<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne underrette Parlamentet om , at en bilfabrik i Luton i Det Forenede Kongerige skal lukkes , hvilket vil medfre tabet af mange tusinde arbejdspladser .
Jeg er sikker p , at det vil bekymre Parlamentet at hre om dette nyeste eksempel p nedgang for industrien i Europa .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Det har jeg noteret , fru McNally .
<CHAPTER ID=1>
Marked for posttjenester
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-031 / 2000 ) af Ferber for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 97 / 67 / EF for s vidt angr yderligere bning af Fllesskabets marked for posttjenester ( KOM ( 2000 ) 319 - C5-0375 / 2000 - 2000 / 0139 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins">
Fru formand , til forretningsordenen .
Hvis vi skal drfte dette vigtige sprgsml i dag , er det af afgrende betydning at have de ndringsforslag , som er blevet stillet , p de forskellige sprog , s vi ved , hvad det er , vi snakker om .
De foreligger ikke .
Jeg prvede i aftes og tidligt i morges .
Jeg synes , det er helt umuligt , nr vi skal drfte et meget vigtigt emne , og ndringsforslagene s er kommet for sent ind sammen med dem , der blev henvist til fornyet udvalgsbehandling , og vi ikke har dem p vores modersml .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr . Atkins , jeg har fet at vide , at forsinkelsen udelukkende var i denne uge .
Man har ment , at oversttelserne kunne n frem i tide p trods af denne meget pressede og vanskelige tidsplan .
Jeg er ikke desto mindre sikker p , at Parlamentet har kunnet behandle hvert eneste af disse ndringsforslag grundigt , og jeg mener , det skulle vre muligt at fortstte forhandlingerne om denne betnkning .
Under alle omstndigheder vil samtlige oversttelser vre til rdighed for alle kolleger inden afstemningen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Fru formand , jeg vil tale om det samme punkt i henhold til dagsordenen som hr . Atkins .
Jeg mener ikke , det er normalt , at den diskussion , der gr forud for en afstemning , er en diskussion om ndringsforslag .
Dem har vi diskuteret i udvalget .
Endvidere opnede jeg disse ndringer i gr , og jeg tror , det er meningen , vi i dag skal have en generel diskussion .
I morgen har vi masser af tid til at stemme om de ekstra ndringsforslag , der er indleveret i sidste jeblik af samtlige grupper .
Jeg mener , at dette vigtige sprgsml , der betyder meget for udvalget , br forhandles i dag .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Dette er mit forslag , hr . Savary .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , jeg mener , at vi skal diskutere emnet i dag , for vi er alle forberedt og venter p , at vi skal diskutere det . Jeg vil gerne tilbagevise hr .
Savarys argumenter . Det er i sig selv uhrt , at vi skal diskutere uden at have ndringsforslagene .
<P>
Jeg mener , det er vigtigt , at vi ved , hvilke kolleger der har stillet ndringsforslagene !
I s fald m det vre en undtagelse , at vi frer en diskussion , uden at vi har ndringsforslagene .
Det er en yderst usdvanlig procedure , og derfor har sir Atkins i princippet ret !
Nu er vi bare kommet s langt , at vi desvrre ikke lngere kan udstte det .
Derfor vil jeg gerne bede Dem om , fru formand , at vi begynder forhandlingen , men jeg vil gerne bede Dem om at holde fast ved , at denne procedure med at fre en diskussion uden at kende ndringsforslagene er en meget usdvanlig procedure !
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Jeg deler Deres synspunkt .
Den rigtige mde her i Parlamentet er at kende samtlige dokumenter og ndringsforslag , inden vi forhandler .
Som De nvnte det , mener jeg ikke desto mindre , vi i den nuvrende situation kan indlede forhandlingerne p normal vis , og jeg foreslr derfor , at vi giver ordet til ordfreren , hr . Ferber .
<SPEAKER ID=10 NAME="Ferber">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , egentlig er det vores nske , at juleposten skal ud frst og fremmest , at alle fr sendt deres julepost , at den kommer frem overalt , og s ville vi have haft god tid til at diskutere posttjenesterne i januar .
Men et flertal i Parlamentet har besluttet , at det skal foreg i dag , og derfor m vi s ogs gre det i dag .
<P>
Nr vi diskuterer posttjenester , skal vi overveje tre ting .
Noget , der har overrasket mig lidt som ordfrer i den diskussion , der har vret de sidste mneder , er , at vi har tabt disse tre ting lidt af syne .
For det frste skal vi vre opmrksomme p , at vi i forbindelse med posttjenesterne opnr fordelagtige priser . For det andet skal vi vre opmrksomme p , at vi fr en hj kvalitet , og for det tredje , at vi kan sikre , at der er mange posttjenesteydelser til rdighed i alle omrder af Den Europiske Union .
<P>
Det er de krav , som borgerne i Europa med rette stiller til os .
I den forbindelse har vi modtaget et forslag fra Kommissionen i henhold til det direktiv , der blev vedtaget i 1997 .
Det handler om at undersge , hvor meget monopol der er ndvendigt for at sikre disse betingelser - isr at omfanget af tjenesteydelser dkker hele omrdet - og hvor meget konkurrence der samtidig er mulig .
Jeg har altid ment , at vi i forbindelse med posttjenester skal g frem efter princippet s meget konkurrence som mulig , s meget monopol som ndvendigt .
Jeg mener , det er en overvejelse , der br uddybes .
Jeg beklager meget , at resultatet af de mange konsekvensberegninger , som Kommissionen har foretaget om posttjenester i de sidste r , ikke entydigt viser , hvor meget monopol der er ndvendigt for at sikre en posttjeneste , der dkker alle omrder .
Det ville have gjort ordfrerens arbejde noget lettere og sikkert ogs Parlamentets .
S p baggrund af de mange konsekvensberegninger , der nu foreligger , kan alle drage de konklusioner , som de selv anser for at vre rigtige .
<P>
Hvad handler det nu helt konkret om ?
Det handler om , hvor meget monopol vi har brug for .
Kommissionen har foreslet alle breve op til 50 g .
Vi er i udvalget blevet enige om et kompromis , der hedder alle breve op til 150 g .
Kommissionen har foreslet at liberalisere den udgende post helt .
Vi er i det ansvarlige udvalg blevet enige om et kompromis , nemlig at der skal vre monopol p den udgende udlandspost inden for de samme pris- og vgtgrnser .
Kommissionen har foreslet at skabe retssikkerhed inden for de skaldte srtjenester , hvilket ogs er forsteligt p grund af de problemer , der isr er hos Generaldirektoratet for Konkurrence .
Vi er i udvalget blevet enige om , at sprgsmlet om srtjenester forbliver som i direktiv 97 / 67 / EF .
<P>
Kommissionen har foreslet en gennemgang af direktivet i 2004 .
Vi har i udvalget foreslet at gre dette et r tidligere .
Vi er ogs blevet enige om , at fristen for dette direktiv opretholdes .
Allerede i 1997 sagde jeg til den davrende kommissr Bangemann under den afgrende afstemning om det sidste direktiv , at hvis der er noget positivt at bemrke ved det gamle direktiv , s er det , at der er en slutdato p , at dette direktiv p et eller andet tidspunkt udlber !
Jeg synes , det er godt , hvis vi ogs viderefrer dette , fordi det lgger et pres p markederne , der er strkt ndvendigt for at opn det , som folk forventer af os .
Som borgere betaler vi for dette monopol hver dag ublu priser for frimrker i hele Den Europiske Union !
Kvaliteten af posttjenester har ikke forbedret sig i 500 r !
<P>

Alt det skal vi overveje , og det er ikke postvsenets opgave at skabe beskftigelse over hele omrdet , men det er postvsenets opgave at sende breve fra A til B . Hvis vi for det frste koncentrerer os om , hvad postvsenets kerneomrde er , og at bning af markederne skal foreg fornuftigt og gradvist - ikke abrupt , men gradvist , og hvis dette var gjort i Kommissionens forslag , kunne vi i udvalget vre blevet enige om noget andet - s kunne vi fuldt ud have sikret det , der skulle sikres .
Jeg vil gerne bede Dem om at sttte det kompromis , som vi er kommet frem til i udvalget .
<SPEAKER ID=11 NAME="Marinho">
Fru formand , udtalelsen fra det udvalg , som jeg er ordfrer for , er blevet vedtaget af et overvldende flertal . Vi nsker at begrnse den hurtige liberalisering af postvsnet , idet vi i stedet gr ind for en kontrolleret og etapevis bning for konkurrence , som ikke indebrer forvridninger af markedet , der mtte vre ugunstige for kunder og brugere og for medlemsstaternes befordringspligtige virksomheder .
Vi gr derfor ind for , at bningen skal tage hensyn til traktatens artikel 16 , der fastslr , at de traditionelle postvseners tjenesteydelser har almen konomisk interesse i betragtning af den plads , som de indtager i Unionens flles vrdinormer , og den rolle , som de spiller for at fremme social og territorial samhrighed , og at disse tjenester derfor skal ydes p grundlag af principper og vilkr , der gr det muligt for dem at opfylde deres opgaver .
<P>
Vi ppeger naturligvis svagheder i direktivforslaget , og vi fordrer , at liberaliseringens konomiske og sociale virkninger undersges , at der gennemfres en evaluering af den konomiske effektivitet og kvaliteten af tjenesterne , sledes at Europa-Parlamentet kan trffe afgrelse med fuldt kendskab til sagen .
<P>
Det br ikke vre til hinder for moderniseringen af postsektoren og dens bning for konkurrence , at medlemsstaterne fortsat sikrer et net af bemandede postkontorer i landdistrikterne , der bringer yderomrderne nrmere beslutningscentrene og derfor er afgrende for de mindre bysamfunds og landdistrikternes sociale samhrighed .
Udvalget om Retlige Anliggender er get lngere med hensyn til prisgrnsen for de tjenester , som den befordringspligtige virksomhed har eneret til , men det stiller samme forslag om en vgtgrnse p 150 g , der forkaster de 50 g , som direktivforslaget vil nedstte den til .
Uoverensstemmelsen med grundbetnkningen er blot et detailsprgsml i Parlamentets forhandlinger , der i vrigt er blevet ledet aldeles udmrket af ordfreren , hr . Ferber .
Det sikres ogs , at grnseoverskridende post forbliver hos postvsnet , og at moms , hvis den ogs kommer til at omfatte posttjenester , skal opkrves til en reduceret takst , s prisen for frimrker i EU ikke stiger .
Mit udvalg har klart forkastet begrebet srtjenester , der efter min opfattelse havde til hensigt at tmme den befordringspligtige virksomhed for enhver rentabel aktivitet , sledes at den kun ville have de ydelser tilbage , hvis omkostninger ikke dkkes af prisen , og det har ladet de skaldte nye tjenester blive omfattet af liberalisering , hvor disse defineres som de tjenester , som den befordringspligtige virksomhed ikke ptager sig eller er naturligt forpligtet til at yde .
<P>
Fru formand , der kunne siges meget mere , men jeg vil njes med at tilfje , at der f gange har vret s stor politisk samstemmighed mellem de forskellige udvalg , som Parlamentet har bedt udtale sig om et sprgsml .
Postvsnet er ligesom skolerne , vejene og broerne en del af det europiske kulturlandskab og af vores flles civilisationsbegreb .
Europa-Parlamentet str selvflgelig inde for disse vrdier og vil blive ved med at forsvare dem .
<SPEAKER ID=12 NAME="Savary">
Fru formand , jeg vil gerne frst rose alle vores kolleger , der har arbejdet meget med denne sag , isr den oprindelige ordfrer fra Transportudvalget , Markus Ferber , der har udvist en aldeles prisvrdig fornemmelse for kompromis og balance .
<P>
Industriudvalget har , som det netop har gjort opmrksom p , ogs udsendt en rkke ndringsforslag og nuancer i forhold til Kommissionens forslag .
Vi ved jo i virkeligheden godt , at der her i Parlamentet findes to modstridende opfattelser af det , man kalder de offentlige serviceydelser , og jeg hber , de en dag vil kunne forliges .
Iflge den frste kan de offentlige serviceydelser ikke fungere i EU , medmindre de omdannes til et marked , hvilket vil sige , at man skal overlade den private sektor de vigtigste infrastrukturer samt den knowhow og de netvrk , man omhyggeligt har oparbejdet , undertiden p det offentlige omrde , og hvad angr postvsenet praktisk talt overalt p det offentlige omrde .
Iflge den anden opfattelse skal man , hvis der skal foreg en bning , ikke modstille det gamle og det moderne , og man skal srge for , at det bliver i et EU med rettigheder , hvilket vil sige i et EU , hvor man sikrer borgerne , isr de drligst stillede , med visse minimumsrettigheder , som man kan anse for at vre vitale .
<P>
Posten hrer naturligvis til disse , idet posten , som vi netop har set , jo ikke er en helt almindelig offentlig serviceydelse .
Det er en offentlig serviceydelse , hvor bde den menneskelige og den sociale dimension er uhyre vigtig .
Det er en offentlig serviceydelse , hvor netvrket undertiden er den sidste borgerlige kontakt til de demokratiske institutioner i vanskelige omrder ssom boligkvartererne .
Det er ogs en offentlig serviceydelse , der har en fremragende omrdebestemt dimension .
Af alle disse rsager kan posttjenesterne - der br bnes , og som for en stor dels vedkommende allerede konkurrerer p mange produkter , og som endda ogs er udkonkurrerede af de nye teknologier og af forbrugernes nye forventninger , det er vi enige i - ikke behandles som et simpelt marked .
<P>
Det er derfor normalt , og p dette punkt er vi alle enige , at man fastlgger en overalt dkkende service , det vil sige en serviceydelse , der tilbydes alle overalt p EU ' s landomrde .
Men man kan ikke acceptere , at udgiften bliver ens i alle lande i forhold til de geografiske og befolkningsmssige forskelle .
Hvad man kan gennemfre for Nederlandene og Malta , et begrnset omrde reduceret til 50 g , kan ikke lade sig gre i hverken Grkenland eller Frankrig p grund af deres geografi .
Derfor er jeg personlig glad for , at vi som kompromis er blevet enige om at fastlgge 150 g som en grnsevgt og minimumspris .
<P>
Den overalt dkkende serviceydelse br ogs kunne udvikle sig .
Der er ingen mening i , at den serviceydelse , man tilbyder befolkningerne , ikke inddrager samtlige tekniske og konomiske fremskridt , og jeg tror , det set fra denne synsvinkel er et fremskridt inden en tydeliggrelse , at man har fjernet de srlige serviceydelser .
Vi kan ikke acceptere en ny dato for liberaliseringen uden en forudgende evaluering .
Det har vret den store misforstelse i disse forhandlinger .
Kommissionen burde have givet os en evaluering af indvirkningen fra de forskellige faser af liberaliseringen .
Det har den ikke gjort , og det br den helt klart give os nste gang .
<SPEAKER ID=13 NAME="De Rossa">
Fru formand , jeg glder mig over , at vi i udvalget har kunnet n frem til et afbalanceret kompromis om dette sprgsml , og jeg hber , at Parlamentet vil vedtage det uden vsentlige ndringer i morgen .
<P>
Som svar til hr . Ferber og hans pstand om , at posttjenesterne ikke har til opgave at skabe arbejdspladser , s er jeg enig , men mener , at det er vores ansvar at skabe et milj , hvor selskaber , som udbyder posttjenesterne , kan yde en god og effektiv generel posttjeneste og sikre , at de arbejdspladser , der skabes derved , bliver af god kvalitet .
Det er vores ansvar .
<P>
Der er ingen , der hvder , at der ikke br ske forandringer i forhold til posttjenesterne .
Teknikken og ndringer af markedsvilkrene vil under alle omstndigheder skabe forandringer .
Jeg er enig i det generelt erklrede ml , at der br ske en gradvis og kontrolleret ndring . Men jeg er uenig i , at Kommissionens forslag p nogen mde er kontrolleret eller gradvis .
Det forekommer mig , at Kommissionens forslag gr for vidt og for hurtigt frem , og at det faktisk vil delgge nogle udbydere af nationale generelle tjenester .
Jeg ved af egen erfaring i Irland , at det irske postvsen ville blive delagt .
46 % af dets indtgter vil blive udsat for konkurrence .
Det vil ikke kunne overleve i et sdant milj , det kan ikke levere en generel posttjeneste i Irland , det kan ikke opretholde det nuvrende niveau for lokale postkontorer i Irland med en sdan konkurrence .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til igen at overveje sin stilling og at acceptere Parlamentets .
Men i srdeleshed opfordrer jeg medlemsstaterne til at overveje deres stilling i Rdet , og jeg er helt sikker p , at til trods for , at medlemmerne af det regerende parti i Irland sttter kompromisforslaget her i Parlamentet , sttter den irske regering ikke dette forslag .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Fru formand , hr. kommissr , frst vil jeg endnu en gang takke Markus Ferber p vegne af min gruppe , for han har sgt kompromiser i udvalget , og han har fundet dem .
De ved , hvor vanskeligt dokumentet er , det er jo ideologisk ladet , undertiden af begge parter .
Vi takker ham for , at han har fundet et bredt flertal for et fornuftigt kompromis .
<P>
Vores gruppe er enig med kommissren og ogs med Det Europiske Rd i Lissabon - og ikke Nice - i , at yderligere tiltag til at bne markedet for posttjenester er ndvendige .
Konkurrencen vil ogs inden for postsektoren betyde , at forbrugerne fr en mere effektiv og billig service .
Men min gruppe mener ogs , at vi som Fllesskab og som medlemsstater naturligvis samtidig skal skabe rammebetingelser for en befordringspligt .
<P>
Men , hr . Savary , befordringspligtens opgave er at tilbyde borgertypiske posttjenester til rimelige priser , som ogs dkker hele omrdet .
Det er ikke befordringspligtens opgave at organisere borgerservice og psykologisk rdgivning for borgerne !
For at muliggre befordringspligten gives der eneret for monopolvirksomheder .
Det vil sige , at vi undtagelsesvist bevidst udelukker konkurrence .
Men udelukkelsen m netop kun glde for posttjenesterne og ikke for borgerservice , sociale tjenesteydelser eller lignende .
Her kan vi ikke finde noget retsgrundlag for at udelukke konkurrence .
<P>
Hvis staten alts vil have et stort netvrk af borgerservice , skal den betale for det , men jeg , der frankerer et brev , skal ikke med mit frimrke finansiere borgerservice i Frankrig eller andre lande .
Det ville virkelig vre en overdrivelse af befordringspligten .
Befordringspligten skal alts sikres , og for at opn det skal vi udelukke et bestemt omrde fra konkurrence .
Den store strid i udvalget og her i Parlamentet er , hvor stort det omrde skal vre , som vi udelukker fra konkurrence , for at vi kan skabe en fornuftig befordringspligt .
Jeg mener , at kompromiset om breve p 150 g , som vi nu er kommet frem til , og de videre kriterier er passende som nste tiltag .
Derfor vil vi ogs i min gruppe sttte dette kompromis med overvejende flertal .
<P>
Naturligvis er situationen i realiteten en anden .
Jeg vil lige give et eksempel .
Det belgiske postvsen kan ikke pst , at det betjener et land med et kmpeareal .
Det belgiske postvsen kan ikke pst , at det ligger perifert .
Men posttjenesterne er katastrofale , selv om de ligger i et eneretsomrde .
Vi frigiver derfor et videre tiltag , og hr. kommissr - det er jo vores andet forslag - senest den 31. december vil vi gerne have en rapport om det nste tiltag , som vi nu gennemfrer , for derefter at kunne vedtage yderligere tiltag mellem Parlamentet og Rdet med henblik p bning af markedet , og jeg hber , at De i 2003 kan fremlgge en klar og entydig evalueringsrapport , s vi kan tage det nste skridt !
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Fru formand , jeg nsker ogs at takke ordfreren , hr . Ferber , og mine kolleger i udvalget for deres store arbejde med denne sag .
Det har ikke vret nogen let sag at flge , og den er ikke blevet fremskyndet for meget eller gennemfrt forkert .
Det er udmrket .
<P>
Det forrige direktiv fra 1997 opfordrede til en gradvis og kontrolleret liberalisering .
Hvad Kommissionen er kommet med i r , har hverken vret gradvis eller kontrolleret .
Hvad den kom med var med den bermte amerikanske astronaut Neil Armstrongs ord " one giant leap for mankind " ( et stort skridt for menneskeheden ) i og med , at den har flyttet sig fra 350 g til 50 g p n gang .
Selv om man kan hilse dette velkomment i visse del af Parlamentet , vil det derfor have en delggende virkning p posttjenesterne i hele Den Europiske Union .
Her til morgen m vi se p , hvad disse forslag indebrer .
<P>
Vi m ogs understrege , hvad hr . Jarzembowski har sagt , nemlig at denne Kommission har foretaget s mange undersgelser , men at vi aldrig har fet dem at se .
En kommissr kom til stede i udvalget og sagde , at de ville lgge dem ud p Internettet - men vi fik dem aldrig at se !
Alligevel formodes vi at g i den retning , Kommissionen nsker , uden at se disse skaldte undersgelser .
Grunden til , at vi aldrig har fet dem at se , var , at de sociale virkninger , der nvnes i dem - virkningen p posttjenesterne - simpelthen ikke var noget , Kommissionen syntes om .
En reduktion af den generelle service - selve kernen i postsektoren - til 50 g ville simpelthen vre til fare for de nationale posttjenesters evne til at yde en generel service til en overkommelig pris til alle , uanset hvor de bor .
Det er det afgrende .
<P>
Jeg siger ikke , at folk , der bor i byer , br have bedre betjening end dem i landdistrikterne .
Jeg vil ikke komme med det gamle argument fra Florus Wijsenbeek om , hvorfor i alverden vi skal levere breve dr - folk kan bare g p Internettet !
Det er grunden til , at han ikke lngere er til stede her .
<P>
Med andre ord vil det , som Kommissionen foreslr , og som stttes af nogle her i Parlamentet , i mit eget land fre til en reduktion af serviceniveauet , i srdeleshed i landdistrikterne .
Man kan godt glemme den daglige garanterede postombring og tmning af postkasser .
Man kan godt glemme de flles takster - der vil blive indfrt priser , som er baseret p zoner .
Med andre ord kommer folk i landdistrikterne til at betale mere .
Der vil ske tab af arbejdspladser .
Jeg er ked af det , hr . Ferber , jeg er bekymret over tab af arbejdspladser og den virkning , det vil f .
Det vil ogs fre til lukning af sm posthuse p landet , fordi de kun kan overleve i kraft af posttjenesten .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege det menneskelige element .
Nogle har sagt , at vi har liberaliseret telekommunikationen , og det var ikke noget stort problem .
Men telekommunikation drejer sig om maskiner , dette drejer sig om mennesker , som man mder ansigt til ansigt , ikke om at f service fra en telefon eller p en computerskrm .
Vi udtaler os ofte her hjtideligt som reprsentanter for Europas borgere .
Nuvel , hvis de breve , jeg modtager , er noget at g efter , nsker Europas befolkning ikke at se deres posttjeneste decimeret .
<P>
Jeg m minde mine konservative kolleger her i Parlamentet om det rod , de udsatte sig for i Det Forenede Kongerige , da de forsgte at privatisere det britiske postvsen .
Det kmpede jeg imod , og da slaget blev vundet , vil jeg ikke opgive det for at se slaget genbnet via den europiske bagdr .
<P>
I dag har vi fet forelagt en betnkning , som er en udmrket reaktion p Kommissionens forslag .
Det er en reaktion , som ikke blot er afbalanceret , men som garanterer en forbedret tjeneste for forbrugerne , uanset hvor de bor .
Igen m jeg understrege , at det , vi taler om i dag , er mennesker og offentlige tjenester og ikke ideologier .
Det drejer sig om at f den offentlige tjeneste ud til dem , uanset hvad regnskabet viser .
<P>
Jeg vil anbefale vores kompromiser , fordi jeg mener , vi har sikret , at posttjenesterne bliver udviklet i Den Europiske Union , og at disse posttjenester kan levere til Europas befolkning .
Hvis man flger den vej , som Kommissionen og nogle her i Parlamentet anviser , decimerer man postvsenet , og vi vil blive straffet af folket for dette , og det med rette .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Fru formand , jeg kan berolige bde Dem og hr . Simpson .
Det er bestemt ikke min hensigt at decimere posttjenesterne . Tvrtimod , jeg har til hensigt at forbedre dem , og jeg mener ikke , at Ferber-betnkningen er et godt forslag .
En del af min gruppe er ikke enig med mig p en rkke punkter . Det hrer De senere .
<P>
Kommissionens forslag er et godt forslag .
Et vigtigt skridt imod et indre marked , som er vigtigt for forbrugerne og virksomhederne , som anvender posttjenesterne , men vi har lukket dren .
Hvis vi fortstter p denne mde , vil det tage 100 r at realisere et frit marked for posttjenesterne i Europa .
Jeg har i Sverige ikke set det , som De siger , hr . Simpson , og det har et frit marked .
Jeg hrer det heller ikke fra nederlnderne . Nr jeg taler under fire jne med folk fra postvirksomheder , s hrer jeg det heller ikke .
S efter min mening er det , De siger , den halve sandhed og det , som De gerne vil hre .
<P>
Jeg har stillet et ndringsforslag for i det mindste at f fastsat en slutdato .
Mit ndringsforslag er efter min mening gradvist og kontrolleret .
Det er ikke s ambitist , som jeg gerne ville have haft det , men jeg mener , at det er et godt kompromis .
Den nuvrende situation er kynisk . Vi flger postmonopolerne .
Men hvad sker der ? Det tyske postvsen gr p brsen , kapitalismens mekka , reklamerer i aviserne i mit land for at f folk til at kbe sine aktier , fordi det er en virksomhed med overskud .
Men hvor kommer udbyttet fra ?
Fra monopolet .
Endvidere har Royal Mail aktier i en postvirksomhed i Sverige , fordi det her kan konkurrere p det bne marked .
Kan en svensker konkurrere i Storbritannien ?
Nej . Den type situationer beskytter vi .
Vi beskytter i dette tilflde big business .
De dikterer os bogstaveligt talt loven .
Det er en hyklerisk situation , for i mellemtiden er virksomhederne i gang med at kbe sig ind overalt for at forberede det indre marked .
Det gr de meget aktivt .
De omstrukturerer , de fyrer folk , hr . Simpson , ogs i monopolet , og det beskytter vi efter min mening .
Vi har gjort sikkerhedsnettet for postforbrugerne til en hngekje , som postvirksomhederne ligger i , og som de kan fortstte med at gre med , hvad de vil .
Det er ikke godt , og det stemmer jeg imod .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Fru formand , det lovgivende forslag , vi har fet fremlagt , udgr afslutningen p en parlamentarisk forhandling , der bevidner , hvis det stadig skulle vre ndvendigt , Parlamentets uerstattelige funktion , nr det glder om at udtrykke EU-borgernes holdning og at holde styr p de reelle regionale forskelligheder .
Hvis man virkelig lytter til brugerne og forbrugerne , postoperatrerne og lnmodtagernes fagforeninger , hvis man er opmrksom p de offentlige myndigheders og de lokale folkevalgtes bekymringer , og hvis man tager hensyn til adskillige regeringers modstand mod denne udvikling , kan man sprge sig selv , hvor kommissr Bolkesteins forslag kommer fra ! Det forekommer s urealistisk og lidt operationelt .
<P>
Hvordan har Kommissionen , der skal forestille at varetage EU ' s generelle interesser , kunnet foresl en udvikling , der i den grad str i modstning til aktrernes krav ?
Har en vis ultraliberal dogmatisme gjort den bde blind og dv ?
Hvordan har den kunnet undlade at foretage evalueringer af den foregende etape , fr den foreslog at g videre til den flgende ?
<P>
Det ser ud , som om den ikke retter sig efter konklusionerne fra Lissabon om , at yderligere liberaliseringer skulle ske gennem direktiver , idet den stttede henvisning om serviceydelsernes rolle i det almenes interesse for jeblikket kun realiseres gennem meddelelser og erklringer .
Vi ved dog ikke desto mindre , at garantien for en lige adgang til kvalitet for alle i alle omrder krver , at man fastholder en regulering af tarifferne og en udvlgelse af en rkke serviceydelser til operatrerne med ansvar for den overalt dkkende service .
<P>
Det vil ligeledes vre passende at garantere retten til fornyelse for at tage hensyn til en udvikling af behovene , virkningerne af , hvordan informationssamfundet udvikler sig , og kampen imod udelukkelser , som sidstnvnte udvikling kunne medfre .
<P>
Jeg mener , det vil vre logisk at vende bevisbyrden i stedet for altid at skulle begrunde undtagelser fra det hellige og ukrnkelige indre marked .
Det vil vre mere i trd med borgernes forventninger at genskabe balancen inden for de offentlige serviceydelser ved at krve , at enhver ny udvidelse af handelsomrdet overholder det grundlggende ml for en bredygtig udvikling af EU-samfundet .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , jeg vil gerne fremstte tre bemrkninger .
For frste er det nye postdirektiv foreslet af Kommissionen faktisk nsten en total liberalisering af posttjenesterne .
I og med , at man skaber konkurrence mellem operatrerne inden for de mest rentable serviceomrder , vil det fre til lukning af en lang rkke postkontorer , en reduktion af beskftigelsen , mere usikre forhold for de beskftigede og til social dumping .
Ndvendigheden af yderligere liberaliseringer begrundes p to mder .
Vi skal videreudvikle det store liberaliserede EU-marked , og man fastholder , at denne liberalisering vil skabe arbejdspladser .
Men der er ingen , der ikke er klar over , at Kommissionens forslag er et led i en plan , der gr ud p at aflive de overalt dkkende serviceydelser !
<P>
For at g endnu lngere henviser man til direktivet fra 1997 .
Men hvis liberaliseringen var s stor en succes , hvorfor har Kommissionen s endnu ikke efter gentagne anmodninger fra Parlamentet foretaget en offentlig og kritisk evaluering af konsekvenserne af den frste etape af liberaliseringen af sektoren i 1997 , ikke kun hvad angr beskftigelsen , men ogs med hensyn til postvsenets dkning af landomrderne , og hvad angr tarifferne ?
<P>
For det andet fremkaldte det nye forslag til direktiv en mngde reaktioner , da det blev kendt .
Det flgende glder for en lang rkke forskellige synsvinkler . De fremsatte forslag blev fundet uantagelige af et flertal af aktrerne p postomrdet og ogs af mange parlamentsmedlemmer .
Fagforeningsfolk , forbrugerorganisationer og postoperatrer udtalte sig , endda her i Strasbourg , og der blev fremfrt en EU-appel af medlemmer fra tre grupper i Parlamentet .
<P>
Det , man endda har registreret , er borgernes strke tilknytning til deres postkontor .
Hvad ligger der bag dette koncept ? At det er et grundlggende element i en harmonisk forvaltning af det fysiske landomrde og den sociale samhrighed !
Vi taler her hele tiden om den sociale samhrighed !
Det er ndvendigt at lgge handling bag ordene , som det er tilfldet med andre forhold .
Jeg tror , det er det , der har gjort det muligt at trnge de mest reaktionre bestemmelser i direktivet foreslet af kommissr Bolkestein tilbage .
Det er ndringsforslagene fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme og hensynet til udtalelser fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi samt Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , der ophver begrebet de srlige serviceydelser .
<P>
Det er jeg meget tilfreds med , fordi meningen med dette begreb jo var at holde de nye teknologier uden for omrdet for de overalt dkkende serviceydelser .
Vi har ndret omrdet med en grnse fra de foreslede 50 g til 150 g , tarifferne fra to en halv gang til fire gange , datoerne for gennemfrelse af det nye direktiv og for dets gennemfrelse i national lovgivning er blevet udskudt , og jeg finder det vigtigt , at der ikke lngere er en skringsdato for liberaliseringen og derudover et krav om en reel opgrelse .
<P>
For det tredje og sidste , hvis disse fremskridt br fremhves , hvis de reprsenterer en seris modstand imod det oprindelige forslag , br man heller ikke skjule , at vi bevger os ind i en ny liberaliseringsetape for postsektoren . I modstning til andre kolleger er jeg ikke tilfreds med dette .
Vi m derfor fortsat vre p vagt . Vi m afvise enhver negativ konsekvens for beskftigelsen , for postkontorerne og tarifferne , for man har fortalt os , at her m der ske en fremgang !
Men det er ogs ndvendigt , at Parlamentet arbejder for det , vi skal opn i EU : en overalt dkkende serviceydelse af hj kvalitet , der lever op til kravene i dette rhundrede .
Den konomiske og sociale udvikling medfrer en eksplosion i behovene for adgang til informationer . Sprgsmlet om alles adgang til forskellige former for overfrsel af informationsstrmme er en opgave for konomien og for samfundet .
Men det er ikke muligt at give alle borgere adgang til disse overfrselsmetoder inden for en uhmmet konkurrence . Den moderne konomi , der var s velset i Lissabon , har behov for en moderne global serviceydelse , der udvikler sig modsat liberaliseringsdogmet .
<P>
Idet jeg noterer mig svel de begrnsninger , der er lagt p det oprindelige forslag , og den kendsgerning , at man bevger sig ind i en ny liberaliseringsfase , afholder jeg mig fra at stemme for hr .
Ferbers betnkning .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , jeg hber , at de fleste medlemmer af Parlamentet vil acceptere indstillingen fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om den fremtidige administration af postvsenet inden for Den Europiske Union .
bningen af posttjenesterne for strre konkurrence er en af de ting , Transportudvalget har anbefalet .
Men vi m erkende , at ubegrnset konkurrence p posttjenesternes omrde frer til en alvorlig reduktion af kvaliteten af disse tjenester i landdistrikterne og afsidesliggende omrder af Den Europiske Union .
<P>
Derfor anbefales det , at udbydere af generelle posttjenester i Unionen skal kunne levere al post under 150 g vgt .
Det vil beskytte kvaliteten og den fortsatte regelmssighed af postudbringningen .
Private vil ogs kunne levere breve for fire gange den normale porto .
<P>
Vi br vre klar over n ting , nr vi drfter dette nye direktiv .
Der er foreget en absolut og fuldstndig drftelse mellem alle interesserede parter inden for posttjenesterne i Europa om bestemmelserne i dette direktiv , og jeg er overbevist om , at de forslag , der er kommet via Parlamentets Transportudvalg , er realistiske og pragmatiske .
De vil sikre , at netvrket af postkontorer i landdistrikterne i mit land og i andre landdistrikter og fjerntliggende omrder i Den Europiske Union vil kunne klare sig konomisk .
Regelmssig postudbringning skal ses som et afgrende konomisk og socialt element i byer og landsbyer i landdistrikterne .
<P>
Jeg vil gerne gre n ting meget klart .
Hvis der er ubegrnset konkurrence om udbud af posttjenester i Europa , vil private udvlge de lukrative byomrder p bekostning af de fattigere og mindre profitable landdistrikter .
Vi hverken kan eller vil tolerere en sdan situation , fru formand og hr. kommissr .
Det er grunden til , at jeg opfordrer alle medlemmer til at sttte de ndringsforslag , som Parlamentets Transportudvalg har stillet til den fremtidige administration og funktion af posttjenesterne i Europa .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne give udtryk for min glde over , at denne forhandling finder sted i dag og ikke i mdeperioden i januar , selv om der var lidt tovtrkkeri mellem grupperne . Resultatet kender vi .
Vi er efter min mening ved at hste frugten af en fornuftig beslutning , der gr det muligt for os at n videre med denne yderst vigtige sag .
Formandskabet havde lovet at behandle denne sag og havde til hensigt at gre dette inden udlbet af dets mandat .
Hvis vi kan give et effektivt bidrag hertil , vil det under alle omstndigheder vre et skridt i den rigtige retning .
Det er en sag , som fortjener en hurtig gennemfrelse .
<P>
Det siger jeg meget rligt , eftersom vi radikale parlamentsmedlemmer fra Italien tvrtimod er af den opfattelse , at Kommissionens og kommissr Bolkesteins forslag var absolut fornuftigt , og at det bde tog hjde for en gradvis bning af markedet for konkurrencen og under alle omstndigheder for en fastlggelse af nogle sikre frister for alle aktrerne .
Det var sledes et forslag , der ikke kunne anses for at vre s liberalt , som man sagde .
<P>
Jeg synes til gengld , at Ferbers betnkning indeholder nogle elementer , der forringer forslaget .
I betnkningen bebuder man nemlig en yderligere lille bning af markedet og lader der vre fuldstndig usikkerhed omkring de kommende skridt . Nr det glder den universelle tjeneste , burde Sveriges eksempel ellers berolige alle dem , der mener , at en privatisering er ensbetydende med , at den forsvinder .
Sdan er det ikke , og sdan skal det heller ikke vre .
Vi skal huske , at posttjenester og logistik i det hele taget vil vre en vigtig del af grundlaget for den nye konomis udvikling i de kommende r , og hvis vi nsker at bevare status quo for at forsvare monopoltilhngernes og fagforeningernes strke interesser , bringer vi tusindvis af arbejdspladser i fare .
Dette er helt i modstrid med det , som EU-institutionerne besluttede i Lissabon .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , hr. kommissr , i EU har det allerede i flere r heddet sig , at det indre marked er en kendsgerning , men alligevel dukker protektionismen fortsat hrdnakket op .
Det er isr tilfldet i postsektoren .
Mens elektronisk kommunikation ssom e-mail udvikler sig med stor fart , ser tidligere statsmonopoler isr indad .
Gradvis indfrelse af konkurrence hos posttjenesterne er en god ting for at anerkende deres samfundsfunktion .
Kommissionen har derfor ikke foreslet som fase to at frigive alle posttjenester .
I hr . Bolkesteins forslag skal mere end to tredjedele fortsat tilhre monopolerne .
Men det er ikke tilstrkkeligt for en halv snes nationale posttjenester .
Gennem intensiv lobbyvirksomhed har de overbevist flertallet i Parlamentet om at vre endnu mere tilbageholden .
Netop de grupper , som gerne vil fremst som progressive , trkker nu i bremsen .
Nr jeg s hrer , at monopolisterne er imod , s minder det mig om kalkunen , der blev spurgt , hvad den mente om julemiddagen .
Monopolisterne kmmer markedet og kber private virksomheder med penge , som er tjent p monopolet .
Erfaringer fra bl.a. Sverige og Nederlandene viser , at indvendingerne imod et frit marked for posttjenester er spgelseshistorier .
Fjerntliggende adresser udelukkes ikke , og beskftigelsen genoprettes efter de ndvendige effektivitetsindgreb .
Det vrste , Parlamentet kan beslutte i denne uge , er at se bort fra en tidsplan for den anden fase .
Selv om det skridt , som Parlamentet nu tager , er alt for lille , s skal vi i hvert fald srge for at tage trden op igen om nogle r .
P lige konkurrencevilkr kan monopolisterne bevise , at de kan deres fag .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Fru formand , jeg kommer fra det mest regulerede land med hensyn til postsektoren .
Det er samtidig det land , hvor flest breve omdeles dagen efter , at de er lagt i postkassen .
Intet andet land i Den Europiske Union har en s hurtig omdeling af breve fra udlandet .
Der findes en sammenhng mellem alt dette .
Selv om den tidligere dominerende svenske statsvirksomhed stadig er i langt den strste , har den tiltagende konkurrence fra nu 50 andre virksomheder betydet , at den tvinges til at vre betydeligt mere effektiv end tidligere .
Det er denne fremtid , jeg ogs nsker for de andre lande i Den Europiske Union .
<P>
Lad mig helt kort sige nogle f ord om det helt benlyse hykleri , som ogs forekommer inden for denne sektor .
Det britiske Royal Mail og det franske La Poste , for at nvne to eksempler , modstter sig enhver form for konkurrence i henholdsvis Storbritannien og Frankrig .
Det hindrer ikke , at begge virksomheder vil vre med og tage markedsandele i lande , hvor dereguleringen er gennemfrt .
Det ville faktisk vre rimeligt , hvis Kommissionen foretog en undersgelse af det lovlige i , at virksomheder ngter andre virksomheder adgang til deres markeder , men gerne gr ind og tager markedsandele de steder , hvor dereguleringen er gennemfrt .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at takke ordfreren hr . Ferber , som har gjort adskillige forsg p at n frem til et kompromis .
Han skal ikke dadles , men viljen har manglet hos andre .
Det forslag , der foreligger i dag , er efter min mening ikke noget kompromis .
Det havde vret et kompromis , hvis der havde vret en sidste frist for gennemfrelsen af liberaliseringen .
Hvis denne dato sttes senere end f.eks. 2007 , mener jeg , at det er fuldkommen meningslst .
Til den tid har markedet alligevel lst dette problem .
I dag er der sledes ingen grund til at sttte et sdant ndringsforslag , og i modsat fald ser jeg ingen anden mulighed end at stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Fru formand , postdirektivet fra 1997 foruds en gradvis og kontrolleret bning af postmarkederne for private udbydere .
Det er der heller ikke uenighed om i Parlamentet .
Og samtidig foruds postdirektivet opretholdelsen af en befordringspligt af hj kvalitet . Og det er egentlig det , det handler om !
For befordringspligten krver finansiering , og det er allerede blevet nvnt et par gange .
Kommissionen sagde dengang , at den ville fremlgge konsekvensberegninger og data og tal om virkningen .
Indtil dato har vi ikke set disse .
<P>
Vi har alts stadig det ubesvarede sprgsml om , hvad og hvor meget en befordringspligt egentlig krver , og dermed eneretsomrdet , for at finansiere en solid , god befordringspligt .
Og netop derfor er det godt , hvis Parlamentet ikke tilslutter sig Kommissionens forhastede strategi , som den har foreslet , men holder fast ved en strategi om en kontrolleret og gradvis bning af postmarkederne .
Og kre Markus Ferber , med hensyn til beskftigelse ser vi anderledes p det .
Naturligvis er posttjenesterne ikke noget beskftigelsesprogram .
Men ogs Parlamentet , ogs Europa , er ansvarligt for beskftigelse og for de sociale betingelser , som posttjenester fungerer under .
Vi kan ikke vre ligeglade med , hvor mange arbejdspladser der er , og hvilken kvalitet de har , om der ogs opstr nye arbejdspladser hos nye udbydere , og hvilke arbejdspladser der bevares hos de traditionelle postudbydere .
Det er ogs vores ansvar .
Og Georg Jarzembowski og Markus Ferber , jeg gentager , at nr postbuddet ringer n gang , eller eventuelt ogs to gange , er det naturligvis ikke den sidste sociale instans i Europa .
Men nr bedstemor glder sig over , at der kommer et venligt postbud , hvilket ogs hrer til en hj kvalitet af posttjenester , skal vi ikke blive kede af det , men ogs glde os over det .
Jeg vil gerne takke Markus Ferber mange gange , fordi han virkelig har vret meget , meget dygtig til at indg kompromiser , s vi her i fllesskab har fet noget i stand .
Det bliver ved det - tror jeg - og p det punkt fr Kommissionen al vores sttte .
Nr det handler om at sikre en befordringspligt af hj kvalitet som et dynamisk koncept for Europas fremtid , fr den vores sttte , ellers ikke .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Fru formand , Hje Rd , hr. kommissr , jeg forstr de nsker , som nogle af mine kolleger har udtalt om en tidsfrist og initiativer i retning af strre liberalisering .
Jeg udtaler mig ikke principielt imod nogle af disse ting , men det , der ligger mig p sinde , er ogs at fastholde et generelt udbud af tjenester af god kvalitet og til en overkommelig pris .
<P>
Jeg taler for 150-g-grnsen af forsigtighedshensyn .
I Det Forenede Kongerige er mange omrder s heldige , at de har et langt hjere serviceniveau end krvet i det foreliggende direktiv , men dele af vores tjenester er allerede truet , isr postkontorerne i landdistrikterne .
Det er srlig vigtigt i min egen valgkreds i Skotland .
Ingen har endnu kunnet berolige mig med hensyn til virkningen af Kommissionens forslag i begge disse henseender , og det er derfor , at jeg ikke bare sttter 150-g-kompromiset , men ogs opfordrer til en grundig fornyet gennemgang af virkningerne for udbyderne af generelle tjenester , fr et andet forslag eller andre forslag kommer frem .
<P>
Hvis EU , som det siges , er parat til at behandle sporten p en srlig mde , hvorfor skulle man s ikke behandle posttjenesterne p en srlig mde ?
Sport er forretning for nogle og fritid for mange , men posttjenesten er faktisk en livline for os alle , selv om det kan vre en forretning for mange .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Fru formand , hr. kommissr , p vegne af Gruppen De Grnne vil jeg gerne behandle denne sag og isr lyknske hr . Ferber og hr .
Jarzembowski med deres politiske linedans og fleksibilitet og vores medordfrer , hr . Simpson , med hans udholdenhed .
<P>
Hr . Bolkestein har for nylig i de nederlandske aviser bebrejdet franskmndene deres uliberale holdning , sdan ld i hvert fald overskriften i en avis .
Omvendt kunne jeg bebrejde kommissren , at han faktisk ikke har anvendt den nederlandske samrdsmodel i denne situation , at han ikke har levet sig ind i de sociale konsekvenser , som sdan et liberaliseringsforslag har .
Man kan tale om kendsgerninger og mske have ret p den mde , som hr . Sterckx nvnte , udviklingen i teknologisektoren , den mde , som sektoren forandrer sig p , statsvirksomhedernes rolle , den mde , som Deutsche Post i mellemtiden overtager DHL p osv .
, men dermed fr man ikke ret . Jeg tror , det er vigtigt at f ret i Parlamentet .
Jeg mener , at vi nu nrmere tager et skridt bagud frem for fremad .
<P>
Fra mange sider har man klaget over , hvilket jeg er helt enig i , at vi ikke har haft virkningsundersgelserne til rdighed .
Der , hvor vi har set undersgelserne af virkningerne , fremgik det , at isr de sociale aspekter , social sammenhng , beskftigelse , srlige tjenester osv. ikke var undersgt godt nok . Samrdet med arbejdsmarkedets parter var heller ikke tilstrkkeligt , og p den baggrund sttter min gruppe disse forslag fuldt ud .
Den sttter med andre ord , at tempoet ges ved liberaliseringen , og det frer mig i vrigt til et andet emne .
Som ordfrer for tjenesterne af almen interesse for vores udvalg vil jeg gerne sige helt klart , at vi skal vre kritiske over for denne udvikling .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Fru formand , hr. ordfrer , De havde fuldstndig ret , da de nvnte vrdierne : fordelagtige priser , hj kvalitet , hj disponibilitet , det er vi enige om .
Men De glemte et kriterium .
Set fra et nationalkonomisk synspunkt er vi forpligtet til ogs at srge for en hj beskftigelse .
Fordi vi ogs deler disse vrdier , har Kommissionen og udvalget truffet deres afgrelse sledes , som de nu har , og egentlig skal jeg vre " overprivatisren " og " overliberalisren " hr . Bolkestein taknemmelig .
<P>
Den , der er drligt forberedt i en forhandling og ikke fremlgger den nskede rapport om virkningerne siden 1997 og argumenterer ideologisk - prcis de mlstninger , som De har nvnt , og som vi kun vil opn , hvis vi liberaliserer , liberaliserer , liberaliserer - behver da ikke at undre sig , hvis han fr n over nsen ! Deres oprindelige betnkning , hr .
Ferber , l meget tt op ad hr . Bolkesteins , og jeg m sige Dem , at jeg er taknemmelig over , at forstanden sejrede til sidst .
<P>
Jeg tror ganske enkelt , at det kompromis , der nu er blevet forelagt , vil tage nje hensyn til disse vrdier , og jeg er meget glad for , at det nu er vedtaget , at den generelle liberalisering af eksprestjenester og grnseoverskridende tjenester forkastes .
Jeg glder mig over , at der ikke er en ny definition af srtjenester .
Jeg glder mig over , at der ikke er nogen frist for liberalisering , for nationalkonomisk set skal det vre vores hjeste ml at forsyne borgerne med posttjenester p reglementeret vis .
Jeg tror , at den eneste mde , man virkelig kan gre det p , er ved at sikre befordringspligten .
<P>
Jeg er ingen apriorimodstander af marked eller af liberalisering , men det krav , der blev stillet om reglementeret analyse , kvalificeret , langsomt og under hensyntagen til alle virkninger , blev ikke opfyldt , og derfor er det nu forelagte kompromis acceptabelt .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Fru formand , hr. kommissr , man m vrdstte og oprigtigt bifalde den villighed og indsats , som ordfreren lagde for dagen , da han udarbejdede denne betnkning , i hvis begrundelse han hvder , at han for at skabe flertal var ndt til at finde et kompromis mellem hundredvis af ndringsforslag , som for en stor dels vedkommende lignede hinanden .
<P>
Vi mener faktisk ikke , at der er nogen anden retfrdig mde at sammenstte et s komplekst og samtidig s paradoksalt sprgsml p .
Sprgsmlet er komplekst , fordi det fr indvirkning p 15 forskellige situationer i medlemsstaterne , der dog har de samme problemer , nemlig fastholdelsen af en universel tjeneste af hj kvalitet og i det mindste en bevarelse af beskftigelsesniveauet , og sprgsmlet er paradokst p grund af de modstridende reformbestemmelser , som Kommissionen foreslr .
Et eksempel herp er fristerne for dens forslag og dets ikrafttrdelse , det manglende kendskab til det frste direktivs konsekvenser og de tillokkende betragtninger - som der dog ikke er hold i - om reformens fremtid , frst og fremmest beskftigelsesaspektet og dets kvalitet , fastholdelsen af en passende universel tjeneste og den fysiske umulighed af at gre dette uden at benytte sig af kompensationsfonden .
<P>
Det kunne Spanien - der har oprettet denne fond og gjort brug af den - udtale sig om , nemlig for at fortlle om fondens usikre retsgrundlag , de mulige kriterier for dens sammenstning og de vilkrlige godkendelser af dens anvendelse .
Man nvner i vrigt ikke noget om de forskellige landes geomorfologiske karakteristika og om , at den universelle tjeneste derfor ikke kan have samme omkostninger for forbrugerne .
<P>
Ordfreren har sledes ret , nr han siger , at det indgede kompromis var det eneste , der var muligt .
Ellers ville der finde et magtmisbrug sted , som bestemt ikke ville vre gennemsigtigt eller lydlst , og hvor man ogs ville f monopol p eventuelle forsvindingsnumre , idet srtjenesterne forsvandt over p det private marked .
Med hensyn til dette marked ville det vre en god id , at Kommissionen undersgte , om der ikke er ved at blive skabt et privat postmonopol i Europa efter liberaliseringen af de offentlige postmonopoler , og at Kommissionen angav , hvilke virksomhedssammenslutninger der maksimalt kan tillades efter dens opfattelse .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Fru formand , et lille skridt fremad i liberaliseringen af posttjenesterne var det , vi skulle behandle i dag .
Jeg har indtil nu aldrig set et emne om det indre marked , som forrsagede s meget misinformation , s mange flelser og bitre bebrejdelser .
En af bebrejdelserne trffer lande , som nu slr til lyd for liberalisering , men som hjemme indtil nu ikke har gjort noget ved det .
Mine spanske kolleger siger - og jeg vil gerne hre fra kommissren , om de har ret - at Spanien helt har gennemfrt direktivet af 1997 , at andre ikke har gjort noget , og at de samme andre , som ikke har gjort noget , nu vil tage kmpeskridt .
<P>
Hr . Bolkestein , Kommissionen er traktaternes vogter .
Er det sandt , og hvis ja , hvad har De foretaget Dem ?
Jeg vil desuden gerne modtage en oversigt fra Dem om , hvordan det prcist gr med gennemfrelsen af det gamle direktiv .
Spaniernes holdning i denne sag er meget vigtig .
<P>
Misinformationen vedrrer de mennesker , som slr til lyd for liberalisering .
Hermed er de automatisk imod universelle tjenesteydelser .
Det er simpelthen ikke rigtigt .
Tvrtimod , konceptet om universelle tjenester er genialt til at lse problemer med afsides omrder og landdistrikter gennem gode aftaler og om ndvendigt kompensationsfonde .
Jeg er i hj grad modstander af monopolister , som ikke tler andre p deres hjemmemarked , men selv tager sig den frihed at kbe sig ind p de liberaliserede markeder .
Hvem bringer posten ud i Sverige ?
Hvem har i Sverige mulighed for at konkurrere p et frit marked ?
Den af hr . Simpson forklede britiske posttjeneste .
Hr . Simpson har stillet et ndringsforslag om forholdet mellem offentlig og privat .
For at vre sikker p , at ingen kan bruge det til noget , har han kun lavet en betragtning og ikke en artikel .
Vi har heldigvis et direktiv , som forpligter statsvirksomheder til gennemskuelighed , og jeg forsikrer Dem , at der holdes skarpt je med uforholdsmssig sttte .
Der er ingen offentlige penge mere til at kbe sig ind p liberaliserede markeder .
Arbejd p Deres eget marked .
Jeg forventer , at kommissren nu lover , at han sammen med hr . Monti vil fre meget strengt opsyn i den forbindelse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne bemrke , at jeg er meget skuffet over Parlamentets konservatisme .
Vi skal stemme i morgen , og jeg hber , at ndringsforslagene af hr .
Atkins eller hr . Sterckx vedtages , for ellers stemmer jeg imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Fru formand , kre medlemmer , efter et omfattende arbejde i vores udvalg kan vi fremlgge hr . Ferbers betnkning for Parlamentet .
Jeg vil ikke skjule , at jeg som grker har vret og stadig er meget bekymret , eftersom visse af Europa-Kommissionens forslag , hvis de bliver realiseret , generelt vil skade den almindelige posttjeneste i Grkenland meget alvorligt . Naturligvis ikke i de store og ttbefolkede byer , men i de fjerne bjerglandsbyer og p de sm og isolerede er .
Og dette vil naturligvis ikke kun ske i Grkenland .
<P>
Endelig accepterer ordfreren nogle synspunkter , som , hvis de sejrer , hvilket vi hber , vil forbedre mange ting .
Kritiske sprgsml ssom vgtgrnsen p 150 g i stedet for den udmarvende p 50 , som Kommissionen foreslr , firedoblingen af prisen i stedet for de to og en halv gange , som Kommissionen foreslr , og ekspresservicen bliver i betnkningen behandlet p en meget mere realistisk mde , ligesom ogs udlandspostbetjeningen .
<P>
Specielt med hensyn til sidstnvnte gjorde Europa-Kommissionens argumentation stort indtryk p mig , idet den baserer sig p det lave , procentvise gennemsnit , som udlandspostbetjeningen har i den samlede trafik pr. medlemsland .
Det er tydeligt , at det ikke er videnskabeligt at bruge gennemsnittet som mlestok , nr der findes s kmpestore forskelle i dets talmssige faktorer .
I vores tilflde f.eks. , et land , der ligger langt under gennemsnittet , er der ikke noget problem , mens et land med en seris afvigelse opad vil blive helt fortvivlet , hvis udlandspostbetjeningen liberaliseres i overensstemmelse med hr . Bolkesteins forslag .
Det virker alts , som om vi udregner indtgtsgennemsnittet for en stenrig og en meget fattig . Som tal er det naturligvis tilfredsstillende , men det kan ikke anses for socialt acceptabelt , tydeligvis p grund af den meget fattige .
<P>
Til sidst vil jeg gerne lyknske og takke ordfreren og udtrykke mit hb om , at Hermes , den bevingede gud og gudernes budbringer , fortsat vil flyve til selv de mest afsidesliggende egne , hvor der bor borgere , og at det , nr det banker p dren om morgenen , s vil vre mlkemanden eller postbuddet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Fru formand , frst vil jeg gerne sige noget til hr . Simpson .
Jeg har forstet , at hr . Simpson har vret i Sverige og i Norrland , som er et af de " vrste " og fineste tyndtbefolkede omrder i hele Europa .
De synes ikke at have lrt noget , og De synes ikke at have lyttet til de argumenter , De hrte .
Jeg har masser af rapporter , hvor De kan lse og finde argumenter for , hvorfor liberalisering er s vigtigt og s godt .
Royal Mail konkurrerer og omdeler breve til mig i Malm i Sverige . Hr .
Simpson , jeg synes , at det er udmrket .
Derved fr jeg en bedre og billigere service .
<P>
Kommissionens forslag er udmrket , men det er ikke tilstrkkeligt liberalt .
Betnkningens tekst peger i den forkerte retning .
Postmonopolerne skal afskaffes .
Der tages bedst hensyn til forbrugernes interesser p et marked , hvor der er fri konkurrence .
Det ved vi .
Det glder naturligvis ogs postmarkedet .
Hvorfor skulle der rde andre forhold p det marked ?
Den hastige tekniske udvikling og de krav , der stilles om en hurtig tilpasning af postvirksomhedernes aktiviteter , betyder , at det er ndvendigt med en sidste frist for afskaffelsen af monopolet - en dato , der ligger s tidligt som muligt .
2007 er efter min mening lige lovlig sent .
<P>
Fru formand , det svenske postvsen blev liberaliseret fuldt ud allerede i 1993 .
Dengang var jeg medlem af den svenske Rigsdag og var med til at trffe den beslutning .
Posten har stadig en markedsandel p 95 % i Sverige .
Hvis private postleverandrer skal have en rimelig chance for at etablere sig p markedet , er det alts ndvendigt , at de fr en stor del af markedet , at markedet bnes for konkurrence .
Vi fra Parlamentets side m give postmarkedet en chance .
Nu er det nye tider , hr . Simpson .
Jeg har lyst til at sige : " Lr af Blair " .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at posttjenesten ikke er blevet vrre i Sverige , i visse henseender er den endda blevet bedre .
Udgifterne er ikke hjere end i andre lande .
Gr vi ikke noget ved posten nu , bliver det endnu vrre om nogle r .
Forbrugerne taber , de ansatte taber , Europa mister konkurrenceevne og vkst .
Held og lykke , hr . Bolkestein !
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Fru formand , hr. kommissr , hvad har forhandlingerne lrt os , eller snarere polemikken fremkaldt af kommissr Bolkestein gennem hans yderligere liberalisering af posttjenesterne , der er foretaget uden nogen form for opgrelse over den frste etape , hvilket er et brud p reglerne i dette direktiv ? At vi under dkke af progressive og vrdiladede begreber som modernisering og liberalisering i flgeskab af teknologiske fremskridt med et slag oplever en tilbagegang for et lands sociale kvalitet .
Det er selve princippet for de nre offentlige serviceydelser , der overalt er respekteret og vrdsat , man udsletter .
<P>
Lad os derfor nu med den vigtige gennemgang af dette direktiv give udtryk for sammenhngen og samhrigheden mellem Parlamentet og EU ' s borgere .
Vi har forstet at finde et flertal til at besvare deres sprgsml , disse opgaver og den grundlggende risiko for vores forskellige landes vrdibilleder , vores offentlige serviceydelser og samhrigheden i vores samfund .
I den sammenhng vil jeg gerne takke ordfreren hr . Ferber og hr .
Simpson for det opnede resultat . Jeg fler det s meget strkere , som min gruppe har givet udtryk for i denne modoffensiv .
<P>
I en flles opfordring afviste vi kraftigt disse outrerede liberale ider og deres skadelige indvirkning p vores medlemsstaters territoriale , konomiske og menneskelige netvrk .
Som franskmand kan jeg kun glde mig over ikke at skulle vre vidne til en sdan oplsning af dette fintmaskede , beroligende og oplivende netvrk bestende af 17.000 postkontorer og -funktionrer fordelt ligeligt over vores 550.000 km2 store landomrde , som udgr den offentlige servicefunktion over for vores medborgere , svel i forstderne som i landdistrikterne .
<P>
Disse forhandlinger om posttjenesterne er ogs en advarsel til Kommissionen .
Den m have lrt , at den konomiske liberalisering ikke p nogen mde er et fremskridt , hvis den er synonym med en social umenneskeliggrelse , at begrebet offentlig serviceydelse i det almenes interesse br bevares , og at upartiske og objektive undersgelser , der gr forud for direktiver , br vre reglen .
Modeksemplerne som liberaliseringen af postvsenet i Sverige og beslgtede sprgsml som kvalitet i beskftigelsen og postkontorernes symbolvrdi m vi tage til efterretning .
I den forbindelse sttter jeg fuldt ud kompromisforslaget fra hr . Ferber og hr .
Simpson .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Fru formand , statsmonopolet p posttjenesterne blev ikke uden grund indfrt i det 19. rhundrede .
Regeringerne , som srgede for dette , var ikke socialistiske , men konservative eller liberale .
De gjorde det frst , da det fremgik , at private virksomheder ikke kunne garantere hurtig , jvnlig , konstant og billig besrgelse , som kunne sttes ind overalt .
<P>
Den store reform , som Kommissionen foreslog i starten af ret , truer med at skrue tiden 200 r tilbage .
Hvorfor skal den model , som der nu gres forsg med i Nederlandene , Sverige og Finland , gres varigt obligatorisk i EU ?
Der gik benbart et ideologisk udgangspunkt forud for forslaget , nemlig at virksomheder ikke mere m vre i statens eje .
Iflge den opfattelse skal ikke kun banker , kemiske virksomheder og stlvirksomheder privatiseres , men endvidere offentlige virksomheder ssom energiforsyningen , den offentlige transport og posttjenesterne .
<P>
Forslaget var p den ene side rettet imod skabelsen af mere plads til konkurrerende private virksomheder uden at afvente den lovede evaluering af flgerne af tidligere liberaliseringsbeslutninger .
P den anden side skulle det bevirke , at den gruppe af virksomheder , som har fordel af en fuldstndig liberalisering af posttjenesterne fra 2007 , allerede nu ville f styrket deres stilling .
<P>
Den foreslede liberalisering har store konsekvenser for serviceniveauet i landdistrikterne , for arbejdstagerne i postvirksomheder og for den private forbruger af posttjenesterne .
Det betyder i den sidste ende frre posthuse , langsommere besrgelse og bortfald af sociale tjenesteydelsesfunktioner for ikke at glemme hjere takster som flge af eksistensen af flere posttjenester ved siden af hinanden .
For personalet medfrer det strre arbejdsbyrde og strre usikkerhed for beskftigelsen .
<P>
Den planlagte beskyttelse af de universelle tjenesteydelser med en kompensationsfond , hvor privat udbytte anvendes til offentlige tjenesteydelser , er sandsynligvis ikke varig .
Nye virksomheder kan i fremtiden klage over begrnsningen af deres frihed som overdreven statsindblanding og konkurrenceforvridning .
<P>
Derfor er det godt , at der i mellemtiden er et flertal i Parlamentet , som ikke vil g s vidt , som hr . Bolkestein foreslog tidligere p ret .
Det sttter jeg , men det er bedre , hvis posten p 150-350 g ogs bliver hos de eksisterende postvirksomheder .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , postvsenet udfylder i alle vores medlemsstater funktioner , der ligger langt ud over , hvad der har med ren kommerciel aktivitet at gre .
Postvsenet er af umdelig sociokonomisk betydning og har altid spillet en afgrende rolle for den sociale samhrighed .
De foreliggende forslag er blevet gjort til genstand for en meget flelsesladet debat i hele Unionen , srlig i min egen valgkreds p landet , og dt med rette .
<P>
Jeg reprsenterer valgkredsen Connacht Ulster i Vestirland og amterne ved grnsen , som overvejende er landdistrikter og udgr en af de fjernestliggende regioner .
Kommissionens forslag om at liberalisere postvsenet er blevet drftet intensivt i hele min valgkreds fra Malin Head til Connemara og fra udkanten af Dublin til erne .
Det var klart for mig , da forslaget frst blev fremsat , at det aldrig kunne vre acceptabelt i den form , hvori Kommissionen forelagde det .
Parlamentet - som er den institution , der bedst kan give udtryk for opfattelsen hos Europas borgere - gjorde dette klart for Kommissionen og kommissren , endnu inden han blev udnvnt af os .
<P>
Til trods for dette valgte Kommissionen at ignorere det synspunkt , som det store flertal af medlemmer af Parlamentet fra forskellige medlemsstater og politiske grupper gav udtryk for .
Jeg fornemmer en klar enighed mellem medlemmerne om , at dette direktiv m tage fat p de meget reelle bekymringer hos borgerne for , hvordan vi i fremtiden kan f et levedygtigt netvrk af postkontorer .
<P>
Det er beklageligt , at Kommissionen i stedet valgte at fare frem med ideologiske forslag , der ikke tager hensyn til befolkningens opfattelse .
<P>
Jeg vil gerne rose ordfreren for en fin betnkning , en betnkning , der afspejler opfattelsen hos det store flertal af Parlamentets medlemmer og faktisk hos alle Europas borgere .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Cocilovo">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig dem , der rettede en oprigtig og ikke bare hflig tak til vores kollega Ferber for hans arbejde .
Dette arbejde var vanskeligt , fordi emnet er s komplekst , og det blev endnu mere kompliceret af begrnsningerne og forsinkelserne i Kommissionens forslag og initiativ .
Disse begrnsninger og forsinkelser bidrog ogs til en debat , hvor man ofte forvekslede ml med midler .
<P>
Vi er alle enige i , at det er ndvendigt med en tjeneste af hj kvalitet til nogle mere fordelagtige priser for forbrugerne .
Jeg tror , at vi alle er enige i - det er jeg i hvert fald selv - at ogs konkurrencen og en gradvis liberalisering tjener dette forml , men de er ikke et ml i sig selv . De er nemlig kun et middel , hvormed man kan n dette ml .
<P>
Hvis vi tror , at liberaliseringen som sdan er en lsning p alle problemer , tager vi fejl , ogs fordi det ville vre forkert ikke at anerkende behovet for en universel tjeneste p dette omrde . Dette behov eksisterer og kan ikke afskaffes .
Vi skal sledes srge for , at man ogs p en eller anden mde kan tage de ndvendige midler fra tjenesternes forvaltning for at kunne dkke den universelle tjenestes strre omkostninger .
<P>
Derfor skal vi snarere sprge os selv , hvor stort et monopol der er ndvendigt for at sikre forsyningen med disse midler .
Vi har sledes brug for nogle undersgelser og analyser - som varierer fra stat til stat og fra land til land - for at n dette ml .
Hvordan kan man gre det muligt , at tjenesterne og den industrielle forvaltning - ogs inden for eneretsdelen - fr deres kvalitet tilbage , for herefter at skre ned p den eneretsdel , der er ndvendig for at sikre disse midler ?
Dette er rsagen til , at man har afskaffet definitionen p srtjenester , som paradoksalt nok netop forhindrer eneretsdelens forvalter i at forbedre sine egne tjenester .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen i fremtiden vil prsentere os for nogle andre og mere komplette forslag og undersgelser end dem , der hidtil har hmmet og begrnset vores debat .
Jeg giver ikke min ubetingede sttte til kompromiset , men derimod til hr . Ferbers retningslinjer , for de er efter min mening de eneste , der er mulige i betragtning af omstndighederne .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Collado">
Fru formand , dette er faktisk en virkelig parlamentarisk forhandling , for opfattelserne var delte . Og jeg skal lyknske hr .
Ferber og hr . Simpson med det glimrende arbejde , som de har udfrt , og som vi kan behandle i dag .
<P>
Netop ud fra de spanske erfaringer , som blev nvnt p et tidspunkt , mener jeg , at Parlamentets ndringsforslag forbedrer Kommissionens forslag , fordi det indfrer mdehold - reelt mdehold - i bnings- og liberaliseringstempoet .
For vi er alle sammen enige om bning og liberalisering , men tempoet er vigtigt .
<P>
P Det Europiske Rd i Nice har man fuldstndig ignoreret et signal , som efter min mening ogs ligger tt p Parlamentets holdning , og det gr ud p , at der skal tages hensyn til tjenesteydelser af almen interesse , og at de skal begunstiges .
<P>
For den tjeneste , som vi er i gang med at undersge , fru formand , er udsat for voldsom konkurrence fra de nye informations- og kommunikationsteknologiers side .
Den konkurrence kan ikke analyseres i reelle tal , for brugen af disse teknologier stiger eksponentielt , og derfor skal vi se sagen i det rette perspektiv .
Denne sektor er allerede udsat for meget hrd konkurrence fra disse nye teknologiers side .
<P>
I direktivet har vi indfrt srtjenesterne , og jeg mener , at Parlamentet har givet dem den pris for ekstra fordele , som de br have , for ellers kunne Kommissionens forslag blive et smuthul , som kunne undergrave tjenesteydelser af almen interesse .
<P>
Fru formand , nr vi behandler dette sprgsml , taler vi om konomisk og social samhrighed .
Det er meget vigtigt at forst , at det ikke kun er strukturfondene og Samhrighedsfonden , der skal vrne om den konomiske og sociale samhrighed , men alle Unionens politikker , som det fremgr af EF-traktatens artikel 158 .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri">
Fru formand , kre kolleger , her under forhandlingen er det allerede blevet sagt , at det var vanskeligt at n frem til et kompromis .
Den endelige lsning er efter min mening fornuftig , eftersom den bde tager hjde for konkurrencebehovet , liberaliseringen og ikke mindst pligten til at yde en universel tjeneste , idet man er bevidst om , at der kommer nogle faser herefter , som vil gre det muligt for os at gre status over situationen med jvne mellemrum .
<P>
Jeg var srligt glad for , at udvalget godkendte henvisningen til posttjenesterne i de skaldte landomrder , for jeg havde netop stillet et ndringsforslag , som ogs nvnte problemet med bjerg- og omrderne .
Hvorfor taler jeg navnlig om bjergomrderne , der ikke altid falder ind under begrebet " landomrder " ? Det gr jeg , fordi jeg kan se , hvordan postsystemet udvikler sig i mange europiske lande , og problemet med bjergomrderne er allerede i dag et af de sprgsml , som er vanskeligst at behandle .
Hvis vi foretog en analyse af de oplysninger , vi allerede har til rdighed , ville vi sandsynligvis kunne se , at virkelig mange postkontorer - nemlig hundredvis eller mske tusindvis - er blevet lukket i bjergomrderne .
Nr man ser bort fra de overvejelser om systemets rentabilitet , som man altid br gre sig , er den egentlige risiko naturligvis , at bjergomrderne marginaliseres , og derfor er det ndvendigt at finde nogle originale lsninger , der gr det muligt at bevare en vigtig sektor som postsektoren , der skal suppleres af andre sektorer .
Dette bliver efter min opfattelse et af de vigtige sprgsml , nr det glder udviklingen af Europas bjergomrder i de kommende r .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Fru formand , Arlette Laguiller og jeg selv afviser enhver form for indfring af privat kapital i posttjenesterne .
<P>
Virkningerne af det frste direktiv er ikke offentliggjorte , fordi konsekvenserne er benlyse . Tab af arbejdspladser , forringelse af arbejdsforholdene og skvheder i den offentlige serviceydelses fordeling p det samlede landomrde , isr i landdistrikterne og de folkerige boligomrder .
Nogle store private grupper vil dele de nye indbringende sektorer for postaktiviteter , som EU forbereder sig p at tilbyde dem .
<P>
I dag har vi fet forelagt en skaldt bld version af Kommissionens liberale forslag , isr hvad angr pris / vgt-grnsevrdien p 150 i stedet for 350 g .
Den gradvise og kontrollerede liberalisering fremlagt af det franske formandskab som et mindre onde er en hyklerisk mde at overgive en vsentlig offentlig serviceydelse til et marked , der hverken er styrbart eller kontrolleret , som det allerede er sket med France Tlcom .
<P>
At pkalde sig realismen , som venstrefljen , der har flertallet , gr det , for at forsge at opn en kompromislsning med dele af hjrefljen , er en metode til at slre dens egen kapitulation over for de private interesser .
De folkevalgte for LO-LCR er ikke blevet valgt til at brsnotere det offentlige serviceapparat , og vi stemmer imod dette kompromis .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Fru formand , jeg vil indlede med at lyknske hr . Ferber , for han har naturligvis udfrt et kompliceret og vanskeligt arbejde , hvor han har vret ndt til at forsge at finde en balance mellem helt forskellige forslag , holdninger , udgangspunkter og konklusioner .
<P>
Men hvorfor har det vret vanskeligt ?
Hvorfor har udgangspunktet vret et forslag fra Kommissionen , som efter min mening har vret behftet med fejl fra begyndelsen ?
Og hvorfor var det behftet med fejl fra begyndelsen ?
Tillad , hr. kommissr , at jeg siger til Dem , at De udmrket ved det , for af de undersgelser , som De har til rdighed og gr brug af , fremgr det , at f.eks. 44 % af posttjenesten i Spanien er liberaliseret .
Og Deres forslag gr faktisk i retning af liberalisering .
Men hvem har gavn af den liberalisering ?
De virksomheder , de lande , som til dato ikke har gjort noget som helst .
Undskyld , noget har de gjort : De har massivt finansieret deres offentlige posttjenestevirksomheder , og nu forsger disse sanerede og finansierede virksomheder med en enorm konomisk kapacitet at komme ind p Den Europiske Unions vrige markeder for posttjenester .
<P>
Derfor straffes de , der har arbejdet inden for rammerne af direktivet fra 1997 , mens de , der netop har arbejdet i modsat retning , belnnes , og det er ikke et liberaliseret marked , det er ikke en homogeniseringsproces .
Det er ikke , som det er blevet sagt her , en opbygning af et samhrigt og socialt Europa .
Der skal vre lige muligheder , der skal vre en retlig ramme og en ramme for liberalisering , der gr , at vi alle har rimelige og lige muligheder .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , det kompromis , som hr . Ferber har foreslet os , er meget fornuftigt , og det er inspireret af den gyldne regel om , at det bedre er det godes fjende .
Dette kompromis , som ogs hr . Simpson og andre af vores kolleger har givet et afgrende bidrag til , tager hjde for , at for alle de europiske brugere - men navnlig for dem , der er bosiddende i landomrderne , de perifere omrder , de tyndtbefolkede omrder og de ugunstigt stillede byomrder - er posttjenesterne et afgrende kontaktpunkt og forbindelsesled .
Man m desuden ikke glemme , at denne sektor beskftiger knap 2 millioner mennesker .
Det er derfor rigtigt at fortstte med at modernisere og effektivisere posttjenesterne , og der er ingen tvivl om , at den allerede ivrksatte liberaliseringsproces ogs kan skabe sdanne resultater .
Der skal ske en liberalisering , men den skal ikke vre blind !
Processen skal ske med nogle frister og betingelser , som tager hjde for problemernes komplekse karakter , og som ikke gr ud over tjenesteydelserne af almen interesse , der er et uundvrligt hovedpunkt i den sociale og territoriale samhrighed .
Jeg vil derfor gerne rette denne opfordring til Dem p en blanding af spansk og latin , hr. kommissr : " Adelante , sed cum judicio !
" - fremad , men med omtanke !
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Fru formand , hr .
Bolkestein , kre kolleger , det virker , som om vi i dag taler om Echternach-processionen : to skridt frem og et tilbage . S f fremskridt gr vi med et af de vigtigste politiske emner for at gennemfre det indre marked , nemlig liberaliseringen af posttjenesterne .
Kommissionens forslag omfatter en gradvis liberalisering og frer efter min mening til bedre tjenesteydelser for forbrugerne til en bedre pris .
Hvis jeg har forstet det rigtigt , var det i starten ogs ordfrerens mening , og hans forslag var konstruktive .
Kompromisforslaget , som blev indgivet til Transportudvalget i 11. time af de to store partier , og som blev til uden om Den Liberale Gruppe , gr imidlertid en ende p dette .
<P>
Fru formand , jeg er , ligesom mange andre her til morgen , fortsat tilhnger af at begrnse det reserverede omrde til 50 g .
Det er mere end tilstrkkeligt til at sttte de offentlige opgaver ssom gode universelle tjenesteydelser og en ensartet takst .
Linjen i kompromiset p 150 g med fire gange basistaksten er ikke kun overdrevet , men ogs skadelig for den videre liberalisering .
Jeg er bange for , at det bevirker , at de nuvrende monopolister kan styrke deres stilling endnu mere p skatteydernes bekostning , og at trskelen for nystartende gres et stykke hjere .
Men jeg har mest imod den manglende evne til at trffe beslutninger .
Det fremgr af kompromisforslaget fra de to strste partier .
Hvis tiden i deres jne endnu ikke er moden til yderligere liberalisering , br vi i det mindste ivrkstte den plan , der gr liberaliseringen af markedet mulig .
Det betyder , at der skal faststtes en tidsplan .
Der skal vre tryk p kedlen .
Det er i orden med en evaluering i 2003 , men den skal s fre til det nste skridt , nemlig fuldstndig liberalisering i 2007 .
Posttjenesterne og markedet er klar til det , og forbrugerne krver effektive posttjenester af hj kvalitet til en rimelig pris .
Det omfatter Kommissionens forslag , men ikke ordfrerens , og derfor stemmer jeg imod det .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins">
Fru formand , jeg komplimenterer hr . Ferber for hans betnkning , selv om vi er noget bekymrede for , at det ikke er vidtgende nok .
Vi tror p behovet for liberalisering , konkurrence og at man fr noget for pengene .
Det er forargeligt , at Royal Mail i Storbritannien bruger skatteydernes penge til at gribe ind p de liberaliserede markeder p kontinentet , samtidig med at de kmper for at forhindre liberalisering i Det Forenede Kongerige .
Det er derfor , jeg igen har stillet nogle af de ndringsforslag , som vi drftede i udvalget , og som vi vil stemme for - srlig i forbindelse med liberaliseringen af direct mail .
Det er afgrende for udviklingen af direct marketing-sektoren .
<P>
Vi er ogs bekymrede over forgelsen til 150 g igen fra de 50 g , som vi mener er ndvendige .
Sidelbende gr vi helt ind for forpligtelsen til generel service .
Hvis det kan gres i de svenske landdistrikter , kan det ogs lade sig gre i de britiske uden alt for store vanskeligheder .
Jeg vil ikke lade mig belre af Labour om landdistrikterne .
Da jeg var miljminister i Storbritannien , var jeg ansvarlig for hvidbogen om landdistrikterne , der behandlede nogle af de problemer , der angr postkontorerne p landet , s jeg behver ikke belring fra Labour , hvor pnt hr . Simpson end kommer med den .
<P>
Jeg er ogs glad for at se , at vores liberale venner p kontinentet viser vejen for de britiske liberale . De britiske konservative sttter hr .
Bolkestein , og vi agter under denne debat - og senere , efterhnden som debatten udvikler sig , og der bliver taget stilling til ndringsforslagene - at overveje , om vi vil stemme imod det mere vidtgende kompromis , hvor meget jeg end respekterer og agter hr . Ferbers betnkning som et kompromis p baggrund af mange vanskeligheder .
Men eftersom vi mener , at hr . Bolkesteins oprindelige plan er langt den bedste , kan det godt vre , at vi beslutter os for at stemme imod det mere vidtgende kompromis for at opretholde de oprindelige forslag .
Det fr vi at se .
Vi br overveje det , nr debatten er afsluttet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , for det frste nsker vi ikke at tvinge Sverige til at ndre sit postsystem , men vr venlig ikke at tvinge os til at flge deres eksempel .
I Sverige er postvsenet get fra overskud til underskud .
Det svenske postvsen mistede arbejdspladser .
Sm filialer blev lukket .
Prisen for at sende et brev i Sverige er 30 % hjere end i Det Forenede Kongerige .
Og hvis jeg nu m vende mig til Det Forenede Kongerige , blev der blokeret for privatisering af postvsenet dr , fordi den offentlige mening simpelthen ikke ville finde sig i det .
<P>
Hvad jeg finder skandalst , er , at Kommissionen foreslr privatisering ad bagdren .
Men hvad der er virkelig utilgiveligt , er , at de britiske konservative sttter Kommissionens plan om at decimere vores postvsen i Det Forenede Kongerige .
Det vil vre et tredobbelt slag for Storbritannien og i srdeleshed for landdistrikterne : en ende p daglig udbringning og indsamling , en ende p ensartede priser - folk i landdistrikterne m betale mere for posten - og endelig en ende p vores omfattende og udmrkede netvrk af sm postkontorer p landet .
<P>
Jeg appellerer direkte til de britiske konservative .
Mske vil de ikke lytte til os , men lad dem lytte til kvindernes institut i Det Forenede Kongerige , til rdet for beskyttelse af de engelske landdistrikter , ja selv til the Countryside Alliance .
De sttter alle hr . Simpson og modstter sig Deres partis synspunkter i denne sag .
Jeg hber , at De og Deres venner kan st sammen med Labour om at sttte de engelske landdistrikter ved at g imod Kommissionens planer .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere ordfreren , hr . Ferber , der virkelig har haft en vanskelig opgave .
Hr . Bolkesteins forslag er desvrre lidt for vidtgende .
Jeg erkender bestemt , at der ikke er noget galt med iden om liberalisering i sig selv , og at den kan give forbrugerne fordele .
Men den bringer ogs visse forpligtelser - i srdeleshed ndvendigheden af at garantere generelle tjenester .
Det ville ikke have vret tilfldet med de oprindelige forslag .
De ville have virket i ttbefolkede lande , men have frt til en katastrofe for tyndtbefolkede lande som Irland .
Ved at udstte 46-48 % af indtgterne i det irske postvsen , An Post , for konkurrence , ville de have skabt alvorlig tvivl om det irske postvsens levedygtighed p langt sigt , sdan som vi nu kender det .
Den udvlgelse af godbidder , som ville vre blevet resultatet , ville have bragt postvsenets mulighed for daglig udbringning overalt til en rimelig pris i fare .
Desuden ville vores nationale postvsens evne til at sttte vores postkontorer p landet vre blevet bragt i alvorlig fare .
<P>
Derfor glder jeg mig over de ndringsforslag , som er resultatet af udvalgsarbejdet .
Det er virkelig et afbalanceret kompromis , og jeg hber , at det kan accepteres af Rdet .
Lad mig sige dette til An Post : Hvis dette sker , vil De have fet et vrdifuldt pusterum .
Brug det til at udvikle og investere i Irlands net af postkontorer p landet .
Der er mange muligheder ud over det flles kontor , hvor al offentlig service er til rdighed for lokalsamfundet , ssom e-handel og Internettet .
Vlg ikke en kortsigtet , let lsning ved at tillade , at systemet med postkontorer p landet dr .
Det er en beslutning , som De vil angre .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Novelli">
Hr. formand , Kommissionens forslag , der ndrer direktivet fra 1997 om en yderligere bning af Fllesskabets marked for posttjenester for konkurrencen , er ventet og begrundet .
<P>
Begrundet fordi det indgr i logikken fra EU ' s grundlggende traktater , der fremhver opnelsen af et indre marked med fri bevgelighed for varer og tjenesteydelser i et konkurrenceprget milj .
Begrundet endvidere fordi de p hinanden flgende retningslinjer fra Det Europiske Rd siden 1990 har omhandlet denne sektor .
Begrundet endelig af Det Europiske Rd i Lissabon , der for nogle mneder siden anmodede om en styrket udvikling af denne proces .
<P>
Det er ogs ventet , fordi Kommissionen var bagefter i forhold til de forpligtelser , der har vret beskrevet i direktivet fra 1997 .
Alligevel har forslagene fra Europa-Kommissionen og kommissr Bolkestein udlst stor ophidselse .
Disse forslag var ganske logiske , men sikke et ramaskrig , de fremkaldte !
Kompromiset i hr .
Ferbers betnkning lader meget tilbage at nske i forhold til det rimelige forslag fra Europa-Kommissionen . Det er meget beskedent i forhold til kravene om at modernisere vores konomi i EU , for beskedent er jeg bange for .
Nr jeg ser hele venstrefljen her til morgen rose hr . Ferber , er jeg fortsat meget i tvivl om dette kompromis .
Med den hastighed , mine damer og herrer , vil det tage 60 r at realisere det indre postmarked .
Hvilken dristighed , og isr hvilken forsinkelse !
<P>
Jeg kan ikke lade vre med at drage en parallel til Det Europiske Rds mde i Nice for nylig .
Fr Nice var der store forslag og dle ambitioner .
I Nice var der store taler , og i sidste ende skete der ikke noget srligt .
P samme mde i forhandlingerne her skjuler de hjtflyvende ider om at opbygge EU kun drligt tilbageholdenheden og konservatismen .
Vi kan kun nske , at vi en dag vil vre i stand til at bevge os videre fra den nuvrende situation , besejre den egoistiske korporatisme og virkelig skabe fremskridt for EU .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , jeg vil gerne bede hr .
Bolkestein om at forklare hr . Watts forskellen mellem privatisering og liberalisering .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Fru Peijs , dette er ikke et indlg til forretningsordenen , og det hrer ikke hjemme p dette tidspunkt i forhandlingen .
<P>
Jeg giver ordet til kommissr Bolkestein .
<SPEAKER ID=47 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , Kommissionen forstr p baggrund af tidligere drftelser , hvor vigtigt dette emne er for Parlamentet , og jeg har omhyggeligt set p de mange ndringsforslag til det direktiv , der er bragt i forslag .
Der er nogle ndringsforslag , i srdeleshed dem , der understreger vigtigheden af generel service og af postkontorerne p landet , som jeg kan sttte .
Generel posttjeneste er hjrnestenen for Fllesskabets politik p dette omrde , og alt , hvad vi gr , har til forml at skabe et passende klima for en forbedring heraf .
<P>
Med hensyn til de fleste ndringsforslag m jeg imidlertid sige , at der er meget lidt tilbage af det oprindelige forslag , som Kommissionen stillede i maj .
Kommissionen foreslog , at man skulle g gradvis frem , sdan at en yderligere del af markedet p 20 % i alt skulle bnes i r 2003 .
Hvad jeg ser , nu da det kommer tilbage , er ikke bare en afvisning af denne grad af bning af markedet , men ogs af selve den dynamiske moderniseringsproces .
<P>
Hvad prcis er det , jeg ser ?
For det frste ikke noget med 50 g , hvilket gr imod behovet for at skabe reel konkurrence .
For det andet ingen bning af den udgende post over landegrnserne , selv om det allerede er en realitet i 10 medlemsstater .
For det tredje ingen definition af de srlige tjenester i modstning til mlene for de nuvrende direktiver og ogs i modstning til den juridiske fortolkning fra Domstolen .
For det fjerde ingen bning af ekspresposten , selv om det er et nyt og srskilt marked .
For det femte ingen initiativer i r 2003 , hvilket strider imod artikel 7 i det nuvrende direktiv , og for det sjette ingen tidsplan for yderligere reformer , hvilket gr imod konklusionerne fra topmdet i Lissabon og det , som udbyderne selv har behov for .
<P>
Det er ikke en positiv fremgangsmde .
I srdeleshed hvor det fremhves , at mens stats- og regeringscheferne i Lissabon opfordrede til en fremskyndelse af bningen af markedet , vil de ndringsforslag , som jeg just har beskrevet , fre til det modsatte , nemlig til et nedsat tempo for bningen af markederne .
De to rs udsttelse af gennemfrelsen af nste skridt vil ikke vre i overensstemmelse med det nuvrende direktiv .
Debatten om modernisering af postsektoren begyndte i 1989 under et mde i Rdet ( telekommunikation ) i Antibes .
Se , hvor vi er nu mere end 10 r senere .
Kun 3 % af markedet for breve er blevet liberaliseret .
At flytte nste trin fra 2003 til 2005 vil indebre endnu en forsinkelse , som nppe vil vre acceptabel for Kommissionen .
<P>
Det omfang , markedet skal bnes i efter de foreliggende forslag fra Parlamentet , vil reducere Kommissionens forslag om 20 % til kun 6 % fra begyndelsen af r 2005 uden nogen udsigt til gennemfrelse af det indre marked for postsektoren , og det er jeg bange for ikke er i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd , ej heller vil det opfylde behovene eller indfri forventningerne for postvsenets kunder , hverken erhvervskunder eller individuelle husholdninger .
Ej heller vil det tilgodese de ansattes interesser i denne sektor , der gerne vil se frem .
Kort sagt vil det vre for lidt , for sent og vil med t standse den udvikling i retning af yderligere ndringer , som der er s stort behov for , og derved alvorligt skade den ndvendige tilpasning og true beskftigelsen p langt sigt .
<P>
Yderligere vil en standsning af konkurrencen om udgende post over grnserne vre et tilbageskridt , som det vil vre vanskeligt at gennemfre ved hjlp af forordninger , og som vil fre til klager fra konkurrenterne .
<P>
Srtjenester er et andet omrde , hvor man m opmuntre til fornyelse og modernisering .
Under det nuvrende direktiv er princippet klart .
Nye og separate tjenester ligger altid uden for det omrde , der er omfattet af et monopol , men der er ingen srlig klar definition af srtjenester i det nuvrende direktiv , og det bner dren for endelse diskussioner og for usikkerhed p markedet .
Det vil vre uacceptabelt at tillade , at det , der skal ske her , afgres af en serie retssager .
Vi har brug for klare definitioner , ellers vil vi ikke leve op til vores forpligtelser som lovgivere til at modernisere de rammer , der styrer det hele .
<P>
Jeg ved , at moderniseringen af postsektoren er vanskelig og politisk flsom .
Postvsenet er tt p folk , bde p forbrugere og ansatte .
Under denne moderniseringsproces br vi ikke lade os lede af frygt , men snarere af den udfordring , det er at forbedre sektoren .
Hvis vi gr for lidt for sent , vil hele postsektoren vre i fare .
Den vil blive overhalet af teknologien og blive ignoreret af forbrugerne , der ikke fr service for deres penge .
Jeg er sikker p , at mange af Dem , og i srdeleshed ordfreren , vil vre mere enige , end De mske af politiske grunde kan sige .
Jeg opfordrer Dem alle til ikke at vige tilbage fra Deres ansvar for som valgte lovgivere at gre det ndvendige og sttte en dynamisk forandringsproces .
<P>
Lad mig citere tre , der er aktive p dette omrde .
For det frste har chefen for postvsenet i Det Forenede Kongerige , hr . John Roberts , talt om konkurrence , der kan fre til forbedringer af kvalitet og effektivitet og lavere priser .
For det andet har formanden for det franske postvsen , La Poste , hr . Claude Bourmaud , for nylig forklaret , hvordan det kommende tir vil indlede den mest dybtgende ndring nogensinde af postvsenet rundt omkring i verden .
Han sagde , at fra nu af og til slutningen af dette rti vil bningen af konkurrence p nsten hele postmarkedet tilsyneladende vre uundgelig .
For det tredje har den franske senator Grard Larcher , der er en velkendt ekspert p postomrdet , opfordret alle parter til at se fremad .
I 1997 sagde han , og jeg citerer : " Vi br ikke hndtere dagens problemer ved at fokusere p grsdagens ider .
Lad os indlede debatten om at lse det franske postvsens problemer inden for morgendagens rammer " .
<P>
Alle disse tre har fremhvet vigtige ting .
Postvsenet m i stigende grad konkurrere med moderne teknologi form af Internettet , mobiltelefoner og integreringen af de forskellige kommunikationsmidler p det bredere marked for kommunikation .
De traditionelle postkontorer med deres stive ansttelsesstrukturer og langsomme tilpasning til markedets krav vil ikke kunne konkurrere p disse markeder , hvis de holdes tilbage af Parlamentets ndringsforslag .
<P>
Samfundet krver en moderne postsektor .
Lad mig pege p , at de vigtigste europiske forbrugerorganisationer ssom BEUC har gldet sig over Kommissionens forslag .
Mange forbrugerorganisationer vil nske at g endnu hurtigere frem end Kommissionen med at bne postmarkederne , fordi de forventer , at strre konkurrence skal fre til et hjere serviceniveau og lavere priser , men Kommissionen har ikke foreslet denne hjhastighedsliberalisering , som forbrugerorganisationerne foretrkker .
Vores forslag holder en omhyggelig balance , for de , der udbyder generelle tjenesteydelser , vil behve tid til at ndre strukturen yderligere , s de kan blive mere fleksible og tilpasse sig de nye markedsbetingelser .
Kun indfrelsen af virkelig konkurrence p en kontrolleret og progressiv mde og efter en fastsat tidsplan kan hjlpe dem til at gre dette .
<P>
Hvis de europiske lovgivere ikke fr held med sig , vil de medlemsstater , der hurtigt gr ad den vej , der blev anvist ved topmdet i Lissabon , blive straffet , da deres postvsen vil blive udsat for konkurrence fra andre , der nyder fordel af et udstrakt monopol .
De fleste af de ndringsforslag , som Parlamentets Udvalg om Regionalpolitik , Transport og Turisme har vedtaget , vil , hvis de vedtages , fre til en situation , hvor nsten intet vil ndre sig .
Dette ville indebre , at posttjenesterne i stigende grad vil tabe terrn til andre kommunikationsformer .
Det ville vre meget kortsigtet .
Det ville vre bagstrberisk .
Posttjenesternes monopol vil f dem til at stivne og miste omfang , hvilket vil fre til tab af arbejdspladser .
<P>
Jeg er opmrksom p Deres interesse for at bevare den generelle service og netvrket af posthuse , og det er jeg enig i .
Jeg str for ubrydelige garantier for , at forpligtelserne til at yde generel service altid vil blive beskyttet .
Dr , hvor vi er uenige , er med hensyn til de metoder , hvormed man kan n dette ml .
At forsge at bevare status quo og opretholde fortidens strukturer er ikke den rette vej .
Markedet krver fleksibilitet og tilpasning til de nye kommunikationsmiljer .
<P>
Kommissionen lever med sit forslag op til dette krav p en meget fornuftig og gradvis mde .
Den erkender , at der allerede under det nuvrende direktiv er sket en ndring i balancen mellem det forbeholdte omrde og de andre midler , hvormed man kan sikre en varig generel tjeneste af hj kvalitet .
Dette indbefatter krav om tilladelser , herunder befordringspligt for nye aktrer p markedet , en kompensationsfond og en faststtelse af takster p et passende niveau , der str i forhold til omkostningerne .
Men uden konkurrence vil situationen komme ud af balance .
<P>
I denne nd kan jeg acceptere de af Deres ndringsforslag , som er ukontroversielle , og andre , som med rette understreger sprgsml ssom en generel service i medlemsstaterne , afhjlpning af klager og netvrket p landet .
Det vedrrer ndringsforslag 2 , 3 , 6 , 7 , 24 , 28 , 29 , 32 , 39 , 40 og 41 .
Jeg kan ogs acceptere de nye ndringsforslag , der blev stillet i gr , nemlig 46 , frste afsnit , 58 og 59 , som specificerer visse vigtige punkter .
Med hensyn til ndringsforslag 60 og 61 kan jeg tilslutte mig princippet om at gennemfre det indre marked p et tidspunkt i fremtiden , der skal fastlgges inden for en fornuftig tidshorisont .
Det er alt sammen p linje med Kommissionens forslag og konklusionerne fra Lissabon .
<P>
Men det vil ikke overraske medlemmerne af Parlamentet , at Kommissionen ikke kan acceptere de vrige ndringsforslag .
Grunden er , at de gr stik imod , hvad Kommissionen har foreslet - hvad der er ndvendigt for at f gang i moderniseringsprocessen til gavn for bde postvsenets kunder og ansatte .
Vi m opretholde tempoet i retning af forandringer og tage et afgrende frste skridt samt fastlgge en tidsplan for yderligere ndringer .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at Den Europiske Union ikke kan tillade sig signalforvirring p et s vigtigt omrde .
Det er grunden til , at jeg hverken kan eller vil tie , nr sektorens fremtid trues af , at man ikke tager ordentlig fat p de udfordringer , som vi alle fik i Lissabon .
Hvis Den Europiske Union , som Parlamentets medlemmer er de valgte reprsentanter for , nsker at have den mest konkurrencedygtige , vidensbaserede og dynamiske konomi om 10 r , har den behov for en moderne postsektor .
Derfor opfordrer jeg alle medlemmer af Parlamentet til at sttte den europiske tankegang , og jeg vil slutte med at sige , at nu er det tid til at handle .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. ordfrer , jeg vil gerne tilbagevise disse udifferentierede angreb mod flertallet af Parlamentet .
Vi bestrber os p at gennemfre en modernisering og gradvis liberalisering , og det er ikke rimeligt , at De kritiserer os her .
De burde i det mindste takke os for , at vi i dag trffer en afgrelse , for s kan De i december bevise , at Rdet flger Det Europiske Rd i Lissabon og i december vedtager Deres ordlyd til en liberalisering , eller i det mindste vores ordlyd .
Men at kritisere os og intet opn i Rdet , det er en holdning , der virker en smule skinhellig , hr. kommissr .
De burde nok lytte til flertallet af Parlamentet !
<SPEAKER ID=49 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , som svar p disse sidste bemrkninger vil jeg gerne sige tre ting . For det frste er det naturligvis Parlamentets privilegium - ja , pligt - at sige , hvad det mener .
P den anden side har jeg en fornemmelse af , at Kommissionen vil svigte sin opgave , hvis den ikke svarer med en lige s rlig udtalelse som Parlamentet .
<P>
For det andet vil hele sagen blive drftet p et mde i Rdet ( telekommunikation ) nste fredag .
Kommissionen vil fremstte samme udtalelse , og derefter vil Rdet handle p baggrund af Kommissionens forslag , sdan som det nsker .
<P>
For det tredje og sidste vil jeg sige , at hvis stats- og regeringscheferne i Lissabon besluttede , at Den Europiske Union skulle vre det mest konkurrencedygtige sted i verden om 10 r , m vi handle herudfra .
Hvis medlemmerne af Parlamentet er af den mening , at hvad vores stats- og regeringschefer siger ikke angr dem , er det ikke en holdning , jeg deler .
<P>
<P>
Jeg tager stats- og regeringschefernes konklusioner som retningslinje for Kommissionen , og jeg har her til formiddag talt ud fra nden i disse konklusioner .
<P>
Jeg opfordrer Parlamentets medlemmer til at flge Kommissionens forslag , for kun det forslag frer til mlene fra Lissabon , som er at have den mest konkurrencedygtige , dynamiske og vidensbaserede konomi i verden om 10 r .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Jeg m konstatere , at posttjenesterne stter sindene lidt i bevgelse i salen , og det glder mig .
<P>
Hr . Simpson , vil De have ordet , eller frafalder De det ?
Hvis De frafalder det , vil vi vre Dem meget taknemmelige , for vi er i tidnd .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , det er spild af tid . Der er ingen s dve som de , der ikke vil hre .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Simpson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=2>
Bananer ( FMO )
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0374 / 2000 ) af Dary for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 404 / 93 om den flles markedsordning for bananer ( KOM ( 1999 ) 582 - C5-0277 / 1999 - 1999 / 0235 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Dary">
Hr. formand , kre kolleger , vi vender alts nu tilbage til FMO og bananerne .
<P>
I april mned efter med et meget stort flertal at have stemt for de ndringsforslag , jeg stillede til Kommissionens tekst , og efter at Kommissionen havde afvist alle disse , besluttede vi at sende denne sag tilbage til Landbrugsudvalget for at finde et eventuelt kompromis .
I mangel af medbestemmelsesproceduren var det den eneste mde , idet prioriteten var at sikre en garantiindkomst og EU ' s og AVS ' s producenters adgang til markederne .
<P>
Vi har forsgt at opn et forlig med Kommissionen , men det er ikke rigtig lykkedes .
Parlamentet skal nu udtale sig .
Jeg vil godt her minde om , at Kommissionen i november 1999 stillede et af sine utallige ndringsforslag for FMO-bananerne , der hovedsagelig berrte den eksterne del med det forml at sikre forenelighed mellem FMO ' s og Verdenshandelsorganisationens regler .
Kommissionen foreslog sledes at fastholde et ikke-diskriminerende kontingentfordelingssystem med en let tarifprference for AVS-landene med en overgang til tariff only i 2006 .
<P>
Parlamentet vedtog i april 2000 min frste betnkning og dens ndringsforslag , der gik imod Kommissionens forslag .
Betnkningen foreslog isr at afvise den automatiske overgang til tariff only , en tarifprference for AVS-landene p minimum 300 euro samt en evaluering og en eventuel revision af den interne del af FMO .
<P>
Banansagen er langt fra anekdotisk , og store indsatser str p spil .
Siden 1993 er situationen for EU ' s producenter konstant blevet forringet , og det er get p samme mde for de traditionelle leverandrer fra en lang rkke AVS-lande .
Men hovedformlet med denne flles markedsordning er at garantere dens producenter adgang til EU ' s marked .
Det er i dag umuligt for dens producenter at indg i en retfrdig konkurrence med producenter og operatrer , der arbejder p omrdet p internationalt niveau .
Lad os huske p , at 62 % af importen i dag kommer fra tredjelande , hovedsagelig Ecuador , Colombia , Costa Rica og Honduras .
<P>
Det drejer sig ikke om her p protektionistisk vis at beskytte et produkt med en srlig oprindelse , men derimod om at beskytte holdbarheden i en bestemt produktionsform .
Bag bananen er det , vi nsker at forsvare , et helt produktionsapparat , der ofte er selve grundlaget for hele regioner , for deres livskraft og sociale stabilitet .
<P>
Der gik mneder , fr Kommissionen i november mned udsendte en meddelelse om anvendelsen af frst til mlle-princippet for at styre kontingentordningen .
Jeg vil gerne holde fast i , at der er tale om en meddelelse og alts p ingen mde et lovforslag .
Vi har derfor fortsat skullet arbejde med lovforslaget fra november 1999 .
<P>
Der blev taget kontakt til Kommissionen , der p det sidste mde bekrftede , at den str fast p sin holdning , hvilket vil sige kontingentordningen styret efter frst til mlle-princippet med en overgang til tariff only i 2006 .
<P>
Min anden betnkning ligner derfor meget den frste , og den omfatter de ndringsforslag , der blev stemt igennem p plenarforsamlingen .
Men selv om der ikke var tale om et lovforslag , var det ogs ndvendigt at udtale sig om frst til mlle-princippet .
Den flles beslutning siger ikke , at systemet er retfrdigt , men at det er den eneste metode , der er forenelig med FMO-reglerne .
Ikke desto mindre har USA allerede meddelt sin afvisning af dette system , hvilket i vrigt ogs glder AVS-landene .
Hvad resten angr , er vores holdning alts stadig den samme : anvendelsesperiode for systemet p mindst 10 r for at garantere juridisk sikkerhed for producenter og operatrer , en nyvurdering efter udlbet af denne periode , ingen automatisk overgang til tariff only samt en tarifprference p 300 euro for AVS . Vi har bedt om garantier i tilflde af , at Kommissionen indfrer kontingenttarifsystemet frst til mlle-princippet , da dette vil f alvorlige flgevirkninger for AVS-producenterne , der i dag er ude af stand til at indg i den kapsejlads , der snart lber af stabelen .
<P>
Det er derfor absolut ndvendigt ud over tarifprferencen p 300 euro at finde en metode , der kan give dem effektiv adgang til kontingent C samt kontinuerligt at evaluere systemets indvirkning p disse producenter .
<P>
Jeg er meget tilfreds med , at vi endvidere har opnet et enstemmigt flertal i Landbrugsudvalget . Jeg takker mine kolleger og hr .
Fernndez Martn , ordfrer for Udvalget om Udvikling og Samarbejde , for hans sttte .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne beklage , at EU i et sdant sprgsml synes at give afkald p sine vrdier til fordel for reglerne for den globale handel .
konomien skal tjene mennesket , og i alle systemer , hvor mennesket styrer , br reglerne tilpasse sig dets vilje og dets behov , aldrig omvendt . Kommissionen og Rdet m selv tage ansvaret , hvis de vurderer p en anden mde .
<SPEAKER ID=55 NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , mine damer og herrer , efter utallige forhandlinger om banansprgsmlet er vi i dag en lille smule tttere p en tilfredsstillende lsning .
Jeg gr mig ingen illusioner , vi har igennem otte r haft forhandlinger som denne , og der kommer flere endnu .
Men efter den aftale , Rdet har indget , er Kommissionens seneste forslag i dag tttere p den holdning , som Parlamentets flertal har givet udtryk for mange gange gennem rene .
<P>
Udviklingsudvalget , som jeg reprsenterer , sttter Darys betnkning , der giver svar p de grundlggende sprgsml .
Ordningen med kontingenter , som sikrer afstningen af Fllesskabets bananproduktion , bibeholdes , der oprettes en licensordning efter frst til mlle-princippet , som er i overensstemmelse med de gldende regler for verdenshandlen , og der overvejes en ikke-automatisk overgang til en toldordning , som vil krve en evalueringsrapport om virkningerne .
<P>
Dette forslag er allerede blevet godkendt af Ecuador , som er verdens strste bananproducent og et af de lande , der har klaget til Verdenshandelsorganisationen .
Det er rigtigt , hr. kommissr , at vi stadig har nogle forbehold og nogle divergerende holdninger .
Fra Parlamentets side anmoder vi om en overgangsperiode p 10 r , hvorimod Kommissionen foreslr seks , vi anmoder om en toldsats p mindst 300 euro , mens Kommissionen siger hjst 300 euro .
Det er ganske vist divergerende holdninger , men nu taler vi samme sprog , og det er helt anderledes end det , der blev talt r efter r fr i tiden .
<P>
Det glder mig , kommissr Fischler , at De har udvidet Deres informationsstrmme .
Hr . Schwaiger sagde allerede til Dem under den foregende forhandling , at De burde have informationer om alle de forskellige syn p problemet .
De har for nylig besgt Azorerne , De har for nylig vret p De Kanariske er , og De har uden tvivl et strre overblik over problemet , som stadig er meget komplekst .
Vi kan f.eks. ikke lade vre med at give udtryk for vores ngstelse for bananplantagerne i visse AVS-lande , i de sm producentlande i Antillerne og i nogle vestafrikanske lande , der har vret traditionelle leverandrer til bananmarkedet , og dem har vi forpligtelser over for , som vi ikke m glemme .
<P>
Orkanen Mitch i Centralamerika har desvrre givet os et eksempel p noget , som vi ikke kan acceptere .
I nogle lande - Nicaragua , Honduras , Guatemala - raserede Mitch bananplantagerne .
I stedet for at bidrage til genopbygningen af den konomiske aktivitet flyttede nogle multinationale selskaber deres aktiviteter til andre omrder , som ikke var s hrdt ramt , og endog til andre lande , og glemte dermed deres forpligtelser over for tusinder , titusinder af familier og landmnd , som fik en ln p 10 dollars .
Det er ikke en udviklingsmodel , som europerne nsker .
<P>
Nogle kolleger har her givet udtryk for deres bekymring over de negative flger , som visse sektorer , srligt i Det Forenede Kongerige , lider under , over de forvridende foranstaltninger ivrksat af USA , som efter min mening gr ud over GATT-aftalerne .
Vi mener , at disse virksomheder bedst kan hjlpes , hvis vi finder en udvej , der gr det muligt at lse konflikten hurtigst muligt .
Derfor mener vi ikke , at det er hensigtsmssigt at udstte denne forhandling , som nogle har gjort forsg p i de seneste uger .
<P>
Vi er net frem til en kompleks og skrbelig ligevgt om sprgsmlet .
Dary-betnkningen blev vedtaget enstemmigt i Landbrugsudvalget , og den blev ogs stttet enstemmigt af det udvalg , som jeg reprsenterer . Jeg mener ikke , at det ndringsforslag , som hr .
Vatinen stillede i sidste jeblik , bidrager til at gre tingene lettere , og derfor opfordrer jeg ham til , hvis han lytter til mig , at overveje muligheden af at tage det tilbage .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil indlede med at lyknske ordfreren , hr . Dary , som s tydeligt har anskueliggjort historien bag reformen og givet et overblik over den - som jeg ikke vil gentage .
Jeg vil ogs lyknske hr . Fernndez , som s fint udnyttede tiden til at genopfriske , hvordan og p hvilken mde vi har en rkke forpligtelser .
<P>
Dary-betnkningen har i en vanskelig og prisvrdig balancegang fet os til enstemmigt at vedtage en betnkning om et meget kompliceret emne .
For det er rent ud sagt , hr. kommissr , ikke let at forene forbrugernes interesser med producenternes og samtidig overholde Den Europiske Unions internationale forpligtelser over for AVS-landene og Lom-forpligtelserne undertegnet i Cotonou , forene krfterne til fordel for regionerne i den yderste periferi , overholde GATT-bestemmelserne for tredjelande og dermed garantere en spredning i forsyningen og produktionen i Den Europiske Union .
<P>
Virkningen af det opnede kompromis , som ligger inden for WTO ' s bestemmelser , br analyseres af Europa-Kommissionen i en rapport , som Parlamentet skal analysere inden for et rimeligt tidsrum , og som flge af resultatet og analysen af denne rapport skal der foresls passende korrigerende foranstaltninger , som det ogs fremgr af ordfrerens betnkning .
<P>
Vi er ikke imod tariff only , hr. kommissr . Vi nsker blot , at vi med disse pludselige ndringer trffer de ndvendige sikkerhedsforanstaltninger , nr vi skal g fra en ordning til en anden .
Derfor anmoder jeg medlemmerne af Parlamentet om at sttte denne betnkning i sin helhed , som den blev stttet af Landbrugsudvalget .
Og jeg vil ikke gentage , at det eneste ndringsforslag , der er blevet stillet af et medlem , ikke fremmer , at det sker .
Derfor beder jeg ligesom taleren fr mig forslagsstilleren om at tage dette ndringsforslag tilbage .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg tilslutte mig de foregende taleres lyknskninger til Kommissionen - for Kommissionen har gjort en indsats for at tilnrme sig - og til ordfreren , hr . Dary , for den indsats , han har gjort , for at forene forskellige holdninger .
<P>
Sagen er efter Landbrugsudvalgets mening klar .
Landbrugsudvalget gr ind for Kommissionens forslag om bibeholdelse af kontingentordningen i henhold til frst til mlle-princippet , selv om det naturligvis ikke er enigt i forslagene om automatisk overgang fra den nuvrende kontingentordning til en ordning udelukkende med toldsatser .
<P>
Det hnger sammen med Landbrugsudvalgets grundfilosofi om , at landbrugsvarer ikke er normale industriprodukter , og at det derfor ikke duer at anvende de generelle bestemmelser , der glder for industriprodukter .
Den seneste kogalskabskrise , som kommer til at koste Det Europiske Fllesskab , dets producenter og forbrugere dyrt , er et eksempel p , at landbruget ikke kan reduceres til skemaer over industriel produktion eller afstning .
<P>
I den forbindelse vil jeg gre opmrksom p , at bananproduktion ikke er en produktion , som er Fllesskabet fremmed .
Det er en produktion , der finder sted i en rkke srlige regioner i Fllesskabet , regionerne i den yderste periferi , som har visse vanskeligheder med at konkurrere p markederne , og som har netop bananen som et af deres f produkter .
Og som hr . Fernndez Martn nvnte , har kommissr Fischler for nylig med egne jne kunnet se , hvad landbrugskonomi er i disse regioner , som er s langt vk fra Fllesskabets kontinentale sammenhng .
<P>
I Dary-betnkningens forslag , som Landbrugsudvalget vedtog enstemmigt , henvises der derfor til behovet for at tage hensyn til de strukturelle problemer i regionerne i den yderste periferi , som desuden har et nyt retsgrundlag i form af EF-traktatens artikel 299 , stk . 2 , indfrt med Amsterdam-traktaten , og som i jeblikket afventer , at Kommissionen vedtager de tilsvarende forslag .
<P>
Derfor gr Den Socialdemokratiske Gruppe ind for hr . Darys betnkning , og den er naturligvis imod ndringsforslag 36 stillet af hr .
Vatanen og andre medlemmer .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , for forvirrede tilskuere som mig selv bevger dette sprgsml sig fra det bizarre til det surrealistiske .
Vi synes at st over for den ene serie forslag og modforslag efter den anden , som behandler en overgangsordning , hvor Kommissionen frst foreslr toldkontingenter baseret p historiske perioder , referenceperioder , men s gr over til en beregning efter et frst til mlle-princip .
I mellemtiden fordmmer USA frst historiske referenceperioder , men gr nu ind for sine egne historiske referenceperioder .
Det er blevet yderst vanskeligt at flge med .
<P>
Bl.a. af denne grund vil jeg ikke kommentere hovedparten af Dary-betnkningen , men vil forsge at fokusere p et principsprgsml .
Hvad overgangsperioden end bliver - hvad enten vi gr efter et toldkontingent- og licenssystem , som bruger det skaldte frst-til-mlle-princip , eller historiske referenceperioder , hvad enten det er fr eller efter 1993 - m vi begynde med at acceptere , at dette er en overgangsordning , som p et eller andet tidspunkt skal erstattes af et rent toldsystem , der er foreneligt med WTO ' s regler .
Vi kan ikke blive ved med r efter r at unddrage os vores internationale forpligtelser .
<P>
Sprgsmlet er : hvorfor ?
Hr . Dary har ladet forst , at hvis vi bevger os i retning af et WTO-system , der kun er baseret p toldsatser , vil vi p en eller anden mde give os de kaotiske kommercielle krfter i vold .
Sandheden er den stik modsatte .
WTO er et st regler .
Det er faktisk en hmsko for kaos , fordi det forsger at indfre regler , som vi alle skal rette os efter .
Den Europiske Union har en overvldende strategisk interesse i at sikre , at disse regler bliver styrket og ikke svkket , for hvis vi svkker WTO eller lov og orden , hvem vil s vinde ? Det vil vre de store som USA .
Det vil fre til , at magten fr retten . Det vil blive den r , kommercielle magt , som vil tage overhnd .
<P>
S jeg tilskynder Dem til at lade os enes om , hvad overgangsordningen skal vre iflge Dary-betnkningen .
Men lad os ikke , som ndringsforslag 11 lgger op til , vende ryggen til den id , at vi med tiden m g over til et system , der kun er baseret p toldsatser .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren for hans arbejde .
Jeg er fuldstndig indforstet med hans mlstninger .
Men desvrre , hr . Dary , str det ikke i vores magt at gennemfre det , som vi gerne vil .
Strke krfter str i vejen for det .
Ikke kun inden for Den Europiske Union har medlemsstaterne forskellige opfattelser , hvilket jo ogs giver sig udslag i Kommissionens vanskeligheder med at lave et forslag , men Verdenshandelsorganisationen er ogs inddraget .
Strke interesser spiller en rolle , isr hvad angr amerikanerne , der ganske vist ikke selv dyrker bananer , men som har indskudt amerikansk kapital i handelsvirksomheder .
Vi kender problematikken , og bekymringen for , at de berettigede interesser hos AVS-landene , de mindre banandyrkere , i den forbindelse m bukke under , er sikkert ikke ubegrundet .
<P>
Vi har endnu en gang forsgt at stille ndringsforslag som kompromisndringsforslag .
Jeg hber , at Kommissionen nu ogs accepterer disse ndringsforslag .
Frem for alt handler det i ndringsforslag 35 om , at Kommissionen skal forelgge sin rapport om , hvilke konsekvenser denne ordning vil f for de mindre banandyrkere og AVS-landene , s Parlamentet , sfremt det kommer til en overgangsordning til en tariff only-ordning , har grundlag for at lse problemet .
<P>
t str jo klart og er sledes ogs bekrftet af Kommissionen , nemlig at dette skal behandles i Parlamentet endnu en gang .
Til denne behandling har vi s brug for nye data .
Mske har vi s p dette senere tidspunkt gennemfrt medbestemmelse p landbrugsomrdet , og i Nice blev der jo fastlagt retningslinjer i retning af medbestemmelse for Parlamentet . Vi skal nu frst gennemfre dette i en post Nice-diskussion .
S vil vi hjst sandsynligt f en anden magtposition , og det burde s ogs komme til udtryk i bananbetnkningen og i den mlstning , som vi s faststter .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , jeg tror , at det er frste gang , mit efternavn er blevet udtalt p mit modersml .
Mange tak .
<P>
Det er ikke forkert at sige , at dette sprgsml er et af dem , der har vakt strst opmrksomhed i alle institutionerne .
Det er ogs vigtigt at nvne , at dette sprgsml - efter min mening - har skabt en interessekonflikt mellem et par virksomheder , reprsenteret af USA , og Den Europiske Union , som forsgte at opfylde sine forpligtelser over for sine egne landmnd og andre forpligtelser over for AVS-landene .
Jeg mener rligt talt , at Landbrugsudvalget kom s tt p at opn en aftale med Kommissionen , som det var muligt , eller som det stod i dets magt .
<P>
Vi har godtaget brugen af frst til mlle-princippet , vi har accepteret en toldprferencenedsttelse p hjst 300 euro pr. ton for AVS-landene , og det er ogs rigtigt , at vi har forsgt at opn garantier for de sm og mellemstore virksomheder , og at vi har anmodet Kommissionen om en rapport om ordningens virkninger .
Men jeg tror , at vi kan forvente negative virkninger for de sm erhvervsdrivende og for AVS-landenes producenter .
<P>
Selv om jeg ikke bryder mig om klicheer , tvivler jeg alvorligt p , at et billede af Den Europiske Union , der giver efter for presset fra to multinationale selskaber , som USA reprsenterer , blot er en fremstilling , som afspejler forudfattede meninger .
Nogle gange virker det , som om Kommissionen i forbindelse med forslag om deregulering inden for handel og landbrugsproduktion p internationalt plan var lngere vk end selv Cairns-gruppen . Jeg tilslutter mig hr .
Darys rammende udtalelser om dette sprgsml .
<P>
Under alle omstndigheder er det ndvendigt at erkende , at forordninger og traktater indebrer forpligtelser , og at dereguleringer , som kan gavne visse virksomheder , belaster Unionens budget .
Derfor vil jeg give udtryk for , ikke min enighed , men min forundring over fru Schreyers udtalelser i gr om landbrugsbudgettet og banansprgsmlet .
<P>
Jeg vil slutte med at lyknske hr . Dary med hans omhyggelige arbejde og ogs lyknske formanden for Landbrugsudvalget og koordinatorerne .
Min gruppe vil stemme for betnkningen ud fra en betragtning om , at hvis vi bruger mere tid p emnet , bliver det endnu vrre .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , denne sag , der ikke standser , sagaen om " banankonflikten " mellem Unionen og dollarbananproducentlandene er p ingen mde anekdotisk , men eksemplarisk p mere end en mde , idet 20 % af de bananer , der konsumeres i Unionen , produceres i Fllesskabets ultraperifere regioner , og disse regioner har behov for denne produktion i deres udvikling .
Andre 20 % af disse bananer produceres i AVS-landene , der ogs har behov for denne produktion i deres udvikling , og med hvem vi har indget forpligtelser , som vi br respektere .
<P>
De har begge kunnet udvikle deres produktion , fordi vi tilbd dem et marked , som vi ikke i dag br trkke vk fra dem .
Vi br fortstte med uden forhindringer at give disse producenter midler til at leve ved at prioritere kb af deres produktion .
Frst derefter , hvad angr de sidste 60 % , kan vi bne vores dre for eksterne producenter i henhold til den frie vareudveksling .
Det var det , FMO sigtede p i banansektoren , og det er det , der er formlet med vores ordfrer , hr . Darys modforslag .
<P>
At dollarbananproducenterne henviser til det for dem " urrlige " dogme i doktrinen om den frie vareudveksling for at plgge os et tariff only-system br hverken gre indtryk p os eller skrmme os .
Lad os derfor st lige s fast p vores holdning til fordel for en kulturform , som USA forstr at holde fast i deres protektionistiske system for sukker , tobak , jordndder og mlkeprodukter .
<P>
Vi br st imod , for hvis vi giver kb p bananerne i dag , hvorfor s ikke ogs gre det i morgen p andre flles markedsordninger , p den flles landbrugspolitik og p EU ' s landbrugsmodel , der gr ind for en bredygtig udvikling ?
Vi br st imod . I modsat fald vil vi miste enhver kontrol med vores fdekde .
Ud fra samme princip vil man plgge os GMO ' er , hormonkd og social dumping .
Vi br st imod , og det er snarere op til WTO at udvikle og forlade sit betonfort , tariff only , der minder alt for meget om profit only .
<P>
" Banansagen " er en vigtig milepl p vejen frem i denne uundgelige udvikling , som EU , hr. formand , br arbejde p af alle krfter .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="PT" NAME="Marques">
Hr. formand , jeg vil gerne frst fremhve Europa-Parlamentets bestrbelser for at finde en afbalanceret lsning p denne komplekse interesseproblematik omkring den flles markedsordning for bananer .
Det er som udtryk for disse bestrbelser , at vi nu for anden gang diskuterer en betnkning med udmrkede forslag , der skal gre beskyttelsen af EU ' s og AVS-landenes bananproduktion forenelig med WTO ' s regler .
Det er synd , at Kommissionen og Rdet fastholder en lsning , der alvorligt kan skade denne produktion , navnlig efter 2006 .
<P>
Jeg reprsenterer Madeira i Europa-Parlamentet , en region , hvor bananer er landbrugets vigtigste afgrde .
Det samme er tilfldet i andre af EU ' s regioner , De Kanariske er og de franske oversiske departementer .
Alle disse omrder er regioner i den yderste periferi .
Disse regioner er ikke blot nogle af de vanskeligst stillede , men de er ogs de eneste , hvor der dyrkes bananer i EU .
Dette forhold m ndvendigvis tages med i betragtning , nr der skal fastlgges nye regler for importordningen for bananer .
Den europiske landbrugsmodel , der bygger p landbrugets multifunktionalitet , m ogs kunne tage vare p produktionen af bananer i EU .
I min region er den af landbrugets multifunktioner , der fr stadig strre betydning , dets betydning for beskyttelse af miljet .
At der ikke mere skulle dyrkes bananer p Madeira , ville vre mindst lige s alvorligt konomisk ( voldsom indkomstnedgang for tusinder af landmnd ) som miljmssigt ( delggelse af det subtropiske landskab og af landdistrikterne med forvrret erosion til flge ) .
<P>
Hr. formand , uden dette vigtige miljaspekt har Madeira ikke noget grundlag for at holde liv i " den hne , der lgger guldg " , nemlig turismen .
Hvorfor liberalisere allerede i 2006 , nr ordningen med toldkontingenter er helt forenelig med WTO ' s regler samtidig med , at den er den bedste mde til at sikre , at der kan produceres bananer i EU og i AVS-landene ?
Jeg nrer ikke desto mindre stadig hb om , at Kommissionen vil tage behrigt hensyn til Parlamentets opfattelse , sledes som denne sammenfattes i den betnkning , der nu er til behandling , som jeg helhjertet sttter , og som vi givetvis kommer til at vedtage i morgen .
Jeg slutter med at lyknske ordfreren , hr . Dary , for det fremragende arbejde , som han har udfrt .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , ordfreren fortjener tak og nogen sympati for hndteringen af denne vanskelige betnkning .
Det er nsten umuligt at forene de modstridende kommercielle interesser og konflikten med WTO , men ordfreren og formanden for udvalget har arbejdet hrdt p at fremlgge denne betnkning , der giver Kommissionen og Rdet et mere realistisk forhandlingsgrundlag .
Jeg hber , at Kommissionen vil reagere positivt p ndringsforslagene , ikke med den totalt negative holdning fra sidste forhandling , og vil erkende , at hvert ndringsforslag reprsenterer legitime bekymringer .
<P>
Der er allerede noget , der tyder p , at Kommissionens forslag om frst til mlle-princippet letter forhandlingsprocessen , og at det tidligere omfang af handlen mske endnu kan vise sig at vre et element i det endelige resultat .
Konflikten med WTO har frt til handelsmssige gengldelsesaktioner , og det er ikke let at forklare dette for eksportrer i medlemsstaterne , der pvirkes inden for helt arbitrre og ikke-relaterede sektorer .
Vores ml m vre at n frem til en revideret bananordning , der vil blive respekteret af WTO og afspejle EU ' s forpligtelse i forhold til AVS og de mest srbare leverandrer fra Caribien .
<P>
Flere p hinanden flgende afgrelser fra WTO siger ikke , at vi ikke kan give vores traditionelle leverandrer srbehandling .
Sprgsmlet er hvordan .
Kommissionen m vise , at der vil blive taget fat p deres behov .
Det er ikke rart at acceptere vksten af differentiering af handlen og et fremtidigt system , der kun er baseret p toldsatser , sdan som Kommissionen har konkluderet , men man m se det i jnene .
Jo hjere en sats , man kan forhandle sig frem til , jo mindre vil vi behve andre foranstaltninger for at hjlpe AVS og det caribiske omrde .
<P>
Jeg mener , at en fremskyndelse af forhandlingerne giver den bedste garanti for et acceptabelt toldniveau , og derfor frem for af andre grunde opfordrer jeg til fuld sttte til denne betnkning .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , hvis sprgsmlet om liberalisering af posttjenesterne har vret vigtigt , er reformen af den flles markedsordning for bananer ikke mindre vigtig .
<P>
Jeg vil indlede med at takke ordfreren , hr . Dary , for hans betnkning , fordi der i den for anden gang argumenteres for bibeholdelse af kontingentordningen ved import af bananer til Den Europiske Union , hvorved Fllesskabets produktioner beskyttes , og afvises en automatisk overgang til en ordning med standardtoldsats efter en gyldighedsperiode for den ndrede flles markedsordning , som efter vores mening ogs skal vre p 10 r .
<P>
Jeg vil ogs takke formanden for Landbrugsudvalget , hr . Graefe zu Baringdorf , for hans bestrbelser p at opn en kompromislsning med Kommissionen .
Jeg takker ogs formndene for Parlamentets politiske grupper , som har accepteret den genstridighed og stdighed , som medlemmerne fra regionerne i den yderste periferi har udvist for at sikre , at dette forslag til reform af banansektoren bliver diskuteret i Parlamentet i dag , at den forskriftsmssige udtalelse kan afgives og dermed komme i betragtning , nr Rdet ( landbrug ) holder mde i de kommende dage , og at vi kan g ind i 2001 med en ny reform af den flles markedsordning for bananer .
<P>
Jeg hber , at denne flles markedsordning svarer til Verdenshandelsorganisationens forventninger efter s mange r med handelsstridigheder og ogs til Fllesskabets producenters forventninger .
Jeg har tiltro til , at fordelingssystemet efter frst til mlle-princippet med tiden kan accepteres af alle de bananproducerende lande .
<P>
Jeg mener , at ordfrerens lsning , som er blevet enstemmigt vedtaget i Landbrugsudvalget , og som nu forelgges p plenarmdet , er den mindst ringe lsning for alle de implicerede parter i denne handelskrig , som blev indledt i 1993 , og som nu synes at vise tegn p enighed blandt alle de involverede parter , hvad enten det drejer sig om producenter , handlende eller forbrugere af et af de mest symbolske landbrugsprodukter i det europiske samfund , nemlig bananer , som i hvert fald for De Kanariske ers vedkommende er enestende .
<P>
Det er vigtigt at spare tid i denne afsluttende fase , og jeg anbefaler Dem at stemme for hr . Darys betnkning .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , som bekendt har den flles markedsordning for bananer srlig betydning for AVS-producentlandene og for nogle regioner i den yderste periferi , f.eks. Madeira , bde p grund af produktion og beskftigelse og ud fra miljmssige hensyn , fordi der opretholdes produktiv bevoksning , hvilket er afgrende for den regionale udvikling .
<P>
At lse det foreliggende sprgsml om den kommende flles markedsordning gennem en importordning baseret p en standardtoldsats vil medfre en alvorlig risiko for et drastisk prisfald for bananer p fllesskabsmarkedet , hvilket vil gre det ndvendigt at forge den udligningssttte , der ydes til Fllesskabets producenter i regionerne i den yderste periferi , ligesom det betyder , at de finansielle overslag , der under Agenda 2000 er vedtaget til finansiering af den flles landbrugspolitik , skal revideres .
Kommissionen gr derfor klogt i at opgive sine forslag , medmindre den vil nedlgge bananproduktionen , med de alvorlige sociale , konomiske og miljmssige konsekvenser , som ordfreren , vores kollega Dary , peger p .
<P>
Overgangsperioden skal sledes vre p ca . 15 r og i hvert fald ikke mindre end 10 , og udligningssttten m indbefatte sikring af fllesskabsproducenternes indkomstniveau og afstning af produktionen fra regionerne i den yderste periferi , hvorfor den ogs m inkludere sttte til de foretagender , der slger de bananer , som dyrkes dr .
Vi vil stemme for forslagene og denne betnkning i det hb , at Kommissionen genovervejer sin holdning .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , som de forrige talere har sagt , er tiden nu kommet til at finde en brugbar lsning p problemet svel som en lsning , der er forenelig med WTO .
Alt for ofte har WTO stemt imod os .
Jeg reprsenterer industrier i min medlemsstat , Det Forenede Kongerige , som er blevet ramt af USA ' s gengldelsesaktioner , hvor fru Barshefsky , USA ' s handelsminister , har besluttet at lgge 100 % told p importsatserne for skotske selskaber .
Vi har haft svre tab i cashmereindustrien .
<P>
Da disse selskaber i min medlemsstat , i min valgkreds , p et tidspunkt blev stillet over for toldsatser fra USA ' s side p 100 % , kunne det have frt til lukning af cashmereindustrien i det skotske grnseland med et muligt tab af 4.000 arbejdspladser .
Vi har endnu et lille selskab , Arran Aromatics , som eksporterer flertallet af sine produkter til USA .
Det er ogs blevet ramt af gengldelsesaktioner fra USA .
Det beskftiger 50 mennesker p en fjerntliggende vestskotsk  , og alligevel lider de under gengldelse for banankrigen , som de ved meget lidt om , og som de ikke har nogen som helst forbindelse med .
Det er dybt uretfrdigt .
<P>
Der er under denne debat blevet gjort meget ud af den tilsyneladende enstemmighed i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter med hensyn til at sttte hr . Darys betnkning .
Jeg vil sige til Dem , at der er stillet mange ndringsforslag til hr . Darys betnkning i Landbrugsudvalget , hvilket viste , at der var dyb uenighed i dette udvalg .
Vi m ikke p nogen mde tage det som vidnesbyrd om enstemmighed .
Hvis kollegerne fra de sydlige medlemsstater vil fortstte med at stemme imod overensstemmelse med WTO , m de selv tage konsekvenserne , ikke de uskyldige selskaber i min medlemsstat .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Hr. formand , endnu en gang skal Parlamentet udtale sig om banansagen , og jeg vil gerne rose Michel Dary for det fremragende stykke arbejde , han har udfrt .
<P>
Men i dag ved afslutningen af forhandlingerne , der har omfattet narrespil , og efter at have accepteret kompromiser , der ikke er andet end tomme skaller , er Kommissionen forblevet ubjelig .
Jeg hber , den i dag vil lytte til vores argumenter , for dette tarifprferencesystem med de 300 euro foreslet af Kommissionen risikerer reelt at blive uden nyttevrdi , idet AVS-producenterne bliver pressede med frst til mlle-princippet .
Denne procedure er med rette blevet betegnet som en kapsejlads p havene , og som vi ved , er det i disse konkurrencer bden , der gr forskellen .
Vi ved allerede , hvilke konkurrenter der vil komme frst . Det bliver de multinationale , der rder over effektivt udstyr og bde med klesystemer .
<P>
I dag forkaster selv USA og de fleste lande i Sydamerika dette system .
Hvorfor fortstter Kommissionen da med at forsvare et system , der er s uretfrdigt ?
Hvorfor ikke i stedet vende tilbage til systemet med " historiske referencer " , som USA og Sydamerika i dag gr ind for ?
I modsat fald er det i det mindste ndvendigt at tilrettelgge spillets regler , s man ikke reelt udelukker de afrikanske producenter .
En tilrettelggelse af to runder , hvor den frste var reserveret for AVS-producenterne i tildelingen af importlicenser under kontingent C , ville sledes gre det muligt at genskabe balancen .
Hr. kommissr , i denne sag har vores AVS-partnere ikke behov for velgrenhed , de har smnd bare behov for , at vi gr flles front for at forsvare alle vores interesser .
<SPEAKER ID=68 NAME="Formanden">
Tak , fru Carlotti .
<P>
Vi afbryder forhandlingen nu og gr over til afstemningen , som bliver lang .
Derfor genoptages forhandlingen kl . 15 .
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg har den glde at kunne meddele Dem , at en delegation fra Koreas parlament har taget plads i den officielle loge .
<P>
<P>
Jeg byder denne delegation fra Korea hjerteligt velkommen . Den er kommet for at deltage i det 6. interparlamentariske mde mellem Europa-Parlamentet og Republikken Koreas parlament , som finder sted i Strasbourg den 12. og 13. december .
Den bestr af fire medlemmer af Republikken Koreas parlament under ledelse af hr . Jeymoon Chung .
<P>
Europa-Parlamentet og det koreanske parlament indledte for flere r siden en direkte politisk dialog , og den har allerede givet gode resultater .
Vi nsker at styrke vores samarbejde med Republikken Korea , og vi fr nu en glimrende lejlighed til at diskutere de begivenheder , der for nylig har fundet sted p den koreanske halv .
<P>
Jeg nsker Dem et frugtbart arbejde i Europa-Parlamentet og et behageligt ophold i Strasbourg .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , vi har ikke drftet sprgsmlet i det midlertidige udvalg .
S vidt jeg ved , er det aldrig blevet rejst i plenarforsamlingen .
Vi stter det til afstemning uden nogen drftelse .
Jeg vil gerne vide , hvordan det blev oprettet , hvor grundlaget kom fra , hvad omkostningerne bliver , hvordan det forholder sig til de etablerede udvalg - Industriudvalget , Sundhedsudvalget m.fl. og om det er rimeligt at stemme om det uden nogen offentlig debat .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Hr . Purvis , reglerne er meget klare .
I henhold til artikel 150 trffer Formandskonferencen beslutning om at nedstte et sdant udvalg .
Vi drfter ikke dette sprgsml , vi stemmer simpelthen om , hvem der skal vre medlemmer .
<P>
( Afgrelsen vedtoges )
<P>
Flles holdning fastlagt af Rdet med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 70 / 220 / EF om foranstaltninger mod luftforurening forrsaget af emissioner fra motorkretjer ( 9854 / 1 / 2000 - C5-0522 / 2000 - 2000 / 0040 ( COD ) ) ( Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Flles holdning fastlagt af Rdet med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ivrksttelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europiske audiovisuelle programindustri ( MEDIA - Uddannelse ) ( 2001-2005 ) ( 10939 / 2 / 2000 - C5-0616 / 2000 - 1999 / 0275 ( COD ) ) ( Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport )
<SPEAKER ID=72 NAME="Hieronymi">
Hr. formand , jeg takker for den gode opbakning fra alle grupper .
Dermed er det lykkedes at opn en positiv beslutning for MEDIA i Rdet .
Vi har ikke brug for en forligsprocedure , og vi kan i dag trffe en positiv afgrelse .
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Forslag fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Rdets forordning om forlngelse af tilskyndelses- og udvekslingsprogrammet for aktrerne p det civilretlige omrde ( Grotius-civilret ) ( KOM ( 2000 ) 516 - C5-0494 / 2000 - 2000 / 0220 ( CNS ) )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Rdets beslutning om ndring af beslutning 90 / 424 / EF om visse udgifter p veterinromrdet ( KOM ( 2000 ) 542 - C5-0495 / 2000 - 2000 / 0234 ( CNS ) )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Forslag fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport til Rdets afgrelse om indgelse af en aftale mellem Fllesskabet og Republikken Cypern om vilkrene og betingelserne for Cyperns deltagelse i Fllesskabets programmer p omrderne erhvervsuddannelse , almen uddannelse og ungdomsanliggender ( KOM ( 2000 ) 661 - C5-0577 / 2000 - 2000 / 0270 ( CNS ) )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0348 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 9448 / 1 / 2000 - C5-0431 / 2000 - 1999 / 0244 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer ( Ordfrer : Maaten )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=73 NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg vil gerne bekrfte Kommissionens holdning til ndringsforslagene som angivet af hr . Byrne under debatten mandag aften .
Kommissionen kan enten i sin helhed eller delvis acceptere 33 af de stillede ndringsforslag .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 6 , 8 , 9 , 16 , 19 , 20 , 25 , 28 , 32 , 33 , 36 , 37 , 38 , 40 , 45 , 46 , 47 , 49 , 52 , 53 og 54 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt ) ( Mdet udsat kl . 12.00 p grund af et hjtideligt mde og genoptaget kl .
12.30 )
<P>
Betnkning ( A5-0377 / 2000 ) af Trakatellis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om forlngelse af visse EF-handlingsprogrammer om folkesundhed , som vedtaget ved afgrelse nr . 645 / 96 / EF , afgrelse nr .
646 / 96 / EF , afgrelse nr .
647 / 96 / EF , afgrelse nr .
102 / 97 / EF , afgrelse nr .
1400 / 97 / EF og afgrelse nr .
1296 / 1999 / EF samt om ndring af samme afgrelser ( KOM ( 2000 ) 448 - C5-0400 / 2000 - 2000 / 0192 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0368 / 2000 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 8129 / 1 / 2000 - C5-0327 / 2000 - 1995 / 0341 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets trettende direktiv p selskabsrettens omrde vedrrende overtagelsestilbud ( Ordfrer : Lehne )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne bekrfte Kommissionens holdning til de ndringsforslag , som hr . Bolkestein ogs accepterede i gr aftes .
Det betyder , at Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 7 , 14 og 18 , og at Kommissionen principielt ogs kan godkende de ider , der er indeholdt i ndringsforslag 5 , 13 og 12 .
Men Kommissionen mener , at dette direktiv ikke er det rigtige sted at placere dem .
Kommissionen kan ogs delvist acceptere ndringsforslag 17 og 20 , men langt fra strstedelen af ndringsforslagene .
Kommissionen forkaster de vrige ndringsforslag .
<P>
Om ndringsforslag 20
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , den originale udgave af dette forslag er den tyske version , den spanske er ikke korrekt .
Jeg vil blot endnu en gang gre opmrksom p , at vi stemmer om den tyske version , nrmere bestemt anden del , hvor der str " generalforsamlingen og bestyrelsen " .
I den spanske udgave str der " eller reprsentantskabet " .
Det er noget helt andet .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0370 / 2000 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 7484 / 1 / 00 - C5-0422 / 2000 - 1996 / 0085 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om flgeret for ophavsmanden til et originalkunstvrk ( Ordfrer : Zimmerling )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=76 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne endnu en gang bekrfte Kommissionens holdning til ndringsforslagene .
Den er prcis i overensstemmelse med de erklringer , som hr . Bolkestein afgav i gr .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 4 , 8 , 10 , 16 , 17 og 18 .
Kommissionen er dog parat til at acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 5 , 11 , 12 , 13 , 14 og 15 .
ndringsforslag 6 og 7 accepteres delvist .
ndringsforslag 9 kan accepteres som erklring , men ikke som artikel .
<SPEAKER ID=77 NAME="Zimmerling">
Hr. formand , jeg vil blot benytte lejligheden til at henvise til kommissrens redegrelser kl . 00.15 i nat og ppege , at ndringsforslag 1 forpligter Kommissionen .
Det glder mig , at hr .
Fischler nu gr ind for det . Kommissionen blev opfordret til at indlede internationale forhandlinger , s denne flgeret ikke kun gennemfres i Den Europiske Union , men s vidt muligt p verdensplan .
I den forbindelse henvises til artikel 14 i Berner-konventionen .
Vi kan alts her i Europa st som et forbillede .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0363 / 2000 ) af Oostlander for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om gennemfrelsen af den flles strategi over for Rusland ( 2000 / 2007 ( INI ) )
<P>
Inden afstemningen
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , de 33 frste ndringsforslag til Oostlander-betnkningen forel rettidigt .
ndringsforslag 34 og 35 kom frst i dag .
Det samme glder to ndringsforslag til Theato-betnkningen og syv ndringsforslag til Morgan-betnkningen .
Jeg vil gerne bede Dem srge for , at dette ophrer , og at alle ndringsforslag fremover stilles i rette tid !
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Sekretariatet fortller mig , at dokumenterne forel i god tid .
<P>
Betragtning O
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , for at f stningen til at kre foreslr jeg , at der ikke skrives " do not deny " osv . " mindretals rettigheder " , men " taking into account " .
Stilleren af ndringsforslaget er enig med mig .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0364 / 2000 ) af Baltas for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens beretning om muligheden af forhandling om en stabiliserings- og associeringsaftale med Republikken Kroatien ( KOM ( 2000 ) 311 - C5-0506 / 2000 - 2000 / 2244 ( COS ) )
<P>
Om ndringsforslag 1
<SPEAKER ID=81 NAME="Baltas">
Hr. formand , jeg vil gerne foretage en rettelse i det fremsatte ndringsforslag , sdan som det foreligger , ved blot at tilfje et eneste ord , nemlig ordet " kroatiske " mellem ordene " hjem for " og ordet " borgere " .
Det bliver sledes til " hjem for kroatiske borgere af serbisk oprindelse " .
Kan man acceptere denne ndring , da den er i overensstemmelse med det ndringsforslag , vi allerede har vedtaget tidligere i teksten ?
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0323 / 2000 ) af Maij-Weggen for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om udvikling af nrmere forbindelser mellem Indonesien og Den Europiske Union ( KOM ( 2000 ) 50 - C5-0288 / 2000 - 2000 / 2152 ( COS ) )
<P>
Om ndringsforslag 7
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , fru Lynne fastslr i sit ndringsforslag , at der i jeblikket krer 22 retssager i Indonesien og i Timor .
Jeg har brugt halvanden dag p at undersge , om hendes tal var korrekte sammenlignet med mine , men det er de ikke .
Der er 19 sager i Timor og 24 i Atjeh , s jeg anmoder Parlamentet om at forkaste ndringsforslaget .
Fru Lynnes tal er ikke korrekte .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0376 / 2000 ) af Theato for Budgetkontroludvalget om Kommissionens meddelelse om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser - Bekmpelse af svig - Hen imod en samlet strategisk tilgang ( KOM ( 2000 ) 358 - C5-0578 / 2000 - 2000 / 2279 ( COS ) )
<P>
Om ndringsforslag 2
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Haarder">
Hr. formand , for ikke at vedtage noget , der ikke er sandt , vil jeg simpelthen anmode vores kolleger , der har stillet dette ndringsforslag , om at trkke ordet " Danmark " tilbage , for Danmark har ratificeret traktaten .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , jeg vil gerne oplyse om , at Portugal den 29. september ogs enstemmigt har vedtaget denne traktat .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Jeg stiller derfor et mundtligt ndringsforslag om at fjerne Danmark og Portugal .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag vedtoges )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0383 / 2000 ) af Morgan for Budgetkontroludvalget om reform af budgetkontrolprocedurerne og -institutionerne ( 002008 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGER- Betnkning af Maaten ( A5-0348 / 2000 )
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Maatens betnkning om en indbyrdes tilnrmelse af bestemmelserne om salg af tobaksvarer .
Sygdomme , der skyldes tobaksrygning , reducerer som bekendt antallet af pensionister , eftersom disse sygdomme forkorter deres liv .
Derfor kan jeg kun vre tilhnger af dette direktiv , der ganske vist tager sigte p at regulere det indre marked , men som samtidig begrnser eller forsger at begrnse cigaretrygningens skadelige virkninger for EU ' s befolkning .
Jeg vil gerne tilfje , at jeg ogs bifalder den del af forslaget , hvor man anmoder om et forbud mod salget af skadelige tobaksvarer til lande uden for EU .
Det er selvflgelig rigtigt , at vi p denne mde begrnser produktionen til udlandet , men vi gr ogs EU kendt for at slge sunde varer , og det er altid positivt .
<SPEAKER ID=87 NAME="Alavanos">
Mens Kommissionen har godkendt de fleste af Europa-Parlamentets ndringsforslag , har Rdet desvrre derimod forkastet de fleste af dem .
<P>
Parlamentet burde komme igen og genfremstte de fleste af dem , der handler om strrelsen p advarslerne , angivelsen af indhold , beskyttelsen af forbrugerne og specielt de unge .
<P>
Parlamentet skal naturligvis undg de yderligheder , der ligger i visse ndringsforslag , som ikke er overbevisende , som ikke samler et kvalificeret flertal og generelt formindsker effektiviteten i dets indgriben .
Hvis vi vil vre konsekvente over for os selv , br vi skride til tilsvarende advarsler p produkter , som ogs er skadelige for forbrugerne ssom animalske fedtstoffer .
<P>
Endelig krver den elementre hderlighed , at vi direkte anfrer advarsler p de cigaretter , som EU indfrer , og det p importlandets eget sprog .
<SPEAKER ID=88 NAME="De Rossa">
Jeg vil gerne sttte Europa-Parlamentets afgrende beslutning om at stemme for indfrelse af sundhedsadvarsler i form af billeder p cigaretpakkerne . Det er et stort gennembrud for folkesundheden , da vi nu har etiketter og billeder p cigaretpakkerne , der afspejler de reelle omkostninger ved at ryge .
<P>
De nuvrende sundhedsadvarsler bliver slret af smarte farvekombinationer og ijnefaldende emballage og skjult p snedig vis .
De fleste rygere har hverken kendskab til den fulde risiko eller brer de fulde omkostninger ved deres valg .
<SPEAKER ID=89 NAME="Grossette">
Jeg har stemt for dette direktiv .
<P>
Hver dag drber tobakken flere og flere .
Over for denne svbe vil det vre passende at give samtlige EU ' s borgere klar oplysning om farerne ved at forbruge dette produkt , der er meget skadeligt for mennesker .
<P>
Under de forskellige forhandlinger om dette emne har jeg beslutsomt bekmpet tobaksindustriens forsvarere .
Diskussionerne har reelt delt Europa-Parlamentets medlemmer op i to kategorier . P den ene side var der de , der gemte sig bag traktaterne for at give udtryk for deres valne holdning , og p den anden side de , der frem for alt interesserede sig for borgernes dagligliv og sundhed .
Jeg tilhrer sidstnvnte kategori .
Hvis teksterne fr retskraft , vil det vre en god id at tilpasse dem til samtlige EU-borgeres dagligdags problemer .
<P>
Nogle medlemmer af Europa-Parlamentet har under dkke af juridiske argumenter reelt forsvaret tobaksindustrien .
Hvordan kan man sttte interesserne hos disse virksomheder , der delgger menneskers dagligliv ?
Intet konomisk eller juridisk argument kan vinde over et argument for folkesundheden .
<P>
Dette direktiv lser desvrre ikke samtlige problemer knyttet til tobaksforbruget .
Men det har det fortrin , at det giver oplysninger , der gr det muligt for rygerne at blive fuldt ud bevidste om de farer , de udstter sig for , og de trusler , de lgger p deres omgivelser samtidig med , at det fjerner falske betegnelser som " let " og " ekstra let " .
Forslagene for folkesundheden sender sledes et kraftigt signal til samtlige borgere og isr til de yngste EU-borgere .
<P>
Endelig glder jeg mig over forbuddet fra EU imod at eksportere tobaksprodukter , der er forbudte i medlemsstaterne .
Det er utnkeligt og skandalst at tillade en sdan eksport .
Mener visse parlamentarikere , at der findes to kategorier af befolkninger , nemlig dem , man beskytter , og dem , man af konomiske rsager udstter for farer ?
<P>
Jeg hber , at Rdet vil forst vores budskab , standse denne fejltagelse og beskytte alles sundhed s godt som muligt .
<SPEAKER ID=90 NAME="Lulling">
- ( DE ) Da jeg i 1998 stemte mod reklameforbuddet for tobaksprodukter , modtog avisredaktionerne i Luxembourg breve , hvor min holdning fejlagtigt blev udlagt som et votum mod bekmpelse af krft .
Jeg forsgte dengang at forklare , at der i EF-traktaten ikke er noget retsgrundlag for et sdant reklameforbud .
Nu har EF-Domstolen givet mig ret .
Det handler nu engang ikke om , at medlemmer , hvad enten det er af velmenende eller flelsesmssige rsager , stemmer for lovgivningsmssige tekster , som der ikke er juridisk grundlag for .
Det har jeg altid stttet mig til i mit lange parlamentariske liv i nu 35 r .
Jeg vil heller ikke nu lade mig skrmme af regulre trusselsbreve , der opfordrer mig til at afgive votum , s de kan offentliggre det , hvilket jo vil sige , at de sledes over for mig igen kan komme med misinformation og bagvaskelse i offentligheden , og nrmere bestemt med sloganer , fordi de ignorerer de mange overvejelser , som et parlamentsmedlem m gre i forbindelse med et s omfattende lovkompleks som et europisk direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer .
<P>
Jeg ved , at tobaksforbrug er en af de hyppigste ddsrsager , at sundhedsanliggender fortsat skal vre et meget vigtigt anliggende , men under hensyntagen til grnserne for vores befjelser og proportionaliteten af bestemmelserne .
Henstillingen fra det ansvarlige Miljudvalg i Europa-Parlamentet opfylder den ikke med henblik p andenbehandling .
Den indeholder ikke kun overdrevne krav fra sundhedsapostle , der bl.a. vil betyde tab af tusinder af arbejdspladser , uden at en kderyger af den grund bliver ikkeryger .
Men ogs her - ligesom ved direktivet om reklameforbud - er det juridiske grundlag ikke korrekt .
Man kan da ikke begrunde et eksportforbud med en artikel om det indre marked .
En godkendelse af denne henstilling til andenbehandling i den foreliggende form vil ganske vist fre til en ny retslig behandling .
Det vil skabe usikkerhed og forsinkelse og i sig selv kun skade den gode hensigt , der ligger til grund for dette direktivforslag fra Kommissionen .
<P>
Og fordi jeg ikke nsker det , har jeg besluttet mig for at forkaste den flles holdning , sdan som min gruppe har foreslet .
<SPEAKER ID=91 NAME="Nicholson">
Beslutningen vil koste arbejdspladser i Nordirland .
Det er en forkert beslutning .
Jeg har ikke nogen indvendinger mod at sttte strengere lovgivning for Den Europiske Union , men at anvende dette p eksporten er uacceptabelt , og det juridiske grundlag for denne beslutning er tvivlsomt .
<P>
Vi har ingen ret til at diktere andre , hvad de skal gre i deres egne lande uden for EU , og det er heller ikke klogt at eksportere arbejdspladser fra EU til tredjelande , hvor de simpelthen vil slge produkterne og overtage vores nuvrende markeder .
<SPEAKER ID=92 NAME="Perry">
Jeg nsker i srdeleshed at forklare , hvorfor jeg stemte imod forbuddet mod eksport af tobaksprodukter over et vist niveau af tjre og nikotin fra EU og stttede ndringsforslag , som havde til hensigt at hve dette forbud .
Frem for alt er jeg bekymret over den reelle fare for mere end 1.000 arbejdspladser for folk , der er beskftiget ved BAT-fabrikken i Southampton .
Der er ogs over 5.000 arbejdspladser i fare , som har forbindelse til denne fabrik .
F.eks. hundreder af trykkere i Portsmouth , der fremstiller cigaretemballage .
<P>
Over 95 % af produktionen fra Southampton-fabrikken bliver eksporteret .
Jeg frygter enten , at selskabet vil finde en ny adresse , eller at de markeder , de betjener , vil finde andre leverandrer fra tredjelande .
S dette initiativ vil ikke fre til , at der bliver rget sundere cigaretter , men simpelthen til at eksportere arbejdspladser fra Europa .
Det er en srgelig dag for arbejderne i Southampton , der nu m hbe p , at den britiske regering mske vil forsge at forhindre dette initiativ .
Jeg frygter , at deres hb vil vre forgves .
Jeg synes , at man skal give rygerne de fulde oplysninger , men s m det st dem frit for at trffe deres eget valg .
<P>
Desuden er det at ptvinge lande uden for Europa vores normer et eksempel p postkolonial imperialisme .
S jeg stemte for frihed - og arbejdspladser .
<SPEAKER ID=93 NAME="Titley">
Jeg sttter af hele mit hjerte den flles holdning om forslaget om tobak , som vil styrke sundhedsadvarslerne p cigaretpakkerne i EU .
Vi har bekmpet en strk tobakslobby for at fre kampagne for nye sundhedsadvarsler p cigaretter , som skal dkke en tredjedel af cigaretpakkens overflade .
<P>
Rygning drber , og der er ikke nogen pn mde at formulere det p .
Halvdelen af alle langtidsrygere vil med tiden blive drbt af tobakken , og af dem vil halvdelen d som midaldrende , sdan at de mister 20-25 r af deres liv .
Op imod en halv million mennesker i Europa bliver drbt af tobak , og 85 % af lungekrfttilfldene er forrsaget af rygning .
<P>
Fru formand , jeg ville hilse det radikale forslag om som i Canada at bruge billeder til at illustrere den skade , som rygning gr p helbredet , velkommen .
Hvis chokerende billeder af rgfyldte lunger eller rdnende tnder viser de skadelige virkninger af rygning , s se at f dem trykt p pakkerne .
<P>
Det er fantastisk , at tobakslobbyen forsger at delgge denne lovgivning .
Jeg er trt af tobaksgiganter som Marlboro , Benson & Hedges og Rothmans , der forsger at standse disse forslag .
De har vildledt folk i alt for lang tid .
I jeblikket bliver advarslerne snedigt skjult ved hjlp af kulrte pakker .
Det er vores sidste forsg p at stte etiketter og billeder p cigaretpakkerne , som afspejler de reelle omkostninger ved at ryge .
Rygere eller de , der overvejer at ryge , br kende de fulde risici ved deres valg .
<P>
Forslaget vil forbyde brugen af vildledende termer som " ultra light " og " lavt tjreindhold " .
Folk har vret vilde med iden om , at " milde " og " lavt tjreindhold " cigaretter er sundere .
Det er simpelthen ikke sandt .
Cigaretter med lavt tjreindhold forrsager lige s meget skade som normale cigaretter - rygerne inhalerer blot noget mere for at f samme virkning .
Denne lovgivning vil tydeliggre farerne ved at ryge og redde tusinder af liv .
<P>
Betnkning af Trakatellis ( A5-0377 / 2000 )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Trakatellis ' betnkning , hvor man som bekendt bevilgede 79,1 millioner euro for perioden 2001-2002 , heraf 8,5 millioner til sundhedsoplysning , 31,1 millioner til krftbekmpelse , 22,2 millioner til aids-forebyggelse , 11,4 millioner til bekmpelse af narkotikamisbrug , 4,4 millioner til sundhedsovervgning og 1,3 millioner til bekmpelse af forureningsrelaterede sygdomme .
Alt dette er efter min mening positivt , selv om jeg ville nske - og det vil jeg gerne sige ved denne lejlighed - at man brugte mange flere penge p sygdomsforebyggelse .
Det er billigere og sundere at forebygge sygdommene end at helbrede dem bagefter .
<SPEAKER ID=95 NAME="Figueiredo">
Det er vigtigt , at afbrydelse undgs , og at der sker forlngelse af de eksisterende handlingsprogrammer om folkesundhed , der udlber om kort tid , eftersom deres ml er komplementre til den nationale politik p folkesundhedsomrdet .
<P>
I denne betnkning er ordfreren enig i , at de seks programmer skal forlnges til den 31. december 2002 , selv om han med rette kritiserer Kommissionens lovgivningsplanlgning , der har skabt dette problem , da fire programmer slutter med udgangen af i r og to i 2001 .
Det skal bemrkes , at det er meget vsentlige programmer inden for sundhedsfremme , krftbekmpelse , forebyggelse af aids , forebyggelse af narkotikamisbrug , sundhedsovervgning og forureningsrelaterede sygdomme .
<P>
I mellemtiden m der , som det nvnes i betnkningen , ogs budgetmssigt tages hjde for den rlige forlngelse , og trffes de ndvendige foranstaltninger til en smidig overgang under udarbejdelsen af det nye program .
<P>
Betnkning af Lehne ( A5-0368 / 2000 )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , Labour-medlemmerne af Europa-Parlamentet stemte imod hr . Lehnes ndringsforslag til den flles holdning .
Som jeg sagde under forhandlingen i aftes , ville det vre meget skadeligt for konkurrenceevnen for EU ' s erhvervsvirksomheder .
De indfrer rigide strukturer og forsger at indfre selskabslovning ad bagdren , hvilket ikke vil fre til et flles marked for kapital og vil underminere vores aktionrers tillid .
<P>
Efter 10 rs forhandlinger beklager jeg , at Parlamentet med et snvert kvalificeret flertal har valgt at stemme for at give selskabsbestyrelser ret til defensive foranstaltninger for at forhindre overtagelser uden at f godkendelse fra aktionrerne .
Men jeg glder mig over , at Kommissionen ikke vil flge ordfrerens opfattelse i denne sag , og jeg hber , at fornuften vil sejre under samrdsproceduren .
<P>
Jeg er glad for , at vi har afvist ordfrerens meget uldne tilgang til jurisdiktion . Det ville have frt til mange retssager og ville ikke have vret i nogens interesse , mindst af alt de europiske erhvervsvirksomheders .
<P>
Med vedtagelsen af ndringsforslag 20 har de britiske Labour-medlemmer af Europa-Parlamentet gjort det klart , at mens rdsprgning af de ansatte er mlet med et rammedirektiv om beskftigelse , mener vi ogs , at der i samarbejdets nd er behov for at rdsprge arbejdsstyrken og dens reprsentanter , nr vi har drftelser om overtagelser og sammenslutninger .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for dette direktiv om selskaber , der er genstand for overtagelsestilbud .
Jeg ville hellere have haft , at man indfrte denne lovgivning i form af en forordning , da en forordning er mere velegnet til aktiviteter , som er rettet mod borgere i hele Den Europiske Union .
I denne stemmeforklaring vil jeg dog gerne minde om , at jeg lnge har ventet p noget , som forhbentlig snart sker , nemlig et overtagelsestilbud for de nationale socialsikringsinstitutters vedkommende .
Det ville efter min mening vre hensigtsmssigt at stte dem til salg .
Jeg tror nppe , at de kan blive mere underskudsgivende end de er nu , hvor de administreres af medlemsstaterne .
Jeg kan ikke se , hvorfor man ikke ogs skulle give offentligheden mulighed for at administrere sin egen sociale sikring .
<SPEAKER ID=98 NAME="Sacrdeus">
Forslaget om at harmonisere medlemsstaternes regler for virksomhedsovertagelser blev ved en tidligere lejlighed afvist som vrende i strid med subsidiaritetsprincippet .
<P>
Denne vurdering anser jeg stadig for at vre relevant og korrekt , og derfor har jeg stemt imod betnkningen i sin helhed .
<P>
Rent sagligt er der store indvendinger mod f.eks. ndringsforslag 6 vedrrende artikel 4 , stk . 2. Heri foresls det , at kun 30 % af stemmerne skal vre nok til at overtage kontrollen med et selskab .
Det er et for lavt niveau for stemmetallet i et selskab .
Dette synspunkt deles af Svenska Industrifrbundet , som i stedet gr ind for 40 % af stemmerne .
<P>
Betnkning af Zimmerling ( A5-0370 / 2000 )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , denne flles holdning blev igen vedtaget med et snvert flertal .
Kommissionen og ordfreren har ikke forstet , at handlen med kunst er et globalt anliggende , og at det ville vre bedre at regulere den med en international aftale .
Vi frygter nu , at kunstmarkedet vil bevge sig ud af Unionen .
Kommissionen har ogs undladt at forpligte sig til at indlade sig i internationale forhandlinger om en international aftale om flgeret , idet den pstr , at den fler , at den ikke har et mandat p dette omrde .
Nu har den et mandat efter denne vedtagelse og begyndelsen p samrdsproceduren .
<P>
Kommissionen har ogs i enestende grad undladt at analysere den konomiske virkning af det direktiv , vi har fet forelagt .
Dette leder os til at konkludere , at det ikke er bevist , at det er ndvendigt for at frdiggre det indre marked .
Derfor kan det ikke vre Parlamentets ml at underminere det europiske kunstmarked , og under forligsproceduren hber jeg nu , at medlemsstaterne og Kommissionen vil vre i stand til at fastholde den flles holdning . De ndringsforslag , hr .
Zimmerling har stillet , vil give ddsstdet til det europiske kunstmarkeds vitalitet , hvilket vil fre til tab af arbejdspladser og , er jeg bange for , til , at meget f nulevende kunstnere vil f fordel af retten til videresalg .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg bifalder dette direktiv om flgeret for kunstvrker .
Heldigvis beundrer man stadig kunstnerne her i verden !
Lad os hbe , at det varer ved !
Denne verden skal ikke bare best af tal og kolde computere , men ogs - og forhbentlig lnge - af kunstnere .
For at give kunstnerne mulighed for at udtrykke sig bedst muligt er det uden tvivl nyttigt og vigtigt , at de fr penge for deres vrker , nr de bliver solgt .
Men br vi ikke ogs tnke p kunstnernes pension , hr. formand ?
Det minder mig om en dvstum kunstner , som har besgt mig adskillige gange i Italien for at bede mig om hjlp til at f en strre pension . Hans pension var nemlig ikke stor nok til , at han kunne leve af den , og af og til var han ndt til at slge et af sine smukke malerier og kunstvrker .
Vi br efter min mening ogs - og forhbentligt snart - beskftige os med kunstnernes pension .
<SPEAKER ID=101 NAME="Alavanos">
Ophavsmandens flgeret er en vigtig mekanisme i sttten til kunst og kunstnere .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked gr rigtigt i at fastholde afvisningen af en vre grnse og i en minimumsprocent , som ikke kan ligge under 7 % .
<P>
Men forsget p at forene flgeretten med konkurrenceevnen p det europiske kunstmarked resulterer isr fra Rdets side i en formindskelse af kunstnerens beskyttelse mod yderligere salg af hans vrker .
EU burde tvrtimod bevge sig i retning af en globalisering af flgeretten ved at fremhve dette sprgsml kraftigt i dets forhandlinger med andre lande , hvor kunstmarkedet blomstrer , ssom USA , Schweiz osv .
<SPEAKER ID=102 NAME="Hager">
Hvis man opfatter flgeretten som en del af ophavsretten og dermed som en rettighed for kunstnerne , er det uforsteligt , at disse kunstnere skal ptvinges en ret , som de ikke selv nsker .
I strig , som er en af de tre medlemsstater , hvor der hidtil ikke har vret flgeret , er kunstnerne enstemmigt enige om , at flgeretten for netop unge kunstnere vil have udprget skadelige virkninger .
Selv velanskrevne kunstnere , som det ville vre til fordel for , har i solidaritet flere gange ytret sig i denne retning .
Bortset fra det forekommer det mere end tvivlsomt , hvor i dette flsomme omrde et harmoniseringsbehov skal placeres .
Faktisk vil indfrelse af flgeret fre til en fortrngning af kunstmarkedet med alle negative konsekvenser , og isr vil de sm gallerier , der skal sttte unge kunstnere , komme i klemme .
Ud fra disse betragtninger har de liberale medlemmer ngtet at godkende betnkningen .
<SPEAKER ID=103 NAME="Manders">
Jeg vil gerne takke hr . Zimmerling for hans arbejde med denne vanskelig sag .
Selv om det klart fremgr af hans betnkning , at han har undersgt sagen grundigt , er jeg som liberal ikke enig med ham , fordi jeg mener , at reglerne skal begrnses , hvor det er muligt .
I flere medlemsstater har det vist sig , at flgeretten er overfldig og forrsager forstyrrelser p det indre marked .
<P>
Hvis denne lovgivning gres obligatorisk , forringes den europiske konkurrenceevne for kunst straks alvorligt i forhold til andre markeder , fordi flgeretten ikke eksisterer uden for Europa .
Derfor mener jeg , at det internationale kunstmarked flytter uden for Europa p grund af direktivet .
<P>
Endelig mener jeg , at det nuvrende forslag ikke beskytter unge startende kunstnere generelt , men kun en lille gruppe .
Ved at stemme imod direktivet vil min gruppe endvidere give et politisk signal om , at vi i Europa ikke skal beskftige os med at faststte overfldige regler .
<SPEAKER ID=104 NAME="Sanders-ten Holte">
Jeg vil gerne takke hr . Zimmerling for det arbejde , han har gjort i forbindelse med denne betnkning .
Den er et forsg p at beskytte kunstnerne , men med det foreliggende forslag fra Kommissionen og hans betnkning opns det modsatte .
Jeg kan godt se , at kunstnere har krav p godtgrelse for deres kreativitet , men i modstning til bger slges denne ret med hensyn til billedkunst faktisk allerede ved det frste salg .
Desuden er der i lande ssom Nederlandene , hvor der indtil nu ikke anvendes flgeret , bde for unge og de mere kendte kunstnere gode muligheder gennem en livlig kunsthandel . Det kommer ogs kunstnerne til gode !
<P>
Den flgeret , som nu foresls , krver en omfattende administration , mens fordelen for den individuelle unge kunstner er minimal .
Det er desuden meget vanskeligt at kontrollere , om kunsthandlen overholder flgeretten .
<P>
Reguleringen virker alts i hjere grad hindrende end fremmende .
Bde den unge og den kendte kunstner skades i vrigt , hvis den internationale handel som flge af europisk overregulering afspiller sig uden for de europiske grnser .
<P>
Jeg er derfor ndt til at stemme imod direktivet .
<P>
Betnkning af Oostlander ( A5-0363 / 2000 )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hvad skal man sige om EU ' s flles strategi med Rusland ?
Jeg stemte naturligvis for denne betnkning , men Ruslands pensionister har en stor plads i mit hjerte , og jeg er bekymret for dem .
De har ikke bare en stor plads i mit hjerte , fordi jeg har fet at vide , at der i Rusland eksisterer et pensionistparti , der har et hjerte - et rdt hjerte - som logo , mens Det Europiske Folkeparti , som jeg er medlem af , har et blt hjerte som logo .
Det er ikke derfor , at Ruslands pensionister har en stor plads i mit hjerte . Det har de , fordi den sttte , vi yder til den tidligere Sovjetunion - til den ttbefolkede del af den , som Rusland er - efter min mening ogs br komme de russiske ldre og pensionister til gode , s de fr det bedre , end de havde det under det langvarige kommunistiske diktatur .
<SPEAKER ID=106 NAME="Krivine">
Ud over virkningen af meddelelsen om gode hensigter med hensyn til stabiliteten , retsstaten og kampen imod korruptionen er Oostlander-betnkningen ikke andet end en tillidserklring til hr . Putin .
I dette dokument siges der intet eller nsten intet om de dramatiske konsekvenser af at vende tilbage til markedets lov . Massiv fattigdom for strstedelen af befolkningen , der har mistet to tredjedele af sin levefod siden 1991 .
<P>
Selv om det er retfrdigt at afvise det tidligere stalinistiske diktatur , hvordan kan man i dag overhovedet have den mindste smule tillid til hr . Putin , det tjetjenske folks bddel , fadderen til forskellige mafiaer , der anstrenger sig for at likvidere enhver opposition og det borgerlige samfund ( fagforeninger og politiske partier ) for at styrke sin egen personlige magt ?
<P>
P dette omrde bemrker man ordfrerens omhu med at sttte kirkerne og de religise organisationer .
P den anden er der en absolut tavshed , hvad angr fagforeningerne , der i dag er truet af reformen af loven om arbejde og , i visse tilflde , af en veritabel politiundertrykkelse .
<P>
Af disse rsager har jeg stemt imod denne betnkning .
<P>
Betnkning af Baltas ( A5-0364 / 2000 )
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen om associeringsaftalen mellem Republikken Kroatien og Den Europiske Union . Det er en positiv ting .
Ogs de kroatiske pensionisters skbne ligger mig p sinde , og derfor vil jeg gerne understrege , der i betnkningen ikke gives udtryk for noget , som efter min mening br ske snarest muligt , nemlig at forordning 1408 om retten til at modtage flere arbejdsrelaterede ydelser samtidig , nr man bde har arbejdet i Kroatien og i Den Europiske Union , ogs kommer til at glde for de kroatiske arbejdstagere eller under alle omstndigheder for de borgere , der bde har arbejdet i Kroatien og i Den Europiske Unions medlemsstater .
I forbindelse med disse stabiliseringsaftaler br vi hele tiden anmode om - og srge for - at denne forordnings anvendelsesomrde udvides , s det ogs bliver til gavn for pensionerne til dem , der har arbejdet i de andre stater .
<SPEAKER ID=108 NAME="Krivine og Vachetta">
Selv om man kun kan glde sig over ndringerne i den politiske situation i Kroatien , er betnkningen om stabiliserings- og associeringsaftalen med Republikken Kroatien skuffende i forhold til de vigtige indsatser , der str p spil i denne region .
<P>
Sledes er de konomiske midler , der er afsat til stabilisering af denne zone generelt absolut utilstrkkelige .
Stabiliserings- og associeringsaftalen , programmet Cards og Den Europiske Investeringsbank kan ikke udgre de vigtigste instrumenter for EU ' s bidrag til den konomiske og sociale udvikling af Kroatien .
Vi kan ikke i tavshed forbig den kendsgerning , at kriterierne for strukturel justering , der ledsager stttepolitikken og betingelserne for en tilnrmelse til EU , skaber og fortsat vil skabe alvorlige sociale og konomiske katastrofer , sociale eksplosioner samt risikoen for , som vi ser det i dag i Rumnien , en genopblussen af en ekstremt nationalistisk hjreflj , der gr ind for fremmedhad , i hele denne region .
<P>
Vi kan derfor kun fordmme , at Franjo Tudjman ikke fr sin dd blev anklaget ligesom Slobodan Milosevic , sknt bningen af arkiverne beviser , i hvor hj grad de to mnd sammen planlagde en etnisk snderdeling af regionen .
Af alle disse rsager afholder vi os fra at stemme .
<P>
Betnkning af Maij-Weggen ( A5-0323 / 2000 )
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ogs for betnkningen om udvikling af tttere forbindelser til Indonesien .
Indonesien fortjener ganske vist ikke denne udvikling af tttere forbindelser , for man kan ikke sige , at dette lands ledere i de senere r har udmrket sig ved at vre srligt demokratiske eller ved at have ydet nogle srlige prstationer , men vi skal tnke p de indonesiske borgere , og derfor skal denne udvikling af tttere forbindelser og denne sttte vre velkommen .
Jeg ville dog gerne have , at vi besluttede os til at udnvne en europisk reprsentant i Indonesien , en reprsentant , der kan fortlle os , om denne sttte kommer den indonesiske befolkning til gode eller ej .
Vi skal konkret indfre en europisk ambassadr i Indonesien .
<SPEAKER ID=110 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Hvis Parlamentet vil yde en reel sttte til den indonesiske befolkning og isr til dets fattigste samfundslag , er det ikke tilstrkkeligt at sende nogle midler , der uundgeligt vil blive omdirigeret af magtens mnd .
<P>
Europa-Parlamentet br i det mindste indtage en fast holdning over for den skandalse kendsgerning , at de store vestlige selskaber , hvoraf nogle har deres hovedsde p EU ' s landomrde , betaler lnninger , der snarere minder om latterlige almisser , det end ikke er umagen vrd at tale om .
<P>
De plyndringer , der foretages af Indonesiens ledende klasse af hrdkogte og korrupte forretningsmnd , spiller uden tvivl en vigtig rolle i befolkningsmassernes ulykke i dette land , ligesom hren og militserne spiller en hovedrolle , hvad angr undertrykkelsen af disse .
Men de lave lnninger , der betales af store virksomheder , der oven i kbet ofte benytter sig af brnearbejde , direkte eller gennem underleverandrer , udgr en anden form for plyndring , der er lige s alvorlig og umenneskelig .
<P>
Det er grunden til , vi har afholdt os fra at stemme for denne tekst .
<SPEAKER ID=111 NAME="Meijer">
Staten Indonesien er et produkt af 350 rs nederlandsk kolonialisme .
Af hensyn til udenlandske konomiske interesser blev forskellige folkeslag tvunget ind under t styre .
I de mere end 30 r under Suharto-styret var det ikke meget anderledes .
Europa , USA og Australien ville af konomisk egeninteresse gerne vre gode venner med den indonesiske regering , s deres virksomheder kunne profitere af rovdriften p naturen og de lave arbejdslnninger .
En nederlandsk ordfrer indleder nu sit forslag med at understrege , at Parlamentet anerkender Indonesiens suvernitet og dets grnsers integritet .
PRD , det venstreorienterede oppositionsparti , som mit parti , det socialistiske parti i Nederlandene , har kontakt med , har en mere nuanceret holdning .
Det vil ogs helst holde sammen p Indonesien , men det fordmmer statsvolden , som gang p gang sttes ind imod folket i Atjeh , p Molukkerne og Vestpapua .
Efter demokratiseringsblgen ges hrens , de autoritre lederes og store virksomheders magt p ny .
Mordet p den nederlandske journalist Sander Thoenes i det dengang af Indonesien besatte sttimor bliver ikke opklaret .
Fru Maij-Weggens konklusioner er alt for optimistiske og fokuserer i alt for hj grad p konomiske interesser .
<SPEAKER ID=112 NAME="Sacrdeus">
Der er al mulig grund til at vre srlig opmrksom p den forflgelse , vold og terror , som de kristne udsttes for p Molukkerne og navnlig p en Ambo fra den kriminelle Jihad-bevgelses aktivister .
Kirker er blevet skndet og brndt , kristne er blevet tvunget til masseflugt , og begivenhederne har kostet mange menneskeliv .
<P>
Jeg har personligt mdt den katolske biskop Mondagi fra Ambo sammen med protestantiske kirkeledere .
Situationen er alarmerende .
Den indonesiske regering og hren har en selvklar pligt til at garantere borgernes sikkerhed og liv , uanset hvilken tro de bekender sig til .
<P>
Betnkning af Theato ( A5-0376 / 2000 )
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning .
Hvorfor stemte jeg for ?
I Pensionistpartiet er der en srskilt og ekskluderet afdeling af kriminelle pensionister , som har beget tyverier og overtrdt loven hele deres liv .
Jeg har ekskluderet dem fra Pensionistpartiet , men af og til sprger jeg dem til rds .
I forbindelse med denne betnkning sagde de flgende til mig : " Hvis I nsker at undg svig , br EU-midlerne ikke gives til medlemsstaternes offentlige myndigheder , men direkte til borgerne , for der er desvrre en udbredt korruption blandt de offentligt ansatte .
Og hvis man tller korruptionen blandt de ansatte i medlemsstaternes offentlige myndigheder med til korruptionen blandt EU ' s offentligt ansatte , bliver der flere tilflde af svig . "
<SPEAKER ID=114 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
Vi har stemt for at introducere nye instrumenter , der vil give en vsentlig bedre beskyttelse af Fllesskabets midler .
Vi mener i frste omgang , at det er en god id at supplere OLAF-forordningen og oprette en enhed under OLAF .
Denne enhed skal lede undersgelser og lette den strafferetlige opflgning ved de nationale domstole .
Enheden skal kun beskftige sig med kriminalitet beget af EU-ansatte .
En sdan anklagemyndighed under OLAF er ndvendig , fordi erfaringerne viser , at der alt for ofte mangler en strafferetlig opflgning p OLAF ' s arbejde .
Det er ofte uigennemskueligt , i hvilket land en sag skal behandles , og besvrlige procedurer for udveksling af bevismateriale betyder , at sagen ofte forldes eller henlgges .
Det mellemstatslige samarbejde er desvrre ikke tilstrkkeligt .
De mellemstatslige antisvindel-konventioner bliver ikke ratificeret .
Der er f.eks. stadig fem medlemslande , der ikke har ratificeret konventionen om beskyttelse af EU ' s finansielle interesser fra 1995 .
<P>
P lngere sigt br man derfor ogs overveje at indfre en europisk offentlig anklager , som skal tage sig af den strafferetlige opflgning i forbindelse med svig med EU-midler i medlemsstaterne .
I jeblikket gr medlemsstaterne ikke nok for at bekmpe svig med EU-midler .
Dertil kommer , at 80 % af tilfldene af svig er grnseoverskridende .
Her bliver retsforflgelsen ofte problematisk .
Der er store forskelle med hensyn til definitionen af retsstridige handlinger og straf samt med hensyn til procedurehandlinger , regler for bevisfrelse og anklagemyndighedens kontrolbefjelser .
Man kan frygte , at problemet bliver vrre med afskaffelsen af grnserne , som har givet den organiserede kriminalitet endnu strre bevgelsesfrihed .
Svindlerne vil udsge sig de lande , som har den ringeste beskyttelse .
Derfor skal vi snarest muligt oprette de ndvendige instrumenter til en mere effektiv bekmpelse af svig med EU-midler .
<SPEAKER ID=115 NAME="Ilgenfritz">
Vi liberale har altid get ind for at styrke kontrollen p grund af den hje andel af svig med EU-midler .
Ud fra denne betragtning bifalder vi ogs Theato-betnkningen og har stemt for , at der oprettes en europisk offentlig anklager .
<P>
Men efter vores opfattelse m det ikke pvirke de nationale strafferetlige befjelser , at der oprettes en europisk offentlig anklager .
Oprettelsen af denne nye myndighed m ikke fre til , at der bliver mindre suvernitet p kerneomrdet .
<P>
Tilsvarende kan den europiske offentlige anklager som koordineringsmyndighed yde et vrdifuldt bidrag til bekmpelse af svig .
<SPEAKER ID=116 NAME="Krivine">
Theatos betnkning om bekmpelse af svig giver mulighed for at opdage , at Den Europiske Centralbank , uden tvivl for bedre at kunne bevise sin bermte uafhngighed , ikke har fundet , det var en god id at tilslutte sig aftalen om Kontoret for Bekmpelse af Svig ( OLAF ) .
Betnkningen omfatter en rkke ider indeholdt i appellen fra de europiske dommere i Genve , herunder f.eks. indsttelsen af en EU-anklager .
Desvrre medtager den ikke det vigtigste af alle forslag , nemlig forslaget om at forbyde enhver konomisk transaktion med et skatteparadis .
For bedre at fremhve den groteske afmagt hos reprsentanterne valgt ved direkte valg plgger betnkningen Europa-Parlamentets formand at sende dets forslag til den regeringskonference , der allerede er afsluttet , nr denne afstemning foretages .
<P>
Da der ikke er besluttet noget p dette omrde i Nice , tolker vi ( som betnkningen p forhnd opfordrer os til ) denne manglende beslutning som " en eftergivenhed og en laden-st-til fra et EU prget af svig " .
P trods af dens begrnsninger stemmer vi for denne betnkning som en mde , der helt klart er alt for undseelig til at modstte sig en neoliberal logik , iflge hvilken beskatningen af indkomster pr. definition er en utilbrlig opkrvning , over for hvilken det er legitimt at foretage svig .
<SPEAKER ID=117 NAME="Morgan">
Labour-gruppen i Europa-Parlamentet afholdt sig fra at stemme om denne betnkning , fordi den opfordrer til udnvnelse af en europisk offentlig anklager , som anbefalet af corpus juris-ekspertgruppen .
En europisk offentlig anklager , som er udnvnt i henhold til corpus juris , ville f vidtrkkende befjelser til at foretage undersgelser i medlemsstaterne .
Corpus juris lgger op til , at der med tiden skal etableres en uafhngig europisk anklagemyndighed med jurisdiktion over forbrydelser mod EU ' s finansielle interesser udfrt af medlemmer og embedsmnd i EU ' s institutioner eller af tredjepart .
Det ville gre EU til et flles retsomrde , nr det glder undersgelse , retsforflgelse og gennemfrelse af domme angende denne form for forbrydelse .
<P>
Den britiske regering modstter sig dette forslag , som den anser for at vre for bredt i sit sigte og frembyde for mange problemer med hensyn til de forskellige retssystemer og traditioner til at vre praktisk gennemfrligt .
Regeringen foretrkker at forbedre det eksisterende samarbejde mellem medlemsstaterne for at gre noget ved svig og andre alvorlige forbrydelser af grnseoverskridende karakter .
Dette ville involvere ratifikation af konventionen fra 1995 om beskyttelse af De Europiske Fllesskabers finansielle interesser fra de medlemsstater , som endnu mangler at ratificere den , og gensidig anerkendelse af de juridiske systemer .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">


<P>
Hr. formand , jeg er lige blevet opmrksom p , at mit sprgsml blev rbt op ved sprgetiden i gr , og at jeg ikke var til stede .
Jeg vil meget gerne undskylde over for Parlamentet .
<P>
Da jeg gik fra mit kontor kl .
18.50 , var man ved sprgsml 9 .
Mit sprgsml var nummer 16 , og jeg mente ikke , at det p nogen mde kunne ns .
Jeg vil derfor gerne undskylde over for rdsformanden og Rdet samt Parlamentet .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Tak , hr . Crowley , jeg forstr , det var en vanskelig situation .
<P>
Hermed er afstemningen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.34 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Bananer ( FMO ) ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om den flles markedsordning for bananer .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Sturdy .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , det forekommer mig , at et af problemerne med banansprgsmlet er , at det er blevet temmelig flelsesladet .
Jeg ser mit arbejde som medlem af Parlamentet som ikke bare et sprgsml om at tjene bananproducenterne inden for Den Europiske Union , men hele Europas befolkning .
Jeg forstr , hvordan folk fler omkring ndringer af systemet , men som jeg har sagt , vil jeg gerne tilgodese alle inden for Den Europiske Union som helhed .
<P>
Hvis jeg i denne forbindelse kan tilgodese vores AVS-landes interesser , er det glimrende , men jeg tror , det er vigtigt , at vi sikrer og tilgodeser Europas borgeres velfrd .
<P>
Det synes vi sommetider at miste af syne .
Jeg glder mig ikke over den mde , hvorp USA har gennemfrt disse drakoniske foranstaltninger , men det er yderst vigtigt , at vi fr en ordning .
I min valgkreds har jeg industrier , som tvinges til at lukke .
Der gr arbejdspladser tabt i Den Europiske Union p grund af 100 % told p produkter .
<P>
Jeg har fet mange breve om , at dette er et flelsesladet sprgsml .
Det kan udmrket for nogle af vores medlemmer sydfra vre endnu mere flelsesladet .
Nuvel , s m jeg sige til dem , at dette drejer sig om mennesker .
Det drejer sig om virkelige flelser og om virkelige arbejdspladser .
<P>
Folk bliver tvunget til at lukke p grund af amerikanerne , og derfor siger jeg , at det er vigtigt , at vi accepterer WTO ' s kendelse .
Enten er vi med i klubben , eller ogs er vi det ikke , og det er srlig vigtigt , at vi accepterer dette .
Som jeg lige har sagt , har jeg ikke accepteret den mde , amerikanerne har optrdt p , men det er det for sent at tage sig af nu .
Derfor opfordrer jeg Parlamentet til i morgen at trffe en afgrelse , og jeg sttter de forslag , som hr . Vatanen vil tale om senere .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , kre kolleger , ud over at varetage interesser for de personer , der har stemt os herind , skal vi ogs varetage interesser for hele EU og endda hele verden .
Helhedens og individets interesser forenes i det lange lb .
Banansprgsmlet er p sin vis en test p , om vi vil fortstte ad konsultationens vej , hvilket betyder konstante straffetoldafgifter for EU ' s virksomheder , der danner grundlaget for vores velfrd .
Er vi parate til at glemme forbrugernes interesser , hvis vi ikke tillader import af billige og lkre bananer ?
Og er vi parate til at diskriminere de fattige bananproducenter i Latinamerika , fordi disse lande ikke har lige s strke bindinger fra kolonitiden som andre lande ?
Det er p tide at indg kompromiser og erkende , at frihandlen og velfrden ikke er hinandens fjender , ikke engang i banansprgsmlet .
<P>
Jeg er klart af den opfattelse , at bde AVS-landenes bananproducenter og vores egne producenter kan sikres med en udligningssttte , hvorved det er muligt at opgive de foranstaltninger , der fordrejer konkurrencen .
Kommissionens forslag bygger p , at der indfres et tredje toldkontingent , hvor AVS-landenes toldprference er p 300 euro pr. ton .
I 2006 skal man s opgive toldkontingentet og overg til et system , der er baseret p en toldtarif .
Toldsystemet er administrativt mere enkelt , klarere for parterne , og efter konomiske teorier frer det til en get velfrd .
Overgangsperioden , som Kommissionen har skitseret , er tilstrkkelig lang til ivrksttelse af et passende stttesystem .
<P>
I Darys betnkning er man ikke uden grund bekymret for svel Fllesskabets bananproducenter som AVS-landenes .
Det er derfor , jeg p mglende vis gerne vil udtrykke min sttte til de fleste ndringsforslag .
Der er dog enkelte , som man ikke p nogen mde skal bakke op .
ndringsforslagene 11 og 13 tager sigte p , at toldkontingentsystemet frst om 10 r skal tages op til ny overvejelse , og at vi nu ikke skal binde os til systemet , som er foreslet af Kommissionen og krvet af flere af vores handelspartnere .
I stedet for disse forslag har jeg stillet ndringsforslag 36 , der krver , at man overgr til toldsystemet i 2006 .
Samtidig fremhves det , at Kommissionen i alle faser br hre Europa-Parlamentet og tage hjde for alle parters interesser .
Jeg nsker alts navnlig svel at sikre vores producenters som AVS-landenes producenters interesser .
Helheden skal vre afbalanceret .
Jeg er imod ndringsforslag 27 , fordi det totalt vil udvande systemet i overgangsperioden og i praksis fratage Latinamerika enhver mulighed for at slge bananer under det nye C-toldkontingent .
Kommissr Lamy er kommet med et karakterfast og moralsk set modigt forslag om nultold for produkter fra udviklingslandene . Projektet kendes under navnet EBA - Everything But Arms ( alt undtagen vben ) .
Navnet er dog ikke EBB - Everything But Bananas ( alt undtagen bananer ) .
Kre kolleger , lad os ikke give anledning til en navneforandring .
<SPEAKER ID=123 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne takke Dem , hr . Dary , for Deres nu anden betnkning og ogs for den grundige redegrelse for Kommissionens forslag om at ndre den flles markedsordning for bananer .
Men jeg vil ogs gerne takke ordfreren for Landbrugsudvalget , hr . Graefe zu Baringdorf , for hans store arbejde med de kompromisndringsforslag , der er indeholdt i den anden betnkning .
<P>
Mine reaktioner og bemrkninger , som jeg nu vil komme med , er ogs mere positive end i april , fordi vi dengang stadig var midt i forhandlingerne med tredjelandene , og derfor var det ganske enkelt ikke muligt for mig at acceptere de foreslede ndringer p s meget som t punkt .
Frst vil jeg igen understrege , at Kommissionen fuldt ud sympatiserer med de principper , der ligger bag mange af ndringsforslagene , eksempelvis de forslag , som vedrrer EU-producenterne og AVS-leverandrerne .
Jeg tror , at Kommissionens meddelelse fra oktober tager hnd om mange af de bange anelser , som De dengang gav udtryk for , og rydder dem af vejen .
Med hensyn til det tredje kontingent foreslr Kommissionen sledes en toldprference p 300 euro pr. ton for AVS-leverandrerne og en told p 300 euro pr. ton for tredjelande .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p de enkelte ndringsforslag , og jeg vil gerne begynde med dem , som Kommissionen accepterer helt eller delvist .
I overensstemmelse med vores nye forslag om AVS-prference accepterer Kommissionen ndringsforslag 29 .
Men det skal fortsat vre muligt at snke tolden , hvis det skulle vise sig , at den er en hindrende omstndighed for ikke-AVS-leverandrerne .
Det er vigtigt , for vi skal sikre , at det tredje kontingent ikke betragtes som et kontingent , der i virkeligheden udelukkende er forbeholdt AVS-landene .
Jeg kan ogs acceptere ndringsforslag 28 , hvis der tilfjes endnu en tilsvarende bestemmelse om muligheden for nedsttelse .
Hvad angr den betragtning , der relaterer til AVS-prferencen , er vi ogs her indforstet med 300 euro pr. ton , men anser ordet " hjst " for undvendigt .
Derfor kan vi kun delvist acceptere ndringsforslag 16 .
<P>
Et andet emne , der ogs har spillet en rolle i diskussionen , er rapporterne .
Kommissionen accepterer , at artikel 32 genoptages , som krver , at der skal foreligge en rapport inden 31. december 2004 .
Det vedrrer ndringsforslag 34 .
Hvis man vil fremlgge rapporten p et tidligere tidspunkt , vil det ganske enkelt ikke vre muligt at kende de relevante markedstendenser .
Kommissionen beklager derfor , at den ikke kan acceptere de ndringsforslag , der krver den rlige fremlggelse af en formel rapport . Det er ndringsforslag 14 og 35 .
Kommissionen kan dog p grundlag af de informationer , som den har til rdighed , hvert r uden problemer fremlgge disse informationer for Parlamentet .
<P>
De andre ndringsforslag kan Kommissionen desvrre ikke acceptere af flgende grunde : Den frste gruppe ndringsforslag , som vedrrer forslag 6 , 7 , 11 , 15 , 25 og 26 , der handler om at slette henvisningerne til en ren toldordning i artiklerne og til den automatiske overgang til denne ordning efter en bestemt overgangsperiode med en toldkontingentsordning .
Men den rene toldordning er et vigtigt element , der skaber balance i Kommissionens forslag , og som er et vigtigt grundlag for , at man overhovedet kan komme videre i Rdet .
Men jeg vil ogs gerne minde Dem om , at Rdet i hvert tilflde skal vre indforstet med resultaterne af artikel 28-forhandlingerne , hvis der faststtes en ny told .
Den automatiske overgang relaterer alts til lovgivningsstrukturen , men hvornr og p hvilke konkrete betingelser skal altid fastlgges af Rdet .
<P>
Det andet omtvistede sprgsml , der hnger sammen med det frste , vedrrer forvaltning af toldkontingenterne .
Det drejer sig her om ndringsforslag 17 og 18 , 27 og 30 og 31 .
Som De ved , har Kommissionen brugt meget tid p at opn enighed om forvaltning af ordningen p grundlag af historiske referencemngder , men anstrengelserne har ikke frt til noget resultat .
<P>
Derfor har vi i vores meddelelse fra oktober nu foreslet , at kontingenterne skal forvaltes efter det skaldte frst til mlle-princip , hvilket vil sige , at alle tre kontingenter nu skal forvaltes efter dette princip .
Men for at alle leverandrer principielt fr adgang til alle kontingenter , skal Kommissionens kontorer som allerede nvnt have mulighed for at snke toldprferencen inden for dette kontingent .
Liges vil det ikke vre muligt at give AVS-leverandrerne fortrin inden for rammerne af kontingent C , for s er det ikke noget frst til mlle-princip og ikke i overensstemmelse med bestemmelserne i denne metode , og det ville desuden heller ikke vre i overensstemmelse med WTO .
<P>
Det nste sprgsml , der ligeledes vedrrer kontingenterne , er forlngelsen af den periode , i hvilken toldkontingentordningen skal glde .
Kommissionen mener , at de 10 r , der krves i ndringsforslag 11 og 13 , er for lang en periode .
En sdan forlngelse har nok heller ikke en chance for at blive accepteret af vores handelspartnere .
<P>
Jeg vil nu komme ind p de ndringsforslag , der relaterer til yderligere sttteforanstaltninger for EU-producenterne og udligningssttten .
Til de foreslede yderligere sttteforanstaltninger hrer afstningssttte ( forslag 24 ) , yderligere sttte gennem strukturfondene ( forslag 10 ) og en gennemgang af priserne , og ligeledes en tilsvarende harmonisering af udligningssttten ( forslag 23 ) .
Jeg vil gerne ppege , at Kommissionens forslag er formuleret sledes , at det er kompatibelt med WTO-voldgiftskendelsen , men det relaterer ikke til bestemmelserne i EU .
En formel gennemgang af udligningssttten er derfor undvendig , fordi den nuvrende bestemmelse muliggr en fuldstndig udligning af eventuelle indkomstrelevante prisafvigelser .
ndringsforslag 7 , 10 , 13 , 21 til 24 vedrrer dette sprgsml .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 19 og 32 , der vedrrer biobananer , vil jeg igen understrege , at der allerede er horisontale foranstaltninger , der sikrer , at biobananer fra tredjelande svarer til de biobananer , der produceres i EU .
Desuden kan produktion af biobananer ogs stttes inden for rammerne af de gldende landbrugsmiljforanstaltninger .
Foranstaltninger til afstning af disse bananer findes desuden i de nationale og regionale programmer til sttte af udviklingen i landdistrikterne .
Alle muligheder foreligger alts her . De pgldende medlemsstater skal bare gre brug af dem .
<P>
Med hensyn til fair trade-bananer , som ndringsforslag 20 og 33 vedrrer , har vores standpunkt ligeledes ikke ndret sig , fordi fair trade-bananer ogs vil hre ind under de horisontale foranstaltninger for fair trade-handel , der muligvis faststtes p grundlag af vores meddelelse .
Det vil derfor ikke vre srligt hensigtsmssigt at fastlgge specifikke foranstaltninger til fair trade-bananer i den flles markedsordning .
Her giver frst til mlle-princippet i vrigt fair trade-producenterne og forhandlerne flere muligheder end den hidtidige bestemmelse .
Og jeg vil i vrigt understrege , at reprsentanterne for fair trade-bananer netop har bifaldet den ordning , som vi har foreslet .
Jeg vil desuden tilfje , at udvikling af produktion af bio- og fair trade-bananer i AVS-landene allerede stttes finansielt inden for rammerne af forordningen om sttte til de traditionelle AVS-lande .
<P>
Til slut vil jeg komme ind p ndringsforslag 1 til 5 og 12 og 36 .
De gentager hovedsageligt blot de vigtigste principper , der allerede er i den oprindelige tekst i den grundlggende forordning 404 / 93 eller i det nye forslag fra Kommissionen .
Derfor er de efter vores mening ganske enkelt ikke ndvendige , og af formelle rsager kan vi ikke acceptere , at disse forslag godkendes .
Men som sagt findes indholdet allerede i den gldende lovgivning .
<P>
Kommissionen vil gerne takke Europa-Parlamentet for det konstruktive arbejde med forslaget og glder sig over de konstruktive forhandlinger , som vi har frt i denne yderst komplicerede sag .
Dokumentet har allerede vret klar et stykke tid , fordi vi skulle drfte det med alle interesserede parter .
Men Kommissionen mener , at forslaget fra november 1999 , som er suppleret med meddelelsen fra oktober 2000 , gr det muligt at finde en lsning .
Som Rdet forlangte i oktober , hber vi , at De nu er i stand til at afgive udtalelse .
Det er meget vigtigt , da der er en reel mulighed for , at man i den allernrmeste fremtid virkelig kan lse dette problem , der allerede har varet lnge .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=6>
Topmde EU / De Forenede Stater
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om topmdet EU / De Forenede Stater .
<P>
Jeg giver ordet til kommissr Patten .
<SPEAKER ID=126 NAME="Patten">
Hr. formand , det glder mig at f denne mulighed for at bringe Parlamentet up to date med hensyn til forberedelserne til topmdet EU / De Forenede Stater i Washington p mandag .
Gode forbindelser mellem USA og Den Europiske Union er naturligvis af afgrende betydning for verdens sikkerhed og for den globale konomi .
Jo bedre dette forhold er , jo sikrere vil verden vre , og jo bedre vil vores befolkning have det konomisk .
<P>
I dag er dette forhold generelt godt .
Europa og USA arbejder tt sammen om forsvaret af de vrdier , vi deler .
Vi arbejder f.eks. sammen for en liberal , plidelig international handelsordning under WTO .
Vi str skulder ved skulder i forsvaret af demokratiet og friheden overalt i verden .
<P>
Som i ethvert forhold mellem venner er det naturligt , at der af og til er diskussioner , men vi m ikke lade disse komme ud af proportion .
Alt i alt har vi klaret konflikterne i den senere tid kompetent , f.eks. p handelssiden .
Det er vigtigt at huske , at de kun reprsenterer en brkdel af den samlede handel , der krydser Atlanten .
Det Flles Europisk-Amerikanske Rdgivende Forum om Bioteknologi er et eksempel p , hvordan man kan hndtere disse sprgsml p en konstruktiv mde .
Det vil rapportere til topmdet om en lang rkke bioteknologiske sprgsml .
<P>
Det bliver prsident Clintons 15. og sidste topmde EU / De Forenede Stater .
Det vil give os mulighed for igen at se p den nye transatlantiske dagsorden og se , hvordan vi kan strmline procedurerne og ved kommende topmder fokusere mere prcist p de virkelig store sprgsml .
Vi vil gerne have , at de halvrlige topmder skal fokusere p strategiske sprgsml , der kan strkke sig over adskillige topmder .
Jeg indrmmer , at dette er lettere sagt end gjort , men vi br forsge at modst fristelsen - og jeg ved , at udenrigsminister Albright deler denne opfattelse - til at lade disse topmder blive alt for involveret i de sm detaljer i vores daglige politiske og konomiske forbindelser .
<P>
Kommissionen er i jeblikket ved at udarbejde et udkast til en meddelelse om de transatlantiske forbindelser , som vi venter at offentliggre til forret , og vi vil f.eks. se frem til det bidrag , som de lovgivere , der er en del af vores transatlantiske forhold , vil komme med , og jeg ved , at Parlamentet vil nske at blive involveret i dette initiativ .
Vi har ved de seneste topmder gjort visse fremskridt i retning af at flytte tingene i den retning , jeg beskriver , og jeg hber , vi vil vre i stand til at komme videre hermed i Washington i nste uge .
Vi vil f.eks. flge op p den diskussion , vi startede i Cotonou om Afrika og smitsomme sygdomme .
Der er visse forskelle i vores holdning til disse ting , men jeg hber , at topmdet vil sende et positivt budskab om ndvendigheden af , at vi arbejder sammen , i srdeleshed nr det glder at tackle flsomme sprgsml ssom adgang til medicin til rimelige priser , herunder prisdifferentiering .
<P>
Vi vil lse de tilbagevrende handelskonflikter og forsge at danne grundlag for lsninger , der er i overensstemmelse med WTO , og som er gensidigt acceptable og ikke ensidige .
Vi forventer , at der skal vre drftelser om en kommende ny WTO-runde svel som drftelse af implikationerne for hele den brede vifte af nye bilaterale handelsinitiativer , der drftes p den amerikanske halvkugle .
<P>
Jeg er sikker p , at der ogs vil blive drftelser af andre omrder , hvor USA og Den Europiske Union ikke er helt enige , f.eks. med hensyn til miljet , hvor vi m gre os alle mulige bestrbelser p at sttte arbejdet for at redde en aftale om klimandringer .
Topmdet vil naturligvis berre afgrende omrder , hvor Den Europiske Union og USA har arbejdet og stadig arbejder tt sammen i fredens tjeneste , for det frste p Balkan , hvor vi har et stadig tttere og mere succesrigt forhold , og hvor der til dels takket vre vores bestrbelser er sket s mange vigtige ndringer til det bedre i det sidste r .
Vi skal uden tvivl se p den udvikling , der for nylig har fundet sted i Mellemsten .
Prsidenten og hans regering har gjort et kmpearbejde for at sge at skabe varig fred i Mellemsten .
I dag hnger den mrke skygge af vold over hele regionen , men fredsstifternes tlmodige og vedholdende bestrbelser m fortstte .
Den Europiske Union har en rolle at spille i denne proces , og det gr vi .
Det er helt klart , at konsolideringen af freden vil vre tt forbundet med udviklingen af vores partnerskab i Middelhavsomrdet .
<P>
Endelig er jeg sikker p , at vi vil berre de beslutninger , der for nylig er truffet i Nice om den europiske hurtige reaktionsstyrke .
Det er vigtige afgrelser .
De reprsenterer et forsg fra Europas side p at afbde nogle af de fiaskoer , som viste sig p Balkan i 1990 ' erne og senest under kosovokonflikten .
Noget af det vigtigste , man kunne lre heraf , var , at det var ndvendigt , at Europa ptog sig en strre del af byrden med at fremme europisk sikkerhed .
Det m vi gre , ikke for at koble USA ud af forsvaret af Europa , ikke fordi vi mener , at der er sket en svkkelse af USA ' s strategiske forpligtelser over for Europa , men for at svare dem i Washington , der undertiden drager dette i tvivl ; de stemmer , der med nogen ret hvder , at Europa ikke kan blive ved med at vre afhngig af , at USA skal redde det ud af europiske konflikter , medmindre det er parat til at gre mere for at hjlpe sig selv .
<P>
Det vil s blive det sidste topmde under den nuvrende regering , det sidste med prsident Clinton .
Jeg hber , at de transatlantiske relationer vil vokse sig endnu strkere i de kommende r , men Europa vil savne prsident Clinton .
Han har vret en god ven for dette kontinent .
Han har lagt grunden til en seris og moden dialog mellem os i verden efter den kolde krig , og han har arbejdet utrtteligt for den sag , vi alle er enige om , nemlig at skabe et helt og frit og mere og mere velstende Europa .
Fra Kosovo til Belfast er der millioner af europiske borgere , der har grund til at vre taknemmelige for det bidrag , han har ydet , og jeg ved , at Parlamentet vil vre enig med mig i at udtrykke anerkendelse af dette bidrag i dag .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren , fordi han er kommet her i dag for at give os sin udtalelse om det mde , der skal finde sted p mandag .
Han har med rette sagt , at det transatlantiske forhold har udviklet sig meget i de sidste 10 r - sandt nok hovedsagelig fra amerikansk side , takket vret prsident Clinton . Men jeg tror , historien vil berette , at der ogs er ydet et europisk bidrag til dette nye forhold , der har vret en afgrende faktor for den mde , hvorp det har fungeret via den transatlantiske erklring af 1990 og den nye transatlantiske dagsorden under det spanske formandskab i december 1995 .
<P>
Jeg tror , det ville vre meget nyttigt , hvis vi , efterhnden som Kommissionen udarbejder sit nye dokument om transatlantiske relationer , her i Parlamentet kunne f et dokument , der analyserer de fremskridt , der er sket indtil nu i dette forhold , ved f.eks. at se p , hvilken succes uddannelsescentrene i EU har haft , en succes med hensyn til politisk samarbejde om sdanne sprgsml som aids , indvandring , sprgsml om udvikling af bistand og endda om udenrigspolitiske sprgsml ssom arbejdet med transatlantiske huse i Ukraine .
<P>
Det ville ogs vre nyttigt at vide , hvordan dialogerne har udviklet sig , eftersom vi finansierer dem via Den Europiske Unions budget .
Den transatlantiske dialog inden for erhvervslivet havde stor succes ved sidste mde i Cincinatti , men vi noterer os , at efter den tid er miljdialogen get i st i lbet af de seneste uger .
Derfor tror jeg , det ville vre nyttigt med en analyse af , hvad der er sket .
<P>
Som afslutning kan man sprge : hvad nu ?
Jeg mener , at hvor vi her i Parlamentet , som kommissren med rette ppegede , opbygger forhold via en dialog mellem lovgivere , mellem Europa-Parlamentet og Kongressen , kan vi p lngere sigt hbe at se det blive til en slags transatlantisk parlamentarisk forsamling .
Vi vil ogs gerne se , hvordan de forskellige dialoger under dialogen inden for erhvervslivet kan anbringes inden for rammerne af et bredere partnerskab .
Jeg vil anmode kommissren om , mens vi venter p , at dette dokument skal blive offentliggjort i april under en ny regering i USA - tilsyneladende blev det afgjort i dag , at det bliver under en ny amerikansk prsident , forhbentlig George W . Bush - at se , hvordan man kan styrke dette partnerskab i fremtiden p basis af den nye Nice-traktat , der udvider Den Europiske Unions aktiviteter , sdan at den kan blive en reel partner for USA i det kommende rti .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , hr. kommissr Patten , jeg synes , at De har givet en god introduktion til problematikken og de emner , som vi snart skal behandle , og jeg mener , det er rigtigt , som hr . Elles allerede har sagt , at vi skal gre os klart , hvad vi egentlig vil opn i 2001 , ogs med henblik p vores transatlantiske relationer .
Det vigtigste er , at vi konsoliderer os og nje undersger , hvordan de forskellige programmer , som vi har indledt p den transatlantiske dagsorden , egentlig ser ud .
<P>
Det er de emner , som hr . Elles har nvnt .
Men dertil kommer ogs et omrde , der er meget vigtigt , og som har affdt meget kritik , og det er aftalerne om gensidig anerkendelse , hvor der fra begge sider , men isr fra amerikansk side , er mange problemer .
Jeg vil vre taknemmelig , hvis De i den meddelelse , der tilstrbes for forret , vil tage dette punkt op og ud over den analyse , der krves fra den anden side af Parlamentet , ligeledes vil komme med forslag til alle punkter om , hvordan vi i fremtiden kan opn nye ml med forhandlinger , med det udenrigspolitiske samarbejde , med sikkerhedspolitik , men ogs med disse pragmatiske emner som f.eks. aftaler om gensidig anerkendelse .
Det er meget , meget vigtigt .
<P>
Dertil hrer ogs de europiske centre , som vi har talt om , og som jeg tror bliver en stor succes .
Sprgsmlet om konsolidering er vigtigt , men ogs det rigtige perspektiv .
Jeg tror , at De dr har berrt et vigtigt punkt .
Vi har under Clinton-regeringen opnet meget i politisk samarbejde .
Men vi har ogs set , at handelspolitikken og frem for alt handelsdiskussionerne mere og mere er blevet til drivkraften i de politiske relationer og har fet en stigende dominans , hvilket de efter min mening slet ikke fortjener .
<P>
Det er vigtigt , at De p topmderne fremover virkelig opnr , at man koncentrerer sig om de store politiske emner , og at man p det rigtige sted indordner sdanne emner som handelsdiskussioner , der henviser til divergenser mellem os , tillgger dem den rigtige betydning og ikke lader dem blive til politiske koordinater mellem Europa og USA .
Det vil alts her vre vigtigt at foretage en omstrukturering og skrive en transatlantisk dagsorden for 2001 .
Jeg ved , at vores ambassadr i Washington , Gunter Burghardt , allerede har talt om det , og det ville glde mig , hvis hans interessante forslag virkelig ville vinde indpas i Deres meddelelse .
<P>
Jeg nsker Dem meget held og lykke med Deres arbejde !
Jeg nsker ogs vores kommissr , Pascal Lamy , held og lykke med at lse problemerne med handelsdiskussionerne , og det ville glde mig , hvis De vil fremlgge denne meddelelse s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , der synes at vre mange sprgsml , som dette topmde br f p sin dagsorden , og t , som jeg gerne vil se der , er opflgningen efter det skuffende sammenbrud af drftelserne af klimaforandringer i Haag , og hvordan man fr USA til at tage sit ansvar mere alvorligt .
Men det omrde , jeg vil fokusere p , er verdenshandlen , hele iden om en ny handelsrunde et r efter Seattle .
Det forekommer at vre et passende tidspunkt at gre status .
Jeg mener , det er klart , at vi , fr en ny runde overvejes , har brug for at se p opfattelsen i mange udviklingslande af , at intet har ndret sig siden Seattle trods de mange lfter , som blev fremsat dengang .
<P>
Jeg ved , at Kommissionen nu taler om at genoplive elementer af sin holdning til en ny runde for at gre den mere fleksibel , og jeg ser frem til at f at vide , hvad det indebrer i praksis .
Jeg ser det ogs og glder mig over Everything But Arms-initiativet og vil opfordre Kommissionen til at benytte topmdet til at presse USA til igen at tilslutte sig dette initiativ .
<P>
Men vi m g lngere i retning af at opbygge tillid hos de fattigere lande .
Undersgelser , som OXFAM har foretaget , har vist , at nr de har drftet , hvad der har ndret sig efter Seattle , med delegationer fra udviklingslandene , har opfattelsen vret , at intet som helst har ndret sig . Bangladesh siger f.eks. , og jeg citerer : " Sufficient and sustained efforts have not been made by the developed countries to build our confidence in the WTO " ( de udviklede lande har ikke gjort sig tilstrkkelige og vedholdende anstrengelser for at opbygge vores tillid til WTO ) .
Lesotho har sagt : " What has the WTO market liberalisation brought to Lesotho ? " ( hvad har markedsliberaliseringen under WTO bragt Lesotho ?
) . Jeg hrer mange citater fra udviklingslandenes delegationer , som alle siger , at der ikke er sket srlig meget .
Jeg vil slutte med Den Dominikanske Republik , som siger : " The WTO was supposed to have been an impartial referee of common rules where countries could learn to play the game .
It has not turned out that way . The rules are biased against the weak and nothing has changed since Seattle " ( WTO skulle spille rollen som en upartisk vogter af de flles regler , hvor landene kunne lre at spille spillet .
Sdan er det ikke get .
Reglerne er vendt imod mod de svage , og intet har ndret sig siden Seattle ) .
Det kommende topmde er en velkommen lejlighed til at tage fat p disse sprgsml , at ndre reglerne og at f verdenshandlen til at arbejde for de fattige .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , da jeg kun har et minut , vil jeg holde mig til et enkelt sprgsml og sige , at en styrkelse af forbindelserne mellem EU og USA ikke kun kan dreje sig om de konomiske og handelsmssige aspekter .
Jeg anmoder Dem derfor , jeg anmoder her EU ' s reprsentanter p topmdet mandag om at behandle de politiske sprgsml p samme niveau , herunder isr sprgsmlet om ddsstraffen .
<P>
Det er umuligt at tie om denne statsforbrydelse , isr nr den udves af den vigtigste magt i verden , der alt for ofte stiller krav om at plgge resten af planeten sin orden og sine vrdier .
Men denne vrdi vil vi under ingen omstndigheder vide noget af !
Det er umuligt at acceptere , at den eneste lsning p forbrydelser og vold bare er flere forbrydelser og mere vold .
Vi m derfor handle for at forhindre det uigenkaldelige , der venter dem , der som Mumia Abu-Jamal og Leonard Pelletier lever i ddskorridorerne , undertiden i revis .
<P>
Overalt i verden er der stemmer , der rejser sig for at krve en retfrdighed , der reelt afspejler vrdier som respekt for mennesker og individets grundlggende rettigheder og friheder .
Hundredtusindvis af underskrifter fordelt p alle kontinenter er samlet i et andragende , der krver afskaffelse af ddsstraffen .
Hvis vi vil bevare livet , der er det dyrebareste gode af alle , som Nicole Fontaine med god grund mindede os om i morges , krver det i sidste ende , at vi opnr et globalt moratorium , hvilket vil vre et frste skridt p vej mod afskaffelse af ddsstraffen .
Jeg tror , at den dialog , der eksisterer mellem EU og USA m kunne udnyttes til endelig at opn dette ml .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , jeg vil gerne benytte lejligheden i form af denne forhandling om forbindelserne mellem EU og USA til at fremstte tre konstateringer og deraf uddrage tre anbefalinger .
<P>
For det frste skal vi ikke glemme , at opbygningen af samarbejdet i EU er foreget imod imperierne eller snarere mellem imperierne .
Sovjetunionen , der var et truende imperium , og USA , der var et beskyttende imperium , men over for hvem vi alligevel havde til hensigt at bekrfte vores identitet .
<P>
For det andet , selv om vi kan glde os over tilbageslaget for det kommunistiske bedrag , efterlod oplsningen af Sovjetunionen bare en eneste supermagt , nemlig USA .
Iflge en naturlov vil hvem som helst , der rder over en stor magt , blive tilskyndet til at misbruge den , og der findes symptomer p dette misbrug . Et konomisk diplomati , der kan reduceres til ordene : " Hvad der er vores , er vores , men hvad der er jeres , forhandler vi om " ; kravet om at ville plgge en ny verdensorden , en pax americana , hvis indflydelse langt fra altid er fredsskabende ; den uacceptable udvikling med indblanding p alle mulige mder i andre landes indre anliggender .
<P>
Det er derfor ndvendigt at konkludere , at de traditionelle venskaber , den reelle sympati , vi fler for det amerikanske folk , ikke hjlper noget der .
USA er vores konkurrenter .
De forsvarer deres rettigheder uden komplekser .
Vi br ogs forsvare vores .
<P>
Derfor flgende tre anbefalinger : Vi br sprge os selv om nyttevrdien af systemer ssom NATO , der ikke lngere opfylder sit oprindelige behov , den kollektive sikkerhed , og som hmmer vores frihed .
Vi br forsvare vores politiske selvstndighed og ophre med at rette os ind efter USA , hverken i FN , over for Irak eller generelt i den arabiske verden , i Asien og p Balkan , hvor vores resultater , hr . Patten , er katastrofale , uanset hvad De sagde om dette .
Endelig br vi forsvare vores konomiske interesser uden generthed , ikke bare i WTO , men isr p omrder der , fra kultur til landbrug , er et iboende element i vores civilisation , og som derfor ikke udelukkende skal underlgges loven om den internationale byttehandel eller markedets lov .
<P>
Dette er , hvad enhver EU-borger br sige , hvis man interesserer sig for et uafhngigt EU , som man har foregglet vores medborgere , og som i realiteten er , hvad vi alle forventer .
<SPEAKER ID=132 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil fatte mig i barmhjertig korthed .
For det frste vil jeg sige som svar til hr . Elles , at vi br vre glade for som baggrund for de drftelser om den meddelelse , vi vil komme med i det nye r om styrkelse af dialogen mellem Europa og USA , at foretage en analyse af de fremskridt , vi har gjort indtil nu siden 1990 .
Vi vil med glde inkorporere en oversigt over , hvordan de forskellige dialoger har udviklet sig i denne analyse .
Det er en nyttig id , som vi bestemt vil flge op .
<P>
For det andet vil vi ogs forflge det meget vigtige punkt , fru Mann kom med om gensidige anerkendelsesaftaler , og vi br tage hensyn til hendes kloge bemrkninger om , at man ikke m f handelskonflikterne ud af proportion .
Jeg mener , at jeg har ret , nr jeg siger , at handlen mellem EU og USA andrager omkring 1 milliard euro om dagen , og den samlede vrdi af de sanktioner , som USA har indfrt mod europiske varer , reprsenterer omkring seks timers handel .
S som parlamentsmedlemmet har sagt , br vi ikke f disse ting ud af proportion .
<P>
Det interesserede mig at hre , hvad fru Lucas sagde om verdenshandlen og vigtigheden af at forsge at sikre , at den stadig friere handel arbejder til gavn for de fattige svel som de mere velbeslede .
Jeg ved , at min kollega , hr . Lamy , vil nske at g videre med denne tanke og Kommissionens seneste tanker om , hvordan man kan genoplive WTO-runden med USA og med Parlamentet .
Jeg ved , at han har en god og meget konstruktiv dialog med Parlamentet og med de udvalg , der har en interesse i disse sprgsml .
<P>
Jeg tror , at fru Boudjenah , der talte om ddsstraffen , sandsynligvis var til stede i salen for et par uger siden , hvor vi havde en yderst interessant debat om ddsstraf , der berrte situationen i bl.a. USA .
Jeg tror , jeg har ret , nr jeg minder om , at der er sket 81 henrettelser i USA i r .
Vi har gjort og vil fortsat gre indvendinger mod ddsstraf i USA , individuelt og sammen .
Det vil jeg gerne forsikre parlamentsmedlemmet om .
Vi har en meget klar holdning til ddsstraf rundt omkring i verden , og det glder vores venner i USA svel som andre steder , som mske ikke er helt s venligt stemte .
<P>
Hr . Gollnisch og jeg ser nok p verden gennem forskellige briller .
Jeg er ikke meget overbevist af argumenterne om den djvelske diktator i Washington .
Jeg er ikke enig i alt , hvad USA foretager sig , men vi i Europa br med rette erindre det bidrag , som USA ydede i anden halvdel af sidste rhundrede til vores frihed og velstand .
Men parlamentsmedlemmet har helt ret i , at der er sprgsml ssom milj , handel , landminer , ekstraterritorialitet og lovgivning , hvor vi har en noget anden holdning end USA .
Vi br hvde denne holdning energisk uden at tnke p , at den p en eller anden mde kan underminere vores forhold til vores bedste venner og allierede .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Hr . Gollnisch har bedt om ordet til et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , med forlov , bare et lille jeblik .
<P>
Jeg sagde aldeles ikke , hr .
Patten , at det amerikanske hegemoni var djvelsk , jeg sagde tvrtimod njagtigt det modsatte .
Jeg sagde , at det er naturlov , at enhver , der har magt , vil misbruge den .
Derfor anklager jeg ikke p nogen mde amerikanerne , hverken som befolkning eller som en stor nation .
Men jeg ville nske , at vi over for dem havde en mere selvstndig opfrsel .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Gollnisch .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Moms
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0362 / 2000 af Garca-Margallo y Marfil for Udvalget om konomi og Valutasprgsml
<P>
I. om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 218 / 92 om administrativt samarbejde inden for omrdet indirekte skatter ( moms ) ( KOM ( 2000 ) 349 - C5-0298 / 2000 - 2000 / 0147 ( COD ) ) og ;
<P>
II. om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 77 / 388 / EF hvad angr mervrdiafgiftssystemet for visse tjenesteydelser , der leveres ad elektronisk vej ( KOM ( 2000 ) 349 - C5-0000 / 2000 - 2000 / 0148 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0366 / 2000 af Torres Marques for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om ndring , for s vidt angr anvendelsesperioden for minimumsniveauet for normalsatsen , af direktiv 77 / 388 / EF om det flles mervrdiafgiftssystem ( KOM ( 2000 ) 537 - C5-0535 / 2000 - 2000 / 0223 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0334 / 2000 af Garca-Margallo y Marfil for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om beskatning af motorbrndstof til fly ( KOM ( 2000 ) 110 - C5-0207 / 2000 - 2000 / 2114 ( COS ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , hr . Garca-Margallo y Marfil .
<SPEAKER ID=137 NAME="Garca-Margallo y Marfil">
Hr. formand , under denne forhandling under t skal vi behandle tre betnkninger , der vedrrer fire forslag fra Kommissionen , hvilket for mit vedkommende har givet sig udslag i en imponerede stak papir .
Jeg er ordfrer for to af dem , jeg er skyggeordfrer for fru Torres Marques ' betnkning , og jeg str for ndringerne af betnkningen om motorbrndstof til fly , for jeg er uenig i nogle af de teser , der blev vedtaget i udvalget .
<P>
En anden usdvanlig ting , som De vil f lejlighed til at konstatere , er , at jeg har en afvigende holdning i forhold til min egen gruppe .
Min militre karriere var hverken lang eller glorvrdig , men jeg lrte , at det var artilleriets opgave at bombardere infanteriet , som muligvis var fjenden .
Jeg er bange for , at jeg nu er i min egen gruppes krydsild .
<P>
Jeg vil begynde med at tale om den frste betnkning , som vedrrer moms p elektronisk handel .
<P>
Det forslag , som Kommissionen har stillet Parlamentet , har efter min mening et hovedml , nemlig at dmme op for den diskriminerende situation , som de europiske virksomheder , der driver e-handel , befinder sig i i forhold til virksomheder i tredjelande .
Elektronisk handel vedrrer tjenesteydelser , der downloades fra Internettet , og radio- og tv-spredningstjenester , der leveres efter abonnement eller p pay per view-basis .
Og dette understreger jeg , fordi nogle af ndringsforslagene gr ud p at fastlgge en momssats p nul for tjenesteydelser , der efter min mening hverken har livsndvendig eller social karakter .
<P>
Kommissionen har desuden andre sekundre ml , som er i overensstemmelse med den traditionelle skattefilosofi , og det er at n mlet om at stoppe diskriminationen ved at forenkle beskatningen gennem en kraftig effektivisering af opkrvning og nedbringelse af de administrative omkostninger forbundet med betaling af momsgld , at n mlene om effektivitet og retfrdighed og endelig at opn en modernisering af skattesystemet .
Disse ml , hovedmlet og de sekundre ml , skal Kommissionens konkrete forslag vurderes ud fra .
<P>
Men jeg sagde , hr. formand , at dette forslag frst og fremmest skal vurderes ud fra behovet for at gre en ende p den diskrimination , som de europiske virksomheder udsttes for i forhold til virksomheder uden for Fllesskabet .
Denne diskrimination finder sted , fordi det i artikel 9 i det sjette direktiv antages , at leveringsstedet for en tjenesteydelse er det sted , hvor den , der yder tjenesten , det vil sige leverandren , har etableret hjemstedet for sin virksomhed .
Med andre ord er de europiske virksomheder i jeblikket momspligtige , nr de leverer elektroniske tjenesteydelser , hvad enten det er inden for eller uden for Unionen .
Virksomheder med hjemsted uden for Unionen betaler derimod aldrig moms , uanset om de leverer tjenesteydelsen til europiske kunder eller til kunder p verdensmarkedet , og det gr ud over vores konkurrenceevne p de eksterne markeder .
<P>
Det er ganske enkelt sdan , at tjenesteydelser leveret af europiske virksomheder i jeblikket er plagt en afgiftsbyrde , som virksomheder uden for Fllesskabet , der leverer tjenesteydelser inden for Unionen , ikke er plagt .
Derfor tilskynder den nuvrende europiske lovgivning europiske virksomheder , der driver e-handel , til at etablere sig uden for Fllesskabet .
Nogle af de argumenter , som vi kommer til at hre i eftermiddag , vil g ud p , at det vil bremse e-handlen , hvis udenlandske virksomheder , som leverer tjenesteydelser i Unionen , beskattes , men det er lige omvendt , for ved at opretholde denne situation forhindrer vi , at der vokser en europisk industri for e-handel frem .
<P>
Det er vi alle sammen enige om p begge sider af Atlanten .
S enige , at man p konferencen i Ottawa i 1998 nede frem til tre konklusioner , der efter min mening er vigtige : For det frste skal de nationale forbrugsafgifter plgges forbrug , der finder sted p det nationale omrde .
For det andet er levering af digitaliserede produkter en levering af tjenesteydelser og ikke en levering af varer .
For det tredje skal der anvendes simple forskrifter for momsopkrvning og konkret for afgiftspligtige personers investeringsformer .
<P>
I overensstemmelse med dette ml og med denne internationale retlige ramme , som alle blev enige om i Ottawa , foreslr Kommissionen os at ndre det sjette direktiv for at fastlgge , at leveringsstedet for digitaliserede tjenesteydelser er det sted , hvor kunden har hjemsted , ikke leverandren .
<P>
Som flge heraf vil tjenesteydelser leveret af europiske virksomheder til virksomheder uden for Fllesskabet altid vre fritaget for moms , hvilket ville give os vores konkurrenceevne p det internationale marked tilbage .
For det andet vil tjenesteydelser leveret af europiske virksomheder til europiske kunder vre afgiftspligtige som normalt .
Og for det tredje vil tjenesteydelser leveret af virksomheder uden for Fllesskabet til virksomheder i Fllesskabet ogs vre afgiftspligtige , hvilket giver lige vilkr , fairplay p det internationale marked .
<P>
Problemet optrder ikke i transaktioner mellem virksomheder , men opstr , nr aftageren af tjenesteydelsen er en privatperson , og Kommissionen gr her det eneste , der er at gre : Den forpligter de udenlandske virksomheder til at lade sig registrere i et land i Den Europiske Union for derfra med fllesskabspas at levere tjenesteydelser i hele Unionen , men ogs til at betale den samme afgift , som de europiske virksomheder betaler .
<P>
Efter min mening er dette en lsning p problemet med at afskaffe nvnte diskrimination , samtidig med at mlet om forenkling ns .
En virksomhed skal lade sig registrere i et enkelt land i Unionen .
Den skal ikke lade sig registrere i 15 lande , og den skal ikke kende 15 lovgivninger eller trkkes med 15 forvaltninger .
Problemet med retfrdighed lses imidlertid ikke .
Det er velkendt , at en sdan lsning - etablering i et enkelt land med mulighed for at levere tjenesteydelser i hele Unionen - kunne skabe en lavine i de lande , der har den laveste beskatning .
Derfor foreslog det franske formandskab , at en udenlandsk virksomhed , der leverer tjenesteydelser i Unionen , skulle lade sig registrere i alle 15 lande , hvilket str i modstning til mlet om forenkling .
<P>
Hvad foreslr Kommissionen ?
Kommissionen foreslr i trd med mlet om forenkling et enkelt leveringssted , men at den afgift , der opkrves af den skatteforvaltning , skal omfordeles til resten af landene i Unionen p grundlag af det relative forbrug .
Det er netop den lsning , der kan gre det muligt at indfre kildemoms , det er netop den lsning , som vi har besluttet at bruge til grnseoverskridende momsrefusioner , det er netop den lsning , som KOFIN har vedtaget i overensstemmelse med konklusionerne fra Feira , hvad angr kildeskat .
<P>
Er Kommissionens meddelelse fyldestgrende ?
Nej , det er den ikke .
Der er nogle problemer , som jeg har fremhvet i begrundelsen , f.eks. sprgsmlet om , hvordan man sikrer , at en virksomhed , der kan levere tjenesteydelser udefra , alts uden for Unionen , lader sig registrere .
<P>
Hvordan kan man garantere , at der ikke sker en diskrimination mellem produkter af samme art ?
En digitaliseret tjenesteydelse , det at kigge i eller have adgang til en bog eller et tidsskrift , ville vre belagt med den normale sats , hvis leveringen foregik via Internettet , men med en lavere sats , hvis det drejede sig om en fysisk levering .
<P>
Hvordan lses problemerne med identifikation af kunden ?
De svar , der er givet i Kommissionens forslag , er efter min mening tilstrkkelige , og under alle omstndigheder er det indlysende , hr. formand , at disse vanskeligheder ikke er typiske for de afgifter , der plgges digitaliserede tjenesteydelser .
Momsen var en afgift , der var beregnet til varehandel , og den er vanskelig at tilpasse til levering af tjenesteydelser og endnu vrre at tilpasse til et fnomen s nyt som tjenesteydelser leveret via Internettet .
<P>
Den anden betnkning , som jeg vil tale om , drejer sig om problemet med mineralolier , og sprgsmlet er meget enkelt .
I direktivet fra 1992 blev der fastlagt en obligatorisk fritagelse for motorbrndstof til international luftfart , og samtidig blev det bestemt , at fritagelsen skulle undersges med hensyn til de miljmssige omkostninger .
<P>
De juridiske vanskeligheder med denne undersgelse ligger i Chicago-konventionen fra 1944 , der er en international forpligtelse til afgiftsfritagelse for brndstof leveret om bord p fly , og de bilaterale aftaler .
P disse vilkr har Kommissionen udarbejdet en undersgelse - det er den , vi er i gang med at gennemg - om , hvad der kan gres .
Den frste konklusion er , at der ikke kan gres ret meget , s lnge den internationale ramme ikke ndres .
Kommissionens anden konklusion er , at det ville vre nskeligt med en afgift p indenrigsflyvninger eller flyvninger inden for EU efter forudgende ndring af de bilaterale aftaler , noget jeg ikke er enig i .
Og for det tredje , og det er jeg enig i , behovet for - inden for rammerne af ICAO - at tage alle de ndvendige skridt for at indfre en afgift p verdensplan , som dermed ikke er diskriminerende , p transport i Fllesskabet .
<P>
Hr. formand , efter at have misbrugt Deres tlmodighed venter jeg nu utlmodigt p kritikken og bemrkningerne fra mine kolleger , bde fra mine gruppefller og fra andre .
<SPEAKER ID=138 NAME="Torres Marques">
Hr. formand , kre kommissrer , kre kolleger , Kommissionen og Parlamentet har i de seneste r udfoldet bestrbelser for at harmonisere opkrvningen af mervrdiafgiften inden for EU .
Det er et meget vigtigt element i opbygningen af det indre marked og en vsentlig indtgtskilde for Fllesskabets budget .
Der blev sledes i 1992 opnet en aftale , der p det tidspunkt blev set som en minimumsharmonisering , om , at normalsatsen for mervrdiafgiften ikke kunne vre mindre end 15 % , selv om medlemsstaterne fik mulighed for at anvende en eller flere reducerede satser , der ikke mtte vre p under 5 % , i hvilket tilflde der dog kunne ske forlngelse .
Denne fase skulle imidlertid kun lbe indtil udgangen af 1996 , hvor det endelige system skulle indfres .
De forsg p at finde en lsning , der i mellemtiden er blevet gjort , har kun frt til faststtelse af en minimumsgrnse p normaltaksten p de 15 % , selv om Kommissionen ogs har foreslet et loft p 25 % , hvilket er blevet forkastet , og til en forlngelse af det forelbige system frem til udgangen af 2000 . Kommissionen foreslr os s nu , at vi p dette felt kan g videre ad to veje .
Den frste fremgr af den betnkning , som min kollega Garca-Margallo y Marfil har vret ansvarlig for , om administrativt samarbejde inden for omrdet indirekte skatter . Den anden fremgr af denne betnkning , der drejer sig om at udskyde enhver beslutning om harmonisering af mervrdiafgiftssatserne indtil 2006 .
<P>
Jeg er enig i forslagene om administrativt samarbejde inden for omrdet indirekte skatter , men det er jeg ikke , og det var Udvalget om konomi og Valutasprgsml heller ikke , i forslaget om at udskyde harmoniseringsprocessen med fem r .
Agter Kommissionen ikke at g videre med denne sag i resten af dens mandattid ?
Mener Kommissionen ikke som vi , at eksistensen af euroen som flles valuta for allerede 12 lande i EU vil medfre en prisgennemsigtighed , der vil stte fokus p den forvridning af det indre marked , som forrsages af s forskellige satser i de forskellige EU-lande ?
Mener Kommissionen , og i srdeleshed kommissr Frederik Bolkestein , at der er tale om konkurrence p beskatning , som dens forslag vil opretholde eller sgar stimulere ?
Det er ikke vores perspektiv , og derfor har vi stemt for , at forlngelsen ikke skal glde lngere end til 2003 , sledes at der efter to rs konkret erfaring med euroen kan fremlgges andre lsninger .
<P>
I samklang med Parlamentets synspunkter foreslr jeg endvidere , at henvisningerne til , at disse sprgsml krver enstemmig afgrelse i Rdet , fjernes .
Hvis traktaterne fortsat faststter dette , bliver det sdan , men intet tvinger efter vores opfattelse Kommissionen og Parlamentet til allerede nu at anfre , at disse sprgsml ved udgangen af 2005 krver enstemmig afgrelse .
Dette forslag er ikke i overensstemmelse med de principper , som Kommissionen og Parlamentet nskede hvdet i den regeringskonference , der netop er forbi .
Endnu mindre berettiget er det s allerede nu at beslutte , at det skal vre sdan indtil udgangen af 2005 , nr man ved , at traktaterne skal revideres igen .
Vi foreslr derfor , at kravet om enstemmighed fjernes .
<P>
Til sidst vil vi gerne sige , at vi ikke bryder os om at se Kommissionen give fuldstndig op over for mervrdiafgiftsharmoniseringen ved begyndelsen af dens mandattid , og at Parlamentet i forstelse af , at den gldende lovgivning m forlnges , forventer , at Kommissionen i midten af dens mandattid og med euroen bragt i cirkulation forelgger os et nyt , altomfattende og dybtgende projekt om disse sprgsml .
<SPEAKER ID=139 NAME="Ford">
Hr. formand , det frste punkt , udvalget gerne vil fremhve , er , at de nuvrende ordninger er til ugunst for udbydere fra EU af flgende tjenester : software , databehandling og computerservice , Webhoteller , Webdesign og information .
Vi vil gerne tilfje uddannelse .
De er til ugunst for folk i EU , fordi de i jeblikket betaler moms af udbuddet af disse tjenester , mens folk uden for Den Europiske Union ikke gr det .
Derfor mener vi , at det er ndvendigt , at dette direktiv meget snart trder i kraft , srlig de af os , der mener , at der vil ske en hastig vkst i e-handlen .
<P>
Industriudvalget vedtog en rkke forslag med 39 stemmer mod tre .
Vi anmodede om registrering i en enkelt medlemsstat .
Vi opfordrede Kommissionen til at overvge det for at sikre , at der ikke sker nogen forvridning af markedet , og at rapportere tilbage til Rdet og Parlamentet .
Vi anmodede om i mellemtiden at rapportere om en rkke aspekter : sikring af ligebehandling af erhvervsvirksomheder , sprgsml om valg af placering , harmonisering af internationale forordninger og muligheden af at etablere et clearingsystem som foreslet af ordfreren .
<P>
En anden ting , vi fremhvede , og som ikke er fremhvet af andre , var , at Al Capone , som mange kan huske , blev fngslet ikke som gangster , men for skatteunddragelse .
Vi ser et ulykkeligt boom i dette aspekt i e-handlen , i vksten af pornografi , pdofili og materiale om racehad .
Industriudvalget mener , at momsregistrering vil stte os i stand til at anvende EU ' s love i disse sager mod de pgldende selskaber .
Det gr i sig selv direktivet vrdifuldt .
<SPEAKER ID=140 NAME="Wallis">
Hr. formand , p vegne af Retsudvalget vil jeg gerne tage fat p samme betnkning som hr . Ford .
Tilsyneladende drejer dette forslag sig om beskatning af virksomheder uden for EU , men naturligvis br det dreje sig om , hvordan vi opmuntrer og udvikler Europas e-handel , som er en meget sart blomst .
For s vidt det er tilfldet , glder jeg mig over Kommissionens tapre forsg p at finde en vej til at lukke den konkurrenceklft , som helt klart eksisterer mellem EU og e-handel uden for EU .
Men hvad vi br sprge om , og hvad vores udvalg spurgte om , var , om dette er den rette mde at gre det p ?
Vores mening var helt klart , at det er det ikke .
<P>
Jeg har altid hrt , at en af de frste regler eller principper for en lovgiver br vre , at man ikke skal lave love , som man ikke kan f overholdt .
Det var det , der bekymrede vores udvalg mest .
Det er mske ikke nok at stole p den gode vilje hos foretagender uden for vores rkkevidde .
De gode vil rette sig efter det , de onde vil stadig vre onde , og forbrugerne kan meget vel ende med at bruge dem , nr de sger en god handel .
<P>
Hvad ellers kan vi gre her ?
Der tales meget om at etablere forretningsmodeller for regulering af e-handel , men det er et bredere sprgsml , som br behandles p en langt mere gennemskuelig mde .
Der er underforstede antagelser i dette forslag om beskatningens plads , som kan skabe problemer i fremtiden i international forbindelse .
Vi har mske noget at lre af USA , hvor de naturligvis har indfrt et stop for en sdan beskatning af e-handlen .
Kort sagt , mlet med dette forslag er rigtigt , men metoden er misforstet , og hvis vi virkelig nsker at sttte Europas e-konomi , ville det rette signal vre en nulsats i moms for vores egne e-virksomheder snarere end at forsge at ptvinge andre vores problemer .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , jeg taler om beskatning af motorbrndstof til fly som rdgivende ordfrer for Transportudvalget .
<P>
Mens vejtransporten betaler en betydelig brndstofafgift , er den kommercielle luftfart stadigvk fritaget .
Det pgldende direktiv indeholder mulighed for en fremtidig ndring eller afskaffelse af denne fritagelse p grundlag af eksterne omkostninger og miljskader .
Bilaterale aftaler mellem medlemsstater og tredjelande forhindrer forelbig en afgift p flybrndstof p internationale flyvninger .
Bde af hensyn til princippet om , at forureneren betaler , og de lige konkurrencebetingelser for de forskellige transportmder er en afgift for luftfarten meget vigtig .
Medlemsstaternes indsats i ICAO , Organisationen for International Civil Luftfart , skal derfor koncentrere sig om at bne denne mulighed , hvilket der er lejlighed til p den 33. konference til nste efterr .
Af mange grunde ssom stjgener , luftforurening og energiforbrug fortjener bekmpelse af korte flyvninger , alts isr indenrigsflyvninger , stor opmrksomhed .
Efterhnden som togene er et ligevrdigt alternativ p stadigt flere ruter , er fremme af dette alternativ gennemfrligt .
Jeg er glad for , at en rkke vigtige elementer , som af forskellige rsager fik for lidt sttte i Transportudvalget , vender tilbage i nrvrende betnkning , bl.a. takket vre Miljudvalget .
<P>
Det er meget pfaldende , at brndstof til vejtransporten er tre gange s dyrt som motorbrndstof til fly .
Tilfj den voldsomme vkst af flyvninger , ogs over korte afstande , og sprgsmlet er , hvor det hele ender . Bde for forretningsrejser og private rejser skal borgerne kunne vlge p lige konkurrencebetingelser .
Samtidig skal alle borgere , ogs flertallet , som aldrig flyver , kunne forvente , at stjgener , luftforurening og andre gener begrnses til det uundgelige .
Der er alts grunde nok til grundigt at undersge , om luftfarten brer sine eksterne omkostninger og ikke er en unfair konkurrent til tog eller busser .
<SPEAKER ID=142 NAME="Olsson">
Hr. formand , som ordfrer for Miljudvalgets udtalelse vil jeg i forbindelse med beskatning af brndstof til luftfartjer gerne sige , at jeg er glad for reaktionen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Her har man stort set taget hensyn til de argumenter , som jeg har fremfrt .
<P>
Fly er i dag den hurtigst voksende kilde til drivhusgasser .
Man regner med , at omkring 5 % stammer fra fly .
Antallet af flyrejser ventes ogs at blive fordoblet p omkring 15 r .
<P>
Hvis vi skal kunne leve op til kravene om mindre udledning af drivhusgasser , m vi ivrkstte alle mulige foranstaltninger for at begrnse dem .
En sdan foranstaltning bestr i i hjere grad at anvende konomiske styringsmekanismer .
Som hr. van Dam ogs sagde , br flybrndstof derfor ikke fritages for beskatning .
I Kommissionens meddelelse hedder det , at effekten er s beskeden , at det ikke kan betale sig at gre noget .
Jeg vender mig imod dette rsonnement .
Flytrafikken er en hurtigt voksende sektor .
Effekten er mske begrnset i dag , men den bliver i alle tilflde strre i morgen .
Det er farligt med et sdant rsonnement , da det frer til en situation , hvor ingen gr noget som helst nogen steder .
<P>
Vi er ndt til at begynde i den ene ende . Vi kan ikke bde beholde den nuvrende struktur og den nuvrende teknik og samtidig n miljmlene .
Vi m enten ndre strukturen eller teknikken eller begge dele .
Hvis de forskellige transportsektorer skal behandles retfrdigt og ud fra et konkurrencesynspunkt , tror jeg , at det bedste er , at vi gr i spidsen og indfrer afgift p flybrndsel i EU .
Samtidig skal vi ogs holde fast i , at Chicago-konventionen fra 1944 skal revideres , s vi kan n frem til en anden ordning p internationalt niveau .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg kort tale om beskatning af elektroniske tjenesteydelser og gre klart , hvad det handler om .
Nr varer handles elektronisk hen over grnserne , opkrves der naturligvis moms .
Nr noget bevger sig ud over grnsen uden for de elektroniske ledninger , opkrves der moms .
Det sprgsml , der s melder sig , er , om der skal opkrves moms , nr en tjenesteydelse leveres elektronisk via disse ledninger .
<P>
Ogs her har vi talrige eksempler , hvor der allerede er opkrvet moms .
Nr det sker inden for Den Europiske Union mellem medlemsstaterne , opkrves der moms .
Ogs mellem stater i USA - har jeg ladet mig fortlle - opkrves der i visse tilflde omstningsafgift .
Det eneste tilflde , hvor der indtil dato endnu ikke opkrves afgifter , er , nr der leveres tjenester fra et tredjeland til Fllesskabet .
Her opstr der uden tvivl en konkurrenceforvridning . For det frste over for detailhandlere , der ganske vist ikke handler med de samme produkter , men med sammenlignelige produkter , og for det andet over for udbydere , der tilbyder sdanne produkter fra et land inden for Den Europiske Union .
En sdan konkurrenceforvridning er p langt sigt ikke acceptabel , og derfor vil jeg p vegne af min gruppe sige , at vi p dette omrde flger forslagene fra Kommissionen og fra ordfreren , hr . Garca-Margallo y Marfil .
<P>
Hovedsageligt handler det blot om , at der nu skal findes en ordning om , hvordan afviklingen skal foreg , og en ordning , der er s lidt bureaukratisk som mulig .
I den forbindelse er det franske forslag om at foretage en registrering i 15 lande helt sikkert ikke det rigtige forslag .
<P>
Vores andet punkt p dagsordenen er beskatning af brndstof til fly .
Ogs her er jeg principielt enig med Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Beskatning af motorbrndstof til fly er af forskellige rsager nskelig . Men efter vores overbevisning kan det kun ske , hvis det reguleres internationalt .
Hvis Den Europiske Union gr det som den eneste , vil det fre til , at et fly fra Frankfurt til Sydspanien eksempelvis vil vre vsentligt dyrere end et fly fra Frankfurt til Florida .
Det er ogs en konkurrenceforvridning , der er ufordelagtig for europiske udbydere , og som ikke kan accepteres .
Derfor tror jeg , at vi skal arbejde p at finde en international ordning .
Men jeg mener ikke , og det gr min gruppe heller ikke , at det vil vre hensigtsmssigt at g europisk enegang .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , de fremskridt , der er opnet inden for europisk skattepolitik p EU-topmdet i Nice , er meget utilfredsstillende .
Sprgsmlet om skattemssig suvernitet som udtryk for statslig suvernitet synes at have fet strre betydning med indfrelsen af euroen .
Desuden ved vi imidlertid alle , at ureguleret skatte- og afgiftskonkurrence skader alle .
Kortsigtede etableringsfordele i t land er til ulempe for et andet land eller andre EU-lande .
<P>
Som udkast til EU ' s skatte- og afgiftspolitik handler det hverken om opkrvning af Flleskabets skatter og afgifter eller om harmonisering af skatter og afgifter .
Det handler om koordinering af skatter og afgifter , om at undg urimelig konkurrence inden for skatter og afgifter og organisere retssikkerhed , gennemskuelighed og effektivitet .
Derfor er blokadepolitikken i Nice meget beklagelig .
Princippet om enstemmighed prger stadig EU ' s skatte- og afgiftspolitik .
Det skal ndres , hvis det indre marked skal fungere stabilt .
Problemerne med moms og energiafgifter ser vi allerede i dag .
Inden lnge vil det vise sig , at det europiske kapitalmarked ogs har brug for koordinerings- og tilnrmelsesprocesser , hvis den finansielle handlingsplan overhovedet skal have en chance for at blive realiseret .
<P>
Jeg har flgende bemrkning til de tre forslag fra Kommissionen og til Kommissionens meddelelse : Min gruppe sttter ordfrernes betnkninger .
Det er yderst beklageligt , at der indtil dato endnu ikke er vedtaget et rammedirektiv om beskatning af energiprodukter .
Mske burde det frste skridt vre at vedtage en slags adfrdskodeks for at bidrage til energibesparelse og miljbeskyttelse ved hjlp af skattemssige instrumenter .
Den positive diskriminering af flytrafikken skal ophre .
Ganske vist skal der her findes en international ordning for ikke at true konkurrenceevnen i de europiske luftfartsselskaber urimeligt - her er jeg helt enig med ordfreren .
Derfor vil det virkelig vre p sin plads , at Kommissionen forelgger rapporter , hvor det fremgr , hvordan forholdet er mellem beskatning og en reel undgelse af CO2 og energibesparelse .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige , at hvad angr anvendelsesperioden for minimumsniveauet for normalsatsen , er det beklageligt at konstatere , at der stadig ikke er nogen fremskridt med henblik p at overg til et endeligt momssystem , der er baseret p oprindelseslandet , trods det indre markeds prisgennemskuelighed , der er betinget af euroen .
Sledes er der ikke andet at gre end at bifalde Kommissionens pragmatiske tiltag og gennem mange reguleringer forbedre det nuvrende system , der er for kompliceret , bureaukratisk og udsat for svig .
Medlemmer af Europa-Parlamentet har lnge undret sig over , hvorfor regeringer frivilligt accepterer de afgiftstab p flere milliarder , der er en flge af det nuvrende system .
Men hvorfor kan Kommissionen ikke omsider sammenfatte de forskellige momsdirektiver i n forordning for i det mindste at opn en ensartet gennemfrelse af momsreguleringen ?
Det burde siges p dette sted .
Mske kan vi stadig n at f en julegave .
<P>
Hvad angr momssystemet for visse tjenesteydelser , der leveres ad elektronisk vej , er vi enige i Kommissionens forslag og med ordfreren .
Det er ikke acceptabelt , at europiske virksomheder inden for e-handel har ufordelagtige konkurrencebetingelser i forhold til virksomheder fra tredjelande , fordi de s vil blive plagt moms p bde deres elektroniske ydelser p det indre marked og p deres elektroniske ydelser p verdensmarkedet .
<P>
Det er desuden vigtigt , at e-handel i forhold til den konventionelle handel hverken favoriseres eller forfordeles afgiftsmssigt .
Derfor er registrering i et enkelt land rigtigt , enkelt og effektivt .
Ganske vist skal der p grund af den store forskel p momssatserne vre en fordeling af skatte- og afgiftsindtgterne mellem medlemsstaterne , som vores ordfrer ogs s rigtigt foreslr .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt, Olle">
Hr. formand , Europa skal vre frende i verden med hensyn til anvendelsen af Internet i lbet af det kommende rti .
Det slog man fast ved topmdet i Lissabon i forret .
Det er en bde udmrket og ndvendig ambition .
Hvis man i EU nsker at vre konkurrencedygtig og ligge i front , er dette en yderst rimelig mlstning .
Vi liberale deler derfor Kommissionens ambitioner , men vi har meget svrt ved at forst Kommissionens konkrete forslag .
<P>
Hvis Europa skal blive verdens mest dynamiske kontinent og kunne overg det amerikanske med hensyn til at lokke den nye konomis virksomheder til sig , skal vi give e-handlen gode muligheder .
En momsfri e-handel er det , eEurope har brug for - ikke bureaukrati og nye skatter .
<P>
I henhold til de nuvrende regler skal virksomheder inden for EU , som slger musik , computerspil , software og tjenester , som distribueres elektronisk , beskattes inden for EU , hvis de kbes af forbrugere inden for EU .
Virksomheder fra lande uden for EU beskattes overhovedet ikke .
Disse regler frer til en forvridning af konkurrencen , som naturligvis skal rettes op , men Kommissionen gr i den forkerte retning .
Virksomheder fra lande uden for EU tvinges til at registrere et datterselskab i mindst et EU-land for at kunne handle inden for Unionen .
<P>
I betnkningen indfres der visse justeringer og ligeledes her fra ordfrerens side , men som vi har hrt , deler man Kommissionens grundholdning .
Det er ikke nogen god lsning for Europa .
Det er en gammeldags tankegang , som ikke passer ind i den nye konomi .
Med dette forslag vil EU fortsat halte bagefter , og desuden bliver det meget svrt at kontrollere .
<P>
For at kickstarte eEurope foreslr Den Liberale Gruppe , at Kommissionens forslag afvises , og at medlemsstaterne fr mulighed for at indfre nulmoms p e-handel .
Denne nulmoms br glde , indtil man har foretaget en reel gennemgang af momsreglerne for ikke-elektroniske varer og tjenester , og nr man inden for OECD eller et andet internationalt forum er net til enighed om en flles holdning til beskatning af e-handel .
<P>
Hr. formand , lad erfaringerne fra skattepakken tjene som eksempel .
Dette skal anskues globalt .
Mange sprger rent faktisk , hr. kommissr , hvorfor europerne altid er s hurtige til at indfre skatter og bestemmelser .
Vi har ikke brug for hjere skatter i EU , tvrtimod .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , jeg tror , at de p hinanden flgende indlg fra vores kolleger i Den Liberale Gruppe viser problemets komplekse natur .
Det er vanskeligt at forst , hvorfor De Liberale vil fjerne beskatningen af den elektroniske handel og gennemfre den p kerosen i fly .
Jeg mener , det er vigtigt at have kriterier , nr vi taler forretninger !
Fly er ikke mindre moderne end den elektroniske handel .
Cd-rommer er ikke s oldnordiske , og det er ndvendigt at beskatte dem , selv om de programmer , der cirkulerer p Internet , vil blive fritaget for beskatning !
<P>
Det , der er vigtigt at vide , er p den ene side , om en meget vigtig del af den konomiske aktivitet bidrager til at f de offentlige serviceydelser til at fungere , og om en beskatning som finansiering af staten ud fra det synspunkt er absolut uundgelig , og at man ikke kan fritage den elektroniske handel .
P den anden side br en beskatning vlges , s man ikke tilskynder forbrugerne til at vlge de teknologier , der er drligst for miljet .
Det er den aktuelle situation , idet den manglende beskatning af kerosen p skandals mde favoriserer luftfarten frem for togene , selv om togene af andre rsager ssom stjen og trafiktrngselen burde favoriseres i EU .
Jeg tnker her isr p firkanten London-Paris-Amsterdam-Frankfurt .
<P>
Jeg mener , at den holdning , der er vedtaget i de to betnkninger fra Garca-Margallo y Marfil , nemlig at beskatte bde den elektroniske handel og kerosen , er fremragende , og vi vil stemme for den .
Vi nsker isr at rose Kommissionen for dens mod , med hvilket den opfordrer os til intern beskatning af vores luftfart .
Men nr det er sagt , mener vi , at det kollektivt er ndvendigt at overveje en ny skat , der ikke gr p brndstoffer , men som rammer alle luftfartsselskaber ved start og landing i EU ' s lufthavne for at undvige de internationale regler og for ogs at kunne beskatte vores konkurrenter .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , da hr . Sjstedt ikke lngere kan vre til stede i salen , vil jeg gerne p hans vegne sige nogle ord om betnkningen om beskatning af flybrndstof .
<P>
Flytrafikken er i kraftig vkst .
Selv om udslippene fra denne trafik udgr en mindre del af det samlede udslip af drivhusgasser , stiger den alligevel meget hurtigt .
At finde frem til velfungerende metoder til beskatning af flybrndstof er derfor en af nglerne i klimapolitikken .
Det vil ogs skabe strre retfrdighed mellem forskellige transportformer .
<P>
Chicago-konventionen er blevet helt forldet p dette punkt .
Vi har brug for internationale aftaler om miljafgifter , men ikke det forbud mod miljafgifter , som konventionen indebrer .
Derfor er punkt 16 i betnkningen om en genforhandling af konventionen srligt velkommen .
I afventen p dette ville et system for miljafgifter p fly inden for EU vre positivt .
Her har vi inden for EU mulighed for at vise , at vi mener det alvorligt med klimapolitikken .
<P>
Vi sttter betnkningen og De Grnnes ndringsforslag , men tager klart afstand fra ndringsforslagene fra PPE .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , Europa-Kommissionens forslag om moms p kbet af tredjelandes digitale produkter , der hentes direkte ned fra Nettet af forbrugere , som er bosiddende i EU , er et hrdt slag for den elektroniske handels udvikling .
Den mlstning , som Kommissionen nsker at n , er at fjerne ulemperne for de europiske virksomheder , der driver elektronisk handel , da deres salg til de europiske forbrugere allerede er momsbelagt .
Den lsning , der foresls , vil dog vise sig at vre teknisk umulig , og den vil vre en hindring for udviklingen af transaktionerne p Nettet i EU netop nu , hvor alle tvrtimod nsker at styrke denne udvikling .
<P>
Man har fra flere sider understreget - selv i Rdet , hvor man besluttede at se tiden an - at forslaget er svagt og mangelfuldt , og at det giver anledning til talrige indvendinger .
Jeg vil blot nvne nogle f af disse indvendinger . De vedtagne foranstaltninger lader til at vre uigennemfrlige uden et effektivt samarbejde med de andre lande , navnlig USA , og de er bestemt ikke villige til et sdant samarbejde i dag .
Hvad sker der , hvis en steuropisk virksomhed ikke srger for at blive momsregistreret i EU ?
Har man mske tnkt sig at gre dens hjemmeside utilgngelig eller at retsforflge dens brugere , som bliver ved med at hente filer ned fra offshoresteder ?
Det ender med at komme de virksomheder til gode , som relativt let kan omg registreringspligten , og som kan vre nsten sikre p at gre det ustraffet .
<P>
Hvordan kan en virksomhed , der driver elektronisk handel , vre sikker p , at dens kunder opgiver den rigtige bopl ?
Hvis EU-kriteriet om registreringspligt blev fulgt p internationalt plan , nr det glder beskatningen af elektronisk handel , ville de virksomheder , der driver denne form for handel - ogs de europiske virksomheder - vre ndt til at blive registreret i 20-30 lande med nogle stadig mere urimelige finansielle omkostninger til flge , isr for de sm og mellemstore virksomheder .
Man kunne sige flere ting om f.eks. valget af at beskatte alle elektroniske tjenesteydelser som almindelige tjenesteydelser . Desuden er denne iver med hensyn til ubetydelige skatteobjekter og skatteindtgter uforstelig .
<P>
Kommissionen burde snarere gre en indsats for , at man inden for OECD eller WTO nr frem til en flles og endelig definition p beskatningskriterierne for onlinehandel .
Derfor stemmer vi imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Titford">
Hr. formand , der er meget f sprgsml , der vkker s stor interesse blandt den voksende skare af euroskeptikere i Det Forenede Kongerige som moms , der er et af de konkrete eksempler p , at Den Europiske Union blander sig i nationale skatteanliggender .
Afgiften selv er et udtryk for mange af de trk ved Den Europiske Union , der gr den s lidt elsket i mit fdreland : Den er kompliceret , bureaukratisk , vanskelig og dyr at administrere og , i det mindste i Det Forenede Kongerige , gennemfres den af et drakonisk og upopulrt inspektorat .
<P>
Med hensyn til Parlamentets betnkning er jeg helt uenig i nsten hvert eneste ord .
Jeg kan f.eks. ikke se , hvorfor indfrelsen af euroen skulle krve yderligere eller nogen som helst koordinering af momssatserne .
Jeg ser ikke indfrelsen af et flles momssystem som noget , der br prioriteres , og jeg er ikke enig i , at det er p hje tid , at der indfres et flles system .
Faktisk er der intet , der ville glde mig , mit parti og flertallet af forretningsfolk i Det Forenede Kongerige mere end komplet afskaffelse af momsen .
Vi ville foretrkke en enklere afgift p detailvarer .
Desuden ville vi foretrkke at faststte vores egne afgifter og afviser iden om et flles afgiftssystem .
<P>
Derfor kan jeg med hensyn til Kommissionens forslag om at forlnge fristen , fr reformen indfres , kun erklre mig neutral .
Men med hensyn til at forkorte denne tid , som ordfreren har foreslet , m jeg g imod .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , mine damer og herrer , skatte- og afgiftssystemerne i Unionen er svage og bliver mindre givtige .
For det frste er skatte- og afgiftssystemerne imidlertid s komplicerede , at sgar eksperter nsten ikke kan finde ud af , hvordan de skal hndteres .
Der er for mange enkelte skatter og afgifter , og de er for komplekse .
Borgeren fler , at han er den lille i forhold til staten , fordi han ikke lngere helt kan flge med de lbende skattebyrder , og eksperterne ved jo nsten heller ikke selv , hvad de skal stille op .
Nr borgeren ikke lngere kan forst , hvorfor han skal betale s meget skat , opfatter han automatisk skattebyrderne som uretfrdige .
Reaktionen p det er logisk nok , at han ngter at betale skat .
<P>
Skatteyderen skal i den forbindelse ikke ubetinget undlade at betale skat .
Meget ofte reduceres den personlige ydelse , men aktiviteter forlgges ogs i udlandet .
Det kan derfor ikke vre vores mlstning , at vi med beslutningen om nye skatter og afgifter , de skaldte europaskatter , bliver ved med at dreje disse negative nationale spiraler opad .
Det m vre klart for os , at borgernes vilje til at betale skat kun ges , hvis det igen lnner sig at arbejde og yde noget i Europa .
<P>
Vi kender vores ngletal . Med en skatte- og afgiftskvote p over 45 % vil mange af vores medlemsstater f budgetunderskud .
Anderledes ser ngletallene ud for USA . Med en skatte- og afgiftskvote p 30 % fr USA et budgetoverskud p flerehundrede milliarder dollars .
Vores mlstning skal derfor vre , at der skal luges ud i vores skatte- og afgiftssystemer , de skal gres mere enkle , og skatte- og afgiftssatserne skal ikke forhjes , men nedsttes .
Beskatning af motorbrndstof til fly skal derfor afvises . Det sjette momsdirektiv skal forenkles , og hvis det overhovedet er muligt , br der faststtes en vre grnse for skatte- og afgiftssatser og absolut ikke en nedre grnse .
Det betyder , at en skatte- og afgiftssats p nul ogs skal vre mulig ved levering af elektroniske tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Jeg gr imod fru Torres Marques ' opfordring til harmonisering af momsen , men hvad jeg virkelig gerne ville tage fat p , er Garca-Margallo-betnkningen om e-handel .
Jeg bifalder hr . Garca-Margallos heroiske bestrbelser med hensyn til flybrndstof , men jeg er bange for , at jeg ikke kan vre enig i hans holdning til moms p e-handlen , fordi jeg mener , at Kommissionens forslag udsender det forkerte signal .
Vi br udtnke mder , hvorp vi kan opmuntre til e-handel , og ikke nye mder , hvorp vi skal beskatte den .
Den de facto skattefrie status , som meget e-handel fra USA har , m have virket som en umdelig lftestang for den nye konomi og dens fnomenale succes i USA .
Denne skat kan ikke gennemtvinges . Hvorfor skal vi spilde tid og penge og anstrengelser p at skabe en skat , som vi ikke kan inddrive ?
<P>
Selve den dag , hvor et respektabelt dot.com-selskab begynder at opkrve moms , vil et mindre respektabelt selskab etablere sig og slge njagtig de samme produkter uden moms , og det er dr , kunderne vil g hen .
Man kan sige , at forslaget er uforeneligt med Ottawa-aftalen , fordi den danner grundlag for forskellige satser p ens produkter , der er kbt henholdsvis online eller offline , som f.eks. aviser , der ville f reduceret pris i deres fysiske form .
Det vil vre nsten umuligt for e-virksomheder at regne deres kunders momsstatus ud og at regne ud , om kunderne ligger i EU , og om de er erhvervsvirksomheder eller ikke , og vi m bevge os stadig nrmere i retning af elektroniske penge , selv den tryghed , man kan have ved en kreditkortadresse , vil ikke lngere vre til rdighed for e-virksomhederne , nr de forsger at regne ud , om de br krve moms af en bestemt kunde eller ikke .
<P>
Den mngde indtgter , som vi taler om , er i jeblikket meget lille .
Der er ingen grund til at haste denne lovgivning igennem .
Vi taler om fremtiden for Europas konomi , for e-konomien , lad os tage os tid til at f dette forslag i orden .
Jeg vil opfordre Kommissionen til at tnke over forslaget igen og tnke over alternativer .
Langt den bedste lsning ville vre at faststte momsen for europiske e-virksomheder til nul for at give dem samme muligheder som amerikanske og andre virksomheder rundt omkring i verden .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , denne diskussion giver mig lejlighed til rent personligt at gre skattesituationen op .
<P>
En beslutning om at opkrve skatter og afgifter er en del af grundlaget for ethvert organiseret samfund .
Der findes ikke nogen stat uden afgifter .
Det kan ikke undre , at topmdet i Nice bekrftede princippet om enstemmighed , nr det glder samtlige beslutninger p skatteomrdet .
<P>
Topmdet i Edinbourgh begrnsede bidragene til EU ' s budget til 1,27 % af EU ' s bruttonationalprodukt .
Unionens budget for det kommende r ligger tttere ved 1 % end ved denne maksimumsgrnse .
Det er lidt , meget lidt .
<P>
Alle medlemsstater genfordeler mindst 30 , ofte 40 og undertiden mere end 50 % af deres nationale rigdom skabt i lbet af ret .
Ingen kan faststte det optimale niveau for obligatoriske skatteopkrvninger .
<P>
De liberale siger , at staten skal blande sig s lidt som muligt , og USA nvnes som eksempel .
Statsbudgettet genfordeler kun en tredjedel af det amerikanske BNP .
I EU omfatter de obligatoriske skatter overfrsler til finansiering af pensioner og opgaver i sundhedssektoren .
I USA hrer socialsikringen for en stor dels vedkommende under den private sektor .
Sledes koster liberaliserede sundhedsopgaver amerikanerne , hvad der svarer til 14 % af deres BNP imod 8-9 % i EU-landene .
Skal vi ikke tilfje disse omkostninger til sundheden i USA , hvis vi vil sammenligne opkrvningsniveauerne p begge sider af Atlanten ?
<P>
Uanset hvad har denne rundtur givet mig mulighed for at konstatere , at den organiserede solidaritet via USA ' s budget er 30 gange strre , end det er tilfldet for EU ' s budget .
Uden en bred solidaritet i EU , hvilket kun kan lade sig gre p grundlag af en fderal struktur , der ikke er srlig sandsynlig inden for en overskuelig fremtid , er Unionens stater tvunget til at vogte over styringen af deres skattepolitik .
<P>
Selv om vi erkender denne realitet , br og kan Unionen ikke desto mindre godt koordinere skattepolitikken i EU .
Koordinere og harmonisere betyder ikke at ensrette .
Konkurrencen p skatteomrdet er i borgernes og i konomiens interesse .
USA og Den Schweiziske Konfderation har begge et fungerende indre marked med en meget varieret beskatning mellem USA ' s stater og de schweiziske kantoner .
Den amerikanske local sales tax kan variere fra 0 til 10 point , selv om forskellen mellem nabostater generelt ligger p maksimalt fem point .
Dette viser helt klart , at EU ikke har behov for en ensartet momssats .
Minimumssatser er ndvendige og eventuelt en maksimumssats , men vi m give staterne en margen , der giver dem mulighed for at fre deres egen mikrokonomiske politik .
Det er naturligvis ndvendigt at bekmpe enhver form for illoyal konkurrence p skatteomrdet , isr hvad angr virksomhedsbeskatningen .
<P>
Primarolo-gruppen har udarbejdet simple regler , som det er ndvendigt at gennemfre .
Vi skal bekmpe hvidvaskning af penge , den store kriminalitet og det organiserede skattesvig .
Dette sker allerede , selv i stater , der praktiserer bankhemmeligheden .
<P>
Jeg gr derfor ind for flles regler med minimumsgrnser for beskatning .
En kildeskat p opsparingsprodukter er acceptabel , forudsat at den er rimelig og endelig .
En skat p opsparing er ilde set af mange af vores medborgere , fordi de fler , at de bliver beskattet to gange .
Den , der bruger sin indtgt , betaler moms .
Den , der sparer produktet af sin allerede beskattede indtgt , br iflge KOFIN-logikken betale en kildeskat og skatteansttes af overskuddet .
<P>
Jeg nsker virkelig , at vi fr en ensartet og endelig kildeskat .
En sdan vil kunne anvendes som en direkte ressource p EU ' s budget .
De nationale bidrag til Unionens budget br kunne reduceres tilsvarende .
En sdan fremgangsmde vil kunne spare EU for det bureaukratiske system med udveksling af oplysninger , som man forestillede sig i Feira .
Dette system risikerer i vrigt at medfre en total renationalisering af EU ' s skattepolitik , idet den enkelte stat i 2010 kan faststte sin nationale skat , som den nsker .
De vrige skal blot levere de ndvendige oplysninger til den nationale skat .
<P>
For mig var Feira ikke noget fremskridt , men et tilbageskridt , hvad angr den ndvendige skattekoordinering i EU .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , det er virkelig rrende at lytte til tilsyneladende uskyldige indlg til fordel for elektronisk handel , men her er problemet , at vores europiske virksomheder virkelig lider under en ufordelagtig konkurrencesituation , og at der skal rettes op p denne situation ved fastlggelse af nogle bestemte spilleregler , sledes at alle tjenesteydelser leveret til private ad elektronisk vej i Den Europiske Union bliver momspligtige .
<P>
For at erhvervsdrivende etableret uden for Unionen kan blive underlagt de samme afgiftsmssige forpligtelser som erhvervsdrivende i Unionen , nr de leverer tjenesteydelser til forbrugerne , skal de derfor lade sig momsregistrere i en medlemsstat efter eget nske , idet den valgte stats momssats anvendes p deres virksomhed .
<P>
Vi har diskuteret sprgsmlet i konomiudvalget , og der var nogle , der gik ind for afgiftsfritagelse for denne type tjenesteydelser med argumenter om , at der dermed ville blive rettet op p den ufordelagtige konkurrencesituation .
Jeg mener , at dette argument er forkert .
Det er et upassende argument , som ikke er i overensstemmelse med den europiske lovgivning , og det ville vre uretfrdigt i forhold til tjenesteydelser leveret p andre mder .
Og desuden er det ikke rigtigt , at man i USA har indfrt et forbud imod beskatning af elektroniske tjenesteydelser .
<P>
Vi sttter derfor Kommissionens forslag i sin helhed og hr . Garca-Margallo y Marfils glimrende arbejde .
Jeg stillede personligt et ndringsforslag om harmonisering af momssatser , som skulle rette op p virkningerne af den ulige konkurrence som flge af de fremmede erhvervsdrivendes ret til at vlge registreringssted , fordi der er en meget stor spredning - mellem 15 og 25 % - i momssatsen , hvorimod de erhvervsdrivende i Unionen ikke kan vlge .
<P>
Jeg mener imidlertid , at der er fundet en bedre lsning , der kan kompensere medlemsstaterne for de momsindtgter , de har mistet p grund af disse satsforskelle , en lsning , som jeg finder tilfredsstillende .
<P>
Den gruppe , som jeg reprsenterer i Parlamentet , har en indvending , idet den mener , at der skal rettes op p det forhold , at aviser normalt er begunstiget med nedsatte momssatser , mens denne momsnedsttelse ikke glder aviser , hvortil der elektronisk adgang .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer">
Hr. formand , en beskatning af motorbrndstof til fly synes virkelig at vre lnge nsket .
Egentlig kan det ikke forsvares , at alle andre motorbrndstoffer beskattes hjt , men ikke benzin , selv om netop flytrafikken tenderer til at vre enormt stigende , hvad enten det drejer sig om fragt eller passagerer .
Det er forbundet med en lige s strkt stigende andel af emissioner af drivhusgasser og stj .
En beskatning af motorbrndstoffer har flere forml .
For det frste anvendes disse skatter og afgifter naturligvis , som alle skatter og afgifter , til finansiering af statsbudgettet .
Men for det andet har de ogs det regulerende forml at snke motorbrndstofforbruget , det vil sige forbruget af fossile energibrere , samt reducere udledning af drivhusgasser .
<P>
Disse skatter og afgifter er alts altid en opfordring til industrien om at producere kretjer med et lavere motorbrndstofforbrug .
Prcis det kunne vi ogs nske for fly !
Hvorfor br benzin til fly s ikke beskattes nu ?
Her drejer det sig udelukkende om at gre en ende p forskelsbehandlingen af de forskellige transportformer .
N , helt s enkel er situationen netop ikke .
Flytrafikken tilbagelgger strre distancer end andre transportformer .
Og frem for alt krydser den grnser og ogs grnser inden for Den Europiske Union .
Allerede nu er lufthavnene i EU i enorm konkurrence med hinanden , ogs uden beskatning af benzin .
Det skyldes hovedsageligt forskellige bestemmelser om natflyvning , der er fastsat regionalt , hvor isr fragttrafikken er ramt .
Alene af den grund presses priserne hos luftfartsselskaberne enormt .
Hvis vi nu ogs gr europisk enegang og beskatter benzin til fly , vil europiske udbydere med luftfartsselskaber uden for Europa nppe kunne konkurrere .
Vi vil selv delgge det europiske marked .
En beskatning af benzin kan kun forekomme ved international konsensus for at garantere konkurrencelighed .
Det m Europa arbejde hen imod , selv om det bliver en vanskelig og lang vej .
Men indtil det nr s vidt , er der absolut andre muligheder for regulering , f.eks. kunne emissionsrelaterede start- og landingsgebyrer i alle europiske lufthavne vre en sdan mulighed .
Det ville alle luftfartsselskaber vre berrt af , bde europiske selskaber og selskaber uden for Europa .
Det ville vre konkurrenceneutralt .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren for hans hurtige arbejde med denne betnkning om moms og e-handel .
Jeg synes , de kommentarer , jeg har hrt rundt om i salen i dag , nsten tyder p , at vi ikke har behov for en sdan betnkning , men naturligvis har vi det .
Det er fristende for os altid at sammenligne os med USA og sige , at fordi de ikke kan finde en tilfredsstillende lsning , skal vi heller ikke gre det .
Men faktum er , at moms p varer og tjenesteydelser glder i hele Den Europiske Union .
Det er en afgift , der allerede eksisterer .
Det er ikke nogen ny afgift , og den br anvendes .
Den br ogs anvendes p Internettet .
Hvad vil der ellers ske ?
Naturligvis er sprgsmlet om unfair konkurrence allerede nvnt .
Hvorfor skulle detailhandlen rammes s hrdt og lide overlast , for at en anden branche kan vokse ?
Hvis den faktisk kan rammes p denne mde af det , forslaget indebrer , og det tvivler jeg p .
<P>
Desuden ligger dette forslag , som jeg ser det , p linje med de principper , vi er enedes om i KOFIN , som igen ligger p linje med principperne fra OECD-konferencen i Ottawa .
Det sted , hvor afgiften skal finde anvendelse , giver anledning til bekymring , og drftelsen af , hvor mange lande der kan kvalificere sig til at have virksomheder registreret , er noget , som jeg tror vil blive bde besvrligt og naturligvis provokere USA til at klage til WTO .
Men jeg tror ikke , at e-handlen vil blive knust af , at der pludselig bliver indfrt moms , som om det var en ondsindet kmpe .
Jeg mener , at det virkelige problem er , at EU ' s detailhandel fortsat vil lide under de handicap , den lider under i jeblikket .
<P>
Det er morsomt at hre nogle af de kommentarer , der bliver fremsat rundt omkring i salen i dag , men det er helt klart ogs morsomt at huske , at et sdant pengelst samfund , som sdan nogle som Trotters Independent Trading Company i Det Forenede Kongerige var involveret i , er det samfund , som nogle i den anden side af salen anbefaler .
Skal vi ende med et sdant pengelst samfund med uregerlige e-virksomheder , der kan gre , hvad de vil ?
Det mener jeg ikke .
Det er ikke sdan , vi br organisere samfundet , og derfor synes jeg , at forslaget er fremragende .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , jeg vil gerne varmt anbefale betnkningen om afgifter p brndstof til fly , fordi den uden omsvb tager fat p den kendsgerning , at flyvning er den hurtigst voksende kilde til udledning af drivhusgasser , og p , at den nuvrende undtagelse af luftfarten fra brndstofsskatter i stedet for at hmme disse udledninger faktisk fremmer den og kunstigt stimulerer luftfartssektoren og den miljmssige skade , der ledsager den .
<P>
Jeg er i srdeleshed glad for , at betnkningen fremhver en af de afgrende pointer , jeg nvnte i min betnkning til Transportudvalget , som Parlamentet stemte om for f mneder siden , nemlig at siden det utvivlsomt er politisk vanskeligt at opn internationale aftaler om en luftfartsskat i det mindste p kort sigt , br vi se p alternative instrumenter for at opn samme virkning , herunder en afgift p udledninger .
En sdan afgift br opkrves p alle fly , der lander i eller letter fra EU ' s lufthavne , p alle fragtfly , og der er masser af forskning , der viser , at dette ikke vil have negative konkurrencemssige virkninger .
Det kunne man enes om meget hurtigt , uden at det krvede international enighed , og det kunne hjlpe os til at gre vsentlige fremskridt i retning af en internalisering af miljomkostningerne .
<P>
Betydningen af hurtigt at g videre med dette sprgsml er meget klar .
Prognoserne for den globale vkst i luftfarten er skrkindjagende .
De officielle tal tyder p en fordobling af passagertallet p bare 15-20 r , og hvis man ser p , hvad det betyder alene for Det Forenede Kongerige , skulle man for at kunne imdekomme en eftersprgsel af den strrelsesorden bruge fire ekstra Heathrow-lufthavne eller yderligere otte nye Gatwick-lufthavne .
Det ville helt klart vre bde politisk og miljmssigt uacceptabelt .
<P>
S i stedet for at forsge at imdekomme den eftersprgsel , der forudses , m vi forsge at reducere denne eftersprgsel ved at sikre , at prisen p flyvning mere prcist afspejler de miljmssige omkostninger .
Nr flybilletterne er 42 % billigere i dag , end de var for 10 r siden , er det klart , at vi sender de forkerte prissignaler .
Det giver overhovedet ingen mening , at jeg kan rejse fra London til Bruxelles og retur for bare 89 pund med f.eks. Virgin Airways , men nr jeg bruger Eurostar , der udleder meget mindre drivhusgas , og som er en meget behageligere mde at rejse p , skal jeg betale , hvad der svarer til ca . 250 pund for en lignende rejse .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at det er p hje tid , der sker noget p dette omrde , og hvis vi ikke gr noget ved det meget hurtigt , vil vores bestrbelser p at reducere virkningen af klimaforandringerne blive forpurret .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="EN" NAME="Foster">
Hr. formand , jeg vil gerne her til eftermiddag give udtryk for min bekymring over den afgift p brndstof til fly , som er foreslet .
Det anerkendes i den foreliggende betnkning , at man ikke kan plgge en brndstofafgift internationalt p grund af bestemmelserne i Chicago-konventionen , men ikke desto mindre vil indfrelsen af en sdan afgift inden for EU eller bilateralt vre meget skadelig for Det Forenede Kongerige og for hele Europas luftfartssektor .
Ikke alene vil priserne p vores flybilletter stige dramatisk - mske med 80 pund pr. billet , hvilket vil true selve de mindre selskabers eksistens - men skaden vil ogs pvirke flyfabrikanterne , turismen , forretningslivet og naturligvis fragtflyene - nu sendes en tredjedel af fragten p verdensplan med fly .
<P>
Det er ikke rigtigt at sige , at luftfarten ikke brer sine omkostninger .
Faktisk betaler den 100 % af sine infrastrukturomkostninger via luftkontrol og lufthavnsafgifter , som androg 4 milliarder amerikanske dollars i 1998 - i modstning til andre transportformer ssom jernbaner og veje , der stadig er strkt subsidierede .
Man m erkende disse kendsgerninger .
Dertil kommer , at det ikke ville gavne miljet meget at indfre en sdan afgift , som det viste sig ved indfrelsen af toldafgifter p luftfartspassagerer i Det Forenede Kongerige .
Luftfarten er faktisk ansvarlig for 2,5 % af CO2-udledningerne p verdensplan .
Andre initiativer ssom handel med kvoter , kunne vre mere miljvenlige og rentable .
<P>
Endelig vil sdanne foranstaltninger delgge den europiske industris konkurrenceevne over for resten af verden og vil ogs forrsage massive tab af arbejdspladser .
S jeg vil fortstte med at tale for et erhverv , der ofte bliver udpeget som store stygge ulv .
Denne betnkning er drligt lavet fra Kommissionens og Parlamentets side .
Den bredere offentlighed fortjener noget bedre .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , denne forhandling vil vkke gamle dmoner til live igen .
Der er de , der modstter sig enhver beskatning , herunder den elektroniske handel .
Der er ogs de , der hellere end at forsge at lse et problem p EU-plan mener , det altid er bedre at sende det til andre sammenhnge for ikke at lse det . Jeg tnker her isr p hr .
Dell ' Albas indlg . Der er ogs de , der som hr .
Titford forsvarer deres nationale interesser og foretrkker konkurrencen p skatteomrdet frem for en EU-koordinering . Jeg hrer ikke til disse .
Jeg mener som hr .
Skinner , at ordfreren hr . Garca-Margallo y Marfils forslag om at anvende moms p den elektroniske handel er gode .
Vi mener faktisk , at den tekniske udvikling tvinger os til igen at tage vores skattesystem op til revision .
<P>
Den aktuelle situation er ikke gunstig .
Nr en franskmand i dag kber et softwareprogram fra en amerikansk virksomhed , skal han ikke betale moms , mens en amerikaner , der foretager et lignende indkb i en fransk virksomhed , beskattes efter den gldende skattesats i Frankrig .
Jeg ser her en dobbelt konkurrencefordel for den amerikanske virksomhed .
Jeg er ikke sikker p , det er den bedste metode til at sttte vores egen industri for den elektroniske handel .
Men det lader til , at der er mange stemmer , herunder i denne sal , der har rejst sig for at sttte denne industri .
<P>
Vi mener ikke , at konkurrenceforvridningen mellem medlemsstater og tredjelande er acceptabel .
Kommissionens forslag gr det muligt at bevge sig frem mod en strre koordination , og de gr i den rigtige retning .
Dernst kommer argumentet om , at en sektor br slippe for beskatning , fordi den befinder sig i en vkstsituation .
Jeg deler ikke denne opfattelse .
Endelig har man talt om de forslag , det franske formandskab kunne have fremsat , for at beskatningen sker p forbrugerstedet med et krav om , at skatteyderne var registreret i samtlige medlemsstater .
Forslaget fra vores ordfrer samler Kommissionens forslag med henblik p en ensartet registrering i medlemsstaterne .
Hvis dette kan danne grundlag for et kompromis , bliver det sandsynligvis et godt kompromis , hvis man ikke p denne baggrund genindfrer en konkurrenceforvridning i kraft af de forskellige momssatser , der glder i vores forskellige medlemsstater .
Den fordelingsmekanisme , som vores ordfrer foreslr , gr i den retning , og det er grunden til , at jeg med de vrige medlemmer i min gruppe sttter forslaget .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfrer hr . Garca-Margallo y Marfil for hans arbejde .
Jeg vil kort sige noget om beskatning af benzin til fly .
Vi forhandler netop parallelt med denne konference med generaldirektr Currie om resultatet af forhandlingerne i Haag .
I den forbindelse m man desvrre konstatere , at der jo er et problem i forbindelse med emissioner fra flytrafik , selv om det procentuelt ikke er s stort , men det stiger meget kraftigt , og derfor br man ikke undervurdere det .
<P>
Men vi skal vre enige , for her i Parlamentet er der meget forskellige opfattelser af , hvordan vi skal tackle dette problem .
Jeg tror , der er enighed om , at det er meget , meget vanskeligt at finde en lsning , der glder p verdensplan , men at det ville vre det optimale , hvis vi kunne finde en lsning , der glder p verdensplan .
Nu er der nogle - og dertil hrer ogs flertallet af udvalget - som siger , at vi nsker en europisk skat , og til det siger ordfreren helt med rette , at det dog kun er en ganske , ganske lille andel , som vi kan registrere , og det vil isr skabe et stort problem for industrien .
Jeg mener , at der derfor er gode grunde til at stille sig lidt skeptisk over for denne lsning , selv om der ogs i PPE-DE-Gruppen er forskellige opfattelser .
Jeg ved fra mit parti derhjemme , at det principielt gr ind for en europisk skat , men jeg tror , det er p tide , at vi virkelig nrmer os hinanden og forsger at finde en lsning med en s stor effekt p miljet som mulig og med mindst mulig konkurrenceforvridning for den europiske industri .
<P>
Man burde nu alligevel gennemg forslaget om emissionsrelaterede start- og landingsgebyrer , fordi det gr det muligt at registrere ogs amerikanske og japanske fly , der lander i Amsterdam , London , Paris eller Frankfurt , og som derfor har en strre effekt p miljet og mindre konkurrenceforvridning .
Der kan mske blive problemer med WTO , men jeg tror , at Kommissionen er blevet opfordret til at prve at finde en lsning under WTO-forhandlingerne , som stemmer overens med WTO , og som muligvis ogs kan gennemfres over for parterne .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , jeg finder iden om en ensidig faststtelse af en afgift p flybrndstof i EU helt upassende i betragtning af , at vi p verdensplan stadig er underlagt Chicago-konventionen af 1944 , der undtager flybrndstof fra afgifter p internationalt plan .
Europiske fragtfly ville blive handicappede sammenlignet med fly fra tredjelande , og det ville forvride billetprisstrukturen inden for EU i modstning til de interkontinentale priser .
<P>
Sknt udviklingen af lufttrafikken og miljproblemerne i forbindelse med global opvarmning og forurening er alvorlige og vigtige sprgsml , fler jeg , at det ville vre mere effektivt at tage fat p dette inden for internationale rammer .
Ved for snvert kun at fokusere p det , der foregr inden for EU , risikerer vi at skade vores industri uden at n de meget ndvendige fremskridt med hensyn til en nedbringelse af udledningerne .
<P>
Det samme problem med at prve at indfre regionale lsninger p et globalt sprgsml rejser sig i forbindelse med det vanskelige sprgsml om moms p de digitale elektroniske tjenester .
At opkrve moms hos leverandrer fra tredjelande , isr USA , er ikke bare upraktisk , men nr det glder aviser og bger giver det anledning til ubalance mellem de samme produkter , der slges over Nettet i modstning til i en butik .
Det er i sig selv heller hverken til at gennemfre eller inddrive , medmindre det undergives internationale regler , da udbyderne utvivlsomt ville etablere sig offshore uden for EU ' s jurisdiktion .
Ordningen vil vre skadelig for udviklingen af sm og mellemstore virksomheder bde inden og uden for Unionen , srlig i betragtning af den foreslede nedsttelse af undtagelsestrskelen til et s prohibitivt lavt niveau som en rlig omstning p 40.000 euro .
Personlig gr jeg ind for en momssats p nul for alle digitale tjenester , indtil man nr frem til en endelig international aftale .
<P>
Endelig udgr Torres Marques-betnkningen om en minimumsstandardsats for momsen afgiftsharmonisering ad bagdren og truer Det Forenede Kongeriges nulsatser p brnetj , mad og aviser .
Som britisk konservativ kan jeg kun beklage de hje indirekte afgiftssatser i hele Den Europiske Union , og jeg hber , at vi ved at fremme konkurrence p skatteomrdet kan presse vores Labour-regering til at snke afgifterne i Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hr . Goebbels har kort talt om forliget fra Feira , og han forholder sig kritisk til det .
Jeg kan heller ikke tilslutte mig den eufori og applaus , som der har vret p mange omrder .
Jeg vil blot komme ind p to punkter .
<P>
For det frste har vi i strig meget gode erfaringer med slutskat i forbindelse med kuponskat .
Den skaber retssikkerhed hos den enkelte sparer og borger .
Jeg mener dog , at en lsning , der ikke frer til en kapitalbortstrmning fra Europa , kun synes at vre mulig inden for OECD og ikke punktvis for individuelle forhandlinger .
<P>
For det andet vil jeg ganske kort komme ind p forslagene i forbindelse med de elektronisk leverede tjenesteydelser , der jo hovedsageligt vedrrer tjenesteydelser , der downloades fra Internet samt radio- og tv-tjenesteydelser .
Jeg mener , at vi her skal srge for , at der ikke opstr en ufordelagtig konkurrencesituation i Europa .
Men uafhngig af denne principielt positive indstilling vil jeg gerne sige , at Kommissionens forslag efter alt at dmme virker forhastet og delvist ufrdigt , nr man ser p de mange ubesvarede sprgsml .
<P>
Desuden synes gennemfrelsen af den nuvrende tekst at vre meget tvivlsom .
S synes jeg , det virker mere gennemtnkt at faststte momsen p OECD-niveau , selv om det sandsynligvis blot sker p grundlag af en adfrdskodeks .
<P>
For det tredje br EU ikke forhaste sig med at lovgive , men gre alt for at stimulere e-handlen i stedet for at true .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , kommissr Bolkestein , set fra den europiske sikkerheds side er det yderst vigtigt , at parterne i det europiske informationssamfund er ligestillet med aktrerne uden for EU .
Vi politiske beslutningstagere i EU m ikke gennem vores virke nedstte Europas konkurrenceevne , men vi skal , som f.eks. Schmidt sagde i sit indlg , overholde , hvad der er aftalt i Lissabon , og p alle mder styrke Den Europiske Unions dynamik .
Hvis vi nu er for grdige med hensyn til det , der er forelagt , stter vi faktisk fremtiden for elektronisk handel , der er vigtig for Europa , p spil .
<P>
Jeg er naturligvis enig i kommissionsforslaget og med alle kolleger , der i dag har haft indlg her , i , at den konkurrenceforvridning , der i dag eksisterer p markedet , hurtigst muligt skal fjernes .
Forvridningen kan fjernes p to mder : enten ved at plgge virksomhederne fra tredjelande de samme skatteforpligtelser som de europiske eller ved ogs at give de europiske virksomheder , der arbejder i denne branche , som frst nu er under udvikling , en i det mindste forelbig momsfritagelse .
Nr der tages hjde for de uafklarede problemer , som ligeledes er nvnt af mange andre , og som vedrrer det netop nvnte kommissionsforslag , f.eks. p grund af systemets kontrol , verifikation af skattekommunen , en retfrdig fordeling af skatteindkomster og lign . , er jeg er overbevist om , at det i nuvrende fase er fornuftigst at godkende den linje , som ikke fik flertal ved udvalgsbehandlingen .
Det vil sige , at jeg sttter alle dem , der forelbig vil give fuld momsfritagelse til europiske virksomheder for elektroniske produkters vedkommende .
<P>
Jeg har heller ikke rigtig forstelse for pstandene om , at produkter , der formidles elektronisk , skal behandles p samme mde som traditionelle produkter .
F.eks. udtrykte fru Randzio-Plath den mening .
Efter min opfattelse er det at lse morgenaviser p en gadecaf noget helt andet end at lse dem p Internet p skrmen p kontoret .
Der er tale om et helt andet produkt .
<SPEAKER ID=163 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med momsafgiften p elektroniske tjenesteydelser .
Det emne har i de forlbne mneder fet stor opmrksomhed efter introduktionen af Kommissionens forslag den 7. juni i r .
Jeg er klar over , at nogle kolleger fyldes med modstridende flelser .
Parlamentet og Rdet har gjort et stort arbejde siden introduktionen .
Selv om jeg er overbevist om , at Kommissionens forslag , som stadigvk foreligger , er et godt udgangspunkt , konstaterer jeg samtidig , at Parlamentet og Rdet tnker med p en konstruktiv mde .
Det er et godt grundlag for videre forhandlinger .
<P>
Jeg vil isr gerne takke ordfreren , hr . Garca-Margallo y Marfil , for hans bidrag og de positive ider , som kommer frem i hans betnkning .
Rdets arbejdsgruppe for finansielle sprgsml har ogs beskftiget sig intensivt med emnet moms og elektronisk handel .
Resultaterne af det samrd blev behandlet i KOFIN i slutningen af november .
Jeg mener , at ministrenes konklusion er et fremskridt .
Rdet er blevet enig om flgende hovedpunkter : elektroniske tjenesteydelser skal beskattes i Fllesskabet , hvis forbruget finder sted i Fllesskabet .
Det beskattes ikke i Fllesskabet , hvis forbruget sker uden for .
Udgangspunktet om , at leverandrer uden for Fllesskabet , som leverer til kunder i Fllesskabet , kun skal lade sig momsregistrere t sted , m ikke fre til flytning af skatteindtgterne mellem medlemsstaterne .
Der skal alts trffes foranstaltninger for at undg det .
Generelt anerkendes det , at der skal findes en lsning , hvor leverandrer uden for Fllesskabet kun skal lade sig momsregistrere t sted , og for Kommissionen er det et absolut krav .
I den forbindelse har jeg en rkke randbemrkninger om den videre udarbejdelse .
<P>
Ordfrerens id om at udvikle en mekanisme for at undg forstyrrelser , som skyldes satsforskelle , stttes af flertallet af medlemsstaterne .
Jeg mener , at det kan kombineres med Kommissionens oprindelige forslag om n enkel momsregistrering uden at skabe bureaukratiske barrierer for erhvervslivet .
Jeg understreger , at vi taler om et system om clearingsystem for momsindtgterne og ikke om fordeling af momsindtgter .
Clearingsystemet for momsindtgter skal udarbejdes nrmere .
Det er heldigt , at vi har et objektivt og klart kriterium , nemlig den medlemsstat , hvor forbrugeren bor .
Herved undgs den kompleksitet , som opstr , nr makrokonomiske eller tilsvarende kriterier anvendes .
Selv om jeg ikke forventer uoverkommelige tekniske problemer , skal der i de kommende mneder bruges meget tid p den videre udarbejdelse og srligt p det lovmssige grundlag for ved hjlp af n ligning at opkrve skat for alle medlemsstater .
Vi skal , som altid , srge for , at den valgte lsning ikke foranlediger bekymring uden for Fllesskabet med hensyn til forskelsbehandling af leverandrer , som ikke har hjemsted i Fllesskabet .
I den forbindelse mener jeg , at Rdet endnu en gang skal undersge sprgsmlet om grnsebelbene for momsregistrering og undersge , om der kan findes en rimelig lsning .
I det hele taget skal en rkke detailsprgsml undersges nrmere .
Jeg mener , at der er gjort store fremskridt under det franske formandskab , og jeg er overbevist om , at Sverige fortstter p samme mde i r 2001 .
<P>
Eftersom debatten endnu ikke er afsluttet i Rdet og bl.a. af hensyn til Kommissionens nske om at afslutte emnet moms og elektronisk handel p en god mde p kort sigt , mener jeg , at det i jeblikket er mest hensigtsmssigt , hvis Parlamentets ndringsforslag endnu ikke vedtages formelt , men i stedet s vidt muligt realiseres i forhandlingerne i Rdet .
Men p t punkt er jeg ikke enig med Parlamentet , og det er i forbindelse med indfrelsen af en nedsat eller endda nulsats for elektroniske tjenesteydelser , en id , som ogs i dag er nvnt af flere medlemmer .
<P>
Moms er en generel forbrugsskat .
Der er f momsfritagelser , og der , hvor de er indfrt , er det generelt gjort af kulturelle eller sociale grunde .
Elektroniske tjenesteydelser kan ikke placeres i disse kategorier , og det kan ikke vre meningen at fremme en del af erhvervslivet .
Hensigten med mit forslag er at fjerne eksisterende ulighed og skabe lige betingelser for europiske og ikke-europiske virksomheder .
Jeg understreger , at der i betragtning af den netop nvnte indsigtsforskel er stor overensstemmelse mellem Parlamentets og Rdets fremgangsmder og isr med hensyn til momsregistrering , grnsebelb og genfordeling af momsindtgter , og at de punkter , som Parlamentet har fremlagt , tages i betragtning i de videre forhandlinger i Rdet .
<P>
Endvidere er jeg i princippet villig til at acceptere Parlamentets ndringsforslag om administrativt samarbejde .
Det er en forenklingsforanstaltning , som faststter udvekslingen af information mellem medlemsstaterne om momsregistreringsnumre i den elektroniske handel , og vi tager hensyn til forslaget i vores videre arbejde i Parlamentet og Rdet .
<P>
Jeg fortstter med forslaget om minimumsniveauet for normalsatsen .
Til trods for Parlamentets og Kommissionens indsats , som ordfreren angav i sin betnkning , er der indtil nu ikke gjort store fremskridt i arbejdet med at erstatte den nuvrende momsovergangsordning med en endelig ordning baseret p beskatning i oprindelseslandet .
<P>
Der skal imidlertid peges p , at et betydeligt fremskridt i den nrmeste fremtid i det nuvrende klima , hvor betingelserne ikke er gunstige for hurtigt at realisere en videre harmonisering af momssatserne , er helt usandsynligt .
Derfor har Kommissionen , uden at krnke iden om et endeligt system , men for at forbedre det indre markeds funktion p kort sigt , udarbejdet en ny momsstrategi , som har fire hovedmlstninger , nemlig forenkling og modernisering af de eksisterende regler , ensartet anvendelse af de nuvrende bestemmelser og gennemfrelse af et tttere administrativt samarbejde .
<P>
Det er i lyset heraf , at dette forslag forsger at hndhve den eksisterende harmonisering inden for momssatsomrdet ved at fastholde minimumsniveauet p 15 % for normalsatsen .
Den foreslede periode p fem r afspejler den stabilitet , som den nye momsstrategi forsvarer , og nedsttelse af denne periode til tre r , som ordfreren foreslr , er for kort til at gre Kommissionen i stand til at opfylde sine forpligtelser .
Derfor kan jeg ikke godtage de foreslede ndringer .
Hvis omstndighederne ndrer sig vsentligt og p en uforudsigelig mde i de kommende r , kan Kommissionen stadigvk overveje at fremlgge et nyt forslag i den forbindelse .
<P>
Endelig vil jeg gerne behandle betnkningen om beskatning af motorbrndstof til fly .
Kommissionens meddelelse om beskatning af motorbrndstof til fly imdekom Rdets anmodning i beslutning af 9. juni 1997 .
Heri anmodede Rdet Kommissionen om yderligere oplysninger om alle aspekter ved sdan en beskatning og srligt om miljvirkningerne , konkurrenceevnen og luftfartindustriens rentabilitet i EU i forhold til konkurrenterne uden for Unionen og muligheden for at anvende andre midler med tilsvarende virkninger .
<P>
Meddelelsen tog hensyn til konklusionerne i en omfattende undersgelse , hvori man konkluderede , at miljvirkningerne og flgerne for skatteindtgterne og andre virkninger hovedsageligt er afhngige af to faktorer , nemlig skatteniveauet og -anvendelsesomrdet .
<P>
Jeg er glad for , at hr . Garca-Margallos betnkning i store trk sttter Kommissionens konklusioner .
Forslaget om at udvide anvendelsesomrdet for punktafgifter p mineralolie til motorbrndstof til fly og dermed standse den eksisterende ulige behandling af forskellige transportmder har fet stor stttet .
Den fremgangsmde blev endvidere generelt godt modtaget under forhandlingerne i Rdet .
<P>
Tilsvarende sttte var der endvidere til udtalelsen om , at videre forhandlinger inden for rammerne af Organisationen for International Civil Luftfart , ICAO , skal finde sted , nemlig p den 33. konference i september og oktober 2001 .
Disse forhandlinger bliver imidlertid meget vanskelige , fordi man under den forrige konference ikke besluttede at indfre muligheden for beskatning af motorbrndstof til fly .
Derfor er der endnu ikke ivrksat forberedende arbejde i ICAO-arbejdsgrupperne , og det er usandsynligt , at man allerede p den nste konference beslutter at genforhandle Chicago-konventionen .
<P>
Ikke desto mindre kan Fllesskabet insistere p , at revisionen af de eksisterende ICAO-bestemmelser om beskatning af motorbrndstof til fly medtages i organisationens arbejdsprogram , og understrege de forventede positive miljvirkninger af sdan en foranstaltning over for de andre ICAO-medlemmer .
<P>
En beslutning fra ICAO-konferencen , som baner vejen for en international lsning i forbindelse med beskatning af motorbrndstof til fly eller anvendelse af andre midler med tilsvarende virkning , vil vre et afgrende skridt i den rigtige retning .
<P>
Endelig fastslr jeg , at Parlamentet vil g videre end Kommissionen med hensyn til Kommissionens standpunkt om , at det i jeblikket ikke er realistisk eller nskeligt for Fllesskabet kun at indfre beskatning af motorbrndstof til fly for flyvninger inden for Fllesskabet , som gennemfres af Fllesskabets flyselskaber , af grunde , som ogs i dag er fremfrt i Parlamentet i rigt ml .
<P>
Parlamentet mener , at miljvirkningerne af relativt sm foranstaltninger i en strkt voksende sektor som f.eks. luftfartsektoren aldrig kan betragtes som ubetydelige .
Jeg henviser imidlertid til , at den nuvrende flles skattelovgivning ikke tillader beskatning af kun nationale og EU-flyvninger .
Det er dog muligt , hvis Rdet vedtager Kommissionens forslag om omstrukturering af beskatningen af energiprodukter , som har vret til behandling i Rdet siden marts 1997 , og hvorom Parlamentet ved , at det endnu ikke er realiseret .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Mange tak for alle de sager , De har taget fat p i denne uge .
De har haft et pnt antal at behandle , og De har vret meget hjlpsom med forklaringerne af de tekniske sprgsml .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder steder torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=8>
Erika II
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er meddelelse fra Kommissionen om anden pakke af foranstaltninger vedrrende sikkerhed til ss ( Erika II ) .
<SPEAKER ID=166 NAME="De Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , i dag er det prcis et r siden olietankskibet Erikas forlis .
Et forlis , der medfrte , at 400 kilometer fransk kyststrkning blev forurenet med meget alvorlige flger for miljet , for de borgere , som boede og var erhvervsdrivende i omrdet , hvad enten det drejede sig om stersavlere , skaldyrfiskere , fiskere eller borgere beskftiget i turistsektoren .
<P>
Denne ulykke , som skete efter mange andre , skabte vrede og fortvivlelse i de ramte befolkninger og i offentligheden generelt over uigennemsigtigheden i sfartssektoren og den gldende lovgivnings manglende evne til at sikre , at problemer som dette undgs .
Disse flelser prger desvrre stadig offentligheden i Europa .
<P>
Erikas forlis fik en helt ny og overraskende virkning .
Aldrig fr var der blevet talt s meget om sikkerhed til ss i Den Europiske Union .
For frste gang er man blevet bevidst om behovet for at finde europiske lsninger p sprgsml i forbindelse med havforurening .
Det er klart , at en enkelt stat i Unionen ikke kan f reel indflydelse p den globale stransport , og samtidig er Den Internationale Sfartsorganisation i dag for trg , og den mangler de midler , der skal til , for i tilstrkkelig grad at kontrollere de bestemmelser , som den vedtager .
<P>
De europiske borgere har insisteret p , at de europiske institutioner skal trffe hurtige og drastiske foranstaltninger for at gre en ende p den skandalse sejlads under bekvemmelighedsflag .
<P>
Et r efter Erikas forlis br vi alle sprge os selv , om vi virkelig har kunnet leve op til borgernes forventninger .
Jeg mener faktisk , at det ikke kan ngtes , at institutionerne fuldt ud har forstet sprgsmlets betydning , nr man ser p de fremskridt , der p kort tid er opnet i de forskellige instansers arbejde .
Kun tre mneder efter ulykken ptog Kommissionen sig sit ansvar og vedtog en frste foranstaltningspakke , som Europa-Parlamentet godkendte fuldt ud den 30. november i r .
<P>
Ud over disse frste foranstaltninger vedtog Kommissionen den 6. december en anden pakke , som efter min mening vil leve endnu bedre op til befolkningens forventninger , og som desuden vil ndre spillereglerne for stransport afgrende til fordel for sikkerheden til ss og beskyttelsen af vores kyster imod forureningsrisici .
Og derfor vil jeg i dag meget kort forelgge indholdet af denne nye pakke kaldet Erika II .
<P>
For det frste drejer det sig om at skabe et europisk system til kontrol af strafikken .
Derfor bestr den frste foranstaltning i et forslag til direktiv om etablering af et europisk system til overvgning og kontrol af samt information om strafikken .
Det er klart , at havnestaternes kontrol , uanset hvor godt den bliver udfrt , kun delvist beskytter staterne imod risici for ulykker og forurening , srligt hvad angr skibe i transit .
<P>
Kommissionens forslag har alts tre hovedml . Det frste er at gennemfre en bedre overvgning og kontrol med al skibstrafik langs vores kyster .
Derfor br skibene vre forsynet med anordninger , der gr det muligt at identificere dem og overvge dem automatisk fra land .
Et andet element , som Kommissionen er klar over , at medlemmerne af Parlamentet finder meget vigtigt , er de sorte bokse , der ogs er et krav i dette direktiv , som skal anbringes om bord p skibe , der anlber europiske havne , for at lette efterforskningen i tilflde af , at der sker en ulykke p havet , eller eventuelt for at lette havnestaters kontrol .
Det tvinger , kre medlemmer , kaptajnen og bestningen til at manvrere skibet med strre omhu .
<P>
Det andet ml bestr i at forenkle og fremskynde overfrslen af detaljerede oplysninger om farlig eller forurenende last i tilflde af en ulykke ved at forpligte skibe og myndigheder til at overfre informationen elektronisk .
<P>
Og det sidste ml med dette direktiv er at forbedre hndteringen af ndsituationer p havet gennem en forpligtelse til at udnvne ndhavne , forbud imod at begive sig til ss i voldsomt uvejr og nogle udvidede befjelser til kyststater til at skride ind p havet , hvis der er alvorlig fare for forurening .
<P>
Et andet element i denne pakke bestr i en forbedring af de gldende bestemmelser om ansvar og erstatning i tilflde af olieforurening eller lignende .
Det er tilstrkkeligt at minde om , at tilfldet med Erikas olieforurening har vist os , hvor utilstrkkelige og langsommelige disse erstatninger er , for de er langt fra blevet udbetalt til ofrene og de berrte af denne forurening , selv om det er et r siden , katastrofen indtraf .
Og desuden kan disse ikke regne med at blive godtgjort 100 % for de skader , som de har lidt .
<P>
Derfor er det Kommissionens ml at forsge at lse disse to problemer , og den lsning , som vi foreslr , gr ud p at supplere de eksisterende fonde med oprettelsen af en europisk fond finansieret af olieselskaberne , som kan tilbyde ofrene en hurtig erstatning p op til 1 milliard euro i stedet for de 200 millioner euro - 180 millioner dollars - som de internationale tjenester udsteder i jeblikket .
<P>
Samtidig vil vi henvende os til de internationale instanser for at forsge at f gennemfrt en tilbundsgende revision af den ordning , der er fastlagt i de internationale konventioner .
I tilflde af at IMO ikke trffer de ndvendige foranstaltninger , vil Kommissionen stille Parlamentet og Rdet et forslag om en fllesskabsordning om ansvar og erstatning i tilflde af mineralolieforurening .
<P>
Desuden vil enhver , der ved grov uagtsomhed har bidraget til at forrsage en forurening , blive genstand for afskrkkelsessanktioner , hvilket vil tjene til at f sfartsindustrien som helhed til at optrde ansvarligt .
<P>
Den tredje foranstaltning i Erika II-pakken er et forslag om at oprette et europisk agentur for sikkerhed til ss , som kan give Kommissionen og Unionens medlemsstater den ndvendige tekniske sttte til at ivrkstte en anvendelig fllesskabslovgivning og vre platformen mellem staterne og Kommissionen for udvikling af harmoniserede fremgangsmder og procedurer ud over at fremme informationsstrmmen mellem de forskellige havne og mellem de forskellige stater og myndigheder .
<P>
Med mere end 15 gldende direktiver eller forordninger er det virkelig ndvendigt at ensrette procedurerne og udve en get kontrol med gennemfrelsen af fllesskabsbestemmelserne for at undg store og uacceptable forskelle med hensyn til sikkerhed til ss , som kunne opst inden for Unionen .
<P>
Det europiske agentur for sikkerhed til ss er den frste etape i en strre og strre integration af medlemsstaternes administrative procedurer , hvilket til sin tid mske vil fre til oprettelsen af et rigtigt europisk kystbevogtningskorps , hvilket Parlamentet har anmodet om gentagne gange .
Men , mine damer og herrer , vi er endnu ikke net dertil .
<P>
Hr. formand , jeg nsker , at Parlamentet benytter denne meget symbolske dato - den frste rsdag for Erikas forlis - til at huske p sin beslutsomhed og give Kommissionen den sttte , som den vil f brug for under lovgivningsprocessen .
Denne sag er af strste betydning , eftersom Den Europiske Union gennem den over for omverdenen og sine borgere har vist sin evne til i et principielt ugunstigt internationalt milj at faststte sine egne krav med hensyn til sikkerhed til ss og forebyggelse af forurening .
<P>
Jeg minder Dem om , at stats- eller regeringscheferne , som for kun tre dage siden var forsamlede p Det Europiske Rd i Nice , har givet en afgrende politisk tilskyndelse til denne anden pakke med foranstaltninger ved at anerkende , at den har til forml at styrke sikkerheden til ss , forbedre det europiske system til information om strafik og oprette et agentur , som skal dmme op for den internationale ordnings mangler .
Og i en sdan grad at de har anbefalet medlemsstaterne p forhnd og s hurtigt , som det er ndvendigt , at trffe de tilsvarende foranstaltninger uden at vente p , at den parlamentariske procedure og proceduren i Rdet gr det muligt for os endeligt at vedtage de direktiver , som jeg har talt om .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru nstformand , jeg vil igen nske Dem tillykke med , at De med klare og forstelige ord har gjort rede for Erika II-pakken , isr hvor ndvendigt det er , at vi ogs kontrollerer skibe i transit - altid under henvisning til international sret - i stedet for kun at kontrollere skibe , der anlber unionshavne .
De andre skibe , der er i transit , kan forurene vores kyster i samme omfang og faktisk endnu vrre .
Derfor mener jeg , at dette tiltag er det helt rigtige .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om ansvar m vi se os godt for .
Olieselskaberne siger til os , at de har en frivillig fond .
Derfor m man sprge sig selv , om vi har brug for en statslig fond .
Nr De siger , at erfaringerne desvrre viser , at det ikke er tilstrkkeligt , s m vi forsge at f hold p det .
<P>
Fru nstformand , hvordan vil De vurdere chancerne for , at Rdet her i december vedtager Erika I-pakken ?
Parlamentet traf en afgrelse den 30. november . De havde et godt forslag , og vi traf en hurtig beslutning .
Hvordan vil De vurdere chancen for , at Rdet nr at vedtage Erika I nu i december ?
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hendes fortsatte engagement inden for omrdet sikkerhed til ss .
<P>
Jeg vil gerne bede hende om at besvare to ting .
For det frste , hvordan vil hun overtale Rdet til at vedtage sit forslag om sorte bokse , der registrerer data om rejsen ?
Vi prver at gre det nu i Erika I-pakken .
Vi vil naturligvis vre glade for hendes sttte i denne sag , men vi vil gerne vide , hvordan hun vil overtale disse medlemsstater til at gre , hvad de indtil nu synes at vre uvillige til at gre .
<P>
For det andet er der ikke noget i hendes pakke , der kan lse problemet med de udflagningsstater , der er p den sorte liste , stater , der desvrre indbefatter Cypern og Malta , hvor 50 , 60 , 70 , 80 % af skibene har mangler .
Hvilke foranstaltninger vil hun foresl for at hndtere disse slyngelstater med bekvemmelighedsflag , som er p den sorte liste , men fortstter med at krnke international sret ?
<SPEAKER ID=169 NAME="De Palacio">
Hr. formand , det er for det frste vigtigt ikke kun at kontrollere skibe , som anlber vores havne , men ogs skibe i transit med farlig last og i risikable situationer .
Det mener vi er vsentligt .
<P>
For det andet hber jeg , at ministrene er i stand til , om s klokken er fire eller fem om morgenen , at vedtage Erika I-pakken .
Jeg hber , at den tydelige beslutning og bekrftelse fra Det Europiske Rd i Nice kan nedbryde den sidste modstand i nogle lande , som hovedsagelig var bekymrede , fordi det ville blive dyrere med flere mennesker til at fre kontrol i havnene , hvilket i virkeligheden var Rdets problem .
Hvis det ikke sker , vil Rdet have et vist ansvar , for ikke at sige et stort ansvar , for denne forsinkelse , og ministrene vil vre ndt til at forklare offentligheden det .
<P>
Hr . Watts , jeg vil for det frste takke Dem for Deres tillid og for det andet sige til Dem , at vi har inddraget sprgsmlet om sorte bokse og dermed opfyldt forpligtelsen over for Dem .
<P>
Hvad angr sorte bokse , skal det siges , at Den Internationale Sfartsorganisation har fastsat en forpligtelse af denne art fra juli 2008 for skibe , der besejler nationale ruter , og vi nsker , at denne dato fremrykkes .
Jeg hber , at tvivlen og modstanden i nogle lande er blevet mindre efter tilskyndelsen fra Nice , og at vi opnr det .
<P>
Hvad angr fonden , vil jeg meget kort nvne to ting , nemlig de sortlistede skibe og bekvemmelighedsflagene .
Selv lande , som har mindre sikkerhed p deres skibe , har nogle skibe , der er sikre , og derfor kan vi i henhold til de internationale bestemmelser ikke udelukke dem p forhnd .
Det , vi kan gre , er det , vi har angivet , nemlig at srge for , at skibe , der hidrrer fra et af de lande , som har skibe med ringe sikkerhed , ikke bare lande med bekvemmelighedsflag , men ogs og isr lande , der er meget lidt ppasselige med sikkerheden , inspiceres systematisk , nr de anlber en europisk havn .
<P>
Og hvad angr sprgsmlet om ansvar , vil jeg blot sige , at den eksisterende fond ikke er tilstrkkelig til at dkke alle de skader , som Erikas olieforurening forvoldte .
Det er derfor ndvendigt , at den fond forges , og det vil vi forsge at gre inden for rammerne af Den Internationale Sfartsorganisation , men hvis den ikke nr op p 1 milliard euro , som er det belb , der efter vores mening ville vre fornuftigt , og som er nogenlunde det , USA i jeblikket overvejer , vil det vre ndvendigt at tage nogle initiativer og oprette en srlig europisk fond .
<P>
Jeg vil minde Dem om , at inden for luftfartssikkerhed svarer de erstatninger , der anvendes i europisk og i amerikansk sammenhng , ikke til de belb , der anvendes i andre lande .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , fru kommissr , som De har nvnt , er det i den kommende uge et r siden Erikas forlis , og Europa-Parlamentet og Rdet har endnu ikke vret i stand til at blive enige om vedtagelsen af initiativet i form af den frste pakke om sikkerhed til ss .
<P>
I denne frste pakke er der et forslag i forbindelse med direktiv 57 / 94 vedrrende inspektion af skibe og klassifikationsselskaber .
Den strste vanskelighed ligger i ndringen af direktivets artikel 6 . Kommissionen og Europa-Parlamentet foreslr , at der indfres nogle konomiske kompensationer til at dkke klassifikationsselskabers mulige ansvar i tilflde af ulykker til ss .
<P>
Hvis kernen i sprgsmlet er disse kompensationer , anmoder jeg Dem om , fru kommissr , at tage ndringen af artikel 6 tilbage , og jeg anmoder ogs de vrige medlemmer af Europa-Parlamentet om , at vi tager ndringerne af artikel 6 tilbage og gemmer dem til den anden pakke , som De netop har bekendtgjort for os .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , det er et r siden , olien forurenede Bretagne-omrdet i Frankrig , et arbejdsredskab for tusinder af arbejdstagere , der er knyttet til havet , og forurenede livet for en hel region .
I dette tilflde er det ikke vanskeligt at identificere den ansvarlige virksomhed .
Det er Total . Dets hovedsde befinder sig p EU ' s landomrde .
Men nu siger De , at erstatningsmidlerne ikke er tilstrkkelige .
Hvorfor beslaglgger man s ikke Totals fortjenester , indtil der foreligger en komplet og hurtig erstatning til alle dem , der har lidt , og som i fremtiden vil lide under konsekvenserne af den kriminelle jagt p profit ?
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , nu er det min tur til at takke fru de Palacio for hendes udtalelser .
Vi har helt klart tillid til , at hun kan srge for den maritime sikkerhed , for hun skal vide , at der ikke gr en uge , uden at vi bliver stillet flgende sprgsml : " Men hvad gr I som medlemmer af Europa-Parlamentet for sikkerheden og for at ndre reglerne ? " .
<P>
Jeg vil stille to sprgsml .
Har De i forbindelse med Erika I-pakken modtaget svar fra medlemsstaterne om deres helt klare vilje til at investere og forhje antallet af inspektrer ? For vi ved jo godt , at hvis dette antal ikke ges , er alt det , vi vedtager her , ikke meget vrd .
<P>
I forbindelse med Erika II-pakken vil jeg njes med et sprgsml i form af en bemrkning , der ville vre mange ting , man kunne sige !
De talte , og det er jeg glad for , om en EU-kystvagt .
Er det virkelig en id , der er forldet , for der findes mange mennesker , der har den ?
Kan man overveje oprettelsen af et maritimt EU-agentur som udkast eller forudstning for en EU-kystvagt ?
<SPEAKER ID=173 NAME="De Palacio">
Hr . Ortuondo , i forbindelse med Deres indlg om artikel 6 om ansvar i forbindelse med mindre forurening vil jeg sige til Dem , at jeg frst vil vente og se , hvad Rdet siger , men der er allerede en holdning fra Parlamentet .
Det vil sige , enten accepterer Rdet Parlamentets holdning , eller ogs vil der komme en andenbehandling .
Det er forhandlingsmulighederne i jeblikket , men jeg tror ikke , at dette er det eneste problem .
Gid det var .
<P>
For det andet vil jeg sige til Dem , at det er det franske retsvsen , der ville have befjelse til at konfiskere eller indefryse en konkret virksomheds midler med henblik p skadeserstatning eller lignende , for det kunne faststte et ansvar , der gr ud over det , som de nuvrende internationale forskrifter faststter ud fra objektive kriterier om mineralolieforurening .
Her drejer det sig ikke om , hvem den skyldige er , men om , at der bliver betalt . Men der er , som De ved , et loft p 180 millioner dollars , ca .
200 millioner euro , hvilket som sagt er utilstrkkeligt . Derfor ville det vre op til den franske regering .
Det er ikke Kommissionens opgave at stille den type forslag .
<P>
Vi har endnu ikke fet noget at vide om en stigning i antallet af inspektrer , men jeg hber , at det sker .
De er lige blevet gjort opmrksom p , at direktiverne skal tages i anvendelse , inden de trder i kraft . De kan ogs anstte flere inspektrer , uden at det str i direktivet .
Det har stats- og regeringscheferne sagt , s bare g i gang .
Jeg hber , at det bliver sdan , og p det nste rdsmde vil jeg naturligvis minde alle ministrene om det .
<P>
Hvad angr de europiske kystbevogtninger , mener jeg , at det , der kan fremme eksistensen af agenturet , er , at vi i det mindste begynder at koordinere arbejdet udfrt af de forskellige korps , der opererer i de forskellige farvande i Den Europiske Union , og som er forskellige fra land til land .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Det er slut p dette punkt .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=175 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0559 / 2000 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=177 NAME="John Joseph McCartin">
Sprgsml nr . 33 af ( H-0873 / 00 ) :
<P>
Om : Det Forenede Kongeriges forelbige budgetforslag om afgiftsvignetter for udenlandske lastbiler Er Kommissionen klar over , at den britiske finansminister har meddelt ( den 8. november 2000 ) , at han agter at indfre en srlig vejskat for alle udenlandske lastbiler , som benytter vejene i Det Forenede Kongerige ?
Kan Kommissionen bekrfte , om den er blevet underrettet om dette forslag og erklre , om det er i modstrid med EU ' s frie handelspolitik , og om sdanne forslag udgr en overtrdelse af EU-lovgivningen ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Monti">
Hr. formand , Kommissionen er klar over , at en af de planer , der blev bebudet af den britiske regering den 8. november 2000 , var indfrelsen af en form for vejskat for brugerne ssom et stempelmrke , der skal betales af alle vognmnd , britiske svel som ikke-britiske , for deres brug af vejnettet i Det Forenede Kongerige .
Kommissionen kan derfor ikke se noget , der angiver , at der ved den bebudede foranstaltning indfres en direkte forskelsbehandling p grund af vognmandens nationalitet eller kretjets oprindelse eller bestemmelsessted .
Sfremt der ved gennemfrelsesaspekterne for den pgldende skat heller ikke indfres nogen indirekte forskelsbehandling , og at de overholder alle andre relevante regler for indfrelse af brugerafgifter i Den Europiske Union , forekommer en sdan skat p dette stadium at vre i overensstemmelse med gldende fllesskabsret , det vil sige direktiv 1999 / 62 / EF .
<P>
Ved dette direktiv , der blev enstemmigt vedtaget i 1993 , fastsattes betingelserne for , at medlemsstaterne , hvis de mtte nske det , kan anvende brugerbetaling efter tidsforbrug eller betaling for krsel p motorveje .
Det var denne lovgivnings overordnede ml at eliminere konkurrenceforvridninger ved etablering af retfrdige mekanismer , hvorved man kunne plgge vognmnd betaling af infrastrukturomkostninger , og harmonisere opkrvningssystemerne inden for EU ' s indre marked .
12 af de 15 medlemsstater har allerede justeret deres opkrvningssystemer med mere vgt p direkte afgifter , brugerafgifter eller betaling for krsel p motorveje og mindre vgt p skatter .
Kommissionen finder , at sdanne justeringer gr i den rigtige retning mod etablering af et mere retfrdigt afgiftssystem , som ogs giver et incitament til en mere rationel og effektiv brug af vejnettet .
De foranstaltninger , der er blevet bebudet af Det Forenede Kongerige , angiver en sdan omlgning af deres afgiftssystem .
Kommissionen flger nje udviklingen af den britiske ordning for at sikre dens fulde forenelighed med EU ' s generelle principper og srlige lovgivning .
Den britiske regering har bekrftet , at den er i gang med at forberede sit svar p Kommissionens foresprgsel om detaljerede oplysninger om hele pakken af foranstaltninger , som der er planer om i Det Forenede Kongerige .
Kommissionen vil derefter analysere og evaluere disse foranstaltninger .
<P>
Afhngigt af resultatet af denne analyse vil Kommissionen afgre , hvilken kurs den derefter vil tage for at opfylde sin rolle med at bist medlemsstaterne med at trffe foranstaltninger , der er rigtige for dem , og som samtidig respekterer andres rettigheder .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans svar og sige , at jeg fler mig beroliget over , at der i det mindste vil blive afkrvet en fuld forklaring .
Jeg forstod det sdan , at de britiske ministre i deres erklring klart udtalte , at det var en skat p udenlandske lastbiler og udenlandske vognmnd .
Det tillgssprgsml , som jeg gerne vil stille , er : Er det efter kommissrens mening i overensstemmelse med europisk lovgivning , at en vognmand , som har betalt sine skatter og overholder lovgivningen i sin egen stat , ikke kan kre over grnsen til en nabostat ?
Jeg bor i en del af Unionen , hvor man for at bevge sig fra en del af staten til en anden er ndt til at kre igennem Det Forenede Kongerige .
S er det acceptabelt , at et kretj kan blive standset ved grnsen til en nabomedlemsstat , hvis vognmanden overholder alle de juridiske krav i sit eget land ?
<P>
Er det for det andet i modstrid med europisk lovgivning , hvis ministeren , som han oprindelig havde til hensigt , foreslr at indfre en skat p udenlandske lastbiler for at subsidiere vognmnd af sin egen nationalitet ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Monti">
Hr. formand , parlamentsmedlemmet vil nok forst , at det er vanskeligt og formentlig upassende for Kommissionen at spekulere i hypoteser og eventualiteter .
I Kommissionens svar har jeg klarlagt principperne og kriterierne og forsikret Parlamentet om , at Kommissionen vil analysere og nje flge udviklingen i den britiske ordning , herunder dens praktiske implementering , og et vsentligt referencepunkt i en sdan vurdering vil naturligvis vre , at der ikke foregr nogen forskelsbehandling , det vre sig direkte eller indirekte .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Jeg har et lignende sprgsml , ja , det er faktisk nummer 60 p dagsordenen .
Jeg havde troet , at mit og dette sprgsml ville vre blevet drftet under t , men det er benbart ikke proceduren her i Parlamentet .
Jeg takker hr . Monti for hans svar .
Det beroliger mig noget , for nr jeg lser mellem linjerne , tror jeg , at han har forstet budskabet .
<P>
Kunne jeg mon sprge ham , om han er klar over , at det i den meddelelse , der blev udsendt fra den britiske finansminister den 8. november , specifikt blev bekendtgjort - hvis han har brug for kopier af pressemeddelelsen , kan vi srge for , at han fr dem - at denne " britiske skat " p vognmnd , som vi kalder den , var rettet mod udenlandske eller ikke-britiske vognmnd ?
Det var nemlig for at formilde de vrede britiske vognmnd , der protesterede mod brndstofspriserne i Storbritannien .
Efterflgende spurgte jeg Kommissionen , om den var klar over dette .
Det blev ndret efter at vre blevet kritiseret navnlig af Irland og Frankrig , og det har nu fet en anden drejning af den britiske finansminister . Det bliver nu udlagt som en brugerafgift for alle , herunder for britiske lastbilchauffrer .
Jeg er sikker p , at deres egne lastbilchauffrer i et valgr i Storbritannien vil vre interesseret i at vide , at de skal betale et ekstrabelb p 1.500 engelske pund oven i deres skatter .
Ville et eventuelt forsg p at give britiske vognmnd en rabat for det tilsvarende belb vre i modstrid med samhandlen inden for Fllesskabet ?
<SPEAKER ID=182 NAME="Monti">
Tak for tillgssprgsmlet .
Jeg er ndt til at forholde mig til foranstaltningerne , som de er blevet meddelt , og jeg finder det endnu vanskeligere at spekulere i udlberne af emnet , da jeg ikke er kommissr med srligt ansvar for dette omrde .
Jeg hber , at De vil forst dette , og jeg kan kun henvise til de elementer , jeg forelagde i det svar , jeg gav Dem for lidt siden .
<P>
Som svar til parlamentsmedlemmet , der spurgte , hvordan strukturen i afgiftssystemet i Det Forenede Kongerige berrer konkurrencen i vejtransportsektoren , kunne jeg mske tilfje , at britiske vognmnd p.t. betaler vejskatter eller brugerafgifter - " stempelmrker " - nr de krer i andre lande ssom Frankrig eller Belgien , samtidig med at de derhjemme betaler hje lastbilsafgifter , og herved bidrager de til at betale infrastrukturudgifterne til vejnettet i Storbritannien .
Derimod betaler ikke-britiske vognmnd ingenting , nr de krer i Storbritannien .
Derfor bidrager de overhovedet ikke til infrastrukturudgifterne i Storbritannien , og samtidig betaler de lavere lastbilsafgifter derhjemme .
Denne skvhed af konomisk art mellem de afgifter og skatter , der plgges vognmnd i forskellige medlemsstater , forvrider de betingelser , hvorunder vognmnd af forskellig nationalitet konkurrerer i Det Forenede Kongerige .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=184 NAME="Liam Hyland">
Sprgsml nr . 34 af ( H-0916 / 00 ) :
<P>
Om : Nye BSE-foranstaltninger og fdevareimport fra tredjelande Hvilke garantier kan Kommissionen give med hensyn til sikkerhed af fdevareimport fra tredjelande i lyset af de nye foranstaltninger , der indfres p EU-plan som flge af udbrud af BSE i Frankrig og i lyset af Rdets bekrftelse af , at det er ndvendigt at beskytte forbrugerne og genvinde deres tillid samt ligeledes under henvisning til kommissionsmedlem David Byrne ' s hvidbog om fdevaresikkerhed og oprettelsen af en europisk myndighed for fdevaresikkerhed ?
Hvordan kan vi vre sikker p , at store mngder import fra tredjelande opfylder EU-standarder , og hvordan vil Kommissionen berolige forbrugerne hvad dette angr ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Byrne">
Hr. formand , i betragtning af situationens udvikling i Det Europiske Fllesskab skriver Kommissionen nu til tredjelande og henleder deres opmrksomhed p de foranstaltninger , der er truffet med hensyn til BSE inden for Den Europiske Union , og gr dem opmrksomme p behovet for at overveje lignende foranstaltninger .
Desuden er Den Videnskabelige Styringskomit i frd med at vurdere den geografiske BSE-risiko i enkelte tredjelande , og resultaterne af denne vurdering forventes at vre klar i frste halvdel af 2001 .
<P>
Politikken med hensyn til import fra tredjelande vil blive besluttet i lyset af denne vurdering .
Jeg har for nylig aflagt besg i Polen , Ungarn og Tjekkiet , hvor jeg understregede behovet for at vre rvgne over for risikoen for BSE .
Jeg er forpligtet til at sikre , at de fdevarer , der er til rdighed for forbrugerne , lever op til de hjest mulige standarder , hvad enten de kommer fra Den Europiske Union eller udefra .
Fllesskabet har flere mekanismer til at beskytte forbrugernes sundhed , nr det glder sikkerheden af fdevareimport fra tredjelande .
Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret foretager kontrol og revision ved undersgelser p stedet i tredjelande for at kontrollere , at eksporten fra disse lande lever op til EU ' s krav til dyr og folkesundhed .
<P>
Desuden faststter Rdets direktiv 97 / 78 af 18. december 1997 de principper , der ligger til grund for afholdelsen af veterinrkontrol af produkter , der kommer ind i Fllesskabet fra tredjelande .
I henhold til dette direktiv underkastes tredjelandes eksport af kd systematisk kontrol ved Fllesskabets ydre grnser for at sikre , at Fllesskabets krav overholdes .
Kommissionen er ogs bevidst om behovet for at sikre , at eksporten fra Den Europiske Union til tredjelande ikke udgr en risiko for fdevaresikkerheden .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans svar og for hans meget positive lederskab inden for dette meget vigtige omrde , og jeg m sige , at hans svar ogs har vret beroligende fra et forbrugersynspunkt .
<P>
Men Parlamentet vil vre bevidst om modstanden fra visse lande , og navnlig USA , nr det glder om at leve op til EU ' s standarder for fdevaresikkerhed .
Kan kommissren oplyse Parlamentet om omfanget af kd , der kommer ind i Fllesskabet fra tredjelande og disse produkters sundhedsstatus - det kan vre , at det er et sprgsml , som han ikke er i stand til at besvare her og nu - og kan han ogs informere Parlamentet om , hvordan det str til med anvendelsen af kd- og benmel i disse ekporterende lande , og i hvilket omfang dette nu internationale problem kan tackles inden for rammerne af verdenshandlen ?
Vi m finde en international lsning p et problem , som alvorligt berrer forbrugere over hele verden .
<SPEAKER ID=187 NAME="Byrne">
Jeg er ikke i stand til at give Dem eksakte tal for omfanget af importen af oksekd fra tredjelande , men jeg kan sige , at sdan import er underkastet relevante forordninger , og at der ligger betragtninger om fdevaresikkerhed til grund for denne lovgivning .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om anvendelse af kd- og benmel kan jeg sige , at eksporten af denne helt p samme mde er omfattet af den lovgivning , der styrer produktionen af kd- og benmel inden for Den Europiske Union , og ogs kravet om fjernelse af f.eks. srligt risikomateriale fra kd- og benmel er omfattet af lovgivningen og vil trde i kraft den 1. marts 2001 .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=189 NAME="Franois Zimeray">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0936 / 00 ) :
<P>
Om : Finansiel sttte fra Unionen til det palstinensiske uddannelsessystem En lang rkke skolebger , som udgives af Den Palstinensiske Myndighed , indeholder antisemitiske budskaber og opfordringer til at hade jder , hvilket i en hvilken som helst medlemsstat ville blive dmt som vrende racistisk .
Siden indgelsen af Oslo-aftalerne i 1993 har Unionen og medlemsstaterne ydet massiv sttte til det palstinensiske uddannelsessystem .
Det er imidlertid ikke Den Europiske Unions opgave at sttte opfordringer til had og krig finansielt .
<P>
Vil Kommissionen derfor gre rede for sin holdning til disse tekster , der kan sammenlignes med " Mein Kampf " , og oplyse , om den i fremtiden agter at betinge sin sttte af , om menneskets grundlggende rettigheder er overholdt , samt om den har i sinde at fordmme indoktrineringen af brn og udnyttelsen af dem i den igangvrende konflikt ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Patten">
Jeg forstr naturligvis parlamentsmedlemmets bekymring .
Kommissionen har for sit vedkommende aldrig ydet finansiel sttte til fremstilling eller distribution af skolebger eller til udarbejdelse af skolers lseplaner .
Bistand til uddannelsessystemet fokuserer primrt p infrastruktur , udstyr til skoler og direkte bistand til skoleudgifter , f.eks. lnninger .
Den Palstinensiske Myndighed er aldrig kommet med nogen ansgning til Kommissionen om finansiering af lseplaner og skolebger .
<P>
Kommissionen er rede til at tage det sprgsml op med Den Palstinensiske Myndighed , som er rejst af parlamentsmedlemmet .
Det glder mig ligeledes at kunne forelgge parlamentsmedlemmets bekymringer for medlemsstaterne , selv om bilaterale projekter er sager , der henhrer under medlemsstaterne og ikke under Kommissionen .
<P>
Jeg br desuden pege p , at det i artikel 2 i interimsassocieringsaftalen mellem EF og Den Palstinensiske Myndighed klart udtales , at gensidigt samarbejde mellem parterne skal " bygge p respekten for de demokratiske principper og de grundlggende menneskerettigheder som omhandlet i Verdenserklringen om Menneskerettighederne , som ligger til grund for deres interne og internationale politik " .
Parlamentsmedlemmet er mske ogs interesseret i at vide , at vi har finansieret flere projekter til en vrdi af omkring 4,5 millioner euro i de senere r , der har til forml at skabe en dialog mellem israelske og palstinensiske unge .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="FR" NAME="Zimeray">
Hr. formand , jder er profeternes og de troendes fjender .
Jder er forrdere og illoyale .
De studerende m forst , at der findes en forbindelse mellem nazisme , fascisme og zionisme .
Jderne dyrker forflgelsen , og de konspirerer med hyklerne .
<P>
Dette er nogle uddrag fra palstinensiske skolebger , der fungerer som grundlag for at uddanne brn i territorierne , en uddannelse , som vi i vrigt finansierer i meget hj grad .
De sagde , hr. kommissr , at EU , isr nr det drejer sig om lnninger , finansierer en uddannelse , der i realiteten er forvandlet til antisemitisk propaganda .
<P>
Jeg spurgte Dem om Kommissionens deltagelse i de pdagogiske programmer , og De svarede undvigende , hr. kommissr .
Jeg spurgte Dem ligeledes , hvilken kontrol Kommissionen kan foretage af sin sttte , og De svarede mig ikke p det punkt , fordi der i realiteten ikke er nogen virkelig kontrol .
<P>
Jeg beklager at mtte sige Dem , hr. kommissr , at Deres svar ikke passer mig .
Jeg stillede prcise sprgsml , og jeg forventer at f prcise svar i en alvorlig sag .
Er De , ja eller nej , parat til at lade EU ' s , men ikke medlemsstaternes , sttte vre afhngig af , at man overholder de grundlggende menneskerettigheder ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Patten">
Jeg citerede , som jeg er sikker p , at parlamentsmedlemmet hrte , fra artikel 2 i vores interimsassocieringsaftale med Den Palstinensiske Myndighed .
Jeg sagde ogs , at vi havde til hensigt at tage det sprgsml , han rejste , op med Den Palstinensiske Myndighed .
Jeg giver det tilsagn igen .
Vi forkaster ethvert forsg p at bruge uddannelsessystemet til at fremme intolerance og had .
Det er vores holdning til situationen p Vestbredden og i Gaza .
Det er vores holdning til situationen hvor som helst i verden .
Hovedfokus for vores bistand i regionen har altid vret at fremme en kultur af fred , tolerance og menneskerettigheder .
<P>
S jeg gentager , at vi vil tage dette sprgsml op med de palstinensiske myndigheder .
Jeg hber meget strkt , at vi i ethvert land i regionen vil finde , at uddannelsesvsenet fremmer tolerance frem for intolerance .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David">
Jeg bifalder det , kommissren sagde om at rejse dette sprgsml for de palstinensiske myndigheder , men jeg vil gerne vende tilbage til sidste del af hans oprindelige svar , som gik p dialogen mellem Israels unge og unge palstinensere .
Vil han ge Fllesskabets bestrbelser p dette omrde ?
Det er dr , fremtiden ligger , nemlig i at opbygge forstelse og tolerance mellem disse to folk .
Det starter hos de unge .
Vi bruger nogle penge p dette , men nr man tnker p problemets strrelsesorden , er det et relativt lille pengebelb .
Vil han se p , hvordan vi kan udvide dette afsnit af Fllesskabets budget ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Patten">
Ja , det glder mig meget at give dette tilsagn .
Det argument , parlamentsmedlemmet kommer med , er et meget vigtigt argument .
Vi m se p flere projekter inden for dette omrde og ikke mindst projekter drevet af ikke-statslige organisationer .
Jeg har selv set et par stykker af dem .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=196 NAME="Richard Howitt">
Sprgsml nr . 36 af ( H-0867 / 00 ) :
<P>
Om : Fusion mellem Texaco og Chevron Inden for hvilke rammer , ogs tidsmssige , forventer Kommissionen at reagere p meddelelsen om en verdensomspndende fusion mellem olieselskaberne Texaco og Chevron ?
Er Kommissionen klar over , at der mod Texaco i Ecuador og mod Chevron i Nigeria rettes beskyldninger om alvorlige menneskerettighedsovertrdelser , som i begge tilflde har frt til retssager ?
Hvilken rolle vil dette spille i Kommissionens overvejelser , og hvilke vidneudsagn vil Kommissionen i denne forbindelse anmode selskaberne om ?
<SPEAKER ID=197 NAME="Monti">
Kommissionens tjenestegrene er blevet informeret af Texaco og Chevron om , at deres bebudede fusion opfylder omstningskriterierne i den europiske forordning om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser .
Texaco og Chevron er derfor get ind i drftelser med Kommissionens ekspertgruppe for fusioner forud for anmeldelsen .
Efter anmeldelsen vil Kommissionen med henblik p afprvningen af de juridiske aspekter i fusionsforordningen skulle vurdere , om transaktionen vil fre til skabelse eller styrkelse af dominerende stilling , som i betydelig grad vil hmme en effektiv konkurrence i det flles marked eller i en betydelig del af det .
<P>
Kommissionens vurdering i henhold til fusionsforordningen kan derfor kun tage hensyn til konkurrencebekymringer , der mtte have indvirkning p europiske virksomheder og borgere .
Fusionsforordningen indeholder ikke noget retsgrundlag for at kunne tage hensyn til pstande om overtrdelser af menneskerettigheder , og Kommissionen har derfor ikke nogen bemyndigelse til at undersge sdanne pstede overtrdelser i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Det er ikke et uventet svar fra hr . Monti .
Men han og hans kolleger br forst , at vi hver gang , en af disse fusioner finder sted , fortsat vil stille sprgsmlet . Hr .
Patten , der sidder ved siden af ham , m have vredet sig , da han hrte svaret , for ved det foregende sprgsml fik vi en strre forelsning om respekt for menneskerettighederne .
Og s pludselig , nr vi taler om Den Europiske Unions konomiske magt , bliver de gladelig ignoreret .
<P>
Lad mig sige om Texaco , at Centret for konomiske og Sociale Rettigheder siger , at de i Ecuador er ansvarlige for en hj forekomst af aborter og abnormt hje krftforekomster .
De er af Ecuadors eget nationale olieselskab blevet beskyldt for at dominere de indfdte folk .
I Nigeria er Chevron af indfdte af All-Ijaw-folket blevet anklaget for at tilskynde til vold imod dem og rent faktisk betale nigerianske soldater for at skyde folk , der protesterede mod Warri-fldebasen .
<P>
Hvad De end mtte sige om retsgrundlaget og bekymringer for konkurrencepolitikken , s er offentligheden i Europa bekymret over sdanne krnkelser af menneskerettighederne .
Hvis De er villig til at skride til handling nu , vil jeg foresl , at De peger p , hvordan andre foranstaltninger kunne trffes af Deres kolleger i Kommissionen imod menneskerettighedskrnkelser , som er uacceptable for os alle .
<SPEAKER ID=199 NAME="Monti">
Jeg kan forsikre hr . Howitt om , at Kommissionen , kommissrerne hver for sig og jeg personligt er meget bekymrede over alle sprgsml , der har noget at gre med eventuelle krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Nr dette er sagt , er der naturligvis forskellige instrumenter til forskellige forml , og i fllesskabsretten har fusionsforordningen det meget begrnsede , men alligevel tilstrkkeligt betydelige ml at sikre beskyttelse af konkurrencen og i sidste ende forbrugernes interesser i forbindelse med fusioner .
Jeg mener ikke , at det ville vre passende at sigte p mere end t ml med t instrument .
Fusionsforordningen er et magtfuldt redskab til at sikre , at forbrugernes interesser beskyttes , nr virksomheder slr deres aktiviteter sammen .
Dens effektivitet br derfor ikke hmmes ved at tilfje andre ml af en kompliceret art , som er vanskelige at vurdere , og som under alle omstndigheder ikke vil kunne opfyldes effektivt af dette srlige retlige instrument .
<P>
Omvendt har medlemsstaterne og Den Europiske Union andre midler til deres rdighed , hvormed de kan tackle menneskerettighedsrelaterede sprgsml .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=201 NAME="Jaime Valdivielso de Cu">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0900 / 00 ) :
<P>
Om : Skibsbygning I gr , den 15. november , offentliggjorde Kommissionen sin tredje rapport om situationen inden for verdens vrftsindustri .
<P>
Rapporten konkluderer , at driftssttten til EU ' s vrftsindustri ikke har lst det sydkoreanske problem .
<P>
Mener Kommissionen , at man uden denne driftssttte til EU ' s vrftsindustri havde kunnet overvinde den illoyale konkurrence fra Sydkorea ?
<P>
Hvorledes vil Kommissionen efter 1. januar 2001 sikre branchens standhaftighed overfor den illoyale konkurrence fra Sydkorea , som endnu en gang er blevet understreget i dens sidste rapport ?
<P>
Hvilke umiddelbare handelsmssige foranstaltninger vil Kommissionen ivrkstte overfor Sydkorea i lyset af konklusionerne i ovennvnte rapport ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Monti">
I sin rapport af 15. november konkluderede Kommissionen , at driftssttten under forordning 1540 / 98 ikke har leveret en lsning p problemet med den sydkoreanske prisfaststtelsespraksis .
Men blandt de forskellige foreslede foranstaltninger forpligtede den sig til snarest muligt at undersge mulighederne for at foresl foranstaltninger til tackling af det koreanske problem i overensstemmelse med forordningen .
<P>
Ved sit mde den 29. november bekrftede Kommissionen atter , at den var imod enhver forlngelse af driftssttten .
Men den angav , at den var rede til at undersge mulighederne for en strre anvendelse af national sttte til forskning og udvikling , herunder relevante ndringer af forordning 1540 / 98 .
Kommissionen pegede ligeledes p , at der ligger betydelige kilder til finansiering af forskning og udvikling i Fllesskabets rammeprogram for forskning .
Hvad handelsaktioner angr , offentliggjorde Kommissionen den 2. december sin beslutning om at indlede en undersgelse efter industriens klage i henhold til den skaldte Trade Barriers Regulation ( TBR ) .
I forbindelse med denne TBR-procedure kan Kommissionen beslutte at ty til WTO-tvistbilggelsesproceduren , medmindre man er net til enighed om en gensidigt tilfredsstillende lsning med Republikken Koreas myndigheder .
Den endelige undersgelsesrapport vil blive sendt til medlemsstaterne senest april 2001 .
<P>
Herudover vil Kommissionen , hvis den ikke inden for rammerne af TBR-proceduren nr frem til en forhandlet lsning med Korea , som er tilfredsstillende for Den Europiske Union , aflgge rapport til Rdet senest den 1. maj 2001 , hvor den vil foresl at forelgge sagen for WTO for at sge retslige tvangsmidler imod unfair koreansk praksis .
Kommissionen vil endvidere samtidig foresl en midlertidig defensiv stttemekanisme , der er srligt udformet til at imdeg unfair koreansk praksis i en periode , der er ndvendig for gennemfrelse af WTO-proceduren .
Denne mekanisme vil vre begrnset til de markedssegmenter , hvor det er blevet pvist , at EU ' s industri er blevet direkte skadet af unfair koreansk handelspraksis .
<P>
P multilateralt plan vil Kommissionen fortstte sine bestrbelser p at etablere flles spilleregler for skibsbygningsindustrien inden for OECD .
<P>
Kommissionens holdning blev forelagt Rdet ( industri ) den 5. december , og Rdet bifaldt Kommissionens beslutning om at tackle problemet med den unfair koreanske konkurrence og tog Kommissionens forslag p dette omrde til efterretning .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. kommissr , for det frste er jeg til en vis grad fortrstningsfuld , fordi jeg kan se , at Kommissionen har vret bekymret over og mske ogs beskftiget sig med dette problem .
<P>
Men de datoer , som kommissren har nvnt - der var et mde den 29. november , den 2. december blev det besluttet at indlede en undersgelse , senere siges det , at det nok bliver om seks mneder osv. er ikke srligt oplysende .
<P>
Jeg mener , at de samlede hensigter er meget beroligende , men sandheden er , at i mellemtiden lukker vores vrfter .
Jeg er fra et land , Spanien , nrmere betegnet fra Baskerlandet , hvor der ikke lngere er nogen , der bygger skibe , for de kan ikke klare sig i konkurrencen med Korea .
De koreanske vrfter laver stille og roligt dumping - ikke over for Den Europiske Union , men over for hele verden - og jeg ser ingen udvej .
<P>
Jeg vil stte pris p , at de ndvendige foranstaltninger bliver truffet omgende .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. kommissr , De ved , at det er bevist , at Korea skaber illoyal konkurrence .
Kommissionen har vret der og konstateret det .
<P>
Nu str vi over for en lang proces .
Vi er sandsynligvis ndt til at vente i et halvt r for at f at vide , om Verdenshandelsorganisationen finder koreanerne skyldige i illoyal konkurrence .
Og vi m ikke glemme , at hr . Valdivielso de Cu spurgte Dem , om Kommissionen mente , at vrftsindustrien kunne have overlevet i Den Europiske Union uden den sttte , som den har fet .
<P>
Dette er et dramatisk sprgsml .
Hr . Valdivielso de Cu har henvist til Spanien , til Baskerlandet .
Jeg m henvise til Galicien , som er et ml 1-omrde med en lang vrftstradition , og som , fordi det er et ml 1-omrde , krver , at denne sttte p en eller anden mde kan opretholdes , indtil tvisten afgres i Verdenshandelsorganisationen , som vil og skal straffe Koreas illoyale konkurrence .
<P>
Mit sprgsml er flgende : Er Kommissionen rede til , i det mindste hvad angr de mest ndstedte omrder med en lang vrftstradition , at forlnge sttten , s de kan overleve denne illoyale konkurrence ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Monti">
Kommissionens rapport fastslog , at vi har besluttet ikke at forlnge disse driftssttteordninger , eftersom de ikke har vist sig nyttige , nr det gjaldt om at lse de problemer , der er skabt af unfair koreansk konkurrence .
Samtidig blev det besluttet , at hr . Lamy i de yderligere forhandlinger og foranstaltninger over for Korea skulle have de mest magtfulde og fokuserede instrumenter til sin rdighed .
Vi mener ikke , at en generel fortsttelse af den eksisterende driftssttte ville vre srlig effektiv , men det ville til gengld det , at Kommissionen var rede til at prsentere et fokuseret og konkret instrument i tilflde af , at de foranstaltninger , der trffes af kommissr Lamy p Kommissionens vegne ikke opnr nogen succes for EU-industrien .
<P>
Anden del Sprgsml til Pascal Lamy
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=207 NAME="Karin Riis-Jrgensen">
Sprgsml nr . 38 af ( H-0868 / 00 ) :
<P>
Om : Anti-dumping told p import af koksstykker Europiske stberier og isoleringsindustrien anvender koks med en diameter p over 80 mm og beskftiger 100.000 mennesker inden for Fllesskabet , mens fllesskabsproducenter af koks ikke beskftiger mere end 800 mennesker .
Mener Kommissionen , at det er i Fllesskabets interesse at beskytte EU ' s koksindustri , som i forvejen har nydt godt af vsentlige prisforhjelser , og derved alvorligt skader de brugerindustrier , som beskftiger vsentligt flere mennesker ?
<P>
Hvordan forventer Kommissionen , at brugerindustrien fortsat kan vre konkurrencedygtig i betragtning af konkurrencen fra jernstberier fra Det Fjerne sten , nr brugerindustrien kun har ringe eller ingen mulighed for at forhje priserne ?
<P>
I lyset af ovenstende kan der regnes med en stigning i importen af koks fra tredjelande , som vil medfre hjere emissioner af svovlsyre .
Hvis dette er tilfldet , er Kommissionens afgrelse s i overensstemmelse med Fllesskabets energi- og miljpolitik ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Lamy">
Hvad angr import af koks vil jeg gerne begynde med at understrege , at Kommissionens tjenestegrene har foretaget en meget dybtgende analyse af den kinesiske dumping , som vi br gre det , af den skadelige indvirkning p EU ' s industri og af eventuelle konsekvenser for forbrugerne .
Konklusionen p undersgelserne er , at dumpingen og skadevirkningen ikke er omtvistelig , og at virkningen af antidumpingstiltagene p forbrugerne er begrnsede .
<P>
Vi har vret srligt opmrksomme p beskftigelsessprgsmlet .
Brugerindustrien for koks beskftiger samlet 70.000 personer , men dette produkt udgr kun en meget lille del af dets omkostninger , omkring 2 % .
Det er endvidere blevet godtgjort , at dens brugere kunne sende en moderat forhjelse af deres priser videre til deres kunder .
Derfor er negative virkninger p beskftigelsen og konkurrenceevnen i koksbrugerindustrien meget lidt sandsynlige .
<P>
Derimod er situationen i selve koksindustrien , der beskftiger 1.900 personer direkte i produktionen af koks , forvrret s meget under indvirkning af den kinesiske dumping , at vi nu kan se frem til lukning af arbejdspladser .
<P>
En forhjelse af priserne , der bliver resultatet af antidumpingstiltagene br gre det muligt at genetablere rentabiliteten i koksindustrien .
Som flge heraf og i lyset af alle de fremfrte argumenter har man konkluderet , at indfrelsen af antidumpingstiltag var i EU ' s overordnede og generelle interesse .
<P>
Hvad angr den miljmssige side af sagen , der ikke indgr som et led i antidumpingsundersgelserne , men som der dog ikke desto mindre br tages hensyn til i en strre sammenhng , vil jeg gerne nvne , at Fllesskabets lovgivning fastlgger grnsevrdier for emission , som skal overholdes bde af producenter og af brugerindustrien uanset koksens oprindelse , hvilket alts betyder , at uanset om koksen kommer fra Kina eller fra andre lande , er konsekvenserne for miljet de samme .
<P>
Denne undersgelse er blevet udfrt i henhold til den sdvanlige procedure .
Jeg mener , den har vret retfrdig og gennemsigtig , og der er som sdvanlig blevet taget behrigt hensyn til samtlige argumenter fremfrt af brugerindustrien .
<SPEAKER ID=209 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. kommissr , jeg kan forst , at De ikke nsker at ndre Deres beslutning , p trods af at ti medlemslande er imod en sdan told .
Jeg er meget uenig med Dem , hr . Lamy .
Lige s enig , som jeg var med Dem i eftermiddag vedrrende koreanernes skibsvrftspolitik , lige s uenig er jeg med Dem i denne sag .
Jeg synes , at det er vigtigt at understrege , at vi her str over for en koksindustri , som kun har 800 ansatte , men at vi har en brugerindustri med over 6.000 ansatte , som har det drligt rent konkurrencemssigt med en sdan antidumpingtold .
Men jeg kan forst , at De stadigvk er uenig med mig , s jeg fr nok ikke noget ud af at stille sprgsmlet til Dem n gang til , men jeg synes , at De br tage hensyn til , at ti medlemslande er imod en sdan told .
<SPEAKER ID=210 NAME="Lamy">
Jeg har intet at tilfje .
Beskftigelsesproportionerne er ikke ens .
I det ene tilflde er der simpelthen tale om delggelse , men ikke i det andet .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Da sprgsml nr . 39 og 40 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=212 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 39 af ( H-0883 / 00 ) :
<P>
Om : " Alt undtagen vben " forslaget Er Kommissionen tilfreds med , at dette dramatiske forslag - som meget vel kan f alvorlige flger for de i forvejen hrdt pressede sukkerroedyrkere i Den Europiske Union - mske bliver vedtaget uden nogen hring af det direkte valgte Europa-Parlament ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Glenys Kinnock">
Sprgsml nr . 40 af ( H-0889 / 00 ) :
<P>
Om : Markedsadgang for de mindst udviklede lande Har Kommissionen til hensigt at overholde sine forpligtelser i henhold til Cotonou-aftalen til at hre AVS-landene og gennemfre srlige konsekvensundersgelser for de enkelte lande og sektorer , fr Rdet trffer afgrelse om Kommissionens forslag om at give de 48 mindst udviklede lande i verden told- og kvotafri adgang til det europiske marked for alle produkter med undtagelse af rustningsudstyr ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Lamy">
Hr. formand , jeg vil svare samlet p disse to sprgsml .
Kommissionens forslag til en forordning , som vi har kaldt " Alt undtagen vben " , har til forml at give de mindst udviklede lande adgang til EU ' s marked uden hverken told eller kvoter for al deres eksport undtagen vben .
<P>
Dette forslag , der flger op p en lang rkke forpligtelser , Fllesskabet har indget til fordel for de mindst udviklede lande , sigter p at fremme indfrelsen af disse i den globale konomi .
Det forekommer os ndvendigt at srge for , at globaliseringsprocessen ikke medfrer en marginalisering af de fattigste udviklingslande .
<P>
Dette initiativ bunder i en rdsforordning , der ndrer forordningen , der fastlgger det nuvrende generelle prferencesystem .
Kommissionens forslag har sit grundlag i artikel 133 , der , som De ved , for jeblikket ikke indeholder nogen juridisk forpligtelse til at rdfre sig med Parlamentet .
<P>
Jeg er fuldstndig enig i , at dette forslag udgr en vigtig beslutning , og at det br vre underlagt medbestemmelsesproceduren .
Det var netop , hvad Kommissionen foreslog regeringskonferencen .
Kommissionens forslag , der blev stttet fuldt ud af Parlamentet , nskede og sigtede p at anvende medbestemmelsen i forbindelse med alle bestemmelser af generelt indhold , der fastlgger vsentlige elementer i den flles handelspolitik , hvilket netop glder det foreliggende tilflde .
<P>
Vi har nu fet resultatet , og De ved lige s vel som jeg , at regeringskonferencen ikke har taget stilling til dette forslag , der ikke er blevet stttet af nogen som helst medlemsstater .
<P>
Kommissionen kan ikke g imod traktatens gldende regler .
En rdfring med Parlamentet angende dette forslag samt hensyntagen til eventuelle argumenter , Parlamentet mtte fremfre , er dermed en politisk beslutning , der angende de aktuelle tekster udelukkende er op til Rdet .
For dog alligevel at sikre en effektiv politisk kontrol fra Parlamentets side har jeg bestrbt mig p i s hj grad som overhovedet muligt at holde det orienteret , og jeg har specielt underrettet Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om dette initiativ den 11. oktober .
Jeg er naturligvis parat til p ny at mde op i Parlamentets kompetente udvalg for at diskutere dette forslag .
<P>
Hvad angr sprgsmlet stillet af Glenys Kinnock om sammenhngen mellem dette initiativ og Cotonou-aftalen , vil jeg gerne gentage , at Kommissionen fuldt ud har respekteret svel nd som bogstav for bestemmelserne i denne aftale , hvad angr information og rdfring med AVS-landene .
Vi sendte vores forslag til AVS-landene praktisk talt samtidig med , at vi sendte det til medlemsstaterne .
Vi opfordrede AVS til at indlede konsultationer .
Disse foregik p mdet i underudvalget for handelssamarbejde med AVS , der blev afholdt den 21. november .
Medlemsstaterne meddelte , at de foretrak , Kommissionen fremlagde en mere detaljeret analyse af virkningerne , fr der blev taget en beslutning .
Vi arbejder nu p analysen , og den vil blive sendt til AVS , s snart den er klar .
Det er klart , at initiativets reelle indvirkning til fordel for de mindst udviklede lande vil afhnge af deres kapacitet til at reagere , hvilket er ekstremt vanskeligt at forudsige eller stte p en model .
<P>
Vi er alts parate til meget nje at flge virkningerne af dette initiativ og dets resultater samt i pkommende tilflde sammen med AVS-staterne at undersge , hvilke tiltag der mtte krves for at bevare deres konkurrenceevne p Fllesskabets markeder .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , m jeg have lov til at takke kommissren mange gange for hans meget positive svar om samarbejdet med Parlamentet .
Jeg er sikker p , at alle mine kolleger er meget taknemmelige .
Dette srlige emne er noget , der optager britiske sukkerroedyrkere strkt , som De nok kan forestille Dem , for det er s godt som den eneste afgrde , som det kan betale sig at avle i Det Forenede Kongerige lige nu .
Jeg reprsenterer nogle avlere , og jeg er derfor i sandhed meget optaget af det .
Jeg bemrker mig for vrigt , at britiske konservative hvder at reprsentere landdistrikterne i Det Forenede Kongerige , og alligevel er ikke en eneste af dem til stede her i salen for at stille Dem et sprgsml .
Vil De vre venlig at fortlle os , hvilken indvirkning De mener , at Deres forslag vil have p sukkerprisen i Det Forenede Kongerige ?
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys E">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans svar .
Vil De , hr. kommissr , bekrfte , at COREPER-gruppen vedrrende den generelle prferenceordning er blevet udsat for anden gang ?
Er det , fordi de afventer et revideret forslag fra Dem og konsekvensundersgelserne ?
<P>
For det andet talte De om , at nden fra Cotonou blev holdt i hvd .
Det er rent faktisk ikke opfattelsen blandt de AVS-handelsministre , der mdtes i denne uge , og som sagde , at de ville forvente , at Europa-Kommissionen overholdt eksisterende aftaler .
Det er deres opfattelse , hr. kommissr , at Cotonou blev meget omhyggeligt forhandlet af AVS , og at der inden for fem mneder , og nsten inden blkket er trt , foreligger forslag uden nogen hring .
Der var naturligvis hringer efter hndelsen , men ikke inden , hvilket er en del af Cotonou-aftalen , som De ved , og det samme er behovet for , at der gennemfres flles konsekvensundersgelser .
<P>
Vil De for det tredje , hr. kommissr , give mig ret i , at sm ers srbare konomier , navnlig naturligvis sm er i Det Caribiske Hav , som er afhngige af visse varer ssom bananer , sukker og ris , fortjener at udgre et srligt tilflde ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Lamy">
Hvad angr sukkerroerne , var jeg godt klar over , at sukkerroedyrkerne og sukkerproducenterne var bekymrede over dette initiativ .
Det er korrekt , at prisen p sukker i EU i dag er tre gange hjere end p verdensmarkedet , hvilket reelt giver et problem .
Men jeg kan berolige Dem med , at formlet med dette initiativ ikke er at regulere denne pris , idet de ekstra mngder , der eventuelt kunne importeres p EU ' s marked , ville vre sm .
Det drejer sig reelt om at give adgang til strre mngder , der for os er sm og dermed ikke kan rokke ved stabiliteten , men som for disse lande er meget vigtige set i forhold til deres konomis strrelse .
Sagen er alts ikke at svkke EU ' s meget beskyttede sukkermarked .
Hvis der er behov for det , indarbejder vi de ndvendige forholdsregler i de ndringsforslag , vi for jeblikket arbejder med .
<P>
Dette knytter an til fru Kinnocks sprgsml .
Vi arbejder faktisk med en rkke ndringsforslag , der p en gang skal gre forslaget acceptabelt for svel Rdet som for Parlamentet .
Vi arbejder med det i et udvalg , men vi har ikke gjort det i denne uge , idet Poul Nielson var fravrende p grund af udstationering til Balkan .
<P>
Jeg er som fru Kinnock klar over , at de sm er befinder sig i en vanskelig situation .
Vi vil srge for , enten i sikkerhedsklausulerne eller i overgangsperioden , at forslagene ikke fr for stor indvirkning p disse regioner .
<P>
Jeg vil endelig takke fru Kinnock for at oplyse mig om arbejdet og mdet med AVS-handelsministrene , som blev afholdt i Bruxelles i denne uge .
Jeg var til stede , og jeg kom ind p sprgsmlet med AVS-handelsministrene , der efter dette mde vedtog en beslutning , der gik ind for Kommissionens initiativ .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Kommissr Lamy , da jeg spurgte Dem om dette tidligere i r i forbindelse med en tidligere sprgetid , svarede De , at det ikke var muligt i yderligere fem til seks r .
Kan De forklare , hvad der har fet Dem til at ndre mening ?
Der er mange kyniske mennesker isr i udviklingslandene , som ikke ser dette som andet end en mde til at forsge at frikbe sig i fremtidige WTO-forhandlinger .
<P>
Er De oprigtig i Deres forsg p at hjlpe udviklingslandene ?
Kan De komme med Deres kommentarer til den analyse , som er forelagt af nogle ngo ' er om , at de mindst udviklede lande mske ikke vil vre i stand til at udnytte det , vi tilbyder dem , uden kapacitetsopbyggende foranstaltninger og uden en ndring af sukkerprisen , eftersom de er nettosukkerimportrer ?
<P>
Kan de endelig komme med Deres kommentarer til , om dette blev drftet i kommissrkollegiet i dag ?
Hvad var i givet fald arten af denne drftelse , og forventer De nogen bevgelse i denne sag , inden De skal mdes med vores Udvalg om Udvikling og Samarbejde i forbindelse med det nste mde i Strasbourg den 16. januar ?
<SPEAKER ID=219 NAME="Lamy">
Hvad angr proceduresprgsmlene , hr . Howitt , har jeg netop sagt , hvor langt vi er med diskussionerne i Kommissionen , og det vender jeg ikke tilbage til .
Hvad angr kontakt til Europa-Parlamentets kompetente udvalg , str jeg naturligvis til deres disposition som sdvanlig .
<P>
Med hensyn til , om det skulle vre en taktisk manvre med henblik p at vinde de mindst udviklede landes opbakning i forbindelse med en forhandlingsrunde , kan jeg med det samme sige , at det ikke er tilfldet .
Disse lande har p grund af deres situation desvrre ikke nogen som helst kapacitet til at forhandle selvstndigt , og som flge deraf er der tale om en tjeneste , vi efter min mening br yde unilateralt uden nogen form for modydelse .
<P>
Med hensyn til , hvad dette kunne betyde for andre konomier , vil vi tage de ndvendige forholdsregler , og det er med denne indstilling , vi nu er i gang med endnu en gang at gennemg Kommissionens forslag , for at indvirkningen p de vrige AVS-lande bliver s begrnset som muligt .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Som min kollega Bill Newton-Dunn sagde , har vi en rkke kolleger i Det Forenede Kongerige , som hengiver sig til en ret s almindelig om end letkbt antieuropisk spredning af panik med hensyn til dette forslag , og det er lykkedes dem at gre et stort antal sukkerroedyrkere yderst foruroligede .
Vi har brug for Deres hjlp til at kunne overbevise vores vlgere og vores landsamfund om , at de pstande , som kommer fra den antieuropiske flj af vores politiske milj , ja , og ogs andre , er usande .
Kunne De med dette for je mske for det frste berolige mig med hensyn til , hvornr konsekvensvurderingen vil blive forelagt os , sledes at vi kan citere fra den for mske at gennemhulle nogle af de apokalyptiske pstande , der har omgivet Deres forslag , og for det andet fortlle os lidt mere om den beskyttelsesklausul , som De ptnker at indfre i denne foranstaltning , og ogs om overgangsperioden , inden foranstaltningen endelig bliver implementeret ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Lamy">
Undersgelsen af virkningen , hr .
Clegg , er netop nu under udarbejdelse i hr . Fischlers tjenestegrene .
Han har bedt dem skynde sig s meget som muligt , og jeg hber , undersgelsen snart vil vre frdig . Lad os ikke gre os nogen illusioner .
Det er vanskeligt at opstille en model , nr man tager disse landes konomier i betragtning og deres evne til at reagere p disse temaer .
<P>
Med hensyn til det andet punkt vil vi levere argumenter .
Vi arbejder nu p sikkerhedsklausulen , og hvis hr . Clegg har behov for argumenter for at kunne tale med sine sukkerroedyrkere , vil jeg gerne stille dem til rdighed .
Det forholder sig sdan , at jeg selv kommer fra en fransk region , der dyrker mange sukkerroer . Jeg har et vist kendskab til disse forhold , og det deler jeg meget gerne med hr .
Clegg .
<SPEAKER ID=222 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 41 og 42 besvares skriftligt .
<P>
Sprgsml til Erkki Liikanen
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=224 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0917 / 00 ) :
<P>
Om : Bekmpelse af brnesexturisme Under mdeperioden i oktober oplyste Kommissionen som svar p et sprgsml om EU ' s fortsatte sttte til ECPAT i Sveriges bekmpelse af brnesexturisme , at det bliver ndvendigt at standse en stor del af Kommissionens arbejde , der udfres for begrnsede budgetmidler , da arbejdet er meget personalekrvende .
Kommissionen lovede dog samtidig at fortstte bekmpelsen af brnesexturismen , dels ved at sge at stille midler til rdighed for ECPAT-projektet i 2001 , dels ved i fremtiden at fortstte bekmpelsen af brnesexturismen i andre programmer .
<P>
Hvordan vil ECPAT blive finansieret i 2001 , hvad er den langsigtede strategi for finansiering heraf , og hvordan vil der blive frigjort midler , s bekmpelsen af brnesexturismen i fremtiden kan gennemfres ogs i lande uden for Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Liikanen">
Kommissionen har modtaget en ansgning om midler til indfrelse af foranstaltninger imod brnesexturisme .
Disse skal gennemfres af fire internationale organisationer i lbet af 2001 .
Disse midler kan bevilges gennem forpligtelsesbevillingen under budgetpost B7-663 i budgettet for 2000 .
En af de fire organisationer er ECPAT , hvis sttteberettigede foranstaltninger inden for dette omrde for 2001 helt og holdent er omfattet af denne ansgning .
<P>
Kommissionens procedure for bevilling af de nskede finansielle midler vil snart vre afsluttet , og dette omfatter ogs de midler , som ECPAT har brug for i 2001 .
Fra og med 2001 har Kommissionen til hensigt at finansiere foranstaltninger imod sexturisme ved at gennemfre de igangvrende programmer imod brnesexturisme .
Kommissionen har remrket midler til programmer som Stop og Daphne for at gre det muligt at bekmpe brnesexturisme som en form for seksuel udnyttelse af brn og vold imod brn ogs i ansgerlandene .
Desuden kan konkrete projekter , som finansieres inden for rammerne af Den Europiske Unions politik for udvikling og eksterne forbindelser , ligeledes dreje sig om bekmpelse af brnesexturisme i lande uden for Den Europiske Union .
Disse forskellige instrumenter er ogs bne for organisationer som ECPAT og deres samarbejdspartnere i de berrte lande .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Der er 11 dage til jul , og i Sverige og Finland fejrer man i dag Luciadagen . Jeg vil gerne takke hr .
Liikanen for et p alle mder meget positivt og fint svar .
Jeg vil dog alligevel bede om nogle prciseringer
<P>
Ligger det helt fast , at ECPAT kan fortstte med sine projekter i lbet af nste r , 2001 ?
Ligger det ogs fast , at budgetposten , som anvendes til foranstaltninger til bekmpelse af brnesexturisme , ikke bliver fjernet , men at den fortsat kan anvendes ?
Betyder de nye bevillinger flere penge , eller er der tale om samme niveau som tidligere ?
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over , at De , kommissr Liikanen , tilsyneladende har engageret Dem helhjertet i dette sprgsml , efter at Maj-Britt Theorin og jeg selv henledte Deres opmrksomhed p det den 4. oktober .
<SPEAKER ID=227 NAME="Liikanen">
I r trffer Kommissionen beslutning om de midler , der kan anvendes i lbet af 2001 .
Det betyder , at foranstaltninger i 2001 kan finansieres af midler fra dette rs budget .
<P>
Med hensyn til budgettet for 2001 m vi frst afvente Parlamentets beslutning .
Derefter skal Kommissionen overveje , hvordan man bedst kan gennemfre foranstaltninger til bekmpelse af brnesexturisme .
Jeg er parat til at vende tilbage til medlemmet , nr man har stemt om budgettet , og nr Kommissionen har drftet sprgsmlet .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr Liikanen , vi vil i dag ved nattetid tale om eContent-direktivet .
Ogs i dette direktiv handler det om , hvordan man i fremtiden kan holde skadeligt indhold s langt borte fra Nettet som muligt .
Vil der komme en plan om , at man kan oprette hotlines , hvor den europiske borger kan henvende sig et centralt sted , hvis han opdager skadeligt indhold p Nettet ?
Hvordan ser det ud med internetgrupper , internetpoliti , brugergrupper , der slr sig sammen og forsger at opspore skadeligt indhold p Nettet ?
Er der ogs planer om tekniske forholdsregler , den skaldte filterteknik , for i fremtiden at undg skadeligt indhold p Internettet ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Liikanen">
Vi har tre typer aktiviteter i gang inden for dette omrde .
En vedrrer aktiviteter , som er direkte kriminelle .
Inden for dette omrde arbejder vi for nrvrende sammen med hr . Vitorino om at udarbejde en meddelelse om cyberkriminalitet .
Jeg hber , at den vil komme til Kommissionen meget snart .
<P>
Det andet omrde er teknologi .
Vi har brug for teknologi , f.eks. til at gre det muligt for forldre , som nsker at sortere indholdet p Internettet , at gre det .
Her har vi haft et srligt projekt i gang .
<P>
Det tredje omrde har vret srlige foranstaltninger ssom hotlines .
Jeg vil drfte dette sprgsml med mine tjenestegrene , nr budgetressourcerne for nste r ligger klar .
Herefter vil jeg med glde vende tilbage til hr . Rbig om dette .
<P>
Sprgsml til Frits Bolkestein
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=231 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 44 af ( H-0872 / 00 ) :
<P>
Om : En europisk patentdomstol Hvor langt er man net i forberedelserne til oprettelse af en europisk patentdomstol , og hvad mener Kommissionen om Mnchen som foreslet hjemsted ?
<SPEAKER ID=232 NAME="Bolkestein">
Forslaget om en forordning om fllesskabspatent omfatter oprettelsen af en europisk domstol , som er specialiseret i patenter . Denne domstol skal isr have kompetence i tvister om gyldigheden og krnkelser af fllesskabspatentet .
Denne nye domstolskompetence krver imidlertid en ndring af traktaten .
Rdet traf i Nice for nogle dage siden en positiv beslutning i den forbindelse .
En ny artikel i traktaten muliggr udvidelse af Domstolens kompetence i den henseende .
Sprgsmlet om den fremtidige domstols geografiske hjemsted er ikke medtaget i Kommissionens forslag .
Den nye domstol integreres i den flles retlige institution , og det er naturligvis Fllesskabets Domstol .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil blot sprge Dem om , hvordan bestrbelserne ser ud hos Kommissionen med henblik p gradvist at overfre Det Europiske Patentkontor til Den Europiske Unions struktur ?
Ville det ikke vre hensigtsmssigt , hvis den europiske patentdomstol havde sde samme sted som Det Europiske Patentkontor ?
Jeg er Dem taknemmelig , fordi De har kommenteret det initiativ , som jeg tog sammen med hr .
Wuermeling . De sagde , at det skal ligge et centralt sted .
Jeg vil gerne henvise til , at Mnchen er et centralt sted i Europa og ogs let at komme til .
<SPEAKER ID=234 NAME="Bolkestein">
Jeg er klar over , at der har udviklet sig vigtige konomiske aktiviteter med hensyn til patenter i Mnchen .
Det Europiske Patentkontor har derfor hjemsted i Mnchen .
Jeg mener imidlertid , at det p dette stadium er for tidligt at begynde en diskussion om den fremtidige europiske patentdomstols hjemsted .
<P>
I jeblikket koncentrerer mine tjenesters og min indsats sig om begrnsning af flgerne af afstanden mellem parterne og den fremtidige domstol .
Vi har nemlig til hensigt at srge for , at det centraliserede retsvsen er tt p alle retslige institutioner i hele Fllesskabet .
Jeg vil gerne tilfje , at det er vanskeligt at have et fllesskabspatent , et centraliseret patent , uden et centraliseret retsvsen .
For hvis det ikke er tilfldet , betyder det , at der skal vre en domstol i alle EU-medlemsstater for at dmme i patentkrnkelsesprocedurer , og det medfrer , at en tysk virksomhed kan befinde sig ved en domstol i medlemsstat X , langt vk fra virksomhedens hjemsted , og med udvidelsen betyder det endnu strre afstande .
Det er meget vigtigt , at der er n retlig institution , bde i frste instans og ved ankesager , hvor patenttvister kan afgres .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Som hr . Bolkestein godt ved , har medlemmer af Udvalget om Retlige Anliggender , og herunder jeg selv , udtrykt en vis bekymring i vores forudgende dialog om risikoen for en hastig spredning af fllesskabsjurisdiktioner sidelbende og parallelt med medlemsstaternes .
Hidtil har hovedvgten ligget p en model , hvor retstvister primrt blev afgjort af medlemsstaternes domstole , mens problemer i forbindelse med fortolkning af fllesskabsretten var centraliseret i den forstand , at de blev henvist til EU-Domstolen .
Det har vret en mde , hvorp man kunne sikre , at juraen var konsekvent over hele Unionen og alligevel blev forvaltet lokalt .
Jeg vil gerne forsikres om , at Kommissionen meget omhyggeligt vil se p dyderne ved en sdan tilgang , for jeg har en mistanke om , at en spredning af jurisdiktionerne i sidste ende kan opsplitte vores retssystemer .
<SPEAKER ID=236 NAME="Bolkestein">
Jeg er ikke helt sikker p , at jeg forstr , hvad parlamentsmedlemmet mener med " spredning " .
Mener han en geografisk spredning eller en funktionsmssig spredning i forhold til forskellige emner ?
<P>
Hvis hr . MacCormick mener en funktionsmssig spredning af retsinstanser , s kan jeg forst hans synspunkt .
Jeg forstr , at det , der optager ham , er , at der ikke br ske en spredning af srlige retsinstanser , der tager sig af dette og hint .
Det er helt bestemt et forsteligt synspunkt , som jeg helt kan g ind for .
<P>
Patenter udgr imidlertid et meget specialiseret arbejde .
Ligesom domstolene i Dsseldorf , Mnchen og andre steder i Tyskland har specialiseret sig i patentret , og der ogs er en specialiseret retsinstans i London , s br ogs en fllesskabsretsinstans , der skal samle og afgre sager vedrrende fllesskabspatenter , vret meget specialiseret .
Det er ikke et arbejde , der kunne gives til en ny dommer - hvis De tillader mig at udtrykke det p denne mde - selv om denne dommer mtte vre meget erfaren inden for andre omrder .
Derfor vil de specialiserede retsinstanser , som Europa-Kommissionen nsker at se etableret til at beskftige sig med alle mulige retstvister om EF-patenter , skulle best af specialiserede dommere og vil derfor mske organisatorisk set vre en del af Domstolen i Luxembourg , men hvad deres arbejde angr , vil de udgre en specialiseret del af denne Domstol .
<P>
Nr alt dette er sagt , er jeg enig med hr . MacCormick i , at man br vre meget sparsom med at oprette srdomstole .
Vi nsker ikke en retsinstans for trafikulykker , internationale aftaler eller for sret m.v. Disse sager skal fortsat vre det normale domne for Domstolen i Luxembourg , og Kommissionen nsker helt bestemt ikke nogen srlige ordninger for normale sager .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=238 NAME="Luis Berenguer Fuster">
Sprgsml nr . 45 af ( H-0879 / 00 ) :
<P>
Om : EF-varemrkedomstole i medlemsstaterne Forordning ( EF ) 40 / 94 om EF-varemrker faststter i artikel 91 , at medlemsstaterne udpeger mindst n EF-varemrkedomstol til lsning af private tvister vedrrende EF-varemrker .
Nogle lande har udpeget sdanne domstole , bl.a. Spanien , og det skaber den yderligere vanskelighed , at det er den spanske domstol , der i henhold til forordningens bestemmelser har komptence med hensyn til sager mellem to virksomheder , der har hjemsted uden for Fllesskabet .
<P>
Hvilke foranstaltninger ptnker Kommissionen at trffe for at udvirke , at de medlemsstater , der endnu ikke har udpeget en EF-varemrkedomstol , gr det ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Bolkestein">
Hr . Berenguer Fusters sprgsml vedrrer varemrker .
Kommissionen har forstelse for den situation , som hr . Berenguer Fuster skitserer .
En situation , som ikke kun glder Spanien , men endvidere andre medlemsstater ssom Frankrig , Luxembourg , Italien og Grkenland .
Derfor har Kommissionen kontaktet de involverede medlemsstater , fr formaningerne sendes .
Den kontakt har vret s succesfuld , at endnu tre medlemsstater har overrakt Kommissionen deres liste over EF-varemrkedomstolene i frste og anden instans .
Vi mener dog , at situationen , som ganske vist er forbedret , men stadigvk utilfredsstillende , ikke m fortstte .
Kommissionen trffer derfor alle foranstaltninger , som den anser for ndvendige .
<P>
I artikel 91 , stk . 5 , i forordningen om EF-varemrker faststtes det , at s lnge en medlemsstat ikke har meddelt Kommissionen , hvilke domstole der er kompetente i frste og anden instans , skal alle sager anlgges ved den retlige institution i medlemsstaten , som har absolut eller relativ kompetence .
For at undg , at den forelbige situation fr permanent karakter , mindede Kommissionen i et brev af 13. juli sidste r de pgldende medlemsstater om deres pligt til at udpege EF-varemrkedomstole .
Siden da har disse lande stadigvk ikke meddelt Kommissionen , at de har foretaget sig noget .
Idet Kommissionen derfor ikke rder over information , hvoraf fremgr , at disse medlemsstater har truffet de ndvendige foranstaltninger , har den tilsendt disse lande en skriftlig formaning .
Hvis medlemsstaterne ikke reagerer eller svarer utilfredsstillende p denne formaning , kan Kommissionen i overensstemmelse med traktatens artikel 226 starte en overtrdelsesprocedure p grund af ikke-overholdelse af Fllesskabets lovgivning .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. kommissr , De siger , at de ndvendige foranstaltninger vil blive truffet , bl.a. vil der blive indledt en overtrdelsesprocedure .
<P>
Jeg fler mig forpligtet til at nvne problemet med Spanien .
Ikke kun af indlysende rsager som nationalitet og bekymring , men af endnu en rsag : I artikel 92 i forordningen om EF-varemrker faststtes det , at en vis supplerende kompetence tilkommer de spanske EF-varemrkedomstole , nr det drejer sig om tvister mellem virksomheder , der ikke har hjemsted i Unionens omrde .
<P>
Da kommissren har erklret , at Spanien er et af overtrdelseslandene , selv om det er der , kontoret for EF-varemrker har hjemsted , er det virkelig bemrkelsesvrdigt , at Spanien siden november 1996 ikke har overholdt denne forpligtelse .
<P>
Jeg tror , at Kommissionen er ved at tabe tlmodigheden , og hvis denne overtrdelsesprocedure skal indledes , s lad det ske nu .
<SPEAKER ID=241 NAME="Bolkestein">
Jeg kan kun vre enig med det medlem , der stillede mig sprgsmlet , i , at nu m det vre nok .
Jeg takker hr . Berenguer Fuster for at komme med en strk anmodning til Kommissionen .
Jeg tager det som et incitament til at gre en fornyet indsats og srge for , at Spanien gr , hvad det br gre snarest muligt .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=243 NAME="Antonios Trakatellis">
Sprgsml nr . 46 af ( H-0875 / 00 ) :
<P>
Om : Metroen i Thessaloniki Metroen i Thessaloniki , som er et infrastrukturprojekt , der vil bidrage til en bredygtig konomisk udvikling i byen og dens opland , eksisterer desvrre stadigvk efter mere end otte r kun p papiret hos forvalterne af den anden fllesskabssttteramme , de lokale aviser og den ansvarlige minister for milj , fysisk planlgning og offentlige arbejder .
Kommissionens svar p mine tidligere sprgsml siden februar i r ( H-0011 / 00 , H-0066 / 00 , H-0513 / 00 , H-0566 / 00 ) er et afskrkkende eksempel , idet Fllesskabets politiske og bureaukratiske organer udstter sprgsmlet i det uendelige , hvilket giver et klart billede af Kommissionens drlige forvaltning og eklatant manglende evne til hurtigt og effektivt at efterprve pstandene om , at projektets kontrakt er i modstrid med Fllesskabets bestemmelser .
<P>
I hvor mange r skal Kommissionen tnke over , hvorledes klagerne br gribes an , og hvilke flger vil den forsinkede beslutningstagning have ?
Hvor langt fremme er sagen i jeblikket , og hvad har Kommissionen til hensigt at gre , hvis der konstateres en overtrdelse af Fllesskabets bestemmelser ?
Kan projektet viderefres med samfinansiering fra Fllesskabet via den anden EF-sttteramme og Den Europiske Investeringsbank , eller er der hindringer herfor ?
Er der opfrt bevillinger inden for rammerne af den tredje EF-sttteramme med henblik p gennemfrelsen af projektet ?
<SPEAKER ID=244 NAME="Bolkestein">
Kommissionen kan meddele parlamentsmedlemmet , at der er modtaget en klage over metroprojektet i Thessaloniki .
Klageren pstr , at der er tale om overtrdelser af de flles bestemmelser om statssttte og -opgaver .
Som parlamentsmedlemmet ved , pvirker indgivelse af en klage ikke i sig selv projektets fremgang .
Kommissionens mener , at sprgsml om forsinkelser ved gennemfrelsen af projektet skal stilles til de kompetente grske myndigheder .
<P>
Med hensyn til sagens aspekter i forbindelse med bestemmelserne om statsopgaver har Kommissionens tjenestegrene udarbejdet deres vurdering i et brev til klageren , som sendes i de kommende dage .
Derfor er vi i jeblikket ikke i stand til at give parlamentsmedlemmet de nskede oplysninger .
Kommissionen vurderer endvidere , om finansieringen af projektet og traktatens regler om statssttte er forenelige , men har endnu ikke truffet en afgrelse .
Den grske regering er endnu ikke blevet enig med koncessionshaveren om alle betingelser i forbindelse med finansieringen af projektet .
Kommissionen har indtil nu ikke modtaget en meddelelse i henhold til traktatens artikel 88 , stk .
3 . Derfor er Kommissionen ikke i stand til at undersge alle sagens forhold og trffe en endelig afgrelse , hvori den bedmmer situationen .
<P>
Mere generelt gr Kommissionen parlamentsmedlemmet opmrksom p , at undersgelsen af sdan en kompliceret klage skal udfres meget grundigt .
Derfor flger Kommissionen sagen opmrksomt inden for de proceduremssige rammer , som de pgldende bestemmelser i traktaten og den heraf afledte lovgivning omfatter .
I forbindelse med den egentlige finansiering af projektet meddeler Kommissionen parlamentsmedlemmet , at Fllesskabet allerede har finansieret gennemfrelsen af det forudgende arbejde til projektet med 5,8 millioner inden for rammerne af det andet flles program EFRO .
Anmodningen om finansiering af saldoen er medtaget i det af den grske regering udarbejdede operationelle program , kaldet trafikrer , havne , byudvikling , og indgivet til Kommissionen inden for rammerne af fllesskabssttte 2000-2006 .
Det forventes , at forslaget vedtages af Kommissionen i starten af 2001 , alts om kort tid .
Heri faststtes , at metroprojektet i Thessaloniki kan samfinansieres af EFRO for hjst 122 millioner euro , mens det nationale statsbidrag skal vre ca .
122 millioner , og koncessionshaveren skal bidrage med 413 millioner euro .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. kommissr , jeg m indrmme , at De ikke har gjort mig klogere eller rettere , at De ikke har fortalt mig noget nyt , som jeg ikke vidste , for De har nu haft klagen liggende i et r i Kommissionen .
Til det foregende sprgsml svarede De , at det var Spaniens skyld , og at De nok skulle gre , hvad De kunne , men nu er det Deres skyld .
For De har haft klagen i et r , og De har ikke truffet nogen beslutning .
Resultatet er , at Den Europiske Investeringsbank med en sdan uafgjort sag naturligvis ikke vil udstede noget ln , og jeg er ikke klar over , hvordan De vil kunne f opfrt arbejdet inden for rammerne af den tredje EF-sttteramme , hvis De ikke trffer denne beslutning .
<P>
Det er vrd at bemrke , at Den Europiske Ombudsmand har svaret mig og udtrykkeligt har sagt , at han midt i denne mned vil sprge til mine klager .
Jeg nsker en specifik tidsplan af Dem , som De skal svare mig p , og jeg nsker , at De skal fortlle mig Deres vurdering af , om Den Europiske Investeringsbank for jeblikket siger nej til at finansiere arbejdet , fordi det nu er involveret i Kommissionen . Det er ogs en klage , som De ikke har svaret p .
<SPEAKER ID=246 NAME="Bolkestein">
Jeg anser det for vigtigt at meddele hr .
Trakatellis flgende : Som Kommissionen allerede har forklaret , og som hr . Trakatellis ved , formoder jeg , er det en meget indviklet sag , og de pstede overtrdelser af Fllesskabsretten er ikke klare .
Desuden kan Kommissionen ikke undersge aspekterne af sagen om statssttte , inden den finansielle del af aftalen er afsluttet .
I den forbindelse peger jeg endvidere p , at klageren fra det tidspunkt , hvor koncessionsaftalen blev offentliggjort i Grkenland , har brugt otte mneder p at danne sig sin egen mening og indgive en klage til Kommissionen .
Med andre ord kan Kommissionen efter min mening ikke beskyldes for nogen form for forsmmelse .
Kommissionen gr sit arbejde s hurtigt og prcist som muligt .
Det vil jeg gerne overbevise hr . Trakatellis om .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=248 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 47 af ( H-0877 / 00 ) :
<P>
Om : Fri bevgelighed for varer i forbindelse med strejkeretten Jeg nsker at stille et supplerende sprgsml i anledning af svaret fra Kommissionen p mit sprgsml P-3079 / 00 . I svaret oplyser Kommissionen , at strejkeretten skal respekteres i overensstemmelse med forordning ( EF ) 2679 / 98 .
Samtidig hedder det , at man vil gribe ind over for hindringer i den fri bevgelighed , uanset om der opstr en faglig konflikt eller ej .
Heri ligger en benbar selvmodsigelse . Modsigelsen kan prciseres med flgende hypotetiske eksempel :
<P>
Med en lovvarslet faglig konflikt i svenske havne standses lastning og losning , efter at havnene af de faglige organisationer er blevet erklret for blokeret .
Vil der s kunne opst en situation , hvor Kommissionen skal plgge medlemsstatens regering at gribe ind for at srge for , at det indre markeds fri bevgelighed for varer ikke ophrer ?
Hvor lnge skal strejken vare , inden den truer den fri bevgelighed ?
Hvor store anstrengelser skal medlemsstaten gre for at genetableres den fri bevgelighed ?
Skal medlemsstaten gennem lovgivning tvinge arbejdsmarkedets parter til at godkende en af regeringen tvangsmglet aftale ?
<SPEAKER ID=249 NAME="Bolkestein">
Kommissionens forrige svar p sprgsml P-3079 / 00 er benbart blevet tolket forkert .
Derfor er det vigtigt p vegne af Kommissionen at rette flgende meddelelse til hr .
Sjstedt : Alle medlemsstater er bundet af forordning 2679 / 98 , hvori klart str , at forordningen ikke m tolkes sledes , at den p nogen mde skader gennemfrelsen af de grundrettigheder , som anerkendes i medlemsstaterne , inklusive strejkeretten eller strejkefriheden .
Det er indlysende , at Kommissionen sttter det princip .
Ikke desto mindre skal medlemsstaterne iflge samme forordning trffe alle ndvendige og proportionale foranstaltninger for hurtigst muligt at genoprette den frie bevgelighed for varer p deres territorium for at undg alvorlige forstyrrelser af den frie bevgelighed for varer , nr der er opstet en hindring som defineret i forordningen inden for rammerne af en strejke eller tilsvarende aktion .
<P>
Medlemsstaterne skal endvidere informere Kommissionen om alle hindringer , som er opstet p deres territorium , og om alle foranstaltninger , som medlemsstaterne har truffet .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at medlemsstaterne selv skal afgre , hvad der i henhold til deres lovgivning er en lovlig strejke .
Jeg understreger , at medlemsstaterne har enekompetence til at faststte , om , hvornr og hvorvidt foranstaltninger er ndvendige og proportionale for at gre den frie bevgelighed for varer nemmere p deres territorium .
Det fremgr klart af forordningens betragtning 6 .
<P>
De principper , som jeg har skitseret , finder anvendelse p alle hr . Sjstedts sprgsml .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , tak for svaret , hr. kommissr .
Det var en god forklaring til det svar , jeg har fet tidligere .
Jeg opfatter det sledes , at Kommissionen garanterer , at den hverken vil eller kan gribe ind i lovlige , faglige konflikter , selv om de begrnser den frie bevgelighed .
Hvis dette er tilflde , takker jeg for det .
<SPEAKER ID=251 NAME="Bolkestein">
Jeg kan kun gentage , hvad jeg netop sagde .
Det er op til medlemsstaten at afgre , hvornr en strejke er lovlig .
Hvis der finder en fysisk hindring af en handelsstrm sted , forventer Kommissionen efter at have appelleret til medlemsstaten , at den informeres om , hvilke foranstaltninger der trffes for at fjerne hindringen .
Det betyder , at Kommissionen kun anvender de juridiske midler , som str til dens disposition i henhold til forordningen .
Hvilke juridiske midler der ellers anvendes p medlemsstatens territorium , er op til medlemsstatens borgere og konomiske deltagere .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=253 NAME="Alexandros Alavanos, overtaget af Ioannis Theonas">
Sprgsml nr . 48 af ( H-0880 / 00 ) :
<P>
Om : Eksamensbeviser fra engelske universiteter , som udstedes af disses afdelinger i Grkenland , og direktiv 89 / 48 / EF I sit svar p min skriftlige foresprgsel E-3159 / 00 begrnser Kommissionen sig til de eksamensbeviser , der udelukkende udstedes af franske universiteter inden for rammerne af franchiseaftaler med de grske centre for frie studier til studerende , der flger forelsninger i Grkenland de frste r og sdvanligvis fortstter disse det sidste r ved det udenlandske universitet , som udsteder deres eksamensbevis .
Som bekendt er det imidlertid hovedsageligt engelske universiteter , der har indget franchiseaftaler med de grske centre for frie studier .
Kan Kommissionen oplyse , om eksamensbeviser fra engelske universiteter , der udstedes p baggrund af franchiseaftaler br anerkendes i Grkenland som henhrende under direktiv 89 / 48 / EF , og i givet fald inden for hvilke fagomrder , og om de har tilsvarende gyldighed i Den Europiske Unions vrige medlemsstater ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Bolkestein">
Kommissionens svar til hr . Alavanos ' skriftlige sprgsml vedrrer kun eksamensbeviser , som udstedes af franske universiteter inden for rammerne af franchiseaftaler , fordi Kommissionen isr modtager sprgsml om de tilflde .
Ved eksamensbeviser , som udstedes af britiske universiteter inden for rammerne af en franchiseaftale med en grsk institution , faststtes gyldigheden heraf ved hjlp af reglerne i den medlemsstat , hvor universitetet , som har indget aftalen , har hjemsted , i dette tilflde Det Forenede Kongerige .
Udstedelse af et eksamensbevis p denne mde er ikke i strid med Det Forenede Kongeriges lovgivning og er derfor lovlig .
Det drejer sig i det tilflde om et britisk eksamensbevis .
<P>
Direktiv 89 / 48 / EF vedrrer eksamensbeviser til afslutning af en erhvervsuddannelse p mindst tre r efter gymnasiet .
Eksamensbeviser p et lavere niveau omfattes af direktiv 92 / 51 / EF , og de netop nvnte direktiver finder anvendelse , uanset om eksamensbeviset er udstedt som afslutning p en uddannelse p universitetet selv eller p en institution , som har indget en franchiseaftale med nvnte universitet .
Direktiverne finder anvendelse p de erhverv , som ikke omfattes af et srligt direktiv .
<P>
De principper , som jeg her har nvnt , finder samme anvendelse p alle medlemsstater eller i alle EU-medlemsstater .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Jeg vil gerne takke kommissren for hans forsg p at give et svar , men jeg vil ogs gerne ppege , at de studerende i f.eks. Grkenland str i en forvirrende situation . Centrene for frie studier kan p den ene side pst , at de p grundlag af direktiv 89 / 48 / EF kan udstede eksamensbeviser , som kan anerkendes , hvis og sfremt disse studier fuldendes i Storbritannien .
P den anden side kan de grske myndigheder og ansvarlige organer ngte at anerkende de beviser , som stammer fra en frdiggrelse af studierne i Storbritannien .
Jeg forstr , at Europa-Kommissionen i jeblikket vasker sine hnder ligesom Pontius Pilatus . Men sprgsmlet er , hvor de studerende skal henvende sig for at forst , at de har ret til resultater , nr de flger og afslutter et studieforlb i Storbritannien .
<SPEAKER ID=256 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , m jeg starte med at sige , at Kommissionen ikke har noget nske om at spille Pontius Pilatus ' rolle , og navnlig ikke p grund af efterspillet til det , Pontius Pilatus gjorde , s jeg hber , at medlemmet af Europa-Parlamentet vil tilgive mig , nr jeg siger , at Kommissionen nsker at spille en anden rolle inden for hele dette omrde .
<P>
Hvad selve sagen angr , s er den virkelig ganske enkel .
Et fransk universitet og et britisk universitet har indget en aftale med en uddannelsesinstitution i Grkenland , og studerende fra Frankrig , Storbritannien eller andre lande studerer ved denne institution i Grkenland .
De tager deres eksaminer dr under tilsyn af det franske eller britiske universitet , og de grader , de ender med at tage , er britiske eller franske grader .
Hvis en studerende ved denne institution , mske en grsk studerende , derefter ikke kan f anerkendt sit eksamensbevis eller sin grad i Grkenland , s er jeg bange for , at han ikke har noget andet alternativ end at g til de grske myndigheder og sige , at han har opnet en fransk eller britisk grad en bonne et due forme , som de siger i Frankrig .
Han br derefter henvende sig til disse myndigheder for at f oprejsning .
Jeg er bange for , at Kommissionen ikke kan gre noget i denne henseende , men den vil selvflgelig flge sdanne sager med den strste interesse .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=258 NAME="Eija-Riitta Anneli Korhola">
Sprgsml nr . 49 af ( H-0912 / 00 ) :
<P>
Om : Transportforbindelser over Den Botniske Bugt ( fra Vaasa i Finland til Ume i Sverige ) Rutetrafikken i Den Botniske Bugt er ved at blive indstillet , da den ikke lngere er profitabel , nu hvor rederierne ikke har mulighed for at drive toldfrit salg .
For de mange forskelligartede kontakter mellem omrderne vil dette vre til stor skade , og jeg kan kun komme i tanke om tre mder at lse problemet p :
<P>
ved hjlp af EU-sttte til opretholdelse af det uprofitable rutenet i omrdet ,
<P>
ved at opfre en bro ( eller tunnel ) over Den Botniske Bugt p et passende sted eller
<P>
ved at udrbe Raippaluoto ud for Vaasa til et selvstndigt kongedmme , som rederierne kan lgge vejen forbi , hvorved de kan forstte med det toldfrie salg .
<P>
I sidstnvnte tilflde kan byen Vaasa , der ejer omrdet , enten njes med at udleje en med henblik p omdannelse af den til kongedmme eller opstille visse betingelser for omrdets anvendelse , f.eks. forbud mod anvendelse som skatteparadis .
Til konge for en begrnset periode kunne endda vlges et at de mest fortjenstfulde finske parlamentsmedlemmer .
<P>
Spg til side - hvilket syn har Kommissionen p lsningen af dette transportproblem , der har stor betydning for mange mennesker ?
<SPEAKER ID=259 NAME="Bolkestein">
Kommissionen anerkender , at Kvarken-regionen , og navnlig frgeruten mellem Vasa i Finland og Ume i Sverige , kan vre blevet berrt af Rdets beslutning om at ophve det toldfrie salg for rejsende inden for Fllesskabet .
Som det er blevet ppeget ved tidligere lejligheder , findes der flere instrumenter p EU-plan til tackling af srlige problemer , der mtte opst .
Det er imidlertid op til medlemsstaterne at pege p eventuelle behov for foranstaltninger og at faststte deres prioriteter for anvendelsen af sdanne instrumenter .
For perioden 2000 til 2006 har Finland og Sverige i samarbejde med Norge indgivet et programforslag under fllesskabsinitiativet Interreg for Kvarken-Mittskandia-omrdet .
Dette forslag er p.t. ved at blive behandlet i Kommissionens tjenestegrene .
Forslaget omfatter aktioner til undersgelse af infrastrukturen og kommunikationen p tvrs af Kvarken og ogs mellem Sverige og Norge , og det forventes at blive godkendt i de kommende uger , hvilket vil gre det muligt at indgive projekter tidligt nste r .
P dette stadium er jeg ikke i stand til at vurdere konsekvenserne af dette program , der endnu ikke er etableret .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , kre kommissr , tak for Deres svar , der har givet os hb .
I jeblikket er man jo i gang med at sge efter mere rentable frger og rederier til at erstatte dem , der nu bliver indstillet , og meningen er at forene person- og fragttransport .
Kan De forestille Dem , at der inden for rammerne af det nvnte Interreg-program netop kan ydes bidrag til den form for projekter , hvorved ibrugtagning af denne frgetrafik eventuelt muliggres ?
Det projekt har uden tvivl klare beskftigelsesfremmende virkninger .
I f.eks. denne by , Vasa , som jeg nvnte , har man i lbet af de to seneste r mistet 550 arbejdspladser navnlig inden for turistbranchen mske netop p grund af , at det toldfrie salg er ophrt .
<SPEAKER ID=261 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , som jeg sagde for lidt siden , er jeg ikke p.t. i stand til at sige , hvad resultatet vil blive af Kommissionens overvejelser med hensyn til de forslag , der er blevet fremsat af Finland og Sverige .
En ting , der str klar , er , at en fremtidig indsats vil omfatte en undersgelse af infrastrukturen p tvrs af indlbet til Den Botniske Bugt , og jeg har derfor tiltro til , at der vil blive taget passende hensyn til den situation , som frgeselskaberne str over for .
Hvad angr parlamentsmedlemmets sprgsml om Interreg-programmet , er jeg bange for , at jeg ikke p.t. er i stand til at give et ordentligt svar , og det skyldes ikke kun , at Interreg-programmerne ikke henhrer under mit ansvarsomrde , men navnlig at der endnu ikke er blevet foretaget en nje analyse af forslaget .
Men jeg er sikker p , at jeg p vegne af min kollega Michel Barnier kan sige , at der vil blive taget passende hensyn til de ting , der er blevet nvnt af parlamentsmedlemmet , nr der foretages en analyse af dette forslag .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg takker kommissren for svaret om , at det er muligt at anvende Interreg-midler . Det vkker mange forhbninger .
<P>
Nr denne frgetrafik afvikles ved nytr , vil det f meget alvorlige konomiske og ligeledes menneskelige konsekvenser for de to regioner , Vsterbotten og sterbotten .
Det er en direkte flge af beslutningen om at afskaffe den toldfrie handel .
<P>
Dette kan ogs opfattes som et konkurrencesprgsml , da man fortsat kan slge toldfrit i den sydlige del af stersen p linjen mellem Stockholm og Helsinki , mens man ikke m slge p linjen mellem Ume og Vasa .
Hvordan stemmer det overens med Unionens konkurrencepolitik ?
Burde det ikke vre muligt at udvide undtagelsen om toldfrit salg til hele stersen ?
<SPEAKER ID=263 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , hvis De vil tillade mig at komme direkte ind p sprgsmlet , er situationen som flger : Hvis en frge , der kommer fra eller sejler til en medlemsstat , f.eks. Finland , foretager et midlertidigt ophold i et tredjeland eller et tredje territorium - i dette tilflde landserne - hvor passagererne har lejlighed til at g fra borde og gre indkb , vil det vre muligt at have skatte- og afgiftsfri handel om bord .
Men nr skibet vender tilbage til fllesskabshavne , glder toldbestemmelserne , og herunder passende kontrol , og det betyder , at passagererne har lov til at importere varer , der er belagt med forbrugsafgifter , uden skatter og afgifter for op til den belbsgrnse , der er fastsat i toldbestemmelserne om rejsendes afgiftsfrie indfrsel .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Kommissionen , er udlbet , besvares sprgsml nr . 50-86 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.20 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=10>
Europisk digitalt indhold
<SPEAKER ID=265 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0390 / 2000 ) af Gill for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets beslutning om vedtagelse af et flerrigt fllesprogram til fremme af udvikling og brug af europisk digitalt indhold p de globale net og fremme af sproglig mangfoldighed i informationssamfundet ( udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2000 ) 323 - C5-0462 / 2000 - 2000 / 0128 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=266 NAME="Gill">
Formand , jeg bifalder dette initiativ fra Kommissionen .
Dette forslag afspejler mlet fra Lissabon-topmdet ved at sigte p at fremme udvikling og brug af digitalt indhold .
Herved har jeg tillid til , at Europas stilling i den vidensbaserede globale konomi vil blive konsolideret .
<P>
Som flge af de hurtige forandringer , der foregr i denne sektor , m EU trffe jeblikkelige og konkrete foranstaltninger , eftersom de nye kommunikationsteknologier allerede skaber behov for indhold , produkter og tjenesteydelser og allerede har en betydelig social indvirkning .
Hvis vi ikke tager affre og gr noget ved de barrierer , der underminerer den europiske industris potentiale , vil de europiske borgere komme til at betale prisen ikke blot i henseende til en lavere konomisk vkst og frre beskftigelsesmuligheder , men ogs i henseende til kulturel og social indflydelse .
<P>
Hvis jeg kort m komme ind p de vigtige punkter i min betnkning og p de ting , som jeg mener er de vsentligste prioriteter for Parlamentet , s er det sprgsmlet om sproglig mangfoldighed .
Vi i Europa sakker agterud efter USA , fordi EU-markedet p.t. er opsplittet som flge af sproglig og kulturel mangfoldighed .
Det , vi har brug for , er at rette op p denne situation ved at skabe og tilskynde til flersproget indhold , da dette er absolut ndvendigt for den europiske indholdsindustris succes .
Flersproget indhold br indfjes , hvor det overhovedet er muligt fra den elektroniske kommunikations indledende stadier .
Herved vil europiske virksomheders markedsstilling blive fremmet , og det vil samtidig vise sig at blive mindre bekosteligt for dem .
Derfor foreslr jeg det remrkede belb i budgettet til denne sektor .
Vi m efter min mening indtage en rummelig holdning til sprog og give tilsagn om mere finansiering til dette omrde , netop fordi europiske SMV afholder sig fra at etablere Websteder p forskellige sprog som flge af de tyngende omkostninger , der er forbundet hermed .
<P>
Jeg kan ikke undervurdere betydningen af , at vi skrddersyr vores indhold .
Ved at sikre , at det nr ud til alle hjrner af EU , garanterer vi vores ml om at skabe et fuldt integreret og effektivt informationssamfund .
Det br ikke vre ndvendigt at mestre det engelske sprog for at finde noget interessant p Internettet .
Tilstedevrelsen af indhold p forskellige sprog vil fremme borgernes lige adgang til informationssamfundet og derved forebygge skabelsen af en informationsunderklasse .
<P>
For det andet mener jeg , at det oprindelige forslag om fem r er alt for langt og br reduceres til fire r , navnlig p grund af den hurtige udvikling i eContent-sektoren .
Det er derfor ndvendigt at afkorte implementeringen af programmet , og det gr det ogs muligt for dette program at f en meget strre indvirkning som flge af tildelingen af flere penge over kortere tidsintervaller .
Jeg vil desuden opfordre Kommissionen til at udtnke mere effektive og hurtigere implementeringsprocedurer , hvad angr indkaldelse af forslag .
<P>
Ved en ndret prioritering fra information i den offentlige sektor til flersproget indhold har det ikke vret min hensigt at mindske betydningen af informationen i den offentlige sektor .
Mit motiv er , at jeg mener , at der er et strre potentiale for offentlige / private partnerskaber , ligesom der er en enorm kommerciel vrdi at udnytte p markedet , som er bde i virksomhedernes og borgernes interesse .
Hvad der er vigtigere , er , at vi ogs m lse sprgsmlene om ophavsret og intellektuel ejendomsret .
Disse sprgsml skal tackles , sledes at alle parter er fuldt ud klar over implikationerne .
<P>
Et andet ngleomrde , som Parlamentet gerne vil udvikle yderligere , er sprgsmlet om , hvordan vi giver yderligere sttte til katalysatorer p markedet i erkendelse af , at sektoren i de senere mneder har oplevet en srlig ustabil periode .
Det er vsentligt , at vi overbeviser dem om de potentielle gevinster og muligheder , der ligger i at investere i virksomheder , der tr ptage sig opgaver i forbindelse med sproglig mangfoldighed og udnyttelse af information i den offentlige sektor .
Der br gres noget ved den manglende finansiering for virksomheder , der nsker at operere inden for sektoren for digitalt indhold .
Det problem , der srlig optager mig , er , at sm virksomheder ikke altid har tilstrkkelige garantier og ikke altid kan opvise tilstrkkeligt fine resultater p bundlinjen til at tiltrkke investorer .
Men hvis vi kunne gre brug af den ekspertise , der allerede findes i henseende til virksomhedserfaring , ved at tilskynde til etablering af en mentorservice , hvor succesrige forretningsfolk kunne indfre nybegyndere p omrdet i de finansieringskilder , der er til rdighed , ville vi give europiske ivrksttere den gode start , de har brug for .
<P>
Det er nu op til os ikke at stte denne mulighed over styr .
Jeg ser , at amerikanerne ikke er ude af sigte , og derfor mener jeg , at Europa kan tage denne udfordring op ved at fokusere p denne sektor . Lad os ikke glemme det potentiale for jobskabelse og konomisk vkst , der ligger i en s enorm sektor under stadig udvikling , hvis vi alts skaber det rigtige milj for vkst .
<SPEAKER ID=267 NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil blot i disse to minutter meget kort frst og fremmest understrege , at programmet eContent kommer , og det skal vi ikke glemme , efter Det Europiske Rds mder i Lissabon og Feira , hvor konklusionen , hvad angr eEurope , isr var , at det var ndvendigt , at denne nu nye konomi blev grundlagt p en viden , der fremmer integration og udfylder den digitale fraktur .
<P>
Jeg vil gerne have , at vi ogs nu , hvor vi nu skal udarbejde dette program for eContent , husker p , at det ikke kun drejer sig om oplysninger , men viden , og en viden , der fremmer integrationen og forhindrer frakturer .
Det er grunden til , at jeg stiller mange ndringsforslag , for at understrege betydningen af , at alle fr adgang .
Selvflgelig skal oplysningerne , som man siger , st til rdighed for virksomhederne , men de br ogs vre tilgngelige for alle .
Jeg nsker alts , at vi understreger det demokratiske aspekt i eContents , digitale indhold .
<P>
Dernst vil jeg gerne sige til Kommissionen , at den ikke nskede at definere begrebet " digitalt indhold " , og det generer og bekymrer mig meget .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hvad der bliver lagt i ordet " indhold " .
Lgger vi kun det indhold , der er nyttigt for virksomhederne , isr meteorologi og geografi , hvilket man jo selvflgelig strkt kunne nske sig , skal vi ikke glemme , at det er langt mere kompliceret at indfre et indhold , der er bestemt for borgerne , dette er langt mere kompliceret end kun at medtage oplysninger , der er nyttige for virksomhederne .
Borgerne berres ogs , fordi indhold om kultur , uddannelse , forlystelser , turisme , og jeg kunne blive ved , ogs alle forekommer vigtige .
Jeg nsker alts , at vi i gennemfrelsen af programmet har et krav til definitionen p , hvad det digitale indhold kan vre .
<P>
Det er reelt ndvendigt at tage hensyn til alle .
Det betyder , at det digitale indhold er en chance for alle dem , der ikke har haft adgang til skolen , enten gennem hele deres liv eller fordi de er handicappede , og jeg nsker , at det digitale indhold giver mulighed for en bedre tilgang .
<P>
Til slut , hvorfor ngte sig det digitale indhold ?
Den kulturelle og sproglige mangfoldighed nvnes i det konomiske forslag til eContent , og jeg er meget tilfreds med , at vi kan sttte den sproglige mangfoldighed takket vre det digitale indhold .
<SPEAKER ID=268 NAME="Fourtou">
Jeg m takke fru Fraisse og fru Gill for deres fremragende betnkning og deres bidrag til at konkretisere handlingsprogrammet .
<P>
For at fuldfre den ambitise udvikling af EU-programmet eContent , bliver det ndvendigt at forenkle og sikre de planlagte procedurer .
Udvalget om Retlige Anliggender har interesseret sig for dette emne , isr p grund af to punkter i betnkningen : P den ene side offentlig adgang til dokumenterne og kommerciel udnyttelse af oplysninger , der stammer fra den offentlige sektor , og p den anden side udvekslingen af intellektuelle ejendomsrettigheder .
<P>
Oplysninger fra den offentlige sektor spiller en vigtig rolle for borgernes deltagelse og mulighed for at udve deres frihedsrettigheder , men de reprsenterer ogs en vigtig potentiel ressource for EU ' s marked for informationer .
Den dobbelte anvendelse , offentlig og privat , af disse oplysninger begrunder et regulerende indgreb fra EU ' s side , der br respektere de srlige krav , der stilles til offentlige myndigheder , og selvflgelig ogs fortrolighed omkring personlige data .
<P>
Udgiften hertil br ikke vre et filter for adgang til oplysninger , som ogs de kommercielle leverandrer br nyde godt af .
Vi m fastlgge et flles grundlag for afregning og en flles juridisk ramme for retten til adgang , hvilket reelt vil sige , at vi m fastlgge disse oplysningers karakter for at kunne vide , om de kan beskyttes af ophavsrettigheder eller ikke .
<P>
Udvekslingen af intellektuelle ejendomsrettigheder har til forml at muliggre realiseringen af et digitalt indhold , der samler adskillige formater ssom video , musik og tekst ved at styre betalingen af rettigheder gennem en EU-enhedsstruktur .
Formlet er at stimulere dannelsen af digitalt indhold samtidig med , at vi beskytter de intellektuelle ophavsrettigheder i respekt for svel forbrugerne , der fr adgang til indholdet p lovlig vis , som dem , der har rettighederne .
<P>
De tiltag , der gennemfres , br tage hensyn til den kommende juridiske ramme , der diskuteres netop nu , og som isr sigter p at fastlgge eksklusive rettigheder for dem , der har onlinerettigheder .
<SPEAKER ID=269 NAME="Seppnen">
Hr. formand , typisk for den digitale indholdsindustri er vkst i omfanget af informationer .
Information er rmateriale i indholdsindustrien , og derudover udnytter multimedia fuldt ud mulighederne i underholdningsindustrien for at ge mngden af indholdsproduktion .
Der findes ikke traditionelle grnser for formidlingen af den digitale information .
Det digitale indhold , der er mere kvantitet end kvalitet , ensretter og amputerer kulturel og social mangfoldighed .
70 % af internetindholdet er p engelsk , men den europiske udfordring er netop en strre udnyttelse af den sproglige rigdom .
Sknt de sproglige forskelle kan medfre ekstra omkostninger , er det flersprogede indhold en vigtig forudstning for demokratiet i Den Europiske Union .
For at overvinde problemer er der brug for sprogindustrien , der koncentrerer sig om den sproglige skrddersyning og gr sproginfrastrukturen i det digitale indhold alsidig .
Ligeledes er der brug for indholdsproduktionens lokalisering , der er en tilpasning af produkterne til at modsvare sproglige og kulturelle behov samt forbrugernes nsker .
<P>
Maksimeringen af omfanget af indholdsindustrien kan ske p bekostning af et sprogligt samt bde kulturelt og socialt vrdifuldt indhold .
Det er derfor , at formlet for de offentlige sttteforanstaltninger til indholdsindustrien i EU ogs skal vre at opn et hjt dannelsestrin og en mangfoldig kultur .
I dag er det ikke nok , at man kan lse , frdighed i at beherske de nye media er i det nye rtusinde faktisk lige s vigtig som den traditionelle lse- og skrivefrdighed .
Vi har i Budgetudvalget lagt mrke til betydningen af indholdsproduktionen og benyttelsen af den offentlige oplysning og mener , at de budgetterede midler til formlet er ganske beskedne .
Vi mener dog , at det er en god begyndelse .
Samtidig takker vi fru Gill for hendes ihrdige indsats og flid ved udformningen af indholdet til Parlamentets holdning .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. kommissr Liikanen , i 2003 vil vi formodentlig ikke kunne bestte 1,7 millioner arbejdspladser i Den Europiske Union i vore dages informationssamfund , og jeg tror , at det netop ud fra det synspunkt er ndvendigt at analysere eContent-omrdet indgende .
Vi vil investere mange milliarder euro i netinfrastrukturen , vi vil inden r 2003 sandsynligvis have over en milliard mobiltelefoner p verdensplan , og 85 % af Europas befolkning vil formodentlig bevge sig rundt p Internettet .
<P>
De summer , som investeres her , str naturligvis ikke i forhold til softwaresummerne , til eContent-summerne .
Her opstr der alts et kmpestort hul , som vi snarest m fylde , fordi der naturligvis ikke kun skabes arbejdspladser ved , at vi opstiller senderne , forbinder dem med hinanden og udvikler software , men vi har s ogs hrdt brug for eContent .
<P>
Hvad skal vi gre for at sttte dette ?
For det frste - og det vil jeg takke hr . Seppnen for - har vi i Budgetudvalget reprsenteret samme holdning som her og nu i plenarforsamlingen og i Industriudvalget , nemlig at vi er ndt til at ge bevillingerne til eContent betragteligt .
PPE-DE-Gruppen vil tage iden op - og det takker jeg fru Gill for - ogs vi vil stemme for det forhjede bidrag , og jeg hber , at denne aftale med De Liberale og andre grupper holder , at vi virkelig lgger os i selen for , at denne budgetpost nu ogs ges , sdan som vi har foreslet .
<P>
Det andet punkt , der forekommer mig lige s vsentligt , er , at vi skal tnke p de sm og mellemstore virksomheder , p de skaldte start-ups .
Jeg tror , at mange unge dimittender fra universiteter , skoler og virksomheder udmrket ville vre i stand til at starte nye virksomheder p dette omrde , at dette omrde byder p nye chancer for os . Og endelig som det tredje og sidste punkt cross-border cooperation med ansgerlandene , for hvor der allerede findes mange specialister , i de lande er uddannelsesniveauet relativt hjt .
Vi burde rkke dem hnden og udvikle flles koncepter med ansgerlandene .
<P>
Men vi str over for et kmpeproblem med konverteringen af analogt indhold til digitalt indhold .
Vi er ndt til massivt at sttte transformeringen fra analogt til digitalt indhold .
Her skal vi skynde os at tilbyde sttte , vi skal uddanne og udvikle erhvervsprofiler , vi skal fremme learning entertainment , og vi skal forsge at tilbyde strukturer p sundhedsomrdet , som garanterer os sundhed til hjt op i alderen .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Gill med hendes betnkning .
Hvis vi nsker , at Europa skal blive et videnssamfund , s er programmet om europisk digitalt indhold et centralt udgangspunkt og et felt , hvor vi kan udvikle vores opfattelse af udformningen af dette videns- og informationssamfund .
Der er ikke tale om et hb eller om fremtidsmusik . Derfor er det europiske digitale indhold i vrigt et vagt objekt for mange bejleres lngsel i dag .
Konflikten mellem Industriudvalget p den ene side og Kulturudvalget p den anden bevidner sandheden i dette .
<P>
Hvorfor er det sket ?
Er det mske et typisk sammenstd om ansvarsomrder ?
Det er det naturligvis ogs til en vis grad , men det er i grunden ogs selve kernen i et alvorligt problem .
Problemet bestr efter min mening i et grende sammenstd .
P den ene side har vi indholdene og deres traditionelle producenter , som strber efter at modernisere deres fremgang med den digitale tidsalder , uden at indholdet mister sin betydning og selvstndighed . Det vil sige , uden at de mister ejerskabet over produktionen af det , men tvrtimod ved at forny denne produktion fysisk og udvide den .
<P>
P den anden side str kommunikationsnettene , som anvender indholdene til uophrligt at fylde deres virtuelle omrde , og som mener , at det er indlysende , at indholdet indordner sig , at de kan opkbe det , og at de uden videre bekymring om produktionsreglerne kan anvende dem .
Nettene forbeholder rollen som hovedperson for sig selv og anvender indholdene uden skelnen og ofte ogs uden nogen respekt .
<P>
Parlamentet skal vre meget opmrksom i sin tackling af dette sammenstd .
EU har ikke nogen interesse i at delgge de traditionelle strukturer eller reglerne for produktion af indhold .
Tvrtimod er det ndvendigt , at de bliver opgraderet og fremtrder p en fornyet , digital mde , s de kan blive bedre udnyttet og sprede sig videre omkring .
Det er vigtigt at fremme indholdet i denne retning .
Specielt det kulturelle indhold er i fare for at befinde sig i et fuldstndigt nyt milj , hvor det gamle bogstavelig talt vil vre delagt .
Musik og udgivelse af bger f.eks. adlyder nogle bestemte regler for produktion og distribution .
Hvis vi ikke drager omsorg for deres fornyelse , bliver vi frt ind i en kannibalistisk situation p bekostning af ophavsmndene og deres produktioner .
Et Europa med viden br ikke i en skrpet konkurrence med USA delgge sine betydelige strukturer af symbolsk kapital , for det er der , forskellen ligger , der rigdommen , kvaliteten og dets pluralisme ligger .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , ogs jeg tilslutter mig de tidligere talere og vil for det frste lyknske Kommissionen og Rdet med den hurtige reaktion og dernst fru Gill med det fremragende arbejde , hun har prsteret .
Trods alle kommunikationsvanskeligheder mellem Kultur- og Industriudvalget ville vi dog alle det samme , nemlig fremme en hurtig , rask og effektiv afgrelse .
Den hjt priste kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa er i virkeligheden ofte en hindring , frem for alt for fllesmarkedet .
<P>
Men hvis vi gr en dyd af ndvendigheden , ganske enkelt ndrer fortegn og ser og udnytter vores sprog ikke som barrierer , men som broer , som fordele , s er det grundlaget for det europiske marked og betyder en vis uafhngighed .
Det ofte citerede nrhedsprincip ville man p dette plan delvis kunne leve op til .
Tolerancetrsklerne - for det frste at anvende moderne teknologi , for det andet eventuelt at skulle kommunikere p et fremmedsprog - kan nu lettere overvindes .
<P>
Nu kommer det an p , hvor effektivt samarbejdet mellem alle de berrte vil blive , om vi ikke blot vil byde p kvantitativt , men frem for alt ogs p kvalitativt hjt indhold .
Vores content provider , den kreative sektor , menneskene , som i sidste ende er ansvarlige for produktionen af indhold , som programmet eContent jo ogs retter sig mod , br derfor inddrages i hringen .
De Grnne sttter betnkningen i den udformning , som den blev vedtaget i udvalget .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Jeg er glad for , at der er s mange til stede .
Det glder mig .
Der er vel noget i gre , men det finder vi vel ud af .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi">
Hr. formand , jeg hilser dette program eContent velkomment og vil gerne gre opmrksom p to synspunkter .
For det frste minder den digitale teknik os om , at det er p hje tid at lade den digitale tidsalder udnytte og fremhve en skat som den , vi alle rder over .
Det er Europas kulturelle mangfoldighed , og vi har nu chancen for at sikre den for fremtiden med den nye teknologi. eContent viser , at Europa ikke kun er et konomisk fllesskab , Europa er ogs et vrdifllesskab , og vi bde vil og skal bevare denne kulturelle skat for de kommende generationer ved hjlp af dette program ogs i global konkurrence .
<P>
Derfor har vi nu den dobbelte chance for for det frste ved hjlp af dette program at sikre bestende arbejdspladser og skabe nye . Vi har for det andet n gang for alle en chance for fuldt ud at udnytte den kulturelle mangfoldighed , hvis udbredelse hidtil er blevet vanskeliggjort af sproglige barrierer , og lade den komme alle til gode .
<P>
Jeg vil gerne henvise til et andet synspunkt .
Dette program stiller i hidtil ukendt omfang private public partnership i udsigt .
Netop p kulturomrdet er det bydende ndvendigt , at vi nr til nye former for privat og offentligt samarbejde .
Derfor vil jeg gerne strkt reklamere for , at Europa-Parlamentet og dets forskellige udvalg - Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi samt Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport - beskftiger sig indgende med sprgsmlet om , hvordan denne nye form for samarbejde mellem private og offentlige institutioner til sikring af den kulturelle mangfoldighed i Europa kan give sig udslag .
<P>
Lad mig til sidst takke alle dem , som har bakket op om , at der i dette program er blevet taget hjde for finansielle omfordelinger til fordel for de sproglige og kulturelle foranstaltninger .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , mine damer og herrer , alle har i aften sagt , at formlet med det program , vi drfter , er at fremme oprettelsen af et stort europisk marked for digitalt indhold , bde for den brede offentlighed og for erhvervene .
Det er alts en meget vigtig betnkning og et meget vigtigt program , og jeg vil gerne rose svel Kommissionen , kommissr Liikanen og fru Gill .
<P>
Jeg vil ikke vende tilbage til alle formlene med programmet ssom gunstige vilkr for kommercialiseringen , formidling og anvendelse af det digitale indhold for at fremme den konomiske aktivitet , udvidelse af beskftigelsesmulighederne , tilskyndelse til at udnytte potentialet for europisk digitalt indhold i forbindelse med og over for USA .
<P>
Jeg vil fremhve det vigtige i formlet , der sigter p at sttte den sproglige mangfoldighed i det digitale indhold p de globale netvrk , herunder isr de europiske sprog .
Jeg m ogs nvne , hvor vigtig EU-borgernes erhvervsmssige , sociale og kulturelle udvikling er , og hvor vigtigt det er undg at uddybe den digitale klft p dette omrde , som vi nvner s ofte i vores forhandlinger .
<P>
Det drejer sig alts om et meget vigtigt program og en meget vigtig betnkning , bde p det konomiske og det beskftigelsesmssige omrde , og jeg vil nske , at programmet efter Parlamentets afstemning hurtig vedtages p mdet i Rdet ( telekom ) , som jeg mener afholdes den 22. december .
<P>
Lad mig , fr jeg slutter , hr. formand , nvne et sidste vigtigt punkt , et sidste sprgsml henvendt til Kommissionen .
Hvis alle , hvad angr den digitale klft , er bevidste om risikoen for , at den udvider afstanden mellem borgerne , mener jeg ikke , Kommissionens forslag er tilstrkkelige til at undg denne klft .
Derfor sttter jeg ndringsforslagene , der anmoder om , at der vedtages srlige tiltag p omrdet ny teknologi .
<P>
Hr. formand , som endnu en ordfrer for en af betnkningerne om Telekom-pakken , mener jeg , det er vigtigt , at EU tager forholdsregler , og vi foreslr programmer for ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=276 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne takke parlamentsmedlemmerne for Deres sttte til Kommissionens forslag .
Parlamentsmedlemmernes brede deltagelse i denne sene debat er et yderligere bevis p den interesse , der udvises for dette vigtige forslag .
Fremme af europisk digitalt indhold er helt benbart og med rette et emne , der interesserer mange parlamentsudvalg .
Det er lykkedes for ordfreren , fru Gill , at forene de forskellige meninger p en afbalanceret mde med et vigtigt bidrag fra fru Fraisse og Kulturudvalget .
<P>
Lad mig frst sige et par ord om , hvorfor vi har ssat dette initiativ .
Jeg vil indlede med at sige noget om indholdets vsentlige rolle .
Det er vsentligt at udnytte den strke europiske stilling inden for mobiltelefoni og digitalt tv , hvis vi skal n frem til en ny rkke tjenester .
Europiske virksomheder befinder sig i den bedste position til at lokalisere tjenester geografisk og skrddersy dem kulturelt og sprogligt til brugernes behov .
Vi m sikre , at der er et milj , der kan bidrage til disse forandringer i Europa .
For det andet er Internettet ved at blive mobilt .
Dette betyder , at der er ved at dukke personaliserede og lokaliserede tjenester op , der imdekommer det , forbrugerne nsker dr , hvor de nsker det , men forbrugerne er formentlig kun villige til at betale for dette indhold , hvis det er tilgngeligt i et format , der er skrddersyet til deres kultur , og p deres eget sprog .
Det bliver sledes stadig vigtigere , at de rigtige betingelser er til stede for en produktion af europisk flersproget digitalt indhold .
<P>
Som reaktion p denne udfordring har Kommissionen foreslet et femrigt program , der sigter p at stte gang i denne forandringsproces og udfylde det hul , der findes inden for mobiltjenesterne : tre srlige aktionslinjer med hjlp fra strategiske undersgelser og input fra markedets aktrer , som er identificeret inden for de omrder , hvor indvirkningen p europisk plan kan maksimeres , nemlig stimulering af brugen af information i den offentlige sektor , fremme af den sproglige og kulturelle tilpasning og sttte til markedets katalysatorer .
Det budget , der foresls af Kommissionen , belber sig til 150 millioner euro over en femrig periode .
Dette program har ambitise ml og m have passende midler til at kunne n dem .
Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets strke sttte til programmets budget .
<P>
Lad mig komme med nogle kommentarer til de ndringsforslag , der er stillet af Parlamentet .
For det frste bifalder Kommissionen for s vidt angr det sociale og kulturelle potentiale i det digitale indhold , at Parlamentet understreger den sociale og kulturelle dimension i det digitale indhold .
Kommissionen sttter disse ndringsforslag , der bringer denne dimension endnu klarere frem end i den oprindelige formulering .
<P>
Min anden kommentar gr p indhold med en konomisk dimension .
Iden om eContent er at forene indhold med en social og kulturel dimension med dets konomiske vrdi for at maksimere dets forventede vrdi .
I denne henseende understreger betnkningen behovet for at investere i forslagets sproglige og kulturelle tilpasningsdel .
Vi bifalder disse elementer .
<P>
Min tredje kommentar gr p forenklingen af procedurerne og betalingsfristerne .
Det er et vigtigt punkt , og jeg er fuldt ud enig med ordfreren .
Vi m se at f indfrt hurtige og forenklede procedurer til gennemfrelse af programmerne .
I denne forbindelse er det umagen vrd at bemrke , at Kommissionen som del af den administrative reform for nylig har vedtaget en meddelelse om forenkling af sine beslutningsprocedurer .
Vi har i sinde at gre maksimal brug af disse foranstaltninger og s vidt muligt reducere den tid , der gr mellem forelggelsen af et projektforslag og afgrelsen om dets finansiering .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at Kommissionen ud af de 49 ndringsforslag , der blev vedtaget af udvalget , kan sttte 23 , som de er , og 15 er principielt acceptable , sfremt de bliver omformuleret .
De resterende 11 er ikke direkte forenelige med mlene i dette srlige program eller ville strkke dets mandat ud over , hvad der kan opns med de finansielle midler , der er forbundet med det .
Nogle af dem er helt bestemt meget vrdifulde i sig selv , men ville vre bedre placerede i andre instrumenter end i nrvrende beslutning .
<P>
Lad mig atter en gang takke Dem for denne betnkning .
P dette stadium forventes det , at Rdet ( telekommunikation ) den 22. december vil n til politisk enighed om forslaget .
Dette er ndvendigt , for at programmet kan komme i gang i begyndelsen af 2001 .
<P>
Jeg takker Dem mange gange for at have lyttet s opmrksomt p det , jeg har sagt .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=11>
Vurdering og styring af ekstern stj
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0378 / 2000 ) af de Roo for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om vurdering og styring af ekstern stj ( KOM ( 2000 ) 468 - C5-0411 / 2000 - 2000 / 0194 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , lige et punkt til forretningsordenen . Det glder mig meget , at forhandlingen om stj har fet s mange mennesker til at komme p dette sene tidspunkt .
<P>
<P>
Det har vist sig - og det var ogs tilfldet ved afstemningen i Miljudvalget - at ordfrer fra Gruppen De Grnne , de Roos holdning og PPE-DE-Gruppens holdning , folkepartiet , som vil bekmpe stj , ligger s tt p hinanden .
Til trods for det vil jeg med henvisning til forretningsordenens artikel 144 anmode Dem om at henvise den gode betnkning af hr. de Roo til fornyet udvalgsbehandling .
Hvorfor gr jeg det ? Det gr jeg , fordi det af min undersgelser fremgr , at der er nogle tekniske problemer i forbindelse med et par ndringsforslag , som PPE-DE-Gruppen ogs stttede under de frste forhandlinger i udvalget .
Hr. formand , De ved , hvor strenge vi er i Nederlandene med hensyn til stjstandarder .
Nr man checker det der , og de siger , at der er noget i vejen , s vil vi gerne forbedre det , sammen med hr. de Roo og de andre medlemmer af udvalget .
Det m da vre muligt i Parlamentet at forbedre denne betnkning gennem fornyet udvalgsbehandling .
Jeg tilfjer desuden , at flere kolleger frst fik den rigtige engelske tekst i morges , da vi behandlede betnkningen .
Derfor anmoder vi om henvisning til fornyet udvalgsbehandling , og jeg anmoder Dem om at afholde en afstemning i den forbindelse .
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Oomen .
De har utvivlsomt forberedt Dem godt .
De ved , at sdan et forslag kan stilles enten p vegne af en gruppe eller af mindst 32 medlemmer .
Har De tilstrkkelige medlemmer bag Dem , eller taler De officielt p vegne af gruppen ?
Er det en gruppebeslutning ?
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det er naturligvis en gruppebeslutning .
Vi holdt mde herom her til aften prcis kl . 18.00 .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Hvem nsker at tale for dette forslag ?
Forslaget er stillet af fru Oomen for Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater .
Hvem nsker at tale for forslaget ?
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , jeg vil gerne give min fulde sttte til fru Oomen-Ruijtens forslag p vores gruppes vegne .
For jeg er ogs af den mening , at vi egentlig alle nsker , at borgerne i vores medlemsstater ikke udsttes for stjgener . Men vi nsker ogs , at der er retsgrundlag for det hele .
I dette jemed beder jeg Dem sttte fru Oomen-Ruijtens forslag .
<SPEAKER ID=284 NAME="Formanden">
Hvem nsker at tale imod forslaget ?
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , det vedrrer en rkke modstridende interesser , og i den forbindelse er det ikke s mrkeligt , at det fr opmrksomhed p denne mde .
Jeg vil gerne sige til PPE-DE-Gruppen , at den ikke m st i vejen for , at diskussionen herom kan finde sted i aften .
De forskellige holdninger kan fremlgges nu , afstemningen er ikke p dagsordenen i aften , og hvis den strste gruppe i Parlamentet mener , at der ikke skal stemmes i morgen , s er det efter min mening mere korrekt at stille sdan et forslag i morgen ved afstemningen , nr Parlamentet er fuldtalligt , end at gre det i aften .
Det er forhastet . Derved undgr man debatten .
Hvis en gruppe vil stemme imod , har den naturligvis ret til det , men giv s ogs de andre mulighed for at stemme for , og lad den demokratiske proces forlbe p normal vis .
Det , der ser ud til at ske nu , er , at der ikke fremlgges holdninger , mens jeg mener , at der er brug for klarhed i aften , inden vi i fremtiden , uanset p hvilket tidspunkt , kan stemme .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Nste taler er ordfreren , hr. de Roo .
<SPEAKER ID=287 NAME="De Roo">
Hr. formand , tak for , at De giver mig mulighed for at komme med et par bemrkninger .
<P>
Jeg er meget glad for den sttte , som De Kristelige Demokrater og i vrigt ogs en del af Den Liberale Gruppe har givet til det ene konkrete ndringsforslag om allerede nu at begrnse flystjen .
Intet hindrer De Kristelige Demokrater , Den Liberale Gruppe eller Socialdemokraterne i at sttte det gennem deres stemme i morgen .
Jeg kan ikke helt forst , hvorfor De Kristelige Demokrater ikke kan sttte det nu , nr de kunne i Miljudvalget .
Hvis der er et mindre tekniske problem , kan vi da lse det sammen med Kommissionen , som nemlig skal udtale sig om disse ndringsforslag .
S kan det lille problem fjernes .
Derfor slr jeg til lyd for , at forhandler i dag og stemmer i morgen , s ogs Rdet ( milj ) kan tage en beslutning kommende mandag og tirsdag , og derved fremme , at der hurtigst muligt gres noget ved stjen , s vores borgere udsttes for mindre stj , end det nu er tilfldet .
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. ordfrer .
<P>
Vi gr nu over til afstemning om forslaget om at henvise betnkningen til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<SPEAKER ID=289 NAME="De Roo">
Hr. formand , kre kolleger , mine damer og herrer , stadig flere borgere i Europa generes af stj .
For 10 r siden vurderede Kommissionen i det femte handlingsprogram p miljomrdet , at 25 % af borgerne blev forstyrret af stj fra biler , lastbiler , fly , motorcykler , knallerter , tog , fabrikker og skibe .
Nu sknnes en ud af tre europere at klage over stj .
I mit eget land , Nederlandene , er det 40 % .
Stadig flere mennesker lider under stjoverlast , isr om natten .
Mere end 10 millioner borgere i Europa har derfor svnproblemer .
Strukturelt for meget stj skader menneskernes sundhed og nedstter livskvaliteten .
For otte r siden lovede Kommissionen at stille lovforslag om harmoniserede stjindikatorer inden 1994 og at stille forslag om europiske stjstandarder inden 1995 .
Frst i r , seks r for sent og under stort pres fra den franske regering , har Kommissionen stillet sit forslag om harmoniserede stjindikatorer .
Forslagene er gode .
Lnight er en god indikator for svnforstyrrelse , og den globale stjindikator Lden er sandsynligvis den bedste p dette omrde .
Iflge denne indikator har dagen 12 timer , aftenen 4 og natten 8 .
Nattestj multipliceres med faktor 10 og om aftenen med faktor 5 .
Natten skal vare otte timer , og det er meget vigtigt , for i lufthavnen i Frankfurt varer natten stadigvk kun seks timer . I lufthavnen Heathrow varer natten seks og en halv time og i Schiphol syv timer .
De fleste mennesker har brug for otte timers svn .
Lden er et rligt gennemsnit .
Kun for hj kortvarig stj , som ofte kommer fra fabrikker , er Lden ikke den bedste indikator .
Derfor foreslr Miljudvalget at indfre indikatoren LA-max .
<P>
Nrhedsprincippet - det vil utvivlsomt fremg af debatten - er et vigtigt element . Det vil Miljudvalget ogs respektere .
Medlemsstaterne kan selv bestemme , hvornr aftenen og den efterflgende nat begynder . Hvis skandinaverne vil g i seng kl .
22.00 og spanierne kl . 24.00 , er det ikke noget problem , men starten p aftenen og natten skal vre den samme for alle transportmder , fly- , vej- og togtrafik samt fabriksstj .
Miljudvalget kritiserer Kommissionens angst for at foresl EU-stjstandarder .
Miljudvalget foreslr at lave det til en rammelov om stj med fire datterdirektiver . Datterdirektivet om flystj , vejstj , jernbanestj og stj fra fabrikker , men hele tiden med en kombineret indfaldsvinkel .
En EU-norm for stj , samt EU-stjstandarder for fly , biler , lastbiler , tog og fabriksanlg .
<P>
Det mest omstridte forslag fra Miljudvalget er det om allerede nu at udarbejde et datterdirektiv om flystj . Miljudvalget foreslr konkrete standarder for rene 2006 , 2012 og 2020 .
Med stadig strengere stjstandarder skal stjen fra fly omkring lufthavnene nedbringes . Det er et mdeholdent forslag .
Skandinavien har allerede strengere standarder end dem , som foresls for r 2012 .
Men store lufthavne som Heathrow , Frankfurt og Paris skal gre en stor indsats for allerede i 2006 at opfylde de frste standarder .
Det er ndvendigt med level playing field . Jeg kan give et eksempel , nemlig at den nederlandske regering har indfrt nattegrnser ved lufthavnen Beek ved Maastricht .
Fra kl . 1 til 5 om natten m der ikke finde flyvninger sted .
Resultatet var , at de larmende fly flyttede til Oostende , den belgiske kystby , med deres fragttransport . Det protesterede indbyggerne i Oostende imod .
Nu lander njagtig de samme larmende fly midt om natten i lufthavnen i Luik , 60 kilometer syd for Maastricht .
Det har Europas borgere alts ikke fet noget ud af . Derfor er standarder ndvendige .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , ekstern stj er et af de ldste miljproblemer , vi kender .
Alligevel blev stj i lang tid ikke betragtet som et alvorligt miljproblem .
Nu , hvor den eksterne stj er steget kraftigt isr ogs p grund af den tiltagne mobilitet , er ogs antallet af mennesker , som konfronteres hermed , steget meget .
<P>
Derfor er jeg glad for Kommissionens forslag , men jeg ser det som et frste og for forsigtigt skridt .
Kommissionen tr ikke faststte europiske standarder og har i frste omgang kun til hensigt at harmonisere stjoverlastsindikatorerne p EU-plan .
<P>
Hr. de Roo foreslr i sin betnkning at gre direktivet til et rammedirektiv .
Det forslag har vores gruppe overtaget med glde .
Med hensyn til reglerne vil jeg gerne faststte prioriteter og frst vlge at regulere stjen omkring lufthavnene .
<P>
Det viser sig nemlig hos os alle derhjemme , at stj omkring lufthavne opleves som srligt belastende .
Det er for et folkeparti som vores , PPE-DE-Gruppen , grund til ikke at lade luftfarten slippe uden om de europiske regler og endvidere til ikke mere at skelne mellem militr og civil luftfart .
EU-regler er ndvendige , ogs fordi det efter min mening ikke er acceptabelt , at luftfartselskaberne kan " g p indkb " .
Orly , Schiphol , Barcelona og andre opfylder allerede strenge krav .
Det er ikke acceptabelt , at markedet forstyrres af forskellige regler for luftfarttrafikken .
<P>
Forskelle kan fre til en situation , hvor en lufthavn p den ene side af grnsen , f.eks. i Maastricht , ikke m udvide , men en ny lufthavn i Bierset 50 kilometer vk kan etableres uhindret .
Tnk endvidere p anvendelsen af ord som dag , nat og nattegrnser , definitioner , som ogs i Nederlandene giver anledning til stor forvirring .
<P>
Ensartethed af hensyn til sunde konkurrenceforhold , men isr ogs de mennesker , som vi reprsenterer , er efter min mening ndvendigt og formlet med dette direktiv .
<P>
Ved stj fra jernbane- og biltrafikken drejer det sig imidlertid i hjere grad om forhold , som kan ordnes ved hjlp af tekniske direktiver .
Jeg slr derfor til lyd for at se bort fra stjbelatning eller -standarder omkring trafikrer , men at introducere mere stjsvage kretjer og tog , og resten er efter min mening omfattet af nrhedsprincippet .
Det skal overlades til medlemsstaterne .
<P>
Jeg anbefaler min gruppe at stemme imod ndringsforslag 36 og 49 , fordi de indeholder tekniske problemer , ikke fordi niveauet er for hjt , men fordi de tekniske detaljer gr det uklart .
Endelig vil jeg gerne takke ordfreren .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , Kommissionens grnbog om fremtidens stjpolitik fra 1996 siger , at 20 % af Vesteuropas befolkning , det nrmer sig 80 millioner mennesker , er udsat for stjniveauer , som af eksperter anses for utlelige .
Ordfreren har allerede nvnt langt hjere procentsatser , men faktum er , at ekstern stj er et vigtigt og alvorligt miljproblem .
Af den grund vil det i fremtiden ndvendigvis vre en vsentlig del af den europiske miljpolitik at reducere og forhindre ekstern stj .
<P>
Vi hilser Kommissionens forslag velkomment , men det er ikke vidtrkkende nok , synes vi .
Harmonisering af metoder til stjmling og udarbejdelse af handlingsplaner fra medlemsstaternes side er godt , men vi stiller os ikke tilfredse med det .
Vi krver derfor et rammedirektiv som en fllesskabsramme for vurdering og bekmpelse af ekstern stj .
Vi opfordrer Kommissionen til at stille forslag til datterdirektiver inden for 18 mneder efter dette direktivs ikrafttrden .
Disse datterdirektiver fastlgger kvalitetsstandarder for samtlige stjkilder , og det glder mig , at den kurs , vi har lagt i gruppen , blev vedtaget med et bredt flertal i udvalget , og jeg hber , at ogs hr . Bernd Langes ndringsforslag i denne retning vil f det ndvendige flertal i morgen .
<P>
Min gruppe sttter ganske vist ikke ordfrerens planer om allerede gennem dette direktiv at ville fastlgge grnsevrdier for ekstern stj fra lufthavne .
Vi har omhyggeligt diskuteret de tilsvarende ndringsforslag , sknner dog , at den af os foreslede kurs , nemlig fastlggelse af kvalitetsstandarder for alle stjkilder i datterdirektiver , er et mere logisk og mere konsekvent koncept .
Et andet vigtigt punkt , som blev foreslet af os , og som er vsentligt netop i forbindelse med problematikken omkring flystj , er , at der ud over de af ordfreren nvnte stjindikatorer skal findes yderligere stjindikatorer .
Hvad det angr , anmoder jeg om sttte til det tilsvarende ndringsforslag , i henhold til hvilket der ved siden af de nvnte stjindikatorer skal fastlgges et indeks for den hjst mulige stjgene .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , i mange r er flgerne af stj i arbejds- og boligomgivelser blevet undervurderet af regeringerne og kommunalbestyrelserne .
At menneskerne blev trtte og overspndte og beskadigede deres hrelse , var benbart mindre vigtigt end den konomiske vkst .
Nu , hvor isr trafikstjen i stigende grad tiltager , kan vi ikke komme uden om omfattende foranstaltninger .
De strste lufthavne ligger i de ttbefolkede omrder , og deres omgivelser bliver stadigt mere ubeboelige .
Det er vigtigt , at alle i de omrder sikres mindst otte timers stilhed om natten , og at regeringerne ikke tillader , at der trkkes et par timer fra , nr der er fastsat skaldte nattegrnser .
Der faststtes ganske rigtigt ingen faste tider for medlemsstaterne , men et fast timeantal .
Ordfreren er meget kreativ i udviklingen af rammedirektiver , datterdirektiver og stjkort , som stilles til disposition for offentligheden .
Den Europiske Venstrefljs Gruppe sttter ham gerne heri , selv om vi gerne var get et skridt videre for at finde en endelig lsning og gribe ind over for dem , der tjener penge p overlast .
Eftersom det i Miljudvalget har vist sig , at vores nsker ikke kan regne med de to strste gruppers sttte , hber jeg i det mindste , at ordfrerens mdeholdne forslag opnr flertal .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira Da Silva">
Hr. formand , kre kolleger , der er mange borgere i EU , for hvem livskvalitet ikke er andet end et fatamorgana .
De spilder timer i den offentlige transport , og de har ikke tid til at vre sammen med deres brn , de arbejder uden overenskomst , og de har ingen grnne omrder eller parker , hvor de kan slappe af , de tilbringer dage i hospitalernes ker , og de sls med det offentliges bureaukrati .
I byerne styrter vi rundt og taber velfrden af syne .
Den allestedsnrvrende eksterne stj skal ogs nvnes i denne jammerklage , for den gr tilvrelsen endnu mere trttende , eftersom den ogs hrger om natten , hvor den forstyrrer vores velfortjente hvile .
<P>
Ulykkeligvis er der stadig flere europere , der udsttes for ekstern stj , men EU har ikke desto mindre vret langsom med at gennemfre en flles stjpolitik .
Det har taget EU fem r at fremlgge et forslag om harmoniserede stjindikatorer .
Det er ikke acceptabelt , at vi skal vente fem r til for at f fastlagt de stjgrnser , som skal glde for hele EU .
Jeg er derfor enig med ordfreren de Roo , nr han foreslr , at vi ikke skal lade mere tid g til spilde , men i stedet omforme dette direktiv om evaluering og styring af ekstern stj til et juridisk bindende rammedirektiv .
<P>
Den stj , der isr forstyrrer borgernes svn , kommer fra flytrafik om natten .
Fordi der ikke er flles standarder i EU , har vi set eksempler p notorisk konkurrenceforvridning mellem lufthavne og ulige vilkr for borgerne i forskellige medlemsstater .
Det er derfor afgrende , at der faststtes bindende grnsevrdier for flystj i lufthavnenes nromrde .
Jeg tror dog ikke , at ndringsforslag 36 er den mest fornuftige mde at gre det p .
Jeg vil dog alligevel gerne lyknske ordfreren med det udfrte arbejde .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt">
Hr. formand , kre kolleger , hr. ordfrer , dette direktiv er i mange henseender unikt af den enkle grund , at stj og den heraf flgende overlast for frste gang anerkendes som et socialt og kologisk problem .
Stj angivet i decibel er med dette direktiv en mlestok for levestandard .
Det er i frste instans ordfrerens fortjeneste og den sttte , som han har fet i udvalget .
<P>
Dette rammedirektiv indeholder ambitionen om at bekmpe stjoverlasten for den europiske borger .
Der str en rkke gode og vigtige ting i direktivet , nemlig harmoniseringen , brugen af flles indikatorer og parametre , software og lign .
<P>
Jeg vil dog gerne sige noget om al den vl og kvl , som er foreget i kulisserne , i udvalget ved siden af , ovenover , nedenunder , den seneste tid og nu her .
Ordfreren har medtaget en rkke indikatorer i sit forslag , en rkke mlstninger i forbindelse med lufthavnene .
Det forstr jeg .
Det er ogs et meget aktuelt emne i mit land . Det gr ogs borgerne svnlse i mit land .
Det er vores pligt som EU-parlamentarikere og som europisk institution at gre noget ved det .
<P>
Jeg slr ogs til lyd for klare mlstninger , helt bestemt , men de standarder , som ordfreren forslr , er i jeblikket ufuldstndige .
Mske siger en anden gruppe , at der er tekniske problemer .
Det er lige meget .
De er simpelthen ikke fuldstndige .
Kommissionen skal have tid til at gre noget ved det , men ikke for lang tid .
Derfor er Bernd Langes ndringsforslag s vigtige .
Jeg hber , at de vedtages , og at Kommissionen udarbejder klart funderede standarder inden for de otte mneder , for det er det , det drejer sig om , og jeg hber , at vi , hvad det angr , kan opn et kompromis .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , Spanien har stttet og sttter fortsat politikken mod stj generelt og srligt dette fllesskabsdirektiv og hr. de Roos prisvrdige arbejde .
<P>
Til trods for den spanske interesse for og vilje til at fastlgge fllesskabsbestemmelser p dette omrde er der et grundlggende problem , som har dybtgende indflydelse p livsformen i Spanien .
Det drejer sig om generne ved stj fra kl . 7 om aftenen , det , der i forslaget til direktiv kaldes evening .
Iflge Kommissionens forslag , bilag I , punkt 1 , skal der systematisk tilfjes fem decibel til al stj mellem kl . 19 og kl .
23 .
<P>
Af klimatiske og kulturelle grunde er der i Spanien liv meget lngere end mange andre steder i Europa . Det er klart , at de gener , som stj mellem kl .
19 og kl . 22 kan medfre , varierer med livsformen de enkelte steder .
<P>
I Spanien og i mange middelhavslande strkker dagen sig noget lngere end til kl . 19 , som er det tidspunkt , der er angivet i direktivet .
Som flge heraf skal jeg ikke lgge skjul p , at mit land vil f meget vanskeligt ved at acceptere Kommissionens forslag , medmindre der indarbejdes en mekanisme , der er fleksibel nok til , at vi kan bevare den livsform , som vi har arvet fra vores forfdre , og som bde spanierne selv og vores besgende fra udlandet vrdstter s meget .
<P>
Indtil videre har de foreslede lsninger p fleksibilitetssprgsmlet bestet i at flytte en del af de fire timer fra aftenen over mod siestaen .
Men den mekanisme duer ikke , for der holdes desvrre ikke siesta ret rundt i Spanien , og det er ikke engang i hele Spanien , der holdes siesta .
<P>
Fleksibiliteten kunne best i muligheden for at reducere enten det antal timer eller den grnsevrdi for stj , som er angivet i forslaget for aftenen .
Det br vre medlemsstaterne , der i henhold til de enkelte landes sdvane bestemmer varigheden af den periode inden for et omrde .
<P>
Derfor sttter vi naturligvis ndringsforslag 48 af hr . Oomen-Ruijten og hr .
Florenz .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EN" NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg m for det frste sige , at jeg hilser denne betnkning velkommen .
Ordfreren har gjort et stort stykke arbejde , og Kommissionen har produceret et fremragende initiativ stimuleret af kolleger , der gav Kommissionen inspiration under det sidste Parlaments embedsperiode .
<P>
Det , vi her str over for , er et meget alvorligt problem , der berrer millioner af menneskers sundhed , og det krver , at man skrider omhyggeligt og grundigt til vrks for at lse problemerne .
Det er et komplekst problem .
Vi kan ikke komme uden om det , og der krves bestemt en gradvis og velovervejet tilgang til tacklingen af stjproblemerne i hver lokalitet , p hvert sted og i enhver kulturel situation inden for Unionen og andetsteds .
Derfor er de vigtigste elementer i denne betnkning behovet for en harmonisering af mle- og vurderingsmetoder over hele Den Europiske Union , sledes at vi befinder os p et sammenligneligt plan , nr vi taler om problemerne .
Vi m ogs udarbejde stjkort og mle det reelle problem i hver enkelt lokalitet for at finde frem til , hvad der kan gres i det enkelte tilflde og vedtage lokale foranstaltninger til at gre dette , og vi kan endelig ved en gradvis tilgang n frem til et gte handlingsprogram , som er rentabelt i de foranstaltninger , som vi vedtager , og som nr frem til den lsning , vi er ude efter , nemlig en virkelig reduktion af stjniveauerne og en deraf flgende forbedring af menneskers sundhed .
<P>
I nogle dele af betnkningen foresls der en alt for voldsom og alt for hurtig tilgang , som ikke er blevet ordentligt og omhyggeligt vurderet .
Det forekommer mig f.eks. , at faststtelsen af grnsevrdierne for stj her er prsumptive .
Vi m vurdere njagtig , hvilke foranstaltninger der kan trffes p lokalt plan , og om vi har brug for grnsevrdier for stj i fremtiden .
Vi er ndt til at bevge os ud ad denne vej , men ordfrerens foreliggende forslag gr for nrvrende alt for langt i denne retning .
<P>
Jeg vil dog alligevel anbefale betnkningen og naturligvis Kommissionens forslag til Parlamentet .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , jeg kan kun beklage , at forsget p at fjerne denne betnkning fra dagsordenen i aften misforsts s voldsomt .
Vi har overhovedet ikke planer om at anvende et eller andet modbydeligt trick .
Nr man netop hrer David Bowe fra en temmelig betydelig gruppe i Parlamentet , s konstaterer man jo , at det slet ikke er s enkelt at holde lufthavnsmyndighederne sdan i rerne , at de borgere i Europa , som bor i nrheden af lufthavne , og som jeg fler med , ogs virkelig mrker en lettelse .
<P>
Jeg bliver meget forbavset , nr en eller anden her siger , at vi har brug for datterdirektiver .
Forstr De , jeg finder det udmrket med datterdirektiverne .
Blot har vi allerede kmpet i 20 r om sdanne direktiver .
Vi har brug for et instrument for at f vedtaget datterdirektiver .
Det var i princippet tanken med ndringsforslag 36 , selv om jeg tror , at denne tanke endnu ikke er endeligt udtnkt .
Derfor havde vi brug for tid til at arbejde p denne tanke , til at lade denne tanke blive til virkelighed .
For t , fru Scheele , er helt tydeligt : De er jo endnu meget ung , og s lnge De er i dette Parlament , vil De ikke f noget datterdirektiv til lufttrafikken !
Man vil altid finde en mde at snige sig uden om p , hvad enten det er venstre eller hjre om eller midt igennem , eller hvor det nu kan vre .
Der str ogs konomiske interesser p spil . Det forstr jeg ogs .
Derfor har vi brug for parametre .
Dem skal vi opbygge i dette Parlament .
Det var tanken , som l bag vores nske om at f yderligere 10 eller 15 dage .
<P>
Det kommer ikke s meget an p , hvilke nsker vi har , men i sidste ende kommer det an p , hvilke nsker vi omstter til politik .
Nr fodboldkampen er ovre , tlles mlene .
Jeg er overhovedet ikke overmodig .
Men jeg er nu engang ganske spndt p , hvordan terningerne falder i morgen .
Kre de Roo , det gode initiativ vil desvrre sandsynligvis afg ved dden i dag !
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , nr jeg ser p Kommissionens forslag , s kan jeg ikke lade vre med at tnke p et billede . Der sidder en i Finland ved bkken og forsger at fange laks med et pilekogger .
Men maskerne er s store , at hver eneste laks smutter lige igennem og ud .
P sin vis finder jeg det rigtigt og godt , at vi gr Kommissionens forslag mere finmasket , og det p prcis samme mde , som vi gjorde det med luft- og vandkvaliteten .
For det frste skal vi have et rammedirektiv , hvor mlemetoder og aktionsplaner fastlgges , hvorigennem politikken p dette omrde standardiseres som helhed .
<P>
For det andet har vi datterdirektiver vedrrende kvalitetsstandarderne .
Netop inden for stjpolitikken skal vi undersge ganske nje , hvilke kvalitetsstandarder vi vil have , nemlig sammenlignelige standarder mellem luft- , jernbane- og sporvognstrafik og ogs , hvad angr dosisvirkningen .
Vi skal vide helt njagtigt , hvilken dosis der p kort sigt og p langt sigt er farlig for menneskene .
Alts skal datterdirektiver udvikles meget omhyggeligt , og som en kombineret indsats skal der samtidig udarbejdes grnsevrdier for bestemte rsagskilder .
<P>
P sin vis er det korrekt , vi har brug for rammedirektivet , vi har brug for den kombinerede indsats , og derfor synes jeg , at mange af de ting , som Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vedtaget , er rigtige og gode .
Jeg har problemer med forslagene 10 og 36 / 37 om at udarbejde datterdirektiver for at foregribe flystjen .
Det br vi undersge meget omhyggeligt og s p begge planer skabe en kombineret indsats , grnsevrdier for de enkelte emissionskilder og p den anden side skabe kvalitetsstandarder for emissionerne .
Med det for je , tror jeg , br vi skride frem .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , fremgangsmden ved dette direktiv minder om Natura 2000-modellen , hvilket naturligvis vil fre til en massiv begrnsning af den konomiske udnyttelse af store omrder , det burde vi tnke p under vores diskussion .
Alene de europiske jernbaner sknner , at de vil f brug for 20 millioner euro til stjkortene , alts det belb , som Kommissionen har beregnet som de samlede omkostninger .
Jernbanerne alene regner med dette belb .
Jeg vil ogs gerne understrege , at det er umuligt for de sm og mellemstore virksomheder at betale , hvad disse stjkort koster !
<P>
Jeg tror , at vi snarere br gribe til lokkemidler , vi br overveje sttteinitiativer , som nr mlet om en begrnsning af stjen .
Desuden er det vigtigt , at vi tnker p ansgerlandene .
Ogs disse vil sove i fred , men ogs kunne arbejde uforstyrret !
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , jeg er glad for at f lejlighed til at tale om dette vigtige rammedirektiv , selv om jeg ville have sat pris p et par uger - mske indtil plenarmdet i januar , s der havde vret tid til at f en ordentlig dialog med alle involverede parter , da det i sidste ende ville have givet os en mere solid lovgivning . Men jeg bifalder dog alligevel rammedirektivet , og inden de srlige punkter i ndringsforslag 36 og andre blev indfrt , ville det have kunnet bifaldes af alle i Parlamentet .
<P>
Det er det frste direktiv , der beskftiger sig med ekstern stj til forskel fra stj fra en srlig flles kilde , og det m hilses velkomment .
Vi kender alle til de sundhedsrisici , der er forbundet med stj .
Det er en stadig strre risiko , og den mde , hvorp vi tackler den , vil vre et ml for , hvor succesfulde vi er .
Vi kan ikke tvinge folk eller samfund eller industrier til at bruge srlige standarder uden en ordentlig dialog og hring .
<P>
Kunne jeg mon sprge , om Kommissionen kunne komme ind p den vurdering af virkningerne p virksomhederne , som jeg formoder , at de gennemfrte i forbindelse med dette forslag , og som krves i henhold til traktaten .
Jeg vil gerne vide , hvad resultatet egentlig var .
Jeg kan fuldt og helt sttte behovet for at harmonisere stjindikatorer og vurderingsmetoder , hele omrdet med stjkort , udarbejdelsen af handlingsplaner til reduktion af stj og beskyttelse af stilleomrder , hvor dette mtte vre relevant , og udvide omfanget af information , der formidles til offentligheden .
Jeg hber ogs , at der , nr vi nr til et afledt direktiv frem for dette rammedirektiv , hvor vi har de specifikke standarder for en EU-dkkende situation , tages hensyn til terrnet og betingelserne og demografien i det enkelt omrde , og at vi vil have tid til at drfte det ordentligt .
<P>
Det er , hvad vi burde gre , og hvordan vi burde hndtere det .
F.eks. nvnes der i ndringsforslag 36 gennemsnitsmlinger navnlig i relation til nattetid , men t fly p otte timer om natten kunne komme s hjt og stjende ind , at det ville vkke hele nabolaget og alligevel overholde det , der krves i ndringsforslag 36 . Det er ikke det , vi nsker .
Det er ikke gennemsnit .
Det er konkrete ting .
Vi havde brug for mere tid , og jeg beklager , at vi ikke havde det , selv om jeg generelt sttter rammedirektivet .
<SPEAKER ID=301 NAME="Liikanen">
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr. de Roo , for hans arbejde .
Ekstern stj forringer sundheden og livskvaliteten for mindst 25 % af EU ' s befolkning .
Det frer til sygdomme som stress og forhjet blodtryk svel som nedsttelse af brns indlringsevne .
Stj fra fly har formentlig den strste profil i dag i Europa , mens stj fra vejtrafik og stjkilder ssom tog og bygge- og anlgsarbejde normalt er det strste problem p lokalt plan .
<P>
Hvad skal vi gre for at f has p dette voksende problem ?
Det var fristende at bruge dette direktiv og andre direktiver til snarest muligt at faststte nye EU-grnsevrdier for stj .
Det kan synes at vre den logiske mde at kontrollere stjniveauet p , men det ville vre for tidligt at faststte nye grnsevrdier p denne mde , og det er der to hovedrsager til .
For det frste fordi vi allerede har markedsadgangslovgivning , der faststter grnsevrdier for mange typer af landevejskretjer og for udstyr , der anvendes udendrs .
Det ville vre enklere og hurtigere at stramme stjstandarderne op i den eksisterende lovgivning end at indfre nye afledte direktiver .
Vi vil overveje , hvad disse standarder skal vre , nr vi frst har fet beviser fra de strategiske stjkort .
<P>
For det andet anvender dette forslag en ny tilgang til vurdering af den generelle stjsituation i Europa mlt i antal mennesker , der fler sig generet af stj .
Det er umuligt lige nu at karakterisere stj i forskellige medlemsstater , fordi vi anvender en s stor mnge forskellige indikatorer og vurderingsmetoder .
Et srligt problem er stj omkring lufthavne .
P grund af kommerciel konkurrence mellem lufthavne og mellem flyproducenter har det ikke vret muligt at opn korrekte og kontrollerede stjniveauer .
Tilvejebringelse af sammenlignelig information om stj omkring lufthavne ville vre et stort fremskridt .
Kommissionen vil derfor ikke p dette stadium vre i stand til at sttte de ndringsforslag , hvor man nsker at indfre grnsevrdier for lufthavne .
<P>
Nr medlemsstaterne frst har leveret sammenlignelig information , vil Kommissionen overveje sprgsmlet om EF-grnsevrdier og andre foranstaltninger til at nedbringe antallet af mennesker , der er generet af stj , og aflgge rapport til Rdet og Parlamentet herom .
Som et generelt middel til at forbedre situationen foreslr vi , at myndigheder i medlemsstaterne br fremstille handlingsplaner i tt samarbejde med den brede befolkning .
De br beskrive alle foranstaltninger , som medlemsstaterne trffer eller har planer om at trffe for at reducere stjproblemet .
<P>
Vi giver ikke recepten p , hvilke foranstaltninger der skal trffes .
Det er op til medlemsstaterne at afgre .
Men handlingsplanerne skal offentliggres , ogs selv om alt , hvad de siger , er , at der ikke er planlagt nogen forbedringer , sledes at folk p lokalt plan fr kendskab til situationen og vil vre i stand til at drfte sprgsmlet med deres valgte reprsentanter .
<P>
Jeg er medlemmerne taknemmelig for deres ndringsforslag , der styrker teksten og offentlighedens deltagelse , hvilket jeg helhjertet kan g ind for .
Det er vores frste prioritet at fremstille strategiske stjkort ved brug af standardiserede indikatorer og vurdere alle former for stj , sledes at vi kan f et njagtigt billede af , hvor mange der lider og hvor .
Vores frste rapport om direktivet vil skulle forelgges Parlamentet i 2007 .
Den vil omfatte en omhyggelig overvejelse af grnsevrdier .
En revisionsproces hvert femte r vil derefter sikre , at medlemmerne har et fortsat input .
Vi vrdstter Deres input og bifalder de fleste af de ndringsforslag , som De har bidraget med her i dag .
Jeg hber , at vi nu kan blive enige om en positiv vej frem , sledes at vi kan n frem til en flles holdning med Rdet i nste uge .
<P>
Hvad ndringsforslagene angr , har Kommissionen overvejet 49 ndringsforslag og er i stand til at acceptere 25 af dem helt eller delvist .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 til 3 , 14 , 18 , 27 , 30 , 34 , 35 og 43 .
Flgende ndringsforslag er principielt eller delvist acceptable : 6 , 7 , 12 , 13 , 17 , 21 , 22 , 25 , 28 , 29 , 32 , 39 , 42 , 44 og 45 .
Kommissionen kan ikke acceptere de vrige ndringsforslag .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke Europa-Parlamentet for den meget grundige overvejelse , det har givet dette forslag , og for mange nyttige ndringsforslag , som det har bidraget med .
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=12>
Andre tilstningsstoffer end farve- og sdestoffer
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0347 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 9662 / 1 / 2000 - C5-0425 / 2000 - 1999 / 0158 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 2 / EF om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer ( Ordfrer : Lannoye ) .
<SPEAKER ID=304 NAME="Lannoye">
Hr. formand , p et s sent tidspunkt tror jeg ikke , det er nogen god id at begynde at trkke forhandlingerne , ud over at det i den sidste ende ikke ville fre til ret meget .
Der er et eneste ndringsforslag , men det er til gengld vigtigt , og jeg vil forklare hvorfor .
<P>
Ved frstebehandlingen vedtog vi fem ndringsforslag , hvoraf to var vsentlige .
Den frste havde til forml ikke at tillade anvendelsen af ethylhydroxyethylcellulose - jeg undskylder det videnskabelige udtryk , der en smule komplekst , men det er E 467 - som nyt tilstningsstof i fdevarer .
<P>
Rdet har fulgt os , hvilket er meget fint .
Det har derimod ikke fulgt os angende et andet ndringsforslag , der gik ud p at ngte en udvidelse af tilladelsen til at anvende et andet tilstningsstof , natriumalginat ( E 401 ) , i frdigpakkede , ubearbejdede , skrllede eller afkortede gulerdder .
Dette kan synes noget ubetydeligt , men jeg vil forklare , hvorfor Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har gjort rigtigt i foresl Parlamentet ikke at acceptere denne tilladelse .
<P>
Der er for det frste tre principper , der generelt er styrende for accept eller forkastelse af et nyt tilstningsstof .
Det frste kriterium er det teknologiske behov , og det er i det foreliggende tilflde vanskeligt at bestride .
Dette er en vigtig oplysning , fordi natriumalginat anvendes som konsistensmiddel i skrllede , afkortede eller emballerede gulerdder , der er parate til forbrug .
Det forhindrer sledes en bldgring af stykkerne og hjlper med til at fastholde gulerddernes organiske kvaliteter .
<P>
Det andet er nyttevrdien for forbrugeren .
Vi er klar over , at behandlingen med natriumalginat risikerer at give forbrugeren et fejlagtigt indtryk , idet den fr guleroden til at fremst som frisk , hvilket den ikke er .
Derfor kan tilstningsstofferne normalt ikke anvendes i ikke-bearbejdede fdevarer - hvilket er tilfldet her - der ikke har gennemget en behandling , der har medfrt en vsentlig ndring af deres oprindelige tilstand .
Man har dermed beget en ny fejl , og det er rsagen til , man ikke kan sige , det har en nyttevrdi for forbrugeren , men tvrtimod er skadelig for forbrugeren .
<P>
Det tredje kriterium er uskadeligheden .
Iflge den videnskabelige litteratur og Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler er dette stof uskadeligt , men det har en beroligende virkning , der vurderes at vre uden betydning i de anvendte doser .
Der risikerer at opst et problem , nr man tnker p antallet af tilstningsstoffer med beroligende virkning .
Man har ikke evalueret virkningen af synergien mellem samtlige tilstningsstoffer med beroligende virkning .
Men der er mange , og jeg vil godt minde om , at Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler i 1992 anbefalede , at der blev gennemfrt en undersgelse af bidraget fra fdevarekomponenter med potentielt beroligende virkning til den samlede ditetiske vgt af stoffer med denne biologiske egenskab .
Denne undersgelse er aldrig blevet gennemfrt .
Som flge heraf ville det vre en normal sikkerhedsforanstaltning , indtil undersgelsen er gennemfrt , ikke at give tilladelse til nye tilstningsstoffer med denne egenskab .
<P>
Dette er de tre kriterier .
Der er to af disse , vi ikke mener er opfyldt .
Jeg mener , det er fuldstndig korrekt at ngte tilladelsen til dette tilstningsstof .
Det drejer sig ikke om at kaste sig over et tilstningsstof , men om at udvise strenghed .
Der findes 307 tilstningsstoffer p EU ' s marked , hvoraf 163 er absolut uskadelige .
Det er ikke s drligt .
De andre kan uden at vre farlige forrsage et vist sundhedsmssigt ubehag , isr hvis de anvendes sammen .
Det drejer sig altid om synergiproblemer .
<P>
Vi ved , at Kommissionen forbereder et nyt direktiv om tilstningsstoffer .
Jeg tror , det ville vre en meget god id at vise , hvad der er Parlamentets holdning ved gennemgangen af direktivet , sdan at andelen af tilstningsstoffer bliver mindre , end den er i dag .
Jeg tror , dette ville vre godt for folkesundheden , uden at det medfrer nogen som helst skade for industrien .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , sammen med PPE-DE-Gruppen har vi i Miljudvalget stemt for Lannoye-betnkningen , og den er i vrigt helt i overensstemmelse med vores nsker .
Jeg anbefaler derfor mine kolleger at sttte den , inklusive det ene ndringsforslag .
Vi er ikke et parti , som krver skrllede og skrubbede gulerdder , som dyppes i alginater .
Vi sttter ordfrerens ndringsforslag . Det m helst ikke ske .
<P>
Hr. formand , p dette sene tidspunkt og med et stykke gulerod i halsen tror jeg ikke , at jeg har meget mere at sige til kollegerne .
Jeg tror , at jeg har klargjort min gruppes holdning .
<SPEAKER ID=306 NAME="Formanden">
Mange tak , kre kollega . Jeg er solidarisk med Dem , for De har en gulerod i halsen , og jeg har en fr i halsen , som vi siger p den anden side af Rhinen , men har influenza i jeblikket .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg tog mine gulerdder med mig , men klogeligt forsgte jeg ikke ligesom fru Thyssen at spise dem , selv om de begge ville have bestet Lannoye-testen .
Jeg havde aldrig troet , at mit sidste indlg i Europa-Parlamentet i det 20. rhundrede skulle handle om natriumalginater .
Men jeg kunne godt have vddet p , at det ville blive som svar p en debat indledt af hr . Lannoye , for han er en utrttelig fortaler for forbrugerne i bde store og sm sager .
<P>
Efter min beskedne mening er disse sager relativt sm - mske s sm som disse stykker gulerod .
Jeg m indrmme , at jeg personligt har mine tvivl med hensyn til faren ved E 401 , men farerne er , nr alt kommer til alt , jo ikke , hvad dette handler om .
Vores levnedsmiddelmyndighed i Det Forenede Kongerige har udfrligt hvdet over for mig , at natriumalginater er ufarlige , at de er tilladt i USA og mange lande , har eksisteret siden 1930 ' erne , og at de , hvad affrende virkning angr , har langt mindre effekt , end vi kan finde i frugt- eller kornfibre og langt , langt mindre , end man ville f af en mundfuld tang p en japansk restaurant .
Nok med den videnskabelige tilgang .
<P>
Hvorfor sttter jeg s hr . Lannoye ?
Og mine kammerater i PSE-Gruppen gr det samme .
Det er der flere grunde til , og det er dr , han yder os en s enestende service i vores forhandlinger .
For det frste siger han : " Hvad fr forbrugeren ud af det ?
" Vi kan se , at forbrugeren fr det ud af det , at dette stykke gulerod forbliver orange og ikke bliver grt .
Men hvad fr forbrugeren ud af det ?
<P>
Hvor er for det andet industriens beredvillighed til at trde frem og acceptere , at nogle af de mange tilstningsstoffer , vi har , kan fjernes ?
Det er der ingen , der siger .
Ingen kommer for at fortlle os det .
Indtil de gr det , vil vi sttte hr . Lannoye og hans ndringsforslag og nske ham et godt nytr .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Hr. formand , personligt kan jeg fuldt ud sttte den flles holdning .
Argumenterne for yderligere begrnsninger af tilstningsstoffer i levnedsmidler drejer sig mere om en politisk vurdering af forbrugernes behov for disse tilstningsstoffer .
Den slags vurderinger br vi nok prve at holde os fra .
Vi skal efter min mening i stedet basere os p videnskabeligt underbyggede risikovurderinger .
Derfor har Kommissionen forud for Rdets behandling af sagen valgt at tilbagekalde godkendelsen af ethylhydroxyethylcellulose .
<P>
I Sverige og Finland bruges ethylhydroxyethylcellulose praktisk taget udelukkende af mennesker med glutenallergi .
Disse allergikere har en mangerig viden om cellulose som bindemiddel isr i brd .
Hvis de afstr fra at bruge det , risikerer de at f en kost , der fungerer drligere .
En drligere kost ger risikoen for mavebesvr og diarre .
Der er ogs get risiko for , at brn rammes af dvrgvkst .
Ved kroniske kostproblemer bliver risikoen for krftsygdomme endvidere forget .
<P>
Sidste weekend mdte jeg nogle ditister , som var urolige for , at tilbagekaldelsen af tilladelsen til ethylhydroxyethylcellulose skulle fre til , at glutenallergikere fr problemer med ernringsoptagelsen .
Mit sprgsml til Kommissionen lyder derfor : Hvilke muligheder har svenskere med glutenallergi for ogs efter tilbagekaldelsen af tilladelsen at finde brd med dette tilstningsstof , og agter Kommissionen at fremskynde det samrd i Den Videnskabelige Komit for Levnedsmidler , som vil gre det muligt at tage sagen op igen og ndre beslutningen ?
<P>
Hr. formand , jeg har en julehilsen fra en 14-rig kngt i Sverige .
Han lider af glutenallergi og kmper virkelig med sin dit .
Han har nu fet at vide , at De her i Europa-Parlamentet vil forbyde cellulosen i hans kost og ogs i hans julemad .
Hans julehilsen til Dem alle er : " Hvad har I gang i nede i EU ?
" .
<SPEAKER ID=309 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Lannoye , og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for betnkningen om forslaget til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om andre tilstningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sdestoffer .
<P>
Hvad angr ndringsforslaget om anvendelsen af natriumalginat , kom forslaget om at udvide denne anvendelse til ogs at omfatte frdigpakkede skrllede gulerdder fra Kommissionen i dets oprindelige forslag fra juli 1999 .
Vi har nu atter gennemget dette oprindelige forslag grundigt og er net til den konklusion , at det er mest hensigtsmssigt ikke at tillade den nye anvendelse af et tilstningsstof som natriumalginat i uforarbejdede levnedsmidler .
<P>
Eftersom kriterierne for tilladelse af et nyt tilstningsstof eller anvendelse af tilstningsstof gr videre end til en enkel sikkerhedsvurdering , kan Kommissionen acceptere Parlamentets ndringsforslag , der forkaster den udvidede anvendelse af natriumalginat i gulerdder .
<CHAPTER ID=13>
Offentlig kontrol p foderstofomrdet
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0372 / 2000 ) af Staes for Europa-Parlamentets delegation i Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 53 / EF om principperne for tilrettelggelse af offentlig kontrol p foderstofomrdet ( C5-0499 / 2000 - 1998 / 0301 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=311 NAME="Staes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , behandlingen af denne betnkning om tilrettelggelse af officiel kontrol p foderstofomrdet kan sammenlignes med slutrunden i en etape i et eller andet cykellb .
Kre kolleger , jeg tror , at vedtagelsen af det flles tekstforslag srger for , at vi vinder etapen i morgen .
Men det betyder endnu ikke , kre kolleger , hr. kommissr , at den gule trje er i hus , eller at den endelige sejr er inden for rkkevidde .
Som jeg tidligere forklarede under andenbehandlingen , er baggrunden for denne direktivndring en krise .
For nogle r siden viste det sig , at der var kommet citronmos fra Brasilien smittet med dioxin i dyrefoder i Nederlandene , Belgien og Tyskland .
Det viste sig endvidere , at Kommissionen ikke disponerede over de ndvendige midler til at gribe ind i tilstrkkelig grad .
Det laver vi om p nu , kre kolleger .
<P>
Under trilogmdet konstaterede jeg , hvordan medlemsstaternes regeringer stter deres egne interesser over almene interesser .
Forhandlingerne med det franske formandskab var hflige , men hrde .
Jeg gjorde alt for at srge for , at Kommissionen kan optrde selvstndigt i hastetilflde og isr der , hvor menneskers og dyrs sundhed er i fare , alts uden at skulle informere medlemsstaterne .
De af Kommissionen udarbejdede foranstaltninger finder umiddelbart anvendelse , og de skal forelgges inden for 10 dage for Den Stende Foderstofkomit .
Forhandlingerne frte endvidere til - og det betragter jeg som en sejr for Parlamentet - at de af Kommissionen udarbejdede beskyttelsesforanstaltninger finder anvendelse , indtil de erstattes med en anden lovgivningsmssige beslutning .
<P>
Et andet problem var , at medlemsstaterne ikke var s vilde med vores krav om at muliggre uanmeldte kontroller .
Under trilogmdet blev det klart , at Rdet ikke ville give sig .
Jeg fik et meget klart signal fra det franske formandskab , en meget klar besked af typen " no passaran " .
Uanmeldte kontroller betragtes helt klart af medlemsstaterne som en krnkelse af deres suvernitet , men de var imidlertid villige til at yde Kommissionens eksperter al den bistand , som er ndvendig , for at de kan gennemfre deres kontrolopgave .
Parlamentet informeres desuden om resultaterne af kontrollerne .
<P>
Kre kolleger , jeg mener , at jeg opnede det , der var muligt .
Jeg mener , at Parlamentet har skrpet Rdets flles holdning vsentligt , og jeg anbefaler at vedtage det flles tekstforslag .
Men som jeg sagde lige fr , afslutter vi faktisk en etape i et cykellb .
I morgen str en ny etape p dagsordenen . S sidder Marit Paulsen fra Den Liberale Gruppe i sadlen , og hun fr mulighed for at skrpe det foreliggende direktiv yderligere .
Hun fortjener i den forbindelse al vores sttte , og jeg nsker hende held og lykke .
Hun ved , at hun kan regne med mig .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Guds mller maler langsomt , men de maler .
Efter min mening maler de egentlig for langsomt .
Vi modtog Kommissionens forslag for to r siden .
Mlet er at forbedre harmoniseringen og koordineringen af offentlig kontrol p foderstofomrdet i Den Europiske Unions medlemsstater .
Fdevaresikkerhed er tidens slagord , mske sgar rets ord .
<P>
Hvor tt sikkerheden i vores fdevarer hnger sammen med det foder , som dyrene der , det har den sidste tids skandaler bevist , fra dioxin og spildolie i blandingsfoderet til fremstilling af dyre- og benmel , som vi alle ved kan vre en god brer af ggehvide ved srlige fremstillingsmetoder .
Men s blev der afslret metoder , som i sidste ende skal klassificeres som kriminelle handlinger .
Forbrugeren reagerer med rette radikalt . Han gr over til andre fdevarer , som han tror er sikre .
Der stilles krav til politikerne om at stte alt ind p at kunne garantere fdevaresikkerheden .
Men hvordan kan man give garantier , nr der ikke er blevet kontrolleret ?
<P>
P det indre marked , hvor der ikke er grnsekontrol , er vi af den mening , at Den Europiske Union har en kontrolforpligtelse , men foder- og fdevarekontrol falder under medlemsstaternes suvernitet .
Under langvarige forhandlinger i Forligsudvalget blev der fundet et kompromis , som er acceptabelt : lftet om , at beskyttelsesforanstaltninger , som blev truffet af Kommissionen , forbliver i kraft , til de erstattes af en anden afgrelse , og at medlemsstaterne forpligter sig til at yde Kommissionens sagkyndige uindskrnket sttte under undersgelserne og kontrollen p selve stedet .
<P>
t er sikkert : Kun hvis vi str sammen og forener krfterne , svel i medlemsstaterne som i Kommissionen , kan vi opn en get sikkerhed p dette vanskelige omrde , som dyrefoderstof er .
PPE  DE-Gruppen godkender det opnede kompromis .
Men vi understreger kraftigt , at vi fortsat vil flge udviklingen kritisk og i tilflde af problemer ogs igen vil reagere p passende vis .
<SPEAKER ID=313 NAME="Liikanen">
Jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for dets sttte til Europa-Kommissionens holdning og den bemrkelsesvrdige indsats , der er gjort for at imdekomme Rdets bekymringer .
<P>
Ja , dette forlig overvinder de tekniske detaljer i lovteksten og fremhver den strke vilje og det gensidige engagement , som Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen nrer , nr det glder beskyttelse af sundheden og forbrugernes interesser .
Nu har medlemsstaterne og Kommissionen et bedre instrument til rdighed til at sikre , at fllesskabslovgivningen p dyrefoderomrdet hndhves ordentligt , og i tilflde af ndsituationer i tredjelande er hurtige reaktioner mulige .
<SPEAKER ID=314 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
De er s kortfattet i dag , man nr ikke engang at f en lille tr kaffe !
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=14>
Bredygtig udvikling af bymiljet
<SPEAKER ID=315 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0350 / 2000 ) af Lienemann for Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om en flles ramme for samarbejde til fordel for en bredygtig udvikling af bymiljet ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 1999 ) 557 - C5-0309 / 1999 - 1999 / 0233 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , jeg bifalder den rkke af kompromisndringsforslag , der er blevet stillet i fru Lienemanns og fru Roth-Behrendts navn for Den Socialdemokratiske Gruppe og af mig selv for PPE-DE-Gruppen isr , eftersom aftalen vil muliggre etableringen af det budget p 14 millioner euro , som vil sikre , at dette firerige program kan begynde i 2001 uden at skulle til andenbehandling .
<P>
I en nddeskal vil denne forpligtelse om en fllesskabsramme forhbentligt med Kommissionens og Rdets godkendelse give et retsgrundlag for eksisterende ordninger , der gennemfres af net af lokale og regionale myndigheder , som aktivt fremmer bredygtig udvikling af bymiljer .
Det vil ogs srge konomisk for disse .
<P>
Vi m passe p med ikke at indtage en oppefra og ned-tilgang til noget , der br vre et nedefra og op-initiativ .
Kommissionen m ikke fremtvinge prioriteter ovenfra , men lytte til og fremme det arbejde , der gres p lokalt plan , for de lokale myndigheder er ikke kun katalysatorer for Kommissionens politikker .
De er det myndighedsniveau , der er tttest p borgeren .
De har det demokratiske , finansielle og administrative ansvar for en bredygtig udvikling af bymiljet .
Jeg bifalder dette stykke lovgivning .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , dette har vi sikkert debatteret s meget og vret s enige om , at der ikke er brug for en egentlig betnkning .
Men i alt fald er der i de senere r kommet mere og mere fart i iden om den bredygtige udvikling af bymiljet .
Det drejer sig frst og fremmest om en horisontal indgangsvinkel om , at en bredygtig udvikling er fllesnvner bde for de sociale , konomiske og kologiske byaktiviteter .
Vi er klar over , at Kommissionen i dette jeblik er i frd med at udarbejde programmet for bredygtig udvikling for hele Den Europiske Union , og programmet forventes at vre frdigt om et halvt r .
Jeg hber , at den bredygtige udvikling af bymiljet vil udgre en meget vigtig del af strategien for Unionens bredygtige udvikling .
Vi ved , at strstedelen af europere bor i byer , og indtil nu har disse aspekter , navnlig hvad angr bymiljet , frt en skyggetilvrelse .
Det er helt rigtigt , nr ordfrer Lienemann har forget budgettet foreslet af Kommissionen .
Selv nu er dette belb ikke ret stort , men belbet er nok til afgrende at pbegynde netdannelsen mellem byerne , sledes at navnlig befolkningen kan komme i direkte kontakt med aktrerne i forskellige landes netvrk .
P den mde kan det europiske syn p udvikling af bymiljet udvikles .
Jeg hber , at disse midler anvendes til det forml , at det europiske samarbejde udvikles navnlig set fra borgernes synsvinkel .
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , den europiske kampagne for bredygtige byer , der bestr af en alliance af 540 forskellige lokale myndigheder , har forpligtet sig til at gennemfre lokale politikker og foranstaltninger , der har til forml at fremme bredygtighed .
Der er i realiteten tale om at etablere bedste praksis , som virkelig kan udvikle vores byer p en positiv mde .
I Irland udgr byfornyelsesprogrammerne et betydeligt bidrag til opgradering af sm byer og landsbyer .
Smby- / landsbyfornyelsesprogrammet udgr en integreret del af udviklingen af landdistrikterne .
<P>
EU ' s strukturfonde , navnlig via ESF , svel som finansieringen via statskassen br altid vre fokuseret p at udvikle mindre gunstigt stillede og fattigere omrder i vores samfund .
Dette sprgsml om bredygtighed glder ikke kun for byer .
Der er mange landdistrikter i Den Europiske Union , der har brug for at blive udviklet og gjort bredygtige p en positiv mde .
Arbejdslshed finder man bde i by- og landomrder .
Som en lovgivende institution br vi ikke p noget tidspunkt sge at ge svlget mellem by og land .
Vi br udvikle marginaliserede og ugunstigt stillede omrder ved at sttte konomisk udvikling og udvide de sociale programmer .
Planlgningsprocessen m gennemfres p en retfrdig og nyskabende mde .
<SPEAKER ID=319 NAME="Patrie">
Hr. formand , undskyld min forsinkelse , men forhandlingerne p dette tidspunkt gr hurtigere end om dagen .
Jeg vil fremlgge de elementer , fru Lienemann selv ville have prsenteret , hvis det ikke var , fordi hun var optaget af andre mder .
<P>
Forslaget til Parlamentets og Rdets beslutning vedtaget af Kommissionen den 22. november 1999 om en fllesskabsramme for en bredygtig udvikling af bymiljet er en opflgning p forslaget " bredygtige europiske byer " fremsat i 1992 .
Miljsituationen i byomrder , der huser omkring 80 % af EU ' s befolkning , er et emne , der er rsag til en grundlggende bekymring , der har flgevirkninger p bde lokalt , EU- og globalt niveau .
<P>
Vi m konstatere , at de mest ubehagelige miljproblemer i EU hovedsageligt findes i byomrderne .
De er ofte tt forbundne med globale miljudfordringer , og de har en s stor indvirkning , at de har direkte indflydelse p millioner af borgeres livskvalitet .
En sammenhngende og bredygtig byudviklingspolitik kan endvidere i betydelig grad forbedre livskvaliteten i byerne .
<P>
Konceptet for en bredygtig udvikling , isr hvad angr byerne , kan og skal ikke begrnses til at handle om miljet , men skal ogs medtage de sociale og konomiske aspekter .
EU ' s byer udgr vigtige konomiske , politiske og sociokulturelle poler .
De kan ogs reprsentere en stor trussel for vores naturlige milj , og den aktuelle udfordring bestr i at fremme en afbalanceret byudvikling , der giver byerne mulighed for fortsat at spille en vigtig rolle i svel nutidens som fremtidens samfund .
<P>
En vigtig udfordring i forbindelse med at skabe en bypolitik bestr i at finde midler til at n mlene for en bredygtig byudvikling inden for byens forvaltningsstruktur .
Det er grunden til , at vores ordfrer , fru Lienemann , har foreslet en lettere forhjelse af budgetrammen til 14 millioner euro i overensstemmelse med de vrige institutioner med henblik p at fremme samarbejdet p dette omrde i perioden 2001-2004 .
Bevillingerne vil fortrinsvis blive afsat til bynetvrk organiseret p EU-niveau og beskftiget med udvikling og formidling af god praksis inden for bredygtig byudvikling .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at de europiske borgere krver et bedre milj , og her i Parlamentet skal vi give udtryk for disse forventninger og muliggre deres opfyldelse .
<P>
Det flerrige program 2000-2004 for en bredygtig udvikling af bymiljet er et velegnet instrument til det , ligesom Agenda 21 er et enestende middel til koordinering og udvikling af aktioner .
<P>
Vi m imidlertid erkende , at hverken gennemfrelsen af Agenda 21 eller de opnede resultater har vret succesfulde over hele linjen .
Den fysiske planlgning foregr stadig i mange medlemsstater , uden at der tages hensyn til de fysiske omgivelser , kulturarven og kommunernes muligheder for at varetage deres ansvar for miljet .
I rapporten om bredygtige byer understreges det ligeledes , at der er klare mangler i gennemfrelsen og udviklingen af miljlovgivningen p lokalt plan .
<P>
Den flerrige plan har nogle ambitise ml og et meget bredt anvendelsesomrde , der kan udvides til ansgerlandene .
Der er ingen tvivl om , at det er ndvendigt med et budget , som svarer til mlene med forslaget , men vi vil blive ved med at stde p vanskeligheder , hvis vi ikke fr nogle mekanismer til kontrol og evaluering af resultaterne , som er meget mere effektive end dem , vi har i jeblikket .
<P>
Alts : Ja til styrkelse af budgettet , ja til betnkningen og til fru Lienemanns forbedringer af Kommissionens forslag , men ogs ja til strkt at styrke mekanismerne til kontrol af gennemfrelsen af alle disse programmer i bde Kommissionen og medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , som fru Patrie allerede har sagt , bor 80 % af Europas befolkning i byer .
Disse menneskers mulighed for at f et godt liv afhnger helt og holdent af det milj , de bor i .
Desvrre forbindes byer i dag nsten automatisk med drligt milj - meget udslip , meget trafik og forurenet vand , men det behver jo ikke vre p den mde .
Bedre viden og ny teknik giver mulighed for et bedre milj i Europas byer .
En tydelig lovgivning og en grundig kontrol af denne lovgivning er yderligere redskaber .
<P>
Byerne rder selv over en hel del af de instrumenter , som bidrager til at forbedre miljet for deres egne borgere .
Ofte er det kommunerne og byerne selv , der bedst kender deres egne problemer .
Gennem en klog byplanlgning , en velfungerende kollektiv trafik og samarbejde med andre interessenter i kommunerne kan man skabe et bedre milj for borgerne .
Desuden er det i praksis p det lokale plan , at de miljbeslutninger , som vi trffer her i Parlamentet , skal gennemfres .
Klimasprgsmlet er et godt eksempel p dette .
Det er ndvendigt med mindre transport og en overgang fra fossilt brndsel p lokalt plan for at kunne ndre de trusler mod klimaet , som vi oplever .
<P>
Der skal vre en tydelig dialog og et godt samarbejde mellem Unionens institutioner og det lokale niveau , det vil sige kommunerne eller byerne .
Jeg tror , at fru Lienemanns betnkning vil bidrage til dette .
Imidlertid skal man ogs p lokalt plan inddrage borgernes engagement .
Dette kan ske gennem samarbejde med universiteter , frivillige organisationer , virksomheder og andre aktrer .
Derfor mener jeg , at der i definitionen af , hvem der skal kunne sge midler fra rammeprogrammet , skal vre plads til andre grupperinger end dem , vi traditionelt betragter som kommunale organisationer .
Der er mange gode eksempler p , at kommunerne indgr som en ud af flere parter .
Netop bredden af ansvaret er vigtigt .
Det skal efter min mening vre et af kriterierne .
Derfor vil jeg sttte ndringsforslag 31 .
<SPEAKER ID=322 NAME="Liikanen">
Hr. formand , lad mig frst , selv om hun ikke selv er til stede , lyknske ordfreren , fru Lienemann , for det fremragende stykke arbejde , hun har gjort , og udtrykke min tilfredshed over , at vi takket vre det konstruktive arbejde , der er gjort bde af Parlamentet og Rdet , er i stand til at afslutte dette vigtige initiativ ved frstebehandling .
<P>
Dette forslag om en bredygtig udvikling af bymiljet har potentialet til at f en direkte indvirkning p dagliglivet for op imod 80 % af den europiske befolkning .
Det vil gre det muligt for og tilskynde sm og store byer over hele EU og ogs udenfor til at g sammen og lre af hinandens erfaringer , hjlpe dem med at tackle miljproblemer og udfordringer og arbejde frem imod en bredygtig udvikling .
Kommissionen er ogs taknemmelig for den betydelige sttte , som Europa-Parlamentet har givet dette forslag , og for de mange nyttige ndringsforslag , der er blevet stillet .
<P>
Kommissionen anerkender ndvendigheden af at fremme forsvarlige styreformer og gennemsigtighed i sin beslutningsproces .
Vi gr derfor strkt ind for etableringen af en platform for dialog med de vigtigste interessenter for at hjlpe med til at faststte prioriterede temaer , der skal stttes .
Dens nyskabende tilgang vil omfatte samarbejde med net af byer , medlemsstater , EU-institutioner , ngo ' er og erhvervslivet og derved sikre , at de midler , der tilvejebringes via rammen , mlrettes mod de omrder i bredygtig udvikling , der har strst brug for dem .
Jeg tror , at denne nyskabende tilgang vil levere et eksempel , som andre kan flge .
Budgettet til dette forslag har vret genstand for en del debat , hvor en lang rkke synspunkter er blevet fremfrt om hensigtsmssigheden ved det belb p 12,4 millioner euro , der oprindelig blev foreslet af Kommissionen .
Mange har ment , at budgettet er for lille .
Kommissionen nsker imidlertid at understrege , at denne ramme ikke handler om gennemfrelse af projekter p laveste niveau .
Det findes der allerede andre fllesskabsprogrammer og -initiativer , der gr .
Denne ramme er snarere blevet til for at fremme udvekslingen af information og ider om bedste praksis i forbindelse med bredygtig udvikling af bymiljet , sledes at de lsninger , der i n lille eller stor by er blevet fundet p problemer , kan deles med andre sm og store byer over hele EU og ogs udenfor .
Rammens kvalitetstilgang og dens multiplikatoreffekt er af en sdan art , at den til trods for det relativt begrnsede budget forventes at f en reel indvirkning , nr det glder om at fremme en bredygtig udvikling af bymiljet i Europa .
De 41 ndringsforslag er blevet nje overvejet , og Kommissionen kan acceptere 30 af dem - enten fuldt ud eller principielt .
<P>
I ndringsforslag 33 foreslr man et revideret budget til forslaget p 14 millioner euro .
Vi m sl fast , at det er Kommissionens generelle linje i sdanne sager , at man ikke kan acceptere en budgetforgelse , uden at der bliver overfrt yderligere ressourcer af Rdet og Parlamentet til de relevante budgetposter .
I dette srlige tilflde er Kommissionen imidlertid , eftersom det vil lette vedtagelsen ved frstebehandling , undtagelsesvis get med til at acceptere en forgelse af forslagets finansielle omfang til 14 millioner euro uden tilvejebringelse af yderligere ressourcer .
Selv om vi er villige til at sttte et belb p 14 millioner euro , kan vi dog ikke sttte et belb p 20 millioner euro som foreslet i ndringsforslag 14 .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om komitologi .
Som flge af aktivitetens art kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 10 og 23 .
Nedsttelsen af et rdgivende udvalg vil vre den hensigtsmssige komitologilsning .
S jeg vil konkludere med at sige , at Kommissionen fuldt ud kan acceptere ndringsforslag 2 , 5 til 8 , 10 til 13 , 15 , 16 , 18 til 20 , 22 til 24 , 28 , 30 , 32 til 35 og 37 .
Kommissionen kan principielt g ind for ndringsforslag 25 , 27 , 36 , 40 og 41 .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 1 , 3 , 4 , 9 , 14 , 17 , 21 , 26 , 31 , 38 og 39 .
ndringsforslag 31 ville gre det muligt for ngo ' er , universiteter m.v. at deltage som hovedpartnere i de net , der skal stttes .
Det er hensigten , at hovedpartnerne i denne ramme br vre Kommissionen og nettet af lokale myndigheder , som har det retlige ansvar for at udvikle og gennemfre politikker til en bredygtig udvikling af bymiljet .
Vi kan derfor ikke acceptere dette ndringsforslag .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke Europa-Parlamentet for den detaljerede behandling , det har givet dette forslag , og for det vrdifulde input , som alle parter er kommet med .
Det har uden tvivl styrket og get forslagets kvalitet og flgelig hjulpet med til at sikre , at det vil give det strst mulige udbytte til sm og store byer over hele EU og ogs uden for .
Det glder mig ogs , at nden af interinstitutionelt samarbejde har vret sdan , at vedtagelsen af dette forslag ved frstebehandling skulle vre sikker .
<SPEAKER ID=323 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=15>
Forsigtighedsprincippet
<SPEAKER ID=324 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0352 / 2000 ) af Patrie for Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse om forsigtighedsprincippet ( Hughes-proceduren ) > ( KOM ( 2000 ) 1 - C5-0143 / 2000 - 2000 / 2086 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=325 NAME="Patrie">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er ganske vist sent , men vi gr nu i gang med det bermte forsigtighedsprincip .
Jeg siger " bermte " , fordi det drejer sig om et begreb , der er meget p mode , og De m vre enig med mig i , at der ikke gr en dag , uden at pressen laver overskrifter med forsigtighedsprincippet om alting og ingenting , med eller uden meget viden , men ofte p en fejlagtig mde .
<P>
Det kan ikke undre , at offentligheden interesserer sig for forsigtighedsprincippet . Det er dens legitime bekymring , da den er meget bevidst p baggrund af tidligere fdevareskandaler og andre sager om forurenet blod .
Interessen afslrer ogs en krise i form af befolkningens manglende tillid til videnskaben , idet man ved , at den ikke er , eller den ikke lngere er ufejlbarlig .
Endelig afslrer denne interesse for forsigtighedsprincippet en krise i form af befolkningens manglende tillid til de offentlige eller de politiske beslutningstagere , der mistnkes for eftergivenhed over for visse pressionsgrupper , isr de industrielle , eller mere simpelt mistnkes for en skyldig letsindighed .
<P>
Alt dette viser betydningen af den politiske indsats , der knytter sig til sprgsmlet om forsigtighedsprincippet , og jeg glder mig i den forbindelse over Kommissionens initiativ og det generelle kvalitetsniveau i dens meddelelse om forsigtighedsprincippet .
<P>
For at forklare resultatet , som jeg nsker , Parlamentet kan tilslutte sig , vil jeg gerne i aften hurtigt understrege to vsentlige punkter i disse forhandlinger .
Den frste indsats i den betnkning , vi taler om , er af juridisk art .
Hvis ikke medierne inden for den sidste tid havde gentaget det i uendelighed , ville forsigtighedsprincippet ikke vre dukket op p den internationale juridiske scene .
Her blev der foretaget henvisninger til en lang rkke traktater og internationale aftaler .
Fllesskabernes Domstol og endda de konfliktlsende instanser i WTO mener , at forsigtighedsprincippet skal anvendes p miljomrdet , nr det glder folkesundheden og undertiden endda imod EU ' s borgere , som det fremgr af den igangvrende sag om ost fremstillet af ubehandlet mlk .
<P>
Men disse henvisninger i internationale tekster er ikke tilstrkkelige til at prcisere hverken princippets art eller dets juridiske vrdi , s meget mere som at disse tekster ikke indeholder nogen som helst definition p forsigtighedsprincippet .
Dette frer til , at der opstr en uacceptabel juridisk usikkerhed for vores medborgere , men ogs for industrien , der ikke lngere ved , med hvilken sovs den vil blive fortret .
<P>
Den frste indsats i Kommissionens meddelelse og i Parlamentets betnkning er derfor at prcisere arten og den juridiske vrdi , vi nsker at tildele forsigtighedsprincippet , at fastlgge , p hvilke betingelser forsigtighedsprincippet kan og br anvendes , samt endelig at bestemme , til hvilke kriterier der br svare tiltag , der ivrksttes ved gennemfrelsen af forsigtighedsprincippet .
<P>
Den anden indsats i vores arbejde om forsigtighedsprincippet er af mere politisk karakter .
Det glder for Unionen om at argumentere for et begreb , der er forenet med forsigtighedsprincippet , for at dette princip kan optrde i samtlige politikker , Unionen gennemfrer inden for dens kompetenceomrder , men ogs om , at vi kan pberbe os denne EU-tilgang over for vores partnere , der ofte har en mindre ambitis tilgang end vores p milj- og sundhedsomrdet .
Det er i den forbindelse vigtigt , at Parlamentet udtrykker en meget klar holdning , sdan at Kommissionen kan blive udstyret med et mandat , der er solidt nok til at forsvare Unionens holdning over for internationale instanser og isr i WTO .
<P>
Beslutningens tekst , som vi har forhandlet adskillige gange i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik falder for en stor dels vedkommende sammen med Rdets beslutning , der er tilfjet konklusionerne fra topmdet i Nice , og det glder vi os over .
Miljudvalgets tekst er resultatet af en vedvarende sgen efter et kompromis eller snarere en balance mellem de maksimalistiske og de minimalistiske tendenser , der er blevet udtrykt under vores forhandlinger , og som begge hver isr gr for vidt .
Maksimalisterne forsger at blokere innovation og fremskridt , mens minimalisterne rder til kun at anvende forsigtighedsprincippet i tilflde , hvor der er betydelig fare for sundheden og miljet , hvilket vil sige over en vis grnse , der skal fastlgges , men vi ved ikke srlig meget om hvordan !
<P>
Over for disse to tilgange har jeg vret tvunget til at n frem til en retfrdig balance for en juridisk begrnset anvendelse af dette politiske redskab .
EU har ambitioner om at garantere sine borgere et hjt beskyttelsesniveau for deres sundhed og for miljet .
Derfor , kre kolleger , opfordrer jeg Dem til at sttte dette velbegrundede og fornuftige begreb , forsigtighedsprincippet , og at forkaste samtlige ndringsforslag , der fjerner sig fra dette i bde den ene og den anden retning .
<SPEAKER ID=326 NAME="Gebhardt">
Kre hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Retsudvalget har markeret nogle vigtige punkter vedrrende forsigtighedsprincippet , som ogs fru Patries udmrkede betnkning afspejler .
Det drejede sig for os ikke udelukkende om en rent juridisk bedmmelse .
Vi har tvrtimod helt og holdent taget politisk stilling .
Jeg understreger dette , fordi der ved anvendelsen af forsigtighedsprincippet krves mere end kun hndvrksmssigt upklagelig lovgivning .
Det drejer sig om ogs virkelig at garantere borgerne det i traktaterne lovede hje beskyttelsesniveau inden for Den Europiske Union .
Det gr kun , hvis vi virkelig gr alvor af forsigtigheden .
Hverken skadesbegrnsning eller skadeserstatning skal vre mlet , nej , det primre ml skal vre at forhindre skader p menneskenes sundhed eller ejendele .
Det opnr vi med den rigorse anvendelse af forsigtighedsprincippet , sledes som min kollega har fremstillet det .
<P>
Vi br som lovgivere altid holde os det for je , og vi br ogs opmuntre Kommissionen til at handle derefter allerede i forbindelse med dens forslag .
Fru Patries betnkning tildeler ligefrem den opgave .
I forbindelse med BSE ville vi bde i fortiden og fremtiden vre sparet for meget , hvis vi rettidigt havde lovgivet tilstrkkeligt efter forsigtighedsprincippet og ogs havde frt streng kontrol med overholdelsen af disse love , hvad der som bekendt er medlemsstaternes opgave .
Da vi forbd amerikansk hormonkd til beskyttelse af vores borgeres sundhed , bestred man forsigtighedsprincippets berettigelse .
Man talte sgar ilde om det og beskyldte os for protektionisme !
<P>
Ogs i andre forbindelser bliver de betnkelige ved med at henvise til proportionalitetsprincippet og forbud mod diskriminering .
Nr man ser nje efter , gemmer der sig ikke bag dette bekymring for retsstaten , men snarere bekymring for penge og profit .
Jeg personligt frygter ikke noget overml af beskyttelse gennem lovgivning .
Heller ikke borgerne har ndig at frygte noget .
Nr de ser p den europiske lovgivning , br de tvrtimod kunne vre sikre p , at sundheden vejer tungere for det samlede Parlament end strben efter profit .
Derfor anbefaler jeg ogs at flge den kurs , som ordfreren skitserede for os .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Patrie for hendes fremragende betnkning om Kommissionens meddelelse om det komplekse emne , som forsigtighedsprincippet er .
<P>
Offentlighedens tillid til videnskaben befinder sig i en krise .
Den erkendes nu ikke lngere at vre ufejlbarlig , og offentlighedens tillid til politiske beslutningstagere befinder sig ogs i en krise . De mistnkes for at st i ledtog med visse industrielle og kommercielle pressionsgrupper eller blot for uagtsom uansvarlighed .
<P>
Vi m sikre , at denne betnkning imdekommer offentlighedens krav om et hjt niveau af beskyttelse af sundhed og milj .
Anvendelsen af forsigtighedsprincippet kan i alt vsentligt ses som en risikohndteringsstrategi over for videnskabelig usikkerhed eller et redskab til inddragelse af den offentlige beslutningstagningsmyndighed ved hndtering af videnskabelig usikkerhed .
Videnskaben vurderer risikoen , og de politiske beslutningstagere hndterer risikoen .
<P>
Det er en vsentlig betingelse , at vi fr afklaret , hvem der gr hvad , hvis vi skal genoprette offentlighedens ndvendige tillid til videnskaben og de offentlige beslutningstagere - os politikere .
Der er ogs en legitim rolle til videnskabelige mindretalsudtalelser .
For nr alt kommer til alt , m vi huske p , at BSE blev bekendtgjort for offentligheden gennem en mindretalsrapport .
<P>
Der hersker en legitim bekymring hos offentligheden , som er blevet yderst flsom over for sdanne sager som flge af de seneste fdevareskandaler og navnlig BSE-krisen .
Offentligheden nsker ikke mere at st for skud for risikofyldte teknologiske nyskabelser , som flere eller mange r senere viser sig at have medfrt undvendig risiko for folkesundheden og miljet .
De vil ikke acceptere , at der skal vre nogen som helst tvivl , men at de materialer , der anvendes til at fremstille deres brns legetj , f.eks. er komplet ufarlige .
<P>
S tidligt som i 1996 udtalte Europa-Parlamentet sig for et forbud mod brug af kd- og benmel i hele Den Europiske Union om ikke andet s i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet .
Resten er historie .
<P>
Vejen til en genoprettelse af forbrugernes tillid til industrien generelt gr gennem en vedtagelse af klare og prcise regler i lyset af forsigtighedsprincippet .
I alle tilflde br der trffes foranstaltninger , som regelmssigt br revideres i lyset af videnskabelige udviklinger .
Der br vre et absolut krav om gennemsigtighed i alle tilflde , der involverer regelmssig tilvejebringelse af information til offentligheden , herunder nr et projekt eller en aktivitet har fet grnt lys .
<P>
Vi har brug for at se klarere retningslinjer om anvendelsen af princippet .
Det br bruges i alle tilflde , hvor der er rimelig grund til bekymring .
Forsigtighed er ikke det samme som forebyggelse , og forsigtighedsprincippet br heller ikke anvendes som en teknisk handelshindring .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , forsigtighedsprincippet accepteres nu i hjere grad i de internationale retskonventioner .
Det skaber imidlertid fortsat forvirring .
Kort sagt betyder det , at der ikke skal gres noget i tvivlstilflde .
Nu tvivler man om nsten alt , og det ville betyde , at intet er muligt .
Derfor er det godt , at Kommissionen prciserer sagen , og jeg er meget tilfreds med betnkningen af fru Patrie .
Hun har gjort et godt stykke arbejde , og det vil jeg gerne lyknske hende med .
<P>
Der skal udtrykkeligt skelnes mellem forebyggelse og forsigtighed .
Forebyggelse vedrrer en situation , hvor videnskaben ikke kan udelukke , at et bestemt stof er skadeligt , men det kan ikke bevises .
<P>
Man skal vre forsigtig i situationer , hvor man kender risiciene .
I de situationer anvender man af forsigtighedshensyn en sikkerhedsmargen .
Forsigtighedsprincippet er et politisk svar p risikosamfundet .
Vi skal undg ukendte risici .
Forsigtighedsprincippet skal ogs glde for produkter og stoffer , som allerede anvendes og markedsfres , og det skal finde anvendelse p produktionsmetoder .
<P>
Jeg er tilhnger af forsigtighedsprincippet , men jeg har n bemrkning .
Jeg har af og til indtryk af , at forsigtighedsprincippet indsttes for tit .
Absolut videnskabelig sikkerhed om nye stoffer eller produkter vil der aldrig vre .
Den eksisterende situation tages som udgangspunkt , og det frer til konservatisme og modstand imod alt nyt .
Hermed fjerner vi os fra USA og en stor del af resten af verden .
Det er mske , hvad det er , men det er vrre , at forsigtighedsprincippet kan levere en hel generation af feje politikere . En generation , som skubber ansvaret fra sig og af forsigtighedshensyn ikke tr tage en beslutning .
Det frer til videnskabeliggrelse af politikken , uden at der nogensinde opns konsensus , for det kan videnskaben ikke tilbyde .
Forsigtighedsprincippet er et vrdifuldt og vigtigt princip , men vi skal tilstrbe sparsom anvendelse .
<SPEAKER ID=329 NAME="Lucas">
Hr. formand , der er ikke nogen , der er i tvivl om betydningen af forsigtighedsprincippet , og jeg kan varmt g ind for bde Kommissionens meddelelse og fru Patries betnkning .
I Udvalget om Industripolitik understregede vi betydningen af at have klarhed omkring de nrmere enkeltheder vedrrende anvendelsen af princippet .
S jeg er glad for at se , at den endelige betnkning afspejler behovet for en videreudvikling af konceptet .
<P>
Vi anmodede ogs om foranstaltninger i Verdenshandelsorganisationen , mske en forordning , der ville sikre , at det er muligt i WTO-regi at pberbe sig andre forpligtelser ssom dem , vi har i multilaterale miljaftaler om at udvide forsigtighedsprincippets anvendelsesomrde .
Her ville det vre nyttigt , hvis Kommissionen ville bekrfte sin holdning om , at tilbagetrkning af et produkt p basis af proces- eller produktionsmetoder i sandhed kan vre en legitim anvendelse af princippet .
Det er et meget positivt tegn , at der i Rdets tekst str , at WTO-reglerne grundlggende muliggr , at der tages hensyn til forsigtighedsprincippet , og at det endvidere opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre , at forsigtighedsprincippet fuldt ud anerkendes i alle handelsfora til at forflge det ml og sikre , at der samtidig tages hensyn til det , navnlig i Verdenshandelsorganisationen .
Iden om kompatibilitet mellem forsigtighedsprincippet og Verdenshandelsorganisationen synes at vinde terrn , og det br hilses velkomment .
<P>
Der er ting , der ikke br glemmes , hvis vi skal sikre , at det fungerer vel .
Vi m f.eks. sikre , at byrden med at forsvare forsigtighedsprincippet , navnlig for udviklingslande , ikke reducerer deres evne til at beskytte sundheden og miljet gennem forsigtighedsforanstaltninger .
Endelig er det , hvis forsigtighedsprincippet skal anvendes effektivt og trovrdigt , af vital betydning , at alle vsentlige interessenter , herunder reprsentanter for det civile samfund , bliver inddraget i de politiske valg , der er forbundet med dets anvendelse .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gratulere ordfreren med en meget fin betnkning .
Jeg hilser ogs Kommissionens forslag velkomment . Det udgr en vigtig vejledning for EU og medlemsstaterne med hensyn til at forst og tilpasse forsigtighedsprincippet .
Forslaget er naturligvis internationalt set et uvurderligt vrktj for beslutningstagere , nr der er usikkerhed om risici , produkter eller fremstillingsmetoder .
<P>
Jeg deler ogs helt og fuldt Kommissionens synspunkt , nr den definerer forsigtighedsprincippet som en generel regel uden nogen begrnsning af anvendelsesomrdet .
Som mange kolleger sikkert blev det , blev ogs jeg meget overrasket over Rdets beslutning fra Det Europiske Rds mde i Nice , hvori det hedder , at forsigtighedsprincippet br anvendes hurtigst muligt , efter at skadevirkningerne for sundhed og milj er konstateret , og nr der ikke kan uddrages sikre konklusioner om risikoniveauet p grundlag af en forelbig videnskabelig undersgelse baseret p de tilgngelige oplysninger .
Dette er meget vidtgende og naturligvis meget udmrket .
<P>
Jeg vil ogs appellere til kollegerne forud for morgendagens afstemning om ikke at svkke udvalgets og ordfrerens tekst ved at vedtage EDD ' s og PPE ' s ndringsforslag .
I stedet br vi forsge at forstrke teksten yderligere for at vise , at vi er mindst lige s progressive som Rdet .
ndringsforslag 9 er meget vigtigt .
Her foresls det , at der skal glde omvendt bevisbyrde ved produkter uden forhndsgodkendelse , det vil sige , at producenten skal bevise , at produkterne er sikre , og ikke skubbe risikoen og udgifterne over p forbrugerne .
<P>
Naturligvis er det ogs vigtigt at ge den juridiske tyngde for at gre forsigtighedsprincippet til en folkeretlig norm .
Dette behandles i ndringsforslag 5 fra De Grnne .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , som ordfreren s rigtigt gr opmrksom p , optrder forsigtighedsprincippet i flere internationale aftaler fra Rio i 1992 over beskyttelsen af Nordsen og senere protokollen om biosikkerhed fra Montreal .
<P>
Som andre talere har sagt , er det af strste betydning , at det princip anvendes rigtigt , og at de berrte parter gives garantier med hensyn til retssikkerhed , men jeg vil gerne fremhve tre ider , som er indeholdt i fru Patries betnkning og i nogle af ndringsforslagene , og som efter min mening mske er det vigtigste i betnkningen .
<P>
For det frste at der ikke findes en minimumsrisikogrnse , under hvilken forsigtighedsprincippet ikke kan anvendes , og flgelig kan forsigtighedsprincippet selv i tilflde af en beskeden risiko anvendes .
For det andet at gennemsigtighed og forbrugerinformation ved risikovurdering og risikostyring er yderst vigtig og ndvendig .
Og endelig at folkesundheden og miljet skal g forud for ethvert andet hensyn .
<P>
Hvis det havde vret sdan , hr. formand , tror jeg ikke , at vi i dag mtte beklage den sygdom , som de gale ker lider af , og beklage andre former for fdevareforurening , hvis fremtidige virkninger vi endnu ikke kender .
<P>
Der er i jeblikket en stor flsomhed og bekymring over brug af fdevarer fra transgene produkter .
Et andet aktuelt eksempel er den store flsomhed over for information , med og uden videnskabelig baggrund , om virkningen af mobiltelefoner , elektromagnetiske blger og ogs hjspndingsledninger .
<P>
Jeg mener , hr. formand , at dette er et meget vigtigt princip , hvis det anvendes behrigt og s vidt , det er ndvendigt .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg vil gerne rose ordfreren for hendes arbejde .
Jeg finder det meget betimeligt , at Europa-Parlamentet drfter behovet for at sikre , at forsigtighedsprincippet bliver nedfldet i alle EU-forordninger og -direktiver .
Nye forekomster af BSE i Europa har atter en gang sat sprgsmlet om fdevaresikkerheden verst p den europiske politiske dagsorden .
Forsigtighedsprincippet br pkaldes ved enhver lejlighed , nr det glder vedtagelse af nye EU-lovgivningsbestemmelser med hensyn til beskyttelse og forbedring af fdekden i Europa .
De 370 millioner forbrugere i Den Europiske Union krver handling p fdevaresikkerhedsomrdet .
Jeg bifalder de seneste udtalelser fra den europiske kommissr for sundhed og forbrugerpolitik , hr . Byrne , da han utvetydigt udtalte , at forsigtighedsprincippet er hans ledende referencepunkt , nr det drejer sig om ivrksttelse af EU-direktiver og -forordninger til fremme af fdevaresikkerheden .
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i det moderne samfund med alle dets forbrugsgoder ssom mange apparater er det ndvendigt med materialer og stoffer , som har meget specifikke egenskaber .
Alle mennesker , eller om De vil , nsten alle mennesker accepterer og bruger disse produkter .
Stofferne og materialerne i disse produkter samt mange fdevarer kan imidlertid medfre mange risici .
Som alle ved , er livet fyldt med risici og usikkerhed .
Kunsten er at omgs disse risici og usikkerhed fornuftigt .
<P>
Kommissionsforslaget giver en god mulighed for mere klare retningslinjer for anvendelsen af forsigtighedsprincippet .
Fru Patries holdning , at EU skal gre sin indfaldsvinkel i forbindelse med forsigtighedsprincippet mere klar , sttter jeg gerne .
Desvrre imdekommer Miljudvalgets alt for lange beslutningsforslag ikke dette tilstrkkeligt .
Gennem de omfattende og uklare formuleringer er det ikke klart , hvad man egentlig slr til lyd for , i modstning til Rdets beslutning i Nice .
<P>
I de ndringsforslag , som jeg har stillet , har jeg forsgt at klargre disse ting og fjerne en rkke undvendige afsnit .
<P>
Fordi videnskaben tit ikke er i stand til at lgge en direkte forbindelse mellem produkter og produkters eventuelle skadelige virkninger , krver vi i den sammenhng mere klarhed .
En vigtig grnsebetingelse for anvendelsen af forsigtighedsprincippet er , at bekymring om eventuelle skadelige virkninger fr et videnskabeligt grundlag .
Ved faststtelse af foranstaltninger er bde begrnsning og accept af en bestemt risiko vigtig .
Det er desuden vigtigt , at der tages hensyn til det valgte beskyttelsesniveau , hvilket str i den lovgivning , som vi har lavet .
<P>
Endelig mener jeg ikke , at omvendt bevisbyrde er p sin plads .
For at anvende forsigtighedsprincippet korrekt skal vi desuden vide , hvilke skadelige virkninger eventuelle alternativer har , hvis der trffes en forbudsforanstaltning .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva">
Hr. formand , forsigtighedsprincippet er blevet en af de vigtigste allierede for borgerne i kampen for folkesundhed og milj .
Der er imidlertid endnu en lang vej at g for at f dette princip gjort alment gldende .
Dels er det stadig typisk europisk . P den anden side af Atlanterhavet kaldes det obskurantisk , ja sgar middelalderligt .
Dels er EU ' s egen anvendelse af det uklar og ikke altid lige fornuftig .
Nogle gange bruges det for meget , s det bliver ligegyldigt , og andre gange for lidt , s det vkker vores forargelse .
Derfor finder jeg dette forslag fra Kommissionen , som fru Patries betnkning har forbedret , meget vigtigt .
Ved klart at faststte , hvornr og hvordan forsigtighedsprincippet skal anvendes , tydeliggres dets brug i EU , s det bliver mere trovrdigt , og det giver EU ' s forhandlere mandat til i den kommende WTO-runde at hvde forsigtighedsprincippet som grundlggende og almengyldigt .
<P>
Tillad mig imidlertid at trkke den sag frem , som jeg synes er et flagrant eksempel p manglende sammenhng i anvendelsen af forsigtighedsprincippet i EU , nemlig mobiltelefoner .
Det er uforsteligt , at EU stadig ikke vil tage hensyn til de snesevis af uafhngige videnskabelige undersgelser , der peger p , at mobiltelefoner kan vre til fare for den menneskelige sundhed .
Vi m ligefrem sprge os selv , om ikke denne inerti skyldes , at de fleste producenter af mobiltelefoner er europiske firmaer .
<P>
S sent som i gr gav en amerikaner , professor George Carlo , som i de sidste syv r for USA ' s Food and Drugs Administration har gennemfrt en undersgelse af flgerne af strling for den menneskelige sundhed , den frstehndsmeddelelse , at brugen af mobiltelefoner kan befordre fremkomst af hjernesvulster , Alzheimers sygdom og hudlidelser .
Under disse omstndigheder opfordrer jeg Kommissionen til at anvende forsigtighedsprincippet p mobiltelefoner og srlig gre opmrksom p de farer , som brugen af dem har for brn .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Patrie for en udmrket betnkning om forsigtighedsprincippet .
Det er ikke nogen let opgave at definere forsigtighedsprincippet .
For mit eget vedkommende tror jeg , at det er umuligt at skabe et generelt forsigtighedsprincip , som glder i alle tilflde .
Hver enkelt situation krver sit eget forsigtighedsprincip .
Dette har vi svrt ved at acceptere , men fdevarer og kemikalier er ikke det samme .
De kan derfor heller ikke bruges p samme mde .
<P>
Vores opgave bestr i at skabe de rammer , som er ndvendige for at beskytte bde miljet og menneskers og dyrs sundhed .
Forsigtighedsprincippet ser ikke ud p samme mde i de forskellige lande .
Det , vi nu skal gre , er imidlertid at skabe et flles forsigtighedsprincip p EU-plan .
Princippet skal vre tydeligt .
Vi skal kunne hvde det internationalt , og det skal ogs have juridisk vgt .
<P>
Flere personer i salen har tidligere nvnt skandalen med kogalskaben som en af de mange skandaler , vi har oplevet p det seneste .
Denne skandale viser noget utroligt vigtigt , nemlig betydningen af at turde trffe beslutninger , selv om vi ikke har fet alle beviser p bordet .
Men der er flere eksempler end kogalskab , eksempler , som mske ikke er lige s spektakulre , men her er det lige s vigtigt , at vi trffer beslutninger .
Vi har f.eks. phtalaterne i brnelegetj . Vi har den mrkvrdige id at stoppe legesager i slik , is og andet spiseligt .
I det ene tilflde siger vi , at vi ikke har tilstrkkelige beviser , og i det andet , at der ikke er sket tilstrkkeligt mange alvorlige ulykker til , at vi tr reagere .
<P>
Det er bare beklageligt , at det ikke er videnskaben , men det indre marked , som styrer , hvad vi slipper ud p markedet .
Det er en uholdbar situation .
Vi kan faktisk ikke tillade , at det er p denne mde .
<P>
Jeg stiller mig bag hele den betnkning , som fru Patrie har lavet , men jeg vil ogs gerne ppege det , som fru Schrling nvnte tidligere i sit indlg , nemlig at vi har brug for en mere stringent holdning med hensyn til bevisbyrden , navnlig for produkter uden forhndsgodkendelse .
Producenter og fabrikanter skal kunne fremlgge bevis p , at et produkt rent faktisk er sikkert .
Vi m undg , at forbrugerne fungerer som en slags betalende forsgskaniner for nye produkter , der sendes p markedet .
<SPEAKER ID=336 NAME="Sandbk">
Hr. formand , miljet og folkesundheden er som en indviklet maskine med en masse funktioner , som vi overvger og kontrollerer for at kunne gribe ind , s det ikke gr galt .
Til maskinen bruger vi en masse kontrollamper , der advarer os og siger , at hvis n lampe lyser rdt , s er der noget galt , og der skal straks gribes ind , s maskinen ikke bryder sammen .
Vi m ikke vente , indtil flere eller alle lamper lyser rdt .
Det er forsigtighedsprincippet i praksis .
Men sdan virker det ikke for folkesundhedens vedkommende .
Her venter vi med at gribe ind , indtil alle lamper lyser rdt , og det er ogs problemet med EU-Kommissionens meddelelse .
Forsigtighedsprincippet handler efter min mening ganske enkelt om retten og ikke mindst pligten til at gribe ind med tilstrkkelige og ndvendige midler p baggrund af en mistanke eller en formodet mistanke om , at et stof eller en proces kan forrsage uoprettelig skade p miljet og sundheden .
<P>
De , som ikke kan leve uden det pgldende stof eller den pgldende proces , m bevise , at det kan foreg uden at give varige skader .
Kommissionen foreslr bl.a. , at man skal undersge fordele og omkostninger forbundet med handling eller manglende handling p et omrde .
Men det var jo lige prcis det , man gjorde i forbindelse med BSE-skandalen , og det var derfor katastrofen ramte England og nu ogs Frankrig , som havde fet alle indikationerne p BSE og alligevel ikke ville bruge forsigtighedsprincippet .
En analyse af fordele og ulemper er en absurd tanke , nr man tnker p , hvad der er iden med forsigtighedsprincippet , nemlig at kunne reagere i forhold til et produkt allerede , inden man kender fordele og ulemper fuldt ud .
Det samme glder Kommissionens krav om en forudgende tilbundsgende risikoanalyse .
Hvis man kender alle risici , omkostninger osv . , s har vi jo netop ikke brug for forsigtighedsprincippet .
Jeg synes ogs , at der lgges alt for stor vgt p eksperters , toksikologers og konomers vurdering af en sag .
Risikohndtering og hndhvelse af forsigtighedsprincippet er jo netop ikke et ekspertansvar , men et alment politisk ansvar og anliggende , og det ansvar giver Kommissionens meddelelse ikke politikerne et tilstrkkeligt incitament til at leve op til .
<SPEAKER ID=337 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
hr. formand , da jeg er vant til samtlige sovseformer afhngig af omstndighederne og jeblikkets interesser , kan forsigtighedsprincippet vre bde det bedste og det vrste .
Jeg m i vrigt indrmme , at jeg ikke forstr , hvorfor velfrdsspgelset har trngt sig ind i denne betnkning .
Anvendelsen af dette princip br for enhver pris undg at begrnse innovationen og den konomiske aktivitet , at skabe tilbageholdenhed og ubevgelighed i industrien og blive et middel til at forvride konkurrencen .
Dette princip br ikke anvendes , medmindre der er tale om en reel fare .
Dets anvendelse m udelukkende ske i en politisk sammenhng .
Det vil derfor vre en god id at fastlgge forsigtighedsprincippet prcist for at undg de sdvanlige fortolkende afledninger fra Domstolen og med behndighed , viden og vilje klart at fastlgge de faktorer , der udlser dets anvendelse , samt endelig at integrere princippet i de forhandlinger , der fres i WTO-regi .
<P>
Idet vi husker de udvalgte kriterier proportionalitet , diskrimination , sammenhng , en undersgelse af fordele og byrder og en gennemgang af den videnskabelige evaluering , br forsigtighedsprincippet svare til en retfrdig overensstemmelse mellem risikoens alvor og de gennemfrte tiltag , i modstning til hvad EU har gjort for kogalskaben .
P samme mde skal vi i gennemsigtighedens navn srge for at sikre retten til at udtrykke sig og forsvare producenterne , bde de sm og industrierne , ved i evalueringsrapporterne at angive deres udtalelser og bemrkninger med samme vgt som de videnskabelige , hvis konklusioner har vret holdt ude .
<P>
Endelig br lokale produkters autenticitet ikke for enhver pris ofres til fordel for sikkerheden .
Selv om afbalancerede produkter giver en bedre fdevaresikkerhed , medfrer mangfoldigheden kvalitative tilfldigheder og dermed en vis risiko .
Hvis vi anvender dette princip i blinde , risikerer vi , at alt bliver hygiejnisk , uden hverken smag eller lugt og med en ensretning af produktionen .
<SPEAKER ID=338 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min psknnelse af Parlamentets initiativ til at beskftige sig med forsigtighedsprincippet og ordfreren fru Patries fremragende arbejde .
<P>
Kommissionens meddelelse om forsigtighedsprincippet blev offentliggjort i februar i r , og deri foresls der retningslinjer om , hvornr og hvordan man anvender forsigtighedsprincippet .
Princippet og tilgangen bliver ofte nvnt p nationalt , europisk og globalt plan , nr folkesundheds- og miljsprgsml er p tale .
Forsigtighedsprincippet blev ogs drftet ved topmdet i Nice , der tog en beslutning vedtaget af Rdet ( almindelige anliggender ) til efterretning .
Beslutningen opfordrer Kommissionen til at anvende de vedtagne retningslinjer og indarbejde forsigtighedsprincippet , nr det er ndvendigt i forbindelse med dens udarbejdelse af forslag til lovgivning og i alle sine aktioner .
Beslutningen understreger ogs behovet for at arbejde aktivt for at n frem til en forpligtelse fra de internationale partneres side om anvendelse af princippet .
Vi ser nu p , hvordan der br flges op p denne beslutning .
<P>
Kommissionens meddelelse er ikke det sidste ord i sagen .
Jeg bifalder derfor Parlamentets forslag til beslutning om dette vigtige sprgsml og vil gerne komme med mine kommentarer til nogle af de punkter , det rejser .
Kommissionen bekrfter sin intention om at gre aktiv brug af forsigtighedsprincippet , hvor det mtte vre hensigtsmssigt .
Vi betragter det som et generelt princip , som der br tages hensyn til inden for omrderne miljbeskyttelse og folke- , dyre- og plantesundhed .
Hvad angr dets indvirkninger p internationalt plan , og navnlig i Verdenshandelsorganisationen , finder Kommissionen , at forsigtighedsprincippet er ved at blive en fuldt udviklet regel i international sdvaneret med alle de rettigheder , der heraf flger .
Dette giver Fllesskabet ret til at faststte det beskyttelsesniveau , navnlig med hensyn til miljet og folke- , dyre- og plantesundheden , som den finder hensigtsmssigt .
Det vil ogs ge udviklingslandenes evne til at sikre beskyttelse af miljet og folke- , dyre- og plantesundheden .
<P>
Parlamentet m have bemrket , at Kommissionen er enig i de fleste af de sprgsml , der er rejst i Deres beslutningsforslag .
Men jeg vil gerne afklare en rkke punkter .
Hvad den endelige tilbagetrkning af et produkt p grundlag af proces- eller produktionsmetoder angr , er det ikke muligt at komme med nogen generel udtalelse om legitimiteten af en sdan handling , fr der er foretaget en omfattende risikovurdering .
Den skelnen , der er foretaget i beslutningsforslaget mellem forsigtighedsprincippet og princippet om forudseenhed , br vre mere prcis .
Forudseenhedstilgangen er en del af risikovurderingspolitikken og udgr en integreret del af den videnskabelige udtalelse , der leveres af dem , der foretager risikovurderingen .
P den anden side udgr anvendelsen af forsigtighedsprincippet en del af risikostyringen .
En konsekvens af dette er , at indledende mistanker eller empiriske vurderinger ikke kan bruges alene med hensyn til anvendelsen af forsigtighedsprincippet .
Risikoen m identificeres , og risikovurderingen m gennemfres af eksperter , fr der kan trffes foranstaltninger .
<P>
Det er vigtigt at understrege , at det er op til beslutningstagerne at definere beskyttelsesniveauet .
Det er ikke muligt at angive en generel minimumstrskel .
Kommissionen finder , at beslutningsforslaget er afbalanceret , hvad dette sprgsml angr , og sttter ikke ndringsforslag 3 .
<P>
Endelig kan bevisbyrden vendes ved en vurdering i det enkelte tilflde .
Det er ikke hensigtsmssigt med en generel regel .
<P>
Jeg vil slutte af med at takke Parlamentet for dets sttte i forbindelse med behandlingen af dette sprgsml .
Beslutningsforslaget vil vre med til at skabe en generel forstelse for forsigtighedsprincippet bde inden for Fllesskabet og p internationalt plan .
<SPEAKER ID=339 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.35 )
<CHAPTER ID=17>
Sakharov-prisen 2000
<SPEAKER ID=340 NAME="Formanden">
Lad mig sige Dem , hr . Fernando Savater , at jeg er meget rrt over , at vi kan modtage Dem her i dag for at overrkke Sakharovprisen for ret 2000 til " Basta Ya " for ndsfriheden .
<P>
Gennem Dem rer Europa-Parlamentet ofrene for terrorismen og belnner en borgerbevgelse , der spontant har besluttet at rbe " Basta Ya " ( nu er det nok ) , til dem , der ngter retten til livet , det dyrebareste hos hvert eneste menneske , og som endda ngter retten til friheden , hvilket vil sige til at leve et dagligt liv i fred og sikkerhed .
Europa-Parlamentet belnner ogs det fysiske og moralske mod hos de borgere , der med fare for deres liv vover at st ved deres afvisning af at give efter for denne skrmmekampagne .
Via " Basta Ya " nsker Europa-Parlamentet at give sin fulde og overbeviste sttte til alle sammenslutninger , pacifistiske grupperinger af enhver ideologisk observans og alle , der rejser sig imod den blinde vold , Baskerlandet i Spanien str over for .
De ved , at vores sttte ikke er af ny dato .
Parlamentet har endda for nylig vedtaget en beslutning om terrorismen i Spanien .
Denne erklring er blevet underskrevet personligt af 413 af vores kolleger af alle nationaliteter og af enhver politisk observans .
Den fordmmer beslutsomt ETA ' s forbrydelser i Spanien og opfordrer EU ' s institutioner til at vedtage effektive foranstaltninger for at bekmpe terrorismen .
<P>
Ved for frste gang at tildele Sakharovprisen til en forsvarer af menneskerettighederne , der kmper inden for EU ' s grnser , bekrfter Europa-Parlamentet hjtideligt , at enhver overtrdelse af disse br bekmpes uden kompromiser .
Andrej Sakharov symboliserede for demokrater i hele verden mennesket , der rejste sig imod diktaturet , og som gjorde modstand imod den moralske afpresning fra et undertrykkende system , og alle modtagere af Sakharovprisen siden 1988 har personificeret den selvsamme kamp for friheden .
Den undertrykkelse , De gr imod , er mske den vrste .
Den er underskrevet , men den har ikke noget ansigt .
Den presser sig ned over et helt samfund for at delgge et politisk system , der er blevet demokratisk valgt af dets borgere .
<P>
Det er ogs en rsag til , at Parlamentet slutter sig til Deres kamp .
Jeg havde lejlighed til at sige dette den 27. september i Madrid under den smertefulde ceremoni for overrkkelse af medaljer til familier til ofre for ETA i Unionen , der findes ikke nogen plads til terrorismen .
Den er en afvisning af selve demokratiet .
Uanset hvilken form volden antager , skal den ikke blot fordmmes , den kan kun vendes mod dens udvere , idet den udelukker de personer fra den demokratiske verden , der netop sger tilflugt i denne .
<P>
Det Europiske Fllesskab er frem for alt et fllesskab af vrdier , der bygger p respekten for retsstaten .
Det europiske charter om grundlggende rettigheder , som vi netop har bekendtgjort i Nice den 7. december , bevidner dette .
Dets artikel 2 omhandler retten til livet , og hver gang terrorismen i Spanien drber en person , fler hele EU sig berrt p det felt , der udgr et af dets vsentligste principper .
<P>
I det demokrati , vi tror p , er det med ordet , vi forhandler og overbeviser i respekt for hinanden , og det retter sig efter befolkningens flertal , nr den har stemt i frihed .
Det er ikke et demokrati for en anonym morder , der venter sit offer i dennes mrke entre . Det er heller ikke et demokrati for volden , der terroriserer for gennem angst og pres at tvinge et helt folk til tavshed eller til medskyldig underkastelse .
<P>
Jeg kan ikke slutte denne tale uden at re og mindes de hundredvis af personer , der er faldet for deres morderes kugler .
Det drejer sig om kvinder og mnd i alle aldre , fra alle sociale lag og alle politiske opfattelser , der brutalt er blevet revet vk fra deres nrmeste .
Jeg nsker at rette vidnesbyrdet om vores solidaritet til de sidstnvnte og til omkring 2.000 srede af den samme svbe .
Jeg vil ogs fortlle dem , i hvor hj grad deres vrdighed under modgangen , som de giver udtryk for , og deres mangel p personlig hvntrst fortjener vores dybeste beundring .
<P>
Jeg takker Dem , og jeg opfordrer nu Dem , fru formand , til at tage ordet .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=341 LANGUAGE="ES" NAME="Fernando Savater">
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , borgerinitiativet " Basta Ya " vil allerfrst takke Parlamentet for den refulde anerkendelse , som det tildeler os i dag .
Udmrkelsen er s meget mere betydningsfuld , som vi ikke er en velanskrevet ngo og heller ikke en institutionel veteranbevgelse , men blot en gruppe borgere med forskellig baggrund , uden bureaukratisk hierarki og knap nok et organisatorisk apparat , som begyndte at finde sammen for knap et r siden .
Iblandt os er der lrere og arbejdere , offentligt ansatte og enkeltpersoner , religise og verdslige , fagforeningsfolk , erhvervsdrivende , pacifistiske aktivister , kunstnere , mediefolk , kendte ansigter og mange ukendte .
Jeg skal indrmme , at vi er en lidt anarkistisk forsamling .
Vi har intet nske om at spille en historisk rolle , ikke engang om at best for enhver pris .
Gid vores initiativ var overfldigt i morgen , s vi hver isr kunne vende tilbage til en fredelig hverdag .
<P>
Vi ved , at vi ikke er vigtige i os selv , men vi mener , at det , der forener og samler os , er vigtigt , nemlig afvisningen af ETA ' s forbryderiske terrorisme og en udtrykkelig sttte til den spanske retsstat , som i dag er truet af en totalitr plan om voldelig lsrivelse .
Vi er get p gaden , og vi har hvet vores rster , fordi vi er overbevist om , at nr demokratiet er i fare , kan borgerne ikke skjule sig i deres anonymitet og vente spagfrdigt p , at alt ordner sig i de hjere politiske kredse .
Vi nsker ikke at erstatte de lovformelige institutioner , men at presse dem til at beskytte vores rettigheder og vores friheder uden indrmmelser til terroren .
<P>
Vi har sluttet os sammen , mine damer og herrer , i solidaritet med ofrene for den morderiske ideologiske fanatisme og ogs som et forsvar imod den .
Og det er fordi , vi er i en srgeligt slsom situation i det demokratiske Europa .
Baskerlandet er ikke et fremmedartet omrde tynget af uretfrdigheder og uligheder som s mange steder i den skaldte tredje verden , men et af de mest udviklede omrder med den bedste livskvalitet i Den Europiske Union .
I den spanske stat nyder den baskiske autonome region godt af et omfattende selvstyre med egen regering og eget parlament , fuld kontrol med skattesystemet , et tosproget uddannelsessystem , to selvstndige tv-kanaler , hvoraf den ene er p baskisk osv .
<P>
Der er ingen tvivl om , at baskerne var udsat for store begrnsninger i deres politiske og kulturelle frihed under Francos diktatur ligesom alle andre spanske borgere .
Men efter indfrelsen af demokratiet blev der gjort en meget stor forsoningsindsats i hele landet , som begyndte med generelt amnesti for politisk motiverede forbrydelser beget i Francotiden , der for 20 r siden gav alle de medlemmer af ETA , der mtte nske det , mulighed for at vende tilbage til et liv inden for lovens rammer , ogs selv om de var ansvarlige for blodige begivenheder .
<P>
Alligevel har ETA ' s aktiviteter ikke stoppet siden da .
Og der har allerede vret mere end 700 ddsofre efter demokratiets indfrelse .
I Baskerlandet er der i dag hverken sikkerhed eller ytringsfrihed eller politisk forsamlingsfrihed for en stor del af borgerne .
De folkevalgte , der ikke er nationalister , bliver myrdet i lighed med erhvervsdrivende , journalister , medlemmer af ordenspolitiet eller enkeltpersoner , som p en eller anden mde mtte have udtalt sig imod planen om uafhngighed under tvang .
<P>
Og det drejer sig ikke kun om mord .
Masser af virksomheder , boliger og biler er blevet brndt af .
Forretningsdrivende og fagfolk afpresses dagligt , de , der anses for at vre spanskvenlige , det vil sige , de , der tr udtale sig offentligt til fordel for den i henhold til forfatningen gldende retsstat , forflges og trues p tusinde mder .
Mange mennesker fler sig tvunget til at forlade omrdet for at undg det , der er vrre , og fordi de ikke kan klare presset fra det truende samfund .
Mange andre m finde sig i at leve under politibeskyttelse og kan ikke g frit p gaden med deres brn eller vre til stede i offentlige lokaler uden alle mulige former for sikkerhedsforanstaltninger .
<P>
I Baskerlandet , i det demokratiske Europa , har vi p nuvrende tidspunkt snesevis af Salman Rushdi ' er .
Det er angsten , der hersker , en hndgribelig angst i det daglige liv , som fr folk til at tale lavt og skjule det , de tnker , som da det var vrst under Francos diktatur .
<P>
<P>
Medlemmerne af initiativet " Basta Ya " ved , at ETA brer det meste af skylden for disse onder .
Men vi er ogs overbevist om , at ETA ikke er et isoleret fnomen , og at dets besten skyldes et politisk klima , hvor de nationalistiske myndigheder , som har regeret landet i mere end 20 r , til dels er ansvarlige .
ETA-folkene er ikke rumvsener , som er kommet fra en anden planet for at gre skade , men unge mennesker , der er skolet i etnisk fanatisme , i had til mere end halvdelen af deres medborgere og til alt , hvad der er spansk . Unge mennesker , der er blevet indprentet en fordrejet historie og en vanvittig menneskeopfattelse , som fr dem til at opfatte sig som ofre og p den mde gr dem til bdler .
<P>
Vi accepterer naturligvis , at de baskiske nationalister med fredelige midler kan foresl oprettelsen af en ny uafhngig stat , som aldrig har eksisteret fr , men vi afviser , at et bestemt partis politiske plan prsenteres som en umistelig ret for et helt folk , hvorved den indirekte retfrdiggr volden .
<P>
Det er heller ikke fornuftigt med den konstante sgen i den historiske - og endog forhistoriske - fortid efter krnkelser , der retfrdiggr oplsningen af de nuvrende demokratiske samfund eller skal vise uforeneligheden mellem mennesker , der rent faktisk har levet sammen i rhundreder .
Som erfaringen fra andre steder i Europa s trist viser , frer den vej altid til en retfrdiggrelse af krigshandlinger .
Det er noget , som en af de frste tnkere i det forenede Europa , Erasmus af Rotterdam , for hundreder af r siden foruds , da han sagde : " Hvis en adkomst anses for at vre en egnet rsag til at starte en krig , er der ingen - midt i s mange menneskelige anliggender , s mange ndringer - der kan vre foruden den adkomst .
Hvilket folk er ikke p et eller andet tidspunkt blevet fordrevet eller har fordrevet nogen fra sit territorium ?
Hvor mange gange er folk ikke udvandret fra et sted til et andet ?
Hvor mange gange har man ikke flyttet imperier fra et sted til et andet p grund af traktaters tilfldigheder ?
Lad Padovas borgere i dag krve den trojanske jord , fordi Antenor i en anden tid var trojaner .
Lad romerne krve Afrika og Spanien , fordi de engang var romerske .
Vi kalder det , der er valgt forvaltning , for arvegods .
Man har ikke samme ret over mennesker - der er frie af natur - som over kvg .
" Det var Erasmus ' ord .
<P>
Mine damer og herrer , som demokrater gr vi naturligvis ind for dialog mellem de forskellige demokratiske partier , for demokratiet bestr netop i en sdan vedvarende dialog .
Men netop p grund af forudstningen om demokratisk dialog afviser vi , at dialog kan fremtvinges med voldelig terrorisme , at borgernes politiske dagsorden kan fastlgges af mennesker , der vender op og ned p den sdvanlige fredelige sameksistens , og at parlamentarisk vedtagne love skal ndres efter mordernes forgodtbefindende som betaling for , at de standser myrderierne .
<P>
Vi nsker at leve i fred , men vi nsker ogs at leve i frihed .
Vi ngter at erstatte borgernes stat med en etnisk stat .
Vi er derfor get p gaden for at forsvare de forfatningsmssige principper og rbe til terroristerne : Basta ya ( nu er det nok !
) .
Ud over at takke for den anerkendelse , som vi har fet i form af Sakharovprisen , inviterer vi derfor medlemmerne af Europa-Parlamentet til at besge Baskerlandet . Ikke de offentlige kontorer , men gaderne , barerne , forretningerne , virksomhederne , de sm lokaler , de store sale , s De p egen hnd og uden propagandistisk indblanding kan se , hvordan man lever truet , presset , uden ret til frit at udtrykke sine tanker , s De selv kan se , at det er rigtigt , hvad vi siger , og s De bagefter ikke glemmer det og sttter os i kampen mod denne skamplet , som hele det demokratiske Europa br fle som sin egen .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
