<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag den 30. november 2000 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er behandling af det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet torsdag den 7. december i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 .
<P>
Tirsdag :
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , frst vil jeg gerne personligt - selv om jeg tror , jeg giver udtryk for strstedelen af Parlamentets holdning og ikke blot min gruppes - sige , at jeg er helt enig med den erklring , som De kom med , da chartret om de grundlggende rettigheder blev proklameret .
Jeg synes , at det er berettiget at ppege , at det har forfatningsmssig vrdi for Parlamentet , og derfor glder jeg mig over det .
<P>
<P>
For det andet , fru formand , vil jeg gerne , da der er fremkommet en lang rkke modstridende oplysninger i lbet af dagen , bede Dem om s tydeligt som muligt at forklare Parlamentet , hvordan forhandlingen med det franske formandskab i forbindelse med Det Europiske Rd i Nice bliver struktureret , og hvordan man forestiller sig rdsformandens deltagelse .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Ja , hr . Barn Crespo , det er rigtigt , at der er kommet modstridende meldinger .
Som De sikkert kan regne ud , hnger det isr sammen med , at topmdet frst sluttede i nat , hvad ingen p forhnd havde forestillet sig .
<P>
Jeg vil forsge at f det afklaret .
Fr topmdet blev jeg orienteret om , at svel prsidenten som udenrigsministeren ville vre til stede .
Det var den besked , jeg havde fet , men jeg skal forhre mig om det sidste nye , og jeg skal bringe Deres budskab videre .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg vil gerne takke mange gange for Deres bestrbelser .
Vi er blevet informeret om - og jeg vil gerne straks tilfje , at jeg slet ikke kan tro det - at rdsformanden og den franske prsident kommer her i morgen i kun 30 minutter for at holde tale .
Mske vil han lytte til Romano Prodi , jeg ved det ikke , men han kommer ikke for at lytte til , hvad gruppeformndene mener .
Hvis det er tilfldet , anser jeg det for en uacceptabel fremgangsmde , og det vil i overvejende grad blive kritiseret af min gruppe .
<P>
<P>
Det glder mig , at de andre grupper tilslutter sig dette .
Jeg hber , at vi er blevet misinformeret . Men jeg vil gerne bede Dem sige til den franske prsident , at det er fuldstndigt uacceptabelt at komme her til Parlamentet , kun holde en tale , derefter sige farvel og ikke lytte til dette frit valgte Europa-Parlament !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg er helt enig i de bemrkninger .
De m meget gerne p min gruppes vegne over for det franske formandskab anfre , at et traktatudkast , der er vrd at sttte , ogs er vrd at forsvare .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , der er blevet rejst et sprgsml i forbindelse med en eventuel forelggelse af en beslutning om Det Europiske Rd i Nice .
Efter min gruppes opfattelse traf Formandskonferencen ingen beslutning herom , og forhandlingen skal derfor vre uden beslutningsforslag .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem om at bekrfte dette .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
De nsker ikke , der skal vedtages en beslutning ?
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Barn Crespo">
Det er ikke et nske fra Den Socialdemokratiske Gruppe .
Der var ikke enighed p Formandskonferencen , s det blev besluttet at vente , og jeg nsker , at dette punkt bliver afklaret .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Det gr De ret i , for som bekendt kunne jeg undtagelsesvis ikke vre til stede p Formandskonferencen , da jeg netop p det tidspunkt var til Det Europiske Rd .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , vi deltog jo til dels i samme mde .
Jeg deltog heller ikke i Formandskonferencen . Hr .
Ingo Friedrich reprsenterede os , hvilket han skal have tak for .
Vi er nu blevet informeret s meget , at vi skal afgre , om vi nsker en beslutning .
Vores gruppe mener , at vi br have en meget kort tekst nu , ingen endegyldig udtalelse , men en kort politisk vurdering uden at sige endegyldigt ja eller nej .
Senere br vi s foretage en meget udfrlig bedmmelse , isr da vi jo heller ikke har teksterne endnu .
Det vil sige , at vi i denne uge - iflge vores gruppe - skal have en kort tekst .
Vi br ikke benytte lejligheden til at komme med en politisk udtalelse !
Det er holdningen i vores gruppe .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , jeg er helt klar over , at det er vanskeligt for Parlamentet at udtale sig om Nice-topmdet , da vi endnu ikke har set teksterne .
Jeg mener derfor , en detaljeret og velbegrundet stillingtagen er udelukket .
P den anden side beskyldes Parlamentet ofte for at vre ude af trit med de aktuelle begivenheder , og jeg synes , det ville vre en skam , at vi slet ikke udtalte os .
Jeg er derfor enig med hr . Poettering i , at vi p torsdag skal stemme om en kort beslutning for at sende et politisk signal efter topmdet .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , p Det Europiske Rd i Nice har der vret to slags beslutninger , som vedrrer sprgsml , som vi har behandlet i Parlamentet , f.eks. statutten for det europiske selskab , den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , sikkerhed til ss og kogalskab .
Det drejer sig i alle tilflde om sprgsml , som Rdet har truffet beslutninger om , som vi har fet kendskab til i god tid , og som vi ydermere kan vurdere .
<P>
Men p nuvrende tidspunkt kender hverken min gruppe eller nogen anden de endelige tekster , der er blevet vedtaget p regeringskonferencen , og i betragtning af at vi ikke kan tage stilling til s flsomme sprgsml , synes vi ikke , at der br forelgges en beslutning om konferencens resultater , medmindre vi nsker at give udtryk for en frste umiddelbar reaktion , og vi mener derfor ikke , at det er relevant .
P den anden side er det ndvendigt med et indgende kendskab til tingene for at kunne udarbejde en kort beslutning .
<P>
Vi synes derfor , fru formand , at det er fornuftigt ikke at forelgge en beslutning og at anmode Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om at udarbejde en betnkning om sagen , som kan drftes til sin tid , nr vi har fet kendskab hertil .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , ingen undervurderer vigtigheden og rkkevidden af dette topmde , som ydermere er det lngste i Den Europiske Unions historie .
Netop derfor str vi i en vanskelig situation . Det er et vigtigt topmde , og alt , hvad vi siger om det , forpligter os .
<P>
Jeg synes , at vedtagelse af en kort beslutning , som hr . Poettering foreslr , er en tam minimallsning .
Der er ingen grund til at forhaste sig , og jeg gr derfor ind for , at beslutningen udsttes til januar .
S kan vi diskutere , under hvilken form den skal forelgges , om det skal vre p basis af en betnkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender eller blot p vores initiativ , men jeg gr ind for en udsttelse af beslutningen til januar .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , Nice-topmdet har stor betydning .
Det bliver kommenteret overalt i pressen , og det ville vre ret utnkeligt , at Europa-Parlamentet , som er samlet til session p selve dagen efter topmdet , forholdt sig tavs .
<P>
Jeg foreslr derfor , fru formand , at de to alternativer sttes under afstemning . Enten siger vi allerede nu noget om Nice-traktaten , som er noget andet end topmdet , eller ogs finder vi en passende formuleret begrundelse for at udstte vores kommentar til januarsessionen .
Lad os under alle omstndigheder stemme om det , og jeg gr ind for en beslutning som foreslet af hr . Poettering , hr .
Lannoye og andre .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , det er min gruppes holdning , at vi ikke br udtrykke os gennem en beslutning .
Det skyldes dels , at vi ikke har haft tilstrkkelig betnkningstid , dels at vi mener , at det er forkert at hvde , at Parlamentet ikke vil udtrykke sine synspunkter i en vsentlig debat .
Jeg mener , at Parlamentet vil ndre mening i morgen , selv om der ikke vedtages nogen beslutning .
S vil man nok mene , at vi ikke har vret s tavse endda . Jeg har p fornemmelsen , at piben vil f en anden lyd , nr vi er frdige .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Fru formand , Europa-Parlamentet trffer beslutninger om uopsttelige sprgsml vedrrende alle verdens problemer . Men nr noget er virkelig uopstteligt , nemlig at have en mening om topmdet i Nice , s tver vi .
Forst det , hvem der kan .
Vores vlgere vil ikke kunne forst det .
<P>
<P>
Vi har allerede vedtaget mange beslutninger , uden at parlamentsmedlemmerne overhovedet har lst teksterne .
Vi er vel i stand til at fre parlamentariske forhandlinger om tekster , der har vret forberedt i mnedsvis , hvis indhold vi kender , hvis rkkevidde vi kender , og hvis historiske betydning vi kender .
Det er efter min mening vores pligt at have en mening herom over for vlgerne .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Fru formand , Europa-Parlamentet kan frst give sin endegyldige udtalelse , der er bindende for det selv og ogs er et budskab til andre parlamenter , som - det ved vi - venter p dette budskab , efter en grundig betnkning , der skal forberedes af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Men p den anden side venter Europas borgere p at hre , hvilken holdning vi har .
Denne holdning behver ikke at indeholde en holdning , et ja eller nej til traktaten , men vi br sige vores mening om den kritiske vurdering af resultaterne fra mdet i Nice , ellers trkker vi os ud af den politiske proces .
Jeg mener , vi skal vre til stede i diskussionsprocessen i nste uge og give udtryk for vores kritiske og mske ogs positive argumenter , uden at dette medtages i konklusionerne .
Det alene er den rigtige fremgangsmde .
<P>
Ud fra den betragtning peger de forslag , der er kommet fra hr .
Poettering og hr . Dell ' Alba , efter min mening i den rigtige retning , som er mest i overensstemmelse med vores ansvar .
<SPEAKER ID=19 NAME="Napolitano">
Fru formand , man talte om , hvad der kan vre Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders opgave .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at udvalget mdes i morgen eftermiddag , og det er ikke mindst for at forsge at forst regeringskonferencens konklusioner ordentligt .
Vi fr mulighed for at henvende os til Kommissionens reprsentant for at f informationer om teksten til udkastet til traktat , som vi ikke rder over i jeblikket .
Det var frst for lidt siden , vi fik at vide , at denne tekst ikke er til rdighed , i hvert fald ikke i jeblikket . Men det bliver den mske i lbet af de nste par timer .
Jeg vil naturligvis ikke udtale mig om de politiske vurderinger , og gruppeformndene vil eventuelt kunne give udtryk for deres holdninger ved hjlp af beslutningsforslag .
Desuden skal vi vre enige om , hvad man forstr ved politiske vurderinger .
Jeg tror ikke , at det er helt enkelt .
<P>
Nr det glder vurderingerne af indholdet , vil jeg blot komme med et eksempel .
Vores formand er selv klar over , at der indtil i gr aftes var forskellige meninger om et afgrende punkt , nemlig den mere omfattende brug af afgrelser med kvalificeret flertal og anerkendelsen af Parlamentets medbestemmelsesret .
Man arbejdede med disse tekster til ud p natten , hvilket man ogs gjorde med tallene for stemmevgtningen i Rdet og fordelingen af pladser i Parlamentet .
Vi er af den opfattelse , at der i det mindste for Kommissionens vedkommende er behov for information og overvejelser .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Fru formand , jeg mener ikke , at Parlamentet i et sdant anliggende og i en s vigtig situation , som vi befinder os i efter Nice , skal blive splittet p grund af det formelle sprgsml " ja eller nej til beslutningen " .
Dette formelle sprgsml er ikke tilstrkkeligt vigtigt .
Det er rigtigt , at vi her i Parlamentet br understrege tingene i denne uge umiddelbart efter mdet i Nice .
Man kunne gre det , sdan som hr . Cox har foreslet , nemlig kun under forhandlingen .
Men det er traditionen i Europa-Parlamentet , at vi normalt nsker at gre det i en beslutning .
<P>
<P>
Jeg har lyttet meget nje til , hvad hr .
Poettering , hr .
Brok og andre har sagt . Her handler det udelukkende om , at der skal afgives en frste udtalelse .
Det handler ikke om at fastlgge Parlamentets holdning , ...
<P>
( Bifald )
<P>
men om at sige , at vi vil gre det efter en grundig gennemgang i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Det vil ske inden for en eller to mneder .
Derefter fastlgger Europa-Parlamentet sin udtalelse , ja eller nej eller mske , ja , hvad vi nu beslutter .
S ville jeg - og det har jeg aftalt med min gruppeformand - kunne tilslutte mig en sdan beslutning i denne uge .
Efter min mening kan vi s ogs n frem til den ndvendige enighed , hvis vi siger , at vi afgiver en udtalelse , men vi vil vente med en gennemgang og endelig holdning fra Parlamentets side , til udvalget har fremlagt sin betnkning .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Tak for det konstruktive bidrag , hr . Hnsch .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Onsdag :
<P>
Formanden .
Jeg har en anmodning fra PPE-DE-Gruppen om udsttelse af hr. de Roos ' betnkning om vurdering og styring af ekstern stj til januarsessionen .
<P>
Hvem nsker at tale for forslaget ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Fru formand , vi stemte den 4. december .
Betnkningen er yderst kompleks , og i vrigt blev ndringsforslag 10 og 36 vedtaget under en ret omstridt afstemning .
Efter vores mening er det ndvendigt at uddybe denne betnkning yderligere , og vi anmoder derfor om at kunne forhandle og stemme om den i januar .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
nsker nogen at tale imod anmodningen ?
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg vil strkt appellere til , at de Roos-betnkningen ikke tages af dagsordenen , fordi den er meget godt udarbejdet , og der gres forberedelser til at opn en flles holdning om dette i det sidste Rd ( milj ) under det franske formandskab p mandag og tirsdag .
Det vil faktisk vre synd , hvis nu Parlamentet gr hen og bremser denne betnkning , der er meget vigtig for borgerne .
Der er kun 36 ndringsforslag , s dem skal vi nok klare helt systematisk .
<P>
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Formanden .
Jeg har endnu en anmodning fra PPE-DE-Gruppen om udsttelse til januarsessionen af indstilling ved andenbehandling af fru Peijs ' betnkning om kreditinstitutter .
Uden at ville ve indflydelse p Deres afgrelse skal jeg henlede opmrksomheden p , at tremnedersfristen udlber den 15. december .
<P>
Hvem nsker ordet for at forsvare forslaget om udsttelse ?
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Fru formand , under forhandlingerne i udvalget er vi get ud fra , at forhandlingen skulle foreg til januar .
Der er jo tale om en andenbehandling .
Der finder stadig forhandlinger sted mellem Rdet og Europa-Parlamentet , der s muligvis vil gre en forligsprocedure undvendig .
Af den grund anser jeg det for fornuftigt , at fristen i givet fald forlnges , og at der forhandles om Peijs-betnkningen til januar .
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
nsker nogen at tale imod forslaget om udsttelse ?
<P>
Da det ikke er tilfldet , stter jeg det under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , p baggrund af den beslutning , og eftersom kommissr Liikanen ikke er til stede p tirsdag , men kan vre her onsdag , vil jeg gerne hre , om vi kan flytte Neena Gills betnkning om europisk digitalt indhold fra torsdag til onsdag for at udfylde hullet ?
Jeg vil vre taknemmelig , hvis De kan imdekomme denne foresprgsel .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Da der lader til at vre enighed om dette forslag , bliver det sledes .
<P>
Fredag : Formanden .
Jeg har en anmodning fra PPE-DE-Gruppen om udsttelse til januarsessionen af hr . Parish ' betnkning om unge landbrugere .
<P>
nsker nogen fra gruppen at tale for forslaget ?
<SPEAKER ID=29 NAME="Parish">
Fru formand , hvis det er muligt , vil jeg gerne udskyde dette til januar 2001 , da kommissr Fischler ikke er til stede p grund af fiskerimder .
Hans tilstedevrelse er meget vigtig , da han er meget interesseret i denne betnkning , og dens succes er meget afhngig af Kommissionen .
Jeg anmoder om , at Parlamentet udskyder den til januar .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Tak , hr . Parish .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Jeg minder om , at det bliver den sidste fredag , vi har session .
<P>
Dagsordenen er sledes fastlagt .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Fru formand , mens man p Nice-topmdet drftede udvidelsen , foretog den franske regering s at sige en indskrnkning , da den i Ventimiglia standsede 1.200 unge italienere , som ville deltage i en faglig demonstration .
Det er en overtrdelse af Schengen-konventionens bestemmelser om fri bevgelighed , og jeg vil bede Dem om at rette henvendelse til den franske regering for at anmode om en forklaring .
<P>
Jeg synes , det er en ganske speciel fortolkning af Schengen-aftalen , og havde det vret et tog med bankfolk eller med kd- og benmel , ville den franske regering uden tvivl have vret mere tolerant .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Tak , hr . Krivine .
<P>
Vi vil undersge , under hvilke omstndigheder dette forbud forekom .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Fru formand , lige nu sultestrejker 200 politiske fanger i Tyrkiet , hvilket de har gjort siden den 20. oktober , og de fortstter , til de dr . Sultestrejken sker i protest mod den tyrkiske regerings politik med at anvende de " hvide " isoleringsceller for at knkke fangernes moral og modstand .
Yderligere 800 fanger sultestrejker i solidaritet med de politiske fanger .
Desuden sultestrejker fangernes mdre .
Der er solidaritetstilkendegivelser i mange lande .
Og jeg kan meddele Dem , at en af dem , der deltog i sultestrejken i solidaritet , for f dage siden dde i Rotterdam af et udbrud af sygdommen lupus .
Jeg har ogs sendt Dem en skrivelse , fru formand .
Jeg anmoder Parlamentet om gennem Dem , gennem sit Prsidium , at protestere over for den tyrkiske regering for at f den til at indstille sin praksis , der har vist sig at vre meget inhuman , og undlade at isolere de politiske fanger .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Tak , Hr . Korakas .
<P>
Jeg skal se , hvad jeg kan gre ved det .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg vil gerne bede om Deres hjlp .
Vi har en regel i Parlamentet om , at rygning er forbudt bestemte steder . Det glder ogs her i salen .
Vi skal til at debattere hele tobakssprgsmlet om lidt .
<P>
Da jeg kom ind i salen i dag , blev jeg mdt af store rgskyer fra hr . Brok .
Det er ikke frste gang .
Som formand for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik sidder han og ryger .
Det er uacceptabelt .
Det skaber en kdereaktion .
P mit sidste mde i Udenrigsudvalget begyndte andre medlemmer af udvalget ogs at ryge .
<P>
Reglerne br overholdes i alles interesse , uanset hvem det drejer sig om .
Det er yderst vigtigt , at rygeforbuddet overholdes .
Det glder ogs medlemmerne .
Det er meget respektlst af dem ikke at tnke p det .
Vi har nogle medlemmer her i salen , som straks pvirkes af rg , f.eks. fru Lynne , som ofte klager .
<P>
Vr venlig at opfordre medlemmerne , isr dem , jeg har nvnt , til ikke at ryge p omrder , hvor rygning er forbudt .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Jeg forstr Dem godt , fru McKenna , og jeg skal srge for , at forretningsordenen bliver overholdt .
<CHAPTER ID=3>
Tobaksvarer
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0348 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 9448 / 1 / 2000 - C5-0431 / 2000 - 1999 / 0244 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer ( Ordfrer : Maaten ) .
<SPEAKER ID=38 NAME="Maaten">
Fru formand , det er anden gang i r , at vi behandler dette direktiv , og der er p ny indgivet mange ndringsforslag .
Det havde selvflgelig ikke vret ndvendigt , hvis Rdet havde vret mere opmrksomt i juni eller i det hele taget havde vret mere opmrksomt ved frstebehandlingen og p Kommissionens ndrede forslag , som i hj grad nrmede sig Parlamentets holdning .
Siden da har hele formandskabet heldigvis - ogs takket vre Kommissionens mgling - gjort en indsats , og jeg mener , at holdningerne er kommet tttere p hinanden . Reglerne udarbejdes ikke i et vakuum .
Som det fremgr af forhandlingerne om rammekonventionen om tobakskontrol i Verdenssundhedsorganisationen , er der en verdensomspndende udvikling i gang i forbindelse med videregende kontrol med det , som Verdenssundhedsorganisationen kalder tobaksepidemien .
<P>
Fru formand , hvor langt skal vi g i den forbindelse ?
Hvor langt skal vi strkke os ?
Jeg har vret vidne til Retsudvalgets bekymring om flgerne af Domstolens dom af 5. oktober i sagen om tobaksreklamedirektivet , og jeg er enig i , at den har konsekvenser for dette direktiv og endvidere for EU ' s sundhedspolitik generelt .
Jeg mener endvidere , at argumenterne for Parlamentets strre engagement , alts strre gennemskuelighed og bedre demokratisk kontrol , hermed er styrket .
Det var ndvendigt med ndringer i direktivforslaget , og de foresls ogs nu .
Men det er beklageligt , at Retsudvalget ikke har kunnet arbejde indholdsmssigt konstruktivt med dem .
Jeg vil gerne hre kommissrens mening om problematikken omkring dette juridiske grundlag .
Det er vigtigt , at hans mening kommer frem .
Det politiske grundlag er klart , nemlig harmonisering af markedet med iagttagelse af et hjt sundheds- og forbrugerbeskyttelsesniveau , der bygger videre p de eksisterende regler og den videnskabelige udvikling .
<P>
Det indre markeds funktion skal styrkes . F.eks. gennem gensidig anerkendelse af prveresultater og udarbejdelse af flles standarder .
Overholdes disse standarder , skal man ikke i andre lande opfylde yderligere krav . Det er ikke et korstog imod rygerne .
Det er heller ikke et forbud imod rygning .
Det er ikke nskeligt og fungerer desuden heller ikke .
Det er en styrkelse af det individuelle ansvar og forhbentlig et bidrag til bekmpelse af rygning blandt unge .
Iflge Verdenssundhedsorganisationen dr der i EU 1.400 mennesker hver dag som flge af tobak .
Det er nsten 1 hvert minut .
80 % af de nye rygere er under 18 r , og strstedelen heraf er unge kvinder , der isr ryger skaldte milde cigaretter .
Et forbud imod sdanne vildledende angivelser er derfor meget vigtigt . Kontrol med denne vare er ndvendig .
Det er den mest tilgngelige vare i EU , men vi ved mere om indholdet af et glas syltetj og opskriften p coca-cola end om den gennemsnitlige cigaret .
Dette direktiv srger for , at vi langt om lnge finder ud af , hvad cigaretter indeholder , og hvorfor .
Nr vi ved det , skal der hurtigst muligt udarbejdes en flles liste over tilladte ingredienser , hvilket allerede findes i ufuldstndig udarbejdelse i Det Forenede Kongerige , Frankrig , Belgien og Tyskland .
I den forbindelse er Kommissionen lidt tvende , og det forstr jeg ikke .
Parlamentet vil gerne have et tilsagn om , at sdan en liste udarbejdes fr 2005 , dog mens denne Kommission har sde , eller at denne liste i hvert fald foresls fr den tid .
Vi insisterer p , at medlemsstaterne derfor udleverer den ndvendige information i tide .
Det skal vre muligt p et tidligere tidspunkt at forbyde ingredienser , som forstrker den fysiologiske afhngighed .
Faststtelse af maksimumsindholdet af tjre , nikotin og kulilte er meget vigtig .
Sprgsmlet er imidlertid , om det i fremtiden vil pvirke sundheden positivt .
Nikotinafhngighed er en kompliceret sag .
Skadeligheden er isr koncentreret i tjren , kulilten og andre ingredienser , og der er behov for mere viden om de skadelige , men mske ogs positive sider af nikotinafhngigheden .
<P>
Det er indlysende , at det , der er usundt for de europiske forbrugere , ogs er usundt for andre forbrugere , og derfor m det ikke eksporteres .
Jeg gr ind for muligheden for en dispensation i den forbindelse p ca. tre r , i hvilken periode virksomhederne kan ndre produktion og marketing , s beskftigelsen ikke undigt flyttes fra EU .
<P>
Sundhedsadvarslerne skal forbedres .
Parlamentet har gjort god brug af en canadisk undersgelse , og jeg mener , at vi p langt sigt ogs skal fortstte i den retning .
Vi skal ikke g s langt nu .
Alligevel mener vi , at advarslerne i hvert fald skal vre s store som i Polen , hvor de i jeblikket er 30 % , og jeg beklager , at Rdet ikke vil g videre end 25 % .
<P>
Fru formand , jeg hber , at Parlamentet sttter de ndringsforslag , som Miljudvalget har indgivet .
<SPEAKER ID=39 NAME="Byrne">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne kort berre konsekvenserne af EF-Domstolens kendelse i sag C376 / 98 vedrrende direktivet om fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer , som nu er indstillet til Parlamentets andenbehandling .
<P>
For det frste udgr artikel 95 i traktaten et passende retsgrundlag for dette forslag , eftersom det indre markeds tydelige forml er at regulere tobaksvarers frie bevgelighed inden for Fllesskabet .
For det andet er der ingen tvivl om , at en bedre uddybning af denne bestemmelses effekt p det indre marked vil styrke bestemmelsen .
Der er isr behov for en bedre uddybning af bestemmelserne i artikel 3 om maksimumsgrnser for kulilteindhold i direktivets sagsfremstilling .
Bestemmelserne skulle hellere afspejle , hvordan hindringer af varernes frie bevgelighed og konkurrenceforvridning ptnkes fjernet .
<P>
Endelig , hvis det kun er tilladt at fremstille produkter i EU , som er i overensstemmelse med dette direktivs artikel 3 , svarer det til et eksportforbud for produkter med hjere indhold af tjre , nikotin og kulilte .
Europa-Parlamentet har derfor foreslet , at artikel 133 , som omhandler den flles handelspolitik , skal indg i retsgrundlaget sammen med artikel 95 .
Kommissionen kan godkende dette forslag , hvis der indfjes en artikel i direktivet , som udtrykkeligt regulerer eksport .
Dette kan f.eks. ske ved at ndre overgangsperioden , der glder for eksport af cigaretter , som ikke overholder artikel 3 i direktivet .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , nr vi ved harmoniseringsforanstaltningerne str over for valget mellem at varetage tobaksindustriens interesser og at kmpe for sundheden , s er valget hurtigt truffet , for s vlger vi sundheden .
Det vil sige , at vi gr en indsats for at reducere maksimumsindholdet af tjre , nikotin og kulilte , at vi vlger effektive og ijnefaldende advarsler , og at vi forbyder vildledende angivelser .
Desuden vlger vi effektive lsninger p visse tekniske sprgsml .
<P>
P trods af denne klare adfrdskodeks m vi erkende , at Parlamentet tilhrer en Union , som vrdstter retsstatens principper , og det betyder , at vi skal erkende grnserne for vores kompetence , og hvor grnsen gr for den kompetence , som vi har i medfr af artikel 95 , der er det retsgrundlag , som lgges til grund for det nye tobaksreklamedirektiv .
<P>
Hvis jeg har lst den dom , som annullerer tobaksreklamedirektivet , rigtigt , s skal det undersges , om der er et europisk marked for tobaksvarer .
Det skal endvidere undersges , om der er eller kan opst hindringer for det indre marked .
For det tredje skal det undersges , om de bestemmelser , som vi vedtager , virkelig bidrager til en forbedring af det indre marked , og om de str i forhold til det tilsigtede ml .
For det fjerde skal det undersges , om de indholdsmssige valg , som vi str over for , bidrager til en bedre sundhedsbeskyttelse , for det forpligter artikel 95 os ogs til .
<P>
I det store og hele ser jeg i den henseende ingen problemer med hensyn til dette direktiv .
Jeg er derfor meget tilfreds med det svar , som jeg allerede har fet , p et sprgsml , som ogs interesserer min gruppe , til kommissren om , hvordan vi skal behandle forslaget om at medtage et eksportforbud imod varer , som vi ikke selv bruger , med det samme i direktivet .
Hvis det kan faststtes p en mde , der juridisk holder stik ved tilfjelse af en henvisning til retsgrundlaget i traktatens artikel 133 , s mener jeg , at det er en lsning , som vi alle skal sttte , og jeg hber s , at vi hermed ikke konfronteres med annulleringsrettighederne bagefter .
<P>
Det er i hvert fald sdan , at hvis det nu eller senere viser sig , at vi ikke kan blive enige om et eksportforbud , at vi s i hvert fald skal gre en indsats for at faststte det senere .
For af etiske grunde er der ingen i Europa , der kan acceptere , at varer , som vi ikke mener er gode for os selv , som ikke m anvendes af europerne , uden videre eksporteres til f.eks. Afrika .
Det skal udelukkes .
Det skal faststtes fr eller senere .
Lad os hbe , at vi kan ordne det nu .
<P>
Hr. formand , et sidste punkt for at runde af .
Fru Martens var ordfrer for PPE-DE-Gruppen .
Hun har en god grund til at komme lidt senere i dag .
Hun hber at kunne afslutte rkken af PPE-DE-talere .
Hvis ikke , har jeg ogs talt p hendes vegne .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , den lejlighed , vi har fet i dag til at forhandle om Maatens betnkning og herefter vedtage den ved andenbehandlingen , er en vigtig lejlighed , som skal vise , om Parlamentet er i stand til at opfylde forventningerne hos borgerne , der forlanger , at institutionerne forstr at trffe nogle klare beslutninger .
Det glder deres levevilkr og livsopfattelse , og her bliver sundhedsbeskyttelsen stadig vigtigere .
<P>
I den forbindelse har Miljudvalget virkelig gjort et betydeligt stykke arbejde , og det er ikke mindst takket vre vores ordfrers indsats .
n ting skal st helt klart , nemlig at vi ikke er ved at indfre en rammelovgivning til bekmpelse af rygning , som fortsat er den strste ddsrsag i EU . Dette er i det mindste ikke muligt i jeblikket , og for mit eget vedkommende tvivler jeg strkt p , at vi mere eller mindre i det skjulte skulle lade os inspirere af en illusorisk forbudspolitik .
<P>
Det , som vi kan og skal gre , er til gengld at harmonisere de nationale lovgivninger for fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer , s vi opnr det hjest mulige sundhedsbeskyttelsesniveau .
Sdan som det er blevet sagt , er der fire hovedpunkter i direktivet , nemlig en begrnsning af indholdet af tjre , nikotin og kulilte , et forbud mod cigaretbetegnelser som " light " og " ultralight " , som der er almindelig enighed om at betragte som misvisende , en ensartet lovgivning og i de ndvendige tilflde et forbud mod andre ingredienser og tilstningsstoffer , der ofte ger rygernes risiko og ikke mindst deres afhngighed , en kvantitativ og kvalitativ styrkelse af advarslerne for at gre opmrksom p den alvorlige risiko ved at tnde en cigaret , og et forsg p at frarde de unge at komme ud i den slags psykiske og fysiske afhngighed .
<P>
Ved at sl tre eksisterende direktiver sammen holder man sig naturligvis strengt inden for rammerne af en forbedring af det indre markeds funktion , uden at man dog giver afkald p at ivrkstte en strategi , der skal begrnse skaderne og bekmpe den sande plage , som tobaksmisbrug er , da det har nogle meget store sociale og konomiske omkostninger .
<P>
Ved denne andenbehandling har vi isr beskftiget os med to hovedsprgsml . Det frste var at f mlstningen om sundhedsbeskyttelse til at g op i en hjere politisk enhed med den helt legitime mlstning om produktion og beskftigelse .
Eksemplet med anvendelsen af de nye indhold af giftige stoffer skal glde for alle , ogs for de cigaretter , som EU eksporterer .
For at forsvare dette grundlggende princip har vi forelbig foreslet , at retsgrundlaget ogs kommer til at omfatte traktatens artikel 133 , og vi har ikke mindst udsat den dato , hvor medlemsstaterne er forpligtede til at anvende dette retsgrundlag , til 1. januar 2007 .
<P>
Det andet hovedsprgsml , som netop er af juridisk karakter , fik os til gengld til at skabe en endnu strre sammenhng mellem markedets harmonisering og sundhedsbeskyttelsen , idet vi fulgte angivelserne i Domstolens prmisser nje , da den for kort tid siden annullerede direktivet om tobaksreklame . Kun ved at lse disse prmisser med nogle srlige briller p kan man konkludere , at de to aspekter er uforenelige .
<P>
Vi har sledes udfrt et nyttigt og vigtigt stykke arbejde , ogs fordi vi direkte har kunnet konstatere , at afstanden til Rdets flles holdning - og i endnu hjere grad til de overvejelser , man har gjort sig i Rdet efter vedtagelsen i Miljudvalget - er s begrnset , at vi kan skimte en konkret mulighed for et hurtigt og effektivt kompromis .
Det er selvflgelig legitimt at udstte dette store arbejde , sdan som nogle foreslr , og dermed ogs muligheden for at sende et positivt budskab til borgerne , men s skal man i det mindste vre modig nok til at give en udtrykkelig politisk begrundelse for det og ikke gemme sig bag en formel henvisning til traktaterne .
<P>
Vi har gjort , hvad vi kunne for at skabe den strst mulige enighed her i Parlamentet , s Parlamentet - sdan som det har vret ved tidligere lejligheder - bliver strkt nok til at fremst som et fast holdepunkt for borgerne , et holdepunkt , der ikke tager hensyn til srinteresser .
Hvis det ikke bliver sdan , vil det i det mindste fremg klart og tydeligt , hvem der har ansvaret for dette .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , jeg har den strke overbevisning , at folk har ret til at ryge , men jeg mener , at folk kun br ryge i hjemmet .
Denne regel kan glde for alle farlige nydelsesmidler , nr kun den person , som indtager midlet , pvirkes .
Der findes helt sikkert ikke noget mere farligt end tobak blandet med nikotin og andre kemikalier , som sikrer en meget hj afhngighedsgrad .
<P>
Regeringerne har til opgave at forsyne borgerne med oplysninger , som de kan bruge til at trffe beslutninger og vlge frit .
Tidligere i r besluttede den canadiske regering at styrke sin indsats for at informere borgerne om tobaksvarer og se bort fra tobaksvirksomhedernes intense lobbyvirksomhed og store konomiske interesser ved at krve , at cigaretpakker i Canada skal forsynes med billeder , der viser , hvor sundhedsskadeligt rygning er .
Undersgelser har vist , at sdanne billeder har en markant strre effekt end skriftlige advarsler , nr det glder om at formidle advarsler om rygning og sundhedsskadelige virkninger .
<P>
Jeg anmoder parlamentsmedlemmerne om at sttte ndringsforslaget , som blev stillet af John Bowis for Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa , Catherine Stihler fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe og mig selv .
ndringsforslaget skal give regeringerne i EU ' s medlemsstater gede befjelser til at forsyne cigaretpakker med sdanne billeder .
Jeg vil gerne understrege , at vi ikke insisterer p , at alle medlemsstater skal benytte sdanne billeder , men at de blot fr mulighed herfor .
<P>
Lad folk selv bestemme , om de nsker at ryge eller ej .
Lad os vre absolut sikre p , at de har tilstrkkelige oplysninger , nr de tager beslutningen .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , kre kolleger , 80 ddsfald som flge af den nye variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom i Europa fr EU , Ministerrdet , Kommissionen og Parlamentet til at nedlgge forbud mod kd- og benmel og mod , at okser p over 30 mneder kan komme ind i fdekden uden frst at vre testet .
Det er udmrket , men lidt sent .
<P>
50.000 ddsfald om ret igennem rtier - ddsfald , som skyldes flgerne af brug af et rusmiddel , hvis virkninger er velkendte . Lgerne og hospitalspersonalet ved , at der ikke findes nogen behandlingsmulighed , bortset fra den palliative , og alligevel gres der intet ud over spagfrdige oplysningskampagner .
Og nr der kommer et direktiv , der forsger at regulere salg af og oplysning om dette narkotikum - det er tobak , jeg taler om - hrer man et ramaskrig fra visse kolleger .
Men kre kolleger , hvis De virkelig var klar over , hvilke sundhedsproblemer der er forbundet med tobak , ville De krve forbud mod dette narkotikum , ligesom De fortsat krver forbud mod andre stoffer , som volder langt frre ddsfald .
De har ansvaret for millioner af borgeres helbred , men ogs for tusinder af unge menneskers dd p grund af utilstrkkelig oplysning .
<P>
I gr blev flere retssager vundet i USA mod de multinationale tobaksselskaber , som blev dmt for forgiftning og for lgne om , at varerne var ikke-toksiske .
I dag fr sygesikringen i Loire-Atlantique i Frankrig ret til at retsforflge tobaksindustrien .
Men i morgen vil retssagerne - ligesom for hiv-smittet blod eller kogalskab - blive frt mod dem , der sad inde med viden , men lod st til , med andre ord mod Dem , os , beslutningstagerne , lovgiverne .
<P>
Lad os da gre noget sammen , selv om det ikke forslr meget i forhold til alt det , der str tilbage at gre .
Nedsttelse af nikotin- og tjreindholdet , forbud mod afhngighedsskabende stoffer som ammoniak , der sammen med nikotin skaber en stadig strre afhngighed af cigaretter . Letlselige advarsler , som dkker mindst 35 % af overfladen , for at oplyse befolkningen om tobakkens skadevirkninger .
Fjernelse af lgnagtige betegnelser som " light " og " ultra light " , der fr unge , og specielt unge kvinder , til at ryge , fordi de tror , det er mindre skadeligt , mens der i dag blandt lger er enighed om , at den forgede forekomst af mere snigende lungekrftformer i de sm perifere celler , krftformer , som er vanskeligere at opdage og har endnu mere tragiske prognoser , hnger sammen med et overforbrug af denne type cigaretter . Mling af tobakkens samfundskonomiske omkostninger og omlgning af sttten til tobaksproducenterne til en egentlig sttte til produktionsomlgning , f.eks. til kornafgrder , som kan erstatte kd- og benmel .
Anerkendelse af , at varer bestemt for eksport skal flge samme regler som dem , der er bestemt for EF ' s indre marked .
Forhjelse af tobaksprisen , for det er et tiltag , der direkte pvirker forbruget , isr de unges , og harmonisering af afgiftssatserne .
<P>
Alt dette er smting , kre kolleger , og vil ikke virkelig berre tobaksindustriens interesser , som nogle benbart hellere vil forsvare end befolkningens sundhed .
Meget mangler fortsat at blive gjort .
Dette direktiv skal udvides til andre tobaksvarer end cigaretter ssom cigarer og rulletobak , som ikke er mindre skadelige , forbuddet mod reklame for disse drbervarer skal bekrftes , og de kollektive regler for ikkerygeromrder skal udbygges .
Vi har stadig en stor opgave foran os .
<P>
Vedtagelsen af hr . Maatens betnkning er det frste skridt , som jeg vil opfordre Dem til at tage af hensyn til de kommende generationers sundhed .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , kre medlemmer , efter EF-Domstolens dom om tobaksreklamer er der fra flere sider blevet sat sprgsmlstegn ved denne betnkning og forslaget til ndring af direktivet .
Der er ogs stillet ndringsforslag om at forkaste hele Parlamentets forslag .
<P>
Vi mener dog , at der er meget store forskelle mellem sprgsmlet om tobaksreklamer og dette direktiv .
Vi finder det naturligt , at artikel 95 bliver retsgrundlaget for dette direktiv sammen med artikel 133 , som udvalget nu foreslr i ndringsforslag 1 .
De direktiver , som forslaget bygger p , er baseret p artikel 95 , og dette sprgsml drejer sig jo direkte om indholdet i varer p det indre marked .
<P>
Vi stiller os positivt til betnkningens indhold og sttter det i hovedtrk .
Det er ikke mindst vigtigt , at der faststtes tydelige grnsevrdier for de farlige stoffer i rgen .
ndringsforslag 2 om kulilte er derfor srligt positivt .
<P>
Vi kan ogs sttte forslaget om advarselsteksternes strrelse og formulering .
Hvad det angr , er der s lille forskel mellem de forskellige synspunkter , at det ikke burde vre svrt at n frem til et kompromis ved forligsproceduren .
Vi sttter ogs forbuddet mod tilstning af vanedannende stoffer .
<P>
Med hensyn til eksport fra Den Europiske Union af cigaretter , som er forbudt i Unionen af sundhedshensyn , mener vi , at det eneste rimelige og konsekvente vil vre at standse denne eksport .
Der er ingen grund til at give eksporten srlige vilkr og forlnge fristerne i forhold til fremstilling til brug inden for Den Europiske Union .
<P>
I betnkningen omtaler man ligeledes srlige cigaretmrker , der markedsfres som " milde " , " light " og lign .
Dette er en form for markedsfring , som ofte er misvisende , og som giver et fejlagtigt indtryk af , at disse cigaretter ikke indebrer samme risici som andre .
Vi ser ingen grund til at tillade den form for markedsfring og mener , at udvalgets nuvrende holdning p omrdet risikerer at skabe alt for store muligheder for undtagelser .
<P>
Selv om tilskud til tobaksdyrkning ikke reguleres gennem denne betnkning , er det umuligt ikke at komme ind p det sprgsml , som er en af absurditeterne i Den Europiske Union .
Det er urimeligt , at Unionen satser enorme summer p tobaksdyrkning , sledes som det sker i dag .
Det er inkonsekvent , og det bliver dyrt .
Disse penge kunne gre stor nytte andetsteds .
Det eneste rimelige er derfor , at tilskuddene gradvis afvikles , og at de berrte landbrug fr hjlp til at lgge om til andre afgrder .
<P>
Ved de tidligere behandlinger af denne betnkning har man diskuteret det svenske snus .
Jeg mener ikke , at der er nogen grund til at ndre de nuvrende regler , det vil sige en undtagelse for Sverige , men samtidig har de lande , som ikke vil slge snus , ret til at opretholde deres forbud .
Derfor er jeg glad for , at der ikke sker ndringer af disse regler .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , kre kolleger , vi behandler i aften et emne , som ikke henhrer under vores kompetence .
Det er ganske vist ikke frste gang , men denne sag ser langt mere alvorlig ud , end vi er vant til .
Jeg vil derfor endnu en gang tale om selve sagen og ikke om det formelle .
<P>
Domstolen har lige annulleret direktivet fra 1998 med forbud mod reklamer for og sponsorering af tobaksvarer .
Iflge Domstolen kan et totalforbud mod tobaksreklamer ikke begrundes i det indre markeds funktion .
Men Parlamentet , som fler sig kaldet til en redningsaktion , styrter frem med snket hoved for at f den tekst igennem , vi diskuterer i dag , med foragt for traktaterne , og koste , hvad det koste vil .
<P>
Denne holdning symboliserer til overml EU-institutionernes uvane . De skyr intet middel for at n de ideologiske ml , de selv har sat .
Det er benbart ndvendigt at minde om , at der er regler , som skal overholdes .
Vi kan lre af histoiren , at det er farligt at betragte det ml , der skal ns - hvor delt og godt det end mtte vre - som vigtigere end de fastsatte regler .
Den stdighed , der her udvises , er tegn p en himmelrbende mangel p realisme .
I stedet for at tage ved lre af nederlaget i Luxembourg den 9. oktober fremturer vi med en holdning , som ikke holder i retten .
<P>
Vores gruppe , som bevarelse af folkesundheden ligger strkt p hjerte , er bekymret over flgerne af en s selvmorderisk politisk holdning .
Hvis man ville kvle direktivet , ville man vlge netop denne fremgangsmde .
Folkesundheden m ikke blive kastebold i en magtkamp , der gr ud p at kapre nye kompetencer dag for dag p staternes bekostning .
Sundheden er for vigtig en sag til at blive brugt som politisk instrument .
<P>
Hvilke lsninger er der da ?
Der er efter vores opfattelse kun n , nemlig at drage lre af Domstolens afgrelse og erkende , at Europa-Kommissionen er get alt for langt og desvrre har forsgt at bryde traktaterne .
Ogs vi skal lave vores hjemmearbejde ordentligt og skrive vores stil med respekt for den ligevgt , traktaten har fastlagt .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Maaten med hans udmrkede betnkning , som han har arbejdet hrdt p .
Jeg mener , at de tre eksisterende direktiver herigennem er frt sammen p en god mde i et nyt direktiv .
Det var naturligvis endnu bedre , hvis vi ikke behvede at beskftige os med tobakslovgivning .
Desvrre fremstilles , prsenteres og slges der stadigvk tobak .
Selv om alle ved , at det ikke er godt for sundheden , bruges det stadigvk .
Hvis tobak skulle godkendes som et nyt produkt p det europiske marked , blev det af sundhedsmssige rsager helt sikkert afvist .
Hvis syltetj eller coca-cola var lige s farlige som tobak , ville de forbydes .
<P>
Jeg sttter den af Miljudvalget foreslede strenge mrkning , bde med hensyn til strrelsen og indholdet af advarslerne p cigaretpakkerne .
Rdets forslag om advarslernes strrelse p andet end cigaretpakker er imidlertid bedre end det , der str i ndringsforslag 25 , idet grnsen p 50 cm  ligger alt for tt p arealet af en pakke cigaretter .
<P>
Med hensyn til angivelserne " lavt tjreindhold " , " mild " og " light " mener jeg stadigvk , at de er vildledende , og derfor er jeg imod ndringsforslag 10 og 30 .
<P>
Jeg er meget glad for , at forbuddet imod tilstning af ammoniak eller andre vanedannende produkter hndhves ved andenbehandlingen .
Det er klart , at det ikke m vre tilladt .
<P>
Endelig m jeg desvrre p ny pege p , at den europiske tobakspolitik stadigvk ikke er konsekvent .
P den ene side bekmper man tobaksforbruget , men p den anden side bruges der rligt mere end 1 milliard euro p sttte til tobak .
Jeg hber , at det bliver ndret .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , jeg taler til forsvar for arbejderne i industrien .
I Nordirland har vi en stor tobaksindustri , Gallaher ' s Ltd . Hvis direktivet vedtages , vil mindst 300 arbejdspladser forsvinde .
Jeg har nje analyseret , hvad kommissren sagde til min kollega , hr . Hume : " Der vil ikke vre tale om store tab af arbejdspladser inden for denne branche .
Jeg kan ikke se , hvordan en reduktion af tjreindholdet fra 12 til 10 mg , som det foresls i den foreliggende tekst , kan have nogen betydelig virkning p beskftigelsen " .
<P>
Den vigtigste forskel mellem tidligere og nuvrende reduktioner i grnsevrdier for tjreindhold er simpelthen , at de tidligere reduktioner kun omfattede EU .
Gallaher ' s eksporterer 25 % .
Hvis direktivet vedtages , forsvinder 300 arbejdspladser !
Det skal tilfjes , at tobaksfirmaerne ikke vil slge mindre , end de gr i dag , for de vil bare flytte deres forretning uden for EU .
Gallaher ' s vil flytte forretningen til firmaets russiske fabrik , og grnsevrdierne vil blive ignoreret , men derved eksporterer vi 300 arbejdspladser .
Tab af arbejdspladser i Gallaher ' s vil berre arbejdere med en gennemsnitsalder p ca .
47 r . I Nordirland er der ikke mange muligheder for at f andet arbejde , hvis du mister dit arbejde som 47-rig .
Det er min bekymring p dette punkt .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , p grund af de lumske hensigter , man har tillagt os , der har forsvaret det manglende retsgrundlag , eller rettere sagt , tvivlen om retsgrundlaget for visse artikler i det direktiv , vi forhandler i dag , vil jeg gerne tale om balancen mellem institutionerne .
Balancen mellem institutionerne er en kilde til legitimitet for opbygningen af Europa .
Og jeg vil ogs gerne tale om forpligtelse i henhold til traktaterne .
<P>
Kommissionen havde i henhold til traktaten i mere end to mneder haft en forpligtelse til at analysere dommen og drage de relevante konklusioner heraf .
I dag har kommissren i sit ultrakorte indlg for frste gang brugt ordene no doubt , clear og clearly mindst tre gange .
Hr. formand , mine damer og herrer , nr man inden for juraen er ndt til at sige , at noget er klart , at der ikke hersker tvivl om noget , er det netop , fordi der hersker tvivl , at der er noget , der ikke er klart .
Og der hersker tvivl . Og det er ikke klart .
<P>
Hr. formand , hvordan kan man sige , at begrundelsen i ndringsforslag 2 respekterer Domstolens dom , nr der for at forklare den risiko , det indre marked lber , str , at adskillige medlemsstater har antydet , at de , hvis der ikke trffes srlige foranstaltninger , har til hensigt at lovgive .
Hvilke medlemsstater ?
Hvilke foranstaltninger ?
Vi forventede , at Kommissionen ville sige det til os , at den ville forklare os det .
<P>
Lad os se p nogle andre eksempler , nemlig ndringsforslag 1 , 4 og 18 .
Det er juridisk klogt at tilfje retsgrundlaget i artikel 133 , men har Kommissionen virkelig overvejet artikel 131 , som er hovedartiklen om udenrigshandelspolitikken , hvor der str , at denne politik har til forml " at styrke konkurrenceevnen hos medlemsstaternes virksomheder " .
Hvordan passer det sammen med begrundelsen i ndringsforslag 18 , hvor der str , at der gives en overgangsperiode , for det kunne vre til stor skade for vores industri ?
Hvordan passer det sammen med selv samme begrundelse , hvor der str , at der skal indledes forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen ?
<P>
Hr. formand , det er denne berettigede uvished , og ikke lyssky eller mrkelige vennetjenester over for jeg ved ikke hvilke virksomheder , der er baggrunden for Udvalget om Retlige Anliggenders stemmeafgivelse , og jeg husker , at det var 18 stemmer mod ni .
Og selv om jeg ikke var til stede , l min stemme naturligvis bag .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , lige nu har parlamentsmedlem Palacio Vallelersundi sat kommissren p anklagebnken , og i dette tilflde er det eneste Kommissionen har gjort , nr der tales om balance mellem institutionerne , at forelgge et forslag til direktiv .
Det er Parlamentet og Rdet , som skal vedtage dette direktivforslag og herunder undersge et velegnet retsgrundlag herfor .
Man kan derfor ikke beskylde Kommissionen for at have beget en uregelmssighed .
<P>
Og man kan isr ikke beskylde den for at have beget en uregelmssighed , for i dette tilflde er det eneste , Kommissionen har gjort , at forelgge et direktivforslag for os , som sammenskriver tre tidligere direktiver om tobaksindholdet i visse produkter og om visse advarsler p disse produkters emballage .
<P>
Derfor er der i virkeligheden ikke noget nyt .
Det eneste nye , der har vret , er en dom fra EF- Domstolen fra den 5. oktober i r , hvori Domstolen siger , at med hensyn til et andet fuldstndigt anderledes direktiv , nemlig tobaksreklamedirektivet , var retsgrundlaget i den nuvrende artikel 95 - den tidligere artikel 100 A - ikke velegnet .
<P>
rsagen til , at Domstolen erklrer , at dette retsgrundlag ikke er velegnet , er , at Domstolen mener , at man ved hjlp af dette retsgrundlag forsger at omg et udtrykkeligt forbud i selve traktaten i en anden artikel - som ogs har ndret nummer fra artikel 129 til artikel 152 i den nuvrende tekst - i medfr af hvilken enhver harmonisering af de nationale bestemmelser er forbudt .
<P>
Domstolen forsger sledes at lukke et smuthul , hvor man kunne bruge denne udvej .
<P>
Men dette er ikke situationen i dette tilflde , for formlet med direktivforslaget er i lighed med de tidligere direktiver , der allerede er i kraft , faktisk at fjerne de nuvrende hindringer for det indre markeds funktion .
Og deres retsgrundlag er derfor korrekt baseret p den tidligere artikel 100 A eller den nuvrende artikel 95 .
<P>
Ordfreren , hr . Maaten , har vret s fornuftig at foresl , at dette retsgrundlag bliver styrket med en henvisning til en anden artikel , nemlig artikel 133 om udenrigshandel , og han har desuden foreslet en rkke ndringer af nogle af artiklerne for at undg , at dette direktiv bliver anfgtet p baggrund af den retspraksis , der flger af Domstolens dom .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at teksten i Domstolens dom er blevet tolket for bogstaveligt .
Det er en p mange omrder kritisabel dom , men da vi accepterer dommen som sdan - for vi kan ikke gre andet , da Domstolen er det verste organ til fortolkning af fllesskabsretten - er der ikke noget til hinder for , at Parlamentet udtaler sig til fordel for det foreslede retsgrundlag i artikel 95 sammen med artikel 133 og indfrer de tidligere nvnte ndringer , som indgr i ordfrerens ndringsforslag .
<P>
P vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , og nrmere bestemt de socialdemokratiske medlemmer af Udvalget om Retlige Anliggender - som stemte imod den flertalsudtalelse , som fru Palacio Vallelersundi netop henviste til - er jeg naturligvis ndt til at sige , at vi synes , at det ville vre en meget stor begrnsning af Europa-Parlamentets lovgivende myndighed at fortstte ad denne vej , at forkaste direktivforslaget , som det foresls i to ndringsforslag , nemlig 52 og 53 , der er stillet af hr . Poettering for Gruppen for Det Europiske Folkeparti , og fru Palacio Vallelersundi samt 32 andre parlamentsmedlemmer .
<P>
Det , der bekymrer mig i jeblikket , er derfor ikke s meget sundhedsproblemerne , som naturligvis er vigtige og vsentlige , men den begrnsning , det ville betyde , hvis vi accepterede denne s restriktive fortolkning af Europa-Parlamentets lovgivende myndighed .
<P>
Efter min mening ville en s restriktiv fortolkning nrmest fre til en afskaffelse af Parlamentets og Rdets lovgivende myndighed .
Jeg mener ikke , at man kan flge en s snver vej , det vil sige , at der uafhngigt af indholdet - og det substantielle indhold , som hr . Maaten og andre har fremhvet - er risiko for , hvis Parlamentet og Rdet accepterer den restriktive fortolkning , som lederen af Det Europiske Folkeparti og fru Palacio Vallelersundi foreslr , at Parlamentet , Rdet og fllesskabsinstitutionerne som helhed bliver bundet p hnder og fdder , hvad angr fllesskabsinstitutionernes lovgivningsarbejde , som er s vigtigt for udviklingen af fllesskabsretten .
<P>
Socialdemokraterne sttter derfor de af hr . Maaten stillede ndringsforslag , og vi afviser naturligvis ndringsforslag 52 og 53 fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , det er beklageligt , at man til trods for hr . Maatens store indsats m konstatere , at ingen er tilfreds med den udvikling , som kendetegner betnkningen .
Jeg har tre korte bemrkninger .
<P>
For det frste retsgrundlaget .
Domstolen har i sin dom fastsat , at artikel 95 i nogle tilflde kan udgre retsgrundlaget , hvis bestemte betingelser opfyldes , men faststter samtidig , at artikel 95 ikke er tilstrkkelig i andre tilflde , f.eks. skal artikel 133 tilfjes med hensyn til eksportforbuddet .
Fordi motivationen er utilstrkkelig , mangler , sttter jeg fru de Palacio Vallelersundis ndringsforslag om at forkaste den flles holdning og at anmode Kommissionen om at fremlgge et nyt forslag .
<P>
Med hensyn til de andre bemrkninger mener jeg , at man ikke m stirre sig blind p symboler , som ikke lser det grundlggende problem .
At plgge hjere afgifter er ikke et effektivt advarselsmiddel .
At ge advarselspladsen ud over alle proportioner er heller ikke et effektivt middel til at n det tilsigtede ml , nemlig en bedre sundhed .
Jeg er desuden bange for , at det er et drligt eksempel for ogs senere at anbringe advarsler p andre produkter .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , vi ved alle , at det drejer sig om en usdvanlig vigtig betnkning .
Den er vigtig , fordi her vgtes nu trovrdigheden af Den Europiske Unions sundhedspolitik .
Jeg er ked af , at der ogs i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er dukket holdninger op , der udtrykker , at domstolsafgrelsen om forbud mod reklamer for tobaksvarer p en eller anden mde vil udtmme dette direktiv .
Det er slet ikke tilfldet , dette direktiv glder indholdet i cigaretter og ikke salgsfremstd for dem .
Man br ikke mere mislede Parlamentet i dette sprgsml , man br i stedet forst , at det nu er vigtigt at forsvare den srdeles prisvrdige Maaten-betnkning .
<P>
Nu til sprgsmlet om , hvorvidt vi nu skal forbyde betegnelserne " light " og " mild " i varemrkerne .
Vi br holde os til , at den form for misledende betegnelser ikke br tillades , og domstolsafgrelsen fra oktober bringer intet nyt om dette .
Vi skal ikke vige fra den holdning , som vi tidligere har haft .
Nu skal vi virkelig forst , at man i alle de lande , hvor man har forstet at udarbejde en relativ stram tobakslovgivning , ogs har fet betydelig styr p ddelighed forrsaget af lungekrft og p hjertekarsygdomme .
Alt dette skal vi jo ogs fremme i Den Europiske Unions indre markeds flles politik , der br bygge p en omfattende sundhedsbeskyttelse .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , hvis dette forslag virkelig bliver til lov ved andenbehandlingen , medfrer det , at virksomhedernes frihed delvis begrnses , og at sundheden beskyttes lidt bedre .
Forslagets styrke er , at det ikke vedrrer den individuelle tobaksforbrugers adfrd , men omfatter obligatorisk oplysning fra virksomhederne til forbrugerne og forbuddet imod at tilstte vanedannende ammoniak .
Det betyder , at man i mindre grad fr mulighed for at give indtryk af , at man kan ryge uden risiko for at d fr tiden .
Spredningen af beroligende lgne bliver vanskeligere .
<P>
Det svage punkt er , at der i for hj grad tages hensyn til fremme af den fri konkurrence .
Plgningen af europiske normer i alle medlemsstater har benbart isr til hensigt at give de forskellige tobaksfirmaer lige muligheder for at tjene penge .
Min gruppe sttter ikke dette liberale udgangspunkt .
Det drejer sig for os isr om , hvordan man kan beskytte folk imod de skadelige virkninger , som tobaksvarerne har for sundheden .
<P>
Min gruppe havde hellere set et altomfattende forslag .
Ud fra et sundhedsmssigt udgangspunkt skal det faststtes , hvordan reklame og sponsorering forsvinder , og hvordan s f unge som muligt begynder at ryge .
Endvidere skal det dreje sig om , hvilke flger nedbringelse af produktionen og forbruget af tobak skal have for erstattende beskftigelse for tobaksdyrkere og -arbejdere . Endvidere hvordan vi kan standse den nuvrende europiske sttte til dyrkning af tobak , og hvordan vi skal bekmpe den internationale handel med denne usunde vare .
S lnge det ikke sker , kan alle europiske foranstaltninger for en stor del g til grunde gennem mere eksport af amerikansk tobak .
<P>
Det , som nu kan besluttes ved andenbehandlingen , er et slapt aftrk af de mest vidtgende forslag , som Parlamentet stemte om for et halvt r siden ved frstebehandlingen .
Dengang vedtog man allerede en svkket tekst , men Rdet mener stadigvk , at Parlamentets udtalelse gr for vidt .
<P>
Jeg reprsenterer den del af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe , som har stttet ordfrerens forslag ved frstebehandlingen , og som ligeledes sttter hans svkkede forslag ved andenbehandlingen .
Forslaget er for svagt , men uden sdan en beslutning kan tobaksvarerne delgge endnu flere menneskeliv .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , man kan godt sige , at vi har en moralsk forpligtelse til at informere EU ' s 30 millioner forbrugere fuldt ud om cigaretters sundhedsskadelighed .
Jeg har som medlem af Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik vret udsat for kraftig lobbyisme fra forskellige grupper angende behovet for en strammere regulering af prsentation og salg af tobaksvarer i Europa .
<P>
Jeg hilser de ndringsforslag velkommen , som for nylig blev vedtaget i vores udvalg . Disse ndringsforslag skal ge advarslerne til offentligheden om farerne ved rygning .
De vedtagne ndringsforslag skal ge strrelsen af en generel advarsel som f.eks. " rygning drber " p forsiden af cigaretpakkerne fra 25 til 30 % samt ge strrelsen af supplerende advarsler p cigaretpakkerne fra 25 til 40 % .
En supplerende advarsel p cigaretpakker , som udvalget sttter , er f.eks. " halvdelen af rygere har nedsat levealder " , " rygning giver ddelig lungekrft " , " rygning er yderst vanedannende " , " f hjlp til at stoppe " og " beskyt brnene mod tobaksrg - de har ret til selv at vlge " .
Vores udvalg mener ogs , at der burde sttes advarsler p cigaretautomater .
<P>
Forskning har vist , at jo strre sundhedsadvarsler p cigaretpakkerne , jo strre nedgang i cigaretrygningen .
Forskningsresultaterne er s tydelige , at det vil vre forkert af os som lovgivere i EU ikke at flge dette rd .
<P>
Vi skal udsende et strkt signal om rygning til EU ' s 370 millioner forbrugere , og vi skal give vores brn og rygere alle ndvendige advarsler om sundhedsfaren ved cigaretrygning .
<P>
Endelig har Europa-Parlamentet efter Amsterdam-traktaten befjelser til at koordinere forhold vedrrende milj- og forbrugerbeskyttelse , og Parlamentet vil naturligvis arbejde tt sammen med Rdet og Kommissionen herom .
Vi anser denne procedure for at vre et vigtigt lovgivningsvben i Parlamentets arsenal , og vi har til hensigt at bruge det .
Stor ros til ordfreren for betnkningen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , mens medlemmerne , som sttter dette direktiv , kun kan lovprises for deres gode intentioner , vil jeg dog gerne ppege , at forbuddet mod tobaksproduktion over EU ' s grnser vil pvirke arbejdspladserne betydeligt i min egn .
Jeg henviser specielt til British-American Tobacco-fabrikken i Southhampton , som her producerer alle sine cigaretter til markedet uden for EU .
Dette direktiv betyder , at producenterne ikke er i stand til at producere disse cigaretter , selv om EU-grnsevrdierne selvflgelig ikke glder for deres markeder .
<P>
Dette betyder dog ikke , at disse cigaretter ikke vil blive produceret .
Det pgldende selskab , BAT , vil bare flytte produktionen til lande uden for EU .
I stedet for at eksportere cigaretter vil vi sledes komme til at eksportere arbejdspladser .
4.000 arbejdspladser alene i min egn . Ironisk nok ser jeg dog ikke noget forbud mod at dyrke tobak inden for Fllesskabet i dette direktiv , selv om lande som f.eks. Grkenland dyrker tobak , der er s strk , at det vil vre ulovligt i henhold til dette direktiv at bruge den til produktion .
<P>
Et Fllesskab , der sttter dyrkning af tobak , men efterflgende forbyder at slge den , mens det delgger arbejdspladser og liv for almindelige mennesker , der har satset p en indtgt fra varer , som end ikke slges i Fllesskabet , kan ikke vinde almindelige menneskers respekt .
<P>
Uanset Deres holding til dette direktiv , beder jeg Dem om at sttte mit ndringsforslag i morgen , som fjerner forbuddet mod produktion af varer , som skal eksporteres til lande uden for EU .
Dette direktiv vil ikke have nogen sundhedsfordele overhovedet uden for EU .
Det er et klassisk eksempel p overdreven politisk korrekthed .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Lechner">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne starte med at korrigere , at Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked allerede under frstebehandlingen forkastede direktivet som helhed , uden at plenarforsamlingen fulgte trop .
Efter EF-Domstolens afgrelse vedtog udvalget s denne udtalelse endnu en gang - denne gang dog med stort flertal .
Domstolens afgrelse har godt nok faktisk ikke ndret retssituationen grundlggende , men den blev videreudviklet . Mange ting er nu blevet tydeligere , mange ting str nu mere klart .
I virkeligheden har det egentlig ingenting med tobak at gre . EF-Domstolens afgrelse kunne lige s godt have omhandlet forbud mod reklame for alkohol eller chokolade , da sukker som bekendt ogs kan vre sundhedsskadeligt .
<P>
Jeg mener , det er beskmmende , hvor overfladisk Kommissionen og Ministerrdet har drftet Domstolens afgrelse i de efterflgende forhandlinger , eller rettere sagt slet ikke har drftet den , men derimod rent ud sagt ignoreret den , p samme mde som hr. kommissr Byrne tidligere gjorde det , som man f.eks. ogs gjorde det i begrundelsen til den flles holdning , hvor man heller ikke ans det for ndvendigt i det mindste at tilpasse og korrigere betragtningerne lidt .
En rosvrdig undtagelse ses kun hos Parlamentets Juridiske Tjeneste .
<P>
Af tidsmssige rsager kan jeg desvrre ikke g i detaljer , det er ganske enkelt ikke muligt .
Jeg kan kun appellere til mine kolleger om at flge Retsudvalgets henstilling .
Det handler ikke om tobaksindustrien , det handler derimod slet og ret om overholdelse af traktaterne .
Det handler heller ikke om juridiske spidsfindigheder , men derimod om et eminent politisk sprgsml , som man ikke behver en juridisk uddannelse for at kunne svare p , nemlig ganske enkelt om overholdelse af kompetencerne , subsidiaritetsprincippet , eksempelvis ogs rettighederne for medlemmerne af de nationale parlamenter , der jo skal have deres kompetencer .
<P>
Man kom netop i Nice ind p sprgsmlet om afgrnsning af kompetencerne .
Men hvis der s opns et sagligt flertal i de tre organer - Kommissionen , Ministerrdet og Parlamentet - i en konkret sag , og dette flertal bliver respekteret , s behver man ikke denne procedure , s ville det i vid udstrkning komme an p en institutionel garanti .
Jeg hber og gr ud fra - og her stoler jeg ogs p EF-Domstolen - at den vil flge den vej , den er slet ind p , at den i hjere grad vil respektere kompetencerne og derfor ophve direktivet .
<SPEAKER ID=56 NAME="Lund">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Maaten med en glimrende betnkning .
Jeg synes ogs , at der er grund til at sige tak til hr . Byrne for en meget klar tilkendegivelse om retsgrundlaget .
Nr jeg lytter til fru Palacio og ogs til hr . Lechner , s minder det mig mest af alt om de meldinger , vi fr fra amerikanske domstole netop i denne tid .
En alvorlig sammenblanding af jura og politik , som i hvert fald ikke ger retssikkerheden .
Jeg mener , det vil f stor betydning for sundheden i Europa , at vi fr nedsat grnsevrdien for tjreindhold , og at vi fr fastsat nogle grnser for , hvor meget nikotin og hvor meget kulilte der m vre i cigaretter .
Det er vigtigt at holde fast i , at Kommissionen senest ved udgangen af 2004 skal fremlgge forslag til en flles liste om tilstningsstoffer .
<P>
Den hemmeligholdelse fra industriens side omkring tilstningsstoffer , som vi hidtil har vret vidne til , br vi selvflgelig have bragt til ophr . Jeg synes ogs , det er vigtigt , at man uafhngigt af denne flles liste fr fastlagt et forbud mod brug af ammoniak og andre lignende forbindelser , der direkte anvendes med det forml at gre cigaretterne mere vanedannende , at gre afhngigheden af cigaretterne strre .
Ogs det m vi have sat en effektiv stopper for .
Og endelig vil jeg gre en enkelt bemrkning omkring det med eksporten .
Jeg forstr simpelthen ikke , hvis et flertal her i Parlamentet vil lgge op til lempeligere regler omkring eksporten end det , medlemslandenes egne regeringer lgger op til - de regeringer , der dog ogs reprsenterer de mange industrier , som man henviser til .
Jeg synes ligesom fru Thyssen , at det er absolut uetisk , hvis vi ud af Europas omrde slger cigaretter , som vi sundhedsmssigt mener ikke er anvendelige for borgerne i vores eget omrde .
Det kan simpelthen ikke vre etisk forsvarligt at handle p den mde , og derfor hber jeg , at vi p det punkt lander p den ansvarlige linje , som jeg synes , Rdet og Kommissionen har lagt op til .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , efter min mening er det ndvendigt at stramme betingelserne for fremstilling og salg af tobak , og hvis det gres p en harmoniseret mde ved hjlp af et direktiv , som alle medlemsstaterne skal respektere , kan det styrke mlstningen om forebyggelse og forbrugerbeskyttelse i forbindelse med rygning .
<P>
Jeg synes dog oprigtigt talt , at det er uacceptabelt at fortolke de forskellige opfattelser af direktivforslagets indhold som en formodet konfrontation mellem de magtfulde interesser i tobakslobbyerne og den flles interesse i forbrugerbeskyttelse .
Hvis vi gik med til det , ville det vre at forvanske et stort antal parlamentsmedlemmers legitime argumenter , idet vi anser ndvendigheden af at respektere de juridiske aspekter som en garanti for , at vi fremover kan gennemfre vores egne retsakter .
<P>
Hvis vi mener , at vi behver nogle flles juridisk bindende regler for at beskytte borgernes sundhed bedre mod risiciene ved tobak , s lad os finde en vej til at gre det , uden juridiske smuthuller , uden bagdre , hvor vores gode intentioner smutter ud og fordufter .
Den offentlige mening kan og skal ikke kun forsynes med politiske handlinger , som ikke bygger solidt og realistisk p , hvad der er muligt inden for rammerne af de befjelser , som traktaterne giver os .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , rygning er en af nutidens tragedier . Det er den strste rsag til sygdom , som kan forhindres , i hele Den Europiske Union .
Mere end en halv million dr undigt hvert r i Den Europiske Union , og antallet vil stige , hvis vi ikke handler nu .
Derfor er dette direktiv s vigtigt . Strre , tydeligere sundhedsadvarsler med kraftigere skrifttype , et forbud mod misvisende betegnelser som " light " , " ultra " og " mild " , en grnsevrdi for tjreindhold for produkter , der bruges i EU og til eksport , og for frste gang en varedeklaration .
<P>
Som et ret nyt medlem af Parlamentet blev jeg forbavset over at se , hvor strk modstand der er mod dette direktiv .
Denne debat er efterhnden blevet s udvandet , at jeg tror , at mange vil fle sig mere tilpas i en forhandling om fisk end i en forhandling om folkesundhed .
De store tobaksfirmaers magt er alt for indlysende .
Jeg siger til hver af mine kolleger , at tobak ikke er som noget andet produkt .
Du bliver afhngig , og det drber dig .
Det er en kendsgerning , at 80 % starter med at ryge , fr de er 18 r , og alligevel siger industrien , at folk trffer voksenvalg .
Det er en kendsgerning , at 80 % af rygerne nsker at stoppe , men der er f politikker inden for tobaksindustrien , som kan hjlpe dem med at stoppe .
I stedet foregiver industrien at tage hnd om unge rygere .
Hvis vi havde vidst fra begyndelsen , hvad vi ved om tobak i dag , ville tobak vre en rusgift i klasse A .
Det er en kendsgerning , at nsten dobbelt s mange folk er dde p grund af tobak i sidste rhundrede i forhold til ddstallet i de to verdenskrige sammenlagt .
Hvis vi ikke handler nu , vurderes ddstallet verden over at n op p 1 milliard i dette rhundrede .
<P>
Vi skal sikre os , at kampen for at redde liv fr frste prioritet , og at vi bidrager til at mindske de store tobaksinteressers magt , som kun delgger liv .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , ingen nsker at bagatellisere den sundhedsskadelige virkning af rygning , men selv om man ville gre det og kunne tilslutte sig de sundhedspolitiske ml , skal retsgrundlaget vre i orden .
I tilfldet sundhedsbeskyttelse i forbindelse med tobaksreklamer fldede EF-Domstolen sin dom for nylig . Den siger entydigt , at det ikke er Kommissionens og Den Europiske Unions opgave at regulere disse ting , men derimod medlemsstaternes .
Det er kun i de tilflde , hvor det indre marked ikke virker , at der foreligger en reguleringskompetence .
Men Kommissionen har ikke fremfrt noget som helst belg for , at det indre marked ikke virker , ikke et eneste .
Tvrtimod !
Dr , hvor det ikke virker , de forskellige former for beskatning , srbestemmelserne for Grkenland , dr er alt ved det gamle !
Det er alts en hn , hr. kommissr , hvis der sker noget sdant her , som om der ikke er noget , der har ndret sig siden EF-Domstolens dom .
Denne ignorering er alts ubeskrivelig !
Jeg forudser , at ogs dette direktiv vil falde ved EF-Domstolen , og Parlamentet og Kommissionen kommer til at blamere sig lige s meget som frste gang , hvis vi ikke er parate til at undersge de retlige aspekter !
<P>
Hr. kommissr , De er traktaternes vogter og ikke n , der af egen drift kan overskride kompetencerne .
Hvis De anvender artikel 133 til eksportforbuddet , m man konstatere , at det ikke hrer til en flles handelspolitiks opgaver at foreskrive tredjelande , hvad de skal importere .
Efter min mening duer dette retsgrundlag overhovedet heller ikke , og derfor er det godt , at fagforeningerne , at virksomhederne , at parlamentsmedlemmerne her gr opmrksom p tabet af arbejdspladser .
10.000 arbejdspladser alene som flge af eksportforbuddet , heraf 8.000 alene i Storbritannien , er i skudlinjen .
Det er der ingen , der opnr mlene med , for produktionen bliver ikke reduceret , men blot forflyttet .
Vi vil fortlle andre , hvordan de skal leve .
Det er arrogance , og der er ikke hold i det rent retligt !
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , tobak delgger liv .
Det er pinligt for Den Europiske Union , at vi krver , at vores skatteydere skal sttte dyrkningen af det modbydelige skidt , der belber sig til over 1 milliard euro om ret .
Samtidig underminerer vi fornuftige tiltag for at hindre rygning , specielt blandt unge , fordi vi prver at presse hele verden ind i det indre marked .
Hvis vi insisterer p at belre andre lande om , hvilke sundhedsstandarder de burde stte , ved at udvide vores fornuftige forslag p de nationale markeder til at glde eksporten , stter vi hele hr .
Maatens fornuftige arbejde p spil . For lige s sikkert som eksport kommer efter reklame , vil der vre endnu en udfordring ved domstolene , hvor hele direktivet , og ikke kun eksportbestemmelsen , vil blive smidt ud .
<P>
Kan kommissren tydeliggre , hvorvidt fjernelsen af eksportundtagelsen kun glder for tjre- og nikotinindholdet , hvilket var det indtryk , udvalget fik , eller om den glder alle forslagene i direktivet ?
Vi vil gerne have et svar , da tusinder af arbejdspladser er i fare i Darlington , Nottingham , Southampton og Belfast .
Disse arbejdspladser kan meget hurtigt blive delagt p grundlag af vores misforstelse og stemmeafgivning .
<P>
Jeg vil gerne have , at de fornuftige tiltag bliver vedtaget og ikke gr tabt .
Jeg vil gerne sige farvel til vildledende beskrivelser som " mild " og " light " , som giver indtryk af , at nogle cigaretter er mindre sundhedsskadelige . Dybere inhalering betyder , at de ikke er .
Disse beskrivelser br forsvinde .
Hvis vi laver undtagelser for varemrker , vil vi simpelthen skabe nye skvheder inden for konkurrencen og det indre marked .
Jeg nsker en mulighed for fotografiske advarsler , fornuftige varedeklarationer , europisk forskning , tiltag til sundhedsforanstaltninger , som kan hjlpe brn med at forblive rg- , tjre- , nikotin- og afhngighedsfri .
Jeg nsker ikke at se alt dette bragt i fare , fordi vi overskred Den Europiske Unions og Parlamentets juridiske befjelser i denne sag .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , tobaksreklamedirektivet vedrrer to punkter , som er meget vigtige for vores gruppe , nemlig harmonisering af det indre marked og sundheden .
Sundhedsorganisationerne slr ganske rigtigt til lyd for mere sundhedsbeskyttelse .
Derfor sttter vi direktivet og reduktionen af indholdet af tjre , nikotin og kulilte .
Vi sttter endvidere forstrrelsen af advarslerne i overensstemmelse med den flles holdning , og ligesom den flles holdning er vi tilhngere af korte og slagfrdige advarselstekster p tobaksvarepakkerne samt af forbuddet imod anvendelse af vildledende ord som " mild " , " light " og " ultralight " .
Kun der , hvor disse er en del af deponerede og allerede markedsfrte varemrker , kan man overveje at godkende dem .
<P>
Industrien klager over uligheder og ineffektivitet i de nuvrende regler .
Uligheden vedrrer f.eks. de tilladte ingredienser .
Forslaget om at udarbejde n liste over tilladte ingredienser sttter vi fuldt ud .
<P>
Ineffektiviteten vedrrer situationen i forbindelse med prvningerne .
I jeblikket skal alle varer afprves p ny i hvert eneste land .
Vi slr til lyd for , at der udvikles en ensartet prvningsmetode , som anerkendes af alle EU-lande , og som gennemfres af et i et land anerkendt prvningslaboratorium .
Endvidere slr vi til lyd for , at sdan en prvning , som gennemfres af et laboratorium , som er anerkendt af n af EU-medlemsstaterne , er gyldig i alle EU-medlemsstater , ligesom det p medicinalomrdet er almindeligt for at spare p dyreforsgene .
<P>
Vi anmoder om srlig opmrksomhed for de sm- og mellemstore virksomheders stilling .
De rammes i nogle tilflde uforholdsmssig hrdt af direktivet , isr af artikel 6 , stk . 1 .
Vi sttter derfor ndringsforslaget , som ganske vist krver information om de anvendte ingredienser , men foreslr en mere realistisk arbejdsmetode end den , der formuleres i den flles holdning .
<P>
Med hensyn til retsgrundlaget flgende : Direktivet bygger videre p tre eksisterende direktiver om det samme emne , som har samme retsgrundlag .
De har indtil nu aldrig medfrt problemer i forbindelse med retsgrundlaget .
<P>
EU-institutionernes juridiske tjenester ser ingen problemer p dette omrde .
Isr efter tilfjelsen af artikel 133 gr vi ud fra , at retsgrundlaget er i orden .
Vi vil naturligvis handle juridisk korrekt , og det ville vre beklageligt , hvis Domstolen i sidste ende afviser vores juridiske tjenesters holdning . Vi m ikke forkaste direktivet , for s har vi ingenting , og alt arbejdet har s vret forgves , hvorefter vi m starte forfra med det samme arbejde og de samme tekster .
Parlamentet skal nu vise politisk mod og udarbejde et direktiv , som forbedrer det indre markeds funktion og giver maksimal sundhedsbeskyttelse .
<SPEAKER ID=62 NAME="Maaten">
. ( NL ) Hr. formand , jeg er min gruppe taknemmelig for , at den giver mig ekstra tid .
Jeg vil gerne takke kommissren for bemrkningen om retsgrundlaget . Kort sagt tilslutter jeg mig det , som hr .
Medina Ortega og hr . Lund sagde i den forbindelse .
<P>
Jeg har to supplerende bemrkninger .
For det frste om artikel 11 .
Beretningen fra dette udvalg er meget vigtig for den fremtidige politik .
Jeg er ogs glad for , at denne kommissr har ansvaret .
Jeg er imidlertid bekymret for Kommissionens kapacitet med henblik p at arbejde med denne betnkning .
Jeg hber , at kommissren har mulighed for at udvide personalet i Kommissionen .
<P>
Endelig , hr. formand , er det ndvendigt med vigtige ndringer i Rdets flles holdning .
Det er vigtigt for retsgrundlaget , for videregende harmonisering af markedet , for bedre forbrugerbeskyttelse osv .
Alle disse elementer mangler i sig selv hjst sandsynligt tilstrkkelig sttte i Parlamentet for at opn et kvalificeret flertal .
Men som pakke burde de fre til mere afbalancerede og resultatorienterede regler .
Viljen til kompromis var ogs til stede i Miljudvalget . Jeg hentyder til fru Martens og hr .
Sacconi og det samarbejde , vi har haft .
Jeg anmoder Dem om at sttte denne kompromispakke .
<SPEAKER ID=63 NAME="Byrne">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med kort at beskrive dette direktivs vej til Parlamentet .
Direktivet blev indfrt for at tage hjde for Europa-Parlamentets betnkning fra 1997 af Valverde Lpez , som nvnte mange af elementerne i den foreliggende tekst og krvede et forslag fra Kommissionen .
<P>
Andenbehandlingen af dette forslag viser meget hurtig fremgang .
Det viser , hvor presserende denne sag er , og at bde Ministerrdet og Parlamentet har behandlet sagen derefter .
Jeg vil ligeledes gerne understrege , at ordfreren , hr . Maaten , har gjort sig stor umage for at behandle denne sag afbalanceret og samvittighedsfuldt .
<P>
Alle kender i dag tobaksrygnings sundhedsskadelige virkninger , og bde lovgiverne og offentligheden er enige om , at det er tid til at vedtage strengere regler for dette produkt .
Forslaget indeholder betydelige forbedringer i forhold til gldende lov og tilsigter at harmonisere en rkke produktbestemmelser .
Med andre ord er fundamentet nu lagt for yderligere initiativer .
<P>
En af de vigtigste forbedringer er en nedsat grnsevrdi for tjreindhold og for frste gang grnsevrdier for nikotin- og kulilteindholdet i cigaretter .
Det er kontroversielt , at disse grnser glder alle produkter , som er fremstillet i EU , uanset om produkterne er til hjemmemarkedet eller eksport .
De fremfrte argumenter vedrrende tab af arbejdspladser er nje afvejet mod , at vi ellers ville eksportere et produkt , som ikke er vurderet til at vre godt nok for Fllesskabets borgere .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne , at det antal mulige tabte arbejdspladser , der er nvnt her , ogs blev foreslet i de oprindelige direktiver , som nu genfremsttes , for mere end 10 r siden .
Tabet af arbejdspladser , som blev forudsagt dengang , fandt aldrig sted .
Faktisk er den primre rsag til tab af arbejdspladser inden for denne industri get investering i automatisering , hvilket firmaerne ogs selv har udtalt .
Kommissionen kan dog godt se et argument for at forlnge overgangsperioden , hvor reglerne for eksporterede produkter skal finde anvendelse , for at give mere tid til at ndre produktsammenstningen og udarbejde nye marketingmetoder .
<P>
Hr . Bowis spurgte , om fritagelsen vil glde .
Som jeg har forstet ndringsforslaget , vil fritagelsen glde for artikel 3 , det vil sige grnser for tjre , nikotin og kulilte .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om varebeskrivelserne , m jeg understrege , at brugen af bestemte ord som " light " , " lavt tjreindhold " og " mild " kan vre vildledende .
Folk skifter fra den ene type cigaretter til den anden under falske forudstninger om , at " light " cigaretter er bedre for helbredet .
Dette er ogs en rsag til , at folk fortstter med at ryge i stedet for at forsge at stoppe .
<P>
Derfor er der et tydeligt behov for at regulere til fordel for forbrugerne .
De samme bestemmelser er blevet foreslet under Verdenssundhedsorganisationens igangvrende forhandlinger om en rammekonvention om folkesundhed .
Derfor vil fllesskabsreglerne passe godt ind i de fremtidige internationale ordninger , og derved kan Fllesskabet undg faren for handelshindringer og samtidig styrke forbrugerbeskyttelsen og sikre et hjt sundhedsniveau .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at EF-Domstolen med sin dom i sag C 376 / 98 har fastlagt , at folkesundhed danner retsgrundlag ud over og sammen med artikel 95 .
Jeg vil faktisk gerne henlede Deres opmrksomhed p Domstolens dom .
Jeg er ikke helt overbevist om , at alle , som har udtalt sig om emnet i dag , har lst en kopi af dommen .
Jeg anbefaler det til dem , der ikke har lst den .
<P>
F.eks. fastslr prmis 88 i dommen yderligere : " Nr betingelserne for anvendelse af artikel 100 A , [ som nu er 95 ] og artikel 66 som hjemmel er opfyldt , kan fllesskabslovgiver desuden ikke forhindres i at anvende denne hjemmel , selv om beskyttelsen af folkesundheden er afgrende for hans valg . Artikel 129 , stk .
1 , tredje afsnit , foreskriver derimod , at de krav , der findes p sundhedsomrdet , indgr som led i Fllesskabets politik p andre omrder , og artikel 100 A , stk . 3 , krver udtrykkeligt et hjt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed ved gennemfrte harmoniseringsforanstaltninger .
"
<P>
Jeg vil ogs gerne henvise til prmis 98 i dommen .
Lad mig lse den i forbindelse med vurderingen af , om der er et betydeligt retsgrundlag eller ej .
" Traktatens artikel 100 A vil derfor i princippet kunne tillade vedtagelse af et direktiv , der forbyder reklame for tobaksvarer i tidsskrifter , ugeblade og aviser med henblik p at sikre den frie bevgelighed for den skrevne presse , i lighed med direktiv 89 / 552 , der i artikel 13 forbyder fjernsynsreklame for tobaksvarer med henblik p at fremme den frie transmission af fjernsynsudsendelser .
"
<P>
Det fremgr ganske tydeligt af dommen , at dommerne mente , at artikel 95 kunne bruges som retsgrundlag for at regulere det indre marked .
I deres beslutning om dommen i denne sag mente dommerne , at visse aspekter ved regulering af tobaks- og reklamemarkedet kunne tillades og andre ikke .
I dommens prmis 117 udtalte de flgende : " Som anfrt i denne doms prmis 98 og 111 , ville traktatens artikel 100 A have tilladt vedtagelsen af et direktiv , der forbd visse former for reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse .
En delvis annullation af direktivet vil imidlertid p grund af den generelle karakter af direktivets forbud mod reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse indebre , at Domstolen ndrer direktivet , hvilket tilkommer fllesskabslovgiver .
Det er sledes ikke muligt for Domstolen at annullere direktivet delvist .
"
<P>
Det er en meget vigtig prmis i Domstolens dom .
Den viser tydeligt , at Domstolens beslutning var , som den havde sagt . Noget kan tillades , andet kan ikke .
P basis af direktivets generelle karakter kan vi ikke adskille det ene fra det andet , og derfor m vi sl ned p det hele .
Det er her et tydeligt fingerpeg om , hvordan vi kan komme videre p dette punkt .
<P>
Som svar p hr . Bowis ' sprgsml vedrrende eksport , er det ganske klart , at i det usandsynlige tilflde , at der gres indsigelse mod eksportaspektet i direktivet , og hvis Domstolens holdning er , at der ikke er tilstrkkeligt retsgrundlag , kan det tydeligvis udskilles fra direktivet .
Det regner jeg dog ikke med . Derfor vil direktivet overleve , selv under de omstndigheder .
<P>
Lad mig i denne henseende specificere , at internationale regler og fllesskabsregler ikke danner grundlag for at undtage registrerede varemrker ved foranstaltninger , som sttter beskyttelsen af folkesundheden . Det glder specielt her , hvor rygeres adfrd har s dramatiske virkninger .
<P>
Hvad angr ammoniak , mener Kommissionen , at det er for tidligt at udstede et forbud . Kommissionen kan heller ikke finde et videnskabeligt argument herfor p dette tidspunkt .
Vi vil hellere vente , indtil det overordnede sprgsml om tilstningsstoffer er behandlet i den frste redegrelse fra Kommissionen .
Det er dog ogs tydeligt , at bekymringer herom blev forstrket af interne virksomhedsoplysninger , som blev frigivet under domsforhandlinger .
Det vil ikke vre klogt at ignorere disse oplysninger .
Det er grunden til , at Kommissionen foreslr , at ammoniaksprgsmlet skal behandles p en afmlt mde , nr videnskabelig rdgivning og foreliggende oplysninger er vurderet .
Betnkningen vil isr omhandle den pstede brug af tilstningsstoffer for at ge afhngigheden af tobaksvarer .
<P>
Angende tilstningsstoffer generelt er Kommissionen parat til at give dette emne topprioritet p baggrund af den information , den modtager fra producenter og importrer .
Dette blev tilkendegivet i erklringen , da den flles holdning blev vedtaget .
Det vil vre spekulativt og alt for tidligt at give emnet topprioritet , fr vi har de ndvendige oplysninger .
Vi skal have tilstrkkelig tid til at analysere disse oplysninger og indhente ekspertudtalelser .
Derudover nsker Kommissionen at bevare initiativretten i henhold til traktaten .
<P>
Vedrrende advarselsetiketters strrelse er jeg sikker p , at vi kan finde et tilfredsstillende kompromis , som mske baseres p Kommissionens ndrede forslag fra juni , som allerede tog hjde for de ndringsforslag , der blev stillet under frstebehandlingen .
P dette tidspunkt er det mske for tidligt og ikke helt gennemtnkt at kombinere farvefotografier med tekst .
Kommissionen vil foretrkke at undersge de foreliggende oplysninger og vende tilbage , nr tiden er inde .
Det kunne vre en afpasset lsning at udarbejde en advarselsetiket i stor strrelse til visse store pakker .
<P>
I relation til farvefotografierne nvnte hr . Davies , at medlemsstaterne eventuelt kan f tilladelse til at bruge denne reklameform p pakken .
Jeg er ikke enig i den holdning af to rsager .
For det frste gr det stik imod harmoniseringsprincippet , som er begrundelsen for at anvende artikel 95 som retsgrundlag . For det andet , selv om medlemsstaterne nsker at reklamere p denne mde , krver det ikke lovmssige sanktioner eller tilladelse p EU-plan .
<P>
Sprgsmlet om automater falder uden for denne tekst , men Kommissionen er villig til at undersge det i en anden sammenhng for at finde mulige fremgangsmder .
Det hnger sammen med sprgsmlet om adgang til produkter , isr hvor automaterne er placeret i omrder uden overvgning .
<P>
Hvad angr ndringsforslaget om genetisk modificerede organismer , mener Kommissionen , at det hellere skal behandles som en ekstra betragtning end som en selvstndig artikel .
<P>
Angende laboratorieprver er ndringsforslaget vedrrende godkendelse af prver overfldig , da en anden artikel omhandler omstning af varer , som er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser .
<P>
Vi skal ogs tnke p , at prveresultater skal kontrolleres i de tilflde , hvor det er ndvendigt .
<P>
Med hensyn til hyppigheden af meddelelser fra industrien er det klart , at rlige meddelelser er undvendige .
<P>
Den flles landbrugspolitik berres ikke af denne tekst , og det vil ikke vre juridisk klogt at nvne den i betragtningen .
Under alle omstndigheder er en komplet gennemgang af den flles landbrugspolitik fastsat til 2002 .
<P>
Vedrrende beskatning er jeg ganske enig i , at prisen p tobaksvarer , og i forlngelse heraf sprgsmlet om tobaksafgifter , er et vigtigt instrument til at reducere tobakkens tiltrkningskraft for unge .
Dette aspekt er dog ikke et emne i dette direktiv .
Vi skal vre forsigtige med at introducere elementer , som ikke er dkket af det indre markeds eller den flles handelspolitiks retsgrundlag .
Kommissionen aflgger beretning om anvendelsen af punktafgiftsdirektiverne for at kunne behandle dette problem p en ordentlig mde .
<P>
Endelig er der i denne betnkning stillet i alt 54 ndringsforslag , og ud af de 54 er jeg glad for at kunne fortlle Dem , at Kommission kan acceptere 33 helt eller delvist .
Den kan dog ikke acceptere ndringsforslag 6 , 8 , 9 , 16 , 19 , 20 , 25 , 28 , 32 , 33 , 36 , 37 , 38 , 40 , 45 , 46 , 47 , 49 , 52 , 53 og 54 .
De ndringsforslag , som Kommissionen har accepteret , vil dog forbedre denne tekst betydeligt og tage hjde for de overordnede bekymringer , som medlemmerne har givet udtryk for .
<P>
Jeg vil igen gerne takke medlemmerne for deres positive bidrag og hr . Maaten for hans fremragende arbejde i denne sag .
<CHAPTER ID=4>
Sommertid
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0356 / 2000 ) af Honeyball for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om sommertid ( KOM ( 2000 ) 0302 - C5-0322 / 2000 - 2000 / 0140 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=65 NAME="Honeyball">
Fru formand , denne betnkning er let at g til . Direktiver om sommertid lber i jeblikket kun i fem r , hvorefter Parlamentet skal forny dem .
Denne betnkning foreslr , at sommertidsordningen gres permanent , s sommertid er fastlagt i fremtiden , som det var tidligere , i stedet for at Parlamentet skal godkende ordningen hvert femte r .
<P>
Der er i princippet ingen gode grunde til ikke at acceptere forslaget .
Mange meget strke argumenter taler faktisk for sommertid , f.eks. mindre energiforbrug , transport , hoteller og restauranter , som synes , at planlgning er lettere , fritidsaktiviteter , get livskvalitet og hjlp til at forebygge afbrudte biorytmer .
De fleste medlemsstater nsker sommertid , og derfor er denne betnkning overhovedet ikke kontroversiel .
<P>
Fordelen ved at gre sommertid permanent er , at det bliver lettere at planlgge .
Bestemte sektorer , som krver planlgning , f.eks. edb-sektoren , transportsektoren , kommunikationssektoren , fly- og jernbanesektoren , har sagt til os og Kommissionen , at det vil vre en stor fordel for dem at vide , at der hvert r er sommertid , at ordningen er permanent , s de kan lave langsigtet planlgning .
<P>
En permanent ordning har ogs positiv indvirkning p det indre marked , hvor lignende planlgningshensyn gr sig gldende .
Betnkningen foreslr , at den nuvrende ordning , hvor sommertid begynder den sidste sndag i marts og slutter den sidste sndag i oktober , ikke ndres , og at den gres permanent .
<P>
Der er dog stillet ndringsforslag om , at Kommissionen foretager en evaluering og udarbejder en rapport ved udgangen af hvert femte r .
Som ordfrer foreslr jeg , at disse ndringsforslag stttes , da de virkelig giver mening .
<P>
Til sttte for disse ndringsforslag og for en rapport ved udgangen af hvert femte r drejer det vigtigste argument sig om udvidelsen af Den Europiske Union . Argumentet er specielt rammende og hensigtsmssigt efter topmdet i Nice .
Pointen er , at de nye medlemsstater , der skal indlemmes , mske ikke har en ordning , som svarer til vores forslag , og de har sandsynligvis brug for tid til at komme p niveau med vores ordning og etablere den harmonisering , som vi foreslr .
<P>
I lyset af de ndringer , som vi sandsynligvis vil opleve , er det ikke nogen god id at indfre en permanent ordning nu , uden at den kan evalueres .
Det er det strkeste argument for at indfre en evaluering og sledes sttte de relevante ndringsforslag .
Vi vil stadig gerne undersge andre forhold nrmere , f.eks. energiforbrug samt sundhed og sikkerhed , da de vedrrer sommertid . Det strkeste argument er dog utvivlsomt , at vi nsker at give nye medlemsstater mulighed for at komme p niveau med ordningen .
<P>
Nr vi skal til at stemme , anmoder jeg derfor Parlamentet om at sttte disse ndringsforslag , s vi kan f den bedst mulige ordning for nuvrende og kommende medlemsstater .
<SPEAKER ID=66 NAME="Vlasto">
Fru formand , kre kolleger , forslaget til direktiv om sommertid , som vi behandler i dag , er et godt forslag .
Det er baseret p en omfattende undersgelse , som Kommissionen har fet udfrt , og hvis resultater er interessante , idet de afkrfter en rkke fordomme .
<P>
For det frste har de fleste erhverv nu indarbejdet sommertidsprincippet .
Visse erhverv har i vrigt krvet , at overgangen til sommertid bliver permanent , specielt edb , transport , telekommunikation og turisme .
Tiden er jo et basisdata , som disse erhverv skal integrere i deres produkter og serviceydelser .
De har derfor brug for p forhnd at kende de bestemmelser , der glder om overgang til sommertid i alle medlemsstater .
<P>
For det andet er der ikke noget klart belg for en rkke pstede negative virkninger .
Det glder sledes sundheden , hvor de eventuelle problemer er kortvarige og kan overvindes .
Undersgelsens resultater pviser heller ikke negative virkninger for dyrs biorytme og landbrugsarbejderes arbejdsvilkr .
<P>
Derimod fremhves andre og mere uventede virkninger .
Sommertiden synes at vre i trit med livsstilsudviklingen i vores samfund , specielt fordi arbejdstiderne er blevet rykket tilbage , og det samme glder lukketider for forretninger , serviceerhverv og offentlig transport .
Den ekstra times dagslys , sommertiden giver , er en fordel for isr turisme- og fritidserhvervene , som kan konstatere stigende aktivitet i direkte sammenhng med de lysere og lngere aftener .
Sommertiden synes at hnge godt sammen med en forget livskvalitet , idet de positive virkninger i sommertidsperioden rigeligt opvejer de forbigende problemer i forbindelse med selve skiftet .
<P>
Europa-Parlamentet stiller kun et ndringsforslag til Europa-Kommissionens oprindelige forslag .
Heri krves aflggelse af rapporter om sommertidsdirektivets virkninger hvert femte r .
Hvis disse rapporter skulle vise et behov for ndring af sommertidsbestemmelserne , kunne Kommissionen fremstte passende forslag .
Den frste rapport skal aflgges senest den 30. april 2007 .
Jeg mener ikke , dette ndringsforslag er i strid med mlet for Kommissionens forslag .
Det vil gre det muligt at sikre opflgningen af tidsskiftets gennemfrelse uden at rokke ved selve princippet .
<P>
Der er kort sagt god grund til at glde sig over dette forslag fra Kommissionen , idet det omsider gr sommertiden til et permanent instrument i den europiske politik ved at faststte bestemmelser om sommertidsperioden p ubegrnset tid .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg konstaterer , at det stadig debatteres indgende , om man skal vre for eller imod sommertid .
Som oftest er der tale om diskussioner , der , sdan som jeg ser det , snarere er af filosofisk karakter , end om en seris , virkelig , saglig politik .
Jeg mener derfor ikke , at Europa-Parlamentet br opholde sig alt for lnge ved emnet , eftersom bde medlemsstaterne og befolkningen allerede i vid udstrkning har accepteret bestemmelserne om sommertid , og den er anerkendt som en del af vores rsrytme .
Vi br derfor virkelig ikke bryde vores hoveder mere med dette .
<P>
Jeg mener derfor , at intensiv forskning , som der af og til er stillet krav om , er spild af tid og penge , da vi jo efter min mening har langt strre problemer at tage os af i Europa , f.eks. trafiksituationen , udvidelsen eller , som noget helt aktuelt , BSE .
<P>
Det er ogs en selvflge , at EU skal have flles bestemmelser for , hvornr urene skal stilles om , for alt andet - det er allerede blevet nvnt - ville fre til et syndigt rod .
Jeg tror ogs , at befolkningen med rette ville sprge , hvori det hensigtsmssige eller uhensigtsmssige i EU ' s lovgivning bestr .
<P>
Set fra landmndenes synspunkt - det er ogs allerede blevet nvnt - er de gentagne skift fra sommer- til vintertid og omvendt ikke just ideelle for vores bedrifter , uanset om det nu handler om dyrene eller det egentlige arbejde p grdene .
Alligevel siger jeg helt bent , at der er flere fordele end ulemper ved at skifte mellem sommer- og vintertid , sdan som det praktiseres nu .
<P>
Vi br lade det blive ved det og efter min mening forlnge ordningen p ubestemt tid .
<P>
Ud fra den betragtning vil jeg gerne sige p min gruppes vegne , at vi ikke vil acceptere nogen af ndringsforslagene .
Det sagde jeg , fordi min gruppe og jeg er overbevist om , at Europa str over for strre problemer og opgaver .
Sommertid er ikke et problem for vores flles hus Europa .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Fru formand , sommertid har vret praktiseret i flere medlemsstater allerede siden 70 ' erne .
Datoerne for begyndelse og ophr af sommertid blev endelig harmoniseret for et par r siden , sledes at de fra 1996 har vret ens i alle EU ' s medlemsstater .
Man har vnnet sig til denne praksis , som den forrige taler netop sagde .
Det forslag , som nu er stillet , er efter vores gruppes opfattelse godt . Vores gruppe sttter forslaget , og der er ikke behov for nye ndringer i det .
Det centrale i sagen er , at sommertiden gennemfres i alle medlemsstater , og at datoerne for begyndelse og ophr af sommertid fortsat forbliver ens .
Jeg mener , at det er godt , at tidszonerne og sprgsmlene vedrrende anvendelse af reglerne for sommertid iflge forslaget forbliver medlemsstaternes egen beslutning .
Harmonisering kommer kun ind i billedet , nr det drejer sig om at gennemfre ordningen i praksis , det vil sige at sommertiden faktisk gennemfres i alle medlemsstater samtidig .
<P>
Med den harmoniserede sommertid elimineres hindringer for den frie bevgelighed for varer , tjenesteydelser og personer , og en mere effektiv gennemfrelse af det indre marked fremmes .
Undersgelser , som er lavet om sommertidens pvirkninger , giver ikke et klart billede af , om f.eks. landbruget pvirkes negativt eller positivt .
De strste bekymringer er mest forbundet med dyrevelfrd og landmndenes arbejdsforhold .
Man har opnet energibesparelser ved indfrelse af sommertid , sknt de besparelser , som fremgr af redegrelsen , har vret meget beskedne .
Iflge undersgelsen er der konstateret en strre frdselssikkerhed p grund af de lysere aftentimer .
Lngere lyse aftener giver ogs mulighed for gede fritidsaktiviteter .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Fru formand , kre kolleger , sommertiden , der uden tvivl har stet sin prve , skal nu fastlgges til at begynde sidste sndag i marts og slutte sidste sndag i oktober i hele Europa .
Sdan forlyder det i Kommissionens forslag om regulering af sommertiden .
Desuden skal direktivet nu for frste gang glde p ubestemt tid .
Det er ndvendigt og godt .
Kommissionen bliver udelukkende bedt om at aflgge rapport om direktivets virkning efter fem r .
Det krver ubetinget en stabil og langsigtet planlgning at f det europiske erhvervsliv til at fungere smidigt , isr inden for trafik , kommunikation , turisme og edb .
Det fremgr af talrige udtalelser fra industrisektoren , at denne langsigtede stabilitet , hvad angr sommertidens start- og slutdatoer , er tvingende ndvendig , for at det indre marked kan fungere harmonisk .
Af konomiske og sociale rsager er det ganske enkelt uomgngeligt , at sommertidsordningen er klar , forstelig og langsigtet , sledes at man kan planlgge p forhnd og ikke behver frygte , at denne politik en eller anden dag med t ndres til det modsatte .
<P>
Parlamentets og ordfrerens ndringsforslag er derfor - efter min mening - ikke til stor hjlp , da de snarere frer til usikkerhed end til strre tillid .
<P>
Det er tilstrkkeligt med en enkelt kontrol fra Kommissionens side p fem r .
Jeg plderer alts for , at plenarforsamlingen forholder sig som i Udvalget om Regionalpolitik , at vi nemlig bekrfter Kommissionens forslag i undret form og dermed forkaster ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Fru formand , kre kolleger , nr rets mrkeste tidspunkt er ved at nrme sig , er det oplftende at tale om sommer eller om sommertid i det mindste .
Jeg vil dog pege p urstillingsritualet hvert forr og efterr , hvis hensigtsmssighed man kan have mange meninger om .
Jeg er blevet kontaktet af kreaturejere , der fremhver malkekers velvre , der er vigtig for mlkeproduktionen .
Drvtyggernes sindsro forstyrres allerede af kogalskab .
Nu br vi ikke ge stressniveauet ved at ndre den rytme , som de er vant til .
Kerne kan ikke klare rytmeskiftet i lbet af en dag eller to .
Det er ogs besvrligt for landbruget , nr morgendisen i hsttiden om efterret efter uret br vre borte , men mrkeligt nok kan naturen ikke overholde direktivet .
Problemet ges af , at ud over forstyrrelse af dyrenes naturlige rytme fortyrres ogs menneskenes vgenhed , der er afhngig af lyset .
<P>
Jeg mener , at Kommissionens meddelelse ikke indeholder vandttte beviser for sommertidens ndvendighed .
Efter min mening br en fortsttelse af ordningen derfor tages op til ny overvejelse hurtigst muligt .
Det er ligeledes tvivlsomt , om sommertiden frst br slutte lidt fr november .
I det snehvide Nordeuropa er mindet om sommeren da allerede lagt p kl .
Det vil vre mere begrundet at slutte sommertiden sidst i september , ca. seks mneder efter dens begyndelse .
<P>
Jeg er dog ikke helt modstander af sommertid , for den indeholder ogs positive sider .
Jeg beder alligevel Kommissionen om kritiske vurderinger af , om sommertid fortsat er ndvendig .
Jeg tror p , at vi ogs godt kan klare os uden sommertid , men jeg er ikke parat til at opgive varmt sommervejr .
Men det har politikerne heldigvis ingen indflydelse p .
<SPEAKER ID=71 NAME="Byrne">
Fru formand , mine damer og herrer , formlet med det forslag , som vi diskuterer i dag , er at udvide den nuvrende ordning vedrrende datoer og tidspunker for sommertids begyndelse og ophr , som er den sidste sndag i marts og den sidste sndag i oktober kl . 01 GMT .
<P>
Frst vil jeg gerne rose Deres ordfrer , fru Honeyball , for hendes fremragende arbejde og for betnkningen .
Som De har bemrket , er den foreslede ordning p ubestemt tid i modstning til tidligere direktiver .
Da det ottende direktiv blev vedtaget , forpligtede Kommissionen sig i 1999 til over for Rdet og Europa-Parlamentet at ivrkstte en undersgelse . Undersgelsen konkluderede , at ordningen accepteres i stor udstrkning af bde befolkningen og de forskellige sektorer i konomien .
<P>
Det har dog vist sig , at visse sektorer kan have problemer med ordninger , som er vedtaget for en forholdsvis kort periode .
F.eks. krver specielt transportsektoren , men ogs andre industrisektorer , stabil langsigtet planlgning p grund af tekniske krav i forbindelse med udarbejdelse af kreplaner .
Der er ligeledes krav fra computerproducenter eller elektroniske fartskrivere og producenter af kalendere og dagbger .
Sidst , men ikke mindst , br den tidskrvende og dyre gentagelse af hyppige lovgivningsprocedurer bde p fllesskabsplan og nationalt plan undgs .
<P>
Mens alle disse grunde taler for at vedtage ordningen p ubestemt tid , har Kommissionen som forholdsregel srget for , at der udarbejdes en rapport p baggrund af informationer fra medlemsstaterne senest fem r efter direktivets ikrafttrdelse .
Jeg er glad for , at Europa-Parlamentet har taget godt imod Kommissionens forslag herom .
<P>
Hvad angr de fremsatte ndringsforslag , kan Kommissionen godkende ndringsforslag 3 og 4 , da de har til hensigt at gre systemet mere gennemsigtigt og betoner forsigtighedsprincippet .
Hvad angr ndringsforslag 1 , kan Kommissionen hverken godkende den del , som forpligter Kommissionen til at udarbejde periodiske rapporter hvert femte r , eller henvisningen til udvidelsesprocessen .
Kommissionen kan acceptere at stille passende forslag p baggrund af konklusionerne af rapporten fra 2007 , som der henvises til i artikel 5 .
<P>
Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslag 2 til betragtning 6a af to grunde . For det frste br undersgelsernes omfang ikke begrnses til nogle f krav .
For det andet vedrrer ndringsforslaget til betragtning 6a ikke en bestemt artikel i direktivet . Deres bekymringer kan dog alligevel mildnes ved , at Kommissionen naturligvis vil instruere medlemsstaterne i god tid , s de kan indsende de ndvendige informationer og data vedrrende de forskellige relevante sektorer .
<P>
Endelig ser jeg frem til en hurtig vedtagelse af direktivforslaget for at sikre , at de pgldende sektorer ikke stder p problemer .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=5>
Kliniske forsg med lgemidler til human brug
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0349 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 8878 / 1 / 2000 - C5-0424 / 2000 - 1997 / 0197 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om anvendelse af god klinisk praksis ( GCP ) ved gennemfrelse af kliniske forsg med lgemidler til human brug ( Ordfrer : Liese ) .
<SPEAKER ID=74 NAME="Liese">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , medicinsk forskning , der er ndvendig for patienterne , skal godkendes hurtigt og ubureaukratisk , men i den forbindelse skal de etisk motiverede grnser respekteres nje , og forsgspersonerne skal beskyttes mod misbrug i strst muligt omfang .
Sdan ld Europa-Parlamentets ml i lovgivningsproceduren om kliniske forsg , og jeg tror , at vi i dag kan sige , at vi har net dette ml .
<P>
Rdet meddelte os p et uformelt trepartsmde sidste uge , at det kan acceptere strstedelen af udvalgets ndringsforslag , og at det nsker et par redaktionelle ndringer , som vi kan indfje ved hjlp af kompromisndringsforslag fra fire grupper i morgen .
Det har i lang tid set ud til , at det var umuligt at n til enighed .
Der var meget stor afstand til holdningerne her i Parlamentet , men der var ogs stor forskel mellem medlemsstaterne og mellem de forskellige institutioner .
At vi nu er net til enighed , vil jeg gerne takke alle de involverede for , mine kolleger , Kommissionen , ogs Rdet og isr det franske rdsformandskab .
<P>
De kompromiser , vi har indget , forbedrer i meget hj grad den flles holdning set ud fra Europa-Parlamentets synspunkt .
Det prciseres , at tilladelsen til et klinisk forsg som regel skal gives skriftligt .
Det prciseres , at indgreb i menneskers knsceller ikke kan accepteres .
Det anerkendes , at ikke-kommercielle kliniske forsg , som industrien hverken kan eller vil sttte , alligevel er vigtige , og at der skal udarbejdes regler for omrdet .
Det glder mig navnlig , at vi har indget et virkeligt godt kompromis om kliniske forsg p mennesker , der ikke gyldigt kan give deres samtykke til at deltage .
Sprgsmlet om forskning med forsgspersoner , der ikke gyldigt kan give deres samtykke til at deltage , har vret genstand for meget heftige kontroverser i medlemsstaterne - og ogs her i Strasbourg , i Europardet .
<P>
De , der var involveret i lovgivningsproceduren , havde ogs forskellige holdninger .
Rdet ville oprindeligt overhovedet ikke inkorporere nogen bestemmelser i direktivet og overlade det til medlemsstaterne .
Europa-Parlamentet vedtog under frstebehandlingen , at sdanne kliniske forsg kun er tilladt , nr der ved hvert enkelt klinisk forsg kan dokumenteres en direkte gevinst for hver enkelt patient .
Nu har vi fundet frem til et kompromis , og efter min mening er det ikke en kompromisformel , ikke et kompromis udregnet efter en formel , men derimod et sagligt , retfrdigt forslag , med hvilket vi kan lse problemet p i det mindste dette omrde p en god mde .
<P>
Hvad den direkte gevinst angr , m man ved kliniske forsg skelne mellem , nr mennesker gives lgemidler , og nr der foretages ledsagende undersgelser , der er ndvendige for at kunne drage konklusioner for kommende patienter .
Det er en vigtig skelnen , vi foretager i vores betnkning .
Man skal ligeledes skelne mellem brn og andre voksne personer , der ikke kan give deres samtykke til at deltage .
For brns vedkommende er der tale om srlige forhold f.eks. med hensyn til stofskifte , og derfor skal lgemidler til brn ogs testes p brn i kliniske forsg .
Det er p mange omrder ikke tilfldet i dag .
Brn fr lgemidler , der kun testes p voksne . Det vil sige , at brn fr en drlig behandling .
Mlet med betnkningen er , at brn fremover skal have en bedre behandling i Europa . De skal have frre bivirkninger og den rigtige dosering .
<P>
Vi har udarbejdet nogle meget , meget strenge regler p omrdet .
De regler , der blev udarbejdet i udvalget , og som Rdet vil acceptere , og som Parlamentet forhbentlig vedtager i morgen , er strengere end det , Europardet har fastlagt i sin skaldte bioetik-konvention , men reglerne tillader udtrykkeligt forskningen , og denne forskning er , hvis den foretages i overensstemmelse med reglerne , efter vores mening overordentlig vigtig .
<P>
Ud fra den betragtning er jeg alts tilfreds med det kompromis , vi har fundet frem til .
Jeg er utilfreds med to punkter .
Vi havde oprindeligt under frstebehandlingen forlangt en kortere frist for tilladelse til kliniske forsg , og jeg kunne godt tnke mig , at i det mindste fristen for de statslige myndigheder p 60 dage , der var indeholdt i den flles holdning , var blevet reduceret lidt .
Jeg tror nemlig , man udmrket kan give en etisk komit , hvor der arbejder folk , der ikke har dette arbejde som deres primre beskftigelse , en lidt lngere frist , men man br jo stte myndighederne lidt under tidspres , sledes at de hurtigt giver sig i kast med arbejdet .
<P>
Desvrre var det ikke muligt at n frem til dette kompromis i Rdet , og jeg foretrkker derfor , at det kompromis , vi er net frem til med Rdet , sttes under afstemning i stedet for , at vi fr en lang forligsprocedure , som mske munder ud i , at vi ikke opnr enighed . P njagtig samme mde forholder det sig med sprgsmlet , hvorvidt det br vre en lge , der leder de kliniske forsg , eller om der ogs skal tillades andre erhvervsgrupper .
Parlamentet nsker desuden , at det i alle medlemsstater kun er lger , der foretager kliniske forsg , fordi vi ikke mener , at sygeplejersker eller jordemdre , selv om de har en supplerende uddannelse , br vre aktive p dette flsomme omrde , og det samme glder for biologer og farmaceuter , der mske kun har arbejdet p laboratorier og ikke har tilstrkkelig erfaring med patienter .
Jeg m dog tilst , at Rdet heller ikke her var parat til mere vidtgende kompromiser .
Derfor m vi godkende dette kompromis med tungt hjerte .
Vi fr , hvis vi godkender kompromiset , stadig en ordning , der sikrer de terapeutiske fremskridt og ikke lader patientbeskyttelsen i Europa vre , som den er , men derimod forbedrer den , og derfor plderer jeg for dette kompromis .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FR" NAME="Patrie">
Fru formand , kre kolleger , direktivet , som i dag er forelagt os for anden gang , er forbundet med vanskelige sprgsml om international konkurrence inden for farmaceutisk forskning samt med vsentlige sundhedssprgsml , ikke mindst p det pdiatriske omrde , og det giver mulighed for at lse problemet med kliniske forsg , som udfres samtidig forskellige steder i flere medlemsstater .
<P>
Den flles holdning , som Rdet har meddelt os , indebrer en klar forbedring af Kommissionens forslag og isr af resultatet af Europa-Parlamentets frstebehandling .
Der er flere punkter , vi kan tilslutte os .
Det glder princippet om , at kliniske forsg kan pbegyndes , nr der forligger en underforstet tilladelse fra svel den etiske komit som fra medlemsstaternes kompetente myndigheder .
Den etiske komits udtalelse er sledes afgrende , da den frst skal foreligge , og sfremt udtalelsen ikke er negativ , kan der umiddelbart igangsttes forsg uden spild af tid .
<P>
Desuden er vi enige i Rdets forslag om mrkning af de lgemidler , der bruges til forsgene .
<P>
Derimod er der visse andre punkter i den flles holdning , som br forbedres , og jeg mener at have forstet det sledes , at Rdet er parat til kompromis p flere punkter , hvilket glder mig .
<P>
Det frste punkt er helt afgrende , og det kan vi ikke g p akkord med .
Deltagernes samtykke til et klinisk forsg skal ufravigeligt vre skriftligt , og er det ikke muligt , f.eks. hvis en person midlertidigt ikke er i stand til at skrive , skal et vidne vre til stede , nr samtykket indhentes .
<P>
For det andet skal samtykket vre informeret , hvilket isr indebrer , at deltageren skal vre orienteret om forsgets forlb , de potentielle risici , deltageren udsttes for , samt at det p ethvert tidspunkt str deltageren frit for at trkke sig tilbage fra forsget .
<P>
Endelig er der et punkt , jeg finder meget vsentligt , nemlig at sikre den bedst mulige beskyttelse af dem , der ikke er i stand til at give deres samtykke , det vil sige de svageste , brn og umyndiggjorte personer .
Det skal vre et krav , at de kan forvente direkte fordele af det kliniske forsg .
Specielt mindrerige skal i det mindste hres i videst muligt omfang p baggrund af de kliniske og psykologiske karakteristika .
<P>
Jeg finder det rigtigt , at kliniske forsg ikke m udfres p umyndiggjorte voksne , hvis de kunne udfres p voksne , som ikke er umyndiggjort .
Endelig m umyndiggjorte personer kun deltage i forsg , som er rettet mod den sygdom , de lider af , og som er rsagen til umyndiggrelsen .
<P>
Selv om vi stadig er uenige med Rdet p visse punkter , vil jeg ppege , at det resultat , vi sigter mod med vedtagelsen af dette direktiv , er frugten af ordfrer hr . Lieses ihrdige og konstruktive indsats for at n et kompromis - jeg takker ham for dette konstruktive arbejde med inddragelse af alle parter - samt af Rdets samarbejdsvillige og bne holdning til de ndringsforslag , Miljudvalget vedtog ved andenbehandlingen .
Efter det , vi lige har hrt fra hr . Liese , nrer jeg da ogs hb om , at vi hurtigt vil n til enighed og sledes undg en langtrukken og i sidste ende lidet produktiv forligsprocedure .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil ligesom fru Patrie oprigtigt takke ordfreren , hr . Liese , for hans mange forsg p at skabe enighed .
Det er et srligt vigtigt direktiv , vi her drfter .
Det kan bidrage til forbedring af den kliniske forskning i Europa og dermed betyde , at millioner af patienter fr det bedre .
Det er et vanskeligt omrde , da det ikke kun handler om videnskabelige fremskridt , men ogs om etik og moral , kort sagt om holdninger .
<P>
Siden frstebehandlingen har Europa-Parlamentet koncentreret sig om beskyttelse af personer , der ikke er i stand til at give informeret samtykke til de kliniske forsg , nemlig brn og personer med mentale handicap .
Disse grupper br fastholdes inden for direktivets anvendelsesomrde .
At udelukke dem ville vre ensbetydende med at forhindre forskning i de sygdomme , som de specifikt lider af , mens videnskabelig forskning og forsg i visse tilflde er deres eneste hb om bedring .
<P>
Desuden ved vi , at en usystematisk nedsttelse af voksendoser til behandling af brn har haft tragiske konsekvenser .
For slet ikke at tale om det modsatte tilflde , nemlig brn , der slet ikke er blevet behandlet , fordi det specifikke lgemiddel , som kunne helbrede dem , ikke havde vret testet til deres brug .
<P>
Vi nsker alts , at disse grupper skal nyde godt af de videnskabelige fremskridt , samtidig med , at vi stter strenge betingelser for forsgene . Dette gr vi specielt i ndringsforslag 36 og 37 , som handler om , at brn skal have fuldstndig , objektiv information , som er udformet specielt til dem .
Dette punkt var meget vigtigt for mig . Endvidere informeret skriftligt samtykke fra forldre eller vrge , forbud mod enhver form for konomisk fordel og etiske komiters kontrol af forsgsprotokollen .
Vi minder ogs i disse ndringsforslag om - og det kan ikke gres for ofte - at patientens interesser altid skal g forud for videnskabens og samfundets .
Brn og handicappede er srbare og behver den bedst mulige beskyttelse .
Et forbud er imidlertid ikke lsningen , for disse patienter skal ikke berves det hb , som forskningen betyder for dem , og som i nogle tilflde er den sidste trd , der forbinder dem med livet .
<P>
Lige et par ord om et andet punkt , jeg finder meget vigtigt , nemlig ndringsforslag 30 om ikke-kommercielle kliniske forsg .
Det er af afgrende betydning , at direktivet tager hjde for denne type akademisk forskning , men det m p den anden side ikke g ud over den .
Denne forskning er specielt gavnlig for de pgldende patienter , og det glder mange omrder .
Jeg tnker specielt p forskning til bekmpelse af krft , men der er ogs mange andre omrder .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , det glder mig , at s mange parlamentsmedlemmer har understreget , hvor vigtigt det er for os , og det er efter min mening ogs det centrale punkt i denne forhandling , at beskytte de srligt beskyttelsestrngende persongrupper , nemlig brn og personer , der ikke kan give deres samtykke til at deltage , og at sikre , at der ikke finder nogen forskning sted uden direkte gevinst for forsgspersonen .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne minde om , at det var De Grnne , der stillede forslaget dengang ved frstebehandlingen under stor modstand - desvrre ogs fra den nuvrende ordfrer - nemlig p grund af vores davrende ndringsforslag , som mange parlamentsmedlemmer stttede , og iflge hvilket der ikke m finde forsg sted p personer , der ikke kan give deres samtykke til at deltage , uden en direkte gevinst .
Kun p grund af vores ndringsforslag er denne efter min mening s vigtige forhandling blevet mulig .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at det glder mig , at ordfreren har ndret holdning p dette punkt , sledes at vi har vret i stand til at finde frem til et efter min mening temmelig godt kompromis .
Kompromiset , der selvflgelig kan overbydes af alle medlemsstater , udgr et minimum , sledes at vi ikke fr en slags etikdumping i Den Europiske Union p den mde , at der i et medlemsland kan foretages forsg p personer , der ikke kan give deres samtykke til at deltage , og i andre medlemslande ikke .
<P>
Jeg vil ogs gerne endnu en gang understrege , at kompromiset rkker videre end det , Europardets bioetik-konvention foreslr , for vi har en meget strkere patientbeskyttelse og ogs en meget strkere binding til vores egne interesser , og det er f.eks. til enhver tid muligt at trkke en vrges tilladelse tilbage .
<P>
Det glder mig dog ogs , at det er lykkedes os at stikke genterapi p knsceller en kp i hjulet .
Det skal st helt klart , at kliniske forsg , der har til forml at bne bagdren for knscellemanipulation , ikke m vre mulige , for det ville vre en krnkelse af menneskevrdigheden .
Derfor mener jeg , at det er et virkelig godt kompromis , isr nr man tnker p , at medlemsstaterne endda kan indfre endnu strengere regler .
Vi understreger dermed , at der ikke m finde etikdumping sted p europisk plan , og der m ikke finde forsg sted p personer , der ikke kan give deres samtykke til at deltage , uden en direkte gevinst for forsgspersonen .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne indtrngende anmode Rdet om at gennemg vores ndringsforslag om placebo endnu en gang .
Her har vi jo foreslet , at der kun m finde placeboforskning sted , nr det er dokumenteret , at der ikke kan finde en anden effektivitetskontrol sted . Vi vil nemlig undg , at der foregr forskning uden direkte gevinst , men samtidig vil vi gerne muliggre forskning .
Derfor har vi stillet dette forslag , og jeg vil gerne indtrngende bede Dem om at minde det franske rdsformandskab om at besvare dette sprgsml .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Fru formand , sundhed er et meget vigtigt gode , som vi p alle mder br bevare og genoprette .
Til dette forml br lgevidenskaben rde over alle de midler , som er ndvendige for at sikre et hjt beskyttelsesniveau for den individuelle og offentlige sundhed .
P trods af de foranstaltninger , der ivrksttes , dukker nye trusler og sygdomme desvrre op , og ofte er de eksisterende lgemidler ikke tilstrkkelige til at bekmpe disse . Lgesamfundet har pligt til at sge tidssvarende og mere effektive metoder til at mde disse udfordringer .
Med dette ml for je er kliniske forsg ndvendige , nr blot de udfres p en mde , der sikrer individets vrdighed og psykosomatiske integritet .
I dag lgger forskellene mellem love , regler og administrative bestemmelser i medlemsstaterne hindringer i vejen for medicinalvirksomhederne , men skaber ogs konkurrence om at skaffe de syge de nye lgemidler i tide .
Det er grunden til , at en harmonisering p europisk plan er ndvendig .
<P>
Europa-Parlamentet anerkender vigtigheden af dette direktiv og forsger at overvinde modstningerne , s lovgivningsprocessen ikke forsinkes . Derfor fokuserer vi p nedenstende sikkerhedskrav for udfrelsen af kliniske forsg : skriftligt samtykke fra deltagere i kliniske forsg , samtykke fra vrger eller ansvarlige i henhold til loven samt fra den behandlende lge , hvis deltagerne er mentalt retarderede eller psykisk syge , s de ikke selv kan give deres samtykke .
Det er et krav , at den forventede gavnlige virkning af de lgemidler , der testes , er strre end eventuelle bivirkninger . Brns deltagelse i kliniske forsg br behandles med behrig serisitet , da dette er et srdeles flsomt punkt .
<P>
Endelig , og her vil jeg gerne udtrykke min utilfredshed over , at dette ikke indgr i Rdets kompromisforslag , mener jeg , at den verst ansvarlige for gennemfrelsen af det kliniske forsg br vre lge . For kun lger er i besiddelse af den viden og erfaring , der gr dem i stand til at vurdere nyttevirkningen og imdeg bivirkninger og risici under et klinisk forsg .
Naturligvis kan der ogs deltage andre faggrupper med relation til emnet i den gruppe , der udfrer det kliniske forsg .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere ordfreren , hr . Liese , for hans betnkning og takke ham for den indsats , han har gjort for at forene de modstridende synspunkter .
<SPEAKER ID=79 NAME="Liikanen">
Fru formand , jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse over for ordfreren , hr . Liese , og takke ham for den glimrende betnkning , han har forelagt , og Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik for det udfrte arbejde .
<P>
Det ville glde Kommissionen , hvis det efter hele denne indsats fra alle berrte parters side lykkes at opn en harmonisering p fllesskabsplan af kravene til udfrelse af kliniske forsg .
Det er specielt vigtigt af hensyn til beskyttelse af folkesundheden .
<P>
Som bekendt har der siden 1965 vret det krav i Fllesskabets farmaceutiske lovgivning , at der skal indhentes tilladelse til markedsfring , fr lgemidler kan bringes i handlen .
En sdan tilladelse gives , nr tre grundlggende kriterier er opfyldt , nemlig kvalitet , sikkerhed og virkning .
Dette krav sigter mod to vsentlige ml , nemlig beskyttelse af folkesundheden og fri bevgelighed .
<P>
Kliniske forsg , som udfres i overensstemmelse med principperne for god klinisk praksis , gr det muligt at kontrollere , om lgemidlerne er virkningsfulde og sikre .
God klinisk praksis er blevet internationalt harmoniseret i form af retningslinjer , som er vedtaget under Den Internationale Harmoniseringskonference , som har reprsentanter fra Den Europiske Union , USA og Japan .
<P>
Imidlertid anvendes disse retningslinjer meget forskelligt i medlemsstaterne , da de ikke er juridisk bindende .
Det medfrer vanskeligheder for svel deltagerne i de kliniske forsg som for medicinalfirmaer , som nsker at udfre sdanne forsg i Den Europiske Union .
<P>
Det er baggrunden for , at Kommissionen i september 1997 foreslog en lovgivningsmssig ramme p grundlag af artikel 95 i traktaten med det ml at harmonisere procedurerne for gennemfrelse af kliniske forsg i Den Europiske Union .
Kommissionen ndrede sit forslag i april 1999 for at tage hensyn til Europa-Parlamentets udtalelse .
<P>
Rdets flles holdning , som blev vedtaget i juli 2000 , er hovedsageligt baseret p Kommissionens ndrede forslag og indeholder strstedelen af de ndringsforslag , som er stillet af Europa-Parlamentet og accepteret af Kommissionen , som udmrket forstr Europa-Parlamentets nske , idet de fleste af ndringsforslagene sigter mod en fuldstndig beskyttelse af de personer , der deltager i kliniske forsg , og specielt af dem , der ikke er i stand til at give samtykke , nemlig brn og umyndiggjorte personer .
<P>
Eftersom disse grupper har strkt brug for egnede lgemidler , glder det om , at forsg skal kunne udfres med garanti for , at de beskyttes .
Et grundigt arbejde , som er udfrt i perfekt samarbejde mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , har gjort det muligt at udarbejde et kompromis , som tager hjde for alle ovennvnte aspekter , og som er prget af , at holdningerne ind imellem er modstridende .
<P>
Kommissionen kan acceptere alle kompromisets ndringsforslag .
De er helt i overensstemmelse med de ml , Kommissionen forflger , nemlige beskyttelse af folkesundheden , hensynet til deltagerne i kliniske forsg , behovet for at lette adgangen til at udfre kliniske forsg i Den Europiske Union og medicinalindustriens behov for at vre konkurrencedygtig p internationalt plan .
<P>
Kommissionen kan sledes acceptere kompromisets ndringsforslag 28-43 .
Den kan ligeledes godkende ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 12 , 13 , 14 , 16 , 19 , 21 , 23 og 24 .
Kommissionen kan ogs i princippet godkende ndringsforslag 5 , 11 , 15 , 17 , 25 , 26 og 27 , men kan derimod ikke acceptere ndringsforslag 4 , 18 , 20 og 22 .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , det glder mig , at Kommissionen siger , at den principielt kan godkende ndringsforslag 25 .
Men jeg kunne godt tnke mig at f at vide af Rdet endnu en gang , om det kan acceptere det , hvis det mske er muligt .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Rdet agter tydeligvis ikke at give Dem et svar .
Jeg formoder , De kan kontakte dets reprsentant uden for mdet inden i morgen kl . 12.30 , hvor afstemningen jo finder sted .
<CHAPTER ID=6>
Programmer p sundhedsomrdet
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0377 / 2000 ) af Trakatellis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om forlngelse af visse EF-handlingsprogrammer om folkesundhed , som vedtaget ved afgrelse nr . 645 / 96 / EF , afgrelse nr .
646 / 96 / EF , afgrelse nr .
647 / 96 / EF , afgrelse nr .
102 / 97 / EF , afgrelse nr .
1400 / 97 / EF , og afgrelse nr .
1296 / 1999 / EF samt om ndring af samme afgrelser ( KOM ( 2000 ) 448 - C5-0400 / 2000 - 2000 / 0192 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Fru formand , frst vil jeg gerne over for Kommissionen udtrykke min utilfredshed med den urimelige forsinkelse , hvormed Parlamentet har fet forelagt forslaget om forlngelsen af de seks handlingsprogrammer om folkesundhed .
<P>
Programmerne vedrrer bekmpelse af krft , forebyggelse af aids , forebyggelse af narkotikamisbrug og sundhedsfremme , og hvis de afbrydes , vil det betyde , at projekter og arbejde inden for de netvrk , der er skabt , vil blive bragt til ophr .
Proceduren med flles beslutningstagning om ivrksttelsen af det nye handlingsprogram for den offentlige sundhed for 2001-2006 vil blive forsinket til efter den 12. december 2000 , hvor fire af de seks programmer udlber . Derfor er det ogs strengt ndvendigt at godkende en forlngelse for et r i frste omgang og derefter for endnu et r , hvis det nye handlingsprogram ikke er trdt i kraft .
<P>
P denne baggrund er jeg enig i ordfrerens forslag om , at man fremskynder proceduren og undlader to behandlinger via en aftale med Rdet og Kommissionen om de relevante budgetposter .
Jeg hber ikke , at vi fremover vil se sdanne forsinkelser p s livsvigtige omrder som folkesundheden .
<SPEAKER ID=85 NAME="Trakatellis">
Fru formand , allerfrst vil jeg gerne ppege , at de programmer , der anmodes om forlngelse af , nemlig fire programmer om en torig uddannelse og to programmer om en etrig uddannelse , har direkte forbindelse til det program , som for jeblikket drftes i Miljudvalget , nemlig det nye sundhedsprogram .
<P>
Desvrre er dette nye program , som skal glde fra 2001 til 2006 , ikke frdigt endnu og vil ikke trde i kraft fr om et stykke tid .
Det var derfor logisk at anmode om en forlngelse af de foregende programmer , som uden tvivl var vigtige programmer , der omhandlede krft , aids , forureningsrelaterede sygdomme og overvgning af smitsomme sygdomme , i det hele taget programmer af stor betydning for folkesundheden .
En forlngelse var vigtig , da vi ellers ville f et stort tomrum inden for sprgsml og programmer , der vedrrer folkesundheden .
Vi br ikke glemme , at de resultater p fllesskabsplan , der fremkommer af disse programmer , i vsentlig grad vil blive overfrt til det nye program om sundhed , som netop nu er under udarbejdelse , og derfor vil det vre korrekt at forlnge dem .
<P>
For at undg en andenbehandling , s vi kan fortstte disse programmer uden afbrydelse og uden at f et tomrum , er man i Rdet og Kommissionen og naturligvis i Parlamentets miljudvalg blevet enige om at forlnge de fire programmer med to r , sdan som Kommissionen anmodede om , men bevilge midler for et r ad gangen , hvorved vi tager hjde for den situation , hvor det nye sundhedsprogram i mellemtiden vedtages og trder i kraft , s en forlngelse ikke lngere er ndvendig , og der ikke er behov for bevillinger til det andet r .
Men hvis det nye program ikke er indledt endnu , hvilket jeg ikke tror bliver aktuelt , s vil vi naturligvis fortstte og have penge til det andet r .
Dette er , hvad vi er blevet enige om , nemlig at der vil ske en forlngelse med et r af de to programmer , der udlber i december 2001 , og vi er ogs blevet enige om belbet , som ikke er forskelligt , men jeg kan sige , at det er noget lavere end det , Europa-Kommissionen oprindeligt havde anmodet om .
<P>
Jeg mener sledes , at vi har arbejdet meget hurtigt og haft et udmrket samarbejde .
Jeg vil sige , at vi mske ogs har dannet grundlaget for indfrelsen af en ny arbejdsform i forbindelse med flles beslutningstagning .
I stedet for at vente , til vi nr til et forlig efter et langt tidsrum , har vi i virkeligheden fundet frem til et forlig p forhnd . Det er noget , jeg ville foresl bde i Europa-Kommissionen , i Rdet og i Parlamentets udvalg .
Det er fremragende , at vi kan gde jorden p forhnd , s vi kan komme s langt som muligt , og , selv om det vil krve en andenbehandling , vre tttere p det punkt , hvor vi kan trffe beslutninger .
<P>
Jeg vil naturligvis takke mine kolleger , ogs fra de andre partier , samt takke de medlemmer , som deltog i arbejdet i Miljudvalget , fordi vi havde dette vrdifulde sammenfald af synspunkter og kunne arbejde hurtigt , s vi undgr et tomrum p folkesundhedsomrdet .
<P>
Og jeg tror , vi vil g frem p samme mde og anvende den samme metode for det nye sundhedsprogram , s vi kan g videre med disse sprgsml , ligesom jeg tror , at den europiske integration , som vi alle nsker og ofte taler om , ikke er noget abstrakt , ikke er en integration , som kun foregr , nr der er tale om eksterne forbindelser og forsvarssprgsml .
Det er en rkke af konvergenser .
Man kan ikke forestille sig en forenet Europisk Union , hvis der ikke er konvergens inden for f.eks. sundhed , uddannelse mv .
Derfor vil jeg sige , at vi gr frem lidt efter lidt .
Vi er selvflgelig godt klar over , at sundhedsomrdet er medlemsstaternes ansvar , men Europa-Kommissionen har i kraft af traktaterne naturligvis ogs et stort ansvar for den europiske borgers sundhed .
Derfor gr vi ret i at g videre .
Med disse programmer ser jeg en begyndende konvergens , og jeg vil sige , at den vil vre lige , hvad vi har brug for , eftersom de europiske borgere vil f stor gavn af aktioner p folkesundhedsomrdet .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Fru formand , kre kolleger , lad os straks gre det klart , at vi vil stemme for Trakatellis-betnkningen . Imidlertid ser vi endnu en gang , at Den Europiske Union fungerer drligt , eftersom vi i hast vedtager at forlnge et program , fordi det nste endnu ikke er trdt i kraft , som om det var en overraskelse , at programmer , der skal udlbe i 2000 , faktisk udlber i 2000 .
<P>
Som hr . Trakatellis ogs har sagt , m der ikke gambles med patienternes helbred - de forventer hjlp fra vores side - eller med de ikke-statslige organisationer , som har brug for EF-midlerne til at arbejde i marken dr , hvor sundhedspolitikkerne ikke er tilstrkkelige .
<P>
Generelt er det p hje tid , at medlemslandene bliver enige om at give Den Europiske Union strre rderum og et mere rimeligt budget til dette omrde , hvor der er god grund til overnationale tiltag , for sygdomme kender ingen grnser .
Og frst og fremmest m man i et rammeprogram ikke glemme specifikke aktioner under pskud af , at en omlgning er p vej .
F.eks. br kampen mod aids fortsat prioriteres , for selv om den ikke er p mode lngere , er denne alvorlige sygdom i hj grad stadig til stede , isr i ansgerlandene .
<P>
Lad os som konklusion sige , at mlet med en kommende europisk strategi br vre integration af sundhedsanliggender i alle fllesskabspolitikkerne for at f en ende p den nuvrende inkonsekvens . Mens der bevilges 50 millioner til kampen mod krft , stttes tobaksindustrien med omkring 1 milliard !
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Fru formand , vores gruppe sttter hr . Trakatellis meget udmrkede betnkning og Miljudvalgets indsats .
Vi synes , som ogs hr . Trakatellis s udmrket gav udtryk for , at der er brug for at vre forudseende for at komme videre med opfyldelsen af igangvrende programmer .
<P>
Nr samtlige europiske borgere bliver berrt af de samme ting i forbindelse med maden , arbejdet , forskellige sprgsml , er det klart , at der er flles europiske programmer , som bliver stadig vigtigere for bekmpelsen , forebyggelsen , kendskabet og den flles aktion i disse sprgsml .
Det vil derfor vre nskeligt , om indsatsen i forbindelse med disse sprgsml ges .
<P>
Det er netop p dette omrde , at vi synes , at man kan mrke Den Europiske Unions , Rdets og Kommissionens retningslinjers utilstrkkelighed , der med budgetnedskringerne , da de ikke nsker at n loftet p de 1,27 % , som i dag er tilladt i henhold til de gldende regler , gr , at man m leve med aktioner som disse , nr det bliver mere og mere vigtigt med koordinering mellem de forskellige medlemsstater .
<P>
I hr . Trakatellis betnkning vrdstter vi ligeledes behovet for at afbalancere de forskellige igangvrende programmer og handlinger .
Vi br ogs tage i betragtning , at svel forebyggelse og sundhedsfremme som sundhedsovervgning bliver mere og mere betydningsfulde , og de burde derfor forsynes med strre budgetter og tillgges strre betydning .
<P>
Endelig synes vi , at det skal tilstrbes , at der ikke igen i fremtiden opstr situationer , som dem vi har oplevet , med manglende smidighed fra Kommissionens side til i tide at f fornyet samtlige aktioner .
Jeg mener , at dette er bekymrende , mange engagerede organisationer har slet alarm , og problemet burde lses en gang for alle .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Fru formand , jeg sttter bestemt forlngelsen af EF-sundhedsprogrammerne indtil 31. december 2002 .
Fortsttelsen af bestemte programmer om folkesundhed indtil slutningen af 2002 vil koste 80 millioner euro .
Det betyder , at Fllesskabet kan trffe foranstaltninger p omrderne sundhedsfremme , sundhedsoplysning , sundhedsundervisning og sundhedsuddannelse , handlingsplan for krftbekmpelse , EF-handlingsprogrammet vedrrende forebyggelse af aids og visse andre smitsomme sygdomme og forebyggelse af narkotikamisbrug .
<P>
Jeg mener , at de europiske institutioner , specielt Europa-Kommissionen og Parlamentet , br have strre befjelser til at fremme sundhedsprogrammerne inden for Den Europiske Union .
Specielt har EF-handlingsprogrammet vedrrende forebyggelse af aids haft stor positiv virkning med hensyn til at reducere antallet af mennesker , der pdrager sig denne forfrdelige sygdom inden for Den Europiske Union .
Jeg har bestemt tnkt mig at spille en central og aktiv rolle i at sikre gede bevillinger til krftforskning inden for Unionen .
Det er absolut ndvendigt , at dette budget ges , s vi kan finde den endelige rsag til krft og kurere dem , som har sygdommen .
<P>
Programmer vedrrende forebyggelse af narkotikamisbrug skal ogs prioriteres , ikke kun i belastede omrder , men inden for mange andre omrder i Den Europiske Union .
Internationale organisationer som Europol har anslet , at indsmugling af narkotika i Den Europiske Union faktisk er stigende .
Derfor er kampen mod international narkotikahandel og mod import af narkotika stadig en virkelig stor udfordring i de kommende r .
Den irske regering krer et meget succesrigt program , der hedder The Young People Facilities and Services Fund , som sttter udviklingen af faciliteter og serviceydelser for unge i belastede omrder .
Det satser p de omrder , som har eller risikerer at f vsentlige narkotikaproblemer .
Dette emne kan behandles sammen med det nye EF-sundhedsprogram , som snart skal igangsttes .
<P>
Stor ros til ordfreren og betnkningen .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , i anledning af Trakatellis-betnkningen om forlngelse af de eksisterende EF-handlingsprogrammer om folkesundhed vil jeg udtrykke min bekymring for den retning , den europiske sundhedspolitik udvikler sig i .
<P>
Udgangspunktet for EU ' s sundhedspolitik str i artikel 152 i Amsterdam-traktaten : " ... der skal vre et supplement til de nationale politikker .
[ ...
] Indsatsen skal omfatte bekmpelse af de strste trusler mod sundheden ...
" Desuden henviser jeg til nrhedsprincippet , som udtrykker , at ikke-grnseoverskridende opgaver skal gennemfres af medlemsstaterne .
Efter min mening er der i den seneste tid tale om en profilering af sundheden som et relevant integreret emne for EU , p trods af at denne udvikling er i strid med traktaten .
<P>
Europisk sundhedspolitik bliver frst relevant , nr den har grnseoverskridende karakter , eller nr medlemsstaterne ikke kan gennemfre en bestemt opgave .
Eksempler herp er lovgivning om grnseoverskridende trafik med organer , vv og blod af human oprindelse og programmet for sjldne lgemidler .
Eftersom medlemsstaterne har brug for hinanden i ovennvnte tilflde , slr jeg i den forbindelse til lyd for en flles EU-politik .
Ved bekmpelse af problemer som krft , aids og narkotikamisbrug er sdan en politik ikke ndvendig .
Mervrdien i forhold til medlemsstaternes indsats er ikke srlig stor .
Isr med hensyn til information og oplysning er medlemsstatsplanet klart at foretrkke frem for EU ' s .
<P>
EU kunne foretage sig mere med hensyn til fremme af sundheden i ansgerlandene , hvor selv basissundhedsplejen er utilstrkkelig .
Derudover kan forholdsvis enkle sygdomme ikke behandles p grund af mangel p penge og andre midler .
<P>
Jeg er desuden bekymret over , at de forskellige sundhedsplejesystemer i EU kommer p dagsordenen i nye forslag , som snart skal behandles .
Hermed stilles nationale systemer muligvis til diskussion eller angribes i fremtiden , hvilket jeg mener er en meget uheldig udvikling .
<P>
Sammenfattende , fru formand , mener jeg , at udviklingen i sundhedssektoren i EU gr for vidt .
Sundhed er national politik , og det skal det fortsat vre .
Jeg sttter derfor ikke sundhedsprogrammer , som kan bruges til at angribe national politik , mens de foreliggende programmer faktisk ikke har nogen mervrdi sammenlignet med medlemsstaternes indsats .
<SPEAKER ID=90 NAME="Byrne">
Jeg takker Parlamentet , specielt medlemmerne af Udvalget om Milj  og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik samt frst og fremmest ordfreren , hr . Trakatellis , for den store indsats for at sikre , at dette forslag kan vedtages allerede i frstebehandlingen p rekordtid .
Det er et eksempel p , hvor meget der kan opns , nr alle institutionerne har et godt samarbejde .
<P>
Teksten , som skal godkendes i dag , vedrrende forlngelsen af seks sundhedsprogrammer afspejler den uformelle aftale institutionerne imellem .
Kommissionen kan derfor acceptere alle ndringsforslagene , som hr . Trakatellis har stillet .
Jeg kan forst , at Rdet ogs har tilkendegivet sin principielle enighed .
<P>
Forlngelsen er vigtig af to grunde .
For det frste srger den for , at nogle vigtige sundhedsaktiviteter kan fortstte , s mlet ns .
For det andet giver den os det forndne pusterum til at diskutere vores nye forslag til et sundhedsprogram .
<P>
Lad mig forsikre Dem om n ting .
Det arbejde , som skal udfres i de forlngede programmer , ja faktisk alle nuvrende sundhedsprogrammer , vil primrt best i at forberede nogle af de vigtigste handlinger , som forudses i det nye program .
Arbejdsprogrammerne for de individuelle programbeslutninger vil blive tilpasset efter disse behov inden for programbeslutningernes rammer .
Nr Parlamentet har stemt om den fremlagte tekst , hber jeg , at beslutningen godkendes p sundhedsministrenes topmde i Det Europiske Rd den 14. december .
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=7>
Ofrenes stilling i forbindelse med strafferetlig procedure
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0355 / 2000 ) af Cerdeira Morterero for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Portugiske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets rammeafgrelse om ofrenes stilling i forbindelse med strafferetlig procedure ( 9650 / 2000 - C5-0392 / 2000 - 2000 / 0813 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=93 NAME="Cerdeira Morterero">
. ( ES ) Hr. formand , jeg vil indlede mit indlg med at lyknske det portugisiske formandskabs initiativ , som det franske formandskab efter min mening har fortsat helt korrekt .
<P>
Mine damer og herrer , som De ved , lever vi i en verden , hvor bevgelserne p tvrs af grnserne bliver stadig strre og antager et gigantisk omfang , der er uden fortilflde i menneskehedens historie .
Det er i denne forbindelse tilstrkkeligt at minde om , at der f.eks. i lbet af 1997 var mere end 200 millioner mennesker i Den Europiske Union , der overskred deres boplsstats grnser for at begive sig til en anden medlemsstat .
<P>
Den Europiske Union har skabt et indre marked , som samtidig indebrer skabelse af et omrde uden indre grnser , hvor den frie bevgelighed for varer , personer , tjenesteydelser og kapital br vre sikret inden for medlemsstaternes territorier i henhold til EF-traktatens artikel 14 .
<P>
Alle disse faktorer har hver for sig og tilsammen , med den deraf flgende mangedobling af deres virkning , bevirket , at millioner af mennesker dagligt som noget helt naturligt overskrider deres boplsstats grnser til andre medlemsstater for at bostte sig , arbejde eller simpelthen bare for at rejse rundt .
Dette fnomen , hvis politiske og konomiske konsekvenser p mellemlangt og langt sigt er umulige at beregne , har imidlertid andre negative flgevirkninger for de borgere , der rejser omkring .
En af dem er risikoen for at blive offer for forbrydelser svel p som uden for sin boplsstats territorium , strkkende sig fra tyveri af personlige ejendele til undertiden terroristattentater , som stadig udgr en grusom og umenneskelig trussel i visse af Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Det er utroligt , at Den Europiske Union hidtil ikke har vret i stand til at skabe passende lsningsmodeller for en flles bekmpelse af denne plage , som ikke respekterer fysiske nationale grnser , fordi staterne p det retlige omrde stadig er forskanset bag de 15 nationale grnser .
Den Europiske Union str i dag over for det paradoks , at afskaffelsen af de indre grnser for den frie bevgelighed af varer , personer , tjenesteydelser og kapital eksisterer side om side med bibeholdelsen af de 15 grnser p det politimssige og strafferetlige omrde , som medlemstaterne er meget lidt til sinds at ophve .
<P>
Denne situation har nogle meget urimelige virkninger for de europiske borgere , som bevger sig frit inden for Den Europiske Unions territorium .
Nr borgerne str i den vanskelige situation at blive ofre for en forbrydelse i en anden stat end boplsstaten , fr de den bitre oplevelse af afmgtighed , som skyldes , at medlemsstaterne ikke har evnet at skabe et gte europisk retligt omrde .
<P>
Det er derfor ndvendigt , at alle ofre for forbrydelser , uanset deres boplssted eller nationalitet , sikres respekt af deres rettigheder , og de skal have sikkerhed for , at de vil modtage den samme behandling og en hurtig og sikker erstatning , som ethvert menneske alene i sin egenskab af menneske har krav p .
Det er et hovedml med dette initiativ at sikre en minimumserstatning til ofrene i alle medlemsstaterne og i det mindste sikre det et flles minimum .
<P>
Jeg synes derfor ogs , at det skal understreges , at den europiske strafferet i medlemsstaterne altid har koncentreret sig om forbryderen , svel med hensyn til forebyggelse af kriminalitet og forbrydelser som med hensyn til rehabiliterings- og reintegreringsprogrammer og -foranstaltninger .
<P>
Dette initiativ er det frste , som giver ofret en srlig opmrksomhed og hovedrolle .
Vi kan betegne dette initiativ som nyskabende og p en vis mde som revolutionerende , hvad angr behandlingen af ofret .
Det er uden tvivl en ny brik i det europiske retssystem , hvor ofret for frste gang fr anerkendt en egen juridisk status og ikke som hidtil en status , der udspringer af forbrydelsen .
<P>
Ved mange lejligheder udsttes ofre for forbrydelser i andre stater end i deres boplsstat , hvorved problemerne og lidelserne bliver mere alvorlige og komplicerede p grund af summen af negative , men sdvanlige og konstante forhold i forbindelse med behandlingen af ofrene . De kan f.eks. ikke kommunikere p grund af ukendskab til sproget , de modtager ingen information , de overlades til sig selv , de str uden beskyttelse p omrder , hvor hver stat har sit eget retssystem .
For at kunne tilgodese ofrenes behov p en passende mde er der derfor udarbejdet bestemmelser p internationalt plan , som skal beskytte ofrenes rettigheder og interesser .
<P>
I dag vil jeg kun fremhve to ting i forbindelse med dette initiativ , nemlig Europardets konvention nr . 116 af 24. november 1983 om erstatning til ofre for voldsforbrydelser .
Og jeg vil gerne fremhve , at konventionen p trods af sin vigtighed og betydning som obligatorisk referencepunkt i Europa endnu ikke pr . 18. september 2000 er ratificeret af flgende af Den Europiske Unions medlemsstater : strig , Belgien , Grkenland , Irland , Italien , Portugal og Spanien .
<P>
Et andet initiativ p internationalt plan er De Forenede Nationers erklring om de grundlggende principper for retfrdighed for ofre for kriminalitet og magtmisbrug , som blev vedtaget af Generalforsamlingen den 29. november 1985 ved resolution nr . 40 / 34 .
<P>
Mine damer og herrer , p grund af det tidligere nvnte og som opflgning p mlene i EU-traktatens artikel 2 , fjerde led , der som et af Unionens ml faststter , at Unionen skal udbygges som et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , hvor der er fri bevgelighed for personer , skal vi n vores ml om , at dette omrde med frihed , retfrdighed og sikkerhed sikrer borgerne reel adgang til retfrdighed , sledes at disse kan nyde gavn af en passende retlig beskyttelse overalt p Unionens territorium .
<P>
Borgernes Europa vil derfor ikke have nogen mening , hvis man ikke frst bl.a. trffer de ndvendige foranstaltninger for at forbedre og ogs tage hensyn til ofrenes rettigheder i forbindelse med forbrydelserne , dels set ud fra en samlet synsvinkel , som omfatter alle deres rettigheder og interesser , dels ud fra en fllesskabssynsvinkel , som tilnrmer de 15 medlemsstaters lovgivninger indbyrdes .
Enhver person , inklusive tredjelandsstatsborgere , der har vret offer for en forbrydelse p en anden EU-medlemsstats territorium , br modtage en ensartet behandling , som opfylder visse mindstekrav .
<P>
Den Europiske Union kan ikke acceptere , at mennesker behandles forskelligt , afhngigt af hvilken medlemsstat de har vret offer for en forbrydelse i , eller af deres nationalitet .
En sdan forskelsbehandling er uden for enhver tvivl fuldstndig utilladelig .
<P>
Endelig er initiativet et vigtigt , om end begrnset fremskridt med hensyn til at skabe et europisk strafferetligt omrde , og det imdekommer de virkelige behov hos et meget stort antal unionsborgere , som hidtil praktisk taget har stet uden beskyttelse , nr de har vret ofre for en forbrydelse uden for deres sdvanlige boplsstats territorium .
<P>
Blandt initiativets positive elementer vil jeg fremhve definitionen af begrebet offer og vedtagelsen af foranstaltninger , som er ulseligt forbundet med den samlede behandling , som ofrene br modtage .
<P>
Det er baggrunden for , at strstedelen af de ndringsforslag , der er indeholdt i denne betnkning , er blevet fremsat med det forml , at man respekterer ofrene for forbrydelser , anerkender deres rettigheder og tager hensyn til deres interesser og srlige forhold .
Kort sagt skal mennesker , der har vret udsat for forbrydelser , sikres samme mindstebehandling , deres vrdighed skal bevares , de skal sikres ret til at oplyse og modtage oplysninger samt adgang til at f deres sag behandlet ved domstolene og til at modtage omgende , fuldstndig og effektiv erstatning for de skader , de har lidt .
<SPEAKER ID=94 NAME="Lehne">
rdgivende ordfrer for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , i det rdgivende Udvalg om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er der to sprgsml i forbindelse med dette forslag , der har spillet en afgrende rolle .
Det frste sprgsml gik p , hvorvidt der overhovedet var retsgrundlag for forslaget .
Jeg reprsenterede som ordfrer den holdning , at det godt nok er et prisvrdigt forehavende , vi er blevet prsenteret for , men at det nu engang forholder sig sledes , at der i Den Europiske Union og ogs i forhold til medlemsstaterne er relativt klare regler for , hvem der har hvilken kompetence .
Min holdning som ordfrer er , at sprgsml om organisering af strafforflgelse og straffeprocesret ikke henhrer under EU-traktaten , men at disse sager skal afklares i medlemsstaterne .
<P>
Desvrre fulgte udvalget ikke forslaget i mit konkrete tilflde , men jeg vil alligevel gerne gre rede for min holdning som ordfrer her .
<P>
Det andet aspekt , der har spillet en vis rolle , var sprgsmlet om videoafhring .
De husker mske forhandlingen om den skaldte Di Pietro-betnkning for nogen tid siden her i Europa-Parlamentet .
Allerede dengang var det et meget omstridt emne .
Retsudvalget mente i overensstemmelse med ordfrerens forslag ikke , at videoafhring var et egnet retsstatsligt middel , og slettede derfor videooptagelser fra det pgldende stk. i den pgldende artikel .
Jeg beder om , at der ogs tages hensyn hertil i de videre forhandlinger .
<P>
I vrigt skal forslaget virkelig hilses velkomment .
Det havde blot vret bedre , om man havde behandlet det dr , hvor det hrer hjemme , nemlig hos den nationale lovgiver , der kunne trffe beslutning om alle disse ting p fremragende vis .
Det er ikke alt , der skal reguleres p europisk plan , ellers havde man nemlig indfjet enekompetencen i traktaten .
Men det har man ikke gjort .
Derfor br vi mske ogs tnke over , om det nu er rigtigt at stemme for projektet .
<SPEAKER ID=95 NAME="Smet">
Hr. formand , jeg mener , at det er meget vigtigt , at der allerede nu sikres en rkke minimale grnseoverskridende rettigheder for ofre .
Det er det , denne betnkning foreslr .
<P>
P vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder indgav vi en udtalelse til betnkningens udvalg .
Det er meget vigtigt for os , at kvinders srlige stilling , men ogs andre srbare ofres stilling , kommer til orde i betnkningen .
Med andre srbare ofre mener jeg f.eks. mindrerige og brn , men det skal ikke begrnses til dem .
Der er ogs andre grupper i vores samfund , som er meget srbare med hensyn til vold , f.eks. mennesker med en anden seksuel adfrd , flygtninge osv .
, som er meget srbare ofre .
Hvad har vi anmodet om for denne gruppe mennesker ?
<P>
For det frste slr vi til lyd for , at mennesker , som er meget srbare , skal have absolut respekt .
Jeg tnker f.eks. p kvinder og brn , som er ofre for seksuel eller fysisk vold i hjemmet .
Det er meget vigtigt for dem , hvis der fres en retssag , at den finder sted bag lukkede dre , s ofrene udsttes for s lidt offentlighed som muligt , fordi de for det meste skammer sig over at vre ofre .
For s langt er vi ude i vores samfund .
Jeg mener f.eks. , at det for kvinder , som er blevet udsat for vold , er meget vigtigt , at de kan f information overalt om , hvor de kan sge hen , hvor de kan f passende husly , og hvor de kan f en hemmelig adresse .
<P>
Det er endvidere meget vigtigt , at politiet og statsadvokaturen fr en srlig uddannelse .
Jeg beskftigede mig meget med denne problematik i mit eget land , da jeg sad i regeringen .
Jeg bemrkede , hvor drligt forberedt og uddannet disse to institutioner var , bde politiet og statsadvokaturen , til p en respektfuld mde at hjlpe og forhre folk , som f.eks. var ofre for seksuel vold , og f.eks. at give kvinder , der var blevet voldtaget , og som skulle undersges , et separat lokale , og ikke forhre dem i et lokale , hvor alle gr forbi .
<P>
Det er isr vigtigt , at der med hensyn til denne gruppe mennesker , disse specifikke ofre , trffes nogle foranstaltninger .
Det sker i denne betnkning .
Jeg er meget glad for , at Kommissionen har overtaget ndringsforslagene fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , og vi sttter derfor betnkningen .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , kre kolleger , den betnkning , vi behandler i dag , er resultatet af et initiativ fra det portugisiske formandskab , og den indskriver sig i rkken af foranstaltninger til fremme af skabelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed for at imdekomme de bekymringer , de europiske borgere fler i deres dagligdag .
P det retlige omrde bruger vi ofte for meget tid p strafferammer , fngselsvsenet , indsatsen for at bekmpe kriminaliteten , retsplejeloven og sgar retsbetjentenes krav .
Vi har nok brugt for lidt tid p ofrene , som ofte er den svageste part i dette univers .
<P>
Dette initiativ omhandler tre grundlggende aspekter , nemlig ofrets ret til oplysninger , adgang til at f sin sag behandlet ved domstolen og ret til skadeserstatning .
Hovedformlet med dette forslag til rammeafgrelse er faktisk at fremme beskyttelsen og effektiviseringen af ofrenes rettigheder under en retssag , isr med hensyn til en forenkling af adgangen til retfrdighed , til domstolene og juridisk oplysning , samt at fremme og beskytte deres rettigheder , hvad angr skadeserstatning .
Det er vigtigt , at der findes et retligt instrument , som muliggr en indbyrdes tilnrmelse af de forskellige nationale lovgivninger om ofrenes statut .
Der er sikkert flere forhold , der kan forbedres og endog rettes op p . Det er imidlertid vigtigt , at vi stemmer for denne rammeafgrelse , som er ganske afbalanceret .
Vi kan faktisk ikke tale om et borgernes Europa , hvis vi ikke tager hensyn til ofrenes rettigheder .
Og her br man som allerede anfrt af fru Smet vre srlig opmrksom p visse kategorier , f.eks. de mindrerige , udlndingene , ofrene for seksuel vold og ofrene for terroristangreb .
Samtidig br der sikres en srlig uddannelse af de professionelle , som har direkte kontakt med ofrene .
Der skal ligeledes sikres de ndvendige foranstaltninger , s ofrene kan vende tilbage til en normal dagligdag , ikke kun ud fra en konomisk synsvinkel , men ogs s de om ndvendigt kan nyde godt af juridisk , psykologisk og lgelig bistand eller social bistand .
<P>
Endelig vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru Cerdeira Morterero , med hendes indsats , og for de forbedringer , hun introducerede i Udvalget om Borgernes Friheder .
Jeg glder mig ligeledes over de forbedringer , der er et resultat af betnkningerne af parlamentsmedlemmerne fru Smet og hr .
Lehne . Jeg vil gerne understrege og takke for den flles indsats , som Udvalget om Borgernes Friheder har ydet .
Jeg ville nske , at vi kunne f den samme konsensus i plenum .
De f ndringsforslag , vi har stillet , har isr at gre med strengt juridiske sprgsml , og vi er af den opfattelse , at de organisationer , der sttter ofrene , ikke udelukkende eller helst skal vre offentlige .
Nr det glder om at gre organisationerne mere humane , er erfaringerne med de sociale solidaritetsinstitutioner og andre ikke-statslige organisationer ofte bedst .
Som helhed hilser PPE-Gruppen fru Cerdeira Mortereros betnkning , som vi allerede har stemt for i udvalget , velkommen .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne understrege vigtigheden af det portugisiske lovgivningsinitiativ , der er medtaget i fru Cerdeiras betnkning , som nu forelgges for Parlamentet .
Det er vigtigt af forskellige rsager . Frst og fremmest fordi man nr videre med opbygningen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed iflge Tampere-programmet , der er et program , som er vanskeligt at gennemfre , fordi medlemsstaterne har mange forskellige lovgivninger , og fordi det mder modstand fra medlemsstaternes side .
<P>
Desuden er det vigtigt , fordi dette initiativ udbedrer en mangel , der medfrer nogle uacceptable skader for de europiske borgere . De bevger sig frit p EU ' s omrde , men nr de bliver ofre for en forbrydelse , kommer de til at st over for nogle hindringer p grund af de forskellige retssystemer og p grund af adgangsvanskeligheder af enhver art , og disse hindringer er til yderligere skade for ofrene , mens de er til gavn for dem , der har beget forbrydelsen .
<P>
Endelig er dette initiativ vigtigt , fordi Parlamentet fr lejlighed til at foretage betydelige forbedringer af forslaget til retsakt , nemlig de forbedringer , som foresls i fru Cerdeiras glimrende betnkning , og som Udvalget om Borgernes Friheder bifalder .
<P>
Det mest betydningsfulde aspekt er dog efter min mening , at man endelig er ved at blive klar over - ogs p EU-plan - at det er ndvendigt at ndre opfattelse af statens indgreb over for forbrydelser .
<P>
Ud fra det rimelige princip om , at man skal undg , at borgerne griber til selvtgt , har man hidtil njedes med at give staten monopol p at straffe de skyldige , men man har glemt , at det ikke er statens eneste opgave .
Uanset hvor i verden et offer beder om retfrdighed , er vi alle klar over , hvad offeret beder om , ogs selv om retssystemerne er helt forskellige . Offeret beder nemlig om erstatning for en skade , som ellers ville vre uacceptabel , og staten , der har til opgave at srge for borgernes sikkerhed , skal - nr den ikke har vret i stand til at beskytte dem - give ofrene den strst mulige sttte og ogs p denne mde vise , at samfundet str bag den , der har lidt skade .
Derfor skal staten dmme dem , der begr forbrydelserne .
<P>
Med vedtagelsen af denne betnkning giver EU et forelbigt svar p en anmodning om retfrdighed , der hidtil er blevet negligeret .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg bifalder det portugisiske initiativ og fru Cerdeiras frsteklasses betnkning og takker hende for hendes bne og konsensuale tilgang .
Den Liberale Gruppe synes , at der er kommet en god betnkning ud af forhandlingen i udvalget , og vi vil sttte udvalgets ndringsforslag ved afstemningen .
Vi vil ikke sttte efterflgende ndringsforslag stillet af Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater og De Europiske Socialdemokraters Gruppe med undtagelse af ndringsforslag 59 .
Vi mener , at en anmodning til medlemsstaterne om at underskrive den europiske konvention af 24. november 1983 om erstatning til ofre for voldsforbrydelser passer bedre i den lovmssige beslutning end i betnkningen om rammeafgrelsen .
<P>
Hvis vi skal skabe og oprette et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som det blev fastsat i Tampere , str det ganske klart , at vi fr brug for juridisk assistance i sager , der gr p tvrs af grnserne .
Jeg kender en lastbilchauffr fra min valgkreds , som blev overfaldet af sin arbejdsgiver i Holland og var ude af stand til at fre retssag mod vedkommende for at opn retfrdighed .
Derfor er ndringsforslag 4 vigtigt .
Vi har ogs brug for at vide , at et offer uanset nationalitet vil blive behandlet p samme mde som et offer , som kommer fra det land , hvor lovovertrdelsen finder sted .
Jeg kender en vlger , som havde indbrud i sin bil i Bruxelles , og som opdagede , at det belgiske politi ikke ville hjlpe ham .
Derfor sttter vi ndringsforslag 14 .
Vi har tydeligvis behov for en sikring af borgerlige frihedsrettigheder og anerkendelse af minoriteters srlige behov . Det dkkes af ndringsforslag 25 og andre .
I min valgkreds blev en svensk familie overfaldet af racerelaterede rsager , hvor voldsmndene troede , at de var tyskere .
Jeg er meget interesseret i at vide , om de synes , det var lige s let at opn retfrdighed i Storbritannien som i Sverige .
Det tvivler jeg p .
<P>
Derfor sttter De Liberale denne betnkning , hr. formand .
Vi mener , at det er et stort skridt p vejen mod skabelsen af et europisk juridisk omrde og vil gavne millioner af borgere .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne lyknske fru Cerdeira med hendes tale og betnkning .
<P>
Ofre m ikke blive dobbeltofre , frst for forbrydelsen og derefter for systemet .
Ofrets vigtigste ret under den strafferetlige procedure er derfor retten til at blive hrt under retsmdet .
Det er meget vigtigt .
Det str i mange internationale dokumenter om ofre for kriminalitet , og det er meget vigtigt , at ofret fr adgang til sin egen retssag .
<P>
Det er endvidere vigtigt for ofret , at sagen hurtigt kommer for retten , idet et langsomt forlb kan medfre en anden og endnu strre offerflelse .
Ofre for seksuelle forbrydelser burde heller ikke mere forpligtes til at vidne flere gange .
Jeg mener , at det i forbindelse med brn , som er ofre for seksuelt misbrug , er meget nyttigt med videooptagelser .
Derfor er debatten herom endnu ikke afsluttet .
<P>
Det er meget vigtigt , at der er specialiseret hjlp , afhngig af forbrydelsens art , sdan som fru Smet angav .
Her er det vigtigt , at en rkke fordomme fjernes . Isr tillgges visse forbrydelser en anden vrdi i forskellige lande .
Det konstateres desuden , at man forskelsbehandler ved ofrets anmeldelse .
Medlemsstaterne skal have pligt til at oprette srlige politienheder for ofre for kriminalitet .
<P>
Det er endvidere vigtigt , at der er et retsgrundlag og en harmonisering af foranstaltningerne til beskyttelse af ofre .
Den undersgelse , som er gennemfrt af An Weghers inden for rammerne af Grotius-programmet , giver den ndvendige basisinformation . Den nyttige erfaring , som visse medlemsstater har i forbindelse med eksisterende foranstaltninger , kan spille en vigtig rolle ved harmoniseringen af en flles foranstaltningspakke .
<P>
Sdan et initiativ er et frste skridt ved forebyggelse af kriminalitet .
Men i betragtning af , at den organiserede grnseoverskridende kriminalitet er stigende , skal initiativet fre til et flles forebyggelsesprogram p europisk og internationalt plan .
<P>
Mens man afventer et harmoniseret middel til grnseoverskridende beskyttelse af ofre , skal medlemsstaterne og ansgerlandene i samarbejde med ngo ' erne forbedre beskyttelsen af ofrene , og , hvis det er berettiget , undersge , p hvilke betingelser ofret har krav p sttte til at vende tilbage til oprindelseslandet eller en forelbig opholdsret , sdan som Belgien f.eks. tilkender ofre for menneskehandel en status .
<P>
Ofrets ret til erstatning skal have forrang for betaling af bden og retsafgiften .
Medlemsstaterne skal srge for , at mglerne stammer fra alle led i samfundet , bde mnd og kvinder , at de har en god indsigt i den lokale kultur og samfundet .
Inden for disse rammer er det endvidere vigtigt , at de efterladte , ofrets familie , informeres p en diskret og professionel mde om situationen , og , hvis de nsker det , kan pregne den ndvendige sttte , og at de ikke informeres om situationen gennem medierne .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , jeg bifalder det portugisiske initiativ om retsbeskyttelse af ofrene i forbindelse med strafferetlig procedure . Dette initiativ var yderst ndvendigt .
Det var rigtigt af ordfreren - som jeg gerne vil lyknske - at gre opmrksom p det uacceptable paradoks , at vi p den ene side har et Europa uden grnser , hvor varer og personer bevger sig frit , et Europa , som er p vej til at blive en konomisk , monetr og finansiel union , mens vi p den anden side har et Europa med 15 strafferetssystemer , som alle er helt forskellige .
Der er potentielt 350 millioner mennesker , som opfordres til at rejse og sge arbejde i det forenede Europas navn , men hvis man bliver udsat for forbrydelser eller uretfrdighed , forsvinder Europa , og det hjt besungne EU-borgerskab bliver usynligt . Borgeren bliver en person uden rettigheder , der fr med en fremmed stat at gre , som ofte er fjendtlig , som ikke giver nogen informationer , som skaber tusindvis af problemer , og som ikke udbetaler erstatning for eventuelle skader .
Hvor mange af os parlamentsmedlemmer bliver ikke anmodet om at stille foresprgsler om sdanne sager ?
Og Kommissionen svarer os hver gang , at den ikke kan blande sig i de nationale retssystemer , heller ikke nr der finder benlyse uretfrdigheder sted .
<P>
Alene i de sidste par mneder har man forelagt mig to sager .
Den ene sag drejer sig om to italienske piloter fra Alitalia , Alberto Nassetti og Pierpaolo Racchetti , som omkom ved en ulykke i Frankrig - hvis omstndigheder endnu ikke er blevet opklaret - da de testede et fly .
Der er nu get seks r , og efter tusindvis af problemer og uoverkommelige sagsomkostninger venter familierne stadig p , at retfrdigheden sker fyldest , samt p at f besked om rsagen til disse ddsfald og om de eventuelle ansvarlige .
<P>
Den anden sag drejer sig om en grsk studerende , Mikis Mantakas , der blev drbt i Rom for ca . 25 r siden efter et terroristattentat , som De Rde Brigader stod bag .
Gerningsmanden , Arturo Lojacono , blev identificeret og dmt , men flygtede til udlandet .
Italien har gentagne gange bedt Frankrig - hvor Lojacono er p fri fod - om at udlevere denne massemorder , s han endelig kan afsone sin straf .
Vi venter dog stadig p et svar .
<P>
Derfor er det godt , at man samtidig med euroen ogs vil indfre en statut for ofre for forbrydelser , s vi kan skabe et gte europisk retsomrde .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , udviklingen i retning af at styrke ofrenes stilling i tilflde af forbrydelser er en rigtig solstrlehistorie .
Oprindeligt var de fleste imod .
Nu er de fleste imidlertid for , og det er udmrket efter min mening .
Jeg glder mig over forslaget fra Portugal om , at ofrenes stilling skal styrkes ogs inden for de strafferetlige procedurer , selv om jeg har meget respekt for de juridiske synspunkter , som hr . Lehne fremfrte tidligere .
<P>
Mennesker , som udsttes for forbrydelser , mens de benytter sig af deres fri bevgelighed , skal ikke lide to gange , sdan at forst , at de behandles drligere .
Dette glder uanset , hvilken type forbrydelse der er tale om .
Det glder om at stille ofrene bedre , men det kan man ikke uden ogs at tale om kriminalitetsforebyggende foranstaltninger .
Den allerbedste mde at hjlpe ofrene p er at srge for , at der ikke begs kriminalitet , og den bedste metode til at forebygge kriminalitet er helt klart at informere .
De kriminalitetsforebyggende foranstaltninger skal ogs glde bekmpelse af organiseret kriminalitet .
<P>
Ofrene skal vide , hvilke rettigheder og muligheder for hjlp de rent faktisk har .
De fleste medlemsstater yder en eller anden form for frstehjlp til ofrene .
En gang imellem har turister ogs brug for sttte og mske mere sttte end lokalbefolkningen .
Det kan dreje sig om psykologhjlp og hjlp med sprog og en hel del andre ting .
Det kan vre svrt for et udenlandsk offer for kriminalitet at flge de juridiske procedurer p afstand , og det er klart , at der i disse tilflde er behov for srlige foranstaltninger .
<P>
Ofret skal altid st i centrum .
Da det ikke er gerningsmanden , der skal st i centrum , er det foruroligende , at en rkke lande er begyndt at indfre tiltalefrafald , nr blot gerningsmanden vil mde sit offer .
Ordninger af den type kan jeg ikke sttte .
Forbrydelser skal opklares , og hvis det ikke sker , vil det p lngere sigt blive en trussel mod det demokratiske system .
Hvem vil s deltage og stemme , hvis menneskers problemer tilsidesttes fuldstndig ?
<P>
I mit land stiger antallet af kriminelle handlinger , og kun godt 20 % opklares .
Denne andel er alt for lille .
Kriminalitet er ikke noget uheld .
En straf indebrer ogs respekt for ofret .
Vi m aldrig fravige grundprincippet om , at en person altid skal tage ansvaret for sine egne handlinger , hverken i medlemsstaterne eller p EU-plan .
Staten skal i sidste ende tage ansvaret for sin manglende beskyttelse af ofret .
Derfor er jeg glad for , at ordfreren har udarbejdet denne betnkning , som jeg sttter helhjertet .
Jeg vil gerne sige tak for , at hun har bidraget til at styrke et ensartet syn p ofre for kriminalitet i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=102 NAME="Byrne">
Hr. formand , nu , hvor der sker fremskridt i opbygningen af et europisk omrde uden indre grnser , er det vigtigt , som ordfreren understregede , at huske de mange tusinde , som hvert r er ofre for forbrydelser , nr de rejser inden for Den Europiske Union .
De str ofte i en svr situation , da de er langt vk hjemmefra og ikke kender systemet eller sproget i det land , hvor lovovertrdelsen finder sted .
<P>
Forslaget til en rammeafgrelse , som er stillet af Portugal og stttet af det franske formandskab , er det frste skridt til at tage hjde for ofrenes situation p Den Europiske Unions niveau .
Kommissionen bifalder dette .
Frste gang , forholdene for folk , der bliver ofre for forbrydelser beget i Europa , blev rejst , var i handlingsplanen fra Wien og siden i Rdets konklusioner fra Tampere .
Endvidere var det emnet i en meddelelse fra Kommissionen den 14. juli 1999 .
Nogle af forslagene i denne meddelelse om at forbedre standarden og ansvarsforpligtelsen for ofre gr igen i det portugisiske formandskabs forslag til rammeafgrelse , som De har modtaget i dag .
<P>
Jeg anerkender det arbejde , som ordfrer Cerdeira Morterero har udfrt vedrrende denne tekst . Rdet har frt mange vanskelige diskussioner herom .
Som De nvnte , indeholder forslaget til rammeafgrelse tre forskellige slags tiltag . For det frste indfrer det minimumsregler for ofres rettigheder .
For det andet indfrer det srskilte regler , der skal tage hjde for den individuelle situation for folk , som er ofre for en forbrydelse i en anden medlemsstat end deres egen . For det tredje opmuntres medlemsstaterne til at udvikle tiltag , der sttter ofre .
<P>
Visse bestemmelser vkker srlig glde . Det glder f.eks. ofrenes mulighed for at indgive klage i den medlemsstat , hvor de har fast bo  pl , nr de ikke er i stand til at indgive klage i den medlemsstat , hvor lovovertrdelsen fandt sted .
<P>
Kommissionen har ingen indvendinger mod strstedelen af de ndringsforslag , som ordfreren har stillet .
Jeg vil dog gerne henlede Deres opmrksomhed p tre punkter .
For det frste henviser flere ndringsforslag til Den Europiske Unions officielle sprog , hvor ofre fr ret til at kommunikere p et af disse sprog .
Det virker dog ikke hensigtsmssigt .
Det er vigtigt , at ofrene fr mulighed for at f oplysninger p et sprog , de kan forst .
Det er mske ikke altid et af Den Europiske Unions officielle sprog .
I nogle sager er det mske muligt at f de ndvendige oplysninger p et af Den Europiske Unions officielle sprog , som ikke er ofrets eget .
I stedet for at henvise til et af Den Europiske Unions officielle sprog er det mere relevant at give ofret ret til at f adgang til de ndvendige oplysninger p et forsteligt sprog .
I nogle sager kan dette indebre , at en tolk skal stilles til rdighed .
<P>
For det andet fastslr ndringsforslag 49 , at medlemsstaterne sikrer , at de ofre , der nsker det , kan for  blive i den medlemsstat , hvor proceduren finder sted , nr dette er ndvendigt for en gnidningsfri afvikling af proceduren .
<P>
Denne bestemmelse er meget interessant .
Den krver dog en mere detaljeret undersgelse af europisk lovgivning vedrrende asyl og immigration til Unionen vedrrende borgere fra tredjelande .
Derfor blev denne ordlyd fjernet fra den udgave , som Kommissionen diskuterede .
Kommissionen overvejer i jeblikket en tekst p dette vigtige omrde for at beskytte ofre og for , i en rkke tilflde , at fremme undersgelser .
<P>
For det tredje opfordrer teksten til , at medlemsstaterne indfrer et " grnt telefonnummer " , der fungerer i alle dgnets 24 timer p alle Den Europiske Unions officielle sprog til sttte for ofre .
Dette er bestemt en god id , da de europiske borgere , som bliver ofre for en forbrydelse inden for Den Europiske Unions omrde , s helt konkret kan fle mervrdien p europisk plan .
<P>
Rammeafgrelsen er p den ene side ikke det rigtige instrument her , men p den anden side medfrer indfrelsen ret komplekse overvejelser .
Betyder det , at alle medlemsstater skal have det samme alarmnummer , som det er tilfldet med brandvsenet og politiet ?
Skal der vre et center p europisk plan , som er bent alle dgnets 24 timer , og som kan oplyse om mulighederne for sttte til ofre ?
Skal der oprettes hjlpetjenester i hver enkelt medlemsstat ?
<P>
Kommissionen nsker at fortstte konsekvensberegningerne for et sdant projekt .
Den arbejder allerede p at sttte en netvrkslsning p europisk plan for de nationale servicecentre for sttte til ofre for at sikre en ordentlig behandling af ofre , specielt hvis ofrene ikke har fast bopl i den medlemsstat , hvor lovovertrdelsen fandt sted .
<P>
Iden med et " grnt telefonnummer " undersges i denne sammenhng .
P dette tidspunkt er det mske bedre at etablere et samarbejde med hjlpetjenesterne for ofre i stedet for at indstte en tekst i princippet om et " grnt telefonnummer " , som sandsynligvis ikke har nogen fremtid .
<P>
Forslaget til rammeafgrelse , som De skal tage stilling til i dag , er det frste skridt til at tage hjde for ofres situation p europisk plan .
Som yderligere opflgning p sin meddelelse af 14. juli 1999 , som jeg nvnte tidligere , arbejder Kommissionen p at vedtage konkrete tiltag til sttte for ofre , specielt gennem sttte til det europiske forum vedrrende hjlpetjenester for ofre .
Hvad angr erstatning til ofre , vil Kommissionen udsende en grnbog nste r .
<P>
Jeg er utrolig glad for , at denne frste tekst om et s vigtigt emne har affdt en s positiv reaktion i Parlamentet , s vi i det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som vi gradvist opbygger , kan tilbyde vores medborgere sttte i situationer , som ofte er svre at leve med .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.46 )
