<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Lad os genoptage mdet .
Jeg br sige , at der tilsyneladende er en drillenisse p spil i systemet i bygningen .
De mennesker , der installerede systemet , har vret her nogen tid i et forsg p at finde rsagen til problemet .
Det er tilsyneladende et periodisk problem .
Jeg hber , det bliver lst hurtigst muligt .
<P>
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , p side 27 i bilaget til protokollen er det angivet , at jeg har stemt for ndringsforslag 20 til Morillon-betnkningen .
Jeg kan ikke tilslutte mig synspunkterne i det ndringsforslag og nsker , at det bliver registreret , at jeg stemte imod .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Det vil blive rettet i den nste protokol , hr . Watson .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Thors">
Hr. formand , p egne og fru van der Laans vegne nsker jeg , at det bliver registreret , at vi stemte imod ndringsforslag 15 i Morillon-betnkningen .
Vi nsker , at det bliver registreret , at vi stemte for frigivelsen af Leyla Zana og de vrige kurdiske fanger .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , det vil mske vre nyttigt , hvis jeg fremstter et indlg til proceduren .
Min gruppe var i gr , som ved s mange andre afstemninger her i Parlamentet , p automatpilot , men for nogle af os var der nrmest tale om en ndlanding , da vi i forbindelse med afstemningen om ndringsforslag 15 fra GUE-NGL-Gruppen om frigivelse af fru Zana m.fl. opdagede , at vi havde stemt forkert .
<P>
Jeg har allerede fet foretaget en rettelse , men jeg vil gerne formelt bede Dem om at gre det lettere for kolleger i ELDR-Gruppen i lbet af dagen at kontakte de relevante tjenester .
Nogle er ikke til stede lige nu , dels p grund af afbrydelsen , dels p grund af , at sprgsmlet ikke var forudset .
Jeg vil stte pris p Deres hjlp vedrrende dette .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , det , jeg vil sige , har mere med fremtid end fortid at gre , idet jeg gerne vil sikre , at afstemningen om BSE foregr i dag ved dagafstemningen .
Her drejer det sig om et vigtigt og interessant aspekt for borgerne , og det vil vre rimeligt , at vi kan f det afsluttet i dagtimerne i dag .
<P>
( Parlamentet godkendte anmodningen )
<CHAPTER ID=2>
Aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0318 / 2000 ) af Cashman for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen ( KOM ( 2000 ) 30 - C5-0057 / 2000 - 2000 / 0032 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=8 NAME="Cashman">
Jeg har ren af at prsentere denne betnkning om et emne af afgrende betydning for tilvrelsen for de mennesker , som vi reprsenterer , samt for Unionens fremtid .
Formlet med betnkningen er at udarbejde et forslag , som er politisk gennemtnkt og yderst rimeligt og praktisk for bde institutionerne og borgerne .
Jeg mener , at min betnkning afspejler dette og holdningen hos min rdgivende ordfrer , fru Maij  Weggen , til hvem jeg gerne vil udtrykke en stor tak .
<P>
Lad mig understrege , at dette er et juridisk dokument , som skal vre detaljeret og uangribeligt .
Det er ikke en informationsbrochure .
Den kommer senere .
Jeg beklager imidlertid , at betnkningen er blevet forkert fremstillet af visse personer , som har nsket at opn kortsigtede politiske fordele .
Med et par billige overskrifter har disse mennesker fordrejet sandheden .
Denne betnkning er faktisk temmelig vigtig set i lyset af de regler , som Rdet vedtog i august , den skaldte " Solana  afgrelse " .
Min betnkning fastslr , at afgrelsen fra august br ophves sammen med visse andre afgrelser .
<P>
Det , vi nsker , er en kulturel ndring .
Som en Union med 15 medlemsstater behandler vi sprgsmlet om aktindsigt i dokumenter forskelligt , men det glder mig at se , at Europa  Parlamentet i store trk str fast over for de krfter , der nsker at holde drene til institutionerne lukket for offentligheden .
Aktindsigt i dokumenter og oplysninger vedrrende institutionernes aktiviteter giver borgerne mulighed for at holde EU ' s styrende organer ansvarlige og medfrer get effektivitet .
Jeg er fortsat overbevist om , at vi , med fru Maij  Weggens meget vigtige bidrag , har udarbejdet en gennemtnkt og fornuftig betnkning , som indebrer omfattende ndringer for institutionerne , men ogs reelle og hndgribelige fordele for de europiske borgere .
<P>
Det er tydeligt , at traktatens artikel 255 giver mulighed for en bred fortolkning af borgernes aktindsigt i institutionernes dokumenter , og derfor vil jeg gerne nvne nogle af ndringerne i min betnkning .
Alle institutioner og organer , der er dkket af artikel 255 , br nvnes udtrykkeligt i bestemmelsen og br ikke kun omfatte udvalg og arbejdsgrupper , men ogs alle de agenturer , som institutionerne har oprettet .
Samtlige af institutionernes dokumenter br vre offentligt tilgngelige , medmindre andet kan retfrdiggres p grundlag af en skaldt " harm test " og et begrnset antal undtagelser .
Disse undtagelser er sknsmssige og ikke , som nogle gerne vil give indtryk af , obligatoriske .
<P>
Ordet " dokument " skal fortolkes bredt og omfatte institutionernes interne dokumenter , selv om uformelle oplysninger i form af skriftlige meddelelser , som giver spillerum for overvejelser , kan undtages .
Som Kommissionen foreslr , br der oprettes et register over dokumenter , som skal indeholde alle direkte tilgngelige dokumenter .
Det br desuden omfatte dokumenter , der kan klassificeres som " ikke-offentlige " med de undtagelser , der glder .
Sledes er offentligheden klar over sdanne dokumenters eksistens og kan dermed komme med indsigelser mod en sdan klassificering .
Aktindsigt skal endvidere kunne opns p en brugervenlig mde via Internettet eller via traditionelle metoder , og der vil blive frt lbende tilsyn med den nye proces og Parlamentets gennemfrelse heraf , hvilket er yderst vigtigt .
<P>
Jeg vil gerne klarlgge et par andre aspekter .
Det klassificeringssystem , som omtales i min betnkning , skal lette aktindsigten .
En anmodning om aktindsigt rejser tvivl om undtagelsen .
Ved en anmodning om aktindsigt skal undtagelsen vurderes fra sag til sag .
Vi skal sikre , at de nuvrende og fremtidige interinstitutionelle aftaler , der omtales i min betnkning , har artikel 255 som juridisk grundlag , sledes at der kan etableres sammenhngende rammer mellem institutionerne med maksimal aktindsigt for borgerne .
<P>
Visse parlamentsmedlemmer har antydet , at jeg i min betnkning kommer for tt p Rdets og Kommissionens holdning .
Det er ret interessant , at de grundlggende problemer , som Rdet og Kommissionen forventer i forbindelse med min betnkning , faktisk reprsenterer njagtig de samme forskelle , som eksisterer mellem flertallet i Europa-Parlamentet og visse af de mindre grupper her i salen .
Derfor anmoder jeg Rdet og Kommissionen om at sttte ndringen .
Unionen skal tttere p borgerne .
Den skal vre mere ansvarlig og gennemsigtig , isr i forbindelse med den kommende udvidelse .
Sammen m vi gribe denne chance , og sammen m vi lse de problemer , der opstr .
Jeg rder indtrngende Parlamentet til at sttte min betnkning .
<SPEAKER ID=9 NAME="Maij-Weggen">
. ( NL ) Hr. formand , det har varet lnge , inden Kommissionen stillede forslag om offentlighed i forvaltningen .
Flere medlemmer af Parlamentet har anmodet om dette i mange r .
I starten af denne mdeperiode har jeg endda fremlagt et komplet initiativforslag i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
I den forbindelse lovede Kommissionen at stille et konkret forslag inden for et halvt r , og den har holdt sit lfte .
<P>
Men det er beklageligt , at indholdet ikke svarer til forventningerne .
Der er forholdsvis stor kritik fra journalistorganisationerne , ngo ' erne , flere medlemsstater samt Parlamentet .
Det er derfor ikke underligt , at der foreligger mange ndringsforslag , s forordningen ndres vsentligt og tilpasses lovgivningen om offentlighed i forvaltningen i en rkke medlemsstater , men ogs til Freedom of Information Act , som er gldende i USA .
Hvorfor skal vores borgere have mindre benhed med hensyn til Bruxelles end de amerikanske borgere i forhold til Washington ?
<P>
Der foreligger alts mange ndringsforslag , og jeg takker ordfreren for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , Michael Cashman , for hans gode samarbejde med Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og mig .
Det , der foreligger , er faktisk de to udvalgs arbejde .
<P>
Hvilke ndringsforslag er de vigtigste ?
Det allervigtigste ndringsforslag er naturligvis det til artikel 4 , hvor Kommissionen fastsatte 17 undtagelser til aktindsigt , som vi har reduceret til seks undtagelser .
<P>
I forbindelse med information om militr- og forsvarsanliggender foreslr vi desuden at indg en interinstitutionel aftale mellem Rdet og Parlamentet , s hemmelig information kan meddeles til et skaldt srligt udvalg .
Det kan s bedmme , om hemmeligholdelsen er korrekt .
P den mde bliver Parlamentet ogs et led mellem Rdet og borgerne , og det er grunden til , at det hrer hjemme i denne forordning .
<P>
Et andet vigtigt ndringsforslag er forslaget om , at ikke kun Rdet , Kommissionen og Parlamentet skal omfattes af forordningen , men ogs alle eksterne institutioner .
Hvorfor skal de institutioner , som betales af Kommissionen , og hvis personale er europiske embedsmnd , ikke tvinges til offentlighed ?
Jeg mener , at det er et meget vigtigt punkt , og det vil krve et stort bilag til denne forordning at f det ordnet .
<P>
Med hensyn til klassifikationen kan jeg kort sige , at jeg fuldt ud tilslutter mig Michael Cashmans ord .
Jeg forstr heller ikke helt Den Liberale Gruppes og De Grnnes kritik , fordi klassifikationen netop er vigtig for offentlighed .
Derfor har Rdet s meget imod den .
<P>
Et femte vigtigt ndringsforslag er rsberetningen , som isr skal vedrre de dokumenter , der skal hemmeligholdes , eller som hemmeligholdes .
En gang rligt kan man s undersge , om det er rimeligt .
<P>
Kommissionen har uformelt meddelt os , at den endnu ikke er klar med sin udtalelse til Parlamentet .
Det er mske ikke godt , men hvis hr . Cashman er af samme mening , kan vi undersge , om afstemningen kan udsttes .
<P>
Endelig , hr. formand , er dette forslag isr vigtig for Unionens demokratiske indhold .
Det er det , det drejer sig om , om borgerne , og jeg hber , at et bredt flertal sttter dokumentet .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , kre kolleger , aktindsigt i de europiske institutioners dokumenter er en forudstning for , at borgerne i det hele taget kan flge med i beslutningsprocessen og pvirke den .
I jeblikket er vi ved at skabe en ben og moderne forvaltning , hvilket som en naturlig del indebrer , at borgerne har denne direkte rettighed .
Man br naturligt stte grnser for denne rettighed , og det har vi forhandlet om i dag .
I jeblikket praktiseres aktindsigt allerede i Den Europiske Union , og vi har grund til at huske , at modige borgere og mange fremskridtsvenlige medlemsstater allerede i flere r har kmpet for strre benhed .
Vi starter ikke denne forhandling p bar bund , men vi kan forpligte os til , at benheden ges , og Amsterdam-traktatens kriterier opfyldes .
<P>
Den forelagte betnkning forbedrer situationen i mange henseender .
Det er meget godt , at det i betnkningen konkluderes , at aktindsigt og pligt til at udlevere dokumenter glder for alle institutioner og organer , ikke bare de tre hovedinstitutioner .
Det er ogs meget godt , at institutionerne forpligtes til eller nrmere sagt fr mulighed for at udlevere dokumenter ogs til personer , der ikke bor inden for Den Europiske Union , eller som ikke er medborgere i Den Europiske Union .
Dette princip br forstrkes .
Kre kolleger , De kan forestille Dem , at n medborger i Den Europiske Union en dag har brug for at vide , hvad der er aktuelt i USA ' s regering .
Der er smnd ingen grund til at begrnse aktindsigten geografisk .
<P>
Betnkningen indeholder ikke tilstrkkelig redegrelse for , om eventuelle separate regler , der forbliver gldende efter ikrafttrdelsen af denne forordning , opfylder kriterierne for strre benhed .
Dette aspekt er uklart , og det er muligt , at ogs regler med strre afgrnsninger kan forblive gldende , og det er bl.a. dette punkt , vi har foreslet ndringer til .
Hvad angr definitionen af et dokument , s er det et meget vsentligt sprgsml , og alene det kan man sikkert diskutere et helt r , og det har man antagelig ogs gjort .
Det er vsentligt , at institutionerne gives en vis mulighed for at praktisere den skaldte egne interne tankegang , men det skal vi vre meget forsigtige med , for vi kan skabe en situation , hvor beslutningsrelevante dokumenter , som er under udarbejdelse , kan udelukkes fra benhed , og i det tilflde kan man selvflgelig ikke pvirke beslutningstagningen .
Jeg mener , at man i betnkningen gr for langt , ogs hvad angr , at de skaldte tredje parter tildeles rettigheder til at begrnse adgangen til dokumenter .
Det kan vre Rdets og Kommissionens opgave at forsvare den form for begrnsninger , men efter min mening er det hverken i Parlamentets eller borgernes interesse .
<P>
Undtagelseslisten er , som Maij-Weggen sagde , meget vsentlig , og mske den vigtigste del af hele arbejdet .
Der er man get i en tydeligt bedre retning , men jeg nsker specielt at henlede opmrksomheden p , at hvis vi vil have , at borgerne i fremtiden kan flge med i den generelle udvikling i sikkerhedspolitikken , alts den generelle udvikling , er undtagelsen vedrrende forsvar , sikkerhed og militre anliggender alt for omfattende .
Den skal vre defineret mere prcist , eller den skal omfatte en test for negative flger .
<P>
Kre formand , parlamentsmedlemmernes ret til aktindsigt i hemmelige dokumenter er meget vigtig , men den kan ikke erstatte borgernes direkte ret til at f informationer .
Denne betnkning krver mere bearbejdelse ogs i Parlamentet , og derfor skal den efter min mening ogs forbedres her .
<SPEAKER ID=11 NAME="Malmstrm">
Hr. formand , benhed og indsigt i grundlaget for et demokratisk styre er en forudstning for , at borgerne skal kunne flge den offentlige beslutningsproces og deltage i den .
Muligheden for at f aktindsigt i offentlige dokumenter skaber strre tiltro og legitimitet , hvilket EU desvrre ikke har til overflod i dag .
<P>
International forskning peger ogs p en klar sammenhng mellem ben forvaltning og en lav grad af korruption .
Cashman-betnkningen er derfor ikke en hvilken som helst betnkning .
I denne betnkning plantes kimen til det , der skal blive til et europisk offentlighedsprincip , det vil sige det princip , at alle dokumenter skal vre offentlige .
Undtagelserne skal vre f og tydeligt afgrnset ved lov .
Alle dokumenter skal registreres .
Behandling skal ske individuelt .
Afslag skal motiveres .
<P>
Fra Udenrigsudvalgets side vender vi os imod tanken om , at dokumenter vedrrende udenrigs- eller sikkerhedssprgsml automatisk og som kategori skulle undtages fra offentlig aktindsigt . Dette er uacceptabelt .
Selv p dette omrde skal hvert dokument behandles srskilt .
Vi har derfor som en demokratisk ventil foreslet , at de dokumenter som - efter gennemgang - ikke kan udleveres til offentligheden , skal kunne videresendes til en mindre gruppe parlamentsmedlemmer .
Det er dog vigtigt , at dette p ingen mde erstatter ambitionen om , at s mange dokumenter som muligt skal offentliggres for den brede offentlighed , nemlig for journalister , interessegrupper og den enkelte borger .
EF-traktatens artikel 255 handler om borgernes aktindsigt i dokumenter . Institutionernes rettigheder br videreudvikles i srskilte bestemmelser .
<P>
Cashman-betnkningen er frste skridt p en lang vej mod strre benhed , demokrati og tillid hos borgerne . Det er ndvendigt og vigtigt med et flles direktiv .
Det kommer ogs til at krve en stor indsats for at ndre holdningerne og kulturen i de forskellige institutioner og f dem til at forst , at benhed er ndvendigt , naturligt , effektivt og demokratisk . Nu venter vi p Rdets nste skridt .
<SPEAKER ID=12 NAME="Theato">
Hr. formand , jeg vil - som fru Malmstrm - ogs understrege , at gennemskuelighed er den grundlggende forudstning for demokratisk kontrol og borgernes deltagelse i beslutningsprocessen .
Gennemskuelige procedurer fremmer legitimitet , effektivitet og en administration , der er tt p borgerne .
De udgr ligeledes en effektiv beskyttelse mod vilkrlige beslutninger , magtmisbrug og korruption .
Det er overvejelser , som har foranlediget Budgetkontroludvalget til at afgive en udtalelse i denne procedure .
<P>
Det glder os , at vi i betnkningen genfinder det afgrende princip , som ogs vi i Budgetkontroludvalget reprsenterer s eftertrykkeligt .
Iflge dette princip m der kun vre undtagelser fra pbuddet om gennemskuelighed i undtagelsestilflde !
Derfor er Kommissionens lange liste af undtagelser uacceptabel .
Her sender vi af hensyn til borgerne det rigtige signal , idet vi reducerer undtagelseskataloget radikalt med ndringsforslag 30 . Men derfor synes jeg personligt , det er beklageligt , at en sdan forenkling og prcisering af tingene kun er lykkedes p dette helt sikkert meget vigtige punkt , men ikke i forordningen som helhed .
<P>
Desvrre nrede man vel et strkere nske om at foregribe eventualiteter og foresl en s komplet og omfattende ordning som muligt .
I stedet for en kort tekst producerer vi dermed samlet set en lang .
Jeg frygter , at det sker p bekostning af lser- og brugervenligheden .
Derfor er det s vigtigt , at borgerne ikke overlades til sig selv med denne forordning , men at organerne etablerer nogle kontaktsteder , som interesserede kan henvende sig til , og hvor de kan f konkret hjlp til sgning efter dokumenter .
Hvis vi nsker , at borgerne virkelig skal kunne tage vare p deres egne rettigheder , har vi brug for srligt uddannede medarbejdere p disse kontaktsteder , der s at sige tager de informationssgende borgere i hnden og frer dem gennem den komplicerede labyrint af institutioner som stifindere .
Det samme gr sig gldende for anvendelse af sprogene .
<SPEAKER ID=13 NAME="Andreasen">
Hr. formand , nu skal traktatens artikel 255 s udmntes , og med Cashman-betnkningen kommer vi et langt stykke i den rigtige retning , men ikke langt nok .
Alligevel vil jeg meget gerne psknne det store arbejde , hr .
Cashman har lagt i denne betnkning .
For mig at se er det en af de vigtigste i r . Ogs Kulturudvalgets udtalelse gr jo lngere end foreslet af Kommissionen .
Vi har lnet os op ad de nordiske modeller for offentlighed i forvaltningen , for der har man en meget lang tradition for aktindsigt .
Det har naturligt nok ogs vret Kulturudvalgets opgave at understrege , at sproget i reglerne skal vre s klart , enkelt og forsteligt som muligt , ligesom vi har peget p , at benhed og gennemskuelighed er de bedste redskaber til at lse de problemer , der kan opst som flge af kulturelle og sproglige forskelle mellem medlemslandene , ogs i dette sprgsml .
<P>
For mig at se er aktindsigt en vsentlig del af EU ' s informations- og kommunikationspolitik .
Alle undersgelser har jo vist , at der er langt fra den europiske borger til Bruxelles , og borgeren mener selv , at hun ved for lidt om EU .
Hendes viden er afhngig af mediernes skn eller srlige interessegrupper , og hun fler ofte afmagt over for institutionerne .
Nu fr hun s en mulighed for ogs at f indblik i forhold , der ikke har massemediernes og interessegruppernes srlige bevgenhed , s hun bedre kan deltage i den bne og demokratiske debat , der har s stor betydning for tilliden til EU .
Jeg hber , at Kommissionen vil gre en stor indsats for at informere om denne lovgivning , ogs over for manden p gaden , for medierne og de srlige interessegrupper skal jo nok selv finde vej til de dokumenter , der har deres interesse .
Jeg hber ogs , at Rdet og Kommissionen i dag kan give os tilsagn om en positiv viderebehandling , s vi s hurtigt som muligt kan komme i gang med de ndvendige ndringer i forretningsgangene til gavn for borgerne og institutionernes image .
P en hring i september i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder fik vi at vide , at det tager ti r for en administration at skifte mentalitet , s jo fr vi kommer i gang jo bedre .
<SPEAKER ID=14 NAME="Thors">
Hr. formand , der er blevet sagt meget klogt om baggrunden for denne betnkning .
Jeg tror alligevel , at vi br understrege , at det handler om at vende tingene p hovedet .
Nu drejer det sig om at give borgerne magt til at kontrollere institutionerne .
<P>
I udtalelsen fra Udvalget for Andragender nvnes bl.a. betydningen af registre .
Registre er vsentlige , hvis vi ikke skal have en offentlighed , som er en insideroffentlighed .
Udvalget nsker , at alle dokumenter skal omfattes , uanset om de er udarbejdet af institutionerne , eller om institutionerne har fet dem i deres besiddelse .
Selvflgelig kan man give institutionerne betnkningstid , men der er s ikke tale om , at man for altid udelukker , at dokumentet frigives .
Nr fristen er udlbet , skal selv disse dokumenter kunne bedmmes .
<P>
Vi m ogs foretage den afvejning , som ordfreren Cashman nvner .
Man skal altid veje forskellige interesser op imod hinanden . Interessen i en offentlig diskussion over for interessen i f.eks. at beskytte enkeltpersoner .
<P>
Det er samtidig vigtigt , at de involverede parter har rettigheder .
Vi understreger , at de skal have flere rettigheder end offentligheden .
Nu drejer sprgsmlet sig dog om offentlighedens og ikke Parlamentets aktindsigt i dokumenter .
Udvalget for Andragender efterlyser kortere frister for frigivelse af dokumenter .
Tid er magt i vores samfund .
<P>
Vi betoner ogs den vigtige rolle , som Ombudsmanden har spillet for de fremskridt , der allerede er sket .
Jeg tror , at han kommer til at spille en vigtig rolle ogs i fremtiden .
Vi vil ogs understrege , at det ikke drejer sig om at harmonisere nationale bestemmelser .
De nationale kulturer skal have lov at leve videre , som f.eks. i det land , hvor jeg kommer fra , og hvor man engang opfandt hele offentlighedsprincippet om aktindsigt i dokumenter .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , Cashman-betnkningen kan sammenfattes i fire ord , nemlig borgernes magt over bureaukratiet .
Offentlighedens ret til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter er en af grundpillerne i opbygningen af et bent og demokratisk EU .
Adgang til information fremmer ogs effektiviteten .
Dette er et betydeligt skridt fremad mod et mere bent og demokratisk EU .
<P>
Det er gldeligt , at det er lykkedes Parlamentet at skabe et bredt flertal for strre benhed .
Jeg vil rette en stor tak til ordfreren Cashman samt til Maij-Weggen for et yderst godt samarbejde , hvilket faktisk har skabt et godt udgangspunkt for de fortsatte forhandlinger .
Der findes ikke nogen samlet undtagelse p udenrigs- og sikkerhedsomrdet , og det skal der heller ikke i fremtiden .
<P>
Princippet om aktindsigt i dokumenter skal selvflgelig omfatte alle EU ' s institutioner og organer .
Der er derfor meget vigtigt , at vi frer journal , fr et register , s borgerne har en rimelig mulighed for at se , hvilke dokumenter der findes .
<P>
Offentlig aktindsigt i dokumenter skal omfatte samtlige dokumenter og vre det grundlggende hovedprincip , men det skal naturligvis flges op af visse veldefinerede undtagelser .
Borgerne skal jo beskyttes .
Kommissionen foreslog 16 undtagelser , hvilket vi syntes var alt for mange .
Vi har derfor reduceret dem til seks .
I hvert enkelt tilflde skal der stilles krav om en begrundelse for , at dokumentet skal hemmeligholdes .
Hemmeligholdelsen skal heller ikke glde i al fremtid .
S snart hemmeligholdelsen ikke lngere er motiveret , skal dokumentet naturligvis offentliggres .
Der kan jo forekomme forhandlingsstrategier , som gr , at man fr et mde har behov for at hemmeligholde et dokument , men nr beslutningen er truffet , er der mske ikke lngere anledning til at bevare hemmeligholdelsen .
Dokumentet br da gres tilgngeligt .
Alle beslutninger om hemmeligholdelse skal desuden kunne appelleres .
Man skal kunne henvende sig til EF-Domstolen , Ombudsmanden eller den ansvarlige EU-myndighed , og Parlamentet skal altid kunne stte sprgsmlstegn ved baggrunden for hemmeligholdelsen .
<P>
Et andet vigtigt princip , som har vret en af mine kpheste , siden debatten om benhed begyndte , er , at dokumenter s vidt muligt skal gres tilgngelige i elektronisk form p Internettet .
Det gr Parlamentet ogs ind for , og det vil sikkert allerede i dag endnu en gang understrege dette princip , som er vigtigt .
<P>
Jeg synes , at dette er et meget godt eksempel p svensk og nordisk pvirkning af EU-systemet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke ordfrerne for et meget flot stykke arbejde .
Strre benhed vil mindske bureaukratiet , mindske mulighederne for svindel og bedrageri og ge institutionernes legimitet blandt borgerne .
<P>
Jeg skal ikke grave mig ned i nogle af detaljerne i betnkningen - man kan naturligvis altid nske sig mere , nr det glder detaljer - men holde mig til de overordnede principper .
Det forslag , som nu ligger foran os , fastslr , at alle dokumenter i princippet skal vre offentligt tilgngelige .
Undtagelserne er betydeligt frre og mere klart formuleret end i Kommissionens forslag .
Offentligheden garanteres den strst mulige aktindsigt i dokumenter p den nemmest mulige mde .
Det samme glder for borgere i tredjelande .
Der skal oprettes et register over alle dokumenter .
Behandlingen af en ansgning om adgang til registeret vil blive relativt hurtig .
<P>
De lande , som har bedre systemer , vil ikke blive pvirket negativt , men kan beholde disse .
Desuden skal der hvert r udarbejdes en rapport til Parlamentet , s vi lbende kan flge op p denne virksomhed .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at alle borgere skal garanteres aktindsigt i dokumenterne p s mange mder som muligt .
I vores gruppe har vi endda diskuteret muligheden af , at de , som har et synshandicap eller andre former for handicap , skal kunne f dokumenter i en anden form end p skrift .
Jeg vil henlede opmrksomheden p Internettet og andre muligheder , som i fremtiden kan lette aktindsigten i dokumenter .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at der i Parlamentet er bred enighed om at sttte det omtalte forslag . Problemet ligger nemlig ikke hos os .
Nu glder det om , at vi i vores forhandlinger med Rdet og Kommissionen nr frem til et forslag og ender med et godt resultat .
Det er det vigtigste , der ligger forude .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , benhed og offentlighed i EU har ikke et godt ry .
Borgernes billede af EU er et trgt bureaukrati , som finder p en masse ordninger bag lukkede dre .
Som parlamentsmedlem kan jeg bekrfte dette billede .
Isr Rdet er en lukket bastion .
Det foreliggende forslag fra Kommissionen er heller ikke opmuntrende .
Kommissionsforslaget er heldigvis blevet ndret meget af de forskellige parlamentsudvalg , men ogs takket vre et par liberale rdgivende ordfreres indsats . De har lige haft ordet .
Hovedprincippet skal vre , at alle dokumenter skal vre offentlige med forbehold for undtagelser .
Det nsker Parlamentet .
<P>
Generelt mener ELDR-Gruppen , at forslaget er forbedret meget , men der kan gennemfres flere forbedringer .
Jeg peger p , at ordningen om registrering af dokumenter er for indviklet , at undtagelsesgrundene skal formuleres bedre , og at ikke-europiske EU-statsborgerne ogs skal have ret til aktindsigt .
Bestemmelserne om Kommissionens og Rdets oplysningspligt over for Parlamentet hrer ikke hjemme i dette lovforslag .
Princippet om politisk ansvar skal ikke blandes sammen med borgernes ret til aktindsigt .
Jeg opfordrer derfor de socialdemokratiske og konservative grupper og naturligvis ogs alle andre grupper til at sttte vores ndringsforslag .
<P>
Hr. formand , en enkelt bemrkning om Kommissionens stilling , for jeg har allerede behandlet Rdet .
Min gruppe og jeg har vores tvivl med hensyn til Kommissionen .
Efter sigende er denne offentlighedsordning nsten ikke blevet drftet i Kommissionen , og den betragtes nrmest som et embedsmandsanliggende .
Det vil jeg gerne hre den tilstedevrende kommissrs mening om .
Hvis det er rigtigt , s er det en fejlvurdering , for det drejer sig om Unionens trovrdighed og plidelighed set med borgernes jne .
Jeg opfordrer Kommissionen til fuldt ud at samarbejde om en god forordning , som er baseret p princippet om offentlighed med forbehold for undtagelser .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , hr . Cashman , der skal ikke vre tvivl om , at min gruppe mener , at Deres betnkning er et stort fremskridt sammenlignet med Kommissionens forslag .
Der er frre undtagelser , og medlemsstaterne fr mulighed for at beholde deres egen nationale og mere vidtgende lovgivning .
Men jeg har ogs kritiske bemrkninger , og jeg vil nvne en .
<P>
Det drejer sig om angivelsen i Deres betnkning af den skaldte select committee , undersgelsesudvalget .
Det drejer sig om et srligt udvalg fra Parlamentet .
En lille gruppe medlemmer af Europa-Parlamentet , som i fremtiden fr aktindsigt i hemmelige militre dokumenter .
<P>
Mit og min gruppes problem er , at ordningen for parlamentsmedlemmer er medtaget i en forordning , som burde vedrre offentlighedens , borgernes aktindsigt .
Det kan ikke vre rigtigt , hr . Cashman , at hvis vi srger for en god aftale for os selv med hensyn til aktindsigt , at vi derefter lader borgerne st ude i kulden p det samme punkt .
Jeg minder Dem om , at den risiko ikke er indbildt , for Parlamentet har besluttet at appellere Solana-beslutningen .
Parlamentet har dog samtidig sagt , at en fortsttelse af sagen afhnger af fremgangen i forhandlingerne med hensyn til det srlige udvalg .
Med andre ord trkkes der i mine jne uberettiget paralleller mellem parlamentsmedlemmernes rettigheder og offentlighedens .
<P>
Jeg anmoder endvidere ordfrerne om at fjerne alle henvisninger til parlamentsmedlemmernes rettigheder fra forordningen , som vedrrer offentlighedens aktindsigt , og jeg opfordrer mine kolleger til at vre meget opmrksomme p , at deres interesser ikke spilles ud imod offentlighedens interesser .
<SPEAKER ID=19 NAME="Frahm">
Hr. formand , vi har i dette Parlament talt s meget om at rykke Unionen tttere p borgerne , og jeg mener , at hvis det er det , vi virkelig vil , s er dette projekt det altafgrende .
Det er et projekt , som kan fre til , at borgerne bliver sat i en position , hvor de er medspillere og aktive deltagere og ikke bare tilskuere eller skakbrikker i store interessante spil .
Derfor synes jeg ogs , at det er vigtigt , at vi i denne betnkning koncentrerer os om borgernes rettigheder og ikke blander dette sprgsml sammen med alle mulige andre ting i forbindelse med aktindsigt og ikke blander det sammen med Parlamentets og Kommissionens og Rdets interne kiv om adgang til dokumenter .
Det er borgernes rettigheder , vi beskftiger os med denne gang .
Jeg vil gerne understrege , at vi i hvert fald vil stemme for en s bred definition af , hvad dokumenter er , som overhovedet muligt .
Dokumenter er mange ting i vores dage , og vi vil gerne sikre , at der er s bred en adgang til s mange forskellige typer af dokumenter i s forskellige former som overhovedet muligt .
Det indebrer jo ogs , at vi omvendt vil sikre , at undtagelserne bliver s smalle og s f som overhovedet muligt .
<P>
Jeg kan simpelthen ikke forst , at det i dette her samarbejde kan vre ndvendigt at indfre regler , der er snvrere end dem , som enkelte medlemsstater kan leve med .
Jeg kan ikke forst , at det kan accepteres , at borgere i Unionen skal have drligere rettigheder til dokumentadgang end borgere i enkelte af medlemsstaterne .
Jeg kan ikke forst , at det kan vre s vigtigt eller farligt , at noget slipper ud fra det her " fllesskab " , som man kalder det , end hvis noget tilsvarende slipper ud fra den svenske regering eller eventuelt fra den danske regering .
Derfor mener jeg , at det er s afgrende , at man ikke indskrnker borgernes rettigheder i de medlemsstater , der nu har en god adgang , og at man tvrtimod bruger samarbejdet til at lfte borgernes adgang i de enkelte medlemsstater , og s sandelig ogs i Unionen som sdan .
S hvis vi mener noget med borgernes rettigheder og med at rykke Unionen tttere p borgene , s handler det ikke om fine dokumenter og store taler , s handler det om helt konkrete rettigheder for borgerne .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , m jeg p vegne af Bonino-listens medlemmer takke ordfreren Cashman for det glimrende stykke arbejde , han efter vores opfattelse har udfrt .
Fr jeg fremhver vores betnkeligheder ved enkelte aspekter , vil jeg sl fast , at retten til aktindsigt br anerkendes som en borgerlig og politisk ret .
Denne borgerlige og politiske ret kan i dag udves via Internettet - et ord , som lyder noget fremmed i EU-institutionerne , som ganske vist er begyndt at tage det i brug , men ikke udnytter potentialet fuldt ud .
Internettet er et fantastisk kommunikationsmiddel , og det er med sikkerhed det enkleste , mest konomiske og lettest tilgngelige medie , vi har i dag .
Vi vil derfor stemme for de ndringsforslag , der fremmer anvendelsen af det .
<P>
Den frste af vores betnkeligheder vedrrer den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , men ogs de retlige og indre anliggender .
P disse omrder sikres der ikke aktindsigt , og det er ikke kun borgerne , som ngtes aktindsigt , men ogs Europa-Parlamentet , som ikke engang informeres formelt eller hres om vsentlige dokumenter .
<P>
Det andet aspekt , vi er skeptiske over for , er den fortrolighed , Rdet skjuler sig bag , nr der trffes lovgivningsmssige beslutninger .
Borgere og medlemmer af Parlamentet ngtes retten til at kende de nationale delegationers holdning og stemmeafgivning i Rdet , og eftersom Rdet i dag er et medlovgivende organ , en slags frstekammer med lovgivende magt , er det logisk , at Rdets afstemning og dets arbejde som helhed skal vre offentlige .
Borgerne har ret til at vide , hvordan deres regering har stemt om sprgsml af strste betydning .
<P>
Vores tredje betnkelighed gr p den begrnsede adgang til de prver , der aflgges som led i udvlgelsesprver til ansttelse i EU .
Her er der en grzone , der giver grobund for forskelsbehandling og fejl eller forsmmelser .
Og det gr ud over kvaliteten af det arbejde , institutionerne prsterer .
<P>
Vi medlemmer fra Bonino-listen mener p den anden side ikke , at man skal g til den modsatte yderlighed og indfre et detaljeret regelst , der giver fri og uhindret adgang til informationer eller holdninger , som er uden relevans for de beslutninger , der trffes .
Vi vil derfor afgive vores stemme med sigte p at finde en passende balance mellem disse to yderpunkter .
<SPEAKER ID=21 NAME="Bonde">
Hr. formand , Kommissionens holdning til aktindsigt kan man se i den interne hndbog , som den 11. oktober blev udsendt til de ansatte i Kommissionen for at fortlle dem , hvordan de skal hndtere anmodninger om aktindsigt fra Parlamentets medlemmer .
Den 13. oktober blev den sendt til Parlamentet , men jeg har frst set den i nat .
Heraf fremgr det , at hvis et medlem af Parlamentet beder om oplysninger som led i decharge-proceduren , s skal fru De Palacios ansatte ngte at besvare sdanne henvendelser .
Der er kun n person - formanden for Budgetkontroludvalget - som er i stand til at anmode om information i forbindelse med decharge-proceduren .
Man kan lse videre i denne interne hndbog for de ansatte , at hvis et medlem finder en interessant oplysning i en avis og gerne vil se det pgldende dokument , s er der kun t medlem af Parlamentet , der kan fremstte en sdan anmodning , og det er Parlamentets formand .
Det er en skandale , og det viser , hvad det var Kommissionen havde af hensigter med rammeaftalen .
Nr ikke en gang parlamentsmedlemmer kan f den information , de beder om , hvordan pokker skulle s almindelige borgere kunne f den ?
Og derfor er der god grund til , at alle medlemmer gr til deres grupper ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , gennemskuelighed sikrer , at borgerne bedre kan deltage i beslutningsprocessen , og sikrer strre legitimitet , effektivitet og ansvar hos administrationen i et demokratisk system .
Et indiskutabelt grundlag for dette system m vre bedst mulig aktindsigt i Unionens dokumenter for borgerne .
Forordningen skal principielt vurderes som positiv , isr prciseringen af , at forordningen omfatter bde alle politiske omrder og alle institutioner i Unionen .
<P>
Der er dog stadig en drbe malurt i bgeret .
Undtagelseskataloget i artikel 4 kan , hvis det anvendes i vid udstrkning , fuldstndig ophve mlet med denne forordning .
Artiklen udmrker sig med sin ubestemmelighed og den dermed forbundne retsusikkerhed for borgerne .
Det er efter min mening yderst betnkeligt at ngte aktindsigt i dokumenter , hvis dokumenterne - jeg citerer fra artikel 4 - " kunne vre til betydelig skade for institutionernes mulighed for at fungere effektivt " .
Denne bestemmelse bner for vilkrlige beslutninger .
Begrebet " institutionernes mulighed for at fungere effektivt " er et ubestemt begreb , der heller ikke er i overensstemmelse med EF-Domstolens afgrelser .
Efter EF-Domstolens mening skal der ved vurderingen af , om der skal gives aktindsigt i et dokument , foretages en afvejning mellem institutionens interesser , dokumentets fortrolige karakter og ansgerens interesse .
<P>
Den betydelige skade for institutionernes mulighed for at fungere effektivt er ikke tilstrkkelig til at retfrdiggre en ngtelse af aktindsigt i dokumenter .
Bestemmelsen skal slettes eller som minimum suppleres med forpligtelsen til at foretage en afvejning af interesserne .
Mlet med forordningen er at optimere aktindsigten i dokumenter under strst mulig overholdelse af princippet om benhed .
Forslaget til forordning kan kun opfylde mlet , hvis undtagelseskataloget i artikel 4 som minimum svkkes .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , der foregr i dag en meget alvorlig og vigtig forhandling her i salen , for det er en forhandling om en af de vigtigste lovtekster , vi undersger som Parlament .
Det er ogs en vigtig lovtekst , idet den handler om selve indbegrebet af den almindelige borgers forhold til institutionerne , som ikke er andet end muligheden for aktindsigt i disse .
<P>
Rammen , som denne forhandling foregr inden for , og som er begrnset af Europa-Kommissionens forslag . Det forslag , som gennem betnkningen af min kollega , hr .
Cashman , som jeg lyknsker med hans fremragende arbejde , udformer Europa-Parlamentets indstilling . Men sprgsmlet om , hvad der sker med Rdet , svver stadig i luften .
Indtil dette jeblik har vi ikke fra Rdets side set noget forslag , undtagen hr . Solanas absolutte og efter min mening uacceptable indstilling med hensyn til de sprgsml , som handler om den flles udenrigspolitik .
<P>
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , jeg appellerer til , at vi lgger pres p Rdet for at f det til at ndre synspunkt , og samtidig appellerer jeg til , at vi stemmer for Cashman-betnkningen .
<SPEAKER ID=24 NAME="Lund">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne sig tak til hr . Cashman for et meget flot arbejde med denne betnkning .
Jeg synes , betnkningen sender et kraftigt signal til alle EU ' s institutioner og til offentligheden .
benhed i lovgivningsarbejdet og i den offentlige forvaltning er jo selve fundamentet for , at vores demokratier kan fungere .
Derfor er det ikke nok , at et system formelt er bent .
Det skal ogs opleves sdan .
Kommissionens forslag til forordning minder i virkeligheden om det bermte eventyr af H.C. Andersen om kejserens nye klder .
Man siger t , men gr i realiteten noget andet .
Vi m her i Europa-Parlamentet ptage os rollen som den lille dreng i eventyret .
Den sdvanlige mde at samarbejde p internationalt med alle diplomatiets sdvaner og spilleregler , herunder at alt skal foreg for nedrullede gardiner , duer ikke i det moderne samarbejde , som EU har udviklet sig til .
<P>
Vi m lgge denne vanetnkning p hylden .
Vi m have fuld tilgngelighed for offentligheden med ganske f undtagelser , ellers mister vi opbakningen i befolkningen til det europiske samarbejde .
Og jeg vil godt gre den tilfjelse , at selv om reglerne her alene vedrrer offentligheden i EU , s vil forslaget fra hr . Cashman ogs have en afsmittende effekt i medlemsstaterne , hvor man ikke lngere vil kunne hemmeligholde dokumenter med den standardbegrundelse , vi nsten altid mder , nemlig at det er en EU-sag .
Den miskreditering i offentligheden af EU , som ligger i den attitude , vil med Cashmans betnkning blive bragt til ophr .
Og det er godt for borgernes tillid til det europiske samarbejde .
<P>
Og s skal jeg blot slutte med at sige , at jeg synes , det var synd , at hr . Jens-Peter Bonde havde fet det forkerte manuskript med til sit indlg i dag .
Det vedrrte i hvert fald ikke Cashman-betnkningen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg takker hr . Cashman for hans ihrdige og inspirerende arbejde i udvalget .
Fri adgang til oplysninger samt ben og gennemsigtig administration er vsentlige vrktjer til at forbedre forvaltningen og komme korruption og pligtforsmmelse til livs .
<P>
Da det var hr . Prodi , der fremlagde forslagene for os i januar , havde vi hbet , at han ville vre til stede for at deltage i denne forhandling .
Faktisk har Kommissionen vret forblffende tavs under vores drftelser , men vi ser frem til at hre kommissrens kommentarer her i formiddag .
<P>
Hr . Solana fra Rdet str strkt i kampen om titlen " mrkets fyrste " .
Men nr denne betnkning har vret til afstemning i dag , str Parlamentet godt rustet til forhandlingerne med Kommissionen og Rdet om en kodeks , som vil f borgerne til at sprre jnene op i Strasbourgs solskin .
Offentliggrelse skal vre en forudstning og hvile tungt p dem , der forsger at hindre den .
Det er grotesk , at der er nationale regeringer i Den Europiske Union , som faststter offentlig lovgivning under stort hemmelighedskrmmeri .
Loven om fri adgang til oplysninger i henhold til artikel 255 vil stte en stopper for dette hemmelighedskrmmeri .
<SPEAKER ID=26 NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren og alle andre , der har vret inddraget i dette arbejde .
Det er en meget vigtig betnkning , som er en vigtig del af , hvad vi kan kalde EU ' s nye offentlighedsprincip .
Heri indgr foruden det lovforslag , som fastlgger borgernes ret til aktindsigt , ogs rammeaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet og andre aftaler som f.eks. Solana-beslutningen .
Det er nu , vi har en chance for at gre EU mere bent og mere demokratisk .
Det ville vre en stor skuffelse , hvis det ikke skulle lykkes os .
Det drejer sig om retssikkerheden , en effektiv forvaltning og et effektivt folkestyre .
<P>
Vi m huske p , at dette forslag skal fastsl borgernes ret til aktindsigt i dokumenter , uden at de overhovedet behver at begrunde deres ansgning eller bevise , at de berres af dokumentet .
Vi skal ikke blande det sammen med Europa-Parlamentets rolle eller med fremtidige interinstitutionelle aftaler .
<P>
Cashman-betnkningen er en forbedring af Kommissionens forslag , men efter min mening er forbedringen ikke tilstrkkelig .
Vi m fortsat stemme for mange af de ndringsforslag , som er blevet stillet af bl.a. De Grnne og De Liberale .
Srligt vigtigt er ndringsforslaget om et register .
<P>
Endvidere skal borgerne ikke vre ndt til at f deres ret fortolket , de skal bare have ret til aktindsigt i dokumenter for selv at kunne afgre , hvad der er vigtigt .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow">
Hr. formand , den betnkning , vi beskftiger os med , peger i den rigtige retning .
Den burde dog vre mere omfattende .
I dag giver man ofte offentligheden det indtryk , at informeringen er god , idet man sender bjerge af brochurer trykt p glanspapir ud til befolkningen .
Det er dog ikke glansen , men derimod indholdet , gennemskueligheden og forstelsen , borgerne mler informationerne p .
Det er korrekt , at man i hjere grad kan forebygge fnomener som korruption og misbrug af midler med gennemskuelighed og offentlighed .
Den seneste beretning fra Revisionsretten viser , hvor stort behovet for ndringer er her .
<P>
Hvad angr tre andre aspekter , vil jeg gerne for det frste sige , at demokrati er baseret p borgernes medvirken og skal anspore til handlinger .
Men hvad nu , hvis man ikke bliver informeret eller ikke bliver informeret tilstrkkeligt , hvis man str midt i en jungle af bestemmelser , hvor man ikke engang kan orientere sig som parlamentsmedlem , og da slet ikke som normal borger ?
Informationer handler jo ogs om , at borgerne genfinder deres egne interesser i vores beslutninger , nr det f.eks. handler om sttteprojekter og andre anliggender .
<P>
For det andet bliver dokumenterne ofte affattet i et sprog , som ikke engang juristerne forstr , og da slet ikke borgerne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at passende hemmeligholdelse selv for parlamentsmedlemmerne er s omfattende , at mange sammenhnge i forbindelse med beslutningstagningen , som vi jo ogs har brug for , skjules s meget , at man ...
<P>
( Teknisk afbrydelse )
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , den ofte anvendte retorik om borgernes Europa er ikke medtaget i de restriktive adgangsregler for dokumenter , som Kommissionen og Rdet foreslr .
Vil disse institutioner egentlig involvere borgerne i Europa ?
Deres holdning vidner i hjere grad om , at de nsker en centralisering af magten .
Hvorfor har man valgt en forordning ?
Det drejer sig da om institutionernes dokumenter ?
Og hvorfor er adgangsundtagelserne formuleret s bredt ?
<P>
Isr nu , hvor enstemmighed i Rdet ikke er pkrvet , ligger den eneste mulighed for justering hos Parlamentet .
Heldigvis har man med Cashman / Maij-Weggen-betnkningen forsgt at udarbejde et dokument , som faststter borgernes ret til aktindsigt og ikke institutionernes ret til at faststte restriktioner .
<P>
Parlamentet slipper imidlertid heller ikke for magtspil .
Betnkningen omfatter ndringsforslag om institutionernes ret til at klassificere dokumenter som hemmelige eller offentlige .
ndringsforslag , der isr har til forml at styrke deres egen indflydelse .
Men hrer dette emne hjemme i en forordning om borgernes ret til aktindsigt ?
Parlamentets hang til regler , som det fremgr af de mange ndringsforslag , resulterer desuden i en vanskeligt anvendelig forordning p trods af , at den gennemskuelighed og benhed , som er ndvendig for at sikre borgernes engagement , er bedst tjent med en klar og enkel forordning .
Det br isr Parlamentet gre sig til talsmand for .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Cashman for hans betnkning , som er udvidet med udtalelser fra fru Maij-Weggen , fru Hautala , fru Malmstrm , fru Theato , fru Thors og hr .
Andreasen . Jeg vil blot bemrke , at den handler om alle institutionerne bortset fra Rdet , for Rdet er et sort hul i Den Europiske Union .
Det svver rundt et sted ude i verdensrummet .
Jeg synes , denne forordning er et skridt i den rigtige retning mod en situation , hvor borgeren kan nyde sin ret til information og viden .
Sandsynligvis kan man med elektronisk information n s langt , at borgeren kan f denne mulighed ad elektronisk vej uden at skulle have en retmssig interesse i at rekvirere den .
Ligesom Udvalget for Andragender og Ombudsmanden har krvet det , mener jeg endvidere , at man br forsge at klarlgge sagernes vej gennem EU-institutionernes forskellige instanser for at kunne placere ansvaret , der jo altid ligger p hjeste niveau i forvaltningen , og sledes undg ansvarsforflygtigelse .
<P>
Jeg taler om placering af ansvar , fordi jeg mener , at information br fungere som borgerens vrn mod fejl i den offentlige forvaltning .
I modsat fald ville der jo blot vre tale om et nske om viden .
Men borgerens ret til at forsvare sig over for forvaltningen krver information .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at information , retten til information , borgerens ret til vrn mod fejl i den offentlige forvaltning vil vre en illusion , medmindre der indfres enklere og mere overskuelige procedurer , og antallet af procedurer og proceduretyper begrnses . For komplicerede procedurer er , uanset om borgerne i princippet kender dem , det stik modsatte af benhed , og de forvansker forholdet mellem borger og institution , som netop br vre et instrument til at forbedre borgerens livskvalitet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="DE" NAME="Martin, Hans-Peter">
Hr. formand , frst en hjertelig tak til ordfreren Michael Cashman og alle dem , der har bidraget til betnkningen .
Gennemskuelighed har hidtil nsten ikke vret andet end et ofte misbrugt slagord , nr det handlede om gennemskueligheden i EU-institutionernes aktiviteter .
Cashman-betnkningen er med sine krav nu et frste vrdifuldt skridt fremad , men efter min mening heller ikke mere .
Vi parlamentsmedlemmer br udvise strre mod .
Vi vil starte et parti- og parlamentsuafhngigt europisk gennemskuelighedsinitiativ , kort kaldet ETI .
Det kommer til at best af medlemmer af Europa-Parlamentet , af nationale parlamenter , men ogs af reprsentanter for mediebranchen , fordi det handler om at vgre sig mod EU-institutionernes uholdbare hemmeligholdelsespraksis i fllesskab .
I den forbindelse handler det ikke kun om princippet om ubegrnset aktindsigt i alle dokumenter , men selvflgelig ogs om , at det omsider skal lykkes os at bne drene til mder i Rdet , sledes at Rdet ikke lngere kan trffe ensomme beslutninger i hemmelighed i bedste Metternich-stil og derefter bedrive billig Brussels-bashing .
<P>
Navnlig reprsentanterne for mediebranchen er hjertelig velkomne til at sttte os parlamentsmedlemmer og lave research sammen med os , s vi kan afklare alt det , borgerne gerne vil vide og skal vide .
Allerede i morgen holdes der mde i London .
Vi vil bede om forstelse hos den britiske minister for udenrigshandel og forskningsministeren , og i weekenden efter mdes Det Europiske Kunstnerrd i Madrid , og ogs dr str ETI hjt p dagsordenen .
<P>
Vores forbillede er her den amerikanske Freedom of Information Act og den gennemskuelighedspraksis , man oplever i Sverige .
Det er ikke tilfldigt , at der nsten kun har meldt sig skandinaviske talere her , og at man kun har hrt ganske lidt fra Tyskland og Italien og fra Frankrig - tror jeg - slet ingenting , i hvert fald ikke endnu .
Det passer fint , at det er svenskerne , der overtager rdsformandskabet nste r , og mske kan de s sende nogle vsentligt tydeligere signaler .
Vi har under alle omstndigheder brug for en ny ra , hvad angr information , og det er en stor chance for os parlamentsmedlemmer , at vi virkelig kan vise vores sande ansigt her .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , jeg takker hr . Cashman for et veludfrt arbejde .
Han er dog ikke den eneste , jeg siger tak til , en stor tak ogs til PPE-DE-Gruppens Hanja Maij-Weggen , der p grund af den udvidede Hughes-procedure er den anden ordfrer .
Jeg er glad for , at de har vret i stand til at praktisere et godt og udbytterigt samarbejde i sagen .
<P>
benhed og demokrati er vigtige vrdier i vores arbejde , og de gennemfres , hvis registre om eksisterende oplysninger , ogs om de hemmeligstemplede , er obligatoriske .
Det er et princip , jeg har anvendt som udgangspunkt for min betnkning om adgang til miljoplysninger .
Det er ogs vigtigt , at borgerne fr besked om , hvornr et dokument , der p anmodningstidspunktet ikke er offentligt , fordi det er halvfrdigt eller fortroligt , er tilgngeligt .
<P>
Jeg vil henlede opmrksomheden p noget , der drejer sig om aktindsigt i dokumenter , som er underlagt Kommissionen eller findes hos organer etableret af EU ' s institutioner .
Sdanne er f.eks. Det Europiske Miljagentur i Kbenhavn ligesom myndigheden for fdevaresikkerhed , der snart skal etableres .
Disse organers dokumenter skal naturligt ogs vre entydigt indeholdt i reglerne for aktindsigt .
Jeg mener dog ikke , at teknikken , som Cashman har valgt , er god .
At opliste enhederne i et separat bilag er teknisk upraktisk , fordi der etableres nye enheder og laves om p de eksisterende .
Det er bedre , hvis selve paragrafferne indeholder regler , der forpligter alle enheder til at give offentlig aktindsigt i deres dokumenter og udarbejde registre over disse .
<P>
Dernst vil jeg minde om arbejdet med undtagelserne .
At faststte undtagelser er en meget delikat sag , for selv en god betnkning og en stor forbedring af benheden kan for en borger overskygges af et upraktisk reglement for undtagelser .
Der skal naturligt faststtes procedurer , der kaster offentlighedens lys p Rdets arbejde , og regler for undtagelser m ikke give Rdet en mulighed for at gemme sig bag dem ligesom fr .
Men det er lige s vigtigt at modificere borgernes holdninger , der rent ud sagt ligger tt p forflgelsesvanvid , og som styrkes af f.eks. den overdrevne hemmeligholdelse inden for dokumenter om sikkerhed og forsvar .
Det er smnd vigtigt ogs for sikkerheden , at borgerne har en mulighed for gennem fakta og dokumenter at overveje deres tillid til det europiske forsvar .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , vi er nu i en situation , hvor vi virkelig kan sige , at vi tager et skridt i den retning , som har vret krvet i mange r , og hvis principper blev fastlagt ved godkendelsen af Amsterdam-traktaten .
benheden skal vre grundpillen i alt arbejde i hele Den Europiske Union , men aktindsigt i sig selv er ikke nok med henblik p gennemfrelse af benhed .
Vi skal srge for , at alle institutioners arbejde er baseret p gennemskuelighed , klarhed og forstelighed , som s betyder , at det , som beslutningerne bygger p , kommer klart til syne .
Bureaukrati br ogs undgs i denne sag .
Deadlines for aktindsigten i dokumenterne skal vre maksimumsgrnser , for i en normal situation vil dokumenterne vre frit tilgngelige for borgerne .
<P>
Jeg synes ogs , det er meget vigtigt , at denne betnkning foreslr en rlig evaluering , for ved en rlig evaluering kan lister over de dokumenter , som det ikke har vret muligt at offentliggre , gennemgs med begrundelse .
S er det muligt i denne fase ogs med politiske begrundelser at vurdere , om disse beslutninger om hemmeligholdelse af dokumenterne har vret hensigtsmssige .
Jeg hber , at denne betnkning bliver godt modtaget her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , der er stor afstand mellem Parlamentets holdning og Rdets og Kommissionens standpunkter .
Denne afstand symboliserer afstanden mellem EU og borgerne .
Befolkningen anser Europa for udemokratisk , et sted , hvor der trffes beslutninger bag lukkede dre .
Afstanden er endvidere et demokratisk tomrum i Europa .
Informationsudveksling er et vigtigt fundament i det moderne demokrati , som fdes af offentlig debat , medier og offentlig kontrol og bidrag fra samfundsorganisationer .
Vores forslag i Parlamentet mindsker afstanden .
Jeg understreger med det samme , at det store flertal i Parlamentet sttter forslagene , inklusive kollegerne fra de lande , som mske i mindre grad har tradition for benhed .
Denne enighed i Parlamentet er en stor prstation , hvormed Parlamentet viser , at dette er blevet til en bred europisk kamp for det europiske demokrati .
<P>
Jeg konkluderer , at Rdet begik en alvorlig fejl i juli ved kategorisk at erklre alle dokumenter om militre anliggender for hemmelige .
Denne beslutning symboliserer det arbejde , som endnu skal gennemfres , inden der virkelig er en demokratisk kontrolleret sikkerheds- og forsvarspolitik i EU .
Parlamentet anmoder derfor om , at den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik i fremtiden omfattes af Kommissionens strukturer .
I frste instans skal der imidlertid gres noget ved Rdets uacceptable beslutning .
Parlamentet erkender naturligvis ndvendigheden af hemmeligholdelse af visse militre anliggender , men det skal s vre p grundlag af en vurdering af indholdet af hvert eneste dokument ved hjlp af kriterier og procedurer , der kan kontrolleres .
Parlamentarisk kontrol med hemmelige dokumenter kan derefter finde sted gennem et srligt udvalg .
<P>
Hr. formand , aktindsigt er af grundlggende betydning for det europiske demokrati .
Rdet og Kommissionen skal under forhandlingerne i de kommende uger vre meget imdekommende .
Hvis de ikke er det , vil Den Socialdemokratiske Gruppe sammen med andre forsge at aftvinge denne informationsret ved lov .
<SPEAKER ID=34 NAME="De Palacio">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest give udtryk for min tilfredshed med at kunne forelgge Dem Kommissionens holdning til de ndringsforslag , som de forskellige udvalg har stillet til forslaget til forordning , en forordning , som vi alle mener er af stor betydning for demokratiet og vores samfunds fremgang .
<P>
Jeg vil tilfje , hvor meget jeg og vi vrdstter ordfrerens , hr . Cashmans , og forslagsstillerens , fru Maij-Weggens , indsats for inden for s kort tid at forelgge denne betnkning .
I henhold til traktatens artikel 255 skal forslaget til forordning vedtages inden den 1. maj 2001 , det vil sige to r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden .
<P>
Fr jeg forelgger Kommissionens holdning , vil jeg sige , at Kommissionen under udarbejdelsen af forslaget tog udgangspunkt dels i erfaringerne med og funktionen af den frivillige kodeks fra de sidste seks r , dels i en undersgelse af lovgivningen i Unionens stater , hvoraf nogle har stor erfaring i at give borgerne aktindsigt i dokumenter .
<P>
Traktaten giver borgerne ret til aktindsigt i de europiske institutioners dokumenter i henhold til visse principper og betingelser .
For Kommissionen gr borgernes aktindsigt i dokumenter , som der str i forslaget , det muligt at sikre , at de informeres bedre i beslutningsprocessen , og at give forvaltningen en strre legitimitet og effektivitet og gre den mere ansvarlig i et demokratisk system .
Derfor er det grundlggende princip benhed , men det skal forenes med beskyttelsen af offentlighedens interesse og respekten for visse rettigheder , som krver srlig beskyttelse .
Det er den grundlggende ligevgt , som vi br opn .
<P>
Vores lovgivning skal desuden respektere en anden form for ligevgt , som er lige s betydningsfuld , nemlig ligevgten mellem de tre institutioner , der er omfattet af Amsterdam-traktaten .
Det betyder ikke , at det ikke ville vre hensigtsmssigt , at de andre ogs respekterede forordningen , nr vi vedtager den .
Da kommissionsformand Prodi talte til Parlamentet den 3. oktober , henviste han til den institutionelle trekant og mindede om , at i et europisk system baseret p kontrol og ligevgt sikrer det den flles interesse , at de enkelte institutioner fungerer ordentligt .
Institutionerne har forskellige opgaver , og derfor er deres behov og forpligtelser forskellige .
<P>
Takket vre hr . Cashmans betnkning har vi nu en klar id om Parlamentets prioriteringer .
Men Rdets holdning til nogle af de vigtigste bestemmelser i forslaget er stadig ikke klar .
Dette usikkerhedsmoment gr , at Kommissionen p dette tidspunkt i proceduren kun kan forelgge en overordnet holdning .
Og derfor kan vi ikke give vores samtykke til flere af ndringsforslagene , uden at det kan prjudicere en fremtidig forhandling og en endelig holdning til sprgsmlet .
<P>
Kommissionen konstaterer med tilfredshed , at Europa-Parlamentet i vid udstrkning er enigt i dens holdning , hvad angr mange af de rejste sprgsml .
Desuden er der i andre ndringsforslag ikke noget principproblem .
Det , som vi skal g i dybden med , er anvendelsesmetoder og praksis , for benhed , gennemsigtighed og aktindsigt i dokumenter er en holdning , som vi skal styrke i vores respektive forvaltninger , og som br vre en realitet .
<P>
Jeg tror , at mange af fortalerne for strst mulig gennemsigtighed , som sikrer strre effektivitet i institutionerne , blev chokerede for nogle r siden , da vi blev klar over , at et land , som altid er et forbillede p dette omrde , i en rkke r havde haft en praksis , konkret over for visse grupper af borgere , med sterilisering i strste hemmelighed og med mindst mulig gennemsigtighed .
Det viser efter min mening , at der ikke er perfekte situationer , og at vi skal gre fremskridt sammen for at undg situationer af denne art .
<P>
Tillad mig at tale om nogle problemer , som i jeblikket forhindrer , at Kommissionen kan acceptere visse ndringsforslag .
Et af dem er behovet for at finde en rimelig ligevgt mellem benhed og effektivitet .
Her tnker jeg isr p dokumenter til intern brug og p oprindelige forslag og forberedende baggrundsdokumenter , som udelukkende er til intern brug for institutionernes tjenestegrene .
Alle de nationale lovgivninger p dette omrde udelukker disse dokumenter .
At forpligte institutionerne til at udsende disse interne noter ville i mange tilflde bare skabe forvirring blandt borgerne .
Som en af Dem har sagt , er der et paradoks , og det er , at den strste misinformation nogle gange skyldes overinformation .
Og i den forstand mener jeg , at aktindsigt i forberedende dokumenter ikke ville medfre meget information .
Med en sdan holdning ville man desuden bremse kreativ tankegang og fremme rent bureaukratiske holdninger inden for institutionerne .
Jeg mener , at det er det stik modsatte af det , som institutionerne strber efter .
<P>
Jeg m erkende , at den store udfordring i denne forordning er at udarbejde en prcis definition af , hvad dokumenter er .
Og i den forbindelse mener jeg , at vi i den kommende tid skal bestrbe os p at finde en flles definition , som alle institutionerne kan g ind for .
Selv om jeg derfor ikke i dag kan give mit samtykke til ndringerne af artikel 3 og 4 , alts ndringsforslag 28 og 30 , betyder det ikke , at der ikke skal diskuteres og gres fremskridt p omrdet .
<P>
Et andet problem vedrrer den behandling , som indgende dokumenter skal have , alts dokumenter udarbejdet af tredjemand .
Institutionerne mangler erfaring p dette omrde , da det nuvrende system kun omfatter dokumenter forelagt af institutionerne selv .
Kommissionens forslag om dokumenter fra tredjemand tager hensyn til det , der blev besluttet ved den sidste regeringskonference i erklring 35 i Amsterdam-traktaten , som vi ikke kan se bort fra , og det giver dem , bde dem og tredjemand , det sidste ord med hensyn til muligheden for at udsende disse dokumenter .
<P>
Parlamentets ndringsforslag vender dette forslag helt om , og derfor mener vi , at det krver en njere overvejelse , og at forslaget til ny artikel 4C , ndringsforslag 36 , ikke er modent nok til , at Kommissionen kan g ind for det .
<P>
Hvad angr andre ndringsforslag , mener vi , at vi skal have tid til at vurdere de funktionelle flger af forslaget , og vi skal passe p , at de procedurer , der indfres , ikke bliver bureaukratiske , men at de virkelig bliver brugbare for alle borgere .
Herunder hrer ndringsforslag som dem , der er blevet forelagt om foranstaltninger , som der skal skabes enighed om ved en interinstitutionel aftale , nemlig ndringsforslag 34 , 45 og 48 .
<P>
Som jeg tidligere har nvnt , kan vi i nogle tilflde i princippet g ind for ndringsforslagene , men vi skal sammen arbejde p de tekniske og administrative sider af sagen , f.eks. hvad angr de ndringsforslag , der vedrrer klassificering af dokumenter og registrering .
Kommissionen har i flere rtier haft et system til klassificering af dokumenter .
Derfor er der intet problem i princippet om , at dokumenterne skal indg i et klassificeringssystem .
Det er imidlertid ikke blevet diskuteret , om de regler , der anvendes ved klassificeringen , skal vre flles for alle institutionerne .
<P>
I denne fase af lovgivningsproceduren er det for tidligt at vedtage en holdning med hensyn til det hensigtsmssige i , at der er en direkte forbindelse mellem klassificering og aktindsigt i dokumenterne , som det foresls i ndringsforslag 29 , eller om denne forordning skal indeholde nogle regler for det .
De forbindelser , der fastlgges i ndringsforslagene mellem regler for klassificering og regler for registres indhold , gr det derfor umuligt i denne fase at acceptere ndringsforslag 46 om registre .
<P>
Jeg vil understrege , at Kommissionen til sin tid vil kunne acceptere alle ndringsforslag , f.eks. 9 , 18 og 21 og delvist ndringsforslag 23 , 25 , 26.1 , 28 f , 35 , 38 , 40.1 , 40.6 , 41.1 , 42 , 43.1 , 47 , 49 og 52 .
Desuden mener Kommissionen , at vi med visse ndringer vil kunne blive enige om ndringsforslag 11 , 12 , 40.4 , 40.7 , 43.2 , 47 , 48.4 , 50.1 og 50.2. Mske ogs ndringsforslag 63 , 66.2 , 73.1 , 74.2 , 75 sidste del og 78.2 .
<P>
Jeg vil fremhve , at selv om Kommissionen i dag kun kan give udtryk for nogle overordnede og positive holdninger p nogle omrder , og vi ikke udtaler os om andre ndringsforslag eller udtaler os forsigtigt , betyder det ikke , at vi ikke fortsat nsker at diskutere , forhandle og finde punkter , hvor de tre institutioner kan mdes .
Derfor hber vi , at vi kan arbejde , s vi i maj har vedtaget den pgldende forordning .
<P>
Jeg vil igen takke alle ordfrerne mange gange for deres indsats .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , jeg har et indlg eller en bemrkning til forretningsordenen .
Vi har netop hrt kommissr de Palacio meget hurtigt opremse dusinvis af ndringsforslag , som Kommissionen kan acceptere , og andre , som den anbefaler os at afvise .
Var det ikke muligt at f denne liste skriftligt , idet vi skal stemme om 10 minutter ?
Ingen havde tid til at notere de ndringsforslag , som kommissren nvnte .
Jeg siger dette , fordi den tilstedevrende kommissr generelt mundtligt giver Kommissionens anbefalinger til at stemme .
Vi har ikke noget som helst skriftligt , og jeg kunne godt tnke mig , at Kommissionen for fremtiden uddeler sine anbefalinger skriftligt .
<SPEAKER ID=37 NAME="Cashman">
Jeg er uenig med min kollega , hr . Poos .
Det er ikke Kommissionens opgave at fortlle de politiske grupper , hvilke afgrelser de br trffe vedrrende ndringsforslagene fra de forskellige politiske grupper , og derfor br kommissren ikke stilles i denne uheldige situation .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet for at komme med den samme bemrkning som hr . Poos .
Hr . Cashman har ret , nr han siger , at det ikke er op til Kommissionen at fortlle de politiske grupper , hvilken holdning de br indtage her i plenarforsamlingen .
Der er dog ikke desto mindre en rkke medlemmer af Europa-Parlamentet , der undertiden lner sig op ad Kommissionens sagkundskab , og jeg hrer til denne gruppe .
Jeg vil gerne undertiden stemme for Kommissionens forslag , og derfor er det ndvendigt , at Parlamentets medlemmer har listen over de ndringsforslag , Kommissionen kan sttte , og dem , den ikke vil sttte .
Det er op til medlemmerne , der under alle omstndigheder stemmer efter overbevisning og samvittighed , at beslutte sig i forhold til Kommissionens anvisninger .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg tilslutter mig hr . Cashman med hensyn til , at processen om parlamentarisk beslutningstagning finder sted i jeblikket .
Kommissionen , som jeg i vrigt takker mange gange for den store imdekommenhed , for det kan vi vist godt konstatere , har sagt , at den endnu ikke kan afgive en erklring med hensyn til visse dele .
Det er en meget vigtig bemrkning , som efter min mening ogs fr konsekvenser senere .
Netop fordi Kommissionen med hensyn til visse dele - jeg ser , at Kommissionen nikker - endnu ikke kan afgive en erklring , er det lidt farligt allerede nu at stte ting sort p hvidt , for s begynder de at leve deres eget liv .
Jeg anmoder derfor om , at Parlamentet fortstter beslutningstagningen uafhngigt af Kommissionens stilling , og s kan vi se , hvordan ordfrerne kan forhandle videre med Kommissionen for at opn en endelig holdning .
Det er efter min mening en bedre rkkeflge .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Jeg tager Deres standpunkter til efterretning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Velkomstord
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Det er mig en stor glde at kunne byde velkommen til en delegation fra deputerkammeret i Republikken Malta fra Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Malta . Delegationen ledes af Luis Galea .
<P>
Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Malta afholdt i dag og i gr her i Strasbourg sit 14. mde og koncentrerede samrdet om tiltrdelsesforhandlingerne mellem EU og Malta p grundlag af Kommissionens periodiske beretning om Maltas fremskridt p vej mod tiltrdelse af EU , som blev offentliggjort i november 2000 .
<P>
Kommissionen , formanden for Rdet og Maltas regering informerede Det Blandede Parlamentariske Udvalg om den seneste udvikling .
<P>
Jeg vil gerne gre opmrksom p den ngleposition , som Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Malta har spillet i de lbende forhandlinger om Maltas medlemskab af EU .
<P>
P vegne af Parlamentet hber jeg , at Deres mde har vret succesfuldt og produktivt , og jeg nsker Dem en god hjemrejse . Velkommen !
<P>
<CHAPTER ID=4>
Kreditinstitutters egenkapital
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0282 / 2000 ) af Villiers for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om evaluering af direktiv 89 / 299 / EF om kreditinstitutters egenkapital ( 2000 / 2207 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=43 NAME="Villiers">
Nr en bank gr konkurs , har det langt strre konsekvenser , end nr andre typer virksomheder gr konkurs , fordi det drejer sig om menneskers opsparing og pvirker finanssektorens stabilitet .
Derfor har vi srlige regler , der skal sikre , at banker forbliver solvente og holder sig oven vande og ikke gr konkurs . Disse regler er lavet for at beskytte sparerne og fastholde den finansielle stabilitet .
<P>
Reglerne aftales globalt i Basel , men den nuvrende ramme er forldet , fordi den krver samme lovmssige kapitaludgifter .
Det er det samme belb , der skal lgges til side i forbindelse med en lang rkke forskellige risici .
Dette tilskynder faktisk bankerne til at lbe strre risici , eftersom det betyder , at en bank kan forlange en hjere prmie for den samme lovmssige kapitaludgift .
Kommissionens nye forslag , hvis generelle indhold udvalget hilser varmt velkomment , indebrer , at jo lavere risikoen er , jo lavere skal den lovmssige kapitaludgift vre .
Det betyder , at banker tilskyndes til og belnnes for at nedbringe risici og fastholde tilstrkkelige kapitalreserver i forhold til deres passiver .
<P>
Vi har i Udvalget om konomi og Valutasprgsml stillet en rkke politiske krav i vores betnkning .
For det frste krver vi , at de nye bestemmelser tager hjde for diversiteten af Den Europiske Unions bank- og investeringssektor .
Disse bestemmelser glder for flere tusinde sm og store banker og investeringsfirmaer og skal tilpasses alles behov .
Bestemmelserne skal vre s enkle at anvende som muligt for disse institutioner .
Vi gr over til et mere sofistikeret system .
Det behver ikke at vre endnu mere bureaukratisk og indviklet .
<P>
Vi accepterer i udvalget den rolle , som ekstern rating vil f iflge Kommissionens forslag , dog med forbehold af visse begrnsninger . Frst og fremmest br der ikke stilles krav om rating af sm virksomheder , og desuden m virksomheder uden rating ikke stilles drligere .
Vi mener ikke desto mindre , at det er vigtigt at fastsl , at bankernes interne kreditvurdering og interne rating-systemer skal udgre hjrnestenen i den nye ramme .
De udgr det bedste grundlag for at skabe en risikoafvejet ramme , der dkker en stor del af banksektoren samt kunder og sm virksomheder .
<P>
Vi bifalder den gede fokus p nedbringelse af kreditrisici , isr anerkendelsen af den kaution , som sm virksomheder kan stille .
Vi accepterer ogs , at der p langt sigt sandsynligvis er behov for nye krav til andre risici , men vi mener , at sdanne krav ikke br indfres , fr der findes en fornuftig metode til at mle disse risici .
<P>
Vi accepterer endvidere , at der er behov for , at tilsynsmyndighederne har befjelser til at plgge visse banker srlige og yderligere krav .
Den nye ramme indebrer get tillid til bankerne .
Vi giver dem ikke lov til at faststte deres egne kapitalkrav , men vi vil komme mistnkeligt tt p det , hvis ikke vi holder nje je med deres interne systemer .
Derfor skal tilsynsmyndighederne have disse ekstra befjelser til at plgge individuelle krav for at sikre , at de enkelte banker overholder reglerne .
<P>
Endelig , som det mest omstridte punkt , efterlyste udvalget i hj grad en hasteprocedure til gennemfrelse af denne lovgivning .
Der er stillet forslag om en mere forbeholden tilgang , men det , der forener os , er , at vi ved , at det i forbindelse med sidste Basel-aftale tog USA tre mneder at gennemfre den , mens det tog Den Europiske Union over tre r .
Der var ikke kun tale om tre r , hvor bankerne i EU haltede bagefter konkurrencemssigt - deres betydelige tab er dokumenteret - men ogs tre r , hvor de europiske forbrugere blev ngtet tidssvarende , sofistikerede lovgivningsrammer .
<P>
Vi m som lovgivere sprge os selv , om det , vi gr , er det bedste for den befolkning , der valgte os , nr vores lovgivning er forldet , inden den havner i lovbgerne .
Vi m gennemg alle muligheder , herunder komitologi , haste- og andre procedurer , da det er farligt at lovgive om grsdagens markedssituation .
Det er imidlertid , hvad der vil ske , hvis ikke vi tager vores procedurer op til revision .
<P>
Der er behov for at sikre , at vi har en fleksibel lovgivning , at vi hurtigt kan gennemfre lovgivningen , at vi hurtigt og let kan opdatere lovgivningen , at vi kan garantere ensartethed i alle medlemsstater , og at vi frer passende demokratisk kontrol med nye procedurer .
<P>
Jeg vil gerne opfordre hr .
Bolkestein til i dag at stille forslag , som Parlamentet kan overveje , vedrrende disse behov , som er afgrende for at skabe en sund sektor for finansielle tjenesteydelser i Den Europiske Union .
<CHAPTER ID=5>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=44 NAME=" om BSE og forbud mod kd-og benmel i alle typer dyrefoder">
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0321 / 2000 ) af Blokland for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forbrnding af affald ( C5-0371 / 2000 - 1998 / 0289 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0307 / 2000 ) af Figueiredo for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om et fllesskabshandlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekmpelse af social udstdelse ( KOM ( 2000 ) 368 - C5-0317 / 2000 - 2000 / 0157 ( COD ) )
<P>
Figueiredo ( GUE / NGL ) , ordfrer .
( PT ) Hr. formand , jeg vil gerne meddele forsamlingen , at de ndringsforslag , der brer GUE / NGL ' s navn , og som jeg fremstter i min egenskab af ordfrer , er et resultat af samtaler med Rdet og Kommissionen , ligesom de har sttte af koordinatorerne for de politiske grupper , der er reprsenteret i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
De skal ogs lette proceduren med flles beslutningstagning , som denne betnkning som bekendt er underlagt .
Disse ndringer trder i stedet for adskillige andre af betnkningens forslag , der sandsynligvis bliver forkastet under afstemningen , og som derfor erstattes af disse nye ndringer , der er resultatet af denne enighed .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , en rkke kolleger var fravrende , netop da vi stemte om en erklring om BSE .
Jeg m sige , at hvis der er et organ , der virkelig er ramt af kogalskaben og af Creutzfeldt-Jakobs sygdom , s er det computerne , der styrer elevatorerne .
Vi var blokerede i 10 minutter , fordi der p det tidspunkt , hvor vi skulle stemme , kun var to ud af samtlige elevatorer , der fungerede .
Jeg kunne tnke mig at f undersgt , hvilken variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom vores computere er ramt af .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Hr .
Bourlanges , det er desvrre en alvorlig sygdom , som vi vil give administrationen meddelelse om .
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0320 / 2000 ) af Rothe om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet ( KOM ( 2000 ) 279 - C5-0281 / 2000 - 2000 / 0116 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0318 / 2000 ) af Cashman om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om aktindsigt i dokumenter fra Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen ( KOM ( 2000 ) 30 - C5-0057 / 2000 - 2000 / 0032 ( COD ) )
<P>
Efter afstemningen om 9. del af ndringsforslag 28
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg anmoder Den Liberale Gruppe , det gr jeg ogs som n af medordfrerne , om at gre tingene lidt mere praktisk .
For det , de gr , er hele tiden at stemme opdelt for mange artikler , hvor det ofte kun drejer sig om n del , som de vil stemme imod .
Kan det ikke gres lidt mere praktisk og hurtigere ?
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , det er beklageligt , at de to ordfrere ikke har frt tilstrkkeligt samrd .
Det drejer sig om meget vigtig lovgivning og meget vigtige artikler .
Den Liberale Gruppe og nogle f andre i Parlamentet nsker at gre det helt klart , at vi slr til lyd for en forbedring af denne forordning om aktindsigt .
Det er derfor en skam , at der har vret for lidt samrd .
Vi vil vise , hvordan vi hvder borgernes interesser .
<SPEAKER ID=49 NAME="Cashman">
Hr. formand , i lyset af den fantastiske sttte til denne betnkning ved afstemningen og i betragtning af Kommissionens svar her til formiddag er det tydeligt - hvis man ser p alle de dele , vi har stemt om - at vi i henhold til forretningsordenens artikel 69 , stk . 2 , br udstte afstemningen om forslaget til lovgivningsmssig beslutning , s vi kan indlede frugtbare forhandlinger med Kommissionen og Rdet .
Jeg hber , at Parlamentet vil sttte dette forslag .
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen vedtoges )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , jeg forstr , at der ikke nu er mulighed for at stemme om Theorin- og Smet-betnkningerne .
Jeg vil derfor anbefale , at afstemningen herom udsttes til november II-mdet .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Jeg stter ogs dette forslag fra fru Theorin om udsttelse til november II-mdet under afstemning .
<SPEAKER ID=52 NAME="Theorin">
Hr. formand , betnkningerne af Theorin og Smet blev behandlet sent i aftes , og hensigten var , at vi skulle stemme om dem nu .
PPE-DE-Gruppen har fremsat samme nske til mig , som jeg lige har givet udtryk for , nemlig at vi skulle udstte afstemningen om disse betnkninger til november II-mdet og ikke stemme om dem i aften .
Hovedparten af kvinderne skal af sted til en konference for parlamentsmedlemmer i Berlin .
Det er alts et flles nske fra PPE-DE og PSE om at udstte afstemningen til november II .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , jeg vil gerne prcisere n ting : Det var ikke PPE-DE-Gruppens nske .
nsket om at udskyde tingene blev derimod fremfrt for os .
Jeg har personligt sagt , at jeg kan erklre mig indforstet dermed .
Men gruppen reprsenterer mange andre holdninger .
Jeg kan tilslutte mig udskydelsen p n betingelse , nemlig at fru Theorin bruger tiden indtil november II-mdet til at forbedre sin betnkning , for vores gruppe kan ikke tilslutte sig den for jeblikket .
<P>
Jeg vil gerne prcisere n ting , og det vedrrer det principielle punkt , at hvis vi ikke bliver frdige med afstemningerne torsdag middag , er den normale procedure , at vi fortstter afstemningerne torsdag aften .
<P>
Det er ikke i orden , at vi udskyder tingene , for nogle kolleger kan muligvis ikke vre til stede om aftenen .
Alts , kort sagt : Jeg er p min gruppes vegne indforstet med en udskydelse til november II-mdet , hvis fru Theorin erklrer , at hun indtil da vil arbejde p at forbedre sin betnkning .
<P>
( Bifald fra PPE-DE-Gruppen )
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Hvad angr det andet punkt , er vi vist alle klar over , at der bliver afstemning i eftermiddag , og at vi skal vre til stede .
<SPEAKER ID=55 NAME="Theorin">
Hr. formand , jeg er ked af , at jeg sagde , at PPE-DE-Gruppen ogs havde anmodet om , at afstemningen skulle udsttes , men det var faktisk Deres koordinator , som kom til mig og sagde , at De ogs ville udstte sprgsmlet til november II-mdet i stedet for at stemme i aften .
<P>
Hr . Poettering , vi har arbejdet sammen med Deres medlemmer , og i PPE-DE-Gruppen og PSE-Gruppen er vi blevet enige om , hvordan betnkningen skal se ud .
Vi har vret enige om de centrale sprgsml og er kommet overens i forhandlinger .
Jeg retter mig efter Parlamentets beslutning , men det handler alts om en aftale mellem PPE-DE og PSE , bde hvad angr min betnkning og de centrale sprgsml deri .
Jeg m derfor sige , at jeg er meget forbavset over dette .
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen vedtoges )
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , p dagsordenen er ogs en afstemning om fru Villiers ' betnkning .
Men det forholder sig sdan , at vi endnu ikke har diskuteret betnkningen , og det vil ikke ske fr efter afstemningerne .
Fru Villiers ' betnkning fortjener bedre end at blive sendt til afstemning i morgen tidlig .
Jeg foreslr derfor , at afstemningen om fru Villiers ' betnkning udsttes til november II-mdet .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Afstemningen finder sted i morgen .
Der er under alle omstndigheder mulighed for at anmode om udsttelse i morgen .
For indevrende bliver den stende p dagsordenen for i morgen , da sprgsmlet endnu ikke er drftet .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Hr. formand , jeg er absolut modstander af det , der foregr her i Parlamentet .
Vi har i hjere og hjere grad i lbet af de seneste mdeperioder oplevet , at man anvender procedurer , der sigter p at udskyde afstemninger , der er planlagt for de fem dage , Parlamentet mdes , og det sker p grund af problemer , der er personlige eller har at gre med tilstedevrelse osv . Jeg mener , at Parlamentet taber anseelse , nr det tager sdanne beslutninger .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , i modstning til fru Theorin vil jeg ikke foresl , at afstemninger og forhandlinger flyttes , s de passer ind i min egen personlige dagsorden .
Jeg vil vre her i eftermiddag , nr min betnkning skal behandles , og jeg vil vre her i morgen , nr den skal til afstemning som planlagt .
Grunden til , at jeg foreslr en udsttelse af afstemningen , er - som hr . Goebbels sagde - at det er et meget vigtigt emne .
Ikke blot rejser det sprgsmlet om finansielle tjenesteydelser , det kan have vidtrkkende konsekvenser for vores procedure , for proceduren med flles beslutningstagning og for vores forhold til Kommissionen .
Det er en afstemning , som krver alle kollegers tilstedevrelse .
Jeg vil kraftigt opfordre til , at afstemningen udsttes til mdeperioden i Bruxelles .
<P>
<P>
Flles beslutningsforslag om det tredje mde Asien-Europa
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil blot sige , at jeg ogs har en vigtig betnkning p dagsordenen .
Den bliver forhandlet og sat under afstemning i morgen , og jeg er meget taknemmelig og stolt over , at det sker p en fredag !
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , vi har netop vedtaget udsttelse af min betnkning .
Det accepterer jeg , men hvis De havde fulgt rkkeflgen p listen og ikke frst havde sat Cashman-betnkningen til afstemning , fordi en rkke personer ikke er til stede i aften , for det er grunden , s havde vi ogs kunnet stemme om Smet-betnkningen .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Jeg har fulgt den rkkeflge , jeg har fet angivet af mdetjenesten , og der er ikke besluttet anderledes her i salen .
Ellers havde jeg gerne gjort det .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Rocard">
Hr. formand , jeg konstaterer med en vis forbavselse , at afstemningen om den betnkning , jeg skulle fremlgge p mdet , og som er sat p dagsordenen nu til morgen , er blevet udskudt af vanvare og uden , at man har bemrket det .
Jeg forstr , at det undertiden kan vre vanskeligt , men nr det drejer sig om dagsordenen , har vi behov for at blive informeret p forhnd .
Jeg er sdvanligvis her om torsdagen , men i eftermiddag skal jeg deltage i en konference .
Jeg kan sledes ikke vre til stede ved afstemningen i eftermiddag , fordi jeg ikke er blevet underrettet i tide .
Jeg hrer til de medlemmer af Parlamentet , for hvem det er en re at vre til stede .
Jeg vil ogs gerne bede om , at betnkningen udskydes til november II-mdet , men jeg vil gerne tilfje en bemrkning .
<P>
Vi har her i formiddag oplevet en srlig pinlig parlamentarisk dumhed .
Jeg ved ikke , hvor meget en afstemning ved navneoprb koster , men det lber uden tvivl op i hundredtusindvis af francs eller belgiske francs af vores budget .
Vi har p groteske vilkr og for at tkkes visse personer dslet bde tid og penge p dette .
Jeg tror , hr. formand , at De ved hjlp af Formandskonferencen skal srge for , at initiativerne til overdreven brug af opdelt afstemning og afstemning ved navneoprb bliver kendt og mske endda tildelt kvoter , hvad angr afstemning ved navneoprb .
Alt dette er ikke normalt , og Parlamentet har vret latterligt her i formiddag .
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Hr . Rocard , jeg kan forsikre Dem for , at dette sprgsml vil blive forelagt Formandskonferencen .
Formanden kan ikke ndre afstemningslisten , men Parlamentet kan eventuelt trffe andre valg .
Jeg skal blot stte det ene punkt under afstemning efter det andet .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Michel Rocard har fuldstndig ret .
Det , der er sket her , er , at nogle f forsger at benytte lejligheden til igen at fremfre deres interesser , som de ikke var i stand til at gennemfre i udvalget .
De srger s for , at vi bliver ndt til at foretage afstemninger ved navneoprb , som egentlig slet ikke lngere har karakter af afstemninger ved navneoprb .
Det er et mlrettet forsg fra nogle personers side p at profilere sig selv p andres bekostning .
Vi har alts frst og fremmest brug for et fornuftigt system til afstemningerne ved navneoprb .
<P>
Dernst vil jeg gerne sige , at det ikke kan vre rigtigt , at der efter Parlamentets efter min mening klassiske fejlagtige beslutning om at afskaffe fredagsmderne nu ogs kommer protester fra dem , der selv sagde , at de ikke lngere nskede fredagsmderne !
Mit sprgsml lyder som flger : Er der i mellemtiden kommet indvendinger mod Parlamentets beslutning om at afskaffe fredagsmderne ?
Har der vret juridiske indvendinger ?
Hvordan kommer det til at se ud nste r ?
Vi kommer muligvis ogs fremover i en situation , som vi ikke har oplevet fr , nemlig at vi gang p gang bliver ndt til at udskyde betnkninger til Bruxelles-mdet i stedet for at behandle dem her i Strasbourg .
Kan vi f nogle informationer herom ?
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Hvad Deres frste bemrkning angr , hr . Mann , bliver den naturligvis sendt til Parlamentets Prsidium og til Formandskonferencen .
Som formand her i dag kan jeg blot sige , at jeg som kollega er enig med Dem .
En ndring af forretningsordenen er desvrre tiltrngt .
<P>
Mig bekendt er der ikke noget nyt om fredagen , men under alle omstndigheder vil dette ogs blive forelagt Formandskonferencen .
<P>
Flles beslutningsforslag ( B5-0880 / 2000 )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , Jeg vil gerne afgive en stemmeforklaring til BSE-beslutningen om foder .
Jeg stemte imod slagtning af hele bestande , da jeg ikke mener , at det er den bedste mde at komme BSE til livs p .
Jeg har hrt , at en rkke landmnd - i stedet for at indberette , at de har et dyr med BSE - skyder dyret og begraver det .
Jeg ved , at man i Frankrig har slagtet hele bestande , og det virker ikke som den bedste lsning .
Selv Den Videnskabelige Styringskomit siger , at dette ikke ndvendigvis er den mest effektive metode , men at slagtning efter fodergrupperinger - som vi har i Storbritannien - er effektiv .
<P>
Jeg stemte ogs imod ndringsforslag 7 , fordi jeg ikke mener , at det kan lade sig gre , men jeg stemte for beslutningen som helhed , isr forbuddet mod kd- og benmel til alle husdyr , da det har vret forbudt i Det Forenede Kongerige siden 1996 .
Jeg stemte for beslutningen , da vi er ndt til at have strenge regler , som glder i hele EU .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg har stemt for betnkningen om initiativet fra dette betydningsfulde Parlament vedrrende den alvorlige krise , der hersker p grund af denne kvgepidemi .
Jeg vil gerne betone , at jeg med min stemme for betnkningen bl.a. sttter punkt 7 .
Jeg beder om , at der straks ivrksttes undersgelse af hvert kreatur , som slagtes p og slges fra alle slagterier i hele Den Europiske Union , for at det kan konstateres , om det er frit for BSE ( bovin spongiform encephalopati ) .
Der skal straks indfres kontrol af hvert eneste kreatur , uanset omkostningerne , for ellers vil salget af oksekd falde til under nul .
<SPEAKER ID=69 NAME="Alavanos">
Europa-Kommissionen og Rdet brer et stort ansvar for det omfang , som problemet med BSE har taget .
Ud over den negativitet , som de fremviste , da Europa-Parlamentet ppegede farerne for Storbritannien i anden fase , mens skandalen rasede i Storbritannien , blev foranstaltningerne faktisk begrnset til dette land , uden at der fandtes noget direkte program , der indebar alvorlige kontrolforanstaltninger og omstrukturering af kvgavlen p flleseuropisk plan .
Tilfldene dukkede op i Frankrig , fordi Frankrig er det eneste land i EU , som p eget initiativ har indfrt et system med omfattende kontrolforanstaltninger .
I dag hersker der fuld usikkerhed og uro over de lurende farer , som hverken forbrugerne eller de statslige myndigheder er blevet informeret om .
<P>
Der er ndvendigt straks :
<P>
at trffe foranstaltninger p flleseuropisk plan ,
<P>
at foretage en omfattende og seris kontrol af alle EU ' s dyrehold og af importerne ,
<P>
at fjerne kd- og benmel fra dyrefoderet , ikke kun til kvg og fr , men ogs til svin , fjerkr og fisk ,
<P>
at trffe foranstaltninger , s genetisk modificeret soyastivelse fra USA , Brasilien og andre steder ikke trnger ind midt i den tilbundsgende omstrukturering af kvgavlen , fr der findes fuld sikkerhed fra videnskabelig side , hvilket ikke er tilfldet i dag .
<SPEAKER ID=70 NAME="Berthu">
Debatten , der har vret frt her i gr om kogalskaben og sikkerheden for dyrefoder har isr vist den totale forvirring , hvad angr ansvar og indstilling .
<P>
De aktuelle kompetencer er delt mellem Fllesskabet , der allerede har fastlagt nogle partielle bestemmelser ( forbud mod animalske fariner som fdemiddel for drvtyggere , bestemmelserne om opvarmning af farinerne og den obligatoriske adskillelse af " materialer , der udgr en srlig risiko " ) , og staterne , der vil bevare deres ret til at indfre bestemmelser , der er tilpasset deres specifikke situation , samt retten til beskyttelse og til at reagere hurtigt for at beskytte deres befolkningers sundhed .
<P>
P dette allerede uklare grundlag er forvirringen blevet forstrket gennem et dobbelt problem , nemlig p grund af vanskeligheden ved at ensrette i hjere grad , hvad angr get kontrol , fordi visse stater ssom Tyskland ikke vil pfre deres kvgavlere ekstra omkostninger , sknt de kun i ringe grad er ramt af sygdommen .
P den anden side er det et problem at styre forskellige nationale bestemmelser . Da grnsekontrollen er s godt som forsvundet , og mrkningen ikke nvner den nationale oprindelse , risikerer vi i hj grad at komme til at spise svinekd , der er opfostret med animalske fariner , selv i et land , hvor disse er forbudt .
<P>
Vi har nu net et topml af forvirring , hvilket klart fremgik af indlggene i gr fra den franske minister Patriat og EU ' s kommissr Byrne , der forekom at vre fuldstndig desorienterede .
<P>
Denne situation afslrer , i hvor stor udstrkning ensretningen af det indre marked i de seneste r er foreget p en uansvarlig mde .
Det frste , der skal gres , er at nulstille situationen , at se nrmere p reglerne for mrkning igen , at genoprette visse nationale kontroller og at oprette nye samt hele tiden klart og praktisk at formulere EU-minimalbestemmelser , sdan at den enkelte stat har en ufravigelig ret til enten at g endnu lngere eller til at indfre beskyttelsesforanstaltninger .
<P>
Hvis vi ikke begynder at gennemfre denne tydeliggrelse af kompetencerne , at rationalisere og at anerkende nationernes forrang , vil EU som i dag blot fortstte med p en ulykkelig mde at udvande ansvaret .
<P>
Som grundlggende i sagen har min gruppe anbefalet , at der tages de strengeste forholdsregler for at bekmpe epidemien .
Men vi m ikke stoppe her .
Det er ganske udmrket at slukke ildebranden , men det er endnu bedre at srge for , den ikke bryder ud .
Det er grunden til , vi nsker at drage lren heraf p fire betydelige omrder , som vi m tage hensyn til i fremtiden .
<P>
Vi m for det frste afvise naturstridige produktionsmetoder , der uundgeligt fr eller siden frer til sdanne katastrofer .
En kvalitetslandbrugssektor koster mske en smule mere , men i virkeligheden forvandles den tilsyneladende konomi i det produktionscentrerede landbrug sig med tiden til forfrdelige omkostninger for hele samfundet .
Vi er i den forbindelse opskrmte over at se , at Kommissionen med alle midler er i gang med at genindfre en tilladelse til GMO , selv om man overhovedet ikke kender konsekvenserne , og de risikerer mske om 10 eller 20 r at fremkalde nye dramaer i lighed med kogalskaben .
<P>
For det andet kan en kvalitetslandbrugssektor , der sikrer en vis uafhngighed p fdevareomrdet , ikke overleve i EU med en fri udveksling af varer p globalt plan .
Alligevel mrker vi , at kommissr Lamy efter Seattle tripper af utlmodighed efter at starte en ny runde af internationale handelsforhandlinger og i disse indfre en landbrugsdel med det forml endnu en gang at arbejde hen imod en ny harmonisering af verdensmarkedet .
Dette kan vi ikke tillade .
<P>
For det tredje br Kommissionen overvges meget njere af staterne i de internationale forhandlinger , s der ikke p ny opstr fejlagtige manvrer - eller rettere sagt forrderi som ved Blair House- og Marrakesh-aftalerne , der ved at begrnse vores produktion af vegetabilske proteiner til fordel for amerikanerne , pressede os til som modvgt at udvikle de animalske fariner , der er rsagen til de nuvrende problemer .
Vi mener , at den kommende Nice-traktat ikke p nogen mde br give flere befjelser til Kommissionen i de internationale forhandlinger , sdan som det er planlagt for jeblikket , men tvrtimod placere den under regeringernes og de nationale parlamenters omhyggelige kontrol .
<P>
For det fjerde bliver det ndvendigt at revidere politikken for den totale afskaffelse af grnsekontrollen til bunds , idet den fremmer enhver form for smugling og gr det svrere at kontrollere sundhedsforholdene .
P samme mde bliver det ndvendigt at moderere dogmet om den frie bevgelighed for enhver pris , da dette fik Kommissionen til at true de stater , der i 1996 nskede at indfre en embargo imod det britiske oksekd og til i 1999 at slbe Frankrig for Domstolen for at have ngtet at hve samme embargo .
P trods af alt det , der sker i dag , har Kommissionen den frkhed at fastholde sin klage , og den viser dermed , i hvor hj grad den frie bevgelighed for varer for den udgr et overordnet dogme .
Hvis medlemsstaterne nsker at stoppe disse forvildelser , br de benytte sig af Nice-traktaten til p tydelig vis at genindfre en national ret til beskyttelse af hensyn til folkesundheden .
<SPEAKER ID=71 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt for denne beslutning , selv om den kommer meget sent , og selv om visse formuleringers tvetydighed gr os mistnksomme .
<P>
Vi vender os imod forsinkelsen af et totalt og generelt forbud mod produktion og anvendelse af animalske fariner , selv om man i 10 r har kendt ansvaret for forlngelsen af BSE .
<P>
I vrigt egner tvetydigheden i formuleringen af stk . 4 sig kun til at stte sprgsmlstegn ved myndighedernes vilje til med alle midler at modstte sig svig og bedrageri i fdevaresammenslutningerne , selv om det ville vre langt mere enkelt med en eneste linje at udtrykke , at produktion og anvendelse af animalske fariner var totalt forbudt .
<SPEAKER ID=72 NAME="Daul og Grossette">
Vi har stemt for denne flles beslutning .
<P>
Vi befinder os i en krisesituation , og det er ikke kun en krise i oksekdssektoren .
Vi bliver faktisk ndt til at se et reelt folkesundhedsproblem og en konomisk krise i jnene .
Det drejer sig om samtlige faser i forlbet fra " greben til gaflen " .
<P>
Forbrugerne har mistet tilliden , og for at dmme op for dette fnomen er det uomgngeligt at gentage vores opfordring til hurtigt at indfre obligatoriske BSE-sporingstest for alt kvg , og dette tiltag br ledsages af et omgende forbud mod anvendelse af animalske fariner til samtlige dyrearter p hele EU ' s landomrde .
Dette er virkelig en konkret anvendelse af forsigtighedsprincippet .
Men vi forventede for meget .
<P>
Unionen br mobilisere sig samlet , for det kan ikke tolereres , at et land indfrer strenge tiltag og bringer sin konomi i fare , mens andre fortstter som normalt med deres aktiviteter .
I vrigt findes der desvrre mange tilflde af svig , og den eneste metode til at standse dette er at forbyde disse fariner p hele EU ' s landomrde .
Det er gennem bestemmelser som disse , vi beroliger forbrugerne , og landbrugerne vil forst den solidaritetserklring , vi nsker at sende dem .
<P>
Europa-Parlamentet br lgge pres p Kommissionen , der har vret forskrmt i sine forslag under forhandlingerne .
Vi er forbavsede over , at den ikke er bevidst om problemets omfang .
<P>
Denne krise uden fortilflde gr det muligt at fremhve begrnsningerne i den flles landbrugspolitik , som man har kunnet se gennem mange r .
Det drejer sig i dag om at hjlpe landbrugerne , absolut ikke om at producere mere , men om at producere bedre .
Ogs dr forventede vi for meget .
<P>
P den anden side er der nogle , der bekymrer sig om , at vi snart vil se genetisk modificerede produkter erstatte de animalske fariner .
Men med en radikal omlgning af den flles landbrugspolitik - der nu er blevet uundgelig - gennem udvikling af vegetabilske kulturer p de jorder , der indtil nu har ligget brak , kunne vi undg at sge tilflugt i en massiv GMO-import fra USA .
<P>
Den flles landbrugspolitik br gre folkesundheden til sit prioriterede ml .
<SPEAKER ID=73 NAME="Figueiredo">
Det stigende antal tilflde i England af den nye variant af Creutzfeldt-Jacobs sygdom og situationen i Frankrig har med endnu strre styrke sat sprgsmlet om " kogalskaben " ( BSE ) p dagsordenen .
Denne sag har hele tiden vret prget af manglende gennemsigtighed og srdeles graverende tilbageholdelse af information p allerhjeste plan i nogle af EU ' s medlemsstater .
<P>
Sandheden er , at fdevaresikkerheden str p spil i forbindelse med svel " kogalskaben " som dioxinerne og de genmodificerede organismer , og det fremgr klart , at bde menneskers og dyrs sundhed bringes i fare , nr det eneste ml er at opn s stor en profit som muligt .
Forbrugerne mister tillid , og markederne for landbrugsprodukter bliver afvisende .
<P>
Uden ndringer i den flles landbrugspolitik vil problemet med fdevaresikkerheden blive vrre .
Den flles landbrugspolitik har altid befordret intensive dyrkningsmetoder , stigende " vertikalisering " af produktionen og ejendomskoncentration , frst og fremmest til fordel for de agroindustrielle interesser og de store transnationale fdevareproducenter .
<P>
Det er ikke nok med en europisk fdevaremyndighed og med punktvise lovgivningsforanstaltninger , der er positive nok , selv om de kommer sent , ssom forbud mod benmel i al slags dyrefoder , hvis problemet skal lses til bunds .
Det er bydende ndvendigt at g lngere end dt - og ndre den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=74 NAME="Muscardini">
De nylige tilflde af bovin spongiform encephalopati ( BSE ) er en kedelig bekrftelse af , at EU er bagefter med fdevaresikkerheden . Og dette efterslb er der absolut ingen undskyldning for , nr man tnker p , at anvendelse af kd- og benmel til foder lnge har vret betragtet som farligt , og at vi her i salen for lngst har taget afstand fra det , uden at der er truffet passende foranstaltninger .
Det glder derfor om s hurtigt som muligt at f indfrt nogle procedurer , der forhindrer brug af anatomiske dele , som er mistnkt for at kunne overfre virussen .
<P>
Kommissionens forslag i hvidbogen om fdevaresikkerhed , og specielt oprettelse af det agentur , som skal garantere denne sikkerhed , skal gennemfres snarest - der er nu get over et r , og agenturet er endnu ikke operativt ! - for at undg , at den spredte fgtning , regeringerne prsterer p dette omrde , kan forrsage skader , som dem , vi nu ser .
Det er meget alvorlige skader , for de gr ud over to omrder , der er tt forbundne , nemlig p den ene side menneskets sundhed og p den anden side kvgbestandens sundhed og flgelig hele kvgavlens konomi .
<P>
Vi m huske , at EU har forbudt Frankrig at fortstte embargoen mod oksekd fra Det Forenede Kongerige , og fordi der ikke er grebet ind , er Frankrig i dag udsat for den samme epidemi .
<P>
Nu er det imidlertid ndvendigt , at Kommissionen forbyder brug af kd- og benmel i foder og angiver , hvilke procedurer der med den viden , vi har i dag , er mest sikre til destruktion af de dele , der anses for farlige , ssom hjerne og knoglemarv .
Mens vi afventer mere sikker viden fra videnskabeligt hold , vil det vre hensigtsmssigt ogs at destruere okseskrogene for at f den bedst mulige beskyttelse af menneskets sundhed .
<P>
De BSE-tilflde , der er konstateret i Frankrig , er ligesom dioxinkyllingerne i Belgien de sidste tegn p , at man lnge har taget det alt for lemfldigt .
Nogle regeringer har af frygt for at sprede panik blandt borgerne eller for at undg handelskatastrofer undladt at opfylde deres informationspligt over for Kommissionen i rette tid eller har ved de frste faretegn undladt straks at standse forbruget af de pgldende produkter samt at forbyde eksporten .
Vi m tage skarpt afstand fra denne lemfldighed , og for at undg , at noget lignende gentager sig , er der brug for at f indfrt et regelst med gyldighed for alle EU ' s stater .
Det er fuldstndig meningslst at ville have et flles marked til at fungere uden flles regler for noget s vigtigt som menneskets sundhed .
<P>
P baggrund af denne usikkerhed er det helt naturligt , at borgerne reagerer med frygt og med at ngte at spise de produkter , som er under mistanke for at vre sundhedsfarlige .
Det er samtidig et tegn p mistillid over for Den Europiske Union , som i borgernes jne ikke er i stand til at garantere , at de fdevarer , der markedsfres , er sikre .
For at give borgerne tilliden tilbage samt naturligvis for at beskytte deres sundhed er det absolut ndvendigt , at der hurtigt trffes nogle afgrelser for at n frem til flles regler p dette omrde og for meget hurtigt at gre de videnskabelige instanser og tilsynsorganer , der skal overvge fdevaresikkerheden , funktionsdygtige .
Forbuddet mod anvendelse af kd- og benmel til foder er blot det frste skridt p vejen .
<SPEAKER ID=75 NAME="Raymond">
En psykose bemgtiger sig forbrugerne af kd og rammer i flng den traditionelle og mere kvalitetsbetonede produktion , der i vrigt ikke anvender animalske fariner .
De begrnsninger , der er plagt forskellige sektorer , isr i Frankrig , for at garantere kvaliteten og produkternes sporbarhed , er allerede blevet skadet gennem tabet af forbrugernes tillid , ikke blot til produkterne , men ogs til de systemer , der skal garantere dem , idet produkterne mrket med AOC , IGP osv. ogs er berrt .
<P>
Vi kan ikke tillade , at man delgger hele sektorer .
Det er ndvendigt at styrke den sanitre kontrol , plgge en procedure for systematisk sporing af BSE og forbyde anvendelse af proteiner af animalsk oprindelse .
Det er her , EU finder hele sin legitimitet , og det br spille sin retmssige rolle .
Landenes indsats vil fortsat vre forgves , hvis ikke de samme krav stilles til importprodukter fra EU eller fra tredjelande .
<P>
Et forbud mod animalske fariner i dyrefoder er ndvendigt i dag i mangel af at kunne sikre en sporing af anvendte stoffer , men det rejser en rkke problemer .
Skal vi brnde dem eller opbevare dem ?
Det forudstter i givet fald , at der opfres fabrikker , der er specialiserede i at styre indvirkningen p miljet .
Skal vi erstatte dem , og skal det i s fald vre jeblikkeligt med importerede oleoproteiner uden at kunne skelne , hvorvidt de forskellige partier kommer fra genetisk modificerede arter ?
Det er bydende ndvendigt at genstarte forhandlingerne i WTO , sledes at EU ' s landbrugere fr mulighed for at ge deres produktion af vegetabilske proteiner .
Landbrugerne kan ikke klare denne krise alene . Der m gennemfres en ledsagende plan for kvgavl samt foranstaltninger for at genvinde forbrugernes tillid .
Dette hnger ligeledes sammen med politikernes ansvar for at tage hensyn til de menneskelige situationer , der er opstet p grund af disse vanskeligheder .
<P>
Tiden er inde til en overordnet diskussion .
En gennemgang af hvidbogen om fdevaresikkerhed er lejligheden .
Lad os udnytte den .
<SPEAKER ID=76 NAME="Souchet">
Forhandlingerne i gr om kogalskabskrisen var meget eksemplariske .
<P>
Jeg vil lige minde om den afgrende rolle , UEN-Gruppen har spillet for , at den overhovedet kunne finde sted , samt det meget sammenhngende forslag til beslutning , vi har fremlagt .
Vi accepterede til slut at st som medforfatter til forslaget til flles beslutning , og vi er meget tilfredse med , at det blev vedtaget med et meget stort flertal trods dets utilstrkkeligheder og svagheder .
Vi beklager p den anden side meget , at de ndringsforslag , vores gruppe stillede , ikke blev vedtaget .
<P>
Det forekommer os i vrigt at vre uomgngeligt , at Fllesskabets budget bidrager til at gennemfre de nye sikkerhedstiltag , der er plagt kvgavlerne , herunder isr samtlige operatrer i oksekdssektoren , der er hrdt ramt af tabet af forbrugernes tillid .
Det er mindst lige s ndvendigt at krve en jeblikkelig genbning af WTO-forhandlingerne om oleoproteiner fra Marrakesh-aftalerne , der stiller EU ' s producenter meget drligt , s vi kan undg , at et forbud mod animalske fariner frer til en massiv import af oleoproteiner , der kan indeholde genetisk modificerede organismer .
<P>
Forhandlingerne viste i gr isr klart omfanget af meningsforskelle med hensyn til , hvordan man bedst klarer krisen . Der er forskellige opfattelser blandt medlemsstaterne , i politikernes forskellige grader af modtagelighed og blandt EU ' s organer .
Der er dybe uoverensstemmelser angende de animalske fariner og ligeledes angende testene .
<P>
Men vi str over for et absolut grundlggende sikkerhedsproblem , der glder vores befolkningers sundhed og selve fremtiden for et helt konomisk omrde , der spiller en afgrende rolle for den sociale balance i en rkke af vores medlemsstater .
<P>
Vi kan alts ikke over for denne krise stille os tilfredse med halve lsninger eller kompromisbestemmelser , hvilket vil sige aldeles utilstrkkelige koncepter , nr det glder om at anvende forsigtighedsprincippet og gennemfre relevante tiltag for en maksimal sikkerhed til fordel for vores befolkninger .
<P>
Forhandlingerne viste , i hvor stor udstrkning Rdets formandskab og Kommissionen trasker rundt i sagen .
Det var en smule patetisk at hre , hvordan Rdets formandskab gik op i en overdragelse af ansvaret ved at lgge sit helbred i hnderne p den kommende " EU-myndighed " for fdevaresikkerhed , som om det i sig selv var noget som helst ml for absolut serisitet , at det var en EU-myndighed .
<P>
De gensidige beskyldninger , der prgede forhandlingerne i gr ( Det er Rdets skyld !
Det er medlemsstaternes skyld !
) , viser , i hvor hj grad EU-maskineriet reelt fungerer som et system for gensidig fralgning af ansvaret til skade for forhandlingernes unikke tema , nemlig en effektiv beskyttelse af vores befolkningers sundhed .
<P>
Kommissionen har skullet taget hensyn til den brede vifte af forskellige meninger om , hvilke midler der skulle anvendes for at dmme op for krisen .
Den fandt det rigtigt at latterliggre de beskyttelsesforanstaltninger , visse medlemsstater havde besluttet , og talte isr om " magi " i forbindelse med et totalt forbud mod animalske fariner .
Samtidig med , at den sagde fra over for visse medlemsstaters eftergivenhed , udtalte den dog p intet tidspunkt , at den havde opgivet at slbe Frankrig for Domstolen , fordi landet med en del fasthed havde opretholdt embargoen imod det britiske oksekd .
<P>
Kommissionen har jensynligt kun planer om at gennemfre gennemsnitstiltag , der giver de lande , der krver mest sikkerhed , ikke et " mere " , men et " mindre " , hvilket i subsidiaritetsprincippets navn kan give medlemsstaterne frihed til at gennemfre de ndvendige tiltag , de har behov for for effektivt at kunne beskytte og sikre deres befolkninger i henhold til deres offentlige opinion , deres politiske vilje , epidemiens omfang i det enkelte land samt den placering , de pgldende sektorer har i deres konomi og deres samfund .
<P>
Samtlige EU ' s instansers ( Rdet , Kommissionen og Parlamentet ) manglende evne til at fastlgge en relevant EU-politik , der opfylder behovet for sikkerhed i de medlemsstater , der er mest berrte , vil fre til en rkke hierarkiske problemer mellem begrnsningerne fra det indre marked og vores befolkningers krav om sundhed og sikkerhed .
<P>
Hvordan skal vi f.eks. give de franske forbrugere tilliden tilbage og undg et sammenbrud i de sektorer , der er knyttet til kvgavlen , hvis vi p den ene side fuldstndigt forbyder de franske kvgavlere at anvende animalske fariner , og vi samtidig tillader import af kd fra medlemsstater , der fortstter med at fodre deres dyr med animalske fariner , og som ngter at gennemfre test ?
<P>
Man m fuldt ud respektere viljen hos de medlemsstater , der nsker at placere fdevaresikkerheden og deres forbrugeres sundhed over enhver anden interesse , deres vilje til at prioritere videnskabeligt underbyggede beslutninger og forsigtighedsprincippet i henhold til de tiltag , der vil blive ivrksat ved at tage gennemsnittet af de forskellige partneres holdninger og isr de mest eftergivende .
I modsat fald vil det st helt klart , at det ikke er subsidiaritetsprincippet , der styrer EU ' s instansers adfrd .
<P>
Betnkning af Blokland ( A5-0321 / 2000 )
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som vi alle ved , er bekmpelse af luftforurening en meget vigtig sag .
rsagen til den er frst og fremmmest de store industrivirksomheder , f.eks. affaldsforbrndingsanlg , som igen er en flge af affaldsprodukter fra anden industrivirksomhed og fra de europiske borgeres daglige aktiviteter .
Jeg har stemt for direktivet , men jeg vil gerne understrege , at jeg med min stemme ogs opfordrer Den Europiske Union til at gre en indsats for dem , der indnder den skadelige luft , som produceres af industrien , og isr at gre noget for de arbejdstagere , der er beskftiget i disse sektorer .
Der ville vre god konsekvens i at nedstte arbejdstiden for dem , der arbejder i forurenende virksomheder .
Nr virksomheder forurener det ydre milj , kan man forestille sig , hvordan miljet er inde i fabrikkerne !
<SPEAKER ID=78 NAME="Caudron">
Vi str nu ved afslutningen af en lang proces , der sigter p at vedtage et direktiv om affaldsforbrnding .
<P>
Kommissionens forslag er fra 1998 , men mange uoverensstemmelser mellem Parlamentet og Rdet har frt til indkaldelse af Forligsudvalget den 11. oktober .
Vi udtaler os i dag om teksten , der er resultatet af dette forligsmde .
<P>
Jeg skal minde Dem om , at direktivet dkker forbrnding og medforbrnding .
Disse to metoder for affaldsbehandling br indg i en overordnet strategi , der omfatter forebyggelse , genvinding og genbrug af affald , en koordineret strategi p EU-niveau .
<P>
Jeg har under forhandlingerne ved Europa-Parlamentets to behandlinger givet udtryk for min tvivl og bekymring over at behandle farligt og ikke farligt affald i det samme direktiv .
Det er en helt igennem legitim bekymring , der har fet Parlamentet til i srlig grad at vre p vagt og at fremstte ndringsforslag med henblik p at fastlgge strenge rammer for alt , hvad der har at gre med forbrnding og medforbrnding .
Vi er efter langvarige diskussioner med Rdet blevet stillet tilfreds p adskillige punkter .
<P>
Sledes er grnsevrdierne for medforbrnding , der generelt foregr i cementovne , blevet fastlagt i et bilag .
Men hvis mere end 40 % af det affald , der forbrndes p sdanne vrker , bestr af farligt affald eller blandet ubehandlet kommunalt affald , skal vrkerne leve op til nogle strengere standarder , der er beskrevet i et andet bilag om forbrnding .
<P>
Europa-Kommissionen nskede at udelukke vegetabilsk affald fra landbruget samt skovbrugs- og fdevareindustrien .
Ved andenbehandlingen tilfjede Parlamentet affald af fibre fra produktionen af papirmasse , rmateriale og papir fremstillet af papirmasse , nr dette affald er beregnet til medforbrnding .
Det lykkedes at blive enige om dette punkt under forliget .
Parlamentet har endvidere haft held til at fastholde et andet punkt , nemlig at de vrker , der forbrnder radioaktivt affald , skal vre totalt udelukkede fra direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Parlamentet har ogs opnet en fastere ramme for driften af forbrndingsanlg samt en forbedret adgang for offentligheden til at f oplysninger .
<P>
Jeg vil slutte med igen at fastholde , at en generaliseret udnyttelse af farligt affald ikke skal medfre , at vi vnner os til produktionen af dette affald .
Vores prioritet er og br fortsat vre at forebygge produktionen af affald i overensstemmelse med det vedtagne grundlag i EU ' s strategi p dette omrde .
<SPEAKER ID=79 NAME="Crowley">
Man er i Den Europiske Union alvorligt bekymret for , at der ikke bliver gjort nok for at gennemfre de nye forslag vedrrende affaldshndtering .
De 370 millioner EU-borgere krver handling i denne sag og det med rette .
Der produceres over 1 kg affald pr. person om dagen i Europa .
Der produceres 2 milliarder ton affald i EU om ret .
Dette kan ikke fortstte for evigt .
<P>
Den Europiske Union skal vre afklaret omkring t aspekt for at lse problemerne med bortskaffelse af affald .
Der er ingen fremtid i , at bortskaffelse af affald plgges de lokale myndigheder overalt i Den Europiske Union , som s sger efter nye lossepladser .
Der er stigende bekymring for de reelle miljkonsekvenser for lossepladser generelt .
Jeg deler denne bekymring .
Jeg mener , at kun et vsentligt skift fra lossepladser til mere integrerede planer for affaldshndtering er tilstrkkeligt .
<P>
Europa-Parlamentet er i de seneste r get forrest i udarbejdelsen af nye strategier for affaldshndtering .
Jeg sttter direktivets ml , som vi drfter i dag , nemlig at mindske de negative virkninger for miljet og folkesundheden ved forbrnding ved at nedstte emissionerne af de vigtigste forurenende stoffer betydeligt .
Det er desuden en del af Den Europiske Unions mere generelle miljpolitik , som har til hensigt at nedbringe anvendelsen af forurenende stoffer i alle erhvervssektorer i Europa , hvilket er i overensstemmelse med forpligtelserne i Kyoto-aftalen .
<P>
Den Europiske Union sttter fuldt ud de strenge og ambitise , men realistiske genbrugs- og genvindingsml , som den irske regering har fastsat .
Disse ml , som skal ns i lbet af de kommende 15 r , omfatter bl.a. en divergens p 50 % for det samlede husholdningsaffald fra lossepladser , en reduktion p mindst 65 % for biologisk nedbrydeligt affald , som i jeblikket sendes p losseplads , og etablering af faciliteter til affaldsgenvinding , der anvender miljvenlige teknologier , og som kan behandle op til 300.000 ton biologisk nedbrydeligt affald om ret .
<P>
Alle disse tiltag afspejler en ndring i befolkningens holdning til affaldshndtering .
Lossepladsernes dage er talte , og der skal fokuseres p mere miljvenlige teknologier .
<P>
Betnkning af Figueiredo ( A5-0307 / 2000 )
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg har stemt for Figueiredo-betnkningen om bekmpelse af social udstdelse og fattigdom , som der str i selve betnkningen .
Men jeg m sige , at jeg er chokeret og oprrt over en del af afstemningerne om nogle af ndringsforslagene .
Jeg er fuldstndig overbevist om , at det er regeringerne i de 15 stater , der har ansvaret for 99 % af den sociale marginalisering og fattigdommen .
De har lnge konkurreret om at forge den sociale udstdelse og fattigdommen , og det bliver de ved med .
Hvis f.eks. pensionerne var store nok til , at man kunne leve af dem , ville der vre frre fattige .
Hvorfor stemte De i Det Europiske Folkepartis Gruppe imod Fatuzzos ndringsforslag - stillet af mig personligt - som konstaterede , at fattigdom bl.a. skyldes de lave pensioner ?
Det finder jeg meget forkasteligt , og jeg hber , De kommer p bedre tanker ved de nste afstemninger .
<SPEAKER ID=81 NAME="Alavanos">
Figueiredo-betnkningen kan vise sig at blive et meget vigtigt bidrag til bekmpelsen af social udstdelse gennem udviklingen af et samarbejde mellem medlemsstaterne i den retning .
<P>
Derfor skal Rdet srge for :
<P>
at ge finansieringen af programmet betydeligt ,
<P>
at indfre en specifik tidsplan for de nationale programmer ,
<P>
at de relevante politikker bliver tilpasset forsget p at inkorporere de sociale grupper med srlige behov ,
<P>
at inkludere de nye former for udstdelse ssom udstdelse fra videnssamfundet ,
<P>
at de sociale parter og i srdeleshed reprsentanterne for de udsatte grupper , som programmet er vendt imod , deltager i processerne ,
<P>
at programmet har brnefattigdom samt kvinder og ldre som frsteprioritet ,
<P>
at skabe et netvrk p europisk plan til registrering , udvikling , fremme og justering af programmet mod social udstdelse .
<SPEAKER ID=82 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har afholdt os fra at stemme om denne betnkning , selv efter ndringerne .
Den vigtigste grund til , at vi ikke har stemt imod , ligger i visse gode intentioner , forfatteren har givet udtryk for .
Men desvrre frer man ikke politik med gode intentioner , og det ville da blot vre tomme ord .
<P>
Vi har officielt 65 millioner fattige i EU , 18 % af befolkningen .
Det betyder , at en vsentlig del af arbejderklassen i et af de rigeste omrder i verden er forvist til elendige forhold .
Det er nemlig ikke en ulykke , hvis rsag vi ikke kender , der har skabt 65 millioner fattige , men i stedet en privilegeret kapitalistklasses grdighed , der for at ge virksomhedernes indtjening og brsernes aktiekurser nedlgger arbejdspladser , lukker fabrikker og dermed sender 15 millioner kvinder og mnd ud i arbejdslshed , hvilket skaber pres p samtlige lnninger og frer til , at de laveste bliver utilstrkkelige til at opretholde livet med .
<P>
Betnkningen arbejder med en budgetramme p 100 millioner euro over fem r for at reducere fattigdommen .
Det giver 1,5 euro pr. fattig i EU !
Selv som velgrenhed er det latterligt for ikke at nvne , at fattigdom ikke er et velgrenhedsproblem .
<P>
Vi er fuldt ud bevidste om , at hverken en betnkning eller en afstemning , end ikke i Europa-Parlamentet , kan ndre denne situation .
Men betnkningen kunne i det mindste have nvnt de ansvarlige .
<P>
Selv om vi ikke har stemt imod , har vi heller ikke stemt for betnkningen , idet dens konkrete forslag ikke alene er utilstrkkelige , den skjuler desvrre ogs , at den ikke bekmper kernen i udnyttelsen , den virkelige rsag til arbejderklassens fattigdom .
<SPEAKER ID=83 NAME="Caudron">
Dette program til bekmpelse af den sociale udstdelse er en af prioriteterne for det franske formandskab , der har gjort det sociale EU til den rde trd i sine forslag .
<P>
Jeg vil minde Dem om , at man i Lissabon fastlagde en strategi for den sociale integration i EU .
<P>
Jeg hilser dette initiativ velkomment . Det opfylder vores borgeres og EU ' s borgeres forventninger .
Selv om vi br glde os over , at vksten er vendt tilbage , og ledigheden falder , br vi ikke skjule det vedvarende i eller rettere sagt forvrringen af ulighederne ! Den sociale udstdelse er et helt reelt fnomen , hvilket Eurostats tal vidner om .
Omkring 18 % af EU ' s befolkninger lever for mindre end 60 % af den nationale gennemsnitlige indkomst , en grnse , der er sat for at mle den relative fattigdom , hvilket igen vil sige , at ca . 65 millioner personer har en meget spinkel indkomst .
<P>
Selv om arbejdslshedstallet er faldet , findes der stadig 16 millioner uden beskftigelse i EU .
Hvis arbejdslsheden i vrigt stadig er den vigtigste rsag til den sociale udstdelse , vil det alts sige , at usikre arbejdsforhold og en lav ln udgr store forhindringer for en fuldstndig integration i samfundet .
<P>
Et for stort antal af vores medborgere efterlades uden for systemet .
Det er grunden til , vi nu m tage mlrettede initiativer , hvad angr social sikring og adgang til offentlige tjenesteydelser inden for sundhed , uddannelse , boliger osv .
<P>
Jeg sttter uden forbehold forslaget om at ivrkstte en ny Luxembourg-procedure inden for den sociale udstdelse med nationale retningslinjer og handlingsplaner .
Vi kan jo se alle fordelene ved denne metode p beskftigelsesomrdet .
<P>
Det Europiske Rd i Lissabon satte som ml for EU , at det skal udvikle sig til et samfund , der bygger p konkurrencedygtig og omfattende viden .
Dette kan ikke lade sig gre uden en vsentlig indsats for at garantere enhver adgang til uddannelse , de nye informationsteknologier og kommunikation samt til de nye netvrk for telekommunikation .
Universelle tjenesteydelser spiller en stor rolle p dette omrde .
<P>
P mdet i Nice hber jeg , medlemsstaterne vil sende et kraftigt signal om deres politiske vilje til at forpligte sig til en overordnet strategi , der styrker den sociale model i EU gennem vedtagelsen af den sociale agenda og chartret om grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=84 NAME="Crowley">
Hovedformlet med denne betnkning er at sttte et fllesskabshandlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekmpelse af social udstdelse .
Jeg mener , at det bde er klogt og meget nyttigt at oprette et sdant fllesskabshandlingsprogram .
Vi nsker ikke at opbygge et todelt Europa bestende af rige og fattige .
Vi nsker ikke at understrege klften mellem rig og fattig .
<P>
Det er en kendsgerning , at langtidsledigheden og ungdomsarbejdslsheden er ret koncentreret i srlige omrder i Den Europiske Union .
Den er koncentreret i srlige omrder i landdistrikter og byomrder i Den Europiske Union .
Udarbejdelse af initiativer til bekmpelse af problemerne med social udstdelse og for at give hb til og muligheder for de drligt stillede i samfundet skal vre en helt central politik hos alle regeringerne i EU p nuvrende tidspunkt .
<P>
Principperne bag dette program er at skabe en ben koordineringsmetode mellem medlemsstaterne , som skal hjlpe med til at udrydde fattigdom og social udstdelse .
Det opns ved at opstille specifikke ml , som skal integreres i de nationale handlingsplaner , og ved at gennemfre politikker til fremme af lige muligheder .
Jeg mener , at ordfreren har ret , nr han opfordrer de offentlige myndigheder , arbejdsmarkedets parter og det civile samfund til get deltagelse i foranstaltninger til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse p nuvrende tidspunkt .
<P>
Som flge af Amsterdam-traktaten skal alle regeringerne i EU fremsende nye handlingsplaner for beskftigelsen til Europa-Kommissionen med henblik p evaluering og overvejelse .
Europa-Kommissionen skal evaluere alle disse planer for at se , hvor stor succes regeringerne i EU har i forbindelse med bekmpelsen af social udstdelse .
Vi skal tage ved lre af hinanden p dette srlige omrde .
Ellers bliver klften mellem rig og fattig bredere i EU .
<P>
I den sammenhng bifalder jeg de centrale bestemmelser i dagsordenen for socialpolitikken 2000-2005 , som Europa-Kommissionen offentliggjorde for nylig .
Den giver arbejdsmarkedets parter i EU en strre rolle i forbindelse med udarbejdelsen af forskellige EU-direktiver og -forordninger .
Forholdet mellem arbejdsmarkedets parter forbedres .
Der vil fortsat vre national og europisk sttte til lokale jobskabelsesprogrammer .
Der bliver ogs bedre koordinering af politikker inden for informationssamfundet , moderne telekommunikationstjenester og internetrelaterede aktiviteter .
<P>
Irland har et ret avanceret system af sociale og beskftigelsesmssige rettigheder , og mange EU-direktiver udarbejdes p basis af den irske model inden for socialt partnerskab og forholdet mellem arbejdsmarkedets parter .
<SPEAKER ID=85 NAME="Darras">
18 % i EU eller 61 millioner lever for mindre end 60 % af den nationale gennemsnitsindkomst ( indfrt lavindkomstgrnse , der skal mle den relative fattigdom ) .
<P>
Denne oplysning burde i sig selv vre nok til at f os til at handle , og det er , hvad stats- og regeringscheferne har gjort i Lissabon ved for frste gang at stte fattigdommen og udstdelsen p EU ' s dagsorden .
EU kan kun vre konomisk strk , hvis det er socialt retfrdigt , og vi kan kun glde os over dette fremskridt .
<P>
Derfor kan jeg kun stemme for betnkningen fra vores kollega , der ikke blot godkender Kommissionens forslag , men som ogs styrker indholdet .
Betnkningen anmoder om , at man udarbejder kvalitative og kvantitative indikatorer for den sociale udstdelse .
Det er grundlggende , at vi i Unionens 15 stater kan tale om det samme med identiske data .
Endvidere anmoder betnkningen medlemsstaterne om at vre mere energiske og at faststte prcise ml , nr de udarbejder deres nationale handlingsplaner .
<P>
Den bne koordinationsmetode tages op med en opfordring til dialog mellem de pgldende aktrer ( arbejdsmarkedets parter , ngo ' er , lokale og regionale myndigheder osv . ) og til at oprette netvrk .
Som afslutning kan jeg sige , at den budgetramme , Udvalget om Sociale Anliggender har foreslet , belber sig til 100 millioner euro i stedet for de 70 , Kommissionen havde foreslet .
<P>
Alt i alt drejer det sig om et skridt fremad , som vi er ndt til at bekrfte og fremme . De konomiske fremskridt er bestemt ikke tilstrkkelige til at sikre borgerne en bedre livskvalitet .
<SPEAKER ID=86 NAME="Krivine">
Denne betnkning har det fortrin , at den afslrer den sande natur i EU ' s aktuelle samarbejde : 62 millioner fattige og 18 millioner arbejdslse .
<P>
De igangvrende omlgninger og fusioner frer til nye afskedigelsesplaner .
Selv om den konomiske vkst er kraftig , og arbejdslsheden ser ud til at falde , beskytter det ikke i dag mod udelukkelsen fra at have et arbejde .
De " fattige arbejdere " , hvoraf hovedparten er kvinder , der arbejder p deltid til en lav ln og under srdeles usikre forhold , slutter sig til rkkerne af elendige , som de officielle taler om opsvinget hovmodigt ignorerer .
<P>
Et kvalitetsbetonet arbejde , plejefaciliteter , en bolig og en uddannelse er elementre rettigheder , der , hvis de var bindende for arbejdsgiverne og staterne , kunne beskytte mod den sociale udstdelse .
Det er grunden til , at vi vil stemme imod denne betnkning om bekmpelse af udstdelsen .
<P>
I vrigt havde de medlemmer af Parlamentet , der godkender denne tekst i dag , ikke den samme solidaritetens klarhed i gr , da de stemte om et charter uden sociale rettigheder , der ved at forvise bekmpelsen af udstdelse til et niveau p linje med bistand , udgr et tilbageskridt i forhold til en stor del af den gldende lovgivning .
For at bekmpe udstdelsen ville det f.eks. vre mere effektivt at faststte en garanteret minimumsln p EU-plan .
<SPEAKER ID=87 NAME="Martin, David W">
Lissabon-topmdet om beskftigelse , konomisk reform og social samhrighed den 23.-24. marts 2000 satte p ny fattigdom og social udstdelse p Unionens dagsorden for frste gang i lang tid .
Kommissionens forslag til et program for bekmpelse af social udstdelse overholder Rdets opfordring til at forelgge et initiativ om samarbejde p dette omrde inden juni 2000 .
<P>
I henhold til Eurostat har ca . 18 % af befolkningen i EU en indkomst p under 60 % af det nationale gennemsnit ( idet udgangspunktet er lavindkomst som mlestok for relativ fattigdom ) .
<P>
Kommissionens forslag om et fllesskabshandlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekmpelse af social udstdelse ( 2001-2005 ) skal skabe strre forstelse for social udstdelse , fremme integreringen og udvikle prioriteter i forbindelse med specifikke mlgrupper .
Denne strategi skal gennemfres via tre indsatsomrder .
Indsatsomrde 1 : analyse af srtrk , rsager , processer og tendenser i forbindelse med social udstdelse , indsatsomrde 2 : samarbejde om indsatsen og udveksling af oplysninger og bedste praksis , indsatsomrde 3 : fremme af en dialog , der inddrager de forskellige involverede parter .
Den bne koordineringsmetode fremhves og afspejler nrhedsprincippet , samtidig med at alle relevante aktrer involveres .
<P>
Det hele bifaldes , men p linje med ordfreren mener jeg , at programmet kunne blive mere gennemgribende .
Jeg sttter hans ndringsforslag .
<SPEAKER ID=88 NAME="Titley">
Jeg bifalder denne betnkning , som tilskynder til get finansiering til de foreslede europiske programmer til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse .
Det er altafgrende , at medlemsstaterne samarbejder om at tackle de rodfstede problemer p tvrs af hele EU , men isr i min egen valgkreds i Nordvestengland .
Moss Side og Salford hrer blandt de mest ugunstigt stillede indre byomrder i hele Europa .
<P>
Vi er desvrre alt for bekendt med de omfattende problemer , som de fattige omrder str over for - afsavn , social udstdelse , arbejdslshed , kriminalitet og narkomisbrug , men med hjlp fra europiske ordninger til bekmpelse af udstdelse og europisk konomisk sttte kan lokalsamfundene begynde at frigre sig fra den onde cirkel .
<P>
Den britiske Labour-regering har frt an i bekmpelsen af fattigdom og social udstdelse .
For tre r siden etablerede premierministeren Social Exclusion Unit , der koordinerer regeringens tiltag til at reducere social udstdelse ved at udarbejde flles lsninger p flles problemer .
Social Exclusion Unit samarbejder med andre enheder med stor indflydelse p social udstdelse .
Jeg bifalder fuldt ud dette nye tiltag , som har gavnet mange unge , isr via kraftige tiltag mod pjkkeri og udelukkelse fra skolen , hjemlshed , graviditet blandt teenagere og sttte til de 16-18-rige , som ikke er under uddannelse eller i beskftigelse .
<P>
Det er et fantastisk godt eksempel p Labour-regeringens fordele til den almindelige borger .
Med en ny , gennemgribende tilgang er jeg fuldstndig overbevist om , at vi ikke blot kan komme over det kritiske punkt , men ogs n mllinjen og med tiden fuldstndig afskaffe fattigdom og social udstdelse i den nordvestlige del .
<P>
Betnkning af Rothe ( A5-0320 / 2000 )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Ebner">
Hr. formand , jeg har hverken stemt for eller imod af en helt prcis grund , nemlig at denne betnkning efter min opfattelse ikke indeholder de miljmssige fremskridt , jeg hbede og nskede .
Derimod har jeg stemt for alle de ndringsforslag , der vil fremme brugen af alternative energikilder , men jeg havde hbet , man var kommet et godt stykke lngere .
Jeg ved udmrket , det er svrt , og at denne betnkning gr i den rigtige retning . Men der er virkelig brug for en yderligere indsats , og derfor hber jeg , at der bde p nationalt og europisk plan vil blive satset kraftigere p alternativ energipolitik .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , vi str med Rothe-betnkningen - i hvert fald med den deri beskrevne plankonomi for sttteforanstaltninger til vedvarende energi - over for at beg nogle graverende energipolitiske fejl p langt sigt i og for Europa .
Derfor forkastede jeg betnkningen .
En energipolitik skal vre fremtidsorienteret , bredygtig og markedskonomisk .
Det , man nsker i betnkningen , er det stik modsatte .
<P>
At give permanent sttte til vindenergi , biomasse og solenergi er at g den gale vej , og det er absolut symbolsk politik .
Der gives milliarder i sttte til f mennesker , der skmmer landskabet med deres vindmller .
Der findes nu anlg med mere end 60 rotorer , der krver plads svarende til tusinde fodboldbaner .
De , der bliver snydt , er forbrugerne og industriomrdet Europa , hvor fordelene ved vores politik om liberalisering af elektricitetsmarkederne igen fratages os som flge af denne politik .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg har stemt for betnkningen om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder .
Jeg gr klart ind for energibesparelser , for dem har vi hrdt brug for . P den anden side har de gamle og pensionisterne hrdt brug for energi , helst sdan at vi hele tiden har den til rdighed .
Jeg kommer til at tnke p de kolde ntter og de kolde vinterdage i Europa , svel i nord som i syd , hvor mange gamle desvrre er ndt til at slukke for varmen , fordi de ikke har rd til den .
<P>
Som et fint eksempel p besparelser kan jeg nvne den italienske by Brescia , hvor der produceres fjernvarme ved affaldsforbrnding . P den mde produceres der samtidig elektricitet og varme , som sendes ud i hjemmene til alle Brescias borgere .
Gid dette system m blive udbredt i alle byer i Europa .
<SPEAKER ID=92 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi bestrider p ingen mde det nyttige i at " fremme produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder " .
S meget desto bedre , hvis det oven i kbet kan skabe 500.000 arbejdspladser , som betnkningen hvder .
<P>
Vi ser heller ingen problemer i , at forskningen p dette omrde eller selve realiseringen af disse elektricitetskilder stttes , s forbrugerne ikke tver med at vlge dem frem for elektricitet produceret via en mere forurenende fremgangsmde .
<P>
Men hvorfor skal denne sttte fre til en privat indtjening ?
Det er tilfldet i dag , idet den afsatte sttte gr til private virksomheder , der arbejder med forskning eller kommercialisering , herunder sammenslutninger som Total nergie , Shell Solaire , ABB Alstom Power , Dalkia , der er en filial af Vivendi , Arthur Andersen , Tiru , der er en flles filial af Suez-Lyonnaise vandvrker og Vivendi , samt andre industrigrupper , der skaber tilstrkkeligt store fortjenester til , at man ikke endnu en gang behver at bede skatteyderne om hjlp .
<P>
Produktion og distribution af elektricitet br vre en offentlig tjenesteydelse .
Hvorfor kan staterne eller EU ' s institutioner da ikke oprette et system og tage ansvaret for denne offentlige ydelse og direkte anstte de 500.000 arbejdere , der er behov for ?
Med den konomi , det skaber , og uden at skulle betale fortjeneste til aktionrerne i en privat virksomhed bliver det muligt at betale ordentlige lnninger og sikre en anstndig offentlig elektricitetsservice .
<SPEAKER ID=93 NAME="Caudron">
I aftes var vi mange under plenardebatten , der udtalte os om det ndvendige i at fremme de vedvarende energikilder , selv om det er op til konferencen i Haag om opvarmningen af klimaet .
Videnskabsmnd og klimatologer lgger i stadig mindre grad skjul p deres frygt for konsekvenserne af drivhusgasserne , og selv borgerne begynder at blive klar over det .
<P>
Disse forudsigelser , der er dramatiske p kort sigt , br overbevise os om det ndvendige i p EU-plan og globalt plan at vedtage klare og mlrettede tiltag , der egner sig til at bremse denne forringelse af miljkvaliteten .
<P>
Kommissionens forslag og Rothe-betnkningen , som vi har stemt om i dag , gr i den retning i og med , at det drejer sig om at fremme de vedvarende energikilder , der er alternative , og som respekterer miljet under produktionen af elektricitet .
<P>
Forslaget flger op p Kommissionens meddelelser og Parlamentets anmodning om at gennemfre et strre fremskridt p vejen mod at konkretisere hvidbogens ml om at fordoble andelen af vedvarende energi til forbrug inden 2020 .
<P>
Medlemsstaterne br nu sl ind p denne vej for at overholde de miljml , de selv har skrevet under p svel p EU-plan som p internationalt plan , men ogs for at sikre deres energimssige uafhngighed og forsyningssikkerhed .
Afhngigheden , der ligger p omkring 50 % for Unionen samlet set , risikerer at overstige 70 % inden 2020 , hvis vi ikke udvikler de vedvarende energikilder .
<P>
EU er i dag frende i installationer p forskellige omrder inden for produktion af energi .
<P>
Hvis Unionen nsker at forblive konkurrencedygtig i denne sektor , bliver den ndt til at bidrage hetil ved at anvende og udvikle de pgldende teknologier , hvilket indebrer betydelige offentlige finansieringer .
<P>
Af alle disse grunde og fordi Rothe-betnkningen er fremragende , har jeg stemt for den i hbet om , at Kommissionen og Rdet vil flge os .
<SPEAKER ID=94 NAME="Goebbels">
Jeg gr naturligvis ind for aktivt at fremme de vedvarende energikilder .
Det er de teknologiske fremskridt , der frer til , at de " blde " energikilder udvikler sig , ikke de ideologiske principandragender .
Det er ikke nok at fastlgge ambitise ml og gre det obligatorisk for staterne at gennemfre dem .
Det er ogs ndvendigt , at staterne har midlerne til at gre det .
Visse forslag fra Europa-Parlamentet er urealistiske og vil ikke modtage min sttte .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
- ( FI ) Kommissionens ml er at fordoble andelen af forbrugen af vedvarende energikilder fr 2010 .
Vedvarende energikilder udgr en meget vigtig del af en effektiv strategi for klimabeskyttelse .
<P>
I Finland er trv en vigtig vedvarende energikilde , hvis andel af anvendte brndstoffer er p 6 % .
Modsat Centraleuropa findes der meget trv i et nordligt land som Finland .
Det er ogs konstateret af internationale eksperter , at trv er et vigtigt biomassebrndstof , hvis rlige vkst i Finland klart overskrider forbruget .
De nordligste omrder af Finland er en del af tundraen , hvor trvksten ikke er tilstrkkelig som energikilde .
Specielt i disse omrder er trv et vigtigt brndstof , hvilket ogs har en mrkbar virkning p beskftigelsen .
Jeg er tilfreds med , at Europa-Parlamentet anerkender disse aspekter ved at medtage trven i sin betnkning om vedvarende energikilder .
<P>
Medlemsstaterne i Den Europiske Union , inklusive Finland , har forpligtet sig til at opn Kyoto-mlene , bevare naturressourcerne og reducere emissioner af skadelige stoffer .
Det er derfor , at betydningen af kerneenergi stadig vokser .
Det er klart , at ved udnyttelse af kerneenergien og ved oplagring af kerneaffald skal de mest hjtudviklede og effektive sikkerhedsbestemmelser overholdes .
<P>
Det finske energiselskab Teollisuuden Voima bad i gr den 15. november det finske Statsrd om en principbeslutning om etablering af den femte kernereaktor .
Jeg hber , at vores regering forholder sig positivt til denne anmodning .
En forsvarlig anvendelse af kerneenergien udgr en miljvenlig og konomisk energikilde , hvis udnyttelse ikke uden grund skal begrnses .
<SPEAKER ID=96 NAME="Markov">
. ( DE ) Vi ved alle , at den fremtidige energiforsyning ikke kan vre baseret p de energikilder , vi hidtil har anvendt .
Det har ogs Kommissionen og i endnu hjere grad ordfreren erkendt , idet alternative energikilder eller alternativ energiproduktion skal have hjere prioritet end hidtil .
Til fru Rothe skal der derfor lyde en tak for den gode betnkning .
<P>
Konsekvensen af de hidtidige erfaringer med traditionelle energikilder , f.eks. flgerne for klimaet og naturen , de uberegnelige sikkerhedsrisici og den forudsigelige ressourceknaphed , m for det frste vre at ge sttten til udvikling og anvendelse af nye energikilder betydeligt .
Dette skal p langt sigt fre til en afskaffelse af stttepolitikken for traditionelle , fossile energikilder .
En konsekvent afvikling af alle hindringer for anvendelse af vedvarende energikilder er her det frste skridt .
Fremover skal det ogs lykkes os bedre at ge kendskabet til eksisterende best practices i offentligheden .
<P>
Det skal for det andet vre mlet med enhver energi- og industripolitik at nedstte eller optimere energiforbruget , for kun en velovervejet omgang med ressourcer uanset art kan bidrage til at minimere flgeomkostningerne .
Vi krver i denne forbindelse en mere mlrettet forskning i de eksterne flgeomkostninger inden for produktion og anvendelse af vedvarende energi .
<P>
Endelig m energiforsyningen kun omstruktureres under hensyntagen til de srlige betingelser , der glder for alternative energikilder .
Decentral strmforsyning er ikke blot et strukturpolitisk , men i hj grad ogs et socialt aspekt .
Derfor m liberaliseringen af energisektoren for det tredje ikke ske uden en fastlggelse af sociale minimumsstandarder .
<SPEAKER ID=97 NAME="Meijer">
Vi kan ikke fortstte med den eksisterende mde at producere elektricitet p .
Kul og olie slipper p et tidspunkt op og forrsager CO2-udledning .
Atomenergi kan fre til katastrofer , som gr store dele af jorden ubeboelig , og den producerer et farligt affaldsprodukt .
Vi skal derfor anvende energikilder , som allerede er til stede fra naturens hnd , men som ikke bliver brugt , fordi ingen har udviklet den ndvendige teknik til at udnytte dem .
Det er meget lidt ambitist , at Parlamentet og Rdet kun vil fordoble anvendelsen af disse energikilder i de kommende 10 r .
Produktionen af elektricitet ved hjlp af vand , vind og solstrler er stadigvk alt for lille , og det gr den forholdsmssig dyr .
Alle nsker en s miljvenlig energiproduktion som muligt , men ogs s billig energi som muligt .
Det glder isr mennesker , som ikke har s mange penge , og som derfor i frste omgang tnker p at holde husholdningsudgifterne nede .
Hvis ren energi fortsat er dyr energi , vil den lnge vre elitr energi .
Miljbevidste mennesker med hje lnninger fr frihed til inden for et liberaliseret marked frivilligt at bidrage til renere energi , mens det for resten af befolkningen bliver ved det gamle .
Ren energi skal vre disponibel for og kunne betales af alle .
Med hensyn til seks punkter ssom forbrnding af trv og organisk affald flger jeg den af Greenpeace anmodede forkastelse .
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0811 / 2000 )
<SPEAKER ID=98 NAME="Vachetta">
I Seoul var der en slende kontrast mellem stats- og regeringschefernes officielle topmde og borgernes og den folkelige mobilisering , som jeg havde mulighed for at deltage i .
Den frste gruppe nsker at fremskynde de neoliberale reformer , som netop er det , den anden gruppe rejser sig imod .
Fagforeningerne og de sociale bevgelser forkaster " chaebols "  diktaturet - disse store traditionelle industrigrupper - uden at de af den grund dog skal erstattes af hverken IMF ' s og WTO ' s diktatur eller af en ny konomisk kolonisering af deres land , selv om enhver sprger sig selv , hvilke vestlige virksomheder der vil kbe de sydkoreanske firmaer , der sidder i vanskeligheder .
<P>
Afholdelsen af et alternativt forum fremmede ogs de interparlamentariske kontakter , hvilket blev markeret af et mde i det nationale sydkoreanske parlament den 18. oktober .
Konstateringen her var helt klar . De valgte forsamlinger blev holdt borte fra ASEM-processen , hvortil man omvendt systematisk havde knyttet forretningsfolk !
Det haster med at puste liv i den interparlamentariske dialog ( ASEP ) mellem Vesteuropa og stasien .
<P>
Forberedelsen af ASEM 4 br vre lejligheden til at bekrfte kravet om demokrati p den ene side , ved at man sikrer oplysninger til og indgriben fra de valgte forsamlinger og det borgerlige samfund , hvilket isr omfatter oprettelsen af et socialt forum , og ved p den anden side fuldt ud at tage hensyn til de sociale , miljmssige og menneskelige rettigheder .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Hermed er afstemningen afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.50 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=7>
Det mellemamerikanske parlament
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0846 / 2000 af Seguro m.fl. for PSE-Gruppen om det mellemamerikanske parlament ;
<P>
B5-0854 / 2000 af Gasliba i Bhm og Snchez Garca for ELDR-Gruppen om det mellemamerikanske parlament ;
<P>
B5-0859 / 2000 af Marset Campos m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om det mellemamerikanske parlament ;
<P>
B5-0862 / 2000 af Salafranca Snchez-Neyra og Garca  Margallo y Marfil for PPE-DE-Gruppen om det mellemamerikanske parlament .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , som bekendt har EU via Kommissionen , Rdet og ikke mindst Europa-Parlamentet opretholdt glimrende forbindelser med Mellemamerika , dets institutioner og de lande , som det bestr af .
Det gr vi af respekt og som hjlp til at konsolidere demokratiet i den del af verden , gennem sttte og bistand til den konomiske og sociale udvikling og ligeledes med henblik p , at menneskerettighederne kan blive overholdt i den del af verden ligesom i andre .
<P>
En af de prioriteringer , som vi har stttet i de lande , som der her er tale om , er den regionale integration .
Vi finder , at den regionale integration er et afgrende redskab til at fremme de tre grundlggende ml , som jeg nvnte .
Sagen er , at der allerede i den del af verden , Mellemamerika , findes et sekretariat for regional integration , en mellemamerikansk bank , en mellemamerikansk domstol , et mellemamerikansk parlament , og det er interessant nok , hr. formand , det eneste parlament i verden , der ligesom Europa-Parlamentet vlger sine medlemmer ved direkte valg .
Sagen er endvidere , at dette parlament i den seneste tid har vret udsat for nogle misforstelser og ogs nogen kritik .
Vi har modtaget en delegation derfra , og vi har forpligtet os til at styrke ikke blot den rolle , som det spiller i sin del af verden , men isr forholdet mellem Europa-Parlamentet og det mellemamerikanske parlament .
<P>
Det er baggrunden for det beslutningsforslag , som vi her stiller i fortsttelse af det arbejde , som er blevet udfrt af Europa-Parlamentets Delegation for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika , ledet af hr . Salafranca , og som vi i al beskedenhed har fulgt under hele vores mandat .
Derfor er meningen med dette beslutningsforslag , hr. formand og kre kolleger , hr. kommissr , at give politisk sttte til det mellemamerikanske parlament , politisk sttte til demokratiets fornemste forum , der af egen vilje br vre midtpunktet for den mangesidede debat i den del af verden , men ogs at sende det signal , at Europa gr ind for den regionale integration derovre .
<P>
Vi er kun uenige i en mindre vsentlig detalje , nemlig i beslutningsforslagets punkt 5 , der antager en efter vores opfattelse noget paternalistisk tone .
Vi undlader at stemme for dette punkt , men beslutningsforslaget som helhed er en politisk sttte til den regionale integration og det mellemamerikanske parlament .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , den beslutning , der i dag forelgges Parlamentet , om situationen i Mellemamerika , er relevant , efter at en delegation fra Parlacen for nylig aflagde besg i Bruxelles .
Og det er den af tre vigtige grunde , som har betydning for dette enestende amerikanske omrde , uden at vi m glemme den politiske betydning af og fornuft i at styrke dialogen mellem Europa-Parlamentet og det mellemamerikanske parlament .
<P>
Disse tre grunde er flgende : For det frste sttter den konsolideringen af demokratiet og strre krav om overholdelse af menneskerettighederne , navnlig i forbindelse med de oprindelige folk .
For det andet falder den sammen med afholdelsen af det 10. latinamerikanske topmde , som afholdes inden lnge i Panama , hvor forpligtelserne over for brn og unge baseret p retfrdighed og lighed i det nye rtusinde vil vre p dagsordenen .
For det tredje er den ogs sammenfaldende med Europa-Kommissionens nuvrende filosofi om genoptagelse af Unionens indsats udadtil rettet mod landene i Latinamerika med de indvirkninger , som det kan f .
I den forbindelse hber og tror vi , at der bevilges de belb , som er ndvendige for at fremme den regionale integrationsproces i Mellemamerika , hvor dialogen er ndvendig og pkrvet som permanent politisk praksis .
<P>
Derfor glder vi os over denne politiske erklring fra Parlamentet i forbindelse med Parlacen , for den anerkender den rolle , som Parlacen spiller for integrationen af landene i dette omrde , som ligger mellem Nord- og Sydamerika .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil gre opmrksom p , at jeg i de sidste otte r har vret medlem af Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika og Mexico frst med hr . Salafranca som formand og nu med hr .
Seguro .
<P>
Jeg husker udmrket , at delegationen i alle disse r har haft en srlig forbindelse med Parlacen og med de vrige latinamerikanske parlamenter .
Med Parlacen mske fordi der er en strre lighed , hvad angr den reprsentative karakter .
I bde Parlacen og Europa-Parlamentet har vi haft direkte valg .
<P>
Jeg husker udmrket , at hr . Salafranca sammen med formanden for Parlacen underskrev et dokument om politisk dialog mellem Europa-Parlamentet og Parlacen .
P det tidspunkt mener jeg , at vi nskede at foranledige , at Parlacen fik flere befjelser og flere konomiske ressourcer og kunne spille en vigtig rolle for integrationen af det omrde , som det reprsenterer .
<P>
Jeg mener , at vi for fire r siden - mske husker hr . Salafranca det bedre - var indkaldt af IRELA og mdtes i Antigua , en meget smuk by i Guatemala , og der diskuterede vi med vores kolleger i Parlacen , hvordan fremtiden burde se ud , ikke kun for Parlacen , men ogs for Europa-Parlamentet .
Vi s , at Parlacen gennemgik de samme forandringer , som Europa-Parlamentet gjorde i begyndelsen , for det mtte kmpe og kmper stadig for at f flere befjelser , flere ressourcer , mere tilstedevrelse og for at gre dets reprsentative rolle gldende .
<P>
Jeg mener , at dette i alle disse interparlamentariske konferencer er et af de centrale emner i debatten ud over de konomiske og sociale vanskeligheder , som nogle af landene i Mellemamerika og Sydamerika har .
Det er to grundlggende ml at srge for , at de sociale skel ikke bliver strre med de konomiske politikker , som er fremherskende i dag i det omrde , og at srge for , at parlamenterne sttter integrationen af omrdet , hvilket vil vre til gavn for alle .
<P>
Denne beslutning peger i den retning .
Vi mener , at der er nogle , som , ikke bare nu , men lige siden Parlacen blev dannet , nsker , at det har frre befjelser , mindre tilstedevrelse , for et parlament er altid besvrligt , men jeg mener , at Parlacens kald , ligesom vores og andres , er at vre til gavn for de befolkninger , som det reprsenterer , selv om det er besvrligt for magthaverne .
<P>
Derfor hber jeg , hr. formand , at denne beslutning bliver vedtaget med stort flertal .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , under denne forhandling vil vi , som andre kolleger , der har talt fr mig , s rigtigt har sagt , give udtryk for vores institutions solidaritet med og sttte til det mellemamerikanske parlament p et tidspunkt , hvor vi kmper for , at prioriteringen af Den Europiske Unions eksterne forbindelser med landene i Latinamerika fastholdes .
Det vil vre holdningen i den betnkning , en betnkning p eget initiativ , som vi i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik vil udarbejde i samarbejde med de kompetente delegationer .
<P>
Parlamenterne , hr. formand , og det ved De udmrket , det ved alle i Parlamentet , har i dag mere end nogensinde bl.a. den vanskelige opgave at tage frerskabet i udviklingen af vores samfund , at st i spidsen for at finde lsninger p de mange tilbagevrende problemer ved at sikre demokratiets vrdier og den sociale retfrdighed , som vi gr ind for .
I det det mellemamerikanske parlaments tilflde er denne opgave om muligt endnu vigtigere , nr man tnker p den enorme udfordring , som integrationen og konsolideringen af disse samfund p basis af fred , dialog og forsoning udgr .
Jeg mener med udgangspunkt i den erklring fra 1997 , som fru Gonzlez lvarez nvnte , at vi har opnet at opretholde et nyttigt og realistisk samarbejde , som vi efter min mening skal fortstte , ikke med beskedenhed , som formand Seguro har sagt , men p glimrende vis , som han plejer at udfre det arbejde , han involverer sig i .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet er i stand til med handlinger at vise , at det vurderer det arbejde , som Parlacen udfrer , meget hjt ved at tilbyde det sin erfaring og sin sttte .
<P>
Inden for rammerne af vores respektive integrationsprocesser er det klart , at svel Europa-Parlamentet som det mellemamerikanske parlament er kaldet til at spille en stadig vigtigere rolle .
Vi er her ikke , og jeg mener ikke , at det tilkommer os som medlemmer af Europa-Parlamentet , for at give rd til medlemmerne af det mellemamerikanske parlament .
Det mellemamerikanske parlament vil flge sin egen kurs og skabe en politisk vej i et Mellemamerika , som efter min mening nsker og br tage hnd om sig selv forenet i stor mangfoldighed .
P grundlag af flles rdder skal det finde en bred vifte af de mulige veje og de mange muligheder , som projektet indebrer , og tage udgangspunkt i fred , frihed , solidaritet og ogs i det gamle krav om at kende sig selv .
Derfor er det efter min mening ndvendigt blankt at afvise kritikken fra dem , der beskylder det mellemamerikanske parlament for at vre et kunstigt system eller dets aktivitet for at vre tom , hul og indholdsls papmachparlamentarisme .
Det mellemamerikanske parlament skal ligesom Europa-Parlamentet have mere anseelse , trovrdighed og legitimitet med udgangspunkt i de politiske gruppers arbejde , for partiernes liv er , eller burde i det mindste vre , et trovrdigt billede p de samfund , som de reprsenterer .
Mlet ville vre at skabe strke parlamenter , der deltager , handler , sprger , diskuterer og strides , ratificerer eller berigtiger , der med overbevisning forsvarer frihedens vrdier , som er drivkraften i den politiske udvikling i regionen , og som ogs sikrer fremskridtet .
<P>
Derfor nsker vi , hr. formand , med denne beslutning at give udtryk for vores sttte til og solidaritet med det mellemamerikanske parlament og at anmode Kommissionen om ogs fuldt ud at sttte det flerrige program , der over for Kommissionens tjenestegrene har prsenteret Parlacen som en institution , der efter vores mening legitimerer integrationsprocessen i Mellemamerika og er symbolet p en ny ra med dialog og fred .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg hber , at Europa-Parlamentets forbindelser med det mellemamerikanske parlament i det mindste fungerer meget bedre end mikrofonerne i denne sal .
<P>
Dette er et af de sprgsml , der utvivlsomt ansporer til samstemmende flelser , ikke bare i Parlamentet , men hos mange af os medlemmer , som p grund af vores egen oprindelse ser med stor sympati p samarbejdsprocesserne og processerne til konsolidering af institutioner i lande , som vi betragter som vores egne .
<P>
Jeg er enig med min kollega fra Coalicin Canaria sledes at forst , at vi giver udtryk for vores sttte til Parlacen , hvad angr dets betydning for konsolideringen af de demokratiske strukturer , og derfor skal vi som Europa-Parlament vre forbundet med en institution , som den , Parlacen reprsenterer .
<P>
Jeg har ikke de forbehold , som vores kollega og vrdsatte ven , formanden for Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika og Mexico , hr . Seguro , har givet udtryk for , hvad angr sprgsmlet om menneskerettigheder .
De kan ndre verbet , hvis De vil , men ikke hensigten .
Jeg mener , at vi i disse forhold skal fortstte med hjemme at prdike det samme , som vi nsker skal ske i hele verden , uden at kigge et andet sted hen , nr menneskerettighederne overtrdes i andre dele af verden .
<P>
Hvad angr den sidste del af hr . Salafrancas indlg , nsker jeg ogs , at budgetbevillingerne i det mindste er tilstrkkelige til , at det - efter vores mening vigtige - arbejde , der skal udfres i samarbejde med Parlacen , kan fuldfres .
Og jeg vil under alle omstndigheder give udtryk for min overbevisning om , at vi skal holde op med at tale og gribe til handling .
Handling i form af samarbejde med Latinamerika giver efter vores mening et meget frugtbart resultat set fra den spanske stats synspunkt .
<SPEAKER ID=107 NAME="Solbes">
Hr. formand , Kommissionen noterer sig de beslutninger , som De har foreslet , om respekt for menneskerettigheder i Mellemamerika , demokratiseringsprocessen og den regionale integration og ogs om den srlige betydning , De tillgger det mellemamerikanske parlaments rolle .
<P>
Kommissionen flger med srlig interesse situationen i regionen , og vores prioriterede ml i forbindelserne med omrdet er centreret om tre punkter , som De har fremhvet : respekt for menneskerettighederne , konsolidering af den demokratiske proces og styrkelse af den regionale integration .
Kommissionen handler p dette omrde , og vi har forskellige projekter p de tre omrder .
<P>
Hvad angr menneskerettighederne , har vi siden 1990 stttet samarbejdsprogrammerne til gavn for respekt for menneskerettighederne ved hjlp af undervisning og bevidstgrelse om sprgsmlet .
De ved godt , at der mellem 1990 og 2000 er blevet brugt 65 millioner euro p denne aktivitet , som vi ogs vil sttte i fremtiden .
I det nste flerrige program , som snart pbegyndes , er vi i gang med at overveje en tillgsbevilling p over 10 millioner euro for at kunne fortstte med denne aktivitet .
<P>
Hvad angr Parlacen , skal jeg sige , at det , siden det blev oprettet , har vret en privilegeret forhandlingspartner for Kommissionen i forbindelse med programmerne til styrkelse af demokratiseringsprocessen og den regionale integrationsproces .
I vores ramme for samarbejde med omrdet har vi vret srligt opmrksom p alle de institutioner , der kan sttte den regionale integration , generalsekretariatet for det mellemamerikanske integrationssystem , Domstolen og navnlig Parlacen , som er et af vores prioriterede ml .
<P>
Kommissionen undersger netop nu rammen for den nye strategi , som hr . Salafranca har nvnt , og vi hber snart at komme til en konklusion , der gr det muligt for os at frigive midler til sttte for det mellemamerikanske parlament .
<P>
Endelig gentager Kommissionen ogs i dialogen med de mellemamerikanske myndigheder den betydning , som den regionale integrationsproces har som instrument til konsolidering af demokratiseringen og udviklingen af omrdet .
Ogs p dette omrde arbejder vi p definitionen af et nyt samarbejdsprogram , som skal sikre , at vi fokuserer p tre grundlggende omrder : den konomiske integration - ivrksttelsen af flles politikker - styrkelse af institutionerne og styrkelse af det civile samfund .
Det er efter vores mening vsentlige punkter , som skal vre centrum for vores flerrige program for 2000  2006 .
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=8>
Cte d ' Ivoire
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0847 / 2000 af Carlotti og Junker for PSE-Gruppen om situationen p Elfenbenskysten ;
<P>
B5-0849 / 2000 af Rod og Maes for Verts / ALE-Gruppen om situationen p Elfenbenskysten ;
<P>
B5-0855 / 2000 af van den Bos for ELDR-Gruppen om situationen p Elfenbenskysten ;
<P>
B5-0860 / 2000 af Sylla , Cossutta og Sjstedt for GUE / NGL-Gruppen om situationen p Elfenbenskysten ;
<P>
B5-0863 / 2000 af Van Hecke for PPE-DE-Gruppen om situationen p Elfenbenskysten .
<SPEAKER ID=110 NAME="Carlotti">
Hr. formand , Elfenbenskysten har lnge vret en sjle for relativ stabilitet og fremgang i et hrdt prvet Vestafrika .
Derfor har vi meget ngstelige og triste fulgt det langsomme politiske , konomiske og menneskelige forlis i dette land ivrksat af general Guis militrjunta .
<P>
For at klynge sig til magten har general Gui udelukkende til egen fordel forvansket den forfatning , der blev vedtaget af befolkningen i Elfenbenskysten , og han har anvendt den som et redskab til at udelukke sine politiske modstandere .
For at klynge sig til magten har han ikke tvet med at stte sig p den pinefulde debat om at vre indbygger i Elfenbenskysten , hvilket har fremkaldt en opblussen af fremmedhadet : had mod andre , mod udlndinge , mod burkinere og maliere , og dog er de mange , der har levet og arbejdet p Elfenbenskystens territorium i mange r .
Sledes har han frt Elfenbenskysten ind i svel en borgerkrig som en etnisk krig .
<P>
Men befolkningen i Elfenbenskysten lod ikke juntaen g s langt , som den nskede , i sine massakreplaner . Den tvang tyrannen til at flygte , og ved at vlge en modstander gennem mange r , Laurent Gbagbo , til at lede landet , har den frt Elfenbenskysten tilbage p sporet mod demokratiet .
Fra nu af m processen bekrftes hurtigt gennem afholdelsen af frie , gennemsigtige , pluralistiske parlamentsvalg , i hvilke samtlige politiske krfter kan deltage .
Det er under alle omstndigheder , hvad bde de politisk ansvarlige og befolkningen i dag krver .
<P>
Fra nu af har de politiske krfter i Elfenbenskysten bevist deres ansvarlighed ved gennem de seneste uger at opfordre til afspnding , forfatningsmssig lovlighed og national forsoning .
Vi br tage til efterretning , at man har genoptaget en demokratisk proces , der ganske vist ikke er afsluttet endnu , men som vi br fortstte med at sttte .
Jeg tror ogs , at det gavner stabiliteten i hele regionen , idet Vestafrika for jeblikket er meget srbar p dette omrde .
<P>
EU br fra nu af ledsage Elfenbenskysten p den vej , landet selv har valgt : at vende tilbage til forfatningsmssig lovlighed , fred mellem borgerne , konomiske og sociale fremskridt . Vi br materielt og konomisk sttte tilrettelgningen af parlamentsvalget , der skal afholdes den 10. december , og selvflgelig ogs overvge , at det er retfrdigt og pluralistisk .
Vi br fortstte samarbejdet med Elfenbenskysten med henblik p at hjlpe landet med at finde lsninger , der passer bedre til den sociale krise i bymiljet og de dybtliggende spndinger i landdistrikterne .
Dette er meningen med vores beslutning .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Den ekstreme forvirring , der de seneste uger har prget valgsituationen i Elfenbenskysten , der dog indtil nu har vret en konomisk model , er symptomatisk for et land i konomisk krise og med social hblshed og dermed politisk kaos .
<P>
Det , der reelt str p spil , og de nationale forhandlinger er blevet skjult af den vildledende , men polemiske debat om det at vre fra Elfenbenskysten .
Elfenbenskysten , der holdes som i en skruestik af sine konomiske forpligtelser for at skabe trovrdighed omkring sine konomiske perspektiver og de grusomme og blinde eftervirkninger af de internationale kommercielle forhandlinger , er sledes blevet skubbet ud i en generaliseret katastrofe .
Dette er virkelig antimodellen p en sand bredygtig udvikling , som er den fremtidige politik , vi grnne gr ind for .
<P>
Vestens ansvar for den aktuelle fallit for modellen i Elfenbenskysten er overvldende og knusende .
Sledes har Europa-Parlamentet ved at indfre andre fedtstoffer end kakaosmr i definitionen p chokolade fet denne frende globale kakaoproducent til at falde ned i angsten for , at hele dens nationale industri bryder sammen , hvilket vil f landets sociale og konomiske situation til at vlte .
Dette mrkes helt ud til kirkegrdene for de civile indbyggere i Elfenbenskysten , der er de sidste , men direkte ofre for denne kde af beslutninger og konsekvenser , der udgr fra Bruxelles og ender i Ypougon .
De Grnne fordmmer kraftigt alle de p hinanden flgende voldelige hndelser i valgperioden , og vi beklager ofrene .
<P>
Indfrelsen af et reelt demokrati i Elfenbenskysten kan kun lade sig gre nu , hvis der oprettes et uafhngigt udvalg , der skal undersge de begede forbrydelser , og hvis man officielt forpligter sig til at overholde menneskerettighederne og den civile fred .
P samme mde kan man gre den demokratiske proces trovrdig ved at nedstte et nationalt forsoningsudvalg og en national valgkommission , der skal forberede og sikre de kommende valg , isr det , der afholdes den 10. december .
Tilstedevrelsen af udenlandske observatrer ved disse valg er absolut ndvendig for at gre dem legitime .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , er freden virkelig vendt tilbage til Elfenbenskysten , eller ser det bare sdan ud ?
Gbagbo er forelbigt anerkendt som prsident p grundlag af valget , som hans vigtigste modstander blev udelukket fra .
Hvis parlamentsvalget i december ikke forlber rligt , stiger uroen utvivlsomt igen .
Volden i den forlbne periode har efterladt dybe spor i befolkningen .
Ved den mindste eller svageste politiske afsporing griber folkevreden om sig p ny .
Derfor er det absolut vigtigt , at parlamentsvalget i december forlber rligt , og udelukkelse af etniske grunde er naturligvis helt af det onde .
Elfenbenskysten kan kun f sin stabilitet tilbage , hvis de nye magthavere er villige til at dele magten .
Varig fred i landet er endvidere utnkelig uden religis og etnisk tolerance .
De politiske , militre og religise ledere skal gre alt for at muliggre national forsoning .
Der skal udarbejdes en grundlov , som sikrer borgernes og de politiske partiers rettigheder og udelukker magtmisbrug .
Det er desuden meget vigtigt , at forholdet til nabolandene , isr Burkina Faso , genoprettes .
Den Europiske Union skal vre villig til at fortstte hjlpen , men det er kun muligt , hvis landet styres ordentligt , og demokratiseringen virkelig realiseres .
Lederne fr en ny chance , og den skal de benytte sig af .
Elfenbenskysten kan vre et eksempel og spille en regional foregangsrolle .
Det er kun muligt , hvis alle tager deres ansvar , og roen er vendt tilbage for altid .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , det vigtigste sprgsml i Elfenbenskysten i dag er demokratiet .
Der er nogle , der mener , at demokratiets betydning er relativ , nr det glder Afrika , at procedurerne er komplekse , og at man m give det sin tid . Jeg mener derimod ikke , man kan g p kompromis med demokratiet , og det sprgsml , der rejser sig i dag for Elfenbenskysten , er det samme som f.eks. i Guinea , hvor vi i dag ved , der sidder folk i fngsel , og at man ikke har et demokratisk system .
<P>
Det er nsten et r siden , vi var en lille gruppe her - isr de fleste af mine kolleger - der var bestyrtede over situationen i Elfenbenskysten , og jeg tror virkelig , det er et eksempel p , hvordan man ikke skal gre .
Frst lod man en myndighed installere sig med magt og med vben .
Derefter var der tavshed omkring forflgelser af modstandere og journalister , hvilket ogs gjaldt indfrelsen af en racistisk og etnisk prget forfatning .
Alle lod som ingenting , som om vi ikke havde lrt noget fra Rwanda eller Eksjugoslavien , og nu er man forbavset over , at general Gui ender med at lave svindel ved valgene .
<P>
Jeg tror , EU for det frste skal glde sig over , at Laurent Gbagbo nedstter et nationalt forsoningsudvalg .
Vi br ogs glde os over , at der afholdes parlamentsvalg i nste mned . Men vi br krve , at dette valg bliver gennemsigtigt , og at man ikke udelukker nogen politisk gruppe eller nogen kandidat .
Ligheden for de politiske grupper br garanteres .
Det er i vrigt ogs grunden til , at prsident Gbagbo ikke br udelukke muligheden for , at der afholdes prsidentvalg , hvilket er en direkte konsekvens af et parlamentsvalg .
<P>
Men vi br efter min mening vre meget mere faste , hr. formand , nr det glder om at krve , at denne racistiske forfatning gres ugyldig .
Det er ndvendigt gennem denne debat om at vre fra Elfenbenskysten - denne tgede debat , der ikke er andet end oprettelsen af en national prference , hvilket vi bekmper i vores egne lande , og hvis logiske og endelige konsekvens er at gennemfre en etnisk udrensning - overalt at bekmpe og fjerne enhver henvisning eller forbindelse til at vre fra Elfenbenskysten i Elfenbenskystens forfatning .
<P>
Det er tilstrkkeligt at se , hvor jeg sidder her i salen , til at vre klar over , at jeg ikke er enig med hr . Ouattara i alle hans ider , isr ikke p det liberale og konomiske plan , men jeg mener ikke , at man , uanset hvilket land det drejer sig om , og isr ikke i Elfenbenskysten , kan tillade , at man udelukker hr .
Ouattara , udelukkende fordi han ikke er fra Elfenbenskysten . Jeg mener p samme mde , at de 14 partier , der er blevet udelukkede , br genintegreres og fuldt ud deltage i disse valg .
I modsat fald vil det betyde , nr man udelukker personer som Ouattara , at man reelt indfrer andenklasses borgere , at der findes to typer borgere , og at diskriminationen ender med at optrde i det statslige system .
<P>
EU br ligeledes srge for , at ingen af dets medlemmer - og det vil jeg gerne understrege - med sine gamle kolonier danner relationer , der udelukkende bygger p konomiske interesser eller p geostrategiske placeringer .
Det er ud fra disse betragtninger , at chefen for det franske diplomati , Hubert Vdrine , ikke tvede med at g s langt som til at forklare , at disse valg p en vis mde var lovlige , da de byggede p en forfatning .
Ud fra denne logik skulle vi ogs have accepteret apartheid , der fuldt ud indgik i forfatningen , og - undskyld , at jeg p samme mde nu endda gr meget lngere - vi skulle have opretholdt de bedste forbindelser til Milosevic i Eksjugoslavien .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at det kun er muligt at oprette diktaturer , hr. formand , hvis befolkningen lever i elendighed , og den ikke har adgang til oplysninger og kundskaber .
Det forekommer mig derfor at vre uomgngeligt , at den hjlp , vi ivrkstter til disse lande med henblik p , at den gr til et demokratisk system , gr som en hastebistand til bekmpelsen af analfabetismen , fattigdommen og elendigheden .
Det er til den pris og som en hjlp til disse befolkninger , at vi endelig kan hjlpe dem til at oprette et demokratisk system .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , det er fristende at betragte de nylige politiske begivenheder i Elfenbenskysten som demokratiets sejr over diktaturet , som en gentagelse af Beograd-scenariet , men denne gang i Vestafrikas hjerte .
Det er fristende , men forkert . For virkeligheden er meget mere kompleks , og den nye prsidents stilling er meget mere omstridt .
At det ikke er lykkedes for juntalederen Gui at lovliggre sin magt gennem valgsvindel , er godt .
<P>
Unionen og Parlamentet har ydet et vigtigt bidrag ved at krve et demokratisk valg og stte suspensionsproceduren i gang .
Men det giver endnu ikke Laurent Gbagdo , som vandt valget , det ndvendige lovmssige grundlag .
Han har ogs lagt de nationalistiske kort p bordet .
Han stttede endvidere grundlovsndringen for at udelukke sin vigtigste modstander Watara , fordi en af dennes forldre ikke kommer fra Elfenbenskysten .
<P>
Denne lov medfrte , at den traditionelle etniske harmoni i Elfenbenskysten blev delagt .
Mennesker af udenlandsk oprindelse , og det vedrrer en tredjedel til halvdelen af befolkningen , blev udsat for forskelsbehandling og angreb .
Loven medfrte endvidere , at Wataras tilhngere , isr muslimer fra den nordlige del af landet , med succes boykottede valget , hvorved deltagelsen ikke var hjere end 40 % , hvilket var for lidt til at give den nye prsident et trovrdigt mandat .
<P>
Da Wataras tilhngere demonstrerede for et nyt valg , blev deres protest slet ned med vold .
Muslimske kvarterer i hovedstaden blev angrebet .
Det resulterede i mindst 170 dde og 350 srede .
Af angst for en borgerkrig accepterede Watara resultatet .
<P>
Det ville ikke vre ulogisk , hvis EU i dag krver et nyt prsidentvalg , som alle kandidater kan deltage i .
Jeg erkender imidlertid , at der er grunde til ikke at gre det .
For det frste underminerer det den nye prsidents forsg p at genoprette den nationale enhed og forsoning .
Inden for disse rammer har han i vrigt tilbudt sine modstandere forskellige ministerposter og udpeget den 9. november som national srgedag .
<P>
P den anden side er alle parter i mellemtiden villige til at samarbejde om genoprettelsen af retsstaten og freden .
Det skal , som et par kolleger allerede har sagt , resultere i parlamentsvalget den 10. december , hvor alle partier skal kunne deltage .
Jeg mener ikke , at det er op til Europa at hlde benzin p blet og f spndingerne til at blusse yderligere op , nr de involverede benbart er villige til forsoning .
<P>
Den rigtige prve for Gbagdo kommer den 10. december .
Vi kan kun overvge , at det bliver et frit og fredeligt valg , og hbe , at den nye regering i Elfenbenskysten har et bredt demokratisk grundlag , som er ndvendigt for at genoprette den etniske harmoni og f landet ud af den konomiske blindgyde .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , kre kolleger , selv om Elfenbenskysten i sammenligning med andre stater i Vest- og Centralafrika tidligere var en hjborg for stabilitet og demokrati , har der jo i lang tid hersket etniske og religise spndinger , og senest har man ogs oplevet magtmisbrug fra den tidligere regerings side under prsident Bdi , og det frte til militrets voldelige magtovertagelse .
At denne militrmagt dog for kort tid siden blev fjernet under vanskelige omstndigheder ved valget , taler imidlertid for den demokratiske beslutsomhed i befolkningen i Elfenbenskysten .
Jeg tror , at der nu er chance for at genetablere demokrati og retsregler .
Til det forml m man nu nske prsidenten held og lykke og ogs en del taktfuldhed .
<P>
Urolighederne i forbindelse med valget krvede ca . 200 dde , og det er selvflgelig en alvorlig belastning for den nye ledelses fremtid .
Man m dog ogs sige , at forsoningsdagen , der blev fejret den 9. november , vil sende nogle nye signaler om at etablere demokrati og retsregler og gre alvor af kravet om at bevirke en national forsoning .
Det er Den Europiske Unions opgave - og den har ogs erklret sig parat - at bidrage til , at valget til december og ogs lokalvalget til januar kan forlbe fredeligt , retfrdigt , frit og gennemskueligt .
Her er det ogs vores opgave at holde je med og flge processen konstruktivt .
<P>
Meget vil afhnge af , om det virkelig lykkes at styrke det , som nu har taget en forsigtig start .
Dette omfatter selvflgelig faktisk ogs at ndre forfatningen sledes , at folks oprindelse ikke lngere kan danne grundlag for diskrimination .
Mange steder i Afrika har vi med meget forskellige etniske og religise blandinger at gre .
Det kan kun gnide salt i sret og skabe problemer , hvis der trkkes s snvre grnser her .
Vi ved , at der bor millioner af mennesker i Elfenbenskysten , der stammer fra et af nabolandene .
Jeg vil slet ikke komme ind p problemer ssom brnearbejde - ogs dr er der problemer .
Der skal ogs skabes nogle fredelige omgivelser for disse mennesker , og de skal ogs kunne ptage sig en del af det politiske ansvar i landet , og de m ikke blive udelukket .
Ud fra den betragtning viser beslutningen efter min mening Europa-Parlamentets vilje til at bidrage hertil , og jeg hber , at vi p denne mde kan opn nogle vellykkede resultater i fllesskab .
<SPEAKER ID=116 NAME="Bordes">
Hr. formand , det ville helt klart vre bedre , hvis Europa-Parlamentet fordmte Robert Guis diktatoriske manvrer , omdannelsen af prsidentvalget til en latterlig komedie ved at eliminere strstedelen af kandidaterne og den etniske vold , alt dette medfrer .
Men som sdvanlig fralgger de europiske lande , og isr Frankrig , sig deres ansvar for begivenhederne .
<P>
Hvorfor har de franske myndigheder ubrudt stttet Konan Bdi i revis efter , at han introducerede sin fremmedhadskampagne mod den vigtige minoritet af burkinsk oprindelse , der udgr en tredjedel af befolkningen i Elfenbenskysten ?
Hvorfor garanterede den franske regering Guis valgmanipulationer , som Europa-Parlamentets beslutning derefter foreslr at fordmme ?
Hvorfor skjuler bde den franske regering og beslutningen den rolle , den nuvrende prsident Gbagbo spiller i forlngelsen af demagogien og fremmedhadet ?
<P>
Er den franske regerings vilje til ikke at gribe ind for at retfrdiggre sin skyldbetyngede tavshed blot et figenblad , der skal skjule gemene materielle interesser ?
<P>
For at beskytte de enorme interesser , kapitalistiske franske grupper har i Elfenbenskysten , og som dominerer konomien , har Frankrig gennem rtier stttet Houphout-Boignys diktatur og etpartisystem .
Det tolererer af samme grund alle de svinestreger , der begs af deres proteger i spidsen for Elfenbenskysten , s lnge disse blot beskytter de franske interesser .
Selv om Bdi , Gbagbo , Gui og Ouattara , alle de , der kmper om magten i Elfenbenskysten , har et ansvar for det gede fremmedhad og stadigt alvorligere etniske sammenstd i dette land , m dette ansvar deles med den franske stats ledere .
<P>
Vi fordmmer den etniske vold og isr de politisk ansvarlige , hvis demagogi har medfrt dette .
Vi siger fra over for hren og politiet , hvorfra visse personer ogs har deltaget i snigmordene .
Vi ngter derimod at blande os med reprsentanter for de politiske partier , der er eller har vret tilknyttet Frankrigs afrikapolitik .
Vi fastholder vores solidaritet med den arbejdende befolkning af enhver oprindelse i Elfenbenskysten , der ikke blot holdes nede i elendigheden , men hvis ledere ogs forsger at stte dem op imod hinanden .
<SPEAKER ID=117 NAME="Solbes">
Hr. formand , gennem diverse erklringer for nylig har Den Europiske Union gjort opmrksom p general Guis styres overgreb , og den har ogs beklaget den direkte udelukkelse fra valget den 22. oktober af de vigtigste kandidater fra oppositionen , hvilket i vidt omfang har begrnset selve valgprocessens trovrdighed .
Unionen har fordmt general Guis forsg p at tilbageholde valgresultatet og senere hrens voldelige undertrykkelse af demonstrationerne til fordel for Laurent Gbagbo og isr de blodige mellemfolkelige massakrer , som har ramt borgerne i den nordlige del af Elfenbenskysten .
<P>
Kommissionen mener , at det under de nuvrende forhold er vigtigt at organisere et bent og gennemsigtigt parlamentsvalg den 10. december .
Jeg vil gerne understrege de to adjektiver .
Dette valg br sikre , at de politiske partier , der var udelukket ved prsidentvalget , reprsenteres p nationalt plan , sledes at der om end kun delvist rettes op p fejlene ved det frste valg .
Dette valg br udgre et af hovedelementerne i den nationale forsoning , som vi alle nsker og kmper for .
Det Europiske Fllesskab vil sttte organiseringen af dette valg konomisk , og vi vil ogs samarbejde ved at bidrage med 100 observatrer .
Nr dette valg er overstet , og betingelserne for dets afholdelse er kendte , kan det overvejes at gennemfre en dybtgende debat med de nye myndigheder i Elfenbenskysten for at fastlgge betingelserne for en genoptagelse af vores samarbejde .
Det udelukker naturligvis ikke overvejelser omkring ndsituationer , f.eks. hjlp til srede og ofre for de mellemfolkelige konfrontationer , som har fundet sted for nylig , hvilket har givet anledning til en tildeling af 300.000 euro som ndhjlp fra ECHO .
<P>
Efter Kommissionens mening er der andre prioriteter med hensyn til ndsituationer , som er meget knyttede til emner som sundhed eller uddannelse , isr i landbrugsomrder , der er en grundlggende betingelse for , at denne proces udvikler sig bent og demokratisk .
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=9>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Burma / Myanmar - B5-0850 / 2000 af McKenna og Lucas for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Burma ;
<P>
B5-0853 / 2000 af Glenys E . Kinnock for PSE-Gruppen om situationen i Burma ;
<P>
B5-0857 / 2000 af Davies m.fl. for ELDR-Gruppen om situationen i Burma ;
<P>
B5-0861 / 2000 af Vinci m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Burma ;
<P>
B5-0864 / 2000 af Maij-Weggen m.fl. for PPE-DE-Gruppen om situationen i Burma ;
<P>
Vietnam- B5-0848 / 2000 af Sakellariou og van den Berg for PSE-Gruppen om Vietnam ;
<P>
B5-0858 / 2000 af Maaten for ELDR-Gruppen om Vietnam ;
<P>
B5-0865 / 2000 af Posselt for PPE-DE-Gruppen om Vietnam ;
<P>
B5-0868 / 2000 af Dupuis for TDI-Gruppen om Vietnam .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , det glder mig , at der i Parlamentet har vret s stor opbakning til den strke erklring i vores beslutning , hvori vi fordmmer militrjuntaen i Burma .
Men samtidig beklager jeg dybt , at vi m have endnu en beslutning om Burma , eftersom situationen i landet ikke er blevet bedre , men faktisk kraftigt forvrret .
<P>
Der er en rkke rsager til behovet for denne yderligere beslutning .
En af de vigtigste er , at SPDC har erklret at ville tilintetgre den nationale liga for demokrati ( NLD ) inden udgangen af 2000 .
Det lader til , at de mener det alvorligt .
Deres forsg p at fjerne NLD fra dets nuvrende hovedsde ligner et led i en systematisk kampagne for at opn dette .
Antallet af politiske fanger er her for nylig tilsyneladende steget fra 1.500 til 3.000. Mange af disse er tvunget til at udfre hrdt arbejde og udsttes for grusomme torturmetoder .
<P>
Det kommende EU / ASEAN-mde i Laos i december er en vigtig mulighed for p det kraftigste at udtrykke vores fordmmelse af dette regime .
Vi opfordrer Rdet og Kommissionen til at udstte dette mde , at aflyse det , indtil den burmesiske junta uden betingelser lslader alle politiske fanger og giver Aung San Suu Kyi og medlemmerne af hendes parti bevgelsesfrihed , og indtil den burmesiske junta deltager i en meningsfuld dialog med valgets vinder , NLD , og de etniske mindretal .
<P>
Aung San Suu Kyi har sagt , at ASEAN ' s konstruktive indsats i forbindelse med Rangoon ikke har frt til noget resultat .
En aflysning eller udsttelse af det mde , som skal finde sted i nste mned i Laos , giver os lejlighed til p det kraftigste at fordmme dette ulovlige regime .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys E">
Hr. formand , i et svar til mig vedrrende Burma i forbindelse med mdeperioden i oktober sagde kommissr Patten , at hvis situationen i Burma blev forvrret , ville man overveje , hvorvidt EU / ASEAN-mdet den 11.-12. december skulle afholdes .
Hvor slem skal situationen vre ?
Aung San Suu Kyi holdes i isolation .
Der er 3.000 politiske fanger , 23 % af befolkningen lever under fattigdomsgrnsen , og 40 % af brnene i Burma er underernret .
Burma er nu verdens nststrste producent af heroin og opium efter Afghanistan .
Der udfres en strre offensiv mod Shan-folket og Karen-folket og , som FN-rapportren sagde , er der ingen tegn p dialog mellem SDPC og NLD .
<P>
Netop i disse timer holder ILO mde i Genve , og de vil sandsynligvis sttte sanktionerne mod Burma i protest mod anvendelsen af tvangsarbejde .
Jeg kan forst , at den franske reprsentant i Genve sttter dette synspunkt .
Vi skal stille skrappe betingelser p mdet i december .
Aung San Suu Kyi skal lslades og have bevgelsesfrihed , og en trojka skal have lov til at besge Burma og rejse frit rundt og mde de mennesker , de vil .
I dag har Thailand , medlem af ASEAN , desuden erklret , at Burma skal tillade ILO ' s permanente tilstedevrelse i landet , at der skal vre en mekanisme til overvgning af tvangsarbejde , samt at ILO ' s sanktioner mod de andre medlemmer af ASEAN ikke m ophves , fr der er opnet reelle resultater .
<P>
Hvordan vil EU reagere p de strke fordmmelser i hele Europa og for frste gang fra selve regionen ?
Kommissionen og Rdet kan vel ikke lngere forsvare at afholde mdet .
Det vil p nuvrende tidspunkt helt klart blive fortolket som en opbldning i Europas holdning .
Aung San Suu Kyi understregede for nylig , at det konstruktive samarbejde i Rangoon ikke giver resultater , og hun og NLD har anmodet om en udsttelse af mdet .
Hvis EU afholder dette mde , vil juntaen blive opmuntret af beslutningen om at placere udenrigsministrene fra demokratiske regeringer i Europa rundt om et bord sammen med militrjuntaen fra Burma .
Vi burde skamme os over et sdant lftebrud .
ASEAN ville ogs fortsat fle , at det ikke er ndvendigt at gre noget ved pariaen blandt dem .
nsker vi i stilhed at acceptere det , eller skal vi beslutte os for at trkke os ud ?
Hvis vi str ved vores egne normer og vrdier , som vi vrner meget om , vrner vi ogs om vrdierne hos det burmesiske folk , som bliver systematisk forfulgt af militrregimet i deres land .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , der er flere grunde til , at vi for anden gang siden i sommer drfter Burma , og det er heller ikke frste gang i r , at vi drfter dette land .
Det er der flere grunde til .
Aung San Suu Kyi fik for nylig p ny ikke tilladelse til at forlade Rangoon og til at tale med sine tilhngere i NLD , partiet som vandt valget stort og endnu ikke har kunnet udve magten .
James Mawdsley , aktivisten , som vi drftede for to mneder siden , er ganske vist blevet lsladt siden da .
Vi mener , at det mske er et lille lyspunkt , men det m ikke aflede os fra de store sager , fra det store billede , som vi har af Burma .
I sidste ende er det sledes , at FN-rapportren for menneskerettigheder er vendt hjem fra Burma med en negativ beretning .
Menneskerettighedsaktivisten Soe Thein er blevet behandlet p en srgelig mde .
<P>
Der er alts p ny grunde nok til at drfte Burma , og desvrre er der ikke hb om , at det er sidste gang , vi gr det .
I IAO drftes slaveriet i Burma naturligvis ogs meget grundigt .
Det er et emne , som indtil nu ikke har fet s stor opmrksomhed i Parlamentet , men som naturligvis skal behandles i unionsregi .
Den politiske undertrykkelse og flygtningestrmmen , isr til Thailand , fortstter , i vrigt med militr optrden over for Thailand .
Det er i enhver henseende helt uacceptabelt , hvordan vi i international sammenhng omgs hinanden .
Militrregeringen i Burma pstr , at den opretholder orden og stabilitet i et land , hvor etnisk rivalitet lurer lige om hjrnet .
Undertrykkelsen , som styret udver , forstrker kun de oprrske flelser , og frer p ingen mde til en lsning af mulige etniske konflikter .
Problemet er naturligvis , hvad EU skal gre .
Vi siger , at vi skal fortstte med sanktioner .
Jeg tror heller ikke , at der er et alternativ .
Det srgelige er , at sanktionerne indtil nu ikke har virket .
Men det har ASEAN ' s konstruktive indsats heller ikke , og jeg har p fornemmelsen , at de andre ASEAN-lande , Burmas nabolande , i stadig strre grad begynder at skamme sig over beslutningen om at lade Burma tiltrde ASEAN .
Deres filosofi om konstruktiv indsats har ikke virket , og jeg mener ikke , at EU skal holde op med at gre dem opmrksom herp .
Det virker ikke at forhandle med Burma .
Jeg tror desuden ikke , at vores ministre kan udrette noget .
P ASEAN-mdet i oktober blev menneskerettighederne slet ikke behandlet . Det tror jeg heller ikke er tilfldet nu .
Derfor fortstter vi i jeblikket sanktionerne .
Vi sttter fuldt ud de ndringsforslag , som fru Kinnock har stillet p det punkt .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , hr. kommissr , nr det er torsdag , og vi gennemgr menneskerettighedssituationen i verden , er det , ligesom jeg forestiller mig , at det vil vre ved Grdemuren .
<P>
Den triste arv , som kolonialismen og neokolonialismen har efterladt sig , forpligter Den Europiske Union til at indtage en fast , meget tapper og beslutsom holdning for at sttte genoprettelsen af demokratiet i forskellige dele af verden , hvad enten det er Latinamerika , i jeblikket med Guatemalas vanskeligheder i kampen mod militrfolks straffrihed , Afrika eller i dette tilflde Burma .
<P>
Sandheden er , at situationen i Burma - som det er blevet sagt - forvrres . Det er utroligt , at en leder , der er s vigtig for demokratiet , som Aung San Suu Kyi er , stadig bliver forfulgt , og at den nationale liga for demokrati ikke kan udve sine funktioner for genoprettelse af demokratiet p normal vis , og isr nr der i landet fortsat foretages konomiske investeringer , som netop benytter sig af den manglende frihed , den manglende organisationsfrihed , som hersker i landet .
Derfor mener vi , at Den Europiske Union er forpligtet til at gre en stor indsats p internationalt plan , for at man gennem svel sanktioner som pbud om forhandling med lederne af den demokratiske opposition kan genoprette demokratiet , den normale udfoldelse af retten til frihed for Burmas folk , og holde op med at tale om situationer , der s bedrveligt minder om begivenheder i fortiden .
Derfor bekrfter vi denne beslutnings betydning og Kommissionens og Rdets mlrettede indsats i denne retning .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , jeg taler p vegne af fru Maij-Weggen i forbindelse med denne beslutning , og jeg m sige , at vi har hrt nogle fremragende taler her i eftermiddag .
<P>
Imens vi sidder her i komfortable omgivelser , er de demokratisk valgte parlamentsmedlemmer i Burma enten i husarrest , i skjul eller alvorligt truet .
Imens fastholder den kommunistiske junta sit jerngreb om folket , pressen og den nationale liga for demokrati .
Juntaens medlemmer praler af , hvordan de vil tilintetgre NLD inden udgangen af 2000 og har i adskillige r sagt det samme om minoritetsgrupperne .
<P>
To gange siden september sidste r har vi vedtaget beslutninger , hvori vi har beklaget styret i Burma , og trods vores klare og dybflte holdning i denne sag ved vi , at EU-landene planlgger at sende deres udenrigsministre til et mde med deres ASEAN-modparter i Laos i nste mned .
Vi m sige klart og tydeligt , at vi mener , at det er helt forkert af dem at gennemfre deres plan .
Vi m i Europa ikke give dem denne falske accept , og vi har i den forbindelse hrt nogle fremragende taler fra fru Lucas og hr . Kinnock .
Vi kender alle historien om Aung San Suu Kyi , og vi skal vre opmrksomme p , at det konstruktive samarbejde mellem ASEAN og Rangoon ikke har frt til resultater .
Derfor skal vi opfordre vores regeringer til ikke at gre det modsatte af , hvad vinderen af nobelprisen og Sakharovprisen har anmodet om .
<P>
Hr . James Mawdsley , der blev frigivet fra Burma , sendte mig i gr en meddelelse , som jeg gerne vil lse hjt .
Hans ord er langt mere velvalgte end mine , nr det drejer sig om det frygtelige regime i Burma .
Han erklrer : " Den militre junta i Burma er meget bange for NLD .
De er bange for alle , der ikke vil acceptere deres brutalitet .
Det str dem helt klart , at verden og NLD med Aung San Suu Kyi i spidsen ikke vil acceptere det .
Regimet m derfor forsge at destruere dem .
Militrfolk har over for mig pralet med , at NLD skal destrueres .
De lo , da de sagde det .
Det er ikke normal opfrsel .
De sidder og morer sig over mord og undertrykkelse af Burmas valgte reprsentanter .
Regimet praler ogs med at ville drbe den etniske gruppe Karen , og de begr folkedrab blandt de etniske grupper Karen , Karenni og Shan i Burma .
Jeg har vandret gennem dette territorium . Fra toppen af bjergene og s langt jet rkker er alle landsbyer delagt og befolkningen myrdet eller flyttet .
Jeg har set ofre for undertrykkelse , srede mnd og kvinder , dende og dde .
Regimets had til alle etniske grupper og til NLD kan ikke kontrolleres med appeller om fornuft eller moral .
Regimet reagerer kun p trusler .
Min frigivelse er et eksempel .
" .
<P>
Det er et eksempel p , at regimet kun reagerer p trusler .
Det er James Mawdsleys ord , ikke mine .
Burma har pfrt ham mange lidelser , og han mener , at regimet kun vil reagere p trusler .
Det m vi se i jnene i forbindelse med ASEAN-mdet .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , jeg har i mange r haft en plakat p mit kontor af Aung San Suu Kyi , da hun modtog Sakharov-prisen af Parlamentet .
Plakaten er slidt og krllet i kanten .
Jeg har beholdt den i hbet om at kunne udskifte den med en mere positiv og triumferende plakat .
Men , som det er nvnt i mange af de fremragende taler i dag , er der ikke andet tilbage end en flelse af afmagt , nr man tnker p denne vidunderlige , blide , charmerende og meget tapre kvinde og hendes forsg p at bevare friheden i sit land .
Burma er blevet en international pariastat .
ASEAN ' s tiger har helt mistet sin betydning med den svigtende hndtering af de frygtelige begivenheder i Burma .
<P>
En yderligere fejl fra Vestens side var afgangen af FN ' s srlige rapportr for menneskerettigheder i Burma , hr . Rajsoomer Lallah .
Han gik af , fordi han hvdede , at han praktisk talt ingen sttte fik fra FN ' s Menneskerettighedskommission .
Jeg ved , hvor mange problemer kommissr Mary Robinson har . Hr .
Lallah har udtalt : " Der er meget f ndringer .
r efter r vedtager FN ' s Generalforsamling og Kommissionen beslutninger .
Jeg er skuffet .
" Vi er skuffede .
P trods af Parlamentets sttte og interesse fler vi , at det ikke er lykkedes os at overbevise den militre junta om at tage den verdensomspndende bekymring til efterretning .
<P>
Jeg gr ind for sanktioner . Hr .
Deva har givet udtryk for min gruppes holdning , som jeg fuldstndig sttter , og det er vrd at lgge mrke til , at der ikke er n eneste person , der ikke har stttet disse ider og Aung San Suu Kyi og hendes parti .
Hun har haft en srlig plads i vores hjerter her i Parlamentet i mange r .
Det er ikke til at forst , at hun stadig er fange i sit eget hjem og har lidt i s mange r .
Jeg ved , at det trods alt er en lille trst , at vi stadig forsger at bekmpe dette onde regime , og jeg hber meget , at forslagene fra bde hr . Deva og fru Kinnock anerkendes og respekteres af Kommissionen .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Jeg glder mig trods alt ogs over at f mulighed for at drfte vores bekymringer om den forvrrede menneskerettighedssituation i Burma , og som s mange andre ville jeg foretrkke , at situationen ndrede sig til det bedre , s vi ikke skulle drfte sprgsmlet igen og igen .
<P>
Jeg hber , at Parlamentets prioritering af sprgsmlet sender et klart budskab til Burmas befolkning om , at de ikke er glemt , og at vi er klar over , at situationen i Burma bliver vrre , og at vi er fast besluttet p at gre noget ved det .
<P>
Jeg mener dog , at man fra international side skal overveje handling i stedet for ord , og som medlem af Parlamentets delegation for forbindelser med medlemsstater i ASEAN , Sydstasien og republikken Korea er jeg som mange andre skuffet og bekymret over , at EU har besluttet at forsge at f en dialog i gang med ASEAN p ministerniveau i Laos i nste mned .
<P>
Jeg kender de argumenter , som ASEAN-medlemsstaterne har fremfrt over for vores delegation vedrrende inddragelse af Burma i denne gruppe .
De mener , at en dialog med Burma p en eller anden mde vil medvirke til ndring af det undertrykkende styre i Burma p grund af de klare konomiske og politiske fordele ved forbedring af menneskerettighederne .
<P>
Burma har vret medlem af ASEAN i en rrkke , og der har absolut aldrig vret tegn p mindskelse eller ophvelse af tvangsarbejde , henrettelser eller undertrykkelse af ytringsfrihed og fri bevgelighed .
Listen over regimets krnkelser af menneskerettighederne bliver lngere og lngere for hvert r , der gr .
Det er hblst naivt at forsge at etablere en dialog , s lnge der ikke er det mindste tegn p liberalisering i deres holdning .
<P>
Denne dialog vil kun medvirke til legitimering af juntaens brutale regime .
Som tidligere nvnt nsker vi handling i stedet for ord .
Hvis vi mener det alvorligt med forbedring af levevilkrene for Burmas befolkning , m vi gre et af flgende .
Som nvnt tidligere : Vi br udskyde mdet i Laos i nste mned . Burmas junta skal ogs ophve alle restriktioner for demokratisk valgte politiske medlemmer og ledere af NLD .
Juntaen skal ogs indlede forhandlinger med NLD og de etniske nationaliteter .
<P>
Endelig br vi overveje at sttte IAO ' s konomiske sanktioner for at forhindre Burma i at drage fordel af europisk handel , investeringer og turisme , indtil de ophver systemet med tvangsarbejde .
Vi har som et fllesskab baseret p vrdier et moralsk ansvar for at sikre , at Burmas borgere kan nyde de samme grundlggende rettigheder som Europas borgere .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , menneskerettighedssituationen i Burma forvrres fortsat under den militre juntas hrdhndede styre .
Aung San Suu Kyis situation er vrre .
Hun har ikke fet tilladelse til at rejse , siden hun blev sat i husarrest den 21. september under et forsg p at rejse til Mandalay .
Hun har tilsyneladende ikke haft adgang til telefon eller besg .
Der er endda rygter om , at hun har vret lagt i hndjern i sit eget hus .
<P>
Skbnen for den resterende del af NLD er ikke meget bedre .
Mange er arresteret eller chikaneres , og man har forsgt at lukke NLD ' s kontorer i Burma .
Juntaen har udtalt , at den har til hensigt at knuse partiet .
<P>
Men det drejer sig ikke bare om Aung San Suu Kyi , militret eller NLD . Der er nsten 3.000 politiske fanger , som lider under hrdt arbejde eller tortur .
Der er tvangsforflytninger af etniske minoritetsgrupper og tvangsarbejde .
IAO har set p situationen og undersgt , om konstruktiv udvidelse har frt til forbedringer .
Som vi ved , har IAO mde i dag .
De vil formentlig anbefale sanktioner , fordi der ikke har vret nogen bedring af situationen .
<P>
Jeg begynder at blive trt af denne tale - jeg har holdt talen ved tre eller fire lejligheder for Rdet og Kommissionen - men situationen bliver vrre og vrre , s hvad skal man gre ?
Det er tid til handling .
Det er vigtigt at erkende , at der ikke sker fremskridt med den nuvrende fremgangsmde .
Vi m indfre sanktioner .
Det skal gres helt klart , at vi ikke vil deltage i mdet i Laos med Burmas militre junta , det vil vre uacceptabelt og give indtryk af , at de kan slippe af sted med hvad som helst .
<P>
Vietnam
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , jeg er glad for , at Vietnam endelig er sat p dagsordenen .
Det har taget lang tid .
Jeg mener , at hr . Dupuis skal lyknskes med sin indsats p dette punkt , for ellers skulle vi nok have ventet endnu lngere .
<P>
Hvad ser vi i Vietnam ?
Vi ser et land , hvor befolkningen liberaliserer , mens magten ligger hos gamle mnd , der krampagtigt holder fast ved det , de kender .
Det er s tragisk , for Vietnam er et land med stort potentiale .
Det har en dynamisk , sund og uddannet befolkning .
Det har naturlige rigdomme ssom olie , fisk , kaffe , ris og tr .
Man skulle sige til de gamle mnd , at de skal bne dren og lade succesen komme ind .
I stedet for ser vi fuldstndig mangel p pressefrihed og vedvarende politisk undertrykkelse .
Se bare p behandlingen af en dissident som Ha Si Phu .
<P>
Jeg ved godt , at diskussionen om Vietnam er historisk belastet .
Vi skal , det har i hvert fald vret almindeligt indtil nu , vre forsigtige med , hvad vi siger om Vietnam .
Vesten har i sidste ende ogs spillet en rolle i den forbindelse .
Det er historisk belastet , og situationen er vanskelig .
I forbindelse med menneskerettigheder kan man ikke sige , at glasset er halvfuldt eller halvtomt . Glasset i Vietnam er ikke fuldt .
Det er det , det drejer sig om .
Vi arbejder med Vietnam .
Det er en af vores partnere . Derfor m vi ikke fortstte med at tie stille om situationen i landet .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , man kan sprge sig selv , hvorfor Europa-Parlamentet beskftiger sig s indgende med Vietnam .
Mange vil sige , at Vietnam jo ligger meget langt vk fra Den Europiske Union .
Men jeg kan fortlle Dem , at Vietnam ligger meget tt p i f.eks. Tyskland og Bayern .
Hvis man krer fra det bayriske grnseland til naboen Den Tjekkiske Republik , ser man vietnamesiske markeder og mder mange vietnamesere , der er meget aktive i navnlig grnselandet .
Tager man til den stlige del af det genforenede Tyskland , finder man vietnamesere , der har fundet et hjem dr i den kommunistiske blok , og i Vesten lever der s ogs vietnamesere , der er flygtet fra netop denne kommunisme og er kommet til Tyskland som asylansgere og flygtninge .
<P>
Dette viser , hvor tt vores skbnefllesskab har vret i lang tid i Eurasien .
Det fremgr jo ogs meget tydeligt , nr man drager paralleller mellem Europas og Tysklands og ogs Vietnams historie .
Tyskland og Europa har vret delt .
Genforeningen fandt sted for 10 r siden , og det i frihedens tegn .
Vietnam har mttet lide under nogle forfrdelige krige , har vret splittet mellem stormagternes interesser .
Dette Vietnam blev ogs genforenet en dag , ikke p fredelig vis , men derimod med vbenmagt , og det blev genforenet i kommunistisk tegn , i diktatorisk tegn .
Nu oplever vi i Vietnam en situation , hvor der virkelig gennemfres konomiske reformer .
Mange mennesker mente , at dette automatisk ogs ville fre til politiske reformer .
Men vi ser ganske tydeligt i mange asiatiske stater , ogs i det senest diskuterede Burma - det er jo et parallelt tilflde - at konomiske reformer , handel og samarbejde , hvor meget vi end glder os over disse ting , ikke automatisk frer til strre frihed og flere retsregler .
<P>
Netop i Asien er der fare for , at konomiske og politiske reformer bliver krt af sporet , at der kan ske konomiske fremskridt og konomisk liberalisering uden en liberalisering p det politiske omrde og uden en styrkelse af retsstaten , selv om jeg mener , at handel , sttte og investeringer gr tabt p langt sigt uden en fungerende retsstat .
Derfor har erhvervslivet ogs brug for retsstatslige rammer .
<P>
Derfor er det s vigtigt , at vi gr entydigt ind for retsregler , for en oplsning af de skaldte opdragelseslejre og isr for religionsfrihed .
I Vietnam blev et katolsk kloster eksproprieret i r , i r er sm protestantiske folk blevet forfulgt , missioner blevet lukket og missionrer indesprret , og den traditionsrige buddhistiske kirke i Vietnam er blevet forfulgt p den mest brutale mde , selv om netop den havde en stor andel i den nationale genfdsel .
Derfor er det vores pligt at kmpe for disse politiske fanger og trods alle berettigede konomiske interesser entydigt krve demokrati og retsregler , ikke vre blinde p det ene je , nr det handler om menneskerettigheder , men sige , at vi som verdens strste industrimagt vil samarbejde og kommer til at samarbejde med Vietnam , men kun p betingelse af , at demokratiet og retsreglerne bliver overholdt i hjere grad , og at den lnge ventede politiske reformproces nu omsider bliver indledt .
Religionsfriheden , samvittighedsfriheden og pressefriheden er i denne forbindelse de afgrende prvesten , vi vil basere vores bedmmelse p .
<SPEAKER ID=130 NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg mener , at hr . Maaten har peget p et vigtigt punkt .
Vietnam har alle elementerne for at kunne blive et rigt land , og dog er Vietnam i dag et af Jordens fattigste lande . Det kunne vre en asiatisk drage som de andre , vi har opdaget i lbet af de seneste r , men p trods af det er det , som jeg har sagt , et af de fattigste lande .
<P>
Et andet problem - hr . Posselt har udtrykt det bedre , end jeg kan gre det - er , at det mangler n ting .
Ud over sprgsmlet om menneskerettigheder mangler demokratiet i dag i Vietnam . Det er det , der forhindrer dette land i at komme i gang , og at det effektivt bekmper korruptionen , som fordrver landet .
Det er derfor ndvendigt , at EU begynder at indtage en fast holdning over for Vietnam og stiller sprgsmlet om retsstaten og ikke lngere kun - lad mig gentage det - sprgsmlet om menneskerettighederne , hvor man kan notere en vis forbedring .
Disse mindre forbedringer , der s absolut ikke skyldes forfatteren til socialdemokraternes ndringsforslag , hr . Sakellariou , har fundet sted i lbet af de seneste r og har frt til en situation , der ganske vist ikke mere er tragisk , men som dog er katastrofal og under ingen omstndigheder p hjde med , hvad Vietnam kan yde i dag .
<P>
Som flge heraf er det ndvendigt , at Kommissionen begynder at indtage en bestemt holdning , sledes at sprgsmlene om demokrati og retsstaten bliver sat i centrum for EU ' s forbindelser til Vietnam .
Jeg mener alts , at denne beslutning er vigtig .
<P>
Vi vedtog for to r siden den sidste beslutning om Vietnam og ogs p det tidspunkt , jeg husker det ikke - og jeg tror heller ikke , at min kollega Posselt husker det - med et srligt engagement fra Den Socialdemokratiske Gruppe for at forsvare den davrende beslutning .
Vi stemte for beslutningen , og vi har haft lejlighed til at konstatere , at den har frt til nogle mindre forbedringer .
Jeg hber , at vi efter vedtagelsen af denne beslutning - uden hr . Sakellarious ndringsforslag  vil opleve et fast engagement fra Kommissionens side og nogle konkrete svar fra de vietnamesiske myndigheder .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg kan tilslutte mig de foregende talere p mange vsentlige punkter , for meget af det , der sker i Vietnam i dag , er ikke acceptabelt .
Jeg har selv engang rejst i dette land og har lrt livskraften , sknheden og landets mangfoldige ressourcer at kende .
Derfor er det s beklageligt , at man ikke udviser strre mod til at opn strre frihed og tage flere initiativer , at regeringen eller de politisk ansvarlige forhindrer det .
<P>
Alligevel , for at svare hr . Dupuis , beklager jeg , at det ikke lykkedes os at blive enige om en flles beslutning , da de henvisninger , der er vigtige og rigtige , og som ogs kommer fra Human Rights Watch - en ikke srlig tolerant organisation , hvad angr krnkelser af menneskerettigheder - ikke blev medtaget .
Nr De allerede nu nrmest bebuder , at De stemmer mod disse forslag , m jeg desvrre bebude , at vi formentlig vil afholde os fra at stemme om beslutningen .
Ikke fordi vi i bund og grund er imod indholdet , men fordi vi mener , vi burde have fundet et flles grundlag her .
<P>
Hr. formand , tillad mig med Deres godkendelse at misbruge min taletid lidt , da jeg gerne vil gre opmrksom p et tilflde , der ikke kunne komme med p listen over uopsttelige sprgsml , fordi vi frst fik kendskab til det for nylig .
I Iran er to personer nemlig blev truet med ddsstraf efter valget i forbindelse med en procedure i anledning af et arrangement hos Heinrich Bll-Stiftung i Berlin , i det mindste iflge statsadvokatens pstande .
Jeg vil gerne bede Dem , hr. formand , om at gre formanden for Europa-Parlamentet opmrksom p , at det er en meget prekr situation .
Jeg vil ikke ubetinget tale for en intervention , men man br dog flge sagen med stor opmrksomhed og s , hvis det forekommer ndvendigt , give udtryk for , at vi under alle omstndigheder er imod ddsstraf , isr i tilflde , hvor der kun er tale om en " ideologisk " forbrydelse .
Jeg vil blot bede om , at man behandler denne sag med flsomhed , og jeg hber , De tilgiver mig , at jeg har misbrugt taletiden inden for emnet Vietnam .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Hr . Swoboda , Europa-Parlamentet er fleksibelt , effektivt .
Det noterede vi omgende .
Nr det handler om at redde menneskeliv , er der ingen bureaukratiske hindringer .
Vi vil gerne bede Dem om at give os de relevante oplysninger , og derefter vil vi selvflgelig reagere .
<SPEAKER ID=133 NAME="Gahrton">
Hr. formand , da jeg som s mange andre i min generation for 25 , 30 , 35 r siden gik p gaderne i min hjemby og rbte " USA ud af Vietnam " , havde jeg ikke troet , at jeg et kvart rhundrede senere skulle tvinges til at st i denne forsamling og kritisere det frie Vietnam for nsten samme slags forbrydelser mod menneskerettighederne , som vi dengang kritiserede USA for .
Desvrre er det imidlertid ikke sdan , at de lande , der rammes af vold , undertrykkelse , tortur , lemlstelse og massemord automatisk bliver til engle , som ikke selv kan udfre sdanne handlinger .
<P>
Israel er vel et af verdenshistoriens mest ijnefaldende eksempler p , at det ikke er s enkelt .
Hver eneste nation m konstant ve sig p , hvad menneskerettigheder og demokrati er .
Nu siger Human Rights Watch imidlertid , som Swoboda nvnte , at Vietnam i den seneste tid har taget visse skridt til at forbedre situationen angende menneskerettigheder .
Der er blevet frigivet titusindvis af politiske fanger .
Jeg synes , at det er rimeligt , at noget sdant nvnes i en beslutning .
Man skal kritisere hrdt , men man skal ikke ignorere det , der bliver gjort .
Dette svkker bare kritikken . De , der kritiseres , fr fornemmelsen af , at det ikke spiller nogen rolle , hvad de gr , hvis ikke de gennemfrer alt p n gang , og det hverken vil eller kan de .
Kritik kan have den modsatte virkning , hvis man ikke lgger mrke til , hvad der faktisk er blevet gjort .
Vietnam har fortjent en hrd kritik af den slags , som findes i beslutningsforslaget - det er der ingen tvivl om - men jeg synes , at det er rimeligt , at vi ogs medtager nogle stninger , som viser , at vi ved , at der er sket visse forbedringer .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , det er gldeligt , at der med prsident Clintons statsbesg i Vietnam , som starter i dag , p ny tages et vigtigt skridt imod forsoning med fortiden .
Krigen mellem de to lande har ikke frt til blivende forbitrelse .
Alligevel vil det vre godt , hvis den amerikanske prsident i Hanoi ikke kun koncentrerer sig om en styrkelse af det indbyrdes samarbejde , men ogs gr det afhngigt af tilsigelser fra Vietnam om at forbedre den herskende elendige menneskerettighedssituation i landet drastisk .
For der er meget , som ikke er , som det burde vre , i det kommunistiske Vietnam .
<P>
I modstning til undertonen i ndringsforslag 1 fra PSE-Gruppen gr jeg opmrksom p , at Human Rights Watch i et offentliggjort dokument den 10. november betragter menneskerettighedssituationen i Vietnam som alvorlig p mange punkter .
F.eks. de politiske og religise fanger , som til dels opholder sig i genopdragelseslejre .
F.eks. ignoreringen af udtalelser fra den srlige FN-rapportr om den religise intolerance samt den manglende ytringsfrihed og den eksisterende mediecensur .
<P>
Jeg vil isr kort behandle de alvorlige forflgelser af kristne i jeblikket .
De er med rette medtaget i betragtning E og punkt 5 i den flles beslutning .
<P>
Den sidste udgave af det asiatiske ugeblad Far East and Economic Review beretter i dag om eksistensen af tophemmelige dokumenter fra Vietnam .
Disse yderst hemmelige dokumenter giver os et sjldent indblik i de vietnamesiske myndigheders politik .
En nrmere undersgelse af disse officielle papirer , som jeg har lst , viser , at det isr er protestanter , som forflges .
Isr den uventede hurtige udbredelse af den protestantiske kristendom blandt Hmong-mindretallet i landets bjergagtige nordvestlige provinser har alarmeret Hanoi og frt til grusomme undertrykkelsesforanstaltninger .
<P>
Kendetegnende i den forbindelse er forfremmelsen af en distriktsfunktionr , hvis vrede hundredvis af kristne i mellemtiden er flygtet fra .
Denne kirkeforflger er fra hjeste sted blevet anmodet om efter sit eget distrikt at rense hele provinsen for kristne .
De dokumenter , som er kommet frem , er intet mindre end en smoking gun .
De viser , at kirkelukninger , arrestationer og bibelafbrndinger ikke er isolerede handlinger fra overivrige partimedlemmer .
Nej , disse misgerninger beror p det vietnamesiske kommunistpartis politiske retningslinjer .
Her kommer lgnene frem i lyset .
<P>
De vietnamesiske myndigheder pstr , at de har indfrt religionsfrihed i de forlbne r .
Prsident Clinton burde stte dette p dagsordenen i Hanoi .
Jeg anmoder Rdet og Kommissionen om at protestere kraftigt imod de vietnamesiske myndigheders benlyse krnkelser af religionsfriheden .
<SPEAKER ID=135 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil forsge at kommentere begge sprgsml .
For det frste , hvad angr Burma , har min kollega Chris Patten allerede her i Parlamentet beklaget Burmas militrstyres konstante overtrdelser af menneskerettighederne : summariske henrettelser , generel plggelse af tvangsarbejde , tvangsflytning af lokale befolkninger , hundreder af politiske fanger i landets fngsler og klare hindringer for , at de politiske partier kan fungere frit .
Han har ogs givet udtryk for sin foruroligelse over den tilbageholdelse og forflgelse , som Aung San Suu Kyi og medlemmerne af den nationale liga for demokrati udsttes for .
<P>
I Kommissionen deler vi helt Deres bekymringer over denne situation , og vi tilslutter os fuldstndig de mange kritiske bemrkninger , som er faldet her i dag , om den mde , hvorp militrstyret plejer at lade hnt om alle principperne i Verdenserklringen om Menneskerettigheder .
Den resolution , der for nylig blev vedtaget i FN , viser , at Unionens bekymringer ikke er de eneste .
Kommissionen er imidlertid stadig overbevist om , at der kun kan findes en varig lsning p den aktuelle situation gennem en dialog mellem militrstyret , den demokratisk valgte opposition og reprsentanterne for de etniske mindretal .
<P>
Rdet ( almindelige anliggender ) har forsgt at gre dette argument om politisk dialog med militrstyret gldende og at presse p for , at der sker ndringer , og det vil det blive ved med at gre .
Kommissionen bakker op om dette initiativ .
Vi er overbevist om , at vi trods alt ikke m tillade , at den situation , der hersker i Burma , kvler dialogen mellem Den Europiske Union og ASEAN .
<P>
Der er get tre r , siden vi havde et ministermde med vores partnere i ASEAN , og det er for lang tid , nr det drejer sig om en region , som er vigtig for Unionen set ud fra et politisk og konomisk synspunkt .
Derfor mener vi , at det ikke er hensigtsmssigt at udstte mdet .
Men det betyder ikke , at vi nu eller i december opfrer os , som om Burmas optagelse i ASEAN ikke har pvirket vores forhold , for det har den .
Det ved ASEAN-medlemmerne udmrket godt , og de er opsatte p at rette op p skaden . P den anden side ved de , at forholdet mellem Unionen og ASEAN bedst kan genoplives , hvis Burma opmuntres til at gre en reel indsats og standse sin katastrofale optrden i forbindelse med menneskerettighederne .
P grund af den betydning , som bde de og vi lgger i det forhold , hber vi , at de vil fortstte med at viderebringe vores bekymringer - som strstedelen af dem efter vores mening deler - over militrstyret .
<P>
Jeg mener , at ministermdet mellem Den Europiske Union og ASEAN skal udnyttes som en ny mulighed for klart og tydeligt at give udtryk for vores holdning til situationen i Burma over for svel styret selv som medlemmerne af ASEAN .
Derfor vil vi lgge pres p militrstyret , for at det skal gre en ende p krnkelsen af menneskerettighederne og indlede en dialog med den demokratisk valgte opposition og med reprsentanterne for de etniske mindretal .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om Vietnam og menneskerettighedssituationen , vil jeg gerne sige flgende : Vi m huske p , at Vietnam er et land i forandring , og at dets regering ivrksatte en proces , der i 1986 frte til vedtagelsen af et reformprogram , som omfattede udenrigsanliggender og ndringer p det konomiske og det politiske omrde .
Vietnam har siden da haft en ben udenrigspolitik , som gr , at landet har den plads i vores internationale forbindelser , der tilkommer det .
Processen har ligeledes frt til undertegnelsen af en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og Vietnam i 1995 .
I denne periode har Vietnam gjort fremskridt i retning af markedskonomi , hvilket isr har frt til , at det har anmodet om optagelse i Verdenshandelsorganisationen .
Desuden , og det mener jeg er passende at fremhve i dag , har Vietnam i henhold til den nye forfatning i 1992 vedtaget et valgt nationalt parlament , som har til opgave at bekendtgre lovgivningen , og som regeringen skal forsvare sine politikker over for .
I henhold til de oplysninger , vi har , udver parlamentarikerne nje deres funktion med hensyn til at undersge lovforslagene og kontrollere regeringens politikker og initiativer .
<P>
Jeg mener , at det er vigtigt at anerkende disse fremskridt og den sammenhng , som Vietnam fortstter med at gre fremskridt i .
Det er derfor klart , at der er blevet gjort noget , men det er ogs , som De har understreget , klart , at der er meget at gre endnu .
Jeg deler helt bekymringen over de problemer , som nogle af medlemmerne har forelagt : Selv om det er rigtigt , at der allerede er blevet frigivet nsten 23.000 mennesker som flge af generel amnesti , m vi stadig vre bekymrede over dem , der fortsat bliver tilbageholdt p grund af deres politiske eller religise holdninger .
Det er tilfredsstillende , at den vietnamesiske presse ikke er under officiel censur , men det er ogs helt tydeligt , at den udenlandske presse lejlighedsvis censureres .
De vietnamesiske myndigheder presser tydeligvis ogs p for , at deres egen presse skal have et system med selvcensur .
Selv om det er positivt , at antallet af forbrydelser , der straffes med dden , for nylig er blevet reduceret , er det efter vores mening klart , at ddsstraffen helt skal ophves .
Omstndighederne omkring henrettelsen af en canadisk vietnamesisk borger i begyndelsen af ret sttter med al nskelig tydelighed vores overbevisning , hvad det angr .
<P>
Kommissionen deltager sammen med medlemsstaterne i alle de initiativer , som Unionen har vedtaget i forhold til Vietnams regering , hvad angr menneskerettigheder , og jeg kan forsikre Dem om , at vi i denne proces vil blive ved med at fremfre konkrete problemer og tilflde og fremme den fortsatte forbedring af menneskerettighedssituationen i Vietnam .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil blot rette op p en fejl , hr . Swoboda har beget .
Der har godt nok vret en forhandling , og vi er blevet enige om et flles beslutningsforslag .
De tre punkter , De kommer ind p der , havde Deres gruppe slet ikke indbragt i samrdsproceduren , ellers havde vi helt sikkert fundet frem til nogle formuleringer , som vi mske havde kunnet tilslutte os .
Vi var fuldstndig enige om teksten .
Efterflgende stillede De ndringsforslagene , hvilket er legitimt , kun med n formulering , som efter vores mening ikke er acceptabel , fordi den ligner en relativering .
Det var blot det , jeg ville prcisere i forbindelse med proceduren . Det indholdsmssige bliver afgjort ved afstemningen .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Hr .
Posselt , det var naturligvis ikke vedrrende forretningsordenen . Det var et sprgsml vedrrende indholdet .
Nu er det hr .
Swobodas tur - hr . Dupuis , mske vil De holde inde - men fat Dem venligst i korthed .
Vi ved jo , hvad det handler om .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Der er naturligvis tale om dele , der var indeholdt i vores beslutningsforslag .
De har alts vret genstand for forhandlinger , men afstemningen vil vise , hvor turen gr hen .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil blot sprge kommissr Solbes , om han kan oplyse os detaljeret om denne revolutionre begivenhed , som valget af et demokratisk parlament udgr i Vietnam , som han nvnte det i sit indlg , da det for mig ikke er noget , der springer i jnene , og jeg tror , det samme glder for mine kolleger .
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , medtag det venligst , og vr rar at svare hr . Dupuis i en egnet form - skriftligt eller mundtligt .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=10>
Oversvmmelser i Europa
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0851 / 2000 af Lambert m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0852 / 2000 af Ford m.fl. for PSE-Gruppen ;
<P>
B5-0866 / 2000 af Deva m.fl. for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0867 / 2000 af Ainardi m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om oversvmmelserne i Europa .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , i modstning til mange andre talere i eftermiddag var der kun f af mine valgkredse , som blev hrdt ramt af oversvmmelserne i Det Forenede Kongerige .
London slap heldigvis med sm oversvmmelser , til dels fra floder , som vi havde glemt eksistensen af , fordi vi leder dem via gennemlb .
<P>
Vi har dog medvirket til rsagerne til oversvmmelserne , hvoraf oversvmmelserne i Vesteuropa bare er det seneste resultat af ekstreme og vekslende vejrforhold .
Det er naturligvis en ringe trst for de mennesker , der lever med det snavsede vand i deres huse , og som lider enorme konomiske tab .
<P>
Jeg er enig i , at vi m gre alt , hvad vi kan , for at hjlpe disse mennesker , men den strste hjlp vil vre at ndre de forhold , der har skabt oversvmmelserne og lignende tragedier i verden .
P lokalt plan kan vi holde op med at fylde flodsletter og vandingsenge med beton .
Vi kan ndre vores form for landbrugsproduktion , og vi kan benytte os af strategiske vurderinger af miljpvirkning , s vi kan tilpasse os naturen i stedet for at forsge at besejre den .
<P>
Vi ved , at det globale forbrug af fossilt brndstof er umoralsk hjt , og vi har ikke taget de forndne skridt for at reducere produktionen af klimandrende gasarter .
Vi har mulighed for at n fremskridt i Haag i denne og nste uge .
Vi m implementere de aftaler , vi allerede har net , men vi m ogs flge traktaterne og integrere det miljmssige perspektiv i alle omrder af Unionens politik og praksis , og medlemsstaterne skal ogs vre rede til at fre det ud i livet .
<P>
Vi m holde op med at kre vores konomi , som om billigt fossilt brndstof var en god ting .
Vi skal betale den fulde pris for dette brndstof , og vi skal skifte til en konomi , som medfrer et lavt indhold af CO2 .
Jeg er for en gangs skyld enig med den britiske premierminister om dette , og jeg ser med spnding frem til hans tiltag .
<P>
EU har en enestende mulighed for at g i spidsen for denne ndring i retning af et mere kologisk bredygtigt samfund , hvor vi ikke skal tage os af oversvmmelser , der til dels skyldes vores egen manglende evne til at tage konsekvenserne af vores handlinger .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , hele Europa har vret ramt af de store oversvmmelser for nylig , uanset om det var i Det Forenede Kongerige , Irland , Italien , Spanien eller Frankrig . Oversvmmelserne ramte bl.a. andre regioner i Det Forenede Kongerige , Wales og Yorkshire .
I Irland drejede det sig om Leinster og Munster , i Italien Liguria og Lombardiet .
<P>
Der var hjem , som blev delagt , samt energi- , kommunikations- og transportnet .
I min egen region i den sydvestlige del af England mtte vi leve med konsekvenserne af alt dette .
Den vigtigste jernbanelinje mellem Cheltenham og Swindon er stadig lukket .
Den vil vre lukket i endnu en mned p grund af skaderne fra oversvmmelsen .
Det var meget tt p , at byen Tewkesbury blev afskret fra omverdenen .
To strre veje var lukkede i et par dage : A38 nord for Gloucester og A417 vest for Gloucester .
Det er den vrste oversvmmelse i Det Forenede Kongerige siden 1947 .
I Devon havde floden Taw den hjeste vandstand , der nogensinde er optegnet .
I Somerset var der tidevandsoversvmmelser langs hele kyststrkningen , og i Dorchester var vandstanden i floden Frome s hj , at der blev ivrksat hjeste beredskab for at tage hjde for eventuelle problemer .
<P>
Vi er stadig i hjeste beredskab .
Der er sket skade for mange millioner engelske pund , og jeg er enig med fru Lambert i , at der skal handling til for at bekmpe rsagerne til oversvmmelserne . Man skal se p forskrifter , skovfornyelse samt alle de foranstaltninger , som vi tidligere har truffet , og som har gjort oversvmmelser endnu mere farlige end tidligere .
<P>
Vi har ogs brug for EU ' s hjlp , ikke blot i den sydvestlige del , men i alle de berrte omrder .
I beslutningen anmodes Kommissionen og medlemsstaterne om straks at give deres sttte i praksis ved at stille arbejdskraft og udstyr til rdighed i en femrsplan til ivrksttelse af det handlingsprogram inden for omrdet beskyttelse af civilbefolkningen , som blev vedtaget den 9. december 1999 .
<P>
Vi vil ogs gerne anmode Kommissionen om at gre brug af alle eksisterende midler : EFRU , Garantisektionen i EUGFL , som allerede er tildelt i forbindelse med naturkatastrofer i form af konomisk sttte til sm og mellemstore virksomheder , landmnd , husholdninger , ldre og andre , der er ramt , isr dem , der bor i udsatte omrder , og som har begrnset beskyttelse med henblik p kompensation og assistance til hurtig afhjlpning .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , jeg har rejst mig igen og denne gang for at tale om et emne , der er meget vigtigt for borgerne i Europa som helhed og ogs relevant for min valgkreds i det sydstlige England og isr i Sussex , Berkshire , Kent og byen Maidenhead .
<P>
Jeg taler om de usdvanlige oversvmmelser i Europa .
Jeg er gennem mit arbejde i Udvalget om Udvikling og Samarbejde helt bekendt med oversvmmelserne i Mozambique , det indiske subkontinent , Bangladesh , Mekong Delta osv. for nylig .
<P>
Hvis man ser p listen over lande og regioner i beslutningen , kan man se , hvor alvorligt problemet er blevet .
Der har vret tab af menneskeliv i mere end n EU-medlemsstat .
Der har vre store skader , som belber sig til milliarder af pund , for mange sm og mellemstore virksomheder , husholdninger , landmnd , ldre , enkeltpersoner og isr for de fattigste og svageste i samfundet .
Der er helt klart noget alvorligt galt .
<P>
I dag er der mde i Haag med reprsentanter for COP6 .
De mdes for at drfte udviklingen inden for klimandringer .
Sidste mandag erklrede Jan Pronk , Hollands miljminister , at virkningen af klimandringer er uoprettelig for kosystemer , landbrug , vandforsyning og sundhed .
Jo mindre vi gr , og jo lngere vi venter med at tage fat om problemets rod , jo alvorligere bliver konsekvenserne for mennesker , planter og dyr .
Det er uden tvivl rigtigt .
De sprgsml , der drftes , er p mellemlangt og langt sigt .
<P>
Den beslutning , som er forelagt Parlamentet , ogs af mine kolleger fra England , omhandler et meget konkret og aktuelt problem for mange tusinde mennesker i England og Europa .
I England alene er de vurderede omkostninger i forbindelse med skader p ca . 4 milliarder engelske pund , hvoraf kun halvdelen dkkes af forsikringer .
Denne regning vil over hele Europa stige og stige som vandstanden .
<P>
Kommissionen m hurtigst muligt bruge energi og midler til at sikre , at de hrdest ramte omrder hjlpes straks gennem instrumenter som EFRU og Garantisektionen i EUGFL .
Vi skal isr hjlpe landmnd , sm virksomheder , ldre og husholdninger , som igen og igen er ramt af oversvmmelser .
Det er sprgsmlet , om disse personer , der gentagne gange er ramt af oversvmmelser , kan genforsikres , og om forsikringsselskaberne vil ptage sig det .
<P>
Man m ogs se i jnene , at opfrelsen af boliger over hele det grnne blte og i landdistrikter er farlig .
Der er ofte en god grund til , at vores forfdre ikke byggede i disse omrder , og rsagen er risikoen for oversvmmelser .
Alligevel er der i dag regeringer , som den nuvrende Labour-regering , som trods lokalomrdernes modargumenter bygger i prcis de omrder .
Jeg kender ikke situationen i hele Europa , men i det sydstlige England udgr det en reel fare .
Vi m stoppe dette byggeri .
Vi m vurdere situationen og tage skridt til nedsttelse af CO2-udslip .
Vi m vre effektive og koordinerede i vores bestrbelser p at beskytte samfundet .
Vi m gre alt , hvad der str i vores magt , for at hjlpe dem , der allerede er ramt af de frygtelige vejrforhold , bde her i Europa og i hele verden .
<P>
Jeg vil ogs gerne ud over den forelagte beslutning anmode om , at vi her i Parlamentet afholder en offentlig hring om klimandringer i den nrmeste fremtid , og jeg beder Formandsudvalget om at overveje dette .
Jeg vil bede alle om at sttte vores beslutning .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , de seneste oversvmmelser bragte delggelser i hele Europa , isr i Storbritannien og Irland .
I min egen valgkreds blev byerne Clonmel , Fermoy og Mallow hrdest ramt .
Det var hjerteskrende at se s mange menneskers hjem blive delagt og hre om de problemer , som mange samfund , virksomheder og landmnd kmpede med .
<P>
Det er meget uheldigt , at vi ikke har en budgetpost til at hjlpe mennesker med disse vanskeligheder , til trods for mine og andres bestrbelser p at indfre en sdan budgetkonto .
Jeg undrer mig over den skade , som alt dette har pfrt dele af konomien , hvor Den Europiske Union har tildelt betydelige midler , isr i forbindelse med infrastruktur .
Det er p tide at rette op p det .
<P>
EU br i samarbejde med medlemsstaternes regeringer ivrkstte et prventivt handlingsprogram for at styrke infrastrukturen og undg samme omfang af delggelser i fremtiden p grund af ekstreme vejrforhold .
Problemet er , at vi ved , hvornr disse vejrforhold vil ramme os , men at ingen synes at gre noget for at undg de vrste skader .
<P>
Det andet problem , jeg gerne vil drfte , er den yderligere byrde , som ofrene for disse srlige tragedier oplever , og som ogs min kollega , hr . Deva , nvnte , og det er de mange forsikringsselskaber , der ngter at fortstte forsikringsdkningen .
Jeg spekulerer p , om vi som Union i henhold til eksisterende lovgivning kan tvinge disse forsikringsselskaber til at udbetale de midler , som de egentlig er moralsk forpligtet til , i stedet for som nu at vlge den sikre lsning .
Men hvis det ikke kan gennemfres , m medlemsstaternes regeringer gribe ind og undersge , om det er muligt under EU at krve , at medlemsstaterne srger for dkning .
Det er ikke rimeligt , at mennesker skal opleve sdanne tragedier og g en usikker fremtid i mde , nr det p grund af klimandringerne er helt sikkert , at de vil st over for samme problemer igen , mske ikke nste r , men i hvert fald i lbet af de kommende r .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , hr. kommissr , den oversvmmelse , der de sidste uger har ramt forskellige omrder i Norditalien , men ogs andre europiske lande - Storbritannien , Spanien , Irland og Frankrig - stiller Europa-Parlamentet over for det problem , at der hurtigt skal sttes ind med hjlp til de berrte personer , lokalsamfund og virksomheder , samt at der skal fres en mere langsigtet politik , som kan forebygge naturkatastrofer af et sdant omfang .
<P>
Nogle italienske regioner er blevet srlig hrdt ramt for anden gang p mindre end en mned .
Ogs denne gang er der sket store skader , der er sket ddsfald og forvoldt enorme materielle skader .
Specielt i Ligurien er hele specialiserede blomster- , frugt- , og grntsagsplantager blevet delagt . Der er ogs sket enorme delggelser p feriesteder , offentlige anlg og produktionsanlg , forrsaget ikke blot af oversvmmelser , men ogs af voldsom blgegang .
I betragtning af disse ulykkers helt ekstraordinre omfang er kravet i det beslutningsforslag , vi har stillet sammen med de andre grupper , velbegrundet , selv om der for nylig - den 26. oktober i r - var en forhandling om disse sprgsml her i salen , hvor Parlamentet ogs vedtog en beslutning .
<P>
Vi anmoder Kommissionen om at finde midlerne i sit ndhjlpsbudget til at supplere de nationale myndigheders indsats i de berrte omrder , og i medfr af artikel 87 , stk .
2 , i traktaten om Den Europiske Union straks at bevilge en passende finansiel sttte til de sektorer , der er ramt .
Den br generelt tage i betragtning , at en stor del af de skaderamte omrder opfylder betingelserne for at modtage sttte fra de eksisterende fonde , Regionalfonden , EUGFL-garanti og Life-programmet , som kan yde et meget vsentligt bidrag til genopbygningsarbejdet . Det glder om hurtigst muligt at genoprette normale forhold for den befolkning , der er ramt af katastroferne , men frem for alt om en forebyggende indsats .
<P>
Det er p hje tid , at EU ikke njes med en ekstraordinr hjlpeindsats , nr katastroferne er sket .
EU skal krve af medlemsstaterne , at de forbedrer deres lovgivning p miljomrdet , imod ulovligt byggeri , om skovrejsning og til fremme af et landbrug , som ikke blot satser p en stigning i produktionsmngden , men ogs er med til at beskytte og pleje landskabet .
Det er klart , at en s omfattende aktion ikke kan udvikles effektivt p nationalt niveau , frst og fremmest fordi det krver meget store ressourcer , men ogs fordi de bagvedliggende ndringer i naturen , ssom klimaforandringer , overskrider alle grnser .
Med dette forslag til beslutning krver vi ikke kun en hurtig indsats for at hjlpe med at rde bod p skaderne , men en langsigtet politik , som kan gre Europa til en region , der bliver bedre og mere sikker at leve i for borgerne .
<SPEAKER ID=147 NAME="Solbes">
Hr. formand , i de forskellige indlg har medlemmerne fokuseret p to forskellige ting , nemlig for det frste problemet med klimandringer og for det andet , hvad Kommissionen eller Den Europiske Union kan gre i en situation som den aktuelle med de alvorlige oversvmmelser , der har vret .
<P>
Hvad angr det frste sprgsml , vil jeg gerne sige , at vi ligesom Parlamentet mener , at problemet med klimandringerne og den konference , der netop nu finder sted i Haag , er af stor betydning .
Vi har taget aktivt del i forberedelsen af konferencen og lagt vgt p , at Unionen skal spille en ledende rolle p den .
<P>
Vi er enige i nogle udtalelser , der er blevet fremsat tidligere , om , at vi p den mde vil bidrage til beskyttelsen af miljets integritet og miljprotokollernes trovrdighed forud for deres ratificering i 2002 .
Vi er bevidste om , at den globale destabilisering af klimaet forrsaget af ophobning af drivhusgasser i atmosfren vil vre den vigtigste udfordring for energisektoren i Europa .
<P>
Energi- og transportsektoren producerer 85 % af de samlede emissioner af drivhusgasser i Unionen .
Derfor er det disse industrier , der br gre en strre indsats for at reducere emissionerne .
<P>
Transportsektoren vil p grund af dens forventede fortsatte vkst - p mere end 38 % i det nste rti - vre den , der krver de fleste ressourcer .
P den baggrund vil Kommissionen om kort tid foresl to strategidokumenter , nemlig en samling af politikker og foranstaltninger med henblik p opfyldelse af Kyoto-forpligtelserne og mlene for transport og energi .
Det frste vil dreje sig om energiforsyningssikkerheden og det andet om en revidering af en flles transportpolitik .
<P>
Men bortset fra miljproblemerne har jeg ogs nogle kommentarer om det , som vi kan gre nu .
Som De ved , str vi over for et afgrende problem , og det er retsgrundlaget for at handle .
Der var i sin tid , som De ved , en budgetpost til ndhjlp til befolkninger i usdvanlige situationer .
Denne post forsvandt fra budgettet for nogen tid siden med udgangspunkt i et argument om , at disse forhold var subsidiaritetssprgsml , som ikke burde bringes op p fllesskabsplan , men p nationalt plan .
Siden da har Kommissionens spillerum vret meget begrnset .
<P>
Kommissionen har i den forbindelse taget to initiativer , herunder et meget klart , som vedrrer civilbeskyttelse .
Den 27. september 2000 forelagde vi et forslag til afgrelse fra Rdet om styrkelse af Fllesskabets instrumenter til p europisk plan at koordinere de forskellige systemer til civilbeskyttelse .
Det vil kunne bidrage til at lse problemer , men det vil ikke lse problemer som dem , vi har i jeblikket .
Derfor er det , vi har tilbage , de finansielle instrumenter , som endnu eksisterer .
<P>
Fru Ghilardotti forelagde muligheden for at sge fonde .
Det er ikke s let at sge fonde .
Fondene er , som De ved , bedre end nogen , godt udmlte , og der er generelt ikke overskud af midler , selv om der kan vre enkelte konkrete tilflde , hvor budgettet ikke gennemfres .
Men det er helt sikkert , at hvis der ikke er et retsgrundlag for at bruge disse fonde , vil det blive meget vanskeligt at f lov til at rde over dem .
Derfor gr det forslag , som Kommissionen har udarbejdet , og som kommissr Wallstrm gjorde detaljeret rede for her i Parlamentet , ud p at anvende de eksisterende fonde i EUGFL , strukturfondene i Interreg .
Sagen er , at vi i disse tilflde ikke kan tale om Kommissionens aktioner med et samlet program .
Enten ndrer vi modellen fuldstndigt , eller ogs m vi tnke , at det er aktioner p anmodning af medlemsstaterne med specifikke programmer eller aktioner i henhold til anvendelsen af de fonde .
<P>
Vi er helt bne over for disse konkrete projekter , det sagde vi i sin tid , og det vil jeg understrege i dag , men det er absolut ndvendigt at have disse forslag for at kunne handle .
<P>
Til sidst vil jeg med hensyn til muligheden for at anvende traktatens artikel 87 , stk . 2 , som grundlag for fllesskabssttte sige , at jeg mener , at der sker en fejlfortolkning af denne artikel .
For ikke at tale om de budgetmssige problemer , som det ville indebre . Artiklen drejer sig ikke om fllesskabssttte , men om statstttes forenelighed med fllesskabslovgivningen .
Det , der str i den artikel , er , at i tilflde af skader forrsaget af naturkatastrofer kan statssttte vre forenelig .
De gange , sprgsmlet om forenelighed i forbindelse med statssttte som flge af naturkatastrofer er blevet bragt op i Kommissionen , har der altid vret forenelighed .
Vi er alts mest muligt bne over for at handle nu inden for den lovgivningsmssige og budgetmssige ramme , som vi er underlagt .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<P>
Vi udstter nu mdet indtil afstemningen kl . 17.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.00 og genoptaget kl .
17.30 ) <CHAPTER ID=11>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Flles beslutning om Mellemamerika :
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , der er sket en rent sproglig fejl i forbindelse med inkorporeringen af et af ndringsforslagene i den flles beslutning .
For at rette op p det foreslr jeg , at den sidste stning i stk .
6 " og strre befjelser " erstattes med flgende : " og gr ind for , at det fr strre befjelser som et middel til at sikre mere demokrati " .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , trods hr . Salafrancas mundtlige ndringsforslag fastholder Den Socialdemokratiske Gruppe sit forslag om at stemme om denne paragraf i to dele .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Formanden">
Naturligvis , hr . Poos , det var min hensigt .
<P>
.
<P>
Betnkning ( A5-0266 / 2000 ) af Rocard for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om supplerende sygesikring ( 2000 / 2009 ( INI ) )
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme">
Hr. formand , det drejer sig om en betnkning , der forekommer mig at vre relativt vigtig i og med , at den dkker en politik , der svel p EU-niveau som for de stater , der udgr Unionen , reprsenterer en betydelig del af de offentlige udgifter .
Den udgr iflge de enkelte lande minimum 10 % af disses udgifter .
Derudover giver betnkningen et svar p det , der blev planlagt af medlemsstaterne p topmdet i Lissabon .
Endvidere anmoder den tekst , vi skal stemme om , Europa-Kommissionen om at udarbejde en srlig grnbog om dette sprgsml .
<P>
Nu skal vi alts med en deltagelse , der netop er blevet fastsat til 171 medlemmer , stemme om en s vigtig tekst !
Dette er mske skik og brug i Parlamentet , men det forekommer mig ekstremt skrbeligt at give udseende af , at Europa-Parlamentet indgr forpligtelser i et sdant sprgsml og planlgger at overdrage en sdan opgave til Kommissionen med en s spinkel deltagelse .
Det er grunden til , jeg beder Parlamentet om at udskyde afstemningen om denne tekst .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. formand , i respekt for ordfreren , hr . Rocard , der til middag udtrykkeligt bad om at udskyde afstemningen , vil jeg gerne sttte dette synspunkt .
Jeg mener , at vi i respekt for hans person og hans arbejde m kunne udskyde denne afstemning .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , jeg har beskftiget mig meget indgende med dette sprgsml og har deltaget i mange forhandlinger i bde Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og i Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Her i Europa-Parlamentet er der enighed om , at Kommissionen ret hurtigt skal udarbejde et grundlag for en fortsat politisk debat og for konkrete foranstaltninger , og at det skal ske p basis af Rocard-betnkningen .
At udskyde afstemningen betyder at overdrage opgaven til Kommissionen .
Jeg mener , at det er drligt set i lyset af det , vi alle nsker , og derfor vil jeg gerne anmode om , at afstemningen gennemfres nu .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , da der tilsyneladende ikke er mulighed for flere bemrkninger til forretningsordenen , er dette sikkert ikke en sdan .
Men hvis jeg m have lov , vil jeg gerne sige , at jeg - uanset Parlamentets holdning til dette sprgsml - har svrt ved at acceptere , at mange forskellige kolleger fra forskellige grupper og af forskellige rsager i dag har frataget os retten til at stemme her i Strasbourg p torsdag og fredag .
<P>
Principielt er dette forkert .
Jeg vil gerne bede alle mine kolleger i alle udvalg og grupper om at passe p ikke at underminere Parlamentets vigtige arbejde .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Cox .
Jeg respekterer Deres bemrkninger og kan forsikre Dem om , at de vil blive gengivet i protokollen .
<P>
( Parlamentet forkastede anmodningen om henvisning )
<SPEAKER ID=158 NAME="Van Lancker">
Hr. formand , jeg respekterer Parlamentets nske om at stemme om Rocard-betnkningen alligevel , selv om ordfreren selv anmodede om et bredere grundlag for sin betnkning .
<P>
Om ndringsforslag 1
<SPEAKER ID=159 NAME="Van Lancker">
Hr. formand , ved ndringsforslag 1 vil jeg i hvert fald gerne p vegne af hr . Rocard stille et mundtligt ndringsforslag .
<P>
Jeg foreslr , og det er drftet med andre politiske grupper , at der til slutningen af dette ndringsforslag tilfjes " og med bistand fra Eurostat " .
Jeg har forstet , at de andre grupper sttter dette .
Alts tilfjes " og med bistand fra Eurostat " .
<P>
( Parlamentet vedtog beslutningen )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i nat drmte jeg en drm , som jeg husker endnu , heldigvis , for jeg plejer at glemme mine drmme .
Der stod en masse pensionister og en masse gamle i en stor skare , og alle sagde de til mig : " Hr engang , hr . Fatuzzo , vi har ikke kunnet stemme p Deres Pensionistparti , for som De ser , befinder vi os allerede i det hinsides .
Vi har det skam ikke drligt , men vi vil gre Dem opmrksom p , at De i morgen skal stemme om en betnkning - Rocard-betnkningen - med et ndringsforslag , som netop De har stillet , hr .
Fatuzzo , og som lyder : " Kommissionen opfordres til at overvge , at ogs de gamle modtager lgehjlp " .
Hvis det ndringsforslag var blevet vedtaget noget fr , ville vi stadig have vret der og stemt for .
<P>
Jeg har derfor med glde stemt for .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , Rocard-betnkningen viser ganske tydeligt , hvor vigtigt det er , at medlemmerne ogs er til stede i Parlamentet om torsdagen , fordi der gang p gang - p samme mde som om fredagen - stemmes om vigtige sager .
Derfor vil jeg gerne rette en tak til alle dem , der er til stede her i Parlamentet i dag .
<SPEAKER ID=162 NAME="Alyssandrakis">
Sundhed er et gode og ikke en handelsvare , som er underlagt konkurrencebetingelser .
<P>
Inden for rammerne af at ville fremme en yderligere liberalisering forsger Kommissionen ogs p sundhedsomrdet og sundhedsbehandlingen at gde jorden for nye reguleringer , som udvider forsikringsselskabernes aktionsfelt , og at fjerne alle de vanskeligheder , der str i vejen for de private forsikringsselskabers aktivitet p nationalt plan og fllesskabsplan .
<P>
EU tillgger princippet om frie tjenesteydelser strre betydning end retten til sundhed og behandling og undergraver metodisk og systematisk det offentlige sundhedssystem , isr behandlingsomrdet , med sin skandalse promovering af private former for forsikring som et " ndvendigt " supplement til eller endog erstatning af det offentlige socialsikringssystem .
<P>
EU ' s finans- og socialpolitik , som har frt til en formindskelse af lnmodtagernes kbekraft og muligheder for at indbetale bidrag , fremkomsten af nye sygdomme og medicinalselskabernes hmningslshed har bevirket en mrkbar forgelse af sundhedsudgifterne .
Problemerne med at dkke omkostningerne til lgebehandling , som skyldes den finansielle lydighed og omkostningsbegrnsning , som MU ' en plgger , frer til , at man trffer foranstaltninger for at vlte sundhedsomkostningerne over p lnmodtagerne .
<P>
Forskellene mellem medlemsstaternes forsikringssystemer og de eventuelle forhindringer for personers frie bevgelighed og frie ophold i en anden medlemsstat kan ikke anvendes som pskud for at privatisere en stor del af og mske senere hele behandlingssektoren .
Det virkelige forml med disse forslag er at ge liberaliseringen p omrder , som har en central betydning for monopolkapitalen - og det under forhold med en voldsom koncentrering og sammenfletning af forsikrings- og generelt finanskapitalen - og dens gede deltagelse i portefljeselskaber .
<P>
Vi mener , at mlet br vre at styrke det offentlige sundhedsvsen og det sociale sikringssystem og at sikre et reelt indhold i betydningen almen service med hensyn til lgebehandling og forebyggende foranstaltninger af hj kvalitet for enhver borger med srlig opmrksomhed p dem , som opholder sig i fjerne omrder og er , inden for rammerne af et flles offentligt sundheds- og socialsikringssystem .
<SPEAKER ID=163 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
. De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkningen af Michel Rocard om supplerende sygesikring .
<P>
Betnkningen tager udgangspunkt i en konstatering af , at en strre og strre del af sygesikringen i Europa dkkes af supplerende sygesikringsordninger .
Det er et alvorligt problem , hvis det betyder , at der sker en forskelsbehandling af mennesker ud fra konomisk formen og helbredsmssige forhold .
Under debatten i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender blev sagen sat p spidsen , da vores britiske konservative kolleger sagde , at i forsikring bygger fastlggelsen af prmien p den risiko , som forsikringsselskabet ptager sig .
Eksempelvis hvis en kvinde er arveligt disponeret for brystkrft , s m man ogs betale en hjere prmie end andre .
Dette er et brud med helt grundlggende solidariske principper , som den europiske sociale model br bygge p , og derfor br der tages et flles initiativ , der sikrer , at ingen bliver udelukket fra sdanne supplerende ordninger .
<P>
Betnkningen af Michel Rocard understreger , at sygesikring primrt er et anliggende for medlemsstaterne , og at nrhedsprincippet glder .
Nr Europa-Parlamentet beder Kommissionen om at komme med en status over medlemsstaternes politik , er det netop , fordi vi har en flles interesse i , at alle borgere i medlemslandene har adgang til sundhedsydelser af en hj kvalitet .
Jo bedre sundhedsydelser medlemslandene stiller til rdighed , des mindre er behovet for supplerende forsikring .
Dette er et omrde , som det vil vre oplagt at arbejde med inden for rammerne af den bne koordineringsmetode , i lighed med hvad Det Europiske Rd har igangsat i forbindelse med bekmpelse af social udstdelse .
<SPEAKER ID=164 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi er absolut modstandere af denne beslutning , der er helt igennem hyklerisk og farlig for de offentlige socialsikringssystemer i Unionen .
<P>
P trods af helt igennem korrekte bemrkninger om de opnede rettigheder i de eksisterende systemer , der sigter p at sikre den enkelte borger et hjt beskyttelsesniveau uafhngigt af personlige ressourcer og de risici , den enkelte lber , herunder en understregning af risici for overfrsel mellem offentlige og private systemer , en beskrivelse af sidstnvntes voksende andel af de samlede udgifter og de uligheder , dette medfrer , er samtlige konkrete forslag i beslutningen blot en opfordring til at styrke udviklingen af private forsikringsordninger i EU .
<P>
Denne opfordring gr ikke p at arbejde hen imod et velfungerende offentligt servicesystem i EU , men p under dkke af udgifter og subsidiaritetsprincippet at minimere de offentlige tjenesteydelser til en " grundservice " eller " minimumsstandarder " , der er blevet dbt " sikkerhedsnet " , hvor omfanget af tjenester vil vre fastlagt .
Hvad resten angr , er et meget stort omrde sledes bent for de private forsikringsselskaber udelukkende p betingelse af , at de ikke ( i begyndelsen ) udvlger de syge og forsikringsprmier efter sygdommen .
<P>
Denne beslutning sigter kun p at organisere forsikringsmarkedet , selv om man i stedet burde skabe fremskridt i EU for kollektive systemer af hj kvalitet , der er tilgngelige for alle .
<SPEAKER ID=165 NAME="Lulling">
. ( DE ) Vi har her igen at gre med en initiativbetnkning fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , der , selv om problemet med supplerende sygesikring er brndende aktuelt , ikke er afklaret i udvalget og heller ikke her i Europa-Parlamentets plenarforsamling , for 12 medlemmer af udvalget har immervk ikke stemt for betnkningen .
<P>
Opfordringen til Kommissionen om at fremlgge en grnbog for at undersge mulighederne for , at eksisterende sygesikringsordninger kan suppleres og opretholdes effektivt med supplerende systemer , idet der garanteres medicinsk behandling af hj kvalitet , er helt sikkert fin og god . Det er ogs vigtigt , at vi hilser udviklingen af et indre marked for supplerende sygesikringer velkommen .
<P>
Jeg vil dog isr gerne understrege , at det er korrekt , nr det bliver konstateret , at alle vrige foranstaltninger inden for sundhedssikring ikke henhrer under Den Europiske Union , men derimod under medlemsstaterne , og at offentligt finansierede sundhedsvsener ogs fremover br henhre under medlemsstaternes enekompetence .
<P>
Fordi det er tilfldet , forekommer det mig at vre meget tidligt at inkorporere et meget langt og detaljeret katalog over krav til et direktivforslag fra Kommissionen i denne beslutning .
<P>
Det er efter min mening lidt besynderligt , at man allerede nu nsker at binde Kommissionen til et direktivforslag , men samtidig forlanger en grnbog om de nuvrende frivillige forsikringer og supplerende sygesikringer af Kommissionen .
Er vi ikke i frd med at spnde ploven for hestene ?
<P>
Trods disse bemrkninger og forbehold har jeg stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=166 NAME="Meijer">
Sygesikring og pension skal vre en del af den ln , som folk tjener med deres arbejde .
Supplerende ordninger er kun ndvendige , hvis der ikke er gode foranstaltninger .
De udgr en indtgtskilde for banker og forsikringsselskaber , som rager de penge til sig , som folk sparer gennem nedsttelse af prmier og skatter .
I stedet for at se sygesikringen som en del af arbejdslnnen eller en udbetaling , som erstatter arbejdslnnen , gres denne foranstaltning stadigt mere afhngig af opsparing og investering .
Kollektivitet og solidaritet skal forsvinde , s alt kan lses individuelt .
Alle er tvunget til kun at vre solidarisk med sig selv og beskftige sig med forskellige overfldige pengesager .
De , der ikke modtager og bruger penge , er udenfor .
P den mde opstr der bl.a. en todeling i sundhedsplejen .
De , der er almindeligt forsikret , kommer p venteliste og fr andenklasses pleje , mens de , der betaler ekstra , hermed kber retten til forrang og luksus .
Det overrasker mig , at hr . Rocard , som jeg kender fra en fjern fortid som leder af et venstresocialistisk parti , nu er glad for udviklingen af et indre marked for privat sundhedspleje .
Resten af det , han foreslr , er at forbinde de sr , der er en flge af dette valg .
<SPEAKER ID=167 NAME="Titley">
Jeg sttter fuldt og helt betnkningen fra min socialdemokratiske kollega , Michel Rocard , om den fremtidige finansiering af sygesikringssystemerne .
<P>
P et tidspunkt , hvor befolkningen bliver meget ldre , er det af afgrende betydning , at vi gr en indsats for at forbedre sygesikringssystemet for befolkningen i Europa .
Vi m ikke undervurdere de grundlggende statstilbud og betydningen af ordninger mellem lande .
Da jeg selv har prvet at vre syg i Belgien , har jeg p min egen krop mrket fordelene ved gensidig anerkendelse af sygesikringssystemerne .
Ud fra min egen erfaring vil jeg meget ndig undvre disse fordele .
<P>
Vi vil gerne bede Kommissionen om at se p de forskellige nationale sygesikringsordninger og undersge , hvordan man kan sikre retfrdige ordninger for personer , der arbejder i andre EU-lande .
De nationale bestemmelser er livsvigtige foranstaltninger .
Hvis vi skal have et effektivt system , som kan bre det gede pres p de eksisterende nationale tjenesteydelser - og det vil gre Europa et sundere sted for vores borgere - skal vi imidlertid ogs anerkende betydningen af flere forsikringsydere .
Vi br ikke diskriminere borgere , der deltager i private sygesikringsordninger .
<P>
Vores borgeres sundhed er yderst vigtig .
Borgere i hele EU skal kunne vre sikre p at modtage effektiv sygesikring , uanset hvilket land de befinder sig i .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om at tage Michel Rocards betnkning til efterretning .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<CHAPTER ID=12>
Kreditinstitutters egenkapital ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , mine damer og herrer , det glder mig virkelig meget , at jeg kan tale i dag , mens en besgsgruppe fra min smukke valgkreds , som jeg hilser hjerteligt velkommen , er til stede .
<P>
<P>
Vi fortstter forhandlingen om Villiers ' betnkning , og jeg vil gerne rette en hjertelig tak til hende for betnkningen , da hun har forstet at samordne de forskellige holdninger , udvalget reprsenterer .
Jeg tror derfor , at betnkningen er et gte skridt fremad . Det er isr vigtigt , at det er lykkedes at sikre med et meget bredt flertal i udvalget , at der ogs tages passende hensyn til de sm strukturers behov - behovene hos sparekasserne , de sammensluttede eller kooperative banker , de sm og mellemstore virksomheder - i dette vigtige lovgivningsprojekt , isr den kendsgerning , at den skaldte interne rating , det vil sige den interne bedmmelse af kreditrisiciene , skal sidestilles med ekstern rating , hvilket jo var Basel-udvalgets id .
<P>
Det er efter min mening et meget vigtigt fremskridt .
Hvad angr debatten udenfor , tror jeg ogs , det er vigtigt at understrege , at det ikke er Basel-udvalget , der jo ikke er et valgt organ , der trffer beslutning om de definitive retningslinjer , men derimod Europa-Parlamentet og Ministerrdet i proceduren med flles beslutningstagning .
Jeg kan nemlig gang p gang konstatere , at man altid taler om Basel-udvalget i den offentlige debat .
I virkeligheden er det Europa-Parlamentet , der sammen med Ministerrdet trffer den endelige afgrelse om lovbestemmelserne , og vi br skrpe folks bevidsthed p dette punkt .
<P>
Jeg sprger imidlertid mig selv nu , hvilken procedure der skal flges .
Banksektoren har stillet strenge krav om , at vi skal trffe afgrelserne i en hasteprocedure .
Ogs jeg mener , at Parlamentet br bidrage hertil , hvis det er muligt , og trffe en definitiv afgrelse allerede ved frstebehandlingen .
Dog m vi skabe forudstningerne for , at Europa-Parlamentets rettigheder p ingen mder bliver indskrnket , men at det derimod om muligt sikres p en eller anden mde , at Parlamentet og Ministerrdet kan blive enige om lovteksten allerede ved en frstebehandling og fastlgge den p det tidspunkt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne indlede med at fremstte en bemrkning til min gruppe .
I Udvalget om konomi og Valutasprgsml var flertallet jo ikke s tydeligt ved den egentlige afstemning .
I hvert fald stemte flertallet af min gruppe imod , og det var jo ogs os , der srgede for , at betnkningen ikke blev vedtaget p sidste plenarmde , men derimod udskudt til mdet i dag .
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at det ikke har noget som helst at gre med betnkningens egentlige indhold . Det har derimod noget med at gre , hvad hr. von Wogau netop var inde p , nemlig at vi var bekymrede for , at Parlamentet ville give afkald p sine rettigheder , nr det bandt sig til den fortsatte procedure .
Det kan vi naturligvis ikke tilslutte os .
<P>
I udvalget var der enighed om det egentlige emne .
Ordfreren har ogs virkelig srget for , har bestrbt sig p , at vi opnede enighed .
Vi nsker enighed i denne sag .
Vi gr ogs klogt i at opn den strst mulige enighed i Europa-Parlamentet i denne sag .
<P>
Den forestende revision af bestemmelserne om egenkapital for kreditinstitutter og investeringsselskaber har vidtrkkende konsekvenser for banksektoren og videre end banksektoren .
Det er isr disse bestemmelser , der har indvirkning p institutternes udlnspraksis .
Nr vi ser , i hvor hj grad det europiske erhvervsliv , isr vores erhvervsliv , der er prget af sm og mellemstore virksomheder , er henvist til kreditfinansiering , str det hurtigt klart , at dette projekt er et forehavende af strre konomisk-politisk omfang .
Det fremgik isr af den meget intensive debat om ekstern rating .
<P>
Basel-udvalgets strategi om fremover overvejende at foretage risikoklassificeringen efter de eksterne institutters rating-resultater vil fre til alvorlige konkurrencemssige uregelmssigheder p internationalt plan .
Isr for de sm og mellemstore virksomheder vil det medfre konkurrencemssige ulemper .
Hvis vi skal undg sdanne forvrngninger , er det derfor afgrende , at institutterne har en enkel alternativ fremgangsmde til rdighed til beregning af kapitalkrav , der er baseret p brug af intern rating .
<P>
Det m betragtes som en succes , at den europiske holdning , som Kommissionen foreslog fra begyndelsen i sit hringsdokument , har slet igennem i Basel , og at inddragelsen af bankinterne rating-procedurer nu er det centrale diskussionspunkt .
<P>
Da det p nuvrende tidspunkt lader til , at intern rating anerkendes principielt i bde Basel og hos os , handler det nu hovedsageligt om at udforme sdanne procedurer sledes , at principielt alle kreditinstitutter i Den Europiske Union fr mulighed for at anvende intern rating over det hele .
Kun p den mde kan der skabes ens konkurrencebetingelser .
Det forudstter dog , at institutterne fr tilstrkkelig lang tid til at forberede sig p de nye bestemmelser .
Iflge de seneste informationer ser det jo ud til , at de nye bestemmelsers ikrafttrden , der oprindeligt var planlagt til den 1. januar 2003 , udskydes til 2004 .
Institutterne vil sledes f mere tid til at gennemfre bestemmelserne .
<P>
Vi m srge for - her giver jeg hr. von Wogau ret - at arbejde s parallelt som muligt .
Der m , isr hvad angr det tidsmssige forlb , ikke opst alt for store forskelle mellem Basel og os , for det ville kun medfre urimelige belastninger , meromkostninger eller konkurrencemssige ulemper for de berrte institutter .
Der er kun n ting , der skal st klart : Vi kan og vil ikke give afkald p vores rettigheder som Parlament i proceduren med flles beslutningstagning .
Det vil alts sige , at hvis det lykkes os blive frdige ved frstebehandlingen sammen med Rdet og med Kommissionens moderation , s kan vi godt gre det , men vi giver ikke afkald p dem p forhnd .
Det er op til Rdet .
Det har hidtil altid vret Rdet , der har vret ansvarligt for forsinkelser i lovgivningsproceduren .
Det m bringe orden i sagerne og srge for , at vi kan gennemfre tingene hurtigt .
Det har endnu ikke vret Parlamentets skyld .
Det bliver heller ikke Parlamentets skyld her .
Alts , mine damer og herrer i Rdet , arbejd lidt p sagen p forhnd !
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EN" NAME="Maaten">
Hr. formand , der er meget , der taler for en hurtig gennemfrelse af resultaterne fra Basel-revisionen af kreditinstitutters kapitalgrundlag .
Amerikanerne vil , ulig os , umiddelbart kunne indfre bestemmelserne straks uden forudgende lovgivning , og de vil kunne yde billigere ln end europiske banker .
Desuden har Parlamentet haft rigelig tid til at gre sig bekendt med sprgsmlene i kraft af Villiers ' betnkning om kapitalgrundlag , som vi hilser meget velkommen .
<P>
Den er rent faktisk til frstebehandling , fr forslagene er stillet .
En rkke mennesker her i Parlamentet mener , at den i den grad undergraver Parlamentets befjelser .
Den opfattelse deler vi ikke .
En uddelegering af befjelser i forbindelse med tekniske sprgsml er altafgrende , hvis lovgivningen skal holde trit med fornyelserne p finansmarkederne , nr blot de uddelegerede befjelser er underlagt passende kontrol .
<P>
Vi er her for at udnytte vores befjelser i de europiske virksomheders og vlgeres interesse , og vi bliver ikke tilgivet , hvis vi ikke gr dette .
Hvis man stdigt fastholder , at Parlamentet skal involveres i hver eneste tekniske dom , er det ensbetydende med , at reglerne er forldet , endnu fr de trder i kraft .
Det tager 2-3 r at ivrkstte EU-lovgivning , men kun f uger at lancere en ny finansiel tjenesteydelse , som har flger for kreditinstitutternes kapital , f.eks. kreditderivater .
Jeg henstiller til alle kolleger og isr Den Socialdemokratiske Gruppe om p ny at gennemg deres holdning til sprgsmlet og se p , hvilke sikkerhedsforanstaltninger de nsker i den frste lovgivning for at muliggre uddelegeringen af befjelser .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Marchiani">
Hr. formand , kre kolleger , det er svrt at bestride indholdet samlet set i fru Villiers ' betnkning .
Det kan man derimod med dens eksistens og dette nye initiativ fra Kommissionen , der kan forekomme os overraskende .
<P>
Hvad gr det ud p ?
Det gr ud p at opdatere EU ' s lovgivning om kreditinstitutternes egenkapital , der anses for at vre proportionale med arten og omfanget af de risici , disse institutter lber .
Betnkningen beskriver en voksende enighed , der gr i retning af at fremhve den nuvrende lovgivnings manglende evne til at tage hensyn til den udvikling , der er foreget i den konomiske sektor de sidste 10 r .
<P>
Efter at have bemrket , at formuleringen " voksende enighed " - jeg citerer betnkningen - helt prcist betyder , at der ikke er enighed p omrdet , m man med rette sprge sig selv , om fortaleren for denne reform , det udvalgte redskab og tidspunktet virkelig er relevante .
Man kan ikke undg at f det indtryk , at Parlamentet efter Kommissionen fler sig presset til at f sit arbejde til at falde sammen med Basel-udvalget , der , og det vil jeg gerne fremhve , ikke har nogen som helst legitimitet til at ptvinge medlemsstaterne sine synspunkter .
Jeg vil minde om , at kun otte medlemsstater er reprsenteret i dette udvalg , der til gengld omfatter reprsentanter for nationer , der er EU-landenes vigtigste konkurrenter .
<P>
Men lad os da indrmme , at dommeren ikke er solgt til modstanderen , og lad os acceptere , at Kommissionens og ordfrerens tekster svarer p et reelt og voksende problem for at gentage ordlyden , og at sammenfaldet af disse overvejelser med Basel-udvalgets udgr en mulighed for at fokusere p dem .
Forekommer det Dem ikke paradoksalt at ville indhente et efterslb i forhold til det frie USA ved at plgge EU ' s banker flere begrnsninger ?
Forekommer det Dem ikke paradoksalt at omstte det , der kun er en anbefaling til de store banker , til bindende bestemmelser for EU ' s kreditinstitutter ?
<P>
Ordfreren finder benbart , at det er usammenhngende at krve en enkel lovgivning for at afspejle en situation , der er kompleks , og som er blevet gjort endnu mere kompliceret .
Med hensyn til fornemmelsen af , hvor meget det haster , som fru Villiers har fjet til Kommissionens fornemmelse af , at det er ndvendigt , ved meget indtrngende at anmode om en hasteprocedure for vedtagelse af disse tiltag , m vi konstatere , at ordfreren selv erkender , at denne nye lovgivning ikke vil have nogen som helst indflydelse p den konkurrenceforvridende praksis , der uheldigvis og desvrre er udbredt i USA .
<P>
Under disse vilkr vil et sdant initiativ snarere have den utilsigtede virkning , at det plgger vores banksektor yderligere begrnsninger uden garanti for kompensation .
Trods Parlamentets formaninger har Kommissionen absolut intet middel til at garantere , at de amerikanske myndigheder vil ophre med at diskriminere EU ' s banker .
<P>
Betnkningen har dog , kre kolleger , en rkke fortrin , herunder at udgre reelle fremskridt i forhold til svel den frste tekst fra Basel som til Kommissionens tekst .
Opmrksom p problemerne for de sm og mellemstore virksomheder , der i hj grad er afhngig af bankfinansieringer , opfordrer fru Villiers klogt Kommissionen til at gre en intern evaluering til et centralt element i sine nye bestemmelser , sledes at de ikke fordyrer den kredit , der ydes til virksomhederne .
<P>
Hvis Parlamentet i sin visdom med et flertal slutter sig til bekrftelsen af et princip , vi aldrig ville nske at krnke , vil Gruppen Union for Nationernes Europa med glde stemme for Deres betnkning .
I modsat fald vil vi give udtryk for vores skepsis , ikke p nogen mde over for Deres arbejde , men over for en procedure , der forekommer os at vre en ny fase p vejen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , det ser ud , som om vi , hr. von Wogau og jeg , i dag har ogs har noget andet til flles end bare et synspunkt .
Jeg har nemlig ogs gster fra Finland p tilskuerpladserne , som jeg vil nske velkommen .
<P>
<P>
Kre kommissr , vi er sikkert enige om , at vi i Europa aldrig mere br mde en s dyb bankkrise , som vi mtte igennem i starten af 1990 ' erne .
Dog kommer vi ogs i fremtiden til at se tab inden for bankvirksomhed .
Nr en bank lider tab , virker dens egenkapital som buffer , hvorved ogs de tab , som en almindelig forretningsvirksomhed ikke kan dkke over , dkkes .
Det er derfor , den foreliggende betnkning indtager en ngleposition , og vi sikrer soliditeten i de europiske banker og ad den vej ogs beskyttelsen af kundernes opsparinger .
Det er typisk for kravene til egenkapitalen , at de tidligst muligt kan tage hjde for karakteren og omfanget af bankrisici .
Det er muligt ved hjlp af moderne risikostyringsteknikker at f mere prcise informationer om risici end fr .
Det er naturligt , at bankerne ogs skal have mulighed for at udnytte disse ressourcer og skabe et arbejdsmilj , der er endnu mere risikoflsomt end fr .
Nr risikoflsomheden ges , skal bankernes interne og eksterne vurderingsmetoder kunne benyttes .
Jeg tror smnd , at de interne klassificeringer fremover vil spille en mere central rolle , for banken har ofte et godt kendskab til virksomhedernes nglepersoner og funktion i vrigt .
<P>
Parlamentet er meget enigt om indholdet i dette forslag .
Den eneste mrkbare uenighed mellem de politiske grupper er faktisk om proceduren , som skal anvendes ved dette forslag og ved forslag til lovgivende beslutninger i vrigt p finansieringsomrdet .
Vores ordfrer Villiers , der har udfrt et udmrket arbejde , fremlagde i sin betnkning en mulighed for at anvende en skaldt fast-track-metode .
Jeg gr fuldt ud ind for denne tanke , for det er efter min mening vigtigt , at handlingsplanen for de finansielle tjenesteydelser gennemfres hurtigst muligt .
Det kan i praksis gres ved at stte fart p lovgivningsproceduren og acceptere behandlingen af stadig flere sager efter den uopsttelige procedure .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er dejligt , at et s bredt flertal har fulgt argumentationen i denne vigtige betnkning , som jeg kun kan gratulere fru Villiers med , fordi det er lykkedes hende , hvilket hr. von Wogau allerede har sagt , at tage hensyn til hele banklandskabet og hele kundestrukturen i Europa i denne betnkning og udarbejde en god betnkning .
<P>
Vi siger ja til i hjere grad at fokusere p den konomiske risiko i forbindelse med at underlgge kreditrisici egenkapitalen og til at videreudvikle bestemmelserne om egenkapital .
Vi siger ja til i hjere grad at tage hjde for risikomindskende teknikker , og vi siger ogs ja til at udvide Basel-udvalgets grundlggende tanke .
Det var ndvendigt at udvide Basel-udvalgets mlstninger til ogs at omfatte storbanker og ekstern rating i det smtstrukturerede banklandskab og i kundeorienteringen efter intern rating .
Det er i den forbindelse ogs positivt , at det helt klart blev accepteret , at bankintern sikkerhed er risikomindskende .
Det er s vigtigt , fordi en ren og skr reduktion til ekstern rating havde fordyret lnene betydeligt for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det er imidlertid de sm og mellemstore virksomheder , der skaber de fleste nye arbejdspladser og bevarer de fleste .
Vi skal takke betnkningen for at fremlgge sammenhngen mellem udgifterne ved lnefinansiering , skabelse af arbejdspladser , sttte til sm og mellemstore virksomheder og anerkendelse af intern rating parallelt med den eksterne , og vi stemmer derfor for den med stor overbevisning .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne indlede med at gratulere fru Theresa Villiers mange gange .
Det er p fremragende vis lykkedes hende at forene hele Parlamentets bndbredde i sin betnkning .
Jeg vil gerne kort komme ind p den problematik , at vi i Basel skaber nogle rammer for systemer , der ikke uden videre er kompatible , man har systemer i USA og systemer i Europa , og her m vi srge for , at vi ikke tilsidestter et bestemt omrde .
<P>
I Basel har man hovedsagelig opmrksomheden henledt p de store banker .
Vi i Europa m imidlertid have opmrksomheden henledt p de sm banker .
Her har vi kunderne med drlig likviditet .
Vi ved , at de store banker ikke lngere har interesse i det .
Vi m naturligvis ogs passe p , at Basel-udvalgets beslutninger ikke desuden frer til , at bankerne skades yderligere p grund af strre kapitalkrav .
Ofrene ville s vre , som vi altid siger , de sm og mellemstore virksomheder , selv om vi jo gang p gang krver , at de sm og mellemstore virksomheder skubbes opad .
Der er netop blevet talt om intern og ekstern rating .
Jeg vil gerne tilfje portefljespredningen .
Vi m srge for , at det er risikostrrelsen og ikke kun p abstrakt vis kreditten , der vurderes , at man alts bevarer et vist spillerum for skn i forbindelse med sm ln til sm og mellemstore virksomheder og hndvrk .
<P>
For mig er det ogs vigtigt , at vi understreger , at det , der sker i Basel , er en udemokratisk procedure , at Europa-Parlamentet er den eneste demokratisk legitimerede organisation i Europa , der tager stilling hertil .
I denne procedure m vi ikke tnke p , om vi afgiver rettigheder , men derimod hvor detaljeret vi fremover skal regulere tingene i Europa , og hvor vi kun afstikker nogle rammer og videregiver bestemte tilpasningsmekanismer til andre institutioner som Kommissionen , men ogs Basel-udvalget .
<P>
Jeg opfordrer ogs Den Europiske Centralbank og Kommissionen til helt klart at vre opmrksomme p , at der bliver taget hensyn til de europiske strukturer i Basel .
Europa-Parlamentet m i dag ogs sende et signal om , at vi , hvis vores strukturer , der har udviklet sig med tiden , er i fare , ikke vil tilslutte os dette , og at ogs de store banker fr problemer med retlige rammer i Europa .
Det , vi har brug for , er tilstrkkelig fleksibilitet p dette omrde .
<SPEAKER ID=176 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige , at Kommissionen med tilfredshed kontaterer , at fru Villiers ' betnkning ikke kun omhandler evalueringen af egenkapitaldirektivet , men ogs den aktuelle revision af ndringerne af forordningerne om kapitalgrundlag .
Og vi ser ogs med tilfredshed p det vigtige bidrag , som denne betnkning giver til hele processen .
<P>
Reaktionen p de to hringsdokumenter , et fra Europa-Kommissionen og et fra Basel-udvalget , om dette emne er positiv , og jeg har nogle bemrkninger til det sidste .
Jeg mener ikke , at Basel-udvalgets kapacitet har noget som helst med Europa-Parlamentets kapacitet at gre .
Der findes ikke lovgivningskompetence , men vi m heller ikke glemme noget vigtigt , og det er , at Basel-udvalget tilhrer G10-gruppen , og selv om det ikke har lovgivende karakter , anvendes dets bestemmelser i 130 lande , og de bruges af mange internationale organer , bl.a. Verdensbanken , Valutafonden og naturligvis tredjelande .
Derfor er det vigtigt ikke at udelukke sig fra det , der sker i Basel , selv om det er klart , at vi har vores egen lovgivningsprocedure .
Det er bestemt vigtigt , at vi definerer vores egne spilleregler , som ogs gr det muligt for os som Union at f indflydelse p det , der besluttes i Basel .
<P>
Efter denne indledende kommentar vil jeg gerne sige , at jeg tror , at de konomiske aktrer ogs er tilfredse med den fokusering , der har vret p disse regler om kapital , som styrker de sprgsml , der vedrrer risiko .
Kommissionen mener , at den brede sttte i betnkningen til den frnvnte fokusering p Kommissionens rdgivende rolle naturligvis er positiv .
Holdningerne i betnkningen er i stor udstrkning sammenfaldende med Kommissionens ider og de ml , som vi forsger at n .
<P>
Kommissionen vil fortstte med at vre srligt vagtsom for at sikre , at der tages hensyn til de potentielt mest srbare sektorer .
I betnkningen fremhves der nogle voldsomme bekymringer , hvad angr den mulige skade , der kan forrsages p f.eks. sektoren for sm og mellemstore virksomheder og ogs p vores banksystem og vores investorer , som ikke opretholder et konkurrenceniveau inden for Den Europiske Union og mellem Den Europiske Union og de vrige lande i verden .
<P>
Vi ved alle , at hr . Lamfalussy p dette omrde har udarbejdet en meget klar og nyttig betnkning , som vi mener kan tjene til lovgivningsmssigt at arbejde mere effektivt , kompetent eller - s at sige - tilpasset til de ndringer , der sker p markedet .
Vi str over for en virkelighed , hvor vi skal sikre , at de nye direktiver ikke er forldede i det jeblik , de vedtages , og at bestemmelserne i de eksisterende direktiver kan ajourfres i overensstemmelse med den hurtige udvikling , der sker p de finansielle markeder .
<P>
Den manglende tilpasningsevne , den manglende fleksibilitet skader vores finansielle virksomheders konkurrencestilling .
Jeg vil for det frste sige , at vores lovgivning skal vre tilstrkkeligt ajourfrt og tilstrkkeligt fleksibel til at kunne imdekomme den hurtige udvikling p markedet .
For det andet skal vi undg de overdrevne udgifter , som kan ramme de finansielle institutioner og dermed indirekte disse finansielle institutioners kunder .
<P>
Vi skal sttte disse ml ved hjlp af fornuftige bestemmelser , som er gavnlige og garanterer vores markeders og vores institutioners sikkerhed .
Og endelig , og dette er et vigtigt punkt , er vi helt bevidste om , at vi skal respektere den institutionelle ligevgt , som er fastlagt i traktaten .
<P>
I dag er det endnu for tidligt at tale om Kommissionens formelle holdning til disse sprgsml , men vi kan mske definere nogle elementer af den mulige strategi .
Denne strategi kunne vedrre forskellige niveauer .
Det frste niveau skulle indeholde de grundlggende principper , codes principals , som ville indg i visse bestemmelser , f.eks. direktiver .
Dernst et niveau med tekniske detaljer , som ville omfatte den del , der er underlagt flest ndringer , hvis vi nsker at sikre en tilpasning mellem reglerne og bedste praksis .
Dette kunne indg i bilag til direktiverne , og vi kunne finde frem til et tilfredsstillende system til at ndre dem hurtigt .
Der ville vre tale om et andet beslutningsniveau .
Der ville vre et tredje niveau , som omfattede udviklingen af mekanismer , der ville gre det muligt at fremme konsistens og konvergens i tilsynet og styrke medlemsstaternes og Kommissionens rolle p omrdet .
<P>
Et grundlggende sprgsml for os i processen er , hvordan vi kan opn , at den nuvrende institutionelle ligevgt opretholdes .
Parlamentet fr i fremtiden brug for , at de principper , der ligger til grund for deres beslutninger , imdekommes gennem en aftale om den fremtidige reguleringsmodel , og at disse principper , alts det , som det kan bestemme , er indholdsrige og ikke omfatter generelle forhold , men meget konkrete emner .
Det er nogle frste ider til , hvordan vi kunne f en hurtig lovgivningsprocedure , som er kontrollabel og effektiv inden for traktatens nuvrende bestemmelser .
Jeg hber , at Parlamentet vil deltage aktivt i drftelserne i de kommende mneder .
<P>
Hvis vi vender tilbage til de punkter i de specifikke ndringsforslag , som skal gennemfres , og som er indeholdt i betnkningen , vil jeg fremfre to kommentarer .
Den frste vedrrer ndringsforslag 8 og 13 . Anvendelsen af en strategi baseret p intern rating skal indfres p en gavnlig og fornuftig mde .
For mange institutioner er den muligvis hverken nskelig eller hensigtsmssig , og det kan naturligvis aldrig blive obligatorisk at bruge den .
<P>
Kommissionen har fra starten vret positivt indstillet over for en strategi for intern rating , der er bred og underlagt standarder , som kan opns i de institutioner , der er velorganiserede , uanset deres strrelse eller den sektor , de befinder sig i .
Strategien er en positiv udvikling , og vi nsker , at den bliver vedtaget af s mange institutioner som muligt , men vi erkender , at det ikke er nskeligt at insistere p en strategi for intern rating for alle de finansielle institutioners vedkommende .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 12 om tilsynssystemet , vil jeg sige , at de tilsynsfrende allerede har befjelse til at anmode om og fastlgge et hjere niveau end minimumsniveauet for kapitalkrav .
Forslaget om kun at benytte dette instrument som en slags sidste udvej ville svkke virkningen af tilsynsprocessen som et ngleelement for denne ramme .
Derfor mener vi , at den situation skal forblive , som den er .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9 .
<CHAPTER ID=13>
Ombudsmandens status
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0293 / 2000 ) af Garrett for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om ndring af Europa-Parlamentets afgrelse af 9. marts 1994 vedrrende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udvelsen af hans hverv .
<SPEAKER ID=179 NAME="Almeida Garrett">
Hr. formand , vi skal i dag diskutere den frste af to betnkninger om ndring af Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udvelsen af hans hverv .
Jeg beder forsamlingen undskylde , at jeg som inspirationskilde for debatten om denne betnkning her lige fr slutningen af dagens mde trkker p nogle minder fra Parlamentets historie .
Hvis vi ser njere efter , er der jo ikke den store forskel p forholdet til vores brn og s de institutioners opvkst og udvikling , der opstr inden for rammerne af andre , for en dag skal vi vise i handling , at vi anerkender , at de kan klare sig selv .
Og nu er faktisk det jeblik kommet , hvor vi m anerkende , at institutionen " Ombudsmanden " har vokset sig stor og har givet s tilstrkkelige beviser p sin modenhed , at den kan f sit eget budget .
Hvis det i en frste fase syntes normalt og rigtigt at lade Ombudsmandens uafhngighed i mandat og virksomhed eksistere sammen med en budgetmssig afhngighed i forhold til Europa-Parlamentet , ja , s giver dette ikke lngere mening .
<P>
Det , som vi foreslr , at netop anerkendelsen af denne adskillelse , nemlig Rdets forordning fra december 1999 , der oprettede en srlig sektion for Ombudsmanden i Fllesskabernes almindelige budget .
Dr blev taget et afgrende skridt , idet Ombudsmanden hermed fik status af selvstndig institution , hvad angr finansforordningens gennemfrelse .
Dette skridt var smnd blot udtryk for konstateringen af , at den stigende synlighed for institutionens vedkommende , der fdtes og voksede op med det forml at bringe borgerne og Fllesskabernes institutioner tttere p hinanden , br modsvares af finansiel selvstndighed , hvorved den kan gres ansvarlig for de overslag , som den faststter i sit budget for bevillinger til personale og materiel med henblik p at udfre de betydningsfulde opgaver , som er den plagt .
<P>
Det betyder , at vi nu skal ndre statutten i overensstemmelse med finansforordningen , hvor det foresls , at to artikler i Europa-Parlamentets afgrelse af 9. marts 1994 udgr , nemlig artikel 12 og 16 , der som bekendt omhandler Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udvelsen af hans hverv .
Disse bestemmelser afspejler ikke mere budgetvirkeligheden efter den sidste ndring af Fllesskabernes finansforordning .
Vi skal derfor tage denne manglende overensstemmelse med de nugldende forhold ad notam og srge for , at den bliver fjernet .
Eftersom Europa-Parlamentet om fje tid skal behandle vsentlige ndringer i Ombudsmandens statut , ndringer , der er til diskussion i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hvor jeg ogs skal udarbejde betnkningen om udvidelse af Ombudsmandens undersgelsesbefjelser , udskyder vi den indholdsmssige og gennemgribende revision af statutten indtil da .
<P>
Tillad mig , hr. formand , at jeg som afslutning benytter denne lejlighed til at takke hr . Jacob Sderman , takke ham for den indsats , som han har ydet i kampen mod drlig embedsfrelse , og som er til gavn for en strre tilnrmelse mellem EU ' s borgere og Fllesskabernes institutioner .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg hber , at ordfreren ikke har noget imod , at jeg siger , at det er en relativ uklar betnkning , som vi behandler ret sent denne torsdag , og at den gr lige i hjertet af demokratiet i Den Europiske Union . Hvordan beskytter vi de europiske borgeres rettigheder ?
Der er ingen tvivl om , at Ombudsmandens rolle er srdeles vigtig .
<P>
Ombudsmanden indtager en srlig rolle og position inden for rammerne af den europiske institution , men det er en rolle , der krver uafhngighed .
Som vi alle ved , skal man for at vre uafhngig vre konomisk uafhngig .
P engelsk siger vi , at " den , der bestiller musikken , ogs skal ogs betale den " .
De , der betaler for aktiviteter eller organisationer , synes generelt at udve en vis magt over de aktiviteter eller organisationer .
Derfor skal Ombudsmanden vre konomisk uafhngig og s uafhngig som muligt , s vi i Parlamentet ikke kan blive anklaget for at bestemme melodien .
<P>
Offentligheden skal have strst mulig tillid til , at Ombudsmanden er fuldstndig upartisk i sine undersgelser .
P lige fod med de vrige medlemmer af Parlamentet har jeg naturligvis fuld tillid til , at hr . Jacob Sderman udver sit ansvar fuldstndig uafhngigt , men det m vise sig , om det er tilfldet .
Derfor er det ndvendigt med konomisk uafhngighed .
Det er mske ogs vrd at ppege over for de europiske borgere , at Ombudsmandens institution - ikke ham selv personligt - koster noget i retning af 3,9 millioner euro om ret eller mindre end 1 cent pr. person i Den Europiske Union .
Til mine engelske lyttere er det ca. en halv penny om ret , og de penge er godt givet ud .
<P>
Takket vre initiativet fra hr . Gemelli , formanden for Udvalget for Andragender , er der blevet taget de korrekte retsskridt til at ndre Europa-Parlamentets afgrelse af 1994 vedrrende Ombudsmandens kompetencer og betingelserne for udvelsen af hans erhverv .
Som flge heraf angav Udvalget for Andragender i Gonzlez lvarez ' betnkning , at proceduren med at ndre Ombudsmandens statut skulle ses i lyset af EF-traktatens artikel 195 .
Vi m aldrig glemme , at Ombudsmandens rolle er nedfldet i de europiske traktater .
<P>
PPE-DE-Gruppen sttter synspunktet i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om , at Ombudsmandens kompetencer br udvides og jo hurtigere jo bedre , isr i forbindelse med Ombudsmandens bemyndigelse til at foretage undersgelser som fastlagt i artikel 3 i afgrelsen af 1994 .
<P>
Kvaliteten af Ombudsmandens hidtidige handlinger vidner om , at Ombudsmandens institution vokser som et fuldgyldigt og ndvendigt instrument for de europiske borgere til indgivelse af klager over drlig forvaltning i de europiske institutioner .
Vi i min gruppe anerkender Ombudsmandens sttte til Udvalget for Andragender , der er det udvalg , som har ansvaret for forbindelserne mellem Ombudsmanden og Parlamentet .
PPE-DE-Gruppen tilskynder i den henseende Ombudsmanden til at fortstte sit arbejde via de srrapporter , som vi til enhver tid er indstillet p at behandle i en nd af positivt samarbejde med Ombudsmanden .
Jeg hber , at Parlamentet inden for meget nr fremtid vil overveje at ge Ombudsmandens bemyndigelse til at foretage undersgelser .
I s tilflde forventer Udvalget for Andragender at blive grundigt hrt i alle detaljer af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<P>
Vores udvalg har , som jeg allerede har sagt , ansvaret for forbindelserne med Ombudsmanden , og vi arbejder tt sammen med ham .
PPE-DE-Gruppen sttter derfor denne betnkning og hber , at den sammen med Bsch-betnkningen om Ombudsmandens rapport om ansttelsesprocedurer er tegn p Europa-Parlamentets fortsatte forpligtelse til at ge gennemsigtigheden og ansvarligheden .
Vi har ikke brug for ekstraarbejde , og vi nsker ikke at se eksempler p drlig forvaltning , men det er vigtigt at minde de europiske borgere om , at Ombudsmanden er til for at hjlpe dem i tilflde af drlig forvaltning .
<P>
Mange mennesker kritiserer os uretfrdigt for det demokratiske underskud .
Ombudsmanden bidrager i hj grad til at rde bod p det demokratiske underskud .
<SPEAKER ID=181 NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , Europa-Parlamentet har tilstrkkeligt positivt og i overensstemmelse med den nordiske embedsmandstradition hele tiden hvdet , at Ombudsmandens stilling burde styrkes og befstes .
Den Europiske Ombudsmand br vre fuldstndigt uafhngig i udvelsen af sit hverv , isr fordi han eller hun - lige nu er det Jacob Sderman , en mand og en god finlandssvensk reprsentant - forsvarer borgernes rettigheder i tilflde af drlig forvaltning .
Kun p denne mde kan Ombudsmanden ogs p EU-niveau varetage sine presserende og tilbundsgende opgaver .
<P>
Vi kristelige demokrater fra Sverige er derfor meget glade for de tiltag , som nu er ved at blive gennemfrt til fremme af Ombudsmandens selvstndighed selv p et s grundlggende omrde som budgettet .
Dette er et vigtigt trovrdighedssprgsml for ombudsmandsembedets selvstndighed og uafhngighed .
I Europa-Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender har vi ogs konsekvent givet vores fulde sttte til dette positive tiltag .
Jeg vil takke ordfreren Almeida Garrett for hendes indsats i dette vigtige sprgsml .
<P>
Lad mig til slut nvne et andet aktuelt sprgsml , som berrer ombudsmandsembedets udvikling .
Det drejer sig om retten til at f ubegrnset aktindsigt i dokumenter , som udnyttes ret sjldent .
Dette er en forudstning for , at ombudsmandsinstitutionen bliver mere trovrdig i borgernes jne .
Ombudsmanden er selvflgelig bundet af bestemmelser om hemmeligholdelse , men det er godt for borgerne at vide , at han eller hun som Ombudsmand kan f aktindsigt i dokumenter , som de ikke selv har adgang til som borgere .
<P>
Det er ogs vigtigt at forst , at Ombudsmandens ret til aktindsigt i dokumenter ikke har noget som helst at gre med den aktuelle forordning om benhed , hvilket er en almindelig misforstelse .
Europa-Parlamentet , dets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender og , hber vi , selv Kommissionen og Rdet nsker en fortsat udvikling og styrkelse af ombudsmandsembedet , dets uafhngighed og dermed dets ry blandt borgerne .
<SPEAKER ID=182 NAME="Solbes">
Hr. formand , Kommissionen kan udtale sig meget kort om dette sprgsml .
Betnkningen har som eneste forml at skabe overensstemmelse mellem Ombudsmandens statut og en ndring af finansforordningen , og denne ndring er , som ordfreren har nvnt , et forsg p i De Europiske Fllesskabers almindelige budget at oprette en srlig sektion til Ombudsmandens budget .
<P>
Kommissionen har tidligere givet udtryk for sin enighed i det sprgsml bde af budgettekniske hensyn og af hensyn til uafhngigheden i Ombudsmandens hverv .
Derfor sttter vi fuldt ud de ndringer af Ombudsmandens statut , som fru Almeida Garrett foreslr .
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9 .
<CHAPTER ID=14>
Srrapport fra Ombudsmanden om Kommissionens ansttelsesprocedurer
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0280 / 2000 ) af Bsch for Udvalget for Andragender om srrapport fra Den Europiske Ombudsmand til Europa-Parlamentet i fortsttelse af undersgelsen p eget initiativ om fortrolighed i Kommissionens ansttelsesprocedurer ( C5-0082 / 2000 - 2000 / 2048 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=185 NAME="Bsch">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , efter min mening passer den betnkning , vi drfter i aften , virkelig godt ind i dagens dagsorden , for vi vedtog allerede ved middag en vigtig betnkning om aktindsigt i dokumenter , og efter min mening har det , vi nu taler om og skal trffe beslutning om i morgen , virkelig meget med det at gre .
<P>
Tidligere var der i forbindelse med Ombudsmanden , som vi netop har talt om , flere klager over mangelen p gennemskuelighed ved ansttelser , og det er et ret kritisabelt punkt , fordi vi fuldt ud kan tilslutte os Ombudsmandens vurdering af , at en ansttelsesprocedure for mange unge borgere i Unionen meget ofte er den frste kontakt med de europiske institutioner .
Her er det vigtigt , at disse ting foregr s gennemskueligt , s forsteligt og s klart som muligt .
<P>
Udgangspunktet for betnkningen var Ombudsmandens henstilling til Kommissionen om at muliggre , at ansgerne fr aktindsigt i deres egne rettede prvebesvarelser under de ansttelsesprocedurer , den har organiseret .
Denne henstilling fulgte den gamle Kommission ikke trods gentagne opfordringer .
Det var s en af grundene til , at Ombudsmanden udarbejdede en srberetning , i hvilken han igen understregede sagens betydning .
Prodi-Kommissionen har i mellemtiden indvilliget i at gennemfre den fjerde henstilling , den har modtaget , og muliggre , at ansgerne fr aktindsigt i deres egne rettede prvebesvarelser i en ansttelsesprocedure .
<P>
Vores udvalg , Udvalget for Andragender , har beskftiget sig med sagen og vedtog betnkningen .
Udvalget for Andragender traf ved godkendelsen af betnkningen den principielle beslutning at godkende Ombudsmandens henstilling , og vi vil ogs gerne takke Kommissionen mange gange for den positive reaktion p Ombudsmandens henvendelse og lyknske den med det .
<P>
Desuden blev der udtrykt nske om , at alle andre europiske organer og institutioner skal flge Kommissionens eksempel og give ansgerne aktindsigt i deres egne rettede prvebesvarelser .
Vi mener , at ansgernes mere gennemskuelige og bne adgang til de europiske institutioner ligeledes vil vre et vigtigt skridt i den bebudede reform af Europa-Kommissionen , og at vi dermed rykker et stykke af dette Bruxelles og dette Europa tttere p borgerne og gr det mere forsteligt .
<P>
Jeg vil gerne sige endnu et par ord vedrrende de ndringsforslag , som foreligger i morgen .
De flger i vid udstrkning den henstilling , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har afgivet , og p dette grundlag skal de benbart formulere det , vi egentlig forventer af Kommissionen i den forbindelse , lidt mere eksakt .
Jeg mener isr ogs , det er vigtigt at give Kommissionen - det indgr ogs i disse forslag - en rimelig frist for gennemfrelsen af de bebudede reformforanstaltninger , og jeg hber - det er min holdning som ordfrer - at det ogs vil f tilsvarende sttte i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , p vegne af bde Udvalget om Retlige Anliggender og min gruppe bifalder ogs jeg i hj grad dette .
Jeg taler i dag p vegne af vores formand , fru Hautala , som ikke kan vre til stede her til aften .
Det er isr hendes holdning , som jeg nsker at henlede opmrksomheden p i mit indlg .
<P>
Vi bifalder i hj grad Ombudsmandens rapport .
Vi bifalder isr de reformer og ndringer , som vi mener br og , om Kommissionen vil , skal indfres som flge af denne rapport .
Nr alt kommer til alt , er aktindsigt i dokumenter en grundlggende borgerlig rettighed , og ingen dokumenter er vigtigere for en ansger end dokumenterne i forbindelse med prver .
Kernen i Ombudsmandens rapport er , at ansgere , der deltager i Fllesskabets ansttelsesprocedurer , har ret til aktindsigt i deres egne rettede prvebesvarelser , skulle de ytre nske herom .
<P>
Vi nsker isr ogs at nvne mindretalssprogene .
Der er store vanskeligheder forbundet med at eksaminere mennesker p et andet sprog .
Jeg har selv fra tid til anden mttet gennemg prvebesvarelser p italiensk eller tysk , selv om mit modersml er engelsk - eller i det mindste en slags engelsk .
Problemet lses ved oversttelse , men da skal vi sikre os , at oversttelsen er af hj kvalitet , og at kandidaten kan kontrollere , at det , der blev skrevet p originalsproget , er det , som fremgr af den gennemgede besvarelse .
Hvis der er uoverensstemmelser , skal kandidaten have mulighed for at henlede opmrksomheden p dem .
<P>
Det glder os , at Kommissionen gr dette .
Ikke kun Kommissionen , men ogs alle andre fllesskabsinstitutioner og fllesskabsorganer skal flge Ombudsmandens henstillinger , ogs i forbindelse med allerede indledte udvlgelsesprocedurer .
<P>
Det er beklageligt , at Kommissionen frst accepterede at gennemfre Ombudsmandens henstilling i forbindelse med udvlgelsesprocedurer efter juni 2000 .
Vi mener , at Fllesskabets institutioner br gennemfre deres udvlgelsesprver med henblik p ansttelse og rent faktisk alle deres ansttelsesprocedurer med strste benhed og gennemsigtighed , s man undgr mistanke om partiskhed , manglende loyalitet og fejl og forsmmelser .
<P>
Vi skal ogs sikre , at procedurerne tilskynder til udnvnelse af kvinder til lnrammer , herunder de hjeste lnrammer , hvor de er underreprsenteret .
Vi nsker ogs at henlede opmrksomheden p stillinger som midlertidigt ansatte eller hjlpeansatte i Fllesskabets og Unionens institutioner , organer og agenturer .
Disse br offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende , i pressen og p Internettet for at sikre en gte konkurrencend .
Hjtstende embedsmnd skal sikre , at der tages hensyn til fortjeneste , og at alle ledige stillinger , ogs p allerhjeste niveau , offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende og p Internettet .
<P>
Desuden skal personer , der er beskftiget i kommissrernes kabinetter og andre institutioner , best en almindelig udvlgelsesprve , inden de kan opn ansttelse i en ledig stilling i den pgldende institution .
Vi bemrker f.eks. , at hr . Prodis tidligere kabinetschef blev overfrt til en anden stilling i Kommissionens hierarki .
Vi hber , at han kan se , at han br tage sin afsked , nr den nuvrende Kommissions mandat slutter , da han aldrig har bestet en udvlgelsesprve i Kommissionen .
<P>
Det er yndet i Unionen at sige , at det er vanskeligt at f et job , medmindre man har gode forbindelser .
Vi er ndt til at gre , hvad vi kan , for ikke blot at gre det udsagn forkert , men ogs f det til at fremst som forkert .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Fourtou">
Hr. formand , hr . Bsch har lavet en fremragende betnkning , og det m vi takke ham for , og det glder ogs fru Hautala fra Udvalget om Retlige Anliggender .
I denne sag m vi i vrigt rose alle hovedpersonerne .
Dette glder ogs Ombudsmanden for hans initiativ , hans vilje til gennemsigtighed og hans meget store opmrksomhed over for borgernes forhold til EU ' s forvaltning .
En ros skal ogs g til Europa-Kommissionen , der efter en vis tilbageholdenhed samarbejdede fuldt ud med Ombudsmanden og imdekom hans foresprgsler , isr hvad angik henstillingen , der er emnet for denne betnkning .
<P>
Det forekommer os korrekt , at en ansger br have adgang til sin rettede prvebesvarelse , idet adgangen til dokumenter er en grundlggende rettighed , der i vrigt er anerkendt af chartret om grundlggende rettigheder , som vi netop har vedtaget i denne uge .
P samme mde finder vi det fuldt ud begrundet , at ansgeren ved prvens afslutning kan tage det sprgeskema med , der har vret emnet for den pgldende prve .
Ansttelsesprocedurerne har behov for gennemsigtighed for at undg ethvert misbrug , det er klart .
<P>
Det forekommer os i vrigt , at en vis smidighed er ndvendig .
Vi br ikke bidrage til at fastlse bestemmelser , der kan anvendes i s forskellige institutioner som Kommissionen og Domstolen .
Jeg mener heller ikke , det er ndvendigt at gre visse processer tungere med fejlagtige bestemmelser , der er ude af proportion med den reelle risiko for indsigelser .
Jeg henviser her til et ndringsforslag om f.eks. at krve et ubestrideligt bevis p afviklingen af en mundtlig prve .
<P>
Vores gruppe var meget tilfreds med afstemningen i Udvalget for Andragender .
Ordfreren fremsatte nye ndringsforslag i plenarforsamlingen .
Vi har studeret dem , og vi kan acceptere tre , der ligger p linje med vores afstemning i udvalget .
De vrige forekommer os vanskelige at gennemfre og endda en smule uden for sammenhngen .
<P>
Som afslutning vil jeg sige , at vi glder os over , at Europa-Kommissionen har tilsluttet sig Ombudsmandens henstillinger .
Denne dialog mellem Ombudsmanden og Kommissionen er beviset p sidstnvntes vilje til at have en gennemsigtig politik og en god forvaltning .
Denne vilje er gavnlig for at tilnrme institutionerne og EU ' s borgere , og det er naturligvis ogs et slende udtryk for , hvor nyttig og effektiv Ombudsmanden er .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , Den Europiske Ombudsmands hverv blev etableret ved Maastricht-traktaten , og samtidig blev begrebet unionsborgerskab indfrt .
Ombudsmanden er den , der tager sig af borgernes interesser i sager , der drejer sig om forvaltning .
Ombudsmand Jacob Sderman arbejder i overensstemmelse med sin arbejdsbeskrivelse for borgerne og for at indfre en god forvaltning i Unionen .
Vi er alle klar over , at der stadig er meget at gre .
Tilegnelse af en god , ben og effektiv forvaltningsskik er imidlertid essentielt vigtig for , at Den Europiske Union kan opn en strkere sttte og tillid fra borgerne end fr .
<P>
Denne gang har vi fet forelagt Ombudsmandens srrapport om fortrolighed i forbindelse med Kommissionens ansttelsesprocedurer .
Rapporten omfatter henstillinger , som Kommissionen allerede er begyndt at gennemfre .
Herbert Bsch , ordfrer for udtalelsen fra Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender , siger i begrundelsen til betnkningen , at principperne , der har frt til Ombudsmandens henstillinger , viste sig at vre de samme principper , som ogs Europa-Parlamentet tager udgangspunkt i : korrekthed , gennemskuelighed og nske om at skabe tillid .
Sdan skal det ogs vre .
Parlamentet er et organ , som befolkningen vlger direkte .
Dets opgave er ud over lovgivningen at overvge Unionens embedsfrelse p borgernes vegne .
Parlamentet og Ombudsmanden skal alts g samme rinde .
<P>
I betnkningen fra Udvalget for Andragender konstateres , at udvalget anerkender den foreliggende srrapport navnlig med hensyn til forbedringen af det indtryk , borgerne fr af de europiske institutioner , nr de deltager i udvlgelsesprver .
Det mest essentielle af hr . Sdermans forslag drejer sig om at give ansgere , der deltager i prver , aktindsigt i deres egne rettede prvebesvarelser .
Udvalget konstaterer , at Kommissionen har meddelt Ombudsmanden , at den vil henstille til , at dette bliver gennemfrt ved udvlgelsesprver afholdt efter 1. juli 2000 .
Betnkningen opfordrer desuden alle institutioner og organer i Det Europiske Fllesskab til at at give ansgere , der fremover deltager i prver , og som mtte ytre nske herom , aktindsigt i deres egne rettede prvebesvarelser .
<P>
ndringsforslag til betnkningen er allerede kort stillet her af hr . Bsch .
Jeg hber , at plenarmdet kan bakke dem op .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Wyn">
Hr. formand , hvis Den Europiske Union skal have nogen fremtid , skal den have borgernes sttte , og den fs kun , hvis folk har tillid til Unionen og dens institutioner .
Som landet ligger nu , opfattes institutionerne alt for ofte som fjerne og bureaukratiske , hvilket har haft negative flgevirkninger for Parlamentet , og som f.eks. kom til udtryk ved den lave deltagelse ved sidste valg .
<P>
Deltagelse i udvlgelsesprver i Den Europiske Union er for mange mennesker det frste mde med de europiske institutioner .
Tvivl vedrrende retfrdigheden i udvlgelsesprverne skal derfor tages alvorligt .
Den kendsgerning , at udvlgelsesprverne i medierne er genstand for mistanke om uregelmssigheder og favorisering , har haft en delggende indvirkning p offentlighedens opfattelse af institutionerne .
Det er naturligvis i sig selv altafgrende for velfungerende institutioner at have et godt personale og gode tjenestemnd , og det sikres kun , hvis ansttelsesproceduren er s upartisk og objektiv som muligt .
Gennemsigtighed i proceduren med behrig respekt for udvlgelseskomiternes uafhngighed er centralt i den henseende .
At lade kandidaterne se deres rettede opgavebesvarelser er et simpelt middel til at ge gennemsigtigheden i og tilliden til proceduren for ansttelse af europiske tjenestemnd .
<P>
Ombudsmandens initiativ og henstillinger hilses derfor varmt velkommen , og det samme glder Kommissionens beslutning om at flge dem .
Kommissionens eksempel br flges af alle de vrige institutioner og organer , hvilket Udvalget for Andragender ogs har henstillet til .
Det er uhyre vigtigt for opbygningen og forvaltningen af et multinationalt fllesskab som EU , at der ikke er mistanke af nogen art om diskriminering af kandidater til stillinger i forvaltningen , det vre sig af nationale eller andre rsager .
Jeg takker derfor Ombudsmanden for hans rapport , som jeg sttter fuldt ud .
Jeg takker ogs Kommissionen for at have accepteret at gennemfre Ombudsmandens henstilling om at lade kandidaterne f aktindsigt i deres rettede prvebesvarelser i forbindelse med fremtidige udvlgelsesprver .
Jeg opfordrer til , at alle andre institutioner flger Kommissionens eksempel .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , medlemmerne fra Bonino-listen sttter med fuld overbevisning hr . Bschs betnkning , og da jeg ikke er belastet af sdanne ideologiske fordomme , som ofte er betegnende for visse medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe i forhold til os , vil jeg gerne takke gruppen for de ndringsforslag , den har stillet .
<P>
Det er krystalklare , kortfattede og pragmatiske ndringsforslag , som beskriver en virkelig reform - med andre ord den eneste reform , der er dette navn vrdigt - og som EU-institutionerne br vedtage for ansttelsesprocedurer .
Der er dog ikke altid en klar og direkte forbindelse mellem de dle ord og principper , Den Europiske Ombudsmand udtaler , og den mde , tingene sker p i praksis .
Efter at have stillet to sprgsml til Kommissionen om den mde , den sidste interne udvlgelsesprve blev organiseret og forvaltet p , modtog jeg prcise og detaljerede svar .
Af disse svar fremgik , at generaldirektren for personale havde beget et klart tilflde af fejl eller forsmmelser , om ikke embedsmisbrug , og af det andet svar fremgik , at kommissr Kinnock var medansvarlig .
P den baggrund sendte jeg en klage til Den Europiske Ombudsmand , som i sit svar angav , at han ikke agtede at indlede undersgelse , eftersom udvlgelsesprven befandt sig i en fremskreden fase .
<P>
Desvrre var og er jeg ikke i besiddelse af parapsykologiske evner , som gr mig i stand til at se ting , fr de sker .
Men desuden siger artikel 2 , stk . 4 , i Europa-Parlamentets afgrelse vedrrende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udvelsen af hans hverv , at en klage skal indgives inden for en frist p to r regnet fra den dato , hvor klageren bliver gjort bekendt med de omstndigheder , der berettiger klagen .
<P>
Ud fra min funktion og mit politiske ansvar finder jeg , at Ombudsmandens afgrelse i denne sag svarer til et beskikket forsvar for Kommissionen , men ikke til det mandat , hr .
Jacob Sderman har fet af Parlamentet .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , fr jeg begynder , vil jeg gerne henstille til , at de ved udskiftningen af kablerne ogs maler alle de sorte vgge hvide eller en anden farve .
Lad mig starte med at lyknske hr . Bsch med en fremragende betnkning og Ombudsmanden med hans arbejde .
Selv om det var fr min tid , ved jeg , at der var bekymring i Parlamentet om , hvorvidt man overhovedet skulle have en Ombudsmand , fordi det kunne ligne en interessekonflikt .
Men erfaringerne har vist , at det ikke er tilfldet , og at en Ombudsmand arbejder meget hrdt p at beskytte vlgernes interesser . Hos Ombudsmanden kan man f sin klage behandlet og finde ud af , hvad der er get galt .
<P>
Jeg har haft det privilegium at arbejde i et ad hoc-udvalg under ombudsmanden i Underhuset , og det var et meget magtfuldt udvalg .
Vi kunne indkalde enhver i landet til at mde for udvalget , og proceduren i ad hoc-udvalget , som jeg vil gennemg om lidt , er noget , vi kan tage ved lre af .
Borgerne i Den Europiske Union skal have et positivt indtryk ved mdet med fllesskabsinstitutionerne .
Sprgsmlet er : Er det opnet ?
Jeg er bange for , at det korte svar er " nej " , men som angivet i denne betnkning sker der tydeligvis forbedringer .
<P>
Jeg lyknsker Kommissionen med gennemfrelsen af de fire henstillinger i Ombudsmandens srrapport .
Unionsborgernes aktindsigt i officielle dokumenter kendetegner et ansvarligt og velfungerende demokrati .
Den kendsgerning , at ansgere til stillinger i fllesskabsinstitutionerne br se deres rettede opgavebesvarelser , viser , at institutionerne fler sig sikre p ansgnings- og udvlgelsesprocedurerne .
Det kendetegner et selvsikkert demokrati , hvis udvlgelsesprocedurerne sker bent og uden hemmeligholdelse .
<P>
I ad hoc-udvalget i Underhuset havde vi bemyndigelse til at indfre overvgning p ethvert niveau i den udvende magt , ikke kun overvgning af ministrene p samme mde , som vi overvger Kommissionen , ved at de kommer her og besvarer sprgsml , men et mde p to timer med den pgldende minister under tilstedevrelse af tjenestemnd , hvor de valgte medlemmer kunne stille sprgsml og vre indstillet p at stille detaljerede sprgsml og f detaljerede svar .
Dette er begyndelsen p at bne for udviklingen i beslutningstagningen og gre den gennemsigtig .
I vores beslutning taler vi om gennemsigtighed i beslutningstagningen , og vi br starte med at gennemfre det i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne give udtryk for mine komplimenter til svel ordfreren som til forfatteren af Udvalget om Retlige Anliggenders udtalelse .
Men frst og fremmest vil jeg gerne komplimentere hr . Sderman , som har fungeret som en strlende modtager af de europiske borgeres mange anklager om en drlig forvaltning af Kommissionens ansttelsesprocedurer og udfrdiget en rapport p eget initiativ for at finde en lsning p problemet .
Det er gldeligt , at Kommissionen har godkendt mange af Ombudsmandens henstillinger .
Men jeg mener nu stadig , at der er et tomrum , for den ngter at udforme et system af integrerede principper med tydelige retningslinjer , som skal fre til en fuld objektivitet i udvlgelsesprverne .
<P>
Men kan man kun p den mde begrnse de stadige vilkrlige beslutninger og deraf flgende klager over p forhnd fastsatte resultater ved udvlgelsesprverne - om de er sande eller ej , kan vi ikke vide ?
Hvor vanskelige de tekniske problemer end er , m de ikke vre en hindring for det politiske ml om benhed .
Hvis sagerne forholdt sig sdan , var der slet ikke nogen grund til , at vi diskuterede benhed .
Kommissionsformanden har selv gentaget sit lfte over for os om , at benhed i forvaltningen af europiske emner har absolut prioritet .
Men jeg kan ikke tro , at han , mens han omtalte disse ting , ikke havde kendskab til vanskelighederne i forbindelse med at realisere dette ml .
<P>
Til slut vil jeg gerne sige , at Kommissionen har pligt til at udforme det ud fra Ombudsmandens henstillinger , men den har ogs pligt til at udforme et helt system med objektive eksaminer af to grunde hovedsageligt . For det frste er den juridisk forpligtet af traktatens artikel 255 , sdan som den blev revideret i Amsterdam-traktaten , og som indfrer princippet om benhed .
Derfor opfordrer vi Rdet til at samarbejde med Kommissionen om at udfrdige en forordning desangende .
For det andet fordi det fra et rent politisk hensyn er en grundlggende forudstning for at styrke dens egen trovrdighed .
EU har en kort historie i modstning til staterne , som har en lang fortid . Og derfor br den skabe forventninger om noget nyt .
Og det nye i dette tilflde er , at den skal flge bedste praksis og undg alt det , som efter vores erfaring skader dens trovrdighed i selve medlemsstaterne .
<P>
EU har i hjere grad end medlemsstaterne brug for at vise et trovrdigt ansigt , for i modstning til staterne , som har andre bnd til borgerne ssom flles fortid , har EU kun forventningen om respekt for den europiske borger som samlingspunkt .
<SPEAKER ID=193 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke hr . Bsch for hans betnkning , som Kommissionen er velvilligt indstillet over for .
Nogle af dens anmodninger er allerede ivrksat .
Nu er det f.eks. tilladt , at ansgerne tager sprgsmlene fra prverne med sig , at de generelle evalueringskriterier meddeles til de ansgere , der ytrer nske herom , at listen over bestede ansgere offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende , og at sammenstningen af udvlgelseskomiten offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende ved interne eller begrnsede udvlgelsesprver .
<P>
Kommissionen bestrber sig p at vre mest muligt objektiv , og jeg har to kommentarer til et par sprgsml , som er blevet rejst under forhandlingen .
For det frste foretages rettelserne altid anonymt i de prver , som Kommissionen afholder .
Ansgerne er ikke kendte , og de identificeres ikke med deres navn , men med en hemmelig kode .
Hvad angr sprog , udarbejdes og rettes prvebesvarelserne p de nationale sprog , og opgaverne oversttes ikke fra et sprog til et andet , fr de rettes .
Man bestrber sig alts p bedst muligt at sikre og garantere , at prverne afvikles s retfrdigt og acceptabelt som muligt for alle .
<P>
Det punkt , der i dag har vret strst interesse for under forhandlingen om hr . Bschs betnkning , er , hvad der sker med ansgernes aktindsigt i deres egne rettede prvebesvarelser .
Kommissionsformand Prodi nvnte i sin tid dette sprgsml .
Jeg kan nu bekrfte noget , som allerede str i hvidbogen om reformen af Kommissionen , nrmere betegnet i aktion 29 om benhed over for ansgerne , hvor der str : " Efter henstillinger fra EU ' s Ombudsmand vil Kommissionen endvidere give ansgerne adgang til at se deres rettede prvebesvarelser i alle udvlgelsesprver , som indledes efter juli 2002 " .
<P>
Nogle af Dem undrer Dem over , hvorfor det skal vre juli 2002 .
Det er netop p grund af denne bekymring over gennemsigtighed og kendskab til proceduren , som De giver udtryk for .
Selv et sprgsml som muligheden for aktindsigt i rettede prvebesvarelser krver nogle forberedelser set ud fra et administrativt synspunkt : P hvilken mde rettes prvebesvarelserne , hvem er bemyndiget til det , hvordan og for hvem skal denne type procedurer forelgges ?
<P>
Kommissionen ptager sig fuldt ud sine forpligtelser i dette sprgsml , og vi hber , at disse foranstaltninger , s snart de er ivrksat , bliver taget i anvendelse over hele linjen .
<P>
Endelig kan Kommissionen naturligvis kun forpligte sig selv .
Hvad angr andre institutioner , afhnger det af dem , om de vil vedtage de procedurer , der er forelagt i denne betnkning eller i Ombudsmandens henstillinger .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Det var en srdeles tilfredsstillende afslutning p en srdeles tilfredsstillende forhandling .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , jeg vil ikke stille noget sprgsml - det er klart , at ansvaret ikke ligger hos kommissr Solbes - men jeg noterer mig meddelelsen om , at prverne vil blive tilgngelige fra juli 2002 .
For f mneder siden hvdede kommissionsformand Romano Prodi , at denne mulighed ville foreligge for alle udvlgelsesprver fra juli 2000 .
M vi f en forklaring ?
Er den famse reform udsat to r ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Solbes">
Nej , hr .
Turco , det betyder t af to . Enten tog jeg fejl , da jeg lste teksten op - jeg talte naturligvis om 2000 - eller ogs har tolken oversat det , jeg sagde , forkert .
Jeg talte naturligvis om 2000 .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
I sit indlg henledte hr . Deva opmrksomheden p , at vi her i Parlamentet ikke er srligt gode til at stille sprgsml .
Det var meget tydeligt i gr aftes under sprgetiden til Rdet .
Mdet sluttede faktisk tidligt , og dog er sprgsmlene til Rdet , forekommer det mig , blevet intet mindre end en velse i nedladende unddragelse .
Det umulige i at have mere end et tillgssprgsml til et medlem bidrager til dette .
Der er ingen fornuft i at stille sprgsml til Rdet overhovedet .
Jeg foreslr , at Prsidiet tager sig tid til at se p sprgsmlet om , hvorvidt et medlem , der begrnser et frste tillgssprgsml til under et halvt minut , kan f lov til at stille et mere .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Det er ikke p sin plads i slutningen af denne forhandling , men De kan skrive til nstformanden med ansvar for reformer for at undersge , om det kan inkorporeres p en eller anden mde .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9 .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.12 )
