<CHAPTER ID=1>
Sikkerhed til ss
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om Rdets og Kommissionens redegrelser om sikkerhed til ss og flgende betnkninger :
<P>
( A5-0343 / 2000 ) af Watts for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 95 / 21 / EF om hndhvelse over for skibe , der anlber Fllesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion , af internationale standarder for skibes sikkerhed , for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkr om bord ( havnestatskontrol ) ( KOM ( 2000 ) 0142 - C5-0174 / 2000 - 2000 / 0065 ( COD ) ) ;
<P>
( A5-0344 / 2000 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog ( KOM ( 2000 ) 0142 - C5-0173 / 2000 - 2000 / 0067 ( COD ) ) ;
<P>
( A5-0342 / 2000 ) af Ortuondo Larrea for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 94 / 57 / EF om flles regler og standarder for organisationer , der udfrer inspektion og syn af skibe , og for sfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed ( KOM ( 2000 ) 0142 - C5-0175 / 2000 - 2000 / 0066 ( COD ) ) .
<P>
( A5-0336 / 2000 ) af McKenna for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om vedtagelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilflde af utilsigtet eller forstlig havforurening ( C5-0501 / 2000 - 1998 / 0350 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=2 NAME="Gayssot">
Fru formand , mine damer og herrer , fru kommissr , grunden til , at jeg srligt i dag gerne ville vre sammen med Dem under disse forhandlinger om den frste sfartspakke i Europa-Parlamentet , er , at De skal behandle tre vigtige tekster , der udgr det frste ndvendige skridt i forhandlingerne om et emne , som de seneste begivenheder ulykkeligvis har fet sat p den aktuelle dagsorden .
<P>
Den Europiske Union tller 60.000 km kystlinje , der grnser op til nogle af de mest befrdede have og oceaner i verden .
Unionens sfartsinteresser er store , men dette giver ogs Unionen et meget stort ansvar .
Siden Erikas uheld i december er der gjort et betragteligt stykke arbejde i vores europiske institutioner for at opn fremskridt .
Parlamentet og Rdet har behandlet Kommissionens frste forslag til en foranstaltningspakke herom i marts .
Der ventes en anden foranstaltningspakke i de kommende dage .
Det Europiske Rd i Biarritz har taget fat p dette sprgsml . Og det vil ogs blive et vigtigt emne p topmdet i Nice .
<P>
For hver ny katastrofe giver vores europiske borgere udtryk for deres vrede over den manglende sikkerhed til ss og over et tocifret antal skibsfartjer , der dagligt sejler med forurenende eller farlige stoffer ud for vores kyster og herved udgr en kmpe risiko .
Jeg tror , at vi m forst deres bevgelse og deres vrede .
Vi vil selvflgelig srge for , at tingene skrider fremad .
Hvordan kan man acceptere , at udviklingen af stransporten , som er s ndvendig for vores handel og udveksling , sker p bekostning af menneskers og miljets sikkerhed ?
Hvordan kan man acceptere , at flere og flere og strre og strre fartjer , der bliver mere og mere automatiserede , sejler frem og tilbage ud for vores kyster , men stadig uden at overholde de meget strenge bestemmelser om sikkerhed og navigationskontrol samt de sociale bestemmelser i lighed med land- eller lufttransportens ?
<P>
Det , vi ikke lngere kan acceptere , er den logik , der bestr i at gre jagten p den laveste pris til en hovedregel inden for stransport .
Det , vi ikke lngere kan acceptere , og som vi ikke lngere skal acceptere , er denne form for eftergivenhed , som vi ved , eksisterer hos nogle stater , der af og til for nogle f dollars indregistrerer nogle af de ldste og mest rustne fartjer hos redere , der benytter sig af underkvalificeret og underbetalt arbejdskraft , hos klassifikationsselskaber , der for ikke at miste en kunde viser sig meget lidt njeregnende med skibsfartjernes stand og deres bestning , og hos befragtere , der frem for alt forsger at snke deres omkostninger .
<P>
Der er nogle , isr i Frankrig , der fortller mig , at det er ndvendigt at trffe nogle effektive nationale foranstaltninger til beskyttelse af de franske kyster , og der er endda nogle , der foreslr , at man skulle udstte franske kystvagter .
Men Erika svel som Ievoli Sun var ikke franske skibe .
Deres redere eller klassifikationsselskaber var ikke franske , og de sejlede begge i internationalt farvand , da de forliste .
Det er alts i en strre mlestok , selv om hver stat skal ptage sig sit eget ansvar , og i hvert fald i det mindste i en europisk mlestok , at vi skal tage nogle beslutninger . Og i denne sammenhng spiller parlamentsmedlemmerne i Europa-Parlamentet ikke blot en birolle .
Jeg kender Deres beslutsomhed p dette omrde . De gr langt mere end det , de er uundvrlige , hvis fllesskabslovgivningen skal udvikle sig s langt og s hurtigt som muligt .
<P>
De europiske borgere har forstet det , ser man i disse dage i sagen om kd- og benmel og kogalskab .
Fra nu af stiller de foresprgsler til os .
De stiller foresprgsler til de internationale institutioner og beder dem om at vise deres effektivitet , for hvis der i morgen skulle ske en ny ulykke , et nyt forlis , ud for vores europiske kyster , str vi alle med rette anklaget for en slags svigt over for de utilstrkkelige regler .
Jeg har personligt lyst til at sige til Dem , mine damer og herrer , fru formand , at dagens behandling af forslagene er beviset p , at Europa-Parlamentet er en effektiv institution , der hurtigt og effektivt kan tage hjde for sine medborgeres bekymringer .
Derfor glder det mig , at vi p foranledning af Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet er tt p at opn store fremskridt henimod en strre europisk sikkerhed til ss .
<P>
Faktisk har Europa-Kommissionen p baggrund af forslag , som vi stillede i februar , stillet nogle forslag i strste hast .
Disse tre tekster er i dag til frstebehandling i Parlamentet .
Jeg har kunnet konstatere , at Parlamentet og dets ordfrere er besat af en voldsom vilje til at n frem til en hurtig vedtagelse af bindende og effektive lovtekster for sikkerhed til ss .
Jeg har ogs konstateret , at vi deler de samme ml for forbedring af sikkerheden til ss og den samme opfattelse af midlerne til at opn dette .
Jeg har samtidig i samarbejde med ordfrerne noteret , at det stadig kunne vre ndvendigt med en teknisk uddybning af lovteksterne om klassifikationsselskaber og havnestatskontrol .
<P>
Man kan sprge sig selv , om det faktum , at der er en ny mdeperiode i Parlamentet i december , ikke ogs vil gre det muligt at lse nogle flere af de problemer , der endnu skal overvindes .
Dette kunne i vrigt set fra rdsformandskabets side give plads til forhandlinger med medlemsstaterne for at n til enighed med Rdet i overensstemmelse med Deres forslag og gre det muligt at godkende teksten ved frstebehandlingen , om ndvendigt ved en kvalificeret flertalsbeslutning .
Vi kunne efterstrbe den strst mulige konsensus om klassifikationsselskabernes ansvar , om en stramning af forbudsreglerne for skibe under meget sorte flag , om indfrelsen af den skaldte sorte boks og om ivrksttelsen af en kontrol , der jeblikkelig skal omfatte de skibsfartjer , der udgr den strste risiko .
<P>
Fremover kan vi kun oven p udarbejdelsen af en yderst betydningsfuld lovtekst om styrkelsen af sikkerhed til ss og bortskaffelsen af skibsfartjer med enkeltskrog glde os over det arbejde , Parlamentet har udfrt , og som , hvis det bliver godkendt , hvilket jeg tror , Deres ordfrer vil anbefale , gr det muligt at forbyde mere end en tredjedel af alle olietankskibe med enkeltskrog inden 2005 og to tredjedele inden 2010 .
Det er et stort skridt , og det burde gre det muligt hurtigt at udfase de farlige skibsfartjer , der sejler ud for vores kyster , og give os strst mulig sikkerhed .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , kre ordfrere , De ser , at vi her har lejlighed til at ge sikkerheden inden for stransporten .
Vi ved alle , at de foranstaltninger , som De skal tale om i dag , ikke er tilstrkkelige .
Stats- og regeringscheferne har gjort opmrksom p , at det hastede med at behandle den anden forslagspakke , der omhandler overvgning , gennemsigtighed inden for stransporten , oprettelse af et europisk agentur og ansvarliggrelsen af alle stransportens aktrer og operatrer , der handler med farlige eller forurenende produkter .
Frankrig havde i vrigt ved denne lejlighed gentaget ndvendigheden af at udarbejde et EF-dokument om uddannelse og arbejdsvilkr for smnd , og jeg ved , at flere af Dem ligeledes er meget optaget af dette .
<P>
De kan hre p disse f udtalelser , at jeg mener , at alle EF-institutioners beslutsomhed er afgrende , og jeg er overbevist om , at den er enorm .
Man begynder at kunne skimte resultatet af denne beslutsomhed her i Bruxelles , i Europa-Parlamentet . At kun de sikre og solide fartjer med uddannet bestning og med almindelige leve- og arbejdsvilkr skal have tilladelse til at sejle , at ansvaret langt om lnge skal hvile p den enkelte aktr inden for stransport , og at bestemmelserne p stransportomrdet endelig skal udvides og tage hjde for kyststatens rettigheder og dens nske om at beskytte sit milj .
<SPEAKER ID=3 NAME="Wallstrm">
Fru formand , der er efter min opfattelse ingen tvivl om , at Kommissionen og det franske formandskab mener , at sprgsmlet om sikkerhed til ss og miljbeskyttelse er af stor vigtighed .
Sprgsmlet har faktisk haft hjeste prioritet p Kommissionens dagsorden , efter at skibet Erika sank for 11 mneder siden .
For nylig , for blot nogle uger siden , var der et andet tankskib , Ievoli Sun , der sank ud for Frankrigs kyst . Denne gang indeholdt lasten kemiske stoffer .
Vi blev endnu en gang mindet om de potentielle katastrofale flger af sdanne ulykker .
<P>
Offentligheden i Europa tolererer ikke lngere olieudslip eller andre miljkatastrofer forrsaget af industriulykker inden for stransport eller andre omrder .
Borgerne har faktisk ret til at forvente , at skibe er sikre , og at de kan transportere den pgldende last uden at udgre en fare for menneskeliv og konomi , isr for de mennesker , der bor langs de omkringliggende kyster .
Jeg vil gerne nvne , at jeg selv har set flgerne af ulykken med skibet Erika , da jeg besgte ulykkesstedet , og jeg ved , at det vil tage lang tid og meget arbejdskraft - og naturligvis mange penge - at rydde op .
Virkningerne er katastrofale .
Det er helt tydeligt , at det p grund af geografiske forhold altid vil vre de samme regioner , som skal leve med risikoen i forbindelse med stransporter , selv om det er Unionen som helhed , der drager fordel af disse transporter .
<P>
Vi har taget denne meddelelse meget alvorligt , og det er helt ekstraordinrt , at Kommissionen har reageret s hurtigt og konsekvent p seks forskellige lovforslag om meget forskellige sprgsml inden for et r .
Alle beskftiger sig med selve kernen af lovgivningen om stransport som helhed , og jeg vil gerne minde om , at Erika II-pakken , som hr .
Gayssot allerede har nvnt , vil blive fremlagt i nste uge ud over de tre forslag , der drftes i dag .
<P>
Denne hurtige og koncentrerede reaktion , som har resulteret i to Erika-pakker og seks forslag , har skabt et enormt incitament .
Jeg mener , at der skulle en katastrofe som Erika til , fr medlemsstaterne og de internationale sfartsmyndigheder fuldt ud forstod og mrkede EU-institutionernes beslutning om at forbedre sikkerheden til ss .
De har erkendt , at beslutningen er uomtvistelig , selv om sdanne tiltag medfrer friktion mellem EU og de internationale sfartsmyndigheder og i forbindelse med sfartsindustriens konomiske interesser .
<P>
Nu , hvor der foreligger forslag fra Kommissionen , m vi ikke miste incitamentet og glemme sprgsmlet , indtil den nste ulykke sker .
Hvis der skal ske en reel ndring af sikkerheden til ss , skal de tre institutioner , men isr de to , der er medansvarlige for lovgivningen , vedtage teksterne .
Lovgivning alene er ikke nok .
Medlemsstaterne skal ogs sikre , at der er tilstrkkelige midler til gennemfrelse af lovgivningen . Jeg tnker isr p den ndvendige ansttelse af inspektrer til havnestatskontrol .
Ellers vil fordelene ved dette tiltag ikke vre s store , som offentligheden forventer .
P vegne af Kommissionen kan jeg forsikre om , at vi vil gre alt , hvad vi kan , for at forbedre sikkerheden til ss og vandkvaliteten , bde nste r og i rene fremover .
Dette glder hele sektoren for stransport .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at takke hr . Gayssot , formand for Ministerrdet ( transport ) , for hans opmuntrende kommentarer .
Vi hber og tror , at Ministerrdet ( transport ) den 21. december vil bidrage til EU-institutionernes flles beslutning om at forbedre sikkerheden til ss gennem vedtagelsen af flles holdninger vedrrende alle tre tekster .
Kommissionen vil ikke acceptere et kompromis blot for kompromisets skyld .
<P>
Endelig vil jeg gerne takke Parlamentet og isr ordfrerne , hr .
Hatzidakis , hr .
Ortuondo Larrea , fru McKenna og hr .
Watts , for deres forstelse af betydningen af den frste Erika-pakke .
Det fremgr tydeligt af deres fremragende arbejde , som er udfrt p s kort tid . Jeg vil ogs gerne takke for det generelt gode samarbejde mellem Parlamentet og Kommissionen i forbindelse med sikkerhed til ss .
<SPEAKER ID=4 NAME="Watts">
. ( EN ) Fru formand , om f dage kan Europa markere , at der er get et r siden tabet af olietankskibet , Erika .
Som vi alle ved , har der srgeligt nok vret mange andre katastrofer p havet siden da .
Inden Erika sank , var der mange andre skibe , som ogs sank , med tab af olie og anden last , og endnu mere tragisk , tab af bestningsmedlemmer eller passagerer .
<P>
Budskabet til Parlamentet her til morgen m vre , at vi kan konkludere , at lovgivningen vedrrende stransport rundt om i verden er noget rod , og at vi m i gang med en oprydning .
Jeg vil gerne takke Kommissionen for at udarbejde Erika-pakken i et forsg p at rette op p disse fejl og forebygge andre ulykker som Erika .
Vi vil ogs gerne takke det franske formandskab , isr ministeren , for Deres arbejde med at sikre , at vi p meget kort tid lrer af en katastrofe som Erika og bruger denne viden til at forebygge lignende katastrofer .
Uden ministerens og det franske formandskabs engagement ville Den Internationale Sfartsorganisation + s arbejdsgruppe ikke have accepteret den globale udfasning af tankskibe med enkeltskrog i lbet af s kort tid .
Jeg vil isr gerne takke dem for dette resultat , som jeg hber , vil blive bekrftet p Den Internationale Sfartsorganisations mde meget snart .
<P>
Det vsentligste problem i verden er ikke mangel p lovgivning om stransport , men mangel p medlemsstaternes vilje til at gennemfre tilstrkkelig havnestatskontrol i og uden for Den Europiske Union .
Vi glder os derfor over ndringsforslaget til direktivet , da det giver os mulighed for at sikre , at alle gennemfrer direktivet om havnestatskontrol effektivt .
Som ordfrer m jeg dog sige , at Kommissionens forslag ikke er vidtrkkende nok .
Det er ikke strkt nok .
Efter vores opfattelse vil gennemfrelse af Kommissionens forslag ikke forhindre endnu en Erika-katastrofe .
Derfor kan vi ikke acceptere Kommissionens forslag her til morgen og stiller fire ndringsforslag , som efter vores mening vil styrke forslaget betydeligt og dermed sikre Parlamentets sttte .
<P>
For det frste er vi enige i , at der er behov for flere obligatoriske inspektioner af de farligste skibe .
Vi er alle enige om det , men vi m udarbejde en metode til gennemfrelse af denne prioritet , og vi mangler stadig en aftale mellem de tre institutioner om dette sprgsml .
Jeg tror , at en aftale er inden for rkkevidde , men vi skal vre sikre p hndhvelse af denne aftale .
<P>
For det andet m vi endnu en gang her til morgen krve , at der bliver installeret sorte bokse til optagelse af data om rejsen , ikke blot p nogle skibe eller nye skibe eller om 10-20 r eller nr Den Internationale Sfartsorganisation en gang giver sit samtykke .
Vi nsker sorte bokse i alle skibe s hurtigt som muligt .
Det er et klart , grundlggende krav , som vi ikke vil g p kompromis med .
<P>
For det tredje sttter vi , og der er tale om stor sttte , at farlige skibe ikke blot tilbageholdes og derefter fr tilladelse til fortsat sejlads .
Hvis man tilbageholdes tre gange over en periode p 24 eller 36 mneder , skal der udstedes forbud mod sejlads . Tre gange , og man er ude .
Der skal vre et klart budskab til skibe , som ikke lever op til standarden , om , at vi ikke vil tolerere dem i europiske farvande eller havne .
<P>
Endelig har vi et klart budskab til alle , der sejler under bekvemmelighedsflag , de sortlistede stater .
Lande som Libanon , Liberia , Syrien , Aserbajdsjan og Albanien , hvis flder , vi alle ved , er uacceptable .
70-90 % af disse landes skibe har alvorlige fejl .
Vi kan ikke tolerere en situation , hvor stater med bekvemmelighedsflag fortsat tillader , at deres skibe sejler p de syv have .
Som Parlament m vi udtrykke vores klare holdning om , at vi i lbet af f r simpelthen ikke vil acceptere disse skibe i vores farvande .
I denne forbindelse hber jeg ogs , at der kan indgs et kompromis mellem de tre institutioner for at sikre de ml , som jeg ved , at vi alle nsker .
Alle farlige skibe skal vk .
Vi m beskytte vores milj og i den sidste ende redde liv p havet .
<SPEAKER ID=5 NAME="Hatzidakis">
Fru formand , hr. minister , fru kommissr , der er vist ingen tvivl om , at sikkerhed til ss er et meget alvorligt sprgsml . Vi s det to gange i Frankrig sidste r med Erika og Ievoli Sun , og vi s det i mit eget land , Grkenland , hvor Samina forliste , og vi oplevede et menneskeligt drama .
80 menneskeliv gik tabt , og sidste akt af dramaet udspillede sig s sent som i gr , hvor bestyrelsesformanden for det selskab , der ejede skibet , begik selvmord .
<P>
Hvad er Parlamentets holdning til det konkrete sprgsml ?
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at Parlamentet lige med det samme , faktisk fra den dag Erika forliste , rejste krav om foranstaltninger og anmodede Kommissionen om at stte forslag til afstemning .
Vi har behandlet forslagene , og da der hersker visse misforstelser , vil jeg sige , at vi er enige med det franske formandskab om tidsplanen . Dette er grunden til , at vi i dag , inden det andet mde i Rdet ( transport ) , har drftet , om det er muligt at trffe nogle beslutninger allerede under frstebehandlingen .
Vi nede s langt , at vi blev enige om min egen betnkning , og jeg tror , vi kan gre sprgsmlet frdigt med frstebehandlingen af min betnkning og g videre med udfasningen af enkeltskrogede tankskibe .
<P>
Der er som bekendt stadig problemer med de to andre betnkninger .
Og der er mange punkter , hvor Europa-Parlamentet , som hr . Watts netop gjorde rede for , tilsyneladende er langt strengere i sin holdning end Rdet .
Jeg forstr fuldt ud og glder mig over ministerens forsg p at blive frdig s hurtigt som muligt ogs med disse to betnkninger . Derfor finder jeg hans forslag om , at vi om muligt drfter tingene i december , principielt positivt .
Ud fra de drftelser , vi har haft i dag , hr. minister , er jeg imidlertid bange for , at Deres forslag kommer lidt for sent . Der er nemlig fra mange sider i Parlamentet udtrykt tvivl om , hvorvidt vi teknisk set har tilstrkkelig tid med blot en uge til at drfte sprgsmlet til bunds og stemme om det i december .
Under alle omstndigheder br De vide , at Parlamentet str til Rdets disposition , at det vil vedtage sine betnkninger , som s forelgges Rdet , hvorefter Rdet kan vedtage en flles holdning , og at vi s hurtigt som muligt - det vil vre hjeste prioritet hos os - kan behandle disse betnkninger .
Hen mod forret vil vi s vre frdige , hvis Rdet har arbejdet hurtigt , og forhandlingerne mellem de to parter har vret vellykkede , og det tror jeg , de vil vre , eftersom viljen er til stede hos begge parter .
<P>
For nu at g over til min betnkning har jeg flgende at sige om udfasningen af olietankskibe .
Udfasningen af enkeltskrogede tankskibe er uden tvivl et positivt skridt , og i vrigt er der fra IMO ' s side taget lignende skridt med MARPOL-konventionen , det kom for nogle r siden , og jeg finder det endnu mere positivt , at der sker en fremskyndelse af udfasningen af disse tankskibe , uden at dette naturligvis betyder , at der er er tale om et universalmiddel .
Det oplevede vi mod Ievoli Sun , som bde var et forholdsvis nyt skib og et dobbeltskroget skib . Dette leder os til den konklusion , at en enkelt foranstaltning ikke er nok .
Vi er ndt til at trffe egentlige foranstaltninger bde for klassifikationsselskaber og for havnekontrol .
Vi er ndt til at stte ind p alle fronter .
I samme nd vil jeg gerne sige , at det er et vigtigt initiativ , der er kommet fra det franske formandskab , som gr ud p at rette henvendelse til IMO , Den Internationale Sfartsorganisation , for at f fundet en lsning , eftersom vi her har at gre med et internationalt problem , og internationale problemer krver internationale lsninger .
Og jeg vil gerne tilfje , at Kommissionens initiativ til at fremlgge sin holdning ogs var vigtigt , fordi det fungerede som et damoklessvrd , et effektivt pres p IMO for at f den til at n til et resultat .
Og IMO-arbejdsgruppen nede til principiel enighed . Der er blot nogle sprgsml , der skal prciseres , men det er allerede sket for de flestes vedkommende .
<P>
Hvilken grundlggende retning flger min betnkning ?
For de store tankskibes vedkommende flger jeg IMO ' s , Den Internationale Sfartsorganisations , tidsplan .
Inden for den anden kategori , post-MARPOL-tankskibene , flger jeg den flles europiske lsningsmodel , hvis der er forskellige modeller .
Og jeg tror , vi i sidste ende finder frem til en balance .
Vi beskytter miljet , skaber sikkerhed inden for skibsfarten , samtidig med at vi ikke berrer skibsfartens konkurrencedygtighed og den regelmssige forsyning af markedet .
For de sm tankskibes vedkommende indtager vi en kompromisholdning , som ligger mellem de 5.000 ton , som IMO havde sat som grnse , og de 600 ton , Kommissionen havde sat .
Vi forener behovet for sikkerhed med behovet for at betjene visse omrder af Europa , navnlig omrderne .
<P>
Fru formand , jeg tror , vi tager et stort skridt fremad i dag , et meget vigtigt skridt .
Parlamentet tager klart og tydeligt stilling til Kommissionens forslag . Vi str som sagt til rdighed for Rdet , s vi hurtigst muligt kan afslutte sagen , eftersom vi alle , bde Rdet , Kommissionen og vi selv , fler strkt for dette vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=6 NAME="Ortuondo Larrea">
Fru formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , Erikas forlis den 12. december sidste r og Ievoli Suns for kortere tid siden har klart vist begrnsningerne i nogle klassifikations- og inspektionsselskabers indsats , hvad angr kontrol med bygningen og i srdeleshed den efterflgende kontrol af sdygtigheden i forbindelse med de fartjer , de har ansvaret for efter beskikkelse fra flagstaterne .
<P>
Det er imidlertid , og i srdeleshed p dette omrde , de offentlige institutioner , der har en ufravigelig pligt til at leve op til borgernes krav og udvikle lovgivningsinitiativer , som sikrer miljbeskyttelse , en meget hj grad af sikkerhed til ss samt en forpligtelse til at overvge , at der sker en passende opfyldelse af de fastsatte regler .
I denne forstand og for at afhjlpe de notoriske forskelle , der internationalt findes mellem de forskellige klassifikationsselskaber , hvad angr deres inspektrers befjelser , standarden af deres IT-udstyr og graden af de tekniske krav ved inspektionerne , har Kommissionen forelagt os et forslag til ndring af direktiv 94 / 57 / EF , som skal finde anvendelse for alle fartjer , inklusive olietankere , og som faststter de regler , som medlemsstaterne og de af staten anerkendte klassifikationsselskaber skal opfylde .
<P>
Nvnte forslag er blevet behandlet i Udvalget om Regionalpolitik og Transport , der har modtaget udtalelser fra henholdsvis Miljudvalget og Industriudvalget .
Udvalget har ligeledes haft mder med de berrte sektorer , ligesom der har vret talrige kontakter til det franske formandskab for at n frem til en konsensustekst , som hurtigt kan vedtages af de to lovgivende forsamlinger , Rdet og Europa-Parlamentet .
<P>
Som et resultat heraf har vi udarbejdet en betnkning fra Europa-Parlamentet om ndring af direktivet , som foreslr forbedringer p forskellige omrder , som styrker klassifikationssystemet som et middel og som et effektivt instrument til at sikre sikkerheden til ss .
For det frste m ingen del af nrvrende direktiv fortolkes som en undtagelse fra rederens absolutte og ikke delegerbare forpligtelse til at vedligeholde og anvende sdygtige fartjer .
<P>
For det andet foresls der en harmonisering af de krav , som klassifikationsselskaberne skal opfylde , og det er Kommissionen , der bistet af et udvalg er ansvarlig for svel udstedelse som eventuel suspension eller tilbagetrkning af selskabernes europiske anerkendelse .
Kommissionen skal i denne forbindelse tage ulykkestallene og udfaldet af de hndelser og ulykker , der er registreret for alle de fartjer , der er klassificeret af de enkelte selskaber , i betragtning .
<P>
I denne forbindelse nskes det at styrke kvaliteten i inspektionerne af fartjerne som et middel til forebyggelse af ulykker til ss .
P den ene side anfres det , at klassifikationsselskaberne skal have deres eget system til intern kontrol for at mle kvaliteten af deres tjenesteydelser p alle arbejdspladserne samt tydelige regler for ansvar og kontrol af alle deres filialer og personale .
P den anden side krves det , at inspektionerne kun kan udfres af specialiserede inspektrer , der ikke beskftiger sig med andet , at de ikke m have forbindelse til eller vre afhngige af rederen , og at sidstnvnte ikke kontrollerer fartjets klassifikationsselskab .
<P>
I en anden sammenhng foresls en hj grad af gennemsigtighed p informationsomrdet med hensyn til resultaterne af de inspektioner , der er foretaget af fartjerne , driftsbetingelserne eller driftsrestriktionerne og ndringer , suspensioner eller tilbagetrkning af klasse .
Disse oplysninger skal stilles til rdighed for de europiske stats- og havnemyndigheder samt for offentligheden .
Ligeledes gres overfrsel af et fartj fra en klasse til en anden - ndring af klassifikationsselskab - betinget af en tilfredsstillende opfyldelse af alle eventuelle forsmte henstillinger og forhold , som endnu ikke er afhjulpet .
Der faststtes ydermere periodiske kontroller og overvgninger , som skal gennemfres af henholdsvis Kommissionen og medlemsstaterne for at konstatere , at nrvrende direktiv efterleves af de organisationer , der er anerkendt p europisk plan .
<P>
Endelig ppeges det , at Kommissionen br faststte strenge regler og kontrolforanstaltninger for vedligeholdelsen af fartjerne med det forml at ansvarliggre alle de berrte parter .
P dette omrde drejede Kommissionens frste forslag og Parlamentets ndringsforslag sig om at konkretisere en ordning med finansielt ansvar for klassifikations- og inspektionsselskaberne .
Kommissionen har imidlertid allerede annonceret endnu en pakke om sikkerhed til ss , hvor der foresls en ansvarsordning for alle de i ulykkerne involverede parter , det vil sige rederne , ejerne af lasten , klassifikationsselskaberne osv . Jeg synes derfor ikke , at de forskellige grupper i Parlamentet br fortabe sig i en delforhandling , som bde er frugtesls og forhaler den endelige afgrelse om , hvordan klassifikationsselskabernes finansielle ansvar skal vre .
Det vil tvrtimod vre bedre , at vi venter med dette indtil den nste pakke , og at vi straks forsger at opn konsensus ved frstebehandlingen med det franske formandskab , sledes at der p det nste Ministerrd den 20. december foreligger en aftale med Europa-Parlamentet , s den frste pakke kan vedtages endeligt i r .
<SPEAKER ID=7 NAME="McKenna">
Utilsigtet eller forstlig havforurening er en af de strste trusler mod havmiljet i Vesteuropa .
Dette omrde udgr et af de mest industrialiserede omrder i verden , hvor kemiske , radioaktive og kulbrinteholdige materialer rutinemssigt udledes i havmiljet og transporteres af fragtskibe .
Det er ogs et af de omrder med mest stransport og flere af de mest trafikerede skibsruter i verden .
<P>
Der er adskillige tragiske eksempler p utilsigtet havforurening fra tankskibe og andre skibe , der transporterer andre former for farlig last .
Som vi netop har hrt , involverede de to seneste uheld et italiensk tankskib , der indeholdt kemiske stoffer , og som sank i Den Engelske Kanal , og det maltesisk registrerede tankskib , Erika , der sank ud for Bretagnes kyst , og som forrsagede en voldsom delggelse af miljet .
<P>
Der er endnu ikke sket strre ulykker med skibe , der transporterer radioaktive materialer , men der er mere tale om held end forstand .
Historisk set har havmiljet vret anvendt som den ultimative losseplads for store mngder industriaffald .
Selv om industriaffald og radioaktivt affald fortsat udledes forskellige steder fra , er direkte dumping uden tanke p fremtiden uacceptabelt .
Vi str imidlertid tilbage med de meget alvorlige konsekvenser af alle de r , hvor det simpelthen blev smidt i havet .
Vi skulle gerne lre , at nr vi smider vk , gr det ikke bare vk , for " vk " findes ikke .
<P>
Denne betnkning erkender behovet for samarbejde vedrrende utilsigtet havforurening .
Der er endvidere behov for at udvide definitionen af utilsigtet havforurening til at omfatte driftsmssige , historiske , radioaktive og andre skadelige stoffer .
Selv om der helt rigtigt er meget fokus p virkningen af ulykker til havs med henblik p vedvarende forurening , er det driftsspild og udledninger af kulbrinte , radioaktive stoffer og andre skadelige materialer , der er det strste problem , fordi det sjldent opdages .
Hvorvidt et stof udledes utilsigtet eller forstligt er uden betydning , miljpvirkningen er den samme .
<P>
Selv om direkte dumping af industrimaterialer , herunder dumpet ammunition eller ammunitionsrester , stort set ikke finder sted i medlemsstaterne , udgr dumping stadig en reel fare for fiskeriet og i nogle tilflde for menneskeliv .
Der er ofte fare for fiskernes liv samt fare for de mennesker , der enten besger eller bor ved kysten .
<P>
Havmiljet er grnseoverskridende , og det betyder , at forurening i t omrde kan pvirke et bredere omrde . Derfor er der behov for en fllesskabsramme for samarbejde inden for utilsigtet havforurening .
Udveksling af oplysninger om kulbrinte , radioaktive stoffer og andre skadelige materialer , der transporteres eller udledes i havet , eller som er dumpet som del af en tidligere dumpingordning , er en vsentlig forudstning for forberedelsen og koordinationen af enhver ndvendig foranstaltning til afhjlpning af forureningens virkning p milj og sundhed .
<P>
Hurtig reaktion er en forudstning for effektiv afhjlpning .
Jo lngere tid , der gr , fr uheld undersges , jo strre bliver konsekvenser .
Det er derfor for sent at begynde at indhente oplysninger , efter at ulykken faktisk er sket .
Viden om type og omfang af potentielle forureningsproblemer er ogs en forudstning for korrekt forberedelse af teknikker , mandskab og udstyr p de relevante steder .
Det er ogs ndvendigt at vre opmrksom p eventuelle risici for befolkningen og miljet og at mindske den begrundede offentlige bekymring med njagtige risikovurderinger .
Offentlighedens tillid til myndighederne er vigtig og br sikres med tilstrkkelige tiltag .
<P>
Offentligheden har ogs ret til at vide , hvilke forberedelser der er ivrkst , hvilke materialer der udgr truslen , og hvilke virkninger der kan forventes .
Offentliggrelse af oplysninger er derfor af afgrende betydning , s generelle oplysninger , ndtelefonnumre osv. kan formidles til offentligheden .
<P>
Under forligsproceduren lykkedes det Parlamentets delegation at indg et kompromis med Rdet p alle de vigtigste omrder .
Definitionen af utilsigtet havforurening omfatter en henvisning til dumpet ammunition .
Der blev tilfjet en definition af skadelige stoffer , som er p linje med rammedirektivet om vandpolitik , for at dkke radioaktive stoffer , som dog uheldigvis ikke nvnes udtrykkeligt .
Samarbejdet omfatter udveksling af oplysninger og kortlgning af steder , hvor der dumpes ammunition .
Princippet om , at " forureneren betaler " , anerkendes , og medlemsstater br tage dette i betragtning med henblik p indfrelse af skadeserstatning .
Naturbeskyttelsesorganisationer inddrages ogs i samarbejdet p lokalt plan .
Vi opnede faktisk det meste i forligsproceduren , mske ikke alt , hvad vi nskede , men vi er tilfredse med resultatet .
<SPEAKER ID=8 NAME="Pitrasanta">
Fru formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , denne frste direktivpakke om sikkerhed til ss udgr utvivlsomt en af de mest betydningsfulde retsakter , som Parlamentet har ivrksat i lbet af r 2000 .
<P>
Selv om det hovedsageligt er Frankrig , der er blevet ramt af diverse katastrofer til ss , srligt for nylig , hvor Erika og derefter Ievoli Sun forliste ud for de bretonske kyster , er det hele Den Europiske Unions ansvar , og den har formet at udlede de rigtige konklusioner heraf .
Den udviser ansvarlighed ved at foresl nogle strenge bestemmelser , der skal sikre , at disse alvorlige ulykker ikke gentager sig , og jeg takker den franske minister , hr .
Gayssot , der p vegne af det franske formandskab i kraft af sin store overbevisning og kompetence gr det muligt at behandle disse sprgsml effektivt .
<P>
Dog skal man vre bevidst om , at disse forslag , der , som Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi understreger , overvejende opfylder nogle identificerede retlige behov , kun vil vre effektive inden for de omrder , som deres respektive ml fastlgger , i det omfang de implementeres korrekt af deres medlemsstater og overvges af Kommissionen .
Jeg understreger alts de punkter , som efter min mening er uomgngelige , hvis det ventede fremskridt oven p vedtagelsen af disse direktiver og af forordningen skal vre et reelt fremskridt .
<P>
Frst og fremmest skal medlemsstaternes handlingsplaner udmnte sig i en flles plan p europisk niveau .
Bde hvad angr kvantitet og uddannelse , kan man ikke spare p oprettelsen af tilstrkkelige styrker , der er i stand til at samarbejde uanset oprindelsesland og til at benytte sig af flles instrumenter .
Jeg er overbevist om , at dette p sigt skal f os til at oprette et vrn af europiske kystvagter .
Jeg venter meget af den anden rkke forslag og af oprettelsen af et europisk agentur for sikkerhed til ss .
Det er p dette niveau , denne ndvendige europiske koordinering p den ene eller den anden vis skal findes .
<P>
I mellemtiden skal man for enhver pris undg de skibsfartjer , hvis karakteristikker er mest foruroligende , hvilket leder os til et krav om en gennemsigtig intervention fra kontrolmyndighedernes side , idet de skal tage forholdsregler mod fartjer i drlig stand , uanset alder og model , ud fra en fastlagt relevant mlfaktor for skrog , ved at ngte adgang til transit i den eksklusive konomiske zone , 200 mil-zonen , for fartjer , der ikke er udstyret med en sort boks ( VDR ) , som skal levere informationer i tilflde af en eventuel undersgelse efter en ulykke i henhold til IMO ' s standarder .
<P>
Og lad os ikke glemme , som fru McKenna sagde , at en stor del af havforureningen stammer fra en praksis , der med et pnt ord er blevet kaldt " driftsforurening " , det vil sige fra afgasning og anden frivillig udledning , som det er bydende ndvendigt at skrpe restriktionerne imod . Jeg ved , i hvor hj grad hr .
Gayssot har rettet sin opmrksomhed mod Equasis-programmet og nu ogs Galileo-programmet , som vi skal til at ivrkstte .
Vi skal lede en effektiv aktion imod skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag som f.eks. dem fra Kerguelen for Frankrigs vedkommende og imod de fartjer , der i lbet af de sidste 36 mneder fr vedtagelsen af disse direktiver har sejlet under nationalflag , og som forekommer i skemaet over tilbageholdelser og forsinkelser , der overstiger gennemsnittet , og som offentliggres i den rlige rapport fra Paris-MOU under overskriften " Den sorte liste " .
Vi skal vre opmrksomme p de komplekse finansielle konstellationer baseret p " drskiltselskaber " .
Tak til hr . Watts for de mlrettede forslag , han har stillet i den henseende .
<P>
Jeg beder ordfrerne og vores kolleger i Europa-Parlamentet om at overveje disse forslag .
Jeg mener , at de kan fre os et godt skridt videre mod fremme af effektiviteten i de lovbestemmelser , som vi skal stemme om , for at de ikke skal forblive uden virkning for Europas territorier og territorialfarvande .
Jeg tnker her ikke blot p Atlanterhavet og de forskellige oceaner , men ogs p Middelhavet , for hvilket katastrofer som dem , vi allerede har oplevet , mske ville vre uoprettelige .
<SPEAKER ID=9 NAME="Vachetta">
Hr. formand , forslaget om ndring af direktiv 95 / 21 handler om udvlgelsen af de skibsfartjer , der skal kontrolleres , og de punkter , der skal danne grundlag for denne kontrol .
Det er selvflgelig positivt at ndre direktivet i retning af en strengere anvendelse af det og en harmonisering af lovgivningerne , srligt omkring udvlgelse af skibsfartjer , som er underlagt kontrol , og omkring anvendelsesomrdet for de forskellige kontroltyper .
Men vi har dog stadig brug for , at Den Europiske Union giver sig selv nogle midler til at f medlemsstaterne til at anvende den nuvrende lovgivning .
Faktisk gr hverken Belgien , Danmark , Portugal , Frankrig , Irland eller Nederlandene det , p trods af at de har til opgave at kontrollere 25 % af skibsfartjerne .
Og vrre endnu , de eksisterende direktiver er stadig ikke implementeret i den italienske og portugisiske lovgivning , p trods af at de er fra 1995 .
<P>
For at medlemsstaterne kan anvende den eksisterende lovgivning , skal de afstte tilstrkkelige midler til kontrol , s de kan sikre den rette anvendelse af de internationale aftaler og af Parlamentets ndrede direktiv .
Dette betyder helt konkret , at de skal anstte ekstra inspektrer , udvide kontrolkompetencerne og -omrdet , srligt inden for overholdelse af sociale standarder , bestningernes leve- og arbejdsvilkr og offentliggrelsen af dem .
Eftersom 70 % af ulykkerne skyldes menneskelige fejl , skal inspektion af bestningerne , deres leve- og arbejdsvilkr , deres uddannelsesniveau og deres virkelige strrelse vre en integreret del af en skibsinspektion .
I tilflde af overtrdelse af disse standarder dannes der grundlag for tilbageholdelse af fartjet og andre sanktioner .
<P>
I vrigt er Kommissionens forslag endnu en smule forsigtige .
De omhandler faktisk hjst en snes skibe , og det franske formandskabs holdninger , som vi for vrigt har hrt , svkker Kommissionens forslag endnu mere , som f.eks. ndring af mlfaktoren for skibsfartjer for at halvere kontrollen , er selvflgelig uacceptable .
Jeg er fuldstndigt enig med ordfreren om , at man skal forbyde fartjer , der udgr en alvorlig risiko , adgang til at anlbe havn uanset alder , samt fartjer , der har sejlet under bekvemmelighedsflag i mere end tre r .
Men det handler ogs om at g et skridt videre og forbyde dem at sejle i EF-farvande .
<P>
Det handler her om at styrke den internationale sret .
Endvidere mener jeg , at det er ndvendigt at vre mere konsekvent over for fartjer , der sejler under bekvemmelighedsflag , og i srdeleshed over for dem , der er hjemmehrende i en medlemsstat , som f.eks. , nu da De er her , hr. minister , p Kerguelen- , Wallis- og Futunaerne for Frankrigs vedkommende .
<P>
Jeg sttter denne betnkning og Kommissionens ndringer , men jeg anmoder parlamentsmedlemmerne om ogs at sttte Miljudvalgets ndringer om de sociale standarder .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre fru nstformand , kre hr. formand for Rdet , jeg vil frst takke de fire ordfrere .
De tre betnkninger fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme er blevet vedtaget dr henholdsvis enstemmigt og med overvldende flertal .
Det vil med andre ord sige , at vi har haft saglige drftelser og er net frem til et flles resultat .
Derfor er det vigtigt , at vi holder os til dette standpunkt .
<P>
Hr. rdsformand , det er meget prisvrdigt , at De i sidste jeblik har anmodet om at udskyde afstemningen om to af direktiverne , for at vi kunne n til enighed .
Men hr. rdsformand , det er alt sammen en smule tvetydigt .
Frst bebrejdede man os som Parlament , at vi trak tiden ud .
Formanden for Europa-Parlamentet har udtrykkeligt fremrykket behandlingen og afstemningen fra december til mdet i dag .
Vi har endnu ikke modtaget nogen skriftlig erklring fra Rdet , som skal gre det muligt for os overhovedet at tale om et kompromis .
Jeg synes , Deres overvejelse er refuld , men vi kan kun forhandle om resultater , som er blevet behandlet i Rdet .
Til en vis grad er det umuligt at ndre noget , for vi har haft omhyggelige drftelser i udvalgene , og det er umuligt inden tirsdag i nste uge at n til et kompromis p 11 sprog om de mest forskellige , meget vanskelige sager og at forhandle med vores kolleger .
Derfor kan jeg kun opfordre Dem til efter afstemningen i dag middag at godkende henholdsvis direktivet og forordningen i Europa-Parlamentets udformning .
P den mde kommer vi nrmest vores flles ml , nemlig hurtigt at ge sikkerheden til ss .
Godkend dem derfor venligst !
<P>
P de punkter , hvor De ikke mener at kunne godkende Europa-Parlamentets forslag , bedes De i december vedtage en flles holdning .
Udskyd det ikke i Rdet .
Vi er parate til fra januar at forhandle om kompromislsninger til andenbehandlingen , sledes at vi i begyndelsen af nste r er frdige med andenbehandlingen i en fart .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang henvise til , at den uopsttelige forhandling , som De rykker for nu , ikke er givet .
Eksempelvis vil vi i modstning til Rdet i hj grad skrpe havnestatskontrollen .
Men selv om vi ikke nr det i december , ville vi vre kommet et stort skridt videre . Hr. rdsformand , hvis bare det kunne lykkes Dem at f de andre stater og Deres egen administration til at opfylde deres forpligtelser fra det gamle direktiv vedrrende havnestatskontrol .
Hvis De alts bare ville gre noget for at ge sikkerheden til ss . Anst nye inspektrer , udfr streng kontrol i henhold til hidtidig ret , s har vi opnet stor succes .
<P>
Vi er ndt til i fred og ro at tale om sprgsmlet om klassifikationsselskabernes erstatningsansvar - et meget kompliceret emne .
Vi har gennemfrt en omhyggelig behandling i udvalget , vi har vedtaget vores udtalelse med henholdsvis stort flertal og enstemmigt , og det br vi ogs gre som Parlament i dag middag .
Og hvis De i december opnr netop en sdan enighed , er vi kommet et stykke videre .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Piecyk">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , det er godt , at vi i dag under forslagets frstebehandling behandler og vedtager pakken om skibssikkerhed .
Mindre gldeligt er - der blev netop henvist til det - at Den Europiske Unions medlemsstater p skibssikkerhedsomrdet frhen ved Gud ikke ligefrem har optrdt genialt .
Vi ved jo , at havnestatskontrollen tidligere ikke var et skarpt svrd for skibssikkerheden , vi ved , at ikke alle klassifikationsselskaber som teknisk kontrolorgan for skibe har udfrt deres skibstilsyn korrekt og serist , men snarere sjusket , og vi ved , at tankskibe uden dobbeltskrog udgr svmmende tidsindstillede bomber .
Det er ganske vist endnu mere dramatisk , at vi vidste det hele , fr Erika gik ned .
Europa-Parlamentet har igen og igen peget p det , og uden denne katastrofe og uden pres fra offentligheden ville vi desvrre ikke vre s langt , som vi er i dag .
S meget desto bedre er det trods alt , at vi i dag endelig tager fat p det .
<P>
Jeg vil gerne sige hjertelig tak til de tre ordfrere og fje en kommentar til to eller tre detaljer .
Hr. rdsformand , De har sagt , at De anerkender Parlamentets krav inden for havnestatskontrol , som hr . Watts har fremfrt .
Hermed vil jeg opfordre Dem til ganske hurtigt at bringe sagen i hus i Rdet .
S er det s at sige lov , og det kan fres ud i livet .
<P>
Jeg tror , at der , hvad klassifikationsselskabernes erstatningsansvarsgrnse angr , sikkert skal yderligere overvejelser til i Rdet og Parlamentet , uafhngigt af hvad der besluttes i dag .
Vi bifalder en international bestemmelse for tankskibe med dobbeltskrog , men p den betingelse at der i april rent faktisk ogs vedtages en IMO-bestemmelse .
Der er konsensus i udvalget om denne betingelsesklausul .
Hvis det ikke skulle vre tilfldet , er der brug for en europisk lovgivning .
Vi hber , at IMO-bestemmelsen kommer i april .
<P>
Til disse dobbeltskrogede tankskibe har vi brug for mange nye , sikre og gode skibe .
Jeg s gerne , at disse skibe blev bygget p europiske vrfter p fair konkurrencebetingelser .
Kommissionen har for kort tid siden forelagt sin rapport og dokumenteret , at Korea driver en meget unfair dumping med hensyn til vrftspolitik .
Derfor , fru kommissr , vil jeg inderligt bede Dem og ogs Deres kollega Monti om at godkende denne ndvendige hjlp , som vores vrfter har brug for , og helst fr jul .
Der hersker usikkerhed p de europiske vrfter .
Hjlp De med til , at Kommissionen her sender et tydeligt signal .
Vi opbygger p den ene side en ny trovrdighed , og vi br ikke stte denne over styr , ved at Kommissionen p den anden side optrder forkert .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , der foreligger nogle gode betnkninger .
Vi skal sende et klart signal til de usikre flagstater , skibsrederne i EU , som ogs anvender disse flagstater , til transportrerne , som s kan f en billigere pris , til klassifikationsselskaberne , som ikke gr deres arbejde godt nok .
Sikkerhed har en pris , og det skal vi gre opmrksom p .
<P>
Jeg vil kort komme ind p betnkningen af hr . Watts .
Hvis en flagstat undlader at opfylde sine forpligtelser , skal havnestaten have mere ansvar .
Det er et meget godt princip , som vi skal holde fast ved .
En sort boks , en sort liste , alt dette er vi helt enige i , men der er alligevel nogle punkter , som jeg gerne vil gre opmrksom p .
<P>
De , der gennemfrer en streng kontrol , risikerer at blive udsat for vrag i havnene , miljrisici og nogle gange menneskelige dramaer for bemandingen , som overlades til sin skbne .
Det skal vi vre opmrksomme p , og vi skal srge for , at disse havne ikke skades p grund af velmente foranstaltninger .
<P>
Fru kommissr , der er et direktiv om end of live vehicles .
Burde der ikke ogs vre et om end of live ships , for det indebrer mske ogs miljrisici , som br undersges nrmere ?
<P>
Det andet punkt er , at der skal investeres i mennesker og bemanding .
Derfor sttter vi nogle af hr . Vachettas ndringsforslag .
Der skal endvidere investeres i kontrollrer , for det er ndvendigt , hvis der er for f , at der er gode fagfolk ved roret , hvis jeg m sige det sdan .
<P>
Endelig skal vi vre realistiske med hensyn til vores muligheder som lovgiver .
Der er regler , men de anvendes i utilstrkkelig grad .
Det har flere kolleger allerede vret inde p .
Ievoli Sun , som var et dobbeltskroget skib , bygget i 1989 , og som sejlede under italiensk flag , er i de sidste tre r kontrolleret tre gange .
Derfor , kre kolleger , er det ikke kun reglerne , der srger for sikkerheden .
Der er brug for mere .
Alle , der arbejder i denne sektor , har et stort ansvar .
Den , der ikke vil ptage sig dette ansvar , skal holde sig vk fra vores farvande og havne .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , kre formnd , den 18. januar 2000 fortalte jeg Dem om den oliepl , der blev samlet op p stranden efter Erikas forlis .
Denne pl reprsenterer det enorme stykke arbejde , som vi skal igennem for at rense havene og sikre stransporterne .
<P>
For Erika og Ievoli Sun er i virkeligheden de sidste navne p listen over et helt systems forlis .
Frst og fremmest biologisk med en havbiologisk arv , delagt eller for evigt forgiftet flora og fauna .
Dernst socialt forlis med deres flokke af sfolk fra den tredje verden , de nye galejslaver i moderne tid , der udnyttes , s det grnser til slaveri .
Og endelig konomisk forlis for en tjlesls liberalisme inden for sfarten , hvor frihandelsbevgelsens frigivne og liberale blge har opslugt ethvert vrn , enhver forebyggende foranstaltning og endelig enhver moral , til den til sidst selv er blevet opslugt af sine egne overdrivelser og har afslret mangelen p enhver form for EF-sfartspolitik , der kan leve op til sit navn .
<P>
Hvem er det , der har ansvaret for stransportens integritet og sundhedstilstand nutildags ?
Hvilke instanser ville nutildags forsge at kontrollere og stte en stopper for denne skibstrafik ?
Ingen .
Beviset er disse kasserede fartjer , disse plimsollere , der tager p havet i stormvejr med deres enkeltskrog og i en alder af 30 r .
8.000 ud af 90.000 fartjer , der sejler rundt p verdenshavene , ligger under sikkerhedsstandarderne , og 4.000 fartjer sejler med farligt gods .
Hvis ulykkesbarometret viser hyppigheden af forlis , er den almindelige kvikslv erstattet med olie eller syrerester .
<P>
Stillet over for disse katastrofale og anarkistiske tilstande inden for stransporten har Europa taget kampen op , og 11 mneder efter Erikas forlis er Den Europiske Union klar til at udtale , at ingen procedure nogensinde er get s strkt .
Dette strke politiske signal er til vores disposition .
Det er nu op til os at vedtage denne Erika I-pakke og til Rdet at godkende de sidste ndringer .
Selv om vi har reageret positivt p denne fremskyndede dagsorden , har vores gruppe ikke af den grund givet afkald p de grundlggende krav om get sikkerhed inden for sfarten .
ndringerne af direktiverne om havnekontrol og skibstilsyn burde f ryddet op i bestemmelserne om klassifikationsselskaberne og ge antallet af inspektrer i medlemsstaterne betydeligt , hvilket selvflgelig er betinget af , at sidstnvnte afstter de ndvendige midler hertil .
<P>
Men vi venter ligeledes utlmodigt p den anden pakke , Erika II , der omhandler oprettelsen af et sagentur og skitsen til en europisk kystvagt .
Selv om vi er kede af den kortere tidsfrist , de manglende krav om dobbeltskrog til olietankskibe og Rdets afvisning af forslaget om differentierede havneafgifter for olietankskibe , alt efter om de har enkelt- eller dobbeltskrog , sttter vi ikke desto mindre denne betnkning , for med sin revisionsklausul fastlgger den , at den skaldte amerikanske tidsplan fiskes frem igen i tilflde af fejlslagne forhandlinger om MARPOL-konventionen i april 2001 .
<P>
Der findes ikke nogen nulrisiko , siger man . S lad os svare , at der heller ikke skal eksistere et nulansvar .
Med Erika I-pakken lgger vi den frste sten til en egentlig europisk politik om sikkerhed til ss , mens vi selvflgelig venter p Erika II-pakken .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , de sidste mneders katastrofer har kastet lys over den mangelfulde lovgivning og hullerne i kontrolsystemerne samt de manglende menneskelige og konomiske midler .
<P>
Forslagene til EU-direktiver , som oprindelig er stillet af den franske regering og viderebehandlet i Rdet ( transport ) , er et uomtvisteligt fremskridt .
De stttes af Parlamentets betnkninger , som vi drfter her til morgen .
Watts-betnkningen skrper tiltagene mod de skibsfartjer , der udgr alvorlige risici eller sejler under bekvemmelighedsflag , uden at forbyde disse flag .
Larrea-betnkningen om klassifikationsselskaber harmoniserer lovgivningerne , udvider sanktionerne til ogs at omfatte fratagelse af tilladelsen og forhjer skadeserstatningerne i tilflde af ulykker .
Hatzidakis-betnkningen fastlgger , selv om den forbyder enkeltskrog fra samme datoer som de amerikanske forbud , ogs en hel rkke undtagelser , der ikke peger i den nskede retning , srligt hvad angr forslaget om at forlnge fristerne for udfasning af skibe med enkeltskrog .
<P>
Min gruppe sttter Watts- og Larrea-betnkningerne , som vi stemmer for .
Afstemningen om Hatzidakis-betnkningen afhnger af afstemningen om ordfrerens ndringsforslag .
De to direktiver og den forordning , som vi er ved at behandle , er positive tiltag i kampen mod den truede sikkerhed til ss . Det er ndvendigt , at de trder i kraft s hurtigt som muligt .
Men de er ikke desto mindre utilstrkkelige i forhold til problemernes strrelse .
<P>
Mange aktrer understreger , at den manglende sikkerhed til ss overvejende er en flge af dereguleringen og praksissen med at sejle under bekvemmelighedsflag .
Med den skrpede konkurrence er hovedmlet hurtigst mulig transport til mindst mulig pris p bekostning af sikkerheden , miljet og bestningerne .
Man ser , hvor meget den liberale logik reelt str i vejen for et hjt sikkerhedsniveau til ss .
Jeg gentager , at selv om de aktuelle europiske beslutninger er positive skridt p vejen , s stter de ikke sprgsmlstegn ved denne logik .
Sledes er min gruppes ndringsforslag til Watts-betnkningen om sociale standarder blevet afvist , p trods af at man hver gang understreger betydningen af den menneskelige faktor .
<P>
Det haster meget med at trffe nogle foranstaltninger mod social dumping , undersge bestningernes vilkr for status , ln , uddannelse og arbejdsvilkr .
For at gennemfre en effektiv havnekontrol er det ndvendigt at styrke antallet af skibsinspektrer og deres kvalifikationer og alts at afstte nogle finansielle midler .
Der skal trffes langt strengere foranstaltninger for at gre klassifikationsselskaberne effektive .
Bekvemmelighedsflag skal forbydes .
Vi kender konsekvenserne af dem i form af manglende overholdelse af standarderne .
<P>
Ja , det er p tide , at Den Europiske Union gr ind for en reel reform af systemet for sikkerhed til ss .
Dette krver en strk politisk vilje og finansielle midler til at ge kontrollen yderligere .
Set i lyset af den anden forslagspakke mener jeg , at det er vigtigt at give vores overvejelser om fremme af en bredygtig udvikling inden for stransport et skub . Det indebrer endnu flere sikkerheds- og kvalitetsgarantier .
<SPEAKER ID=15 NAME="Souchet">
Hr. formand , for et r siden blev tre franske regioner ramt af en af de alvorligste olieforureninger i den europiske sfartshistorie , nemlig da olietankskibet Erika forliste .
For nogle uger siden blev den franske vestkyst ramt af en nye miljkatastrofe , da kemikalietankskibet Ievoli Sun forliste . Og det er frst nu , at Europa-Parlamentet bliver bedt om at afgive udtalelse om en styrkelse af sikkerheden til ss .
<P>
Jeg er valgt i en kystregion , der hver dag m bre de tunge konsekvenser af Erikas forlis i form af olieforureningens omfattende og vedvarende skader p flora og fauna i Loire , Bretagne og Charentes og i form af de dramatiske konsekvenser for deres konomi - turistssonen i 2000 var katastrofal - hvor erhvervsfiskerne , havbrugsejerne , akvakulturerhvervene og arbejderne i saltlagunerne alle er meget hrdt ramt .
Beboerne i disse regioner ville have sat pris p en hurtigere behandling af sagen i EF-institutionerne .
<P>
Jeg glder mig ikke desto mindre over , at Kommissionens forslag indeholder de frste anmodninger fra de folkevalgte i de franske kystregioner , nemlig et forbud mod olietankskibe med enkeltskrog , en get havnekontrol og en undersgelse af klassifikationsselskaberne .
<P>
Til gengld er det utilgiveligt , at Parlamentet svkker Kommissionens oprindelige forslag om forbud mod olietankskibe med enkeltskrog .
Fru Palacio gentog for nogle dage siden i Rennes , at USA p mindre end et r har vret i stand til at gennemfre en unilateral , drakonisk lovgivning om sikkerhed til ss .
Hvorfor har Den Europiske Union behov for s lang en tidsfrist som den , Europa-Parlamentet via vores ordfrere har sat , til at udfase olietankskibe med enkeltskrog ?
Selv om vores lykke ikke er gjort med dobbeltskrog , er det dog en vigtig forholdsregel , der kan medfre betydelige tekniske forbedringer , og jeg mener , at det er meget farligt at skille den amerikanske tidsplan fra den europiske .
For i det tilflde kan man sagtens forestille sig , mod hvilke farvande og havne de farligste skibe ville bevge sig .
Det ville vre at foretrkke , at Europa-Parlamentet over for det mlrettede USA ikke giver indtryk af et eftergivende Europa , der systematisk retter sig ind efter den lavestbydende .
<P>
Hvordan kan vi , hvis der sker en ny ulykke , retfrdiggre , at Europa-Parlamentet har vedtaget en s langfristet tidsplan , fordi det venter p , at IMO nr frem til et kompromis p verdensplan , nr stater , der udsteder bekvemmelighedsflag , optager en stor plads i organisationen og ikke er de ivrigste tilhngere af sikkerhed ?
Hvordan kan vi midt i den franske formandskabsperiode i Unionen forklare vores medborgere , at Europa-Parlamentet har afvist de ndvendige foranstaltninger til finansielt incitament eller finansiel afskrkkelse , som var blevet foreslet for at fremskynde overgangen til fartjer med dobbeltskrog ?
<P>
Europa-Parlamentets rolle burde vre at sttte Kommissionens strengeste og mest effektive bestemmelser i deres helhed hurtigst muligt i stedet for at udvande dem .
Vi burde i stedet foresl at g endnu videre .
Den frste pakke udgr kun et frste skridt p vejen .
Det er absolut ndvendigt at ivrkstte et system , der ansvarliggr hele transportkden , s vi endelig kan komme ud af den tge , vi befinder os i .
Vi hber , at den anden pakke med tiltag , som bliver fremlagt for os , vil rde bod p disse mangler .
<P>
Men ligegyldigt hvilke tekniske foranstaltninger der bliver truffet , vil en af hovedrsagerne til den manglende sikkerhed best , s lnge man ikke i det nordatlantiske omrde og i Den Engelske Kanal har rettet op p balancen i den eksponentielle vkst i skibstrafikken forbundet med den sygelige vkstforgelse af havnene ved Nordsen .
Er det virkelig fornuftigt , at udvidelsen af Rotterdam havns kundekreds dkker et omrde , der nr helt ned til Sydfrankrig ?
Ville en af de mest effektive sikkerhedsforanstaltninger ikke vre at reducere trafikken i dette omrde ved at udbygge havneinfrastrukturerne ved Atlanterhavet og Middelhavet ?
<P>
Det er iden i de to ndringsforslag , jeg har stillet p vegne af min gruppe til Watts- og Hatzidakis-betnkningerne .
Det er en tankerkke , som medlemsstaterne og Kommissionen burde forflge , for hvis sprgsmlet om trafikpropperne i Den Engelske Kanal og Nordsen ikke bliver behandlet , vil det uundgeligt udvikle sig til en sand svejsforurening , en permanent trussel for sfolkenes sikkerhed , kysternes tillokkende natur og kvaliteten af vores fiskebestand .
De franske kyster har faktisk ikke tnkt sig at blive losseplads for den europiske stransport og tage imod snart detonatorer , snart fueloil og snart styren p deres kyststrkninger .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , sikkerheden er alvorligt i fare inden for forskellige transporttyper .
Sammenlignet med de mere end 40.000 mennesker , der rligt dr i trafikken , er der frre ofre for skibskatastrofer , men alle menneskeliv tller , og desuden kommer mennesket stadigt mere i fare ved ulykker p havet .
Flora og fauna , isr fugle , er ofre for olie og anden forurening .
Det er trist , at der frst skal forulykke et tankskib ved den franske kyst med katastrofale flger , inden den foreliggende foranstaltningspakke udarbejdes , en foranstaltningspakke , som vi er meget tilfredse med , hvilket ogs glder de forskellige betnkninger .
<P>
Jeg begrnser mig til Watts-betnkningen om havnestatskontrollen .
Ordfreren peger med rette p , at et tankskibs tidligere historie siger mere end alderen .
Jeg sttter endvidere hans krav om Voyage Data Recorders ( VDR ) .
Hans regler for skibe , som gentagne gange er tilbageholdt eller sejler under et flag , som har stet p den sorte liste i tre r , er meget fornuftige .
Sprgsmlet er , hvor mange af disse skibe ville i dag formenes adgang p grundlag af disse kriterier ?
Hverken omfanget eller statussen af sdan en flagstat , f.eks. et ansgerland , m fre til udhuling af foranstaltningerne .
<P>
Med hensyn til havnestatens ansvar m havnemyndighedernes opgaver ikke undervurderes .
Den pgldende havns forbud mod , at Erika anlb havnen , gede sandsynligvis katastrofens omfang meget .
<P>
Det ville klde rdsformanden , hvis han ogs fik orden p tingene i sit eget land .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , fru kommissr , hr. minister , jeg hrte Dem godt indrmme for et jeblik siden , at Europa-Parlamentet er en effektiv institution .
Denne effektivitet har vi bevist efter Erikas forlis .
Jeg husker tydeligt , at vi sad i mde i Strasbourg i december , da vi hrte om denne katastrofe .
Og da jeg er godt kendt i Finistre , vidste jeg allerede fra begyndelsen , at vi desvrre ville opleve en katastrofal havforurening , der ville efterlade sig spor lnge efter p vores franske kyster .
<P>
Fulde af vrede krvede vi sledes , at Kommissionen stillede nogle jeblikkelige forslag , hvilket skete i marts , og siden har vi oplevet andre katastrofer , bl.a. i Grkenland , samt nu Ievoli Sun .
Vi har alle fet nok af at se vores oceaner og have omdannet til lossepladser .
McKenna-betnkningen henleder ved tredjebehandlingen opmrksomheden p et antal vigtige principper omkring utilsigtet eller forstlig havforurening , f.eks. den velkendte brutale oliedumpning , der sttter sig p princippet om , at forureneren betaler .
Men det er stadig nogle meget kildne emner , selv om tingene bevger sig i den rigtige retning .
Har vi ikke spildt tiden siden marts ?
Hvor blev den sande politiske vilje af ?
<P>
Vi venter alle p , at Rdet trffer nogle strenge foranstaltninger om havnekontrol , klassifikationsselskaber , rederes og befragteres ansvar samt endelig IOPC ' s ansvar , eftersom de opfrer sig skandalst .
Vi venter stadig p skadeserstatninger i Bretagne .
Vi har i dag et utal af lovforslag foran os , og der vil komme endnu flere .
Alt dette risikerer at blive usammenhngende , isr set i lyset af at der er fare for at miste nogle af de direktiver , som vi allerede har .
Her tnker jeg bl.a. p vandrammedirektivet . Det er ndvendigt at rationalisere alt dette og overveje en rammelov , der vil lette tingene p internationalt plan .
<P>
I mellemtiden , hr. minister , vil jeg opfordre til , at vi fremmer den teknologiske forskning i havforureningsbekmpelse .
Det er ndvendigt at opfordre til og sttte udveksling af knowhow og samarbejde inden for dette hjteknologiske omrde for at bevare vores havbiologiske naturarv , idet vi hber p , at de foranstaltninger , vi trffer , tilsammen vil forhindre yderligere havforurening og beskytte vores havbiologiske arv .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. formand , jeg vil begrnse mig til at kommentere og redegre for Den Socialdemokratiske Gruppes flertalsholdning i forbindelse med et af forslagene , nemlig det , der ndrer det direktiv , der regulerer inspektionsorganisationerne .
<P>
For at sikre sdygtige fartjer var det som tidligere nvnt ndvendigt med betydelige foranstaltninger i forhold til de ansvarlige selskaber og inspektionen .
Den nuvrende situation er simpelthen uacceptabel .
Og i denne forstand indeholder den foreslede tekst interessante og positive nyheder , men efter vores opfattelse er de ikke tilstrkkelige .
<P>
Den offentlige mening krver , at vi , som rdsformanden nvnte , handler hurtigt i den aktuelle situation , men denne hurtighed skal vre forenelig med en i det mindste nogenlunde acceptabel tekst .
Der er ingen i Rdet , som De er formand for , der skal fle sig fristet til at sige , at vi ikke skynder os . Vi krver et vist minimum , og det m alle forst .
<P>
Vores grundlggende uoverensstemmelser drejer sig om to sprgsml : p den ene side sprgsmlet om ansvar og skadeserstatning , hvis omfang og minimumsbelb skal vre tilstrkkelige og ensartede i hele Den Europiske Union - vi kan ikke acceptere subsidiaritetsprincippet - og for det andet om klassifikationsselskabernes uafhngighed .
Denne uafhngighed skal vre helt klar p nuvrende tidspunkt , hvor mange redere og ejere danner deres egne selskaber , som anerkender fartjerne .
Det er uacceptabelt .
<P>
Generelt er vi sledes ikke tilfredse med kompromisteksten .
Da vi forstr , at Rdet ikke vil acceptere mere , end der str i denne tekst , vil vi ikke vre med til at vedtage den med hbet om , at den bliver forbedret ved andenbehandlingen , men vi stemmer heller ikke imod , for vi anerkender den fremragende indsats , som ordfreren , hr . Ortuondo , har ydet , og som er endt med nogle kompromisndringsforslag , som viser os den vej , vi skal flge ved andenbehandlingen .
<P>
Det er kort sagt nogle interessante nyheder , men det er ikke nok .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-ten Holte">
Hr. formand , siden forliset af tankskibet Erika er der under politisk pres udarbejdet en foranstaltningspakke for at forbedre sikkerheden til ss .
Det store sprgsml er selvflgelig fortsat , om foranstaltningerne i praksis frer til , at skibe i drlig stand tages ud af drift .
Det er jeg ikke helt sikker p .
Jeg konstaterer sledes , at vi med disse foranstaltninger arbejder med ubetydelige sager i stedet for at bekmpe de virkelige rsager .
Fru Peijs og jeg har foretaget en lille undersgelse , og jeg vil gerne sprge kommissren , hvad der er sket med de 750 skibe , som Honduras har fjernet fra registret .
Er de virkelig taget ud af drift , og hvis ja , hvor er de s nu ?
<P>
Mit andet sprgsml er , om det er rigtigt , at skibe over Internet kan registreres i Cambodja p 20 minutter ?
For det tredje mener jeg , at der skal gribes hrdt ind over for klassifikationsselskaberne , for i jeblikket kan de i for hj grad gre , som de vil .
Jeg har forsgt at medtage et incitament til mere ansvarlighed ved at forhje det begrnsede ansvar , hvor det drejer sig om relativt sm belb , men tit kan der ikke opns noget .
Jeg modstter mig ubegrnset ansvar , fordi det er en hindring for markedet og kontraproduktivt .
<P>
Hvordan gr det med havnestatskontrollen ?
Fru kommissr , de nuvrende regler overholdes allerede utilfredsstillende , hvordan skal det s g med de nye ?
Medlemsstaterne bruger simpelthen for f penge .
Der rbes meget op , men handles for lidt .
Rdet skal efter min mening engagere sig mere for at stille flere midler til disposition og aftvinge bedre sanktioner .
<P>
Endvidere skal der gribes ind over for bekvemmelighedsflag .
Jeg har en hel liste .
Jeg sttter ordfrerens holdning om at ngte skibe adgang , som i tre r i trk str p den sorte liste , og om at give et signal til disse flagskibe om , at utilstrkkelig kontrol ikke accepteres i Europa .
Vi vil ikke have dem i vores havne og farvande .
<P>
Kort sagt er foranstaltninger for at bringe sikkerheden op p det nskede niveau uforpligtende .
Det er drligt for menneskene . Det er drligt for havet , miljet og sektorens image .
Den burde i hjere grad samarbejde .
Jeg sttter derfor initiativerne om et europisk maritimt program .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke ordfrerne for det gode arbejde , de har udfrt .
Det er utrolig ndvendigt med henblik p miljet , sikkerheden , fiskerisamfundene og turismen at srge for , at der ikke sker det samme igen , som nu er sket .
Det drejede sig i frste omgang om Erika , men p samme tidspunkt sank et tankskib et andet sted i farvandene omkring Tyrkiet .
Ievoli Sun var dobbeltskroget , men indeholdt kemikalier af en bestemt type .
Grske skibe er sunket uden videre , uden at der var en storm i nrheden , hr . Gayssot .
Kort sagt er det ikke altid en storm i Den Engelske Kanal , som forrsager en eventuel indstilling af skibsfarten dernede , sdan som jeg har hrt .
<P>
Det drejer sig i sidste ende om 8.000-10.000 skibe , som er under den godkendte standard .
Med andre ord er det et meget stort problem .
Skibes alder spiller en rolle , men ikke den strste .
Vedligeholdelse spiller en meget vigtig rolle .
Det og bemandingen drfter vi nu .
Den menneskelige side af sagen er af stor betydning .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om to sager , nemlig havnestatskontrollen og forbudet imod enkeltskrogede olietankere .
Alle taler om , og det er helt korrekt , at de nuvrende 25 % , som er ndvendige for havnestatskontrollen , endnu ikke er net .
Flere lande skal meget grundigt undersge , hvad de skal gre ved det .
I de lande skal der stilles midler til disposition , uddannes folk osv .
Isr formanden for det nuvrende Rd ( transport ) har i den kommende periode , ogs nr han ikke lngere er formand , meget arbejde at udfre i sit eget land .
<P>
Kort sagt skal der ikke kun ses p den tekniske side af sagen , men isr p bemandingssiden , og ikke kun laves love , for efter min mening m 25 % -kontrollen gerne ges til sin tid , men frst skal det andet gres .
Overholdelsen er endnu en gang det allervigtigste .
<P>
I forbindelse med enkeltskrogede skibe har jeg nogle korte bemrkninger .
Jeg er ikke glad for , at skibe fra 600-3.000 ton er fritaget fra helheden .
Jeg er heller ikke tilfreds med , at de finansielle incitamenter er fjernet .
Jeg mener ikke , at forslaget var udarbejdet godt nok , og at vi i den kommende periode skal indbygge finansielle incitamenter eller forebyggende foranstaltninger i disse ordninger .
<P>
For det tredje mener jeg , at nr vi taler om disse emner , bliver det klart , at forholdet mellem vores olieforsyning p den ene side og det , at vi stadigvk anvender fossile brndstoffer p den anden side , ikke har nogen sammenhng .
Hvis vi bygger nye skibe , fjerner et og bygger nye skibe med dobbeltskrog , ender vi med en udvidet flde , mens vi faktisk skal udvikle andre brndstoftyper .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
- ( EL ) Hr. formand , vi m ikke glemme , at de ting , vi fremfrer her , bunder i den kendsgerning , at skibsfart pr. definition er en udprget globaliseret branche , som gr helt tilbage til oldtiden .
Den har den samme dynamik , de samme anarkistiske karaktertrk og de samme risici som hele den vrige globaliserede konomi .
Den har ikke en tilsvarende politisk regulering .
Og hverken de internationale organisationer som IMO eller de ting , teknologien har at byde p , sorte bokse osv . , er i stand til at give en sdan regulering .
<P>
Vi vil naturligvis stemme for alt , hvad vores kolleger foreslr , for det er betydningsfulde skridt . Det , der er brug for , er imidlertid en organiseret , integreret politik for lovgivning og regulering p et passende niveau , i det mindste p europisk niveau .
Derfor , fru kommissr , hber vi , at den anden eller tredje pakke , De kommer med , vil give os lovregulering i denne retning . Inspektion , inspektrer , kystvagt , havne , faciliteter , bder til dem , der gr , hvad der passer dem , p bent hav , fordi bder simpelthen er billigere end at gre sin pligt i havnene .
Disse foranstaltninger br imidlertid indfres p europisk plan og anvendes af alle , s de ikke er forskellige fra land til land .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at alt , hvad vi siger og gr ind for med vores ndringsforslag om den sociale situation og arbejdsforholdene om bord p skibe , ikke kun drejer sig om social og politisk solidaritet .
Det er ogs et sprgsml om effektivitet .
De ulykker , vi har haft i Grkenland , skyldes alle uden undtagelse skaldte menneskelige fejl , fordi folk har vret trtte og svnige efter at have arbejdet i tre dage uden pause , og dette frte til de begivenheder , som man s hyklerisk har kaldt fejl .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , hr. minister , fru kommissr og kre kolleger , ophobningen af havmiljkatastrofer skyldes ikke noget tilflde .
Vores politiske pligt byder os at ivrkstte nogle hasteforanstaltninger , men den byder os samtidig at tage den eksisterende lovgivning i anvendelse .
<P>
Vi kan ikke lngere lade os nje med at fortlle de befolkninger , der er ramt af disse henholdsvis miljmssige og konomiske katastrofer , at vi har taget problemerne op , vi tnker over dem , og vi vil undg dem nste gang .
Hvis vi vil virke trovrdige , m vi handle hurtigt og undg de ensidige , ufrugtbare politiske taler .
Tiden er ikke lngere til simple kompromiser , som nogle for vrigt forudser , bliver forholdsvist svre at indg .
Det drejer sig om at trffe drakoniske foranstaltninger og gre alt for at implementere dem p internationalt plan ved at ndre den internationale kode for stransport , som er forldet .
<P>
Er det ndvendigt at gre opmrksom p , at sikkerheden til ss lige s vel afhnger af den internationale lovgivning , eftersom forureningen aldrig stopper ved grnsen til de nationale territorialfarvande , og at den oftest starter i internationalt farvand ?
For fremtiden drejer det sig ikke lngere om at oplyse , eftersom det ikke har nogen effekt , men om at sl hrdt ned med bindende foranstaltninger der , hvor det kan mrkes , nemlig p de finansielle interesser .
<P>
Vores politiske aktion skal vre strk og vre et svar p en kologisk hastesag .
<P>
Slut med hykleriet .
Denne aktion gr ndvendigvis ud p at bryde de finansielle forbindelser , der i givet fald findes mellem redere og klassifikationsselskaber , og p at tilslutte os kravet om et udtmmende svar fra de involverede parter , nemlig redere , speditrer , forsikringsagenter og sfartsmyndigheder .
De betnkninger , der bliver drftet i dag , skal bne op for en egentlig sikkerhedspolitik til ss og skal under ingen omstndigheder begrnse sig til EF-niveau .
Vi har de politiske og konomiske midler til at implementere og skabe respekt om vores beslutninger .
<P>
Til slut vil jeg gre opmrksom p , at amerikanerne ikke ventede p os , da de stemte om deres Oil Pollution Act allerede i 1990 som en reaktion p Exxon Valdez ' forlis i 1989 , mens Amoco Cadiz ' forlis i Frankrig gr helt tilbage til 1978 .
Lad os dog for en gangs skyld have det politiske mod til at gennemfre vores miljmssige ambitioner .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , mine damer og herrer , det ene ulykkesbudskab flger efter det andet .
Frst BSE og kd- og benmelsforbud , og siden i gr har et lovforslag om fiskemelsforbud i Tyskland ligget klar .
Og i gr modtog vi ogs Kommissionens meddelelse , fremfrt af tre kommissrer , som egentlig burde vide bedre , om , at Kommissionen ikke er parat til at bevilge en forlngelse af sttten til den europiske skibsindustri efter den 31. december .
Hvad mere vil vi egentlig gre mod os selv i Den Europiske Union ?
Jeg kan ikke forst det , og koreanerne smiler i skgget .
<P>
Miljudvalget og Transportudvalget handlede derimod klogt og behjertet , da det drejede sig om den frste Erika-pakke , selv om ulykken ganske vist allerede var indtrdt .
Vi fik den hurtigt , vi diskuterede den hurtigt i Parlamentet , og det fortjener bifald .
Endnu en pakke er allerede p vej .
De , hr. minister , jeg m desvrre sige det ligeud , De siger : " Vi kunne muligvis ...
" , og refererer til bekvemmelighedsflag og sorte bokse og andet .
Men hvorfor gr De det s ikke nu straks , og ikke frst i morgen ?
De sagde : " Vi har mulighed for at forbedre sikkerheden .
" Men , hr. minister , udnyt denne mulighed nu , og ikke frst i morgen .
Parlamentet har lnge krvet det .
Vi , parlamentsmedlemmerne , trkker bestemt ikke tiden ud .
Til anklagen mod Parlamentet , der gr p , at forsinkelsen skyldes os , har jeg kun t at sige : Det er et forsg p at str sand i jnene og aflede opmrksomheden fra sig selv , fra egne fejl .
Vi kan derfor ikke tilslutte os en udsttelse af afstemningen .
Vi er ndt til at sende det rigtige signal .
Flagene er alligevel allerede p halv , og jeg forventer ikke noget hurtigt resultat for enhver pris , men et optimalt resultat hurtigst muligt .
<P>
Mgling er her en vej - om end desvrre en ndvendig vej - men det er en vej , og jeg hber , at alle gr deres bedste .
Alle kender nu de andres syn p sagen , og ogs derfor har vi brug for , at afstemningen finder sted i dag !
<P>
Hvad angr klassifikationsselskabet , vil jeg benytte lejligheden - og det er ogs min opgave - til endnu en gang at understrege , at den aktuelle diskussions primre fokus synes at ligge p erstatningsansvaret .
Det forstr enhver .
Den personlige skbne og mange virksomheders eksistens str p spil , rent bortset fra miljskaderne .
Kommissionen vil endnu en gang tage sprgsmlet om erstatningsansvar op i den anden Erika-pakke , det er godt .
Jeg er overbevist om , at det er af overordentlig stor betydning for ulykker p havet at tage hele kden af implicerede i betragtning og se sagen under t .
Det er beklageligt , at klassifikationsselskabernes erstatningsansvar undersges ensidigt i dag .
Det er i hvert fald det indtryk , man fr .
Det drejer sig kun om det frste led i kden af maritime aktrer , uden at de andre impliceredes erstatningsansvar samtidig gs efter i smmene .
Her er der alts et efterslb .
Vi har brug for et fuldstndigt billede af ansvaret og dermed af alle aktrers erstatningsansvar .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , disse tekster er dikteret af nogle srlige dramatiske og gentagne omstndigheder , og stillet over for to ulykker p mindre end et r , nemlig Erikas og Ievoli Suns forlis , har den offentlige mening stillet et europisk krav og vist tegn p , at det hastede .
Det vil sige , at vi har et strre ansvar p dette omrde end p nogen andre omrder , og jeg mener , at vi br glemme alt om vores institutionelle egenkrlighed .
<P>
Parlamentet har svaret p dette krav fra offentligheden med en hurtig , fremskyndet procedure , der i dag skal tillgges vores fire ordfrere , Hatzidakis , McKenna , Watts og Ortuondo Larrea .
Vi har et flles ml .
Jeg synes , at det var det , vi burde forflge , nemlig at n frem til et flles forslag p decembermdet og opn konsensus mellem Rdet og Parlamentet , for det er det , offentligheden forventer , og hvis der uheldigvis skulle ske en anden ulykke , ville vi blive dmt meget hrdt .
Det er sledes , og det ved vi i dag , at der er to forslag , der risikerer at skabe uenighed mellem os og Rdet , og sledes vil vi sandsynligvis ikke i aften modtage det budskab om en nrt forestende offentliggrelse af direktiver og forordninger , som alle har ventet p .
<P>
Jeg er personligt ked af , at vi p grund af overdrevet hastvrk eller mske p grund af manglende koldblodighed ikke har de sidste 10 dage til vores rdighed , nr vi nu har s voldsomt brug for dem , og jeg er ogs ked af , at vi ikke tager imod Rdets udstrakte hnd , sledes at vi i december , det vil sige helt prcist om 10 dage , nr frem til det , vi tilsyneladende alle nsker , p samtlige stolerkker her i salen .
Jeg fortryder det personligt , og jeg tror , at vi vil komme til at bde alvorligt for det .
<P>
Jeg synes , at Parlamentet har den rette holdning til de fleste af disse tekster , mske fordi den er den mest krvende , bortset fra nr det drejer sig om skibe med dobbeltskrog .
Jeg opfordrer sledes til , at vi finder frem til en ny flles holdning til klassifikationsselskabernes ansvar , til forbud , sorte bokse , systematiske inspektioner og andet , som vi sandsynligvis ikke kan blive enige om i dag .
Det franske formandskab vil p denne mde have gjort et afgrende stykke arbejde , der desvrre ikke vil kunne afsluttes fr om to-tre mneder .
Vi lber samtlige risici , inklusive risikoen for forlig .
Jeg tror , at vi kommer til at fortryde .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfrerne for nogle vellykkede betnkninger , hvori man har rettet opmrksomheden mod de vsentlige omstndigheder til forbedring af sikkerheden til ss .
Der skal dog endnu gres meget for at f forbedret sikkerheden til ss .
For havnestatskontrollens vedkommende er det vsentligt med en yderligere stramning af reglerne og en effektivisering af kontrollen .
Godkendelsen af klassifikationsselskaberne og deres kontrol m ogs forbedres , og udvidet inspektion m rettes specielt mod risikofartjerne .
<P>
Jeg vil yderligere understrege , at det ikke er tilstrkkeligt med lsninger til forgelse af sikkerheden til ss alene inden for Unionens sfre .
F.eks. m sprgsml om ansvar behandles p globalt niveau .
Dette angr ogs kravene om dobbeltskrog .
En territorial lovgivning er heller ikke her tilstrkkelig , man har behov for globale aftaler truffet i IMO-regi .
F.eks. er det for Finlands vedkommende ekstremt vigtigt , at Rusland er med i disse aftaler .
For de usdygtige fartjers og for risikofartjernes vedkommende m man srge for , at de virkelig skrottes og ikke overfres til sejlads under et andet lands flag .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , jeg stemmer for enhver teknisk foranstaltning , der peger i retning af en get sikkerhed til ss , selv om jeg samtidig beklager deres utilstrkkelighed .
Men det egentlige problem er den politiske vilje til at trffe og anvende bindende foranstaltninger over for dem , der stter samfundet og miljet p spil for profit .
Det drejer sig ikke kun om redere , men ogs og isr om ordregivere , der , som vi s det ved Erikas og Ievoli Suns forlis , er store multinationale selskaber .
<P>
De bindende foranstaltninger burde omfatte ikke blot tilbageholdelser af farlige skibe , men ogs konfiskation af fartjet og af lasten .
Desuden burde disse store selskaber gres finansielt ansvarlige for skaderne med mulighed for udlg i deres samlede ejendom .
Man burde jeblikkeligt have beslaglagt benzindepoterne hos Total og Shell , som var befragtere for henholdsvis Erika og Ievoli Sun , indtil de havde betalt for samtlige omkostninger i forbindelse med skader forrsaget af deres manglende ansvarlighed .
<P>
Retten kan vre ndesls over for fattige mennesker , der er ude af stand til at betale en gld eller en bde , og den kan g s langt som til at beslaglgge deres f ejendele .
Overbrenheden over for de store selskaber er et tydeligt tegn p , at de har mere magt end de folkevalgte institutioner .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , frst vil jeg takke bde Kommissionen og de tre ordfrere for deres vigtige arbejde med dette sprgsml .
<P>
Erika-katastrofen i efterret 1999 har fet mange til at reagere , hvilket er godt .
Samtidig havde det vret endnu bedre , hvis vi havde handlet i forvejen i stedet for at reagere bagefter .
S kunne vi mske have undget en katastrofe .
<P>
Der er mange gode ting i det , vi i dag skal trffe beslutning om .
Det glder bde de skrpede krav til konstruktionen af olieskibe , bedre regler for havnestatskontrol samt den opstramning af reglerne for klassifikationsselskaberne , som ogs bliver et resultat heraf .
Samtidig str jeg tilbage med mange ubesvarede sprgsml .
Hvilken betydning har det f.eks. , at vi hindrer skibe i at anlbe en EU-havn , nr vi ikke hindrer dem i at sejle i vores farvande ?
Realistiske vurderinger tyder p , at vi kun kommer til at standse yderligere 10-12 skibe om ret .
Er det tilstrkkeligt ?
Den seneste store ulykke med olieudslip for nogle f uger siden gjaldt et skib med dobbeltskrog .
Det betyder , at heller ikke en obligatorisk indfrsel af denne skrogtype er en sikker lsning .
<P>
Jeg vil tage endnu et punkt op , nemlig alle olieudslip , der ikke er ulykker , men helt bevidste udslip .
Antallet af olietransporter i stersen er fordoblet siden 1995 , og om nogle f r vil den vre tredoblet .
Hver dag rammes vi af gennemsnitlig to nye udslip .
For kort tid siden dumpede et skib med maltetisk bekvemmelighedsflag olie i svensk farvand uden for Gotska Sandn .
Derefter sejlede skibet ind i Tallinns havn i Estland .
Sprgsmlet er , hvem der kan handle .
Iflge MARPOL-konventionen har Sverige ikke ret til at handle , da skibet ikke lngere befinder sig i svensk farvand .
Estland kan heller ikke gre noget , da skibet ikke har gjort nogen skade der .
Malta vil formentlig ikke handle , da landet har store konomiske gevinster fra sdanne skibe , der er registreret under maltesisk flag .
P den mde gr endnu en miljsynder fri .
<P>
Med de hidtil fremsatte forslag vil vi heller ikke fremover kunne lse disse problemer .
Jeg mener derfor , at der stadig skal gres en enorm indsats p dette omrde .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er ingen tvivl om , at et sprgsml , der drejer sig om skibes sikkerhed og som flge heraf ogs menneskers sikkerhed og beskyttelse af miljet , er et srdeles alvorligt sprgsml .
For at kunne g i gang med behandlingen af det har vi brug for moderne , strenge regler , hvis overholdelse skal underkastes en streng kontrol af plidelige kontrollrer og offentlige myndigheder , der rder over det rigtige personale .
Man foreslr forbud mod at lade skibe anlbe havne , som reelt udgr en alvorlig risiko for vores have , registrering af data vedrrende skibenes sejlads , s det er muligt at kontrollere omstndighederne omkring deres kurs , ogs efter en eventuel ulykke , en gradvis indfrelse af krav om dobbeltskrog og en forbedring af de regler og standarder , der vedrrer inspektionsorganisationer og skibskontrol .
<P>
Naturligvis ville det vre let at opstille krav og restriktioner , s man teoretisk ville udelukke nsten alle ulykker .
Det ville imidlertid ikke vre muligt at gennemfre , hvis der ikke ogs blev taget hjde for visse grundlggende elementer af problemet .
Skibsfart br ikke behandles og behandles ikke som en " fjende " , men som en ven , der kan forbedres .
Der br trffes foranstaltninger til fordel for sikkerheden , men de br gre s lidt ondt som muligt p skibsfarten og handlen , og man m udelukke tilflde , hvor en foranstaltning kan gre mere skade end gavn , det vil sige undg overdrivelser .
Og jeg er sikker p , at vi alle foretrkker milde regler , som overholdes , frem for strenge regler , som ikke overholdes .
Lad os ikke glemme , at fem medlemsstater - og for at der ikke skal herske misforstelser , gr jeg opmrksom p , at Grkenland ikke er iblandt disse - af Kommissionen anklages for ikke at overholde det forrige temmelig milde direktiv .
Jeg tror imidlertid , at der kan skabes en sdan balance ud fra Kommissionens og IMO ' s forslag samt de betnkninger , vi behandler her , og som ordfrerne fortjener ros for .
<P>
Det vrste er , at hvor mange lovregler vi end faststter , vil vi ikke kunne undg ulykker som den , der skete med den grske bilfrge Samina , hvor en kaptajn " beslutter " at sejle sit skib p en klippe , der var oplyst og aftegnet p kortet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , i dag behandler vi sikkerhed til ss p grundlag af tre betnkninger , som jeg gerne vil lyknske ordfrerne med .
<P>
Kommissren er umiddelbart efter ulykken med Erika ivrigt get i gang med en udvidet lovgivningspakke , men sandheden er , at lovgivningen slet ikke var s drlig , bortset fra ansvarssprgsmlet .
Problemet var og er overholdelse af lovgivningen , kontrol og sanktioner ved manglende overholdelse .
I dag behandler vi sikkerheden for skibe og flagstater , havnestatskontrollen og klassifikationsselskaberne .
Desvrre krver tiden , at jeg begrnser mig .
<P>
For det frste er det ikke s vigtigt , om klassifikationsselskaberne er maksimalt og ubegrnset ansvarlige .
Det kan de fleste alligevel ikke betale .
Det er vigtigt , at de ved vsentlige og store fejl simpelthen lukkes og pakkes sammen , og s frdig med den historie .
Det vil gre dem mere opmrksomme .
Det virker endvidere bedre end sanktioner , som ikke kan gennemfres .
<P>
For det andet hvad angr flagstaterne , gr jeg ind for , at skibe , som frer et billigt flag fra den sorte liste , skal formenes adgang til EU-havnene og Unionens territoriale farvande .
Jeg kan imidlertid godt se de praktiske problemer i den forbindelse .
Men er det ikke utroligt , at ssterskibet til Erika , Maria S , har kunnet sejle uforstyrret rundt i mere end et r , inden det blev tilbageholdt og skrottet ?
Hvorfor blev Maria S ikke taget ud af drift af klassifikationsselskabet ?
Hvad gjorde flagstaten ?
Flere stater , der i mine jne er helt uansvarlige , tilbyder registrering , som kun tager 20 minutter via Internet , et i alle henseender virtuelt anliggende uden nogen form for inspektion .
<P>
Fru Sanders nvnte allerede Cambodja , som annoncerer med sdan en mulighed i skibsfartsbladene .
Hvad gr kommissren med skibe , som er registreret p denne mde ?
Afventer vi , at de tilbageholdes ?
n gang , to gange , indtil olien ligger p strandene ved Nordsen ?
Det er klart , at et respektabelt selskab ikke lader sine skibe registrere i Cambodja .
<P>
Et andet eksempel er Honduras .
750 skibe var selv i honduranske jne langt under lavml .
Mit sprgsml til kommissren er , om disse skibe flges gennem et opsporingssystem .
For sprgsmlet er , hvilke flagstater der har accepteret disse sejlende vrag .
Hvor er de henne ?
Vi er ikke trovrdige uden sdan et overvgningssystem .
Strengheden over for flagstater m ikke ophre ved EU ' s grnser .
Nogle medlemsstaters registre er ikke , som de burde vre .
For disse lande , hvor systemerne ser gode nok ude p papiret , men ikke er det i praksis , skal der ogs gennemfres en streng kontrol .
Hvis tingene ikke er ordnet godt nok , glder det samme for dem som for andre uplidelige flagstater , nemlig at deres skibe ikke m anlbe vores havne !
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Pittella">
Hr. formand , fru kommissr , hr. minister , kre kolleger , under denne forhandling har man flere gange nvnt Erika-katastrofen og andre ulykker , og vi kunne alle sammen fje noget til denne liste .
Bde i vores nyere og ldre historie har der med jvne mellemrum fundet katastrofer sted , og det kunne godt se ud , som om dette var en helt normal - men meget kedelig - situation , hvis ikke vi huskede p , at 75 % af disse katastrofer er menneskeskabte .
Derfor er det vigtigt , at vi slr en grundlggende politisk og kulturel kendsgerning fast , nemlig at vi skal holde op med vores ndstilfldekultur og g over til en forebyggelseskultur .
De betnkninger , der er blevet fremlagt , gr i denne retning .
Det er af stor betydning , at Kommissionen her til morgen slog fast gennem kommissr Wallstrms udtalelser , at man vil prioritere en moderne politik for sikkerhed til ss , og ogs Rdets redegrelse er vigtig . Denne redegrelse er dog bindende , nr det glder den indsats , man skal gre for at f en endelig afslutning p dette sprgsml inden udgangen af december .
<P>
Vi er kommet godt fra start , men der er flere etaper , der skal ns .
Kommissren bebudede nogle af disse etaper her til morgen , og jeg vil nvne fire af dem , nemlig en lovgivningsmssig og organisatorisk harmonisering af ansgerlandene , uddannelse af menneskelige ressourcer og anerkendelse af denne sektors arbejdstageres rettigheder , oprettelse af et europisk agentur for sikkerhed til ss med fuld inddragelse af ikke blot medlemsstaterne , men ogs de lokale og regionale myndigheder , bekrftelse af princippet om ansvar og sledes ogs om erstatningsansvar for miljskaderne og ikke bare de sociokonomiske skader .
<P>
Kre kolleger , lad os srge for , at sloganet om , at " forureneren betaler " , ikke kun bliver et slogan !
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Musotto">
Hr. formand , kre kolleger , hr. minister , fru kommissr , stransport er uden tvivl en af de transportformer , der er mindst skadelige for miljet .
Et bevis for dette er , at de foranstaltninger , der er blevet vedtaget p internationalt plan for at forbedre sikkerheden og mindske utilsigtet forurening , s afgjort har haft en vis succes .
Alligevel bliver vi desvrre ved med at opleve nogle alvorlige ulykker ligesom Erikas skibbrud for kort tid siden , og disse ulykker viser , at det er tvingende ndvendigt at vedtage nye foranstaltninger , der fremmer sikkerheden til ss , og at undg en gentagelse af ulykker , som har nogle betydelige konomiske og miljmssige konsekvenser for vores kyster , vores have , fiskeriet og turismen .
<P>
Hvad angr de tre nye forslag om sikkerhed til ss , kan jeg kun lyknske de tre ordfrere , som meget hurtigt har vist , at Parlamentet er fast besluttet p at vedtage nye foranstaltninger for at forbedre sikkerheden til ss , kontrollerne og konstruktionsbestemmelserne , samt at det ikke lngere kan accepteres , at sdanne ulykker gentager sig .
Det er efter min mening vores pligt at styrke gennemfrelsen af de eksisterende direktiver p omrdet og vedtage nye foranstaltninger , der kan fjerne de skibe , som ikke opfylder standarderne , fra vores have . Disse skibe er p havene , hvad gamle bilvrag er p vejene .
<P>
Ud over at vedtage denne pakke af foranstaltninger skal Den Europiske Union efter min opfattelse gre en indsats i global sammenhng og indg nogle internationale aftaler , der forbedrer sikkerheden til ss , og som samtidig ikke stiller vores skibsredere drligere end andre .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at det er ndvendigt at indfre et informationsudvekslingssystem mellem medlemsstaterne , nr det glder sikkerheden i forbindelse med sejlads i omrder med mange olietankskibe , s man sikrer en konstant overvgning og en hurtig reaktion p eventuelle risici .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Fru formand , p vegne af Industriudvalgets socialdemokrater vil jeg gerne fremstte nogle korte bemrkninger .
Kommissionen skal takkes for at vre skredet til handling og have bidraget til et politisk svar .
Parlamentet krver effektiv og mlrettet handling for denne sektor .
Vi ved , at ulykkestilfldene , der bliver stadig flere og stadig alvorligere trods den teknologi , vi rder over , skyldes den vanvittige konkurrence mellem vrfterne , der frer til ringere kvalitet og en absurd konomistyring af den gamle tonnage , hvis nglepunkt er en strategi bestende af drastisk nedgang i vedligeholdelse og mandskab .
<P>
Ulykkerne skyldes ikke kun skibets alder og type , men ogs manglende hderlighed hos redere og operatrer , der tyer til alle midler for at nedbringe omkostningerne , hvoraf nogle allerede har fet fyldig omtale her , lige fra bekvemmelighedsflag til havnemyndigheders tolerance og klassifikationsinstansers meddelagtighed .
Sikkerhedsproblemet i denne sektor kan kun lses gennem strengere straffe til lovbryderne , men omkostningerne herved m fordeles over den samlede sektor , s vi ikke straffer den europiske sektor yderligere .
<P>
Vi er enige i , at der skal vre en mindstegrnse for personskader eller ddsulykker og for materielle skader , og at medlemsstaterne skal kunne hve disse grnser .
Vi er uenige i , at klassifikationsselskabernes hderlighed hnger sammen med deres strrelse eller antal inspektrer , og vi foretrkker at se p flgerne af de udstedte certifikater , hvorfor der for skader m gres privatretligt ansvar gldende .
<P>
Tillad mig en bemrkning om Portugal , som her er blevet nvnt .
Portugal har stttet ndringen af direktiv 94 / 54 , men er uenig i , at klassifikationsselskaber i mindre lande udelukkes .
Klassifikationsselskaberne br bedmmes efter samme kriterier : antallet af ulykker , hndelser og tilbageholdelser af inspicerede og certificerede skibe og forureningsforvoldende skibe .
Det er illusorisk at hbe p et mindre antal ulykker uden international koordinering , hvor man p det politiske plan og fra virksomhedernes side forpligter sig p en sdan mde , at operatrerne skifter adfrd .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi">
Fru formand , vores kontinent er for nylig ramt af en rkke meget omtalte skibskatastrofer , isr med olietankere .
Der er sket kolossale skader p miljet , og det har haft negative konsekvenser for befolkningens levebrd i disse omrder .
Vores vlgere har spurgt os , hvad vi vil gre for at forhindre katastrofer som disse .
Jeg vil gerne takke fru Wallstrm og fru de Palacio for deres store arbejde i forbindelse med sikkerhed til ss .
De har reageret meget hurtigt og arbejdet hrdt p at opn bedre regler og lovgivning vedrrende sikkerhed til ss i begge forslag - bde Erika I og Erika II .
<P>
Den gradvise udfasning af olietankere med enkeltskrog vil forbedre sikkerheden langs Europas kyster .
Mine kolleger i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme opfordrede til vedtagelse af en kortere frist for udfasningen .
Jeg vil gerne takke mine kolleger for dette ansvarsbevidste forslag , og jeg vil gerne indtrngende anmode om at n til enighed om den tidligere tidsfrist , der er fastsat til 2015 .
Men vi skal huske , at dobbeltskrog og endog trippelskrog ikke giver en fuldstndig garanti for , at der ikke vil ske ulykker i fremtiden .
Udarbejdelse af ny teknologi og forbedringer af skrogdesign vil udgre en del af dette vigtige arbejde .
<P>
Med hensyn til Kommissionens beslutning i gr om at opretholde den tidligere aftalte tidsfrist vedrrende statssttteordninger mener jeg , at det var en klog beslutning .
Som min gode ven , fru Langenhagen , er jeg meget bekymret over situationen i Sydkorea , og det gldede mig at erfare , at Europa-Kommissionen vil behandle dette sprgsml inden maj nste r .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Poignant">
Fru formand , da Erika forliste , var det p grund af skibets alder , den enkeltskrogede konstruktion , den indiske bestning og det maltesiske flag .
Da Ievoli Sun forliste , var skibet relativt nyt og med dobbeltskrog , bestningen var fra EF-lande , og flaget var italiensk .
Det gr over vores forstand !
Og vores befolkninger forstr endnu mindre .
<P>
Jeg tror , at der er en svaghed ved vores betnkninger . Der tales ikke nok om sfolk og mennesker .
Mere end 80 % af ulykkerne skyldes menneskelige fejl , men der er nogle rsager til menneskelige fejl , der er af samfundsmssig karakter .
Selvflgelig uddannelse af bestningerne , men det er ogs ndvendigt at kontrollere dem , og denne kontrol kan kun gennemfres af havnestaten , og inspektrerne skal kontrollere skibets stand , men ogs de sociale forhold for sfolkene om bord .
<P>
Er IAO ' s konvention nr . 147 , der bl.a. plgger havnestaten at fremme foranstaltningerne til beskyttelse af sfolkenes interesser angende deres sundhed , sikkerhed , arbejdsvilkr og fagforeningsrettigheder , taget i anvendelse ?
Hvad angr Paris-memorandummet , tror jeg , at det ville hjlpe at ndre det for at systematisere og effektivisere kontrollen af de sociale forhold om bord p fartjerne .
Jeg tror ikke , at vi er frdige med emnet sikkerhed til ss , s lnge vi ikke har talt om sfolkene .
<SPEAKER ID=35 NAME="Gayssot">
Fru formand , hvad angr den uopsttelige karakter af selve beslutningerne og af deres anvendelse , vil jeg frst og fremmest sprge , hvordan man , nr man mindre end et r efter det , der skete med Erika , ser Ievoli Suns forlis , kan undg at forst , hvorfor befolkningerne , vores medborgere , stiller sprgsmlet : Hvordan kunne det ske igen ?
Det er sandt , jeg har hrt parlamentsmedlemmer sige : Hvorfor handlede De ikke noget fr ?
Jeg tror dog , at man m indse , samtidig med at man forstr dette sprgsml , at Parlamentet , Kommissionen og Rdet mske i virkeligheden har vist strre vilje end nogensinde fr p dette omrde til at handle og handle hurtigt .
<P>
Og man kan endda tro , at dette udspil skaber de rette betingelser for , at ikke blot Den Europiske Union kan trffe og trffer helt igennem effektive foranstaltninger om de farvande , der hrer til Unionen , men ogs foranstaltninger , der p en eller anden vis plgger selveste IMO inden for de allernrmeste mneder at bringe disse foranstaltninger op p verdensplan .
<P>
Sledes husker jeg , undskyld mig for at benytte mig af denne personlige vinkel , men det var os , der i februar sendte de tre memoranda til Den Europiske Union , IOPC og IMO , det var Frankrig , der gjorde det , fordi Erika lige var forlist , og allerede i marts stillede Kommissionen forslag .
Allerede fra det frste mde under det franske formandskab i Rdet ( transport ) konstaterede man den flles vilje til at gre noget , og i dag foreslr Parlamentet ud over at fremrykke datoen for forhandlingen p plenarmdet at drfte og afgive udtalelser p tre srligt vigtige omrder .
Denne demonstration beviser lige prcis , at vi ikke vil falde tilbage i den gamle skure denne gang .
Vi m indrmme , at der i de sidste 20 r efter Amoco Cadiz ' ulykke mske nok er sket nogle ting , men der er ikke sket tilstrkkeligt til effektivt at forhindre den manglende sikkerhed til ss .
<P>
Jeg vil sledes understrege det arbejde , der er blevet udfrt p omrdet , og jeg deler vores ordfreres meninger og takker dem for kvaliteten af deres arbejde .
Jeg er lige som De og som Europa-Parlamentet overbevist om , at vi m skrpe Kommissionens forslag til retsakter , srligt om de sorte bokse og forbuddet .
Jeg gr ligeledes ind for , at samtlige operatrers ansvar , og isr klassifikationsselskabernes , som spiller en central rolle for sikkerheden til ss , bliver ordentligt defineret og klart skrpet , sledes at der ikke hersker nogen form for eftergivenhed , isr med hensyn til kontrol .
<P>
Jeg vil sige til hr . Jarzembowski , at Rdet ikke forsger at indg kompromis .
Vi skal arbejde os frem mod en konsensus p hjst muligt niveau for lovgivningen og sikkerheden til ss .
Det er ikke et kompromis mellem dem , der gerne ville have mere , og dem , der gerne ville have mindre .
Man er ndt til at ville en konsensus for at opn den .
Med hensyn til sikkerhed til ss svel som med hensyn til " snyderi " skal der ikke indgs nogen kompromiser om kontrolinstansernes ansvar for sikkerheden til ss .
<P>
Parlamentet , Kommissionen og Rdet br alts arbejde p at opn konsensus , hvis De er enige med mig , inden Ministerrdet den 20.-21. december .
Jeg har hrt det forslag , der blev stillet af flere af ordfrerne .
Det er mit officielle forslag til Dem lige nu .
Jeg nsker , at disse bestrbelser allerede den 20.-21. december kan munde ud i en flles holdning .
Jeg er endnu ikke begyndt at tale om forlig . Vi kan fremskynde tingene .
Det skulle vre tilstrkkeligt .
Hvis vi arbejder fra nu af og indtil Ministerrdet den 20.-21. december p at n frem til en flles holdning , der endvidere skal opns ved kvalificeret flertal , hvilket jeg ogs gerne vil insistere p , kunne disse holdninger godkendes af Parlamentet ved andenbehandlingen allerede fra begyndelsen af det nye r .
<P>
Det er rigtigt , at de emner , vi behandler , nogle gange er bde komplekse og tekniske .
Jeg er klar over , at selv overstterne havde brug for den ndvendige tid .
Men det vigtigste er den inddte vilje , der skal opildne os kollektivt til at ndre spillets nuvrende regler for stransport for at bekmpe den manglende sikkerhed til ss .
Disse forslag , som jeg nsker , at vi i fllesskab hurtigst muligt skal g videre med , bde hvad angr udfasningen af fartjer med enkeltskrog , klassifikationsselskaberne og havnestatskontrollen , er betydningsfulde , men vi ved , eftersom De har peget p det , og kommissren ligeledes har sagt det , at de ikke er tilstrkkelige .
<P>
Vi har brug for denne anden pakke til at fremme ansvarliggrelsen af samtlige operatrer og til ogs at n et skridt videre med hensyn til overvgning og gennemsigtighed .
Et af parlamentsmedlemmerne brugte ordet " sporbarhed " .
Jeg er enig i den id .
Vi kan ikke tillade , at der kan ske hvad som helst med fartjerne , heller ikke nr de er blevet repareret eller har fet sejlforbud det ene eller det andet sted .
Vi skal ikke p ny se dem p vores have og oceaner .
Det er for vrigt Equasis-systemet , som er en del af den anden pakke , der skal hjlpe os med dette .
<P>
Til slut , fru formand , vil jeg runde af med Ievoli Sun , som flere af Dem har talt om . Vi har endnu ikke modtaget samtlige elementer i den undersgelse , som jeg har taget initiativ til efter Ievoli Suns forlis .
Dette skib var ganske rigtigt ikke gammelt , det havde dobbeltskrog , dobbeltbund , og dets bestning var af europisk nationalitet .
Vi vil f resultaterne af undersgelsen .
Det vil vre vigtigt for alle at kende dem , for det menneskelige sprgsml , der er blevet fremhvet af flere blandt Dem , er ogs af meget stor betydning .
Der foregr nogle ting med hensyn til udbytning af sfolkene , deres arbejds- og levevilkr svel som vedligehold i vrigt , der kan vre afgrende for ulykkerne , og jeg tror , at vi ogs bliver ndt til at bevge os ind p dette omrde .
<SPEAKER ID=36 NAME="Wallstrm">
Fru formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke alle for denne interessante og vrdifulde forhandling .
Det glder mig at kunne sige , at Kommissionen sttter mange af ndringsforslagene i de tre betnkninger .
Der er stadig omrder , hvor vi ser lidt anderledes p det .
Men jeg hber , at vi kan f klarlagt disse punkter i dag .
Jeg vil gerne forklare Kommissionens synspunkter vedrrende hver betnkning om de tre forslag .
<P>
Jeg vil gerne starte med forslaget om havnestatskontrol .
Jeg nsker at takke Parlamentet for den store interesse for vores forslag og isr hr . Watts for hans ndringsforslag , der sender et klart budskab til skibe og flagstater , der ikke opfylder standarderne .
De fleste ndringsforslag omhandler forslaget om adgangsforbud til europiske farvande .
Det drejer sig om ndringsforslag 1 , 3 , 6 , 7 og 8 .
Det vigtigste af Parlamentets ndringsforslag er ndringsforslag 3 , som medfrer ndring af artikel 7a i Kommissionens forslag .
ndringsforslaget indeholder tre punkter : For det frste accepterer Kommissionen ophvelsen af alderskriteriet , da der ikke er nogen klar sammenhng mellem et skibs alder og kvalitet .
Vedrrende kriteriet baseret p mangelen af sorte bokse om bord sttter Kommissionen for det andet princippet om indfrelse af sorte bokse om bord p skibe , der anlber europiske havne , men det er et sprgsml , som ikke skal behandles i et direktiv om havnestatskontrol .
Det er derfor ikke et principsprgsml , men et sprgsml om formel placering af dette specifikke forslag .
Direktivet om havnestatskontrol er udarbejdet for at kontrollere opfyldelse af internationale krav og ikke for at indfre nye regler .
Kommissionen vil inden for de nste par dage vedtage et forslag til et direktiv om navigationssikkerhed , herunder et sdant krav om installation af sorte bokse .
<P>
Det tredje punkt i ndringsforslag 3 er et forslag om at forbyde alle skibe , der i tre r har frt flag fra en stat , der er opfrt p den sorte liste offentliggjort i rsrapporten for Paris-MOU .
I Parlamentets forslag ville dette kriterium alene vre nok til at forbyde hele flder .
Hvis direktivet trdte i kraft i dag med Parlamentets ndringsforslag , ville det medfre forbud mod 32 flder , herunder Malta , Cypern , Rusland , Panama , den strste flde i verden .
Det ville medfre forbud mod tusinder af skibe , herunder skibe af hj kvalitet , og det er i modstrid med mlstningerne for havnestatskontrol .
Vi foretrkker vores forslag , hvor flagkriteriet hnger sammen med antallet af tilbageholdelser for et skib som et klart og tydeligt budskab til skibe , der ikke opfylder standarderne .
Kort sagt kan Kommissionen kun godkende dele af ndringsforslag 3 .
<P>
ndringsforslag 1 , 6 , 7 og 8 omhandler ogs adgangsforbud .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 6 , 7 og 8 , men kun dele af ndringsforslag 1 .
Ophvelsen af alderskriteriet er acceptabelt , men ikke udvidelsen af forbuddet til at omfatte medlemsstaternes territoriale farvande .
Dette afspejles ikke i direktivteksten , hvor adgangsforbud kun omfatter havne i EU .
<P>
Med hensyn til de vrige ndringsforslag kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 2 , 4 , 5 , 21 , 22 , 23 og 24 under iagttagelse af visse ndringer af udkastet .
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 9-20 og ndringsforslag 25 og 26 .
De fleste indeholder nye punkter , der ikke afspejler indholdet af direktivet .
Mange af ndringsforslagene ligger enten uden for anvendelsesomrdet for havnestatskontrol eller er allerede dkket af dette eller et andet direktiv .
ndringsforslag 9-17 og 25 indfrer mere specifikt nye punkter , som ikke hnger sammen med teksten i direktivet .
<P>
ndringsforslag 18 indfrer havnestatskontrol i forbindelse med bestningers hviletid . Hndhvelse af bestemmelserne om bestningers arbejdstid er allerede fuldt dkket af det eksisterende direktiv 99 / 95 .
ndringsforslag 19 er overfldigt , fordi gldende procedurer allerede medfrer , at manglende opfyldelse af pkrvede sundheds- og arbejdsstandarder som fastsat af ILO-konventioner rapporteres som defekter , og det kan ogs fre til tilbageholdelse af et fartj .
ndringsforslag 20 er irrelevant i forbindelse med havnestatskontrol , da det omhandler konkurrence mellem havne i Atlanterhavet og Nordsen og ikke drejer sig om sikkerhed til ss .
ndringsforslag 26 afspejler ndringsforslagene om forbud foreslet af ordfreren i ndringsforslag 3 , men udvider anvendelsesomrdet til at omfatte medlemsstaternes eksklusive konomiske zone , og det er sledes i modstrid med gldende havret .
<P>
Og s vil jeg gerne nvne forslaget om fremskyndet udfasning af olietankere med dobbeltskrog .
Det glder mig at kunne sige , at vi er nsten enige .
Efter pres fra medlemsstater p Den Internationale Sfartsorganisation er der forslag om tidsfrist for udfasning , der opfylder Europas krav , og som samtidig er i trd med den amerikanske lov om olieforurening 90 , og som skal stttes fuldt ud .
Kommissionen insisterer i denne forbindelse p 2015 som den endelige tidsfrist .
For at n forslagets vigtigste ml , nemlig hurtig udfasning af olietankere med enkeltskrog , er vi villige til at acceptere ophvelsen af det foreslede konomiske incitament , der medfrer opkrvning af havne- og lodsafgifter .
Det forventes , at Den Internationale Sfartsorganisation vil vedtage tidsfristen for udfasning endeligt p mdet i april nste r .
Hvis Den Internationale Sfartsorganisation imidlertid ikke gr det , er Kommissionen enig med Parlamentet om , at vi skal vedtage en EU-forordning om Parlamentets tekst og indfre et system for farvandene i Den Europiske Union .
<P>
ndringsforslag 12 i betnkningen siger njagtig det samme , men der er en strre politisk forpligtelse end i lovteksten .
Det er derfor ikke ndvendigt i den endelige tekst , og jeg hber , at De ikke vil insistere p dette punkt .
Af samme grund kan Kommissionen ikke acceptere det nye ndringsforslag 22 , som omhandler det meget vigtige omrde navigationssikkerhed , men som ikke er relevant for den foreslede forordning .
Kommissionen forkaster ogs ndringsforslag 10 og 18 , da det ville medfre etablering af et yderligere udvalg blot for denne forordning , og det er ikke i overensstemmelse med vores politik om at reducere antallet af udvalg og udnytte eksisterende udvalg .
<P>
Det glder mig at se , at ordfreren har indsat en henvisning i ndringsforslag 21 til en vurderingsordning , og jeg er enig i den overordnede fremgangsmde , som foresls her , men der er behov for finjustering af teksten for at gre den tydeligere .
<P>
Sidst , men ikke mindst , glder det forslagene om ndringer til direktivet om klassifikationsselskaber .
Her er der heller ikke den store uenighed , og Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 6 , 12 , 14 , 15 og 8 med undtagelse af tilfjelserne 3a og 3b til det sidstnvnte ndringsforslag .
<P>
Der er en rkke ndringsforslag , som efter Kommissionens opfattelse kan skabe forvirring , fordi de indfrer ny terminologi p et omrde , hvor sproget i det internationale forum , IMO , er indarbejdet .
Jeg henviser til ndringsforslag 2 , 3 , 7 og 9 , og Kommissionen mener , at der ikke er tale om store problemer , det er mere et sprgsml om ordvalg , som kan lses af juridiske sprogeksperter .
<P>
Sprgsmlet om vurderinger foretaget via klassifikationsselskaber af medlemsstater p den ene side og Kommissionen p den anden er meget vigtigt .
Parlamentet og Kommissionen har samme ml .
Vi skal opretholde den tydelige forskel p opgaverne for begge parter .
Medlemsstaterne skal vre sikre p , at de udpegede klassifikationsselskaber opfylder deres opgaver til medlemsstaternes fulde tilfredshed .
Kommissionens opgave er at bekrfte , at klassifikationsselskaberne fortsat opfylder de kvalitative kriterier i direktivet , og at overvge klassifikationsselskabernes ydelse .
Medlemsstaternes og Kommissionens kontrolopgaver er i denne forbindelse forskellige og skal ikke udfres samtidig .
Derfor foretrkker Kommissionen ndringsforslag 28 , som genindfrer medlemsstaternes forpligtelse til at udfre egne vurderinger og forkaster som flge heraf ndringsforslag 13 .
<P>
Etik er et lige s vigtigt sprgsml , der br behandles .
Jeg deler Parlamentets synspunkt om , at en skibsejer ikke skal have undig indflydelse p et klassifikationsselskab .
Dette klarlgges i teksten i ndringsforslag 26 og 29 i den spanske version og accepteres af Kommissionen .
ndringsforslag 4 og dele af ndringsforslag 18 kan ikke accepteres .
<P>
Der er andre ndringsforslag , som Kommissionen har svrt ved at acceptere , hovedsagelig fordi vi mener , at indholdet af disse allerede indgr i andre dele af den eksisterende tekst .
Her tnker jeg p ndringsforslag 5 , 16 og tilfjelserne 3a og 3b til ndringsforslag 8 . Vi mener , at indholdet af 3a er tilstrkkelig dkket af artikel 9 , og at indholdet af 3b er dkket af direktivet om havnestatskontrol .
<P>
Derudover kan ndringsforslag 1 og dele af ndringsforslag 18 , der omhandler punkt k ikke accepteres af juridiske rsager .
ndringsforslag 1 , fordi Fllesskabet er en juridisk person og ikke en union , og 18 k , fordi denne er i modstrid med horisontale forpligtelser indget i den almindelige overenskomst om handel og tjenesteydelser .
ndringsforslag 11 og en del af ndringsforslag 18 vedrrende h , der omhandler sprgsmlet om faststtelse af mlstninger for ydelse for klassifikationsselskaber , er noget tvetydige .
Der foresls begrnsninger , som er uacceptable og br forkastes .
Formlet med vores forslag er at give mulighed for mere omfattende overvgning af klassifikationsselskaberne og mulighed for at suspendere eller ophve anerkendelse i situationer , hvor et klassifikationsselskabs ydelse ikke lever op til standarden .
Kommissionen kan i denne forbindelse ikke acceptere begrnsninger eller deltagelse af klassifikationsselskaber i bedmmelsen af de pgldende selskaber .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 19-25 er jeg bange for , at ingen kan accepteres , da de allerede er dkket af det eksisterende direktiv eller simpelthen ikke hrer under direktivets anvendelsesomrde og derfor er dkket af andre direktiver .
<P>
Tilbage er s ndringsforslag 10 , der omhandler det vsentlige sprgsml om ansvar .
Kommissionen glder sig over sttten i forbindelse med dens oprindelige forslag .
Kommissionen gr ogs ind for genforhandlingsklausulen , men vil foretrkke den mere fleksible formel , som foresls i ndringsforslag 12 , komitologi , frem for forslaget i ndringsforslag 10 , fuld lovgivningsmssig procedure .
<P>
Jeg har to kommentarer til sprgsml , der er rejst hr . Stenmarck om olieudslip i stersen .
Vi har to instrumenter at vlge imellem .
For det frste er der et direktiv om affaldsfaciliteter , som blev godkendt for nylig af Europa-Parlamentet og Rdet .
Alle skibe er forpligtet til at udlede affald i havne i Den Europiske Union .
For det andet vil medlemsstater i henhold til vores forslag om Erika II vedrrende overvgning af navigation vre forpligtet til at gribe ind i sdanne tilflde , selv p bent hav .
Jeg vil gerne sige til fru Peijs vedrrende skibe fra Cambodja og Honduras , at vi er helt klar over sikkerhedstruslen , og det er prcis den type flag , som vores forslag vedrrende direktivet om havnestatskontrol omhandler .
Jeg kan forsikre om , at en skibsejer i henhold til vores forslag skal overveje registreringen af et skib meget nje .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med endnu en gang at takke Parlamentet og de fire ordfrere for deres hurtige arbejde og fremragende betnkninger .
<P>
Det er et pudsigt tilflde , at Parlamentet er tt p vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse vedrrende utilsigtet eller forstlig havforurening samtidig med det frste st foranstaltninger , som Kommissionen foreslog efter Erika-katastrofen .
Selv med den bedste prventive lovgivning kan man ikke eliminere risici .
Vi kmper nogle gange mod naturkrfter .
For at vre bedre rustet til maritime katastrofer faststter afgrelsen etablering af en solid ramme for samarbejde p fllesskabsplan .
I afgrelsen er der fastsat betingelser om udveksling af oplysninger indsamlet af medlemsstaterne , s vi bedre kan beskytte vores havmilj mod risikoen for utilsigtet eller forstlig forurening .
<P>
Forligsproceduren var krvende , men der blev indget et godt kompromis , og Parlamentets og Rdets ndringsforslag har resulteret i en bedre afgrelse .
Anvendelsesomrdet og indholdet af afgrelsen er nu tydeligere , isr i forbindelse med driftsspild og ammunition samt i forbindelse med internationale konventioner eller princippet om , at forureneren betaler .
Dette er opnet p grund af Parlamentets fremragende arbejde og indsatsen fra fru McKenna , som jeg isr gerne vil takke , samt fra medlemmerne af Parlamentets delegation .
<P>
Lad mig afslutningsvis minde om , at Ievoli Sun sank for en mned siden nr Cherbourg med 6.000 ton farlig last .
Det viser endnu en gang , hvor vigtigt det er at vedtage strammere forebyggende fllesskabstiltag for at beskytte vores farvande .
Vi stter nu vores lid til , at Rdet og naturligvis hr . Gayssot personligt vil krone dette bemrkelsesvrdige arbejde med vores gode , solide og ambitise aftale ved nste rdsmde .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Tak til fru Wallstrm .
Fru kommissr , der er ingen af os , der blev utlmodige af at hre p Dem , og vi er tvrtimod meget glade for , at De forklarede Kommissionens holdning s prcist og omhyggeligt .
<P>
Jeg takker endnu en gang rdsformanden for hans indlg og den meget strke vilje , han har givet udtryk for .
<P>
Hr . Poos , nsker De at komme med et indlg til forhandlingerne ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Det drejer sig om et forslag til proceduren , fru formand .
<P>
Kommissren har talt i 18 minutter , og i al den tid citerede hun snesevis af artikler , og hun gjorde indsigelser mod Kommissionens holdning .
Det er umuligt for parlamentsmedlemmerne at forst Kommissionens holdning til de forskellige ndringsforslag .
Derfor nsker jeg at forny mit forslag om , at Kommissionens holdning til ndringsforslagene bliver udsendt skriftligt til alle parlamentsmedlemmer fr afstemningen .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Udmrket .
Kommissren har ganske sikkert hrt Dem .
<P>
Jeg fr at vide , at der ikke gres nogen indsigelser imod dette , hr . Poos .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Fru formand , dette er en henvisning til forretningsordenens artikel 44 .
Som vi allerede har hrt adskillige gange , fortstter Rdet med ikke at overholde tidsfristerne for besvarelsen af vores foresprgsler .
I stedet for at fremsende et skriftligt og vigtigt svar efter tre uger fremsendte Rdet dette svar efter 16 uger .
Jeg vil dog gerne lse dette meget korte svar op for Dem . Der str , at de fire frste sprgsml aldrig er blevet forelagt Rdet , og at de tre sidste sprgsml klart hrer ind under generalsekretariatets tjenestegrens organisatoriske kompetenceomrde .
Det er forsteligt , hvis det drejer sig om en uduelig og provokatorisk embedsmand , men nr 15 lande giver lov til , at der fremsendes sdanne svar , mener jeg , at De br rette henvendelse til Rdet , fru formand , og bede det om at respektere det , som er en af parlamentsmedlemmernes rettigheder .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Hr . Turco , jeg har forstet Deres budskab , og jeg vil tnke over det .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EL" NAME="Forslag til Rdets forordning (EF, EKSF, EURATOM) om ndring af vedtgten for tjenestemnd og ansttelsesvilkrene for de vrige ansatte i De Europiske Fllesskaber med hensyn til bestemmelserne om tilpasning af ln og om det midlertidige bidrag (KOM(2000)0569 - C5-0496/2000 - 2000/0231(CNS))">
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Procedure uden forhandling :
<P>
Betnkning fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om en rkke foranstaltninger vedrrende det transeuropiske net til indsamling , udarbejdelse og udbredelse af statistikker over udveksling af goder inden for Fllesskabet og med tredjelande ( Edicom ) ( KOM ( 00 ) 0458 - C5-0401 / 2000 - 2000 / 0201 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0341 / 2000 ) af Ghilardotti for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens meddelelse " Lokal handling til fordel for beskftigelsen - Den lokale dimension i den europiske beskftigelsesstrategi " ( KOM ( 2000 ) 0196 - C5-0597 / 2000 - 2000 / 2275 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0336 / 2000 ) af McKenna for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om vedtagelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilflde af utilsigtet eller forstlig havforurening ( C5-0501 / 2000 - 1998 / 0350 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0343 / 2000 ) af Watts for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 21 / EF om hndhvelse over for skibe , der anlber Fllesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion , af internationale standarder for skibes sikkerhed , for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkr om bord ( havnestatskontrol ) ( KOM ( 2000 ) 0142 - C5-0174 / 2000 - 2000 / 0065 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0344 / 2000 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog ( KOM ( 2000 ) 0142 - C5-0173 / 2000 - 2000 / 0067 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0342 / 2000 ) af Ortuondo Larrea for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 94 / 57 / EF om flles regler og standarder for organisationer , der udfrer inspektion og syn af skibe , og for sfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed ( KOM ( 2000 ) 0142 - C5-0175 / 2000 - 2000 / 0066 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Hatzidakis ( PPE-DE ) . ( EL ) Fru formand , som formand for det ansvarlige udvalg vil jeg gerne sige , isr henvendt til Rdet , at Parlamentet respekterer den aftale , vi havde lavet med det franske formandskab , og i dag har Parlamentet vedtaget de tre betnkninger om sikkerhed til ss med stort flertal .
<P>
Det , som nu br st klart , er , at det herfra er op til Rdet at arbejde s hurtigt , det kan .
Det ser ud , som om der er enighed , hvad min betnkning angr .
Og dette er principielt positivt . Hvad de to vrige betnkninger angr , betnkningen om klassifikationsselskaber og betnkningen om havnestatskontrol , er der divergerende meninger , hvor det er Parlamentet , der har den strengeste holdning til de fleste sprgsml .
<P>
Vi vil afvente Rdets ( transport ) flles holdning i december , hvis der kommer en flles holdning i december , og s forpligter vi os til at stte det at blive frdige med de to vrige betnkninger s hurtigt som muligt , om muligt til forret , som hjeste prioritet og vores vigtigste opgave .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Tak , hr . Hatzidakis .
<P>
Beslutningsforslag om forberedelse af Det Europiske Rds mde i Nice
<SPEAKER ID=44 NAME="Napolitano">
Fru formand , tillad mig at komme med en kort begrundelse for beslutningsforslagets tilbagetrkning .
Vi trkker beslutningsforslaget tilbage , fordi dets indhold nsten er fuldstndigt og ordret gengivet i det flles beslutningsforslag , som er underskrevet af formndene for de vigtigste politiske grupper .
Jeg konstaterer med tilfredshed , at man p denne mde har anerkendt kvaliteten af det resultat , som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender nede frem til den 21. november i r p baggrund af en gennemsigtig og velafbalanceret drftelse af de forskellige holdninger .
Idet jeg trkker beslutningsforslaget tilbage , vil jeg dog gerne sige , at Parlamentet efter min mening ville have givet sine synspunkter bedre til kende , hvis det i forbindelse med Rdet i Nice havde udarbejdet et specifikt og srskilt beslutningsforslag om regeringskonferencens meget vigtige og vanskelige sprgsml i stedet for at behandle dem i t beslutningsforslag , der ogs omfatter alle de andre punkter p Rdets dagsorden .
Det udvalg , som jeg i jeblikket er formand for , havde foreslet dette i trd med sin befjelse til at foresl bestemmelser og i trd med det , som Parlamentet gjorde kort fr Rdet i Amsterdam i 1997 og ved lignende lejligheder .
<P>
Fru formand , man br efter min mening ikke begrnse parlamentsudvalgenes befjelser og initiativer .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Tak , hr . Napolitano .
<P>
Det beslutningsforslag , der er fremsat af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , er sledes trukket tilbage .
<P>
Flles beslutningsforslag om forberedelse af Det Europiske Rds mde i Nice
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0340 / 2000 ) af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om de fremskridt , der er gjort med ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik
<P>
Om ndringsforslag 2
<SPEAKER ID=46 NAME="Brok">
Fru formand , jeg vil foresl , at ndringsforslaget ndres p en sdan mde , at det begynder med ordene : " urges , in this respect , the Council and the Commission .
" Ordene " and the Commission " tilfjes , og den sidste stning " urges once again the Commission to open a representation office in Taipei " slettes .
Hvis forslagsstilleren er indforstet med det , kunne vi bre os sledes ad .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , det er ikke nogen mundtlig ndring .
Den frste del er en mundtlig ndring , men den anden del er et forslag om opdelt afstemning , som jeg ikke kan acceptere , fordi det ikke blev fremlagt rettidigt .
Den frste del kan jeg acceptere og tilslutte mig , men s m vi stemme om det samlede punkt , som det lyder i sin helhed .
<P>
( Eftersom mere end 12 medlemmer rejste sig , bortfaldt det mundtlige ndringsforslag )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0339 / 2000 ) af Lalumire for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om oprettelse af en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik efter Kln og Helsinki ( 2000 / 2005 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0892 / 2000 ) om Afghanistan
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0308 / 2000 ) af Theorin for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om kvinders deltagelse i fredelig lsning af konflikter ( 2000 / 2025 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0301 / 2000 ) af Smet for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om regulering af husligt arbejde inden for den uformelle sektor ( 2000 / 2021 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0327 / 2000 ) af Guy-Quint for Budgetudvalget om hvidbogen om reformen af Kommissionen ( de aspekter , som vedrrer Budgetudvalget ) ( KOM ( 00 ) 0200 - C5-044 / 2000 - 2000 / 2215 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0329 / 2000 ) af Poms Ruiz for Budgetkontroludvalget om hvidbogen om reformen af Kommissionen ( de aspekter , som vedrrer Budgetkontroludvalget ) ( KOM ( 2000 ) 0200 - C5-0445 / 2000 - 2000 / 2215 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0326 / 2000 ) af Harbour for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om hvidbogen om reformen af Kommissionen ( de aspekter , som vedrrer Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked ) ( KOM ( 2000 ) 0200 - C5-0446 / 2000 - 2000 / 2216 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0328 / 2000 ) af Lamassoure for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om hvidbogen om reformen af Kommissionen ( de aspekter , som vedrrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ) ( KOM ( 2000 ) 200 - C5-0448 / 2000 - 2000 / 2218 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0337 / 2000 ) af Sauquillo Prez del Arco for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om effektiviteten af forbindelserne mellem EU og udviklingslandene og flgerne af reformen af Kommissionen for disse forbindelser ( 2000 / 2051 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Fru formand , i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik blev vi i denne uge udsat for en fysisk forstyrrelse af vores forhandlinger , som resulterede i tre afbrydelser .
Vi ved nu , at denne forstyrrelse skete p foranledning af visse parlamentsmedlemmer .
<P>
Vil formanden venligst undskylde over for vores gster , den tyrkiske udenrigsminister , hr .
Cem , og hans ambassadr , hr . Akiyol , og vil formanden venligst protestere mod de medlemmer , der med fuldt overlg arrangerede demonstrationen i dag , da det var en parodi p vores normale parlamentariske gstfrihed og kunne have resulteret i fysisk skade ?
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Formanden har allerede beklaget dette ogs over for vores gster .
Endvidere vil generalsekretren udarbejde en rapport , som afdkker det konkrete hndelsesforlb , sledes at vi undgr gentagelser .
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Ghilardotti ( A5-0341 / 2000 )
<SPEAKER ID=50 NAME="Martin, David W">
Det er korrekt af ordfreren at ppege den lokale dimension i forbindelse med styrkelse af den europiske beskftigelsesstrategi .
De lokale myndigheder , sm og mellemstore virksomheder og ngo ' er skal vre involveret i enhver strategi for at ge beskftigelsen , da de har fling med den reelle situation og ekspertise til at fre vellykkede lokale beskftigelsesstrategier ud i livet .
<P>
Jeg sttter iden om at udpege et europisk r for lokal udvikling og gr strkt ind for at maksimere anvendelsen af ny teknologi for at mindske arbejdslsheden .
<P>
Jobskabelse m fortsat have hjeste prioritet .
<P>
Betnkning af McKenna ( A5-0336 / 2000 )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for McKennas betnkning , hvor der med Forligsudvalgets hjlp indgs en aftale om EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilflde af havforurening .
Jeg har talt med nogle pensionerede sfolk , og de fortalte mig , at de gr strkt ind for dette program , ikke mindst fordi det er et europisk program , som tager sigte p at holde havet rent .
De fortalte mig ogs , at de har et godt kendskab til Europa , og at de altid har flt sig som europere , eftersom mange skibe har en blandet bestning , der bestr af italienere , franskmnd , englndere og spaniere . De er derfor meget glade for , at man vil gre en flles indsats i Europa for at holde det europiske hav rent .
<P>
Betnkning af Watts ( A5-0343 / 2000 )
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , undertegnede , som er reprsentant for Pensionistpartiet , stemte imod Watts ' betnkning .
Jeg stemte imod betnkningen for at protestere imod , at EU stadig ikke gr den ndvendige indsats p dette omrde .
Selv om EU beskftiger sig med at regulere leve- og arbejdsvilkrene om bord p skibe , sdan som der str i betnkningens titel , srger det nemlig ikke for , at sfolk i hele Europa fr ret til pension og til at afslutte deres arbejdsliv tidligere end andre .
Mange sfolk , som er bedsteforldre , ser ikke deres brnebrn , fordi de er p havet hele tiden , og forldre ser ikke deres brn .
Der er med andre ord tale om et arbejde , som adskiller sig fra andre former for arbejde , og som indebrer nogle meget strre ofre end andre former for arbejde .
Derfor er det rimeligt , at man , hvis man nsker det , har ret til pension fr andre arbejdstagere .
<SPEAKER ID=53 NAME="Alyssandrakis">
Bag skibsulykkerne , havmiljkatastroferne , de uacceptable sundheds- og sikkerhedsvilkr p skibene og den omfattende udnyttelse af bestningen ligger den immunitet , som rederikapitalen og de politikker , der arbejder for den p nationalt , regionalt og internationalt plan , nyder godt af .
EU ' s politik bevarer og udvider rederiernes immunitet , eftersom de utilstrkkelige beskyttelsesforanstaltninger , som vedtages p grund af pres fra de folkelige bevgelser , aldrig anvendes .
<P>
De beslutninger vedrrende sikkerhed til ss , som trffes p regionalt plan , underminerer Den Internationale Sfartsorganisations ( IMO ' s ) rolle og presser , som led i en konomisk krig , hele tiden sikkerhedsreglerne nedad i profittens navn .
Samtidig lader man rederikapitalen virke uden kontrol , under bekvemmelighedsflag , s situationen for den globale skibsfart forvrres .
Kapitalens urrlighed forstrkes med privatiseringen af klassifikationsselskaberne , som er kommet p skibsredernes hnder , og med de statslige myndigheders manglende inspektionskontrol og den manglende synergi mellem disse myndigheder .
<P>
Der er et akut behov for forebyggende foranstaltninger for de skibe , som sejler under EU-landes flag , for at forbedre den eksisterende lovgivning og navnlig for at sikre dens overholdelse .
Det er ndvendigt at ndre klassifikationsselskabernes status , s de bliver offentlige i stedet for private .
Endvidere er det ndvendigt at gre de ansvarlige offentlige myndigheders egentlige kontrol og inspektion af sdygtigheden af de skibe fra forskellige nationer , som sejler i medlemsstaternes territorialfarvande , generel og fremme tilsvarende foranstaltninger p internationalt niveau ved hjlp af IMO-resolutioner . Der m udvises srlig opmrksomhed og strenghed over for skibe , der sejler under bekvemmelighedsflag .
Kontrollen af handelsskibe br foretages af en offentlig , statslig tjeneste med personale , der er uddannet hertil , og som rder over det ndvendige teknologiske udstyr , og det br ske med aktiv deltagelse af sfolkenes fagbevgelse .
<P>
En egentlig politik til beskyttelse af skibes sikkerhed og af menneskeliv p havet samt miljet br frst og fremmest bekmpe rederiernes immunitet , gennemfre strenge foranstaltninger og straffe manglende overholdelse af disse , fastlgge skibenes organisatoriske opbygning i overensstemmelse med de voksende behov , bidrage til at forbedre bestningsmedlemmernes leve- og arbejdsvilkr og sikre fagbevgelsens reelle deltagelse i beslutningstagningen vedrrende skibsfarten , navnlig hvad sikkerhedssprgsml angr .
<P>
Selv om hverken forslaget til ndring af det eksisterende direktiv om skibskontrol eller Watts-betnkningen opfylder de faktiske behov , tager de nogle skridt i den rigtige retning . Af disse rsager stemmer KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet for betnkningen .
<SPEAKER ID=54 NAME="Darras">
Indledningsvis vil jeg understrege , at der er tale om et alvorligt emne , og jeg vil gerne takke ordfreren og Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , som har arbejdet hurtigt og ydet en bemrkelsesvrdig indsats .
Det er ikke blot lykkedes Europa-Parlamentet at fremskynde den lovgivningsmssige procedure - det kunne man forvente - men ogs at fastholde en hj profil , nr det glder sikkerheden , og f fastslet principper , som lnge har vret anerkendt af Europa-Parlamentet .
<P>
Det er sledes i tre tilflde lykkedes hr . Watts at opn en skrpelse af de bestemmelser , der er foreslet af Kommissionen :
<P>
Skibe , som mere end to gange inden for de seneste 24 mneder har vret tilbageholdt i en medlemsstats havn , skal sledes fratages retten til videre sejlads , og iflge Europa-Parlamentets forslag skal dette glde uanset skibets alder .
<P>
Skibe , som i tre r uden ophr har frt flag fra en sortlistet stat , skal ngtes adgang til Fllesskabets territorialfarvande .
Denne bestemmelse skal afholde staterne fra at udlevere sdanne bekvemmelighedsflag , ligesom den har til forml at sikre , at skibenes ejere ikke p uansvarlig vis anvender denne illegale praksis .
<P>
Skibe udstyres med en sort boks .
Skibe , som ikke er udstyret med en sdan , forbydes fremover adgang til Fllesskabets havne .
<P>
Lytter man til den offentlige mening , vil man vide , at der utlmodigt ventes p , at disse bestemmelser vedtages .
Vi har ikke fremskyndet proceduren for dernst at forsinke den i slutfasen ved en forligsprocedure , som vil strkke sig over flere mneder !
Det indebrer en alt for stor risiko for ulykker og forurening - for slet ikke at tale om bestningens ln- og arbejdsvilkr !
Lad os vise handlekraft og stemme for denne betnkning .
Den er fremadrettet , og dens vedtagelse vil tjene Europa-Parlamentet til re , bidrage til at beskytte miljet og dermed sikre get livskvalitet .
<SPEAKER ID=55 NAME="Meijer">
Hvis alle skibes flagstater , alle rederier og alle klassifikationsselskaber handlede af god vilje , var havnestatskontroller undvendige .
Desvrre drejer det sig ofte om at tjene s mange penge som muligt p bekostning af sikkerheden , miljet og personalet .
Menneskelige fejl er for det meste en flge af overbelastning , underbetaling og utilstrkkelig uddannelse af smnd .
Kommissionens forslag virker beroligende , men det kan ikke klare sig tilstrkkeligt over for bevidst modarbejdelse .
Derfor er det godt , at ordfrerne Watts , Vachetta og Pitrasanta har forsgt at lappe hullerne i Kommissionens forslag .
De foreslr at formene risikoskibe , skibe under bekvemmelighedsflag og skibe uden VDR adgang til EU ' s havne , at modarbejde postkasseselskaber og rengring af tankskibe p havet og at ge antallet af kontrollrer .
Det er vigtigt , at fru Vachetta foreslr at forbedre bemandingsgraden , arbejdstiderne , lnniveauet og uddannelsen af smnd .
Jeg sttter alle forbedringer og beklager , at nogle af dem endnu ikke har kunnet mobilisere et flertal .
<SPEAKER ID=56 NAME="Vlasto">
Jeg har stemt for Watts-betnkningen , som tager sigte p at styrke inspektionen i Den Europiske Unions havne bde kvalitativt og kvantitativt .
Kommissionen foreslr , at der i et vist omfang indfres ensartede regler for inspektionsprocedurerne , og den faststter vilkrene for at ngte et skib adgang til medlemslandenes havne . Det drejer sig sledes om at skabe et minimumsgrundlag for en flles politik , nr det glder sikkerheden til ss .
<P>
Bestemmelserne tager sigte p at styrke sikkerhedskontrollen med skibene i vores havne . De giver imidlertid ikke grundlag for at forbyde sejlads i vores territorialfarvande for skibe , som p grund af manglende opfyldelse af sikkerhedsbestemmelserne ngtes tilladelse til at anlbe vores havne .
Forslaget har sledes klart sine begrnsninger .
Vi m eksempelvis ogs beklage , at Kommissionen ikke har viderefrt tanken om et regulrt europisk inspektionskorps i lighed med den amerikanske kystvagt .
<P>
Vi etablerer med andre ord et europisk system for overvgning og udveksling af information medlemsstaterne imellem .
Europa-Parlamentet br sikre , at medlemsstaterne snarest bevilger svel de konomiske som de menneskelige ressourcer til dette forml , sledes at den konkrete ivrksttelse af det hurtige reaktions- og informationsudvekslingssystem sikres .
Jeg erindrer om , at der i jeblikket findes omkring 270 havneinspektrer i Den Europiske Union , som varetager havnestatskontrollen .
Dette antal er langtfra tilstrkkeligt , hvis de fremsatte forslag skal sikres gennemfrt .
<P>
Ordfreren har fremsat flere forslag , som tager sigte p at styrke inspektionen af dens effektivitet og bindende virkning .
Jeg sttter fuldt ud forslaget om , at skibe , som to gange inden for de seneste 24 mneder har vret tilbageholdt , fratages retten til videre sejlads uanset fartjernes alder .
Der er imidlertid efter min opfattelse tale om minimumsforanstaltninger , og jeg ser gerne , at disse bestemmelser skrpes .
<P>
Det er en forudstning , at vi sikrer , at de foranstaltninger , vi foreslr i dag , gennemfres af alle medlemsstaterne i Den Europiske Union .
Ansvaret for gennemfrelsen af disse foranstaltninger ligger sledes hos medlemsstaterne . Der er behov for flere inspektrer .
Der er behov for yderligere konomiske ressourcer . I modsat fald vil den foreslede havnestatskontrol forblive nsketnkning .
Vi forventer derfor , at medlemsstaterne viser reelt engagement , nr det glder sikkerheden til ss .
<P>
Betnkning af Hatzidakis ( A5-0344 / 2000 )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Da jeg fortalte en pensionist , at vi skulle drfte hr . Hatzidakis ' betnkning , udbrd han : " Kunne I ikke have tnkt p det noget fr ?
! " Denne betnkning er faktisk et columbusg , og jeg betragter hr .
Hatzidakis som en frelsende engel , nr det glder ndvendigheden af at undg risikoen for havforurening .
Hvis vi havde tnkt p det noget fr , og hvis hr . Hatzidakis havde vret her fr , nemlig i de tidligere r , havde han uden tvivl foreslet et dobbeltskrog , og s havde vi undget en masse ulykker .
Derfor vil jeg gerne bede hr . Hatzidakis om at tage et andet initiativ , nemlig at der ogs indfres dobbeltbund i de lastbiler , som transporterer olie og andre skadelige stoffer p vores motorveje .
<SPEAKER ID=58 NAME="Alyssandrakis">
For at garantere skibes sikkerhed , beskytte menneskeliv p havet og beskytte miljet er man ndsaget til at bekmpe rederiernes immunitet , trffe strenge foranstaltninger til kontrol af skibenes tilstand og uddele hrde straffe til de sfartsselskaber , der overtrder sikkerhedsreglerne , forbedre sfolkenes arbejdsvilkr , give dem en passende uddannelse og sikre en organisatorisk opbygning , som opfylder de voksende behov p skibene .
<P>
Anvendelsen af dobbeltskrogede skibe kan bidrage til sikkerheden og miljbeskyttelsen , men det er ikke noget universalmiddel og kan ikke i sig selv give nogen garanti for sdygtigheden .
<P>
Indfrelsen af et srligt system for opkrvningen af havne- og lodsafgifter for dobbeltskrogede olietankskibe br efter vores opfattelse ikke ske p bekostning af indtgterne til de havnefonde m.m. , som afgifterne nu gr til , men br tvrtimod betyde , at det aktuelle afgiftsniveau bevares for dobbeltskrogede skibe , idet der sker en forhjelse p en vis procentdel af afgiften for enkeltskrogede skibe .
Desvrre er dette ikke med i betnkningens forslag , som betyder en yderligere forvrring af betingelserne for udfasning af gamle skibe .
<P>
Det er vores vurdering , at forslaget om at stte grnsen for skibenes tonnage op , s skibe under MARPOL-grnsen , fra 600 til 3000 dwt , undtages fra bestemmelserne i Kommisisonens forordning , vil mangedoble antallet af skibe , som udgr en risiko for sikkerheden og miljet .
Disse skibe anvendes isr i omrder , hvor stransporten er ved at blive meget tt .
<P>
Af disse rsager stemmer KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet imod betnkningen .
<SPEAKER ID=59 NAME="Meijer">
Det var bedre , hvis der ikke mere fandtes tankskibe med enkeltskrog , men sdanne skibe blev bygget indtil 1996 .
Kommissionen vil med rette undg , at Europa kommer bagud i forhold til USA .
Tankskibe med enkeltskrog m ikke fortsat sejle her , hvis de efter 2005 , 2010 eller 2015 er forsvundet andre steder .
Hvis der ikke trffes foranstaltninger i tide , henter vi gamle risikoprgede skibe , som er kasseret i USA , til Europa .
<P>
Tankskibe med dobbeltskrog reducerer risikoen for olieforurening , men udelukker det ikke .
Isr i stersen ved Estland og Rusland er trafikken med tankskibe og hurtige passagerskibe steget kraftigt i de seneste r .
Der er risikoen for skibssammenstd s stor , at skibsulykker bliver stadigt mere sandsynlige uden ekstra vejledning og kontrol .
Der er derfor grund nok til ogs at skrpe dette forslag fra Kommissionen , ligesom ordfrerne for de andre betnkninger om sikkerhed til ss , som var p dagordenen i dag , har gjort det .
Hr . Hatzidakis gr desvrre det modsatte .
Han frygter mangel p tankskibe og vil helst vente p verdensopspndende foranstaltninger .
Jeg sttter Kommissionens forslag .
Lempelserne gr derimod forslaget utilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=60 NAME="Vachetta">
Vi br lgge vgt p at sikre en klar ansvarsfordeling , sikre overholdelsen af sociale standarder , nr det glder bestningens vilkr , sikre overholdelse af princippet om , at forureneren betaler , og sikre fornyelse af materiellet .
Set i dette perspektiv m det betegnes som hensigtsmssigt , at der snarest indfres krav om dobbeltskrogskonstruktion , i srdeleshed nr der er tale om skibe , som er beregnet til transport af forurenende og / eller farligt gods .
<P>
De bestemmelser , der er gldende inden for Den Europiske Union , br vre p hjde med den amerikanske olieforureningslov fra 1990 ( Oil Pollution Act ) , som tager sigte p at afskaffe skibe med enkeltskrog inden for tidsrummet 2000-2015 .
Vi br som et minimum gennemfre en afvikling af flden af skibe med enkeltskrog i samme takt som USA , samtidig med at vi br trffe de forndne foranstaltninger for at sikre , at skibe , som ikke opfylder milj- og sikkerhedskravene , ikke " eksporteres " til den tredje verden .
Udskiftning af den forldede flde vil i vrigt kunne bidrage til at skabe vkst inden for vrftssektoren .
<P>
Der er allerede nu grund til at forbedre systemet med skibe med dobbeltskrog .
Adskillige teknikere har ppeget de vanskeligheder , der er forbundet med inspektionen og vedligeholdelsen af rummet mellem de to skrog . Hr .
Hatzidakis fremstter imidlertid forslag , som svkker Kommissionens forslag . Forslagene tager , som hr .
Hatzidakis p udmrket vis har forklaret , sigte p at styrke sikkerheden til ss , samtidig med at konkurrencesituationen ikke m forringes . Sagt med andre ord tilstrber man at reducere omkostningerne mest muligt .
Man nsker kort sagt at fjerne problemerne med sikkerheden til ss , men man tager ikke fat p rsagerne til disse .
<P>
Det foreliggende forslag til forordning er et skridt i den rigtige retning , men det er vigtigt , at der ikke accepteres undtagelsesbestemmelser eller forlngelse af de angivne tidsfrister for forordningens gennemfrelse .
Det er vigtigt , at Kommissionens forslag fastholdes .
<SPEAKER ID=61 NAME="Vlasto">
Det glder mig , at Europa-Parlamentet omsider har haft mulighed for p baggrund af de tre foreliggende tekster at udtale sig om sikkerheden til ss . Men som tidligere ppeget beklager jeg , at vi har mttet vente s lnge p dette initiativ , som dog vedrrer et af de omrder , det franske formandskab har prioriteret hjt .
Frst med Erikas forlis i december 1999 blev sprgsmlet om sikkerheden til ss sat p den politiske dagsorden i Den Europiske Union , og kun takket vre Europa-Parlamentets vedholdende indsats fremsatte Kommissionen de forslag , som vi i dag har vedtaget . Der er get nste et r siden Erikas forlis .
Og vi har i mellemtiden oplevet endnu en katastrofe med Ievoli Suns forlis i Den Engelske Kanal , hvilket har bidraget til at fremskynde frstebehandlingen af disse tekster .
<P>
Jeg har stemt for Hatzidakis-betnkningen og takker ordfreren for en ihrdig indsats p dette mtlelige omrde .
Kravet om , at olietankskibe skal vre konstrueret med dobbeltskrog , og at de ldste skibe gradvist skal fjernes fra havene , er foranstaltninger , som peger i den rigtige retning , og som p konkret vis imdekommer borgernes helt legitime bekymring .
<P>
Man kan beklage den lange overgangsperiode , i hvilken sejlads med skibe med enkeltskrog fortsat vil vre tilladt , om end dette til dels kan tilskrives de pgldende foranstaltningers ganske vidtrkkende karakter .
Vi br imidlertid med strste opmrksomhed flge eventuelle ndringsforslag fra Rdet , sfremt disse indebrer en ndring i tidsplanen , nr det glder fjernelsen af de ldste skibe .
Overgangsperiodens udlb i 2015 br under alle omstndigheder overholdes .
<P>
USA ' s ensidige vedtagelse af foranstaltninger , som forbyder olietankskibe med enkeltskrog at anlbe amerikanske havne efter 2015 , udgr en reel trussel mod skibsfarten i Den Europiske Unions farvande , idet de pgldende fartjer kunne tnkes at henlgge deres aktiviteter hertil .
Det er derfor afgrende , at tidsplanen for et forbud mod sejlads med sdanne fartjer i vores farvande flger den tidsplan , der er fastsat af USA .
<P>
Endelig skal det understreges , at kravet om dobbeltskrog for olietankskibe skal ses som et element , der indgr i en samlet europisk politik til forbedring af sikkerheden til ss .
Der er tale om en vsentlig , men ikke tilstrkkelig beslutning .
Vores politik til forbedring af sikkerheden til ss br grundlggende tage sigte p at sikre en stramning af de internationale regler .
<P>
Betnkninger af Watts ( A5-0343 / 2000 ) og Hatzidakis ( A5-0344 / 2000 )
<SPEAKER ID=62 NAME="Hudghton">
katastrofen og andre tilflde af oliespild for nylig er blot nogle af de mange katastrofer , der er sket i EU ' s farvande , herunder oliespildet fra Braer ud for Shetland og Sea Empress of Wales .
Disse katastrofer har ud over at forrsage ubodelig kologisk skade ogs delagt lokale industrier .
Erika-katastrofen har haft store konsekvenser for det lokale fiskeri og akvakulturen , og det er vigtigt at vre opmrksom p bde kort- og langsigtede skadevirkninger af olieforurening .
<P>
Det er uhyre vigtigt med effektiv kompensation .
Det er p tide , at der bliver strammet op p skibssikkerhed inden for Fllesskabet og indfrt mere omfattende kontrol , herunder ophvelse af bekvemmelighedsflag , som anvendes mere og mere .
De ansvarlige selskaber , det pgldende skib og ejerne af lasten skal betale for deres forsmmelighed .
De nuvrende erstatningsordninger er utilstrkkelige , og det fremgik alt for tydeligt i forbindelse med Braer-katastrofen , hvor Shetlandsernes fiskeindustri ikke fik tilstrkkelig erstatning .
<P>
Maritime katastrofer flges som regel af hektisk politisk aktivitet , der virker betryggende p det pgldende tidspunkt , men som ikke altid flges op .
Lad os sikre , at der trffes tilstrkkelige foranstaltninger i hele Europa , og at den erfaring , som vi har fet , kan fre til beslutsom politisk handling .
<SPEAKER ID=63 NAME="Schrling">
Pakken med lovforslag vedrrende sikkerhed til ss er bde velkommen og ndvendig .
Det har ikke mindst katastrofen med forliset af olietankeren Erika vist .
<P>
Jeg har stemt for betnkningerne om :
<P>
sikkerhed p skibe , forureningsforebyggelse samt leve- og arbejdsvilkr om bord p skibe , der anlber Fllesskabets havne ,
<P>
dobbeltskrog for olieskibe ,
<P>
syn af skibe ,
<P>
utilsigtet eller tilsigtet forurening af havet .
<P>
Desuden har jeg stemt for alle de ndringsforslag , der forbedrer og skrper Kommissionens forslag .
Det er specielt vigtigt at understrege , at princippet om , at forureneren skal betale , skal glde fuldt ud .
<P>
I de seneste r har der vret en markant stigning i antallet af olietankskibe i bl.a. Atlanterhavet , Den Engelske Kanal og stersen , hvilket indebrer en get risiko for ulykker med negativ indvirkning p miljet .
<P>
Nu ser det ud til , at olieskibstrafikken i stersen stiger voldsomt , da Rusland planlgger at opfre flere oliehavne langs sterskysten - i Finske Bugt - i noget , der ligner en stor koncentration af russisk olieindustri .
I byen Primorski ikke langt fra Vyborg har man allerede pbegyndt byggeriet af en stor oliehavn til eksport af russisk olie , og der er planer om endnu en havn i samme omrde .
<P>
Finland har med sttte fra Kommissionens miljdirektorat forsgt at f de russiske myndigheder til at g med til at gennemfre en konsekvensundersgelse i overensstemmelse med Esbo-konventionen .
Rusland har desvrre ikke efterkommet dette nske .
<P>
En olieulykke vil f delggende konsekvenser for Finske Bugt og stersen .
<P>
stersen er et meget flsomt indlandshav , der allerede er strkt forurenet af udslip fra industri , aflb og landbrug .
<P>
Kommissionen og Rdet m nu flge op p nsket om at evaluere indvirkningerne p miljet og oplyse de russiske myndigheder om , at den fremtidige oliehandel med Rusland er betinget af sdanne evalueringer .
<P>
Betnkning af Ortuondo Larrea ( A5-0342 / 2000 )
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , som jeg har nvnt fr , var jeg ude at sejle i mine unge dage .
Denne betnkning af Ortuondo Larrea om inspektion og syn af skibe er yderst vigtig , og alle inspektionerne og kontrollerne er ligeledes vigtige .
Jeg kan huske , nr inspektrerne fra de lande , der skulle kontrollere skibene , gik ombord .
De lukkede sig inde i en lille kahyt sammen med overintendanten og kom ud igen med favnen fuld af cigaretter , spiritus og mske ogs andre ting .
Inspektionerne skal tages alvorligt !
Man br efter min mening forsge at opn , at det er europiske inspektrer , der gr om bord p de europiske skibe , for nu m det vre slut med regeringernes og Rdets sdvanlige afvisning af kontrolinspektioner , navnlig nr det glder om at holde havet og vores kyster rene .
<SPEAKER ID=65 NAME="Berni">
Stransporten giver fortsat anledning til ulykker , og disse ligner hinanden .
Senest er det Erikas og Ievoli Suns forlis , som har ramt de franske kyster . Det er sledes p tide , at Den Europiske Union reagerer og sikrer en nje kontrol med klassifikationsselskaberne , som godkender fartjer , som ikke opfylder milj- og sikkerhedskravene .
Der er behov for europisk lovgivning p dette omrde .
<P>
Vi sttter derfor den foreliggende betnkning , som tager sigte p at forbedre kontrollen med skibene og faststte harmoniserede procedurer og regler for inspektionen . Den betegner et skridt i den rigtige retning , om end ordfrerens forslag efter vores opfattelse ikke er vidtrkkende nok .
<P>
Der foresls sledes en harmonisering af kontrolkriterierne for alle medlemslandene . Forslaget indeholder imidlertid ingen bestemmelser med sigte p fartjer , som kontrolleres uden for Den Europiske Union , og som kommer fra tredjelande .
Er der eksempelvis noget til hinder for , at et maltesisk eller cypriotisk fartj , som er i drlig stand , finder vej til EU ' s farvande ?
Hvornr trffer Den Europiske Union beslutning om at forbyde adgang til EU ' s territorialfarvande for alle skibe , som ikke overholder EU ' s regler ?
<P>
EU tver sdvanligvis ikke med at lovgive p miljomrdet . Skal vi fortsat opleve , at man kniber udenom , nr det glder sikkerheden til ss med henvisning til , at der er meget betydelige konomiske interesser involveret , og at medlemsstaterne har strkt divergerende interesser p dette felt ?
Hvornr kan vi forvente , at EU frigiver de forndne menneskelige og konomiske ressourcer til denne opgave og dermed sikrer , at den foreliggende tekst ikke blot forbliver en hensigtserklring ?
<P>
Vi stemmer sledes for denne betnkning , fordi den betegner et skridt i den rigtige retning , men vi beklager , at den ikke omfatter flgende punkter : en klar ansvarsfordeling ( mellem kontrolinstans , rederi , befragter og forsikringsselskab ) , nr det glder forurening ; forebyggende foranstaltninger og sanktioner til bekmpelse af intensiv afgasning , som er skyld i en betydelig del af havforureningen ; registrering af skibe , som ikke opfylder milj- og sikkerhedskravene , og forbud mod sejlads i EU ' s territorialfarvande for skibe , som frembyder en klar risiko uanset alder .
<P>
Det er afgrende , at direktiv 94 / 57 / EF snarest revideres , eftersom Malta og Cypern , som har verdens henholdsvis fjerde og sjette strste flde , sger optagelse i EU .
<P>
Sidelbende med den omhandlede fllesskabsaktion br Den Internationale Sfartsorganisation ( IMO ) styrkes . IMO ville , sfremt organisationen blev udstyret med en regulr tilsynsmyndighed , som kunne sikre , at ISM-koden efterleves , vre et effektivt instrument i stil med Europol .
<P>
Vi hber , Rdet vil handle hurtigt og p ansvarlig vis i denne sag .
Det glder miljet .
<SPEAKER ID=66 NAME="Krivine">
De seneste skibsforlis - olietankskibet Erikas og kemikaliefragtskibet Ievoli Suns forlis - vidner om , at klassifikationsselskaberne spiller en afgrende rolle for stransporten .
Det er sledes ogs legitimt at sprge , om den kontrolvirksomhed , de udver , er plidelig og effektiv .
<P>
For det frste er det vrd at bemrke , at anerkendelsen af klassifikationsselskaberne er overladt til medlemsstaterne uden forudgende kontrol eller harmonisering p europisk plan .
Endvidere varierer inspektrernes uddannelsesmssige baggrund fra land til land .
Der er endvidere ingen sikkerhed for , at klassifikationsselskaberne er uafhngige af flagstaten og / eller kunden .
Ordfrerens forslag tilsigter en harmonisering p europisk plan , hvilket afgjort er positivt .
<P>
Det drejer sig endvidere om at sikre , at Den Europiske Union rder over en anerkendt og kompetent myndighed , som kan hndhve de standarder , der er gldende for klassifikationsselskaberne .
Det vil krve gede ressourcer , konomiske svel som menneskelige .
Der skal fres tilsyn med klassifikationsselskaberne , og der skal i pkommende tilflde vre mulighed for sanktioner , herunder mulighed for at inddrage den udstedte godkendelse .
<P>
De godkendte organers konomiske ansvar i tilflde af ulykker skal fastlgges og harmoniseres .
De anfrte erstatningsbelb br i vrigt forhjes under hensyntagen til de materielle , konomiske , men ogs sociale og miljmssige skader .
<P>
Jeg sttter den foreliggende betnkning og de ndringer , Kommissionen foreslr . Jeg anmoder imidlertid Europa-Parlamentets medlemmer om at sttte de ndringsforslag , der er fremsat af Miljudvalget , herunder ndringsforslag , som tager sigte p at opn harmonisering af de regler , der finder anvendelse p klassifikationsselskaberne , og harmonisering af inspektrernes status .
<SPEAKER ID=67 NAME="Meijer">
Stransporten er vokset meget i de forlbne rtier , og omkostningerne er faldet .
Der spares havnepenge ved at fortstte sejladsen i stormvejr og ved ogs p andre tidspunkter at acceptere risikoen for katastrofale ulykker .
S lnge omkostningerne ved at overtrde reglerne er lavere end ved at overholde dem , fortstter de virksomheder , som vil opn maksimalt udbytte , med at trffe de forkerte valg .
Det lykkes fortsat ikke flagstaterne selv at organisere kontrollen med skibenes sdygtighed og miljvenlighed .
De overlader dette arbejde til internationale virksomheder , som er afhngige af rederiernes velvilje .
Skibsejerne , der frivilligt melder sig som kunder , kan om nsket skifte til et andet selskab , som stiller mindre strenge krav .
Det er et fremskridt , at godkendelsen af klassifikationsselskaber kan trkkes tilbage , at ansvaret harmoniseres , og at klassifikationsselskaberne altid skal overdrage deres oplysninger til den konkurrent , som overtager kontrollen .
Det er endnu bedre , at kontrollen skal gennemfres hvert andet r , og at klassifikationsselskaberne ikke kun m vre afhngige af n stor virksomhed , som bygger , reparerer og anvender skibe .
Det bedste vil imidlertid vre , hvis en harmoniseret kontrol blev statens direkte ansvar .
<SPEAKER ID=68 NAME="Vlasto">
Ortuondo Larreas betnkning er sidste element , der indgr i den samlede pakke af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden til ss .
Der er tale om et vigtigt element , eftersom det drejer sig om skibsklassifikationsselskaberne .
<P>
Jeg har stemt for den foreliggende betnkning , som stiller forslag om en vis harmonisering medlemsstaterne imellem , nr det glder klassifikationsselskabernes kvalitet , ekspertise og kapacitet . Fremover vil ansvaret for godkendelsen af disse selskaber phvile medlemsstaterne og Kommissionen i fllesskab .
<P>
De fremsatte forslag skrper endvidere klassifikationsselskabernes ansvar . I tilflde af ulykker , som kan tilskrives selskaberne , kan disse plgges konomiske sanktioner , ligesom der kan blive tale om midlertidig eller permanent inddragelse af selskabernes godkendelse .
Vi har oplevet , at klassifikationsselskabernes kontrolvirksomhed har vret sat under debat efter Erikas forlis i december 1999 . Debatten vidner om , at disse selskaber spiller en afgrende rolle for vurdering og forebyggelse af risici som flge af skibenes stand .
<P>
Det er flagstaten , der er ansvarlig for et fartjs sdygtighed .
Jeg hber , at Kommissionens medvirken ved godkendelsen af klassifikationsselskaberne og den gede ansvarliggrelse af disse vil bidrage til at f sat en stopper for anvendelsen af bekvemmelighedsflag .
Set i dette perspektiv er det afgrende , at de omhandlede foranstaltninger straks gennemfres i ansgerlandene . Det br sikres , at disse landes flde opfylder Den Europiske Unions sikkerhedsstandarder og -krav .
<P>
Problemerne med klassifikationsselskaberne har sledes langt videre perspektiver .
Europa-Kommissionen br have mulighed for at kontrollere , at de nye foranstaltninger efterleves , ikke blot i medlemsstaterne , men ogs i ansgerlandene .
Endvidere br den flles politik for sikkerheden til ss ogs tjene som reference p internationalt plan , og de krav , vi stiller til vores skibe , skal ogs finde anvendelse p tredjelandes flde .
Sikkerheden til ss br ikke blot vre et emne , som bringes p bane som en hastesag , hver gang en katastrofe har ramt vores kyster . Der br fres en flles og konsekvent politik p internationalt plan , nr det glder sikkerheden til ss .
<P>
Forberedelse af Det Europiske Rds mde i Nice
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , UEN-Gruppen kan ikke tilslutte sig Europa-Parlamentets beslutningsforslag om forberedelse af Det Europiske Rds mde i Nice . Forslaget tager i enhver henseende sigte p at styrke de overnationale institutioner og underkaste alle medlemsstaterne ensartede regler .
<P>
Vi m i srdeleshed tage afstand fra henvisningerne til en europisk forfatning , i alt fald hvis det er tanken , at de nationale forfatninger skal vre underordnet en sdan europisk forfatning .
Vi m afvise tanken om , at chartret skal have bindende virkning og indskrives i traktaterne . Det vil vre udtryk for en farlig udvikling mod get ensretning .
Vi m afvise forslaget om get anvendelse af kvalificeret flertal og sidelbende hermed get anvendelse af den flles beslutningsprocedure . Det ville reelt vre ensbetydende med , at Luxembourg-kompromiset ophves .
<P>
Nr Det Europiske Rd ikke p det foreliggende grundlag til enighed om en aftale i Nice , vil det efter vores opfattelse ikke vre nogen ulykke , som hvdet af fderalisterne under grsdagens angreb p det franske formandskab og den franske udenrigsminister Hubert Vdrine .
Vi vil snarere betegne det som en stor sejr . Det er ikke et overnationalt , stift , hierarkisk og fjernt Europa , vi har brug for set i lyset af den forestende udvidelse , men derimod et smidigt Europa , som er tt p borgerne og bygger p respekten for de nationale demokratier .
<P>
Hvad angr de konkrete punkter p dagsordenen for mdet i Nice , mener vi , at chartret br have status af en erklring , at Kommissionen br tlle en kommissr fra hver medlemsstat , at fastlggelsen af stemmevgtning i Rdet br respektere princippet om ligestilling mellem de store medlemsstater , at flertalsafgrelser ikke br anvendes p centrale omrder som eksempelvis indvandring , internationale forhandlinger om tjenesteydelser , beskatning og social sikring . Og endelig mener vi , at forstrket samarbejde skal defineres liberalt , sledes at det ogs kan etableres uden for den flles institutionelle ramme .
<P>
Set i et videre perspektiv mener vi , at der efter Nice br indledes nye forhandlinger , men denne gang forhandlinger , som peger i den rigtige retning . Forhandlinger , som skaber smidigere institutioner og p ny giver borgerne indflydelse , idet mlet ikke skal vre en europisk superstat , men et netvrk af nationale demokratier .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , i modstning til hr . Berthu gr jeg og Pensionistpartiet , som jeg har den glde og re at reprsentere i Europa-Parlamentet , ind for et tttere bnd mellem EU ' s medlemsstater .
Jeg mener faktisk , at Europa-Parlamentet , som er vi medlemmmer af , burde vre modigere , og at det burde gre , ligesom man gjorde under den franske revolution . Vi burde sledes nedstte en konstituerende forsamling og mdes i boldhuset en sknne dag , og De burde vre vores Robespierre , fru formand .
De ville naturligvis blive en heltinde og ikke en helt , men vi vil selvflgelig ikke have , at De ender p samme mde som Robespierre .
<P>
Det , som jeg vil sige , er , at Den Europiske Union skal vre en sand union af stater , og det med et Parlament , som str i spidsen for fremsttelsen af lovforslag .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Fru formand , uanset om Det Europiske Rds mde i Nice resulterer i en ndring af EU ' s institutioner , eller de institutionelle reformer strander p indbyrdes rivaliseren nationerne og deres ledere imellem , m det konstateres , at Den Europiske Union fortsat fokuserer ensidigt p den konomisk herskende klasses interesser , p de store industri- og finanskoncerners interesser , p forretninger og profit .
Alle storladne - men indholdstomme - erklringer om demokrati eller folkets interesser til trods omhandler de drftelser , der pgr i EU ' s institutioner , p ingen mde arbejdernes og flertallets interesser .
<P>
Vi nsker afgjort ikke at blande os i den verserende strid mellem lederne af de tre eller fire store lande om frerrollen i Den Europiske Union .
Vi finder den lige s uinteressant som diskussionen om , hvorvidt chartret om grundlggende rettigheder skal indfjes i traktaten eller ej . Chartret , som hvdes at omhandle grundlggende rettigheder , undlader nemlig ikke blot at nvne helt elementre arbejdstagerrettigheder .
Det bner ogs mulighed for foranstaltninger , som vil svkke de sociale rettigheder . Chartret bidrager sledes ikke til at fremme menneskerettighederne , men baner vejen for initiativer , som kan svkke disse rettigheder .
<P>
Der er med andre ord detaljer , vi ikke nsker at stemme hverken for eller imod , og overordnet har vi valgt at stemme imod den foreliggende tekst .
<SPEAKER ID=72 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn og Hans Karlsson">
Vi stemmer for beslutningen , men vi vil kommentere flgende punkter :
<P>
Vi er positive over for nsket om get brug af kvalificeret flertal i Rdet for Den Europiske Union .
Vi mener imidlertid , at denne beslutningsform ikke skal glde sprgsml , der falder ind under anden sjle .
I de tilflde , hvor kvalificeret flertal bringes i anvendelse , mener vi , at det skal kombineres med medbestemmelsesret for Parlamentet .
<P>
Vi vil sttte en henvisning til chartret om grundlggende rettigheder i traktatens artikel 6 , stk . 2 .
I den aktuelle situation er vi imidlertid imod en indskrivelse af chartret i traktaten og en konstitutionalisering af traktaten .
<P>
Med hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitikken finder vi det positivt , at krisehndtering har fet en fremtrdende plads .
Forudsat at EU ' s institutioner fr kontrol med udformningen af det forstrkede samarbejde , vil vi ogs sttte dette forslag .
<SPEAKER ID=73 NAME="Belder">
Forvarslerne for topmdet i Nice tyder ikke p et godt resultat .
En tilfredsstillende aftale er endnu ikke inden for rkkevidde .
<P>
Den stadigt mere bne magtkamp mellem flere medlemsstater forplumrer mulighederne for kompromiser .
Mange medlemsstater , isr de store , ser ud til kun at vre ude p at forbedre deres egen magtstilling i fremtiden .
Strstedelen af de indgivne beslutningsforslag klargr , at Parlamentet heller ikke kan modst fristelsen for isr af betragte Nice som en succes , hvis dets egen magt udvides .
<P>
Det sttter jeg ikke .
At tnke i magtbaner er ikke tilstrkkeligt til at klargre EU til fremtiden .
I EU , hvor forskellige folkeslag skal leve fredeligt sammen , er det for det frste ndvendigt , at regeringerne finder en holdbar balance i gensidig respekt og forstelse .
EU ' s institutioner skal vre i stand til at lse deres opgaver uden at ptage sig medlemsstaternes rolle .
Ogs i fremtiden skal den enkelte medlemsstat kunne komme til sin ret i en Union , som bygger retfrdighed .
Det er efter min mening et afgrende kriterium for at bedmme Nice-traktaten .
Det er desvrre ikke med i beslutningsforslaget .
Fuldstndig retfrdighed forventer jeg i Vor Herre Jesus ' kommende rige .
Det skal ikke afholde os fra at sge denne retfrdighed allerede nu her p jorden , ogs som folk i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=74 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for det flles beslutningsforslag om forberedelse af Det Europiske Rds mde den 7.-9. december i Nice , hvor bl.a. den igangvrende regeringskonference skal afsluttes med indgelse af Nice-traktaten .
Vi har under hele regeringskonferencen vret imod den meget udvidede dagsorden , som flertallet i Europa-Parlamentet ved gentagne beslutningsforslag har sgt at opstille , hvilket vi ogs har tilkendegivet ved de enkelte afstemninger .
Flere af de fremsatte beslutningsforslag fra de forskellige politiske grupper tager da ogs udgangspunkt i en dyb bekymring om , hvorvidt det vil lykkes at n mlet i Nice , som er at gre EU klar til optagelse af de nye medlemslande i EU .
<P>
Den vigtigste opgave i Nice er at sikre , at EU har effektive institutioner .
Forudstningen herfor er , at der findes en afbalanceret lsning mellem sm og store lande , ikke blot hvad angr stemmevgtene i Ministerrdet , men ogs hvad angr sammenstningen af Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Disse to institutioner bidrager meget vsentligt til , at EU fortsat koncentrerer indsatsen om de flles ml og de grnseoverskridende opgaver , mens resten overlades til medlemslandene .
<P>
Udvidelsen er et stort projekt , der krver opbakning ikke bare i ansgerlandene , men ogs i de lande , der allerede er medlemmer .
Flere medlemmer af Europa-Parlamentet har ambitioner om en konstitutionalisering af traktaterne , herunder indskrivelse af chartret om grundlggende rettigheder samt anvendelse af kvalificeret flertal p alle omrder .
At blive ved med at insistere p disse emner under den igangvrende regeringskonference , hvorom der alligevel ikke kan vindes bred opbakning , er efter vores opfattelse uklogt og er med til at stte Parlamentet uden for indflydelse .
Det har vi ogs markeret ved de enkelte stemmeafgivninger i dag .
Vi har valgt at stemme for den samlede betnkning , fordi vi nsker at lgge pres p stats- og regeringscheferne om at finde et godt resultat i Nice .
<SPEAKER ID=75 NAME="Caudron">
Topmdet i Nice indledes om f dage , og uden i vrigt at foruddiskontere resultaterne af dette mde vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke det franske formandskab for dets store indsats , ligesom jeg vil takke de franske ministre , som har brugt tid og krfter p jvnlige mder med Europa-Parlamentet , dels i udvalgene og dels i plenum .
<P>
Jeg har som mange andre undertiden beklaget , at premierministeren , Lionel Jospin , har holdt lav profil under formandskabet af hensyn til det vanskelige samliv mellem en premierminister og en prsident af forskellig politisk observans . Jeg ved imidlertid , at premierministeren aktivt har stttet ministrene og givet disse vrdifuld inspiration , hvilket ikke br underkendes .
<P>
Tillad mig at rette en srlig tak til Hubert Vdrine og Pierre Moscovici samt til Martine Aubry , som str bag initiativerne p det sociale omrde . Dette omrde har i srlig grad vret i fokus under det franske formandskab .
<P>
Tilbage str nu opgaven i Nice . Nr det glder de institutionelle reformer , bestr opgaven i at form de enkelte deltagere til at gre de sidste ndvendige indrmmelser for at sikre en god aftale og en god traktat .
<P>
Det er afgjort ogs vigtigt at f indfjet en henvisning til chartret om grundlggende rettigheder i traktaten for dermed at styrke chartrets retlige virkning .
<P>
Det er vigtigt klart at f understreget betydningen af den sociale dagsorden for at sikre , at den gennemfres hurtigst muligt .
Endelig er det vigtigt at f et rammedirektiv om offentlige tjenester sat p skinner , eftersom der nu er enighed om , at der er behov for et sdant .
<P>
Personligt er jeg fortrstningsfuld her en uge fr topmdet .
Derfor har jeg ogs stemt for beslutningsforslaget , om end jeg ikke i alle detaljer deler de anfrte synspunkter .
<SPEAKER ID=76 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
I beslutningsforslaget anbefaler Europa-Parlamentet ( som sdvanlig ) get medbestemmelse til sin egen institution .
Det ville vre godt , hvis Europa-Parlamentet udviste lige s stor entusiasme for at diskutere , hvad man kan gre for at ge deltagelsen til valgene til Europa-Parlamentet .
I valget i 1999 ville valgdeltagelsen i gennemsnit have ligget p under 40 % , hvis ikke en del medlemslande havde stemmepligt og nationale valg samtidig med dette valg .
<P>
Europa-Parlamentets iver for at f get medbestemmelse i EU har ikke strk opbakning fra vlgerne .
<P>
Den demokratiske debat i Europa baseres p de nationale parlamentsvalg i de respektive medlemslande .
For at skabe et mere demokratisk EU skal de nationale parlamenter have strre indflydelse p EU ' s arbejde .
<SPEAKER ID=77 NAME="Figueiredo">
Forhandlingen og det beslutningsforslag , som Europa-Parlamentet har vedtaget , vkker alvorlig bekymring om , hvad der besluttes p topmdet i Nice , navnlig med hensyn til yderligere suvernitetsbegrnsninger for sm lande som Portugal , p grund af den styrkelse af fderalismen og den militaristiske linje i sikkerheds- og forsvarspolitikken , der kan iagttages , og de svage og helt utilstrkkelige foranstaltninger p det sociale omrde .
<P>
Hvad angr regeringskonferencen og den deraf flgende reform af de europiske institutioner , er det srlig alvorligt , at man agter at styrke en lille gruppe store landes magt til skade for beslutningsmulighederne for det store flertal af sm og mellemstore lande , hvilket vil kunne ske ved udvidet brug af kvalificeret flertal , forstrket samarbejde p basis af begrebet om en hrd kerne , anvendelse af forstrket samarbejde p omrder som sikkerheds- og forsvarspolitikken og udarbejdelse af en europisk forfatning p grundlag af chartret om grundlggende rettigheder , der er ganske begrnset og p flere punkter et tilbageskridt i forhold til tilsvarende dokumenter p svel internationalt plan som i de enkelte lande , f.eks. Portugal .
<P>
Hvad angr det sociale omrde , er forslagene meget tilbageholdende og lever ikke engang op til de forpligtelser , som man ptog sig p topmdet i Lissabon ikke mindst med hensyn til styrkelse af den konomiske og sociale samhrighed .
Rdet m derfor genoverveje sine synspunkter og stte ind imod den blge af fusioner og virksomhedssammenlgninger , der prger forskellige sektorer , afbryde de igangvrende liberaliseringer og ndre den makrokonomiske politik for i stedet at kmpe for ordentlig beskftigelse med rettigheder , mod fattigdom og social udstdelse .
<SPEAKER ID=78 NAME="Gallagher">
Som medlem af Parlamentet og reprsentant for Irland er jeg dybt skuffet over formuleringen af den beslutning , som netop er vedtaget af Parlamentet p Det Europiske Rds mde i Nice .
Reformen af Den Europiske Unions traktater skal tage hjde for mindre medlemsstaters behov og interesser .
Hvis man ikke gr det , forstyrrer man den hrfine balance , som er grundlaget for Unionens funktion .
<P>
Jeg vil isr gerne henlede opmrksomheden p en rkke punkter , som efter min opfattelse kan udgre en fare for Unionens fremtidige stabilitet samt rejse sprgsml om beslutningsprocessens demokratiske legitimitet .
<P>
Med hensyn til get anvendelse af afstemning med kvalificeret flertal mener jeg ikke , at forslaget er godt , da det vil gribe ind i medlemsstaternes ret til at trffe en beslutning p et relevant tidspunkt om , hvorvidt politikker skal gennemfres i EU .
Jeg mener helt klart , at enhver ndring fra enstemmighed til afstemning med kvalificeret flertal skal vurderes fra sag til sag .
<P>
Jeg gr heller ikke ind for en automatisk sammenhng mellem afstemning med kvalificeret flertal og flles beslutningstagning , og her mener jeg ogs , at enhver beslutning om at udvide befjelserne for flles beslutningstagning skal vurderes fra sag til sag .
Jeg er allerede registreret som vrende total modstander af at lade den flles landbrugspolitik indg i proceduren med flles beslutningstagning og vil ikke tale mere om dette punkt p nuvrende tidspunkt .
<P>
Med hensyn til Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder sttter jeg ikke chartrets inkorporering i den eventuelle Nice-traktat , selv om jeg gr ind for promovering af de rettigheder , der er nvnt i dette dokument .
En alternativ lsning , som f.eks. EU-tiltrdelse af den europiske menneskerettighedskonvention , krver en meget njere undersgelse .
<P>
Det , der aftales i Nice af de 15 medlemsstaters regeringer , skal muligvis ratificeres af det irske folk gennem en folkeafstemning .
Jeg kan forsikre om , at de nuvrende forhandlinger flges i mit hjemland , som jeg er sikker p , at de flges i andre lande .
Vi m trde varsomt og ikke se stort p den offentlige mening .
For Irland har europisk integration vret en positiv oplevelse , og jeg mener , at en af rsagerne har vret gradvis integration .
<P>
En vellykket reform af traktaterne og en vellykket udvidelse krver sttte fra folket .
Der br derfor ikke trffes beslutninger om udviklingen af EU , hvis der er risiko for at miste EU-borgernes sympati .
Ethvert demokratisk system er trods alt bygget p borgernes tillid .
Hvis Unionen mister sin offentlige sttte , mister den sin legitimitet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Krivine og Vachetta">
Det franske formandskab havde annonceret , at det politiske Europa nu ville se dagens lys . Topmdet i Nice vil imidlertid blot styrke det forsvars- og handelspolitiske Europa .
EU vil i NATO-regi yde sit bidrag til at diktere en ny verdensorden , som ikke vidner om meget forstelse for palstinensernes skbne . Og EU gr reelt klar til at stadfste liberaliseringen af jernbanetransporten og postvsenet .
<P>
Optagelsen af nye medlemslande tjener som pskud for at styrke den europiske integration i en retning , som kun tjener industrikoncernernes interesser .
Fortalerne for det liberale Europa njes ikke med at pfre folk , som i forvejen er tynget af fattigdommens g , endnu vanskeligere kr . De benytter lejligheden til at gennemtvinge et politisk projekt og f slet fast , at der eksisterer en lille gruppe af rige lande , som kontrollerer et stort europisk marked .
<P>
Dermed foregriber EU WTO ' s nye liberaliseringskrav og kapitalismens globalisering .
Med en ndring af artikel 133 i Amsterdam-traktaten vil EU udvide anvendelsen af kvalificeret flertal til ikke blot som nu at omfatte handel med varer , men ogs omrder som tjenesteydelser , intellektuel ejendomsret , sundhed og uddannelse .
<P>
Endelig er vedtagelsen af en social dagsorden blot blndvrk .
Chartret om grundlggende rettigheder er ikke en ny betydningsls garantietikette , der hftes p EU . Det m betegnes som endnu et liberalt banner , som kan komme til at vaje over Europa .
<P>
Vi vil deltage i det alternative sociale topmde sammen med de mange , der ngter at opfatte verden som et handelsobjekt .
<SPEAKER ID=80 NAME="McMillan-Scott">
Stemmerne fra de konservative parlamentsmedlemmer i dag afspejler vores holdning om , at Storbritannien br vr del af et Europa , der gr mindre , men gr det bedre , og ikke et Europa , der gr mere , men gr det drligere .
<P>
Der blev fremlagt to typer EU-reformer fra parlamentsmedlemmer i dag .
En konservativ reaktion p hvidbogen om reformen af Kommissionen ville gre det muligt for EU at gre mindre , men gre det bedre .
Beslutningen p topmdet i Nice er modellen for EU - at gre mere , men gre det drligere .
<P>
De reformer om hvidbogen , der er foreslet af parlamentsmedlem Malcolm Harbour , er fornuftige .
Briterne nsker en reform af EU for at faststte betingelser for oplysningspligt og effektivitet .
De konservative i Europa-Parlamentet har konsekvent anmodet om disse reformer .
<P>
P den anden siden giver de skaldte reformer , som blev foreslet i beslutningen fra topmdet i Nice , meget lidt mening andre steder end i Bruxelles .
Reformerne vil resultere i et yderligere kompliceret EU , som er endnu mere afskret fra den almindelige befolkning .
Reformerne bidrager ikke til udvidelsen , som f.eks. revidering af den flles landbrugspolitik .
Det er den dagsorden , som Labour og de Liberale Demokrater sttter .
<SPEAKER ID=81 NAME="Marinho">
Parlamentet har netop stemt om et beslutningsforslag om topmdet i Nice , der kendetegnes ved :
<P>
Det giver ikke en grundig eller klar behandling af nogen af de sprgsml , som i srlig grad er genstand for uenighed medlemsstaterne imellem op til regeringskonferencen , hvorfor alle de store de resterende punkter fra Amsterdam nu efterlades uden perspektiv .
P denne mde afskrer Parlamentet sig fra indflydelse og tier stille til fordel for partiinteresser og loyalitet over for egne stater og regeringer samtidig med , at forpligtelserne over for borgerne glemmes .
<P>
Det sikrer , trods alt , en fordel , der ikke er s beskeden , som den kan tage sig ud , for staterne med mindre befolkninger , der altid kan stte sig igennem i kraft af Parlamentets tavshed over for de nsker , som de stater mtte fremstte , der vil have deres institutionelle magt styrket i alle Fllesskabets organer .
Ud fra dette synspunkt spiller de store stater " uafgjort " mod de andre , og de kan ikke trkke Parlamentet med sig til forsvar for deres synspunkter og benytte det imod os i den fremtidige institutionelle arkitektur .
<P>
Det viser , at de samlede anstrengelser fra de sm landes delegationer har bervet de andre en politisk trumf i den nste uges diskussioner i Nice .
Uden en egentlig sejr er der med dette beslutningsforslag vundet et resultat , der ikke giver os et nederlag .
Undertiden er tavshed en sejr ...
<P>
Sledes kan man forst , at tavshed , selv om den ikke er uskyldig , kan begrunde , at der stemmes for .
<SPEAKER ID=82 NAME="Montfort">
Jeg har uden tven stemt imod det flles beslutningsforslag om Det Europiske Rds mde i Nice .
De vlgere , jeg reprsenterer , kan p ingen mde tilslutte sig de holdninger , der kommer til udtryk i forslaget .
<P>
Den Europiske Unions udvidelse ( som i vrigt rykker stadig lngere ud i fremtiden ) tjener som pskud for krav om styrkelse af et system , som for lngst har vist tegn p udmattelse . Som om det var den eneste mulighed !
Som om fortsat europisk integration er eneste mulighed .
Skulle det virkelig ikke vre muligt at organisere det europiske kontinent p anden vis ? Der er dog grund til at erindre om , at den europiske integration beror p en model , som er undfanget med sigte p en hrd kerne bestende af fem eller seks lande .
<P>
Hvorfor forsge at lse cirklens kvadratur i form af Den Europiske Unions udvidelse og sikring af landes og folks reprsentation i et system , som allerede er mttet ? Der findes en anden model , nationernes Europa , som ville frembyde bde enkle og effektive lsninger .
<P>
Og hvorfor bengte , at den europiske integrations demokratiske alibi blot er blndvrk ?
Et udvidet integrationssgende Europa er pr. definition ikke demokratisk . Det krnker en af de mest grundlggende menneskerettigheder , nemlig retten til et tilhrsforhold til en nation .
Demokrati er som bekendt ikke blot et sprgsml om stemmeret .
Demokrati forudstter dialog , og dialog forudstter en flelse af fllesskab , som ofte er knyttet til et flles sprog .
Debatterne i Europa-Parlamentet minder i hjere grad om en rkke monologer end om en egentlig meningsudveksling .
Vi behver blot at sammenligne med de livlige , energiske og vedkommende debatter , der opleves i de nationale parlamenter . Parlamentsmedlemmerne i Frankrig , Storbritannien , Spanien eller Portugal kan udveksle synspunkter , for de har en flles kulturel baggrund og taler samme sprog .
<P>
Jeg har ogs stemt imod teksten , fordi den krver , at chartret om grundlggende rettigheder indskrives i den nye traktat , der vedtages i Nice .
Teksten er uklar , modstningsfyldt og tillader utallige fortolkninger .
Man kan ikke hvde , at teksten er uskadelig .
I hnderne p EF-Domstolen i Luxembourg , der , som en af dommerne udtalte for nogle r siden , er en domstol , som ogs har en mission , kan chartret forvandles til et af de mest udemokratiske instrumenter , vi har set som udslag af den europiske integration .
<P>
Den forsamling , der skal udarbejde chartret , bringer et varsel om det fderale Europa , som er i stbeskeen , og som legitimerer interessegrupper og aktivister .
Et organ , som pr. definition kun er i stand til at n til enighed om mindste fllesnvner , nr det glder rettigheder , som medlemslandenes borgere allerede er sikret .
Et organ , som i vrigt har produceret en tekst , som uundgeligt vil give anledning til divergerende retspraksis mellem EF-Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg .
<SPEAKER ID=83 NAME="Poos">
Europa-Parlamentet har for sidste gang inden Det Europiske Rds mde i Nice haft lejlighed til at udtale sig om hovedemnerne for regeringskonferencen .
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har fremsat et beslutningsforslag , som sammenfatter Europa-Parlamentets forventninger i s henseende .
Jeg kan erklre mig enig i de overordnede ml om en mere demokratisk og mere effektiv Union , som er nrmere borgerne . Men der er en rkke konkrete forslag , jeg ikke kan tilslutte mig , og som jeg finder for unuancerede .
Jeg har derfor undladt at stemme .
<P>
Det centrale sprgsml vedrrer institutionerne , og beslutningsforslaget udmrker sig ved p dette punkt at foresl en tilfredsstillende samlet lsning .
Princippet om EU ' s dobbelte legitimitet sls udtrykkeligt fast , hvilket er srdeles vigtigt . EU ' s legitimitet beror dels p befolkningen dels p landene .
Den foreslede lsning gr det muligt for dem , der i Nice forhandler p vegne af de - mlt i indbyggertal - sm lande , at forsvare princippet om passende reprsentation i alle EU ' s institutioner , herunder i Europa-Parlamentet .
<P>
Det str i stigende grad klart , at man med debatten om proportionalitet ( hvad angr stemmer i Rdet og fordeling af pladserne i Europa-Parlamentet ) og dermed debatten om magtbalancen medlemsstaterne imellem har bnet en sand Pandoras ske . Det bliver vanskeligt at f lget sat p igen under mdet i Nice .
<P>
Sprgsmlet er centralt ikke blot for forholdet mellem store og sm lande , men ogs for de store landes indbyrdes forhold .
<P>
Det ville derfor vre hensigtsmssigt , om Det Europiske Rd fra frste frd vedtog , at alle institutionelle afgrelser skulle bygge p princippet om dobbelt legitimitet , som har vret brende siden oprettelsen af Det Europiske Fllesskab .
<SPEAKER ID=84 NAME="Theorin">
Jeg glder mig over nsket om at lette udvidelsesprocessen p Det Europiske Rds mde i Nice .
Det flles beslutningsforslag indeholder imidlertid en rkke punkter , som jeg ikke kan sttte .
Jeg gr imod udviklingen af en flles forsvarspolitik og oprettelsen af et forsvarsministerrd .
Jeg kan ikke sttte kvalificerede flertalsafgrelser i handelspolitiske sprgsml , og jeg gr heller ikke ind for kvalificerede flertalsafgrelser under anden sjle , det vil sige p det udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitiske omrde .
<P>
Det er forkert at dele Unionen op i et A-hold og et B-hold , og jeg kan derfor ikke sttte , at en tredjedel af medlemsstaterne gr i forvejen .
Det er ogs forkert at indskrive chartret i traktaten .
<P>
Betnkning af Brok ( A5-0340 / 2000 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Fru formand , kre kolleger , vi har stemt imod svel Brok-betnkningen som Lalumire-betnkningen dels p grund af indholdet i de to betnkninger dels p grund af emnet .
Vi har altid vret af den opfattelse , at en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er en illusion , hvilket ogs bekrftes af den udvikling , vi har oplevet i de otte r , der er get , siden Maastricht-traktaten og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik s dagens lys .
<P>
Jeg erindrer i parentes bemrket om , at det i afsnit 5 , artikel J2 , stk . 3 , i Maastricht-traktaten ironisk nok anfres , at medlemsstaterne skal pse , at der er overensstemmelse mellem deres nationale politikker og de flles holdninger .
Den artikel er ikke p noget tidspunkt blevet overholdt , og det samme glder i vrigt de resterende artikler i afsnit 5 .
Tvrtimod har man gang p gang ladet hnt herom .
Det seneste eksempel er Storbritanniens anerkendelse af Nordkorea , som fik det franske formandskab til at beklage denne , som det hed , enkeltstende forsyndelse mod fllesskabsretten . Kun tre dage senere fulgte Tyskland Storbritanniens eksempel tilsyneladende uden at have gjort sig den ulejlighed at underrette formandskabet .
<P>
Det forekommer grotesk . Endnu en gang skuffes forventningerne , nr det glder den europiske integration , eller mske burde vi rettelig tale om europisk desintegration .
Jeg tnker eksempelvis p de institutionelle reformer , som var stillet i udsigt i 1995 , dernst i 1997 , og som stadig synes at befinde sig i et ddvande her f dage fr topmdet i Nice .
Endnu en gang vil vi st med bristede illusioner . Som det er tilfldet , nr det glder udvidelsen , der ligeledes har vret i stbeskeen i 10 r .
Vi kunne ogs nvne euroens gentagne og i vrigt kumulative kursdyk .
Andre eksempler er de reducerede bevillinger til Meda-programmet eller til Den Europiske Udviklingsfond .
<P>
Det billede , der str tilbage , nr de omhandlede betnkninger er lst og lagt til side , er imidlertid henvisningen til NATO . Der er nrmest tale om en rituel pkaldelse , som i sig selv er tilstrkkelig til at begrunde en afvisning af betnkningerne .
Nr hr .
Brok gr status over den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1999 , nvnes udelukkende krisen i Kosovo . I det sprgsml fandt europerne en opmand , nemlig USA .
Takket vre de amerikanske generaler lykkedes det Europa at finde flles fodslag . Jeg m gentage , at dette forekommer grotesk .
Nr historieskriverne til sin tid skal beskrive Europa i det 20. rhundrede , vil de nppe omtale den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og heller ikke den flles sikkerheds- og forsvarspolitik . Og godt det samme .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , i forbindelse med Broks betnkning - som jeg med glde stemte for - vil jeg gerne viderebringe de bemrkninger , som en ldre og pensioneret herre , der hedder Maurizio Enfissi - som bor i Capriate San Gervasio kommune i Bergamo amt - kom med , da jeg fortalte ham , at EU er begyndt at tnke p sin egen sikkerhed og sit eget forsvar .
" Det var godt !
" , sagde han .
" Jeg var med i den sidste krig , og det var bestemt ikke rart .
S hvis I kan undg krig , sdan som I hidtil har gjort , gr I den vigtigste indsats , der nogensinde er blevet gjort i verden " .
Herefter tilfjede han disse ord : " Da jeg var i krig , mistede jeg desuden nogle arbejdsr , som jeg ikke kan f pension for .
Den krigspension , jeg fr udbetalt , er s lav , s lav , s lav ...
Er disse krige virkelig ndvendige ?
! "
<SPEAKER ID=87 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson og Theorin">
Vi glder os over og sttter betnkningen , der omhandler mange vigtige tendenser i udviklingen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi kan imidlertid ikke sttte , at de opgaver , der varetages af den hjtstende reprsentant , overfres til Kommissionen .
<P>
Vi gr heller ikke ind for , at Fllesskabets delegationer omdannes til EU-ambassader .
Medlemsstaterne har ansvaret for udenrigsdiplomatiet .
Vi mener , at en forvandling af Kommissionens delegationer til fllesskabsdelegationer kan medfre interessekonflikter med medlemsstaternes nationale diplomatiske delegationer .
<SPEAKER ID=88 NAME="Meijer">
Tidligere p ret talte hr . Solana begejstret om , at der uden for EU ' s territorium er mange omrder , hvor der kan gribes ind .
Hans nye rolle har gjort en ende p Irlands , Sveriges , Finlands og strigs neutralitet .
Efter 1945 blev der ved forsvar forstet , at man forsvarer sit eget territorium imod udenlandske angreb .
En defensiv hr havde alts ingen opgaver uden for den stats territorium , som havde oprettet den .
NATO overholdt i de frste 50 r af sin eksistens denne doktrin .
USA ' s hr rykkede ind i Vietnam , Den Dominikanske Republik og Grenada , mens Frankrig og England forsgte at erobre Suezkanalen , men NATO greb ikke ind uden for sit territorium .
Det skete frst , da Sovjetunionen og Warszawa-pagten , som i revis havde vre berettigelsen for NATO ' s eksistens , var brudt sammen .
Mit parti , Det Socialistiske Parti i Nederlandene , forkaster alle EU ' s forsg p at efterligne stormagten USA .
Jeg sttter ikke de hensigter , som hr . Brok har med sin betnkning .
<SPEAKER ID=89 NAME="Souchet">
UEN-Gruppens delegation Et Andet Europa ( l ' Autre Europe ) har uden tven stemt imod den af hr . Brok prsenterede initiativbetnkning fra Udvalget om Udenrigsanliggender .
<P>
Europa-Parlamentets rlige betnkning , som i princippet er en statusrapport om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , tjener ogs i r som afst for gradvise forskydninger i fderalistisk retning .
Metoden er efterhnden velkendt .
Er der opnet en lille bning i nvnte retning inden for et givet omrde , sges denne til stadighed udvidet uden hensyn til traktaterne eller Det Europiske Rds afgrelser . I det aktuelle tilflde drejer det sig om Helsinki-erklringen og den flles udenrigspolitik .
Ordfreren opstiller p dette omrde tre hovedmlstninger , som vi m tage afstand fra .
Europas indsats p den internationale scene nskes overladt til Den Europiske Union som eneaktr . Der nskes oprettet et regulrt europisk udenrigsministerium , som skal overtage de nationale ministeriers opgaver .
Endelig nskes Den Europiske Unions sjlestruktur ophvet , og fllesskabsmetoden nskes generaliseret . Embedet som hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik nskes sledes integreret i Kommissionen .
<P>
Denne handlingsplan , som vedrrer de strukturelle aspekter , forbigr kun et - til gengld helt afgrende - forhold , nemlig den til grund liggende prcisering af indholdet i den flles europiske udenrigspolitik .
De diplomatiske realiteter ligger nemlig fjernt fra de visioner om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der er fremherskende i Europa-Parlamentet . Det m konstateres , at der drligt kan siges at eksistere en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Herom vidner med al nskelig tydelighed Storbritanniens og Tysklands enegang i sprgsmlet om anerkendelse af Nordkorea . De to lande afventede ikke en flles stillingtagen til dette sprgsml .
Det er sledes klart , at en styrkelse af den europiske diplomatiske indsats forudstter , at der i de situationer , hvor det sknnes nskeligt , rimeligt og effektivt , tilstrbes en harmonisering af de beslutninger , der henhrer under de nationale aktrers kompetence . Strukturelle krav er i s henseende nytteslse .
<P>
Vores gruppe har derfor ogs endnu en gang stemt imod de helt absurde forslag om samordning af medlemsstaternes diplomatiske tjenester , omdannelse af EU ' s delegationer til ambassader for EU og oprettelse af en europisk diplomatskole som anfrt i artikel 74 og 75 i beslutningsforslaget .
Man tror nppe sine egne jne , nr man lser forslaget om , at medlemsstaternes diplomatiske tjenester , som tller 40.000 fysiske personer , skal tjene en potentiel flles udenrigspolitik .
Forslaget er srdeles konkret , men ogs strkt surrealistisk !
<SPEAKER ID=90 NAME="Van Orden">
Der er meget , som den britiske konservative gruppe kan sttte i denne betnkning , isr om udvidelse af Unionen .
Der er imidlertid en rkke specifikke punkter , som vi ikke kan sttte , f.eks. :
<P>
at Kommissionen skal vre ansvarlig for sikkerhedspolitik og forsvar ved at overtage de opgaver , som den hjtstende reprsentant for FUSP er plagt ( punkt 65 , 66 , 68 )
<P>
at Kommissionen skal ptage sig rollen for " EU-ambassaderne " og koordinere arbejdet for medlemsstaternes ambassader ( punkt 74 )
<P>
sttte til en uafhngig sikkerheds- og forsvarspolitik uden for NATO ( punkt 11-15 )
<P>
forslag om europiske militre opgaver i Asien ( punkt 38 )
<P>
Betnkning af Lalumire ( A5-0339 / 2000 )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , i sidste uge var jeg i Rom .
Jeg har en nev - min ssters sn - som har vret p NATO-baserne i USA for at lre at flyve kampfly . Han bestod sin eksamen og er nu klar til at flyve som militrpilot .
Da vi snakkede sammen , fik han at vide , at EU ' s medlemsstater er ved at forberede en interventionsstyrke for at bevare freden i og omkring Europa .
" h , den kunne jeg godt tnke mig at vre med i !
" , sagde han til mig .
Det er selvflgelig ikke derfor , jeg nvner ham - hvis han er dygtig , skal han nok gre karriere - men fordi vi talte videre om dette emne , og s tilfjede han flgende : " Det er helt rigtigt at oprette en europisk hr og et europisk politi !
Er der nogen grund til stadig at have hre , der forsvarer grnserne mellem Italien , Frankrig , Tyskland og Spanien , nr disse grnser ikke lngere eksisterer ?
Det er positivt , at I vil sl jer sammen .
"
<SPEAKER ID=92 NAME="Andreasen, Busk, Haarder, Jensen og Riis-Jrgensen">
Venstres fem medlemmer af Europa-Parlamentet har i dag stemt for Lalumires betnkning om den flles sikkerheds- og forsvarspolitik , fordi vi gr ind for at styrke EU-landenes handlekraft og dermed ogs NATO .
Succeskriteriet for dette nye samarbejde skal vre , at svel EU som NATO styrkes derved .
<SPEAKER ID=93 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har stttet betnkningen om oprettelsen af en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
Der er dog nogle elementer i betnkningen vi er forbeholdne overfor .
<P>
For det frste er det vigtigt at sl fast , at Danmark p grund af forbeholdet p det militre omrde ikke kan stille med styrker til den flles europiske udrykningsstyrke .
For det andet er vi skeptiske over for tankerne om at etablere et egentlig europisk rumfartspolitik , hvis hensigten hermed er , at Europa skal have et forsvarssystem som det , USA er i gang med at etablere .
I forskningsjemed og i forhold til overvgning af miljet kan et flles europisk rumfartsprogram dog have fordele .
For det tredje er der i betnkningen en rkke punkter , hvor man nsker , at Europa Parlamentet skal have mere indflydelse p udformningen af en flles europisk forsvars- og sikkerhedspolitik .
Vi mener , at det er meget vigtigt at sl fast , at formuleringen af sikkerheds- og forsvarspolitik er et mellemstatsligt anliggende , som Europa Parlamentet hverken kan eller skal vre en del af .
<P>
Derfor er yderligere institutionalisering af forsvars- og sikkerhedspolitikken i EU en udvikling , vi ikke kan sttte .
Det er op til hver enkelt medlemsstat at beslutte , hvorvidt man nsker at deltage i en flles europisk forsvars- og sikkerhedspolitik .
Det er endvidere ikke en opgave for Europa Parlamentet at definere , hvilken kapacitet en europisk udrykningsstyrke skal have , og om man i den sammenhng f.eks. skal have marine- og flyinterventionskapacitet .
Parlamentets nske om , at alle medlemslande skal betale til den europiske udrykningsstyrke , selv om man str uden for en operation , finder vi uhensigtsmssig , da det f.eks. kunne betyde , at nogle lande inddrages i en konflikt , som de ikke nsker at tage del i .
I forlngelse heraf er det ogs vigtigt at pointere , at de medlemslande , der er neutrale , ikke p nogen mde krnkes .
Deres nske om neutralitet skal i alle henseender respekteres .
<SPEAKER ID=94 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har uden tven stemt imod den foreliggende betnkning .
Under dkke af opgaven med at ivrkstte og udvikle en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik anfres i klare vendinger , at der er behov for en flles militrpolitik for , som det hedder , at fremme mlstningerne for EU ' s udenrigspolitik . Med andre ord for at fremme de imperialistiske magters interesser , de store kapitalistiske koncerners interesser , som spiller en dominerende rolle i Europa og dikterer EU ' s kurs .
<P>
Vi vender os imod en sdan imperialistisk militrpolitik , s meget mere som der i Europa-Parlamentet hersker erklret enighed om dette sprgsml . S meget mere som det store flertal af de politiske grupper i Europa-Parlamentet - fra det yderste hjre til De Grnne og PSE-Gruppen - accepterer og bent sttter denne politik .
<P>
Der er tale om en politik , som er vendt mod folkene . Vendt mod dem , der - som senest befolkningen i Balkanlandene - m lide under imperialistiske militre interventioner fra Den Europiske Unions og dens allieredes side .
<P>
Men der er ogs tale om en politik , som er vendt mod befolkningen i Den Europiske Union , som under alle omstndigheder m finansiere de gede udgifter til materiel , betnkningen anbefaler , og som ikke kan vre sikre p , at disse militre styrker ikke en dag sttes ind mod dem med det forml at " opretholde ro og orden " .
<SPEAKER ID=95 NAME="Cossutta">
Europa skal ogs vre en politisk Union og ikke kun en konomisk Union .
De italienske kommunister er derfor fortalere for en meget hurtig optagelse af ansgerlandene , s vi kan skabe et stort Europa , som bygger p sine kulturer og sine bedste demokratiske traditioner .
<P>
Eftersom der ikke lngere er noget fjendskab mellem de vesteuropiske lande og de st- og centraleuropiske lande , skal vi i den forbindelse ogs meldes ud af militrorganet NATO - som i vrigt er et helt fortidslevn efterhnden - og oprette en europisk militrstyrke i stedet for . Denne styrke skal vre helt uafhngig af USA , som Europa skal bevare sine venskabelige forbindelser med , men ikke lngere vre underkastet .
<P>
Den europiske militrstyrke skal vre effektiv , virkningsfuld og helt igennem europisk , og den skal vre underlagt en demokratisk kontrol fra parlamenternes side .
Hvis der havde vret en sdan militrstyrke , havde NATO ' s krig mod Jugoslavien aldrig fundet sted , og det er netop p grund af den historie og de traditioner , som styrkens befolkninger har .
<P>
Derfor stemmer vi for Lalumires betnkning , selv om vi har mange forbehold og indsigelser til den aggressivitet , som man mder nogle steder i forslaget til beslutning , og som vi under alle omstndigheder vil gre en indsats for at hindre .
<SPEAKER ID=96 NAME="Eriksson, Frahm, Sandbk, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Vi har stemt imod Lalumire-betnkningen af bl.a. flgende grunde :
<P>

Vi mener ikke , at der i dag findes reelle trusler mod Europa . I stedet er det nu p hje tid med en aktiv nedrustningspolitik og en udvidelse af det civile samarbejde .
Vi er overbevist om , at man ikke skaber et fredens Europa gennem militre alliancer .
Fremtidens konflikter skal ikke lses med militr intervention , men med en politik , der sikrer social , konomisk og kologisk retfrdighed .
Vores fredspolitiske analyse bygger p konfliktteorien om , at en militarisering ikke skaber en mere tryg og fredelig verden , men derimod bidrager til voksende usikkerhed og get risiko for militr konflikt .
<P>

Vi mener , at civil krisestyring er et vrdifuldt instrument til forebyggelse af konflikter . Vi m desvrre konstatere , at det ikke har fet tilstrkkelig opmrksomhed i betnkningen .
<P>
Vi mener , at militre insatser inden for den flles sikkerheds- og forsvarspolitik frst skal gennemfres efter vedtagelsen af og i overensstemmelse med resolutioner fra FN ' s sikkerhedsrd - et synspunkt , som ordfreren ikke synes at dele med os .
<P>
Betnkningen bygger p en interventionsfilosofi , som vi ikke er enige i .
Vi mener , at folkeretten og de nationale staters suvernitet skal respekteres og vre vejledende i international politik .
Der tales om EU ' s flles interesser og vrdier som en grund til militr oprustning .
Vi mener ikke , at der er anledning til en militarisering p grund af disse vrdier , som ikke defineres , og som vi stiller os sprgende over for .
<P>
Lalumire siger klart og tydeligt , at vi sandsynligvis i EU fremover vil vre forpligtet til at forsvare medlemsstaternes grnser over for tredjelande .
Det er uforeneligt med visse medlemsstaters alliancefrihed .
<P>
Endvidere nvnes alliancefriheden overhovedet ikke i betnkningen , og i betnkningens begrundelse sporer vi en respektlshed over for neutrale stater .
Iflge punkt 49 forpligtes medlemsstater , der ikke kan eller vil deltage i en mission , til at medvirke til finansieringen heraf .
Det er ogs uforeneligt med alliancefriheden .
<P>
Tanken om et storslet forsvar ser vi som en hn mod ansgerlandene , der allerede nu har anstrengte konomier , og som f.eks. har brug for at poste penge ind i social velfrd frem for militr oprustning .
<SPEAKER ID=97 NAME="Figueiredo">
Denne betnkning er i srlig grad alarmerende , og vedtagelsen af den betyder Europa-Parlamentets sttte til militariseringen af EU i forbindelse med inden 2003 at etablere en hurtig udrykningsstyrke p 50.000-60.000 mand , som kan mobiliseres i lbet af 60 dage og st til rdighed i et r , med tilstrkkelig sttte fra luftvbenet og svrnet .
Der fremsttes her nske om , at Unionens militre virkemidler og militre kapacitet udvikles , og at medlemsstaterne yder en indsats for at afhjlpe de mangler , der gr sig gldende p dette felt , ligesom de har gjort med hensyn til strategisk lufttransport , krydsermissiler og rekognoscerings- og navigationssatellitter .
<P>
Ikke mindre alvorlig er fordringen om , at en stat , der ikke vil deltage i en mission , skal betale et konomisk bidrag , der fordeles mellem de deltagende medlemsstater , der deltager i krigen .
<P>
Der m ogs rettes kritik mod den tilfredshed , der udtrykkes over , at seks EU-medlemsstater undertegnede en rammeaftale i Farnborough den 27. juli 2000 , som vil lette omstruktureringen af de forsvarsrelaterede industrier i Europa . Der fremsttes her nske om en rumfartspolitik , der omfatter bde de civile og de militre aspekter af udnyttelsen af rummet , og om , at den samler de nationale og multinationale ressourcer , som EU rder over p det militre omrde .
<P>
Endelig bemrkes det , at betnkningen omtaler , at mdet i Nice vil kunne etablere de endelige organer for den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik - Militrkomiteen og Militrstaben - med kompetenceomrder og beslutningsbefjelser , der kan gre det muligt at g endnu hurtigere frem med virkeliggrelsen af den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Vi kan derfor kun stemme imod .
<SPEAKER ID=98 NAME="Krivine og Vachetta">
Med beslutningen om at lgge grunden til en europahr besegler topmdet i Nice oprettelsen af en europisk superstat , som forsvarer sine interesser overalt i verden .
EU viser dermed sin imperialistiske natur . EU nsker at beskytte sine investeringer i udlandet , beskytte eksportmarkederne og bevare adgangen til rstoffer og til billig arbejdskraft .
EU vil handle i forstelse med USA og i NATO-regi .
Men europahren skal primrt stabilisere EU ' s nrmeste omgivelser .
Den krmmeragtige annektering af steuropiske og nordafrikanske lande vil kun bidrage til at skrpe de sociale uligheder og give nring til sociale spndingsforhold , lokale militre konflikter og massiv migration .
EU vil fremover gennem koordinering af de diplomatiske og militre tjenester sge at optimere den indsats , de enkelte medlemsstater har ydet i det sidste rhundrede , under henvisning til , at der er tale om fredsbevarende og humanitre operationer .
<P>
Vi har ikke behov for euromilitarisme .
Vi er modstandere af tanken om en europahr , ligesom vi er modstandere af NATO og de nationale vbnede styrker .
Udviklingen af en europisk militrindustri ( eksempelvis EADS , Dassault og BAE ) , som kan stte de amerikanske industrier mat , vil frst og fremmest indebre en drastisk forgelse af militrbudgettet , og den videnskabelige og teknologiske forskningsindsats vil i stigende grand vre rettet mod den militre sektor .
Arbejdstagerne har intet at vinde og alt at miste i forbindelse med EU ' s " nye " stormagtsvisioner .
<SPEAKER ID=99 NAME="Meijer">
I min stemmeforklaring til Brok-betnkningen angav jeg , at jeg ikke betragter EU-medlemsstaters hres indsats uden for deres eget territorium som et bidrag til forsvar eller sikkerhed .
NATO ' s 50-rs fdselsdag blev fejret med den frste NATO-krig .
Den krig bevirkede , at Milosevic regerede endnu et r i Serbien og Montenegro , fordi han herigennem fik mulighed for at fremstile sig selv som serbernes bedste garanti imod udenlandsk aggression .
Ordfreren nvner nu et par grunde til at optrde uden for eget territorium . n af dem er den berettigede forargelse over etniske konflikter uden for EU .
Det er godt , at vi beskftiger os med dette gennem forlig , fremlggelse af modeller for forvaltningsmssige lsninger og ydelse af humanitr hjlp til dem , der ser sig ndsaget til at flytte p grund af sdan en konflikt .
Men med militre midler udefra lses ingen problemer , fordi man herved ikke fjerner rsagen til konflikten og ikke ndrer den offentlige mening .
Frygten for , at energiforrdene ikke stilles til disposition for medlemsstaterne , kan slet ikke bruges som et gyldigt argument for ensidig indgriben .
<SPEAKER ID=100 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt imod betnkningen .
<P>
Jeg stiller mig bl.a. kritisk over for flgende punkter i betnkningen :
<P>
Punkt 49 : " nsker under alle omstndigheder , at en medlemsstat , der ikke vil deltage i en mission , som et udtryk for den gensidige solidaritet , der forbinder medlemsstaterne , betaler et konomisk bidrag , der fordeles mellem de deltagende medlemsstater " .
<P>
Punkt 50 : " mener endelig , at Petersberg-opgaverne p langt sigt br finansieres over De Europiske Fllesskabers almindelige budget , hvilket krver en ndring af EU-traktatens artikel 28 og af de finansielle overslag " .
<P>
Jeg finder disse to punkter s vidtgende , at det er vanskeligt at hndhve de alliancefrie staters - f.eks. Sveriges - ret til selvstndige forsvarspolitiske beslutninger samt retten til ikke at blande sig i vbnede konflikter .
<P>
Betnkningen er dermed for vidtgende og flgelig tilstrkkelig grund til at stemme nej til betnkningen i sin helhed .
<SPEAKER ID=101 NAME="Theorin">
Jeg psknner forsget p at udvikle en flles europisk sikkerhedspolitik , men jeg er imod udviklingen af et flles militrt forsvar .
Jeg finder det f.eks. alt for vidtgende , nr der om FUSP og NATO str , at man kan benytte en " trussel om magtanvendelse " som et pressionsmiddel i forbindelse med konfliktforebyggende virksomhed , hvilket er i direkte modstrid med FN-aftalen .
Det samme gr sig gldende for passagerne om at forbedre EU ' s kapacitet til at trnge igennem modstanderens luftforsvar og om marinekorpsinterventioner samt passagen om at styrke samarbejdet om en gensidig forsvarsgaranti .
Jeg kan derfor ikke sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=102 NAME="Van Orden">
De britiske konservative har store betnkeligheder ved hele konceptet om en europisk forsvarspolitik uafhngig af NATO og kan derfor ikke sttte denne betnkning .
Ydermere er der mange punkter , hvortil vi har specifikke indvendinger , f.eks. :
<P>
forslaget om , at forsvaret skal vre Fllesskabets ansvar , og at Rdets rolle som " hr . FUSP " overtages af Kommissionens nstformand ( punkt 4 og 44 ) ;
<P>
forslaget om , at militre udgifter skal finansieres over en EU-budgetkonto , og at medlemsstaterne skal finansiere missioner , selv om de ikke nsker at deltage ( punkt 49 og 50 ) ;
<P>
forslaget om oprettelse af et centralt kollegium for europisk sikkerhed ( punkt 78 ) ;
<P>
forslaget om , at EU-midler skal anvendes til finansiering af oplysningsarbejde om den flles sikkerheds- og forsvarspolitik bde inden for Unionen og i udlandet ( isr USA ) ( punkt 75 og 79 ) ;
<P>
forslaget om oprettelse af en europisk politistyrke ( punkt L ) ;
<P>
uoverensstemmelsen mellem forslaget om at garantere Unionens eksterne grnser som et aspekt af FUSP ( punkt D ) og erkendelsen af NATO ' s ansvar for kollektivt forsvar ( punkt C ) .
<SPEAKER ID=103 NAME="Wijkman">
Jeg sttter betnkningens overordnede sigte , men jeg vil markere , at jeg ikke er enig i punkt 49 .
Iflge dette punkt skal stater , der ikke vil deltage i en mission , betale et konomisk bidrag , der fordeles mellem de deltagende medlemsstater .
Et sdant krav er efter min mening for vidtgende .
<P>
Betnkninger af Brok ( A5-0340 / 2000 ) og Lalumire ( A5-0339 / 2000 )
<SPEAKER ID=104 NAME="Gahrton og Schrling">
Vi har stemt imod Brok- og Lalumire-betnkningerne af flere rsager .
Vi finder ikke , at oprustning og dermed forgede militrudgifter er svaret p Europas udfordringer i disse r .
Her i tiret efter omvltningerne i st synes vi , at " det europiske fredsprojekt " med disse betnkninger sender et kedeligt signal til ansgerlandene .
For det andet lgger betnkningen op til et brud med hensyn til de alliancefrie lande , der foresls involveret via finansieringen af den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Talen om " Forenet i mangfoldighed " synes at forstumme , ikke mindst for de alliancefrie medlemsstater , hvis bare dele af indholdet af betnkningerne fres ud i livet .
<P>
Indfrelsen af et nyt territorialforsvar , der endvidere foresls underlagt en nstformand i Kommissionen , er et punkt , vi heller ikke kan sttte .
Et sdant brud med NATO blot for at se en ny indgrnsning af Europa er langt fra de forblommede ord , der ld ved murens fald .
Det er bestemt ikke opbygningen af flere militre strukturer , vi har behov for .
Derimod ville det klde EU , om prioriteringen af Petersberg-opgaverne blev vendt om og fokus rettet mod civile og humanitre lsningsmodeller .
<P>
Betnkning af Theorin ( A5-0308 / 2000 )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for denne betnkning , fordi det er rimeligt , at Pensionistpartiet sttter ethvert forsg p at skabe fred i de omrder , som ikke mindst hrges af borgerkrige og civile konflikter .
Jeg vil dog gerne fremstte en bemrkning til fru Theorin . Blandt de mange forslag , hun har stillet om kvindernes indflydelse p freden i krigsomrder , har hun glemt at foresl , at hrenes verste hierarkier ogs kommer til at best af kvinder .
Fru formand , nr De nu er s dygtig , og nr De er i stand til at lede vores stridslystne Europa-Parlament , ville De utvivlsomt ogs vre i stand til at lede militre styrker , der skal skabe fred i krigsomrderne . P denne mde ville De kunne give Deres bidrag til kvindernes gavnlige indflydelse p freden .
<SPEAKER ID=106 NAME="Lulling">
I og for sig var den tanke , at Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder skulle afgive en initiativbetnkning om kvinders deltagelse i fredelig lsning af konflikter , acceptabel .
Men det , der kom ud af det , ligner egentlig mest af alt etikettebedrageri , for kun meget lidt af det , som blev skrevet ind i beslutningsforslaget p ni en halv side , har egentlig med emnet at gre .
Vi har 18 henvisninger til dokumenter , erklringer , aftaler , resolutioner fra FN og Sikkerhedsrdet , handlingsplaner , som er p hundreder af sider , hvis rkkevidde de fleste af os ikke kan mle .
<P>
Vi har 19 betragtninger og 23 punkter med 36 afsnit .
Netop seks af disse punkter indeholder udsagn , som hrer med til emnet .
Resten er propfuld af bemrkninger om voldtgt , seksuel chikane fra europiske soldater , som deltager i fredsbevarende styrker - der tales ikke om serberne - placeringen af latriner og belysningen af disse i flygtningelejre , af krav vedrrende asyl- og indvandringspolitik , abort , adoption , af knsspecifikke analyser , af oprettelsen af ministerier for kvindeforhold i medlemsstaterne osv .
<P>
En lrer ville for en sdan stil give bedmmelsen " Emnet misforstet " !
<P>
Jeg kan ikke tilslutte mig et sdant sammensurium , som direkte misbruger et emne til at prakke os ideologiske krav om frnvnte emner p .
Jeg protesterer allerede nu imod , at min stemme udlgges , som om jeg er modstander af kvinders deltagelse i fredelig konfliktlsning .
Det er jeg ikke , tvrtimod !
<SPEAKER ID=107 NAME="Martin, David W">
. ( EN ) Jeg sttter betnkningen fra min kollega , Maj-Britt Theorin .
Seksuel vold og massevoldtgt af kvinder bruges , som hun pointerer , systematisk under konflikter som krigsvben .
<P>
Jeg sttter hendes opfordring til medlemsstaterne om at gre alt for at ndre artikel 75 i den fjerde Genve-protokol , s den definerer voldtgt , tvungen sterilisation og seksuelt slaveri som krigsforbrydelser . Jeg sttter ogs hendes opfordring til ratificering af Rom-traktaten med henblik p oprettelse af en international straffedomstol .
<P>
Ordfreren fortjener ogs sttte til sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at inddrage knsaspektet i planlgningen af EU-finansierede flygtningelejre samt i deres asyl- og indvandringspolitik ved f.eks. at give asyl til kvinder , der er voldtaget under en vbnet konflikt .
<SPEAKER ID=108 NAME="Sacrdeus og Wijkman">
Vi sttter betnkningen i sin helhed , men vi har svrt ved at acceptere de detaljerede reguleringer , der findes visse steder i betnkningen , og det afspejles ogs i vores stemmeafgivning , da det er i strid med nrhedsprincippet .
Betnkningen er ogs mere vidtgende end det oprindelige mandat , sdan som det defineres i betnkningens titel .
Mange af de problemer , der behandles i betnkningen , er reelle nok , men de hrer ikke hjemme i dette dokument .
<SPEAKER ID=109 NAME="Scallon">
Betnkningen " Kvinders deltagelse i fredelig lsning af konflikter " har til forml at rapportere om kvinders deltagelse i fredelig lsning af konflikter .
Betnkningen er faktisk forvirrende , da titlen ikke fuldt ud reprsenterer indholdet .
Nogle bestemmelser - som f.eks. afstraffelse af voldtgtsforbrydere , sikring af lejre , s kvinder ikke udsttes for overgreb , og sikring af , at kvinder i stressende situationer fr mad og medicin nok - er gode .
Men sproget i betnkningen er mere vidtrkkende .
Desvrre er mlstningen helt klart at tilsidestte nationale abortlove eller endog strafudmling eller at undertrykke de trosretningers traditioner , der gr imod abort .
<P>
Det er i modstrid med mit land Irlands forfatning og uden tvivl lovgivningen i andre lande , som forsger at mindske og ikke fremme abortpraksis .
<P>
Selv om jeg fuldt ud anerkender og sttter kvinders deltagelse i fredelig lsning af konflikter , m jeg desvrre stemme imod denne noget rodede betnkning .
<P>
Betnkning af Smet ( A5-0301 / 2000 )
<SPEAKER ID=110 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Den foreliggende betnkning indeholder kun to positive aspekter , nemlig kravet om , " at der indfres en europisk definition af begrebet husligt arbejde " , og kravet om " klare bestemmelser om begrnsning af det maksimale antal arbejdstimer " .
<P>
Under pskud af at ville varetage arbejdstagernes interesser varetages med denne betnkning imidlertid primrt arbejdsgivernes interesser . Det ville vre forsteligt , hvis arbejdsgiverne var " ldre , der bor alene , og som har behov for hjemmehjlp " .
De udgr dog kun en mindre gruppe af dem , der eftersprger hjlp til husligt arbejde .
<P>
Nr denne gruppes behov overhovedet omtales , skyldes det hensynet til kravet om " skattefradrag for hjemmeserviceydelser " og kravet om " tilpasning af priser og omkostninger til privatpersoners konomiske formen " .
Vedtages denne bestemmelse , vil det betyde , at isr velhavende familier opnr tilskud fra det offentlige til udfrelsen af husligt arbejde .
<P>
Kynismen kommer ogs til udtryk p et andet punkt . Af begrundelsen fremgr det , at arbejdstagere , som udfrer husligt arbejde , selv brer ansvaret for , at de ansttes som sort arbejdskraft .
<P>
Nr vi ikke stemmer imod denne betnkning , skyldes det , at den trods alt advokerer for visse elementre rettigheder . Vi kan imidlertid ikke stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=111 NAME="Eriksson, Frahm og Herman Schmid">
Vi stemmer imod denne betnkning , der handler om skaldte hjemmeserviceydelser .
<P>
Indfrelsen af denne type modeller - der undertiden kaldes " nyt arbejdsmarked " - i bl.a. Belgien og Danmark , er udelukkende med til at bevare en lavere tjenesteklasse bestende af primrt indvandrerkvinder , men ogs af mnd og langtidsledige .
<P>
Efter vores opfattelse er det direkte fornrmende at give skattefradrag til et sdant arbejdsmarked .
Skatteindtgterne br bruges anderledes - bl.a. til at udvikle mennesker og give dem valgmuligheder i livet .
<P>
De problemer , der nvnes i betnkningen , kan lses med en human asyl- og flygtningepolitik , en arbejdsorganisation , der tager hensyn til balancen mellem arbejde og fritid , samt et solidarisk samfundsmssigt ansvar over for personer med srlige behov .
<SPEAKER ID=112 NAME="Lulling">
Titusindvis af berrte kvinder i Den Europiske Union ville helt sikkert glde sig over , at vi beskftiger os med lovregulering af husligt arbejde inden for den uformelle sektor , hvis de da vidste det .
Denne betnkning har helt sikkert den fordel , at den eksisterer .
Jeg er ganske vist ikke srlig lykkelig for diverse formuleringer i denne betnkning .
I mit land , Luxembourg , er vi i den normale situation , at vi ikke gr forskel p praktisk arbejde udfrt af arbejdstagere , hvad enten de er beskftiget f.eks. i industrien eller i hjemmene .
<P>
De har ret til lovfstet mindsteln , ret til at tegne syge- , ulykkes- og pensionsforsikring , det vil sige , de bliver ikke diskrimineret i forhold til andre arbejdstagere .
Det er naturligvis nsten en ideel tilstand , nr jeg lser alle de forslag til mulige undtagelser , som er nvnt i denne betnkning .
<P>
Jeg kan f.eks. ikke indse , hvorfor huslige medarbejderes arbejdsforhold skulle vre atypisk .
<P>
Det er jo egentlig utroligt , at vi i det 21. rhundrede endnu skal anbefale , at medlemsstaterne sikrer huslige medarbejdere ret til socialforsikring og en rimelig folkepension .
Lige s utroligt finder jeg kravet om , at der p nationalt plan for husligt arbejde skal finde en tilpasning af priser og omkostninger til privatpersoners finansielle muligheder sted .
<P>
Derimod er kravet om en forenkling af administrative formaliteter for arbejdsgiverne fornuftigt .
<P>
I Luxembourg har vi inden for den nationale beskftigelsesplans rammer vedtaget en sdan forenkling , og det fungerer udmrket og er en model , som jeg - i al beskedenhed - gerne vil anbefale .
<P>
I den rigtige retning gr ogs kravet om skattefradrag for hjemmeserviceydelser med henblik p at mindske forskellen i omkostninger mellem sort arbejdskraft og registreret arbejdskraft .
<P>
De nationale regeringer br her vre storsindede , sledes at arbejdstagere og arbejdsgivere kan blive ansporet til at ophre med det sorte arbejde .
<P>
Jeg advarer ogs mod , at der tildeles immigrantkvinder en arbejdstilladelse til husligt arbejde .
Menneskesmuglerne vil glde sig og naturligvis erklre alle kvinder , som de ellers vil smugle illegalt ind i EU-lande , for huslige medarbejdere .
<P>
Vil vi det ?
Det tror jeg ikke .
Vi br alts vre forsigtige med udtalelser i den retning , som kan misbruges .
<SPEAKER ID=113 NAME="Malmstrm, Paulsen og Schmidt">
Vi har stemt imod Smets betnkning om regulering af hjemmehjlp .
<P>
Ordfreren mener , at der er behov for en retsramme p europisk plan , der gr det muligt for personer , der leverer hjemmeserviceydelser at f arbejdsretlig beskyttelse .
Smet foreslr bl.a. , at der indfres en europisk definition af begrebet husligt arbejde .
Desuden krver ordfreren , at medlemslandene indfrer skattefradrag for hjemmeserviceydelser for at mindske forskellen i omkostninger mellem sort og hvidt arbejde .
<P>
Der er stor eftersprgsel efter hjemmeserviceydelser .
Det hje skattetryk i Sverige svel som i de vrige EU-lande hindrer imidlertid eftersprgslen og udbuddet i at mdes p et hvidt marked .
Indkomstskatter , sociale afgifter og moms presser timelnnen op p et niveau , som nsten ingen husholdning med normale indtgter er villig til at betale .
Nsten alt husligt arbejde , der udfres mod betaling , er i dag sort arbejde .
P dette marked arbejder mange kvinder og unge .
De har ingen rettigheder , ingen forsikringer , ingen pensionsordninger , ingen sygedagpenge og ingen tryghed .
For mange unge risikerer det frste mde med arbejdsmarkedet at blive sort arbejde .
Det er dybt ulykkeligt , at urimelige skatteregler p denne mde presser mennesker ud i sort arbejde .
<P>
Vi er derfor enige med ordfreren i , at det er vigtigt at mindske forskellen i omkostninger mellem sort og hvidt arbejde , og vi mener , at medlemslandene br indfre skattefradrag for hjemmeserviceydelser .
P den mde kan de personer , der udfrer hjemmeserviceydelser f adgang til forsikringer , pensioner , sygedagpenge og tryghed .
Derimod er vi imod , at der indfres detaljerede retsrammer p europisk plan for husligt arbejde .
Disse sprgsml br hndteres p nationalt , regionalt eller lokalt plan , og derfor stemmer vi imod betnkningen .
<SPEAKER ID=114 NAME="Martin, David W">
Det er rigtigt af fru Smet at henlede opmrksomheden p den srbare stilling for husassistenter p det sorte arbejdsmarked .
<P>
Fru Smet anmoder om en europisk definition af husligt arbejde , og at medlemsstaterne udarbejder og jvnligt opdaterer statistiker om sort arbejde .
Hun nsker , at denne type arbejde anerkendes som et reelt arbejde og anmoder om faststtelse af europiske regler for disse arbejdstagere - situationen varierer i jeblikket fra land til land .
Der skal tages hjde for behovet for husassistenter i faststtelsen af en beskftigelseslovgivning .
Vigtigheden af , at alle medlemsstater indfrer princippet om registrering af alle arbejdsforhold , understreges , og bde arbejdsgivere og arbejdstagere skal kende deres rettigheder i et arbejdsforhold .
Endelig nsker fru Smet , at medlemsstaterne kder udstedelsen af visa til husassistenter , der arbejder for diplomater , sammen med et garanteret minimum af arbejdsbetingelser .
<P>
Denne betnkning fortjener grundig gennemgang .
<SPEAKER ID=115 NAME="Meijer">
Kvindearbejde har en lang forhistorie om drlig betaling , drlige arbejdsforhold , drlig retsstilling og sexchikane .
Det er i endnu hjere grad tilfldet i forbindelse med fattige kvinders arbejde i de riges husholdninger .
Dette arbejde ordnes ofte uformelt uden fagforbund , erhvervsrd , prmiebetaling og kollektive arbejdsoverenskomster .
Den kvindelige arbejder fr ingen eller nsten ingen beskyttelse og er i mange tilflde nsten helt afhngig af arbejdsgiveren .
Allervrst er det , nr det drejer sig om kvinder fra fjerne lande , som ptager sig dette arbejde af nd , og som ikke har andre muligheder for at overleve .
Det er en erhvervsgruppe , som tit glemmes i denne stadig meget mandsdominerede verden .
Enhver ved , at der findes misforhold , men mange har tendens til i hj grad at undervurdere omfanget af disse misforhold og flgerne for de involverede .
Initiativforslaget er et nyttigt resultat af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheders eksistens .
De frte samtaler med involverede organisationer og kortlgningen af problemerne minder om undersgelsesrapporter om arbejdernes stilling for mere end et rhundrede siden .
Selv om min gruppe mener , at betnkningen er for begrnset og konklusionerne for beskedne , udgr de tilsammen et nyttigt skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=116 NAME="Sacrdeus og Wijkman">
Vi er meget positive med hensyn til at integrere hjemmeserviceydelser p arbejdsmarkedet , men vi har svrt ved at acceptere den detaljerede regulering p EU-plan , som betnkningen i visse tilflde indeholder , og som strider imod nrhedsprincippet .
Betnkningen gr i visse tilflde ogs ud over det oprindelige mandat , sdan som det defineres i betnkningens titel .
<P>
Betnkning af Guy-Quint ( A5-0327 / 2000 )
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg vil ikke spilde Deres tid p at forklare , hvorfor jeg stemte for Guy-Quints betnkning , men jeg kan ikke lade vre med at sige , at det er meget vigtigt for de ldre og pensionisterne at f at vide , hvordan EU ' s penge bliver brugt , og hvordan de konkret bliver anvendt af Kommissionens administrationskontorer .
Pensionisterne i hele Europa har nemlig mrket p deres egen krop , hvad drlig forvaltning betyder .
De har indbetalt deres pensionsbidrag til de forskellige nationale regeringer , der hurtigt har fet dem til at forsvinde ligesom dygtige tryllekunstnere .
Jeg hber ikke , at ogs kommissionsformand Prodi - ligesom en dygtig tryllekunstner og en moderne Houdini - fr de penge , der str til rdighed for alle de europiske borgere , til at forsvinde .
Det er kun noget , jeg frygter , og det gr han naturligvis ikke , men jeg vil alligevel gerne understrege det p pensionisternes vegne .
<SPEAKER ID=118 NAME="Kuntz">
I klvandet p en rkke skandaler og benbare uregelmssigheder trdte Kommissionen tilbage i marts 1999 .
Kommissionens tilbagetrden skal ses som kulminationen af lngere tids negativ udvikling . Vi br imidlertid ikke glemme , at ansvaret herfor i hjere grad m tilskrives Delors-Kommissionen end den efterflgende Kommission .
<P>
De folkevalgte reprsentanter for medlemsstaterne krvede Kommissionens tilbagetrden og afslrede dermed et ptrngende behov for gennemgribende reformer af arbejdsmetoderne i Kommissionens generaldirektorater , af beslutningsprocedurerne og strukturerne med henblik p at sikre en bedre udnyttelse af de til rdighed vrende ressourcer i forbindelse med forvaltningen af de flles ressourcer og politikker .
<P>
UEN-Gruppen noterer sig fortidens alvorlige forsmmelser , men nsker p ingen mde at dmme den siddende Kommission p forhnd .
Den igangvrende reform af Kommissionen br selvsagt frem for alt have til forml at genskabe tilliden til EU ' s institutioner i den offentlige mening . Denne tillid har helt berettiget fet et alvorligt knk .
For at genskabe tilliden krves , som det anfres i betnkningen , " en vsentlig forbedring af prstationerne og effektiviteten " ... og mere gennemskuelig praksis , kunne man tilfje .
<P>
Reformen af Kommissionen skal vurderes p resultaterne . Det er derfor ndvendigt , at Kommissionen lbende rapporterer om reformprocessens udvikling , ligesom den samlede statusrapport , som forventes at foreligge i december 2002 , er helt afgrende .
<P>
Hvad angr den aktivitetsbaserede budgettering ( ABB ) , minder vi om , at denne forudstter en ndring af finansforordningen , som i artikel 19 indfrer en sondring mellem administrative udgifter ( del A ) og aktionsudgifter ( del B ) .
Kommissionen br sledes vre opmrksom p ikke at krnke Europa-Parlamentets befjelser i forbindelse med tildelingen af ressourcer .
Den franske delegation vil selvsagt modstte sig ethvert forslag om , at den flles beslutningsprocedure skal finde anvendelse ved ndring af finansforordningen .
<P>
Med kravet om afvikling af KFB med henblik p at styrke Kommissionens ansvar for programmernes gennemfrelse nskede Europa-Parlamentet over for Kommissionen at understrege , at " kun opgaver , som ikke indebar public service , ville kunne uddelegeres til den private sektor i form af punktkontrakter " .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om komitologi , m UEN-Gruppen anfgte det fderalistiske perspektiv , der anlgges i betnkningen , nr det hvdes , at medlemsstaterne via forvaltningskomiter og forskriftsudvalg griber ind i Kommissionens forvaltningsautonomi . Det bebrejdes sledes medlemsstaterne , at de " via disse komiter giver ...
udtryk for nationale interesser , som til dels er i modstrid med Fllesskabets " . Ordfreren mener endog , at " reformen af Kommissionen skal vre anledning til at begrnse interventionen til omrder , som ikke indebrer udgifter " .
<P>
Forvaltningen af de flles politikker br efter vores opfattelse vre udtryk for pragmatiske aftaler , som indgs mellem EU ' s medlemsstater , og vi mener , at der mere end nogensinde fr er behov for , at medlemsstaterne involverer sig i beslutningsprocesserne set i lyset af den udbredte bureaukratiske uigennemskuelighed og set i lyset af fr omtalte skandaler og uregelmssigheder , som alle fortsat har i frisk erindring .
Det er ganske sigende , at ordfreren p denne vis nsker at berve medlemsstaterne deres indflydelse !
<P>
Reformen af Kommissionen og Kommissionens forslag i s henseende rejser ogs en rkke sprgsml vedrrende menneskelige ressourcer . Lad mig blot nvne et enkelt eksempel , nemlig forslaget om frtidspensioneringer .
Denne foranstaltning skulle berre 600 tjenestemnd , alts mindre end 3 % af de ansatte . Kommissionens tjenestegrene anfrer , at denne beslutning skulle vre budgetmssigt neutral .
UEN-Gruppen hber , dette er tilfldet . Det er dog ikke tilstrkkeligt at se p de budgetmssige konsekvenser .
Det br sikres , at tjenestemandsvedtgtens bestemmelser overholdes . Og det br sikres , at disse foranstaltninger ikke tilslrer reformens vrige mlstninger og giver anledning til politiske opgr .
<P>
Det er imidlertid velkendt , at visse nationaliteter er klart overreprsenteret i de lavere lnklasser ( kategori C og D ) , hvilket kan ses som et udslag af ren og skr budgettnkning , idet de omhandlede personer ikke har ret til udstationeringstillgget p 16 % !
<P>
En sdan diskriminerende praksis er ikke acceptabel .
Der er arbejdslshed i alle medlemsstaterne . Kommissionen br benytte lejligheden til med de nye procedurer for frtidspensionering og rekruttering af flere hundrede nye tjenestemnd efterhnden at f bragt orden i eget hus .
Der br endvidere sttes en stopper for den nepotisme og uigennemskuelighed , der kendetegner Kommissionens tjenestegrene , i srdeleshed nr det glder rekruttering af medarbejdere til midlertidig ansttelse .
<P>
UEN-Gruppen understreger , at EU ' s borgere mere end nogensinde fr har en forventning om , at der i forbindelse med reformer og rekrutteringer tages hjde for de forskellige holdninger og overbevisninger , der kommer til udtryk i medlemslandene .
<P>
Betnkning af Poms Ruiz ( A5-0329 / 2000 )
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for Poms Ruiz ' betnkning .
Det er yderst vigtigt , at budgetterne og udgifterne i forbindelse med Kommissionens aktiviteter bliver kontrolleret .
Nr jeg stemte for , var det dog ikke mindst , fordi jeg er af den opfattelse - og det vil jeg gerne sige her i Parlamentet - at man ved kontrollen af regnskaberne , det vil sige af , hvordan Kommissionens midler er blevet brugt , ikke kun br kontrollere tallene - fire plus fire er lig med otte , otte plus otte er lig med 16 , 16 plus 16 er lig med 32 , 32 plus 32 er lig med 64 - men ogs , om disse udgifter virkelig har vret nyttige for Europa , og om man virkelig har net de ml , man nskede at n med dem .
Det er en kontrol , som man skal foretage ud over den matematiske kontrol af tallene .
<SPEAKER ID=120 NAME="Caullery">
Skandaler og uregelmssigheder frte i marts 1999 til Kommissionens tilbagetrden .
Kommissionens tilbagetrden vidnede om behovet for gennemgribende reformer af strukturer og procedurer , men ogs af de arbejdsmetoder , der anvendes i Kommissionens tjenestegrene for at sikre maksimal udnyttelse af ressourcerne i forbindelse med forvaltningen af de flles politikker .
<P>
Hvidbogens forslag , som i vid udstrkning er inspireret af den anden beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe , burde gre det muligt for Kommissionen at etablere en optimal organisatorisk struktur og indfre optimale arbejdsmetoder , s den bedre vil kunne lse de opgaver , der phviler den i henhold til traktaten . Dette skal imidlertid ikke anspore Kommissionen til - som det alt for ofte tidligere er sket - at overskride de befjelser , der ligeledes er fastsat i traktaten .
<P>
Det skal ogs understreges , at Europa-Parlamentet fuldt ud br varetage de opgaver og udnytte de befjelser , der i henhold til traktaten tilkommer det som kontrolorgan i forhold til Kommissionen , i srdeleshed nr det glder sprgsml som gennemskuelighed og gennemfrelsen af Den Europiske Unions budget .
Alt andet vil forekomme uforsteligt for borgerne i de 15 medlemslande , som har valgt os og forventer , at vi varetager deres interesser . Det er trods alt borgernes penge , det drejer sig om .
<P>
Effektiviteten af den reform , der foresls i hvidbogen , vil selvsagt blive vurderet ud fra de resultater , der opns ved anvendelse af de menneskelige og konomiske ressourcer . Ikke mindst vil der blive lagt vgt p effektive overvgningsmetoder og passende kontrol- og sanktionsmekanismer .
<P>
Hvad angr bestemmelserne om adfrd i den offentlige forvaltning , ser UEN-Gruppen positivt p planerne om at gennemfre en rkke adfrdskodekser for Kommissionen - om forbindelserne mellem kommissrerne og administrativ adfrd over for offentligheden - naturligvis forudsat , at retsgrundlaget for disse tekster er til stede .
<P>
Der optrder ofte forsinkelser i forbindelse med Kommissionens udbetalinger , og disse forekommer ofte ubegrundede .
Det er vigtigt , at der snarest findes en lsning p dette problem , sledes at de skyldige belb kommer til udbetaling . Forsinkelserne vil i sidste instans kunne skade alle EU ' s institutioner og disses virke .
De flles politikker indebrer moralske og konomiske forpligtelser over for EU ' s borgere og over for tredjelandes borgere .
Det br derfor sikres , at disse forpligtelser fremover overholdes i langt hjere grad , end det hidtil har vret tilfldet .
<P>
Hvad angr menneskelige ressourcer , br den nye administrative reform stte fokus p de ansattes prstationer og p en mere gennemskuelig personalepolitik .
UEN-Gruppen er som udgangspunkt positivt indstillet over for Kommissionens hvidbog , for s vidt angr dens reaktion p Europa-Parlamentets opfordring til at gennemfre en gennemgribende reform af Kommissionens politik , nr det glder menneskelige ressourcer .
<P>
UEN-Gruppen nsker imidlertid at understrege , at reformen af Kommissionen p rekrutteringsomrdet br sikre , at der gives plads for den mangfoldighed , der kommer til udtryk i medlemsstaterne , nr det glder holdninger til og overbevisninger vedrrende Europas fortid og fremtid .
Alt andet vil forekomme uforsteligt for borgerne .
Der br sikres strre gennemskuelighed i rekrutteringspolitikken , og srforanstaltninger br undgs , isr nr det glder rekruttering af medarbejdere til midlertidig ansttelse .
<P>
UEN-Gruppen er umiddelbart ikke afvisende over for princippet om frtidspensionering , hvilket vil berre flere hundrede ansatte i Kommissionens tjenestegrene . Det er dog en forudstning , at tjenestemandsvedtgtens bestemmelser overholdes , at frtidspensioneringsforanstaltningerne ikke tilslrer reformens primre ml , at fratrdelserne er budgetneutrale , at de tjener de berrte tjenestegrenes interesser , at de sker p frivillig basis og ikke giver anledning til politiske opgr .
<P>
Afslutningsvis skal det understreges , at vi med denne reform , som er afgrende for den fremtidige udvikling , forventer , at Kommissionens daglige forvaltning vil vre prget af get konsekvens og gennemskuelighed , men ogs get ansvarlighed i forbindelse med udvelsen af de befjelser , der er tillagt Kommissionen .
<P>
Betnkning af Harbour ( A5-0326 / 2000 )
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , denne betnkning af hr . Harbour omhandler navnlig Kommissionens personale , nemlig deres ln og karriere og ogs deres pension .
Kommissionen skal nu bevise i praksis , at den forstr at administrere sine ansattes pensionsfonde ordentligt .
Som der str p side 19 i Harbours betnkning , gr man over til en opsparingsbaseret pensionsordning .
Europa-Parlamentets pensionsfond er et glimrende eksempel . Den administreres p en glimrende mde af vores administratorer , der har forstet at investere parlamentsmedlemmernes pensionsmidler ordentligt , og det har de vret s gode til , at ydelserne til de pensionerede parlamentsmedlemmer blev sat op for nylig .
Sdan skal man ogs gre , nr det glder Kommissionens ansatte , og herefter nr det glder alle borgerne i Den Europiske Union .
<P>
Betnkning af Lamassoure ( A5-0328 / 2000 )
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg stemte for Lamassoures betnkning , der isr drejer sig om de institutionelle aspekter af kommissionsreformen .
I forbindelse med denne stemmeforklaring vil jeg gerne lgge vgt p og understrege , at Parlamentet desvrre ikke har alle de befjelser , det burde have .
Jeg har aldrig hrt , at man har foreslet en ndring - som jeg til gengld synes , er hensigtsmssig , vigtig og let at gennemfre - s lovgivningsinitiativet bliver forbeholdt Parlamentet og ikke skal deles med Kommissionen .
Kommissionen skal srge for gennemfrelsen og vre EU ' s udvende magt , mens Parlamentet skal vre den lovgivende magt .
Der skal ogs vre en magtdeling - sdan som man sagde under den franske revolution - i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=123 NAME="Beazley">
Britiske konservative medlemmer vil stemme imod betnkningen p grund af den fast forankrede modstand mod udvidelsen af afstemning med kvalificeret flertal og den foreslede inkorporering af de grundlggende rettigheder i traktaten .
<P>
Med hensyn til get samarbejde sttter de initiativet , da det er foreneligt med synspunktet om , at der skal vre fleksibilitet i forbindelse med elektronisk afstemning .
De Konservative sttter ogs erklringen i punkt 7 i betnkningen om , at den demokratiske kontrol skal sikres , og at systemet med de tre sjler skal fungere .
Parlamentets godkendelse vil kun vre pkrvet for at autorisere proceduren , hvis den eksisterende regel om enstemmighed i Rdet ophves .
<P>
Betnkning af Sauquillo Prez del Arco ( A5-0337 / 2000 )
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , vi stemte hverken for eller imod ved denne afstemning .
Det vil jeg gerne forklare , for jeg var forhindret i at deltage i de sidste debatter i Strasbourg p grund af sygdom .
<P>
Vi undlod at stemme , fordi vi mener , at udviklingssamarbejde stadigvk i for hj grad betragtes som et lappemiddel i Kommissionen .
Nr jeg i Kommissionens dokumenter endvidere lser , at integrationen i den globaliserede verden er hovedsagen for de fattige lande , er jeg bange for , at man glemmer , at vi , de vestlige konomier , ptvang denne globalisering . Jeg er endvidere bange for , at det , som vi betragter som det vigtigste punkt , nemlig fattigdomsbekmpelse , faktisk ikke behandles alvorligt , fordi vi tit forrsager den fattigdom , som vi s vil bekmpe bagefter .
<P>
Jeg har ikke stemt imod betnkningen , fordi den omfatter flere vigtige sager , og fordi jeg slr til lyd for en slagsfrdig politik .
Jeg er tilhnger af et flles udviklingssamarbejde p EU-plan , men jeg er bange for , at reformen , hvis den ikke forlber godt , er fde til de mennesker , der p ny vil nationalisere alle hjlpeprogrammer .
Efter min mening har Parlamentet her mistet chancen for virkelig at bidrage til fejlanalysen , og vi burde endvidere have brugt mere tid p en klar analyse af de midler , som Kommissionen foreslr .
Det beklager jeg , og derfor har min gruppe undladt at stemme , fordi vi mener , at det er et drligt resultat for ngo ' erne .
<P>
Jeg vil afslutte med et punkt til forretningsordenen .
Jeg har nu hrt alle meninger om afstemningen fra mine kolleger om forskellige emner , og derfor tillod jeg mig at ignorere Deres banken , for jeg mener , at det er lidt overdrevet , at man bliver her specielt for endnu en gang at sige sin mening om det hele , selv om vi naturligvis alle har en mening .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , dette er Pensionistpartiets trettende og sidste stemmeforklaring for i dag , den 30. november 2000 , om denne betnkning om udvikling og samarbejde .
Jeg stemte for denne betnkning , selv om jeg mener - og det vil jeg gerne sige hjt og tydeligt her i Parlamentets mdesal i Bruxelles - at nr vi bruger EU ' s penge p at hjlpe de fattige og ugunstigt stillede i udviklingslandene , br vi i disse lande ogs indfre en europisk ambassadr , der kontrollerer , hvordan pengene bliver brugt .
Dette er yderst vigtigt !
<SPEAKER ID=126 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.15 )
