<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 17. november 2000 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Talrige kolleger har nsket , at vi mindes Gaetano Martino i anledning af 100-ret for hans fdsel .
<P>
Det er mig en re i dag at hylde mindet om denne store europer , hvis navn er ulseligt forbundet med Messina-konferencen , som i 1955 afstak vejen for Det Europiske Fllesskab .
<P>
Gaetano var en bermt lge og politiker .
Han berede denne forsamling med sin tilstedevrelse igennem ti r , og han blev to gange valgt til formand i lbet af 1960 ' erne .
<P>
Dette formandskab var kronen p en lang politisk karriere , som havde frt ham gennem nogle meget hje embeder , frst i det italienske Deputeretkammer , siden i regeringen , hvor han efter tur var undervisningsminister og udenrigsminister .
<P>
Som minister og som europaparlamentariker frte han isr en modig kamp for oprettelsen af Det Europiske Universitet i Firenze .
<P>
Det var nemlig hans opfattelse , at Europas flles fundament var kulturelt og ndeligt .
<P>
Det europiske projekt viste sig fra starten vanskeligt , fuldt af forhindringer. men Gaetano Martino overvandt dem med succes , idet han stttede sig til sin dybe humanistiske kultur og p sin urokkelige tro p Europa .
Beviset herfor er , at han den 1. juni 1955 , det vil sige mindre end et r efter forliset for Det Europiske Forsvarsflleskab , som var et ambitist projekt , p ny begyndte at vve p samlingsprojektet ved at stille forslag om Messina-konferencen , der , som alle ved , er kilden til Rom-traktaterne fra 1957 .
Sledes skete det , at den europiske motor , som ellers gik i tomgang , pludselig kom i omdrejninger igen , og fllesmarkedet blev en realitet .
<P>
Vi har besluttet at samle Gaetano Martinos taler i en udgivelse , for de er opbyggelige for de unge , som ikke har oplevet den hrde efterkrigstid .
I 1958 udtalte han fra talerstolen i Strasbourg , at vi for frste gang i dette kontinents historie , som er prget mere af krig end af fred , er vidne til en generel sammenlgning af konomien .
Sledes er fremtiden sikret , og der tegner sig forude et stort fllesskab , som omfatter mennesker med forskellige sprog , vaner og anskuelser , og dette Parlament er et af dets institutionelle organer .
<P>
Kre kolleger , her kun f dage fr Det Europiske Rd i Nice , kan jeg kun udtale nsket om , at arven efter Gaetano Martino og nden fra Messina fortsat vil vre en kilde til inspiration for os alle og i srdeleshed for dem , som har ansvaret for vores kontinents fremtidige skbne .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg havde , lige som De alle , helst set , at vi kunne bne denne mdeperiode uden at skulle omtale nye ofre for ETA ' s terrorisme .
<P>
Desvrre er et nyt voldsbudskab netop blevet afsendt til vores demokratier med det usdvanligt modbydelige mord p Ernest Lluch .
<P>
Den 22. november , eller samme dag som 25-ret for kong Juan Carlos ' kroning , som banede vejen for demokratiet i Spanien , skulle det blive en af dette demokratis hjtstende personligheders tur til med sit liv at betale for sin tro p frihed , tolerance og respekt for medmennesket .
<P>
Side om side med Dem , hr . Enrique Barn Crespo , var han sundhedsminister i Deres land .
Sammen , hr . Joan Colom , har De i 1960 ' erne kmpet for demokratiet i Spanien .
Ernest Lluch var kendt for at have vret aktr i overgangsperioden i Spanien og for sit bidrag til Cataloniens autonome status , han var elsket for sin ligefremhed og respekteret for sine kvaliteter som politiker og stor universitetsmand , og han blev valgt af sine mordere alene p grund af sin krlighed til retsstaten .
<P>
Til hans prrende , til hans venner , til alle dem i Spanien , som tror p demokratiets styrke , udtrykker jeg min dybeste medflelse .
<P>
Nsten en million spaniere uanset politisk tilhrsforhold rejste sig i protest mod dette ynkelige attentat .
Europa-Parlamentet skylder sig selv at lade dem vide , at det str ved deres side , og jeg skal endnu en gang foresl Dem at iagttage t minuts tavshed som udtryk for vores solidaritet og vores bevgelse .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Protokollen for mdet den 17. november er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
Det er ikke tilfldet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Alle forslag til proceduren vil blive behandlet efter forhandlingen om topmdet i Nice i overensstemmelse med de nsker , De har givet udtryk for .
Som De ved , har vi en meget tt dagsorden , og jeg har derfor truffet denne beslutning i medfr af de befjelser , forretningsordenen giver mig til at srge for , at vores mde afvikles i god ro og orden .
De m derfor vente med Deres forslag .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FR" NAME="Dell' Alba">
Fru formand , jeg protesterer mod denne beslutning , for man kan komme med indlg til proceduren af grunde , der er meget vigtige , meget serise .
Det er ikke en mde at gre tingene p .
Sidst sagde De : " Efter fastlggelse af dagsordenen " .
Det var allerede at stramme den , s rlig talt , s kan man lige s godt anbringe dem efter stemmeforklaringerne .
De har magt til at gre det iflge artikel 18 , men man kan ikke g ud fra , at indlg til proceduren intet har at gre med prcise , punktuelle sprgsml , som medlemmerne har lyst til at stille ved mdets begyndelse , og det er vigtigt , at Parlamentet hrer p dem .
Jeg fastholder min protest mod denne beslutning .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Det noterer jeg mig , hr . Dell ' Alba .
<CHAPTER ID=4>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , dette er for at sttte forslaget helhjertet , da jeg er en af dem , der har anmodet om at f dette punkt optaget p dagsordenen .
Parlamentet har ved flere lejligheder udtalt sig for en fast holdning i forhold til Kyoto-forpligtelserne .
Jeg mener derfor , det var rigtigt af den europiske delegation at indtage en sdan fast holdning , men nu skal der arbejdes p et nyt udkast til erklring , og det haster meget .
Derfor mener jeg ogs , at man skal g frem , sdan som De foreslog , selv om der kommer en beslutning fulgt af en afstemning under vores december-mdeperiode i Strasbourg .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det er med meget stor glde , at jeg i den officielle loge nsker velkommen til delegationen fra den russiske Duma og fra Fderationsrdet , under ledelse af nstformndene for Dumaen , hr . Vladimir Lukin og fru Irina Khakamada , og nstformanden for Fderationsrdet , hr .
Vladimir Varnavskyi .
<P>
<P>
Denne delegation er kommet til Bruxelles for at mde sine kolleger fra Europa-Parlamentet i anledning af det tredje mde i Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Rusland .
<P>
Jeg hber drftelserne , diskussionerne har vret frugtbare , og jeg nsker Dem et behageligt ophold i Belgien og velkommen i Europa-Parlamentet .
<CHAPTER ID=6>
Konferencen i Haag om klimandringer
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om Haag-konferencen , og jeg giver straks ordet til fru Wallstrm , p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Wallstrm">
Fru formand , mine damer og herrer , tak fordi jeg har fet lov til at afgive en redegrelse om mit indtryk af den sjette partskonference , den skaldte COP6-konference , i FN ' s rammekonvention om klimandringer , der har fundet sted i de seneste to uger i Haag .
Efter intensive forhandlinger p bde teknisk og ministerielt plan p basis af udkast til afgrelser med omkring 500 kantede parenteser , var det umuligt at opn generel enighed om centrale politiske sprgsml .
<P>
Den Europiske Union koncentrerede forhandlingsindsatsen om at sikre Kyoto-protokollens miljmssige integritet inden for omrder som ndringer i arealanvendelsen og skovbruget , sprgsmlet om " drn " , forholdet mellem Kyoto-mekanismen og en lokal indsats , den skaldte " supplementaritet " , samt overholdelse .
Det betd , at man var ndt til at foretage en afvejning af disse sprgsml i forhandlingerne med de vrige deltagere .
<P>
Med gode tekniske fremskridt i reglerne vedrrende Kyoto-mekanismerne og udviklingen af et overholdelsessystem , koncentrerede man sig i de afgrende forhandlinger om afvejningen mellem " supplementaritet " og " drn " .
Der var imidlertid ikke tid til en fuldstndig vurdering af de sidst indkomne kompromisforslag om brugen af " drn " med hensyn til deres indflydelse p de forskellige lande i og uden for Den Europiske Union .
Der var ikke desto mindre tilstrkkelige beviser for , at den miljmssige integritet ville blive bragt i alvorlig fare .
Derfor besluttede Den Europiske Union ikke at gre indsigelse mod disse forslag .
<P>
For ikke at lade mandatet for Buenos Aires-handlingsplanen , der lb indtil den skaldte COP6-konference , udlbe uden konkret resultater eller opflgning , har parterne besluttet at indstille COP6 og genoptage konferencen i maj 2001 .
<P>
COP6-konferencen var ikke udelukkende negativ - ingenlunde .
Der blev gjort fremskridt .
Der blev f.eks. udarbejdet en rkke forslag som svar p udviklingslandenes behov og problemer , herunder ny finansiering og nye institutioner , men ogs en mere mlrettet tilgang til klimandringer inden for rammerne af Den Globale Miljfacilitet .
Der blev ogs gjort tekniske fremskridt p andre omrder , bl.a. med hensyn til politikker og foranstaltninger vedrrende emissionsbegrnsning , kapacitetsfremme , teknologioverfrsel , emissionshandel , flles implementering og overholdelse .
Der skal gres mest muligt for at n frem til endelige beslutninger , nr mdet genoptages i maj .
<P>
Et andet positivt resultat af COP6 er , at den var med til at skabe en bedre forstelse for de vrige parters holdninger .
Denne viden er meget nyttig , og den br udnyttes yderligere i de kommende mneder . Hr .
Pronk var en meget dedikeret formand for COP6 .
Hans forslag ved udgangen af den anden uge skitserer en pakke og udgr noget af grundlaget for yderligere diskussioner og forhandlinger i de kommende mneder .
Der var imidlertid ikke tilstrkkelig tid til at afslutte forhandlingerne p grundlag af dette dokument . Der gik for meget dyrebar forhandlingstid tabt med ministerielle redegrelser samt gentagelse af velkendte holdninger .
Derfor var der ikke tid til at undersge alle konsekvenserne af de forskellige forslag vedrrende drn , der blev fremsat hen mod slutningen p konferencen .
Det er et sprgsml , der fortsat er omgrdet med stor usikkerhed .
<P>
Vi vidste alle , at Den Europiske Union ville vre ndt til at komme med indrmmelser for at f en aftale i stand med USA og dens allierede i paraplygruppen .
I sidste ende var indrmmelserne fra de andre parter vedrrende " supplementaritet " , overholdelse og Kyoto-mekanismerne imidlertid ikke tilstrkkelige til at kompensere for en svkkelse af mlstningen vedrrende emissionsbegrnsning , hvilket havde vret resultatet , hvis forslaget om " drn " var blevet vedtaget .
<P>
Hvad gr vi nu ?
Den Europiske Union br vurdere og forberede yderligere diskussioner .
Med hensyn til at forberede det nste mde , br EU ikke genoptage diskussioner om alle emner , men koncentrere sig om centrale emner - isr " drn " mekanismer , " supplementaritet " og en hj opfyldelsesgrad .
Vi skal sikre en glat overgang fra det franske til det svenske formandskab og bevare en tt kontakt med hr . Pronk .
EU skal gennemg sin holdning til de centrale sprgsml og fremstte nye forslag , hvor det er hensigtsmssigt .
<P>
Kommissionen er fuldt engageret i bestrbelserne p at udvikle strke flles EU-principper sammen med det nye formandskab .
Foruden den videre koordination inden for Den Europiske Union br man intensivere kontakten med andre parter .
En absolut forudstning for at n til enighed om " drn " p det nste mde er et flles datast i stedet for beregninger fra hver enkelt part .
EU vil uddybe sine relationer til alle de vigtigste grupper , og den vil ogs kontakte den nye amerikanske regering snarest muligt .
<P>
Da reglerne og de nrmere bestemmelser vedrrende Kyoto-protokollens funktion ikke er vedtaget , er vi ndt til at udskyde ratifikationen af protokollen til efter nste mde og COP6-mdet .
De interne forberedelser til en ratifikation gennem det europiske klimandringsprogram og udviklingen af en EU-ordning for handel med emissionsrettigheder vil imidlertid fortstte .
<P>
Mange tak for Deres opmrksomhed . Jeg er villig til at besvare eventuelle sprgsml .
<SPEAKER ID=12 NAME="Jackson">
Fru formand , jeg er ked af , at Haag-konferencen benbart var en meget frustrerende oplevelse for kommissren , men jeg er glad for , at hun bevarer optimismen .
Europa-Parlamentets delegation var ogs skuffet over forhandlingsresultatet , sknt det ikke kom som nogen overraskelse for os .
Ligesom kommissren kunne vi ogs forudse , at der ville blive problemer med " drn " .
<P>
De , der lser franske og britiske aviser , vil vide , at der er meget opmrksomhed p sammenbruddet i forholdet mellem den franske minister fru Voynet og den britiske minister hr . Prescott .
Der var p en mde tale om et uafvendelig sammenstd - ligesom mellem Titanic og isbjerget . Hr .
Prescott er nu sprunget lk under vandlinjen , og vi ved ikke , hvor lnge han kan holde sig flydende .
<P>
Efter min opfattelse er et af problemerne , at en minister fra De Grnne ikke har frihed til at forhandle om grnne sprgsml .
Fru Voynet var forpligtet til ikke at give efter over for de amerikanske synspunkter .
Det forventede man af hende , ikke sandt ?
<P>
Her er mine sprgsml til kommissren : Mener De , at der er mulighed for en vis fleksibilitet i EU ' s holdning til " drn " ? Hvornr forventer De en genoptagelse af forhandlingerne ?
Var hr .
Prescotts redegrelse i Underhuset virkelig sand ? Han sagde i Underhuset , at den aftale , som han mjsommeligt havde formidlet med en Sherman-kampvogns ihrdighed , ville have forhindret de udviklede lande i at modtage sttte fra mekanismen for " ren udvikling " til at plante skove i udviklingslandene , hvilket lyder helt godt .
Mange lande - og specielt de grnne grupper - flte , at det var et enormt smuthul .
Aftalen ville have lagt loft over brugen af skovdrn fra USA ' s , Japans og Canadas side - et loft som Europa har bedt om - og have styrket de videnskabelige krav vedrrende lokale drn .
<P>
Hvordan kan det vre , at den - overraskelse - begejstrede rapport fra hr . Prescott om den aftale , han selv havde formidlet , blev forkastet af ikke blot fru Voynet , men , s vidt jeg ved - og det er mit sidste sprgsml til kommissren - ogs af de fleste andre miljministre i Europa ?
Iflge hr . Prescotts rapport til hans eget parlament , kom han med tilbud , der ikke var til at afsl .
<P>
Afslutningsvis vil jeg beklage det skete , men jeg hber , at vi ender med at dele fru Wallstrms optimisme og fr den aftale om klimandringer , der er brug for .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Fru formand , frst vil jeg gerne sige til Kommissionen , at den har gjort sit arbejde godt .
Jeg kunne nske , at Den Europiske Union ogs ved de kommende konferencer taler med n stemme , og jeg mener , det er fuldstndigt overfldigt , at vi nu sinker os selv ved at give enkelte ministre skylden .
P den mde kommer vi ikke videre !
<P>
Vi ved , at fiaskoen med konferencen ikke er afslutningen p en meget lang og meget kompliceret proces .
Vi m videre . Men vi m sprge os selv , hvad vi kan gre bedre .
Det frste sprgsml , og det er ogs til Kommissionen , er , om denne metode med konferencer , som vi her har valgt , hvor 180 reprsentanter for forskellige lande skal blive enige om en flles tekst , er en metode , som stiller for store krav til os , isr nr man til sidst er under tidspres , og uoverensstemmelser mellem de vigtigste forhandlingspartnere ikke er ryddet af vejen .
Er det ikke p tide , at dette sprgsml ogs behandles p G7-topmderne for stats- og regeringscheferne i USA og Europa ?
<P>
For det andet vil jeg alligevel ikke gre livet s let for os .
Nr vi peger fingre ad amerikanerne , m vi ikke glemme , at en rkke fingre ogs peger tilbage p os .
Det er ikke sdan , at europerne har lavet deres hjemmearbejde .
Hos os stiger CO2-udslippene , det ved vi , og det er meget ofte blevet diskuteret her .
Sprgsmlet er s , om vi overhovedet har brug for en global aftale for at pbegynde reduceringen af udslip hos os selv .
Jeg vil gerne minde Kommissionen om dens meddelelse om emissionshandel og konferencen i Haag , hvor det handlede om , at den under visse omstndigheder kunne fremlgge et direktiv , hvor de kvoter , der blev aftalt af miljministrene i 1998 , blev foreskrevet , og overtrdelser ville blive straffet med sanktioner .
Mit sprgsml er s , om De er parat til at gre sdan noget , at fremlgge sdan noget , selv om Kyoto-processen endnu ikke er afsluttet .
Hvad forhindrer os egentlig i at begynde med emissionshandel i Den Europiske Union i 2005 , nr en rkke lande alligevel allerede er begyndt med emissionshandel inden for deres nationale grnser ?
<P>
Som min sidste bemrkning vil jeg gerne sige , at jeg synes , det er godt , at De var bestemt i forbindelse med sprgsmlet om drn , isr fordi det er overordentligt vanskeligt at mle drnene njagtigt .
Vi skal have mlelige resultater med hjem , og med det mener jeg fysisk mlelige resultater , og det har hidtil ikke vret foreneligt med amerikanernes holdning .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Fru formand , disse forhandlinger vil ndvendigvis vre hrde , men Kommissionens tjenestemnd troede , at man til slut kunne n frem til en aftale , fordi verdens politiske ledere ganske enkelt havde for meget at miste ved at vende tomhndede hjem .
Det er en enorm skuffelse , at der ikke blev indget en aftale , og jeg beklager meget , at afslutningen p konferencen blev skmmet af en strid mellem Storbritanniens vicepremierminister og det franske formandskab om vicepremierministerens kompromisforslag .
<P>
Det faktum , at amerikanerne efter hr . Prescotts temmelig larmende afrejse fremsatte nye forslag , der l tttere p EU ' s holdning , viser , at det franske formandskab gjorde ret i at holde stand .
Vi kom tttere p en lsning , men desvrre randt tiden ud .
Vi har nok desvrre mistet fremdriften i forhandlingerne , s vi starter forfra til maj .
<P>
De interne uoverensstemmelser i Europa er srligt uheldige , fordi jeg havde indtryk af , at Den Europiske Union forhandlede som et tt sammenknyttet hold p tvrs af partiskel og ud fra flles principper , og at man havde flles visioner og en flles vrede over , at amerikanerne ngtede at ptage sig deres ansvar som verdens strste producent af drivhusgasser .
<P>
Efter det , vi har hrt , m vi antage , at det amerikanske senat ikke vil ratificere Kyoto-protokollen , uanset hvor meget vi gr p kompromis .
Derfor skal vi lgge strre vgt p at hente sttte fra andre nationer , p at f emissionshandlen i gang og p at gre en indsats for at reducere Unionens bidrag til den globale opvarmning .
Lad os hbe , at vi kan n frem til en aftale til maj . I mellemtiden br Europa g i spidsen .
<P>
USA er stadig meget vigtig .
Penge tller mere i amerikansk politik end i EU ' s politik .
Den amerikanske industri og olieselskaberne fortller politikerne , at de skal forkaste Kyoto-protokollen , uanset hvad den amerikanske offentlighed siger .
Mit sprgsml til kommissren er : Hvordan kan vi forklare den amerikanske industri , at det er i dens kommercielle interesse at sttte protokollen , s den kan sidde p pengekassen og f de amerikanske politikere til at makke ret ?
Hvordan kan vi trods kraftig modstand trkke amerikanerne ind i det 21. rhundrede med alle dets problemer ?
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Fru formand , konferencen om klimandringerne er mislykket , men der er faktisk gjort fremskridt .
Atomenergi har ingen chance for et comeback .
Udviklingslandene sagde : Hvis I stopper med atomenergi i de nordlige lande , vil vi heller ikke have atomenergi , ikke engang subsidieret .
Ogs med hensyn til hndhvelse er der sket fremskridt .
Udviklingslandene fr 1 milliard dollars efter 2005 .
Hvis mekanismen for bredygtig udvikling kommer til at fungere , modtager udviklingslandene rligt 5-25 milliarder dollars ekstra .
<P>
Hvad angr udviklingslandene , har formanden , hr . Pronk , gjort et godt stykke arbejde , men p miljomrdet var hans kompromis utilfredsstillende .
Skovene var denne gang den store forhindring .
For tre r siden i Kyoto ville USA have , at Rusland gjorde det muligt , at amerikanerne ikke behvede trffe nogen foranstaltninger i deres eget land .
Nu ville Clinton-regeringen have de billigste foranstaltninger , nemlig skovplantning .
Naturligvis optager skove CO2 , men nr trerne er udvoksede , er denne virkning borte .
Desuden brnder skove ogs , og det sker stadig oftere .
<P>
Lsningen m komme fra energieffektivitet og de vedvarende energikilder .
Vores forhandlere p Den Europiske Unions vegne ville faktisk lade der vre et vist spillerum for skove , men ikke mere end 20 % af alle de foranstaltninger , der skal trffes .
Prescotts kompromis , hvor USA skulle have lov at reducere 1 / 3 gennem skove , 1 / 3 gennem varm luft og 1 / 3 gennem mekanismen for bredygtig udvikling , var et drligt , uacceptabelt kompromis .
Heldigvis var 14 ud af de 15 miljministre enige herom .
<P>
Men vi m videre , i Bonn i maj 2001 m der indbygges lighed .
Enhver verdensborger har lige stor ret til CO2-emissioner , amerikanerne har ikke 200 gange s stor ret som afrikanerne .
Kun hvis der indbygges lighed , vil udviklingslandene ogs efter 2012 deltage i kampen mod klimandringer .
For at opn en stabilisering af klimaet med lighed skal USA reducere med 90 % , og vi i Den Europiske Union skal reducere med 80 % .
Kina skal stabilisere sine emissioner , og Indien skal have lov at udlede dobbelt s meget .
I maj nste r er der brug for et gennembrud , om ndvendigt uden USA .
Ogs uden USA skal og kan Kyoto-protokollen ratificeres .
Jeg hber , at vi vil vre s kloge at beslutte dette .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Fru formand , industrien og trafikken frer til en kunstig opvarmning af vores atmosfre .
En del af Den Europiske Unions landes omrder vil ved en fortsat opvarmning ndres til hav eller rken .
For fortsat at holde verden og Europa beboeligt er der brug for en kraftig ndring af vores konomi .
Europa-Parlamentet har for nylig udtalt sig til fordel for en rkke skridt i den rigtige retning .
<P>
Med hensyn til den europiske holdning under klimakonferencen i Haag , der sluttede i lrdags og sandsynligvis er mislykket , viser der sig to strkt modstridende opfattelser .
Den ene opfattelse er , at vi serist br holde fast ved aftalerne fra 1997 om at reducere med godt 5 % i forhold til 1990 .
Det drejer sig nu om udformningen af disse Kyoto-forpligtelser , der allerede er indget . Viljen til et kompromis med USA betyder forrderi mod den europiske indsats .
<P>
Den anden opfattelse er , at Kyoto aldrig har vret gennemfrlig , fordi Amerika , Japan og Australien i for hj grad har modarbejdet den . Kun hvis deres forpligtelser til at gre en indsats formindskes , er en verdensaftale nu mulig .
Med kreativt bogholderi ville vi give indtryk af , at de allerede har opfyldt en stor del af deres forpligtelser .
<P>
I denne anden opfattelse har Den Europiske Union svigtet , idet de grnne miljministre fra Frankrig og Tyskland ikke var rede til at glemme Kyoto .
Under opflgningskonferencen i Bonn i maj 2001 br der findes et sdant kompromis .
Min gruppe foretrkker den frste opfattelse .
<P>
Det er vigtigt , at Europa fastholder en tidligere indtaget holdning , ogs hvis det indebrer , at USA endnu ikke vil kunne underskrive en sdan aftale i Bush-regeringens periode .
Af hensyn til de langsigtede resultater er det vigtigt , at vi overbeviser den amerikanske offentlighed om risiciene ved intet at gre i stedet for at indg et kompromis med dem , som modarbejder aftalen .
<P>
USA producerer den strste forurening pr. indbygger .
Der er offentligheden endnu ikke rigtig klar over , at rkenen vil vokse , og at orkanerne vil tiltage .
Velfrdsniveauet er hjt , og prisen p olieprodukter er lav .
Der synes man , at virkelige forandringer er en ulempe for industrien og forbrugerne .
Derfor er det usandsynligt , at en verdensaftale nu skulle kunne blive godkendt af den amerikanske Kongres .
<P>
Nr alt kommer til alt , str den tredje verden frst ved begyndelsen af den industrielle udvikling .
Deres fattigdom har gjort det ndvendigt for dem at slge deres rettigheder til CO2-emissioner til rige lande , som dermed vil formindske deres egne forpligtelser .
Disse lande vil i sidste instans ikke lade sig fratage deres ret til udvikling .
Emissionen af drivhusgasser vil derefter stige strkt .
Det er en grund til ved opflgningen af klimakonferencen at tage hensyn til denne virkelighed .
Et kompromis m ikke betyde , at vi glemmer , hvad der er aftalt i Kyoto .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Fru formand , ligesom strstedelen af Parlamentet og de forrige talere er jeg overmde skuffet over , at FN ' s verdenstopmde om klimandringer i Haag ikke var nogen succes .
Det er beklageligt , at deltagerne ikke nede til enighed om , hvordan man bedst begrnser emissionerne af drivhusgasser fremover .
<P>
For tre r siden blev der i Kyoto-aftalen udarbejdet en tidsplan for nedbringelse af drivhusgasemissioner .
Kyoto-protokollen m under ingen omstndigheder udvandes .
Det modsatte er faktisk tilfldet .
Specielt den industrialiserede verden kan vre ndt til at opstille endnu strengere grnser for nedbringelse af drivhusgasser fremover , hvis vi skal bremse og i sidste ende kontrollere virkningerne af den globale opvarmning .
<P>
Klimandringssprgsmlet er helt klart en af de strste udfordringer i det 21. rhundrede , hvis vi alle skal have en jord at leve p i fremtiden .
Hvis ikke vi lser dette problem p en struktureret og strmlinet mde , vil den globale opvarmning stige og give alvorlige bivirkninger for land- , hav- og luftmiljet samt ikke mindst for de menneskelige levevilkr .
Det er allerede blevet sagt , at det nste mde om nedbringelse af drivhusgasemissioner vil finde sted i Bonn , og at det vil falde sammen med udgivelsen af en publikation fra FN ' s mellemstatslige panel vedrrende klimandringer .
Dette panel bestr af 3.000 videnskabsfolk fra hele verden , der vil komme med deres bud p , hvilke foranstaltninger der skal indfres , hvis vi skal nedbringe drivhusgasemissionerne .
<P>
Europa-Parlamentets Miljudvalg har hidtil vret fremme i forreste linje med hensyn til klimandringssprgsmlet .
Vi gr hnd i hnd med kommissren med ansvar for miljet , fru Wallstrm , i en rkke af EU ' s forordninger og direktiver , hvilket vil medvirke til at kontrollere drivhusgasser i Den Europiske Union .
Den Europiske Union skal g i spidsen for denne sag .
Miljudvalget og Parlamentet har vist et godt eksempel p , hvordan vi i fllesskab kan nedbringe drivhusgasemissionerne fremover .
<P>
Vi skal ogs fremover vre energiske og beslutsomme i dette sprgsml .
De kommende generationer kommer til at betale prisen for vores manglende effektivitet i dette meget vigtige sprgsml .
Jeg vil rose kommissr Wallstrm for hendes indsats i Haag , og jeg nsker hende al mulig held og lykke fremover .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , ogs hos os er skuffelsen stor over , at klimatopmdet i Haag er mislykkedes .
Diskussioner om skyldssprgsmlet frer for let til , at der ensidigt peges p USA .
Efter min opfattelse var det i sidste instans Den Europiske Unions stejle holdning , der medfrte , at der ikke kom nogen aftale .
<P>
Diskussionen i Haag vedrrte frst og fremmest sprgsmlet om alt det , der m medregnes i forbindelse med de i Kyoto aftalte reduktioner .
I oktober kunne vi under forhandlingen om forslaget om emissionshandel vlge hensigtsmssige og effektive muligheder for at reducere emissionerne .
Desvrre traf Europa-Parlamentet dengang ikke noget tydeligt valg .
<P>
For s vidt angr 50 % -reglen , m jeg bemrke , at dette aldrig br vre et ml i sig selv .
Hvis der kan opns en aftale med USA om en lavere realiseringsprocentdel i eget land , er dette altid bedre end ingen aftale .
Det samme glder for den delvise medregning af CO2-optag ssom ekstra plantning af skove .
<P>
Selv om jeg misbilliger den amerikanske holdning , konstaterer jeg dog , at USA var rede til et acceptabelt kompromis ved afslutningen af konferencen .
Den Europiske Unions stejle holdning under ledelse af den franske miljminister Voynet blokerede muligheden for en aftale .
Nogle roser Den Europiske Unions holdning , fordi den var standhaftig .
I virkeligheden er chancerne for en aftale i fremtiden mindre , hvilket betyder , at vi er lngere vk fra en hensigtsmssig lsning af klimaproblemet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Fru formand , jeg deler mine kollegers umdelige skuffelse over resultaterne af denne konference i Haag , som virkelig er en fiasko .
Men jeg vil ndig forfalde til at deltage i de personlige stridigheder og gerne undg denne slags fuldstndig negative diskussion .
Lad mig lyknske Kommissionen , og dermed fru Wallstrm , som ikke har givet kb p de forpligtelser , hun altid har forfgtet , om mindskelse af udslippene , bl.a. af drivhusgasser .
<P>
Der er ingen tvivl om , at det er bedre ikke at have nogen aftale end at have en aftale , som er drlig , og i dette tilflde var det amerikanske forslag et discountforslag , der var fuldkommen uacceptabelt for Europa .
<P>
Under alle omstndigheder bliver en aftale kun accepteret og fundet acceptabel , hvis der er en ligevgt mellem Nord og Syd , mellem udviklingslandene og de industrialiserede lande .
Jeg er allerede meget bekymret over brugen af retten til at forurene , som efter min mening kun kan hmme den konomiske udvikling i lande , som allerede er meget bagud .
<P>
USA ' s holdning , som sger tilflugt i tanken om de kulstofdrn , som skovene udgr , er uhrt , for i s fald gr man sig ingen anstrengelser .
Lad os afvise de amerikanske diktater .
Her kan man rigtig se Europas begrnsninger , Europa med dets skiftende formandskaber , som ikke har noget strkt politisk image over for USA , og som ikke taler med n stemme .
Her kan man endnu en gang se ndvendigheden af for enhver pris at reformere de europiske institutioner og mden , de fungerer p .
Hvornr fr vi en strk prsident for Den Europiske Union , som er i stand til at tale med n rst p vegne af Europa over for vores partnere ?
<P>
Lad os alligevel slutte med at udtrykke et hb .
Haag-konferencen skal fortsttes , det har De fortalt os , fru kommissr , nste forr i Bonn .
Vi vil vre ved Deres side , fru kommissr , nr det glder om at holde stand over for USA og tage denne udfordring op .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , lad os sige det klart og tydeligt , klimakonferencen i Haag er mislykket , og det er skuffende , for der er stadig mere , der tyder p , at klimaet ndres meget hurtigere end forventet .
Verden har derfor brug for et kraftigt politisk signal .
Kyoto m ikke fortstte med kun at vre tomme lfter .
Klimakonferencens fiasko er et forkert signal til offentligheden .
Mange mennesker vil tro , at det ikke gr s hurtigt med klimaproblemerne , nr politikerne alligevel ikke gr noget p internationalt plan .
Det underminerer ogs opbakningen af bredygtig energi og energieffektivitet .
<P>
Klimandringer har store konsekvenser i udviklingslandene .
Lande som Indien , Bangladesh , Indonesien og Thailand konfronteres med oversvmmelser , som rammer millioner af mennesker .
Vi betragter princippet om , at " forureneren betaler " som overordentlig vigtigt , men indtil nu er det tredjeverdenslandene selv , som skal betale udgifterne og srge for tilpasning til klimandringen .
Det er efter min opfattelse uacceptabelt .
<P>
Fru kommissr , redegrelserne om klimakonferencens fiasko var ikke srlig trovrdige .
Forhandlerne erklrede bagefter , at aftalen var inden for rkkevidde .
Det skortede ikke p politisk vilje . Parterne var kommet nrmere hinanden , og de udviste stadig strre forstelse for hinandens kultur .
Men desvrre var der mangel p tid .
Dette er efter min opfattelse ikke srlig trovrdigt .
Bag ved alle de smukke ord gemmer sig politisk afmagt .
Den Europiske Union skal omhyggeligt evaluere sin egen rolle .
Det er ikke nok at give USA skylden eller at klage over manglende fleksibilitet hos andre .
Vi har selv hele tiden sagt , at ingen aftale er bedre end en drlig aftale , men det betyder ikke , at vi skal gre vores egen politiske nskeseddel til mlestok for en god aftale .
Klimakonferencen fortstter til forret .
Vi skal alts nu se fremad .
<P>
Fru kommissr , jeg vil takke Dem for det behagelige samarbejde .
Jeg vil til sidst stille Dem tre sprgsml : For det frste , hvordan bedmmer De selv Den Europiske Unions optrden , og hvilke konkrete ting har De lrt af fiaskoen i Haag ?
For det andet , hvordan benytter De de kommende mneder ?
Frer De drftelser med USA om skovproblemet og om de videnskabelige kendsgerninger og uklarheder , som hele tiden spiller en rolle der ?
For det tredje , p hvilke punkter skal Den Europiske Union efter Deres opfattelse gre flere indrmmelser ?
Jeg er selv af den opfattelse , at vi med hensyn til supplementaritet mske kunne slkke lidt mere p kravene .
Jeg vil gerne hre Deres mening herom , og jeg takker Dem for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Fru formand , tak kommissr Wallstrm for Deres indlg .
Jeg synes , at EU holdt udmrket sammen bortset fra de sidste kritiske timer .
Det er imidlertid klart , at der er mange tabere efter et sdant mde .
Jeg synes , at vi som politikere er tabere , fordi vi har udsendt et meget drligt signal til utroligt mange engagerede mennesker . Det lykkedes os ikke at n frem til en aftale .
<P>
For det andet synes jeg , at den del af ivrkstterne og erhvervslivet , der tager problemet alvorligt og nsker spilleregler , ogs er tabere .
Derfor er det naturligvis utrolig vigtigt , at vi kommer hurtigt igen .
Jeg synes , at EU gjorde ret i at st fast i sprgsmlet om drivhusgasdrn .
Det handler ikke bare om , at det er vanskeligt at kontrollere og mle , men ogs om , at flere forskere pstr - jeg ved ikke , om de har ret - at det , der i dag kan vre drivhusgasdrn , i morgen kan vre kulstofkilder .
Jeg vil gentage det p engelsk : Forest turns from being carbon sinks to carbon sources .
Hvis det er rigtigt , er det naturligvis utroligt risikabelt at blande det sammen allerede nu , nr det er s vanskeligt at definere .
S vil jeg snarere sige , fru Wallstrm , at det er bedre at vre mere geners i den fortsatte dialog med amerikanerne med hensyn til emissions trading i almindelighed end at tilfje noget , der er meget vanskeligt at underbygge rent forskningsmssigt .
<P>
Jeg var medlem af Parlamentets delegation .
Vi havde et mde med en rkke amerikanske kongresmedlemmer .
Det skrmte mig noget , at amerikanerne udviste bde arrogance og uvidenhed .
Jeg fik p fornemmelsen , at de under ingen omstndigheder vil ratificere Kyoto-protokollen .
Jeg konkluderede , at der er behov for en strre dialog p tvrs af Atlanten i disse sprgsml , ikke bare mellem regeringerne og Kommissionen , men ikke mindst i forhold til kongresmedlemmerne .
Det kan vi fra Europa-Parlamentet mske vre medvirkende til .
<P>
Til slut har jeg et sprgsml : Selv om et mde i maj ikke skulle g godt , er kommissren s villig til at g videre - villig til at g i spidsen og anbefale en ratificering fra EU ' s side ?
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne som formand for Europa-Parlamentets delegation ved COP6 frst gerne give udtryk for min glde over det fremragende forhold , som Kommissionen og Parlamentet udviklede i lbet af den uge .
Hvis der var nogen steder , hvor der ikke var uenighed , var det i forholdet mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Og jeg kan kun beklage , at nogle af de femten landes ministre havde mere travlt med pressekonferencerne end med at skabe en gte korpsnd , der kunne sikre en samlet politik for klimandringerne .
<P>
Fru formand , COP6 havde som bekendt en meget stor betydning , fordi vi dermed skulle forlade den diskussionsfase , som vi havde befundet os i siden 1992 , og skride til handling .
Da det ikke lykkedes os at n frem til en aftale , lykkedes det os heller ikke at n mlet om at skride til handling .
Hvis vi skal sige det meget tydeligt , nr nu vi gr regnskabet op , kan vi konstatere , at der blandt de tre parter kun var n , der sgte at n frem til en samlet aftale om klimandringerne , nemlig EU .
For USA ' s vedkommende - men lad os ogs sige dt meget tydeligt , fra hele paraplygruppen - bliver der tyet til en lang rkke pskud for at undg , at der blev nogen aftale overhovedet ved COP6 i Haag .
Frem til maj , frem til Bonn , m EU stte ind p to fronter . For det frste p den diplomatiske front , hvor vi m g ud fra , at det scenario , hvor USA ratificerer , er det mindst sandsynlige , sledes at der skal udfoldes diplomatisk aktivitet i forhold til de andre medlemmer af paraplygruppen .
For det andet m der handles internt , s der kan skabes trovrdighed .
Kun denne trovrdighed vil gre det muligt for EU at tage fringen i ord og handling ved COP6-B i Bonn .
<SPEAKER ID=23 NAME="Wallstrm">
Fru formand , jeg vil takke for Deres sttte og rette en srlig tak til Europa-Parlamentets delegation i Haag .
Jeg kan faktisk huske , at jeg mdte fru Corbey , der var til stede hele tiden , til et mde kl . 5.30 en morgen .
De var alle en stor sttte under mdet , hvilket jeg takker Dem for .
<P>
Vi diskuterer nogle gange klimandringssprgsmlet , som om virkningerne heraf kun vil kunne mrkes p langt sigt af vores brn og brnebrn .
Der er imidlertid allerede sket klimandringer , de findes allerede .
Man kan mle , at indlandsisen smelter .
Sm stater i Stillehavet forsvinder langsomt , fordi vandstanden er stigende .
Vi ser virkningerne i vores dagligdag .
Sknt eksperterne er meget ppasselige med ikke at sige , at storme eller ekstreme vejrforhold skyldes klimandringer , vil vi komme til at opleve mere ekstremt vejr , hvis klimandringerne fr lov til at fortstte .
S det er ogs noget , der pvirker os .
Selvflgelig er det noget , der pvirker de kommende generationer , men som tidligere nvnt er det ogs et faktum i dag - specielt for befolkningerne i de fattige lande .
<P>
Hvad kan vi gre nu ?
Det er ikke det rette tidspunkt til at fremstte beskyldninger .
Det er det rette tidspunkt til at beslutte , at vi ikke m svigte n gang til .
Det er tvingende ndvendigt , at vi nr frem til en aftale p det nste COP6-mde .
Jeg er optimistisk , fordi jeg kunne mrke , at vi var ganske tt ved mlet , og at alle de tilstedevrende ministre forstod , at en reduktion p 5 % , som der er tale om i Kyoto-protokollen , kun er en lille del af de forpligtelser , vi fremover skal indg i .
Dette er kun begyndelsen .
Mske skal vi ikke bekymre os alt for meget over , at det tager lidt lngere , nogle f mneder mere , at n til enighed om reglerne og rammerne for driften af det enorme konomiske marked , der skabes .
Der er selvflgelig behov for funktionsdygtige regler for at regulere et emissionshandelsmarked til en vrdi af 12 milliarder amerikanske dollars .
Der var for mange ulste problemer p forhandlingsbordet , og det skal vi forsge at f styr p .
Vi skal foretage vores egen vurdering af det skete og udarbejde de ndvendige dokumenter for at tage kontakt med de forskellige parter samt selvflgelig med paraplygruppen .
Det er i hj grad op til den amerikanske regering at fortlle os , hvem vi skal kontakte .
Vi skal ogs bevare kontakten til udviklingslandene .
P denne mde kan vi arbejde videre med problemet p en konstruktiv mde .
<P>
Nu vil jeg blot besvare sprgsmlene om , hvorvidt vi var fleksible .
Disse forhandlinger er undertiden ekstremt kaotiske , og jeg tror , at man til enhver tid kan tage hjem og skue tilbage og sige , at vi begik den og den fejl .
For de miljministre , der var til stede i Haag - og De ved , at vi ogs har slet tonen an her - handlede det primrt om at forsvare Kyoto-protokollens trovrdighed og ukrnkelighed .
Derfor kunne vi f.eks. ikke tillade nogen former for kreativ bogfring i visse sprgsml .
Amerikanerne prsenterede os for et forslag , der ville have reduceret deres forpligtelser med mellem 70 % og 90 % .
Det kunne vi ganske enkelt ikke acceptere .
Skulle vil snke vores ambitionsniveau , nr vi vidste , at der er brug for en ekstra indsats ?
Samtidig gav vi indrmmelser .
Vi indledte diskussioner om emner , som vi tidligere havde omtalt som store smuthuller eller store potentielle smuthuller .
<P>
Vi var meget konstruktive , og vi forhandlede indtil sidste minut i Haag .
Vi vil fortsat vre villige til at give indrmmelser , men jeg synes , at vi var fleksible , samtidig med at vi forsvarede vores mrkesager , og det br vi fortsat gre .
Nu ved vi , hvilke sprgsml vi kan forvente p det nste mde .
Jeg er fortrstningsfuld , og jeg mener virkelig , at der er en forstelse for problemerne .
Alle ministrene ved , at de ikke kan undsl sig den enorme opgave med at bekmpe klimandringerne . Det fremgik ogs tydeligt af Haag-konferencen .
Vi vil gre , hvad vi kan for at n frem til en aftale , der kan underskrives af alle .
Selvflgelig vil opflgningen p det nste COP6-mde eller fortsttelsen af COP6 vre en ratifikation af en aftale inden for Unionen .
Vi kan starte emissionshandlen tidligere .
Vi kan trffe en lang rkke foranstaltninger , hvilket Kommissionen vil foresl .
Vi slr til , straks vi fr chancen , og s snart de lovgivningsmssige rammer er p plads .
<P>
Jeg takker endnu en gang for denne forhandling .
Jeg har taget alle indlg til efterretning , og vi vil selvflgelig flge op p sagen og vende tilbage hertil , nr som helst , Parlamentet mtte nske det .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Jeg takker kommissren mange gange . Jeg takker kollegerne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=7>
Forberedelse af Det Europiske Rds mde i Nice og handelspolitik
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forberedelsen af Det Europiske Rd i Nice fra den 7. til den 9. december , herunder handelspolitikken .
<P>
Det er os en glde at tage imod hr. minister Hubert Vdrine .
<P>
Ordet er Deres , hr. rdsformand .
<SPEAKER ID=26 NAME="Vdrine">
Fru formand , mine damer og herrer formnd , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg er kommet for at informere Parlamentet om , hvordan det franske formandskab forbereder Det Europiske Rd i Nice .
De emner , der er p dagsordenen , er meget vigtige , selv om de langt fra afspejler det samlede arbejde , der er udfrt , og de resultater , der er allerede er opnet i dette halvr .
<P>
Det Europiske Rd skal i virkeligheden , som naturligt er , kun trffe afgrelse i de sprgsml , der kun kan afgres p dets niveau , i frste rkke reformen af institutionerne , samt udstikke retningslinjer og give generelle politiske impulser .
Den franske prsident vil selv den 12. december forelgge Dem en status over formandskabet .
Det vigtigste emne , som vil optage medlemmerne af Det Europiske Rd i Nice , er selvsagt reformen af institutionerne og den endelige udformning af det , der forhbentlig bliver til Nice-traktaten .
<P>
Forud for Det Europiske Rd afholder Pierre Moscovici og jeg endvidere nste sndag et ministerielt mde , hvortil jeg har indbudt d ' herrer Brok og Tsatsos , samt et mde i regeringskonferencen mandag i anledning af mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) .
Til den tid vil vi mere njagtigt kunne se , hvordan forhandlingerne tager sig ud i den sidste fase op til Nice .
Vi fr ved den lejlighed anledning til en meningsudveksling , som jeg hber bliver udbytterig , med Parlamentets formand .
<P>
Jeg vil derfor i dag kun gre den forelbige stilling op vedrrende de vigtigste emner , som diskuteres .
<P>
Det uformelle Europiske Rd i Biarritz konstaterede og tillod reelle landvindinger i forbindelse med kvalificeret flertal og srligt forstrket samarbejde .
Det var ogs anledning til en velkommen afklaring af sprgsmlene om Kommissionen og stemmevgtene , hvilket gjorde det muligt for hver enkelt medlemsstat bedre at forst de andres mlstninger og vanskeligheder .
Pierre Moscovici redegjorde herfor den 24. oktober .
Vi har arbejdet p dette grundlag i de sidste uger og taget alle synspunkter i betragtning i vores sgen efter et kompromis , men samtidig har vi holdt fast i mlstningen om en ambitis aftale i Nice .
Der er ingen som helst grund til i dag at sige , som man undertiden hrer det , at formandskabet skulle mangle ambitioner .
Det viser de tekster , der er fremlagt p regeringskonferencen med al nskelig tydelighed , trods det at emnerne er ekstremt vanskelige , og jeg fornemmer da ogs hos De 15 en sand vilje til , at tingene skal lykkes .
<P>
Omkring kvalificeret flertal er arbejdet skredet pnt fremad . Med de anstrengelser , nogle medlemmer har gjort sig , hvis de da str ved det , skulle ca .
30 emner kunne overg til kvalificeret flertal . Nr det glder koordinering af de sociale sikringsordninger , skatteforhold , asyl- , visa- og indvandrersprgsml , handelsforhandlinger om serviceydelser - et meget vigtigt omrde - , er der visse lande , der stadig har alvorlige problemer .
Men vi tager til Nice i en positiv nd , og vi har viljen til at gre fremskridt inden for flest mulige aspekter af disse flsomme sprgsml .
<P>
Europa-Parlamentets rolle er naturligvis et af de vigtige elementer i drftelserne .
P mange omrder , hvor afgrelser med kvalificeret flertal kunne blive indfrt , er overgangen til flles beslutningstagning allerede godkendt af et flertal , hvilket i meget stort omfang indfrier en del af Deres forventninger .
<P>
De 15 er efterhnden tt p en aftale om en smidiggrelse af det tttere samarbejde .
De har allerede den 24. oktober drftet dette sprgsml , og p mange punkter nr regeringskonferencen frem til lsninger , der ligger nr p dem , Parlamentet har anbefalet som de bedste .
Minimumsantallet af deltagende stater br sttes til otte , mens klausulen om appel til Det Europiske Rd , som for jeblikket udmnter sig i en egentlig vetoret , skal erstattes med en ret til at rejse sprgsmlet .
Parlamentet har fremsat forslag om dets rolle i ivrksttelsen af de tttere samarbejder inden for fllesskabet .
De vil blive drftet .
<P>
Nr talen er om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , har flere medlemsstater gjort gldende , at dette omrdes srlige karakter efter deres opfattelse tilsiger specielle mekanismer , og de har isr sagt det meget ihrdigt i de sidste dage .
Vi vil drfte dette p mdet nste sndag .
<P>
Hvad angr Kommissionen , var der to muligheder p bordet i Biarritz : dels et loft over antallet af kommissrer , dels en Kommission bestende af en reprsentant for hver medlemsstat .
Men under forhandlingerne opstod der en anden lsning , som mske kunne tage hensyn til begge parters bekymringer .
Den skulle best i , at vi som ml faststter et loft for Kommissionen , som skulle trde i kraft , nr udvidelsen har net en vis talmssig udvikling .
Dette loft skulle s medfre en ligelig rotation .
Det er i hvert fald med henblik p Nice en seris vej , der endnu mangler at blive uddybet og tydeliggjort , men som et pnt flertal af delegationerne er parat til at arbejde videre med .
Der er ligeledes sket fremskridt inden for arbejdet med at forge kommissionsformandens befjelser og eventuelt antallet af nstformnd .
<P>
Endelig er der , nr det drejer sig om stemmevgtningen i Rdet , ligeledes to centrale lsninger p bordet efter forhandlingen i Biarritz : dels dobbelt flertal , dels en ny simpel vgtning .
Der tegner sig en bevgelse - jeg siger det med forsigtighed , for flere medlemsstater har mske endnu ikke lagt sig fast p deres endelige holdning i denne sag - , men der tegner sig alts en bevgelse i retning af en ny simpel vgtning , hvis omfang og prcise vilkr naturligvis mangler at blive fastsat .
Flere lsninger er blevet undersgt og er blevet arbejdet p .
Det er op til Det Europiske Rd at trffe beslutning .
<P>
Jeg skal tilfje , at man endnu ikke har kunnet n til enighed om fordelingen af pladser i Europa-Parlamentet .
Deres eget forslag har formandskabet naturligvis lagt frem , og det udgr den ene af de to muligheder , der er p bordet .
Ogs her skal der findes en lsning i Nice .
<P>
For at slutte denne hastige prsentation af forhandlingen har vi ogs gjort pne fremskridt med styrkelsen af artikel 7 i traktaten , som for fremtiden skal omfatte et alarmsystem i tilflde af , at Unionens grundlggende rettigheder er i fare for at blive trdt under fode .
Til gengld har flere medlemsstater energisk forkastet tanken om en henvisning til chartret om de fundamentale rettigheder i artikel 6 , som Europa-Parlamentet ellers gik ind for i sin henstilling af 14. november , og som vi som formandskab ligeledes lagde p regeringskonferencens bord .
Visse stater gjorde sgar gldende , at en sdan henvisning ville bringe selve proklamationen af chartret i fare .
Man kan beklage det , men jeg ndt til at konstatere det .
<P>
Til sidst et par ord om Domstolen .
Arbejdet er stort set tilendebragt .
Alle delegationerne accepterer at give Europa-Parlamentet muligheden for at modtage en udtalelse fra Domstolen om et udkast til international aftale .
Selv om formandskabet ligeledes har foreslet , at retten til at anlgge sag ved Domstolen , som omtalt i artikel 230 , udvides til at omfatte Parlamentet , har flere delegationer til gengld modsat sig dette p nuvrende stadium .
Dette er et billede , s objektivt som det er mig muligt , af situationen forud for dette vigtige rdsmde .
I Nice er det , som De ved , vores mlstning at n frem til en god aftale , som naturligvis indebrer kompromiser , men konstruktive kompromiser , ikke kompromiser , der trkker nedad .
Stats- og regeringscheferne og ministrene vil i Nice bruge den tid , der er ndvendig p denne diskussion .
De opererer oven i kbet med , at rdsmdet kan vare til sndag med , hvis det ikke kan vre anderledes .
<P>
At finde frem til en aftale , der kan f Unionen til at fungere efter nye landes tiltrdelse , nemlig alle dem , der i jeblikket aktivt forbereder sig herp , er en vsentlig satsning for Unionens fremtid og for en udvidet Union .
<P>
Det Europiske Rd i Nice vil ogs komme ind p andre vigtige emner , som det franske formandskab har arbejdet meget energisk p .
<P>
For det frste er der chartret om de grundlggende rettigheder .
Det glder mig , at Europa-Parlamentet med stort flertal har godkendt det udkast , forsamlingen har forberedt , og som stats- og regeringscheferne ligeledes godkendte i Biarritz .
Forudstningerne er nu p plads , for at de tre institutioner kan proklamere dette charter i forbindelse med Nice-mdet .
Vi har sledes opfyldt det mandat , som Det Europiske Rd i Kln fastlagde , og Unionen vil herefter rde over et meget strkt referencegrundlag , som klart og utvetydigt viser , hvilke rettigheder og vrdier , den tror p .
Overvejelserne om dette charters eventuelle juridiske status vil fortstte efter Nice og kan finde sted i tilknytning til en bredere og mere langsigtet debat om Unionens fremtid .
<P>
Det Europiske Rd vil ogs drfte , hvor langt man er net i tiltrdelsesforhandlingerne og dermed med udvidelsen .
De drftede selv dette sprgsml den 3. oktober .
Som De ved , anmodede det franske formandskab allerede i juli Kommissionen om at intensivere tiltrdelsesforhandlingerne , lade dem n frem til de strste vanskeligheder , ind til benet , dr hvor problemerne er , og udarbejde en status over , hvor langt hvert enkelt ansgerland er net , hvor man befinder sig i den enkelte forhandling , og hvilke vanskeligheder der endnu mangler at blive lst af hvert land og for hvert land .
Vores ml var p denne mde at udarbejde et samlet overblik over denne proces og fastlgge en metode for den kommende periode .
<P>
P mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) den 20. november havde vi en udmrket drftelse p grundlag af de glimrende dokumenter , Kommissionen havde fremsendt til Rdet .
Efter min opfattelse blev den intensivering af forhandlingerne , der har fundet sted , hilst bredt velkommen , og vi kan nu p det nste mde i Rdet ( almindelige anliggender ) , og derefter i Det Europiske Rd , fastlgge en klar og ambitis linje for det fortsatte arbejde p grundlag af de principper , der blev vedtaget i Helsinki , og det skulle bringe os frem til den lnge ventede afslutning .
<P>
I Nice vil der forud for Det Europiske Rd blive holdt et topmde i Den Europiske Konference .
Der er netop blevet afholdt et mde i denne konference p ministerplan i Sochaux .
Mdet i Nice vil give anledning til en meningsudveksling med alle ansgerlandene om den institutionelle reform af Unionen , og mere alment om fremtidsudsigterne for Europa .
Deres formand er naturligvis indbudt .
<P>
I og med at Den Europiske Konference samler alle Unionens nuvrende medlemsstater og dem , der en dag skal vre medlemmer , tror jeg , den spiller en enestende og vrdifuld rolle .
Jeg hber , vi for fremtiden kan drage endnu strre nytte af den , ikke mindst ved at bne den for andre europiske lande .
<P>
Jeg nvner i forbifarten det europiske forsvarssamarbejde . Det er op til Det Europiske Rd at trffe nogle vigtige beslutninger , men det vil jeg vende tilbage til senere under forhandlingen om fru Lalumires betnkning .
<P>
Endelig vil Det Europiske Rd i Nice illustrere , hvilken prioritet det franske formandskab giver de konomiske og sociale sprgsml og alle emner , hvor Unionen kan imdekomme europernes bekymringer .
De mange redegrelser , formandskabet har fremsat her i Parlamentet , har ogs demonstreret denne prioritet .
Mange aftaler blev allerede indget under det portugisiske formandskab , i Lissabon og i Feira .
De skulle indfries ved p det konomiske omrde at fortstte de anstrengelser , der var udfoldet for at omlgge Unionens tiltag til fordel for vkst og beskftigelse .
Det Europiske Rd i Lissabon godkendte retningslinjer , der havde til forml at tilskynde til en innovativ og konkurrencedygtig europisk konomi .
<P>
Det drejede sig i srdeleshed om at berige indholdet af de overordnede retningslinjer for den konomiske politik og sikre en bedre sammenkobling med retningslinjerne for beskftigelsen .
Det Europiske Rd vil sledes f forelagt en rapport , som gr status over definitionen af indikatorer for effektivitet p omrder som beskftigelse , innovation , konomisk reform og social samhrighed .
P lignende mde skal retningslinjerne for beskftigelsen forelgges Det Europiske Rd , foruden en pakke , benvnt " beskftigelse efterr 2000 " .
<P>
Som De ved er KOFIN-Rdet netop i mandags net frem til en afgrende aftale om skattemssig harmonisering .
Disse sprgsml havde vret til diskussion i flere mneder , ja i flere r , og gav anledning til strke forbehold fra visse medlemsstaters side .
Der er derfor tale om et meget betydeligt fremstd fra alle De 15 ' s side , og Det Europiske Rd vil tage dette til efterretning .
<P>
Udviklingen af den sociale dimension i det europiske projekt er et ndvendigt tillg til de betydelige fremskridt , der er foretaget p det konomiske omrde .
I denne nd gjorde det franske formandskab som opflgning p Lissabon vedtagelsen af en social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden til en af sine prioriteter .
Formandskabet har indbudt samtlige berrte institutioner - det vil sige Europa-Parlamentet , men ogs Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget , det europiske arbejdsmarkeds parter og mellemstatslige organisationer - til at bidrage til udarbejdelsen af denne dagsorden .
Denne sociale dagsorden , som i vrigt for en stor del er inspireret af en meddelelse fra Kommissionen , blev i gr godkendt af Rdet ( arbejds- og socialministrene ) .
Det er en god uge for det europiske arbejde .
Den rekapitulerer mlstningerne og de initiativer , der skal tages i lbet af fem til 10 r , isr p omrder som arbejdsret , social sikring , social mobilitet , livslang uddannelse og bekmpelse af forskelsbehandling og udstdelse .
Den vil blive forelagt , og vi hber naturligvis , at den bliver stadfstet i Nice .
<P>
Beskyttelsen af lnmodtagernes rettigheder i virksomhederne og forbedring af deres arbejdsvilkr figurerede ligeledes hjt p det franske formandskabs program .
Det Europiske Rd vil sledes f forelagt en statusopgrelse over , hvor langt man er med forhandlingerne , med direktivet om information til og hring af arbejdstagerne og med projektet om europiske virksomheder , hvis disse sprgsml stadig ikke skulle vre afgjort inden da , idet de desvrre stder p vedholdende modstand .
<P>
I fortsttelse af topmdet i Lissabon havde det franske formandskab endvidere sat sig som ml at styrke det vidensbaserede Europa .
Med dette for je har Rdet godkendt en handlingsplan , som sigter mod at fjerne hindringerne for studerendes , underviseres og forskeres mobilitet .
Denne handlingsplan vil ogs blive overdraget Det Europiske Rd i Nice , om hvilket det , som De kan se , bestemt ikke er nogen overdrivelse at sige , at det ser ud til at blive vigtigt , men ogs meget overlsset .
<P>
Herudover har Rdet med udgangspunkt i konklusionerne fra Feira og som en opfordring til at ivrkstte en eEuropa handlingsplan for et informationssamfund , der er tilgngeligt for alle , arbejdet med fremskridtsindikatorer .
En opgrelse over hvilke tiltag formandskabet har taget p dette omrde , vil blive fremlagt p Det Europiske Rds mde i Nice .
Forbrugerbeskyttelse har i hjere og hjere grad europernes bevgenhed af indlysende grunde , som jeg ikke behver gre rede for her .
Det franske formandskab satte sig som mlstning at definere forsigtighedsprincippet noget bedre .
Der blev sledes nedsat en arbejdsgruppe , s snart vores formandskab tiltrdte , for at arbejde p dette .
Den resolution , der er resultatet af dette arbejde , vil i morgen blive behandlet af Rdet ( indre marked ) , stadig med henblik p Rdet i Nice .
<P>
De aktuelle sprgsml gr , at temaet fdevaresikkerhed , og isr oprettelsen af en uafhngig europisk fdevaremyndighed , vil blive udfrligt drftet af stats- og regeringscheferne i Nice .
<P>
Et andet emne , som i stigende grad optager europerne , og som har at gre med udviklingen i strafikken og med de ulemper , der undertiden er resultatet heraf , er sikkerheden omkring transport til ss .
En frste pakke af foranstaltninger blev godkendt p mdet i Rdet ( transport ) i oktober .
Det Europiske Rd i Biarritz tog Kommissionens beretning om yderligere ndvendige foranstaltninger til efterretning .
Jeg ved , at Europa-Parlamentet arbejder med den frste pakke .
Og De ved , hvor stor vgt medlemsstaterne lgger p en hurtig vedtagelse af teksterne .
Uden at anfgte Parlamentets prrogativer har formandskabet for vrigt opfordret til at fremme ivrksttelsen af disse foranstaltninger , s snart det er muligt .
Der br i Nice gives en fornyet politisk impuls til hele dette problemfelt med henblik p det sidste mde i Rdet ( transport ) den 20. og 21. december , for man skal huske , at det franske formandskab ikke ophrer med Nice .
<P>
Det har vret det franske formandskabs nske at lade ajourfringen af Kommissionens meddelelse fra 1996 om tjenesteydelser af almen konomisk interesse vre ledsaget af en overvejelse omkring de offentlige tjenester , eller , for at benytte det udtryk , der nu er anerkendt : " de almennyttige tjenesteydelsers " placering i Europa .
Det har nsket , at der fandt en bekrftelse sted af de grundlggende principper , som er styrende for fllesskabets fremgangsmde p dette omrde , og blandt hvilke det fremmeste er friheden for medlemsstaterne til at selv at definere og indrette deres offentlige tjenesteydelser under overholdelse af traktatens bestemmelser .
Disse principper vil udtrykkeligt blive nvnt i en erklring , som formandskabet nsker at vedlgge konklusionerne fra Nice .
<P>
Endelig forberedes der for Det Europiske Rd en erklring om sportens srlige konomiske , sociale og kulturelle srprg og dens sociale funktioner i Europa .
<P>
Som De kan se , bliver drftelserne srdeles fortttede i Nice .
Deres formand vil naturligvis f lejlighed til at fremstte Deres institutions synspunkter om samtlige disse emner og drfte dem med stats- og regeringscheferne .
<SPEAKER ID=27 NAME="Prodi">
Fru formand , hr. minister , kre parlamentsmedlemmer , i nste uge skal Det Europiske Rd mdes i Nice .
Dette topmde giver stats- og regeringscheferne en historisk lejlighed , som de ikke m g glip af .
De fr nemlig lejlighed til at tage en lang rkke emner op , og de skal sledes koncentrere sig om udvidelsens kreplan , styrke Lissabon-processen og den sociale dagsorden samt formelt vedtage chartret om grundlggende rettigheder .
Alle disse sprgsml er vigtige , men sdan som De har foreslet mig , vil jeg i dag koncentrere mig om de vigtige beslutninger , der skal trffes i Nice .
<P>
Den igangvrende debat drejer sig om forskellige sprgsml , og jeg vil kort komme ind p tre aspekter .
Det frste aspekt er , at det er ndvendigt at afslutte regeringskonferencen med vedtagelsen af en traktat , der tilfrer en reel mervrdi . Det andet aspekt er vores sikkerhedspolitik i forbindelse med tacklingen af kriser , og endelig er det tredje aspekt , at det er ndvendigt at planlgge det forlb , vi skal flge efter mdet i Nice .
<P>
For det frste er det sledes ndvendigt med en ny traktat .
Hovedformlet med en ny traktat er , at Unionen fortsat skal kunne fungere efter udvidelsen .
Om ikke s lnge skal vores institutioner , som oprindeligt var planlagt til seks medlemsstater , nemlig administrere et antal medlemsstater , der er nsten fem gange s stort .
Vi skal forberede os p denne udvidelse uden sidestykke .
Ethvert sprgsml , der ikke bliver lst i Nice , vil ende med at lgge hindringer i vejen for os , og lige s vel som vi beder ansgerlandene om at opfylde alle kriterierne fr tiltrdelsen , skal vi ogs holde vores egne lfter .
Det betyder , at vi skal srge for , at Unionen trffer nogle effektive og demokratiske beslutninger , som opfylder de europiske borgeres forventninger .
<P>
Hele sidste vinter brugte Kommissionen mange krfter p at forklare , hvorfor og med hensyn til hvilke specifikke sprgsml man burde udvide regeringskonferencens oprindelige dagsorden .
Isr i vores skriftlige udtalelse i slutningen af februar angav vi det minimale ambitionsniveau for konferencen , hvis den skulle have et positivt udfald .
<P>
Jeg kan nu med tilfredshed konstatere , at forhandlerne er tt p at n frem til en aftale om de bestemmelser , der f.eks. vedrrer det tttere samarbejde , Domstolen og de demokratiske vrdier , som er omhandlet i artikel 7 , og jeg konstaterer , at de europiske politiske partier i hjere grad deltager i vores medlemsstaters og institutioners demokratiske dagligdag .
Jeg har ogs indtrykket af , at vi er ved at nrme os et fornuftigt kompromis , nr det glder Kommissionens sammenstning og stemmevgtningen i Rdet .
Nr blot man overholder et vist antal grundlggende principper , tror jeg , at konferencen kan n videre og til sidst n til enighed p dette punkt , en enighed , som opfylder de sm og store landes krav og forventninger .
<P>
Uanset kommissrernes antal er det vigtigt at give Kommissionens formand alle de befjelser , der er ndvendige for en effektiv ledelse af Kommissionen .
P samme mde skal man uanset , hvilken ndring der foretages af stemmevgtningen i Rdet , kunne sikre , at der ikke kan trffes beslutninger imod flertallet af medlemsstaternes vilje .
Og den bedste og mest enkle mde at gre dette p er det system , som forudstter et dobbelt flertal , selv om vi er klar over , at dette system stder p nogle store vanskeligheder .
<P>
Vi gr sledes langsomt fremad i den rigtige retning .
Der er dog et omrde , hvor mangelen p fremskridt er meget bekymrende , og som efter begge vores institutioners mening er det vigtigste sprgsml , vi skal lse , nr vi forbereder os p udvidelsen , nemlig sprgsmlet om afgrelser med kvalificeret flertal .
Hvis Unionen skal vre effektiv , skal regeringskonferencen gre betydelige fremskridt i den retning , og det indebrer ogs , at den flles beslutningsprocedure skal gres mere omfattende .
<P>
( Bifald ) Medlemsstaterne finder det naturligvis politisk vanskeligt at give afkald p vetoretten p flsomme omrder som socialpolitikken , asyl og indvandring , den flles handelspolitik , samhrighed og skatter , ogs nr der udelukkende er tale om nogle tekniske ndringer , som er ndvendige for at f det indre marked til at fungere .
Hvis man hver isr str fast p sine holdninger , tror jeg dog , at det bliver vrre for alle .
Matematikken og 50 rs erfaring viser nemlig , at der ikke er nogen tvivl om , at en beskeden udvidelse er tilstrkkelig til at gre det meget svrere at opn enstemmighed .
I en Union med 27 medlemsstater eller derover vil kravet om enstemmighed simpelthen ende med at forhindre enhver form for fremskridt p alle de omrder , hvor dette krav fastholdes .
<P>
Mrk Dem mine ord : Hvis man bevarer medlemsstaternes vetoret , nr det glder retlige og indre anliggender , vil gennemfrelsen af det program , man blev enig om i Tampere , blive alvorligt forsinket eller slet ikke kunne gennemfres .
Og jeg vil sige rent ud til stats- og regeringscheferne i Nice , at de ikke skal gre sig nogen illusioner i den retning .
<P>
De srligt flsomme omrder , jeg talte om , omfatter ogs handelspolitikken .
Jeg vil komme nrmere ind p dette aspekt , eftersom Parlamentet insisterede p , at der blev lagt srlig vgt p dette punkt p dagsordenen i dag .
<P>
Som De ved , er de konomiske aktiviteter i dag grundlggende baseret p tjenesteydelser .
I henhold til de nuvrende bestemmelser glder enstemmighedskravet for visse aspekter af forhandlingerne om tjenesteydelser , netop fordi vores traktater oprindeligt var handelsaftaler for varer og ikke for tjenesteydelser .
Det problem , som i jeblikket er en hmsko for vores handelspolitik , er , at eftersom forhandlingerne omfatter en lang rkke omrder , herunder tjenesteydelserne , ender de enstemmige vedtagelser nsten uundgeligt med at bremse et hvilket som helst fremskridt , ikke bare nr det glder tjenesteydelserne , men ogs nr det glder de materielle goder .
<P>
Vores handelspartnere , som i nogle tilflde ogs er vores rivaler , er begejstrede for dette , fordi de kan regne med 15 vetomuligheder , og takket vre udvidelsen bliver der meget snart mange flere .
Desuden er situationen endnu vrre , nr en af medlemsstaterne stiller betingelser - undertiden af finansiel karakter - for at sige ja .
En naturlig og enkel lsning - og flertallet var i vrigt af denne opfattelse under konferencen - ville vre at ndre de nuvrende bestemmelser , s der trffes afgrelser med kvalificeret flertal om alle aspekter af disse forhandlinger , ogs tjenesteydelserne .
Desvrre er konferencens nuvrende tekst meget kompliceret , meget uklar og meget lang , og der er to protokoller .
P trods af denne teksts lngde og komplicerede karakter er den dog ogs meget svag , og den giver sledes ikke den enkle lsning , vi har brug for p det enkle problem , vi har haft i s lang tid .
<P>
Der er sledes stadig meget , der skal gres , fr vi kan finde en passende lsning .
For os afhnger det endelige resultat af mdet i Nice i hj grad af de konklusioner , man nr frem til i afgrelserne med kvalificeret flertal .
Jeg lover , at jeg vil gre alt , hvad jeg kan , for at vi nr frem til en aftale , der sikrer en mervrdi .
<P>
Dagen efter mdet i Nice vil det uundgelige sprgsml vre , om vi er tilfredse med resultaterne .
Kommissionen vil svare rligt og uden omsvb p dette sprgsml .
I nste mdeperiode i Strasbourg vil jeg fortlle Parlamentet , hvorvidt den udvidede Union , vi alle har til hensigt at skabe , efter min opfattelse vil kunne fungere effektivt .
Nr alt kommer til alt , er det nemlig p baggrund af dette kriterium , at vi skal bedmme mdet i Nice .
<P>
( Bifald )
<P>
I Nice vil der desuden blive truffet nogle vigtige beslutninger , som skal give EU mulighed for at ptage sig sit ansvar p verdensplan .
Konfliktforebyggelse og krisestyring er omrder , hvor Fllesskabet sdvanligvis griber ind .
Det er vores opgave at holde vores lfter i lyset af de nye ambitise mlstninger , som Unionen har sat sig .
Det betyder , at Unionen skal udvikle en selvstndig evne til at trffe beslutninger og - sfremt NATO ikke ogs er involveret - ivrkstte og lede militre aktioner under EU ' s kommando som et svar p de internationale kriser .
I den forbindelse vil det vre srlig nyttigt at skabe et frugtbart samarbejde mellem EU , FN , OSCE og Europardet .
For de pgldende medlemsstater - og det vil jeg gerne gentage - er det dog stadig sledes , at NATO er udgangspunktet for det flles forsvar af dets medlemmer og fortsat vil spille en vigtig rolle i krisestyringen .
<P>
Som vi s i Kosovo , er krisestyring ikke kun ensbetydende med , at man krver vbenstilstand , men ogs med at holde de stridende parter adskilt , redde og evakuere EU-borgere , hjlpe et stort antal flygtninge , levere fdevarer og medicin , krve og opretholde lov og orden samt genskabe roen efter kaos .
<P>
Normalt bryder kriser dog ikke ud fra den ene dag til den anden , de kulminerer snarere , efter at spndingerne i et land eller omrde er eskaleret .
Et af hovedformlene med vores flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal sledes vre at mindske spndingerne og forhindre , at de giver sig udslag i en vbnet konflikt .
Fllesskabet rder allerede over mange instrumenter til at gre dette , hvilket ikke er noget nyt .
F.eks. har nsten alle vores eksterne sttteprogrammer det forml at sttte demokrati og stabilitet .
Det , vi skal gre , er at samordne dem bedre og gre dem mere effektive , og derfor er Kommissionen ved at vedtage de ndvendige interne foranstaltninger i den henseende .
<P>
Kommissionen er af den overbevisning , at kun en samlet indfaldsvinkel for krisen vil kunne sikre den sammenhng og effektivitet , som er ndvendig for , at EU kan spille sin rolle fuldt ud p den internationale scene .
Krisestyringen krver , at Fllesskabet udviser en bedre reaktionsevne , men dette skal give sig udslag i en indsats med fuld respekt for vores institutionelle grundlag , sdan som det er defineret i traktaterne .
Vi skal naturligvis samarbejde med de andre institutioner og med den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi skal dog trffe nogle beslutninger om dette grundlag allerede nu , for en krise er det vrste tidspunkt , man kan fastlgge befjelser og ansvar p .
<P>
Den debat , der fandt sted i forbindelse med konferencen , viste , at der var nogle sprgsml , som var modne til at blive drftet efter mdet i Nice , nemlig medtagelsen af chartret om grundlggende rettigheder i EU-lovgivningen , sdan som minister Vdrine sagde , en omstrukturering af traktaterne p baggrund af de eksisterende tekster for at kunne prsentere Unionens mlstninger og arbejdsmetoder mere klart for befolkningen , en tydelig skelnen mellem EU ' s kompetenceomrder og medlemsstaternes kompetenceomrder og endelig - hvilket er alt andet end uvsentligt , hvis ikke jeg har misforstet tonen i debatten og Europas fremtidsudsigter - sprgsmlet om , hvilken balance der skal vre mellem EU-institutionerne med udgangspunkt i Fllesskabets institutionsmodel , som allerede har vist sig at kunne fungere udmrket over lngere tid .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi fr travlt efter mdet i Nice , men det skal vi beskftige os med senere .
Lige nu skal vi tnke p den nrmeste fremtid under det franske formandskab og frst og fremmest koncentrere os om at n frem til en afslutning p mdet i Nice samt bane vejen for udvidelsen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger . Hr. rdsformand , De str foran en stor opgave , fordi De har formandskabet , men ogs som fransk republik .
Det blev fremhvet flere gange - og alt det , som hr . Prodi har sagt , er efter min mening relevant - De str foran en gevaldig udfordring med hensyn til flertalsafgrelser .
Hvis informationerne er rigtige , er det Frankrig , der stadig tver med at overg til flertalsafgrelser i forbindelse med tjenesteydelser p det handelspolitiske omrde .
<P>
Hr. rdsformand , hvordan forventer De , at Tyskland gr fremskridt inden for asyl- og indvandrerpolitik ?
Hvordan vil De forvente , at Spanien gr fremskridt inden for samhrighedspolitik ?
Hvordan vil De forvente , at strig gr fremskridt inden for trafikpolitik ?
Hvordan vil De forvente , at Det Forenede Kongerige gr fremskridt inden for skattepolitik , nr formandskabet , nr Republikken Frankrig ikke foregr med et godt eksempel ?
Jeg vil gerne opfordre Dem til at foreg med et godt eksempel , s De kan opmuntre de andre til tilsvarende tiltag !
<P>
<P>
Hvis der i disse sprgsml ikke opns et acceptabelt resultat , vil vi ikke vre lnge om at placere ansvaret efter Nice !
Vi mener ogs , at De i de sprgsml , hvor vi endnu ikke fr flertalsafgrelse , godt kan nedflde i traktaten , at man ved overholdelse af visse frister kan overg til flertalsafgrelse ved en enstemmig beslutning , for hvis man skriver det sdan i traktaterne , behver man ikke hver gang at revidere traktaterne med en lang ratificeringsprocedure .
<P>
De har talt om medbestemmelse i Europa-Parlamentet .
Det hilser jeg velkomment i alle sprgsml , hvor der trffes flertalsbeslutning .
Men det m s ogs glde for de grundlggende sprgsml i den europiske landbrugspolitik , hvor vi allerede i dag har flertalsafgrelse .
Med henblik p ny stemmevgtning i Ministerrdet er jeg helt klart enig i det , som hr. kommissionsformand Prodi har sagt , nemlig at dobbelt flertal er et demokratisk system , og det m egentlig ogs vre acceptabelt for Republikken Frankrig at kunne forholde sig tilsvarende i forhold til et andet medlemsland i en bestemt afstemningsprocedure .
Vi har alts brug for en ny stemmevgtning med det forml at forhindre , at beslutningsdygtigheden ikke udelukkende ligger hos en majoritet af stater , der ikke huser den strste del af befolkningen , men at det klare demokratiske princip skal glde her .
<P>

Hvad angr Kommissionen , vil jeg gerne sige , at vi med forundring har set , at de store lande i de sidste mneder har frt en arrogant politik . Dette begreb er i vores gruppe ikke blevet brugt af mig , men ofte af medlemmer fra de mindre lande .
De store lande har troet , at de kunne udve pres p de mindre lande for at f dem til at acceptere , at de ikke lngere skal vre reprsenteret i Kommissionen .
Hr. rdsformand , det kan man jo diskutere , men man kan ikke diskutere , om de sm lande skal give afkald p en kommissr , hvis ikke kommissionsformanden i forvejen styrkes i sit embede , og hvis han ikke har ret til f.eks. at afskedige en kommissr , men nu har vi frst brug for at styrke Kommissionen som fllesskabsorgan , og hvis De gr det og beviser , at vi ikke falder tilbage i et rent og skrt regeringssamarbejde , hvis De styrker Kommissionen , s kan vi ogs en dag overveje , hvordan vi foranlediger en ny procedure !
Men jeg advarer : Vi skal respektere de sm landes vrdighed , for nr de store lande i Europa har bestemt , og nr de store lande i Europa har skndtes , er det i vores kontinents historie altid get ud over de sm lande , og derfor vil jeg gerne bede Dem om , at der ogs tages hensyn til de sm europiske landes vrdighed !
<P>
( Bifald )
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om det forstrkede samarbejde er jeg enig i det , som De har sagt .
Vi glder os over , at sekretariaterne er taget af dagsordenen , og ligeledes vores britiske venner , der jo ellers har absolut forskellige holdninger i sprgsmlet om institutionel udvikling ligesom flertallet af vores gruppe og alligevel bliver ved med at vre gode venner , er helt enige med os i , at disse sekretariater ikke br vre der , men at alt skal afvikles inden for fllesskabsproceduren .
Kommissionen skal vre impliceret , Parlamentet skal have indflydelse , og ingen m udelukkes .
<P>
Endelig kommer vi til chartret .
Flertallet af vores gruppe mener , at chartret ikke kun br proklameres hjtideligt , men gres til europisk ret .
Jeg ved , at det beklageligvis ikke opns i Nice , men det er det frste tiltag , hvis vi fr den hjtidelige proklamation .
Yderligere tiltag skal s flge efter .
Vi vil i Nice n til et resultat , hr. rdsformand , men jeg vil gerne understrege , at hvis vi nr til et drligt resultat , er det rigtigt , hvad prsident Jacques Chirac har sagt , nemlig at vi s ikke fr en traktat .
Hvis resultatet er en drlig traktat og ikke en virkelig ambitis traktat , og hvis vi kun opnr et drligt resultat , som egentlig ikke gr det muligt at udvide Den Europiske Union , br man vedst fiaskoen i Nice og give stafetten videre til svenskerne og senere til belgierne , for at vi s kan f et resultat , der forhbentlig er et godt grundlag for udvidelsen .
<P>
Alligevel er vi interesseret i et resultat i Nice , men det skal vre et ambitist resultat , og jeg nsker for Dem , at vi opnr det , og at vi ogs kommer med et perspektiv , der rkker ud over Nice , f.eks. om Europas grundlggende system , om en afgrnsning af kompetencer med hensyn til , hvad Den Europiske Union gr , og hvad nationalstaterne gr .
Ogs dette har vi brug for i fremtiden .
<P>
Som en sidste bemrkning vil jeg gerne sige noget helt upolemisk .
I januar 1995 oplevede jeg i Strasbourg Franois Mitterand , der jo hrer til Deres politiske partifamilie , og nr jeg i dag flger partikongresserne i Deres land , nsker jeg tit , at Franois Mitterands europiske entusiasme ogs var til stede hos hans efterflgere !
Jeg nsker for Dem , at De har denne entusiasme , s vi opnr et godt resultat i Nice , og at det bliver et godt resultat for os alle og for Europa !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , vi har lyttet til rdsformandens redegrelse for etapen , nu gr vi ind i oplbssvinget .
Jeg vil rette en opfordring til rdsformanden , for Europa-Parlamentet er ikke tilskuere til det , der sker , vi er aktrer , og vi nsker , at Nice skal vre en succes , men efter at have lyttet til Deres redegrelse er sandheden den , at vi er ndt til at give udtryk for vores dybe bekymring over , hvor langt regeringskonferencen er net , isr hvis vi tnker p mlet om at opfylde en uopsttelig forpligtelse , nemlig udvidelsen , og mlet om , at vores institutioner skal fungere demokratisk og effektivt .
<P>
Rdsformanden tillader nok , at jeg minder ham om et tidspunkt , hvor det franske formandskab under prsident Mitterand forstod at give alt , hvad det havde at byde p : Rdet i Strasbourg i slutningen af 1989 .
Jeg hber , at det franske formandskab under prsident Chirac , som er hr . Poetterings gruppeflle , forstr at gre det samme .
<P>
Jeg vil nvne to punkter , hvorp der er sket fremskridt .
Det er godt med de fremskridt , der er sket i forbindelse med artikel 7 , med artikel 191 om de europiske politiske partier og med afstemning med kvalificeret flertal i nogle artikler .
Alligevel - og jeg henholder mig til det , som formanden har sagt - er vi for det frste meget bekymrede , fordi vi fratages rettigheder ved en regeringskonference , hvor Parlamentet ikke forlanger meget .
Samarbejdsproceduren - og jeg ser gerne , at Rdet prciserer det - erstattes med hringsproceduren i forbindelse med den konomiske politik ( artikel 99 , stk . 5 ) og enstemmigheden opretholdes i artikel 13 ( forskelsbehandling ) .
For at styrke samarbejdet mener vi , at der under frste sjle skal vre samstemmende udtalelse fra Parlamentet , og jeg vil gentage vores bekymring og vores anmodning om , at Fllesskabets befjelser p det handelspolitiske omrde styrkes og ikke svkkes .
<P>
For det andet mener vi , at der ikke kun skal gs efter kvalificeret flertal , men at der ogs altid br vre flles beslutningsprocedure ved lovgivning .
<P>
Hvad angr de tre institutioners sammenstning og arbejdsgang , gr min gruppe ind for det flles beslutningsforslag .
Vi mener , at Parlamentet , Kommissionen og Rdet skal finde en flles og samlet lsning baseret p den dobbelte legitimitet , som kan sikre en ligevgt .
Man kan ikke f en afbalanceret lsning i n institution og forbig en anden . Jeg vil sige til hr .
Poettering , som har gjort sig til talsmand for de skaldte sm lande , at her er vi alle sm , hr . Poettering , der er ikke noget stort : Hvis der var et stort , ville det forsge at dominere de andre .
Jeg ville nske , at Deres gruppe havde argumenteret for det , som De har anmodet Rdet om , da vi diskuterede fordelingen af pladser i Parlamentet .
<P>
( Bifald ) Jeg vil srligt tale om et emne , som bekymrer Parlamentet meget - jeg lagde mrke til , at formanden for Kommissionen ikke nvnte det - og det er chartret om grundlggende rettigheder .
Det er et helt afgrende punkt .
Vi taler hver eneste dag om , at vi skal vre tttere p borgerne .
Det dokument , som bringer os tttere p borgerne , og som yder ikke bare de nuvrende borgere , men ogs dem , der bliver medlemmer ved udvidelsen , garantier , er chartret om grundlggende rettigheder .
Vi er stolte over det charter , og vi forstr ikke , hvad det skal forestille med en forhandling , hvor der kan stilles betingelser som dem , rdsformanden har nvnt , alts om , at hvis vi insisterer p , at chartret skal knyttes til traktaterne , vil man overveje proklamationen .
Jeg mener , at det ville vre et brud p det , der blev aftalt i Biarritz .
Det er efter min mening helt uacceptabelt , og det bekrfter naturligvis , at vi skal ophre med de lukkede regeringskonferencer , som har overlevet sig selv , s vi kan diskutere offentligt og f at vide , hvem der kan finde p at sige noget s skandalst .
<P>
( Bifald )
<P>
Formanden tillader nok ogs , at jeg gentager , at vi mener , at det er vigtigt , at vi kan forsvare chartret med vrdighed , uanset hvad vi gr efter Nice .
S vil vi endda - som prsident Chirac sagde , ikke her , men i Forbundsdagen - kunne diskutere den europiske forfatning .
Vi er parate til det , og vi mener , at det kan vre et vigtigt skridt , men vi skal naturligvis gre fremskridt og ikke tilbageskridt .
<P>
En sidste ting , fru formand , i forbindelse med den internationale politik .
Jeg har med interesse lyttet til det , som rdsformanden har sagt . Jeg mener , at det er meget vigtigt , at der gres en vedvarende indsats i forbindelse med den dramatiske situation i Mellemsten , og jeg glder mig desuden over de fremskridt , der er sket inden for udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken .
Alt i alt , fru formand , mener jeg , at vi skal opfordre til - og jeg nsker ikke at overdramatisere - at Nice munder ud i noget , som alle kan acceptere .
Jeg m naturligvis sige , at jeg tror , at det ville blive meget vanskeligt for os at vedtage nogle Nice-aftaler , hvor chartret om grundlggende rettigheder var udeladt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Jeg giver kommissionsformand Prodi ganske ret i , at dette er en historisk mulighed , som ikke m glide os af hnde .
Deltagerne p Det Europiske Rds mde i Nice brer et ansvar for Europa , og de skal til dels opfylde en kontrakt , der blev udfrdiget i Helsinki i december 1999 , og som vi skal fre ud i livet .
<P>
I Helsinki blev der sagt to ting til ansgerlandene .
Der var to lse p dren til udvidelsen .
Den ene bestod i , at ansgerlandene selv skal vedtage og implementere den gldende fllesskabsret . Det er den opgave , de har flles med os .
Den anden ls p dren bestr i , at de nuvrende 15 medlemslande skal erkende , at der er et grundlggende behov for at reformere og effektivisere forretningsgangen , s den bliver endnu mere effektiv , end den er i jeblikket .
Det er det uundgelige mindstekrav til Nice-topmdet , og det er et stort og centralt ml .
Nr processen er ovre , skal alle vi parlamentsmedlemmer vlge , om vi kan afgive en samstemmende udtalelse eller ej .
<P>
Det er et stort ansvar .
Jeg taler p vegne af en gruppe , der gr helt ind for hurtigst muligt at udvide Den Europiske Union .
Jeg siger ogs , at vi vil lytte meget opmrksomt til hr . Prodis og Kommissionens analyse af Nice-traktaten samt til den benhed , han lover .
Vi skal selv igennem en grundig analyse .
Hr. formand , jeg beder Dem om at prsentere Europa-Parlamentet for et dokument , der fortjener Parlamentets samstemmende udtalelse , og et dokument , der kan leve op til den historiske udfordring , Europa str over for .
<P>
Udfordringen bestr i at genforene vores gamle kontinent . Udfordringen er en udvidelse af hidtil ukendt omfang , og det er det , Nice-topmdet skal forberede os til .
Hvis ikke det lykkes , svigter man Europa , og nr Europa-Parlamentet reviderer Nice-topmdet , kan det ikke tillade , at Europa svigtes .
Jeg vil gerne sige , at med hensyn til en rkke af de konkrete punkter mener min gruppe , at det med Den Europiske Unions nuvrende udviklingstrin stadig vil vre fornuftigt at have n kommissr fra hver medlemsstat i Kommissionen . Vi mener ogs , at det ger Unionens legitimitet .
<P>
Det br ikke blive et sprgsml , der lokker Unionen ind i en falsk strid mellem de stores og de sms interesser , nr de flles europiske interesser er det centrale ml .
P nuvrende tidspunkt vil min gruppe foretrkke en ny vgtning af stemmerne , det dobbelte flertal , men De har forklaret , at andre emner er under revision .
Vi sttter et udvidet samarbejde men insisterer p , at det skal vre bent for alle og ikke udelukke nogen , og at det skal overholde den gldende fllesskabsret .
Vi er strkt knyttet til EU-chartret om grundlggende rettigheder , og vi nsker ikke at protestere mod chartret .
Hvis vi udrber det til at vre noget meningsfyldt , skal det finde rdder , og vi vil stadig anbefale , at det rodfstes i artikel 6 .
Vi anbefaler , at proklamationen skal have en egentlig betydning , ogs selv om den endnu ikke helt og aldeles har retslig gyldighed .
Vi sttter en revision af artikel 7 , fordi strig-sagen har vist , at der er behov herfor .
<P>
Nice er en prve p , om vores gamle kontinent er klar til en ny udvidelse , der glder hele kontinentet .
Jeg tror , at det kan lykkes os , men hr. formand , vi har brug for Deres formandskab til at mobilisere Rdet for Europa ved at anspore Det Europiske Rd til at skabe historiske resultater p mdet i Nice .
Der skal ikke blot vre tale om et konstruktivt kompromis - det var Deres ord - der skal skaffes betydelige resultater .
Vi sigter hjt , og jeg hber , at Rdet , Kommissionen og Parlamentet i fllesskab kan n mlet .
Nu siger jeg , at hvis der sigtes for lavt efter en kompromislsning , vil vi ngte at overveje den , og det vil vi gre med god samvittighed for Europa .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , det vigtigste ml p topmdet i Nice er at udvide Den Europiske Union , og at forberede Unionen til denne udvidelse .
Jeg kan ogs p min egen gruppes vegne sige , at vi gr fuldt ind for , at udvidelsen kan finde sted s snart som muligt .
Det er imidlertid vigtigt allerede nu at drfte , hvad der skal ske efter Nice .
Her har vi brug for visioner , og der er da ogs blevet prsenteret visioner i de seneste mneder .
Vores gruppe sttter kraftigt , at man gr i gang med at konstitutionalisere unionstraktaterne , og det vil ogs sige , at reformen af traktaterne er ben , og at ogs medborgersamfundet kan deltage i processen .
Vi anser chartret om de grundlggende rettigheder for et fremskridt .
Dog kunne teksten vre bedre , og det kan vi jo finpudse og prcisere efter Nice .
Utvivlsomt vil noget af den til sin tid komme til at indg som en del af den europiske Unions forfatning .
Men vi ville ogs nske , at man i det mindste henviste til den i artikel 6 af traktaten om Den Europiske Union , for borgerne burde allerede have glde af dette charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Hvad angr de beslutninger , der i dette jeblik er tttere p os , kan vi ikke understrege betydningen af flertalsbeslutninger nok .
Topmdet i Nice kan ikke f succes , hvis ikke der gennemfres en get brug af flertalsbeslutninger .
Det er yderst vigtigt , at Europa-Parlamentet er centralt med i den flles beslutningsprocedure , for ellers bliver det vanskeligere end fr at udforme lovgivningsbeslutninger , da Europa-Parlamentet bringer benhed ind i beslutningstagningen .
Lad os f.eks. tage miljafgifterne .
Nr vi drfter klimapolitik , kritiserer vi ofte USA for ikke at ville give afkald p sin suvernitet og indg internationale aftaler om klimabeskyttelse , men blandt os selv er der medlemslande , som ogs holder fast ved illusionen om deres egen suvernitet og ikke nsker at g over til flertalsbeslutninger om f.eks. miljafgifter .
Dette m vi se at blive kvit .
<P>
Kommissionsformand Prodi bragte handelspolitikken p tale .
Vi nsker sikkert alle , at Den Europiske Union skal spille en strk rolle i den globaliserende verden , men kre Prodi , vores gruppe forudstter , at man inden for handelspolitikken gr over til benhed og gennemskuelighed som vilkr for , at Kommissionen fr yderligere kompetence , og i jeblikket er det faktisk ikke tilfldet .
<P>
Til sidst vil jeg ogs konstatere , at det i jeblikket er vigtigt at srge for , at Den Europiske Union ikke kun bliver de store medlemslandes fllesskab .
En sag , hvor der har vret problemer i Parlamentet , er , at vi burde erkende , at den fremtidige strrelse p Parlamentet ikke kategorisk kan begrnses til 700 , for dette begrnser ogs pluralismen i at komme til udtryk i Parlamentet .
Det medfrer , at vi bevger os imod et topartisystem , og det kan ikke vre demokratisk .
Jeg appellerer til hr . Barn Crespo om at forst denne sag , for jeg har en fornemmelse af , at de andre gruppeformnd sttter ambitionen om i en vis grad at lade Europa-Parlamentets strrelse st ben .
Dette ville vre et virkelig betydningsfuldt standpunkt for Parlamentet , og det kan vi stemme om i morgen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissionsformand , efter min mening har De 15 ' s regeringer ikke ligefrem optrdt genialt .
Den svage euro slingrer fra side til side , BSE-risikoen skubbes frem og tilbage i kompetencediskussionen , Unionen str over for den strste udfordring i sin historie , men i stedet for at tage ivrigt fat p de presserende problemer har regeringerne indtil i dag forskanset sig bag lukkede dre i smlig strid om de resterende punkter fra Amsterdam .
<P>
I Nice oprinder sandhedens time .
Topmdet vil kun blive en succes , hvis der vedtages en virkelig omfattende reform af institutionerne , og hvis der sendes et klart signal om , at Unionen er parat til udvidelsen .
Dertil hrer en effektiv og styrket Kommission , der kan udfre sin opgave som drivkraft i integrationen .
Dertil hrer et afbalanceret forhold mellem stemmerne i Ministerrdet blandt de sm og store lande , og at der skal indfres flertalsbeslutninger i Rdet , inklusive p centrale politiske omrder som skatte- , social- eller indenrigs- og retspolitik .
En styrkelse af demokratiet krver , at Europa-Parlamentet naturligvis ogs skal have medbestemmelsesret .
<P>
Men succes i Nice vil ogs sige , at der ikke blot m vre en deklaration af chartret om grundlggende rettigheder .
Jeg mener , at det ganske enkelt er indiskutabelt , at flere regeringer bare har afvist sprgsmlet om at indfje en henvisning til chartret i traktatens artikel 6 .
Ligesom mine kolleger allerede har gjort , vil jeg gerne understrege , at en henvisning til chartret i traktaten for mig er en lige s uomgngelig ndvendighed som en bred offentlig debat med borgerne !
<P>
Hr. rdsformand , hr. kommissionsformand , Unionen har ikke brug for en militr udrykningsstyrke og milliarder af programmer til modernisering af forsvarsmateriel .
Succes eller fiasko i Nice vil derimod blive mlt p , om regeringen omsider tager menneskers bekymringer og nd alvorligt .
Det er godt , at titusinder gr p gaden i Nice og aktivt krver et socialt Europa .
Kampen mod massearbejdslshed , fattigdom og social udstdelse skal have hjeste politiske prioritet i Den Europiske Union .
Jeg tager til efterretning , at det franske formandskab vil engagere sig i det , jeg vil blot bede Dem om , hr. minister , at fortlle Deres kolleger , at det ikke er ord , men handlinger , der tller !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , hr. formand for Rdet , her kun en uge fr Rdet i Nice m man konstatere , at vi endnu ikke har nogen srligt klar id om , hvilke institutionelle ndringer der vil blive vedtaget .
Det er sandsynligt , at der den sidste nat vil blive vedtaget nogle skridt , som vores nationale parlamenter ikke klart har diskuteret , og som man efterflgende vil bede dem ratificere med henvisning til et ndvendigt kompromis .
Det er ikke nogen god metode .
<P>
Specielt er vi p usikker grund med hensyn til det i mine jne vigtigste sprgsml , nemlig udvidet anvendelse af flertalsafgrelser i Rdet , og ikke mindst p to absolut vitale punkter .
For det frste artikel 67 om personers frie bevgelighed og indvandrerpolitikken .
I forbindelse med Amsterdam-traktaten blev der givet lfter om , at dette sprgsml ikke ville blive taget op de frste fem r .
Men , som sdvanlig , er disse lfter ikke blevet holdt .
Lige s meget som vi mener , at internationalt samarbejde er uomgngeligt , lige s uacceptabelt er det at benytte flertalsafgrelser til at f et eller flere medlemmer til at bje sig i disse suvernitetssprgsml .
Man m udforske en anden vej , der er mere smidig , og som i hjere grad respekterer hver enkelts afgrelser , nemlig europisk samarbejde i flere hastigheder .
<P>
En anden grzone er udvidelsen af fllesskabsprocedurerne fra artikel 133 til at glde forhandlingen om internationale aftaler om tjenesteydelser , intellektuel ejendomsret og investeringer .
Allerede p nuvrende tidspunkt er forhandlingerne om varer gjort til et fllesskabsanliggende , men selv om Kommissionen nok taler med n stemme , s er denne stemme ikke i tilstrkkelig grad kontrolleret af staterne .
Man registrerede de katastrofale konsekvenser heraf under Uruguay-runden .
Lad os s ikke i morgen begynde med en ny multilateral aftale om investeringer eller en ny landbrugsforhandling efter Seattle .
<P>
Det der i dag er ptrngende ndvendigt , i forbindelse med handelspolitikken , er ikke at udvide anvendelsen af flertalsafgrelser , men at retablere Rdets styring af Kommissionen og at indfre en virkelig kontrol fra de nationale parlamenters side .
Kort sagt , hr. rdsformand , vr standhaftig i dette sprgsml , lad os retablere staternes kontrol , s kan vi sidenhen se p kompetencefordelingen .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Dell' Alba">
Fru formand , jeg taler p vegne af de radikale parlamentsmedlemmer i gruppen .
<P>
Hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , det forekommer mig , at alle indlggene - ogs det sidste indlg og ogs dem med de mest ekstreme holdninger , som ikke svarer til mine - alligevel nr frem til det samme resultat , nemlig at vi her f dage fr mdet i Nice ikke er ved at have fundet en lsning p problemerne , men at de i stedet for at blive lst ved hjlp af den forldede metode , som regeringskonferencen er - og den br ndres , hvilket allerede er blevet understreget - er blevet mere indviklede , idet der er udsigt til nogle lsninger , som rligt talt er uacceptable .
Her tnker jeg selvflgelig p chartret om grundlggende rettigheder , som vi undlod at stemme om , netop fordi vi vidste , at De ville g i retning af at lgge det p hylden efter mdet i Nice , selv om De havde bildt vores befolkninger ind , at det var et bindende dokument med det forml at forsvare og fremme rettighederne .
De vil ikke engang medtage det i traktaten , hvilket netop er et bevis p , at denne tekst skulle lgges p hylden .
<P>
Vi er desuden bekymrende over , hvad der kommer til at ske med Kommissionen , som er drivkraften bag den europiske integration , og som med 20 , 25 eller 30 medlemmer uden tvivl bliver et forretningssekretariat eller teknisk sekretariat for Rdet . Den bliver et organ , der ikke har mulighed for at spille den mindste rolle i den institutionelle ligevgt , som Fllesskabets stiftere har skabt .
<P>
Nr det glder flertalsafgrelser og stemmevgtningen , vil vetoer , som krydser hinanden , hjst sandsynligt lamme Parlamentets og befolkningens krav om at g i retning af en demokratisering af vores system og i retning af en generel udbredelse af flertalsafgrelser .
Her vil jeg netop henvende mig til kommissionsformand Prodi , som med rette sagde , at han i Strasbourg vil fortlle os , hvorvidt Kommissionen vil kunne handle effektivt , og hvorvidt Unionen vil kunne handle effektivt efter topmdet i Nice .
<P>
Kommisionsformand Prodi , De deltager i topmdet i Nice , og De bliver p en mde talsmand for Parlamentets nske , et nske , som vi ganske vist har givet forsigtigt udtryk for , og som vil komme til udtryk i morgen med afstemningen om det dokument , der var et resultat af gruppernes kompromis , og som vi ikke har underskrevet .
Hr. formand , De skal gre indsigelse p mdet i Nice og tage ansvaret for , at vi ikke bliver passive tilskuere efter mdet i Nice , men at vi netop fr mulighed for at spille vores kort ordentligt , ikke mindst nr det glder forsvaret af EU-institutionerne , frst og fremmest Kommissionen og Parlamentet .
<SPEAKER ID=35 NAME="Bonde">
Hr. formand , udkastet til Nice-traktaten er mere en forfatning for en forbundsstat end en aftale for et statsforbund .
Unionens love skal som hovedregel vedtages med kvalificeret flertal , sledes at alle demokratier i de enkelte lande kan stemmes ned .
Der er stadig 65 bestemmelser tilbage med enstemmighed i Amsterdam-traktaten .
Der er nu forslag om , at der skal trffes afgrelse med kvalificeret flertal p 49 omrder .
Vi er alts ved at vre ved vejs ende , hvis ikke det skal vre en enhedsstat .
Den kompetence , som Nice-traktaten giver EU , overgr hvad der er overladt til forbundsstatsniveauet i mange forbundsstater .
<P>
Og man gr nu ind i nationalstaternes hjertekammer med flertalsafgrelser om dele af socialpolitikken , arbejdsmarkedspolitikken , skatterne , industripolitik , kultur , overnationale partier og sgar vores egen aflnning , sledes at vi bliver EU ' s hjt betalte reprsentanter i medlemslandene i stedet for vlgernes hjemligt beskattede reprsentanter i EU-parlamentet .
Indenrigs- og retspolitikken bliver genstand for flertalsafgrelse fra 2004 .
Handelspolitikken fr EU-landene til at ligne en stat .
Vi skal tale med n ubehagelig stemme i WTO .
Udenrigs- og sikkerhedspolitikken skal ogs vedtages som flertalsbeslutninger .
Kun om forsvaret skal der fortsat vre enighed .
Ellers er det smt med vetoret i den nye traktat , og lande uden vetoret er mere delstater end selvstndige nationer .
Flertalsafgrelser indadtil , flles reprsentation udadtil - det er jo opskriften p en stat .
Det , som s er tilbage til forfatningskonferencen i 2004 , er ikke indholdet , men sknskriften til en tekst , der ogs kan komme til at ligne en rigtig forfatning . Det vil sige en tekst med chartret med menneske- og grundrettighederne skrevet ind frst , s spillereglerne og til sidst et bilag med de enkelte politikker , som kan ndres uden besvrlig ratifikation .
<P>
Det eneste , man mangler , er demokrati .
Demokratiet blev glemt undervejs .
Og sdan er kernen jo i bde Maastricht- , Amsterdam- og Nice-traktaten .
Flere flertalsbeslutninger , hvor embedsmnd og ministre kan nedstemme vlgere og folkevalgte .
I demokratier er det omvendt .
Flertalsbeslutninger slagter vetoretten for de parlamentariske demokratier i medlemslandene , men EU bliver ikke selv et parlamentarisk demokrati .
Med forstrket samarbejde slagter man ogs vetoretten over for traktatndringer , ikke formelt , men reelt , fordi et kvalificeret flertal fremover kan se bort fra modstand fra f.eks. Danmark , Sverige og Storbritannien eller andre steder , hvor man kunne f den udemokratiske id at sprge vlgerne , hvad de mener .
Fderalisterne kan f deres vilje med mere integration , og regeringerne i Sverige , Storbritannien og Danmark kan sluse landene ind , nr beslutningerne er taget og alligevel binder i praksis .
Nice overlader s meget magt fra vlgerne , at den br behandles som en reel ndring af forfatningerne og kun trde i kraft , nr den er godkendt ved folkeafstemninger i de lande , hvor det er muligt .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , allerede overskriften til dette punkt p dagsordenen henviser til betydningen af artikel 133 i diskussionen om omfanget af kvalificeret flertal .
At den strkker sig til ogs at omfatte tjenesteydelser , er ganske vist forsteligt , men det har kun meget lidt at gre med det centrale emne om den institutionelle reform , hvor der frst og fremmest er behov for at finde en lsning , og kravet i punkt 7 i den flles resolution om ogs at inddrage investeringer i handelskompetencen har endnu mindre med det at gre .
I betragtning af de nrmest dystre udsigter for succes vil det efter min mening ikke vre noget intelligent skaktrk at belaste regeringskonferencen med endnu et komplekst og kontroversielt emne .
Nemlig om regeringskonferencen kan udvides til ogs at omfatte sndag plus den traditionelle standsning af urene for p den mde at n frem til en fornuftig lsning p dette sprgsml , men det m drages i tvivl ud fra forhandlingernes nuvrende status .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Van Velzen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr . Prodi , det vigtigste punkt for PPE-DE-Gruppen er en succesfuld afslutning af regeringskonferencen .
Vi synes , det er afgrende som et meget vigtigt skridt mod en hurtig udvidelse af Den Europiske Union .
De m forestille Dem , hvordan man i de central- og steuropiske lande flger det , som sker i Nice .
Der har netop vret valg i Rumnien , hvor vi er chokerede over resultatet og fremgangen for et meget ekstremt parti .
I begyndelsen af nste r er der valg i Polen og i Bulgarien , og hvordan man kan motivere befolkningen i disse lande , hvis Den Europiske Union ikke skulle vre i stand til at n frem til en god traktat i Nice ?
<P>
Den Europiske Union , hr. formand , har brug for gode nyheder .
En drlig aftale er et bevis p , at vores regeringsledere ikke prioriterer udvidelsen af Den Europiske Union .
Hvordan kan vi investere for at skabe strre opbakning hos befolkningen i Den Europiske Union til yderligere udvidelse , hvis vores egne regeringsledere ikke er i stand til at n frem til en god traktat ?
Men det er ogs et sprgsml , hvormed vores regeringsledere viser , at der ikke er noget passende svar p de store sprgsml , som vi konfronteres med i Den Europiske Union .
BSE , sikkerheden , udenrigspolitikken og forsvaret , Europas konkurrenceevne over for USA , alle den slags sprgsml kan ikke lngere lses p nationalt plan .
Det er derfor ikke noget svar p den langsommelighed i beslutningstagningen , som stadig hersker inden for Den Europiske Union .
<P>
Europa har behov for lederskab , tydelighed , valgmuligheder og handlekraft .
Det vil befolkningen egentlig have .
Nr man ser , hvordan tilliden til euroen er undergravet , har befolkningen behov for at se , at vi gr fremskridt .
Jeg tror sledes , at det franske formandskab har en stor opgave med omsider at optrde handlekraftigt med henblik p Nice .
<P>
Det er overordentlig trist , at der er opstet en situation , hvor store og sm lande er kommet til at st over for hinanden .
Jeg synes , det er en kmpestor psykologisk fejl , at der er skabt enormt stor mistillid .
Jeg opfordrer indtrngende det franske formandskab til at gre sig de strste bestrbelser for , at denne klft fjernes , for den er uhyre destruktiv .
<P>
Kommissionens rolle er vsentlig for os .
Kommissionen er og bliver drivkraften , og hvis Kommissionens stilling ikke styrkes efter Nice , er det en sort dag for Europa .
Jeg tror sledes , at det glder om , at vi skal arbejde mindre mellemstatsligt og mere sammen med Kommissionen .
Vi vil vurdere resultaterne af Nice ud fra sprgsmlet , om det frer til strre effektivitet , strre nyttevirkning , mere demokrati og en strre gennemsigtighed , og det er det , det drejer sig om .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissionsformand , Parlamentet skal udtale sig om det vsentlige .
Og for Parlamentet er sprgsmlet om stemmevgtningen i Rdet og sprgsmlet om antallet af kommissrer vsentlige sprgsml .
Ikke desto mindre , hr. rdsformand , har vi tillid til , at De finder frem til den bedst mulige aftale p dette punkt .
Vi forstr , at alle elementerne endnu ikke er p bordet , men jeg gr ud fra , visdommen vil g af med sejren en sen nat i Nice .
<P>
For os som Europa-Parlament bestr det vsentlige frst og fremmest i at lade vores stemme hre der , hvor den er til nytte .
Den er nyttig og uafviselig p to punkter .
For det frste vedrrende chartret .
Alle , eller nsten alle fr mig har her i salen sagt , at vi nsker , at dette charter bliver genstand for en henvisning til artikel 6.2. Undervurdr endelig ikke Parlamentets vilje til at opn dette .
Princippet om afpresning ved proklameringen forekommer os ikke acceptabelt i lyset af konklusionerne fra det Europiske Rd i Biarritz , selv om det kun var uformelt .
Vi har endnu nogle dage til at overbevise alle Unionens borgere , ogs dem , der lever i lande , hvor man sommetider har det indtryk , at man i Bruxelles sammenbrygger det vrste , dem , som synes , at skabelsen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , af et omrde med frihed , af sikkerhed og retfrdighed burde finde sted p ordentlig vis inden for rammerne af vrdimssige referencer , vi har endnu nogle dage til at overbevise dem om , at den bedste garanti mod uhyret fra Bruxelles mske netop er at integrere chartret i traktaterne .
Og desuden ville det vre noget paradoksalt at se , at det , der er godt for Unionen , ikke bliver anerkendt i traktaterne .
Det ville vre lidt af et juridisk paradoks at se Unionen tildele sig selv en vrdireference og s finde sig i at leve videre med en traktat , der henviser til en anden organisations vrdier .
<P>
Det andet punkt , jeg vil opholde mig ved , er selvflgelig sprgsmlet om kvalificeret flertal .
Hr . Poettering kritiserede ansvarligheden p begge sider .
Men jeg vil minde ham om meningen med ansvarligheden : Man kan ikke skilte med en sag .
Enhver m bevge sig et godt stykke , hvis man for alvor vil have , at det kvalificerede flertal skal indfres overalt , s Unionen kan modtage nye lande i sin midte .
<P>
Til den ende er der flere forskellige forslag p bordet .
Inden for handelspolitikken har Kommissionen udarbejdet et forslag , som skal studeres omhyggeligt .
Vi er stemt for , at der sker en udvikling af den demokratiske ansvarlighed p dette omrde .
Alligevel synes vi , at selv om dette forslag skal studeres omhyggeligt , s skal det ogs tillade enhver at bevare elementerne i identitetsgrundlaget , og frst og fremmest naturligvis i Europas kulturelle identitet .
<P>
Som De ved , hr. rdsformand , s mler vi ogs kvalificeret flertal med en alen , der str i forhold til omfanget af den flles beslutningstagning .
Tillad mig i den forbindelse at henlede Deres opmrksomhed p et srligt punkt , nemlig omfanget af den flles beslutningstagning inden for den flles landbrugspolitik .
Hvis vi stolede p demokratiet , ville det ikke kunne forekomme , at 45 % af Unionens budget gr uden om den flles beslutningstagning .
Det er selve landbrugets interesse , det glder , mens p den anden side sundhed og milj er omfattet af den flles beslutningstagning .
Europa-Parlamentets nylige beslutninger viser , at det er sig sit ansvar bevidst og ved , hvad der er i dets borgeres interesse .
Dets stemme ville lyde strkere , og de ministres stemme , som forsvarer landbruget , og hvis stemme taler for en bredygtig udvikling , ville ogs lyde strkere i Rdet , hvis den kunne sttte sig p beslutninger truffet ved flles beslutningstagning .
<P>
( Bifald fra venstre ) Dette , hr. rdsformand , er de elementer , ud fra hvilke vi vil evaluere resultaterne fra Nice , idet vi samtidig giver udtryk for , at vi holder fast ved det punkt , De nvnte , om tjenesteydelser af almen konomisk interesse .
<P>
Ja , vi mener , at konklusionerne fra Nice br omfatte en erklring , der opfordrer Kommissionen til at udforme et rammedirektiv p dette omrde .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Regeringskonferencen har stadig problemer med at udvide antallet af kvalificerede flertalsafgrelser i Rdet .
Mske skal vi skifte fokus til sprgsmlet om udvidet flles beslutningstagning i Parlamentet .
Parlamentet har vist sig at vre en moden partner sammen med Rdet i proceduren med flles beslutningstagning , hvor den i jeblikket er gldende .
Parlamentet har ogs vist sig at vre en seris partner i forbindelse med udarbejdelsen af chartret , og det ville vre srligt forfriskende , hvis den britiske premierminister hr . Blair offentligt ville indrmme det .
<P>
I jeblikket er det ikke hverken logisk eller i overensstemmelse med prcise kriterier at udbrede proceduren med flles beslutningstagning .
Sknt den forrige traktat gjorde visse fremskridt med hensyn til at udbrede formlen , s indfrte den ogs den sre formel med flles beslutningstagning plus enstemmighed i sager vedrrende statsborgerskab , social sikring , selvstndiges rettigheder og kulturpolitik .
Nice-traktaten br gre en ende p denne praksis og udvide proceduren med flles beslutningstagning til yderligere ca . 30 politiske sektorer , herunder konkurrencepolitik , landbrug og fiskeri , strukturfonde , statssttte , transeuropiske net , forskning og udvikling samt borgerskab .
P et tidspunkt , hvor primitive magtbalancesprgsml er temmelig problematiske for regeringskonferencen , er det fornuftigt , at vi koncentrerer os om samarbejde og tillid til Parlamentet samt om hurtigst muligt at udvikle et overnationalt europisk demokrati .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , her str vi s foran et nyt europisk topmde , hvor mange af os vil vre at finde i Nices gader sammen med tusindvis af borgere , og ligesom dem har vi ingen indflydelse p resultatet af forhandlingerne .
Hr. formand , jeg er virkelig bekymret for , hvad der kan komme ud af den sidste forhandlingsnat , hvor det som regel er dem , der er bedst til at modst trtheden og kedsomheden , som vinder . Det er den nat , alle betragter som den sidste mulighed for at lse de ubesvarede sprgsml .
<P>
Dette er det mest negative og udemokratiske aspekt ved den mellemstatslige metode , nemlig det vilkrlige menneskelige aspekt , den kbslen , der finder sted i sidste jeblik , og kravet om et resultat for enhver pris .
Jeg er alvorligt bange for , at vi kommer til at st med nogle mrkelige bestemmelser , f.eks. et senat af nationale parlamentsmedlemmer , en " hr. euro " eller " hr . WTO " , en yderlige reduktion af Parlamentets befjelser og en yderligere marginalisering af Parlamentet eller andre protokoller som den , man har foreslet for WTO , og som - hvis den bliver vedtaget - vil reducere Kommissionen til en lille hund i snor med mange herrer , der alle sammen trkker i hver sin retning .
<P>
Jeg tror , at de , der befinder sig p gaderne i Nice eller i de mange fora og mder , der er planlagt , i det mindste vil kunne presse p for , at man nr frem til et resultat , nemlig at dette bliver den sidste regeringskonference , og at de uklare overvejelser om Europas fremtid , som hr . Vdrine talte om , frer til , at man i Nice indleder et forlb , hvor man fastlgger tidsfristerne og metoderne for udarbejdelsen og vedtagelsen af en demokratisk forfatning for Europa .
<P>
Kre kolleger , lige et sidste ord om Parlamentet og dets modige ord for lidt siden .
De skal passe p , at De ikke kommer til at gentage den pinlige situation , der fandt sted fr den sidste udvidelse , hvor Europa-Parlamentet efter flere mneders trusler bjede sig for regeringernes vilje .
Jeg hber ikke , at den samme historie gentager sig denne gang .
<SPEAKER ID=41 NAME="Frahm">
Hr. formand , jeg var en del af det aktive danske nej mod Maastricht-traktaten i 1992 .
Jeg vil tage stilling til Nice-traktaten , nr jeg ser resultatet , men det er en noget skizofren oplevelse at hre debatterne her .
Det ene jeblik taler vi om at rykke Unionen tttere p borgerne , det nste jeblik er vi i fuld gang med at opbygge en europisk stat , som er ude af trit med , hvad borgerne nsker .
Det vigtigste p Nice-topmdet er efter min opfattelse , at man faststter en kreplan for , hvornr og hvordan EU bliver klar til udvidelsen .
Vi fokuserer alt for meget p ansgerlandenes parathed , og vi ignorerer alt for ofte , at f.eks. EU ' s landbrugsordninger og strukturfonde er en enorm hindring for , at udvidelsen kan finde sted .
En beslutning i Nice f.eks. om , at ansgerlandene skal have mulighed for at deltage i nste Europa-Parlamentsvalg , kunne vre med til at lgge det ndvendige pres p EU selv , s udvidelsen kan blive en realitet .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , kre kolleger , i sin erklring den 9. maj 1950 fastslog Robert Schuman , at " Europa ikke skabes i en hndevending , men ved gennemfrelse af konkrete foranstaltninger .
Der m frst etableres faktisk solidaritet " .
Dagen fr Nice-topmdet finde jeg det passende at se p , hvordan det aktuelt forholder sig med denne " faktiske solidaritet " , uden hvilken den europiske opbygning indlysende nok hverken er gte eller rigtig .
Hvad angr afslutningen p regeringskonferencen , drejer det sig i Nice om at n frem til en aftale , der forbedrer de europiske institutioners mde at fungere p , men som ikke rrer ved ligevgten mellem medlemsstaterne og selvflgelig heller ikke den , der skal vre mellem disse og Unionen .
Alene den simple kendsgerning , at dette sprgsml allerede nu er p dagsordenen , viser , at den politik , der skulle styrke tilliden mellem Unionens medlemsstater , har spillet fallit .
Det er ikke kun os , der siger det ; det gr det franske formandskab ogs , nr den franske minister Pierre Moscovici i et interview for nylig har erkendt , at de holdninger , som isr prsident Jacques Chirac og den tyske udenrigsminister Joschka Fischer har fremsat om Unionens fremtidige organisering , direkte har get det klima af mistillid mellem sm og store stater , der uundgeligt kommer til at influere p resultaterne af Det Europiske Rd i Nice .
Jeg sigter her til iden om at skabe en avantgarde af lande omkring aksen Paris  Berlin , som skal udmunde i en nygrundlggelse af Europa , og til den farlige sammenblanding af begrebet om et forskelligartet Europa , der er sundt , og om et Europa i to eller flere hastigheder , der til gengld er farligt .
<P>
Det beslutningsforslag , som vi skal stemme om , afspejler i et vist omfang dette ubehagelige forhold , da det er holdt i alt for generelle vendinger .
Det er imidlertid ogs en tekst , hvis forfattere , selv om de er klar over , at de risikerer et snarligt politisk nederlag , afslrer en vision , der frst og fremmest er centreret omkring Europa-Parlamentet , som krves tillagt mere magt og flere befjelser , mens de nationale parlamenters afgrende rolle ikke nvnes med t ord .
Virkeligheden er dog ganske anderledes .
Vi ved alle , at Nice-topmdet gr ud p at afslutte arbejdet p en konference mellem regeringer , der ikke skal aflgge regnskab over for Europa-Parlamentet , men over for de respektive nationale parlamenter , hvilket ganske kategorisk understreger traktatrevisionens suverne karakter .
<P>
Vi vil , hr. formand , slutte af med at give udtryk for vores nske om , at Nice-topmdet bliver en succes ud fra det perspektiv , som vi her har opstillet , nemlig , at dets konklusioner sammenfatter de forskellige landes synspunkter , der mdes og bjes mod hinanden i den stadige sgen efter samhrighed og udvikling , og som p den mde tager endnu nogle skridt mod den " faktiske solidaritet " , som Robert Schuman talte om .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissionsformand , p et mde i Parlamentet i dag sagde den lettiske statsminister bebrejdende til os : Vi laver vores hjemmearbejde !
I den udtalelse gemmer sprgsmlet sig , om stats- og regeringscheferne i Den Europiske Union ogs laver deres hjemmearbejde .
Her har vi for jeblikket et stort sprgsmlstegn .
I Amsterdam blev stats- og regeringscheferne ikke rykket op , og denne klasse skal nu endnu en gang sidde efter i Nice .
Hvis man ikke rykkes op anden gang , m det betragtes som den store krise i enhvert skoleforlb , og jeg frygter , at det er absolut muligt , at klassen heller ikke rykker op denne gang .
<P>
Lad mig vlge et andet billede .
Den europiske enhed er et maratonlb , hvor vi i de sidste rtier har tilbagelagt lange strkninger med succes .
Vi bevger os nu ind i oplbet for den europiske enhed .
Har vi nu kraft og kampvilje til dette oplb , eller mister vi orienteringen ?
Det er den problemstilling , som vi str over for i Nice , og jeg hber , at vi er strke nok til at gennemfre en udvidelse med en strk Union , og at vi ikke fr en udvidelse , der frer til en svkkelse af Unionen .
Set fra Europa-Parlamentets synspunkt skal to betingelser derfor vre opfyldt .
For det frste Europa-Parlamentets handleevne til at udvide den kvalificerede flertalsbeslutning , men ikke p de omrder , hvor det er relativt uinteressant !
Man kan nvne 40 omrder , hvor vi udvider flertalsbeslutningen , f.eks. nr vi vlger medlemmer til Regionsudvalget .
Jeg vil gerne give afkald p disse 40 omrder , hvis vi fr flertalsbeslutning p fem omrder , hvor det virkelig er vigtigt , f.eks. inden for handels- , social- , rets- og indenrigs- , struktur- eller skattepolitik for nu at nvne de vigtigste .
Her vil vi gerne opfordre stats- og regeringscheferne til , at de hver isr giver afkald p deres eget legetj for at f de andre til at give afkald p deres legetj , s den ene ikke venter p , at den anden gr det , for s sker der ingenting !
Det er jo den situation , som vi med denne regeringskonference har befundet os i i mneder , fordi ingen vil give afkald p deres legetj .
Jeg hber , at der er n , som vil give afkald p sit legetj , nr konferencen begynder , for at stte de andre under pres , s der nu sker noget .
<P>
For det andet m det demokratiske underskud ikke vokse igen .
I Amsterdam blev det aftalt , at hvor der er kvalificeret flertalsbeslutning , er der medbestemmelse .
Hvis denne regel fraviges , vil det demokratiske underskud vokse , hvilket er i modstrid med Amsterdam .
Jeg hber ikke , at det vil ske .
Der er ogs et par gamle forpligtelser , der skal overvindes inden for konkurrencepolitikken , i Den konomiske og Monetre Union og p det landbrugspolitiske omrde , s der ogs skabes medbestemmelse her .
<P>
P denne regeringskonference skal vi ogs skabe balance mellem de store og sm lande .
Jeg vil gerne understrege , at befolkningen fler sig reprsenteret i Europa-Parlamentet , og det skal komme til udtryk i Europa-Parlamentet !
Hvis forskellen mellem de store og sm lande er for stor i Rdet , kan vi i lbet af nogle r frygte en stor legitimationskrise inden for Den Europiske Union , fordi de sm lande ikke lngere fler sig hjemme , fordi de er bange for at miste deres identitet .
<P>
Jeg tror , at hvis de to betingelser om at skabe handleevne og standse det demokratiske underskud ikke opns , kan Den Europiske Union for frste gang komme i den situation , at Europa-Parlamentet siger nej til en traktat !
<P>
( Bifald fra hjre og fra midten )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Hr. formand , Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender har siden februar fulgt opmrksomt , ihrdigt og tillidsfuldt - og denne tillid glder navnlig det franske formandskab - med i regeringskonferencens forlb mned efter mned .
Vi er nu tt p afslutningen , og de fremskridt , der er sket , samt de delvise resultater , man har opnet , er ikke forbiget vores opmrksomhed . Vi m dog vre rlige og sige , at meningsforskellene ikke er blevet mindre i lbet af nsten 10 mneders regeringskonference om vsentlige sprgsml , minister Vdrine , og der er ikke tegn p enighed , for slet ikke at tale om , at nogle af de emner , som Parlamentet nvnte i sin beslutning af 13. april , overhovedet ikke er blevet drftet , hverken konomistyringen eller det flles forsvars institutionelle konsekvenser .
Dette er en alvorlig grund til at tnke over den indviklede og resultatlse metode , man har fulgt , hvor der har vret lange og gentagne drftelser , hovedsagelig af teknisk karakter , mens man ventede p nogle mere indgende politiske afklaringer og forhandlingsforsg , der fandt sted meget sent , nemlig frst i oktober - og kun n gang - p Det Europiske Rd i Biarritz .
Erfaringerne fra i r fr os til at mene , at den udvikling , der skal ske med Unionens konstitutionaliseringsproces - efter mdet i Nice og med henblik p Europas fremtid - ikke m finde sted ved hjlp af den efterhnden forldede metode med forhandlinger , der er forbeholdt regeringsreprsentanterne .
I Nice m man ikke meddele , at der indkaldes til en ny regeringskonference , for bortset fra hensigterne vil en sdan meddelelse i hjere grad give anledning til misforstelser og uro end til enighed og forhbninger .
<P>
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har givet sit bidrag med den beslutning , der blev vedtaget den 21. november , hvor udvalget understreger nogle punkter , som er virkelig afgrende for konferencens succes , og som jeg ikke vil gentage her .
Jeg vil blot sige , at der er tale om nogle punkter , som er uundvrlige for alle dem , der har den opfattelse , at det er ndvendigt at fremme integrationen i en udvidet Union i stedet for at svkke eller bremse den .
Vi begynder at tvivle p , at man - selv p hjt plan - er fuldt bevidst om , hvad der str p spil .
I den seneste tid har vi nemlig set , hr. formand , at der p en stadig mere tydelig og foruroligende mde er opstet et modstningsforhold , som det tilsyneladende kun er nogle f regeringer , der vil undg , og det er modstningsforholdet mellem de modige beslutninger , der allerede er blevet truffet - den flles valuta , det flles forsvar , den store , historiske udvidelse af EU - og modviljen mod at drage de institutionelle konsekvenser heraf .
Hvis dette modstningsforhold fr en negativ indflydelse p konferencens konklusioner , vil det bringe den europiske konstruktion i krise .
Og s er det bedre og sundere med en klar krise , der skyldes den manglende enighed i Nice , end en uklar krise , som skyldes et blndvrk , der skal skjule , at konferencen har vret en fiasko p nogle vsentlige punkter , nr det glder EU ' s udvidelse .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , selv Paris er uenig om Nice .
Den franske prsident og premierministeren synes at vre mere optaget af deres egen politiske fremtid end af Europas fremtid .
For s vidt som det franske formandskab kan kaldes konsistent , er det frst og fremmest manglende neutralitet og favorisering af de store medlemsstater , og det selv om Unionen mere end nogensinde har behov for en formand , som sger konsensus .
For at f plads til de nye lande skal alle medlemsstater rykke lidt sammen , men det gr de kun , hvis det virkelig ikke lngere kan vre anderledes .
Det ser ud , som om nogle regeringer allerede nu affinder sig med en ny regeringskonference med henblik p udvidelsen .
Regeringerne har tabt reformernes uopsttelighed af syne , fordi de stirrer sig blind p deres egen magtposition i de nye forhold .
<P>
Sledes understreger mange lande , at flertalsbeslutninger skal vre reglen , og de foreslr samtidig s mange undtagelser , at der alt i alt er temmelig lidt tilovers .
Hvis flertal ikke bliver reglen , blokeres beslutningsprocessen uigenkaldeligt , sledes som hr . Prodi netop med rette konstaterede .
Hvis denne ikke ledsages af flles beslutningstagning , udhules demokratiet endnu mere .
Stemmevgten i Rdet skal ve retfrdighed mod medlemsstaternes befolkningsstrrelse , og det betyder , at der ogs mellem de strre og de mindre lande indbyrdes godt m vre nogen forskel .
Under denne udvidelsesrunde skal alle medlemsstater beholde n egen kommissr .
Frst derefter m vi trffe beslutning om et nyt system p grundlag af de erfaringer , vi har gjort til den tid .
Europa vil p en eller anden mde blive ndret drastisk , og lad os derfor ikke foregribe en situation , som vi p nuvrende tidspunkt endnu ikke kan overskue .
<P>
Det er meget nskvrdigt at skabe et hierarki i Kommissionen , nstformnd , kommissrer og underkommissrer .
Dette udvider desuden mulighederne for Parlamentet for at tale med de politisk ansvarlige medlemmer af Kommissionen i stedet for med tjenestemnd , som faktisk lser tekster op , som de ogs kunne have sendt .
Chartret fortjener ikke at blive hngende i det lufttomme rum uden tydelig status .
Ved ikke at indfje teksten i traktaten , men kun underskrive den politisk vil der kunne opst store juridiske fortolkningsproblemer .
Derfor skal chartret hurtigst muligt indfjes i en traktattekst .
Regeringsledere , at give indrmmelser p det kommende topmde er ikke noget politisk nederlag , men en sejr , det nye Europas sejr over det gamle Europa .
Lad der ikke falde en skygge over Nice , og lad Paris igen vre lysenes by .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg vil gerne minde Rdet , Kommissionen og ikke mindst Parlamentet om en beslutning , vi vedtog den 26. oktober vedrrende bedre lovgivning .
Dengang sagde vi , at i henhold til nrhedsprincippet og Den Europiske Unions politiske og nationale mangfoldighed skal ndringsforslagene til traktaterne specifikt omfatte anerkendelse af og respekt for den politiske og lovgivende magt i medlemsstaternes interne politiske enheder i deres udvende , lovgivende og juridiske forhold til EU ' s institutioner .
Man har ikke hrt noget til dette aspekt af nrhedsprincippet under dagens forhandling , men det er meget vigtigt .
<P>
Det handler i hj grad ogs om Parlamentets strrelse .
De nationer og regioner , som partierne i Den Europiske Fri Alliance reprsenterer , er dybt bekymrede over , at hvis vi kombinerer vores maksimum p 700 med den aktuelle tanke om degressiv proportionalitet , vil de folk , som vi i jeblikket kan reprsentere , i praksis ikke lngere vre reprsenteret her i Parlamentet .
Det bliver et stort tab for det europiske demokrati , og det vil fjerne institutionerne fra befolkningen i stedet for at fre dem tttere sammen .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , kre kolleger , for en ung mand som mig giver mdet i Nice naturligvis store forhbninger om , at vi fr et nyt Europa , bde set ud fra et institutionelt synspunkt og set ud fra et politisk synspunkt .
Ogs den afgrelse , der med stort flertal blev truffet af det italienske Deputeretkammer s sent som i gr , viser nemlig , at der er enighed om mlstningerne og indsatsen , nr det glder dette Rd .
Det er dog vigtigt for os , at man under ingen omstndigheder udvider listen over sprgsml , der skal afgres med kvalificeret flertal , og at man med hensyn til Kommissionens sammenstning stadfster princippet om n kommissr pr. medlemsstat .
<P>
Det er desuden en vsentlig faktor , at de nationale parlamenters uerstattelige rolle stadig er medtaget i traktaterne , netop fordi vi p denne mde fremmer det nye Europas forfatning .
Det siger ogs sig selv , at et antal p 700 parlamentsmedlemmer ikke lngere kan glde for et EU med 27 eller 28 lande , medmindre der skres ned p antallet af de sm landes parlamentsmedlemmer , hvilket efter min mening ville vre uretfrdigt .
<P>
Jeg vil ligeledes understrege , at det er meget vigtigt at give EU nogle strke institutioner for at opveje det institutionelle tomrum med hensyn til den konomiske fremskyndelse , der har vret i forbindelse med euroen .
Det nyder NAFTA , Mexico , Canada og USA nemlig godt af med dollaren .
<P>
Nr det er sagt , skal Rdet i Nice efter min mening vre et historisk Rd , bde for os selv , for vores lande og for Europas fremtid .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , i Parlamentet , som er et pluralistisk parlament , har der i de foregende indlg vret en sjldent set enighed .
Jeg tror , at alle , der har talt , er meget bekymrede for resultaterne af Det Europiske Rd i Nice .
Det drejer sig - i modstning til det , min gode ven Elmar Brok har sagt - ikke om to eksaminer , som vi skal best , nemlig Amsterdam og Nice .
Nej , sprgsmlet opstod meget tidligere .
Jeg husker udvidelsen i 1995 , hvor de institutionelle sprgsml allerede blev rejst , og jeg husker en skrivelse fra kansler Kohl , hvori han sagde til os , at vi skulle godkende udvidelsen , og at de ville finde en lsning p det andet omgende . Det gjorde vi .
Udvidelsen fandt sted i 1995 , studiegruppen , som Carlos Wensterdorp ledede med stor succes , blev oprettet , Amsterdam kom , og nu skal vi have Nice , og vi er praktisk talt ikke net lngere , hr. formand . Vi har vendt og drejet de institutionelle sprgsml uden at finde lsninger , som gr det muligt for os at lse den yderst ambitise opgave , som udvidelsen til 27 lande er .
<P>
Det er det , der bekymrer os , og det , der har bekymret alle talerne her i eftermiddag .
Det er den besked , som vi vil overbringe til Det Europiske Rd gennem Dem , hr. formand .
De skal vide , at vi ikke vil bedmme det franske formandskab p dets overvejelser om konomiske tjenesteydelser af almen interesse , selv om det er et meget vigtigt emne .
Nej , vi vil bedmme det p mandatet fra Nice-konferencen , som er mandatet fra Finland plus tttere samarbejde .
<P>
P det omrde er der to aspekter , som er helt afgrende for Parlamentet : Hvilken udvidelse af kvalificeret flertal ?
Og vil der altid i forbindelse med den udvidelse vre flles beslutningstagning , nr beslutningerne er lovgivningsmssige ?
Det var den ene ting .
<P>
Den anden , hr. formand , er chartret om grundlggende rettigheder .
Der er ikke mange , der interesserer sig for de institutionelle sprgsml , fordi de er vanskelige .
Chartret om grundlggende rettigheder - jeg har haft lejlighed til at tale om det mange steder - interesserer folk , for de forstr og mrker de grundlggende rettigheder .
Jeg synes , at vi gjorde et godt stykke arbejde i forsamlingen .
Jeg mener , at vi har et godt charter , og at Rdet vil forspilde en stor politisk chance , for i det forslag , som De stiller , hr. formand , er proklamationen - det som min ven og gruppeformand , hr . Poettering , kalder freierliche Proklamation - en tilslret proklamation .
De siger , at vi proklamerer det , og farvel og tak .
Det gr De , som om De passer p ikke at genere nogen .
<P>
Hr. formand for Rdet , det er dette Europiske Rds store trumfkort .
Hvis De ikke benytter Dem af det , er jeg bange for , at De vil vende tilbage hertil efter Det Europiske Rd i Nice , andre formandskaber vil vende tilbage , og Parlamentet vil fle sig fristet til at gre det , som Oscar Wilde sagde om , at mden at undg fristelsen p var at falde for den , og dermed ikke vedtage Nice-traktaten til sin tid .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , s snart Nice-mdet er slut , nrmer sig det jeblik , hvor Europa-Parlamentet skal svare p to historiske sprgsml , der drejer sig om Den Europiske Unions fremtid og om Parlamentets egen politiske trovrdighed .
Det erklrede ml for denne reform er at skabe mere effektive institutioner , som er bedre egnede til et udvidet Europa , og at reducere det demokratiske underskud , som uden tvivl findes .
<P>
Som traktatteksten ser ud p nuvrende tidspunkt efter det arbejde , der er gjort p regeringskonferencen , opfylder den desvrre hverken det ene eller det andet forml med reformen , og derfor opfylder den heller ingen af de to kriterier for en evaluering , som Europa-Parlamentet havde opstillet .
<P>
For at institutionerne kunne komme til at fungere mere effektivt , efterlyste vi en overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal , nr Rdet skal trffe afgrelser . Naturligvis med undtagelse af alle sprgsml af forfatningsmssig betydning .
Det er der ikke kommet meget ud af , som hr . Elmar Brok og hr .
Mndez de Vigo gjorde rede for fr . Men ogs hvad angr det vigtige sprgsml om Den Europiske Unions demokratisering , er vi meget skuffede i Parlamentet .
Set ud fra en demokratisk synsvinkel ville det vre indlysende , hvis en beslutning truffet med kvalificeret flertal i Rdet var ulseligt forbundet med en flles beslutningstagning med Europa-Parlamentet , eftersom der er tale om en lovgivende handling .
Det er der slet ikke tale om .
I det styrkede samarbejde har man endnu ikke accepteret at indhente Europa-Parlamentets samstemmende udtalelse ved indledningen af proceduren .
<P>
Endelig er chartret om grundlggende rettigheder ikke alene ikke indarbejdet i traktatteksten endnu , men man vil heller ikke acceptere , at det nvnes i artikel 6 .
Jeg skal naturligvis ikke undlade at nvne nogle positive elementer , f.eks. vedrrende de europiske politiske partier og vedrrende artikel 7 , som der er gjort rede for .
Men Nice-traktaten kan ikke vedtages p grundlag af disse positive elementer .
Naturligvis vil der blive lagt pres p os , kre kolleger , for at vi skal vedtage Nice-traktaten for enhver pris , og man vil pkalde sig faren for en institutionel krise , hvis der ikke kommer en traktat .
Jeg er imidlertid bange for , at krisen bliver vrre , hvis Europa-Parlamentet bjer sig og stiller sig tilfreds med en benlyst utilfredsstillende traktat .
<P>
De nationale parlamenter venter p at hre vores mening .
Vi har et historisk ansvar .
Hvis Nice-traktaten viser sig at vre resultatls og vkker skuffelse , s lad os i det mindste srge for , at befolkningen ikke ogs er skuffet over Parlamentet .
Og en skuffende Nice-traktat kan der trods alt rettes op p , men Parlamentets utrovrdighed vil holde sig i revis .
Et EU uden et trovrdigt Parlamentet holder imidlertid ikke lnge , og det er ikke godt .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , debatten om artikel 133 og handelspolitik skal vre en del af en langt strre indsats for at bringe gennemsigtighed og demokrati ind i EU ' s beslutningstagning vedrrende handel .
Det er i jeblikket en af de mest centraliserede og uigennemsigtige sektorer .
Det var et af de vsentligste kritikpunkter fra demonstranterne i Seattle , og det vil fortsat vre et af deres kritikpunkter i Nice .
<P>
Mange af os er overbevist om , at en overfrsel af kompetence fra medlemsstater til Kommissionen kun kan overvejes efter en komplet omstrukturering af EU ' s handelspolitikker og -processer som helhed , s de tilfres langt mere demokrati og gennemsigtighed , og s man sikrer , at de bygger p sand social og miljmssig bredygtighed .
Det betyder , at det ikke kun er et sprgsml om , at Parlamentet fr en langt strre rolle i beslutningstagningen vedrrende handel .
Det er selvflgelig vigtigt , og det overrasker mig , at ingen andre har nvnt det , da vi har brugt meget tid p det i udvalget .
Men det betyder ogs , at Udvalg 133 skal omstruktureres : Det skal gres langt mere ansvarligt , dets dagsorden og konklusioner skal vre tilgngelige , og dets sammenstning skal vre bred og omfattende .
Frst da , hr. kommissionsformand Prodi , vil nogle af os med glde overdrage de meget vigtige omrder - tjenesteydelser , investering og intellektuel ejendomsret - til Kommissionen .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , EU-topmdet i Nice bliver forhbentlig endnu et positivt skridt p vejen mod en europisk integration .
Den nylige beretning fra Kommissionen om udviklingen i de central- og steuropiske lande , der har sgt om medlemskab , er opmuntrende lsning .
Jeg nsker ikke p nogen mde at delgge nogle af disse landes hb om eller ret til at tilslutte sig Fllesskabet inden udgangen af 2002 , men ikke desto mindre mener jeg hverken , at det vil vre i deres eller medlemsstaternes interesse at n til udlbet af denne frist uden frst at skabe grundlaget for en ordnet overgang med frrest mulige forstyrrelser i de eksisterende medlemsstaters konomier .
<P>
Vi m ikke glemme , at det er vores ultimative ml at skabe et konomisk og socialt milj , der stter EU i stand til at blive en dominerende aktr i verdenshandlen , og hvor de central- og steuropiske lande deltager fuldt ud og nyder godt af en fredelig og stabil europisk konomi .
Vi har tidligere vist , at dette ml er opneligt , og som borger i en medlemsstat , der har nydt godt af en planlagt overgang til medlemskab , har jeg positive forventninger til et udvidet og fredeligt Europa .
<P>
En udvidelse af Den Europiske Union m imidlertid ikke forringe eller bortvejre indflydelsen fra de mindre medlemsstater , der nsker at beskytte vigtige nationale interesser .
Fra en irsk synsvinkel er det klart , at vi nsker at bevare vores ret til at udpege et medlem af Europa-Kommissionen , der forvalter den flles landbrugspolitik , fiskeripolitikken , transportpolitikken og andre vigtige EU-politikker .
Jeg finder det ogs vigtigt , at vi bevarer kontrollen med beslutninger vedrrende beskatning og social tryghed .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Elles">
Hr. formand , jeg henvender mig til kommissionsformanden og rdsformanden p fransk , s jeg kan blive forstet s godt som muligt .
<P>
Jeg vil i virkeligheden med mit indlg tage en id op , som min arbejdsgruppe inden for PPE-DE-Gruppen har fremsat , og ikke komme ind p min " konservative " delegations problemer , som er velkendte .
Vi har store forbehold over for mange sprgsml , isr over for chartret om grundlggende rettigheder , og det af flere grunde . Alt det vil jeg ikke tale om .
Det vil en anden taler tage op .
Iden er som flger : at koncentrere sig om , hvad der skal ske efter Nice . Vi ved , efter prsident Chiracs tale her i salen i juli mned , at der udskiller sig mindst tre temaer , nemlig en forenkling af traktaterne , befjelserne mellem det europiske , det nationale og det regionale niveau , hvilket jeg med et amerikansk udtryk vil kalde staternes rettigheder - artikel 10 i Den amerikanske Forfatning - og for det tredje ligevgten mellem institutionerne ; men her skal man mske isr se p de nationale parlamenters rolle , det vil sige , hvordan kan vi styre vores institution i fremtiden ?
Vi afventer en rapport fra Kommissionen om dette sprgsml om regeringsfrelse .
<P>
Ville det ikke vre en god id , fr vi gr videre , at sprge vores befolkninger til rds og inddrage dem i , hvad vi foretager os , i stedet for at vente p et resultat , som derefter bliver sendt til folkeafstemning , uden at befolkningerne aner , hvad der er foreget ? Jeg stiller derfor mit tredje sprgsml : Hvordan vil denne sag blive grebet an , hvad er tidsplanen , hvilken procedure skal den flge , og i hvilket omfang inddrages borgerne i dette system ?

<P>
Hr. formand , skal vi vente helt til nste regeringskonference , til 2003-2004 , fr vi kan f en debat om disse grundlggende sprgsml ?

Efter min mening skal vi begynde umiddelbart efter , resultaterne fra Nice foreligger .
<P>
For det andet er der proceduren . Formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har ret , man skal glemme regeringskonferencerne , man skal glemme vismnd , og man skal glemme lukkede dre .
Man skal starte en stor debat blandt de europiske borgere og inddrage dem i vores drftelser . Og for det tredje er der inddragelse af - selvsagt - ansgerlandene , men mske ikke de lande , med hvem vi endnu ikke har pbegyndt forhandlinger , som f.eks. Tyrkiet , for det forekommer mig at vre lidt for meget af det gode .
<P>

Afslutningsvis beder jeg Dem , hr. rdsformand og hr. kommissionsformand , om at tnke over , hvilke mekanismer det er ndvendigt at integrere i Nice-traktaten , for at vi kan f denne store debat og undg denne sovjetiske fremgangsmde , hvor alt foregr bag lukkede dre , og starte denne debat med sigte p en ny europiske ramme , konstitutionel eller ej , s vi kan have direkte kontakt med vores vlgere og notere os en stor sejr for Den Europiske Union i fremtiden .



<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Corbett">
Hr. formand , jeg taler ikke blot til formanden for Rdet , men ogs til alle medlemsstaternes regeringer , nr jeg siger , at hvis ikke der skabes enighed i Nice om disse vanskelige sprgsml , vil de ikke forsvinde .
Det bliver ikke lettere at lse problemerne efter Nice , tvrtimod .
Derfor er det ndvendigt med en sidste kraftanstrengelse i de kommende to uger .
Det glder ikke mindst sprgsmlet om afgrelser med kvalificeret flertal .
Alle regeringer siger , at der er behov for kvalificeret flertal , men de har hver isr deres egen liste med forbehold .
Problemet er , at hvis man lgger disse lister op ved siden af hinanden , er der meget f betydelige omrder , hvor der er enighed om at g over til afgrelser med kvalificeret flertal .
Alle skal vre villige til at ofre nogle af deres elskede undtagelser , hvis vi skal skabe resultater i Nice .
<P>
Selvflgelig vil nogle af regeringerne blive angrebet af oppositionspartierne i deres medlemsstater , nr euroskeptikerne siger " I opgiver den nationale vetoret " .
Men man m forst , at hvis n har vetoret , s har alle de andre det ogs .
S hver gang man opgiver en vetoret i en Union med 27 medlemsstater , vil 26 andre vetoer ogs blive opgivet .
Derfor kan de ting , man nsker gennemfrt , ikke lngere vetoes af andre .
Alle kan nyde godt af et system med kvalificeret flertal .
<P>
Hvis flere afstemninger om lovgivning skal afgres med kvalificeret flertal , s skal det g hnd i hnd med flles beslutningstagning , ikke kun for de nye omrder , der skal afgres med kvalificeret flertal , men ogs for de eksisterende omrder , der allerede nu afgres med kvalificeret flertal .
Det er vigtigt for demokratiet p unionsplan .
Hvis en EU-lovgivning skal vedtages , skal den best to prver : den skal accepteres af de valgte regeringer , der mdes i Rdet , og den skal accepteres af de direkte valgte medlemmer af Europa-Parlamentet .
Det er de to ting , der garanterer EU-lovgivningens kvalitet og acceptabilitet .
Der er ikke noget at vre bange for .
Proceduren med flles beslutningstagning har fungeret udmrket i det seneste r .
I mere end en fjerdedel af sagerne er der ikke engang brug for Forligsudvalget - frste- og andenbehandlingen i Rdet og Parlamentet er tilstrkkeligt til at n til enighed .
Hvis det fungerer her , hvorfor s ikke lade det fungere i hele lovgivningssprektret ?
<P>
Til slut er der sprgsmlet om antallet af pladser i Europa-Parlamentet .
Vi ved , at der skal vre truffet en endelig afgrelse inden parlamentsvalget i 2009 , hvor der vlges medlemmer for perioden frem til 2014 .
Til den tid er jeg overbevist om , at der vil vre mindst 27 medlemsstater .
Men der skal ogs skabes en frste overgang for det Parlament , der skal vlges i 2004 , fordi der vil komme nogle nye medlemsstater til inden eller under det Parlament , der skal vlges i 2004 , og som sidder frem til 2009 .
Det er nu , vi skal skabe plads til udvidelse i det kommende Parlament .
Hvis der kommer mange nye medlemsstater til , vil vi mske midlertidigt overskride grnsen p 700 , men de frste justeringer skal foretages nu .
I den henseende er det lettere at tage to sm skridt end t stort skridt , s jeg opfordrer formanden til at holde ud , og jeg opfordrer alle regeringer til at indg de ndvendige kompromiser i Nice .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , den kre Elmar Brok har lige talt her i Parlamentet om eksaminer og om , hvad eleverne gr for at best en eksamen .
Og en af de ting , som eleverne i hvert fald gr for at best deres eksaminer , er at repetere stoffet , inden de skal eksamineres .
Jeg vil gerne fortlle Dem , hvilke punkter , jeg mener , De br repetere , s De kan best eksamen med udmrkelse .
<P>
For det frste vil det vre meget vigtigt , hr. minister - jeg henvender mig til Dem og gennem Dem til alle Deres kolleger - at man i Nice indgr en aftale , hvorved man kan bevare bde forholdet mellem de forskellige magtkrfter , de store og de sm , og den interinstitutionelle balance .
<P>
For det andet , hvad Kommissionen angr , er De ogs klar over , hvad vi alle ved , nemlig at Kommissionens problem ikke drejer sig om tal .
Kommissionens problem er kvaliteten , nemlig at vi gerne vil have en ny Kommission med 27 medlemmer , men den skal have en politisk rolle , den skal have sin politiske rolle tilbage , og formanden skal have befjelser , s Kommissionen kan udfre sit arbejde .
<P>
Hvad angr stemmerne i Rdet , synes jeg , at systemet med dobbelt flertal er det bedste , fordi det er mest reprsentativt og mest objektivt .
Med hensyn til en strre anvendelse af kvalificeret flertal er vi enige i , at vi vil f mange problemer , hvis vi ikke gr i retning af en strre anvendelse .
Her vil jeg mene , at det som det frste skridt br give sig selv , at handelspolitikken kan indg i en udvidelse af kvalificeret flertal .
<P>
Hvad udenrigspolitikken angr , lever vi jo i dag i hr . Solanas smukke verden , og derfor vil jeg sige , at hvis vi bevarer den flles udenrigspolitik udelukkende inden for rammerne af regeringssamarbejdet , vil vi beg en stor fejltagelse .
Den flles udenrigspolitik br helt og holdent inddrages i fllesskabsproceduren , for kun p denne mde kan vi f de ndvendige sikkerhedsventiler .
<P>
Endelig er jeg ndt til at nvne sprgsmlet vedrrende chartret , hr. rdsformand , et sprgsml som optager millioner af europiske borgere .
Jeg er af det synspunkt , at man i Nice som et minimum br acceptere det kompromis , som vi har nsket i Europa-Parlamentet , nemlig at chartret knyttes sammen med artikel 6 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mit indlg om tre afgrende punkter .
Formanden for Rdet behandlede sprgsmlet om forstrket samarbejde og sagde , at man er ved at n til enighed i denne sag .
Jeg vil gerne sprge bde hr. formand Hubert Vdrine og hr. formand Romano Prodi , hvilken rolle man tiltnker Kommissionen , hvad angr forstrket samarbejde inden for den anden og tredje sjle ?
<P>
Det andet sprgsml vedrrer den samlede aftale , som min kammerat og formand for Den Socialdemokratiske Gruppe , Enrique Barn Crespo , allerede har gennemget , og som heldigvis er med i det beslutningsforslag , Europa-Parlamentet givetvis vedtager i morgen .
I dag har vi hverken i Rdet eller i Parlamentet en fordeling af magten i overensstemmelse med befolkningstallet i de enkelte stater , men derimod en ligevgt baseret p princippet om den dobbelte legitimitet , der hidrrer fra , at der er tale om en union af stater og en union af borgere .
<P>
Man kan imidlertid forst , at der lgges op til , at denne ligevgt nu skal ndres , og de store landes reprsentation skal styrkes svel i Rdet og i Parlamentet .
Dt er hverken rimeligt eller acceptabelt .
Jeg vil derfor gerne endnu en gang insistere p , at det dobbelte flertal skal ligge til grund for beslutningstagningen i Rdet ( for det er bde forsteligt og rimeligt ) , og at den nuvrende fordelingsmetode fastholdes i Europa-Parlamentet , og at der reduceres linert , nr nye medlemmer indtrder .
Dette slutbillede forekommer mig det mest afbalancerede og retfrdige , ligesom det bedst tager hensyn til den historiske virkelighed , som Europas opbyggere ikke m se bort fra , nemlig , at staterne findes , og at der er et forhold mellem stat og borger i disse lande , s lnge der ikke er et strkere forhold mellem borgerne og Europa .
<P>
Til sidst om chartret om grundlggende rettigheder .
Rdsformanden har vret oprigtig - og jeg takker ham for hans oprigtighed - og sagt , at der er lande , at der er regeringer , som slet ikke kan proklamere chartret , hvis det bliver en del af traktaterne .
Det er uacceptabelt , at det siges p den mde .
Hvad tnker en europisk borger , nr han hrer , at regeringerne er parat til at nedskrive visse ting , men ikke er enige om , at disse ting skal have juridisk gyldighed ?
Hvad er det for et signal , vi giver ansgerlandene , nr vi siger til dem , at de for at komme med i det indre marked skal efterleve de krav , som vi opstiller , men at vi ikke krver , at de ratificerer chartret om grundlggende rettigheder ?
Ja , vi giver det signal , at EU behandler forbrugerne bedre end borgerne .
Derfor bnfalder vi endnu en gang formandskabet om at stte alle krfter ind for , at der i Nice i det mindste kommer en henvisning til traktaterne , for det er den bedste mde at vise respekt for det arbejde , som er blevet udfrt af de medlemmer af Europa-Parlamentet , af Kommissionen og ogs af de regeringsreprsentanter , der har vret med til at forfatte chartret .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Hr. formand , Letlands prsident har besgt Europa-Parlamentet .
Fru Vike Freibergas historie er et godt eksempel p det mod , som befolkningerne i de central- og steuropiske lande udviser i modgangstider .
Som syvrig blev hun tvunget til at flygte fra sit hjemland p grund af den rde hrs fremmarch . Som flygtning skjulte hun sig i grfter for at undg beskydning fra sovjetiske fly .
Vi kan ogs vlge at fremhve Solidaritets heltemod i Polen , Den Tjekkiske Republiks prsident Vclav Havel , eller de generationer i Ungarn , der siden 1956 har forsgt at genvinde frihed og uafhngighed .
<P>
P den ene side , minister Vdrine , har vi mod og tilmed heltemod . P den anden side har vi Det Europiske Rd , der skal samles i Nice : Er det her , vi ser mod , beslutsomhed og vilje til succes ?
Som det fremgik af Deres tale , er der i jeblikket tale om splittelse , sknderier og udsigt til fiasko .
Vil De i Nice vre i stand til at sttte Europa-Parlamentets beslutning , der krver sikre forberedelser , s befolkningerne i Central- og steuropa kan stemme til de nste valg til Europa-Parlamentet i 2004 ?
Vil De , kommissionsformand Prodi , og Deres kollega , kommissr Verheugen , give Kommissionen besked p at bne disse kapitler for de ansgerlande , der hidtil har levet op til vores krav , s vi i Nice kan se befolkningerne fra Central- og steuropa i jnene og sige : Ja , vi har gennemfrt de ndvendige reformer , og i forbindelse med det nste valg til Europa-Parlamentet vil De ogs kunne deltage i Bruxelles og Strasbourg .
<P>
Jeg mener ikke , at fiasko kan accepteres .
Vi har talt om resterne fra Amsterdam .
Offentligheden i EU og offentligheden i ansgerlandene vil ikke acceptere udsigten til Nice-rester og udsigten til endnu en regeringskonference i 2004 .
<P>
Jeg hber , at vi vil kunne nske det franske formandskab tillykke med resultatet , men hvis De fejler , vil vi vre skarpe i vores fordmmelse .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , ved frste jekast drejer Nice sig om de ndvendige tilpasninger og det , der ikke blev truffet beslutning om p tidligere topmder , i lyset af udvidelsen .
Men der str meget mere p spil .
Nice drejer sig ikke kun om sprgsmlet om , hvorvidt medlemsstater vil opgive deres kommissr , det drejer sig frst og fremmest om medlemsstaternes vilje til at udforme et europisk politisk samarbejde , som p tvrs af de nationale interesser varetager de europiske borgeres interesser .
<P>
Vi har i den forlbne tid regelmssigt kunnet konstatere , at dette politiske samarbejde var fuldstndigt fravrende .
Et opsigtsvkkende eksempel er naturligvis de nationalt motiverede foranstaltninger , reaktionen p uroen p grund af de hje diesel- og benzinpriser , mens en flles optrden kunne have get det europiske politiske samarbejdes trovrdighed enormt i borgernes jne .
<P>
Med Unionens uddybning for je m regeringslederne i Nice derfor ndre kurs og udvide afgrelsen med kvalificeret flertal betydeligt .
Hvis vi mener det alvorligt med uddybningen af det europiske samarbejde , er det ogs absolut ndvendigt at trffe ordentlige bestemmelser om den demokratiske kontrol med den europiske beslutningstagning .
Derfor skal beslutningstagning med kvalificeret flertal altid knyttes til Parlamentets ret til flles beslutningstagning .
80 % af alle ndringsforslag fra Europa-Parlamentet er i den forlbne periode overtaget af Rdet .
Sledes er der benbart et vldig stort kvalitativt bidrag fra vores side .
<P>
Som fru Bers sagde , er det naturligvis en uholdbar forskel , at vi p den ene side har ret til flles beslutningstagning i forbindelse med forbrugeranliggender og samtidig kun har ret til at udtale os om landbrugsanliggender .
Lad os lige tnke tilbage p den nylige BSE-krise .
Hvad skal vi nu forklare vores borgere derom ?
<P>
Hr . Mndez de Vigo har netop med rette henvist til chartret .
Dette emne ligger naturligvis i hj grad Europa-Parlamentet p hjerte .
Det udformer borgernes Europa konkret , chartret om borgernes grundlggende rettigheder .
Men nu hvor dette charter skal indfjes i traktaterne i Nice , har forskellige regeringer benbart vist deres modstand .
Dette er uacceptabelt for os , for ved at indfje dette dokument i Den Europiske Unions traktater optages retsstatens og den sociale velfrdsstats fundamentale normer og vrdier i de europiske strukturer .
<P>
Jeg vil advare mod , at vores regeringsledere indtager en for minimalistisk holdning i Nice .
Som kommissionsformanden , hr . Prodi , sagde , er afgrelse med kvalificeret flertal sammen med den flles beslutningstagning , artikel 62 og indfjelsen af chartret i traktaterne en lakmusprve for vores regeringsledere .
I Nederlandene har vi et ordsprog , som siger : Hvis man lgger lgten for lavt , snubler man over den .
Vores europiske projekt m ikke snuble over dette .
Hvis vi snubler , vil Europa-Parlamentet forkaste det .
Vi regner alts med succes , men det er op til Dem at gennemfre det .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , vi kan i disse dage alligevel give udtryk for stor beundring for USA .
Landet befinder sig i den strste konstitutionelle krise i 100 r , og man siger blot : Det viser , hvor godt vores system er , at vi kan have en sdan krise .
<P>
Hvis vi blot havde lidt af denne mentalitet , hvis vi lagde noget mindre vgt p de ting , som gr galt i vores verdensdel og kunne lgge noget mere vgt p de ting , der gr godt , ville vi vre en del lykkeligere , end det i jeblikket er tilfldet .
<P>
Jeg er enig med alle , som har sagt , at Rdet skal aflgge en eksamen .
Jeg er ogs skeptisk .
Jeg hber , at det virkelig gr det , som Elmar Brok har rdet det til .
Hvis det gr det , gr det det til en succes .
Hvis det ikke er tilfldet , gr det det ikke til nogen succes .
Dette glder efter min opfattelse i srdeleshed for socialpolitikken og ogs for chartret , som p en eller anden mde vil blive anerkendt i traktaten .
<P>
Men hvorfor er det nu sdan , at vi altid tror , at vi gr det s meget drligere end andre , selv om der ikke er nogen objektive grunde dertil ?
Jeg tror , at der til dels er en vis usikkerhed hos Parlamentet , ogs hos Rdet og ligeledes hos Kommissionen , nr budskabet fremlgges , men p den anden side jo ogs er en vis flge af angrebene , de luskede angreb , fra de skaldte skeptikeres side .
Disse har intet at tilbyde .
Hvad de tilbyder , er et " Balkan " . Det er det , der er det allervrste .
Balkan er skeptikernes ideal .
Nr vi hrer hr . Bonde , er Balkan hans endelige ideal .
Mere kan vi ikke forvente af ham .
Nr man s ser , at disse mennesker overhovedet intet alternativ har , men kun ville bringe os alle sammen ud i elendighed , og at vores industri ville klare sig meget drligere end p nuvrende tidspunkt , lyttes der alt for meget til dem .
Jeg tror , at det ogs er op til Rdet at forsge at handle ikke blot ud fra nationale interesser , men ogs ud fra de flles europiske interesser , for enighed gr strk , og det m vi bestemt ikke glemme .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kre kolleger , et af de grundlggende krav fra Europa-Parlamentet og ligeledes fra Kommissionen er en strkere handleevne i Den Europiske Union inden for handels- og udenrigspolitik . Det har De , hr. kommissionsformand Prodi , netop understreget for nylig .
Nr vi nu ser , at det franske formandskab , hr. rdsformand , spiller en afgrende rolle her , m vi ogs konstatere , at vi i dag , f dage inden regeringskonferencen , stadig str ved punkt nul .
De har ansvaret for , at dette projekt lykkes , De , hr. rdsformand , har ogs den ndvendige frihed med hensyn til udformning .
Vi skal ikke kun inkludere vareydelser i flertalsbeslutningen i Ministerrdet , men ogs de dertil hrende tjenesteydelser , investeringer , intellektuelle ejendomsrettigheder og konkurrencen , og tilsvarende skal traktatens artikel 133 , stk . 1 , ndres .
Det er vores grundlggende krav .
<P>
Vi , det vil sige Den Europiske Union , str for 40 % af handlen og tjenesteydelserne i hele verden , mens USA kun str for 20 % .
Derfor har vi p verdensplan ansvaret for den videre bning af markeder og mulighederne for at indfre vores teknologisystemer og tjenesteydelser i mange lande i verden .
Et stort flertal af regeringens reprsentanter - det har jeg personligt konstateret i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender - gr ind for at styrke Den Europiske Unions rolle og forlanger det ogs .
Men tilsyneladende er det den franske regering , der her synes at gre sig stdig , uden at det er ndvendigt .
Vi m ikke glemme , at Frankrig som en stor konomisk nation i Den Europiske Union umiddelbart profiterer af , at Den Europiske Union kan gre sig gldende med n stemme over for de store handelsregioner i verden , USA , Canada og de asiatiske lande .
<P>
Vi gr ud fra , at Frankrig p dynamisk vis med rette reprsenterer vsentlige interesser inden for sin egen kulturelle identitet , der ogs hnger sammen med Europas kulturelle identitet .
Vi plderer for en kompromislsning , der forudser enstemmighed p de punkter , hvor disse interesser er berrt , og jeg tror , at der findes en mde at f gang i tingene p .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , inden en regeringskonference har der hidtil ikke vret gode varsler .
De bne sprgsml har vejet tungt , og den flles grund vret beskeden .
Nu , f dage fr denne regeringskonference , er varslerne stadig ikke gode .
Denne gang er det paradoksalt nok varslet om konsensus , der giver mange af os politisk hovedpine .
Den enhed , der bliver mere og mere sandsynlig fra dag til dag , er ganske vist ikke den mindste fllesnvner , men desvrre en ret lille , en meget lille fllesnvner .
Mange af os frygter derfor , at de institutionelle reformer , der vil blive resultatet i Nice , ikke rigtigt vil gre Unionen i stand til at gennemfre den store udvidelse med 12 eller flere medlemsstater , i hvert fald ikke uden andre vidtgende reformer .
Om det vil blive nemmere at opn enstemmighed i den nye og strre familie , tvivler jeg p .
Men man har da i det mindste lov at hbe .
<P>
Ud over den globale balance p den kommende regeringskonference er der en lille detalje , men desvrre ikke en elegant detalje , der bekymrer mig .
I Nice-beslutningen , som vi her diskuterer , er der i punkt 6 et sidste komma . Her str , at proceduren i artikel 7 i traktaten om Den Europiske Union , trussel mod demokrati , menneskerettigheder osv .
, skal Parlamentet ogs have initiativret . Det vil helt generelt berre Kommissionens centrale rolle .
Dens initiativmonopol er i den forbindelse altafgrende i vores Union .
Men en initiativret hos Europa-Parlamentet vil ogs bne dre i dette meget flsomme sprgsml om partipolitisk vilkrlighed .
Vil de europiske socialdemokrater , der har stillet dette forslag , nu gre alle valg , hvor et venstreflertal gr tabt , til genstand for en europisk landsforvisning ?
Jeg advarer mod det , og beder Dem om at stemme imod dette komma i morgen !
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , kre kolleger , med Jacques Chiracs aktive indsats har EU ' s franske formandskab henledt Europas opmrksomhed p en rkke emner , der er meget vigtige for vores fremtid .
Hovedpersonerne p topmdet i Nice skal derfor udfre et vanskeligt og vigtigt stykke arbejde , der sledes str ml med de ambitise projekter .
<P>
Det bliver ikke nemt for Dem , kommissionsformand Prodi , og det bliver ikke nemt for stats- og regeringscheferne , som De skal lse de mange sprgsml sammen med , nemlig den ndvendige udvidelse og reformen af institutionerne med en ndring af de mekanismer , som tiden efterhnden er lbet fra , s man nr frem til en proklamering af chartret om grundlggende rettigheder , der er det frste egentlige skridt i retning af den europiske forfatning , vi gr ind for .
<P>
Nr det glder frihed , personlige rettigheder og videnskabelig forskning , skal befolkningerne og deres reprsentanter i Europa-Parlamentet og i de nationale parlamenter have det afgrende ord .
Hr. formand , vi vil derfor gerne appellere til Parlamentet om , at nationale valgsprgsml ikke kommer til at give genlyd i Bruxelles og Strasbourg .
Vi er her nemlig for at skabe fremtidens Europa , som skal foretage en gennemgribende ndring af forldede mekanismer , og for at indfre en social markedskonomi , der skal skabe vkst og beskftigelse .
Vi kan ikke gre alt dette uden befolkningernes deltagelse og fulde sttte . De skal betragte EU som et sted , hvor deres rettigheder beskyttes , og som en garant for deres fremtid , ikke som bureaukratiets hjborg med en beskeden landsbypolitiks sm fejder .
<P>
Lad os alle srge for , at Nice ikke bliver en endestation , men derimod startskuddet for et stort projekt .
Vi skal sledes alle glemme detaljerne og beskftige os med det vsentlige , og for at gre dette er vi ndt at tro fuldt og fast p det .
<P>
Hr. formand , i Forza Italia og PPE-DE-Gruppen tror vi p det , og sammen med Dem vil vi vre hovedpersonerne i opbygningen af borgernes Europa .
<SPEAKER ID=62 NAME="Vdrine">
Hr. formand , jeg vil frst takke parlamentetsmedlemmerne , for jeg synes , denne drftelse er af hj kvalitet .
Vi str over for et virkelig vigtigt og virkelig vanskeligt Europisk Rd , og vi har i den slags tilflde erfaring for en slags generel ophidselse , som man endog sommetider , hvis man ser godt efter , kan genfinde i visse avisartikler , og det er der ikke noget mrkeligt i for garvede europere .
Jeg synes , denne debat har vret af hj kvalitet , meget fortttet , meget nyttig .
Det er i vrigt isr netop det , jeg er kommet for at hre .
Jeg skal tage hensyn til det , s vidt det er mig muligt .
Jeg har i sinde at informere den franske prsident , som skal lede Det Europiske Rds mde i Nice , premierministren og mine kolleger i Rdet ( almindelige anliggender ) nste mandag .
S i den henseende er det meget nyttigt .
<P>
Alligevel vil jeg godt sige , at , selv om denne velse er meget nyttig , fordi den giver anledning til mange rammende sprgsml og forslag , synes jeg , den samlede farvetone er for negativ .
Jeg synes ikke , den generelle tone i indlggene - selv om de i vrigt er usdvanligt forskellige og mangfoldige - at denne tone er dkkende for virkelighedens Europa i dag , som bevger sig fremad , som gr betydelige fremskridt .
Der er sledes en slags misforhold mellem de bekymringer , der kommer til udtryk , som jeg lytter til og naturligvis respekterer , og s fremskridtene , som for vrigt er ganske betydelige .
Eksempelvis vil jeg godt nvne den aftale , der netop er indget om skatteharmonisering , og som for resten var ensstemmig ; det er en aftale , man har sgt indget i revis .
Jeg tror faktisk , det var tilbage i 1989 , man frste gang talte om den .
Man skal derfor tillige vre i stand til , som en af Dem sagde med henvisning til den amerikanske optimisme og den mde , hvorp amerikanerne omtaler sig selv , man skal tillige vre i stand til at stte pris p det , der fungerer , og det , der gr fremad .
<P>
Hvad angr metoden , s kan jeg rlig talt ikke se , hvordan man kan gre det anderledes , nr man str med formandskabet .
Dette hverv giver os ingen yderligere magt , det giver os ikke lov til at trde i de andres sted , det giver os ansvar , som vi tager p os bedst muligt .
Jeg kan ikke se , hvilken anden metode , man kunne anvende , hvis man skal behandle emner , der er s komplekse som de institutionelle sprgsml , end at tage problemerne t for t , se hvilke holdninger den ene og den anden har , prve at skabe et vist manvrerum , og sprge de andre efter tur , hvad deres muligheder er for at vre fleksible , og s fremstte forslag , som tager hjde for alt dette .
<P>
Man kan gre alt dette , men formandskabet kan ikke , nr det fler sig blokeret i sine skridt og i sine ambitioner , undlade at tage hensyn til medlemsstaternes holdninger .
Det ville ikke vre demokratisk .
Vedrrende chartret ved De f.eks. udmrket , at det franske formandskab var fyr og flamme i den sag .
Men vi mtte alts konstatere , at flere medlemsstater endog ngtede at lade chartret se dagens lys , dersom det skulle have juridisk vgt .
Visse medlemsstater sagde endda nej til , at man nvnede de sociale sprgsml eller de nye rettigheder .
Vi mtte derfor g videre og indg et kompromis , men der er ikke noget i vejen for , at vi erindrer , at der i Europas historie er politiske tekster , som har haft betydelig indflydelse p iderne , mentaliteterne og de politiske fremskridt , selv nr de i visse tilflde ikke havde nogen , eller endnu ikke havde nogen retsgyldighed .
Det er selve skoleeksemplet p det konstruktive kompromis .
<P>
Nr man s frst er kommet til denne aftale om en ordlyd , som i vrigt er udmrket , og glimrende forberedt af forsamlingen , som er let lselig , og som har en vis stil , s er der nogle lande , som siger , at den skal integreres i artikel 6 .
Hvad gr s formandskabet , nr vi nu som land deler denne strategi ?
Vi foreslog det i drftelserne , og der var adskillige lande , som sagde : " Nej , hvis De holder fast ved artikel 6 , s trkker vi vores tilslutning til selve princippet om chartret tilbage " .
Der er derfor slet ikke tale om ikke at proklamere den , det er ikke et sprgsml om gennemsigtighed .
Alt , hvad der foregr , er fuldkommen gennemsigtigt .
Intet er overset .
Alt er blevet drftet udfrligt .
De ved alt om alt , men nogle lande gav kun deres tilslutning til teksten p betingelse af , at den forbliver rent politisk .
<P>
Hvad kan formandskabet gre ?
Det kan ikke udelukke de pgldende lande fra diskussionen , som gr denne betingelse til et sine qua non .
Formandskabet skal vre demokratisk .
Det taler De om hele tiden , men demokratiet er ikke noget , der kun findes hjemme hos Dem , det findes ligeledes i Rdet ( almindelige anliggender ) , i Det Europiske Rd , i alle mder , i alle debatter .
Det m vi tage hensyn til .
Det er ikke mangel p ambition , det er endog lige prcis , fordi vi har vret meget ambitise i hele denne sag - og det er en betragtelig ambition at give sig i kast med en reform af institutionerne - at vi oplever , at der dukker s kraftig modstand op .
Der ville ikke findes strk modstand , hvis der ikke fandtes store ambitioner .
Alt det hnger sammen .
<P>
Vi gr vores bedste , om jeg s m sige .
Flgelig tror jeg ikke , der er nogen anden metode end at fortstte fremad , at tydeliggre tingene og komme til Det Europiske Rd med en s hderlig prsentation som mulig af hver enkelts holdning til hvert emne , naturligvis efter at have forsgt at f dem til at flytte sig .
<P>
Jeg vil ogs sige , at jeg ikke tror , der er noget problem mellem store og sm lande .
Det er et udtryk , jeg benytter af bekvemmelighed , men sdvanligvis benytter jeg det aldrig .
Jeg tror nemlig ikke , at et land , som er med i Den Europiske Union , uanset dets strrelse , er noget lille land , for medlemskabet giver ogs det land indflydelse p alle store anliggender , hvilket indebrer , at denne klassiske skelnen i dag ikke lngere er helt rammende .
Og man kan jo se , p hvilken mde pressen anvender den .
<P>
I forbindelse med regeringskonferencen er det eneste emne , hvor man har sagt , at der var uenighed mellem store og sm , Kommissionen .
Det er oven i kbet ukorrekt , for de forslag , der blev fremsat , var ikke forslag , de store lande stillede for at ramme de sm .
Det var en appel om , at alle skulle bringe ofre , ogs de sm , de mellemstore og de store lande .
Det var her , man s den tese udvikle sig , at der skulle vre en konfrontation mellem store og sm .
Der er ikke hold i det . Det passer ikke .
Og det glder ikke et eneste af de vrige vigtige emner p regeringskonferencen . Det glder ikke et eneste af de andre emner p Det Europiske Rd i Nice .
Det er sledes en ukorrekt fremstilling , og jeg synes , det ville vre p sin plads at ignorere den .
<P>
For s vidt angr , hvad der er blevet sagt om kvalificeret flertal , syntes jeg , hr . Poettering , at De kom lidt nemt om ved det - hvis De tillader udtrykket - da De udpegede et enkelt land og lod , som om det var tilstrkkeligt , at dette land kom i bevgelse i forhold til sine egne problemer , for at der ville ske store ting hos de vrige lande .
Det var prcis , hvad vi gjorde i forhold til Kommissionen .
Da vi udviklede den id om , at det i fremtiden ville vre i vores interesse , at Kommissionen ikke var for stor , s den fortsat kunne vre effektiv og bevare alle sine befjelser , isr sin initiativret , viste vi , at vi ogs var parate til at bringe dette offer .
Faktisk omfatter ordningen med ligelig rotation ogs de store lande , som p et givet tidspunkt risikerer ikke at have nogen kommissr , lige som de andre .
Der er ikke tale om forskelsbehandling .
<P>
Denne bevgelse har ikke udlst nogen kdereaktion .
Den har ikke fremkaldt nogen form for opgivelse fra de andres side .
Det samme glder sprgsmlene om kvalificeret flertal .
I dag er der 12 ud af de 15 lande , som mener , at der er emner , som de ikke kan overlade til kvalificeret flertal for jeblikket .
De accepterer princippet , de accepterer perspektivet , men de har legitime , demokratiske interesser at forsvare , og de er af den opfattelse , at forudstningerne endnu ikke er til stede .
Sdan er situationen , som jeg konstaterer den set fra formandskabet .
Der er ingenting , der knytter nogles holdning sammen med andres .
Det er ikke , fordi dette eller hint land har et internt problem , at et andet lands interne problem forsvinder .
Vi har konstateret denne vanskelighed , uanset vores ambitioner , og som formandskab er vi ved flere lejligheder vendt tilbage til det , p flere mder - vi vender igen tilbage til det under mdet p sndag - men jeg kommer her for at beskrive situationen for Dem .
Jeg kan ikke beskrive den udelukkende i den forstand , som De forventer .
Jeg beskriver den for Dem , som den er .
<P>
Vi har arbejdet hrdt , men vi lber ind i dette gamle problem , og jeg tror ikke , at udviklingen kan vre sat i gang af bevgelsen i et enkelt land , for vi stder igen og igen p nationale , politiske og demokratiske realiteter , som er meget strke i 12 ud af 15 lande .
Naturligvis skal man forsge at komme videre , for dette er ikke tilfredsstillende .
Det er ikke tilfredsstillende , og vi vil i den tid , der endnu skiller os fra Nice , endnu en gang forsge at skabe et manvrerum , men jeg ville alligevel gerne fremkomme med denne prcisering .
<P>
Jeg skal ikke tale meget lngere .
Denne meget interessante debat har vret lang .
Der venter os en anden debat , som ligeledes er interessant .
Jeg vil bare gerne appellere til Dem : Jeg synes ikke , det er berettiget at gre det siddende formandskab til en slags syndebuk i utide , for Rdet har endnu ikke fundet sted , og at kalde det en skuffelse , ligeledes i utide , for det er for tidligt at drage konklusioner .
Jeg forstr godt alt det , der hrer med til at vente : utlmodigheden , forhbningerne , ambitionerne .
Jeg forstr alt det , jeg hrer det , jeg tager det med i betragtning , og jeg vil prve at f det til at vre til stede i vores tanker og i de politiske beslutninger , vi bliver konfronteret med , nr der skal trffes vanskelige afgrelser i Nice .
<P>
I Nice er det ikke det franske formandskab , der fr succes eller fiasko .
Vi har ikke vedtaget nogen tekster , der str ikke skrevet i traktaterne , at det siddende formandskab frigjorde alle de andre fra deres prrogativer og fra deres ansvar : hverken de andre medlemsstater , eller Kommissionen , eller Parlamentet eller nogen anden .
I Nice er det De 15 , der str ansigt til ansigt med deres ansvar , De 15 som har besluttet at bne tiltrdelsesforhandlinger med 12 lande , som vil mase p , som vil have et mere effektivt og et strkere Europa p alle planer .
Det er De 15 som sammen vil finde , eller ikke finde , svaret p de problemer , som i dag er formuleret klart , gennemsigtigt og demokratisk .
Min overbevisning er , at De 15 vil finde en lsning p de problemer , som De hver isr er kommet ind p , og som De har henledt formandskabets opmrksomhed p .
<P>
Jeg takker Dem endnu en gang for dette , og vi vil sammen finde denne lsning .
Jeg tror , Parlamentet vil vre i stand til at konstatere , at Den Europiske Union har forbedret sine institutionelle mekanismer , s de kan gre den i stand til at tage fat p den videre udvikling af Den Europiske Union , som samler os alle .
<SPEAKER ID=63 NAME="Prodi">
Hr. formand , jeg vil ganske kort rette en tak til formanden for at have ledt forhandlingen , til minister Vdrine for hans indlg og til parlamentsmedlemmerne for forhandlingens kvalitet .
<P>
Jeg vil blot komme nrmere ind p nogle srlige aspekter med hensyn til de kommende dage og understrege , at Kommissionen er besluttet p , at det skal vre et topmde p hjt niveau , der endelig gr det muligt for vores institutioner ogs at fungere efter den store udvidelsesproces , vi er midt i , og som - hvilket jeg gerne vil minde om endnu en gang - er en af de f vigtige politiske beslutninger , man forventer sig af os i den nrmeste fremtid .
<P>
Jeg vil ligeledes gerne understrege , at Kommissionens beslutsomhed ikke kun er mntet p de aspekter , vi har talt om tidligere , men ogs p den opmrksomhed og interesse , man vil vise chartret om grundlggende rettigheder .
Jeg er udmrket klar over , at chartret ikke bliver til en forfatning her og nu , men jeg ved ogs , at det efter mdet i Nice vil vre vores konstante udgangspunkt , nr det glder de principper , som EU-institutionerne gr frem efter , og de flles principper for de europiske befolkningers fremtidige samarbejde .
<P>
Derfor er det s vigtigt , at man i Nice styrker fllesskabsmetoden samt EU-institutionernes - Rdets , Parlamentets og Kommissionens - vrdi og mde at samarbejde p .
Her i dag har vi mske i alt for hj grad glemt , at vi er sammen om n stor proces , og at vi ikke er en lsreven del af et system , men en samlende del af det kommende Europa .
<P>
Endelig talte De , hr . Vdrine , om en situation , der mske er alt for spndt , og om en vis pessimisme .
Jeg vil gerne svare p Deres appel med min egen appel .
Jeg er udmrket klar over , at der er 15 lande , som skal trffe en afgrelse i Nice , og at formandskabets rolle ikke er at styre hele spillet selv , men jeg ved ogs af erfaring , hvilken rolle formandskabet skal spille , og hvilket ansvar det franske formandskab har .
I de tidligere halvr har vi med stor tillid og stor ansvarsflelse samlet en rkke vigtige beslutninger , der skulle trffes under det franske formandskab , da vi ved , hvilken rolle Frankrig altid har spillet for udviklingen af EU-insitutionerne .
Selv om vi selvflgelig ikke kan lgge hele ansvaret over p Frankrig , sdan som De s rigtigt sagde , er vi dog klar over , at Frankrig skal g foran med et godt eksempel p sine store lederevner og evne til at vre drivkraft .
<P>
<P>
Der er to punkter , som jeg gerne vil lgge meget tydeligt vgt p , eftersom de fremgik meget klart og vsentligt her i aften .
Hvad stemmevgtningen angr , er det Frankrig , der har ansvaret for at foresl en grundlggende ligevgt mellem store og sm lande og en ligevgt mellem de enkelte landes befolkning og individuelle styrke . Det er Frankrig , der skal f indfrelsen af et Europa , som bde er befolkningernes Europa og nationernes Europa , til at g op i en hjere enhed , og det er , hvad vi forventer .
Men vi forventer os ogs noget andet af Frankrig .
Vi er udmrket klar over , at det ikke kun er Frankrig , som er ophavsmand til uoverensstemmelserne og til de beslutninger , som landene ikke kommer videre med , men ogs Spanien og Tyskland .
Bortset fra Belgien og Italien har alle landene nogle punkter , hvor de ikke bryder sig om at g vk fra enstemmigheden og over til kvalificeret flertal .
<P>
Jeg er dog af den opfattelse , at formandskabets rolle ogs er af afgrende vigtighed i dette tilflde , for jeg ved , at hvis Frankrig er i stand til at fortolke den almindelige interesse , nr det glder beslutningerne om artikel 133 , vil ingen af de andre lande kunne st fast p deres egne synspunkter .
Vi venter alle p dette fremskridt , for det er ikke Frankrigs fremskridt , men hele Europas fremskridt .
<P>
( Bifald )
<P>
Dette er , hvad vi forventer os , hr. minister , netop fordi vi har stor tillid til Deres land , og fordi vi ved , at Frankrig har store lederevner i de vanskelige jeblikke i EU ' s eksistens .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Tak , hr. formand for Kommissionen .
<P>
Som afslutning p disse redegrelser har jeg i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget ni beslutningsforslag fra otte grupper .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Som meddelt af formanden , fru Fontaine , ved mdets begyndelse gr vi nu over til behandlingen af forslag til proceduren .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Jeg vil henvise til den skandalse demonstration , der fandt sted i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik i gr morges , hvor den tyrkiske udenrigsminister deltog i forhandlinger med os .
<P>
En rkke medlemmer fra en marxistisk-leninistisk gruppe forsgte at afbryde mdet og truede formanden .
Det var et misbrug af Parlamentets forhandlinger og en stor uhflighed over for en fremtrdende gst . Det var ogs en hndelse , der kunne have fet alvorlige konsekvenser .
Hr. formand , vil De venligst f kvstorerne til at finde frem til synderne og undersge , hvordan de kunne f adgang til Parlamentet , s de kan formenes adgang fremover ?
Jeg vil ogs bede Dem om at stramme op p sikkerheden i almindelighed , s vi ikke kommer til at opleve gentagelser fremover .
<P>
Det er undertiden vanskeligt at f legitime gster og grupper ind i bygningen , men folk med onde hensigter har benbart ingen problemer .
Vi startede dette mde med at udtrykke vores kondolence over for det seneste offer for terrorhandlinger i Spanien .
Noget kunne tyde p , at de ansvarlige for demonstrationen i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik kan have forbindelser til en tyrkisk terrorgruppe .
Jeg er sikker p , at alle her i Parlamentet vil tilslutte sig min fordmmelse af alle former for terrorisme uanset det pstede motiv .
<P>
Hvad angr Tyrkiet , s stiller vi mange krav til den tyrkiske regering og den tyrkiske befolkning , der nu begiver sig ud p den lange vej mod tiltrdelse af Den Europiske Union .
Samtidig forventer vi , at oppositionsgrupperne i Tyrkiet udelukkende vil benytte sig af fredelige midler .
Jeg vil prsentere Parlamentet for en erklring , og jeg hber p sttte fra alle medlemmerne .
Hr. formand , jeg vil vre Dem taknemmelig , hvis De vil rapportere tilbage til Parlamentet om de ting , jeg har taget op .
<SPEAKER ID=67 NAME="Brok">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig hr . Van Ordens erklring .
I gr trngte to personer ind p et mde i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik . De spolerede mdet og truede vores gst , den tyrkiske udenrigsminister , verbalt og psykisk .
Det var en farlig situation .
S vidt jeg ved , var det en kollega her i Parlamentet , der gav de to ballademagere adgang til Parlamentet .
Jeg vil give navnet videre til formanden og bede hende om at undersge sagen og tage nogle passende forholdsregler for at forhindre , at vi fr sdanne ballademagere og faretruende folk ind i Parlamentet og dette sgar med hjlp fra medlemmer af Parlamentet !
Jeg synes , det er absolut skandalst , nr medlemmer af Parlamentet anvender sdanne metoder !
<P>
Jeg vil gerne fremlgge et andet punkt for Prsidiet .
Den situation , som vi har i jeblikket , vil ogs i fremtiden give problemer for vores gsters sikkerhed .
Jeg mener , at vi skal trffe nogle sikkerhedsforanstaltninger , som vi endnu ikke har truffet , for at Parlamentets gster kan fle sig som gster i Parlamentet og ikke skal frygte trusler .
I den forbindelse skal vi skabe de ndvendige organisatoriske og sikkerhedstekniske forudstninger , og det betyder ogs , at gster umiddelbart skal beskyttes af personer , der er uddannet til det , for vi kan jo ikke engagere udenlandske sikkerhedsfolk til at beskytte vores gster .
Jeg mener , at vi her str foran en ny udfordring , som jeg gerne vil bede Prsidiet om at tage sig af .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af min gruppe give ordfreren for udvalget min fulde opbakning .
Det handler ikke om at begrnse retten til demonstration - absolut ikke - det handler heller ikke om , at vi skal vre et omrde med maksimal sikkerhed , men det handler om minimal sikkerhed .
Vi kan ikke lngere have udenlandske gster i vores udvalg , hvis der ikke sikres en minimal beskyttelse .
I udvalget havde vi bde besg af en prsident og Tyrkiets udenrigsminister , da det skete .
Jeg vil gerne bede om , at det bliver taget alvorligt , s vi ogs i fremtiden kan modtage gster i Parlamentet og ogs behandle dem som gster .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , jeg kendte ikke til denne episode .
Jeg er 100 % imod , at lige meget hvem truer en indbudt minister , uanset om han er tyrk .
Men mens vi nu taler om Tyrkiet , vil jeg godt gre opmrksom p , at et medlem fra min gruppe , fru Uca , indtil i gr reprsenterede min gruppe p en kongres , som et kurdisk parti , HADEP , afholdt i Tyrkiet .
Hun var s uforsigtig at udtale en lille stning p kurdisk , fr hun gik over til sit nationale sprog , som er tysk .
jeblikkelig forhindrede tyrkiske politistyrker hende i at tale , ikke bare p kurdisk , hvad hun allerede var holdt op med at gre , men selv p tysk . Der skulle forhandlinger til , fr hun kunne overbringe en hilsen fra min gruppe p tysk .
<P>
S at sige samme dag oplevede en fremtrdende personlighed fra det cypriotiske parlament , hr . Christou , som for vrigt tidligere har aflagt besg i Europa-Parlamentet , at blive ngtet tyrkisk visum , da han , tnk Dem bare , skulle til et trepartsmde i Istanbul mellem tyrkere , grkere og cyprioter , det vil sige et meget fredeligt foretagende .
Jeg vil derfor foresl Dem , hr. formand , at De anmoder fru formanden om at sende et brev til de tyrkiske myndigheder , naturligvis for at undskylde den gemenhed , der er overget en af deres reprsentanter , men sandelig ogs for at minde dem om , at sdan behandler man ikke europiske parlamentarikere eller parlamentarikere fra ansgerlande , som begiver sig til deres land .
Gstfrihed her , gstfrihed og respekt hisset .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
P min gruppes vegne vil jeg gerne tilslutte mig klagen over denne meget alvorlige og meget skrmmende hndelse .
Jeg vil gerne sige til hr . Wurtz , at det er en del af processen med at forsge at skabe mulighed for en Europisk integration af Tyrkiet , at vi viser dem det parlamentariske demokratis ukrnkelighed og styrke .
Hvis vi hylder dette princip , skal vi i langt hjere grad kunne byde vores gster velkomne og garantere deres sikkerhed , end det var tilfldet i gr .
Hvis ikke vi er stolte over vores Parlament , kan vi ikke forvente , at tyrkerne vil kopiere os .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede bde Deres og medlemmernes opmrksomhed p , hvad hr . Wurtz ogs nvnte , nemlig at den tyrkiske regering ngtede det cypriotiske parlamentsmedlem og parlamentets reprsentant for AKEL , Andreas Christou , adgang til landet , da han skulle deltage i et mde mellem tyrkiske , grske og cypriotiske partier i Istanbul .
Jeg gr opmrksom p , at Andreas Christou er formand for det cypriotiske parlaments delegation til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Cypern .
<P>
P Grkenlands Kommunistiske Partis vegne tager jeg afstand fra og fordmmer jeg denne seneste provokerende handling fra Tyrkiets side , et land , som vel at mrke sger om optagelse i EU , og jeg vil anmode om , at der udsendes en protest i Europa-Parlamentets navn .
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele Dem , at fru Fontaine dybt beklager denne alvorlige episode , dette er meddelt mig , og det tilslutter jeg mig p Prsidiets vegne .
Det siger sig selv , at vi her i det europiske demokratis Parlament br garantere sikkerheden for alle vores gster og enhver , som befinder sig i vores bygning .
Naturligvis br ytringsfriheden ogs respekteres .
I mellemtiden har vores formand , fru Fontaine , anmodet generalsekretren om en rapport .
Denne rapport vil selvflgelig blive forelagt hurtigst muligt .
Formanden vil i forbindelse med rapporten ikke tve med at trffe de pkrvede foranstaltninger og ogs inddrage de af Parlamentets organer , som skal inddrages heri , f.eks. kvstorerne eller Prsidiet .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , forleden aften i Bari - som er hovedby i regionen Apulien , der er en af de vigtigste italienske regioner - blev regionsregeringens formand , Raffaele Fitto , som var vores kollega her i Europa-Parlamentet indtil juni i r , overfaldet og mishandlet .
Dette viser , hvordan verbale angreb kan fre til fysiske angreb .
Parlamentet br efter min mening vise sin solidaritet med en leder og vigtig italiensk politiker , der ogs har vret medlem af Europa-Parlamentet , og det br ligeledes fordmme sdanne episoder p det kraftigste og give udtryk for sin solidaritet med Raffaele Fitto .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem for Deres bidrag , hr . Tajani .
Vi vil tage det til efterretning p en passende mde .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , jeg tager blot ordet for at sige , at der er en delegation af ansatte i Telecom Italia til stede her i Parlamentet i dag .
Telecom Italia er en frende virksomhed inden for telekommunikationssektoren .
Formlet med disse ansattes besg i Parlamentet er at indgive et andragende med over 10.000 underskrifter for netop at bede om EU-institutionernes sttte .
Hvorfor det ? Fordi de er blevet afskediget af deres virksomhed , selv om den har en solid konomi og har haft fremgang i flere r .
Telecom Italia er sledes en virksomhed , der ger tarifferne og reducerer antallet af arbejdspladser .
<P>
I de seneste par uger og i de seneste par dage har vi drftet chartret om grundlggende rettigheder og ogs om arbejdstagernes rettigheder .
Det ville derfor vre hensigtsmssigt , at Parlamentet forsgte at undg , at vi p den ene side har nogle flotte principerklringer , mens vi p den anden side kan se de ngne kendsgerninger .
Vi anmoder derfor Parlamentet og Kommissionen om at gre en strre indsats for at beskytte arbejdstagerne og bekmpe arbejdslsheden .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone">
Hr. formand , i gr fandt der en meget alvorlig begivenhed sted i Italien .
Med den begrundelse , at piller ikke er skadelige , og med den pstand , at man kan helbrede krft med marihuana , underminerede sundhedsministeren grundlaget for den enkeltes vrdighed ved at anmode om narkotikaens frigivelse .
Alt dette finder sted samtidig med , at man forbereder sig p mdet i Nice med et charter om grundlggende rettigheder , i hvis prambel der str , at Unionen bygger p udelelige og universelle vrdier ssom den menneskelige vrdighed .
Dette finder ogs sted samtidig med , at vi har et EU-handlingsprogram til forebyggelse af narkotikamisbrug , og netop fordi det er et forebyggelsesprogram , betragtes narkotika som et fnomen , der absolut br undgs , og som efter min mening ikke br stttes .
<P>
Ogs Pino Arlacchi , der er vicegeneralsekretr i FN og generelsekretr for FN ' s Internationale Narkotikakontrolrd , har kritiseret den italienske sundhedsministers udtalelser . Ministeren er tilsyneladende uvidende om de positive forebyggelsesresultater , der har vret i USA og Spanien og endda i Bolivia og Peru , og har anmodet den italienske regering ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , ved mdets begyndelse mindedes De Ernest Lluch .
Ernest Lluch , hans bror og jeg selv blev sammen med mere end 60 andre medlemmer af lrerstaben bortvist fra universitetet i Barcelona af Franco-regimet i 1966 .
<P>
Siden da har jeg trods vores forskellige politiske tilhrsforhold respekteret Ernest Lluchs dybe engagement i kampen for dialog og forstelse , selv over for den aktuelle regerings autoritre holdning .
<P>
Den bedste mde at mindes Ernest Lluch p ville vre at respektere hans budskab - daleg p katalansk - om fred i Baskerlandet .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Tak , hr . Gorostiaga .
Jeg anmoder Dem om at stte Dem ned og fjerne skiltet .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede formandskabets opmrksomhed p et brev , som vi har sendt i forbindelse med parlamentsmedlemmernes statut .
Fru Hautala har i dette brev omtalt vores sttte og vores sympati for formanden , fru Fontaines , bestrbelser for at n frem til forhandlinger om parlamentsmedlemmernes statut .
Vi beklager derfor i allerhjeste grad , at et mde , som var planlagt den 30. november , er aflyst .
Vi opfordrer indtrngende til , at der sammenkaldes til et ekstra mde endnu inden det franske formandskabs afslutning , sledes at diskussionen om statutten kan afvikles succesfuldt .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Tak , fru Maes .
Jeg vil meddele dette til fru Fontaine , som p grundlag heraf vil trffe foranstaltninger .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Cornillet">
Hr. formand , sidste r tog Rdet et glimrende initiativ , da det oprettede det frste forum i Den Europiske Union for menneskerettigheder .
Dette glimrende initiativ er blevet fornyet i r , og dette andet forum vil blive afholdt den 12. og 13. december i Paris , det vil sige i de dage , hvor Europa-Parlamentet har session i Strasbourg .
<P>
Det er under alle omstndigheder en drlig manr , for ikke at sige en krnkelse af Parlamentet , medmindre man mener , at medlemmer af Europa-Parlamentet ikke har noget at sige om menneskerettigheder , uanset de netop med stort flertal har vedtaget chartret om de grundlggende rettigheder . De kommer til at vre fravrende ved dette Den Europiske Unions forum , hvor de sidste r var til stede i stort tal for at forhandle med ngo ' erne og institutionerne .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at vi ikke sender nogen officiel reprsentation til dette forum for at markere , hvad vi mener , og at der nste r opns enighed om en dato , hvor parlamentsmedlemmerne kan vre til stede , s man undgr at vlge en dato til dette vigtige mde , som ligger midt i Strasbourg-sessionen .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
De har ret , hr . Cornille .
Det m om muligt gres anderledes i fremtiden .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , nr hr . Gorostiaga bruger ordet dialog under henvisning til den myrdede Ernest Lluch , er det en krnkelse af hans minde og af de ider , som ETA myrdede ham for .
Hr . Gorostiaga , jeg foragter ETA ' s terrorister inderligt , men mennesker , der fejt udnytter denne demokratiske forsamling til at retfrdiggre deres mord , fortjener samme foragt .
Hr . Gorostiaga , De er en skndsel for Parlamentet .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Kre kolleger , vi debatterer ikke noget som helst emne her .
Selvflgelig kan enhver p den anden side sige sin mening .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , jeg vil ikke indlede en polemik , men jeg er ndt til at sige , at der p en dag , hvor vi har iagttaget et minuts stilhed p grund af et nyt mord beget af ETA , er en her i Parlamentet , der forlanger dialog med netop dem , der har myrdet hr . Lluch .
Det er efter min mening helt uanstndigt - som fru Dez har sagt - at mindet om Ernest Lluch misbruges .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet p nuvrende tidspunkt er helt klar over , hvad man kan forvente af hr . Gorostiaga , af den gruppe , som han reprsenterer , og af hans terroristvenner .
Men jeg sprger hr . Gorostiaga , om han stadig har en rest af personlig vrdighed tilbage , en rest af vrdighed som menneske , s man kan forlange af ham , at han respekterer menneskelivet .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Jeg vil gerne besvare den skrkkelige handling fra de to kolleger her i Parlamentet , der tog afstand fra Ernest Lluchs ider .
Han kmpede konstant for en dialog , han nskede en dialog .
Jeg vil blot sige , at alle ETA ' s aktioner giver anledning til ...
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Hr . Gorostiaga , jeg afbryder Dem .
Nu har vi talt nok om det .
<CHAPTER ID=8>
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - Afghanistan
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om to betnkninger og to mundtlige foresprgsler :
<P>
A5-0340 / 2000 af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om de fremskridt , der er gjort med ivrksttelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ;
<P>
A5-0339 / 2000 af Lalumire for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om oprettelse af en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik efter Kln og Helsinki ( 2000 / 2005 ( INI ) ) ;
<P>
B5-0549 / 2000 af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til Rdet om den politiske situation og humanitr bistand i Afghanistan ;
<P>
B5-0550 / 2000 af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til Kommissionen om den politiske situation og humanitr bistand i Afghanistan .
<SPEAKER ID=89 NAME="Brok">
Hr. formand , hr. formand for Rdet - hr. formand for rdet af forsvarsministre , som jeg nsker at tiltale Dem - hr. kommissr , jeg mener , at udviklingen inden for udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik i r samlet set kan vurderes som overordentligt positiv .
Eftersom vi altid diskuterer meget kritisk med Kommissionen og Rdet , vil jeg gerne med det samme nske tillykke med , at den mde , hvorp beslutningerne fra Kln og Helsinki gradvis blev gennemfrt i sidste uge , er resultatet af en fremragende indsats , og jeg vil gerne nske alle parter tillykke .
<P>
Efter de drlige erfaringer i Eksjugoslavien og de erfaringer , der har vist , at heller ikke krigsforebyggelse og civil krisestyring har gennemslagskraft , nr man ikke samtidig kan give udtryk for , at man ogs kan gennemtvinge dette med militre midler , har de resultater , som vi har opnet , dog frt til , at regeringerne i de femten medlemsstater , Rdet og Kommissionen har opnet betydelige fremskridt .
Jeg hber , at implementeringen af disse beslutninger ikke bare bliver stende p papiret , men at de kan gennemfres via de nationale budgetter , som der krves her .
<P>
Hundredtusinder soldater er ikke til nogen gavn , hvis de samtidig er lamme og blinde !
De er lamme , s lnge der ikke er den ndvendige transportkapacitet i Den Europiske Union og i medlemsstaterne .
De er blinde , s lnge der ikke er de ndvendige indhentningsmidler som f.eks. satellitsystemer til at indstte disse tropper p en hensigtsmssig og fornuftig mde , sdan som det nu er ndvendigt .
I den forbindelse er vi ogs enige om , at rkkeflgen er korrekt .
Den militre indsats er sidste udvej .
Vores vigtigste opgave er med udgangspunkt i en fornuftig forebyggelsespolitik og en fornuftig civil krisestyring at srge for , at det slet ikke bliver ndvendigt at anvende militre midler .
<P>
Jeg mener , at vi ud fra denne betragtning ogs skal etablere et tt samarbejde mellem institutionerne i Den Europiske Union og medlemsstaterne .
Det er i dag primrt Fllesskabet , der er ansvarligt for den civile krisestyring og forebyggelse og alle de instrumenter , der har med det at gre .
Den Europiske Union har i sit budget fire gange s mange midler til rdighed til bistandshjlp som USA .
Handelspolitikken ligger primrt inden for Kommissionens kompetence .
Jeg mener , at hvis dette samspil mellem det civile og militre skal fungere , m vi ogs srge for , at der ikke er en institutionel dualisme mellem disse planer , men at dette derimod sammenfres .
<P>
Nu var det allerede inden Amsterdam Europa-Parlamentets opfattelse og ogs Kommissionens , at vi helst skal have en nstformand for Kommissionen , der er ansvarlig for udenrigspolitikken og samtidig skal overtage den hjtstende reprsentants rolle med en srlig forpligtelse og forbindelse til Rdet .
Politisk set kunne dette ikke gennemfres , og derfor har vi i dag to personligheder , der begge yder en fremragende indsats p deres egen mde .
Problemerne opstr ikke p grund af disse personer , men i det institutionelle fletvrk , og vi skal forsge at holde dette s minimalt som muligt .
<P>
I vrigt er dette ogs den opfattelse , der har med Europa-Parlamentet at gre .
Europa-Parlamentet vil helt og holdent deltage i denne politik , sdan som det str i traktaterne , og som mske vil blive forbedret i Nice-traktaten , og som det str i den interinstitutionelle aftale mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet om Europa-Parlamentets budgetkompetence p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde .
Det vil sige , at Europa-Parlamentet ogs har budgetkompetence inden for civil krisestyring , og det har Rdet naturligvis ogs , mens de nationale parlamenter har budgetkompetence inden for forsvarspolitikken , for hren er stadig ingen europisk hr , men henhrer under de nationale regeringer og de nationale parlamenter .
Ogs indsatsordren er et nationalt ansvar , fordi hvert land suvernt afgr , om det skal deltage i en aktion .
<P>
Nr opgavefordelingen er helt klar , skal vi srge for at skabe en dialog mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , s vi som parlamentarikere p baggrund af udveksling af informationer p forskellige niveauer kan kontrollere de pgldende udvende myndigheder p en fornuftig mde .
Det er de udvende myndigheders opgave at trffe beslutninger om udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik .
Vi trffer beslutninger om penge og kontrollerer , om de bliver anvendt fornuftigt , og om der fres en fornuftig politik .
Jeg mener , at der p den mde kan udvikles et fornuftigt koncept .
Der er allerede forhandlinger i gang mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter for p den mde at skabe en fornuftig udvikling .
<P>
Nr jeg taler om organisation , s mener jeg ogs , at Den Europiske Union , der gr s store bestrbelser , ogs skal vre ansvarlig for det .
Jeg kan se , at tingene i f.eks. Kosovo ikke fungerer godt nok , og at vi snart fr brug for en koordinator til koordinatorerne , fordi s mange institutioner er impliceret - ikke de europiske , men mange andre - og det skal vi have kontrol over .
Dette har jeg kun taget med i min betnkning som et delaspekt . Det stemmer overens med Lalumire-betnkningen , hvor dette punkt er fremstillet meget mere specifikt .
<P>
Men vi ved , at man i store dele af verden , f.eks. i Mellemsten eller i Sydasien , hvor der i forbindelse med Kashmirkonflikten er stor risiko for krig , venter p , at Den Europiske Union vil vre i stand til at varetage en mglerrolle , s ansvaret p denne mde kan fordeles p flere skuldre .
Derfor har vi et stort ansvar med henblik p at sikre freden i bde Europa og i hele verden .
Jeg hber , at vi med dette redskab gradvis kan leve op til det .
<P>
I den forbindelse , hr. rdsformand , mener jeg ogs , at vi specielt i Afghanistan , som det her handler om , br yde vores bidrag , s der omsider kan gres en ende p de mord , der har fundet sted gennem rtier , og som et menneskeforagtende regime stadig fortstter med over for befolkningen , s menneskene i Afghanistan kan leve i en fornuftig , fredelig og socialt retfrdig verden .
Vi br ogs yde vores bidrag til det .
<SPEAKER ID=90 NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. forsvarsminister , hr. kommissr , med drftelsen i eftermiddag af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik er vi , som formand Brok lige har sagt , inde p et omrde , der gr os optimistiske vedrrende opbygningen af Europa .
Siden Det Europiske Rd i Kln , dernst Helsinki , derefter Feira og forhbentlig i morgen Det Europiske Rd i Nice , har vi med glde kunnet konstatere fremskridt i denne nye politik .
Dette er ikke s tit , det sker , hr. forsvarsminister , og det glder os .
<P>
Europa-Parlamentet br i morgen , lige som det gjorde fr topmdet i Feira , da det den 15. juni vedtog et beslutningsforslag , vedtage en tekst , der sammenfatter dets holdning her lige fr Det Europiske Rd i Nice .
Jeg hber selvflgelig , at et overbevisende flertal stemmer for det fremsatte beslutningsforslag .
Jeg ved imidlertid allerede nu , at dette forslag ikke bliver enstemmigt vedtaget , og det er normalt , for det er et vanskeligt omrde , hvor man ser forskellige politiske holdninger til Unionens rolle i forhold til medlemsstaternes rolle , til militrets plads i forhold til det civile omrde , til Unionens plads i forhold til NATO og USA , til Unionens rolle i verden og det valg , det m trffe mellem p den ene side pacifisme og ikke-intervention , og p den anden side nsket om at gribe ind i kriser .
<P>
Disse valg skaber af og til uenighed , men i dag er et flertal efterhnden ved at skille sig ud . Dette flertal br , medmindre der sker noget uventet , sttte den linje , Ministerrdet , den hjtstende reprsentant , hr .
Solana , og Kommissionen har fulgt i halvandet r , srlig inden for kommissr Pattens ansvarsomrde , som er civil konfliktforebyggelse . Men en sdan sttte , som , jeg nsker , skal vre klar og tydelig , indebrer mange sprgsml og af og til advarsler .
Jeg vil her nvne nogle af dem .
<P>
Frst en kort bemrkning om et vsentligt problem , nemlig den nye EU-politiks forbindelse med NATO .
Vi har diskuteret det meget i Udvalget om Udenrigsanliggender . Det fremsatte forslag bekrfter Det Europiske Rds valg .
Der er ikke tale om at konkurrere med NATO eller fratage det ansvaret for at forsvare Europa .
Det drejer sig om at gre Europa til en trovrdig partner for USA ved at bringe Atlantpagten i ligevgt igen og give Den Europiske Union en selvstndighedsmargen til selv at trffe beslutninger i krisetilflde .
<P>
For det andet fremhver beslutningsforslaget Parlamentets meget forstelige nske om , at sikkerheds- og forsvarspolitikken skal hvile p to afbalancerede sjler , nemlig krisestyring med civile midler , og hvis dette ikke lykkes , med militre midler , sledes at de to sjler supplerer hinanden .
Dette nske om ligevgt fr Parlamentet til at srge omhyggeligt for en lige fordeling af de konomiske midler , selv om vi godt ved , at den frste sjle hrer under EU-budgettet , mens den anden hrer under de nationale budgetter .
<P>
For det tredje glder vi os over at se ESFP lgge ud med et konkret tiltag , nemlig en hurtig udrykningsstyrke .
Vi glder os ogs over det allerede fuldfrte arbejde , srlig p den nylige kapacitetsbidragskonference .
Alt dette er med til at gre denne politik trovrdig .
Det er ogs en lejlighed til at gre status over de nationale hres tilstand og styrke viljen til reform , som jeg konstaterede for nylig i Berlin angende Bundeswehr .
<P>
I forbindelse med de institutionelle reformer , som De har ivrksat , vil jeg understrege vores nske om , at Unionen fr en sammenhngende , klar og effektiv kommandovej .
Det er ikke tilstrkkeligt at oprette organer ssom Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit , Militrkomiten og militrstaben . Det er ogs ndvendigt , at den vertikale og horisontale forbindelse mellem de forskellige led fungerer effektivt og hurtigt .
P baggrund heraf fler vi os ikke helt beroliget , og vi nsker isr , at Kommissionens , Rdets og den hjtstende reprsentants magtbefjelser i krisetilflde beskrives nrmere .
<P>
Hr. formand , jeg vil kort gre opmrksom p et strre problem for trovrdigheden af denne politik , nemlig budgetmidlerne .
Der kan ganske rigtigt opns besparelser , men vi kan ikke udelukke behovet for nye midler , hvis vi vil lukke de huller , der er konstateret , srlig p hjteknologiomrdet .
<P>
Hr. formand , jeg ville gerne , lige som hr . Brok , understrege Europa-Parlamentets og de parlamentariske institutioners rolle .
Der er mange andre ting at fremhve . Jeg vil henvende mig til reprsentanterne for Rdet og gre dem opmrksom p Europa-Parlamentets vilje til at arbejde for denne sikkerheds- og forsvarstradition , som vi ikke er vant til at beskftige os med , og vi hber , at topmdet i Nice bliver en stor succes .
<SPEAKER ID=91 NAME="Stockton">
Under drftelsen af fru Lalumires omfattende og interessante betnkning om den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik i Udvalget om Institutionelle Sprgsml koncentrerede vi os om institutionerne og beslutningsprocesserne , herunder srlig behovet for parlamentarisk kontrol og demokratisk ansvarlighed .
<P>
Udviklingen af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik er et vigtigt nyt fremskridt for det europiske projekt , og derfor skal de eksisterende institutionelle rammer afklares .
Det drejer sig ikke om , hvorvidt der findes juridiske argumenter for , at de eksisterende befjelser er tilstrkkelige .
Det m vre klart , at den parlamentariske dimension skal inddrages .
Intet medlem af et nationalt parlament ville overhovedet overveje muligheden af begrnset og alt andet end gennemsigtig demokratisk kontrol med sikkerhed og forsvar .
Inden for rammerne af den operationelle sikkerhed er selv Senatet og Reprsentanternes Hus i USA dybt involveret i forsvarsministeriets operationer .
<P>
P grund af den mulige udvikling af den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik mener vi ogs , at traktatndringer bliver ndvendige , s denne udvikling kan ske bent og demokratisk .
Den hjtstende reprsentants status skal ligeledes afklares i forhold til den eksisterende trekant og kommissren med ansvar for eksterne forbindelser .
Hr. formand , De er mske klar over , at mit parti i Det Forenede Kongerige har meget store forbehold med hensyn til denne politik , men jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke mine kolleger i Udvalget for Institutionelle Sprgsml for deres sttte til fremsttelsen af en udtalelse , som jeg hber Parlamentet kan godkende .
<SPEAKER ID=92 NAME="Vdrine">
Hr. formand , da vi er blevet forsinket og p grund af mine forpligtelser bagefter , vil jeg forsge at forkorte det indlg , jeg havde forberedt , en smule .
Det var langt , men jeg vil forsge at f det vsentligste med .
<P>
Mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , fremlggelsen af Lalumire- og Brok-betnkningerne giver mig lejlighed til her at gre en frste status over den vigtige udvikling p disse omrder i de sidste mneder .
Jeg vil frst gre rede for den vigtigste institutionelle udvikling inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik , og srlig vedrrende sprgsml i forbindelse med et flles forsvar , og Alain Richard , som er min kollega p forsvarsomrdet , vil gre rede for alt det , der hrer under hans ansvarsomrde .
Jeg vil derefter fremhve hovedresultaterne i forbindelse med FUSP det sidste halve r .
Jeg vil ogs forsge at svare p hr . Broks mundtlige sprgsml vedrrende Afghanistan .
<P>
Frst styrkelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Hr . Brok erindrede for lidt siden om , at Den Europiske Union i det forlbne r har markeret sig , og dette er blevet styrket af en udvikling , der vil vise sig at vre meget vigtig for fremtiden .
Som eksempel herp kan jeg nvne den meget hurtige virkeliggrelse af et flles forsvar .
I forlngelse af det tyske , finske og portugisiske formandskab , har det franske formandskab arbejdet p at opfylde det mandat , det blev betroet i Feira .
Jeg tror , at Det Europiske Rd i Nice vil vre en meget vigtig etape og resultat i denne forbindelse , srlig ved at skabe permanente strukturer for et flles forsvar , hvilket burde gre det muligt for Den Europiske Union i lbet af 2001 at vre klar til at styre en krise .
Hr . Richard vil om lidt behandle sprgsmlet om kapacitet .
<P>
De institutionelle aspekter er ligeledes meget vsentlige , for de vil gre det muligt for Unionen at forudse , trffe beslutninger og handle , det vil sige at sikre politisk kontrol og strategisk ledelse af en krisestyringsoperation .
I Nice skal Det Europiske Rd godkende flere beslutningsforslag , som jeg nu vil nvne .
Frst etablering af permanente politiske og militre strukturer , oprettelse af Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit , Militrkomiten og en militrstab for Den Europiske Union .
Det sledes etablerede vil blive suppleret af faststtelse af procedurer for krisestyring og oprettelse af et krisecenter i generalsekretariatet .
Som vedtaget i Feira vil disse nye strukturer blive indfrt hurtigst muligt efter Det Europiske Rd i Nice .
<P>
Dernst de permanente aftaler med tredjelandene og NATO .
De kender vigtigheden af disse aftaler . Det drejer sig om at etablere fortrolige forbindelser og arbejdsforbindelser med NATO , ansgerlandene og associerede lande , samtidig med at Den Europiske Unions uafhngighed respekteres .
Disse forbindelser skal bl.a. have form af mder mellem Det Nordatlantiske Rd og Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit og mder mellem Den Europiske Union og de 15 ansgerlande og / eller associerede lande .
Vi har ligeledes arbejdet p at styrke den civile kapacitet til krisestyring , srlig for at Den Europiske Union kan n det ml , den har sat sig p politiomrdet .
<P>
Jeg vil ligeledes som svar p fru Lalumires bemrkninger i betnkningen om ndvendigheden af at styrke overvejelserne i forbindelse med konfliktforebyggelse , nvne , at den hjtstende reprsentant og Kommissionen har udarbejdet anbefalinger til en forbedring af sammenhngen og effektiviteten i indsatsen p dette omrde , og jeg ved , at det svenske formandskab vil fortstte med at arbejde i denne retning .
<P>
Jeg har ligeledes i Brok-betnkningen bemrket en rkke sprgsml til og bemrkninger om en styrkelse af effektiviteten i Den Europiske Unions eksterne aktioner .
Det er et af de emner , jeg personligt har vret meget optaget af .
Jeg nskede , at der skulle ske fremskridt p dette omrde , for det var tydeligt , at situationen ikke var tilfredsstillende .
Derfor opfrte jeg det endog p dagsordenen for det uformelle udenrigsministermde i Evian i begyndelsen af september , og vi brugte et helt mde p det p grundlag af kommissr Pattens forslag og udkast .
<P>
Herefter gjorde vi store fremskridt .
Rdet ( almindelige anliggender ) vedtog den 9. oktober konklusioner om styrkelse af koordinationen , forbedring af styringen og de ndvendige beslutningsinstrumenter .
Rdet besluttede hvert r at arrangere en drftelse af disse sprgsml .
Den frste vil finde sted i forbindelse med sessionen i januar eller februar , hvor vi vil gre rede for pbegyndelsen af anvendelsen af disse nye foranstaltninger .
Jeg understreger , at alt dette er foreget i tt samarbejde og fuld forstelse mellem Rdet generelt , den hjtstende reprsentant , Kommissionen og specielt kommissr Patten .
<P>
Ligesom hr . Brok nsker i betnkningen , skal Rdet have oversigter over alle forbindelser mellem Unionen og hvert enkelt partnerland stillet til rdighed , sledes at det bedre kan udnytte Unionens globale indsats , ge effektiviteten og bedre forberede drftelserne af de eksterne aktioner .
Til den frste drftelse i begyndelsen af det nye r vil Kommissionen udarbejde en situationsoversigt land for land for det forlbne budgetr , som skal vise status for aftalerne , udbetalinger og de belb , der stadig ikke er indfriet for de vigtigste programmer , der er finansieret via EU-budgettet og af EUF ( Den europiske Udviklingsfond ) .
Vi har derfor i forbindelse med dette arbejde vret meget opmrksom p ndvendigheden for Kommissionen og medlemsstaterne af at opn en bedre komplementaritet mellem deres bistandsforanstaltninger for tredjelande , samtidig med at Kommissionens srlige befjelser naturligvis bibeholdes .
Dette glder ogs for foranstaltninger i medlemsstaternes traditionelle administrationer og for specialiserede foretagender .
<P>
Nu et par ord om de nye instrumenter , der blev indfrt ved Amsterdam-traktaten , og om de interinstitutionelle forbindelser , som jeg har bemrket , at De giver udtryk for nogen betnkelighed ved i betnkningerne .
Siden maj 1999 er der blevet vedtaget 3 flles strategier for Rusland , Ukraine og Middelhavslandene .
Formandskabet har nu anmodet generalsekretariat og den hjtstende reprsentant om at udarbejde en frste evalueringsrapport om , hvorledes disse flles strategier fungerer , samt om hvorledes de anvendes optimalt .
Denne rapport burde kunne fremlgges under den drftelse i begyndelsen af det nye r , jeg nvnte fr .
<P>
En bemrkning om de interinstitutionelle forbindelser . Jeg kender godt de holdninger , hr .
Brok hentydede til for lidt siden om , at den hjtstende reprsentants opgaver burde have vret varetaget af en nstformand for Kommissionen . Som De imidlertid selv bemrkede , hr .
Brok , har hr . Solana , siden han tiltrdte og i den nd , de forskellige formandskaber har frt tilsyn , arbejdet i fuld overensstemmelse med EU-traktatens bestemmelser og procedurer .
Der er blevet koordineret , der har ikke vret nogen nvnevrdige problemer , og for at sige det lige ud fungerer alting godt .
Vi har set , at i forbindelse med en rkke store problemer , vi har stet over for i denne periode , har vi fet etableret et tt og konstruktivt samarbejde mellem alle institutionerne .
Tag f.eks. det , der skete p Balkan , hvor man kan sige , at enhver har udfyldt sin rolle til fulde .
Vi ser i dette omrde , som er den sydstlige del af Europa , ubestrideligt en reel politik , som oven i kbet begynder at bre frugt .
<P>
Jeg vil nu gre en frste , hurtig og selvflgelig endnu forelbig status over de aktioner , der er blevet ivrksat under det franske formandskab for at markere Den Europiske Union bedre internationalt .
Jeg vil derfor hurtigt gennemg nogle omrder og begivenheder .
Jeg fortstter med Balkan , som jeg jo nvnte for et jeblik siden .
Situationen har ndret sig radikalt med magtskiftet i Beograd , selv om der naturligvis er meget at gre endnu .
Vi anvendte en gte EU-strategi , der bestod i p et passende tidspunkt , det vil sige fr valget , at give det serbiske folk et budskab , der var blevet udarbejdet i Evian og gik ud p , at hvis demokratiet sejrede , ville EU-politikken blive ndret grundlggende .
<P>
Demokratiet sejrede efter de omskiftelser , vi kender .
Vi har sledes holdt vores lfter , og lederne i det nuvrende Jugoslavien har sagt , at EU ' s tilkendegivelse spillede en vigtig rolle i dette tilflde og i denne periode .
Der er sledes ved at ske en fornuftig udvikling .
Vi er begyndt at genoprette forbindelser p alle niveauer med Jugoslavien .
Dette betyder ikke , at vi regner med , at alle problemerne er lst .
Vi ved udmrket godt , at bde hvad angr Kosovo og Montenegro samt forbindelserne med nabolandene eller Jugoslaviens retslige forpligtelser , er der endnu meget at gre eller ordne , men det betyder , at Den Europiske Union anser det for afgrende at engagere sig fuldt ud i sttten til denne demokratibevgelse , indtil den har net sine ml helt , den har konsolideret sig , og der herefter kan defineres en ny gennemgribende politik for Jugoslavien , srlig i forhold til dets naboer .
<P>
Det er p denne baggrund , at det nylige topmde i Zagreb var meget vigtigt .
Det blev afholdt i en anden sammenhng for at give det serbiske folk et politisk budskab hen over hovedet p de davrende ledere .
Ved hjlp af den indtrufne forandring kunne vi gre dette topmde i Zagreb til et gte demokratisk mde mellem for frste gang hele Den Europiske Union og alle reprsentanterne for landene i det vestlige Balkan .
<P>
Vi arbejdede ligeledes p sprgsmlet om regionalt samarbejde , hvilket fremkaldte en vis modstand hos de lande i omrdet , der ikke igen vil sprres inde i en fortid , de er kommet ud af . Jeg tror , at jeg kan sige , at takket vre dette topmde har de forstet , at der ikke er nogen modstrid mellem regionalt samarbejde og fremskridt , tilknytningen til Den Europiske Union , srlig gennem stabiliserings- og associeringsprocessen , der blev stadfstet og fastsat nrmere ved denne lejlighed .
<P>
P dette topmde , der fandt sted p det franske formandskabs initiativ , kunne vi ligeledes bekrfte EU ' s forpligtelse over for dette omrde , da vi jo kort tid forinden havde truffet de ndvendige beslutninger om de store " Middelhavs " og " Balkan " programmer , samt informeret om , at det nye " Balkan " program , det skaldte Carts-program , har fet bevilget 4,15 milliarder euro for perioden 2000-2006 .
Der er sledes endnu meget at gre i forbindelse med konsolideringen af demokratiet og regionalsamarbejdet , men vi har en ramme og en retning , og jeg tror , at Den Europiske Union ved , i hvilken retning den skal g p dette omrde .
<P>
Samtidig har Den Europiske Union i den samme periode fortsat udviklingen af sine forbindelser med de store strategiske partnere , som f.eks. Rusland , p topmdet mellem EU og Rusland den 30. oktober inden for rammerne af partnerskabs- og samarbejdsaftalen .
Vores politik er klar . Vi vil p grundlag af principperne om demokrati , menneskerettigheder , retsstaten og markedskonomi bde tilfre de mest hensigtsmssige tilskyndelser og yde sttte til denne meget omfattende forandring , Rusland er i frd med , for til sidst , og det m tage den ndvendige tid , at ende med et stort land , der udvikler sig , bliver moderniseret p alle niveauer , der er fredselskende og er den type land , vi nsker at have som nabo .
Det er ndvendigt , at bde fllesskabsinstrumenterne og de nationale instrumenter til samarbejde med Rusland bliver omdirigeret i denne retning .
<P>
Der blev ligeledes holdt et topmde mellem EU og Ukraine den 15. september , og den frugtbare politiske dialog er nu udvidet til sprgsml om eksport af konventionelle vben , sikkerhed og nedrustning , som OSCE ' s charter har fremhvet som vrende et problem i forbindelse med Ukraine .
Det er sledes nskeligt , at det kommer til at indg i denne dialog .
Jeg vil gerne sige til hr . Brok , som dette bekymrede , at sprgsmlet om samarbejdet med Ukraine p en mere konkret mde , f.eks. inden for rammerne af FUSP , vil komme til at indg i den rapport , der vil blive fremlagt i Nice , om de aftaler , der skal gre det muligt for EU ' s partnere at bidrage til EU ' s militre krisestyring .
For vrigt gr Ukraine en srlig indsats i denne forbindelse , da det den 1. juli tilsluttede sig 15 erklringer , som formandskabet havde udarbejdet for Den Europiske Union .
<P>
Vi har ligeledes fortsat den transatlantiske dialog om Balkan , hvor der i forbindelse med hele den politik , Den Europiske Union har frt , indbyrdes og lbende er blevet udvekslet oplysninger mellem USA og Europa , men ogs om Rusland og fredsprocessen i Mellemsten , selv om min bemrkning snarere glder perioden fr de tragiske begivenheder , der startede i slutningen af september , end det nuvrende tidspunkt .
<P>
Vi har ligeledes i denne periode srget for at informere USA godt om den igangvrende udvikling i den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , hvilket er en ndvendig betingelse for , at den kan udvikle sig i god forstelse , som det er tilfldet for tiden .
Denne dialog slutter ikke med det nuvrende formandskab , da der jo er fastsat et topmde i Washington den 18. december og senere i Ottawa .
<P>
Vi stdte ind i et problem i forbindelse med Euro-Middelhavsmdet i Marseille , fordi mange af vores arabiske partnere fandt det vanskeligt at deltage i dette mde i denne sammenhng .
Vi holdt alligevel dette mde , og til sidst mdte de op med undtagelse af to .
Jeg tror , at arbejdets forlb og intensiteten i drftelserne af dette meget flsomme emne , berettigede afholdelsen af mdet , og det , det drejede sig om , var simpelthen at fortstte den vigtige proces fra Barcelona , som i dag er sat tilbage p grund af situationen i Mellemsten , men som stadig er en meget stor fremtidig id og en strategisk id p langt sigt , man ikke m betvivle p grund af de nuvrende tragiske begivenheder , uanset hvor smertelige de er .
Dette mde fandt alts sted .
Vi informerede p mdet om budgetbevillingen for 2000-2006 til Meda II-programmet , det vil sige 5,35 milliarder euro , hvortil kommer de ln , Den Europiske Investeringsbank har planlagt at yde , i alt nsten 13 milliarder euro .
Dette er de vsentligste punkter i Den Europiske Unions forpligtelser p dette omrde .
<P>
For s vidt angr Mellemsten , vil formandskabet lbende holde kontakt til alle hovedpersoner selv i de svreste jeblikke .
Vi har for frste gang fet arrangeret det sledes , at Javier Solana kan deltage i topmdet i Sharm el Sheikh den 17. oktober .
Vi udtalte os p vegne af De 15 i Marseille , men det var ikke hovedformlet med mdet i Marseille , som var at redde rammen for Euro-Middelhavssamarbejdet .
Den Europiske Union udtalte sig igen den 20. november om situationen i Mellemsten i mere alvorlige vendinger , som forvrringen af situationen gjorde ndvendig .
Vi bliver ved med at vre fuldt ud engageret , og det er muligt at gre en rkke ting i de kommende dage og uger .
Det ndvendige er det , De har i tankerne , nemlig frst og fremmest at f standset volden og srge for , at parterne kan genoptage forhandlingerne fra bunden uden forhndsbetingelser .
<P>
For vrigt deltager Javier Solana i det informationsudvalg , der holder mde p sndag i New York og forhbentlig snart gr i gang med arbejdet .
Jeg overvejer efter Det Europiske Rd i Nice at tage til New York p formandskabets vegne i forbindelse med arbejdet i dette udvalg .
<P>
Formandskabet har bestrbt sig p at udvikle Unionens forbindelser med de andre store regionale enheder og har arrangeret mange asiatiske mder , som f.eks. det tredje ASEM-topmde og topmdet med Japan og Kina .
Fr dette blev der holdt et topmde med Indien under det portugisiske formandskab , og der vil blive afholdt et ministermde med ASEAN .
<P>
Vi stdte p et mindre problem angende sprgsmlet om Nordkorea , men jeg vil gerne her sige , at man skal holde sprgsmlet om oprettelse af diplomatiske forbindelser , som p et givet tidspunkt kunne virke malplaceret , men ikke er det egentlige grundlggende sprgsml , da nogle lande i lang tid har haft diplomatiske forbindelser , og andre ikke har .
Vi har imidlertid besluttet at arbejde p det vsentlige i EU ' s politik i forhold til Nordkorea . Vi vedtog den 20. november retningslinjer for flles handling over for dette land , og trojkaen kunne g i gang p grundlag af disse retningslinjer .
<P>
EU ' s dialog med Afrika er blevet meget styrket p alle planer , herunder p ministerplan , og srlig inden for CDAO , men ogs SADEC .
Det er for vrigt tilfldet selv i dette jeblik .
Dialogen med Sydamerika er blevet fortsat bde i New York , uden for FN ' s Generalforsamling , og p srlige punkter ssom Den Europiske Unions sttte til prsident Pastranas fredsproces i Colombia samt hans sociale , konomiske og institutionelle programmer .
<P>
Jeg vil ikke slutte denne gennemgang uden at understrege Unionens indsats i forbindelse med det , vi i dag kalder de store globale sprgsml , srlig p menneskerettighedsomrdet , hvor vi stadig m arbejde p at opn sammenhng i EU ' s politik i de internationale organer og f civilsamfundet bedre inddraget .
Vi har fortsat denne indsats , der blev pbegyndt tidligere .
Anden udgave af EU ' s rsberetning om menneskerettighederne er blevet forelagt i Europa-Parlamentet . Der vil blive arrangeret et forum om menneskerettigheder den 13. december i Paris .
<P>
Endvidere har det franske formandskab frt en politik til fremme og styrkelse af nedrustnings- og ikkespredningstraktater og har deltaget aktivt i konferencen for 2001 om ulovlig handel med lette vben og vben med lille kaliber .
Formandskabet har ligeledes udarbejdet den anden rsberetning om anvendelse af en EU-adfrdskodeks for vbeneksport , som har vret medvirkende til reelle fremskridt og skal godkendes af CAG den 4. december .
<P>
De kan se , at - og endnu en gang , jeg har forenklet mit indlg meget - Den Europiske Unions aktiviteter udvikler sig betydeligt p disse omrder , og alle EU ' s partnere i hele verden tillgger dette en meget stor betydning .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at Rdet deler de bekymringer , hr . Brok har givet udtryk for vedrrende Afghanistan .
Jeg erindrer om , at Unionen ivrkstter foranstaltninger p grundlag af en flles holdning fra januar 2000 , der vedtog en fuldstndig embargo af vbenleverancer , pres p parterne , sttte til det internationale samfunds mglingsbestrbelser , sttte til afghaneres mglingsbestrbelser , bekmpelse af narkotikahandel og hjlp til civilbefolkningen .
Kommissionen har helt sikkert noget at sige hertil , hvis vi havde tid til det , men for at sige tingene enkelt , bliver alle vores aktive bestrbelser aldrig effektive , da det virkelig drejer sig om et mishandlet land , hvis alle nabolandene , eller lande , der er involveret p den ene eller anden mde og har indflydelse i Afghanistan , ikke beslutter en gang for alle at standse deres interventioner og indblanding .
<P>
Imidlertid er Taleban-styret indtil nu uimodtagelig over for de argumenter og det pres , der kommer udefra .
Jeg ville gerne kunne sige , at vores pres og aktioner har vgt i den nuvrende situation . Der er desvrre en vis modstand og uafhngighed i situationen i Afghanistan over for alle disse foranstaltninger .
Dette skal ikke tage modet fra os .
Det er ndvendigt at fortstte dem , og jeg ved , at mange medlemmer her i Parlamentet er meget opmrksomme herp .
Vi gr alts videre p dette omrde .
Det er et srligt punkt , men der blev stillet et srskilt sprgsml , hr. formand , og jeg nskede sledes at svare p det .
<SPEAKER ID=93 NAME="Richard">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , nr jeg henvender mig til Dem , er jeg bevidst om , at jeg deltager i en markant udvikling i livet i Europa , for jeg tror , at det er frste gang , at en forsvarsminister taler her i Parlamentet .
Den 24. oktober redegjorde jeg for udviklingen i den flles forsvarspolitik for Parlamentets Udvalg om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Jeg er glad for i fortsttelse heraf i dag at kunne forelgge resultaterne af kapacitetsbidragskonferencen den 20. november for Dem .
<P>
Jeg vil gerne indledningsvis sige , at jeg er enig i formuleringen af Parlamentets beslutning af 21. november om en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
De siger , at en sdan politik ikke har til forml at konkurrere med Atlantpagten , der i dag danner grundlag for det flles forsvar af dens medlemmer , eller stable en permanent EU-hr p benene .
Formandskabet og formentlig alle medlemsstaterne deler denne opfattelse .
<P>
Vores ml er inden 2003 at f kapacitet til , at medlemsstaternes hre kan sttes ind sammen for at udfre Petersberg-opgaverne , nr Det Europiske Rd beslutter at ivrkstte en militr operation p Unionens ansvar .
P det vigtige omrde militr kapacitet satte medlemsstaterne sig i Helsinki det samlede ml inden 2003 at blive i stand til p 60 dage at mobilisere en styrke , der kan indsttes i mindst et r og n op p hrniveau , det vil sige 60.000 soldater .
En sdan styrke skulle vre militrt selvforsynende og have den ndvendige kommando- , kontrol- , og informationskapacitet og andre sttteenheder samt kapacitet til ledsagelse i luften og til havs .
EU-medlemsstaterne besluttede ligeledes , stadig under Det Europiske Rd i Helsinki for et r siden , hurtigt at faststte flles ml for kapaciteten p det strategiske omrde .
<P>
De 15 har afsluttet det vanskelige arbejde med at omstte disse ml til militr og teknisk form .
Jeg vil understrege kvaliteten af det helt nye arbejde , som militreksperter fra medlemsstaterne har udfrt under det midlertidige militrorgan , der frst blev oprettet i marts mned .
Jeg vil ogs understrege virkeligheden af og effektiviteten i samarbejdet med Atlantpagten , der har muliggjort en frugtbar udveksling om udviklingen af disse nye kapaciteter .
Der foreligger sledes nu detaljerede militre planlgningsdokumenter , som lige er blevet vedtaget af Rdet ( almindelige anliggender ) .
<P>
Frst og fremmest kapacitetsoversigten , det vil sige et dokument p 300 sider , som njagtigt fastlgger den militre kapacitet , som Unionen anser for ndvendig for at kunne udfre alle Petersberg-opgaverne .
Jeg erindrer om forskelligartetheden i disse opgaver , som omfatter humanitr bistand , evakuering af borgere og konfliktforebyggelse , men ogs adskillelse af krigsfrende parter .
Der foreligger alts en kapacitetsoversigt , som er godkendt af hele Unionen .
Vi har nu ogs en oversigt over styrker , som omfatter tilbud om frivillige bidrag fra medlemsstaterne .
Disse bidrag , der blev stadfstet af De 15 p Det Europiske Rd den 20. november , udgr en styrke p mere end 100.000 mand , ca . 400 kampfly og 100 krigsskibe .
Disse bidrag gr det alts kvantitativt muligt til fulde at opfylde Rdets samlede ml .
<P>
Jeg vil gerne give to nrmere oplysninger om disse tal , som selvflgelig kunne flges af andre tal , men jeg nsker at vre kortfattet og klar .
Disse tal vedrrer en styrke , der skal kunne sttes ind i mindst et r i forbindelse med en operation , der ivrksttes af Den Europiske Union , hvilket betyder , at hver medlemsstat i forhold til det lovede bidrag rder over en reserve , der muliggr de ndvendige aflsninger .
Nr jeg p den anden side nvnte et tal p 100.000 mand , betyder det ikke , at vi har til hensigt at g ud over det ml , der blev fastsat i Helsinki , men at vi har en reserve med forskellige kvalifikationer og specialer , som kan sikre , at Rdets ml p 60.000 mand bliver net , uanset de operationelle betingelser for anvendelsen af dem .
<P>
Jeg vil kort kommentere disse tal for at understrege , at selv om Den Europiske Union har besluttet at etablere en militr kapacitet , kan det ikke ske som fiktion .
En sdan styrke skal vre stabil og trovrdig , for alle her i Parlamentet kan forestille sig , og jeg ved det af personlig erfaring , at nr en politisk , demokratisk myndighed str over for en voldssituation , den m reagere p , og beslutter at stte en sdan styrke ind , kan den ikke tillade sig den luksus at indg et vddeml .
Den skal vre sikker p denne styrkes trovrdighed .
<P>
Resultatet af denne kapacitetsbidragskonference rkker videre end den oversigt , jeg lige har omtalt .
Vi er rent faktisk blevet enige om at arbejde p at forbedre denne styrke kvalitativt .
Medlemsstaterne har forpligtet sig til at gre en indsats bde p mellemlangt og langt sigt for at styrke deres kapacitet bde operationelt og strategisk .
Vi er srlig blevet enige om inden for rammerne af de igangvrende reformer af de vbnede styrker , som fru Lalumire henviste til for lidt siden , at fortstte med at styrke vores egen kapacitet og koordinere de nuvrende projekter , der omfatter nationale og multinationale lsninger , for at ge styrkernes prstation .
Det drejer sig isr om at opn en hurtigere mobilisering , at ge varigheden af indsttelsen og forbedre koordineringskapaciteten , hvilket kaldes den flles styrkes interoperabilitet .
Det drejer sig om at styrke den strategiske kapacitet , isr den strategiske mobilitet , for hurtigt at dirigere de ndvendige styrker hen til et interventionsomrde , oprette militrstaber til at lede og kontrollere styrkerne og midler til at informere dem .
<P>
Endelig nsker vi at styrke nogle af den flles styrkes muligheder for at gennemfre operationelle aktioner .
Det drejer sig isr om Combat Search and Rescue ( eftersgnings- og redningsaktioner under kamphandlinger ) , forsvarsmekanismer mod jord-til-jord missiler , prcisionsvben og logistisk sttte .
Dette er en rkke af de forslag , der blev fremsat i Parlamentets beslutning af 21. november .
<P>
Jeg vil komme med en anden bemrkning om dette globale projekt til forbedring af EU ' s militre kapacitet .
Nogle mener , at det viser europernes mangler og svagheder , men jeg har bemrket , at disse mangler og svagheder har eksisteret lnge , og at indtil nu har ingen bekymret sig herom p politisk niveau , i det mindste ikke p EU-niveau .
Den udvikling , vi har sat i gang , har gjort det muligt for europerne at ptage sig deres ansvar , at se fremad , muligvis at anvende deres styrker i forbindelse med demokratiske politiske forml og vedtage beslutninger om sprgsml , der i mange r har stet i baggrunden .
<P>
Det er sledes en ny kraft , der er sat i gang p grundlag af en politisk vilje fra medlemsstaternes side .
Den vil vre trovrdig , hvis den varer ved . Derfor har vi vedtaget en opflgnings- og evalueringsmekanisme , der vil blive godkendt af Det Europiske Rd i Nice .
Ved hjlp af en sdan mekanisme kan vi mle fremskridtene .
Den er naturligvis baseret p Den Europiske Unions fri beslutningsret og anerkendelse af den frivillige og politiske karakter af de indgede forpligtelser .
Ved hjlp heraf kan man sammenligne medlemsstaternes forpligtelser med deres yderligere beslutninger , og jeg tror , at den vil tilskynde regeringerne til at trffe hensigtsmssige beslutninger .
<P>
Som De kan se , er europerne fast besluttet p at yde en varig indsats for at gre et flles forsvar trovrdigt .
Dette sker ved en hurtig ivrksttelse af de trufne beslutninger .
Jeg erindrer om , at de 15 medlemsstater har sat sig som ml at gre den flles styrke operationel fra 2003 .
Det er vores nske , at de permanente organer bliver oprettet hurtigst muligt efter Det Europiske Rd i Nice .
Det er ndvendigt at gre systemet operationelt i 2001 , og srlig EU ' s militrstab , og det bliver en opgave for vores venner i det svenske formandskab .
Den skal hurtigt kunne rde over sit eget udstyr og procedurer .
Fra nu af og til 2003 vil Den Europiske Union gradvis , nr de oprettede organer kan varetage deres opgaver , vre i stand til at udfre nogle af Petersberg-opgaverne .
Dette var i form af nogle bemrkninger , som ndvendigvis m vre korte og sledes ufuldstndige for at flge reglerne her i Parlamentet , den status , man i dag kan gre over de konkrete resultater p kapacitetsomrdet , som enten allerede er godkendt eller bliver det under Det Europiske Rd i Nice .
<P>
Tillad mig , hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , kort at gre rede for den dybere politiske mening med denne nye opgave , som en stor del af offentligheden har godtaget , og som giver Europa et redskab til politisk indflydelse , som det manglede .
Gennemfrelsen heraf bygger p et klart nske fra medlemsstaterne , der str i kontrast til de mange skuffelser p dette omrde , siden opbygningen af Europa begyndte .
Jeg takker mine kolleger , som er udenrigsministre og forsvarsministre , for dette . De har gjort dette vsentlige fremskridt muligt , og jeg takker naturligvis ogs Europa-Parlamentet for dets interesse for dette nye , omfattende projekt .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Hume">
Hr. formand , nr vi drfter forsvars- og sikkerhedspolitik og konfliktlsning , m vi aldrig glemme den meget basale grund til , at Den Europiske Union overhovedet eksisterer . Det er verdenshistoriens bedste eksempel p konfliktlsning .
<P>
Nr man ser p det forgangne rhundrede , oplevede vi i dets frste halvdel to verdenskrige - de vrste i verdenshistorien med millioner af dde .
Alligevel oprettede de samme mennesker i de selvsamme lande Den Europiske Union i det samme rhundrede , og uanset hvor i verden EU ' s grundlggende principper anvendes , bringer de fred .
Nu vi taler om konfliktlsning , hvorfor sender De s ikke denne filosofi i stedet for soldater , hvorfor overvejer De ikke at etablere en afdeling i Europa-Kommissionen for fred og forsoning og at udnvne en kommissr med ansvar for fred og forsoning i betragtning af det massive og fundamentale erfaringsgrundlag , som EU har inden for konfliktlsning ?
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=95 NAME="Patten">
Jeg vil gerne begynde med at kommentere det , min ven hr . Hume netop har sagt .
Han har udrettet mere end de fleste med sin personlige form for konfliktlsning i en del af verden , som jeg kender godt , og hele verden har rost ham for hans indsats .
<P>
Han har naturligvis ret i det , han siger om Den Europiske Unions bidrag til konfliktlsning .
En japansk-amerikansk politolog skrev en bog med den ulykkelige titel " The End of History " i 1989 .
Vi har jo vret vidne til en del historie siden 1989 , men han havde helt ret i , at vi i 1989 var vidne til afslutningen p et srligt beskmmende og alt for langt kapitel i europisk historie .
Vi ved alle , at hovedformlet med oprettelsen af Den Europiske Union for grundlggerne var at forhindre , at Europa skulle blive revet fra hinanden i endnu en borgerkrig .
Det er ikke mindst det , der er opnet i de seneste r , hvor det liberale demokrati er blevet konsolideret p hele kontinentet , og det er den store opgave , som vi under det franske formandskab skal forsge at lse i Nice .
Vi str nu over for problemet med at sikre , at nr vi taler om at konsolidere det liberale demokrati i Europa , mener vi hele det kontinentale Europa , for det er det , som udvidelsen og udvidelsesprocessen handler om .
Det er derfor , udvidelsesprocessen ikke blot er et strategisk sprgsml - ikke blot et konomisk sprgsml for os , men ogs et moralsk sprgsml - et sprgsml , som ligger meget tt op ad , hvad hr . Hume talte om , da han omtalte konfliktlsning .
<P>
Jeg er dog ikke kommet for at tale om det , og jeg m svare min ven hr . Brok og fru Lalumire og takke dem for deres fremragende betnkninger .
Sammen med beslutningsforslagene , som bygger p betnkningerne , udgr de nogle yderst ambitise retningslinjer for vores fremtidige arbejde .
Det glder mig , at de i det store hele i hj grad sttter Den Europiske Unions eksterne aktiviteter , som er ivrksat af Rdet , Kommissionen og min kollega Javier Solana siden hans ankomst for godt et r siden .
Jeg er absolut enig i indholdet af disse beslutninger og betnkninger .
<P>
Det ville vre ufornuftigt at prve at komme ind p alle de punkter , der er omhandlet i betnkningerne og beslutningerne , og det er heller ikke det rette tidspunkt til at prve at komme hele kloden rundt i en drftelse af vores udenrigspolitik .
Jeg vil i stedet blot komme med et par bemrkninger om nogle af kernepunkterne i den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som er fremhvet i de to betnkninger .
<P>
Som ministrene har ppeget i deres fremragende taler , har vi i de seneste uger oplevet en vigtig udvikling i retning af at styrke Europas bidrag til sin egen sikkerhed .
Jeg vil ikke komme yderligere ind p det , og som jeg ofte har understreget , hrer de militre aspekter ikke ind under Europa-Kommissionen .
Europa-Kommissionen skal ikke - og jeg gentager , ikke - tage sig af disse sprgsml .
Den eneste ekspertise , som jeg mske kunne bidrage med i denne forhandling , stammer fra min tid som verstkommanderende for garnisonen i Hongkong .
Det er medlemsstaternes sag .
Det er ministrene , der skal trffe beslutningerne .
Det er ikke kommissrerne .
<P>
Jeg er temmelig overrasket over noget af det , der er sagt og skrevet om oprettelsen af denne styrke i det land , jeg kender bedst .
Det er blevet sagt , at den underminerer NATO , men NATO har naturligvis gjort det helt klart , at man sttter det , som de europiske ministre prver at gennemfre .
Vi hrer , at USA er imod .
I en overskrift i en af aviserne i Storbritannien i sndags stod der , at USA trkker sig ud af NATO , hvis EU-styrken bliver til noget , men faktisk sttter den amerikanske regering kraftigt initiativet .
Det har den flere gange givet udtryk for .
Hver gang et medlem af den amerikanske regering ppeger , hvor meget man sttter det , som Europa prver at gennemfre , hrer vi udtalelser i medierne i det land , jeg kender bedst , om , at de ikke ved , hvad der er i deres egen interesse .
Hver gang det sker , tropper der en eller anden op , som regel fra en af de tidligere regeringer eller en for lngst overstet periode i de transatlantiske relationer , som siger , at tingene har ndret sig , og at dette virkelig ville vre delggende for forholdet mellem Europa og USA .
<P>
Men en ting er fuldstndig sikker . For det frste ville det virkelig vre delggende for forholdet mellem Den Europiske Union og USA , hvis vi ikke gik videre med det , vi nu har foreslet - hvis det ikke skulle lykkes os at gennemfre det , vi har sat os for .
For det andet er der noget andet , vi skal have afklaret .
Der er ingen , der pstr , at USA har til hensigt eller nsker at reducere sit strategiske engagement i forhold til Europa .
Hvad man i stigende grad er ved at indse , er , at den amerikanske offentlighed - og det er forsteligt - bliver stadig mere tvende over for at stte amerikanske liv p spil for at klare konsekvenserne af sm , blodige tragedier i Europa .
<P>
Jeg var i USA , mens debatterne krte p " Larry King Live " og alle andre steder op til bombningen af Jugoslavien under Kosovo-krisen .
Det var netop hovedindholdet i alle diskussionerne og alle debatterne dengang .
Der er meget , der tyder p , som jeg har sagt , at hvis vi ikke gr mere selv , kan det f meget delggende flger for vores forhold til USA .
I Bosniens nyere historie har vi ofte set situationer , hvor nogle af vores soldater blev bragt i utlelige situationer , ikke kun militrt , men ogs moralsk .
Kosovos nyere historie understreger vigtigheden af , at Europa gr mere selv .
Det prver vi p nu , og det er rent ud sagt bde tbeligt og ondskabsfuldt at antyde , at dette betyder oprettelsen af en europisk hr eller er et forsg p at sparke amerikanerne ud af Europa .
<P>
Jeg er helt enig i det , min ven hr . Brok siger i sine generelle konklusioner om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Vi er net langt , siden det i Maastricht i 1991 blev besluttet at tage skridtet fra et politisk samarbejde til en flles udenrigspolitik .
Der er lang vej igen , fr vi har udviklet en strk FUSP .
Der er behov for get sammenhng og effektivitet i Den Europiske Unions eksterne aktiviteter p tvrs af alle skel .
<P>
Det sidste par rs erfaringer har vist , at Den Europiske Unions aktiviteter er mere end blot en sidestilling af deklaratorisk politik og teknisk samarbejde .
Vi skal integrere tre elementer i et afsluttet hele , nemlig fllesskabspolitikkerne , FUSP , herunder den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , og medlemsstaternes nationale indsats .
Der er p det eksterne omrde behov for et fornuftigt og flsomt partnerskab mellem Unionens institutioner , herunder Europa-Parlamentet , og en meget tt koordinering med medlemsstaterne .
Vores udfordring er at sikre , at verdens strste handelsgruppe og leverandr af udviklingsbistand ogs spiller en politisk rolle .
Vi kan yde et reelt bidrag , og det skal vi ikke vige tilbage for at gre .
<P>
For Fllesskabet betyder det , at vi skal reformere vores bistand til tredjelande , forbedre vores interne procedurer og opstille rammer , inden for hvilke vi kan mobilisere alle Fllesskabets midler til at n vores aftalte eksterne ml .
Vi sger ikke nye ansvarsomrder .
Vi har ikke brug for nye ansvarsomrder , men vi nsker at udve den magt , vi allerede har i henhold til traktaten , mere effektivt , og jeg er meget positivt indstillet over for Parlamentets nske om at gre det samme .
<P>
Hr. minister Vdrine ppegede i sit indlg , at vi har prioriteret reformen af vores eksterne indsats og effektiviseringen af vores programmer .
Jeg har flere gange talt i Parlamentet om dette emne , og jeg vil ikke udbrede mig om det igen i dag .
Men vi har gjort fremskridt , og det skyldes frst og fremmest det franske formandskabs ledelse .
Vi har arbejdet meget effektivt sammen om at sikre , at de europiske skatteydere kan se , hvilken type programmer der udfres , og det har de ret til at se , og at bistandsmodtagerne rundt om i verden hurtigst muligt fr den bistand , som de har brug for , idet man sttter de mest vrdifulde projekter .
<P>
Jeg har noteret mig opfordringen i medlemmets betnkning til at skabe flles strategier for Afrika , Latinamerika og det vestlige Balkan .
Hvis vi tager det vestlige Balkan frst , har jeg svrt ved at se , at der skulle vre behov for en flles strategi for det vestlige Balkan , for vi har faktisk en ganske god strategi for det vestlige Balkan .
Det fremgik af den rapport , som Javier Solana og jeg fremlagde for Rdet tidligere p ret .
Vores udfordring er nu at holde fast i den strategi og sikre , at vi kan f den til at fungere , sikre , at vi ved at stille disse lande et nrmere forhold til den europiske familie i udsigt kan hjlpe dem til at gennemfre de konomiske og politiske ndringer og reformer , som er pkrvet for at sikre deres stabilitet og velstand p langt sigt .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Lalumire for at fremhve den rapport om konfliktforebyggelse , som Kommissionen sammen med den hjtstende reprsentant er ved at udarbejde til Det Europiske Rds mde i Nice .
Kommissionen har til hensigt at flge op p denne flles rapport med en meddelelse til forret om den fuldstndige integrering af konfliktforebyggelse i vores eksterne bistandsprogrammer .
Med hensyn til krisestyring vedtog Kommissionen den 27. september et forslag til beslutning om oprettelsen af en fllesskabsmekanisme til koordinering af indgreb til beskyttelse af civilbefolkningen i krisesituationer .
Dette udkast er nu forelagt Rdet , og jeg hber meget , at det snart bliver vedtaget .
<P>
Udkastet til forordning om oprettelse af en hurtig beredskabsordning , som skulle blive vedtaget inden rets udgang , gr det muligt for Kommissionen under samme budgetpost og p samme juridiske grundlag at udfre en rkke handlinger samtidig og sledes reagere hurtigt p en krise med en bred vifte af midler .
Jeg vil ogs lige gentage , at vi taler om en hurtig beredskabsordning .
Det er det , Kommissionen beder om .
Kommissionen er ikke indblandet i oprettelsen af den hurtige udrykningsstyrke .
Igen henviser jeg til den ikke altid lige afbalancerede mediedkning i mit eget land , hvor det ser ud til , at man har svrt ved at forst denne skelnen .
Vi nsker en administrativ ordning , som gr det muligt for den undertiden langsomme Kommission at reagere hurtigere i en krisesituation .
Selv med vores tunge procedurer i Kommissionen har vi ikke brug for en styrke p 60.000 soldater til at gennemfre vores mlstninger .
Vi har brug for Parlamentets sttte til at f godkendt disse udkast til forordninger s hurtigt som muligt .
<P>
Ligesom ministeren vil jeg blot sige en ting om Afghanistan som svar til hr . Brok .
Ligesom ministeren er vi bekymrede over de tiltagende kamphandlinger , som vi har set i det nordstlige Afghanistan i den seneste tid . Vi er bekymrede over den deraf flgende forvrring af den humanitre situation for befolkningen , hvor mange tusinde har mttet flygte fra deres hjem for at undg konflikten .
Den Europiske Union har i sin flles holdning til Afghanistan af 14. januar i r forpligtet sig bl.a. til skabelsen af bredygtig fred i Afghanistan .
Her sttter den FN ' s centrale rolle gennem dens srlige udsending , hr . Vendrell , som forsger at bringe konfliktens parter sammen i et forsg p at danne en bred samlingsregering i landet .
Den Europiske Union har ogs opfordret til andre fredsbestrbelser , bl.a. i forbindelse med 6 + 2-gruppen og den tidligere konges og Den Islamiske Konferences fredsinitiativer i Afghanistan .
Samtidig opfordrer Den Europiske Union stadig kraftigt de involverede lande til at stte en stopper for den militre , paramilitre og efterretningsmssige indblanding i Afghanistan og standse al anden militr sttte til parterne i den afghanske konflikt .
<P>
Med hensyn til leveringen af bistand har Kommissionen frst og fremmest gennem sit kontor for humanitr bistand , ECHO , truffet en rkke specifikke foranstaltninger i r med henblik p at afbde virkningerne af den katastrofale trke i landet ved at skaffe midler til fdevaresikkerhed og vinterpakker til den del af befolkningen , der er fordrevet af kampene i den nordstlige del af landet .
I r har disse hjlpeforanstaltninger og de , der er under forberedelse , indtil videre belbet sig til over 14 millioner euro .
Medlemsstaterne har ogs ydet individuelle bidrag ud over disse belb .
<P>
Endelig kan jeg understrege , hvad andre allerede har sagt .
Vi er net usdvanligt langt p forblffende kort tid .
De , som undertiden anklager Den Europiske Union for at lide af muskelsvind , for ikke at kunne tage initiativ , for ikke at have visioner , for ikke kunne komme videre og reagere p den moderne verdens problemer , skulle mske se p de fremskridt , der er gjort i de seneste mneder p meget kort tid med oprettelsen af FUSP , som har sin egen integritet og meget stor potentiel vrdi .
Det er et bemrkelsesvrdigt bidrag .
Jeg hber , at vi i Kommissionen kan bidrage til en fornuftig debat om konfliktforebyggelse .
Vores andet store bidrag er at vise , at vi kan lse de opgaver , som vi allerede har fet stillet , meget mere kompetent i fremtiden , end vi har kunnet hidtil .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Christopher Patten .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.10 og genoptaget kl .
21.00 )
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , hr . Brok har p udmrket vis sagt , hvad vores gruppe mener om udviklingen p forsvarsomrdet og den vej , der endnu skal tilbagelgges p dette omrde .
Her vil jeg blot sige til fru Lalumire , at den samme gruppe i morgen godkender hendes udmrkede betnkning , og derefter koncentrere mit indlg om situationen i Afghanistan .
Jeg var der i juni og kunne se bde flygtningenes elendighed og de talebanske oprreres fanatisme , som jeg selv kunne iagttage .
<P>
Efter at Talokan faldt i september , hvilket dannede baggrund for det frste beslutningsforslag her i Parlamentet og er rsag til debatten i dag , er situationen blevet stadig vrre , srlig p humanitrt plan .
Offensiven mod Talokan afskar den eneste forsyningsvej til Panchir-dalen og Chamali-sletten , hvor kommandant Massouds styrker er samlet , men ogs en stor del af de fordrevne og flygtede indbyggere .
<P>
Der er jensynligt ikke mulighed for en militr lsning p dette omrde , som vi allerede har sagt , og jeg har flgelig noteret mig erklringerne for lidt siden fra formandskabet for Rdet , som vil forpligte sig til at udve ethvert ndvendigt pres p nabolandene , og srlig Pakistan , for at f dem til at ophre med at blande sig p dette omrde og for at finde en politisk lsning .
Jeg gentager imidlertid , at det er den humanitre situation , vi skal koncentrere os om , for den bliver mere og mere uholdbar .
I dag er der mere end 30.000 familier p Chamali-sletterne , i Panchir-dalen og nordp , hvor forbindelserne til Tadjikistan stadig er meget vanskelige . Halvdelen af dem har ikke husly og er bervet alt .
<P>
50 % , det vil sige 15.000 familier .
Det er minus 3 til minus 6 grader for tiden i omrdet , og de pgldende familier har som eneste proviant fet en sk mel i lbet af den sidste mned .
Det haster derfor med at ivrkstte en lsning med humanitr bistand .
Jeg mener , at der allerede er blevet anmodet herom .
Der br oprettes et lager i Duchambe .
Jeg synes , at der skal oprettes en luftbro , som vi har kunnet gre p andre tidspunkter og andre steder .
Det glder disse menneskers overlevelse .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg vil koncentrere mit bidrag om fru Lalumires betnkning .
P hele PSE-Gruppens vegne vil jeg udtale min anerkendelse af vores hjt agtede kollega , Catherine Lalumires fortrffelige betnkning .
Min gruppe sttter hendes holdning , og vi er taknemmelige for den afbalancerede tekst , hvori de rette ting prioriteres .
Vi fr jo en ny mde at gribe den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik an p , idet den civile dimension mindst har samme vrdi som den militre .
Den hurtige udrykningsstyrke synes at blive tilvejebragt med en ihrdig indsats , hvilket vi glder os over .
Medlemsstaterne har givet tilsagn , som ver retfrdighed mod tidligere udtalte ambitioner .
Nu glder det om ogs at skabe en effektiv , hensigtsmssig europisk enhed , som vil st under entydig ledelse .
Det vil efter min opfattelse blive den virkelige test for Den Europiske Union .
Der fjes en ny dimension til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det gr anmodningen om en ordentlig parlamentarisk kontrol indtrngende .
Sttter Rdet og Kommissionen forslagene herom i Lalumire-betnkningen ?
<P>
Vi fremstter endnu to bemrkninger .
De beskrevne udviklinger udgr et nyt incitament for den europiske vbenindustri , og det kan den bruge .
Men vi vil undg pres p eksporten og vil derfor forbedre vbeneksportreglerne , og vi vil ogs sttte et ndringsforslag herom . Min gruppe erkender , at der vil opst diskussion om de forskellige aspekter , men sger i frste instans efter nye midler gennem omstrukturering .
Vi udelukker ikke en eventuel forhjelse af forsvarsudgifterne , men det skal faktisk undersges ligesom andre prioriteter p f.eks. det sociale og det konomiske omrde .
<P>
Vi synes naturligvis i hj grad om den vgt , der i betnkningen lgges p den civile dimension af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Sommetider fr man indtryk af , at FUSP ' s fremtid er fuldstndig afhngig af udformningen af en autonom militr kapacitet .
Er det berettiget ?
I hvert fald ikke efter mediernes opfattelse .
Hensigten med den hurtige udrykningsstyrke er gennemfrelsen af Petersberg-opgaverne .
Vi m imidlertid ikke overdrive betydningen deraf .
Jeg er ganske vist ikke enig med de kynikere , som siger , at Europa fr endnu et uanvendeligt stykke legetj . Det er imidlertid rigtigt , at den hurtige udrykningsstyrke i mange situationer ikke vil kunne anvendes med det samme .
Vi ser den som et instrument , som kan anvendes ved siden af andre , eller rettere sagt , om muligt efter andre instrumenter .
<P>
Konfliktforebyggelse foretrkkes frem for militr krisestyring .
EU er bedre rustet end f.eks. NATO til sdanne fredsbevarende og konfliktforebyggende opgaver .
Vi nsker en styrkelse af denne kapacitet .
Vi er sommetider skeptiske over for Den Europiske Unions bestrbelser p dette omrde .
Der er opstet en slags fokusering p det militre instrument .
P dette punkt synes det at vre lettere at opn resultater .
Med hensyn til den anden del af beslutningerne fra Helsinki er man efter vores opfattelse ofte hyklerisk .
P en sdan kritik reageres der ofte med en henvisning til de vigtigste ml for politiets indsats eller den hurtige udrykningsstyrke , som Kommissionen nu ivrkstter .
Vi sttter disse skridt , men der m ske mere for at styrke de civile aspekter af den europiske sikkerhedspolitik .
Vi vil have scenarier og en sammenhngende planlgning .
Hvornr har vi brug for hvilke instrumenter ?
Den Europiske Unions hemmelighed er dens civile grundlag , det vil vi tydeligt have udtrykt i Unionens udenrigspolitik .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , hr. rdsformand , der gr ofte meget lang tid , inden man kan se synlige resultater , nr ting behandles p europisk plan .
Utlmodige medborgere klager over , at det europiske bureaukratis mllehjul maler uendeligt langsomt .
Inden for den europiske sikkerhedspolitik er det imidlertid get forbavsende hurtigt , efter det blev besluttet at oprette en flles europisk styrke i Helsingfors i december 1999 .
Det er godt , at det sker .
Vi har brug for at vise os selv og omverdenen , at Europa har kraft og vilje til at forhindre en gentagelse af balkantragedien .
Naturligvis skal EU tage et strre ansvar i Unionens eget nromrde , hvad angr konfliktforebyggende foranstaltninger , krisestyring , fredsbevarende operationer osv .
<P>
I ELDR-Gruppen sttter vi fuldt ud Broks betnkning .
I det store og hele sttter vi ogs Lalumires betnkning .
Vi mener imidlertid , at man ikke kraftigt nok kan understrege betydningen af ikke at opbygge overlappende strukturer med NATO .
Det virker derfor lidt undvendigt at regulere i detaljer , hvordan f.eks. europiske rumstyrker skal organiseres .
Det er vigtigt at vrne om den transatlantiske forbindelse og USA ' s fortsatte engagement i Europa .
EU br ikke udvikle sit eget forsvar med faste tropper .
<P>
Udviklingen gr som sagt hurtigt .
I land efter land er der i ugens lb indlbet rapporter om , hvor mange soldater , fly , ubde m.m. landene kan bidrage med for at gre styrken operativ .
Hvis man flger debatten i nogle medlemslande , str det klart , at mange borgere opfatter begivenhedernes udvikling som lidt fortumlende .
Kommissr Patten berettede om debatten i Storbritannien .
I et andet land , der str mig nrt , er diskussionens blger get ganske hjt .
I Sverige er der en noget halvslv debat om neutraliteten , et begreb , som , de fleste af os indser , er et forldet levn fra den kolde krigs tid , som man ikke kan bruge til noget i dag .
Ikke desto mindre har vi i Europa-Parlamentet , der reprsenterer borgerne , et ekstra ansvar for at fre denne debat og kritisk gennemg og diskutere den spirende forsvars- og sikkerhedspolitik .
Det indebrer , at der skal findes strukturer , s vi parlamentsmedlemmer kan f oplysninger om beslutninger , s vi kan diskutere , deltage og forlange ansvar .
Borgerne skal imidlertid ogs s vidt muligt have adgang til informationer og dokumenter .
Det er helt ndvendigt , hvis politikken skal skabe tillid .
<P>
Den skaldte Solana-beslutning fra i sommer er blevet hjlydt kritiseret her i salen .
Den indebar , at alle udenrigs- og sikkerhedspolitiske handlinger automatisk skulle fritages fra gennemsigtighed .
Det er selvflgelig uacceptabelt .
Det er ogs derfor , vi har bedt Domstolen om at prve denne beslutning .
Samme tanker om strst mulig benhed kommer til udtryk i Cashmans betnkning , som vi for to uger siden vedtog med et bredt flertal i Strasbourg .
Jeg hber derfor p bred sttte til de liberale ndringsforslag , som netop berrer sprgsmlet om benhed og gennemsigtighed for borgerne .
<P>
Til slut vil jeg udtrykke min gruppes store bekymring over den stadigt vrre situation i Afghanistan , og vi opfordrer Kommissionen og Rdet til at gre , hvad de kan for at ge bestrbelserne for at finde en fredelig lsning og bist civilbefolkningen , ikke mindst her inden vinteren .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , hr . Richard , hr. kommissr , jeg vil i mit bidrag begrnse mig til to vigtige omrder i fru Lalumires betnkning .
<P>
Det frste omrde vedrrer konfliktforebyggelse og krisestyring .
Jeg er glad for , at dette omrde udgr en s vigtig del af hendes betnkning , fordi det er baseret p den analyse , som De Grnne tidligere har foretaget , det siger jeg rligt , nemlig at Den Europiske Unions styrke er forebyggelse af konflikter , og at man frst i sidste instans , desvrre , skal kunne falde tilbage p militre midler .
Et godt eksempel derp er efter min mening stabilitetspagten for Balkan .
Det er efter min opfattelse et eksempel p , hvordan det skal gres i Den Europiske Union , hvordan det med mange midler f.eks. med hensyn til demokrati , sttte af frie medier og undervisning , vises , at en konfliktforebyggende politik hjlper og nytter .
<P>
Hvad jeg hber , og i den henseende kan jeg sttte hr .
Wiersma , er , at de ord , der str i betnkningen om konfliktforebyggelse , ikke kun er hykleri , men ogs virkelig omsttes i praksis til konkrete ml , som der investeres penge og politisk vilje i , ellers er vi meget lngere fra mlet , idet vi lover det gode og gr det drlige .
<P>
Det andet omrde , som jeg vil komme tilbage til , er den militre dimension .
Der er to punkter , som min gruppe kritiserede , og som til vores tilfredshed er optaget i fru Lalumires betnkning .
Det frste er Europa-Parlamentets rolle , som flere kolleger ogs nvnte .
Det er stadig fuldstndig utydeligt i de nuvrende forslag , hvilken rolle det br have .
Hvad mig angr , br den g ud p , at Europa-Parlamentet i fremtiden inddrages direkte i udarbejdelsen af det absolut ndvendige strategiske koncept og ligeledes i beslutningen om indsttelsen af den europiske fredsstyrke , hvis det kommer s vidt .
P dette punkt har jeg et meget konkret sprgsml til hr . Richard .
I de nederlandske medier dukker der til stadighed beretninger op om , at der i Saint Malo-aftalen , som hans land ved rets begyndelse indgik med England , findes en hemmelig protokol , hvori de to lande , Frankrig og England , siger og lover hinanden , at Europa-Parlamentet aldrig vil f medbestemmelse om nogen som helst del af sikkerhedspolitikken . Jeg vil gerne bede hr .
Richard om en reaktion herp og sprge ham , hvilken rolle Europa-Parlamentet efter hans opfattelse br spille , hvis denne hemmelige protokol ikke findes .
<P>
Det andet punkt , vi kritiserede , og det er ogs optaget i fru Lalumires betnkning , er mangelen p et strategisk koncept .
For at sige det ganske simpelt : Hvor , hvornr og hvordan br denne europiske interventionsstyrke optrde i fremtiden ?
Det er fuldstndig uklart for mig .
Jeg var derfor rlig talt lettere forvirret i sidste uge , da hr . Solana p sprgsmlet , om der foreligger et strategisk koncept , uden tven svarede ja , ja , vi har et strategisk koncept , nu mangler vi bare tropperne .
Jeg vil p dette punkt sprge hr .
Richard , , om han er enig med hr . Solana .
Findes der et strategisk koncept ?
Og hvis det findes , kan han s vise mig , hvor det str , for s vil jeg gerne lse det .
<P>
Til sidst et punkt , som vi kritiserede , men som desvrre ikke er optaget i fru Lalumires betnkning .
Jeg synes , at Europa-Parlamentets budskab skal vre klart og tydeligt : Vi sttter denne udvikling , men dertil hrer ogs , at der spares p de nuvrende permanente hre , sledes at det bliver muligt at investere i nye midler , som ogs efter vores mening er ndvendige .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. nstformand for Kommissionen , et andet medlem af min gruppe , hr . Modrow , vil komme med et indlg om forsvarssprgsml .
For mit eget vedkommende vil jeg holde mig til det , der i Brok-betnkningen kaldes hjrnestenen i FUSP , nemlig sikring af fred og frihed og konfliktforebyggelse .
Jeg vil begrnse mig til et enkelt eksempel , der er hjaktuelt og meget betegnende for det , der skal ndres i EU ' s politik , nemlig Mellemsten , hvor hr .
Brok med rette beklager , og jeg citerer " at Kommissionen konstant er ude af stand til at spille en konstruktiv rolle " , og dette er det franske formandskab ikke medvirkende til .
<P>
Jeg er lige vendt tilbage fra Israel og Palstina , hvor jeg i sidste uge har stet i spidsen for en delegation fra min gruppe .
Jeg kan sige , at palstinensernes forventninger til EU gr indtryk .
Med et EU-flag p bilen kan man komme frem overalt , selv ind i de drligst stillede flygtningelejre .
Vi m ikke skuffe disse forventninger .
Hvad forventer de af os ?
Hovedsageligt tre ting , som er inden for rkkevidde , hvis vi og hver enkelt regering udviser lidt politisk mod .
<P>
Den frste forventning er , at vi anmoder om at udsende internationale observatrer for at beskytte befolkningen .
Lad os blot sige det samme , som Mary Robinson allerede har sagt til FN ' s kommissr for menneskerettigheder : ikke mere , men heller ikke mindre .
Det , der f.eks. skete p hospitalet i Gaza , giver mareridt .
Det m hre op .
Hvis De er i tvivl , kan jeg anbefale at lse et interview , der stod i det store israelske dagblad Haretz den 20. november . Det afslrer de utrolige ordrer , der gives til israelske eliteskytter , nr de str over for palstinensere p over 12 r .
Det bidrager til at forst den frygtelige status for disse to mneders intifada : 270 dde , heraf flest palstinensere , og nsten 10.000 srede , ofte handicappede for livet .
<P>
For det andet burde vi turde anmode den israelske regering om at standse den militre optrapning , som kun kan gre ethvert hb om fred mere fjernt .
At sige dette er ikke at udvise fjendtlighed , men bde ansvarlighed i Israels interesse og i alle landene i Middelhavsomrdet .
Naturligvis skal vi udtrykkeligt fordmme ethvert angreb mod civile israelere , som det forfrdelige attentat mod en skolebus .
Dette gjorde vi med det samme og p stedet , men det er ikke ved at kaste bomber over Gaza efter at have snket det i mrke for at gre et bedre indtryk p befolkningen , eller ved femten gange at kaste bomber over landsbyerne i Betlehem-omrdet , som vi ogs besgte , at man kan hbe p at komme ud af voldsspiralen .
<P>
Endelig for det tredje skal vi opfordre til at holde nye fredsforhandlinger ud fra de samme principper , som vi forsvarer i ethvert andet omrde af verden , nemlig kravet om overholdelse af international ret og Genve-konventionerne samt kravet om overholdelse af FN-resolutionerne .
Det vil i dette tilflde sige afslutning af besttelsen , herunder af stjerusalem , afvikling af bosttelserne og anerkendelse af flygtningeproblemet .
<P>
Kernen i dette folkeoprr er de fortsatte krnkelser af disse grundlggende rettigheder p trods af syv rs forhandlinger og den deraf flgende forbitrelse .
Det er derfor disse problemer , der skal lses for , at freden kan vende tilbage og blive varig .
For vrigt er mange israelere enige i det , opinionsundersgelserne viser ud over formlet med at stemme , at et stort flertal af dem gr ind for tanken om en fredsaftale med palstinenserne , der omfatter afvikling af bosttelserne .
Som en forening af mdre til soldater udtrykker det : Nr vi har trukket vores brn ud af Libanon , er det ikke for , at de skal d for bosttelserne .
<P>
Hr. formand , derfor skal Europa efter min mening beslutte sig til at handle nu .
Hvis det sker ud fra den tnkemde , jeg lige har nvnt , opfylder det ikke kun det palstinensiske folks forventning , men det styrker den gunstige tendens til en retfrdig fred i selve Israel og giver verden et vrdigt og respektabelt indtryk af sig selv .
Sledes og kun sledes har Europa en chance for at overvinde sin magteslshed i Mellemsten og Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mig om ndringsforslag 1 til Brok-betnkningen om oprettelsen af en international domstol for Saddam Husseins rdselsregime .
Det skorter ikke p plidelige oplysninger om det nuvrende irakiske regimes karakter .
Denne nyhedsstrm ges stadig dag for dag .
Ikke desto mindre er " angstens republik " , som Saddams rdselsregime i revis rammende er betegnet , stadig enormt undervurderet af mange vestlige politikere , ogs her i Europa-Parlamentet .
<P>
Denne fejlagtige vurdering kan imidlertid have katastrofale konsekvenser . For Golfkrigen er for Saddam Hussein efter eget udsagn langtfra afsluttet .
Derfor gr han sig ogs utrttelige bestrbelser for at opbygge et arsenal af overordentlig grusomme massetilintetgrelsesvben .
Hvem ville for vrigt kunne forhindre ham deri i dag ?
Han har i lang tid afvist FN-inspektionshold .
I vrigt frer den grusomme irakiske enehersker kampagne for et massivt arabisk angreb p staten Israel , ja , oven i kbet til en direkte jihad , en hellig krig .
<P>
Hvad er , nr vi skal vre rlige , mere indlysende end ihrdigt at dmme op for den potentielle fare fra Saddam ?
Hvordan ser Rdet og Kommissionen egentlig i jeblikket p det ?
Der er gode grunde til at frygte , at der ikke er tale om en europisk flles udenrigs- og sikkerhedspolitik vedrrende denne alvorlige fare for verdensfreden !
Flgerne af en manglende sanktionsordning mod Bagdad kan i hvert fald ikke overskues .
<P>
Ved malplaceret at pberbe sig den irakiske befolknings nd - mangler Saddam virkelig penge til at afhjlpe denne ? ! - fr tyrannen ved Tigris lidt efter lidt friere hnder internationalt .
Hvortil ?
Til at volde dd og fordrv i eget land og udenfor .
<P>
Kort sagt , det er p hje tid , at FN opretter en international domstol for nje at undersge alle forbrydelser beget af Saddams " angstens republik " og stille de skyldige for en domstol .
Et initiativ dertil ville bestemt gre Den Europiske Unions flles udenrigs- og sikkerhedspolitik mere trovrdig .
Derfor sttter vi helhjertet ndringsforslag 1 til Brok-betnkningen .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , disse betnkninger om fremskridtene inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , der bestemt er meget grundige og informative , pviser desvrre ogs ndeslst Unionens svagheder p dette omrde .
Til de adfrdsmnstre , som vi bestemt ikke kan vre stolte af , hrer de nrmest pinlige og ukoordinerede forsg p at optrde som mgler i konflikten i Mellemsten .
Jeg mener , at vi europere har et srligt ansvar for freden i Mellemsten , men som vi desvrre ikke lever op til og tilsyneladende heller ikke kan klare .
De ensidige beskyldninger , sdan som vi ogs har mttet hre p her , fordmmelserne fra den ene eller anden part i denne konflikt og EU-landenes forskellige afstemningsforhold i De Forenede Nationer den 21. oktober 2000 - det har en af ordfrerne i vrigt kritiseret helt med rette - har i endnu strre grad reduceret EU ' s chancer for her at overtage en produktiv og ansvarsfuld rolle .
<P>
Her drejer det sig ikke om forskellige fortolkninger af rsagerne til konflikten i de enkelte EU-medlemsstater og hos forskellige politikere - mske vil de ansvarlige omsider indse det - her handler det ene og alene om at sttte en fredsproces og om tilliden til de implicerede i denne konflikt .
Bde en levedygtig palstinensisk stat og Israels legitime sikkerhedsbehov skal anerkendes af alle Unionens medlemmer , ellers vil der aldrig blive en flles holdning til fredsbestrbelserne , og Europa vil i forhold til USA miste trovrdigheden som mgler .
<P>
Konflikten i Mellemsten kan derfor blive en slags duelighedsprve for effektiviteten i den europiske Mellemstpolitik .
Hvis vi som europere ikke kan klare at ptage os en ansvarsfuld rolle uafhngig af USA i bestrbelserne p at lse denne konflikt , m vi regne med , at man heller ikke i forbindelse med andre konfliktomrder vil have tillid til os som mgler .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , det m anerkendes , at der i de seneste mneder er sket store fremskridt inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og at en stor del af disse fremskridt er den hjtstende reprsentants fortjeneste .
<P>
Som den franske forsvarsminister nvnte , er der ogs sket fremskridt p det forsvarspolitiske omrde .
Oprettelsen p rekordtid af komiter i Rdet , medlemsstaternes vilje til at forpligte sig til at bidrage til oprettelsen af en hurtig udrykningsstyrke og selve hr . Richards deltagelse i Parlamentets arbejde - i Udvalget om Udenrigsanliggender og p plenarmdet - er efter min mening positive kendsgerninger , som er vrd at huske p .
<P>
Jeg vil strkt understrege de fremskridt , som det franske formandskab har gjort inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og forsvarspolitikken , og det siger jeg isr , fordi der under den foregende debat om Det Europiske Rd i Nice blev givet udtryk for visse forbehold med hensyn til de generelle fremskridt under dette formandskab .
Jeg mener imidlertid , hr. formand for Rdet , at det ikke ville vre godt , hvis vi bedragede os selv , for det franske formandskab vil i bund og grund blive bedmt , ikke p de ml , der allerede er net inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , heller ikke inden for forsvarspolitikken , men p de resultater , der opns p Det Europiske Rd i Nice , som er altafgrende for , om vores projekt kan gennemfres .
<P>
Jeg vil ikke , som hr . Patten sagde i eftermiddag , gennemg hele Den Europiske Unions optrden udadtil , men jeg vil fokusere p tre punkter , som efter min mening skal fremhves .
For det frste , den debat , der er opstet , som flge af den tyske udenrigsministers udtalelser p Humboldt-universitetet , prsident Chiracs udtalelser i Berlin , den britiske premierministers tale i Prag og de artikler , som den italienske ministerprsident og den svenske udenrigsminister for nylig har offentliggjort i pressen .
Hvad angr FUSP , lgger de alle sammen mere vgt p det mellemstatslige omrde end p fllesskabsplanet .
Hr . Giddens , som er ophavsmanden til det , der kaldes den tredje vej , har sagt , at Kommissionen er ude i en politisk nedtur , og at tyngdepunktet skal flyttes mod andre instanser , det vil sige mod Rdet .
For os , hr. formand for Rdet , er Kommissionens aktion og den interinstitutionelle ligevgt afgrende .
<P>
For det andet ved jeg ikke , i modstning til det , som den foregende taler sagde , om det ville vre muligt eller nskeligt , at Den Europiske Union gjorde mere end det , den gr , hvad angr konflikten og optrapningen af volden i Mellemsten , isr nu med den overgangsperiode , som USA er inde i .
Jeg formoder , at USA ' s 43. prsident udpeges inden lnge , men jeg mener , at dette ville vre en god lejlighed til , at Den Europiske Union fordoblede sin indsats og bekrftede sit engagement i en konflikt , der er s tt p os .
<P>
Det sidste punkt i mit indlg vedrrer Latinamerika .
Jeg sprger mig selv - og jeg vil sprge hr . Patten p et tidspunkt - om de forhandlingsdirektiver , der blev vedtaget i lyset af Seattle-topmdet , og som Den Europiske Union og Kommissionen i jeblikket diskuterer med Chile og Mercosur , ikke burde revideres i betragtning af topmdets fiasko , og om det ikke er diskriminerende at betinge disse aftalers indgelse af gennemfrelsen af en ny runde i Verdenshandelsorganisationen .
Det er efter min mening rent faktisk en diskriminerende betingelse , som der nu br rettes op p som flge af den nye situation .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg sige , at den interinstitutionelle ligevgt er meget vigtig for os . Det er vigtigt , at Kommissionen fr den rolle , som den er berettiget til , og at den interne dimension , som allerede er ved at blive konsolideret i Den Europiske Union , hnger sammen med indsatsen udadtil .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. minister , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi skal i dag behandle to meget vigtige betnkninger og en vigtig foresprgsel , der beskftiger sig med en frygtelig , uacceptabel situation i Afghanistan .
Alligevel vil jeg gerne koncentrere mig om Lalumire-betnkningen , fordi denne betnkning dokumenterer de fremskridt , som der utvivlsomt har vret inden for den europiske forsvars- og sikkerhedspolitik , og som ogs giver den en afbalanceret og demokratisk ramme .
Afbalanceret , fordi betnkningen gr det helt klart , at vi for det frste har brug for en analyse af de forskellige risikofaktorer i Europa og i omrdet omkring Europa , for det andet forebyggelse , og for det tredje civil krisestyring .
Frst nr alt det ikke fungerer , har vi brug for militr krisestyring .
Alt dette vil ikke altid kunne flge efter hinanden tidsmssigt , men vi har i fllesskab brug for det hele , og kun alle disse faktorer tilsammen udgr netop en sammenhngende , afbalanceret forsvars- og sikkerhedspolitik i Europa .
<P>
Men betnkningen omfatter ogs en demokratisk ramme , og det vil jeg isr fremhve her .
Hr. minister , jeg vil isr takke for , at De var med i udvalget , og at De er der i dag .
Blot erstatter Deres personlige engagement ikke den demokratiske legitimering af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Forsvarspolitikken , sprgsmlet om udgifter til forsvaret , er et nationalt anliggende og skal flges og vedtages p nationalt plan af de nationale parlamenter .
<P>
Men der er ogs sikkerhedspolitikkens europiske plan , og der er ogs Europa-Parlamentet som budgetmyndighed med hensyn til det europiske plan og ogs den europiske sikkerhedspolitik .
Vi har brug for et samarbejde mellem det nationale og europiske plan , og vi har derfor ogs brug for et demokratisk akkompagnement .
Jeg ved , hr. minister , at De er skeptisk , De har nu igen sagt nej - De har allerede n gang tidligere sagt nej i Paris ved en anden lejlighed - men hinsides al politisk samhrighed bliver Parlamentet ved og vil forsge at gennemfre det .
Til sidst vil jeg gerne sige , at De ogs skal give den europiske forsvarspolitik en parlamentarisk-demokratisk dimension !
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , jeg vil i dette indlg koncentrere mig om at behandle fru Lalumires betnkning , som efter min mening er godt udarbejdet og klart formuleret .
Beslutningen fra topmdet i Helsinki om at oprette et udrykningskorps er i medlemslandene blevet tolket p forskellig mde .
I Finland og Sverige taler man om krisestyring , hvormed man i disse lande nrmest mener konventionel fredsbevarende aktivitet .
Fru Lalumires betnkning genspejler flere NATO-landes opfattelse af , at et korps for hurtig indsats meget hurtigt skal udvikle sig til en hr , der er i stand til fuld krigsfrelse .
Man skal bl.a. have rdighed over tunge transportfly , hangarskibe , krydsermissiler og tankfly til brug ved lange bombetogter .
Dette har man ikke sagt noget om til finnerne .
Efter min mening burde Europas militre identitet vre skabt inden for rammerne af NATO , hvor EU kun skulle holde sig krisestyringsopgaver .
Jeg kan ikke acceptere EU ' s udvikling til en militralliance og en militr stormagt .
Nu hvor udviklingen af EU ' s militre dimension er ivrksat , er det klogt at bestrbe sig p , at Unionen ogs p dette omrde differentieres internt .
NATO-landene kunne skabe et forsvarsfllesskab inden for rammerne af Unionen , som kunne fungere som en strk europisk sjle i NATO .
S kunne de andre EU-medlemslande holde sig til den egentlige fredsbevarende aktivitet .
<P>
Der er visse detaljer i fru Lalumires betnkning , jeg ikke kan acceptere . Ved den endelige afstemning sttter jeg en forkastelse af betnkningen .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , kre kolleger , indtil i dag har Den Europiske Union ikke levet tilstrkkeligt op til sit krav om at varetage sit ansvar for fred og isr vedvarende stabilitet i verden .
Den ville endda vre uden konkurrence , hvis den ville forbedre de eksisterende instrumenter og frem for alt de forhndenvrende muligheder for civil konfliktforebyggelse samt anvende disse konsekvent .
Efter Kosovo-traumet satte der ganske vist hektiske aktiviteter ind , men de gik i en helt forkert retning .
Koncentrationen om rent reaktiv kriseforvaltning bragte den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ud p et skrplan .
Intet land ville dog ptage sig det ansvar at sende sine soldater til en region uden et politisk koncept og med en uvis udgang .
<P>
Men der findes ikke noget politisk koncept , og der eksisterer i virkeligheden stadigvk ingen flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Nationale interesser vejer stadig tungest , frem for alt p det udenrigspolitiske omrde .
Vi har netop set eksemplerne i Haag .
Vi har eksemplerne i mellemstenkonflikten .
Det er absurd at adskille den europiske udenrigspolitik fra institutionerne , som har fet overdraget ansvaret for de fleste af de instrumenter , som er ndvendige for at kunne virkeliggre den .
Det er ikke mine ord , men kommissr Pattens , og han har ret .
Lige s absurd er det at koncentrere de konomiske ressourcer primrt om det militre udstyr .
Hvis den europiske udenrigspolitik udelukkende skal forsts som sttteinstrument for europiske oprustningskoncerner , har den forfejlet sin opgave !
Den kan kun genvinde sin trovrdighed , hvis den har den civile indgangsvinkel som hjeste princip , hvis den frer en effektiv , forebyggende politik med de til rdighed stende midler og iklder disse konomisk trovrdighed .
Forsmmelsen af denne brede vifte af redskaber til civil konfliktforebyggelse vil p langt sigt vise sig at vre en fejl , og da er Rdets forklaringer ikke tilstrkkelige , ej heller hentydningen til , at vi allerede har truffet beslutninger , men det vil komme til at lyde nogenlunde sdan !
Det er ikke indlysende , eftersom det samtidig bliver tydeligt , at disse beslutninger ogs kun har den reaktive indgangsvinkel .
<P>
Civil konfliktforebyggelse , og jeg understreger ordet forebyggelse , kan ikke kun vre et appendiks til militr intervention .
Den bliver frst og fremmest effektiv , nr vi frigr os fra Kosovo- og Srebrenica-traumet , nr vi vender tilbage til en aktiv , forebyggende politik og udnytter de forhndenvrende ressourcer , og det allerede i den indledende fase , nr vi drager omsorg for , at kriser og eskalationsrisici reduceres og nedtrappes .
Det betyder , at aktioner , der har til forml at beskre eksporten af vben til ustabile regioner , skal vre det frste ml , som Rdet skal give sig i kast med , at vi er ndt til at have en retfrdig handelspolitik , at der skal vre hjlp til bredygtig udvikling og frem for alt en opbakning af demokratiske krfter i det civile samfund .
Ogs fremme af regionalt samarbejde er et fornuftigt instrument .
EU har kun et problem , nemlig at den hidtil ikke har vundet offentlighedens interesse for sdanne aktioner , selv om disse er vsentlig mere bredygtige og vsentlig mere effektive .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , en konservativ tysker , hr . Brok , er get sammen med en fransk socialist i , hvad jeg vil kalde en syndig akse , og prsenterer os for to betnkninger og beslutningsforslag , der indbyrdes supplerer hinanden , og som er en kappestrid i interventionsmilitarisme .
Disse beslutningsforslag , suppleret af indlggene fra udenrigs- og forsvarsministrene og fra hr . Patten , lader ingen tvivl om , at Den Europiske Unions militarisering og aggressivitet er noget , der stikker dybt .
Begge forslag gr strkt ind for et voldsomt stort militrmaskineri med den hurtige indsatsstyrke p 50 - 60.000 mand , hr . Rickard siger 100.000 mand , som spydspids , og med sttte fra luft- og svrn og endog med mobilisering af hangarskibe .
<P>
Det erklrede ml er i al sin hrrejsende kynisme Den Europiske Unions militre intervention i tredjelandes omrde for at forebygge og hndtere kriser , der truer de europiske vrdier og interesser , uden en resolution fra FN ' s Sikkerhedsrd , men blot med en appel fra generalsekretren .
Og af sikkerhedshensyn foreslr begge beslutningsforslag , mens de grundigt gr rede for den famse FESFP og dens forbryderiske mlstninger , professionelle soldater , det vil sige lejesoldater , i alle EU-lande , som sledes blindt og uden tven kan udfre de ordrer , de bliver givet .
Herved vil operationer som de forbryderiske bombardementer af Jugoslavien og den fortsatte besttelse af Kosovo iflge beslutningsforslagene kunne udfres med endnu strre succes og p Den Europiske Unions initiativ med NATO ' s samtykke og samarbejde .
<P>
Jeg kan ikke lade vre med at ppege , at iflge hr . Brok er mlet med FESFP at imdeg et massivt angreb fra sovjetblokken .
Der er benbart ingen , der har fortalt ham , at denne blok , desvrre for menneskeheden , ikke eksisterer lngere .
Dette er den ngne sandhed : Som det var tilfldet fr 1990 , glder det ogs i dag for ordfrernes vedkommende og for lederne af Den Europiske Union , at fjenden er de befolkninger , som ikke bjer sig for den nye imperialistiske orden , men kmper imod den , det er den folkelige bevgelse , der vil udvikle sig som en naturlig ting og rejse sig mod Den Europiske Unions barbariske udenrigspolitik og socialpolitik , som skaber had hos befolkningen , krige , arbejdslshed og fattigdom .
Det er denne fjende , Deres FESFP er vendt imod .
<P>
Som De nok har forstet , stemmer vi imod begge betnkninger , og vi engagerer alle vores krfter i kampen mod den politik , de udtrykker .. .. ..
<P>
( Formanden afbrd taleren ) .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil navnlig tale om betnkningen af fru Lalumire , som jeg har den strst mulige respekt for , fordi jeg synes , det er en betnkning , som meget praktisk handler om sager vedrrende vores sikkerhed og ogs andres sikkerhed omkring os .
Men jeg vil frst sige Dem noget om en rkke udtalelser , som mine kolleger for lidt siden fremsatte .
De taler meget pnt og sympatisk om bestrbelsernes rkkeflge , nemlig frst forebyggende aktion , s vidt muligt fredelige midler og frst derefter militre midler .
Nr man hrer det , siger man : Ja , det er naturligvis rigtigt , men opfordringen antyder i virkeligheden , at Den Europiske Union og de europiske medlemsstater i en anden sammenhng tidligere alt for hurtigt har grebet til vben .
Historien lrer os , at det desvrre ofte var alt for sent , og at hundredtusindvis af menneskeliv kunne vre sparet , hvis det var sket noget fr .
Jeg tror alts , at det , for at sige det sdan , egentlig ikke er rigtigt .
Alligevel sttter jeg helhjertet bestrbelserne for at trffe forebyggende foranstaltninger for at undg krig og enhver form for vold . Men vi m naturligvis ikke vende sagen om .
<P>
Jeg mener , hr. formand , at det forholder sig sdan , at offentligheden tror , ogs hvis man sprger den , at vi her i Europa-Parlamentet beskftiger sig med udenrigs- og sikkerhedspolitik , og at tyngdepunktet for vores magt til at trffe beslutninger ogs ligger der , hvilket ikke er tilfldet .
Det elendige er , at Rdet med 15 ministre trffer beslutning derom , at det alt sammen forlber temmelig langsommeligt , og at Europa-Parlamentet fr skylden for det .
Jeg er derfor overordentlig glad for , at vi alligevel gr fremskridt .
Der er ogs den franske forsvarsministers optrden her i Parlamentet , som jo var en historisk begivenhed .
Indholdet af hans tale var noget , som vi alle sammen kunne varme os ved .
Vi kunne se , at der naturligvis sker fremskridt . Ogs hr .
Pattens bestrbelser , hos os er han ogs meget populr ligesom hr . Solana , bifalder vi kraftigt , fordi der omsider sker noget .
<P>
Jeg synes ogs , at det er en overordentlig praktisk bemrkning i fru Lalumires betnkning , hvor hun siger : Prima , hr . Solana koordinerer mellem medlemsstater , og kommissr Patten srger for mere initiativ fra Kommissionens side .
Helst lod vi disse to fusionere til n person .
Jeg har tidligere ogs sommetider sagt mindst enggede tvillinger , men fusionen er endnu bedre inden for Kommissionens rammer .
Jeg synes , det er overordentlig gode perspektiver , som fru Lalumire skitserer .
P en sdan mde kan vi mske n frem til , at alle vores midler ogs anvendes p en mere effektiv mde , bde midlerne til forebyggende aktioner og til militre aktioner , om ndvendigt som led i Petersberg-opgaverne , og foranstaltninger efter militre aktioner , som f.eks. nu ogs er ndvendige i Kosovo .
Der har vi behov for politifolk , men ogs mennesker , der kan holde administrationen i gang , og som f.eks. kan overtage borgmesterembedet et eller andet sted .
Det er alle sammen embedsmnd , som efter min mening glimrende kan tages op i hr . Pattens porteflje og i hans hurtige udrykningsstyrke .
Det er et overordentlig vigtigt element , fordi Kommissionen har meget at skulle have sagt derom , og Parlamentet sledes har meget kontrol .
Jeg er alts tilbjelig til at prioritere dette meget hjt .
<P>
Hr. formand , s kommer naturligvis ogs sprgsmlet om , hvordan budgettet skal fordeles .
Der str gode bemrkninger i betnkningen , og jeg tror , at vi ligesom fru Lalumire skal foretrkke at finansiere det over fllesskabsbudgettet , s bliver det samtidig ogs rligt fordelt , og desuden er der ogs kontrol med det .
For s vidt angr kontrollen , skal Europa-Parlamentet naturligvis overtage stadig flere opgaver fra Den Vesteuropiske Union og dennes forsamling .
Jeg tror , det er godt .
Jeg tror ogs , at det forelbig er en forsigtig , realistisk vurdering , at hvad angr den praktiske anvendelse af tropper , vil de nationale parlamenter jo meget lnge og mske altid beholde store befjelser , og at et forum derfor er ndvendigt , hvor vi kan mde de nationale parlamenter for ogs at drfte disse ting .
Ikke et kontrolorgan , men et forum , og det bifalder jeg kraftigt .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow">
Hr. formand , den foreliggende betnkning er et carte blanche til militr intervention fra EU .
Det finder jeg uacceptabelt .
Da man kunne forudse , at Warszawa-pagten ville blive oplst , vedtog den af mig ledede DDR-regering i begyndelsen af 1990 en ny militrdoktrin , som tilsigtede kernevbenfrihed , en sikkerhedspagt mellem staterne og gradvis nedrustning .
Ingen vold , det var vores princip .
Gennem Den kolde Krigs afslutning havde ogs NATO overfldiggjort sig selv .
Men i stedet for blive oplst , muterer den fra en forsvars- til en angrebspagt og et tilsvarende forbund og udvider sin aktionsradius lngere og lngere mod st .
Begrundelsen for at danne en EU-interventionskampstyrke ligner i dag argumenterne for NATO ' s videre eksistens .
<P>
Det drejer sig ikke frst og fremmest om at fjerne arnestederne for konflikter , men om at sikre adgangen til markeder , rstoffer og interesseomrder militrt .
Jeg er tilhnger af , at EU p det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omrde fortsat profilerer sig for bevarelse af freden og klipper navlestrengen til USA over .
Men der skal andre prmisser til .
For det frste viser den krig , der stik imod folkeretten frtes mod Jugolavien , samt resultaterne af den - jf. de nye spndinger i Sydserbien - at militr magt ikke igen m blive et politisk middel .
For det andet br NATO gradvis oplses og ikke udvides stp .
For det tredje skal der oprettes en atomvbenfri korridor , som Olaf Palme engang tilskyndede til , fra stersen til Sortehavet .
For det fjerde skal OSCE styrkes og styrkes med passende midler til konfliktforebyggelse og -lsning ud fra sine sikkerhedspolitiske grundprincipper , og der skal ikke dannes angrebstropper .
For det femte br De Forenede Nationer opfordres til at indkalde til et topmde om verdensfreden , hvor der skal drages en lre af krigene i det 20. rhundrede , s folkeslagene p denne jord fr en chance for at f et fredeligt 21. rhundrede .
Europa kunne foreg med et godt eksempel - oprettelsen af interventionstropper er helt sikkert det forkerte signal at sende !
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Jeg m sige , at der er meget i Brok-betnkningen , som vi kan sttte , navnlig den betydning , som udvidelsen af Den Europiske Union tillgges .
<P>
Men vi er isr bekymret over udformningen af den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Jeg siger dette p trods af de mange tilsyneladende forsikringer om emnet , som ved et mirakel er fremkommet i de seneste dage .
Hvis den foreslede europiske kapacitet virkelig var beregnet p at styrke NATO eller alliancens muligheder , ville vi ikke have nogen problemer , men det er ikke tilfldet .
<P>
Unionen er fast besluttet p at etablere en autonom kapacitet for at opn europisk politisk integration . Hr .
Richard siger , at han ikke nsker at konkurrere med NATO , men han nsker derimod at konkurrere med USA p det sikkerhedspolitiske omrde .
Hr . Brok foreslr bl.a. , at Den Europiske Union skal sigte efter at operere militrt i en ustabil zone i Asien , fra Afghanistan til Det Kinesiske Hav .
Han nvnte Kashmir - det finder jeg foruroligende .
<P>
Lalumire-betnkningen foreslr , at EU ' s militre operationer skal finansieres af Fllesskabets budget , og selv de , der ikke deltager , forventes at betale til det .
Der er et forslag om at henvende sig til Rusland om langdistancelufttransport , og i gr foreslog russerne flles indsamling af efterretninger med Den Europiske Union .
Der er nogle af de tilstedevrende , som ville foretrkke Rusland som strategisk partner frem for USA .
Fru Lalumire og hr . Brok nsker , at EU ' s forsvarspolitik skal vre underlagt Kommissionens nstformand , som skulle ptage sig det FUSP-ansvar , som nu phviler generalsekretren for Rdet .
Med denne ordning ville Kommissionen komme til at fre forsvarspolitik .
<P>
Det er helt i skoven .
Kommissionen skulle hellere koncentrere sig om de civile eksterne bistandsprogrammer og overlade de militre sprgsml til nationerne p mellemstatsligt plan .
<P>
Lad frst NATO beslutte , hvordan man vil hndtere krisen . Derefter kan europere , som har opnet en strre ekspertise , eventuelt ptage sig ansvaret for en bestemt opgave som aftalt i NATO for fire r siden .
Vi m ikke bilde os selv ind , at de foreliggende forslag har denne hensigt .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hvor det dog morer mig at finde ud af , at hr . Brok hele tiden har vret en farlig revolutionr !
<P>
Jeg vil gerne lyknske fru Lalumire med hendes betnkning .
Vi har helt sikkert opnet kmpefremskridt i det europiske forsvarssamarbejde i de sidste 12 mneder eller deromkring , men der er visse ting , vi skal huske p .
<P>
For det frste er det et kernepunkt at opretholde konsistensen i Den Europiske Unions eksterne politik .
Medmindre sjle 1 , 2 og 3 arbejder hen imod samme ml , vil ingen andre tiltag lykkes .
S det skal vi have in mente .
<P>
For det andet m vi ikke i vores optagethed af den militre dimension i de sidste par uger glemme behovet for civil konfliktforebyggelse . Og det ene m ikke vre p bekostning af det andet , for s trkker vi faktisk i hver sin retning .
<P>
For det tredje , og selv om jeg bifalder den hurtige udrykningsstyrke , skal vi holde os det europiske perspektiv for je , da vi kun fr denne ene chance .
Det er ikke et sprgsml om at vre halvvejs inde eller halvvejs ude , alle medlemsstaterne skal forpligte sig til at f dette til at fungere .
Vi br derfor ikke prve at tvinge den til at gre noget , som ikke var hensigten .
NATO er jo det flles forsvars arm i Europa og Vesten .
Den hurtige udrykningsstyrkes opgave er at skabe og opretholde fred samt Petersberg-opgaverne .
S vi skal have den rette kapacitet .
<P>
I jeblikket har vi overhovedet ikke den kapacitet , og i sidste ende skal medlemsstaterne se p deres forsvarsbudgetter , som er meget forskellige fra land til land .
<P>
Jeg nsker strre konvergens i forsvarsudgifterne .
Vi har ogs behov for ordentlig koordination .
Vi har ikke brug for gentagelser , hverken hvad angr NATO eller i EU-medlemsstaterne .
Vi br arbejde sammen og koordinere vores indsats .
Vi br g i retning af en mere omfattende indkbspolitik , s vi fr en mere effektiv forsvarsindustri , som giver mere valuta for pengene .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , jeg vil pege p tre ting : For det frste , at Lalumires betnkning indeholder et helt program for , hvordan EU skal blive en militr stormagt i lbet af ganske kort tid .
Det kan jo virke ubegribeligt , nr man tnker p , at Europa ikke har nogen fjender og ikke trues af nogen militrmagt .
<P>
For det andet handler betnkningen primrt om offensive militre indsatser uden for EU ' s eget territorium .
Stormagten EU skal kunne gribe ind overalt i verden , hvor EU ' s interesser eller vrdier trues .
EU bliver p sin vis en pendant til USA ogs p dette omrde .
Jeg er overbevist om , at denne politik ville mde mistro hos Europas befolkninger , hvis bare de kendte til den .
<P>
For det tredje siger den meget udfrlige betnkning ikke t ord om de alliancefri stater eller om alliancefrihed som sdan .
Det nrmeste , man kommer noget i den retning er en hnlig bemrkning i begrundelsens punkt 5 om " de skaldt " neutrale " lande " .
De alliancefri lande skal protestere hjt og tydeligt mod sdanne formuleringer og mod betnkningen i sin helhed .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , jeg vil nske hr . Brok tillykke med hans paneuropiske angrebsgruppe i bde tale og betnkning .
Han konstaterer , at udvidelsesforhandlingerne med 12 nye medlemsstater har vist sig at vre de mest effektive instrumenter til stabilisering af Middelhavsomrdet og Central- og steuropa .
Det , vi nu retter vores opmrksomhed imod , er at styrke forudstningerne for frihed og fred i Europa .
<P>
I Broks betnkning nvnes ogs embedet som hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
I lngden tror jeg , at det nuvrende forhold er en uholdbar situation .
<P>
Det er en spndende debat her i aften .
Jeg glder mig over enstemmigheden og frimodigheden i Parlamentets diskussion af Lalumire-betnkningen om Unionens sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
For at skabe trovrdighed i dette sprgsml finder jeg det vigtigt , at Rdets medlemmer siger det samme i Bruxelles og EU , som de gr i deres egne hjemlande .
I mit hjemland Sverige er der en udenrigsminister , der stter FN-mandater fr EU-instanser .
Debatten handler der vldig meget om , hvorvidt Sverige som EU-medlem fortsat er et neutralt land .
Man undres , men det er tilfldet .
<P>
Jeg tror ogs , at det er meget vigtigt , at de ambitioner , som EU nu giver udtryk for , flges op af konkrete ressourcer , da det ellers risikerer at blive tom snak .
<P>
Til slut vil jeg understrege vigtigheden af , at Unionens politiske ledere tydeliggr den aktuelle strke ambition , hvis de vil have borgerne med p disse vigtige og vidtgende planer .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , vi behandler i dag to betnkninger af vsentlig politisk karakter , idet begge i bund og grund drejer sig om FUSP .
FUSP vil opleve mange udsving , mens den tager form , men den vil levere et vsentligt bidrag til det politiske Europa , man nsker .
Selv de , der sprger sig selv , hvad godt der kan komme ud af f.eks. beslutningen om oprettelsen af den skaldte europahr , br se p den vigtige politiske del af denne beslutning og dens indflydelse p Den Europiske Unions samhrighed .
<P>
Under alle omstndigheder br en fredelig lsning p alle uoverensstemmelser vre vores faste princip .
For at FUSP kan bevare sin politiske tiltrkning , br den fastlgges p grundlag af Den Europiske Unions medlemsstater , ikke ud fra en isolerings- eller udelukkelsestankegang , men med Den Europiske Unions politiske samhrighed som et strkt incitament .
Der vil i sagens natur komme konflikter og kompromiser .
Men Europa-Parlamentet br bevge sig imellem p den ene side betingelserne sat af regeringernes kompromiser og balance og p den anden side den realistiske utopi , som et samlet Europa udgr .
<P>
Der er sprgsml vedrrende teknologi , forskning osv . , hvor der m vre en flles strategi inden for forsvarsindustri , informatik , teknologi og rumforskning .
Samtidig med at Europa styrker sine demokratiske institutioner , br det ogs styrke sin konomiske og sociale magt og samhrighed og sin militre kapacitet , s denne kan fungere som fredsstyrke og teknologisk banebryder .
Europa m en dag n frem til at have sin egen Cape Canaveral , sit eget NASA og sin egen Silicon Valley .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Jeg er glad for denne lejlighed til at sige et par ord om militret og ikke mindst civile foranstaltninger , navnlig her op til Nice-topmdet .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min psknnelse af , at den frste forsvarsminister har talt i Europa-Parlamentet .
Det er sandelig en historisk begivenhed .
<P>
Noget af det vigtigste , vi har hrt her i aften , blev sagt af kommissr Patten tidligere , hvor han understregede , at vi taler om en militr beredskabsordning og ikke om en EU-hr .
Jeg tror ikke , det kan understreges kraftigt nok .
Selv nogle af de dokumenter , der er rundsendt sammen med rapporterne om vores drftelser her i aften , taler f.eks. om en hurtig udrykningsstyrke i stedet for en hurtig beredskabsordning .
Jeg m beklage dette , hr .
Van Orden og andre , for mine kolleger p den anden side af Det Irske Hav har s meget at byde p p dette omrde . De har traditionen , erfaringen og velsen .
Mske kan vi f en mere afbalanceret debat , nr valget er overstet .
De har s meget at byde p .
Jeg er blot skuffet over deres holdning , og s siger jeg ikke mere .
<P>
Men jeg er meget stolt af den irske aftale og det irske bidrag .
Jeg glder mig over , at vi som en lille nation , der traditionelt har vret " neutral " , er med ved bordet og gr , hvad vi kan inden for det mandat , vi har fet af det irske folk .
Ingen nation i Europa er filosofisk neutral .
Der er visse nationer , som er militrt neutrale , og der er forskel p de to ting .
Irland har aldrig vret filosofisk neutral .
Vi har meget strke meninger om uhyrlighederne og overtrdelserne af menneskerettighederne i visse dele af verden , og det tver vi ikke med at sige .
Vi har meget strke meninger om , hvordan vi kan bidrage til at bevare og opretholde freden , og jeg hber , at vi altid kommer til at yde vores bidrag dertil .
Vi kommer aldrig til at vre filosofisk neutrale , og det m heller aldrig blive forvekslet med militr neutralitet .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Doyle .
Den frste tilstedevrelse af en forsvarsminister i Parlamentet har vret s historisk , at vi har reserveret aftenmdet til ham , for at det ikke skulle gre for strkt indtryk p medlemmerne .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho">
Hr. formand , tillad mig , at jeg som det frste lyknsker de to forfattere til de betnkninger , som nu er til debat , og srlig min kammerat Catherine Lalumire .
Ligesom i Parlamentet i dag har massemedierne i de seneste uger sat fokus p sprgsml , der er af betydning for EU ' s udenrigs- og forsvarspolitik .
Jeg tnker her p oprettelsen af en hurtig udrykningsstyrke og overfrelsen af WEU ' s funktioner til EU .
Man kan sige , at der er kommet mere offentlig debat om disse sprgsml .
Ud over meningsforskellene er den bevidsthed fremherskende - tror jeg - at Europa befinder sig i en historisk situation , hvor dets rolle inden for verdenssamfundet skal afklares .
At Europas borgere finder den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik vigtig , bekrftes ogs af Eurobarometrets meningsmlinger .
<P>
Selv om vi alle er enige om , at der skal gives prioritet til konfliktforebyggelse og til de delggende flger af andre katastrofer , vil EU kun blive taget alvorlig , hvis vi ogs har befjelser til at sttte humanitr indsats militrt .
Det fremskridt , som vi er ved at opn p dette omrde , br imidlertid tilsige os den allerstrste omtanke .
Der skal skabes strre klarhed og prcision omkring alle etaper i opbygningen af de flles militre virkemidler , lige fra deltagelsesbetingelserne til kommandoen og det ansvar , som de forskellige lande skal ptage sig .
Der skal ogs sikres demokratisk indflydelse p hele denne udvikling .
Europa-Parlamentet udgr i samarbejde med de nationale parlamenter den efter vores opfattelse mest velegnede instans til dette forml .
Jeg s gerne , at ministeren udtalte sig om dette sidste sprgsml .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski">
Hr. formand , under denne forhandling , hvor vi taler om alle verdens problemer , og hvor man selv vlger , hvilket emne man vil tale om , vil jeg gerne sige noget om Afghanistan , ikke mindst for at give udtryk for min tilfredshed med , at Udvalget om Udenrigsanliggender har godkendt mit ndringsforslag , som nu er en del af den tekst , vi skal stemme om i morgen , og som tydeliggr den totale fiasko for FN ' s narkotikakontrolprogram i landet .
Man har lovet og givet millioner af dollars til Taleban-styret , for at det skulle holde op med at dyrke opium . Taleban-styret tog imod pengene og mere end fordoblede narkotikaproduktionen .
Dette skyldes naiviteten hos dem , der bevilgede pengene - og derfor er jeg ked af , at det er en italiener , som er ansvarlig for dette program og dette agentur - men det skyldes ogs Taleban-styrets uansvarlighed , og derfor er det rigtigt at fordmme dette styre , sdan som man gr i beslutningsforslaget .
Jeg sprger dog mig selv , om man ikke kunne have gjort kritikken skarpere og hrdere og mske ogs true med sanktioner over for det land , som mere end noget andet sttter dette styre , nemlig Pakistan . Uden denne sttte ville Taleban-styret bryde sammen .
Hvorfor giver Pakistan denne sttte til Taleban-styret ?
Det er der forskellige grunde til , og en ikke uvsentlig grund er , at nr frst Taleban-styret har erobret hele Afghanistan , nsker Pakistan , at styret gr ls p Kashmir og skaber indiskfjendtlige spndinger i omrdet .
Det er efter min opfattelse meget vigtigt at bryde denne onde cirkel , og vi kan kun hbe p , at dette beslutningsforslag bidrager hertil .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kolleger , jeg takker fru Lalumire for en meget lrd betnkning .
Jeg hfter mig ved to ting .
For det frste , at Unionens civile krisestyring ikke er blevet udviklet . Konflikter er af natur sociale , konomiske , intellektuelle , kologiske og etniske .
I alle disse tilflde er en forebyggende civil krisestyring et bedre middel end en militr .
Jeg frygter , at man stadig oftere og stadig hurtigere vil tage et udrykningskorps i brug i stedet for den civile krisestyring .
Det europiske flag bres ikke fremad af en tank , men af socialt ligevrd , og i dette er der en principiel forskel .
Jeg vil foresl , at vi organiserer det lige s effektive og hurtige civile krisestyringscenter , som der nu er planlagt .
S handler vi i overensstemmelse med vores prioriteringer og vores egen filosofi .
<P>
Min anden frygt er , at de lande , som ikke nsker at vre med i NATO , alligevel bliver indblandet .
Ogs her er der en lsning , der ville lette sagen : at tage Rusland med i krisestyringen .
Det er jensynligt , at Rusland ofte vil vre enten en part af eller p anden mde have relation til de kriser , som vi str over for .
Vi ved ogs , at prsident Putin ikke forholder sig udprget negativt til det krisestyrende korps , hvilket efter min mening betyder , at der er muligheder for samarbejde , og nr vi ved , hvilke typer konflikter der er tale om , s ville dette efter min mening vre en anden , afbalancerende del af hele denne proces .
Det ville lette de europiske folks forstelse i hele dette sprgsml .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Jeg glder mig meget over EU ' s forsvars- og udenrigsministres beslutning i sidste uge om at etablere en hurtig udrykningsstyrke p 60.000 mand .
Jeg glder mig isr over , at den irske regering har tilsluttet sig dette initiativ fuldstndigt og givet tilsagn om , at vores forsvarsstyrker deltager med 850 mand .
<P>
Ligesom min kollega fra Fine Gael , fru Doyle , er jeg klar over , at dette ikke betyder oprettelsen af en europisk hr , og fr vi hrer protesterne fra modstanderne af Irlands deltagelse , hvilket vi helt sikkert kommer til , vil jeg gerne ppege , at deltagelsen er frivillig og besluttes p individuel basis .
Jeg vil gerne svare min anden kollega , hr . Van Orden .
Jeg mener , at dette seneste tiltag er et meget vigtigt frste skridt p vejen til at udbedre de mangler i EU ' s forsvarskapacitet , som p s grusom vis blev demonstreret i Bosnien-Hercegovina og ogs i Kosovo .
Efter min mening br vi bruge vores erfaringer til at erkende behovet for at skabe en europisk forsvarspolitik og -kapacitet , hvilket efter min mening er en lige s vigtig del af den europiske integration som den flles valuta .
P grundlag af disse erfaringer kan vi udvikle vores egne politikker p en sdan mde , at vi , uanset hvad hr . Van Orden mtte frygte , kan undg at gre USA til vores fjende eller vre rsag til spndinger og pres i NATO .
<P>
EU-politik skal altid vre baseret p partnerskabsprincipper , hvor vi forsger at deles om NATO ' s aktiver , navnlig planlgning og efterretning samt vben , i stedet for at kopiere NATO ' s strukturer , isr nr vi har samme ml .
Jeg mener , at EU vil f god gavn af disse erfaringer , nr vi skal udvikle vores egen forsvarspolitik , og jeg hber inderligt , at det sker meget snart .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , i Brok-betnkningen om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik fremkommer flgende budskab i punkt 31 : " Europa-Parlamentet henviser til , at det i og med , at Rusland er i en politisk union med Belarus , er vigtigt for Ruslands demokratiske legitimitet , at landets prsident og regering klart og tydeligt markerer det omfattende behov for demokratiske reformer i Belarus , ikke mindst p baggrund af den rapport , som den politiske trojka fra EU , Europardet samt Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa ( OSCE ) forelagde i Minsk den 16. oktober 2000 " .
<P>
Jeg har forfattet dette ndringsforslag , som har fet sttte fra et bredt flertal i Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg .
Vil Rusland p langt sigt vre i politisk union med et ikke-demokratisk regime ?
<P>
Jeg vil ogs nvne navnene p fire personer , der er sporlst forsvundet i Belarus mellem 1998 og 2000 , samt en politiker , der dde under uklare omstndigheder .
Disse personer er Jurij Zaharenko , tidligere indenrigsminister og nstformand i Belarus ' 13. hjeste Sovjet samt formand for en strafferetlig forflgning af prsident Lukatjenko ; hr . Krasovskij , ven af nstformand Gonchar og forsvundet samtidig med ham ; Dmitrij Zavadskij , fotograf for russisk TV , som forsvandt under mystiske omstndigheder fra flyvepladsen i Minsk den 7. juli i r , samt endelig Jurij Karpenko , leder af Civil Party og tidligere borgmester i Molodechno , som afgik ved dden hurtigt og under uklare omstndigheder i august 1999 .
<P>
Til Patten , Solana og det tiltrdende svenske formandskab vil jeg sige : Kmp for en kraftig og flles indsats mod Belarus ' antidemokratiske regime !
<SPEAKER ID=123 NAME="Richard">
Hr. formand , jeg vil frst takke Dem for Deres omsorg for dette mdes varighed , men , ser De , jeg har 21 rs parlamentarisk erfaring , og flgelig er jeg uimodtagelig over for den slags tilfldigheder .
<P>
Jeg vil blot tilfje et par bemrkninger til indlggene om Afghanistan for at sige , at Rdet har besluttet at yde humanitr bistand p stedet i den udstrkning , de operationelle betingelser tillader det .
<P>
Jeg vil dernst komme med et par bemrkninger , som selvflgelig kun kan omfatte en lille del af den meget frugtbare debat , der har fundet sted om Brok- og Lalumire-betnkningerne .
Jeg tror , at den generelle tnkemde i det store og hele er blevet godkendt , hvilket naturligvis tilskynder medlemsstaterne i deres arbejde og formentlig sttter Det Europiske Rd i Nice .
<P>
Jeg vil frst gre rede for sprgsmlet om forsvarsmidlernes plads i EU ' s samlede politiske og praktiske redskaber .
Mange talere har sagt , at der kun br anvendes militre midler som sidste udvej inden for de muligheder , Den Europiske Union rder over .
Jeg kan selvflgelig kun understrege dette princip , som ogs er medlemsstaternes princip .
Lad os imidlertid sprge os selv om , hvad " som sidste udvej " vil sige .
Som sidste udvej betyder , at alt andet er mislykkedes , og dette kan forekomme .
Vi oplevede det i Europa for to r siden og for halvandet r siden i Kosovo .
Trods alle politiske og diplomatiske bestrbelser og konomisk pres kunne det ikke undgs , at volden brd ud midt i Europa , og at alle de europiske vrdier blev truet p en uacceptabel mde .
Militr magt er derfor kun en sidste udvej , men hvis man nsker , at den skal forhindre det uacceptable , skal den vre plidelig og trovrdig .
<P>
Jeg tror ogs , at kombinationen af disse forskellige midler er en egenskab og en mulighed , der er sregen for Den Europiske Union , og at det fremtidige arbejde , hvis denne politik udvikler sig og styrkes , er at udvikle en europisk tradition for konfliktforebyggelse og -lsning .
Vores erfaringer , som vi stadig anvender i dag , srlig p Balkan , har vist os , at europerne gennem deres historiske erfaring , der er rig p konflikter , gennem deres forstelse af subtiliteter og af og til hrde tider og konfrontationer mellem lokalsamfund kan udvikle knowhow og anerkendte metoder til konfliktlsning .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om overlapning vil jeg gerne understrege , at de ressourcer i form af militre midler , som medlemsstaterne frivilligt har accepteret at stille til rdighed for denne flles styrke , er de samme styrker , som de fleste af dem stiller til rdighed for Atlantpagten .
Der sker ikke en overlapning af styrkerne .
Det er de samme styrker med det samme forberedelses- og beredskabsniveau som i de fleste lande .
Mit land er selvflgelig et af de lande , der ikke er medlem af NATO , men for de lande , der er medlem af NATO , sker der i forbindelse med forsvarsindsatsen imidlertid ikke overlapning mellem de styrker , der skal indsttes i NATO ' s aktioner , og de styrker , der kan stilles til rdighed for Den Europiske Union .
<P>
Vedrrende sprgsmlet om koncept blev dette koncept vedtaget i 1992 .
Det drejer sig om Petersberg-opgaverne .
De er baseret p en fast aftale mellem de europiske regeringer og faststter retningslinjer , som , jeg mener , er afprvet og i det store og hele godtaget af den europiske offentlighed .
Medlemsstaterne trffer selvflgelig beslutning om aktionerne ved konsensus , hvis de skal ivrksttes , og som flere talere har sagt , at nr vi i erklringerne understreger , at der ikke er tale om en EU-hr , er det fordi , der selvflgelig ikke er en overnational myndighed , som vil kunne plgge dem at indstte deres styrker i en hvilken som helst operation .
<P>
Europa vil sledes ikke indg en ny pagt , som jeg mener at have hrt , p grundlag af en udvikling , man har informeret utilstrkkeligt om .
Det skal fungere p grundlag af nationale beslutninger , der trffes i et mellemstatsligt samarbejde under tilsyn af de nationale parlamenter , og ved udfrelse af Petersberg-opgaverne og opfyldelse af principperne i FN-pagten , hvilket ogs indgr i vores erklringer .
Jeg tror , at en del af udviklingen af en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik er etablering af en kapacitet , en konkret sttte , der supplerer FN ' s opgave , som er at lse konflikter , herunder nr krigsfrende parter skal skilles ad .
<P>
Jeg svarer p denne mde p bemrkningen fra en taler om , at der skulle vre indget en aftale i Saint-Malo mellem Storbritannien og Frankrig for at begrnse Europa-Parlamentets rettigheder .
Det er ikke det , det drejer sig om .
Den aftale , der blev indget i Saint-Malo og var en aftale mellem de 15 medlemsstater , gik ud p , at hvis man nsker at have en praktisk , effektiv aktionskapacitet i Europa p forsvarsomrdet , kan den kun eksistere p mellemstatsligt grundlag .
<P>
Glem ikke , at vi i 50 r har tvet med , eller det er mislykkedes at give Den Europiske Union en minimumskapacitet , sledes at den ikke kun bliver et magteslst vidne til kriser , hvor volden tager overhnd .
I dag er den eneste mulighed en mellemstatslig indsats .
Den passer til alle demokratiske lande , fordi den bibeholder deres yderste ret til at trffe beslutning om anvendelsen af styrken .
Det er rigtigt , at den parlamentariske kontrol sledes hovedsageligt foregr som flge af dette mellemstatslige valg internt i landene .
<P>
Jeg har for vrigt bemrket , at alle de holdninger , Rdet har vedtaget , ikke omfatter eller kommer til at omfatte budgetbevillinger fra EU til at finansiere en hvilken som helst militr aktivitet .
Betyder det , at en dialog mellem Rdet , der reprsenterer regeringerne , og Europa-Parlamentet er umulig p forsvars- og sikkerhedsomrdet ?
Det forekommer mig , at denne debat , som alle glder sig over , er et frste bevis p det modsatte .
Jeg tror , at der vil udvikle sig en positiv dialog .
<P>
Hvorfor ?
Fordi , hvis vi er konsekvente i forbindelse med de trufne beslutninger , vil EU ' s ansvars- , trovrdigheds- og indflydelsesniveau i forbindelse med kriselsning gradvis blive hjere .
Vi vil ikke lngere blot vre kommentatorer .
Flgelig vil der ske en grundigere politisk overvejelse i offentligheden og i parlamenterne , ogs her i Parlamentet , af hvad en sdan kriselsning ved hjlp af en komplet vifte af midler skal omfatte , og som en militr styrke kun er en del af .
Og vrdien i principperne og overvejelserne i Brok- og Lalumire-betnkningerne viser allerede og indvarsler , hvad en sdan debat kunne indeholde .
<P>
Der kunne findes flere former for tilnrmelse til de nationale parlamenter , men det , der er inden for rkkevidde og udgr et vendepunkt , som vi formentlig kan glde os over indbyrdes , er , at 15 lande , som udgr denne Union og allerede har opbygget en politisk virkelighed , der har en positiv virkning p indflydelsesforholdene i verden , har valgt at give hinanden mulighed for at handle sammen i tilflde , hvor volden truer vores vrdier .
De gr det p grundlag af vores flles vrdier .
Jeg synes , at det er en god nyhed .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. minister .
<P>
Jeg har modtaget t beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , for at afslutte forhandlingen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Reform af Kommissionen
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0327 / 2000 af Guy-Quint for Budgetudvalget om hvidbogen om reformen af Kommissionen ( de aspekter , der vedrrer Budgetudvalget ) ( KOM ( 2000 ) 200 - C5-0447 / 2000 - 2000 / 2217 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0329 / 2000 af Poms Ruiz for Budgetkontroludvalget om hvidbogen om reformen af Kommissionen ( de aspekter , der vedrrer Budgetkontroludvalget ) ( KOM ( 2000 ) 200 - C5-0445 / 2000 - 2000 / 0200 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0326 / 2000 af Harbour for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om hvidbogen om reformen af Kommissionen ( de aspekter , der vedrrer Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked ) ( KOM ( 2000 ) 200 - C5-0446 / 2000 - 2000 / 2216 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0328 / 2000 af Lamassoure for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om hvidbogen om reformen af Kommissionen ( de aspekter , der vedrrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender ) ( KOM ( 2000 ) 200 - C5-0448 / 2000 - 2000 / 2218 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=126 NAME="Guy-Quint">
. ( FR ) Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , Kommissionens afgang i marts 1999 har vist , at det er ndvendigt at reformere dens strukturer og arbejdsmetoder .
Den energi , der skal bruges til at lave de reformer med , som Kommissionen er get i gang med nu , skal frst og fremmest bruges til at genvinde den offentlige menings tillid .
Behovet for en reform er ubestrideligt , og mlet dermed er at gre Kommissionen til en eksemplarisk administration for de politiske projekter .
Det er en vsentlig betingelse for at gre opbygningen af EU trovrdig .
<P>
Efter udarbejdelsen af de uafhngige eksperters betnkninger har Kommissionen under hr . Kinnocks indflydelse foreslet en reform af sin funktion i en hvidbog .
Parlamentet anmodes officielt om at komme med en kort udtalelse , men kommissr Kinnock har bekrftet over for os , hvor vigtig vores holdning er for Kommissionens fremtidige arbejde , et arbejde , der p sigt skal forene os .
I betragtning af opgavens omfang er fire udvalg blevet sat i arbejde , og en helt ny procedure er blevet ivrksat med fire parallelle betnkninger .
Jeg hylder her den indsats , der er ydet sammen med mine kolleger fra PPE-DE-Gruppen , hr . Poms Ruiz , hr .
Harbour og hr .
Lamassoure .
<P>
Vi besluttede os for en metode til at behandle hele emnet med uden overlapning .
Denne metode er blevet respekteret og har krvet af os , at vi arbejdede tt sammen .
Den har givet os mulighed for at bruge den samme fremgangsmde , altimens vi respekterede hvert udvalgs kompetenceomrder , og alt imens vi tilstrbte en reel grundlggende sammenhng mellem vores betnkninger .
Dog vil jeg gerne understrege , at det for PSE-Gruppen er vigtigt , at denne reform gennemfres i overensstemmelse med traktaterne p en meget pragmatisk mde .
<P>
Sammenhngen mellem alle delene i reformen skal over for EU-borgerne sikre reel gennemskuelighed og et godt overblik over metoderne til politisk forvaltning af EU ' s projekter .
Det giver sig selv , at moderniseringen af en s kompleks struktur som Kommissionen krver situationsfornemmelse , tlmodighed og tillid fra de forskellige aktrer og isr fra personalet .
Det er grunden til , at vi holder p , at den ikke skal tvinges ned over hovederne p folk , men det er vigtigt for os , at al personalet sttes ordentligt ind i hele dette moderniseringstiltag .
<P>
Reformen , hvis den kan udtnkes fra hjere sted , skal vre klar og fremlgges fagforeningerne og al personalet , og dette skal sttes ordentligt ind i hele dette tiltag .
Vores vilje til at modernisere EF-personalepolitikken er meget strk , og for at dette skal lykkes , m vi respektere visse principper , nemlig at sikre , at EF-personalet kun har n status , nemlig den interinstitutionelle . En status , der sikrer en lige grundln til hver medarbejder , og som giver mulighed for reel mobilitet og en rigtig uddannelse .
Det skal vre sdan , at udviklingen i ansttelsen hele tiden garanterer ens muligheder for alle EU-borgere .
<P>
Budgetudvalgets udtalelse om reformen koncentrerer sig om disse vigtige aspekter med respekt for vores kompetencer .
Som grundelement mindes der hele tiden om , at parallelt med enhver lovgivningsmssig procedure skal alle budgetmssige afgrelser tages i forbindelse med de rlige procedurer og den interinstitutionelle referenceaftale .
<P>
Parlamentet har et srligt ansvar over for borgerne .
Og som n af grenene i budgetmyndigheden skal det srge for , at de offentlige midler bliver brugt ordentligt .
Derudover vil vi i fremtiden forud for enhver overvejelse vre endnu mere ppasselige med , at det vedtagne budget nu ogs bliver brugt af Kommissionen og ikke omdirigeret p grund af , at systemet svigter , og vi vil vre mere opmrksomme p at ivrkstte de politiske ndringer , der vlges demokratisk af Parlamentet .
<P>
Alle de tiltag , der er foreslet i hvidbogen , skal hjlpe med til at modernisere og effektivisere hele Kommissionens funktion .
Vi sttter Kommissionen , idet vi srger for , at disse procedurer gr os i stand til s hurtigt som muligt at ivrkstte en forvaltningskultur , der er rettet mod resultater og effektivitetskriterier , der tager hensyn til omkostningerne i forhold til fortjenesten , men ogs til vores politiske valg , og til , at decentralisering og uddelegering af autoritet er vsentlige punkter , men p betingelse af , at kontrol- og beslutningmyndigheden sikres .
<P>
Kommissionens meddelelse skal overbringe et flles budskab til de forskellige institutioner .
Rent konkret er det meget vigtigt , at procedurerne bliver lavet om , s de budgetmssige afstemninger kan gennemfres .
Manglende gennemfrelse af budgettet , den overdrevne forskydning mellem budgettering og engagement , og betaling af kreditter , er en karikatur .
Det er p hje tid , at vi finder ad hoc-procedurer , der kan gre forvaltningen af Kommissionen trovrdig igen .
Til dette forml m procedurerne gs igennem igen , og der skal faststtes realistiske ml , der p kort tid kan gre det muligt at nedbringe de uindfriede forpligtelser , mindske den afstand mellem engagementer og betalinger , der gr en stor del af budgettet utrovrdigt , gre det muligt at afbryde kontrakter , hvis sammenhngen mellem de budgetmssige kreditter og de politiske engagementer ikke lngere eksisterer , samt at gre det muligt at give tilskud og indfri forpligtelser med kort frist .
Af hensyn til Kommissionens trovrdighed , og dermed EU ' s , skal dens kredslb for finansforvaltning reformeres meget hurtigt .
P mellemlangt sigt er det vigtigt at f de budgetmssige procedurer til at indg i et bedre samrd mellem Kommissionen og budgetmyndigheden i begyndelsen af hvert regnskabsr for at undg de store vanskeligheder , vi mder i november og december , og under forhold , der ikke gr det muligt ordentligt at gengive Parlamentets politiske forventninger samt at erkende ndvendigheden af den reelle modernisering af Kommissionens funktion .
<P>
En rlig evaluering af udviklingen af Kommissionens funktion og af denne reforms meromkostninger lgger op til et samrd i starten af hvert regnskabsr .
Denne ordning krver tid , men den er uundgelig og vigtig for reformen .
<P>
Ivrksttelsen af en samlet forvaltning pr. projekt skal ledsages af en ny kontoplan , der gr en gennemskuelig forvaltning mulig .
Det er vi meget imdekommende overfor .
Vi srger for , at alle tekniske foranstaltninger kan udfres inden for Parlamentets fulde rettigheder som budgetmyndighed .
<P>
Det er med meget stor tilfredshed , at Kommissionen har set konlusionen p Bourlanges ' betnkning om eksternalisering , der var taget med i ndringsskrivelsen .
Til gengld har medlemslandene med hensyn til komitologi for ofte nationale interesser , der er i konflikt med Fllesskabets , og undersgelsen af dem stter tempoet ned p beslutningsprocessen , og dens omkostninger forhjes .
Det ville derfor vre godt , om reformen kunne give anledning til at begrnse disse interessers indgreb til de omrder , hvor der ikke indgr nogen udgifter .
<P>
Jeg vil ikke tale lnge om de menneskelige ressourcer , for de bliver behandlet af hr .
Harbour . En uoverensstemmelse mellem Kommissionens menneskelige ressourcer og dennes nye opgaver samt dem , der kommer senere , giver sig selv , og det er ikke omplaceringen af personalet , der er nvnt i ndringsskrivelsen , og som kun drejer sig om 4 % , der lser problemet med de menneskelige ressourcer .
<P>
Da Rdet sidste torsdag ved drftelsen af budgettet accepterede ndringsskrivelsen i det vsentlige , beviste Rdet , at den anden gren af budgetmyndigheden dog nskede at sttte Kommissionens reform .
<P>
Med hensyn til revision , finansstyring- og kontrol er det vsentlige beskrevet i hr . Poms Ruiz ' betnkning .
Kommissionens holdning til den gennemgribende reform af finansforordningen har vret kendt siden den 22. november .
Vi har allerede udtalt os om reformen af fast track-proceduren ved afstemningen om hr. van Hultens betnkning .
Dog minder vi om , at det er absolut ndvendigt , at finanskontrollen er uafhngig .
Desuden er det fuldstndig ulogisk , at det kun er Rdet , der kan ndre finansforordningen , og vi gentager vores foresprgsel om forlig p dette punkt .
<P>
Reformen af Kommissionen er en vigtig begivenhed for institutionernes fremtid .
Den arbejdsmetode , der blev valgt af Formandskonferencen , og som var forekommet nogen lidt risikabel , har taget tid .
Men ser man p de fire betnkninger , har denne samrdsperiode gjort det muligt , at man nu kan danne sig et meget strre og meget mere detaljeret overblik over reformen , hvilket har haft en positiv indflydelse p Parlamentets udtalelse .
Disse betnkninger svarer til de frste spde skridt i retning af en reform af Kommissionen , der er en vigtig begivenhed for en reel modernisering af EU ' s forvaltning .
Der vil komme mange andre betnkninger , og for mit vedkommende nsker jeg , idet jeg fler mig fuld af ny indsigt efter disse ugers samrd , at der holdes fast ved denne metode fremover .
<P>
Jeg vil isr gerne have lov at takke de tre andre ordfrere , for jeg har virkelig sat pris p vores arbejde og den klarhed , med hvilken der er blevet dannet holdninger .
De vurderingsforskelle , der dukkede op , er ikke blot af politisk karakter , men afspejler kun endnu mere de kulturelle forskelle i EU .
De kommer af de meget forskellige mder , hvorp den offentlige sektor forvaltes , hvilket hver dag ses i de forskellige institutioner i EU og ogs i de politiske grupper .
Ivrksttelsen af denne reform afspejler fint de vanskeligheder , som vi konfronteres med , men vi ved , at denne velse , ligegyldig hvor svr den er , er uundgelig .
<P>
Vi har sammen bidraget til denne frste vsentlige etape i EU ' s politiske fremtid og moderniseret dens forvaltning for , at den skal blive mere gennemskuelig og sledes mere tilgngelig for vores medborgere , s de bliver endnu mere overbeviste om , at deres fremtid kun kan udspille sig i et endnu strkere EU .
<SPEAKER ID=127 NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , hr .
Kinnock , fru Schreyer , kre kolleger , denne forhandling er hjdepunktet i Parlamentets undersgelse af hvidbogen om reformen af Kommissionen , en undersgelse , der isr har til forml at give Kommissionen fornyet energi , fornyet sttte , efter den overstede krise , som vi alle beklager .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Guy-Quint , hr . Harbour og hr .
Lamassoure oprigtigt for deres indsats . Vi fire ordfrere har samarbejdet glimrende , og det betyder , at denne procedure , som i sig selv er kompliceret , i morgen kan munde ud i fire samordnede betnkninger uden indbyrdes overlapninger , der , som vi alle nsker det , opmuntrer til det engagement og det ansvar , som kommissionsformand Prodi ptog sig .
<P>
Selv om der i de enkelte betnkninger behandles aspekter , som vedrrer de enkelte udvalg , har de t punkt til flles : Der gives i dem alle fire udtryk for en generel positiv holdning til de reformforslag , som Kommissionen stiller i sin hvidbog , om end der er en vagtsom holdning over for gennemfrelsen og udviklingen .
<P>
Det er mig en glde at kunne meddele Dem , at min betnkning er blevet vedtaget enstemmigt i Budgetkontroludvalget bortset fra en stemmeundladelse , og at vi har vret enige om igen at lgge vgt p behovet for en strk , uafhngig , gennemskueligt og effektivt handlende Kommission , alts en rigtig sjle i det europiske samarbejde .
Og vi har ogs vret enige om at konstatere , at en stor del af de mangler og uregelmssigheder , der blev gjort opmrksom p under dechargeproceduren i 1996 , skyldtes , at den tidligere Kommission ikke var i stand til at modernisere forvaltnings- og kontrolsystemerne og fuldt ud anvende de eksisterende regelst .
<P>
Under udarbejdelsen af min betnkning har jeg kunnet studere ikke blot hvidbogen , men ogs den anden beretning fra Den Uafhngige Ekspertgruppe og den beslutning , der blev vedtaget af Parlamentet den 19. januar i r og var foreslet af Michiel van Hulten , om nvnte ekspertgruppes arbejde .
For Budgetkontroludvalget og for mig er det tilfredsstillende at vide , at Kommissionen under udarbejdelsen af hvidbogen i vidt omfang har ladet sig inspirere af de uafhngige eksperters forslag , og at den i stor udstrkning har inddraget de overvejelser , som Parlamentet gjorde sig den 19. januar .
<P>
Som reprsentant for det udvalg , der er ansvarligt for budgetkontrollen , understreger jeg i den betnkning , som udvalget har vedtaget , de aspekter af reformen , som fremhver kompetencen p dette omrde .
Og derfor har vi fuldt ud tilsluttet os , at der skal indfres en reel ansvarsflelse hos tjenestemndene .
Dette er grundlaget for Kommissionens nye forvaltningsfilosofi : Hver enkelt administrativ enhed bliver stillet til ansvar for , at alle dens handlinger er korrekte og lovlige .
Generaldirektrerne fr ansvar for den interne kontrol i deres generaldirektorater , uden at de respektive kommissrer og eventuelt kommissionsformanden af den grund p nogen mde fritages for det politiske ansvar for , hvordan deres tjenestegrene fungerer .
<P>
Den nye interne revisionstjeneste under Deres direkte ansvar , hr . Kinnock , som nstformand og ansvarlig for reformen , fr til hovedopgave at analysere de funktioner og interne kontrolsystemer , der er i Kommissionen .
Denne funktion er , som det fremgr af Revisionsrettens udtalelse nr . 4 / 97 , meget mere bred og generel end den nuvrende funktion , som den generelle ex ante-kontrol har .
<P>
I den forbindelse vil jeg minde om , at Parlamentet den 5. oktober i r gav grnt lys for en ndring af artikel 24 , stk . 5 , i den gldende finansforordning .
P den mde har Parlamentet gjort en ende p det , som Revisionsretten har gjort opmrksom p siden 1981 , og som den gentog i sin udtalelse nr . 4 / 97 : den latente konflikt mellem befjelsen til at give ptegning - og dermed til at godkende en udgift - og befjelsen til senere at efterprve den samme udgift ud fra principperne for forsvarlig konomisk forvaltning .
Denne ndring er fornuftig i overgangsperioden indtil vedtagelsen af den nye finansforordning , som i henhold til ekspertkomitens anbefalinger , har til forml at skabe et kontrolsystem , der ikke er baseret p centraliseret ex ante-kontrol , men p ex post-revision , efterflgende revision .
<P>
Kre kolleger , jeg mener , at det nye system vil vise sig at vre mere effektivt end det eksisterende .
I sin udtalelse nr . 4 / 97 gentager Revisionsretten sin holdning om , at finanskontrollen ikke altid har samme effekt .
Over for den store effekt , som denne har i forbindelse med bevillinger , der forvaltes direkte af Kommissionen , gr dens svaghed med hensyn til aktionsudgifter , som forvaltes decentralt , ikke upagtet hen .
Et bevis for denne svaghed er det overordentligt begrnsede antal afvisninger af ptegnelser , af godkendelser , fra Kommissionens side .
Revisionsretten siger i sin udtalelse , at den godt kan g ind for , at alle forudgende ptegninger afskaffes , p betingelse af at der indfres andre , mindst lige s sikre procedurer , der ogs kan omfatte andre end finansinspektren .
<P>
Den anden faktor er netop den interne revisionstjeneste , som vil vre helt uafhngig .
Revisionsretten anfrer ogs , at under den udtrykkelige forudstning , at den anvisningsberettigedes rolle ...
<P>
( Formanden meddelte taleren , at taletiden var overskredet )
<P>
Jeg vil slutte med at sige , hr. formand , at dette ikke er tidspunktet for fornjelser .
Vi er ikke ligefrem i gang med at fejre sejre .
Parlamentets sttte til reformen af Kommissionen skal f den til at lbe en risiko , tage et ansvar , som hr . Kinnick lovede , og ogs at indkredse .
Den har pligt til at indkredse og ptage sig risici , ikke at undvige dem .
<SPEAKER ID=128 NAME="Harbour">
Hr. formand , det er mig en udsgt fornjelse endelig , og jeg understreger ordet endelig , at kunne fremlgge denne betnkning her i aften .
Jeg husker endnu , da jeg mdtes med nstformand Kinnock i december sidste r , hvor Parlamentet lod mig forst , at jeg ville blive bedt om at ptage mig denne opgave .
Det har alts taget 11 mneder at n s langt .
Det har vret en meget behagelig oplevelse .
Jeg vil gerne gentage , hvad mine kolleger har sagt om , at ordfrerne har arbejdet vldig godt sammen .
Det har vret en fornjelse at arbejde sammen , og jeg tror , at processen med at f gennemfrt den vigtige reform af Kommissionen , som er af afgrende betydning for Den Europiske Unions fremtid , har fet tilfjet nye dimensioner , fordi vi fire har vret involveret .
<P>
Min betnkning fokuserer p strategien for reformer vedrrende menneskelige ressourcer .
Jeg understreger strategien , for selv om vi hber , at det ikke tager helt s lang tid , har Udvalget om Retlige Anliggender mske mindst to rs arbejde foran sig med at undersge alle de reformer af personalevedtgten , som vil blive et resultat af disse reformer .
S vi var meget opsat p , at de strategiske rammer skulle vre p plads , og at det var de rigtige rammer .
Generelt er vi tilfredse p det punkt , men vi lner os ikke tilbage af den grund , og jeg vil blot fremhve , hvad , jeg mener , er nogle af de udfordringer , som Kommissionen str over for , og hvordan vi kan hjlpe den med at f gennemfrt denne meget vigtige reform .
Noget af det , vi gerne ville gre i udvalget , var ikke blot at se isoleret p sprgsmlet , men at se p , hvad der skete udenfor .
Vi holdt en meget vellykket offentlig hring om reformerne med deltagelse af folk fra den private og offentlige sektor for at f indblik i det milj og de organisatoriske og personalemssige forandringer , der sker omkring os , og som Kommissionens reformer skal forholde sig til .
Kommissionen kommer til at rekruttere de bedste medarbejdere p et meget konkurrenceprget marked .
<P>
Noget af det mest interessante ved de drftelser var at se , hvordan beskftigelses- og organisationspraksis i den private og offentlige sektor faktisk nrmer sig hinanden mere og mere .
De store organisationer bliver overalt mere bne , de bliver mere gennemsigtige , de bruger informationsteknologien p nye mder , de er p vej vk fra de traditionelle vertikale organisationsformer og udveksler oplysninger p tvrs af organisationer og indbyrdes .
Det er den vigtige erfaring , som Kommissionen skal trkke p ved udarbejdelsen af reformens enkeltheder .
<P>
P den korte tid , der er til rdighed i aften , kan jeg ikke n at gennemg alle vores specifikke anbefalinger i enkeltheder , s jeg vil koncentrere mig om , hvad jeg mener er nglen til , hvordan disse reformer skal gennemfres .
Vi skal udvikle en organisation i Kommissionen , som har til forml at opstille klare ml for alle tjenestemnd og give dem de rette ressourcer til at opfylde de ml .
Det drejer sig om de afgrende finansielle ressourcer , som bde fru Guy-Quint og hr . Poms Ruiz har fremhvet , og at give dem befjelse til at bruge disse ressourcer efter hensigten .
De skal have opstillet ml , som de kan mle deres resultater p , men ogs belnnes i form af ln og forfremmelser alt efter , i hvor hj grad de har net mlene .
<P>
Det er kernen i det , vi prver at gennemfre .
De mennesker , som gr karriere i organisationen , skal gre det p en struktureret mde med bedre karriereplanlgning .
De kan forvente at blive overflyttet til andre europiske institutioner eller til nationale regeringer eller at komme til at arbejde i den private sektor .
Det br blive normen som led i en standardkarriere i Europa-Kommissionen .
De kan ogs forvente , at de i lbet af deres karriere mder medarbejdere , som kommer ind udefra , f.eks. p en korttidskontrakt , som specialister - unge mennesker , som tilbringer 3-4 r i Kommissionen som led i deres karriereplan .
Vi skal opmuntre dem , sidelbende med at vi opstiller strukturerede karriereplaner for de fastansatte i Kommissionen .
<P>
Vi forventer alt dette af fremtidens moderne organisation .
Strategien er rigtig , men detaljerne skal ogs vre rigtige , for at det virkelig kan lykkes .
Nr man leder en organisation , er det fint nok at have alle reglerne p plads , men der er s mange andre vigtige ting at tage hjde for , bl.a. personalets holdning , deres engagement og sttte til planerne og deres forandringsparathed .
Alt dette er afgrende , og det er ogs absolut ndvendigt , at alle inddrages , uanset om de er medlemmer af en fagforening eller ej .
<P>
Den verste ledelse er af afgrende betydning .
Nstformand Kinnock viser et fantastisk engagement i alt , hvad han gr .
Han har styret denne proces med stort engagement , men det skal styres helt fra toppen .
Det gldede mig , at vi fire alle fik lejlighed til at mde kommissionsformand Prodi for nylig .
Han forsikrede os om , at han bakker fuldt og helt op om reformerne .
Disse reformer skal s hurtigt som muligt strmme ned over os fra toppen , s Den Europiske Union kan f den strke Kommission , der er behov for , hvis vi skal kunne opfylde vores ml i de nste 20 r .
<SPEAKER ID=129 NAME="Lamassoure">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , p trods af sit omfang rejser indholdet af hvidbogen , der blev prsenteret af kommissr Kinnock , ikke direkte nogen institutionelle sprgsml .
Dog prsenterer denne hvidbog sig som frste etape i et strre projekt , der er blevet lanceret p kommissionsformand Prodis eget initiativ om det , der kaldes EU ' s ledelsesform .
Et andet dokument er ved at blive forberedt om dette emne i Kommissionen .
<P>
Det er i denne nd , for at lancere debatten med det samme , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender udspurgte sig selv , efter at have forelagt sagen for de tre andre udvalg , om , hvor effektiv den udvende Kommission er politisk set .
Er Kommissionen i dag i stand til at udfre de opgaver samt den politiske funktion , som den tilkendes iflge traktaterne ?
<P>
I et EU , som i fremtiden kommer til at tlle 30 medlemslande , med et Rd , der er blevet overfyldt , med et Parlament p 700 medlemmer , der taler 20 sprog , er Europa-Kommissionens rolle faktisk vigtigere end nogensinde , og det med henblik p at definere og forsvare de flles interesser i EU .
Derfor minder Udvalget om Konstitutionelle Anliggender os om sin tilknytning til en strk udvende kommission , der er uafhngig , effektiv , gennemskuelig og politisk ansvarlig .
<P>
Og for at garantere disse egenskaber insisterer vi p fem punkter .
Punkt 1 drejer sig om , at nden i en god ledelsesform ikke br begrnse sig til Kommissionens forvaltningsopgaver .
Den skal ogs inspirere sin lovgivende funktion vedrrende retsaktsforslag ved f.eks. at ivrkstte en intern procedure til kontrol af subsidiaritetsprincippet og ved at fre bog over kronologien i procedurerne for at undg for lange frister med hensyn til udarbejdelsen af lovteksterne .
Et andet vigtigt punkt er , at Kommissionen er det eneste organ , der er i stand til at sikre en koordinering af al forberedelsesarbejdet i forbindelse med EU ' s afgrelser og opflgningen derp .
Der , hvor den ikke gr det , brer resultaterne prg deraf , det ser man tydeligt , bl.a. i anden og tredje sjle .
Derfor opfordrer vi medlemslandene til at betro Kommissionen hovedrollen i forberedelsen og opflgningen p Rdets egne mder og p alle ministerrdsmder , hvilket kan gres uden formelt at ndre p institutionerne .
<P>
Til gengld er det ikke Kommissionens opgave selv at forvalte udfrelsen af EU ' s politikker og ej heller de tilsvarende bevillinger .
Det angives i hvidbogen , at ca. halvdelen af Kommissionens medarbejdere p nuvrende tidspunkt sidder med forvaltningsopgsaver .
Det er for lidt , hvis man mener , at Kommissionen selv burde forvalte .
Der er alt for meget , hvis man mener , at den skal fritage sig for strstedelen af denne forvaltning , hvilket er tilfldet .
Det er decentralisering , der br vre reglen , og det til fordel for de nationale administrationer og eksterne agenturer .
<P>
Med hensyn til agenturerne br projektet omkring EU ' s ledelsesform give de tre institutioner lejlighed til at definere en flles doktrin for det , der kaldes eksternalisering .
Oprettelsen af uafhngige agenturer retfrdiggres , hver gang en teknisk eller videnskabelig ekspertise er ndvendig , eller hvor en decentraliseret forvaltning synes at vre at foretrkke .
Det har f.eks. vret tilfldet med Det Europiske Overvgningcenter for Narkotika og Narkotikamisbrug .
Det vil i fremtiden vre tilfldet med fdevaresikkerheden og flysikkerheden , men p betingelse af , at man undgr , at Kommissionens politiske ansvar bliver skret vk , og at der srges for , at Kommissionen har de juridiske midler til at afgive rapport til Parlamentet eller Rdet om , hvordan disse agenturer varetager deres opgaver .
<P>
Endelig br vi ogs nu interessere os for EU ' s reprsentation udadtil .
Vi talte i vrigt om det i eftermiddags i forbindelse med debatten om den flles udenrigspolitik .
Der igen befinder vi os p grnsen mellem en god ledelsesform og det , der kan retfrdiggre en institutionel reform , som kommissr Pattens overvejelser har vist det .
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender foreslr , at der laves en global oversigt over EU ' s eksterne reprsentation svel over for lande uden for EU i internationale forhandlinger som i internationale organer , og at der oprettes en flles diplomattjeneste .
Debatten om ledelsesformen er sledes lanceret .
Vi fortstter med den i forret ud fra konklusionerne i Nice og p basis af Kommissionens nye forslag .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , kre kommissrer , mine damer og herrer , vi vil begynde med specielt at takke fru Guy-Quint for hendes forsg p at skabe enighed under udarbejdelsen af betnkningen .
<P>
Budgetudvalget mener , at aktivitetsbaseret budgettering giver problemer , fordi udgifternes synlighed svkkes , og fordi vi nsker at styrke Europa-Parlamentets befjelser som budgetmyndighed .
Vi kommer netop , som fru Guy-Quint udmrket ved , fra et budgetsamrd med Rdet , hvor det vanskeligste var at f fastlagt tydeligere og mere prcist , hvor grnserne for budgetmyndighed gr for de forskellige .
<P>
Budgetudvalget mener , at Parlamentet ikke m miste kontrollen med tildelingen af administrative udgifter .
Det beroliger os ikke srlig meget , at udgiftsomrde 5 i de finansielle overslag forsvinder , efter at den aktivitetsbaserede budgettering er indfrt .
Vi udtaler os ikke imod disse flger , men vi udtaler os til fordel for en beskyttelse af Parlamentets budgetmyndighed .
Derfor ville en retning i reformen af Kommissionen , som i al diskretion fratog Parlamentet denne kontrol med de administrative udgifter , skabe interinstitutionelle problemer p kort sigt .
En strategi , der sikrer Parlamentets kontrol- og beslutningsbefjelser i forbindelse med udgifterne inden for det eksisterende udgiftsomrde 5 , vil imidlertid garantere , at reformen af Kommissionen kan forlbe uden de store overraskelser .
<P>
Med hensyn til KFB og overgangsperioden for afviklingen af dem insisterer min politiske gruppe p , at Kommissionen skal bestrbe sig mest muligt p at begrnse den overgangsperiode .
Derfor sprger vi kommissren : Kan Kommissionen garantere en overgangsperiode , der virkelig er tidsmssigt begrnset ?
<P>
Endelig er det ndvendigt at tage fat p det flsomme sprgsml om forslaget om frtidspensionering .
Vi afventer resultaterne af en trepartsdrftelse , hvor dette sprgsml bl.a. skal afgres fr den endelige vedtagelse af budgettet for 2001 .
Min gruppe afviser ikke tanken om , at dette forslag om frtidspensionering skal vre bindende .
Vi mener , at en manglende afklaring p det eksisterende forslag kunne medfre flere problemer end fordele , og vi har allerede alle sammen fet nogle signaler om ngstelse i tjenestemandskredse .
Alligevel vil vi give Kommissionen en tillidsvotum i forventning om , at den prciserer forslagets omfang mest muligt .
<P>
I lbet af det kommende trepartsmde hber vi , at der er godt nyt p mange omrder , ogs p dette , og at reserven i udgiftsomrdet til nye stillinger forges .
Det vil naturligvis markere Parlamentets gode vilje til at gennemfre denne reform sammen med Kommissionen .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten">
Hr. formand , det er i dag en vigtig dag for reformen af Kommissionen .
Sdan ville jeg egentlig begynde mit indlg , men nr jeg ser ud over salen , begynder jeg at komme i tvivl .
Det er betegnende for Parlamentets mde at arbejde p , at vi stadig ikke stter de emner , hvor vi virkelig har indflydelse , verst p dagsordenen , men i stedet frst forhandler de emner , hvor Parlamentet ikke formelt har noget at skulle have sagt .
<P>
( Bifald fra hr . Kinnock ) Seks mneder efter at Kommissionen fremlagde sine planer i en hvidbog , er Parlamentet nu klar til at komme med sin udtalelse .
Jeg vil ogs gerne lyknske ordfrerne .
De har ydet en fremragende indsats under vanskelige betingelser .
De var ganske vist selvskabte , men ikke desto mindre var de vanskelige .
Nr det drejer sig om s vigtige emner som dette , er det vigtigt , at der er enighed i Parlamentet , og jeg mener , at morgendagens afstemning vil vise , at vi er enige .
Jeg vil gerne rette en srlig tak til hr . Poms Ruiz , som har udarbejdet betnkningen for Budgetkontroludvalget .
Han har udvist stor benhed over for de vrige udvalgsmedlemmers holdninger .
Resultatet af anstrengelserne er en rkke strke betnkninger , som vil blive nsten enstemmigt vedtaget i Parlamentet i morgen .
S Kommissionen m hellere tage dem alvorligt .
<P>
Det er ogs en vigtig dag for reformen af Kommissionen , for Kommissionen har i dag vedtaget en rkke forslag , som jeg mener , vil vre nglen til at f genoprettet europernes tillid til vores institutioner .
For det frste har Kommissionen accepteret behovet for regler til beskyttelse af personer , der rapporterer uregelmssigheder .
Krisen , som frte til Kommissionens afgang sidste r , viste , at der ikke var tilstrkkelige regler for , hvordan man behandler gte , rlige klager fra hrdtarbejdende tjenestemnd .
Selv om vi mske stadig er uenige om hr . Van Buitenens rolle , er det klart , at han aldrig skulle have vret straffet for at flge sin samvittighed .
<P>
For det andet har Kommissionen foreslet , at proceduren vedrrende disciplinrsager skal gennemgs .
Det er ogs p hje tid .
Kommissionen har nu besluttet at godkende henstillingerne fra Den Uafhngige Ekspertgruppe om , at Disciplinrrdet skal ledes af en uvildig formand .
Det vil i hj grad medvirke til at gre disciplinrprocessen mere retfrdig og njagtig , ogs i offentlighedens jne .
<P>
For det tredje har Kommissionen vedtaget et forslag om , at der nedsttes en interinstitutionel rdgivende gruppe om standarder i den offentlige forvaltning .
Det er p linje med de forslag , der er stillet af de uafhngige eksperter , og blev kraftigt stttet af Parlamentet i dets beslutning af 19. januar i r .
Hr . Poms Ruiz ' betnkning redegr nrmere for Parlamentets holdning til denne sag .
Det glder mig , at Kommissionens forslag lader til at vre p linje med den holdning , vi kommer til at vedtage i morgen .
<P>
Men vi har stadig store udfordringer foran os .
Gennemgangen af systemet til finansiel forvaltning og kontrol er kun lige begyndt , og selv om jeg ikke er enig i den pessimistiske holdning , som min kollega fra PPE lige har givet udtryk for , mener jeg , at der stadig krves en stor indsats .
Decentraliseringen af den finansielle kontrol til generaldirektoraterne er et vigtigt skridt , men det kan kun fungere , hvis personalet er tilstrkkeligt uddannet , hvis der er tilstrkkelige ressourcer , og hvis linjecheferne ptager sig deres ansvar i tilstrkkelig grad .
I denne sammenhng er der to aspekter af processen , som isr bekymrer os .
For det frste har Kommissionen stadig ikke gjort noget ved vores forslag om at etablere en ekstern instans for disciplinrsager p det finansielle omrde .
Kommissionen kan have gode grunde til ikke at gre det , men vi vil gerne vide , hvad de grunde er .
For det andet kan min gruppe kun acceptere etableringen af et klagepanel , der skal kunne rdgive i forbindelse med eventuelle finansielle uregelmssigheder som foreslet i hvidbogen , hvis det kan bevises , at det ikke p nogen mde kommer til at underminere OLAF .
<P>
Efter halvandet rs drftelser og forberedelse stter Kommissionen nu handling bag sine ord .
Reformprocessen er p rette vej og bliver gennemfrt , som Kommissionens statusrapporter har vist .
Den eneste fare er efter min mening , at vi bliver selvtilfredse og giver efter for de konservative krfter .
De er overalt . I Parlamentet , i Rdet , i Kommissionen .
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at forstrke sin indsats og sikre , at de frste resultater foreligger om to r , s den europiske befolkning kan se , at Kommissionen fungerer igen .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke de fire betnkningers ordfrere for en god indsats .
En forbedring af EU ' s administration er en af de vsentligste reformer i denne valgperiode .
Hovedmlet med reformen af Kommissionen br vre en mindskelse af bureaukratiet , en forgelse af effektiviteten og en fjernelse af de konomiske uklarheder .
Dette forudstter en forenkling af arbejdsgangene , en overfrelse af kompetence til et lavere niveau og en prcisering af beslutningsbefjelserne .
Nglen til reform er en forgelse og betoning af det personlige ansvar .
Institutionernes chefer skal bre svel det juridiske som det konomiske ansvar for beslutningerne .
En betoning af det personlige ansvar forudstter bl.a. en hastig reform af personaleforskrifterne .
<P>
En reform forudstter en aktivitetsbaseret budgettering .
Organers og institutioners ledere br have et vist spillerum i administrationen .
Opmrksomheden m primrt rettes mod de resultater , der skal opns , og ikke mod arbejdsgangen .
Kun sledes kan man udnytte de ressourcer , der str til rdighed , mere effektivt .
En institution og chefen for denne br have en klar mulighed for at anvende den bedst mulige administration .
En uddelegering af ansvar forudstter en afstelse af forhndskontrol med finansieringen .
Hvis der er mere end n beslutningstager , er der ingen , der brer et klart ansvar .
<P>
En reform af administrationen er srlig ndvendig for at forbedre Den Europiske Unions pengetrafik .
Ved betaling af regninger m man i EU opn samme praksis som i verden udenfor .
De nuvrende tre mneders betalingstid er for lang , for slet ikke at nvne , at mange betalinger trkker ud i over et r .
Det er skandalst , nr man tnker p , at EU selv er talsmand for en modernisering af nringslivet .
Min gruppe sttter kraftigt en reform af administrationen .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , ogs min gruppe , De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , sttter Kommissionens reformer , sdan som de er nedfldet i hvidbogen , og vi insisterer p en hurtig gennemfrelse .
Vi har i dag i Nice-debatten hrt det igen og igen : EU str over for store udfordringer , udvidelsen til i sidste ende 27 plus X stater bliver en styrkeprve for de europiske institutioner .
Men samtidig har EU-institutionernes anseelse i befolkningen net et lavpunkt - manglende tillid p den ene side , voksende problempres p den anden side . Oliekrise , klimaforandring , BSE-krise - for blot at nvne nogle af de mest presserende aktuelle problemer .
<P>
Vi har hrdt brug for en reform af institutionerne , som genskaber tilliden og styrker vores handlekraft .
Vi har brug for legitimitet gennem en forbedring af effektiviteten , aktivitetsbaseret forvaltning , skabelse af en ansvarskultur , mere gennemskuelighed , administration og decentralisering efter nrhedsprincippet .
Disse ml , som Kommissionen har sat sig , kan vi kun sttte .
Ganske vist frygter vi , at der i detaljerne stadigvk mangler tilstrkkeligt mod .
Lad mig nu tage eksemplet gennemskuelighed .
Her har Kommissionen ved sin tiltrden afgivet store lfter .
Virkeligheden er desvrre en anden . Det viser rammeaftalen med Europa-Parlamentet samt reglerne for adgang til information .
Her ser vi endnu et vist efterslb , og vi hber p , at Kommissionen fr mere mod til gennemskuelighed .
<P>
Disciplinrforflgelsen - ogs her er der givet lfter , men hidtil ingen klare regler , ingen klare udsagn om , hvordan disse regler skal implementeres , og heller ikke sprgsmlet om de eksterne er endnu endeligt afklaret .
Her hber vi snart p et tydeligt udsagn .
Whistle-blowers - her vil jeg gerne tilslutte mig , hvad hr. van Hulten allerede har sagt .
Ogs her havde vi egentlig hbet p mere mod til benhed fra Kommissionen , mere mod til ben omgang med dette problem , fordi disse whistle-blowers jo ogs har bidraget til , at der , nr det kom til stykket , blev taget fat p reformerne .
<P>
Budgetimplementering - ogs her er Kommissionen og Parlamentet ndt til i fremtiden at overveje , hvordan vi skal omgs backlog-problemet , hvordan vi srger for , at der ogs ved implementeringen af nye programmer langsomt tages fat p sprgsmlet om committments , s vi ikke altid har dette store gab mellem lfter og deres indfrielse .
Ogs med henblik p personalet kunne vi have forestillet os - netop Gruppen De Grnne - at Europa-Parlamentet ville komme Kommissionen mere i mde .
Vi er af den mening , at opbygningen af personalet sgar gr meget tvende , for med henblik p de aktuelle opgaver med udvidelsen mod st str der sikkert i fremtiden en endnu strre personaleudvidelse p dagsordenen .
<P>
Men som sagt , her har der desvrre ikke vret sttte nok fra Europa-Parlamentet .
Parlamentet m feje for egen dr .
Samlet betragtet bedmmer vi tiltagene som rigtige og gode , og vi hber , at Kommissionen tager en dyb indnding og viser endnu mere mod i gennemfrelsen .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , p trods af ordfrernes indsats for at sttte Kommissionens arbejde m man dog konstatere , at der stadig ikke er fundet en overordnet og sammenhngende lsning p Den Uafhngige Ekspertgruppes anbefalinger , en lsning , der tager sigte p en styringspolitik og ikke kun p en bedre forvaltning af institutionen .
Vi er tilfredse med , at Kommissionen har lovet en gradvis indfrelse af en ny budgetkontoplan , men vi kunne godt tnke os at vide , hvornr denne proces vil vre tilendebragt .
Jeg vil blot minde om , at det iflge eksperterne forholder sig sledes med den nuvrende budgetkontoplan , at en stor del af sttten faktisk er kamuflerede kontrakter , som Kommissionen ngter at behandle som sdanne , eftersom stttens gennemskuelighed er endnu ringere end kontrakternes gennemskuelighed .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p ansttelsesprocedurerne .
Man forstr dog stadig ikke i dag det hemmelighedskrmmeri , der er i forbindelse med disse procedurer .
Efter vores mening er den eneste mulige reform den , som Den Socialdemokratiske Gruppe foreslog , da den stillede tre ndringsforslag til vores kollega Bschs betnkning , som vi drftede i sidste mdeperiode .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med en bemrkning om komitologien .
Ekspertgruppen skrev , at de komiter , der bestr af medlemsstaternes reprsentanter , i praksis er tilbjelige til at vre en mekanisme , hvor de nationale interesser bliver reprsenteret i gennemfrelsen af EU ' s politikker , undertiden i en sdan grad , at man deler byttet fra fllesskabsudgifterne imellem sig .
P dette punkt er vi af den opfattelse , at Kommissionen hverken ser eller hrer , og hvis den taler , hvisker den nogle gange .
Hvad reformen af Kommissionen angr , er det efter vores mening tydeligt , at der er forskel p de ambitioner , man har givet udtryk for , og de kendsgerninger , der er blevet gennemfrt .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , i sit brev til romerne opfordrer apostelen Paulus sine lsere til at lade sig reformere gennem fornyelse af deres tankegang .
Denne reform er ndvendig for at tjene Gud oprigtigt og kan ikke gennemtvinges ved hjlp af regler .
Selv om reformen af Kommissionen ikke kan sammenlignes med det , som Paulus mente , indeholder dette bibelske princip en vigtig lrestreg for Kommissionen : Regler kan ikke aftvinge oprigtig lydighed .
<P>
Kommissr Kinnock forsger med en ndring og forbedring af reglerne at styrke Kommissionens tjenestemnds ansvarsflelse .
Hvor god hensigten med reglerne end er , drejer det sig i sidste instans om gennemfrelsen af disse regler .
Det skal derfor undersges , om de nye regler er gennemfrlige .
Reformen drejer sig i hovedsagen om en ndring af Kommissionens og dens tjenestemnds holdning og adfrd .
<P>
Den ndrede holdning br komme til udtryk i offentlighed i forvaltningen .
P dette omrde er reformplanerne stadig mangelfulde .
Den foreslede rdgivning i tilflde af finansielle uregelmssigheder underminerer ikke blot benheden , men ogs OLAF ' s arbejde .
<P>
Med et begrnset budget m Kommissionen foretage valg i sin opgavepakke .
Vi m vlge mellem uddybning eller udvidelse af Unionen .
De kommende r vil vre prget af udvidelse .
Det er derfor overraskende , at ordfrerne Guy-Quint og Poms Ruiz forbigr dette fuldstndigt og kun betragter reformen som et middel til europisk politisk integration .
Jeg mener , at reformen af Kommissionen br ske i lyset af udvidelsen og skal fokusere p denne .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal">
Hr. formand , kre kolleger , med forslaget til en reform af Kommisisonen fortstter vi p vores vej mod de nye EU-institutioner . De er nye , fordi de skal ndres i forhold til de gamle institutioner , og det skal de p grund af de problemer , der opstod med den tidligere forvaltning , og p baggrund af den lange , detaljerede og ofte komplekse beretning , som Den Uafhngige Ekspertgruppe har udarbejdet .
Sdan som det er tilfldet med enhver nyhed , der ndrer nogle faste situationer , er det klart , at det er ndvendigt at vre opmrksom og omhyggelig .
Den lovgivende magt hverken kan eller m lade flelserne lbe af med sig , og den m ikke acceptere nogle forslag i sin helhed , der - selv om de er fremsat af eksperter - ikke er i trd med princippet om reprsentativitet .
Eksperterne som sdan er teknikere , men lovgiveren m hverken gennemfre deres forslag automatisk eller selv optrde som ekspert . Det er nemlig lovgiverens rolle at lytte , rdsprge , overveje og herefter lovgive p eget initiativ , ellers er det bedre , at lovgiveren holder op med at fre politik og overlader lovgivningen til eksperterne .
<P>
Vi minder om , at allerede en del af reformen , som blev vedtaget i september sidste r - hvilket ikke gik s hurtigt , selv om den var i overensstemmelse med eksperternes forslag - blev afvist af Domstolen .
Kommissionen , der er det grundlggende institutionsorgan i EU ' s nuvrende system , gennemfrer med hele sin struktur den EU-politik , som Parlamentet og Rdet nsker .
Parlamentet skal ubetinget vre i stand til at ivrkstte en reform af Kommissionen p de hensigtsmssige og ndvendige punkter , og det er selvflgelig med det forml at skabe effektivitet og gennemsigtighed , men det er ogs med det forml at gre det muligt for dem , der arbejder , at blive bevidste om sig selv , deres rolle , deres arbejde og dem , de arbejder for .
<P>
Jeg mener ikke , at der er noget organ i verden , som er af strre og mere grundlggende vigtighed . Vi er 15 lande - om kort tid bliver vi 20 eller derover - og et helt kontinent .
Den mest industrialiserede del af kloden har hjemme i EU og dermed ogs i Kommissionen via dennes organer .
Kommissionen og Parlamentet skal have nogle fremragende dygtige embedsmnd , som er bevidste om at vre det , og som fr en passende ln .
De skal arbejde , men med alle de garantier og privilegier , der er passende for deres embede , og de skal vre ansvarlige , men ikke vre udsat for eventuelle ydmygelser .
Ved at give den behrige anerkendelse til dem , der skal vre dygtige og meget arbejdsomme for at blive ansat her , vil vi f nogle fremragende institutioner .
Enhver anden lsning ville medfre en tilbagegang for det hele og ville mske f de problemer til at opst igen , som vi allerede har haft tidligere , og p grund af hvilke vi netop er ved at foretage en reform .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at udtrykke min anerkendelse af hr . Harbour og den indsats , han har lagt i denne betnkning .
Ligesom hr. van Hulten stter jeg stor pris p hans samarbejde med andre og hans benhed over for ider og forslag fra andre politiske grupper .
Samtidig takker jeg Kommissionen og dens medarbejdere for deres sttte og hjlp .
Harbour-betnkningen er faktisk kun rammerne , skelettet .
Der er stadig meget , der skal gres , og jeg mener ikke , at Parlamentet kan hvile p laurbrrene .
Vi har allerede hrt , at kommissren tidligere i dag fremlagde en rkke dokumenter om enkeltdele af betnkningen .
Som jeg har forstet det , vil Parlamentet ikke officielt se p disse dokumenter .
Det er en fejltagelse , for Kommissionens personalereform kommer i sidste ende til at smitte af p Parlamentet , og det br vi ikke glemme .
<P>
Jeg vil gerne tage fat p de ca . 26 ndringsforslag , som er blevet stillet til Harbour-betnkningen .
Som forventet sttter vi ndringsforslag 1-6 , som er stillet af PSE .
Vi trkker imidlertid ndringsforslag 6 tilbage og beder om afstemning om sidste del af ndringsforslag 15 , da vi ikke mener , at det nuvrende system i ECB er hensigtsmssigt i denne situation .
Vi beder om , at ndringsforslag 20-23 betragtes som tilfjelser , da det i afsnit 10 ville vre det glade vanvid at slette personalets inddragelse i opstillingen af jobml og vurderingssystemets betydning for den personlige udvikling .
ndringsforslag 23 ligner noget , der er kommet til senere , og selv om vi ikke er imod det , br det ikke erstatte det eksisterende afsnit 22 .
Vi sttter ndringsforslag 13 , 14 , 16 og 9 , som er stillet af PPE .
Vi er imod resten af ndringsforslagene , da de enten ikke tilfjer noget nyt til betnkningen eller slet og ret er fantasifostre .
<P>
Jeg vil gerne hurtigt sige noget om forandringer .
Forandringer er aldrig lette .
Mange mennesker er imod forandringer , fordi de er bange for det ukendte .
Jeg m sige , at som medarbejder i en organisation , som gennemfrte nedskringer uden at konsultere det eksisterende personale , misunder jeg Kommissionens medarbejdere .
Jeg m ogs sige , at som medarbejder i en anden organisation , hvor jeg blev afskediget p grund af nedskringer , misunder jeg i hj grad Kommissionens medarbejdere deres mde at arbejde p og den kommissr , der arbejder sammen med dem .
Det er ikke let at blive afskediget .
Jeg ville nske , at jeg var blevet tilbudt omskoling til et andet job i den organisation .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Jeg vil gerne begynde med at anerkende hr . Harbour .
Jeg mindes , hvad han sagde om , hvor lnge denne betnkning havde vret undervejs. og jeg vil opfordre Kommissionen til ikke at betragte tidsplanen som uendelig .
Der har vret et tomrum , og jeg vil gerne sige til Kommissionen , at det er vigtigt for os her i Parlamentet og ikke mindst for de europiske folk , at Kommissionens selvtillid er genoprettet .
<P>
M jeg nu have lov at henlede opmrksomheden p det , hr . Lamassoure sagde i sin begrundelse om Kommissionens institutionelle rolle og navnlig det politiske initiativ .
Jeg er ikke ret tit enig med min kollega hr. van Dam , som sammen med mig er medlem af den estiske delegation .
Men han sagde to ting , som jeg accepterer . Den ene var , at der er behov for en holdningsndring , og den anden , at udvidelsen har afgrende betydning for Kommissionens fremtidige succes .
Hr . Lamassoure siger om udvidelsen , at Kommissionen , hvad angr tiltrdelsesprocessen , forventes at fremlgge en omfattende strategi , som afspejler Unionens interesse i dens politiske tidsplan , ikke blot en evaluering af de enkelte ansgerlandes egnethed .
<P>
Da jeg tidligere var medlem af Parlamentet , var Jacques Delors formand for Kommissionen , og han arbejdede sammen med kommissr Brittan og fr ham kommissr Cockfield .
De ventede ikke p at f iderne serveret fra Ministerrdet .
De udtnkte selv programmet for det indre marked .
De arbejdede altid tt sammen med Parlamentet .
De fremlagde ordningen og gennemfrte den .
Der var en vldig flelse af selvtillid og harmoni mellem institutionerne .
Jeg vil blot sige til kommissr Kinnock , og jeg er sikker p , at han ikke behver nogen opmuntring p dette omrde , at det ikke blot er et sprgsml om ledelse eller tekniske detaljer , det er et sprgsml om personale og om at tro p , hvad man gr , tro p , at Parlamentet kan samarbejde med Kommissionen .
Vi m have et ml .
Det ml er udvidelse , og det er meget vanskeligt at gennemfre , men vi forventer , at Kommissionen gennemfrer det , og vi vil gerne samarbejde med den .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , enhver forvaltning har brug for at blive revideret regelmssigt , at blive moderniseret .
Som flge heraf sttter vores politiske gruppe Kommissionens forslag - hvidbogen - som er ivrksat af kommissr Kinnock . I hr .
Harbours betnkning vurderes forslagene positivt , og vi sttter ogs hr . Harbours betnkning , som er vedtaget af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
Nr Den Socialdemokratiske Gruppe gr det , vurderer den imidlertid , at Fllesskabets offentlige forvaltning fungerer forholdsvis effektivt .
Husk p , at Kommissionens krise ikke var fremkaldt af fejl ved Fllesskabets forvaltning , men af politiske problemer , som havde meget lidt med forvaltningens funktion at gre , og det ville vre urimeligt at hvde , at Kommissionens krise skyldtes , at forvaltningen fungerede drligt .
<P>
Det skal tages i betragtning , at Fllesskabets forvaltning er baseret p visse principper , som er godt indarbejdede i den kontinentale forvaltningspraksis , f.eks. karriereprincippet og princippet om beskftigelsesstabilitet .
Disse principper blev fastlagt efter en periode , hvor de offentlige hverv blev tildelt efter indflydelse , som belnning eller ved tyveri .
I forhold til det var systemet med en stabil offentlig forvaltning en garanti for , at politiske ndringer ikke fik indflydelse p forvaltningens funktion .
I et land som Spanien , hvor der har vret stormfulde perioder i det politiske liv , har forvaltningen i det mindste vret en garanti for stabilitet .
Nr vi erkender , at det er ndvendigt at modernisere forvaltningen , skal vi derfor srge for at sikre disse grundlggende principper for Fllesskabets forvaltning , der i jeblikket varetages af meget kompetente tjenestemnd , som ofte med store personlige ofre m skifte bopl for at sl sig ned i Bruxelles , og som fr en ln , der svarer til den ydede indsats .
<P>
Vi gr ud fra , at Kommissionen vil fortstte med at stille konkrete forslag .
Vi mener , at vi skal have lejlighed for at udtale os om dem , og at vi i hele den periode skal have mulighed for at hjlpe Kommissionen med at lse personaleproblemet .
Men vi mener , at det er ndvendigt at respektere to grundlggende principper . Det ene er anerkendelse af situationer , der er anerkendt i retten , tjenestemndenes skaldte erhvervede rettigheder , og det andet er princippet om stabilitet , om garanti , og endog ogs organisationsretten , tjenestemndenes ret til beskyttelse af deres stilling , af deres karriere og ogs af deres faglige anseelse .
Med det in mente opmuntrer vi Kommissionen og hr . Kinnock til at g videre med reformindsatsen .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , de herrer kommissrer , kre kolleger , det er med berettiget forventning , at vi flger denne reform .
Jeg beklager , at den frst kom i gang med Kommissionens afgang i marts 1999 p grund af uregelmssigheder og drlig administration .
Borgernes tillid til de europiske institutioner er blevet rystet , og det er svrere at genvinde den nu .
Kommissionen har benlyse vanskeligheder med at gennemfre forskellige programmer .
Betalinger forsinkes , og forhindringerne er velkendte .
Der er kommet mange flere nye opgaver , procedurernes kompleksitet og langsommelighed er get , strukturer , metoder og formelle betingelser er ikke blevet ndret .
Resultatet kender vi , og det har krvet engagement og kompetence hos de mange , der arbejder i Kommissionen og dens administration .
<P>
Kommissionen m optimere anvendelsen af de til rdighed stende menneskelige ressourcer og m give adgang for nye .
Dette er imidlertid ikke nok , hvis der skal ske en forbedring med hensyn til opgavernes udfrelse og bevillingernes anvendelse .
Strukturer og arbejdsmetoder m reorganiseres fra bunden , og arbejdsdelingen mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen m virkelig tydeliggres .
De to frste institutioner skal fastlgge politikker og prioriteter og stille finansielle midler til rdighed .
Kommissionen skal srge for den finansielle forvaltning af Fllesskabets programmer .
<P>
Hvad det sidste angr , m Kommissionens udvende rolle styrkes ikke mindst gennem en reform af komitologien .
Det skal den , fordi , selv om Kommissionen iflge traktatens artikel 274 gennemfrer budgettet p eget ansvar , betyder medlemsstaternes varetagelse af nationale interesser via deltagelse i diverse forvaltningsudvalg og forskriftsudvalg , at Kommissionens forvaltningseffektivitet svkkes .
Derfor skal det , der har fet betegnelsen komitologi , ogs ndres .
Det er i bevidstheden om , at denne reform vil f succes , at jeg lyknsker de fire ordfrere , ikke mindst fru Catherine Guy  Quint , hvis arbejde jeg har fulgt tttest .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , Kommissionens tilbagetrden i forret 1999 udgjorde faktisk en apoteose af et meget dybere liggende problem hos Kommissionen , nemlig ikke tydeligt definerede arbejdsstrukturer , som resulterede i manglende politisk ansvarlighed , opsplittede politiske prioriteter og utilstrkkelige resultater .
<P>
Kommissr Kinnocks hvidbog udgr en lsning p disse problemer , men den gr samtidig meget lngere , idet reformforslagene er baseret p grundprincipperne for en moderne europisk offentlig organisation .
I en sdan organisation br vores borgere st centralt , og borgerne forventer fra deres side simpelthen resultater og passende optrden , nr deres interesser str p spil .
Sager som BSE-krisen , oliepriser og drivhuseffekt har en udtalt europisk komponent .
Kommissionen skal sledes her spille en vigtig rolle .
Resultater for borgerne kan kun opns , hvis Kommissionen er i stand til at handle hurtigt , handle gennemsigtigt og bl.a. st til ansvar over for denne offentlige organisation .
Dette m alts vre reformernes ml inden for Kommissionen .
<P>
Vi har alle sammen kunnet konstatere , hvordan angstkulturen har lammet beslutningsprocessen i Kommissionen , jeg taler her om tjenestegrenene og tjenestemndene , temmelig meget , har lammet den fuldstndigt , kan jeg godt sige .
Sledes kan de eksterne forbindelsers omrde tjene som eksempel for de store problemer , som Kommissionen desvrre stadig kmper med .
I tusindvis af projektansgninger har i mere end et r ventet p en bedmmelse .
Breve og anmodninger om information om sagers forlb behandles ikke eller med ligegyldighed .
<P>
Den slags tilstande har kraftigt skadet de pgldende borgeres og organisationers tillid .
I dette lys fortjener den af kommissr Kinnock foreslede ndring til effektivitet og aktivitetsbaseret management og budgettering al mulig sttte .
Kommissionen kan dermed koncentrere sig om sine vsentlige opgaver og kraftigt ge sin effektivitet .
Samtidig kan pakken med reformforslag bryde angstkulturen , sledes at embedsmandsorganisationen igen fr tillid til sin egen kunnen , for der findes temmelig mange gode folk der .
<P>
Europa-Parlamentet kan dernst lade Kommissionen st til regnskab for de resultater , den opnr , idet de politiske prioriteter , som Parlamentet og Rdet har fastlagt , men samtidig ogs virkelig fokus p service over for borgerne , udgr de vigtigste bedmmelseskriterier .
<P>
Det er vsentligt , at tilliden til de europiske offentlige tjenester hurtigt genvindes i offentlighedens jne .
Dette kan ikke opns gennem for stor fokus p ordet " intern " i reformerne .
Offentligheden m ogs have en fornemmelse af , at Kommissionen virkelig er tilgngelig og gennemsigtig .
<P>
Hvidbogen om den europiske forvaltningspraksis , som for nylig blev prsenteret , indeholder mange gode initiativer hertil , men p andre omrder skal der stadig opns meget .
Jeg tnker p dokumenters offentlighed over for borgerne , som vi bestemt endnu ikke er tilfredse med .
Nu m vi definitivt afslutte kapitlet om svig , bureaukrati og Kommissionens fald .
Lad os bne en ny bog om en moderne europisk offentlig organisation , som spiller sin konstitutionelle rolle behrigt , er klar til den kommende udvidelse og endelig med bne arme modtager sin nye opgave , servicen over for den europiske offentlighed .
<P>
Kommissr Kinnock og formand Prodi fr fuld opbakning fra Den Socialdemokratiske Gruppe . Det betyder ogs , at vi absolut fortstter med at vre opmrksomme p de resultater og de kriterier , som er beskrevet s flot i hvidbogen .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Hr. formand , kre kommissrer , mine damer og herrer , jeg skal gre det kort , men frst vil jeg lyknske alle ordfrerne .
Den grundlggende enighed , hvormed de har arbejdet , er en meget positiv ting , der vkker forhbninger .
<P>
Forhandlingen drejer sig , som vi har kunnet konstatere , ikke s meget om reformens principper , ml og muligheder , som om procedurer , tempo , tidsplan , mulige funktionsforstyrrelser eller unskede flger af den .
Det er en ndvendig reform , uanset at rsagen til den ikke var den normale selvkritik , der opstr med tiden i en forvaltning med nogle rtier p bagen , men en gte politisk krise .
<P>
Det , vi str over for , er imidlertid ikke en politisk reform med administrative flger , men en administrativ reform med politiske flger .
Der er alts tale om en usdvanlig udfordring for de ansvarlige politikere , som skal finde frem til den bedste mde at garantere institutionernes styring p og samtidig den bedste mde , hvorp borgerne kan sikres en god forvaltning .
<P>
Reformens succes er alles succes , og vi stter alle sammen meget p spil .
Da det er sdan , mener jeg , at det ikke bare er hensigtsmssigt , men ogs ndvendigt at undersge alle de muligheder , som den interinstitutionelle dialog giver .
En dialog , der skal gre den flles beslutningsprocedure til den grundlggende lovgivningsramme for Fllesskabets finanser .
En dialog , der skal gre det muligt at fastlgge flles mekanismer for politikkerne for menneskelige ressourcer .
En dialog , der skal give sig udslag i flerrige budgetaftaler inden for rammerne af de finansielle overslag . Kort og godt en dialog , der skal gre det muligt for os at samarbejde om opflgningen p og kontrollen med reformen .
<P>
Jeg tror , mine damer og herrer , at borgerne ikke er s interesserede i den konkrete udformning af reformen som i mlene med den og flgerne af den .
Borgerne vil vurdere os ud fra graden af gennemsigtighed , beslutningstagningens forbindelse med ansvaret , sammenhngen i ansvarsfordelingen og den effektivitet , der opns til sidst .
<SPEAKER ID=143 NAME="Kinnock">
Jeg har tnkt over det , som bl.a. hr. van Hulten meget relevant sagde tidligere , og vil forsge at forklare , hvorfor Parlamentet , herunder jeg selv , havde den fornjelse at lytte til en langvarig forhandling om udenrigsanliggender tidligere p dagen .
<P>
Jeg vil gerne ppege over for hr. van Hulten , at forskellen mellem den tid , som var afsat til den forhandling , og den tid , der er afsat til denne forhandling , samt den lejlighed ved hvilken de fandt sted , er meget let at forst .
For Europa-Parlamentet er udenrigsanliggender en central og interessant sag , og eftersom jeg hele livet har interesseret mig for disse ting , er jeg helt enig i , at det er en god grund .
For Europa-Parlamentet er reform en central sag , som Parlamentet har afgrende indflydelse p i sin egenskab af budgetmyndighed og lovgivende forsamling .
I politik er det derfor forklaringen p , at udenrigsanliggender fr to timer og kommer frst , og at reform fr en time og kommer som nummer to .
Jo mere indflydelse , De har p en sag , jo senere p aftenen forhandles den .
<P>
Hr. formand , jeg er taknemmelig for at f lejlighed til under denne forhandling at kommentere den udmrkede indsats , som Parlamentets fire ordfrere , de fire musketerer , har ydet i forbindelse med Kommissionens hvidbog om reform .
Det er ogs passende , at jeg ajourfrer Dem om de seneste fremskridt med hensyn til gennemfrelsen af vores strategi om at trffe foranstaltninger til en modernisering samt forberede de yderligere forbedringer , som vi skitserede i vores strategi for otte mneder siden .
Det glder mig meget , at min kollega Michaele Schreyer ogs er til stede og derfor naturligvis vil svare p de dele af betnkningerne , som specielt vedrrer hendes budgetporteflje .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at meddele Parlamentet , at Kommissrkollegiet , som hr. van Hulten sagde tidligere , i morges vedtog et forslag til en interinstitutionel aftale om at nedstte et rdgivende udvalg om standarder i den offentlige forvaltning som beskrevet i punkt 1 i hvidbogens handlingsprogram .
Det vedtog en forelbig strategi for decentralisering og forenkling af beslutningsprocessen - noget , der i den sidste ende vil fre til betydelige produktivitetsforbedringer i Kommissionen og indskrnke det bureaukrati , som alle med rette snakker om .
<P>
Kollegiet vedtog ogs i dag omfattende forslag om reformen af politikken vedrrende menneskelige ressourcer .
Disse dokumenter vedrrer disciplinrsager , rapportering af uregelmssigheder samt lige muligheder .
De vil danne det formelle grundlag for den ved lov krvede hring af Kommissionen , dens personale og personalereprsentanter , som naturligvis vil finde sted i de kommende mneder .
<P>
Vores tiltag i forbindelse med disciplinre procedurer omfatter flere ndvendige ndringer , bl.a. forbedring og omstrukturering af undersgelsesfasen i disciplinrsager , som skal behandles af en specialiseret tjenestegren .
Det drejer sig bl.a. om at gre Disciplinrrdet mere permanent og professionelt med en kvalificeret specialist udefra som formand , at forbedre reglerne for berettiget suspension af tjenestemnd , herunder dem , der retsforflges i kriminalsager ved nationale domstole , at konsolidere den vitale koordinering mellem Kommissionen og OLAF uden at stte OLAF ' s ndvendige uafhngighed p spil , at justere de mulige sanktioner , s de er mere i overensstemmelse med eventuelle brud p personalevedtgten .
Alle disse forslag fokuserer p at stte Kommissionen og de vrige europiske institutioner , herunder Parlamentet , i stand til at gre de disciplinre procedurer mere professionelle , konsekvente og hurtige , uden at det gr ud over den anklagedes rettigheder .
<P>
Dokumentet om rapportering af uregelmssigheder foreslr et system , der kan st ml med de bedste systemer i medlemsstaterne .
Det foreslr , at de eksisterende OLAF-bestemmelser om rapporteringspligt integreres i personalevedtgten .
Det definerer retten til karrierebeskyttelse for de personer , der rapporterer om uregelmssigheder p en ansvarlig mde .
Det opstiller sikkerhedsforanstaltninger mod spgefuld eller ondskabsfuld rapportering .
Det understreger , at de , der modtager rapporter om eventuelle uregelmssigheder , har pligt til at handle hurtigt , serist og effektivt .
Det definerer mange klare procedurer i forskellige kanaler for rapportering af pstede uregelmssigheder i og uden for den institution , tjenestemanden er ansat i .
<P>
Ud over retten til at rapportere til OLAF og hjere op i tjenestemandens egen institution fr denne ogs ret til at rapportere mistanker og beviser til rdsformanden , Parlamentet , Kommissionen , Revisionsretten og Ombudsmanden .
<P>
Bestemmelsen om eksterne kanaler er en vigtig og progressiv ndring , som jeg er sikker p vil vre til fordel for institutionerne og deres medarbejdere og for Den Europiske Union , ligesom det selvflgelig vil vre i offentlighedens interesse .
<P>
Endelig stiller dokumentet om lige muligheder specifikke forslag om politikker til at sikre lige beskftigelsesmuligheder , sledes at der kan rettes effektivt op p den tydelige forskelsbehandling , som kvinder , personer fra etniske minoriteter og handicappede har vret udsat for , uden at det gr ud over kvalifikationerne .
I disse dokumenter har vi igen forsgt at flge de bedste eksempler p praksis i medlemsstaterne .
<P>
For at spare tid og anerkende relevansen af den enkeltes porteflje hber jeg , at Parlamentet er enigt i , at det er bedst at overlade besvarelsen af de relevante sprgsml i fru Guy-Quints meget grundige og konstruktive betnkning fra Budgetudvalget samt de sprgsml om finansiel kontrol , som fremhves i hr . Poms Ruiz ' lige s produktive betnkning , til min kollega , kommissr Schreyer .
<P>
Hvis der var mere tid , ville jeg naturligvis gerne have svaret p sprgsmlene , men jeg er sikker p , at der nok skal blive lejlighed til det en anden gang .
Lige nu vil jeg dog fokusere p et af hr . Poms Ruiz ' sprgsml , som er blevet rejst af andre medlemmer i dag , nemlig sprgsmlet om , hvorfor Kommissionen ikke har reageret p det forslag , der er stillet i flere betnkninger fra Budgetudvalget , om , at der burde oprettes en separat instans til hring af disciplinrsager angende budgetmssige uregelmssigheder , enten i Revisionsretten eller i Domstolen .
Jeg mener , at hr. van Hulten nvnte dette igen under denne forhandling .
<P>
Det er et rimeligt sprgsml , og der er grundlggende to grunde til ikke at behandle forslag om , at Kommissionen skal kunne benytte sdanne eksterne institutioner .
For det frste har Den Uafhngige Ekspertgruppe efter min mening med rette betinget sig , at en sdan instans skal vre intern , ikke mindst fordi de vrige to institutioner iflge traktaterne har en meget specifik rollefordeling med hensyn til at kontrollere de finansielle konsekvenser og lovligheden af Kommissionens beslutninger i disciplinrsager .
Det ville skabe uholdbare interessekonflikter for ikke at sige forfatningsmssige krumspring , hvis en af retterne skulle blande sig direkte i Kommissionens interne procedurer .
Desuden ville sdanne ndringer naturligvis ogs krve traktatndringer .
For det andet ville det i praksis f den unskede effekt at forlnge den disciplinre procedure betydeligt , hvis en disciplinrsag skulle opdeles i de finansielle og de vrige aspekter , og sagerne skulle hres i forskellige institutioner .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet er enigt med mig i , at disse argumenter holder , som dokumentet om disciplinrsager viste i morges .
I de fleste medlemsstater og i alle internationale organisationer er institutionen selv ansvarlig for personalets disciplin .
Vi mener absolut , at det skal blive ved med at vre tilfldet i alle institutionerne i Den Europiske Union .
<P>
Hvad angr sprgsmlene om regeringer og menneskelige ressourcer i betnkningerne fra hr . Lamassoure og hr .
Harbour , beklager jeg dybt , at der ikke ved denne lejlighed er tid til at komme med s detaljerede svar , som disse betnkninger fortjener . P dette tidspunkt m jeg njes med at sige , at jeg bifalder begge betnkningerne .
<P>
Jeg takker hr . Harbour for hans og udvalgets meget positive og velovervejede holdning til de komplicerede sprgsml om modernisering af politikken for menneskelige ressourcer bde i Kommissionen og i de vrige europiske institutioner .
Betnkningen har givet os et nyt og meget nyttigt diskussionsgrundlag p mange af de relevante omrder , og ved den offentlige hring om denne politik , som hr . Harbour organiserede , kunne man hre om metoder og holdninger i den offentlige og private sektor , som alle var yderst instruktive .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Lamassoure for hans konstruktive ider og bemrkninger om den forfatningsmssige sammenhng , hvori den aktuelle reform forsges gennemfrt .
Han henleder med rette opmrksomheden p de store linjer og argumenterer , at det ville have vret vrdifuldt , hvis den kommende hvidbog om forvaltning var kommet fr forslagene om administrativ reform .
Ideelt set har han naturligvis fuldstndig ret .
Jeg ved dog , at han og andre medlemmer er klar over , at den politiske prioritering af reformplanen betyder , at der ikke kan accepteres forsinkelser i gennemfrelsen af denne plan .
Jeg er dog sikker p , at vi kommer til at kunne trkke direkte p analysen og principperne i hvidbogen om forvaltning nste r , nr vi afslutter planlgningsfasen og pbegynder den fuldstndige gennemfrelse af reformen og moderniseringen i lbet af de nste to r .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed over for alle medlemmerne for deres store og velovervejede indsats p reformomrdet i de seneste mneder .
Jeg takker dem ogs for kvaliteten af de yderligere bidrag , som er fremkommet under aftenens forhandling , og det glder mig at kunne sige , at det hb , som jeg sidste r udtrykte om , at Kommissionen og Parlamentet ville alliere sig om arbejdet med at gennemfre reformen , nu viser sig at vre helt realistisk .
Det vil jeg ogs gerne takke Parlamentet for , ligesom jeg takker for Deres tlmodighed her i aften .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. nstformand .
Jeg er overbevist om , at Parlamentet vil give Dem mulighed for at uddybe Deres synspunkter ved en anden lejlighed , da denne reform ikke afsluttes med den frste afstemning i morgen .
Derfor er jeg overbevist om , at vi vil f fornjelsen af at lytte til Dem ved andre lejligheder i fremtiden .
<P>
Jeg giver ordet til fru Schreyer , som vil fuldende Kommissionens redegrelse .
<SPEAKER ID=145 NAME="Schreyer">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , Kommissionens reform er en grundlggende reform .
Det fremgr af hvidbogen , og jeg tror ogs , det fremgr meget tydeligt af Europa-Parlamentets betnkninger .
Tyngdepunktet i reformen er forbedringen af finansforvaltningen .
Det drejer sig ikke om punktvise ndringer , nej , ndringerne ogs netop p dette omrde er omfattende og substantielle .
Den bedste nyhed er , at vigtige elementer i reformen allerede er gennemfrt .
De str ikke kun p papiret , men er allerede en realitet .
Andre elementer er i kladdeform , andre igen skal stttes af Europa-Parlamentet og af Rdet i beslutningsprocessen og gennemfres .
<P>
Jeg vil tillade mig i det flgende at komme ind p vigtige punkter i fru Guy-Quint og hr . Poms Ruiz ' betnkninger , som helt umiddelbart vedrrer budgetproceduren , opstillingen af budgettet og gennemfrelsen af budgettet .
Begge emner behandles i finansforordningens reviderede udgave .
Finansforordningens reviderede udgave er en vigtig del af reformen .
Det primre ml i den reviderede udgave er en forenkling , get gennemskuelighed , styrkelse af budgetprincipperne , det vil helt konkret sige frre undtagelsesbestemmelser , frre uforstelige srbestemmelser , og det vil sige en forbedring af effektiviteten i budgetproceduren .
<P>
Som noget helt nyt optages bestemmelser a la dem om licitation af kontrakter og finansiel bistand i finansforordningen .
Bestemmelserne for de helt hverdagsagtige budgetposter bliver med andre ord klarere , og de bliver lettere at hndtere , og det vil forhbentlig ogs fremover reducere fejlkvoten , det er vores ml .
<P>
Fru Guy-Quint , De har i Deres betnkning berrt mange punkter i den reviderede udgave af finansforordningen , men ogs givet udtryk for , at De var bekymret for , om der ville g informationer tabt for Europa-Parlamentet gennem activity based budgeting .
Jeg mener at kunne fjerne denne bekymring .
Grundtanken i activity based budgeting er jo at tydeliggre i budgettet , hvor mange penge der str til rdighed til hvilket politisk omrde bde vedrrende aktion og administration .
Vi vil anfre omkostningerne for et politisk omrde , og De har ret i , at et driftsbogholderi ikke er gennemfrt dermed , men vel nok en sammenfattende oversigt over de pengemidler , som str til rdighed for et enkelt politisk omrde , og det er en nyhed i Den Europiske Unions budget .
<P>
Afskaffelsen af opdelingen af budgettet , sdan som det hidtil har set ud - med opdeling i administrationsomkostninger og omkostninger i forbindelse med de politiske tiltag - afskaffelsen af denne opdeling er den logiske konsekvens , men det betyder ikke , at omkostningerne til personale og administration ikke mere kan udledes , ikke mere opfres separat , men de opfres naturligvis ogs fremover p specifikke budgetposter , men de vil vre henfrt under det relevante politiske omrde og ikke lngere forsvinde anonymt i et almindeligt administrationsbudget for Kommissionen .
<P>
Denne aktivitetsbaserede fremgangsmde har til forml at bringe ressourcer i bedre samklang med politiske prioriteter .
Det er et instrument , som hjlper en til bedre at kunne bedmme og f overblik over omkostninger , og det er netop et forvaltningsinstrument , som ogs bedre kan dreje forvaltningen i retning af prioriteter .
Det var jo netop ogs et hovedanliggende for Parlamentet , at politiske prioriteter blev gjort mere genkendelige .
Lad mig gentage , at gennemskuelighed er mlet , og jeg tror , at vi nr dette ml .
<P>
Lad mig kort sige , hr . Garriga Polledo , at det finansielle overslags kategorier bevares .
Det er et instrument til finansiel planlgning , og dette instrument bevares .
Jeg er i vrigt yderst glad for , fru Guy-Quint , i Dem at finde en fagkvinde , som garanteret ikke kun vil debattere finansforordningens reviderede udgave kompetent , men sandsynligvis ogs lidenskabeligt , i Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et punkt , som hr . Poms Ruiz understregede helt specielt i sin betnkning , nemlig sprgsmlet om betalingsfrister , og De gr ret i at fremhve dette emne s strkt .
Sidste r blev kun ca. to tredjedel af betalingerne erlagt inden for 60-dages-fristen , og jeg deler Deres kritik , det er ikke acceptabelt .
Ganske vist forholder det sig sdan , at antallet af finansielle transaktioner er steget strkt i de sidste r , men det er ingen undskyldning .
Det m ogs for Kommissionen blive en selvflgelighed , at betalinger erlgges inden fristens udlb , og dette ml har Kommissionen sat sig .
Hvordan vil vi n det ?
Jeg vil af en lang rkke skridt kun nvne nogle f .
Bestemmelserne om afregningssprgsml i kontrakter bliver bl.a. forenklet , og Kommissionen vil i hjere grad g over til instrumentet fast refusion .
Det er simpelthen ogs meget ukonomisk for Kommissionen , nr kontrakter lber p en sdan mde , at der for omkostninger X godtgres 20 % , for omkostninger Y 30 % , og bilagene p de mindste belb s ofte samles og kontrolleres .
Her giver instrumentet fast refusion ogs en stor konomisk fordel .
<P>
S er det vigtigt , at datoen for , hvornr regningsbelbet skal vre Kommissionen i hnde , fastlgges entydigt .
Derfor vil vi oprette et centralt register , hvor de indgende regninger indfres , og der nedfldes et krav om betaling af morarenter ved for sen betaling i finansforordningen og i kontrakterne , og det finansielle instrument er naturligvis altid et meget intensivt og hrdt instrument .
<P>
Hvad emnet eksternalisering angr , vil jeg kort henvise til , at Kommissionen her vil fremlgge et retsgrundlag .
I vrigt har Kommissionen i sin ndringsskrivelse til budgettet ogs taget udfrlig stilling til sprgsmlet om KFB , Kontoret for Faglig Bistand , og jeg er meget glad for , at Kommissionens og Europa-Parlamentets forestilling om , hvordan dette sprgsml skal behandles , gr i samme retning .
<P>
Forvaltningsreformen skal forbedre Kommissionens arbejde .
Til denne forbedring har vi brug for gode folk , et godt personale , og vi har brug for tilstrkkeligt personale .
Derfor har Kommissionen forlangt ekstra stillinger hos budgetmyndigheden for nste r , og jeg er glad for afgrelserne , som blev truffet i sidste uge i medfr af forligsproceduren .
<P>
Med reformen forbereder Kommissionen sig p en bedre bearbejdning af nutidige , men ogs nye , fremtidige opgaver , og det er naturligvis en reform , som ogs forbereder Kommissionen p de nye opgaver i forbindelse med udvidelsen .
Naturligvis vil vi bestrbe os inderligt for at gennemfre reformen s hurtigt som muligt , ogs selv om vi af og til bliver kritiseret for , at dette eller hint endnu ikke er blevet realiseret .
Af og til glemmer man , at vi ogs lever i et demokratisk system , og at der glder medbestemmelsesregler , og det er ogs godt , det forholder sig sdan .
Reformen skal ogs stttes af Kommissionens personale , og det har brug for accept .
Det har naturligvis ogs brug for accept i de vrige institutioner og isr sttte fra de valgte folkereprsentanter , og for denne sttte - den kritiske svel som den euforiske - vil jeg takke Parlamentet p det hjerteligste !
Jeg ser , at vi tilsyneladende har pbegyndt reformen tids nok , for klokken er endnu ikke helt fem minutter i 12 !
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=10>
Forbindelserne mellem EU og udviklingslandene
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0337 / 2000 ) af Sauquillo Prez del Arco for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om effektiviteten af forbindelserne mellem EU og udviklingslandene og flgerne af reformen af Kommissionen for disse forbindelser ( 2000 / 2051 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=148 NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , selv om det bliver midnat , hber vi , at denne sidste betnkning om udviklingspolitikken - som vi ogs forsger at f inddraget i reformen - ikke af den grund bliver mindre betydningsfuld , til trods for at den rent faktisk er den sidste .
<P>
Jeg vil indlede med at takke kommissr Nielson , som har prioriteret sin forpligtelse over for Parlamentet hjere end andre vigtige aftaler , for hans tilstedevrelse under denne forhandling .
<P>
Udviklingsudvalgets betnkning , som jeg er ordfrer for , drejer sig om flgerne af reformen af Kommissionen for effektiviteten af forbindelserne mellem Den Europiske Union og udviklingslandene .
Der er tale om en initiativbetnkning , for Kommissionen har ikke vret s venlig at hre os p en anden mere officiel mde , til trods for at den har gjort det med andre aspekter af reformen .
RELEX-reformen er mindst lige s vigtig som dem , vi lige har diskuteret , for det er den , der kan give omverdenen en id om omfanget af ndringerne af Kommissionen .
<P>
Med udgangspunkt i den samme analyse som den , Kommissionen har anvendt , om den manglende effektivitet i Fllesskabets udviklingspolitik er der i denne betnknings konklusioner en divergerende opfattelse af , hvordan problemet skal lses .
Efter Den Socialdemokratiske Gruppes og hele Udviklingsudvalgets mening er udviklingspolitikken en absolut ndvendig politik for Fllesskabets optrden udadtil , og den skal give svar p de eksisterende problemer i verden , hvoraf det strste og mest dramatiske er underudviklingen .
<P>
En ndvendig politik , hvis gennemfrelse skal ndres for at forflge mlet om bekmpelse af fattigdommen .
Det er de grundlggende principper , som Kommissionen og vi er enige om .
Alligevel mener vi ikke , at Kommissionen har taget hjde for det i planlgningen af reformen .
Kommissionen fastholder , om end p en nuanceret mde , en opdeling mellem politisk ansvar og udvelseskompetence , og ud fra tidligere erfaringer forudser vi , at det vil vre meget lidt operativt .
Vi mener , at en kosmetisk reform er meningsls i denne tid med gennemgribende ndringer .
<P>
Hr. kommissr , jeg er sikker p , at De og Deres tjenestegrene sprger Dem selv om de samme ting som jeg : Hvorfor ikke samle samarbejdsspektret ?
Hvorfor ikke give udviklingskompetencen i udviklingslandene til den kompetente kommissr p omrdet ?
Det lyder absurd , men det absurde er det , som Kommissionen foreslr os nemlig , at De tager Dem af gennemfrelsen af foranstaltninger , som andre har udformet , i forbindelse med visse lande , der regnes for udviklingslande , og af udformningen og gennemfrelsen af politikker i forbindelse med AVS-landene .
<P>
Erfaringen viser os en anden vej .
Mske den , vi foreslr i denne betnkning , som ikke stter sprgsmlstegn ved kompetencefordelingen mellem kommissionsmedlemmerne , men blot tager den til efterretning .
Udviklingskompetencen til kommissren for udvikling , de politiske forbindelser til kommissren for eksterne forbindelser osv .
<P>
Vi frygter , at absurditeten skyldes en intern debat i Kommissionen om , hvem der er hvem .
Det drlige er , at det gr ud over udviklingspolitikkens effektivitet , og hvad vrre er , over dem , der skulle have gavn af den .
Det fr vi at se til nste r , nr vi fr forelagt den evaluering , som vi har anmodet om , om resultaterne af reformen .
Evalueringskriterierne vil vre fremskridtene i fattigdomsbekmpelsen , i komplementariteten med medlemsstaternes politikker , i sammenhngen mellem Fllesskabets politikker , i smidigheden i projektstyring , beslutningstagning og forenkling af procedurer .
<P>
Disse sidste aspekter berrer isr de ikke-statslige organisationer .
De ikke-statslige organisationer , hr. kommissr , er en af sjlerne i Fllesskabets samarbejde , en ekstra vrdi i den europiske udviklingspolitik , og de skal derfor tages meget alvorligt .
De store multilaterale organisationers betydning ophver ikke vigtigheden af de sm ikke-statslige organisationer , hvis betydning for udviklingen p lokalt plan , jeg ikke vil opholde mig ved , for den er alle , og isr de stttemodtagende befolkninger , klar over .
<P>
Vi mener , at det er af afgrende betydning , at den hidtil skrbelige dialog mellem Kommissionen og Forbindelsesudvalget for Ikke-Statslige Organisationer konsolideres .
Vi nsker kommissr Nielson lykke til .
Vi anmoder kommissr Patten om at vre s geners som mulig for at fremme effektiviteten i udviklingspolitikken , som vi alle er engageret i , og hvis flger p det politiske og det menneskelige plan vi alle mrker p godt og ondt .
Vi forlanger af kommissr Kinnock , som lige er get , at der er strst mulig gennemsigtighed i gennemfrelsen af reformen , og at de ndvendige menneskelige ressourcer stilles til rdighed .
Og vi krver dem alle sammen til regnskab .
<P>
Vi minder medlemsstaterne om , at der ikke i det europiske samarbejde er plads til at lade sig friste til at fre udviklingspolitikken tilbage til nationalt plan . Det er tvrtimod tidspunktet for at forsvare denne politiks europiske dimension og bidrage til , at den rationaliseres .
Komplementariteten er en af de vsentligste faktorer for at opn succes med Fllesskabets udviklingspolitik , og det br ikke vre en teologisk debat , som den subsidiariteten er havnet i .
<P>
( Formanden bad taleren om at afslutte sit indlg ) Hr. formand , jeg vil slutte med at sige , at vi vil vedtage to ndringsforslag , mens tre andre ikke bliver vedtaget , som det allerede er blevet diskuteret i udvalget .
<SPEAKER ID=149 NAME="Novelli">
- ( FR ) Hr. formand , kre kolleger , jeg vil allerfrst fremhve kvaliteten af fru Sauquillos initiativbetnknig vedrrende reformen af Kommissionen og dens indvirkning p , hvor effektive EU ' s forbindelser er med udviklingslandene .
<P>
Et virkelig godt aspekt i denne betnkning er , at den lgger vgt p , at det er absolut ndvendigt at fre en omfattende udviklingspolitik for EU og de lande , der indgr heri , hvilket er det eneste , som harmonerer med vores kontinents kultur og udstrling .
<P>
Jeg vil gerne have lov til frst at minde jer om nogle tal for at undg eventuelle komplekser i forbindelse med nrvrende projekt .
Det skal siges og gentages , at EU med sine medlemslande yder mere end halvdelen af den offentlige udviklingshjlp , og sledes engagerer Fllesskabet sig mere og mere i form af ren EU-hjlp i modstning til den fordom , der ofte dyrkes .
EU ' s andel i hjlpen p verdensplan var for 30 r siden p 7 % , mens den i dag er p 17 % .
<P>
P 10 r , fra 1990 , er EU ' s samlede ulandshjlp steget fra tre milliarder til nrved ni milliarder .
Selvflgelig er dette ikke nok , men det br trods alt beskytte os mod bemrkninger om , at vores udviklinshjlp er ringe .
<P>
Det er af denne grund , at vi m tage en uundgelig realitet i betragtning .
Den ligger i eksistensen af de udviklingspolitikker , der fres af et vist antal medlemslande ved siden af EU ' s politik .
<P>
Den globale forbedring ligger derfor ud fra mit synspunkt i et pragmatisk tiltag , der gr ud p bedst muligt at forsge at koordinere medlemslandenes handlinger med Fllesskabets .
Jeg tror , at det er den pris , der skal betales for , at vi kan supplere hinanden .
<P>
Det er i vrigt p linje med erklringen om regionalpolitik , om Rdets og Kommissionens vigtige politik den 10. november i r .
Denne politik skaber en opdeling af arbejdet mellem Kommissionen og medlemslandene i forhold til deres komparative fordele .
<P>
Ud fra min overbevisning skal vi passe p to lige farlige skr . Dels en progressiv gennationalisering af udviklingshjlpen og dels et utopisk tiltag , der gr ud p at gre Europa-Kommissionen til den eneste aktr i udviklingshjlpen .
Af denne grund gr reformen af Europa-Kommissionen i den rigtige retning , idet den p en gang foreslr , at Kommissionen selv skal gre en mere effektiv indsats samt at gre de udviklingslande , der bliver tilgodeset i form af udviklingsprojekter , mere ansvarlige .
Dette skaber selvflgelig et problem med hensyn til de menneskelige ressourcer , der skal ivrksttes , og som indtil nu har vret utilstrkkelige , hvilket talerne har mindet os om .
Jeg insisterer ikke mere p dette punkt .
<P>
Jeg vil gerne slutte af , hr. formand , med at fremhve tre ndringsforslag , som jeg har fremsat for PPE-DE-Gruppen , ndringsforslag 1 , 2 og 4 , hvis id er at gre EU til en aktiv og ikke passiv deltager i udviklingshjlpen og samtidig at gre EU opmrksom p en bedre brug af de bevilgede midler .
PPE-DE-Gruppen stemmer for fru Sauquillos betnkning , idet vi nsker , at dens ndringsforslag kommer i betragtning .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , et ud af fem mennesker i verden har ingen adgang til sociale grundydelser .
Europa er en konomisk stormagt , og derfor er det meget berettiget , at vi ogs drfter dette nu i tilslutning til forhandlingen om hvidbogen .
Fru Sauquillo har taget et udmrket initiativ til ogs at inddrage Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser i denne interne uddannelse og dermed ogs stte den p dagsordenen .
<P>
Vi har store problemer .
Kommissren har ogs konstateret det i sine dokumentere : stort efterslb , manglende mlstninger , en angstkultur i tjenestegrenene med hensyn til udgifter og samtidig et alt for lavt niveau for projektforslag , meget spildtid og f effektive udgifter .
Vi vil arbejde hen imod strre ansvar .
Vi vil arbejde hen imod efterflgende kontrol .
Vi vil arbejde hen imod strre ansvar hos de offentlige myndigheder . Vi vil arbejde hen imod decentralisering .
Vi vil arbejde hen imod en europisk udviklingsfond , som er integreret i Parlamentet .
Vi vil arbejde hen imod tydeligere mlstninger .
<P>
Parlamentet har srget for alt dette , nr det drejer sig om dets rolle i budgetforslaget for 2001 .
Det kommer vi tilbage til , for det er i sig selv gode rammer .
Vi er meget tvende med hensyn til hele den tekniske karakter , som reformerne nu fr .
For os er det vigtigere , at vi har en klar politisk fordeling : Et Parlament med tydelige mlstninger , en Kommission , som klart ved , hvad den vil , en kommissr , og heri sttter jeg fuldt ud fru Sauquillo , som 100 % har ansvaret for hele verden , nr det drejer sig om udviklingspolitik , som ogs fr det fulde ansvar herfor inden for Kommissionen , og som derfor fr menneskelige ressourcer til det , for uden disse menneskelige ressourcer er det naturligvis fuldstndig umuligt at gennemfre denne politik .
<P>
Jeg vil kort sammenfatte det . Lad os gre en ende p denne angstkultur , ogs hos tjenestemndene .
Lad os opbygge tillid mellem Parlamentet , tjenestegrenene og kommissren , sledes at Europa kan prsentere noget i en verden med fattigdom , hvor vi kommer med et andet budskab .
Feyenoord var som fodboldklub kendt for : " ikke ord , men handlinger " .
Lad ogs kommissren gre dette til sit logo .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="IT" NAME="Andria">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er helt enig i fru Sauquillos betnkning , nr det glder den indsats og det bidrag , som Udvalget om Udvikling og Samarbejde har givet til reformen .
Hvis der med reformen sker en strre inddragelse af Europa-Parlamentet , sdan som man nsker i begrundelsen , bliver det ndvendigt at fastlgge en politik , der ikke kun er begrnset til de finansielle strmme og budgetposterne , som er et operativt aspekt , der kommer konkret til udtryk , nr der ydes bistand til udviklingslandene .
At yde bistand skal ikke blot betyde , at man gr sttten mere omfattende , men ogs , at man gr en indsats for andre , nr de har problemer , eller hjlper dem med at gre nogle ting , som de ikke kan klare selv .
<P>
Fattigdom og nd er ikke kun et resultat af konomisk tilbagestenhed og udviklingsvanskeligheder , men skyldes ofte de strkes undertrykkelse og udnyttelse af de svage samt de dygtiges egoistiske holdning til de udstdtes svaghed .
Fr vi taler om sttte til projekter , er det ndvendigt at forsge at fjerne alle de eksisterende rsager til udnyttelsen , idet man finder og forflger dem , der har draget fordel af , udnyttet eller misbrugt befolkninger i nd .
Fr den reformerede Kommission gr sttten mere omfattende , skal den ivrkstte et projekt , hvor man undersger , hvad der har skabt eller bidraget til at skabe de fattige befolkningers nd .
<P>
Vi taler ofte om at eftergive de underudviklede landes gld .
Dette udtryk fr n til at tro , at der er tale om en nstekrlig handling eller om stor gavmildhed , men nr man tnker efter , er det mske kun retfrdigt .
Kommissionen skal ogs holde je med , at dette sker p internationalt plan .
P denne mde vil der opst nogle bedre levevilkr , hvorved man mindsker klften mellem de fattige , som konstant bliver fattigere , og de mange rige , der benytter sig af denne situation til konstant at blive rigere .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg er i dag vendt tilbage fra Mozambique , hvor Den Europiske Union har vret ansvarlig for en fremragende humanitr indsats efter oversvmmelseskatastrofen , men hvor der igen er genopbygningsprojekter , hvortil der allerede er afsat penge , der forsinkes , fordi vi venter p underskrifter i Bruxelles .
Reform af den eksterne bistand , ja , tilstrkkelige personaleressourcer til at styre projekterne , ja , decentralisering til delegationer , ja , get vgt p programmering , overgang til efterflgende finansiel vurdering , strmlinede komitologiprocedurer , ja , ja , ja .
<P>
Her sent p aftenen , hvor vi er ndt til at udtrykke os kort og kontant , og hvor min kre kollega fru Sauquillo Prez del Arco har mttet fremstte en initiativbetnkning for at sikre parlamentarisk kontrol , br Kommissionen lytte , nr Europa-Parlamentet siger nej .
<P>
For det frste vil svkkelsen af Generaldirektoratet for Udvikling medfre en deformering ikke en reform af bistanden til tredjelande .
Vi nsker et enkelt udviklingsdirektorat , som dkker politik og gennemfrelse , som dkker handel og bistand , som dkker Asien , Afrika og Latinamerika , nr Kommissionen stadig foreslr , at disse andre politikker skal barberes vk , stadig foreslr en blanding , hvor programmeringen foretages separat .
<P>
For det andet krver vi , at de seneste rs tendens til at fjerne den eksterne bistand fra udviklingslandene til fordel for lande tt p EU ' s egne grnser , hrer op .
Reformmeddelelsen af 16. maj nvner ikke en eneste gang ordet " fattigdom " , og det gr beslutningen af 9. oktober fra Rdet ( almindelige anliggender ) heller ikke .
Vi skal sikre , at EU lever op til de lfter , der er afgivet ved FN-topmder om , at udvikling er vigtigere end noget andet , og vi skal gre det ved at garantere , at en fast procentdel af den eksterne bistand gr til verdens mindst udviklede lande .
<P>
Endelig skal vi erkende , at hr .
Pattens forslag om , at ansvaret for bistanden skal ligge i en direktion bestende af kommissrer med hr . Nielson som overordnet administrator , ikke er andet end et billigt salgsargument , som han har fundet i en lrebog om ledelse , og at det grundlggende er uforeneligt med Kommissionens kollegiale struktur .
Det er netop fordi , hr . Nielson er loyal over for det kollegiale ansvar , at han uden tvivl vil forsvare forslaget i aften .
S jeg hber , at andre i Kommissionen hrer os , nr vi siger , at vi har en hjst effektiv udviklingskommissr .
Lad os give ham det politiske ansvar for at udfre opgaven .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , den sidste rsrapport fra Verdensbanken viste nogle tal , der er s barske , at de er en skandale og samtidig en udfordring for den industrialiserede verden .
I rapporten blev der gjort rede for , hvordan fattigdommen og underudviklingen rent faktisk vinder terrn , og for , hvor mange mennesker der findes , som ikke kan udve deres umistelige ret til at leve et vrdigt liv .
Der er desuden frygt for , at den konomiske globaliseringsproces ger vanskelighederne for de fattige lande og udvider den klft , der adskiller dem fra de rige lande .
<P>
Disse fakta gr det helt ndvendigt med strre engagement og strre effektivitet i bekmpelsen af fattigdommen og underudviklingen .
For at Den Europiske Union kan udfolde solidaritetspolitikken fuldt ud og opn en endelig bekmpelse af fattigdommen og af rsagerne til den , skal der ske en revurdering af Unionens aktioner og af strategien for udviklingsbistandspolitikken , sledes at effekten af denne indsats forbedres .
<P>
Derfor hensigtsmssigheden i fru Sauquillos fremragende betnkning - som jeg ogs vil lyknske hende med - og i de forslag , den indeholder , for de viser den vej , som Den Europiske Union br flge for at klare de udfordringer , som det 21. rhundrede byder p i forbindelse med udviklingssamarbejde .
Nogle forslag , der er udarbejdet p basis af en evaluering af den aktuelle situation , og som tager hjde for de hindringer , der ligger i vejen for fremskridtene p omrdet , som specielt vedrrer reformen af Kommissionens tjenstegrene , gr ud p strre befjelser til delegationerne og styrkelse af de menneskelige ressourcer , der beskftiger sig med udviklingspolitikken , tildeling af finansielle ressourcer , s de svarer til mlene for Fllesskabets udviklingspolitik , forenkling af de administrative procedurer og - naturligvis - komplementaritet og sammenhng i Unionens udviklingspolitikker .
<P>
Lad os hbe , at Kommissionen og Rdet er modtagelige for disse forslag , og at vi sammen hurtigst muligt kan bekmpe fattigdommen endeligt og dermed bidrage til en retfrdigere verden .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , da Europa-Kommissionen forberedte forslaget til reform af Kommissionen , hrte den ikke dem i Parlamentet , der beskftiger sig med udvikling og samarbejde .
Derfor besluttede Udvalget om Udvikling og Samarbejde p eget initiativ at udarbejde den betnkning , som vi nu drfter .
I den argumenterer vi for , at bistandspolitik til fordel for en mere retfrdig , afbalanceret og stabil verden ikke er noget underordnet , men skal vre en gte prioritet i Den Europiske Unions politik , og for , at den indsats , vi gr , for at opn det ml , skal opfattes som en vsentlig del af vores eget projekt .
<P>
Men i fru Sauquillos betnkning gr vi desuden opmrksom p nogle foranstaltninger , som efter vores mening er forkerte , i de reformer , som Kommissionen foreslr .
Der er f.eks. en organisationsplan , hvor den enhed , der er ansvarlig for at formulere bistandspolitikken , og den enhed , der er ansvarlig for at fre den ud i livet , ikke er den samme .
Vores udvalg var enigt i ordfrerens synspunkt om , at det skal vre kommissren for udvikling , der bde skal formulere og gennemfre politikken p omrdet , om end han skal samordne den med de vrige politikker med eksternt sigte .
<P>
Noget , der er endnu vrre i Kommissionens forslag , er , at den territoriale adskillelse opretholdes .
Det virker ikke rimeligt , at kommissren for udvikling praktisk talt kun skal beskftige sig med AVS-landene , mens relationerne med Asien , Latinamerika og Middelhavsomrdet - som naturligvis ogs i hj grad er sprgsml om samarbejde og udvikling - skal hre ind under dem , der frer politikken udadtil .
<SPEAKER ID=155 NAME="Nielson">
Hr. formand , denne forhandling falder p et godt tidspunkt , da Kommissionen faktisk har taget vigtige nye skridt til at reformere de eksterne forbindelser .
Den vedtog i dag at oprette et nyt kontor med ansvar for europisk samarbejde fra identifikation til gennemfrelse .
Gennemfrelsen af Kommissionens beslutning fra maj om reform af de eksterne forbindelser skrider fremad .
<P>
Reformen omfatter tre hovedelementer , nemlig forbedring af programmeringsprocessen , samling af forvaltningen af projektcyklussen igen samt decentralisering af befjelserne til vores delegationer . Der sker store fremskridt inden for alle omrderne .
<P>
Hvad angr landeprogrammerne , har Kommissionen vedtaget en standardramme for landestrategipapirer .
Dette blev drftet under mdet i Rdet ( udviklingssamarbejde ) for nylig , og det blev positivt modtaget af alle medlemsstaterne .
Vi har nu en harmoniseret ordning til udarbejdelse af landestrategipapirer samt indikativprogrammer for samarbejde i alle udviklingslande .
Det stter det pgldende land i centrum , og det danner ogs grundlaget for tt koordinering med medlemsstaterne og de vrige donorer i det pgldende land .
Det er et middel , som vi har overset i mange rs drftelser af , hvordan vi kunne forbedre koordineringen .
Den klare fokusering p fattigdomsbekmpelse som led i vores gennemgang af de politiske rammer og p et begrnset antal sektorer er af afgrende betydning for , at vores samarbejde kan f strre effekt .
<P>
I Kommissionen har den tvrgende kvalitetsstttegruppe pbegyndt arbejdet under Generaldirektoratet for Udvikling .
Det skal sikre , at strategipapirerne flger de aftalte retningslinjer og metoder , og jeg er sikker p , at denne gruppe vil bidrage til at forbedre landestrategiernes kvalitet og konsistens .
Det dkker alle landene , og det er ogs en stor forbedring i forhold til den politik , vi sttter .
<P>
Sidst , men ikke mindst stiller jeg meget snart sammen med mine kolleger , kommissrerne med ansvar for eksterne forbindelser , lovforslag til Kommissrkollegiet om at ndre reglerne om det juridiske grundlag for alle instrumenter og budgetposter vedrrende eksterne forbindelser .
P denne mde kan forvaltningsudvalgene fokusere p strategierne i stedet for individuelle projekter .
<P>
Hvad angr samlingen af projektcyklussen , er oprettelsen af det nye kontor formelt blevet vedtaget i Kommissionen i dag .
Kontoret fr ansvar for at forvalte alle faser i projektcyklussen .
Fra begyndelsen af nste r overfres 250 tjenestemnd fra Generaldirektoratet for Udvikling og Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser til kontoret , og efterhnden vil der ogs blive ansat medarbejdere p kontrakt , samtidig med at Kontorerne for Faglig Bistand nedlgges .
Her er tingene ogs get temmelig hurtigt takket vre budgetmyndighedens hjlp og forstelse .
<P>
Endelig er der ivrksat et program til overdragelse af befjelser til delegationerne .
Om tre r vil arbejdsmetoderne vre blevet forbedret vsentligt for ca . 120 delegationer eller tjenestemnd .
Ud over de gede finansielle befjelser stilles de nyeste computer- og telekommunikationssystemer til rdighed .
Her har budgetmyndighedens forstelse igen spillet en stor rolle , da man skulle skaffe bevillinger til denne omfattende omorganisering af den europiske tjeneste for eksterne forbindelser .
I 2001 overdrages f.eks. det finansielle ansvar til 22 delegationer , yderligere 15 delegationers computerfaciliteter opgraderes , og der allokeres yderligere 40 tjenestemandsposter til tjenestegrenene p omrdet eksterne forbindelser .
Oprettelsen af SEM i 1998 var frste skridt til at forbedre leveringen af otte programmer .
Selv om den reform tydeligvis var utilstrkkelig , og det er der ingen diskussion om i dag , skabte den faktisk grundlaget for en rkke af de ndringer , som vi nu er ved at gennemfre .
Vi er ndt til at forenkle procedurerne for at kunne stte farten op .
Det er ogs ndvendigt at sikre , at programmerne let kan forvaltes af vores delegationer i fremtiden , og at de bliver mere tilgngelige for vores partnere .
<P>
Hvordan kunne vi tale om at ge gennemsigtigheden , da vi havde 46 forskellige licitationsprocedurer ?
Hvordan kunne vi forvente , at en delegationsmedarbejder skulle flytte fra Marokko til Mauretanien eller fra Botswana til Sydafrika , nr de hver gang var ndt til at lre procedurerne for de enkelte programmer og relevante finansielle forvaltningssystemer fra bunden ?
S forenklinger er meget ndvendige .
<P>
Beslutningen er korrekt , for s vidt som den anfrer , at den uklare ansvarsfordeling inden for den samlede samarbejdscyklus er skyld i de problemer , vi har oplevet .
Desuden gav SEM ingen lsning p det stadige paradoksproblem med otte omfattende administrative ressourcer .
Beslutningen sttter en reform , som p et punkt er mere vidtgende end det , der er vedtaget af Kommissionen i dag .
Den gr ikke blot ind for samling af projektcyklussen , men af hele samarbejdscyklussen , herunder programmering , som nu hrer under Generaldirektoratet for Udvikling og Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser .
Her kan jeg kun sige , at reformen er en dynamisk proces .
Kvalitetsstttegruppen vil muliggre en mere bevidst og bedre forvaltet overdragelse fra programmeringsdelen af kontorets samlede aktivitet .
Det er noget , vi er srligt opmrksomme p , s dette kan komme til at fungere optimalt .
<P>
Jeg vil ogs gerne minde Parlamentet om , at beslutningen indeholder en bestemmelse om evaluering .
Vi skal evaluere , hvordan det nye system fungerer , og hvis det er ndvendigt , vil vi gennemfre endnu mere omfattende reformer .
Kommissionen er meget bevidst om vigtigheden af Parlamentets sttte til reformen af dens politikker og arbejdsmetoder .
Jeg glder mig over de positive anbefalinger i fru Sauquillos betnkning og over de meget positive bidrag , som er fremkommet under forhandlingen i aften .
Jeg kan forsikre Dem , at jeg vil gre mit bedste for at holde Parlamentet orienteret om forslag til politikker , og jeg bifalder opfordringen til Kommissionen om lbende at rapportere til Parlamentet om reformen af tjenesten p omrdet eksterne forbindelser .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
Tusind tak for Deres bidrag , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 0.30 )
