve dem tilstrkkelige konomiske midler og gre dem afhngige af et forldet og skadeligt tilskudssystem ?
<P>
Vi kan naturligvis sledes ikke , som Kommissionen antydede , anfgte princippet om den offentlige tjenestes tilpasningsevne , som er kernen i de fleste medlemsstaters forhold , og som vi er optaget af .
Alt dette forekommer mig ikke rimeligt , og heldigvis kunne vi rette op p det under afstemningen i parlamentsudvalget .
Derfor stemte jeg for denne betnkning , sdan som den blev vedtaget i udvalget .
<SPEAKER ID=34 NAME="Esclop">
Hvordan skal postsektoren komme ud af denne fase , hvor man er begyndt at anvende modstninger og uenigheder i debatindlggene , der ofte er tekniske og skabt i forbindelse med bningen for konkurrencen ?
<P>
Kan vi med en enkelt beslutning , der mske er et lille flertal for , udviske hele vores opfattelse af posttjenesten , der har sine rdder og baggrund i den enkelte medlemsstats sregenheder ?
<P>
Hvordan kan man lade vre med at tage de nationale sregenheder , som denne srlige sektor dkker , srlig med hensyn til tilpasningen af denne offentlige tjeneste til den lokale virkelighed , i betragtning ?
<P>
Hvordan kan man tale om offentlig tjeneste i lande , hvor dette begreb er minimalistisk , ja , endog ikke eksisterer , mens den i andre lande er kulturelt forankret , idet den er et element , der giver den sociale samhrighed , srlig i landdistrikterne , struktur ?
<P>
Vi beder ikke Sverige om at ndre deres system , men vi vil bestemt heller ikke have , at de plgger os deres system .
<P>
Resultatet af hr . Ferbers betnkning er efter adskillige tovtrkninger i udvalget udelukkende , at Kommissionens forslag modereres og forsinkes .
Dette forslag er uacceptabelt og bygger p drligt eller ikke dokumenterede pstande .
<P>
Men hvordan kan man undg at opfatte denne kompromisbetnkning som et kompromittering af posttjenesten ?
Det er let for tilhngerne af en nuanceret liberalisme at stille sig tilfreds med en tekst , som modererer kommisr Bolkesteins ultraliberale forslag , der udelukkende bygger p et ideologisk grundlag .
<P>
( Stemmeforklaring forkortet i henhold til artikel 137 , stk . 1 , i forretningsordenen )
<SPEAKER ID=35 NAME="Kauppi">
Jeg er meget ked af , at Parlamentet ved sin stemmeafgivning endte med at sttte en linje , der er meget skadelig for forbrugerne .
I den nu godkendte betnkning udbydes kun en brkdel af posttjenesterne i fri konkurrence , og den endelige startdato ( final date ) for udbuddet er ikke fastsat .
Vi reprsentanter , der kom i mindretal , havde gerne set en faststtelse af startdatoen i 2007 , hvor der er get over 17 r siden pbegyndelsen af forhandlingerne p EU-plan .
<P>
Startdatoen ville have medfrt , at postvsenerne videreudvikler og moderniserer deres tjenester , og den vil have afhjulpet planlgning og investeringer p markedet .
Nu , hvor Parlamentet ikke har fastsat startdatoen , fortstter ubalancen iblandt de nationale postvsener , nr nogle markeder er bne , og nogle ikke er det .
Som p andre markeder har de traditionelle grnser allerede mistet deres betydning ogs i postsektoren .
Det er umuligt at kmpe mod den uundgelige udvikling , og derfor br man forberede sig p den tidligst muligt .
<SPEAKER ID=36 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi stemmer mod denne betnkning , for vi er imod en yderligere liberalisering af posttjenesterne i Europa .
Den pludselige og terapeutiske tilfrsel af privat kapital ender med kun at vre til fordel for nogle monopoler , som bliver skabt .
Vi kan ikke forsvare tab af arbejdspladser og nye lukninger af kontorer , selv om det sker " gradvist og kontrolleret " .
<P>
Derfor har vi ligeledes stemt imod de ndringsforslag , der indeholdt forslag om at nedstte pris- og vgtgrnsen til 150 eller 50 gram .
Vi vil ikke deltage i dette nye bortsalg og fortstter med at forsvare tanken om en ny europisk offentlig tjeneste .
<SPEAKER ID=37 NAME="Lulling">
Jeg har i mange r her i Parlamentet altid i princippet vret for en trinvis og kontrolleret liberalisering af posttjenesterne , som sikrer et fungerende indre marked for posttjenester .
Ganske vist p betingelse af , at en befordringspligt af hj kvalitet bibeholdes .
Dette er uomgngeligt , isr for landlige , afsides og tyndt befolkede regioner , ja , endda for forskellige byomrder .
Postbuddene spiller nu en gang srligt i disse omrder en rolle , som jeg endda vil betegne som sociokulturel , og som vi forhbentlig stadig kan f rd til i vores velfrdssamfund .
<P>
I Udvalget om konomi og Valutasprgsml kom jeg med en rkke ndringsforslag til Kommissionens forslag , som , hvad angr begrundelserne , alle blev vedtaget , indtil der pludselig dukkede en rkke kolleger op , ogs kolleger , som ikke var medlemmer af udvalget , for at stemme , sledes at forslagene til artiklerne , som modsvarer betragtningerne , blev forkastet .
Dette resulterede naturligvis i en utrolig misklang , som fik et flertal af udvalgsmedlemmerne til at reagere rigtigt ved at forkaste denne umodne tekst , sledes at Udvalget om konomi og Valutasprgsml ikke nede frem til en udtalelse .
<P>
Jeg er derfor i srlig grad ordfreren for det korresponderende udvalg , hr . Markus Ferber , taknemmelig , fordi han nu har skaffet et acceptabelt kompromis , som i stor udstrkning tager hensyn til meningen og nden i mine forslag , s jeg kan leve med det , isr fordi

<P>
srtjenester ikke defineres p ny ,
<P>
pris- og vgtgrnserne fastlgges fornuftigt , det vil sige , at befordringspligtige virksomheder fortsat har eneret p op til 150 gram , kombineret med en prisgrnse , som udgr fire gange den offentlige takst .
<P>
Grnserne p 50 gram med en prisgrnse p to og en halv gange den offentlige takst , som Kommissionen foreslr , er virkelig for drastiske og ville have fet katastrofale flger for de befordringspligtige virksomheder .
Det havde ogs vret tilfldet , hvis de udgende grnseoverskridende post- og eksprestjenester var blevet fuldstndigt liberaliseret , hvilket isr postvsenet i Luxembourg p grund af vores specielle situation ikke havde kunnet klare .
Kompromiset tilgodeser ogs dette af mine forslag , sledes at jeg med god samvittighed under denne frstebehandling kan stemme for denne betnkning .
<P>
Jeg tager dog afstand fra beskyldningerne fra dem , som , uden at tage hensyn til tab af livskvalitet og arbejdspladser , taler for en fremskyndet liberalisering , og som skyder mig og de kolleger , som er enige med mig , i skoen , at vi handler p vegne af postlobbyen , som vil bevare deres monopol .
Denne beskyldning m jeg p det kraftigste afvise .
<SPEAKER ID=38 NAME="Meijer">
Mange forskellige internationale virksomheder , som mente , at hr . Bolkesteins forslag var for svagt og mdeholdent , og som vil have mere og hurtigere adgang til det marked , som de eftertragter , er parate .
De vil fortstte med at udve pres . Med de penge , som de tjener p leveringer over 150 gram , styrker de deres stilling .
Debatten om den fremtidige organisation af posttjenesterne er bestemt ikke afsluttet .
<P>
At Kommissionens ekstreme liberaliseringsforslag ikke havde en chance , vidste vi allerede , da hr . Ferber indgav en rkke kritiske forslag om nrmere undersgelse , omhyggelighed og frister .
Det blev endnu tydeligere , da De Kristlige Demokrater og Socialdemokraterne indgik en hemmelig aftale om et kompromis , som skulle forsvares af begge parter , om eventuel liberalisering .
Vgtsgruppen mellem 50 og 350 g blev fastsat med en grnse ved 150 g .
Alts 100 meget almindelige gram til fordel for hjrefljen og 200 mere sjldne gram til fordel for venstrefljen .
<P>
Hvis kompromiset mellem Socialdemokraterne og De Kristlige Demokrater allerede fra starten havde vret debattens emne , ville jeg ikke have stttet det , fordi ulemperne ved alle liberaliseringer er strre end fordelene .
Selv om det nuvrende resultat er et nederlag for hr . Bolkestein , mener jeg , at jeg fortsat m vre tro mod dette udgangspunkt og alts stemme imod .
<SPEAKER ID=39 NAME="Miranda">
Kommissionens forslag om posttjenesterne er udtryk for en hmningsls liberaliseringsmani , der er delggende for en vigtig offentlig tjeneste og de virksomheder , der yder den , og de mennesker , der er ansat der .
Deraf vores umisforstelige og faste modstand mod alle de mlstninger , som det sigter p at indfri .
<P>
Vi mener dog , at det kompromisforslag , som fremsttes i den betnkning , der nu er under forhandling , indeholder nogle fornuftige elementer - selv om betnkningen ikke afgrende stiller sprgsml ved Kommissionens privatiseringsnsker - som vi ikke kan f je p i Kommissionens forslag .
Det stter vi pris p , og vi forkaster den derfor ikke .
Fordi endemlet med den foreliggende lovgivning ikke drages i tvivl , kan vi dog heller ikke g ind for den .
<SPEAKER ID=40 NAME="Nicholson">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med en glimrende betnkning .
Jeg synes , at vi skal effektivisere posttjenesterne mest muligt . Alt andet vil ikke vre i valgkredsenes bedste interesse .
<P>
Det er ikke godt at krve en liberalisering uden at vurdere effekten af vores beslutninger .
Landdistrikterne har brug for posttjenesterne .
Det er et meget vigtigt og ndvendigt krav , hvis man skal garantere og stabilisere landdistrikternes konomi .
Jeg mener , at vi har fundet den ndvendige balance , og at vi kan lade tjenesten udvikle sig i en acceptabel hastighed , der giver alle , hvad de krver og har brug for .
<SPEAKER ID=41 NAME="Queir">
Den liberalisering af posttjenesterne , som Kommissionen foreslr , er hverken hensigtsmssig eller fornuftig , og jeg har derfor stemt for betnkningen og alle de ndringsforslag , der gr i samme retning .
Den resolutte afvisning af Kommissionens forslag kan ses som udtryk for en udbredt flelse af mistillid , men ogs som et magtfuldt signal fra lande , der som Portugal reagerer mod liberaliseringstilbjelighederne i de nordeuropiske lande og hos Kommissionen , der , som det har vist sig , p en fuldstndig ufrugtbar mde har forsgt at gennemtvinge synspunkter , som et flertal af medlemsstaterne ikke var enig i .
Det er p denne mde blevet tydeligt , at det overdrevent konkurrenceorienterede perspektiv ikke imdekommer befolkningens interesser .
<P>
Det er vigtigt ikke at glemme , hvilket jeg ogs har kmpet for , at de offentlige tjenester har en social funktion .
Brevveksling er stadig den foretrukne mde for en del af den portugisiske befolkning til at holde kontakten ved lige med slgt og familie andre steder .
Postvsenet har derudover en vigtig konomisk og social funktion bde som modtager af betalinger for offentlige tjenesteydelser som vand , gas , telefon osv. og som udbetaler af alderdoms- , invalide- og frtidspension .
En hensigtsmssig overgang til en total bning af markedet lader sig ikke gre , medmindre der findes en ordning for , hvorledes disse tjenesteydelser kan viderefres .
Hertil kan tilfjes , at sfremt de drastiske ndringer i postforsendelsernes vgt- og prisgrnser , som Kommissionen foreslr , skulle blive gennemfrt , ville de f srdeles alvorlige konsekvenser for den portugisiske posttjeneste i form af tab af markedsandele og deraf flgende negative sociale virkninger .
<P>
Afstemningen om denne betnkning i plenarforsamlingen i december har vret af ekstrem betydning .
Det drejer sig om en samarbejdsprocedure , der ud over at demonstrere Europa-Parlamentets vigtige rolle ogs styrker dets position p det kommende rdsmde om telekommunikation , som skal finde sted den 22. december .
Det er sledes et strkt signal , som Europa-Parlamentet sender Kommissionen om sit forbehold over for den totale liberalisering af markedet for posttjenester .
<SPEAKER ID=42 NAME="Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Vi mener ikke , at posttjenesten er noget , som EU skal beskftige sig med , selv om forslaget efter udvalgsbehandlingen tager sig betydeligt bedre ud end Kommissionens oprindelige forslag .
Vi mener , at medlemsstaterne selv har langt strre kompetence til at varetage disse sprgsml .
Vi ser imidlertid gerne mellemstatslige lsninger p omrdet .
<P>
Vi mener heller ikke , at der findes noget behov for at privatisere eller liberalisere posttjenesterne endsige bne dem for konkurrence .
I Sverige har man allerede gennemfrt en del af forslagene , og vi kan allerede nu se , at det har frt til en drligere situation end tidligere .
Der er opstet regionale uretfrdigheder , og der er sket en forringelse af postsituationen , ikke mindst for de ansatte .
<P>
Betnkning af de Roo ( A5-0378 / 2000 )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Vores formand Fontaine , der - som altid p en forbilledlig mde - var formand for mdet lige fr Dem , hr. formand , sagde p et tidspunkt , at hun kunne hre en mobiltelefon , der ringede , og det var lige netop efter , at vi havde vedtaget en betnkning om bekmpelse af stj .
<P>
Hr. formand , jeg havde personligt stillet et ndringsforslag i udvalget for at anmode om en regulering af brugen af mobiltelefon i lukkede rum .
Desvrre forkastede Miljudvalget mit ndringsforslag .
<P>
Jeg stemmer alligevel for denne betnkning , men fru Fontaines udtalelse bestyrkede mig i min tro p , at min anmodning var rimelig . Jeg vil derfor gentage den fremover , nemlig nste gang vi skal drfte bekmpelse af stj .
Det er efter min mening yderst korrekt at bekmpe stj , nr blot det sker med den ndvendige hensyntagen til industriens behov .
<P>
Betnkning af Lienemann ( A5-0350 / 2000 )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte imod denne afgrelse . Jeg er modstander af den , for efter min mening er dette desvrre et tegn p , hvor forkert man bruger de penge , som Den Europiske Union har til rdighed .
<P>
Jeg mener , at man kan betragte det som et ressourcespild . Man smider ganske vist ikke pengene ud ad vinduet , men det gr man p en mde alligevel , eftersom man bruger 12,4 millioner euro over fire r - nemlig fra 2001 til 2004 - for at fremme gennemfrelsen af EU ' s miljlovgivning p lokalt plan .
<P>
Som der str i betnkningen , vil vi hjst kunne finansiere ca .
10 projekter , og det svarer til , at man trnger til regn i rkenen , hvorefter der falder en drbe pr. kvadratkilometer .
Det er fuldstndig utilstrkkeligt til at slukke trsten hos de trstende .
EU ' s finansielle udgifter br efter min opfattelse fordeles p en ligelig mde , hver eneste gang det er muligt .
I dette tilflde svarer det faktisk til , at man giver penge til den , der kommer frst blandt et mylder af trstige og sultne mennesker , som venter p et stykke brd .
Dette er efter min mening ikke den rigtige mde at bruge EU ' s penge p !
<P>
Betnkning af Dary ( A5-0374 / 2000 )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning om den flles markedsordning for bananer , for handlen skal selvflgelig liberaliseres , sdan som der str i traktaten , men vi skal ogs tage hensyn til EU-landenes problemer .
Vi skal vre modige nok til fortsat at beskytte dem i EU - og her tnker jeg navnlig p omrderne i den yderste periferi , f.eks. De Kanariske er - der lever af at producere bananer , og som har brug for og ret til at blive beskyttet af hele Unionen , ogs af de medlemsstater , som ikke producerer bananer .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , medlemmerne af det britiske Labour-parti glder sig over vedtagelsen af Dary-betnkningen om den flles markedsordning for bananer .
Vi hber , at der nu bliver hurtige forhandlinger , s vi kan finde frem til ordninger , der er forenelige med vores WTO-forpligtelser , og som beskytter vores traditionelle leverandrer .
Vi har imidlertid forbehold vedrrende ndringsforslag 6 , 7 , 11 , 15 , 16 , 25 og 26 , da vi ikke udelukker muligheden for fremtidig brug af en ordning , der udelukkende er baseret p told .
Vi har ogs forbehold vedrrende ndringsforslag 17 , 18 , 27 , 30 og 31 , da vi ikke er overbevist om , at de er forenelige med WTO-reglerne .
<P>
Vi hber , at vedtagelsen af denne betnkning ogs vil fre til en snarlig ophvelse af USA ' s handelssanktioner , der berrer helt vilkrlige og ikke-beslgtede sektorer .
<SPEAKER ID=47 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater har i dag stemt imod forslaget om en flles markedsordning for bananer .
Vi mener ikke , at bananproducenter skal have mere sttte .
Den foreliggende ordning er ikke tilstrkkelig og br ndres , sledes at den er i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne .
Vi mener , at man br ge incitamentet til en bredygtig produktion af bananer - de skaldte fair trade-bananer .
<P>
For os er det helt afgrende , at sttten til fair trade-bananer opretholdes , og at man til stadighed styrker incitamentet til at dyrke bananer p en bredygtig mde .
Fair trade omhandler ikke bare handel , men ogs forbud mod tvangsarbejde , forbud mod brnearbejde og lige ln til mnd og kvinder .
Disse elementer sttter vi naturligvis , da det er socialdemokratiske mrkesager .
<SPEAKER ID=48 NAME="Bordes og Cauquil">
Vi har undladt at stemme om denne betnkning , som omhandler den evige skrmydsel i banankrigen , som modstiller p den ene side dollarbananen , som domineres af tre store kapitalistiske amerikanske koncerner , og p den anden side de bananer , som hidtil har vret beskyttet og stammer fra omrder , hvor kapitalistiske engelske og franske koncerner eller enkelte store Bks-familier er dominerende .
<P>
Vi gr ikke ind for at begunstige hverken de store hajer i banannetvrket eller de mellemstore hajer i det omrde , der beskyttes af Europa .
<P>
Vi mener imidlertid , at de sm producenter , der arbejder p deres plantager uden at udnytte nogen , uanset markedssvingningerne skal beskyttes mod flgerne af denne krig , samt at deres indtgter skal beskyttes .
<P>
Vi mener isr , at man skal beskytte arbejderne i banansektoren mod flgerne af denne handelskrig , som de kapitalistiske koncerner frer indbyrdes . Disse arbejdere udnyttes , nr forretningerne gr godt , og sttes p dren , nr bananerne ikke giver tilstrkkelig fortjeneste , og de store producenter vlger at investere i andre mere rentable sektorer .
<SPEAKER ID=49 NAME="Fruteau">
For otte mneder siden sendte Parlamentet p njagtig samme dag et meget tydeligt budskab til Kommissionen om , at hvis der blev vedtaget en ordning , der udelukkende var baseret p tariffer efter en overgangsperiode p seks r , ville det rigtignok betyde , at EF- og AVS-bananproducenterne dmmes til at g fallit og til hblshed .
<P>
Desvrre er Kommissionens besttelse af at finde en bredygtig ordning , der ogs er forenelig med den almgtige WTO , uheldigvis endt med alle mulige andre overvejelser .
<P>
Lad en ting vre klart .
Jeg underkender ikke denne organisations interesse . Det , jeg sammen med andre afviser , er ikke globaliseringen .
<P>
Denne globalisering er for de rige og udelukkende for dem .
<P>
Det er en globalisering , der lader hnt om de mest elementre menneskerettigheder .
<P>
Kort sagt , en globalisering , der unddrager sig enhver demokratisk kontrol .
<P>
I forbindelse med banansprgsmlet vil jeg endnu en gang gre opmrksom p nden hos de sm producenter p Guadeloupe , Martinique og De Kanariske er , som fler sig bedraget , forladt og ofret p en makrokonomisk ordens alter , som gr dem forbi .
<P>
Kommissionens forslag er uacceptabelt , som det foreligger , for det er en betingelsesls kapitulation over for det amerikanske diktat .
Denne kapitulation er uvrdig for det europiske projekt og den samfunds- og miljmodel , vi siger , at vi vil opbygge .
Derfor stemte jeg for Dary-betnkningen , som ved at g imod dette gr Parlamentet re .
<P>
Betnkning af Torres Marques ( A5-0366 / 2000 )
<SPEAKER ID=50 NAME="Poos">
Bde af principielle og praktiske grunde har jeg set mig ndsaget til at stemme imod ndringsforslagene til den tekst , Kommissionen har foreslet .
<P>
En harmonisering af momssatserne er i princippet ikke ndvendig for , at Den konomiske og Monetre Union kan fungere godt .
I USA , der er en perfekt konomisk og monetr union , findes der betydelige skatteforskelle mellem staterne .
<P>
I praksis vil resultatet af ndringsforslag 2 og 3 udelukkende vre , at momssatserne harmoniseres opad .
Man taler kun om minimumssatsens gyldighedsperiode .
Maksimumssatsen nvnes slet ikke .
<P>
Af hensyn til prisstabiliteten og beskyttelsen af forbrugernes kbekraft vil en modsatrettet fremgangsmde vre ndvendig , nemlig bibeholdelse i et ikke fastlagt tidsrum af minimumssatsen p 15 % efterfulgt af en frivillig og gradvis nedsttelse af de hjeste satser .
<P>
Betnkning af Gill ( A5-0390 / 2000 )
<SPEAKER ID=51 NAME="Belder">
Vi har ikke stttet Gill-betnkningen , og flgende randbemrkninger til betnkningen har spillet en rolle .
<P>
I en meget konkurrerende konomi skal digital information kunne tilbyde kvalitet .
Ved overvejelsen af , hvad der skal og m tilbydes af digitalt indhold , er princippet om teknologineutralitet ganske rigtigt en del af den europiske politik .
Lovgivningen og reglerne for trykt information finder derfor ogs anvendelse p digital information .
Det kommer ikke tilstrkkeligt frem i betnkningen .
<P>
I den forbindelse srger Den Europiske Menneskerettighedskonvention og de grundlggende rettigheder for en ramme for begrnsning af indholdet for at beskytte forbrugerne .
Iflge artikel 10 medfrer ytringsfriheden pligter og ansvar , som kan fre til betingelser , begrnsninger og sanktioner .
<P>
Under henvisning hertil skal myndighederne i forbindelse med digitalt indhold handle med henblik p forebyggelse af lovovertrdelser ( forskelsbehandling ) , beskyttelse af sundheden ( udbud af f.eks. ikke-kontrolleret medicin via Internet ) , moralen eller andres rettigheder ( ophavsrettigheder ) .
Sttte til indhold , som strider mod de nvnte interesser , skal undgs .
Dette ppeges ikke i betnkningen .
<P>
For det andet behandler betnkningen den sproglige og kulturelle forskellighed for negativt .
ndringsforslag 8 reducerer den til barrierer for den industrielle udvikling .
Det er i strid med respekten for den nationale identitet ( traktatens artikel 6 , stk . 3 ) .
Reglerne er forskellige i medlemsstaterne p grund af den nationale identitet , f.eks. med hensyn til samfund , sprog og moral .
<P>
Det ville vre godt , hvis EU-landene derfor overvejer sprgsmlet om , hvilke regler der skal finde anvendelse p europisk plan .
Flles aktiviteter skal i overensstemmelse med nrhedsprincippet koncentrere sig om de omrder , hvor det at handle p fllesskabsplan udgr en mervrdi .
Mangel p penge p fllesskabsplan m ikke vre drivkraften til at opfordre medlemsstaterne til handling , sdan som det gres i betnkningen .
<P>
Sluttelig tilbyder digital information ansgerlande med manglende jernbane- og vejinfrastruktur alternative muligheder for konomisk udvikling .
Spredning af viden er imidlertid ikke nok .
Ledsagende foranstaltninger er en betingelse for en god udnyttelse af informationssamfundets fordele .
Det kan best af organisatoriske og tekniske strukturer og uddannelse .
Det har betnkningen ikke i tilstrkkelig grad je for .
<SPEAKER ID=52 NAME="Caudron">
Programmet eindhold har til forml at fremme udviklingen og brugen af det europiske digitale indhold p de globale net og fremme sproglig mangfoldighed i informationssamfundet .
Dette program indgr i Den Europiske Unions eEurope-initiativ " Et informationssamfund for alle " , som Kommissionen lancerede i december 1999 .
Det skal dkke en periode p fem r ( fra 2001 til 2005 ) . Det har flgende fire hovedforml : at skabe gunstige betingelser for markedsfring , distribution og anvendelse af europisk digitalt indhold p de globale net og derved stimulere konomisk aktivitet og forbedre beskftigelsesudsigterne , at stimulere brugen af Europas indholdspotentiale , navnlig information i den offentlige sektor , at fremme flersprogethed i det digitale indhold p de globale net og forbedre eksportmulighederne for europiske indholdsvirksomheder og navnlig SMV gennem sproglig tilpasning og endelig at bidrage til den faglige , sociale og kulturelle udvikling af EU ' s borgere og lette den konomiske og sociale integration af ansgerlandenes borgere i informationssamfundet .
<P>
Man kan kun glde sig over et sdant initiativ , nr man ved , at det europiske digitale indholds vrdi for det europiske BNP er 5 % og 4 millioner udtrykt i arbejdspladser .
Endvidere vil den digitale medieindustri kunne vokse med 20 % om ret i lbet af de nste 10 r .
Europiske virksomheder br vre i stand til at udnytte denne vkst .
Det er ndvendigt at gre dem i stand til at konkurrere med USA , som har en dominerende stilling i denne sektor .
<P>
Jeg vil fremhve det fjerde forml , som er , at alle skal kunne nyde godt af informationssamfundet . Der er faktisk overhngende fare for , at der opstr en digital klft .
Selv om der ikke er tvivl herom , foreslr Europa-Kommissionen imidlertid ingen foranstaltninger til at undg , at denne klft opstr . Det beklager jeg dybt .
Jeg har derfor stttet de ndringsforslag , der gr ud p at f vedtaget specifikke aktioner .
Det forekommer mig faktisk som ordfrer for en universel tjeneste og de nye kommunikationsnet vigtigt at sikre alle borgere adgang til den ny informationsteknologi . For mit eget vedkommende vil jeg srge for det inden for rammerne af den fremlagte betnkning .
<SPEAKER ID=53 NAME="Caveri">
Dette beslutningsforslag fra Rdet er i overensstemmelse med den indsats , der skal styrke vidensnetvrkene i Europa .
De planlagte interventioner har til forml at imdeg USA ' s klare fordel p omrdet " digitalt indhold " og udbredelsen heraf via forskellige medier med forbindelse til Internettet .
<P>
Det er indlysende , at Europa er i stand til at tage udfordringen fra markedet op ved hjlp af de fordele , det har konomisk og beskftigelsesmssigt , og selvflgelig som flge af dets kulturelle rigdom og sproglige mangfoldighed - som udtrykkeligt tages op i forbindelse med sproglige minoriteter og regionale sprog - over for den ensprogethed , der prger en stor del af Nettet .
<P>
De mange forskellige sprog og kulturer - srlig hvis man ogs tager mulighederne i de nye medlemsstater i betragtning - gr det ligeledes muligt at fremme udvekslingen af og eksportere Europas kulturelle vrdier , srlig for s vidt angr SMV . Dette kan ske i flersproget form , der oftere og oftere er forbundet med oversttelsessystemer .
<P>
Det skal understreges , at de sproglige minoriteter i stedet for at blive knust af globaliseringen af Internettet her har fundet nye kulturelle og konomiske bninger .
<P>
Endelig er det ndvendigt at lgge den kmpemssige vidensarv i de offentlige arkiver , der ofte ikke er tilgngelige i dag , ud p Nettet .
<SPEAKER ID=54 NAME="Martin, David W">
Jeg glder mig over Neena Gills betnkning .
Sknt 70 % af indholdet p Internettet er p engelsk , er det en udfordring for Europa at udnytte den sproglige mangfoldighed bedre .
Det medfrer et behov for en sprogindustri , der koncentrerer sig om at tilpasse og diversificere det digitale indholds sproglige infrastruktur .
<P>
Denne betnkning indeholder mange udmrkede ider om , hvordan man kan n disse ml til fordel for alle medlemsstater , og jeg sttter den fuldt ud .
<SPEAKER ID=55 NAME="Montfort">
Det er ganske rigtigt vigtigt at bidrage til ivrksttelse af et program til udvikling af det europiske digitale indhold p Internettet , og de fastsatte prioriteter giver ikke anledning til kritik .
<P>
Det , teksten imidlertid har lagt i begrundelsen for den ndvendige sproglige og kulturelle tilpasning , er undertiden forblffende , fordi beslutningen om at opfordre til at ivrkstte programmer p de regionale sprog og etniske mindretalssprog , der er reprsenteret i Unionen , har forudsigelige flger , som er gradvis udslettelse af nationale identiteter .
<P>
Vedrrende digitalt indhold medfrer sproget bde en konkurrencefordel og en rsonnementsmde og fr en juridisk virkning , der er til fordel for dem , der har det pgldende sprog som modersml .
Under disse forhold er det srlig samhrighed og enhed , der har sikret USA en dominerende stilling p dette fremtidens marked .
<P>
Hvad skal vi s gre for at modarbejde USA ' s dominerende stilling ?
Vi skal " balkanisere " vores kulturelle produkter !
<P>
Stillet over for dette vil " bljakkerne " kun finde et utal af indianerstammer , der er lukket om sig selv , og som for at kommunikere med omverdenen forlader sig p den eneste fllesnvner , nemlig herskerens stemme , hvis besnrende totalitarisme giver en fornemmelse af at have befriet sig for det vrste formynderskab .
Der findes allerede malende eksempler her i Parlamentet p separatistiske medlemmer , som foretrkker at udtrykke sig p engelsk i stedet for p deres medlemsstats officielle sprog .
<P>
Jeg vil springe over de kommende tekniske problemer , som nr man for at respektere en formulering , f.eks. skal finde et system til at g fra kurdisk til bretonsk .
Det vrste er imidlertid , at disse foranstaltninger angriber den sproglige enhed og derfor kort sagt medlemsstaternes enhed , da statsborgerskabet i nsten alle europiske lande hviler p flere sjler , hvor accepten af et officielt sprog i det samme nationale lokalsamfund ikke er uvsentlig .
Nogle medlemsstater , der til daglig anvender sproglig inddeling , ved , at det selvflgelig frer til politisk deling og nedbrydning af nationalflelsen .
<P>
( Indlg forkortet i henhold til artikel 137 , stk . 1 , i forretningsordenen )
<P>
Det Europiske Rd i Nice
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , det er frste gang , jeg tager ordet under en stemmeforklaring , men jeg giver efter for fristelsen til at sige , at jeg er helt uenig i , at Det Europiske Rd i Nice har fastsat antallet af medlemmer af Parlamentet og fordelingen p stater , for denne befjelse burde naturligvis udelukkende tilfalde Parlamentet , som reprsenterer de europiske borgere , og som har en central rolle i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg bad min datter Elisabetta - der , som De ved , reprsenterer Pensionistpartiet i Lombardiets regionsforsamling - om hendes opfattelse af Rdet i Nice . Hvordan s hun p det , og burde jeg efter hendes mening stemme for ?
Min datter Elisabetta sagde flgende til mig : " Du skal stemme for " - og jeg fulgte hendes rd - " men du skal forlange , at Europa-Parlamentet beslutsomt stiller et forslag om , at det kun er Parlamentet , der skal trffe beslutning om visse emner .
Rdet skal begynde at trkke sig tilbage og ikke trffe beslutning om visse omrder , som udelukkende skal henhre under Europa-Parlamentets lovgivningskompetence .
"
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , af mangel p andre resultater har studehandlerne i Nice kastet lys over EU-forkmpernes hensigter .
<P>
At institutionalisere junglelovene , hvor de strkeste forsger at knuse de svageste , kan kun fre til det institutionelle hobbyarbejde , der blev udfrt i Nice .
Det eneste , der hindrer de fire stormagter i Den Europiske Union i at gennemfre deres flles herredmme over Europa , er , at de selv er indbyrdes rivaler .
<P>
Det skal understreges , at hver enkelt medlemsstat forstr at bibeholde det , dens herskende klasse nsker , herom vidner det engelske forbehold p skatteomrdet eller det franske forbehold vedrrende kulturproduktioner .
Sledes anmodede Storbritannien , hvis lovgivning er den mest utilstrkkelige blandt de store lande , p det sociale omrde om det engelske forbehold .
Ingen af medlemsstaterne har imidlertid foreslet en undtagelse p det sociale omrde for at bibeholde de bestemmelser i deres egen sociallovgivning , der er mindst ugunstigt for arbejdstagerne , eller for at hindre privatiseringen af de offentlige tjenester .
<P>
Dette er at erkende , at arbejderne og de arbejdende klasser ikke kan forvente sig noget bedre af Den Europiske Union end af deres nationalstat , det vil sige en udligning nedad , en svkkelse af den sociale beskyttelse , afskaffelse af de offentlige tjenester og en forringelse af deres livsbetingelser .
Derfor stemte vi imod dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for en stor del af borgernes utilfredshed med den mangel p europisk integrationsnd , som Det Europiske Rd i Nice igen har demonstreret .
Efter tre r med Amsterdam mtte mdet fortstte hele weekenden til sidste sekund , for at der kunne opns nogle yderst begrnsede aftaler .
<P>
Og f.eks. chartret om grundlggende rettigheder , som Parlamentet vedtog , indgr ikke i disse aftaler .
Det viser , at De 15 ' s regeringer ikke handler srlig fornuftigt og ikke har nogen srlig social nd , hvad angr udvidelse af borgernes rettigheder .
<P>
P den anden side nrer jeg forhbninger om , at den regeringskonference , der er bebudet i 2004 , og som efter min mening er det eneste positive resultat af Nice , n gang for alle tager stilling til kompetencefordelingen mellem Den Europiske Union og staternes regeringer .
Jeg hber ogs , at man ved den kompetencefordeling i 2004 tager udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet , s regioner og autonome regioner kan f deres egen status i Unionen .
<SPEAKER ID=60 NAME="Beazley">
Jeg stemte imod det flles beslutningsforslag p grund af noget af indholdet , der har mdt vedholdende modstand fra Det Konservative Parti i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg vil imidlertid understrege , at jeg fuldt ud kan sttte den strke tilslutning til en udvidelse af EU , der kommer til udtryk i ndringsforslag 1 , der ogs blev vedtaget .
<SPEAKER ID=61 NAME="Belder">
Vi skal vre glade for , at regeringslederne indgik en aftale i Nice , som gr magtfordelingen i EU forholdsvist afbalanceret .
EU er nu parat til ansgerlandenes tiltrdelse .
Hvis der ikke var indget en aftale , var EU kommet ind i en alvorlig krise , hvor der ikke havde vret en lsning p kort sigt .
Set i det lys skal vi vre tilfredse med aftalen .
<P>
Det , at nationale interesser spiller en rolle ved faststtelsen af magtbalancen , skyldes problematikkens karakter og vidner ikke om visioner p kort sigt , sdan som det faststtes i beslutningsforslagets punkt 5 .
Tonen i det flles beslutningsforslag er i den henseende alt for ensidig .
<P>
Et andet ensidighedspunkt er , at beslutningen gr for meget ud fra , at styrkelse af de europiske institutioners magt pr. definition er godt .
I Europa drejer det sig om , at de forskellige folkeslag skal leve fredeligt samen og , hvor det er ndvendigt , samarbejde .
De europiske institutioner spiller i den forbindelse en vigtig rolle .
Kommissionen som vogter af den generelle europiske interesse og Parlamentet som modvgt for Kommissionen og Rdet .
Den rolle betyder imidlertid ikke , at deres befjelser skal udvides ubegrnset .
Den flles metode er egnet til grnseoverskridende emner , men er ikke et universalmiddel for alle problemer .
<P>
Jeg er heller ikke positiv over for udvidelsen af kommissionsformandens befjelser , som p denne mde fr alt for meget magt .
Det har han slet ikke mandat til .
Jeg er heller ikke glad for bekendtgrelsen af chartret .
Dette charter har kun symbolsk vrdi , og det er drligt for den virkelige beskyttelse af de grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg vil ikke bengte , at der kan siges meget om resultaterne i Nice .
EU kunne have vret mere demokratisk og gennemskueligt .
Det er beklageligt , at man ikke har benyttet denne chance .
<SPEAKER ID=62 NAME="Berthu, Montfort, Souchet, Thomas-Mauro og Varaut">
- ( FR ) Det Europiske Rd i Nice indeholdt et positivt element . Ved at bekendtgre en ny stemmevgtning og en ny fordeling af medlemmerne af Europa-Parlamentet , som omfatter de steuropiske ansgerlandene , har det sendt sidstnvnte et tydeligt signal om vilje til at optage dem snart .
Det kan vi kun glde os over .
<P>
Til gengld er vi meget mere forbeholdne over for resten af de institutionelle forhandlinger .
Stats- og regeringscheferne begravede sig i kortsigtede studehandler uden de store visioner om Europas fremtid .
De " reparerede " fllesskabsmaskinen for at forlnge dens levetid i forbindelse med udvidelsen .
Det er sikkert lykkedes for dem i det mindste for jeblikket , men p bekostning af store ulemper ssom yderligere supranationalitet , mindre demokrati og voksende tunghed fra Tysklands side i beslutningsprocessen .
<P>
Angende formen kan vi konstatere , at Det Europiske Rd sluttede om morgenen p den femte forhandlingsdag med almindelig udmattelse og usikkerhed om de njagtige rammer for en rkke beslutninger .
Den sene offentliggrelse af de skriftlige konklusioner , som stadig ikke officielt er til rdighed i dette jeblik fire dage senere , viser tydeligt problemet med klart at affatte beslutninger , der er truffet under forvirring .
Endnu en gang blev der den sidste nat i hast og improviseret vedtaget bestemmelser med meget stor rkkevidde , som ingen havde drftet p forhnd , ssom udnvnelse med kvalificeret flertal af formanden for og medlemmerne af Kommissionen , hvilket ikke en gang var anfrt til orientering i den sammenfatning , formandskabet udsendte fr Det Europiske Rd .
<P>
Vi gentager , at en sdan beslutningsmetode er fuldstndig unormal for demokratiske lande .
Lsningen er imidlertid bestemt ikke , som fderalisterne foreslr , at forberede regeringskonferencerne ved hjlp af den slags aftaler , man anvendte til at udarbejde chartret om grundlggende rettigheder , da dette ville ge forvirringen , overbuddene og den manglende realisme endnu mere .
Tvrtimod skal de fremtidige regeringskonferencer trffe beslutninger p et mere solidt grundlag , som skal vre en dagsorden med forslag , der er vedtaget af et minimum ( f.eks. en tredjedel ) af de nationale parlamenter .
Det er den eneste mde at bringe debatten p rette vej .
<P>
I grunden kan der i virvaret af kompromiser udskilles to sammenfaldende tendenser : for det frste get supranationalitet p bekostning af de nationale demokratier og for det andet styrkelse af de tyske holdninger inden for rammerne af den supranationale beslutningsproces .
<P>
Den frste tendens omfatter isr en omgende udvidelse eller udvidelse p kort sigt af afstemninger med kvalificeret flertal om vsentlige sprgsml , bl.a. asyl- og immigrationspolitik , internationale aftaler p omrdet for tjenesteydelser og ophavsret og endvidere udnvnelsen af kommissrer .
P trods af en mindre forhjelse af grnsen for kvalificeret flertal , som vi skal undersge rkkevidden af , resulterer en sdan udvidelse formodentlig i , at klften mellem EU-institutionerne og de nationale demokratier vil blive endnu dybere .
De handelsforhandlinger , der er nvnt tidligere , vil f.eks. betyde , at de nationale parlamenter bliver frataget deres sidste ratificeringsret , og hvis et land er i mindretal i Rdet , kan det ikke mere sige nej , hvis en forhandling gr imod dets interesser .
<P>
Ligeledes m den tilsyneladende bibeholdelse af stemmelighed mellem Frankrig og Tyskland i Rdet ikke narre nogen . Det er en optisk effekt , for den nye regel om " demografisk net " ( indfrelse af en minimumsblokering p 38 % af befolkningerne ) vil automatisk give Tyskland en fordel , for det har alene nsten halvdelen af dette minimum efter en udvidelse til 27 medlemmer .
Det vil sledes vre lettere for Tyskland end for andre at n blokeringsgrnsen ved at tilfje nogle mindre lande fra deres interessesfre .
Samtidig ges forskellen mellem antallet af tyske EU-reprsentanter og reprsentanterne for de andre lande , herunder Frankrig , hvilket ikke kan undg af f flger i forbindelse med Europa-Parlamentets gede befjelser .
<P>
Denne udvikling kan forekomme legitim i nogles jne , da den har tendens til i institutionerne at afspejle landenes respektive vgt i forhold til befolkningstallet .
Denne mde at regne p bygger imidlertid p den underforstede antagelse , at der findes et samlet europisk folk , hvilket ikke er tilfldet .
Den eneste mde at undg farlige konflikter p fremover er at holde fast ved den traditionelle opfattelse , som er , at Europa bygger p nationale staters gensidige respekt .
Sledes frer f.eks. den nye metode til udnvnelse af formanden for Kommissionen - kvalificeret flertal i Rdet og flertal i Europa-Parlamentet - til , at der direkte udpeges indehavere af embeder , som ikke kan f sttte fra medlemsstaternes enstemmighed , mens de s godt som ndvendigvis kan drage fordel af Tysklands sttte .
Kan man forestille sig , hvilke omvltninger sdanne bestemmelser kan medfre for filosofien i EU-institutionerne , og hvilken fordrvelse de kan medfre ?
Man burde for vrigt i Frankrig sprge sig selv , om denne nye mde at udnvne formanden for Kommissionen p , der hnger sammen med styrkelsen af hans magt , er i overensstemmelse med forfatningen .
<P>
Kan dette nye Europa vare ved ?
I princippet nej , for det vil iflge sin natur lsrive sig mere og mere fra de nationale demokratier .
I praksis har tilhngerne imidlertid vret s snu ved at smidiggre de styrkede samarbejder at tilfre en vis dosis fleksibilitet , som ved at omfatte flere integrationsniveauer vil gre det lettere at fordje chokket fra udvidelsen .
Dette er imidlertid p langt sigt ikke nok , for den hrde superfderale kerne forvrrer i deres midte det demokratiske underskud .
Derfor anmoder vi det franske parlament om at afvrge en fremtidig alvorlig krise i Europa ved at afvise at ratificere Nice-traktaten .
<SPEAKER ID=63 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
. De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for det flles beslutningsforslag om resultatet af Det Europiske Rds mde i Nice den 7.-11. december 2000 .
Det har for os i hele processen om denne regeringskonference vret afgrende , at de sidste formelle hindringer for udvidelsen af EU blev ryddet af vejen .
Det ml er net i Nice , og set i det lys er mdet en succes .
Flere medlemmer af Europa-Parlamentet har talt meget kraftigt for at udvide dagsordenen .
Det har vi ved gentagne lejligheder advaret imod , og forlbet i Nice viser da ogs med al nskelig tydelighed , at en vsentligt bredere dagsorden kunne have resulteret i , at der slet ikke var kommet noget resultat i r , med katastrofale flger for udvidelsen .
<P>
Vi har ogs hele tiden ment , at der skulle findes en afbalanceret lsning mellem sm og store lande i forbindelse med sammenstningen af Kommissionen , stemmevgte i Ministerrdet og sammenstningen af Parlamentet .
Ogs p det punkt mener vi , at man er net frem til et tilfredsstillende resultat .
Vi har dog noteret os , at de formelle muligheder for at opn kvalificeret flertal er blevet indskrnket , ligesom der kun blev indfrt kvalificeret flertal p et begrnset antal omrder .
Der er dermed en reel risiko for , at det bliver svrere at gennemfre ndvendig lovgivning om milj , forbrugerbeskyttelse og arbejdsmilj , og vi henstiller kraftigt til landene om at vise ansvarlighed og effektivisere beslutningsprocedurerne i Rdet .
<P>
Sammen med den nye Nice-traktat er der ogs vedtaget , at man skal g i gang med at forberede den nste regeringskonference .
Vi mener , det er vigtigt at give sig god tid og finde en form , der er et moderne praktisk EU-samarbejde vrdigt , og ikke det r magtspil , som udspillede sig i Nice .
Det er ikke fremmende for den folkelige opbakning til samarbejdet .
<SPEAKER ID=64 NAME="Caudron">
Topmdet i Nice sluttede sndag med en aftale , der burde resultere i et udkast til en traktat .
<P>
Alle er i dag enige om at sige , at denne traktat bliver middelmdig , og at den vil ligge et godt stykke under Europa-Parlamentets og de " gte " europeres forhbninger !
Det har debatten i plenarforsamlingen tydeligt vist .
<P>
Uden at bestride visse positive fremskridt er det ikke overdrevet at sige , at det ikke bliver Nice-traktaten , der kommer til at sikre Europas institutionelle og politiske fremtid .
<P>
Skal man derfor drage det franske formandskab til ansvar herfor ?
Jeg vil meget tydeligt sige nej !
Det ville vre for enkelt .
<P>
De middelmdige konklusioner fra Nice er det triste resultat af alle medlemsstaternes mangel p ambitioner for Europa , af deres stdige forsvar af deres " besiddelser " og deres sidste illusioner om magt .
<P>
Stillet over for dette har mangelen p " store europiske stemmer " gjort resten . Derfor mener jeg , at Nice-aftalen er et mindre onde og bestemt " det mindst ringe " af det , man kunne have net frem til i denne sammenhng .
<P>
Vi skal sledes nu holde fast ved de opnede resultater og srlig sttte os til de afgivne lfter om at relancere den europiske ambition , uanset hvordan traktatudkastet bliver , og hvilken fremtid det tildeler Europa-Parlamentet .
<P>
Vi har endnu nogle mneder inden slutningen af r 2003 til at redde det europiske projekt .
I dag har jeg stemt for beslutningsforslaget .
I morgen skal vi kmpe for at forene alle tilhngerne af et politisk , socialt og borgernes Europa !
<SPEAKER ID=65 NAME="Collins">
I lyset af den grundlggende betydning af de beslutninger , der blev truffet p Det Europiske Rds mde i Nice , skal man kreditere dem , der fortjener det .
De enkelte medlemsstater - store svel som sm - havde deres egne prioriteter og ml .
Det er naturligt .
Man skal ikke undervurdere det faktum , at der blev skabt enighed om meget vanskelige sprgsml .
Det var en enorm opgave .
Nu har vi skabt grundlaget for en fremtidig udvidelse af Den Europiske Union .
Forhandlingerne var vanskelige , men Unionens styrke viste sig derved , at man var enige om at finde lsninger , som alle kunne acceptere .
Der blev fundet en vej fremad i den rette kompromisnd .
Det fremgr ikke af den beslutning om Nice , der er til afstemning i dag .
Jeg har undladt at deltage i den endelige afstemning , da jeg ikke mener , at Parlamentet anerkender resultaterne af topmdet i Nice .
<P>
Der er en negativ tone i beslutningen .
Den afspejler ikke det positive resultat af topmdet .
Man nvnte Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
Disse rettigheder varetages allerede ganske udmrket i Irlands egen forfatning .
Der blev truffet vigtige beslutninger vedrrende sociale og konomiske sprgsml , oprettelsen af en europisk fdevaremyndighed og effekten af BSE-krisen .
<P>
P opfordring fra den irske premierminister har Kommissionen fet til opgave at analysere okeskdsproducenternes nuvrende situation , og den vil snarest muligt fremstte de ndvendige forslag , s oksekdsproducenterne kan f kompensation for de faldende priser .
<P>
Ansgerstaterne blev overbevist om vores nske om at fortstte udvidelsesprocessen .
<P>
Teksten siger , at statscheferne prioriterede kortsigtede nationale interesser frem for EU ' s interesser .
Jeg er ikke enig .
Det aftalte tilgodeser fuldt ud Europas og medlemsstaternes interesser .
<P>
Det er for tidligt at vlge mellem en konvention eller en europisk forfatning .
<P>
Der blev fundet en balance p mdet i Nice , og stats- og regeringscheferne skal have ros herfor .
Det var et af de vanskeligste og mest debatterede sprgsml under forhandlingerne .
Trods den vellykkede indsats p dette omrde p Det Europiske Rds mde i Nice giver beslutningen udtryk for utilfredshed med udvidelsen af anvendelsesomrdet for kvalificeret flertal .
Parlamentet nsker med andre ord kontrol med sprgsml vedrrende beskatning og social tryghed .
Det Europiske Rds mde i Nice afspejler medlemsstaternes interesser p dette omrde .
<P>
De Grnnes ndringsforslag viser klart , at de nsker medbestemmelse om landbrug .
Det er ikke vores holdning .
<SPEAKER ID=66 NAME="Figueiredo">
Topmdet i Nice vil blive srgeligt kendt som endnu et skridt fremad for militariseringen af EU og som et kraftigt angreb p de sm og mellemstore landes suvernitet , lande , der som Portugal p de fleste punkter mister magt og mulighed for at pvirke beslutningerne .
De store lande har fet styrket deres magt , isr Tyskland , Frankrig og Storbritannien , som i praksis vil kunne omgre enhver beslutning , hvis de danner et blokerende mindretal .
Dette forhold forvrres ved den udvidede anvendelse af kvalificeret flertal , hvor kun 14 lande i visse situationer kan trffe beslutninger p vegne af de 27 eller 28 og derved i praksis fjerne vetoretten inden for politikomrder , der er meget vigtige for Portugal , som strukturfondene og de handelspolitiske aftaler .
Derudover fr Portugal ogs frre reprsentanter i Europa-Parlamentet , fordi der , selv om grnsen p 700 parlamentsmedlemmer for et EU med 27 medlemsstater er blevet overskredet , bliver frre reprsentanter for nogle lande , sdan som det er tilfldet for os .
<P>
Til sidst nogle ord om socialpolitikken , som Frankrig havde lagt meget vgt p i formandskabets programerklring , men som der ikke er kommet ret meget andet ud af end hensigtserklringer og titlerne p de temmelig indholdslse dokumenter , der er helt utilstrkkelige i forhold til de foreliggende problemer , og en enorm utilfredshed , som arbejderdemonstrationen i Nice ogs blev et betydningsfuldt udtryk for .
<SPEAKER ID=67 NAME="Krivine">
Det demokratiske og sociale spring , Europa har brug for i dag , fandt ikke sted i Nice . Tvrtimod fr hverken vedtagelsen af et charter om grundlggende rettigheder med rabat , udvidelsen af kvalificeret flertal til mindre omrder , den fortsatte privatisering af de offentlige tjenester eller udvidelsen af det styrkede samarbejde til forsvarsomrdet EU-borgerne til at tro , at Europa gr i den rigtige retning .
Topmdet i Nice er en fiasko for det franske formandskab og srlig for det europiske socialdemokrati . Kunne det imidlertid have vret anderledes , nr vi ser sprgsml som Tobin-skatten , skattely , sikkerhed til ss eller endog bekmpelse af arbejdslsheden og utryghed forblive hensigtserklringer eller potentielle projekter uden midler eller dagsorden til at virkeliggre dem .
<P>
Det ville vre muligt at give Europa en anden retning , bl.a. ved at tage kravene fra de demonstrationer og fora , der fandt sted samtidig med topmdet i Akropolis , men regeringerne er dve over for borgernes ytringer .
Den franske regering foretrak at ty til magt og vold i stedet for en demokratisk debat . En sdan holdning er uacceptabel ligesom lukningen af den fransk-italienske grnse eller de utallige anholdelser af demonstranter , som vi omgende m krve lsladt .
<P>
Af disse grunde kan vi ikke stemme for dette beslutningsforslag .


<SPEAKER ID=68 NAME="Mann, Thomas">
Jeg har lige stemt for Europa-Parlamentets resolution ved topmdet i Nice .
Det , som stats- og regeringscheferne leverede i weekenden , er totalt utilstrkkeligt .
Der blev hverken opnet den skitse til udvidelsen , som Romani Prodi hbede p , eller en signifikant mervrdi .
Tvrtimod oplever de europiske borgere og deres Parlament et tilbageskridt efter Amsterdam .
Rdets beslutninger , som blev strikket sammen i sene nattetimer , giver ikke et solidt holdepunkt , men har store huller , hvor begreber som transparens , identitetsskabelse , mere demokrati , nrdemokrati eller reformbevidsthed falder lige igennem .
<P>
P grundlag af de aktuelt foreliggende oplysninger var der enkelte succeser - f.eks. det forstrkede samarbejde , partistatutten og den erklrede vilje til udvidelse mod st - men det resulterede hovedsageligt i mindre kompromiser .
Som p et marked blev der tinget om forskellige nationale srinteresser .
Flere europiske fllesskaber blev blokeret p det skammeligste .
<P>
Det franske formandskab skuffede mig bittert fr og under forhandlingerne .
Der blev i den forbindelse foretaget halvhjertede ndringer . Der blev handlekraftigt prsenteret en strm af kompromiser , som kun havde det til flles , at de ikke kunne skaffe et flertal .
Der blev taktisk frt indenrigspolitik p grund af et kommende valg .
Den europiske motor manglede , og det lige netop i det land , der som " grande nation " i deres egen interesse altid har vret europisk orienteret .
Udtrykket " amiti franco-allemande " var og er grundlaget for EU .
I dag savnes det voldsomt .
<P>
Kansler Schrder , som i Tyskland er kendt for sin barske omgangstone ( diskussioner afsluttes med et " Basta !
" ) , europisk klodset og uinteresseret , forsmte at g i rettidigt samrd med sin nabo .
I stedet brugte han hjlydt sin foretrukne mlgruppe , medierne .
Det publikumsvenlige krav om strre indflydelse til Tyskland i Rdet - nemlig strre stemmevgtning i forhold til det mere end 20 millioner befolkningsfattigere Frankrig - blev fuldstndigt bagatelliseret som en let gennemskuelig taktisk manvre .
<P>
Der er fortsat i stor udstrkning tale om enstemmighed i Rdet og dermed ogs om en latent handlingslammelse .
Det kvalificerede flertal i Rdet udvides med mere end 30 bestemmelser , som dog er uden betydning .
Med hensyn til de virkeligt vigtige emner - som skatter , afgifter , socialpolitik , asyl og indvandring - er alt benbart blevet ved det gamle .
Vi er lngere end nogensinde fra det kvalificerede flertal i Rdet , som ville have givet Europa-Parlamentet medbestemmelse .
Inden for strukturpolitikken , som udgr tre fjerdedele at Fllesskabets budget , er Europa-Parlamentet fuldstndig udelukket fra lovgivningsprocessen .
<P>
Beslutningerne i Rdet er blevet mere komplicerede .
Frst skal der skabes et tredobbelt flertal . Kvoterne blev get .
Der er p ingen mder tegn p transparens .
Jeg synes , at der er et stort behov for at ndre metoden for regeringskonferencer med deltagere , der holder hinanden i skak , og som fejrer sm nationale succeser som store sejre .
Den br erstattes af en forsamling svarende til det i forbindelse med chartret om grundlggende rettigheder .
Under fremragende ledelse af Roman Herzog blev der konstruktivt og bent holdt mde med deltagelse af nationale og europiske parlamentarikere . Ngo ' er , arbejdsmarkedets parter og interesserede borgere var ikke udenfor , men flte derimod , at de blev inddraget og spurgt .
<P>
Tilbage er kun i de nste uger opmrksomt at kontrollere detaljerne i beslutningerne fra topmdet .
I efter-Nice-processen skal der gennemfres store ndringer af de hidtidige beslutninger .
Europas borgere har fortjent en substantiel efterflgende forbedring .
<SPEAKER ID=69 NAME="Queir">
Vi er klar over , at Det Europiske Rd i Nice nok har vret det lngste og vanskeligste topmde i EU ' s historie .
Hidtil har intet andet topmde skullet tage stilling til en udvidelse s omfattende som denne .
Vi m derfor se p dets konklusioner som resultatet af et kompromis , hvor ingen blev hverken fuldstndig taber eller fuldstndig vinder .
<P>
Efter vores opfattelse formede de 15 lande at blive enige om nogle institutionelle ndringer , der er uomgngelige for , at Unionen kan fungere med vsentlig flere medlemmer .
Srlig skal fremhves kompromiset om , at hver medlemsstat bevarer retten til at udpege en kommissr , og vedtagelsen af bedre regler for at igangstte et forstrket samarbejde .
Andre positive aspekter af dette topmde er , at reglen om enstemmighed i beslutninger opretholdes med hensyn til bde strukturfondene og kontrollen , der er afgrende omrder for lande som Portugal , der stadig har behov for EU ' s solidaritet og for at benytte kontrolsystemet i en politik , der skal befordre gede investeringer og get opsparing .
<P>
Vi m imidlertid ikke overse , at de lsninger , der er fundet i form af det komplekse beslutningssystem i Rdet og den tilhrende stemmevgtning , uddyber forskellen mellem lande med stor befolkning og lande med lille befolkning , hvilket vi ser som mindre positivt ud fra vores grundsyn om et Europa af suverne nationer .
<P>
Det beslutningsforslag , som Parlamenter har vedtaget , afspejler ikke vores synspunkter , og det opfordrer oven i kbet til , at man i fremtiden skal g vk fra den nuvrende ordning med regeringskonferencer .
S lnge Europa er , som det er , br konstitutionelle og andre sprgsml af grundlggende interesse for staterne som dem , der blev forhandlet i Nice , efter vores opfattelse ikke lses p anden mde , alts med enstemmighed .
Derfor har jeg stemt imod .
<SPEAKER ID=70 NAME="Ribeiro e Castro">
Det mest imponerende i diskussionen om Nice er det billede , der har dannet sig af , at traktaten , nr alt kommer til alt , hverken har far eller mor , men ikke er barn af nogen . Det franske formandskab er svmmet over med undskyldninger i stedet for klart at vedkende sig regeringskonferencens resultater og deres begrundelser .
Der er selvflgelig tale om en politisk forfalskning . Det , der er sket , er den demokratiske sandhed i Europa , og ikke det , som et flertal i Europa-Parlamentet kunstigt og uden kontakt med de europiske folks flelser har udpnset .
Der er tale om den samme forfalskning , der gjorde sig gldende i de forudgende diskussioner , og som forklarer den " fiasko " , der nu giver genlyd .
Denne " fiasko " skyldes i bund og grund den mangel p realisme , som den europiske opbygningsproces er omgrdet med .
Jeg ngter at tilskrive Europa-Parlamentet nogen hjere legitimitet , men omvendt anerkender jeg , at de 15 landes stats- og regeringschefer forsamlede i Nice var i besiddelse af fuld demokratisk legitimitet som reprsentanter for de respektive folk og nationer p basis af valg med hj valgdeltagelse .
Selv om jeg har mine forbehold over for traktaten , vender jeg mig isr mod holdningen hos et flertal af Parlamentets medlemmer , der desvrre endnu ikke har lrt af erfaringerne og stadig insisterer p at g videre ad en vej , der kun kan fre til flere skuffelser .
<SPEAKER ID=71 NAME="Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Nice-traktaten indebrer , at EU bliver mere overstatsligt og centraliseret .
Den ger de store landes magt p bekostning af de sm lande .
Der trffes ingen foranstaltninger for at gre EU mere demokratisk eller ge de nationale parlamenters magt .
Tvrtimod mister de nationale demokratier indflydelse , da vetoretten begrnses yderligere , og Europa-Parlamentet fr mere magt .
Udvidelsen fremmes ikke - tvrtimod kompliceres beslutningsprocessen i Rdet .
Vi modstter os derfor Nice-traktatens prioriterede indsatsomrder og stemmer nej til forslaget .
<SPEAKER ID=72 NAME="Schrling">
Nice-traktaten indebrer , at EU bliver mere overstatsligt og centraliseret .
Den ger de store landes magt p bekostning af de sm lande .
Der trffes ingen foranstaltninger for at gre EU mere demokratisk eller ge de nationale parlamenters magt .
Tvrtimod mister de nationale demokratier indflydelse , da vetoretten begrnses yderligere , og Europa-Parlamentet fr mere magt .
Udvidelsen fremmes ikke - tvrtimod kompliceres beslutningsprocessen i Rdet .
Vi modstter os derfor Nice-traktatens prioriterede indsatsomrder og stemmer nej til forslaget .
<SPEAKER ID=73 NAME="Theorin">
Jeg glder mig over de forholdsregler , der blev truffet p Det Europiske Rds mde i Nice for at fremme udvidelsesprocessen .
Som jeg gentagne gange har sagt , er jeg imod udviklingen af et flles militrt forsvar , og jeg kan ikke sttte afstemninger med kvalificeret flertal under anden sjle , det vil sige i udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitiske anliggender .
<P>
Betnkning af Garca-Margallo y Marfil ( A5-0334 / 2000 )
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , denne gang spurgte jeg ikke min datter , men den sdvanlige pensionsist , der siger farvel til mig i lufthavnen , nr jeg tager afsted , hvad han syntes om denne betnkning om beskatning af motorbrndstof . Han gav mig flgende svar : " Hr .
Fatuzzo , motorbrndstof br beskattes s lidt som muligt , s flybilletterne kommer til at koste s lidt som muligt .
Vi pensionister rejser ofte , og jeg m rligt talt sige , at det er trttende at rejse med tog og bil . For os er flyrejsen sledes en drm , der gr i opfyldelse .
Derfor skal du stemme for denne betnkning , som begrnser beskatningen af flyene endnu mere , for p denne mde vil flybilletterne blive endnu billigere for os , og vi vil sledes kunne rejse mere med dette transportmiddel .
Og nu , hvor du alligevel er der , s bed om billigere flybilletter for de ldre pensionister , som rejser med fly . "
<SPEAKER ID=75 NAME="Meijer">
Tidligere var det dyrt at flyve .
Lufttrafikkens spektakulre vkst i de forlbne r skyldes i hj grad den forholdsvist stadigt lavere pris , som forbrugerne skal betale for denne form for transport .
Den lave pris er ikke kun opnet gennem personalebegrnsning og andre besparelser , men endvidere gennem regeringernes politik .
Skatteteknisk favoriseres lufttrafikken meget i forhold til transport p jorden .
Hvis man i mit fder ( 1944 ) ved indgelsen af Chicago-konventionen havde kunnet forudse flgerne , havde man sandsynligvis ikke aftalt skattefrihed for brndstof og andre forndenheder til fly .
<P>
Lufttrafikkens vkst gr ud over jernbanetrafikken og miljet .
Det er bedre , hvis der ikke indsttes fly p relativt korte afstande op til 1000 km , og lufttrafikken begrnses til interkontinental transport .
Jeg er skuffet over den strste gruppes forsg p i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme - p et tidspunkt , hvor de andre grupper var drligt reprsenteret - s vidt muligt at udelukke beskatningen af lufttrafikken , fordi det ikke gav det rigtige billede af forholdene i udvalget .
<P>
Betnkning af Patrie ( A5-0352 / 2000 )
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning om forsigtighedsprincippet , men nu er jeg i tvivl , om jeg gjorde det rigtige .
Jeg hber ikke , at forsigtighedsprincippet frer til det , der skete for en af mine pensionistvenner , som gik ud sammen med sin kone .
" Kr ikke over vejen " , sagde konen , " du kan blive ramt af en bil " .
" S gr jeg til fods .
" " G ikke for tt p ejendommene , du kan f en potteplante i hovedet !
" " S tager jeg metroen .
" " Nej , det m du for guds skyld ikke !
Du kan blive skubbet ind under toget !
" " S gr jeg hjem igen og ser tv .
" " Du m ikke tnde for fjernsynet , for det kan eksplodere !
" " S lad os g i seng og elske .
" " Og hvad s med aids ?
! "
<SPEAKER ID=77 NAME="Goebbels">
Jeg undlod at stemme under den endelige afstemning om den for vrigt udmrkede Patrie-betnkning , fordi jeg synes , at det er at give op bde politisk og videnskabeligt at henvise til forsigtighedsprincippet selv p grundlag af " mangelfulde , lidet overbevisende eller usikre videnskabelige oplysninger " , selv " i tilflde af en beskeden risiko " .
Da en nulrisiko ikke findes , br videnskabsmndene eller i det mindste politikerne anvende proportionalitetskriteriet , vurdere de usikre risici og ptage sig deres ansvar .
Det siger sig selv , at borgerne under alle omstndigheder skal vre fuldstndig informeret .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Jeg tror , at Parlamentet ogs skal anvende forsigtighedsprincippet , isr i forbindelse med stemmeforklaringerne .
<CHAPTER ID=2>
Retningslinjer for EFRU ' s nyskabende aktioner ( 2000-2006 )
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0354 / 2000 ) af Markov for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om udkast til meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne om regionerne og den nye konomi - Retningslinjer for EFRU ' s nyskabende aktioner for perioden 2000-2006 .
<SPEAKER ID=80 NAME="Markov">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , siden 1988 har Den Europiske Union krvet undersgelser og pilotforsg med den regionale udvikling p fllesskabsplan , hvilket senere er blevet udviklet til et laboratorium af nyskabende aktioner .
Disse pilotforsg mundede bl.a. ud i to fllesskabsinitiativer , nemlig Interreg og Urban , som er to eksempler p at tage udgangspunkt i at afprve nye veje og metoder og derved samle vigtig erfaring til videreudviklingen af den regionale politik .
<P>
Effektive sociale alliancer og en styrkelse af lokalt og regionalt samarbejde er nvnevrdige resultater af innovativ virksomhed .
I Kommissionens forslag om meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne , som ligger til grund for min betnkning , prsenteres gennemfrselsbestemmelser til finansieringen af EFRU ' s nyskabende aktioner frem til 2006 .
<P>
Jeg nsker isr at koncentrere mig om to aspekter i Kommissionens forslag .
For det frste den indholdsmssige nyskabelse .
Iflge forslaget fra topmdet i Lissabon om i Fllesskabet at sttte overgangen til en konomi og et samfund , der er videnbaserede , skal EFRU ' s nyskabende aktioner koncentreres fra otte til tre prioriterede emner i henhold til den teknologiske udvikling .
Dette initiativ skal stttes , da klften mellem udviklede og tilbagestende regioner er stadig meget strre , hvad angr den teknologiske udvikling , end hvad angr bruttonationalproduktet .
<P>
Sledes har midlerne til forskning og udvikling for de 25 mindst udviklede regioner i EU i de foregende r vret fire gange mindre end det europiske gennemsnit .
Dette er ligeledes gldende med hensyn til , hvor stor en andel af den erhvervsdygtige befolkning der er beskftiget inden for den nye teknologi . Den udgr 14,6 % i de 25 mest udviklede regioner og 4 % i de 25 fattigste regioner .
Den teknologiske udviklings kompleksitet og alsidighed og de strukturelle ndringsprocesser gr det tvingende ndvendigt at inddrage alle parter p lokalt og regionalt niveau i udviklingspartnerskaberne , hvilket skal integreres i udarbejdelsen af regionalpolitikkens strategiske koncepter for alle regioner .
<P>
Den tematiske inddragelse af de unge i de nyskabende aktioner finder jeg srligt vigtig , da de skal fre udviklingen videre i fremtiden .
Derfor skal man sttte kravet om , at nationale , regionale og lokale ansvarlige under anvendelse og inddragelse af EU ' s vrige sttteinstrumenter skal drage omsorg for , at der overalt p uddannelsesinstitutioner i Den Europiske Union skabes lige forudstninger og betingelser for at tilegne sig de moderne informationsteknologier .
<P>
Efter min mening udgr den forskellige afvikling af programmerne en stor og ikke acceptabel mangel i Den Europiske Unions stttepolitik .
Mens dette programs afviklingsstrukturer er ndret fra et projektorienteret til et programorienteret koncept , hvilket man sikkert kan have forskellige meninger om , fordi der herved efter min mening gr en del europisk mervrdi , transparens og nrdemokrati tabt , og fordi det i vrigt ikke er alle medlemsstater , der har oprettet de regionale myndigheder , holdes der i forbindelse med ESF ' s nyskabende aktioner fast i et projektorienteret koncept .
Hermed er afviklingsmekanismerne for et og samme program under to forskellige fonde grundlggende modstridende .
Denne situation forhindrer effektivitet , kompatibilitet og en nedbringelse af de bureaukratiske omkostninger .
<P>
Det andet aspekt er bevillingerne til programmet .
Selv om der allerede i perioden fra 1994 til 1999 kun var 1 % at EFRU ' s bevillinger til rdighed til nyskabende aktioner , har Kommissionen for perioden 2000 til 2006 , kan man vist godt sige , forringet bevillingerne radikalt og p en umulig mde .
Frst blev bevillingerne , som i beslutningerne fra Berlin om Agenda 2000 oprindeligt var anslet til 800 millioner euro , i sidste jeblik reduceret til 400 millioner euro til fordel for bevillingen af midler til Urban-programmet , hvilket jeg indrmmer , skete p opfordring af og i Parlamentets interesse , som har kmpet for at bevare Urban-initiativet .
Parlamentet har dog ogs kmpet for , at der via en udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet blev kompenseret for denne reduktion af de midler , der er til rdighed til de nyskabende aktioner , hvilket er fstnet i en erklring til den konomiske prognose .
<P>
Ikke nok med det .
Selv om der med Kommissionens skrivelse fra 5. september 2000 til Europa-Parlamentet om Kommissionens forslag til retningslinjer om EFRU ' s nyskabende aktioner endnu taltes om 400 millioner euro , havde Kommission allerede i maj 2000 i sin oversigt over anvendelsen af strukturfondenes midler i perioden 1994 til 1999 foreslet at tage 160 millioner euro ud af dette program for at f konomisk dkning for ubetalte forpligtelser for perioden 1994 til 1999 .
Denne ndvendighed opstod allerede , da Kommissionen i slutningen af 1999 havde forsmt at srge for rettidig dkning for disse opstede forpligtelser .
<P>
Som Revisionsretten fastholder i sin rsberetning , havde der vret tilsvarende muligheder , uden at det for at finansiere den retlige forpligtelse havde vret ndvendigt at gre indgreb i en finansiering fra den nuvrende periode 2000 til 2006 .
Det er en absolut ufin tvrgende finansiering mellem Berlin- og Edinburg-aftalen .
<P>
I forslaget til bevillingsoverfrsel nr . 40 / 2000 har Kommissionen p en yderst ugennemsigtig mde omdirigeret disse manglende forpligtelsesbefjelser p bekostning af de nyskabende aktioner og den tekniske hjlp i denne periode .
I denne forbindelse hjalp et brev fra formanden for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , hr . Hatzidakis , ikke til at forhindre , at Budgetudvalget stemte for .
Tilbage er kun at hbe p , at de afsatte midler , som Kommissionen har stillet i udsigt , i de nste r bliver taget fra fleksibilitetsinstrumentet og igen bliver stillet til rdighed for EFRU ' s nyskabende aktioner .
Blot mangler jeg troen p , at det virkelig vil ske .
Det kan egentlig nsten heller ikke lade sig gre - nr Kommissionen p forhnd af sig selv nedstter bevillingerne - senere at ville krve , at disse bevillinger igen skal ges .
<P>
Til slut vil jeg gre opmrksom p , at jeg kan sttte alle ndringsforslag til min betnkning , da de ikke str i modstning til betnkningens generelle linje .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Bradbourn">
Hr. formand , jeg vil gerne rose hr . Markovs betnkning og lyknske ham med hans forelgning af denne meget konstruktive betnkning for Parlamentet .
Jeg er helt enig i det meste af betnkningen , men der er nogle enkelte punkter , som jeg vil kommentere .
<P>
For det frste bygger hele betnkningen p innovation , og innovation bygger p tre meget vigtige forudstninger .
Den bygger p individualitet , opfindsomhed og initiativ .
Vi skal derfor forsge at undg alt , hvad der kan kvle eller slre disse tre forudstninger .
Betnkningen nvner desvrre mange aspekter , der kan opfattes som interferens og overregulering , hvilket er med til at komplicere strategien vedrrende innovativ finansiering .
Vi skal undg at blive for prskriptive og opstille kunstige barrierer , der kan hindre os i at n vores ml .
Vi skal fremme nye innovative virksomheder , men vi skal undg at blande os for meget .
<P>
Innovative virksomheder og innovative projekter er i sagens natur risikobetonede , og her kan EU , de nationale regeringer samt regionale og lokale agenturer vre behjlpelige , men - som det ofte er tilfldet med innovative ider - vil nogle af dem uvgerligt mislykkes .
Vi hber , at mange af dem lykkes .
Fidusen bestr i at vide , hvilke projekter der lykkes , men vi skal ogs have styrken til at erkende , at nr et projekt slr fejl , skal vi ikke fortsat sttte det med offentlige midler , og vi skal udvikle en strategi , der tager hjde herfor .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at virksomhederne selv skal tage teten i disse sprgsml - selvflgelig med den ndvendige ballast i form af uddannelse p vores universiteter og vrige uddannelsesinstitutioner .
Alle skal spille en rolle p dette vigtige omrde , for p det nuvrende globale marked er det de nye ider , der med den rette overbevisende og realistiske finansiering skal sikre , at vi i EU kan bevare vores fremtrdende position med hensyn til den teknologiske udvikling inden for de nye industrier og specielt inden for kommunikationsteknologi .
Jeg er overbevist om , at den innovative strategi , der kommer til udtryk i denne betnkning , og som implementeres af ivrksttere p individuelt plan , bliver nglen til konomisk velstand i det nye rtusinde .
<P>
Jeg anbefaler betnkningen til Parlamentet .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Hr. formand , Kommissionens og ordfrerens dokumenter er gode .
Set ud fra et teoretisk synspunkt kan jeg kun bifalde dem , for jeg synes , at de er veludfrte og indeholder en korrekt opfattelse af , i hvilken retning disse fonde skal g .
<P>
Problemet ligger imidlertid ikke netop i teksten , men p den ene side i budgettet , som er blevet indskrnket i forhold til det , som Den Europiske Union ved tidligere lejligheder har afsat til s vigtigt et omrde , og p den anden side i budgettets tilsyneladende mangel p selvagtelse , der tillader , at man kan ndre p det , og det er ikke konsolideret p en tydelig mde .
Jeg siger dette , for at kommissren skal tage det til efterretning .
<P>
Men vi taler jo om Den Europiske Fond for Regionaludvikling .
En fond , der blev oprettet til meget materielle og indholdsrige politikker , investeringer i veje og investeringer i direkte infrastrukturer , og som nu skal tilpasses til konomiens nye situation og de nye konkurrencevilkr .
Et grundlggende ml for Kommissionen er , at EFRU , som har haft sin glansperiode , og hvis indflydelse har vret meget positiv , bliver en tilskyndelse til at forbedre vores produktionssystems konkurrenceevne i netop de mest ugunstigt stillede regioner .
Derfor m nyskabende faktorer som denne , hvor beskedne de end er , ikke undervurderes af nogen .
<P>
Man kan sige , at innovation er noget , som alle aktrer i produktionsprocessen kan opn .
Der er nok nogle regioner , som har store vanskeligheder med at disponere over et forskningssystem eller et udviklingssystem i ordets bogstaveligste forstand .
Men innovation er grundlaget for konkurrencedygtighed og br finde sted selv i situationer , hvor der ikke er midler til forskning , og derfor er dette ml vigtigt .
Vi taler naturligvis om 0,4 % af EFRU . I hr .
Markovs forslag er der en passage , hr. kommissr , som jeg gerne vil have , at De tager i betragtning , og den lyder , og det bliver mine sidste ord : " ... foreslr ligeledes p baggrund af de lave bevillinger , der er afsat til nyskabende aktioner , at Kommissionen tilskynder til , at denne form for projekter integreres i de regionale operationelle programmer .
"
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , ogs jeg vil gratulere og takke hr . Markov for udarbejdelsen af en vellykket betnkning .
Vores gruppe er for godkendelse af betnkningen .
Betnkningen har helt rigtigt fremhvet deltagelse af de regionale og lokale aktrer samt samarbejdet mellem disse .
Nyskabende aktioner kan vre med til ogs at styrke regionale og lokale srprg .
Jeg mener , at det er meget vigtigt at skabe s ligevgtige forudstninger for forskellige regioner som muligt ved at udnytte den moderne teknik .
Der kan skabes nye bekftigelsesmuligheder ved hjlp af fjernarbejde ogs i de tyndtbefolkede regioner .
Det er derfor , at f.eks. bredbndsnet skal etableres for at dkke unionsomrdet bedst muligt , ogs i de regioner , hvor markederne ikke etablerer nettene .
Den grundlggende tanke for nyskabende aktioner er at skabe og udnytte nye arbejdsmodeller .
For at n dette resultat skal der udvikles opflgnings- og evalueringssystemer .
Der skal lgges vgt p udveksling af erfaringer og overholdelse af de bedste praksiser .
Turisme er et betydningsfuldt erhverv ogs i mange afsides regioner .
Ved hjlp af nyskabende aktioner kan f.eks. samarbejde mellem turistvirksomhederne inden for markedsfring og bookingsystemer fremmes .
Som det her er konstateret , kan de nyskabende aktioner ikke vre uden risici . Risikable projekter skal ogs kunne prves .
Aktionerne skal ogs tjene regionernes bredygtige udvikling .
I det forrige indlg blev der allerede sagt hrde ord om budgettet . 400 millioner euro er virkelig kun et minimumsbelb til finansieringen , og ogs i den anden halvdel af perioden skal fleksible instrumenter udnyttes til merfinansieringen , som det er konstateret i betnkningen .
<P>
Ogs jeg vil gerne sprge om , hvordan Kommissionen agter at sikre , at de bevillinger , som er vedtaget i Berlin , str til rdighed for nyskabende aktioner , og ligeledes hvordan de bevillinger , som er udlnt til Urban-initiativet , vender tilbage til nyskabende aktioner i denne periode .
ndringsforslagene 5 og 7 er p plads , s Kommissionen ikke kan anvende bevillinger formlsbestemt til nyskabende aktioner til overraskende projekter , som det skete for et par uger siden .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil i mit bidrag i dag frem for alt henvende mig til kommissren , for , som vi ved , har nyskabende aktioner altid vret Kommissionens instrument til fremgang .
Det var et testfelt med henblik p , hvordan fremgangsrig EU-politik og dens gennemfrsel p det strukturpolitiske omrde kunne bekmpes .
Hvis man skulle mle EU-politikkens fremgang i forhold til Kommissionens forslag til disse nyskabende aktioner , ville resultatet ligne det resultat , der kom ud af topmdet i Nice , det ville nemlig vre ekstremt pinligt .
<P>
Men EU-politikken har med hensyn til det indre marked , beskftigelsen og sammenholdet vret vsentligt mere nyskabende og alsidig i den seneste tid .
Netop p dette omrde viser Kommissionens forslag sin svaghed .
Det begrnser sig til to nyskabende omrder , jeg understreger to , fordi der ganske klart nvnes tre , men de to hrer sammen og skal ogs stttes i fllesskab .
Mage til massive besparelser er virkelig ikke set i de seneste r .
Desuden drejer det sig ogs om et omrde , som vi allerede har stttet i de senere r , s hvor er det nyskabende i denne forbindelse ?
<P>
Jeg m sige , at det er et tab , for vi har brug for erfaringen til den nye sttteperiode , og den mangler vi , nr vi gr s forsigtigt til vrks , som det er tilfldet her .
Vigtige erfaringer som energibesparende foranstaltninger for sm og mellemstore virksomheder falder p gulvet .
Jeg kunne opstille en liste , som var endnu lngere .
Hvorfor bruger vi ikke nyskabelser til at skabe nyt , for de aktioner , der foresls , er aktioner , som vi kan sttte i de normale programmer ?
Jeg finder det urimeligt , nr man giver nationalstaterne tilladelse til at sttte ikke-nyskabende aktioner fra strukturfondene i stedet for at fremme vores politik , vores udvikling .
<P>
Desuden har vi flgende problem .
Iden om at foretage programmering i stedet for projektudvlgelse er ikke drlig .
Jeg kunne sgar sttte den , men den er ikke gennemtnkt , for hvordan skal det lykkes lokale aktrer at finde rundt i administrationens virvar , nr de samme myndigheder , som svigter i forbindelse med strukturplanlgningen , nu ogs skal overtage denne opgave ?
Hvordan skal Kommissionen finde ud af , hvor der virkelig er tale om lokale nyskabelser , hvis de ikke ogs har en kontrol med dem ?
Jeg mener derfor , at vi i hvert fald skal opn , at Kommissionen finder et instrument til at kontrollere , om der virkelig ogs tages hensyn til nyskabende lokale projekter i programmeringen .
Jeg m sige , at det efter min mening er en mangel i udkastet , og at dette udkast derfor er en stor skuffelse for de lokale aktrer og for mig .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , for at styrke Europas konkurrenceevne i den globale konomi sttter Unionen virksomheders og regionale myndigheders overgang til en arbejdsmde , hvor viden og teknologisk nyskabelse er centrale .
Dette har for s vidt en betydning , som ikke m undervurderes , da de mindre velhavende regioner , hvad angr innovation , forskning og udvikling , alligevel er meget bagud med hensyn til anvendelsen af nye informationsteknologier .
<P>
Netop disse teknologier giver dem dog nu et instrument til at indhente det forsmte under forudstning af , at de konomiske aktrer i regionerne ogs er i stand til at anvende nyskabende aktioner for at udnytte disse muligheder .
Klften mellem velhavende og tilbagestende omrder er vsentligt strre med hensyn til den teknologiske udvikling end med hensyn til bruttonationalproduktet .
Desvrre bliver forventningen , lige som i den sidste planlgningsperiode , meget hjere end den finansielle ramme p 400 millioner euro , som er til rdighed , for at man overhovedet kan imdekomme forestillingerne .
<P>
Derfor m den heller ikke for nogen pris reduceres yderligere .
De nyskabende aktioner vil i s fald snarere skabe frustration end lyst .
Det br vi advare imod .
Markovs betnkning , som er godt analyseret , og som drager de rigtige konklusioner , kan stttes p de vsentligste omrder .
Det er en god betnkning , og den er baseret p et godt dokument fra Kommissionen .
P et punkt er jeg dog fortaler for Kommissionens linje .
Jeg tager ikke som ordfreren imod Kommissionens valgte initiativ med bedrvelse , nemlig i stedet for et projektorienteret at vlge et programorienteret koncept , som skal implementeres af de nationale og regionale myndigheder .
<P>
Tvrtimod ser jeg i denne forbindelse en chance for at lgge mere ansvar ud p lokalt niveau og for at give de projektansvarlige et strre spillerum .
Jeg mener heller ikke , at dette , som betnkningen konkluderer , medfrer et automatisk tab af europisk mervrdi .
Med disse retningslinjer kan der , som kommissr Barnier udtrykte , faktisk udvikles et forsgslaboratorium , som gr det muligt for regionerne at afprve nye ider og at omstte de mest vellykkede til gangbar praksis .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre medlemmer , eftersom jeg bor og arbejder i et ml 1 omrde , endda i en region , har jeg tilsyneladende alle forudstninger for at forst initiativets betydning og at vurdere EU ' s ml .
Mine landsmnd og jeg selv er tilfredse med forsget p at forbedre betingelserne i kampen for at lukke klften og mindske den afstand , som skiller os fra de udviklede omrder .
Det er tilsyneladende ndvendigt for Europa at opn samhrighed .
Hvis vi ogs tilfjer den vanskelige globalisering , er det tydeligt , at vi ud over den klassiske arbejdsmde ogs m udnytte de muligheder , som den nye konomi frembyder , ved at implementere nyskabende praksis .
Hvis jeg skal bedmme det ud fra mit fdreland , s opfylder omrdet forudstningerne med hensyn til menneskeligt potentiale og med hensyn til maskineri , der er egnet til at sammenstte partnere , som kan fremme nyskabelser , idet det sger nye lsninger og bner nye veje .
Den fastsatte finansiering er selvflgelig relativt lille , men det faktum , at det er muligt at ge kreditterne gennem den smidighedsmekanisme , som er fastsat i organisationernes indbyrdes aftale , forbedrer situationen .
<P>
Jeg m ogs indrmme , at jeg i Kommissionens meddelelse godt kunne lide opfordringen til mere vovelige aktioner , selv om det rummer en vis fare for fiasko , og til mere eksperimenteren ud over EFRU-programmernes sdvanlige rammer .
For ikke at vre inkonsekvente skal denne opfordring naturligvis flges op af en begrnsning af det anstrengende bureaukrati , hr. kommissr , i hele processen af indplacering og udfrelse af programmerne .
Som bekendt er bureaukraternes grundlggende argument faren for fejltagelser .
Men for fremtiden skal der alts lgges specielt mrke til valget af de forslag , som fremsttes , s de fastsatte punkter kan blive implementeret , isr med hensyn til benhed og undgelse af overlapning , s vi kan f dem realiseret p en rigtig mde og naturligvis med en styrket deltagelse af de regionale myndigheder .
<P>
Til sidst vil jeg gerne lyknske hr . Markov og nske alle en gldelig jul og et nyskabende nytr .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne allerfrst give udtryk for min sttte - som falder sammen med den , som kommer fra vores gruppe - til hr . Helmuth Markovs betnkning .
Jeg er isr enig i dens opfattelse af , at de regionalpolitiske sttteinstrumenter m sigte mod bredygtighed , styrkelse af den konomiske og sociale samhrighed , forbedring af konkurrenceevnen og navnlig mod skabelse af kvalificerede , bredygtige og - ikke mindst - varige arbejdspladser .
<P>
Dette sidste forhold er afgrende , hvis strukturfondene skal anvendes hensigtsmssigt .
Som vi alle ved , koncentrerer arbejdslsheden i EU sig i mindre konomisk og teknologisk udviklede omrder , isr i ml 1-regionerne , hvor de nyskabende aktioner ikke m f en ensidig teknologisk orientering , men br ledsages af en eksplicit vilje til konomisk og beskftigelsesmssig udvikling .
<P>
Hvis dette ikke bliver tilfldet , kan vi ikke undg den paradoksale situation , at de mindre udviklede lande , der fr har kendt til dramatisk stor udvandring , nu m se deres teknikere - hvis uddannelse har kostet befolkningen store konomiske ofre , og som helt er kompetente til at arbejde inden for den nye konomi - tvunget til at emigrere til mere velstende lande , hvor der er bedre beskftigelsesmuligheder end i deres egne lande , som rummer for f virksomheder , hvor de kan udve deres profession .
<P>
De nyskabende aktioner m derfor ikke foreg lsrevet fra den konomiske og sociale udvikling , og EFRU m ogs fortsat opfylde sin funktion med at sttte opbygning af moderne infrastruktur og oprettelse af virksomheder - de ndvendige betingelser for udvikling af den nye konomi og den beskftigelse , som er forbundet dermed .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , Den Europiske Unions konomiske sttte i forbindelse med den europiske regionalpolitik er ikke almisser fra rig til fattig .
Den m heller ikke vre en permanent konomisk overlevelseshjlp .
Det drejer sig snarere om at yde hjlp til selvhjlp . Der sls ind p denne vej med emnet investeringer i en bedre fremtid .
Hvis man ser det p denne mde , m det hilses velkomment , at Kommissionens meddelelse om regionerne i den nye konomi flger denne mlstning bedre end de fleste af de klassiske ml 1- til ml 3-programmeringer , som befinder sig i mainstream .
<P>
Det drejer sig om at forbedre konkurrenceevnen for den europiske konomi , og det drejer sig om , hvilket allerede er blevet fremhvet flere gange i dag , at der ydes sttte de steder , hvor startforudstningerne ikke p forhnd er s gode som i byomrderne .
Det er ikke helt s godt , at bevillingerne til dette program er s yderst beskedne .
Sledes gr Markov i sin betnkning ret i at krve disse tal forbedret .
Med 400 millioner euro til dette meget vigtige emne sender vi et meget beskedent signal .
<P>
Jeg finder det heller ikke s godt , at der ikke er planer om direkte projektfinansiering , men derimod ogs i denne forbindelse om programfinansiering , og det begrunder jeg med , at Bruxelles dermed endnu en gang gres uhndgribelig for borgeren .
Man kan ogs frygte , at politikerne igen spiller det klassiske spil , som vi i strig kalder Sorteper . For alt det gode takker vi de lokale , regionale eller nationale politikere , og kun alt det drlige kommer fra Bruxelles .
I detaljerne mener jeg , at det er meget fornuftigt , at der kan gives srlig sttte til nogle f ml .
Jeg mener dog ogs , at den planlagte tredeling i Kommissionens betnkning er noget kunstig , og gr p baggrund af betnkningen ud fra , at vi mske ogs skulle lade vores emnekatalog omfatte flere nyskabende aktioner til energieffektivitet , til udbredelse af vedvarende energikilder og til den praktiske anvendelse af klimabeskyttelsesforanstaltninger .
<P>
Jeg finder det srligt vigtigt , at skolerne og uddannelsesinstitutionerne bliver spurgt om disse nye innovative teknologier , og jeg hber , at de p tilsvarende vis ogs vil melde tilbage i denne forbindelse .
P dette grundlag er det alt i alt godt , at vi kan viderefre gode pilotprojekter .
Det glder mig , at vi i Steiermark allerede har opnet meget positive erfaringer med Risi , den nye delstatsregerings informationsfremstd .
Det var srligt godt , at det i denne forbindelse isr var kvinder , som kunne diskutere emnet nye teknologier .
Jeg ved ikke , om det var en direkte konsekvens af dette Risi-initiativ , at tre kvinder i dag underskrev det europiske budget , men det ville glde mig , hvis denne julegave , som vi beslutter , ogs vil komme kvinderne til gode i fremtiden .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , som den ordfrer , der beskftigede sig med nyskabende aktioner i det forrige Parlament i forbindelse med det tidligere artikel 10-initiativ , nskede jeg at deltage i denne debat for at minde den nye kommissr om nogle af Parlamentets mrkesager , som vi ikke nsker i glemmebogen .
Vi har kmpet hrdt for at beholde de nyskabende aktioner i den nye runde af strukturfondsprogrammer , og jeg er glad for , at vi i dag bde kan bekrfte det og de 3 millioner euro , der bevilges via de nye retningslinjer .
<P>
Jeg vil specielt nvne to resultater for kommissren .
Det ene er , at vi - og befolkningen i medlemsstaterne - kan se , at nyskabende aktioner har vret et meget vigtigt springbrt for lokale myndigheder og lokalsamfund , der ikke nyder godt af strukturfondene , men som burde gre det , s de gennem mindre projekter kan lre at deltage mere effektivt i de kommende rs mainstreamprogrammer .
I den forbindelse udarbejdede vi et tipunktsprogram , der viser , hvordan det kan gres .
Nr jeg vender tilbage til min egen region i det stlige England og konstaterer , at ikke n af de lokale myndigheder har brugt disse midler i den seneste periode , er jeg ikke sikker p , at vi har vret tilstrkkeligt effektive i bestrbelserne p at hilse disse nye samfund velkomne .
<P>
For det andet talte vi om behovet for at samarbejde med den lokale regering og de lokale myndigheder - f.eks. gennem Directoria-arrangementet .
Nogle af Deres tjenestemnd er ikke helt tilfredse hermed , og jeg fornemmer , at man bevger sig vk herfra med disse nye forslag . Jeg vil imidlertid advare om , at det er et skridt i den forkerte retning .
Disse folk er vores partnere .
De hjlper os med at n ud til de mest trngende i de drligt stillede regioner , og det nytter ikke , at vi taler om demokratisk underskud i Europa og derefter ignorerer de lokale myndigheders indsatspotentiale p lokalt plan .
<P>
Til slut vil jeg imidlertid glde mig over disse forslag .
Jeg mener , at De udviser fleksibilitet .
De forsger at give regionerne mulighed for at trkke sig tilbage for at udarbejde egne forslag , som de derefter kan prsentere for Dem .
Det gr De ret i , og jeg glder mig over Deres intentioner .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , 2000 er ved at rinde ud , og vi diskuterer stadig hovedlinjerne , det vil sige prioriteringerne med hensyn til nyskabende aktioner finansieret af Den Europiske Fond for Regionaludvikling .
<P>
Hvis Berlin-reformen for de syv r , som Agenda 2000 omfatter , alts perioden 2000-2006 , i sammenligning med den foregende periode halverede budgettet til disse aktioner , og vi dertil lgger den uundgelige trghed , hvormed vi trffer afgrelser p fllesskabsplan som flge af vores komplicerede institutionalisering , er det ikke overraskende , at budgettet til nyskabende aktioner inden for regionalpolitik for indevrende r ikke engang er blevet opbrugt , og det er politisk uansvarligt .
<P>
Det er ogs forkert at indskrnke budgettet p et omrde som dette , der omfattede pilotprojekter , nye ider , hvad angr lokal og bymssig udvikling - med nogle mere end acceptable resultater - som har vret grundlaget for fllesskabsprogrammer s populre p lokalt plan som Urban og Interreg .
Hvis det endnu ikke er get op for os , at alle lande og regioner afhnger af deres investeringer i forskning og innovation i denne mere og mere globaliserede verden , tjener vi vores vlgere drligt .
<P>
Desuden vil jeg gre opmrksom p et andet aspekt af den nye politik , som Kommissionen har foreslet .
De lokale myndigheder , kommuner og borgmestre for ugunstigt stillede byomrder kan ikke lngere tage til Bruxelles for at sge solidarisk bistand fra Den Europiske Union .
Vejen sprres for dem , og vi mister denne mervrdi i form af den direkte kontakt mellem den europiske top og de offentlige institutioner , som er tttere p borgernes problemer .
Jeg har ikke noget imod de regionale myndigheder , som er dem , der skal viderebringe forslag og trffe beslutninger om finansiering af nye programmer , men jeg mener , at dette er et tilbageskridt , der delvist ophver frimodigheden i de forslag , der opstr p baggrund af umiddelbart kendskab til de lokale omrders reelle vanskeligheder .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil gerne hre Deres mening om dette .
Men jeg skal sige , at ikke alt er negativt , og vi glder os over accepten af vores forslag om ogs at indfre foranstaltninger til fremme af en mere effektiv energiudnyttelse og mere udbredt anvendelse af vedvarende energi samt klima- og miljbeskyttelsesforanstaltninger .
<SPEAKER ID=91 NAME="Barnier">
Hr. formand , mine frste ord skal vre en tak og lyknskninger til Helmuth Markov for den konstruktive , yderst kompetente og grundige prsentation af udkastet til meddelelse om EFRU ' s nyskabende aktioner for perioden 2000-2006 .
<P>
Hr. ordfrer , mine damer og herrer , jeg har med stor opmrksomhed noteret mig de ider og forslag , flere af Dem har fremsat .
Jeg vender tilbage til dem , men jeg vil begynde med indholdet af Markov-betnkningen , som i flere henseender falder sammen med , supplerer og styrker Kommissionens - og under alle omstndigheder p to punkter hr . Markovs - holdninger og bestrbelser .
<P>
Det frste er ndvendigheden af , at man ikke holder de fattigste eller mindst udviklede regioner uden for det teknologiske fremskridt , og at de kommer til at indg p lige fod i videnskonomien .
De har selv understreget forskellene mellem de fattige regioner , de 10 fattigste regioner og de 10 rigeste regioner , men nr man ser nrmere p tallene , m man konstatere og forbavses over , at forskellene er endnu strre i disse regioner p grund af det enkle kriterie som f.eks. tilslutninger til Internettet .
Vi har sledes pvist disse forskelle og denne fare for , at der opstr en digital klft , digital divide , som man siger for tiden i den brede amerikanske debat , og derfor har jeg valgt , mine damer og herrer , og jeg vender mske tilbage til det om lidt , p vegne af Kommissionen at foresl , at to ud af tre af de nyskabende aktioner , to af de strre prioriterede omrder koncentreres om denne digitale klft ved specielt at have de fattigste regioner eller regionerne i Fllesskabets yderste periferi i tankerne .
Dette er det frste punkt , vi er enige om .
<P>
Det andet punkt , De gr opmrksom p i betnkningen , er den flles bestrbelse p at integrere de nyskabende aktioner i en regionalpolitik , der bibeholder konomisk og social samhrighed og bredygtig udvikling som prioriterede omrder .
<P>
I fortsttelse af Parlamentets udtalelse i lbet af denne mdeperiode og den udtalelse , medlemsstaterne har udsendt , er det planen at vedtage disse retningslinjer endeligt i begyndelsen af 2001 . Udarbejdelsen af regionalprogrammer for nyskabende aktioner kunne sledes pbegyndes , sledes at de kan godkendes og fremlgges den 31. maj 2001 .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne fremhve vores ml med disse retningslinjer .
I forhold til de fastsatte prioriterede sprgsml , som jeg fremlagde personligt for Udvalget om Regionalpolitik den 11. september i r , vil jeg understrege , at disse nyskabende aktioner frst og fremmest er et instrument til regional udvikling . Som hr .
Rack meget udmrket sagde , har jeg , og vil jeg aldrig kunne opfatte en sdan regionalpolitik og samhrighedspolitik som en slags almisse til de fattigste regioner .
Det er et sprgsml om solidaritet og klart og tydeligt at sige og gre forsteligt , at adgangen til de nye teknologier og til informationssamfundet ikke er en luksus for de rigeste regioner . De vil til stadighed se mig gre noget og give udtryk for den opfattelse , at de fattigste regioner eller regionerne i Fllesskabets yderste periferi , hvilket af og til er det samme , har den samme ret som de andre regioner til at indg p lige fod i dette informationssamfund .
<P>
Dette er vores prioriteter .
Kommissionen nsker , jeg gentager det , og hr . Berend understregede det for lidt siden , at anvende disse nyskabende aktioner som forsgslaboratorium og god praksis for p sigt at forbedre kvaliteten af de strukturfondprogrammer , som EFRU medfinansierer .
Derfor har vi som strategiske prioriterede omrder valgt flgende tre omrder : teknologisk fornyelse , informationssamfund , men ogs regional identitet og bredygtig udvikling .
<P>
Hver for sig eller sammen kommer disse temaer til at spille en afgrende rolle for den regionale udvikling i de kommende r , srlig - jeg siger det for tredje gang - for de fattigste regioner .
Hr . Mastorakis og Nogueira har fremhvet dette punkt .
<P>
Jeg vil nu svare mere detaljeret p sprgsml , som er blevet rejst i forslaget til betnkning eller gennem Deres sprgsml .
<P>
Frst effektiv energiudnyttelse .
Fru Schroedter eller hr . Rack har rejst dette punkt .
Som De ved , er jeg opmrksom p det .
Glem ikke , at jeg tidligere har vret engageret i kologiske sprgsml .
Jeg har haft den re at vre miljminister i mit eget land , og jeg har dette hensyn i baghovedet og som prioritet i forbindelse med strukturfondaktionerne .
Den effektive energiudnyttelse og aspekterne i miljpolitikken er ikke glemt i disse retningslinjer . De kan give anledning til nyskabende aktioner i forbindelse med det tredje tema , som drejer sig om regional identitet og bredygtig udvikling .
Jeg kan tilfje , at Europa-Kommissionen , som De ved , allerede sttter effektiv energiudnyttelse gennem Save-programmet og gennem et af temaprogrammerne i forbindelse med det femte rammeprogram for forskning 1998-2002 .
Endvidere er Alterner-programmet helliget sttte til vedvarende energi . Dette er , hvad jeg kan sige om dette punkt , som jeg fortsat vil tillgge stor betydning .
<P>
Nr det drejer sig om omfanget af de regionale partnerskaber - hr . Bradbourn har p ny fremhvet dette punkt , og jeg ved , hvor vedholdende han er - kan jeg konstatere , at vi er enige om ndvendigheden af at styrke forbindelserne med den private sektor og herudover med universiteter , forskningscentre og ngo ' er .
I denne forbindelse spiller det forretningsudvalg , vi har nedsat for hvert program , en hovedrolle i fremskyndelsen af disse samarbejder og fastlggelsen af de regionale strategier for nyskabende aktioner .
Det , jeg har sagt om partnerskab i forbindelse med nyskabende aktioner , vil jeg imidlertid have i erindring for at kontrollere de virkelige forhold i det samme partnerskab i forbindelse med alle dokumenter til planlgning af fllesskabssttterammerne eller strukturfondene generelt .
<P>
Det tredje punkt drejer sig om , hvilken vgt der skal lgges p mulighederne for uddannelse , som De nvner i Deres betnkning , hr . Markov .
Jeg er naturligvis enig i vigtigheden af at forbedre erhvervskompetencerne i Europa .
Vi har for vrigt genoptaget nogle aspekter , sledes at sm og mellemstore virksomheder kan finde lsninger p behovene for edb-kendskab og personale .
Derfor er jeg , nr jeg deltager i de nuvrende forhandlinger vedrrende det samlede programmeringsdokument , ud over nyskabende aktioner , og her taler jeg om mainstreaming , meget opmrksom p , om planlgningsdokumenterne indeholder en regional plan for adgang til informationssamfundet , og jeg kontrollerer kvaliteten ud over rkkevidden af det pgldende regionalprogram , srlig for s vidt angr sm og mellemstore virksomheder , uddannelsesinstitutioner og endog landbrugsbedrifter direkte .
<P>
Dette er , hvad vi ville tage op igen vedrrende dette punkt .
Jeg forstr imidlertid , at dette sprgsml skal koordineres med andre instrumenter og srlig , som De foreslog for lidt siden , hr . Markov , med Den Europiske Socialfond .
<P>
Jeg vil nu et jeblik vende tilbage til den beklagelse , flere parlamentsmedlemmer har givet udtryk for , og som De har nvnt i betnkningen , af den programorienterede udvlgelse , som vi har foreslet i denne betnkning .
Jeg forstr Deres interesse i at bibeholde direkte forbindelser mellem Den Europiske Union og de regionale og lokale aktrer .
Derfor har vi betroet de ansvarlige myndigheder i regionerne den opgave at indsende regionale programmer for nyskabende aktioner .
<P>
Vi nsker imidlertid , at projekterne udvlges p regionalt niveau , som hr . Berend for vrigt forklarede i sit indlg .
<P>
De regionale og lokale aktrer er selvflgelig bedre placeret end Kommissionen til at opfylde forventningerne p stedet , og det er uden tvivl lettere for de sm og mellemstore virksomheder at give udtryk for deres behov for finansiering ved at kommunikere med de regionale myndigheder end med Bruxelles .
Det er den samme bekymring , hr . Howitt gav udtryk for .
<P>
Jeg er for vrigt overbevist om , at disse programmer i kraft af deres nyskabende karakter fr synlighed for og virker p mainstreaming .
Jeg betragter disse aktioner som forsg , og jeg er meget opmrksom p deres virkning og fremtid inden for rammerne af Strukturfondene i form af mainstreaming .
<P>
Jeg deler fuldt ud Deres interesse for samarbejdsnettene og -aktiviteterne mellem regionerne .
Det er et vigtigt aspekt , og jeg kan informere Dem om , at i fortsttelse af Deres bemrkninger har vi ndret og rettet retningslinjerne for at give regionerne bedre mulighed for at deltage i interregionale net .
<P>
Flere af Dem har givet udtryk for Deres bekymring for budgetbevillingen .
Jeg m ligesom Dem stille mig tilfreds med de midler , der er afsat i retningslinjerne fra Berlin og i Agenda 2000 .
<P>
Fru Schroedter , hr .
Izquierdo Collado og hr . Ortuondo Larrea har med rette gjort opmrksom p dette sprgsml om budgetbevillinger .
Jeg gr opmrksom p , at de fleste af disse aktioner drejer sig om immaterielle investeringer og vedrrer et begrnset antal temaer og aktioner .
Jeg er ligeledes overbevist om , at selv med belb , der ndvendigvis er begrnsede , kan lftestangseffekten og virkningen vre betydelig p alle strukturfondprogrammerne .
For vrigt deler jeg Deres interesse i at anvende den bevilling , der er afsat i Agenda 2000 , til at ivrkstte de nyskabende aktioner .
Jeg har ligeledes bemrket mig Deres interesse for mulighederne i fleksibilitetsinstrumentet .
<P>
Kommissionens svar p hr . Pohjamos sprgsml om samme emne gjorde klart , at denne bevilling vil kunne forhjes , hvis behovet for en fllesskabsaktion bliver mrkbart , og hvis de disponible midler , budgetbetingelserne og ogs gennemfrelseskapaciteten gr det muligt .
I denne forbindelse vil Kommissionen omhyggeligt undersge muligheden for at anvende fleksibilitetsinstrumentet .
Jeg kan forsikre Dem om , at overfrslen af et belb p 42.000 euro ikke fr indflydelse p min og Kommissionens intention om at bevilge 400 millioner euro til EFRU ' s nyskabende aktioner i henhold til forordningen .
<P>
Jeg takker Dem for Deres forslag .
Jeg takker hr . Markov for kvaliteten af hans betnkning , som gr det muligt at forbedre og bedre forst de foreslede retningslinjer , som vi allerede nu er rede til at ivrkstte hurtigst muligt efter afstemningen her i Parlamentet .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at nske Dem alle en gldelig jul og takke Dem for kvaliteten af vores flles arbejde i lbet af r 2000 .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Jeg tror , at jeg for mit vedkommende p Parlamentets vegne kan nske Dem godt nytr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i aften kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=3>
Verdens vrftsindustri
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0371 / 2000 ) af Langen for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens anden rapport til Rdet om situationen inden for verdens vrftsindustri .
<SPEAKER ID=94 NAME="Langen">
Vi forhandler nu om vores betnkning om vrftsindustriens situation i Den Europiske Union .
I denne forbindelse har vi to forlg fra Kommissionen , begge fra det sidste halve r , den anden og den tredje rapport om situationen i vrftsindustrien .
Vores udtalelse , som vi vedtog enstemmigt i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , refererede dengang til den anden rapport .
Den tredje rapport kom frst derefter , og i mellemtiden har Kommissionen og Rdet undersgt , om vrftssttten , som skal udlbe i slutningen af 2000 for vrfter i Den Europiske Union , kan forlnges .
<P>
Til vores store fortrydelse har Kommissionen og Rdet ikke stemt for en forlngelse af denne vrftssttte , selv om vrftsindustriens svre situation ikke har forbedret sig en djt .
Dette skyldes , at Sydkorea med aggressive metoder og dumpingpriser forsger at ge sin del af verdensmarkedet .
I r 2000 har Sydkorea iflge Kommissionens rapport indtil videre kunnet notere sig for 40 % af alle nybygningsordrer , og det p grundlag af kreditter fra sydkoreanske banker , der til dels er p statens hnder , og p grundlag af statsgarantier , der svarer til en subvention .
Priserne p nybygninger er faldet markant i de sidste r og nede i 1999 bunden p grund af Sydkoreas politik .
<P>
Europa - inklusive Norge - har i dag kun en andel p 16 % p verdensmarkedet for skibsbygning , og ud over Korea har Japan endnu en andel p 25 % , og resten af hele verden , inklusive USA , har kun 19 % .
Og det p et omrde , hvor personaleomkostningerne ikke lngere er den afgrende faktor , men hvor der derimod findes en hj grad af ny teknologi .
Teknologi , som har medfrt , at sammenlignelige kalkulationer kan kontrolleres eksternt .
<P>
Vi har i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi hilst det velkomment , at Europa-Kommissionen har taget initiativ til at srge for en afklaring via en tvistbilggelsesprocedure ved WTO .
P opfordring fra den europiske vrftsindustri blev denne procedure - som hr. kommissr Lamy i gr understregede ved et mde med sydkoreanske parlamentarikere her i Parlamentet - imidlertid ogs indledt .
Det er godt .
Men alligevel er den sydkoreanske regering trods aftaleprotokollen fra den 22. juni 2000 i de tekniske sprgsml , i anerkendelsen af kontrolmuligheder , i accepten af at inddrage bankydelser p ingen mde indstillet p at opn enighed med Den Europiske Union i denne forbindelse .
Det i betragtning af , at aftalen om handel og samarbejde fra 1996 stadig ikke er ratificeret i alle medlemslande .
Kommissionens mlstning for 2001 kan efter min mening kun realiseres , hvis Sydkorea i de nste mneder endelig indstiller sig p at forlange omkostningsdkkende priser og p rent ud sagt at hve priserne .
<P>
Rdets og Kommissionens beslutning om at forhandle i fire mneder uden fortsat betaling af sttte , og derefter fra den 1. maj 2001 p grundlag af de til den tid opnede resultater endnu en gang at overveje , om sttten eventuelt igen kan forlnges , vil medfre , at den europiske vrftsindustri nsten ingen ordrer fr i de frste fire mneder af 2001 , i det mindste ikke p de omrder , der kmpes hrdt om .
Selv p deres specialomrde - krydstogtskibe - er sydkoreanerne i stand til at tilbyde ydelser , som ligger under den anerkendte aktuelle pris p verdensmarkedet .
Derfor krver vi i denne betnkning og i de tre forslag , som desuden er indleveret , at Kommissionen bestrber sig kraftigere p at gennemfre en international tvistbilggelsesprocedure ved WTO .
<P>
Men vi krver ogs , at sttten forlnges op til en frist p to r , sledes at en vigtig industri i EU ikke gr helt til grunde i denne periode p grund af sydkoreanernes dumpingindstilling , som stttes regeringen .
Hvis ikke man forlnger sttten - og det drejer sig jo ikke om sttte fra Den Europiske Union , men derimod om sttte fra nationalstater , som blot skal godkendes af Den Europiske Union - s m vi ogs minde om , at den europiske industri har reduceret kapaciteten , og at disse vre grnser i s fald ogs skal reduceres .
Det er vores vigtigste krav i denne betnkning , og jeg takker for kollegernes sttte i en enstemmig afstemning .
Jeg beder Dem ogs i morgen tidlig , nr vi stemmer om betnkningen , om Deres sttte til den , og jeg opfordrer Kommissionen til ikke at lade vrftsindustrien og arbejdstagerne i stikken .
Det drejer sig om mindst 10.000 arbejdspladser , med tyngdepunktet i Storbritannien .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske min kollega hr . Langen med hans udmrkede betnkning , der er blevet enstemmigt vedtaget af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Jeg er enig i hans betragtning om , at vi skal tage hensyn til den tredje rapport , som Kommissionen har udarbejdet om verdens vrftsindustri .
<P>
Jeg hber , at valget af tidspunktet for forelgningen af betnkningen for Parlamentet ikke var et kneb for at f os til at tage dette punkt af dagsordenen .
Udvalget skulle stemme srskilt for at sikre , at punktet var p dagsordenen for dagens forhandling .
Jeg er glad for kommissrens tilstedevrelse , og jeg hber , at han tager alle indlg ad notam .
<P>
Der er tydelige tegn p en krise i EU ' s vrftsindustri , og det har der vret i nogen tid .
Det fremgr meget tydeligt af Kommissionens rapport .
Alt peger i retning af , at krisen primrt skyldes underbudspriser fra den koreanske vrftsindustri .
Det gr den for at vinde markedsandele fra os , men det er ikke kun til skade for Unionens industri .
Andre lande - f.eks. Japan - lider ogs herunder .
Der skal helt klart gres noget .
<P>
Jeg synes , at kommissren skal vise industrien , at han gr alt , hvad han kan for at bekmpe denne udefrakommende trussel mod vores industri .
Det er ikke tilstrkkeligt at trffe foranstaltninger vedrrende handelshindringer . Der er behov for yderligere bilateralt pres fra Den Europiske Union p Korea , s landet presses til at finde en lsning , f.eks. i form af en ordentlig og rimelig prisstning p dets skibe .
<P>
Den tredje rapport indeholder en liste over Kommissionens forslag til aktioner , men de er temmelig skuffende : fortsat overvgning , undersgelse af industriens klager , benhed over for eventuelle forslag , en fortsat indsats , fortsat tilskyndelse , fortsat tt samarbejde med industrien om at undersge mulighederne for foranstaltninger .
Jeg vil hvde , at det ikke er tilstrkkeligt at undersge mulighederne og overvge situationen for industrien i Europa og resten af verden .
I den forbindelse er det vigtigt , at Kommissionen genovervejer synspunktet om at udvide tidsperioden for midlertidig sttte til vrftsindustrien i Den Europiske Union , indtil der findes en lsning i forhandlingerne med Korea .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg give udtryk for en vis tilfredshed med at se , at Kommissionen og Rdet endelig har erkendt det , vi uophrligt har gentaget i flere r og mere udtrykkeligt de sidste mneder . For det frste , at man i Europa p vrftsindustriomrdet har plagt sig selv strre bnd og forpligtelser , og at det er sket hurtigere end for dets strste konkurrenters vedkommende , og isr for det andet , at Sydkorea p helt utrolig vis har overtrdt konkurrencereglerne med en uforskammet konomisk dumping .
<P>
Derfor har vi hilst Kommissionens nylige bestrbelser velkommen , selv om jeg for vrigt forkert er opfrt som vrende imod den beregningsmetode , der er anvendt til at opn en meget hj EU-tilskudsprocent i kapitel 5 i Rdets rapport af 5. december .
Da der ikke er tid nok i dag , vil jeg forklare dette skriftligt direkte til kommissren .
<P>
Vi har ogs og isr noteret os Rdets konklusioner af 5. december . Rdet har indvilliget i at sikre fremtiden ved at udvise fasthed over for Sydkorea og ikke lukke dren for muligheden for at genindfre sttten til vrftsindustrien i maj for nrmere fastsatte dele af markedet , der er meget berrt af konkurrencen fra Korea .
<P>
Denne opfattelse er i vrigt i overensstemmelse med traktaten . Jeg har ikke tid til at vende mere detaljeret tilbage til det .
Et andet positivt punkt fra Rdets mde er opdateringen af OECD-skibsordningen for eksportkreditter fra 1981 .
Endelig har vi med interesse noteret Rdets bning vedrrende tilskud til forskning og udvikling .
Dette punkt er meget vigtigt i og for virksomheder , der rent faktisk er meget nyskabende .
<P>
Vi anmoder i dag om fuldstndig og hurtig gennemfrelse af Rdets konklusioner .
Hvis det i maj 2001 viser sig at vre ndvendigt at genindfre sttten , br det ske uden tven .
<P>
En anden bekymring vedrrende det sjette rammeprogram for forskning og udvikling er , at i udkastet synes kontoen " havteknologi " , der var med i det femte rammeprogram , i dag at vre forsvundet .
Dette er efter min mening uacceptabelt , og den br genoprettes ikke kun kvantitativt , men ogs som anvendelsesmetode for disse bevillinger for at gre dem lettere .
Endelig regner vi selvflgelig med , at " skibsordningen " gennemgs den 18. december p mdet i OECD ' s 6-landegruppe .
<P>
Til sidst vil jeg lyknske hr . Langen , hvis sttte til arbejderne og til ndvendigheden af statstilskud for at beskytte konomien , jeg stter pris p , og udtrykke nsket om , at Kommissionen for fremtiden gr brug af den lre , den har draget p vrftsindustriomrdet og af den uforskammede konkurrence fra nogle andre lande i verden .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , hr. kommissr , kre tilhrere , jeg vil gerne takke hr . Langen for udarbejdelsen af betnkningen om dette svre emne .
Som nvnt i betnkningen er den betydelige sanering af vrftsindustrien gennemfrt ved at tilpasse produktionens kvantitet og kvalitet .
Vrftsindustrien er stadig i en strk krise p grund af den koreanske dumpning .
De europiske vrtsindustriers konkurrenceevne skal forbedres ved at etablere ens vilkr p verdensmarkederne for vrfterne .
Forbedringen af vrfternes konkurrenceevne skal fortsttes gennem interne foranstaltninger og gennem aftaler .
Beskftigelsessttte har imidlertid ikke lst problemerne i vrftsindustrien .
Vrftsindustrien er en branche , der krver hjteknologi , og branchens konkurrenceevne kan forbedres ved hjlp af samarbejde , der sigter mod specialisering , samt ved uafbrudt teknikudvikling , forsknings- og udviklingsarbejde .
Korea-problemet lses heller ikke ved hjlp af sttteordninger , end ikke ved de formlsbestemte . Det skal der gribes fat i med fast hnd bl.a. ved hjlp af handelspolitiske midler .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , betnkningen af hr . Langen omfatter mange sprgsml , og alligevel vedrrer alle indlg naturligvis sprgsmlet om forlngelse af sttten og Koreas illoyale konkurrence .
<P>
Vi , der lever i en region som Asturien , som har gennemget fire store omstillinger - inden for minedrift , jernindustri , skibsbygning og vbenfremstilling - mener , at det er meget farligt for sektoren at standse denne sttte , selv om det bliver indtil maj , for at se , hvorvidt der indgives klage over Korea i Verdenshandelsorganisationen eller ej .
<P>
Jeg mener , at det er rigtigt , at Europa udsttes for illoyal konkurrence , for i Korea er lnningerne meget lave , og arbejdsforholdene er forfrdelige for de koreanske arbejdere , og p de vilkr kan de europiske arbejdere under ingen omstndigheder konkurrere med dem .
Alligevel er Kommissionens forslag , som omfatter sttte til forskning og udvikling , en klage til Verdenshandelsorganisationen over det , som sker i Korea - for deres priser dkker ikke engang kostprisen - og muligheden for overgangssttte i tilflde af , at striden ikke bilgges , efter vores mening en mske mere eller mindre utilstrkkelig udvej , men dog en udvej .
<P>
Under alle omstndigheder mener jeg , hr. formand , at sfremt sttten fjernes helt , og Koreas illoyale konkurrence fortstter , har den europiske vrftsindustri fet ddsstdet .
Og jeg mener ikke , at vi overdriver , for de forskellige arbejdstagergrupper har gang p gang udtalt , at der i de seneste r med omstillingen af vrftsindustrien er get tusinder af arbejdspladser tabt .
Jeg mener , at der er adskillige lande som Spanien , Tyskland , Italien , Grkenland og Portugal , der i Rdet og til trods for den endelige afgrelse har anmodet om , at sttten fortstter , og vi mener , at den sttte p en eller anden mde skal fortstte , hvis vi ikke nsker , at der igen skal g tusinder af arbejdspladser tabt i vrftsindustrien .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , det ser ud til at blive en tradition at fre en debat ved rets slutning om situationen i vrftsindustrien .
Stttevddelb fortstter p verdensmarkedet for handelsskibe .
Det gr ud over vrfterne i EU , men ogs i Norge , Japan og USA .
Vi er alle enige om n ting , nemlig at stttevddelbet skal standses s hurtigt som muligt .
Det virker imidlertid i hj grad , som om at mlstregen hele tiden skubbes et stykke fremad , s vi aldrig nr i ml .
<P>
Kommissionens og Parlamentets skyts er rettet imod Korea , fordi denne stat helt klart yder den strste sttte til vrfter med drlige resultater til flge for vrfterne i de europiske lande og Japan .
Nsten alle ved imidlertid ogs , at der er tale om store forskelle i sttteintensitet pr. ordre i EU .
Teoretisk er den strste sttte pr. ordre 3 1 / 2 gange s stor som den laveste , men i praksis viser det sig , at en rkke EU-medlemsstater yder ekstra statssttte til deres maritime industri p en ugennemskuelig mde .
Artikel 7 i forordning 1540 af 1998 finder endvidere stadigvk anvendelse .
Denne bestemmelse bidrager yderligere til sttteniveauernes skve vkst .
Konsekvensen er , at gode og effektive vrfter straffes , mens drlige vrfter fr en pose penge .
<P>
Hvis man styrker de svagere europiske vrfter yderligere p bekostning af de strkere , hvordan kan man s p langt sigt overleve den koreanske og mske snart den kinesiske sttte ?
Det er et sprgsml , som kommissren ikke kan komme uden om .
Jeg anmoder Kommissionen og kollegerne om ikke kun at pege p Korea , men ogs at se p dem selv .
Hvorfor undersger Kommissionen ikke den virkelige sttteintensitet pr. ordre inden for EU ?
Hvor er forslaget om hurtigst muligt at afskaffe forskellige ugennemskuelige sttteordninger i forbindelse med forskning og udvikling , milj- og regionalpolitik ?
Hvis der ikke eksisterer et level playing field for vrftsindustrien i EU , kan den ikke klare konkurrencen med Korea og andre .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at s lnge Korea ikke handler i overensstemmelse med WTO-bestemmelserne , er ndforanstaltningen om at yde vrfterne generisk sttte til hver enkelt ordre berettiget .
Med denne gennemskuelige type sttte er det ikke tiltrkkende for europiske vrfter at anvende forskellige ikke-markedskonforme reduktions- eller marketingsmetoder .
Samtidig skal presset p Korea ges , om muligt i OECD-sammenhng , ved at trffe antidumpingforanstaltninger .
Det skal helst vre foranstaltninger , som gr konglomerater som Hyundai og Daewoo srbare , for s har vi chance for at bryde den lukkede koreanske front .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Langen for hans arbejde , og jeg hber , at vi ikke skal fre den samme debat ved udgangen af nste r .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg vil indlede med at lyknske min kollega , hr . Langen , med den gode betnkning , som han har udarbejdet om vrfter .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at det problem , vi behandler i dag , er velkendt , det er et tilbagevendende problem .
Det er nu over to r siden , vi sidst i Parlamentet gjorde opmrksom p den illoyale praksis , som hovedsageligt stammer fra Sydstasien , og som vores vrftsindustri er underlagt .
<P>
I de seneste uger har Kommissionen sagt til os , at de subventioner , som vores industri overlever p , skal afskaffes fra januar p grund af en formodet forbedring af industriens konkurrenceevne .
Efter mere end to r med hrd illoyal konkurrence fra Koreas side har Kommissionen p den anden side efter at have modtaget en formel klage fra alle vores vrfter besluttet at indbringe sagen for Verdenshandelsorganisationen .
Som De alle sammen ved , vil det tage mere end seks mneder blot at gennemfre denne procedure .
Og i tilflde af at det lykkes , vil oprettelsen af en ekspertgruppe inden for dette organ tage mindst et par r .
<P>
I mellemtiden forventes det , at det , der er tilbage af vores vrftsindustri , kan overleve p en pakke med sttte til forskning og udvikling , som trder i kraft fra januar , hvilket kommissr Monti ppegede i gr eftermiddags .
Vi har haft et mde med ham , hvor jeg stillede ham en rkke sprgsml .
Af mdets resultater kan man udlede , at den sttte , som vores industri har modtaget , ikke har lst problemet med Korea .
Jeg sagde til ham , at den europiske vrftsindustri er ubeskyttet .
S sagde han , at der sandsynligvis fra 2. december ville blive indledt en undersgelse , og at vi mtte se , hvad der skete efter den undersgelse osv .
<P>
Jeg mener , at de lovlydige , europerne , virkelig er ladt i stikken .
Srverne derimod , det vre sagt i nedsttende , men realistisk forstand , har fordelen i dette konkurrencespil .
Vi er dem , der overholder reglerne , og dem , der ender med at tabe .
Jeg er f.eks. fra Baskerlandet og bor i nrheden af Bilbao .
Og der er det , der fr var vrfter , nu et musiksted , et sfartsmuseum osv . Fr arbejdede der 4.000 mennesker p vrfterne , nu arbejder der kun to portnere hvert sted , og det er det , der sker i de europiske lande .
Det vil alts sige , at vi udholder arbejdslsheden , mens de andre virkelig tjener penge p vrfterne .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Forfatteren til denne betnkning og forfatterne til de fremsatte ndringsforslag tilhrer politiske grupperinger , for hvilke markedskonomien er herskeren , og som gr oprr mod statens rolle , som er overdreven , nr der er tale om at sttte de offentlige tjenester eller sikre arbejdstagerne en vis social beskyttelse .
Men lige s snart de kapitalistiske koncerner , hvis interesser de forsvarer , er i vanskeligheder p markedet , krver de , at staten eller EU-institutionerne skal gribe ind for at sttte og beskytte den truede sektor .
<P>
Alstom-Atlantique , som lige har udlst en ordre p en luksusdamper , fr , hvad der svarer til 9 % af kontraktbelbet i sttte .
Det er sledes staten , der betaler en stor del , for ikke at sige hele denne virksomheds fortjeneste .
<P>
Det britiske selskab Harland og Wolff , som Alstom har foreslet til denne kontrakt , holder sin regering ansvarlig herfor , fordi den angiveligt ikke har sikret det godt nok .
For de store trustdannelser og deres politiske fortalere betyder det at krve mindre stat kun , at staten og dens finanser skal vre til rdighed udelukkende for dem .
<P>
For mit vedkommende er jeg imod enhver form for tilskud til private virksomheder og for , at staten anvender de sledes sparede penge direkte til at skabe arbejdspladser , srlig i de offentlige tjenester og under alle omstndigheder , uden at der frembringes privat fortjeneste .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka">
Hr. formand , kre kolleger , de hidtidige initiativer og Kommissionens holdning over for den europiske vrftsindustri er efter min mening ikke passende i forhold til den alvorlige , ja , kritiske situation i denne branche , og det glder ogs for forlbet og resultatet af industriministrenes mde den 5. december .
<P>
Jeg m minde om , at der sttes sprgsmlstegn ved resultaterne af en indtil videre meget vellykket tilpasningsproces .
Vi havde en kvantitativ tilpasningsproces , en reduktion af kapaciteten .
Vi havde en kvalitativ tilpasningsproces , modernisering , det nyeste tekniske niveau , hj produktivitet , og , hr. kommissr , jeg forsikrer Dem om , at ogs vrfter er omrder , hvor hjteknologien dominerer . Det glder ikke kun for kommunikationsteknikken og lignende omrder .
En alt i alt vellykket proces er alts nu ekstremt truet .
<P>
Jeg m ogs minde om , at vrfterne for en stor del ligger i afsides regioner , som er prget af struktursvagheder , regioner , hvor der finder dybdegende konomiske tilpasninger sted .
Vrfterne er ofte ngleindustri i disse regioner .
Denne proces er ikke afsluttet , situationen er stadig flsom .
Diversifikationen er ikke tilstrkkelig . I denne forbindelse skal den hidtidige kurs fortsat holdes konsekvent .
<P>
Kommissionens holdning kan kun medfre ulemper for de europiske vrfter .
Nye kontroller er frst planlagt for nste r .
Er situationen da ikke tilstrkkelig klar ?
Findes der ikke nok prcise analyser ?
Er der ikke aflagt besg i Korea ?
Blev der ikke givet utilfredsstillende oplysninger ?
Er situationen ikke tilstrkkelig klar til frst i maj 2001 at planlgge en nrmere kontrol ?
Det tages i denne sag bevidst med i kbet , at vrfterne i Den Europiske Union i nsten et halvt r har vret udsat for unfair konkurrence .
Dette er ensbetydende med ekstra belastning og fare i en i forvejen kompliceret situation .
Det kan for enkelte virksomheder kun vre ruinerende .
<P>
Min sidste bemrkning er , at det er bemrkelsesvrdigt inkonsekvent , nr der i forholdet til eksterne forbindelser p den ene side proklameres en s ben konkurrence , at en unfair partner endda tolereres , men at de interne konkurrencebegrnsninger p den anden side bibeholdes , som f.eks. den kunstige kapacitetsbegrnsning .
Indenrigs- og udenrigspolitikken str i klar modstning til hinanden . Det er ndvendigt med en ndring .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , jeg vil indlede mit indlg med at lyknske hr . Langen med kvaliteten af hans betnkning .
<P>
Jeg synes , at han laver en fremragende rntgenundersgelse af vrftsindustrien i Europa , en virkelig rntgenundersgelse .
Og konklusionen kunne vre , at vrftsindustrien er truet fra alle sider .
Der er krise i fiskerisektoren , det ved spanierne og galicerne alt om .
Desuden har vi bekvemmelighedsflagene i handelsflden , og skibe , der sejler under et af medlemsstaternes flag og er bygget , eller kan risikere at vre bygget , uden for Europa .
Og det er fordi , vi ikke er i stand til at indgive klage over en situation med illoyal konkurrence .
Det er allerede blevet sagt , at Korea , Japan og trusselen fra Kina eksisterer .
<P>
Derfor sprger jeg mig selv , hr. formand , om Den Europiske Union satser p en strk , dynamisk og konkurrencedygtig europisk vrftsindustri .
Vrftsindustrien skal naturligvis ogs opn Den Europiske Unions ml , srligt hvad angr sanering , produktivitetsstigning , forbedring af de endnu eksisterende vrfters konkurrenceevne og miljbeskyttelse .
Men for at det kan ske , for at processen kan gre det muligt at konsolidere vrftsindustrien og arbejdspladserne og berolige de familier , der afhnger af den , er det ndvendigt , at sttten fortstter ud over 31. december 2000 , for situationen p markedet er ikke prget af lighed , men af illoyalitet og af dumping .
<P>
Kommissionen og Rdet forventes at trffe dristige og faste beslutninger med stor politisk rkkevidde , som gr det muligt i tilflde som det spanske at integrere den civile og militre vrftsindustri og at tilpasse de forskellige omrder af industrien til de enkelte landes behov .
Det er meget vigtigt at srge for nye incitamenter til forskning og udvikling i tilstrkkeligt omfang og ogs at bibeholde driftssttten p lovlig vis .
Vores vrfter kan overleve , men der er brug for sttte , og i europisk sammenhng er det tidspunktet for at appellere til , at lande , som ikke har vrfter , og for hvilke havet mske ofte er af mindre betydning for deres byggeindustri , viser solidaritet og forstelse .
<P>
Endelig er det ndvendigt at trffe beslutninger , der gr det muligt for os at bekrfte og bevare en strk europisk stilling i vrftsindustrien .
Vi vil ikke f meget glde af at forflge et ml , hvis de europiske vrfter p vej imod mlet er forsvundet , kvalt p vejen .
Et eksempel , hr. formand , som ikke br flges , er det med slet fra Buridn , der spekulerede s meget p , om det skulle spise byg eller rug , at det endte med at d af ubeslutsomhed .
Derfor anmoder jeg om , at industrien bliver beskyttet p en sdan mde , at Den Europiske Unions ml opfyldes , samtidig med at industrien bevares og gres til en mere dynamisk og konkurrencedygtig industri , som skaber arbejdspladser og velstand .
<SPEAKER ID=104 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg takker for muligheden for at ajourfre Parlamentet om markedssituationen inden for verdens vrftsindustri samt om konklusionerne p Rdets mde i sidste uge .
Jeg vil takke hr . Langen for betnkningen .
Sknt den omhandler Kommissionens anden vrftsrapport fra maj 2000 , er det blevet nvnt , at en tredje rapport var frdig i midten af november , og jeg begrnser mine bemrkninger til den tredje rapport om dette mtlelige emne .
<P>
Markedsanalysen i den tredje rapport viser ingen forbedringer i markedssituationen .
Sydkorea ger fortsat sin markedsandel til skade for bde japanske og europiske skibsvrfter , og trods en energisk indsats fra Kommissionen - bl.a. i form af kontakter p hjeste plan - har de bilaterale forhandlinger med Sydkoreas regering ikke givet konkrete resultater , der kunne afhjlpe markedssituationen .
Det til trods for konklusionerne fra prcise forhandlingsreferater fra juni , der afstak retningslinjer for fremtiden .
<P>
Som flge af denne fiasko fremsatte industrien i oktober i r en klage i henhold til EF-bestemmelserne om handelshindringer , og den 4. december bekendtgjorde kommissr Lamy , at Kommissionen havde besluttet at ivrkstte en undersgelse .
Denne proces vil ikke give hurtige resultater , og hvis den fres ud i sin yderste konsekvens , kan den vare i op til to r .
I henhold til Rdets forordning 1540 / 98 er Kommissionen forpligtet til at foresl foranstaltninger .
I virkeligheden rder Kommissionen og medlemsstaterne over begrnsede instrumenter i forsvaret af EU ' s vrftsindustri .
Man har endnu ikke set handelsprincippernes potentiale , og de har endnu ikke vist sig effektive .
<P>
Der er gjort meget beskedne fremskridt i diskussionerne i OECD , og muligheden for en internationalt bindende aftale om vrftsindustrien synes fjern .
IMF er ogs forsigtig i sprgsmlet om den koreanske vrftsindustri , da den kun nsker at beskftige sig med makrokonomiske forhold og ikke sektorspecifikke problemer .
Kommissionen forsger at fremme de europiske skibsvrfters konkurrenceevne , men over for de koreanske skibsvrfters massive prisdumping er den opnelige produktivitetsfremgang ikke tilstrkkelig .
Ikke desto mindre br alle tilgngelige instrumenter udnyttes bedre , herunder sttte til forskning og udvikling .
<P>
I lyset af disse faktuelle oplysninger konkluderede Kommissionen p sit mde den 29. november , at hvis Kommissionen ikke opnr en tilfredsstillende forhandlingslsning med Korea inden for rammerne af EF-bestemmelserne om handelshindringer , vil den rapportere tilbage til Rdet inden 1. maj nste r og foresl , at sagen indbringes for WTO .
Endvidere vil Kommissionen samtidig foresl en defensiv midlertidig stttemekanisme , der skal bekmpe de illoyale koreanske metoder .
Kommissionen er ogs parat til at undersge mulighederne for strre brug af national sttte til forskning og udvikling , og det bemrkes , at de generelle driftssttteordninger udlber efter den 31. december 2000 .
<P>
Jeg vil gerne begrunde Kommissionens holdning .
Kommissionen mener , at Fllesskabet skal sge at styrke sin forhandlingsposition over for Korea ved at give et incitament til at n en hurtig aftale , der kan lse de aktuelle problemer .
Derfor valgte Kommissionen en defensiv midlertidig stttemekanisme , der skal opveje de illoyale koreanske metoder .
Det vil blive forslet , hvis ikke man kan opn en tilfredsstillende aftale med Korea i lbet af undersgelsesproceduren i henhold til EF-bestemmelserne om handelshindringer .
Disse mekanismer vil vre gldende , indtil WTO-proceduren giver resultater .
Der skal arbejdes mere med detaljerne i mekanismerne .
De skal begrnses til de markedssegmenter , hvor EU ' s industri pviseligt har lidt direkte skade som flge af Koreas illoyale metoder .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om forskning og udvikling i vrftssektoren , konkluderede Kommissionen , at man som supplement til den betydelige EF-finansiering , der allerede findes under rammeprogrammerne for forskning , og som belber sig til 130 millioner euro inden for en femrig periode , br undersge muligheden for at forbedre stttemulighederne til dette forml .
Industrien br serist overveje , hvordan disse instrumenter kan bruges til at justere dens aktiviteter p en mde , der sikrer sektorens fremtid .
<P>
P Rdets ( industri ) mde den 5. december i r , var der omfattende diskussioner om vrftssprgsmlet med udgangspunkt i Kommissionens tredje rapport og beslutningen fra den 29. november 2000 .
Rdet ( industri ) bad Kommissionen om at fortstte markedsovervgningen og flge nje op p sagen om handelshindringer med henblik p om ndvendigt at indbringe sagen for WTO og behandle den i alle relevante internationale fora .
Rdet noterede sig ogs Kommissionens initiativ om at foresl en midlertidig stttemekanisme til EU ' s vrftsindustri , hvis ikke der gres fremskridt med Korea inden den 1. maj 2001 .
Rdet understregede , at en sdan stttemekanisme ikke m virke konkurrenceforvridende inden for EU .
Kommissionen vil rapportere tilbage om situationen i april , og Europa-Parlamentet vil selvflgelig ogs vre behjlpelig i sagen .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i aften kl . 17.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.25 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , jeg vil blot informere Parlamentet om , at Francisco Cano , et medlem af byrdet i Villadecavalls i provinsen Barcelona og medlem af det spanske konservative parti , er blevet myrdet her til morgen .
<P>
Francisco Cano var 45 r , gift , havde to dtre og var elektriker af profession .
Han var en arbejder , og ligesom de , der ledsagede os i gr , da vi uddelte Sakharovprisen , var han en anonym borger , der tjente det demokratiske system , som spanierne har valgt .
<P>
Jeg er sikker p , at vi alle er flles om med kraft og styrke at forsvare friheden i Europa , men jeg vil gerne sige , at spanierne ud over medlemmerne af Europa-Parlamentets solidaritet har brug for deres engagement .
<P>
Jeg vil sprge Dem , hr. formand , om De vil vre s venlig at tillade , at vi iagttager et minuts stilhed til minde om Francisco Cano .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Jeg tror ikke , at der er behov for at fje noget til hr . Galeotes bemrkninger ud over at udtrykke vores sttte og solidaritet , og jeg er enig i , at vi skal undersge , hvordan vi fremover kan hjlpe vores kolleger i Spanien .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=4>
Britisk ubd ved Gibraltar
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om fire mundtlige foresprgsler til Kommissionen om den britiske atomubd i Gibraltar .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , hr. kommissr , De m rydde op i det her , hvis De kan , og det tror jeg , at De kan .
<P>
Den beskadigede atomubds tilstedevrelse i Algeciras-bugten er nu desvrre blevet en diplomatisk konflikt mellem en militr atom- og kolonimagt og en , i henhold til den seneste inddeling fra Nice , andenrangsmedlemsstat , som ikke krver sin ret og bjer sig for barnlige forklaringer .
<P>
Artikel 37 i EURATOM-traktaten og vigtige direktiver om radioaktiv beskyttelse bliver overtrdt , og De , kre medlemmer af Kommissionen , ved det og vender ansigtet bort .
<P>
Det er , som om De ikke nsker interne konflikter . Men hvorfor undertegner man traktater ?
Hvor er chartret om grundlggende rettigheder her og nu for borgerne i Gibraltar og Algeciras og for andalusierne i omrdet ?
Har De modtaget generelle oplysninger fra de britiske myndigheder om evakueringsplanen , en plan , som de er forpligtede til at udarbejde ?
<P>
Planen skal tage hjde for evakuering og en eventuel ulykke , der kunne skabe forurening i en anden medlemsstat , en eventuel grnseoverskridende forurening .
Det ved De .
Hvad gr De ?
Har De svaret p klagen fra sammenslutningen af kommuner i Campo de Gibraltar ?
Hvornr fr Udvalget for Andragender svar p en skrivelse , som er forelagt og underskrevet af mere end 35 sammenslutninger - grupper , fagforeninger og kommuner - fra omrdet ?
<P>
Lad os gemme gule ubde og sjov og ballade til et mere velegnet tidspunkt .
Dette er virkelighed .
Det skal De tage alvorligt .
<P>
Kre parlamentsmedlemmer , Deres hn i begyndelsen , da jeg gjorde opmrksom p forholdet den 5. juli i r , og Deres skralderlatter har blot forget det andalusiske folks nske om at blive respekteret , om ikke at blive ydmyget med pinlige forklaringer og tvunget til at leve med en undvendig risiko .
<P>
Og endelig skal De ikke tillade , at denne ubd bliver repareret p en uegnet base .
De skal anmode om , forlange , at den bliver flyttet , nr de tekniske og klimatiske forhold tilrder det .
De m ikke tillade , kre medlemmer af Kommissionen , at vores dejlige bugt bliver til et simpelt laboratorium for atomaffald .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , jeg vil naturligvis indlede med at gentage vores solidaritet med medlemmerne af det spanske konservative parti og samtidig - selv om det falder mig svrt - sige , at det demokratiske svar , som vi i dag m give p dette nye attentat , er at overvinde smerten og fortstte arbejdet her i Parlamentet .
<P>
Der var engang en engelsk atomubd ved navn Tireless .
Mens den besejlede sicilianske farvande , engang i maj , viste dens atomhjerte foruroligende tegn p slid .
Ubdens ejere forsgte at indlgge den p et center kategoriseret som egnet til behandlingen , som de var medejere af , p det tidspunkt en NATO-base .
Men direktren for centret tillod ikke indlggelsen .
<P>
Ubden fortsatte sejladsen og inficerede undervejs Middelhavet , indtil den nede frem til et bestemt center kaldet Gibraltar .
Her parkerede de den og viste dermed , at de havde kommandoen p stedet .
<P>
For at lette indlggelsen sagde de , at sygdommen var ubetydelig .
Da man gennem den lgebulletin , der blev udsendt i det land , hvor ejeren bor - med andre ord den britiske presse - blev klar over , at sygdommen var alvorlig , flyttede man ikke ubden til et andet center , men ndrede centrets benvnelse .
<P>
Man indlagde en syg p et center til elementr behandling , og da man opdagede , at der ikke var tale om influenza , men om en alvorlig sygdom , hyrede man en maler til at lave om p navneskiltet p dren , s der kom til at st hospital i stedet for sundhedscenter .
<P>
Men med denne krigslist kunne det ikke undgs , at alle patienter og deres prrende blev klar over , at der var blevet indlagt en smittebrer , og at de fandt ud af , at der var risiko for at blive smittet med sygdommen .
<P>
Og s begyndte lgnene og postyret . De , der havde indlagt ubden , lj eller tav , og omrdets sundhedsansvarlige lj eller tav .
For ubdens ejer sagde hver dag noget forskelligt til os , og det gjorde omrdets sundhedsansvarlige ogs .
Han fortalte os endog vittigheder om den gule ubd og om den stedlige kompetence i omrdet .
<P>
Og det var oven i kbet p et tidspunkt , hvor den befolkning , der var mest berrt , fandt ud af , at det land , som ejede ubden , tidligere igennem 10 r havde bedraget alle europerne i sprgsmlet om kogalskab .
<P>
Mine damer og herrer , dette er en situation , som ikke kan fortstte p den mde .
Borgerforeninger , arbejdsmarkedsgrupper , kommunalbestyrelser og selvstyrende regioner har anmodet bde Kommissionen og Udvalget for Andragender om at tage affre og srge for beskyttelse .
<P>
Europa og dets institutioner kan ikke holde sig udenfor .
Der er en voldsom og logisk opskrmthed som flge af en dobbelt naturstridig kombination : stdighed og uduelighed . De , der ngter at revidere deres oprindelige holdning , er stdige , og de , der ikke er i stand til med fasthed at sikre sundheden og sikkerheden for de hundredtusinder af europiske borgere , som bor i omrdet , er uduelige .
<P>
Mine damer og herrer , dette er ikke at male fanden p vggen .
Det ville vre alarmerende , hvis vi i denne situation ikke greb ind hurtigst muligt .
Dag for dag kan man konstatere , at der er gode grunde til ikke at tillade , at Tireless repareres i Gibraltar .
Vi vil ikke vente lngere .
Lad denne sandhed g op for folk n gang for alle , og lad os f ubden flyttet , med alle sikkerhedsforanstaltninger , til en britisk havn , som opfylder betingelserne for at reparere den , inden det bliver for sent . Inden Tireless ( Utrttelig ) ender med at udmatte alle borgere og alle europere , mine damer og herrer .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , hvad angr reparationen af den britiske ubd Tireless i Gibratar , er det vrd er holde sig for je , hvad det er , der forlanges af Kommissionen .
Og det , som de forskellige parlamentariske grupper har givet udtryk for med deres sprgsml , er i hovedsagen , at vi nsker , at Kommissionen oplyser os om de tiltag , den har gjort over for Det Forenede Kongeriges regering for at sikre , at forpligtelserne i henhold til den gldende lovgivning overholdes , og desuden at den oplyser os om de initiativer , den har taget i denne sag som flge af de befjelser , den har i henhold til EURATOM-traktaten .
<P>
Og vi afventer naturligvis med interesse Kommissionens svar , s vi kan se , om mlet er net .
Vi er ikke i tvivl om Kommissionens gode hensigter , men vi hber alle sammen , at vi ikke bliver ndt til at beklage , at vi m g fra denne forhandling med de samme oplysninger , som vi havde , da den blev indledt .
<P>
Under denne forhandling er der uden tvivl meget forskellige interesser - og det glder ogs for min gruppe .
Vi har imidlertid gjort en indsats for at skabe dialog og gensidig forstelse , og jeg mener , at vi ville kunne udvide den enighed om det grundlggende til at omfatte et flertal i Parlamentet .
<P>
Det er desuden det , man kan udlede efter omhyggeligt at have lst beslutningsforslagene fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater og Den Socialdemokratiske Gruppe .
Jeg mener rligt talt , at vi i dem begge er enige om de vsentlige sprgsml .
I begge beslutningsforslag giver vi udtryk for vores forstelse for den lokale befolknings naturlige bekymring .
I begge anmoder vi om strst mulig gennemsigtighed , netop for ikke at skabe ubegrundet frygt .
I begge anmoder vi Kommissionen om at undersge de eksisterende traktater for at finde ud af , hvilke muligheder den har for at bidrage til at lse problemet .
I begge giver vi udtryk for behovet for , at de to berrte medlemsstater , Det Forenede Kongerige og Spanien , samarbejder snvert om at finde en sikrere mde at f repareret ubden p , idet offentligheden naturligvis skal holdes lbende orienteret .
<P>
Og hvis vi i lyset af de forelagte tekster er enige om dette - og det er meget - sprger jeg mig selv , hvorfor vi ikke har kunnet udarbejde en flles beslutning .
Jeg kan forsikre Dem om , at det ikke var p grund af manglende vilje fra min gruppes side .
<P>
Vi er sikkert alle sammen forvirrede , fordi Den Socialdemokratiske Gruppe p det foregende plenarmde under aktuel og uopsttelig debat stillede et beslutningsforslag , dernst stemte for min gruppes forslag om at tage punktet af dagsordenen , i mandags ikke kom til det mde , der var indkaldt af alle grupperne for at forsge at finde frem til en tekst , vi kunne blive enige om , og efterflgende underskrev den frste underskriver af den socialdemokratiske beslutning og ogs flere andre det flles beslutningsforslag fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance .
<P>
Og hvordan vil Den Socialdemokratiske Gruppe s stemme nu ?
Som i et kasino kan man sige , at det er nu , man nu kan gre sin indsats .
<P>
Jeg vil i al beskedenhed gerne foresl Dem at sttte vores beslutningsforslag .
Og jeg vil ydmygt tillade mig at rde mine socialdemokratiske spanske landsmnd til at lade sig lede af den almene interesse .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg vil ogs frst give udtryk for min medflelse med det myrdede byrdsmedlems familie og med hans kolleger i det spanske konservative parti og for fordmmelse af de fascistiske barbariske metoder , som ETA og de grupper , der forsvarer ETA , anvender .
Jeg vil tillgge den overenskomst , som det konservative parti og socialdemokratiet i Spanien har indget imod terrorisme , den betydning , som den fortjener , og jeg mener , at det er vigtigt , at Den Europiske Union gr fremskridt i den retning .
<P>
I forbindelse med det aktuelle emne - den anormale situation med den britiske ubd Tireless i den eneste engelske koloni , der eksisterer i Middelhavsomrdet , nemlig Gibraltar - tillod jeg mig den 7. september at stille et mundtligt sprgsml om det .
I sprgsmlet gav jeg udtryk for , at det ikke var muligt at reparere den skade , som ubden havde haft siden 12. maj og pdraget sig i siciliansk farvand , i Gibraltars havn , eftersom de italienske myndigheder og NATO havde afvist at modtage ubden i deres havne .
<P>
I mit indlg ppegede jeg ogs den engelske regerings mangel p alvor og respekt , nr den p papiret omklassificerede Gibraltars kaj fra kategori Z til kategori X for at kunne udfre reparationen i bedste kolonialistiske stil .
Jeg gav ogs udtryk for den opskrmthed , der er blandt de mere end 200.000 mennesker , som bor i omrdet inden for en radius af 10 kilometer .
<P>
Det undvigende svar , jeg ved den lejlighed fik af Kommissionen , fik mig til at stille et andet sprgsml den 21. september , hvor jeg pressede p , for at Kommissionen skulle anmode den britiske regering om at fre Tireless til en britisk havn , og for at dette sprgsml blev fulgt op .
Kommissionens svar var skuffende og utilfredsstillende .
<P>
Jeg vil helst tro , at denne flelse af utilfredshed med svaret ikke har noget at gre med , at kommissr Patten er brite , men p den ene side sagde han om det vigtigste sprgsml - reparationen af ubden ved en kaj i Den Europiske Union , som ikke opfylder minimumsbetingelserne - at det var Det Forenede Kongeriges interne anliggende , hvilket i henhold til EURATOM-traktaten ikke er tilfldet , og p den anden side begrnsede han sig til at sige , at han ville holde Parlamentet orienteret .
Og alligevel har Europa-Parlamentet siden da ikke modtaget nogen oplysninger fra Kommissionen , selv om den har lovet det .
I disse mneder har vi mttet lgge re til en masse vrvl .
<P>
Vi har hrt ansvarlige i den britiske flde sige , at skaden var ubetydelig , og andre sige det modsatte , at den var alvorlig og krvede langvarige og vanskelige reparationer .
Vi har hrt den spanske regering sige , at der ikke var nogen grund til bekymring , og heldigvis for nylig har vi hrt minister Piqu forlange , at ubden skal bringes vk hurtigst muligt - det er rigtigt , at der er blevet fastsat en frist p tre mneder - for at blive repareret i Det Forenede Kongerige .
<P>
Vi har ogs , efter at spanske atomsikkerhedsteknikere besgte ubden , hrt , at der ikke var nogen fare , og senere har der vret erklringer om , at de ikke fik lov til at se , undersge og kontrollere den konkrete skade .
<P>
Af alle disse grunde mener jeg , at Kommissionen br vre bevidst om den anormale situation , vi befinder os i , og at den frst og fremmest skal forlange , at enhver form for reparation i Gibraltar skal ophre jeblikkeligt .
For det andet skal den forlange , at befolkningen fr alle de ndvendige oplysninger , som det fremgr af EURATOM-traktaten .
For det tredje mener jeg , at det er ndvendigt at bebrejde den britiske regering den uansvarlighed og lethed , hvormed den har foretaget denne omklassificering , s Gibraltars havn kan f sin oprindelige klassifikation tilbage .
<P>
Jeg mener ogs , at det er hensigtsmssigt , at ubden Tireless hurtigst muligt bringes til Storbritannien for at blive repareret , s snart vejrforholdene tillader det .
<P>
Jeg mener naturligvis , at man kan drage den konklusion , at der er en generel bevgenhed med denne type atomubde fra Den Europiske Unions landes og hele verdens side , og derfor mener jeg , at det er tilrdeligt , at denne type atomubde forsvinder fra verdenskortet , fra havene .
<P>
Jeg vil ogs p baggrund af Kommissionens manglende effektivitet tillade mig at foresl , at der sendes en delegation af teknikere til stedet , da vi hidtil ikke har kunnet stole p det , regeringen har gjort .
<P>
Og endelig mener jeg , at det ville vre passende , om den britiske regering kompenserede omrdet konomisk , for der har vret tab i turist- og fiskerisektoren , som den britiske regering har ansvaret for .
<SPEAKER ID=113 NAME="Patten">
Hr. formand , for det frste vil jeg og Kommissionen udtrykke den varmeste sympati med det rrende indlg fra hr . Galeote Quecedo ved starten p dette mde .
Jeg beundrer ogs alle de modige spaniere - som Basta Ya og deltagerne i den demokratiske proces - der bekmper terrorismen i alle dens feje og onde afskygninger .
Jeg var til stede i gr under overrkkelsen af Sakharovprisen og lyttede til Basta Ya .
Jeg var helt enig i alt , der blev sagt i gr , og jeg vil ogs gerne kondolere familien og vennerne til den myrdede demokratisk valgte tjenestemand .
Jeg har selv tidligere haft nogle erfaringer med terror i et andet milj , og jeg giver min varmeste sttte til dem , der gr modstand mod terrorismen .
<P>
Jeg er glad for medlemmernes sprgsml , som jeg vil besvare p vegne af min kollega , kommissr Wallstrm .
Hun beklager , at hun ikke kan vre til stede for selv at besvare sprgsmlene , da hun er optaget af mder i Bruxelles , hvor man forbereder nste uges vigtige ministermde om klimandringer .
Parlamentets medlemmer ved naturligvis , at hun ville have vret her , hvis hun kunne , og det er min opgave at besvare sprgsmlene p hendes vegne .
<P>
Jeg har en enkelt kommentar til det medlem , der talte for et kort jeblik siden .
Da jeg blev kommissr , svor jeg p , at jeg vil vre fuldstndig uafhngig i udvelsen af mine pligter i Fllesskabernes almindelige interesse , og at jeg ikke ville sge eller modtage instruktion fra regeringer eller andre organer i udvelsen af mine pligter .
Jeg tager denne ed alvorligt .
<P>
Medlemmerne har stillet en rkke sprgsml vedrrende tilstedevrelsen af den britiske atomubd HMS Tireless i Gibraltar i forbindelse med reparationsarbejde p atomreaktoren .
Jeg ved , at Kommissionen er opmrksom p medlemmernes bekymring , og jeg hber , at andre hrer og lser om denne forhandling .
Flere af de kre medlemmer har spurgt Kommissionen , om direktiv 89 / 618 / EURATOM om oplysning af befolkningen i tilflde af strlingsfare og direktiv 96 / 29 / EURATOM om grundlggende sikkerhedsnormer kan finde anvendelse i forbindelse med ubden , og om de foranstaltninger der er truffet i den henseende .
Medlemmerne har ogs spurgt til EURATOM-traktatens artikel 37 i forbindelse med ubdens tilstedevrelse i Gibraltar , og jeg har naturligvis nje gennemlst betingelserne for det flles beslutningsforslag .
Jeg har nogle enkelte bemrkninger her og nu , og da det er en ekstremt vigtig forhandling , hvor der vil komme mange vigtige indlg , hber jeg , at jeg kan f ordet ganske kort sidst i forhandlingen for at kommentere ubesvarede sprgsml .
<P>
Jeg kan bekrfte , at det emne , som medlemmerne har bragt p bane , har givet anledning til klager til Kommissionen , og jeg vil vende tilbage til disse klager sidst i mit indlg .
Jeg vil opridse situationen i henhold til EURATOM-traktaten .
Kapitel III i EURATOM-traktaten om sundhed og sikkerhed udgr retsgrundlaget for de tre direktiver , der kan vre relevante , direktiv 89 / 618 / EURATOM om oplysning af befolkningen i tilflde af strlingsfare , direktiv 96 / 29 / EURATOM om grundlggende sikkerhedsnormer og direktiv 92 / 3 / EURATOM om overvgning af og kontrol med overfrsel af radioaktivt affald .
Proceduren i henhold til EURATOM-traktatens artikel 37 handler om offentliggrelse af planer for bortskaffelse af radioaktivt affald .
Proceduren i henhold til EURATOM-traktatens artikel 37 vedrrer indsendelse af planer for bortskaffelse af radioaktivt affald , s Kommissionen bliver i stand til at afgre , om implementeringen af en sdan plan kan medfre radioaktiv forurening af et andet medlemslands vand , jord eller luftrum .
<P>
Kommissionen har truffet flgende foranstaltning helt i overensstemmelse med dens juridiske kompetence .
Kommissionen sendte et brev til de britiske myndigheder den 10. oktober 2000 , hvori den udbad sig oplysninger om for det frste eksistensen af en interventionsplan for Gibraltar-omrdet og Gibraltar havn i medfr af artikel 50 i direktiv 96 / 29 / EURATOM , for det andet foranstaltninger til oplysning af befolkningen i tilflde af strlingsfare i forbindelse med reparation af ubden i Gibraltar havn , for det tredje om disse foranstaltninger tager hjde for mulige indvirkninger p spansk omrde og for det fjerde , om der findes planer vedrrende transport af radioaktiv affald fra reparationen af ubden fra Gibraltar til Det Forenede Kongerige .
<P>
Myndighederne i Det Forenede Kongerige sendte skriftlige svar den 14. november og den 1. december .
Kommissionens eksperter er i frd med at foretage en teknisk og juridisk gennemgang af disse svar , men p nuvrende tidspunkt kan Kommissionen oplyse flgende .
<P>
Som svar p , om der forefindes en interventionsplan for Gibraltar og Gibraltar havn , har de britiske myndigheder gjort Kommissionen opmrksom p eksistensen af Gibraltars ordning vedrrende offentlig sikkerhed , kendt som Gibpubsafe , der er interventionsplanen for Gibraltar .
Kommissionen foretager i jeblikket en nje gennemgang af denne plan .
<P>
De britiske myndigheder oplyser , at Gibpubsafe indeholder baggrundsinformation og vejledning om , hvad der skal gres i tilflde af en atomulykke i Gibraltar .
Interventionsplanen er udarbejdet af de berrte parter , der omfatter det britiske forsvarsministerium , Gibraltars regering samt beredskabstjenesten , og den udsendes af politichefen , Gibraltars brandvsen og lederen af de britiske styrker p vegne af Gibraltars lokale forbindelsesudvalg .
Gibpubsafe er tilsyneladende et offentligt dokument , der er frit tilgngeligt p Gibraltars offentlige bibliotek - men det vender jeg tilbage til om et jeblik .
<P>
De britiske myndigheder oplyser , at der ikke vil blive sendt radioaktivt affald gennem nogen anden medlemsstat . De oplyser ogs , at de har regelmssig kontakt med de spanske myndigheder .
<P>
Medlemmerne spurgte ogs , om Gibraltar havn opfylder de ndvendige tekniske betingelser for reparation af atomubde .
EURATOM-traktaten giver ikke Kommissionen mulighed for at vurdere Det Forenede Kongeriges beslutninger i den henseende .
Det er en opgave for de britiske myndigheder .
<P>
( Protester fra Izquierdo Rojo ) Jeg konstaterer blot , hvad der er gldende lov .
Med hensyn til artikel 37 kan medlemmet arbejde for en ndring af loven og traktaten .
Jeg fortller hende , hvad de juridiske rdgivere har fortalt mig og min kollega fru Wallstrm er gldende lov i henhold til direktiverne og traktaten .
Hvis hun er en bedre jurist end dem , ser jeg frem til at hre fra hende .
Da dette er det frste tilflde med en ubd , foretager Kommissionens tjenestegrene en yderligere vurdering af , hvorvidt artikel 37 kan bringes i anvendelse i dette tilflde .
Det str imidlertid klart , at artikel 37 handler om bortskaffelse af radioaktivt affald i almindelighed .
Fllesskabet har ikke kompetence til at krve , at der indsendes generelle data i forbindelse med det konkrete reparationsarbejde .
Jeg understreger , at jeg blot viderebringer oplysninger fra vores juridiske rdgivere .
<P>
Jeg har gjort det helt klart , at vores svar skal tage udgangspunkt i den berettigede bekymring , der er opstet med hensyn til Fllesskabets kompetence .
I forbindelse med udvelsen af Fllesskabets kompetence har vi modtaget et brev fra de britiske myndigheder som svar p det tidligere omtalte brev fra Kommissionen .
I henhold til den sdvanlige klageprocedure har vi ikke ret til at offentliggre dette svar , sknt vi kan referere indholdet i generelle vendinger .
Det , jeg gr og siger om offentlig adgang til dokumenter , er , som parlamentsmedlemmerne ved , helt i overensstemmelse med reglerne om aktindsigt , nr der er indgivet en klage , og som flge heraf kan der blive tale om at indlede overtrdelsesprocedurer .
I henhold til den normale klageprocedure kan vi som tidligere nvnt ikke offentliggre svaret , men vi kan referere indholdet i generelle vendinger .
<P>
Nu vil jeg gerne tale om andet end jura .
Personligt vil jeg opfordre den britiske regering til at offentliggre svaret .
Det vil jeg gerne understrege .
Som nvnt henvises der i svaret til den nukleare interventionsplan for Gibraltar .
Det er et offentligt dokument , der findes p det offentlige bibliotek i Gibraltar .
I aftes bad jeg derfor mit kontorpersonale om at kontakte Gibraltar for at f tilsendt en kopi .
Jeg str her med en kopi , som jeg gerne vil give Parlamentet med det samme .
Om muligt vil jeg gerne vende tilbage med endnu et indlg , nr forhandlingen er ved at vre slut .
<P>
Jeg beklager , at jeg har talt ud over min tildelte tid , men det er et vigtigt emne .
Jeg har blot en enkelt afsluttende kommentar vedrrende klagerne , s parlamentsmedlemmerne ved prcist , hvordan situationen er .
Vi har indtil videre modtaget fire klager .
De frste to er registreret hos generalsekretren , og det frste svar er afsendt .
De sidste to klager er modtaget i lbet af de seneste par dage , og de er sendt til registrering hos generalsekretren .
Nr oplysningerne i disse klager er blevet vurderet af Kommissionens tjenestemnd , og der er fremskaffet yderligere oplysninger fra Det Forenede Kongerige , vil vi svare udfrligt p klagerne .
Jeg gentager , at de oplysninger , vi kan offentliggre om processen , vil vre i overensstemmelse med de gldende regler om aktindsigt .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at jo flere oplysninger den britiske regering kan levere om sagen , desto bedre .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr , specielt for Deres indledende bemrkninger samt Deres klare svar .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , frst vil jeg tilslutte mig min kollega hr . Galeotes bemrkninger vedrrende terrorisme .
Jeg har ogs haft nogle erfaringer hermed fra et andet sted .
<P>
Frst vil jeg gerne sige , at reparationen af ubdens klesystem allerede er pbegyndt .
Det er allerede en realitet , s lad os vre realistiske med hensyn til Det Forenede Kongeriges og Gibraltars valgmuligheder i sagen .
Lad os vre realistiske med hensyn til tanken om at hve ubden , vente p gunstige vejrforhold og s p en eller anden mde transportere den tilbage til Det Forenede Kongerige .
Den skal repareres in situ .
<P>
De har netop hrt kommissren sige , at forsvarssprgsml i almindelighed og atomforsvar i srdeleshed er nationale anliggender , der ikke vedkommer Europa-Parlamentet . Men offentlighedens bekymring i Gibraltar og de tilstdende omrder kan udmrket gres til genstand for forhandlinger her i Parlamentet .
<P>
Man kan udmrket sprge , om den britiske regering har levet op til sit ansvar med hensyn til at vedligeholde sit forsvarsudstyr , og om befolkningen i Det Forenede Kongerige ved , at der gr rygter om , at vores kyster p grund af denne hndelse og tilbagetrkningen af andre atomubde i jeblikket forsvares af en ubd fra Tyskland .
<P>
Jeg finder det meget vigtigt at holde fast i proportionerne i denne sag og undg at rbe " Ulven kommer " , nr der ikke er grund hertil .
Der er tale om et teknisk problem med en teknisk lsning , og jo fr reparationen udfres , jo bedre er det for alle parter .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig de kondolencer , der blev fremsat tidligere p dagen .
Hay unas palabras espaolas muy bien conocidas en mi pas que son las palabras "  No pasarn !
" .
Y el mensaje que debemos mandar de esta Cmara es simplemente a los terroristas que no pasarn nunca jams .
( I mit land er der en meget kendt stning , nemlig " De bryder aldrig igennem " .
Og det budskab , som vi br sende her fra Parlamentet til terroristerne , er ganske enkelt , at de aldrig nogensinde vil bryde igennem .
)
<P>
<P>
Jeg vil gerne g videre til dette emne , der ogs er meget flsomt .
Jeg var interesseret i hr . Pattens svar , fordi EURATOM-traktaten efter min mening udelukkende handler om civile anliggender og ikke militre anliggender , sdan som der er tale om i den aktuelle sag .
EURATOM-traktaten omtaler transporten af kontamineret affald mellem Unionens medlemsstater . Gibraltar er selvflgelig en del af Det Forenede Kongerige , og al kontamineret affald vil g fra en del af Det Forenede Kongerige til en anden del af Det Forenede Kongerige uden at passere gennem andre medlemsstater i Den Europiske Union .
Derfor finder EURATOM-traktaten ikke anvendelse .
<P>
Vi str her med en grn , klbrig kompromisbeslutning , og sjldent i min tid i Europa-Parlamentet har jeg set en beslutning , der er mere forkert , bevidst uprcis og panikskabende end denne .
Lad os se p detaljerne .
Reaktoren er lukket .
Ubden er helt sikker .
Der er kun tale om en fejl i klekredslbet .
Der var ingen overophedning .
Der var ingen fare og ingen kontaminering , og nej , ubden blev ikke ngtet adgang til Napoli , for den har aldrig bedt om lov til at anlbe Napoli .
<P>
Hvad er alternativet ?
Kan vi forestille os en atomdrevet ubd , der bliver trukket gennem Atlanterhavet midt om vinteren for at vende tilbage til Det Forenede Kongerige ?
Jeg kan ikke forestille mig et farligere scenario , sdan som det har vret tilfldet med ubde i det tidligere Sovjetunionen .
Det kan kun lade sig gre i juni eller juli , og den britiske regering sagde tydeligt , at ubden vil vre repareret ved udgangen af marts .
Derfor vil det vre bedre at reparere den end at forsge at slbe den gennem Atlanterhavet .
<P>
Og nej , klassificeringen af havnen er ikke ndret med et kunstgreb .
Det er en kategori Z-kajplads - en kajplads til atomubde , hvor atomubde kan repareres , hvis de nukleare myndigheder giver tilladelse hertil .
Og de uafhngige nukleare myndigheder har givet deres tilladelse .
Det er en midlertidig foranstaltning for at reparere denne atomubd , og jeg kan huske , at der findes tre kategori Z-kajpladser i Spanien , der er designet til amerikanske ubde - og formentlig ogs til reparation heraf .
Og selvflgelig skal reparationer vre af samme standard som i Det Forenede Kongerige . I de 40 r , den britiske flde har haft atomubde , har der ikke vret en eneste ulykke .
<P>
Kommissionen har gjort opmrksom p den offentlige sikkerhedsplan .
Eksperter siger , at der skal vre en offentlig sikkerhedsplan gldende for en radius p to mil , hvilket ikke strkker sig ind i spansk omrde , og ja , offentligheden er informeret .
Der har vret mder med fagforeningsmedlemmer , der har vret mder med offentligheden , der har vret offentlige udtalelser , der har vret mder med ministre fra den spanske regering og Gibraltars regering , og de har vret ombord i ubden . Og vores eksperter har vret i Madrid for at informere om sagen .
Aldrig tidligere i forsvarsministeriets historie har der vret s meget benhed i Det Forenede Kongerige .
Og her hviler min sag , hr. formand .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , min gruppe vil gerne tilslutte sig de stttetilkendegivelser , der fremkom efter hr . Galeote Quecedos chokerende meddelelse om det seneste mord .
Vi fler med det spanske folk og er meget kede af at hre dette .
<P>
Problemet med ubden skal lses i god ro og orden og i fuldt samarbejde mellem alle interesserede og relevante myndigheder .
Et roligt samarbejde er den metode , som Unionen benytter sig af .
Jeg kan derfor sttte kommissrens nske om strst mulig gennemsigtighed og offentliggrelse af brevet fra den britiske regering .
Da jeg lyttede til kommissrens udmrkede beretning , voksede min tillid til , at sagen hndteres korrekt .
<P>
De to primre kriterier , som vi skal undersge , er sprgsmlet om teknisk sikkerhed - hvilket flere medlemmer allerede har vret inde p - samt genopbygningen af offentlighedens tillid til , at alt hndteres korrekt .
<P>
Jeg har tidligere reprsenteret bde Gibraltar og den valgkreds , jeg blev valgt i .
Derfor vil jeg gerne sige noget om det overordnede problem .
<P>
Pr. definition er alle i mdesalen demokrater .
I Unionen forsger vi alle at skue fremad og ikke tilbage mod tidligere uoverensstemmelser .
Vi sttter alle retten til selvbestemmelse .
Jeg regner mine kre spanske kolleger blandt mine bedste venner i Parlamentet .
Galeote Quecedo og jeg deltog i den samme delegation tidligere p ret , og vi kom vldig godt ud af det med hinanden .
Derfor vil jeg gerne sige , at vejen efter min mening ligger ben for , at Spanien kan genvinde suverniteten over Gibraltar , hvis de virkelig nsker det .
De skal blot vinde tilliden hos Gibraltars befolkning .
P et eller andet tidspunkt kan der blive endnu en folkeafstemning blandt Gibraltars befolkning om sprgsmlet " Hvilket land nsker De at tilhre ?
" Nglen hertil bestr i at vinde befolkningens stemmer .
Det gr man ved at f Gibraltars befolkning til at fle sig helt tryg ved tanken om at blive en del af Spanien . S undg at skabe problemer ved grnserne samt forsinkelser i almindelighed .
Undg problemer med lufttransport . Lad folk bevge sig frit til lands , til vands og i luften , og lad os samarbejde om at finde en mindelig lsning p dette problem i stedet for de meget emotionelle beslutningsforslag , som vi har set fra nogle af de mindre grupper .
<P>
Jeg er fortrstningsfuld med hensyn til kommissrens hidtidige udtalelser , og jeg ser frem til hans afsluttende bemrkninger .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , man undgr bedst truslen fra radioaktivt affald ved helt at undg nukleare anlg .
Da ubden imidlertid findes og skal repareres efter omfattende istandsttelser for godt et r siden , er det klart , at Unionen skal forholde sig til en rkke vigtige sprgsml , ikke mindst med hensyn til udviklingen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Hvis vi nu ser bort fra det operationelle forml med Tireless ' tilstedevrelse i Middelhavet , da man opdagede lkagen i rrinstallationerne til reaktorens klesystem , hvilke sprgsml rejser der sig s ?
Hvilken pligt har man til at informere og vise hensyn over for en nabomedlemsstat , nr noget sdant sker ?
Har vi effektive protokoller p plads ?
Br der ikke vre et princip om adgang til informationer samt oplysning af den befolkning , der kan vre i fare p den ene eller den anden side af en landegrnse ?
Det er ikke lngere tilstrkkeligt , at en veluddannet befolkning blot forsikres om , at alt er o.k. Den vil vide , hvad informationerne bygger p , og den nukleare industri og militrindustrien er kendt for deres bedrevidende holdning , og det er derfor ikke mrkeligt , at befolkningen ikke nrer tillid til dem .
Der er fremkommet oplysninger om hndelsen , og der er givet tilladelse til uafhngige vurderinger , men det skyldes intervention fra offentligheden og Gibraltars guvernr snarere end ansvarsflelse hos den britiske regering .
<P>
Hvordan skal vores regeringer hndtere deres udvidede ansvarsomrder med den nye europiske struktur og udviklingen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Rder vi over de ndvendige instrumenter , hvis vi fr at vide , at EURATOM ikke er tilstrkkelig ?
Har militre anliggender forret frem for ansvaret over for det flles milj og borgernes sundhed ?
Jeg er meget interesseret i at hre Kommissionens synspunkter i den henseende .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , kre kolleger , mine damer og herrer , jeg har ikke srlig meget kompetence - det er der i vrigt ingen af os der har - til at behandle dette sprgsml , som faktisk er ret teknisk , hvilket kommissren gjorde opmrksom p .
Nr alt kommer til alt , mangler vi oplysninger , idet det ser ud til , at den britiske regering skjuler de vigtigste elementer .
Mske er det en alvorlig begivenhed , mske er det ikke .
Den britiske regering handler som den russiske regering gjorde det for nylig ved et af deres ubdes havari .
Mske har begge disse regeringer endda ret .
<P>
Men jeg vil ikke undlade at komme ind p denne sag , der er s foruroligende , men ogs underholdende i visse henseender og i hvert fald betydningsfuld for EU ' s aktuelle tilstand her efter regeringskonferencen i Nice .
Det er helt klart , at den er foruroligende for de spanske og marokkanske kystboere og ogs for befolkningen p Gibraltar , der har grund til at gre sig bekymringer om flgerne af denne sag , og det s meget desto mere , som det ser ud til , at oplysningerne kommer langsommere frem end vandet i visse klekredslb .
<P>
Denne sag er frem for alt betydningsfuld - det er det punkt , jeg gerne vil insistere p - og det er den p grund af den mde , hvorp den viser , hvilken tilstand det skaldte forenede Europa befinder sig i i denne henseende , og den er nsten underholdende for tilhngere af suvernitet .
Vi bliver faktisk hele tiden mindet om , at der findes et europisk folk .
Men vi ser her et medlemsland , der behandler et andet medlemslands offentlige mening , som den ville gre det med et hvilket som helst andet land i verden . Som om der dybest set ikke fandtes noget affectio societatis 50 r efter starten p det europiske vrk , som om den europiske solidaritet slet ikke havde gjort fremskridt .
Og man hrer ogs stemmer rejse sig , alle meget autoriserede og i hvert fald meget gldende tilhngere , der benytter sig af lejligheden til at bede om intet mindre end en nedrustning af atomkraftubdene , som om Europa skulle overlade atomkraftmonopolet til andre lande .
Alt dette bygger oven i kbet p noget temmelig middelalderagtigt om territorial strid mellem to medlemslande , en strid , der langt fra er blevet lst .
<P>
I virkeligheden ser man her i de sm som i de store sager , hvor meget EU efter Nice-kontrakten der er udtnkt til at skulle vre et dynamisk EU , er ude af drift , varigt ude af drift , og det er den af de grunde , som hr . Bourlanges har beskrevet meget fint efter topmdet i Nice .
Disse grunde skyldes simpelthen , at EU kvles , at den ikke har nogen store mnd , der er i stand til at se p verden og historien med samme blik .
Nr der er kraftig tilbagestrmning eller svigten , som EU oplever det nu , er det i virkeligheden uundgeligt , at klipper som Gibraltar og alle mulige bekymringer dukker op , ligesom terrorisme i vrigt .
Eftersom vi har tilintetgjort de strke tilhrsforhold , der var de nationale tilhrsforhold , og eftersom vi ikke har kunnet give europerne det strke tilhrsforhold , som det europiske statsborgerskab ville have vret , er det klart , at alle srprgene kommer til udtryk .
<P>
Hr . Bourlanges ' konstatering er korrekt .
Det beklager han sig over . Vi glder os over det , for det er vores eneste forskel .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne udtrykke min dybeste medflelse over for vores spanske kolleger efter ETA ' s seneste terrormord .
Jeg er enig i , at man skal stramme indsatsen over for terrorisme .
Man skal huske p , at de ansvarlige for de 28 mord i Omagh endnu ikke er stillet for en domstol .
<P>
Hvad angr problemet med HMS Tireless , s er det for mig at se et udtryk for mere generelle problemer med det britiske militrs udrustning som et direkte resultat af Labour-regeringens politik .
P den ene side har vi en regering uden forbindelser til forsvaret og et medlem af den britiske antiatomvbenkampagne , Campaign for Nuclear Disarmament , der som minister for Commonwealth- og udenrigsanliggender bruger forsvaret som et politisk vrktj til at fremme sine ambitioner i Europa , og som for sent indser , at Unionens forsvarsordning vil skade NATO-alliancen og de transatlantiske forbindelser .
<P>
P den anden side er Labour-regeringen ikke villig til at bevilge forsvaret de forndne ressourcer til at varetage den stigende mngde arbejdsopgaver , det plgges .
Det er skandalst , at 11 af den britiske fldes 12 drberubde i jeblikket er ude af drift , idet fire er ved at blive istandsat , mens syv viser tegn p den samme defekt , der har ramt HMS Tireless .
Tilbagekaldelsen af ubdsflden har bervet den britiske flde en fjerdedel af dens kampfartjer og ladet Trident og transportfartjerne tilbage med langt mindre beskyttelse .
<P>
Det er et faktum , at den eneste operative ubd i britiske farvande p et tidspunkt var en tysk ubd .
I fjor var en stor del af den britiske flde tvunget til at blive i havn , da den havde opbrugt sit klart utilstrkkelige brndstofbudget .
I en tid , hvor fleksibilitet og hurtig intervention er militre ngleord , nedskres fldens frontlinjestyrke drastisk .
Ubdsflden er reduceret med nsten 20 % , og fregat- og destroyerflden - der allerede er for lille - skres ned fra 35 til 32 % .
<P>
Jeg nvner alt dette , fordi problemerne med reparation og vedligeholdelse af Tireless afspejler en generel svkkelse af den britiske flde som flge af overdrevne besparelser .
Og som vi allerede har hrt , giver det folk , der ikke interesserer sig voldsomt for Gibraltars befolknings demokratiske interesser , en lejlighed til at stte lus i skindpelsen .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Tak , hr. kommissr , for Deres svar , som indeholder meget vigtige og nye oplysninger for os .
<P>
Den situation , som vi taler om , er yderst alvorlig .
Et atomdrevet fartj med en skade , der betegnes som alvorlig , skal repareres i en lille havn , der ikke er beregnet til det , og i umiddelbar nrhed af havnen bor der mere end 300.000 mennesker .
Og det er en regering langt vk fra disse beboere , der skal trffe beslutningerne om reparation og sikkerhed .
<P>
Denne situation kan p ingen mde vre en bilateral sag mellem to stater , der tilhrer en politisk union .
Kommissionen har i sit klare svar for to mneder siden og i sit svar i dag vret ansvarsbevidst nok til at erkende det , selv om det ikke bliver erkendt i de kristelige demokraters beslutningsforslag , hvilket sammen med andre trivialiseringer af sagen har forhindret os i at sttte det .
<P>
Med samme ansvar , hr. kommissr , br Kommissionen udve sine befjelser uden at skjule dem bag en strategi om diplomatisk forsigtighed og underdanighed over for Rdet .
Jeg er ikke hysterisk , jeg er ikke imod atomkraft , og jeg ville aldrig tale for , og det tror jeg ikke , at der var nogen i Spanien , der ville , at ubden for enhver pris skulle flyttes , hvis det indebar en objektiv forgelse af risikoen , men det er ikke i de europiske demokratiers nd , og heller ikke i unionstraktatens , at der trffes beslutninger , som ikke tager hensyn til den menneskelige sikkerhed , og absolut heller ikke , at befolkningen udsttes for en risiko til gengld for tekniske , budgetmssige eller diplomatiske fordele .
<P>
Til trods for de oplysninger , som hr .
Patten har givet os , kender borgerne indtil nu intet til de videnskabelige risici , de kender ikke reparationsdatoen , de ved ikke , hvad reparationen skal best i , de kender ikke de planer , som skal gennemfres i tilflde af strlingsfare , de ved ikke , om der er strre risiko ved at flytte ubden end ved at reparere den p stedet .
Kan Kommissionen leve med denne situation ?
Jeg gr ikke dette til et sprgsml om national vrdighed , og det er heller ikke tidspunktet for at fordmme den territoriale anakronisme , som Gibraltar udgr .
Den konkrete sag er alvorligere end alt det , for den berrer hundredtusinder af mennesker i Fllesskabet , naturligvis ikke blot spaniere , men ogs alle mulige andre nationaliteter og isr briter .
<P>
Vi mener , at disse borgere har fundet den beskyttelse , som de har ret til , hos deres mest beskedne territoriale reprsentation , som er deres kommunalbestyrelser .
I dag ledsages vi af kommunale og sociale reprsentanter for de borgere .
Om de har fundet beskyttelse hos deres lands regering , er en sag , der angr det spanske parlament .
Der bliver der diskuteret , men borgerne , som sttter sig til deres viden eller deres intuition , retter opmrksomheden mod de europiske institutioner .
Det er disses ansvar , at borgerne i forbindelse med Den Europiske Union holder op med kun at tnke p , hvornr deres landbrugssttte eller deres fllesskabsbidrag kommer , og i stedet for tnker p , hvilken grad af sikkerhed deres europiske institutioner tilbyder dem .
<P>
Derfor anmoder jeg Dem om , mine damer og herrer , at vi vedtager de forslag , der er indeholdt i den flles beslutning , der skal stemmes om frst , eller i det mindste dem , som Den Socialdemokratiske Gruppe har stillet .
Og under alle omstndigheder har jeg tiltro til , at Kommissionen ikke alene opfylder sine forpligtelser , men ogs srger for , at de to berrte stater ogs opfylder deres .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , mine kolleger og jeg udtrykker vores varmeste medflelse over for familien til ofret for den meningslse ETA-terrorisme i Spanien .
<P>
Som et af de seks medlemmer af Europa-Parlamentet , der er udnvnt til at reprsentere Gibraltar indtil de nste direkte valg om fire r , har det til dels vret mit ansvar at samarbejde med Gibraltars myndigheder og forsvarsministeriet i London om at finde frem til sandheden om reparationen af atomubden HMS Tireless .
I virkeligheden er der kun tale om en enkelt revne i klesystemet , og den spanske presse har uheldigvis omtalt det udsivende vand som radioaktivt .
Teknisk set er det rigtigt nok , men strlingsniveauet er s lavt , at vandet faktisk kan drikkes .
<P>
Reaktoren er lukket helt ned , da man forsger at afskre en cirkulr sektion af hovedrret for at sende den til Det Forenede Kongerige for en grundig undersgelse , inden der trffes endelig afgrelse om , hvordan man bedst svejser eller fjerner stykket i det beskadigede omrde af skibet .
Der er absolut ingen overhngende fare eller ndsituation , og det er ikke nogen trussel mod den spanske befolkning i de omkringliggende omrder .
<P>
Befolkningen i Gibraltar og det sydlige Spanien har samme interesse i denne sag . Hr .
Peter Caruana har klogeligt bedt et ekspertpanel om at rapportere direkte til ham .
Panelet har anbefalet , at nste trin gennemfres , men samtidig understreger det , at forsvarsministeren skal kende rsagen til defekten fuldt ud , inden reparationen udfres .
Det er langt det sikreste at reparere en ubd in situ . En bugsering af ubden vil ikke blot vre farlig , men den vil ogs krve et forudgende reparationsarbejde .
<P>
Den spanske regering har hidtil udvist modenhed i sine reaktioner p situationen .
Med hensyn til beslutningsforslagenes omtale af Kommissionens rolle vil jeg understrege , at den britiske regering ikke mener , at EURATOM-traktaten kan anvendes i militre situationer som den aktuelle .
<P>
Ikke desto mindre har de britiske myndigheder bestrbt sig p at udvise strst mulig benhed over for sine spanske kolleger .
Manglende investeringer i nyt militrt udstyr p grund af den britiske Labour-regerings nedskringer i forsvarsbudgettet vil utvivlsomt resultere i flere tilflde , hvor defekt militrudstyr skal tages ud af drift p grund af reparationsarbejde .
Nr det er sagt , hber jeg , at denne forhandling ikke udarter sig til et forsg p at angribe hr . Aznar eller den britiske flde , hvis beslutsomhed over for tyranniske trusler fra hjre og venstre er en vigtig grund til , at alle parlamentsmedlemmerne i dag kan nyde de friheder , vi er flles om .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , hr. kommissr , andalusierne , som mrker , at Aznar ikke formr at lse dette problem , har og nsker at have tiltro til , at Den Europiske Union kan garantere deres sikkerhed .
<P>
Hr. kommissr , vr venlig at konkretisere Deres svar og garantere sikkerheden i forhold til den fare , som andalusierne og hele befolkningen , svel kolonisterne som de spanske borgere , svver i .
<P>
I Andalusien mener man , at det var en kmpe fejltagelse , at atomubden blev bragt dertil .
Og man mener , at det er en endnu strre fejltagelse at beholde den der .
Og gennem mig anmoder befolkningen om , at den bliver fjernet .
At den bliver sendt pokker i vold .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at jeg er andalusier , og at jeg bor i Andalusien , men alligevel vil jeg ikke pst , at jeg reprsenterer hele den andalusiske befolkning , som vores kollega , hr . Bautista , har gjort - selv om den arrogance er baseret p meget f stemmer .
Sandheden er , at jeg gerne havde set , at han havde flt sig eftertrykkeligt andalusisk , da Parlamentets fordmmelse af terrorismen skulle underskrives - det skal siges netop i dag , uden s meget tvivl og uden s meget omsvb - isr nr man tnker p , at mere end 70 % af de medlemmer af sikkerhedsstyrkerne , som ETA har myrdet , har vret andalusiere .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg minde om , at der har vret mange og modstridende oplysninger , siden atomubden Tireless , som tilhrer den britiske flde , i maj udvalgte Gibraltars havn - hvor det britiske flag vajer - for at f repareret klesystemet i dens atomreaktor , hvilket i henhold til de britiske myndigheders oplysninger i begyndelsen ikke var srlig vanskelig , og heller ikke indebar en fare for indbyggerne i omrdet .
<P>
Senere har forklaringerne vekslet , og bekymringen over det , der skete med Tireless , er vokset .
Den spanske regering har fra begyndelsen haft en holdning baseret p to ting , behovet for gennemsigtig information med teknisk og videnskabeligt udgangspunkt for at vurdere reparationens omfang og risikoen ved den , og ogs det at enhver beslutning , enten om , at den skulle repareres i Gibraltar , eller at den skulle flyttes til en fldebase p De Britiske er , skulle trffes ud fra udelukkende tekniske kriterier .
Det er og vil efter vores mening blive ved med at vre den fornuftigste holdning og den holdning , der bedst sikrer alle de implicerede parters interesser og sikkerhed .
<P>
Det , der naturligvis ikke har vret hverken passende eller fornuftigt , er den bevidste fremprovokering af en oppisket stemning i befolkningen i omrdet med det tydelige forml at f dette problem til at flde den spanske regering .
Og i dette tilflde skal det - med al respekt - siges til vores spanske socialdemokratiske kolleger , at de har tilladt , at partiets interesser gr forud for statens interesser .
Det har givet sig udslag i den mrkvrdige aftale , de indgik med deres britiske kolleger i Labour , som skulle sikre , at ubdens ejere , de , der er ansvarlige for , at den lagde til og forblev i Gibraltar , og som str for dens reparation og desuden ejer den havn , hvori den ligger , blev fritaget for ansvar .
<P>
Det vigtige i jeblikket er , at vi fr en god og gennemsigtig information p et tilstrkkeligt videnskabeligt grundlag om omfanget og flgerne af reparationen , og at der foretages en grundig undersgelse af mulighederne for og risiciene ved en eventuel flytning af ubden , hvis det bliver ndvendigt .
<P>
Det , der er rigeligt af , er demagogiske holdninger , som kun er begrundet i ren og skr partipolitisk opportunisme , og som bl.a. skaber opskrmthed og uro i en befolkning , der har al mulig ret til at vre sikker , til at f oplysninger , men som ikke har nogen grund til oven i alt det andet at finde sig i at blive manipuleret med .
<SPEAKER ID=125 NAME="Patten">
Jeg vil fatte mig i korthed , og jeg vil endnu en gang forsge at afklare nogle af de meget vigtige sprgsml , der blev stillet under denne forhandling .
Fra aviser , radio og fjernsyn er jeg bekendt med de voldsomme reaktioner , der har vret p denne vigtige sag .
Disse flelser er naturligvis ogs kommet til udtryk under forhandlingerne , men medlemmerne ved , at jeg i bestrbelserne p at svare p vegne af min kollega , kommissr Wallstrm , er ndt til at begrnse mig til s klart som muligt at fremfre , hvad der falder ind under Kommissionens kompetenceomrde - hvad vi kan gre , og hvad vi ikke kan gre .
Jeg vil blot gentage argumenterne , s det er klart for alle .
<P>
Kommissionens kompetence i henhold til EURATOM-traktatens kapitel III om sundhed og sikkerhed dkker flgende omrder , der er relevante i den aktuelle sag .
For det frste oplysning af befolkningen om sundhedsbeskyttelsesforanstaltninger og ndvendige tiltag i tilflde af strlingsfare .
For det andet en interventionsplan for forskellige former for strlingsfare .
For det tredje overvgning af og kontrol med transport af radioaktivt affald .
Alt dette undersges grundigt af Kommissionens tjenestemnd .
Denne kompetence stter Kommissionen i stand til at sikre , at medlemsstaterne frst oplyser offentligheden om potentielle risici og tiltag i tilflde af strlingsfare , og at de derefter overvger og frer kontrol med transport af radioaktivt affald .
Uanset , hvad nogle folk kunne nske sig , har Fllesskabets ikke kompetence til at klassificere havne , hvor der kan repareres ubde , eller til at afgre sprgsml om den tekniske sikkerhed i atomreaktorer , eller om en ubd skal flyttes for at blive repareret andetsteds .
<P>
Fru Lambert stillede et vigtigt sprgsml om samarbejde mellem medlemsstaterne . Jeg vil gerne gre det klart , at i henhold til artikel 51 , stk .
5 , i Rdets direktiv 96 / 29 / EURATOM om faststtelsen af grundlggende sikkerhedsnormer , er samarbejde obligatorisk , og jeg citerer : " Medlemsstaterne etablerer i tilflde af en strlerelateret ndsituation , som opstr i et anlg p deres omrde , eller som kan tnkes at f flger p deres omrde , samarbejdsforbindelser med andre medlemsstater eller tredjelande , som kunne blive berrt " .
Et andet punkt er ogs blevet nvnt under forhandlingen - bde inden jeg talte frste gang og senere under forhandlingen - og det drejer sig om muligheden for at anvende EURATOM-traktatens artikel 37 om offentliggrelse af planer for bortskaffelse af radioaktivt affald .
I dette tilflde ligger Fllesskabets kompetenceomrde ikke helt fast .
Kommissionens tjenestemnd undersger det overordnede sprgsml om offentliggrelse af planer for atomubde .
Fllesskabet har ikke kompetence til at krve , at der indsendes generelle data i forbindelse med det konkrete reparationsarbejde .
<P>
Jeg har blot en enkelt ting endnu .
Jeg antager , at hvis en medlemsstat har haft nogen som helst tvivl om , at Kommissionen har handlet rigtigt i denne sag , s har vi fet det at vide .
<P>
Til slut taler jeg ikke som kommissr , men som en politiker , der tidligere har vret miljminister . I sdanne sager finder jeg det vigtigt at offentliggre s meget information som muligt .
Det er prcist , hvad jeg vil opfordre de britiske myndigheder til at gre .
Kommissionen vil holde de medlemmer , der har stillet disse vigtige sprgsml , fuldt informeret om udviklingen i de kommende uger .
<CHAPTER ID=5>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=6>
50-rs jubilum for De Forenede Nationers Hjkommissariat for Flygtninge
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Frste punkt er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0901 / 2000 af Sylla m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0908 / 2000 af Maij-Weggen og Posselt for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0913 / 2000 af Mendiluce Pereiro m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0921 / 2000 af Muscardini og Collins for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0922 / 2000 af Wuori og Lambert for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0928 / 2000 af Watson for ELDR-Gruppen ,
<P>
om 50-rs jubilum for De Forenede Nationers Hjkommissariat for Flygtninge .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , at fejre UNHCR ' s 50-rs jubilum er at hylde de mnd og kvinder , der hjlper frihedskmpere i hele verden p en upartisk mde og ofte under vanskelige forhold .
For at hjlpe dem endnu mere burde man bede EU ' s institutioner om at forstrke UNHCR ' s finansielle , menneskelige og materielle ressourcer .
<P>
Jeg beklager dog , at flere lande har krnket Genve-konventionen fra 1951 . Nogle af disse lande er fra EU .
Er det ndvendigt at minde Dem om , at 50 romanifamilier fra Ungarn , efter at deres landsby blev plyndret , har ventet p , her i Strasbourg , at f opholdstilladelse siden juli i r ?
<P>
Vi m ligeledes dels erindre , at elendigheden vokser i de fattige og sydlige lande , hvilket fremmer indfrelsen af undertrykkende styreformer og dermed en tilstrmning af flygtninge , og dels at forflgelserne ikke lngere kun ivrksttes af staterne .
Det er grunden til , at man ligeledes m give asyl til f.eks. de kvinder , der er ofre for lemlstelser og seksuelle overgreb og ligeledes til dem , mnd som kvinder , der er ofre for etnisk eller stammerelateret vold som i Algeriet og Afghanistan .
<P>
Jeg vil slutte af med generelt at ppege , hr. formand , at EU br fremme asyl- og immigrationspolitikker , der overholder menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , UNHCR fejrer i denne mned sit 50-rs jubilum .
Det er naturligvis ikke baggrunden for at stille et uopstteligt beslutningsforslag .
Den rigtige grund er derfor ikke jubilet , men snarere den ndsituation , som FN ' s Flygtningehjkommissariat befinder i .
<P>
I 1980 tog UNHCR sig af 5 millioner flygtninge .
I 1990 drejede det sig om 15 millioner mennesker , og i 2000 konfronteres UNHCR med 23 millioner flygtninge verden over .
1.700.000 i Jugoslavien , 1,5 million i Eritrea / Etiopien , 170.000 i Tjetjenien , 2 millioner i Sudan , 1,8 millioner i Congo , 200.000 i Burma , 130.000 i Timor , 300.000 p Molukkerne , 400.000 i Guinea , Sierra Leone og Liberia , og man kan blive ved .
<P>
Det , der gr det s svrt for UNHCR , er , at mens antallet af flygtninge stiger , reduceres de midler , FN ' s Flygtningehjkommissariat har brug for til koordination af hjlpen .
Samtidig overholder stadigt frre lande aftalerne i Genve-konventionen .
Flygtninge hjlpes stadigvk ikke altid p en sikker mde .
Der er tit tale om vold , sult , drlige boliger og andre krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Da jeg for nylig besgte de burmesiske lejre ved grnsen til Thailand , spurgte jeg , hvad der krver de fleste ofre i lejrene , og svaret var vold og selvmord .
Selvmord isr blandt unge , som ikke kan holde deres udsigtslse situation ud .
<P>
UNHCR anmoder om hjlp , ogs fra EU , der har reduceret sin finansielle sttte med mere end 400 % i de seneste r .
Jeg anmoder Kommissionen om p ny at ge sttten til UNHCR og om altid at udpege UNHCR som koordinerende organ i alle aftaler med ngo ' erne .
<P>
FN ' s Flygtningehjkommissariat str over for en enorm opgave .
Lad os yde denne organisation mere sttte , s den bedre er i stand til at gennemfre sin opgave i de nste 50 r .
Lad os hbe , at der efter jul kommer bedre tider for de mange millioner flygtninge og hjlpere .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Hr. formand , det afsluttede reml p 50 r fra etableringen af UNHCR indtil i dag p begge sider af den kolde krig viser , at der mere end nogensinde er behov for ordningen med flygtningehjlp .
Det pbegyndte rtusinde vil desvrre vre et rtusinde med landflygtighed .
rsagerne til det er delvis andre end for et halvt rhundrede siden , men behovet for hjlp er dramatisk og desuden mere global end dengang .
Efter Det Europiske Rd i Tampere har man i Den Europiske Union gjort fremskridt i udviklingen af asyl- og migrationspolitiske forholdsregler , og det er klart , at EU skal have en samlet strategi for at eliminere rsagerne til landflygtighed og for at sikre en human behandling af flygtninge uanset modtagerlandet .
Det er imidlertid ikke nok . Vi skal mlbevidst politisk og konomisk sttte UNHCR for at garantere forudsigelighed , fleksibilitet og geografisk balance .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
I dag hylder vi UNHCR og hele det humanitre personale .
FN ' s Flygtningehjkommissariat og andre humanitre organisationer arbejder sammen for at hjlpe flygtninge med at starte et nyt liv i et nyt land eller at vende tilbage til deres hjemland , nr dette er muligt .
I dag hjlper UNHCR 5 millioner mennesker , der er forflyttet , og omkring 11,5 millioner flygtninge .
UNHCR har altid srget for flygtninges og forflyttedes beskyttelse og velvre .
Det har deltaget i specifikke operationer , nr generalsekretren eller en anden autoritet i FN har bedt om det , og det i overensstemmelse med de lande , det vedrrer .
I Eksjugoslavien og i Timor har UNHCR besluttet at beskytte og yde humanitr hjlp til alle de rodlse mennesker , ligegyldigt om de er flygtninge eller ej .
Det skal alts have adgang til de civile ofre , og deres hold ude i marken burde i al sikkerhed kunne sprede sig og rde over de ndvendige ressourcer , s de kan udfre deres mission .
<P>
Ved FN ' s Flygtningehjkommissariats 50-rs jubilum i torsdags erklrede det , at dets lange levetid langt fra var noget , vi skulle glde os over , og at det snarere drejede sig om at hylde de mange millioner flygtninge , deres mod og ligeledes deres bidrag til hele verden , idet det understregede , at flygtninge havde ret til alles respekt .
<P>
Vi br i dag vre kraftigt berrte af FN ' s Flygtningehjkommissr Sadako Ogatas indlg , der fortller os , at denne lange levetid faktisk afspejler det faktum , at det internationale samfund er ude af stand til at forhindre fordomme , forflgelser , fattigdom og alle de andre rsager til konflikt og til , at folkefrd m forlade deres hjemland .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne p vegne af min gruppe rose UNHCR for dets indsats i marken svel som p det politiske omrde .
<P>
Der er akut behov for et organ , der forsvarer det enkelte menneskes asylret , og som tilstrber den bedste fremgangsmde i behandlingen af flygtninge i stedet for at benytte den laveste fllesnvner og diverse afskrkkelsespolitikker , sdan som nogle medlemsstater og politiske partier synes at gre .
<P>
Man har talt om at involvere UNHCR i Unionens formelle politiske proces for at udnytte dets ekspertise bedst muligt .
Som andre har sagt , skal vi ogs srge for at finansiere denne organisation .
Bde Unionens og medlemsstaternes bidrag er faldet p det seneste , og alligevel er behovet voksende , hvilket andre allerede har nvnt .
Enhver , der besgte udstillingen i Europa-Parlamentet for nylig , og som s billederne og teksterne om UNHCR ' s aktuelle opgaver i verden , vil give mig ret i , at det er en af de mest triste udstillinger , vi har vret s uheldige at se her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=133 NAME="Patten">
Hr. formand , Kommissionen nsker naturligvis at tilslutte sig Parlamentets sttte til UNHCR i forbindelse med dets 50-rs jubilum .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min personlige sttte .
Jeg har arbejdet tt sammen med UNHCR som udviklingsminister , jeg arbejdede tt sammen med UNHCR , da jeg var i Hongkong , og jeg har et tt samarbejde med UNHCR i forbindelse med mine aktuelle aktiviteter .
Som et par talere allerede har sagt , ville det vre en lykkeligere verden , hvis UNHCR ' s vigtige arbejde ikke var ndvendigt .
<P>
UNHCR er en central samarbejdspartner i oprettelsen af en europisk asylpolitik .
Derfor blev der fjet et bilag til Amsterdam-traktaten , der forudser hringer med UNHCR om asylpolitiske sprgsml .
Den 6. juli viste Kommissionen og UNHCR et eksempel p det styrkede partnerskab om asyl og flygtninge gennem en brevveksling mellem kommissr Vitorino og fru Ogata .
<P>
Som parlamentsmedlemmerne ved , yder Kommissionen en stor lovgivningsmssig indsats inden for asylomrdet i bestrbelserne p at gennemfre forpligtelserne i henhold til traktaten og med udgangspunkt i den kalender , der var inkluderet i resultattavlen .
<P>
P denne baggrund har Kommissionen regelmssige hringer med UNHCR .
Det var f.eks. tilfldet , da vi udarbejdede vores forslag om midlertidig beskyttelse i tilflde af massetilstrmning af fordrevne personer , om asylprocedurerne samt om vilkr for modtagelse af asylansgere .
<P>
Vi vil fortsat flge denne model ved udarbejdelsen af forslag vedrrende det instrument , der skal efterflge Dublin-konventionen , vedrrende anerkendelse af flygtningestatus i forhold til Genve-konventionen og vedrrende bestemmelser om subsidire beskyttelsesformer .
Det er ogs af afgrende betydning for Kommissionen at garantere en hj beskyttelsesstandard .
<P>
Den 22. november vedtog Kommissionen en meddelelse om en flles asylprocedure og en ensartet status , som glder i hele EU , for dem , der gives asyl , hvilket er det endelige ml , der blev opstillet i Tampere for det flles europiske asylsystem .
Vores forslag harmonerer med de politiske retningslinjer fra Det Europiske Rds mde i Tampere og specielt med behovet for en komplet og omfattende implementering af Genve-konventionen fra 1951 om opretholdelse af princippet om ikke-udvisning og en afbalanceret lsning mellem den absolutte overholdelse af retten til at sge asyl samt den legitime ret til at kontrollere migrering .
Vores forslag harmonerer ogs med den omfattende indsats for at styrke partnerskabet med oprindelseslandene .
<P>
Samme dag vedtog Kommissionen en meddelelse om en EF-indvandringspolitik , der udtrykker vores holdning til indvandringssprgsml .
<P>
Ligesom Europa-Parlamentet finder Kommissionen det ogs meget vigtigt at lse de srlige problemer vedrrende kvinder , der sger international beskyttelse , gennem udarbejdelse af et flles europisk asylsystem .
Disse sprgsml afspejles i de forskellige instrumenter , vi har prsenteret .
<P>
UNHCR er Kommissionens vigtigste enkeltdeltager p det humanitre omrde .
Kommissionen har tradition for et tt samarbejde med UNHCR , og vi udvider fortsat samarbejdet .
<P>
Det frste i rkken af regelmssige mder med UNHCR om strategisk programmering fandt sted i Bruxelles den 6. december .
Det Europiske Fllesskabs Kontor for Humanitr Bistand ( ECHO ) prsenterede sin strategi for det kommende r , herunder finansieringskriterier og prioriteter , og udvekslede synspunkter med UNHCR om humanitre behov og tvrgende sprgsml af flles interesse .
Disse mder skulle hjlpe Kommissionen med at skaffe den mere forudsigelige og gennemsigtige finansiering , som UNHCR nsker og efterlyser , samtidig med at man hjlper UNHCR med at yde en bedre service over for folk i nd .
<P>
Jeg vil gerne tale om et mere alment sprgsml , der er srdeles relevant i forhold til , hvad det kre medlem sagde tidligere .
P grund af den gldende finansforordning er det f.eks. meget vanskeligt for os at sttte FN-organisationernes planlgning - vi er ndt til at fokusere p projekter - og det betyder , at vi nogle gange har en meget usikker profil med hensyn til finansiering af organisationer som UNHCR .
Derfor er jeg meget ivrig efter at se passende ndringer i vores nye finansforordning med hensyn til planlgning , s FN-organer og andre lignende organisationer i god tid kan sikres midler til flles sttteopgaver , der prioriteres af begge parter .
<P>
Kommissionen er dybt engageret i at styrke UNHCR ' s enestende beskyttelsesmandat og i at samarbejde med UNHCR om at forbedre sikkerheden for ndhjlpsarbejderne .
Kommissionen har ogs et tt samarbejde med UNHCR om at forsge at sikre en glat overgang mellem ndhjlp og udvikling .
I den henseende deltager Kommissionen aktivt i den UNHCR-stttede Brookings-proces , der bliver et vigtigt element i meddelelsen om sammenkobling af ndhjlp , rehabilitering og udvikling , der i jeblikket er ved at blive frdigbehandlet .
<P>
Til slut vil jeg rose fru Ogatas store arbejdsindsats for UNHCR og nske hr . Ruud Lubbers held og lykke med hans nye post .
FN-systemet skal vre glad for at have tiltrukket en s glimrende kandidat som hr . Lubbers , og jeg er sikker p , at han vil gre et fremragende stykke arbejde for UNHCR og hele FN-systemet .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=7>
Politiske fanger i Serbien og uroligheder ved Kosovos grnser
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende syv beslutningsforslag :
<P>
B5-0899 / 2000 af Depuis m.fl. for TDI-Gruppen ;
<P>
B5-0902 / 2000 af Morgantini og Frahm for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0909 / 2000 af Pack m.fl. for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0914 / 2000 af Swoboda for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0920 / 2000 af Muscardini for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0923 / 2000 af Staes og Frassoni for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0929 / 2000 af Haarder og Malmstrm for ELDR-Gruppen ,
<P>
om politiske fanger i Serbien og uroligheder ved Kosovos grnser .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg vil indlede med at give udtryk for vores sttte til dette flles beslutningsforslag , hvorved Den Europiske Union fremmer genopbygningen og demokratiet i Balkanomrdet , nrmere betegnet Jugoslavien .
<P>
Vi mener , at det er vigtigt , at vi fremmer politisk amnesti i Jugoslavien i forbindelse med genopbygningen , men vi mener ogs , at det er meget vigtigt , at vi p det kraftigste fordmmer den nye tilsynekomst af overgreb og terrorhandlinger ved grnserne mellem Serbien , Albanien og Kosovo , for det vkker foruroligende minder om det , der skete under kosovokonflikten , hvor vestlige magter var ansvarlige .
Derfor er det vigtigt , at denne fordmmelse ledsages af en tilskyndelse til konomisk og demokratisk konsolidering af Jugoslavien , og p det omrde har Den Europiske Union meget at gre og meget at sige .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , vi har jo her i Parlamentet hilst indsttelsen eller valget af Kostunica , den nye prsident i Jugoslavien , velkommen .
Han skulle jo ogs allerede meget snart have vret her i Parlamentet , og vi kan nu naturligvis i fllesskab sl fast , hvilken forfrdelig arv der er blevet ham til del , hvilke konomiske betingelser der venter dette land , og vi hber naturligvis , at han ogs kan lse alt dette med vores hjlp .
<P>
Men vi m sl fast , at vi skal mle dette land efter samme mlestok , som vi har mlt dets nabolande , og som vi ogs i fremtiden vil mle dem .
Derfor skal vi ganske enkelt indse , at de problemer , som findes der , ikke bare kan lses lidt efter lidt eller mske langt ude i fremtiden , men derimod s hurtigt som muligt .
<P>
Der findes i dag stadig politiske fanger i Serbien , det var egentlig Milosevics fanger .
Det kan da ikke g , at Milosevics fanger i dag stadig er Kostunicas fanger .
Desvrre har Kostunica - da han blev prsident - forsmt muligheden for at give disse mennesker , frem for alt de albanske politiske fanger , men ogs de serbiske politiske fanger , deres frihed .
Denne mulighed har han forsmt , men han havde i det mindste kunnet give de albanske politiske fanger fra Kosovo deres frihed , idet han kunne have overladt dem til UNMIK i Kosovo .
<P>
I den forbindelse kunne han have stttet sig til resolution 1244 og lsladt dem fra de serbiske fngsler , og Kouchner og hans folk havde skullet tage sig af det .
Nu har han forelagt en lov om amnesti , men det er ikke kun her i Parlamentet , at lovgivning tager lang tid , men ogs dernede , og det betyder , at hundredvis af unge mennesker , uskyldige unge mennesker , sledes fortsat sidder fngslet .
Vi forventer , at dette problem snart bliver lst .
Men vi forventer ogs , at de mange forsvundne personer , serbere og albanere fra Serbien eller Kosovo , meget snart bliver fundet ved en flles anstrengelse - dde eller levende - men man vil vide , hvor de er blevet af .
Det er et andet problem .
<P>
Og det sidste problem , som jeg vil tage op , er de forfrdelige hndelser ved grnsen mellem Serbien og Kosovo .
Det er en kendsgerning , at der her str to modstandere over for hinanden , som ikke nsker fred .
Det er de gamle UCK-reservister , de andre er fra Milosevics hemmelige politi .
Ingen af dem nsker fred , og vi m hjlpe , sledes at freden vender tilbage i denne region .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , sidste r den 25. december , alts 1. juledag , startede tre fremstende kosovoalbanere en sultestrejke i Bruxelles , som varede i tre uger , for at f det internationale samfunds opmrksomhed for disse fangers skbne og isr for de mange tusinde savnede .
Midt i januar i r demonstrerede flere tusinde kosovoere foran rdsbygningen i Bruxelles , og en delegation blev modtaget af hr . Solanas tjenester og det portugisiske formandskab .
Solana , det fortalte man os , havde forstelse for disse krav , men man pegede p , at det nu en gang er vanskeligt at forhandle med en regering som Milosovics .
<P>
Kre kolleger , i mellemtiden er Milosovic blevet erstattet med Kostunica , og jeg var i Kosovo , da Kostunica meget hjerteligt blev modtaget p topmdet i Biarritz , og der ubetinget blev givet tilsagn om mange millioner euro .
Men hvad har Kostunica i mellemtiden gjort med hensyn til fangeproblematikken ?
h ja , n af symbolfangerne , fru Flora Brovina , blev lsladt , men det er ikke nok , kre kolleger .
Vores kompromisbeslutning er klar i punkt 1 , 2 og 3 .
Vi slr til lyd for hurtig lsladelse af de politiske fanger og en upartisk undersgelse af de savnedes skbne . Hr .
Solana , hr .
Patten , jeg anmoder Dem begge om at lgge tilstrkkeligt pres p Kostunica-regeringen for at opfylde disse krav . Jeg vil gerne sige til hr .
Kostunica , at han vil vinde meget trovrdighed ved at bruge den kommende julefest til at ivrkstte sdan en handling . Det kan kun komme stabiliteten i regionen til gode .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , netop fordi Serbien valgte den demokratiske vej , er der grund til , at Europa-Parlamentet minder om de to grundlggende krav , der stilles til enhver demokratisk retsstat , nemlig at der skal vre politisk frihed - man skal ikke kunne fngsles for sine politiske meninger eller sit etniske tilhrsforhold - og at personer , der mistnkes for kriminalitet - politiske ledere svel som almindelige skurke - skal stilles for retten , s man kan afgre deres skyld og ansvar .
Derfor skal alle politiske fanger i Serbien lslades .
<P>
Nu m Milosevics uretfrdigheder ophre . Vi br gentage , at vi stiller samme krav til de politiske ledere i Kosovo .
Forflgelse af minoriteter kan aldrig forsvares .
Serbiens nye politiske ledelse skal srge for - og det vil jeg gerne understrege , hr. formand - at den tidligere prsident og diktator , Milosevic , og hans medsammensvorne kan stilles for den internationale krigsforbryderdomstol i Haag .
Det er der , Milosevic hrer hjemme , og ikke p partikongresser i Beograd .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hvis man ser ngternt p situationen i Jugoslavien , m man sl fast , at forbryderne stadig gr frit rundt , mens deres ofre sidder i fngslerne .
Vi m i vores store glde over forandringerne i Beograd presse p for snarest at f ofrene lsladt igen .
I denne forbindelse drejer det sig ikke kun om amnesti , for kun mennesker , som er blevet dmt med rette , kan f amnesti . Det drejer sig derimod slet og ret om lsladelse af mennesker , som ikke er blevet dmt med rette .
Det kan man koble sammen med amnesti , eller man kan lade det komme forud for amnesti .
Jeg er af den mening , at de politiske fanger skal lslades straks , ikke mindst de mange hundrede albanere .
<P>
Jeg appellerer ogs til hr. prsident Kostunica om at opklare , hvad der er sket med mennesker som f.eks. Ukcino , hvis skbne vi gentagne gange har beskftiget os med her i Parlamentet , og hvis skbne vi overhovedet ikke kender .
<P>
Det skal alts opklares , hvad der er sket med de bortfrte , om de er blevet myrdet , eller om de stadig sidder indesprret et eller andet sted .
Alle forfulgte og tilfangetagne skal lslades jeblikkeligt .
Det er det frste skridt hen i mod en retsstat .
Jeg kan roligt sige , at dette er et lille krav i forhold til det store tilsagn om hjlp , som Den Europiske Union allerede har givet .
Vi forventer handling umiddelbart efter valgene .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , situationen i Jugoslavien er stadigvk ikke sikker og stabil .
Efter det meget vigtige skridt med valget af Kostunica skal der tages mange andre vigtige skridt .
Det betyder en klar tilbagevenden til lov og orden , til de demokratiske vrdier og en god forvaltning af arven fra Milosevic-regeringen .
For sdan en virkelig langvarig fred mellem de forskellige grupper er det endvidere ndvendigt , at der opstr klarhed om de fangers skbne , som kun blev fngslet af Milosevic p grund af deres etniske oprindelse eller politiske holdninger .
Vi forventer enten en klar amnestilov p kort sigt med konkrete detaljer eller , helst kombineret , en konkret dato for lsladelsen af de politiske fanger .
Efter vores mening skal ogs mentaliteten i Kosovo ndres , s der mellem de etniske grupper , som stadigvk bekmper hinanden , bliver plads til gensidig respekt .
Den mde , hvorp kosovoalbanerne i jeblikket overfalder serbere p Serbiens territorium , gr ikke situationen bedre nogle steder .
Der skal tages konkrete skridt for at opn varig fred .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , jeg vil gerne kort behandle to punkter i det flles beslutningsforslag , som jeg i vrigt sttter fuldt ud .
Anmodningen til prsident Kostunica om at lslade alle politiske fanger fra Milosevic-perioden krver en konstant diplomatisk indsats i Beograd af Rdet og Kommissionen , fordi de fleste serbiske fanger , s vidt jeg ved , allerede er blevet lsladt , men ikke albanerne fra Kosovo .
Et meget alvorligt aspekt i den forbindelse er , at der blandt dem er mange , som blev bortfrt under den jugoslaviske hrs tilbagetrkning fra Kosovo sidste r .
Jeg er ligeledes enig i opfordringen til KFOR om at forebygge yderligere vold i Presevo-dalen .
Det er meget vigtigt , at der her er tale om importeret albansk aggression . Tidligere var der i denne del af Serbien ingen akutte etniske spndinger .
<P>
Endelig har jeg bemrket , at beslutningsforslaget ikke behandler det komplekse problem om romabefolkningen i Kosovo . Det gjorde Den Liberale Gruppes beslutningsforslag .
Den samvittighedslse Milosevic-regering har i kosovoalbanernes jne kompromitteret hele dette folk .
Det retfrdiggr imidlertid slet ikke de afskyelige repressalier fra albansk side , hverken fire ashaniromanere voldelige dd i midten af november , da de vendte tilbage til deres nedbrndte huse medio november , eller episoden med en romadreng p kun 15 r , som blev brndt levende i Oranovac .
Sdanne alvorlige forbrydelser gr Kosovos politiske fremtid dyster .
<SPEAKER ID=143 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg er sikker p , at alle i Parlamentet ligesom mig glder sig over de seneste mneders betydelige fremskridt i den politiske situation i Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Jeg er overbevist om , at alle glder sig over udviklingen i hele regionen i rets lb . Frst p ret var der valg i Kroatien , derefter skete der ndringer i Forbundsrepublikken Jugoslavien , og det hele kulminerede med den ekstremt vellykkede konference i Zagreb for nogle f uger siden .
<P>
Der er sket meget siden efterret .
De nye myndigheder i Beograd har f.eks. handlet hurtigt for at genskabe internationale kontakter . De har handlet hurtigt for at sikre Forbundsrepublikken Jugoslavien en plads i De Forenede Nationer samt i OSCE .
<P>
Uden at sl p tromme for os selv kan vi ogs sige , at Den Europiske Union har reageret meget hurtigt p den nye situation .
Vores ndhjlpspakke p 200 millioner euro blev ivrksat for en mned siden , og der er leveret store mngder brndstof og andre livsndvendigheder ssom medicin og mad med henblik p at hjlpe befolkningen i Serbien med at klare sig gennem vinteren .
<P>
Som adskillige medlemmer allerede har vret inde p , er sprgsmlet om politiske fanger imidlertid fortsat utroligt vigtigt .
Den Europiske Union har vedholdende beskftiget sig med krene for fngslede kosovoalbanere i Serbien .
Det har jeg ogs selv gjort .
Vi har ogs forsvaret rettighederne for enkelte individer - herunder Flora Brovina og den meget modige serbiske journalist , Miroslav Filipovic .
<P>
Det glder mig , at der er gjort fremskridt .
Bde Brovina og Filipovic er sat p fri fod .
Jeg mdte sgar Miroslav Filipovic , da jeg besgte Beograd i oktober , og vi tilbragte nogle timer sammen en aften .
Jeg ved , at nogle af parlamentsmedlemmerne bd Flora Brovina velkommen i Bruxelles i sidste mned .
<P>
Der er imidlertid fortsat mange fngslede kosovoalbanere i Serbien , og der er fortsat mange savnede kosovoalbanere og serbere , som IRKK forsger at opspore .
Vi har forsgt at vre forstende over for den nye regerings bestrbelser p at styrke demokratiet i Jugoslavien .
Men sprgsmlet om de indsatte er ganske enkelt ekstremt vigtigt .
Der har vret en vis overordnet udvikling i sprgsmlet .
Forbundsregeringen arbejder p en generel amnesti , ikke blot for fngslede kosovoalbanere , men ogs for andre politiske indsatte .
Der er skabt kontakt .
FN ' s hjkommissr for menneskerettigheder har udnvnt ambassadr Amneus som srlig udsending , og han har bnet kontorer i Pristina og Gracanica .
<P>
Jeg drftede sprgsmlet om fngslede kosovoalbanere med myndighederne i Forbundsrepublikken Jugoslavien under mit besg i Beograd den 23. oktober , og jeg vil ogs fremover diskutere sdanne sprgsml med myndighederne i Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Jeg kan forsikre parlamentsmedlemmerne om , at jeg atter vil bringe sprgsmlet p bane - ikke mindst efter den aktuelle forhandling - i forbindelse med mit nste besg i Beograd efter valget den 23. december .
<P>
Jeg deler parlamentsmedlemmernes bekymring over situationen i Presevo-dalen .
Vi fordmmer p de strkeste de seneste voldshandlinger .
Der er tale om angreb p demokratiet - bde det nye demokrati i Serbien og udsigten til demokrati i Kosovo .
Jeg glder mig over KFOR-styrkernes tiltag i bestrbelserne p at lse problemet og opfordrer til fortsat tilbageholdenhed fra alle parter .
Fllesskabet gr naturligvis , hvad det kan - f.eks. ved at sikre sig , at Presevo-dalen nyder godt af vores bistandsprogrammer for Serbien .
Vi driver tre skoler med demokratiprojekter i omrdet , og vi forsger ogs at hjlpe med brndstofforsyninger i omrdet .
Men som tidligere nvnt ved vi , hvor vigtigt dette sprgsml er . Det er et sprgsml , som vi tidligere har beskftiget os meget med , og som vi fortsat vil drfte med de nye myndigheder i Beograd - forhbentlig med bedre resultater til flge .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=8>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Chile - B5-0903 / 2000 af Campos m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0911 / 2000 af Grossette for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0915 / 2000 af Medina Ortega m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0924 / 2000 af Lipietz for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0930 / 2000 af Di Pietro for ELDR-Gruppen ,
<P>
om retssagen mod general Pinochet og demokratiets konsolidering i Chile .
<P>
Mozambique- B5-0907 / 2000 af Queir for UEN-Gruppen ;
<P>
B5-0910 / 2000 af Corrie og Zimmerling for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0916 / 2000 af Barn Crespo m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0925 / 2000 af Rod og Maes for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0931 / 2000 af van den Bos og Dybkjr for ELDR-Gruppen ,
<P>
om Mozambique .
<P>
Sultestrejkende tyrkiske fanger- ( B5-0904 / 2000 ) af Uca m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
( B5-0917 / 2000 ) af Sakellariou og Swoboda for PSE-Gruppen ;
<P>
( B5-0926 / 2000 ) af Cohn-Bendit for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
( B5-0932 / 2000 ) af Duff for ELDR-Gruppen , om sultestrejkende tyrkiske fanger .
<P>
Menneskerettigheder i Tunesien- B5-0905 / 2000 af Boudjenah m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0918 / 2000 af Napoletano m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0933 / 2000 af Malmstrm for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0936 / 2000 af Gemelli for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0937 / 2000 af Flautre og Cohn-Bendit for Verts / ALE-Gruppen ,
<P>
om Tunesien .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , tredjegenerationsaftalerne mellem Den Europiske Union og landene i Latinamerika er karakteriseret ved , at der er en demokratiklausul , som lgger grunden til og understtter alle forbindelser .
Denne klausul blev aftalt i Moneda-paladset i marts 1990 , og det ved jeg udmrket , for jeg havde det privilegium at vre der , da prsident Alwyn tiltrdte sit embede efter den folkeafstemning , der satte en stopper for general Pinochets styre .
<P>
Det er ikke ndvendigt at sige , at den logiske flge af denne klausul er bekrftelsen af princippet om magtens deling som et vsentligt element i det demokratiske system og i retsstaten , og at det princip forudstter og indebrer , at den dmmende magt er uafhngig .
Jeg mener imidlertid , hr. formand , at den bedste sttte , som Den Europiske Union i dag kan yde den demokratiske konsolideringsproces i Chile og den modenhed , som borgerne i landet har udvist i overgangsprocessen , er at indg en omfattende aftale om politisk associering , konomisk samrd og samarbejde mellem Den Europiske Union og Chile .
<P>
Derfor , hr. formand , og jeg henvender mig specielt til Kommissionen , er det efter min mening ndvendigt at ndre de gldende forhandlingsdirektiver og overvinde en benbar forskelsbehandling i forhold til andre geografiske omrder , der knytter denne aftales indgelse sammen med afslutningen af forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationens nye runde .
Jeg mener , hr. formand , at det nu er p tide , at vi gr fra ord til handling , og at vi afholder os fra rent retoriske udtalelser .
<P>
Den bedste mde , hvorp vi kan udtrykke vores solidaritet og vores sttte til den demokratiske konsolideringsproces i Chile , er helt klart ved , hr . Patten - og De har for nylig vret der og ledet forhandlingsrunden - at Den Europiske Union tilbyder vores chilenske venner en omfattende samarbejdsaftale .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , ethvert diktatur efterlader sig en strm af ofre , af myrdede , af torturerede , af mennesker , som har vret i fngsel i revis , og af mange mennesker , som har vret ndt til at g i eksil .
<P>
Der er f.eks. mange chilenere , som i dag lever i Europa som flge af general Pinochets diktatur . General Pinochet fik magten ved at omstyrte en demokratisk regering , han konsoliderede den over prsident Allendes lig , og han mistede den efter lang tids diktatur , fordi det chilenske folk ikke var rede til fortsat at sttte ham .
Og ved en lejlighed fandt general Pinochet p at komme til Europa , og s snart han satte benene i Europa , satte de europiske retlige myndigheder sig for , at han skulle drages til ansvar .
<P>
Den chilenske regering garanterede , at general Pinochet ville f en retfrdig retssag i Chile , og nu har general Pinochet faktisk mistet sin immunitet , og det chilenske retsvsen frer retssag imod ham .
<P>
Herfra kan vi ikke erstatte retsvsenet , nr det frst har den retlige myndighed over general Pinochets sag , og vi glder os over , at den chilenske regering ogs har besluttet at lade retsvsenet fungere .
<P>
Det eneste , vi kan gre nu , er at sttte den chilenske regering og udnytte kommissr Pattens tilstedevrelse til at anmode ham om , som taleren fr mig , hr . Salafranca , gjorde det , at indg en ny aftale med Chile , som kan konsolidere demokratiet i landet .
<P>
Jeg mener , at det er en passende lejlighed til at styrke vores forbindelser med den chilenske regering , at bifalde , at den chilenske regering godkender , at retsvsenet frer retssag imod general Pinochet og samtidig at bekrfte vores sttte til den chilenske regering .
<P>
P et tidspunkt , hvor en delegation fra Europa-Parlamentet var i Argentina , husker jeg , at den tidligere prsident Alfonsn sagde , at demokratier nogle gange kun husker p andre demokratier post mortem , det vil sige , nr de ikke eksisterer lngere .
<P>
Nu , hvor der er demokrati i Chile , skal vi sttte den demokratiske regering og den demokratiske nation .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne ind p det flles beslutningsforslag , som vi naturligvis stemmer for .
For det frste ligger det mig p sinde at udtrykke vores skuffelse over for den eufemistiske formulering , der er blevet accepteret .
At tale om overtrdelse af menneskerettigheder og at ngte at stte ord som mord , tortur og bortkomst sort p hvidt er alvorligt .
De ved faktisk udmrket godt , at de , der har vret ofre for det , plages p en vis mde af de officielle institutioners forngtelse af at anerkende rdslerne , hvilket igen gr dem rekonvalescente i forhold til denne periode - i hvert fald lgger det hindringer for deres sorg . Det kan alle de centre , der har behandlet de posttraumatiske reaktioner , som de gamle ofre i de latinamerikanske diktaturer led af , bekrfte .
<P>
For det andet ville det ikke vre acceptabelt ikke at anmode den chilenske hr om at stoppe med at forhindre retsprocessen i Chile .
Visse grupper har gjort gldende , at den chilenske hr ikke er vores samtalepartner .
Det er ikke rigtigt .
Den er desvrre vores samtalepartner , for den nuvrende chilenske forfatning giver den chilenske hr ret til at deltage i det chilenske senats arbejde .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Hr. formand , tillad , at jeg , inden jeg indleder mit indlg , nvner det attentat , der er beget i Spanien i dag , nrmere betegnet i Catalonien , 10 kilometer fra mit eget hjem .
Tillad mig at udtrykke min fordmmelse og samtidig min respekt for offerets partifller og hans familie og min overbevisning om , at dialog og arbejde blandt demokrater er det eneste hb .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om Chile , vil jeg give udtryk for Den Liberale Gruppes tillid til , godkendelse af og tilfredshed med , at der i beslutningen er vigtige punkter , f.eks. om respekten for den dmmende magt i Chile og for regeringen , om at de skyldige skal drages til ansvar , og isr om , at Den Europiske Union kan yde sttte til den demokratiske proces med reelle og positive aftaler .
<P>
Jeg kan ogs bekrfte vores gruppes sttte til ndringsforslaget fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre om , at militrmagten ikke skal inddrages i processen .
Og lad mig gre opmrksom p , at det er vigtigt , at vi vedtager denne flles beslutning nu , hvor Pinochet er i Chile , for det var vi ikke i stand til , da Pinochet var i Det Forenede Kongerige .
P det tidspunkt gjorde De Liberale og De Grnne forsg p det , men de kristelige demokrater og Socialdemokraterne var ikke enige , fordi de ikke ville pvirke den retslige proces .
<P>
Vi glder os over , at situationen ikke lngere er den samme .
<P>
Mozambique
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , Parlamentet har igen det sydlige Afrika p sin dagsorden , nrmere betegnet Mozambique , et af de fattigste lande i verden , der som bekendt for et r siden blev hrget af en ufattelig naturkatastrofe .
Som De ved , befinder Mozambique sig i en af de mest letantndelige og flsomme dele af det afrikanske kontinent , hvor enhver gnist kan udlse en ny krig med uoverskuelige flger .
Det er vigtigt , at det internationale samfund udver sin ret til demokratisk overvgning , ikke som indblanding i et uafhngigt lands indre anliggender , men som en forebyggende politisk foranstaltning .
Den flles beslutning , som er objektiv , entydig , relevant og ikke demagogisk , fr derfor klar sttte fra min politiske gruppe , der ligeledes finder den konomiske , sociale og politiske situation ganske bekymringsvkkende , men som ikke nsker , at teksten skal gives nogen anden fortolkning , der mtte vkke splid i Mozambique .
<P>
Parlamentet er enig om ikke at udelade nogen faktor , der kan bringe freden og Mozambiques demokratiske fremtid i fare , men det er ansvarligt nok til ikke at tage parti for bestemte grupper eller synspunkter , idet det i stedet tager parti for befolkningen og dennes ret til bedre forhold .
Med tiden lrer vi alle et og andet , og i denne velse i sund politisk fornuft husker Europa-Parlamentet , uden at overse noget , det hele og er overbevist om , at de ansvarlige i Mozambique vil forst essensen i denne beslutning og vre forvissede om , at vi fortsat er parate til at sttte dem uden formynderi af nogen art .
Denne beslutning , kre kolleger , skal lses , men ikke overfortolkes , for det ville forrde de gte bestrbelser for at st vagt om nogle grundlggende principper , som ligger bag den .
Det modsatte vil vre at slippe volden ls og stte freden p spil imod den sikkerhed og det demokrati , som Mozambiques befolkning af egen kraft har ret til at tilkmpe sig hver eneste dag .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , sikken en skrkkelig dag .
Endnu en henrettelse i Catalonien , en henrettelse i Mozambique og skader p demokratiseringsprocessen .
Vores gruppe sender den dybeste medflelse til befolkningen i Mozambique , ligesom vi gjorde det tidligere p dagen til befolkningen i Spanien .
<P>
Det er vigtigt , at det fremgr af punkt 3 og 4 i nrvrende beslutningsforslag , at Parlamentet fordmmer enhver brug af vold i politiske stridigheder , at vi opfordrer til respekt for retsstatsprincippet , og at vi opfordrer alle landets demokratiske krfter til at konsolidere freds- og demokratiseringsprocessen .
Det er vores vigtigste punkter .
En fredelig og demokratisk lsning p politiske problemer er ikke kun et middel , det er selve formlet med enhver indsats .
Det siger jeg , vel vidende at det er en del af Den Europiske Fri Alliances og De Grnnes grundlggende principper .
Det er mig en stor re at anbefale dette forslag .
<P>
Tyrkiet
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , vi i GUE / NGL-Gruppen havde gerne vedtaget en beslutning om menneskerettighedssituationen og situationen i de tyrkiske fngsler efter denne forhandling .
Vi beklager , at de andre politiske grupper denne gang ikke var villige til at gre det .
<P>
Som vi alle ved , fortstter de grove og systematiske krnkelser af menneskerettighederne i Tyrkiet .
Situationen i fngsler og p politistationer er helt uacceptabel med bl.a. omfattende mishandling og tortur .
Flere personer er for nylig blevet mishandlet til dde i tyrkiske fngsler .
Netop nu er der omfattende sultestrejker i fngslerne i protest mod disse umenneskelige vilkr .
<P>
Tyrkiet bryder med de internationale menneskerettighedskonventioner , som landet har underskrevet .
Srligt grov er undertrykkelsen af den politiske venstreflj og nationale minoriteter som f.eks. kurderne og syrerne .
Et nyt eksempel herp kan vi desvrre komme til at se p onsdag i nste uge . Der bliver den syriske prst Yusuf Akbulut stillet for en militrdomstol i Diyarbakir .
Hans eneste forbrydelse bestr i , at han sagde sandheden , da han udtalte sig om folkemordet p armeniere og syrere i 1920 ' erne .
Hvis han dmmes , har Tyrkiets regime atter vist sin foragt for menneskerettighederne .
S lnge situationen er sdan , kan landet ikke indlede medlemskabsforhandlinger med Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , fr jeg indleder mit indlg , vil jeg ogs tilslutte mig fordmmelsen af det attentat , der har kostet en folkevalgt , et aktivt partimedlem og byrdsmedlem for det spanske konservative parti i Catalonien i Spanien , livet .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg meget kort tale om en vanskelig situation , for nr vi tager ordet under denne forhandling , kan vi lade os rive med af flelserne og i det uendelige tale om , hvor lidt menneskerettighederne respekteres i Tyrkiet .
<P>
Men det er ogs rigtigt , at sultestrejken finder sted p et tidspunkt , hvor det tyrkiske styre er ved at blive reformeret og netop p det straffepolitiske omrde .
<P>
Men nr det er sagt , vil jeg ogs sige , at vi ikke m have tiltro til de gode ord og til de gode intentioner , at Tyrkiet stadig ikke - som det er blevet nvnt her - viser utvetydige tegn p respekt for menneskerettighederne , at det netop har bekendtgjort en amnestilov , som ikke fortjener det navn , at det stadig ikke respekterer kurdernes rettigheder , at det overtrder de internationale aftaler , at det forflger venstreorienterede aktivister , og at det anlgger sag mod folk for de ting , som er blevet nvnt her .
<P>
Derfor anmoder vi indtrngende Kommissionen om nje at overvge forholdene i dette land , som naturligvis ikke fortjener , at man anser det for at vre respektfuldt over for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , den aktuelle krise skyldes det tyrkiske forslag om at overfre fanger fra store fngselsafdelinger til mindre fngselsceller .
Det er prcist samme tendens , vi ser i Vesteuropa , og som svar p protesterne har minister Hikmet Sami Turk udskudt overfrslen , s der kan skabes social og politisk konsensus om en fngselsreform i hele Tyrkiet .
Det er helt sikkert den rigtige fremgangsmde og helt i overensstemmelse med regeringens nske om at opfylde de politiske krav til et tiltrdelsespartnerskab med Unionen .
Derfor gr vi imod forslaget fra GUE / NGL .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , med hensyn til de fngsledes elendige forhold tnker alle lande i EU , og isr Frankrig , over reformen af de metoder og strukturer , kriminalforsorgen styres af med det ml for je at skabe strre respekt for de fngsledes vrdighed , ligegyldig hvor alvorlig deres fejl mtte have vret .
<P>
Denne vilje til at gre fngselsforholdene s humane som muligt , og uden demagogi , deles vidt og bredt og forstrkes overalt , hvor dette er ndvendigt takket vre alle foreningerne for forsvar af menneskerettighederne , der holder skarpt je med den .
Det forekommer os derfor fuldstndigt p sin plads at opfordre alle lande , og isr EU ' s ansgerlande , til at gre dette tiltag .
<P>
Sledes er den forhandling , der samler os her i dag , blevet fremprovokeret af den sindsbevgelse , som er blevet udlst af den sultestrejke , der i jeblikket foregr i de tyrkiske fngsler .
Men jeg er glad for , at den ikke munder ud i en dydig indstilling fra Parlamentet , der alt for tit opfattes som en formaner , der ville gre godt i engang imellem at feje for egen dr frst .
Det er jeg glad for , for jeg synes , at nr sultestrejke ikke er et vulgrt blndvrk , er det en selvmorderisk handling , som min personlige overbevisning forbyder mig at opfordre til .
<P>
Det er derfor , at jeg glder mig over , at min politiske gruppe , og formentlig ogs strstedelen af Parlamentet , ikke gr med til at sprede den nuvrende krise .
Jeg nsker naturligvis , at de tyrkiske myndigheder hurtigt finder en lsning p denne krise , men jeg vil ikke have , at en uansvarlig holdning fra vores side smitter og sledes udlser s smertefulde kriser verden over .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg skal udtrykke min gruppes solidaritet med alle dem , som sultestrejker i de tyrkiske fngsler .
Jeg vil dog ogs anmode dem om at afbryde deres strejke , for vi i Europa-Parlamentet , men ogs i Europardet , anstrenger os i fllesskab for - og her forholder vi os yderst kritiske - over for den tyrkiske regering , men sammen med de tyrkiske myndigheder at forbedre situationen . Ligesom vi strber efter , at de nye fngsler ikke bliver vrre , men derimod bedre for fangerne .
Jeg vil ved denne lejlighed naturligvis ogs sige , at det ikke drejer sig om , at der efter vores mening er for mange politiske fanger . At der overhovedet findes politiske fanger i et af Den Europiske Unions ansgerlande , skal absolut kritiseres kraftigt .
Men vi ved p den anden side ogs , at de nuvrende fngsler og forholdene i dem har bidraget til , at mange kriminelle handlinger ogs er udsprunget fra fngslerne . Tyrkiet er i deres gode ret til at forhindre dette , men samtidig skal det opns , at alle de , som sidder i de tyrkiske fngsler , bliver behandlet humant , anstndigt og ogs i overensstemmelse med deres individualitet , og dette vil vi arbejde srdeles hrdt for .
<P>
Tunesien
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , jeg vil allerfrst udbringe en hilsen til Imen Derwiche og Nourredine Ben Tisha nede p tilhrerpladserne , to unge tunesiske studerende , der er blevet tortureret og har siddet i fngsel i mnedsvis .
<P>
Det haster med at behandle dette emne , og det er derfor , at vi har besluttet at stte det som punkt p dagsordenen .
Eksistensen af den ldste liga for menneskerettigheder i Afrika og i den arabiske verden , Den Tunesiske Menneskerettighedsliga , der dog er anerkendt af prsident Ben Ali , er i dag i fare .
Den er efter sin sidste kongres trdt i likvidation . Ved denne kongres blev der udpeget en ledelse , der jensynligt ikke er i kridthuset hos de tunesiske myndigheder .
Nu skal den for retten den 25. december i r , en overraskende dato , fordi det i r ligeledes er helligdag for muslimer den dag .
I selvsamme jeblik vi sidder her og taler , omringer politistyrker Tunesiens Nationale Frihedsrds lokaler og enddog visse af dets medlemmers private hjem .
Denne politispredning har allerede med magt forhindret afholdelsen af ligaens nationalrds mde i Bizerte og ligeledes Tunesiens Nationale Frihedsrds mde i Tunis .
Dets ordfrer , Moncef Marzouki , risikerer mere end 10 rs fngsel ved en retssag , der finder sted i overmorgen , den 16. december .
Endelig har politiske fanger vret i sultestrejke i fngslerne i nogle tilflde i to mneder .
Visse af dem , som Bchir Habid , er i en kritisk tilstand .
Deres liv er i stor fare .
<P>
Ja , undertrykkelsen forstrkes , og arrestationer og uantagelige torturmetoder mangedobles .
Det drejer sig ikke lngere kun om krnkelse af ytringsfriheden , forsamlingsfriheden og foreningsfriheden . I dag er det endog bevgelsesfriheden , friheden til at tale , til at f besg af , hvem man vil , der er blevet svr at udve i Tunesien .
Mnd og kvinder harceleres dagligt , og deres familier foruroliges .
Det er ogs tilfldet med Mehdi Zougah , der er fransk-tunesisk statsborger , og som blev anholdt i lufthavnen i Tunis den 11. august i r .
Hans kone og brn har nu i fire mneder ventet p ham i deres hjem i Marseille .
Han skal for retten den 8. januar 2001 . Han bebrejdes at have deltaget i et mde for tunesiske modstandere i Frankrig , hvilket han i vrigt bengter .
Arrestationer og afstraffelser er fuldstndigt tilfldige .
<P>
De tunesiske myndigheder skal mrke den bekymring og harme , der kommer til udtryk i denne mdesal .
De skal hre FN ' s generalsekretrs reprsentant for menneskerettigheder , der den 7. december i r udtrykte sin dybtflte bekymring , og som bad om , at der blev sat en stopper for , jeg citerer , " udvelsen af harcelering over for menneskerettighedernes forsvarere " .
Endelig skal de tunesiske myndigheder have at vide , at vi er fast besluttede p ikke at holde op med at holde je med samt at lgge pres p , for at de grundlggende rettigheder overholdes .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Tunesien har i forbindelse med den associeringsaftale , der binder dette land til EU , forpligtet sig til at overholde menneskerettighederne og de demokratiske principper .
<P>
P baggrund af de utallige krnkelser af menneskerettighederne i dette land vedtog Parlamentet en beslutning den 15. juni 2000 .
Men nu str vi over for realiteterne .
Selv om enkelte pas er blevet tilbageleveret , og selv om prsident Ben Ali holdt en tale om pressefrihed og forbedring af fngselsforholdene i forbindelse med rsdagen for hans ankomst til magten , konstaterer vi en alvorlig forvrring af menneskerettighedernes situation i Tunesien .
<P>
Den Tunesiske Menneskerettighedsliga er suspenderet , dens lokaler er under opsyn , og dens formand , Moktar Trifi , skal , som De lige har hrt , i retten den 25. december .
Ligaens generalsekretr , Khemas Ksila , som allerede har tilbragt to r i fngsel , er blevet idmt en hrd bde , som han ikke kan betale , og han risikerer af den grund at komme i fngsel igen .
Ordfreren for Tunesiens Nationale Frihedsrd , professor Moncef Marzouki , skal mde for retten i denne uge den 16. december og risikerer 10 rs fngsel .
Borgerrettighedsforeningen , RAID ATTAC Tunesien , hvis ledere var blevet fngslet i starten af ret , er stadig ikke lovlig .
Forlaget Aloes , hvis lokaler har vret lukkede i flere mneder , forhindres i at udgive frit .
Den kvindelige advokat for adskillige politiske fanger , Radhia Nasraoui , m ikke besge sine klienter i fngslet .
Nr militanterne og de ansvarlige for disse foreninger vil samles p rsdagen for den universelle Menneskerettighedserklring , omringes deres huse af politiet , og de , der gr derind , overfaldes p gaden af civilkldte betjente .
Disse mnd og kvinder er nutidens svar p Sakharov , Vaclav Havel , Abraham Serfati og Nelson Mandela .
Vi br vre solidariske med dem , for de forsvarer de vrdier , der betyder meget for os , og som regeringen og de tunesiske myndigheder har forpligtet sig til at vre opmrksomme over for i forbindelse med associeringsaftalen .
<P>
Vi beder derfor Kommissionen om at srge for , at fristerne og engagementerne i denne aftale overholdes .
Vi beder Kommissionen gribe hurtigt ind med hensyn til de tilflde , som vi har nvnt , og som vi finder meget foruroligende .
Endelig beder vi Kommissionen om at gennemg betingelserne for brugen af MEDA-programmet for demokrati igen , der er et program , hvor utroligt det end lyder , som de tunesiske myndigheder har bevaret tilsynsrettigheder til .
Ligesom det var blevet gjort i Eksjugoslavien , mener vi , at EU direkte br kunne sttte aviserne , forlagene og de uafhngige foreninger for den demokratiske ytringsfrihed .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , hr. kommissr , situationen i Tunesien giver virkelig anledning til stor bekymring .
Mere end 1.000 personer er fortsat fngslet alene p grund af deres meninger .
Menneskerettighedsaktivister , fagforeningsmedlemmer , akademikere , journalister og studenter rapporterer om fortsatte chikanerier fra myndighedernes side .
Sknt Tunesien allerede i 1987 underskrev FN ' s konvention mod tortur , bliver torturen stadig mere udbredt og institutionaliseret i landet .
<P>
Fra liberal side er vi meget bekymret over denne udvikling .
Vi vil fremhve tre konkrete problemer .
Retssagerne mod doktor Moncef Marzouki og advokaten Nejib Hosni er tidligere blevet nvnt .
De starter her til weekenden og p mandag .
Tiltalegrundene er meget uklare .
Retssagerne skal naturligvis vre bne og retfrdige .
<P>
Det andet problem er egentlig bare en del af et mnster af chikanerier .
Det drejer sig om oplsningen af Den Tunesiske Menneskerettighedsliga .
Det er en af Maghreb-regionens ldste organisationer , og aktionen har givet anledning til protester fra hele verden .
FN ' s udsending har ogs protesteret .
Organisationens medlemmer chikaneres , og en overdreven stor politistyrke forhindrer dem i at mdes .
De af bevgelsens sympatisrer , der befinder sig udenlands , er blevet ngtet indrejsetilladelse .
Det fremgr ikke klart , hvilke forbrydelser de har beget , og tiltalen br frafaldes .
<P>
Endelig er vi meget bekymret over de sultestrejkende fangers tilstand .
En af fangerne , Rached Jaidane , gik i koma i sidste uge .
Hans familie har ikke fet oplysninger om hans tilstand .
Den unge student , Bchir Habid , har sultestrejket siden den 18. oktober .
Hans tilstand er meget , meget alvorlig .
Han skal omgende under behandling og lslades .
<P>
Samarbejdet mellem EU og Tunesien er positivt .
Det skal bevares og udbygges .
Det krver imidlertid , at Tunesien respekterer indgede aftaler - ogs vedrrende menneskerettighedsklausuler .
For at diskutere disse sprgsml ser jeg gerne , at Kommissionen indkalder til ekstraordinrt mde i Associeringsrdet EU-Tunesien , s man hurtigst muligt kan diskutere menneskerettighedssprgsml .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke for den solidaritet , som andre kolleger har vist , i forbindelse med terrorbanden ETA ' s seneste mord .
Jeg kan oplyse , at vi ved begyndelsen af dette eftermiddagsmde iagttog et minuts stilhed til minde om offeret , og jeg vil ogs sige , at han var et byrdsmedlem fra det spanske konservative parti , der , som s mange socialdemokrater og andre i statens tjeneste , nu kan tlles blandt de mange dde .
<P>
Min gruppe er ligesom Parlamentet srligt opmrksom p menneskerettighedssituationen i Tunesien og i resten af verden .
Den bekymring har givet sig udslag i , at jeg i de seneste uger har haft to mder med prsidenten for Den Tunesiske Menneskerettighedsliga .
<P>
Jeg har ogs , hr. formand , haft lejlighed til at besge landet - som jeg ikke kendte - og under dette besg kunne jeg konstatere , at Tunesien er et land , der har gjort store fremskridt p det konomiske omrde , og hvad angr fattigdomsbekmpelse , hvorved der er opstet en velstende middelklasse .
<P>
Der er ogs sket store forbedringer , hvad angr kvinders adgang til og deltagelse i det politiske , konomiske og sociale liv , og jeg mener heller ikke , at vi m glemme landets stabiliserende og afdmpende rolle i forhold til trusselen om og farerne ved fundamentalisme .
<P>
Alt dette betyder naturligvis ikke , at de konomiske fremskridt ikke skal flges op af andre fremskridt p det politiske omrde , og at man ikke ogs skal gre fremskridt med hensyn til den uafsluttede reformproces , srligt hvad angr grundlggende rettigheder og frihedsrettigheder .
De reformer , som prsident Ben Ali bekendtgjorde i november , lever op til indholdet af Parlamentets seneste beslutning , og nu skal de bare fres ud i livet .
<P>
Af alle disse grunde , hr. formand , nsker jeg , at vi samtidig med vores ufravigelige forpligtelse over for menneskerettighedssagen og Den Tunesiske Menneskerettighedsliga ogs er i stand til afbalanceret , uden at overdrive hverken de lyse eller de mrke sider , at vurdere landets generelle situation objektivt og at sammenligne dets situation med den , der er i andre afrikanske lande , og isr nabolandene Algeriet og Libyen , som ikke ligefrem er forbilleder , hvad angr respekt for menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , kre kolleger , seks mneder efter Europa-Parlamentes beslutning , der gik ud p at bede den tunesiske regering om at stte en stopper for al overtrdelse af menneskerettighederne og at arbejde henimod en respekt for de grundlggende friheder , for retsstaten og for udviklingen af det civile samfund , har det tunesiske styre alligevel overtrdt menenskerettighederne i stort omfang og ladet politiafstraffelserne gribe om sig .
Den 24. november i r overvrede jeg selv en parodi af en retssag , hvor anklagede , der havde vret i sultestrejke i tre mneder , og som var ude af stand til at bevge sig og tale , blev idmt 17 rs fngsel .
Foran 9. april-fngslet i Tunis s jeg , hvordan hundredvis af politibetjente forhindrede den solidaritetssamling , der var blevet organiseret af demokraterne .
Jeg overvrede magtovergivelsen i Den Tunesiske Menneskerettighedsliga en uge inden , den kom under retligt tilsyn .
<P>
Den daglige harcelering af alle demokraterne og volden over for dem har virkelig bredt sig .
De jages , som Hamma Hammami , der er blevet idmt ni rs fngsel , og Moncef Marzouki , om hvem man sagde , at han ville komme for retten efter et par dage .
Ethvert mde og enhver samling , som den nationale konference , der var blevet organiseret af Tunesiens Nationale Frihedsrd den 10. december i r , forbydes faktisk p grund af politivold .
Enhver fri og uafhngig udtalelse censureres , hvilket beslaglggelsen af Taoufik Ben Briks bger vidner om .
<P>
Hvad skal vi sige , hvad skal vi gre , og hvordan skal vi tage dels vores udfordring op og dels den , som vores internationale forpligtelser str over for ?
Parlamentets afstemning om den krvende beslutning , som vi er blevet foreslet , viser , at nej , vi har ikke tnkt os at give op .
Anmodningen om et mde i Foreningsrdet , der skal dreje sig om menneskerettighedernes situation i Tunesien , skal flges op af reelle effekter ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad os lige holde lidt igen .
Nu er det anden gang i r , at Tunesien anklages af Parlamentet , og man kunne sprge sig selv , hvad vores ihrdighed bygger p , eftersom man i grunden drligt kan se , hvad der retfrdiggr den .
<P>
Det er rigtigt , at den demokratiske proces langt fra er fuldendt i Tunesien .
Det er den i vrigt ikke i en meget lang rkke lande i verden , ligesom den langt fra var det for et rhundrede siden i vores lande , hvis den er overhovedet er det nu . Vi ville ikke have holdt ud , at udenforstende lande hele tiden blandede sig .
<P>
Her har vi trods alt et land , der kan fortlle mange og bemrkelsesvrdige succeshistorier inden for udvikling - et land som mske er menneskerettighedernes frste .
Dette land har haft en vkst p 6 % i 1998 , og dens frugter er blevet ligeligt fordelt , for fattigdomsprocenten , efter FN ' s definition , er p under 10 % .
Det er ikke tilfldet i alle de rige lande .
80 % af tuneserne ejer deres bolig , sociale overfrsler udgr en tredjedel af budgettet , mens en anden tredjedel gr til uddannelse .
Jeg tilfjer , at Tunesien er det frste medlemsland af den arabiske liga , der har afskaffet bigami .
<P>
Det er dette land , vi hele tiden angriber for forhold , der af og til grnser til det latterlige - og herunder , frue , Ben Briks person - som tvrtimod burde anses for at vre en af vores vigtigste partnere .
<P>
Man kan ikke undg at betragte dette som en mrkvrdig bagvaskelse , og jeg vil gerne sige til Tunesien , at hvis det ser ud som om , at Europa vender det ryggen , vil Frankrig fortstte med at betragte dette land som en af sine vigtigste partnere .
<P>
( Formanden tog ordet fra taleren )
<SPEAKER ID=163 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil kort kommentere de fire vigtige forhandlinger om menneskerettighedssprgsml , der netop er blevet afholdt .
Frst Chile .
Kommissionen takker Europa-Parlamentet for initiativet med forskellige beslutningsforslag vedrrende Pinochet-sagen og konsolideringen af demokratiet i Chile .
Jeg hber , at det chilenske retssystem fortsat vil udvise uafhngighed og effektivitet i denne sag .
Chiles regering har klogeligt undladt at blande sig i domstolenes uafhngighed .
<P>
Kommissionen er fortsat dybt engageret i overholdelsen af demokratiske principper og grundlggende menneskerettigheder , og derfor har den givet betydelig og konkret sttte til demokratiseringsprocessen i Chile .
Budgetpost B7-703 - demokratiseringsprocessen i Latinamerika - blev oprettet i 1990 for at sttte demokratiseringsprocessen i Chile og Mellemamerika , og den blev senere udvidet til at omfatte alle latinamerikanske lande .
Vores erfaringer fra Chile med hensyn til demokrati og menneskerettigheder har derfor haft afgrende betydning for senere projekter i andre lande .
<P>
Som parlamentsmedlemmerne ved , forhandler Den Europiske Union i jeblikket om en associering af politisk og konomisk art med Chile .
Jeg rejste selv til Santiago for et par uger siden lige inden tredje forhandlingsrunde med Chile .
Vi havde en stor gruppe tjenestemnd p stedet .
Forhandlingerne var meget vellykkede , og jeg er glad for , at vi fr gang i de forhandlinger , der forhbentlig fr den udgang , som det kre medlem omtalte .
Som han nvnte , vil aftalen bde omfatte en politisk dialog samt handel og samarbejde .
I overensstemmelse med vores forhandlingsmandat vil vi insistere p , at aftalen kommer til at indeholde en demokratiklausul , der definerer respekt for demokratiske principper og grundlggende menneskerettigheder .
Vi vil ogs sge at basere aftalen p retsstatsprincippet .
<P>
Jeg kan allerede sige , at Chiles regering synes at vre helt enig i vores forhandlingsstrategi .
Prsidenten og jeg talte p samme konference i Chile , og jeg er glad for at kunne sige , at vi var enige i vores prioriteringer vedrrende en opflgning p Rio-topmdet inden topmdet i Madrid , hvor der vil blive gjort status over de hidtidige fremskridt i vores vigtige forhold til de latinamerikanske lande .
<P>
Hvad angr Mozambique - som jeg besgte flere gange i min tid som udviklingsminister - er Kommissionen opmrksom p , at landet er i en afgrende fase , hvad angr en konsolidering af demokratiet .
De tragiske begivenheder i sidste mned overraskede ikke blot det internationale samfund , men ogs det meste af det mozambiquiske samfund .
Kommissionen har truffet en rkke initiativer med henblik p dialog og mgling .
Blandt disse initiativer var diskussionerne med prsident Chissano , da han den 16. november besgte kommissionsformand Prodi og kommissr Nielson , samt de efterflgende samtaler med udenrigsministeren under Den Europiske Unions SADC-mde i Gabarone .
Efter disse begivenheder blev der fremsat offentlige erklringer , der beklagede brugen af vold , og der blev indfrt sttteinstrumenter til retsforflgning af de ansvarlige .
Vi kan forst , at EU ' s missionschefer har fulgt nje med i landets politiske udvikling .
De havde et mde med udenrigsministeren den 8. december , og vi har haft kontakt med prsidenten bde i Europa og i Mozambique med henblik p at finde et passende niveau for et politisk initiativ fra Den Europiske Union .
<P>
Jeg nsker ikke at bagatellisere situationen , men sknt den er alvorlig , er den ikke ude af kontrol , og der er nogen frygt for , at en indblanding udefra kan delgge chancerne for , at de to parter finder en forhandlingslsning .
P den anden side er det vigtigt , at vi insisterer p , at undersgelsesresultaterne vedrrende alle de dde offentliggres , og at ansvaret klarlgges .
I de kommende uger skal vi tage hensyn til resultaterne af dialogen mellem de to politiske ledere eller mangelen p en sdan dialog .
Vi hber naturligvis , at de politiske ledere kan mdes og finde en vej ud af det aktuelle ddvande , og vi er rede til at sttte ethvert nyttigt mglingsforum for at forhindre fremtidige konflikter .
<P>
Flere af de kre medlemmer har talt om situationen for fangerne i Tyrkiet .
Kommissionen deler medlemmernes bekymring over situationen for de sultestrejkende tyrkiske fanger .
Sundhedstilstanden hos nogle af disse fanger er meget alarmerende .
Kommissionen opfordrer de tyrkiske myndigheder til at gre deres yderste for at afslutte denne beklagelige situation .
Vi glder os over , at den tyrkiske justitsminister for nylig besluttede at udskyde overfrslen af fanger til fngsler af F-typen - som det kre medlem beskrev s udmrket - p ubestemt tid samt hans nske om at finde et skaldt socialt kompromis p problemet .
Modstanden mod fngsler af F-typen er en af begrundelserne for fangernes sultestrejke .
Endelig bemrker Kommissionen , at forbedringen af forvaringsforholdene i tyrkiske fngsler nvnes i tiltrdelsespartnerskabet for Tyrkiet , som Kommissionen vedtog den 8. november , og at det derfor er en betingelse for landets tiltrdelse .
<P>
I tiltrdelsespartnerskabsdokumentet nvnes en justering af forvaringsforholdene , s de bringes i overensstemmelse med FN ' s standardminimumsregler for behandlingen af fanger og andre internationale standarder som en mellemlang prioritet .
<P>
Endelig gav de kre medlemmer mig lejlighed til under plenarmdet i juni at prsentere Kommissionens holdning til forholdet med Tunesien .
Jeg kunne forklare , hvorfor Kommissionen finder det passende p nuvrende tidspunkt at udnytte de positive instrumenter , der er tilgngelige under Euro-Middelhavspartnerskabet - nemlig politisk dialog og fllesskabsfinanser - i hndteringen af menneskerettigheder i Tunesien .
Siden da har der vret en rkke udviklinger , hvoraf nogle har vret gode , mens andre har vret drlige .
Ansvaret for fngslerne er blevet overfrt til justitsministeriet , visse politiske fanger er blevet bendet , og Den Tunesiske Menneskerettighedsligas kongres forlb uden episoder .
P den anden side har vi hrt om pstede sultestrejker blandt politiske fanger , man har anfgtet lovligheden af valgene Den Tunesiske Menneskerettighedsligas bestyrelse , og som tidligere nvnt er der indledt en retssag mod professor Marzouki m.fl .
<P>
Med hensyn til vores rolle er jeg - som nvnt i juni - fortsat overbevist om , at vi skal udnytte vores positive partnerskabsinstrumenter korrekt for at sttte alle dem , der arbejder for at forbedre menneskerettighederne i Tunesien , og det kre medlem understregede vigtigheden heraf .
Vores missionschefer i Tunis flger nje med i den aktuelle retssag og ger gradvist kontakten med de tunesiske myndigheder i disse sager .
Vi udbygger den politiske dialog med landet .
<P>
P det finansielle plan - og det relaterer direkte til det vigtige punkt , som det kre medlem nvnte , og det er et omrde , hvor vi har nogen erfaring fra andre lande - intensiverer Kommissionens reprsentanter i Tunis bestrbelserne p meget snart at starte to programmer , et for journalister og et andet for ikke-statslige organisationer .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at Europa-Parlamentet har spillet en afgrende rolle , og at det har medvirket til at skabe en get forstelse og en bedre dialog i disse sprgsml gennem besg og offentlige debatter som f.eks. den aktuelle debat .
Forhbentlig betyder det , at vi kan n til enighed med vores tunesiske partnere i menneskerettighedssprgsmlene .
Jeg ved , at Parlamentet fortsat vil give udtryk for sin holdning til disse emner , s lnge der er grund hertil .
<CHAPTER ID=9>
Cte d ' Ivoire
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0906 / 2000 af Sylla m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0912 / 2000 af Van Hecke for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0919 / 2000 af Martnez Martnez m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0927 / 2000 af Maes og Isler-Bguin for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0934 / 2000 af van den Bos og Dybkjr for ELDR-Gruppen ,
<P>
om Cte d ' Ivoire .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Cte d ' Ivoire er get ind i en helvedeslogik , og situationen bliver vrre og vrre .
Ved at spille p Cte d ' Ivoire-nationalitetsflelsen for at udelukke Ouattara fra det politiske milj bner magten op for etnisk konflikt .
Ud over Ouattaras person er det i dag alle befolkningerne i nord , alle muslimerne og alle de mennesker , der har et udenlandsk klingende navn , der er ofre for forflgelser og vold .
<P>
De snesevis af mennesker , der er dde de sidste par dage , fr mig til at frygte det vrste .
Fortsttelsen af denne politik kan kun fre til blodbad i lighed med det , der har fundet sted i andre lande .
Laurent Gbagbo skal begynde at fre en sand national genforeningspolitik , der bygger p en indstilling af propagandaen for Cte d ' Ivoire-nationalitetsflelsen , en ndring af den racistiske forfatning og p afholdelse af demokratiske valg , hvor ingen af kandidaterne er udelukket , og hvis dette ikke sker , bliver risikoen for lsrivelse og borgerkrig kun strre .
Kan man kalde et parlamentsvalg gyldigt , hvor kun 34 % af befolkningen har stemt , idet millioner af mennesker har boykottet dette valg ?
<P>
Vi blev glade , hr. kommissr , da general Guei gik af .
Hvis vi vil vre trovrdige nu , m vi vre bestemte over for Laurent Gbagbo , for at vi kan forhindre , at dette land kommer ud p et farligt og ukontrollabelt sidespor .
Det er ikke tilfldigt , at OAU og mange afrikanske statsoverhoveder uden tvetydighed fordmmer Cte d ' Ivoire-nationalitetsflelsen .
De er udmrket klar over , at en etnisk eller separatistisk konflikt i Cte d ' Ivoire kan fre til en spredning til hele egnen .
Jeg tror ikke , hr. formand , hr. kommissr , at vi kan forholde os passive med hensyn til denne holdning .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , hr . Sylla , vores kollega , har lige sagt det , det er med lettelse , at vi har konstateret , at Cte d ' Ivoire er begyndt at bevge sig p rette vej til at blive en retsstat igen p tidspunktet for det nylige prsidentvalg og general Gueis mislykkede forsg p at holde fast ved magten .
<P>
Det er p grund af dette hb , at vi meget bekymrede har fulgt de nylige begivenheders forlb , som p ny har efterladt dette smukke land i et blodbad , der risikerer at fremprovokere et brud mellem nord og syd p grund af etniske og religise forhold .
<P>
Vi kan kun fordmme denne tilbagegang og opfordre de aktuelle ledere til at dmpe deres angst , inden voldens og hvnens maskineri udlses , hvis delggelser vi har begrdt , delggelser , der var blevet fremprovokeret af de samme diskriminationer andre steder p jorden og i selve Europa i slutningen af dette rhundrede .
<P>
EU ' s opgave er inden for sine grnser at udvide det freds- og stabilitetsomrde , som dens grundlggere har vret i stand til at skabe p begge sider af Rhinen for 50 r siden .
Dette har kun vret muligt gennem genforening og i respekt for hvert enkelt samfunds identitet , samfund , der fr var fjendtligt indstillede over for hinanden .
Det , der fr kun var en drm , er nu blevet til virkelighed .
<P>
Det er den udfordring , magthaverne i Cte d ' Ivoire i dag str over for .
Lad os hbe , at de har mod p at tage denne udfordring op , og lad os gre alt , hvad vi kan for at hjlpe dem med det .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , i flere mneder har nyhederne fra Cte d ' Ivoire skabt bestyrtelse i offentligheden og foruroligelse i Parlamentet .
<P>
Den turbulente situation har overrasket mange , fordi den fandt sted i et roligt og forholdsvis velstende land med institutioner , der fungerede rimeligt , og med et samfund med tilfredsstillende sameksistens .
<P>
De traumatiske begivenheder , som har fundet sted der , illustrerer tydeligt den nedtur , som hele det afrikanske kontinent gennemlever .
I Cte d ' Ivoire har denne nedtur vret dramatisk p det konomiske omrde .
Faldet i kakaopriserne , den tyngende udlandsgld og stigningen i brndstofpriserne er nogle af de ting , der har frt til en intern situation med stigende spnding , en mrkbar forringelse af det sociale milj , stigende arbejdslshed og fattigdom .
Under disse forhold var der en passende grobund for fremmedhad med politiske krfter , som var rede til at udnytte det egennyttigt i forbindelse med begrebet ivorianskhed og lod deres modbydelige fjendtlighed g ud over indvandrere , der var kommet til landet for rtier siden .
<P>
Under disse omstndigheder foregik militrets magtovertagelse , der som altid kun bidragede til at forvrre situationen .
Volden blev udbredt , isr over for indvandrere og borgere , der stammede fra landets nordlige del eller fra nabolande .
<P>
Den politiske proces , der skulle til for at genoprette den demokratiske legitimitet , har ikke opfyldt de forventninger , som nogle havde stillet til den .
Efter et mere end tvivlsomt prsidentvalg insisterede Europa-Parlamentet p at forlange , at parlamentsvalget den 10. december skulle vre frit , retfrdigt og pluralistisk .
I dag m vi erkende , at vores krav ikke er blevet opfyldt .
Det vrste er , at valget ikke engang fandt sted i 32 valgkredse , hvorfor legitimitetskrisen er endnu mere benbar .
<P>
Derfor er det ndvendigt at skabe politiske forhold , der kan stte en stopper for udelukkelsen , tillade RDR ' s og andre politiske krfters deltagelse i den demokratiske proces og , i det mindste under disse omstndigheder , mens valget i januar afventes , sikre , at der bnes vej for tilbagevenden til demokratiske tilstande .
Det er ikke et sprgsml om at udskrive valg for enhver pris .
Hvis et valg virkelig skal kunne rette op p den nuvrende situation , er det ndvendigt frst at skabe betingelser for , at valghandlingen kan foreg i et milj med civil fred og forsoning .
Betingelserne for det er , at ingen fler sig udelukket , at den hjesteret , som militrjuntaen har indsat , forsvinder , at statschefen utvetydigt deltager i genoprettelsen af demokratiet , og at der lyttes til Mglingskomiten for National Forsoning .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , som hr . Justice Stevens bemrkede s sent som i gr , er det ikke godt for retsstatsprincippet eller demokratiet , hvis dommerne blander sig i retssagerne og ser bort fra stemmerne fra den ene eller den anden side .
Det er prcist det , der er sket i Cte d ' Ivoire , og s vidt jeg ved p en endnu mere grov mde .
Her har der vret tale om en meget uretfrdig indblanding i og forstyrrelse af en korrekt valgproces .
Her i Parlamentet m vi forsvare befolkningen i Cte d ' Ivoire - og alle andre steder - og deres ret til et retfrdigt og velorganiseret demokratisk system med upartiske domstole .
<P>
Vi er godt klar over , at Den Europiske Union har et vist fodfste i den aktuelle sag gennem artikel 96 i Cotonou-partnerskabsaftalen .
Med dette beslutningsforslag opfordrer vi Kommissionen til at udnytte dette fodfste , og det hber vi s , at den vil gre .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , vi kan ikke bakke op omkring forkastelsen af den xenofobe politik , der favoriserer de etniske gruppers magt , og som fres af lederne i Cte d ' Ivoire , uden at vi samtidig forkaster den udefinerbare politik , der fres af de franske statsmyndigheder , der ikke blot sttter Cte d ' Ivoires prsident og hans politik , men som ogs laver diplomatisk promotion over for regeringerne til hans fordel .
<P>
Denne holdning afspejler perfekt fortsttelsen af den franske imperialismes politik .
Dens ledere har uanset deres overbevisning den ene efter den anden stttet Houphout-Boignys diktatur og derefter Bdis autoritre og korrupte styre . Siden har de stttet militrkuppets general Guei og i dag den skaldte socialist , men sande xenofob , Gbagbo .
Den franske stat er ligeglad med , hvad Cte d ' Ivoires ledere plgger deres eget folk , slnge de trofast varetager de interesser , som nres af de store franske firmaer i Cte d ' Ivoire . Disse firmaer har svel under kolonialismen som bagefter altid tjent fedt p at plyndre dette land og p at udnytte dets arbejderklasse .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , det glder mig , at vi har lejlighed til at tale om Afrika , hvilket vi gr alt for lidt .
S lad os dog for en gangs skyld , af nde , lade vre med at understrege , og endog overdrive , rivaliteterne i de unge og skrbelige afrikanske nationer .
<P>
Den demokratiske proces i Cte d ' Ivoire er nu p rette vej .
Ophavsmanden til statskuppet i december 1999 blev slet af det almindelige valg - en bemrkelsesvrdig begivenhed , som man ikke ville have set for 20 r siden - til fordel for en kandidat , som man kan betragte som den fuldstndigt legitime prsident for Cte d ' Ivoire .
<P>
Det phviler os derfor at antage , at de mennesker , der bestrider prsident Gbagbos legitimitet , udver undergravende virksomhed , hvilket Cte d ' Ivoires regering har lov til at tage i betragtning .
Ouattara er ikke af ivoriansk oprindelse , og det er fuldt ud forsteligt , som det ville vre det i enhver af vores stater , at Cte d ' Ivoire fjerner dem , der ikke har ivoriansk statsborgerskab fra de nationale ansvar .
Cte d ' Ivoire-nationalitetsflelsen forekommer mig personligt fuldt ud velfunderet .
<P>
Jeg tilfjer , at de tredjelande , der nyder godt af denne situation for at bringe Cte d ' Ivoire ud af balance , uden tvivl fordi de ikke kan komme til at kontrollere dette land , ikke kommer til at forhindre , at demokratiet gr fremskridt i Afrika , isr i det fransktalende Afrika og i Cte d ' Ivoire i srdeleshed , efter Senegal i starten af ret .
Det er op til Frankrig at ledsage sine partnere og allierede p denne frelsensvej .
<SPEAKER ID=171 NAME="Patten">
Dette er en vigtig forhandling .
Jeg vil gre det klart , at Kommissionen deler Parlamentets opfattelse af , at overgangen fra militrkup til en valgt regering i Cte d ' Ivoire mildt sagt har ligget langt fra de demokratiske standarder , vi er vant til at se .
<P>
Kommissionen beklager dybt , at prsidentvalget - der allerede mistede noget af sin trovrdighed , da nogle af de primre kandidater blev frakendt deres valgbarhed - ikke blev opvejet af et mere bent parlamentsvalg , der kunne have givet hele befolkningen mulighed for at afgive deres demokratiske stemmer .
Det var , hvad Den Europiske Union havde hbet p .
Den 28. oktober udsendte vi en erklring , hvori vi opfordrede hr . Laurent Gbagbo til at indfre det demokrati , som borgerne i Cte d ' Ivoire skriger efter .
<P>
Kommissionen er ogs meget bekymret over de seneste uroligheder .
Vi er meget bekymrede over de massakrer , der fandt sted i forbindelse med valgene i oktober og starten af december .
Vi tror ikke , at der kan blive nogen national forening , fr man har fundet de ansvarlige for disse handlinger .
<P>
Myndighederne i Cte d ' Ivoire har lovet at ivrkstte juridiske undersgelser af begivenhederne i oktober , og der er ogs nedsat et internationalt undersgelsesudvalg .
Vi mener , at man br benytte samme fremgangsmde i forbindelse med de seneste uroligheder og straks ivrkstte undersgelser .
<P>
I lyset af den aktuelle situation agter Kommissionen at foresl , at der ivrksttes hringer p basis af artikel 96 i Cotonou-aftalen . Jeg hber , at det er tilfredsstillende for hr .
MacCormick , sknt jeg troede , at skyggerne fra hr .
Justice Brandeis og hr . Justice Frankfurter var blevet forstyrret en smule med sammenligningen mellem hjesteret og dommersdet i Cte d ' Ivoire .
<P>
Formlet med disse hringer er at foretage en grundig vurdering af situationen sammen med vores AVS-partnere , herunder Cte d ' Ivoire .
Vi sigter mod et resultat , der omfatter alle partier i det politiske system , og som forsoner de forskellige befolkningsgrupper - nord og syd , muslimer og kristne .
<P>
Hringerne vil ogs omfatte en omvurdering af betingelserne for Den Europiske Unions samarbejde med Cte d ' Ivoire .
Indtil videre har samarbejdet vret begrnset til direkte sttte af befolkningen og til det civile samfund , specielt gennem ikke-statslige organisationer og i form af humanitr bistand .
Der blev tildelt 300.000 euro i klvandet p begivenhederne i oktober .
Vi mener , at det er tilstrkkeligt til at dkke de medicinske behov i forbindelse med urolighederne i starten af december .
<P>
Jeg hber , at det tydeligt viser vores bekymring over situationen .
Jeg nsker endnu en gang at forsikre Parlamentet om , at vi vil holde det fuldt orienteret om resultatet og udviklingen af diskussionerne om artikel 96 i Cotonou-aftalen .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
De har dkket mange emner denne eftermiddag .
Vi er Dem meget taknemmelig .
<P>
Under forhandlingen om den britiske ubd i Gibraltar lovede De at videregive et dokument om Gibraltars ordning vedrrende offentlig sikkerhed til parlamentsmedlemmerne .
Formanden kan nu udlevere en halv snes stykker .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr over til afstemning om et jeblik .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg beder Dem undskylde min optrden under forhandlingen .
<P>
Med hensyn til de lgnagtige hentydninger til min person skal jeg sige , at det ikke er min normale adfrd , og at jeg p intet tidspunkt har nsket at forhindre forhandlingens korrekte afvikling .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Bautista Ojeda .
<P>
Den aktuelle og uopsttelige debat er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Om forslag til beslutning om tyrkiske fanger
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , der er noget , jeg gerne vil have klarhed p .
Vi var fuldstndigt indstillede p , at der skulle vre en flles beslutning om Tyrkiet ved afslutningen af denne forhandling .
Men efter hvad jeg har hrt , har alle de andre grupper trukket deres beslutning tilbage .
Hvis det er tilfldet , ville fastholdelsen af en enkelt beslutning vre helt igennem formel , og i det tilflde trkker jeg vores gruppes tilbage .
<P>
Bekrft venligst over for mig , at de andre grupper har trukket deres tilbage .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Hr . Wurtz , jeg vil gerne vre lige s sikker som De , men jeg kan kun vide , om de er blevet trukket tilbage , nr nu der ikke foreligger noget skriftligt om det , hvis alle de politiske grupper hver isr erklrer at ville trkke deres beslutningsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg nsker at flge min kollega , Wurtz , og ogs formelt trkke vores resolutionsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , Gruppen De Grnne trkker ogs sit beslutningsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , formelt og ikke skriftligt , jeg trkker forslaget tilbage .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Da det forholder sig sdan , kan jeg fastsl , at alle forslag til beslutning nvnt af hr . Wurtz er blevet trukket tilbage , hvorfor afstemning herom bortfalder .
<CHAPTER ID=10>
AFSTEMNING ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil gerne bede kommissr Patten forklare mig , hvordan Kommissionen vil hjlpe med at reparere en ubd , hvilket er hvad , vi netop har stemt om .
<SPEAKER ID=182 NAME="Patten">
Som det rede medlem ved , har jeg allerede talt til Parlamentets medlemmer to gange i eftermiddag om dette emne , men jeg talte om Kommissionens kompetence - jeg sagde ikke , at den er kompetent i alle sager .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Patten .
<P>
<P>
STEMMEFORKLARING - Betnkning af Langen ( A5-0371 / 2000 )
<SPEAKER ID=184 NAME="Lund">
De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Werner Langen om verdens vrftsindustri .
Det har vi gjort , fordi vi mener , at det er vigtigt , at der findes en ordning for fair konkurrence inden for verdens vrftsindustri , og at den mde , lande som Sydkorea statssttter deres vrfter p , er med til at delgge verdens skibsbygning .
En unfair konkurrence kan vre med til at delgge gode skibsbygningsmiljer , tab af know-how og tab af arbejdspladser og kan p lang sigt fre til monopoltilstande , hvilket ikke vil vre til gavn for verdenshandlen .
<P>
Vi kan dog ikke sttte det konkrete forslag om at forlnge ordningen med driftssttte i indtil 2 r .
Grundlggende mener vi ikke , at vi lser vrftsindustriens problemer ved at fortstte en konkurrence p strrelsen af statskasser .
Vores manglende sttte til at forlnge driftssttten i indtil 2 r er dog politisk betinget af , at der ogs internt i EU er en fair konkurrence .
Det er derfor vigtigt , at Kommissionen flger meget tt op p beslutningerne og griber ind , dersom der ogs internt i EU fortsat er tale om ulovlig statssttte til skibsvrfter .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.10 )
