<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , i morges opstod der et alvorligt problem . Da bussen fra Hotel Monopol skulle kre her hen , ville man pludselig ikke lngere tage assistenterne med , hvilket man har gjort i 21 r uden problemer .
Jeg vil gerne protestere mod det , for det ville have betydet , at vi krte fem medlemmer i n bus , og assistenterne ville vre kommet for sent p arbejde .
Det er et tbeligt reglement , for i s fald kunne man have erstattet bussen med fem passagerer med to biler . Det ville s betyde to chauffrer i stedet for n .
Dette bureaukrati skal vre udtnkt af vores kvstorer . Jeg anmoder indtrngende om , at man indstiller denne ordning og giver medlemmerne mulighed for at tage deres assistenter med til arbejde .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , vi vil videregive Deres kommentarer til kvstorerne , s de kan trffe den beslutning , de finder mest hensigtsmssig , og informere alle medlemmerne herom .
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Dary">
Hr. formand , jeg vil blot gre opmrksom p , at jeg i gr glemte at underskrive tilstedevrelseslisten .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det har vi noteret os .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Afstemning om anmodning om uopsttelig forhandling
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden.">
Jeg giver ordet til formanden for Fiskeriudvalget , hr . Varela , som vil forelgge sin udtalelse .
<P>
Varela Suanzes-Carpegna ( PPE-DE ) , formand for Fiskeriudvalget .
( ES ) Hr. formand , jeg vil gerne ppege , at Fiskeriudvalget har besluttet ikke at acceptere denne anmodning om uopsttelig forhandling , da vi frst fik kendskab til Kommissionens forslag den 20. november , hvor vi ikke lngere havde tid til at optage det p vores dagsorden , og det har derfor ikke vret muligt for os at behandle den med den uopsttelighed , vi blev anmodet om .
<P>
Vi vil imidlertid gre alt , hvad der str i vores magt , for at gennemfre en forhandling om den i den kommende mdeperiode i det nye r .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Varela .
Da der ikke er andre indlg , giver jeg ordet til kommissren .
<SPEAKER ID=8 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , forordningen om visse kontrolforanstaltninger for det omrde , der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrrende fiskeriet i det nordstlige Atlanterhav , bestemmer , at bestemmelserne om udfrelsen af disse kontrolforanstaltninger kun glder for 2000 .
Rdet kunne i sin tid ikke n til enighed om en lngere ordning . De pgldende ordninger udlber derfor med udgangen af dette r .
<P>
Hvis ndringen af denne forordning nu bliver forsinket , betyder det , at der fra den 1. januar 2001 ikke vil vre noget retsgrundlag for Den Europiske Unions kontrolskibe i internationalt farvand i det nordstlige Atlanterhav .
Det ville naturligvis skade hele kontrolsystemet og de regionale fiskeriorganisationer , som ville blive svkket .
Samtidig er det faktisk sdan , at kontrolsystemet efterhnden betragtes som eksemplarisk . Derfor br man ikke sky nogen anstrengelser for at videreudvikle og styrke dette kontrolsystem .
Kommissionen sttter derfor Rdets anmodning om uopsttelighed og beder indtrngende medlemmerne af Europa-Parlamentet om at sttte denne uopsttelighedsprocedure .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Jeg giver igen ordet til hr . Varela , formand for det korresponderende udvalg , Fiskeriudvalget .
<SPEAKER ID=10 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , jeg beklager dybt , at Kommissionen ikke tidligere har taget alt dette i betragtning , og at den ikke har meddelt os det i s god tid , at vi kunne behandle det i udvalget .
P den anden side vil de nvnte internationale foranstaltninger fortsat vre i kraft , da de drejer sig om en international aftale .
De vil derfor ikke blive berrt af forsinkelsen .
Som tidligere nvnt hber jeg desuden , at vi kan stemme om dette forslag under nste mdeperiode i januar .
<P>
Den uopsttelige forhandling , man nu anmoder os om i sidste jeblik , er under alle omstndigheder beklagelig , for vi har haft hele 2000 til at behandle dette forordningsforslag .
<P>
Jeg synes , at institutionerne , i dette tilflde Kommissionen , burde arbejde mere serist p , at alle forslag kommer til Parlamentet i s god tid , at der kan udpeges en ordfrer , at Kommissionens forslag kan blive behandlet , at der kan stilles ndringsforslag , at de kan blive drftet i udvalget , og at de derefter kan blive forelagt i plenarforsamlingen . De har bedt os om at gre alt dette i lbet af et enkelt plenarmde , og det er umuligt .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Efter at have lyttet til indlggene fra kommissren og formanden for Fiskeriudvalget stter jeg anmodningen om uopsttelig forhandling til afstemning .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<CHAPTER ID=3>
Budget 2001
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0380 / 2000 af Haug og Ferber for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2001 , modificeret af Rdet ( alle sektioner ) ( 13830 / 2000 - C5-0600 / 2000 - 1999 / 2190 ( BUD ) ) og om ndringsskrivelse nr . 2 / 2001 ( 13833 / 2000 - C5-0653 / 2000 ) til forslag til budget for regnskabsret 2001 .
<P>
Sektion I - Europa-Parlamentet
<P>
Sektion II - Rdet
<P>
Sektion III - Kommissionen
<P>
Sektion IV - Domstolen
<P>
Sektion V - Revisionsretten
<P>
Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg
<P>
Sektion VII - Regionsudvalget
<P>
Sektion VIII - Den Europiske Ombudsmand
<P>
A5-0391 / 2000 af Colom i Naval for Budgetudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet ( punkt 24 i interinstitutionel aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren ) ( SEC ( 2000 ) 2167 - C5-0665 / 2000 )
<SPEAKER ID=13 NAME="Haug">
Fru formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , lad mig allerfrst sige tak , tak til rdsformanden , som klogt og udholdende , og ofte uden sine kollegers sttte , har forhandlet med os , med Parlamentet , tak til kommissren , som hverken foran eller bag kulisserne nogensinde har tabt den flleseuropiske interesse af syne , og tak til alle mine kolleger , som ikke har ngtet at give deres sttte i de afgrende situationer , selv om de nogle gange havde en anden mening , som generelt har vret solidariske og i fllesskab er get i brechen for Parlamentets holdning .
De skal alle have min oprigtige tak .
Uden denne medvirken fra alle parter ville vi ikke vre net frem til den nuvrende situation , som er temmelig komfortabel , fordi den er ret afspndt .
Det ser i hvert fald ud til , at der ikke vil vre flere forhindringer for , at Parlamentet p torsdag kan vedtage budgettet for Den Europiske Union for 2001 .
<P>
Jeg har ladet mig fortlle af formanden for Budgetudvalget , at det er frste gang overhovedet , at man har opnet enighed mellem Rdet og Parlamentet gennem en conciliation .
Godt klaret !
<P>
Der findes en talemde , som siger , at penge kan vre en streng herre , men ogs en god tjener .
Vi parlamentsmedlemmer , de folkevalgte reprsentanter , har handlet ud fra denne folkelige visdom .
Vi har ikke holdt p principper for princippernes skyld .
Vi har ikke p forhnd haft nogle budgetml , som vi har indordnet vores politik under .
Vi ville have et budget , som var sparsommeligt , klogt og logisk , som stter os i stand til at opfylde vores politiske forpligtelser og virkelig hjlpe dem , som har behov for vores hjlp .
<P>
Derfor nede vi om natten mellem den 23. og den 24. november til enighed med Rdet om de centrale punkter i et budget , som nok ikke er strlende , men som er absolut fornuftigt .
Det er i hvert fald fornuftigt ikke at give op i kampen mod arbejdslsheden i Europa . Derfor har vi ogs altid sagt , at der skal handles p alle politiske niveauer , lokalt , regionalt , nationalt og netop ogs europisk .
Vi vil i de nste fem r afstte 450 millioner euro p det europiske budget til at fremme beskftigelsen via sttte til sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Med gennemfrelsen af aktionslinjerne , som er beskrevet i chartret om SMV , og med hjlpen til SMV til at udnytte de nye teknologier tror jeg , vi har fundet instrumentet til at skabe nye arbejdspladser .
Med de 450 millioner euro , der nu er aftalt , anvender vi mere end fire gange s meget , som Kommissionen havde foreslet i sit forelbige budgetforslag . Med en frontloading p 100 millioner euro nste r skulle det kunne lykkes os at f en god start .
<P>
Budgetudvalget foreslr Parlamentet at oplse de reserver , som blev afsat ved frstebehandlingen , bde performance reserve i udgiftsomrdet for udenrigspolitik og reserven under administrationsudgifter .
Vi har hele tiden understreget , at vi vil sttte Kommissionens reform , at vi accepterer oprettelsen af de 400 nye stillinger , kombineret med indfrelsen af frtidspensionsordningen , men vi ville ikke gre det uden betingelser .
Nogle af disse betingelser er nu opfyldt .
Kommissionen har fremlagt sin rapport med analysen om de udestende forpligtelser og dens strategi til at oplse de skaldte restes  liquider .
S sent som sidste tirsdag lagde vi i en trepartsdrftelse sidste hnd p Rdets og Parlamentet flles erklring .
Vi har aftalt med hinanden , at Kommissionen senest midt i det kommende r skal fremlgge en rapport om fremskridtene ved afviklingen af de udestende forpligtelser , gennemfrelsen af programmerne , forenklingen af projektcyklusserne , en rapport om , hvordan udvalgsproceduren fungerer , om fremskridtene med gennemfrelsen af reformpakke og informationer om gennemfrelsesmlene for hovedprogrammerne inden for udgiftsomrde IV , for blot at nvne nogle af tingene i denne flles erklring .
Vi forventer nu , at Kommissionen hurtigt vil g i gang med arbejdet .
<P>
Bortset fra mindre skrmydsler , som Rdet har indledt eller fortsat ved sin andenbehandling , er der ikke meget krudt tilbage i vores andenbehandling . Det skyldes isr ogs , at vi har erklret os villige til at sttte Rdet i at n mlet om en reduktion af stigningen i udgifterne p 3,5 % , som er overordentligt vigtigt for Rdet .
Det vil vi isr opn ved at oplse den reserve for strukturfondene , som blev besluttet under frstebehandlingen , og ved at anvende frre betalinger i forbindelse med fllesskabsinitiativerne , som under alle omstndigheder skal ombudgetteres .
Her har vi naturligvis ogs fet hjlp af Kommissionens ndringsskrivelse nr .
2 , som nu efter nye beregninger m afstte godt 900 millioner euro mindre til udgiftsomrde I .
Denne ndringsskrivelse og Parlamentets godkendelse af den er sikkert ogs meget velkommen i Rdet , for den indeholdt samtidig ogs et sknnet overskud for det lbende budget p 900 millioner euro , som allerede kan konteres p indtgtssiden for 2001 .
<P>
Det , som under hele budgetproceduren har holdt os mest beskftiget , var finansieringen af vores udenrigspolitiske projekter .
Vi har vret klar over , at vores finansielle overslag for udgiftsomrde IV siden krigen p Balkan ikke holdt lngere .
Kommissionen havde derfor ogs foreslet en revision p 300 millioner euro . Rdet strittede imod med arme og ben .
P det punkt kunne man virkelig ikke tale fornuft med Rdet . Det kunne man ikke sidste r , og det kunne man heller ikke i r .
Rdet holdt det finansielle overslag frem for sig som et helgenbillede . Det insisterede p , at det ikke kunne ndres .
Det gjorde overslaget til en streng herre , for nu at blive i billedet fra den talemde , jeg nvnte tidligere .
Vi mtte alts i stedet forhandle os frem til de 200 millioner euro fra fleksibilitetsinstrumentet , som om det ikke var en ndring af det finansielle overslag .
Men godt ! Nu har vi 200 millioner mere , egentlig skulle vi have brugt 300 millioner euro mere .
Men i det mindste kan vi dermed finansiere de ting , som vi finder vigtigst , demokratiseringen og genopbygningen p Vestbalkan med i alt 839 millioner euro , inklusive 240 millioner euro til Serbien .
<P>
Vi har ikke ladet vores andre udenrigspolitiske prioriteringer plukke yderligere .
Vi kan finansiere samarbejdet med den baltiske region og vores krisereaktionsstyrker , og vi har afsat 40 millioner euro mere til Meda , end Rdet havde foreslet .
Det er sledes lykkedes os at finde en lsning p budgettet 2001 .
Denne lsning benbarer imidlertid svagheder i den politiske og budgetmssige planlgning , for den tager ikke hjde for , at behovet lber over flere r .
<P>
Jeg kunne have nsket , at vi havde imdeget de flerrige behov med en ordentlig flerrig planlgning .
P denne mde betyder det naturligvis bare , at vi i nste budgetprocedure kommer til at st over for det samme bjerg af vanskeligheder .
<P>
Allerede nu vil jeg nske min efterflger som Parlamentets hovedordfrer og det belgiske formandskab i andet halvr af nste r god fornjelse med forhandlingerne .
Jeg ved af egen erfaring , hvor vanskeligt det er at holde sammen p alle Parlamentets grupper .
Men jeg ved ogs fra samtaler , at det er mange gange svrere at formulere en rdsholdning , som der kan forhandles om , at f et mandat og lade de rent nationale egoistiske interesser udmunde i en nogenlunde fornuftig og ansvarlig samlet europisk beslutning .
Det glder naturligvis ikke kun for de rent budgetmssige processer , som topmdet i Nice endnu en gang s tydeligt har demonstreret .
<P>
S nu str vi endnu en gang ved udgangen af et r og sprger os selv , hvordan i alverden vi skal f Rdet til at tage mod fornuft og gre den strenge herre til en god tjener .
<SPEAKER ID=14 NAME="Ferber">
Hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg naturligvis tilslutte mig den tak , som fru Haug rettede til alle medarbejderne og kollegerne samt til Kommissionens kontorer . Rdet har jeg det lidt svrere med .
Jeg har jo den re at reprsentere de sm budgetter , og her er der en relativ klar procedure for , hvem der har det sidste ord .
De kan jo behandle os relativt drligt i Nice , men som i tilfldet med Domstolen at vende op og ned p alt , hvad vi som Parlament havde lavet , vel vidende , at vi ville ndre det igen i denne uge - dr kunne vi have sparet mange ressourcer og bidraget til miljbeskyttelsen ved at bruge mindre papir .
Netop her kunne man have nsket sig en strre imdekommenhed over for Parlamentet ; det kunne have sparet os for noget arbejde , som jeg imidlertid har udfrt med glde , fordi det for mig drejer sig om at sikre , at vi fr en funktionsdygtig Domstol i fremtiden , som er i stand til udfre det arbejde , den skal , og isr ogs at afvikle de pukler , der ligger p oversttelsesomrdet .
Hvis Rdet havde vist strre imdekommenhed p dette punkt , kunne vi have gjort det i fllesskab allerede i oktober .
<P>
Eftersom jeg kun har fet tildelt s kort tid , hvilket jeg beklager , fordi budgettet ogs for ordfrerne kunne have fortjent mere end latterlige to og et halvt minut , m jeg begrnse mig til nogle f bemrkninger .
<P>
Vi m internt overveje , hvordan vi inden for forfremmelsespolitikken kan udvikle alle de eksisterende behov til gennemsigtige procedurer .
Jeg er meget glad for , at Domstolen og Revisionsretten , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget nu er i frd med at overveje deres forfremmelsespolitik og udvikle et gennemsigtigt system , som bygger p fortjeneste , at det alts ikke lngere er tjenestetiden , der er det afgrende kriterium , men den prstation , som den enkelte yder .
Her tror jeg , vi er p rette vej , og som del af budgetmyndigheden - i dette tilflde ogs som budgetmyndighed , da Rdet ikke spiller den afgrende rolle p dette omrde - vil vi holde je med , at det bliver viderefrt fremover .
<P>
I Parlamentet m vi sprge os selv , om vores budget opfylder kriterierne om sandhed og klarhed . Ogs det vil jeg gerne sige helt klart .
Vi har et antal ubesatte stillinger i Parlamentet , som r efter r giver os besparelser p tocifrede millionbelb i euro , s vi m overveje , om det er rigtigt , sdan som vi opstiller vores eget budget .
Derfor vil vi i beslutningerne - og jeg hber , at Parlamentet kan sttte det - opfordre vores egen forvaltning til at fremlgge en omfattede rapport om de ledige stillinger i Parlamentet , s vi fr et budget , som opfylder kriterierne om sandhed og klarhed .
<P>
Jeg hber , at arbejdet for et flles recruitment office , som det hedder p moderne tysk , alts en europisk ansttelsesmyndighed , virkelig skrider fremad , s vi klarer de problemer i fllesskab , som alle institutionerne kommer til at st over for i de kommende r - Rdet svel som Kommissionen , Parlamentet og ogs de andre institutioner - nemlig personalebehovet i de kommende r .
Jeg hber virkelig , at vi vil gre store fremskridt p dette omrde .
<P>
Jeg har nu overskredet taletiden med et minut . Det har jeg gjort med glde .
Har jeg nu fet mere tid ?
Den giver jeg gerne tilbage til gruppen , for jeg var kun forberedt p to og et halvt minut og havde sat mig for at overskride med et minut .
Dermed har jeg opfyldt mit personlige produktionsml .
Jeg vil gerne endnu en gang takke alle kolleger .
Vi har , hvad angr de andre institutioner , p meget kollegial vis opnet et godt resultat p tvrs af alle parti- , gruppe- , lande- og andre grnser , synes jeg .
Hvis Rdet kunne tilslutte sig det til nste r , hvis det hurtigere ville hre p Parlamentet , s ville vi kunne n det endnu lettere .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
De m ikke tro , mine damer og herrer , at jeg er blevet bld om hjertet p grund af hr . Ferbers argumenter .
Han havde faktisk fem minutters taletid , og tjenestegrenene havde kun anfrt to et halvt minut . Undskyld , hr .
Ferber . Hvis De nsker at tilfje noget bagefter - fordi De har et minut tilbage - vil jeg give Dem ordet .
<SPEAKER ID=16 NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , da en delegation fra Europa-Parlamentet for et stykke tid siden besgte Folkerepublikken Kina , var vi i Xiamen i det sydstlige Kina , og man kunne se en  i horisonten .
Vi spurgte , hvad den hed , og de svarede os : " Det er den unvnelige " .
Det drejede sig om Taiwan , og i Kina mtte man ikke nvne den ved navn .
Her er det , vi ikke m nvne ved navn , " revisionen af de finansielle overslag " .
<P>
Mine damer og herrer , jeg synes nsten , at vi skulle behandle dette sprgsml liggende p kn , for det er et religist sprgsml .
Iflge Rdets religion er det forbudt at nvne ordet " revision " .
Det er helt klart .
Men jeg opfordrer min veninde , rdsformanden , til at forklare mig forskellen mellem revision af de finansielle overslag og udnyttelsen af fleksibilitetsinstrumentet . Det drejer sig om de samme flertal , og belbene kan vre de samme .
<P>
Medmindre det har religise rsager , er det virkeligt vanskeligt at forklare , hvorfor Rdet ngter at anerkende behovet for en revision af de finansielle overslag .
<P>
Af de 38 revisioner , der har vret i Fllesskabet siden 1988 , da dette system blev indfrt , har et par og tyve ydermere vret rlige revisioner .
Det vil sige , at man ikke en gang kan bruge argumentet om rlig revision eller flerrlig revision som undskyldning .
<P>
En anden grund til at behandle dette sprgsml liggende p kn er mske holdningen hos nogle af Parlamentets medlemmer , som tilsyneladende blot nsker at flge Rdets instrukser blindt .
<P>
Vi har jo udkmpet et stort slag for at opn en stigning p 0,02 % i Rdets budgetforslag .
Jeg ved ikke , om dette er en stor succes for Parlamentet .
Det kan man endog se i forbindelse med strukturfondene , hvor Kommissionen fortalte os , at der var brug for 8.000 millioner i tillgsbetalingsbevillinger , og resultatet er , at vi har beskret dem med 340 millioner , og det er naturligvis noget , som Rdet har bedt om , ikke Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne kort minde om , at vi , da vi vedtog de nuvrende finansielle overslag i 1999 , stadig var i gang med - jeg siger , " vi var i gang med " p grund af Den Europiske Unions indblanding - at bombe Balkan , nrmere bestemt Serbien .
Og vi blev enige om , at nr konflikten var afsluttet , ville vi revidere de finansielle overslag .
Det blev aftalt mellem Rdet og Parlamentet .
<P>
Rdet ngter at foretage denne revision - man skulle ellers tro , at vi har oplysningerne nu - og jeg vil gerne komme med en advarsel til Rdet . Hvis man anvender fleksibilitetsinstrumentet to r i trk , i to p hinanden flgende r - rent faktisk i lbet af mindre end 15 mneder , og i det frste tilflde mindre end seks mneder efter vedtagelsen af overslagene - tmmer man fleksibilitetsinstrumentet konomisk , for det forhindrer en retablering og eventuel akkumulation , som forventes at n op p 600 millioner .
Men det tmmes ogs for politisk indhold , og det er meget mere alvorligt , mine damer og herrer , for det kan fre til en fuldstndig mistillid fra Parlamentets side til selve ordningen med de finansielle overslag .
<P>
Rdet fr os oprigtigt talt til at synes , at denne ordning ikke er tilfredsstillende , fordi en af de kontraherende parter ikke opfylder de politiske forudstninger , der flger af at underskrive en aftale .
<P>
Behovene p Balkan er ikke opfyldt , de er flerrige .
Og hvad gr vi nu ?
Vi er begyndt at ofre Meda , som er get fra 980 millioner euro i 1999 til 741 i 2001 .
Det er det frste offer for den manglende revision .
Og jeg sprger mig selv , hvem der bliver det nste offer .
<P>
Jeg vil gerne vide , hvordan De vil behandle det oprindelige forslag , fru Schreyer , om revision af de finansielle overslag .
De har ikke trukket det tilbage .
Jeg vil derfor gerne vide , hvad De vil gre .
<P>
Vil vi blive ved med at finansiere Balkanlandene ved hjlp af tryllekunster , som vi har gjort frem til udgangen af 2000 , ved at " for-budgettere " nogle ting og derefter rent faktisk opfre 200 millioner p budgettet for 2001 .
Hvad skal vi gre til marts ?
Jeg ved godt , at det bliver det svenske formandskabs problem , men i marts skal man se p overslagene for 2002 , og hvad skal vi s gre ?
Balkanproblemet vil ikke vre lst .
<P>
Jeg tror oprigtigt talt , at jeg m anbefale Parlamentet at vedtage udnyttelsen af fleksibilitetsinstrumentet , for det vil gre det muligt for os en gang for alle at f lst sprgsmlet om Serbien , og fordi det er en revision , som man ikke tr kalde ved sit rette navn .
<P>
Mine damer og herrer , kejseren har ingen tj p .
<SPEAKER ID=17 NAME="Parly">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , fru kommissr , mine damer og herrer , Det Europiske Rds mde i Nice bd p markante fremskridt for den europiske integration . Den franske prsident vil om et jeblik give en nrmere prsentation af disse .
Forinden har jeg fornjelsen at prsentere resultatet af andenbehandlingen af forslag til Den Europiske Unions almindelige budget . Denne fandt sted den 24. november 2000 i Rdet .
Det er mig en glde og en re at befinde mig i Europa-Parlamentet , som indtager en central plads i europisk demokrati .
<P>
Forud for andenbehandlingen afholdtes et samrdsmde med deltagelse af Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Det blev et langvarigt mde , hvis resultater imidlertid efter min mening i dobbelt forstand m betegnes som en succes .
En succes for Europa , fordi det lykkedes os at stte os ud over de umiddelbare meningsforskelle . En politisk succes , fordi det foreliggende budgetforslag ikke blot er udtryk for kompromiser , men primrt for prioriteringer .
<P>
Reprsentanterne for de tre institutioner har sledes ydet en stor indsats for at n til enighed om budgettet for 2001 , og jeg vil gerne benytte lejligheden til p Rdets vegne at takke svel medlemmerne af Europa-Parlamentets delegation som kommissr Schreyer .
<P>
Under andenbehandlingen af budgetforslaget tog Rdet derfor ogs hjde for de aftaler , der var indget med Europa-Parlamentets delegation , idet Rdet frem for alt har nsket at vedtage et budget , som sikrer finansiering af alle prioriterede omrder i Den Europiske Union , og som er i overensstemmelse med de reelle behov og de reelle muligheder for at gennemfre bevillingerne .
Budgettet sikrer sledes , at der kan gennemfres en reform af den flles landbrugspolitik , og at strukturprogrammerne , der blev vedtaget i 1999 , kan gennemfres , ligesom det sikrer , at de omfattende programmer , der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rdet i fllesskab , kan gennemfres .
Jeg tnker i denne forbindelse isr p omrder som forskning , transeuropiske net , kultur og audiovisuelle produktioner - sidstnvnte takket vre Media Plus-programmet , som man nede til enighed om den 23. november 2000 .
<P>
Tillad mig kort at kommentere de vsentligste fremskridt , der er gjort i forbindelse med andenbehandlingen i Rdet .
For det frste er der enighed mellem Rdet og Europa-Parlamentet , nr det glder foranstaltninger udadtil , det vil sige udgiftsomrde IV . De to institutioner er p dette omrde enige om mlet , nemlig at frigre betydelige midler til Balkanomrdet i 2001 set i lyset af den seneste politiske udvikling i Serbien , uden at dette gr ud over de vrige prioriterede omrder , som er omfattet af Den Europiske Unions foranstaltninger udadtil .
<P>
Der blev den 23. november opnet enighed om en samlet bevilling til Balkanlandene p 839 millioner euro , heraf 240 millioner euro til Serbien .
Der er tale om et meget betydeligt belb , som modsvarer de ligeledes meget betydelige behov i 2001 , og finansieringen heraf sikres hovedsageligt ved at udnytte fleksibilitetsinstrumentet ( 200 millioner euro hidrrer herfra ) .
Europa-Parlamentet har dermed i forbindelse med andenbehandlingen fortsat betydeligt rderum til finansiering af andre prioriterede omrder , samtidig med at loftet for udgiftsomrde IV respekteres som nsket af Rdet .
<P>
Det andet punkt , jeg vil fremhve i forbindelse med andenbehandlingen i Rdet , er ndringsskrivelse nr . 2 , som sikrer gennemfrelse af Kommissionens nye overslag p landbrugsomrdet .
Rdet har vedtaget ndringsskrivelsen i dens helhed .
Idet det som fr angivet tilstrbes , at bevillingerne bringes i overensstemmelse med de seneste til rdighed vrende oplysninger , har Rdet endvidere godkendt Europa-Parlamentets ndringsforslag , nr det glder udgifter til udvikling af landdistrikter . ndringsforslagene vidner om , at der sker fremskridt , nr det glder vedtagelse og gennemfrelse af nationale programmer .
<P>
Endvidere har Rdet som aftalt under samrdet den 23. november vedtaget en yderligere bevilling p 60 millioner euro til finansiering af BSE-test .
De 60 millioner euro er de frste umiddelbare budgetmssige konsekvenser af Rdets beslutning om get anvendelse af BSE-testning af kvg . Belbet m betragtes som forelbigt .
BSE-krisen krver andre foranstaltninger , hvis budgetmssige konsekvenser endnu ikke kendes .
Og i det jeblik en foranstaltning er defineret , m vi naturligvis drage de eventuelle budgetmssige konsekvenser deraf og frigive de forndne bevillinger frst og fremmest ved at undersge mulighederne for omplacering under udgiftsomrde I . Yderligere finansiering vil i givet fald kunne tilvejebringes ved et tillgs- og ndringsbudget under iagttagelse af de finansielle overslag .
<P>
Det glder mig , at institutionerne har kunnet n til enighed om at vedtage samtlige elementer i ndringsskrivelse nr .
2 ved frstebehandlingen . Skrivelsen omhandler ikke kun landbrugsudgifterne , men ogs fiskeriaftaler og forslag om at inkludere en anslet saldo for regnskabsret 2000 i det forelbige budgetforslag for 2001 .
<P>
Det tredje punkt , jeg vil fremhve i forbindelse med andenbehandlingen i Rdet , er aftalen om bevillingen til det flerrige program til fremme af ivrkstternden , som ligger i forlngelse af og supplerer beskftigelsesinitiativet og strkker sig over perioden 2001-2005 .
Rdet og Europa-Parlamentet er net til enighed om en rammebevilling p 450 millioner euro for nvnte periode og 100 millioner euro for ret 2001 .
Der er sledes tale om en markant indsats , som vidner om , at Den Europiske Union prioriterer de sm og mellemstore virksomheders udvikling og beskftigelsen hjt . ren for det gode resultat tilkommer ikke mindst ordfreren , Jutta Haug .
Der er tale om omrder , som ogs har hj politisk prioritet i Rdet . Herom vidner konklusionerne fra Det Europiske Rds mder i Luxembourg , Lissabon og Feira .
<P>
Endelig nede man den 23. november til enighed om en begrnsning af forhjelsen af betalingsbevillingerne for 2001 til 3,5 % i forhold til 2000-budgettet .
Denne mlstning er som bekendt en " mrkesag " for Rdet . Jeg m understrege , at en stigning p 3,5 % betegner en ganske betydelig indsats fra medlemsstaternes side , og stigningen er markant hjere end den , der kendetegner de nationale budgetter .
Jeg er imidlertid ogs klar over , at aftalen indebrer en betydelig indsats fra Europa-Parlamentets side , idet der m trffes undertiden meget vanskelige afgrelser i forhold til frstebehandlingen .
<P>
Aftalen om betalingsbevillingerne er muliggjort takket vre Kommissionens forslag om at genopfre 1,6 milliarder euro i forpligtelsesbevillinger for 2002 og efterflgende regnskabsr til fllesskabsinitiativprogrammer .
Forslaget skal ses i lyset af den tid , der ndvendigvis medgr til vedtagelse af disse programmer . Forslaget blev vedtaget af Rdet og Europa-Parlamentet .
Det indebrer , at betalingsbevillingerne i 2001 kan reduceres med 700 millioner euro i forhold til det forelbige budgetforslag .
<P>
Rdets vedtagelse ved andenbehandlingen af en budgetforhjelse p 2,5 % skal ses i lyset af dette ndrede udgangspunkt .
Europa-Parlamentet har sledes ved andenbehandlingen et betydeligt rderum - i strrelsesordenen 1 milliard euro - til finansiering af prioriterede omrder , samtidig med at den samlede stigning p 3,5 % respekteres .
<P>
Ved andenbehandlingen drftedes selvsagt ogs sprgsml , som ligger ud over de her anfrte fire emner .
Rdet accepterede flere af Europa-Parlamentets ndringsforslag under udgiftsomrde III , indre anliggender , primrt for at tage hjde for udviklingen p det lovgivningsmssige omrde .
<P>
Endvidere accepterede Rdet flere forberedende foranstaltninger og pilotprojekter inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale og efter at have konsulteret Kommissionen vedrrende disses gennemfrlighed .
<P>
Endnu to vigtige tekster , som er vedtaget i r , fortjener dog at nvnes .
Rdet og Europa-Parlamentet har sledes for det frste vedtaget en flles erklring om forbedret underretning af Europa-Parlamentet og Rdet om Kommissionens finansielle planlgning . Erklringen blev vedtaget i juli 2000 p initiativ af hr .
Colom i Naval .
<P>
For det andet vedtog Rdet og Europa-Parlamentet for nylig en flles erklring om den offentliggjorte rapport om reformen af Kommissionen og de fremskridt , der er gjort i s henseende . Denne erklring blev vedtaget p initiativ af hr .
Elles .
<P>
De to erklringer styrker gennemskueligheden , nr det glder budgetproceduren og de igangvrende reformer af Kommissionen .
De vil efter min opfattelse sikre get effektivitet , hvilket jeg ser som en flles mlstning for Rdet og Europa-Parlamentet .
Jeg tillgger personlig denne mlstning stor betydning .
<P>
P det generelle plan vil jeg gerne understrege , at budgetproceduren , som nu nrmer sig sin afslutning , i hj grad viser , at den interinstitutionelle aftale , som blev indget den 6. maj 1999 , spiller en afgrende rolle .
Takket vre de tre institutioners samrd i henhold til bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale , er vi net til enighed om det foreliggende budgetforslag for 2001 .
Udnyttelsen af fleksibilitetsinstrumentet , som betegner en central nyskabelse i 1999-aftalen , har sikret , at der kunne opns enighed om en aftale om finansieringen af Den Europiske Unions foranstaltninger udadtil i 2001 , samtidig med at der tages hjde for de nye elementer , der er kommet til under budgetproceduren .
De supplerende bevillinger gr det muligt at fremskynde Den Europiske Unions bistand til det vestlige Balkan i 2001 .
Rdet har ligeledes i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale sikret betydeligt rderum i forhold til de finansielle overslag og det loft , der blev aftalt for disse i 1999 . Det glder isr udgiftsomrde 3 ( indre anliggender ) og 4 ( foranstaltninger udadtil ) .
Takket vre dette rderum kan Europa-Parlamentet ved andenbehandlingen faststte egne prioriteringer inden for de forskellige flles politikker og aktioner .
<P>
Inden Europa-Parlamentet vedtager budgettet , vil jeg gerne understrege , at Rdet lgger vgt p , at en rkke grundlggende budgetregler overholdes , i srdeleshed nr det glder henlggelse af bevillinger , retsgrundlag og klassificering af udgifter .
<P>
For det frste kan budgetmyndigheden i henhold til bestemmelserne i finansforordningen kun foretage henlggelse af bevillinger , sfremt det forndne retsgrundlag p det givne omrde endnu ikke foreligger .
Rdet har sledes ved andenbehandlingen vedtaget at genopfre alle henlggelser , som er foretaget af Europa-Parlamentet , sfremt disse ikke er begrundet i manglende retsgrundlag .
<P>
Det glder mig i denne forbindelse , at Europa-Parlamentet og Rdet er enedes om at ophve de betingede henlggelser , som Europa-Parlamentet foretog ved frstebehandlingen . Det glder dels udgiftsomrde 4 , resultatreserven , og dels udgiftsomrde 5 for s vidt angr bevillinger til reformen af Kommissionen i henhold til ndringsskrivelse nr .
1 .
<P>
For det andet er der grund til at understrege de grundlggende regler om klassificering af bevillinger , som ligeledes skal overholdes . Der skelnes mellem obligatoriske og ikke-obligatoriske udgifter .
Europa-Parlamentets Budgetudvalg har imidlertid fremsat et forslag med henblik p ndring af to budgetposter ved andenbehandlingen , nemlig dels posten vedrrende frtidspensioneringssystemet og dels posten vedrrende udgifter til fiskeriaftalerne .
<P>
Jeg m imidlertid ppege over for Europa-Parlamentet , at disse budgetposter i henhold til den interinstitutionelle aftale klassificeres som obligatoriske udgifter , hvilket Europa-Parlamentet i vrigt anerkendte ved frstebehandlingen .
Bevillinger , som er opfrt under disse poster , m derfor betragtes som endeligt vedtaget ved andenbehandlingen i Rdet , jf. traktatens artikel 272 . Yderligere ndringer er sledes ikke mulige .
<P>
Inden jeg slutter denne gennemgang , vil jeg gerne fremhve det positive klima , der har kendetegnet budgetproceduren .
Diskussionerne har undertiden vret hrde , men de har altid vret relevante og har altid taget udgangspunkt i en lbende udveksling af synspunkter , hvilket har fremmet den gensidige forstelse og gjort det nemmere at n det foreliggende resultat , som alle forhbentlig finder tilfredsstillende .
Et godt budget er et budget , som har vret genstand for gode forhandlinger .
Det foreliggende budget lover sledes godt .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en srlig tak til formanden for Budgetudvalget , Terence Wynn , til de tre ordfrere , Jutta Haug , Markus Ferber og Joan Colom i Naval , samt til de vrige medlemmer af Budgetudvalget , som jeg har mdt i det forlbne halve r under det franske formandskab .
<P>
Jeg kan forsikre , at Rdet under hele budgetproceduren har set det som sit ml at n frem til et budget for 2001 , som sikrer , at Den Europiske Union indfrier de forventninger , der stilles til indsatsen bde indadtil og udadtil .
Efter min opfattelse har vi i fllesskab skridt for skridt sikret et budget for regnskabsret 2001 , som ud over de enkelte institutioners prioriteringer vidner om det flles nske om at arbejde for et Europa , som tjener borgernes interesser . Nste skridt er Europa-Parlamentets godkendelse af det foreliggende forslag .
Jeg hber den forlber gnidningslst .
<SPEAKER ID=18 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , i modstning til hvad der var tilfldet under forhandlingerne i Nice , blev der opnet vsentlige resultater for budgettet for 2001 allerede efter kun et enkelt flles nattemde .
Og i modstning til Nice tror jeg , at alle tre institutioner - Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen - er ganske godt tilfredse med slutresultatet .
<P>
Det er et godt grundlag for fllesskabspolitikken i det kommende r , og fllesskabstanken , det m man virkelig sige , har hele ret under alle de indledende forhandlinger vret den ledende tanke . P Kommissionens vegne vil jeg derfor gerne takke Dem , fru Parly , og Deres medarbejdere , De har virkelig vret en meget dygtig fdselshjlper for dette budget 2001 og har virkelig srget for at koncentrere debatterne og forhandlingerne om de vsentlige punkter .
Jeg vil ogs takke ordfreren , fru Haug , for hendes meget interessante kombination af absolut beslutsomhed og stor forhandlingsvilje , som har frt til dette gode resultat .
<P>
Jeg vil ogs takke ordfrerne hr . Ferber og hr .
Colom i Naval , formanden for Budgetudvalget hr . Wynn og medlemmerne af Budgetudvalget for alle medlemmernes store engagement , som under forhandlingerne frte til de gode resultater .
Budgettet for 2001 , som det foreligger for os i dag , har et volumen p 96,2 milliarder euro , som er afsat til nye forpligtelser nste r , og 92,6 milliarder , som er afsat til betalinger .
Dermed ligger vksten for budgettet , som De understregede , p 3,1 respektive 3,5 % i forhold til det foregende r og dermed nogenlunde p hjde med vksten i de nationale budgetter .
<P>
Det er meget vsentligt , at budgettets strrelse i alt kun udgr 1,06 % af det samlede europiske bruttonationalprodukt og dermed , udtrykt som de offentlige udgifters andel , er lavere end i r .
Det viser for det frste iden om budgetdisciplin , men det viser ogs , at iden om den finansielle planlgning , der blev vedtaget i Berlin , nemlig at udgifterne til de nuvrende medlemsstater er faldende for p den anden side at skabe plads til at finansiere udvidelsen , er frt ud i livet og fungerer .
Imidlertid m man ogs sige , at tallene , som de ser ud i dag , ikke omfatter det forestende tillgsbudget , som bliver ndvendigt som konsekvens af BSE-krisen .
Det kommer jeg tilbage til om et jeblik .
<P>
Frst vil jeg gerne sprge , hvad der er det srlige ved dette budget 2001 ?
Efter Kommissionens opfattelse er det den kendsgerning , at den strste vkst findes i landbrugspolitikkens anden sjle , nemlig sttten til udvikling af landdistrikterne .
Her er vksten p 10 % , og det synes jeg er vrd at understrege , for dermed er der afsat i alt 4,5 milliarder euro .
Formanden for landbrugsudvalget har for nylig sagt i et avisinterview , at det ikke var nogen anden sjle , men en tandstikker . Det vil jeg protestere imod , fordi det heller ikke giver noget rigtigt billede af dimensionen - 4,5 milliarder , det er en betragtelig sum , det er nsten lige s meget , som vi har til udenrigspolitikken i det hele .
Her m man ogs understrege denne dimension og relation . Inden for udenrigspolitikken kan man virkelig sige , at Den Europiske Unions politik ogs med budgetmidlerne giver stor effekt , og jeg er ogs helt overbevist om , at det er en flge af EU ' s politik , at vi nu ser en demokratisering p Balkan og en chance for stabilitet , som forhbentlig vil komme snart .
Med det gamle koncept med bilaterale venskaber , hvor medlemsstaterne ogs spilles ud mod hinanden , er jeg overbevist om , at denne succes ikke ville have vret mulig .
Det er resultatet af en flles politik , og derfor er det s godt , at det igen er lykkedes at afstte 839 millioner til Balkanregionen i budgettet for 2001 .
Det var ikke let , men takket vre enigheden om at benytte fleksibilitetsreserven lykkedes det , og dermed blev det ogs muligt , at der ud over det , som i Nice blev besluttet som grundlag for balkanpolitikken - nemlig disse 4,65 milliarder i alt i perioden frem til 2006 - er afsat ekstra midler med udnyttelsen af fleksibilitetsinstrumentet .
<P>
Med ndhjlpspakken p 200 millioner euro har Unionen desuden bevist , at den absolut er i stand til at handle hurtigt og leve op til sit udenrigspolitiske ansvar .
Det er vigtigt , at intet land i Balkanregionen fr mindre hjlp til rdighed som flge af demokratiseringen i Serbien , end der var planlagt fr udviklingen i Serbien .
Jeg tror , at det er et meget vigtigt budskab , at vi ogs konomisk fuldt ud sttter de nye samarbejdsmuligheder , som nu endelig findes .
<P>
Her vil jeg ogs gerne benytte lejligheden til at takke hr . Kouchner , som har ydet en storartet indsats i Kosovo , og her har vi jo ogs kunnet yde en stor sttte med budgetmidlerne .
<P>
Kommissionens reformproces er ogs af stor betydning netop med henblik p god konomisk forvaltning .
God konomisk forvaltning krver godt og tilstrkkeligt personale .
Her vil jeg gerne p Kommissionens vegne takke budgetmyndigheden for sttten og bevillingen af 400 nye stillinger .
De har knyttet dette sammen med en forventning om , at der netop ogs p de omrder , hvor de konomiske sttteprogrammer hidtil er blevet implementeret sent eller drligt , bliver gjort alt for at opn forbedringer , og jeg kan forsikre Dem , mine damer og herrer - her henvender jeg mig isr til hr . Elles - at Kommissionen vil gre alt for at forbedre implementeringen af konomiske programmer i forhold til tidligere .
Vi m imidlertid ogs klart sige , at nedbringelse af de gamle forpligtelser ikke kun krver god konomisk forvaltning , men ogs de ndvendige betalingsmidler .
<P>
Nsten en tredjedel af budgettet gr til strukturpolitikken , til at yde hjlp i regioner med konomiske vanskeligheder , til at overvinde disse vanskeligheder og til at indhente konomiske efterslb , isr gennem samhrighedsfondene .
Revisionsretten har for nylig i en srlig rapport bekrftet , at dette ml bliver net , at midlerne fra samhrighedsfondene bliver anvendt godt .
Her giver Fllesskabet med fllesskabsmidlerne virkelig i solidarisk form hjlp til den konomiske udvikling , og det burde faktisk vre en selvflge , at disse regioner og lande , som nu mder solidaritet , i fremtiden ogs vil vre villige til p deres side at vise solidaritet med de nye lande , nr vi gennemfrer udvidelsen af Den Europiske Union .
<P>
Mine damer og herrer , de nye tilflde af BSE-smittet kvg krvede jeblikkelig handling , ogs p budgetomrdet , nemlig inden for sundhedsomrdet og forbrugerbeskyttelsen og ogs i forbindelse med hjlp til de landmnd , der er ramt af denne situation .
I det budget , som vi vedtager i dag , er der afsat seks milliarder euro til subsidiering af oksekdsproduktionen , og der er allerede anvendt 60 millioner i budgettet til medfinansieringen af BSE-test .
P deres krisemder har landbrugsministrene foreslet nye initiativer som flge af BSE-krisen ; vi er alle blevet enige om , at der ikke ville vre nogen mening i at udstte beslutningen om budgettet for at optage disse nye initiativer , men der er enighed om , at der hurtigst muligt skal fremlgges et tillgsbudget , som sikrer de ndvendige initiativer finansielt .
<P>
Der bliver tale om et anseligt belb , og derfor mener jeg , det er absolut ndvendigt , at KOFIN-Rdet beskftiger sig med de budgetpolitiske konsekvenser , for de krav eller forestillinger , som i nogle tilflde stadig findes , stemmer ikke overens med de midler , der er til rdighed .
Her glder i vrigt ogs det , som blev understreget endnu en gang i Nice , nemlig at der skal tages hjde for de konomiske ordninger og grnser for landbrugsbudgettet .
Her er vi i den srlige situation , at spillerummet er blevet endnu snvrere som flge af den ndrede valutakurs .
Derfor var det efter min mening ogs virkelig rgerligt , at landbrugsministrene , som var fuldt orienteret om BSE-situationen , frst hurtigt tog for sig af nogle juletallerkener , hvor der l frugt og grntsager , bananer og ndder , som i alt krver 85 millioner i forhjede subsidier .
<P>
Jeg mener , at nr der opstr nye presserende behov - og set i lyset af BSE-krisen m der vel foretages omprioriteringer p landbrugsbudgettet - har det ogs tilsvarende konsekvenser , og s m der ogs p dette omrde trffes klare beslutninger om , at der med et samlet landbrugsbudget p trods alt 44 milliarder euro m foretages sdanne prioriteringer .
<P>
Jeg str ogs som budgetkommissr fuldt inde for de beslutninger , der m trffes , ogs til sttte for oksekdsmarkedet , men den kendsgerning , at vi p den ene side sttter oksekdsproduktionen med 6 milliarder euro , mens vi p den anden side m sttte destruktionen af den med trecifrede millionbelb , viser efter min mening , at der er et akut behov for handling inden for hele landbrugspolitikken , og jeg tror , at der netop p dette punkt kan forventes sttte fra Europa-Parlamentet .
<P>
Mange af de beslutninger , der blev truffet i Nice , er srdeles relevante for budgetprocessen .
Opgaverne p dette omrde vil ikke blive enklere for nogen af institutionerne .
Desto mere br vi glde os over , at forhandlingerne om budgettet for 2001 er forlbet i s god en atmosfre og har frt til s gode resultater . Det vil jeg gerne p Kommissionens vegne endnu en gang takke alle involverede for !
<SPEAKER ID=19 NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , jeg vil gerne takke for de venlige ord fra svel rdsformanden som kommissren , men jeg stillede et prcist sprgsml , sidst jeg havde ordet .
Det drejer sig om , at der er en , der rationelt , for ikke at sige kartesiansk , skal forklare os forskellen mellem en rlig revision af de finansielle overslag og udnyttelsen af fleksibilitetsinstrumentet .
Jeg ville foretrkke at f en forklaring .
I modsat fald m jeg fortolke det sledes , at tavsheden er svaret .
<SPEAKER ID=20 NAME="Parly">
Hr. formand , jeg vil gerne besvare hr . Colom i Navals sprgsml om udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet og revision af de finansielle overslag .
Man kan - om end med urette efter min mening - betragte udnyttelsen af fleksibilitetsinstrumentet i to p hinanden flgende r som en revision af de finansielle overslag .
Personlig mener jeg ikke , denne opfattelse er korrekt , hverken set fra et proceduremssigt synspunkt eller hvad angr realiteten .
Hvad angr proceduren for udnyttelse af fleksibilitetsinstrumentet , er denne fastlagt i den interinstitutionelle aftale . Udnyttelsen af dette instrument tager sigte p i srlige tilflde at sikre finansiering af specifikke udgifter , som ligger ud over det loft , der blev vedtaget i Berlin , uden at der i vrigt stilles sprgsmlstegn ved de finansielle overslag .
Hvad angr realiteten , finder jeg sledes ikke , at de to indfaldsvinkler er indbyrdes modstridende , men derimod at de supplerer hinanden .
<P>
Hvad angr de specifikke tilflde , i hvilke instrumentet har vret udnyttet de seneste to r , nemlig Kosovo og Serbien , m det konstateres , at udnyttelsen af fleksibilitetsinstrumentet har gjort det muligt at finansiere en ekstraordinr udgift ved at yde en ekstraordinr indsats .
I begge tilflde har fleksibilitetsinstrumentet sikret , at vi har vret p forkant med udviklingen .
I Kosovo var det et sprgsml om at fremskynde bistanden . I Serbien var det et sprgsml om at kunne bidrage med et betydeligt belb , endnu inden behovet var endeligt opgjort , og endnu inden opgavefordelingen mellem de forskellige bidragydere var fastlagt .
<P>
Udnyttelsen af fleksibilitetsinstrumentet er sledes efter Rdets opfattelse ikke et udtryk for , at der stilles sprgsmlstegn ved de finansielle overslag , der blev vedtaget i Berlin .
Rdet har i vrigt i forbindelse med rammeprogrammet for bistand til genopbygning af det vestlige Balkan fastsat en - ganske vist vejledende - flerrig bevilling , som holder sig inden for de finansielle overslag .
<P>
Jeg hber , jeg hermed har besvaret hr . Colom i Navals sprgsml .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Efter denne oplysning , som sikkert vil vre meget nyttig for alle medlemmerne , vil vi gennemfre ordfrerrunden for de forskellige parlamentariske udvalg .
<SPEAKER ID=22 NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke fru Haug for hendes store og vellykkede indsats i forbindelse med sm og mellemstore virksomheder .
Det var et hjt prioriteret emne i Industriudvalget , og vi er meget glade for , at det er lykkedes s godt for hende .
Det har dog ikke kun vret en succes for Industriudvalget og for Parlamentet , det afspejler ogs de europiske regeringers prioriteringer .
Derfor har jeg ogs vret temmelig bestyrtet over Rdets holdning i denne sag .
<P>
Mit udvalg er meget interesseret i forskningsomrdet .
Vi roste kommissr Busquin , som overgik vores forventninger p dette omrde .
Vi har ofte hrt Rdet udtale , at det nsker at sikre , at Europa skal vre helt i front p forskningsomrdet .
Og s ser vi , hvordan det drastisk nedskrer betalingsbevillingerne , s fru Haug m foretage visse ndringer .
Vi har i dag hrt fra Rdet , at det er villigt til at ge bevillingerne med 3,5 % .
Det er de betingelser , vi arbejder under .
Jeg lyknsker ordfreren , men vores udvalg er temmelig skuffet over Rdets holdning .
<SPEAKER ID=23 NAME="Maat">
Hr. formand , jeg vil takke ordfreren , fru Haug , og ligeledes formanden for Budgetudvalget , hr . Wynn , for det fortrffelige samarbejde .
Jeg har to bemrkninger til Rdet og Kommissionen om det forslag , der nu foreligger .
<P>
Allerfrst det samlede landbrugsbudget .
Naturligvis forholder det sig sledes , at det nsten udgr 45 % af det europiske budget , men nr man tller op , hvad medlemsstaterne i Europa betaler til landbrugsbudgettet , og hvad Den Europiske Union betaler til det , nr man frem til 1,9 % , og heraf gr tilmed en betydelig del til udvikling af landdistrikter og naturomrder .
Sammenlignet med andre handelsblokke i verden er det en klatskilling .
Hvis amerikanske virksomheder omregnet modtager tre gange s meget sttte , og et vilkrligt land som Tyrkiet anvender mere end 10 % af det offentlige budget p landbrug og gartneri , slipper Europa meget billigt .
<P>
Det andet punkt vedrrer BSE .
Jeg gr opmrksom p , at vi natten mellem den 23. og 24. november , da vi sad til bords hos fru Parly , kmpede som lver for at f flere penge til BSE .
Landbrugsudvalget sagde , at vi skal benytte det spillerum , der er mellem de finansielle overslag og det endelige budget , som foreligger , det var p det tidspunkt godt 900 millioner , og at vi skal bruge 600 millioner til BSE .
Med stort besvr fik vi et par millioner euro til .
To BSE-ker i Tyskland , og vi er kommet en uge lngere frem .
Det betyder , at der faktisk skal komme et tillgsbudget p 900 millioner euro .
Det viser , at Landbrugsudvalget i Parlamentet meget tydeligt har erkendt , hvad det drejer sig om , og i denne henseende ogs har kritiseret Rdet og Kommissionen skarpt med hensyn til udformningen af en BSE-politik .
Hurtigere beslutninger med henblik p testning i stedet for overdrevent strenge foranstaltninger bagefter ville have kostet betydeligt mindre . Det ville vre temmelig vanvittigt med hensyn til denne politiske fremgangsmde , ogs fra Rdets og Kommissionens side , at sige , at regningen derefter sendes til landbrugsbudgettet .
Det kan man ikke , for med hensyn til resten af landbrugsbudgettet har vi en aftale med Rdet og Kommissionen om alle konti , som foreligger , og det betyder tillgsbudgetter , nemlig at disse ekstra penge skal komme fra medlemsstaterne og ikke fra det eksisterende landbrugsbudget .
Jeg formoder , at De , dette siger jeg bde henvendt til Rdet og til Kommissionen , har givet Deres ord p det , vi har aftalt med hinanden .
<SPEAKER ID=24 NAME="Pohjamo">
rdgivende ordfrer for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
( FI ) Hr. formand , ogs jeg vil takke fru Haug for hendes fortrffelige indsats ved budgetforberedelsen .
Fru Haug og Budgetudvalget har taget hensyn til forslagene fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Vores udvalgs hovedmlstning var , at bevillingerne i nste rs budget skal vre tilstrkkelige .
P den mde kan eliminering af efterslb fra ret fr og en effektiv ivrksttelse af de nye programmer sikres . Om ndvendigt m bevillingssprgsmlet klares med et tillgsbudget .
ndringsforslag vedrrende grnseoverskridende samarbejde er berettigede , men hvad angr Interreg og Urban , nede vi ikke helt vores ml .
Inden for transportsektoren er det vigtigst at udvikle de transeuropiske net .
Jeg takker for indsatsen for en bredygtig transportsektor , men vi er ndt til at konstatere , at bevillingsniveauerne for transport og turisme nrmest er symbolske .
I de kommende r er der brug for en klkkelig forgelse .
Vores udvalg vil holde je med gennemfrelsen af budgettet .
En effektiv anvendelse af midlerne kan medfre get beskftigelse isr i kraft af SMV og ny teknologi .
<SPEAKER ID=25 NAME="Van den Berg">
Hr. formand , som rdgivende ordfrer for Udvalget om Udvikling og Samarbejde vil jeg for det frste konstatere , at Europa-Parlamentet har vundet en stor sejr ved , at besparelserne p latinamerikanske , asiatiske og afrikanske fattigdomsprogrammer er ophvet .
Jeg takker i srdeleshed Kommissionen og Rdet mange gange for det .
<P>
Latinamerika , Asien , Afrika og Balkan skal vre ligevrdige sttter i vores udenrigspolitik og ikke spilles ud mod hinanden .
Det skal der om lidt trffes bestemmelser om i det flerrige program , sledes som det ogs fremgr af diskussionen .
<P>
For det andet vil jeg med stor tilfredshed konstatere , at hele Parlamentet , med bred politisk opbakning fra alle grupperinger , sttter de konkrete fattigdomsmlstninger , sledes som disse i jeblikket er foreslet i budgettet for 2001 af Udvalget om Udvikling og Samarbejde , bl.a. p grundlag af de historiske oplysninger fra Kommissionen . Navnlig fordoblingen af budgetterne for den grundlggende undervisning og det grundlggende sundhedsvsen i de regionale programmer for Latinamerika , Asien , Afrika og Den Europiske Udviklingsfond , tilsammen et belb p omkring fem milliarder euro , er et enormt fremskridt .
Output i stedet for input .
Vi regner med , at Kommissionen giver strenge instrukser og anvender mange penge i overensstemmelse med disse mlstninger .
Jeg takker fru Haug mange gange .
<SPEAKER ID=26 NAME="Avils Perea">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren , fru Haug , for den fantastiske indsats , som hun har ydet som ordfrer for budgettet , og hendes bestrbelser for at tage hjde for de anmodninger , vi har fremsat fra de forskellige udvalgs side .
<P>
Hvad angr Udvalget om Kvinders Rettigheder , er det endelige resultat ikke blevet helt , som vi kunne have nsket .
Budgetbelbene ligger langt under det , vi havde bedt om , men vi accepterer , at der har vret tale om en generel praksis , og derfor accepterer vi det foreliggende resultat .
Det betyder ikke , at vi ikke i forbindelse med det nste regnskabsr vil insistere p at opn det , som efter vores mening er det mest retfrdige og passende , og som vil gre det muligt for os at opfylde Udvalget om Kvinders Rettigheders mlstninger .
<SPEAKER ID=27 NAME="Perry">
Hr. formand , for det frste sttter jeg det overordnede budget .
Det ligger inden for de finansielle overslag .
Vores fornemste opgave er at srge for , at vi ikke lever over evne .
<P>
Jeg taler om det , der vist er den mindste post p budgettet : 2,9 millioner euro til Ombudsmanden .
Det er et meget lille belb .
Det udgr mindre end en cent pr. indbygger i Den Europiske Union .
Lad os betragte det som en " borgercent " .
Vi skal lytte til borgerne , og hvis de har noget at klage over , findes der procedurer til at gre noget ved det .
De penge er givet godt ud .
I Udvalget for Andragender hber vi inderligt , at der nu bliver plads til en ordentlig database p budgettet , s de borgere , der er interesseret i at flge deres andragender , kan se , hvor langt de er net .
Det hber vi at opn .
<P>
Endelig har information stor betydning for dette Parlament .
Vi m sikre os , at vi kan beholde vores informationsprogrammer .
Jeg nvner her specielt Euronews , s folk i medierne kan flge med i , hvad der sker i Parlamentet og Unionen .
<SPEAKER ID=28 NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke fru Haug for hendes fremragende indsats .
<P>
Jeg er fuldstndig enig i Joan Coloms overvejelser om revisionen af de finansielle overslag .
<P>
Det totale belb til den flles fiskeripolitik belber sig knapt nok til 1 % af fllesskabsbudgettet .
Dette lille belb , som er absolut ndvendigt for at fastholde aktiviteten inden for sektoren og konomien i de omrder , der er afhngige af fiskeriet , er imidlertid sin lidenhed til trods en meget appetitlig bid , hver gang vi sprger os selv , hvor vi skal finde penge til at finansiere nye politikker .
<P>
Fisk er , fru kommissr , en grundlggende bestanddel af en sund , afbalanceret og proteinrig kost .
Nr den europiske forbruger gr til markedet fuld af bekymring over , hvad han kan komme til at kbe , s ved han , at fisk er et sundt kvalitetsprodukt .
S vil han tnke , at denne 1 % af Den Europiske Unions budget er givet meget godt ud .
<SPEAKER ID=29 NAME="Kuckelkorn">
I forbindelse med budgettet for 2001 har medlemmerne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml vret temmelig oprrte . rsagen var , at isr informationskampagnen Prince blev sat i reserve for 50 % ' s vedkommende .
Denne beslutning ville have forhindret , at informationskampagnen om indfrelsen af euroen finder sted i det vigtige r 2001 . Dette p et tidspunkt , hvor usikkerheden p grund af kurstab over for dollaren og informationsbehovet p grund af indfrelsen af mnterne i r 2002 er strst .
I de seneste dage har Budgetudvalget besluttet at foresl Parlamentet at tage de 50 % ud af reserven og stte dem ind p denne post .
Det skal medlemmerne af Budgetudvalget have vores hjertelige tak for .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml kan vre tilfreds , og Kommissionen har den forndne planlgningssikkerhed .
<SPEAKER ID=30 NAME="Iivari">
rdgivende ordfrer for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport .
( FI ) Hr. formand , der blev ikke udspillet det store drama ved budgetbehandlingen i r .
Det betyder dog ikke , at det var nemt . Ordfrer Haugs saglige arbejdsmetode viste imidlertid sin styrke .
En fortjent tak skal ogs g til Wynn , ordfreren for udvalget .
Det er positivt for kulturen , at finansieringen af flerrige programmer som Sokrates , Kultur 2000 , Ungdomsprogrammet og det nye Media Plus-program nu er ordnet p budgetplan .
Forhbentlig er de problemer , som er dukket op ved ivrksttelsen af programmerne , nu overstet .
Det er vigtigt , at Unionen tjener sine borgere godt .
Budgettet indebrer direkte finansiering af europiske kulturnet , og den har de uden tvivl behov for .
Men spillereglerne for finansieringen er endnu ikke i orden .
For mange tilfldigheder spiller ind .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport har derfor i sinde at vende tilbage til sagen primo nste r .
De pgldende ubetydelige pengebelb skal anvendes p en god og retfrdig mde .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg taler p vegne af Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater .
Jeg vil gerne i forbindelse med , at jeg giver udtryk for vores gruppes holdning til dette , bifalde den indsats , som fru Haug og vores egen ordfrer hr . Ferber har ydet , og takke kommissren fru Schreyer og ligeledes rdsformanden fru Parly for deres betydelige bidrag til , at vi kunne opn et budget den 23. november , der , som formandskabet ganske rigtigt nvnte , var en milepl i samarbejdet mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen om i fllesskab at vedtage et budget for Den Europiske Union .
<P>
Vi har et budget p under 1,06 % , vi har et budget , hr . Colom , som ligger inden for de finansielle overslag .
Jeg har p fornemmelsen , at man forenklet kan sige , at fleksibilitet hrer sammen med sm belb , og ndringer med store belb , men vi fr se , hvordan det gr i det nste par r .
Jeg vil dog gerne takke bde Kommissionen og rdsformanden for deres bemrkninger om den flleserklring , som vi har udarbejdet , for den er ogs en frste indikation af , hvordan vi kommer til at overvge forbedringer og udfrelse af programmerne , navnlig inden for udgiftsomrde 4 .
<P>
Hvis vi ser p det et jeblik , har vi en stor opgave for os , og vi afventer med stor interesse fru Schreyers rapport , helst inden 30. juni , s vi kan bruge indholdet af den i forbindelse med udformningen af budgettet for 2002 .
Sprgsmlet om de udestende forpligtelser , og hvordan vi begrnser varigheden af nye forpligtelser , ligger naturligvis inden for rammerne af den finansforordning , som vi skal forhandle .
Vi mener , at det er helt afgrende , at denne statusrapport er med til at genoprette vores borgeres tillid til den mde , Den Europiske Union fungerer p .
<P>
En bemrkning om reserven , fru rdsformand .
Hvis jeg forstod Dem ret , sagde De , at vi ikke m bruge reserven , da det er imod reglerne .
Vi bruger isr ved frstebehandlingen reserven til at henlede opmrksomheden p srlige svage punkter i den mde , politikkerne fungerer p .
Institutionernes nuvrende informationspolitik er en skandale , og vi vil derfor , i stedet for at stte penge p hjkant til en informationspolitik , som vi ved , ikke vil blive brugt effektivt , beholde s meget som muligt af belbet i reserve , mens vi venter p , at Kommissionen nr frem til de rigtige forslag .
Lsningen ville naturligvis vre at give os lov til som flles budgetmyndighed at lfte midler , som bruges i lbet af ret , og det kunne vre en nyskabelse , som vi kan indfre i revisionen af finansforordningen .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige om fremtiden , at Nice viste os , at der mske er en tendens til get regeringsindflydelse , nr Rdet vedtager Parlamentets tal uden at konsultere os .
Vi kan kun bevare tilliden som en af de tre institutioner - ligesom den institutionelle enighed og de finansielle overslag kun kan opretholdes - hvis det lykkes os at skabe gensidig tillid , og hvis vi altid bliver hrt , nr det glder vores grundlggende interesser .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke Florence Parly , som nu ganske vist m forlade os , men jeg tror , hun kan hre det p vej ud .
Efter sidste rs erfaringer har hun efter min mening skabt en rigtig god atmosfre ogs fra Rdets side , idet hun har engageret sig meget intensivt gennem hele sin formandsperiode .
Jeg vil gerne takke fru Schreyer , som ogs har hjulpet os med en meget konstruktiv tilgang , og naturligvis min veninde Jutta Haug , som har ydet en fremragende indsats , og Joan Colom i Naval og Markus Ferber .
<P>
Vi str nu i den situation , at vi skal beslutte , om vi kan stemme for dette budget eller ej p nste torsdag . S m man naturligvis se nje p det .
Vi som Parlament og isr vi som socialdemokrater i Parlamentet vil gre det , fordi vi mener , at der i forbindelse med forhandlingerne er blevet opnet mange gode ting , og at vi ikke bare har kunnet bevare afgrende prioriteringer , men sgar udvide dem .
Med en arbejdslshed p stadig over 8 % i hele Europa er det ndvendigt , at ogs Den Europiske Union med det budget , som str til vores rdighed , sender et tydeligt signal , og at vi gr i gang med at bekmpe denne svbe for vores konomi og for vores mennesker . Derfor er det vigtigt , at disse 450 millioner str til rdighed nste r , med et startbelb p 100 millioner til dette r .
Det viser folk , at vi tager deres problemer alvorligt og arbejder p sagen .
<P>
Det er meget godt , at det i dette budget inden for udgiftsomrde 4 har vret muligt at vise dem , som lever i den strste nd eller befinder sig i deres staters demokratiseringsprocesser over alt i verden , at Europa-Parlamentet og Den Europiske Union ikke glemmer dem , heller ikke selv om vi har vores egne problemer , som vi skal lse , men ogs her er vi opmrksomme p , at der er penge nok til rdighed .
Det er vigtigt for folk p Balkan , at de efter de langvarige krigeriske opgr , hvor vores side har ageret i sluttet trop , erfarer , at ogs nr det handler om at yde hjlp til genopbygning , kan de regne med os .
Her i Europa-Parlamentet sidder der folk , som nje srger for , at de ndvendige penge virkelig bliver stillet til rdighed , nr der er brug for dem , og at man ikke kun taler store ord , men stter konkret handling bag .
<P>
Jeg synes alts , at vi ud over meget andet , som jeg p grund af den korte tid ikke kan nvne , har set rigtig gode ting .
Vi har imidlertid ogs truffet nogle beslutninger , som omfatter nogle plg .
Eksempelvis vil jeg gerne sige til Kommissionen , at vi har stemt for de 400 ekstra stillinger , fordi vi nsker , at implementeringen af forskellige programmer skal forbedres , fordi vi nsker , at De skal kunne arbejde bedre , end det har vret muligt tidligere .
Men vi siger ogs helt tydeligt , at det betyder ogs et ansvar og en forpligtelse for Dem , for vi vil flge Dem i denne proces .
Vi vil se efter , vi vil holde kontakt med Dem og hele tiden sprge , hvordan gr det , har det virkelig betydet forbedringer , fr vi er indstillet p at tage yderligere skridt sammen med Dem .
<P>
Det er ogs en forpligtelse over for Rdet .
Rdet vil jeg virkelig ogs gerne stille et par sprgsml til , uden at jeg nsker at drage kompromiset i tvivl .
Men kan det virkelig vre rigtigt , at vi r efter r anstrenger os for at se , hvor mange penge der er blevet tilovers det foregende r , for at fremfre dem , s vi alt i alt kan f penge nok til regioner som f.eks. Serbien og Balkan ?
Kan det virkelig vre rigtigt , at vi frst m se , hvad vi har tilovers ?
Er det signal , som vi sender til disse mennesker , at frst fr de det , som bliver tilovers , og s ser vi , hvad vi kan lgge oven i ?
Kan det vre signalet ?
Nej !
<P>
Ved at ngte at tale helt konkret med os om de langsigtede aspekter af denne udfordring har De stillet sprgsmlstegn ved meningen med og nden i den interinstitutionelle aftale .
De siger hele tiden , at for Dem er det finansielle overslag uantasteligt .
Men de interinstitutionelle aftaler mellem de tre institutioner er ogs et vigtigt gode . De skulle fre til , at vi har flles planlgningssikkerhed .
Balkan og andre regioner har brug for planlgningssikkerhed .
Den gentagne anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet er ogs i modstrid med den interinstitutionelle aftale , for det er et instrument , som Europa-Parlamentet har tilkmpet sig for at kunne bruge penge p uforudsete ting og kunne lade dem lbe op i en strrelse p 600 millioner .
Det har aldrig vret meningen , at vi hvert r skulle agere brandvsen med dem p de omrder , som vi under alle omstndigheder skal finansiere .
De underminerer den interinstitutionelle aftale . For det nste r , det kan jeg sige Dem , vil vi nje undersge , om vi fortsat vil vre med til det .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , frst vil jeg takke de rdgivende ordfrere for budgettet , fru Haug og hr .
Ferber , for en udmrket indsats , og ligeledes Wynn , ordfreren for Budgetudvalget , for en glimrende mglingsindsats og en konstruktiv ledelse af udvalget .
<P>
Nste rs budget bygger p en stram budgetdisciplin .
Selv om landbrugsudgifterne , der udgr nsten halvdelen af budgettet , ges med over 5 % , selv efter at der er taget hjde for ndringsskrivelsen , vil den totale forgelse af budgettet kun vre p 3,5 % .
Dette betyder , at der for de andre budgetposter har vret en meget stram anvendelse af midlerne .
Budgettet udgr kun 1,056 % af bruttonationalproduktet , hvilket br anses som vrende meget lavt , fordi loftet for de finansielle overslag er p 1,11 % .
I penge udgr besparelserne over 2 milliarder euro .
Dette indebrer dog en risiko .
Budgettet er ved at f et strukturelt betalingsbalanceunderskud , fordi midlerne til betalingsforpligtelserne overskrider midlerne til udbetalingerne med over 3,6 milliarder euro .
Dette betyder , at antallet af uindfriede forpligtelser vokser .
Derfor er Parlamentets bekymring om , at der skal findes en ordning for de uindfriede forpligtelser , p sin plads , og af den grund har Parlamentets og Rdets flles meddelelse virkelig vret ndvendig .
<P>
Kre ordfrer , ogs det faktum , at Rdet og Parlamentet nede til enighed om EU ' s budget for nste r , skal hilses velkommen .
Det er et bevis for , at begge budgetmyndighederne handler ansvarligt med hensyn til EU ' s forvaltning .
Det er derimod beklageligt , at Parlamentet igen mtte kmpe for midler til Vestbalkan .
For vrigt vil jeg sige , at min gruppe mener , at det er positivt , at man var i stand til at blive enig om et flerrigt program til 450 millioner euro til beskftigelsesinitiativerne , og at midlerne p 1,6 milliarder euro , som ikke bliver benyttet i Fllesskabet , kan aftales overfrt til senere rs budget .
Hr. formand , en strre del af Parlamentets stillinger var ledige hele dette r .
Det peger p , at der skal ske en bedre anvendelse af personaleressourcerne i fremtiden .
Med disse bemrkninger er min gruppe parat til at vedtage budgetforslaget .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , ogs min tak gr til ordfreren og naturligvis til kommissren og rdsformanden for det gode arbejde .
Ogs vores gruppe vil stemme for dette budget , fordi det viser , at vi trods et voksende pres af problemer p eksemplarisk vis atter har fundet et kompromis .
Det voksende pres af problemer vedrrer isr arbejdslsheden , BSE-krisen og Stabilitetspagten for Balkan .
For alle disse presserende problemer har vi fundet lsninger og udarbejdet et godt kompromis . I denne forbindelse har EU ' s interesse hele tiden stet forrest i billedet .
Vi har nsket at sikre EU ' s handlekraft og trovrdigheden i befolkningen .
Alligevel vil jeg gerne udtrykkeligt give den foregende taler Colom i Naval ret i , at det finansielle overslag mere og mere bliver til en spndetrje . Det giver ikke mulighed for en gte planlgning , en gte flerrighed .
Den permanente brug af fleksibilitetsinstrumentet forringer budgettets gennemsigtighed , og p langt sigt vil det ogs fre til trovrdighedstab .
<P>
Heller ikke Notenboom-proceduren , overfrsel af konomiske midler til kritiske regioner , som finansiering af Stabilitetspagten for Balkan med Notenboom-proceduren , sikrer en virkelig gennemsigtighed for budgetproceduren .
Vi ser allerede nu den store risiko , at opgret mellem Meda , projekter for middelhavsstater og Balkan vil tilspidses , selv om vi alle ved , at der netop her er stort behov for penge .
P den anden side kan vi konstatere , hvordan Rdet meget pludseligt kan stille sprgsmlstegn ved det finansielle overslag , nr det drejer sig om BSE , nr det drejer sig om nationale interesser .
Jeg fandt Chiracs udtalelser under Rdet i Nice yderst interessante .
Jeg synes , det er p hje tid , at Rdet overvejer , hvordan det vil hndtere det finansielle overslag .
Parlamentet vil i hvert fald blive en langt hrdere modpart til nste r .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi afbryder nu forhandlingen for at lytte til prsidenten for Den Franske Republik og for Det Europiske Rd .
Forhandlingen fortsttes p et senere tidspunkt i henhold til dagsordenen .
<CHAPTER ID=4>
Det Europiske Rd / Det franske formandskab
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg har fornjelsen at byde velkommen til prsidenten for Den Franske Republik , hr . Jacques Chirac .
<P>
<P>
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om beretning fra Det Europiske Rd og redegrelse fra Kommissionen om Det Europiske Rds mde i Nice samt redegrelse fra Rdets formandskab om det franske formandskab .
Jeg giver straks ordet til den franske prsident , hr . Jacques Chirac .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Chirac">
Fru formand , mine damer og herrer , det er mig en fornjelse at f lejlighed til i dag at mde Europa-Parlamentets medlemmer og gre status over det franske formandskab og de resultater , der er net inden for de seneste seks mneder .
<P>
Mlstningerne var velkendte .
Jeg redegjorde herfor i Europa-Parlamentet den 4. juli 2000 .
Efter min opfattelse har vi indfriet lfterne . Jeg overlader det i vrigt til Europa-Parlamentets medlemmer at dmme herom .
Jeg ved , at Europa-Parlamentet i hj grad har bidraget til at sikre dette resultat . Topmdet i Nice er netop afsluttet efter fire dages intense forhandlinger under ledelse af det franske formandskab .
Jeg var sledes sammen med premierministeren og regeringens medlemmer ansvarlig for mdets forlb .
Det frste emne , jeg vil omtale , er regeringskonferencen om de institutionelle reformer , og det er mig en glde at fremlgge resultaterne af denne for Europa-Parlamentet , som reprsenterer Europas folk .
<P>
Vi stod over for store udfordringer , og vi er tilfredse med , at der er opnet enighed om en aftale . En sdan aftale havde ikke vret mulig for tre r siden .
Vi er tilfredse med , at det er lykkedes at overvinde de vanskeligheder , der gjorde det s svrt at opfylde mlstningen om dels at indfri de lfter , der i Helsinki blev givet til ansgerlandene , dels at sikre , at dette ikke delgger Den Europiske Union , og sikre , at Unionen ogs fremover kan fungere effektivt .
Jeg fler , denne dobbelte mlstning er opfyldt .
<P>
Nice-traktaten opfylder ikke i enhver henseende Europa-Parlamentets nsker . Traktaten er imidlertid efter min opfattelse den bedst mulige under de givne omstndigheder .
Traktaten opfylder kravet om en lsning , som sikrer , at Den Europiske Union ogs kan handle og trffe beslutninger efter den forestende historiske udvidelse . Traktaten er afbalanceret .
Forhandlingerne var som bekendt hrde , men ingen gik derfra som sejrherrer , ingen gik derfra som besejrede .
<P>
For tre og et halvt r siden , i Amsterdam , lykkedes det ikke at finde den hrfine balance mellem reprsentativitet og effektivitet .
Det lykkedes i Nice , fordi alle medlemsstaterne gjorde en indsats .
Nogle viste strre vilje hertil end andre og fortjener en srlig tak .
Der er ligeledes grund til at glde sig over , at den europiske bevidsthed sejrede og gjorde det muligt i Nice at lse de problemer , som ikke fandt deres lsning i Amsterdam , og at afstikke vejen for den fremtidige udvikling .
<P>
Vi havde lovet , at de rejste problemer alle ville finde deres lsning i Nice .
Det var vores ml at sikre , at Kommissionen ogs fremover er en central og strk institution i Den Europiske Union , og at den fortsat kan tage ambitise initiativer . Nice-traktaten sikrer , at Kommissionen fortsat kan varetage opgaven som garant for Unionens interesser og fortsat kan fungere effektivt .
Dette sikres med beslutningen om , at intet medlemsland fr ret til to kommissrer , og med beslutningen om , at der p lngere sigt lgges loft over antallet af kommissrer . Antallet skal sledes ligge under 27 , og posterne besttes i henhold til en rotationsordning , hvori alle landene deltager p lige vilkr .
<P>
Kommissionens effektivitet sikres ogs ved de nye befjelser , der tillgges Kommissionens formand , som fremover vlges med kvalificeret flertal . Der er tale om et reelt fremskridt .
Et anliggende , som i srlig grad optog Europa-Parlamentet i forbindelse med forhandlingerne i Nice , var sprgsmlet om afgrelser truffet med kvalificeret flertal og de omrder , der fremover skal vre omfattet af bestemmelserne herom .
Det var imidlertid ogs et af de vanskeligste sprgsml .
Der blev gjort fremskridt . Disse er reelle , om end formandskabet , som i dette anliggende i vrigt viste stor benhed , gerne havde set mere vidtrkkende resultater .
<P>
Jeg m imidlertid anmode Europa-Parlamentets medlemmer om ikke at undervurdere de resultater , der blev opnet i Nice .
Omkring 30 bestemmelser er overfrt og vil fremover vre omfattet af reglerne om kvalificeret flertal . Der er gjort fremskridt , nr det glder retlige og indre anliggender , handel med tredjelande og samhrighed , til trods for at flere medlemsstater udtrykte forbehold p disse omrder , da vi indledte forhandlingerne .
Formandskabet beklager , at der ikke kunne opns enighed p omrder som beskatning og sociale anliggender .
<P>
Der er fundet en afbalanceret lsning p sprgsmlet om vgtning af medlemsstaternes stemmer i Rdet .
Den nye stemmevgtning skal ses i lyset af udvidelsen , men der tages ogs hjde for det legitime krav om , at de mindst folkerige medlemsstater fortsat skal kunne yde deres bidrag til Unionens videre udvikling .
Lad mig tilfje , at lsningen indebrer , at Rdets afgrelser sikres demokratisk legitimitet , og at Rdet fortsat kan fungere .
De mekanismer , der er etableret - det vre bestemmelsen om demografisk kontrol eller bestemmelsen om landeflertal - pvirker ikke Den Europiske Unions muligheder for at trffe beslutninger .
<P>
Jeg skal ogs omtale et af de mest positive resultater af regeringskonferencen .
Det drejer sig om proceduren for forstrket samarbejde , som fremmes ganske vsentligt under frste og tredje sjle .
Forstrket samarbejde er altid bent for alle .
Samarbejdet respekterer selvsagt EU ' s acquis og den institutionelle ramme .
Ved at smidiggre reglerne for forstrket samarbejde , sikrer vi imidlertid , at proceduren ogs reelt kan anvendes .
Vi sikrer dermed , at Europa i givet fald kan udvikle sig i hurtigt tempo .
Det betegner ligeledes et fremskridt , at der bnes mulighed for at etablere forstrket samarbejde under anden sjle .
<P>
Det skal endvidere ppeges , at regeringskonferencen resulterede i en udvidelse af Europa-Parlamentets befjelser og kompetence .
I forbindelse med den nye bestemmelse i artikel 7 om en varslingsprocedure vedrrende krnkelse af grundlggende rettigheder tillgges Europa-Parlamentet en afgrende rolle .
Der etableres et nyt retsgrundlag for statutten for politiske partier p europisk plan , og Europa-Parlamentet fr mulighed for at optrde som institutionel klager , jf. traktatens artikel 230 .
Der er tale om markante fremskridt , om end jeg klart fornemmer , at fremskridtene for s vidt angr get anvendelse af den flles beslutningsprocedure er mindre vidtrkkende , end Europa-Parlamentet - og i vrigt ogs formandskabet - havde forventet .
<P>
Det stod klart , at der i forlngelse af regeringskonferencen er behov for at indlede en nrmere drftelse om en rkke vsentlige sprgsml vedrrende Den Europiske Unions fremtid .
Jo mere det europiske samarbejde udvikles , jo strre er behovet for at forbedre den demokratiske legitimitet , sikre mere gennemskuelige institutioner og klarlgge kompetencefordelingen mellem Den Europiske Union og medlemsstaterne .
Det er forudstningen for , at Den Europiske Union kan opfylde befolkningens nsker .
<P>
Med dette sigte indledes nu en debat om Europas fremtid .
Det Europiske Rd har truffet beslutning herom , og Europa-Parlamentet vil selvsagt blive inddraget heri .
Arbejdet forventes tilendebragt i 2004 .
Dette initiativ skal ses i lyset af den bekymring , der er kommet til udtryk den seneste tid .
Det skal understreges , at dette arbejde under ingen omstndigheder er en forudstning for udvidelsen og dermed ikke vil forsinke denne .
Dette er i korte trk resultaterne af mdet i Nice for s vidt angr de institutionelle anliggender .
Resultaterne vil sikre fortsat udvikling af det europiske samarbejde , og jeg glder mig over , at ansgerlandene med de seneste dages positive tilkendegivelser har vist , at vi har indfriet deres forventninger .
<P>
Udvidelsen er det helt centrale sprgsml , nr det glder Europas fremtid .
Der er p samme tid tale om en stor udfordring og et historisk skridt i retning af et genforenet europisk kontinent .
Formandskabet har gjort sit yderste for at fremme forhandlingerne .
Endnu 30 kapitler er afsluttet , herunder nogle af de mest komplekse omrder af EU ' s acquis . Og nogle af de ansgerlande , med hvilke der frste lige er indledt forhandlinger , viser sig nu i stand til at indhente de " ldre " ansgerlande .
Takket vre Kommissionens glimrende forarbejde fik vi fastsat en kreplan for de nste 18 mneder .
Dette er et vidnesbyrd om , at Den Europiske Union nsker at fortstte udviklingen .
Det er et klart signal , som da ogs blev positivt modtaget under mdet i Europakonferencen i torsdags .
<P>
De sidste seks mneder har Europa ogs bevget sig i positiv retning , nr det glder vkst og beskftigelse .
Samarbejdet i Den konomiske og Monetre Union er uddybet , koordineringen af de konomiske politikker i Euro-Gruppen er styrket , og vi har fremmet de flles bestrbelser for at forberede indfrelsen af euroen som en del af borgernes hverdag .
Der er inden for de seneste uger gjort markante fremskridt p tre omrder .
<P>
For det frste er de langvarige og vanskelige forhandlinger om skattepakken afsluttet , herunder beskatning af opsparing . For det andet er den europiske sociale dagsorden vedtaget efter en omfattende hringsproces , hvorunder ikke mindst arbejdsmarkedets parter har vret hrt .
Den Europiske Union har hermed vedtaget et femrigt arbejdsprogram , som fastlgger mlstninger inden for omrderne arbejdsret , social sikring , mobilitet , livslang uddannelse og bekmpelse af diskrimination og udstdelse .
<P>
Endelig lykkedes det i Nice , om end ikke uden vanskeligheder , at f vedtaget bestemmelserne om europiske selskaber og sociale aspekter i forbindelse med disse .
Det er et projekt , som har vret undervejs i 30 r , og det franske formandskab glder sig over at have bragt disse forhandlinger til afslutning .
<P>
Den Europiske Union har endvidere pbegyndt gennemfrelsen af de beslutninger , der blev truffet i Feira vedrrende ny konomi og vkst .
Vi aftalte , at omkostninger til internetadgang skulle reduceres markant .
Det er ogs sket .
Vi besluttede at sikre adgang til abonnentnet .
Vi nskede at indfre et EU-patent . Den Europiske Union er i frd med at gennemfre beslutningen herom og har indfjet de forndne bestemmelser desangende i traktaten .
<P>
Mine damer og herrer , Frankrig havde ogs som sit ml for formandskabet at stte borgernes interesser p dagsordenen .
I Nice proklameredes Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder . Denne tekst har stor politisk vrdi .
Dens fulde rkkevidde skal vurderes p lngere sigt . Jeg benytter lejligheden til at takke Europa-Parlamentet for et vrdifuldt bidrag til udarbejdelsen af chartret .
Chartret betegner en styrkelse af Den Europiske Union og dens grundlggende vrdier - vrdighed , frihed og solidaritet .
Det er nu vores opgave at sikre en effektiv opflgning og snarest f taget stilling til chartrets status .
Jeg ved , det er et sprgsml , som ogs Europa-Parlamentet tillgger stor betydning .
<P>
Under det franske formandskab er der ogs sat fokus p de kulturelle og uddannelsesmssige aspekter . For to mneder siden vedtog EU ' s undervisningsministre en handlingsplan for get mobilitet omfattende 42 foranstaltninger .
Og vi nede til enighed om en betydelig bevilling p 400 millioner euro til Media Plus-programmet . Dette program er srdeles vigtigt for den europiske filmbranche og for den audiovisuelle sektor .
Hele branchen har som bekendt lnge ventet p et sdant initiativ .
<P>
De erindrer mske , at jeg ogs over for Europa-Parlamentet har omtalt det franske formandskabs nske om at sikre , at Den Europiske Union i hjere grad tager hjde for sportens egenart og sociale funktion .
Det er sigtet med den erklring , der blev vedtaget i Nice , og det initiativ , der er ivrksat med henblik p p europisk plan at koordinere indsatsen til bekmpelse af doping .
<P>
Hvis det europiske projekt skal forankres i befolkningen , forudstter det , at projektet bevarer et menneskeligt ansigt . Det forudstter , at vi bevarer det , den enkelte helt legitimt fler sig knyttet til .
De kendte omgivelser , territorial balance , livskvalitet . Jeg tnker i denne forbindelse p tjenesteydelser af almen konomisk karakter .
Formandskabet glder sig over , at det initiativ , der var ivrksat i Kommissionen og Rdet , i Nice frte til vedtagelsen af en erklring , som understreger , at disse tjenesteydelser spiller en central rolle for den sociale og territoriale samhrighed i Europa .
<P>
Endelig har det franske formandskab gjort en aktiv indsats for at sikre , at Den Europiske Union i hjere grad opfylder borgernes krav p sikkerhed .
Den Europiske Union skal vre beskyttende i ordets bedste betydning . Det er mlet .
<P>
I Nice blev eksempelvis grunden lagt til en uafhngig europisk fdevaremyndighed .
Alle tnker i denne forbindelse selvsagt p flgerne af kogalskabsepidemien .
Der var frst og fremmest behov for at genskabe forbrugernes tillid og omgende trffe foranstaltninger med dette sigte . Frankrig kmpede ihrdigt herfor , og Rdet ( landbrug ) vedtog p sit seneste mde en rkke foranstaltninger , herunder et forbud mod anvendelse af kd- og benmel i dyrefoder og get anvendelse af BSE-test .
Vi m imidlertid ikke glemme kvgavlerne og de mange erhverv , som er tilknyttet kvgsektoren , og som er hrdt ramt af denne krise , hvilket formandskabet ogs klart har ppeget .
<P>
Et andet centralt emne er sikkerheden til ss .
For et r siden sank olietankskibet Erika ud for Frankrigs kyster . Til trods for den store indsats , der er ydet af frivillige og af de offentlige myndigheder for at afbde flgerne af forliset , brer kyststrkningen stadig prg heraf .
For f uger siden var det et kemikalietankskib , Ievolu Sun , som forliste nr Kanalerne .
Katastrofer af denne art , som kan tilskrives menneskers uagtsomhed , m ikke gentage sig .
<P>
Der er i det seneste halve r gjort betydelige fremskridt , nr det glder behandlingen af Kommissionens udmrkede forslag p omrdet .
Europa-Parlamentet vedtog den 30. november med overbevisende flertal den frste serie foranstaltninger , som i nste uge p ny forelgges trafikministrene .
Det bliver det svenske formandskab - som i vrigt prioriterer miljanliggender hjt - som skal sikre , at den anden serie foranstaltninger vedtages , herunder ikke mindst oprettelsen af et europisk agentur for sikkerheden til ss .
Rent undtagelsesvis og set i lyset af sagens presserende karakter opfordrede Rdet i Nice medlemsstaterne til allerede nu , og alts inden den endelige vedtagelse , som frste skridt at ivrkstte de foranstaltninger , hvorom der hersker politisk enighed .
<P>
Klimandringer som flge af klodens opvarmning udgr som bekendt en trussel .
P mdet i Haag kmpede Den Europiske Union for en trovrdig og effektiv aftale , som modsvarer udfordringernes omfang og presserende karakter .
Den Europiske Union indtog en konsekvent holdning i forlngelse af Kyoto-forpligtelserne .
Vi vil fortsat kmpe for at overbevise vores partnere om , at ogs de br forpligte sig .
Vi skal i 2001 n til enighed om en aftale , som sikrer , at der omsider sttes gang i den ndvendige nedbringelse af udledningen af drivhusgasser .
<P>
Ogs nr det glder organiseret kriminalitet , er der gjort fremskridt .
Vi kan nvne direktivet om bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Eller ivrksttelsen af en flles aktion mod lande og omrder , som ikke er samarbejdsvillige , og som er identificeret af den internationale aktionsgruppe mod hvidvaskning af penge ( GAFI ) . Vi kan nvne Europols gede befjelser , nr det glder dette anliggende , og vi kan nvne oprettelsen af en europisk politiskole .
Disse elementer str centralt i en samlet , kohrent indsats p dette felt .
<P>
Oprettelsen af den midlertidige europiske enhed for retligt samarbejde ( Eurojust ) skal ses i dette perspektiv . Det er en forlber for det organ for strafferetligt samarbejde , som planlgges etableret i 2001 , og som nu er indskrevet i traktaten .
<P>
Det franske formandskab havde ligeledes ambitioner for Den Europiske Unions udvikling p internationalt plan og p langt sigt . En ambition om at sikre , at Den Europiske Union er i stand til at ve indflydelse , komme til orde og handle i afgrende internationale anliggender .
Det er planerne om en flles udenrigs- og forsvarspolitik , jeg har i tankerne .
Formandskabet havde ogs et mere kortsigtet ml , nemlig snarest at demonstrere medlemslandenes politiske vilje til at varetage egne interesser , sfremt europiske interesser str p spil . Jeg tnker i denne forbindelse primrt p Sydsteuropa .
<P>
Der er gjort fremskridt p de to her nvnte omrder .
For det frste afsluttede vi i Nice det forlb , der startede med Det Europiske Rds mder i Kln og Helsinki .
De ml , vi havde sat os , blev net .
For et r siden fastlagde vi Den Europiske Unions militre kapacitet , som skulle etableres inden 2003 med det sigte at stte Den Europiske Union i stand til at forebygge og styre kriser som anfrt i traktaten .
Medlemsstaterne har nu forpligtet sig til at bidrage med styrker og militre midler .
Ud over troppestyrker fr Den Europiske Union den forndne kommando- , planlgnings- og efterretningskapacitet , som gr det muligt at gennemfre komplekse flles operationer .
Den Europiske Union vil anvende sin militre kapacitet i overensstemmelse med NATO ' s midler og i pkommende tilflde med sttte herfra .
En styrkelse af Europa er selvsagt ogs en styrkelse af NATO .
<P>
I Nice etablerede Den Europiske Union de permanente organer , som er ndvendige for at fastlgge og gennemfre en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , nemlig en politisk og sikkerhedspolitisk komit , en militrkomit og en europisk militrstab .
Det er besluttet , at oprettelsen af den politiske og sikkerhedspolitiske komit , som er det helt centrale element i denne sammenhng , indskrives i traktaten .
Komiten fr mandat til at trffe beslutninger , nr styring af en konkret krise gr dette pkrvet .
Traktatndringen p dette punkt kan ses som et vidnesbyrd om , at de beslutninger , der blev truffet i Nice , er vigtige og af bindende karakter .
<P>
Vi s imidlertid gerne , at Den Europiske Union , ogs inden disse organer bliver oprettet , i hjere grad kommer til orde , nr det glder afgrende internationale sprgsml , hvor europiske interesser str p spil .
Frst og fremmest var der med hensyn til Sydsteuropa behov for at tydeliggre Den Europiske Unions mlstninger og forventninger .
Jeg tror , budskabet blev hrt p topmdet i Zagreb , hvor reprsentanter for det vestlige Balkan og Den Europiske Union for frste gang mdtes .
Mulig fremtidig optagelse i Den Europiske Union blev stillet i udsigt , og alle erkendte , at vejen til medlemskab var fredens , menneskerettighedernes og det regionale samarbejdes vej .
Topmdet i Zagreb lste afgjort ikke alle problemer , men takket vre stabiliserings- og associeringsprocessen er der udstukket en kurs . Mdet bidrog til at konsolidere de demokratiske fremskridt , og der tegnedes et perspektiv , som er i overensstemmelse med de vrdier , det europiske projekt bygger p .
<P>
Endvidere br nvnes Euro-Middelhavskonferencen i Marseille , som - til trods for krisen i Mellemsten - viste , at deltagerne nrer et strkt nske om at bevare og forny Barcelona-processen .
Det var derfor ogs gldeligt , at Den Europiske Union kunne meddele , at der ville vre afsat 13 milliarder euro over syv r til dette forml , selvsagt inklusive ln ydet af Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , Den Europiske Union er efter min opfattelse blevet styrket i de forlbne seks mneder .
Unionen er styrket , idet den er gjort klar til at optage nye medlemmer , klar til at samle familien .
Vi ved nu , vi vil kunne fungere sammen .
Unionen er ogs styrket i borgernes bevidsthed for s vidt angr Unionens vrdier , vkst og beskftigelse , solidaritet , sikkerhed og bevarelse af den europiske sociale model . Unionen er styrket og har vundet terrn p den internationale scene .
<P>
ren for disse fremskridt tilkommer EU ' s institutioner i forening .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at udtrykke min anerkendelse af det gode samarbejde , der eksisterer medlemslandene imellem i Rdet .
Jeg vil ogs udtrykke min anerkendelse af Kommissionens og kommissionsformandens , hr . Romano Prodis , vedholdende indsats for at sikre gennemfrelsen af de initiativer og projekter , der var p dagsordenen for dette formandskab .
<P>
Jeg vil imidlertid i dag frst og fremmest p egne vegne og p vegne af den franske premierminister og den franske regering takke Europa-Parlamentet for dets bidrag .
Det er helt afgrende , at Europa-Parlamentet , som reprsenterer borgerne og disses nsker , fuldt og helt inddrages i de beslutninger , der har betydning for alles flles fremtid . Frankrig har vret srdeles opmrksom p dette forhold .
Europa-Parlamentet har jvnligt mdt hr .
Moscovici og de vrige franske ministre , idet de franske rdsformnd 68 gange har vret til stede i plenarforsamlingen og i de forskellige udvalg .
P vegne af det franske formandskab vil jeg gerne takke for dette samarbejde og takke for Europa-Parlamentets sttte . Fru formand , mine damer og herrer , tak , fordi De har taget imod formandskabet - ogs i dag .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Tak til den franske prsident , hr .
Jacques Chirac . Jeg giver straks ordet til Kommissionens formand , hr .
Romano Prodi . Hr. formand , ordet er Deres .
<SPEAKER ID=39 NAME="Prodi">
Fru formand for Parlamentet , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , Det Europiske Rd i december 2000 vil blive husket som et srligt langt og vanskeligt Rd .
I betragtning af dagsordenen var dette givet p forhnd , og sdan blev det ogs .
<P>
Der blev truffet nogle gode beslutninger i Nice , og nogle af dem havde vi ventet p lnge .
Chartret om grundlggende rettigheder blev hjtideligt proklameret .
For mit eget vedkommende er jeg overhovedet ikke i tvivl om denne teksts vigtighed , og til dem , der synes , at den er alt for svag - det ved jeg , at der er mange af Dem , der synes - vil jeg gerne sige , at den netop er udarbejdet og affattet p en stringent mde , fordi den skal vre en retsakt .
<P>
<P>
Parlamentet og Kommissionen har allerede meddelt , at de har til hensigt at gennemfre dette charter fuldstndigt .
Frste gang , man begyndte at arbejde p at skabe et europisk samfund , var for 50 r siden , mine damer og herrer .
Der er tale om et juridisk instrument , der tydeligvis er nyttigt , et instrument , som aktrerne indtrngende anmodede om , og som vi har savnet under de store virksomhedsomstruktureringer , vi har vret vidner til for nylig .
Nu er der heldigvis ikke lngere nogen hindringer for en hurtig gennemfrelse af dette charter .
<P>
Hvad udvidelsen angr , vedtog man den strategi , som Kommissionen havde foreslet .
Man vedtog ligeledes den sociale dagsorden , der er resultatet af et givtigt samarbejde med formandskabet , sdan som det allerede er blevet sagt .
<P>
Der var kraftig tilslutning til Kommissionens forslag om sikkerhed til ss og oprettelsen af agenturet for fdevaresikkerhed , og dette var ogs tilfldet med beslutningerne til fordel for vores syv regioner i den yderste periferi .
<P>
Det var nogle af de emner , som stats- og regeringscheferne skulle behandle .
Jeg vil nvne et andet af disse emner , nemlig en innovation , som jeg kan mrke , ikke er uvsentlig , da man i Nice ogs drftede selve topmdernes tilrettelggelse , deres trghed , deres komplekse karakter og den kendsgerning , at de finder sted i forskellige byer .
Det Europiske Rd traf derfor den fornuftige beslutning , at de hen ad vejen skal finde sted i Bruxelles alle sammen .
Dette vil i endnu hjere grad gre byen til Europas hovedstad ,
<P>
( Bifald )
<P>
og efter de planlagte topmder vil hvert andet topmde finde sted i Bruxelles .
Nr Den Europiske Union har fet 18 medlemmer , vil beslutningen glde for alle topmder .
Jeg mener virkelig , at dette strke initiativ fra prsident Chiracs side fortjener vores anerkendelse .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil nu komme ind p regeringskonferencen og Nice-traktaten . Jeg vil gerne starte med at understrege , at jeg er Michel Barnier meget taknemmelig for det arbejde , han har udfrt .
<P>
( Bifald )
<P>
Hans arbejde er - ligesom mit eget , men ogs i strre grad end mit eget - blevet udfrt i samrd med Parlamentet , navnlig med Giorgio Napolitano og hans udvalg , med de to ordfrere , Leinen og Dimitrakopoulos , og naturligvis med hr . Brok og hr .
Tsatsos , der har gjort en meget stor indsats . Endelig var Deres klare indlg i Rdet virkelig eksemplariske , fru formand .
<P>
Som De sikkert husker , fru formand , sagde jeg sidste gang , jeg talte her i Parlamentet , nemlig lige fr topmdet , at vi har brug for en traktat , som giver os en reel mervrdi .
Jeg lovede navnlig at vende tilbage til Parlamentet med en oprigtig vurdering af de opnede resultater .
I Deres tale ved topmdets bning sagde De i vrigt , at Parlamentet ikke kun ville anvende kvantitative kriterier ved dets bedmmelse af , hvorvidt topmdet i Nice havde vret en succes , men ogs kvalitative kriterier .
<P>
Det vil et tage et stykke tid at foretage en njagtig og grundig vurdering af de fremskridt , man har gjort i Nice , men vi kan allerede fremstte et par betragtninger p nuvrende tidspunkt .
Den frste betragtning drejer sig om den udvidede brug af kvalificeret flertal .
Det er et fremskridt , som er meget vigtigt set ud fra et kvantitativt synspunkt , eftersom ca .
30 nye emner kommer til at falde ind under denne beslutningsform , som sledes i stadig strre grad bliver den almindelige regel for Rdet , hvilket ikke er ubetydeligt .
Set ud fra et kvalitativt synspunkt er det en anden sag .
P de vanskelige omrder som samhrighed , skatteregler og sociallovgivning blev der kun gjort ringe eller slet ingen fremskridt .
<P>
( Bifald )
<P>
P disse omrder stdte regeringskonferencen nemlig p en uforsonlig holdning fra nogle staters side .
Jeg vil gerne give udtryk for min dybe skuffelse i den forbindelse , ikke bare over konsekvenserne heraf p kort sigt , men ogs over den lukkethed og mangel p forstelse , som denne holdning afspejler .
De , der udelukkende betragter Europa som en kompensationsordning ,
<P>
( Bifald )
<P>
som man kan hente noget fra , nr det er ndvendigt , og som man fjerner sig fra , nr der ikke er noget at hente , eller nr man allerede har hentet en masse , gr ikke blot en historisk fejltagelse , men begr ogs en forbrydelse mod de nye generationer . De har ret til at f meget mere af Europa .
<P>
P trods af denne lukkethed og mangelen p gensidige indrmmelser skal det dog bemrkes , at der er sket sm fremskridt , nr det glder de retlige og indre anliggender . Der er hovedsagelig tale om fremskridt , som ikke vil finde sted fr i 2004 .
Vi skal dog ikke undervurdere dem .
Men der bliver naturligvis sat sprgsmlstegn ved fremskyndelsen af den nye vigtige politik for retlige anliggender og grnseoverskridende kriminalitet , som blev vedtaget i Tampere , og der begynder at opst forsinkelser i kreplanen fra Tampere .
Jeg hber ikke , at man vil beskylde hverken Parlamentet eller Kommissionen for disse forsinkelser .
<P>
Endelig vil jeg gerne rette en tak til prsident Chirac og premierminister Jospin , fordi de har givet os mulighed for at komme af med de vrste uklarheder i forvaltningen af vores handelspolitik .
Man har fundet en god balance mellem de legitime bekymringer , der navnlig har rod i den kulturelle mangfoldighed , og vores forhandlingsstyrkes effektivitet over for vores handelspartnere .
<P>
En anden grund til tilfredshed er det resultat , man har opnet med hensyn til det tttere samarbejde . Mine damer og herrer , jeg tror , at vi nu str med et vigtigt instrument for den udvidede Union .
Kommissionen vil benytte sig af dette instrument , og den vil hele tiden spille sin rolle som garant fuldstndigt . P den ene side vil den nemlig benytte sig af dette instrument til at give de lande , der i hjere grad nsker en flles skbne , mulighed for at n nogle nye , vigtige mlstninger , og p den anden side vil den samtidig sikre alle mod risikoen for den splittelse , der kunne opst ved en uhmmet brug af tttere samarbejde .
<P>
Hvad institutionerne angr , vil jeg gerne sige tre ting .
For Kommissionens vedkommende er der sket nogle gennemgribende og radikale ndringer .
Kommissionen kan vokse , indtil den tller 26 medlemmer , og herefter vil de ndvendige ndringer , som mange nsker , blive foretaget .
Samtidig har man dog ivrksat nogle vigtige reformer af Kommissionens organisationsmodeller .
Formanden skal udpeges med flertal og ikke lngere enstemmigt , og efter Kommissionens godkendelse fr han befjelse til at afskedige en kommissr og til at trffe nogle i hj grad selvstndige beslutninger om Kommissionens organisationsmodeller , f.eks. tildelingen af portefljer og udnvnelsen af nstformnd .
<P>
Parlamentet fr frst og fremmest en statut for europiske politiske partier .
Kommissionen forsvarede - desvrre uden held , men det sidste ord er endnu ikke sagt i denne sag - vores flles nske om at beskytte EU ' s finansielle interesser ved at oprette en anklagemyndighed .
Det er dog meget bekymrende , at parlamentsmedlemmernes antal faktisk fungerede som en kompenserende variabel for ligevgten i Rdet .
I fremtiden bliver det ndvendigt at vre meget mere opmrksom p dette problem og p problemer i forbindelse hermed , og vi skal g vk fra forsvarsrollen og over til en meget mere aktiv rolle som forslagsstillere .
<P>
Endelig var forhandlingen og beslutningen om stemmevgtningen i Rdet den vanskeligste af alle .
Dette var uundgeligt i betragtning af den holdning , der gjorde sig gldende , men resultatet er s meget desto mere skuffende , bde fordi det ender med at gre det svrere at opn et kvalificeret flertal - hvorved det bliver lettere at bremse forslagene - selv om en Union , der udvides , krver lige prcis det modsatte ,
<P>
( Bifald )
<P>
og fordi beslutningsprocessen er blevet endnu mere kompleks , hvilket sledes er det stik modsatte af den klarhed og gennemsigtighed , som borgerne beder om .
<P>
( Bifald )
<P>
For at opfylde borgernes forventninger i den forbindelse bad vi om et dobbelt flertal , som er det eneste objektive og forstelige instrument , og som der er bred enighed om blandt bde de sm og de store lande .
<P>
( Bifald )
<P>
P dette sted br vi rette en srlig tak til den belgiske premierminister Guy Verhofstadt , der kmpede en brav kamp for en mere ligelig fordeling af ansgerlande og for at fastlgge en mere fornuftig grnse for det kvalificerede flertal , selv om denne grnse stadig er for hj .
Han bekrftede herved Belgiens store historiske rolle i Den Europiske Union .
<P>
( Bifald )
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , vi m indrmme , at den mjsommelige afslutning p topmdet i Nice var en succes i sig selv .
Vi skulle klare det , og med formandskabets indsats klarede vi det ogs . Der er ikke nogle resterende sprgsml - ikke nogen leftovers - tilbage p forhandlingsbordet i Nice .
Nu skal vi gre en realistisk en indsats for , at traktaten bliver ratificeret s hurtigt som muligt .
P denne mde vil vi kunne optage de nye medlemmer , hvilket er i trd med konklusionerne fra Helsinki .
Vi skal g beslutsomt fremad i denne retning .
<P>
Mine damer og herrer , som prsident Chirac bemrkede , var topmdet i Nice karakteriseret af , at mange forsvarede deres umiddelbare interesser , hvilket gik ud over de langsigtede visioner .
P dette topmde tog man dog hjde for en erklring om Europas fremtid , som fr mig til at vre optimistisk .
Kommissionen ved , hvor vigtigt det er at tilstrbe en mere klar adskillelse af EU ' s og medlemsstaternes befjelser , at medtage chartret om grundlggende rettigheder i traktaten , at forenkle traktaternes struktur og at overveje EU-institutionernes rolle .
Det skal vre nogle omfattende , oprigtige og indgende overvejelser , hvor vi inddrager regeringerne , parlamenterne og borgerne i de nuvrende medlemsstater og i ansgerlandene , og hvor vi viser , at det Europa , som stadig er under opbygning , er dynamisk .
Disse overvejelser er ndvendige , for erfaringerne fra Nice viser , at den nuvrende mde at revidere traktaterne p ikke lngere er hensigtsmssig .
<P>
( Bifald )
<P>
Ligesom det er tilfldet med selve Fllesskabets struktur , er ogs den tilrettelggelsesproces , man anvender for at foretage ndringer af institutionerne , under pres og krver nogle ndringer .
Kommissionen vil stille nogle forslag for at forbedre forlbet af denne proces , og jeg regner med Deres deltagelse og sttte .
<P>
Fru formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , efter denne forelbige og ufuldstndige redegrelse , som jeg har forsgt at give p en entusiastisk og objektiv mde , m vi ikke glemme , at det endelige ml med topmdet i Nice er og bliver at forene Europa .
Det nye rtusinde har givet os en enestende mulighed for at genforene landene p vores kontinent i et stort omrde med fred , stabilitet og udvikling .
Topmdet i Nice er et skridt i denne retning . Det er ganske vist et kortere skridt end det , vi ville og kunne have taget , men vi gr i den rigtige retning .
Jeg beder Dem derfor om at sttte dette skridt .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr . Chirac , hr. formand for Kommissionen , kolleger .
Hr . Chirac , vi i PPE-DE-Gruppen har altid modtaget Dem med stor respekt , med benhed og stor psknnelse her i Europa-Parlamentet .
Det gr vi ogs i dag , fordi vi psknner Deres personlighed , og fordi Deres embedes vrdighed krver det . Vi forstr ogs at vrdstte , at De var her i juli , og at De er her igen , men denne vrdsttelse af Dem personligt og af Deres embede fritager os ikke fra kravet om i dag at udtale vores mening klart og tydeligt i Deres nrvrelse .
<P>
De sagde ved afslutningen af topmdet : " Topmdet i Nice vil g over i Europas historie som et stort topmde .
" For vores gruppes vedkommende m jeg desvrre sige til Dem , at vi ikke deler denne opfattelse .
<P>
( Bifald fra hjre )
<P>
Vi har oplevet en regeringskonference , som har trukket ud i mnedsvis , og vi har oplevet et topmde i Nice , hvor vi ligefrem kunne mrke foran fjernsynsskrmene , at ogs - og det er absolut et menneskeligt trk - stats- og regeringscheferne for landene i Den Europiske Union havde net deres psykiske og fysiske grnser .
Jeg vil give Dem et eksempel . Gud ske lov reviderede man dette grimme forslag om , at Polen skulle have frre stemmer end Spanien , selv om befolkningstallet er det samme .
Hvilket indtryk ville det ikke have vakt i Polen , efter erfaringerne med nationalsocialismen og kommunismen , hvis Polen ikke skulle behandles p lige fod med Spanien ?
Gud ske lov blev det korrigeret !
<P>
<P>
Hr. formand , jeg nvner dette , fordi den slags forslag opstr i den hektiske stemning under et topmde i Nice , og dette m aldrig gentage sig i Den Europiske Unions historie .
Vi siger i dag til folkene fra Europas midte , at de er velkomne i Den Europiske Union , og det var Alain Lamassoures forslag , som s blev til vores gruppes forslag , Parlamentets forslag , Kommissionens forslag - og nu har De heldigvis overtaget det - at vi vil sikre , at de frste lande fra Europas midte kan deltage i de nste valg til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi har desvrre i de sidste mneder - og heller ikke dette m nogensinde gentage sig , for det virker som en snigende gift i Den Europiske Union - oplevet modstningen mellem de store og de sm lande , hvor nogle store lande har opfrt sig meget smligt , og nogle sm lande har opfrt sig meget storartet .
<P>
( Bifald )
<P>
Og vi har i de sidste uger og mneder med stor bekymring set , at regeringerne i stigende grad falder tilbage til mellemstatsligt samarbejde , til et regeringssamarbejde , og jeg hber , at nden fra Pierre Pflimlin , fra Robert Schuman og Jean Monnet vil vre den nd og den vision , som bestemmer Europas fremtid , ...
<P>
( Bifald ) ...
fordi vi er fast overbeviste om , at kun et flles Europa med strke europiske institutioner sikrer os retfrdighed , demokrati , solidaritet og fred p vores kontinent .
<P>
Nice har naturligvis bde lyse og mrke sider , men rigtig mange mrke sider .
Men vores mlestok for Nice har hele tiden vret Den Europiske Union handlekraft .
Kommissionsformand Prodi , som vi takker lige som Michel Barnier - for vi har ikke glemt , hr. prsident , at hr . Barnier er medlem af Kommissionen , fordi De foreslog det , vi vil ikke kun vre kritiske - har peget p , at der netop ikke blev opnet en udvidelse af flertalsbeslutningerne i Ministerrdet i de vsentlige sprgsml .
For Europa-Parlamentet , som var sejrherren i Amsterdam , er der ikke sket nogen udvidelse af Europa-Parlamentets medbestemmelse , og det er en af de store mangler i resultatet fra Nice .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil slet ikke komme nrmere ind p den vanskelige procedure med beslutningstagningen , for det vil Elmar Brok fra vores gruppe sikkert gre om lidt .
Men vi har ikke fet strre gennemsigtighed .
Vi stter vores lid til fremtiden , selv om vi ogs kan se de gode ting , f.eks. Deres engagement i udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken , styrkelsen af Kommissionen .
Vi tager Dem p ordet , prsident Chirac , og jeg var glad for at hre , at De vil inddrage Europa-Parlamentet intensivt i post Nice-processen .
Vi forventer af alle Den Europiske Unions medlemslande og deres regeringer , at der findes en konferenceform , som Europa-Parlamentet deltager i og har indflydelse p med henblik p at stte dagsordenen og med hensyn til proceduren .
Vi tager Dem p ordet , at dette kommer til at ske , og s vil vi mske ogs kunne g sammen ind i en god fremtid .
<P>
Vi har hrt mange smukke ord .
De taler med rette om gennemsigtighed .
Vi har isr brug for gennemsigtighed i Ministerrdet , og vi ser med stor bekymring , at ogs generalsekretren - hr . Solana er jo mere hjtstende reprsentant end generalsekretr - slet ikke kan opfylde sin funktion som generalsekretr i fllesskabsproceduren sdan , som han mske gerne ville .
<P>
Vi har med stor glde hrt , at Europa-Parlamentet skal involveres fuldstndigt i post Nice-processen .
Heraf afhnger ogs vores endelige svar , om vi siger ja eller nej til Nice .
Vi nsker en procedure for post Nice-processen , hvor Europa-Parlamentet er involveret med hensyn til dagsordenen og med hensyn til deltagelse i beslutningsprocessen .
Hvis De sikrer dette , s vil der ogs vre mulighed for , at vi kan arbejde tillidsfuldt sammen .
Vi kommer til at flge Rdet meget kritisk i de kommende uger og mneder for at se , om det selv er i stand til at sikre denne gennemsigtighed , som De talte om .
<P>
Det vil vre vores kriterier , og vi hber med Dem , at vi udfrer vores arbejde sledes , at vi , Den Europiske Union , virkelig er bne med vores vrdier for folkene fra Europas midte , som lnge har lidt under kommunismen , og som nu nsker at komme med i vores vrdifllesskab .
Vi m bne portene , men beslutningerne skal trffes p en sdan mde , at Den Europiske Union er i stand til at klare udvidelsen !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Det Europiske Rd , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , endelig blev topmdet afsluttet med et resultat .
Indtil videre har vi knebet udenom .
Nu skal vi nje gennemg teksten i Parlamentet .
<P>
P nuvrende tidspunkt kan jeg , hr. rdsformand , sige til Dem , hvad der str p Rdets hjemmeside p Internettet , i det mindste hvad der stod i morges kl . 10.00 : Traktaten vil vre tilgngelig , nr den er blevet vedtaget .
Jeg beder Dem anmode Rdets tjenestemnd om i det mindste at ajourfre denne tekst .
Jeg mener nok , at der er blevet vedtaget " noget " i Nice .
<P>
<P>
Den kendsgerning , at man er net frem til en aftale , er under alle omstndigheder i sig selv en bedrift .
For det drejede sig ikke om resterende punkter , udestender eller uafsluttede sprgsml fra drftelserne i Amsterdam , som man ikke nede til enighed om .
Det drejede sig om vsentlige sprgsml for ledelsen af Europa , og nu kan vi begynde at arbejde p det .
<P>
Vi tager Dem p ordet om indholdet , men s vidt vi ved , er der ikke den store grund til tilfredshed .
Det er p sin plads at huske p , at regeringskonferencen til at begynde med havde til forml at opn en forbedring af Unionens funktion for at f succes med udvidelsen .
Jeg er bange for , at det foreliggende kompromis er et kompromis mellem nationale interesser , som er blevet opnet med mje og besvr i en sen nattetime , og at dette kompromis vil vanskeliggre beslutningsprocessen i Unionen endnu mere i fremtiden .
<P>
Nu er det ikke kun p nogle fundamentale omrder , at man fastholder regelen om enstemmighed , for nu har vi tre slags kvalificeret flertal .
Kravet om , at der skulle krves stemmer fra 62 % af befolkningen for at f kvalificeret flertal , er blevet overget af et krav om 71 % iflge nogle versioner og 73,49 % iflge andre .
Procenten er s hj , at det er det samme som at genindfre vetoretten , isr for de strste lande .
<P>
Der er tale om et tilbageskridt inden for alle omrder af Fllesskabet , og jeg forudser , hr. rdsformand , at vores medborgere - og jeg er bange for , at det ogs glder parlamentsmedlemmerne og regeringscheferne - m tilbage til skolen for at f undervisning i decimalregning .
<P>
( Bifald )
<P>
Det skal undersges meget nje , hvilken rolle Kommissionen og Parlamentet er blevet tildelt i Unionens beslutningsproces .
Hvis vi nsker , at Unionen afspejler alle dens medlemsstaters og befolkningers interesser som et vrdifllesskab , er de institutioner , der kan sikre det i henhold til fllesskabsmetoden Kommissionen og Parlamentet , nr de handler inden for rammerne af chartret om de grundlggende rettigheder .
Hvis disse institutioner svkkes , og chartret ikke kommer med i traktaten , hvordan skal vi s bringe Europa tttere p borgerne ?
<P>
Samtidig hedder det i erklringen om udvidelsen - som er positiv - at ansgerlandene kan indtrde i Unionen ved udgangen af 2002 , og regeringscheferne i de lande , der er i gang med forhandlinger , hylder topmdet i Nice .
Man skal imidlertid vre opmrksom p en ting , nemlig at det er som , nr et barn inviterer sine venner til fdselsdagsfest og ikke ved , om der er plads nok , og om der er penge til traktementet .
Vi skal tage vores forpligtelser alvorligt .
<P>
Hvordan er vi havnet i denne situation ?
Det er for nemt at skyde skylden p rdsformandskabet , isr fordi strstedelen af de politiske partier , som er reprsenteret her , ogs er reprsenteret i Rdet .
Og den eneste grund til , at vi er havnet i denne situation , er , at regeringskonferencemetoden ikke lngere fungerer .
<P>
Hvordan kan Unionen trffe beslutninger af konstitutionel art efter tre ntter uden svn ?
Hvad har vret formlet med den 11 mneder lange regeringskonference , to forsamlinger og utallige mder i Rdet ( almindelige anliggender ) ?
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil gerne , hr. rdsformand , i forbifarten ppege , at det er skatteyderne , der betaler omkostningerne .
<P>
Hvordan kan man trffe beslutninger , der afspejler Unionens dobbelte legitimitet , nr det kun er den ene part , der trffer dem ?
Jeg beder Dem - ikke flere regeringskonferencer for lukkede dre .
<P>
( Bifald )
<P>
I erklringen om Unionens fremtid - som jeg hilser velkommen p vegne af min gruppe - nvnes for frste gang behovet for at forny arbejdsmetoden , nemlig behovet for en bredere debat , som alle de berrte parter deltager i . Der findes allerede en sdan metode .
Det er forsamlingsmetoden .
Ni mneder efterfulgt af en lykkelig nedkomst ...
<P>
( Bifald )
<P>
...
mens vi endnu ikke har set det barn , der blev resultatet af topmdet i Nice .
Jeg synes virkelig , at det vil vre en god id at anvende forsamlingsmetoden , nr Unionens fremtid skal fastlgges .
<P>
Hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , mine damer og herrer , det er kort sagt rigtigt , at der i forbindelse med de sprgsml , der skulle drftes i Nice , og som De selv , hr . Chirac , har ppeget - statutten for det europiske selskab , den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , kogalskaben , sikkerheden til ss - er tilstrkkeligt belg for at sige , at topmdet har vret en succes .
<P>
Til gengld skal vi se nrmere p og bedmme det forfatningsmssige .
Vi kan ikke trffe en beslutning i dag .
Vi nsker at komme med et positivt bidrag , men nu m vi for at leve op til vores ambitioner - og det er det sidste , jeg vil sige , fru formand - anmode det svenske formandskab om at indlede forhandlingsforlbet , hvor vi skal handle meget prcist , for det er det , Unionen behver , og vi skal en gang for alle positivt bekrfte vores politik til forsvar for og udvikling af fllesskabsmetoden .
<P>
Det er den udfordring , vi str over for nu .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , hr. formand for Rdet og hr. formand for Kommissionen , kolleger , min gruppe gr ind for Nice-traktaten .
Det er mit udgangspunkt , for uden en Nice-traktat ville vi befinde os i en betydelig politisk og institutionel krise , uden en Nice-traktat ville vi sende et klart signal til ansgerlandene om , at der faktisk ligger en del hindringer i vejen for os .
Derfor m vi bifalde resultatet .
Med hensyn til Nice-traktatens indhold , m vi , som andre ogs har sagt i dag , reflektere , vi m se p teksten , vi m komme med en velovervejet bedmmelse .
<P>
Jeg m sige , at der er dele , som vi synes om , og meget , som bekymrer os .
Ambitionen for Nice var den strste europiske ambition for et topmde , vi har set i mange r .
Det var ambitionen om at berede vejen for en kontinental udvidelse af Europa , og ud fra det skal vi vurdere indholdet i Nice .
Kan det sikre en effektiv og gennemfrlig kontinental udvidelse ?
Det var ambitionen , og mange her i salen frygter , at den ikke er blevet opfyldt .
<P>
Min gruppe er ikke desto mindre net frem til en endegyldig konklusion , som andre ogs har nvnt i dag .
Og det er , at den nuvrende model med strk regeringsindflydelse for at beslutte disse ting nede og overskred sidste salgsdato i Nice .
Efter ni mneder , over 330 timers forberedelse ved formelle mder og tusindvis af timers forberedelse i forbindelse med de mder endte det med en skandals situation , hvor forhandlerne til slut var krt fast og ikke havde besluttet noget af betydning .
Det er ikke vejen frem for Europa , og nr jeg skal vre helt rlig over for det franske formandskab , er det heller ikke vejen frem at bede et formandskab afslutte en s kompliceret proces .
Vi mener , at det er tid til ndringer .
<P>
( Kraftigt bifald ) Selv om jeg kun kunne flge begivenhederne i Nice gennem medierne , vil jeg ogs gerne kommentere den generelle atmosfre , som forhandlingerne blev frt i .
Nr man ser p , hvor langt man nede med at ndre stemmevgtene , er det jo helt klart kompliceret og svrt at forklare , men meldingen til medierne fra de forskellige nationale delegationer ved mdet i Nice gik p , hvordan man kunne blokere tingene frem for at fremme dem .
Atmosfren afspejlede mere de negative aspekter af et stort europisk projekt og en stor europisk vision , end en positiv behandling af det dybe og gode i den europiske drm , og p det punkt skuffede Nice .
<P>
<P>
Jeg vil gerne prise Europa-Kommissionens indsats .
Jeg vil gerne prise Romano Prodis europiske mod .
Jeg vil gerne prise kommissr Barniers detaljerede indsats .
Jeg vil gerne prise den belgiske premierminister hr . Verhofstadts europiske nd for at holde ud til den bitre ende kl .
4 eller 4.30 om morgenen . Men for dem , der kmpede for Europa , var det vist en ret utaknemmelig opgave , og det beklager jeg dybt .
P min gruppes vegne vil jeg gerne sige , at nr det drejer sig om at samarbejde med Europa-Kommissionen , nr det drejer sig om den model , som har gjort det muligt for Europa at opn det , vi nsker , nr vi ser p den europiske proces ' dobbelte legitimitet , som bygger p en Monnet-metode med strk regeringsindflydelse , opfatter vi ikke Europa-Kommissionen og dens rdgivere som petits fonctionnaires .
De spiller en central rolle i vores europiske politikeres mission .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
Der er nogle spndinger nu .
Der er en tendens til get regeringsindflydelse .
Men Schuman-Monnet-metoden har hjulpet os til ikke blot at skabe , men ogs opfylde den europiske drm .
Jeg vil gerne sige til dem , der tramper p den : I skal vre forsigtige , for I tramper p vores drmme , nr I delgger en metode , der har fungeret s godt .
Jeg kender nogle skeptikere , som ikke bryder sig om den , men det kommer de aldrig til .
Det store flertal her i Parlamentet tror dog p den , og det store flertal her i Parlamentet er ogs klar over , hvorfor den har fungeret .
<P>
Med hensyn til den nste fase 2004 glder det mig at hre prsident Chirac udtale , at det ikke bliver en hindring for udvidelsen .
Jeg mener , at det er en chance , og vi skal ogs gribe chancen til at bringe sprgsmlet om en reform af Rdet p bane , om en reform af den mde , vi forsger at lse disse vigtige opgaver p , og sikre , at chartret om grundlggende rettigheder bliver gjort til lov og ikke blot forbliver en proklamation .
Det giver os en reel mulighed for at gre noget ved manglerne i Nice .
Jeg har lyttet nje til Romano Prodi .
Han sagde , at vi skal vre ambitise , men ogs realistiske .
Det er et vigtigt budskab , og det er forstet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , tillad mig et lille tilbageblik . Jeg erindrer om den bermte franske lge , Cou , som fandt frem til en helbredelsesmetode , som bygger p selvsuggestion og selvoverbevisning .
<P>
<P>
Lgen anbefalede os at sige til os selv om morgenen , nr vi str op : I dag er jeg bedre end i gr og knap s god som i morgen .
<P>
( Latter )
<P>
I politik er dette princip ikke uden betydning , men overdreven brug heraf m dog efter min opfattelse frardes .
Det glder mig , at flere kolleger i dag har vist , at de er bevidste herom .
Jeg vil derfor udtrykke min anerkendelse af de indlg , vi har hrt .
Det forekommer kun sjldent , at jeg kan sige sdan , men jeg har rent faktisk vret meget tilfreds med de hidtidige indlg under dagens forhandling .
Personlig finder jeg , at topmdet i Nice var en fiasko .
Jeg finder , mdet var en fiasko i forhold til de annoncerede ambitioner om at ndre Den Europiske Unions institutioner med henblik p at kunne optage de nye medlemmer og sikre get effektivitet . Jeg finder ogs , mdet var en fiasko i forhold til en anden vigtig , om end mske mindre omtalt , mlstning , nemlig at bringe Den Europiske Union nrmere borgerne .
<P>
Hvad angr det frste punkt , er alt vist sagt . Jeg vil dog gerne tilfje enkelte bemrkninger .
Hr .
Chirac omtalte Europa-Parlamentet i positive vendinger . Men Europa-Parlamentet er i vid udstrkning glemt i forbindelse med Nice-traktaten .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg erindrer om , at jeg har oplevet bde Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten , og jeg m for frste gang konstatere , at Europa-Parlamentet er svkket i forhold til beslutningsprocessen i Den Europiske Union .
Det er ganske alvorligt .
Vist er antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet get , ogs mere end forventet , hvilket giver en vis ro i sindet hos nogle medlemmer . Der er imidlertid tale om flere medlemmer , som fr frre befjelser .
Jeg fler mig ikke overbevist om , at det er nogen fordel .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg m ogs give udtryk for en vis bekymring , nr det glder sprgsmlet om demokrati og gennemskuelighed .
Lad mig give et eksempel p problematikken vedrrende gennemskuelighed . Traktatens artikel 133 om handelspolitikken .
Jeg har som de vrige tilstedevrende endnu ikke modtaget de endelige tekster , men jeg har modtaget tre sider , bilag 5 og 6 , om handelspolitikken .
Jeg har lst disse sider gentagne gange , og jeg m indrmme , at jeg ikke fuldt ud forstr indholdet heraf .
Mske er det mig , der ikke helt er p hjde med situationen . Men jeg forstr ikke fuldt ud disse tekster .
Dog forstr jeg , at Kommissionen skal have gede befjelser , at Rdet vil styrke sin kontrol , og at Europa-Parlamentet fortsat er udelukket fra deltagelse , nr det glder disse anliggender .
Det er politisk flsomme anliggender , som ogs pkalder sig stor folkelig opmrksomhed .
Jeg m derfor ppege , at den anfrte politik efter min opfattelse betegner en alvorlig fejl .
<P>
( Bifald )
<P>
Mangt og meget kunne siges om den flles beslutningsprocedure .
Hvad bliver det til med den flles beslutningsprocedure ?
Der gres stort set ingen fremskridt p dette punkt .
Det er lige s alvorligt .
Som medlemmer af Europa-Parlamentet og reprsentanter for den offentlige mening br vi efter min opfattelse klart tilkendegive vores utilfredshed hermed og politisk lade denne utilfredshed udmnte sig i aktiv indsats .
Det er , hvad jeg agter at gre med de flgende ord .
Det , der manglede i Nice , var , som jeg ser det , en vision for Europa .
<P>
( Bifald ) En sdan vision manglede under topmdet i Nice .
Det er regeringerne , det her drejer sig om .
Jeg angriber ikke et enkelt lands regering , og ikke specielt det franske formandskab .
Det ville ikke vre rimeligt .
Det er , som hr .
Barn Crespo p udmrket vis udtrykte det , den mellemstatslige metode , der br sttes sprgsmlstegn ved .
Regeringerne har et ansvar for og er optaget af det indtryk , de efterlader p den hjemlige scene .
Intet usdvanligt deri .
De lader med enkelte undtagelser mere eller mindre hnt om den internationale offentlige mening og det indtryk , de her efterlader . Mange lader hnt herom , og vi br gre os klart , tror jeg , at dette indebrer , at man er tilbageholdende med at anlgge et europisk synspunkt .
Vi br derfor ndre metode .
Vi har set den mellemstatslige metodes begrnsninger .
De fremstr med stadig strre tydelighed .
Der tegner sig ogs et alternativ .
<P>
Jeg er ikke helt s begejstret for chartret om grundlggende rettigheder som visse andre .
Man har talt om , at fdslen forlb planmssigt , og barnet var velskabt .
Barnet forekommer imidlertid noget svageligt . Jeg havde gerne set et livskraftigt barn .
Det ville efter min opfattelse have forudsat en anden tilblivelsesproces .
Forsamlingen til udarbejdelse af chartret kunne tjene til inspiration , men burde udstyres med et langt mere ambitist mandat for at sikre en reform af EU ' s institutioner og ikke mindst sikre mere demokratisk fungerende institutioner .
En bred folkelig debat om Den Europiske Unions mlstninger og ambitioner p internationalt plan ville vre uomgelig .
<P>


( Bifald )
<P>
S vidt mine nsker .
Jeg glder mig over den brede enighed , jeg fornemmer i Europa-Parlamentet om disse sprgsml . Det er frste gang , jeg oplever en sdan grad af overensstemmelse mellem vores analyser .
Det lover godt for rene fremover .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , hr. prsident , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , min gruppe flder en hrd dom over medlemsstaterne og deres lidet flatterende optrden i Nice . EU ' s borgere er sandsynligvis lamslede over ved denne lejlighed p nrmeste hold via medierne at have oplevet , hvordan det reelt str til med den flles vision , med solidaritetsflelsen og den gensidige tillid mellem de europiske ledere .
Jeg flte personlig en vis lettelse over , at man trods alt nede til enighed om en aftale . Var topmdet i Nice blevet en benlys fiasko , ville modstanderne af EU ' s udvidelse , som ogs ppeget af hr .
Cox , p forsmdelig vis have udnyttet situationen til om ikke at give dette historiske projekt ddsstdet s i alt fald at begre det udsat p ubestemt tid .
Vi havde i s fald sendt de st- og centraleuropiske folk et signal med uoverskuelige politiske flger . Vi har i dag p ingen mde sikkerhed for , at udvidelsen lykkes , men i det mindste har vi ikke afskret os fra muligheden for fortsat at arbejde i den retning .
<P>
Nr dette er sagt , m jeg konstatere , at mdet var et sknselslst vidnesbyrd om den krise , der prger den europiske integration . Samtidig med at Den Europiske Union str over for gigantiske udfordringer , konstateres ikke blot en institutionel krise , men en mere grundlggende identitetskrise .
Problemet for medlemsstaterne er efter min opfattelse ikke s meget deres manglende evne til at finde de rigtige svar , men derimod deres manglende evne til at stille de rigtige sprgsml .
De rigtige sprgsml blev efter vores opfattelse stillet af den imponerende menneskemngde , som dagen fr topmdet strmmede til Nice fra hele Europa .
<P>
Det var ikke en gruppe urostiftere fra samfundets skyggeside . Det var arbejdstagere med meninger , som er reprsentative for de pgldende lande .
Der var gldende tilhngere af den europiske integration iblandt og utvivlsomt vlgere tilhrende de fleste af de politiske grupperinger , der er reprsenteret i Europa-Parlamentet .
Uagtet deres forskelligheder stillede de et flles grundlggende sprgsml : Hvad er mlet for Den Europiske Union , hvis institutioner man nu nsker at reformere ?
<P>
En Union for hvem ?
Med hvilket forml ?
I hvilken retning bevger Unionen og de 15 medlemsstater sig ? Og , endnu vigtigere , i hvilken retning vil Unionen og de fremtidige 27 eller 30 medlemsstater bevge sig ?
Er Den Europiske Union dmt til at lade sig rive med af den aktuelle liberale globaliseringsblge ?
Til at stte fuld fart p dereguleringen ?
Til at se den frie konkurrence som alfa og omega for den konomiske politik ?
Til i markedets hellige navn at forsge at oplse alt , hvad der udgr kernen i vores samfund , og det i et omfang , s der kan vre grund til at rbe vagt i gevr for dog at sikre , at enkelte omrder friholdes ? Til at koncentrere al magt " p toppen " , fjernt fra livet og fjernt fra borgerne ?
<P>
Er andre valg mulige ? Intet sprgsml er vel vigtigere at f besvaret .
Valg , som afspejler de holdninger , et flertal af borgerne indtager .
Store flles projekter p europisk og p internationalt plan , som borgerne ser et forml med og finder glde ved at engagere sig i i fllesskab . Projekter , som tager sigte p at sikre flles kontrol med markederne , p at sikre en mlrettet flles politik , nr det glder konomi , sociale anliggender , milj og kultur , p at sikre aktrerne reel adgang til de ndvendige informationer og til beslutnings- og kontrolprocesser , i virksomhederne svel som i institutionerne .
Legitime sprgsml , som rejses af borgerne . Hvordan sgte Det Europiske Rd i Nice at besvare disse sprgsml ?
Chartret om grundlggende rettigheder , som skulle have vret et hjdepunkt , blev ekspederet , uden at der blev gjort strre vsen heraf .
<P>
Den europiske forsvarspolitik og de militaristiske toner , der akkompagnerede dens hurtige ivrksttelse , er efter min mening heller ikke i stand til at tilfre det europiske projekt den nskede dynamik .
Det er symptomatisk , at det er p omrder , hvor kravene om konkrete foranstaltninger har vret fremsat med strst eftertryk , at medlemsstaterne trods alt nede til enighed om positive aftaler .
Jeg tnker p fdevaresikkerheden , p sikkerheden til ss , p erklringen om sportens srlige karakter i forhold til de konkurrenceretlige regler , og jeg tnker p statutten for europiske selskaber .
Hvad angr den sociale dagsorden , indeholder den ikke de nskede prcise mlstninger , men den udgr dog et holdepunkt for indsatsen i de kommende fem r . Det er altid noget .
Men det er ikke et projekt , og uden et flles projekt mtte de institutionelle reformer uundgeligt udvikle sig til en sjlls og sknselsls kbslen landene imellem .
<P>
Jeg og GUE / NGL-Gruppen m konkludere , at Det Europiske Rds mde i Nice kom til at st som en forhalingsmanvre i forhold til en institutionel og politisk model , som tydeligvis har sine begrnsninger , og som har overlevet sig selv . Der savnes et sammenhngende flles projekt , som er klart og engagerende .
Der savnes en offentlig og gennemskuelig debat om mulighederne .
Denne afvises under henvisning til , at der foreligger klar konsensus , som imidlertid ndvendigvis er af liberalt tilsnit og imod enhver antydning af frihedstrang i forhold til den etablerede orden . Der opleves en forbitret magtkamp mellem medlemmer af samme Fllesskab .
Der opleves en overdreven magtkoncentration hos staternes ledelse og fjernt fra borgerne . Alle disse sprgsml er ikke af ny dato , men de indgr uomgngeligt i de drftelser om Europas fremtid , der nu er indledt .
Tak .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua">
Hr. prsident , jeg m udtrykke anerkendelse af Deres fysiske udholdenhed under det nylige maraton i Nice .
Men jeg m beklage , at De ikke viste samme udholdenhed over for de problemer , De stod over for .
<P>
De udtalte , at mdet i Nice var en succes , eftersom det resulterede i en aftale .
Ja , og hvad s , m jeg sprge .
Alle vidste fra frste frd , at det franske formandskab ville gre alt - ikke mindst af indenrigspolitiske rsager - for at sikre en aftale i Nice .
Med risiko for at berve Dem Deres illusioner m jeg sige , at ingen i Europa-Parlamentet lader sig narre .
De gentagne blokeringer under de 15 medlemsstaters topmde er symptomatiske .
Det er benlyst for enhver , at de er forlbere for de alvorlige problemer , der flger i klvandet p det fderale europiske projekt omfattende 27 eller 28 medlemsstater .
Det mest overraskende i denne forbindelse er , at De fastholder denne illusion , til trods for at alle undersgelser viser , at Europas befolkning for flertallets vedkommende er modstandere heraf .
<P>
Idet jeg primrt udtaler mig p vegne af de franske medlemmer af UEN-Gruppen , m jeg pege p , at der er et permanent modstningsforhold mellem de dyder , Den Europiske Union tillgges , og de absurditeter , der kan konstateres i det daglige .
For de ansvarlige bestr opgaven i stigende omfang i at manipulere med medierne og den offentlige mening . Teknikken er efterhnden velkendt .
Bevisfrelsen udsttes til senere , der trffes beslutninger , som er uden indhold , eller hvis gennemfrelse ligger langt ude i fremtiden , og alt fremstilles som en fantastisk succes .
Topmdet i Nice betegner i en vis forstand den ultimative triumf for denne taskenspillerstrategi .
Herom vidner i frste rkke chartret om grundlggende rettigheder , som blev undertegnet i al hast under skyer af tregas .
Nogle ser dette dokument , som er et mesterstykke i tvetydighed , som en afgrende tekst , der danner indledningen til en europisk forfatning , mens andre blot ser det som en hensigtserklring uden retlig betydning .
<P>
Teksten er blevet udrbt som en sejr for demokratiet og for borgernes Europa . Ingen har naturligvis ulejliget sig med at undersge , hvad befolkningen mente herom .
De , hr. prsident , og den franske premierminister har betegnet teksten som en triumf for det sekulre samfund , set med franske jne . Kansler Schrder har derimod betegnet den som en sejr for de religise vrdier , set med tyske jne .
Der str tydeligvis ikke helt det samme i den franske og den tyske udgave af chartret .
Det m mane til eftertanke !
<P>
Under topmdet i Nice vedtog man ogs en europisk social dagsorden . Der er imidlertid tale om et dokument uden bindende virkning .
Der faststtes blot nogle f mlstninger for de kommende fem r , og det str medlemsstaterne frit for , om de vil opfylde disse eller ej og med hvilke politiske midler .
Det anfres ogs , at der under topmdet blev indget en aftale om sikkerheden til ss .
Fremragende !
En bindende aftale ?
Nej , p ingen mde .
Der er blot tale om , at man har besluttet at opfordre medlemsstaternes trafikministre til at n til enighed om de foranstaltninger , der skal trffes p dette omrde .
Til listen over topmdets fortjenester kan fjes etableringen af et fdevareagentur , som ikke vil vre funktionsdygtigt fr 2002 .
Som kronen p vrket besluttede stats- og regeringscheferne i Nice , at der i 2004 tages fat p nye institutionelle reformer .
Der tnkes i den forbindelse p den - ja , undskyld mig , beskedne - opgave med at f prciseret den juridiske status for chartret om grundlggende rettigheder og f prciseret kompetencefordelingen mellem Den Europiske Union og medlemsstaterne .
<P>
Alle disse forhold er afgjort ikke tilfredsstillende . Vi oplever undvigen og skinmanvrer .
Vi oplever hykleriske aftaler og lfter for fremtiden .
Det fderale Europa minder i stigende grad om et korthus , som nok skyder i vejret , men hvis fundament vakler . Den lre , vi i virkeligheden kan drage af topmdet i Nice , er , at det europiske kontinent siden vedtagelsen af Maastricht-traktaten har bevget sig i den helt forkerte retning .
<P>
Der savnes folkelig sttte til denne udvikling , for der eksisterer ikke noget europisk folk . Medlemsstaterne m derfor af hensyn til den offentlige mening med stadig strre ihrdighed forsvare nationale interesser , selv om det medfrer , at det maksimale antal medlemmer i Europa-Parlamentet ges i forhold til Amsterdam-traktatens bestemmelser , som allerede er ved at vre forldede , og selv om det medfrer , at antallet af kommissrer ges til 27 , uagtet at den nuvrende Kommissionen med 15 kommissrer ikke fungerer .
<P>
Hr. prsident , jeg m beklageligvis ppege , at Frankrig efter topmdet i Nice endnu en gang synes at st som den store taber . Tanken om , at Frankrig risikerede at f frre stemmer end Tyskland i Ministerrdet , gjorde Dem s skrkslagen , at De i sidste ende gav kb over for alle andre krav .
Antallet af franske medlemmer i Europa-Parlamentet reduceres sledes fra 87 til 74 .
Ikke det store tab , vel ?
Tyskland bevarer til gengld sine 99 medlemmer og mister ikke et eneste .
For dem , der mener , Europa-Parlamentet spiller en rolle , havde det vret nskeligt i det mindste at bevare det nuvrende antal medlemmer .
Der blev givet kb , nr det glder , hvad vi kunne kalde den demografiske trskel , som i betragtelig grad favoriserer Tyskland . Der blev givet kb , nr det glder opgivelsen af den ene af Frankrigs to kommissrer , og nr det glder opgivelsen af vetoretten p en rkke omrder , som vedrrer vores grundlggende interesser .
<P>
Det endelige resultat er magelst .
Ingen forstr reglerne for denne konstruktion .
Nsten alle er utilfredse hermed , ikke mindst de skaldte sm lande .
Det eneste , der str klart , er , at de europiske nationer modstrbende er p vej til at blive provinser i en autoritr fderal stat - hvis vi ikke modstter os denne udvikling . En stat , hvis strategiske og militre mlstninger ligger p linje med USA ' s nsker .
Der br omgende sttes en stopper for denne udvikling .
Udviklingen er forrykt og indebrer opgivelse af de europiske nationers suvernitet .
Vi vil derfor ogs til sin tid anmode den franske prsident om at forelgge denne traktat for det franske folk og foranledige en folkeafstemning herom .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="De Gaulle">
Fru formand , kre kolleger , Frankrigs politiske ledere stiller endnu en gang deres masochistiske tilbjeligheder til skue og lader sig lokke i de flder , der opstilles i kvadrillernes Europa . Utroligt !
Frste hengav man sig til det vanskelige samliv mellem en prsident og en premierminister af forskellig politisk observans . S slog man sig til tls med resignation og i overbevisningen om , at den nye traktat for enhver pris skulle undertegnes i Nice .
Som gjaldt det Tysklands skbne .
<P>
Portugal og Belgien talte ved denne lejlighed med strre vgt end Frankrig , som gav kb over for alle krav og intet opnede . Bortset fra bevarelsen af en uprcis undtagelsesbestemmelse p det kulturelle omrde , hvilket tjente som pskud for lanceringen af et nyt begreb , opfundet til lejligheden af Hubert Vdrine .
Der tales om suvernitet , som p samme tid er national og udves i fllesskab . Selv Edgar Faure m vende sig i sin grav !
<P>
Disse skaldte ledere er ikke i stand til at gennemfre de omkring 50 direktiver , som endnu ikke er indarbejdet i fransk lovgivning , p anden vis end ved at bemyndige regeringen til at udstede lovdekret . Samtidig accepterer de - uden at fortrkke en mine - at Frankrigs reprsentation i Europa-Parlamentet reduceres med nsten 20 % , uagtet at denne reprsentation skal varetage Frankrigs interesser i kraft af den flles beslutningsprocedure .
<P>
Fra traktat til traktat stilles Frankrig sledes stadig ringere , men udviklingen flger den linje , der blev lagt med Maastricht-traktaten . Den linje , der med snilde blev lagt af Mitterrand , men som risikerer at fre til ulykke .
Og hr .
Chirac , som troede han kunne g styrket fra topmdet i Nice !
Og hr . Jospin , som tror p Gerhard Schrders ord , som Jaurs troede p den universelle fred !
<P>
Europa puster sig op , men p et tidspunkt brister ballonen .
Og hvilken situation har de nvnte personer mon da bragt Frankrig i ? Franskmndene vil st tilbage med en flov smag i munden og flelsen af endnu en gang at vre blevet snydt af middelmdige og egennyttige ledere .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Josse">
Fru formand , hr. prsident , EDD-Gruppen beklager , at formandskabet ikke fulgte det budskab , Europa-Parlamentet sendte allerede i juli mned .
Topmdet i Nice betd en styrkelse af de teknokratiske krfter .
<P>
Kommissionens krise gav ikke anledning til reformer , som ndrer dennes rolle eller arbejdsform .
Det eneste , vi fr stillet i udsigt , er en styrkelse af kommissionsformandens rolle , og jeg tvivler p , at det ville have forhindret de uregelmssigheder , der kom frem under Santer-Kommissionen .
De seneste dages forhandlinger i Nice viser , at der blot var tale om gemene studehandler .
Man strides om indflydelsen , og man udskyder afgrelsen om kompetencefordelingen og prciseringen af Den Europiske Unions mlstninger til 2004 , uagtet at det str klart , at ensretning fortsat er lsenet .
<P>
Man taler om lighed mellem de store medlemsstater , om end vi oplever , hvorledes denne brydes med 27 pladser ekstra til et enkelt land .
M vi vre fri for denne dobbeltmoral !
Man burde i Nice have sikret hver enkelt medlemsstat ret til at komme til orde i Rdet .
En stemme er tilstrkkelig til det forml , og man undgr dermed de utallige beregninger vedrrende stemmevgtning , som flger af bestemmelserne om kvalificeret flertal .
Hvis man p denne vis tog hjde for medlemsstaternes interesser og forskelligheder i Rdet , ville man ogs undg de lange drftelser om antallet af kommissrer , som de enkelte medlemsstater finder s afgrende .
<P>
Nr man hrer en kommissr argumentere for , at kulturelle undtagelsesbestemmelser br bringes til ophr , og for , at bestemmelserne om kvalificeret flertal br udvides til ogs at omfatte artikel 133 , nr det glder internationale forhandlinger , m jeg medgive , at jeg personlig ikke finder , det ville vre det store tab at give afkald p en kommissr .
<P>
Europa-Parlamentets folkevalgte medlemmer burde reprsentere flertallet og sttte ministrenes afgrelser , idet sidstnvnte som bekendt skal st til ansvar over for de respektive nationale parlamenter .
Man har valgt en udvikling i anden retning , hvilket vi meget beklager .
Det tjener hverken Europas eller den enkelte medlemsstats interesser .
<P>
Hvad angr konklusionerne fra topmdet , konstaterer jeg , at der er langt fra proklamationerne om tjenesteydelser af almen interesse til den liberalisering af postvsenet , der er sat p dagsordenen for denne mdeperiode .
Jeg frygter , at mlstningerne om fuld beskftigelse , som er omfattet af den sociale dagsorden , lider samme skbne .
<P>
I lighed med det europiske projekt kan det franske formandskab ingenlunde betegnes som en succes .
Skulle det tjene flles interesser at underskrive en traktat , som sger at lse problemerne , ved at der afgives stadig mere suvernitet , hvilket er i klar modstrid med borgernes nsker ?
Man kunne i vrigt som Det konomiske og Sociale Udvalg hvde , at Europa lider under en manglende offentlig debat .
Snart viger man uden om eller afkorter denne af bekvemmelighed eller tvunget af omstndighederne . Snart finder debatten sted , men som oftest hres kun eksperterne og eliten .
Det er kun dem , man lytter til , og det er dem , der reelt pvirker afgrelserne , hvorfor borgerne nemt kommer til at opleve disse som uvedkommende , uagtet at de rent faktisk berrer borgerne direkte .
<P>
EDD-Gruppen er skuffet over denne traktat og bekymret for den fremtid , der tegner sig i dens klvand . Vi vil derfor modstte os traktaten af al magt .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , hr. prsident Chirac , det glder mig , at De i modstning til sidste gang i dag har fundet tid til ogs at hre mit indlg .
Det opfatter jeg som et gldeligt tegn p den afspnding , der er indtrdt i mellemtiden .
Mens vi ventede p resultatet fra Nice , kom jeg til at tnke p min gamle matematiklrer .
Hvis to opgaver ud af fire ikke var lst , var han ubnhrlig : Resultatet var " ikke tilfredsstillende " .
Indtil langt hen p sndagen var den karakter ikke utnkelig for Nice .
S fandt man alligevel et kompromis .
Kompromisets natur er nu en gang , at man ikke opnr det optimale .
Alligevel kan vi set fra et strigsk synspunkt leve med resultatet .
<P>
Personligt er jeg isr glad for , at alle faser i sanktionsproceduren er sat ind i en retlig ramme , frst og fremmest Domstolens kontrolmulighed .
Som striger ved jeg , hvad jeg taler om .
Retsstatslighed har her sejret over politisk vilkrlighed .
Mange har beklaget de ringe fremskridt i forbindelse med det kvalificerede flertal .
Det tager jeg noget mere roligt .
Nr stats- og regeringschefer har vret tilbageholdende p visse omrder , s er det nok ikke kun for sjov , at de efter lange forhandlinger har gjort brug af deres vetoret .
Det skyldes snarere graverende problemer og bekymringer og resultatet af en national meningsdannelse , som man ikke m skubbe til side , men derimod skal tage alvorligt .
<P>
Hvordan skal den hjt besungne europiske flelse kunne forbedres , hvis der ikke tages hensyn til borgernes bekymringer ?
For mange borgere gr det ganske enkelt for hurtigt .
Mange kan endnu ikke se den havn , som Den Europiske Union en gang skal sejle ind i .
Forsigtige og velovervejede skridt anser jeg i hvert fald for mere fornuftige end eventuelle stormlb mod en konkurs .
I denne situation er det imidlertid bekymrende , hvilket bde jeg selv og hr . Poettering i vrigt allerede har advaret i mod , at det forstrkede samarbejde kan bruges som en strategi til at knibe uden om p de omrder , hvor der ikke har kunnet opns en beslutning med kvalificeret flertal .
En sdan fremgangsmde ville ikke kun vre i modstrid med ultima-ratio-klausulen , den ville efter min mening vre ensbetydende med en alvorlig risiko for Unionens udvikling .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Tak , hr . Hager .
<P>
Jeg giver nu ordet til formanden for Rdet , prsident Jacques Chirac , som nsker at besvare de indlg , vi har hrt fra formndene for de politiske grupper . Prsidenten forlader herefter Europa-Parlamentet og aflses af hr .
Moscovici .
<P>
Hr. prsident , ordet er Deres .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Chirac">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg har naturligvis med strste interesse lyttet til de bemrkninger , formndene har fremfrt p vegne af de politiske grupper .
Jeg vil knytte enkelte bemrkninger hertil og i vrigt overlade det til hr . Moscovici at besvare de mere specifikke sprgsml .
<P>
Frst - foranlediget af hr . Poetterings indlg - en kommentar af generel karakter .
Jeg har forstelse for og kan tilslutte mig den holdning , at Europa-Parlamentet pr. definition ser det som sin opgave , ja , som sit kald at pege p en vision for Europas fremtid p svel kort som lngere sigt og at sikre , at denne vision og dens virkeliggrelse til stadighed fremmes .
Jeg har fuld forstelse for denne holdning . Det er Europa-Parlamentets rolle , ja , dets funktion .
<P>
Naturligvis m vi ogs se p realiteterne , se p den daglige virkelighed og se p , hvorvidt den offentlige mening , reprsenteret ved landenes regeringer , kan acceptere tempoet og mlstningerne for denne udvikling .
Nr det glder den europiske integration har jeg ofte - og ikke mindst under drftelserne i Nice - vret forundret over at hre denne eller hin stats- eller regeringschef sige til mig , at vist kunne vi arbejde i en given retning , men den offentlige mening i den pgldende medlemsstat ville aldrig kunne acceptere dette .
<P>
Endvidere drejer det sig om den franske regerings politiske holdning .
Men hvad vigtigere er , det drejer sig ogs om tiltrdelsesproceduren , det vre sig ved folkeafstemning eller ved godkendelse i parlamenterne . Vi risikerer , at det stadfstes , at en given udvikling ikke vinder accept , og at der flgelig sttes en stopper for den europiske integration .
Der ligger faren . Uden at nvne navne m jeg ppege , at flere stats- og regeringschefer , nr det glder flsomme sprgsml , giver udtryk for , hvad den offentlige mening i deres lande vil kunne acceptere - og med rette , eftersom de er demokratisk udpegede reprsentanter for befolkningen i de enkelte medlemsstater og bedst kan vurdere disse sprgsml .
<P>
Europisk integration hurtigst muligt kan vre udmrket . Men stder vi p modstand , og sttes der sprgsmlstegn ved hele projektet med det resultat , at der sttes en stopper for udviklingen , er det langtfra udmrket .
Vi br sikre , at udviklingen sker s hurtigt som muligt , men vi br vre opmrksomme p forhold , som stiller sig hindrende i vejen .
Det er sledes en vanskelig kunst , og de enkelte aktrer m hver isr lse deres del af opgaven .
Regeringerne , der som fr nvnt er folkets demokratisk udpegede reprsentanter og ledere , har til opgave at vurdere , hvilke grnser de kan tillade sig at overskride , og hvilke de ikke kan overskride . De m vurdere , hvilket tempo de samlet set kan acceptere .
Andre , isr Europa-Parlamentet og Kommissionen , har til opgave at sikre den forndne fremdrift , sikre visioner og overbevise om disses fortrffelighed .
Der er med andre ord behov for at trffe beslutninger , men ogs for at overbevise . Beslutninger , som ikke er overbevisende , er ikke til meget nytte .
<P>
Jeg nsker med disse ord at nuancere de negative bemrkninger om resultaterne af topmdet i Nice . Havde forhandlingerne ikke frt til en aftale i Nice - hvilket til sidste jeblik tegnede sig som et muligt udfald - ville udvidelsen g i st , hvilket ville vre den vrst tnkelige situation .
Det var frst og fremmest vores ml at muliggre udvidelsen . Det lykkedes .
Jeg medgiver , at resultatet ikke opfylder alle de i vrigt legitime , storsindede og helt berettigede nsker , man mtte have , og som jeg deler .
Men undertiden er det tvingende ndvendigt at anlgge en realistisk holdning i en eller anden form .
<P>
Ud over disse generelle bemrkninger vil jeg tilfje et par mere specifikke bemrkninger til hr . Poetterings indlg .
For det frste peges der p et utilstrkkeligt resultat , hvad angr flertalsafgrelser og get anvendelse af kvalificeret flertal . Formandskabet beklager de utilstrkkelige resultater .
Ogs Frankrig havde visse forbehold og ydede en ihrdig indsats for at sikre fremskridt p omrder , som var specielt flsomme for Frankrigs vedkommende .
Jeg m beklage , at ikke alle indtog samme holdning . Men ogs p dette omrde er der grund til at erindre om de berrte folk og grnserne for , hvilket ansvar disses reprsentanter kan ptage sig .
Der er grund til at erindre om resultaterne af folkeafstemningerne om Maastricht-traktaten . Nogle lande stemte imod , andre stemte for , men med snvert flertal .
Der eksisterer sledes nogle begrnsninger , som vi m respektere .
<P>
For det andet kan jeg ikke acceptere , at den opfattelse breder sig , at der var stillet forslag om at tillgge Polen frre stemmer end Spanien . Jeg ved ikke , hvor De har Deres oplysninger fra , hr .
Poettering . Der var tale om en teknisk fejl , som betd ...
<P>
( Uro ) Nej , undskyld , hr .
Poettering , men jeg havde selv ansvaret for forhandlingerne . Jeg finder Deres ironi malplaceret , nr det glder et sprgsml af denne art .
<P>
Der var tale om en teknisk fejl , som i virkeligheden var en slfejl , og som bevirkede , at der kortvarigt cirkulerede et dokument med fejlagtige angivelser . Dokumentet blev omgende trukket tilbage , og tallene selvsagt korrigeret .
Ingen kan vel forestille sig , at nogen ville foresl , at Polen skulle vre ringere stillet end Spanien , nr de to lande har stort set samme indbyggerantal . Det er velkendt , at Frankrig altid har haft nre relationer til Polen .
Jeg nsker at understrege dette for at undg , at der breder sig en forkert opfattelse desangende .
<P>

( Bifald )

<P>
Hr .
Barn Crespo omtalte chartret .
Hr. formand , det franske formandskab ser positivt p tanken om chartrets indskrivelse i traktaten .
Visse lande er , som De ved , modstandere heraf .
Det har aldrig vret planen , at dette sprgsml skulle sttes p dagsordenen for mdet i Nice .
Det har hele tiden vret planen , at dette sprgsml skulle henlgges til det kommende formandskab .
<P>
Hr. formand , De ppegede - som i vrigt ogs andre talere - manglerne ved den anvendte metode .
Jeg tilslutter mig for det frste Deres anerkendelse af forsamlingen til udarbejdelse af chartret . Jeg indrmmer , at jeg umiddelbart var skeptisk , da jeg erfarede , at man havde valgt denne metode til udarbejdelse af chartret .
Men jeg m sige , at resultaterne har vist mig , at jeg tog fejl .
Man nede et flot resultat , hvilket efter min opfattelse vidner om , at metoden var korrekt , hvilket jeg ogs har haft lejlighed til at ppege bl.a. i Nice .
Det skal ogs ppeges , at formanden for forsamlingen , hr . Roman Herzog , har ledet arbejdet p forbilledlig vis , hvilket naturligvis ogs har virket befordrende .
<P>
Der er utvivlsomt behov for en ndring af metoden . Jeg ved , Kommissionen vil fremstte forslag herom , som ogs anfrt af kommissionsformanden , hr .
Romano Prodi , for et jeblik siden .
Det er korrekt , at der er behov for ndringer . Det er ikke nskeligt , at der arbejdes dage og ntter , at medarbejdere m arbejde tre dgn nsten uden hvile , og man kan ikke forvente p den mde at kunne formulere eller trffe afklarede beslutninger .
Det tror jeg , er korrekt .
Vi m naturligvis ikke glemme hele forarbejdet .
Det er ikke uvsentligt . Dermed undgik vi , at en rkke sprgsml , som allerede havde vret behandlet , blev rejst under mdet i Nice .
Jeg tnker eksempelvis p skattepakken og den sociale dagsorden , men det samme glder andre emner . Hvad angr de helt centrale sprgsml , ligger det imidlertid i sagens natur , at stats- og regeringscheferne forbeholder sig retten til at trffe afgrelserne eller acceptere kompromiser i sidste jeblik .
De vil aldrig overlade det til deres medarbejdere at gre dette p et tidligere tidspunkt . Metodisk er der sledes et problem , og der er efter min opfattelse behov for ndringer i s henseende , som De og flere andre talere ogs har ppeget .
<P>

Formand Cox udtrykker stor anerkendelse af Kommissionens indsats , og jeg kan naturligvis kun erklre mig enig heri .
Formanden erindrer om en udtalelse af hr .
Romano Prodi , som jeg finder helt central , og som frer mig til det emne , jeg berrte i starten af mit indlg .
Vi skal vre ambitise , sagde kommissionsformanden , men vi br moderere vores ambitioner med virkeligheden som mlestok .
Det er besindige ord , som det er vigtigt at have i erindring .
<P>
( Latter ) Hr .
Lannoye talte om et negativt resultat for udvidelsen .
Hvordan havde det s ikke set ud , hvis der ikke var opnet enighed om en aftale ? Jeg finder det en smule overdrevet at tale om negative resultater i denne henseende .
Alle de berrte lande har i vrigt ogs anerkendt omhandlede resultater .
Hr .
Lannoye anfrte endvidere , at resultaterne betegner et tilbageslag for Europa-Parlamentet . Jeg omtalte tidligere en rkke af de fremskridt , der er gjort .
Jeg skal ikke komme nrmere ind herp .
Det er selvsagt meget muligt , at der ikke fuldt ud er gjort de fremskridt , De kunne have nsket . Der er , som De ved , ogs p disse punkter lande , som er forbeholdne .
Der er imidlertid ikke tale om tilbageslag for Europa-Parlamentet , og jeg tror godt , jeg tr sige - formanden og de vrige ansvarlige er mine vidner - at Europa-Parlamentet aldrig har vret inddraget og hrt i hjere grad , end det har vret tilfldet under det franske formandskab .
Dette blot sagt for at prcisere det anfrte .
<P>
Hr .
Wurtz omtalte den store folkemngde , som fandt vej til Nice .
Bortset fra enkelte ansvarslse urostiftere , hvis rinde intet havde at gre med fremadrettet human tankegang , var der som anfrt tale om et flot fremmde , isr p foranledning af Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation . Det gav ikke anledning til nogen form for vanskeligheder eller problemer .
Jeg oplevede det som udtryk for nsket om at deltage i den generelle debat .
<P>
Det er korrekt , at vi br sge at sikre bedre vilkr for en bred debat , som i get omfang inddrager det civile samfund .
Ogs for at hente ny inspiration .
Det er ofte vanskeligt at gennemfre i praksis , netop fordi ikke alle deltagerne ndvendigvis har de samme hensigter .

Men nr vi skal drfte globalisering og sikre en bred debat desangende , fr vi behov for at g nye veje for at sikre , at alle p en eller anden mde og under rolige former har mulighed for at udtale sig om emnet .

<P>
Globaliseringen er uundgelig .
Den indebrer betydelige fremskridt , nr det glder levestandard , sociale fremskridt og konomisk udvikling , hvilket er forudstningen for al anden udvikling . Globaliseringen rummer imidlertid ogs betydelige farer , hvis man ikke er p vagt .
Det glder eksempelvis faren for udstdelse .
Udstdelse af visse lande og i virkeligheden af et stigende antal lande .
Og udstdelse af et stigende antal personer i de enkelte lande . Globaliseringen rummer betydelige farer , nr det glder opretholdelsen af kosystemerne og dermed vores muligheder for at efterlade et rimeligt milj til kommende generationer .
Vi kunne ogs nvne faren for udvikling af internetkriminalitet set i lyset af de moderne kommunikationsteknikker . Globaliseringen rummer betydelige farer , og det er ndvendigt bde at tmme globaliseringen og at give den en menneskelig dimension .
<P>
Det er korrekt , at nogle af de ansvarlige har tendens til p dette omrde at lgge lidt for meget vgt p de teoretiske aspekter .
Den offentlige mening i dens mangfoldighed br , hvad dette anliggende angr , kunne komme til orde .
Jeg anerkender p dette punkt de af hr . Wurtz fremfrte argumenter .
<P>
Min ven Charles Pasqua udtrykker sin anerkendelse af min fysiske form . Det kan ikke undre , og jeg takker for de pne ord .
Den filosofiske tone , der ansls i det kritiske indlg , undrer mig derimod mere . Hvad er i grunden budskabet ?
Her i Europa-Parlamentet og under topmdet i Nice blev der truffet beslutninger , som var uden indhold , eller hvis gennemfrelse ligger langt ude i fremtiden , hedder det . Og det tilfjes , at der er fastsat nogle f mlstninger , og at det str medlemsstaterne frit for , om de vil opfylde disse eller ej .
De burde sledes ikke finde dette voldsomt bekymrende ...
<P>
( Latter ) og der synes ikke at vre belg for Deres pstande om , at beslutninger uden indhold , eller hvis gennemfrelse ligger langt ude i fremtiden , eller at disse mlstninger , som man kan vlge at opfylde eller undlade at opfylde , skulle vre en forrykt udvikling , som indebrer opgivelse af de europiske nationers suvernitet .
Udsagnet forekommer mig at rumme et modstningsforhold ...
<P>
( Bifald ) og jeg kan ikke helt flge argumentationen .
Jeg har imidlertid kendt Charles Pasqua i mange r og regner ham for en ven .
Jeg kender og vrdstter derfor ogs hr . Pasquas subtile rsonnementer .
Jeg vil flgelig tnke nrmere over dette indlg og sge at flge argumentationen .
<P>
( Latter og bifald ) Hvad angr hr. de Gaulles indlg , m jeg sige , at jeg slet ikke ser mig i stand til at komme ind p de subtiliteter og nuancer , indlgget rummer . Jeg vil derfor lade det anfrte st for hr. de Gaulles egen regning .
<P>
Hr . Saint-Josse peger p den manglende offentlige debat .
Jeg har allerede vret inde p dette forhold , og jeg tilslutter mig fuldt ud bemrkningerne om , at der er behov for en vsentlig bedre offentlig debat . Jeg skal ikke gentage , hvad jeg allerede har sagt desangende , blot ppege , at det er korrekt , at borgerne for ofte fler , at beslutninger er dem uvedkommende og trffes af instanser , de ikke kender .
Det er en af de udfordringer , vi str over for .
<P>
Endelig vil jeg sige til hr . Hager , at forstrket samarbejde efter min opfattelse er et nyttigt instrument , som kan sikre , at Europa tilfres ny dynamik og sttes i stand til at vise vej , som det blev sagt for et jeblik siden .
Det var vist hr .
Romano Prodi , der formulerede det sdan .
Jeg tilslutter mig fuldt ud denne holdning .
<P>


Fru formand , mine damer og herrer , tak .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Tak til den franske prsident , hr . Jacques Chirac , for deltagelse i Europa-Parlamentets mde og for indlg og svar til formndene for de politiske grupper .
<P>
( Mdet udsat og genoptaget kl . 15.00 )
<CHAPTER ID=5>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=52 NAME="Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv (KOM(2000) 568 - C5-0485/2000 - 2000/0235(COD)) om ndring af direktiv 80/232/EF for s vidt angr vrdiskalaen for nominelle vgtmngder for kaffeekstrakter og cikorieekstrakter for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik">
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0349 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 8878 / 1 / 2000 - C5-0424 / 2000 - 1997 / 0197 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ( GCP ) ved gennemfrelse af kliniske forsg med lgemidler til human brug ( Ordfrer : Liese )
<P>
Barnier , Kommissionen .
( FR ) Hr. formand , hvad angr Liese-betnkningen , vil jeg gerne i forlngelse af min kollega Erkki Liikanens indlg under grsdagens forhandling bekrfte , at Kommissionen kan acceptere kompromisndringsforslag 28-43 . Kommissionen kan ligeledes acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 12 , 13 , 14 , 16 , 19 , 21 , 23 og 24 .
Kommissionen kan endvidere principielt acceptere ndringsforslag 5 , 11 , 15 , 17 , 25 , 26 og 27 .
Til gengld kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 4 , 18 , 20 og 22 .
<SPEAKER ID=53 NAME="Liese">
Hr. formand , frst vil jeg gerne bede om , at vi fr afstemningen undersger , om vi har nok medlemmer i huset til at n op p de 314 stemmer , eller om vi mske skal tage de to andre betnkninger frst , for der har jo vret en del forvirring om , hvor lnge denne afbrydelse skulle vare .
Vi br imidlertid passe p , at det kompromis , som vi nu har opnet , ikke delgges af , at nogle medlemmer ikke ved , at vi stemmer allerede nu .
<P>
Om selve emnet vil jeg gerne komme med en kort teknisk bemrkning ; det er et vanskeligt emne .
Vi skal sttte fremskridtene inden for den medicinske forskning , men samtidig ogs tage hjde for , at forsgspersonerne skal beskyttes .
Udvalget har vedtaget betnkningen enstemmigt .
Alligevel er der stillet ndringsforslag , som kommissren rigtigt sagde .
Der er tale om kompromisndringsforslag , hvormed der skal opns overensstemmelse med Rdet .
Rdet har tilbudt os at acceptere det centrale indhold i betnkningen , men foretage ndringer i ordlyden nogle steder .
Derfor foreligger der disse ndringsforslag , de skaldte kompromisndringsforslag , fra tre grupper .
Jeg tror ikke kun , det er tre gruppers mening , men ogs andre gruppers , som af tekniske rsager ikke har kunnet skrive under .
Derfor beder jeg Parlamentet om at stemme for disse ndringsforslag og ikke stemme for nye forslag , som nu er stillet af andre grupper , for ikke at bringe kompromiset med Rdet i fare .
Ikke fordi jeg er imod forslagenes indhold , men fordi jeg gerne vil have dette kompromis med Rdet og ikke vil risikere en kompliceret og risikabel forligsprocedure p grund af et forslag .
<P>
For at gre dette kompromis gldende vil jeg bede formandskabet om , at vi frst stemmer om ndringsforslag 22 , som er sat til afstemning helt i starten , efter ndringsforslag 43 , da dette gengiver kompromiset med Rdet , og 22 udgr udvalgets oprindelige holdning , som vi kun br vedtage , hvis kompromiset ikke opnr flertal her i Parlamentet .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 22 :
<SPEAKER ID=54 NAME="Liese">
Hr. formand , for at undg forvirring vil jeg gerne sige , at da vi nu har vedtaget kompromiset , anbefaler jeg Parlamentet at stemme imod ndringsforslag 22 .
S er vi i overensstemmelse med kompromiset med Rdet .
I vrigt mange tak for Deres sttte !
<P>
( Den ndrede flles holdning godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0356 / 2000 ) af Honeyball for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdes direktiv om sommertid ( KOM ( 2000 ) 302 - C5-0322 / 2000 - 2000 / 0140 ( COD ) )
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , jeg ville gerne vide , om det , at Europa-Parlamentet er ansvarligt for sommertiden , er en af de nye landvindinger fra Nice .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Hr. kollega , jeg har endnu ikke analyseret den tekst , der blev endeligt vedtaget i Nice , helt njagtigt , men jeg kan p stende fod svare Dem : nej !
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0355 / 2000 ) af Cerdeira Morterero for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Portugisiske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets rammeafgrelse ( 9650 / 2000 - C5-0392 / 2000 - 2000 / 0813 ( CNS ) ) om ofrenes stilling i forbindelse med strafferetlig procedure
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Stemmeforklaringer- Indstilling ved andenbehandling ( A5-0349 / 2000 )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning om reguleringen af de forsg , der foretages for at udvikle nye lgemidler .
Fr jeg rejste fra Bergamo til Strasbourg , fortalte jeg pensionisten Giuseppe Rossi fra Bergamo om dette .
Han sagde til mig , at han var meget glad for dette direktiv , men at jeg skulle gre Parlamentet opmrksomt p - og det gr jeg med glde - at nr man prioriterer de sygdomme , som man gerne vil helbrede endeligt ved at foretage forsg med nye lgemidler , br man give frsteprioritet til de sygdomme , der isr rammer ldre mennesker , som ikke har tid til at vente p forsgene i modstning til de unge , som har tid til dette .
Derfor br man give fortrinsret til de sygdomme , som rammer ldre mennesker .
<SPEAKER ID=58 NAME="Thomas-Mauro">
UEN-Gruppen har stttet Liese-betnkningen .
<P>
Der var afgjort behov for at finde en lsning p de meget uensartede juridiske og administrative forhold , der hersker i medlemsstaterne , nr det glder gennemfrelsen af kliniske forsg .
Det er sledes nskeligt , at udviklingen af lgemidler fremmes i Fllesskabet , idet mulighederne for at kunne tilbyde patienterne en effektiv behandling dermed ges .
<P>
Der er ligeledes behov for at mobilisere forskerne og sundhedsministrene i de forskellige medlemsstater med henblik p udvikling af lgemidler til brn .
To tredjedele af de lgemidler , der anvendes til brn , er i virkeligheden udviklet til voksne .
P grund af manglende data indeholder markedsfringstilladelsen ikke angivelser om lgemidlernes anvendelse til brn .
Anvendelsen af lgemidler til brn beror derfor undertiden p individuelle , erfaringsbaserede anvisninger . Der er sledes behov for at fremme lgemiddelindustriens udvikling af produkter specielt med sigte p brn og brns patologi , sledes at dosering og dispenseringsform er afpasset brns organisme .
<P>
Med Liese-betnkningen vil vi kunne sikre kortere frister , harmonisering af procedurerne og ikke mindst bedre beskyttelse , isr nr det glder brn .
Laboratorier , som hidtil har flt sig afskrkket af de komplekse procedurer for kliniske forsg , vil mske takket vre medlemsstaternes og Europa-Parlamentets initiativer g i gang med at udvikle markedet for lgemidler til brn , uagtet at dette nppe er af en strrelse , som gr investeringen rentabel !
<P>
Det legitime nske om p europisk plan at beskytte patienter , der indvilliger i at deltage i kliniske forsg , skal imidlertid ses i sammenhng med overholdelsen af subsidiaritetsprincippet .
Der er sledes behov for en prcis lovgivningsmssig ramme , nr det glder patienters samtykke .
Efter vores opfattelse br det ikke vre tilladt at inddrage personer , som ikke er i stand til at give informeret samtykke til et klinisk forsg .
Liese-betnkningens krav om mere prcise regler for beskyttelse af personer , som ikke gyldigt kan give deres samtykke , er i denne forbindelse interessante .
<P>
Bestemmelserne om samtykke br i vrigt efter vores opfattelse fastlgges ved national lovgivning .
Der br sledes faststtes ufravigelige minimumsregler p europisk plan , mens medlemsstaterne br bevare retten til at vedtage strengere regler , sdan som det eksempelvis er sket i Frankrig .
<P>
Det vil vre en fornuftig anvendelse af subsidiaritetsprincippet .
<P>
Betnkning af Honeyball ( A5 - 0356 / 2000 )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , pensionisten Enrico Perniceni fra Locatello Imagna i Bergamo amt , hvor jeg kommer fra , fik at vide , at vi drftede dette direktiv , og sagde til mig : " Hr . Fatuzzo , jeg er ganske vist meget gammel , men jeg ville nske , at klokken aldrig kom til at sl for mig .
Hvis klokken absolut skal sl for mig alligevel , vil jeg gerne have , at den er det samme i hele EU !
Jeg opfordrer Dem derfor til at stemme for " - hvilket jeg ogs gjorde - " for det er rimeligt , at Europa ogs fr en flles tid , nr vi nu har fet en flles europisk valuta , et Europa-Parlament og et europisk flag .
Efter min opfattelse er det nemlig rigtigt , at man ogs definitivt indfrer den samme tid i alle EU ' s medlemsstater . "
<SPEAKER ID=60 NAME="Martin, David W">
Jeg lyknsker min kollega Mary Honeyball med hendes frste betnkning til Europa-Parlamentet .
<P>
Sommertid br vre en sag for medlemsstaterne , men det er rigtigt , at EU br harmonisere start- og slutdatoerne .
Jeg bifalder aftalen om fortsat at lade sommertiden begynde den sidste sndag i marts og slutte den sidste sndag i oktober .
<P>
I lyset af visse sektorers planlgningsbehov , f.eks. inden for transport , kommunikation , turisme og IT , bifalder jeg forslaget om at gre denne ordning permanent under forudstning af , at Kommissionen kan ndre den hvert femte r .
<SPEAKER ID=61 NAME="Sacrdeus">
Sommertid er i praksis blevet normaltid .
Det er sledes p sin plads at stte sprgsmlstegn ved begrebet " sommertid " , da det drejer sig om syv af tolv mneder , det vil sige strstedelen af ret .
<SPEAKER ID=62 NAME="Souchet">
Skal vi fastholde sommertidsordningen , som blev indfrt under oliekriserne som energibesparende foranstaltning , og som efterflgende er forlnget til 2001 ?
<P>
Vi kan konstatere , at begrundelsen for ordningen i vid udstrkning har mistet interesse og relevans . Den formodede energibesparelse er langtfra dokumenteret og har primrt symbolsk vrdi .
<P>
Ser vi bort fra sprgsmlet om luftforurening , konstaterer vi imidlertid , at disse tidsndringer i marts og oktober udgr en srdeles forstyrrende faktor for mennesker , og ikke mindst for brn . Dette er til gengld vel dokumenteret og mrkes tydeligt i befolkningen .
Mange anmoder sledes om , at denne ordning , som er forstyrrende for livsrytmen , opgives .
<P>
Kommissionen har ladet udarbejde en rapport til underbygning af dens forslag .
I rapporten fastsls det blot , at der mangler sammenlignelige data , og at eksisterende undersgelser giver modstridende resultater . Rapporten giver sledes ikke umiddelbart grundlag for at fastholde sommertidsordningen .
<P>
Kommissionen foreslr imidlertid , at ordningen gres permanent , at direktivet herom gres tidsubegrnset .
Kommissionen nsker ordningen gennemfrt uden mulighed for undtagelser og omfattende medlemslande svel som ansgerlande , uden hensyntagen til eventuelle srlige geografiske forhold .
Intet , end ikke tiden , undgr harmoniseringsbestrbelserne !
Samme tid i Brest og i Brest-Litovk , det er mlet .
Begrebet tidszoner har ringe gyldighed over for harmoniseringens velsignelser !
Leve den flles fderale tid !
<P>
Valg eller fravalg af sommertid er imidlertid i henhold til subsidiaritetsprincippet fuldt og helt en national afgrelse , som trffes af medlemsstaterne .
Regeringerne br ikke give afkald p denne ret .
De br som folkevalgte fortsat varetage befolkningens interesser .
<P>
Det ville utvivlsomt vre at foretrkke , at sommertidsordningen - modsat Kommissionens forslag - ophves , og at vi ret rundt flger GMT , ogs alts for Frankrigs vedkommende altid GMT + 1 time .
<P>
Set i dette perspektiv glder jeg mig over , at Europa-Parlamentet har vedtaget to ndringsforslag .
Dels et ndringsforslag , som forkaster Kommissionens forslag om at gre sommertidsordningen og -direktivet tidsubegrnset . Dels et ndringsforslag , som sikrer , at medlemsstaterne og EU ' s institutioner fortsat har mulighed for at ndre ordningen .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , jeg vil gerne afgive stemmeforklaring om Honeyball-betnkningen .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Undskyld , fru kollega , jeg har ikke nogen anmeldelse af en stemmeerklring fra Dem , desvrre .
Som De ved , skal det anmeldes skriftligt forud .
Det er benbart ikke sket , og jeg kan ikke gre nogen undtagelse , det m De have forstelse for , for ellers kommer vi i alvorlige vanskeligheder med Parlamentets regler .
<P>
Nu kommer vi til stemmeforklaringerne til Cerdeira Morterero-betnkningen .
Overraskende nok er det kollega Fatuzzo , der har ordet , og jeg er spndt p at hre , hvilken pensionist der nu har fortalt ham hvad !
<P>
Betnkning af Cerdeira Morterero ( A5-0355 / 2000 )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
De vil blive overrasket , hr. formand , for inden jeg tog af sted , var det denne gang turisten Carlo Fatuzzo , som sagde flgende til parlamentsmedlemmet Carlo Fatuzzo - vi taler nogle gange med hinanden i spejlet - : " Nr nu du drfter ofrenes beskyttelse , s husk , at jeg var turist i Spanien sidste sommer , og da jeg tog min tegnebog frem ved katedralen La Sagrada Familia for at give mit bidrag til frdiggrelsen af dette bygningsvrk , forsvandt min tegnebog med alle mine papirer .
Jeg gik straks til det spanske politi , som i lbet af ingen tid registrerede min anmeldelse .
Men da jeg rejste tilbage til Italien , parlamentsmedlem Fatuzzo " , sagde turisten Carlo Fatuzzo til mig , " mtte jeg foretage den samme anmeldelse en gang til for at f et nyt identitetskort og et nyt krekort .
Jeg mtte anmelde det samme tyveri to gange .
Dette direktiv , som letter procedurerne , er derfor tiltrngt !
"
<SPEAKER ID=66 NAME="Figueiredo">
Der ydes ikke altid ofrene tilstrkkelig beskyttelse i forbindelse med en strafferetlig procedure .
Dette problem er sgt lst gennem flere instrumenter fra Europardet , lige fra begyndelsen af 80 ' erne , men inden for EU blev det frst genstand for behandling i Rdet i 1998 .
<P>
Siden da er der dels kommet Kommissionens forslag op til Det Europiske Rd i Tampere i 1999 , der anviste en rkke foranstaltninger , der skulle forhindre traumatisering og yde hjlp og bistand til ofrene , og som opfordrede til , at der blev udarbejdet minimumsstandarder for isr beskyttelse af ofre og for disses adgang til domstolene og ret til erstatning , herunder refusion af sagsomkostninger , dels det portugisiske formandskabs forslag til rammebeslutning om ofrenes stilling i forbindelse med strafferetlig procedure .
<P>
Det er dette sidste forslag , der er genstand for denne betnkning , som vi grundlggende m sttte , navnlig hvad angr lettere adgang til rettigheder , domstole og oplysninger og beskyttelsen af ofrenes rettigheder med hensyn til skadeserstatning gennem ordninger herfor .
<SPEAKER ID=67 NAME="Malmstrm, Paulsen og Schmidt">
Vi er meget positivt indstillet over for en styrkelse af ofrenes stilling og glder os derfor i princippet over det forslag til rammebeslutning , som Portugal har fremsat .
Vi glder os navnlig over , at man p europisk plan opstiller principper for behandlingen af ofrene ; medlemsstaterne br dog selv have ansvaret for de nrmere detaljer .
Vi mener dog , at et par sprgsml br analyseres njere og nsker derfor at fremfre flgende synspunkter :
<P>
Foreningsfrihed er af fundamental betydning i en demokratisk retsstat , og derfor modstter vi os et krav om , at velgrende organisationer skal vre godkendt af staten for at mtte drive stttevirksomhed for personer , der udsttes for en forbrydelse .
<P>
Endvidere mener vi , at offentlighed er en forudstning for , at myndigheder og domstole kan skabe tillid hos borgerne , og derfor modstter vi os generelle regler , som begrnser pressens mulighed for at viderebringe oplysninger , der er kommet frem under en offentlig rettergang .
Undtagelserne ( f.eks. fortrolighed i sager om seksualforbrydelser og brnepornografi ) fra offentlig retsforhandling ved domstolene skal derfor vre f og prcist formulerede .
<P>
Endelig er det efter vores mening udmrket , at der er mulighed for en skaldt medhring ( f.eks. videokonference ) , hvis det m formodes , at et vidne eller en prrende af angst eller andre grunde ikke frit fortller sandheden i tiltaltes nrvr .
<SPEAKER ID=68 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder min kollega Carmen Cerdeiras betnkning .
Denne betnkning har til forml at sikre , at alle ofre for forbrydelser i en EU-medlemsstat modtager behandling efter de samme principper , som opfylder visse mindstekrav .
Der skal trffes passende foranstaltninger til at sikre ofrene for forbrydelser flgende rettigheder : at give og modtage oplysninger , kommunikationsfaciliteter , deltagelse i proceduren og adgang til gratis retshjlp , passende beskyttelse af ofrenes sikkerhed og beskyttelse af privatlivets fred , mulighed for at sge kompensation i henhold til strafferetlig procedure og for bilggelse af tvister ved mgling .
<P>
Ofret skal behandles som en person , der befinder sig i en srligt vrgels og angstfyldt situation - faktorer , som sikkert forstrkes yderligere , hvis offeret udsttes for forbrydelsen i en anden medlemsstat end sin egen .
<SPEAKER ID=69 NAME="Tannock">
Selv om vi sttter betnkningens indhold og har den strste sympati for ofrene for forbrydelser i hele Europa , har jeg som britisk konservativ forbehold over for visse aspekter af betnkningen .
Jeg mener , at der allerede er tilstrkkelig beskyttelse af sdanne ofre i henhold til artikel 6 i Europardets Menneskerettighedskonvention , og denne betnkning er blot endnu et eksempel p undig europisk indblanding p et omrde , som allerede er dkket af aftaler mellem medlemsstaterne og 25 andre medlemmer af Europardet , som ikke er medlem af EU .
Det britiske Konservative parti sttter ikke EU-forskrifter om at harmonisere strafferetten i EU , som fortsat skal vre medlemsstaternes ansvarsomrde .
<SPEAKER ID=70 NAME="Titley">
Fru formand , jeg sttter inderligt denne betnkning om bedre beskyttelse af ofre for forbrydelser , som er endnu et udtryk for EU ' s vilje til at bekmpe kriminalitet og beskytte vores borgere .
<P>
Vi prver at sikre , at ofrenes rettigheder og interesser respekteres mere i alle EU-medlemsstaterne , ogs nr forbrydelsen er beget uden for offerets sdvanlige boplsstat .
Mange rejsende og turister vil f glde af dette initiativ .
Det vil gre det muligt for ofrene at krve fuldstndig , omgende og effektiv kompensation for eventuelle skader , som om muligt skal betales af gerningsmanden .
<P>
Kampen mod kriminalitet er af afgrende betydning for min valgkreds i den nordvestlige del af England .
Labour-regeringen slr hrdt ned p kriminalitet og uorden .
Under Labour er kriminaliteten allerede faldet 10 % siden 1997 .
Indbrud i privatboliger er faldet med 21 % og biltyverier med 15 % - det laveste niveau i 10 r .
Den seks r lange nedgang i politistyrken er stoppet - med 9000 nye rekrutter kommer politistyrken op p det hjeste tal nogensinde .
I sin tale gjorde dronningen det klart , at nste skridt er at nedbringe voldskriminaliteten ved at samarbejde .
De Konservative tilbyder derimod ikke andet end stigende kriminalitet og faldende investeringer .
Deres resultater inden for lov og orden taler for sig selv .
I deres regeringsperiode steg risikoen for at blive udsat for indbrud fra en ud af 32 til en ud af 13 , og risikoen for at blive offer for vold blev tredoblet .
<P>
Fru formand , Labour-regeringen er fast besluttet p at sl hrdt ned p kriminalitet og rsagerne til kriminalitet .
Ved at indfre strre beskyttelse af ofrene i hele Europa gengiver vi borgerne tilliden til retssystemet og politiet , ikke blot i Storbritannien , men i hele Den Europiske Union .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
Det Europiske Rd / Det franske formandskab ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
beretning fra Det Europiske Rd og redegrelse fra Kommissionen om Det Europiske Rds mde den 7.-10. december 2000 i Nice ;
<P>
redegrelse fra Rdets formandskab om det franske formandskab .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Bethell">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Dette er meget relevant for det emne , vi drfter , da det berrer pressefriheden og de uafhngige medier i Rusland .
For et par timer siden blev ejeren af det meste af Ruslands uafhngige tv , hr . Vladimir Gusinsky , arresteret i Spanien .
Jeg har ladet mig fortlle , at han vil blive udvist til Rusland .
Jeg vil gerne protestere mod denne meget alvorlige udvikling og anmode om , at sagen bliver undersgt .
Hr . Gusinsky befinder sig netop nu i et fly til Madrid , hvor han risikerer udvisning til Rusland for at kritisere den russiske regering i sine medieaktiviteter .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Lord Bethell , jeg tror , vi er enige med Dem .
Vi vil undersge denne sag .
Vi tager den til efterretning nu , og selvflgelig har vi samme opfattelse som De , nemlig at pressefriheden fortsat skal beskyttes i denne verdensdel .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Bayrou">
Hr. formand , lad mig benytte denne lejlighed , hvor formanden for Kommissionen er til stede , og formanden for Rdet er p vej ind i mdesalen , til at understrege , at Europa-Parlamentet sjldent har kunnet opvise en sdan enighed om vurderingen af resultaterne af et topmde .
De politiske grupper har under formiddagens forhandling alle talt om en fiasko .
Skal vi forsge at finde rsagerne til denne fiasko , m vi efter min opfattelse primrt konstatere , at vi i Nice oplevede , at der blev tilfjet det europiske projekt nye sr , og drmmen om Europa fortoner sig yderligere .
<P>
Hvad er kendetegnende for denne drm ?
Det er ikke drmmen om et omrde , hvor man driver samhandel , eller for den sags skyld et omrde , hvor man indgr aftaler .
Drmmen om Europa er drmmen om et kontinent med flles vrdier og et kontinent , som manifesterer sig som politisk magt .
Det er med andre ord drmmen om nabostater , som anerkender , at de er medlemmer af samme familie , og som i fllesskab beslutter at bygge en bd , som kan trodse alle storme .
Det ville imidlertid forudstte , at man anerkendte , at det flles projekt rkker ud over egne interesser .
Fra alle sider lyder der imidlertid kritik af topmdet i Nice , fordi der ikke blev fokuseret p projektet , men udelukkende p egne interesser .
Man optrdte , som om bden allerede var bygget , og man nu var net til den fase , hvor man skulle have fordelt kahytter , distinktioner og last .
Derfor blev Nice for mange af os en fortvivlende oplevelse .
<P>
Det var fortvivlende at opleve , at drftelserne fokuserede p , hvem der skulle have en stemme mere eller mindre , hvilke af landene der blev sejrherrer - Tyskland eller Frankrig , Nederlandene eller Belgien , Portugal eller Spanien .
Ingen spurgte imidlertid , om Europa ville vinde herved .
Resultaterne var fortvivlende .
For at trffe beslutninger krves fremover tre forskellige flertal - 75 % af stemmerne , 50 % af staterne og 62 % af befolkningen .
Det er pedanteri , som er ganske uforsteligt for borgerne .
Resultaterne var ogs fortvivlende for Kommissionen , som blev betragtet ikke som et organ , der varetager flles interesser , men som endnu et mellemstatsligt organ , som ikke lngere er at betragte som et kollegium , og som symbolsk fjernes fra " skriftestolene " . Resultaterne var fortvivlende for Europa-Parlamentet .
Anvendelsen af flertalsafgrelser blev ikke markant udvidet .
Europa-Parlamentet holdes uden for den flles beslutningsprocedure . Og i parentes bemrket var afgrelsen om Europa-Parlamentets sammenstning chokerende , og den blev truffet , uden at Europa-Parlamentet blev hrt .
<P>
Resultaterne var ikke mindst fortvivlende for borgerne , som en gang for alle kan konstatere , at de holdes uden for disse diskussioner i krmmerkredse om Europas fremtid . Borgerne m affinde sig med uforstende at se til .
Der er behov for at genfinde drmmen om Europa . Der er behov for at genopbygge det europiske projekt .
Det br vre mlet for den nye , tredje fase , vi nu gr ind i .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , topmdet i Nice efterlader primrt indtrykket af , at Europa grundlggende har to sider .
Et Europa , som er i fremdrift , og et Europa , som er sprgende .
<P>
Europa er i fremdrift .
Herom vidner de seneste seks mneder under fransk formandskab , hvor der efter min opfattelse trods alt er gjort fremskridt p seks vsentlige omrder . Lad os blot nvne dem af hensyn til eftertiden : Den sociale dagsorden og det europiske selskab .
Styrkelse af Euro-Gruppen og vedtagelse af skattepakken .
Kapacitetsbidragskonferencen og fremskridt med hensyn til ivrksttelsen af en flles forsvarspolitik .
Sikkerheden - det vre sig fdevaresikkerheden eller sikkerheden til ss . Foranstaltninger til fremme af unges mobilitet , anerkendelse af sportens egenart , vedtagelse af Media Plus-programmet og endelig den srdeles vigtige erklring om tjenesteydelser af almen interesse .
<P>
P det konkrete plan er Europa sledes fortsat i fremdrift .
Men hvilket indtryk efterlod topmdet i Nice sig hos EU ' s borgere ? Frst og fremmest et indtryk af Europa , som sprger : Hvor er vi p vej hen ?
Og hvilket ml forflger vi ?
Dette sprgende Europa ligner undertiden et skib i havsnd .
<P>
Nice bragte afgjort en god nyhed , nemlig nyheden om , at Europa - 13 r efter Berlinmurens fald - vil vre klar til at optage de lande i Central- og steuropa , som sger optagelse i Den Europiske Union .
Europa-Parlamentet havde p forhnd ppeget , at en snver dagsorden betyder , at alle punkter skal behandles .
Der er ingen vej udenom .
Med Maastricht-traktaten fik vi euroen , som gav nring til nye drmme .
Med Amsterdam-traktaten fik vi et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed og kapitlet om beskftigelsen .
Nice-traktaten skulle besvare det mest nrgende af alle sprgsml , sprgsmlet om magtfordelingen . Og vi oplevede , at hensynet til nationale interesser trdte i forgrunden .
Alle punkter , som var sat p dagsordenen , fandt deres lsning i Nice . Men fandt de en lsning takket vre den europiske bevidsthed ?
Det er vi ikke s sikre p .
Vi ved alle , at vi brer et flles ansvar for disse triste resultater . Det glder sm som store lande , det glder lande , der har vret med fra starten , svel som lande , der er optaget efterflgende .
<P>
Nice sikrer EU ' s udvidelse , men uden et europisk projekt , uden sjl , uden ambition , uden vision .
Vi kan sige , hvad vi vil om befolkningens holdning . Det er os , der brer ansvaret , og befolkningen afventer vores initiativer , nr det glder kravet om et europisk projekt og en drm om Europas fremtid .
<P>
Lad mig komme med nogle enkelte bemrkninger .
Frst en bemrkning om chartret . Man har undertiden indtryk af , at stats- og regeringscheferne under Det Europiske Rds mde i Kln nrmest lod sig overrumple og ivrksatte en proces , hvis resultater de i virkeligheden frygtede .
Hvordan kan man acceptere , at chartret , som rummer drmme , hb og ambitioner , blev proklameret nrmest i dlgsml , og at man i sidste ende blot foreslr , at chartrets status tages op til overvejelse i 2004 ?
Man omtaler end ikke den mulighed , at chartret indarbejdes i traktaten . I virkeligheden synes EF-Domstolen at vre den eneste institution , der str styrket i denne sammenhng , idet den kan indarbejde chartret i fllesskabsretten , endnu inden stats- og regeringscheferne har truffet beslutning herom .
<P>
Den nste bemrkning vedrrer det emne , som mest direkte berrer Europa-Parlamentet , nemlig sprgsmlet om kvalificeret flertal .
Vi m ndvendigvis udtrykke en vis skuffelse over resultatet .
Anvendelsesomrdet er ikke s omfattende som forventet .
Der er ikke sket fremskridt p s afgrende omrder som beskatning og sociale anliggender .
Skuffelsen bliver ikke mindre , nr vi konstaterer , at ikke kun et , men tre kriterier skal vre opfyldt .
Vi fr et mere kompliceret system , eftersom den kommende traktat vil indeholde appelbestemmelser , som gr tingene endnu mere uigennemskuelige for borgerne .
<P>
Set fra Europa-Parlamentets synsvinkel rejser anvendelsen af kvalificeret flertal altid sprgsmlet om den flles beslutningsprocedure .
Dette er afgrende for Europa-Parlamentet .
Den flles beslutningsprocedure karikeres undertiden , idet man hvder , at proceduren ikke er demokratisk , at den er for langvarig . Men demokrati er ogs et sprgsml om tid , om den forndne tid til debat .
Vi anmoder indtrngende om , at rammerne for en sdan debat sikres .
<P>
Under konferencen har man undertiden fet det indtryk , at Europa-Parlamentet i sidste ende skulle tjene som variabel , nr regnskabet skulle gres op i Nice .
Men , ja , hr . Bayrou , vi m medgive , at vi selv brer en del af ansvaret herfor .
Vi har ikke tilkendegivet , hvordan vi nskede Europa-Parlamentet sammensat .
<P>
Hvad angr metoden , bner topmdet i Nice efter min opfattelse interessante perspektiver .
<P>
Stats- og regeringscheferne erkendte i Nice , hvad vi anfrte allerede efter topmdet i Amsterdam , nemlig at regeringskonferencen som metode ikke lngere er i stand til at sikre Europas fremdrift .
Vi glder os over , at der indfres en ny metode , og hber , at det hb , der er tndt med muligheden for forstrket samarbejde , ikke m skuffes , og at Europa vil fortstte sin udvikling . At det lykkes at udarbejde en forfatning , som kan genskabe borgernes tillid til det europiske projekt .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , uanset hvad republikkens prsident siger om de problemer , der var , m man i lyset af skandalen i Nice sprge sig selv , om Unionen virkelig er klar til udvidelsen .
Det m ikke have vret sjovt for ansgerne at vre vidne til premierministrenes kamp om magt og status .
<P>
Desvrre var den flles sag en marginal faktor .
Det ville have vret mere passende at afgre sprgsmlene om afstemning i Rdet og antal pladser i Parlamentet i kasinoet i Cannes end p Akropolis i Nice , og hr . Chirac kunne s have spillet chefcroupier .
<P>
Det var srlig beklageligt , at der ikke blev henvist til chartret - det vil skabe juridisk usikkerhed og politisk frustration .
<P>
Det , jeg frygter mest , er dog , at Storbritannien , Frankrig og Tyskland nu kan forrykke den hrfine balance , som gennem rtier er udviklet mellem stater af forskellig strrelse og mellem institutionerne .
Det vil vi p det kraftigste g imod .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , resultaterne fra Nice er for os utilstrkkelige som EU ' s forberedelse af udvidelsen .
I de 12 ansgerlande taler man helst om Europas genforening .
Det siger noget .
Vi er mange europiske borgere , der er opvokset efter Den Anden Verdenskrig i hb om , at et forenet Europa engang vil kunne spille en rolle i verden til gavn for freden samt menneskehedens og Europas egne borgeres og folks velfrd .
Denne drm synes efter Nice alligevel at vre lngere borte , end vi havde hbet .
Nice var jo frst og fremmest medlemsstaternes forsg p bag lukkede dre at finde en lsning p de problemer , der ikke var lst i Amsterdam , med sikringen af vores egne interesser som den strste bekymring .
Men der var ingen bestrbelser p at ruste EU til at kunne klare udvidelsen .
Det har mange sagt her i formiddag , og dem tilslutter jeg mig helhjertet .
<P>
Som reprsentant for de partier , der er forenet i Den Europiske Fri Alliance , vil jeg advare Kommissionen , men frem for alt Rdet mod det tilflde , at EU ikke nsker at vre mere end et mellemstatsligt samarbejde .
De medlemsstater , der forbereder sig p tiltrdelsen , vil overtage vores egne medlemsstaters eksempel med hensyn til egoisme .
Regionerne og folkene uden stat vil ogs gre regnskabet op .
De vil regne ud , hvor meget de kan vinde ekstra i Skotland , i Catalonien og i Flandern , hvis de i stedet for at spille det fderale spil vlger selv at blive medlemsstat , med en garanteret kommissr , garanteret vgt i Rdet og et strre antal pladser , end de i jeblikket kan gre sig hb om .
Skal vi s opgive drmmen om et forenet Europa ?
Det synes jeg ikke .
Vi er forpligtet til at stte vores lid til processen efter Nice .
Vi nsker , at dette er en virkelig proces , hvor ligevgten mellem Unionens institutioner og medlemsstaternes institutioner og de konstitutive regioner br defineres med respekt for subsidiariteten .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , i George Orwells bog Kammerat Napoleon er der et citat , som p st og vis beskriver det , der skete i Nice .
Det hedder , at " alle er lige , men nogen er mere lige end andre " .
Oversat til det , der skete i Nice , bliver det til " alle EU-lande er lige , men det er de store lande , der bestemmer " .
<P>
Det , der skete i Nice , var ikke kun , at Unionens store medlemsstaterne satte dagsordenen , men de fik ogs gennemfrt traktatndringer , som garanterer dem samme magt i et udvidet EU .
Et udvidet EU bliver p grundlag af Nice-traktaten en mere centralistisk union , hvor de sm lande betaler hele prisen for udvidelsen .
For de svenske forhandlere har det tilsyneladende vret vigtigere at gre de store tilpas end at sls for deres egen indflydelse .
Derfor fr Sverige frre stemmer end sammenlignelige medlemsstater .
<P>
Det er svrt at se , hvilke ting i Nice-beslutningen der i realiteten letter EU ' s udvidelse .
Beslutningsprocessen i Rdet bliver mere kompliceret , samtidig med at det bliver svrere at tage beslutninger .
Nice betyder mere overstatslighed og centralisme , netop det , EU ikke havde brug for .
EU ' s virkelige problem er mangelen p demokrati og folkelig forankring , men de sprgsml blev overhovedet ikke behandlet p Nice-mdet .
Jeg kan ogs oplyse Parlamentet om , at der i dag kom en opinionsundersgelse i Sverige , som viste , at kun 38 % af befolkningen nsker at blive i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , der er grund til at udtrykke anerkendelse af det franske formandskabs indsats . Der er grund til at udtrykke anerkendelse af prsident Chiracs indsats .
Han har vret gennem hrde prvelser , han har kmpet og vundet takket vre sin vision for Europa . Han har nemlig en vision for Europa .
Der er ogs grund til at lyknske prsident Aznar , som gik sejrrig fra mdet i Nice .
Der er grund til at lyknske briterne , som ikke lngere behver at banke i bordet , men kan kre p frihjul , som den bermte nederlandske cykelrytter , Zoetemelk , udtrykte det . De gik ogs sejrrige fra Nice .
<P>
Det er imidlertid Europa-Parlamentet og Deres Kommission , hr . Prodi , som savner visioner .
Det er Europa-Parlamentet og Kommissionen , som ikke forstr , at Kommissionens dage er talte . Kommissionen vil vre ombragt om nogle r .
Med beslutningen om , at Kommissionen skal tlle en kommissr pr. medlemsstat , sls det fast , at alle vigtige sprgsml vil overg fra Kommissionen til Rdet .
Kommissionen fr dermed ddsstdet , og Europa-Parlamentet foretrkker , som jeg tidligere har nvnt , at koncentrere sig om de opgaver , der blev det til del efter Det Europiske Rds mde i Kln , i stedet for at beskftige sig med det grundlggende problem . Uden en overnational Kommission vil det Europa , vi nsker , aldrig se dagens lys .
Vi kommer til at se et nationernes Europa , ikke et fderalt Europa .
<P>
Klokken falder snart i slag .
Vil vi vende udviklingen i retning af en fderal model , er der kun en mulig lsning , hr . Prodi , nemlig direkte valg af formanden for Kommissionen , hvilket vil styrke Kommissionens legitimitet .
Str Kommissionen , Europa-Parlamentet og medlemsstaterne , der som eksempelvis Belgien og hr . Verhofstadt kmpede bravt under Det Europiske Rds mde , ikke sammen om konkrete mlstninger af nvnte art , kommer vi ikke til at opleve et fderalt Europa , men derimod et nationernes Europa , som vi aldrig har nsket .
<SPEAKER ID=80 NAME="Krarup">
Hr. formand , det nogenlunde samstemmende budskab fra rdsformanden , Kommissionen og regeringslederne gr ud p , at Nice-traktaten sikrer rammerne for en samling af Europa .
Nogle er gladere end andre , men hovedbudskabet er klart : Europa kan nu samles i et udvidet demokratisk EU , som oven i kbet er tt p borgerne , takket vre Nice-traktaten .
Disse budskaber rummer s massive og uhyrlige fordrejninger af virkeligheden , at vi skal tilbage til historiens kendteste propagandister for at finde rammende sammenligninger .
For sagen er den , at det , der er besluttet i Nice , er forstrket samarbejde , stormagtdominans , rettighedscharter , demokratiovervgning og militrudbygning .
Det , der er besluttet , er ikke ndvendigt af hensyn til udvidelsen , og det , der er ndvendigt af hensyn til udvidelsen , er ikke besluttet .
<P>
Nice-traktaten rummer en rkke helt afgrende skridt hen imod eliternes EU og tilsvarende skridt bort fra demokratiernes og folkenes Europa .
Centralmagten og stormagtdominansen ges i voldsom grad , som om vi ikke allerede havde fet nok .
Er dette en samling og demokratisering af Europa ?
Nej , det er en udbygning af eliternes magt , og virkelighedens ubehagelige dagsorden for steuropa hedder jo underkastelse .
Vi bestemmer over ansgerlandene .
EU forhandler ikke med dem .
De er ikke med til at beslutte Nice-traktaten , og EU dikterer alle vilkrene for deltagelse , og alle - jeg gentager - alle de afgrende problemer , der er knyttet til udvidelsesprojektet , integrationen af inkompatible sociale og konomiske systemer , er ikke erkendt som problemer .
EU og EU ' s politik er ikke lsningen , men problemet .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kan gre det meget kort i dag .
For knap et r siden satte De mig sammen med kollega Tsatsos i gang med det forberedende arbejde til denne regeringskonference .
I dag kan jeg meddele Dem , at vores mission er mislykkedes .
Den opgave , som vi fik , var at yde et bidrag til , at Den Europiske Union blev mere demokratisk og handlekraftig for at vre forberedt p denne udvidelse , som vi lnges s inderligt efter .
Den er ikke blevet mere handlekraftig , den har opnet det modsatte .
Beslutningsmekanismen i Ministerrdet er blevet mange gange mere kompliceret , forhindringerne er blevet forhjet .
Fremover vil det vre meget lettere at samle et blokerende mindretal i Ministerrdet .
<P>
Vores mission er mislykkedes nsten fuldstndigt p de afgrende omrder , hvor vi har brug for en flertalsbeslutning for at holde Den Europiske Union handledygtig ogs med 27 lande .
P nogle omrder er der sgar sket tilbageskridt .
Vi m konstatere , at vi p det demokratiske omrde ikke har bevaret princippet fra Amsterdam .
Dr , hvor der inden for lovgivningen er flertalsbeslutninger , er der flles beslutningsprocedure .
Vi har fire vsentlige omrder , herunder strukturpolitikken , herunder artikel 133 og to andre tilflde , hvor Europa-Parlamentet er udelukket fra lovgivningen .
Det betyder , at det demokratiske underskud er blevet endnu strre .
I vrigt faststtes antallet af pladser i Europa-Parlamentet mod vores eget nske , og uden at Parlamentet hres .
Jeg mener , at ogs dette er en uacceptabel tilstand .
<P>
Srinteresserne var fremherskende .
Sejrherrerne var dem , som fik deres nationale interesser trumfet igennem .
Det lader de sig ogs fejre for derhjemme .
Ingen reklamerer med , at de har gjort noget for Europa , alle siger : Der blokerede jeg for noget , fordi min egen nationale interesse ikke kan berres af vetoet p det punkt .
<P>
Denne metode er udlevet , denne metode med et regeringskontorernes Europa har ingen chance .
Vi m n frem til et gennemsigtigt , demokratisk borgernes Europa , s vi har en chance for udvikling .
Derfor skal metoden vre , at vi fremover udformer en regeringskonference via en forsamling , hvor parlamentsmedlemmerne og ikke regeringskontorerne har det afgrende ord , s vi kan bringe dette kontinent fremad .
I vrigt m det vre sdan inden for lovgivningen , at ogs Ministerrdet fremover skal vre en ben parlamentarisk foranstaltning , s der ogs kommer gennemsigtighed og kontrol her , for dette kan ikke fortstte .
<P>
Af alt dette kan jeg kun drage den konsekvens , at jeg , nr der skal stemmes om traktaten fra Nice , vil stemme nej .
<SPEAKER ID=82 NAME="Napolitano">
Hr. formand , i de nste par uger skal vi foretage en njagtig og grundig analyse af regeringskonferencens konklusioner og af de grundlggende sprgsml , som de giver anledning til .
Jeg vil ikke komme ind p de betragtninger igen , som de forskellige talere har fremsat om metoden , eller p andre emner som dem , vores kollega Brok lige nvnte .
<P>
Det frste grundlggende sprgsml er , at konklusionerne fra Nice ikke giver en institutionel garanti - hvilket ellers var ndvendigt - for kontinuiteten og udviklingen i integrationsprocessen for den udvidede Union , som vi snart fr .
Vi kan godt lade vre med at kalde dem resterende sprgsml , reliquats eller leftovers , men de sprgsml , der ikke er fundet en passende lsning p i Nice , vil uundgeligt dukke op igen .
Her tnker jeg p overgangen til flertalsafgrelser p nogle omrder , som er vigtige set ud fra et kvalitativt synspunkt , og p selve mekanismerne for , hvordan der trffes flertalsafgrelser .
Erfaringen vil vise os , hvilke sprgsml vi skal tage op igen , hvad enten vi kan lide det eller ej .
<P>
Det andet grundlggende sprgsml er i hjere grad et politisk sprgsml end et institutionelt sprgsml .
Den nd , der var fremherskende p Rdet i Nice , den lukkethed , som kommissionsformand Prodi talte om , og den snversynethed , der var kendetegnende for flere regeringers holdninger - smtskrne holdninger , hvor man forsvarede nationale interesser eller synspunkter - fortller os desvrre , hvordan situationen ser ud , nemlig at det str sljt til med fornemmelsen for Europas flles interesse , og at der er sorte skyer over Europas flles horisont .
<P>
De rigtige svar p begge de grundlggende sprgsml , bde det institutionelle og det politiske , som udgr det mest negative resultat fra Rdet i Nice , skal vi dog n frem til i den debat og den kontrol- og udarbejdelsesproces , der skal finde sted om Unionens fremtid .
Vi skal gre os nogle alvorlige overvejelser om det , der er sket .
Ved at indg en aftale om traktaten i sidste jeblik undgik man en ben krise , der ville have sat sprgsmlstegn ved udvidelsen , men man kan sige , at der er tale om en latent krise , som vi nu er ndt til at tackle .
<P>
For at skabe et forenet Europa er det ndvendigt med langsigtethed og konsekvens .
Jeg vil gerne sige til prsident Chirac , at vi ikke beder om en hurtig indsats , men om , at man ikke tager t skridt frem og t tilbage , at man ikke gr ind for en udarbejdelse og proklamering af chartret for herefter slet ikke at turde nvne det i traktaten , og at man ikke glder sig over at have opfundet det nye princip med forsamlingen for herefter ikke at turde nvne det som en mulig procedure efter mdet i Nice .
Vi beder om , at man kalder konstitutionaliseringsudsigterne ved deres rette navn , og vi beder om , at man kommer med nogle klare og konsekvente visioner om Europas fremtid for at imdeg de skuffelser og den frygt , som borgerne nrer for det , Unionen eventuelt kan udvikle sig til .
<P>
Dette er den indsats , vi skal gre , hr . Prodi og hr .
Barnier . Vi er sikre p , at Parlamentet og Kommissionen vil flges ad i denne retning , sdan som de har gjort i det vanskelige r 2000 .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , det vigtigste resultat fra Nice var , at der trods alt kom en traktat ud af det , s der nu kan gres plads til ansgerlandene .
Derudover var mdet hverken srlig historisk eller vellykket .
<P>
P Den Liberale Gruppes vegne vil jeg gerne tage fem punkter op i lbet af mit korte minut :
<P>
1 .
Det er ikke acceptabelt , at de store lande bruger afpresningsmetoder mod de sm .
Det strider imod hele EU-tanken .
<P>
2 .
Det er tragisk , at man ikke kom lngere i sprgsmlet om kvalificeret flertal .
Nu bliver EU trgt , handlingslammet , og beslutningsproceduren bliver mere indviklet .
<P>
3 .
Regeringskonferencen som metode , lukket og udelukkende , er gammeldags og udemokratisk .
Fremover skal borgerne inddrages .
<P>
4 .
Den kommende konstitutionelle debat skal fre til forenkling , kompetencefordeling og mere demokrati .
EU skal have en flles forfatning .
<P>
5 .
En ny regeringskonference m ikke bruges som alibi til at udskyde udvidelsen .
Vores nye kolleger skal have lov til at deltage i samtalen p lige vilkr som nye medlemmer .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , prsident Chirac banaliserede mange parlamentsmedlemmers negative reaktioner p resultatet af topmdet i Nice , da han kaldte reaktionerne for urealistiske og pragmatiske .
<P>
Det er i virkeligheden prsidenten selv , der er urealistisk , hvis han tror , at det er muligt at udvide Unionen med sdan en traktat .
Jeg tror ikke , at det er mere realistisk at kmpe for sin egen nationale prestige end at kmpe for , at Unionen kan fungere effektivt , og jeg tror ikke , at de europiske borgere mdte op i hobetal for at flge deres lederes sslag i Nice .
<P>
Det vrste , som det franske formandskab gjorde , var efter min mening , at det nskede at gre debatten til en magtkamp mellem staterne - en tarvelig og hmningsls kamp om nogle smtterier - i stedet for at gre den til en forhandling om indholdet i EU ' s politikker .
Af frygt for at stte ligestillingen med Tyskland p spil accepterede formandskabet stiltiende , at dets ca . 40 forslag om en udvidet brug af flertalsafgrelser blev reduceret til mindre end det halve .
Men heller ikke de EU-venlige stater kmpede srligt meget , og de endte med at bje sig for et skuffende kompromis .
<P>
Det var kun Kommissionen , der forsvarede Europa-Parlamentets legitimitet , og det vil jeg sledes gerne takke kommissionsformand Prodi og kommissr Barnier for . De stod dog alene , og det afspejler sig i det endelige kompromis .
<P>
Vi hber virkelig , at dette er den sidste regeringskonference , ogs fordi topmdets forlb viste , at der er sket et brud p fllesskabssolidariteten .
Denne konferences egentlige vindere var Blair og Aznar , Europas " nejsigere " .
Det er deres Europa - markedets og vetorettens Europa - som vinder , og ikke vores Europa , nemlig demokratiets og den bredygtige fremtids Europa .
<P>
Der er kun t lille hb , men ogs dette hb var det franske formandskab helt og holdent imod , nemlig den proces , der finder sted efter mdet i Nice , selv om der stadig er nogle uklarheder , som br opklares hurtigst muligt .
Frst og fremmest er der alt for lnge til 2004 - det er ndvendigt at handle inden .
Vi nsker , at man inden juni fastlgger en demokratisk proces , der skal ivrksttes ved rets udgang , og hvis mlstning er en europisk forfatning . Chartret blev udarbejdet p otte mneder , og en forfatning kan udarbejdes p mindre end fire r .
Dette er vores nste kamp .
Jeg hber , at vi denne gang vil kunne gre det sammen med regeringerne og ikke endnu en gang imod dem .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta">
Hr. formand , man sagde , at en fiasko var bedre end en skuffende afslutning .
I virkeligheden nskede man ikke en rigtig fiasko , men man var heller ikke i stand til at f en ordentlig afslutning .
<P>
Der var modstningsforhold og udsttelser .
For det frste blev chartret om grundlggende rettigheder vedtaget , men det bliver ikke medtaget i traktaterne og fr derfor ikke retsgyldighed med det samme .
Der er mere end nogensinde brug for en europisk forfatning .
<P>
For det andet godkendte man retningslinjerne for et europisk forsvar , men man har endnu ikke fastlagt dens effektivitet ordentligt , og denne effektivitet kan kun sikres ved hjlp af EU ' s uafhngighed af USA og af NATO , som efterhnden er et rent levn fra fortiden .
<P>
For det tredje nvnte man behovet for en social dagsorden for beskftigelse , sundhed , uddannelse og milj , men den blev ikke defineret ordentligt , og man prciserede ikke , hvilke forhindringer , der skal overvindes , og hvordan man skal overvinde dem for at sikre retfrdighed og frihed .
<P>
Endelig planlagde og lovede man en udvidelse mod st og mod syd .
Det er udmrket , men man traf ikke en klar beslutning om de institutionelle bestemmelser , der er en forudstning for , at den kan gennemfres .
Srinteresserne og de srlige privilegier var dominerende .
Efter mdet i Nice er vi ikke lngere tt p at f det Europa , vi nsker , men stadig langt fra .
Rdet kan ikke se bort fra Europa-Parlamentet , regeringerne kan ikke se bort fra de nationale parlamenter , og de nationale parlamenter kan ikke se bort fra deres befolkninger .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Madelin">
Hr. formand , mdet i Nice burde vre og blev ogs en historisk begivenhed . Med det blev bolden givet op til det nye Europa , det nye rhundredes Europa , et udvidet Europa , et Europa for alle europere .
Et flot projekt , trods alt , 11 r efter Berlinmurens fald .
Men , ak og ve , det krvede vision , ambition , dynamik , storsindethed og mod !
<P>
Vi har lnge vidst , at det ikke er muligt at passe et udvidet Europa ind i de eksisterende institutioner , som er indrettet efter det nuvrende antal medlemsstater .
Vi ved , der er behov for nytnkning og behov for nye institutioner .
Men visionerne manglede . De rette sprgsml blev ikke stillet , og man veg udenom , man kbslog , man holdt ikke kursen i Nice .
<P>
" Hellere ingen aftale end en drlig aftale " , ld det fra det franske formandskab forud for topmdet i Nice . Har jeg forstet det budskab , vi hrte i formiddags , ret , hedder det nu reelt " hellere en drlig aftale end slet ingen aftale " .
Med aftalen i Nice er der ganske vist bnet mulighed for optagelse af ansgerlandene , men vi er p vej i tt tge med foden p bremsen og i forvisning om , at kretjet ikke nr velbeholdent frem til bestemmelsesstedet .
<P>
Lad os derfor glemme Nice .
Lad os se fremad .
Jeg tillader mig at stte min lid til Belgiens forslag om et stort konvent , som skal samles under det belgiske formandskab . Erfaringen har vist os , at der er behov for nytnkning , at metoden br ndres , at der er behov for at ge tempoet .
2004 er for sent .
Det er for langt ude i fremtiden .
Det er for farligt . Ja til et stort konvent omfattende EU ' s institutioner , regeringerne , de nationale parlamenter i medlemslandene og i ansgerlandene , som afgjort br finde plads i det flles hus .
Det er dette projekt , jeg stter min lid til .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , resultatet fra Nice er skuffende , utilstrkkeligt og smligt .
Unionens handledygtighed i virkelig afgrende sprgsml er ikke blevet forbedret .
Resultatet af kompromiserne i Nice er ikke strre gennemsigtighed , men mere tilslring .
Den demokratiske legitimation af den europiske politik er ikke blevet strre . I stedet har man bnet dren for en snigende mellemstatslighed i den europiske politik og dermed ogs til et endnu strre bureaukrati .
Javist , vi skal have post Nice-processen , det er i det mindste et lille lys for enden af tunnellen , som vi ikke skal overse .
<P>
Udvidelsen har sat Dem og os alle sammen over for den samme opgave , som den Monnet og Schuman og andre stod over for for 50 r siden , nemlig at udvikle en metode , en struktur og en vision for fremtidens Europa .
Den gang gjaldt det for det halve Europa , og nu m vi udvikle den for hele Europa .
Udvidelsen ville vre en chance for det , og denne chance , hr. rdsformand , lod De passere i Nice .
Det er min vsentligste kritik af Dem .
Det kan godt vre , at Nice rent aritmetisk gr EU klar til udvidelsen .
Men den historiske forsmmelse i Nice er , at der bag beslutningerne ikke ses nogen vision for en Union , som kommer til at best af 27 stater .
Det er denne nd , Monnets , Schumans og andres nd , som manglede i Nice , og som vi havde haft brug for .
I stedet bestod nden i Nice benbart i at sprge sig selv , hvordan man kan blokere , hvordan man kan lave mere mellemstatsligt samarbejde , hvordan man alts kan lade sig fejre derhjemme som forsvarer for de nationale interesser , i stedet for at srge for virkelig at bringe Den Europiske Union fremad .
Hvis Monnet , Schuman , Adenauer , de Gasperi og andre havde handlet p den mde , s ville vi stadig ikke have nogen europisk union .
Prsident Chirac talte om de regeringschefer , som peger p , at den offentlige mening endnu ikke forstr og accepterer flere og andre fremskridt .
Det er muligt .
Det skyldes imidlertid ogs , ja hovedsagelig , at ingen af cheferne har mod til at lede den offentlige mening , at opdrage , drive frem , i stedet for bare at lbe efter den .
Europas ulykke er , at af de mange , som vil lede det , er s f rede til at knytte deres politiske skbne til Europas enhed .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Paolo">
Hr. formand , jeg er en af dem , der lnge hbede p miraklet i Nice , nemlig p en regeringskonference , et topmde og en traktat , der bde var i stand til at omstrukturere EU-institutionerne og fremme udvidelsesprocessen .
Miraklet skete ikke !
Det tydeligste tegn p den ringe succes er meddelelsen om en ny regeringskonference i 2004 samt kvaliteten og vigtigheden af de emner , der kommer i fokus i debatten efter mdet i Nice , lige fra kompetencefordelingen inden for EU til chartret om grundlggende rettigheders gyldighed .
<P>
Miraklet skete ikke , nr det glder beslutningerne om en omstrukturering af institutionerne .
Dette manglende mirakel skyldtes hovedsagelig regeringernes undvigelsesmanvrer og deres vetoret samt Europa-Parlamentets ringe inddragelse .
Det vidner om en mangel p langsigtethed , for i dag er Parlamentet det eneste organ i EU , som har befolkningernes legitimitet .
Miraklet skete heller ikke , nr det glder tilrettelggelsen af den flles arv fra chartret om grundlggende rettigheder .
Parlamentet og Kommissionen har allerede erklret , at de vil overholde dette charter .
Hvorfor trffer Rdet ikke den samme beslutning ?
<P>
Der er kun en lille ting , vi kan vre tilfredse med , nemlig udvidelsen .
Efter mdet i Nice kan man ikke lngere pberbe sig de institutionelle forhindringer .
Vinderne i Nice - de eneste vindere i Nice - er ansgerlandene , som kan se , at vejen til Den Europiske Union bliver banet for dem .
Kun de , der altid har troet p udvidelsens strategiske vrdi , kan med rette lyknske dem .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , alle de store opgaver for den europiske integration forblev ulste i Nice , og det vil de vedblive at vre i revis .
Men ogs de nationale regeringers krav p at vre forfatningsgivere for Europa led endeligt skibbrud . Hbet om , at stats- og regeringscheferne opfatter sig selv som forvaltere af iden om Europas enhed , brast endeligt .
Nej , de gjorde Europa til en nationalistisk , national interessebasar .
Det , vi str over for efter Amsterdam og Nice , er et rigsfyrsternes Europa , et Europa af nationale forvaltninger og ikke den politiske enheds Europa .
<P>
Hvad var det for opgaver , de havde ?
I henhold til artikel 1 i traktaten om Den Europiske Union havde de til opgave at gennemfre en stadig tttere politisk union .
Men nej , stats- og regeringscheferne stillede sig i vejen for denne id om Europas enhed .
Hjemvendt fra Nice er de nu stolte , ikke af det , de har givet Europa , men af det , som de har forholdt Europa .
De holder de nationale vetoers , forhindringernes og forhalingernes faner hjt .
Det er ikke det Europa , vi har talt om i rtier .
Det er et forvaltningernes Europa .
Nu er parlamenternes time slet , nu er det tid at vise , at parlamenterne er opstet af en id om at tmme regeringernes magt og ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , at udvikle en Union , som er i stand til at modtage 12 nye medlemsstater , var opgaven fra Nice .
En Europisk Union , som kan fungere effektivt , gennemsigtigt og demokratisk .
Landene fra Central- og steuropa nsker jo en handlekraftig Union , en Union , som er i stand til at trffe beslutninger .
<P>
Det er positivt , at der i Nice blev vedtaget en tidsplan for de frste central- og steuropiske landes tiltrdelse , som er i overensstemmelse med Parlamentets tidsplan .
Men det er pfaldende , at Rdet i de fire dages isolation i Nice beskftigede sig mere med sig selv .
Intet svar p sprgsmlet , hvordan Den Europiske Unions institutioner kan fungere bedre i en udvidet Union .
Rdet har virkelig srget godt for sig selv , og der er absolut tale om en vis forbedring for Kommissionen samt en lille godbid til Europa-Parlamentet , sledes som det smmer sig for en far .
Men det hele str i skarp kontrast til den vgt , som Rdet har tillagt sig selv .
<P>
Der dukker fire centrale problemer op .
For det frste er der en institutionel uligevgt , hvor Rdet fr meget , mens Kommissionen og Parlamentet kun fr lidt .
For det andet har de nationale interesser vundet .
Kun den belgiske regeringsleder , hr . Verhofstadt , var en positiv undtagelse .
For det tredje er der et demokratisk underskud .
Gamle underskud er ikke ophvet , men der er kommet nye til .
Endelig for det fjerde kan procedurerne for beslutningstagning ikke forklares hjemme .
Det bliver alt sammen meget indviklet .
Nr hr . Prodi siger , at der ikke lngere er ulste problemer fra Nice , vover jeg at tvivle p det .
Vi kan ikke fortstte med at mangle beslutningstagning med kvalificeret flertal om vsentlige emner .
Nice vil g over i historien som topmdet , hvor man forpassede lejligheden , som topmdet med manglende lederskab i Europa , som topmdet med de mange blokeringer , og som topmdet , hvorefter borgerne fler sig endnu mere fremmedgjort over for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Hr. formand , formlet med regeringskonferencen var at forberede Den Europiske Union til at fungere efter en udvidelse .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet gr ret i at lade sin vurdering afhnge af , om to betingelser er opfyldt : effektivitet og demokratisering .
Som reprsentanter for Europa-Parlamentet har min kollega , hr . Brok , og jeg kmpet for begge dele , men uden at opn det ndvendige resultat .
<P>
Vi kan naturligvis ikke forbig den kendsgerning , at der er blevet taget skridt p begge omrder .
Hvad effektiviteten angr , er vi i flere tilflde get over til kvalificeret flertal , og Parlamentet har fet befstet sin ret til at vre part i sagen , nr der er tale om retssager af forfatningsmssigt indhold , ligesom det udvidede samarbejde er blevet en mere anvendelig institution .
Der er ligeledes taget positive skridt med hensyn til Europa-Kommissionen .
Men ogs hvad demokratiseringen angr , m vi pege p udvidelsen af den flles beslutningstagning til flere omrder samt det , at den europiske lovgiver har fet bemyndigelse til at fastlgge ordningen med de europiske politiske partier , ligesom der er nyttige forebyggende foranstaltninger til beskyttelse af demokratiet og friheden i medlemsstaterne .
<P>
Men desvrre vejer traktatens minusside tungere set ud fra Europa-Parlamentets synspunkt .
Inden for en rkke lovgivningssprgsml , hvor enstemmigheden er blevet afskaffet , fr Parlamentet ikke befjelse til flles beslutningstagning .
Charteret om grundlggende rettigheder nvnes ikke i traktaten .
Europa-Parlamentet medvirker ikke tilstrkkeligt i proceduren med det udvidede samarbejde .
Grundlggende omrder er stadig underlagt enstemmighed .
Systemet for beslutningstagningen i Rdet omfatter i realiteten princippet om dobbelt flertal , men det er blevet temmelig kompliceret og har forringet balancen mellem store og sm lande .
<P>
Endelig giver den paragraf i Nice-traktaten , som omhandler udviklingen efter Nice , et stort dilemma for Europa-Parlamentet , nr det i begyndelsen af det nye r skal foretage den endelige vurdering af traktaten .
Denne paragraf tager Europa-Parlamentets synspunkt til sig , nemlig at Den Europiske Union ikke kan udvikle sig yderligere med den mellemstatslige metode , der er anvendt indtil nu .
Denne metode er afget ved dden .
Selv om paragraffen om udviklingen efter Nice indeholder overdrivelser og helt uprcise lovprisninger af traktaten , viser den , at der er lys for enden af tunnellen , for nu at gentage min gode ven , hr .
Hnschs , udtryk . I henhold til den procedure , der opstilles , er det politiske og sociale aktrer , hovedsagelig de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet , der skal finde p de nye forslag om fremtidens Europa .
Uden denne paragraf om udviklingen efter Nice er jeg bange for , at traktaten ville vre uacceptabel for Europa-Parlamentet .
Med denne paragraf er traktaten stadig drlig .
Men en beslutning fra Europa-Parlamentets side om at sige nej vil krve mange og grundige overvejelser .
<SPEAKER ID=92 NAME="Moscovici">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig de lovord , der har lydt vedrrende hr . Broks og hr .
Tsatsos ' indsats . Vi har efter min opfattelse fra hver vores platform sammen med kommissr Barnier p bedste vis sgt at bidrage til Nice-traktaten .
<P>
Jeg har fulgt forhandlingen siden i formiddags , frst sammen med prsidenten siden alene , og jeg konstaterer , at kritikken har vret behersket og venlig . Men der har vret udtrykt kritik , ingen tvivl om det .
Det var ogs , hvad hr .
Bayrou konstaterede , om end hans ordvalg var et andet . Man har talt om fiasko , om nederlag , om en " tynd " traktat .
Jeg skal ikke gentage de mange udsagn . Jeg bemrker i vrigt , at de vidner om det modstningsforhold , der er vores vilkr .
Europa er vores flles arv , men vi tilhrer forskellige nationer , forskellige politiske partier . Og den kritik , der rettes mod Nice-traktaten - og mod Den Europiske Union i al almindelighed - er beklageligvis , eller mske snarere lykkeligvis , srdeles modstningsfyldt .
<P>
Nogle nsker at styrke udviklingen i en retning , andre i en anden retning . Nogle nsker mere Europa , nogle nsker at styrke det sociale Europa , nogle nsker at fremme det liberale Europa , nogle nsker ganske enkelt mindre Europa .
Vi har hrt gode eksempler herp under formiddagens forhandling . Nogle nsker mere fderalisme , nogle nsker mindre fderalisme .
Man vil sledes forst , at ingen er helt tilfreds . Det ligger efter min opfattelse i kompromisets natur , ogs p europisk plan , at det ikke skaber tilfredshed .
<P>
Jeg konkluderer ikke af denne grund , at Nice-traktaten er njagtig , som vi havde nsket den . Men jeg tror , jeg sammenfattende kan sige , at det er den bedst mulige traktat set i lyset af de nuvrende institutioner , set i lyset af de nuvrende visioner for Europa , og i vrigt set i lyset af vores nuvrende tanker om Europa , set i lyset af Europas nuvrende situation .
Jeg forsger som prsidenten at forestille mig , hvad der var sket , hvis vi i dag ikke havde haft nogen Nice-traktat .
Det ville f uoverskuelige konsekvenser for Europa .
Det ville efter min opfattelse have vanskeliggjort udvidelsen , og jeg noterer i vrigt ogs , at ansgerlandene udtrykker tilfredshed med resultatet .
Tilliden til Europas konomi ville have fet et alvorligt knk , og arbejdet ville blive sat flere r tilbage .
Det franske formandskab noterer med en vis tilfredshed , at det har lst den opgave , som bestod i her tre og et halvt r efter vedtagelsen af Amsterdam-traktaten og fem r efter , at arbejdet med de institutionelle reformer tog sin begyndelse , at fuldfre disse . Opgaven er lst .
<P>
Jeg vil gerne kommentere enkelte af de kritikpunkter og advarsler , der har vret anfrt fra forskellig side .
Det frste punkt er stemmevgtningen og den nye fordelingsngle , som eksempelvis chokerede hr . Bayrou og vakte fru Bers ' mishag .
Der er grund til at erindre om , at det er frste gang siden 1957 , denne fordelingsngle ndres grundlggende . Det er frste gang , man for alvor reviderer denne .
Under topmdet i Amsterdam lykkedes det ikke at n til enighed herom til trods for det nederlandske formandskabs glimrende indsats .
Vi nede frem til en lsning i Nice , om end det er et srdeles flsomt og komplekst anliggende .
Nej , der blev ikke spillet russisk roulette .
Det er nppe den franske prsidents natur at optrde som croupier .
Vi kunne ikke gre alle tilfredse , men vi bestrbte os for ikke at gre alle utilfredse .
Vi sgte s at sige at lse cirklens kvadratur .
<P>
Det eksisterende system med dobbelt flertal var rent faktisk enkelt , men det indebar en skvvridning efter vores opfattelse . Jeg ved , at Kommissionen ikke ndvendigvis deler denne opfattelse .
Det vil kommissionsformanden muligvis komme nrmere ind p . Vi forsgte at lse denne nrmest umulige opgave ved et simpelt princip for stemmevgtning .
Og jeg synes , vi samlet set har net et afbalanceret resultat . Henvendt til fru Sjstedt vil jeg sige , at jeg oprigtigt talt ikke synes , aftalen er indget p de sm landes bekostning .
Der er tale om reel ligevgt og garantier til fordel for disse .
Eksempelvis kunne to af de skaldt store lande som bekendt oprindelig udgre et blokerende mindretal . I dag krves tre lande .
I en Union omfattende 27 medlemsstater krves mindst en stat mere . Det vil alts krve fire lande for at udgre et blokerende mindretal .
<P>
Fr Nice-aftalen var de store lande i vrigt underreprsenterede , og der var behov for at skabe ligevgt p dette punkt .
Drftelserne frte til , at der blev tilfjet to " trskler " .
For det frste landetrskelen . Kvalificeret flertal krver sledes tilslutning fra et flertal af medlemsstaterne .
Det var et krav , som blev fremsat med eftertryk af de lande , der betegner sig selv som " de sm lande " .
21 lande , som er de mindst folkerige , og som udgr 30 % af EU ' s befolkning , fr sledes 50,7 % af stemmerne i Rdet .
Endvidere er der indfrt en demografisk trskel .
Jeg synes oprigtigt talt , systemet er afbalanceret - om end jeg ikke vil hvde , det er klart og enkelt .
<P>
Mange talere har vret inde p , hvad der skal ske efter Nice .
Det er selvsagt et vsentligt sprgsml for Europa-Parlamentets medlemmer , og det er ikke overraskende , at sprgsmlet rejses .
Vi har drftet det gentagne gange i forbindelse med mderne i oktober og november .
Formandskabet har som bekendt aldrig bengtet , at det er et vigtigt sprgsml , men Europa-Parlamentet m medgive , at det var ndvendigt at koncentrere indsatsen om de vanskelige sprgsml , som skulle besvares i Nice . Frst skulle der findes en lsning i Nice .
Dernst kan vi tage fat p de opgaver , der skal lses efter Nice . Vi har efter min opfattelse aldrig sgt at undg sprgsmlet om Unionens fremtid .
Vi har tvrtimod holdt os dette sprgsml for je .
Der er behov for nye metoder . Flere har omtalt dette under dagens forhandling , og i konklusionerne fra Nice omtales , som De vil have bemrket , planerne om en bred debat med inddragelse af forskellige aktrer , herunder Europa-Parlamentet , og med en forhbentlig kort afsluttende regeringskonference .
<P>
Men jeg m ogs i al venskabelighed sige til hr . Brok , at jeg ikke tror , det vil vre en farbar vej at lade Europa-Parlamentet kontrollere Rdet .
Europa-Parlamentet skal inddrages , javist . Men get kontrol eller tilstedevrelse vil nppe fremme sagen .
Vi befinder os inden for forfatningsmssige rammer , og magtfordelingen br opretholdes .
Det er en vanskelig opgave .
Det var en landsmand , Montesquieu , der fostrede tanken om magtadskillelsen , og undertiden fler jeg , vi i EU lider under en manglende magtadskillelse .
Det er imidlertid et godt system , som har stet sin prve .
<P>
Tankerne om Unionens fremtid br uddybes . Og jeg konstaterer i vrigt , at der ogs p dette punkt er modstningsforhold .
De , der nsker at drfte Unionens fremtid , er ikke ndvendigvis enige om mlstningen . Eksempelvis kan nvnes drftelserne om en forfatning .
Nogle nsker en forfatning af fderal karakter andre derimod en forfatning , som beror p subsidiaritet .
Forudstningen for alle videre drftelser er imidlertid , at Den Europiske Union fortsat fungerer .
Det er en utaknemmelig opgave at skulle sikre dette .
Det var en hrd og vanskelig , men ndvendig opgave .
Reformen havde vret i stbeskeen i fem r . Det franske formandskab fuldendte opgaven uden at fle selvtilfredshed i den anledning .
Formandskabet er imidlertid tilfreds med , at arbejdet er gennemfrt .
Vi m derp alle sammen overveje , hvordan vi kommer videre . Kursen er udstukket , udvidelsen er muliggjort , og Europa-Parlamentet vil blive inddraget , nr disse sprgsml skal drftes , og muligheder og ider skal uddybes .
<P>
Henvendt til hr . Napolitano , som har arbejdet meget med dette sprgsml , vil jeg sige , at stats- og regeringschefernes holdning og Kommissionens holdning ikke afspejlede hensynet til nationale interesser .
Man sgte at finde en flles holdning imellem de nationale interesser . Det er forsteligt , at stats- og regeringscheferne tnker p den offentlige mening , p de nationale parlamenter og p deres politiske ststed .
Jeg m oprigtigt understrege over for Europa-Parlamentet , at man under ingen omstndigheder kan gennemfre det europiske projekt p borgernes bekostning eller uden deres vidende .
<P>
Dette bliver et af mine sidste indlg i Europa-Parlamentet , og jeg vil afslutningsvis gerne sige , at det har vret en fornjelse at deltage i Europa-Parlamentets mder sammen med Kommissionen , sammen med Kommissionens formand .
Tillad mig at anfre en enkelt bemrkning om Europa-Parlamentets rolle .
Nr Europa-Parlamentet fremstter kritik af resultaterne af Det Europiske Rds mde og af den kommende Nice-traktat - og der har vret enighed om at fremstte kritik , om end den har haft forskelligt sigte - m jeg erindre om , at man ogs henvender sig til de enkelte landes regeringer og til EU ' s befolkning , som disse reprsenterer p legitim vis , og som ogs har valgt Europa-Parlamentets medlemmer . Der er efter min mening grund til at vre opmrksom herp .
De tre institutioner - Kommissionen , Europa-Parlamentet og Rdet - arbejder , hver p vores plads , p flles grundlag . Ingen har patent p at varetage Unionens interesser , mens de vrige blot er krmmere og prangere .
Jeg tror grundlggende p fllesskabsmetoden og dermed kravet om balance mellem de tre institutioner , som skal eksistere og trives side om side .
<P>
Det var de punkter , jeg nskede at fremdrage vedrrende dagens forhandling , vedrrende det franske formandskab og regeringskonferencen .
Det har vret et vanskeligt arbejde .
Jeg er sikker p , at resultaterne vil tjene Unionens fremtid .
Arbejdet fortstter , under forudstning af at vi alle i fllesskab arbejder for at fremme det europiske projekt .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem mange gange , hr. minister .
Jeg er sikker p , at Parlamentet fortsat vil tnke over forholdet mellem institutionerne .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. formand , hr .
Prodi , hr . Barnier , jeg vil gerne kommentere to forhold .
<P>
For det frste mener jeg i modstning til hr .
Chirac og hr .
Prodi , at der er problemer , som ikke fandt deres lsning i Nice . Problemer , som vedrrer de nuvrende 15 medlemsstater , men i endnu hjere grad de fremtidige 27 medlemsstater .
Sprgsmlet er , om vi reelt er klar til udvidelsen , og med hvilke mlstninger . Der er ubesvarede sprgsml , ikke blot nr det glder Kommissionen .
Den manglende udvidelse af anvendelsesomrdet for bestemmelserne om kvalificeret flertal og den flles beslutningsprocedure skrper konkurrencen medlemsstaterne imellem , de nuvrende 15 og i endnu hjere grad de fremtidige 27 . Samtidig undergraves den europiske sociale model og dens fremtidige udvikling .
<P>
Hvad angr Unionens fremtid efter Nice , er det sprgsmlet , hvorvidt vi nsker , at alle lande skal bevge sig i samme takt , de nuvrende 15 og i endnu hjere grad de fremtidige 27 medlemsstater . Efter min mening er det ikke muligt .
Vi br opgive konsensusreglen , ogs i forbindelse med et fremtidigt konvent . Europas tarv - som ingen har patent p at varetage , heri har hr .
Moscovici ganske ret - kan ikke bero p summen af nationale interesser . Disse overlapper og modvirker hinanden .
Premierministeren , hr . Verhofstadt , sendte i denne forbindelse et velgrende budskab .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , der findes en talemde p mit sprog " tage afsked p fransk maner " , det vil sige at g sin vej uden at sige farvel , og den passer p det , som formandskabet har gjort .
Lad derfor mine frste ord vre en tak til hr . Prodi , fordi han er blevet .
Kommissionen viser , at den er interesseret i drftelserne her i Parlamentet .
<P>
Med hensyn til Nice-traktaten kan vi ikke sige s meget , for vi kender endnu ikke konklusionerne fra Det Europiske Rd , og derfor kan vi ikke tilfje noget , fr vi ser dem .
<P>
Jeg synes , at der er to sprgsml , hvor Europa-Parlamentet spiller en vigtig rolle .
Det frste er chartret om de grundlggende rettigheder .
Chartret er blevet proklameret , og det er meget godt .
Men det er ikke blevet indskrevet i traktaterne , og der er heller kommet en henvisning til det i EU-traktatens artikel 6 , stk .
2. Og jeg har isr en flelse af , at proklameringen ikke har vret alvorligt ment .
Det har vret en skinproklamering .
Derfor vil jeg gerne takke indgende for det , som vores formand , fru Fontaine , og kommissionsformand Prodi har sagt , nemlig at chartret nu glder for Europa-Parlamentet og Kommissionen , at det vil f virkning fra nu af .
Det er efter min mening positivt .
<P>
Det andet punkt , hvor Parlamentet skal tage stilling til Nice , er i forbindelse med den udvidede anvendelse af kvalificeret flertal og Parlamentets medbestemmelse .
Og efter hvad jeg har kunnet hre her til morgen , er nyhederne ikke srlig klare og smigrende .
Vi m afvente yderligere , fr vi kan fastsl , hvad der er Parlamentets holdning .
<P>
Jeg husker , at da Dimitris Tsatsos og jeg udarbejdede betnkningen om Amsterdam-traktaten , talte vi om Ortega y Gasset , som sagde , idet han citerede gamle Cervantes for , at man ofte m vlge mellem at blive p kroen eller begive sig p vej .
Nice er vejen frem i forbindelse med to vigtige forhold , hvoraf det ene er udvidelsen .
Udvidelsen vil finde sted - det ved vi nu .
Den er ogs vigtig for euroen .
Efter min mening ville en fiasko i Nice have betydet et std under bltestedet .
<P>
Derfor str vi her i Parlamentet mske i en paradoksal situation , som er helt forskellig fra Amsterdam .
Det er muligt , at Det Europiske Rd i Nice ikke har vret positivt for Parlamentet , som det var tilfldet med Amsterdam .
Men mske viser Det Europiske Rd i Nice den vej , der frer til hb og fremtid for Den Europiske Union .
<P>
Det fr vi at se , hr. formand , nr vi lser konklusionerne .
Indtil da forbeholder Det Europiske Folkeparti sig retten til at beslutte , hvad der bliver dets holdning .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , efter den europiske flles akt , efter Maastricht , efter Amsterdam-traktaten mtte dette Parlament bedmme resultaterne .
I alle disse tilflde nede vi frem til den konklusion , at traktaterne ikke var fuldstndig tilfredsstillende , at de ikke opfyldte alle vores nsker , men at de ikke desto mindre udgjorde et fremskridt og i det mindste var bedre end status quo .
Vi anbefalede , at de blev ratificeret .
<P>
Denne gang har vi en traktat , som i det mindste p et punkt udgr et tilbageskridt , og som nok er vrre end status quo , nemlig det nye system til afstemning med kvalificeret flertal i Rdet , som gr det endnu svrere at n frem til en beslutning , end det er i dag .
Det indfrer tre begrnsninger - antal stater , befolkning og et hjere stemmetal , end vi har nu .
I jeblikket er det 71 % af stemmerne .
Det er allerede et meget hjt tal .
Det blev sat s hjt for at sikre , at det kvalificerede flertal altid reprsenterede et flertal af befolkningen .
Nu , hvor vi alligevel har medtaget befolkningskriteriet , skulle det have vret muligt at stte grnsen for antal stemmer ned .
I stedet lader den til at vre blevet hvet , selv om jeg taler , mens vi endnu venter p den endelige tekst . Det blev tilsyneladende ndret i regeringskonferencens sidste time .
Jeg vil evaluere resultatet , nr jeg ser teksten .
Men ikke desto mindre er det en meget betnkelig situation .
<P>
Resten af traktaten er en blanding af utilfredsstillende og positive ting - utilfredsstillende , men ikke desto mindre bedre end status quo , i det mindste hvad angr udvidelsen af afgrelserne med kvalificeret flertal , udvidelsen af den flles beslutningstagning i Europa-Parlamentet og bestemmelserne om get samarbejde .
Det er alt sammen bedre , end det vi har i dag , selv om det ikke er alle vores nsker , der er blevet opfyldt .
<P>
Endelig er der et par positive ting . Den nye version af traktatens artikel 7 , artiklen om politiske partier og deres statut , Parlamentets ret til at bringe de vrige institutioner for Domstolen - det er ogs en vigtig politisk kontrolfaktor , Europa-Kommissionens nye formel , som indfrer den skaldte " lex Prodi " i traktaten og styrker formanden og Kommissionens nye sammenstning - et rimeligt kompromis , som jeg accepterer , og som vil komme til at fungere med tiden .
Og som min kollega hr . Tsatsos ppegede , er det vejen frem .
Dette er ikke afslutningen p historien . Der kommer nye reformer , og det skal vi udnytte .
<P>
M jeg konkludere , at vi har en blanding af det gode , det onde og det grusomme .
Vi skal nu vurdere det nrmere .
Jeg tror , vi kommer til at anbefale ratifikation , og at vi arbejder videre hen imod en ny reform , men vi skal lse det , der str med smt , fr vi kan beslutte , om det er den rette vej frem .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg beklager , at mit indlg ikke er s velforberedt .
Jeg kommer lige fra et mde , og fordi der ikke er tv i mdelokalerne i denne bygning , er det meget svrt at holde sig ajour med , hvad der sker i Parlamentet , en mangel , som jeg hber vil blive udbedret p et tidspunkt .
<P>
Mange af os betragter Nice-traktaten som uacceptabel , men af mange forskellige grunde .
Den strste vanskelighed i forbindelse med Nice-traktaten er , som mange allerede har bemrket , at vi ikke har nogen tekst endnu , og at det derfor er umuligt at foretage en egentlig vurdering .
Vi ved ikke , om snedkervrkstedet i Nice har fremstillet en Pandoras ske til Kommissionens aktivisme eller en kiste til demokratiet , men uanset hvad , er det franske formandskab ved at pudse den af , og vi hber , at det endelige resultat bliver en hjlp for Den Europiske Union .
<P>
Efter min mening er den ikke vellykket p grund af mangel p demokrati , fordi muligheden for offentlig kontrol med Rdet ikke er blevet fulgt op , selv om mange af os mener , at det var p tide at gre det , og fordi ndringen af stemmevgtene er s ulogisk , idet den ene metode er til gavn for Rdet og den anden for Europa-Parlamentet .
Der er mange , som vil undre sig over , hvorfor det er gjort p den mde , nr de ser p Nice-traktaten .
Jeg mener personligt , at ndringen af stemmevgtene skal tage hensyn til befolkningen , sdan som det er tilfldet i Europa-Parlamentet og ogs skulle have vret det i Rdet .
<P>
Endnu en grund til at vre imod Nice-traktaten er , at den betyder mere bureaukrati i Den Europiske Union .
Hvem kan med overbevisning hvde , at de 30 omrder , som nu besluttes med kvalificeret flertal , er ndvendige for udvidelsesprocessen ?
Jeg tror , at de fleste af ansgerlandene - samtidig med at de accepterer traktaten , som den er , fordi den eksisterer og bner dren for deres tiltrdelse til sin tid , og jeg hber ikke , det varer lnge - vil se p disse punkter og ligesom de fleste af os indse , at de ikke har nogen betydning for deres dagligdag .
Ingen reform af den flles landbrugspolitik . Ingen reform af udviklingspolitikkerne , som er meget ukonomiske .
Og s er der inkorporeringen af chartret om grundlggende rettigheder som en obligatorisk mekanisme . Det er i sig selv , ligesom i USA i dag , en opskrift p sammenblanding af domstolene i Den Europiske Union .
Og det faktum , at Europa-Parlamentet ikke har nogen indflydelse i det udvidede samarbejde , selv om visse ledere af nationale partier - herunder lederen af Labour-partiet i sin Warzawa-tale - har lovet , at der ikke sker nogen reform af strukturfondene i faste priser inden 2013 .
Det er ikke en opskrift p udvidelse , det er en opskrift p mere bureaukrati og mindre demokrati .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , vi har allerede foretaget en nje vurdering af det , der er kommet ud af Nice , men det er vigtigt at huske p , at Nice lagde ud med en meget snver dagsorden .
Rdet bad Parlamentet om ikke at udvide denne dagsorden , fordi man udelukkende nskede at koncentrere sig om de ulste sprgsml fra Amsterdam .
Rdet sagde , at det var , fordi det agtede at hjne EU-institutionernes funktionsduelighed , s EU kunne fungere bedre med 27 medlemmer , end det gr i dag med 15 .
Hvad er s blevet resultatet af denne velse og disse anstrengelser ?
Det er lige prcis , at det , der var vigtigst og mest afgrende for at opn strre funktionsduelighed , fleksibilitet , beslutnings- og operationsdygtighed i EU ' s institutioner , ikke blev behandlet .
Det , som Rdet koncentrerede sig mest om , var lige prcis sprgsmlet om magt , s der i Nice var for meget kalkule og for lidt politik .
De billeder , der slap ud fra Nice , var et Europa , hvor landene srgede for sig selv og gjorde det klart , at fremtidens Europa er en kamp mellem de store og sm lande .
Jeg sprger mig selv , om det ikke er vand p euroskeptikernes og Europas fjenders mlle ...
Jeg sprger mig selv om det billede , der er blevet givet af Nice , ikke er en udfordring til de overbeviste europere fra dem , der ikke vil have et indre marked , dem , der ikke vil have en flles valuta , i denne temmelig ikke-europiske tid .
<P>
Efter min mening blev Nice anden halvdel af Amsterdam , og vi befinder os nu i fasen , i intervallet , mellem Amsterdam og den regeringskonference , der skal afholdes i 2004 , men som ingen ved , hvornr slutter .
Det er de overbeviste europisters pligt nu at imdeg det billede , der str tilbage fra Nice , og sige , at solidaritet betyder noget for os , sige , at det kan lade sig gre at bygge et Europa op , hvor store og sm lande kan leve sammen , at der med andre ord ikke er nogen lande , der kan undvres i dette europiske projekt , og at nationalegoismen ikke hrer hjemme i dette Europa .
Derfor den appel , som jeg nu gerne vil rette til Parlamentet og Kommissionen om , at nogen ptager sig det europiske projekts pdagogiske opgave .
Det europiske projekts pdagogiske opgave udgres ikke af summen af nationale interesser ; det er et solidarisk projekt , som formand Romano Prodi har sagt det , det er at se ud i fremtiden , hvor institutionerne nu m tage hinanden i hnden , s udvidelsen bliver til virkelighed , s borgerne ser p Europa , sdan som vi nsker , at de skal , og s den politiske indsats igen kommer til at dreje sig om at opbygge det europiske projekt og ikke kun om at bevare magt og isr de store landes magt .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , som det s rigtigt er blevet nvnt , har Europa sin rod i nden , og det er kun , nr nden banker p dren , at Europa beslutter sig til at tage et skridt fremad .
Og nden har med udsigten til et udvidet Europa , der ikke er i stand til at tilpasse sig forandringer , skyndt sig at banke p dren i Nice .
<P>
Man kan komme med mange vurderinger af det , der er sket i Nice , og det har vi set mange beviser p svel i formiddags som her i eftermiddag under fortsttelsen af forhandlingen .
Men Det Europiske Rd i Nice er som s mange andre topmder i Den Europiske Unions historie en sejr for virkeligheden , pragmatismens sejr over utopien .
Selv om vi alle kunne have nsket en forgelse af vores befjelser i forbindelse med den flles beslutningsprocedure - og til trods for diskussionerne mellem de store , mellem de store og sm , og mellem de sm og mellemstore lande - er det klart , at en Kommission , hvis formand fr styrket sine befjelser , en beslutningsprocedure , hvor der er flere beslutninger - ikke s mange , som vi kunne have nsket - der trffes med kvalificeret flertal , en tydeliggrelse af det tttere samarbejdes rolle , og ogs , hvorfor ikke sige det lige ud , en ny stemmevgtning i Ministerrdet , om end den ikke er fuldkommen , alt sammen er tiltag , der uden at vre opsigtsvkkende , som hr .
Prodi sagde her i formiddags , gr i den rigtige retning .
<P>
Men Nice er ikke , hr. formand , endemlet , men derimod starten p en ny etape med mange udfordringer .
Vi skal afslutte udvidelsen med succes , konsolidere det indre marked , forlse den flles mnt , udvikle en virkelig flles sikkerheds- og forsvarspolitik og indlede en bred debat om Europas fremtid .
Vi kan ikke klare disse udfordringer uden at inddrage borgerne .
Og derfor behver vi mere genersitet , mere realisme , en strre medvirken fra de institutioners side , som forsvarer den flles interesse , og at alle , hr. formand , som Jean Monnet sagde , og nu slutter jeg , sger at finde sin interesse i den flles interesse p denne slags konferencer .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , kre kolleger , der er vindere og tabere i Nice , men Europa hrer bestemt ikke til vinderne , og demokrati og gennemsigtighed bestemt heller ikke .
Det er egentlig essensen af det , som kommissionsformand Prodi i dag s prisvrdigt sagde i en meget klar og entydig form .
<P>
Lad os se p tingene . Chartret blev ikke optaget i traktaterne , ikke en gang en henvisning .
Inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken er der ganske vist opnet fremskridt , men der er ingen parlamentarisk dimension for det .
Hvad angr flertalsbeslutningerne , s er de kun udvidet en smule , og proceduren er blevet mere kompliceret og uigennemsigtig .
Javel , der er det forstrkede samarbejde ; hvordan det kommer til at fungere , har vi endnu til gode at se .
Forholdet mellem de store og de sm blev efter nogle helt uforstelige og uacceptable forslag i sidste ende ordnet helt fornuftigt , og Kommissionen blev styrket , selv om bindingen til antallet af medlemmer ikke ubetinget er nogen srlig fornuftig og gunstig beslutning .
<P>
Minister Moscovici har sikker helt ret , nr han siger , at det ikke er tilstrkkeligt , at vi fortller hinanden det her , vi m ogs fortlle befolkningen det .
Det er rigtigt , at befolkningen sandsynligvis ofte er mere kritisk over for integrationen , end vi er her i Parlamentet .
Og sandsynligvis ville vi nogle gange have strre besvr med at overbevise befolkningen med et bedre resultat , men vi ville vre mere overbevisende , hvis vi kunne have fet et bedre resultat med hjem fra Nice .
Vi ville med bedre samvittighed have kunnet formidlet et bedre og strkere europisk resultat til befolkningen .
<P>
Derfor vil jeg gerne komme tilbage til det , som allerede er blevet berrt et par gange i dag .
Ja , vi m beskftige os med detaljerne i resultatet .
Jeg mener imidlertid , at vi frst br beskftige os konkret med det , nr vi har klare og entydige tilsagn ogs fra Rdet om , hvordan den videre proces skal forlbe , nemlig med strk deltagelse af Europa-Parlamentet .
Det , man fandt frem til og sagde i Nice , er efter min mening for vagt . Ja til Parlamentets deltagelse .
Til hvilken deltagelse ?
Det vil efter min opfattelse vre en skndsel , hvis vi igen skal kmpe for , at der mske kan deltage to reprsentanter , helst i de fleste mder .
Det gr ikke .
Parlamentet skal , som det var tilfldet med forsamlingen , spille en brende rolle i denne proces .
Vi vil bevise over for regeringscheferne , at vi kan gre det bedre .
Hvis vi sammenligner forsamlingen med det , der sker p regeringskonferencen , ganske vist med en lettere problematik end p regeringskonferencen og med frre nationale interesser end p regeringskonferencen , s klarer forsamlingen og forsamlingens arbejdsmetoder sig klart bedre .
Derfor mener jeg , at vi kun br beskftige os detaljeret med det , der blev resultatet af Nice , hvis det er klart , at Europa-Parlamentet kommer til at spille en vigtig og afgrende rolle i den kommende proces .
Vi vil bevise over for regeringscheferne , at vi kan gre det bedre .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. kommissr , kre kolleger , alle indlg har ppeget de forventninger , der knyttede sig til topmdet i Nice . Mdet havde til forml at sikre , at Den Europiske Union fortsat kan fungere p effektiv , demokratisk og gennemskuelig vis efter den forventede historiske udvidelse .
Der blev s vist gjort vsentlige fremskridt under mdet i Nice , nr det glder de mange anliggender , som direkte berrer borgerne og deres hverdag . Det glder sprgsml som bevarelse af sundhed , bevarelse af miljet , socialpolitik og vedtagelsen af en statut for europiske selskaber .
Ogs chartret om grundlggende rettigheder skal nvnes blandt de positive resultater . Chartret blev officielt proklameret under topmdet , om end det endnu ikke er besluttet , at det skal tillgges bindende virkning .
Endelig blev der truffet en rkke beslutninger vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som alle betegner skridt i den rigtige retning .
<P>
Topmdet ville sledes have vret en ubetinget succes , hvis den forndne revision af traktaterne var gennemfrt med samme positive resultat som behandlingen af de frnvnte emner . Det synes ganske vist at vre lykkedes at undg en total lammelse af den fremtidige udvidede Union .
Men det foreliggende traktatudkast afspejler ingenlunde det franske formandskabs ambitioner . Resultatet str langtfra ml med forventningerne , nr det glder det alt for ringe antal omrder , inden for hvilke der fremover trffes afgrelser med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed .
Eller nr det glder antallet af omrder , som er underlagt den flles beslutningsprocedure . Det samme glder det gede antal medlemmer af Europa-Parlamentet eller uvisheden om antallet af kommissrer efter udvidelsen .
<P>
Ud over reformens tekniske aspekter finder vi det frst og fremmest bekymrende , at det bliver stadig vanskeligere for medlemsstaterne at trffe flles beslutninger , som er i overensstemmelse med borgernes flles interesser .
Som ordfrer for regionerne i EU ' s yderste periferi beklager jeg meget de skuffende resultater af topmdet i Nice . Man kvitterer blot for modtagelsen af Kommissionens arbejdsprogram .
Regionerne i EU ' s yderste periferi fortjener bedre , og Europa-Parlamentet vil fortsat - og givetvis med kommissr Barniers sttte - arbejde ihrdigt for at sikre disse regioner den plads , de kan tilkomme i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , Nice var ikke nogen succes .
Til trods for den franske regerings praleri i formiddag er regeringskonferencen simpelthen ikke afsluttet ordentligt .
Det styrkede samarbejde og den europiske forsvarsstyrke kom ganske vist i stand . Sidstnvnte med temmelig mange engelske restriktioner .
Det vsentligste tema , overgangen fra vetoer til flertalsbeslutninger , kom netop med hensyn til afgrende temaer ikke i stand .
Skattepolitik , social sikring , retsvsen , asylsprgsml , landbrug , strukturfonde , netop om de temaer , hvorom der skulle vre truffet bestemmelser inden tiltrdelserne , er der ikke truffet bestemmelser .
Topmdet har simpelthen svigtet p dette omrde .
Nationale interesser var strre end den almene europiske interesse .
Og det er ekstra alvorligt , at der i en rkke tilflde , hvor man er net frem til flertalsbeslutning , ikke blev srget for medlovgivende befjelser til Europa-Parlamentet .
Det demokratiske underskud er sledes blevet lidt strre .
Hvordan kunne det dog falde topmdet ind at udvise s ringe fornemmelse for demokrati ?
<P>
S er der den nederlandske holdning .
Under topmdet s det ud , som om Nederlandene udelukkende var ude p at vinde en slags fodboldkamp med Belgien .
Resultatet af al denne energi var en stemmevgt p 12-13 i stedet for 10-10 .
Hvad forskel gr det nu med 300 stemmer ?
Hvorfor satte Frankrig sig for vrigt med hnder og fdder imod , at befolkningsttheden skulle tlles med ?
Det er da et meget anvendeligt demokratisk princip .
Nederlandene har sledes fet n stemme mere end Belgien i Rdet .
Men hvis vi ser p antallet af pladser i Europa-Parlamentet , falder Nederlandenes antal fra 31 til 25 og Belgiens fra 24 til 22 .
Nederlandene har sledes betalt en pris for dette stttepoint i Rdet .
<P>
Endelig er det tydeligt , at den traditionelle regeringskonference ikke lngere fungerer .
Nr der i 2004 p ny skal forberedes et topmde , er det bedre at bruge modellen med en forsamling .
Lad de 15 regeringsreprsentanter , 30 medlemmer af de nationale parlamenter og 15 medlemmer af Europa-Parlamentet forberede regeringskonferencen .
Det fungerede godt i forbindelse med chartret , og det vil ogs fungere bedre end en traditionel regeringskonference .
Desuden er det mere demokratisk .
<P>
Hr. formand , jeg giver simpelthen Nice dumpekarakter .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , iflge aviserne var den frste kommentar fra den finske statsminister Paavo Lipponen efter Nice : " Denne traktat skal laves om " .
Vi er sikkert enige med ham , men vi ved , at nsket frst er muligt at gennemfre om flere r , hvis de nationale parlamenter godkender Nice-traktaten , hvilket jeg tror , de vil .
Forhbentlig viste topmdet i Nice imidlertid Finland og andre sm lande , at Rdets rolle med at fremhve den europiske tanke mellem regeringer medfrer konstante tab for mindre lande , nr det drejer sig om beslutningstagning .
P topmdet var der knap nok nogen , der talte for Europa .
Da Kommissionen s forsgte , som vi alle s , at gre det , blev dens formand bogstavelig talt smidt ud  tak alligevel for dette initiativ .
<P>
Det er dog srgeligt med tanke p det fremtidige Europa , at der ikke fandtes europiske statsmnd .
S godt som alle lande bragte deres indenrigspolitiske problemer med til mdet .
Efter hjemkomsten har statsministrene s ppeget netop deres sejre , hvad angik disse indenrigspolitiske problemer .
" Vi var i stand til at holde sagerne i vores egne hnder " eller " Vi var i stand til at forhindre europiske beslutninger " , fortalte de i deres hjemland .
Sdan fik ansgerlandene et virkelig drligt eksempel , som de sikkert er blevet forblffet over fra Tallin via Budapest til Prag .
Det er selvflgelig positivt , at udvidelsen nu kan kre videre .
Det klare budskab skal nu g til ansgerlandene .
Efter udvidelsen er mder som Nice og regeringskonferencer umulige , integrationen m enten reelt gre fremskridt eller begynde at g i oplsning .
Det kan ikke fortstte som i dag .
<P>
Gid der var statsmnd i Europa .
Der er den forskel p politikere og statsmnd , at politikerne godt er klar over , hvad befolkningen vil have i dag , mens statsmndene godt er klar over , hvad befolkningen faktisk vil have om 20 r .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , jeg hrer endnu ikke til de kloge medlemmer , som allerede kan vurdere alle detaljer i det , som blev vedtaget i Nice , for jeg har heller ikke fet teksterne endnu .
Men hvis vi har lrt noget af Nice og skal lre noget , s er det , at Europa er alt for vrdifuld til , at man kan overlade det til stats- og regeringscheferne alene .
Modellen med regeringskonferencen er udtjent .
Det er den frste og vigtigste lre , vi m drage af den seneste uges forhandlinger .
<P>
P den positive side kan jeg notere , at det er lykkedes at tage hul p kompetenceafgrnsningen .
Et gammelt krav , som vi fra Bayern har stillet gentagne gange ; for r tilbage lo man ad os , men nu er det en beslutning for Rdet .
Det betragter jeg som en stor succes .
Men nr jeg ser p , hvad der blev opnet i Nice , s havde det vret vigtigere allerede nu at diskutere kompetenceafgrnsningen .
S ville det mske have vret lettere at n frem til fornuftige kompromiser .
Formelt er de resterende punkter fra Amsterdam frdigbearbejdet .
Men i virkeligheden er der fundet kompromiser p grundlag af den mindste fllesnvner .
Europa kan ikke i lngden kres p , at man kun arbejder p grundlag af den mindste fllesnvner .
<P>
Jeg hber , at ogs Parlamentet vil drage den rigtige lre af det .
Parlamentet m blive mere selvbevidst , isr over for Ministerrdet , hvis vi ikke vil have , at bureaukratiet og det hemmelige diplomati permanent skal overtage styringen i Europa .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Hr. formand , det er ikke let at kritisere det franske formandskab under denne forhandling , da det ikke er til stede . Jeg forstr , at prsident Chirac , hr .
Vedrine og hr . Moscovici har andre vigtige mder .
Men jeg er sikker p , at prsidenten for Europa-Kommissionen , hr . Prodi , ogs har andre vigtige mder , ligesom kommissr Barnier , og alligevel har de vist os den hflighed at blive til afslutningen af forhandlingen .
<P>
Hr . Moscovici siger , at vi ikke skal skyde skylden p ham , men p andre regeringer i Rdet .
Det er yderst beklageligt , at han ikke har kunnet finde en stedfortrder til at blive , til vores forhandling er overstet .
Vi hber jo p at blive udvidet med ansgerlandene fra Central- og steuropa , som har vret vant til arrogance fra regeringens side og til , at folk ikke er til stede , til folk , som holder taler og s forsvinder . Jeg beklager dybt , at hr .
Moscovici ikke har fundet en stedfortrder .
<P>
Var Nice en succes ? Hr .
Moscovici siger , at vi skal kritisere vores nationale regeringer .
Det gr jeg gerne . Hr .
Blair vendte tilbage til Storbritannien som en sejrsherre , fordi han ikke havde givet kb p hverken dit eller dat , men havde kmpet for Storbritanniens interesser .
Jeg sttter ham naturligvis i det , men hvad har han egentlig opnet ?
Han fortller os , at han har sikret , at udvidelsen kommer til at finde sted .
Jeg ved ikke , om Kommissionen vil svare efter forhandlingen , men i Rdets fravr spekulerer jeg p , om Kommissionen er lige s sikker p , at dette Europa-Parlament i 2004 ogs har medlemmer fra Tjekkiet , Ungarn og Polen samt de baltiske stater .
<P>
Hr . Moscovici siger , at vi skal vre realistiske og ikke blot idealistiske .
S sprger jeg ham : Njedes de Gaulle med at vre realistisk eller Winston Churchill ?
" Den offentlige mening vil ikke finde sig i dette .
" " Vi kan ikke f dette igennem Underhuset .
" " Der skal vre en folkeafstemning .
" Skal der det ?
Er der intet lederskab i Den Europiske Union ?
Hvor er Rdet , hvor er regeringerne ?
<P>
Det er yderst beklageligt , og det eneste lyspunkt er , at Europa-Kommissionen tydeligvis har genvundet sin selvtillid .
Europa-Parlamentet vil sammen med Europa-Kommissionen insistere p , at vores krav opfyldes .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Hr. formand , topmdet i Nice var et bevis p , at regeringskonferencernes tid er forbi .
Vi skal nu til at udvide Unionen mod st , og det er et vendepunkt , som bringer de sm landes strategi i krise .
Hvis ikke vi gr noget ved EU-institutionernes demokratiske underskud , kan Unionen ikke regne med befolkningernes sttte .
<P>
Listen over de sprgsml , der blev taget op p topmdet i Nice , er lang , men som kommissionsformand Prodi sagde meget klart , lagde man ikke den ndvendige vgt p institutionsreformerne og Parlamentets rolle .
Mske tog vi til Nice med for mange ambitioner .
Parlamentets ambition er dog ikke en mangel p ansvarsflelse .
Hvis vi skal gre , som realisterne siger , lader vi vre med at g videre med chartret om grundlggende rettigheder og stiller os tilfreds med et frihandelsomrde , som er overladt til de store selskaber og de nationale interesser .
Der er noget , der ikke fungerer , og det har de unge fderalister forstet .
De bad regeringscheferne om at vre mere modige , nemlig lige s modige som Det Europiske Fllesskabs stiftere . Det er ndvendigt at indlede en omfattende debat om Europas fremtid .
Det er , hvad vi skal gre efter mdet i Nice , hvis vi nsker at puste nyt liv i det europiske sammenhold i en situation , som har ndret sig fuldstndigt .
<SPEAKER ID=107 NAME="Prodi">
Hr. formand , jeg vil gre det meget kort , for dette er kun en takketale . Jeg vil ikke alene takke Dem for Deres hflighed over for os , men ogs for indholdet i Deres taler .
Hr .
Beazley , vi blev her ikke af hflighed . Kommissr Barnier og jeg blev her nemlig ogs for at f kendskab til Deres synspunkter , til de ting , der optager Dem , og til Deres sindsstemning , for hvis vi skal skabe et Europa , skal vi - Parlamentet og Kommissionen - efter min mening skabe det sammen .
<P>
Under forhandlingen her i dag lagde vi ikke skjul p vores tilfredshed og i endnu hjere grad vores utilfredshed med Nice-traktaten , undertiden af forskellige rsager , men med samme fornemmelse og samme bekymringer .
<P>
Vi lagde ikke skjul p ndvendigheden af , at vi fortstter med udvidelsen med samme kraft og med samme beslutsomhed som fr mdet i Nice for at n de mlstninger , vi har sat os , og som er den strste historiske begivenhed , Parlamentet og Kommissionen skal ivrkstte i de kommende r .
<P>
Mine damer og herrer , vi lagde heller ikke skjul p ndvendigheden af , at Parlamentet og Kommissionen samarbejder for at skabe det nye Europa . Denne byrde ligger nemlig p vores skuldre , men det er ogs en vigtig opgave og et vigtigt perspektiv for os .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand for Kommissionen .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
, modtaget seks beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=7>
Budget 2001 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om budgettet for 2001 .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Wurtz .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , under frstebehandlingen fremsatte GUE / NGL-Gruppen forslag om forkastelse af budgettet .
Vi nskede med denne symbolske politiske handling at henlede opmrksomheden p nogle forhold , som efter vores opfattelse gjorde det fremlagte budgetforslag uacceptabelt .
Vi ppegede princippet om , at nye politikker indebrer nye bevillinger .
Vi krvede , at de anfrte omplaceringer p bekostning af de traditionelt prioriterede omrder blev erstattet af revision af de flerrige finansielle overslag , i srdeleshed overslagene for foranstaltninger udadtil . Samme problemstilling gr sig dog gldende for udgifter til fremme af beskftigelsen og til beskyttelse af miljet .
Vi anfrte p davrende tidspunkt , at vi nskede at undg en situation , hvor vi blev mdt med krav fra Rdet om at vlge mellem to prioriterede omrder , som set med vores jne har samme legitime behov , nemlig Balkan og Middelhavsomrdet .
<P>
I dag befinder vi os lige netop i den situation , vi nskede at undg .
I henhold til det kompromis , der er indget mellem Europa-Parlamentets delegation og Rdet , beskres bevillingerne til Euro-Middelhavssamarbejdet med 200 millioner euro i forhold til 2000-budgettet .
Det er et nydeligt signal at sende til vores partnere i Middelhavsomrdet .
Hvad angr Balkanlandene , har de givet anledning til en vanskelig og ganske tvivlsom finansiel konstruktion .
Den indebrer , at bevillinger overfres til 2001-budgettet fra 2000-budgettet , dels bevillinger til bistand til Latinamerika , dels uudnyttede bevillinger til Marokko inden for rammerne af det fremlagte udkast til fiskeriaftale .
Problemet vedrrende finansieringen af EU ' s bistand til Balkanlandene for de kommende r er sledes fortsat ikke lst .
Ogs kapitel 3 , alts indre anliggender , giver anledning til en bemrkning . Initiativet til fremme af beskftigelsen , som er omdbt til programmet til fremme af ivrkstternd , er beskret med 87 millioner euro , transeuropiske net med 23 millioner euro og miljbeskyttelse med 42 millioner euro .
<P>
Det samlede budget for 2001 , som udgr knap 1,09 % af EU ' s BNP , er relativt set et af de laveste i de sidste 10 r . Det ligger betydeligt under det i forvejen restriktive loft , der blev lagt i Berlin i marts 1999 i forbindelse med vedtagelsen af Agenda 2000 .
GUE / NGL-Gruppen kan af disse rsager desvrre ikke sttte Haug-betnkningen .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , frst vil jeg gerne understrege , at dette rs budget navnlig er blevet til efter det arbejde , som er udfrt af alle parlamentsmedlemmerne i udvalget og naturligvis af udvalgets formand , hr . Wynn , der var dygtig til at tackle de forskellige situationer og de spndinger , der opstod .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren , fru Schreyer . Dette betyder dog ikke , at man ikke kunne gre en strre og ogs bedre indsats .
Jeg vil skelne mellem de to omrder .
P den ene side er der de positive aspekter .
Hvad landbrugsudgifterne angr , kan vi minde om de ca . 60 millioner euro , der er blevet sat af til BSE-test .
Hermed har man taget et vigtigt skridt , selv om det efter min mening ikke br vre det sidste . Desuden er der bevillingen p ca .
450 millioner euro til de sm og mellemstore virksomheder , for man har endelig forstet , at den europiske konomi ikke er baseret p de multinationale selskaber , men p de sm og mellemstore virksomheder , hvilket vil kunne stte gang i udviklingen og beskftigelsen . Endelig er der forhjelsen af betalingsbevillingerne , som er blevet begrnset til 3,5 % , og forhjelsen af bevillingerne til Balkanlandene , hvilket er vigtigt set ud fra et politisk synspunkt .
I dette tilflde gjorde vi en afgrende indsats p det pgldende udvalgsmde .
<P>
Jeg vil nu minde om to aspekter , som efter min opfattelse krver en vis opmrksomhed , og som vkker bekymring . Det drejer sig dels om den mske overdrevne brug af fleksibilitetsinstrumentet , der er en negativ faktor ligesom alle andre overdrivelser - derfor m dette instrument ikke blive en ndlsning - og dels om , at de nye arbejdspladser simpelthen skyldes frtidspensionering .
Dette m ikke danne skole i vores institutioner .
Til sidst vil jeg gerne give udtryk for nsket om , at udvalget ligeledes vedtager en budgetstrategi for navnlig at styrke og forsvare vores flles valuta , euroen .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg burde ogs kunne sige fru formand for Rdet , men beklageligvis er denne ikke til stede .
Det er i sandhed en ftallig forsamling . Men forhandlingen om budgettet for 2001 har beklageligvis vret mere langvarig end forventet , og jeg samt de efterflgende talere fr alts ikke mulighed for at drfte sprgsmlet med formandskabet .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig de anerkendende ord , der har lydt til ordfrerne , til formanden for Budgetudvalget , til Kommissionen , Rdet og formandskabet for den indsats , der er ydet i forbindelse med den foreliggende aftale . Den sikrer , at vi kan stemme for budgettet for regnskabsret 2001 .
Jeg m imidlertid ogs fuldt ud tilslutte mig de bemrkninger , der er fremsat af bl.a. hr . Colom i Naval , om de finansielle overslag .
Det er et srdeles flsomt emne . Der er indget en aftale i Nice med henblik p at muliggre EU ' s udvidelse .
Tidligere udvidelser har imidlertid givet anledning til betydelige ekstra bevillinger .
Medlemsstaterne frygtede p davrende tidspunkt ikke den offentlige mening , og der blev i forbindelse med Spaniens og Portugals optagelse frigjort betydelige midler .
Nr jeg ser , at budgettet for 2001 er lavere end budgettet for 2000 , bde i faste tal og i procent af BNI , nr jeg ser , i hvor hj grad vi har fjernet os fra Edinbourg-mlstningerne , str det mig klart , at det er her , det reelle problem ligger .
Tager vi ikke fat p dette problem , bringer vi den europiske integration og udvidelsen i miskredit .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , ved vedtagelsen af budgettet for 2001 koncentrerede diskussionen her i Parlamentet sig om et begrnset antal temaer .
Et af disse temaer var og er ogs i dag forhjelsen af de finansielle overslag vedrrende udenrigspolitikken .
Med rette forkaster Rdet denne revision , for det giver ingen mening at faststte et loft for udgifterne for en periode af seks r i Berlin , hvis disse lofter hvert r tages op til diskussion .
Disse lofter tvinger Kommissionen til at opstille prioriteter inden for et begrnset budget , sledes som alle myndigheder skal .
<P>
Et andet tema , der i r p ny blev spillet p , er fleksibilitetsinstrumentet .
Et instrument p 200 millioner euro , som nu i kompromis med Rdet afsttes til bistand til Balkan . Med rette bemrker hr .
Colom i Naval , at anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet p denne mde gr lngere end det oprindelige ml , nemlig til dkning af uforudsete budgetmssige behov .
Jeg sprger rlig talt mig selv , om han ogs ville have sagt det , hvis dette instrument var brugt p samme uberettigede mde til Meda , sledes som Parlamentet havde foreslet .
Under frstebehandlingen af budgettet gav jeg nemlig udtryk for denne kritik , og jeg kan ikke huske , at han var enig med mig .
Naturligvis er jeg ikke imod bistand til Balkan .
Unionen som et samarbejde mellem nationale stater , opstet p grund af behovet for fred i Europa , har en moralsk pligt til at finansiere freds- og forsoningsprocessen p Balkan .
Jeg synes imidlertid , at man ved en sdan omfangsrig operation frst skal undersge behovet for bistand , inden man tager pungen frem .
Den iver , som Kommissionen og Parlamentet lgger for dagen for at forsyne Balkan med en ophobning af bistand , str i skarp kontrast med nedskringen af bistanden til ansgerlandene .
<P>
Hr. formand , mske skal vi p forhnd reservere fleksibilitetsinstrumentet for budgettet for 2002 til ansgerlandene .
Hvis der overhovedet ikke trffes nogen foranstaltninger , vil de muligvis gerne blive medlem af Unionen fr .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , mine damer og herrer , ved opstillingen af budgettet er der taget hjde for principperne om sparsommelighed og social og konomisk ligevgt . Det skal ordfrerne have tak for .
Det er ogs godt , at de sm og mellemstore virksomheder som hovedarbejdsgivere fr stillet flere midler til rdighed . Det skaber nye arbejdspladser , og kampen mod arbejdslsheden fortsttes .
Vi kender ogs antagelsen i Kommissionens ndringsskrivelse nr .
2. Iflge denne kan der spares godt 900 millioner inden for udgiftsomrde I . Denne antagelse kan imidlertid nppe holde stik lngere .
For det frste er euroens vrdi styrket i den mellemliggende tid , hvilket vil forringe sparemulighederne . Desuden kan man allerede nu g ud fra , at de midler , der er afsat i budgettet til at hndtere BSE-krisen , ikke vil sl til .
Det vil derfor blive absolut ndvendigt at vedtage et tillgsbudget , hvilket igen vil reducere sparepotentialet inden for dette udgiftsomrde strkt , hvis ikke fuldstndigt .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne frst lyknske vores kollega , ordfreren , fru Jutta Haug , der p grund af den mde , hvorp hun har rgtet sit hverv , i hj grad har bidraget til det konstruktive klima , der har hersket bde i udvalget og i Parlamentet .
<P>
Med den afstemning , der flger efter denne forhandling , afsluttes den lange og komplekse godkendelsesprocedure af EU ' s budget for 2001 .
Som frugten af intense forhandlinger og adskillige kompromiser mellem de forskellige institutioner er der nu etableret et rimeligt grundlag for at vedtage det .
Jeg vil imidlertid gerne fremhve nogle forhold , der fres med over til de flgende r .
Budgettet reprsenterer i betalingsbevillinger kun 1,056 % af EU ' s BNP .
I de finansielle overslag for 2001 var det sat til 1,11 % , for ikke at tale om de 1,27 % , der var p tale for nogle r siden .
Derudover har samarbejdsprogrammerne med tredjelande stadig ikke fet fastlagt flerrige rammer , forskellen mellem forpligtelser og betalinger ges , visse projekter mangler stort set at blive gennemfrt , der er ubegrundet eller uholdbart forsinkede betalinger , og Parlamentet er blevet stillet over for fuldbyrdede kendsgerninger med flger for budgettet .
Selv om der for det frste punkt , BNP , ikke for indevrende kan findes nogen lsning , og selv om jeg , hvad det andet angr , er sikker p , at Parlamentet vil levere bevis for sin vedholdenhed snarest belejligt , vil jeg dog om det tredje punkt , som jeg har nvnt , alligevel gerne sige , at den store nyhed i de kommende rs budgetprocedure efter min mening er den aftale , der er indget mellem Parlamentet og Rdet om , at Kommissionen inden den 30. juni 2001 skal udarbejde en redegrelse , der skal forelgges de to andre institutioner , og som skal rapportere angende fremskridt p en rkke afgrende omrder som nedbringelse af de uindfriede forpligtelser - RAL - forenkling af projektforlbene , bedre gennemfrelse af programmerne , revision af komitologien , reform af Kommissionen , opstilling og overholdelse af gennemfrelsesml , navnlig i samarbejdet med tredjelande , og mest muligt fyldestgrende oplysning til Parlamentet p forskellige omrder .
Hvis fremlggelsen af en sdan redegrelse ikke blot bliver endnu en formalitet , der skal iagttages , er den forventning , som mange af os nrer til dette nye tiltag , berettiget .
<SPEAKER ID=116 NAME="Wynn">
Hr. formand , undertiden lyder vi som et selskab til gensidig beundring , sdan som vi lyknsker hinanden med dette .
Jeg vil gerne afvige en smule fra den tendens i forhold til Rdet - ikke ndvendigvis det franske formandskab , men Rdet generelt .
<P>
Det er et godt budget , det er der ingen tvivl om .
Det er ikke det budget , som jeg eller mange af mine kolleger nskede , men vi kan vre tilfredse med det .
Hvis det var en fodboldkamp , vil det st uafgjort 1-1 .
Men p grund af fleksibilitetsinstrumentet mener vi , at vi har vundet straffesparkskonkurrencen .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag til en revision af de finansielle overslag om at overfre 300 millioner euro fra udgiftsomrde 1 til udgiftsomrde 4 var en god og yderst fornuftig ide , som fortjener sttte .
Desvrre var strsteparten af mine kolleger ikke enige med mig , og derfor kunne vi ikke sttte det .
Der var heller ikke et kvalificeret flertal her i salen for at vende tilbage til artikel 272 .
Derfor mtte vi finde en lsning inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale , som vi kunne f et ordentligt budget . Det er det , vi har gjort .
Vi har undget en budgetkrise ved at g til artikel 272 . De finansielle overslag er overholdt , selv om vi har brugt fleksibilitetsinstrumentet .
Resultatet er det bedste , vi kunne hbe p uden en revision eller artikel 272 .
<P>
Hr . Colom i Naval forklarede i morges de af os , som var til stede , da IIA blev vedtaget , at fleksibilitetsinstrumentet ikke br bruges til det samme forml i p hinanden flgende r .
Jeg beundrer det svar , som fru Parly gav i morges , men vi har vendt det dve re til .
Kosovo og Serbien er faktisk det samme .
Vi har ignoreret det , vi aftalte .
Vi har ogs sagt , at fleksibilitetsinstrumentet ikke skal vre en rlig reserve for udgiftsomrde 4 , men det er lige , hvad det er blevet .
Derfor er det ikke kun hr . Colom i Naval , som er frustreret over den mde , tingene har udviklet sig p i forbindelse med budgetproceduren i de sidste to r .
<P>
Det skal siges , og jeg vil gerne have det frt til protokols , at det franske formandskab har vret en god partner i forsget p at finde lsninger .
<P>
Med hensyn til klassifikation har jeg ingen problemer med de to punkter , der blev rejst . Pensioner er obligatoriske udgifter .
Det , vi taler om , er frtidspensionering , som endnu ikke har noget retsgrundlag , og ingen ved , om det foreslede bliver obligatorisk , og der er trods alt en premierminister , som lber risikoen .
<P>
Med hensyn til fiskeriaftalen har vi kun ndret bemrkningerne til A-posterne .
Med andre ord de bemrkninger , der vedrrer ikke-obligatoriske udgifter .
I ingen af tilfldene er tallene ndret , s det br ikke medfre uenighed .
<P>
Bare fordi vi har et budget , og fordi vi har indget et forlig , m vi ikke tro , at alle vores problemer er lst .
Problemerne er der , indtil vi finder ud af , hvad vi vil gre ved de eksterne udgifter .
<P>
Der har vret tidspunkter , hvor jeg i r har vret dum nok til at tro , at s snart Kommissionen havde stillet sine revisionsforslag , ville vi kunne n til enighed med Rdet .
Jeg tog fejl .
Da jeg s fandt ud af , at revisionen af artikel 25 i IIA ikke skulle til forhandling , blev jeg mildt sagt noget skuffet .
Rdets holdning i denne fodboldkamp lader til at vre , at man ikke skal g efter bolden , men se at vinde kampen .
Jeg vil blot sige , at vi ikke er lbet tr for bolde , og at dette hold har tnkt sig at kmpe videre , indtil vi nr det rigtige resultat .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke alle , som har vret involveret i dette - ikke blot ordfrerne , men ogs Kommissionens sekretariat , Parlamentets tjenestegrene og de politiske gruppers medarbejdere .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , allerfrst vil jeg takke alle dem , som har spillet en rolle i forbindelse med vedtagelsen af budgettet , kommissren , Rdet og ordfrerne .
Jeg vil ogs i srdeleshed takke hr . Wynn , som formodentlig nu har fuldendt sit frste r som formand for Budgetudvalget under en budgetprocedure , og jeg synes , han har gjort det fortrffeligt .
<P>
Jeg er tilfreds med dette budget .
Jeg er frst og fremmest tilfreds , fordi vi ogs denne gang har holdt os inden for de finansielle overslag .
Jeg synes , at Parlamentet skal overholde aftaler , og disse aftaler kan kun brydes i yderste ndstilflde .
Jeg har endnu ikke kunnet genkende et sdant ndstilflde i r .
<P>
Kommissren er hele tiden stolt over det og siger , at landbrugsudgifterne i r stiger med temmelig mange procent sammenlignet med foregende r .
Det er ogs rigtigt , men det er aftaler , som ogs skal opfyldes .
Disse var der allerede , inden hun var kommissr , og jeg tror , at det ville tale til hendes re , hvis hun overholdt disse aftaler fra Berlin .
<P>
Hvad angr dette landbrugsbudget i vrigt , kender vi alle sammen indholdet af ndringsskrivelsen fra oktober , og hvis alt gr godt , og hvis dollaren holder sig p 91 cent , kunne vi inden for udgiftsomrde 1A have et overskud p omkring 1,3 milliarder euro .
Forestil Dem , at det ikke skulle ske , og hr . Duisenberg siger , at det ikke sker , hvordan vil vi s finansiere BSE-krisen ?
Det er mit sprgsml .
Vil vi nedskre andre landbrugsudgifter , vil vi rykke dem frem til andre r , er der stadig en mulighed for at bruge overskuddet fra 2000 , eller kan vi udforme et forsikringssystem , hvilket ogs str i et af Parlamentets tidligere beslutningsforslag ?
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , reprsentanten for Rdet , ordfrerne , i forbindelse med hvert regnskabsr fr Europa-Parlamentet budgetmssig relevans .
Denne relevans er ikke grebet ud af luften , men stammer derimod fra traktaterne , selv om Rdet til tider har svrt ved at indrmme det .
<P>
Sidste r udnyttedes fleksibilitetsinstrumentet for frste gang med Bourlanges-betnkningen , ligesom der opnedes en institutionel erklring , som erkendte , at der kunne vre utilstrkkelig finansiering inden for udgiftsomrde 4 .
<P>
I r har man med Haug-betnkningen benyttet sig af denne institutionelle erklring fra sidste r til at drfte behovet for at revidere de finansielle overslag .
Det er blevet pvist , at tidspunktet ikke var velegnet til en revision , at der var tilstrkkelig margen til at klare forpligtelserne over for Balkanlandene og Meda-programmet uden af ndre prognoserne fra Berlin 1999 , og det er blevet pvist , at det presserende behov for en revision kun findes hos dem , der i sin tid stemte imod Agenda 2000 .
<P>
Europa-Parlamentet kan imidlertid ikke i al evighed blive ved med at nedjustere sine eksterne forpligtelser .
I r har man atter anvendt fleksibilitetsinstrumentet , men vi br ikke fortstte ad denne vej .
<P>
Vi nsker ikke , at der allerede nu skal foreligge et forslag om revision for nste r i Colom-beslutningen , for vi nsker at afvente Verdensbankens vurdering , men vi er enige i kritikken af , at denne mde at lse den utilstrkkelige finansiering inden for udgiftsomrde 4 p , forvrider det flerrige aspekt ved Unionens overordnede ml uden for Fllesskabet og selve definitionen af de finansielle overslag .
<P>
Denne gang ligger nglen til succes mere end nogensinde i en korrekt gennemfrelse af budgettet .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Hr. formand , fru kommissr , lad mig frst lyknske hovedordfreren , fru Haug , formanden for Kommissionen og de kolleger , der har deltaget i forhandlingen , med deres fremragende indsats .
<P>
Den endelige status over forhandlingen er positiv , hvilket viser , at det , der er vigtigt for at n bestemte ml , ikke er at n alene og hurtigt frem , men at alle nr rettidigt frem .
Vi nskede faktisk et budget , hvor vores indsats supplerede medlemsstaternes for p denne mde at bidrage til konomisk vkst og beskftigelsesfremgang , og derfor er den aftale , der er opnet om det flerrige belb til programmet for de sm virksomheder , god .
Men fastholdelsen af denne og andre af Parlamentets prioriteringer skal vre forenelig med budgetstabilitet p udgiftsomrdet .
<P>
Det er rigtigt , at den konomiske situation i Unionen er den gunstigste i de sidste 10 r , som det ses af den kendsgerning , at budgetsaldiene er blevet forbedret meget .
Men netop derfor forekommer den opnede aftale vedrrende betalingsbevillingerne mig fornuftig , for den forener indsatsen i den retning , der er ndvendig for at f konstant vkst .
<P>
Parlamentets budgetstrategi betegner et fr og et efter begyndelsen af det nye rtusinde .
For forhandlingen omfatter ikke kun de endelige slutbelb og fordelingen heraf , men ivrksttelsen af instrumenter , som vil gre det muligt at mle , i hvilket omfang Parlamentets politik giver sig udslag i handlinger .
Og jeg vil g lidt videre , for det er ikke nok at rde over krvende og gennemsigtige regler ved gennemfrelsen af budgettet som f.eks. tilbagefrsel af forpligtelser efter to rs manglende gennemfrelse .
Det br ledsages af en forpligtelse fra Kommissrkollegiets side til en retfrdig og effektiv fordeling af de menneskelige og materielle ressourcer til forvaltning af de forskellige politikker , det vil sige , at de skal tilpasses Parlamentets politiske prioritering og Kommissionens forvaltningsmssige prioritering .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , nu , hvor vi er net frem til den endelige beslutning om EU ' s budget for 2001 , kan vi konstatere , at vi bag os har en stadig kamp for at klare budgettet inden for de rammer , som blev skitseret , da budgetplanen blev vedtaget i Berlin i marts 1999 .
I dag kan vi konstatere , at denne kamp er lykkedes .
Vi vil kunne vedtage et budget inden for disse rammer , hvilket er en stor succes .
Jeg tror faktisk , at bde medlemsstaterne og skatteyderne er taknemmelige for , at afgifterne ikke sttes yderligere i vejret .
<P>
Jeg ser det ogs som en stor succes , at vi kan g ind i det nye finansr med strre margen end tidligere .
Nr vi udnytter 1,06 % af medlemsstaternes BNI , giver det os en strre marginal end nogensinde fr og strre end den , man foruds i Berlin for mindre end to r siden .
Det giver os mulighed for at spille en aktiv rolle med hensyn til udvidelsen med landene i Central- og steuropa og med hensyn til at skabe fred og velstand i Serbien og Jugoslavien .
<P>
Hvis alt dette skal kunne lykkes , m vi ogs fremover foretage omfattende prioriteringer .
Det bliver ndvendigt , hvis vi skal gennemfre vores langsigtede foranstaltninger , hvilket er muligt , hvis vi som mlstning har at arbejde for et strkt , men samtidig ogs et begrnset EU .
<P>
Som jeg ser det , str vi i jeblikket over for en stor trussel , nemlig BSE .
Det er derfor vigtigt at konstatere , at vi m klare det problem inden for den gldende budgetramme .
Det betyder , at hvis lsningen af dette problem krver endnu flere penge , skal det finansieres gennem andre besparelser inden for udgiftsomrde 1 , eller ved at medlemsstaterne ptager sig en strre del af udgifterne .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer">
Hr. formand , kre kolleger , i mine bemrkninger til budgetteringen p milj- , sundheds- og forbrugerpolitikomrdet kan jeg begrnse mig til t vsentligt punkt .
Generelt m man nemlig konstatere , at den del af budgettet , som afsttes til at sikre og bevare miljet , er alt for lille .
Det er srligt irriterende set p baggrund af , at miljpolitikken er en tvrgende opgave , for miljpolitik - i hvert fald en vellykket miljpolitik - kan kun lade sig gre , hvis den er grnseoverskridende .
Det ved vi alle .
Derfor er det netop en opgave p flles europisk plan at fremme sikringen og regenereringen af miljet .
Det betyder imidlertid ogs , at vi bliver ndt til virkelig at finde tegnebogen frem .
Vi m ikke hele tiden lade os nje med at udstede nye direktiver og forordninger , ofte uden tilstrkkelig baggrundsviden , uden videnskabelig basis , men til gengld som regel under et mgtigt tidspres .
<P>
Lad mig bemrke , at det ikke kun er mig , der p grund af denne situation permanent har indtryk af , at jeg kun sidder i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for at forhindre det vrste i denne reguleringstrang og hast , som er blevet ptvunget os !
<P>
Inden for miljpolitikken m vi ikke fortabe os i sttten til sm , geografisk begrnsede initiativer , hvor ndvendige de end mtte vre , og heller ikke i permanent ukritisk finansiering af institutioner , hvis arbejdsresultater stort set er usynlige , hvilket f.eks. efter min opfattelse er tilfldet med Det Europiske Miljagentur i Kbenhavn .
<P>
Det , der mangler i den europiske miljpolitik , er en videnskabeligt funderet aktionsramme .
Det har vi faktisk ikke .
Det har vi ikke , fordi vi mangler fundamentet for det .
Vi m langt om lnge investere i videnskabelige undersgelser og analyser .
Kun p den mde kan vi udarbejde realistiske perspektiver , perspektiver for at sammenknytte milj- og sundhedspolitikken med andre omrder , perspektiver for at finde lovende realistiske initiativer til at lse problemerne .
Kun p den mde vil de penge , som str til vores rdighed for vores medborgere , vre fornuftigt og rigtigt investeret .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , lad mig komme med tre bemrkninger til det , der er kommet frem i denne debat .
Det ene er det , som De , fru Schreyer , mindede om i morges .
I forhold til nogle nationale budgetter har vi en lidt hjere stigning i dette budget , men i forhold til de offentlige udgifter ligger vi stadig ganske lavt og eksemplarisk for mange nationale budgetter .
I denne forbindelse m man fortlle offentligheden , nr de nationale udenrigsministre eller andre igen og igen afgiver flere opgaver til det europiske niveau , f.eks. hele programmet p Balkan , s m man ogs tage hjde for , at det krver penge , og at disse penge s ogs m stilles til rdighed .
<P>
Det andet er den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Her blev der gjort store fremskridt i 90 ' erne .
I forbindelse med konflikten i Bosnien var Europa endnu ikke i stand til at tale med n stemme . Det ene land fik skudt i skoene , at det var p serbernes side , det andet , at det var p kroaternes side .
Vi var nsten tilbage til alliancepolitikken fra det 19. rhundrede .
Nu , ved udgangen af dette rti , ved udgangen af 90 ' erne , taler Europa med n stemme , er Europa den strste civile genopbygger p Balkan , strre end USA , det yder et effektivt arbejde og har gennem sit budget og sin politik bidraget vsentligt til , at der blev mulighed for en fredelig revolution i Serbien .
Det br man efter dette urolige rti p Balkan sige helt klart til fordel for den europiske politik ved udgangen af dette budgetr !
<P>
De udenrigspolitiske forpligtelser bliver vigtigere for os , og vi hber , at Kommissionen med de stillinger , som nu bliver stillet til rdighed , ogs yder det arbejde , som vi forventer af den .
Det er forskudslaurbr , vi giver her , og De kan vre sikker p , at vi fremover vil forsge at kontrollere det strengt .
<P>
Der tales meget om post Nice .
Nice var endnu en gang en national tingen om enkeltbudgetter .
Inden for udenrigspolitikken har vi i vidt omfang overvundet det , og jeg hber , at vi under de nste budgetforhandlinger vil trffe flere saglige beslutninger , se mere p problemerne og tinge mindre om nationale interesser i budgettet .
<SPEAKER ID=123 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre medlemmer , jeg vil kun komme ind p nogle af de aspekter , der er blevet nvnt under forhandlingerne .
For det frste om strukturen i budgettet for 2001 . Det blev sagt , at landbrugsbudgettet ikke voksede nok .
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at landbrugsbudgettet har en meget hj vkst , nemlig 5,7 % .
Hvis vi indregner det forventede tillgsbudget , kommer den til at ligge p nsten 8 % , mens vi p alle andre omrder - om det nu er uddannelsespolitik , hele den interne politiks omrde , inklusive forskning , udenrigspolitikken , forvaltningen , frtiltrdelsessttten - alt i alt kun har en vkstrate p 1,1 % .
Det vil sige , at det m understreges , at netop ogs Parlamentet har udvist stor budgetdisciplin p de omrder , hvor det har det sidste ord , men efter min mening alligevel har net et rigtig godt resultat med klare prioriteringer .
<P>
Til hr . Mulders bemrkning : De bemrkede , at man p baggrund af , at budgettet nu ved andenbehandlingen holder sig under margen inden for landbrugspolitikken , m indkalkulere risikoen for en ndret valutakurs , fordi det jo heller ikke ville vre at beklage , hvis forholdet mellem euroen og dollaren ville bevge sig lidt opad .
Her m jeg gre opmrksom p ordningerne ogs i den interinstitutionelle aftale , som siger , at en " valutarisiko " p op til 200 millioner euro skal finansieres af landbrugspolitikken , hvorefter der kan gres brug af valutareserven .
Jeg mener imidlertid , at vi ogs i forbindelse med tillgsbudgettet skal passe p at bevare reserven p 200 millioner , s der ikke straks skal gribes til andre foranstaltninger ved den mindste ndring i valutakursen .
<P>
Til fru Sommers bemrkning om , at miljaspektet var kommet til kort i Den Europiske Unions budget , vil jeg gerne pege p , at en tredjedel af budgettet anvendes til strukturpolitik , og inden for strukturpolitikken har vi mainstreaming , for det frste gender mainstreaming , som betyder , at de strukturpolitiske initiativer skal fremme ligestillingen mellem mnd og kvinder .
Pengene skal bruges p en sdan mde , at det fremmer beskftigelsen , og de skal - det er den tredje mainstreaming - anvendes p en sdan mde , at det tjener til at forbedre miljsituationen .
Det er naturligvis en masse penge , der str til rdighed her .
<P>
Jeg vil ogs pege p , at inden for landbrugspolitikken indeholder de 4,5 milliarder euro , som vi allerede talte om i morges , til sttte for udviklingen af landdistrikterne ganske mange sttteinitiativer til fordel for miljbeskyttelsen .
Desuden findes der inden for landbrugspolitikken p det omrde sgar noget , som absolut ikke er almindeligt inden for miljpolitikken , og som fundamentalister ogs kan skve kritisk til . Der gives nemlig erstatning for at afst fra miljskadelige foranstaltninger .
Her har De nu nogle initiativer , som helt eksplicit fremmer miljbeskyttelsen .
<P>
Jeg vil gerne igen komme ind p Colom i Navals henrivende sprgsml fra i morges , som ld : Hvad er egentlig forskellen mellem en revision af det finansielle overslag og anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet ?
De har naturligvis ret i igen og igen at pege p dette sprgsml .
Som jeg ser det , betyder en revision af det finansielle overslag , at man , nr man p den ene side forhjer noget , samtidig skal besluttet , hvor man s sparer i stedet .
Dette krav har vi ikke i forbindelse med fleksibilitetsreserven .
For s vidt er finansministrenes modstand mod en revision af det finansielle overslag endnu svrere at forst .
N ja , man lrer hele tiden noget nyt .
Det var sikkert ogs endnu et eksempel p , at principperne nogle gange tller mere end de budgetpolitiske hensigter .
<P>
Jeg tror , det er godt , at det denne gang alligevel er lykkedes at aktivere fleksibilitetsinstrumentet og anvende den ndvendige hjlp til Serbien , selv om jeg er helt enig med Dem i , at strategien ikke m vre at lade det komme dertil , at et europisk fleksibilitetsinstrument gr gennem Europa , gennem de forskellige lande og regioner , alt efter hvor behovet er .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne endnu en gang understrege , at budgettet for 2001 efter Kommissionens opfattelse er et virkelig godt grundlag for i fllesskab at fre en god fllesskabspolitik for Europa , og jeg vil gerne takke hjerteligt for det gode samarbejde .
Eftersom samarbejdet er s godt , fr vi jo allerede i januar mulighed for at fortstte det i forbindelse med tillgsbudgettet .
Men frst vil jeg gerne nske budgetfolkene god juleferie !
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
Parlamentet nsker ogs Dem en gldelig jul .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=8>
Den flles strategi med Rusland
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0363 / 2000 ) af Oostlander for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om gennemfrelsen af den flles strategi over for Rusland ( 2000 / 2007 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=126 NAME="Oostlander">
Hr. formand , forbindelserne med Rusland er fundamentalt ndret p grund af den kolde krigs ophr .
Der er ikke lngere tale om angst for militr vold , ej heller for et muligt diktatur , der rykker stadig nrmere .
<P>
Den Europiske Unions og dens medlemsstaters holdning er snarere en flelse af medansvar for genopretningen af det russiske samfund .
Det kan betragtes som en slags moralsk forpligtelse , men ogs som vrende i Den Europiske Unions interesse , idet den nu engang ikke har fordel af lovlshed og fattigdom i et meget stort naboland .
<P>
For vrigt er udviklingen af Den Russiske Fderation for mange af os stadig en tvivlsom sag , og derfor kan jeg forestille mig , at man ogs her i Parlamentet sommetider indtager en tvende holdning .
I hvert fald er det bedste , vi kan gre i vores strategi over for Den Russiske Fderation , at flge en dobbeltsporet strategi .
Dels skal vi tydeligt og kraftigt fordmme krnkelser af menneskerettighederne og groft magtmisbrug , dels skal vi indlede et samarbejde i forskellige sektorer .
Begge spor er ndvendige for at fremme Ruslands udvikling mod en blomstrende demokratisk retsstat .
Dette er en gensidig interesse .
Det betyder sledes , at vi fordmmer de grove voldshandlinger i Tjetjenien og skal sge efter muligheder for at bidrage til en afslutning af krigen og afhjlpning af nden , og Den Europiske Unions og OECD ' s tilstedevrelse dr er sledes ndvendig .
Vi ved heldigvis , at man ikke er ligeglad med vores kritik .
Det drftes i mange samtaler , som man frer i Rusland .
Ogs Rusland vil jo mles efter samme mlestok som den , vi accepterer for os selv .
<P>
Det er ogs p sin plads , at vi skarpt kommenterer de visumforanstaltninger over for Georgien , som for nylig er truffet , sledes som det er gjort i nogle ndringsforslag .
Jeg forventer , at en udfrligere behandling vil finde sted i nste mned under den aktuelle og uopsttelige debat , og jeg foreslr , at der i disse beslutningsforslag kun gives et begrnset udspil med henblik p denne debat .
Navnlig hber jeg , at halvdelen af ndringsforslaget fra De Grnne herom vedtages .
Det er ligeledes p sin plads , at vi kritiserer , at der stadig ikke er truffet bestemmelser om forbindelserne mellem Rusland og de baltiske lande .
Det skyldes ikke sidstnvnte .
Disse har behov for , at Rusland ogs trffer ordentlige bestemmelser om dets anliggender med dem og fastlgger disse .
<P>
For s vidt angr samarbejdet med Rusland , giver den russiske reaktion p Den Europiske Unions strategidokument gode holdepunkter .
Etableringen af et videnskabeligt og teknologisk samarbejde med Den Russiske Fderation er et godt eksempel .
Set i bakspejlet var afbrydelsen af dette samarbejde ikke nogen succes , navnlig fordi der synes at vre ringe koordinering i den slags aktioner mellem Den Europiske Union p den ene side og andre vigtige aktrer ssom Japan og USA p den anden side .
Dette m vi tage ved lre af i fremtiden .
<P>
Den nordlige dimension er et klart eksempel p et samarbejde , der kan programmeres konkret .
Dette begreb er faktisk ikke benyttet tilstrkkeligt politisk set .
Navnlig p omrderne energiforsyning , miljbeskyttelse , oprydning af atomaffald og demontering af atomubde er dette et vigtigt koncept .
Desuden er der mulighed for forskellige former for grnseoverskridende samarbejde , som hindrer , at der opstr en velfrdsklft .
Inden for de samme rammer passer initiativer til samarbejde med regionen Kaliningrad .
<P>
Vi opfordrer til en srskilt budgetpost med henblik p udviklingen af denne nordlige dimension p en sammenhngende mde , sledes som der ogs allerede findes n for samarbejdet med de tre baltiske lande .
Jeg mener for vrigt , at Ruslands betydning ikke rigtig afspejles i budgettet , men vi har p dette punkt en anden opfattelse end Socialdemokraterne .
Hvis man ser rigtigt p det , fremstilles Rusland omtrent som et land , der er lidt vigtigere end Marokko , og jeg tror ikke , at det er rigtigt .
For vrigt kan jeg leve med det , hvis betragtning G om dette punkt bortfalder , og der sledes kan opns et bredere flertal med Socialdemokraterne for dette beslutningsforslag , fordi signalet til Rusland vil vre tydeligere .
<P>
Vi hber , at samarbejdet ogs vil omfatte udenrigspolitikken .
Beslutningsforslaget opfordrer Kommissionen til at varetage rollen som politisk initiativtager og den hjtstende reprsentant til at koordinere politikken .
Der kan nvnes forskellige omrder , hvor der kan findes holdepunkter , ssom p Balkan , i Kaukasusomrdet og i Centralasien .
En mere afslappet drftelse af gensidige sikkerhedsinteresser ville ogs vre nyttig , idet NATO og inden for NATO forbindelsen med Nordamerika selvflgelig for mig , for andre og for de fleste i min gruppe absolut er det vigtigste .
<P>
Vi flger med stor interesse udviklingen i samfundet og indenrigspolitikken i Rusland .
Vi hber , at der i tide kommer et virkeligt civilt samfund i stand , som er det varige grundlag for et virkeligt politisk demokrati .
Jeg hber , at der p alle niveauer vil blive knyttet kontakter mellem organisationer , personer og forbindelser i Den Europiske Union med antipoder i Den Russiske Fderation .
Sledes kan bevidstheden om de vrdier , som vi sammen deler , bedre udbredes .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , Rusland har endnu ikke fundet sig selv og skal frst beslutte , hvilken slags samfund det nsker at skabe , og definere sin stilling i verden .
I over 70 r blev landets udvikling forvrnget og holdt nede af det uhyrlige kommunistiske eksperiment , som kom til at true os alle .
Jeg m sige , at jeg i hj grad bifalder hr . Oostlanders meget fornuftige og afbalancerede betnkning , som priser de konstruktive reformer og kritiserer de benlyse overtrdelser af menneskerettighederne .
Men lad mig sige et par ord om vores strategiske partnerskab .
<P>
Samtidig med , at vi fremmer strke konomiske bnd mellem Den Europiske Union og Rusland og forsger at skabe et politisk samarbejde , skal vi passe p , at vi ikke ender i en slags strategisk afhngighedsforhold .
Det er f.eks. blevet foreslet i forbindelse med den europiske forsvarspolitik , som jeg m sige , at vi stadig har forbehold over for , at Den Europiske Union kunne bede Rusland om at stille strategiske lufttransportfaciliteter til rdighed ud over de ordninger , der allerede er ivrksat mellem Den Vesteuropiske Union og Ukraine .
Jeg gr nu ind for at opfordre Rusland og Ukraine til at flge os og samarbejde med andre alliancelande om krisestyringsopgaver , men jeg ville ikke g ind for , at vi fulgte dem eller justerede vores politikker for at tage hensyn til dem .
<P>
Det ville vre en meget farlig situation , hvis europerne skulle blive logistisk afhngige af Rusland .
Hvis vi ikke har vores eget strategiske lufttransportsystem , s har vi allerede en allieret i USA , som har stet sin prve flere gange , og i denne sammenhng er jeg sikker p , at hr . Oostlander ikke nsker , at Rusland skal erstatte USA som strategisk partner for Europa .
Vi m samarbejde s tt som muligt med USA i forhold til Rusland , og vi m bestemt ikke give Rusland det indtryk , at der findes nogle uenigheder , som de kan udnytte .
Det ville ikke vre i nogens interesse .
<P>
For det andet m vi sikre mangfoldigheden inden for produktion og levering af energi .
40 % af den naturgas , som leveres til EU , kommer allerede fra Rusland , og en stadig strre del af den importerede olie kommer nu fra SNG-landene , hvor de kendte reserver er strre end i USA og Nordsen til sammen .
Mange af transitruterne gr gennem storkonfliktomrder .
Det er i vores interesse at gre alt , hvad vi kan , for at bidrage til at stabilisere regionen med konomiske og politiske midler , og sikre , at vi ikke gr noget , som kan bidrage til at forvrre eller opretholde ustabiliteten i Kaukasus og de sydlige regioner i Rusland .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Hr. formand , kre kolleger , den flles strategi med Rusland var den frste flles strategi i Den Europiske Unions historie .
Allerede det viser , hvilken betydning EU tillgger sine relationer til Rusland .
Den dobbelte strategi med samarbejde og kritik , som hr . Oostlander har udviklet i sin betnkning , er efter min gruppes opfattelse tilpasset Ruslands situation .
En sdan strategi er imidlertid et kompleks emne , for det krver , at alle institutioner og medlemslande virkelig koordinerer strengt og handler forsigtigt .
<P>
Dette er , som Oostlander-betnkningen viser , mange gange slet ikke s let , og vi m som Parlament vre meget ppasselige med at arbejde meget ordentligt p dette felt .
<P>
Et par bemrkninger til de vigtigste punkter i betnkningen .
Rusland er utvivlsomt en vigtig sikkerhedspolitisk og konomisk partner for Unionen , og partnerskabs- og samarbejdsaftalen udgr det ndvendige traktatmssige grundlag og - hvis man anvender det fuldstndigt - ogs de tilsvarende instrumenter til at kunne reagere p de mest forskelligartede udviklinger .
Traktaten indeholder sledes en menneskerettighedsklausul og bestemmelser om sprgsml om opbygning af en demokratisk retsstat .
Vores konomiske forbindelser til Rusland har vret udsat for store udsving i de seneste r , afhngigt af de forskellige krisesituationer .
Men isr er der mangel p direkte udenlandske investeringer i Rusland . Hertil kommer en enorm bortstrmning af russiske virksomhedsoverskud .
<P>
Hvis Rusland ikke snarest ndrer p denne situation ved at skabe den ndvendige retlige og sikkerhedsmssige ramme og dermed skaber et venligere investeringsklima , kan man trods de nuvrende hje oliepriser nppe se nogen udvej fra den kritiske konomiske situation .
Og s kan selv et Tacis-program kun vre et meget beskedent bidrag , for ikke at sige , at det vil forsl som en skrdder i helvede .
<P>
For Kommissionen br det derfor vre en vigtig opgave at ge effektiviteten af anvendelsen af midler i dette program og isr at ge dets synlighed .
Jeg tror , det er vigtigt , at det fastholdes som ordfrernes politiske ansvar og ikke overfres til projektforvaltning .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , det konstant bliver undervurderet , at forsoning med Rusland er en fredsgaranti for Europa .
Det understreger betydningen af strategien med Rusland og samtidig ogs betydningen af Deres betnkning , hr . Oostlander .
Rusland er imidlertid en vanskelig partner , som det allerede er blevet sagt .
Selv om prsident Putin over for os garanterer sit lands demokratiske udvikling , er han ikke dermed automatisk garant for et stabilt og demokratisk Rusland . Det demokratiske system er ikke en realitet i Rusland endnu .
Det er efter min mening et problem , isr for samarbejdet med Den Europiske Union . For vi betragter anerkendelse af menneskerettigheder og mindretalsrettigheder som grundlaget for et sdant samarbejde , og det har vi ogs erklret .
Det betyder , at denne tovejsstrategi , som er iden i denne betnkning , er meget , meget vigtig .
Vi nsker et srligt samarbejde med Rusland , men vi accepterer ganske enkelt ikke , at Rusland fortsat frer krig mod sin egen befolkning i Tjetjenien , nu uafbrudt gennem et r !
<P>
Vi kritiserer desuden massivt Ruslands provokerende visapolitik over for Georgien og krver , at denne beslutning straks trkkes tilbage .
Vi tolererer heller ikke , at pressefriheden trdes under fode i Rusland .
<P>
Jeg mener , at Prodi-planen kan bringe ny kvalitet ind i samarbejdet med Rusland , og den er et vigtigt grundlag .
Vi m huske , at der ogs i Den Europiske Union fandtes et grundlag , da kul- og stlaftalen sikrede et varigt fredeligt samarbejde for Tyskland og Frankrig .
Og hvor str vi nu ?
Netop p samme mde kan ogs energifllesskabet med Rusland f en vigtig politisk dimension .
Det betyder , at vi har et flles ansvar for freden i Kaukasus , for miljbeskyttelsen i Rusland og for de oprindelige folks rettigheder i landet .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , vi skal samarbejde med Rusland , en sret stat , s Rusland kan blive en civiliseret og kulturel europisk stat .
Oostlanders betnkning er af afgrende betydning og opfordrer til samarbejde .
De sr , som 10 rs r kapitalisme har tilvejebragt i Rusland , skal heles i samarbejde .
Det kan ikke klares med boykotter .
Man har det ikke godt nu i Rusland .
Der findes ingen middelklasse , der findes kun superrige og superfattige .
Halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrnsen .
Det moralske forfald er stort , nsten som i Sodoma og Gomorra .
Man er bange for , at antallet af hiv-positive i de nrmeste r vil komme op p 600.000 personer , og sygdommen er ogs ved at f fat i ungdommen .
I dag er 80 % af smittebrerne under 25 r .
Fdselstallet daler , og ddeligheden vokser , og nettotabet i Ruslands befolkningstal er p en million mennesker om ret .
Det er en melding om , hvor drligt befolkningen har det .
<P>
Landets tunge belastning er at beskytte naturen og folket mod gamle fejltagelser .
Af kartoffelskimmelbakterier fremstillet til biologisk krigsfrelse findes der endnu 300 ton , og selv den mindste dosis er ddelig .
Som flge af nedrustningsforhandlingerne skal der tilintetgres tonsvis af affaldsplutonium .
EU skal bist Rusland , for det er ogs en mde at forebygge risici , der kunne true en selv , p .
<P>
Det vigtigste samarbejdsomrde er energipolitikken , som er knyttet til stormagtspolitikken , bl.a. hvilken vej olie og gas transporteres fra st til vest .
I dag kommer 30-40 % af EU-landenes gas fra Rusland , og om 10 r er EU nsten fuldkommen afhngig af gas fra Rusland .
Hverken i nord , vest eller syd findes der alternativer , hvor man kan importere gas fra .
EU-landene br ikke udgre USA ' s geopolitiske forlngelse i sager om gas- og olieledninger .
EU udgr ikke en trussel mod Rusland , men det gr den enpolede verden med USA i spidsen .
Russerne kan i hvert fald endnu ikke modstte sig NATO ' s underfundige udvidelse gennem militariseringen af EU ' s strukturer .
Vi skal ikke vre underfundige , vi skal bygge et Europa med konomisk samarbejde .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg synes , at vi skal takke hr . Oostlander for at have understreget Kommissionens vigtige rolle , og isr kommissren med ansvar for eksterne forbindelser , hr .
Pattens , vigtige rolle i ivrksttelsen af denne flles strategi . I modstning til hvad andre talere har sagt , tror jeg ikke , at denne strategi har vret en succes indtil videre .
De store konomiske skandaler , der fortsat prger de russiske forbindelser til den internationale finansverden og til et antal projekter i det internationale samfund , minder os desvrre herom .
<P>
Jeg er ikke fuldstndig enig med hr . Oostlander i hans syn p menneskerettighedssprgsml og demokrati i Rusland .
Jeg har stillet en rkke ndringsforslag , der har til hensigt at lgge mere vgt p disse sprgsml .
Hr . Oostlander plejer ikke at modtage mine ndringsforslag positivt , og jeg blev derfor ikke srlig overrasket over ikke at se dem medtaget .
<P>
Srligt hvad angr Tjetjenien , mener jeg ikke , at man kan sige , hr . Oostlander , at det ikke udelukkende kan vre en militr lsning .
Jeg mener ikke , at det kan vre en militr lsning , hvilket situationen klart viser , men at den derimod kun kan vre politisk .
Hr . Putin siger selv , at sprgsmlet om Tjetjeniens fremtidige forfatning ikke er det vigtigste , hvilket vi ikke kunne have sagt bedre .
Vi tr ikke sige noget tilsvarende i vores betnkning .
Jeg synes , det er uacceptabelt .
Lige som jeg synes , at det er uacceptabelt for ikke at sige fuldstndigt utilgiveligt efter halvandet rs krig i Tjetjenien , at vores kommissr med ansvar for udvikling og humanitr bistand , hr . Nielson , stadig ikke rigtigt har sat sine ben i Tjetjenien .
Og lige som jeg synes , at det er uacceptabelt , at Den Europiske Union forholder sig passivt til mordene p de journalister , der dkker krigen i Tjetjenien .
Det er ikke nogle f isolerede tilflde , det er noget , der gentager sig gang p gang .
Et medlem af mit parti , en radikal aktivist og journalist , er blevet myrdet for nogle uger siden i Tbilisi , en by , der tydeligvis er underlagt de russiske styrker .
Jeg mener ikke , at Kommissionen og Rdet kan forholde sig passivt til en s alvorlig begivenhed .
<P>
Hvad angr Kaukasus , har hr . Van Orden fuldstndig ret .
Vi er i frd med at sttte en grufuld forvrring af situationen i Georgien .
Dette land er totalt destabiliseret og bogstavelig talt kvalt af Rusland .
Det er ved at " g til " , og Den Europiske Union giver ikke noget konkret svar p afslaget , forbuddet fra de russiske myndigheder og sagen om visumkrav .
Den kunne svare ved at fjerne visumpligten for folk fra Georgien , der rejser ind i Den Europiske Union , og den kunne og burde begynde at tnke p Georgiens tiltrdelse af Unionen , fr det er for sent , og fr vi fr en ny balkankrise tt p Europas grnser .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , Kremls nuvrende kurs giver overhovedet ikke grund til optimisme .
Indadtil vlger prsident Putin klart og tydeligt en forceret recentraliseringspolitik under mottoet : al magt til Kreml .
Udadtil nsker Moskva ikke at overholde internationale forpligtelser .
Det russiske diplomatis holdning p OSCE ' s topmde i Wien i slutningen af november er forklaring nok i sig selv .
Hverken tilbagetrkning af russiske tropper fra Moldova eller lukning af russiske militrbaser i Georgien .
<P>
Hvilken holdning indtager EU for vrigt til den seneste russiske manvre over for Georgien ?
Indfrelsen af visumpligt for georgiere , med undtagelse af abkhasere og sydossetere .
Det harmonerer da overhovedet ikke med ordfrerens id om en vis grad af konvergens mellem Den Europiske Unions og Ruslands udenrigs- og sikkerhedspolitik i Kaukasus ?
Sledes giver man jo et forkert signal til Kremls hr . Putin p et fuldstndig forkert tidspunkt .
<P>
For nylig blev den kendte russiske oppositionspolitiker Grigorij Jawlinskij igen omtalt i de vestlige aviser .
I skarpe vendinger fordmte han Vestens ukritiske holdning over for Kremls beboer .
Han sagde , at vestlige politikere ikke forstr Rusland .
De er oven i kbet bange for Rusland .
Derfor vlger de den nemmeste vej .
De vil have en ven i Kreml .
Hvad der sker med Rusland , med befolkningen og med samfundet , er Vesten ligeglad med .
<P>
Hr . Oostlanders betnkning er absolut i modstrid hermed , min kompliment .
Og alligevel skitserer Jawlinskij vores europiske kamp med fnomenet Rusland meget rammende .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , p Den Liberale Gruppes vegne takker og gratulerer jeg hr .
Oostlander for en godt udarbejdet betnkning .
De vigtigste af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitiks forslag blev vedtaget , og ved den endelige stemmeafgivning stttede vi godkendelse af betnkningen .
<P>
Oostlanders betnkning kommer med en klar kritik af den overdimensionerede magtanvendelse , som Rusland gjorde sig skyld i i Tjetjenien .
Mangler i gennemfrelsen af menneskerettigheder og demokrati fremgr ogs tydeligt .
P den anden side sttter betnkningen EU ' s og Ruslands strategiske partnerskab .
Samarbejdet med Rusland nskes intensiveret .
For den nordlige dimension foresls der en egen budgetpost , og den samlede sttte til Rusland foresls forget .
Betnkningen taler for udviklingen af energisamarbejdet mellem Unionen og Rusland .
Det er vigtigt for Unionen , at adgangen til olie og naturgas sikres ved at skabe alternativer .
Vi br stte fart i udnyttelsen af gas- og olieressourcerne i Barents-omrdet samtidig med , at produktionen i Komi og Det Kaspiske Hav samt transportfaciliteterne derfra forbedres teknisk .
<P>
Nu da topmdet i Nice ser ud til at bane vej for en hurtig udvidelse af Unionen , er det vigtigt resolut at tage fat p de problemer , som udvidelsen risikerer at medfre i forholdene mellem medlemsstaterne og Rusland .
Der er isr behov for fleksibilitet ved ordninger , der drejer sig om handel og menneskers bevgelighed .
Den grundlggende lsning er imidlertid , at samarbejdet mellem Unionen og Rusland intensiveres , sledes at grnsehegnene mellem os formindskes .
I forbindelse med unionsudvidelsen er det ogs vigtigt at overveje dens interne ndring , der ogs for sin del kan mildne problemer i grnseregionerne .
P den anden side er der grund til at hbe , at ogs Den Russiske Fderation vil overveje en sdan decentralisering af beslutningsmagten og en intern ndring , som kan muliggre en formindskelse af grnserne .
Med dette mener jeg f.eks. skabelsen af specielle konomiske regioner i Kaliningrad , Murmansk , Karelen og andre dele af Rusland , der grnser til Unionen .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kollega Oostlander for hans udmrkede og omfangsrige betnkning , ogs for det usdvanlige tidsforbrug , han har investeret , og for hans benhed over for at optage andre ider .
<P>
Hvis man betragter Rusland udefra og punktvis ogs fr direkte indtryk af landet selv og af russiske samtalepartnere , lber man hurtigt risiko for selektivt at erklre det for landets realitet , som passer ind i ens eget ruslandsbillede .
Den aktuelle diskussion om de russiske statssymboler viser os , at Rusland er et land med flere virkeligheder .
Vi har Peter den Stores statsfane ved siden af hrens rde fane , man har den zaristiske dobbeltrn som statsvben ved siden af den stalinistiske nationalsang .
Mske ligger disse indbyrdes modsatte symboler heller ikke helt s fjernt fra hinanden , eftersom de hver for sig p deres mde er udtryk for en autoritr stat .
<P>
Men ogs spektret mellem disse historiske antipoder er mangfoldigt , og det russiske samfund kan med sin dynamik sikkert ikke lngere reduceres eller orienteres til det ene eller andet autoritre alternativ .
Min personlige erfaring er , at jeg bliver mere og mere begejstret , nr jeg mder unge , bne og veluddannede russere , men at de russiske strukturer , om det nu er inden for staten , erhvervslivet eller sgar mafiastrukturer , gr mig mere og mere deprimeret .
Vi hjlper Rusland bedst , hvis vi p den ene side afholder os fra en generel fordmmelse , men alligevel tydeligt ptaler usunde strukturer eller enkeltstende politikker , som tjetjenienpolitikken . P den anden side br vi ogs psknne positive udviklingstendenser uden generelt at tale , skrive eller tnke os Rusland smukt .
Vi bidrager til stabiliteten udefra , hvis vi giver Rusland konkrete og klare signaler om , hvordan vi nsker at forme samarbejdet .
Med Polens og de baltiske landes tiltrden til EU vil vi udnytte den dermed forbundne strre geografiske nrhed til Rusland til at styrke det grnseoverskridende samarbejde i omrdet omkring Sankt Petersborg , Novgorod , Kaliningrad .
Sektorer som transport , energi , milj og intern sikkerhed str verst p listen over muligheder .
<P>
Kreative lsninger for befolkningen i Kaliningradomrdet med hensyn til deres fremtidige transitrejsefrihed gennem Litauen og Polen br ligeledes forhandles p plads , fr Polen og Litauen bliver optaget i EU .
Hvorfor ikke gre Kaliningradomrdet til pilotprojekt i dobbelt forstand , for det frste hvad angr Ruslands konomiske samarbejdspotentiale med EU , og for det andet hvad angr Ruslands evne til at gennemfre principielle reformskridt som land- , skatte- og forvaltningsreform i dette omrde med vores sttte ?
Det er ad denne vej , vi kan knytte Rusland til EU .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Hr. formand , Den Europiske Union har i de forlbne r vedtaget forskellige ruslandsrelaterede dokumenter , som udgr en god basis for nre forbindelser med Den Russiske Republik .
Den flles strategi er et af dem .
Efter europernes opfattelse hrer Rusland trods alle sine modstninger entydigt med til Europa , og vi har stor interesse i et stabilt , demokratisk og konomisk veludviklet Rusland , som griber selvbevidst ind i den internationale politik og er med til at udforme den .
Vesten har ogs brug for Rusland som en vigtig international partner , nr det handler om at give Europa en ny udformning efter murens fald .
Ud fra denne interessesituation har Unionen i den flles strategi med Rusland samt i de vrige dokumenter udviklet konkrete aktionsfelter p mange omrder .
<P>
Hertil hrer bl.a. befstelse af retsstaten og styrkelse af de statslige institutioner .
Hertil hrer ogs skabelsen af et borgerligt samfund som en vigtig forudstning for at befste demokratiet .
P det konomiske omrde bestrber Unionen sig p at indlemme Rusland i et flles konomisk og socialt omrde .
Unionen er allerede i dag med over 40 % Ruslands vigtigste transformations- , investerings- og handelspartner .
Alligevel findes der stadig store reserver .
Eksperter har beregnet , at Den Europiske Unions handel med Rusland kun udgr en tredjedel af det omfang , som burde forventes ud fra det russiske nationalprodukt og Ruslands nrhed til EU ' s markeder .
<P>
P det politiske felt foreslr den flles strategi Rusland at indg i en permanent dialog om politik og sikkerhed og skabe en permanent mekanisme for denne dialog .
Det ville vre interessant at komme nrmere ind p dette , men det gr ikke p grund af den begrnsede tid .
EU tillgger i sin ruslandspolitik beskyttelsen af miljet og den nukleare sikkerhed stor betydning .
Ulykkeligvis stdte denne dynamik i relationerne mellem Rusland og EU ogs p modsatrettede tendenser , det vil sige Tjetjenien . Det har belastet relationerne strkt .
Indholdet og metoderne i den interne konsolidering , som Putin-regimet strber efter , vil f en vsentlig indflydelse p relationernes karakter .
Vi hber derfor , at det pragmatiske og realistiske partnerskab , der praktiseres for tiden , mske en dag virkelig kan blive til et strategisk partnerskab .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , Den Europiske Union fler , at den i betragtning af Ruslands konomiske og geopolitiske betydning br sge at n frem til en flles strategi med Rusland .
Betnkningen indeholder mange tomme fraser og endnu flere fromme nsker .
Det er ikke kun , fordi de europiske stormagter hver isr mest er optaget af at forsvare deres egne kapitalistiske interesser , man kan ogs sprge sig selv , hvad det kapitalistiske Europa i grunden kan tilbyde Rusland ?
<P>
konomisk vkst ?
Nej , for den russiske konomi har vret for nedadgende i de sidste ti r .
Enden p de allestedsnrvrende butiksker ?
Men hvad hjlper det , at butikkerne er mere eller mindre fulde , hvis en tredjedel af befolkningen lever under fattigdomsgrnsen p grund af arbejdslshed , pensioner og lave eller ingen lnninger og ikke har penge til at kbe disse varer ?
Demokrati ?
Nej , for det er bare en betegnelse , der dkker over de mere eller mindre officielle mafiabanders overmagt .
Frihed ?
Nej , for den eneste frihed , som kapitalismens genindfrelse har bragt Rusland , er den , der for en lille gruppe bureaukrater fra det seneste regime gr ud p at udnytte de naturlige rigdomme og overflytte pengene til vestlige banker .
Og hvad betyder frihed s for det tjetjenske folk ?
<P>
Ved at stemme imod denne betnkning vil jeg understrege den kapitalistiske konomis og den vestlige verdens manglende evne til at opn fremskridt og velstand for befolkningerne i Rusland svel som for strsteparten af jordens befolkninger .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Oostlander for en fortjenstfuld indsats som ordfrer . Som svensk kristdemokrat sttter jeg fuldt og helt den tovejsstrategi , som hr .
Oostlander prsenterer med en kraftig , konsekvent og vedvarende kritik mod alle forbrydelser , ikke mindst overtrdelser af menneskerettighederne i Rusland . Men strategien indebrer samtidig et tt og fortroligt samarbejde med Rusland , vores store nabo i st .
<P>
I betragtningerne til betnkningen hedder det i punkt JJ : " ( Europa-Parlamentet ) der henviser til , at da Rusland er i politisk union med Belarus , er det magtpliggende for Ruslands demokratiske legitimitet , at prsident Putin og den russiske regering tydeligt og vedholdende ppeger det omfattende behov for demokratiske fremskridt og reformer i Belarus , ikke mindst p baggrund af den rapport , den parlamentariske trojka fra EU , Europardet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa ( OSCE ) forelagde i Minsk den 16. oktober 2000 " .
Hr. formand , jeg er forfatteren til dette punkt , som blev vedtaget i Udvalget om Udenrigsanliggender .
Jeg vil gerne fremhve betydningen af , at vi virkelig markerer det alvorlige i , at Rusland indgr i en politisk union med Hviderusland .
<P>
I forbindelse med den rapport , vi forelagde i Minsk , pegede vi for det frste p , at det hviderussiske parlament i dag savner befjelser , det kan ikke vedtage love , det har ikke vetoret over for dekreter fra prsidenten , og det kan ikke vedtage budgetter .
For det andet pegede vi p , at valgloven betd , at en fjerdedel af kandidaterne ved det skaldte parlamentsvalg i oktober , blev diskvalificeret .
For det tredje kom vi ind p adgangen til medierne , der er s uretfrdig i et statskontrolleret system .
For det fjerde ptalte vi den administrative straffelov , der gr det ulovligt at opfordre til valgboycot .
<P>
Hviderusland indgr alts i en politisk union med Rusland .
Det er vigtigt , at vi markerer alvoren i dette forhold ogs for Ruslands vedkommende .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , menneskerettighedssprgsmlene er vigtige for os , og de er ikke indre anliggender for noget land .
Krigen i Tjetjenien er t af dem , og f.eks. er den foreliggende arbejdslovgivning med til at reducere arbejdstagernes rettigheder p en ganske dramatisk mde .
Vi har imidlertid prvet med en boykotspolitik , og den har ikke pvirket denne krig .
Den todelte strategi , som Oostlander foreslr , skaber en lsning , som jeg takker ham for .
Det er den frste ruslandsstrategi i vores historie .
Et flersidigt samarbejde medvirker nemlig til stabilisering af forholdene i Rusland . Det er det frste skridt .
Dernst stiles der efter , at lovene bliver overholdt . Desuden virker den konomiske udvikling stabiliserende .
Det vil alt sammen vre med til at skabe det samfund , vi nsker .
Resultatet bliver til sidst gede menneskerettigheder , som vi alle savner .
Dette er alts som en fleretagers bygning , som man nu i denne betnkning baner vej for .
Netop derfor er dette efter min opfattelse et vigtigt gennembrud . Vi har skabt en samarbejdsperiode med Rusland , hvor den politiske ledelse er blevet udskiftet .
Vi forholder os kritiske , men vi afbryder ikke vores kontakter , som vi gjorde efter borgerkrigen , der blev fulgt af Stalins forflgelser og grusomheder .
<P>
Den vigtige nordlige dimension fr i dette forslag egne budgetmidler , hvilket er et meget essentielt aspekt .
Jeg foreslr , at vi som lokomotiv for dette projekt anvender energisprgsmlene , for det er der behov for , det er der pengene er , og det er penge , som vi ogs kan bruge p infrastrukturen til sygehuse , miljanliggender o.s.v. At lave penge af energien , det er der samarbejdsbehov for hos begge parter og isr i de nordlige russiske regioner , som jeg gerne vil anmode Rusland om at kaste et blik p .
Der er fred , og der er ikke behov for soldater til at vogte over gasledningerne .
Agter De at sttte den form for projekt , kommissr Patten ?
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , for f dage siden besluttede Dumaen , at den sovjetiske nationalsang skulle vre Ruslands nationalsang .
Det er ikke s meget melodien og teksten og Dumaens beslutning , der betyder noget .
Det , der er vigtigt , er , at et flertal af Ruslands borgere stttede dette tiltag .
Og jeg sprger , hvorfor mon befolkningen ikke vlger Marseillaisen eller God Save the Queen som en hymne til hbet om noget nyt , men vender sig tilbage mod et styre , som mange mennesker kaldte umenneskeligt , forbryderisk m.m .
<P>
Hvad har dette rti , hvor Rusland pludseligt og hovedkulds blev kastet ud p det frie marked med kontakt til de vestlige vrdier , betydet ?
Ved vi ikke , hvad det betyder ?
Naturligvis brer Rusland hovedansvaret , bde for fortiden og for nutiden .
Men er Den Europiske Union , USA og de vrige magter uden ansvar ?
Vi har talt om mafia .
Hvor har denne mafia fet sin nring fra , hvis ikke fra selveste Kreml ?
Hvem var Jeltsins beskyttere og agenter i alle de r ?
Hvem stttede Jeltsin med negle og klr i Rusland ?
Vi taler om " kleptokrati " .
Hvilke banker gr pengene fra de udenlandske ln og fra Ruslands interne ophoben af penge ind i ?
I Bank of Havana eller Bank of Algeria ?
Nej , de gr ind i de store vestlige banker !
Og hvilken kontrol er der med dem ?
Og med de netvrk af bordeller , der findes ?
<P>
Det , jeg vil sige med dette , er , at ansvaret for dette rti ogs ligger hos Den Europiske Union .
Og ud fra , hvad vi har hrt fra flere talere , m vi konstatere , at det er vindermodellen , der glder .
Den kolde krigs model er blevet erstattet med vinderens model .
Hvad er vi bange for ?
Hvorfor taler vi om afhngighed af Rusland ?
Mske forholder det sig i virkeligheden sdan , at hele Den Europiske Union med Tyskland , Storbritannien , Italien , Spanien og alle dem , der var med i Nice , er afhngige af Rusland ?
Eller skal vi vlge at flge en procedure med gensidig afhngighed , som vi gr med alle andre stormagter i verden i dag ?
<P>
Vi taler om Ruslands rolle .
Hvilken rolle har Rusland , nr beslutninger om et af dets naboomrder , Balkan , blev truffet af NATO , der endog ignorerede FN , hvor Rusland er medlem , og ignorerede Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa ?
Er det ikke at terrorisere denne magt ?
Jeg vil sige , at vi er ndt til at ndre holdning , vi m slippe frygten og undlade at sprede den og i stedet sge en samarbejdspartner , som i dag har brug for vores sttte og hjlp .
<SPEAKER ID=140 NAME="Patten">
Jeg bifalder i hj grad denne betnkning , og jeg vil gerne rose hr . Oostlander for at have udarbejdet den .
Hans betnkning har fet sttte fra alle sider af Parlamentet , undtagen mske fra dem , der lnges tilbage til de ikke s gyldne tider , som et meget stort antal modige sovjetiske systemkritikere fejrer mindet om .
Men det er en fremragende betnkning , der ligesom den flles strategi understreger , hvor stor vgt vi lgger p forholdet - det strategiske partnerskab - mellem Den Europiske Union og Rusland .
<P>
Betnkningen bifalder den skaldte " dobbelte strategi " over for Rusland , en strategi , som kombinerer direkte udtalelser om emner som Tjetjenien - som jeg vender tilbage til om et jeblik - med de lbende bestrbelser p at opbygge et effektivt forhold p grundlag af flles vrdier og samarbejde .
<P>
Den flles strategi og Ruslands strategi p mellemlangt sigt for forholdet til EU har skabt ny dynamik .
Den flles strategi identificerede initiativer inden for udenrigspolitik , sikkerhed og kriminalitetsbekmpelse .
Vi forsger desuden at ge EU ' s samarbejdsbestrbelser over for Rusland med hensyn til at opbygge retsstaten og demokratiet , det civile samfund , samarbejde mellem venskabsbyer samt regionalt og grnseoverskridende samarbejde og frst og fremmest den nordlige dimension , som en rkke medlemmer nvnte .
<P>
Vi sttter kraftigt den russiske regerings konomiske reformprogram , som er afgrende for en forbedring af investeringsklimaet .
I denne sammenhng igangsatte Romano Prodi , som Parlamentet ved , ved det sidste topmde mellem EU og Rusland en vidtrkkende dialog om energi .
<P>
Dette er alt sammen omrder , hvor Kommissionen kan yde et vsentligt bidrag , som det klart fremgr af betnkningen flere gange .
Vores programmer for faglig bistand - navnlig Tacis - har allerede taget fat p mange af de prioriteter , som betnkningen omhandler .
Tacis-kerneprogrammet til 34 millioner euro fokuserer p uddannelse , opbygningen af retsstaten , demokratiet og det civile samfund , herunder regional mediefrihed , beskyttelse af individuelle rettigheder og sttte til selvstyre .
Det efterflgende handlingsprogram - til en vrdi af 58 millioner euro - fokuserer p institutionsopbygning , p retsstatsprincipper p det konomiske omrde samt p forbedringer i forretnings- og investeringsklimaet .
<P>
Det understreges med rette i hr . Oostlanders betnkning , at der er behov for , at vores Moskva-delegation spiller en strre rolle i styringen af vores finansielle bistand , og jeg er fast besluttet p , at der skal ske betydelige fremskridt p dette omrde som led i vores overordnede reform af Den Europiske Unions eksterne bistandsprogrammer .
<P>
Betnkningen kommenterer den nordlige dimension .
Vi ser ogs dette som en vigtig mekanisme til regionalt samarbejde og til udvikling af regionerne i den nordvestlige del af Rusland samt Kaliningrad .
Jeg ser frem til et tt samarbejde med det kommende svenske formandskab om at opn konkrete fremskridt i forbindelse med den nordlige dimension .
Det betyder , at vi skal koncentrere vores indsats om kerneomrder som miljet , som en rkke medlemmer har nvnt , og nuklear sikkerhed , om Kaliningrad selv og om at forbedre koordineringen af de forskellige finansieringskilder .
<P>
Vi er meget opmrksomme p det presserende behov for at tackle trusler mod miljet fra nukleare oplagringsfaciliteter og rustende ubde , som er taget ud af drift , i den nordvestlige del af Rusland , f.eks. omkring Kolahalven .
Det er en enorm opgave .
Den krver en samlet indsats fra det internationale samfund og Rusland .
Kommissionen er get foran i forhandlingerne af en international aftale , som faststter det multilaterale nukleare miljprogram for Rusland .
Disse forhandlinger er nu net til et vigtigt punkt , og vi hber at gre betydelige fremskridt inden marts 2001 .
<P>
Der er ogs et presserende behov for at ge den miljmssige bevidsthed i Rusland .
Det er netop formlet med det miljarbejdsprogram for Den Russiske Fderation , som blev vedtaget i juni inden for rammerne af vores partnerskabs- og samarbejdsaftale .
<P>
Blot en bemrkning om Kaliningrad . Partnerskabs- og samarbejdsaftalen opstiller allerede de institutionelle rammer for vores dialog med Rusland om handels- , visum- og grnsesprgsml .
Samtidig er der allerede ydet sttte til omrdets udvikling via Tacis-projektet i strrelsesordenen 30 millioner euro siden 1991 .
Vi er netop nu ved at frdiggre en meddelelse til Rdet om Kaliningrad .
Vi er ved at bne et kontor i Kaliningrad .
Jeg hber meget selv at kunne besge Kaliningrad i begyndelsen af nste r , og ikke blot fordi Immanuel Kant tilbragte hele sit liv der .
Det er et alvorligt emne , som vi skal se p i forbindelse med den nordlige dimension .
<P>
P alle de omrder , jeg har nvnt , arbejder vi tt sammen med Rusland til gavn for begge parter .
Vi arbejder p at styrke det russiske demokrati , forstrke retsstaten og forvandle den russiske konomi .
Det er alt sammen godt , men der er stadig en alvorlig hindring for at knytte tttere bnd mellem Rusland og Den Europiske Union . Jeg tnker naturligvis p Tjetjenien .
<P>
Ved det sidste topmde mellem Den Europiske Union og Rusland i oktober erkendte prsident Putin det presserende behov for en politisk lsning p konflikten .
Jeg m sige til Dem - og det er en strkt forkortet udgave af det , jeg kunne have sagt - at vi er dybt bekymrede over den humanitre situation i Tjetjenien .
Vi er bekymrede over de fortsatte rapporter om overtrdelser af menneskerettighederne , f.eks. fra ngo ' er som Lger Uden Grnser og Human Rights Watch .
Vi hber , at vi sammen med de russiske myndigheder kan komme meget lngere med lsningen af problemerne i de kommende mneder .
Vi er dybt bekymrede over den skbne , som tusindvis af flygtninge i Ingusjetien og Tjetjenien sandsynligvis vil lide i den kommende vinter .
<P>
Det er fordi , vi tager vores forhold til Rusland s alvorligt , at disse ting betyder noget .
De kan ikke blot fejes ind under gulvtppet .
Vi m vende tilbage til dem igen og igen , men vi m ogs , som det s klogt fremgr af hr . Oostlanders betnkning , fortsat tage kampen op med Rusland .
Vi m ikke beg den fejltagelse , som et medlem nvnte tidligere , og som man begik i begyndelsen af det forrige rhundrede , da Rusland faktisk blev udelukket fra at deltage i europiske anliggender efter den leninistiske revolution i 1917 med katastrofale konsekvenser til flge .
Vi skal derfor holde fast i vores flles strategi om at bygge videre p de fremskridt , der er gjort , for at lse mange af de problemer , der er nvnt i hr . Oostlanders betnkning , og frem for alt for at styrke Den Russiske Fderation .
<P>
Blot endnu en bemrkning om et sprgsml , som er blevet rejst i et par af indlggene , nemlig sprgsmlet om Georgien og visumpligt .
Vi har allerede udtrykt alvorlig bekymring over den mde , som Rusland ensidigt indfrte visumpligt for georgiske borgere den 5. december .
Hele det internationale samfund , herunder ogs Rusland , er forpligtet til at sttte de uafhngige staters suvernitet og territoriale integritet .
Handlinger beget af et land i regionen , som kunne underminere denne suvernitet , vil f alvorlige flger .
Hvis der blev stillet mere lempelige visumkrav til beboerne i de uafhngige regioner , eller hvis de helt blev undtaget , ville det betyde , at man stttede disse styrers lovlighed .
<P>
Georgien er medlem af FN , af OSCE og af Europardet , og det har en partnerskabs- og samarbejdsaftale med Den Europiske Union .
Det fortjener vores sttte .
Vi opfordrer staterne i regionen til at benytte OSCE-mekanismerne til at lse deres stridigheder hurtigt , inden der kan n at ske egentlig skade .
<P>
Jeg lyknsker endnu en gang hr . Oostlander med en meget god betnkning om et meget vigtigt emne , som jeg er sikker p , at vi vil komme tilbage til mange gange her i Parlamentet i de nste par r .
Hr . Oostlander har givet os en meget nyttig politisk og intellektuel infrastruktur til brug i vores fremtidige forhandlinger .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0559 / 2000 ) .
<SPEAKER ID=143 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0864 / 00 ) :
<P>
Om : Genetisk modificerede organismer og afgrder Siden forret 2000 og frem til nu er der forekommet mange tilflde af udstning af genetisk modificerede organismer og afgrder , som for eksempel bomuld , raps og majs , i miljet i EU ' s medlemsstater .
Nogle steder er der truffet forholdsregler , andre steder ikke , og i nogle tilflde er der end ikke givet officiel meddelelse herom .
Det er tydeligt , at der i mange tilflde er sket en benbar og gentagen overtrdelse af direktiv 90 / 220 / EF .
Hvorledes agter Rdet at imdeg dette , og hvordan agter det at forholde sig i den nrmeste fremtid hertil ?
<SPEAKER ID=144 NAME="Moscovici">
Som De ved , har Rdet vedtaget en flles holdning til ndring af direktiv 90 / 220 / EF .
Den nye tekst indeholder langt strengere betingelser for brug og markedsfring af genetisk modificerede organismer .
Kommissionen vurderer , at det nye direktiv , nr det frst er trdt i kraft , vil gre det muligt at forbedre den aktuelle situation .
<P>
Rdet nsker p sin side en hurtig vedtagelse af direktivet for at skabe en fastere ramme for indlemmelsen af nye GMO ' er p Den Europiske Unions territorium .
Rdet vil ogs gerne gre opmrksom p , at det er Kommissionens opgave at kontrollere anvendelsen af fllesskabslovgivningen .
<P>
Medlemsstaterne br , nr de ivrkstter direktivet ved gennemfrelse i deres nationale lovgivninger , srge for en korrekt anvendelse af nvnte direktiv og ved udgangen af hvert r sende en kort saglig rapport om kontrollen med anvendelsen af samtlige indfrte produkter i overensstemmelse med artikel 18 i direktivet .
Medlemsstaterne og Kommissionen mdes i vrigt regelmssigt for at udveksle deres erfaringer om risikoforebyggelse i forbindelse med spredningen af GMO ' er i miljet .
<P>
Endelig har Kommissionen fremlagt en informationsrapport for Rdet ( det indre marked / forbrugerpolitik / turisme ) den 30. november om mrkning og sporbarhed af GMO ' er .
Rdet behandler Kommissionens forslag i Rdet ( milj ) den 18.-19. december .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Papayannakis">
Mange tak , hr. minister , for Deres svar .
Sprgsmlet ld : Der har vret tilflde , hvor dette direktiv ikke er blevet fulgt , og hvor GMO ' er er blevet spredt i naturen .
Jeg gav eksempler herp i mit sprgsml .
De stter mig i en meget vanskelig situation .
Kommissionen burde have srget for , at direktivet blev overholdt .
Det har den sandsynligvis ikke gjort , eller gjort drligt , det ved jeg ikke .
Medlemsstaterne burde have anvendt direktivet og gennemfrt det i deres egen lovgivning .
Det har de ikke gjort i omtalte tilflde .
Jeg vil gerne tro , at det var en fejl .
<P>
Med hensyn til den modificerede bomuld i Grkenland har vi fet at vide , at den var til eksport .
Kommissionen har p et lignende sprgsml svaret , at landmndene ville modtage erstatning , og at den genmodificerede bomuld ville blive eksporteret .
Kan Rdet redde mig ud af denne vanskelige situation ?
Hvem kan jeg henvende mig til for information ?
Er eksport af denne form for materiale lovligt ?
Det lyder alligevel utroligt , hr. minister . Jeg vil meget gerne have et svar .
<SPEAKER ID=146 NAME="Moscovici">
Jeg gr opmrksom p , at Rdet har vedtaget en flles holdning til dette forslag , og at forliget sledes er ved at vre p plads .
Hele proceduren burde vre overstet senest den 4. januar 2001 .
I denne flles holdning vil medlemsstaterne opleve , at der stilles langt strengere krav .
S jeg mener , at De kan finde svaret p Deres sprgsml heri .
Jeg har givet Dem alle de oplysninger , jeg havde , hr. parlamentsmedlem .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Er formanden enig i , at der kan vre betydelige fordele forbundet med genmanipulerede afgrder for miljet , folkesundheden , udviklingslandene og det europiske forsknings- og erhvervsliv ?
Er der en risiko for , at Europa gr glip af disse fordele , hvis vi reagerer p hysteri i stedet for videnskabelige fakta ?
<P>
Ved topmdet i Lissabon blev det erklret , at Den Europiske Union skal vre den mest dynamiske og konkurrencedygtige vidensbaserede konomi i verden .
Er Rdet parat til at kmpe for den bioteknologiske industri med hurtigere feltafprvninger og produktgodkendelser i medlemsstaterne ?
<SPEAKER ID=148 NAME="Moscovici">
Jeg frygter , at vi er p vej ind i en drftelse om de grundlggende principper , som vi ikke har tid til at behandle her .
Jeg mener , at det er ndvendigt bde at se p rkkevidden af og begrnsningerne for ethvert videnskabeligt fremskridt .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at denne debat er meget ndvendig , for BSE-krisen har enorme konsekvenser for foderstoffer , for dyrkning og import af foderstoffer .
Vi har aktuelt et forbud mod kd- og benmel , og derfor er det absolut ndvendigt , at vi finder et klart standpunkt , for netop BSE-krisen betyder , at det haster .
Hvornr tror De , det kan konstateres , at vi i Europa kan rde over 100 % genteknikfrie foderstoffer i Europa ?
Vil denne label komme inden for meget kort tid , s forbrugerne kan stole p , at der str 100 % ikke-gensplejset foder til rdighed ?
<SPEAKER ID=150 NAME="Moscovici">
Jeg vil give samme svar til dette parlamentsmedlem som til hans forgnger .
Vi skal have drftet disse ting , men jeg tror ikke , at sprgetiden er det rigtige tidspunkt hertil .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Det er helt utilfredsstillende .
Det er netop det , sprgetiden handler om .
Vi har et sprgsml , vi har ret til at stille et tillgssprgsml , og vi forventer absolut at f et ordentligt svar fra Ministerrdet .
Det er derfor , vi er kommet .
Hr. formand , jeg hber , De vil protestere over for Rdet .
<SPEAKER ID=152 NAME="Moscovici">
Jeg vil alligevel gerne svare p parlamentsmedlemmets utilfredshed , sledes at det bliver optaget i protokollen , for man kan heller ikke lade usandheder ubesvarede .
Der er fastlagt nogle yderst stramme regler for dette mde . Man beder Rdet om at svare p et meget stort antal yderst prcise sprgsml p meget kort tid , og der er vist ingen her , der bilder sig ind , at de p t minut kan give et udfrligt svar p nogle meget komplekse samfundssprgsml .
Det ville vre bde dumt og uforsigtigt gjort af Rdet .
Jeg er sledes rede til at foresl , at disse drftelser skal finde sted . Vi skal blot vlge de rigtige rammer for dem .
Jeg mener , at jeg ville opfre mig uansvarligt , hvis jeg gav mig til at improvisere i et minut over et sprgsml om GMO ' er , og det ville ikke vre i formandskabets nd .
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=154 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0871 / 00 ) :
<P>
Om : Situationen i Tjetjenien Hvordan bedmmer Rdet den aktuelle situation i Tjetjenien , og hvilke bestrbelser har det gjort i de sidste seks mneder for at standse blodsudgydelserne p stedet ?
<SPEAKER ID=155 NAME="Moscovici">
Rdet er fortsat dybt optaget af situationen i Tjetjenien . Volden fortstter , og den humanitre situation er stadig yderst foruroligende her ved vinterens start .
Der er for jeblikket ikke tegn p en politisk lsning p konflikten .
Rdet har udtrykt sin bekymring p utallige mder med Rusland , p alle niveauer , for isr at f dem til at undg overdreven brug af vold samt undg en eventuel forlngelse af konflikten , og for at ivrkstte uafhngige og effektive undersgelser af overtrdelserne af menneskerettighederne , at sttte OSCE ' s hjlpeservice i gennemfrelsen af dens opgave og endelig at srge for , at den humanitre hjlp nr frem .
Rdet har gentagne gange klart understreget , at kun en politisk lsning kunne stte en stopper for denne krise .
<P>
Under det sidste topmde mellem Den Europiske Union og Rusland den 30. oktober i Paris blev sprgsmlet rejst af de to formnd .
Hr . Putin var enig i ndvendigheden og det uopsttelige i at n frem til en sdan lsning .
For frste gang accepterede Rusland en formulering af den slags i den flles meddelelse fra topmdet .
I samme forbindelse og samtidig med , at han modsatte sig en dialog med det , han kalder " terroristerne " , har hr . Putin understreget , at man mtte skelne disse fra dem , der kmpede i god tro for Tjetjeniens uafhngighed .
Hr . Putin har ad anden vej bekrftet , at hjlpeservicen snart ville kunne vende tilbage til Tjetjenien .
Jeg konstaterer , at det endnu ikke er sket .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , to korte supplerende sprgsml .
For det frste : Har Rdet haft kontakt med prsident Maskadov , som er demokratisk valgt under OSCE-kontrol , og andre tjetjenske demokratiske krfter for at finde fredslsninger ?
<P>
For det andet : Har Rdet ladet sig informere af Europardets kommissr for menneskerettigheder , som jo er godt reprsenteret p stedet ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Moscovici">
Jeg har ikke tilstrkkeligt prcis information til at kunne svare p Deres tillgssprgsml .
Det eneste , jeg kan sige , er , at vi holder en tt kontakt til kommissren med ansvar for menneskerettigheder .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand for Rdet , vi har i Parlamentet forgves forsgt at overtale kommissren med ansvar for udvikling og humanitr bistand , hr . Nielson , til at tage til Tjetjenien , ikke blot p besg , men for at foretage en seris undersgelse af den humanitre situation i landet .
Det er ikke lykkedes os .
Vi anmoder det franske formandskab om at tage over og tage kontakt til hr . Nielson for indtrngende at bede ham om at rejse til Tjetjenien hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=159 NAME="Moscovici">
Kommissionen holdes selvflgelig underrettet om vores forhandlinger .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen . Det er egentlig ogs sdvane i Parlamentet , at sprgsml , som ikke kan besvares fyldestgrende mundtligt , eftersendes skriftligt .
Jeg vil bede rdsformanden om i det mindste at besvare vores sprgsml skriftligt , hvis det ikke kan lade sig gre mundtligt .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Som De ved , er vi ved at se p omlgningen af vores arbejde .
Et af de punkter , som behandles i nstformand Provans dokument , er forlbet af sprgetiden til Rdet og Kommissionen .
Ved flere lejligheder har vi faktisk konstateret en vis utilfredshed , bde fra Rdets , Kommissionens og parlamentsmedlemmernes side .
Hvis Rdet nsker det , kan det derfor give et skriftligt svar , sdan som De beder om .
Vi skal dog tage hjde for , at det i nogle tilflde faktisk er umuligt at besvare tillgssprgsmlene , og at det i andre tilflde er svrt at besvare dem , mens de i nogle f tilflde kan vre lette at besvare .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg ville bare sige , at det har vret sdvane under de andre rdsformandskaber , at der blev svaret prcist p supplerende sprgsml .
Rdsformanden m dog vide , om han har mdt hr . Maskadov eller ej .
Det kan han da ikke sige , at han ikke har prcise informationer om !
<SPEAKER ID=163 NAME="Moscovici">
Jeg vil tilslutte mig det , som formanden sagde for et jeblik siden .
Denne sprgetid er tilsyneladende ikke tilfredsstillende .
Jeg har ofte talt i Europa-Parlamentet . Jeg har deltaget i alle mulige spndende mder .
Dette mde er ikke et af dem , for som De kan se , er mdesalen langt fra fyldt op .
De er kun en ti stykker .
Jeg mener hverken , at det er tilfredsstillende for Rdet eller for Parlamentet .
Hids Dem nu ikke op .
<P>
( Hr . Posselt afbrd taleren )
<P>
Hr , hold nu op med det , under alle omstndigheder er det en fjollet diskussion .
Jeg forsger blot at forklare Dem en ting om kollektiv virksomhed , som jeg for vrigt ogs har skrevet til formanden , Nicole Fontaine , der er enig med mig .
<P>
Jeg mener , at denne procedure skal ndres p en meget enkel mde , for at parlamentsmedlemmerne kan f nogle mere prcise svar p forhold , der skal behandles .
Rdets formandskab , min herre , er ikke en regering eller en person , det er et land , der arbejder sammen med Ministerrdets generalsekretariat , og her giver vi Dem de prcise svar , vi er i besiddelse af , p prcise sprgsml .
<P>
Hvis De vil drive fribytteri , kan det her tage flere timer .
Vi m alts ndre eller modificere denne procedure .
Jeg str fast herp , og det har intet at gre med fuldstndigt malplacerede vrdiudsagn , hr. parlamentsmedlem .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=165 NAME="Giorgio Lisi">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0876 / 00 ) :
<P>
Om : Rdets holdning til problemerne i forbindelse med transport af afgiftspligtige alkoholholdige drikke Er Rdet for Det Europiske Fllesskab bekendt med ovennvnte alvorlige problem , som findes i mange medlemsstater af Den Europiske Union ( Belgien , Det Forenede Kongerige , Danmark , Tyskland , Holland og Italien ) og de omkostninger , som dette medfrer for transportvirksomheder , der transporterer alkohol , og den meget store risiko for svig og forfalskninger ?
<P>
Hvilke ndringer agter Rdet at foretage af direktiv 92 / 12 / EF , sledes at ansvaret mellem leverandrer og modtagere fastlgges entydigt og uden mulighed for svig ?
<P>
Hvorledes vurderer Rdet muligheden for at lse dette alvorlige problem gennem telematisk kontrol mellem toldmyndighederne ved afrejsen og myndigheder ved indrejse eller i transit , og kan en sdan lsning gennemfres hurtigt , i og med at Kommissionen har vist betydelig interesse for , at problemet lses , gennem forslag og i grupper p hjt niveau og sledes har vist , at den er rede til et konkret tiltag ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Moscovici">
Rdet gr parlamentsmedlemmet opmrksom p de konklusioner , det vedtog p mdet den 19. maj 1998 om svindel i alkohol- og tobakssektoren .
Ved denne lejlighed understregede det ndvendigheden af , at medlemsstaterne og Kommissionen bekmpede svindelen med punktafgiften p alkohol og tobak .
Det godkendte samtidig sammendraget af rapporten fra Gruppen p Hjt Plan om svindel med tobak og alkohol .
Og endelig , med forbehold af resultatet af en gennemfrlighedsundersgelse , som Kommissionen har foreslet , understregede Rdet betydningen af et langsigtet ml for udarbejdelse af et elektronisk kontrolsystem .
<P>
Rdet forpligtede sig ligeledes til at trffe foranstaltninger om jeblikkelig ivrksttelse af et effektivt varslingssystem , der fungerer selektivt .
Siden har Kommissionen arbejdet herp .
Rdet opfordrer parlamentsmedlemmet til at henvende sig direkte til denne institution for at indhente informationer om detaljerne og udviklingen i ivrksttelsen af ovennvnte foranstaltninger .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , sprgsmlet var efter min mening tilstrkkeligt specifikt .
Det pgldende parlamentsmedlem , nemlig undertegnede , har forsgt at henvende sig til Kommissionen , som gav ham uofficielle oplysninger om , hvad vi kunne betegne som en stilstand i denne sag .
<P>
Dette direktiv er fra 1992 .
Problemet er yderst velkendt og hnger sammen med det mere alvorlige sprgsml om skattesvindel , som vi alle er meget opmrksomme p , men det medfrer ogs nogle meget betydelige skader for de virksomheder , der ikke har noget instrument , hvormed de til en vis grad kan koordinere eller kontrollere dette problem .
<P>
Jeg har derfor mttet henvende mig til Rdet .
Jeg konstaterer nu , at De taler om et tiltag .
Som tillgssprgsml vil jeg sprge Dem , om De p en eller anden mde er i stand til at sige noget om fremtiden , nr nu Kommissionen lader til at vre villig til dette , mens der - hvis jeg har forstet det ret - lader til at vre en vis tilbageholdenhed eller uenighed i Rdet .
Hvis De kan dementere dette , vil jeg blive meget glad og g ud fra , at det hele kommer til at foreg meget hurtigt .
<SPEAKER ID=168 NAME="Moscovici">
Jeg kan give dem Rdets holdning p baggrund af , at den aktuelle situation med hensyn til bde direkte og indirekte skattesvindel og muligheden for at styrke det administrative samarbejde p disse omrder p et overordnet plan har vret genstand for drftelser i KOFIN-Rdet p dets mde den 5. juni 2000 og alts for kort tid siden .
<P>
Ved denne lejlighed fik Rdet forelagt en rapport om bekmpelse af skattesvindel fra ad hoc-udvalget , som blev nedsat af COREPER den 8. september 1999 .
Denne rapport viser , som De s rigtigt udtrykker det , at skattesvindel inden for Fllesskabet har net et foruroligende hjt niveau .
Alle medlemsstater har gentaget deres nske om at intensivere bekmpelsen af svindelen svel internt som i deres eksterne relationer .
Rdet har opfordret Kommissionen til snarest muligt at stille nogle forslag med udgangspunkt i de henstillinger , som er vedtaget enstemmigt af ad hoc-gruppen .
Dette glder ogs , hvilke foranstaltninger , man eventuelt kunne trffe for at lse de specifikke problemer med svindel med punktafgifter .
<P>
Det er faktisk derfor , jeg har antydet for Dem , at Kommissionen arbejder herp , uden at jeg for min del har kendskab til nogen form for uoverensstemmelse , og jeg tror faktisk godt , De kan udsprge Kommissionen uden at frygte nogen uoverensstemmelser mellem deres og Rdets holdninger .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Har De indtryk af , at medlemsstaterne nu har muligheder til rdighed for at n mlstningerne ?
Jeg har indtryk af , at EU burde have mange flere befjelser til at bekmpe svig , og jeg mener ikke , at koordineringen mellem medlemsstaterne hidtil har givet de nskede resultater .
Vil de nye foranstaltninger give disse resultater ?
<SPEAKER ID=170 NAME="Moscovici">
De har ret , bekmpelsen af svindelen bliver aldrig tilstrkkeligt effektiv .
De ved , at vi igennem rene har opbygget nogle vrktjer , der begynder at fungere , men jeg indrmmer gerne , at det er en kamp uden ende .
Det er det , vi m arbejde videre med .
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=172 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0881 / 00 ) :
<P>
Om : get ansvar for transportvirksomheder Det franske formandskab har i Rdet foreslet , at transportvirksomhedernes skaldte ansvar skal ges .
Dette ansvar indebrer , at en transportvirksomhed , f.eks. et flyselskab , straffes , hvis det transporterer personer uden gyldigt visum eller gyldige identitetspapirer til EU .
I mange EU-lande medfrer dette ansvar , at virksomheden skal anordne / bekoste den direkte tilbagesendelse , i visse lande kombineret med bdestraf .
Nu vil formandskabet indfre obligatorisk bdestraf .
Transportvirksomhedernes ansvar er en effektiv metode til at forhindre asylansgere i at rejse til EU .
Mange flygtninge , der nsker asyl , kan ikke f pas og visum , som krves ved indrejse til EU .
Transportvirksomhedernes ansvar indebrer sledes , at disse personers asylanmodning ikke kan behandles i EU .
I stedet frasorteres de af ansatte i flyselskaber , lufthavne og andre transportvirkomheder .
Finder Rdet , at disse ansatte er kompetente til i praksis at afgre asylansgernes fremtid ?
<SPEAKER ID=173 NAME="Moscovici">
Det forslag , som parlamentsmedlemmet hentyder til , er et initiativ fra det franske formandskab til at vedtage Rdets direktiv om harmonisering af bdestraffe til transportvirksomheder , der transporterer personer uden gyldigt visum eller identitetspapirer fra tredjelande til EU-lande .
<P>
Denne tekst , der er blevet fremsendt til Europa-Parlamentet til hring den 6. september 2000 , er i jeblikket under behandling ved Rdets kompetente myndigheder .
Mlet med initiativet er at udarbejde en samlet politik til bekmpelse af den illegale indvandring og menneskehandel , som er blevet en sand svbe , p europisk plan .
<P>
Ansvarliggrelsen af transportvirksomhederne er en af hovedlinjerne i teksten .
Samtidig indfrer direktivforslaget en minimumsordning for transportvirksomhedernes ansvar , der er flles for alle medlemsstater , idet det faststter , hvilke kontrolforpligtelser , der phviler transportvirksomhederne , og harmoniserer medlemsstaternes nuvrende sanktioner .
Det drejer sig ikke om at indfre nye sanktioner mod transportvirksomhederne , men om at harmonisere dem , der allerede er fastlagt i Schengen-aftalens bestemmelser .
<P>
Jeg vil gerne henlede parlamentsmedlemmets opmrksomhed p , at direktivforslaget faktisk i sin betragtning 3 nvner , at anvendelsen heraf ikke har indflydelse p de forpligtelser , medlemslandene har iflge Genve-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling som ndret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 .
Den Europiske Union har gentagne gange understreget sin fulde respekt for retten til at f asyl .
Dette skal forenes med de effektive foranstaltninger til bekmpelse af illegal indvandring og menneskehandel .
Det er en bydende ndvendighed , og Det Europiske Rd i Feira har opfordret Rdet til jeblikkelig handling efter dramaet i Dover .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg takker den franske minister for svaret .
Jeg anser dog det forslag , som det franske formandskab har fremlagt , som fuldstndig uacceptabelt , og mener , at det rent faktisk kun har et forml , nemlig at holde asylansgere ude af EU , hvilket i praksis risikerer at fre til en stigning i den illegale indvandring .
<P>
Desuden forholder det sig sledes , at det ikke blot er flygtninge i henhold til Genve-konventionen , der kan f asyl , men ogs betydeligt strre grupper .
Disse grupper er benbart ikke taget med i det nye forslag .
<P>
Jeg stillede ogs et specifikt sprgsml , nemlig hvilken kompetence de ansatte i flyselskaber og lufthavne i praksis har til at afgre asylsager .
Hvis der er sdan , at personer , der betragtes som flygtninge i henhold til Genve-konventionen , holdes udenfor , hvilke muligheder har indcheckningspersonalet i en lufthavn i Istanbul da i praksis for at afgre en flygtnings skbne ? Det er jo det , der er tale om her .
Efter min mening er det et meget relevant sprgsml , da man lgger flygtningens skbne i hnderne p personalet i f.eks. flyselskaber og lufthavne .
Jeg mener ikke , at dette personale er kompetent , det mangler uddannelse inden for dette omrde , og derfor er denne praksis i grunden uansvarlig .
<SPEAKER ID=175 NAME="Moscovici">
Det er snarere en holdning end et sprgsml .
Jeg gentager , at vi er forpligtet til at trffe nogle effektive foranstaltninger mod en svbe , som har givet anledning til et sandt drama , og at vi br gre det i fuld respekt , og jeg gentager , absolut fuld respekt for asylrettighederne .
Nogle lande kan have problemer .
Det arbejder vi p .
Det er det enkelte lands opgave at gre opmrksom p dem .
Men jeg tror , at det er noget , vi skal g videre med .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Tak for svaret .
Jeg vil gerne stille flgende tillgssprgsml : Hvor stort og omfattende anser Rdet dette problem for at vre , og hvor alvorligt ser Rdet p , at transportselskaber srger for , at personer uden gyldige visa og identitetspapirer kan rejse ind i EU ?
<SPEAKER ID=177 NAME="Moscovici">
Det var lige prcist mlet med det sprgsml , jeg har forsgt at besvare , og jeg gentager , at det er et yderst alvorligt emne af allerstrste betydning .
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=179 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0882 / 00 ) :
<P>
Om : " Alt undtagen vben " forslaget Er Rdet tilfreds med , at dette dramatiske forslag - som meget vel kan f alvorlige flger for de i forvejen hrdt pressede sukkerroedyrkere i Den Europiske Union - mske bliver vedtaget uden hring af det direkte valgte Europa-Parlament ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Moscovici">
Det forslag om Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2820 / 98 , som Kommissionen stillede for nylig for at udvide den toldfri handel til ogs at omfatte varer fra de mindst udviklede lande uden nogen form for kvantitativ begrnsning , er et led i fllesskabsinitiativerne til forbedring af de mindst udviklede landes adgang til markedet .
<P>
Til dette forml fastlgger partnerskabsaftalen AVS-Den Europiske Union , som blev underskrevet i Cotonou i juni 2000 , at Fllesskabet senest i 2005 sikrer adgang til toldfri handel med hovedparten af produkter fra de mindst udviklede lande .
<P>
I overensstemmelse med de igangvrende reformer af den flles markedsordning for sukker , ris og bananer planlgger Kommissionen i sit forslag at frigive ovennvnte landes adgang til disse markeder over en periode p tre r fra januar 2001 .
Forslaget indebrer , at LDC-produkter skal gres toldfrie ved at ndre den generelle toldprferenceordning , som for jeblikket anvendes af Fllesskabet .
I det omfang forslaget omhandler den flles handelspolitik , henhrer det under traktatens artikel 133 , der ikke omfatter hring i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg kan ikke desto mindre forsikre Dem om , at Rdet behandler dette forslag omhyggeligt , og at det isr vil koncentrere sig om den foreslede toldfritagelses eventuelle konsekvenser for Fllesskabets producenter og om forslagets overensstemmelse med de aktuelle planer om reform af den flles markedsordning i visse sektorer . Her tnker jeg p sukkersektoren .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
I sidste mned , da jeg stillede et tillgssprgsml under sprgetiden , undgik formanden simpelthen at svare mig ved at sige : " Jeg kan kun gentage mit tidligere svar " og lse det tidligere svar op igen .
Denne gang vil jeg ikke give ham mulighed for at lse det tidligere svar op , men bede ham om en bekrftelse og en tilkendegivelse af , at han er enig .
Er formanden enig i , at der ikke skal besluttes noget om dette forslag , fr der har fundet en fuldstndig vurdering sted af virkningerne p Unionen , p AVS-landene og p LDC-landene ?
Ja eller nej .
<SPEAKER ID=182 NAME="Moscovici">
Formandskabet og flere medlemsstater har allerede modtaget forskellige former for henvendelser om Kommissionens forslag fra Europisk Udvalg for Sukkerfabrikanter , som de vil tage hensyn til i deres forhandlinger .
Den reelle betydning af den foreslede toldfritagelse for de europiske producenter er en afgrende faktor for Rdets endelige beslutning .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Jeg vil gerne gentage et sprgsml , som jeg stillede hr . Moscovici i plenarforsamlingen i sidste uge .
Mske var der for mange sprgsml til , at han kunne svare mig dengang .
<P>
De kan mske svare mig i aften , hvor vi befinder os i disse mere intime omgivelser .
Det drejer sig om Europa-Parlamentets handelspolitik , som er nden i hr . Newton Dunns sprgsml .
Tror De , at det er muligt for Dem , mig eller nogen anden i Europa at advokere for strre gennemsigtighed og ansvarlighed i WTO-handelspolitikken , s lnge denne forsamling ikke spiller nogen formel og seris rolle i forbindelse med kontrol og undersgelse af de handelspolitiske beslutninger , der trffes af Ministerrdet og Europa-Kommissionen ?
<P>
For at citere min kre ven , hr . Newton Dunn , kan dette sprgsml bedst besvares med et ja eller nej .
<SPEAKER ID=184 NAME="Moscovici">
Jeg ville blot prve at f Dem til at forst , hvad denne velse gr ud p , eftersom det er min sidste mdeperiode i Europa-Parlamentet .
Jeg gr opmrksom p , at formandskabet ikke har til opgave at udtrykke den ene eller den andens meninger , og at det ikke drejer sig om den ene eller den anden regering , men derimod om at udtrykke det , der , p et givet tidspunkt " x " , i et givet jeblik " t " , er Rdets holdning .
Jeg kan alts have nogle holdninger i min egenskab af politiker - og det har jeg ogs , det skal der ikke herske tvivl om , ogs om dette emne - men jeg retter mig efter Rdets holdning p det givne tidspunkt .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock">
De nvnte Cotonou-aftalen .
Er De klar over , at Cotonou-aftalen ogs indeholder en forpligtelse til at undersge virkningerne p ikke-LDV-lande samt at afholde en hring ?
Ingen af disse to ting er sket .
Det er ikke godt nok at afholde hringen bagefter .
Er De klar over , at bortset fra sukkerproducenterne i Europa udtrykkes der bekymringer , isr af lande , navnlig i Caribien , der er afhngige , af sukker , bananer og ris , som De nvnte ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Moscovici">
Jeg kan forsikre samtlige parlamentsmedlemmer , der har stillet sprgsml til mig , om , at Rdet vil tage Deres sprgsml op til overvejelse .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Da flgende sprgsml vedrrer samme emne , vil vi under t behandle
<SPEAKER ID=188 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
sprgsml nr . 6 af ( H-0886 / 00 ) :
<P>
Om : Foranstaltninger til forebyggelse af kogalskab Har Rdet med det forml at forhindre udbredelsen af kogalskab undersgt mulighederne for at indfre et midlertidigt generelt forbud mod brug af kd- og benmel ?
Hvilke omgende foranstaltninger vil Rdet foresl gennemfrt i de lande , der er blevet erklret for at tilhre en srlig risikogruppe ?
<P>
og
<SPEAKER ID=189 NAME="Efstratios Korakas">
sprgsml nr . 7 af ( H-0932 / 00 ) :
<P>
Om : Direkte fare som flge af BSE De fortsatte tilflde af sygdommen kogalskab har skabt voldsom uro hos forbrugerne og kvgavlerne .
De beslutninger Rdet ( landbrug ) for nylig har truffet , har oprrt medlemsstaternes borgere , hvis sundhed er i fare p grund af det fortsatte forbrug af kd , der er uegnet til menneskefde .
<P>
Hvornr har Rdet til hensigt at trffe drastiske foranstaltninger for at beskytte forbrugernes sundhed ved at ndre organisationsmden og udviklingskriterierne for dyreproduktion gennem anvendelse af proteinholdigt dyrefoder af vegetabilsk oprindelse som f.eks. blgplanter , gennem grundlggende ndringer af den flles landbrugspolitik , forbud mod eksport af oksekd fra Frankrig og andre lande , hvor der er lignende problemer , generel kontrol med oksekd , samt forbud mod produktion og anvendelse af kd- og benmel til fodring af drvtyggere ?
<SPEAKER ID=190 NAME="Moscovici">
Rdet vil gerne henlede opmrksomheden p , at dets vedholdende politik skal sikre den bedst mulige forbrugerbeskyttelse .
Det har med sine seneste beslutninger isr srget for at sikre , at det kd , forbrugerne kber , giver maksimale garantier i den henseende , srligt med beslutningen om at garantere en strre sporbarhed af kdets produktionssted og forbud mod en rkke specificerede risikomaterialer i fdekden , hvortil Rdet lige har tilfjet indvolde fra kvg .
<P>
Rdet har som en sikkerhedsforanstaltning og for at udrydde risikoen for krydsinfektion besluttet at forbyde brugen af kd- og benmel i fdevarer til brugsdyr .
Endelig kan ikke-testede dyr p over 30 mneder ikke lngere indg i fdekden .
Der vil blive ivrksat et opkbs- og destrueringssystem for disse ikke-testede dyr for at holde opdrtterne skadeslse .
Rdet vurderer , at de samlede foranstaltninger vil gre det muligt at undg den risiko , som parlamentsmedlemmerne omtaler .
<P>
Hvad angr organisationsmden og udviklingskriterierne for animalsk produktion , gr Rdet opmrksom p , at det i sine beslutninger , som er taget p baggrund af Agenda 2000-reformen , allerede har lagt vgt p at forge incitamenterne til ekstensiv produktion isr via prmier .
Desuden har Rdet den 4. december 2000 taget Kommissionens redegrelser om produktion af proteinholdige planter til efterretning og anmodet institutionen om snarest muligt at uddybe sin analyse og uddrage konsekvenserne heraf for den politik , der fres i denne sektor i dag , og for jordudtagningen , og ligeledes i pkommende tilflde stille nogle passende forslag .
<P>
Rdet har til hensigt at genetablere forbrugernes tillid til Den Europiske Union med alle disse beslutninger .
Dog har det ogs i betragtning af ndvendigheden af at bevare principperne for det indre marked til hensigt at fremme fllesskabsforanstaltninger snarere end at foresl specifikke foranstaltninger for nogle medlemsstater .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Frst vil jeg gerne sige , at rdsformanden efter min mening endnu ikke har besvaret hr . Korakas ' sprgsml .
<P>
For det andet og i forbindelse med mit specifikke sprgsml takker jeg rdsformanden meget for hans svar .
Jeg synes , at Rdet har udvist mod og hurtigt har truffet en rkke vigtige foranstaltninger .
Vi str dog over for et meget alvorligt problem med den manglende opfyldelse af de aftalte foranstaltninger .
Rdet ved , at man allerede i 1989 forbd svel fremstilling af foder med dyreproteiner til drvtyggere i Det Forenede Kongerige som produktion af kdmel .
Det viser , at de foranstaltninger , vi i sin tid vedtog , var gode og sikre .
Men nu str vi med det problem , at de ikke anvendes , at der svindles med dem .
Jeg vil derfor gerne sprge rdsformanden , om Ministerrdet vil garantere , at fllesskabslovgivningen bliver overholdt , om det vil garantere , at de gldende foranstaltninger om forbud mod kdmel til foderfremstilling bliver overholdt .
Hvilke inspektrer skal tage sig af det ?
Hvilke kontroller skal der finde sted ?
Er dette noget , der har haft Ministerrdets bevgenhed i lngere tid ?
Jeg beder Dem om et konkret svar p , hvilke garantier om fdevaresikkerheden De vil give , for at alle disse foranstaltninger vil blive anvendt .
<SPEAKER ID=192 NAME="Moscovici">
Jeg har henledt fru Izquierdo Rojos opmrksomhed p Rdets beslutninger .
Som De selv har nvnt , er det nogle dristige beslutninger af nyere dato , eftersom den sidstnvnte er fra den 4. december , alts en uge gammel .
Det franske formandskab har fra begyndelsen koncentreret sig om at n frem til et europisk svar p denne krise , der bde er en fdevare- , en samfunds- og en sundhedskrise .
Det har hele vejen igennem insisteret p og prvet at overbevise om , at der skulle trffes sdanne foranstaltninger , og De kan vre overbevist om , at Frankrig , nr det igen bliver almindeligt medlem af Den Europiske Union efter formandskabet , vil fortstte med at insistere .
Under alle omstndigheder tror jeg , at der over hele Europa er en stigende opmrksomhed p problemet , der vil gre det muligt at trffe de ndvendige foranstaltninger for at bekmpe denne sygdom .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Jeg vil sprge , om der ogs er foretaget en vurdering af de foranstaltninger , som er truffet .
Jeg har indtryk af , at man , hvis man tidligere havde truffet drastiske foranstaltninger , ikke havde stet over for et sdant katastrofescenario nu .
Er det ogs Rdets vurdering ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Moscovici">
Som De ved , handler vi hvert jeblik ud fra vores kendskab til situationen , og jeg kan sledes ikke gre denne analyse til min .
Jeg tror for vrigt , at vi br styrke dette kendskab , og det er ogs baggrunden for ivrksttelsen af et europisk agentur for fdevaresikkerhed , som Det Europiske Rd i Nice tog en principbeslutning om p mdet i sidste uge .
Dette agentur skal nu oprettes , og jeg tror , at de europiske myndigheders opmrksomhed p problemet er strkt stigende , og at vi m vre p forkant med situationen .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Fru Maes , jeg fr nu at vide - eftersom ingen af os kan forretningsordenen udenad - at De ikke havde ret til at stille det andet sprgsml , da parlamentsmedlemmerne kun har ret til at stille t tillgssprgsml i alt under sprgetiden .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 8 af McKenna .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Jeg har forstet , at tjenestegrenene for to dage siden fik besked om , at jeg ville overtage sprgsmlet fra fru McKenna , fordi vi allerede da vidste , at hun skulle tilbage til Dublin i et vigtigt rinde .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Ingen af assistenterne har fortalt mig , at dette sprgsml er blevet stillet , og derfor kan jeg ikke godkende det p nuvrende tidspunkt .
<P>
Sprgsml nr . 9 af Olivier Dupuis ( H-0890 / 00 ) :
<P>
Om : Forbud mod partiet WAFA i Algeriet
<P>
Iflge den internationale presse ngter den algierske indenrigsminister , Yazid Zerhouni , i strid med de lovfstede procedurer om oprettelse af foreninger og politiske partier , at anerkende partiet WAFA , som er ledet af den tidligere minister Ahmed Taleb og dannet med fuld overholdelse af de gldende love .
Dette parti , som har til hensigt at forene islam med det moderne liv , og som vil kunne medvirke vsentlig til p ny at stte skub i den mildest talt hensygnende demokratiske proces og flgelig til at konsolidere retsstaten , er blevet forbudt med det - noget forslidte - pskud , at det skulle udgre en " trussel mod statens sikkerhed " .
<P>
Hvilke initiativer har Rdet truffet , eller har det til hensigt at trffe for at f de algierske myndigheder til at respektere deres egne love og derigennem ligeledes fremme genoptagelsen af en demokratisk debat og demokratisk politisk proces , som kunne gre det muligt for Algieriet at komme ud af den alvorlige krisesituation , det befinder sig i ?
<SPEAKER ID=198 NAME="Moscovici">
Algeriet har inden for rammerne af Barcelona-processen underskrevet et antal principper , bl.a. retsstatsprincippet .
I formandskabets konklusioner , der blev vedtaget under den fjerde Euro-Middelhavskonference i Marseille den 15.-16. november 2000 , blev der lagt vgt p ndvendigheden af at styrke den politiske dialog mellem alle 27 nuvrende og kommende medlemslande , sledes ogs p ministerplan , og isr inden for omrder som konsolidering af retsstaten og overholdelse af menneskerettighederne og de demokratiske principper .
<P>
De ml , som De understregede i Deres sprgsml , nemlig genoptagelse af forhandlingerne og relancering af en demokratisk politisk dynamik i den bilaterale politiske dialog , som Den Europiske Union frer med Algeriet , er p programmet .
Faktisk har Unionen for tre r siden pbegyndt en sdan dialog p ministerplan p baggrund af visse retningslinjer . Frst og fremmest fordmmelse af volden og terrorismen , solidaritet med det algierske folk , de algierske myndigheders behov for at gennemfre nogle politiske og konomiske reformer , behovet for en dialog mellem regeringen og oppositionen , et nske fra Den Europiske Union om at udvikle sine forbindelser og samarbejdet med Algeriet og endelig nsket om at fremme en ben og altomfattende politisk proces i Algeriet .
<P>
Dette er de initiativer , som Rdet har taget eller vil tage over for de algierske myndigheder .
Jeg kan forsikre Dem om , at Den Europiske Union har til hensigt at forflge og styrke den politiske dialog med de algierske myndigheder , srligt i ministertrojkaen .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Har formandskabets reprsentant , som tilsyneladende er Frankrigs ambassadr i Algeriet , mdt hr . Ahmed Taleb ?
Har Frankrigs ambassadr eller andre af Rdets ansvarlige medlemmer ivrksat nogle drftelser med de algierske myndigheder for at finde frem til en lsning p denne situation ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Moscovici">
S vidt jeg er orienteret , vil jeg lige gre opmrksom p , har Den Europiske Union faktisk pbegyndt en politisk dialog p ministerplan i 1997 , og det franske formandskab planlgger i princippet et mde i ministertrojkaen med Algeriet , men har endnu ikke fastsat en dato .
S vidt jeg ved , har Rdet endnu ikke drftet sprgsmlet om den manglende anerkendelse af partiet WAFA eller godkendt en redegrelse .
Jeg har fet fortalt , at arbejdsgruppen har konstateret , at dette afspejlede interne stridigheder i den algierske statsmagt .
Som De kan forst , ligger jeg hverken inde med hemmelige eller prcise informationer , desvrre .
Bde Rdet og jeg vil svare skriftligt p Deres andet sprgsml .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=202 NAME="Glenys Kinnock">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0892 / 00 ) :
<P>
Om : FN ' s srlige generalforsamling om brn P FN ' s srlige generalforsamling om brn , der afholdes i september 2001 , er det brns situation verden over og vedtagelsen af en ny handlingsplan , som skal sikre brns rettigheder verden over , der str p dagsordenen .
<P>
Vil Rdet redegre for sine politiske prioriteter til FN ' s srlige generalforsamling om brn ?
Har Rdet til hensigt som anbefalet af FN ' s generalsekretr at hre et bredt udsnit af det civile samfunds organisationer i forbindelse med udformningen af sine fremtidige politiske prioriteter for brn , bde i Den Europiske Union og udviklingslandene ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Moscovici">
Jeg havde allerede for nogle uger siden lejlighed til at fremlgge nogle overvejelser om forberedelsen af FN ' s srlige generalforsamling om opflgning p verdenstopmdet om brn , der finder sted i september 2001 .
Ved denne lejlighed understregede jeg betydningen af en god forberedelse af denne begivenhed og den helt igennem fundamentale rolle , som Den Europiske Union burde spille i denne forberedelsesproces .
<P>
Af samme grund mdtes de ansvarlige ministre p brneomrdet fra medlemsstaterne med en reprsentant fra Kommissionen i Paris den 20. november , p rsdagen for vedtagelsen af Konventionen om Barnets Rettigheder , og vedtog nogle flles forpligtelser , der vil medvirke til at styrke Den Europiske Unions aktioner omkring forberedelsen af den srlige generalforsamling .
<P>
Jeg vil gerne svare p Deres frste sprgsml og delagtiggre Dem i de politiske prioriteter , som vi har lagt os fast p i forberedelsen .
Hovedformlet med den srlige generalforsamling bliver at forny det internationale samfunds vilje til at srge for brns velvre og rettigheder .
I den anledning er det ndvendigt at lave en opgrelse over forpligtelser og mlstninger fra de sidste 10 r p verdenstopmdet , og det er ogs ndvendigt at tage de forpligtelser , der str i millenniumerklringerne , som er et supplement til verdenstopmdet , op til alvorlig overvejelse .
Disse forpligtelser omhandler adgangen til uddannelse , reducering af brneddeligheden og ddeligheden blandt mdre og bekmpelse af smitsomme sygdomme som f.eks. aids .
<P>
Hvad angr Deres andet sprgsml , deler Rdet fuldt ud FN ' s generalsekretrs synspunkt , der gr ud p at involvere samtlige berrte institutioner samt eksperter , forskningsorganer eller akademiske institutioner , der har en interesse i brnesprgsml , i denne proces .
<P>
Vi mener , at de ikke-statslige organisationers deltagelse i forberedelsesprocessen og den srlige generalforsamling er en grundlggende betingelse for , at dette mde bliver succesfuldt .
<P>
Vi glder os i den henseende over de forslag til bestemmelser , som er stillet p det forberedende udvalgsmde og godkendt af Generalforsamlingen , angende godkendelsebetingelser for ikke-statslige organisationer til forberedelsesprocessen og den srlige generalforsamling i september 2001 .
Vi holder en permanent kontakt til reprsentanterne for de ikke-statslige organisationer bl.a. i form af seminarer .
Vi kan sledes drage fordel af deres erfaring og deres engagement p brneomrdet .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock">
Vi lyknsker det franske formandskab med dette initiativ til at forberede os p FN ' s srlige samling .
De har benbart forpligtet Dem til at inddrage det civile samfund .
Vil De ogs forpligte Dem til faktisk at konsultere brnene , da det er dem , det drejer sig om ?
Jeg hber , at man vil hre deres mening i de kommende mneder .
<P>
For det andet er det ogs et faktum , at selv om mange medlemsstater er meget aktive med hensyn til brns rettigheder , er det faktisk meget svrt at vre lige s proaktiv i Den Europiske Union .
Hvilke fremskridt tror De , vi kan gre med hensyn til at sikre et retsgrundlag for Den Europiske Unions arbejde med brn samt fremme af brns rettigheder ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Moscovici">
Ja , fru parlamentsmedlem , Sverige vil ogs organisere en konference om flygtningebrn i Stockholm i forret 2001 .
<SPEAKER ID=206 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=207 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0894 / 00 ) :
<P>
Om : Tyrkiets forpligtelser som led i partnerskabet EU-Tyrkiet I Kommissionens forslag om partnerskabet EU-Tyrkiet hedder det , at Rdet igen vil undersge situationen vedrrende de verserende retsstridigheder , navnlig med hensyn til indvirkningen p tiltrdelsesprocessen , med det ml at fremme bilggelsen af disse konflikter via den internationale domstol senest med udgangen af 2004 .
Europa-Parlamentet henviser i sin beslutning ( A5-0297 / 2000 , protokol af 15.11.2000 ) desuden til den dom , som Den Europiske Menneskerettighedsdomstol afsagde i sagen " Lazedov mod Tyrkiet " ( 15318 / 89 ) , som hidtil ikke er blevet gennemfrt og anmoder den tyrkiske regering om at efterkomme beslutninger truffet af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
Agter Rdet , at gre partnerskabet afhngig af , at Tyrkiet anerkender Den Internationale Domstols retspraksis i Haag og gennemfrer beslutninger truffet af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol , som Europardet enstemmigt har krvet ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Moscovici">
Ja , man nede frem til en politisk aftale i Rdet ( almindelige anliggender ) om dokumentet " Tiltrdelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet " samt om den rammeforordning , der definerer principperne og vilkrene herfor .
Formandskabet er yderst tilfreds med resultatet , der markerer en vigtig etape i ivrksttelsen af den tyrkiske frtiltrdelsesstrategi , som blev fastlagt sidste r i Helsinki .
<P>
Rdet har ikke lavet nogle gennemgribende ndringer af Kommissionens oprindelige forslag , der blev godkendt af kommissrkollegiet den 8. november .
Det er kun prferencerne for de politiske kriterier og den styrkede politiske dialog , der er blevet ndret .
<P>
Med hensyn til henvisningen til Den Europiske Menneskerettighedsdomstols jurisdiktion er Kommissionens forslag ikke blevet ndret .
Partnerskabsaftalen indeholder flere referencer til Den Europiske Menneskerettighedsdomstol .
Den understreger i vrigt ndvendigheden af at styrke de juridiske muligheder for sanktioner i forbindelse med overtrdelse af menneskerettighederne .
<P>
Endvidere understreger den betydningen af et forbedret domstolssystem og uddannelsen af tyrkiske dommere , isr p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Hvad angr den fredelige bilggelse af stridigheder , siger tiltrdelsespartnerskabsaftalen i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Helsinki , at dette sprgsml er et vigtigt emne i den politiske dialog mellem Unionen og Tyrkiet .
<P>
Sidstnvnte skal som de andre ansgere gre alt , hvad der str i deres magt , for at lse enhver bestende grnsestridighed .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg takker ministeren for hans svar .
Mit sprgsml blev stillet inden frdigbehandlingen af sprgsmlet om partnerskabsforholdet .
Jeg forstr , at alle er trtte i disse dage , og derfor vil jeg koncentrere mit andet sprgsml om Lazedov-sagen , det vil sige kendelsen afsagt af Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg , der gr imod Tyrkiet , vedrrende beslaglggelsen af grsk-cyprioternes ejendom p den besatte del af en .
Hvad Lazedov-sagen angr , er der to gange afsagt kendelse , som gr imod Tyrkiet .
Agter Rdet at tage dette sprgsml op med den tyrkiske regering inden for rammerne af det omtalte partnerskabsforhold ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Moscovici">
Hr. parlamentsmedlem , jeg gjorde ganske enkelt opmrksom p bde de generelle og mere prcise vilkr for godkendelsen af dette tiltrdelsespartnerskab .
Det er p den baggrund , at forhandlingerne vil fortstte med denne ansger , hvis ansgning vi har godkendt , og til hvem vi har visse krav og srlige anmodninger .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 12 af Karamanou .
<SPEAKER ID=212 NAME="Neil MacCormick">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0897 / 00 ) :
<P>
Om : Grundlggende rettigheder og retfrdighed Under henvisning til Pierre Moscovicis svar p mit sprgsml og tillgssprgsml af 14. november 2000 ( H-0854 / 00 ) er det fortsat helt uklart , hvorfor Rdet mener , at gennemfrelse af princippet om gensidig anerkendelse af domme i sig selv vil bidrage til at sikre behrig opfyldelse af de garantier , der er indeholdt i artikel 5 og 6 i den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigher , og som nu er gentaget i chartrets artikel 48 og 49 .
<P>
Her tnkes p garantier som retten til at forsvare sig personligt eller ved bistand af en sagfrer , som man selv har valgt , eller , hvis man ikke har tilstrkkelige midler til at betale for sagfrerbistand , at modtage den uden betaling , hvis retfrdighedens interesser krver det , retten til at f vederlagsfri bistand af en tolk , hvis man ikke forstr eller taler det sprog , der anvendes i retten , og retten til rettergang inden for en rimelig frist eller til lsladelse i afventning af rettergang .
<P>
Hvordan kan Rdet med hensyn til enkeltsager som dem , der er nvnt i mit tillgssprgsml , hvde , at gensidig anerkendelse i sig selv vil fre til forbedringer af nogen som helst art ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Moscovici">
Som Rdet har fremhvet over for parlamentsmedlemmet i sit tidligere svar , vil den gensidige anerkendelsesproces omkring strafferetlige afgrelser fremme beskyttelsen af de personlige rettigheder .
Den gensidige anerkendelse af strafferetlige afgrelser vil faktisk sikre en bedre personbeskyttelse , eftersom den gr det lettere at bekmpe kriminaliteten i Unionen takket vre en forbedring af det retlige samarbejde .
Efterforskning og retsforflgelse vil med tiden ikke lngere blive begrnset af forskelle i de nationale retssystemer .
<P>
Endvidere fremmes Unionens retssikkerhed af den gensidige anerkendelse , eftersom den garanterer , at en dom , der afsiges i n medlemsstat , ikke vil blive taget op til fornyet prvelse i en anden medlemsstat .
Der er her tale om anvendelsen af princippet non bis in idem , nemlig at de samme kendsgerninger ikke vil blive pdmt p ny , og at de definitive afgrelser ikke vil blive taget op til fornyet prvelse .
Det er et meget vigtigt led i personbeskyttelsen .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Med al respekt , formand , ser det for mig ud til , at Rdet endnu en gang har undladt eller ngtet at se p det srlige problem , som jeg bad det om at se p .
Sidste gang kunne Rdet mske hvde , at det ikke fik tilstrkkeligt varsel .
Denne gang stillede jeg stort set det samme sprgsml for anden gang p en mned i hb om at f en eller anden form for svar .
Unionsborgere varetgtsfngsles i helt uacceptabelt lang tid , og varetgtsfngslingen forlnges igen og igen .
Det sker isr i Longuenesse-fngslet i Frankrig og rammer lastbilchauffrer fra Det Forenede Kongerige og andre lande .
Jeg finder det fuldstndig uacceptabelt , at dette problem simpelthen fejes ind under gulvtppet , samtidig med at vi forsikres om , at den flles anerkendelse af domme kommer til at afhjlpe problemet p en eller anden mde .
Jeg vil vide , hvorfor dette sprgsml , som er helt enkelt og ligetil , ikke bliver besvaret .
Overholdes retten til et forsvar i tilstrkkelig grad , og kommer den flles anerkendelse til at hjlpe p problemet ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Moscovici">
Jeg vil give Dem Rdets fortolkning af Deres sprgsml og det svar , som Rdet giver .
Hvad angr de srlige tilflde , som De har nvnt , vil den gensidige anerkendelse ikke kunne legitimere en retslig afgrelse , der er blevet truffet uden hensyn til de grundlggende rettigheder som f.eks. retten til at forsvare sig ved bistand af en sagfrer , som man selv har valgt , eller retten til gratis tolkebistand .
P den ene side er det nogle rettigheder , som alle stater har vedkendt sig , og som udgr et flles strafferetligt grundlag , og p den anden side er den gensidige anerkendelse en proces , der ikke sker automatisk , og som afhnger af , hvilken afgrelse , man har med at gre .
Sledes kan det gensidige anerkendelsesprogram udelukkende sikre forbedringer af de grundlggende rettigheder , som Rdet understregede i sit sidste svar .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , jeg m sige , at rdsformanden har gjort en kunst ud af ikke at besvare sprgsml .
Jeg vil gerne lgge yderligere pres p ham .
Hvad agter Rdet at gre for at sikre , at staterne gr de ting , som han netop har omtalt ?
Hvilken garanti har vi for , at den teori , som De netop har fremlagt , ogs udfres i praksis ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Moscovici">
Jeg har ikke nogen yderligere svar at give .
Jeg tror ganske enkelt , at vi er ofre for en lille misforstelse .
Jeg forsger faktisk at forklare Dem , at Rdet netop arbejder p at opfylde Deres nsker .
<SPEAKER ID=218 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=219 NAME="Esko Olavi Seppnen">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0899 / 00 ) :
<P>
Om : Udrykningsstyrkens mandat Der er i EU ved at blive oprettet en udrykningsstyrke .
Hvilke afgrelser er der truffet om det mandat , som skal danne grundlag for indsttelse af tropperne , og til hvilke forml skal de anvendes ?
<SPEAKER ID=220 NAME="Moscovici">
Det er Rdets opgave at tage stilling til en eventuel militr operation under Unionens ledelse og inden for rammerne af Petersberg-opgaverne .
I overensstemmelse med unionstraktatens artikel 23 skal Rdet enstemmigt vedtage denne beslutning som i vrigt alle andre beslutninger , der henhrer under forsvarsomrdet .
<P>
Derudover er det den enkelte medlemsstats opgave at tage den nationale , suverne beslutning om at indstte eller ikke indstte nationale tropper .
Det Europiske Rd i Nice har fastlagt betingelserne for , at Rdet kan tage en beslutning i en krisesituation .
Sledes kan Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit med henblik p en troppeindsttelse rette en henstilling til Rdet , som er begrundet i udtalelser fra Militrkomiten .
Rdet , hvis vedtagelser forberedes af COREPER i henhold til de almindelige procedurer , vil kunne tage beslutninger p dette grundlag .
Beslutningen om troppeindstning er i princippet det samme som en fllesskabsaktion .
COPS , som er drivkraften i den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik og i FUSP , spiller en central rolle i udformningen af Unionens svar p en krisesituation .
Den har isr til opgave at sikre den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af en militr krisestyringsoperation .
Der kan trffes beslutning om at benytte sig af udrykningsstyrken til samtlige krisestyringsopgaver , det vil sige til Petersberg-opgaverne som fastlagt i unionstraktatens artikel 17 , stk . 2 , til humanitre aktioner og redningsaktioner , til fredsbevarende missioner , til kampstyrkernes opgaver i forbindelse med krisestyring samt til fredsskabende missioner .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , hr. minister , jeg vil gerne sprge , om der er taget principielle beslutninger om ndvendigheden af et mandat fra FN eller en anden international organisation ved udredning af disse opgaver . Efter international ret kan der legalt kun foretages sdanne indgreb i andre landes regioner , som man har mandat til fra en international organisation .
Jeg vil derfor ogs gerne sprge , hvilke juridiske definitioner der er givet eller fastlagt af Rdet angende disse opgaver , der er knyttet til anvendelsen af krisestyringstropper ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Moscovici">
Vi er i besiddelse af en rapport , der var vedlagt rapporten fra formandskabet for Det Europiske Rd i Nice om europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
Den vil give hr . Seppnen alle de svar , han har brug for .
Den er lang , men alt i den er yderst omhyggeligt planlagt .
<SPEAKER ID=223 NAME="Formanden">
Da sprgerne ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 15-21 .
<SPEAKER ID=224 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 22 af ( H-0918 / 00 ) :
<P>
Om : Skatters betydning for det indre markeds funktion Kommissionsformand Prodi forsikrer i en artikel i Financial Times i november i r , at han ikke nsker skatteharmonisering og flles skatteniveauer inden for EU ved at erklre , at skattesatserne er underlagt de nationale parlamenter og ogs br forblive det .
Samtidig mener han i samme artikel , at det - for at EU skal blive dynamisk og konkurrencedygtig - er ndvendigt at g over til flertalsafgrelse i skattesprgsml , da dette er ndvendigt for at det indre marked skal kunne fungere .
<P>
Hvilke skatter mener formanden ikke har nogen betydning for , at det indre marked fungerer dynamisk og konkurrencedygtigt ?
<SPEAKER ID=225 NAME="Moscovici">
Med Deres tilladelse , hr. formand , bliver dette det sidste sprgsml , jeg vil svare p i denne sprgetid .
<P>
Parlamentsmedlemmets sprgsml angr kommissionsformandens uofficielle holdninger .
Det er alts ikke Rdets opgave at svare herp .
Jeg vil blot gre opmrksom p , at traktatsystemet skelner mellem afgifter og indirekte skatter , der skal harmoniseres for at sikre ivrksttelsen og funktionen af det indre marked - det str i artikel 93 - og den tilnrmelse af de forskellige lovgivninger , fastlagt i artikel 94 , der har direkte indflydelse p ivrksttelsen eller funktionen af fllesmarkedet , bl.a. p direkte beskatning .
Rdets beslutninger p baggrund af artikel 93 og 94 skal vedtages enstemmigt .
Efter Nice-traktaten vil de desvrre fortsat skulle vedtages enstemmigt .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg takker det franske formandskab for svaret .
Jeg vil blot sprge , om man fra Rdets side bifalder denne form for meget modstridende og uklare udtalelser fra Kommissionens formand .
Det er dog sledes , at hvis man nsker at opbygge et fortroligt samarbejde mellem Rdet , Parlamentet og Kommissionen , er det ulykkeligt , hvis Kommissionens formand kommer med den slags svvende udtalelser . Man kan nemlig ikke tolke hans udtalelser p anden mde , end at han vil bne for en harmonisering p skatteomrdet , men han hylder sine udtalelser ind i et tgeslr .
<SPEAKER ID=227 NAME="Moscovici">
Jeg gentager , at jeg ikke kan kommentere kommissionsformandens udtalelser .
Men sprgsmlet om , hvorvidt beslutninger p skatteomrdet skulle vedtages ved flertalsafgrelser er blevet behandlet p regeringskonferencen .
Som De ved , er der desvrre ikke blevet registreret nogle fremskridt i Nice p dette omrde .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 23-32 vil blive besvaret skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.00 og genoptaget kl .
21.00 )
<CHAPTER ID=10> Stabiliserings- og associeringsaftale EU-Kroatien
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0364 / 2000 ) af Baltas for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens beretning om muligheden af forhandling om en stabiliserings- og associeringsaftale med Republikken Kroatien ( KOM ( 2000 ) 311 - C5-0506 / 2000 - 2000 / 2244 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="FR" NAME="Baltas">
Hr. formand , det er med stor tilfredshed , jeg i dag prsenterer Europa-Parlamentets plenum for stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Kroatien og Den Europiske Union .
Kroatien har gjort vsentlige fremskridt p svel det konomiske som det politiske og sociale omrde . Og stabiliserings- og associeringsaftalen er en naturlig flge af disse fremskridt .
Lad os ganske kort se p disse tre vigtige omrder .
<P>
Det konomiske omrde .
Ganske vist krver det stadig en stor indsats , fr Kroatien kan n op p Fllesskabets niveau , hvad angr reglerne for markedets funktion .
Men der gres tydeligvis et forsg med klare resultater af de strukturelle og konomiske reformer , navnlig med privatiseringerne , der sker med gennemsigtige procedurer , og beskyttelsen af udenlandske investeringer .
Stabilitets- , stabiliserings- og associeringsaftalen vil med den konomiske hjlp , den medfrer , og den generelle konomiske bistand via de relevante fllesskabsprogrammer styrke denne fremgang p det konomiske omrde og fremskynde forberedelserne af Kroatiens fremtidige tiltrdelse af Den Europiske Union .
<P>
Kroatiens fremskridt er ikke kun tydelige p det konomiske omrde , men ogs p det politiske .
Demokratiet og retsstaten er det , den nye koalitionsregering , som blev dannet efter det seneste valg i Kroatien , satser p .
Regeringens engagement i demokratiet og den retlige beskyttelse heraf er ikke en simpel erklring , men en daglig handling med dannelse af institutioner og lovgivningsmssige reformer , f.eks. inden for beskyttelse af flygtninge , retten til asyl og indvandring .
Her m vi desuden gre opmrksom p regeringens afstandtagen fra det forsg , som reprsentanter for det kroatiske samfund i Bosnien har gjort p at genetablere smstaten Bosnien-Hercegovina , der blev oprettet under krigen , dens overholdelse af betingelserne i Dayton-aftalen og samarbejdet med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedrrende det tidligere Jugoslavien .
<P>
P det sociale omrde er fremskridtene lige s tydelige , og jeg vil her njes med at lse et udsnit af Europardets bemrkninger :
<P>
Det ppeger , at " Kroatien har gjort vsentlige fremskridt med hensyn til opfyldelsen af landets forpligtelser som medlem af det internationale samfund , navnlig dets ratifikation af den europiske menneskerettighedskonvention , den europiske konvention til forebyggelse af tortur og umenneskelig eller vanrende behandling eller straf , rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal , den europiske konvention om lokalt selvstyre og den europiske pagt om regionale sprog og mindretalssprog " .
<P>
Efter de ndringer og den demokratiske udvikling , der er sket i Jugoslavien , stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Den Europiske Union og den stabiliserings- og associeringsaftale med Republikken Kroatien , der nu skal vedtages , er der gunstige udsigter for demokratiserings- og normaliseringsprocessen i de vestlige Balkanlande , og den rolle , den srlige rolle , Kroatien kan spille i denne henseende , er af afgrende betydning .
<P>
Stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europiske Union og Republikken Kroatien kommer i stand p det helt rigtige tidspunkt .
Parlamentet kan ogs vre meget tilfreds med fremskyndelsen af godkendelsen af aftalen , s det sker i 2000 .
Ogs konklusionerne fra topmdet i Nice , der sluttede i gr morges , viser , at vi i Parlamentet havde ret .
Jeg vil lse op af det afsnit , der har fet betegnelsen " Det vestlige Balkan " :
<P>
" Man kunne p Zagreb-topmdet den 24. november , hvor man for frste gang samlede de lande i regionen , der er vendt tilbage til demokratiet , glde sig over den historiske ndring i de vestlige balkanlande , frst i Kroatien og derefter i Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Det blev p mdet bekrftet , at stabiliserings- og associeringsprocessen har politisk topprioritering i Unionen over for de fem involverede lande , der hver isr nyder godt af en individuel behandling .
"
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , betnkningen om stabiliserings- og associeringsaftalen tager hjde for de nye demokratiske udviklingstendenser i Kroatien og understreger det europiske perspektiv for dette land , som det i lbet af i r er lykkedes at finde den nskede tilslutning til det internationale statssamfund .
Frst medlemskabet i NATO-partnerskabet for fred , i Verdenshandelsorganisationen , bilaterale aftaler med EFTA-landene , frihandelsaftaler med CEFTA-landene samt senest forhandlingerne om en vidtrkkende stabiliserings- og associeringsaftale med EU , som blev indledt den 8. november , dokumenterer det tydelige kursskifte , som Kroatien har foretaget siden valget den 3. januar 2000 .
<P>
Dette understregede Den Europiske Union yderligere med topmdet den 24. november i Zagreb .
Ganske vist blev det ogs p dette topmde tydeligt , hvor skrbelig og konfliktladet den indre jugoslaviske situation fortsat er .
Hvis det adfrdsmnster , som siger , at , hvis der er tvivl , kmper alle mod alle , bibeholdes , kan det sprnge stabilitetspagten for Sydsteuropa , som er baseret p regionalt samarbejde .
For allerede nu sprger stater som Kroatien sig selv , om det ptvungne regionale samarbejde ikke snarere er med til at trkke deres egen vej til Europa i langdrag .
Kroatien kan lige som et demokratiseret Serbien , hvor jeg hber , at demokratiet bliver konsolideret den 23. december , blive en vigtig stabiliserende faktor i denne region , som er delagt af krige og etniske konflikter .
Det er vigtigt , at Den Europiske Union og Europa-Parlamentet gr alt for sikre den demokratiske proces i disse lande konomisk og styrke den .
Selv om disse landes vej til Den Europiske Union stadig er lang , er den konomiske og politiske hjlp ganske enkelt ensbetydende med hbets princip , og Baltas-betnkningen tager hjde for dette princip .
<P>
Differentieringens princip br imidlertid ogs anvendes i denne region .
Kroatien har gjort betydelige fremskridt , isr med ratificeringen af Den Europiske Menneskerettighedskonvention , konventionen mod tortur , rammekonventionen til beskyttelse af nationale mindretal og det europiske charter om regionale sprog og mindretalssprog .
Europa-Parlamentets betnkning henviser med rette til disse ratificeringer .
Ogs de nyvalgte kroatiske myndigheders ndrede holdning til den internationale straffedomstol for det tidligere Jugoslavien tller p den positive side i Kroatiens regnskab .
<P>
Kroatien har altid flt , at det hrte til det vestlige Europa , til den vestlige kulturkreds .
Det har brug for al mulig sttte og opmuntring til at fortstte de hidtidige reformer p det konomiske og politiske omrde .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst lyknske hr . Baltas hjerteligt med hans betnkning , isr ogs med hans hurtige betnkning , for det var vigtigt og rigtigt at reagere hurtigt p forandringerne i Kroatien , som fru Stenzel allerede har nvnt .
Jeg havde absolut ogs gode samtaler med medlemmerne af den tidligere regering .
De var til dels meget effektive , men det hele skulle altid ses ud fra en ekstrem nationalismes aspekt , et meget slbende samarbejde med den internationale domstol og en meget tvende holdning over for Bosnien-Hercegovina .
Det har ndret sig .
Den europiske politik p Balkan anerkendes ikke kun af Kroatiens nye regering , men stttes af den .
Derfor var det ogs rigtigt at reagere hurtigt .
<P>
Jeg ser ikke nogen modstning mellem den individuelle relation mellem Den Europiske Union og Kroatien og de enkelte lande p Balkan og et regionalt samarbejde .
Vi har brug for det regionale samarbejde .
Vi har f.eks. brug for det med Bosnien-Hercegovina , og det er meget gldeligt , at regeringen har sagt , at den vil sttte Bosnien-Hercegovina som samlet stat , hvilket ikke altid har skaffet den venner blandt kroaterne i Hercegovina .
Men det er et modigt , klart og entydigt skridt , og det m fortsttes .
<P>
Endelig har vi ogs brug for samarbejdet med Jugoslavien , og det skal vre et gensidigt samarbejde .
P den ene side m vi insistere p , at de flygtninge af serbisk afstamning , som er flygtet fra Kroatien , kan vende tilbage til Kroatien , at det ikke kun er regeringens vilje , men at det s vidt muligt kan sttes igennem trods lokal modstand i nogle regioner , landsbyer og byer .
Men vi har naturligvis ogs brug for samarbejdet med Jugoslavien , ikke bare til denne proces , men ogs for stabiliseringen i regionen .
Selv om vi nu er lidt forsigtige og tilbageholdende , har vi - kollega Pack er her jo ogs - sagt helt tydeligt til Kostunica , at samarbejdet med den internationale domstol , det regionale samarbejde , viljen til at lse konflikterne fredeligt , alt det m vi ogs forlange af det nye Jugoslavien , som forhbentlig vil g styrket ud af valget den 23. december .
<P>
En tredje og sidste bemrkning .
Topmdet i Zagreb sendte et klart signal .
Her i Parlamentet fik vi indfrt udviklingsklausulen allerede i aftalen med Makedonien .
Nu glder det imidlertid om at forberede vejen godt .
Det er lidt skuffende ved beslutningen eller ikke-beslutningen fra Nice . Kompleksiteten i processen med flertalsbeslutninger er vanskelig allerede for den nuvrende udvidelse , men for en udvidelse mod Sydsteuropa vil det blive meget mere vanskeligt .
Her har Unionen endnu meget at gre .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , ogs vi kan svare bekrftende p sprgsmlet om , hvorvidt Kroatien er vrdigt til en stabiliserings- og associeringsaftale .
Kroatien indtager i stadig stigende grad en stabiliserende rolle i regionen .
Udviklingen inden for demokratiet m vurderes som positiv .
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at det , at vi hilser fremskridtet velkommen , ikke er ensbetydende med , at vi mener , at Kroatien allerede har net mlet .
De nste skridt skal nu tages i forbindelse med lovgivningsreformen , isr hvad angr mindretallenes rettigheder , pressefrihed og et uafhngigt retsvsen .
Det er Kommissionens opgave at se kritisk p netop disse punkter under forberedelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen .
Jeg vil ogs gerne understrege , at Kroatien forsger at bringe forholdene til nabostaterne helt i orden .
Det er virkelig positivt , hvad man har opnet af fremskridt p dette omrde .
<P>
Isr er det vigtigt at vise Kroatien , at vi betragter det som helt centralt , hvilken rolle landet spiller med hensyn til stabiliseringen i Bosnien-Hercegovina og fderationen dr .
Det er nemlig lige prcis her , Kroatiens bidrag til stabiliseringen skal mles .
<P>
Det vil efter min mening vre fatalt , hvis EU i stabiliserings- og associeringsaftalen knytter den konomiske hjlp sammen med en tilbagetagelsesaftale om flygtninge .
Dette sprgsml skal behandles p andre forudstninger , nemlig den forudstning , om adgangen til asyl i Kroatien er forenelig med internationale normer , og om der er tale om en human adgang til asyl .
Jeg mener , at dette sprgsml skal behandles for sig og ikke m indg i aftalen .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe sttter hr . Baltas ' indsats i forbindelse med betnkningen om muligheden for at gennemfre forhandlingen om stabiliserings- og associeringsaftaler med Republikken Kroatien .
Vi synes ligeledes , at Kommissionen har handlet hensigtsmssigt for at ivrkstte dette forslag .
<P>
Efter vores mening er arbejdet udfrt p rekordtid , og vi lyknsker hr . Baltas med hans effektive indsats i udvalget .
<P>
Vi synes , at den er belejlig , for selv om vi i sin tid fra den europiske venstrefljs side kritiserede nogle vesteuropiske lande p grund af deres rolle i snderdelingen af Eksjugoslavien ved at sttte , fremme eller opildne til had og etniske eller andre former for aggressioner , som frte til dannelsen af Kroatien , synes jeg i dag , hvor ogs Kroatiens nyeste fortid har underget en forandring , at det er et meget godt tegn , at Den Europiske Union gr forrest og bistr med at genskabe tolerancen , demokratiet , respekten for menneskerettighederne og sameksistensen med de andre republikker og omrder i regionen , for det er af afgrende betydning for Den Europiske Union .
<P>
Vi m ikke glemme de lidelser , som nsten 300.000 personer af serbisk oprindelse har gennemlevet , da de i lbet af en uge blev brutalt fordrevet fra Kraina ved hjlp af terroristmetoder og mtte sge tilflugt i Serbien .
Jeg synes , at det er vigtigt at erkende , at det var en fejl , og at man letter disse personers tilbagevenden til deres hjem , hvis de nsker det .
P denne mde ville man vise , at det er muligt at forene tolerance , sameksistens og respekt af forskellige opfattelser i balkanomrdet , og det ville forbedre vores fremtidsudsigter i regionen .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er meget glad for , at der er indledt forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale , som bner de perspektiver for landet , som det , nr alt kommer til alt , har fortjent .
Dette land ville til forskel fra nabolandet Slovenien ikke straks efter uafhngigheden i 1991 have kunnet udvikle sig p en sdan mde , at det allerede i dag kunne vre et ansgerland .
En tredjedel af landet blev nemlig besat dengang i 1991 .
Kroaterne blev fordrevet .
I 1991-92 blev over 250.000 kroater fordrevet fra Kraina , fra Vest- og stslavonien .
De kunne frst vende tilbage til deres hjemegn , efter at disse omrder - efter min opfattelse berettiget - var blevet tilbageerobret .
Her genfandt de deres ejendomme i delagt tilstand .
Under denne tilbageerobring skete der desvrre ogs det , at serbere , som retmssigt boede i omrdet , blev fordrevet , ikke kun af kroatere , men desvrre ogs af deres serbiske ledere , som jo gjorde det samme i Bosnien-Hercegovina og i Sarajevo .
<P>
Desvrre skete der ogs grimme overgreb under denne tilbageerobring .
Man skal imidlertid ikke forveksle rsag og virkning .
For denne tilbageerobring blev Kroatien af os straffet med betydelig afvisning .
Enhver hjlp blev ngtet .
Ogs som flge af , at vi ngtede af hjlpe , udviklede mange ting i Kroatien sig efterflgende forkert , forkerte privatiseringer , korruption .
<P>
Den nye regering er nu p mange politiske omrder slet ind p en europisk vej .
Den samarbejder med domstolen i Haag .
Den har undladt at sttte separatistiske forsg i Bosnien-Hercegovina .
Den gennemfrer i jeblikket vanskelige besparelser for at opfylde de indledende betingelser .
Jeg mener alts , at Kroatien fortjener vores sttte .
Landet kan blive en stabiliserende faktor i hele regionen .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , i de r , jeg var formand for Europardets parlamentariske forsamling , havde jeg lejlighed til at flge mange kroater i deres indsats for frihed og fremskridt , som de i lighed med andre folk p vores kontinent forbandt med deres integration i de europiske institutioner .
<P>
Kroatien har i lbet af det 20. rhundrede gennemget de samme faser , som mange af os andre , der i dag udgr Den Europiske Union , har mttet igennem .
I de sidste r af 1960 ' erne oplevede Kroatien en srlig hadefuld fascisme .
En fascisme som i Tyskland , strig , Italien eller Spanien . Et typisk europisk forlb .
<P>
Senere lsrev kroaterne ved hjlp af en srdeles militant antifascistisk modstand sig fra nazismen .
Og denne modstandskamp er ligeledes en del af den bedste europiske kulturarv .
<P>
Efter endnu en lang periode med autoritrt styre opnede man uafhngighed under ledelse af nationalistiske styrker og andre , der byggede p rent demokratiske vrdier .
I tomrummet mellem de to flje mtte kroaterne endnu en gang gennemleve et nyt kapitel med et ultranationalistisk autoritrt styre , som paradoksalt nok blev nret af dets serbiske modstykke p grund af besttelsen af en del af dets territorier og p grund af krigen .
<P>
Med freden og den demokratiske konsolidering har det kroatiske folk valgt en vej med mdehold og tolerance , med frihed og respekt .
Og det har gjort dette valg klart og tydeligt med dets deltagelse i det europiske integrationsprojekt .
<P>
Kroatiens optagelse i Europardet bidrog afgrende til den positive udvikling i landet , og det var endnu et skridt ad den vej , som frer til den aftale om stabilisering- og associering med Den Europiske Union , som vi drfter i dag , og som forhbentligt kan fres ud i livet snarest muligt .
Denne aftale er blot endnu et skridt p vejen mod Kroatiens tiltrdelse som fuldgyldigt medlem af Den Europiske Union , uden at denne vej skal vre belagt med andre betingelser end dem , som de vrige ansgerlande skal opfylde .
<P>
Kroaterne har ret til denne tiltrdelse , men jeg synes ogs , at det er benbart , at det europiske projekt ikke bliver fuldkomment , slnge mosaikken mangler den kroatiske brik og brikkerne fra dets vrige naboer i Eksjugoslavien .
Derfor stemmer vi for de forslag , som vores ven Baltas har stillet , og vi forpligter os til fortsat at sttte Kroatien i dets bestrbelser p at gre landet til endnu et medlem af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=237 NAME="Patten">
Hr. formand , det glder mig at kunne kommentere Hr . Baltas ' fremragende betnkning , der , som adskillige medlemmer har sagt , er udarbejdet meget hurtigt , om Kommissionens forundersgelse af muligheden for en stabiliserings- og associeringsaftale med Kroatien .
<P>
Det har jo vret et historisk r for Sydsteuropa .
Vi m ikke glemme , at det var Kroatien , der satte tingene i gang med valget for mindre end et r siden .
S det glder mig , at vi fejrer rets slutning med at igangstte forhandlinger med Kroatien om en stabiliserings- og associeringsaftale .
<P>
Vi startede passende nok forhandlingerne ved Zagreb-topmdet for 14 dage siden , og det frste fulde forhandlingsmde finder sted p mandag i Bruxelles .
Vi hber , at disse forhandlinger kommer til at skride hurtigt frem , og at vi kan afslutte dem hurtigt .
Hvor hurtigt afhnger til en vis grad ikke blot af os , men ogs af det kroatiske forhandlingshold , som er yderst velforberedt .
Jeg m sige , at jeg p grundlag af Kroatiens prstation i r har fuld tillid til , at vi kan stte et rask tempo .
Det er i hvert fald , hvad Kroatien har gjort i de seneste mneder . De har vret et eksempel til efterflgelse for deres naboer og vist , hvor hurtigt man kan vende et lands politiske lykke , hvis ens visioner og politiske mod er tilstrkkelige .
<P>
Jeg vil gerne hylde Kroatiens ledere og befolkning for det , de har opnet .
Kroatien har f.eks. modigt forandret sit forhold til Haag p grundlag af prsidentens kloge udtalelse om , at et land kun kan frikendes for sin kollektive skyld , hvis man placerer den individuelle skyld .
Det er et klogt rd , som ikke kun passer p Kroatien , men p alle lande , hvor der angiveligt er beget krigsforbrydelser .
<P>
Som fru Stenzel ppegede , er Kroatien lige blevet medlem af PFP og WTO og har ptaget sig en lang rkke andre internationale forpligtelser .
Den nye regering har foretaget radikale ndringer i Kroatiens forbindelser til Bosnien og Hercegovina og klart taget afstand fra ekstremisterne i Hercegovina og etableret mere bne konomiske forbindelser til de kroatiske dele af fderationshren .
Det har banet vejen for frihandelsaftaler med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Slovenien og nu med Bosnien og Hercegovina .
Det spillede en yderst nyttig rolle ved at sttte den demokratisk valgte regering i Montenegro og modst presset fra Milosevic-regimet .
<P>
Samtidig er regeringen begyndt at ivrkstte egentlige indenrigspolitiske og konomiske reformer , som har fet os til at konkludere , at Kroatien vil kunne opfylde de betydelige forpligtelser , som en stabiliserings- og associeringsaftale medfrer .
Kroatien var , som Parlamentet ved , i sidste mned vrt for det historiske Zagreb-topmde og udviste meget imponerende effektivitet og diplomatisk snilde .
Det er ikke noget drligt resultat for et r .
S jeg er glad , om ikke overrasket over , at Parlamentet er enigt i vores bedmmelse af , at det var rigtigt at starte disse forhandlinger med Kroatien hurtigt .
<P>
Jeg er enig i mange af betragtningerne i betnkningen .
Jeg er f.eks. helt enig i , at vi skal ge den finansielle bistand til Kroatien betydeligt under Cards-forordningen .
Vi har i denne uge et hold embedsmnd i Kroatien for at se p nste rs programmering .
Jeg sttter kraftigt Parlamentets holdning .
Jeg ved , at det er den kroatiske regerings faste holdning , at de lande , som deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen skal bedmmes individuelt .
<P>
Aftalerne skal skrddersyes , s de passer til landenes srlige omstndigheder , og justeres i forhold til de fremskridt , der er gjort .
Det er ogs vores holdning , og den hastighed , hvormed vi har justeret vores politik over for Kroatien i de seneste mneder , er et bevis p det .
Vi nsker naturligvis ogs , at de lande , som deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen , gr foran , ikke blot nr det glder om at skabe tttere forbindelser til Den Europiske Union , men ogs til hinanden .
<P>
Dette er ikke - og det vil jeg gerne understrege - et forsg p at genskabe Jugoslavien ad bagdren .
Det understreger over for disse lande , hvad der har vret vores egen erfaring .
Vi har klaret en forfrdelig politisk deling .
Vi har klaret den uro , som sammenlgningen skabte , ved at prve at samarbejde konomisk og politisk .
Det kan ikke komme som nogen overraskelse for de lande , som nsker et bedre forhold til os , som nsker et tttere forhold til os , som nsker at blive en del af den europiske familie , at vi insisterer p njagtig det samme for dem .
<P>
I det seneste r har Kroatien dristigt og beslutsomt begivet sig p vej til Europa , men der er trods de seneste fremskridt stadig et stykke vej igen .
Vi m lbende se strke beviser for , at Kroatien og andre regeringer i regionen vil gre noget for , at flygtningene kan vende tilbage - et punkt som et par af medlemmerne nvnte .
<P>
Frst og fremmest skal vi se lbende konomisk og institutionel reform , etablering af en gte fri konomi , reform af ejendomsretten , styrkelse af domstolenes uafhngighed og beskyttelse af mindretallenes rettigheder .
Der er ogs behov for en seris reform af medierne og en reel indsats for at skabe et virkelig bent og pluralistisk mediemilj , som lever op til de hjeste professionelle standarder for upartiskhed og uafhngighed , isr inden for tv .
<P>
Vi har alts fortsat brug for dette Parlaments sttte , nr vi opfordrer vores kroatiske venner til at viderefre reformerne , selv om det i mange tilflde skal gre ondt , fr det kan gre godt .
Vi bifalder Parlamentets hidtidige sttte , ikke mindst til det vigtige sprgsml om et retsgrundlag for stabiliserings- og associeringsaftalerne .
Det er et vigtigt punkt for os , og jeg hber , at vi kan regne med Parlamentets sttte , nr vi konsulterer Dem formelt efter forhandlingen af aftalen .
Indgelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen afhnger naturligvis af Parlaments samtykke .
<P>
Kroatien har med disse forhandlinger indledt en ny ra i sit forhold til Den Europiske Union .
Kroatien har fet mange venner i Europa p grund af den rolle , det har spillet i det seneste r , og p grund af de fremskridt , det har opnet .
P mange punkter er det svre kun lige begyndt , men jeg har fuld tillid til , at det kroatiske folk kan klare udfordringen , kan klare den vanskelige reformproces , som frer til Europa .
Vi i Europa-Kommissionen ser frem til at hjlpe Kroatien med at tage udfordringen op og til at lede Kroatien p rette vej .
<P>
Som jeg startede med at sige , begyndte dette r med , at det kroatiske folk og dets nye demokratiske regering tndte et lys .
Jeg tror , at det var af strste vigtighed for hele regionen .
Vi skylder Kroatien at yde regeringen og det kroatiske folk al den hjlp , vi kan , i de kommende r , og vi er meget taknemmelige for hr . Baltas ' kloge rd om , hvordan vi kan gre det .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
Jeg vil gerne takke alle kolleger , som har bidraget til forhandlingen og overholdt deres taletid s fint .
Det er usdvanligt her i Parlamentet .
Jeg kommer til at vre streng fra nu af .
<CHAPTER ID=11>
Nrmere forbindelser mellem Indonesien og EU
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0323 / 2000 ) af Maij-Weggen for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om meddelelsen fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om udvikling af nrmere forbindelser mellem Indonesien og Den Europiske Union ( KOM ( 2000 ) 50 - C5-0288 / 2000 - 2000 / 2152 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=240 NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , kre kolleger , da Kommissionen for et r siden offentliggjorde sin meddelelse om forbindelsen mellem Indonesien og Den Europiske Union , viste det sig , at Indonesien med en nytiltrdt regering ledet af Wahid var p vej mod et virkeligt demokrati .
Nu , et r senere , er billedet meget mindre optimistisk .
<P>
Vejen mod demokrati , mod respekt for menneskerettighederne , mod et godt forvaltnings- og retssystem og mod afskaffelse af korruption viser sig at vre en lang vej med mange forhindringer .
Modstanden mod Wahid-regeringen er stor , og processen synes at stagnere .
Denne modstand mod den demokratisk valgte regering kommer fra forskellige sider , nemlig fra militre kredse , fra det korrupte Suharto-regimes bagland , fra grupper af fanatiske muslimer og fra vbnede militsers kredse .
<P>
Prsidenten str tilmed ogs for skud i forbindelse med Bulog- og Brunei-affren .
Det er imidlertid vigtigt , at viceprsidenten og parlamentets formand har givet prsidenten en tillidserklring .
Det problem , som regeringen kmper med , bliver tydeligst i de regioner , som tidligere under Suharto-regimet blev brugt som migrationsomrder for overbefolkede omrder og ogs blev misbrugt som erobrede omrder .
<P>
Vrst er situationen i Irian Jaya og p Molukkerne .
Det er i denne forbindelse uforsteligt , at Laskar Jihad-krigerne i forret fik chancen for i tusindvis at tage til Molukkerne for endnu en gang at fremprovokere konflikterne .
Blandt molukkerne er der i mellemtiden i tusindvis af drbte og i hundredtusindvis af flygtninge .
I jeblikket hersker der stor angst , ogs blandt de 50.000 molukkiske borgere i Nederlandene , for , at situationen vil eskalere omkring jul .
Vi har fet beretninger om , at Laskar Jihad p ny forbereder en offensiv bl.a. i den vestlige del af Irian , men ogs i retning af sm er som Gorom og Lusalaut .
Mennesker drbes , fordi de er kristne .
Mennesker lukkes inde i kirker og tvinges til at lade sig omvende til muslimer .
Det forlyder endda , at Laskar Jihad har sagt , at ikke en eneste klokke i en kristelig kirke m ringe til jul p Ambon .
Der er simpelthen tale om religis terror .
Som ordfrer synes jeg , det er uacceptabelt , og jeg sprger derfor kommissren , hvad Den Europiske Union kan gre over for Wahid-regeringen for at forhindre yderligere blodsudgydelser .
<P>
Og s er der Irian Jaya .
Ogs dr er der tale om eskalering af voldshandlinger .
I denne weekend var der p ny drbte .
I sidste uge blev hundrede studenter anholdt , og fire af disse blev afleveret drbte hos deres forldre .
Ogs Papua-lederne er stadig fngslet .
<P>
I vores beslutningsforslag har vi udtrykkeligt villet respektere Indonesiens territoriale integritet . Men det kan da ikke betyde , at mennesker i Irian Jaya skal forngte deres egen kultur og identitet .
Den slags voldshandlinger fr blot hadet til at blusse endnu mere op .
Jeg vil tilslutte mig den amerikanske regerings advarsel om , at voldshandlingerne skal ophre .
EU br ogs tilslutte sig denne .
<P>
Ogs p Timor og Atjeh er freden langtfra genoprettet .
P Timor blokerer militser flygtningenes tilbagevenden , og hjlpearbejdere trues .
Heller ikke mordet p den nederlandske journalist Thoenes er undersgt endnu .
I Atjeh blev s sent som i sidste uge tre hjlpearbejdere drbt og i begyndelsen af december 15 .
<P>
Hr. formand , den regionale problematik er i jeblikket den alvorligste i Indonesien .
I denne sammenhng er planerne om strre autonomi i disse regioner positive ligesom lfterne om at lade regionerne f strre indtgter fra rstofferne .
For s vidt angr den almene politik i Indonesien , gr tingene egentlig i den rigtige retning .
Men netop disse problemer i regionerne er stadig tydelige .
<P>
Hvilken rolle kan Den Europiske Union spille ?
Indonesien er et af de vigtigste lande i ASEAN-omrdet .
Det er vigtigt for hele omrdet , at Indonesien er en stabil , demokratisk retsstat med gode forbindelser i og uden for ASEAN .
Den Europiske Union skal sttte de demokratiske og sociokonomiske udviklinger , men ikke kritiklst .
Vi m opstille betingelser for vores hjlp og sttte .
Der m vre tale om fremskridt i demokratiseringsprocessen , menneskerettighedssituationen skal forbedres , de , der krnker menneskerettighederne , skal stilles for en domstol , korruption skal bekmpes , og hrens magt skal yderligere formindskes .
Ellers m bistanden om ndvendigt suspenderes .
<P>
Endvidere br bistanden koordineres meget mere p europisk plan .
EU-ambassaden i Jakarta kan ptage sig denne koordinering .
Vi anmoder ogs i vores beslutningsforslag Kommissionen om at flge denne politiske kurs .
<P>
Endelig , med al respekt for Indonesiens suvernitet , hvis voldshandlingerne omkring jul igen bryder ls p Molukkerne og Irian Jaya , m en international aktion efter vores opfattelse ikke udelukkes .
Jeg sigter til FN-observatrer i kriseomrderne , hvor det virkelig er ndvendigt , men eventuelt ogs humanitre hjlpeaktioner .
Myrderierne skal virkelig ophre .
I hvert fald hrenheders , militsers og militante muslimers myrderier .
Hvilken forskel er der ellers mellem Wahid-regeringen og det gamle Suharto-regime ?
<P>
Vi er meget bekymrede , og vi forventer en reaktion fra Kommissionen p disse udviklinger .
<SPEAKER ID=241 NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , jeg vil gerne give fru Maij-Weggen en kompliment for hendes gode betnkning og takke for det behagelige samarbejde .
<P>
Politisk stabilitet , respekt for menneskerettighederne og en retsstat er ngleelementer for konomisk genopretning efter krisen i Asien .
Det er ogs en forudstning for tttere samarbejde mellem Den Europiske Union og Indonesien .
<P>
P Industriudvalgets vegne begrnser jeg mig til tre punkter .
Vi er bekymrede over korruptionens og nepotismens store omfang i den indonesiske konomi .
For mange medlemmer af de tidligere herskende familier har stadig magten i hnderne .
Dette er en stor hindring for konomisk genopretning og social stabilitet i regionen og br sledes gribes an .
<P>
For det andet er omstruktureringen af den private banksektor i Indonesien vsentlig .
Agenturet for omstruktureringen af de indonesiske banker , det skaldte IBRA , har hidtil ikke kunnet srge for , at handelsbankerne igen kan yde ln .
Desuden har IBRA store finansielle interesser i forskellige virksomheder .
For nogle virksomheder er det endda den eneste aktionr .
Disse virksomheder br privatiseres .
Det ville samtidig skabe nye muligheder for udenlandske investeringer , som er temmelig ndvendige .
<P>
Mit sidste punkt er , at de konomiske forbindelser med Indonesien nu er baseret p ASEAN-aftalen .
ASEAN-landene har hidtil gjort ringe fremskridt i forbindelse med den konomiske integration , selv om der i revis er talt om oprettelsen af en frihandelszone mellem medlemmerne .
Derfor anmoder Industriudvalget om , at der indgs en bilateral samarbejdsaftale mellem Den Europiske Union og Indonesien .
Jeg beder hermed kommissr Patten om at undersge denne mulighed sammen med sin kollega , hr . Lamy .
<SPEAKER ID=242 NAME="Miranda">
Hr. formand , den positive udvikling i Indonesien er s ubetvivlelig , at den begrunder et nyt forhold til landet og et egentligt samarbejde med det .
Indholdet i Kommissionens rapport fra rets begyndelse har vist sig berettiget , selv med det euforiske prg , som den havde p grund af de forandringer , der var foreget .
<P>
Indonesien str imidlertid over for enorme og komplekse interne udfordringer , sledes som det tydeligt fremgr af den seneste udvikling .
Der er den eksplosive situation i Irian Jaya , der er blevet skrpet p grund af undertrykkende metoder ; der er den vanskelige situation i Aceh og p Molukkerne ; og der er ogs den dramatiske situation i flygtningelejrene i Vesttimor - og den utilstrkkelige indsats for at afhjlpe den - hvor militserne stadig ustraffet kan fre sig frem ; og alt dette samtidig med betydelige manvremuligheder og pres fra dele af militret , der utvetydigt har forbindelse til det foregende Suharto-regime og til fundamentalistiske og nationalistiske bevgelser .
<P>
Disse forhold , der kun kan vkke bekymring , tilrder derfor en vis forsigtighed og en vis neddmpning af den indledende optimisme , som er s fremtrdende i Kommissionens rapport .
Der er ingen tvivl om , at samarbejdet med Indonesien skal styrkes , og at det ogs skal best i sttte til landets myndigheder for at f forbedret administrationen , bekmpe svindel og korruption , styrke retsvsenet , beskytte og genoprette miljet og yde humanitr bistand til fordrevne og flygtninge .
Dette samarbejdes omfang m dog afspejle , om der faktisk sker fremskridt i lsningen p de regionale problemer , og de metoder , der benyttes til at lse dem , om menneskerettighederne overholdes , og om landet samarbejder med henblik p en positiv udvikling i Timor Lorosaes uafhngighedsproces , herunder problemerne med flygtningene fra Vesttimor , og om det retsforflger og dmmer de militsfolk , der har beget forbrydelser , og som for kort tid siden har myrdet tre FN-medarbejdere .
<P>
Jeg mener , at den betnkning , som fru Maij-Weggen , der i vrigt kender situationen godt , har skrevet , p tilfredsstillende vis tager hjde for disse forhold , af hvilken grund den fr vores fulde sttte .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst lyknske fru Maij  Weggen for det fremragende arbejde , som hun har udfrt .
Demokratiseringsprocessen i Indonesien fortjener berettiget anerkendelse og en deraf flgende sttte .
Et af de strkeste udtryk for denne proces , men ogs for de modsigelser , der svkker den , er det , der er sket i sttimor .
Efter at retten til selvbestemmelse var accepteret , i perioden mellem folkeafstemningen og anerkendelsen af dens resultat , gennemfrte bevbnede militser bistet af indonesiske militrfolk en minutis plan til delggelse af samfundets infrastruktur og tusinder af boliger , afgrder og landbrugsredskaber , og forfulgte befolkningen , der rdselsslagen flygtede op i bjergene og over til Vesttimor .
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentets delegation var jeg en af de internationale observatrer under afstemningen , og jeg var vidne til det timoresiske folks umdelige trst efter frihed , men jeg blev ogs klar over , at nppe ville vi vre ude , fr der ikke ville vre sten p sten .
Modsigelser som disse bestr fortsat i Indonesien , bde p Molukkerne , i Aceh , i Irian Jaya , og de kommer ogs endnu i dag til udtryk i sttimor .
Retsforflgningen af dem , der har beget forbrydelser , og som nu befinder sig p indonesisk omrde , er endnu ikke sket .
Det er uacceptabelt , at en nyligt offentliggjort lov fritager dem for retsforflgning .
Flere end 100.000 flygtninge er stadig i Vesttimor , hvor de fungerer som menneskelige skjolde for de moralsk og reelt skyldige i forbrydelserne i sttimor .
<P>
Jeg har besgt disse flygtningelejre i r .
Der befinder de , der begik forbrydelserne , og de , der var vidne til dem , sig .
Den retsforflgning , der ikke sker , og de flygtningelejre , der gres permanente , er slagmark mellem den gamle og den nye magt i Indonesien og viser , hvor skrbelig demokratiseringsprocessen er .
S sent som i denne uge lb hjtstende medarbejdere i UNTAET en alvorlig risiko , da de kom ud fra det indonesiske parlament efter at have haft mde med dets formand .
Vi kan sttte demokratiseringsprocessen , og det har vi gjort ; vi kan imidlertid ikke trde i stedet for dem , der skal gennemfre denne proces .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , Indonesien kmper , men det gr fremad .
Omvltningen i landet og den mde , hvorp den fandt sted , er stadig grundlaget for forsigtig optimisme .
Men fru Maij-Weggens fortrffelige betnkning gr det samtidig tydeligt , at Indonesiens problemer snarere er blevet strre end mindre .
Det er landet ikke ene om .
Disse problemer er jo kendetegnende for et land , som skal igennem en overgang p mange omrder .
Det skal udvikle en ny identitet med en bedre balance mellem centrum og periferi .
I konomien skal markedet befries for vidtgende statsindblanding og tiltrkke nye investeringer .
Fattigdomsproblemet er presserende .
Et hybridt samfund skal gres gennemsigtigt .
Der skal tages fat p korruptionen .
Det kan EU hjlpe med ved at henvende sig til europiske virksomheder .
Der br ryddes op i gamle strukturer , sledes at Indonesien endelig kan f styr p sig selv .
Mange aktuelle problemer forrsages af manglende demokratisk kontrol med f.eks. dele af hren , som modstter sig forandring og tab af privilegier .
Mange steder er volden mere fremherskende end dialogen .
Mest foruroligende er det p Molukkerne , hvor Jihad-krigerne p en uacceptabel mde kan gre , hvad de vil .
Regeringen i Jakarta burde gre meget mere for at f styr p situationen p stedet , og EU skal fortstte med at udve temmelig stort pres , bl.a. som udtryk for det strre ansvar , som Den Europiske Union skal ptage sig for regionen .
Hvis dette giver for lidt resultat , m vi ikke udelukke en mere aktiv rolle fra det internationale samfunds side .
Til en retsstat , der frst lige er begyndt at fungere igen , hrer ogs et opgr med fortiden .
Dette forlber meget langsommeligt .
De gamle strukturer modstter sig den ndvendige retfrdighed .
De er jo i mange tilflde medskyldige i forbrydelserne .
Vi anmoder om og krver , at de skyldige opspores og stilles for en domstol . Hvad enten det nu drejer sig om familien Suharto eller om den nederlandske journalist Sander Thoenes ' mordere .
Forbindelserne mellem Indonesien og EU kan kun forbedres yderligere , hvis vi ved , at vores samtalepartnere dr ogs virkelig reprsenterer autoriteter , og at retsstaten fungerer behrigt .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , Suhartos spor er langtfra udvisket i Indonesien .
Militrets indflydelse er ganske vist formindsket , men den er stadig alt for stor .
Korruptionen griber stadig om sig .
Vedholdende vold p Molukkerne , i Atjeh og i Irian Jaya skaber store lidelser hos befolkningen .
Prsident Wahid og viceprsident Sukarnoputri har endnu kun kunnet udvise ringe styrke til at regere landet .
Det er meget vigtigt , at Europa sttter de konomiske og demokratiske udviklinger i Indonesien .
Men denne hjlp er ikke betingelsesls . Det sagde fru Maij-Weggen ogs .
Den skal vre til gavn for de fattigste befolkningsgrupper .
Krnkelserne af menneskerettighederne skal ophre , korruptionspenge skal opspores , og frst og fremmest skal velfrden fordeles meget bedre .
Det er meget vanskeligt at holde sammen p det enorme rige .
Den tid , hvor en hndfuld hollndere kunne gre det , er heldigvis forbi .
Men drlig forvaltning , hvor militrpersoner uforstyrret kan gre det katastrofale , de vil , giver nring til uafhngighedsbestrbelser .
rsagen til konflikten p Molukkerne findes frst og fremmest i Suhartos uigennemtnkte migrationspolitik , hvorved befolkningsligevgten blev forstyrret .
Situationen p disse er er stadig alarmerende .
Frst hvis en upartisk hr griber ind , er der chance for fred .
Det internationale samfund skal stte Jakarta under maksimalt pres for at bringe volden p Molukkerne til ophr .
Der skal bringes mere humanitr bistand dertil .
Det glder ogs for ECHO , som for vrigt gr en fortrffelig indsats der .
<P>
Ogs Irian Jaya er offer for migrationspolitikken .
Her bliver den lokale befolkning ligeledes frustreret p grund af indvandringen af muslimer og militrets brutale optrden .
Det er af strste betydning , at de , der gr sig skyldige i krnkelser af menneskerettighederne , ikke unddrager sig deres straf .
Jeg tilslutter mig mine kolleger , som beder om en jeblikkelig retslig undersgelse af mordet p Sander Thoenes .
<P>
Fru Maij-Weggen har skrevet en fortrffelig betnkning , og jeg konkluderer derfor , at Europa skal gre alt for at sttte landet p vejen mod demokrati , men det er i sidste instans op til indoneserne selv at udviske sporene efter Suhartos regime .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst henlede jeres opmrksomhed p to datoer .
I morgen har vi her overrkkelsesceremonien for Sakharovprisen .
For et r siden var det netop prsident Xanana Gusmo , der modtog denne pris .
Da hyldede vi det timoresiske folks indsats , mod og eksempel .
I februar i r tog Kommissionen et nyt politisk initiativ over for Indonesien , som vi ogs stttede .
Efter min mening , og jeg siger det med beklagelse , noget overilet .
Jeg siger det med beklagelse , fordi ogs jeg gerne s , at det var get godt for Indonesien .
Ogs jeg havde gerne set , at den tvivl , som vi lod komme den anklagede til gode , var blevet gjort til skamme .
Desvrre viser det seneste rs udvikling , at det ikke er get p den mde .
Som vores kollega Maij  Weggen fremhvede det i sin indledende fremlggelse - som jeg varmt sttter ligesom den indsats , som hun har lagt i betnkningen - er situationen i Indonesien under forvrring .
Det m vi lre af og sende klarere og mere entydige signaler til Indonesien , signaler , der ikke modsiger sig selv .
<P>
Jeg mener , at Indonesien er et stort land , men at det str ved en korsvej . Det afhnger af den indsats , som det internationale samfund og EU kan yde , om landet ved denne korsvej tager det afgrende skridt i retning af demokrati , retsstat og respekt for menneskerettighederne , eller om kaos tvrtimod skal blive vrre .
Vi m her forst at prioritere vores indsats , sledes at vi ikke blander milj , socialpolitik og konomisk politik sammen med nglesprgsmlet om respekt for demokrati og menneskerettigheder , der helt klart m have politisk prioritet i vores forhold til Indonesien .
Jeg siger , at vi ogs m give et klart signal , fordi vi ikke br fre en politik i to hastigheder , s det p den ene side ser ud , som om vi kritiserer , mens det p den anden side ser ud , som om vi alligevel ingenting gr .
Vi m drage lre af dette rs erfaringer , som er refulde nok , s vi kan give et kraftfuldt signal om , hvilken forandring vi nsker for Indonesien .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , ordfreren , fru Maij-Weggen , viser tydeligt , hvor skoen trykker politisk i Indonesien .
Hun nvner udtrykkeligt modstanderne mod den vsentlige og krvende reformproces .
Disse betegnes i hendes betnkning med rette stadig som meget strke .
P grundlag af de seneste beretninger fra det indonesiske hav trnger sprgsmlet sig imidlertid p , om situationen ikke ser endnu alvorligere , ja endnu farligere ud for prsident Wahid og dennes medkmpere , end ordfreren analyserer .
En insider sammenfattede i gr situationen i det indonesiske hav med stningen : " Fornyelserne stagnerer , og genopretningen med undtagelse af familien Suharto gr stt fremad .
" Stagnationen af fornyelserne indebrer p ingen mde , at vejen mod en demokratisk retsstat , jeg citerer ordfreren , " virkelig ender blindt " .
Derfor br Den Europiske Union netop nu efter evne forsigtigt sttte de demokratiske krfter , som hverken er talrige eller strke .
<P>
I betragtning af den historiske byrde , som hviler p to nutidige indonesiske omrder , Molukkerne og Irian Jaya , ville alene indonesisk og vestlig forstelse for denne rystende historiske belastning fjerne meget politisk spnding og smerte .
Her ligger bestemt en flles opgave .
<P>
Et lyspunkt er den beretning , jeg fik fra missionsarbejdere i Indonesien .
Fra de kristelige kirker har der til trods for usikre tider hvet sig rster , som beder om selvbesindelse .
Man skal holde op med at sikre sine egne gruppers interesse og udvise medflelse med sine medmennesker , ogs muslimerne , ud fra Kristus ' krlighed , forsoningsperspektivet for hele det til tider s hrdt ramte hav .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , jeg lyknsker fru Maij-Weggen med en fremragende betnkning .
Jeg ved , at hun har stor erfaring med Indonesien og isr det indonesiske molukkiske samfund i Holland .
Vores holdning til Indonesiens territoriale integritet er enkel . Vi skal overholde folkeretten og FN ' s resolution 2504 af december 1969 .
Denne resolution bekrfter kategorisk , at Irian Jaya er en del af Indonesien .
Det er noget , som alle vores lande har aftalt , som de har skrevet under p , og som de er forpligtet til at sttte .
Det var det globale samfunds anerkendelse af lovligheden af afstemningen i Irian Jaya om at blive en permanent del af Indonesien og bekrfte FN ' s deklaration 1514 af 1960 , som forbyder enhver handling , som sigter mod delvis eller fuldstndig nedbrydning af et lands nationale enhed og territoriale integritet .
<P>
Situationen i Irian Jaya er helt anderledes , bde retligt og forfatningsmssigt , end situationen i sttimor .
Parlamentet m ikke blande de to ting sammen .
Irian Jaya er historisk set en integreret del af Indonesien .
Det har sttimor aldrig vret .
Retsstatsprincipperne skal derfor glde .
Ja , vi skal selvflgelig sikre , at Indonesien fortsat retsforflger de medlemmer af sikkerhedsstyrkerne , som er anklaget for overtrdelser af menneskerettighederne .
I dette tilflde skal vi bruge gulerodsmetoden .
Alle andre indgreb end sttte til demokratiseringen og retsstaten vil virke mod hensigten og virke provokerende p alle parter .
Der kan ikke blive nogen vinder , hvis vi indtager en imperialistisk holdning til dette .
Og jeg bruger med vilje det ord .
<P>
Det , vi kan gre i Europa-Parlamentet og EU , er at bede den nye demokratiske indonesiske regering om ikke at overreagere .
Det ville vre til separatisternes fordel , fordi det gr terroristerne til martyrer og helte .
Desuden kan vi straks yde massiv sttte til projekter til fremme af god regeringsfrelse i Indonesien i form af arbejdskraft , penge , ngo-aktiviteter , opstilling af standarder og kriterier , s de overdragede administrationsordninger , som prsident Wahid nu er get med til , kan underbygges ved at skabe varige demokratiske institutioner samt institutioner i civilsamfundet .
<P>
Hvis vi nsker at hjlpe Indonesien , skal vi reagere med penge og handling nu og ikke kun med ord .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , jeg vil gerne med mine ord slutte mig til mine kolleger , bde med hensyn til betnkningens indhold , og hvad angr den ros , der er tilkommet fru Maij  Weggen for den realisme , hvormed hun har udarbejdet betnkningen , og , frem for alt , for hendes troskab over for EU ' s vrdier og principper .
Jeg mener , at det i forbindelse med et udvidet samarbejde med Indonesien er vigtigt at st vagt om disse vrdier og retsstatens principper .
Kommissionens forslag kommer p et yderst vigtigt tidspunkt , hvor Indonesien befinder sig ved en korsvej , i en alvorlig konomisk krise , og vores sttte til , at der indfres en retsstat , og til de kredse , der vil sikre demokratiet og gre Indonesien til en strkt land , som respekterer den menneskelige vrdighed , er afgrende .
<P>
Jeg vil gerne , hvis man tillader , fremstte to forslag og en anmodning til Kommissionen .
Det frste forslag er , at Europa-Parlamentet sender en delegation ud for specifikt at besge lejrene for de fordrevne , ikke kun i Vesttimor , men overalt , fordi der iflge fru Maij  Weggens betnkning er ca. en million flygtninge .
Det er vigtigt , at vi ikke blot vedtager denne betnkning , men at vi flger op p den .
For det andet er det vigtigt , at Indonesiens myndigheder tillader ngo ' er fri adgang til at bringe lgelig og humanitr bistand til Indonesiens indbyggere og til timoreserne , der befinder sig i en menneskeligt nedvrdigende situation , hvorfor disse organisationer ikke m forbydes adgang .
De humanitre principper m absolut overholdes og respekteres .
Til sidst vil jeg gerne anmode Kommissionen , via kommissr Christopher Patten , om at st vagt om disse principper , fordi selv om jeg gr ind for , at EU skal udbygge samarbejdet med Indonesien , m det ikke ske for enhver pris , og jeg vil derfor gerne anmode om en detaljeret overvgning af , hvordan denne bistand finder anvendelse .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg bifalder denne betnkning , men jeg synes , at den er lidt for optimistisk .
Situationen er forbedret , og vi skal anspore prsident Wahid , men der er stadig enorme problemer .
Regeringen er svag og under konstant angreb , militret er imod civil kontrol , konomien er skrbelig , og frem for alt str det elendigt til med menneskerettighederne .
Vi skal derfor kde udviklingsbistanden sammen med fremskridt p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Vi m ogs sikre os , at journalisten fra Financial Times , Sander Thoenes ' mordere stilles for retten , og at de tre bistandsarbejderes mordere og de medlemmer af de indonesiske sikkerhedsstyrker , som i sidste uge drbte et torturoffer , stilles for retten , ligesom der br fres en ny retssag mod prsident Suharto .
<P>
Det glder mig , at FN i dag udstedte anklageskrifter p grundlag af forbrydelser mod menneskeheden i sttimor , og Indonesien skal vre klar over , at de retssager kommer til at finde sted med eller uden dets samarbejde .
<SPEAKER ID=251 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske min kre ven fru Maij-Weggen med hendes betnkning , som de fleste vil betegne som fremragende .
Det er en meget omfattende betnkning , og den er srligt nyttig , fordi den frer os ajour med udviklingen siden vedtagelsen af Kommissionens meddelelse i februar .
<P>
Tiden har sandelig ikke stet stille i Indonesien siden da .
Jeg tnker undertiden p , hvad en god amerikansk ven , som var ambassadr i Indonesien , engang har sagt . Han mente , at af alle de vigtigste lande i verden var Indonesien det land , vi vidste alt for lidt om .
Jeg mener , at betnkningen bidrager til at belyse , hvad der er sket .
Jeg er derfor taknemmelig over for hende og udvalget for forslaget til beslutning .
Det glder mig isr , at det generelt lader til at sttte Den Europiske Unions og navnlig Europa-Kommissionens handlinger .
<P>
Hovedbudskabet i Kommissionens meddelelse var behovet for en erkendelse af , at Indonesien var midt i en vanskelig overgangsperiode , hvor reformkrfterne havde brug for vores sttte .
Den sttte skal tilvejebringes gennem get politisk og konomisk dialog samt get mlrettet udviklingssamarbejde .
<P>
Meddelelsen blev skrevet i en positiv nd og afspejlede vores nye forhold .
Man m sige - og det vistnok i overvrelse af den indonesiske ambassadr - at Indonesien erkendte og bifaldt det .
<P>
Nsten et r senere er det nyttigt at overveje , om vores forslag og analyse stadig holder i lyset af den seneste tids politiske udvikling i Indonesien .
Der har navnlig i det seneste r vret voksende uro , ustabilitet og overtrdelser af menneskerettighederne i omrdet og navnlig i Aceh , Irian Jaya og Molukkerne , hvor Kommissionen for nylig vedtog en beslutning om yderligere 2 millioner euro fra ECHO til hjlp til fordrevne personer i begge provinser .
<P>
Situationen er langt fra stabil i de tre omrder .
S sent som i sidste weekend blev tre lokale medarbejdere fra en dansk ikke-statslig organisation , som flere medlemmer har mindet os om , myrdet i Aceh .
Jeg fordmmer p det kraftigste disse mord .
De minder os om de yderst farlige betingelser , som alle bistandsarbejdere arbejder under i mange steder i Indonesien .
Jeg vil gerne hylde deres mod og beslutsomhed .
Jeg ved , at Parlamentet gerne vil gre det samme .
<P>
Kommissionen og Rdet har bekrftet deres sttte til Indonesiens territoriale integritet .
Det glder mig , at Parlamentet gr det samme .
Men samtidig har vi ogs understreget den indonesiske regerings forpligtelse til at overholde retsstatsprincipperne og beskytte menneskerettighederne i dens territorium .
<P>
Det er ikke mindst en stor udfordring for prsident Wahids demokratiske regering at bekmpe det , han har kaldt fortidens mrke krfter , som prver at udkmpe en national magtkamp p fjerne slagmarker .
Det er afgrende , at han tager udfordringen op .
Samtidig skal han opfylde de berettigede forventninger lokalt og regionalt om at f del i den konomiske vkst og strre autonomi .
<P>
Et srligt sprgsml , som endnu ikke er lst , er Vesttimor .
Det er selvflgelig helt uacceptabelt , at titusindvis af flygtninge fra sttimor stadig holdes som gidsler af bevbnede banditter , som under dkke af indonesisk patriotisme prver at slippe for straf for deres tidligere forbrydelser .
Den indonesiske regering har truffet visse foranstaltninger , men der skal gres meget mere meget hurtigere .
Jeg lyttede med interesse til det forslag , som medlemmet stillede i slutningen af vores forhandling .
<P>
Indonesiens usdvanlige overgangsproces er langt fra overstet . Demokratiet er stadig ungt og meget skrbeligt .
For blot to r siden blev Indonesien stadig styret af en autoritr leder med militrets sttte .
Det massive konomiske sammenbrud i klvandet p den finansielle krise i Asien i 1997 har forvrret de sociale spndinger og etniske konflikter . Det str klart , at Indonesiens problemer ikke kan lses fra den ene dag til den anden .
De strste udfordringer er stadig dem , som vi identificerede i meddelelsen .
For det frste er det konsolideringen af retsstaten , herunder civilt overherredmme over militret og bekmpelse af korruption .
For det andet er det gennemfrelsen af regionalt selvstyre p en sdan mde , at det reducerer incitamentet til separatisme . Og for det tredje er det konomisk omstrukturering .
<P>
S hvad bringer fremtiden for vores forbindelser til Indonesien ?
Vi skal frst og fremmest fortstte med at udtrykke vores sttte til den ndvendige , men skrbelige demokratisering og til reformerne , og ligesom vi gjorde under hele krisen , skal vi sikre , at markederne forbliver bne .
<P>
Et kvindeligt medlem nvnte tidligere i forhandlingen , at vores forhold til Indonesien er et led i vores forhold til ASEAN .
Jeg m sige , at det , der er specielt ved vores forhold til Indonesien , er , at landet i s hj grad har draget fordel af vores generelle toldprferenceordning .
Det var den fjerdestrste modtager i 1998 .
Mens EU ' s eksport faldt i 1997 og 1998 og kun lige er blevet stabiliseret siden da , er EU ' s import fra Indonesien steget kraftigt , s Indonesien har fet et handelsoverskud , der har beskyttet det mod krisen .
<P>
Hvordan skal vi inddrage Indonesien i de kommende r .
De vigtigste mekanismer er beskrevet i meddelelsen , nemlig get og mere ben dialog p bde det politiske og det konomiske omrde .
Mderne p hjt embedsmandsplan i r fortstter med vores andet rdgivende forum i begyndelsen af 2001 .
Vi vil ogs se gede kontakter med reformkrfterne og omorganiseringen af vores udviklingssamarbejde .
<P>
I denne forbindelse er det mig en glde at kunne informere Parlamentet om , at Kommissionen har ivrksat et nyt program for god regeringsfrelse , som forsger at gre noget ved de strukturelle svagheder i forvaltningen af de offentlige anliggender .
Desuden vil et landestrategidokument , som beskriver vores langsigtede udviklingsstrategi , blive drftet med vores indonesiske partnere i 2001 .
Ligesom Parlamentet har Kommissionen ogs identificeret korruption som et vedvarende problem .
Den sttte , vi i jeblikket yder til justitsministeren i Jakarta , er beregnet p at hjlpe ham i hans forsg p at bekmpe korruptionen .
<P>
En sidste ting . Jeg mener , at der er grund til forsigtig optimisme , hvad angr vores langsigtede forbindelser til Indonesien , men vi - det vil sige Den Europiske Union og alle dens institutioner - skal fortsat yde sttte .
Indonesien er yderst vigtigt for os .
Det er vigtigt p grund af dets strrelse - det er verdens fjerde folkerigeste land . Det er vigtigt p grund af konomiens strrelse , dets regionale rolle og dets miljmssige indflydelse .
<P>
I perioden mellem min tidligere beskftigelse i Hongkong og min nuvrende stilling i Europa-Kommissionen skrev jeg en bog og lavede nogle tv-programmer om Asien , og jeg husker mit besg i Indonesien lige efter urolighederne der i 1998 , hvor jeg interviewede den davrende prsident Habibie .
Jeg husker , at jeg havde en klar fornemmelse af , at dette store land balancerede p grnsen mellem oprr og reform , og at vi ville vre meget heldige , hvis den demokratiske proces resulterede i en regering som den , vi ser i dag .
<P>
Det er vores opgave at hjlpe den regering over p den anden side af klften .
Hvis det ikke lykkes , fr det meget alvorlige konsekvenser for os alle og navnlig for regionen og Indonesien - enten det strste islamiske demokrati i verden og et af de mest vellykkede demokratier i Asien , eller meget store problemer for hele regionen .
Det er vigtigt , at Parlamentet fortsat viser interesse .
Det er vigtigt , at Parlamentet fortsat lgger pres p Den Europiske Union som helhed for at hjlpe Indonesien , men det er srligt vigtigt , at den indonesiske regering - prsidenten og hans tilhngere - trffer de modige , men vigtige beslutninger , som er ndvendige for at sikre , at Indonesien kan respektere borgerrettighederne , garantere og konsolidere demokratiet og sikre det indonesiske folk en blomstrende og stabil fremtid .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
Beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0376 / 2000 ) af Theato for Budgetkontroludvalget om Kommissionens meddelelse om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser - Bekmpelse af svig - Hen imod en samlet strategisk tilgang ( KOM ( 2000 ) 358 - C5-0578 / 2000 - 2000 / 2279 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=254 NAME="Theato">
Hr. formand , beskyttelsen af de finansielle interesser angr alle , organerne og deres medlemmer p politisk niveau , den europiske og den nationale offentlige tjeneste og deres ansatte , skriver Kommissionen i sin meddelelse .
At denne beskyttelse sikres ligevrdigt , effektivt og afskrkkende i hele Den Europiske Union angr imidlertid isr dem , som frst og fremmest stiller med pengene , nemlig de europiske skatteydere .
Det er dem , vi reprsenterer her , og det er dem , vi skal st til ansvar over for .
Derfor er jeg glad for , at Kommissionen med sit papir forelgger os en samlet strategi for , hvordan den vil forhindre misbrug af EU-penge .
<P>
Jeg synes dog , at den periode , man har valgt , er for lang , fem r - 2001 til 2005 - for hvis vi ser tilbage , s har emnet bekmpelse af svig vret fremme lnge .
Et stedse voksende budget har desvrre ogs frt flere uregelmssigheder og tilflde af svig med sig .
Det indre marked har ogs bnet grnserne for bedragere , men de er fortsat lukket for efterforskningen og strafforflgelsen .
Der er ganske vist udstedt forordninger om beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og om kontroller p stedet , UCLAF og for halvandet r siden OLAF er blevet oprettet , og i Maastricht-traktaten og siden i Amsterdam-traktaten er der optaget artikler om bekmpelse af svig .
Det var alt sammen gode skridt , men det er ikke nok .
Bedragerne er stadig et hestehoved eller mere foran os .
Udvidelsen af Fllesskabet og indfrelsen af euroen kan bringe yderligere risici med sig .
<P>
Derfor m vi kombinere de politimssige , administrative og strafferetlige midler og instrumenter med hinanden , bde mellem medlemsstaterne og med EU .
Her indeholder Kommissionens fire principper initiativer , som jeg finder meget positive .
For det frste en lovgivningspolitik om bekmpelse af svig .
Her m artikel 280 i Amsterdam-traktaten glde som retsgrundlag , som skal udvides yderligere for at finde en fllesnvner for de forskellige nationale lovgivninger og dermed finde flles standarder for straffe og procedurer .
Kommissionen ville fremlgge et dokument om dette i slutningen af november .
Jeg har endnu ikke modtaget det .
Frem for alt er det imidlertid ndvendigt , at lovgivningen bliver klarere for at forhindre smuthuller for lovovertrdere .
<P>
For det andet en ny kultur for det operative samarbejde .
Det er vigtigt , at alle medlemsstater trkker p samme hammel .
Nr alt kommer til alt , begs over 80 % af svindelen med EU-midler hos dem .
Hidtil er de ikke get sammen p dette felt , for s ville konventionen fra 1995 for lngst vre ratificeret af alle lande og dermed vre trdt i kraft .
I mellemtiden er den forldet , og topmdet i Nice gjorde ikke noget p dette omrde .
Men ogs internt vil Kommissionen skabe en ny kultur , har kommissionsformand Prodi lovet .
Den skal gennemfres med den interne reform .
Vi flger vgent denne proces .
<P>
Det tredje princip drejer sig om initiativer til forebyggelse og bekmpelse af korruption p tvrs af organerne .
Her drejer det sig om de europiske organers trovrdighed , et meget vigtigt punkt , hvor man m fremhve oprettelsen af OLAF , det nu ikke lngere helt nye kontor til bekmpelse af svig , og dets arbejde .
Forhindringerne for , at det kan arbejde uafhngigt , isr i forbindelse med personalerekruttering og kontorets struktur , skal overvindes en gang for alle .
Her er der bud efter bde kontoret og Kommissionen .
For at sikre en vis beskyttelse af de sigtedes rettigheder foreslr vi , at der indsttes en hringskonsulent .
EIB og ECB opfordres til endelig at tilslutte sig den interinstitutionelle aftale .
<P>
Endelig skal systemet til bekmpelse af svig kompletteres med en styrkelse af den strafferetlige dimension .
Som en begyndelse til at skabe en europisk retlig myndighed fortjener Kommissionens perspektiv om at oprette en europisk anklagemyndighed sttte , eftersom det er baseret p et mangerigt krav fra Parlamentet .
Denne anklagemyndighed , som skal stttes af delegerede anklagemyndigheder i medlemslandene og i henhold til ekspertundersgelsen corpus juris suppleres af en " frihedsdommer " , ville som en slags efterforsknings- og koordineringsinstans opfylde princippet om retssikkerhed og subsidiaritet uden at forringe kompetencen hos de kompetente domstole i de enkelte stater .
Den skal begrnses strengt til beskyttelsen af de finansielle interesser . Som sekundr ret kan de ndvendige bestemmelser og betingelser for dens arbejde s fastlgges i den flles beslutningsprocedure .
<P>
Jeg er klar over , at der stadig er mange forbehold p dette omrde .
Dem glder dem om at nedbryde , for kun med retsstatslige og standardiserede ordninger og foranstaltninger , som vi desvrre ikke fik fra Nice , vil vi kunne blive herre over denne kriminalitet .
Jeg takker Kommissionen for dens bestrbelser og dens indsats ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , nr det drejer sig om penge , hrer spgen som bekendt op .
Det glder ogs for Den Europiske Union .
Derfor er der her og i de andre organer i EU enighed om , at beskyttelsen af de finansielle interesser skal prioriteres .
Der er imidlertid delte meninger om , hvordan og hvorledes denne beskyttelse kan sikres .
Effektiv bekmpelse af svig krver en koncentration af alle politimssige , administrative og strafferetlige midler , for det drejer sig om de europiske skatteyderes penge og om langt mere .
Det drejer sig om tilliden til de europiske institutioners omhu , isr om tilliden til Kommissionen i dens hndtering af de midler , den har fet betroet .
<P>
Denne tillid halter det som bekendt lidt med set i lyset af de tab p godt 850 millioner euro som flge af svig og uregelmssigheder , som Kommissionen selv nvner i sin rapport om bekmpelsen af svig i 1999 .
Det er derfor p hje tid , at Kommissionen gennem en intern reformproces stter handling bag sin udtalelse om , at svig ikke bliver tolereret , og at ethvert tilflde af svig forflges konsekvent .
Derudover skal kontoret til bekmpelse af svig , OLAF , fungere .
Den foreliggende betnkning vier med rette den strste plads til denne institution .
At OLAF ' s uafhngighed og funktion langt fra er sikret , ses med al nskelig tydelighed af OLAF-kontroludvalgets konklusion af 5. december , som siger , at de forhindringer , som Kommissionen forrsager i forbindelse med OLAF ' s personalerekruttering , truer bekmpelsen af svig , muligvis uopretteligt .
Jeg opfordrer udtrykkeligt Kommissionen til at undlade enhver form for indblanding i OLAF ' s arbejde .
Endelig sttter jeg oprettelsen af en europisk anklagemyndighed , s de ansvarlige for tilflde af svig kan stilles for retten .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , dette er Kommissionens time , vil jeg gerne sige til Dem .
Topmdet i Nice resulterede heller ikke i fremskridt for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser .
Nu er det helt afgrende , at Kommissionen meget hurtigt og med beslutsomhed og fantasi stiller forslag , som vi kan komme videre med inden for den eksisterende retlige ramme .
Den udmrkede betnkning af Theato peger her p en rkke muligheder .
Den bekrfter p ny forslaget fra de fem uafhngige eksperters rapport om Kommissionens reform , som siger , at oprettelsen af en europisk anklagemyndighed er mulig allerede p grundlag af Amsterdam-traktaten .
<P>
Allerede i maj forlangte Parlamentet forslag fra Kommissionen om dette emne til en indledende fase , hvor den europiske anklagemyndighed kun skulle vre ansvarlig for overtrdelser og forbrydelser beget af medlemmer og ansatte ved EU ' s institutioner mod Unionens finansielle interesser .
Dens opgave ville s vre at lede OLAF ' s undersgelser i de pgldende sager og lette de kompetente nationale domstoles forflgning af sdanne forbrydelser .
Jeg er overbevist om , fru kommissr , at nr disse frste skridt er taget , vil diskussionen om den europiske anklagemyndighed miste den karakter af religionskrig mellem modstandere og fortalere , som hidtil har blokeret for fremskridt .
Denne chance for at tage det frste skridt har Kommissionen ogs og netop efter Nice .
Fru Schreyer , De har vores fulde sttte til at tage dette frste skridt .
<P>
De forrige talere har allerede vret inde p OLAF .
Kontroludvalgets virkelig alvorlige , nye udtalelse om rekrutteringen er ogs allerede blevet nvnt .
<P>
Fru Schreyer , De har gentagne gange understreget over for Parlamentet , at De som den kommissr , der har ansvaret for bekmpelsen af svig , isr ser Deres opgave i at sikre OLAF ' s uafhngighed .
Jeg beder Dem fortlle os , om De sttter hr . Brner i dette afgrende sprgsml eller ej .
Vi ved , at Kommissionen har diskuteret dette emne p sit sidste mde , uden at man nede frem til en afgrelse .
Vr venlig at fortlle os , hvad De mener , der skal ske nu , og hvordan denne blokadesituation skal lses !
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , jeg kan gre det kort , for det er jo ikke den frste diskussion , vi har om dette emne .
Jeg vil derfor ogs gerne i denne forbindelse takke ordfreren for hendes vedholdenhed med igen og igen at krve en europisk anklagemyndighed .
Jeg tror , at netop dette egentlig m vre konsekvensen , ogs af Nice .
Vi m stdigt arbejde videre p det .
Vi ser , at der er store blokader i Rdet , at der hos nogle medlemsstater ikke er sket fremskridt siden 1995 , at der fortsat er blokader .
Vi ser imidlertid ogs , og det er jeg meget glad for , at den nuvrende Kommission har taget dette sprgsml op og udarbejdet et oplg til Nice , og at den sammen med Parlamentet arbejder med dette emne .
Jeg tror , at det er vores chance i den nuvrende situation , fordi Parlamentet og Kommissionen kan opn noget i fllesskab .
Og kun i fllesskab vil det kunne lade sig gre at bryde modstanden hos medlemsstaterne .
Isr m vi arbejde p at skabe en offentlig debat .
<P>
Vi havde for kort tid siden en hring .
Jeg tror , vi skal fortstte ad denne vej .
Vi m ogs overbevise parlamentsmedlemmer i de nationale parlamenter , for kun p denne mde kan vi arbejde videre og komme videre .
Vi har hrdt brug for et skridt i denne retning for at skabe trovrdighed hos vlgerne og isr hos skatteyderne om , at bekmpelsen af svig ogs tages virkelig alvorligt p europisk niveau , og at vi vil arbejde for , at der glder samme standarder p europisk niveau som p nationalt .
<SPEAKER ID=258 NAME="Camre">
Hr. formand , min gruppe har stor sympati for en effektivisering af indsatsen mod svig , korruption og hvidvaskning af penge , og vi finder det fuldstndig uacceptabelt , at de penge , som medlemsstaternes skatteydere overlader til EU , forvaltes s drligt , og i s vidt omfang kanaliseres vk fra de forml , de var tiltnkt , og at den grnseoverskridende kriminalitet er i uhyggelig vkst .
Nr vi alligevel vil stemme imod denne betnkning , er det fordi vi ikke tror p effekten af de midler , betnkningen foreslr til bekmpelse af svig og kriminalitet .
Uanset al mulig sympati for ordfreren , fru Theato , og hendes i vrigt dygtige indsats , er vi imod etableringen af en uafhngig europisk anklagemyndighed , fordi den er et led i det fderale Europa , som vi er modstandere af .
<P>
Det er selve etableringen af en konomisk forvaltning p EU-plan , der skaber problemerne , fordi de omfordelingsmodeller for EU-skatteydernes penge , der er oprettet af det skaldte " fllesskab " , er drligt udformede og i mange tilflde helt unskede .
Alts jo frre penge i EU ' s kasser , jo mindre svig .
I sin tale p de tyske delstatsjustitsministres mde i sidste mned sagde fru Theato udtrykkeligt , at de bne grnser letter de kriminelles aktivitet .
Jeg er enig .
Schengen-aftalen er en katastrofe for hderligheden , men hvem har skabt Schengen ?
Det har EU .
Vi tror ikke p , at flere lsninger p fllesskabsplan kan forbedre kriminalitetsbekmpelsen , fordi indsatsen vil blive prget af lige s meget ligegyldighed , sjusk og hemmeligholdelse , som EU ' s forvaltning i vrigt .
Vi ser jo klart af behandlingen af de seneste rs revisionsrapporter , at strke krfter ogs her i Parlamentet har mere travlt med at forhindre opklaring af svig end med at retsforflge de ansvarlige .
Vi ser gerne forhandlinger mellem medlemsstaterne om en ensartet lovgivning p kriminalitetsomrdet , men vi vil ikke indordne vores lande under en fderal EU-anklagemyndighed .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg stemte imod Theatos betnkning i udvalget , og i morgen vil ogs min gruppe , Gruppen Europisk Radikal Alliance , stemme imod den p grund af den dualistiske og selvpromoverende holdning , der kendetegner denne betnkning og aktiviteterne i Budgetkontroludvalget i det hele taget , eller i det mindste nogle af udvalgsmedlemmernes aktiviteter .
<P>
Alt det gode kommer fra Budgetkontroludvalget , og alt det drlige er det , som de andre laver . Derfor er betnkningen fuld af henvisninger til den tidligere beslutning .
Som vi sagde for tre mneder siden , skal alle tilsyneladende udelukkende rette sig efter det , som Budgetkontroludvalget siger .
<P>
Hr. formand , vi stemmer imod betnkningen af to rsager . Den frste rsag er , at vi i starten havde UCLAF , og det var nrmest , som om UCLAF var Guds sendebud p jord .
Alt , hvad UCLAF gjorde , var helt fantastisk , og vi fik afskediget en Kommissionen p grund af UCLAF ' s undersgelser .
Nu duer de tidligere embedsmnd i UCLAF mrkeligt nok ikke lngere , og det er ndvendigt at fyre dem og i stedet give en direktr for OLAF ret til at skalte og valte med nogle embedsmnd , der har gjort et godt stykke arbejde . Eftersom Budgetkontroludvalget beder om det , br disse embedsmnd forlade OLAF , da de var ansat i UCLAF , og da UCLAF efter nogens mening var perfekt , idet vi jo ogs fik Kommissionen afskediget .
<P>
Den anden rsag til , at vi stemmer imod , er , at nr det glder anmodningen om at indfre en europisk anklagemyndighed , er det ikke tilstrkkeligt at have henvist til en dommer p frihedsomrdet . Man skal derimod n gang for alle srge for , at der indfres et garantisystem .
En anklagemyndighed i sig selv uden noget garantisystem er nemlig ikke et skridt i retning af mere demokrati , men i retning af et inkvisitorisk system , der risikerer at vre farligt .
Man gik da heller ikke videre med forslaget i Nice .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , det er altid en fornjelse at flge efter hr . Dell ' Alba , fordi han fr en britisk euroskeptiker til at lyde meget fornuftig p dette sted .
Jeg ville meget gerne lyknske ordfreren , som jeg synes om og beundrer som person og politiker , med betnkningen , men det kan jeg desvrre ikke .
Hvis ikke ndringsforslagene om OLAF var blevet vedtaget p udvalgsstadiet , ville det have vret svrt for mig at finde noget i denne betnkning , som jeg kunne sttte .
Heldigvis opnede denne id meget lidt sttte i Nice i sidste weekend .
Rdet bryder sig heller ikke om den , hvilket fru Rhle udfrligt gav udtryk for .
<P>
Det er min personlige mening , at den europiske anklagemyndighed blot er frste skridt p vejen til corpus juris , en flles retsinstans for hele Europa .
Jeg mener ogs , at det er kommissrens opfattelse .
Kommissr , De vil mske vre s venlig at lade mig vide , om det er tilfldet - om dette er frste skridt p vejen til noget , der ville blive en flles retsinstans for hele kontinentet .
Jeg mener , at jeg hrte Dem sige noget i den retning i udvalget .
<P>
Jeg vil ogs gerne vide , hvorfor udgivelsen af Kommissionens dokument om dette emne blev udsat til dagen efter den danske folkeafstemning om euroen .
Mske er Kommissionen klar over , at selv om dette forslag nyder en vis sttte blandt politikere i Europa , strkker sttten sig ikke videre .
<P>
Der fremsttes ofte det argument for en europisk anklagemyndighed , at disse forslag blot skal beskytte Fllesskabets finansielle interesser - noget , som alle kan blive enige om .
De slges interessant nok ofte som et lille skridt - der ligger ikke meget bag dem .
Hvorfor s al den bekymring ?
Tja , de af os , som stadig er ved at kmpe os igennem Revisionsrettens beretning , vil finde , at n definition af svig mod Fllesskabet er det sorte marked , hvor man betaler for varer  la belge , som de siger i Bruxelles .
Det er svig mod Fllesskabet , fordi EU tager en lille procentdel af alle momstransaktioner .
Det giver anledning til et andet sprgsml . Hvis den europiske anklagemyndighed skal kunne undersge alle momstransaktioner i hele Europa , hvor omfattende skal den myndighed s vre ?
<P>
Der er s mange andre sprgsml - forholdet til OLAF , hvem der skal udnvne den europiske anklagemyndighed , hvem den skal referere til , og hvordan det pvirker medlemsstaterne - at jeg er bange for , at jeg opfordrer de britiske konservative og andre til at stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg skal flge efter hr . Dell ' Alba og hr .
Heaton-Harris , og det er svrt . Jeg vil gerne lyknske fru Theato med hendes betnkning og isr med , at hun er kommet her i aften , da jeg ved , at hun ikke har det ret godt i aften .
<P>
Betnkningen omhandler beskyttelsen af Fllesskabernes finansielle interesser , og hvordan vi behandler dem , og det er de vigtigste sprgsml .
Det er altid p det omrde , vi ser de strste overskrifter i aviserne , og vi skal behandle disse sprgsml serist , ellers vil der blive ved med at vre mange euroskeptikere blandt offentligheden , som dem , der reprsenteres af hr . Heaton-Harris .
<P>
Vi m ikke glemme , at 85 % af pengene bruges i medlemsstaterne , og vi m heller ikke glemme , at det er Parlamentets og Kommissionens rolle at indtage en paneuropisk holdning til disse ting .
Vi skal ogs huske , at svig ogs vedrrer penge , som ikke opkrves , noget der sker meget ofte .
Vi gr glip af store belb , fordi de ikke opkrves af medlemsstaterne .
Det er interessant , at flere lande , uagtet deres protester mod svig , stadig ikke har underskrevet konventionen om beskyttelse af Fllesskabernes finansielle interesser .
Jeg har stillet et ndringsforslag om at nvne disse lande ved navn , da det er p tide , at de udpeges .
Vi skal have disse lande ud af busken , s vi kan afslre deres hykleri .
<P>
Det var ganske interessant at hre , hvad hr . Prodi sagde i dag , for han ld helt entusiastisk over for iden om en europisk anklagemyndighed , hvilket er noget af en kovending i forhold til tidligere .
Jeg vil gerne ud fra den politiske gruppes synspunkt understrege , at det ndringsforslag , der blev stillet af hr . Bsch , var kritisk over for betnkningen , fordi den talte om at koncentrere Den Europiske Unions institutioner , og den offentlige anklagemyndighed er kun relevant i den sammenhng .
<SPEAKER ID=262 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , bekmpelse af svig til skade for Den Europiske Union er prioriteret hjt i Kommissionens arbejde og er et vigtigt ml for reformen af hele Kommissionens konomiske forvaltning .
Vi diskuterer i dag Theato-betnkningen om Kommissionens rapport om dens strategi til bekmpelse af svig .
Kommissionen fremlagde sin rapport i juni i r , og jeg er glad for , at vi kan drfte disse dokumenter allerede i dag .
<P>
Kommissionens strategi til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og til bekmpelse af svig er omfattende ; omfattende vil sige , at alle handlingsniveauer og alle aktrer inddrages , alle aktrer bde i Den Europiske Unions institutioner og i medlemsstaterne samt i tiltrdelseslandene eller tredjelande , som har ansvaret for europiske midler .
<P>
Strategien omfatter fire handlingsstrenge . Lovgivningen om bekmpelse af svig , det operative samarbejde mellem de kompetente myndigheder , de interinstitutionelle procedurer til bekmpelse af svig i embedet og den videre udvikling af den strafferetlige dimension .
Da tiden er begrnset , vil jeg njes med en kort prsentation af de enkelte punkter .
Til den frste handlingsstrategi om en omfattende lovgivning om bekmpelse af svig hrer bestemmelser om forebyggelse , afslring og strafferetlig forflgning af svig , og for at en politik til beskyttelse af de finansielle interesser kan vre effektiv , skal den vre baseret p klare , let anvendelige retlige ordninger , som indeholder bestemmelser om effektiv konomisk forvaltning .
<P>

Den anden handlingsstrategi vedrrer det operative samarbejde med medlemsstaterne og tiltrdelseslandene og tredjelandene , og netop for dette omrde er oprettelsen af OLAF et meget slagkraftigt instrument , hvis anvendelsesmulighed gradvis udbygges , og hertil hrer isr i get omfang at benytte OLAF til indsamling og vurdering af informationer som en slags efterretningstjeneste for bekmpelse af svig .
<P>
Det nste skridt vil best i at organisere OLAF ' s arbejdsgang p en sdan mde , at OLAF kan vre en gte serviceplatform for medlemsstaterne , for de myndigheder , som er involveret i bekmpelse af svig .
OLAF har , som De med rette bemrker i Deres betnkning , fru Theato , en central position i Kommissionens strategi til bekmpelse af svig , og derfor er Kommissionen , og det vil jeg gerne understrege kraftigt , srdeles interesseret i en hurtig yderligere udvidelse af denne myndighed .
Retsgrundlaget for oprettelsen af OLAF gemmer imidlertid p adskillige vanskeligheder .
De ved , at Kommissionen ville have foretrukket , at OLAF var blevet oprettet som en helt uafhngig myndighed .
Der blev skabt et andet retsgrundlag , hr .
Bsch , OLAF er uafhngigt p det operative omrde , men skal p den anden side lse direkte opgaver for Kommissionen , og det frer altid vanskeligheder med sig , som naturligvis skal lses .
Jeg kan kun endnu en gang forsikre Dem , ogs hvad angr problemet med ansttelsesmyndigheden , at OLAF ' s direktr str helt frit , nr det glder ansttelse af medarbejdere , og det glder ikke kun for det lave niveau , men ogs p hjere niveau og p ledelsesniveau .
Det , De nvner , er sprgsmlet om , hvorvidt OLAF vil indstte en rdgivende komit for at gre udvlgelsesproceduren for ansatte p de hjere niveauer mere gennemsigtig .
Jeg er egentlig sikker p , at netop ogs OLAF er interesseret i at gre udvlgelsen af hjerestende ledelseskrfter gennemsigtig .
<P>
Jeg vil kun gre opmrksom p , at vi nu m leve og arbejde med dette retsgrundlag .
Kontroludvalget udarbejder hele tiden interessante forslag og anstiller overvejelser om den videre udvikling af retsgrundlaget , og Kommissionen er meget ben over for forslag og reformer p dette punkt .
<P>
Den tredje handlingsstrategi vedrrer en flles aktion fra de europiske institutioners side til bekmpelse og forebyggelse af svig i embedet , og her kan jeg pege p , at den sag , som Kommissionen har anlagt mod EIB og ECB p grund af uoverensstemmelserne vedrrende OLAF fortsat er under behandling , og det samme glder den sag , som 70 medlemmer af Parlamentet har anlagt mod OLAF ' s undersgelsesbefjelser .
<P>
Den fjerde handlingsstrategi vedrrer endelig den strafferetlige dimension og dermed den strafferetlige konsekvens af fundet , opdaget eller formodet svig .
Her er situationen alt i alt fortsat utilfredsstillende , isr i samarbejdet med medlemsstaterne , ikke p grund af manglende vilje , men fordi der findes strukturelle mangler og vanskeligheder p dette omrde .
Derfor havde Kommissionen ogs taget det skridt at forelgge et forslag til oprettelse af en europisk anklagemyndighed for regeringskonferencen i Nice .
Dette forslag fik i den forberedende diskussion op til Nice positiv opmrksomhed fra flere og flere stater , s man p det grundlag mske ikke kun hber , at der allerede ville blive foretaget en sdan ndring af traktaten , men der var begrundet hb om , at man i Nice ville beslutte , hvordan man ville behandle emnet fremover .
Desvrre blev der ikke taget nogen beslutning om dette lrdag aften i Nice p grund af indsigelse fra en stat , hvilket jeg finder meget beklageligt .
Alligevel vil Kommissionen ikke miste modet , og vi vil srge for , at der finder en offentlig debat sted .
Det nste ml er s 2004 , den nste regeringskonference .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Reform af budgetkontrolprocedurer
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0383 / 2000 ) af Morgan for Budgetkontroludvalget om reform af budgetkontrolprocedurerne og -institutionerne ( 2000 / 2008 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=265 NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg er helt klar over , at denne betnkning ikke rangerer blandt de strste og mest radikale bidrag til den europiske debat .
Grunden til det " store " fremmde her i aften er , at andre ogs har erkendt det .
Ikke desto mindre er der en rkke faktorer og sprgsml i denne betnkning .
Den skal ses som en lejlighed for Parlamentet til at omvurdere sin indsats ikke blot p budgetkontrolomrdet , men navnlig i forbindelse med dechargeproceduren .
<P>
Vi m ikke glemme , at det var Parlamentets utilbjelighed til at godkende den mde , som de europiske skatteyderes penge blev brugt p i 1996 , som fremskyndede Kommissionens fald i 1999 .
Resultatet af Kommissionens afgang er en omfattende reformproces .
Men i Europa-Parlamentet skal vi passe p , at vi ikke overser bjlken i vores eget je , fordi vi koncentrerer os s kraftigt om splinten i naboens - Kommissionens - je .
Vi har ogs problemer , mske ikke s store som Kommissionens , men det er vigtigt , at vi indser , at vi ogs har problemer .
<P>
Det er klart at vi ikke kan trykke p den rde knap i form af dechargeproceduren ved det frste tegn p problemer .
S Europa-Parlamentet skal bruge dette strke vben , som det har til rdighed , med strste forsigtighed .
Dechargeproceduren giver Parlamentet mulighed for at vurdere Den Europiske Unions finansielle forvaltning og finansielle ressourcer , at foresl forbedringer og at flde en overordnet politisk dom over dens kvalitet .
<P>
Det er klart , at hovedformlet med vores arbejde i Budgetkontroludvalget er Kommissionens forvaltning , og at vi anerkender , at Kommissionen i sidste ende er ansvarlig for at gennemfre budgettet .
Vi m dog ikke glemme , at 85 % af pengene bruges og misbruges i Den Europiske Unions medlemsstater .
Medlemsstaterne har i alt for lang tid skjult deres skyld bag Kommissionens komplicerede embedsvrk , som ikke kan svare igen .
<P>
Lad os tage et eksempel - forsinkede betalinger .
Hvis EU-penge ikke kommer til tiden , mister folk deres job .
Det er sket ved flere lejligheder , f.eks. i forbindelse med strukturfondene .
Vi har EU-love , som beskytter erhvervslivet mod den type drlig forvaltning , og Kommissionen har nu lovet at indfre sine egne bestemmelser for at sikre betaling til tiden .
Men hvis Kommissionen hoster op med pengene , blot for at de derefter skal ligge i medlemsstaternes kasser og trkke renter , er problemet ikke lst i slutbrugerens jne .
S hvor er reformerne i disse skyldige medlemsstater ?
<P>
Her har vi et problem , fordi vi som Budgetkontroludvalg og som parlament kun er s gode som den information , vi har at arbejde med .
Vi er afhngige af , at Revisionsretten forsyner os med ammunition , som vi kan affyre mod problemomrderne .
Men Rettens - og for den sags skyld ogs Kommissionens - uvilje mod at stte navn p de skyldige lande vanskeliggr vores arbejde .
Vi prver at slukke en brand og kvles i rgen .
Vi m kende rsagen til branden .
Revisionsretten og Kommissionen kan gemme sig bag revisionserklringen , men vi lader os ikke sl ud af kurs .
Vi har hrt , at det ville vre uretfrdigt at stte navn p medlemsstaterne , fordi der kun foretages stikprver .
Min kollega hr. van Hulten drog i aften en interessant parallel mellem stikprver og sportsudvere , som har fet hele deres karriere delagt .
Hvis de er skyldige , kommer deres navn frem .
Det samme br vre tilfldet i Parlamentet .
<P>
Vi skal ogs have alt at vide , nr rsberetningen for det pgldende r udsendes .
Det betyder , at vi skal vide , hvilke lande der har betalt hvad tilbage .
Vi skal vide , hvad der sker med hensyn til omkostningsinddkning .
<P>
Det er ogs afgrende , at vi holder os til det , der krves af os , og at vi under dechargeproceduren udelukkende koncentrerer os om det pgldende r .
Vi har andre metoder til at belyse tidligere uopdagede tilflde af svig .
<P>
Endnu en vigtig anbefaling i denne betnkning er at prve at udvide dechargeansvaret , s det ikke kun er Budgetkontroludvalgets domne .
Den vigtigste grund til , at Europa-Parlamentet eksisterer , er kontrollen med Kommissionens forvaltning og udgifter , og dechargeproceduren er det vigtigste redskab hertil .
Vi har tidligere forsgt at inddrage andre udvalg , men de har ikke reageret , s vi nsker at ndre bestemmelserne i Parlamentet .
Vi prvet at holde je med Kommissionen og medlemsstaterne , og denne betnkning er et forsg herp .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , jeg vil indlede mit indlg med at protestere over , at denne forhandling finder sted ved nattetide .
Det er skammeligt , at sager som denne og andre vigtige sager skal forhandles s sent .
Det er skammeligt .
Og der er ingen , der kan forst det , heller ikke jeg .
Fru Theato er kommet til stede til dette sene aftenmde , selv om hun er syg , og jeg har mttet melde afbud til en middag med reprsentanter for " Basta Ya " , der har modtaget Sakharovprisen i r .
Det kan ikke blive ved .
<P>
Dernst vil jeg gerne lyknske ordfreren med hendes betnkning , der er s vigtig og ndvendig i modstning til , hvad der er blevet sagt .
Jeg synes ydermere , at hendes betnkning er endnu et eksempel p den nye mde , vi skal forst det , der skal vre politisk korrekt i institutionerne , nemlig gennemsigtigheden .
<P>
Under forhandlingen i formiddags om Det Europiske Rd i Nice kritiserede vi , at mderne finder sted om natten og for lukkede dre .
Det ville vre godt at f at vide , hvad der foregr der , og mske ville staterne opfre sig anderledes , hvis det foregik for bne dre .
Og det er netop Morgan-betnkningens store bidrag .
Den tilstrber , at hele denne proces bliver gennemsigtig , at tingene kaldes ved deres rette navn , at man peger p , at man siger , hvilke tjenestegrene der gr et drligt arbejde .
Jeg kritiserer f.eks. Rdet for at vre fravrende ved forelggelsen af Revisionsrettens beretning , som om Rdet var ligeglad med Parlamentet .
Jeg synes ogs , at det er kritisabelt , at Rdet ikke er til stede ved Budgetkontroludvalgets mder , hvor man taler om de fejl , som netop opstr i 80 % af det budget , som Rdet bruger .
P et tidspunkt bliver vi ndt til at ndre denne slags fravr af " den rene hnd " , nemlig Rdet , der aldrig er skyldig i noget .
De har netop , fru Schreyer , citeret Rdet og sagt , at der var en medlemsstat , der modsatte sig skabelsen af en europisk anklager .
Nu er det p tide , at det bliver politisk korrekt at sige , hvilken medlemsstat det drejer sig om , og nvne den ved navns nvnelse .
<P>
Det sker ogs i mange betnkninger .
Her til morgen s vi f.eks. i den forhandling , vi har haft i Budgetkontroludvalget , hvordan reprsentanten for Kommissionen , da vi bad om at f oplyst , hvilke medlemsstater der ikke gr tingene ordentligt , sagde til os , at det er medlemsstaterne , der skal udfre kontrollen i form af stikprver , og at der ikke er nogen grund til , at vi straffer de medlemsstater , hvor der er fundet uregelmssigheder takket vre en stikprvekontrol .
Personligt er jeg ligeglad med , om de siger , at en eller anden medlemsstat i henhold til en stikprve ikke har gjort tingene ordentligt .
<P>
Jeg vil afslutte med at sige , at det er vigtigt at flge op p godkendelsen af rsregnskabet , og for mig er det det vigtigste , det vil sige , at ikke kun Kommissionen , men ogs Rdet er indstillet p ndringer , og det er ogs vigtigt i betnkningerne om medlemsstaterne at medtage bemrkninger om , hvordan de opfylder eller ikke opfylder beslutningerne om godkendelse af rsregnskabet .
Jeg kunne godt tnke mig , at medlemsstaterne , i det mindste formandskabet og reprsentanterne for de berrte stater , er til stede ved forhandlingerne i plenarforsamlingen samt i udvalget .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , jeg vil gerne hilse dette initiativ velkomment og prise den omhu , hvormed ordfreren , fru Eluned Morgan , har udfrt sit hverv .
Formlet med dechargeproceduren er at gennemg gldende procedurer og fremgangsmder og registrere eventuelle utilstrkkeligheder heri , s institutionerne efterflgende kan reformere dem .
Til dette forml vil jeg gerne fremhve fire punkter , som jeg finder vsentlige for myndigheder , der skal kontrollere budgettet .
<P>
For det frste balancen i den mde , som budgetposterne betragtes p , hvor det er uacceptabelt , at Revisionsrettens revision af egne indtgter udtrykkeligt udelukker indtgter fra transaktioner , der ikke er blevet fra toldanmeldt , i kontrast til den ihrdighed , som utallige administrative aspekter af flere udgiftsomrder behandles med , ogs selv om der under tiden er tale om rene petitesser .
For det andet gennemskueligheden i de tilflde og hndelser , der drages frem , hvor Revisionsretten , hver gang den nvner specifikke tilflde , br identificere de berrte institutioner , s den kan stilles til regnskab for sine pstande .
For det tredje undersgelsens stringens , hvor det er uforsteligt , at Revisionsrettens mange srberetninger af hj kvalitet ikke inddrages i dens rsberetning , der til gengld behandler andre emner uden nogen forudgende analyse og p grundlag af diskutable , men politisk opportune kriterier .
For det fjerde omhyggelig brug af statistik , hvor det jo er sdan , at statistik kan vre et vrdifuldt analyseredskab , men ogs et farligt middel til fordrejelse af kendsgerningerne .
At bruge statistik til at sammenligne uregelmssigheder , der er afdkket af forskellige institutioner via mere eller mindre streng kontrol , kan let komme til snarere at skjule end at afslre de faktiske forhold .
Et stort antal uregelmssigheder kan lige s godt vre en indikator p kontrolmyndighedernes ihrdighed , som de kan indikere , at lovgivningen ikke duer .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , selv om ordfreren beskedent siger , at betnkningen kunne have vret bedre , giver jeg hende alligevel en kompliment .
<P>
Det er allerede sagt , at decharge er et af de vigtigste vben , Parlamentet har .
Det er derfor srdeles nskeligt , at vi hndterer det omhyggeligt .
Revisionsretten fremlgger beretninger , og en af de vigtigste kunder for disse beretninger er Parlamentet .
Jeg tror derfor , at Parlamentet gr meget klogt i at tilkendegive over for Revisionsretten , hvad det prcist forventer af disse beretninger .
En rkke andre medlemmer ogs sagt , at vi vil have konkrete , korte beretninger , s vi ved , hvad vi har at rette os efter , og de skal vre letlselige .
Vi m nvne lande , tilflde , institutioner , alle de ting , som gr det lettere at forst det .
Min gruppe synes ogs , det er overordentlig vigtigt , at der ikke blot kommer en revisionserklring ( " DAS " ) for hele budgettet , for hele dechargen , men ogs en revisionserklring for hver sektor .
Vi m , nr alt kommer til alt , kunne bedmme , om det bliver bedre eller drligere .
Jeg synes ogs , det er en udmrket id i betnkningen , at medlemmer af Revisionsretten skal mde op i Parlamentets specialiserede udvalg , for vi kan ikke flge det hele selv , vi m gre det i fllesskab .
<P>
For Parlamentet selv er problemet traktaten .
Traktaten siger , at vi kan give decharge , men traktaten siger ikke , at vi kan ngte at give decharge .
Jeg tror , at Parlamentet skal trffe bestemmelser herom .
Vi m selv kunne gre det , men jeg tror , at ngtelse af decharge er en overordentlig vigtig politisk sag .
Derfor str der ogs i betnkningen , at Parlamentet , hvis det er tilfldet , jeblikkeligt skal holde en politisk debat om de politiske konsekvenser deraf .
I ndringsforslag 8 fra Den Liberale Gruppe siges det , at det er vigtigt , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender udformer anbefalingerne i denne Morgan-betnkning nrmere , sledes at de kan bruges .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , den foreliggende betnkning er en udmrket redegrelse , som viser , at Budgetkontroludvalget kan finde en sammenhngende og overbevisende position i et meget omstridt sprgsml som betydningen af budgetkontrolprocedurer og -instanser .
Budgetkontrol vil altid vre et besvrligt og utaknemmeligt forehavende , fordi det ikke drejer sig om at uddele komplimenter , men om at pege p svagheder , fejl og fejltagelser og p denne mde udvirke , at Kommissionen hndterer de europiske skatteyderes penge bedre .
<P>
Hovedpunktet i betnkningen er , uhjtideligt udtrykt , at Budgetkontroludvalget fremover vil se njere efter og ogs vil have sat navne p , nr der er tale om , at europiske skattepenge forsvinder p uforklarlig vis .
Hverken Kommissionen eller medlemsstaterne skal kunne unddrage sig deres ansvar , isr ikke ved gensidigt at pege p , at det er den andens ansvar .
<P>
Betnkningen indeholder under punkt 21 en meget modig beslutning , som tyder p , at dechargen br udsttes , hvis Kommissionen tilbageholder informationer .
Jeg hber , at denne forpligtelse ogs vil blive indlst , hvis dette skulle ske og hrdt sttes mod hrdt .
Hvis Parlamentet havde besluttet dette tidligere , havde man ikke kunnet give dechargen for 1998 .
Kommissionen tilbageholder nemlig fortsat informationer , isr i Flchard-sagen , og undlader at besvare sprgsml .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve punkt 20 i betnkningen .
Det indeholder en klar bekendelse til ethvert medlems ret til at forlange og modtage informationer fra Kommissionen , ogs fortrolige informationer .
Denne bekendelse til det enkelte medlems rettigheder er srligt vigtigt , fordi Kommissionen har sat sprgsmlstegn ved netop disse rettigheder .
Det maner til eftertanke , nr Kommissionen , fru kommissr , som traktatens vogter skal gres eksplicit opmrksom p at overholde medlemmernes rettigheder .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Morgan for hendes betnkning og sige , at det efter min mening er en vigtig og en god betnkning .
Den er resultatet af et glimrende samarbejde p udvalgsplan , og jeg vil ogs gerne anerkende hr . Poms Ruiz ' og fru Theatos bidrag .
Denne betnkning vil bidrage til at afklare vores ansvarsomrder og ogs hjlpe Europa-Kommissionen til at forst , hvad der er dens rolle , og hvad der forventes af den .
Jeg vil ogs gerne gentage det , hr . Mulder sagde , da han talte om vigtigheden af dechargeproceduren og understregede , at det er noget , der skal tages yderst alvorligt .
Medlemmerne af Budgetkontroludvalget er ikke altid klar over , hvor vigtigt dette instrument er som rettesnor for Fllesskabets arbejde p mange af dets ansvarsomrder .
Vi skal udfre denne opgave med fasthed , men ogs med mdeholdenhed og forstelse , og vi skal indse , at det i renes lb - mske fordi de offentlige udgifter p europisk plan var en s lille procentdel af de samlede offentlige udgifter i Den Europiske Union , 1 % mod gennemsnitligt 40 % i medlemsstaterne - er blevet opfattet som en detalje .
Man kan vist godt sige , at det var meget svrt at f medlemsstaterne til at forst , at de skulle vre lige s omhyggelige med at passe p Unionens ressourcer , som de var med deres egne ressourcer .
<P>
Jeg har hrt - og det er ikke et isoleret tilflde - socialministeren i Det Forenede Kongerige udtale i tv , at hvis han kunne stte en stopper for svig , kunne han spare 6 milliarder engelske pund .
Han sagde det helt rligt og beklagede , at det var tilfldet .
Men hvis en europisk kommissr sagde det samme , kunne vi forvente dennes opsigelse nste morgen .
S vi skal erkende , at svig ikke kun er et problem i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Morgan med denne betnkning , isr i betragtning af den stramme tidsfrist , hun satte for sig selv , da hun blev gravid .
Jeg er sikker p , at Parlamentet nsker hende al mulig held og lykke med det projekt , selv om jeg er en smule bekymret for , at barnets frste ord mske bliver " decharge " og " procedure " .
Jeg vil ogs gerne rose den mde , hvorp betnkningen lige fra begyndelsen byggede p andre betnkninger , som allerede var blevet vedtaget i vores udvalg .
Nogle af de tilstedevrende kender til min interesse for budgettet generelt , og som budgetordfrer for Budgetkontroludvalget skrev jeg en betnkning , hvori kimen blev lagt til en rkke af de konklusioner , som findes i denne betnkning , navnlig afsnit 16 .
Fra fosterstadiet har de nu gennemget svangerskabsperioden og er blevet fdt i denne betnkning .
<P>
De vedrrer en rkke fremgangsmder , som Budgetkontroludvalget kan benytte , nr der er problemer p forskellige omrder , herunder at anbefale Budgetudvalget at fastfryse eller nedstte bevillingerne til de pgldende budgetposter i nste rs budget , at vedtage , at der ikke kan finde bevillingsoverfrsler sted , som ger de pgldende poster , i en bestemt periode , fr yderligere interne undersgelser er afsluttet , og at bede Kommissionens formand anmode om individuelle kommissrers afgang , hvis de er indblandet i alvorlige problemer , en slags EU-kejsersnit .
<P>
Endelig vil jeg rose ordfrerens forslag om at fremskynde den kontradiktoriske procedure og de forskellige erklringer om srberetningerne , sknt jeg m sige til ordfreren , at jeg ikke kan tilslutte mig tidsfristen p fem mneder til at behandle dem som foreslet i betnkningen .
Mske ville en tidsfrist p ni mneder vre passende .
<P>
Jeg er sikker p , at ordfreren ville vre glad for at hre , at der kun er nogle f uoverensstemmelser mellem hovedgrupperne i dette tilflde .
Aftalerne skal ikke tages med tang , og vi stemmer for hendes betnkning .
<SPEAKER ID=272 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , denne betnkning , fru Morgan - og det kan man se p den - har krvet meget arbejde og mange diskussioner inden for og uden for Parlamentet , inden for og uden for Kommissionen og inden for og uden for Revisionsretten .
Men det viser jo netop , hvor politisk vigtig denne betnkning er .
Jeg vil gerne nske Dem tillykke med dette vellykkede og afbalancerede resultat .
<P>
Efter det sidste rs begivenheder er det Deres ml at gre budgetkontrolproceduren og dechargen mere gennemsigtig og isr mere effektiv .
Jeg kan forsikre Dem , at Kommissionen bestrber sig p lbende af forbedre sine egne procedurer .
Derfor vil den ogs bruge betnkningen som en kilde til yderligere inspiration .
<P>
Det var et meget formlstjenligt og efter min mening ogs meget selvbevidst skridt af Dem at inddrage Kommissionen og Revisionsretten i Deres drftelser , fr betnkningen blev udarbejdet .
Organerne har mlrettet forsgt at finde muligheder for at forbedre dechargeproceduren .
<P>
Hvad angr adgangen til dokumenter til brug for dechargebetnkningen , hvilket jo er et vigtigt punkt , vil jeg gre opmrksom p , at udgangspunktet for Kommissionens arbejde er den interinstitutionelle aftale fra juli i r , isr bilag 3 , det vil sige adgang til fortrolig information .
Jeg kan forsikre Dem , at Kommissionen fuldt ud vil holde sig til denne aftale .
Jeg vil gre fru Stauner opmrksom p - De nvnte fr bestemte sprgsml - det str der i denne aftale , at det i forbindelse med fortrolig information er udvalgsformanden , der stiller eller formidler sprgsmlene til Kommissionen .
Jeg kan fortlle Dem , at udvalgsformanden ikke har stillet nogen sprgsml til Kommissionen om denne sag .
<P>
Betnkningen krver udfrlige redegrelser for de operative aktiviteter , grundig kontrol af budgetposter og uregelmssigheder samt evalueringer af arbejdet internt i Kommissionen .
Vi er overbevist om , at Kommissionen her er kommet et vigtigt skridt videre med forvaltningsreformen .
Parlamentet har jo ogs psknnet dette reformprogram .
<P>
Sprgsmlet om , hvorvidt Revisionsretten fremover vil foretage en individuel vurdering af de enkelte generaldirektorater , Kommissionens enkelte afdelinger , optager en del plads i Deres betnkning , fru Morgan .
I denne forbindelse vil jeg minde Dem om , at artikel 276 i EF-traktaten henviser til decharge for gennemfrelsen af budgettet generelt og ikke til enkelte dele eller budgetomrder .
Jeg m i denne forbindelse ogs nvne , at risikoen for at beg fejl under udfrelsen af budgettet - uanset om det er sm eller store fejl - er meget forskellig for de forskellige afdelinger , fordi de rder over helt forskellige operative budgetter og skal hndtere forskellige risici .
Eksempelvis omfatter hr .
Fischlers budget p landbrugsomrdet i alt 443 milliarder euro , mens det operative budget i Generaldirektoratet for Budgettet er p nsten nul , og der derfor nsten ikke er nogen risiko .
Det ville man i givet fald skulle tage hjde for . Det vil naturligvis ogs vre et sprgsml for hele debatten , om der vil vre forskellige fejltolerancer , fordi det naturligvis er meget enklere at gennemfre budgettet f.eks. p det administrative omrde , hvor der udbetales lnninger .
Fejltolerancen mtte her vre tt p nul , mens man inden for de eksterne tjenester og udenrigspolitikken har med helt andre risici at gre , nr man er aktiv f.eks. i et krigsomrde med humanitr hjlp .
Ogs det skulle man i s fald tage hjde for .
<P>
De kan se af mine bemrkninger , at jeg synes , det er fornuftigt at diskutere disse forslag yderligere for at se , hvordan man ogs her kan gre ansvaret tydeligere .
Det er jo ogs det , De er interesseret i i forhold til medlemsstaterne .
Jeg vil gre opmrksom p , at jeg vil bruge Deres forslag som en anledning til at diskutere disse forslag ogs p det nste mde med medlemsstaternes reprsentanter for revisionsomrdet .
Jeg vil s ogs gerne fortlle udvalget om denne diskussion .
<P>
Endnu en gang hjertelig tillykke med Deres betnkning !
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , jeg vil kun lige kort komme med en rettelse .
Fru kommissr , udgangspunktet for formidlingen af informationer til Europa-Parlamentet er EF-traktaten og ikke den interinstitutionelle aftale .
Det ville jeg lige prcisere .
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=14>
Overtagelsestilbud
<SPEAKER ID=275 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0368 / 2000 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 8129 / 1 / 2000 - C5-0327 / 2000 - 1995 / 0341 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv p selskabsrettens omrde vedrrende overtagelsestilbud ( Ordfrer : Lehne ) .
<SPEAKER ID=276 NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , andenbehandlingen af dette lovgivningsprojekt er et yderst kompliceret forehavende , som gr , at det ikke er let at forklare de sammenhnge , det handler om her .
Jeg vil alligevel prve .
<P>
Den flles holdning , som foreligger her , og som vi skal tage stilling til i dag , har efter min mening en hel rkke afgrende mangler , som i vrigt hidtil ikke principielt er blevet anfgtet under debatten .
Den frste afgrende mangel er den manglende harmonisering .
I denne flles holdning , hvor det jo drejer sig om overtagelse af selskaber , skal der laves aktionrbeskyttelse .
Det er efter min opfattelse et absolut efterstrbelsesvrdigt ml .
Men dertil hrer netop ogs bestemte rammebetingelser .
Det skal jo vre et rammedirektiv .
I en rkke af de sprgsml , som ganske enkelt skal reguleres i forbindelse med fjendtlige overtagelser , med overtagelser , regulerer denne flles holdning egentlig ikke noget som helst .
<P>
Jeg vil som eksempel nvne sprgsmlet om den skaldte overtagelsesgrnse , fra hvilken der alts udlses et obligatorisk tilbud , sprgsmlet om en skaldt rimelig pris , som aktionrerne skal tilbydes , eller sprgsmlet om , under hvilke omstndigheder der skal vre pligt til kontant betaling .
Vi har i Europa sammenvoksende kapitalmarkeder .
Jeg tror , at det p denne baggrund er absolut ndvendigt , at disse sprgsml ikke bliver ved med at hnge i luften , men tvrtimod reguleres .
Af denne simple grund indeholder betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , som jeg skal prsentere i dag , i en hel rkke ndringsforslag konkrete forslag til , hvordan disse sprgsml kan reguleres .
<P>
Jeg mener ogs , at disse forslag er rigtige , for hvis vi ikke gr det , m man i det mindste med hensyn til disse problemer alvorligt sprge sig selv , om der overhovedet er en mening med dette direktiv .
At skrive i et direktiv , at aktionrerne skal have en rimelig pris , har nogenlunde samme vrdi som at skrive , at et ble falder af tret , nr det er modent .
S m man ogs skrive , hvad den rimelige pris egentlig er , og hvad det hele overhovedet drejer sig om .
<P>
Det andet store problem med dette direktiv er artikel 9 .
Formlet med dette direktiv skal vre at skabe en level playing field i Europa , alts ens betingelser .
Resultatet af denne flles holdning ville imidlertid vre , hvis den ikke bliver ndret , at vi til slut ikke bare ikke har ens betingelser i forhold til USA , men ikke en gang inden for Europa .
Amerikanerne har den skaldte business judgment rule , alts muligheden for at forsvare sig mod overtagelser .
I Europa vil man i henhold til direktivet principielt f en streng neutralitetspligt .
Alts kan amerikanske selskaber fremover let overtage europiske .
<P>
Det andet problem er , at der heller ikke er ens betingelser i Europa .
Der findes en rkke lande , det klassiske eksempel er Storbritannien , flere gange skildret med London Stock Exchange som eksempel , hvor selskabsretten giver mulighed for faktisk at udelukke overtagelser ved hjlp af begrnsninger af stemmeretten i aktieselskabets vedtgter .
Alts ville konsekvensen af denne artikel 9 , sdan som den str her , vre , at nogle selskaber fra nogle lande i Europa ville vre langt lettere at overtage , men at andre selskaber i andre lande i Europa i praksis aldrig ville kunne overtages , hvis de har sdanne bestemmelser i deres vedtgter .
Derfor skal artikel 9 ndres .
<P>
Det nste problem er sprgsmlet om den ansvarlige tilsynsmyndighed .
Den flles holdning bruger tre sider p at regulere dette sprgsml .
Nr man regulerer den slags over tre sider , s er det klart , at der er nok holdepunkter og anledninger til uenighed , og at man dermed ikke skaber nogen retssikkerhed .
Derfor tror jeg ogs , vi m forbedre artikel 4 .
<P>
Kun en enkelt bemrkning mere .
Vi har i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked fundet kompromisndringsforslag p tvrs af grupperne .
Disse kompromisndringsforslag gr ikke alle i Parlamentet lykkelige .
Det er kompromisndringsforslags natur .
Men det afgrende er , at vi erkender , og det er der jo enighed om , at dette direktiv har alvorlige mangler .
Den eneste mulighed for at fjerne disse mangler er , at vi her med et flertal p 314 stemmer beslutter at g ind i forligsproceduren .
Det er helt klart , at forligsproceduren ikke vil fre til et resultat , som svarer til det , Rdet har vedtaget , eller som Parlamentet beslutter i morgen .
Resultatet vil vre endnu et kompromis .
Hvis vi i morgen ikke vedtager de ndringer , der foreligger her , fr vi ikke dette nste kompromis , og direktivet bliver ved med at vre s drligt , som det er .
<P>
Derfor kan jeg kun bede Parlamentet om at stemme for kompromisndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Hvis man nu fra kredse i Kommissionen eller fra anden side frygter , at direktivet kunne falde til jorden , s m jeg rligt sig , at det tror jeg ikke .
I den tid , vi har haft forligsproceduren mellem Parlamentet og Rdet , og det er nu over seks r , er der kun et eneste direktiv , nemlig det om biopatentet , som er faldet til jorden i forligsproceduren .
Det blev s alligevel vedtaget bde i Rdet og Parlamentet kort tid efter .
<P>
Jeg kan ikke se , hvorfor det ikke skulle lykkes at n frem til et kompromis , sdan som det er lykkedes for alle andre direktiver .
Jeg deler derfor ikke p nogen mde den bekymring , der er blevet givet udtryk for her .
Vi befinder os i en helt normal procedure .
Vi br gennemfre andenbehandlingen med positivt resultat , og derefter br vi i forligsproceduren strbe efter et godt kompromis .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil gerne minde medlemmerne af Parlamentet om artikel 9 , stk . 2 , med henvisning til bilag I , artikel 1 : " Ethvert medlem , der har umiddelbar konomisk interesse i det emne , der drftes , gr , nr han tager ordet i Parlamentet eller et af dets instanser , mundtligt opmrksom herp .
" P baggrund af at hr . Lehne foreslr en styrkelse af bestyrelsesmedlemmernes rolle , er det helt klart , at medlemmerne mske nsker at gre opmrksom p dette , fr de taler .
Det betyder ikke , at de ikke m tale , og det pvirker mske ikke vores ordfrer , men det vedrrer bestemt visse medlemmer af hans gruppe , som har ledende stillinger i mediekoncernen Bertelsmann .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Hr. formand , jeg br gre opmrksom p , at jeg er bestyrelsesmedlem i CN Group .
Min ven hr . Lehne har fremlagt PPE-Gruppens stilling .
Jeg vil fremlgge den britiske Konservative delegations og en rkke andre medlemmers stilling .
Han har dog ikke ndvendigvis givet en fuldstndig og njagtig beskrivelse af PPE-Gruppens stilling .
<P>
Nr et aktieselskab noteres , fortller direktionen og ejerne verden , at investorerne frit kan kbe og slge dets aktier , uden at direktionen eller staten manipulerer markedet .
Det indre marked er et paneuropisk marked , men inden for det marked skal aktiemarkedet behandles som andre markeder , sledes at nationale grnser , selv om de adskiller forskellige retssystemer , ikke griber forstyrrende ind i de regler , der styrer markedet .
<P>
Inden for det indre marked skal investorer , hvad enten der er tale om private , virksomheder eller pensionsfonde , kunne udve deres ejendomsret til fordel for de selskaber , de investerer i , og for investorerne .
<P>
I mit land har vi reelle forbehold til den flles holdning , men vi har vret parat til at acceptere den af god vilje .
Desvrre mener vi , at visse af ndringsforslagene ikke forbedrer den .
Tvrtimod vil nogle af dem vre delggende for skabelsen af en flles paneuropisk overtagelsesordning .
For at vre effektivt , nyttigt og i den offentlige interesse skal et sdant direktiv for det frste undg domstolenes direkte indblanding og snarere etablere en myndighed med vide befjelser i overensstemmelse med retsstatsprincipperne , for det andet klargre og opstille brugbare regler om domsmyndighed , for det tredje klart definere rimelige kurser og opstille passende rammer og for det fjerde sikre , at direktionen ikke p upassende vis kan fratage aktionrernes lovlige ret til at trffe beslutninger om det selskabs fremtid , som de har en interesse i .
<P>
Hvis vi ikke fr dette direktiv p plads , er det et signal til verden om , at Europa ikke vil se det globale markeds virkelighed i jnene .
Det betyder ikke , at det ikke kommer til at gre det med tiden , men blot at tilpasningen bliver mere langvarig og smertefuld , og at det kommer til at g ud over europiske arbejdspladser og europisk velfrd .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , det ser ud til , at vi endelig er ved at n til vejs ende om det direktivforslag , der regulerer overtagelsestilbud .
Det er et forslag , der har tilbagelagt en lang og stormfuld vej for at overvinde nogle af de nuvrende vanskeligheder .
<P>
Det er rigtigt , at der har vret mange vanskeligheder .
Det er ligeledes rigtigt , at den politiske aftale , der blev opnet i Rdet sidste r , har gjort det muligt at f afhjulpet nogle af dem .
<P>
Derfor tillader jeg mig at komme med en betragtning om Parlamentets funktion . Hvad skal vre Europa-Parlamentets rolle i den flles beslutningsprocedure , hvor man i en s vanskelig sag er net til en politisk aftale ?
Skal vores rolle begrnse sig til at sige ja og amen til Rdets forslag ?
Sdan synes jeg ikke , det br vre , mine damer og herrer .
<P>
Jeg nsker ikke hermed at sige , at Parlamentet , nr Rdet er net frem til denne aftale , skal sabotere den .
Mine damer og herrer , vi er politikere , og derfor er vi altid tilhngere af at finde politiske aftaler .
<P>
Disse overvejelser passer fuldstndig p denne betnkning .
Rdet er net frem til en aftale , som i det vsentligste skal respekteres , sdan som ordfreren , hr . Lehne , gr det i sin fremragende betnkning , som jeg oprigtigt lyknsker ham med .
Og jeg lyknsker ham ikke kun , fordi han respekterer det essentielle i denne aftale , men fordi han sger nogle lsninger , der , selv om de som nvnt respekterer det vsentlige , forsger at forbedre lovgivningsforslaget .
Det er efter min mening den rolle , som en institution , der som Parlamentet er medansvarlig for lovgivningen , skal spille i den flles beslutningsprocedure .
<P>
De ndringsforslag , der er foreslet af vores udvalg , kan grupperes i tre blokke .
Den frste indeholder en rkke tekniske ndringsforslag , der har til forml enten af klarlgge begreberne eller udfylde nogle huller .
Det vil jeg ikke komme videre ind p .
<P>
Den anden blok indeholder en rkke ndringsforslag , som forsger at forbedre arbejdstagernes deltagelse , nr der foreligger et overtagelsestilbud .
Vi kan ikke lukke jnene for virkeligheden . Nr der sker en overtagelse , finder der personalemssige omstruktureringer , afskedigelser m.m. sted , kort sagt foranstaltninger , som berrer arbejdspladserne .
Det er derfor vigtigt , at arbejdstagerne og deres reprsentanter helt fra starten er informeret om det , der foregr , og at de kommer til orde i selve overtagelsesproceduren .
<P>
Den tredje blok omfatter de ndringsforslag , der under behandlingen har givet strst anledning til konflikt .
Og jeg ville nske , at jeg var i stand til at overbevise Dem om , at der ikke er nogen som helst grund til at frygte konsekvenserne af at vedtage disse ndringsforslag .
Det er rigtigt , at Europa-Parlamentets forretningsorden ikke giver denne mulighed , men blot gr disse forhandlinger til en ren og skr samtale mellem dve .
Det kan vi ikke gre noget ved !
<P>
Det frste ndringsforslag drejer sig om artikel 4 , hvori det faststtes , hvilken tilsynsmyndighed der er kompetent til at fre tilsyn med tilbuddet .
I afsnit 1 faststtes det , at det er den medlemsstat , hvor mlselskabet har sit vedtgtsmssige hjemsted , hvis - naturligvis - kapitalandelene i dette selskab er optaget til omstning i den pgldende medlemsstat .
Hvad sker der , hvis de ikke er optaget til omstning i denne medlemsstat ?
Der foresls et svar , som ikke forekommer at vre foreneligt med et andet ndringsforslag , hvor man altid betinger sig hjemstedskriteriet , og som er stillet af nogle medlemmer , der uden tvivl har vret i god tro .
For hvis aktierne ikke omsttes der , hvorfor skal de s vre underlagt denne myndigheds tilsyn ?
<P>
Det andet konfliktfyldte ndringsforslag drejer sig om forpligtelsen til at vre neutral .
Her er holdningerne meget divergerende , ja , endog modstridende , og der er fundet en lsning , der indrmmer nogle undtagelser for at kunne foretage defensive manvrer , nr det ikke er muligt at indkalde generalforsamlingen .
<P>
Min gruppe og jeg vil sttte disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , jeg er bange for , at vi er ved at miste trden og glemme , hvad dette direktiv handler om .
Det er en del af en handlingsplan for finansielle serviceydelser , som med vores kommissrs ord er et ngleelement til skabelse af et fuldstndigt integreret marked inden for finansielle serviceydelser , og som giver investorerne og forbrugerne flere valgmuligheder .
Forslagene nvner tre hovedelementer p et tidspunkt , hvor der er ved at ske en ndring af kontrollen med selskaberne i form af beskyttelse af mindretalsaktionrerne , gennemsigtighed i forbindelse med tilbudsinformation og tilsyn med processen .
Men hvad er det , vi som Parlament risikerer at gre i kraft af de stillede ndringsforslag ?
<P>
For det frste er vi langt fra gennemsigtige .
Nogle af ndringsforslagene lader til at vre et skjult forsg p at indfre visse elementer af virksomhedsvedtgter gennem bagdren .
For det andet vedtager vi stive strukturer og procedurer , selv om Kommissionen faktisk anbefalede en lettelse , som gav medlemsstaterne mulighed for at afspejle national praksis i virksomhedskulturen .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om klarhed . Mangelen p klarhed er srligt ijnefaldende i forhandlingen om domsmyndighed - et omrde , hvor jeg har nogen erfaring .
Den flles holdning pegede p en slags delt ordning .
Nu har vi et forslag , som ville medfre uklarhed , forum shopping , potentielle retstvister p et mtleligt tidspunkt i en handel .
Det er ikke hensigtsmssigt .
Domsmyndigheden skal udelukkende ligge i det medlemsland , hvor mlselskabet har hjemsted .
Det er retfrdigt over for mindretalsaktionrerne , det er gennemsigtigt , og det er frem for alt klart .
Jeg vil gerne bede kommissren overveje , om han kan acceptere mit ndringsforslag p dette afgrende punkt .
<P>
Lederen i Financial Times handlede i dag om tilbudspolitik . Det har taget ikke mindre end 10 r at n frem til dette forslag , og vi , Parlamentet , kan delgge det p 10 minutter i morgen ved at stemme for misforstede ndringsforslag .
Jeg hber , at det ikke bliver tilfldet .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg vil gerne forsikre fru Wallis om , at jeg stemmer for hendes ndringsforslag 19 af de samme grunde , som hun har nvnt - og jeg hber , at min gruppe gr det samme .
Dette er et sprgsml , som krver den strste klarhed .
Vi vil ligeledes stemme imod den kritiske del af ndringsforslag 17 , som ville udelukke aktionrerne fra at trffe beslutning p grundlag af et tilbud p et selskab , de ejer .
Grunden hertil er , at det ikke er regeringers , tilsynsmyndigheders eller siddende direktioners opgave at godkende eller afvise et tilbud .
Det er selskabets ejeres - aktionrernes opgave .
<P>
Det er det princip , som mske vil dele os i morgen , og som burde vre det altoverskyggende sprgsml i forbindelse med en lov , der regulerer overtagelser .
Hvis De mener , at det rigtige er retfrdighed og gennemsigtighed over for alle aktionrer - bde hovedaktionrer og mindretalsaktionrer - vil det afgre , hvordan De stemmer i forbindelse med en rkke af disse sprgsml .
<P>
Der er et par punkter , hvor jeg gladelig vil stemme for kompromisforslagene , navnlig dem , der vedrrer medarbejdernes stilling . Jeg forstr godt hr .
Lehnes nske om , at det skal indbringes til behandling ved forligsprocedure , s det kan klargres yderligere .
Det kan jeg godt g ind for .
Men vi skal hele tiden holde os beskyttelsen af aktionrerne for je .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , mlet med denne betnkning , som er en flles europisk lovgivning om overtagelsestilbud for virksomheder , angr kun en lille minoritet af store kapitalistiske koncerner og deres storaktionrer , der monopoliserer virksomhedernes ejendom .
Arbejderne , teknikerne , de ansatte og lnmodtagerne , de , der fr de virksomheder , som de store finanskoncerner sls om i milliardstor stil , til at lbe rundt , er ikke engang nvnt i Rdets og Parlamentets juridiske ordklverier .
De europiske institutioner har ikke nogen kur mod de nedlggelser af stillinger og lukninger af virksomheder , som opstr efter nsten samtlige overtagelser eller virksomhedsfusioneringer .
<P>
Jeg for min del er helst fri for de herrer storaktionrers juridiske problemer , og jeg vil stemme imod denne betnkning .
Jeg vil til gengld gerne her understrege min solidaritet med dem , de udnytter , og hvis Parlamentet havde den mindste respekt for disse arbejdere , burde det i det mindste forbyde , at virksomhedsovertagelserne resulterede i afskedigelser .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , efter at have arbejdet i finanssektoren i 18 r mener jeg ikke , at der er behov for dette direktiv .
I Det Forenede Kongerige har man haft stor succes med at regulere overtagelser efter en frivillig norm , som administreres af et overtagelsespanel . Det er et godt eksempel p en pragmatisk tilgang til et yderst komplekst emne , hvor lovgivning ville have vret mindre hensigtsmssig .
Vi skal huske p , at overtagelsesmarkedet hovedsagelig er britisk .
Aktiviteterne i London overgr hele den samlede mngde i resten af Europa , og derfor vil denne foranstaltning skade Det Forenede Kongerige .
Der er mange , der mener , at indfrelsen af en lov blot er en beskyttelsesforanstaltning , som stter mindre effektive europiske virksomheder i stand til at beskytte sig selv imod overtagelser ved at ty til komplicerede retssager .
<P>
Er de europiske virksomheder s bange for konkurrence , at de har behov for at gemme sig bag en restriktiv lov , som snarere vil begrnse end forbedre den europiske konkurrenceevne ?
Hvis ikke , br medlemmerne stemme imod dette direktiv .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , det er ndvendigt at effektivisere virksomhedsstrukturerne p det europiske marked , hvis Europa skal klare sig p verdensmarkedet .
Virksomhederne skal kunne omstruktureres , ogs mellem landene inden for Unionen .
<P>
Dette direktiv vil nok ikke fre til de tydelige bestemmelser , som der nu er brug for p det internationale brsmarked , men slaget er endnu ikke tabt .
Problemet er , at brslovgivningen hnger tt sammen med selskabsretten , og det er svrt at harmonisere det ene omrde , hvis det andet ikke er harmoniseret .
Uanset hvordan man udformer reglerne , vil nogen blive ramt .
<P>
P et lille marked som det svenske med forholdsvis koncentrerede ejerforhold vil et harmoniseret niveau for tilbudspligt p 30 % skabe problemer , og vi nsker strre fleksibilitet .
Der er behov for endnu strre fleksibilitet , nr det glder den fuldstndige neutralitetspligt , som Rdet har fastlagt .
Der vil opst problemer for de tyske virksomheder , da stemmediversifiering er forbudt i henhold til tysk selskabsret .
Man er ndt til at udvise strre forstelse for de srlige nationale omstndigheder , ellers kan det f delggende konsekvenser for et enkelt lands virksomhedsstruktur .
<P>
Det vil derimod vre lettere at lse problemer med , hvilken kontrolmyndighed der skal have jurisdiktion .
Det mest smidige ville vre at vlge kontrolmyndigheden i det land , hvor mlvirksomheden har sit hjemsted .
Virksomheder kan vre brsnoteret p forskellige markeder , og virksomheder med hovedkontor i Sverige er ikke altid brsnoteret i Sverige .
Det vil mildest talt vre mrkeligt , hvis f.eks. de amerikanske myndigheder skulle vre ansvarlige for en overtagelse , der involverer to europiske virksomheder .
Hvis man vil undg sdanne konsekvenser , kan man stemme for ndringsforslag 19 , hvor det gres klart , at mlselskabets hjemsted skal vre afgrende .
<P>
Hvis vi ikke vrner om neutralitetspligten , fjerner vi formlet med direktivet .
Hvis vi derudover bner dren for defensive foranstaltninger , forsvarer vi mske omstruktureringen af de europiske markeder og ikke mindst beskyttelsen af smaktionrerne .
<P>
Jeg nsker blot at understrege , at forligsudvalget har et meget stort ansvar , og at der er behov for en flles indsats , hvis dette skal lykkes .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , det er blevet sagt , at det er et meget vigtigt og afgrende stykke lovgivning , som vi skal tage stilling til .
Det er centralt for EU ' s handlingsplan for finansielle serviceydelser .
Men det er endnu vigtigere , at det vil bidrage til at fremme Lissabon-dagsordenen om at skabe en konkurrencedygtig og dynamisk europisk konomi .
Det krver et effektivt marked for varer , serviceydelser og kapital .
<P>
Hr .
Bolkestein , jeg deler Deres betnkeligheder . Vi har ikke rd til at tabe dette direktiv p gulvet , for EU ' s konomi ville i revis skulle betale prisen for , at de europiske selskaber ikke kunne omstruktureres .
De ndringsforslag , som er stillet af vores ordfrer , leder os imidlertid i den retning .
Jeg er bange for , at det vil underminere effekten af den omstrukturering af virksomhederne , som er ndvendig for at ge EU ' s konkurrenceevne p det globale marked .
Hvis vi skal opn globale fortrin inden for f.eks. telekommunikationssektoren , skal vi sikre , at den seneste tids overtagelser , bl.a. Vodafone , Mannesmann , France Telecom og Orange , viser , at den europiske model fungerer og ikke kan blokeres af fjendtlige overtagelsesforsg eller poison pills .
Det ville vre at vende ryggen til muligheden for at opn den nskede konkurrenceevne .
<P>
Min delegation af parlamentsmedlemmer fra Labour-partiet kan derfor ikke acceptere ndringerne i artikel 9 , som giver bestyrelserne ret til at trffe foranstaltninger til at afvrge overtagelser uden aktionrernes samtykke .
Hr . Bolkestein har selv sagt , at det er afgrende , at mlselskabernes direktion konsulterer aktionrerne i et sdant tilflde .
<P>
Det m vre vores vigtigste ml at beskytte vores investorer , at sikre en retfrdig og ligevrdig tilbudsproces og en effektiv kapitalstrm .
Vi m ikke ende med at udarbejde love , som beskytter potentielt drlige ledere og sttter ndlidende selskaber .
Det er ikke i nogens interesse .
Det ville betyde , at investorerne ikke ser EU som et integreret kapitalmarked , det ville svkke investorernes tillid , og det ville betyde kapitaludstrmning fra Europa .
<P>
Ordfrerens ndringsforslag skaber forvirring p procesomrdet , og det ville vre forkert af os at stemme for forvirring i potentielle retstvister .
<P>
Jeg m sige , at jeg ikke kan forst hr . Lehnes udtalelse i det britiske Economist , hvor han selv har sagt , at hans kompromis ikke var gennemfrligt , men at han fremlagde det for at glde socialisterne , og at han er parat til at trkke det tilbage ved et forlig .
Det er ikke acceptabelt .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det er meget vigtigt , at det vigtige sprgsml om en minimumsharmonisering af overtagelsesretten efter 10 rs drftelser kan behandles med et fornuftigt rammedirektiv , selv om det sidste forslag , som hr . Lehne nvnte , opviser nogle tekniske , men ogs nogle indholdsmssige problemer , og vi kan antage , at det nuvrende forslag desvrre frst kan ndres kvalitativt i forligsproceduren .
Det skal imidlertid bemrkes , at omstndighederne har ndret sig entydigt siden frstebehandlingen .
De udenlandske investeringer inden for EU er fordoblet mellem 1997 og 1998 , og grnseoverskridende fusioner og overtagelser har net et rekordhjt niveau .
Indtil nu findes der ikke nogen bindende ordning for overtagelser , hverken i EU-retten eller i nogle medlemsstaters lovgivning .
For at opretholde en fair konkurrence og af retssikkerhedsmssige grunde synes der derfor at vre behov for direktivet om overtagelsestilbud .
<P>
Jeg er i den lykkelige situation , at jeg kan sige , at strig siden den 1. januar 1999 har haft sin egen overtagelseslov .
Den strigske overtagelseslovgivning og isr gennemfrelsen af den , som udfres af overtagelseskommissionen , har mere eller mindre vist sig at vre hensigtsmssig .
For os her i Europa-Parlamentet drejer det sig , nr alt kommer til alt , om at regulere de store spndingsfelter inden for overtagelsesretten , f.eks. direktion versus aktionrer , i en minimumsform p europisk plan .
<P>
Det er desuden absolut ndvendigt , at medlemslandene i overensstemmelse med de generelle ml og inden for rammerne af direktivet har mulighed for at trffe videregende fornuftige ordninger , f.eks. som i den nuvrende strigske overtagelsesret fremme af ligebehandling af alle aktionrer ved at vi ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige tak for det arbejde , hr . Lehne har gjort , og for at han har genoptaget hele denne sag .
Det er rgerligt , at denne betnkning har vret s lnge undervejs .
Tiden lber endnu en gang fra os i det politiske arbejde .
Erhvervslivet stter standarderne .
Nr man oplever dette her som en spgelsesdebat , s har det ikke s meget med klokkeslttet at gre og heller ikke med de f tilstedevrende kolleger , men mere med det , som vi nu oplever igen .
Vi taler om et Europa , som skal forenes , og hvad hrer vi ?
Britiske lobbyister mod dette Europa , mod et skr af socialmodel , som man s hele tiden taler om under valgkampene .
Det ville vre dejligt , hvis British Labour - de konservative kan man benbart overhovedet ikke forvente det af lngere - ville prve at bevge sig uden for City of London .
Engang hed det Britain rules the waves , nu hedder Britain drifts away .
Hvorfor skal vi altid tages som gidsler for denne lille City of London ?
Hvorfor er vi ikke rlige og siger , at overtagelser bliver til et stort socialt problem , hvis vi ikke afbder dem ?
Hvor tr vi ikke st ved det , som vi altid forkynder i valgtalerne ?
Konkret ved vi , at 70 % af fusionerne gr skvt .
BMW / Rover en katastrofe .
Daimler / Chrysler bliver i stigende grad til en crime , nr man ser , hvad der foregr dr .
<P>
Er det nok , hvad der nu str i Lehne-betnkningen ?
Nej , men det er en begyndelse , tror jeg , i en bestemt retning .
Jeg personligt - og jeg ville nske , at det ogs kom til at glde for British Labour - vil sttte de ndringsforslag , som frer til mere regulering .
Vi nsker ikke at f amerikanske tilstande hos os .
Vi behver dem ikke .
Det gr rigtig godt for det europiske erhvervsliv .
I Storbritannien vokser afstanden mellem de sociale modstninger .
Insiderforretninger skal vi bruge det til , til kartelretten .
Gr magt foran ret , er sprgsmlet .
Men svaret er , at Lehne-betnkningen i det mindste er et lille stykke i retning af et borgernes Europa .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , det er interessant at flge hr . Martin som engelsktalende , og jeg kan forsikre ham om , at den britiske konomi bestemt ikke er ved at falde fra hinanden , selv om mit parti gerne s et regeringsskifte .
I forbindelse med dette overtagelsesdirektiv vil jeg gerne fre diskussionen tilbage til de millioner af vlgere i mit land og millioner af mennesker , som har pensionsordninger og opsparinger , der er baseret p aktieinvesteringer .
Fru McCarthy mindede os med rette om , at vi skulle gre opmrksom p det , hvis vi havde en interesse i sagen .
Det gr jeg hermed .
Jeg har en pensionsopsparing fra min tidligere arbejdsgiver .
Dens vrdi afhnger i hj grad af investeringer i det britiske aktiemarked , og jeg er afhngig af , at min investering forvaltes sikkert med henblik p min fremtidige pensionisttilvrelse .
Det er selvflgelig en stor styrke for den britiske konomi , hr . Martin , for de midler er til rdighed , nr vi bliver ldre , og pensionerne skal udbetales .
Vi har ikke et overskudsudbud af offentligt finansierede pensioner .
<P>
Det er noget , som alle i Den Europiske Union skal tage stilling til , og den endelige udgave af dette overtagelsesdirektiv skal tage hjde for det .
Problemet med de stillede ndringsforslag er , hvis de vedtages , at de personer , der forvalter min pensionsopsparing , ikke lngere vil kunne maksimere dens vrdi for mig .
Det berrer millioner af almindelige mennesker , som arbejder i selskaber i hele Det Forenede Kongerige .
Det er deres fremtid , vi taler om .
Det er ikke et abstrakt begreb .
Det rammer det centrale i den britiske konomi , og det er noget , som ogs vil blive stadig mere afgrende for den europiske konomi .
<SPEAKER ID=289 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Parlamentet , fordi det har lagt vgt p dette forslag , og fordi Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og frem for alt ordfreren , hr . Lehne , har gjort en stor indsats .
Det er absolut berettiget , at der lgges vgt p forslaget i betragtning af betydningen af denne tekst , som stats- og regeringscheferne prioriterede hjt under Det Europiske Rd i Lissabon i marts 2000 .
For godkendelsen deraf ville medfre en betydelig forbedring af de europiske finansmarkeders funktion og stabilitet .
<P>
Det glder mig srdeles meget , at jeg omsider kan drfte denne flles holdning , som vi har mttet vente p i lang tid , men som endelig i juni i r enstemmigt blev vedtaget af medlemsstaterne .
<P>
Nogle ndringsforslag , som Parlamentet foreslog , forbedrer teksten i Rdets flles holdning yderligere . De henleder nemlig opmrksomheden p nogle punkter , som kunne fre til fortolkningsvanskeligheder , og opfordrer til en hurtigere gennemfrelse af direktivet .
<P>
Derfor sttter Kommissionen ndringsforslag 7 , 14 og 18 .
Den stter i srdeleshed pris p ndringsforslag 18 , som sigter mod at nedstte gennemfrelsesfristen for direktivet i overensstemmelse med det nske , som Kommissionen flere gange har tilkendegivet .
Den har jo hele tiden gjort opmrksom p ndvendigheden af ikke at spilde nogen tid i forbindelse med gennemfrelsen af dette direktiv , som alle interesserede har set s meget frem til .
<P>
Endvidere tager Kommissionen de meddelelser til efterretning , som er nvnt i ndringsforslag 5 og 13 .
Kommissionen har i princippet ingen indvendinger imod disse forslag , men den erindrer om , at de ikke hrer hjemme i dette direktiv .
Den nuvrende tekst garanterer arbejdstagerne passende information om tilbuddets betingelser og flger .
Bestemmelser , som gr videre p dette omrde , stemmer ikke overens med mlstningerne i direktivet , som vedrrer beskyttelse af aktionrerne .
Arbejdsforbindelserne og arbejdstagernes rettigheder i tilflde af omstrukturering af virksomheder trffes der bestemmelser om i andre EU-direktiver .
<P>
Kommissionen vil ligeledes vise sin interesse for ndringsforslag 12 .
Dette ndringsforslag sigter p at indfre et instrument , hvorved en majoritetsaktionr kan overtage de vrige vrdipapirer .
Denne procedure , som allerede findes i en rkke medlemsstater , vedrrer imidlertid ikke blot omrdet med offentlige overtagelsestilbud , men rkker meget videre og kunne eventuelt studeres nrmere inden for rammerne af den generelle revision af selskabsretten , som Kommissionen agter at foretage .
Jeg foreslr derfor , at dette emne tilfjes de temaer , som kunne forelgges et ekspertudvalg .
<P>
De vrige ndringsforslag kan Kommissionen desvrre ikke godkende af forskellige grunde .
ndringsforslag 2 og 10 er ikke acceptable , fordi de ndrer direktivets anvendelsesomrde .
Direktivet vedrrer alle offentlige og udelukkende offentlige tilbud om kb eller bytte , hvad enten de nu er frivillige eller obligatoriske .
<P>
ndringsforslag 4 og 15 er ikke acceptable , fordi de ikke hrer hjemme i de tilsigtede bestemmelser .
Disse vedrrer kun indehavere af vrdipapirer i det frste tilflde og tilsynsmyndigheden i det andet .
<P>
ndringsforslag 8 og 9 er uberettigede .
Det str jo p ingen mde fast , at den foreslede definition af rimelig pris er bedre end en anden , for de forskellige definitioner , som i jeblikket anvendes i medlemsstaterne , er alle sammen helt tilfredsstillende .
<P>
Endelig har Kommissionen grundigt undersgt de indholdsmssige ndringsforslag , men den kan ikke acceptere nogen af dem .
Sledes synes ndringsforslag 6 , 11 og 16 at forbig de eksisterende nationale forskrifter , som teksten netop forsger at bringe nrmere hinanden i den flles holdning .
Frst og fremmest ndringsforslag 6 indeholder en sammenblanding af ider , som alle i lbet af drftelserne af direktivet allerede i strre eller mindre grad er taget op og forkastet , fordi de ikke viste sig at vre anvendelige .
Frem for alt udpegningen af den kompetente myndighed , mens teksten i den flles holdning kom i stand efter drftelser med tilsynsmyndighederne selv .
Endvidere definitionen af den procentdel , der bestemmer kontrollen over selskabet , og som har forbindelse med andre forskrifter inden for selskabsret , som er overordentlig forskellige fra medlemsstat til medlemsstat .
<P>
ndringsforslag 17 kunne , hvis det skulle blive godkendt , gre ethvert fjendtligt overtagelsestilbud umuligt .
Kommissionen har ingen indvendinger imod udvidelsen af neutralitetspligten til ogs at glde efter den officielle acceptfrist , sledes som det foresls i det frste afsnit .
Den kan imidlertid ikke vre enig med Parlamentets forslag om at tillade bestyrelsen for et bestemt selskab at trffe afgrelse om virksomhedens fremtid uden at bekymre sig om aktionrernes holdning ved simpelthen at underkaste sine beslutninger de kompetente myndigheders vurdering eller forelgge dem for en dommer .
En sdan lsning risikerer dels , at den frer til forvirring omkring tilsynsmyndighedernes rolle , som skal forblive uafhngige og upartiske , dels , at der systematisk anlgges retssager , som kan vre tidrvende og kostbare , og som hverken de involverede selskaber , deres bestyrelsesmedlemmer eller de vrige involverede , frst og fremmest arbejdstagerne , har gavn af .
Situationen i USA kan , hvad det angr , lre os meget og br mane os til strre forsigtighed .
<P>
M jeg til sidst erindre Dem om , at dette er et rammedirektiv i overensstemmelse med det nske , som Parlamentet har givet udtryk for p et tidligere stadium .
I direktivet faststtes det ikke desto mindre , at der dels er et ekspertudvalg fra medlemsstaterne og fra Kommissionen , der frer tilsyn med gennemfrelsen og anvendelsen af teksten , dels er optaget en revisionsklausul for at foretage de ndringer , der i fremtiden kunne vise sig at vre ndvendige .
<P>
Endelig gr Kommissionen opmrksom p , at det , hvis Parlamentet vedtager de foreslede ndringsforslag , kunne vre meget vanskeligt at opn en aftale mellem Rdet og Parlamentet .
Kommissionen er imidlertid overbevist om , og den stttes heri af de involverede konomiske aktrer , at den tekst , som er resultatet af mere end 10 rs forhandlinger , mere end den tid , der er ndvendig for at tage hensyn til alle interesser , udgr et godt udgangspunkt , og at tiden nu er inde til at handle .
<P>
Endelig er der stillet to nye ndringsforslag , hvorom jeg gerne ville sige flgende .
ndringsforslag 19 er ikke acceptabelt af samme grund som ndringsforslag 6 .
Hvad angr ndringsforslag 20 , som ligner ndringsforslag 17 , glder det samme som for sidstnvnte ndringsforslag 17 , af lidt forskellige grunde .
Den frste del er acceptabel , ligesom i ndringsforslag 17 .
Den anden del er det ikke , fordi begrebet " Aufsichtsrat " , for at sige det p tysk , henhrer under begrebet " bestyrelse " og er omfattet af samme forpligtelser som alle ledere i en virksomhed .
Den tredje del er ikke acceptabel af samme grund som alle skaldte " sociale ndringsforslag " .
<P>
Det er , hvad jeg gerne vil sige om det , som Parlamentet har taget op , og Kommissionen ser naturligvis med overordentlig stor interesse frem til afstemningen om dette emne .
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=15>
Flgeret
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0370 / 2000 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 7484 / 1 / 00 - C5-0422 / 2000 - 1996 / 0085 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om flgeret for ophavsmanden til et originalkunstvrk ( Ordfrer : Zimmerling ) .
<SPEAKER ID=292 NAME="Zimmerling">
Hr. formand , Europa-Parlamentet er i gang med andenbehandlingen af harmoniseringen af flgeretten for kunstnere og tager dermed til fordel for kunstnerne , gallerierne og auktionshusene i Europa en ordning op , som har vret diskuteret siden 1996 .
Jeg vil frst gerne takke de kolleger , som har deltaget i arbejdet med dette projekt .
Det har vret meget vanskeligt at finde en lsning p problemstillingen , som var fornuftig for de involverede .
Til sidst lykkedes det dog med god vilje fra alle grupper i Parlamentet , som isr beslutningen i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har vist .
<P>
En srlig tak skylder jeg kollegerne Dehousse og Echerer , som gennem mange samtaler har bidraget til de bredygtige kompromiser .
Flgeretten fastslr kunstnernes obligatoriske og umistelige ret til en del af indtgten fra videresalg af deres vrker .
Den er sledes en del af den sociale ophavsretlige beskyttelse og dermed udtryk for social anerkendelse af kunstnerens skabende virksomhed .
Det er ndvendigt at harmonisere den , da den allerede glder i mange EU-stater , men hidtil ikke har vret kendt i Storbritannien , Holland , Irland og strig .
Det frer til alvorlig konkurrenceforvridning , fordi en kunstner i et land profiterer af et salg , men ikke fr noget i et andet land .
Det er uacceptabelt p det europiske marked , da det er i modstrid med det indre markeds krav .
<P>
Der er planlagt flgende ndringer af Rdets flles holdning .
Flgeretten skal ogs omfatte professionel handel med kunstvrker .
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked foreslr , at det belb , som slgeren skal betale , gradueres som en procentdel p 4 % ved en salgspris p op til 50.000 euro og 1 % ved priser over 200.000 euro .
Derudover fr kunstneren ret til at blive informeret om sine krav hos en professionel kunsthandler inden for en frist p op til tre r , hvilket er fornuftigt , da de skal fre bog over kb og salg .
Her skal der alts ikke indkobles noget udnyttelsesselskab .
<P>
Det nye minimumsbelb p 1.000 euro genoptager et forslag fra Europa-Parlamentet under frstebehandlingen .
De fleste handler i Europa ligger under den grnse p 4.000 euro , som Rdet har foreslet i den flles holdning , s allerede her er der behov for harmonisering .
Under et belb p 1.000 euro er der imidlertid ikke noget behov for harmonisering , da det europiske marked ikke er berrt , s der p grund af subsidiariteten heller ikke skal glde nogen europisk flgeret .
<P>
Desuden har vi strget Rdets overgrnse p maksimalt 12.500 euro til kunstneren , da det ikke er klart , hvorfor kunstnere , som har succes , skal straffes .
Hvad angr gennemfrelsesfristerne for dette direktiv har udvalget efter forslag fra mig besluttet at faststte en frist p to r , hvor medlemsstaterne skal gennemfre direktivet , og hvor arveretsflgen indtrder for de lande , som hidtil ikke har haft nogen flgeret .
<P>
En frist p fem eller 10 r , som nsket fra Rdets side og isr fra britisk side , er uacceptabel , da den i praksis ville betyde en cementering af status quo og kun ville komme kunstmarkedet i Storbritannien til gode .
De betnkeligheder , der ytres , kan sammenfattes i to store grupper .
For det frste frygter britiske lobbyister tab af arbejdspladser .
Jeg ser imidlertid ikke nogen risiko for , at kunstmarkedet skulle flytte til Schweiz eller USA , da udgifterne til forsikring og transport overstiger afgifterne til flgeretten og dermed gr flytningen til en drlig forretning .
<P>
Hertil kommer , at bde Schweiz og USA er interesserede i at indfre et flgeretskrav , efter at vi i Europa har vedtaget en harmoniseret flgeret .
<P>
Det andet problem vedrrer strig , hvor der er opstet kunstnergrupper , som frygter negative konsekvenser og derfor vender sig mod dette direktiv .
Her er der tale om en simpel misforstelse , fordi man betragter udnyttelsesselskaberne som obligatoriske , sdan som det hidtil har vret tilfldet i strig .
Men det er netop ikke indeholdt i direktivet .
Derfor er det p dette punkt de strigske lovgivere , der er bud efter , og ikke de europiske lovgivere , der skal angribes , som kun skaber de positive rammebetingelser for kunstnere og aktionshuse .
<P>
Jeg hber alts ikke , at den nationale blokadend fra Nice fortstter hos vores britiske kolleger , men at Parlamentet vedtager en eksemplarisk europisk regulering af kunstmarkedet .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="FR" NAME="Fourtou">
Hr. formand , ud af de 15 lande i Den Europiske Union anerkender 11 flgeretten , men der er kun otte , der anvender den med strre eller mindre held .
<P>
strig , Nederlandene , Irland og Det Forenede Kongerige har ikke implementeret den i deres lovgivning , og uden for Den Europiske Union anerkender hverken Schweiz eller USA flgeretten .
<P>
Ivrksttelsen af flgeretsanordninger synes ved frste jekast at kunne begrundes med et nske om lighed og hjlp til kunstnerne .
Men flgeretten er ikke en hjlp til frembringelsen , tvrtimod . Det er en bremse for kunstmarkedet , der skal vre dynamisk og kunne udvikle sig med et minimum af restriktioner .
<P>
For en nulevende kunstner , der ser sine noteringer vokse og af den grund oplever , at hans produktion revurderes , er det kberens dynamik og hans salgspotentiale , der tller .
Flgeretten skaber et kompliceret lovomrde , der i sandhed er forbundet med store omkostninger i forhold til de ofte beskedne summer , der i mange tilflde har svrt ved at finde frem til de involverede parter .
Den skaber ekstra administration og giver herved fornyet anledning til at klage over de europiske standarder .
Den rammer gallerierne , som skal koncentrere sine krfter om at yde sttte til kunstnerne .
Den vkker bekymringer og skaber ekstraomkostninger og administrative bryderier for potentielle , velvillige kbere samt af og til absurde situationer .
Eftersom flgeretten udregnes efter videresalgsprisen , vil man i tilflde af tab snarere fremme vrkets mobilitet end frembringelsen .
<P>
Skal man for fremtiden udbrede denne anordning til lande , der ikke vil have den - her tnker jeg isr p Det Forenede Kongerige , der er frende p det europiske kunstmarked lige nu - med risiko for at delgge deres konkurrenceevne ?
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="FR" NAME="Dehousse">
Hr. formand , for at gentage GESAC ' s ( Groupement europen des socits d ' auteurs et de compositeurs ) heldige udtryk , har det projekt , som vi behandler , under Rdets behandling vret genstand for uforholdsmssigt store angreb .
Det kompromis , som Rdet har vedtaget , er alts reduceret til en svag genspejling af Kommissionens indledende forslag , som blev vedtaget med stort flertal under Europa-Parlamentets frstebehandling .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe samt for vrigt den overvejende del af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er forblffet over en sdan holdning fra Ministerrdet , som indeholder flere uacceptable elementer , hvoraf det farligste er at forlnge medlemsstaternes gennemfrelsesfrist til 15 r , nr Kommissionens indledende forslag allerede er fire r gammelt .
Principielt er en frist p 15 r uacceptabelt i en verden , der er s foranderlig som vores , den indebrer en fuldstndig forandring af sektoren , srligt p grund af de teknologiske fremskridt .
Endvidere ville det at skabe en sdan prcedens i en tid , hvor Den Europiske Union er ved at fordoble sig selv , sende et fuldstndigt forkert signal til ansgerlandene .
Med en sdan frist ville det vre bedre at give afkald p iden om et direktiv .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe har alts forsgt at undg , at Parlamentet bringer sig selv i miskredit ved at acceptere nogle forslag , der gr den afstemning , der fandt sted ved frstebehandlingen , helt til grin .
Vi glder os alts frst og fremmest over , at denne holdning er blevet forstet og deles af ordfreren , hr . Zimmerling , ikke blot hvad angr sprgsmlet om fristen , men ogs mange andre sprgsml , som han har opremset i aften .
Vi glder os desuden over , at nsten alle de demokratiske grupper har delt samme konstruktive synspunkt .
<P>
Forhandlingerne og isr den afstemning , der vil finde sted , vil sledes endnu en gang foreg mellem dem , der vil vre p forkant med Unionens udvikling , og dem , der lader sig bremse af nationale interesser , hvis legitimitet synes strkt tvivlsom , i modstning til de europiske kunstneres interesser .
Desuden er behovet for en flles holdning til det emne , der optager os , s meget desto strre , eftersom kun en flles holdning vil give Den Europiske Union mulighed for at stte sig igennem p internationalt plan for at forsvare kunstnernes interesser verden over .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , det er svrt at forst , hvorfor de mennesker , der er imod en harmonisering af indkomstskatterne , skulle vre for dette direktiv .
I Den Liberale Gruppe var vi meget kritiske ved frstebehandlingen , og det er vi fortsat .
Vi tror , at det vil f negative konsekvenser for det europiske marked , hvis dette direktiv gennemfres , inden der er gennemfrt en international harmonisering p dette juridiske omrde .
<P>
Vi mener ikke , at fristerne for gennemfrelsen skal forkortes p den mde , som ordfreren har foreslet .
Vi mener heller ikke , at det er bevist , at der er brug for nationale minimumsbestemmelser for afledt ret for at forbedre det indre marked .
<P>
Som en af de foregende talere var inde p , er velstende gallerier og gode stipendiesystemer vigtige for de unge kunstnere .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , hr. kommissr , kolleger , i denne konflikt mellem de mest forskelligartede lobbygrupper har det for mig altid vret de europiske kunstneres ord , der har vret gldende .
I mit land uden flgeret er kunstnerne imod dette direktiv .
Forsteligt , nr man kender den strigske tradition p hjemmemarkedet , et internationalt anerkendt marked .
Der venter mig stadig et stort overbevisningsarbejde i mit hjemland , men jeg er fast overbevist om , at harmoniseringen af flgeretten , som Europa-Parlamentet ser den , vil vre fordelagtig for alle involverede .
<P>
Jeg hber ogs p Kommissionens sttte , i det mindste p t af de tre store punkter , der er uenighed om .
Jeg tnker ogs et skridt videre .
Vi m snarest sge en tttere dialog med udnyttelsesselskaberne , i fllesskab sge efter enklere og mere gennemsigtige strukturer og srge for , at udgifterne til at administrere dette direktiv ikke bliver helt absurde .
Udnyttelsesselskaber er ikke kun en slags inkassoagentur , de er meget vigtigt partnere for Europas kunstnere , nr det drejer sig om deres rettigheder .
Holdningerne til flgeretten trkker ikke deres grnser langs de politiske grupper , men langs medlemsstaterne .
Jeg har forstelse for de forskellige kulturelle traditioner , men samtidig beder jeg Parlamentet om at lade den samme europiske nd rde , som bestemte atmosfren i formiddag .
Det handler ikke kun om de enkelte nationale kunstnere , nationale gallerier og nationale auktionshuse .
Det handler om det europiske kunstmarked og alle dets aktrer , isr om de europiske kunstnere .
Jeg stter min lid til Parlamentets visdom og fremsynethed .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , selv om jeg , som De sikker ved , gr ind for europiske ordninger , nr de er ndvendige , og er modstander af en europiske basar for nationale srinteresser , har jeg lovet at fremfre bekymringerne i sammenslutningen mod indfrelse af flgeretten og i kunstnerkredse her i de europiske borgeres Parlament .
Flgeretten er fortsat s omstridt som nogensinde fr .
Det drejer sig i sidste ende om konkurrenceevnen for det europiske kunstmarked , som allerede i dag har svrt ved at kmpe mod den udenlandske konkurrence .
I mit land siger kunstnerne selv , at de fler , at de bliver ptvunget et gode og henviser til Tyskland , hvor under 1 % af de 42.000 kunstnere har profiteret af flgeretten .
<P>
Gallerierne , som bidrager vsentligt til at sttte unge kunstnere , er bekymrede og afviser flgeretten , da denne skal betales , selv om et kunstvrk bliver solgt med tab .
Auktionshusenes bekymringer gr p , at maksimalbelbet p 12.500 euro skal bortfalde .
Jeg tror , det er vigtigt , at vi i debatten fremfrer bekymringerne hos auktionshusene , kunstnerne , gallerierne , kunstnermiljet i et land og en sammenslutning af kunstnere og inddrager dem i vores overvejelser .
Det har ikke noget med politiske srinteresser at gre , men med et bidrag til en ben og gennemsigtig politisk diskussion .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , som kommissren ogs vil vide , var der enstemmighed i Rdet om den flles holdning .
Jeg hber , De vil indtage lige s fast en holdning til hr . Zimmerlings ndringsforslag , som De gjorde til Lehne-betnkningen .
<P>
Det er ogs et sprgsml om det europiske kunstmarkeds vitalitet og konkurrenceevne .
Hvis det drejede sig om Berlin , er jeg sikker p , at hr . Zimmerling ville argumentere helt anderledes i forbindelse med gennemfrelsesperioder og belbsrammer .
Uden en international flgeret vil det europiske kunstmarked g til udlandet .
Det er der flere eksempler p .
Jeg skal ligesom fru Echerer lytte til kunstnerne .
De er delt i sprgsmlet .
Knstler gegen Folgerecht er ogs delt i sprgsmlet .
Det er arrogant af hr .
Zimmerling at affrdige de menneskers meninger , som vi hvder at lovgive for her i Parlamentet .
Vi lovgiver i deres interesse .
S br vi ogs lytte til deres meninger .
<P>
Vi kan ogs se , at Folgerecht faktisk ikke er til fordel for mange kunstnere .
I Tyskland var der f.eks. i 1998 7.000 kunstnere , som overdragede deres rettigheder , kun 274 fik nogen penge ud af det , og 40 % af flgekravet blev dt op af omkostninger til opkrvning af belbet .
S der er nogle problemer med , hvordan det fungerer i jeblikket .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at f protokolfrt min forblffelse over , at Kommissionen ikke har udfrt nogen analyse eller evaluering af de konomiske konsekvenser af flgeretten .
Det er alt for vigtig en lov til ikke at gre det .
Jeg forstr stadig ikke , hvordan Kommissionen nede frem til den vilkrlige ramme p 1.000 euro uden videnskabelige grunde til at bakke det op .
Jeg m derfor pldere for en lang overgangsperiode til at f gang i serise forhandlinger om international flgeret , uden hvilken vi mister det europiske kunstmarked , om det s befinder sig i Paris , Berlin eller London .
Det mener jeg heller ikke vil gavne kunstnerne .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , jeg prver at forholde mig praktisk til dette emne , fordi et af de strste auktionshuse uden for London ligger i min valgkreds .
Her har man ogs udtrykt bekymring over disse forslag , og da jeg besgte auktionshuset for nylig , foretog vi sammen nogle undersgelser .
Vi tog nogle malerier fra en netop afholdt auktion , som ville vre blevet berrt af dette forslag .
I et af tilfldene ville det have vret yderst vanskeligt at opspore kunstnerens familie , og det ville kun vre opsporingsbureauet og inkassofirmaet , der ville have fet noget ud af det .
I et andet tilflde ville kunstvrket uden tvivl vre blevet solgt et andet sted , det vil sige i USA .
Den ene kunstner , som det lykkedes os at f kontakt med , og som ville have fet noget ud af det , var ikke interesseret og sagde , at det ville vre for kompliceret at hjlpe ham eller hans familie .
<P>
Jeg er bange for , at dette fr mig til at drage den uundgelige konklusion , at vi ikke har behov for dette , og at vi godt kan undvre denne interne markedslov , s lnge der ikke er indget en international aftale .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Hr. formand , flgeret er et ukendt juridisk begreb i Det Forenede Kongerige , og vi mener ikke , at det er en nyttig tilfjelse til vores lovgivning .
Som det allerede er blevet ppeget , skyldes det , at mange kunstnere for nylig har bekrftet , at den ikke hjlper dem .
Desuden viser erfaringerne fra Frankrig , at det frst og fremmest er arvingerne til afdde , rige malere og ikke fattige , levende malere , som nyder godt af den .
Hvorfor skal det i det hele taget vre principielt rigtigt at plgge salget af et brugt maleri en afgift , nr det samme ikke er tilfldet med en brugt bil eller et brugt st tj ?
<P>
Det er ogs undvendigt i det indre marked , som i revis har fungeret ganske udmrket uden , som det allerede er blevet ppeget her i aften .
Der er kort sagt ikke behov for den type harmonisering p dette omrde .
<P>
Ikke desto mindre har vi i Det Forenede Kongerige med bange anelser og i kompromisets nd accepteret en formel , som betyder , at den ogs vil blive indfrt i Det Forenede Kongerige .
Den er kompliceret , og det vil tage flere r , fr den trder i kraft .
Kynikere ville mske sige , at det er lidt ligesom med Nice-traktaten .
Men det vil g uforholdsmssigt hrdt ud over London , som er det europiske kunstmarkeds centrum , hvis en stor del af handlen flyttes til Genve eller USA , og det vil betyde en ensidig eksport af britiske arbejdspladser , medmindre der indfres en international ordning , som eliminerer global markedsforvridning .
<P>
Hvis kompromisets reelle indhold ikke efterleves , ser vi hellere , at dette undvendige direktiv ikke gres til lov .
Hvis det sker , er det meget uretfrdigt , navnlig over for dem , der har kunstmarkedet som deres levebrd , og isr kunstmarkedet i London .
<P>
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at hvis min partileder William Hague vinder valget , vil han i vores lands interesse g lige s kraftigt imod dette forslag som den nuvrende premierminister .
Det rkker videre , end hvad der er aftalt i den flles holdning .
<SPEAKER ID=301 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , tillad mig at svare flgende p de bemrkninger , der er fremkommet , og de sprgsml , der er blevet stillet .
<P>
Kommissionen stiller sig positivt over for de fleste ndringsforslag fra Deres Retsudvalg og lyknsker ordfreren , hr . Zimmerling , med hans vilje til at indg kompromisser , der har gjort det muligt at samle det strst mulige flertal for de vigtigste sprgsml og frst og fremmest de frister , som Deres ndringsforslag 11 og 15 nedstter til fire r i alt , nemlig en overgangsperiode p to r og en gennemfrelsesfrist p to r .
Dette virker rimeligt i forhold til , at erhvervslivet skal have tid til at tilpasse sig , og de nationale myndigheder skal have tid til at gennemfre de ndvendige lovndringer .
<P>
Det andet vigtige sprgsml er det loft , som Deres ndringsforslag 7 fjerner .
Dette ndringsforslag kan dog kun delvist godkendes .
Kommissionen vurderer faktisk , at en opdeling i fem satser som beskrevet i den flles holdning er mere effektivt end det , De foreslr , til at undg eventuelle salgsomlgninger , isr inden for de hjeste prissatser .
Det tredje sprgsml drejer sig om den grnse , som Deres ndringsforslag stter til 1.000 euro , det vil sige til Kommissionens oprindelige forslag .
Igen kan dette ndringsforslag kun delvist godkendes , eftersom Kommissionen ikke er i stand til at sttte Dem og gre denne grnse obligatorisk .
Den vurderer , at fjernelsen af de nationale flgerettigheder ved salg under denne grnse ikke kan retfrdiggres med en henvisning til det indre marked , og at det i nogle medlemslande stter kunstnerne i en ufordelagtig situation i forhold til den , der herskede fr harmoniseringen .
Af samme grunde skal ndringsforslag 4 og den del af ndringsforslag 7 , der henviser til dette sprgsml , ligeledes forkastes .
<P>
For at resumere , hr. formand , er Kommissionen sledes i stand til at godkende Deres ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 5 , 11 , 12 , 13 , 14 og 15 , kun delvist at godkende ndringsforslag 6 og 7 af frnvnte grunde samt at godkende ndringsforslag 9 i form af en betragtning i stedet for en artikel .
Kommissionen kan derimod ikke godkende ndringsforslag 4 , der er knyttet til minimumsbelbets obligatoriske karakter , og ndringsforslag 8 med den begrundelse , at den benyttede opdeling mellem de arvinger , der kan nyde godt af flgeretten , ikke svarer til denne rettigheds beskrivelse af ejendom og udelukkende henhrer under den nationale lovgivning .
Et lignende ndringsforslag blev forkastet under frstebehandlingen .
Den kan heller ikke godkende ndringsforslag 10 med den begrundelse , at opstillingen og revideringen af en liste over de tredjelande , der anvender flgeretten , giver nogle praktiske problemer og ikke giver en strre juridisk sikkerhed .
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 00.15. )
