<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 NAME="Goebbels">
Hr. formand , i grsdagens protokol p side 14 i den franske udgave nvnes det , at vi her til morgen skulle vende tilbage til min anmodning om at udstte afstemningen om fru Villers ' betnkning .
<P>
Jeg tror , at tiden er inde til at gre det .
Jeg havde anmodet om , at vi stemte om fru Villers ' betnkning i Bruxelles i november , fordi der er nogle ret mtlelige ndringsforslag , som jeg ikke nsker , bliver vedtaget p grund af et tilfldigt flertal .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Vi taler om det om et jeblik .
Lige nu er vi ved godkendelsen af protokollen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=4 NAME="Goebbels">
Hr. formand , i gr bad jeg endnu en gang om udsttelse af afstemningen om fru Villers ' betnkning .
Det er en meget vigtig betnkning , der fortjener at blive behandlet i en fuld mdesal .
Jeg er i vrigt ked af , at kollegerne undlader at komme til Strasbourg om fredagen , men det er en kendsgerning , og hvis vi stemmer i dag , risikerer vi at f resultater , der bygger p et tilfldigt flertal , hvilket heller ikke gr Parlamentet re .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fremgangsmden krver , at kollegerne udtaler sig om dette forslag .
Vi hrer en taler for og en taler imod .
<SPEAKER ID=6 NAME="Villiers">
Hr. formand , jeg vil gerne tale for hr . Goebbels ' forslag .
Jeg overlader sagen til Parlamentet .
Det er op til Dem at bestemme , om De gerne vil udstte sagen .
Fredagsmdet i Strasbourg er et vanskeligt emne for os , men da betnkningen er s flsom - den rejser sprgsml om Parlamentets generelle procedure og om vores generelle forhold til Kommissionen - mener jeg i dag personligt , at det ville vre bedre , hvis grupperne fik mulighed for at stemme , nr der var flere medlemmer til stede .
<P>
Jeg er ked af , at der ikke er flere medlemmer til stede her til morgen .
Jeg ville ikke anmode om dette , hvis jeg ikke mente , at det var en vigtig betnkning , som krver tilstedevrelse af flere medlemmer , for det er vigtige beslutninger , vi skal trffe .
<P>
Jeg ved , at fredagsmderne er et flsomt emne , s jeg vil overlade det til Parlamentet .
Men personligt vil jeg appellere til Dem om at stemme for at udskyde afstemningen om denne betnkning .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Vi har hrt vores ordfrer . Nu skal vi have en taler for og en imod .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg gik ind i politik i hb om at overtale folk ved hjlp af argumenter og undertiden ved at vinde afstemninger .
n mde at vinde en afstemning p er ved at mde op , nr ens modstandere ikke gr det .
Hvis de er forhindret p grund af en eller anden uundgelig katastrofe , er det en krnkelse af demokratiet . Men hvis de ikke gider komme , s fortjener de ikke at stemme .
Det er ikke Parlamentet , der tager stemmeretten fra disse vlgere , det er de medlemmer , der ikke er til stede .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , dette er et principsprgsml .
Fru Villiers har heller ikke afklaret det med vores gruppe .
Alligevel er jeg enig med fru Villiers i , at det drejer sig om en vigtig betnkning .
Men selv om det er en vigtig betnkning , kan der stemmes om den fredag morgen .
<P>
<P>
Der er kun n eneste fredag tilbage , hvor vi holder mde her , nemlig i december .
Jeg var imod at annullere mdet om fredagen .
Men godt , det skal man jo gre op med sig selv .
Men s lnge vi holder mde i Strasbourg om fredagen , glder det som en fuld arbejdsdag .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil gerne bede hele PPE-DE-Gruppen og ogs fru Villiers om at stemme imod , at afstemningen overfres til november II-mdet .
Det er ikke afklaret med min gruppe .
Heller ikke det er i orden .
Derfor vil jeg gerne bede om , at vi stemmer med det samme .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Hr . Poettering , vi havde allerede hrt en taler imod , og jeg kunne ikke vide , hvilken holdning De havde , da jeg gav Dem ordet .
Er der ingen taler , der vil udtale sig om dette forslag om udsttelse af afstemningen ?
S stter vi det under afstemning .
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen forkastedes )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0293 / 2000 ) af Almeida Garrett for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ndring af Europa-Parlamentets afgrelse af 9. marts 1994 vedrrende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udvelsen af hans hverv
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0280 / 2000 ) af Bsch for Udvalget for Andragender om srrapport fra Den Europiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet i fortsttelse af undersgelsen p eget initiativ om fortrolighed i Kommissionens ansttelsesprocedurer ( C5-0082 / 2000 - 2000 / 2048 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGERBetnkning af Villiers ( A5-0282 / 2000 )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg kom desvrre for sent , og jeg nede ikke at stemme , derfor mener jeg heller ikke at have ret til at afgive stemmeforklaring .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Denne samvittighedsfuldhed og respekt for plenarforsamlingen gr Dem re , kre kollega .
<SPEAKER ID=13 NAME="Andria">
Jeg stemte for fru Villiers ' betnkning om kreditinstitutters egenkapital , da det var ndvendigt at ajourfre og supplere direktiv 89 / 299 / EF , som fastlagde bestemmelserne for dette omrde for hele 11 r siden .
<P>
Kriterierne for en strre forsigtighed er rimelige , men man skal ogs tage hjde for andre aspekter af sprgsmlet , navnlig solvenskoefficienten , som er et vgtningsparameter for kvivalentstyperne , og som giver et omtrentligt billede af kreditrisikoen i en banks aktiver .
I Italien er denne for jeblikket fastsat til 8 % - og 7 % for bankkoncerner - af de vgtede risikoaktiviteter , bde de balancefrte og de ikke-balancefrte .
<P>
Det , som jeg absolut ikke er enig i , er , at kontrolorganet - nemlig Italiens centralbank , Banca d ' Italia - kan fastlgge et hjere minimumskrav , nr visse betingelser er til stede .
Man ndrer ikke spillereglerne , nr spillet er i gang , men fr det begynder .
<P>
Det er sledes i orden med en hjere vgtningskoefficient - f.eks. p 10 % - men den br absolut vre fast i alle tilflde og under alle omstndigheder .
<P>
Derfor er det ndvendigt at ophve den italienske banklovs  53 , stk. d , som netop omhandler dette aspekt , ligesom det er ndvendigt at ophve alle de nationale bestemmelser , der tager hjde for efterflgende ndringer af denne art .
<SPEAKER ID=14 NAME="Markov">
- ( DE ) Ved evaluering af direktivet om kreditinstitutters egenkapital skal flere interesser , der kommer i konflikt med hinanden , omhyggeligt afvejes .
De pgldende talsmnd har et berettiget krav p beskyttelse af deres interesser , og for at f en retfrdig bestemmelse er der behov for formidling .
<P>
Der er for det frste sparerne , der kan profitere af en harmoniseret bestemmelse p EU-plan , fordi deres indskud beskyttes mod tab efter de samme kriterier .
P den anden side er der ganske vist sm og mellemstore virksomheder , der frygter , at denne bestemmelse vil gre det vanskeligere at optage ln , fordi de ikke kan konkurrere med de garantier , som en stor virksomhed kan .
Tab af eventuelle arbejdspladser i disse brancher kunne ogs vre en konsekvens .
<P>
En anden interessekonflikt opstr ved , at der p den ene side krves en lngere overgangsperiode , for at s mange banker som muligt , isr mindre institutter , skal have mulighed for at implementere de ndvendige nye bestemmelser i deres interne forretningsgang .
Men p den anden side vil en forhaling af implementeringen vre i de amerikanske bankers favr , og de kan profitere af de nuvrende bestemmelser og underbyde europiske banker i Europa .
Denne ulempe for vores virksomheder skal forhindres , uden at styrken fra store europiske virksomheder derved spilles ud imod de mindre .
<P>
Vi sttter kravet om , at der skal findes en lsning p konflikten mellem USA og EU , som er en flge af den diskriminerende Gramm-Leach-Bliley-lov .
<P>
Alt i alt kan man sige , at kravet om en europisk harmonisering er rigtigt og fordelagtigt med hensyn til sikkerhed og retfrdighed for alle implicerede parter , og at der derved ikke er nogen , der bliver privilegeret i forhold til andre .
<CHAPTER ID=3>
Forelbig oprettelse af Det Europiske Politiakademi ( EPC )
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0316 / 2000 ) af Posselt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Den Portugisiske Republiks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om forelbig oprettelse af Det Europiske Politiakademi ( EPC ) .
<SPEAKER ID=16 NAME="Posselt">
Hr. formand , vi har i dag talt om relevans og irrelevans i forbindelse med betnkninger .
Jeg mener , at dette er en vigtig betnkning , og derfor er jeg stolt og glad for , at denne betnkning forhandles og sttes til afstemning en fredag , for fredag er en arbejdsdag som alle andre .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentet ogs kan vre stolt af , at vi har realiseret tanken om et europisk politiakademi .
Som De ved , opstod iden i 1995 p et mde i Deggendorf i Bayern , og den blev i 1998 enstemmigt vedtaget af Parlamentet som en del af en betnkning om udvidelsen mod st og den indre sikkerhed .
Dengang handlede det om det vigtige tema , der bliver mere og mere presserende , nemlig at vi ikke kun skal gre ansgerlandene konomisk modne til tiltrdelsen , men at det derimod handler om , at isr rammebetingelserne for demokrati , retsstatsprincipper og forvaltning opfyldes .
Efter at have lst de seneste fremskridtsrapporter kan vi konstatere , at gennemfrelsen af lovgivningen er forbedret betydeligt , men at anvendelsen af lovgivningen i ansgerlandene stadig er problematisk , fordi det er en meget stor opgave at opbygge en ny politimyndighed , et nyt retsvsen og en ny anklagemyndighed efter rtier med diktatur .
<P>
Vi sagde i den davrende betnkning , at vi nsker , at disse lande , der ved egen hjlp har fundet vej til demokrati , efter rtier med en politistat skal uddanne politibetjente , der ikke kun overtager de virkelig europisk-demokratiske standarder , men ogs involverer sig partnerskabsmssigt .
Sledes opstod tanken om et europisk politiakademi for Den Europiske Unions medlemsstater og for ansgerlandene .
Parlamentets id blev efterflgende vedtaget p topmdet i Tampere , og jeg er Rdet meget taknemmelig for , at det har taget Parlamentets projekt til sig som sit eget .
Isr vil jeg gerne takke kommissr Vitorino , der med stor iver har arbejdet p at f Det Europiske Politiakademi realiseret , hvilket ogs kommer til udtryk ved , at den portugisiske regering , der jo ikke str ham helt fjernt , har taget dette initiativ , hvilket vi er meget taknemmelige for .
<P>
Rdet og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i Parlamentet nsker , at Det Europiske Politiakademi allerede skal realiseres nste r , og det skal vre som en forgrenet institution af de nationale politiakademier med flles import , flles ledelse og flles uddannelsesprogrammer .
Men vi nsker , at dette kun er det frste skridt , og vi nsker , at der om senest to eller tre r oprettes et egentligt politiakademi .
Her vil jeg gerne citere det franske formandskab for de pne ord . Det har sagt , at vi har brug for dette flles politiakademi for at skabe en europisk kultur inden for politiuddannelse .
<P>
Netop hvad angr beskyttelse af de ydre grnser og bekmpelse af grnseoverskridende kriminalitet , men ogs anvendelsen af menneskeretlige standarder i Den Europiske Union , er en sdan flles uddannelse strkt ndvendig .
Den stttes ogs kraftigt af politifagforeninger og -forbund .
Som De ved , er der i grnselandet mellem EU og ansgerlandene , alts f.eks. i den stlige del af Bayern , allerede flere byer , der har lagt billet ind p et sdant politiakademi .
Men jeg mener , at det endnu er for tidligt at trffe en beslutning om det .
Naturligvis ville det vre det bedste etableringssted .
Men lige nu handler det frst og fremmest om , at politiakademiet virkelig bliver oprettet . Her skal alle politiske krfter arbejde sammen .
Jeg vil gerne takke den bayriske og tyske indenrigsminister og ligeledes den tidligere strigske indenrigsminister Schlgel , der i fllesskab gjorde dette muligt i Tampere .
Jeg mener , at det her i Europa er en enestende mulighed for at skabe et Europa med retsstatsprincipper , som ikke kun str i nogle dokumenter , men finder anvendelse i hverdagen , og som Europa-Parlament kan vi vre stolte af , at dette er Parlamentets id og initiativ , der allerede om f mneder er virkelighed .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , for det frste vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Posselt , for det fremragende arbejde , som han har udfrt i forbindelse med dette initiativ om forelbig oprettelse af Det Europiske Politiakademi .
Det er en sag , som han fortlbende og konsekvent , har viet en engageret indsats .
Vi har her at gre med et srdeles nyttigt redskab til ikke blot at forbedre politisamarbejdet mellem medlemsstaterne , men ogs forbedre samarbejdet med ansgerlandene og med Norge og Island .
<P>
Dette politisamarbejde er afgrende for , at det store ml om at tilbyde de europiske borgere en hj grad af sikkerhed inden for det europiske omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed kan ns .
Det portugisiske formandskabs hensigt med at fremlgge dette initiativ har som opflgning p konklusioner fra Tampere og overholdelse af resultattavlens frister vret at igangstte en frste fase af Det Europiske Politiakademi gennem oprettelse af et netvrk af eksisterende nationale skoler med henblik p efteruddannelseskurser for hjtstende tjenestemnd .
<P>
Vi er sledes i frd med at indlede uddannelsen af den nste generation politifolk , s de kan arbejde og operere p europisk plan , alts i frd med at forberede dem p anvendelsen af fllesskabsretten samt p gennemfrelsen af fllesskabsforanstaltninger .
Det bliver en slags virtuel skole , der skal uddybe det gensidige kendskab til medlemsstaternes nationale politisystemer og -strukturer , ge kendskabet til de internationale instrumenter og forbedre samarbejdet og samordningen mellem akademiet og de vrige tvrnationale politiuddannelsesinstitutioner .
<P>
Vi er ikke i tvivl om , at det bliver lettere at opn enighed i denne frste fase .
Overgangen til den anden fase , alts Det Europiske Politiakademis institutionelle og fysiske side , vil givetvis rejse nogle problemer .
Vi ved , at der stadig er et antal medlemsstater , der kun sttter , at akademiet oprettes i form af et permanent netvrk af nationale skoler , men vi antager , at hovedparten accepterer dette forslag som en mellemfase , som skal gre det muligt at oprette en solid institution inden for hjst tre r .
Det er ogs det forslag , som Kommissionen gr ind for , og som kommissr Antnio Vitorino s energisk er get i brechen for .
<P>
Det er ogs den holdning , som ordfreren og Det Europiske Folkeparti deler .
Ordfreren gr endnu lngere med sit forslag om , at tidsrammen sttes ned til to r . For s vidt de opstillede ml ns , er det helt sikkert i flles interesse , at omrdet for frihed , sikkerhed og retfrdighed bliver til konkret virkelighed s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr Vitorino for hans tilstedevrelse her i dag under forhandlingen af to iflge min mening vigtige betnkninger af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
<P>
I forbindelse med betnkningen af Posselt , som virkeligt har gjort et godt stykke arbejde , er det et faktum , at det retlige og politimssige samarbejde er nye omrder , som EU beskftiger sig med , og ethvert forslag , som bliver fremsat til forhandling , er et fremskridt .
I konklusionerne fra mdet i Tampere blev behovet for at skabe et europisk politiakademi tydeligt formuleret .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder har efter min mening beriget det portugisiske formandskabs forslag gennem de ndringsforslag , som det har godkendt .
F.eks. mener vi ikke , at politiets uddannelse kun skal begrnses til et grnseoverskridende politimssigt samarbejde og til bekmpelse af kriminalitet , men den skal ogs indeholde andre politiske omrder , ssom menneskerettigheder , service over for borgerne , anvendelse af nye teknologier , ikke-repressiv praksis i hndhvelse af loven , metoder til forebyggelse af kriminalitet og respekt for retsstaten samt kendskab til den politiske og sociokonomiske udvikling i EU .
<P>
P alle disse omrder kan politiakademiet enten som et netvrk , der koordinerer de nationale uddannelsesinstitutioner eller som et reelt akademi med fast og permanent opholdssted , spille en vigtig rolle i at fremme mere effektive fremgangsmder og moderne planlgningsmetoder .
Man skal naturligvis prioritere de lande , som man frer optagelsesforhandlinger med .
Udvidelsen af EU skal sammen med opnelsen af et omrde med fri bevgelighed for borgerne flges op af supplerende sikkerhedsforanstaltninger og fredelig sameksistens mellem medlemsstaterne .
Ansgerlandene skal ikke forsinkes i deres fulde inkorporering af det , som angr den tredje sjle , nemlig retsvsen og indre anliggender , og derfor er det ndvendigt , at der skabes specifikke rammer for et samarbejde mellem Det Europiske Politiakademi og politimyndighederne i disse lande .
<P>
Jeg vil desuden gerne betone , at Europa-Parlamentet udelukkende har en rdgivende rolle i dette sprgsml .
Men skabelsen af nye europiske strukturer vil helt sikkert f flger for borgernes liv , isr nu hvor vi beskftiger os med politimssige sager .
Af den grund vil jeg gerne opfordre Rdet , som jeg ikke mener , er til stede i dag , til opmrksomt at studere de ndringsforslag , som vi har fremsat og tage serist hensyn til Europa-Parlamentets mening .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ligesom de forrige talere hber jeg , at dette initiativ ikke betragtes som den 117. europiske konstruktion , men tages alvorligt og fr tilstrkkeligt mange chancer .
Jeg har kun et par indvendinger imod navnet .
Ordet " politiakademi " minder mig om en amerikansk tv-fljeton om politiet , som er meget morsom .
P den anden side er ordet " akademi " ikke assertivt nok , nr det drejer sig om politisamarbejde .
Det er selvflgelig kun detaljer .
Jeg mener , at det er vigtigere , at vi holder os til essensen .
<P>
Samfundssituationen i de fleste EU-medlemsstater er nu engang den , at der er et stort behov for grnseoverskridende samarbejde mellem de forskellige politikorps .
Det grnseoverskridende samarbejde kan kun give resultater , hvis en rkke betingelser opfyldes , og hvis opmrksomheden henledes p passende , hensigtsmssige programmer for videreuddannelser og uddannelser i forbindelse med medlemsstaternes respons p krisesituationer i tredjelande , og hvis man p en professionel mde muliggr udvekslinger og detacheringer , med eftertryk p det professionelle aspekt .
<P>
Opmrksomheden skal endvidere isr koncentreres om uddannelserne p europisk plan i forbindelse med forebyggelse af kriminalitet , opretholdelse af den offentlige orden og effektiv grnseovervgning .
P den anden side skal et europisk politiakademi vre et forum for strre viden , og hvor de forskellige nationale politisystemers erfaringer forsvares .
<P>
Kort sagt hber jeg , at initiativet gennemfres , fordi det efter min og min gruppes mening opfylder behovet for en europisk uddannelsesstruktur .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , hvis der er en ting , jeg har lrt om forfatningsmssige problemer , siden jeg blev valgt til Parlamentet , s er det , hvor forskelligt man rundt omkring i Europa fortolker artikel 5 og 6 i Den Europiske Menneskerettighedskonvention - retten til kun at blive tilbageholdt i kort tid fr en retssag , retten til en hurtig retssag og retten til at blive lsladt , mens man afventer en retssag , hvis denne ikke kan komme hurtigt i gang .
<P>
Disse rettigheder fortolkes meget forskelligt i forskellige dele af Unionen .
Jeg kommer fra et land , hvor den maksimale periode , som loven tillader , at man tilbageholdes i , er 110 dage .
Efter tilbageholdelse i 110 dage skal personen lslades , hvis vedkommende ikke er stillet for en dommer , og kan aldrig mere retsforflges for denne lovovertrdelse .
<P>
Efter hvad jeg ser , er forholdene i franske og portugisiske fngsler meget anderledes .
Folk kan tilbageholdes i meget lang tid , mens de venter p en retssag .
Vi har faktisk ikke en flles kultur i Europa p disse vigtige punkter .
<P>
Det har nje forbindelse med vores kultur for politiarbejde .
Har vi en sdan kultur , hvor iden er at tilbageholde folk s kort som muligt , finde beviserne s hurtigt som muligt og at f gang i retssagerne , eller har vi et system , hvor folk gr , hvad der passer dem ?
Hvis vi kunne udvikle en flles kultur for politiarbejde i Europa , og hvis den blev baseret p best practice , ville det vre godt .
Men som jeg har sagt under en anden forhandling i denne uge , er der fare for , at vi udvikler en slags generel skdeslshed , at vi gr i retning af den laveste fllesnvner , ikke den hjeste flles faktor .
Lad os sikre os , at et eventuelt politiakademi , som det understreges i hr . Posselts betnkning , kommer til at hvile p behovet for at udvikle og forge respekten for menneskerettighederne og for de borgerlige rettigheder i vores politikultur .
Politiets effektivitet drejer sig ikke kun om at f fat i folk og bure dem inde .
Det drejer sig om at finde de mennesker , der faktisk begr lovovertrdelser , at bevise p en civiliseret mde , at de har gjort det , med ordentlig forbindelse mellem anklagemyndigheden og politiet .
Hvis vi kan f et politiakademi for hele Europa , der kan gre dette eller begynde at udvikle en sdan flles kultur , vil det vre meget fint .
<P>
De fleste af dem , som har udtalt sig indtil nu , synes at mene , at det er af afgrende betydning at have et enkelt permanent hjemsted for dette akademi .
Jeg ser behovet for et permanent hjemsted for administrationen , men jeg nsker , at medlemmerne af Parlamentet alvorligt vil overveje , om det af hensyn til en flles politikultur i Europa er bedst at samle alle p et sted eller at afholde kurser , som flytter r for r eller emne for emne til forskellige politiakademier i forskellige dele af Unionen .
P denne mde vil folk begynde at forst forskellene p , hvad man lokalt tager for givet , hvordan man lokalt gr til vrks .
Vi hber , at vores politistyrker med tiden virkelig vil lre af hinanden og lre best practice af hinanden , ikke worst practice .
Hvis det kan gres , vil vi f et politiakademi , som vi som europere kan vre stolte af .
Jeg hber , det bliver resultatet af dette fortrffelige forslag og denne fortrffelige betnkning .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , der er i og for sig ikke noget at indvende mod den grundlggende id om at oprette et europisk politiakademi , uanset om det eksisterer virtuelt eller er forankret et eller andet sted med fast hjemstedsadresse .
Men man kan sprge sig selv , hvad dette akademi skal , hvilke ml det har og hvilke opgaver . Jeg vil gerne fremhve et punkt .
Hr . Posselt skriver om gennemfrelse af efteruddannelseskurser for nationale politimyndigheder p grundlag af flles normer .
Her bliver det jo allerede svrt .
For hvad er de flles normer ? Hr .
Posselt , De ved , at politiopgaver i Forbundsrepublikken Tyskland er et delstatsanliggende , og at der er absolut delstatssuvernitet .
Prv at sammenligne delstaternes love om politiopgaver .
S vil De konstatere , at i Brandenburg betragtes nedtrapning som politiets verste bud , hvilket ikke str i Berlins lovgivning , og at der i Brandenburgs lovgivning er pligt til at registrere navnene p de politibetjente , der skal indsttes , sledes at man kan lse navnet p den , der bliver overfaldet under en demonstration .
Det vil sige , hvis De nsker flles normer , skal De frst definere disse , for ellers har De en uddannelse , der kan udformes meget forskellig .
For hvis det kun drejer sig om at udveksle erfaringer af forskellig art , behver man virkelig ikke et akademi i den forstand .
<P>
De taler om at skabe offentlig orden .
Det er i orden , og det accepteres .
Sprgsmlet er bare igen , med hvilke midler ?
Ogs det er i Forbundsrepublikken defineret helt forskelligt i delstaternes love om politiopgaver .
Hvad forstr De ved det ?
De skriver i Deres betnkning " indsats ved grnsevrnskontroller " .
Hr lige engang !
Vi har - i andre lande er det anderledes - en fuldstndig klar adskillelse mellem grnsebevogtningens opgaver og politiets opgaver .
Nr De skriver sdan , skal det frst og fremmest vre klart , hvilke flles aktiviteter der er planlagt , og efter hvilke standarder der skal gs til vrks , inden man kan sttte det .
S lnge det ikke er fastlagt , skal jeg bent og rligt sige Dem , at s kan jeg ikke engang sttte selve den grundlggende id .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , vi har allerede set denne film fr , og vi brd os ikke om den .
Det er den 117. forelbige , men ikke usikre afgrelse , og det er den lille gave , som Rdet er vant til at give Parlamentet .
P samme mde som Europol opstod ud fra narkotikaenheden , vil Eurojust og mske ogs den europiske anklagemyndighed opst ud fra den retlige samarbejdsenhed .
Der er sledes ingen tvivl om , at der ud fra et let organ som Det Europiske Politiakademi , som i dag nsten er ved at forsvinde langsomt , vil opst endnu et bureaukratisk organ . Det er nsten , som om det ligger i EU ' s gener at gre politikkerne bureaukratiske .
Det er klart , indlysende og banalt at sl fast - og det siger sig selv - at det over for den organiserede kriminalitet , som er grnseoverskridende , er ndvendigt med nogle tvrnationale politikker . Det siger ligeledes sig selv , at det er ndvendigt , at de nationale politikorps uddannes til bedre at kunne tackle de kriminalitetssprgsml samt de kulturelle , juridiske og sproglige sprgsml , som dels den europiske integration og dels de kriminelle organisationers integration kan indebre .
<P>
Vi mener dog ikke , at det af den grund er ndvendigt at oprette et nyt organ .
De mlstninger , som oprettelsen af Det Europiske Politiakademi begrundes med - mlstninger , som vi er enige i - kunne ns p en bedre og mere effektiv mde ved at styrke de nuvrende nationale akademier og fremme de uddannelseskurser , den udveksling , den videreuddannelse og de specialiseringer , som kunne opfylde det behov , der reelt eksisterer .
<P>
Nr det er sagt , har vores kollega Posselt efter vores mening udfrt et glimrende stykke arbejde .
Vi forstr dog ikke vores socialdemokratiske kollegers holdning .
Fru Karamanou har lige sagt , at hun glder sig over , at Europa-Parlamentet fr en rdgivende rolle . For et par dage siden stemte Den Socialdemokratiske Gruppe ellers imod , fordi der i Europols bestyrelse var parlamentsmedlemmer med stemmeret .
<P>
Takket vre hr . Posselts arbejde tages der dog endelig hjde for , at politiets uddannelse ogs skal omfatte menneske- og forsvarsrettighederne , ligesom forslaget om at oprette et virtuelt politiakademi , som udnytter Internettets muligheder , er vigtigt og hensigtsmssigt p nuvrende tidspunkt .
I stedet for at udnytte den nye konomi til at fre en ny politik for organerne og for arbejdets tilrettelggelse , fortstter EU generelt med at tnke , arbejde og tilrettelgge sig efter de samme kriterier , som man brugte ved rhundredets begyndelse .
<P>
Vi stemmer for ndringsforslagene , men vi stemmer imod forslaget til lovgivningsmssig beslutning .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , i henhold til Rdets afgrelse om etableringen af Det Europiske Politiakademi er det formlet med dette at hjlpe med at uddanne overordnede politiembedsmnd i medlemsstaterne .
Jeg noterer , at ordfreren gerne vil ndre " tjenestemnd inden for medlemsstaternes retshndhvende myndigheder " til " tjenestemnd med politimssige befjelser " , hvad der sandsynligvis er en god id .
Men hvad der ogs fangede mit je , er , at denne uddannelse har til forml at sttte og udvikle en europisk holdning til bekmpelse af kriminalitet og beskyttelse af den indre sikkerhed .
Ordfreren nsker at f tilfjet forebyggelse af kriminalitet , tilvejebringelse af tjenesteydelser , innovation og grnseovervgning og nsker ogs den indre sikkerhed modificeret , sdan at man medtager opretholdelsen af lov og orden .
<P>
Det problem , jeg har med disse udtalelser , er , at jeg ikke er sikker p , hvad den europiske holdning til opretholdelsen af lov og orden osv. faktisk involverer .
Det er hverken specificeret i Rdets afgrelse eller i ordfrerens betnkning .
Alt , hvad jeg kan sige fra et rent britisk perspektiv , er , at hvis det betyder , at kontinental praksis skal gres obligatorisk i hele Europa , vil vores egen politistyrke f en usund interesse for pansrede mandskabsvogne , vandkanoner , tregasgevrer og smarte sm pistoler , som de kan lade dingle fra deres allerede overlssede blte .
<P>
Bortset fra det er det noget af en overraskelse at opdage , at der findes sdan noget som en europisk holdning til bekmpelse af kriminalitet .
Jeg er helt sikker p , at det vil blive et slemt chok for flertallet i den britiske befolkning , at den indre sikkerhed er et omrde , hvor der er plads til at involvere Den Europiske Union .
<P>
Det vil nok blive et endnu strre chok for dem at opdage , at Europa-Parlamentet nsker , at Det Europiske Politiakademi skal vre ansvarligt for uddannelse af politi- og grnsekontrolstyrker - det vil sige toldbetjente - for at stte dem i stand til at anvende fllesskabslov og gennemfre flles foranstaltninger og fllesskabsforanstaltninger .
<P>
Der har vi det : fllesskabslovgivning , flles foranstaltninger og fllesskabsforanstaltninger .
Der slap det ud .
Vi ser krystalklart , hvad der er EU ' s ambition , og den har bde nb og kler . En flles holdning - den europiske holdning - til bekmpelse af kriminalitet og til indre sikkerhed .
t folk , n lov og n politistyrke . Jeg er sikker p , at Den Europiske Union vil g langt mere sofistikeret til vrks .
Vores politistyrke vil beholde sine uniformer lige ned til de behagelige uldne sweatere , de er begyndt at g med .
Rangordenen vil vre den samme , og de lokale skilte vil man ikke pille ved .
At dmme efter alle ydre tegn p facaden vil alt vre ved det gamle , men under vejledning fra Det Europiske Politiakademi vil man arbejde for en ny dagsorden : en europiske dagsorden , hvor man anvender fllesskabslov og fllesskabsforanstaltninger .
<P>
Det er meget langt fra det flles marked , som Det Forenede Kongerige tilsluttede sig i 1973 .
Ingen i Det Forenede Kongerige ville nogensinde have troet en sandsiger fra den periode , hvis han havde advaret om , at alt ville ende med , at landbetjent Olsen skulle g og fljte EU ' s " nationalmelodi " An die Freude og finde ud af , hvordan man skulle anvende den europiske holdning til politiarbejde nede i brummen .
<P>
Men her sidder vi i Strasbourg i en nsten tom sal og hrer , hvad der nsten er utroligt . Vores egen premierminister , hr .
Tony Blair , hans udenrigsminister , hr . Cook , og andre britiske ministre kan bengte , at der er en superstat p vej , men nr jeg hrer forslag om , at vores egen politistyrke skal oplres i en europisk holdning til bekmpelse af kriminalitet og til indre sikkerhed , s er det et mene tekel .
Som De nok har forstet , vil jeg ikke sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , som reaktion p sidste taler , har jeg ikke hrt tale om det flles marked i nsten 20 r her i Parlamentet .
Hvis han lser , hvad nogle af reprsentanterne for hans egen medlemsstat , Det Forenede Kongerige , sagde , dengang de var yderliggende venstresocialister , s forudsagde de alt , hvad der synes at skrmme ham , med samme hysteriske holdning til Den Europiske Union .
De forudsagde alle de ting , der synes at skrmme ham i dag .
<P>
Som reprsentant for en anden del af det politiske spektrum er det meget interessant for mig at hre ham gentage de samme bekymringer med samme hysteri .
Deres hovedstad dengang var Moskva eller Budapest .
Det var de idealer , de foreslog os , og det var den stat , de arbejdede for .
Men jeg er glad for at sige , at holdningen hos Labour-Partiet i Storbritannien har ndret sig .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Posselt for hans betnkning .
Det arbejde , vi gr fredag formiddag i Parlamentet , har samme legitimitet som det , vi gr om mandagen eller enhver anden dag .
Faktisk var der den kommentar , at onsdag aften , da kommissren talte om kogalskab , var der nogle , der henledte opmrksomheden p , at der kun var 17 mennesker til stede i salen .
Der er adskillig flere til stede her til formiddag , og jeg vil beklage det , nr man afskaffer fredagen , hvor der er mulighed for at afholde rigtige forhandlinger og reagere p hinandens indlg og tage sig tid til at lytte til hinanden .
Parlamentet og demokratiet i Europa vil blive fattigere , nr man afkorter ugen i Strasbourg .
<P>
Nr det er sagt , glder jeg mig over forslaget .
Parlamentet kan vre stolt over , at forslaget om at etablere dette akademi er opstet her , og vi er det portugisiske formandskab taknemmelige for at have taget det op og taknemmelige over for Kommissionen og Rdet for deres sttte .
Det er en god id , og i Den Europiske Union , hvor folk har bevgelsesfrihed , frihed til at handle og etablere sig , og hvor rejsende fra Skotland kan tage til Sicilien eller Grkenland , er det kun logisk at forvente , at der skal udvikles et flles system til opretholdelse af lov og orden .
<P>
Denne flles holdning er der ikke i jeblikket .
Jeg kommer fra en stat , hvor politiet udviklede sig p basis af en kaotisk situation - en borgerkrig .
Men folk dengang etablerede meget fornuftigt en ubevbnet politistyrke , som er meget socialt engageret i de lokalomrder , hvor den lever og arbejder .
Man kan kalde det en bld politistyrke , men det lykkedes for dem at lge srene efter en borgerkrig og gre iden om lov og orden trovrdig .
Nr jeg kommer til det europiske kontinent , er jeg overrasket over den mde , hvorp politiet distancerer sig og indtager , hvad der synes at vre en hrdere holdning .
Jeg vil glde mig over en udjvning af standarderne i visse medlemsstater i Den Europiske Union .
Vi har alle oplevet overgreb i vores egne lande .
Jeg hber , at dette akademi vil hjlpe os til at f en bedre forstelse for hele systemet .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , der findes magtfulde kriminelle , der tror , at de er hvet over alle love , og at de er smartere end alle andre .
Siden grnseovervgningen er forsvundet i EU , generes de heller ikke mere af statsgrnserne .
Grnseoverskridende kriminalitet krver en grnseoverskridende indsats .
Fordi alle er enige heri , har man i mange r arbejdet p et tttere samarbejde mellem politiet i de forskellige medlemsstater og regioner .
For tre dage siden pegede jeg i anledning af betnkningerne af Marinho , Karamanou og Roure p de farer , som knytter sig hertil .
Et forstrket og centraliseret politi adskilles fra sine omgivelser og sger sine egne prioriteter .
<P>
Iden om et europisk politiakademi beror p formodningen om , at der er overensstemmelse om politiets opgaver og arbejdsmde .
Vi ser , at politiet i det ene land reagerer helt anderledes p den samme situation end politiet i et andet land .
I Nederlandene er politiet uddannet til at nedtrappe konflikter og udvise repressiv tolerance . Eksistensen af underkulturer , etniske mindretal , anvendelsen af kirker som tilflugtssted for mennesker uden lovligt ophold og organisation af politiske protester accepteres som almindelige samfundsfnomener .
I nogle lande gr man efter min mening stadigvk ud fra , at vold er en metode , hvormed man p statens vegne kan vinde en prestigekamp imod alt , som kan give problemer .
<P>
Hr . Posselt fremhvede i denne uge den tidligere franske prsident de Gaulles bidrag til at opn fred i Algeriet som eksempel p den rolle , som Kostunica skal spille for at lse problemet Kosovo .
Han anklagede endvidere den situation , hvori Hitler kunne pst , at han kunne udrydde jderne ustraffet , fordi der alligevel ikke var nogen , som kunne huske massemordene p armenierne .
P sdanne tidspunkter er jeg meget enig med hr .
Posselt . Med hensyn til politiet bliver vi nok aldrig enige .
<P>
Jeg foretrkker et lille , uddannet og organiseret politi , som hele tiden ajourfres af signaler fra det samfund , det skal fungere i .
<SPEAKER ID=26 NAME="Vitorino">
Hr. formand , kre medlemmer af Europa-Parlamentet , oprettelsen af Det Europiske Politiakademi udgr efter Kommissionens opfattelse en sag af strste betydning for EU bde med hensyn til samarbejdet inden for retlige og indre anliggender som med hensyn til EU ' s udvidelse .
Siden de frste overvejelser om denne sag blev indledt p initiativ af Europa-Parlamentet , har Kommissionen over for medlemsstaterne forpligtet sig til at fremme udviklingen af det , som vi kunne kalde en europisk politikultur baseret p de hjeste etiske normer , respekt for borgernes rettigheder og effektiv kriminalitetsbekmpelse .
<P>
Kommissionen glder sig over det hurtige fremskridt , som det portugisiske formandskab , der tog dette initiativ , har afstedkommet , og over det franske formandskab , der agter at f det vedtaget inden rets udgang .
Jeg kan derfor konstatere , at vores samlede anstrengelser vil gre det muligt faktisk at oprette Det Europiske Politiakademi kun et r efter , at beslutningen blev taget p Det Europiske Rd i Tampere .
Jeg vil ogs gerne lyknske Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og ikke mindst dets ordfrer , hr . Posselt , bde for hans personlige engagement og for det fremragende analysearbejde , som han har udfrt , og for den mde , hvorp han har befordret oprettelsen af Det Europiske Politiakademi .
<P>
Hvad angr akademiets fremtid , er det Kommissionens opfattelse - som De givetvis kender - at konklusion 47 fra Det Europiske Rd i Tampere meget klart har fastlagt , at akademiets virksomhed som netvrk , alts det , der ogs kaldes et virtuelt akademi , kun udgr en frste etape .
Ligesom Europa-Parlamentet finder Kommissionen det nskvrdigt , at der inden for en konkret og prcis frist ns frem til en model , der sikrer en strre grad af kontinuitet i uddannelsesaktiviteterne , herunder at de udstrkkes til andre end hjtstende tjenestemnd .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs gerne tydeliggre , at vi ikke her taler om at oprette et europisk politi .
Vi taler om behovet for at udveksle erfaringer og information , udveksling af de bedste fremgangsmder i bekmpelsen af kriminalitet for at gre respekten for borgernes rettigheder og kampen mod de grnseoverskridende lovovertrdelser mere effektiv .
Frem for alt vil jeg gerne som den , der altid er get ind for begrebet nrpoliti , som det findes i Storbritannien , understrege , at jeg glder mig over , at dette britiske begreb vinder stadig strre tilslutning hos lande i det skaldte Kontinentaleuropa .
Den , der tror p de gode lsninger , som han gr ind for , behver ikke vre bange for at stille dem op over for de andres lsninger .
<P>
For Kommissionen er overgangen fra et virtuelt politiakademi eller en virtuel politiskole til et politiakademi som institution ikke kun begrundet i operationsmulighederne for de nuvrende medlemsstaters politimyndigheder , men derimod i det forhold , at ansgerlandenes politistyrker s tidligt som muligt og p systematisk mde kan blive omfattet af en uddannelsesstrategi .
Jeg tror , at denne prioritering er ekstremt vigtig ikke blot for ansgerlandene , men ogs for de garantier , som vi m give vores borgere for , at udvidelsen foregr under hensyntagen til medlemsstaternes sikkerhed .
Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om , at Kommissionen er parat til at fortstte samarbejdet bde med hensyn til oprettelsen af akademiet og for at sikre , at det kommer til at fungere godt .
<P>
Jeg har bemrket hr . Posselts forslag om , at Kommissionen i 2003 skal udarbejde en rapport om akademiets fremtid p grundlag af en evaluering fra dets bestyrelse .
Kommissionen str til rdighed i s henseende , hvis det bliver besluttet .
Det er dog ikke mit indtryk , at det i jeblikket er Rdets tanke .
Det nsker , at politiakademiet isr udvikles i et mellemstatsligt perspektiv .
For os er det vigtigste , at der hurtigt kommer gang i de praktiske uddannelsesaktiviteter .
Det forhold , at Kommissionen ikke befinder sig i centrum af denne proces , betyder dog ikke , at vi vil afholde os fra at flge den og anstrenge os for , at den bliver en succes , og jeg er overbevist om , at dette projekt vil bidrage til en styrkelse af sikkerheden i omrdet for frihed , sikkerhed og retfrdighed ud fra den opfattelse , at der ikke findes hverken frihed eller retfrdighed , hvis ikke der ogs findes en effektiv sikkerhed .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) STEMMEFORKLARINGER
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , i forbindelse med Det Europiske Politiakademi vil jeg gerne ppege , at det isr handler om at bekmpe kriminaliteten i byerne .
Som medlemmer er vi selv meget ofte ramt af kriminalitet .
Jeg hber , at akademiet her vil gre et tiltag for fremtiden .
<SPEAKER ID=29 NAME="Alyssandrakis">
Oprettelsen af Det Europiske Politiakademi ( European Police College ) er endnu et skridt i retning af opbygningen af en politistat p flleseuropisk plan , noget , som den herskende klasse anser for ndvendigt for at kunne forsvare sine interesser mod folkets krav .
Bekmpelsen af kriminalitet er blot et pskud .
Oprettelsen af Det Europiske Politiakademi er helt i overensstemmelse med Det Europiske Rds beslutning i Feira om at skabe et mobilt , " frontkmpende " undertrykkelseskorps med politi- , forflgelses- og straffemyndighed , som EU kan anvende til " ikke-militr administrering af kriser " et hvilket som helst sted p planeten .
<P>
Det er srligt vigtigt at betone , at Det Europiske Politiakademi , som forventes at begynde sit arbejde den 1. januar 2001 , ikke kun er et netvrk for de nationale politiuddannelsesinstitutioner i EU ' s medlemslande , men at det ogs involverer ansgerlandene i Central- og steuropa .
For at opn strst mulig effektivitet skal det sgar have fast placering tt p grnsen mellem det nuvrende EU og ansgerlandene .
<P>
Af ovenstende grunde stemmer Grkenlands Kommunistpartis medlemmer af Europa-Parlamentet imod betnkningen .
<SPEAKER ID=30 NAME="Berthu">
I trd med det ekstraordinre topmde i Tampere fremlagde det portugisiske formandskab i juni i r et initiativ , der via Rdet strber mod at oprette et europisk politiakademi .
Det forekommer os , at dette forslag har nogle vldigt gode mlstninger , nemlig at ivrkstte kurser for ledere og ansatte inden for politiet i medlemslandene , men ogs i ansgerlandene , og det inden for alle omrder for kriminalitetsbekmpelse , der ndvendiggr et grnseoverskridende samarbejde .
<P>
Dette initiativ forekommer os ligeledes at vre meget fordelagtigt med hensyn til den valgte metode . Der skal nemlig ikke skabes en ny europisk struktur , der risikerer ikke at blive knyttet ordentligt til realiteterne i hvert enkelt land .
Det foresls derimod at oprette dette akademi i form af et netvrk , der udgres af de eksisterende nationale institutter for uddannelse af ledere inden for politiet .
Enhver af disse nationale enheder skulle s huse en underafdeling af Det Europiske Politiakademi . Der ville sledes ikke vre noget hovedsde for Det Europiske Politiakademi .
Det ville vre overalt . Dets bestyrelse skulle best af samtlige direktrer for de nationale institutter , der s skulle definere deres behov efter erfaring .
Denne ordning ville garantere , at akademiet hele tiden ville st i nr forbindelse med udviklingen ude i marken , og at der ikke ville komme uoverensstemmelser mellem dette og nationale politifolk , der er konfronteret med konkrete problemer .
Derudover ville dets organisation vre smidig og i stand til at forny sig , sledes at kurserne i hvert enkelt tilflde ville kunne blive afholdt i det bedst kvalificerede nationale institut .
Det er en god illustration af det , som vi i dag begynder at betegne under navnet Europa i netvrk , et Europa , der stter nationerne i direkte kontakt med hinanden uden at anlgge overfldige komplekse strukturer .
<P>
Desvrre ser det ikke ud til , at denne ordning , som vi finder meget tilfredsstillende , falder i Europa-Parlamentets smag .
De ndringsforslag , der er fremsat af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , skubber i den modsatte retning , idet dette udvalg holder p , at denne struktur skal vre midlertidig , at fristen for at revidere den skal vre kort , og at der br findes et fast hovedsde til den .
Med sdan en fart p risikerer vi hjst sandsynligt om nogle r at st med en ny dyr superstruktur , der stter sig hjere end de nationale afdelinger , og som har et drligt samarbejde med dem , og som ender med ikke at vre effektiv nok .
Efter hvad man fortller mig , er det den vej , Europol er ved at g , og derfor m vi hurtigt rette dens lbebane ind .
<P>
Vi er af den opfattelse , at den mest effektive arbejdsmetode for Det Europiske Politiakademi , som for strstedelen af de andre samarbejdsprojekter , isr inden for politi , retlige anliggender og sikkerhed , er at danne netvrk mellem de nationale afdelinger .
<SPEAKER ID=31 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt imod betnkningen om forelbig oprettelse af Det Europiske Politiakademi ( EPC ) .
<P>
Der er en benbar risiko for , at man inden for EU p det ene omrde efter det andet tror , at samarbejde fremmes alene gennem opbyggelsen af nye institutioner og myndigheder .
<P>
Jeg er desuden imod , at teksten i betnkningen i afsnit 7 gr ud over Den Portugisiske Republiks tekst og krver et srskilt hjemsted for politiakademiet i stedet for at have et skiftende samarbejde .
Det faktum , at " politimssige befjelser " foresls i flere afsnit i direktivet samt at " flles kursusvirksomhed " foresls , ser jeg som en udvikling i centralistisk retning med risiko for , at en drlig praksis tager overhnd over en god praksis .
<CHAPTER ID=4>
Samvrsret
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0311 / 2000 ) af Banotti for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Den Franske Republiks initiativ med henblik p vedtagelse af Rdets forordning om gensidig fuldbyrdelse af afgrelser om samvrsret ( 9735 / 2000 - C5-0397 / 2000 - 2000 / 0818 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=33 NAME="Banotti">
Hr. formand , i over seks r har jeg haft den re at vre srlig mgler for Europa-Parlamentet for brn , der er bortfrt fra et land til et andet .
Denne rolle blev frst udviklet af hr . Plumb i forlngelse af en anmodning fra mange kvinder i Frankrig , hvis brn var blevet bortfrt , og som de ikke lngere havde kontakt med .
De anmodede om Parlamentets bistand .
Siden da har ogs mange andre mennesker sgt hjlp hos Europa-Parlamentet , nr deres brn er blevet bortfrt .
<P>
Jeg har arbejdet med disse sprgsml i over seks r , og i hj grad takket vre Parlamentets bistand og ressourcer har jeg oplevet flere vigtige succeser med hensyn til at finde brn , der var blevet bortfrt .
De fleste af sagerne med bortfrelse af brn bliver hndteret meget effektivt og godt af de centrale myndigheder i alle medlemsstater .
Desvrre har jeg i regelen at gre med de mere komplicerede tilflde .
<P>
Det centrale i denne forordning , som det franske formandskab ligefrem har hastet igennem , er sprgsmlet om adgang til brn for de forldre , der ikke har forldremyndigheden .
Det er allerede blevet kaldt Bruxelles III-sprgsmlet , ikke s meget et direktiv som en forordning .
Som sdan har det de begrnsninger , der ligger i Bruxelles II-konventionen , men ogs nogle af dens strke sider .
Det drejer sig udelukkende om brn af par , der har vret gift .
Det drejer sig om brn under 16 r .
Det er ogs et direktiv , hvis omfang er blevet beskrevet som bde beskedent og pragmatisk - og det er faktisk en beskeden lille forordning .
<P>
Det ville helt prcis dreje sig om forldre , der boede i en anden medlemsstat end den , hvor den retlige afgrelse om forldremyndighed var blevet truffet , og som nskede samvrsret .
Det ville tillade , at barnet blev bragt til en anden medlemsstat i en begrnset periode , for at denne samvrsret kunne udves .
<P>
Afgrende for dens funktion vil vre det princip , at en afgrelse om samvrsret i en medlemsstat anerkendes i hele EU .
En undtagelse for dette princip vil vre , hvis den part , der har forldremyndigheden , kan bevise , at besget p grund af nye omstndigheder vil bringe barnets fysiske og moralske velfrd i fare .
Denne forordning vil utvivlsomt arbejde sammen med Haag-konventionen om internationale barnebortfrelser .
Den sger ikke at ptvinge andre medlemsstater den lov , der eksisterer i en given medlemsstat . Den er simpelthen et forsg p at sikre gensidig gennemfrelse af disse afgrelser om forldremyndighed .
<P>
Der er forfatningsmssige problemer i nogle medlemsstater , isr Tyskland og strig .
Der er det problem , at den part , der sger om samvr med barnet , kan gre det med en frist p kun otte dage for modparten til at reagere p denne anmodning .
Utvivlsomt er mange af vores domstole meget langsomme og tungtarbejdende , og det er meget vanskeligt at f dem til at arbejde hurtigt i disse sager .
<P>
Der er ogs bekymring for tvungen tilbagegivelse af et barn .
Det er min overbevisning , at hvis der findes en god lov , der glder i alle medlemsstaterne , vil det f en vsentlig indvirkning p reduktion af antallet af bortfrelser af brn .
Forhbentlig ville denne forordning sikre det mellem medlemsstaterne .
Desvrre glder den ikke uden for Den Europiske Union , og der er frygt for , at den vil g ind over Haag-konventionens omrde .
Men Ministerrdet vil drfte dette , og jeg anbefaler Parlamentet at godkende forslaget .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne begynde med at lyknske vores kollega Mary Banotti for ikke blot hendes fremragende arbejde , men ogs for den indsats , som hun i de seneste r har udfoldet til fordel for beskyttelsen og sikringen af brns grundlggende rettigheder , herunder som Europa-Parlamentets forligskvinde i sprgsml vedrrende bortfrelse af brn p tvrs af landegrnserne , et hverv , som hun har rgtet med sine velkendte evner og forstelse .
<P>
Det franske initiativ fortjener en velvillig modtagelse .
Det indgr i den fortlbende udvikling af det retlige samarbejde p civilrettens omrde og bestrbelserne for at gre dette til et fllesskabsanliggende .
Der er tale om et forslag til forordning , der sigter p at lette udvelsen af samvrsretten for brn af separerede forldre med henblik p at undg , at barnet bliver en slags gidsel i konflikten mellem forldre bosiddende i forskellige medlemsstater .
Der er i sdanne tilflde ofte situationer , der svarer til cyklussen krlighed , had og hvn fra den ene eller begge forldre .
Derfor m der kunne handles hurtigt for at beskytte barnets tarv og i visse tilflde ogs dets sikkerhed .
<P>
I et Europa , hvor borgerne kan bevge sig frit uanset oprindelsesland , er det forsteligt , at der dannes familiebnd mellem personer af forskellig nationalitet og bosiddende i forskellige lande .
Det er ligeledes forsteligt , at der opstr tvister , navnlig skilsmisser og tilkendelse af forldremyndigheden , der kan medfre problemer for udvelsen af samvrsretten , nr barnet er bosiddende i et andet land , og der kan forekomme tilflde af bortfrelse , navnlig nr barnet ikke afleveres af den forlder , der har samvrsret , inden for den fastsatte frist .
<P>
Denne forordning knstter princippet om gensidig fuldbyrdelse af afgrelser om samvrsret uden overgangsperioder og begrnser mulighederne for f denne fuldbyrdelse udsat .
Forordningen imdekommer dermed behovet for ensartede regler om s vigtige forhold som tilkendelse af forldremyndigheden og udvelsen af samvrsretten .
Vi styrker p denne mde fllesskabsbevidstheden og unionsborgerskabet .
<P>
Det m imidlertid beklages , at man indskrnker forordningens anvendelsesomrde , s den ikke omfatter papirlse forhold , hvor der er brn fdt uden for gteskab , som p denne mde ikke fr sikret deres rettigheder via fllesskabsretten .
Det er jo dog en vigtig del af virkeligheden i vores lande .
Iflge den seneste statistiske oversigt fra Eurostat var 26 % af alle fdsler i 1998 uden for gteskab , og dette tal stiger .
Derfor m denne mangel udbedres af rimelighedshensyn , ud fra en realistisk holdning til den samfundsmssige udvikling og ud fra , at der skal vre lige rettigheder og pligter for alle borgere i EU .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne sige , at jeg sttter det ndringsforslag , som ordfreren stiller til artikel 1 , hvor det br specificeres , at samvrsretten ikke m vre under en dags varighed .
Vi m tage hensyn til , at der kan forekomme situationer , hvor en forlder kommer fra den modsatte ende af Unionen og m rejse tusinder af kilometer , hvorfor det ikke giver mening , at samvret skal kunne begrnses til en time .
Det er latterligt !
At opretholde forbindelserne med begge forldre er afgrende for barnets opdragelse og udviklingen af dets personlighed .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne frst og fremmest komplimentere bde republikken Frankrig for det initiativ , som den har taget for , at der kan stemmes om en forordning , som skal sikre forldrene samvrsret med deres brn , og vores ordfrer , fru Banotti , hvis sagkundskab har givet det franske forslag ekstra vrdi .
<P>
Det er et faktum , at det grnsefrie Europa har bidraget til en stigning i bryllupper mellem personer med forskellig nationalitet inden for EU eller fra tredjelande .
Men ofte bliver samlivet afbrudt , og der opstr problemer med en af de to forldres samvrsret med brnene , isr nr de opholder sig i en anden medlemsstat , samtidig med , sdan som ogs andre medlemmer har fortalt , at der har vret en stigning i tilfldene af bortfrelser , hvor en af forldrene har ngtet at udlevere barnet igen .
Derfor er denne forordning , som sigter til at forenkle procedurerne for forldrenes rettigheder og sikre brnenes mulighed for at opretholde regelmssig kontakt med begge forldre , af afgrende betydning .
<P>
Den foreslede forordning er naturligvis ikke fuldkommen , eftersom den er knyttet til Bruxelles II-forordningen , som ikke inkluderer brn , hvis forldre er separeret , eller brn uden for gteskab .
Hr . Coelho fremlagde relevante data , og personligt mener jeg , at det er en utilladelig anakronisme , at vi i Europa i det 21. rhundrede kun lovgiver om de formelt lovlige brn og de institutionaliserede forhold mellem mennesker og begrnser anvendelsesomrdet s meget for en i vrigt god forordning .
Jeg mener , at der er ndvendigt straks at revidere alle de forordninger , som er baseret p modeller , som er forldet i forhold til livet og den nuvrende virkelighed .
Det er desuden ndvendigt at tage mere serist hensyn til den kommende udvidelse af Europa , nr man udarbejder forordninger , og ligeledes at tage mere serist hensyn til de synspunkter og indstillinger , som Europa-Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , min gruppe nsker at tilslutte sig sttten til dette initiativ og til fru Banottis betnkning og at tilslutte sig den ros , fru Banotti har fet for det yderst vrdifulde arbejde , hun gr som vores mgler for internationale barnebortfrelser .
<P>
Der er ingen tvivl om , at splittede familier er noget af det skrkkeligste , vi hrer om under vores arbejde . Mdre eller fdre , der er bekymrede for , hvordan de kan f samvr med brn i andre lande .
Vi br gre alt , hvad vi kan , for at hjlpe i disse situationer , og denne forordning , som er foreslet p fransk initiativ , er vejen frem .
Jeg er enig med fru Karamanou og andre om , at det er en stor skam i betragtning af den mde , vi nu lever p , at den kun dkker brn af mennesker , der tilfldigvis er eller har vret gift .
Det er en opgave for fremtiden .
I mellemtiden glder vi os over denne foranstaltning og vil helhjertet stemme for den .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , skilsmisse er ikke mere en undtagelse .
Ofte gr par fra hinanden p en ordentlig mde .
De vil ikke lngere dele hinandens liv , men de hader ikke hinanden .
Andre skilles desvrre p grundlag af opbygget had .
Forldre , som skilles p det grundlag , er en katastrofe for deres brn . De bliver ofre for en ulselig konflikt .
Den ene forlder vil have absolut forldremyndighed over brnene for at kunne udelukke den anden forlder for altid .
<P>
Alle kender den forfrdelige situation , hvor forlderen , som har fet tilkendt barnet , ofte moderen , forsger at umuliggre kontakten med den anden forlder .
Vi kender ogs den lige s frygtelige situation , hvor den anden forlder , ofte faderen , bortfrer barnet og gr det umuligt at finde det .
Den slags begivenheder husker brn resten af deres liv .
Min mor oplevede sdan en skilsmisse og kidnapning for 85 r siden , og hun taler stadigvk om det .
<P>
Fru Banotti har p en kreativ mde forsgt at anvende alle de muligheder , som ogs sikrer en god samvrsordning over grnserne .
Hun forsger at udelukke alle situationer , hvor forldre kan misbruge de forskellige retsregler i EU-medlemsstaterne til at forsinke eller forhindre en god samvrsordning .
En del af hendes lsning bestr i en drastisk indskrnkning af retten til at bruge domstolene til at modarbejde en udenlandsk dom .
<P>
Den ordning fungerer kun , hvis begge forldre har en nationalitet eller boplads inden for Den Europiske Union , og hvis deres forhold var bekrftet gennem et lovmssigt gteskab .
Det er kun en del af problemet , som lses , men der opstr dog en prcedens .
Hvis den ogs kan anvendes i andre situationer , forpligter vi os p langt sigt til en centraliseret enhedslovgivning , som ikke en gang eksisterer imellem de 50 delstater i USA .
<P>
Det har jeg problemer med .
Men jeg har endnu strre problemer med at bruge juridiske svagheder og prcedensvirkninger til varigt at lade et samfundsproblem vre ulst .
Ud fra vores sympati for det fastsatte ml sttter vi de foreslede foranstaltninger .
<SPEAKER ID=38 NAME="Vitorino">
Hr. formand , kre medlemmer , for det frste vil jeg gerne lyknske fru Mary Banotti for hendes fremragende betnkning , en betnkning , der er en del af hele den dybtgende og bevidste indsats for at beskytte og sikre brns rettigheder .
Som Parlamentet ved , er det Kommissionens og Rdets faste hensigt inden udgangen af i r at vedtage et program for gensidig anerkendelse af civilretslige afgrelser .
I dette program er der lige prcis blevet givet prioritet til familieretlige tvister sledes som defineret p Det Europiske Rd i Tampere .
Den Franske Republiks initiativ er et frste konkret skridt i den retning , og jeg vil gerne understrege , at jeg , selv om denne betnkning og dette sprgsml er til diskussion en fredag formiddag , hber , at de massemedier , der s tit siger , at debatterne i EU-sammenhnge intet har at gre med borgernes hverdag , forstr , at vi denne gang og i denne sag behandler et problem , der ikke blot vedrrer EU-borgernes liv , men ogs deres hjerter .
<P>
I maj i r vedtog vi en forordning , der optager Bruxelles II-konvention i fllesskabsretten , og som forenkler og tydeliggr bestemmelserne om vrneting og gldende lov i sager om skilsmisse , separation og tilkendelse af forldremyndighed .
Dette initiativ fra Den Franske Republik vedrrer derfor anvendelsesomrdet for Bruxelles II , og det udgr , hvis man tillader mig udtrykket , et revolutionrt initiativ , fordi det for frste gang afskaffer exequatur for den automatiske anerkendelse af afgrelse fra en medlemsstats domstol inden for en anden medlemsstats retsvsen .
Selv om det rigtig nok ud fra det synspunkt er et stort skridt fremad , deler jeg ikke desto mindre fru Banottis og andre medlemmers opfattelse af , at det er beklageligt , at anvendelsesomrdet er begrnset til brn fdt i gteskaber , der juridisk anerkendes som sdanne .
Dette forhold hnger sammen med anvendelsesomrdet for Bruxelles II .
Jeg vil derfor gerne sige til Parlamentet , at Kommissionen i handlingsprogrammet om gensidig anerkendelse af civilretslige afgrelser - som forhbentlig bliver vedtaget inden rets udgang - foreslr , at frste og verste prioritet bliver en udvidelse af anvendelsesomrdet for Bruxelles II , og at denne forordning om samvrsretten flgelig uden forskel kommer til at omfatte bde brn af gifte og brn af papirlse forhold .
<P>
Hvad angr forordningen indhold - som De ved , er det ikke et initiativ fra Kommissionen - vil jeg gerne blot fremstte tre korte bemrkninger .
Den frste er , at vi samarbejder med Rdet om at prcisere teksten , navnlig med hensyn til det vanskeligste sprgsml i den , nemlig den skrbelige balance mellem sikringen af barnets tilbagevenden straks efter samvrsperioden og samtidig sikringen af dets beskyttelse , nr det er ndvendigt .
Vi har at gre med et meget dramatisk sprgsml , sprgsmlet om bortfrelse eller uberettiget tilbageholdelse af brn , hvilket ulykkeligvis forekommer en hel del hyppigere , end man ofte tror .
Det er en vanskelig balance , men vi er overbevist om , at det p baggrund af Parlamentets forslag og med den dialogprgede stemning , der findes i forhold til Rdet , vil kunne lade sig gre at finde en lsning , der er teknisk i orden og frem for alt gennemfrlig .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , vil jeg gerne understrege , at Kommissionen har nogle vanskeligheder med ndringsforslag 1 , fremsat af fru Mary Banotti , fordi der ikke kun er tale om et proceduremssigt ndringsforslag , men om et ndringsforslag , der bevger sig ind p omrdet for familieretlig harmonisering , nr der foresls en minimumsgrnse p en dag for udvelsen af samvrsretten .
Det er givetvis et velment forslag , men det kan f nogle utilsigtede virkninger , da man kan antage , at domstolene kun vil bevilge samvrsret , nr de mener , at den skal omfatte en hel dag .
Men der er jo situationer , hvor domstolene giver samvrsret for en periode mindre end en dag for at beskytte barnet .
Jeg tror , at vi der skal opstille en vejledende bestemmelse , men ikke et lovkrav , og s stole p , at de dommere , der skal forvalte loven , vil lade fornuften rde og sikre , at samvrsretten fr et reelt indhold .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at Kommissionen , selv om det ikke er genstand for et direkte ndringsforslag fra parlamentsmedlemmet , ogs har vanskeligheder med forslaget til forordningens artikel 17 fra Den Franske Republik , fordi denne artikel 17 forekommer os at bre alt for meget prg af det retlige samarbejdes mellemstatslige oprindelse .

Det er dog vrd at nvne , at Amsterdam-traktaten har gjort det retlige samarbejde til et fllesskabsanliggende , og derfor br det organ , der omtales i artikel 17 , ikke kun virke mellemstatsligt , men br have en mere aktiv deltagelse fra Kommissionens side , i lighed med det , der gr sig gldende for det europiske civilretslige netvrk , der jo i vrigt er til udtalelse hos Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , hr. formand og kre medlemmer , at jeg er overbevist om , at vi med vedtagelsen af denne forordning af begrnset rkkevidde , men af betydelig symbolsk og praktisk vrdi , gr et frste og vigtigt skridt henimod at bringe EU nrmere borgerne og isr de borgere , der p grund af livets tilskikkelser skal gennemg separationens eller skilsmissens drama , for det er altid et drama , men som frem for alt ikke m f flger for det enkelte barns ret til lykke .
<SPEAKER ID=39 NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg tvivler ikke et jeblik p hr . Vitorinos engagement i denne sag .
Problemet med den ene dag gr helt klart p folk , der ofte rejser hele verden rundt for at se et barn .
Der er et problem i sdan en situation , hvis de kun fr 20 minutters samvr med barnet .
Jeg mener , at hvis der er frygt for bortfrelse , kan det hndteres ved at have besg under overvgning .
Jeg fler meget strkt , at vi p en eller anden mde m sikre , at man respekterer disse forldres rettigheder , og dem er der temmelig mange af .
<P>
M jeg bede om forklaring p et punkt angende artikel 17 ?
Henviser De i den situation til involvering af sekretariatet for Haag-konventionen til overvgning af denne lovgivning ?
Tak for Deres venlige bemrkninger , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) Formanden .
Fru Banotti har arbejdet p dette program i mange r .
Jeg er sikker p , at De m vre meget glad i dag .
Jeg vil gerne p alles vegne nske tillykke .
<P>
STEMMEFORKLARING
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i en af mine andre stemmeforklaringer i denne uge sagde jeg , at " mor Europa vger over os " . Nu har mor Europa fet et navn , nemlig Mary Banotti .
Jeg afgav ikke stemmeforklaring til den foregende betnkning af hr . Posselt , for selv om jeg prvede ihrdigt , drmte jeg ikke om hr .
Posselt i nat , men derimod om Mary Banotti . Denne drm var s dejlig , at jeg sov dybt - s dybt , at jeg kom for sent her til morgen .
<P>
Jeg mener nemlig , at vi med fru Banottis betnkning har gjort den bedst mulige indsats for vores brn og brnebrn .
<CHAPTER ID=5>
Sporten og dens srlige forhold
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om sporten og dens srlige forhold .
<SPEAKER ID=43 NAME="Vitorino">
Hr. formand , kre medlemmer , Kommissionens holdning til forholdet mellem retsordenen , Fllesskabets politikomrder og sporten fremgr af den beretning om bevarelsen af den nuvrende struktur i sporten og opretholdelsen af sportens sociale funktion inden for Fllesskabets rammer , som Kommissionen forelagde Det Europiske Rd i Helsinki i december 1999 .
Kommissionen mener , at Traktaten om Det Europiske Fllesskab gr det muligt at tage hensyn til sportens srprg i almindelighed og dens sociale funktion i srdeleshed .
Europa-Parlamentets holdning p dette omrde bekrfter ligesom EF-Domstolens kendelser Kommissionens tilgang i denne sag .
<P>
Det er imidlertid rigtigt , at det indre markeds enorme dynamik og den stigende kommercialisering af de sportslige aktiviteter har afstedkommet en rkke retslige konflikter p dette omrde .
Visse idrtsorganisationer hvder , at disse konflikter kun kan lses , hvis traktaten kommer til ogs at omfatte sporten .
Kommissionen deler ikke netop dette synspunkt .
Hvad angr de forslag , som visse store sportsfderationer har fremsat til fordel for en protokol , der fritager dem for at overholde nogle af traktatens grundlggende bestemmelser , deriblandt reglerne om fri bevgelighed og om konkurrence , m det understreges , at en sdan fritagelse , sledes som den er blevet defineret , ville vre helt ude af proportioner med de ml , der sges net .
Derudover er der alvorlig tvivl , om en sdan fritagelse ville kunne gennemfres i praksis .
I dag er sporten - er man ndt til at sige - snvert forbundet med andre konomiske sektorer som f.eks. den audiovisuelle industri og med kommerciel promovering af sportsartikler .
Hvis det kom s vidt , ville en sdan fritagelse ydermere heller ikke gre det muligt at gennemfre flleskabsaktioner til sportens fremme .
Andre lige s vigtige idrtsorganisationer , f.eks. de nationale olympiske komiter og de nationale idrtsforbund , har vedholdende ytret nske om fllesskabsaktioner til fremme af sporten .
<P>
I alle tilflde har Kommissionen lige siden vedtagelsen af dens udtalelse om indholdet af den igangvrende regeringskonference fastholdt , at konferencen br samle sig om de institutionelle sprgsml , s udvidelsesprocessen kan bevge sig fremad .
Det var af denne rsag , at Kommissionen i sin udtalelse ikke inkluderede nogen anmodninger om nye regler for Fllesskabets befjelser , herunder f.eks. p sportens omrde .
For bedre at fremhve sportens srprg og ogs for at orientere de andre fllesskabsinstitutioner vedrrende behandlingen af sprgsml i relation til sporten er der nu efter tilskyndelse fra det franske formandskab ved at blive forberedt et udkast til erklring p Det Europiske Rd i Nice , der skal supplere konklusionerne fra Det Europiske Rd i Feira p dette omrde .
Kommissionen forventer , at vedtagelsen af en sdan erklring i tilknytning til Nice-traktaten vil gre det muligt at uddybe det arbejde , der er sat i gang sammen med idrtsorganisationerne , s de kan tilpasse sig den nye konomiske virkelighed , samtidig med at de bevarer det vsentlige i deres aktiviteter .
Og dette er , sdan som Europa-Parlamentet i vrigt ogs har understreget det i Mennea-betnkningen om rapporten til Rdet i Helsinki , i fuld overensstemmelse med Fllesskabets retsorden .
Det er i denne nd , hr. formand , at Kommissionen vil viderefre den intense dialog , som den har frt i de seneste mneder med sportens verden generelt .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at Kommissionen har en vanskelig opgave med at sikre , at bestemmelserne for det flles marked og konkurrencepolitikken virker p en fair og ordentlig mde i hele Europa og i alle sektorer af konomien .
Jeg anerkender naturligvis deres engagement og beslutsomhed med hensyn til at gre dette , og naturligvis at sport og i srdeleshed fodbold er big business og ikke kan forvente undtagelse fra de normale regler for erhvervslivet .
<P>
Jeg er langt fra overbevist om , at transfersystemet inden for fodbold br st verst p Kommissionens liste i jeblikket .
Det ville vre klogt af Kommissionen at give dette god tid , at lgge tid til , ikke bare for at vi kan f et resultat , men et godt resultat , et resultat , der vil vre godt for det indre marked og for fodbolden .
<P>
Jeg ved , at FIFA allerede har bedt om udsttelse og har ventet alt for lnge , fr de reagerede p Kommissionens formelle udtalelser fra 1998 .
I mange henseender har de kun sig selv at takke for den nuvrende situation .
Men lad os ikke glemme , at fodbold er af afgrende interesse for millioner af vores borgere .
En bermt engelsk fodboldspiller , Jackie Charlton , har sagt , at det er ikke bare et sprgsml om liv og dd , det er mere vigtigt end som s .
EU m ikke trkke p skulderen og sige " det var da rgerligt " , hvis et forbud mod transfersystemet gr fodbolden ubodelig skade .
<P>
Mange sm klubber er afhngige af de indtgter , der kommer fra transferafgifter .
Transferafgiften er ikke bare et middel til at fordele velstand , men et middel til at opretholde velstand .
Hvis transferafgifterne forsvinder , hvad skal s forhindre , at fodboldspillernes lnninger bare bliver hjere og hjere ?
Det er mske godt for dem , der laver Alfa Romeoer , men de penge vil vre tabt for fodbolden .
<P>
Jeg er helt enig med Kommissionen i , at der ikke er brug for at nvne sporten i traktaten .
Det , vi har brug for , er en intelligent og fleksibel mde at fortolke de nuvrende regler p .
<P>
Jeg opfordrer Kommissionen til at forhandle positivt med de nationale og internationale fodboldmyndigheder .
Jeg foreslr , at Kommissionen giver langt hjere prioritet til overtrdelser inden for det indre marked , f.eks. parallelimport af mrkevarer .
Jeg vil gerne se langt mere effektive initiativer i retning af at f et flles marked for aviser og tidsskrifter i Europa .
Bilindustrien er ogs stadigvk fuld af handelshindringer .
<P>
Jeg foreslr , at Kommissionen stter disse ting verst p listen og ikke lader Den Europiske Union lave selvml i fodboldsprgsmlet .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , til at starte med vil jeg sende en hilsen til kommissr Viviane Reding og takke hende for hendes initiativer inden for idrtten .
Jeg er selvflgelig ogs meget glad for , at kommissr Vitorino kom med dette indlg om idrttens srprg .
<P>
Selv om idrtten desvrre ikke har et retsgrundlag i Den Europiske Union endnu , har den mange sdanne srprg , som der skal tages hjde for i unionsarbejdet .
Det er den retning , vi er get i efter topmdet i Amsterdam .
Idrtten vedrrer p en eller anden mde alle europiske borgere .
Man har vurderet , at idrt dyrkes aktivt af 100 millioner mennesker inden for Den Europiske Union .
Idrtten har mange vigtige sociale , kulturelle og ogs meget betydningsfulde konomiske dimensioner .
<P>
Det er meget positivt , at Unionens sportsministre gerne vil have , at topmdet i Nice fremkommer med en erklring , der kan fungere som en fortsttelse af Helsinki-rapporten fra for knap et r siden .
Fordi det er hensigten at definere de redskaber , hvorved der kan tages hjde for idrtssprgsmlene i Fllesskabets lovgivning , kan man tale om gradvise fremskridt i en vigtig sag .
Det er nemt at tilslutte sig til den forelagte dagsorden .
Der skal lgges specielt mrke til spillertransfersystemet og beskyttelse af unge idrtsudvere , de nationale forbunds roller i forskellige idrtsgrene , ejerforhold i klubberne , fjernsynsrettigheder , borgeraktiviteter inden for idrtten og etiske principper .
<P>
Ved skitseringen af EU ' s idrtspolitik er der grund til at tage hensyn til idrttens forskellige strukturer .
Derfor hber jeg , at hringer af de nationale idrtsorganisationer fortsttes ogs efter mdet i Olympia i 1999 .
Samtidig skal vi huske , at selv om mange sprgsml , der krver stillingtagen , har forbindelse med professionalisme og kommercialisme , har idrtten og motionen en mere omfattende individuel og samfundsmssig betydning .
Der skal f.eks. lgges mrke til ungdommens muligheder for at dyrke idrt og ligestilling mellem knnene .
<P>
Europa-Parlamentet har ofte tilkendegivet sin bekymring om doping og krvet mere effektive antidopingforanstaltninger .
Det er derfor gldeligt , at Fllesskabets deltagelse i bde WADA ' s ( World Anti Doping Agency ) aktiviteter og finansiering nu er ved at vre klarlagt .
Denne sag var p dagsordenen i COREPER i onsdags .
Det er naturligt , at Unionens idrtsanliggender i WADA fremover reprsenteres af den ansvarshavende kommissr .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg vil gerne ppege , at Kommissionen allerede har befjelser inden for idrtten , og derved drejer det sig frst og fremmest om gennemfrelsen af konkurrencelovgivningen .
Kommissionen har imidlertid fremvist stor ineffektivitet i denne sag .
I revis er formel 1-konkurrencerne og isr hr . Ecclestones aktiviteter blevet undersgt for at bevare deres monopol p det pgldende omrde , men der er ikke opnet resultater .
Der er mest sandsynligt tale om et monopol , monopol p fjernsynsrettigheder , et monopol , hvis fortsttelse er sikret ved en vis aftale i op til 100 r .
I stedet for , at Kommissionen tager stilling til sagen , fungerer mange kommissrer som hr . Ecclestones staldmannequiner ved racerlb og deltager derved i opretholdelsen og stabiliseringen af dette monopol .
Jeg hber , at Kommissionen , fr den tildeles nye befjelser p dette omrde , benytter dem , den allerede har .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det , der foregr med sporten inden for EU , og i srlig grad med den professionelle sport og herunder med fodbolden , er flgen af en retstilstand uden politik , en retstilstand , som ingen virkelig har kunnet vlge .
Det er strengt taget et overgreb mod demokratiet , hvor ndigt vi end vil se det fra den vinkel .
<P>
De mange vanskeligheder , som vi er stdt p , og som er kommet i centrum af debatten , ikke mindst siden Bosman-aftalen , selv nr det ikke hverken direkte eller indirekte har med indholdet eller arten af denne sag at gre , kommer af den hyppige og undertiden dybe modsigelse mellem p den ene side idrtsorganisationernes srlige former og deres rodfstede fremgangsmder og p den anden bestemte normer i traktaterne , navnlig konkurrencebestemmelserne og andre principper for det indre marked , hvor lnmodtagernes frie bevgelighed og bestemmelserne om , at der ikke m forskelsbehandles p grundlag af nationalitet , srlig skal fremhves .
<P>
Mange af disse normer er ldre end traktaterne , lige fra Rom-traktaten , ogs selv om de er blevet ndret .
Vi ved selvflgelig alle , at ingen , absolut ingen , dengang de oprindelig blev defineret , dengang de senere blev ndret , hverken deres forfattere eller nogen af beslutningstagerne , nogensinde har tnkt , at den nuvrende retsorden ville antage denne nrmest kejserlige attitude over for sportens verden .
<P>
Vi var i gang med at tale om konomi , kun konomi i snver betydning .
Ikke om samfundet som helhed , for i alle dele af det kan man finde glimt af konomi .
Det er det , jeg mener , nr jeg taler om en retstilstand uden politik .
En retstilstand uden deltagelse , denne absurde tilstand , som ingen rigtigt har villet sdan , men som alle ptvinges , hvad enten de vil eller ej .
Det er derfor , at sportens srlige forhold m og skal anerkendes i traktaterne .
Uden dt er der ikke noget problem , der kan f en tilfredsstillende lsning , uden dt vil vi blive ved med magteslst at bivne den situation , hvor det ser ud til , at EU og kapitalen hnd i hnd delgger sporten , forvrider sportskampens inderste natur , saboterer klubbernes sociale forankring og de nationale masker i dens traditionelle organisering .
Uden dt vil sporten blive udsat for regelmssigt tilbagevendende angreb fra uforklarlig juridisk vold p grund af de p en gang nedbrydende og delggende virkninger af normer , der ikke blev udtnkt til det forml , og som ingen virkelig nogensinde har kunnet vlge eller stemme p med en sdan rkkevidde .
Det drejer sig ikke om at lave om p grundlggende bestemmelser i traktaterne eller afgrende principper i fllesskabsretten .
Det drejer sig derimod om p en politisk fri mde og efter passende overvejelser at opbygge den ndvendige balance betinget af de specifikke behov i en sektor , der frem for alt har kulturel vrdi og enorm social betydning , men ogs har aspekter af konomisk karakter .
<P>
Det handler om at beskytte idrttens sportslige srprg og dens sociale funktion mod markedslovenes eksklusive herredmme .
Jeg understreger : Det handler om at beskytte sporten , ikke om at svigte den .
Hvorfor lader vi den afgrende vrdi , der ligger i opdragelse gennem sportsklubbers og idrtsforeningers s frodige netvrk , mishandle ?
Hvorfor kan eller vil vi ikke lade blot en smule national identitet blive bevaret i klubbernes professionelle hold ?
I sporten , ogs i den professionelle , er den konkurrence , der virkelig betyder noget , sportskampen i sig selv , og ikke dens agenters tjleslse konomiske konkurrence .
I den europiske sport er der i vrigt ikke og behver heller ikke vre noget indre marked .
Der er 15 forskellige nationale markeder , som modsvarer det enkelte lands konkurrencemssige rammer , men endnu flere , hvis vi ser p Storbritanniens srlige tilflde , og som sammen med dem fra de vrige europiske lande , der blot str uden for EU , udgr grundlaget for europiske konkurrencer , som lnge har vret rodfstet .
Men tingene udvikler sig lige omvendt .
Den stigende konomiske ulighed bestemmer , og det er den , der mere og mere lber med alle pokalerne , og med nedbrydende effekt p den rodfstede traditions gthed bliver tendensen og pressionen hen imod pengenes magt strkere og strkere , med velvillig hjlp fra en misforstet fllesskabsretsorden , for at delgge al det , der er kulturelt virkeligt , og ptvinge det de lukkede ligaers indre marked og kommercielle nd .
<P>
Jeg slutter med at erindre om en af konklusionerne i den beslutning , som vi vedtog i september i forlngelse af Mennea-betnkningen , nemlig at Europa-Parlamentet opfordrer regeringskonferencen til i traktatens artikel 151 at indfje en udtrykkelig henvisning til sport , sledes at EU ved sin indsats kan anerkende det kulturelle , konomiske og sociale fnomen , som sporten er .
Mske kan vi n det endnu .
Jeg appellerer til , at denne regeringskonference for sportens vedkommende ikke bliver endnu en uudnyttet mulighed .
Jeg appellerer srlig til det franske formandskab om , at det ikke i Nice kaster vrag p de ord og de garantier , som prsident Jacques Chirac afgav over for os i juli her i salen .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Det er slut p dette punkt .
<CHAPTER ID=6>
Det Forenede Kongeriges afgrelse om at plgge ikke-britiske vognmnd en afgift
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om Det Forenede Kongeriges afgrelse om at plgge ikke-britiske vognmnd en afgift .
<SPEAKER ID=50 NAME="Vitorino">
Hr. formand , Kommissionen er opmrksom p den pakke af foranstaltninger p vejtransportomrdet , som Det Forenede Kongeriges regering annoncerede den 8. november som reaktion p olieprisstigninger , der for nylig har fundet sted .
En af de planer , der blev givet meddelelse om , er indfrelsen af en slags forbrugerafgift p veje i form af en vignet , der skal betales af alle vognmnd , bde britiske og ikke-britiske , for deres brug af vejnettet i Det Forenede Kongerige .
Forudsat at detaljerne i gennemfrelsen af dette overholder de relevante bestemmelser , forekommer en sdan foranstaltning at vre p linje med den nuvrende lovgivning inden for Fllesskabet , der sigter mod eliminering af konkurrenceforvridning gennem etablering af mekanismer , der gr det muligt at opkrve omkostningerne ved infrastrukturen hos vognmndene , og mod en harmonisering af afgiftssystemet inden for Den Europiske Union .
<P>
Faktisk fastlagde EU-direktivet for dette omrde , som blev vedtaget enstemmigt i 1993 , de bestemmelser i henhold til , hvilke medlemsstaterne , hvis de nskede det , kunne indfre forbrugerafgifter eller motorvejsafgifter .
Flgelig indfrte seks medlemsstater , Belgien , Danmark , Tyskland , Luxembourg , Nederlandene og Sverige , et flles forbrugerafgiftssystem , som ofte kaldes eurovignet , mens strig fortsatte med at benytte sit eget forbrugerafgiftssystem , og Frankrig , Italien , Spanien , Portugal og Grkenland opretholdt deres allerede eksisterende system med motorvejsafgifter .
Det betyder , at fra 1995 havde 12 ud af de 15 medlemsstater tilpasset deres afgiftssystem med mere vgt p direkte afgifter og mindre p skatter .
<P>
Det er Kommissionens opfattelse , at en sdan tilpasning gr i den rigtige retning hen imod etablering af mere rimelige afgiftssystemer , som ogs tilskynder til en mere rationel og effektiv udnyttelse af vejnettet .
<P>
De foranstaltninger , som Det Forenede Kongerige har givet meddelelse om , er et signal om en sdan justering af landets afgiftssystem .
Men hele den bebudede pakke med foranstaltninger omfatter ogs andre elementer , ssom en nedsttelse af afgifterne p olie og benzin , der svarer til foranstaltninger , som andre medlemsstater for nylig har givet meddelelse om .
Alle disse foranstaltninger gres i jeblikket til genstand for en undersgelse fra Kommissionen , som i henhold til EU-traktaten er ansvarlig for at sikre konsekvens samt koordination af nationale aktiviteter inden for den flles transportpolitik .
<P>
Kommissionen forventer derfor snart at f svar p sin anmodning om detaljerede oplysninger om de foranstaltninger , Det Forenede Kongeriges regering har planlagt .
S m Kommissionen , som den gr det , nr det glder andre medlemsstater , undersge , om sdanne foranstaltninger kan tnkes at forvride konkurrencen inden for fllesskabet eller ej .
Afhngig af udfaldet af denne analyse vil Kommissionen beslutte sig for , hvad den derefter skal gre for at opfylde sin rolle med hensyn til at bist medlemsstaterne med at trffe de rigtige foranstaltninger for sig selv , samtidig med at andres rettigheder respekteres .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans forklaring og for , at han er kommet her for at tale om denne sag her til formiddag .
Det , han sagde , er nyt for mig , for jeg havde den opfattelse , at forslaget drejede sig om en srlig afgift for alle udenlandske kretjer , hvilket vi antog , var alle kretjer , der ikke var fra Det Forenede Kongerige , men benyttede dette lands veje .
Jeg ser dette som en politisk gestus snarere end som en politisk eller skattemssig foranstaltning .
Min opfattelse er , at omkostningerne i Det Forenede Kongerige , nr man tager hensyn til disse nye forslag , uden denne srlige afgift ligger p linje med , hvad der glder i resten af Den Europiske Union , og med de franske transportomkostninger .
<P>
Selv om Kommissionen siger , at et land kan indfre denne afgift og lgge samme afgift p sine egne kretjer , betragter jeg det stadig som en forvridning af det indre marked , for formodentlig vil britiske vognmnd ansge om at f deres afgiftsskive , og enhver afgift vil blive inkluderet i den enkelte indbetaling , de foretager .
Andre brugere af de britiske veje skal betale en srlig afgift ved grnsen , nr de kommer ind i Det Forenede Kongerige .
Ligegyldig hvad Kommissionen mener , er det en forvridning af det indre marked og af den frie handel .
<P>
Dette forslag er srlig hrdt og plagsomt for Irland .
Irland er helt klart et meget lille , men bent marked , men det meste af det , vi kber , kommer fra Det Forenede Kongerige .
Vi kber for 11 milliarder britiske pund varer fra Storbritannien hvert r og varer for over 7 milliarder britiske pund fra resten af Den Europiske Union .
Det viser , i hvilket omfang den irske industri og handel favoriserer det britiske marked , selv om denne situation med det britiske punds nuvrende styrke ikke kan opretholdes , hvis valutakurserne ikke ndrer sig .
I jeblikket kber hver enkelt irsk borger varer fra Storbritannien for 5.000 euro .
<P>
Jeg mener , at denne foranstaltning helt afgjort strider mod den frie handel , selv med de forbedringer , der er blevet nvnt af Kommissionen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg takker kommissren for hans udtalelse og for de kendsgerninger , han har bekrftet .
Det kan mske i jeblikket vre fordelagtigt ikke at sige , hvad Det Forenede Kongeriges regering faktisk har foreslet , og hvad de foreslr , i betragtning af krisen i Storbritannien og i hele Den Europiske Union for hele vognmandserhvervet .
<P>
Det m fra begyndelsen siges , at dette ikke bare er et britisk problem .
Forslaget er fremsat af finansministeren i udtalelsen fr budgettet et halvt r fr hele budgetudtalelsen fremsttes i forret 2001 .
Det indeholdt et antal forslag , ikke bare det om vignetten , der vil pvirke vognmandserhvervet .
<P>
Jeg kan forsikre mine irske kolleger om , at forslaget om vignetten fremsttes i fuld erkendelse af direktivet om eurovignetten , og at det , som hr . Vitorino forklarede , sandsynligvis vil ligge p linje med dem , der allerede er p plads i mange af de nuvrende medlemsstater i Den Europiske Union .
Det er vrd at ppege , at i jeblikket stilles lastbiler fra Det Forenede Kongerige over for vignetter eller afgifter p vejene i andre EU-medlemsstater , men indtil nu er der ikke blevet opkrvet sdanne afgifter i Det Forenede Kongerige .
<P>
Jeg er sikker p , at Det Forenede Kongeriges regering vil reagere p Kommissionens anmodning om drftelser med Kommissionen svel som med vognmandserhvervet for at undersge , hvordan vignetordningen kan fungere inden for det nuvrende eurovignetdirektiv .
<P>
Detaljerne i vores plan er endnu ikke bragt i orden .
Jeg forstr hr . McCartins bekymring , men det forekommer mig , at en hel del af det , der bliver sagt om systemet i Det Forenede Kongerige , ikke baserer sig p fakta , men rygter og ting , der siges inden for erhvervet , i stedet for ting , der er blevet foreslet af Det Forenede Kongeriges regering .
<P>
Jeg ved , at Det Forenede Kongeriges regering nsker at rdfre sig med vognmndene , og jeg ved ogs , at Det Forenede Kongeriges regering erkender Irlands srlige stilling , og jeg er sikker p , at den vil tale med sine kolleger i Dublin svel som i Belfast .
<P>
Det , vi m f p det rene i dag , er , at Det Forenede Kongerige fremstter sine forslag i fuld erkendelse af , at det m rdfre sig med Den Europiske Union , og af , at der findes fllesskabslovgivning , som det m rette sig efter .
Det erkender ogs , at hvis det indfrer eurovignetsystemet , m det ogs opkrve det samme belb af sine egne vognmnd i Det Forenede Kongerige .
Det anerkender , at den ordning , der indfres , ikke m virke diskriminerende .
<P>
Afslutningsvis er det for tidligt , vi har denne debat her i Parlamentet , men jeg glder mig alligevel over den og over udtalelsen fra hr . Vitorino , der klart siger , at Det Forenede Kongeriges regering har ret til at indfre et eurovignetsystem , forudsat man holder sig inden for de allerede eksisterende regler og forordninger .
Jeg tror , det er det , Det Forenede Kongeriges regering nsker .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , med al respekt m jeg erklre mig uenig med hr . Simpson .
Jeg betragter aldeles ikke denne debat som forhastet .
Nr et vigtigt forslag af denne art bliver stillet , br vi her i Parlamentet have mulighed for at tnke over det og drfte det s tidligt som muligt , ikke ndvendigvis for sidste gang .
<P>
Men ligesom han var jeg kommissren meget taknemmelig for hans yderst klare udtalelse om de betingelser , hvorunder afgifter af denne art kan vre lovlige i henhold til Fllesskabets lovgivning , og om den reelle mulighed , at det , vi str over for her , ikke bare er et kneb for at slippe ud af en vanskelig situation , men et forslag , der ville falde inden for Fllesskabets lovgivning .
Ogs her synes jeg , at det , hr . Simpson sagde , var yderst nyttigt til at berolige os om de hensigter , Det Forenede Kongeriges regering formentlig har .
<P>
Jeg vil ogs gerne reagere p hr . McCartins bemrkning .
Britisk handel er vigtig for Irland , men det glder ogs den anden vej .
F.eks. er konomien i det sydvestlige Skotland rundt om Stranraer og Loch Ryan strkt afhngig af den trafik , der kommer over Nordkanalen , den korteste overfart mellem Det Forenede Kongerige og Irland .
Vores befolkning er strkt afhngig af den handel .
Jeg vil gerne sige , at det ville vre skammeligt , hvis vi indfrer en vignet , der formodes at sttte infrastrukturen , men s ikke benytter den til at forbedre infrastrukturen .
De veje , som frer fra det sydvestlige Skotland til det overordnede motorvejsnet , A75 , er i en elendig forfatning i jeblikket .
Det kunne give os en mulighed for endelig at f reelle og vedvarende forbedringer af de transportfaciliteter , der forbinder vores to konomier .
Jeg hber meget , at det bliver et af resultaterne af dette .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , afgifter og vejgebyrer er naturligvis et flsomt emne , og det kan jeg bekrfte netop i strig , hvor vi til stadighed har denne diskussion , og hvor vi naturligvis til stadighed prver at finde en god transportlsning .
<P>
Kommissionen har allerede fremlagt en fremragende grnbog , der handler om rimelige priser i forbindelse med transport , og et vsentligt princip i denne grnbog er , at der ikke br vre nogen krydssubsidier mellem transportformer , og frem for alt skal de penge , som indtjenes p disse strkninger , anvendes til at lse problemerne p disse strkninger .
<P>
Kommissionen har ogs helt klart konstateret , at det strste problem i trafikken lige nu er ulykkerne .
Veje , der er sikre og godt bygget , er en vsentlig grundlggende forudstning for at forhindre ulykker .
For tiden har vi i Europa ca . 50.000 trafikdrbte om ret .
Rigtig mange mennesker dr isr p grund af veje , der er i en elendig tilstand , veje , der er drligt udstyret med skilte , og som er uoverskuelige og psykologisk drligt konstrueret , og det koster vores sociale systemer rigtig mange penge , nr man igen skal afhjlpe de helbredsmssige skader , der herved opstr .
Her er forebyggelse alts efterspurgt .
Vi br srge for , at folk kan frdes sikkert p vejene , og netop af hensyn til miljet br vi srge for , at kdannelser undgs .
Ved kdannelser spilder vi ikke kun meget tid og ger omkostningerne , men det er i hj grad ogs et meget stort problem for netop miljet , og derfor mener jeg , at nr den britiske regering virkelig vil bruge penge p at lse problemerne , har alle noget ud af det , isr alle borgere i Europa .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , m jeg frst rejse sprgsmlet om , hvorfor dette emne str p dagsordenen ?
Jeg var til stede i Parlamentet mandag aften , da dette organ enedes om dagsordenen .
Man enedes ikke om at stte dette punkt p dagsordenen .
Senere , da en af vores kolleger , fru Doyle , rejste sprgsmlet , besluttede formanden ganske pludselig , at dette sprgsml skulle sttes p dagsordenen .
Det er ikke en demokratisk og rimelig mde at formulere Parlamentets dagsorden p .
Det er Parlamentet , som faststter sin dagsorden , ikke formanden efter et enkelt medlems forgodtbefindende .
Jeg bemrker ogs , at fru Doyle ikke er her i dag , s hun kan deltage i dette .
Nr det er sagt , vil jeg g over til at tale om selve emnet .
<P>
Det er p tide , at vi fr en debat om dette emne .
Jeg hrte , hvad hr . McCartin sagde fr , og det er klart , at han har fet galt fat p det .
Det er ikke diskriminerende mod alle andre chauffrer og vognmnd i Europa til fordel for britiske chauffrer .
Det glder for alle vognmnd , hvad enten de kommer fra Det Forenede Kongerige eller noget andet land .
Det br gres helt klart .
Desuden er detaljerne endnu ikke helt udarbejdet , men det gldede mig meget at hre udtalelsen fra kommissren om , hvordan det skal foresls og udvikles .
Jeg er sikker p , at den britiske regering vil drfte med Kommissionen , hvordan vignetten skal anvendes .
<P>
Jeg vil ogs gerne tage trden op fra noget , hr . MacCormick sagde .
Han talte om handlen mellem Irland og Skotland , det sydvestlige Skotland over til Stranraer og Loch Ryan .
Han sagde , at han hbede , at de penge , der blev rejst ved hjlp af denne vignet , ville g til en forbedring af infrastrukturen omkring det sydvestlige Skotland .
Jeg ved , at det sydvestlige Skotland er en del af mit omrde , og jo , infrastrukturen er ikke den bedste , den kan forbedres .
Men m jeg ppege over for hr . MacCormick , at denne vignet glder for hele Det Forenede Kongerige .
Den skal forbedre vejstrukturen i hele Det Forenede Kongerige .
Vi kan ikke tage et lille omrde af Det Forenede Kongerige og sige , at det er det , pengene skal g til .
De er til hele Det Forenede Kongerige .
Det er noget , som vi br gre ganske klart .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Til det frste , De sagde , hr . Miller , s blev dette forslag forelagt for Parlamentet af formanden , og det var Parlamentet , der enedes om at ndre dagsordenen for i dag .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , i lighed med et antal andre medlemmer her i salen her til morgen kommer jeg fra det griske Storbritannien .
Vi er mere eller mindre de eneste olieproducenter i Den Europiske Union , og alligevel har vi de hjeste olie- og dieselpriser i hele Europa - 1,20 britiske pund pr. liter diesel skal man betale i Det Forenede Kongerige .
Afgifterne p motorkretjer er otte gange s hje som i Frankrig , s man br ikke blive overrasket over , at der er stor bekymring i Storbritannien .
<P>
Som britisk bilist m jeg betale franske afgifter , nr jeg benytter de franske motorveje .
Jeg kunne sige , at nr jeg er net til Calais efter at have krt fra Strasbourg , fler jeg , at jeg ejer det franske motorvejssystem , s hje er de franske afgifter .
Jeg krte i strig i sommer og betalte den strigske vignet , der forekom mig at vre yderst fair og rimelig og en langt mere behagelig pris , end man betaler p de franske motorveje .
<P>
Min indvending mod dette forslag er ikke , at det er unfair .
Omsider er den britiske regering kommet med en fornuftig lsning .
Vi i mit parti stillede dette forslag for to r siden .
Den nuvrende britiske regering har ladet situationen komme ud af kontrol , og det er temmelig sent , at de nu stiller dette forslag , som det sandsynligvis vil tage yderligere to r at f i gang .
Hvis de fr det gennemfrt , vil vi gerne se dem virkelig give fordelene videre til de britiske brugere af vejene .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , nu da vi har vignetter spredt ud over hele Europa og afgifter i visse andre lande , er De s ikke enig med mig i , at eurovignetsystemet ikke er noget srlig godt system for det indre marked ?
Den lokale vognmand i Danmark eller Det Forenede Kongerige vil f fuld valuta 365 dage om ret , men den fremmede vognmand fra en anden medlemsstat , som krer ind i dette land - mske i et par dage eller 10 dage eller endog 100 dage - vil ikke .
Han betaler mere , end det er rimeligt , for sin vignet , medmindre der er en srlig dispensation p basis af en ordning pr. dag .
<P>
Ville det ikke vre bedre nu , hvor vi er net frem til dette stadium , at tnke p mske at f et gensidigt anerkendelsessystem , s en vignet fra t land anerkendes i andre lande , s man fr en rigtig vignetordning i Europa .
Kommissionen br overveje at fremstte forslag for at sikre et flles system i hele Europa .
<P>
Jeg vil gerne nu g over til min ven , hr . McCartin .
Jeg er enig i , at de irske lastbiler er i en srlig situation .
Geografien ndsager dem til at passere gennem Det Forenede Kongerige , ligesom britiske lastbiler er ndt til at passere gennem Nederlandene , Belgien og Frankrig for at komme omkring i Den Europiske Union .
Det bedste , Det Forenede Kongerige kunne gre for at hjlpe irerne og skotterne , er at forbedre det meget drlige britiske motorvejssystem , som vi er afhngige af for at kunne komme til vores markeder .
Ja , vejen mellem Stranraer og Carlisle er en skandale .
Men det er ogs vanskeligt at komme rundt om Birmingham og London , at komme til Kanaltunnellen og at komme til havnebyerne langs Den Engelske Kanal .
Det bedste , briterne kunne gre med disse ekstra penge , er at forbedre vores system i hb om at forbedre venskabet og forbindelserne mellem Det Forenede Kongerige og Irland .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Det er slut p dette punkt .
<CHAPTER ID=7>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 11.05 )
